[Malt herred]    [Nørre Horne herred]    [Nørvang herred]   

[Skast herred]    [Skodborg herred]    [Slavs herred]    [Tørrild herred]   

---

    Materialet ligger i 4 pakker.

De øvrige pakker: [Herred A-G]   [Herred H-L]   [Herred U-Ø]

---

Udarbejdet af Erik Brejl. Ribesvej 3. 6950 Ringkøbing.
Oplysninger i kantede parenteser findes ikke i den aktuelle tekst.

---

Malt herred

[Vejen og Læborg sogne]   

---

Vejen og Læborg sogne

På en tavle i Vejen kirke hænger en præstetavle bekostet af Hr. Søren Pedersen og Sara Ibs og repareret af Andreas Stefansen 24. december 1694.

1 Præsterne

1 Peder Laugesen Riber

2 Søren Pedersen gift med Sara Ibs

3 Peder Buch

4 Thøger Pedersen er ikke præst men bebor annekspræstegården i Læborg sogn og Erik Juel til Hundsbæk har herligheden af denne gård

5 Søren Struc er ikke nævnt på tavlen i Vejen kirke, men han nævnes som præst i et brev fra høvedsmanden på Riberhus og han har levet 1581 til 1631.

6 Christen Hansen, levede 1649

7 Gregers Gødstrup

8 Anders Stefansen, kaldet 1676. Det fortælles at han manede to gengangere ned i Gammelby mose midt for Estrup skov, da de hver nat gik og pløjede i toften næst sønden for Vejen kirke. Han forsøgte at gøre guld og byggede et lille hus vest for Vejen kirke, som han brugte til laboratorium, men han blev dog ej formuende.
Præstegården brændte 1691.

9 Jacob Bentsen på hans epitafium står:
Hic qviescit Jacobus Benedicti filius natus Jernæ 1669. Qvi post labores in scholis An. 12 et in ecclesii vejens. et laburgens. qvarus pastor a rege Frid. 4 constitutus Ao. 1699 vivere et affligi desuit, Ao. 1719. Adjunxit heic ossa etiam conjux lectissima Johanne Georgii filia Bang nata Sandagger Fion. 1664, denata Ao. 1714.
Hans fri træhugst i Estrup skov til præstegårdens bygningers fornødenhed uden udvisning blev bevidnet af Claus Sehested til Skodborghus 6. juni 1708.
Efter hans første kones død kom han i ægteskab med Lisbeth, datter af Palle Christensen fra Hundsbæk i Læborg sogn. De havde ingen børn. Skønt han fik store midler med sin anden hustru, så døde han i største fattigdom og enken blev gift med Hans Pedersen, en forarmet bonde i Glibstrup i Ansager sogn og hun døde som enke og fattiglem i Ribe Hospital.

10 Niels Jochum Bützow, født 6. januar 1690 som søn af Oluf Bützow, præst i Kolding Hospital og Margrethe Bertelsdatter, student i Kolding 16. juni 1707. Kollega i Kolding latinskole og kaldet hertil 2. februar 1720, gift 24. juli 1720 med Dorthe Lucoppidan, datter af Mogens Lucoppidan, præst i Øster Skerninge og Hundstrup på Fyn, provst i Malt herred 18. juli 1738. Hans hustru døde 28, april 1741. Gift igen 22. september 1741 i Gamst præstegård med Christina Margrethe Højer, enke efter Laurids Holst, præst i Selde og Åsted. Hun døde 7. december 1750. Han døde 26 februar 1762. Han efterlod 5 børn:
1 Andreas Bützow kom til Ribe amtstue og siden til Estrup og er nu skoleholder i Reerslev
2 Grethe Bützow kom til Kolding hos sin morbror Hr. Rubech Lucoppidan, men kom siden i ægteskab med Iver Pedersen Hagelund, præst i Verst og Bække, men er død for 4 år siden
3 Abelone Cathrine Bützow, tjente først på Hundsbæk og derefter 16 år hos generalinde Brochdorff og kom endelig i ægteskab 9 maj 1759 med successor her Hans C. Fog
4 Cathrine Birgitte Bützow, gift 28. juli 1754 med Terman Mortensen, degn i Vejen
5 Oluf Bützow, guldsmed i Ribe
Niels Jochum Bützows søskende:
1 bror Henrik Christoffer Bützow, var præst i Øls, så i Viborg og nu sidst i København
2 søster Pernille Bützow blev gift med løjtnant Frich og er nu enke i Varde og har lidet eller intet til livets ophold. Han efterlader en datter Anne Malene.
Han var ude for, at det øverste af altertavlen i Vejen kirke faldt ned under en gudstjeneste, og i Læborg kirke faldt prædikestolen ned, mens han stod på den under en gudstjeneste.

11 Hans Clemensen Fog, den nuværende præst, født 20. juni 1726, søn af Clemen Jørgensen Fog, præst i Hviding og Malene Hansdatter Vedel. Student fra Ribe. Kaldet 16. september 1758 som personlig kapellan her og derefter præst samme sted.
Min mors efterladte børn:
1 Sofie Elisabeth Clemensdatter Fog, nu i København, var gift med Niels Sommer, præst i Felding og Tvis, død 1749 og efterlod:
a Laurids Sommer
b Clemen Sommer, død 1757
c Malene Sommer
2 Jørgen Clemensen Fog, præst i Føvling og Holsted
3 Anne Christine Clemensdatter Fog g.m. Jens Høne, præst i Vester Vedsted og provst over Hviding herred
4 Else Marie Clemensdatter Fog gift med Søren Bjørn, præst i Vodder, begge døde. Efterlod et barn:
a Jens Bjørn, regimentskvartermester
5 Inger Cathrine Clemensdatter Fog, enke efter Frederik Hammer, præst i Hviding, der druknede i sin fiskedam. Han efterlader et barn:
a Malene Hammer
6 Peder Clemensen Fog, præst i Felding og Tvis, kaldet 1749, men døde straks efter af sprinkler
7 Abelone Clemensdatter Fog g.m. Poul Simonsen, skoleholder i Skælskør
8 Hans Clemensen Fog, nuværende præst i Vejen og Læborg, gift med Abelone Cathrine Bützow. De har 5 børn:
a Ellen Christine, født 25. april 1760
b Joachim, født 8. maj 1761
c Niels Jochum, født 19. juli 1762
d Clemen, født 2. juni 1764
e Malene Dorthea, født 30. oktober 1765

2 Kirken

Vejen kirke

På kirkeklokken står disse bogstaver. Præsten har tilskrevet nogle af de ord han kunne tyde, og som jeg har tilskrevet med rødt.

Altertavlen har billedhuggerarbejde der fremstiller nadverens sakramente og indstiftelsesordene står med forgyldte bogstaver.
Kalk og disk, der vejer 22 lod sølv med et våben med 2 svaner og bogstaverne H.V.S.W - CD, og er givet af Schwanewedel 1697 og senere forbedret med 4 lod og 3 kvint sølv i 1711 af kirkeværgen Jens Christensen Lintrup.
En sølvæske til brød har samme våben og bogstaver og årstallet 1692.
Alterklæderne er givet af kirkens ejer kancelliråd Lautrup.
Lysestagerne af messing har Schwanewedels våben og bogstaver.
Prædikestolen har de 4 evangelister i billedhuggerarbejde og på stolen står:
Herrens ord bliver evindeligen.
Ao. 1632 lod ærlig og velbyrdig mand Mandrup Abildgaard til Skodborghus denne prædikestol på kirkens vegne staffere og male.
På skriftestolen står:
Luk 15, v. 10. Guds engle glæder sig over en synder som omvender sig.
I kirken er ophængt en lysekrone med 12 arme, givet af frue Lautrup, der tillige med sin søn, er hensat i den åbne begravelse i tårnet, der har et jernsprinkelværk foran.
På epitafiet står:
Gode læser!
Forestil dig din visseste forandring, når du tænker på de inden disse sjæles forvarede jordiske levninger af den fordum velædle og velbyrdige nu fra det synlige selskab adskilte frue Frue Maren Lautrups, hvis timelige liv begyndtes i Urlev præstegård anno 1704 af faderen Hr. Jens Høstmark og moderen mad. Birgitte Christensdatter Lottrup Høstmark. Blev bragt til timelig lyksalighed ved første ægteskab med assessor Henrik Mule, begavet i samme ægteskab med 1 søn og 1 datter, men efter megen møje og langvarig svaghed endte sit livsløb på Estrupgård den 5. juni 1762.
Mit liv med møje bragtes hen
før dette legeme kom igen
i dette rum at gemmes.
Men dette legens aske skal
af dødnings land og mørkheds dal
til herlighed forfremmes.
Gak nu læser og tænk så
Coram vive Deo, Deus omnibus omnia vere en Domino demum, qvisapit, ille sapit.
På hendes søns ligkiste står:
Her hviler den i livet af herkomst adelige, af gymyt ædle, i himmelsk visdom vel oplyst, og efter sin alders måde, i adskillig verdslig visdom berømmelig lærde studios. Jens Nikolaj Mule, født på Serridslevgård den 10. juni 1738. En god og vittig søn, af den for sin redelighed og vittighed vidt bekendte velædle og velbyrdige Hr. Henrik Mule, fordum kongelig majestæts virkelig kancelliassessor og herre til Serridslevgård samt velædle og velbyrdige frue Frue Maren Høstmark, nu kancellirådinde og frue til Estrup og Skodborghus, død en god kristen i Frederitz d. 20. oktober 1756.
Thi Gudsfrygt med kærlighed, tro, lydighed og mere
som haver navn af dyd, man stedse så florere
hos denne salig sjæl, hvad under derfor at
enhver begræd ham, da han verden bød godnat.

Over dåben hænger et lille epitafium med denne indskrift:
Her ligger begravet ærlige og velbyrdige mand Eggert Abildgaard, og hans sønner, som døde på hans gård Skodborg. Den 1ste hans søn Poul Abildgaard, som døde en langfredag d. 5.april 1588, og var han 8 uger gammel, der Gud kaldte ham. Den 2den hans søn hed Christoffer Abildgaard, som døde en tirsdag aften d. 16. januar 1593 og var halvfjerde år, der Gud kaldte ham. Gud give dem begge på den yderste dommedag med alle tro kristne en ærefuld og glædelig opstandelse. Her hos, næst Guds hjælp, agter ærlige og velbyrdige mand Eggert Abildgaard med sin kære hustru frue Mette Juel at hvile og ro. Gud unde dem på den yderste dag tilsammen himmerigs glæde at få. Amen.
Eggert Abildgaard til Skodborg og hans kære frue Mette Juel lod denne tavle bekoste. Gud unde dem begge i verden så at leve, at de hos Gud må salig blive. 1592.

På nordsiden ved alteret hænger der et gammelt forfaldent epitafium med billede af Kristi korsfæstelse og Kristi himmelfart og kendetegn af 8 våben over hvert af følgende navne:
Abildgaard Ulfelder
Ram=over Lunger
Anfelder Vebner
Hvider Rosenkrantz
Juler
Rosenkrantz Friser
West=nier Tøger
Hakker Juller.
I den åbne begravelse under alteret er der 8 kister, men de mangler våben og beslag og jerngreb. Desuden er der et balsameret legeme og en helt brændt kiste med en del kul, så der må have været tyve på spil, men det er ikke sket i den nuværende degns tid.

I kirken er et epitafium, hvor der står:
Her under hviler sødelig i Herren den i livet højagtbare og velfornemme og nu i døden salig Simon Madsen, født i Foldingbro 1694 d. 5 maj, kom Ao. 1732 d. 1. maj til Vejen mølle at bo, så Ao. 1734 d. 4 juni kommet i ægteskab med den hæderbårne gud- og dydelskende mademois. Karen Knudsdatter og efter 8 års kærligt ægteskab døde i Vejen mølle Ao. 1742 d. 23 nov. og fredagen efter d. 30. dito nedsat i Vejen kirke i sit alders 49 år. Venter en glædelig opstandelse på Jesu Kristi herligheds åbenbarelses dag.

Læborg kirke

På klokken står disse bogstaver, hvor præsten har tilskrevet sin tydning ovenover hvert ord:

På altertavlen er ingen billeder, men på den står De ti bud, trosartiklerne og indstiftelsesordene,
2 malmlysestager uden inskription,
kalk og disk af tin uden inskription,
font uden inskription,
prædikestol uden ornament eller inskription,
et krucifiks på muren over kvindestolene.

3 Kongetiende
i Vejen sogn deles den mellem kapellanen i Kolding og stedets præst efter kongebrev af 20. april 1684, der også dækker flere andre sogne i området.

4 Sognet

Vejen sogn
sognet blev i gammel tid kaldt Varne.

Stederne opregnes.
I 1763 havde de flere ræve, der led af hundegalskab, men de håber at have skudt dem alle.

Degneboligen er indrettet til skolehus for hele sognet, hvor degnen Jacob Stevns er skoleholder.

Præstegården er indløst fra Børnehuset 10. marts 1631 ifølge et høvdingebrev (høvedsmandsbrev).
Præstegården brændte 1651 og igen en stor del af præstegården 17. december 1700, hvilket ses af et tingsvidne af 17. februar 1701.

Læborg sogn

Navnet var i gammel tid Leuberg (Løvbjerg)

Om Kjeldberg fortælles:
Erik Juel var ejer af Hundsbæk i 1621, da fjenden ødelagde gården. To af hans børn faldt i brønden og druknede og de to mindste børn tog ammen Dorthe med sig ud i skoven, hvor de overlevede nogle uger, så da Erik Juel og hans frue efter flugten var vendt tilbage, kom ammen kørende med de to børn, som herskabet troede var døde. Som tak byggede de Kjeldberg, hvor ammen Dorthe og hendes mand Søren boede mange år uden nogen afgift.

5 Herregårde.

Den ukomplet sædegård Skodborghus, ligger i dag i Vejen sogn, men har tidligere hørt til Skodborg sogn i Haderslevhus amt. Det siges, at en utilfreds beboer gravede en grøft, så Kongeåen, der udgør skel mellem Riberhus Amt og Haderslevhus amt, kom til at løbe syd for Skodborghus og man kan stadig se resterne af det gamle åløb nord for gården.
Gården har været brugt til jagthus til indlogering af kongen og hans jagtfølge.
Følgende ejere kendes:
1 Eggert Abildgaard i 1592, gift med Mette Juel, hvilket ses af et epitafium i Vejen kirke
2 Mandrup Abildgaard i 1632, hvilket ses på prædikestolen
3 Christian Claudi i 1694, hvilket ses af en dom, som præsten Anders Stefansen erhvervede
4 Sehested var ejer i 1708, hvilket ses af en attest fra 6. juni 1708
5 generalløjtnant Lewetzau
6 landinspektør Poulsen
7 jægermester Bachmann, der ægtede formandens enke
8 generalløjtnant og kommandant von Scholten var ejer 1741
9 kancelliråd Lautrup var ejer i 1751
Skodborghus og Estrup har altid haft samme ejer.
Der staldes 60 til 70 stude, desuden haves 50-60 får og 10-12 køer.
Gården er blevet meget forbedret af den nuværende forpagter Johan Sørensen.
En tidligere forpagter Niels Jessens familie er omtalt på et epitafium i Malt kirke og selv om epitafiet er faldet ned, så går han ikke af minde. Det siges at han gav 50 tønder havre til amtsforvalteren i Ribe mod at han måtte ride på amtsforvalterens højre side, når denne red ind i Ribe og at han måtte drikke dus med amtsforvalteren.

Hundsbæk i Læborg sogn, har fra gammel tid været henlagt til Ribe bispestol.
Den har været komplet og endog været hovedgård for Estrup og Sønderskov, men er nu en ukomplet sædegård.
Følgende ejere kendes:
1 Erik Juel levede 1621, hvilket ses af et kongebrev. Efter den tid blev Hundsbæk ganske ødelagt og derefter beboet af
2 en bondekarl Peder Jensen fra Haderslev, der købte den for 400 rdl.
3 Palle Christensen
4 Peder Tonbo kom til Hundsbæk 1709
5 Hans Adolf Poulsen, søn af inspektør Poulsen, ejer af Estrup og Skodborghus
6 Peder Poder købte Hundsbæk 1752 for 500 rdl. Det siges, at der var så meget korn på gården det år, at kornet kunne have betalt gården
7 Jens Lassen, den nuværende ejer, købte Hundsbæk 1762 for 2200 rdl.
Der staldes 60-70 stude, 10-14 køer, 20-30 får og 8-10 heste.

6 Antikviteter

I Vejen sogn er der mange høje, nogle har navne, andre ikke.

Der findes en runesten ved Læborg kirke, men bogstaverne er ganske ukendelige af ælde, men salig Worm har i sin 5te bog pag. 439 udtydet dem således:
In provincia Malt herred dicta, parochia Leborg a place templi septentionali in campi planitie elegans extem munomentum in qvo penitus eruendo ante me insudariint in cassum viri magni, rei difficultate præpediti. Præter minores qvi ibidem reperiuntur lapides duo extant qvi nostrum spectant propositum. Minor horum coloris grisei maculis qvibusdam rubris et albicantibus conspersus , rudis oblongus qvinqve ulnarum longitudine, latitudine qvibusdam in locis unius cum semisse, crassitie incerta, capi enim exacte non potuit qvia terra eaparte obruebatur moles.
Figuram hic vides:

Se link til Ole Worm: Danicorum Monumentorum Liber Qvintus, Hafniae, 1643", s. 439

[I Trap Danmark 6. udgave står:
Inskriptionen, der er skrevet på olddansk og med runer fra vikingetiden, lyder: "Hrafnunga-Tofi hio runaR þasi æft Þorvi, drottning sina."
Oversat lyder indskriften: "Ravnunge-Tue huggede disse runer efter Thyra, sin dronning"].

Provsten Peder Ussing mener, at stenen skulle have været henført til Brørup kirke, hvor 3 brødre: Eskild, Thue og Malte siges at være begravede.
En skribent B. Grauer omtaler også stenen pag. 22, men er af en anden mening.

Underskrevet Vejen præstegård den 20. januar 1768 af Hans C. Fog.

---

Nørre Horne herred

[Hemmet og Sønder Vium sogne]    [Lønborg og Egvad sogne]    [Oddum sogn]    [Sønder- og Nørre Bork sogne]   

---

Hemmet og Sønder Vium sogne

Additamenta til min relation om præsteembedet i Hemmet og Vium sogne.

1 Jacob Holms bryllup 7. p. Trinitatis 1666 med Gertrud Sørensdatter, datter af Søren Nielsen Glud, præst her i kaldet. De fik 5 børn:
1 Johanne Jacobsdatter Holm, døbt 7. juni 1667, der efter sin fars og hans successor Thomas Eriksens død, der kun var præst i 13 uger, kom i ægteskab 29. december 1685 med successor Thure Terkildsen
2 Jacob Jacobsen Holm, døbt 11. februar 1669, kom til Norge på gården Moumgård og blev gift med Ida Sofie, datter af Peder Jensen Riber, præst i Ølgod og Strellev. Deres søn er doktor Holm i København
3 Lauge Jacobsen Holm. født 6. april 1670
4 Kirstine Marie Jacobsdatter Holm, døbt 3. post Pascha 1673, begravet Festo Ascensionis Christi 1673
5 Søren Jacobsen Holm, døbt Dom. 1. post Trinit. 1677

2 Thomas Erichsen Paaske, Jacob Holms successor, kaldes også Thomas Eriksen Vium, da han var født i Vium, var kun præst i 13 uger og er begravet i kirken. På hans ligsten står:
Her hviler i Herren hæderlige og vellærde mand S. Hr. Thomas Eriksen Paaske, fordum skibspræst, siden kort tid sognepræst i Hemmet og Vium, død den 24. februar 1681, ætatis 53. Gud give ham en glædelig opstandelse.

3 Thure Terkildsen. På hans epitafium står:
Her under hviler udi Herren den ærværdige og vellærde mand Hr. Thure Terkildsen, født i Varde 1640, rektor samme sted 17 år, derefter sognepræst til Hemmet og Vium sogne 26 år, har haft 3 hustruer med hvilke han avlede 13 børn. Han døde 9. maj 1709, ætatis 69. Gud give ham med alle troende kristne en glædelig og ærefuld opstandelse på den yderste dommedag
Han blev gift 29. december 1685 med sin anden hustru Johanne Jacobsdatter Holm, datter af Hr Jacob Jacobsen Holm her af præstegården. Hun blev begravet 29. august 1689. De fik kun en datter:
1 Maren Thuresdatter, født 4. marts 1687, gift 28. oktober 1705 med Niels Bygum i Tarm, der siden blev ejer af Viumgård. De fik også kun en datter:
a Constance Bygum, der blev gift med Christian Krarup på Dejbjerglund.
Maren Thuresdatter døde først i juli måned 1707 og er begravet i Hemmet kirke. På hendes ligsten står:
Herunder hviler udi Herren den hæderbårne, Gud- og dydelskende matrone salig Maren Thuresdatter, som var født i Hemmet præstegård d. 9. marts 1686, kom i ægteskab med den højagtbare og velfornemme mand Sr. Niels Jensen Bygum af Tarm den 28. oktober 1705, døde i Hemmet præstegård Ao. 1707, hendes alders 21 år. Gud give hende med alle tro kristne en glædelig og ærefuld opstandelse.
I kirkebogen står dog:
at hun blev døbt den 9 marts 1687, som er det rigtige
at hun blev begravet 7. juli 1707.

4 Hr Morten Friis farbror var Hr. Hans Friis, præst i Vilslev ved Ribe, hvor nu Hr. Knud Lang er præst, som uden tvivl giver underretning om ham og hans bekendte børn

5 Jep Tarm, præst i Oddum og provst i Nør herred, døde 27. januar 1732 efter 13 års sygeleje, da han havde været præst i hen ved 40 år.

6 Bertel Agerholm, der succederede ham havde været hans adjunktus i 8 år, blev gift med hans datter Birgitte Jepsdatter, der efter hans død blev gift med provst Helsted, som vel Hr. Højer, præst i Oddum har indberettet.
Hr Agerholms testimonium blev oplæst i hans ligprædiken, hvilket giver mig anledning til at meddele:

7 Peder Jensen Riber, præst i Ølgod og Strellev havde 2 døtre:
1 [Kirsten Pedersdatter] gift med Jep Tarm, præst i Oddum
2 [Ida Sofie Pedersdatter] g.m. Jacob Jacobsen Holm, søn af præsten Jacob Jacobsen Holm i Hemmet og far til doktor Holm i København, hvilket betyder at Hr. professor Holm i København og provstinde Helsted i Lønborg kødelige søskendebørn

8 Niels Jensen Bloch, præst i Hemmet havde en bror Urban Bloch, der blev præst i Ål i Vester herred i 1725, gift med Anne Jensdatter, datter af amtsforvalter Jens Christensen i Ribe, der ejede Stensgård på Fyn og byggede Lundgård ved Ribe og enke efter formanden Rasmus Jensen Lassen, der døde 1725 dagen før Kristi Himmelfarts dag. De fik 3B:
1 Jens Christian Lassen, residerende kapellan i Sæby i Børglum herred
2 en datter gift med Hr. Eilskov, fars successor i Ål
3 Cecilie Marie Lassen, født 30. april 1713, gift 1731 med Niels Bloch, præst i Hemmet, der 1733 blev præst [i Malt og Folding] i Maltbæk præstegård
Urban Bloch, døde 1734 og blev efterfulgt af Hr. Eilskov

9 Hr Lassens formand i Ål hed Hans Paludan der blev gift med sin kone, da hun var i sit 15 år og de fik 15 børn.
Da hun lå i barselsseng med det 15 barn, og Hr Paludan stod på prædikestolen i Ål kirke, opstod der ildebrand i præstegården og den eneste karl, der var hjemme trak konen ud af huset ved håret, men da de kom ud, savnede hun sit barn og løb ind i det brændende hus og de blev begge reddet, men præstegården brændte ned. Det bevirkede at kongen skænkede kongetienden til præstekaldet og sognefolkene lovede at give to ekstra offerdage udover de sædvanlige 3 og denne skik holdes ved lige den dag i dag.

10 Hans Jørgen Lemvig, den nuværende præst gift med Karen Jensdatter Rabæk har avlet 8 børn:
1 Casper Jørgen Hansen Lemvig, født 13. januar 1749
2 Mette Sofie Hansdatter Lemvig, født 14. december 1749, døde af et slag 7. maj 1750
3 Mette Sofie Hansdatter Lemvig, født 27. april 1751, opkaldt efter sin farmor
4 Mette Marie Hansdatter Lemvig, født 5. december 1752, opkaldt efter sin mormor
5 Jens Hansen Lemvig, født 25. september 1755, opkaldt efter sin morfar Jens Christensen Rabæk
6 Johan Christian Hansen Lemvig, født 3. april 1758
7 Jørgen Hansen Lemvig, født 6. marts 1760
8 Johanne Hedvig Louise Hansdatter Lemvig, født 16. december 1762

I sakristiet i Hemmet kirke var et lig indsat. Det blev begravet i jorden i kapellet 1753, da kirken var under reparation og kistepladen blev hængt på muren i kirken. På den står:
I denne bolig findes en
bedydet sjælebolig
hvis rygte mindes uden men
hun mente Gud det trolig.
Salig Ingeborg Jacobsdatter, født 1601.
Er første gang kommen i ægteskab med sin salig mand Anders Iversen, foged over Romsdalen i Trondhjem len i Norge, ved ham hun avlede børn. Ao. 16 _ _ er hun anden gang kommen i ægteskab med den hæderlige, agtbare og meget fornemme mans Iver Jensen Bandsbøl med hvem hun har levet et meget ærligt og kærligt ægteskab til hun forgangen år april af Gud er bortkaldet fra jordisk uro til himlens hvile, hvor i april udi dette år MDCLXXVIII og er på sjælens vegne opfodent

Oh vel evindelig. Oh du
som så i verden leved
at hos din salig husbond nu,
du himmelført er bleven.

At leve vel og salig dø
Det er den bedste gave
som man på denne verdens ø
sig ønske kan at have.

At leve vel udødelig
i graven dig kan gøre
men vel at den det dig og mig
til andet liv skal føre.

Jeg har gennemset kirkebogen, der begynder 1664 og har hverken fundet hende copuleret eller begravet, så hun må være kommet andet steds fra.

På et epitafium på nordmuren står:
Herunder hviler den velærværdige og højlærde mand Salig Hr. Morten Christensen Friis, forrige sognepræst for Hemmet og Vium menigheder i 22 år og provst i Nørherred i 8 år, født i Torstrup præstegård Ao. 1686 d. 12. juli, død i Hemmet præstegård Ao. 1731 d. 30 maj med sin elskelige hustru den dydædle og gudselskende matrone sal. Ide Pedersdatter Dejbjerg, født i Dejbjerg præstegård Ao. 1657 d. 6. maj, død i Hemmet præstegård Ao. 1737 d. 3 juli, levede tilsammen i et fornøjelig ægteskab, dog uden livsarvinger, i 22 år. Psalm. 68, v. 20, 21. Ligeledes hviler her udenfor den fordum velærværdige nu S. Hr. Peder Bruun, barnefødt i Varde d. 9. november 1701, kaldet til sognepræst for Hemmet og Vium menigheder d. 9. november 1731, derefter kommen i ægteskab med sin elskværdige dydelskende hustru Margrethe Thuresdatter med hvilken han levede i ægteskab i 13 år og midlertid avlede 7 børn, døde d. 4. februar 1744 udi hans alders 43 år.
Stat lidet her og tænk dig om, hvo dette gravskrift læser
Dit liv en røg, en avne er, som vinden snart bortblæser
men skimtes her det liv, som vande bobler ud
du evig leve der, som lammets dyre brud.

Kirkeklokken i Hemmet har ingen inskription, mens jeg ikke kan læse inskriptionen på klokken i Vium, da jeg ikke kan komme så højt op på stigen til klokken.

Viumgård
har 2 haver: en lysthave og en urtegård.
Dengang Viumgård var komplet og Vium kirke hørte dertil, kunne der staldes 50 stude, 16-20 køer, 6-8 bæster og 100 får, men nu da kirken, en del gods og enge er solgt fra af den forrige ejer Jacob Passau, kan der kun fødes 30 stude og 10 køer foruden får og bæster. Om ejerne vides kun at
Knud Henrik Galt ejede den i forrige århundrede og ifølge kirkebogen er begravet 21. maj 1698, efter at han var blevet skudt under et besøg på Østergård.
Hans arvinger har givet kalk og disk til Vium kirke.
Arvingerne solgte Viumgård til Niels Bygum, der ejede den til 1730, da han overlod den sin datters mand Søren Sterm, der døde 19. april 1754.
Enken og 2 sønner solgte den til Jacob Passau, der solgte en del af gården fra, så den nu kun er en god bondegård.

Underskrevet i Hemmet præstegård 12. maj 1766 af H. J. Lemvig.

---

Lønborg og Egvad sogne

1 Præsterne

1 Jens Skytte, bondesøn fra Thy, der fulgte sin fars plov til han blev 16-17 år, hvor han kom i latinskole. Med sin første kone avlede han
1 en datter, der var vanfør og blev blind. Hun døde ugift 3. juli 1716 i Lønborg præstegård, 80 år gammel.
Gift anden gang med en datter af en Lassen i Bork. De fik 3 børn:
2 Laurs Jensen Skytte blev kongelige betjent i Kerteminde og han efterlod en søn: a Peder Christian Skytte, der døde 1749 som borgmester i Kerteminde
3 en datter g.m. Peder Jensen Riber, præst i Ølgod og Strellev
4 en datter gift med sin fars successor Søren Bornemann.
Han underskrev suverænitetsakterne i 1660 som deputeret for præsterne i Ribe stift, der kan ses omtalt i baron Holbergs historie herom.
Fire år før sin død oprettede han et epitafium i Lønborg kirke med hans og sin sidste hustrus skilderier og denne inskription:
Epitafium
Magister Joannis Canuti Schytte
hujus et anexæ ecclesiæ in sacris
ministri et Nomarchiæ borealis
Præpositi ut etiam uxoris ipsius
Christinæ Laurentii Borch anno ætatis
illius 74 hujus 44 A. Christi 1668
effigiatum atqve exornatum
Han døde 5. december 1672 som et ligvers over ham ved hans begravelse af Hans Iversen Skjern, da værende sognepræst for Skjern, der er kommet mig i hænde, udviser.

2 magister Søren Bornemann, født i København, søn af renteskriver Jens Bornemann. Han var personlig kapellan for formanden fra 1669 og blev gift med hans datter Kirsten Jensdatter. De fik 2 børn:
1 en søn, der døde i sine unge år
2 Magdalene Marie Sørensdatter, der blev gift med Jacob Knudsen, herredsfoged i Øster og Nørre herreder. De fik 5 børn:
a Knud Jacobsen, der blev sin fars successor
b Kirsten Jacobsdatter, gift med Christian Hansen, hospitalsforstander i Ribe. Hun var mor til magister Hansen, nuværende konrektor i Ribe skole og hans søskende
c Margrethe Jacobsdatter, gift med bonden Mads Rabæk og mor til kammerråd Rabæk, toldskriver ved Københavns toldbod
d en datter gift med apoteker Ostermann i Ribe. De fik sønnen:
1 Henrik Roland Ostermann, kollega i Ribe skole.
Apoteker Ostermann blev gift anden gang med Ida Christoffersdatter, datter af borgmester Christoffer Carstensen i Ribe. De fik 2 døtre:
1 Kirsten Sofie gift med Peder Nielsen Endorph til Hennegård
2 Kirsten Lisbeth Margrethe gift med magister Filip Friedlieb, først præst i Ansager og siden i Mariager.
Den ældste herredsprotol, der haves, har han begyndt ved et skifte 20. marts 1683 efter Niels Hansen Riis, præst i Hemmet og Vium.
Han døde 19. oktober 1712 og hans enke flyttede til Hennegård og medtog mange dokumenter og sager vedrørende præstekaldet, som Hennegårds ejer senere har brændt.

3 Laurids Ottesen Fogh, kaldet 12. december 1712, søn af Otto Grønbæk, præst i Grønbæk og Svostrup, gift med Margrethe Guldager, datter af Knud Guldager, præst i Henne og Lønne. De fik 8 børn, hvoraf den yngste Anne Kirstine Fogh endnu lever. Hun er ganske vanvittig og bor sin formynder Severin Brasch i Tim præstegård.
Han døde 7. april 1737 og på en sort stentavle ved præstebegravelsen i kirken står:
Her neden hviler
Hr. Lars Ottesen
fordum sognepræst for Lønborg etc.
provst udi Nørre herred
fød i Grønbæk præstegård Ao. 1681
ordineret Ao. 1712
død 1737
med sin kære hustru
Mad: Margrethe Guldager
fød i Henne præsteg. Ao. 1694
copuleret Ao. 1714
død 1732
som avlede tilsammen 8 børn
Ps. CXXX 6

4 Johan Jørgensen Helsted, født 10. august 1700 i Hellested i Stevns herred på Sjælland, søn af Jørgen Hansen, snedker og Kirsten Andersdatter Malmø, kaldet til præst i Lime i Salling 23. februar 1733, kaldet hertil 23. april 1737, provst i Nørre herred 19. juni 1754. Gift i Ormslev 16. februar 1734 med Christine Sofie Nissen, datter af Terkild Nissen, præst i Ormslev og Kolt. Hun døde 1. december 1753, 2 dage efter at være forløst med det 12. barn og efterlod 3 sønner og 4 døtre, der lever endnu.
Gift anden gang 4. juni 1755 med Birgitte Jepsdatter Tarm, enke efter Hr. Bertel Agerholm [præst i Oddum].

2 Kirkerne

Lønborg kirke

Kalk af forgyldt sølv med Müllers og Bartholins våben og teksten:
Selio Müller - Malene Bartholin - 1716

Begge kirker er ved et kongeligt skøde af 30. september 1673 og videre 12. april 1692 overdraget Henrik Møller, daværende ejer af Lønborggård, hvis ejere siden har ejet kirkerne med jus vocandi.

Ved indberetningen af 1754 anføres:
På muren lige over for prædikestolen hænger et gammelt egeskab med 2 døre, der menes at have været den gamle altertavle med forgyldte, men næsten afskallede billeder af Gud fader med sin søn Kristus på korset ved sine knæ. På den højre side står Maria med barnet på armen og på den venstre side står en mand med et hovedskjul i hånden af samme slags som han har på hovedet. Ovenpå er et billede af en rytter med et dyr under hestens forben, der ligner en abe, der ligger på ryggen.

I tårnet hænger en klokke hvorpå der står:
Gloria in exelsis Deo - Claus Asmussen me fecit - Husum
Henricus Muller : Dom: de Lønborggård - consil: Reg: et Præs: Skivehus
Anno Christi MDCCII
og Møllers våben

Egvad kirke

Kalk af forgyldt sølv med samme inskription som i Lønborg kirke.
Messehagelen var kantet med sølvgaloner, men de blev skåret af for 28 år siden af en tyv, der også stjal 3 salmebøger.

Ved indberetningen af 1754 anføres:
På muren lige over for prædikestolen hænger et gammelt egeskab med 2 døre, der menes at have været den gamle altertavle med forgyldte, men næsten afskallede billeder af Maria med barnet på skødet. Foran ligger en af de vise mænd på knæ og bagved står de to andre med deres røgelseskar.

3 Kongetienden
af alle kirker i Nørre herred er henlagt til Ribe bispestol.

4 Sognene

Præstegården er opbygget af ny af Jens Skytte af godt egetømmer og stuelængen er af mur og bindingsværk. Over køkkendøren er denne inskription:
Ao. 1638 has ædes extruxit mag. Janus Canuti Skytte
og over døren til laden og loen står:
Ao. 1643 har mag. Jens Skytte denne lade af ny oprettet.
Ved pigens uforsigtighed brændte en del af præstegården 15. marts 1763. Den blev straks igen opbygget uden mindste hjælp.

Ekstraskatten er så stor, at der er kommet adskillige flere fattige og omløbende betlere end tidligere og almuen på landet lider også meget deraf.

Ved indberetningen af 1754 anføres:
Det siges at Egvad sogn skulle hedder Eva sogn og Oddum sogn skulle hedde Adam sogn, men det har ingen fast grund og er kun gisninger.

Når en gård kaldes Bisgård skyldes det, at den har hørt til Lønborggård, der før reformationen tilhørte biskoppen i Ribe.

5 Herregårde

Lønborggård i Lønborg sogn er en komplet herregård, der består af
Hovedgården på 39 td
Kongensgård på 15 td
Skovbogård på 7 td
I alt 62 td hartkorn
og underliggende bøndergods i Lønborg, Egvad, Skjern, Stauning, Ølgod, Oddum og Lyne sogne. I alt 230 td og mølleskyld af Tarm mølle 5 td.
Før reformationen lå gården til Ribe bispestol, men overgik til kronen, der gav skøde 14. juni 1664 til rentemester Møller, der 20. august 1664 solgte til sin søn Henrik Møller, assessor i admiralitetskollegiet, der døde 24. juni 1717, efter at han forinden havde overdraget gården til sin søn Selio Møller, amtmand over Skivehus amt, der døde 18. december 1750 efter at han 4. april 1750 havde solgt til Christen Hansen, borger og handelsmand i København.
I kapellet ved koret i Lønborg kirke var der indrettet en åben begravelse. På de 4 store kister var kisteplader med følgende indskrifter, som jeg inspicerede før de blev nedsat i jorden:
1 Rentemester Møller var barnefødt i Itzeho, hans curriculum vitæ kan bedst ses af den parentation salig magister Michael Snistrup til Sankt Nikolaj kirke i København har holdt over ham 6. april 1692, som findes i hans samlingers 4. del.
Ps. XCI
Efterdi han har lyst til mig, siger Herren, så vil jeg mætte ham med et langt liv, og jeg vil lade ham se på min salighed.
Herunder hviler
velædle og velbårne nu salige Henrik Møller til Lønborggård, kongelig majestæt til Danmark og Norges fordum amtmand over Skivehus amt, født i København den 31. december 1635. Hans fader var velædle og velbårne Henrik Møller til Dragsholm og Sæbygård, kongelig majestæts fordum rentemester, etats- og kommerceråd. Hans moder velædle og velbyrdige frue Sofie Rosenstiern. Anno 1661 d. 20 maj kom han, efter at han 1659 var hjemkommen fra hans 10 års udenlandsrejser, udi ægteskab med velædle og velbyrdige frue Constance Marselis udi hvilket de levede sammen 46 år og avlede 3 sønner. Anno 1717 d. 24 juni hensov han salig udi Herren på Kås i Salling.

2 Jeg ved min frelser lever, usgod, mine øjne skulle se ham.
Her under hviler
Den velædle og velbyrdige salige frue Fr. Constance Marselis af den gamle i Brabant velbekendte Else Wutskes familie. Kongl. majestæt til Danmark og Norge, fordum generalpostmester udi det kongerige Norge og Oberberg amtsråd. Hendes moder var den velædle og velbyrdige frue Anna von Straten i ligemåde af en gammel Brabantfamilie, hvis forfædre udi hertugens af Albas tid, derfra bleven fordrevne. Anno 1661 den 20. maj kom hun i ægteskab med velædle og velb. Henrik Møller til Lønborggård, kongelig majestæts amtsmand over Skivehus amt, i hvilket ægteskab de har avlet 3 sønner. Ao. 1707 den 17 januar blev hun af sin himmelske fader til den evige glæde ved en sagte og salig død på Lønborggård bortkaldet, da hun havde levet i denne verden 65 år 8 måneder ringere 1 dag og udi et kærligt ægteskab 45 år 8 måneder ringere 3 dage. Hendes sjæl er i Guds hånd, hvor ingen pine rører den og som hun har stridt en god strid, fuldkommet løbet og holdt troen, så er nu retfærdigheds krone bortlagt til hende, hvilket Herren etc.

3 Udi dette gemme hviler den højædle og velb. herre nu hos Gud salige H. Selio Møller, fordum deres kongelige majestæts virkelig etatsråd og amtmand over Skivehus amt, som i tiden manglede intet af alt det, der ved Guds forsyn og naturens og lykkens gaver, og i evigheden glæder sig ved at være gået ud fra det alt. Sin adelsstand erholdt han ved nedstammelse af adelige forældre, da han den 23. november 1669 fik dette verdens lys at se. Sin ærestand erhvervede han ved sådanne meritter som var hans herkomst anstændige. Desårsag han også efter sin stand var benådet med velstand, som blev formeret, da han ved Guds forsyn den 17.oktober 1704 indtrådte i ægtestand med sin nu salige frue højædle og velb. Fr. Magdalene Bartholin ved hende han blev velsignet med 2 sønner og 4 døtre. Men hvad er velstand uden en blanding af væstand, hvad er ærestand uden en lærestand i verdens skole og hvad er adelsstand uden en fabelstand på verdens skueplads. Den salige herre erfarede denne sandhed da han tid efter anden måtte se alle sine kære døtres lig som forløbere for sin salig frues, som døde på deres fælles herresæde Lønborggård den 14. marts 1716. Da han af alder og svaghed udmattet cederede sin amtmands cargo til sin kære søn Hr. Henrik Møller, men fornemmelig, når han betragtede at deres adelsstand alene er varig, hvis borgerstand er i himlen. I hvilken betragtning han kaldte sin levetid i verden sin udlændigheds tid efter Jacobs vidnesbyrd liden og ond. Thi endogså den længste tid synes for et oprigtigt Guds barn for liden til at berede sig til evigheden. Men den nådige Gud, som altid træffer den belejlige tid, gjorde ham moden til evigheden ved mere end 81 års alder og i sin velbehagelige tid indbandt hans sjæl i de levendes knipper den 18. december 1750.
Hvor næst hans grå hår lægges ned udi sin grav med ære.
Thi sjælen gik i evighed, hvor der er godt at være.
Hans minde bliver her igen og daglig skal tiltage,
så længe slægtning eller ven i live er tilbage.

4 Her gemmes i jorden, hvad jorden i sin tid skal igen til himlen af den fordum velædle og velb. himmelsalige frue Fr. Magdalene Bartholin født på Kås år 1687 den 4. november af velædle og velbyrdige forældre Hr. etatsråd Christoffer Bartholin og frue Mariane Grove. Hendes her nedlagte legeme har været den ædleste dydigste og fuldkomneste sjæls bolig, hvilken hastede fra jorden til himlen fra tiden til evigheden. Hendes usminkede gudsfrygt og ufarvede ærlighed betog alle skønsomme hjerter, men indtog aldeles velædle og velbyrdige Hr. justitsråd Selio Møller til Lønborggård som den 17. oktober Ao. 1704 samledes med hende som sin yndigste og livsaligste frue, der i et velsignet og fornøjet ægteskab fødte ham 6 børn af hvilke hun her har efterladt sig de 2 sønner med deres højbedrøvede fader i hjertesorg. Men hisset fundet for sig de 4 døtre i himmelglæde. Hendes korte liv i denne verden er nu omvekslet med det længste og evigste i den anden, hvor hun beskuer den Gud, hun altid inderlig elskede og besidder den salighed, på hvilken hun her stedse arbejdede. Thi efter at hun af en tærende sygdom nogen tid her havde døet daglig, begyndte hun den 14, maj 1716 ved en salig død at leve evindeligen. Hun døde tidlig fra hendes husbond, børn og venner, der kysser hendes støv, vander hendes aske med gråd og savner hendes uskatterlige omgængelse. Men hun døde ej for tidligt for hende selv, thi hun slap des hastigere fra denne tids pinagtighed ind i hin evigheds over al måde vigtige herlighed.
Rom. XIV. 8.

Alle disse kister, store og små, 8 i tallet, lod Sr. Christen Hansen udtage den 11. april 1760 og indsætte udi en grav hos hverandre på kirkegården nord for kirken med tilladelse fra Selio Møllers eneste søn og arving: ritmesters Møller til Hegnet i Salling, da intet var betalt til vedligeholde af den åbne begravelse.

Christen Hansen, født i Gellerup i Varde sogn af bønderfolk og død på Lønborggård 9. december 1760 i sin alders 60 år uden ægteskab, oprettede 31. august 1757 stamhuset Lønborggård med Skrumsager hovedgård og bøndergods på 795 tønder hartkorn. Efter hans død tilfaldt stamhuset hans brorsøn Niels Hansen, virkelig kancelliassessor, der nu bebor Lønborggård.

6 Antikviteter

Bønderne i Tarm i Egvad sogn kan udvise det sted på Tarm Kær, hvor kong Hans kom til ulempe med sin hest, hvorefter han døde i Ålborg. Det kaldes endnu Kong Hans' hul. Jeg anfører dette, for at rette fejlen i baron Holbergs historie, der siger, at det skete på Tranekær.

7 Bedste næring.

Der dyrkes mest rug og kun meget lidt byg og slet ikke havre og boghvede, men der er gode enge, der dog ofte overskylles af havflod fra vest, der kommer i den bedste høbjergnings tid og borttager meget hø og fordærver det, der endnu står på roden.
Tidligere havde Lønborggård et godt laksefiskeri, men det er næsten helt ophørt.

Underskrevet i Lønborg præstegård den 5. marts 1766 af J. J.Helsted.

Som bilag er vedlagt indberetning til generalmajor de Thura om Lønborg og Egvad sogne med nogenlunde de samme spørgsmål som er stillet af biskop Bloch. Den er underskrevet Lønborg præstegård 4. august 1754 af J. J. Helsted.

---

Oddum sogn

Da kaldet har været vakant siden pinsedag 1754, har Johan Helsted, præst i Lønborg og Egvad lavet denne indberetning til generalmajor de Thura.

Kirken er i dette år repareret af kirkens ejer Steno Rasch, forvalter på Lunding, hvis navn står på tårnets østside med bogstaverne S: T: R: - 1754 og på vestsiden af tårnet står murermesterens navn E: J: S: Wind - 1754.
I kirken findes et epitafium, hvis bogstaver er så udslettede, at man ikke kan læse, hvad det egentlig skal sige, men man kan gætte sig til at det må være over en kirkeværge og dennes hustru og børn. Nederst kan læses:
Året 1595 blev Las Nielsen kirkeværge og iblandt andet har han ladet forebygge og indsætte denne nye altertavle og prædikestol.
På et egeskab med 2 døre, der menes at være en gammel altertavle, ses et forgyldt billede af Sankt Peder og den halte, som han kurerede.
På kalk og disk af sølv står Møllers navn, der solgte kirken til den nuværende ejer 1742.

Byer og steders navne anføres.

Underskrevet Lønborg præstegård 8. august 1754 af Johan Helsted.

Bilag 1

En kort sandfærdig efterretning om Hr. Bertel Agerholm, sognepræst til Oddum menighed i Ribe stift, hans syner og det så kaldede varestand eller spøgelser og deraf fattede slutninger til påfølgende dødsfald etc. for så vidt manden ved en og anden lejlighed selv har udtalt sig til mig underskrevne.

Underskrevet Hemmet Præstegård 16. oktober 1752 af H. J. Lemvig.
og en tro kopi underskrevet
Hemmet præstegård den 10. marts 1766. H. J. Lemvig

Hr Bertel Agerholm, præst i Oddum har fra sit 12 år haft adskillige syner og set mange slags spøgelser, som alle ved, der kendte ham. Jeg havde allerede hørt om det i København, før jeg blev præst i Nørre herred, og da jeg blev præst i Hemmet og Vium 1747 bad mine bekendte i København mig om jeg ville fortælle om hans syner, helst med hans egne ord.
Jeg lærte ham at kende som en stille, lidet talende, alvorlig mand. Han berettede følgende for mig:
Allerede som hører i Ringkøbing latinskole mødte han adskillige gange gespenster på gaden som han kunne kende på deres ansigter og på deres gang.
Han mødte indimellem genfærd af endnu levende mennesker, hvorfor han skønnede, at deres levetid ville blive kort, undtagen en gang i Oddum ,hvor der gik 10 år før dødsfaldet. Han kunne selv i det sorteste mørke genkende folks ansigter.

En gang da hans far var præst i Ringøbing og han selv var hører i samme by, mødte han på sin hjemvej 2 endnu levende koner på vej til deres grave på kirkegården. Da de døde inden et fjerding år herefter, kom de netop i de grave, han havde set dem gå til 3 måneder før de døde.
Fra sit vindue i sit logi kunne han tit se spektra, der søgte deres grave på kirkegården.

En aften i Ringkøbing klokken 10 så han en ligkiste komme ud af købmand Anders Møllers hus og af følget sluttede han at madam Møller snart ville dø. Hun var frugtsommelig, men ellers helt rask. Det fortalte han under tavshedsløfte til rektor Iver Hansen Hemmet, der fortalte sin kone det. Hun fortalte det videre til andre koner og inden længe kom det for madam Møllers egne ører. Hun kom vel over sin barsel og derefter bebrejdede hun Bertel Agerholm hans spådom, der ikke var gået i opfyldelse. Bertel Agerholm rejste samme dag til København for at søge Oddum sognekald, men næppe var han kommet til København, før han modtog et brev om at madam Møller var hastigt død dagen efter sin kirkegang efter at have spist ribbenssteg.

En sen aften var der en forfærdelig larm og uro i et hus, og de tilkaldte Bertel Agerholm, der kun nødigt kom, men tog sin bibel med. Han fik folk til at gå i seng og stillede to lys på et bord. Derefter kom en stor sort hund i lokalet, der efter nogen uro lagde sig til hvile ved kakkelovnen. Der var stor bulder på loftet, der varede til klokken 4, da hunden også forsvandt.
Denne tumult og uro blev dog ved længe efter, og folk flyttede ud af huset.
Agerholm mente, at trolddomskunsterne skete ved en løjtnant, der var forvist fra kongens riger og lande på grund af et mord på det sted ved Varde, hvor der nu står et kors, hvor købmand Jørgen Hansen, på vej fra Kvong til Varde, blev slået ihjel af nogle mænd, som løjtnanten havde bestilt dertil, da han ville have samme købmandskone til ægte. Hun var født i Ringkøbing og havde sin søster og slægt i det hus, hvor tumulten var.

Han kunne berette om en pige på 5 år i Ringkøbing, der også kunne se de samme syner, som han kunne. Hun blev så bange, at hun råbte og skreg. Hun hed Anne Marie Bødtker. Hun stod en dag i vinduet og så 3 fornemme koner i Ringkøbing komme gående i hvide klæder på vej til kirken. Det var:
borgmesterkonen Barka Bang
rådmand Andersens kone og
en købmandskone Mette Jepsdatter.
Samme tre koner var raske, men kort tid derefter blev de alle syge og døde i samme uge.
Denne historie er blevet bekræftet af flere i Ringkøbing.

Samme barn så en middag, da begge forældre var til stede, en lille sort ligkiste, der stod midt på gulvet i stuen. Moderen skældte ud over sådanne tossestreger, men kort efter blev hendes lillebror syg og døde, og da man ville bære den lille egekiste ud af huset mødte byfogeden med 2 mænd og forelagde dem kongens bud: at alle ligkister skulle være sorte. De måtte så sværte kisten, og barnets syn gik i opfyldelse.

I Ringkøbing så han mange syner, men efter at han blev præst i Oddum skete det ikke så tit.
I begyndelsen havde han været bange, når hele skarer af lig fulgte efter ham i Ringkøbing, men ikke mere.

Da Bertel Agerholm prædikede i stedet for den syge Christen Lund i Ølgod trinitatis søndag, blev han i præstegården til næste dag, fordi Ølgod-præsten ville kommunikere morgenen efter. Om natten så han en ligkiste stå på gulvet i storstuen med mange mennesker udenom. Da kisten skulle tilslås begyndte en gammel mand med hvidt hår at slå hånden i kisten og skrige højt. Morgenen efter fortalte han dette syn til student Sahl, der var hans gode ven og som opholdt i Ølgod præstegård. Denne mente, at det måtte være præstens gamle far hen ved 80 år, der boede ved Fredericia.
2 dage efter skete det som Agerholm havde set.

For få år siden ville Johan Helsted, præst i Lønborg og Egvad tage til Ringkøbing over Lønborg å og over isen på Ringkøbing Fjord i stedet for at tage vejen over Skjernbro.
Agerholm frarådede ham det meget indstændigt, men præsten blev ved sit og kom velbeholden frem og tilbage.
8 dage efter druknede en mand på det sted hvor Agerholm i et syn havde set et lys på Lønborg å.

Under biskop Brorsons visitats i 1747 hørte de et højt skrig om natten, men præsten sagde, at det skulle de ikke tage sig af, for det lød ofte på visse steder. Han vidste ikke, hvad det skulle betyde, men mente at et menneske var ombragt der på stedet.

I 1748 kørte Hr Agerholm og jeg forbi en høj på Oddum mark, og han fortalte mig, at han flere gange var kørt der forbi og havde set en lille dreng løbe og lege foran højen, men da de kom nærmere løb drengen ind i skoven og for hvert skridt han tog blev han højere og højere, indtil han forsvandt.

Bilag 2.

Bryllupstale 1755

Alle ting tjene dem til gode som elske Gud.
Det ses da den gode Gud vendte sorrig til glæde for
velædle, velærværdige og højlærde
Hr. Johan Helsted
provst over Nørherred, sognepræst for Lønborg og Egvad menigheder
og
velædle, Gud-højtelskende og dydzirede madame
Birgitta Jeppesdatter
fordum velærværdige Hr. Bertel Agerholms
som celebrerede in anno 1755 d. 3. juni
deres bryllupshøjtid
i velædle og højfornemme venners overværelse i Lønborg præstegård,
hvortil gratulerer deres allerærbødigste tjener Hans Severin Ho[resten mangler].

Herefter følger et meget langt rim, uden personoplysninger.

---

Sønder- og Nørre Bork sogne

1 Præsterne

I en gammel gradual-salmebog står præsternes navne siden reformationen

Sønder Bork sogn

1 Peder Nielsen, der nævnes i et pergamentbrev 1519

2 Morten Clausen

3 Claus Mortensen, død 1604

4 Niels Iversen, en lærd og gudfrygtig mand, indsat 1 juli 1604.

Nørre Bork sogn

1 Peder Ibsen, fra 1527 til han døde 4. juni 1566

2 Iver Nielsen, der tillige var provst i Nørre herred. Han døde 14. juli 1713

3 Oluf Clausen, der efter Niels Iversens død fik begge sogne

Sønder og Nørre Bork sogne

5 Oluf Clausen, der ved sammenlægningen 1631 blev præst i begge sogne til han blev afsat, nogle siger på grund af forseelse mod alterets sakramente, andre siger på grund af trolddom. Oberst Podebusk til Skrumagers frue skal have været årsag til striden, da hun ikke kunne fordrage ham.
Han var far til den berømte doktor Ole Borch.

6 Søren Borris, der døde i en hidsig feber i Varde 1659

7 Augustinus Augustinussen Miller, kollega i Ringkøbing skole og et halvt år rektor samme sted, fra 1659 til sin død 5.februar 1698. Han blev begravet den 13 ditto

8 Ancher Sørensen, rektor i Ringkøbing skole i 3½ år, derefter rektor i Kolding skole 5½ år. Han blev kaldet hertil og ordineret i marts 1698 i Kolding kirke af sin farbror doktor Ancher Anchersen, biskop i Ribe, provst 1712 og døde i oktober 1715. Han er far til:
1 professor og rektor Søren Anchersen i Odense
2 doktor Anchersen i Ribe
3 justitsråd Anchersen i København
4 brygger Hans Christian Anchersen i København

9 Lauge Pedersen, ordineret i december 1715, provst 1737. Han døde 1. pinsedag 1753

10 Søren Borch, den nuværende præst, ordineret 9. juli 1749 og indsat som adjunktus her.

2 Kirkerne

Sønder Bork kirke

Min svigermor, der endnu lever [1754] fortæller, at i alterbordet var der for 50 år siden et lille forgyldt kobberskrin med det store ben af en tommelfinger og en pergamentseddel med ordene: Sankt Anna, men i dag er intet af finde.

Tårnet står på kirkens nordside og har 2 klokker.
Det havde tidligere 5 spir: et i midten og et i hvert hjørne, som søfolkene brugte som sømærke.

Et epitafium:
Den salig Herrens mand Hr. Augustinus
sine gamle trætte ben her neden under hviler.
I Århus var han fød, der lærte han sin bog.
Ringkøbing skole ham derfra til rektor tog.
I otte og tredive år Guds rene ord han lærte
retsindelig i Bork med et oprigtigt hjerte
omgikkes han for Gud og for hver kristen mand.
70 år og 2 den nåde han
Vibeke Paludan, hans dydefulde matrone
der 36 år som en gudfrygtig kone
med ham levede, dog uden livets frugt
evig i graven her med ham indelukt.
Gud rejse dem op af graven at fremtræde
på den yderste dag til himmelfryd og glæde,
når alle troende med evig liv og pris
skal findes frydelig i himlens paradis.
Nat. Ao 1620 - denat. Ao 1698
Nata 1638 - denata 1704.

Nedenfor dette epitafium ligger en træramme med denne inskription:
Her under hviler i Herren hæderlig vellærde mand salig hr. Søren Christensen, som var sognepræst i Sønder og Nørre Bork sogne i 12 år og salig døde i Varde 1659 i hans alders 41 år med sin kære hustru den Gud- og dydelskende matrone Maren Joensdatter, som efter 27 års ægteskab levede som en gudfrygtig enke og opfødte sine umyndige 3 sønner og 2 døtre kristeligen.
Ældgamle folk fortæller, at han ved svenskens andet indfald 1657 af frygt for fjenden, en søndag efter gudstjenesten gik til Varde og blev der til lørdagen derefter og på hjemrejsen kom han til skade i Ovtrup vad, hvilket skulle blive en pind til hans ligkiste.
[i den anden indberetning står]: "og salig døde i Varde 1656".

På et epitafium er afbildet to gamle folk med 5 sønner og 5 døtre, der alle har fået præster undtagen Anna Obling, der har været gift 2 gange og sidst med Hr. Ancher Anchersen, biskop over Ribe stift. Herpå står:
Herunder hviler i Herren den ærlige og velagte nu salige mand Niels Nielsen Obling, som bortsov i Herren den 7. juli 1634 i hans alders 53 år med hans kære hustru hæderlig og gudfrygtig kvinde Maren Jensdatter, som og bortsov i Herren på Stovgård 3. påskedag 1671 under hendes alders 82 år. Gud give dem med alle tro kristne og Guds børn en ærefuld opstandelse på dommens dag.

I kirkegulvet ligger en ligsten med denne inskription:
Vi ligger under stene
indtil Gud, verdens dommer
vil samle vores bene.
På dagen når han kommer
i himlens skyer klar
med engleflok og ære
slet ingen ved hvor snar.
Ser I kan færdig være
vor død er dennem vis
uvis når den skal blive
Vor død er dennem vis
for det vi her bedrive.

På etatsråd Teilmanns epitafium står:
Ingen højhed ingen ære, ingen rigdom, ingen stand
kan så stor i Verden være, døden den ej fælde kan
Herunder hviler alt det som kunne dø af højædle og velbårne herre
Hr. Christian Teilmann
hans kongelige majestæts højbetroede etatsråd og amtmand over Lundenæs og Bøvling amter. Herre til Skrumsager, Endrupholm, Nørholm og Lunderup, født i Ribe, anno 1689 d. 14. marts.
Kom 1713 i første ægteskab med højædle og velbårne
Christiane Marie Reenberg
døde 1734 og herunder nedsat med ham. I 21 års ægteskab avlede7 børn som er
1 Hans Teilmann, løjtnant ved søetaten, død i engelsk tjeneste 1742
2 Magdalene Teilmann kom 1742 i ægteskab med hr. konsistorialråd Thomas Just Jermiin til Avsumgård
3 Johanne Teilmann, døde i andet år
4 Ingeborg Christiane Teilmann kom 1749 i ægteskab med hr. sekretær Henrik Christian Worm til Bramminge
5 Thøger Reenberg Teilmann til Endrupholm, kaptajn af infanteriet
6 Andreas Charles Teilmann til Nørholm og Lunderup
7 Morten Teilmann til Skrumsager.
Derefter kom i ægteskab på ny med højædle og velbårne frue Marie Ehrenfeldt, født af Schultz. Med hende levede et kærligt ægteskab udi 3 år og 5 måneder uden livsfrugt.
Døde på Skrumsager den 2. januar 1749 udi hans alders 59 år 9 måneder 2 uger 4 dage.
Distichon seqvens hæredes posuere inconsolabiles
Ak her er blevet indelukt en fader uden lige
en fader død, et lys er slukt
vi må med smerte sige
Lev vel. Hav tak. Vi lyse må din grav, du os opført
at en som vi anke på, er du så salig døde.

I altergulvet er der en åben begravelse. Heri findes formodentlig Augustinus Miller og hustru Vibeke Paludan, Søren Borris' hustru og Ancher Sørensen med 2 af hans børn, men kistepladerne er helt ulæselige.

På herregården Skrumsagers to stole er der 2 adelige våbner og disse bogstaver:
S: N: P: W: F. og S: N: P: W. M. 1714. Hvem de står for, vides ikke, men kaptajn Niels Pogwisch boede på Skrumsager.

I loftet hænger en lysekrone med 16 lys, som Morten Teilmann har givet.

Bagerst i kirken er et pulpitur indrettet af amtmand Teilmann. Det er i 2 dele, den ene til hans familie, den anden til hans tjenestefolk. På det ses hans og hans frues adelige våbner og der står:
Og at mit liv måtte holde din ret med stor alvorlighed. Lad Herre min gang være vis udi dine ord og lad ingen uret regere over mig. Ps. 113. Ao. 1739 d. 14. august.

Kirkens ejes af assessor Hansen til Lønborggård og Skrumsager, mens kongen har kaldsret.

Nørre Bork kirke.

Epitafium:
Herunder hviler salig velædle Hr. Henrik Flugh, som døde på Grubbesholm d. 19. februar 1709 udi sit alders 76 år samt hans kære svoger velfornemme mand Isak Klit, som døde d. 8. maj 1711 udi sit alders 27 år. Gud opvække dem glædelig.

Nedenfor dette ligger en træramme med denne indskrift:
Her ligger begravet hæderlige og vellærde mand salig hr. Iver Nielsen, sognepræst for Nørre Bork og provst i Nørre herred som døde den 4. juni 1613.

Kirken ejes af oberstløjtnant Trappaud til Lydumgård.

3 Kongetiende
ejes for begge sogne af Ribe bispestol.

4 Sognene

Efter skolefundatsen af 1741 holdes skole fra 1. november og 4 måneder frem. Degnen er skoleholder i Sønder Bork sogn.

5 Herregårde

Skrumsager i Sønder Bork sogn er på 28 td hartkorn.
Dens ejere:
oberst Pogwisch, der testamenterede til
general Møsting, der solgte til
etatsråd Teilmann, og efter hans død hans søn
hr justitsråd Morten Teilmann til Ristrup, der solgte på auktion til
Christen Hansen til Lønborggård, der kompletterede gården.

Grubbesholm i Nørre Bork har navn efter slægten Grubbe. især kendt er
Jacob Grubbe, der forbyggede sig på gården og måtte gå fra den. Om det er ham, der omtales i Hofmans fundationer Tom. 1 pag. 209-212, der har gjort sig usynlig på grund af sin gæld til universitetet, ved jeg ikke, men en af kautionisterne var jomfru Anna Kruse til Juelsberg. Den næste ejer var Jacob Grubbes svoger
Erik Kruse, hvis våben ses på deres stol i Nørre Bork kirke.
Den næste kendte ejer var justitsråd Jens Lasssen, der lagde Nørkærs jorder under Grubbesholm, nedbrød den sidste rest af Nørkær og opfyldte voldgravene, hvis rester dog endnu kan ses.
Efter ham kom hans søn kaptajn Frederik Lassen, der beholdt den indtil 1730, hvor kaptajn Jacob Tommerup og interessenter på Fyn overtog den og kompletterede den. Efter hans død i juli 1751 overtog enken Susanne Brahe, der døde 12. januar 1760 og hefter overtog hendes bror oberstløjtnant Preben Brahe til Hvedholm på Fyn, der solgte gods og kirke til hovbønderne i Nørre Bork, der adskilte gård og gods, som nu er i adskilliges hænder
Jens Lassen var født på gården Vestergård i Nørre Bork sogn, søn af Las Lassen. Hans og hustruens navne ses på deres ligsten i Nørre Bork kirke:
Under denne sten ligger begravet den ærlige, retfærdige og velfornuftige mand salig Las Lauridsen, fordum dommer i Nørre herred, som salig døde udi Herren d. 13. januar 1650 udi hans ægteskabs 30 år, dommerembedets og alders 67 år. Den hæderlige og dydig og gudfrygtige matrone, salig Elisabeth Jensdatter Las Lauridsens, som salig hensovede i Herren, blev samlet til hendes fædre udi hendes ægteskabs 30 år som avlede tilsammen formedelst Guds velsignelse 6 sønner og 6 døtre.
De som så med gråd, de skulle høste med glæde. Ps. 126.

På epitafiet ses et brystbillede af Jens Lasssen, der en tid var kongelig renteskriver.
Kongen ejede Vestergård, men Kong Frederik den tredje gav Jens Lassen benådningsbrev af 7. marts 1655, så at ejeren og hans efterkommere skulle være befriede for landgilde, ægt og arbejde i 50 år. Vestergård er siden blevet Jens Lassens ejendom i 1664.
Benådningsbrevet på pergament er vedlagt indberetningen i kopi. Kopien er underskrevet af Jens Sørensen, der var renteskriver og far til Søren Bornemann, præst i Lønborg og Egvad.
Jens Lassen lod annekspræstegården i Nørre Bork nedlægge og lagde den under Grubbesholm, hvilket ses af en højesteretsdom af 23. juni 1678 efter en proces Augustuinus Augustinussen førte med Jens Lassen. Dommen vedlagt i kopi.

6 Antikviteter
ingen

7 Bedste næring
er opdræt af kalve etc.
Der dyrkes rug og byg og der stanges ål om vinteren.
En del af beboerne brænder salt af tang og fremgangsmåden beskrives i detaljer.
Ved Nørre Bork er der en østersbanke, der hører under Rysensten.
Amtmand Teilmann fik tilladelse af majestæten til at der blev bygget diger i mærsken, så man kunne dæmpe sandflugten.

Underskrevet Sønder Bork præstegård den 14. maj 1766 af Søren Bork.

Anden indberetning underskrevet Sønder Bork præstegård den 18. juli 1768 af Søren Bork

Vedlagt indberetning til generalmajor Thura underskrevet uden dato af S. A. Borch, [formentlig 1754].

---

Nørvang herred

[Grejs og Sindbjerg sogne]    [Ringive, Gadbjerg og Lindeballe sogne]    [Sønder Omme og Hoven sogne]   

[Vejle og Hornstrup sogne]    [Øster Nykirke og Give sogne]    [Øster Snede sogn]   

---

Grejs og Sindbjerg sogne

Begge indberetninger mangler. Det eneste der er, er et ark hvor der står:

Nørvang herred. Sindbjerg sogn
Låge herregård ejer 1767 kammerråd Søren Fogh
hovedgård hartkorn ager og eng 26 td 7 skp 1 alb
skovskyld 2 skp 2 alb
der har stået fordum en vejrmølle 4 skp 1 fjk
bøndergods 229 td 6 skp 3 fjk 2½ alb
skovskyld 1 skp 1 alb
jus patronatus til Grejs og Sindbjerg kirker begges hartkorn 37 td
begge sognes hartkorn 400 td.

---

Ringive, Gadbjerg og Lindeballe sogne

1 Præsterne

Præsterne kendes ikke, men det fortælles at doktor Oluf Borch, der oprettede Borchs kollegium havde en bror Niels Borch, der straks efter suveræniteten fik Gadbjerg og Lindeballe annekterede til Ringive. Kaldene var så slette, at han selv måtte gå med sin plov og selv arbejde med sine hænder.

I Gadbjerg kirke ses på muren i koret:
1 Her Knud Knudsen, født i Gadbjerg præstegård Mariæ rens. dag 1597. ordineret her til kaldet den 13 juli 1625, døde den _ _ , 16_ _ Æt. _ _

2 Her ligger under begravet med sin kære hustru Anna Jacobsdatter, født i Korsør fastel. søndag 1608, døde den _ _ , 16_ _ Æt. _ _
velsignet med 10 børn, Gud give dem en glæd. opstandelse
Hjerteligen vi os fryder
at ingen vor grav-søvn bryder
før end Jesus Krist vor broder kær
opvækker det, som sover her.

3 Hæderlig H. Knud S: Hr Niels Smeds S: er i Jelling født 1554 (tilføjet 1579). Her udbåren død 1626. Her deres sognepræst 47 (tilføjet 1626). Her sit livs frist 72. Hans hustru Gunder: S: Hr. Søren Jens: S: D: Her i gården født 1561, her udbåren død 1618. Her i ægteseng 39. Her sit livs længde 57. Deres ben og led herunder på sted, hviler nu med fred, deres sjæl i glæde.

I Ringive kirke ses et epitafium over salig Hr. Johan Londemann, som blev kaldet til præst 1728 og døde 1744.

På en tavle i kirken ses efterfølgende præster:
Niels Borch
Peder Muldvad
Søren Bruun
Johan Gertsen Londemann

2 Kirkerne

Ringive kirke
kaldes også Ringhøj eller Ringøje kirke. Den er uden tårn.

På altertavlen, der er fremstillet af præsten Ancher Borch, står der til erindring om Refstrups ejer:
Gid vores patronin frue Poulsen må være
af Gud velsignet, for hun prydet har med ære
vor Ringhøj kirke smukt til menighedens gavn
Gid hun velsignes må i Jesu Kristi navn.

Gadbjerg kirke
siges at have navn efter kong Gad, der skal være begravet i en af de talrige høje, der ligger syd sydvest for kirken.

Lindeballe kirke
skal have navn efter nogle plantede lindetræer i den nærliggende skov.
Kirken har ikke noget tårn.

På altertavlen står:
Pryd nådig himlens Gud Hr. Lichtenberg med ære
som prydet har dit hus, hans hele slægt lad være
indtegnet i din hånd og stedse stå i flor
indtil de kaldes bort til søde englekor.
Allerydmygst fremstillet af stedets præst Johan Gertsen Londemann.

På klokken står:
Verbum Domini manet in æternum MDLXXXXIII

Kirkejerne:
Ringive kirke ejes af Niels Zellermann til Søndersthoved
Lindeballe kirke ejes af Hr. Linde til Engelsholm
Gadbjerg kirke ejes af Monsør Hurtigkarl til Refstrup.

4 Sognene
Byer og steder opregnes.

5 Herregårde

Refstrup i Gadbjerg sogn er en komplet herregård på 22 tønder hartkorn med 205 tønder bøndergods.
Det grundmurede salshus er bygget af frue kancellirådinde Poulsen

Engelsholm i Nørup sogn har bøndergods i alle tre sogne i pastoratet.

6 Antikviteter
Ringshøj ligger straks ved Ringive præstegård og skal have navn efter nissekongen Ring, der siges at være begravet i den.

7 Bedste næring
Der avles rug, byg, havre og boghvede.
Ved Egsgård og Nørre Langelund i Ringive sogn findes noget fint hvidt ler, der bruges til skrivesand.

Bag på indberetningen står:
Bryllupsbrev skrevet til Else Hansdatter Vandel, Niels Terpagers hustru i Ribe fra Jacob Holm, sognepræst til Tem, dat. 29.april 1671.
Hun indbydes til bryllup for Hr. Gregers Pedersen, sognepræst til Gadbjerg og Lindeballe med Hr. Jacob Holms søster Else Nielsdatter at holde i Tem præstegård Dom: Cantate den 28 maj 1671.

Underskrevet Ringive præstegård den 21. december 1765 af Ancher Borch

---

Sønder Omme og Hoven sogne

1 Præsterne

1 Niels Poulsen, en brav mand, der var præst i 15 år

2 Niels Friis, præst i 17 år

3 Hans Hegelund, præst i 19 år og fik mange børn, hvoraf en del børnebørn skal opholde sig i København

4 Oluf Nielsen Lejrskov, han var præst i 9 år og der fortælles mange fabuløse historier, som anstændigheden ikke tillader at berette om. Han døde ugift 11 maj 1691

5 Søren Mikkelsen Hærup, indsat 11. p. Trinit. 1691. Gift første gang med Dorthe Hedvig, død i barselsseng 8. april 1694. De fik 3 børn:
1 Hilleborg Levin
2 Anne Dorthea
3 Henrik Gabriel Hærup.
Gift anden gang i august 1694 med Ingeborg Christensdatter Friis, begravet 28. januar 1711. De fik 5 børn:
4 Jens Hærup, der blev degn i Tavle Nebel
5 Mikkel
6 Christen
7 Mikkel
8 en dødfødt datter.
Han lastes af de gode og berømmes af de onde.
Han døde 11. maj 1714 i Ejstrup på rejse til Viborg og blev begravet i Sønder Omme den 19 maj.

6 Thomas Hansen Wellejus, søn af Hans Thomsen Wellejus, præst i Hviding og Anne Christine Thords. Hans fars slægt stammede fra den berømte Magister Vejle og på moderens side stammede han fra magister Hans Tausen og har fra reformationens tid været rodfæstet i Hviding indtil Hr. Evald forleden år blev kaldet dertil. Gift Sankt Hans dag 1716 med Karen Poulsdatter Stauning af Stauning præstegård. De fik 12 børn: 6 sønner og 6 døtre, hvoraf endnu lever:
1 Hans Thomsen Wellejus, præst i Nebsager og Bjerre
2 Poul Wellejus, præst i Herlufmagle og Tybjerg på Sjælland
3 Peter Nikolaj Wellejus, købmand i Horsens
4 Johannes Wellejus, degn i Grindsted og Hejnsvig
5 Anne Christine er gift med justitsråd Hofmann i Ringsted
6 Inger Cathrine gift med regimentskvartermester Hansen i Ringsted
7 Kirstine Marie gift med Jørgen Pedersen Fridtz, degn [Rye og Kirke Sonnerup på Sjælland]
8 Marianne, enke, var ulykkelig gift med Anders Friis, købmand i Ringkøbing
9 Maren Sofie gift med mig
10 Malene Cathrine, endnu ugift.
Hans efterladte enke lever endnu i Horsens.
Han blev efterstræbt af de ugudelige i sognet, især af Jens Jensen Karstoft i Ørbæk, der ville skyde ham, da han blev nægtet nadverens sakramente, men bøssen klikkede, så han slap uskadt hjem fra kirke. Denne mand blev senere omvendt og fik sin tilgivelse.
Han døde 9. februar 1762 og blev begravet i Omme kirke den 17 februar, efter at have afstået embedet til den nuværende præst på grund af alderdom og skrøbelighed.

7 Hans Bang, den nuværende præst, kaldet 3. september 1753 af etatsråd Lichtenberg, ordineret 3. maj 1754 og indsat Sankt Hans dag samme år.

2 Kirkerne

Sønder Omme kirke
der ligger alleryderst i Koldinghus amt, har ikke noget våbenhus.
På en af kampestenene ved kirkens sydvestre ende ved tårnet står der:
1622 loed A G D T B
det betyder: lod Anne Grube eller Grobs denne Tårn bygge.
På den lille klokke står der:
Mich goss. Lauritz Strach, born in Lübeck - Anne 1734 Gert Hansen Lichtenberg

Alteret er smukt malet med et billed af nadverens indstiftelse og nedenunder står dette distikon:
Kom hid beængsted sjæl, som hart af byrden trænges
kom hid til Herrens bord, hvo efter nåde længes
Her gives livsens brød og al ting er bered
her skænkes Jesu blod til sjælens salighed.
1703.
Neden for er malet disse vers:
Før du oh menneske til Herrens alter træder
da her du føres i de rette bryllupsklæder.
Nedkast dig ydmyg for din Jesu fod
så mod din sjæletrang du finde sjælebod.
Når du ret inderlig til Gud om nåde sukker,
når du dit hjertes knæ for Herrens ansigt bukker,
da vorder hjertet rene, da læges syndens sår,
og du din Jesum selv i sakramentet får.
Ved den venstre side står Moses med tavlerne og denne inskription:
På tvende tavler udaf sten
lod Gud sin lov indskrive
se du den i et hjerte rene
igen kan prentet blive.
Ved den højre side står Kristus og denne indskrift:
Vil lovens tordenskrald og røst
os ned til døden sende,
da haver Jesus os forløst,
thi han er lovens ende.
Loven er givet ved Moses, nåden og sandheden blevet ved Jesus.

Kalk og disk af sølv med navnet Jesus på grebet.
Messehagel af grøn fløjl med Ulrik Frich og hustrus navne bagpå.

På prædikestolen er et billede af Adam og Eva og der står:
Ved synden er døden kommen
desuden et billede af den korsfæstede Kristus og disse ord:
Lige som vi er døde i Adam så er vi levendegjorte i Kristus Jesus
Crucifixus, resurrexit, ascendit
Kristus er død for vore synder, opstanden til vor retfærdighed, han er opfaret i det høje.
På himlen står:
Sermo tuus est veritas

Der er en messinglysekrone med 6 arme givet af Claus Switzer

Under altergulvet er 2 åbne begravelser. Den ene tilhører Juellingsholmn, den anden præsterne, men det er ikke muligt at læse inskriptionerne på kistepladerne.

På kirkegården er en ligsten over Bertel Lauridsen Lindvig og hustru Johanne Bang, der ejede Møbjerggård her i sognet.

Jens Juul er kirkens ældst kendte ejer, fulgt af Lassen, Bertel Hauch, etatsråd Lichtenberg, Claus Switzer, der solgte den til købmand Ulrik Frich, hvis børn nu ejer den.

Hoven kirke i Lundenæs amt.
Tårnet har et lille spir i dannelse som en skibsmands hue.
På klokken står M. C. F.

På alteret er et billede af Kristi himmelfart, som disciplene overværer. med ordene fra Act. 1.11:
Denne Jesus som er optagen fra eder til himmelen skal komme igen lige som I have set ham fare til himmelen.
På venstre side ses Maria med barnet og hans fødsel og på højre side tilbedes Maria. (Præsten synes det er noget katolsk).
Claus Switzer har i sin tid ladet tavlen renoverer og skrevet nedenunder:
Gud lad dit hellige ord og de dyrebare sakramenter blive ved til verdens ende.

På prædikestolen står der -rinus hunc suggestum fieri justits, men der mangler et stykke træ, så beyndelsen mangler. Om der skal stå Seve: eller Mar: ved jeg ikke.

Der er hverken epitafier, ligsten eller andre inskriptioner i kirken.

Denne kirke har samme ejere indtil 1758, da Sr. Switzer solgte Hoven kirke til 4 bønder i Hoven sogn.

3 Kongetienden
Sønder Omme sogns kongetienden ejes af Vejle Hospital og er bortforpagtet til Claus Switzer i hans livstid.
Hoven sogne kongetiende ejes af Ribe bispestol og er forpagtet til Niels Lindberg.

4 Sognene
Præstegården er brændt i Hans Hegelunds tid.
Byer og steder opregnes.

5 Herregårde.
Juellingsholm i Omme sogn, er ganske forfalden og opført 1592 af rigsråd Jens Juel gift med Anne Grobs, hvis epitafium hænger i Omme kirke, hvorpå der er billeder af dem og deres 2 børn i fuld gestalt, men det er så forfaldent, at man knapt kan se det. På det står:
Herunder ligger ærlige og velbyrdige Jens Juel, rigens råd, der døde 1602 tillige med hans kære frue Anne Grube, som døde _ _ og 2 deres elskelige børn. Gud give med alle Guds børn en glædelig opstandelse.
Begge deres og deres børn lig er nedsat i en åben begravelse under kirke- og altergulvet i meget prægtige kister og hendes lig er balsameret.
Siden deres tid har gården ikke været komplet og heller ikke haft adelige personer.
De følgende ejere har været:
krigskommissær Bertel Hauch,
Lars Thorsager,
Johannes Hauch og
Claus Switzer, der samlede den igen Han var søn af Erik Switzer, præst i Højrup og Gæstelev på Fyn.
Det varede dog ikke længe før han skilte gård og gods, så gården blev solgt 3. august 1758 til provst Haahr i Ølgod, og nu ejes den af bonden Joen Christensen og alt godset er strøgods.

6 Antikviteter
I sognene er der en del høje , hvori der som regel er en lille urne med aske, så det må være begravelser af fornemme folk fra svundne tider.

7 Bedste næring
er alene agerbrug, især rug, men også hør
I sognet er en kilde med så godt vand, at biskop Brorson fik et anker frisk kildevand fragtet til Ribe.
I jorden er der nogle steder jernertz.

Underskrevet i Omme præstegård den 3. februar 1766 af H. J. Bang.

Anden indberetning er underskrevet i Omme præstegård den 22. april 1768 af H. J. Bang.

---

Vejle og Hornstrup sogne

Begge indberetninger mangler. I pakken ligger 7 læg med gule omslag:

På det gule omslag står: Vejle Series pastorum,
ukomplet afskrift af et manuskript af mag. Eskild Nielsen Busch, præst her 1714-1724, hvor han har afskrevet Clemen Sørensen Vejles Series pastorum 1631 og tilføjet begyndelsen af sit eget vita.

Sognepræster som jeg og mine forældre har kendt i Vejle, forfattet af borgmester Clemen Sørensen Vedel 1631.

1 Oluf Nielsen, borgmester Niels Jensens søn her i Vejle, hans bror var borgmester Mads Nielsen. Han var lang tid sognepræst her i byen, havde været udenlands i Paris i Frankrig og mange andre steder med kansler Jørgen Friis og ejede mange kongelige domme og andre breve, som i de kejserliges indfalds tid blev ødelagt.
Han havde ingen gaver til prædikestolen og holdt kapellan.

2 Niels Buch, først kapellan her, født i Egtved, gift med Karen, datter af borgmester Mads Nielsen her i Vejle, død i den sidste store pestilentz advents søndag 1584.

3 Jens Farsen Riber, kom i kaldet sidst i 1584. Han var fyrig og velbegavet.
Han døde 22. januar 1603. Hans hustru Anne, en søn og 4 døtre døde alle i pesten den følgende sommer.

4 magister Peder Christensen Riber, præst 1603, gift med Mette, datter af magister Jacob Madsen, biskop i Odense, der døde 12. november 1607 uden børn.
Han døde 5. december 1710.

5 magister Mads Jensen Middelfart, kaldet januar 1611, meget velbegavet. Kaldet 1614 til København Sankt Nikolaj kirke. Senere blev han hofprædikant og til sidst biskop i Skåne.

6 magister Peder Sture, kaldet 12. august 1614, kaldet til København Helliggejst kirke 1617, blev hofprædikant og 1620 doktor theol.
Han døde 1624 i sin største flor og favreste alder.

7 magister Peder Jensen, kaldet 1617, gift med Kirsten, datter af borgmester Niels Knudsen.
Han døde 17. november 1619.

8 Laurids Clemensen, kaldet 25 februar 1620, 24 år gammel, min søn, magister 1621, gift 1622 med Else, datter af Hans Riber, borgmester i Horsens. Med hende fik han et dejligt pigebarn Maria.
Han døde 25.november 1625 og blev begravet i sin farfars gamle Clemen Sørensens begravelse i Vejle kirke den 2. december.

9 magister Christen Jensen, professor i Odense Gymnasium, kaldet 5. februar 1624, gift 1625 med formandens enke. Kaldet 1627 til hofprædikant og døde i Frederiksborg 1634.

10 magister Niels Frandsen, kaldet 1627.

Selvbiografi:
Min far Niels Christensen, født onsdag før Sankt Olufs dag 1638 som søn af Christen Nielsen i Grenå og Anne Mogensdatter, gift 13. september 1668 i Grenå med Mette Eskildsdatter. Jeg Eskild Busch blev født 19 juni 1669 i Grenå, døbt af Jørgen Sørensen Bagge, præst i Grenå, kollega i Fredericia skole 1691, [slutter brat]

---

På det gule omslag står: 1765. Provst Winther, sognepræst i Vejle 1750-1772, hans selvbiografi

Christian Henrik Winther, præst i Vejle og Hornstrup, født 20. september 1696, søn af Peder Winther, præst i Føns og Ørslev på Fyn og Euphrosyne Luja, datter af konsistorialassessor og medicus Christian Henrik Luja i Odense. I Odense skole hos sin morbror kollega Christian Henrik Luja. Kaldet 11. oktober 1721 til rektor i Assens skole, der blev nedlagt 1739, hvorefter han blev kaldet til kapellan i Assens og Kærum. Kaldet 29. juni 1742 til kapellan i Vejle og sognepræst i Vinding, kaldet 19. juni 1750 som præst i Vejle og Hornstrup. Provst i Nørvang herred 27. januar 1758. Gift 29. april 1728 med Helene Sofie Franck, datter af Lambert Franck, borgmester og apoteker i Assens på Fyn. Af deres 13 børn lever endnu 5 sønner og 3 døtre. Heraf:
1 Peder Winther, født i Assens 1729. Hjalp sin morbror Otto Franck. Personlig kapellan i Assens og Kærum 1761, residerende kapellan i Vejle og Hornstrup 1767.

Underskrevet Vejle den 22. januar 1765 af C. H. Winther.

---

Desuden findes 5 læg. På de gule omslag står:

---

1733. Provstevalg i Nørvang herred

---

1765 Brev til bispen fra provst Winther i Vejle om series pastorum og arkivalier etc.
[hvori han beklager, at han intet kan finde og de gamle præster i Vejle, udover nogle underskrifter i fattigprotokollen mm.]

---

1662-1706. Søren Jensen Horsens sognepræst i Egtved, provst i Jerlev herred, regnskab over provstepenge mm.

---

1693/1713 Hyldest til provst Jeremias Wolff i Vejle
[Affattet på latin, græst, hebraisk og dansk.]

---

Henrik Pontoppidans ligsten i Vejle, død 1659
[Affattet på latin. Noget af stenen ligger under alteret, så det ikke kan aflæses].

---

Øster Nykirke og Give sogne

Præsterne

1) Søren Nielsen Schmidt, provst, død 10. august 1608
I koret midt for alteret er en ligsten, hvor der står:
Ego sum resurrectio et vita Joh: 11
Herunder ligger begravet hæderlig og vellærde mand Hr. Søren Nielsen Smidt, præst til Nykirke og Give Sogne, provst udi Nørvang Herred, som døde den 10. August 1608 i sin Alders_ _
På samme sten står:
Herunder ligger begravet ærlige og gudfrygtige kvinde Bodil Andersdatter Sl: Hr. Søren Nielsens som hensov i Herren d: _ _Anno _ _ i hendes Alders _ _.

2) 1608 Peder Jensen, død 15. november 1646
På en fjæl i koret står:
Herunder ligger begravet hæderlig og vellærde mand Hr. Peder Jensen, sognepræst til Nykirke og Give menigheder i 32 aar, som saligen hensov den 15. november 1640 med sin kære hustru ærlige og gudfrygtige Karen Sørensdatter Grum, som saligen hensov i haven i hendes Lund den 10. Juli 1659. der hun i tvende hårde ufredstider havde udstanden megen genvordighed og omsider var jaget fra hus og hjem af de polakker. Gud give dem en ærefuld opstandelse.

3) 1640 Jens Berntsen Falenkamp, død 6. august 1659
På en træbjælke i koret står:
Herunder hviler hæderlig og vellærde mand Hr. Jens Berntsen Falenkamp, sognepræst til Nykirke og Give sogne i 19 aar, der blev jaget fra hus og hjem af de brandenborgere og polakker efter at han havde udstået 2 hårde ufredstider under de svenske. Til sidst berøvede de ham hans liv den 6. august 1659, med sin kære hustru Bodil Pedersdatter, som døde i Vejle den 27. Januar 1659, hvor de havde levet i Ægteskab i 19 aar og derudi avlet 11 børn.
Cor: 4. Vi lide forfølgelse, men vi blive ikke forladte, vi udstå trængsler, men nedlægges ikke.
Psal: 44. Vi ere agtede som slagtede får, men Herren skal frelse sine, Psal:34.
Dette lod Hr. Søren Pedersen gøre til sine kære salige forældres, svogers og søsters ihukommelse.

4) 1659 Jens Andersen Bendstrup, død 1675

5) 1675 Hans Jørgensen Jelling, død 1734

6) 1734 Johan Balthazar Bilhardt, adjunktus her 1705 til 1734, kaldet af Christian Albert von Brockdorff til Stovgård og Alsted, død 1745

7) 1745 Michel Haasum, kaldet af formanden, der var kirkeejer

8) 1654 Lorents Stallknecht, kaldet af kongen, da kirkens ejer madam Schmidt i Horsens var uprivilegeret.

Nykirke sogn

Sognet grænser mod øst til Tørring sogn, mod syd og sydøst til Hvejsel og Givskud sogn, mod vest til annekset Give og noget af Thyregod sogn, mod nord Thyregod og Vester sogne samt til Hammer sogn.
Sognet er fra øst til vest 1½ mil og fra syd til nord mellem en fjerdingvej og ½ mil.

Fra Nykirke kirke er der 1 mil til Tørring kirke, ½ mil til Hammer kirke, godt 1 mil til Hvejsel kirke. 1 mil til Givskov kirke og 1¼ mil til Give kirke, ¾ mil til Vester kirke og 1¼ mil til Nørre Snede kirke.
Tørring, Hammer og Nørre Snede sogne ligger i Århus stift.
Mullerup å, der udspringer i Store Mose på Tindet mark, løber ud i Haustrup sø. Herfra løber en bæk til Risager Mølledam, videre til Rørbæk sø og endelig ud i Vesterhavet.
En anden å kommer fra Alsted Mølle og løber ud i en anden å ved Tørring Brohus.

Sognet har følgende byer:
Nørre Kollemorten har 8 gårde og et par huse, i alt 23 td 5 skp 1 fdk og 2 alb
Sønder Kollemorten har 4 gårde og et hus, i alt 16 td 2 skp 2 fdk og 2 alb. Har gode moser. Der sælges klyne i Horsens
Oksenbjerg har 2 beboere og et hus, i alt 12 td 4 skp 2 fdk og 2 alb
Tindet har 5 gårde og 2 huse, i alt 20 td 5 skp og 2 fdk. I byen holdes årligt 2 markeder
Damgård har 2 gårde og et hus, i alt 7 td 6 skp og 1 fdk
Ørnsholt har 3 beboere og et hus, i alt 7 td 4 skp 1 fdk og 1 alb
Haustrup har 5 gårde, i alt 12 td 2 skp og 2 alb
Vonge har 10 gårde og 7 huse, i alt 35 td 6 skp 3 fdk og 1 alb. Der er en skov af eg og bøg og nogen indbringende moser. Der sælges klyne i Horsens
Mølgård med hartkorn 4 td 6 skp 1 fdk
Sognets bedste næring er agerdyrkning og lidt høbjergning.
Der sås rug og boghvede og ganske lidt byg og havre.
Det eneste der kan sælges er rug, der køres til Horsens 4 mil herfra og ikke til Vejle, der ligger nærmere, på grund af de slette veje.
Agerjorden bruges 5 år og hviler 6 år, mens heden kan afbrændes og gøres klar til kornavl i 7 år ,men må så hvile 60-70 år.
Avlen kunne forbedres, hvis den blev bedre gødet.
I Haustrup sø fanges gedder, aborrer, skaller og ål. Fiskeretten tilhører Stovgård og Horsens Hospital.
Vilde dyr er ulve, ræve og harer og af fugle ses urhøns og vildænder.
I sognet findes grovsmede, vadmelsskræddere, samt vadmels- og lærredsvævere.
Bygningerne er i bindingsværk med klinede vægge, der repareres hvert år ved Sankt Hans.
Der er 520 personer over 12 år i begge sogne tilsammen.
Luften er kold og vinden skarp, da der er meget lidt skov. Jorden er sandet, dog ikke skarp eller ufrugtbar.
Der fødes og dør omkring 30 personer om året.
Der er 6 fattige i sognet.
Der er to legater til sognets fattige:
1) Gavebrev af 14. januar 1756 skænket af Niels Andersen i Vonge by på 200 rigsdaler, der står til 8 procent og altså giver 8 rigsdaler om året.
2) Gavebrev af 14. juni 1760 skænket af Gravers Jensen i Nørre Kollemorten i Nykirke sogn på 50 rigsdaler, hvoraf de fattige i Nykirke årligt nyder 2 rigsdaler og 3 mark.
Der er skole i Vonge efter fundats af 24. november 1741 med ny fundats af 21.9.1762, hvorefter der holdes skole fra mortensdag til majdag, hvor de fjernest liggende byer betjenes af 2 omløbere der modtager 8 rdl, fri kost og soverum. Skoleholderen får 12 rdl samt noget rug, noget hartkorn samt noget halm, foder, og ildebrændsel fra Mikkelsdag til maj. Skoleholden kaldes af assessor Schmidt til Stovgård og Alsted.

Herregårde

1) Alsted er komplet med 21 td 2 skp og 1 fdk
Bygningerne er af bindingeværk og er noget forfaldne, da forpagteren bor på Stovgård, så der kun har været en ladefoged og nogle røgtere på gården.
Dens bøndergods ligger i Sønder Kollemorten, Nørre Kollemorten og Oksenbjerg samt noget gods i andre sogne. Hartkornet, hvoraf der ydes tiende er 140 td.
Ejerne har været:
En af slægten Juel
[Henrik] Brockdorff
[Henning von] Arenstorff
[Anna Margrethe Helms], enke efter [Jacob] Schmidt, apoteker i Horsens
Madam Schmidts søn assessor [Gotfred] Schmidt, den nuværende ejer.
Der er en skov til Alsted og der kan fiskes i Haustrup sø.
På gården græsses 60-80 stude.

2) Stovgård [i Tørring sogn], hvor forpagteren bor.

Kirken

I katolsk tid kaldtes kirken Sankt Peders kirke. Over kirkedøren er Sankt Peder, med nøglerne og en af de andre apostle udhugget i sten. På præstegårdens mark ligger Sankt Peders kilde, der altid har vand.
Kirken ligger ret højt og man kan se 3-4 mil derfra.
Kirken er ret stor af en landsbykirke at være med en udbygning på den søndre side ved koret hvorunder der er en hvælvet muret begravelse med nogle balsamerede lig, formentlig af den adelige familie Juel til Alstedgård, der fører en stjerne i deres våben.
Kirken og tårnet er af kvadre, men tårnet, der er mindre end det oprindelig har været, er af mursten i den del, der er højere end kirken. Kirkens tag er af bly, mens tårnet har spåntække. Tårnet har et spir med en rund kugle.
Klokken er ret lille og kan næppe høres i de nærmeste byer.
Koret og tårner er med hvælvinger, mens kirkeskibet er med loft.
Alteret har et umalet billedhuggerarbejde, efter traditionen lavet af en blind mand.
Kalken og disk, der er af sølv og indvendig forgyldt er skænket af Margrethe Juel Pedersdatter, der en tid boede på Alsted.
På disken står: Dette er Jesu legeme
og på kalken: Det er Jesu blod.
Messehagelen af rød fløjl med guldsnore er givet af [Henning von] Arenstorff, der for 17-18 år siden var ejer af Stovgård og Alsted.
Døbefonten er en stor udhulet sten på en stenfod og med et messingfad. Tidligere har der hængt et billedhuggerarbejde over fonten, men det er faldet ned og står ubrugeligt i kirken.
Prædikestolen er lavet af samme mester som alteret og fremstiller bl.a. Vor frelser på korset med kvinden nedenunder, der begræder hans død.
I kirken er der 27 mandsstole, hver med 4 sæder og 23 kvindestole, hver med 5 sæder.
Kirkegården indhegnes af et stendige.
Kirkens hartkorn, hvoraf der ydes tiende til ejeren, er 140 td her i sognet.
Kirken har et par ejendomme på Tindet og Vonge marker på 1 td 2 fdk og 1 alb.
Kirkeejerne har været [Henrik] Brockdorff, oberstløjtnant [Henning von] Arenstorff og [Anna Margrethe Helms], enke efter [Jacob] Schmidt, apoteker i Horsens.
Den nuværende ejer er madam Schmidts søn [Gotfred Schmidt].
Præstegården er af bindingsværk med stenmurede vægge. Salshuset og 2 udhuse er nyopførte.
Dens hartkorn er 6 td 7 skp 1 fdk og 1 alb.
Til kaldet hører en anneksgård i Give by med hartkorn 3 td 3 fdk og 2 alb.

Give sogn

Det grænser mod vest til Ringhøj (Ringive) og Brande sogne, mod nord til Thyregod, mod øst til Givskud sogn og mod syd til Lindeballe sogn.
Sognets længde fra øst til vest er 1½ mil og dens bredde fra syd til nord 3 fjerdingvej.
Mod nord til Thyregod kirke er der 1 mil, mod øst til Givskud kirke er der 1 mil, mod syd til Lindeballe kirke er der 1 mil, mod vest til Ringhøj kirke er der 3 fjerding vej og til Brande kirke er der 1½ mil.
Farre å danner grænse mellem Give og Lindeballe og driver Farre mølle, hvor der en bro over åen.
Kirkebæk driver Ulkær mølle.
Neder Donnerup bæk danner grænse mellem Give og Thyregod sogne
Give består af 11 gårde på i alt 33 td 3 skp og 1 alb og nogle bolshuse på 1 td 6 og skp.

I sognet er følgende byer og steder:
Give by med kirken
Neder Donnerup
Ullerup
Bøllund
Bæksgaard
Hedegaard
Bregnhoved
Sillesthoved
Farre.
Store Mosegård
Store Hestlund, skal have været en herregård i forne tider, men nu i ringe stand
Lille Hestlund
Tromborg
Ulkær mølle
Farre mølle
Skærhoved har en lille egelund, der vel kunne blive en skov, hvis kreaturerne kunne lade den i fred
Mølgaard
Gammel Farremølle, nu flyttet til [Ny] Farremølle
Loftlund
Vemmelund.

Sognets bedste næring består af agerjord og lidt høbjergning i kær og moser.
Rugsæden passer bedst til jorden, men der avles også lidt vårsæd.
Jorden bruges 5 år og hviler ligeledes i 5 år.
Bønderne er fattige og supplerer indkomsten ved at både mænd og kvinder binder strømper og andet om vinteren.
Ved Ullerup er en der en lille køn egeskov der kaldes Ulleruplund.
Af skadelige dyr findes ulve og ræve og af nyttige: harer. Desuden ses urhøns, hjejler og andre småfugle.
Der er samme slags håndværkere som i Nykirke sogn og desuden en rebslager.
Der er adskillige høje, men man ved ikke noget om dem.
På Bæksgård findes en kilde, hvor man i tidligere tider søgte lægedom Sankt Hans aften.
Ved Ullerup by ses rudera af en kirke ligesom man mener, der har stået en kirke i Farre. Disse to kirker er nu erstattet af Give kirke.
Der er 9 fattige i Give sogn.
Give skole er oprettet 24.11.1741. I sognet er ingen omløbere på grund af bøndernes mådelige tilstand.
Skoleholderen, der også er degn, bor i Give by, Hans løn er 12 rdl, foruden ildebrændsel. Der holdes kun skole fra Mortensdag til hen ved påske.

Herregårde

1) Søndersthoved med hartkorn 17 td 5 skp og 1 alb samt skovskyld 2 skp og 2 alb.
Den er ikke komplet, da bøndergodset kun er 21 tønder og det ligger i:
Hedegård, Bregnhoved, Vorslund og Ringhøj kirke.
Ved gården er en lille skov, der tidligere var i bedre stand end nu, og tidligere har der været nogle fiskedamme, men de er nu tilgroede.
Gården svarer ikke kongeskatter, men svarer i stedet årligt 40 rdl efter skøde af 3.10.1739 fra kong Christian VI til kancelliråd Poulsen til Restrup.
Kancelliråd Dørker købte gården 1767 med underliggende bøndergods samt Ringhøj kirke for 7000 rdl af forrige ejer Zellemann, der kun havde givet 3000 rdl.
På gården kan holdes 30 stude, 12 kvier, kalve og 8 bæster
Der avles 160 læs hø, og der kan sås 24-30 td rug, 8 td byg, 20-24 td havre og 5 td boghvede.

2) Donneruplund med hovedgårds takst 11 td 1 skp og 5 fdk samt skovskyld 2 skp 3 fdk og 1 alb
Den har været komplet, men er det ikke mere med underliggende gods i Neder Donnerup, Store Mosegård, Give by, Bæksgård, Nygård, Store Hestlund, Ulkær mølle, Øster Hoved i Givskov sogn, Ulkær mølle.
Ved gården er 2 små egeskove, men intet fiskeri.
Gårdens nuværene ejer Christen Pedersen købte gården 1760 af Anders Bagger, prokurator til Hastrup.
Agerjorden er skarp og sandet og engbunden er kun mådelig.
Der holdes 30 små stude, 8-10 køer, 6 bæster og 60 får.
Hvad der kan afsættes sælges i Horsens eller Vejle.
Der kan sås 30 td rug, 4 td byg. 4 td boghvede og 12 td havre samt avles 70 læs hø.

Kirken

Kirken er af mursten og tækket med bly.
Våbenhuset af bindingsværk med tegltag er netop smukt renoveret
Tårnet er uden spir og med tegltag.
Der er en god stor klokke, der kan høres overalt med denne inskription
Aus dem Feuer been ich geflossen
Felix Fuchs hat mich gegossen Anno 1657

Der er ingen udbygninger, men der en tilmuret norddør.
Altertavlen har øverst et billede af Himmerig og Helvede og nederst: Kristi korsfæstelse, nadverens indstiftelse, hans opstandelse, de vise mænd, begravelsen og teksten:
Se dette er guds lam, som etc
Kalk og disk er af sølv, forgyldt og med inskription:
L:E    S.S    D.K    I.H.S.
Der findes et alterklæde, en rød fløjlsmessehagel en messeskjorte samt to store messinglysestager med inskription:
L. E. S. 1641
Døbefonten er en stor udhulet sten på en stenfod med et messingdåbsfad.
På prædikestolen står:
Saa haver Gud elsket verden etc.
Der er 24 mandsstole med 4 sæder i hver og 22 fruentimmerstole med 5 sæder i hver.
Der er et pulpitur langs med nordsiden indtil kirkedøren med 9 stole, hver med 4 sæder, bygget 1627.
I koret er der en åben begravelse, der tilhører mig som kirkeejer, hvori er 3 af mine børn.
Kirken indhegnes af et stendige.
Kirkens hartkorn er 18 td og 4 skp, hvoraf der svares skatter til amtstuen.
Kirkens stående udgifter er 4 rigsdaler og 2 mark, der årligt svares til Ribe Landemode, mens de kongelige skatter årligt er 3 rigsdaler og 8 skilling.
Kirken har ingen tilliggende ejendom.
Kong Frederik IV solgte kirken til borgmester Eschel i København med skøde af 17. januar 1712, der solgte den til Johan Bilhardt, præst her ved stedet.
Den nuværende ejer, præsten her ved stedet købte den for 14 år siden af Peder Pode, der dengang boede i Give by, og nu bor i Bække kro.
I sognene findes ingen antikviteter eller inskriptioner på sten.

Underskrevet Nykirke præstegård 7. juni 1766 af L. Stallknecht.

---

Øster Snede sogn

1 Præsterne

1 Peder Bering. Han var her 1652, hvilket ses på epitafiet i sakristiet og i 1658, hvilket ses af frue grevinde Kirstine v. Munks Leben und letzte Stunden pag. 300, hvor det hedder: Bey Ihrem Tod waren gegenwürtig Hr. Georg v. Juel auf Agesboel, Frau Helvig Ahrenfeldt auf Stubballegård, der hauptprediger magister Christian Sommer wie auch magister Peter Bering, hauptprediger in Oster Snede

2 Søren Justesen, der var død før 1683, thi i landmålingsforretningen, der skete dette år, tales om hans enke med disse ord: " et hus som Dorthe Christensdatter salig Hr. Søren Justesens enke har ladet bygge, da hun havde fået kirkejorden i brug". Mere ved jeg ikke, men i min barndom hørte jeg af den gamle degn Søren Terkildsen og af den gamle Niels Jørgensen i Bøgballe og flere andre: at Hr. Søren Justesen var en klog mand at han kunne vise igen etc. Som bevis fortalte degnen denne historie:
En tyv havde bortstjålet kirkeristen, og da man klagede til Hr. Søren, svarede han, at de skulle give sig tilfreds, da den skulle komme tilbage på søndag. Det rygtedes i hele sognet, hvorfor næsten hele menigheden kom til kirke den søndag. Da folk kom ud af kirken, stod tyven uden for kirkedøren med kirkeristen på sit hoved og kunne ikke blive skilt fra den før Hr. Søren til sidst kom ud og i hele menighedens påhør sagde til tyven: Gå hen og læg den, hvor du tog den og stjæl aldrig mere. Si tabula vera.

3 Søren Madsen Skellerup. der var præst her i 1683, som ses i landmålingsforretningen samme år. Han var her også 1686, hvilket ses forrest i ritualbogen, hvor han har skrevet:
1686 den 10. maj Søren Madsen Schielderup.
Ligeledes stod hans navn med årstallet 1684 over porten på den gamle lade som jeg lod nedbryde. Men det år må den være blevet repareret, for træet var i så ringe forfatning, at det ikke kunne ske på 69 år.

4 magister Malte Junghans. Han havde været feltpræst og talte perfekt fransk. Han var aldrig hjemme, undtagen om søndagen, for han opholdt sig i Vejle hos officererne, så hans præstegård forfaldt mere og mere. Hans 3 kendte børn:
1 Simon Otto Junghans, student, der i min tid gik og tiggede på grund af drukkenskab, men jeg ved ikke, hvad der er blevet af ham
2 Sidsel
3 Margrethe. gik begge og tiggede på grund af drukkenskab, den ene døde på Daugård mark, den anden i Daugård by.
Han blev kaldet af grev Schack 1706 til at være præst i Møgeltønder

5 Mathias Johannides Selmer, kaldet 2.april 1707, født 1676 som søn af Johan Selmer, proprietær til Skjoldagergård og forvalter over Gram gård og grevskab hos Hr. grev Otto Didrik af Schack og Margrethe L. D. Pouch fra Ribe, gift 21 år gammel den 4. maj 1674 på Ribe rådhus.
Gift 1707 på Sandagergård på Fyn med Ceciliane, datter af kaptajn de Funch. De fik 2 døtre og 12 sønner:
1 Margrethe Christine Selmer, født 1711, gift 1737 med tolder og postmester Staal i Vejle, død uden børn 1760
2 Helene Johanne Selmer, født 1712, gift 1735 med mag. Christoffer Bhie, rektor i Horsens latinskole, død 1742
3 Jacob Selmer, født 1713, student, degn i Hundslund
4 Johan Henrik Selmer, født 28 januar 1715, præst i Øster Snede
5 Daniel Selmer, født 1716, svagelig, døde 1762
6 Henrik Selmer, født 1717, student, degn i Stenderup, Urlev og Dalby, død 1767
7 Christen Selmer, født 1718, kapellan i Bergen domkirke og præst i Asko, gift med kommerceråd Heibergs datter samme sted, død uden børn
8 Hieronymus Selmer, født 1719, døde i sin ungdom
9 Adam Frederik Selmer, født 1720, død i sin ungdom
10 Conrad Selmer, født 1721, student og kateket i Bergen, død ugift i 1759
11 Mathias Selmer, født 1722, død i sin ungdom
12 Schack Selmer, født 1724, apoteker i Århus
13 Lambert Bagge Selmer, født 1725, student, skoleholder på Sjælland
14 Benjamin Selmer, født 1727, vagtmester, nu selvejer af Aldrup mølle gift med den yngste datter af Oluf Winther, præst i Viby ved Århus.
Han havde en smuk krop, ikke tyk og fed, han nød aldrig brændevin, tobak eller snustobak, hvilke materier, han kaldte for liderlighed, så jeg smagte dem ikke, før jeg blev 30 år gammel.
Han blev kaldt storagtig, idet man sagde, at han førte sig frem som en general eller en biskop.
Han var en god medicus, der fast kurerede alle syge, der søgte ham, ofte mennesker, der var opgivet af andre læger, f.eks. junker Christen Linde på Tirsbæk, som hans far junker Niels Linde selv fortalte mig.
Han døde 31. december 1738 og er begravet i Øster Snede kirke, sammen med sin hustru, der døde 1727.
Hans farfar var oberst Johan Henrik Selmer fra Mecklenburg, der lige som sin bror overkrigskommissær Daniel Selmer, var i den danske konges tjeneste.
Den gamle generalmajor Kaas fortalte mig, at Johan Henrik Selmer ikke kunne lide de unge officerer der var tykke og fede og som ikke var adrætte, hvad han selv var, så ingen var hans overmand.
Der skal endnu nævnes major Selmer og en kaptajn Selmer i Norge, der begge er min fars næstsøskendebørn.

6 Johan Henrik Selmer, formandens søn, født 28. januar 1715, kaldet 9. januar 1739 af ritmester Schack Brochdorf til Grundet, gift 1740 med jomfru Nille Marie Lund, datter af Niels Lund, præst i Tyrsted og Uth. Hun døde i barselsseng året efter og efterlod 2 tvillingesønner, der døde 3 år derefter.
Gift anden gang med Elisabeth Christine Raarup, datter af Frands Raarup, præst i Stadil. De fik 10 børn, hvoraf de 6 endnu lever:
1 Nille Marie Selmer gift med købmand Sanne i Århus
2 Sofie Hedvig Selmer, holder hus for sin far
3 Ceciliane Marie Selmer, holder hus for sin fasters mand tolder Staal i Vejle
4 Margrethe Christine Selmer 13 år, hos tolder Staal i Vejle
5 Helene Johanne Selmer 11 år
6 Mathias Selmer 10 år gammel, er i tredje lektie i Horsens skole.

2 Kirken

På klokken står:
Sanctus Nicolaus ora pro nobis
Christus, Maria, Anno Domini MDXV

I et kapel på nordsiden af kirken, der kaldes Sakristiet eller Præsternes lig, for i forgangne tider blev præsterne begravet under gulvet deri, men de sidste 60 år har Brochdorferne af Grundet brugt det som åben begravelse.

Der er en korskirke på den søndre side, som efter sigende skal være bygget af nogle rige bønder i Bøgballe. I min barndom var der et stort kirkeur i korskirken, men nu er det væk.

På begge sider i koret er der i væggen en hulning, hvori der står 3 helgenbilleder i legemsstørrelse, der kigger ned mod kirkerummet.

På altertavlen ses:
Et billede af Kristus og de 12 apostle ved påskemåltidet og med indstiftelsesordene i store forgyldte bogstaver.
Ovenover står 3 legemsstore personer i billedhuggerarbejde med navne nedenunder: Sankt Johannes, Sankta Maria, Sankta Catharina og årstallet 1606.
På hver side står de 12 apostle med deres navne, 6 på hver side.
Ovenover er et billede af korsfæstelsen med to bibelsprog fra Esajas 53 og Johannes 3. v. 14.
Ovenover: Kristi opstandelse med 2 bibelvers: Johs. 11. v. 25 og Apocal. 5 v. 5.
Øverst ses Kristi himmelfart og disse to bibelvers: Sl. 68 v. 19 og Act. 1. v. 11.

Kalk og disk af forgyldt sølv. På kalken ses billeder af påskemåltidet, korsfæstelsen og opstandelsen og der står:
Jørgen Juel - Ellen Arenfeldt Hansdatter
Jesu blod toer os af alle vore synder
og begge deres våben, men der er ikke noget årstal.
På brødæsken står:
F. Hedewich Dorothea von Buchwald Ao 1684
og det Buchwaldske våben.
I stedet for de gamle alterklæder har frue Sofie Hedvig von Brochdorf, nu ejer af Grundet og kirkeejer givet en ny messehagel af rød fløjl besat med sølvkniplinger, et alterklæde med sølvgaloner og med bogstaverne S. B. 1766 samt en linnedalterdug.
På fontens store messingfad står:
Jørgen Juel F. S. - Ellen Arenfeldt H. D. 1648
med deres våben.

På prædikestolen er Kristus og de 4 evangelister og ordene fra Johs. 16, v. 23 og 24 og Sl. 119, v. 124.
Der ses 2 siddende personer, den ene en gammel mand med kloden i sin hånd, den anden en ung person der holder et langt kors som et scepter og
Moses med lovens tavler
Johannes der i den ene hånd holder et langt kors omsvøbt med en slange og i den anden hånd et lam
Desuden ses de to våbner:
Det Juelske våben med ordene:
Jørgen Juel Feren og Møren
Det Arenfeldtske våben med ordene:
Ellen Arenfeldt H. D. Feren og Møren 1641,
og over præstens hoved hænger en forsølvet due.
Nederst står der:
Når dit ord åbenbares, da glæder det og gør de enfoldige kloge. Vend dig til mig og vær mig nådig, som du plejer at gøre mod dem, der elsker dit navn.
Midt imellem kirken og korskirken hænger et krucifiks i fuld legemsstørrelse med de 4 evangelisters sindbilleder i hver ende af korset:
Et menneskes ansigt for Matthæus
en løves ansigt for Markus
en okses ansigt for Lukas og
en ørns ansigt for Johannes.
Under korset hænger en messinglysekrone givet af min farmor.

I kirken er der et gammelt orgelværk, som der ikke er spillet på de sidste 70 år og er nu næsten øde, men var dog levende i min barndom.
Til orgelmesterens løn lå den gård, der kaldes Bondegården, der er næst nabo til præstegården. De 2 tredjedele ejes nu af Sr. Marcussen til Agersbøl og den ene tredjedel ejes af den forrige degn Søren Terkildsens søn, der kaldes Jens Degn.
Jeg har hørt at den gamle Kai de la Mare til Agersbøl tog gården fra orgelmesteren i krigens tid.
På tralværker ved alteret og på de øverste stole står de la Mares og Buchwalds våben og disse bogstaver:
K. D. H. M. Obl. - F. H. D. v. B 1695
der betyder:
Kai de la Mare, oberstløjtnant og frue Hedvig Dorothea von Buchwald.

I kirkegulvet er en ligsten med denne inskription:
Herunder hviler ærlig agtbare og velfornemme mand nu i Gud højsalig Laurids Jensen, barnefødt i Vester Ørum, som boede og døde i Gammel Sole Ao. 1682 d. 24. marts udi hans alders 72 år med sin kære hustru ærlige dyderige og gudselskende matrone Karen Clausdatter, barnefødt i Voer herred i Holm, som døde 1697 d. 30. april. Var tilsammen i deres ægteskab i 16 år. Gud give dem med alle tro kristne en glædelig opstandelse på den yderste dag. Hendes alders 94 år.

Oberst Brochdorf talte med mig om at indrette en åben begravelse i korskirken for ham og hans familie, men døden kom først.
NB Stod det til mig, da skulle der aldrig nogen begraves i kirken, enten oven eller under jorden.

I sakristiet findes disse begravelser:
1 generalmajor Brochdorf fra Hvolgård, der blev ført hertil fra Langskov kirke

2 hans søn oberst Henrik Brochdorf, hvis frue Johanne Marie har skrevet på hans kistebeslag:
Betragt og giv agt, hvo her er nedlagt
Du finder en dydig, men en dødelig herre
den i livet
højædle og velbårne herre Hr. Henrik Brochdorf til Grundet, Hans kongelige majestæts bestalter obrist over det geworbne kavaleri, hvis liv begyndte på Altenhoff i Holstein d. 11. oktober 1687, formiddag klokken 10 slet og efter Guds foresatte mål blev endt på Grundet natten imellem d. 9. og 10. marts mellem 1 og 2 slet 1730. Hans dyd overlever hans død.
I denne kiste findes en af majestæts store helte
som til gevær var ikke sen, når det mod fjenden gjeldte
Hr. Brochdorf Gud og kongen tro, i fred og fejde tjente
indtil Gud ham til himlens bo i ro ved døden hente.

3Hans søn: oberst Schack Brochdorf, hvor der på kisten står:
I denne stille bolig gemmes det eneste bytte som dødens våben har vundet af den fordum højædle og velbårne nu salig herre Hr. Schack von Brochdorf, hans kongelige majestæts højbestalter obrist af kavaleriet, herre til Grundet og Højgård. Han indtrådte i verden d. 12. marts 1712 på Grundet, da han ved sin fødsel glædede sine forældre, hvilke var faderen højædle og velbårne Hr. obrist Henrik Brochdorf, moderen højædle og velbårne Johanne Marie født baronesse af Brochdorf.
I krigsstanden 1727, hvor han blev forfremmet fra et æretrin til et andet, hvoraf det første var 1728, da han blev kornet, det sidste 1757, da han blev oberst. I hvilken tid han ikke alene gjorde 2 års frivillige kampagner ved Rhinstrømmen, men endog forestod sine charge således at trende prisværdige monarker lagde nåde og ære på ham indtil han erholdte allernådigst tilladelse at forlade krigsstanden, da hans legems kræfter ej mere syntes at kunne opfyldte, hvad nidkærheden udkrævede.
I ægteskab den 12. marts 1739 med sin nu efterlevende og højst sørgende frue højædle velbårne Sofie Hedvig født af Grabow, som med 3 faderløse og dybt sørgende børn, 2 døtre og en søn, begræde så meget bitrere deres tab, som de mest føles, hvad der tabes og i evigheden d. 20. februar 1761, da han uagtet troens sejr over døden måtte dog omsider i den sidste strid fældes af døden efter at han havde stridt her på jorden i 49 år mindre 20 dage. Hans liv var ziret med gudsfrygt og mange kristelige dyder. Hans død blev sød, gjort ved troen, håbet og en god tålmodighed. Sjælen står nu kronet med en evig sejr og salighed. Legemet venter med alle udvalgte ved den sidste basuns lyd en glædelig og ærefuld opstandelse.
Stridsmand blev du da din krone
som du udi døden vandt.
Dig fra strid Gud ville skåne
til du sidste fjende bandt.
Sejrspalmer du nu bærer
i triumf for lammet frem
og din aske vi nu ærer
og gelejder til sit hjem.
Det trofæum vi dig yder
er at du dit tapre mod
viste her med fynd i dyde,
men nu priser Gud i ro.
Du nu hører sejrstone
i det søde himmerig.
Ærens evig himmelkrone
har din frelser rækket dig.

På en sten i sakristiet står der:
Non morituris meritis
matronæ karissimæ conjugis lectissimæ
Mariæ Mathiæ filiæ
moestus hæc decrevit maritus Perus Bering
Dicite mortales. Statuas num ponere fas est
Virtuti et meritis solvere justa piis?
Fas quoqve postremum sit reddere munus amoris
Uxori meritis hoc licet inferius.
Corporis exuvias licuit decorare sepulchro
mens pia sed cæli munere digni fuit.
Credite: non vulgaris erat, sed dotibus omneis
Et genus et sexum vicit utrinqve suum.
Transactis mecum bis sex feliciter annis
sex mihi filiolas filiolumqve dedit.
O qvam felicem tali cum conjuge vitam
Ducebam! Votis sat fuit illa meis.
Invidere mihi sortem tam fata benignam
vertice deqve meo mors diadema tulit.
Heu miser! heu nimitam raræ ego conjugis expers.
Vix est res animum qvæ erigat ulla meum.
Dulce meumn decus. Hic infra tua membra quiescent
Se mea dum jungant ossibus ossa tuis.
Æqua fuit nobis semper mens, una voluntas
alterius vitæ spes eademqve fiet.
Anno MDCLII ætatis suæ XXX
Post mortem perennat mentis bonæ dulcedo.

Erik Krabbe solgte Grundet og kirken i 1710 til generalmajor Ditlev Brochdorf på Hvolgård, og siden er den gået i arv til hans søn
oberst Henrik Brochdorf, der ved sin død 1730 overlod den til sin søn
oberst Schack Brochdorf, der ved sin død 1761 efterlod den tillige med Grundet og Højgård til sin enke
Sofie Hedvig von Brochdorf født Grabow, der er den nuværende ejer.

4 Sognet

Byer og steder opregnes.
Her er ca. 400 personer over 12 år.
Der 2 skoler i sognet: i Sole og i Kragelund. Fundatsen af 1741 er vedlagt.

5 Herregårde

Agersbøl er en komplet herregård.
Da madam Jørgensens købte den i 1728, var gården meget forfalden, så hun rev den ned og byggede et nyt stuehus i 1746. På samme tid nedbrød hun den katolske kirke eller kapel, der stod på gården, som havde et højt tårn med set smukt spir og var fuld af mange helgenbilleder, af hvilke mange endnu findes hist og her i sognet.
Siden har Peter Markussen også fornyet laden og sat hele gården i meget smuk stand.
I borggården ligger en stor kampesten med et udhugget menneskeansigt, der har denne tradition:
Da tårnet på den katolske kirke var færdigt og spåntækkeren lagde den sidste spån på taget, styrtede han til jorden og døde på det sted, hvor stenen nu ligger til minde om ham.
Der er vedlagt en jordebog for Agersbøl med hver gårds hartkorn og antal af beboere, dog uden beboernes navne. Der er gods i Øster Snede, Sindbjerg, Vinderslev, Givskud, Hornborg, Tanderup, Ølsted og Urlev sogne.
Ejerne:
1 Jørgen Juel og Ellen Arenfeldt, hvis navne står på prædikestolen med årstallet 1641, død 1681
2 Kai de la Mare og hustru Hedvig Dorthea v. Buchwald
3 hans søn løjtnant Hieronymus de la Mare og frue Lucia Emerentze von Brochdorf, datter af generalmajor Brochdorf til Hvolgård og søster til oberst Henrik Brochdorf på Grundet. Hans børn:
a Louise Eleonora de la Mare gift med major Mollerup på Brandlund. De er begge døde, men deres ældste datter fik Hr. Mollerup til Vestervig Kloster
b en datter gift med major Cremon i Assens på Fyn
c Ditlev de la Mare blev officer.
Efter hans død blev gården solgt på auktion 1728 for 14.500 rdl. til
4 Pernille Mouridsdatter, datter af Mourids Christensen, forpagter på Hvedholm og boede i Horne Mølle, han var søn af Christen præst i Horne. Hun var enke efter Jørgen Jørgensen, sølvpop hos kong Christian den femte. Efter hendes død 1750, hendes søn
5 Mourids Jørgensen, da han døde 1753 blev den solgt for 25.500 rdl. til
6 Poul Markussen forpagter af Drengerup gården, og ejer af Ørumgård i Bjerre herred.
Hans mor var datter af præsten Bering i Hjarup,
hans ældste bror er justitsråd Markus Markussen, der ejer Krastrup og en del andre gårde ved Ålborg,
hans søster var gift med Behr på Skaføgård.
Han overlod gården til sin søn
7 Peter Markussen, der er student og nuværende ejer.
Gården holder årligt omkring 200 staldstude mod tidligere omkring 100, foruden 12 køer, 10-12 bæster og 20-30 får.
Korn og andre varer sælges i Horsens og Vejle, mens studene sælges i Ditmarsken.

6 Antikviteter

Efter tradition ligger kong Snio begravet i en høj tæt ved kirken. Højen er omsat af mange store sten og i den findes adskillige urner med aske og brændte ben. Orgelmesteren boede i gården Bondegård ti skridt fra højen og han havde ofte gravet i den og fundet nogle forrustede sølvkårder og sølvringe, som han afleverede til de la Mare som var hans husbond.
I Nørre Snede er samme tradition at kong Snio skulle være begravet i en høj på kirkegården og være af de danske konger.
Kong Snio er også nævnt hos Homer, der intet sted hørte hjemme, hvad han beklager sit vers om de uhøflige Cumaner:

og som den engelske digter Buchananus har lavet dette digt om:
Belle gerunt urbes septem de patria Homeri
nulla domus vivo, patria nulla fuit.

og vor berømmelige poet Wadschier i fortalen til hans "Teatro poetico" skriver:
Syv steder føres krig om hvilken stad og land
sig har at rose af Homeri geist og venner
og hvor han hørte hjemme, da dog den gode mand
i live husvild var og ingensteds har hjemme.

Derimod vidner Saxo og andre danske skribenter om at kong Snio i levende live var konge i Danmark og at det store longobardiske udtog skete under ham.
Islændingene har derimod i deres nye nordiske historieskrivning afskrevet ham som dansk konge.

7 Bedste næring
Her dyrkes de ordinære korn: rug, byg, havre, boghvede og vikker, men også hør, hampefrø og ærter.
Desuden opdrættes stude og handles med stude og bæster.
Kvinderne spinder flittigt og fremstiller vadmel, strib og lærred, som giver dem gode penge.

Bøndergårdene er i god stand på alle godserne her i sognet. Det skyldes især Peter Markussen til Agersbøl, der forsyner bønderne med godt tømmer til vedligehold, ja jeg kender ingen jordegodsejer, der gør sig mere flid med at forbedre både sin hovedgård og bøndernes gårde end ham.

Underskrevet Øster Snede præstegård den 10. januar 1769 af J. H. Selmer.

---

Skast herred

[Alslev og Hostrup sogne]    [Brøndum og Vester Nebel sogne]    [Grimstrup og Årre sogne]   

[Guldager sogn]    [Sneum og Tjæreborg sogne]    [Øse og Næsbjerg sogne]   

---

Alslev og Hostrup sogne

I følge et tingsvidne af 9 september 1634 om præstegården i Hostrup var Hostrup hovedsogn og Alslev anneks.

1 Præsterne.

1 Hans Fynbo, nævnes som præst på den tid, da Niels Lange var lensmand på Riberhus i 1559 og i 1565 i følge Doct: Terp: in Rip: Cimbr. pag 581.I samme bog pag. 1538 berettes samme præst at have været vicarius i Ribe, men hvad det indebar på de tider, er ikke bekendt.

2 Lambert Mortensen, har levet under samme lensmand og boet i samme præstegård. Hans datter Maren, enke efter Clemen Sørensen har i et tingsvidne forklaret at hendes far først boede i den gård i Hostrup som Christen Steffensen nu bor i og som tidligere var præstegård, og han byttede gård med sin anneksbonde Jes Nielsen, så præstegården nu ligger i Alslev.
Han døde ca. 1561.

3 Christen Jensen, døde som enkemand og fik 6 børn. Han var kapellan 2 år hos sin formand, før han blev præst.

4 Peder Hansen. Han døde 1622 og efterlod en ganske ruineret præstegård, blandt andet takket være manglende afgifter fra den gamle præstegård, som Visselbjerg havde taget fra kaldet og urigtigt fået kongeligt skøde på.

5 Oluf Jørgensen Riber. Gift med Abild Johansdatter Harder, der døde 18 januar 1657 55 år gammel. De fik 2 sønner og 2 døtre af hvilke sønnen Jørgen Olufsen har været præst i Jerne og Skast.
Han opbyggede et nyt salshus i præstegården, idet han gennem sin bror fik tømmeret fra Norge. Han døde 12. oktober 1651, 57 år gammel.

6 Oluf Christensen Toft, fra Varde, gift med formandens datter Magdalene Olufsdatter. Hun blev efter hans død og efter 25 års ægteskab, gift med præsten i Ølgod og døde 2. februar 1681. Hun fik ingen børn.
Han skal en kort tid have været her sammen med sin formand og døde 14. august 1677, æt. 59.

7 Rasmus Sejersen, fra Ørsted præstegård i Århus stift, gift med Abild Olufsdatter, datter af Oluf Jørgensen her i kaldet. Han skal have været her en kort tid sammen med formanden og boede da i Kraunse i et lille hus kaldet Skov og havde Hostrup sogn at leve af indtil Oluf Christensens død.
Han døde henimod 1710 efter at have taget sin successor som kapellan fra 1700.

8 David Jørgensen Fogh, søn af Jørgen Fogh, præst i Ribe Katharina, (søn af Laurids Fogh, præst i Feldballe) og Malene Davidsdatter Foss. Hans søskende var:
1 bror magister Laurids Fogh, der succederede sin far i Ribe
2 bror Rasmus Fogh, præst i Guldager
3 halvbror Clemen Fogh, præst i Hviding.
Gift med Gertrud Christensdatter, en brordatter af forrige præst her Rasmus Sejersen.
De fik 11 børn i 18 års ægteskab af hvilke:
1 Rasmus Fogh, præst i Stenstrup på Fyn
2 Laurids Fogh, amtsforvalter i Thisted.
Han døde i august 1720 og ligger begravet i kirken. Enken flyttede til Fyn hos sin søn i 1754 og døde i Stenstrup præstegård 1759.

9 Hans Lauridsen Friis, født 4. oktober 1685, søn af Laurids Mortensen Friis, byfoged i Ribe og Anne Hansdatter Rahr. Hans forældres havde 12 sønner og 2 døtre af hvilke kan nævnes:
1 Morten Friis, feltpræst 1712-1720, senere professor og doktor theol. og procancellarius i Kiel
2 Rasmus Friis, oberstløjtnant
3 Frands Eberhard Friis var i mange år kollega i Ribe skole, så præst i Kongerslev i Viborg stift og sidst provst og præst i Besser og Onsbjerg på Samsø
4 Christen Maturin Friis, dansk agent i Danzig, der nu er død.
Han var en tid hos sin morbror Hans Hansen Rahr, præst i Ulfborg.
Han blev rektor i Ringkøbing 11. maj 1711. Kaldet hertil 29.oktober 1720.
Gift 1721 med Maren Agerholm, datter af Christen Andersen Agerholm, kapellan i Ringkøbing og forrige rektor samme sted og Dorthe Bertelsdatter Taulov. Hun døde 1753 efter 32 års ægteskab. Da de ingen børn havde, gjorde de testamente 4. september 1747, hvis universalarving blev hendes søsterdatter Mette Andersdatter Møller af Ringkøbing.
Han blev provst 1747.
Han døde 28. april 1763.

10 Abraham Jessen, kaldet 28. december 1754, født 25. november 1721, søn af Søren Jessen, skipper i Hjerting i Guldager sogn og Karen Abrahams Brochmann.
Han var en tid hos sin bror Jes Jessen, præst i Ansager.
Personlig kapellan her 25. oktober 1748.
Gift 2. september 1751 med Mette Andersdatter Møller, født 23 februar, datter af købmand Anders Møller i Ringkøbing, født i Bjerresmølle og Helene Cathrine Agerholm, datter af Christen Agerholm, kapellan og rektor i Ringkøbing og en datterdatter af Bertel Henriksen Taulov, præst i Ringkøbing. Mette Andersdatter kom 7 år gammel i huset hos sin moster Maren Agerholm her i præstegården.

2 Kirkerne

Alslev kirke

På altertavlen er et billede af den hellige nadver, indstiftelsesordene, kirkeejerens navn og årstallet 1721.

På prædikestolen, der står tværs over i korsdøren står der:
Beati, qvi audiunt verbum Domini et puro corde eustodiant
og på kronen over prædikestolen:
verbum autem Domini manet in æternum. Es. 40

I koret er en begravelse hvor der på en messingplade står:
Her udi Alslev kirke under altergulvet ligger begravet og hviler den fra dette timelige og jordiske elende nu til det himmelske herligheds evige rige forflyttede velædle og velbyrdige mand Frederik Lützow til Visselbjerg, fordum velfortjente fyrstelige hofmester til Sønderborg med sin anden velædle og velbyrdige frue Frue Dorthea von Ahlefeldt samt 4 af deres k. velb. børn nemlig en søn og tre døtre som alle før deres salig fader ved døden er bortsovede og her begravet. Men den salig mand udi dette sit hvilested nedsat den 22. april 1580, efter at han havde levet udi denne jammerdal 61 år 4 måneder og 3 dage og fra barns ben op sig beflittet Gud over alle ting at elske, frygte og tjene. Dernæst og sit ganske liv og levned med ære, trofasthed og redelighed så vel som meget kristelig fornuftig og vel udi 3 sine ægteskaber at fremdrage desligeste oprigtig og tjenstagtig alle og enhver, høje og lave, at begegne enker og faderløse efter sin formue til rette at forhjælpe og gavmild imod sig imod fattige at bete, hvilket ham alt sammen med sandhed og største berømmelse kan eftersiges, så sjælen nu er i Guds hånd, hvor ingen pine rører ham, men legemet hviler udi støvet indtil Guds børns herlige åbenbarelse, hvor da Gud skal opvække dem til evig glæde og herlighed. Og eftersom den velb. salige mand har været begærende, at døren til graven måtte tilmures og døren dertil stoppes med jord efter ham, formedelst der var ingen rum til flere lig derned at sætte, da har hans efterladte højbedrøvede enke og velb. frue frue Mette Krabbe til Nørholm ladet denne tavle opsætte til alles og enhvers efterretning af dette som nu er sagt, bedende derhos venligen at hvo som denne gård nogen tid ejer, hvo den være kan, ville ej tage sig dem denne synd til disse velædle lig at forflytte fra deres rette hvilested og plads, som de nu står på, såfremt de ikke vil forvente dem Guds straf udi alt hvis de efter den dag tager dem for, som de visseligen ikke undgår, dersom nogen herimod gør, som dog ej formodes oprigtige Guds børn skulle ville besmitte dermed deres samvittigheder. Og er denne tavle opsat år 1682.
Mette Krabbe sl. Frederik Lützow.

I højkirken, der har 2 hvælvinger findes denne sten:
En 10 års rektor i Ringkøbing, en 42 års præst i disse sogne, en 16 års provst i dette herred, en 32 års ægtemand, en 10 års enkemand magister Hans Friis, født i Ribe d. 4. oktober 1685, død i Alslev d. 28. april 1763 med sin kære ægtefælle madame Maren Agerholm, født i Ringkøbing d. 1. juli 1693, død i Alslev d. 21. juli 1753, begge uden livsarvinger, hviler her nedenfor. De levede i Herren, døde i Herren og er nu med Herren altid. Således til kristelig åmindelse, skyldigst erindret af Abraham Jessen, past. loci. 1763.

I den første hvælving findes en lille ege-del med en lille krone og denne inskription:
Ærlige og velbyrdige mand Hans Munk til Visselbjerg hans farne og mørne våben: de Giøer våben, de Rechenberg våben, de Ulfstand våben, de Rosenkrantz våben, de Højer våben, de Banner våben, de Drefeld våben, Hans Munks mørne, Hans Munks farne Hr. Stig Munk, de Emmichsønner våben, de Breider våben, de Spend våben, de Rosensparre våben, de Saltense våben, de Julling våben.
For bemeldte inskription og våbner, er så vel afsatte, at de står endnu aldeles kendelige uden nogen synderlig mangel enten på farve eller forgylkdning som [om] de ikke kunne være over 40 år gamle, da de dog efter nøjeste undersøgning er over 160 år.

I den anden hvælving sidder en sten:
Herhos hviler i Herren hæderlig og vellærde man Hr. Oluf Jørgensen, fordum sognepræst til Alslev og Hostrup sogne i 29 år hensovet anno 1651 d. 12. oktober, æt 57 med hans kæreste Gud- og dydelskende matrone Abild Johansdatter Harder, der hensov anno 1657 d. 18. januar, æt. 55 og levede i et kærligt ægteskab tilsammen i 27 år og velsignede Gud dem med 2 sønner og 2 døtre.
Deslige den hæderlige og vellærde mand Hr. Oluf Christensen Toft, velmeriteret provst i Skast herred i 12 år, og sognepræst her samme sted i 26 år, hensov anno 1677 d. 14. august æt. 59, med hans kæreste Gud- og dydelskende matrone Magdalene Olufsdatter, hensov 1681 d. 2. februar æt. _ _og levede i et kærligt ægteskab tilsammen i 25 år. Gud give dem med alle udvalgte en ærefuld opstandelse. Dette epitafium har den hæderlige Gud- og dydelskende matrone Magdalene, salig Oluf Christensens efterleverske selv ladet bekoste og oprette, de hensovede til en kristelig ihukommelse og æreminde 1678.
Det rareste ved dette epitafium er den ægte maling og forgyldning.

Kalk, disk og oblatæske af sølv er alle forgyldte.
På kalken står:
Denne kalk og disk lod ærlige og velbyrdige mand Jørgen Munk og frue Dorthe Pedersdatter bekoste til Alslev kirke, som kom fra Visselbjerg d. 9. oktober 1579.
På kalken ses begge deres våbner med bogstaverne J. M. og D. P.
På disken står:
Denne kalk og disk lod ærlige og velbyrdige mand Jørgen Munk og frue Dorethe Pedersdatter bekoste til Alslev kirke. Kom fra Visselbjerg 1579.
Ligeledes finde her begges våben.

Bag på disken står med gamle munkebogstaver:
Agnus poseo Dei jam misere mei.

Under foden på kalken står:
Er denne kalk 1 lod og halvfjerdsindstyve LXXI

Efter tradition skal dronning Margrethe have skikket her til disse menigheder en sølv kalk og disk til at berette syge med. Så meget er vist, at sådan et sæt haves her af sølv, som det ellers er rart at finde i landsbykirker og det er også vist, at denne er omstøbt af en gammel ubrugelig.

På tårnet står 1715 og 1752

På klokken står:
Anno Domioni 1444 jar na der burt Christio in unser Leben.

Efter at begge kirker blev solgt fra kronen 1696 har ejerne været:
etatsråd Leth
Søren Jessen i Hjerting
Hr. Teilmann til Nørholm og Lunderup og
Hr. Jessen, præst i Ansager, der er den nuværende ejer.

Hostrup kirke

Prædikestolen står tværs over korsdøren og på den står der:
Salige er de som hører Guds ord og bevarer det. Luk. 11
Hic suggestus erectus est anno MDLXXXVI

Kalk og disk af forgyldt sølv. På kalken står:
Frederik Lützow zu Visselberg und seine liebe Frau Dorothea Lützow geboren Alefeld geben diese einfaltiglich zum christelichen Gebrauch zu Hostrup Kirche 1668.
Desuden ses begge deres våben.
På diskes bagside er der et lam med en fane og denne indskrift:
Ach bleib bei uns Herre Jesu Christ
weil es Abend vorden ist.
Dein Wort o Herr, das helle Licht
las bei uns auslesken nicht. In dieser letzte betrübte Zeit
gib Her Christ bestanbdigkeit
und las dein Wort und Sakrament
rein bei uns bleibt ans End. Amen

Kalk og disk opbevares i et lille skab i muren med jerndør for.

På klokken står:
Die Georgii me fudit Petrus Johannes Anno Do. MCDXXXI

3 Kongetienden

Ejerne af kongetienden i Alslev har været:
borgmester Christoffer Carstensen i Ribe. Derefter hans arvinger:
magister Maturin Carstensen, præst i Jerne og
magister Hans Sirich, præst i Øse.
Nu ejes den af Peder Bertelsen i Næsborg og hans interessenter.

Kongetienden i Hostrup er købt af kronen af Søren Jessen i Hjerting og ejes nu af dennes enke.

4 Sognene

Byer og steder opregnes

Der er skole i Alslev og i Hostrup.

5 Herregårde

Visselbjerg i Alslev sogn er en komplet herregård med bøndergods i Alslev, Hostrup, Brøndum, Jerne, Janderup og Oksby sogne.
Gårdens ejere har været:
1 Kronen i forlening til Niels Lange, der døde 1565 se Rip: cimbr: pag 581, der solgte til
2 Jørgen Munk til Oksvang, en tidligere herregård i Skast sogn, der nu er en bondeby under Krogsgård. Han døde 12. januar 1573 og begravet i Alslev kirke 12. marts.
3 Hans Munk
Traditionen fortæller om en Munk, der skal have haft legemlig omgang med 2 søstre og derfor blev henrettet på højen Kasthøj i Alslev sogn.
Måske er det den samme mand som Pontoppidan omtaler i sine Annales Tom 3, pag. 705, der fortæller om en Munk i Visselbjerg der havde brugt 3 søstre i Varde og derfor blev henrettet på slotspladsen i København.
4 Frederik Munk
5 Anders Friis til Vrejlev
6 Kai von Ahlefeldt
7 Jørgen Ahlefeldt
8 Frederik Lützow, fyrstelig hofmester til Sønderborg, ejede gården 1668, men hvor længe før vides ikke. Han døde 1680.
Hans arvinger havde den i komunion 1695, 1696 og 1697
9 Anders Hans Rask, krigsråd og regimentsskriver, der solgte gården 1705 til
10 Daniel Rantzau, oberstløjtnant, der døde 1720 og er begravet i Alslev kirke. Herefter kom den til
11 Ditleb Brochdorff til Rolstorff, Saxtorff etc og fyrstelig konferentsråd. Efter hans død havde hans tre sønner gården:
12 Kei Brochdorff, fyrstelig geheimekonferentsråd og amtmand til Oldenburg, Wulf Jasper Brochdorff, fyerstelig generalmajor og Ditlev Brochdorff, romersk kejserlig kammerherre, ridder af Alexander Newski-ordenen, Fyrstelig Schlesvig Holstensk kammerråd og amtmand. Herefter fra 1732:
13 blev Henrik Brochdorff, sænnesøn af Ditlev Brochdorff ejer. Han opholdt sig nogle år på gården, men rejste med sin frue til Pretz, hvor han døde 1745. Fra den tid havde deres børn gården nemlig:
14 Christian Ehrenreich Brochdorff, ritmester i comunion med frøken Charlotte Augusta Brochdorff, nu gift med landråd Brochdorff i det Holstenske til 1757 da
15 generalmajor Jochum Brochdorff blev ejer og solgte 1758 til
16 Sebastian Wøldike, den nuværende ejer, søn af Hans Wøldike i Odense og en brorsøn af salig Hr Wøldike i Haderslev, salig Hr. doktor Wøldike i København og Hr. biskop Wøldike i Viborg. Han er gift med Vibeke Endorph til Hennegård, enke efter borgmester Krag, og datter af Peder Nielsen Endorph til Hennegård og en brordatter af Stefan Ehrenfeldt til Endrupholm, Nørholm og Lunderup.
Han købte gården for 18.100 rdl.

7 Bedste næring
Der dyrkes rug og byg samt lidt havre og boghvede.

Underskrevet Alslev præstegård den 2. december 1765 af A. S. Jessen.

Anden indberetning underskrevet Alslev præstegård den 26. februar 1768 af A. S. Jessen.

---

Brøndum og Vester Nebel sogne

Brøndum og Vester Nebel sogne

1 Præsterne

1 Hans Pedersen

2 Jørgen Pedersen

3 Peder Jensen Bramming

4 Joen Madsen

5 Peder Jensen Grønholt

6 Anders Nielsen Serup

7 Hans Pedersen Brylle

8 Hans Vandel

9 Albert Christoffer Klagenberg, kaldet 3. juni 1746

2 Kirkerne

Brøndum kirke
I forrige tider skal der have været holdt landemode her i kirken, og det er formentlig derfor, at bisperne i Ribe stift siden reformationen er afmalet i fuld legemsstørrelse med vandfarve, hvoraf nogle dog er kalket over. Følgende ses endnu:
1 2 uden navne og ukendelige
2 Johannes Vandal, udslettet
3 uden navn, halvt udslettet
4 Paulus Mathiæ 1561, noget beskadiget
5 uden navn, meget beskadiget
6 Peder Hegelius Riper, repareret
7 Janus Dionysius Jersinus, superintendent, repareret
8 Ericus Monradus, superint. rip.
9 D. Johannes Borchardius, super intend. ripensis
10 D. Ivarus Ivari Hemmeteus, sup. ripens.
11 udlettet, over degnestolen, skal hedde: Christen Høst

Der er også malet en person i mindre størrelse over præstekonens stol, som jeg skønner må være en præst, men der er ikke noget navn.

Kirken har været malet på væggene, men det meste er overkalket. Der er mest tilbage i koret.

Alter, prædikestol, messinglysestager og kalk og disk som i andre kirker.
Sakristiet bruges nu til skriftekammer.
Tårnet er højt og med et spir, der kan ses af de søfarende.

I landmilitsens tid var der en ekserserplads ved kirken og 2 skabe i våbenhuset. Det ene til geværerne det andet til lædertøjet og uden for kirkediget en træhest. Disse tre ting er nu solgt.

Kirken ejes af 2 bønder i Sønderris og i Ugelris. De har arvet den efter deres far, der har købt den på auktionen af admiral Kaas, der ejede Øllufgård med Brøndum og Nebel kirker.

Nebel kirke
På alteret er et billede af Jesus, der åbenbarer sig for Marie Magdalene med ordene:
Har du båret min herre bort, da sig mig, hvor du har lagt ham, da vil jeg tage ham. Jesus siger til hende: Kvinde hvorfor græder du?
Og nedenunder:
Herren lod mig forsøge megen og stor angst, og gjorde mig levende igen. Ps. 71.
Anno 1650 haver ærlig og gudfrygtig pige Karen Simonsdatter givet og ladet opsætte denne tavle i Nebel kirke til et taknemmeligheds tegn for den gode Guds udfrielse af de havende åndelige anfægtninger hun på 10 års tid haver været med besværet. Altertavlen er opsat af ærlig og velbyrdige frue Christence Krag til Øllufgård 1616.
Prædikestol, kalk og disk og kirkeklokke som i andre kirker.
I koret er en begravelse, men ingen ved, hvis det er.
I en begravelse i tårnet ligger admiral Ulrik Kaas første hustru, uden tvivl i en dobbelt kiste.
I korets hvælving står mangfoldige adelige våben, men hvis de er, vides ikke.

Kirken ejes af herredsfoged Henrik Ernst Bjerrum, der har købt den af Jens Windfeldt til Øllufgård, der købte den af provst Maturin Carstensen, præst i Jerne og Skast.

3 Kongetiende
Brøndum sogns kongetiende er lagt til Ribe bispestol og for ikke længe siden tilslagen Morten Hansen Spangsberg i Strandby.
Vedlagt skøde fra kong Christian den femte af 1673 på Brøndum sogns kongelig anpart korntiende til Hans greve af Schack.

4 Sognet
Byer og steder opregnes.

Fra Bavnehøj tæt ved kirken, hvor der i forrige krig blev holdt vagt af bønderne, kan der holdes øje med hvilke skibe der kommer til Hjerting.

5 Herregårde
Øllufgård i Vester Nebel sogn er en ukomplet sædegård med gods i Nebel, Skast, Grimstrup og Brøndum sogne.
Ejerne har været:
N. H. Glambek,
Fasti Staverskov,
de Kaaser,
Jens Windfeldt
og nuværende ejer H. E. Bjerrum.

7 Bedste næring
Der sås mest havre og rug, men også lidt byg.

Ses ikke underskrevet af A. C. Klagenberg 1766

---

Grimstrup og Årre sogne

Grimstrup og Årre

1 Præsterne

1 Niels Hansen, der døde 1563

2 Jørgen Jørgensen. På prædikestolen i Årre står, at han var provst 1618 og i Grimstrup kirke står i en gravskrift, at hans enke Gertrud Lauridsdatter døde 1641 æt. 81

3 Jørgen Jørgensen. På pulpituret står Jørgen Jørgensen og hustru M. P. D. med årstallet 1642 og i en gammel bog her ved kaldet står hans to sønner Jørgen og Peder

4 Anders Hansen Roest, født i Rovst i Grimstrup sogn, kom til kaldet 6. juli 1655. Gift 1656 med Maren Pedersdatter af Bølling præstegård, der døde 1659 i en grasserende død. Det år døde der 168 i Grimstrup og 94 i Årre. De fik en datter.
Gift anden gang 1660 dom. 2. adv. med Maren Jespersdatter af Vejle. De fik 6 døtre og 2 sønner.
Han døde 1686 i sit alders 65 år

5 Niels Nielsen Arensberg, født i Varde. Kom til embedet 1684, gift med sin formands datter Maren. De fik 1 datter, der døde sammen med sin mor 1. juli 1686. Gift anden gang med Sidsel Lauridsdatter, der døde 18. august 1702. De fik 2 sønner og 2 døtre. Gift tredje gang med Kirsten Andersdatter.
Han døde tidligt i foråret 1705

6 Mikkel Ernstsen Ramel, kaldet ved pinsetide 1705, gift med Lisbeth Andersdatter.
Han døde 10. marts 1710

7 Hans Hansen Friis, kaldet 12. april 1710, født 28. maj 1685, søn af Hans Mortensen Friis, præst i Vilslev og Else Baggesdatter. Gift 3. september 1711 med Maren Hansdatter Paludan af Ål præstegård. Deres børn:
1 en datter, født 28. januar 1713, død 27. januar 1719
2 Hans, født 31. oktober 1715, degn i Grimstrup og Årre
3 Hans Christian Friis, den nuværende præst
4 Morten Friis, født 6. august 1720, død 11. juli 1733.
Han døde 31. august 1747, i sit alders 62 år

8 Hans Christian Hansen Friis, formandens søn, født 13. oktober 1717, degn i Grimstrup og Årre i tre år, kapellan pro persona 11. august 1747 og kaldet til præst 13. oktober samme år. Gift 15. november 1748 på Krogsgård i Tjæreborg sogn med Elle Lauridsdatter Lund, datter af Laurids Lund, præst i Åstrup og Starup. De har fået 2 børn:
1 en datter, født 4. oktober 1749, død 15. oktober 1749
2 en datter, født 7. marts 1752, der endnu lever.
Hans svigerfar:
magister Laurids Lund, født 1763 i Lund i Vinding sogn, gået i Holstebro og Roskilde skole, magister 1700, præst i Åstrup og Starup 1704.

2 Kirkerne

Grimstrup kirke

Altertavlen har et billede af den lidende Jesus i midten og billeder af Maria og barnet.

På kalk og disk af sølv står:
Ex 200 Joachimicis qvos moriens Nikolaus Antoni usui ecclesiæ Grimstrupiensis legavit parata sunt vasa hæc sacra post bellum svecicum anno 1660. Pastore domino Andrea Johannis Rostenio.

På prædikestolen er billeder hvorunder står:
1 Du skal føde en søn, Han skal kaldes Jesus
2 Et barn er os fød, en søn er os givet
3 Der barnet skulle omskæres, blev han kaldt Jesus
4 De ofrede guld, røgelse og myrra.
Hr. Jørgen Jørgensen, Grimstrup provst.

Nede bag kirkedøren er et pulpitur tværs over kirken med en del billeder foran.

I koret er et epitafium:
Her under hviler ærlig og hæderlig mand Niels Hansen, sognepræst til Grimstrup og Årre, provst udi Skast herred som døde torsdagen før S. Nikolaj dag anno 1563

På væggen i koret står:
Herhos hviler S. Gertrud, S. Hr. Jørgens i Grimstrup, som døde den 1. november anno Christi 1641, ætatis 81. Gud give hende med alle Guds udvalgte børn en glædelig opstandelse.

Årre kirke
På altertavlen står indstiftelsesordene og fadervor og der er billeder af de 4 evangelister og af nadveren.

På kalken står:
Givet til Årre kirke af kaptajn Thøger Reenberg Teilmann og frue Margrethe Benzon til Endrupholm d. 1, marts 1759.

På prædikestolen er billeder af Jesu undfangelse, fødsel, omskæring, dåb og et billede af Jesus, der træder på slangen med ordet
Surrexit.
samt de 4 evangelister.
Desuden findes disse sentenser:
Frygt Gud og hold hans bud
Døden forsømmer sig ikke
Det er den gamle pagt: Du skal dø
Døden er syndens sold
Nederst står:
Hr. Jørgen Jørgensen i Grimstrup, herredsprovst 1618
Jep Olufsen - kirkeværger - Mads Christensen Gamst.

I kirken er der to ligsten:
På den ene står:
Her hviler i Herren ærlige mand Jep Olufsen i Tranbjerg som døde d. 22. juli 1620 og Niels Lauesen sammesteds med deres kære hustru Ingeborg H. Jørgensdatter. De hvile her tilsammen med legemet i håb at opstå til ære.

På den anden står:
Her hviler i Herren sl. Hans Knudsen Tranbjerg, som døde d. 25. marts 1688 i hans alders 76 år. Så og hans k. hustru Enne Hansdatter, som døde d. 28. marts 1725 i sin alders 90 år. Gud give dem en glædelig opstandelse.

På kirkegården findes disse ligsten:
1 Her ligger begravet S. Sidsel Jepsdatter af Tranbjerg som døde d. 20. jun. 1620.

2 Her under hviler den ærlige og velagte unge karl Niels Hansen Tranbjerg, som døde d. 26. januar 1757 i sin alders 82 år. Her hviler og hans k. søster Marie Hansdatter, som døde d. 27 december 1750 i sin alders 79 år. Gud give dem med alle Guds udvalgte en glædelig opstandelse.

På kirkedøren står årstallet 1060 [!]

Kong Frederik den fjerde solgte 16. september 1720 begge kirker til
Steffen Erenfeldt til Endrupholm, hans enke blev gift med
etatsråd Teilmann til Endrupholm
og derefter hans søn og nuværende ejer:
kaptajn Teilmann.

Kongen har jus vocandi til begge kirker.

3 Kongetiende
tilhører i begge sogne Ribe Hospital.

4 Sogne
Byer og steder opregnes.

I Grimstrup by er et skolehus og sognet er delt i 4 distrikter, der selv lejer en skoleholder.

5 Herregårde
ingen

6 Antikviteter
ingen

7 Bedste næring
Her dyrkes rug og en smule byg og boghvede, men ingen havre.
Der er gode moser og der sælges en del klyne.

Underskrevet Grimstrup den 10. december 1765 af Hans Christian Friis.

Anden indberetning underskrevet Grimstrup 20. juli 1768 af H. C. Friis.

---

Guldager sogn

Guldager sogn

1 Præsterne

1 Anders Jensen. Der lever stadig bønder af hans slægt her i sognet

2 Lars Scavenius. Hans søn blev degn i Ravnsø

3 Rasmus Fog, en præstesøn af Ribe. Han havde 3 sønner og 2 døtre:
1 en søn er præst i Højelse på Sjælland
2 en søn er præst i Skærbæk
3 en søn er ved pennen
4 en datter er gift med Ole Bager, præst i Torstrup
5 en datter, der lever og er gift med Hr. Kastrup, præst i Stepping

4 Johannes Krag, den nuværende præst, søn af magister Nikolaj Krag, præst i Fuglse på Lolland, gift med en datter af Søren Christensen, præst i Døllefjelde på Lolland. Jeg har 4 døtre og en søn, hvoraf den ældste datter er gift i Ribe og har tynd lykke og sønnen er student og har i nogle år været informator på Sjælland.

2 Kirken

På klokken står:
Quadringentesimo trigesimo primo die augusti anno Domini, millesimo
fusa est campana ita in honorem sancti Martini a me Petro Johannis, gustini

Alterets arbejde og maling har været smuk men af ælde uanselig. Uden inskriptioner.

På kalk og disk af sølv står:
Jesus Nazarenus Rex Judæorum
Corpore et livore ejus anati sumus
Ego sum via, veritas et vita.
Giverne kendes ikke.

Prædikestolen er smuk uden inskription.

Bag i kirken er der et pulpitur.

Der er følgende epitafier

1 Her ligger begravet ærlig og velbyrdig man Christen Krag til Sønderris, som døde d. 20. marts 1622 med sin kære hustru Mette Skram.

2 Her ligger begravet ærlig og velbyrdig mand Christoffer Kruse til Sønderris, som Gud den almægtigste hjemkaldede af denne elendige verden til sit evige rige 21. juni 1599.

3 Her hviler ærlig og velbyrdige jomfru Sofie Vognsen på Sønderris som er født på hendes fædrene gård Kongensgård [i Nørre Nissum sogn] 1609 og død 1679.

I kirken er en åben begravelse, der tilhører Sønderris ejere. De forrige er begravet der uden inskriptioner.

På kirkegården er der ligsten, men ingen mærkværdigheder.

Kirkens forrige ejer var geheimeråd Schack og den nuværende ejer er justitsråd Hygum til Sneumgård.

3 Kongetiende
ejes af Karen Abrahamsdatter Brochmann, enke efter Søren Jessen i Hjerting.

4 Sognet
I Hjerting er en navigationsskole. De andre byer og steder kalder og lønner selv en skoleholder.

5 Herregårde
ingen

7 Bedste næring
Der dyrkes rug, byg og havre og meget af hver og der drives lidt søfart, men intet fiskeri.

Underskrevet Guldager d. 6. marts 1768 af J. Krag

---

Sneum og Tjæreborg sogne

1 Præsterne

1 Knud Hansen.

2 Claus Barfoed, nævnes som præst her i et tingsvidne 1622.

3 Knud Clausen Barfoed, var præst her efter samme tingsvidne.

4 Søren Olesen Dahl, kaldet 1671, død 1691, ifølge den (gamle skifteprotokol fol.52). Hans enke Ingeborg Christensdatter, døde i Tømmerby i Sneum sogn 1721 ifølge den (ny skifteprotokol fol. 38). De havde fem børn: Ole Christian, Inger, Christian, Margrethe og Ingeborg. (gsp fol.59).

5 Jacob Bonum, forhen adjunktus efter (gsp fol.27), død 1692, (gsp fol.61). Hans enke Mette, datter af Lauge Pedersen, præst på Fanø. De havde en datter: Anne Cathrine (gsp fol.70).

6 Casper Carsten Christoffersen, søn af Christoffer Carstensen, borgmester i Ribe , bror til Maturin Carstensen, præst i Jerne, gift med formandens enke, der døde 1753 i Allerup, 82 år gammel.
Han druknede ved mikkelsdag 1704 på overfart til Sønderho. Han efterlod 2 børn:
1 Christoffer Carstensen, der døde som forpagter på Øllufgård i Nebel sogn
2 Inge gift med Mr. Mogens Hjersing i Århus stift.

7 Jacob Hansen, forflyttet 1707 til Agri og Egens sogne i Århus stift.

8 Wenzel Galten, født i Galten præstegård i Århus stift, kaldet 7. marts 1707, gift med Vibeke, datter af doktor Peder Terpager i Ribe. Hun blev gift anden gang med Andreas Frausing, borgmester og postmester i Ribe, men overlevede også ham, og flyttede til Vordingborg for at være i nærheden af sin bror Laurids Terpager, præst i Mern og provst i Bårse herred. Hun er død for nogle år siden, men ikke begravet i Sneum som epitafiet udsiger.
Han døde 1736 uden livsarvinger og enken oprettede et Legat på 100 rdl til de fattige i Sneum og Tjæreborg sogne efter fundats af 22. oktober 1750.
Han udholdt en langvarig proces mod oberst Schack til Sneumgård om den fiskeret som kong Christian den fjerde tillagde Allerup præstegård i 1621. Han vandt ved højesteret.

9 Hans Sidelmann, kaldet 13. august 1736, født i København 11. februar 1709, provst onsdagen før Sankt Hans dag 1763, gift 23. august 1737 med Cecilie, datter af magister Lauge Pedersen, præst i Sønder og Nørre Bork og Marie Hansdatter, datter af afdøde Hans Pedersen, borgmester i Kolding. Deres børn og hendes søskende:
1 bror Ancher Borch, præst i Ringive, Lindeballe og Gadbjerg
2 bror magister Borch, præst i Grejs og Sindbjerg
3 søster gift med Johannes Mule, præst i Broby
4 søster gift med Søren Borch, præst i Bork
5 halvbror professor Anchersen i Odense
6 halvbror Hans Christian Anchersen, brygger i København.
De fik 5 efterlevende børn:
1 Anne Christine Sidelmann
2 Hans Sidelmann, sekondløjtnant ved det Langelandske regiment med premierløjtnants karakter
3 Lauge Sidelmann, student
4 Marie Sidelmann
5 Benedikte Øllegaard Sidelmann.
Min far:
magister Hans Sidelmann, født 18. oktober 1675 i Mern præstegård. Han mistede sin mor i sit 6. år og sin far i sit 10. år og kom til sin morbror Mourids Mandix, købmand i København, kapellan i København Helliggejst, præst samme sted, død 1727 efter have udgivet flere skrifter. Gift 4. december 1708 med min mor Anne Pelt Jørgensdatter, der døde i pesten 1711, og efterlod to børn:
1 mig og min søster:
2 Susanne Elisabeth Sidelmann, der 1739 blev gift med Frands Georg Wulff, præst i Vesterborg og Birket på Lolland. Hun døde for nogle år siden uden børn.
Gift anden gang 3. maj 1713 med Regine Christine, datter af justitsråd Gregor Møller og Inger Nielsdatter. Hun døde i januar 1761. Af deres børn efterlevede 3:
3 Morten Reenberg
4 Inger Kirstine 40 år
5 Anne Sofie 40 år.
Min farfar var magister Hans Hansen Sidelmann, først præst i Mern, siden i Vordingborg og provst i Bårse herred gift med min farmor Mette Mandix, datter af Hans Mandix i København og den sidste af 19 børn.

---

Uddrag af de 2 gejstlige skifteprotokoller for Skast herred

Billeder af originalen kan ses her:

Her følger notice om de øvrige præster i Skast herred, såvidt de af de i hænde havende skifteprotokoller har kunnet samles:
(gsp = den gamle skifteprotokol)
(nsp = den ny skifteprotokol)

[Her følger ordret afskrift]:

Jerne og Skast

1684 Hr. Hans Pedersen Badskær (gsp fol.3), død 1701, (fol.72).
Første hustru Birgitte Pedersdatter Holst, uden børn (fol.9).
Anden hustru Margrethe Nielsdatter Øgaard som døde 1696 og efterlod 2 børn: Peder og Birgitte (fol.106).
Tredje hustru Lene Nielsdatter Kragelund, som døde kort efter ham 1701, efterladende en søn Peder (fol.172).

Successor Maturin Carstensen, døde i november 1749.

Nu: Johannes Bødtcher.

Guldager

Før 1684 uden tvivl: Lambert Sørensen (gsp fol.11 og 17)

1684 Anders Jensen Spandet (død fol.3), døde samme år (fol.11). Enke Anne Madsdatter. Børn: Lambert Hans Mads, Margrethe, Maren.

Laurids Christensen Scavenius, (fol.18), døde 1706, (fol.266). Enke Anne Madsdatter Ravnsø, som døde 1722, (nsp fol.57). 1 søn: Anders Lauridsen Scavenius.

Siden Rasmus Fogh
og endelig
Johannes Krag.

Brøndum og Nebel

Før 1684 uden tvivl: Peder Jensen Grønholt, hvis enke Anne Joensdatter døde 1690, (gsp fol.45) og børn: Karen, Johanne Dorthe og Lisbeth

1684 Anders Nielsen Serup, (gsp fol.9), blev provst i herredet 1693, og døde 1720 (fol.363). Enke Karen Pedersdatter Grønholt (fol.45). Børn: Niels Christian og Joen Sejrup (nsp fol.6)

Successor Hans Brylle, der døde ved Mikkelsdags tid 1739 og efterladte enke for et par år siden. Havde en eneste datter, som blev gift med Hr. Rodriguetz, før min tid tillige med ham er død og har efterladt en datter som nu er i ægteskab med Morten Spangsberg i Strandby i Jerne sogn

Efter ham Hans Højer

og så Abel Christoffer Klagenberg.

Alslev og Hostrup

1684. Rasmus Sejersen (gsp fol.10, 50). Enke Abild Olufsdatter (fol.209 og 210).

1704 David Fogh(fol.194), døde 1720, (nsp fol.45). Enke Gertrud Christensdatter. Børn: Christen, Rasmus, Lars, Sejer, Anne Magdalene, Inger (fol.56).

Successor Hans Friis
og nu
Abraham Jessen

Øse og Næsbjerg

Før 1684 Mads Mortensen, hans enke Karen Poulsdatter døde 1693, (gsp fol.103).

1684 Poul Madsen Buch (fol.11) døde 1722. Enke: Anne Andersdatter. Børn: Mads Buch, Lambert, Søren, Sara, Karen, Anne Magdalene, (nsp fol.70, 73).

Successor Hans Sirich
og nu
Ole Hjerrild.

Grimstrup og Årre

1684 Anders Hansen Roest, præst og Niels Nielsen Arensberg, adjunktus (gsp fol.16). Hr. Anders døde 1686 i februar (fol.21). Hans enke Maren Jespersdatter. Børn: Jesper, Hans, Maren, Else, Dorthe, Elisabeth, Karen, Anne. af hvilke sønnen Jesper Andersen Roest var rektor i Vejle og sognepræst i Vinding (fol.30). Den ældste datter Maren i ægteskab med Hr. Arensberg, men døde uden livsarvinger 1686 (fol.43 og 44)

Hr. Arensberg, der succederede indlod sig anden gang i ægteskab med Sidsel Lauridsdatter. Hun døde 1703 efterladende 2 døtre: Kirsten og Maren (fol.189).
Tredje gang med Kirsten Andersdatter Brandt, som overlevede ham.
Når han døde findes ikke.

Efter Hr. Arensberg kom Michael Ramel thi 1707 meldes om ham (fol.210). Han døde 1710 (fol.345). Enke Elisabeth Andersdatter Viger. Børn: Ernst, Anders, Mariche. Fol. 345 anføres Hr. Ernst Ramel som hans bror, som rektor og kapellan i Skagen.

successor Hans Friis, gift med Maren Hansdatter Paludan. Hun døde 1729, (nsp fol.100) efterladende 3 børn: Hans Friis, nu degn i Grimstrup og Årre, Hans Christian Friis, sognepræst samme sted og Morten Friis, som må være død før faderen.

Nykirke og Fåborg

1684 Anders Rasmussen Spandet, sognepræst og provst i herredet (gsp fol.3). Han døde sidste år 1692 (fol.74). Enke: Anne Larsdatter. Børn: Anne, Maren, Mads, Else og Rasmus.
Sidst i indretningen til biskoppen ses følgende tilføjelse:
Anders Spandet i Ravnsø er født i Ribe den 7. oktober 1637, søn af købmand Rasmus Kjersing og Anna Spandet. Deponerede 1656 og var med i Københavns belejring 1659. Rektor i Varde 1660 og i december samme år kaldet af fru Anne Vind, enke efter Jørgen Krag til Endrupholm til præst i Nykirke og Fåborg. 1680 provst i Skast herred. Han døde 27. december 1692.

Successor Søren Pedersen Bhie, blev 1720 provst i herredet og døde som enkemand ved Mikkels dag 1739. Hans hustru, der døde en rum tid før ham, hed Agnes Hedvig. Efterladte børn: en søn Peder Bhie, præst i Hygum i Vandfuld herred og en datter Anne Sofie.

Adjunktus fra 1730 og siden successor Niels Pedersen Bøgh, var født i Viborg i december, blev dimmiteret fra Viborg skole 1713 af magister Niels Skive, og efter sustinerede eksamen academica samt 11 års kondition hos sognepræsten til Houlbjerg og Granslev menigheder i Århus stift, kaldet 1727 af generalmajor Schack til successor efter provst Bhie, ordineret 1730 af biskop Thura og døde trinitatis søndag 1759. Hans enke Anne Sofie Bhie, som havde bryllup med ham 1730 og døde i Fåborg Mortensdag 1764. Børn: Agnes Hedvig som var i ægteskab med Niels Bollerup, præst i Lem menighed, men for nogle år siden er død og har efterladt 5 sønner, Søren Bøgh, farversvend, Mette Dorthe gift med Peder Christian Lydum i Fåborg, Anne Kirstine og Agnethe.

Successor Lars Bay.

Fanø

Lauge Pedersen til Nordby sogn, døde 1700 (gsp fol.130). Enke Hr. Anders Hansen Roest i Grimstrup hans datter navnlig Else. Børn: Peder Laugesen, præst i Hodde og Tistrup, Margrethe gift med Hans Bager, sognepræst til Kvong og Lyne, Ingeborg, som fik Jens Hatting, guldsmed i Varde (fol.197), Gregers, Mette, gift først med Hr. Jacob Bonum og siden med Hr. Casper Carsten Christoffersen i Allerup, Inge, Anne gift med Knud Hansen i Ribe, Anders, døde udenlands i hollandsk tjeneste (fol.197), Lauge, Maren (fol.130).

Magister Jens Olufsen Brasen, som 1728 havde Hr. Jørgen Bjørn Taulov til adjunktum (nsp fol.13), døde 1736 i januar (fol.121). Da forbemeldte Hr. Jørgen succesederede som første gang var gift med Helene Christine Tage (uden tvivl en datterdatter af magister Jens Brasen), som døde 1733 efterladende 4 børn: Jens Brasen, Jens Taulov, Dorthe Christine og Maren Bjørn (fol.18).

Sønderho

1684. Niels Lauridsen Struch, (gsp fol.9)

1700 Christian Olufsen Engelstoft (fol.130)

1728 Lars Foss [skal være Jens Lauridsen Foss], adjunktus og successor ( nsp fol.113).

Partikularia

Den gamle skifteprotokol:

fol.9 meldes at Hr. Frederik Krags fuldmægtig lod fordre et års afgift af Hr. Badskærs kald i Jerne 3 ørter rug og 3 ørter byg

fol.149 er bekostningen på Hr. Lauge Pedersen på Fanø hans begravelse anført for 120 rdl og hans enkes ligeledes

fol.193 anføres i registreringen for Hr. Niels Arensberg i Grimstrup iblandt ejendomme 2 tofter liggende vesten for Jacobi kirkegård i Varde vurderet for 100 slettedaler (cfr. fol.252)

fol.210 at kammerråd Leth 1707 ejede Alslev kirke

Den nye skifteprotokol:

fol.12 ses at admiral Kaas 1719 ejede Nebel kirke og af Øllufgård gaves årligt til præsten i Brøndum 1 ørte rug og 1 ørte byg

fol.13 anføres ½ gård i Astrup, som Brøndum præstegård tilhørende og Christen Lassen i Nebel præstegården tilhørende

fol.23 meldes om Hans Knudsen i Spangsberg mølle hans fæstebrev udstedt af provstiskriveren Niels Jacobsen på Hr. baron Krags vegne, dateret Endrupholm 10. juli 1719, hvorudi han er ansat at svare til sognepræsten i Brøndum af et kirkeboel i Gjessing årligen 5 skæpper rug og 6 skæpper byg.

fol.64 vises at kaptajn Lassen 1722 ejede Øse og Næsbjerg kirker.

2 Kirkerne

Sneum kirke

Kirken er hvælvet og har en lukket stol i Tårnet for Sneumgårds ejere.
På skriftestolen står 1580 og på klokken findes en inkription af ukendte bogstaver og årstallet MXXXX. [i Nationalmuseets: Danmarks kirker står, at årstallet er MCCCCXLIII]

Alteret er prydet med et prægtigt omhæng af rød fløjl, rigelig broderet med guld og sølv og en messehagel af samme sort foræret af frue Benedikte Øllegaard Rantzau som fra 1721 var oberhofmesterinde hos dronning Anne Sofie indtil hendes dødsdag på Clausholm og derefter hos hendes søster på Sneumgård: (frue Øllegaard Rantzau, hr. generalmajor Ingenhalfs enke og mormor til hr kammerherre Schack). Hun døde samme sted 1757, 83 år gammel og er begravet i Sneum kirke.
Omhænget har foruden de rige broderier også 3 våben: giverens eget, hendes første mands Frederik Carl Rathlou til Rathlousdal og hendes sidste mands oberst Rudolf Günther Grabow samt årstallet 1751.

På dækkelet over prædikestolen står. 2. Tim 4, v.2 og nedenunder
Si Deus pro nobis, qvis conta nos - Per Nielsen 1684
På selve prædikestolen står:
Guds ord bliver evindelig - Salige er de som hører Guds ord og bevarer det.
Hr. Claus Barfoed - Unica Spes mea Christus - Gloria soli Deo. H. P.

Epitafium:
Så gemmes her
nedenunder alt det
der kunne dø af en tro Guds
mand og tjener
Hr. Wenzel Galten
som var født i Galten præstegård
anno 1683 d. 8. sept. og som efter nogle års berømmelige forhold ved Akademiet blev anno 1707 beskikket at være Sneum og Tjæreborg menigheders sjælesørger og samme sit embede sørgede han således for hver en sjæls bedste, at han var så tro en mand i Guds hus som nogen. 29 år elskede han således sin elskværdige og end hos sig hvilende ægtemage Vibeke Terpager, at han og var så from en mand i sit eget hus som nogen. 27 år, levede han end uden livsarvinger---

til arvinger, da han og efter et kristeligt og berømmeligt liv i 52 år 10 måneder og 2 dages pilgrimskald overleverede i en sand tro sin udødelige sjæl i Guds hånd år 1736 d. 10 juli, så at når intet videre kunne dø af ham end det lidet som her under gemmes, så er hans berømmelige navn udødelig her i egnen, så længe, der høres Guds ord i denne Sneum kirke.

Kirkens ejere har været:
generalmajor Jochum Schack,
frue Elisabeth Rosenkrantz,
oberst Niels Rosenkrantz Schack,
kammerherre Jochum Otto Schack
og den nuværende Jacob Peter Hygum, forstander for Hansted Hospital med tilliggende gård og gods i Århus stift.

Tjæreborg kirke

På klokken står med præstens oversættelse nedenunder:

Alteret, der er fra katolsk tid, fremstiller treenigheden, jomfru Maria og paven og nedenunder står:
Sancta Marie - Sancta Trinitatis - Sancta Clemens
og uden på dørene står de 12 apostle og sproget Joh. 3. v. 16.

Under koret er en åben begravelse hvori hviler Hr Wenzel Rothkirck, ridder af elefanten og lensmand på Antvorskov slot og hans frue Dorthe Abildgaard og Kirsten Reetz med et sandstensepitafium ziret med marmorpiller, alabast og forgyldning med deres navne, deres våben og årstallet 1652. På begge sider står 2 evangelister af sandsten i fuld størrelse, den ene med en lukket bog og en lille dreng, den anden med en åben bog, der repræsenterer sproget Joh. 3. v. 16 og ørnen hos sig. Oventil ligger en okse og en løve. Øverst ses Kristi opstandelse, 2 stående engle og 2 liggende engle med deres basuner.

På dækkelet over prædikestolen står:
Opløft din røst som en basun og kundgør mit folk deres overtrædelser og Jakobs hus deres synder. Es. 58
og på prædikestolen står:
Salige er de om hører Guds ord og bevarer det
og nederst står:
Erik Krag, decanus ripensis - H. Knud Clausen Barfoed - anno 1652 - Peter Nielsen provstiskriver H. C. K. W.

På lysekronen står:
Anno 1652 haver Johan Sturke med sin hustru Dorthe Pedersdatter givet denne krone til Tjæreborg kirke til ihukommelse.

5 Herregårde

Sneumgård i Sneum sogn har sin oprindelse fra den af Frederik Munch opbrudte Sneum by og har haft følgende ejere:
Peder Lange til Kærgård
Wenzel Rothkirck, der solgte den 29. januar 1668 til
oberst Jochum Schack, der blev amtmand i Åkær og Skanderborg amter og døde 1699
hans enke Elisabeth Rosenkrantz indtil 1715, men hun boede på en anden af hendes gårde: Mollerup
Niels Rosenkrantz Schack
kammerherre Jochum Otto Schack
justitsråd Hygum.
Gården blev afbrændt af de svenske i 1659.
Den har underliggende bøndergods i Sneum, Tjæreborg, Skast, Guldager, Alslev, Nykirke, Hunderup og Darum sogne.
Gården ejer en laksegård.

6 Antikviteter
Der er nogle høje med navnene Fruerhøj, Snoghøj og Valdemars høj, men der vides intet om dem.

7 Bedste næring

Der dyrkes mest rug og lidt byg og havre.

Underskrevet Allerup d. 10.marts 1766 af H. Sidelmann

---

Øse og Næsbjerg sogne

1 Præsterne

1 Peder Pedersen, der levede cirka MDXXIX

2 Lambert Sørensen Riber, provst, døde 2. august 1601, siges at have været pastor semi- secularis

3 Poul Jørgensen, provst, døde 10. marts 1654, siges at have været pastor semi- secularis

4 Mads Mortensen Morsing, provst, døde 16. januar 1680
På en sten over hans grav står denne inskription:
Herunder hviler i Herren hæderlig og vellærde mand Hr. Mads Mortensen Morsing, fordum sognepræst til Øse og Næsbjerg og provst i Skast herred, som døde den 16. januar år 1680 i hans alders 59 år og embedes 27 år med sin kære hustru hæderlig og gudfrygtige kvinde Karen Poulsdatter, som døde den 14. april 1693 i hendes alders 81 år tillige med deres kære datter Anne Madsdatter, som døde der hun var 12 uger gammel. Gud forlene dem en glædelig opstandelse.

5 Poul Madsen Buch. Af hans børn nævnes:
1 en datter, en 80 år gammel degneenke, der endnu lever og fortæller at alle præsterne i Øse fra reformationen til og med hendes far, var af én slægt
2 en datter gift med mag. Laurids Lund i Åstrup, død. 1B:
a en datter gift med Hans Christian Friis, præst i Grimstrup

6 Hans Sirich, der kom fra Ribe rektorat 1721 og døde 17. december 1749 i sit 88 år.

Carsten Bjørn blev personlig kapellan hos Hans Sirich i 1749. Han blev født i Varde 1720 som søn af Jørgen Bjørn, byskriver i Varde og Anne Marie Taulov. Efter Hans Sirichs død forblev han i kaldet indtil 1754, hvor han drog til København for at søge et kald. Han kom til at gå til hånde hos Oluf Bagger, præst i Farum, hvor han døde 1760 af den stærke svindsot, der længe havde hjemsøgt ham, 40 år gammel. Han er begravet på Farum kirkegård.
Forfattet af Abr. S. Jessen, [præst i Alslev og Hostrup], der havde kendskab til den salig mand.

Vedlagt et kongebrev om et boel i Øse, der skal tilhøre præsten i Øse af 25. juni 1640.

Der er for nylig fundet en lovhævd som Henrik Stampe på Ribe bisps vegne havde taget over Øse præstegård og anneksgårdens tilliggende jorder dateret 1529 onsdagen næst før Vor Frues dag assumptionis og konfirmeret efter Hr. Lamberts ansøgning af Frederik den anden 22. marts 1570.

2 Kirkerne

Der er intet mærkværdigt i nogen af kirkerne.

Øse kirke har disse inskriptioner:

På altertavlen står:
Jeg haver hjerteligt for længet at æde påskelammet med eder før jeg lider. Luk. 22 Poul Jørgensen provst i Skast herred

På skriftestolen står:
Vandre varlig, tær sparlig, tiden er farlig, døden kommer snarlig.
Herre Gud før mig på den ø
ærlig at leve og salig at dø 1587.

På prædikestolen står dette sprog:
Salige er de som hører ordet. Lukas 11. 1603
og
Prodica verbum, insta tempestive, intempestive argue, increpa exhortare cum omni lenitate et doctrina. 2. Tim. 4.
og
Beati qvi audiunt dermonem Dei et custodiunt. Luk. 11.
og
Hic suggestus extructus est. Anno 1584. Pa. Lamberto Severini Ripensi.

Næsbjerg kirke har disse inskriptioner:

På altertavlen står:
Jeg er opstandelsen og livet

På skriftestolen står årstallet 1587

På prædikestolen står:
Salige er de som hører Guds ord og bevarer det. Luk. 11. 1604
Niels Jessen - Mads Hansen - Jens Lauridsen Riber - Hr. Poul Jørgensen Barfoed - Deus providebit Anno 1604
og
Prodica verbum, insta tempestive et intempestive argue, increpa et exhortare cum omni patientia et doctrina. 2. Tim. 4
og
Beati qvi audiunt verbum Dei et custodiunt illud. Luk. 11

Begge kirker blev solgt på auktion af kongen 1719 til kaptajn Frederik Lassen, hver for 1481 rdl.

Øse kirke blev ved udlægsforretning 26. september 1731 for gælds betaling udlagt til kancelliråd Hein. Efter hans død overgik de til oberstløjtnant Brahe, der solgte dem 1764 til bønder, så den nu ejes af Claus Nielsen i Øse by på Ribe Hospital gods, Mogens Nielsen i Vesterbæk, Jørgen Sørensen og Christen Jacobsen i Skamstrup på Nørholm gods, alle i Øse sogn

Næsbjerg kirkes nuværende ejere er Niels Christensen i Næsbjerg by boende på kirkens ejendom og Niels Nielsen i Veldbæk i Jerne sogn.

3 Kongetienden

Øse kongetiende blev solgt 1719 fra kongen til kaptajn Frederik Lassen, der solgte til
Hr. Erenfeldt, der solgte til
skipper Søren Jessen i Hjerting, hans enke solgte den for 12 år siden til
byskriver Ølgaard i Varde, der solgte til
velbyrdig Hr. Anders Carl Teilmann, der ejer den nu.

Næsbjerg kongetiende tilhører Ribe Hospital.

4 Sognene

Byer og steder opregnes.

5 Herregårde

ingen, men der har boet adelsfolk på Haltrup i Øse sogn for 200 år siden, som det ses af en stol i Øse kirke, hvorpå der står:
Denne stol tilhører ærlige og velbyrdige mand Matz Nel samt snedkerens navn og årstallet 1584 og disse uforståelige ord:

6 Antikviteter
ingen

7 Bedste næring
Her dyrkes rug, byg og boghvede. Der kan sælges en del rug i Varde og Hjerting.

Underskrevet Øse præstegård den 12. december 1765 af O. Hjerrild.

---

Skodborg herred

[Provster og præster i Skodborg herred]   

[Bøvling og Flynder sogne]    [Gudum og Fabjerg sogne]    [Lemvig og Nørlem sogne]    [Lomborg og Rom sogne]   

[Møborg og Nees sogne]    [Nørre Nissum sogn]    [Tørring og Heldum sogne]   

---

 

Provster og præster i Skodborg herred

Udtog af herredsprotokollen angående provster og præster i Skodborg herred

Hvad provsterne er belangende, da meldes i protokollen disse efterfølgende:

1 Laurids Borch, præst i Lomborg og Rom og provst i Skodborg og Vandfuld herreder, men til sidst provst i Vandfuld herred alene, døde i oktober 1717

2 magister Frands Rosenberg, præst i Lemvig og Nørlem, døde 1726

3 Jonas Benzon, præst i Møborg og Nees, døde maj 1735

4 Hans Rosenberg, præst i Lemvig og Nørlem, blev indsat til Varde landemode 1733, da Jonas Benzon formedelst alderdom og svaghed havde resigneret.
Han døde 7. oktober 1753

5 Johan Elert, præst i Lomborg og Rom, installeret i Ribe Landemode 1754, døde 21. december 1761

6 Morten Reenberg Dam, præst i Lemvig og Nørlem

De præster, som i protokollen meldes om, er efterfølgende:

Nørre Nissum
1 Laurids Tobiassen, var gift to gange. Først med Anne Lucie Stockmundt, enke efter Hr. Schrøder og dernæst med Anne Cathrine Wandborg. Han døde 19. marts 1728 og efterlod enke og 3 børn: Peder Ancher Tobiassen, der antog den katolske religion og nu er doctor medicinæ i Paris og to døtre.

2 Thomas Berg, døde 1743 og efterlod enken Anne Marie.

Gudum
1 magister Jørgen Lachmann gift med Ellen Rud.
Han døde 1715 og efterlod 1 søn og 5 døtre.

2 Poul Borreby, døde 1749 og efterlod enken Gertrud Marie Madsdatter og 1 søn og 3 døtre

Resen
1 Peder Nygaard, døde 12,marts 1719 som enkemand og efterlod 2 sønner og 6 døtre.

2 Anders Wolder, døde i april 1755 og efterlod enken og 2 sønner.

Møborg
1 Jonas Benzon, døde 1735 og efterlod hverken enke eller børn

2 Johan von Cappelen, døde 1752 og efterlod enken Anne Stauning, 1 søn og 1 datter

Bøvling
1 Peder Bhie, død 1742 og efterlod enken, 1 søn og 1 datter.

Lomborg
1 Laurids Borch, var provst både for Skodborg og Vandfuld herreder, død 1717 og efterlod enken, 2 sønner og en datter

2 Jens Paludan, døde i december 1736 og efterlod enken og 6 børn

3 Johan Ehlert, var gift 2 gange. Først med Thyra Zimmerberg. De fik 2 sønner og 2 døtre. Siden med Sara Stauning. De fik 3 børn. Han blev provst og døde 21. december 1761.

Tørring
1 Søren Kolding, døde 1. marts 1707 og efterlod enken Margrethe Blichfeld og datteren Anne Marie Kolding.

2 Jens Sejling, døde i november 1720, efterlod enken Edel Marie Lachmann, men ingen børn.

3 Abel Klunge, døde i oktober 1732, efterlod enken Mette Bhie, men ingen børn.

4 Laurids Vadum, døde 1755, efterlod enken.

5 Johannes Thaarup, der havde været personlig kapellan for sin svigerfar Jacob Hyphoff, præst i Nykøbing Sjælland.
Han døde december 1761 og efterlod enken, 1 søn og 5 døtre.

6 Markus Borgen, der nu er præst i Tørring og Heldum.

Venø
er en lille ø i Limfjorden, der tidligere var anneks til Hjerm og Gimsing i Hjerm herred, men konsistorialråd Jermiin fik tilladelse af kongen til at øen fik sin egen sognepræst, der skal være der visse år med løfte om et godt kald. Kaldet blev lagt til Skodborg herred, hvilket er en stor byrde for herredets præster, da der ofte sker vacancer og da afstandene dertil er så store. De to præster, der har været i kaldet er:
1 Adam Frederik Grib, der 1755 blev forflyttet til Rudkøbing

2 Frederik Vilhelm Wind, der blev kaldet til Skive den 18 juli 1766.

Underskrevet Lemvig d. 20. september 1766 af Morten Reenberg Dam.

---

Bøvling og Flynder sogne

1 Præsterne

1 Christoffer Andersen Ulstrup,
som ses af en tavle som hænger ved alteret, hvor der står:
Hvo vil fordømme? Christus er den som er død, så og oprejst, som og er hos Guds højre hånd og beder for os Rom. 8. Ætatis suæ 35.
Her neden ligger begravet Hr. Christoffer Andersen Ulstrup med sine hustruer Anne Sørensdatter og Mette Anchersdatter foruden 11 deres børn. Gud give dem en glædelig opstandelse. Den 17. oktober 160_. (Det sidste tal er gået til af fugt og ælde).

2 Christen Christensen Gødstrup, der levede 1635, hvilket ses af 2 åbne kongebreve udgivet af kong Christian den fjerde på et boel mm. der skulle tilhøre kaldet.

3 Niels Boye gift med Kirsten Christensdatter, formentlig formandens datter.

4 Peder Sørensen Bhie, kaldet 1650, født 14. februar 1621, søn af Søren Christensen, præst i Ingstrup i Vendsyssel og Kirsten Jacobsdatter Holm, datter af Jacob Holm, biskop i Ålborg. Var i en del af sin opvækst hos sin bror Jacob Sørensen Bhie, præst i Saltum.
Gift 14 dage efter Sankt Hans dag 1651 med formandens enke. Deres søn Niels døde som spæd.
Gift anden gang med Anne Nielsdatter, datter af Niels Bertelsen, præst i Lemvig. De fik sønnen Niels.
Gift tredje gang den søndag om skattens mønt 1661 på Ribe Domhus med Ingeborg Pedersdatter, datter af doktor Peder Kragelund. Af deres 12 børn efterlod de følgende
1 Niels Bhie, præst i Hygum, der ingen børn efterlod sig
2 Peder Bhie, blev sin fars successor
3 magister Henrik Bhie, rektor i Ribe, af hvis børn sønnen Christoffer Bhie, blev rektor i Horsens
4 Søren Bhie, præst i Ravnsø, hvis søn Peder Bhie blev præst i Hygum efter sin farbror
5 magister Thomas Bhie, lektor theologiæ i Viborg, død uden børn
6 Anne Kirstine Bhie blev gift med Jørgen Serup, først rektor i Ribe, siden kongens livsmedicus
7 Lene Bhie blev gift med Christen Solgaard, præst i Holstebro
8 Dorthe Bhie blev gift med Hans Guldberg, præst i Ramme.
Han har fået trykt en ligprædiken over frue Øllegaard Sehested, gift med Niels Kaas til Bækmark, der blev begravet i Viborg Domkirke 21. maj 1655.
Han døde 1686.

5 Peder Pedersen Bhie, kaldet 1686, formandens søn, født 15. september 1666. Gift 31 oktober 1694 på Ribe Domhus med Dorthe Margrethe Pouch, datter af Dr. Ludvig Pouch, medicus og kanonicus i Ribe og Elisabeth Kragelund. Deres datter Lene Margrethe lever endnu som præsteenke i Vandborg.
Han døde 1725.

6 Peder Pedersen Bhie, formandens søn, født 5. januar 1699, kaldet 14. oktober 1723 som sin fars kapellan og successor.
Gift oktober 1737 med Karen Olufsdatter, datter af Oluf Nielsen, købmand i Nykøbing Mors. Deres datter lever og er min steddatter.
Han døde palmesøndag 1741.

7 Janus Skovbo, kaldet 12. april 1741, født 8. januar 1708, søn af Jesper Nielsen Skovbo og Anne Margrethe Jensdatter Aaby i Viborg, var 5. lektiehører i Viborg latinskole.
Gift august 1742 med formandens enke. De har fået 7 sønner og 4 døtre , hvoraf kun 2 sønner er døde, mens resten lever.

2 Kirkerne

Bøvling kirke

Kirken er meget lang og smal med et temmelig højt tårn med et lille spir i midten og 4 små spir, et i hvert hjørne. Det kan ses langt ud over havet, så fiskerne bruger det som sømærke.

Et effigies af hvid marmor står ved alteret på en trætrappe og forestiller Henrik Rüse til Rysensten, som han har ladet fremstille in duplo på de fremmede stæder, hvor han har været dansk ambassadør. Det andet står på Kastellet i København.

På altertavlen står:
Velbårne Christian Juel, friherre til Rysensten og sin kære friherreinde Jeanne Marie Rüze bekostede denne tavle og givet den til Guds ære og kirkens prydelse 1684. Ved siderne er de Juelsers og de Rüzers våben afbildet.

På den ene af de to messinglysestager står der:
Denne kærte haver ærlig og velagtendes Knud Gregersen, ridefoged på Bøvling, givet til Guds ære og Bøvling kirkes beprydelse, hvorfor ham Gud belønne. Anno 1616.

Kalk og disk er af sølv med et ophævet krucifiks og bogstaverne IHESUS og IHS.

På prædikestolen står nogle bibelske sprog under billeder af profeterne.

I kirken er en lukket stol på stolper fra jorden med vinduer for og med indgang fra kirkens nordside, der tilhører friherskabet på Rysensten.

En messinglysekrone med 7 arme hænger midt i kirken.

På en blikplade, der hænger på væggen står:
Herunder hviler udi Herren fordum velædle og velbyrdige nu himmelsalige Hr. kaptajn Dørning Ludvigsen von Witke, født på Perlin udi Preussen anno 1659. Hans fader ærlige og velbyrdige mand Ludvig Christiansen Witke, herre til Perlin udi Preussen. Hans moder frue Catharina Dørningsdatter. Han døde i Bøvling degnebolig den 7. november anno 1748 i sin alders 89 år ringere nogle dage
Vel er stridet når man kronen kan fra løbet hente hjem
og fra striden op på tronen flytte i Guds eget gem,
hvor ej mere suk og møje være skal
ej farlighed, men hvor hjerte, sjæl og øje skue skal
Guds herlighed, ja vel endt når strid og møje veksles om til evig ro
og når sjælen i det høje med triumf og fryd kan bo.
Denne salig Witke lagde her sin vandrings møjsom stav
der han afsked verden sagde, fik han her sin hvilegrav.

På 2 sten i kirkegulvet er disse inskriptioner:
1
Frands Jørgensen, født udi Torsted i Hatting herred, var underskriver på Rysensten 6 år. Døde Ao. 1675 udi sin alders 28 år.
2
I Holstein er jeg båren og Minke mig udkåren til mand og hoved min
Jeg med min søn nu lever, i himmelglæde svæver, adieu min Minke fin.
Det sande sal. Guds barn, al dyds og æres elskerinde Kirstine Albrechtsdatter, født i Flensborg og død 25. sept. anno 1681 i sin alders 27 år med sin himmelfødte og straks bortdøde unge søn. Er denne sten til ære lagt over graven af efterfølgende mand og far M: Henrik Minke. Gud glæde deres sjæl i himmerig.

I tårnet er en begravelse med 2 døre i jern-sprinkelværk med 6 ligkister, 3 med marmoreret maling og 3 overtrukket med baj, med ligene af Baron Ove Henrik Juel, friherre til Rysensten og hans frue og 4 børn.

På den store klokke i tårnet står:
Maria Domini amore plena mulier benedicta , pro nobis ora. Anno domini MCCCCLXXXXI in mens. martio.

Den første kirkejer efter kongen var generalmajor Rüze i hvis slægt den vedblev at være så den nuværende ejer med jus vocandi er baron Otto Henrik Juel.

Flynder kirke

For omkring 60 siden blev kirketårnet gjort 3 alen lavere, da det blev slået ned af et hårdt uvejr, der også væltede 18 ladehuse i sognet.

På altertavlen står:
Hvo som æder mit kød og drikker mit blod, han har det evige liv.
Desuden står årstallet 1703, som er det år tavlen er malet.

Det røde fløjlsalterklæde har 2 ophøjede våben af sølv og der er broderet NKS og ØS samt årstallet 1655.

Kalk og disk af sølv har 6 våben og et ophøjet krucifiks samt bogstaverne: NK, SH, DW, NS, BB, ØS.

På prædikestolen er der billeder af de 4 evangelister og deres tegn og der står:
Kommer hid børn, hører mig. Jeg vil lære eder Herrens frygt. Sl. XXXIV.
Salige er de som hører Guds ord og bevarer det. Luk. XI. Anno 1630
På himlen står:
Sandelig siger jeg eder: Dersom nogen holder mit ord, han skal ikke se døden evindelig. Johs. VIII. Anno 1631.

På en stor ligsten med jernankre i nordvæggen er der et legemsstort billede af en mand og en kvinde og på den står:
Her ligger begravet under denne sten ærlig og velbyrdig mand Christen Juel til Udstrup som døde den 13. dag december 1585 med sin kære hustru frue Anne Lunge, som døde den dag _ _ _ _ og hendes kære søster ærlig og velbyrdige jomfru Kirstine Lunge som døde på Sankt Hans dag år 1574. Gud give dem alle en glædelig opstandelse.

Denne Christen Juel siges at have været admiral i den danske flåde. På stenen er afbildet hans lille hund der hed Sepres. Den vækkede ham og mandskabet, da en fjendtlig flåde nærmede sig og reddede dem derved.

Et epitafium af sten opsat med jernankre i muren ved alteret faldt ned ved et jordskælv 1742. På en rund sort sten af samme epitafium står endnu at læse:
Sub hoc pulvere in pulverem redeunt Thomas Mathisen de Tanderup conjuxqve ejes Anna Lune et filius utriusqve Malte Thomassen qvi inter binos qvos genuerant natu, postremus mortalitatem septem annis continuatam finivit primus anno Christsi MDCI. Eum seqvuta honoranda mater post transactos in hoc exilio LVII annos coelestem in patriam læta rediit anno MDCVII nec diu superstes maritus orbus, sed biennio præcice et ægre superato dierum satur suum clausit ætatis anno LIV. Origo horum e meliori nobilitate religiosa nec satgis laudata usura vitæ, finis communis, sed beatus fuit. Menioriæ et meritis eorum plurima debuit laudes verecundo silentio premit, nomina hic saxo, dum saxa durant, servanda saltem relinqvere voluit solus in familia relictus filius et hæres.
Christianus Thomessen

På et træsprinkelværk foran altereret som kommunikanterne knæler på, står der på indersiden mod alteret:
Anno 1747 har velbårne Christian Linde til Bækmark, Holmgård og Ulsund og hans frue Anne Marie Poulsen givet og ladet staffere dette bryststykke til kirkens beprydelse og menighedens nytte.
og på ydersiden står deres våben og bogstaver C. L. og A. M. P.

På de to øverste stole står:
N. S. med våben og årstallet 1637
H. C. - V. R. med våben og årstallet 1637 og på døren står: B. B. med et våben og årstallet 1637.

Under jorden er en begravelser, der tilhører friherskabet Rysensten. Heri ligger Rysenstens nuværende ejers forældre og på den ene kisteplade står:
Herunder ligger begravet ærlige og velbyrdige mand Christian Frederik Bille, barnefødt på Bangsbo den 9. august 1671 og døde på Lundbæk den 30. april 1749. Gud give ham med andre Guds børn en glædelig og frydefuld opstandelse.
På den anden kisteplade står:
Herunder hviler ærlig og velbyrdige frue Kirstine von Deden, barnefødt i Ålborg mortens aften anno 1666 og døde på Lundbæk dem 24. maj 1750. Gud give hende med andre Guds børn en glædelig og frydefuld opstandelse.

Kirken har stedse haft samme ejer som Bøvling kirke.

3. Kongetiende
har stedse tilhørt kirkens ejere.

4 Sognene

Bøvling sogn

Gårdenes navne, beboere, hartkorn, distance og situation

For ca. 50 år siden borttog havet Nørre Klit med klitgårde og oversvømmede stederne, så de nu er aldeles væk.

Flynder sogn

Gårdenes navne, beboere, hartkorn, distance og situation

5 Herregårde

Rysensten i Bøvling sogn er en komplet herregård, der oprindelig hed Bøvling slot, som generalmajor Rüze fik af kong Christian den femte i 1671.
Ejerne:
1 generalmajor Rüze, ridder, arveherre af Sovart i Holland og af Åbjerg i Jylland, derefter
2 oberst Christian Juel gift med formandens eneste datter Jeanne Marie Rüze
3 generalmajor Daae gift med formandens enke. Han døde i slaget ved Gadebusch
4 baron Ove Henrik Juul, søn af oberst Christian Juel
5 Otto Henrik Juul, er nuværende ejer.

Det underliggende bøndergods ligger i over 20 sogne.

Bækmark i Flynder sogn er en tidligere komplet herregård, indtil Peder Dinesen for 8-9 år siden på auktion separerede godset.

Dens ejere har været:
1 Hopmann. der skal have levet i 1684
2 Niels Sehested
3 Mogens Sehested
4 Niels Kaas
5 oberst Morten Bartholt, var svensker, der også ejede Ulsund og Nees kirke. Han lig blev ført til Nees kirke
6 Christian Linde, der også ejede Ulsund, Stenumgård, Volstrup, Pallisbjer, Åbjerg mm. Han var født i byen Linde i Asp sogn, blev købmand i Holstebro, hvor der endnu står to lindetræer foran hans gård. Han lod Bækmarks tilliggende mark indhegne med et firkantet dige. Han opholdt sig mest på Volstrup, døde på Pallisbjerg og ligger begravet i Holstebro. Han efterlod sig mange børn, mange penge og mange herregårde
7 Christian Linde, søn af foregående, der fik gården i 1707 sammen med Holmgård og Ulsund. Han døde på Bækmark 1752 og efterlod en søn
8 Christen Linde, eneste søn af foregående, gift med en datter af etatsråd Lichtenberg i Horsens. Han ejede desuden Engelsholm, Haraldskær og Kjeldkær. 1755 solgte han Bækmark og Holmgård til
9 Peder Dinesen, der separerede godset ved auktion 1758, hvor Bækmark og bøndergodset i Bøvling og Flynder sogne blev købt af
10 Simon Andrup i Lemvig, der solgte den 1766 til
11 Anders Stigaard, den nuværende ejer.

Krogsgård i Flynder sogn har tidligere været en sædegård på 10 tønder hartkorn. Den drives nu under Holmgård i Møborg sogn.

6 Antikviteter
ingen

7 Bedste næring
Her dyrkes rug, byg og havre, mest havre.

Underskrevet Bøvling præstegård den 10. juni 1766 af Janus Skovbo.

Anden indberetning underskrevet Bøvling præstegård den 22. september 1768 af J. Skovbo.

---

Gudum og Fabjerg sogne

1 Præsterne

1 Niels Hansen

2 Christen Simonsen, kaldet 1541

3 Jens Kjeldsen, kaldet 1560

4 Peder Clemensen. kaldet 1600

5 Jacob Hegelund af Ribe, kaldet 1607

6 Søren Thygesen Holstebro, kaldet 1629

7 Peder Christensen Barmer, kaldet 1640, havde været kapellan i 2 år i Viborg Domkirke

8 Abraham Lauridsen Skaland, kaldet 1674

9 Laurids Villadsen Grove fra Viborg, kapellan i 4 år og præst i 6 år

10 Jørgen Nielsen Lachmann fra København, kaldet 1687 lille hellig tre kongers aften

11 Christian Damstrøm, kaldet 1715

11A Peder Taftebjerg, kaldet 1744, kapellan i 2 år

12 Poul Borreby, kaldet 1744

13 Lars Johan Jelstrup, kaldet 1748, præst i 16 år

14 Peder Hassing Hee, nuværende præst, født 20. februar 1722, søn af Laurids Nielsen Hee, organist i Lemvig og Margrethe Pedersdatter Zimmermann. Degn her i 1748, personlig kapellan her 1757. 1764 afstod formanden kaldet til mig for sit mådelige helbreds skyld mod pension.

2 Kirkerne

Gudum kirke

Her har engang været en kloster, og Peder Syv skriver: "Han er så hellig som Gudum munke".
Nord for kirken er en øde plads, der kaldes Nonnegården og tæt ved ligger herregården Gudumkloster.
Kirken har intet tårn.

Alteret er et smukt billedhuggerarbejde fra 1640.

På kalken står:
Haver Malte Jensen forstander til Gudumkloster fornyet og forbedret denne kalk med så meget guld og sølv som 30 lod Anno Domini 1557
Erik Adser, ridder.
Desuden er der afbildet et adeligt våben.

Midt i kirken hænger en stor lysekrone.

På den nordre kirkevæg hænger et legemsstort krucifiks af træ, smukt bemalet og skænket af en af Gudumklosters ejere: Mads Staby.

Ved alteret hænger en præstetavle som forrige sognepræst opsatte i 1754.

I korskirken findes en sten i muren med runde bogstaver, hvoraf alene kan læses:
Hic jacet Palæmon Juel.

På klokken står:
Verbum Domini manet in æternum MDLIII.

Kirken og klosteret, der tilhørte kronen, brændte 1630.
Dengang havde kirken et tårn.

Der er ingen inskriptioner ud over hvad der er nævnt i Marmora danica pag. 11 og pag. 80, som er ulæselig og en på en sten indesluttet over døren i borggården:
Poss conflagratas ædes beloreus omnem
extruxit tandem rege suberte domum.

Ved salg af kronens ryttergods 1719 blev kirken solgt på auktion til Jens Wandborg i Lemvig. Hans enke solgte den til sin svigersøn Niels Jacobsen i Lemvig, der afstod den til sin søn Jens Wandborg de Stiernhielm til Kabbel.

Fabjerg kirke

Det fortælles, at den ene af to adelige søstre blev kristen ved kristendommens opkomst her i landet og ville bygge en kirke. Den anden søster ville ikke forlade hedenskabet og byggede et bjerg vest for kirken, men da kirken blev færdig før bjerget blev den kaldt Forbjerg, eller Før bjerget, og kaldes i dag Fabjerg.

Kirken er af hugne sten og med et højt tårn.
Inskriptionen på den store klokke er ulæselig.

Der er et pulpitur mod vest i kirken bekostet af forrige præst og på det står:
Hr. Jørgen Nielsen Lachmann haver ladet denne maling bekoste i hans embedes 8. år.

Kirken har altid haft samme ejer som i Gudum.

3 Kongetienden
blev solgt fra kronen til Christian Linde til Bækmark, hvis arvinger solgte den til Jens Wandborg og efter hans død ejes den nu af hans arvinger.

4 Sognene

Ikke noget særligt at meddele.

5 Herregårde

Gudumkloster brændte 1630 og blev genopbygget efter kongelig befaling af lensmand og landsdommer Laurids Below 1656 og blev solgt fra kronen 1719 og bebos nu af den 6. ejer Christen Olufsen som en ukomplet herregård.

6 Antikviteter

På Klosterheden ligger en stor mose Angelmose og en stor høj Angelhøj, hvori kong Angel skal være begravet, og der vises en plads, hvor der skal have været en stor fejde, hvor de mange små høje rundt om skal være begravelseshøje efter dette slag. Om det er samme sted som Saxo kalder Amlets hede, der er omtalt i Marmorica danica pars II pag. 84 vides ikke.
På præstegårdens mark ligger et stort bjerg der kaldes Robjerg, der har navn efter kong Ro, der byggede Roskilde. Samme høj har været brugt til bavnehøj og i klart vejr kan man se 50 kirker i Thy, Mors, Salling, Hardsyssel etc.
Nærved Robjerg ligger en anden høj af form som en kæmpefinger. Traditionen beretter, at da en kæmpe engang ville bygge bro over Limfjorden til Thy, samlede han jord på Klosterheden i sin vante, men på vej til Limfjorden slog han fingeren, så vanten gik i stykker og indholdet ligger nu her.

I Fabjerg er der også en del høje, hver med en urne med brændte ben eller aske i og ofte med et stykke jern eller messing.

7 Bedste næring

Der opdrættes heste og kvæg, der sælges andre steder.
Der dyrkes rug, byg og havre, men kun til eget behov.
I Limfjorden fiskes helt, smelt, sild, ål etc.
I Gudum sogn graves en del mergel eller lime, men mange frygter, at det snart er brugt op. I Fabjerg sogn er der ingen lime.
Fra Fabjerg sogn fiskes desuden i Vesterhavet, hvor der fanges torsk, hvilling, skade, makrel etc.

Første indberetning underskrevet uden dato og sted af Peder Hassing Hee.

Som del af anden indberetning er hans eget vita underskrevet Gudum præstegård 6. juni 1767 af P. H. Hee.

---

Lemvig og Nørlem sogne

1 Præsterne

1 Peder Gregersen, var præst her 1619, hvilket ses af en tavle i muren ved alteret:
Anno 1619 d. 8.oktober lod hæderlige mand Hr. Peder Gregersen, sognepræst i Lemvig gøre denne tavle på sin egen bekostning.

2 Niels Bertelsen, gift med formandens datter, hvilket ses af en tavle under vinduet ved alteret:
Dette vindue er bekostet over sal. Hr. Peder Gregersen og hans hustru sal. Maren Jørgensdatter af Hr. Niels Bertelsen og Anne Pedersdatter anno 1630.

3 Jens Jegind, hvilket ses af en trætavle ved alteret:
Dn. Janus Christiani Jegindus Lemvigius pastor anno Christi 1675. ætat. 43 min: 17 conjux Catharinæ Olai Japetionis qvæ septendecennis Dn. Bartholo Nikolai Fæstlero symmystæ tantum non 15 hebdomadas nupserat liberorum qvos exhibet ad dextram tabella, pater

Ved siden af denne tavle er en anden lille tavle med Jens Jeginds 14 børn sc. 7 sønner og 7 døtre afskildrede på.

4 magister Frands Rosenberg, provst i Skodborg herred, død 1726.

5 Hans Rosenberg, formandens søn, provst. En af hans sønner blev præst i Resen.
Han døde 7. oktober 1753.

6 Morten Reenberg Dam, den nuværende præst, født 8. januar 1709, søn af Iver Arentsen Dam, præst i Udby og Ørslev ved Vordingborg på Sjælland og Karen Hansdatter Gemzøe, steddatter af Morten Reenberg, stiftsprovst i København. Feltpræst ved garden til fods 6. september 1743, præst ved Ribe Hospital 1. maj 1744 og kaldet hertil 7. december 1753, provst i Skodborg herred 10. december 1761.
Gift i Ribe 16. december 1745 med Maren Grue, født 30. september 1726, datter af Niels Grue, materialforvalter ved den kongelige materialgård i København og assessor i hofretten samme sted og Else Jensdatter. Hun døde i barselsseng 9 maj 1761. De fik 9 børn af hvilke 7 lever.

2 Kirkerne

Lemvig kirke

Kirken, der er en korskirke, ligger noget dybt, så der ved den vestre kirkedør er en muret stentrappe 2 alen dyb.

I kirken er der 4 store messinglysekroner, de tre med 12 arme hver og den fjerde med 9 arme samt 2 små kroner, hver med 6 arme.

I tårnet er et sejrværk og to klokker.
På den ene klokke, som i året 1759 blev omstøbt i Viborg står:
Ictu fulminis una cum urbe, deleta jussu C5 fusa 1686, postea ob fisuram sumtu ædis propr. fusa 1759
På den anden klokke står:
Os tordenild skændte
før byen afbrændte
Ah. Varsel for sand
Christian den femte
bød vi påny klemte
O lyder hver mand.
Anno 1686.

På et epitafium står:
Memoriale.
Haver velagte karl Iver Christensen, foged på Voldbjerg af en god christelig betænkende givet og perpetueret til arme latinskolebørn udi Lemvig skole, 300 slettedaler som de årlig og evindelig skal have renten af for en korsang at holde i fornævnte Lemvig. For hvilken velgerning Gud være hans store belønner.
Bemeldte kapital og rente blev ved de små latinske skolers reduktion henlagt til Ribe latinske skole.

Lem kirke

Kirken har 2 begravelser:
Den ene i altergulvet, der har tilhørt de forrige ejere af Kabbel og en i tårnrummet, der ejes af den nuværende ejer af Kabbel og deres familie

Kirkens ejer er Jens Wandborg de Stiernhielm til Kabbel.

4 Sognene

Lemvig købstad

I Lemvig er der et lille hospital som er funderet 1584 af daværende borgmester og råd samt menige borgere og som Christian den fjerde har skænket 150 rdl. til.

5 Herregårde

Kabbel i Nørlem sogn er en herregård på 33 tønder hartkorn med underliggende bøndergods på 261 tønder hartkorn i Lem, Gudum, Fabjerg, Resen, Nissum, Dybe, Hove, Vandborg og Ferring sogne.
Gården har en lille skov, som er den eneste skov her i egnen.

Gården er først funderet af Jacob Grubbe i 1639.
De følgende ejere kendes ikke før i dette århundrede:
Lukas Nors
1718 Niels Overgaard
1724 kammerråd Voigt, der ægtede formandens enke
1733 Laurids Wandborg
1736 Peder Wandborg
1741 Niels Jacobsen, købmand i Lemvig og hustru Anne Marie Wandborg
1759 Jens Wandborg de Stiernhielm, eneste søn af forrige ejere

6 Antikviteter
ingen.

7 Bedste næring
i Lem sogn er kreaturopfedning og smørsamling, der afsættes til købmændene i Lemvig.
Desuden dyrkes byg og havre samt lidt rug.

I Limfjorden fanges aborre, gedde, helt, så mange at man kan salte og tørre dem i vinden, brasen, skalle, ål sild,
og i Vesterhavet fanges de store torsk, flynder, skuldre, hvilling, hummer etc.
Fiskeriet har tidligere været meget rigt, men er nu i tilbagegang.

Underskrevet Lemvig d. 20. september 1766 af Morten Reenberg Dam.

---

Lomborg og Rom sogne

1 Præsterne

1 Eskild Gregersen. På hans tid var Lomborg og Rom to selvstændige sogne

2 Laurids Bork, var præst i begge sogne og blev provst for Skodborg og Vandfuld herreder. Hans B:
1 Peder Lomborg, pedel ved Universitetet i København
2 en søn
3 Margrethe Bork, gift med magister Frands Rosenberg, præst i Lemvig og Nørlem
4 en datter gift med en skomagersvend i København

3 Jens Paludan, gift med Anna Aagaard, husholderske på Herpinggård, datter af Christen Aagaard, præst i Sønder Nissum og Husby. Hun flyttede som enke til Lemvig i 4 år, så til sin søn Søren, og derefter til et lille boelsted Dubbe i Rom sogn, hvor hun døde 11. januar 1760, hvor hendes lig blev ført til Lomborg kirke. Deres børn:
1 Hans Paludan, døbt 12. p. Trin. 1717, kollega i Viborg skole, som han forlod og flyttede til sin mor, der som enke var flyttet til Rom. Efter hendes død flyttede han til sin yngste søster Anne Marie i Resen, og efter hendes død blev han skoleholder i Nørre Nissum sogn, hvor han endnu lever
2 Søren Aagaard Paludan, døbt 2. p. Trin 1718, personlig kapellan i Hjerm, Gimsing og Venø, men var der kun en kort tid
3 Johan Christian Paludan, døbt 8. p. Trin. 1719, student, døde før sin mor, mens hun var enke i Rom sogn
4 Mette Lene Paludan, døbt 1. juni 1720. Hun døde i København.
5 Mette Marie Paludan, døbt Fer. 1. Pasch. 1722, begravet Fer. 3. Pentec. 1722
6 Otto Paludan, døbt 11. p. Trin. 1724, begravet 16. p. Trin. 1724
7 Anne Marie Paludan, døbt Festo visit Mariæ 1726. Hun døde i Resen sogn
8 Otto Paludan, døbt 25. september 1728, student.
Hans søster Anne Hansdatter gift med Jens Hansen Uglebjerg, forvalter på Rysensten. Hun fik en datter:
1 Lene Margrethe gift med Peder Brønsdorff, præst i Ramme. Hun bor som enke på gården Volder i Ramme sorgn, 90 år gammel.
Han døde 1737.
Den ældste kirkebog er begyndt af ham 13. december 1715.

4 Johan Ehlert, født i Nykøbing på Fyn [dvs. på Falster], kaldet 17. oktober 1733 til præst i Børnehuset på Christianshavn og på Pesthuset, kaldet hertil 1737, provst 1753. Gift i København 1733 med Thyra Zimmerberg fra Skåne. Hun døde 29. maj 1749. De fik 6 børn:
1 Laurs Ehlert, født i København 1734, begravet Lomborg 30. april 1757
2 Johan Georg Ehlert, født København 1737, begravet Lomborg 22. januar 1754
3 Anne Cathrine Ehlert, født 11. april 1739, lever endnu i Store Heddinge præstegård på Sjælland
4 Nikolaj Ehlert, født 23. maj 1740, student, bor i Store Heddinge
5 Christiane Ehlert, født 7. juli 1741, begravet 30. april 1757
6 Magnus Ehlert, født 25. september 1742, døde 27. december samme år.
Gift anden gang i Møborg 3.juli 1750 med Sara Kirstine Stauning, født i december 1728, datter af Peder Stauning, købmand i Horsens og Sidsel Andersdatter Bredstrup. De fik 7 børn:
7 Peder Ehlert, døbt 31. oktober 1752, lever endnu
8 Jens Jørgen Ehlert, født 18. januar 1754, begravet 27. maj 1754
9 Georgius Laurentius Magnus Ehlert, født 19. september 1755, lever endnu
10 en dødfødt søn, født 24. januar 1757
11 Jens Jørgen Ehlert, født 13. september 1758, der døde straks efter fødslen
12 Theophilus, født 4. april 1760, døde straks derefter
13 Thyra Cecilie, født 4. april 1760, lever endnu.
Han døde 20. november 1761.

5 Mads Alsing, født 7. oktober 1724.
Hans far var Markus Alsing, født i København 24. august 1692, præst i Nibe og Vokslev, der døde 30. april 1766.
Hans mor var Elisabeth Sofie Struve, født 24. juli 1704, død 11. marts 1742.
Hans farfar og farmor var Niels Alsing, købmand i København og Ellen Griis.
Hans morfar og mormor var Peter Struve, præst i Krusendorf i Holsten og Anne Elisabeth Dosserin, hvis søster Barbara Dosserin var gift med Mads Holm, præst i Kvislemark og Fyrendal på Sjælland, siden præst i København Frue og provst over Sokkelund herred.
Gift 28. januar 1763 med formanden enke. De har 2 børn:
1 Johan Markus, født 13. november 1763
2 Christian Alsing, født 7. september 1765, der døde 12. januar 1766.
Kaldet som sin fars personlige kapellan først på året 1752 og kaldet hertil 8. januar 1762.

Præster i Rom sogn

1 Hr. Jens, ligger begravet bag alteret. På gravtræet står der

Han boede i den gård, der stadig kaldes Rom præstegård, selv om den nu er anneksgård.
Hans efterfølger Laurids Bork blev præst i begge sogne.

2 Kirkerne

Lomborg kirke

Klokkens indskrift er fuldstændig forrustet og kan ikke læses.
Der er en kirkedør på sydsiden uden våbenhus og en lige overfor på nordsiden med våbenhus. I den nordre dør er der et firkantet hul som fjenderne i forrige tider skal have skåret. Det er nu dækket med et trådkors.

Messehagel, messeskjorte og alterklæde samt alterbog og pengetavle er givet og vedligeholdt af kirkeejerne. Sprinkelværket foran alteret er opsat for får siden af kirkeejeren på kirkens bekostning.

I kirken er ophængt en tavle med billede af Eskild Gregersen, præst i Lomborg sogn og hustru Anne Jørgensdatter tillige med deres børn nemlig 6 sønner og 10 døtre. Oven for denne tavle er en tavle med denne inskription:
Anno 1634
Her Eskild Gregersen døde 16_ _. Anne Jørgensdatter døde 16 _ _.
Den næste linie er helt ulæselig.
Desuden står der:
Jeg er opstandelsen og livet. Hvo som tror på mig, om han end dør, skal han dog leve. Joh. XI.

På prædikestolen står:
Råb højt, spar ikke, opløft din røst som en basun og kundgør mit folk deres overtrædelser og deres synder. Es. LVIII v. 1
og
Anno 1634 lod K. Kjær og Laurs Mikkelsen staffere denne prædikestol på kirkens bekostning.

Oven over korsdøren er afbildet Kristus på korset og på den bjælke det står på er skrevet:
Ved slangelist har døden vist sig trængt indtil os alle
men Christi død borttog den nød for dem som til ham falde. 1703.

På altertavlen er de 4 evangelister afmalet og et billede af Kristi forklarelse på Tabor bjerg for Moses, Elias og de tre disciple.
Desuden 2 adelsvåben og årstallet 1703.

Der er to store messingstager uden fødder og uden inskription.

Kalk og disk er af sølv med forgyldning men uden inskription.

Kirkens ejere har været:
1 generalmajor Rüze
2 baron Christian Juel, der befriede hans eneste datter Jeanne Marie Rüze
3 generalmajor Daae
4 baron Ove Henrik Juel
5 hans søn Otto Henrik Juel, den nuværende ejer.

Rom kirke

Lige som Lomborg kirke har den kirkedør både mod nord og mod syd, men ingen våbenhus.

Ved altereret er en udbygning som et sakristi og heri er Hr. Jens begravet.

På altertavlen afbildes de 12 apostle, Kristi korsfæstelse og Kristi opstandelse af graven.

På de to malmstager på alteret står:
Anno 1639 er disse stager foræret til Rom kirke af Jacob Grubbe og Ingeborg Kruse.

På kalk og disk af sølv står:
Anno 1632 den 1. januar [mangler] Gregersen og hans kære hustru Anne Gregoridatter til [mangler] gave og Guds æres forfremmelse givet denne ka[mangler].

På patellen af samme kalk står:
Anno 1762 blev denne patel og ober-kalk omgjort og forbedret.

Messehagel, messeskjorte og alterklæde samt alterbog og pengetavle er givet og vedligeholdt af kirkeejerne. Den gamle pengetavle var meget slidt og nu har kirken fået en ny sortmalet skuffetavle med årstallet 1765 af forpagteren på Ørsgård Laurs Villadsen. Samme mand har givet den skammel præsten knæler på med årstallet 1761.

På kirkegården er der et gravtræ over 14 børn avlede af en far og en mor, der endnu lever og kan se deres børnebørn daglig hos sig. De døde børns effigies er afbildet på gravtræet, der er stort, og desuden ses et emblem, der hentyder til vor dødelighed.

3 Kongetienden
ejes af kirken ejer

4 Sognene
Gårde og steder opregnes.

5 Herregårde
I Lomborg sogn ingen.
Gården Ørs i Rom sogn har været beboet af adelsfolk: major Grubbe og Ingeborg Kruse, men den tilhører nu baroniet Rysensten.

6 Antikviteter
ingen, men nogle heder og høje navngives.

7 Bedste næring.
Kvægopdræt og smørsamling, der kan sælges til Lemvig.
Desuden dyrkes rug.

Underskrevet Lomborg præstegård d. 13. juni 1766 af Mads Alsing.

---

Møborg og Nees sogne

1 Præsterne

1 Oluf Christensen, var her 1531, hvilket ses af et brev fra biskop Ivar Munch.

2 Jens Nielsen, var her 1575, hvilket ses af et brev fra domprovst Mule i Ribe angående et kirkebol i Nees sogn kaldet Løkke, som præsterne i forrige tider har været tillagt til vin og brød.

3 Bertel Nielsen Fesler, som var her 1601, hvilket ses af et fæstebrev han har udstedt på kirkebolet i Nees sogn.

4 Christen Nielsen, der var her 1609, hvilket ses af videbrev, som han med nogle mænd i Møborg har underskrevet.

5 Anders Barnæus var her 1640 til 1654. Han havde været personlig kapellan i Skårup og Tved på Fyn.

6 Jens Mortensen, født 8. november 1619 i Lemvig, kapellan i Lemvig 5. august 1653,og kaldet hertil 1656. Han var gift med Karen Christensdatter, født 2 maj 1631 i Møborg præstegård. Hun døde 1698. Deres børn:
1 Christen Jensen, præst i Tim og Madum
2 en datter, der døde i sine unge år.
Han døde 1695.
Det anførte ses på et epitafium i Møborg kirke.

7 Lambert Nielsen Holm, gift med Cathrine Dorthea Pedersdatter.
Han døde 1712 uden livsarvinger.

8 Jonas Bentsen, kaldet 1712, født i Skive, gift med formandens enke. Han blev provst i Skodborg herred.
Han døde 1735, uden livsarvinger.

9 Johan von Cappelen, var født i Bragernes i Norge, kaldet 1735. Gift 1736 med jomfru Else Stauning, datter af Søren Stauning, præst i Gørding, Vemb og Bur. Hun døde efter 10 års ægteskab uden børn. Gift anden gang med jomfru Anne Pedersdatter Stauning, født i Horsens. Deres ægteskab varede 4 år, hvor de fik 3 børn:
1 Gabriel von Cappelen, som nu har sustineret filosofisk eksamen
og to døtre, hvoraf den ene døde 34 uger efter sin far.
Han døde 7. januar 1752.

10 Peder Borgen, kaldet 4. februar 1752, den itzige præst, født 1726, søn af Jens Sørensen i Skive og Maren Pedersdatter. Gift med formandens enke. De har 1 søn og 3 døtre.

2 Kirkerne

Møborg kirke
Kirken skal være bygget af 2 møer eller jomfruer, der siges at være begravet i 2 høje der kaldes Møhøje.

Kirkens nuværende ejer er Jacob Colding, der blev gift med Peder Dynesens enke. Peder Dynesen har tilkøbt sig Holmgård og Møborg kirke af salig Hr. Linde på Bækmark.

Nees kirke
Kirken har intet tårn og klokken, der for nogle år siden hang på vestenden af kirken, er nu rejst på kirkegården for bedre at kunne høres.

Der hænger en smuk lysekrone som Christian Linde lod reparere.

Den ældst kendte kirkeejer var svensk og hed Morten Barthold og kom til landet i krigens tid. Han fik også Ulsund og Bækmark. Han og hans frue Catharina von Andersen er nedsat i Nees kirke.
Efter ham blev Christian Linde ejer. Han døde på Bækmark 1753 og efter ham hans søn Christen Linde, der bor på Engelsholm. Han solgte den 1761 til den nuværende ejer Peder Harpøth, der før var fæstebonde i Nees sogn.

3 Kongetienden
i Møborg sogn ejes af baron Juel til Rysensten.
i Nees sogn er den ældst kendte ejer Hans Rasmussen i Holstebro. Efter hans død blev den solgt til Jens Stavsholm, forvalter på Rammegård og efter hans død kom den til hans svoger magister Riis, præst i Engberg og Harboør, der er den nuværende ejer.

4 Sognene
For 3 år siden brød havet over i fjorden, der støder op til Nees sogn, så nogle huse blev nedbrudte og deres marker tog skade.

5 Herregårde

Holmgård i Møborg sogn har tidligere været beboet af adelige personer. I dag bebos den af Jacob Colding. Gården er på 39 tønder hartkorn og har underliggende bøndergods på 200 tønder hartkorn i Møborg, Flynder, Bøvling og Gudum sogne.
Den ældst kende adelsmand var
1 Malte Juel, der døde på Holmgård 1508. Han var gift med Marine, der også døde på Holmgård
2 Jens Thomsen, også adelsmand, der døde 1555. Han var gift med Anne, datter af Malte Juel, der døde 1519
3 Malte Jensen. Han var der 1589. Han var gift med Sofie Bille, der døde 1587
4 Claus Maltesen, der døde på Arnsborg slot i Livland i 1612. Han var gift med Anne Lykke, der døde 20. marts 1645 på Mollerup på Fyn. De er begge nedsatte i familiebegravelsen i Møborg kirke
5 Mogens Sehested gift med Elisabeth Juel
6 Jens Sehested, søn af foregående ejer, gift med Sofie Gyldenstjerne. Hun levede længe efter sin mands død og døde på Holmgård 1730 og er begravet i Møborg kirke
7 Christian Linde på Bækmark i Flynder sogn. Han døde 1753
8 Peder Dynesen af privat stand. Han døde 1761
9 Jacob Colding gift med formandens enke Mette Christiane Rømer.

Ulsund i Nees sogn på 27 tønder hartkorn og bebos af Peder Harpøth, der i 1761 købte den, Nees sogn og Nees kirke.
Den første ejer var Morten Barthold og efter ham Christian Linde og efter han hans søn Christen Linde, der solgte til den nuværende ejer.
Det underliggende bøndergods ligger i Nees, Gørding, Fovsing Gudum, Fabjerg, Rom, Lomborg og Trans sogne.

6 Antikviteter
I Møborg sogn er en stor høj kaldet Bavnshøj.

7 Bedste næring
Der dyrkes rug samt lidt byg og havre.
Der er lime til gødningsbrug, men det ligger dybt og er besværligt at bjerge.
I Nees sogn fiskes laks i marts og april måned. Den sælges fersk. Desuden fanges flynder, der sælges fersk eller røget i købstæderne.

Underskrevet Møborg præstegård d. 24. november 1766 af Peder Borgen.

---

Nørre Nissum sogn

1 Præsterne

1 Hr. Mads

2 Christen Høst

3 Laurids Tobiassen, hvis enke er præstedatter af Vejrum i Hjerm herred og endnu lever.
Han døde 1728 efter at have været præst i 25 år

4 Thomas Berg, kaldet 1728, født i Thisted i Thy, af bondestand, gift med Anne Marie Jensdatter Gjesing, født i Ålborg den 4. februar 1684. Han købte et hus kaldet Varhede og skænkede det sammen med renterne af 100 rdl. til kaldets præsteenke og var der ingen præsteenke, da til skoleholderen.
Han blev begravet 7. maj 1743. Ligsten på kirkegården, (se nedenfor).

5 Erik Lemming, der ankom 16. oktober 1743, men blev kaldet 28. juli 1752 til Ude- og Oppe Sundby på Sjælland

6 Christian Bruun, den nuværende præst, kaldet af kongen 6. oktober 1752, født 18. p. Trin. 1723 i Tullebølle på Langeland, søn af fæstebonden Peder Ertmansen der døde 1728 og Sofie Andersdatter, død 26. februar 1767.
Gift 15. november 1752 med Cecilie Kirstine Hjortebjerg, datter af Cornelius Olufsen Hjertebjerg, degn i Skeby og Otterup i Lunde herred på Fyn.
Student fra Odense, skoleholder i Skamby på Fyn og personlig kapellan hos frue oberstinde Finecke til Dallund på Sletten på Fyn til at prædike på stuen for fruens mands aldrende og svage søster frøken de Finecke.

2 Kirken

På alteret er denne inskription:
Gud og kongen til stedsevarende lov, tak og ære, kirken til velment zirat og prydelse haver Mathias Pedersen, kongelig majestæts kammerråd med sin elskelige hustru frue Anne Madsdatter ladet bekoste og opsætte denne tavle Ao. 1732 Dom 24. post Trinit.
Kirkeåret sluttes nu
man bør komme Gud ihu.
Gud og kongen prises skal
som i mange tusind tal
giver nåde, held og lykke
avindssyge til mistykke.
Sig du tavle hver og en
at du er en hjælpesten: Ebenezer. 1. Sam. 7, v. 12.
Hidtil har Herren hjulpet.

På klokken står:
Ao 1674 Henrik Linderot til Kongensgård og sognepræsten Hr. Christen Høst tillige med Nørre Nissum sognemænd bekostet denne klokke at omstøbe tillige med Poul Eliassen fra Østergård og Jep Bertelsen fra Lemvig.

1674 slog lynet ned i kirketårnet og afbrændte dens høje spir og smeltede klokken.

På en kisteplade står:
Herunder hviler den højædle, velbårne og nu salige Hr. ritmester Henrik Linderot i Thisted anno 1646 d. 15. april født til verden af faderen højædle og velbårne Hr. Henrik Linderot, fordum oberst og kommandant i Fredericia, af moderen højædle og velbårne frue Dorthe Kaas på Kongensgård Ao 1713 d. 27. februar imellem 4 og 5 om aftenen har han igen sagt verden god nat. Gud give ham en glædelig og ærefuld opstandelse, som nu hviler over sig med dette velfortjente æredigt:
Her ligger Henrik Lindrots ben
af ædel byrd og stamme.
Af tapper mod, jeg vislig men
hver sige skal det samme.
Han prislig var ihvor han var
blandt andre kække helte,
sig uforsagt og frejdig bar
helst når det hårdest gjalte.
Nu er han død. Hans ros skal dog
hos os ej nogen sinde
for troskab og hvert herligt tog
tillades at forvinde.
Den gode strid han sidst har strid
Thi sjælen er i hjemme
og lover nu sin skaber blid
i fred med englestemme.

På kirkegården er en ligsten:
Her under er beredt hvilested for denne menigheds sognepræst og sjælesørger Hr. Thomas Berg, født i Thisted Ao. 1692 d. 15. januar, døde i Nørre Nissum præstegård d. 29. april 1743 tillige med sin elskede hustru hæderlig matrone Anne Marie Jensdatter Gjesing, født i Ålborg d. 4. februar 1684, død Ao 1753 d. 23. februar, begge i et udødeligt håb formedelst Jesu Christi opstandelse fra de døde . Joh. 11 v. 25: Jeg er opstandelsen og livet, hvo som tror på mig, om han end dør, skal han dog leve.

Kirkens ejere har været:
For kaldets ringheds skyld har sognepræsten været ejer fra 1687 til 1722
men herefter:
1 kammerråd Mathias Pedersen i Lemvig
2 kammerråd Richter i Fredericia
3 Nikolaj Wolder, der er den nuværende ejer.

3 Kongetienden
Efter kongen har den været ejet af
1 prokurator Mads Staby til Gudumkloster, der solgte for 20 siden til
2 Niels Jacobsen i Lemvig, der er den nuværende ejer.

5 Herregårde
Kongensgård blev for 100 år siden blev gjort til en ukomplet sædegård på 20 tønder hartkorn af nedbrudte bøndergårde af ritmester Linderot.
Efter ham var den ejet af kammerråd Mathias Pedersen, der kompletterede gården.
For 10 år siden blev kammerråd Richter i Fredericia ejer af både Kongensgård og af kirken, men 1760 solgte han godset fra
og gården uden gods blev købt af nuværende ejer Nikolaj Wolder.

6 Antikviteter
ingen,
men af gamle troværdige mænd i sognet haves denne tradition:
at på kirkegården som ligger på en ganske høj bakke, skulle for fast 100 år siden sydvest for kirken den rasende ungdom i deres juleløb gået ind og i klart måneskin dannet en kreds på henved 30 karle og piger og der i kreds omløbende sunget den sang: sol, måne, planeter og stjerner til trods, hvorfor da skaberen ville sætte disse bespottere som Kora, Datan og Abiram. [Se Salme 106.17]. En karl af disse som var blevet stående uden for kirkediget, da det kom ham for, at de i omløbet tegnede til at synke ned i jorden, så som han havde sin kæreste iblandt kredsen, i en hast er sprungen ind og skal have taget sin kæreste i hånden og således reddet hende fra den totale undergang, som straks vederfaredes de øvrige, som med ét sank ned i jorden og blev borte. Dog skal jorden således have givet sig under fødderne som karlen for af sted med pigen, at der endnu fra kredsen som endnu gir tegn til traditionen skal være, såsom vejspor til kirkeristen som er utilgroet.

7 Bedste næring
er opfødning af kalve og føl og nogen handel med stude og bæster.
Der avles rug,, byg og havre. men kun til husbehov.
Der haves lidt lime til jordens gødning.

Underskrevet Nørre Nissum præstegård d. 10. juni 1766 af C. Bruun.

---

Tørring og Heldum sogne

1 Præsterne

1 Peder Hjul, fra 1537 til 1566, af den nu uddøde adelsslægt Hjul

2 Jens Krabbe, fra 1566 til 1600, skal også have været adelsmand

3 Mads Jespersen, fra 1600 til 1602

4 Hans Juul, fra 1602 til 1628. Epitafium:
Ah. Miser est homo tantisper, qvando in orbe est.
Vita ubi desierit desinit esse homo.
O vita invita Olæti bona clausula lethi.
Hora venit vitæ cum neus hora venit.
Herunder hans, hustrus og børns skilderier, nu ukendelige
Neden under står:
Hæderlig Hr. Hans Lauridsen Juel Morsing, født 1577, ordineret 1600, døde i Hestdal 1628 og hans kære hustru Anne Mathiasdatter, som fødte ham 7 børn, døde 1628. Gud samle dem i det evige liv.

5 Oluf Christensen, fra 1628 til 1654

6 Thomas Bølling, fra 1654 til 1664.
Han var efter traditionen dygtig og nidkær, men havde mange hadere. Det lykkedes et skarnsmenneske ved et ugudeligt kunstgreb at bringe ham til at begå en grov forseelse i ubesindighed under nadverens sakramentes administration, hvorfor han mistede sit embede og derefter boede som privat her i sognet indtil sin død.

7 Thomas Blichfeld, fra 1664 til 1689. Gift første gang med Margrethe Pedersdatter, der 1667 fødte ham et par tvillinger, der begge døde straks efter fødslen.
Gift anden gang med Maren Pedersdatter. De fik 8 børn:
1 Margrethe Blichfeld, der blev gift med Søren Colding, præst her
2 Christen Blichfeld
3 Peder Blichfeld
4 Birgitte Blichfeld
5 Otto Blichfeld
6 Niels Blichfeld
7 Peder Blichfeld, blev præst i Vorgod og Vium
8 Søren Laurents Blichfeld, født d. 22. juni 1686. Han blev hører i 5. lektie i Odense latinskole, hvor han døde for få år siden som emeritus, over 70 år gammel

8 Peder Hygum, fra 1689 til 1691

9 Poul Vejrum fra 1691 til 1701, gift med Thomas Blichfelds enke Maren Pedersdatter. De fik 2 børn:
1 Ingeborg Vejrum
2 Birgitte Vejrum

10 Søren Colding, fra 1701 til 1706. Gift 26. juli 1702 med Margrethe Blichfeld, født her i præstegården. De fik 2 børn:
1 Ingeborg Colding
2 Thomas Colding

11 magister Jens Sejling fra 1706 til 1720. Gift med Edel Marie Jørgensdatter. De fik et barn: Ellen Marie.
Han skal have været en meget lærd mand, men derhos meget irregulair

12 Abel Klunger, fra 1720 til 1732. Gift 1722 med Mette Bhie, datter af magister Christen Stistrup. Hun svarede til sit navn, da hun var flittig, stræbsom og forsynlig som en bi. Han var en meget brav mand, der alene passede sit embede og overlod næsten alle andre ting til sin hustru.
Han døde 1732 uden børn.

13 Laurids Vadum, fra 1733 til 1755, født 19. december 1706, søn af Jens Nielsen Vadum, købmand i Ålborg, der var søn af Niels Jørgensen, bonde i Vadum ved Ålborg.
Han blev kaldet 12. januar 1732, gift første gang med formandens enke Mette Bhie, der døde barnløs 1. marts 1735 og blev begravet 8 marts 1735 i Tørring kirke. Gift anden gang 1737 med Elisabeth Marie Elling, datter af Hans Elling, præst i Elling. Hun er nu enke i Ålborg. De fik 8 børn:
1 Mette Elisabeth Vadum gift med Anders Stigaard, proprietær på Bækmark. Deres børn:
a Karen Stigaard
b Elisabeth Marie Stigaard
c Laurids Vadum Stigaard
2 Elsebeth Vadum gift med Hans Rømer, præst i Hygum. Deres børn:
a Laurids Rømer
b Karen Friis Rømer
3 Inger Vadum forlovet med Mads Dahl, proprietær på Vadskærgård
4 Jens Vadum, stud. theol.
5 Hans Peder Vadum, stud. theol.
6 Peder Wandborg Vadum, stud. theol.
7 Margrethe Vadum, ugift
8 Claus Vadum, går i skole.
Han var brav, from, stille og flittig. Han blev ganske blind i sine sidste leveår, men forrettede dog sit embede.
Han døde 29. januar 1755 og der er en ligsten over hans grav.
Disse oplysninger stammer fra hans enke.

14 Johannes Thaarup, fra 1755 til 1761, født 8. februar 1723, søn af Thomas Thaarup i Toftebjerg i Løgsted sogn, degn i Kornum og Løgsted og Christine Børglum. Kaldet til residerende kapellan i Nykøbing og Rørvig på Sjælland i 1748 og hertil 28. februar 1755. Gift 1749 med Anne Sofie Hyphoff, datter af Jacob Hyphoff, præst i Nykøbing og Rørvig. De fik 6 børn:
1 Anne Margrethe Thaarup
2 Christine Thaarup
3 Johanne Jacoba Thaarup
4 Louise Thaarup
5 Thomas Thaarup
6 Erika Thaarup
Han var en ekspedit mand i sit embede og havde stor kundskab i landsloven. Han forsvarede sin egen og andres ret med stor nidkærhed.
Han døde 27. november 1761.
Disse oplysninger stammer fra hans enke.

15 Markus Borgen, den nuværende præst, født 6. maj 1718, søn af Claus Borgen, præst i Dalum og Sanderum på Fyn fra 1716 til 1750 og Anna Margrethe Markusdatter Monrad, der endnu lever og er 70 år gammel.
Hans farfar var Peder Hansen Borgen, en fattig pottemager i Skive, der var søn af Hans Borgen, født i Norge, uden tvivl i Borgen præstegæld.
Hans morfar var Markus Jørgensen, først præst i Herringe på Fyn og siden i Dalum og Sanderum, hvor han døde 1716. Han var søn af Jørgen Markussen, residerende kapellan i Assens på Fyn og han var igen søn af Markus Jørgensen, hjulmand i Fraugde ved Odense på Fyn.
Hans morfars mor var Anna Elisabeth Monrad, datter af Ditlev Monrad, præst i Kettinge på Als.
Hans mormor var Magdalene Pedersdatter Skytte, datter af Peder Skytte, præst i Ølgod og Strellev.
Gift i Odense 3. oktober 1755 med Marie Anchersen, datter af rektor Søren Anchersen og Christine Møller. Hun døde i barselsseng 15. august 1756 og ligger begravet i Ringkøbing kirke under fruentimmerstolene. Deres barn:
1 Claus Borgen, født 2. august 1756.
Gift anden gang 1757 med Gertrud Marie Gerritz, født 14. januar 1731, datter af Gerhard Gerritz, regimentsfeltskær i Ringkøbing og Birgitte Cathrine Hansdatter. Deres børn:
2 Gerhard Borgen, født 22. april 1758
3 Maria Anchersen, født 11. november 1759, død 7. januar 1760
4 Severinus Anchersen, født 24.april 1761
5 Maria Anchersen, født 7. januar 1764
6 Johan Peter Ancher, født 21 august 1765.
Kaldet til residerende kapellan i Ringkøbing og Rindum 23. maj 1755 og kaldet hertil 19. marts 1762.
Han udgav 2 afhandlinger, der er trykt i Det oeconomiske Magazin tom. VI 1762 med disse to emner.
1 Hvori består tørvemosernes egentlige væsen og natur? Er det noksom bevisligt at de efter deres udtømmelse opvokse påny, og hvad forsigtighed bør der bruges til deres vedligeholdelse?
2 Hvilke er de største forhindringer som lægges i vejen for fællesskabets afskaffelse i landgodset? og ved hvilke midler kunne samme lettest og visest overvindes uden vedkommendes fornærmelse?
For den sidste blev han allernådigst regaleret med en præmie medalje.

2 Kirkerne

Tørring kirke

Ligner andre landsbykirker, men har intet våbenhus.
Inventaret er tarveligt og gammeldags.
Altertavlen, som er det eneste der er malet, har et billede af nadverens indstiftelse.
Udover det nævnte epitafium på kirkens nordre side er Series pastorum malet med sorte bogstaver på korets nordvæg.

Heldum kirke

Heldum kirke er ganske lille, uden våbenhus og uden tårn, men med en lille klokke, der hænger i et glamhul i kirkens vestende.
Kirken er meget mørk, da der kun er små vinduer.
På altertavlen er malet Jesus stående for Pilatus, hans lidelse og himmelfart alt sammen meget simpelt.
På kirkens nordvæg er der et nyt epitafium over Niels Bjerregaard og hustru Kirsten Mikkelsdatter, der boede på Nørre Vinkel og som er døde for få år siden.
I koret hænger en lille messinglysekrone med 6 arme givet af samme Kirsten Mikkelsdatter i sit enkesæde.

Kirkerne har altid været solgt samlet og blev solgt fra kronen til ejeren af Vadskær, hvis ejere stedse har ejet kirkerne.
1 Jacob Holm senior, præst i Saltum i Vendsyssel
2 Jacob Holm junior, søn af forrige ejer, der succederede sin far
3 Rasmus Jørgensen, byfoged i Nykøbing Mors
4 general Levetzau på Restrup
5 Oluf Madsen, en bonde i Sønder Vinkel i Heldum sogn, efter skøde af 15. april 1735
6 Mads Olufsen Dahl, formandens søn og nuværende ejer efter skøde af 10. august 1759.

3 Kongetienden
baron Juel til Rysensten ejer begge kirkers kongetiende.

4 Sognene
Byer og torper opregnes.

Præstegården i Tørring har fra ældgammel tid været kaldt Hestedal.

Gården Nørre Vinkel i Heldum sogn er bemærkelsesværdig, hvis ejer er Johan Frederik Vedel, der er literatus, attestatus og en meget vittig mand. Han har udvidet dens agerdyrkning og kornavl, forbedret dens høbjergning, da han har aftappet moradser og moser, har opmuret sin gård fra grunden, bygget et teglværk, der kan forsyne hele egnen med de bedste mursten, bygget en hestemølle, bygget en brønd med hus over og anlagt en important have med alle slags jordfrugter i største mængde.
Desuden ligger den meget naturskønt med udsigt over Limfjorden.

5 Herregårde
Vadskærgård i Tørring sogn er en komplet herregård på 20 tønder hartkorn. Ejerne har altid været de samme som nævnt under kirkernes ejere.
Gården har været brugt som en forpagtergård eller avlsgård og der har aldrig stået en smuk hovedbygning på dens grund.
Dens underliggende bøndergods på 236 tønder hartkorn ligger i Tørring, Hove, Hygum, Sevel, Vemb, Fovsing, Nørre Nissum og Heldum sogne.

6 Antikviteter
Der ligger en del høje i begge sogne, hvoraf nogle er navngivne, men ingen der føres troværdig tradition om, thi den gamle snak om nisser og bjergfolk er en væmmelse for fornuftige.

7 Bedste næring
Heste og fæ-handel, da græsningen er god og fed og der avles meget havre.
Hestene der avles er blandt de største og stærkeste i riget og er især begærlige til kavalleriet og karosser.
Fæet, både køer og stude er ligeledes af ret god slags.
Der sælges også en god del smør til Lemvig.
Havreavlen er god, ligeledes bygavlen, mens rugavlen er ringe.
I Limfjorden fanges:
1 sild, om foråret, dog ikke i samme overflødighed som i forrige tider
2 gedder, mest om foråret i marts og april
3 aborrer, i foråret og i høsten
4 ål, fra Sankt Hans dag til Bartholomæi. De fanges med "puls-vådder"
5 brasen, om foråret indtil juni måned
6 helt, om sommeren, men især fra Michaeli til jul.
Desuden fanges smelt, horker, skaller, få flyndere og få ørreder.
I de små bække der afvander de tre ferske søer i Tørring sogn falder en god fangst af helt om efteråret især om natten og i ondt vejr. Man sætter et stemme-garn tværs over bækken og kan så tage fiskene op med en ketcher. Jeg har oplevet at på en nat blev der fanget 1008 fisk, hver af en halv alens længde, men det hører til sjældenhederne.
For 50-60 år siden kunne man på en odde, der rager ud i Limfjorden, grave en anselig mængde rav op, men disse små gruber er nu helt tømte.

Underskrevet Tørring præstegård den 28. juli 1766 af Markus Borgen.

---

Slavs herred
(Ligger i pakken U-Ø)

[Grindsted og Hejnsvig sogne]    [Vorbasse og Grene sogne]   

---

Grindsted og Hejnsvig sogne

1 Præsterne

1 Oluf Simonsen

2 Iver Pedersen

3 Thomas Nielsen

4 Niels Christensen Buch

5 Mads Christensen Harbo.
Om Mads Harbo fortælles at en gang da skulle berette en døende i Nollund, mødte han ikke frem og næste søndag låste de Nollundmænd kirkedøren for Hr. Mads, så han ikke kunne komme ind og forrette sin tjeneste før han havde givet dem et halvt anker brændevin og en halv tønde øl.

Disse fem præster boede i Hejnsvig i anneksgården, som på den tid var den rette præstegård, men Mads Harbo fik kongelig bevilling af 10. januar 1641 på at anneksgården i Grindsted skulle være rette præstegård og gården i Hejnsvig blev så anneksgård. (Vedlagt som bilag).

6 Cornelius Ibsen, var en meget sagtmodig mand, gift med Ellen Henriksdatter, der endnu kaldes Mester Ellen, for sin strengheds skyld, i særdeleshed mod sin egen mand. Når der var offer i kirken gik hun sidst op som for at ofre, men tog alle pengene for næsen af sin mand. Hun skal være fra Nørup ved Engelsholm og være i familie med den store Moth i København.
Han havde den vane ,at hver gang han kom forbi den høj, der kaldes Held-bjerg, tog han hatten af og takkede Gud for at det ikke var en herregård.

7 Mikkel Ibsen, kaldet af kongen. Samme dag han ankom til præstegården, brændte den. Han ægtede formandens enke Mester Ellen. Hun levede mange år som enke på Lerbæk.
Det fortælles, at Hr. Mikkel ville gemme en hel krone bag en bjælke for sin kone, men den faldt ned i bjælken, så hans avlskarl måtte hugge den fri.

8 Jens Pedersen Murer blev kaldet 1693. Han var rektor i Sakskøbing på Lolland og blev gift med Mester Ellens søsterdatter Margrethe Pedersdatter Bagger, der døde 12. januar 1697. De fik en søn og en datter.
Han blev gift anden gang med Malene Galten, en enke fra Randers, der havde haft 2 præster i Salling.
Han var en stor hebræer og indrettede den første kirkebog. Han døde 1712.

9 David Lauridsen Foss, kaldet 1712. Han skal have været præstesøn fra Hedensted. (Tilskrevet i margin med anden, men gammel pen: Det er Pjedsted). Gift med en datter af Peder Arensberg, præst i Hvejsel. De fik en søn Laurids Foss, der gik i Kolding latinskole, men forlod skolen, giftede sig og blev købmand i Grenå, men da det ikke ville lykkes for ham, rejste han til Amerika, hvor han skal være død.
Han døde 20. februar 1728 og enken flyttede til Dal og blev gift med studenten Johan Risom, der senere blev præst i Grenå.

10 Claus Mikkelsen Haagen, født i september 1699, søn af Mikkel Haagen, silkevæver i Nykøbing Falster og Anne Stefansdatter. Han blev kollega i Assens på Fyn, kaldet hertil 6. april 1728 og gift 13. juli 1728 med jomfru Anna Sabine Ditlevsdatter v. Kukelsom i hendes forældres hus i Hesselager på Fyn. De fik ingen børn, men han adopterede sin hustrus søsters datter Dorthe Christine Heering, der efter hans død blev gift med Johannes Vellejus, degn her i Grindsted.
[Her følger en panegyrisk omtale af præsten, et epitafium værdigt].
Han døde 11. januar 1767.

11 Christoffer Sølling, den nuværende præst, født 24. april 1729, søn af borgerfolk i Kolding. Han blev kollega i Kolding, hospitalspræst samme sted og kaldet hertil 17. april 1767.

2 Kirkerne

Grindsted kirke

Bygget af store hugne kvadratsten med enkelte mursten i og blytækket. Våbenhus af brændte sten og med tegltag. Kirkedøren er af eg og stærkt jernbeslagen.
Kirken har intet tårn, men en klokke, der hænger i et lille træhus øst for kirken. På den står:
Si Deus pro nobis qvis contra nos. Berent Bodemann gos. Mich. zu Lübeck. Anno 1613.

Altertavlen har billedhuggerarbejde, i midten Jesus holder nadver med sine disciple og på siderne Maria med barnet og et fruentimmer med et kors i hånden. Øverst står Kristus med en fane. Nederst står:
Ny pagt ved bordet gøres her
Guds eget lam skal slagtes.
Udgyde blod for en og hver
for Gud det dyre agtes.

og nedenunder står:
Gud glæd højædle mand som pryder her dit tempel.
Hans dyd her giver skin, patroner til eksempel.
Din sol giv månen kraft, at den tiltage må.
Lad Lichtenberges lys og øre vidt udslå.
Bevar den dyre sjæl, din Hofgaard ædle dame.
Her zirer hun dit hus, gør hende Gud til samme.
Giv hendes æres navn hver dag at blomstre må.
Lad stammen tage til og evig for dig stå.
In juli 1740. Pastor loc: C. L. Haagen.

Kalk og disk af sølv er givet af Hr. Murer og hans hustru Margrethe Bagger 1701.
Alterklæde af rød ulden damask, messehagel af rød ægte damask, givet af Hr. Linde.
På alteret to messing lysestager.
Fonten der står ved den nordre side ved korsporten med et messingfad uden inskription.

På den sekskantede prædikestol står:
Memento mori. R: M:
Deus providebit. A: P:
S. Matev Marcus HP. S.
S. Lucac Johan: 1626
Så elskte Gud verden, han gav sin enbårne søn i døden
Salige er de som hører Guds ord og bevarer det
Bendix Norby - Hr. Mads C. Harbo
Guds ord bliver evindelig.
Refer: Clemen Sørensen.

I koret hænger en metal lysekrone med seks arme.

I koret er en åben begravelse der tilhører Urupgårds forrige ejere. Der er mange kister, men ingen inskriptioner.

På kirkegården er en ligsten og en del gravtræer med de dødes navne og fødsels- og dødsår.

Det beskrives meget detaljeret, hvordan et kuglelyn 20. december 1760 gik ind gennem et vindue i kirken og ud igen gennem muren og ned i jorden udenfor kirken.

Kirkens nuværende ejer er Hans Henrik de Lichtenberg, der har købt den af sin svoger Hr. Linde på Engelsholm, der havde købt den af Gerth de Lichtenberg, der havde købt den af Hr. David Foss' arvinger.
Jus vocandi tilhører kongen.

Hejnsvig kirke
Bygget af kampesten og nogle mursten. Koret er tækket med bly, mens resten er tækket med røde teglsten. Der er et våbenhus af bindingsværk og mursten, men der er intet tårn. Kirkedøren af eg er jernbeslagen.
Kirkens lille klokke hænger i et træhus vest for kirken. På den står:
Verbum Domini manet in æternum MDXLII. Magister Henricus Fram.

Alteret er malet i adskillige coulører og forstiller nadverindstiftelsen og der står:
Her evig tegnet: Tak Hr. Lichtenberg og frue,
som lægte mur og tag, og zired kirkens stue.
Hver gang vi går herind, at øse suk og bøn
vi bede Gud: Vær din og hele slægtens løn.
Cl. Haagen. past. loc: 1740.

Kalk og disk er forgyldt sølv, givet af Hr. Claus Haagen og kæreste Anna Sabina v. Kukelsom. Alterklæde i rødt ulden damask, messehagel af rød plyds med sølvgaloner, der tidligere var i Grindsted, givet af Hr. Linde.
Døbefonten er en hul sten med et fad af bly.
Prædikestolen har noget groft malet billedhuggerbejde med denne inskription:
Verbum Domini manet i æternum.
Herunder de Juelers våben og herunder
Christiernus Jullus 1592.

3 Kongetienden
i begge sogne tilhører domprovsten i Ribe.

4 Sognene

Grindsted sogn

Tæt ved præstegården er en bro på 4 fag over Grindsted å, kaldet Grindstedbro, opført af min formand Claus Hagen på egen bekostning efter kongeligt privilegium af 2. november 1753.
På præstegårdens grund ligger et brohus, hvor der altid er folk til at lukke broen op, når folk vil passere broen mod at betale bropenge, der bruges til at vedligeholde den. (Vedlagt som bilag).

Byer og gårde opregnes.
Heraf:

Sønder Urup, der er en anselig gård med volde og grave og et lille kobberspir, har tidligere været beboet af adelige, men efter svenskens tid er det en almindelig god bondegård.
Den første kendte beboer var Frue Karen Gyldenstjerne, hvis mand ikke kendes. Hendes søn Bendix Norby var gift med Anne Lange og på den tid var herregården komplet. De ejede også Donslund i Vorbasse sogn og Lunderup ved Varde. De havde 3 børn:
1 Peder Norby, der fik Donslund og boede der
2 Christian Norby, der fik Lunderup og boede der
3 Dorthea Norby fik Urupgård og ægtede Enevold Munch med hvem hun fik 3 børn. Efter hans død ægtede hun Christian Krabbe uden børn. Børnene af første ægteskab:
a Peder Munch, der ægtede sin stedfars søster Birgitte Krabbe, død i Modvig og begravet 2. juni 1737. De fik 2 sønner og en datter:
1 Enevold Munch og
2 Iver Munch, der begge døde i Frederik den Fjerdes krig i Holsten
3 Birgitte Sofie Munch gift med Laus Møller. De overtog Urup. Deres børn:
x Peder Munch, der døde 11 år gammel ved en ulykke, begravet Grindsted 26. juni 1732
y Karen Sofie, begravet 13. januar 1749 i sit 31 år, gift med Jens Pedersen, ridefoged på Nørholm, død 17 april 1750 i sit 43 år. De efterlod 2 børn: Lorents Peder og Anna, hvoraf den sidste lever hos sin mormor Birgitte Sofie Munch på Modvig.

Degnen holder skole i skolehuset i Grindsted efter fundats af 6. april 1741 og en del gårde holder en omløbende skoleholder fra Mortensdag til Pedersdag.

Af firfodede dyr findes ulve, ræve, brokke, harer, oddere, lækatte, væsler, ildere , vandrotter og markmus. I sognet er ingen rotter i husene.
Af fjedervildt findes hejrer, urfugle, agerhøns, brokfugle, store og små bekkasiner, ryler og undertiden pomeranshøns og brushøns.

Der er smede, vævere og skræddere.

Hejnsvig sogn

Sognet kaldes også Hedens vig, da der går et dalstrøg ind mellem den høj kirken er bygget på og nogle andre store høje.

Byer og gårde opregnes.
I Klinkby er sognets skole bygget 1742 og oprettet af Hr. Claus Haagen

5 Herregårde
ingen

6 Antikviteter

Den temmelig store høj kaldes Avildshøj eller rettere Arrildshøj, fordi adelvejen fra Ringkøbing til Kolding har gået her forbi siden Arrilds tid eller gammel tid.

Underskrevet Grindsted præstegård den 4. juni 1766 af Claus Haagen.

Anden indberetning indsendt af Christoffer Sølling.

---

Vorbasse og Grene sogne

1 Præsterne

1 Iver Meyer, præst i 15 år, død 1551

2 Svend Ostersen, præst i 4 år, død 1555

3 Niels Refsing, præst i 39 år, død 1594

4 Søren Grummesen Gørding, præst i 2 år, blev afsat

5 Christen Stefansen Verst, præst i 32 år, død 1628

6 Hans Lauridsen Høllund, præst i 2 år, død 1631

7 Peder Christensen Marrebæk, provst, præst i 31 år, død 1662

8 Hans Henriksen Koch, præst i 35 år.

9 Niels Christian Gøring (Gørding), comminister 2 år

10 Jørgen Bang, præst i 24 år, holdt latinskole her i kaldet for honnette folks børn, gift med Marge Hansdatter, datter af Hans Henriksen Koch, præst her. Hun røgtede selv sine høveder og kørte ploven og var ofte hjemme fra flere dage for at skaffe føde. Hun døde på sine gamle dage i Kolding. Af deres børn var:
1 Niels Christian, der blev forvalter på Sjælland
2 Hans Jørgen blev bager i Viborg
3 Ole blev brygger i Husum
4 Bertel blev brændevinsmand i København
5 en datter blev gift med en bonde i Vorbasse
6 en datter tjente i København

11 Rasmus Nørring, kaldet 1720, gift med Dorthe, datter af en feldbereder i Grene sogn. Hun døde som enke i Horsens.
Han døde 1721.

12 Jørgen Chronius, var hører i Kolding skole, gift med Sidsel Terkildsdatter, der døde i Kolding i armod og usselhed. Deres børn:
1 Jens, apotekersvend i Kolding
2 Malthe, skræddersvend
3 Terkild, der døde i sin barndom og er begravet i Vorbasse kirke
4 en datter, der kom til København

13 Anders Werlin, blev gift med en rådmandsdatter i Holbæk. Han blev forflyttet til Øster Egesborg på Sjælland

14 Hans Vilhelm Kaalund, der lod sig kalde magister og blev afsat efter et år.

15 Markus Nexø var præst 10 år og blev gift med sin tjenestepige Anneke Hansdatter. Af deres børn lever Andreas. Enken lever endnu af sin pension i Skodborg, [formentlig Skødebjerg i Vorbasse sogn]

16 Joachim Evald var præst i 10 år og blev forflyttet til Hviding, hvor han endnu er præst

17 Niels Cortsen Bisted, den nuværende præst, kaldet 7. september 1764, gift med en datter af Knud Storm, præst i Egtved. De har sønnen Knud.

2 Kirkerne

Vorbasse kirke

Kirken ejes af Peder Borch, præst i Grejs og Sindbjerg og Christen Hollund, en bonde i Vorbasse, der havde købt den på auktion efter forrige ejer etatsråd Folsaks død. Før ham havde kongen ejet kirken.

I koret har der tidligere været en åben begravelse, der tilhørte Donslund, dengang den var en herregård og siden præsterne her ved kaldet, men Jørgen Bang lod den nedbryde og fik både en skorsten og en bagerovn af stenene, som endnu findes i præstegården. Begravelsen blev fyldt op med jord og sand, men jorden har sat sig til stor skade for kirken.

Grene kirke

Kirken ejes af Hr. Linde til Engelsholm, der havde fået den af sin svoger etatsråd Lichtenberg i Horsens, der havde købt den af Anne Pedersdatter, nu gift med Johan Risom, nu præst i Grenå, enke efter David Lauridsen Foss, præst i Grindsted og Hejnsvig, der havde købt den af kong Frederik den fjerde, der manglede penge i krigstiderne.

Bilag:
1 Præstens indberetning om præstens og præstegårdens økonomiske forhold, underskrevet Vorbasse præstegård den 24. marts 1690 af Hans Henriksen Koch, egen hånd.

2 Degnen i Vorbasse og Grenes indkomst og økonomiske forhold. Underskrevet Vorbasse den 28. marts 1690 af Stefan Thomsen Murer.

Underskrevet Vorbasse den 18. juni 1766 af Niels Cortsen Bisted.

---

Tørrild herred

[Egtved og Ødsted sogne]    [Højen og Jerlev sogne]    [Skibet sogn]   

---

Egtved og Ødsted sogne

1 Præsterne

0 Peder Skodborg. Den sidste katolske præst

1 Mads Buch. Ordineret af biskop Iver Munch 5 år før reformationen, var præst i 52 år. Provst i Jerlev herred. Procancell. Pontoppidan Annales Tom. 3 pag. 23 meddeler: På hertug Johannes i Haderslevs bøn havde den gamle Mads Buch i Egtved i 1566 af kong Frederik den anden fået brev på, at en af hans to studerede sønner Niels eller Jens måtte succedere ham.
Efter magister Peder Storms beretning skal Mads Buch have haft en datter, der blev gift med Hr. Stefan i Verst, hvis datter Mette Stefansdatter Virstensis den 14. juni 1590 blev gift med Hr. Søren Poulsen i Egtved.

2 Niels Buch, formandens søn, præst til 1588.
Disse tre præster er nævnt i tre tingsvidner med dette indhold:
1 Alle mænd dette brev se og læse, hilse vi Hans Nielsen i Hjelmdrup, tingholder til Jerlev herredsting, Eskild Nielsen i Torp, Niels Joensen i Bølling og Joen Joensen samme sted gøre vitterligt for alle, at år efter Guds byrd MDXLII onsdagen før påske, da var skikket for os hæderlige mand Hr. Matthias Buch, præst til Egtved lovlig bedes og finge et fuldt tingsvidne af otte trofaste gamle dannemænd som var Nis Svendsen af Torp, Peder Olesen ibm, Nis Persen ibm, Las Mortensen i Tudved, Christen Tudvedsen i Rugsted, Nis Iversen i Vork, Jep Tudvedsen ibm og Svend i Rugsted, hvilke fornævnte VIII gode dannemænd alle samdrægteligen vandt på deres helgens ed med oprakt finger, at dennem fuldt vitterligt er, at den gård som Peder Kydt nu ibo, er rette præstegård til Ødsted kirke og Las Kydt, Peder Kydts fader, som boede i samme gård, han gav Hr. Peder Skodborg, som var sognepræst til Ødsted kirke, den skyld og afgift og al rettighed som gik af fornævnte gård og ingen anden så længe som han var deres sognepræst; at så er vunden for os, det vinde vi fornævnte mænd med vore indstegeler trykt neden for dette vort åbne brev. Herpå står 4 segl trykt i grøn voks.

2 Hr. Mads Buchs åbne brev af 15. juli 1583 lydende:
Jeg Mathias Buch, sognepræst til Egtved og Ødsted og herredsprovst udi Jerlev herred kynde og gør vitterligt for alle med denne min åbne brev, at fra den tid jeg annammede Ødsted sogn af gamle bisp Iver Munch og indtil nu, som er halvtredje sinde tyve og 2 år siden min kollatsbrev udviser, da haver jeg både udi gamle bisp Iver Munchs tid og indtil denne dag efter ordinansen haft forsvar og oppebåret sagefald, herlighed med al anden rettighed af den anneks præstegård udi Vesterby som sognemænd udi Ødsted sogn vitterligt er og ikke lensmanden på Riberhus, Koldinghus eller nogen anden sted haver befattet sig med eller oppebåret nogen sagefald, herlighed eller rettighed af fornævnte gård indtil denne dag. At så er udi Guds sandhed som forskreven stander, mærke jeg mit signet neden for denne mit åbne brev af Egtved den 15. juli 1583. Mathias Buch m. p. p.

3 Hr Niels Buchs irettesættelse lydende:
Efterdi forsvar med herlighed og al rettighed som af Arild haver været gangen og given af Ødsted annekspræstegård udi Vesterby, haver fulgt sognepræsten Hr. Peder Skodborg udi gamle biskopper deres tider og min fader Hr. Mads Buch, som endnu lever, har været sognepræst til Ødsted kirke i 52 år, haver også udi gamle bisp Iver Munchs tid og indtil denne dag haft forsvar og oppebåret al sagefald og al rettighed af fornævnte gård og ingen anden og ikke nogen som man haver set eller hørt at lensmanden på Riberhus eller Koldinghus eller deres myndighed haver oppebåret nogen sagefald eller rettighed af fornævnte gård indtil denne dag. Så sætter jeg i al dom og ret om samme sagefald som er en part af herligheden og rettigheden bør ikke at følge sognepræsten til Ødsted kirke eftersom ordinansen og kongens majestæts brev ham tilholde. Anno 1584 Niels Buch i Egtved med egen hånd.

4 Søren Poulsen, kaldet af menigheden 1588, født 1561, søn af Poul og Else i Kolding. Efter sin fars død blev hans mor gift med Ancher Mogensen, borgmester og tolder i Kolding. Hans forældre havde yderligere to sønner:
1 Iver Poulsen, født i Kolding 1566. Han blev borgmester i København. Hans skilderi hænger endnu i Ødsted præstegård og på det er hans våben med en rød ørn over, der er et minde om hans fødeby Kolding, da Koldinghus også kaldes Ørnborg. Nogle af hans søskende kaldte sig Ørn. Iver Poulsens søn Peder Iversen, blev successor efter sin farbror Hr Søren Poulsen i Egtved
2 Poul Poulsen, født i Kolding 1567, blev rektor i Kolding skole 1600, kapellan i Kolding 1608 og sognepræst i Kolding 1612 og provst i Brusk herred. Han døde 1635, hvilket ses på hans ligsten i Kolding kirke. Hans søn Poul Poulsen blev kollega i Kolding skole 16. juni 1641.

Søren Poulsen blev gift første gang Kolding 14. juni 1590 med Mette Stefansdatter af Verst præstegård, der var datterdatter af Mads Buch i Egtved. Hun døde 1617. De fik 8 børn: Anne, Cathrine, Poul, Peder, Stefan, Petrus, Ancher og en datter, hvis navn ikke kendes.
Af disse børn kan nævnes:
1 Hans søn Poul Sørensen, født 24. februar 1596, præst i Hjarup og Vamdrup, begravet Kolding 24.juni 1659. Hans datter Mette Poulsdatter blev gift i Kolding 1660 med sin fars successor Peder Jørgensen
2 Hans søn Ancher Sørensen blev kapellan her 1633, da han var 25 år gammel. Han blev 1635 præst i Kolding efter sin farbror magister Poul Poulsen. Han blev gift 1637 med sin første hustru Maren Nielsdatter Bøgvad, født i Kolding 1618 og død i barselsseng 1639, hvor hun efterlod en søn: Søren Anchersen, der 1664 blev præst i Ringkøbing, hvor han døde 1690. Han efterlod Ancher Sørensen Borch og han efterlod: professor Anchersen i København, rektor Anchersen i Odense og doctor medicinæ Anchersen i Ribe.
Ancher Sørensen blev gift anden gang 1641 med Anne Jeremiasdatter Wolf, datter af Jeremias Hansen, slotsskriver på Koldinghus og Anneke Hermansdatter Reiminch og søster til magister Hans Jeremiassen Wolf, præst i Vejle. Af deres børn nævnes:
a Ancher Anchersen, født i Kerteminde 17. januar 1644, han blev præst i Kolding efter sin far og siden biskop i Ribe. Dennes søn var Mathias Anchersen, ligeledes biskop i Ribe, hvis søn var advokat ved Højesteret
b Abigael Anchersdatter, gift 24. august 1670 med Johannes Burserus, apoteker i Sorø
c Mette Anchersdatter, gift 8. december 1670 med Hieronymus Langemark, tolder i Middelfart
d Anneke Anchersdatter, gift 10. oktober 1682 med Joachim Brorson, præst i Randlev.
Ancher Sørensen døde 16.november 1682

Søren Poulsen blev gift anden gang 22. november 1618 med Inger Nielsdatter. De fik ingen børn. Hun overlevede ham og blev begravet i Egtved 7. søndag efter Trinitatis 1656.
Søren Poulsen afstod kald og provsti 1639 til sin brorsøn Peder Iversen. og døde som provst 1640 og er begravet i koret i Egtved kirke. På hans epitafium står:

Prospiente mihi Domino Coldinga novem annos
vitæ octo musis consulit Herlovia
Sex Roskilda, duos avcademia tum patriæ urbis
gymnasium totidem oti Lipsiaca
Istos excepit labor heic pius hand sine fructi
testis inops, dives, hostis amicus erit
Qvinqvaginta duos vertentesmunere soles
lustravi pastor præpositum loci
conjuge cum prima Metta Stephaneia ego vixi
ter novies annis pignora et octo tuli
postremæ Ingeræ Nicolaiæ prole carenti
ter septem et binis ascosiatus eram
septuaginta octog annis moestus labor hujis
umbrosæ vitæ contigit hospitio
corpore mente fider Domino mea grata probare
officia et mullumlædere cura fuit
sex gnatis orbus binos post munera linqvo
bis denag auctam posteritate domum
vivite sed Domino cnjux gnatig nepotes
non sibi sed Domino vivere vita bona est
øternas anima in coelis agitare triumphos
subvecta exspectans depositi exuvias. Anno 1640.
haus symbolum var: Superna curato, humanacontemnito.

Om familien kan yderligere meddeles:
Søren Poulsens sønnesøn biskop Ancher Anchersen var rektor i Kolding og havde sin datter Dorothea til dåb i Kolding 26. november 1675 hvor der var 5 faddere af familien, og Maren Madsdatter Jens Poulsens bar barnet. Denne Jens Poulsen var herre til Søbygård og lod sig kalde Ørn efter Koldings våben og hans hustru Maren Madsdatters forældre var borgmester Mads Poulsen til Tvilum og Brusgård og hans hustru Anne Nielsdatter var søster til D. Søren Hofman og justitsråd Peder Larsen. Til hvilken slægt hører: de Poulsønner, Hofmanner, Lassønner, Bentssønner, Rosenørner etc. se: Peder Larsens fundationer p. 13 og Hofmans fundationer Tom. 2 pag. 352, 364 og 400 samt Danske Magazin Tom. 6 pag. 27-32.

5 Peder Iversen, kaldet 1739, søn af formandens bror Iver Poulsen, borgmester i København og Karen. Deres skilderi hænger stadig i Ødsted præstegård med deres våben på.
Hans fars våben er et skjold delt i to dele. I den venstre halvdel står en flakt rød ørn i hvidt felt og på den højre halvdel et bjerg med et træ på i et blåt felt, hvorover er en blå hjelm med løvværk på begge sider af skjoldet og ovenover hjelmen er en oprejst rød ørn med næbbet mod venstre side og udbreder vingerne til begge sider.
Hans mors våben er et skjold delt i to dele med et blåt felt til venstre og et hvidt felt til højre. Midt på skjoldet er en gylden knap med et gyldent kors med en blå hjelm med hvid plumage og ovenpå hjelmen en gul fransk lilje, der ser sådan ud.

Gift 1642 med Margrethe Jensdatter Munch, datter af Jens Rasmussen Munch på Hjelmdrup i Egtved sogn gift 1722 med Kirstine Mund fra Mundgård. På de øverste stole i begge sider, der hører Hjelmdrup til, er der et våben. I skjoldet står en løve med et træ i den ene fod og på hjelmen er en åben krone og derover den forreste del af en hjort med udstrakte vinger. Jeg ved ikke om det er Muncks eller Munds våben.
Jens Rasmussen Munchs søn Laurids, født 5. december 1626 blev kapellan i Kolding og døde 1659 og blev begravet 25. februar.
Peder Iversen kaldes på den pille i Egtved kirke, hvor præsternes navn er påmalet for Peder Munch, lige som hans børn kaldes sig Munch. Hans børn:
1 Karen, født 4. december 1743, gift med sin fars successor
2 Else, født 6. september 1648, gift med Hr. Terkild Horsens, præst i Bredsten. Deres datter Elisabeth blev gift med magister Mikkel Dorschæus, provst i Ulfborg herred. Terkild Horsens var halvbror til Søren Jensen Horsens, der succederede Peder Iversen i Egtved
3 Jens Pedersen Munch, døbt 24. p. Trin. 1650. Han blev præst i Slagelse Sankt Peder og slotspræst på Antvorskov slot. Hans søn Nikolaj Munch blev præst i Tyrsted og Uth ved Horsens og var gift med en søster til Mikkel Basballe. Deres søn Jens Munch blev præst i Hårslev og Ting Jellinge sogne på Sjælland og deres datter Megtilde Munk blev gift med Niels Siersted, successor i Tyrsted og Uth
4 Inger, døbt 9. februar 1653. Hendes søn magister Poul Lundager blev præst i Bogense
5 Mette, døbt 1. Adv. 1654, blev gift med byfoged Vildsund i Frederiksborg
6 Kirsten blev gift med den store hebræer og lærde mand magister Peder Winther, præst i Hårslev og Ting Jellinge
7 Elisabeth, døbt 7. p. Trin. 1656, gift med [Ebbe Svane] til Fårupgård i Tørrild herred. De havde 3 døtre:
a Abel Malene, gift med Lave Bagger, præst i Kvong, der fik sønnen Ole Bagger, først rektor i Vejle, og siden præst i Torstrup i Ribe stift
b Anne Kirstine, gift med en skipper i Århus
c en datter gift med præsten i Guldager, hvis søn Anders Guldager blev holdt til bogen i Ribe skole.
Peder Iversen skriver i sin kirkebog at den giftige pestilens grasserede i 1654
og i de sidste år af hans betjening var de svenske, kejserlige, polakkerne og Brandenborgere i landet.
Margrethe Jensdatter Munch var formentlig flygtet fra deres hjem, for hun døde og blev begravet i Kolding 20. februar 1659.
Peder Iversen døde samme år 1659 og ligger begravet foran alteret i Egtved kirke, hvor hans ligsten findes.

6 Søren Jensen Horsens, født i Horsens, hvor han også havde været rektor, kaldet 1. maj 1659. Trolovet 16. april 1661 i Kolding med sin formands ældste datter Karen Pedersdatter Munch, gift i Egtved Festo purificationis 1663. Hun døde 4. maj 1696, 52 år og 5 måneder gammel. Deres børn:
1 Jens Sørensen, præst i Jernved. Hans datter blev gift med Christoffer Lucht, forstander i Kolding Hospital
2 Rasmus Sørensen blev hører i Vejle og gift med Lene, datter af Hans Jeremiassen, præst i Vejle og hendes bror Jeremias Wolfs datter var gift med doctor theol. Markus Wøldike
3 Margrethe Sørensdatter, født 29. april 1680
Han afstod kaldet til mag. Peder Storm 1696 og døde 1708, begravet i Egtved kirke 25.juli. ætat. 72.

7 Peder Hansen Storm, født 1668 i Århus. Trolovet Festo Epi. 1697 med formandens datter Margrethe Storm, gift 7. juli 1697. Provst 1710 og magister 1718. Hans børn:
1 Hans Storm, præst i Sønderup og Nordrup i Slagelse herred. Han efterlod 2 børn:
a Peder Storm, hovmester for Frederik Christian Rosenkrantz' søn
b Just Storm, ministerii candidatus
2 Søren Storm, præst i Svendborg Nikolaj, gift med Birgitte Nissen, datter af krigs- og landkommissær i Jylland Nissen. Deres barn:
a Nikolaj Nissen Storm, doctor medicinæ og lektor i metallurgi på Kongsberg i Norge
3 Anne Storm, gift med Michael Engel, præst i Nebel og Lydum
4 Jens Storm, præst i Højen og Jerlev og provst i Jerlev og Slavs herred
5 Ancher Storm, toldskriver i København, hvis datter Talke er gift med Vilhelm Bornemann, generalauditør i Bergen, søn af biskop Ole Bornemann
6 Else Kirstine Storm, var gift med Bertram Højer i Gamst præstegård, præst i Anst og Gesten
7 Karen Storm.
Han afstod kaldet til Peder Storm 1733 og døde 1742. Han er begravet i Egtved kirkes tårnrum med epitafium.
Hans hustru døde 1742 hos sin søn i København og blev begravet i Egtved kirke.
På epitafiet står:

8 Knud Storm, den nuværende præst, blev kaldet 27. marts 1733, gift Egtved 21. oktober 1733 med formandens datter Karen Pedersdatter Storm. Deres børn:
1 Ancher Storm, der er kaldet som min adjungerende og succederende præst
2 Margrethe Storm gift med Frederik Christian Friis, præst i Hjarup og Vamdrup, hvis far var kommandør Friis og hans mor var halvsøster til prokansler Erik Pontoppidan
3 Anna Storm gift med Niels Cortsen Bisted, præst i Vorbasse og Grene
samt 2 døtre og 4 sønner, der endnu er uforsørgede

2 Kirkerne

Egtved kirke

På en sten i kirkemuren er udhugget Sankt Peder med nøglen, og kirken har fra papistisk tid været kaldt Sankt Peders kirke.
Kirke og tårn er opbygget af kampesten forneden og mursten foroven. Våbenhus af grundmur med takker på, lige som tårnet og kirkens vestende har takker.
Over kirkedøren er en udhuggen kampesten med to løver med et fælles hovede og bagenderne ud til hver side. Det er uden tvivl et hieroglyphicum. Se: Terpag: Rip: Cimbr: pag. 305 og 355.
Alterbillede med Kristus på korset og neden under nogle ryttere og Mariabilleder. På begge sider de 12 apostle og 2 munke-bisper.
Prædikestolen er givet af kaptajn Munch på Hjelmdrup i præsten Søren Poulsens tid. Begges navne står på den. Der er billedhuggerarbejde af de 4 evangelister.

Messehagel og alterklæde af blommet silke-tobin med guldgaloner. Alterdug og messeskjorte af lærred.
Kalk, disk og brødæske af forgyldt sølv med disse ord:
Givet til Egtved kirke af amtmand grev Øertz. Anno 1739.
På de to messing-lysestager står:
Denne lysestage har Søren Clemensen og Gertrud Knudsdatter i Oustrup givet til Egtved kirke.
På klokken i tårnet står:
Ao. 1595 lod ærlig og velbyrdig mand Casper Markdanner, slotsherre på Koldinghus denne klokke støbe. Mathias Bannig i Lübeck.

I tårnet er en åben begravelse for general Ingenhaven og hustru og desuden en begravelse for min formand og hans hustru med en lem over.

På kirkegården er to ligsten over en gammel degn fra Egtved og over en gammel møller fra Nybjerg mølle.

Kirken ejes af oberauditør Seidelin, der købte den af kongen 1765 på auktion i Kolding.

Ødsted kirke

Der er ikke noget særligt at bemærke og ingen inskriptioner.

Alterbilledet forestiller en gammel mand siddende med Kristus på korset og desuden et billede af Maria med et nøgent barn på armen og en munkebisp. På begge sider ses de 12 apostle.

Kirken ejes af justitsråd Saxesen, der har købt den på auktionen i Kolding 1765.

3 Kongetienden
i Egtved ejes af justitsråd Jacob Lowson,
i Ødsted ejes af Hr. Linde på Engelsholm,
der begge har købt den på sidste auktion 1765 i Kolding.

4 Sognet
Byer og steder opregnes med beboere og deres hartkorn
Ved Vingsted er en bro, hvor der betales bropenge, når man skal over Vejle å.

Kong Frederik den fjerde opførte 2 rytterskoler:
i Egtved i Egtved sogn,
i Ammitsbøl i Ødsted sogn
og etatsråd Lichtenberg byggede en skole i Tågelund i Egtved sogn med fundats af 16. marts 1741.

5 Herregårde
ingen.

6 Antikviteter

Egtved sogn
Der er rudera af et slot der hed Mastigård med rester af grave og diger
og ved Vork er rudera af Koldborg slot.
På Vollund mark er rudera af Karbjerg kirke, der må have været et kapel i katolsk tid.

Ødsted sogn
På Tudved mark ligger Bavnehøj.
På samme mark ligger Tinghøj med rester af de sten man sad på ved tings afholdelse under åben himmel.
På samme mark er rudera af Yding kirke, der har været et kapel i den papistiske tid, da præsten boede i Vesterby

7 Bedste næring

Der dyrkes rug og lidt boghvede, havre og byg.
Al opdræt er ophørt, da kvægsygen har raset adskillige gange.

Underskrevet i Egtved præstegård den 14. juni 1766 af Knud Storm.
og næste indberetning
underskrevet i Egtved præstegård den 18. maj 1768 af Knud Storm.

---

Højen og Jerlev sogne

1 Præsterne

01 Jens Winther, præst i den katolske tid

02 Magister Mads, præst i den katolske tid

1 Niels Rød

2 Jørgen Nielsen Rød, formandens søn, der hverken adlød, lensmanden, biskoppen eller provsten, hvorfor han blev suspenderet 1595 og dømt fra embedet 1598

3 Peder Poulsen Getzør, født på Lolland-Falster

4 Peder Madsen Friis, født i Vejle, død 1654

5 Oluf Jørgensen Bang, født i Assens, død 16. november 1682, i sin alders 57 år.

6 Jens Hansen Sandager, født i Sandager præstegård på Fyn, død 23. maj 1710, ætat. 59. Blev provst 1709 efter Søren Jensen Horsens, præst i Egtved. Gift med formandens datter Bodil Bang. De havde 5 børn: Niels Mathias, Oluf, Ingeborg, Anne Margrethe og Cathrine Elisabeth.

7 Hans Rasmussen Thasanius, født i Tønset præstegård i Østerdalen i Norge. Var kollega i Frederiksborg skole i nogle år, gift Frederiksborg med Susanne Maria Seipin fra Hessen, enke efter Jonas Sterm, kollega i Frederiksborg skole.
Han døde 18. oktober 1736, 70 år gammel uden børn.

8 Jens Storm, den nuværende præst, født 19. juli 1702 i Egtved præstegård, gift 1737 med Anna Maria, datter af rådmand Johannes Iversen Bruun i Fredericia. Hun døde 12. februar 1766 uden børn.

2 Kirkerne

Højen kirke

Der findes ingen inskriptioner udover Frederik den Fjerdes monogram på kalk og disk af sølv.
Pulpituret er bekostet af den nuværende præst.

Begge kirker ejes af justitsråd Saxesen.

Jerlev kirke.
Intet mærkværdigt.

3 Kongetienden
i Højen sogn ejes af kammerråd Richter i Fredericia
i Jerlev sogn ejes af junker Linde på Engelsholm.

4 Sognene

Byernes navne angives.

Vedlagt 15 udtog af Jerlev og Slavs herreders gejstlige protokol fra årene 1685 til 1753.

Underskrevet Højen præstegård den 3. juni 1766 af J. Storm

---

Skibet sogn

1 Præsterne

1 Terkild Jensen

2 Morten Buch, skal være født i en af gårdene her i Vilstrup. Efter kongebrev af 9. september 1578 er kongetienden tillagt præstekaldet.

3 Jacob Svendsen. Han skal have haft 24 børn i to ægteskaber.
I hans tid brændte præstegården 1636. Han var her endnu i 1649 efter hans egen optegnelse i herredsprotokollen

4 Poul Jørgensen, født i Horsens, gift med formandens datter. De fik 8 børn.

5 Hans Jørgen Bang, præst fra 1687 eller 1688, gift med formandens datter. De fik 3B:
1 den ældste søn, der først var præst i Bredsten og 1755 forflyttet til Dejbjerg og Hanning. Han er nu 76 år og i sit embedes 44 år
2 en søn på vesteregnen
3 en datter i Jelling, der alle lever endnu

6 Jacob Jensen, præst fra 1706, født i Fredericia, gift med et norsk fruentimmer. De fik ingen børn. Han døde som provst 20. december 1745 og enken 24. april 1746. De ligger begge begravet i kirkegulvet tæt ved korsdøren, men der er ingen ligsten eller epitafium.

7 Christoffer Elovius Einsperg, efter egne optegnelser født 10. december 1716 på gården Hjortespring på Sjælland. Han skal have gået i Roskilde skole. Gift med Anne Hass, datter af Nikolaj Hass, dengang præst i Tranekær på Samsø. Skibspræst 10. juli 1743 og kaldet hertil 2. april 1746.
Han døde 13. juni 1761 og ligger begravet midt i kirkegulvet under lysekronen. Inskriptionen på ligstenen er så slidt, at den ikke kan læses.
Enken lever i Pjedsted præstegård hos provst Høstmark, der er gift med hendes stedmor.

Sognet

Skibet sogn ligger dels i Jerlev, dels i Tørrild herred, hvor kirken ligger.
Det fortælles at Kirkebjerg på Nørre Vilstrup mark har navn efter det første sted man ville bygge kirke, men det gav problemer, hvorfor man besluttede at bygge kirken nord for åen i Tørrild herred på et sted hvor der skal være fundet et skibsanker, hvilket skulle vise, at man tidligere har kunnet sejle tæt forbi kirken, hvor der i dag i stedet for en fjord kun er en å.
Mod øst ligger Vejle købstad, mod vest Bredsten sogn, mod syd Højen sogn og Jelling sogn.
Sognets længde fra øst til vest er 1 mil og dets bredde fra syd til nord næsten ½ mil.
I sognet er kun én å, der skiller sognet i to herreder og løber ud i Vejle fjord.
Oberstløjtnant d'Andischon til Haraldskjær har anlagt en bro neden for herregården, så han kan komme til sine jorder og præsten kan komme til sine sognebørn syd for åen og de kan få en kirkevej, så de ikke skal over vejle for at komme i kirke.

Syd for åen findes
Nørre Vilstrup by med præstegården og 10 gårde, i alt 63 td 5 skp 2 alb og skovskyld 2 skp og 2 fdk
Rue by med 2 gårde, i alt 9 td 1 skp 2 fdk 1 alb og skovskyld 3 fdk

Nord for åen findes
Jennum by med 10 gårde, i alt 36 td 4 skp 3 fdk 2 alb og skovskyld 2 td 3 skp og 2 alb. Dens jorder er tæt bestrøet med små og store sten og måske kunne navnet stamme fra "quasi igienem" altså vanskelig at komme igennem
Slelde består af 6 halve gårde med i alt 23 td 2 skp og skovskyld 1 fdk og 1 alb.
Dens marker er ganske jævne eller slette, hvilket kunne være oprindelsen til dens navn.
Slelde og Jennums ejere har mageskiftet, så at 3 td hartkorn, der tidligere har hørt til 2 selvjere i Jennum, nu er lagt under Slelde. Nellemann til Lerbæk har derefter gjort alle gårde i Slelde lige i hartkorn.
Imellem de to byer er to slags ler. Bønderne kalker deres huse hvide med den ene og brune med den anden.
De 5 Underbjerggårde ligger langt fra hinanden i et område, der er rigt på store og høje banker. Det er:
Østengårde med 1 gård med 8 td 2 skp 2 album og skovskyld 1 skp
Over Knabberupgård med 1 gård med 9 td 1 fdk og skovskyld 3 fdk
Mellem Knabberupgård med 2 gårde med 10 td 5 skp 1 fdk 1 alb og skovskyld 3 fdk
Kølholt er en selvejergård med 10 td 5 skp 1 fdk og skovskyld 1 skp og 1 alb. Navnet kunne stamme fra ordet kølhaling, hvilket ville stemme med, at Vejle ådal har været en sejlbar fjordarm.
Neder Knabberupgård med 1 gård af 5 td 6 skp 2 fdk 2 alb og skovskyld 1 skp og 1 alb.
Af gamle trærødder og mosejord i deres kornmarker formenes det at de 5 gårde oprindelig har ligget midt ude i skoven.
Øst herfor ligger husene
Trædballe
Køcheshus
Stockholm
Frydensborg og
Altona.
De 4 sidste er bygget på Engelsholm hovedgårds jord og det endskønt de to sidste har 1½ mil til Engelsholm.
På sydsiden af åen er oprettet en kobberfabrik med høle-værk og nagle-smederi.
Kirken ligger på herregården Haraldskærs jord, der ligger syd for kirken og på denne gårds grund ligger vandmøllen Kvakmølle.
Sognets bedste næring er kornavl, rug og boghvede overalt, mens byg og havre kun dyrkes nogle steder. Da bønderne gør dagligt hoveri, er der ikke overskud til at sælge noget af deres egen avl.
Jorden dyrkes i 5 år og hviler 5 år.
Der findes ege- og bøgeskov ved Haraldskær og lidt skov ved Vilstrup og Jennum byer, ellers ikke.
Der er kun tørvejord på Kølholt og Neder Knabberup.
Der er ingen søer i sognet.
Bønder med jord ned til åen har tilladelse til at fange ørreder og gedder deri, mens lakse- og ørredfiskeriet nærmere Vejle tilhører Lerbæks ejer og for tiden er bortforpagtet til en borger i Vejle.
I Vejle fjord kan fanges torsk, flynder, sild, makrel og ål, men dette fiskeri er blevet meget ringe de senere år.
I skovene findes harer, rådyr og nogle få hjorte og hinder.
Der er ikke mange fugle, kun nogle få agerhøns, hesselhøns, brokfugle kramsfugle og vildænder, der om vinteren ses i åen.
Af håndværkere er der kun et par skræddere der syr vadmel og skind for bønderne.
I sognet findes tre fabrikker: kobber-smeltefabrik, høle-værk og nagel-smederi, der er anlagt af Haraldskærs daværende ejer oberstløjtnant d'Andischon på gårdens mark, men er for 10-11 år siden flyttet længere mod vest på Rue mark, og der forpagtet ud. Varerne afsættes i Jyllands købstæder og noget overføres til Fyn
Der findes ingen mineraler i sognet.
Der er 270-280 personer over 12 år i sognet.
I det sidste tiår er der født mellem 13 og 22 og død mellem 6 og 33.
I Nørre Vilstrup finde Grædebjerg, hvis navn skulle stamme fra, at nogle forbipasserende under den første pest , fandt et grædende barn, hvis forældre var døde af pesten og som de så tog sig af.
Der ingen hospitaler eller fattighuse.
I år er der 6, der nyder fattighjælp.

Herregården

Haraldskær

Måske er gården oprettet af kong Harald, søn af kong Gorm og dronning Thyra i Jelling en mils vej herfra, men det er der ingen, der ved noget om, for der er ingen inskriptioner på gården, på sten eller lignende ved gården.
Den nuværende ejer af Haraldskær justitsråd de Lichtenberg, stamherre til Bistrup, ejer også Kjeldkær i Bredsten sogn og Engelsholm i Nørup sogn, Disse 3 hovedgårdes jordegods er 7-800 td.
På borggården findes en god gammeldags grundmuret bygning i 2 etager med kælderhvælvinger, med trælofter og gulve og store egebjælker gennem bygningen. Den er nyistandsat og udvidet af den nuværende ejer.
Ladegården er også i grundmur og bygget for 23 år siden, da den gamle ladegård brændte.
Dens tilliggende bøndergods her i Skibet sogn er Rue, Jennum, Mellem Knabberupgård og Køcheshus.
I Bredsten sogn: Kærbølling, Søskov, Lildfrost og Bredstenlund.
Lerbæk i Hover sogn ejer Slelde, Østengård, Over Knabberupgård og Neder Knabberupgård.
Kølholt er en selvejergård,
og de 4 huse øst herfor hører under Engelsholm.
Nørre Vilstrup har tidligere været ryttergods, men nu hører 4 selvejere og 6 gårde under Peder Terkelsen på Pedersholm ved Vejle.

Til gården hører to tiender af korn og kvæg:
1) Skibet sogn kirketiende, som gården altid har haft på 18 td og 4 skp
2) Jerlev sogn kongetiende, købt på auktion af kongen 1765 på 13 td og 2 skp.
På herregårdens takst ligger vandmøllen Kvakmølle med mølleskyld 3 td 7 skp 3 fdk og 2 alb.
I åen fiskes lidt ørreder, gedder og krebs.
Gårdens ejere i dette århundrede har indtil 1730 været oberst von Brinchen og søn Godske von Brinchen, der var ritmester og døde på gården. Den blev solgt til oberstløjtnant Pierre d'Andischon, der ejede den til sin død 1751. Herefter blev den solgt til etatsråd Lichtenberg, der samlede de tre gårde: Engelsholm, Kjeldkær og Haraldskær, som han 1754 overdrog til sin svigersøn Christen de Linde, der fra den tid har boet på Engelsholm. Han overdrog dem 1767 til sin svigermor etatsråd Lichtensbergs enke i Horsens, der solgte dem til sin søn justitsråd de Lichtenberg til Bistrup, der er den nuværende ejer.
Af ældre ejere kendes kun en mand ved navn Iver Friis, hvis gravskrift ses i kirken.
Der er et lidet hollænderi ved gården på 60 køer og 60 stude, og fødevarer sælges til Vejle og andre købstæder.
På Haraldskær kan sås 60-70 tønder rug, 3-4 tønder byg, 30-40 tønder havre og 24 tønder boghvede og der kan avles 400 læs hø.
Gården har været under forpagtning siden etatsråd Lichtenberg kom til.

Kirken

Kirken, der ikke har noget tårn, er af god grundmur og blytækt undtagen koret, der er teglhængt. Klokken, der er uden inskription, hænger i et tømmerstillads ved kirkens østende.
På nordsiden af kirken er der et lille kapel, der rummer kisterne med oberstløjtnant d'Andischons frue og børn samt kaptajn Balthazar de Linde med afsat plads til hans enke, når hun dør.
Koret har hvælvinger, mens resten af kirken har træloft. På alteret, der er gammelt, ses et krucifiks med indstiftelsesordene om dåbens og nadverens sakramente på hver side og på enderne de 10 bud og troens artikel.
Kalk og disk er af sølv, men ikke forgyldt. På kalken ses et våben og årstallet 1708, hvorfor det må være skænket af de Brincher.
Christen de Linde og hustru Gedske de Lichtenberg forærede 1765 en blå messehagel med brede galoner, et alterklæde med givers navn og årstal samt en messeskjorte og en alterdug.
Døbefonten er en høj rund sten på stenfod, hvor der på begge sider er et menneskeansigt på en løvekrop. Desuden et messingfad med ulæselig inskription.
Inskriptionen på prædikestolen er også ulæselig.
Midt i kirken hænger en lille lysekrone, hvor der på den ene side står:
Velædle og velbyrdige Christen Linde, herre til Engelsholm, Kjeldkær, Haraldskær og Ulsund gårde med sin frue velædle og velbyrdige frue Gedske de Lichtenberg, haver givet denne lysekrone til Skibet kirke og samme sted ladet den ophænge anno 1755.

På den anden side står deres våbner og denne tekst:

Linde med sin ædle kone
Lichtenberg, som denne krone
Skibet kirke gav til pryd.
Som et træ ved vandbæks bredder, som et lys fra høje steder,
voks i stamme! Lys i dyd!
ønsker
Christoffer Elovius Einsperg.

Der er 34 mandfolkestole og 25 kvindestole, hver med 4-5 sæder, alle umalede og uden våben eller inskription.
Her er intet pulpitur.
I en pille ved døbefonten er indmuret en stor sten med et menneske i fuld størrelse og i fuld harnisk, meget detaljeret udført, så selv de mindste spænder og hægter kan ses. Hans næse er afhugget af en polsk officer. På hver side er 4 adelige våbner og i hvert hjørne i en cirkel er de 4 evangelisters insignier: forover et menneske for Mattæus og en ørn for Johannes. For neden en løve for Markus og en vinget okse for Lukas.
Nedenunder står:
Herunder hviler ærlig og velbyrdig Iver Friis til Haraldskær, som døde den 3. august 1557. Gud være hans sjæl nådig.

Foruden begravelsen i det lille kapel findes en åben begravelse under koret med en del store og små kister af de Brinchers familie.
På kirkegården ligger en sten, hvor indskriften ikke kan læses, men det siges at den er sat over 2 frøkener fra en nu nedlagt gård Bommergård neden for Vilstrup skov, hvor engen stadig kaldes Bommerhave.
Kirkegården er indhegnet af et stendige.
Kirken ejer et hus i Slelde og noget jord på Haraldskær, Jennum, Slelde og Vilstrup marker.
Kirkens hartkorn er 18 td og 4 skp.

Kongetiende

Kongetienden står for 12 td og 1 skp, hvoraf Nellemann på Lerbæk i Hover sogn ejer halvdelen, som han har købt af Markussen på Lerbæk, der havde købt den af kongen 1743.
Kongen ejer den anden halve del, men den er henlagt til Skibet kald af Frederik II 1578 og har været det siden.

Præstegården

Præstegården lå tidligere ved Haraldskær og tæt ved kirken, men er blevet inddraget af Haraldskær og flyttet til Nørre Vilstrup. Den består af 4 længer, hvor stuehuset er nyopført 1752, da det, der blev opført efter branden i 1636 var i meget dårlig stand. Til præstegården hører to huse, det ene Blæsbjerg bebos af en mensalbonde, det andet i Vilstrup by blev indrettet til degnebolig og skolehus for Vilstrup og Rue i 1751.
For tiden betales pension til provst Einspergs enke.

Skoleforhold

I sognet er der 2 skoler.
Den ene nord for Skibet å i Jennum, funderet 1741 af Rasmus Stæhr, daværende ejer af Rugballegård i Hoven sogn, hvorunder Jennum hørte, sammen med en lille by Rugballe i Jelling sogn. Jennum hører nu under Haraldskær. Der holdes skole både sommer og vinter.
Den anden skole, der ligger i Nørre Vilstrup syd for åen, er oprettet 1751 af daværende præst Christoffer Elovius Einsperg. Til denne skole hører Nørre Vilstrup, Rue, Haraldskær hovedgård og fabrik samt Kvakmølle.
De øvrige byer og steder har deres egen skole i Høgsholt i Hover sogn.

Foruden Skibet sogns kongetiende, som tilhører præsten efter kong Frederik II og Christian IV's benådningsbreve, nyder kaldet også Malt sogns kongetiende efter kongebrev af 12. marts 1580.
Desuden modtager kaldet årligt 4 rdl af Haraldskær som kompensation for kirketiende af en for 20 år siden nedbrudt gård Glasbjerg syd for åen, der tilhørte Haraldskær.

Underskrevet Skibet præstegård af Bredstrup.

---

Bilag 1
Frederik II' benådning på kongetienden i Skibet sogn af 9. september 1578.

Bilag 2
Christian IV' benådning på kongetienden i Skibet sogn af 17. april 1636.

Bilag 3
Frederik II' benådning på Malt sogns kongetiende af 12. marts 1580.

Bilag 4
Bevis for indfrielse 31. august 1716 af præstegårdens gæld til Københavns fattigdirektører.