(0)

16/1 1608.

(1)

** (fortsat fra ikke bevaret blad) så mødte Oluf Tomasen i Gammelgård på fru Dorte Kåses vegne og berettede, at fru Margretes bonde skulle have hugget samme træ i Hirrisdals skov, som fru Margrete Rosenkrantz skal ingen lod og del have i, og samme bonde selv har bekendt ---- samme træ der sammesteds at have hugget, og fornævnte syn og vidne derom er taget: så og efterdi af to fornævnte landstings domme, gangen er, var bevist samme træ at være hugget i Hirrisdals skov, som Christen Nielsen selv bekender, fru Margrete Rosenkrantz ingen lod i at have, og fru Margretes bonde selv har bekendt og tilstået sig samme træ at have hugget, og ikke Christen Nielsen den tid ---- eller inden beviser samme træ at være hugget i Søndergårds skov, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme herredstings dom at forandre, men hvem påskader samme skovskel da til herredsting derom at gå så meget som lov og ret kan findes.

(4)

** var skikket velb Christian Holck til Sjelle skovgård på Hald på den ene og havde stævnet Laurids Poulsen i vester Assels, herredsfoged i Sønderherred i Mors, på den anden side for et vidne han til fornævnte ting 27/4 sidst forleden udstedt har, anlangende at nogle mænd i samme vidne har vidnet, at Vejerslev udmark på de tre sider, som er vesten, norden og østen til Vejerslev, skulle være fælles og rebsjord, uanseet at han, som kendes sig på KM vegne en lodsejer til fornævnte by og jord, ikke at være så lovlig stævnet og kaldt for samme vidne, som sig burde: så og efterdi Christian Holck på KM vegne findes en lodsejer at være i fornævnte by, og ikke han for fornævnte vidne, som er ejendom anlangende, har fået varsel, finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(5)

** var skikket velb fru Kirsten Juul til Kærsholm på hendes tjenere Christen Sørensen, Christen Nielsen og nogen af deres folk deres vegne hendes visse bud Peder Jensen i Vattrup med en opsættelse her af landstinget 21/11 sidst forleden, lydende hende da at have ladet stævne Søren Jensen, Johanne Jensdatter med flere, for de vidnet har, at de skulle have bjerget og afført noget ræ fra Hestestenklippe for Aggerland, hvilke deres vidne ikke skal formelde, at de skulle have taget samme ræ for nogen deres gård og ejendom andet end fra hendes egen grund: så og efterdi samme vidnesbyrd ikke har vidnet for hvis grund, samme ræ skulle være taget, og tilmed er Søren Jensen og Johanne Jensdatter vildige, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være, og efterdi fornævnte bogsmænds og nævningers ed efter samme vidner er drevet, da bør Søren Christensen, Christen Nielsen og deres folk af samme ran kvit at være.

(7)

** var skikket velb fru Kirsten Juul til Kærsholm på hendes tjenere Christen Sørensen og Christen Nielsen i Agger deres vegne hendes visse bud Peder Jensen i Vattrup med en opsættelse her af landstinget 21/11, lydende hende da at have stævnet Laurids Poulsen i Assels, herredsfoged i Sønderherred i Mors, for han ikke ville unde Christen Sørensen skrevet på to stævninger, som han på hendes vegne havde ladet læse til fornævnte ting: så og efterdi fornævnte herredsfoged Laurids Poulsen selv bekender og vedgår, fru Kirstens tjener at have været hos ham på tinge med stævningerne og ville have haft dem læst og påskrevet, og efterdi han dem det da har nægtet, ved vi ikke andet derom at sige, end han jo deri har gjort uret og bør derfor at stande til rette.

(8)

** var skikket velb Jacob Lykke til Tandrup, høvedsmand på Lund, hans visse bud og fuldmægtig Peder Christensen i Hindsels på den ene og havde stævnet Christen Nielsen på Langer på den anden side, for en uendelig dom han nogen tid siden forleden her til landstinget skulle have ladet forhverve over en delsmål, som ham var delt for nogen pending, som han skulle være Laurids Andersen i Midum mølle pligtig af sin løn, menende samme dom ikke ret at være og burde fordi magtesløs at være: da efter sådan lejlighed, at efterdi fornævnte delsbrev ikke fremlægges, bør den magtesløs at være og ikke at komme Christen Nielsen til nogen forhindring, førend hvem der har i at sige stævner på ny kommer her med samme delsbrev og da kan bevise, samme gæld lovlig og ret at være, og gå da derom så meget som lov og ret kan findes.

(9)

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose på den ene og havde stævnet Laurids Ousen i Mellerup på den anden side, for han til Jerslev herreds ting 12/11 sidst forleden skal have ladet nogen af hans tjenere, Søren i Pajhede, Anne Mikkelsdatter i Sterupgård, med mange andre efterskrevne, fordele for adskillig efterskreven restants, de skulle efterstande med: så og efterdi nu fremlægges to sedler noget af samme tjenere for deres afgift at være kvitteret, og der kives om hvor meget enhver med rette skulle være pligtig og tilbage stande, og ikke nogen dom derom er udgangen, da finder vi efter sådan lejlighed fornævnte folk, så mange som er Otte Skeels tjenere, af denne dele kvit at være, og sagen til herredsting ved dom at ordeles, som det sig bør.

(11)

** var skikket Christen Munk i Gettrup på Tomas Jensen i Hebelstrup hans vegne på den ene og havde stævnet Peder Hansen i Brønderslev, Jens Pedersen på Kraghede med flere på den anden side for et vidne, de nogen tid siden til Jerslev herreds ting vidnet har, formeldende at Tomas Jensen skulle være Else Hansdatter i Gerndrup al den gæld pligtig med rette, som hun saget Tomas Jensen for, endog Tomas Jensen formener hende ingen gæld i nogen måde pligtig: så og efterdi Tomas Jensen ikke slig fornævnte gæld for tingsdom har indgået, og da straks tingsvidne efter taget og ikke vil være det bestendig eller med sit brev og segl bekræftet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom og nøjagtig, at det må komme Tomas Jensen til hinder eller skade i nogen måder.

(12)

** var skikket velb Knud Rud til Rudbjerggård, KM befalingsmand på Odensegård, hans visse bud ---- , foged på Nørkær, med en opsættelse her af landstinget 19/12 sidst forleden, lydende ham da at have ladet stævne Anders Christensen i Rise, herredsfoged i Års herred, for en dom han 13/10 sidst forleden dømt og afsagt har imellem velb Knud Gyldenstjerne til ---- og Knud Ruds hustru velb fru Ellen Marsvin og hendes datter jomfru Kirsten Munk, i hvilken han skal have tildømt velb Ellen og hendes datter at betale Knud Gyldenstjerne 200 daler rede pending og skadegæld, uanseet der ikke skulle have været nogen gældsbreve for ham i rette: så og efterdi loven formelder, husbonden at være værge for huset, og efterdi Ellen Marsvin har sin ægtug husbond Knud Rud, og der nu tvistes om samme ---- som er hans hustrus ---- , og Knud Rud ikke ved sit navn har været stævnet og kaldt for samme dom eller for fornævnte æskning fået varsel, men fru Ellen Marsvin og hendes datter jomfru Kirsten Munk tilsammen er stævnet, og ikke en dom og en æskning over dem at være forhvervet, da efter sådanne circumstancer og lejligheder kan vi ikke kende denne fornævnte dom og æskning så lovlig, at de bør nogen magt at have, og fordi ikke ved efter denne dom og æskning, nu undersagt er, at stede Knud Gyldenstjerne nogen æskning her i dag beskrevet.

(18)

** var skikket velb Christen Prip til Øland på den ene og havde stævnet Christen Madsen i Torup, herredsfoged i Hornum herred, på den anden side, formedelst han til fornævnte ting 25/11 sidst forgangen dømt har imellem ham og Mads Iversen, badskær i Ølby, og ikke Christen Madsen har anseet, at Christen Prips foged Morten Tomasen i Kvistgård har for fornævnte herredsfoged bevist med velb Christoffer Lunov til Nystrup hans brev og håndskrift, at han nærværende hos var i Viborg og så, at Christen Prips dreng Christen Andersen for antvortede Mads Badskær den brev igen, som han af ham i pant havde, og fornævnte herredsfoged dog ikke skulle have dømt om Mads Badskær burde at antvorte ham hans håndskrift igen eller derfor lide tiltale: så og efterdi samme dom medfører Christen Prip selv at have ladet indstævne samme sag for KM og Danmarks riges råd, og fogden derfor ikke har turdet sig til fordriste at dømme Mads Iversen Badskær til at stå nogen tiltale for samme sag, førend sagen blev ordelt efter stævnings lydelse, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte herredstings dom at sige eller magtesløs dømme.

(25)

** var skikket velb Jørgen Taube til Oksholm med en opsættelse her af landstinget 7/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Tomas Jensen i Ulstrup mølle, Morten Herlufsen, Niels Olufsen i Hvidborg og deres medbrødre vidnesmænd for et vidne, de har vidnet, at de skulle have hørt rygte og tidende, det Else Jensdatter, der hun tjente i Ulstrup, skulle have været årsag til den uenighed og ond forligelsemål, som Kirsten Jensdatter og hendes ægtemand havde tilsammen, og skulle have været årsag i hendes død, eftersom Jacob Jensen i ---- skulle have ladet læse lysnings brev over Else Jensdatter, eftersom Jens Lauridsen i Andrup havde klaget på hende: blev det så forhandlet, at Jørgen Taube så og Christen Bodsen og Mads Bodsen på begge sider bevilget, at Else Jensdatter skulle begive sig af denne egn og i et andet land, da til forpligtet Else Jensdatter sig, at hun inden månedsdag for pinsedag først kommende skal drage her af Nørjylland, og dersom hun herefter her i Nørjylland kunne befindes og påtages, da skulle hun have forbrudt hendes hals, og denne trætte om samme sag dermed på begge sider at være nedlagt.

(28)

** var skikket Jens Bjørnsen i Strandbylund på Mikkel Nielsen i Mosen og Rasmus Jensen deres vegne på den ene og havde stævnet Jens Vinter, foged på Bøgsted, på den anden side for en uendelig dom han her til landstinget forhvervet har over en klagebrev og en dele, som de til Horns herreds ting forhvervet har over Niels Simonsen i Klastrup for Kirsten Jensdatter, han skulle have slaget og ilde medfaren, og samme uendelige dom skulle være imod en endelig dom, som før skulle være udgangen: så og efterdi samme dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have.

(29)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Jens Vinter, foged på Bøgsted, på den ene og havde stævnet Jens Bjørnsen i Strandbylund på den anden side, for han skulle have ladet hans tjener Niels Simonsen i Klastrup fordele efter en landstings dom, han sig af berømmer at skulle have over Niels Simonsen, menende han ikke så lovligen delt at være eller varsel givet, som det sig burde, og samme dom og dele fordi burde magtesløs at være: så og efterdi der kives om hvor meget tæring Niels Simonsen for samme kost og tæring skulle være pligtig at udgive, og ikke nogen dom derom er udgangen, og Niels Simonsen dog er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed han af den dele kvit at være.

(30)

** var skikket velb Envold Kruse til Hjermeslevgård, KM rentemester, hans visse bud Jørgen Pedersen, ridefoged til Sejlstrup, på en ene og havde stævnet Hermand Henriksen, Christen Pallesen, borgmestre i Sæby, Jens Jensen, Søren Mikkelsen og Jens Hjulskov, rådmænd der sst, på den anden side for en dom, de 16/9 sidst forleden dømt har imellem hans fuldmægtig på den ene og Peder Mikkelsen, rådmand i Sæby, på den anden side for hvis beskyldning, Envold Kruse på KM vegne havde til Peder Mikkelsen, for han skulle have beskyldt hans hustrus søster for noget sølv og andet, hun skulle have forrykket ud af fællesbo, efter Peder Mikkelsens skriftlige beretning, som i hans dom er indført, imellem ham og hans hustrus søster imellem ganget er, og hun i samme dom skulle være kvitdømt for Peder Mikkelsens tiltale: så og efterdi fornævnte borgmestre og råd ikke har dømt, om Peder Mikkelsen burde at lide nogen tiltale for den beskyldning, han havde gjort på Karen Sørensdatter eller ej, da finder vi fornævnte dom at være som den udømt var, og sagen til fornævnte borgmestre og råd igen at komme, og dem, når de lovlig indkaldes, at dømme, om Peder Mikkelsen bør at lide nogen tiltale for fornævnte beskyldning eller ej.

(31)

** var skikket Peder Selgensen i sønder Saltum på sin egen og Laurids Pedersen i øster Halne hans vegne på den ene og havde stævnet Christen Olufsen i Kvorup på den anden side for en dom, han nogen tid siden til Hvetbo herreds ting imellem dem på den ene og Laurids Ousen i Mellerup på sin egen, sine søskendes og sine medarvingers vegne på den anden side dømt har, og tildømt Laurids Ousen og hans medarvinger at må tale på deres arv efter Hans Mørk og hans hustru, hvilket Peder Selgensen formente at være imod Laurids Ousen og hans medarvinger deres udgivne brev og bekendelse: så og efterdi fornævnte herredsfoged ikke endelig udtrykkeligen har fornævnte mænd imellem dømt og adskilt, da finder vi efter sådan lejlighed denne hans dom ingen magt at have, og sagen igen til herredsting at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(32)

** var skikket Peder Selgensen i Saltum på sin egen og Laurids Pedersen i øster Halne hans vegne på den ene og havde stævnet Christen Olufsen i Kvorup på den anden side for en dom, han nogen tid siden forleden til Hvetbo herreds ting, imellem Jon Lassen i Tylstrup på velb Peder Munk til Estvadgård hans vegne på den ene og Peder Selgensen og Las Pedersen på den anden side dømt har, og tildømt dem at stande til rette for 8 voldgifts mænd såvel som for den arv efter salig Hans Mørk som om anden arv de om trætter, hvilket Peder Selgensen formente at være imod Laurids Ousen i Mellerup og hans medarvinger deres udgivne brev: så og efterdi samme dom ikke er endelig, bør den ingen magt at have, og sagen til herreds ting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem da endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(33)

** var skikket velb Manderup Parsberg til Hagsholm, høvedsmand på Ålborghus, hans visse bud Peder Selgensen i Saltum på den ene og havde stævnet Peder Mortensen i Bælum Poul Sørensen, Jens Nielsen, Christen Jensen, Mikkel Jensen og Peder Jespersen sst, seks synsmænd, på den anden side for et vidne, de til Hellum herreds ting 6/10 sidst forgangen hjemlet og afsagt har på en gård, en KM tjener Jens Sørensen i Gerding tilforn iboede, at den skulle være forfalden og ikke rettes med ringere end 9 daler: så og efterdi samme synsvidne ikke medfører, varsel for det at være givet på hvilken dag og tid, synsmænd skulle være på åstederne, da finder vi efter sådan lejlighed samme synsvidne magtesløs at være.

(34)

** var skikket velb Christen Prip til Øland på den ene og havde stævnet Mads Bodsen i Sperring, husfoged i Hillerslev herred, på den anden side for et vidne, han til fornævnte ting 17/4 1604 over ham udstedt har, formeldende iblandt andet at Christen Prip skulle have ladet forvilde, forvandle og ukendelig gjort hvis skel og kundskab, som kunne findes at være gjort imellem KM ejendom og hans ejendom, og ikke fornævnte herredsfoged skulle have villet anse, at Christen Prip havde til herredsting med gode mænds besigtelse og dom, som havde været på åstederne, seet og forfaret, at der ikke fandtes nogen sten, stabel eller grøft i Søgård mark om nogen ejendom at være gjort: så og efterdi nu bevises med tingsvidne af Hillerslev herreds ting samme dag, der klagen er udstedt, at være udgivet, det Jacob Jørgensen havde fornævnte klagevidne indført i tingbogen, som den og da blev udstedt på Christen Prip, da skal Christen Prips fuldmægtig, Christen Andersen, have fremlagt en skriftlig håndskrift og begæret, at den måtte læses og påskrives, da har Mads Bodsen givet svar, at han kunne vel få den læst og påskreven, men hvad skulle det hjælpe, efterdi klagen var indført i tingbogen, og efterdi Mads Bodsen påstår, Johan Rud og hans fogder, som er Christen Jeps, Peder Påske ikke nu at være stævnet og kaldt med hvis breve, bevisning og domme, de i denne sag og trætte har, som han formener hans sag med kunne forsvares, da ved efter sådan lejlighed ikke Mads Bodsen for Christen Prips beskyldning at kan fælde.

(36)

** var skikket Svend Andersen i Rakkeby på den ene og havde stævnet Christen Christensen i Marigård og Laurids Christensen i Hedegård på den anden side for et vidne, de til Børglum herreds ting 28/4 med Anders Svendsen, fornævnte Christen Christensen, Laurids Christensens bror, vidnet har imod Svend Andersen i Rakkeby, og samme deres vidne medfører, at den tid der stod skifte og jævning med Svend Andersen i Rakkeby efter hans salig hustru Anne Andersdatter, da undte han deres bror Anders Svendsen al hvis lod og anpart, som han havde og ham tilkom, fordi han ikke siden skulle gange i skifte med de andre hans medsøskende: så og efterdi i samme vidne bemeldes om skifte at skulle have stået, endog det siges ingen skifte at være gjort, og tilmed Christen Christensen at skulle give hans bror den lod, som broderen selv tilhører, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(37)

** var skikket Svend Andersen i Rakkeby på den ene og havde stævnet Christen Christensen i Marigård på den anden side, for han 30/6 og 7/7 til Børglum herreds ting skal have ladet ham fordele for hans og medarvingers mødrene arv, endog de begge samtligen skal have standen for tingsdom og voldgivet deres iring og trætte. så fremlagde Christen Christensen efterskrevne delsbreve af Børglum herreds ting, Christen Christensen da at have ladet fordele Svend Andersen i Kærsgård, for han siden trødningsdag efter Christen Christensens mors død har brugt og besiddet boen og brugt den arv, som Christen Christensen og hans søskende kunne tilfalde efter deres salig mor Anne Andersdatter: så og efterdi varselsmændene ikke har forkyndt, når og hvor de skulle have gjort Svend Andersen varsel, enten mundelig til hans sognekirke eller bopæl, og han dog efter samme varsel er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed ham af den dele kvit at være.

(39)

** var skikket Henrik Brus, borger i Ålborg, på Hans Smed i Fristrup hans vegne på den ene og havde stævnet Hans Knudsen i Børglum by på den anden side, for han har ladet ham fordele Hans Smeds dreng Søren Christensen for tjeneste, han skulle have lovet ham for 4 skilling hver dag fra helmesse og til sankt volborg dag og 3 skilling fra sankt volborg dag og til sankt mikkels dag, uanseet at han ingen tjeneste har lovet ham, og ingen dom er ganget for samme dele: så og efterdi der kives i sagen, og ikke nogen dom for delen er gået, og Hans Smed dog er fordelt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed ham af den dele kvit at være, og sagen til herreds ting ved dom at ordeles, som det sig bør.

** var skikket Anders Kjærulf i Knepholt hans visse bud Peder Selgensen i Saltum på den ene og havde stævnet velb Stygge Høg til Vang på den anden side for en dom, han over Anders Kjærulf her til landstinget på kost og tæring skal have forhvervet, og mente der for ham burde at siges, hvor højt og hvor meget, der bør for samme kost og tæring at udredes: så og efterdi Stygge Høg ikke endnu har tiltalt Anders Kjærulf for samme kost og tæring, og Stygge Høg ikke med opskrift på samme kost og tæring er stævnet og kaldt, da ved vi ikke nu om samme tøring at dømme.

(40)

** var skikket velb fru Dorte Krabbe til Havnø hendes visse bud Søren Nielsen med en opsættelse her af landstinget 19/12 sidst forleden, bemeldende ham da at have stævnet Las Andersen i Tolstrup med flere for et vidne, de med Niels Jensen, foged på Høgholt, til Horns herreds ting 14/9 sidst forleden vidnet har om noget jord, i Tolstrup mark liggende, som hendes tjener Bertel Pedersen sst nogen tid lang i brug haft har, og ikke fornævnte mænd i samme deres vidne skulle have navngivet nogen visse åsteder, hvor samme jord liggende er: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet om fornævnte ejendom, som synsvidnet pålyder, og samme vidner findes her til landsting at være underdømt, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne, nu hid kaldt er, magtesløs at være.

(41)

** var skikket Bertel Andersen i Buskov på den ene og havde stævnet Mads Pallesen, født i Restrup og tjenende i Bislev, på den anden side, for han nogen tid siden har gjort ham sår og skade, last og lyde i hans venstre arm, og fordi begæret nogen dannemænd samme hans last og lyde at måtte se og vurdere: da blev ---- disse efterskrevne Peder Christensen i Hindsels, Claus Knudsen i Ribe med flere at må udgå samme Bertel Andersens skade at se og vurdere, så udginge de og igen på landstinget indkom og kundgjorde, dem samme Bertel Andersens skade på hans venstre arm at have seet, og ingen af dem ville have samme skade for 40 daler.

** var skikket Poul Villadsen i Hørsted på den ene og havde stævnet Søren Jensen og Mogens Jensen på den anden side for et vidne, de til Hassing herreds ting 26/11 sidst forleden vidnet har, anlangende at Søren Jensen i Hørsted at Anne Pedersdatter i Rosholm skulle have sted Anne Madsdatter, og ikke hendes lovværge det at skulle have samtykt, og ikke samme to vidnesbyrd ens skal have vidnet: så og efterdi samme to vidnesbyrd hver især og ikke ens på dagen og tid at have vidnet, og ikke samme vidne på fersk fod er taget og forhvervet, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(42)

** var skikket velb fru Dorte Krabbe til Havnø hendes visse bud Søren Nielsen, der sst, med en opsættelse her af landstinget 19/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Henrik Sørensen i Grevelund med flere for et vidne, de til Hindsted herreds ting 5/11 sidst forleden vidnet har, det Christen Andersen i Viveterp skulle have været i Vrå skov, og der standet og skørtet på en eg, og ikke de skulle have om vidnet, at de skulle have seet ham fælde samme eg: så og efterdi der ikke findes nogen varsel i fornævnte vidne, som Henrik Sørensen og hans medbrødre vidnet har, for dem at skulle være given, disligeste efterdi ingen stævning i fornævnte synsvidne findes at være inddraget, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være, og fornævnte nævningers ed, derefter drevet er, ingen magt at have.

(44)

** var skikket velb fru Margrete Rosenkrantz til Hundslund hendes visse bud Christen Nielsen på den ene og havde stævnet Niels Sørensen i Stokholm på den anden side, for han til Hindsted herreds ting 8/10 sidst forleden skal have ladet en hendes tjenere, ved navn Las Madsen i sønder Gedsted, ran oversværge for en eg, han til sin husbygning til den gård, han iboer, i sønder Gedsted skov hugget har, som fru Margrete skulle være lodsejer til, uanseet hendes tjener ikke på samme gerning skulle have bort dølt, men samme gerning for tingsdom bekendt, førend bogsed blev bunden: så og efterdi loven formelder, nævninger på det tredje ting at skulle sværge den der sag var given, enten til ran eller fra, end ganger den der sigtet er ved ting ---- der ham sigtet førend svoren vorder, da skulle nævninger derom ej adskille, og efterdi nu bevises med tingsvidne, Las Madsen at have vedganget, førend svoren blev, at han huggede fornævnte træ, da finder vi efter sådan lejlighed samme nævningers ed magtesløs at være.

(46)

30/1 1608.

** var skikket Peder Holst, ridefoged til Ålborg slot, på hans husbond velb Manderup Parsberg til Hagsholm hans vegne og havde hid kaldt sandemænd af Vennebjerg herred, om manddød a t sværge over Niels Hansen i Tirup for Peder Lauridsen ud af Hjørring, han ihjel slog, og dernæst fremlagde Peder Holst velb fru Karen Banner til Høgholt hendes efterskrevne brev, som hun Manderup Parsberg tilskrevet har, at en mine tjenere, ved navn Niels Hansen, i Tirup nogen tid siden desværre er kommen i trætte med en ungkarl af Hjørring og derover slået samme karl med en kniv, at han har ligget til badskær nogen tid, så er de derom venligen og vel i godtfolks nærværelse forligt bleven, så at min tjener skal give fornævnte karl pending, korn og andet, og dermed skulle det være en aftalt og forligt sag, men nu er fornævnte karl ved døden afgangen, og er klaget manddød over hans grav, og er nu min ganske venlige bøn til dig, at dersom den dødes slægt kommer til dig, at give dig sagen til kende, du da vil vel gøre og forhjælpe min fattige tjener til gode, at alting måtte blive og være i venlighed imellem ham og den dødes slægt, hvad eller det skal til sandemænd eller ej, og endog han tilforn i den dødes velmagt med ham er bleven forligt, skal han alligevel give den dødes slægt efter hans fattige formue, på det at alting måtte være i venlighed og ham ikke ydermere derfor skulle eftertragtes. herhos fremlagde Peder Holst hans efterskrevne forsæt, indeholdende dersom det ikke med klare tingsvidner kan bevises, Niels Hansen den gerning ud af våde eller nødværge har gjort, formener jeg, han bør hans fred at miste: dernæst gjorde sandemændene deres ed og svor Niels Hansen i Tirup manddød over og fra hans fred for Peder Lauridsen han ihjel slog, og dernæst gjorde Anders Andersen og Jens Steffensen den ottende sandemand, ved navn Anders Jessen, i Nørskov hans skudsmål, at han ligger på hans sygeseng, så han ikke nu her kunne møde at gøre sin tov.

(48)

** var skikket Søren Mikkelsen, borger i Sæby, på den ene og havde stævnet Jens Tomasen, borger sst, på den anden side for en dom, han til Sæby ting 16/9 sidst forleden dømt har, og tildømt nogen vidnesbyrd at vidne om nogen ord, som en langsommelig tid siden tilforn skal være falden på Sæby rådhus, imellem ham og mester Nichel Andersen, rådmand sst, formener ikke det hans dom at være, ej heller erhørlig eller sædvanlig at tildømme nogen vidnesbyrd at vidne noget, som ikke på fersk fod skal være taget beskrevet: da for nogen lejlighed sig heri tildrager, blev samme sag opsat i stilstand til i dag 6 uger, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(49)

** var skikket mester Nichel Andersen, rådmand i Sæby, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Mikkelsen og Peder Andersen, borgere der sst, for et bænkebrev, de skulle have givet Søren Mikkelsen, rådmand sst, om nogen uenighed, som sig på Sæby rådhus skulle have tildraget imellem mester Nichel Andersen og Søren Mikkelsen om noget hemmeligt, som på Sæby rådhus skulle af borgmestre og rådmænd være rådslaget, og mester Nichel skulle imod deres bys vedtægt offentligt udråbt, eftersom deres udgivne brev skulle formelde, hvilke brev mester Nichel Andersen højligen benægter og formener ikke så lov og retfærdig at være, som det sig burde: så og efterdi samme brev og vidne ikke på fersk fod er udgivet og vidnet, og hovedsagen ikke er nogens ære og lempe anrørende, da finder vi efter sådan lejlighed samme brev og vidne magtesløs at være og ikke komme fornævnte mester Nichel til hinder eller skade i nogen måde.

(50)

** var skikket Søren Mikkelsen, borger i Sæby, på den ene og havde stævnet Jens Tomasen, Samuel Hintelop, byfoged og Niels Hald, borger sst, på den anden side for nogen dom, vidner, skudsmål og breve, de ham forholder, som inden tinge skal være gjort og i tingbogen indført, formener dem pligtig at være at forskaffe ham samme dom, vidner og breve, som ham er anrørende, den sag anlangende imellem mester Nichel og ham: så og efterdi Søren Mikkelsen ikke beviser sig nogen dom eller vidner af Samuel Hintelop eller Jens Tomasen at have æsket og om fordret, det ulovlig skulle være gået inden tinge, kunne vi ikke kende hans ulempe deri at være, førend kan bevises Søren Mikkelsen samme dom og brev at have æsket og ikke kunne bekomme beskrevet, og da gås derom så meget som lov og ret kan findes.

(51)

** var skikket Samuel Hintelop, byfoged i Sæby, på den ene og havde stævnet Hermand Henriksen, Christen Poulsen, borgmestre, mester Nichel, Jens Jensen, Søren Mikkelsen, Peder Eriksen, Jens Lauridsen og Peder Mikkelsen, rådmænd der sst, på den anden side for en dom, de hid til landsting skulle have ladet stævne, som Samuel Hintelop skulle have dømt anlangende Sæby mølleskyld, og samme hans dom 9/5 1607 her til landsting ikke skulle have været vidst imod at sige, som landstings dommen i sig selv indeholder, formener dem pligtig at være derfor igen at give ham kost og tæring efter en billig opskrift: så og efterdi der tvistes om samme kost og tæring, indsatte vi den sag til Sæby byting at komme, og der en uvildig mand i fogdens sted at sættes, og ham at dømme og kende, hvor højt samme tæring skal sig belange, når sagen for ham lovlig indstævnes.

(52)

** var skikket Peder Mikkelsen, borger i Sæby, hans visse bud Peder Andersen, borger sst, på den ene og havde stævnet Niels Clemendsen, Gert Dirksen, Christen Lauridsen, borgere der sst, med flere på den anden side for et vidne, de til Sæby rådhus 19/2 1606 med Oluf Clemendsen, borger der sst, vidnet har, at de skulle have været i Maren Lauridsdatters stue på Oluf Tomasens vegne og tilspurgt hende, om det var med hendes minde, det hans hustru Karen Sørensdatter skal være kommen ind til hende, og hun da skulle have sagt, at det ikke fuldelig var med hendes vilje, det første hun kom ind til hende, men det hun siden har været der, var hun hendes hjemmel til, og ikke for samme deres vidne skal være given lovlig varsel: så og efterdi her findes kun en person at have stævnet og givet varsel for det ene vidne, og efterdi ingen varsel for det andet vidne findes at være givet, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være, disligeste efterdi fornævnte dom ikke lyder ydermere, end imedens fornævnte vidner stod ved magt, da bør fornævnte dom ikke længere magt at have.

(54)

** var skikket velb Laurids Kruse til Svenstrup, befalingsmand på Dueholm kloster, hans visse bud Kvist Sørensen i Harre på den ene og havde stævnet Laurids Poulsen i vester Assels, herredsfoged i Sønderherred i Mors, på den anden side for en uendelig dom, han til fornævnte ting 8/6 sidst forleden dømt har, og tildømt Peder Lauridsen i Vejerslev to stykker jord i Vejerslev mark, og ikke samme hans dom skal lyde endelig, formenende den burde magtesløs at være: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, disligeste og efterdi den ikke lyder længere, end imedens fornævnte vidne stod ved magt, og det nu findes at være undersagt, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være.

(56)

** var skikket mester Nichel Andersen, badskær og rådmand i Sæby, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Mikkelsen og Peder Andersen, borgere der sst, for et bænkebrev de skulle have givet Søren Mikkelsen, rådmand sst, om nogen uenighed, som sig på Sæby rådhus skulle have tildraget imellem mester Nichel Andersen og Søren Mikkelsen om noget hemmeligt, som på Sæby rådhus skulle af borgmestre og råd være rådslaget, og mester Nichel skulle imod deres bys vedtægt offentligt udråbt, hvilket brev mester Nichel Andersen højligen benægter og formener ikke så lovlig og retfærdig at være, som det sig burde, efterdi samme deres brev ikke for ting eller dom skulle være vidnet, men en hjemgjort bænkebrev: så og efterdi samme brev og vidne ikke på fersk fod er udgivet og vidnet, og fornævnte borgmester og råds ord og bekendelse ---- efter og fordi ej heller på fersk fod er udgangen, da hovedsagen ikke er nogens ære eller lempe anrørende, da finder vi efter sådan lejlighed samme breve og vidne ikke at komme mester Nichel til hinder eller skade i nogen måde.

(59)

** var skikket Jens Skov, borgmester i Nykøbing i Mors, på den ene og havde stævnet Peder Jensen Jegindbo, Hans Smed og deres medbrødre 8 mænd for en vidne, de vidnet har til Nykøbing byting 6/9 1606, det hr Søren Kapellan, Hans Jensen i Frøslev og Peder Nielsen Ostenfeld ikke skulle have overfuset eller ilde tiltalt ham inden tinge eller uden, og ikke han for samme vidne skulle have fået lovlig varsel, mente fordi samme vidne burde magtesløs at være: så og efterdi stævnings mænd, som skal have stævnet Jens Skov for samme vidne, ikke har bemeldt eller omtalt, hvor de stævnet Jens Skov for fornævnte vidne, enten til hans sognekirke, bopæl eller mundelig, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(60)

** var skikket velb Christen Holck til Søbo, høvedsmand på Hald, hans visse bud Peder Nissen Ostenfeld, slotsskriver der sst, på den ene og havde stævnet Engermand Kamphus, borger i Nykøbing, på den anden side for et vidne, han til Nykøbing byting 30/8 1606 foruden lovlig varsel udstedt har, disligeste havde stævnet Jørgen Hansen og hans medbrødre, som samme vidne vidnet har, formeldende om nogen ord hr Kapellan skulle have haft 14 dags dag tilforn bag tingstokken om Jens Skov, hvilket hr Søren benægter aldrig at have givet Jens Skov nogen ukvems ord, ikke heller skal være lovlig varsel for givet: så og efterdi samme vidne medfører, da at være vidnet 14 dage efter hr Søren skulle have haft fornævnte ord uden tingstokken, og ikke hr Søren er samme ord bestendig, og ingen varsel der findes for fornævnte vidne at være givet, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(61)

13/2 1608.

** var skikket Jesper Braun, borger i Flensborg, hans visse bud Tord Wethe, der sst, på den ene og havde stævnet velb fru Birgitte Rosenkrantz, salig Mogens Juels efterleverske, med hendes lovværge på den anden side for noget gods, ham efter rigens ret er tilkommen, som hende tilhørte, han er i indført for en summa penning med dis efterstandende rente efter håndskrifts lydelse, og Tord Wethe på Jesper Brauns vegne samme gods nu her i dag hende at være tilbudt, om hun det ville indfri, da er hun ikke mødt eller nogen på hendes vegne noget svar dertil at gøre.

(62)

** var skikket Christen Nielsen i Alstrup på den ene og havde stævnet Jens Simonsen i Abildgård på den anden side for et vidne, han 30/1 sidst forgangen med velb Henrik Bildt til Hassinggård til Hvetbo herreds ting vidnet har, det Christen Nielsen skulle om morgenen fornævnte dag, den næste dag efter helmis, kommet i Las Mikkelsens hus i Abildgård og sagt, at en nød, som stod i huset, var hans, hvilke han hårdelig benægter sig ikke at have sagt, såvel som han også samme tid benægtet for ting og dom, der samme vidne blev vidnet, endog fogden ikke ville unde ham samme sin benægtelse beskrevet, fordi der blev oplæst delsvidne på ham. så mødte Jens Sørensen i Ålborg på Henrik Bildts vegne og efter Henrik Bildts skrivelse begæret sagen nogen tid at måtte opstå: så opsatte vi samme sag til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(63)

** var skikket hr Laurids Jensen Ågård, prædiker og Guds ords tjener i Viborg, på den ene og havde stævnet Jens Skov, borgmester i Nykøbing, på den anden side, for han har ladet sig indføre i en gård i Sallingholm, som hedder Ågård, og den ganske i brug har, uanseet at hr Laurids efter sin far salig hr Jens Ågårds død en broderlod i samme gård tilfaldt, hvilken lod Jens Skov uden hans ja og minde skulle bruge og har brugt, så mødte Peder Bertelsen i Viborg på Jens Skovs vegne og formente, at dersom hr Laurids ville have nogen tiltale til Jens Skov, da burde han at tiltale ham til herredsting, som godset i ligger: da efter sådan lejlighed, at dersom hr Laurids ydermere påskader, da indstævne sig samme sag til det herredsting, som godset i ligger, og da gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(64)

27/2 1608.

** var skikket Peder Holst, ridefoged til Ålborg slot, på hans husbond velb Manderup Parsberg til Hagsholm, høvedsmand på Ålborg slot, hans vegne på den ene og havde stævnet Peder Sørensen i Povlstrup, birkefoged til Vrejlev birketing, på den anden side, for at Peder Holst for nogen tid siden skulle have ladet stævne Peder Lauridsen i Sindholt til fornævnte birketing for dom, for at han havde ført sæd i Hindsholt og Hindsholts tange i Ajstrup fællig og det imod forbud høstet og afført, og siden udelukket KM tjenere i Ajstrup med dige og grob fra deres gamle brug: så og efterdi Peder Holst har samme sag lovlig for fornævnte birkefoged Peder Sørensen indstævnet, og da fornævnte skudsmål er gjort, har fornævnte birkefoged ikke optaget sagen til en bestemt tid, de på både sider kunne møde, og dermed draget Peder Holst fra hans ret, så han ikke uden videre stævning kunne komme til den igen, da ved vi ikke andet derom at sige, end Peder Sørensen har jo sig deri forseet og bør igen at give Peder Holst hvis skellig billig kost og tæring, han på sin husbonds vegne derpå lidt og anvendt har.

(65)

** var skikket velb Niels Krabbe til Torstedlund hans visse bud Jens Pedersen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Christen Poulsen i Årup med flere for et vidne, de til ---- herredsting 14/11 sidst forleden vidnet har, anlangende noget jord og ejendom imellem Øsløs og Vesløs by og mark på den ene og Amtoft mark på den anden side, hvilke jord de skal have vidnet at skal være beliggende sønden til de sten, sandemænd skal have sat, endog de ikke i deres vidne skal have gjort forskel eller og navnlig forklaret, hvad samme jord skal kaldes, eller om det skal være agerjord eller engjord, og på hvilke visse åsteder, det skal være beliggende: så og efterdi det befindes, Niels Svendsen både at have været dommer til fornævnte vidne og tilmed selv at have med været det at vidne, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(66)

** var skikket Hans Wandel, slotsfoged på Ålborg slot, hans visse bud Peder Holst, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Anders Vinter i Næsborg, for han 5/11 sidst forleden til Slet herreds ting har stedt høring over Jesper Christensen i Løgsted og hans hustru Bodil Jespersdatter for sår og skade, de skulle have gjort Anders Sørensen, født i Løgsted, efter syn og tingsvidnes lydelse, som til Rings herreds ting skal være udganget, og ikke Anders Vinter skulle have anseet hjemmel og syn, som til Anders Sørensens værneting skal være taget og forhvervet: så og efterdi fornævnte synsvidne, af Rinds herreds ting udganget, formelder om fornævnte sår og skade, Anders Sørensen skal have ladet dem seet, Jesper Christensen og hans hustru skulle have gjort ham på Løgsted gade, som samme vidne i sig selv derom bemelder, som lyder om flere sårmål end fornævnte første synsvidne, og efterdi fornævnte synsvidne af Slet herredsting indeholder, gerningen at skulle være gjort i Jesper Christensens gård, og samme synsvidne af Slet herredsting er først hjemlet og udgået, og de synsmænd, som det har vidnet, ikke for det andet synsvidne, som siden til Rinds herreds ting gået er, som lyder om flere sårmål end som første synsvidne, har fået lovlig varsel, dog begge samme syn er hjemlet om en bordag og slagsmål, da finder vi efter sådan lejlighed samme synsvidne, som til Rinds herreds ting taget er, og den dele, som efter det er drevet, magtesløs at være.

(67)

** var skikket Hans Wandel, slotsfoged på Ålborg slot, hans visse bud Peder Holst, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget snapslandsting sidst forleden, lydende ham da at have ladet stævne Palle Jørgensen i Løgsted og Anne Mouridsdatter i vester Ørbæk, som i forgangen år tjente Anders Lauridsen i Løgsted, for et vidne, de til Rinds herreds ting nogen tid forleden vidnet har, lydende i sin mening om et spyd, som Bodil Jespersdatter i Løgsted skulle have taget fra Vogn Jensen i Glerup hans husbonds tjeners dreng Mads Sørensen i Løgsted, og ikke deres vidne på fersk fod skulle være taget, ej skulle have af vidst siden vidner at være forhvervet, førend 5/11 til Slet herreds ting skal være i rette lagt, og hun straks derefter skulle være delt bleven, mente slig sankevidner, som ikke til hendes værneting taget er, så hun kunne have vidst sig derfor efter KM brev om delsmål, udganget er, at erklære og undskylde: da efterdi fornævnte to vidnesbyrd findes i egen person stævnet og kaldt at være, og de ikke er mødt deres vidne at forantvorte, da finder vi efter sådan lejlighed samme deres vidne så og fornævnte dele, derefter drevet er, ingen magt at have, indtil hvem der har i at sige stævner på ny, lovlig kommer her og vil være i rette.

(68)

** var skikket Hans Wandel, slotsfoged på Ålborg slot, hans visse bud Peder Holst, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Anders Vinter i Næsborg, herredsfoged i Slet herred, for en dom han til Slet herreds ting 10/9 sidst forleden dømt har, imellem Vogn Jensen i Glerup og Jesper Christensen i Løgsted, og i samme hans dom har tildømt Jesper Christensen at stande til rette for en dreng, ved navn Anders Sørensen, han skulle have taget i sin tjeneste, efter to tingsvidners indhold, som han til Løgstør birketing og Rinds herreds ting vidnet og bekendt har, og han i så måder i sin egen sag, sig selv og Las Christensen i Løgsted for Jesper Christensens tiltale at ville befri, og Anders Sørensen samme tid at have været lovforvunden, der han samme vidne vidnet og bekendt har, menende samme vidner magtesløs at være: så og efterdi der tvistes og kives, om Jesper Christensen har huset og hælet Poul Andersen, siden han er blevet delt og dømt i dele, imod forbud, og ikke nogen dom derom er udgået, da finder vi efter sådan lejlighed Jesper Christensen af den dele kvit at være, og sagen til herredsting at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, at dømme om Jesper Christensen, imod lovlig forbud og siden Poul Andersen er delt bleven og dømt i dele, har huset og hælet ham eller ej.

(70)

** var skikket Anders Madsen i Aså med en opsættelse her af landstinget snaps landsting sidst forleden, lydende ham da at have ladet stævne Peder Lunov i Hassinggård for en gammel forgemt delsbrev af Hundslund birketing 8/63 1595, han skulle sig af berømme at have over Anders Madsen i Ørsø, endog han ikke skulle vide sig ham noget med rette pligtig at være, mener samme dele ulovlig og uret at være og burde magtesløs at være: så og efterdi der tvistes om Anders Madsen har gjort samme kåg for Peder Lunov eller ej, da finder vi Anders Madsen af denne dele kvit at være, og sagen til Hundslund birketing at komme, og der ved dom at ordeles, som det sig bør.

(71)

** var skikket Christen Jensen i Ullerup med Anders Justsen i Jegerum hans fuldmagt og gav til kende, hvorledes Anders Justsen af Tyge Sørensen, ridefoged til Bratskov, til dette landsting skulle være stævnet og kaldt, og nu bød sig imod Tyge Sørensen i al rette, så er Tyge Sørensen eller nogen på hans vegne ikke nu mødt til gensvar, Anders Justsen at saggive, og blev fordi her så påsagt: at dersom Anders Justsen findes af Tyge Sørensen lovlig til dette landsting stævnet og kaldt at være, og ikke han nu er mødt eller nogen på hans vegne, Anders Justsen sag at give, som forskrevet står, da finder vi efter sådan lejlighed Anders Justsen for samme denne stævning kvit at være.

(72)

** var skikket Svend Andersen i Flade på den ene og havde stævnet Jens Rasmussen i Bjergby på den anden side, for han har ladet ham fordele til Nørherreds ting i Mors, og beskyldt ham for Maren Christensdatter i Flade hendes barnefar, endog Maren Christensdatter selv personlig har standen for tingsdom og benægtet, at han ikke var hendes barnefar, og Svend Andersen det i lige måde har benægtet for tingsdom samme dag, og endnu hårdelig benægter sig ikke hendes barnefar at være, ikke heller at have haft fællig med hende i nogen måde, menende sig med urette og ulovligen og en part for had og avind delt at være: så og efterdi nu bevises med sognepræsten hr Oluf Andersens kundskab, Maren Juds at have taget åbenbarlig skrifte i kirken, og de bekendt og udlagt Svend Andersen at være hendes barnefar, og der hun havde bekommet afløsning, gik hun til alteret og annammet det højværdige sakramente, hvilket og mange af sognemændene har vidnet og båret kundskab om, eftersom fornævnt står, disligeste efterdi at Maren Juds ægte husbond Mads Pedersen selv for ting i ---- har bekendt, at det var da fem år ved påsketid da sidst forleden, han drog her af landet og tjente i fremmed land, og desligeste har benægtet, at han ikke i fornævnte fem år har været her hjemme i Mors land, ej heller hos sin hustru i Flade, ikke i hans hus på Flade mark eller i Flade kirke i nogen måder, førend da om lørdagen efter middag han kom først hjem i landet, sammeledes efterdi Svend Andersen er tiltalt med høringsdele og sigtet for samme onde og slemme horeri og skørlevned, han havde ligget i med Maren Juds, og ikke han da for høringe eller fogden har kunnet sig forklaret, ej heller her i dag fremlagt nogen bevisning, med hvilke han for samme sag undskyldes kan, da ved vi efter sådan lejlighed ikke nogen årsag eller tilfald Svend Andersen af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(74)

** var skikket Jens Jørgensen i Sjørup på den ene og havde stævnet Jacob Andersen i Ormstrup på den anden side, for han nogen tid siden til Løgstør birketing har ladet ham fordele for nogen penning, som ham til fornævnte ting skulle være lovet af Peder Skrædder og Niels Juel, der sst, på et faderløs barns vegne, salig Søren Madsens søn, som blev dræbt i Løgsted, og skulle have delt ham fra sin værneting, endog ikke skal findes Jens Jørgensen at have forpligtet sig nogen dele eller lovmål til Løgstør ting at skulle stande. dernæst fremlagde et delsbrev af fornævnte birketing 4/3 sidst forgangen år, som bemelder Christen Jensen i Aggersborg Ullerup der for hovedgæld at have ladet fordele Jens Jørgensen i Munksjørup, sagende ham for et lovsbrev, som lyder på 60 daler, som han har hos sig, som er forhvervet til Løgstørs ting om hvis bod fæstning og lovning, han nogen tid siden på Mads Sørensens vegne for sin fars bane og død, som Niels Staffensen Find i Løgstør desværre dræbte og ihjel skød: så og efterdi der kives om Søren Lauridsen Plovmand måtte oplade samme værgemål til hans søn Christen Sørensen, og om de er vederhæftige samme værgemål at forestå eller ej, og ikke nogen dom derom til Løgstør birketing er gået, da finder vi efter sådan lejlighed denne birketings dom og fornævnte to delsmål, derefter drevet er, ingen magt at have, og sagen til Løgstør birketing igen at komme og der ved dom at ordeles, om Søren Lauridsen Plovmand måtte oplade samme værgemål til hans søn Christen Sørensen, og om de er vederhæftige eller ej.

(76)

12/3 1608.

** var skikket velb Envold Kruse til Hjermeslevgård, KM rentemester og befalingsmand på Sejlstrup, hans visse bud Jørgen Pedersen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Søren Jensen i Tolne, herredsfoged i Horns herred, for en dom han 14/12 til fornævnte ting skal have dømt Envold Kruses tjener Hans Olufsen i Borrisholt at lide tiltale for græs af Bøgsted hestehave, formenende samme hans dom ulovlig og uretfærdig at være af efterfølgende årsager, Jens Vinter ikke skal have bevist, Hans Olufsen nogen håndgerning enten med høle eller rive at have gjort, ikke heller skulle have været bevist med syn samme Bøgsted hestehave at være slagen, reven eller afført: da efter flere ord og tale dem imellem var, afstod Ulrik Sandberg samme herredstings dom at skal være, som den udømt var og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måde, og for Envold Kruses skyld overgav han hvis tiltale, han kunne have til Hans Olufsen for samme engs afgrøde, han har ladet borttage og hedenføre.

(77)

** var skikket velb Niels Kås til Birkelse på hans søster velb fru Anne Kås, salig Preben Bilds, til Torupgård hendes vegne på den ene og havde stævnet Tøste Andersen i Løvel, herredsfoged i Nørlyng herred, og Anders Tøstesen i Lundsgård, herredsskriver i fornævnte herred, på den anden side for deres sandhed at vidne og bekende ved deres højeste helgens ed, om dem vitterligt er, om Mikkel Jespersen, hospitalsforstander i Viborg, var der til fornævnte Lyng herreds ting 25/7 sidst forleden og der havde noget at udrette og bestille til fornævnte ting samme dag på de fattige deres vegne i hospitalet i Viborg, eftersom han samme dag lod gøre hans skudsmål til Gislum herreds ting og dermed slog hende fra hendes ret: efterdi Tøste Andersen og Anders Tøstesen ikke har vidnet deres sanden til deres værneting, finder vi dem did at komme og da at vidne hvis, de kan gøre med rette, når de did lovlig stævnes og bliver lovlig varsel for givet.

** var skikket velb Stygge Høg til Vang på hans tjener Christen Andersen i Brødslev hans vegne, som er salig Jens Pedersen i Holmgård hans børns værge, på den ene og havde stævnet afgangne Vogn Hansen i Saltum hans arvinger, som er Peder Selgensen i Saltum, Laurids Pedersen i øster Halne, Laurids Pedersen i Burholt, Laurids Ousen i Mellerup, Anne Mørksdatter i Stavad og hendes lovværge, Maren Mørksdatter i Jonstrup og hendes lovværge på den anden side for nogen breve og segl, som de lader dem af berømme, afgangne Vogn Hansen skulle have forhvervet på nogen gældsbreve, som salig afgangne Jens Pedersen i Holmgård skal have sig efterladt, hvilke gæld Stygge Høg hans tjener Christen Andersen på Jens Pedersens børns vegne skal være tilfalden at udfordre, og formener Stygge Høg på hans tjeners vegne, at dersom efter afgangne Vogn Hansen findes enten brev eller segl, da skulle de ikke lovligen eller retfærdeligen være forhvervet, disligeste stævnet Vogn Hansens arvinger, så og afgangne salig Peder Mørk i Musted hans børn og arvinger, som er Anders Pedersen i Musted, Hans Pedersen i Hammerholt og Mads Pedersen i Hellum på hans hustrus vegne, om de har noget dertil at svare. så mødte Laurids Ousen og berettede, at samme breve skulle være hos Peder Selgensen, så han ikke havde dem nu at fremlægge: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag 6 uger, som regnes til 7/5 først kommende, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(78)

** var skikket velb Mogens Andersen til Hessel hans visse bud Christen Christensen og fremlagde efterskrevne tilbud og svar lydende, eftersom velb Peder Munk til Estvadgård, Danmarks riges marsk samt KM befalingsmand på Vestervig, og jeg Mogens Andersen er kommen i iring og trætte om en stykke skov, som Peder Munk kalder øster Rørholt, og jeg formener at skal hedde Try skov, og mig at tilhøre efter breve adkom og bevisning, jeg derpå har, og samme sag til Viborg landsting har været indstævnet, og de gode mænd landsdommere ikke har vidst derpå at dømme, med mindre end åstederne tages i besigtning, så tilbyder jeg Mogens Andersen Peder Munk ved disse to nærværende gode mænd en landstings granskning at gode mænd må komme på åstederne deres lejlighed at granske og forfare, og da har Peder Munk bevilget og til betroet efterskrevne to gode mænd, actum Viborg 1/10 1607: så blev ham undt samme granskning til fornævnte gode mænd at må komme på åstederne des trætte og lejlighed at forfare, som fornævnt står, og hvis de der om granskende og forfarende vorder, det fra dem at give beskrevet, og genparten tilforn lovlig at advares, som det sig bør.

(79)

** var skikket Jens Keldsen, borger i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Hans Christensen, borger der sst, som den tid sad i dommersted på Ålborg byting, for et vidne han 6/8 1604 på ham udstedt har, formeldende at Jens Keldsen skulle have overfalden Kurt Andersen, byfoged i Ålborg, på bytinget med skælden og skændsord uden årsag, der han sad kongens ret, at han skulle have bedt, djævlen skulle tage den det mindste af ham og sig havde fortjent, thi han skulle være værre end ham, hvilke fornævnte ord i samme vidne skulle være indført, og Jens Keldsen benægter sig højligen ved sin ed aldrig sådanne ord til Kurt Andersen at have sagt, formenende samme vidne at være udstedt imod kong Frederiks mandat, som er udgangen 18/1 1579, som formelder, at fogden ikke bør at give beskrevet hvad skændsord, som af hastighed falder i rettergang til noget ting og ikke kommer hovedsagen ved: så og efterdi loven formelder, tingsvidne at være så stærk, at der ej lov må imod gives, og efterdi samme otte mænds vidne straks, der Jens Keldsen havde fornævnte ord inden tinge, efter samme hans ord er forhvervet, og de 7 mænd i samme vidne deres breve og fuldmagt fremlægges, at de er det bestendig, og den ottende ved døden er afgangen, disligeste efterdi samme vidne findes at være udgivet 1604, og Jens Keldsen efter det er delt bleven og siden her til landstinget dømt i samme dele, sammeledes sagen for rigens kansler siden at have været i rette, og ikke bevises Jens Keldsen nogen tid talt skulle have, ilet, klaget eller kæret på fornævnte vidne, som efter hans egne ord for ting og dom vidnet og taget er, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte vidne at sige eller magtesløs dømme, og efterdi Jens Keldsen for ting og dom har beskældt kongens svorne foged, fornævnte Kurt Andersen, der han sad i dommersted, og beskyldte ham det han var værre end han, og Kurt Andersen har bevist, at Jens Keldsen da samme tid var for en løgner fordelt, og ikke gøres bevisligt Kurt Andersen var nogen lovmål overgået, og Jens Keldsen i så måde var værre end Kurt Andersen, og Jens Keldsen siden her til landstinget er dømt i samme dele, indtil han retter for sig, og han derefter har udlagt sine 3 mark, og der Kurt Andersen formente, at Jens Keldsen ikke med 3 mark for sådan skælden og ord kunne være befriet, har han Jens Keldsen for Hans Christensen indstævnet, og Hans Christensen da har anseet loven, som indeholder den mand der vorder fældet med ransnævning eller nogen anden bonde, enten til kongens ret eller bondens, så at han er skyldig at gælde sine 3 mark, da må hans gods ej afhændes, og han må ingen mand søge, item og at kalder man anden tyv over tværting, og følger ham ej siden da på hånd med loven, bøde imod ham 3 mark og 3 mark kongen, disligeste at have anseet kong Eriks håndfæstning i sjællandske lov, som formelder at hvo som lægger mand usand sag til på tinge, da han at bøde 3 mark bonden også kongen, så eftersom ret gøres og blive dertil mindre mand, for han førte loven til tinge for gode mænd, og Hans Christensen derfor ikke har vidst andet at kende og dømme, end Jens Keldsen med fornævnte 3 marks bøder, han har udlagt, ikke kan være noksom befriet og kvit for hovedsagen, men Jens Keldsen for slig for berørte skælderi og skændsord, han Kurt Andersen for dom og ret tilsagt har, og han samme hans sigtelse ikke har bevist, at han for hovcdsagen burde mindre mand at være og ikke at stå i lov og tov eller søge dug og disk med nogen mand, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte Hans Christensens dom at sige eller magtesløs dømme.
 
(85)

** var skikket velb Eske Brock til Østergård, befalingsmand på Dronningborg, på den ene og havde stævnet Christen Olufsen i Kvorup på den anden side, for han 13/2 sidst forleden til Hvetbo herreds ting har stedt høring over hans tjener, Tomas Brus i Østrup, for 5 daler, halvanden tønder byg, som han skulle have været salig Karen Lauridsdatter skyldig, som boede i Hjermeslev præstegård, uanseet at Karen Lauridsdatters søn, ved navn Klaus Jørgensen, har givet Tomas Brus kvittants for samme gæld og skal død og magtesløs gjort samme hans tjeners håndskrift, disligeste stævnet Christen Jørgensen i Alstrup med samme dele og håndskrift: så og efterdi bevises med Karen Lauridsdatters søns Claus Jørgensens kvittants, han kvitterer Tomas Brus for samme gæld, og dødt og magtesløs gør Tomas Bruses håndskrift, han på fornævnte gæld udgivet har, da finder vi efter sådan lejlighed Tomas Brus af samme dele kvit at være.

(87)

** var skikket velb Christoffer Rosenkrantz til Boller på den ene og havde stævnet Jep Olufsen i Skibtved og Peder Nielsen i Fladholt på den anden side for et vidne, de til Sæbygårds birketing vidnet har, indeholdende hvorledes Søren Jensen i Koldmade 4/10 skal have været på Staffen Andersens mark i Fladholt og havde en med sig og gennede 2 øksne over Hestevangs mark og gennede nør på, og ydermere de havde vidnet, at samme øksne var tusturet og den ene at være sortrygget og den anden sorthjelmet, formenende dem ikke om nattetide at kunne så grangivelig se og forfare samme øksnes lød og mærke: da efterdi Jep Olufsen og Peder Nielsen findes i egen person hid stævnet og kaldt at være deres vidne at skulle forantvorte, og Peder Nielsen ikke er mødt eller nogen på hans vegne hans lovlige forfald at gøre, da finder vi ham for hans hjemsiddelse og uhørsom til sine 3 mark fald, og samme vidne magtesløs at være, indtil hvem der har i at sige stævner på ny, kommer her og vil være i rette.

** var skikket Søren Mikkelsen, borger i Sæby, på den ene og havde stævnet Hemand Henriksen, Christen Pallesen borgmestre, Jens Jensen, Jens Lauridsen rådmænd, Sindel Mikkelsen med flere borgere i Sæby på den anden side for en vidne, de 16/9 sidst forleden til Søby byting skulle have ham på vidnet om nogen ord, som skulle være falden imellem ham og mester Nichel Andersen sst på Sæby rådhus, og ikke samme ord straks på fersk fod for tingdom at være tagen beskrevet, men en langsommelig tid derefter til Sæby byting at være vidnet og straks for tingdom at være benægtet, formente samme vidne imod hane benægtelse ikke så noksom og lovlig at være, som det sig burde: så og efterdi nu bevises med delsvidne, Søren Mikkelsen at være delt og lovforvunden, og samme delsbrev ikke nu hid stævnet er, da ved vi ikke nu Søren Mikkelsen at dømme.

(88)

** var skikket Niels Pedersen, borger i Thisted, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Mads Olufsen, borger der sst, for en uendelig dom, han lader sig af berømme her til landstinget en kort tid siden forleden skal have ladet forhverve over en benægtelses vidne, han til Thisted byting skal have forhvervet imod to vidnesbyrd, Mads Olufsen, der sst, skal have ladet forhverve, hvilken dom han formener ikke lovlig varsel at skal være for givet, ikke heller skal lyde endelig, hvorfor han formener samme dom burde magtesløs at være, dernæst havde stævnet Anders Nielsen ved kirken og Laurids Mikkelsen, borgere der sst, for et vidne, de til Thisted byting 12/12 sidst forleden vidnet har, lydende blandt andet Niels Pedersen skulle have båret noget ild ind i en søbod i Norge, som Mads Olufsen på hans egne og medbrødres vegne der havde lejet til deres gods, og at han senest skulle have været i samme bod den aften, som siden om natten derefter blev opbrændt, hvilke deres vidne han hårdelig benægter, at han hverken bar samme ild ind i fornævnte bod eller var sidst deri: så og efterdi samme dom ikke lyder ydermere indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi varselsmændene, som skulle have gjort varsel for fornævnte vidne, ikke har benævnt eller navngivet hvor og på hvad sted, de gjorde Niels Pedersen mundelig varsel, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(90)

** var skikket velb Claus Maltesen til Højris, KM befalingsmand på Arendsborg, hans visse bud Jens Christoffersen i Vejerslevgård på den ene og havde stævnet Peder Skriver i Sillerslev på den anden side for et vidne, han har forhvervet, at Peder Nielsen i vester Assels og Las Andersen i Mydam mølle at skulle have forbudt Christen Simonsen, som tjente i Mydam mølle, og Anne Christensdatter at de skulle drage her af birket, disligeste og at have givet dem varsel for vold, og i så måde har både gjorde forbud så og givet varsel for vold, førend de vidste, om de ville drage her af birket eller ej: så og efterdi Peder Nielsen og Laurids Christensen har både gjort forbud, Christen Simonsen og Anne Christensdatter ikke at skulle drage af ---- birk, og de tilmed har gjort ham varsel for vold, førend de vidste, om de ville drage af birket eller ej, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende det varsel noksom, og fornævnte sandemænds ed, derefter drevet er, ingen magt at have.

(91)

** var skikket Staffen Nielsen, rådmand i Thisted, hans visse bud Mads Olufsen, borger sst. så mødte Niels Jensen og fremlagde samme vidne af (blank): så og efterdi Niels Jensen på sin egen, sin mors og søskendes vegne lovlig efter salig Jens Bertelsens død at have afsagt arv og gæld efter ham, og ikke bevises dem noget af hans efterladende gods at have forrykket eller dem med bevaret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den afsigelses vidne at sige eller magtesløs dømme. (overstreget og tilføjet denne dom gik ikke beskrevet)

(92)

** var skikket velb Vogn Vognsen til Stenshede på den ene og havde stævnet Niels Christensen i Vangsgård på den anden side for en bryggekedel, han i langsommelig tid har forholdt ham, både imod salig Christen Ibsens testamente såvel og imod æskning og tilbud, disligeste imod to landstings domme, hvorfor han formener ham uret at have gjort og burde samme kedel at udlægge så god, som han den bekommet har: da efterdi denne sag ikke til herredsting har været i rette, da finder vi den did at komme og der ved dom at ordeles, som det sig bør.

** var skikket Christen Nielsen i Alstrup med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Jens Simonsen i Abildgård foret vidne, han 30/1 sidst forgangen med velb Henrik Bildt til Hassinggård til Hvetbo herreds ting vidnet har, det Christen Nielsen skulle om natten før dag den næste dag efter helmis kommet i Las Mørks hus i Abildgård og sagt, at et nød, som stod i huset, var hans, hvilket han hårdelig benægter sig ikke at have gjort, såvel som han også samme tid benægtet for ting og dom, der samme vidne blev vidnet, endog fogden ikke ville unde ham samme sin benægtelse beskrevet, fordi der blev oplæst delsvidne på ham, disligeste stævnet Johanne Jensdatter, Las Mørks hustru, for et vidne hun samme dag til fornævnte ting vidnet har, at Christen Nielsens pige skulle anden dagen derefter have hentet samme kalv, som Christen Nielsen tilforn skulle have kendtes ved: så og efterdi ikke bevises Christen Nielsen for ting og dom at skal have vedkendtes samme kalv, og da straks tingsvidne efter taget, og ikke han slig vedkendelse er bestendig eller fra sig med sit brev og segl bekræftet, men højligen benægter samme ord, fornævnte vidne pålyder, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være og ikke komme Christen Nielsen til hinder eller skade i nogen måde.

(94)

** var skikket velb fru Dorte Krabbe til Havnø hendes visse bud Søren Nielsen, der sst, på den ene og havde stævnet Søren Jensen i Tolne, herredsfoged i Horns herred, på den anden side for en dom, han til fornævnte herredsting 5/10 sidst forleden dømt har, og fradømt fru Dorte Krabbe nogen agre og ejendom på Tolstrup mark liggende, som hun formener sig arveligen på lod efter salig Otte Banner at være tilfalden, og ikke Søren Jensen i samme sin dom at have kundgjort eller navngivet, hvor meget samme agre og ejendom skal være, som han hende fradømt har, disligeste samme sin dom at have senteret på et vidne, som Jep Munk i Knivholt og hans medbrødre 8 mænd vidnet har, uanseet samme vidne her til landstinget skal være magtesløs dømt: så og efterdi fornævnte herredsfoged i sin dom har benævnte agre og ejendom at have om dømt, og ikke har navngivet hvor mange agre det skulle være eller på hvad sted er liggende, disligeste efterdi fornævnte vidne efter hvilket fornævnte dom funderet er, findes at være undersagt, da finder vi efter sådan lejlighed denne herredstings dom at være som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem derom ved endelig dom at adskille, som det sig bør.

(95)

** var skikket velb fru Karen Banner til Høgholt hendes visse bud Laurids Sørensen i Ingstrup på den ene og havde stævnet Christen Knudsen i Hvolskov på den anden side, for han har ladet Maren Lauridsdatter, tjenende i Mølgård, fordele for hendes tjeneste, hun ham skulle have lovet, endog det ikke skulle være bevist, og ej nu med hendes lovværge skulle have fanget lovlig varsel for samme dele: så og efterdi Maren Lauridsdatter ikke med hendes lovværge er given varsel for samme dele, da finder vi efter sådan lejlighed hende af denne dele kvit at være, og efterdi Maren Lauridsdatter er nu fundet af samme dele, da bør Tyge Sørensen og af denne dele, som han efter fornævnte delsbrev i kommet er.

(96)

** var skikket Anders Mørk i Hvorup på den ene og havde stævnet Christen Jensen og Jens Jensen, Jens Keldsens sønner i Ålborg, på den anden side, for de til Kær herreds ting 1/3 skal have ved Niels Lauridsen i Sulsted ladet ham fordele for 10 daler og et pund byg, endog Jens Keldsen skal have oppebåren korn og andet, har han ikke villet afregne eller afskrive på samme håndskrift: så og efterdi Anders Mørk findes at være fordelt for videre, end som han pligtig er, da finder vi efter sådan lejlighed ham af denne dele kvit at være.

(97)

** var skikket Søren Ibsen i Ålborg på den ene og havde stævnet Christen Andersen, borger sst, på den anden side for en uendelig dom, som han 11/5 1615 her til landstinget forhvervet har over en delsvidne sag, Søren Ibsen ham i har, og formente Søren Ibsen samme dom ikke så lovligen at være forhvervet, som det sig bør og burde derfor magtesløs at være: så og efterdi samme dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi der kives om fornævnte gæld, og de på begge sider har gælds sag med hinanden, da finder vi efter sådan lejlighed Christen Andersen af den dele kvit at være, og sagen til borgmestre og råd i Ålborg at indkomme, og dem at om kende hvad den ene den anden pligtig er, når sagen for dem lovlig indstævnes.

(98)

** var skikket Laurids Ousen i Mellerup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelses lydelse at have stævnet Peder Holst, ridefoged til Ålborg slot, for nogen uendelig dom, han for nogen tid siden skal have forhvervet, som han er tilvidende vorden, over en herredstings dom, som til Hvetbo herreds ting forhvervet er, og mener samme uendelige dom med vrang undervisning at skal være forhvervet og burde fordi magtesløs at være, sammeledes havde stævnet Christen Olufsen i Kvorup, herredsfoged i Hvetbo herred, for samme dom, han til fornævnte herredsting 12/9 dømt har imellem Peder Holst på den ene og Peder Selgensen i Saltum og hans medarvinger på den anden side, eftersom Peder Holst der den dag stævnet for, anlangende at han formener Peder Selgensen alene burde at betale al hvis vitterlig gæld, som fandtes efter salig Vogn Hansen, efterdi han sidder i boen, og fornævnte herredsfoged har senteret sin dom, at efterdi Peder Selgensen og hans medarvinger er kommen på trødings dag og kendtes ved arv og gæld efter Vogn Hansen med mere samme dom indeholder, mener derfor samme herredstings dom burde ved magt at blive, disligeste stævnet Peder Selgensen, Laurids Pedersen i øster Halne, Jens Pedersen i Burholt, Anne Mørksdatter i Stavad og hendes lovværge, Maren Mørksdatter i Jonstrup og hendes lovværge, om de har noget dertil at svare: så og efterdi fornævnte landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, disligeste efterdi fornævnte herredstings dom ikke heller er endelig, bør den ingen magt at have, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille.

(99)

** var skikket velb Erik Krabbe til Torstedlund hans visse bud Jens Pedersen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelses lydelse at have stævnet Poul Pallesen i Sejerslev med flere for et vidne, de til Nørherreds ting i Mors 22/9 sidst forleden vidnet har med Svenning Tomasen i Amtoft, anlangende et dige, som skal ligge norden Amtoft mark, som kaldes Holm dige, og de to agre, som ligger ved samme dige har været brugt til Amtoft, og samme Holm dige har været holdt ved magt af de mænd, der har boet i Amtoft, endog de samme deres vidne ikke rigtig skal have forklaret: så og efterdi der findes lovlig varsel for samme vidne at være givet, og ingen vidnesbyrd fremlægges, at fornævnte jord andetsteds at skulle have været brugt, end fornævnte vidne om formelder, og tilmed bekræftes med fornævnte vidne, nu fremlagt er, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte vidne, nu hid stævnet er, at sige eller magtesløs dømme.

(101)

** var skikket Gregers Lauridsen i nør Halne hans visse bud Jens Lauridsen, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Jens Jensen, som tjente Laurids Ibsen i nør Halne på den anden side, for han nogen tid lang siden om nattetide har stjålet sig på Gregers Lauridsen og sønder slaget hans arm, og Gregers Lauridsen har bekommet tre uendelige domme her til landsting, Jens Jensen samme gerning uærligen at have gjort og burde derfor æreløs at være, menende fordi han nu burde endelig dom over ham at have: da efter sådan lejlighed, at efterdi Jens Jensen findes tilforn hid til landstinget tre gange at have været stævnet og kaldt for samme sag, og han ikke da er mødt eller nogen på hans vegne nogen modstand herimod at gøre, og tre uendelige landstings domme derfor er udgangen, ham samme gerning uærlig at have gjort, og burde derfor æreløs at være, indtil hvem der havde i at sige stævnet på ny, hvilke domme findes uden påskrevet, lovlig at være læst og forkyndt, og Jens Jensen har haft noksom lang respit samme dom at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, så Gregers Lauridsen derfor har været forårsaget atter på ny fjerde sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi ingen endnu er mødt her i dag nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men Jens Jensen sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da efter sådan lejlighed og dommes lydelse finder vi Jens Jensen samme gerning uærligen at have gjort og bør derfor æreløs at være.

(102)

9/4 1608.

** var skikket velb Otte Christoffer Rosenkrantz til Boller hans visse bud Niels Lauridsen, foged på Lerbæk, på den ene og havde stævnet Christen Pedersen i sønder Vrå, Oluf Terkildsen i Høgsted og deres medbrødre ransnævninger i Børglum herred på den anden side, for de har Søren Jensen i Koldmade ran oversvoret for to øksne, som hen efter tingsvidnes lydelse om nattetid har bortrøvet af Fladholt mark, som han formente med urette, efter han lod bevise med tingsvidne, før de deres tov gjorde, sig i den sag uskyldig at være, og det vidne, fornævnte nævninger efter svoret har, skulle findes her til landsting at være magtesløs dømt, formenendes samme nævningers ed burde magtesløs at være: så og efterdi det vidne, som fornævnte nævningers ed er efter gået og svoret, findes at være undersagt, da finder vi samme nævningers ed magtesløs at være, imens samme vidne i så måde findes at være rykket og underdømt.

(103)

** var skikket velb fru Karen Banner til Høgholt hendes visse bud Lauge Sørensen i ---- på den ene og havde stævnet Jens Christensen i Åsted med flere sandemænd i Vennebjerg herred på den anden side, for de har svoret hendes tjener Niels Hansen i Tirup fra hans fred, uanseet ikke skulle have været bevist for dem, enten i sandemænds opkrævelse eller med nøjagtige vidner, ham lovlig at være stævnet efter recessen til hans bopæl, herredsting eller landsting, eftersom det gælder ham på hans hals og liv, formener dem dermed uret at have svoret: så og efterdi fornævnte sandemænd har svoret Niels Hansen manddød over og fra hans fred for Peder Lauridsen, han ihjel slog, og det befindes at være over seks uger siden samme ed svoret og tovet er, og efterdi ikke bevises samme sandemænds ed lovlig inden seks ugers dag, efter det svoret er, at være stævnet og kaldt, da ved vi efter sådan lejlighed og landstings og kongelig doms lydelse ikke imod fornævnte sandemænds ed at sige, men den ved magt at være.

(106)

** var skikket velb Manderup Parsberg til Hagsholm, høvedsmand på Ålborg slot, hans visse bud Peder Holst, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Mikkel Knudsen i Hellum og hans medbrødre sandemænd i Hellum herred på den anden side, for at de skulle være opkrævet og tilfyldt at oprette og forny et markskel imellem Torsted mark og Skørping mark, og ikke de i deres sandemænds brev skulle have navngivet nogen åsteder, hvor de havde begyndt deres sandemænds gang, ej heller hvor de havde sat sten, eller hvor de havde endt deres sandemænds gang: så og efterdi fornævnte sandemænd var opkrævet at forny og oprette det fornævnte skel imellem Torsted skov og mark og enge og Skørping mark fra den sten, som sandemænd havde sat i den bæk, som løber imellem Egholms ejendom og Torsted skov, mark og enge og til de sten, som stander i huller, sted fra sted at forny og udvise, som det burde at gange med rette efter sandemænds og lovhævds lydelse, og efterdi fornævnte sandemænd ikke har fulgt samme opkrævelse men dem skal have fornyet og oprettet som markskel efter Christen Kåses sandemænds brev, lovhævd og andre breves lydelse, som for dem blev læst og påskrevet, og ikke de i fornævnte sandemænds brev har navngivet nogen åsteder, hvor de har begyndt deres sandemænds gang, ej heller forkyndt nogen åsteder hvor de har sat sten, eller hvor de har endt deres tov, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte sandemænd har jo dermed gjort uret og bør at stande til rette, og samme deres sandmænds tov magtesløs at være.

(108)

** var skikket Søren Mikkelsen, rådmand i Sæby, på den ene og havde stævnet mester Nichel Andersen, rådmand der sst, på den anden side for en delsbrev, han 12/3 sidst forleden her til landsting har i rette båret, på ham lydende Poul Kock, borger der sst, på byens vegne at have ladet ham 11/6 sidst forleden fordele for hans byskat 4 mark, endog han intet er byen skyldig, men byen at skulle være ham skyldig, og ikke nogen dom for samme dele skulle være gangen: så og efterdi nu bevises med tingsvidne, fornævnte borgmestre i Sæby på deres egne og deres medbrødres vegne at have opladt Søren Mikkelsen af den dele, som Poul Kock, byens kæmner, på byens vegne, dem aldeles ubevidst, i havde, da finder vi efter sådan lejlighed Søren Mikkelsen af samme dele kvit at være.

(109)

** var skikket Mads Jensen, borger i Nykøbing i Mors, på den ene og havde stævnet Knud Pedersen, byfoged der sst, på den anden side for en dom, han til fornævnte byting 10/2 nu sidst forleden udgivet har, anlangende 7 stykker ejendom, liggende nør i Nykøbing by, som salig Niels Rakkeby tilhørte, og i pant sat til borgmester og råd der sst og samtlige for 40 daler efter pantebrevs lydelse, fornævnte borgmester og råd derpå har, og Mads Jensen at skal være delt for halvparten af samme penge at betale, formenende samme dele bør ingen magt at have men magtesløs at være, efterdi borgmester og råd har taget samme pant til fuld nøje og har haft det en tid lang i hånd og hævd, og ikke for samme dele skulle være given lovlig varsel: så og efterdi varselsmændene ikke har navngivet hvor og på hvilken sted, de gjorde Mads Jensen varsel for fornævnte dele, og han dog efter det varsel er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed ham af denne dele kvit at være.

(110)

** var skikket Volle Nielsen, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet Niels Sørensen i Storvorde på den anden side for en delsbrev, som han lader sig af berømme at skal have over Volle Nielsen forhvervet, hvori Volle Nielsen formener, at Niels Sørensen har ham aldring tiltalt for nogen gælds sag, men skal være genpart af den dele, Søren Mikkelsen i Sejlflod mølle ulovligen forgangen år forhvervet, som blev stævnet og kaldt her til landstinget og derover er kasseret og magtesløs gjort: så og efterdi varselsmændene ikke har navngivet hvor og på hvilken sted, de gav Oluf Nielsen varsel for fornævnte dele, og han dog efter det varsel er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed ham af denne dele kvit at være.

(111)

** var skikket Søren Christensen i Fårtoftgård hans visse bud Mikkel Christensen sst på den ene og havde stævnet Jens Nielsen i Flade, herredsfoged i Nørherred i Mors, på den anden side for en dom, han til fornævnte herredsting nogen tid siden dømt har, i sin mening eftersom sagen for ham har været indstævnet, hvorledes at Søren Christensen skulle, desværre, have kommet for skade og manddrab og dræbt en, ved navn Christen Jensen i Gullerup, af stor tilnødet årsag, og han her til landsting derfor skal være svoren til sin fred, og han siden efter, som han var tildømt, har udlagt trende 18 mark, er rette landsbod efter loven, og herredsfogden derfor har tildømt Søren Christensen og hans slægt og køn for den dødes slægt og køn at være uden al fejde, og at kongens lensmand burde at byde kongens fred over ham efter recessen, hvilken dom Mikkel Christensen på hans brors vegne formente ret at være dømt, og derhos berettede sig tilforn her til landsting to uendelige domme i samme sag at have forhvervet, mener fordi han burde endelig dom at have: da efter sådan lejlighed, at efterdi fornævnte herredsfoged så og fornævnte Hans Pors, Jens Christensen, disligeste Christian Holck findes tilforn hid til landstinget at have været stævnet og kaldt for samme sag, og de ikke da er mødt eller nogen på deres vegne nogen modstand herimod at gøre, og to uendelige landstings domme derfor er udganget, samme herredstings dom ved sin fuld magt at være fundet, indtil hvem der havde i at sige stævner på ny, hvilke domme findes uden på skrevet, lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften på dommen derom i sig selv formelder, og fornævnte herredsfoged så og Hans Pors, Jens Christensen, disligeste Christian Holck har haft noksom lang respit samme dom at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, så Mikkel Christensen på hans bror Søren Christensens vegne derfor har været forårsaget atter på ny trende sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi ingen endnu er mødt her i dag nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da ved vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse ikke andet derom at sige, end samme herredstings dom bør jo ved sin fuldmagt at være.

(113)

** var skikket Melkor Nielsen, indbygger på Læsø, hans visse bud ---- Andersen i ---- på den ene og havde stævnet Jens Nielsen og Anders Nielsen i ---- på den anden side for et delsvidne, de skal have ladet læse, for nogen år siden skal være gangen imellem Melkor Nielsen og afgangne Søren Nielsen, uanseet at sagen hos kapitels prokurator på Læsø skulle være aftinget, og Søren Nielsen skulle være ved døden afgangen, som forfulgte samme dele, formenende det samme delsvidne burde magtesløs at være: så og efterdi nu bevises med fornævnte tingsvidne, Melkor Nielsen i forsamling at have tilsagt Søren Nielsen uærlige ord, som tingsvidne, derefter udgangen, i sig selv formelder og stander ved sin fuldmagt, og efterdi Søren Nielsen for samme ord har ladet Melkor Nielsen fordele, og ikke Melkor Nielsen den tid har kunnet bevise sine ord eller det har benægtet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end samme dele findes jo lovlig at være drevet og bør ved magt at være.

(114)

23/4 1608.

** var skikket velb Oluf Rosensparre til Skarholt, befalingsmand på Mariager kloster, hans visse bud Niels Block, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Bertel Christensen i Vejerslev for han nogen tid siden forleden var i bordag med Anne Jensdatter, Svenning Poulsens hustru, sst, og han hende mange adskillige slag har slået, at hun deraf har født hendes foster, og den straks blev død, og ikke hun har gangen hendes tid op dem den, og hun og hendes mand Svenning Poulsen har beskyldt og sigtet Bertel Christensen for deres barns død, og for slig gerning blev Bertel Christensen svoren af sandemænd i Mors Jens Svenningsens bane på og ham fra hans fred, og for nogen adskillig årsag og for godtfolks bøn blev Bertel Christensen befriet til hans fred igen, og da lovede han at stille Svenning Poulsen på hans hustrus vegne tilfreds for den skade, han hende gjort har, og han sig derimod fortrykker og ikke vil stille dem tilfreds, hvorfor Niels Block på Oluf Rosensparres vegne formente, at Bertel Christensen skal være pligtig at udlægge landbod: da efterdi denne sag ikke til herredsting ved dom er ordelt, finder vi den did at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(115)

** var skikket velb Jørgen Lunge til Odden og gav til kende, ham at være for berettet, det velb Johan Rud til Møgelkær, høvedsmand på Ørum, skulle have ladet ham og nogen hans vidnesbyrd og synsmænd hid ti, dette landsting stævne, og fremæskede samme stævning. så var her til stede Jacob Jørgensen, ridefoged til Ørum, og sagde sig ingen stævning på hans husbonds vegne til dette landsting at have over Jørgen Lunge, og ej heller ladet tage nogen stævning over ham til dette landsting.

(116)

** var skikket Erik Nielsen, tjenende velb Jørgen Lunge til Odden, på den ene og havde stævnet Maren Jensdatter, salig hr Daniel Olufsens efterleverske i Hjørring og hendes medarvinger, hr Jacob Hansen i Jelstrup, Oluf Danielsen i Hjørring og Jens Jørgensen sst på den anden side, for de med en stuebrev eller kontrakt og med to lovbydelses vidner tilholder dem salig Jens Clemendsens efterladende gods og arv, som Maren Jespersdatter i Rakkeby er arveligen tilfalden efter hendes ægtug søskendebarn Jens Clemendsens død og afgang: så og efterdi loven formelder, at hvo som sig vil fledføre, han skal først lovbyde sig og sine pendinge til dem ham skulle arve, end forglemmer han det, da må de dele ham til sin egen frelse, kalde anden mand på fledføring, og er det ej gjort til tinge, da er han frelst foruden al lov, og efterdi denne sag med Jens Clemendsens fledføring og lovbydelse ikke i så måde til tinge, som loven indeholder og udviser, til hans rette arving, som ham skulle arve, er gjort, da finder vi efter sådan lejlighed samme to lovbuds vidner og Jens Clemendsens brev ikke lovlig og bør fordi ingen magt at have.

(118)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård på den ene og havde stævnet Anders Christensen i Rise, herredsfoged i Års herred, på den anden side for en dom, han 12/4 næst forleden til fornævnte ting imellem velb jomfru Kirsten Munk til Nørlund og hendes lovværge på den ene og Knud Gyldenstjerne afsagt har, hvilken hans dom og sigelse Knud Gyldenstjerne formener retfærdeligen dømt at være og derfor bør ved sin fuldmagt at blive, og fremlagde Knud Gyldenstjerne efterskrevne dom af Års herreds ting 12/4 næst forleden, at da vidste fogden ikke andet derom at kunne kende, end at jomfru Kirsten Munk og hendes lovværge jo pligtig er efter hendes salig far Ludvig Munks brev hendes anpart af 2000 daler fra 1598 til Knud Gyldenstjerne at udlægge: da eftersom jomfru Kirsten Munk eller hendes lovværge eller nogen på deres vegne ikke er mødt med fuldmagt nu her i rette at gange, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte herredstings dom at sige, men den ved magt at være, indtil hvem der har i at sige stævner på ny, kommer her og vil være i rette.

(119)

** var skikket velb fru Dorte Krabbe til Havnø hendes visse bud Søren Christensen med en opsættelse her af landstinget 12/3 sidst forleden, lydende hende da at have stævnet Frands Sørensen i Grevelund skovfoged Jens Sørensen og Christen Lauridsen sst for et vidne, de til Visborg birketing 3/2 sidst forleden vidnet har, at de 5/11 sidst forleden skulle have været i Vrå skov og der seet og hørt, at en hendes tjener, ved navn Christen Andersen i Viveterp, stod og havde fældet en eg, hvilke fornævnte mænd til Hindsted herreds ting 5/11 sidst forleden har på vidnet, det Christen Andersen samme eg skulle have huggen 16/10, så samme deres to vidner skal findes tvært imod hverandre, hvorfor de bør magtesløs at være: da efterdi tingbogen ikke fremlægges, i hvilke samme vidne skal være indtegnet, da ved vi ikke om fornævnte vidne at dømme, førend fogden og skriveren og med tingbogen lovlig stævnes og kaldes, og da gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(121)

** var skikket velb Niels Krabbe til Torstedlund hans visse bud Jens Pedersen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have ladet stævne Mads Bodsen i Sperringgård, herredsfoged i Hillerslev herred, og ham beskyldt, for han til fornævnte herredsting 22/9 forgangen år efter skudsmål skal have dømt hans fuldmægtig fra klage og æskning for en sandemænds opkrævelse, belangende markskel at udsværge, og fornævnte herredsfoged ikke efter skudsmål skal have optagen sagen til en bestemt tid, som det sig havde burdet efter loven, men skal have sluppet sagen: så og efterdi Niels Krabbe hans fuldmægtig Jens Pedersen har til fornævnte herredsting ladet stævne Johan Rud for klager og æskning, han der ville have beskrevet, som fornævnt står, og Johan Ruds skudsmål da er gjort, ham at have været så syg, at han ikke kunne komme til tinget, og fornævnte herredsfoged Mads Bodsen derfor ikke vidste den dag at udstede fornævnte vidne imod samme skudsmål, og ikke han sagen til nogen bestemt tid har optaget men aldeles sluttet sagen, så derfor skal på ny gives lovlig varsel, da ved vi ikke andet derom at sige, end Mads Bodsen har jo sig deri forseet, og hans dom magtesløs, og ham igen at give Niels Krabbes fuldmægtig hvis skellig billig kost og tæring, han derfor har lidt og anvendt.

(123)

** var skikket velb fru Else Kås, salig Tyge Galskøts, til Søndergård hendes visse bud Peder Nielsen, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Poul Kock, borger i Sæby, på den anden side for en dele, han skulle have forhvervet til Sæby byting 8/7 1607 på en hendes tjener, ved navn Christen Tøgersen, for husbondhold og årlig skat, på Sæby bys vegne, til kongen og byen, endog han aldrig skal have haft nogen borgerlig brug, værelse eller været bosiddende i Sæby, hvoraf han kunne pligtig være nogen årlig skat at udgive, ej heller skal være gangen dom for dele, ikke heller Christen Tøgersen skal for samme dele have fanget lovlig varsel: så og efterdi fornævnte delsbrev indeholder, to mænd at have givet Christen Tøgersen lovlig varsel til hans hus for samme dele, og bevises med skatteregisteret Christen Tøgersen at stande tilbage med fornævnte skat, og han efter samme skatteregister er tiltalt, og ikke han er mødt for fogden eller høringer sig at erklære og undskylde, da ved vi efter sådan lejlighed ikke ham af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(125)

** var skikket Niels Christensen i Abildgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jens Lauridsen sst hans tre sønner, ved navn Las Jensen i Tøttrup, Niels Jensen i Abildgård og Christen Jensen sst, for et vidne, de til Hassing herreds ting 13/8 sidst forleden vidnet har, at Jens Lauridsen selv skulle have haft en nød der i Abildgård at føde for sin husbond den næste år før pestilens, og samme nød skulle han have fødet til kyndelmisse og siden ladet den genne til Niels Christensen, hvilket han hårdelig ved sin Gud og salighed benægter, at han aldrig tog samme nød af dem i sin forvaring: så og efterdi fornævnte vidnesfolk har vidnet 13/8 sidst forleden, at Jens Lauridsen havde fornævnte stud at føde for sin husbond den år, før pestilens var, og fødet den til kjørmis, og Niels Jensen og Christen Jensen så skulle have gennet samme stud til Niels Christensen næste dag efter kjørmis, og han skulle have taget den af dem i sin forvaring, og ikke de har vidnet på fersk fod, og ej heller den tid samme stud at være omtalt, og Niels Christensen ikke vil være bestendig sig den i sin forvaring at skulle have taget, men det hårdeligen benægter, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være, og ikke at komme Niels Christensen til hinder eller skade i nogen måde.

(126)

** var skikket Niels Christensen i Abildgård på den ene og havde stævnet Peder Mortensen i Visby på den anden side for et delsvidne, han til Hassing herreds ting 7/4 på ham forhvervet har for en hede, han ham befalet har at vare på, hvilke han formener at være en ulovlig og utålelig tynge og usædvanlig at være pålagt, tilmed skulle Niels Christensen være så langt bosiddende fra samme hede, at han ingenlunde skal kan tage vare på den: så og efterdi der kives om samme Niels Christensen bør at have varetægt på samme hedejord eller ej, disligeste om han har fordølt nogen sag, som han burde at have opsyn til eller ikke, og ikke nogen dom derom er udgangen, og Niels Christensen dog for er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed ham af disse dele kvit at være, og sagen til herredsting ved dom at ordeles, som det sig bør.

(127)

** var skikket Niels Christensen i Styvel hans visse bud Christen Lauridsen i Hurup på den ene og havde stævnet Christen Poulsen i Styvel på den anden side for en klagevidne, han 27/2 sidst forgangen til Revs herreds ting over to Niels Christensens hunde forhvervet har, at de skulle have reven hans hustru Maren Mikkelsdatter, der hun skulle gå til kirke: så og efterdi ikke bevises fornævnte hunde at have gjort Maren Mikkelsdatter nogen skade, hvorfor hun kunne have årsag at klage på dem, og ikke nogen lovlig bevisning er tagen, at de er så onde og ---- , at de bør at være aflagt, da finder vi efter sådan lejlighed samme klage magtesløs at være og ikke at komme Niels Christensen til nogen forhindring.

(128)

7/5 1608.

** var skikket Otte Skeel til Hammelmose og havde hid kaldt sandemænd af Jerslev herred om manddød at sværge over Laurids Nielsen i Volstrup for Mads Sørensen i lille Estrup, han ihjel slog, og mente ham sagesløs at være af dage tagen, og først fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Jerslev herreds ting 14/4 sidst forleden, Erik Ågesen i Manne og hans hustru Maren Staffensdatter at have vidnet, at den næste mandag for påske sidst forgangen, da kom Mads Sørensen i lille Estrup med flere ind i Erik Ågesens stue, og Laurids Nielsen i Volstrup præstegård, som der da sad og drak en kande mjød, som han selv havde ladet ind hente og betalt, og var Svend Dal på Kraghede også samme tid inde hos dem, og da sagde Laurids Nielsen, at han ville give dem en kande øl til bedste, men efterdi de ikke kunne få øl til fal, da lod han hente dem en kande mjød, og da kom de i trætte om hvem, der skulle betale samme mjød, og Jens Sørensen og Laurids Nielsen kom omkuld på gulvet, og da Erik Ågesen og hans hustru skilte dem ad, kom Laurids Nielsen ud af døren, og da han kom ind igen, havde han en stakket bøsse i hans hånd, så sprang Mads Sørensen op og greb om bøssen, og i det samme gik bøssen af imellem dem, og da fik Mads Sørensen sin banesår og blev straks død: så gjorde sandemændene deres ed og svor Laurids Nielsen manddød over og fra hans fred for Mads Sørensen, han ihjel skød.

(131)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård hans visse bud Anders Rolandsen, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Tomas Christensen Buck, borger i Ålborg, og Mads Poulsen, tjenende på Kyø, på den anden side for et vidne, de til Nibe birketing 16/4 sidst forleden vidnet har ved deres oprakte fingre og helgens ed, at Anders Jensen i Nibe og en med ham skulle have røgtet et garn, som stod i det sted, Peder Homands garn i Nibe stod i, og i samme deres vidne at have vidnet, at han skulle have svaret, at det var dem ført på, thi kunne de ikke bedre, at de drog Peder Homands garn til side, hvilke ord Anders Jensen hårdelig benægter sig ikke til dem af have haft: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag seks uger, og da dem her at møde, og gå derom så meget lov og ret kan findes, og denne opsættelse der forinden lovlig at læses.

(132)
 
21/5 1608.

** var skikket velb fru Margrete Bjørn til Vår hendes visse bud Jens Nielsen i Lundgård på den ene og havde stævnet Poul Baldsersen i Nibe på den anden side, for han på velb Claus Nielsen til Langdal hans vegne har ladet hans tjener Christen Jensen i Lundgård med flere fordele for nogen gæld, som de skulle være Niels Pedersen, som boede i Ålborg, pligtig, uanseet at Christen Jensen i Lundgård har aldrig nogen gæld været Niels Pedersen skyldig: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde, og gå derom så meget lov og ret kan findes, og denne opsættelse der forinden lovlig at læses.


(133)

** var skikket Just van Beken, borger i Horsens, på den ene og havde stævnet Jens Christensen og Svend Lauridsen, borgere der sst, på den anden side for to uendelige domme, som de over Just van Beken skal have forhvervet, og ikke hovedbreven, som imellem Simon ---- og Just van Beken gangen er, at være indført i samme to uendelige domme, menende ham deri uret at være sket, og samme uendelige domme burde derfor magtesløs at være: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og denne opsættelse der forinden lovligen at læses.

** var skikket Just van Beken, borger i Horsens, på den ene og havde stævnet Hans Bendsen Skomager, borger sst, på den anden side for en dom og en dele, han har forhvervet til Horsens byting 19/4 sidst forleden over Just van Beken, i lige måde for et brev, som skal lyde på 150 daler, og Just van Beken her til landsting ville tilbyde guld, sølv, pending og ædelsten efter dannemænds tykke, som derpå kunne have forstand, dermed at skulle rette for sig, og formente samme dom og dele efter sådan tilbud burde magtesløs at være: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde, og gå derom så meget lov og ret kan findes, og Just van Beken så længe af samme dele kvit at være, og denne opsættelse der forinden lovligen at læses.

** var skikket Peder Jensen i Vellumgård på den ene og havde stævnet Niels Madsen i Stengård på den anden side for en klage, han til Hindborg herreds ting har klaget på Peder Jensen 18/4 sidst forleden, og i samme sin klage beskyldt ham, at han skulle holde ham til al den skade, Poul Andersen gjorde ham i Staffen Smeds hus i Vellum på langfredag sidst forleden, dog ikke samme klage på fersk fod er taget, men har først tagen klage beskrevet på Poul Andersen, som skulle have været i trætte med Niels Madsen, og samme hans klage ikke har bevist, og siden på det, de ikke skulle vidne deres sandhed i samme sag, skal Niels Madsen have klaget en ubillig klage på Peder Jensen, så han holdt ham al den stund, Poul Andersen slog ham alle de sår og skade han havde: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og denne opsættelse der forinden lovligen at læses og påskrives.

(134)

** var skikket velb Christian Holck til Søbo hans visse bud Tomas Lauridsen, der sst, på den ene og havde stævnet Christen Poulsen i Arup med mange flere på den anden side for deres sandhed at vidne og bekende om det jord, som nu er indstenet af sandemænd til KM gård Amtoft mark, som kaldes Torstenshave, som løber i sønder og i nør, og som enhver kan mindes har været brugt af de mænd, som der tilforn har boet og endnu boer i Amtoftgård i fru Ingeborg Skeels tid, og al den stund hun levede: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og denne opsættelse der forinden lovlig at læses og påskrives.

(135)

** var skikket velb Christian Holck til Søbo, høvedsmand på Hald, hans visse bud Tomas Lauridsen, der sst, på den ene og havde stævnet Jens Pedersen, velb Niels Krabbes ridefoged, på den anden side for en uendelig dom, som han skal sig af berømme, som han her til landsting skal have forhvervet over Svenning Tomasen i Amtoft på kost og tæring, for han skulle have ladet stævne Niels Krabbe til landsting og ikke mødt med samme stævning og givet ham sag, hvilken uendelig dom, Tomas Lauridsen på Christian Holcks vegne formener, Jens Pedersen med vrang undervisning skal have forhvervet: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde, og gå derom så meget lov og ret kan findes, og denne opsættelse der forinden lovlig at læses.

** var skikket velb Christian Holck til Søbo, høvedsmand på Hald, hans visse bud Tomas Lauridsen, der sst, og havde stævnet Niels Olufsen i Højstrup på den anden side, for han for nogen tid siden til Hannæs ting skulle have ladet fordele Anders Christensen og Kurt Lauridsen i Vesløs, for de skulle have gangen til Vesløsgård over Vesløsgårds mark, hvilken dele ikke så lovlig og ret skulle findes, at den burde nogen magt at have men magtesløs at være: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og denne opsættelse der forinden lovlig at læses.

(136)

18/6 1608.

** var skikket velb fru Helvig Kås, salig Hannibal Gyldenstjernes, til Restrup hendes visse bud Anders Jensen i Binderup med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Niels Madsen i Vrå og Christen Christensen i Dalen for et vidne, de 15/3 sidst forleden til Børglum herreds ting med Mikkel Madsen i Dalen vidnet har, at Tomas Jensen i Vangkær skulle bruge Mikkel Madsens tømme og økse imod hans vilje, uanseet hendes tjener ingen tømme eller økse skulle have af Mikkel Madsen fanget eller bekommet: så og efterdi samme vidne ikke medfører, nogen varsel for det at være givet, og ikke det bemelder og indeholder nogen enkende år, dag eller tid, Tomas Jensen skulle bruge samme tømme og økse, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være, og fornævnte uendelige herredstings dom og dele, derefter drevet er, ingen magt at have.

(137)

** var skikket velb Jørgen Friis til Krastrup, høvedsmand på Aggershus, hans visse bud Jens Jensen i Kølbygård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have ladet stævne Hans Holst, forrige foged på Krastrup, for 40 daler, som han ham lovet har på ære og redelighed at skulle betale ad sankt mauriti dag nu sidst forleden 1607 og andre 40 daler at betale til snapsting 1608, efter hans brevs seddels lydelse, på hans ære og livs fortabelse, formenende ham uret at have gjort og burde derfor at straffes på hans liv og ære, så mødte Peder Jensen i Hegedal og Peder Nielsen i Hostrup, som vidnede, at Hans Holst er så lovlig i hans husbond velb fru Dorte Banners til Høgholt hendes forfald og bestilling forhindret, så han ikke nu her kan møde og fordi begæret, sagen nogen tid at måtte opstå: da efter sådan lejlighed og skudsmål blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(138)

** var skikket velb Niels Krabbe til Torstedlund hans visse bud Bertel Mikkelsen, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Anders Christensen i Tømmerby, foged til Hannæs ting på den anden side, for han til fornævnte ting 28/5 sidst forleden har anseet et skudsmål, som Svenning Tomasen i Amtoft har ladet gøre imod høringsdele, som Niels Krabbes fuldmægtig Niels Olufsen i Højstrup samme dag ville have over Svenning Tomasen for kost og tæring efter landstings doms lydelse, som Svenning Tomasen er tildømt at udgive, og Anders Christensen har efter samme skudsmål pludselig frafalden samme dele og ikke har optaget sagen, formener derfor det Anders Christensen dermed uret at have gjort og burde derfor at stande ad rette, som det sig bør: da for nogen lejlighed sig heri begiver, blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(139)

** var skikket velb Christian Holck til Søbo, høvedsmand på Hald, hans visse bud Svenning Tomasen i Amtoft med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Jens Pedersen, velb Niels Krabbes ridefoged, for en uendelig dom han skulle sig af berømme, han her til landsting skulle have forhvervet over Svenning Tomasen i Amtoft på kost og tæring, for han skulle have ladet stævne Niels Krabbe til landsting og ikke mødte med samme stævning og givet ham sag, hvilken uendelig dom Svenning Tomasen formener, Jens Pedersen med vrang undervisning at skulle have forhvervet, efterdi han ikke skulle kunne bevise, Svenning Tomasen at have ladet stævne Niels Krabbe: da for nogen lejlighed sig heri begiver, blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

** var skikket velb Christian Holck til Søbo, høvedsmand på Hald, hans visse bud Svenning Tomasen i Amtoft med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævner Peder Kold i Holm for en dom, han for nogen tid siden skal have dømt til Hannæs ting imellem Svenning Tomasen og Peder Gjed i Amtoft, og kvit dømt Peder Gjed for hans anpart i hvis omkostning, Svenning Tomasen har anvendt på den trætte, som sig om Amtoft har begivet, og ikke agtet eller anseet, at Peder Gjed bruger lige halvparten med Svenning Tomasen af samme ejendom, som om trættes: så og efterdi samme dom ikke tilholder Peder Gjed aldeles at skulle være kvit for samme bekostning, men han ikke skulle udlægge penninge mere end andre hans medtjenere, og samme dom i så måde ikke er endelig, da finder vi efter sådan lejlighed den ingen magt at have, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, endelig at dømme, om Peder Gjed er pligtig nogen penning til samme bekostning at udlægge eller ikke.

(140)

** var skikket Jens Nielsen i Lundgård på den ene og havde stævnet Christen Andersen i Barmer med flere for et vidne, de har hjemlet til Slet herreds ting 29/10 sidst forleden, at de skulle have været til syn til et stykke byg på Munkegårds mark, og ikke deres vidne med for hvad dag eller tid, de skulle have seet samme byg, ej heller har om hjemlet hvad fæmon da skulle have gjort samme skade, disligeste mener at de ikke skal være givet lovlig varsel for samme vidne: så og efterdi fornævnte synsmænd ikke har benævnt hvilken dag eller tid, de var på fornævnte mark til syn, og ikke heller synsvidnet medfører at være givet varsel for hvilken dag, synsmændene skulle være på åstederne, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(141)

** var skikket Gunde Skriver, borgmester i Viborg, på den ene og havde stævnet Søren Jensen i Vranum på den anden side, for han til Lysgård herreds ting 20/8 1599 på sin egen og sine grander og medarvingers vegne har vedkendt Limkær mose for en fri fællig mose til Vranum, endog han eller Vranum mænd ikke skal have nogen ejendom, som skulle ligge nær samme mose, ej heller nogen adkom det de skulle have nogen rettighed i fornævnte mose, men samme mose at skulle ligge til Almind by: så og efterdi Gunde Christensen er en lodsejer til Almind by og fornævnte mose, og ikke han for fornævnte vedkendelse vidne har fået lovlig varsel, og ikke fornævnte vedkendelse er endelig, da finder vi efter sådan lejlighed samme vedkendelse magtesløs at være.

(142)

** var skikket Jens Nielsen i vester Stræt hans visse bud Peder Bertelsen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Søren Andersen, født i Læsten, for han til Slet herreds ting nogen lang tid siden er mørke ran oversvoret for nogen koste, han Jens Nielsen om nattetide ulovende frarøvet har, efter tingsvidnes lydelse, og igæld, tvigæld og kongens ret af ham er æsket og fordret, og han dog ikke har rettet for sig, som det sig burde, hvorfor Peder Bertelsen på Jens Nielsens vegne formener, at Søren Andersen burde at være formeldt på hans hals, såsom han var taget ved tyveri: så efterdi Søren Andersen ikke er til stede, blev ham 14 dage forelagt, og da ham i dag 14 dage her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

2/7 1608.

** var skikket velb fru Margrete Rosenkrantz til Hundslund hendes visse bud Christen Nielsen i Ålborg på den ene og havde stævnet Niels Ousen i Gunderup, herredsfoged i Børglum herred, på den anden side for en dom, han til fornævnte ting 15/3 sidst forleden imellem ham og Peder Jørgensen, foged på Bangsbo, dømt har om regnskab af halv Bangsbo med sin tilliggelse, som fru Margrete Rosenkrantz formente, Peder Jørgensen hende pligtig at være efter en lovlig og fuldkommen skøde. så mødte Søren Nielsen, tjenende på Havnø, og berettet, at samme dom skulle være forsendt over til Sjælland til velb Eske Bille, og han fordi ikke nu har den her at i rette lægge og begæret sagen nogen tid måtte opstå: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag seks uger, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(144)

** var skikket Søren Mikkelsen, rådmand i Sæby, hans visse bud Peder Andersen, borger sst, med en opsættelse her af landstinget 23/4 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Hermand Henriksen, Christen Pallesen borgmestre, Jens Jensen, Jens Lauridsen, Sindel Mikkelsen, Christen Nielsen med flere borgere sst for et vidne, de til Sæby byting 16/9 sidst forleden vidnet har om nogen ord, som skulle være falden imellem Søren Mikkelsen og mester Nichel Andersen, rådmand der sst, på Sæby rådhus, og ikke samme ord straks på fersk fod for dom skulle være tagen beskrevet, men langsommelig tid derefter til bytinget at være vidnet, og der straks da for tingsdom at være benægtet, og formente Peder Andersen på Søren Mikkelsens vegne, at de ikke med nogen sankevidner burde da ham hans mund at fravidne imod hans benægtelse, og tilmed skulle befindes, den anden mand af de otte mænd tinghørere, som samme vidne vidnet har, den tid at have været lov fordelt: så og efterdi loven medfører, at mindre end syv mænd må ej ting holde, og så mange mænd er og et fuldt tingsvidne, og efterdi nu bevises med delsbrev, den anden af de otte mænd og tinghørere, som har vidnet første tingsvidne efter borgmester og råds vidne, den tid findes delt og i loven forvunden, da samme første vidne er udgivet, disligeste efterdi de andre to vidner, derefter er vidnet, findes ikke på fersk fod at være vidnet, men det ene næsten en halv år, efter ordene skulle være faldet, at være vidnet, og efterdi Søren Mikkelsen med sin helgens ed og oprakt finger benægtet samme vidne, da finder vi efter sådan lejlighed fornævnte tre vidner magtesløs at være og ingen personer til hinder eller skade at komme i nogen måde.

(148)

** var skikket velb fru Dorte Krabbe til Havnø hendes visse bud Søren Nielsen, der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da efter en anden opsættelse at have ladet stævne Anders Kjærulf i Knepholt, herredsfoged i Kær herred, for en dom han til Kær herreds ting 22/12 sidst forleden dømt har og tildømt velb fru Margrete Rosenkrantz til Hundslund nogen anparter i to boliger, i Ganderup beliggende, som Mads Sørensen og Morten Andersen påboer, så og i nogen gadehuse der sst, endog Søren Nielsen på fru Dorte Krabbes vegne formente, samme boliger hende alene at tilhøre, og at være bygget på Ganderupgårds grund og ejendom, hvilket hun med vidnesbyrd og sand kundskab for fornævnte herredsfoged, før dom er gangen, skal have bevist: så og efterdi fornævnte kontrakt findes at være gjort og gangen, siden fornævnte dom er udgiven, og fornævnte gode mænd om samme arvingers iring har optagen sagen til sankt laurids dag først kommende her i Viborg at ville om kende, da ved vi ikke efter denne opsættelse at dømme, førend sagen hos fornævnte gode mænd efter deres opsættelse er ordelt.

(150)

** var skikket Christen Lauridsen i Hurup med en opsættelse her af landstinget 23/4 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Mads Christensen i Heltborg med flere for et vidne, de til Revs herreds ting 24/10 næst forgangen år med Christen Christensen i Hørsted vidnet har, eftersom han dem tilfulgte, at skulle have slagen og reven en eng østen Hurup å for nogen år siden for salig Mads Pedersen, som boede i Heltborg i den gård, Peder Jensen nu iboer: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet om brugning, og Christen Lauridsen siger sig ingen vidnesbyrd derimod at have, med hvilke han det kunne rykke og tilbage drive, ikke sanddru at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte vidne, som i så måde om brugning vidnet er, at sige eller magtesløs dømme.

(151)

** var skikket Christen Lauridsen i Hurup med en opsættelse her af landstinget 23/4 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Mogens Christensen i Ginderup med flere for et hjemmels vidne, de 24/10 sidst forgangen år til Revs herreds ting hjemlet har, eftersom Christen Christensen i Hørsted dem tilfulgt har om efterskrevne to liden stykker enge, liggende østen Hurup å, og har i samme deres hjemmels vidne kundgjort, at Christen Christensen skulle på åstederne have vedkendtes fornævnte stykker enge for sin husbonds grund og ejendom, endog at genpart har ikke været stævnet på åstederne for samme syn, hvorfor Christen Lauridsen formener, samme vidne burde magtesløs at være: så og efterdi samme synsvidne ikke medfører, varselsmændene at have bekendt, at de har givet nogen varsel for hvilken dag, synsmænd skulle være på åstederne, da finder vi efter sådan lejlighed samme synsvidne magtesløs at være.

(153)

** var skikket Christen Knudsen i Kobberød hans visse bud Christen Lauridsen i Hurup på den ene og havde stævnet Christen Jensen i Kobberød på den anden side, for han til Revs herreds ting 4/6 sidst forleden har ladet Christen Knudsen fordele for nogen ord, han skulle have ham tilsagt på Kobberød grandestævne på vor herres himmelfarts dag sidst forleden, anlangende det Christen Knudsen skulle have kaldt Christen Jensen en hovmodig skælm, hvilke ord han Christen Knudsen for tingsdom skulle have benægtet, og ikke nogen dom for samme dele skulle være udgangen, om Christen Knudsen havde sagt de ord, han burde at lide dele for eller ej, som recessen om formelder, menende samme dele med urette drevet at være og burde fordi magtesløs at blive: så og efterdi samme ord er skændsord, dem er imellem falden, og ikke nogen dom er udgangen, om Christen Knudsen havde sagt de ord, det han burde at deles for en løgner for eller ej, da finder vi efter sådan lejlighed Christen Knudsen af den dele kvit at være, og sagen til herredsting at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, at dømme og kende, om Christen Knudsen har sagt de ord, han bør at deles for en løgner for eller ej.

(154)

** var skikket velb Steen Brahe til Knudstrup, befalingsmand på Kalundborg slot, hans visse bud Claus Sørensen, foged på Bratskov, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter endnu en opsættelses lydelse at have stævnet Peder Skammelsen i Fladskær og Christen Jespersen i Bedsted for et stuebrev, de 17/12 sidst forleden i Fladskær udgivet har, formeldende at velb Jacob Lykke til Tandrup skulle have givet salig Anders Pedersen i Kalundborg en grå hest i betaling for den anden hest, som Jacob Lykke nogle år tilforn skulle have bekommet af Anders Pedersen, hvilket stuebrev Claus Sørensen på Steen Billes vegne mener ikke så lovlig eller nøjagtig at være, at det kunne komme ham til forhindring på sin gæld, efterdi samme stuebrev skal være udgivet på en død mand, og ikke Steen Brahe skulle have fanger lovlig varsel derfor: så og efterdi samme to mænds brev efter en død mand og ikke i hans levende live, da han vidste dertil at svare, at være udgivet, og ikke det til tinge er vidnet og lovlig varsel for givet, da finder vi efter sådan lejlighed samme brev magtesløs at være.

(155)

** var skikket velb Steen Brahe til Knudstrup, høvedsmand på Kalundborg, hans visse bud Claus Sørensen, foged på Bratskov, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Peder Tomasen i Hørdum, herredsfoged i Hassing herred, for en dom han 21/4 til fornævnte ting imellem Steen Brahe og velb Jacob Lykke til Tandrup dømt har, og med samme sin dom skal have fradømt Steen Brahes fuldmægtig at ville stede ham til at fange læst og skrevet på sin brev, som han til den tid skulle have ladet stævne Jacob Lykke til trende ting for rigens æskning, anlangende en summa pending, Jacob Lykke skulle være tildømt at betale Steen Brahe, efter herredstings doms lydelse, uanseet det samme herredstings dom skulle stande ved sin fuldmagt og urykket: så og efterdi Claus Sørensen efter Peder Tomasens egen dom, som stod ved sin fuldmagt, har brugt sin æskning til tredje ting, og Peder Tomasen dog imod samme sin dom ikke har villet stedt Claus Sørensen hans æsknings seddel påskrevet eller vidne derefter, da ved vi ikke andet derom at sige, end han jo sig deri har forseet, og bør igen at give Claus Sørensen hvis billig kost og tæring, han for denne hans dom lidt og gjort har, og fornævnte dom magtesløs at være.

(157)

** var skikket velb Jacob Lykke til Tandrup hans visse bud Peder Christensen i Hindsels med en opsættelse har af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Peder Tomasen i Hørdum, herredsfoged i Hassing herred, for en dom han til fornævnte herredsting 17/12 udgivet har imellem velb Steen Brahe til Knudstrup hans fuldmægtig og Jacob Lykke, og i samme sin dom har tildømt Jacob Lykke en summa penning at betale for en hest, som han for nogle år siden af afgangne Anders Pedersen, da boende i Kalundborg, bekommet havde efter et vidne efter Anders Pedersens regnskabsbog, uanseet at ikke skulle være bevist for herredsfogden, Anders Pedersen en anden hest af Jacob Lykke for betaling at have fanget: så og efterdi der for herredsfogden en forseglet vidisse af Anders Pedersens regnskabsbog på samme gæld var fremlagt, som stander ved sin fuldmagt, disligeste at Jacob Lykkes egen sendebrev var i rette båret, og herredsfogden slig beseglet vidisse og sendebrev har efter dømt, kunne vi ikke kende hans ulempe deri at være eller imod hans dom at sige.

(160)

** var skikket Niels Christensen i Valsted, Nis Christensen og Christen Andersen sst på den ene og havde stævnet Niels Vinter i Beltoft på den anden side for et delsvidne, han til Slet herreds ting 2/6 sidst forleden over dem forhvervet har, anlangende nogen stadesild, han dem har ladet fordele for, uanseet at i de åringer, som fornævnte delsbrev om formelder, skulle nogen sild have tilgået eller nogen fiskeri været brugt, så de kunne nogen tid nogen del udgive, ej heller skulle for samme dele være nogen dom gangen: så og efterdi der tvistes om Nis Christensen, Niels Christensen og Christen Andersen var pligtige fornævnte sild at udgive i fornævnte år eller ej, disligeste om de har tilbudt deres skyld og ikke kunne blive af dermed, og om de burde nogen smørskyld at udrede eller ej, og ikke nogen dom dem imellem er udgangen, og Niels Christensen, Niels Christensen og Christen Andersen dog er fordelt bleven, da finder vi efter slig lejlighed dem af denne dele kvit at være, og sagen til herredsting at komme, og der ved dom at ordeles, som det sig bør.

(161)

** var skikket Anders Christensen, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet Jens Hermandsen med flere på den anden side for et syn, de til Ålborg byting 6/6 sidst forleden afsagt har, lydende at de skulle have seet en kule i Anders Christensens bror Jens Christensens hoved, endog de ikke skal have seet ham enten brun, blodig eller blå efter loven, der tilmed formente at der ikke for samme syn skulle være given lovlig varsel: så og efterdi samme vidne ikke medfører at være givet varsel for hvilken tid og dag, synsmændene skulle være på åstederne hos Jens Christensen hans skade at bese, da finder vi efter sådan lejlighed samme synsvidne magtesløs at være.

(162)

** var skikket Peder Jensen i Rakkeby i Mors på den ene og havde stævnet Jacob Jensen i Blåbjerg på den anden side for en uendelig dom, han her til landsting 16/1 sidst forleden forhvervet har over en dele, som Peder Skriver i Sillerslev på sin husbonds vegne havde over ham bekommet, for han skulle have sagt til Peder Jensen, at det lyng, han havde slaget på Rakkebygårds mark, det havde han afført som en tyv, hvilke ord han ikke skulle have bevist, menende samme landstings dom ikke endelig at lyde, og at den fordi burde magtesløs at være: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi fornævnte delsbrev, Peder Jensen nu fremlægger, siges at være et genpart til det delsbrev, Peder Skriver på Jacob Lykkes vegne har forhvervet, og ikke bevises Jacob Lykke nu på samme sag at tale, men de pending, Jacob Lykke skulle være lovet, findes erlagt at være, som af samme skårne brev forfares, og efterdi dette fornævnte delsbrev ikke beviser og navngiver hvad ord, Jacob Jensen Peder Jensen skal have tilsagt, da finder vi efter sådan lejlighed Jacob Jensen af denne dele kvit at være.

(164)

** var skikket Jacob Jensen i Blåbjerg på den ene og havde stævnet Peder Skriver i Sillerslev på den anden side, for han skulle have sagt, at han havde de Rakkeby mænds brev på deres kirketiende, lyng og møgagen, og samme deres brev skulle have været på Sønderherreds ting i Mors for ting og dom 23/5 og 30/5, da skulle herredsfogden have anseet brevet for godt og stedt høring over en mand efter brevets indhold, og siden da der skulle have været tredje ting til Jacob Jensen for fornævnte brev, da skulle han have ladet læse fornævnte brev og bød sig i rette, og brevet da skulle være påskrevet, og ikke fogden da enten ville have dømt Jacob Jensen til at lægge samme brev fra sig eller den beholde, menende derfor samme dele bør magtesløs at være: så og efterdi der kives om Jacob Jensen har nogen breve, der han burde at lade læse eller fra sig levere eller ej, og ikke nogen dom derom er udgangen, og Jacob Jensen dog er fordelt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed ham af denne dele kvit at være, og sagen til herredsting ved dom at ordeles, som det sig bør.

(165)

** var skikket Jens Skov i Nykøbing med en opsættelse her af landstinget 7/5 sidst forleden, lydende ham da at have ladet stævne Knud Pedersen, byfoged der sst, for to vidner han til Nykøbing byting 10/1 sidst forleden udstedt har på Jens Skovs nye hus og ejendom, ved torvet der i byen liggende, og ikke Jens Skov for samme vidne skulle være lovlig stævnet og kaldt, formenende Knud Pedersen deri uret at have gjort, og samme vidne derfor burde magtesløs at være og ikke komme Jens Skov på hans hus og ejendom til hinder eller skade: da efterdi Jens Skov tilforn har samme vidner hid stævnet og da bekommet uendelig dom, dem at være undersagt indtil hvem, der havde i at sige stævner på ny, og efterdi opsættelse siden i sagen er gået, disligeste efterdi genparten til fornævnte vidne, som nu er fremlagt, ikke medfører Jens Skov nogen varsel for dem at have fået, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være.

(166)

** var skikket Anders Andersen i vester Brønderslev og fremlagde en opsættelse her af landstinget 7/5 sidst forleden, som medfører velb Axel Galt til Ryumgård, KM befalingsmand på Åstrup, da at have stævnet Anders Andersen for en tingfred, han skulle have gjort på en af kronens tjenere til Børglum kloster, ved navn Anders Kræmmer i Sterup, og nu bød Anders Andersen sig imod Axel Galt i al rette, så er Axel Galt ikke nu mødt eller nogen på hans vegne, Anders Andersen sag at give: da efter sådan lejlighed finder vi Anders Andersen for den opsættelse kvit at være.


(167)

** var skikket velb Christian Holck til Søbo, høvedsmand på Hald, hans visse bud Rasmus ---- , underskriver der sst, med en opsættelse her af landstinget 7/5 sidst forleden, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Peder Bødker i Nykøbing og hans hustru Maren Christensdatter for et vidne, de til Nykøbing byting 9/8 1606 vidnet har, at hr Søren Vincentz, kapellan der sst, var vel så nær, at han have seet det Peder Jensen Bødker svin ---- skade, hvad heller han så det eller ikke, vidste Peder Bødker ikke, item hans hustru i samme vidne at have vidnet, at hr Søren mødte hende, der hun kom med ---- svin tilbage, hvilken deres vidne hr Søren hårdeligen at skal have benægtet, ikke heller skulle være vidnet på fersk fod eller benævnt nogen visse dag, tid eller sted, hvor det skete: så og efterdi Peder Bødker har sat sit vidne i tvivl, og efterdi hans hustru i hendes vidne giver til kende, at hr Søren talte med hende, og hr Søren ikke er det bestendig, disligeste efterdi Peder Bødker og hans hustru ikke endrectelig men hver for sig i samme har vidnet, sammeledes efterdi samme vidne ikke medfører hvor og på hvilken sted, fornævnte varselsmænd skal have stævnet hr Søren for samme vidne, da finder vi efter sådan lejlighed fornævnte vidne magtesløs at være.

(168)

** var skikket Mikkel Jespersen, hospitalsforstander i Viborg, med en opsættelse her af landstinget 23/4 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Tøste Andersen i Løvel, herredsfoged i Nørlyng herred, og Anders Tøstesen i Lundsgård, herredsskriver der sst, for et vidne, de til Vorde birketing 8/4 sidst forleden vidnet har, at Mikkel Jespersen sidst forgangen år 25/7 ikke skulle have været til Nørlyng herreds ting eller haft der noget al bestille den stund, ting holdtes, hvilken deres vidne Mikkel Jespersen formente ikke lovlig eller noksom, efterdi den ikke skulle være vidnet på fersk fod men langsommelig tid efter det skulle være sket

SLUT 169.
film 1683808 Viborg landstings dombøger A-rækken

så og efterdi Tøste Andersen og Anders Tøstesen har nu i dette nærværende år 9/4 vidnet om det, som i forgangne år 25/7 skulle være sket, og ikke på fersk fod derom båret kundskab og straks tingsvidne efter taget, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(170)

** var skikket velb Axel Rosenkrantz til Halkær på den ene og havde stævnet Niels Andersen i ---- på den anden side for et vidne, han til Vennebjerg herreds ting skal have forhvervet, det Erik Christensen, tjenende på ---- , Niels Nielsen tjenende sst vidnet har, at de fire gårde af de gårde, Axel Rosenkrantzes brev om formelder, skulle velb Tyge Krabbe til ---- ingen ægt eller arbejde have fanget af i fire år, Tyge Krabbe havde Gunderstedgård, og den nye mølle, dertil liggende, skulle stå øde, formenende samme vidne ikke nøjagtig at være: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har gjort nogen forskel på hvilke gårde, de om vidnet har, eller hvor de liggende er eller hvem der kan boet, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(172)

** var skikket velb Iver Juul til Villestrup, KM befalingsmand på Gudumkloster, på sine egne og på menige kapitel i Viborg domkirke deres vegne på den ene og havde stævnet Laurids Madsen Gad, birkefoged til Læsø birketing, på den anden side for en dom, han til Læsø birketing 18/12 sidst forleden dømt og afsagt har, imellem Erik Mikkelsen i Klitgård på Iver Juuls og menige kapitels vegne på den ene og nogen af indbyggerne og kapitelstjenerne der på Læsø på den anden side, anlangende nogen øksne, som de til Morten Hvas, borgmester i Viborg, solgt og afhændet har, hvilke dom ikke skal synes nogen ret dom under hans egen forsegling at være, som det sig burde: så og efterdi ikke i samme vidne og dom findes indført, Mads Clausen at have haft nogen myndighed Frands Rantzaus skrivelse og brev at i rette lægge, og efterdi Las Madsen ikke under sin egen forsegling, efter tiltale og gensvar, har udgivet og forseglet samme dom, men først stillet den i en otte mænds vidne, og så senteret sin sentens, ligevel Mads Clausen ikke havde nogen fuldmagt med Frands Rantzaus brev at i rette lægge, da ved vi ikke andet derom at sige, end Las Madsen har jo sig deri forseet og bør igen at give Iver Juul hvis billig kost og tæring, han derfor har lidt og anvendt har, og samme vidne og dom magtesløs at være.

16/7 1608.

(174)

** var skikket Peder Jørgensen, foged på Bangsbo, på den ene og havde stævnet Christen Nielsen i Ålborg, for han skal have på hans husbond velb fru Margrete Rosenkrantz hendes vegne med urette, som han formener, ham til Børglum herreds ting 14/6 sidst forleden ladet fordele for regnskab, som han formente ham at være hans husbond pligtig af den anpart i Bangsbo hovedgård, skal være den ottende part, som hun sig af hendes søn Otte Lindenov skal have til forhandlet, endog Peder Jørgensen benægter sig ikke vitterlig at være, hvad regnskab han fru Margrete skulle pligtig være, thi han aldrig skulle have sted eller fæst sig til hende, men hvis fogderi han har haft på Bangsbo, skal ikke befindes at være andet end med kvæg og andet løsøre, som fru Ingeborg Skeels arving alene tilhørte, dertil svarede Peder Jørgensen og formente, samme dom ikke ret at skulle være dømt, og derfor begæret stævning over samme dom ham at måtte meddeles: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og samme dele imidlertid ikke at ---- Peder Jørgensen til nogen forhindring.

(175)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, hans visse bud Jens Nielsen i Stræt, på den ene og havde stævnet velb jomfru Kirsten Munk til Nørlund og hendes lovværge på den anden side for rigens æskning, han her over hende agter at tage beskrevet, som han tilforn til herredsting nydt og bekommet har: da efter sådan lejlighed og efterdi Mads Jørgensen på hans husbond Peder Munks vegne begæret stævning i sagen om samme æskning at måtte ham meddeles, opsatte vi samme sag til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget, som lov og ret kan findes.

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård hans visse bud Jens Nielsen i Stræt med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Tomas Christensen Busk, borger i Ålborg, og Mads Poulsen, tjenende på Kyø, for et vidne de til Nibe birketing 16/4 sidst forleden vidnet har, at Anders Jensen i Nibe og en med ham skulle have røvet et garn som stod i det sted, Peder Hofmands garn i Nibe stod i på ny ---- lukke, som var det uderste, og Tomas Christensen og Mads Poulsen i samme deres vidne at have vidnet, det han skulle have sagt, at det var dem ført på, de kunne det ikke bedre, at de drog Peder Hofmands garn til side: så og efterdi Anders Jensen i Nibe i sit brev og segl ved sin Gud og sin sjæls salighed bekender sig aldrig at have haft sådan ord til fornævnte vidnesbyrd, som de ham på vidnet har, og ikke han er dem bestendig, disligeste efterdi Anders Jensen i Nibe ikke slig ord for ting og dom har haft, og da straks tingsvidne efter taget, og ikke heller fra sig med sit brev og segl bebrevet, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være og ikke komme Anders Jensen til hinder eller skade i nogen måde.

(177)

** var skikket velb fru Helvig Kås, salig Hannibal Gyldenstjernes, til Restrup hendes visse bud Anders Jensen i Binderup på den ene og havde stævnet Anders Vinter i Næsborg, herredsfoged i Slet herred, på den anden side for han 12/5 sidst forleden til fornævnte ting ikke ville unde hendes tjenere deres ord beskrevet, hvilke de skulle have vidnet og kundgjort, hvorledes de havde stævnet deres husbond det bundgarn anlangende, som var optagen for hendes tjener Peder Hofmand i Nibe på Nysigt lukke, hvilke deres ord de ikke har måtte fanget beskrevet: så og efterdi samme varselsmænd havde stævnet Anders Jensen i Nibe med flere for hvis sag, Anders Jensen i Binderup havde at give på hans husbonds vegne, og ikke de skulle have navngivet hvad beskyldning og tiltale, hans husbond havde til dem og hvad for sag, han gav dem, og fogden fordi har tilfundet ham at give varsel efter recessen og navngive hvis beskyldning og tiltale, han havde til fornævnte mænd, kunne vi ikke kende fogdens ulempe deri at være.

(178)

** var skikket Jens Jensen ved Rævkærgårds mølle på den ene og havde stævnet Peder Nielsen i Hune på den anden side, for han til Hvetbo herreds ting delsmål over ham forhvervet har for jomfrukrænker bøder, Peder Nielsens kone og andet, som han har saget ham for, og ikke Peder Nielsens kone Kirsten Pederster eller hendes lovværge, som jomfrukrænker bøder burde at ---- efter loven, har beskyldt Jens Jensen til ting eller for dom, ej heller i nogen måde Jens Jensen skulle være overbevist og ikke heller han for samme delsbrev skulle have fanget nogen lovlig varsel: så og efterdi ikke bevises Kirsten Pedersdatters værge, som var hendes værge den tid, hun blev beligget, at have tiltalt fornævnte Jens Jensen for faldsmål for jomfrukrænkelse, som Peder Nielsen selv bekender, at det skulle være ved otte eller ni år siden, hun blev af Jens Jensen beligget og syv år siden han tog hende til ægte, og sagen i så lang tid har standen upåtalt, og ikke bevises det Jens Jensen skulle have været Kirsten Pedersdatter nogen gæld skyldig, da finder vi efter sådan lejlighed Jens Jensen af samme dele kvit at være.

(179)

** var skikket velb fru Anne Krabbe til Baggesvogn hendes visse bud Jens Pedersen, foged der sst, på den ene og havde stævnet Niels Andersen i Føltved på den anden side, for han 21/6 sidst forleden på Kær herreds ting har ladet fru Anne Krabbes tjenere Jens Christensen og Poul Madsen i Ulsted, fordele for skyld eller landgilde, som han mente, de skulle være hans husbond velb Margrete Rosenkrantz til Hundslund pligtig efter et skødebrevs lydelse, endog Jens Pedersen på fru Anne Krabbes vegne formente, Jens Christensen og Poul Madsen muligen med uret at være delt bleven, efterdi at de til boliger, som de påboer, med underskrevne lodder er fru Anne Krabbe tilskiftet for 3 tønder hartkorn, ej heller for samme dele at skulle være dom ganget: så og efterdi der kives om hvem samme boliger bør at følge, og ikke fornævnte delsbrev medfører på hvor meget, samme mænd skulle være skyldige, og ikke nogen dom for delen er gået, og Poul Madsen og Jens Christensen dog er fordelt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed dem af den dele kvit at være, og sagen til herredsting ved dom at ordeles, som det sig bør.

(181)

** var skikket velb Niels Krabbe til Torstedlund hans visse bud Jens Pedersen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Svenning Tomasen i Amtoft på den anden side for en dom, han nogen tid forleden her til landsting skal have forhvervet over et delsvidne, anlangende to mænd, Anders Tomasen og Bård Lauridsen i Vesløs, hvilke mænd over Niels Krabbes fri endels mark skal have redet og ganget imod forbud, endog der skulle findes lovlig vej, og fornævnte dom ikke skulle lyde endelig, formenende det den bør ikke længere magt at have men magtesløs at være, og fornævnte mænd i samme dele at forblive (fortsættes blad 184)

(182)

** var skikket mester Tøger Hvas, kannik i Viborg, på salig hr Niels Nielsen i Dalsgård hans børns vegne, som han er værge for, Anne Keldsdatter, salig mester Niels Juels efterleverske, på hendes egne vegne og Niels Clemendsen ---- sst, på hans hustru Anne Nielsdatters vegne og her i dag for tingsdom tog Peder Jørgensen, tjenende Iver Juul i hånd, solgte og afhændede fra salig hr Niels Nielsens børn, Anne Keldsdatter, Niels Clemendsen hans hustru og deres arvinger og til Peder Jørgensen og hans arvinger en deres fælles bondegård, liggende i Års herred i Års sogn i Gundestrup, som salig mester Niels Juel, fordum kannik i Viborg tilhørte, og Jens Nielsen senest iboede.

(184)

** (fortsat fra blad 181) : så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi der ikke kives i sagen, og ikke nogen dom for delen er gået, og Anders Tomasen og Bård Lauridsen dog er fordelt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed dem af den dele kvit at være, og sagen til herredsting ved dom at ordeles, som det sig bør.

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård hans visse bud Jens Nielsen i Stræt på den ene og havde stævnet velb jomfru Kirsten Munk til Nørlund og hendes lovværge på den anden side for rigens æskning, han her over hende agter at tage beskrevet, som han tilforn og til herredsting nydt og bekommet har over hende: da efter sådan lejlighed og efterdi Mads Jørgensen på hans husbond Peder Munks vegne begærer stævning i sagen om samme æskning at måtte ham meddeles, opsatte vi samme sag til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(185)

** var skikket Jens Tomasen i Birksted med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have ladet stævne Oluf Poulsen i Gersbøl for en klage, han til Hassing herreds ting 17/10 1605 klaget har, lydende at år 1603 tog Jens Tomasen i Birksted en pund byg, som var hans skyld, af ham på Snedsted kirkehimmel med den gamle skæppe og mål, og i så måder afmålte han ham hans korn, som han formente, hvilke Jens Tomasen hårdelig ved sin helgens ed samme dag på fornævnte ting benægtet, og nu bød Jens Tomasen sig imod fornævnte vidnesbyrd i al rette, og nu er fornævnte vidnesbyrd så og Christen Høg ikke nu mødt til gensvar efter opsættelsens lydelse, eller nogen på deres vegne deres lovlige undskyldning at gøre: da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være og ikke at komme Jens Tomasen til hinder eller skade i nogen måde, og Christen Smed, Jep Madsen, Poul Tøgersen og Bo Pedersen hver for deres hjemsiddelse og uhørsom til deres 3 mark fældet at være, indtil hvem der har i at sige stævner på ny lovlig, kommer her og vil være i rette

(187)

30/7 1608.

** var skikket velb Laurids Kruse til Svenstrup, befalingsmand på Dueholm kloster, hans visse bud Jacob Christensen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Jens Nielsen i Vilsgård, Anders Hermandsen i Vejerslev for et vidne, de til Sønderherred i Mors 5/6 sidst forleden vidnet har, anlangende at nogen af KM tjenere skulle have pløjet noget jord på Vejerslev mark, som om trættes: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet om samme pløjning, som i fornævnte jord er pløjet, og en part af dem har navngivet de folk, som var med samme plov, og ingen vidnesbyrd derimod fremlægges med hvilke det tilbage drives kan, ej heller nu bevises samme pløjning at være gjort, da ved vi det artikel ikke imod fornævnte vidne at sige eller magtesløs dømme, men om det Christen Jepsen har sagt, at Poul Christensen og Jep Tomasen skal have sået noget af samme jord, og de ikke det er bestendig, men til tinge det benægtet, og ikke Christen Jepsen har vidnet med helgens ed og oprakte fingre, da finder vi efter sådan lejlighed, det Christen Jepsens sagden, han om fornævnte sæd gjort har, magtesløs at være, disligeste efterdi fornævnte klage ikke med nogen nøjagtig bevisning bekræftes, da bør den ingen magt at have, indtil den kan lovlig bevises.

(189)

** var skikket Laurids Kruse til Svenstrup, befalingsmand på Dueholm kloster, hans visse bud Jacob Christensen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have ladet stævne Laurids Poulsen i vester Assels, herredsfoged til Sønderherreds ting i Mors, for et skudsmål, han 6/6 sidst forleden til fornævnte ting skal have anseet, som Peder Lauridsen i Vejerslev skal have ladet gøre, og frafunden Jacob Christensen hvis synsvidne, frøgælds vidne, tilbud og dom, som han samme dag på KM vegne ville have forhvervet på noget jord på Vejerslev mark, som han samme tid havde ladet lovlig stævne: så og efterdi at da Peder Lauridsens skudsmål er gjort, har fogden Laurids Poulsen sig ikke sagen til tagen til en bestemt tid, men dømt Jacob Christensen fra hans vidner og lovmål, og ikke anseet samme varsel og stævning, så der igen skulle gives varsel på ny, da ved vi ikke andet derom at sige, end Laurids Poulsen har jo sig deri forseet, og bør fordi igen at give Jacob Christensen hvis skellig billig kost og tæring, han på hans husbonds vegne derfor lidt og gjort har, og samme dom magtesløs at være.

(190)

** var skikket velb fru Anne Kås til Torupgård hendes visse bud Ingvard Pedersen i ---- på den ene og havde stævnet Mogens Jensen i ----, birkefoged til Vorde birketing, på den anden side for en dom, han til Vorde birketing 8/7 sidst forleden udgivet har, i hvilken han har kvit dømt Mikkel Jespersen, hospitalsforstander i Viborg, for tiltale hendes fuldmægtig Ingvard Pedersen i Ørngård havde til ham, for han imod KM brev og mandat har tagen en pige, ved navn Gertrud Iversdatter i hans tjeneste, som har været sted og fæst til en hendes tjener, ved navn Jens Pedersen i Torup: så og efterdi fornævnte breve, der nu på beråbes, ikke i dommen er indført, da bør denne dom at være som den udømt var, og hvem videre på skader, da indstævne sig sagen for fogden igen, og da gå om så meget som lov og ret kan findes.

(192)

** var skikket velb Axel Galt til Ryumgård, KM befalingsmand på Åstrup, på den ene og havde stævnet Anders Andersen i vester Brønderslev på den anden side for en uendelig dom, han her til landstinget forhvervet har, over en dom, Jens Mikkelsen i Sterup, herredsfoged i Jerslev herred, 12/5 sidst forleden udgivet har, i hvilken han har tildømt Anders Andersen at skulle stande ham på KM vegne til rette for en bondegård i vester Brønderslev, Jens Simonsen iboer, som Anders Andersen skulle sig tilholde. herhos blev fremlagt kong Christian den tredjes efterskrevne åbne pergaments brev, givet i Ribe torsdag næst efter hellig tre kongers dag 1543, som medfører Peder Hansen i Kornum at have ladet handle med hans nåde om hans og hans arvingers bondegods, som er øster Kornum, han selv iboer, og efterskrevne 3 gårde i Brønderslev by, Peder Hansen og hans arvinger at skulle have, nyde, bruge og beholde samme bondegods så fri og for sådan landgilde, tynge og afgift, som deraf gjordes og gaves, førend da sidst forleden fejde her i riget begyndtes, derhos fremlagde efterskrevne tingsvidne af Jerslev herreds ting torsdagen næst efter sankt hans dag 1542, 8 mand vidnet har, Peder Hansen den dag for tingsdom at have ladet læse kong Christian den anden hans efterskrevne åbne brev, lydende ord fra andet som efterfølger, vi Christian med Guds nåde Danmarks, Norges Venders og Goters konning etc gør vitterligt, at vi har undt og tilladt, at Peder Hansen i Kornum og Anders Hansen i vester Brønderslev med begge deres hustruer, som de nu har, Kirsten og Maren må og skulle i alle deres livstid have, nyde, bruge og beholde deres fædrene bondegods, som de har beliggende i vester Brønderslev sogn, dog med sådan skel at de deraf årlig skal give til vor slot Ålborg 1/2 tønde smør, og skulle de holde os om året en nat 12 heste eller 6 heste i 2 år, og dertil med give til leding 10 grot, skulle de sammeledes gøre 4 lange ægter, to om sommeren og 2 om vinteren, og skulle de være fri for al rans tov og sandemænds tov, givet på vort slot København 1521, derhos fremlagde kong Frederik den andens efterskrevne brev, givet på Koldinghus 14/5 1580, som medfører at efterdi velb Peder Munk til Estvadgård har afstået og opladt til KM og kronen en søsterlod i øster Kornumgård og gods, som han med hans nådigste tilladelse havde købt og sig til forhandlet af en, ved navn Peder Mørk i Musted, da har hans majestæt solgt og afhændet fra hans nåde og kronen og til Jens Kjærulf i øster Kornum og hans arvinger fornævnte søsterlod i Kornumgård og gods for evindelig ejendom med slig frihed, som hans forældre fornævnte Kornumgård og gods for ham friest har nydt og brugt har, og fuldgøre den forsvarlig kronens skyld, herlighed og rettighed, som kongen og kronen af Kornumgård og gods bør at have, og som hans forældre deraf gjort og givet har, item fremlagde Anders Andersen velb Mogens Juel til Knivholt, Jens Kjærulf, Anders Kjærulf deres efterskrevne brev, i hvilket de bekender, at de efter KM strenge befaling var forsamlet den dag, som var onsdagen efter vor frues hjemsøgning anno 1574 i vester Brønderslev kirke at granske og forfare en uenighed og trætte, som begav sig imellem Jens Kjærulf i Kornum på den ene og hans svogre Anders Tomasen i Kongensgård, Anders Skriver i Hals og Peder Mørk i Musted på den anden side, og indeholder samme brev iblandt andet Jens Kjærulf at have fremlagt for dem en register på Kornums gods, da fandtes det at være 17 pund korn med andre bed efter gammel landgilde, undtagen den lod Anders Skriver var udlagt, som bygget var af al godset, hvilke 17 pund korn lagt i 6 lodder, dernæst fremlagde Anders Andersen efterskrevne breve, dateret 1575, 1597 og 1600, hvori lensmænd takker Jens Kjærulf for hvis kongelig tynge og afgift, som årligt gøres og gives af Kornum og Kornum gods til Åstrup: så og efterdi vi befinder, at samme breve, nu fremlagt er, ikke findes i fornævnte herredstings dom inddraget, da finder vi efter sådan lejlighed denne herredstings dom at være som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem imellem at dømme og adskille, som det sig bør, og da i sin dom at lade inddrage hovedmeningen af hvis breve, for ham bliver i rette lagt, samme sag anlangende.

(195)

** var skikket velb Axel Galt til Ryumgård, KM befalingsmand på Åstrup, på den ene og havde stævnet Anders Andersen i vester Brønderslev på den anden side for nogen adskillige uendelige domme, han her til landstinget 2/7 sidst forleden forhvervet har, anlangende nogen vidner og domme, som han til herredsting i Åstrup len på KM vegne, hans mange sager angældende, midlertid han i KM forfald forhindret var, og ikke han den tid var her hjemme i landet, så han kunne have mødt efter opsættelsens lydelse at svare for sig, formenende samme uendelig dom burde magtesløs at være, herhos blev fremlagt efterskrevne vidner anlangende hvorledes Anders Andersen havde forholdt sig imod KM tjenere, imidlertid han var foged til Åstrup: så og efterdi samme vidner ikke på fersk fod, men største parten langsommelig tid, efter gerningen skulle være sket, at være vidnet, og ikke bevises med andre sande kundskaber dem at have hos været eller seet, Anders Andersen slige gaver at have annammet og oppebåret, sammeledes fornævnte vidner om fire træer om vidnet er, ikke benævner eller medfører nogen dag og tid, der Anders Andersen det skulle have bekommet, i lige måde efterdi Anders Andersen fremlægger stokkenævn og vidner, hvorledes han sig skikket og handlet har, hvor iblandt findes og af fornævnte mænd, som siden derimod om fornævnte gaver vidnet har, og Anders Andersen højligen benægter sig ikke slig gaver af fornævnte mænd at have bekommet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom og nøjagtig at være, at de må komme Anders Andersen til hinder eller skade i nogen måde, og fornævnte uendelige herredstings domme, som efter samme vidner udgiven er, ingen magt at have.

(205)

** var skikket velb Axel Galt til Ryumgård, befalingsmand på Åstrup, på den ene og havde stævnet Vogn Kjærulf i vester Brønderslev på den anden side for to uendelige domme, han her til landstinget 2/7 sidst forleden forhvervet har, anlangende besiddelse på halv øster Kornumgård, som han med samfrænder på KM vegne efter recessen skal have tildømt Bagge Kjærulf at besidde. herhos blev fremlagt efterskrevne brev, lydende Axel Galt til Ryumgård, høvedsmand på Åstrup slot, gør vitterligt 3/3 1608 ved Jerslev herreds ting overværende efterskrevne samfrænder, som er Anders Ousen i Gunderup, Peder Selgensen i sønder Saltum, Anders Kjærulf i Knepholt, Jacob Sørensen i Fogedgården, Bertel Kjærulf i Torpet, Jens Munk i Torpet, Bagge Jensen i øster Halne, Morten Jensen sst, Jens Andersen, borger i Ålborg, Anders Andersen i vester Brønderslev, ridefoged til Åstrup, Anders Mørk i Musted og Hans Mørk i Hammerholt som med mig til mindelighed skulle forene og fordrage Vogn Kjærulf i vester Brønderslev og Bagge Kjærulf i Kornumgård, dem ved dom adskille, hvilken af dem der næst var og burde besiddelsen på Kornumgård efter deres salig bror Morten Kjærulfs død, først berettet Vogn Kjærulf, at hans bror salig Anders Kjærulf børn i Attrup var halvparten af Kornumgård tilfalden efter deres salig farfar Jens Kjærulf, og han var samme hans brorbørns rette født værge, og derhos berettet at han efter hans salig bror Morten Kjærulf var en fuld broderlod i den anden halve gård tilfalden lige så rig og god, som hans bror Bagge Kjærulf i fornævnte gård tilfalden er, og mente efter slig lejlighed, at efterdi han havde fornævnte halve gård under sit værgemål, og han havde en fuld broderlod i den anden halvpart, satte han i rette, om han jo ikke var næst og burde med rette besiddelse på Kornumgård: så og efterdi lensmanden her i Åstrup len, Axel Galt, har samme sentens om fornævnte besiddelse med samfrænder afsagt og beseglet og med hans egen hånd underskrevet, da ved vi os ikke dommere over samme brev og sentens at være, men hvem det på skader, da indstævne sig det for sin tilbørlig dommer, som det sig bør.

(208)

** var skikket velb Axel Galt til Ryumgård, KM befalingsmand på Åstrup, og havde stævnet Anders Andersen i vester Brønderslev på den anden side for en uendelig dom, han her til landstinget forhvervet har, over en herrestings dom, som Jens Mikkelsen i Sterup, herredsfoged i Jerslev herred, udgivet har, og tildømt Anders Andersen at skulle stande til rette for en dreng, ved navn Jens Sallingbo, som han har ville taget, som gik og tjente bønder for dagløn, imod KM brevs lydelse, og har taget ham i sin egen tjeneste: så og efterdi de vidner, efter hvilke samme herredstings dom er udgiven, ikke er stævnet og kaldt, ved vi ikke om fornævnte dom at dømme, førend de og lovlig stævnes og kaldes, og da gå derom så meget som lov og ret kan findes.

** var skikket velb Axel Galt til Ryumgård, KM befalingsmand på Åstrup, på den ene og havde stævnet Anders Andersen i vester Brønderslev på den anden side for en uendelig dom, han her til landsting forhvervet har over Christen Skriver i Jerslev, herredsskriver i Jerslev herred, at han skal have gjort uret for nogen breve, Anders Andersen da inden tinge skulle have ladet læse, og ikke fuldkommeligen skulle have villet skrive på hvad år, dag eller tid, de skulle være læst for tingsdom: så og efterdi samme uendelige landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Anders Andersen beskylder Christen Skriver, at han ikke skulle have fuldkommeligen skrevet på hans brev hvilken dag, de blev læst til tinge, og den sag ikke til herredsting er ordelt, finder vi den did at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(209)

** var skikket Engermand Kamphus, borger i Nykøbing i Mors, på den ene og havde stævnet Jens Skov, der sst, på den anden side for en uendelig dom, han her til landstinget imod ham har forhvervet for et vidne, han har udstedt til Nykøbing byting 31/8 1606 om nogen ord, Jens Skov og Søren Kapellan skulle være imellem falden, og ikke ladet varselsmændene i det indskrive, formenende samme dom ikke endelig, og at den burde ikke længere magt at have: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Jens Skov selv ved hans fuldmægtig har ladet tage og forhverve samme vidne, og ikke bevises det Jens Skov skulle have haft nogen varselsmænd den tid inden tinge varsel at hjemle, kunne vi ikke kende Engermand Kamphus deri nogen uret at have gjort Jens Skov.

(210)

** var skikket velb Tomas Maltesen til Tanderup hans visse bud Tyge Sørensen, foged på Stårupgård, på den ene og havde stævnet Niels Andersen og Svend Nielsen i vester Brønderslev på den anden side for et vidne, de til Jerslev herreds ting 23/6 sidst forleden vidnet har på hans tjener Søren Smed i Hedegård om nogen tørv, Søren Smed og hans hustru skulle have sammen kastet, og ikke deres vidne skal medføre hvor eller hvad sted, samme tørv skal være gravet på, ej heller skulle findes lovlig varsel for samme vidne at være given: så og efterdi der kives om ejendom, som de på begge sider vedkendes dem, og Tomas Maltesen, som er Søren Smeds husbond, ikke for fornævnte vidne, syn og vedkendelse har fået lovlig varsel, da finder vi efter sådan lejlighed fornævnte vidne, syn og vedkendelse magtesløs at være.

(212)

** var skikket velb fru Margrete Bjørn til Vrå hendes visse bud Henrik Brun, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet Poul Baldsersen i Nibe, for han på velb Claus Nielsen til Langdal hans vegne har ladet hendes tjenere Christen Jensen i Lundgård, Christen Poulsen i Stavad, Niels Sørensen sst og Jens Nielsen, som kom af Løgstør, fordele for nogen gæld, som de skulle have været Niels Pedersen, som boede i Ålborg, pligtig, endog Christen Jensen i Lundgård aldrig skal have været Niels Pedersen noget skyldig: da efterdi samme delsbrev to gange tilforn har været hid stævnet, og Christen Jensen, Christen Poulsen, Niels Sørensen og Jens Nielsen da er kvit fundet af samme dele, indtil hvem der havde i at sige stævnet på ny, og samme dom til tinge er lovlig læst og påskrevet, og efterdi Henrik Brun nu atter på ny har ladet stævne for endelig dom, og ikke Claus Nielsen selv eller nogen på hans vegne med fuldmagt møder med delsbrevet at gå i rette, da finder vi efter sådan lejlighed Christen Jensen, Christen Poulsen, Niels Sørensen og Jens Nielsen af fornævnte dele kvit at være.

(213)

** var skikket Christen Andersen i Valsted på sin egen og på Niels Christensen og anden Niels Christensen, der sst, deres vegne på den ene og havde stævnet velb Oluf Brockenhuus til Sebberkloster på den anden side, for han har ladet dem fordele, for deres folk ikke har været store nok, som skulle have gjort arbejde for dem til Sebberkloster, endog samme deres folk ikke skulle være bleven hjemvist, og samme delsbrev ikke årligen til tinge at skulle være læst og påskrevet, menende fordi samme dele burde magtesløs at være: så og efterdi samme delsbrev ikke årligen til tinge findes at være læst og påskrevet, da finder vi efter sådan lejlighed denne delsbrev magtesløs at være.

(214)

** var skikket velb Jacob Lykke til Tandrup hans visse bud Christen Nielsen på Jegind med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter enden opsættelses lydelse at have ladet stævne Jens Nielsen i Redsted med flere for et vidne, de til Sønderherreds ting i Mors 13/2 sidst forleden vidnet har, at det var dem alle fuld vitterligt, at Søren Andersen, barnfødt i Ovtrup, og Johanne Mortensdatter i Redsted, at de skulle have lovet og tilsagt præsten i Redsted kirke, de aldrig efter den dag skulle have nogen omgængelse tilsammen, lønlig eller åbenbarlig, hvilke deres vidne, som ikke skal være sket på fersk fod, ej heller ved nogen dag og tid fornævnte forpligt skulle være sket, ej heller med Søren Andersens brev og segl bekræftes, men han hårdelig benægter, menende samme deres vidne burde magtesløs at være: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet om sådanne ord, som åbenbarlig i forsamling sagt er, det Søren Andersen og Johanne Mortensdatter tog åbenbarlig skriftemål i kirken for hor, der de i kirken til stede var, og efterdi samme vidne med præstens kundskab bestyrkes og bekræftes, og ingen vidne imod fornævnte vidne fremlægges, med hvilke det rykkes og tilbage drives kan ikke sanden at være, disligeste efterdi Søren Andersen og Johanne Mortensdatter ikke selv personligen fremkommer dem derimod at erklære eller samme vidner findes at have benægtet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte vidner at sige eller magtesløs dømme, ej heller ved nogen årsag eller tilfald imod fornævnte herredstings dom, som derefter dømt er, at kunne sige.

(217)

13/8 1608.

** var skikket Jens Lauridsen i Fladstrand og havde hid kaldt sandemænd af Hvetbo herred manddød at sværge over Tomas Brus i Østrup for Jens Lauridsen, der sst, han desværre dræbte og ihjel slog, og først fremlagde efterskrevne tingsvidne af Hvetbo herreds ting 16/7 dette år, at Svend Lauridsen stod der for tingsdom og gav last og klage på Tomas Brus i Østrup, for han havde uden skyld og brøde dræbt og ihjel slaget hans bror Jens Lauridsen, dernæst fremlagde efterskrevne tingsvidne af fornævnte ting samme dag, Christen Torbensen og Jens Christensen, tjenende Las Lauridsen i Østrup, at have vidnet, at de den dag otte dage kom ridende af marken, da sagde Jens Lauridsen ad Tomas Brus, hvor slog i mig så, jeg gjorde eder intet, så sagde han, jeg dåner, og han faldt død til jorden: dernæst gjorde sandemændene deres ed og svor Tomas Brus mord og manddød over og fra hans fred for sagesløs mand Jens Lauridsen han dræbte og ihjel slog.

(218)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have ladet stævne velb jomfru Kirsten Munk til Nørlund og hendes lovværge for rigens æskning, han har over hende agter at tage beskrevet, som han tilforn til herredsting over hende bekommet har, eftersom fornævnte æsknings vidne og efter herredstings doms lydelse i den sag vidtløftig forklarer: da ved vi efter sådan lejligheder ikke at kunne formene eller forhindre Knud Gyldenstjerne sin æskning men under og steder ham den, så æsket Knud Gyldenstjerne her i dag til Viborg landsting i lige måde som til herredsting æsket er.

(221)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård på den ene og havde stævnet Anders Christensen i Rise, herredsfoged i Års herred, på den anden side for en dom, han 3/5 sidst forleden imellem ham på den ene og velb Knud Rud til Sandholt på den anden side, dømt har og frafunden Knud Gyldenstjerne hvis tiltale, han til Knud Rud til Års herreds ting haft har, imod hans egen forrige udgivne dom, og ham med slig dom sagen opholdt og forhalet til stor vidtløftig pendings tab og skade, sammeledes for han i samme sin dom ikke har ville anseet salig Laurids Munks egen udgivne håndskrift, ridemænds dom og Knud Ruds fuldmagt, hvori han selv Nørlund for sig har vedkendtes, men alene anseet et Knud Ruds skriftlige forsæt, og derover dømt efter slig adelspersoners brev og imod recessen, hvilket han formener ikke hans dom at have været, og samme hans dom derfor bør magtesløs at være: så og efterdi Odense herreds ting ikke skal være Knud Ruds rette værneting, og fornævnte herredsfoged dog har sagen did indstillet, ved vi ikke hans dom at følge, dog afstod Knud Gyldenstjerne med Anders Christensen hvis hans forseelse deri findes at være, og hvem videre påskader da indkalde sig Knud Rud til hans værneting og der gå om hvis ret er.

(223)

** vzr skikket Jens Pedersen i Burholt på den ene og havde stævnet Tomas Mikkelsen i Alstrup på den anden side for sår og skade, han ham i pinsemarked 1607 på hans højre hånd gjort har, så han derover er bleven stumperet, hvilken hans skade og stymperdom, han agter her til landstinget at ville lade vurdere: da efter ord og tale, dem imellem var, da voldgav de samme deres trætte på dannemænd, dem derom imellem at forhandle eller sige, og Jens Pedersen på sin side til betroet Jens Mikkelsen i Sterup, herredsfoged i Jerslev herred, og Peder Jensen i Røgelhede, og Tomas Mikkelsen på sin side til betroet Anders Ousen i Gunderup, herredsfoged i Børglum herred, og Christen Bagge i Avnkødt, at de fornævnte mænd skal have fuldmagt dem om samme trætte imellem at forhandle eller sige, og hvis de dem imellem gørende vorder skal stande for fulde og uigenkaldt, og ikke af dem på enten sider at oprippes eller opdrages i nogen måde.

** var skikket velb Eske Bille til Elling på sin egen og Mikkel Ibsen i Attrup på velb Hans Axelsens vegne, Jens Pedersen, foged på Baggesvogn, på velb fru Anne Krabbes vegne og Oluf Tomasen i Gammelgård på velb fru Dorte Krabbes vegne på den ene og havde stævnet Anders Ousen i Gunderup, herredsfoged i Børglum herred, på den anden side for en dom, han til fornævnte ting 15/3 sidst forleden, imellem velb fru Margrete Rosenkrantz til Hundslund hendes fuldmægtig Christen Nielsen i Ålborg på den ene og deres tjener Peder Jørgensen på Bangsbo på den anden side, dømt har, og i samme doms sentens iblandt andet har tildømt Peder Jørgensen at skal gøre fru Margrete Rosenkrantz regnskab af den gårds anpart i Bangsbo, som hun af hendes søn Otte Lindenov sig til forhandlet har, uanseet han ingen tjeneste skal have sagt hende eller hendes søn for fornævnte anpart, ej heller noget af dem at have annammet enten til inventarium eller i regnskab, og derfor han med billighed kunne forefindes hende nogen regnskab at være pligtig af Bangsbo: så og efterdi Peder Jørgensen tilbyder at vil gøre arvingerne tilsammen regnskab, når de det vil høre, da bør fornævnte dom ikke at forhindre ham på samme regnskab arvingerne at gøre, og af den dele kvit at være, og arvingerne at beramme en dag, når de tilsammen vil høre samme regnskab, og Eske Bille sagde sig med sine medarvinger at ville lade fru Margrete Rosenkrantz, som er her i byen, det vide, hvilken dag og tid de ville høre samme regnskab.

(225)

** var skikket velb fru Margrete Rosenkrantz til Hundslund hendes visse bud Christen Nielsen i Ålborg med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Anders Ousen i Gunderup, herredsfoged i Børglum herred, for en dom, han til fornævnte ting 15/3 sidst forleden, imellem hende og Peder Jørgensen, foged på Bangsbo, dømt har om regnskab af halv Bangsbo med sin tilliggelse, som fru Margrete Rosenkrantz formente, Peder Jørgensen hende pligtig at være efter en lovlig og fuldkommen skøde: så og efterdi at der tvistes om ejendomme den tid, herredsfogden dømte, og ikke her nu kives om ejendom, da bør denne dom at være som den udømt var, og hvem videre påskader samme regnskab, da indstævne sig det til herreds ting, og der gå om hvis ret er.

(226)

** var skikket Anders Mikkelsen i Flarup på den ene og havde stævnet Poul Poulsen ved Kapel på den anden side for en klage, han til Revs herreds ting på ham gjort har, anlangende nogen bod og sårmål, han siger hans plovbror Anders Mikkelsen ham skal have gjort, endog Anders Mikkelsen hårdelig benægter sig ikke slig sår og skade at have gjort Poul Poulsen: så og efterdi ikke i synsvidnet bemeldes med hvad våben og værge, samme rebler og sårmål skulle være gjort, og ikke særdeles benævnt hvor mange rebler det var, og hvor mange sår det var, og tvistes om hvad bøder der bør særdeles for samme skade at bødes, og ikke nogen dom til herredsting derom er udganget, da finder vi efter sådan lejlighed Anders Mikkelsen af denne dele kvit at være, og sagen til herredsting ved dom at ordeles, som det sig bør, og da synsmændene at møde for fogden og forklare, hvor mange rebler det var, og hvor mange sår det var, som de har om hjemlet.

(228)

** var skikket velb Christen Holck til Søbo, høvedsmand på Hald, hans visse bud Christen Hammer, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Jens Pedersen, velb Niels Krabbes ridefoged, for en uendelig dom, han skulle sig af berømme, han her til landstinget skulle have forhvervet over Svenning Tomasen i Amtoft på kost og tæring, for han skulle have ladet stævne Niels Krabbe her til landsting og ikke mødt med samme stævning og givet ham sag: da efter flere ord, dem imellem var, afstod Niels Krabbe samme landstings dom, herredstings dom og delsbrev ikke at skal komme Svenning Tomasen til hinder eller skade i nogen måde.

(229)

** var skikket Jens Skov i Nykøbing i Mors på den ene og havde stævnet Knud Pedersen, byfoged der sst, på den anden side for to vidner, han til Nykøbing byting for nogen tid siden har udstedt på Jens Skovs nye hus ved torvet der i Nykøbing, om det er længere og bredere end det afbrændte hus, og ikke Jens Skov for samme vidne har fanget lovlig stævning eller varsel, uanseet recessen formelder, at for alle tingsvidner, som er gods eller ejendom anrørende, skal gives lovlig varsel: så og efterdi fornævnte vidner er Jens Skovs ejendom anlangende, og Knud Pedersen har dem udstedt uden lovlig varsel til Jens Skov, da ved vi ikke andet derom at sige, end han jo sig deri har forseet, og bør derfor igen at give Jens Skov hvis billig kost og tæring, han derfor har anvendt.

(231)

** var skikket Las Vilsen i Hebelstrup hans bror Christen Vinter på den ene og havde stævnet Niels Andersen med flere sandemænd i Nibe birk på den anden side, for de 30/7 skulle have Las Vilsens tjener Jens Sørensen i Nibe vold oversvoren efter hr Anders Gjed hans beskyldning, for han har lukket og låst det hus, Mogens Skriver, borger i Ålborg, har skødet og solgt salig Gunde Gjed, eftersom tingsvidne derom videre formelder, hvilke hus og våning Christen Vinter formener, Las Vilsen at tilhøre efter hans skøde og lovlig adkom at have ham fulgt: så og efterdi nu bevises samme tre binding hus Mogens Mikkelsen at være til vurderet, ikke bevises med Mogens Mikkelsens skødebrev han at have solgt og skødet Gunde Gjed samme tre binding hus, og samme vurdering og skøde stander ved fuld magt, disligeste efterdi det bevises med tingsvidne at være forbudt Jens Sørensen samme tre binding hus at bruge, og Jens Sørensen derimod fornævnte tre binding hus brugt har, og synsmænd derfor har ham vold oversvoret, ved vi ikke nogen årsag eller tilfald derfor at kunne fælde eller imod deres ed at sige, imens samme skøde står ved magt.

(233)

** var skikket velb fru Dorte Krabbe til Havnø hendes visse bud Søren Nielsen, der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende hende da at have stævnet Mikkel Jensen i Hostrup og Niels Andersen i Vodskov, for de skal have dem understået og til Horns herreds ting 14/3 og 12/5 sidst forleden med helgens ed og oprakt finger at skal have vidnet, dem at have været for Havnø port 28/2 næst tilforn, og den samme tid at skulle have stævnet fru Dorte Krabbe til Horns herreds ting for vidner, som Karen Banner agtet der at lade tage, hvilket varsel Søren Nielsen på fru Dorte Krabbes vegne formener ikke at være sket, thi hun samme dag selv skulle have været hjemme på hendes gård, og ikke da selv eller nogen hendes folk at have seet, hørt eller fornemmet skriftlig eller mundtlig stævning: da efter sådan lejlighed ved vi ikke om fornævnte varselsmænds vidner at dømme, førend det andet fornævnte vidne derimod fremlagt er, og lovlig stævnes og kaldes, og da gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(235)

** var skikket Henrik Andersen i ---- på den ene og havde stævnet hr Søren Nielsen i Hjardemål på den anden side for 4 daler og 1 tønde byg, som han ungefer ved 4 år siden ham skulle have betalt for en løfte, som hr Søren skal have været i for Henrik Andersen ---- i Nibe i Thisted for 5 daler, og ikke hr Søren ville eller turde sig ---- ved sin ed efter loven at benægte, at han jo samme 4 daler og 1 tønde byg af Henrik Andersen bekommet har, og han derfor var stævnet for sin herredsprovst, som ikke vidste andet end denne verdslige sag burde for verdslig dommer at indkomme, og der at nyde og undgælde hvad verdslig ret medfører: da efter sådan lejlighed indsætter vi samme sag til herredsting at komme, og der gå om så meget som lov og ret kan findes.

(236)

27/8 1608.

** var skikket velb Poul Jacobsen til Ørndrup på hans tjenere Niels Nielsen med flere i Ørndrup deres vegne på den ene og havde stævnet Søren Nielsen i Rønbjerg på den anden side for en klage og et tingsvidne, han for nogen tid siden forleden til Åle birketing over dem klaget og forhvervet har, anlangende at de skulle have afført og gravet tørv af Østerfalds hede og ført til Ørndrup imod velb Mikkel Nielsen til Kyø hans vilje og minde, formenende samme klage og vidne ikke så lovlig at være vidnet og forhvervet, og ikke heller varsel at være lovlig for givet, at det bør ved magt at blive: da for nogen lejlighed sig heri tildrager, blev samme sag opsat til i dag seks uger, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og Jens Nielsen, Jens Villumsen, Niels Nielsen, Jens Knudsen så længe af samme vold kvit at være.

(237)

** var skikket velb Tomas Maltesen til Skanderup hans visse bud Tyge Sørensen, foged på Stårupgård, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Oluf Nielsen i Albækgård for et vidne, han til Vorgårds birketing 20/5 sidst forleden har udstedt, som iblandt andet skal formelde, at Peder Sørensen i Agersted for tingsdom skal have fuldt og fast vedkendtes en ager, liggende i Togårds mark, som Tomas Maltesens tjener Peder Nielsen i Togård og hans far for ham skal have haft i brug, ulast og ukæret i 24 år og mere, og formener at samme ager og ejendom ikke skal ligge i fornævnte birks frihed, ikke heller Tomas Maltesen skal have derfor fanget lovlig varsel, og formener at Oluf Nielsen deri har gjort uret og burde derfor at stande til rette: så og efterdi Peder Sørensen er en bryde og ikke ejer til fornævnte ejendom, og ikke bevises ham at have haft nogen myndighed af hans husbond og den, der ret ejer er til samme ejendom, for vedkendelse at gøre, og efterdi der ikke findes lovlig varsel for den vedkendelse at være givet, og ikke heller dom om ejendom at være gået, da finder vi efter sådan lejlighed samme vedkendelse ingen magt at have.

(238)

** var skikket velb Hans Axelsen til Rugård hans visse bud Christen Poulsen i ---- på den ene og havde stævnet velb Niels Krabbe til Torstedlund og hans ridefoged Jens Pedersen, der sst, på den anden side for en uendelig dom, de til sidste landsting skulle have forhvervet over en dele, som hans tjener Christen Poulsen skulle til Hannæs ting have forhvervet på hans og alle hans medarvingers vegne efter en rigtig restantses lydelse, som samme dele skal være efter drevet, sammeledes skulle og findes lovlig dom for samme dele at være gangen: så og efterdi samme herredstings dom ikke lyder længere, indtil sagen igen kom for herredsfogden i rette, og det endnu ikke er sket, da hvem påskader samme dom, da indstævne sig den til herredsting igen, og der gå om så meget som lov og ret kan findes, men om samme dele blev så om sagt, at efterdi delsbrevet formelder, varselsmænd at have bekendt, at de gav lovlig varsel for fornævnte dele, og ikke de har omtalt, hvor de gav fornævnte mænd lovlig varsel, enten til deres sognekirke, bopæl eller mundtligt, da finder vi efter sådan lejlighed fornævnte mænd af den dele kvit at være.

(241)

** var skikket Mikkel Jespersen, hospitalsforstander i Viborg, hans visse bud Peder Bertelsen, der sst, på den ene og havde stævnet Peder Christensen i Brøndum, Sidsel, salig Peder Holmgårds hustru, og hendes medarvinger på den anden side for et stuebrev, som Peder Christensen og Peder Holmgård udgivet har, som formelder dem at skal have lejet Niels Poulsen i Vellum en have og ager på Brøndum mark, som hører og ligger til den halve gård, som Christen Pedersen sst har sted og fæst og iboer, og formener Peder Bertelsen på Mikkel Jespersens vegne, at Peder Christensen og Peder Holmgård, som var bryder, ikke var mægtig til at leje eller låne bort af gårdsens ejendom, de påboer, uden de havde haft det i hospitals minde og med hans tilladelse, formenende fordi samme brev burde magtesløs at være: så og efterdi samme brev er ejendom anlangende, og bryderne det ---- med hinanden det gjort har, og ikke ejeren til samme gård har det samtykt eller med hans vilje og minde at være sket, da finder vi efter sådan lejlighed samme brev magtesløs at være.

(242)

** var skikket Bartolomeus van Velp, apoteker i Viborg, hans visse bud Anders Jensen sst på den ene og havde stævnet Niels Christensen Viborg, borgmester i Mariager, på den anden side, for han gør ham forhindring og afhold på noget vin, han har hos ham liggende i Mariager, af den årsag at det skal være beslagen ved to mænd for nogen gældssag, ulovligen som han formener, efterdi Bartolomeus ikke har udgivet samme brev på samme vin, ej heller skal været delt og lovforvunden, formenende dem deri uret at have gjort og burde derfor at stande til rette for hvis skade, han på samme vin lidt har: og efterdi denne sag ikke til Mariager byting er ordelt, finder vi den did at komme, og der ved dom om samme ophold og arrestering at ordeles, som det sig bør.

10/9 1608.

** var skikket Svenning Tomasen i Amtoft på den ene og havde stævnet Christen Poulsen i Momtoft på den anden side for en uendelig dom, han til sidste landsting forhvervet har, anlangende afgift af en ålegård, som har standen øde i 24 år, som er med 24 mænds vidne at bevise, hvilke uendelige dom Svenning Tomasen formener at skal være med vrang undervisning forhvervet imod den forrige uendelige dom, som Svenning Tomasen for nogen tid siden forhvervet har om samme afgift af fornævnte ålegårdssted, formenende fornævnte dom bør magtesløs at være: så og efterdi samme to landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sker er, bør de ikke længere magt at have, og efterdi der kives om fornævnte Svenning Tomasen og Peder Gjed er pligtig fornævnte seks daler for samme tønder ål at udgive eller ej, og ikke nogen dom derom er udgået, og de dog for er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed Svenning Tomasen og Peder Gjed af den dele kvit at være, og sagen til herredsting ved dom at ordeles, som det sig bør, og Svenning Tomasen og Peder Gjed er pligtig samme pending at udgive eller ej.

(244)

** var skikket velb fru Anne Banner til Høgholt hendes visse bud Peder Jensen Reff i Ganderup på den ene og havde stævnet Anders Andersen i Gunderup, herredsfoged i Børglum herred, på den anden side for noget sæd, hendes tjener Niels Poulsen i Vrå skal have sået i kirkens jord til Vrå kirke, og skal have fulgt hendes gård i rolighed over 60 år og mere, han nogen tid siden skal have hendes tjener Niels Poulsen fradømt, uanseet Peder Reff formener samme sæd efter loven skal ikke findes lovligen at være opdømt for midsommer, og skal ikke findes frøgæld at være tilbudt, og genparten til samme dom at være hende forholdt, formenende herredsfogden imod loven og uret dermed at have gjort, og hans dom bør ingen magt at have: så og efterdi samme herredstings dom om fornævnt sæd og afgrøde ikke er endelig, bør den at være som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem derom endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(245)

24/9 1608.

** var skikket velb Manderup Parsberg til Hagsholm hans visse bud Hans Vandel, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Morten Madsen i Volstrup på den anden side, for han med var og uskyldeligen dræbte Jens Christensen i Svenstrup, og sandemænd derfor til Ålborg byting har svoret ham åråds vold over, og seks ugers dag er forløben og mere, og ikke han midlertid har rettet for sig eller borgen sat, ej heller sandemænds ed rykket, menende han derfor bør sin fred at miste og fredløs at blive: så og efterdi nu bevises med tingsvidne, i sandemænds ed inddraget, Morten Madsen først at have søgt Jens Christensen og ham med en fork påslaget, og ingen bevisning Morten Madsen derimod fremlægger med hvilke han kan undskylde, og efterdi Morten Madsen findes for samme gerning til Ålborg byting at være åråds vold oversvoret, som findes 40 marks sag at være, og seks ugers dag og langt mere siden forgangen er, og ikke Morten Madsen har bødet eller settet for sig, ej heller borgen sat, disligeste ikke sandemænds ed her for den rykket, men den endnu stander ved sin fuldmagt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end recessen deri at følge, Morten Madsen at fare som andre fredløse mænd.

(246)

** var skikket Mette Pedersdatter i Hjørring og Oluf Danielsen på deres egne og deres medarvingers vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da at have ladet stævne Erik Nielsen, tjenende velb Jørgen Lunge til Odden, KM befalingsmand på Vestervig, for to uendelige domme han her til landstinget skal have forhvervet over en skøde, som salig hr Daniels fuldmægtig på hans vegne lovlig til Hjørring byting skulle have forhvervet på en fattig skrøbelig borger Jens Clemendsens to fjerding jord og en gård i Hjørring, som salig hr Daniel i den forgangne hårde dyre tid med livs føde, klæde, bøsseskytte hold og kongens tynge skulle have betalt og vederlagt, og ikke samme dom skulle være endelig, mente fordi de ikke burde længere magt at have, dernæst havde Erik Nielsen stævnet Mette Pedersdatter og hendes medarvinger, hr Jacob Hansen i Jelstrup, Oluf Danielsen og Jens Gregersen i Hjørring, for de med en skøde og en uendelig dom, som skal være forhvervet efter to uendelige lovbydelse vidner og en uendelig kontrakt, som skal være magtesløs dømt her til landstinget, tilholder dem Jens Clemendsens gods og arv, som Maren Jespersdatter i Rakkeby skal være arveligen tilfalden, formenende samme skøde og uendelige dom bør magtesløs at være og ikke komme Maren Jespersdatter på hendes arv til hinder eller skade. dernæst fremlagde Oluf Danielsen efterskrevne skøde af Hjørring byting 7/2 1604, dernæst byfogdens efterskrevne dom af Hjørring byting 9/2 dette år: så og efterdi fornævnte skøde efter fornævnte kontrakt, som er undersagt, findes at være funderet og gjort, da bør samme skøde ingen magt at have, og efterdi fornævnte bytings dom ikke lyder længere, end midlertid samme skøde stod ved magt, og den nu findes at være undersagt, da finder vi efter sådan lejlighed samme byfogdens dom magtesløs.

(250)

** var skikket Jens Clemendsen i Rødbro på den ene og havde stævnet (blank) så mødte Laurids Jensen og berettet, at han skulle være forligt med Margrete Clemendsdatters husbond Niels Sørensen for nogen sår og skade, han skulle have gjort hende: så og efterdi loven formelder, at tingsvidne så stærk at være, at der ej må lov imod gives, og efterdi Margrete Clemendsdatters egen husbond og værge har gjort samme forening og kontrakt med Niels Lauridsen for ting og dom og tingsvidne straks efter taget, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme kontrakts vidne at sige eller magtesløs dømme. (sag overstreget)

(251)

** var skikket hr Anders Gjed i Kirketerp på den ene og havde stævnet Jens Nielsen i Nibe på den anden side for en hat, hans søn Gunde Andersen Gjed skulle have været berøvet og frataget den tid, han desværre skal være dræbt og ihjel slagen uden for hans egen hus og dør i Nibe, og samme hat siden skal være bleven befunden hos Jens Sørensen i hans hus og havende værge, som han endnu hos sig skal have, og efterdi han for Gunde Gjeds død og bane er åråd oversvoret, formente han Jens Sørensen til samme hat ikke så redeligen at være kommen, og han fordi burde KM så og ham
for sådan ulovlig og uhjemlet koste at stande til rette og derfor straffes som vedbør: så og efterdi samme to domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi der tvistes om Jens Sørensen har berøvet eller borttaget Gunde Gjeds hat eller ej, og om han har ---- samme koste, finder vi samme sag til Nibe byting at komme, og herredsfogden der sst, når det for ham lovlig indstævnes, dem ved dom derom endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(252)

** var skikket velb Peder Munk til Estvadgård på den ene og havde stævnet Niels Pedersen i Nørgård i Tolstrup på den anden side, for han nogen kort tid siden har budt en af hans folk, ved navn Hans Nielsen, til hans hus og gård, og der han ville gå af gården igen og en anden steds heden til hans vogn, da er Niels Pedersens bror, ved navn Christen Pedersen, i Stavnstrup kommen løbende efter ham med en dragen værge, og han derfor måtte forårsages at værge sit liv, og da har de på både sider bekommet skade, der de er så bleven adskilt, skulle Niels Pedersen være kommen løbende med en hel hob folk og da overfaldet Hans Nielsen med spyd og forke og fulgt ham tilbage i samme stue, og Niels Pedersen da ham med fængsel og jern, som formenes, skal have tvungen Hans Nielsen, så han måtte give hans bror en summa pending, disligeste med strengt brev, så han inden martini skulle komme og stille ham tilfreds: så og efterdi samme håndskrift befindes at være Hans Nielsens egen håndskrift, og ikke bevises ham at have været stokket eller fængslet og til trængt og nødt den at udgive, og ikke Hans Nielsen er selv til stede samme håndskrift at benøje, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme håndskrift at sige eller magtesløs dømme.

(254)

** var skikket velb Axel Galt til Ryumgård, lensmand på Åstrup, hans visse bud Christen Nielsen i Ålborg på den ene og havde stævnet Jens Mikkelsen i Sterup, herredsfoged i Jerslev herred, på den anden side for en dom, han til Jerslev herreds ting 8/9 sidst forleden dømt har, anlangende øster Kornum og øster Kornum gods, i vester Brønderslev sogn og by liggende, og fornævnte herredsfoged at have senteret og dømt, at han ikke vidste at tildømme rette arvinger til øster Kornumgård og øster Kornum gods, som er Anne Andersdatter i Kærsgård, Anders Andersen i vester Brønderslev, Vogn Kjærulf sst på sin egen og på sine brorbørns vegne, Bagge Kjærulf i Kornum og Dorte Jensdatter i Ålborg, videre afgift årligen af fornævnte gård og gods at udgive og yde til KM og kronen, end efter deres adkom, kongelige breve, ridemænds breve, kvittantser med al andre deres breve pålyder og indeholder, som er årligen ud af ---- samme fornævnte gård og gods en halv tønde smør og 12 mark for 12 heste gæsteri og 12 skilling leding pending og fire ægter, de to om vinteren og de to om sommeren, hvilken dom Christen Nielsen på Axel Galts vegne formener burde magtesløs at blive og ikke at komme ham til hinder eller skade på KM vegne i nogen måde, disligeste havde stævnet alle fornævnte rette arvinger til samme fornævnte gård og gods, hvilken stævning findes udenpå skrevet således, er denne stævning læst for Dorte Jensdatters bopæl i Ålborg 15/9 og i Kærsgård læst samme fornævnte dag for Anne Andersdatter, og i øster Kornum er den læst for Vogn Kjærulf og Bagge Kjærulf i deres påhørelse, den samme fornævnte dag er læst for Anders Andersen bopæl i vester Brønderslev, overværende Oluf Sørensen og Anders Ludvigsen, i fornævnte by boende, og først fremlagde et KM efterskrevne brev, Axel Galt tilskrevet, lydende Christian den fjerde med Guds nåde Danmarks, Norges, Venders og Goters konning, vide eftersom vi er kommen i forfaring, hvorledes en ved navn Peder Hansen Kjærulf for nogen tid forleden ved døden afgangen, som der i det len skal have boet, skal have haft underskellige selvejer bøndergårde, ham tilhørige, hvilke han har tilholdt sig så fri og frelse, som ellers adelen her i landet har deres gods, og aldeles ingen rettighed eller herlighed gjort og givet deraf til os og kronen, som af selvejer gods ellers over al landet gives, hans efterladende arvinger og så i lige måde samme rettighed og herlighed efter hans død skal have sig tilegnet og endnu tilholder, eftersom de samme gods har skiftet sig imellem, og alene af den gård, Peder Hansen Kjærulf har selv boet på, såsom han for dem gjort har, givet den sædvanlige rettighed, som af selvejer gods gives og ydes, beder vi dig og ville, at du grangiveligen lodder hvor meget af fornævnte arvingers selvejer gods, der findes i fornævnte len, som ikke herligheden indtil dis er indført i vores jordebog, og fornævnte arvinger og deres far for dem med hans medarvinger sig for frit gods har tilholdt, og du siden ved lov og ret udfordrer den sag til tinget med fornævnte arvinger, tagende dem for dig, om fornævnte gods ikke formedelst sådan utilberettiget, som det lader sig anse, rettigheds tilhold bør at være forfalden til os og kronen, eller om der ikke jo bør at gå af fornævnte gods den samme rettighed til os og kronen, som af andet selvejer gods, givet på vort slot København 25/6 1608 Christian, dernæst at have i rette lagt Axel Galts efterskrevne beretning lydende, det er min beretning i dag, som er 9/9, til Jerslev herreds ting imod Anne Andersdatter med hendes lovværge, Anders Andersen i vester Brønderslev, Vogn Kjærulf i vester Brønderslev på hans egen og hans brorbørns vegne, Bagge Kjærulf i øster Kornum og Dorte Jensdatter i Ålborg med hendes lovværge, at efterdi som jeg for nogen tid forleden har fanget KM befaling, at jeg skulle være til fortænkt at lade Peder Hansen Kjærulf, som i fordum tid har været bosiddende i øster Kornum, hans efterladende arvinger stævne til tinget med hvis friheds breve, de have kunne dem først øster Kornumgård og der foruden noget adskillig andre selvejer bøndergårde, dem tilhørige, at tilholde så frit som adelen deres gods her i riget, og ikke at skulle give eller udrette til KM eller kronen nogen årlig redsel eller afgift, som ellers plejer at gå og gives af andet selvejergods her i riget, undtaget af øster Kornumgård, som han selv skulle have påboet, og jeg siden skulle tage dom, om samme gods ikke skulle være forbrudt til KM og kronen, er jeg derfor på KM vegne af Jens Mikkelsen i Sterup, herredsfoged til Jerslev herreds ting, dom begærende, datum Åstrup 1608 Axel Galt. da indeholder samme dom der at være mødt Jens Andersen i Ålborg på hans mor Anne Andersdatter i Kærsgård hendes vegne, Anders Andersen i vester Brønderslev på sin egne vegne, Vogn Kjærulf på sin og sine brorbørns vegne, Anders Kjærulf og Anne Andersdatter, som han er værge for, disligeste på hans søster Dorte Jensdatter i Ålborg deres vegne, Bagge Kjærulf i øster Kornum på sin egne vegne, og har budt dem imod Anders Ousen på Axel Galts vegne i al rette, og først for fogden fremlagt kong Christian den tredjes efterskrevne åbne pergaments brev, givet i Ribe torsdag næst efter hellig tre kongers dag 1543, som medfører Peder Hansen i Kornum at have ladet handle med hans nåde om hans og hans arvingers bondegods, som er øster Kornum, han selv iboer, og 3 gårde i Brønderslev by, den ene Jens Tygesen iboede, den anden Iver Madsen og Baldser iboede og den tredje Tøger Christensen iboede, liggende i vester Brønderslev sogn, Peder Hansen hans arvinger og deres arvinger at skulle have, nyde, bruge og beholde fornævnte bondegods med deres rette tilliggelse så fri og for sådan landgilde, tynge og afgift, som deraf gjordes og gaves, førend da sidst forleden fejde her i riget begyndtes, dernæst at have fremlagt Niels Høg til Eskær ridder hans efterskrevne brev, dateret på Åstrup 1519, lydende at han har undt Peder Hansen i Kornum og Anders Hansen i vester Brønderslev al deres bondegods, som de har i vester Brønderslev sogn, for slig skat og tyngsel, som de dertil ---- havde, som er 1/2 tønde smør, 12 heste én nat eller 6 i 2 nætter og 10 grot til leding, 2 lange ægter om sommeren og 2 om vinteren og kvit for ranstov og sandemænds tov, item at have fremlagt efterskrevne tingsvidne af Jerslev herreds ting torsdagen næst efter sankt hans dag midsommer 1542, 8 mand vidnet har, Peder Hansen den dag for tingsdom at have ladet læse kong Christian den anden hans efterskrevne åbne brev, lydende ord fra andet som efterfølger, vi Christian med Guds nåde Danmarks, Norges Venders og Goters konning etc gør vitterligt, at vi har undt og tilladt, Peder Hansen i Kornum og Anders Hansen i vester Brønderslev med begge deres hustruer, som de nu har, Kirsten og Maren må og skulle i alle deres livstid have, nyde, bruge og beholde deres fædrene bondegods, som de har beliggende i vester Brønderslev sogn, dog med sådan skel at de deraf årlig skal give og fornøje til vor slot Ålborg 1/2 tønde smør, og skulle de holde os om året en nat 12 heste eller 6 heste i 2 nætter, og de tilmed give til leding 10 grot, skulle de og sammeledes gøre 4 lange ægter, 2 om sommeren og 2 om vinteren, og skulle de være fri for al rans tov og sandemænds tov, givet på vort slot København søndagen lætare 1521, derhos at have fremlagt kong Frederik den andens efterskrevne brev, givet på Koldinghus 14/5 1580, som medfører at efterdi velb Peder Munk til Estvadgård har afstået og opladt til KM og kronen en søsterlod i øster Kornumgård og gods, som han med hans nådes tilladelse havde købt og sig til forhandlet af en, ved navn Peder Mørk i Musted, da har hans majestæt solgt og afhændet fra hans nåde og kronen og til Jens Kjærulf i øster Kornum og hans arvinger fornævnte søsterlod i Kornumgård og gods for evindelig ejendom med slig frihed, som hans forældre fornævnte Kornumgård og gods for ham friest har nydt og brugt har, og fuldgøre den forsvarlig kronens skyld, herlighed og rettighed, som kongen og kronen af Kornumgård og gods bør at have, og som hans forældre deraf gjort og givet har, item og for fogden at være fremlagt velb Mogens Juel til Knivholt, Jens Tomasen til Hjermeslevgård, tiltagen i Jørgen Høgs sted, Tomas Svendsen, Jens Clausen i Baldser Maltesens sted, Jens Kjærulf, Anders Kjærulf i Peder Kjærulfs sted, Jens Christensen og Søren Skriver i Holtet deres efterskrevne brev, i hvilket de bekender, at de efter KM strenge befaling var forsamlet den dag, som var onsdagen efter vor frues hjemsøgning, anno 1574 i vester Brønderslev kirke at granske og forfare en uenighed og trætte, som begav sig imellem Jens Kjærulf i Kornum på den ene og hans svogre Anders Tomasen i Kongensgård, Anders Skriver i Hals og Peder Mørk i Musted på den anden side, og indeholder samme brev iblandt andet Jens Kjærulf at have fremlagt for dem en register på Kornums gods, da fandtes det at være 17 pund korn med andre bede efter gammel landgilde, undtagen den lod Anders Skriver var udlagt, som bygget var af al godset, hvilke 17 pund korn lagt i 6 lodder, dernæst fremlagde Anders Andersen efterskrevne breve, dateret 1575, 1597 og 1600, hvori lensmænd takker Jens Kjærulf for hvis kongelig tynge og afgift, som årligt gøres og gives af Kornum og Kornum gods til Åstrup: så og efterdi herredsfogden efter fornævnte arvingers arvs indhold ikke har vidst anderledes i samme sag at dømme, end fornævnte rette arvinger til Kornumgård og gods, i vester Brønderslev sogn og by liggende, jo bør samme deres bøndergods herefter angerløs at nyde og beholde for fornævnte årlig tynge og afgift, som er 1/2 tønde smør, 12 mark er for 12 heste gæsteri, 12 skilling leding penning og fire ægter, de to om sommeren og de to om vinteren, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte herredstings dom at sige ej heller magtesløs dømme, imens fornævnte arvingers breve, de fremlagt har, stander ved magt.

(259)

** var skikket velb Niels Kås til Birkelse på hans søster velb fru Anne Kås til Torupgård hendes vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da at have ladet stævne velb Børge Trolle til Trolholm, hr Jens Nielsen i Hersum, Christen Joensen i Ørris, Erik Madsen i Hersum og deres medbrødre for en videbog, de nogen tid siden gjort har, formenende samme videbog ikke så lovlig og noksom gjort at være, at den burde ved magt at blive, efterdi den skal findes af Børge Trolle samtykt og ikke forseglet: så og efterdi i samme videbrev formeldes, ingen at må drive eller drive lade med øg eller fæ i Hersumgårds endels mark, og ikke det indeholder at de ikke heller skulle noget drive med kvæg og fæmon i Ørris endels mark, og efterdi det ikke synes at være Børge Trolles eget signet, som for samme brev skal være trykt, og nogen af de andre segl er forarget, disligeste sammesteds indført nogen ord i ---- og over linierne, og ikke fru Anne Kås vil være samme vedtægt bestendig, som hendes tjenere skal have gjort, da finder vi efter sådan lejlighed samme vide og vedtægt magtesløs at være.
 
(261)

** var skikket Poul Knudsen i Havgård på den ene og havde stævnet Knud Axelsen i Grønderup og Søren Axelsen i Holmgård på den anden side for et vidne, de 1/9 sidst forleden til Horns herreds ting med deres egen far Axel Pedersen i Holmgård vidnet har, anlangende dem at skulle have seet og nærværende hos været, der Poul Knudsen skulle have taget noget lyng af Axel Pedersens jord den anden lørdag efter sankt bartolomei dag 1607, og ikke de har navngivet hvor samme jord skulle ligge, og ikke samme vidne på fersk fod skal være vidnet: så og efterdi fornævnte vidne findes nyligen at være vidnet om den gerning, som i forgangen år skulle være sket, og ikke den tid på fersk fod at være udgået, og det findes at være efter Axel Pedersens egne børn, som samme vidne med ham vidnet har, og de i så måde findes vildig, i lige måde efterdi fornævnte synsvidne nu i dette år er hjemlet om den gerning, som i forgangen år skulle være gjort, og ikke på fersk fod hjemlet, da finder vi efter samme vidne så og fornævnte synsvidne magtesløs at være.

(262)

** var skikket mester Niels Lauridsen Arctander, superintendant over Viborg stift, hans visse bud Mogens Jensen i Bredsgård på den ene og havde stævnet Niels Sørensen i Sparkær, Poul Jepsen i Mønsted med flere for et vidne, de til Fjends herreds ting nogen tid siden med Anders Mortensen i lille Tårup vidnet har, anlangende nogen holme, som skulle ligge i den sø imellem Bredsgård og lille Tårup, at de skulle have været bjerget til Tårup i nogle år, endog Mogens Jensen på mester Nielses formener, samme holme og enge skulle ligge i Lyng herred over midtstrøms, og med rette at høre og ligge til de gårde i Finderup, som Hans Kræmmer iboer, og ikke da for samme vidner at have fanget nogen varsel: så og efterdi samme vidne ikke om ejendom men aleneste om bygninger at være vidnet, og nogen af fornævnte vidnesbyrd findes at være vildige, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være, og efterdi Anders Mortensens vedkendelse ikke fremlægges, da bør den ingen magt at have, indtil hvem der har i at sige stævner på ny, kommer her og vil være i rette.

(263)

** var skikket velb Christoffer Rosenkrantz til Boller hans visse bud Niels Lauridsen, foged på Lerbæk, på den ene og havde stævnet Oluf i Lundgård, Niels Madsen i Vrå og deres medbrødre nævninger i Børglum herred på den anden side, for de svor Anders Andersen i Skerne kvit for kirkefred af den årsag Anders Jepsen i Skerne stod inden tinge og tilbød at ville rette og udlægge for Anders Andersen for samme kirkefred, menende dem deri uret at have gjort, efterdi for dem blev vidner læst, at han ham uden Torslev kirkedør slaget har: så og efterdi Anders Andersens far Anders Ibsen har udlagt hans bøder og faldsmål for fornævnte kirkefreds bøder, så han ikke ville lide nogen lovmål men lade rette for sig og bøderne til tinge udlagde, og ikke dem til sig igen annammet, og fornævnte nævninger derfor har ham for kirkefred kvit svoret, ved vi ikke nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde.

(265)

** var skikket velb Stygge Høg til Vang på den ene og havde stævnet Anders Madsen Tømmermand på den anden side, for han nogen tid forleden i forgangne år 1607 havde fortinget en lade for ham at hugge på Kølskegård og den ene uderside deraf at have hugget og fuld færdig gjort og derefter for dagenes kortheds skyld begæret af Stygge Høg, at han måtte forloves at drage til mester Tomas i Hammer og der et hus for ham at ophugge, lovet og tilsagde at han på foråret kom igen og samme hans fortinget arbejde at fuldgøre, så det skulle være Stygge Høg uden skade, og han derom tit og ofte er advaret og påmindet samme hans løfte at efterkomme. så mødte Anders Madsen og skød sig til hans værneting Hundslund birketing: da efter sådan lejlighed finder vi samme sag til Hundslund birketing at komme og der gå om så meget som lov og ret kan findes.

(266)

** var skikket velb Johan Rud til Møgelkær, befalingsmand på Ørum slot, på den ene og havde stævnet Rasmus Jensen i Torup, herredsfoged i Han herred, på den anden side for en dom, han til fornævnte herredsting 2/9 1605 dømt og afsagt har, imellem ham på den ene og velb Knud Gyldenstjerne til Ågård på sin egen og sin søster velb jomfru Jytte Gyldenstjernes vegne, som han er værge for, på den anden side, anlangende en arvelod i jordegods og løsøre, Johan Rud af samfrænder er tildømt at indtale, som er af det gods, hans salig mor fru Mette Rud på lod tilfaldt efter afgangne fru Sidsel Okse, og med samme sin dom heden fundet sagen for sin tilbørlig dommer: så og efterdi Johan Rud fremlægger gode mænds dom, at han er tildømt på sin søsterbørns vegne at indtale hvis arvelod, som dem med rette var tilfalden, imidlertid han var deres værge, og samme kontrakt ikke nu i sig selv her fremlægges, og Knud Gyldenstjerne i lige måder fremlægger adskillige lodder, disligeste skiftebrev på alt hvis gods og ejendom, som hans salig mor fru Mette Rud efter hendes salig morsøster fru Sidsel Okse har bekommet og annammet, som Johan Rud selv samt hans søskende skal have med været hende til at skrive, og de samtligen har forseglet og underskreven, disligeste efterdi Johan Rud har overværet da skifte ---- imellem Knud Gyldenstjerne og hans søskende om deres arvegods efter deres mor fru Mette Rud, og han da samme lodder og skifte også har forseglet og underskreven, og godset dem siden efter samme lodder har efterfulgt, og herredsfogden fordi ikke vidste sig at være dommer i samme sag om noget gods udlæg og derfor indsat den for sin tilbørlig dommer, kunne vi ikke kende hans ulempe deri at være.

(270)

** var skikket Jens Bjørnsen i Strandbylund på den ene og havde stævnet Anne Christensdatter i Rødding og hendes lovværge på den anden side for en dom, hun her til landstinget 19/3 1607 forhvervet har, og deri påskudt en testamente, som skulle lyde iblandt andet om 50 daler, som Jens Bjørnsen formener ulovligen af velb Mogens Gyldenstjerne skulle have oppebåret efter et håndskrift, som Mogens Gyldenstjernes frue skulle have givet Wernicke Perlestikker på samme 50 daler, formener samme dom ikke endelig at lyde og burde fordi magtesløs at være. så mødte hr Peder Jensen, præst i Rødding, og berettet, at hans hustru Anne Christensdatter tjente Wernicke Perlestikker i 7 år, og hun for hendes lange tjeneste foræret hende 50 daler: dernæst for vores bøns skyld afstod Jens Bjørnsen al samme trætte, som han kunne have til Anne Christensdatter for hvis, hun har bekommet af Wernicke Perlestikker, så hun skal det angerløs nyde og beholde, og samme trætte derom aldeles nedlagt at være og ikke komme hende til forhindring i nogen måder.

(271)

** var skikket Jacob Jensen i Blåbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Christen Olufsen i Rakkeby med flere for en vidne, de har vidnet 2/5, at Jacob Jensens tjenestedreng, Christen Sørensen, tog deres kirkens tiende, som var 5 tønder byg med den ubrændte skæppe, som de havde på tinget fornævnte dag, og somme af fornævnte vidnesbyrd skulle have med været, som han mener, og bortrøvet hans rette brændte skæppe fra hans dreng i dølgsmål den tid, han havde målt fornævnte korn i Rakkeby kirke, og samme af fornævnte folk skal være Jacob Jensens avindsmænds og uvenner, mener derfor samme deres vidne burde magtesløs at være: så og efterdi samme vidne, nu hid stævnet er, med andre vidnesbyrd bestyrkes og bekræftes, og Jacob Jensen ingen vidnesbyrd derimod fremlægger, med hvilke han dem ---- og tilbage drive kan ikke sanddru at være, ved vi ikke imod fornævnte vidner at sige eller magtesløs dømme, og efterdi fornævnte herredsfoged har dømt efter samme vidner, imens de stod ved magt, og de nu findes ved magt at være fundet, ved vi ikke imod fornævnte herredsfogeds dom at sige eller herredsfogden derfor at fælde.

(276)

** var skikket mester Niels Lauridsen, superintendant over Viborg stift, hans visse bud Mogens Jensen i Bredsgård på en ene og havde stævnet Peder Olufsen i Sparkær med mange flere på den anden side for vidner, de vidnet har, anlangende et garn sat under vejbro over åen til ---- at skulle ligge til Tårup og dertil skulle være brugt i nogen år, hvilke deres vidne Mogens Jensen på mester Nielses vegne formener at skal være nogen sankevidner og vildige, og en part skulle findes at være Anders Mortensen og hans hustrus nære slægt, og ikke de heller udtrykkeligen skal have vidnet, hvem samme grund og fiskeri tilhører med rette, tilmed formener dem at have vidnet imod adkom og lovhævd, menende derfor samme vidner bør magtesløs at være: da efter begge parters bevilling blev samme sag opsat til snaplandsting først kommende, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(277)

** var skikket Søren Pedersen i Nibe på hans bror Niels Pedersens vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Niels Pedersen, birkefoged i Nibe, Mads Knudsen sst, Poul Skriver i Nibe med mange flere for et vidne, de til Nibe byting på fornævnte hans bror i adskillige tider vidnet har, anlangende den trætte han med salig Gunde Gjed skulle have i været, menende samme vidner ikke så rigtig fuldkommeligen noksom eller nøjagtig at være, at de burde at komme hans bror på sin fredløs mål til nogen forhindring men magtesløs at være, så mødte Anders Gjed og fremlagde efterskrevne tingsvidner af Nibe birketing 25/6 dette år, Niels Pedersen, birkefoged i Nibe, at have vidnet, at 14/6 sidst forleden kom Gunde Andersen Gjed i hans hus og klaget sig hårdelig, at ung Niels Pedersen i Nibe og hans kone havde slaget ham, så han aldrig kunne forvinde det, tilmed klaget han sig at være slaget, så han havde ondt af samme slag i hans hals, Mads Knudsen i Nibe at have vidnet, at onsdag og torsdag næst efter, at Gunde Andersen Gjed blev slagen, opspyttede Gunde Gjed en bækken fuld af blod efter en anden, og klagede han på Niels Pedersen og hans hustru derfor: da efter begge parternes bevilling blev samme sag opsat til i dag seks uger, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(286)

8/10 1608.

** var skikket Christen Pedersen, som nu i år tjente Christen Skaridsen i Nørhå hovgård på den ene side og havde stævnet Christen Pedersen i Nørhå på den anden side for et vidne, han til Nørhå birketing 14/9 sidst forleden vidnet har, om nogen ord og tale, han mere end år og dag siden skulle have haft til ham ved havet under et skib om Maren Pedersdatter og Maren Bodsdatter, anlangende deres gode rygte og navn, hvilke deres vidne han ved sin højeste helgens ed hårdelig benægter sig aldrig at have sagt i nogen måde: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har nu nyligen vidnet om de ord er, som Christen Pedersen skulle have haft lang tid siden om fornævnte pige, og ikke på fersk fod derom har båret kundskab, og ikke heller Christen Pedersen sådanne ord for ting og dom har haft, og da straks tingsvidne efter taget, og ikke han vil være dem bestendig eller fra sig med sit brev og segl bebrevet, men dem til birketing med stor ynk og formaning at have benægtet, og endnu i dag dem højligen benægter og undskylder at forklare fornævnte pige, at han ikke ved andet med hende end som en ærlig pige, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne ingen personer til hinder eller skade at komme i nogen måde.

(288)

** var skikket velb Niels Krabbe til Torstedlund hans visse bud Jens Pedersen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Christen Poulsen med mange flere i Årup og Vesløs for et vidne, de til Hannæs ting 19/3 sidst forleden vidnet har, anlangende nogen brugelighed i Amtoft mark, som de mænd, der nu boer i Amtoft, i deres tid skal have haft, endog fornævnte folk og mænd ikke enhver i særlighed for sig selv har vidnet, men i almindelighed og tilsammen skal have vidnet, ikke heller skal have benævnt, hvor samme endels mark fra Amtoft skal være beliggende: så og efterdi KM befaling findes til ridemænd at være udgået dem samme markskel at forfare, og indeholder samme brev begge parterne at skulle møde for ridemænd, når de dem tilsigende vorder, og at skulle tage med dem hvis breve og beviser, de hos hverandre kan have, da ved vi os ikke om samme vidne at dømme, førend gode mænd efter samme kongelige befaling har været på åstederne, som hegnet står.

(290)

** var skikket Laurids Tord, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Hans Broutmand, borger sst, på den anden side for et udviselses vidne han 20/6 sidst forleden til Viborg byting forhvervet har, hvilken udviselse han formener ikke at være taget og forhvervet så lovlig efter loven, som det sig burde: så og efterdi nu bevises med delsbrev, den femte mand af fornævnte otte mænd tinghørere at have været delt og lovforvunden, da han og hans medbrødre vidnede fornævnte vidne, da finder vi efter sådan lejlighed samme udviselses vidne magtesløs at være.

(291)

** var skikket Envold Kruse til Vingegård, KM befalingsmand på Asmildkloster, på sin egen og velb Hermand Kås til Skovsgård hans vegne på den ene og havde stævnet Morten Hvas, borgmester i Viborg, Christen Simonsen, Jacob Skriver rådmænd med deres medfølgere, borgere i Gråbrødre sst, på den anden side, som skal have gjort et brev og forpligtet sig til hverandre, at de ikke skulle kalde nogen sognepræst til fornævnte kirke af dem, som er i Viborg, men skulle kalde og samtykke en udenbys mand, formenende samme brev ikke så nøjagtig at være, efterdi den af den ældste borgmester, rådmænd eller menige sognemænd ikke bevilget eller samtykt er: da efter sådan lejlighed, at efterdi Morten Hvas, Christen Simonsen og Jacob Knudsen findes med fornævnte brev stævnet og kaldt at være, og de ikke eller deres fuldmægtig nu vil det her fremlægge, da dersom de har sådan fornævnte brev, da bør det ingen magt at have, indtil hvem der har i at sige kommer her med samme brev og vil være i rette.

(292)

5/11 1608.

** var skikket velb Otte Christoffer Rosenkrantz til Boller hans visse bud Niels Lauridsen, foged på Lerbæk, og havde stævnet efterskrevne personer, som er Christen Pedersen i sønder Vrå, Anders Lauridsen i nør Vrå, Jens Sørensen i Gunderup og deres medbrødre ransnævninger i Børglum herred på den anden side, for de har svoret en hans tjener, ved navn Søren Jensen, i Koldmade ran over for to øksne, han skulle have taget på Fladholt mark efter et vidnes lydelse, og ikke de ville anse et vidne, han samme dag for dem lod læse, hvormed han har bevist, samme hans tjener deri uskyldig at være: så og efterdi det vidne, fornævnte nævninger deres ed efter svoret har, findes nu at være undersagt, da finder vi efter sådan lejlighed samme nævningers ed magtesløs og at være som den usvoren var.

(293)

** var skikket Las Vilsen i Hebelstrup hans visse bud Christen Vinter sst med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Mogens Mikkelsen, rådmand i Ålborg, for en vurdering han for nogen år siden forhvervet har til Nibe birketing i 3 binding hus, som Mads Eriksen Skrædder tilhører, hvilke 3 binding hus, som Jens Sørensen iboer, som Christen Vinter på Las Vilsens vegne formente at være Las Vilsens rette hus og gård, og ham at skulle have fulgt efter sin købe og skødebrev og adkom: så og efterdi ikke bevises Mads Eriksen at have solgt og afhændet samme tre binding hus, førend de er Mogens Skriver tilvurderet, da ved vi ikke imod samme vurdering ej heller fornævnte Mogens Skrivers skøde, han på Gunde Gjed på bemeldte 3 binding hus gjort og givet har, at sige eller magtesløs dømme.

(296)

** var skikket Peder Roed i Klim og Niels Nielsen sst på deres egne og deres medarvingers vegne på den ene og havde stævnet Mogens Mikkelsen Skriver, borger i Ålborg, på den anden side for to uendelige domme, han her til landsting skal have forhvervet, anlangende noget gods, som han skulle have fået Poul Nielsen, Peder Roeds bror, og de formente dem intet at have bekommet af samme gods, hvilke to domme de formente ikke at lyde endelig, menende fordi de burde magtesløs at være og ikke komme dem til hinder eller skade: så og efterdi nu bevises med fornævnte seddel, Peder Roed at have oppebåret af Poul Nielsens gods, siden han arv og gæld afstået har, da finder vi efter sådan lejlighed samme afsigelse vidner ingen magt at have, mens fornævnte seddel stander ved magt og urykket.

(299)

** var skikket velb Otte Christoffer Rosenkrantz til Boller hans visse bud Niels Lauridsen, foged på Lerbæk, på den ene og havde stævnet Jep Olufsen i Skibtved og Peder Nielsen i Fladholt på den anden side for et vidne, de til Sæbygård birketing vidnet har, indeholdende en hans tjener, ved navn Søren Jensen, skulle have taget to øksne fra Staffen Andersen i Fladholt, formener samme deres vidne uret at være, som han med vidne imod deres vidne skal have bevist: efterdi fornævnte vidnesbyrd og Staffen Andersen findes tilforn to gange hid til landsting at have været stævnet og kaldt for samme sag, og de ikke da er mødt eller nogen på deres vegne nogen modstand herimod at gøre, og to uendelige landstings domme derfor er udgangen, samme vidner at være magtesløs fundet, indtil hvem der havde i at sige stævnet på ny, hvilke domme findes uden på skrevet lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften på dommen i sig selv formelder, og fornævnte vidnesbyrd og Staffen Andersen har haft noksom lang respit samme dom at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, så Niels Lauridsen på hans husbonds vegne derfor har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi ingen endnu er mødt her i dag nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme vidner magtesløs at være.

(300)

** var skikket Niels Lauridsen i Ungstrup hans visse bud Poul Lauridsen i Røjkær på den ene og havde stævnet Peder Christensen i Helligkilde med flere og deres medbrødre, salig Jens Pedersen i Helligkilde hans slægt og køn, på den anden side for en forpligt de 1/10 sidst forleden på Revs herreds ting i rette båret har om en summa pending og korn, han til nogen visse tid og terminer udlovet har, endog de selv og deres egen slægt og køn skal have samme pending, korn og forpligt forbrudt, idet de imod loven, siden årfejde er gangen og gjort, har Niels Lauridsen såret, slagen og ilde medfaren, så han næppelig undkom med livet, og de ud af slig årfejde skal være fornævnte bod pending og korn fradømt, og Niels Lauridsen at skulle være forbudt af lensmands fuldmægtig samme bod pending at afhænde eller fra sig levere, førend der var ganget dom i sagen: da for nogen lejlighed sig heri begiver, blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(301)

19/11 1608.

** var skikket Jens Christoffersen i Vejerslevgård på den ene og havde stævnet Mads Nielsen Kræmmer i Nykøbing på den anden side for to delsbreve, han over ham til Nykøbing byting forhvervet har, anlangende nogen ord dem skulle være imellem falden, endog Jens Christoffersen formente, samme ord ikke at skulle være nogens ære eller lempe angældende: så og efterdi Jens Christoffersen og Mads Nielsen begge for ting og dom har indgivet deres sag på fornævnte dannemænd at skulle dem imellem sige som forskrevet står, og tingsvidne efter deres ord straks gangen er, som er så stærk efter loven, at der må ej lov imod gives, og ikke de dem til endelighed efter samme voldgifts vidne har imellem sagt, ved vi os ikke deri at dømme, men finder samme sag til for benævnte tilbetroede dannemænd at komme, og dem at sige dem imellem, eftersom sagen på dem er indgivet, og de til betroet er.

(303)

** var skikket Christen Lauridsen i ---- med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Laurids Poulsen i Assels, herredsfoged i Sønderherred i Mors, for en dom han til fornævnte ting 5/9 sidst forleden dømt har, formeldende at han har dømt ham til rede og regnskab med velb Iver Kås til Ørndrup om nogen gæld, Iver Kås skal have været afgangne Anders Rasmussen i Varde pligtig, endog at det noksom skulle være bevist for ham med Iver Kåses egne breve og register, at han har bekommet gods og varer af Anders Rasmussen: så og efterdi samme dom ikke er endelig, da bør den at være som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at adskille, som det sig bør.

(304)

** var skikket velb Mogens Kruse til Balle hans visse bud Rasmus Mikkelsen på den ene og havde stævnet Niels Olufsen i Hovgård og Jens Tomasen i Vennebjerg på den anden side for et vidne, de til Vennebjerg herreds ting vidnet har 8/8 sidst forleden, bemeldende at de skulle have fundet Kirsten Pedersdatter, Peder Tysks datter, i Sønderlev liggende i klitten hos en dreng og brugte et ugudeligt levned, hvilket skulle være sket et år siden ved påsketide: så og efterdi samme vidne ikke medfører den drengs navn, som skulle have ligget hos Kirsten Pedersdatter, og efterdi Kirsten Pedersdatter ikke for samme vidne har fået varsel, og tilmed findes fornævnte vidne ikke på fersk fod at være vidnet, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(305)

** var skikket velb Mogens Kruse til Balle hans visse bud Rasmus Mikkelsen på den ene og havde stævnet Anders Jensen i Sønderlev med sine medbrødre 8 mænd med menige mænd i Skallerup sogn på den anden side for et sognevidne, de i Skallerup kirke skulle have vidnet sankt hans dag 1608, at Peder Tysks børn og synderlig nogen af døtrene skulle have haft et ondt rygte på sig for løsagtighed og andre laster, og ikke de har vidnet eller navngiven hvad laster, fornævnte børn skulle have haft, og ikke heller hvilke af Peder Tysks døtre, der skulle have haft ondt rygte på sig for løsagtighed: så og efterdi der findes ingen varsel for fornævnte sognevidne at være givet, og ikke heller samme vidne navngiver hvilke af Peder Tysks børn, der skulle være berygtet for løsagtighed, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(306)

** var skikket velb Mogens Kruse til Balle hans visse bud Rasmus Mikkelsen på den ene og havde stævnet Hans Jensen i Sørup og Mads Jensen i Sønderlev på den anden side for et brev, de 17/5 sidst forleden skulle have udgivet, at de på hr Hans Jensen i Skallerup præstegårds vegne skulle have været i Knolde og tilspurgte Laurids Nielsen i Knolde og hans pige Gertrud Pedersdatter, hvorledes Kirsten, Peder Tysks datter, forgangen juledage havde skikket sig i hans hus, og han skulle have svaret, at Peder Tysks datter skulle have kommet til ham på tredje juledag, og samme dag skulle der have været nogen unge karle til hans, af hvilke en part skulle have ligget der om natten, og en af Peder Tysks døtre, ved navn Else, skulle have ganget hjem om natten, men en anden, ved navn Kirsten, skulle have blevet der liggende om natten, og siden skulle have fundet Kirsten i seng hos en ung dreng, hvilket brev ikke til tinge skulle være vidnet: så og efterdi samme brev efter sagden er udgivet og ikke til tinge er vidnet, og lovlig varsel for give, da finder vi efter sådan lejlighed samme brev magtesløs at være.

(307)

** var skikket Niels Griis i Torup hans visse bud Palle Nielsen i ---- på den ene og havde stævnet Christen Pedersen i Klim på den anden side, for han til Hannæs ting 14/5 sidst forleden skulle have ladet Niels Griis fordele for 10 daler, han skulle have været hans salig far pligtig, og at Niels Griis at være fordelt efter sin forpligt, han Christen Pedersen på samme gæld til tinge skulle have gjort, endog Christen Pedersen, der han samme forpligt og dele forhvervet har, selv skal have været delt og lovforvunden, menende fordi samme forpligt og dele ikke så lovlig at være drevet, at de bør nogen magt at have: så og efterdi nu bevises med delsbrev, Christen Pedersen at have været delt og lovforvunden, da han lod tage fornævnte forpligt og lod fordele Niels Griis og i så måde selv været ----, da han brugte samme lovmål, da finder vi efter sådan lejlighed Niels Griis af fornævnte dele og for fornævnte forpligt kvit at være.

(309)

** var skikket Christen Prip til Øland på den ene og havde stævnet Mads Bodsen i Sperring, herredsfoged til Hundborg herreds ting, på den anden side, for en dom, han til fornævnte ting 19/9 dømt har, imellem Christen Prip og velb Christoffer Lunov til Nystrup, for meldende blandt andet i sin beslutning, at efterdi Christen Prip ikke for ham beviste med nogen ---- kundskab, brev eller andet, at han havde udlagt og betalt nogen af Christoffers vitterlige gæld, vidste han ikke andet derom at sige, end Christoffer burde for Christen Prips tiltale kvit at være: så og efterdi ikke bevises med Christoffer Lunovs brev og segl ham at være Christen Prip nogen gæld pligtig, eller Christen Prip har udlagt nogen gæld for Christoffer Lunov, så han derfor kunne være ham nogen udlæg pligtig, ej heller med Christoffer Lunovs skadesløs brev bevises, ham at have lovet for Christen Prip for nogen gæld skadesløs at holde, og herredsfogden Mads Bodsen fordi har kvit dømt Christoffer Lunov for Christen Prips tiltale, ved vi ikke imod samme hans dom at sige ej heller magtesløs at dømme.

(311)

** var skikket velb Christen Prip til Øland på den ene og havde stævnet Mads Bodsen i Sperringgård, herredsfoged i Hillerslev herred på den anden side, for han ikke her til dags ville unde ham tingsvidne efter hans venlige tilbud, som han til Hillerslev herreds ting 16/8, 11/10 så og 25/10 tilbød hr Jens Nielsen i Nors, at han vil være overbødig at udlægge og fuldgøre hr Jens med guld, sølv og penning så også for hvis skade, kost og tæring, som hr Jens kunne have lidt for det ejendom, fiskeri og ----, som Christen Prip kunne findes at have gjort ham skade på: så og efterdi Christen Prips fuldmægtig Christen Andersen ingen udlæg havde med sig 16/8, med hvilke han KM dom kunne fuldgøre, og fogden fordi ikke vidste at stede han nogen tilbuds vidne, kunne vi ikke kende fogdens ulempe deri at være, og efterdi Christen Prip 25/10 til fornævnte herredsting havde ladet stævne hr Jens for udlæg at gøre ham, og hr Jenses skudsmål da er gjort, så fogden derfor har sagen opsat i 14 dage, og der den 14 dags dag er kommen, har Christen Prips bud Christen Andersen ingen udlæg haft med sig der den dag til stede efter opsættelsens lydelse, med hvilke han KM dom kunne fuldgøre, og fogden fordi ikke har vidst at stede Christen Andersen på hans husbonds vegne nogen tilbuds vidne beskrevet, kunne vi ikke heller kende herredsfogdens ulempe deri at være, men om den beskyldning, Christen Prip beskylder Mads Bodsen, for han ikke ville unde ham tilbuds vidne beskrevet 11/10, og Mads Bodsen derimod fremlægger ---- mænds brev og segl, at Christen Prip det i ---- den dag, og påskød det med tingsvidne at ville bevise, og begæret den sag nogen tid at måtte opstå, da efter sådan lejlighed opsatte vi den sag til snapslandsting først kommende, og da dem her at møde og gå derom hvis ret kan findes.

(316)

** var skikket Laurids Nielsen Eriksen, indbygger på Læsø, hans visse bud Christen Nielsen Skriver i Viborg på den ene og havde stævnet Maren Lauridsdatter, Kirsten Lydiksdatter med flere på den anden side for et vidne, de til Læsø birketing 16/9 dette år vidnet har med Melkor Poulsen og indbyggere på Læsø om en ager og båre, som han og Melkor Poulsen omtrætter, har ligget til Melkor Poulsens gård i mange år, eftersom hver af dem vidnet har kunne mindes, og dog i deres vidne ikke skal have gjort skilsmisse på, hvor vidt og bredt fornævnte ager og jord har været brugt i længde og bredde til Melkor Poulsens gård: så og efterdi Christen Nielsen ingen vidnesbyrd fremlægger, med hvilke han samme vidne rykke og tilbage drive kan, ikke sanddru at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme.

(318)

** var skikket velb Poul Jacobsen til Ørndrup på hans tjenere Jens Nielsen i Ørndrup, Jens Villumsen, Niels Nielsen, Jacob Knudsen, Peder Friis og Gregers N sst deres vegne hans visse bud Las Schønning i Grarup med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende dem da efter en anden opsættelse at have stævnet Søren Nielsen i Rønbjerg for en klage og en tingsvidne, han for nogen tid siden til Åle birketing over dem klaget og forhvervet har, anlangende at de skulle have afført og gravet tørv af Østerfald hede og ført til Ørndrup imod velb Mikkel Nielsen til Kyø hans vilje og minde, formenende samme klage og vidne ikke så lovlig at være vidnet og forhvervet, at det bør ved magt at blive: da efter begge parternes bevilling blev samme sag opsat til snapslandsting først kommende, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og Jens Nielsen, Jens Villumsen, Niels Nielsen, Jacob Knudsen, Peder Friis og Gregers N så længe af samme vold kvit at være.

3/12 1608.

(319)

** var skikket Jens Lauridsen ved Fladstrand hans visse bud Jacob Vognsen, borger i Århus, på den ene og havde stævnet Peder Selgensen i sønder Saltum på den anden side for en kontrakt, han med hans bror salig Peder Lauridsen gjort og indgået har, lydende blandt andet at hans bror skulle i pant sætte Peder Selgensen deres fælles gård i Østrup for 200 daler, og skulle han til evindelig ejendom beholde et bolig, kaldes Vifled for hvis gæld, deres salig far Vogn Hansen pligtig var, hvilken kontrakt Jacob Vognsen på Jens Lauridsens vegne formener ikke så noksom eller lovlig at være, efterdi hans salig fars gård og grund var ham såvel som hans bror Peder Lauridsen og de andre deres søskende og medarvinger, som er efter deres salig far og mors død 17 søsterlodder arveligen tilfalden, og ingen skifte dem imellem ganget er, formenende efter slig lejlighed fornævnte hans bror ikke at være mægtig at forpante hvis, som ham efter hans salig far og mor arveligen tilfalden er, meget mindre noget deraf at sælge eller bortskøde, så mødte Peder Selgensen og fremlagde efterskrevne kontrakts brev lydende som efterfølger, kendes vi Las Mørk i Østrup, Las Dal i Vestergård og Tomas Brus i Østrup at vi har været over en venlig kontrakt imellem Peder Selgensen i sønder Saltum og Peder Lauridsen i Østrup om hvis gæld, salig Las Jensen efter tre hans breves lydelse salig Vogn Hansen i Saltum pligtig var, i så måder at Peder Lauridsen skal give Peder Selgensen 200 gamle daler, som skal blive stående på rente hos ham, årligen for 10 daler, og skal Peder Lauridsen i pant sætte Peder Selgensen den bondegård i Østrup, han selv påboer, og skal Peder Selgensen til evindelig ejendom beholde det gadehus, som kaldes Vifled, som Niels Pedersens søster iboede, dateret sønder Saltum 26/12 1608 : så og efterdi samme kontrakt er selvejer bondegods anlangende, og den formelder både om ejendom og pant, og ikke fornævnte ejendom er lovlig lovbudt, ej heller fornævnte ejendom til tinge efter loven at være skødet eller forpantet, da finder vi efter sådan lejlighed samme kontrakts brev magtesløs at være.

(320)

** var skikket Las Lauridsen i Østrup på den ene og havde stævnet Peder Selgensen i sønder Saltum på den anden side for nogen købebreve, som han skulle have ladet forhverve af nogen hans søskende og medarvinger på deres lodder og anparter i den gård i Østrup, som Las Lauridsen nu i boer, som er ved arv, Jens Lauridsen i Fladstrand, Niels Lauridsen i Østrup, Johanne Lauridsdatter i Alstrup og hendes lovværge, Niels Lauridsen født i Birket, Søren Olufsen i Graven og Svend Christensen, degn i Alstrup, barnfødt i Borup, på sin egen og sin søster Anne Christensdatters vegne, hvilke breve Las Lauridsen formener ikke så lovlig og ret at være forhvervet og udgivet, som det sig burde, og de derfor burde magtesløs at være. så mødte Peder Selgensen og fremlagde Peder Lauridsens efterskrevne brev, som velb Vogn Vognsen til Stenshede og Peder Kock, borger i Sæby med ham underskrevet har, dateret Sæby 4/9 sidst forleden, i hvilken han kendes, eftersom hans salig far Las Jensen var salig Vogn Hansen i Saltum en stor summa penge skyldig efter hans breves lydelse, og efterdi han forfarer, at det ene brev, som er dateret i Saltum 30/4 1599, at hvis som salig Vogn Hansen ikke bekom fornævnte pending igen, da bepligtet han sig og sine arvinger at gøre Vogn Hansen fyldest i hans bondegård i Østrup, og Vogn Hansen har afhændet sig samme breve og gæld til Peder Selgensen, så han dem må indfordre, og da har han været over en venlig forligelses mål med Peder Selgensen om hans lod og anpart, som han efter hans salig far Las Jensen og salig mor Maren Svendsdatter var arveligen tilfalden: så og efterdi samme breve er jordejer bønders ejendom anlangende, og ikke de til tinge ---- er gjort, og ejendom der sst at være forpantet eller afhændet efter loven, da finder vi efter sådan lejlighed samme breve ulovlig og så vidt, de er ejendom angældende, ingen magt at have

(322)

** var skikket Peder Selgensen i sønder Saltum på den ene og havde stævnet Christen Torbensen og Jens Christensen, som forgangen år tjente Las Lauridsen i Østrup, på den anden side for et varsel, de til Hvetbo herreds ting 17/9 sidst forleden vidnet og bekendt har, formeldende at de 14 dages dag skulle have givet Jens Lauridsen ved Fladstrand mundtligt varsel i Østrup for et vidne, Las Lauridsen på ham samme dag forhvervet har, hvilket varsel Peder Selgensen formener ikke så sanddru eller retfærdig skulle være vidnet, efterdi Jens Lauridsen ved sin sjæls salighed hårdeligen benægtet, dem ikke at have givet ham nogen varsel den dag: så og efterdi Christen Torbensen og Jens Christensen nu er mødt og med oprakt finger og helgens ed været samme varsel bestendig, dem det tidlig om morgenen i Østrup at have gjort Jens Lauridsen, og ingen vidnesbyrd derimod fremlægges, med hvilke samme varsel rykkes og tilbage drives kan ikke sanddru at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte varsel at sige eller magtesløs dømme.

(325)

** var skikket velb Peder Munk til Estvadgård hans visse bud Søren Pedersen, foged der sst, på den ene og havde stævnet Niels Pedersen i Nørgård på den anden side for en gårdfred, han har ladet Peder Munks tjener Niels Hansen oversværge, uanseet at Peder Munk samme dag skal have ladet tilbyde hans bøder, og Søren Pedersen den endnu her tilbød, og formente at Niels Hansen burde kvit af samme gårdfred at være: da efterdi ikke bevises Niels Hansen eller nogen på hans vegne at have udlagt nogen bøder til det herredsting, som han samme lovmål er overganget, indsætter vi samme sag did at komme og der gå om hvis lov og ret er.

(326)

** var skikket Svend Jensen Tømmermand i Ålborg med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Niels Jensen med flere borgere i Ålborg, Jens Nielsen i Hasseris med flere, sandemænd til Ålborg byting, for deres ed og tov, som de til Ålborg byting 26/9 sidst forleden svoret og gjort har over Jens Sørensen i Dollerup, Christen Sørensen i Komdrup, som tjente salig Niels Andersen, der sst, med flere, og svoret Jens Sørensen i Dollerup manddød over og fra hans fred for Niels Andersen i Komdrup, han dræbte og ihjel slog, uanseet at Niels Andersen uden al årsag, skyld og brøde, som han vidste sig ingen fejde eller fare af ham eller nogen, og fordi værgeløs af Jens Sørensen forræderligen på hans rette vej fra Ålborg hjem til hans hus myrdet, dræbt og omkommen, og fordi mord og manddød både her til landsting så og til Ålborg byting var ham tillyst, og sandemænd dog ikke efter sådan uhørlig gerning har villet ham mord og manddød oversværge, men aleneste kun svoret ham manddød over og fra hans fred, formente samme deres ed og tov ikke så noksom fuldkommelig eller retfærdig at være svoret og gjort, og dem derfor at have gjort uret og burde derfor at stande til rette: så og efterdi nu bevises med brev her af landstinget, så og med tingsvidne, at Jens Sørensen både til landsting og Ålborg byting er mord og manddød tillyst, og sandemænd dog intet om samme mord har svoret, enten til eller fra, disligeste efterdi loven formelder, sandemænd at skal være otte i hvert herred, og efterdi det befindes at være otte sandemænd til Ålborg byting at tove, og der dog ikke findes uden de 7 sandemænd i denne sag både om fornævnte drab og åråds vold at have været, da finder vi efter sådan lejlighed samme sandemænds tov magtesløs at være, sammeledes efterdi den ene sandemand Peder Madsen ikke har gjort sin tov og ed med de andre hans medbrødre 7 sandemænd, ej heller ladet gøre sin skudsmål efter loven, som det 7. kapitel i første lovbog om bemelder, da ved vi ikke andet derom at sige, end Peder Madsen har jo dermed gjort uret og bør derfor at stande til rette efter loven.

(332)

** var skikket Niels Lauridsen i Ungstrup hans visse bud Poul Lauridsen i Røjkær med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have ladet i rette stævne Peder Christensen i Helligkilde med flere og deres medbrødre, salig Jens Pedersen i Helligkilde hans slægt og køn, for en forpligt de 1/10 sidst forleden på Revs herreds ting i rette båret har om en summa pending og korn, han til nogen visse tid og terminer udlovet har, endog de selv og deres egen slægt og køn skal have samme pending, korn og forpligt forbrudt, idet de imod loven, siden årfejde er gangen og gjort, har Niels Lauridsen såret, slagen og ilde medfaren, så han næppelig undkom med livet, og de ud af slig årfejde skal være fornævnte bod pending og korn fradømt, og Niels Lauridsen at skulle være forbudt af lensmands fuldmægtig samme bod pending at afhænde eller fra sig levere, førend der var ganget dom i sagen: så og efterdi det befindes Niels Lauridsen at være svoren manddød over og sin fred, og samme sandemænds ed stander ved magt og urykket, og Niels Lauridsen i sådan hans umyndighed har gjort fornævnte forpligt, kunne vi ikke kende den lovlig og bør fordi magtesløs at være, disligeste efterdi fornævnte herredstings dom findes efter samme forpligt at være dømt, da det stod urykket, og den nu findes at være undersagt, da bør fornævnte herredstings dom ingen magt at have, og efterdi fornævnte årfejde er gjort, ligevel sandemænds ed står ved magt, da finder vi efter slig lejlighed samme årfejde magtesløs at være.

(235)

17/12 1608.

(1)

18/1 1612.

frygt Gud, gør ret, forlad dig ikke på menneskene.

** (fortsat fra ikke bevaret blad) og gav last, kære og klage over Tomas Tomasen i Vejby, for han har ynkelig og uden al skyld og brøde dræbt og ihjel stukket hans søstersøn Poul Andersen, som tjente Mogens Nielsen i Vollerup: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Tomas Tomasen manddød over og fra hans fred for Poul Andersen, han ihjel slog, eftersom de selv sanden har udspurgt.

(2)

** var skikket Jørgen Nielsen, borger i Sæby, hans visse bud Søren Mikkelsen, byfoged der sst, på den ene og havde stævnet Poul Kock og Lydik Iversen, stokkerknægt eller fogedsvend i Ålborg, på den anden side for en fuldmagt, de dem underfundeligen imellem skulle have gjort, som han mente, og dermed at ville Jørgen Nielsen forvende for den tredje part af 11 kroner, som han med rette burde af hvis grime pending, som dem samtligen lovet var af 11 heste, som de var roskammer for fra Sæby og ad Frankrig, og skipper Peder Mikkelsen, som var købmand for fornævnte heste har oppebåret en pibe vin for hans grime penge i Frankrig, endog Lydik Iversen ingen fuldmagt skulle have haft af Jørgen Nielsen: så og efterdi ikke bevises Lydik Iversen at benægte samme fuldmagt, men har det forseglet, og det indholder fuldmagt at være givet Poul Kock samme pibe vin at indkræve, ved vi ikke imod samme fuldmagt at sige eller magtesløs dømme.

(3)

** var skikket Poul Kock, rådmand i Sæby, på den ene og havde stævnet Hermand Henriksen, borgmester der sst, og Peder Olufsen, rådmand sst, på den anden sidefor en dom, de 16/10 sidst forleden til Sæby rådhus dømt har, og dermed ham tildømt at betale Peder Mikkelsen, borger og rådmand sst, 50 daler, som ham skulle restere på en Frankrigs rejse, udi han formener sig uret at være sket: med flere ord og tale dem imellem var, da afstod Søren Mikkelsen på Peder Mikkelsens vegne samme borgmester og råds dom, så den skal være dom den udømt var, og ikke at komme Poul Kock på samme pendings udgift til hinder eller skade i nogen måde.

(4)

** var skikket velb fru Margrete Rosenkrantz til Hundslund hendes visse bud Peder Andersen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Oluf Nielsen i Stokbro på den anden side for en dom, han til Sæby byting 7/8 1611 forhvervet har, anlangende en hest skulle være arresteret i Sæby, hvilken dom han formener ulovlig og uret at være, og burde magtesløs at blive: så og efterdi ikke findes i samme dom at være inddraget, nogen til den at være stævnet og kaldt, og den ikke er endelig, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være.

(5)

** var skikket ---- Gyldenstjerne til ---- , befalingsmand over Bøvling len, på den ene og havde stævnet Søren Mikkelsen, byfoged i Sæby, på den anden side for hans sandhed at vidne, om Peder Andersen, borger der sst, ikke 30/7 sidst forleden begæret af ham, at han ville unde ham to borgere at beslå Oluf Nielsen i Stokbro med en grå hest, og om han da ikke har udstedt Christen Madsen og Anders Mogensen, borgere der sst, dertil svarede Peder Andersen, at han ikke havde begæret af Søren Mikkelsen eller Christen Madsen og Anders Mogensen at gøre nogen beslag på samme hest.

(7)

** var skikket fru Margrete Rosenkrantz til Hundslund hendes visse bud Peder Andersen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget 21/12 sidst forleden, lydende hende da at have ladet stævne Søren Christensen i Langtved, Jens Ladefoged på Sæbygård og deres medbrødre for et vidne, de til Sæbygård birketing 26/10 sidst forleden vidnet har, at Peder Andersen skulle have gjort vedkendelse på en grå hest, Oluf Nielsen i Stokbro skulle have haft, og Peder Andersen skulle have tilsagt Oluf Nielsen, løb din tyv, du har stjålet hesten, jeg skal lade dig hænge, og ikke samme deres vidne skulle medføre, hvad sted de ord skulle være falden, og fornævnte vidne skulle være Peder Andersen af had og avind på vidnet, og Peder Andersen samme ord med højeste ed skulle benægte: så og efterdi nu bevises med delsvidne, Jacob Christensen at have været delt og lovforvunden, da han fornævnte vidne udstedt har, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(8)

** var skikket velb fru Margrete Rosenkrantz til Hundslund hendes visse bud Peder Andersen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Christen Madsen og Anders Mogensen, borgere i Sæby, på den anden side for et vidne, de til Sæby ting 14/8 sidst forleden skal have vidnet, at da i går 14 dage forleden skulle Peder Andersen være indkommen i hans hus og skulle have sendt bud til byfogden, at han ville unde ham lov at beslå Oluf Nielsen i Stokbro med en grå hest, hvilket vidne Peder Andersen formener af fornævnte mænd af had og avind ham at være på vidnet, menende fordi samme vidner ulovlig og uret at være og burde fordi magtesløs at blive: da efter sådan lejlighed blev samme delsvidne og fuldmagt ind beseglet, og opsatte vi samme sag til i dag måned og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(9)

** var skikket velb Manderup Parsberg til Hagsholm, KM befalingsmand på Ålborg slot, hans visse bud Jacob Vognsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Niels Lauridsen i Føltved med flere synsmænd på den anden side for et hjemmel og vidne, de til Kær herreds ting 22/10 sidst forleden kundgjort har, at de skulle have seet Laurids Jensen, som dræbte og ihjel slog salig Bertel Madsen i øster Hassing om tirsdag morgen, efter draben var sket imellem søndag og mandag om natten, og han da skulle have haft et sårmål oven hans venstre øje og et blåslag på sin venstre aksel, som han skulle have berettet for dem, at salig Bertel Madsen i øster Hassing skulle have gjort ham, hvilke deres vidne Jacob Vognsen på Manderup Parsbergs vegne formener løgnagtig og usanddru at være, ej heller med oprakt finger og helgens ed at være vidnet: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke med oprakt finger og helgens ed efter recessens lydelse har vidnet, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(10)

** var skikket velb Hans Pors til Nørgård på den ene og havde stævnet Mikkel Sørensen Nør, indvåner i Nykøbing i Mors, på den anden side for en skøde, han til fornævnte byting nogen år forleden af Poul Nielsen, borger sst, forhvervet har, anlangende halvparten i en gård i Nykøbing, som Poul Nielsen til ham skødet og afhændet har, og derfor skulle have bekommet af Mikkel Sørensen pending, sølv fuld værd og god betaling, eftersom samme skøde derom vidtløftig formelder og udviser, og Poul Nielsen siden nogen år derefter skal have indgået en kontrakt med Mikkel Sørensen, hvori han skal have bekendt, samme halvpart gård at være Mikkel Sørensen arveligen tilfalden efter hans salig mor, Poul Nielsens afgangne hustru Maren Lauridsdatter, formener derfor samme skøde ikke så noksom og nøjagtig at være, at de burde nogen magt at have, og at man ikke både kunne arve en ejendom og købe den, og burde derfor magtesløs at være: så og efterdi samme skøde findes til Nykøbing byting, som ejendommen beliggende er, at være udgået, og i fornævnte kontrakt intet af hendes af det, skøden pålyder, men kontrakten forklarer hvis i skøden benævnt er, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte skøde at sige eller magtesløs dømme.

(12)

** var skikket Søren Frandsen, ridefoged til Sæbygård, og fremlagde efterskrevne landstings stævning, som bemelder hvorledes velb Peder Munk til Estvadgård skal have tiltale til Niels Madsen i Rakkeby med flere for et vidne, de til Børglum herredsting 19/11 sidst forleden vidnet har, anlangende 12 tønder kuller, som skulle have ligget i Rakkeby og skulle have været ydet på Sejlstrup slot, afgiften af Sæby mølle anno 1610: da efterdi samme stævning ikke bemelder på nogen forsagt tid når eller hvor, Jørgen Friis så og fornævnte mænd skulle møde, og fornævnte vidnesbyrd dog var stævnet i egen person under deres faldsmål, så de var forårsaget hid at komme, og Jørgen Friis nu begærer dom, om han så og fornævnte mænd ikke bør for tings stævning, som ikke findes lovlig, kvit at være, og deres kost og tæring dem at tilfindes, ved vi ikke andet derom at sige, end Jørgen Friis, Søren Christensen og fornævnte vidnesbyrd bør jo for denne stævning kvit at være, og Peder Munk igen at give dem hvis skellig bevislig kost og tæring, de på den rejse anvendt har.

(14)

** var skikket velb Jørgen Friis til ---- , KM befalingsmand på ---- , på den ene og havde stævnet Anders Ousen i Gunderup på den anden side for en dom, han til Børglum herreds ting 22/10 1611 dømt og afsagt har, anlangende Hæstrup kirke med sin indkomst, i hvilken dom Anders Ousen ikke skulle have om kendt og dømt, hvem fornævnte kirke med sin indkomst burde at følge, enten KM eller velb Jens Bille til nør Vrejlevgård, hvorfor Jørgen Friis mente samme dom ikke ret at være: så og efterdi for herredsfogden var bevist med salig Ove Lunges brev, at have på KM vegne bort stedt til Jesper Vognsen kirkens tiende af Hæstrup sogn, og det med KM brev bekræftes, og derimod bevises med Jens Billes søskendes skiftebrev og underskrevne lodder, Jens Bille patronatus til Vrejlevgårds kirke med sin anneks Hæstrup kapel at have, disligeste med en kopi af stiftets bog Hæstrup kirke at være jus patronatus til Vrejlevkloster, da har fogden ikke vidst sig deri at dømme, men det indsat til hans overdommere, da ved vi efter sådan lejlighed os ikke at være dommere i fornævnte sag, men den underdanigst indstiller til KM og Danmarks riges råd at indkomme.

(17)

** var skikket velb Jørgen Friis til ---- , KM befalingsmand på ---- , med en opsættelse her af landstinget 9/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Søren Poulsen og Villads Nielsen i Toftegård for et vidne, de til Hvetbo herreds ting 31/8 vidnet har, at en hans tjener, ved navn Christen Lauridsen i Fårup, og hans folk skulle have været på Peder Munks grund og der optagen noget tag, pors og ris i sommer sidst forleden, uanseet Christen Andersen og Niels Svenningsen i Toftegård vidnet, en anden person samme gerning med ham at skal have gjort: da efterdi sagen langt over seks uger er opsat til nu i dag, fornævnte mænd her at skulle møde, og de ikke nu eller nogen på deres vegne er mødt nogen modstand eller gensigelse i samme sag at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner, klage, syn og dom magtesløs at være.

(18)

** var skikket Mads Jensen i Kollerup med en opsættelse her af landstinget 7/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Jep Nielsen, Søren Olufsen og Jens Andersen, tjenende i Haverslev præstegård for et vidne, de på ham til Han herredsting 21/10 sidst forleden vidnet har, hvorledes han den onsdag tilforn otte dage i Haverslev præstegård skulle have med onde ord overfaldet hr Peder Tomasen og udæsket ham, endog han det hårdeligen benægter ikke at have gjort, men at have haft ærinde til ham: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd nu er mødt og med helgens ed og oprakt finger været deres vidne bestendig, Mads Jensen at have udæsket hr Peder Tomasen og bandet ham i hans egen gård, og Mads Jensen har ingen vidnesbyrd derimod, med hvilke han det rykke og tilbage drive kan, ikke sanddru at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte vidne at sige, ej heller fornævnte nævningers ed, derefter drevet er, at magtesløs dømme.

(19)

** var skikket Christen Lauridsen i Gammelby på den ene og havde stævnet Las Pedersen, der sst, Dorte Pedersdatter sst med flere på den anden side for et vidne, de til Hassing herreds ting 13/6 sidst forleden vidnet har, anlangende om noget jord, som skulle ligge ved Vang røgel, hvilke vidner Christen Lauridsen formener ikke så noksom lovlig og ret at være, og tilmed formener dem vildige at være: så og efterdi varselsmænd ikke har navngivet, hvor de har stævnet eller varsel givet Christen Lauridsen, enten mundtligt til hans bopæl eller sognekirke, for fornævnte vidne, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(21)

** var skikket Christen Lauridsen i Gammelby på den ene og havde stævnet Peder Tomasen i Hørdum, Oluf Jensen i Hassing, Jens Bertelsen i Gundgård og Niels Christensen i Abildgård på den anden side for en kontrakt, som de anno 1604 i Gammelby 21/9 med to deres udgivne breve og segl vidnet har, imellem Peder Gundesen i Svejgård og salig Jens Poulsen i Gammelby, anlangende noget salig Christen Gundesens børn, Sidsel Christensdatter, Anne Christensdatter og Inger Christensdatter til fædrene og oldearv kunne falde, og samme to deres breve og segl, som de een dag og i een sag udgivet har, ikke skulle stemme overens, så mødte Erik Nielsen, ridefoged til Ørum, på Peder Gundesens og de fire mænds vegne og fremlagde efterskrevne deres forseglede brev, hvori hvilken de bekender, at 21/9 1604 var de forsamlede i Gammelby til Anne Eskesdatters og da at bese og overveje bo og boskab, avling og andet, som burde at skiftes, og blev samme bo skiftet imellem Jens Poulsen på Anne Eskesdatters vegne, og Peder Gundesen på Anne Eskesdatters børns vegne, som han er værge for, som er Sidsel Christensdatter, Anne Christensdatter og Inger Christensdatter, og derover forligte de dem, så Jens Poulsen skulle give enhver af samme tre piger 40 daler, en seng, en hæderlig kåbeklæde og en hæderlig bryllupskost: så og efterdi fornævnte kontrakt, Erik Nielsen nu fremlagt har, findes at være hel og holden, og hovedmanden Jens Poulsen den og har forseglet, og den kontrakt, Christen Lauridsen nu frembar, findes i bredden at være revet, da ved vi os ikke efter den revne kontrakt at imod sige fornævnte hovedkontrakt, men den ved magt at være.

(23)

** var skikket velb Keld Krabbe til Brusgård, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Jens Vinter, ---- foged der sst, på den ene og havde stævnet Bertel Espensen i Degnsgård, Peder Sørensen i Østerris og deres medbrødre på den anden side for to vidner, de til Højslev birketing 13/11 vidnet har, formeldende iblandt andet at KM tjenere til Hald skulle have ryddet for deres enge i den å, som løber fra Dommerby Vors og til Mursø, og nogen af fornævnte mænd at have vidnet, at de skulle have givet Oluf Møller, som boede i Stårup mølle, hver 1 skilling for hundetunger at skære af fornævnte å, og med samme vidner ville pålægge KM tjenere trældom at gøre med åen at oprydde, som løber til Stårupgårds mølle: så og efterdi Keld Krabbe ikke vil samtykke KM tjener, som han har i forbedring og forsvar, at skal besværges med nogen pålæg med samme å at rydde, da finder vi efter sådan lejlighed fornævnte vidne ikke at komme KM tjener til forhindring med fornævnte pålæg imod deres husbonds tilladelse og samtykke.

(25)

** var skikket velb Hans Lykke til Krabbesholm hans visse bud Oluf Tordsen i Gammelgård på den ene og havde stævnet Bertel Espensen i Degnsgård, Peder Sørensen i Østerris og deres medbrødre på den anden side for to vidner, de til Højslev birketing 13/11 vidnet har, formeldende iblandt andet at hans tjenere i Jegstrup boende at skulle have ryddet for deres enge i den å, som løber fra Dommerby Vors og til Mursø, og nogen af fornævnte mænd at have vidnet, at de skulle have givet Oluf Møller, som boede i Stårup mølle, hver 1 skilling for hundetunger at skære af fornævnte å, og med samme vidner ville pålægge hans tjenere trældom at gøre med åen at oprydde, som løber til Stårupgårds mølle: så og efterdi Hans Lykke ikke vil samtykke fornævnte hans tjenere at skal besværges med nogen pålæg fornævnte å at rydde, da finder vi efter sådan lejlighed fornævnte vidner ikke at komme Hans Lykkes tjenere til nogen forhindring med fornævnte pålæg imod deres husbonds tilladelse og samtykke.

(27)

** var skikket Ingvard Christensen i Klim på den ene og havde stævnet Niels Mikkelsen i Torup på den anden side for et vidne, han til Hannæs birketing 23/11 sidst forleden forhvervet har efter Ingvard Christensens hustrus mund, hvorledes hun ikke skulle beskylde Niels Madsen i Klim for nogen sår eller skade, disligeste for et anden vidne, samme dag til fornævnte ting skal være udgangen, at hans hustru og Niels Madsen skulle have taget hverandre i hånd og bekendt, at de var venlig og vel forligt om alt hvis, dem til denne dag havde imellem været, endog sådant Ingvard Christensen, som er hendes husbond og ret værge, skulle være aldeles ubevist: så og efterdi loven formelder, bonde at være værge for hus og bo, og Anne Jensdatters husbond Ingvard Christensen ikke vil indrømme eller samtykke den forligelse mål, som hun med Niels Madsen indrømmet har, men det benejer, og ikke han det for tingsdom har indgået, og da straks tingsvidne efter taget, og ikke heller han har årsaget Niels Madsen, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være.

(28)

** var skikket Niels Madsen i Klim på den ene og havde stævnet Anne Jensdatter, Ingvard Christensens hustru, i Klim på den anden side for nogen sårmål, hun til Hannæs ting ham beskyldt har, endog han hårdelig benægter sig ingen sår at have gjort hende, ej heller hun skulle have bevist ham det over, menende samme hendes beskyldning bør magtesløs at være: så og efterdi Anne Jensdatter har beskyldt og sigtet Niels Madsen for fornævnte sårmål, og nu bevises med Anders Nielsens kundskab og vidne, i hvis hus skaden skete, så at han er Anne Jensdatters hjemmel til samme hus, og deri bekender, at bordagen skete i hans hus, og Anne Jensdatters sårmål med synsvidne bekræftes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte beskyldning og sigtelse vidne eller klage at sige eller magtesløs dømme.

(29)

** var skikket Niels Tyresen i Årup på den ene og havde stævnet Peder Gjed i Amtoft på den anden side for et vidne, han til Hannæs ting 19/10 sidst forleden forhvervet har, formeldende Bagge Jensen, Peder Gjeds søstersøn, og Anne Nielsdatter at have vidnet, at en dreng, ved navn Las Lauridsen, født i Årup, skulle have lovet Peder Gjed hans tjeneste, endog Las Lauridsen ikke skulle have været forligt med Peder Gjed om nogen løn, som han kunne fortjene af en anden, og Peder Gjed dog har ham for samme sin løfte fordelt, uanseet at der ikke skulle være gangen dom for dele: så og efterdi Las Lauridsen selv har vedgået og bekendt sig, at have sagt Peder Gjed sin tjeneste og derpå penning at have annammet, så samme vidne dermed bekræftes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte vidne og dele, derefter drevet er, at sige eller magtesløs dømme.

(31)

** var skikket Niels Tyresen i Årup på den ene og havde stævnet Peder Gjed i Amtoft på den anden side, for han 23/11 sidst forleden til Hannæs ting har ladet ham fordele, for han skulle holde hans delte og lovforvundne mand i hans brød, formente fornævnte delsvidne ulovlig over ham at være forhvervet, efterdi Las Lauridsen skulle være Niels Tyresens stedte hjon, og ikke han siden skulle være stedt til Peder Gjed og dem forligt om hvad løn han skulle have, og ikke nogen dom for samme dele skulle være gangen: dernæst blev der så forhandlet og forligt, at Peder Gjed afstod samme dele med Niels Tyresen, så den ikke skal komme ham til hinder eller skade, og Niels Tyresen afstod samme dreng Las Lauridsen og ikke vil den længere holde eller have ham i sin tjeneste.

** var skikket Søren Rasmussen, KM tolder på Skagen, på den ene og havde stævnet Krog Olufsen af Birkholt i Norge på den anden side, for han 23/9 sidst forleden har standen på Skagen rådhus og saget Søren Rasmussen for anker og tov til et skib og takkeltov og en ny fok med mere, som er bjerget på Skagen gren, og var begærende at han måtte fange regnskab derfor, eftersom rådstuevidne videre derom indeholder, hvilke sigtelse vidne Søren Rasmussen formener ikke så lovlig at være gjort, at det bør ved magt at blive: så og efterdi Søren Rasmussen ikke har fanget varsel for fornævnte brev, da finder vi efter sådan lejlighed samme brev magtesløs at være og ikke komme Søren Rasmussen til hinder eller skade i nogen måde.

(32)

** var skikket fru Anne Brahe til Løberød, som nu med Vestervig kloster forlenet er, hendes visse bud Laurids Pedersen, ridefoged til Vestervig kloster, på den ene og havde stævnet Christen Poulsen i Momtoft på den anden side for en tilbuds vidne, han til Hillerslev herredsting 16/12 sidst forleden forhvervet har, anlangende ham at skal have tilbudt Erik Tomasen i Skinnerup 24 rigsdaler for 4 øksne, som han sagde, hans husbond velb fru Birgitte Skram havde Erik Tomasen afkøbt imod en opladelse vidne, som Christen Poulsen til fornævnte herredsting 26/11 næst forleden tilforn Erik Tomasen på samme fire øksne gjort har, formenende samme hans sidste tilbuds vidne imod hans opladelse ikke så noksom eller nøjagtig, at den bør nogen magt at have eller komme Erik Tomasen på samme øksne til hinder eller skade: så og efterdi Christen Poulsen for ting og dom har opladt Erik Tomasen samme øksnekøb, og tingsvidne straks efter hans ord gangen er, og loven formelder tingsvidne at være så stærk, at der ej må lov imod gives, ved vi ikke imod fornævnte opladelse vidne at sige, men fornævnte tilbuds vidne, som siden derimod gjort er, ingen magt at have.

(34)

** var skikket velb Peder Munk til Estvadgård hans visse bud Mads Jørgensen på den ene og havde stævnet Peder Jensen, borgmester i Skive, Peder Christoffersen og hans medbrødre rådmænd der sst på den anden side for nogen registrering og opskrift, de lader dem af berømme at skulle have ----, dateret Skive 4/10 1602, anlangende det Peder Jensen Jude, Anders Knudsen og deres medbrødre i Skive skulle have Christen Mikkelsens bo og boskab, som boede og døde i Skive, registreret og opskrevet, og ikke samme registrering på fersk fod ---- skal være gjort og gangen, ikke heller borgmester og råd skulle have samme arv og gods ladet vurdere, ej heller alt løsøre, som fandtes i fornævnte bo den dag og tid, Christen Mikkelsen og hans hustru Karen Christensdatter blev begraven, som var 4/10 1602, ikke skulle findes på fornævnte registrering opskreven, hvorfor Mads Jørgensen på Peder Munks vegne formente fornævnte bo og boskab (blank): da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag 14 dage og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(35)

** var skikket velb Claus Kås til Vestrupgård med en opsættelse her af landstinget 28/9 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet velb Christen Høg til Todbøl for et vidne, han til Hillerslev herreds ting 20/8 næst forleden forhvervet har, hvori nogen vidnesfolk med ham vidnet har om det stykke eng og en ager, som han formener skulle ligge til Søgård og i Søgård mark, og samme vidner skal have vidnet, samme stykke eng og ager i nogen tid skal have ligget til en værsted i Nors sogn, kaldes Blæsbjerg, og efterdi Claus Kås tilforn ved gode mænd med rigens ret skal være indført i Søgård med dis grund og ejendom, formener han samme vidner ikke så noksom og nøjagtig at være, at de burde nogen magt at have: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd aleneste om bygning og ikke om ejendom at have vidnet, og Claus Kås derimod ingen vidnesbyrd fremlægger, så ikke at være brugt, som fornævnte vidnesbyrd om vidnet har, og der findes at være at være givet lovlig varsel for fornævnte vidne, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte vidne, så vidt det om fornævnte brug vidnet er, at sige eller magtesløs dømme.

(37)

** var skikket velb fru Margrete Rosenkrantz til Hundslund hendes visse bud Peder Andersen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget 21/12 sidst forleden, lydende hende da at have stævnet Søren Frandsen, foged på Sæbygård, Søren Lunov i Knæverhede, Jens Ladefoged på Sæbygård og deres medbrødre for et vidne, de til Sæbygård birketing 26/10 sidst forleden vidnet har, at de skulle have hos været i Sæby hestemarked 30/7 sidst forleden, og Peder Andersen skulle have gjort vedkendelse på en grå hest, Oluf Nielsen i Stokbro skal have haft, og Peder Andersen skulle have sagt til Oluf Nielsen, løb din tyv, du har stjålet hesten, jeg skal lade dig hænge, hvilke vidne Peder Andersen hårdeligen benægter, og ikke samme vidne på fersk fod skulle være vidnet eller udgivet, formener samme vidne ikke lovlig eller ret at være og burde magtesløs at blive: da efter mange ord og tale dem imellem var, blev det så forhandlet, at Predbjørn Gyldenstjerne for vores og andre gode mænds bøns skyld, disligeste og for Peder Andersens husbonds skyld, afstod hvis lovmål og tiltale, han til Peder Andersen havde, så alle hvis vidner, breve og dom, som hans fuldmægtig og Oluf Nielsen i samme sag har forhvervet om fornævnte hest skal være nederlagt, kasseret, død og magtesløs, såvel som hvis breve, Peder Andersen forhvervet har i samme sag, skal være død og magtesløs, og Peder Andersen sagde og gav til kende sig ikke andet med Oluf Nielsen end det som ærligt er og vil anstå i alle måder

(38)

** var skikket Peder Andersen i Lundager, ridefoged til Hundslund, på den ene og havde stævnet Tomas Jensen i Ørtoft, Mads Jensen og deres medbrødre på den anden side for nogen vidner, de til Sæbygårds birketing nogen tid forleden med Jacob Christensen i Langtved vidnet har, det Peder Andersen skulle have fanget 6 læs havre 20 daler og nogen reb af Jacob Christensen, endog Peder Andersen det hårdeligen benægter, og ikke sådan gæld med nogen brev og segl enten ved sendebrev eller i andre måder skulle bevises, mente samme vidne ikke lovlig og burde magtesløs at være og ikke komme Peder Andersen til hinder eller skade i nogen måder: da efter mange ord dem imellem var, blev de på begge sider med sammenlagte hænder venligen og vel forligt, så at Peder Andersen skal ingen gæld være Jacob Christensen pligtig, eller Jacob Christensen at skal være Peder Andersen gæld pligtig, enten for samme delsbrev eller i andre måder, men samme delsbrev og hvis breve, de om samme gæld forhvervet har, at skal være kasseret, død og magtesløs.

(39)

** var skikket Jørgen Friis til Krastrup, befalingsmand på Sejlstrup, hans visse bud Søren Christensen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget 9/11 sidst forleden, lydemde ham da at have stævnet Anders Simonsen i Vammen for en kvittants, han her til landstinget skal have frembåret på salig Berend Bendsen, hvilke kvittants Søren Christensen på Jørgen Friises vegne formener ikke så ret at være gjort eller skreven, at han sig dermed kunne befri fra hans udgivne brev og vitterlige gæld: så og efterdi fornævnte kvittants nu fremlægges, som findes underskrevet at være, og Søren Christensen ikke den vil vide eller sigte uretfærdeligen at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme kvittants at sige eller magtesløs dømme.

(41)

** var skikket velb Mikkel Nielsen til Østerfald og fremlagde efterskrevne seddel, lydende eftersom jeg Mikkel Nielsen til Østerfald forfarer, at min køre bror velb Claus Nielsen nu er i lejren for Falkenberg ved døden heden kaldt, så lader jeg nu her i dag til Viborg landsting til kende give, at jeg efter ham frasiger mig arv og gæld, så jeg efter min salig bror hverken vil arve eller svare til hans gæld i nogen måder, dateret Viborg 18/1 1612 Mikkel Nielsen egen hånd.

** var skikket Jens Nielsen Vejby og gav til kende, sig til dette landsting at være stævnet og kaldt af Jens Christensen, foged på Bustrup, og sig imod ham bød i al rette, så er Jens Christensen ikke mødt eller nogen på hans vegne Jens Nielsen sag at give, og blev fordi her så påsagt for rette: at dersom Jens Nielsen findes til dette landsting af Jens Christensen lovlig stævnet og kaldt at være, og han dog ikke er mødt ham sag at give, da finder vi efter sådan lejlighed Jens Nielsen for denne stævning kvit at være, og Jens Christensen igen at give ham hvis skellig billigkost og tæring, han på denne sag, frem og tilbage, gjort har.

(42)

** var skikket Gregers Nielsen i Sinderup og gav til kende, sig til dette landsting at være stævnet og kaldt af Jens Jensen i Søndergård i Lyngs og bød sig imod ham i al rette, så er Jens Jensen ikke mødt eller nogen på hans vegne Gregers Nielsen sag at give: da finder vi efter sådan lejlighed Gregers Nielsen for en stævning kvit at være, og Jens Jensen igen at give ham hvis skellig billig kost og tæring, han på denne sag, frem og tilbage, gjort har.

** var skikket Peder Lunov i Hassinggård på velb fru Thale Rosenkrantzes vegne og fremlagde efterskrevne seddel lydende, eftersom jeg Thale Rosenkrantz er kommen i forfaring, at min salig husbond velb Claus Nielsen er nu i lejren for Falkenberg ved døden heden kaldt, da lader jeg itl kende give, at jeg aldeles mig frasiger arv og gæld, at jeg i ingen måder efter ham vil arve eller gælde, actum Viborg 18/1 1612 Thale Rosenkrantz egen hånd.

(43)

** var skikket Jørgen Perlestikker, borger i Viborg, på sine egne og medarvingers vegne på den ene og havde stævnet Christen Poulsen, borger der sst, disligeste hans mor Anne Christensdatter så og Villads Pedersen Kræmmer, Las Jensen Agerskov, borgere sst, i lige måder Hans Jørgensen i Bostrup samt alle afgangne salig Poul Basses arvinger på den anden side for den gård og ejendom med sin tilliggende bårer og markjord, som salig Poul Basse i sin levende live fra hans fars afgang, salig Jens Basses død, og til nu for en tid siden, Poul Basse døde, brugte, og befindes og Christen Poulsen med sin mor endnu bruger og besidder imod salig Jens Basses arvingers vilje og minde, uanseet at samme gård og ejendom og markjord ikke imellem salig Jens Basses arvinger skal være loddet, delt og skiftet, men Poul Basse det i langsommelig tid skulle have forholdt sig deri, så fremlagde Jørgen Perlestikker efterskrevne beretning, lydende det er mit svar på mig og mine medarvingers vegne, vores oldefar salig Jens Basse og vores oldemor Anne Basses deres breve og skøde på den gård her i byen, som jeg fremlægger her i dag for tingsdom, og kendes jeg på min og mine medarvingers vegne fuld og fast en broderlod i samme ejendom, som mig er arveligen tilfalden efter min oldefar Jens Basse, og kendes mig en anden broderlod, som Mads Basse og sin kone Mette Christensdatter, som endnu lever, har købt af min farbror Peder Basse, som boede i Ebeltoft, som han var tilfalden efter hans far Jens Basse, og jeg fremlægger samme skøde, som er 46 år gammel, og siden kendes jeg mig en søsterlod, på Sara Jensdatter Basses vegne, hendes arv efter hendes salig mor, som hun er tilfalden i hendes salig fars ejendom, som min mor Anne Basses og Poul Basse har brugt i fire år efter vores oldefars død, siden har vores oldemor opladt hendes søn Poul Basse den halve part af samme ejendom at bruge, dateret 18/1 1612, og dernæst fremlagde Dorte Nielsdatter i Brusen hendes efterskrevne pergaments brev, dateret Viborg onsdag post dominicum reminiscere 1556, i hvilken hun bekender sig at have opladt fra sig og sine arvinger og til Jens Basse og hans arvinger fornævnte gård, liggende her i Viborg næst østen op til den gård, som Peder Lassen Skriver afdøde, og vesten den jordvej, som løber til sankt hans port, som hun havde arvet og købt, endvidere fremlagde et Poul Jensen Basse, borgersøn, født i Viborg, hans efterskrevne brev, dateret Viborg kyndelmisse aften 1566, i hvilken han kendes sig at have opladt sin bror Matias Basse al den lod og part, som ham til arv tilfaldt efter sin salig far Jens Basse i den gård, som hans mor Anne Basses iboede, sammeledes fremlagde efterskrevne dom af Viborg byting 4/12 1598, som indeholder fornævnte Poul Jensen Basse at have budt sig i alle rette imod Christen Perlestikkers æskning, skifte og jævning efter Jens Basse og Anne Christensdatter, disligeste fremlagt efterskrevne seddel lydende, lader jeg Jørgen Perlestikker, borger i Viborg, på min stedsøn Laurids Badskær, borger i Skive, hans vegne udæske efter salig Poul Basse først to broderlodder, som er oldearv efter salig Jens Basse, for det andet udæsker jeg en broderlod, som er falden i Ebeltoft efter salig Peder Basse i en bondegård udenfor Ebeltoft, kaldes Knebelgård, som salig Poul Basse til sig på sin mor Anne Basses vegne og sine brødres og egne vegne har annammet, dateret Viborg 15/9 1611. så mødte Christen Poulsen med flere og berettede, hvorledes Jens Basse var ejer til samme gård, og han har forskrevet den i pant til afgangne Svend Pedersen, som var foged på Skern, og siden boede i Holstebro, og da Svend Pedersen ved døden var afgangen, har hans efterladende hustru Volborg Jensdatter ladet opbyde samme gård til Jens Basses arvinger, derhos fremlagt efterskrevne pergaments breve, den første dateret Viborg under sin dato 1553, i hvilken Jens Basse kendes sig af ret vitterlig gæld skyldig at være Svend Pedersen, foged på Skern, 200 jochims daler, hvorfor han med sin kære hustru Anne Christensdatters fri vilje og samtykke til pant sætter Svend Pedersen hans efterskrevne gård, som han selv iboer, det andet brev, dateret Viborg under sin dato 1554, i hvilken Jens Basse bekender sig skyldig at være Svend Pedersen 100 jochims daler: så og efterdi afgangne Jens Basse var ret ejer til samme gård og marker, og han det til afgangne Svend Pedersen for en summa penge har heden pantet, og i det ene pantebrev indeholder, at dersom fornævnte gård blev afbrændt, da skulle Svend Pedersen eller hans arvinger have fuldmagt at lade opbygge samme gård igen med tømmer, ler og tag, og have fulgt for samme sin ---- førend det blev igenløst, og i det andet pantebrev formeldes, Jens Basse samme første pantebrev 100 rigsdaler at have forhøjet, og dersom renten ikke årlig udkom, da skulle Svend Pedersen eller hans arvinger have fuldmagt at i ---- og afsætte samme gård og brug ---- markjord, hvilken af Viborg borgere, han dertil tro ville, disligeste efterdi da Svend Pedersen ved døden er afgangen, har hans efterladende hustru Volborg Jensdatter opladt samme pantebreve til Jens Basses søn Poul Basse, og nu bevises Poul Basse den tid at have været gift og af boen, da samme pantebreve til ham er opladt, og han dem indløst har, så heraf forfares ham fornævnte pant med sine egne pending at have indfriet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte pantebreve eller opladelse brev at sige eller magtesløs dømme.

(53)

** var skikket Christen Sørensen på Broholm på den ene og havde stævnet Christen Olufsen Kedelsmed, borger i Viborg, på den anden side, for han forholder ham og hans far nogen breve på en summa pending, som han siger, salig Niels Holm skulle have været ham skyldig, endog han skal have bekommet udlæg og forvaring for salig Niels Holm for samme pending, og formener en af samme breve, lydende på en summa pending, ikke skal findes med hans brors hånd eller segl, og mente derfor den brev ikke så rigtig at være, at den bør nogen magt at have. så mødte Christen Kedelsmed og sagde sig ingen breve at have, men de breve, han havde, er sønderreven, da han fik udlæg for gælden: da efter sådan lejlighed, at dersom Christen Kedelsmed har nogen fornævnte breve, da bør de magtesløs at være.

(54)

1/2 1612.

** var skikket Hans Schrøder af Lübeck med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Karen Gabrielsdatter, afgangne Jacob Orgemesters, i Viborg for nogen gæld, hendes afgangne husbond skal have været ham skyldig, der han ved døden afgik, og hun siden skal have forhvervet tingsvidne af Viborg byting 12/7 1602, anlangende at hun skulle efter hendes husbonds død have afsagt arv og gæld, hvilken afsigelse vidne han formener siden her til landstinget at skulle være undersagt: så og efterdi Karen Gabrielsdatter til tinge har lovlig afsagt sig med arv og gæld efter hendes afgangne husbond Jacob Orgemester, og ikke bevises siden noget af boen at have fortaget eller noget af godset sig med befattet, og ikke nogen dom nu fremlægges, det samme vidne skulle være undersagt, da ved vi efter sådan lejlighed os ikke imod fornævnte afsigelse vidne at sige.

(55)

** var skikket Maren Sørensdatter, salig Niels Tastums efterleverske, i Viborg på den ene og havde stævnet Søren Pedersen, stadstjener i Viborg, på den anden side for en dele, han over hende forhvervet har for en summa penning, Niels Tastum skulle have været Peder Ostenfeld, fordum skriver på Hald og nu ridefoged på Silkeborg, skyldig, endog hun formener hendes børn tilkommer halvparten deraf at betale: så og efterdi Maren Sørensdatter for ting og dom har sig til forpligtet samme gæld at betale, og hun efter hendes egen forpligt er delt bleven, ved vi ikke hende af samme dele at kvit dømme, førend hun retter for sig, som det sig bør.

(56)

** var skikket Morten Christensen i nør Feldingbjerg på den ene og havde stævnet Gese Jensdatter i Torsø og Johanne Christensdatter sst på den anden side for en vidne, de til Fjends herreds ting 14/7 sidst forleden vidnet har, anlangende at Morten Christensen skulle have været til deres i Torsø den næste søndag efter sankt olufs dag otte dage, og der skulle have forligtes med dem i Torsø om alt deres korntiende, kirkens part, at de årligen skulle give ham en byskæppe rug, endog Morten Christensen benægter, at han aldrig gjorde års tingning med de mænd i Torsø: med flere og tale dem derom imellem var, da efter tiltale, gensvar og sagens lejlighed, så og efterdi Gese Jensdatter og Johanne Christensdatter har nu nyligen vidnet om den handel og forligelse mål, der for 8 år siden om fornævnte tiende udgift skulle være sket, og ikke den tid nogen kundskab derom har båret, og Morten Christensen ikke slig forligelse mål for ting og dom har indgået, og da tingsvidne efter taget, ej heller fra sig med sin brev og segl bebrevet, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne herefter ikke at komme Morten Christensen til hinder eller skade.

(57)

** var skikket Jens Munk, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Christen Sørensen på Broholm, Christen Påske, borger i Viborg, Frands Skomager så og afgangne salig Peder Mogensens hustru, børn og deres lovværge på den anden side for en dom, dem 28/2 skal være imellem ganget, anlangende arv efter salig Anders Remsnider, der sst, hvilken dom han formener lovlig og ret at være dømt og burde ved sin fuldmagt at være, så mødte fornævnte Christen Holm og mente, samme borgmester og råds dom ikke ret at være og begæret, stævning ham at måtte meddeles: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(58)

15/2 1612.

** var skikket Kurt Andersen, byfoged i Ålborg, på den ene og havde stævnet Christen Poulsen, Søren Badskær og deres medbrødre kirkenævninger i Ålborg på den anden side, for de har svoret Maren Nielsdatter Knep, der sst, kirkenævn over for trolddom sag, som hun er beskyldt og berygtet for efter hendes egen bekendelse, som han formener og efter vidnesbyrds lydelse, som vidner videre derom formelder, hvilke deres ed og tov Kurt Andersen formener lovlig og ret at svære svoret, og at den bør ved magt at blive, disligeste havde stævnet Maren Nielsdatter Knep og hendes husbond Niels Lauridsen, indvåner i Ålborg, med hvis breve, bevis og undskyldning, hun i den sag nyde og undgælde vil, så fremlagde Kurt Andersen for nævningerne efterskrevne rådhus vidne af Ålborg rådhus 20/12 sidst forgangen år, Peder Poulsen i Kokvad, borger i Ålborg, at have vidnet, at 12/12 sidst forleden da kom han til Niels Lauridsens dør i Kokvad og ville betalt ham, for han var på vagt for ham en nat tilforn, og klappede på hans dør, da ville der ingen svare ham, så gik han til vinduet og så ind ad en rude, da var der 9 eller 10 kvinder forsamlet, og Niels Lauridsens hustru Maren Nielsdatter Knep kom ud af en kammer med en lys i hendes hånd, så fik samme kvinder fat på hende og lagde hende på jorden og drog en tingest fra hende i skikkelse som en barn, og handlede så skammelig med hende, at det er skam det at udsige, så gik han til borgmester Niels Skriver og gav ham det til kende, Karen Nielsdatter med flere iblandt andet at have bekendt, at Maren Nielsdatter Knep havde en stor ris liggende i hendes kiste, med hvilken hun tit og ofte hudstrøg en liden sort kumpan, og han skreg ilde, dernæst Kurt Andersen at have fremlagt efterskrevne tingsvidne af Ålborg byting 13/1 sidst forleden, Peder Poulsen at have lagt hans hånd på Maren Nielsdatter Kneps hoved og saget hende for trolddoms gerninger og beskyldte og vedkendtes hende for en vitterlig troldkone: så og efterdi loven formelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værge sig den der sag gives med nævninger i kirkesogn, og efterdi fornævnte nævninger boer i sognet hos Maren Nielsdatter Kneps, så de bedst ved hendes lejlighed og vilkår, og de ved deres ed og efter Peder Poulsens, Mette Pedersdatters og Karen Nielsdatters vidner og Maren Kneps egen bekendelse, som forskrevet står, og hun nu selv her i dag bekendt har, svoret Maren Kneps trolddoms sag på, da ved vi efter sådan lejlighed ikke nogen årsag eller tilfald fornævnte nævninger for samme deres ed og tov at kunne fælde

(64)

** var skikket velb Jørgen Friis til Krastrup, KM befalingsmand på Sejlstrup, på den ene og havde stævnet Anders Ousen i Gunderup, herredsfoged i Børglum herred, på den anden side for en dom, han til Børglum herreds ting nogen kort tid siden dømt har, imellem ham og Jens Skriver i Vrå, som en tid lang var skriver i Børglum herred, og ham frifunden for Jørgen Friises tiltale, som han havde til ham, for KM ting, han entveget har, Jørgen Friis uadvaret, i lige måde beholdt tingbogen hos sig, hvori han formente Anders Ousen uret at have gjort, og burde derfor at stande til rette, så mødte Søren Tomisen i Høngård på Jens Skriver og herredsfogdens vegne og formente, deres ulempe ikke skulle findes, og derhos berettet, at Jens Skriver skulle have advaret Jørgen Friises foged Søren Skriver, at han ikke havde længere lejlighed at skrive til fornævnte ting: da efterdi Søren Skriver ikke er til stede, at man hos ham kunne forfare, om Jens Skriver har opsagt skriveriet til ham eller ej, opsatte vi samme sag til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

** var skikket Bertel Christensen i Erslev i Mors med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Niels Skrædder i Erslev, Mikkel Christensen med flere for et vidne, de til Nørherreds ting 17/9 vidnet har på tre stykker jord, liggende på Erslev mark, som Bertel Christensen skal have i brugelighed, hvilke tre stykker jord Anders Lauridsen og Jens Sørensen sst sidst skal have haft og bekendt for den gode mand velb Peder Munk, den tid de oplod samme jord for Peder Munk til Bertel Christensen, at det alt sammen med rette skulle have ligget til hans gård og burde at følge Bertel Christensens gård, disligeste havde stævnet Jens Nielsen i Flade, herredsfoged i Nørherred i Mors, for en dom, han til Nørherreds ting 10/12 sidst forleden dømt og afsagt har, hvori han har fradømt Bertel Christensen de agre og jord, han har i brug, uanseet Bertel Christensen har fæste på samme jord: da efter sådan lejlighed og skudsmål blev samme sag opsat til i dag 14 dage, da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(66)

** var skikket velb jomfru Helvig Kås til Lønsgård på den ene og havde stævnet Margrete Poulsdatter i Remme, Vogn Jørgensen sst og Kirsten Villadsdatter i Ørre præstegård på den anden side for to vidner, de til Hammerum herreds ting 14/12 sidst forleden vidnet har, formeldende iblandt andet dem at skulle have været vitterligt, at salig Jens Kås skulle have begæret af hende søndagen, efter salig Iver Kås da var begravet, at han måtte få Iver Kåses jordebog og signet, uanseet som hun og berettet sig aldrig at have haft salig Iver Kåses jordebog eller signet, eller sig dermed befattet i nogen måde, og tilmed dem at skal have vidnet efter en død mands ord og mund, som ikke med hans hånd og kundskab bekræftes, og skal ikke heller have vidnet derom på fersk fod, men på andet år efter hans død, og i så måder med samme deres vidne vil hende hendes mund fravidne, som hun ikke i nogen måde vil være gestendig: da efter Margrete Poulsdatter har vidnet fornævnte adskillige vidner i samme sag, og hendes skudsmål nu er gjort på sygeseng at ligge, så hun ikke nu kan møde, opsatte vi samme sag til i dag måned og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(72)

** var skikket velb jomfru Helvig Kås til Lønsgård på den ene og havde stævnet Tomas Madsen i Torp på den anden side for et vidne, han til Sønderherreds ting i Mors 20/11 sidst forgangen imod hende vidnet har, formeldende ham at skulle have lagt nogen nøgler på en skive i borgestuen, og hun dem af ham skulle have været begærende, hvilke hans vidne hun højligen for tingsdom straks har benægtet, og endnu benægter sig aldrig nogen nøgler at ham at have været begærende, disligeste stævnet velb Tomas Kås til Ørregård, om han har noget dertil at svare: da efterdi Tomas Kås har afstået de vidner i samme sag 25/11 vidnet er, da bør de vidner ikke at komme jomfru Helvig Kås til hinder eller skade.

** var skikket Jens Mortensen i Viumgård på den ene og havde stævnet Christen Christensen Thybo i Vium på den anden side for uendelig dom, han 19/12 sidst forleden til Harre herreds ting over ham forhvervet har, anlangende en værgemål, endog Christen Thybo ikke skulle have bevist enten med brev eller segl, det salig Anders Thybo var hans søskendes værge, uden alene en æsknings vidne, at han skulle have ladet æske noget gods på sin egne og sine søskendes vegne, og han siden har fremlagt et stuebrev, og ingen tingsvidne eller dom fremlagt, at salig Anders Thybo skal være tildømt at være hans søskendes værge, og samme stuebrev og tingsvidne skulle være imod hverandre: så og efterdi fornævnte herredstings dom ikke er endelig eller lyder ydermere, indtil sagen kom til herredsting igen i rette, ved vi ikke andet derom at sige, end hvem videre påskader samme herredstings dom, da indstævne sig den for herredsfogden igen, og ham dem imellem at dømme og adskille, som det sig bør, og efterdi samme æsknings vidne og brev ikke fremlægges, bør de magtesløs at være, indtil hvem der har i at sige stævner på ny, kommer her med samme æsknings vidne og brev og vil være i rette.

(73)

** var skikket Jesper Christensen i Emtkær på den ene og havde stævnet Villads Jespersen i Bollumgård på den anden side for en ulovlig kvittants, som han formener, Villads Jespersen ikke retfærdeligen at være ad kommen og dermed forholder Jesper Christensen sin gæld af den årsag, at han skulle have beholdt salig Anne Lasdatter al den gæld, han var hende skyldig, og det skulle være hendes rette segl, som hun skulle have forseglet skøder og andre breve med, men en falsk og unøjagtig kvittants at være. så mødte Søren Jepsen på Villads Jespersens vegne med samme kvittants, dertil svarede Jesper Christensen, at han havde andre breve, som Anne Lasdatter havde forseglet, og det segl, som for dette brev er trykt, ikke med de andre konkorderer: så opsatte vi samme sag til i dag måned, og da Villads Jespersen selv og her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(74)

** var skikket Jens Madsen, rådmand i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Laurids Friis, borger der sst, for han har ladet ham fordele for en ager, han skulle have solgt ham, og han skulle have udvist Laurids Friis samme ager, og dog derover skulle være delt uden dom, som han mente, idet den ager, som de om tvister, ikke fandtes at skulle Jens Madsen have tilhørt, da udlagde Jens Madsen ham en anden ager, han den for ejendom at skulle beholde, indtil Jens Madsen kunne fly ham den ager, han ham solgt har, og hans skødebrev på lyder: og efter sådan lejlighed lod Laurids Friis Jens Madsen kvit for samme dele.

(75)

** var skikket Jacob Christensen, borger i Skive, på den ene og havde stævnet Erik Skomager, borger der sst, og hans mor Karen Bjørnsdatter på den anden side, for et klage tingsvidne, de til Skive byting over ham klaget og vidnet har, at han skulle have gjort dem uførm i deres hus, endog Erik Skomager selv skulle have indråbt og indkaldt Jacob Christensen til sig, og Erik Skomager i sin egen hus skulle have overfalden og uførmet Jacob Christensen og gjort ham mange sår og skader, og Jacob Christensen deres klage og vidne at skal have benægtet: med flere ord og tale dem herom imellem var, da efter tiltale, gensvar og sagens lejlighed så og efterdi samme sag findes at være given Hans Lykke, og han er ukaldt, ved vi ikke deri at dømme, førend han og lovlig stævnes og kaldes og da gå om hvis lov og ret kan findes.

(76)

** (fortsat fra ikke bevaret blad) så mødte Tomas Kås og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Hammerum herreds ting 14/12 1611 Margrete Poulsdatter i Lemvig at have vidnet, at jomfru Helvig Kås til Nandrupgård var i Ørndrupgård, førend salig Jens Kås kom der, og Jens Kås kom ikke til Ørndrup førend på fredagen, som salig Iver Kås blev begraven på onsdagen, ydermere at have vidnet, at Jens Kås begæret af jomfru Helvig Kås, den søndag næst efter Iver Kås var begravet, at han måtte få at se Iver Kåses jordebog og signet, da ville han forsegle det med hende, dertil jomfru Helvig Kås at have svaret, at han skulle give sig tilfreds, han skulle vel få det, ydermere at have vidnet, at Jens Kås fik ikke fornævnte jordebog eller signet at eje, førend Gud kaldte ham bort: ved vi ikke andet derom at sige, end så vidt som fornævnte vidnesbyrd har vidnet om de ord, jomfru Helvig skulle have haft, og hun ikke er dem bestendig, bør de ingen magt at have, men så vidt som fornævnte vidnesbyrd har vidnet om gerningen i sig selv, og jomfru Helvig Kås med hendes lovværge derfor er givet lovlig varsel, som forskrevet står, og ingen vidnesbyrd derimod fremlægges, hvormed de tilbage drives kan ikke sandhed at være, ved vi ikke imod de vidner at sige eller magtesløs dømme.

(82)

** var skikket Niels Olufsen i Frammerslev og Mads Nielsen i Nestild på deres egne og deres medbrødre sandemænd i Hindborg herred, så og på Christen Jensen i Nestild hans vegne på den ene og havde stævnet Peder Christensen, ladefoged på Skivehus, og Jens Jørgensen, ridefoged på Mariager kloster, på den anden side for to uendelige domme, de skulle have ladet forhverve, anlangende over en deres ed og tov, de skulle have svoret og gjort om den manddrab, som Iver Olufsen i Kastrupgård på hans gårdmand Niels Jensen ----, formenende samme domme med vrang undervisning at være forhvervet, og ikke derfor så lovlig at skulle være stævnet, at de burde nogen magt at have, så mødte to mænd, som vidnede med helgens ed og oprakte fingre, at Jens Jørgensen er så lovlig i hans husbonds forfald forhindret, så han ikke nu kunne møde, og fordi begæret sagen nogen tid at måtte opstå: da efter sådan lejlighed og skudsmål blev samme sag opsat til næste landsting efter påske først kommende, da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(83)

** var skikket Kurt Andersen, byfoged i Ålborg, på den ene og havde stævnet Anders Jørgensen, Gregers skrædder og deres medbrødre kirkenævninger i Ålborg på den anden side, for de har svoret Mette Pedersdatter, Peder Murmesters datter der sst, kirkenævn over for trolddomssag efter hendes egen bekendelse og efter vidnesbyrds lydelse, hvilke deres ed og tov Kurt Andersen formener lovlig og ret at være svoret, og at den bør ved magt at blive, og fremlagde Kurt Andersen et tingsvidne af Ålborg byting 16/3 sidst forleden, han da at have ladet læse efterskrevne vidne af Ålborg rådhus 20/12 sidst forgangen, formeldende Mette Pedersdatter da for retten ledig og løs, utiltvungen at have bekendt, at hun var inde til Maren Nielsdatters Kneps i Kokvad lucia aften sidst forleden, da var der 10 kvinder forsamlet og havde en lang sort tingest imellem dem i en djævels lignelse, og Maren Kneps stod med den i hendes arm, så kom Peder Poulsen i Kokvad og råbte ind ad en rude og sagde, hvad vil i med det djævelskab, så forstak de det under sengen i stuen, dernæst Kurt Andersen at have fremlagt efterskrevne tingsvidne af Ålborg byting 13/1 sidst forleden, formeldende blandt andet Mette Pedersdatter at have bekendt, at ung Anders Guldsmeds hustru Apelone Ibsdatter havde ladet brænde et voksbarn til at ville lade forgøre Hans Felthuses kone Maren Jørgensdatter dermed, og samme voksbarn havde Maren Kneps antvortet Mette Pedersdatter at bære, og hun bar det under hendes venstre arm i en liden pose 20 uger til sankt lucia aften, hun antvortede det fra sig i Maren Kneps hus: så og efterdi loven medfører, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værge sig den der sag gives med nævninger i kirkesogn, og efterdi fornævnte nævninger boer i byen hos Mette Pedersdatter, og bedst kender hendes lejlighed og vilkår, og de har været opkrævet, hende enten at skære eller skylde, og de ved deres ed har hende kirkenævn oversvoret, efter hendes egen bekendelse, at hun har været hos Maren Kneps, og hun har båret fornævnte voksbarn i 20 uger, efter kvindens begær, og ganget med det i kirken til Guds bord, og i så måder været delagtig i fornævnte trolddoms handel, som for er rørt, og hun i alle måder nu her i dag med højeste helgens ed ved hendes sjæls salighed har været alle sine ord og bekendelse bestendig, som for er meldt, da ved vi efter sådanne circumstantser og lejlighed og Mette Pedersdatters egen bekendelse ikke nogen årsag eller tilfald fornævnte nævninger for samme deres ed og tov at kunne fælde.

(87)

** var skikket velb Jørgen Lunge til Odden, KM befalingsmand på Ørum slot, hans visse bud Erik Nielsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Frands Christensen Ålborg, Peder Sørensen med flere borgere og sandemænd i Thisted på den anden side, for de til Thisted byting 7/3 sidst forleden har hans husbonds tjener Mads Bodsen i Sperringgård tre vold oversvoret for sår og skade, han skal have gjort Jens Nielsen Hillerslev, og for en kande han skulle have sønder slagen i hr Jørgens hus, uanseet hr Jørgen ikke har sigtet eller skyldt Mads Bodsen for nogen kande, ej heller klaget på ham derfor: så og efterdi nu bevises med fornævnte vidne, at Jens Nielsen har budt Mads Bodsen sin hånd, da i det samme slog han ham med en tyremide, og loven formelder, enhver at være forlovet med al lov at værge sig selv, disligeste efterdi ikke bevises hr Jørgen at have ilet, klaget eller kæret samme hans kande at skulle være sønder slaget, og fornævnte sandemænd dog har svoret Mads Bodsen tre vold over, da ved vi efter sådan lejlighed ikke deres ed at følge, men den magtesløs at være.

(92)

** var skikket velb Jørgen Lunge til Odden, KM befalingsmand på Ørum slot, hans visse bud Erik Nielsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Maren Andersdatter, Jens Christensens hustru, boende østen til Ullerupgård, som en tid lang siden boede i Gårddal, og Jens Christensen selv på den anden side for et vidne, de til Hillerslev herreds ting 7/1 sidst forleden vidnet har på en af hans husbonds tjeneres søn, ved navn Søren Villumsen i Hør, formeldende at Maren Andersdatter skulle have seet, Søren Villumsen kom ridende til deres dør, og hun skulle have holdt hans øg, og så skulle han have ganget østen om huset og da kom en hare løbende, og han da skulle have sønderskudt dens ene ben, så den skulle have løbet på tre ben, og Søren Villumsen skulle have rendt efter den, dernæst Jens Christensen at have vidnet, at han hørte, at en bøsse gik af, og da seet røgen gik af Søren Villumsens bøsse, hvilke vidner Søren Villumsens far på hans vegne hårdeligt skal have benægtet, formenende samme vidne en sankevidne og købevidne at være og ikke at skulle stemme overens. så mødte to mænd med fuldmagt og vidnede, at Maren Andersdatter er så syg og er så lovlig forhindret i hendes barselsseng, så hun ikke nu her kunne møde: da efter sådan lejlighed og skudsmål blev samme sag opsat til næste landsting efter påske først kommende, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(93)

** var skikket velb Christian Holck til Søbo, høvedsmand på Silkeborg, hans visse bud Anders Skriver i Levring på den ene og havde stævnet Tøste Andersen i Løvel på den anden side for to domme, han for nogen tid siden er over gangen, som skal være ære og lempe anrørende, eftersom han ærlige folk på deres ære, gode rygte og lempe har eftertraktet og løgnagtig har antastet, iblandt hvilke han har hos ---- Peder Ostenfeld ---- KM skal uretfærdig angrebet, som siden er dømt til ham selv, så og har måttet tage til sig igen, som med domme og hans egen bekendelse skal være at bevise, for hvilken ulovlig gerning salig Keld Krabbe, forrige høvedsmand på Hald, ham fra hans herredsfogeds bestilling har forvist sig at skulle undholde, og nu efter hans død sig vil samme herredsfogeds bestilling igen tiltage, uanseet han sig endnu for samme gerninger ikke lov skal have erklæret, og formener fordi han ikke så lovfast at være, at han burde at sidde ting og på KM vegne at forskaffe nogen mand lov og ret: da for nogen lejlighed sig heri begiver (blank)

** var skikket Tøger Husum, borger i Ålborg, hans visse bud Kurt Andersen, byfoged der sst, på den ene og havde stævnet Villum Frandsen på den anden side for en dom, han 28/2 sidst forleden af Ålborg rådhus forhvervet har efter et løs testamentes lydelse, som salig Hans Tygesen på sit yderste skulle have gjort, anlangende at Tøger skulle have været salig Hans Tygesen skyldig 16 daler, hvilke Tøger Husum hårdeligen at have benægtet, og ikke med nogen sandfærdig kundskab, breve, segl eller nøjagtigt regnskabsbog at være bevist: da efterdi Tøger Husum ikke selv er til stede, blev samme sag opsat til næste landsting efter påske først kommende, og da Tøger Husum selv her at møde, og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(94)

** var skikket velb Jørgen Lunge til Odden, KM befalingsmand på Ørum, hans visse bud Erik Nielsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Iver Ibsen, Niels Pedersen Hundborg med flere borgere i Thisted og tinghørere til Thisted byting 1/2 på den anden side, for de ikke til fornævnte ting 15/2 sidst forleden mundtligt ville vidne hver særdeles, hvorledes det sig imellem Jens Nielsen Hillerslev, byfoged der sst, og Mads Bodsen i Sperringgård på Thisted byting 1/2 sidst forleden skal have tildraget, men skal have fremlagt en skriftlig seddel, som de selv i stuen, som han formener, skal have ladet sammen skrive, og ikke det alt deri skulle være indført, hvis ord og tale 1/2 på fornævnte ting falden imellem Jens Nielsen og Mads Bodsen, derimod havde Jens Nielsen Hillerslev stævnet borgmester og råd i Thisted for en vidne, de til Thisted byting 15/2 sidst forleden vidnet har, anlangende at Mads Bodsen skulle være indkommen og begæret lyd af Jens Nielsen og givet til kende, at han samme dag havde fanget nogen hug og slag i hr Jørgens hus sst, og gav last og klage på den, som havde gjort ham samme skade, og ikke de i samme deres vidne skal have vidnet, hvad ord og tale, der faldt imellem Jens Nielsen og Mads Bodsen: så og efterdi at da vi samme begge vidner har ladet overlæse og deres indhold overvejet, findes de i mange måder---- at stemme overens med hinanden, så vi derfor ikke ved os imod nogen fornævnte vidner at sige eller magtesløs dømme.

(98)

** var skikket Jacob Christensen, borger i Skive, på den ene og havde stævnet Erik Jensen, borger sst, og hans mor Karen Bjørnsdatter på den anden side, først for en klage Erik Jensen til Skive byting skal have gjort, disligeste for et vidne, de og selv dem til behjælpning vidnet har, anlangende en bordag, som de beskylder Jacob Christensen for at skal have gjort i deres hus, og samme deres klage og vidner ikke med andre uvildige sandfærdige vidner bestyrkes, og han sådan deres vidne og klage for tingsdom højligen at skal have benægtet: så og efterdi Erik Jensen har både klaget og vidnet, og hans mor tilmed har båret kundskab i samme sag om fornævnte bordag, som er i deres egen sag og i så måder vildig, da finder vi efter sådan lejlighed samme deres vidne unøjagtig og magtesløs at være, og fornævnte sandemænds ed, derefter drevet er, ikke nogen til hinder eller skade at komme i nogen måde.

(100)

** var skikket Stygge Høg til Vang hans visse bud Axel Rosenkrantz til Kyø på den ene og havde stævnet Jens Christensen i Hedegård på den anden side for en tingsvidne, han til Hindborg herreds ting nogen tid siden forleden bekommet har, anlangende at Anders Balling i Grove har kvit ladet Jens Christensen for hvis hug og slag, som han slog ham på Grove mark, så Axel Rosenkrantz på Stygge Høgs vegne formener skulle være noget videre skrevet, end Anders Ballings ord skulle have været, formente samme vidne burde magtesløs at være: så og efterdi samme brev, Anders Sørensen Stygge Høg givet har, ikke til tinge er læst og forkyndt, førend fornævnte tingsvidne imellem Anders Sørensen og Jens Christensen udgangen er, og ikke bevises samme vidne at være skrevet ydermere, end deres forligelse har været, og loven formelder, tingsvidne at være så stærk, at der ej må lov imod gives, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte tingsvidne at sige eller magtesløs dømme.

(101)

** var skikket Christen Sørensen på Broholm på den ene og havde stævnet Christen Christensen Påske, borger i Viborg, på den anden side, for han skal have solgt og afhændet fra Morten Christensen og hans arvinger og til Jens Munk og hans hustru hans lod og anpart i gård i Viborg liggende, som han er arveligen tilfalden efter hans salig oldefar og oldemor, den fattige barn til stor brøst og skade, og Jens Munks hustru og Christen Påske, som er barnens værge, skal være søskendebørn og i så måder vildig, og i så måde ville skille den fattige umyndige barn af med sin ejendom, disligeste skal samme skøde være gjort imod lovens 36 kapitel, værger må ej afhænde børns jord, menende efter slig lejlighed samme skøde burde magtesløs at være. så mødte Jens Munk og fremlagde efterskrevne skøde af Viborg byting 4/4 1606, som medfører Christen Christensen på Morten Christensens vegne, som han er værge for, at have skødet Jens Munk en broderlod i den gård, her i Viborg liggende, i sankt matias gade i Sortebrødre sogn med de 4 boder, hvilke lodder Morten Christensen arvede efter hans salig oldefar Anders Remsnider, disligeste Peder Mogensen og Frands Pedersen, borgere sst, og at have solgt fra dem og deres hustruer og til Jens Munk og hans hustru al den lod, som de med deres hustruer efter deres salig far Anders Remsnider er arveligen tilfalden i fornævnte gård, dernæst fremlagde Christen Christensen et Jørgen Sørensen Hegelund, da byfoged i Viborg, med flere deres efterskrevne brev, at 4/4 1606 var de i salig Anders Remsnider og hans salig hustru Karen Påskes bo over et venligt søskendeskifte imellem deres børn og arvinger: så og efterdi nu forfares de pending, som for samme boeslod i fornævnte gård skal udgives, mere at kan ---- , end hans anpart i fornævnte gård kunne tåle til leje at udgives, og dermed for samme barns, Christen Påske ikke at have herret eller ham imod loven nogen skade tilvendt, og Christen Holm ikke beviser sig eller sin hustru at have nogen lod og anpart i fornævnte gård, ved vi ikke ham at må tale på fornævnte skøde.

(103)

** var skikket Christen Christensen Påske, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Christen Sørensen, boende på Broholm, på den anden side for to domme, han lader sig af berømme, han her til landstinget skal have forhvervet og bekommet, i hvilke han skal have fanget et vidne og dele magtesløs, anlangende den ene anpart på Viborg mark, som Christen Christensen for nogen tid siden i dannemænds overværelse af Christen Holm for gæld skal være udlagt, hvilke dom han formener med vrang undervisning at være forhvervet og ikke heller skal lyde endelig, mente fordi samme dom burde magtesløs at være: da for nogen lejlighed sig heri begiver, blev samme sag om fornævnte vidne og dele opsat til næste landsting efter påske først kommende, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og Christen Sørensen så længe af samme dele kvit at være.

(105)

** var skikket Rasmus Pedersen Skrædder og Jacob Christensen Skrædder, borgere i Viborg, på deres egne og deres medbrødre skræddere sst deres vegne på den ene og havde i rette stævnet Anders Rolandsen, byfoged i Viborg, på den anden side for en dom, han 9/3 sidst forleden til Viborg byting imellem dem og Poul Skrædder sst dømt og afsagt har, i hvilken han skulle have kvit funden Poul Skrædder for deres tiltale, som de til ham skulle have haft, for han ikke skulle ville søge lov og stævne med dem efter deres skrås indhold, formenende samme dom uretfærdeligen at være dømt og burde magtesløs at blive: så og efterdi her tvistes om Poul Skrædder bør at søge skrædderlav og holde vide og vedtægt med dem, efter deres skrås lydelse, eller ej, og ikke derom findes ordelt, finder vi samme sag til byfogden igen at komme, og ham endelig derom at dømme og kende, når det bliver for ham lovlig indstævnet, og denne dom ikke at forhindre ham hvis han deri kan kende lovlig og ret at være.

(106)

25/4 1612.

** var skikket velb fru Kirsten Bøg til Eget på den ene og havde stævnet Baldser Andersen, som boede i Åsted og Tolle Lauridsen sst på den anden side for et vidne, som de med hr Christen Pedersen i Åsted vidnet har, at de var med ham i Jens Degns hus i Åsted, da antvortede hr Christen Pedersen Jens Degns hustru Maren Lauridsdatter to breve, og at Maren Lauridsdatter da skal have sagt, at de var de samme to breve, hun fik ham, og de ikke var flere end de to: så og efterdi Maren Lauridsdatter ikke vil være bestendig, sig at skulle have sagt, at det ikke var flere breve end de to, hr Christen hende igen antvortet, som fornævnte to mænd om vidnet har, men det med helgens ed og oprakte fingre benejer, og ikke hun slige ord for ting og dom har haft, og da straks tingsvidne efter taget eller fra sig med sin brev og segl bebrevet, da finder vi efter sådan lejlighed samme to mænds vidne i de måder magtesløs at være.

(107)

** var skikket hr Christen Pedersen i Åsted på den ene og havde stævnet Las Sørensen i Sludstrup, Peder Nielsen i Favrholt og deres medbrødre synsmænd på den anden side for et syn og hjemmel, de nogen tid forleden siden til Vennebjerg herreds ting afsagt og vidnet har om nogen kornskade, som velb fru Kirsten Bøg til Eget sig formener at skulle have fanget i noget korn, som hun havde sået i Åsted mark, og formente at hr Christen samme kornskade med hans kvæg alene at have gjort, hvilket han hårdelig benægter, men er overbødig at betale for hvis skade, som lovlig kan bevises, hans fæmon at have gjort: så og efterdi der findes ingen varsel for samme vidne at være givet, enten når synsmænd skulle være på åstederne, eller hr Christen derfor at være advaret, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(109)

** var skikket hr Christen Pedersen, præst i Åsted, på den ene og havde stævnet Las Eriksen i Bagterp, dommer til Vennebjerg herreds ting, på den anden side for en klage, han 8/10 1610 over ham har udstedt, som han mener efter ubeseglet bænkebrev efter en kvindes mund skrevet, hvilke hendes ord skulle have været, hr Christen at skulle have skrevet for nogen velb fru Kirsten Høg til Eget hendes breve til Jens Degn i Åsted uden hendes minde, og ikke samme deres ord for ting at være vidnet, menende derfor samme klage ikke lovlig eller ret at være, efterdi ikke for ham var bevist med tingsvidne eller levende mands røst og burde derfor magtesløs at blive: så og efterdi der findes lovlig varsel for samme klage vidner at være given, og de med hr Christens underskrevne skrivelse på fornævnte breve bestyrkes og bekræftes, hvilke skrivelse han ej her i dag har villet benægte, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte klage vidne at sige eller magtesløs dømme.

(111)

** var skikket hr Christen Pedersen, præst i Åsted, på den ene og havde stævnet Jens Degn sst på den anden side for et ubeseglet bænkebrev og stuevidne, han selv i sin egen hus efter hans egen hustru Maren Lauridsdatters ord skal have skrevet i sin egen sag sig selv til behjælpning og Staffen Andersen og Christen Nielsen i ---- drup, som samme bænkebrev i sine ord ---- skreven efter fornævnte kvindes mund, hun for herredsprovsten hr Frands Christoffersen i Ugilt skal have bestandet, og ikke samme ord at være vidnet for ting og dom, tilmed skulle ikke være uden eet vidne, menende eet vidne er ingen vidne, og samme bænkebrev og stuebrev burde magtesløs at blive: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd nu er mødt og været deres vidner bestendig, og hr Christen har været til vedermåls ting, der de vidnet er, og derfor at være stævnet og fået varsel, disligeste med hr Christens egen hånds underskrift på fornævnte brev bestyrkes, og tilmed bevises med fornævnte tingsvidne, at dersom fru Kirsten og hr Christen ikke blev forligte om deres jordtrætte, da skulle begge deres trætte være dem fersk og begynde som den sluppet var, og efterdi hr Christen i ingen videre måde fornævnte vidner, nu hid kaldt er, fremlægger, med hvilke han dem rykke og tilbage drive kan, ikke sandfærdige at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner at sige eller magtesløs dømme.

(115)

** var skikket hr Christen Pedersen, præst i Åsted, på den ene og havde stævnet velb fru Kirsten Høg til Eget på den anden side for et vidne, hun for herredsprovsten i Vennebjerg herred hr Frands Christoffersen i Ugilt af nogle personer, som er Christen Jensen i Trøgdrup og Anders Nielsen sst skal have forhvervet vidnet efter en skreven seddel uforseglet og ikke underskreven, i hvilken seddel findes, at hr Christen skulle have sagt, det var lige så godt, at Niels Nielsen i Skærum kastede jord på Karen Mikkels, som han gjorde det selv, hvilke deres ord og vidne hr Christen med helgens ed for sin herredsprovst skulle have benægtet: så og efterdi den ene vidnesbyrd, Christen Jensen vidner, at han var hjemme hos hr Christen i hans hus og ombad ham at skulle begrave samme lig, og de to fornævnte vidnesbyrd, Anders Nielsen og Las Nielsen, vidner, at der hr Christen var hos dem ved kirkegården, da begærede de, at han ville begrave samme lig, og samme deres vidner med hr Christens egne ord, som han for provsten havde haft, bestyrkes, og efterdi hr Christen har ingen lovlig vidner imod fornævnte vidner, nu her stævnet er, med hvilke han dem rykke og tilbage drive kan, ikke sandfærdig at være vidnet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme.

(119)

** var skikket hr Christen Pedersen i Åsted på den ene og havde stævnet Peder Tomasen, som tjente på Eget, Peder Christensen i Trøgdrup med flere for et vidne, de 8/10 1610 til Vennebjerg herreds ting imod ham vidnet har, anlangende messesærken, som han skulle have kastet på gulvet, og nogen hellige dages forsømmelse, hvilke deres vidner han formente ikke så lovlige og nøjagtige at være, som det sig burde, tilmed ikke på fersk fod at være vidnet, og sådanne sankevidner og bagvidner burde magtesløs at blive: så og efterdi samme vidne, som bemelder at hr Christen ikke skulle have prædiket i kirken fornævnte dage, men det at have forsømt, disligeste også at efter tjenesten af prædikestolen var endt, skal han have afført sig messehagelen og ganget af kirken og ikke gjort videre tjeneste for alteret, med fornævnte sognevidne, hr Christen nu selv fremlagt har, bestyrkes og bekræftes, ved vi ikke efter sådan lejlighed imod fornævnte vidne at sige eller magtesløs dømme.

(121)

** var skikket Anders Lassen i Lindum med en opsættelse her af landstinget 14/3 sidt forleden, lydende ham da efter en anden opsættelses lydelse at have stævnet Niels Christensen i Lindum, Anders Mikkelsen og Anders Jensen sst for et vidne, de til Nørlyng herreds ting 10/2 sidst forleden vidnet har, anlangende nogen øksne, som Anders Lassen skulle have solgt i år og i fjor, og ikke de skulle have vidnet, hvem som skulle have bekommet samme stude, formener samme deres vidne et sankevidne at være og burde magtesløs at være, i lige måder stævnet Christen Rovsing, for han skulle have ladet ham fordele, for han ikke skulle have bevist Anders Lassen at have været befalet af hans husbond at forbyde hans husbonds tjenere at sælge deres øksne: da efter tiltale, gensvar og sagens lejlighed, så og efterdi samme dom er ustævnet, ved vi ikke på samme dele at dømme, førend den og lovlig stævnet og kaldes og da gå om så meget som lov og ret kan findes.

(122)

** var skikket fru Elsebe Juel, salig Hans Lindenovs, til Ørslevkloster hendes visse bud Hans Jensen, foged der sst, på den ene og havde stævnet Bertel Eriksen i Degnsgård, Peder Sørensen i Østerris og deres medbrødre på den anden side for et vidne, de til Højslev birketing 13/11 sidst forleden vidnet har, formeldende at hendes tjenere, i Dommerby boende, skulle have ladet rydde for deres enge i den å, som løber fra Dommerby Vors og til Mursø, og nogle af fornævnte mænd at have vidnet, at hver mand, som har enge, som støder på fornævnte å, skulle have givet Oluf Møller, som boede i Stårup mølle, en skilling for hundetunger at skære af fornævnte å, ydermere med samme deres vildige vidne at ville pålægge hendes tjenere trældom og besværing på med åen at rydde, formener samme vidne burde magtesløs at være: efterdi Tyge Sørensen og fornævnte vidnesfolk ikke endnu er mødt her i dag nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og doms lydelse samme vidner magtesløs at være og ikke komme fru Elsebe Juels tjenere til nogen forhindring.

(124)

23/5 1612.

** var skikket Christen Nielsen i Hem og havde hid kaldt sandemænd af Hindborg herred, manddød at sværge over Søren Andersen, som tjente i Krarup, for Christen Isaksen sst, han ihjel slog, og mente ham sagesløs at være af dage tagen, og først fremlagde efterskrevne tingsvidne af Hindborg herreds ting 4/5 sidst forleden, Clemend Markorsen at have vidnet, at på tirsdag sidst forleden om aftenen sad han og Christen Isaksen, som tjente i Krarup, i hans hus og drak en kande øl eller to imellem hverandre, i det kom Søren Andersen i Krarup og drak en kande øl med dem, og da det afdrukket var, sagde Søren Andersen, at han ville gå hjem og kastede 3 skilling på bordet og sagde, han ville betale hans øl, han havde drukket, og Jens Lauridsen sagde, han havde ikke drukket så meget og fik ham de to skilling igen og sagde, de ville drikke den ene skilling bort, om han ville sidde, og Søren Andersen sagde nej, og Christen Isaksen sad på en stol og tog Søren Andersen og satte ham op en kiste, og så kom de ned af kisten og på gulvet, og da fik Christen Isaksen sin dødssår, og ingen sår eller skade han så, Christen Isaksen gjorde Søren Andersen: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og, eftersom de selv har udspurgt, svor de Søren Andersen manddød over og fra hans fred for Christen Isaksen, han ihjel slog.

(126)

** var skikket Niels Tomasen, borger i Ålborg, hans visse bud Jens Andersen, der sst, på den ene og havde stævnet Niels Lauridsen i ---- i Rinds herred på den anden side for et hans udgivne brev og håndskrift, han til Niels Tomasens salig bror Jens Tomasen på en summa pending udgivet har, og deri sig til forpligtet på sin ære, tro og love samme pending til visse tid og termin at skulle betale, hvilket ikke sket er, og samme brev og gæld nu tilhører salig Jens Tomasens børn, Niels Tomasen er værge for, hvorfor han på sine brorbørns vegne formener, Niels Lauridsen samme sin æres forpligt ikke så ærligt at have holdt og efterkommet, som det sig burde: da for nogen lejlighed sig heri begiver, blev samme sag opsat til i dag seks uger.

** var skikket hr Laurids Lauridsen i øster Brønderslev hans visse bud Tomas Jensen i vester Brønderslev og havde hid kaldt sandemænd af Jerslev herred, om manddød at sværge over Hans Pedersen i øster Gerndrup for hr Lauridses søn Jens Lauridsen, han ihjel skød, og mente ham sagesløs at være af dage taget, og fremlagde i blandt andet efterskrevne sognevidne, 24 mænd da at have vidnet, at de havde hørt at fornævnte dag mandagen i dimmeluge, da kom Hans Pedersen i øster Gerndrup gående til hr Lauridses og på det venligste talte Jens Lauridsen til, om han ville skrive en sendebrev for ham om en kvindfolk, som skulle være beligget i øster Grendrup, og siden fik de mad og øl og fortøvede en kort tid hos dem, ligeledes havde fornævnte 24 mænd vidnet, de også har hørt og spurgt, om Hans Pedersen havde en økse i sin hånd, som de fulgtes fra hr Lauridses og imod Hans Pedersens gård i øster Gerndrup, og at Hans Pedersen samme tid kastede samme økse og løb så hjem i hans stue efter en lang bøsse og kom så efter Jens Lauridsen og skød ham, at han døde samme aften, og at Jens Lauridsen formanede med gode ord og sagde, gode morbror søn, jeg tror dig slet intet til, at du skyder mig med din bøsse, dernæst fremlagde efterskrevne tingsvidne af Jerslev herreds ting 30/4, Laurids Jensen i vester Hjulskov med flere hans medbrødre synsmænd at have hjemlet, at de havde på fredag da var otte dage været i Hellumlund og der så de Hans Pedersen, da havde han et slemt hug i den længste finger på venstre hånd, og andre fingre på samme hånd var benhugget, som de syntes ikke kunne blive ham brugelig som tilforn, og på den højre hånd havde han hug over flere fingre, derhos efterskrevne vidne af Jerslev herreds ting 30/4 sidst forleden Maren Christensdatter i øster Gerndrup og Niels Andersen sst at have vidnet, at den næste mandag for påskedag sidst forleden, da så de Hans Pedersen i øster Gerndrup kom gående med en lang bøsse og gik hjemad, så kom Jens Lauridsen i øster Brønderslev løbende efter ham med et draget værge og bad Hans Pedersen slå fra sig, om han var ærlig, så huggede Jens Lauridsen nogle hug til Hans Pedersen og huggede i bøssen og huggede ham i begge hænder og drev ham baglæns, i det samme gik bøssen løs, så faldt Jens Lauridsen, ydermere dem begge at have vidnet, det Hans Pedersen var højlig forårsaget at værge sin egen liv: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Hans Pedersen manddød over og til hans fred for Hans Lauridsen, han ihjel skød.

(132)

** var skikket Christen Madsen, borger i Sæby, hans visse bud Peder Andersen, ridefoged til Hundslund, på den ene og havde stævnet Tomas Schiuch og Maren Jensdatter, værende hos Hans Jensen Badskær i Sæby, så og Christen Smed og Tomas Skomager, der sst, på den anden side for et vidne, de ham til Sæby byting 29/1 forleden skal have påvidnet, ham nogen tid forleden at skal have udæsket Hans Badskær, om han var bedre end en anden skælm, skulle han komme ud at slås med ham, hvilke ord han hårdelig benægter aldrig at have haft, menende dem ikke hans mund at kunne fravidne, ej heller nogen synsgerning bekræftes, gerningen at være gjort, tilmed skal deres vidne ikke stemme overens, ej heller varsel for given: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag seks uger, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og samme vidner imidlertid ikke at komme Christen Madsen til forhindring.

(133)

** var skikket Mads Nielsen i Vestild på sin egne og sine medbrødre sandemænd i Hindborg herred, så og på Christen Jensen i Nestild hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelses lydelse at have stævnet Peder Christensen, ladefoged på Skivehus, og Hans Jørgensen, ridefoged til Mariager kloster, for tre uendelige domme, de skal have ladet forhverve over en deres ed og tov, de skulle have gjort om den manddrab, som Iver Olufsen i Kastrup gjorde på hans gårdmand Niels Jensen sst, formenende samme dom med vrang undervisning at være forhvervet, ikke derfor så lovlig at skulle være stævnet, som det sig burde, at de burde nogen magt at have men magtesløs at være: da efterdi samme domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have.

(134)

** var skikket velb fru Ingeborg Skeel, salig Claus Dyres, til Linderumgård hendes visse bud Jens Simonsen, foged på Linderumgård, på den ene og havde stævnet Las Eriksen i Bagterp, herredsfoged i Vennebjerg herred, på den anden side, for han til fornævnte ting 23/3 har fundet fru Ingeborg Skeels fuldmægtig fra æskning, som hendes fuldmægtig samme dag til fornævnte ting over Axel Galt ville have beskrevet, for den årsags skyld, at sagen skulle være indstævnet for høje dommere, uanseet hans forrige dom skulle stande ved magt: så og efterdi fornævnte herredsfoged har besluttet sin dom, det Peder Mortensen skulle have været fordelt, og ikke da for ham var fremlagt nogen delsbreve eller i hans dom inddraget, og fornævnte herredsfogeds dom derfor undersagt, ved vi ikke andet derom at sige, end Las Eriksen har jo sig deri forseet og bør derfor igen at give fru Ingeborg Skeel hvis skellig bevislig kost og tæring, hun for samme hans dom har ladet gøre og anvendt.

(136)

** var skikket Keld Brockenhuus til Lerbæk på velb jomfru Kirsten Skeels vegne, som han er værge for, så og velb fru Ingeborg Skeel, salig Claus Dyres, til Linderumgård deres visse bud Jens Simonsen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende dem da at have ladet stævne Christen Lauridsen i Lørslev, som var sætfoged til Vennebjerg herreds ting 20/1, for en dom han til fornævnte herredsting samme dag dømt har imellem velb Axel Galt, KM befalingsmand på Åstrup, og dem, og har dømt dem fra æskning til Axel Galt, anlangende 1000 daler, som de har udlagt til Frands Rantzau på Axel Galts vegne efter hans hovedbrevs lydelse, som de skal have indløst: så og efterdi fornævnte hovedbrev formelder, renten af fornævnte penning til hver påske årligen at skulle udredes, og for det ikke var sket, har Frands Rantzau ladet opskrive samme penning, så Keld Brockenhuus har været forårsaget hovedbrevet at indløse og hovedsummen med renten erlagt, som fru Anne Rosenkrantzes brev og kvittants derom i sig selv bemelder, og efterdi Axel Galt har givet Albret Skeel sin skadesløs brev, at skulle holde ham og hans arvinger det uden skade, og ikke fornævnte herredsfoged slig lejlighed og ---- har villet anseet, men funden dem fra æskning, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme hans dom at følge, men den magtesløs at være.

(140)

** var skikket velb Axel Galt, KM befalingsmand på Åstrup, hans visse bud Tyge Lauridsen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Peder Mortensen i ---- for en endelig dom, han lader sig af berømme at skal have over en dele, som velb Bendix Rantzau, fordum lensmand på Åstrup, over ham for nogen uger og tid forleden til Vennebjerg herreds ting forhvervet har, formenende Peder Mortensen ikke at skulle bevise, at Bendix Rantzau eller den, der samme dele på hans vegne drevet har, skulle være lovlig stævnet for samme uendelige dom, formente samme uendelige dom magtesløs at være: så og efterdi nu bevises med to tingsvidner, Peder Mortensen i ---- at have boet i Linderum år 1603, både 21/2 og 11/4, og han dis midlertid i fornævnte delsbrev er indskrevet at skulle have boet i ---- og der at være varsel givet, da finder vi efter sådan lejlighed Peder Mortensen af den dele kvit at være.

(142)

** var skikket Hans Christensen i Kalum på sin egne og sine medarvingers vegne hans visse bud Jens Simonsen, foged på Linderumgård, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Las Dal i ---- og hans medarvinger for en skødebrev, han lader sig af berømme at skulle have, som salig Anne Andersdatter, som boede i Haverholm, skulle have udgivet på nogen bonde ejendom, og ikke samme ejendom lovligen til tinge at skulle være lovbudt, disligeste stævnet Mads Tørisen i Rakkeby, forrige herredsfoged i Børglum herred, for en dom, han til fornævnte herredsting 13/9 1603 dømt og udgivet har, formeldende at han har tildømt Hans Christensen og hans andre medarvinger, efter hendes gjorte købebrev, at gøre Las Dal og hans andre medarvinger fuld skøde til tinge på samme ejendom, formener samme dom bør magtesløs at være. så mødte Peder Madsen i Høgsted og fremlagde efterskrevne brev lydende, jeg Anne Andersdatter i ---- kendes for alle, at jeg i dag her på Odden i min kære husbond velb Ove Lunges overværelse har solgt og skødet min kære bror Mads Andersen i Lie al min anpart, som er en søsterlod, i min fædrene gård Østergård i Gunderup, mig deri er arveligen tilfaldet, dateret Odden ---- 1584: så og efterdi recessen medfører, at hvis gods og ejendom nogen mand har haft i hånd og hævd i 20 vintre ulast og ukæret, det beholder han angerløs og ---- , uden så kunne findes og bevises at det var enten pant eller forlening, og efterdi det befindes at være ved 29 år siden. samme brev er udgivet. og 9 år siden. dommen er gangen, og ejendommen i så lang tid både før og siden. dommen er gangen, har roligen og upåklaget fulgt fornævnte brev, da ved vi efter sådan lejlighed og recessens rolig hævd ikke imod fornævnte brev eller dom at sige eller magtesløs dømme

(143)

** var skikket Offer Offersen i Hindborg og fremlagde en uforseglet landstings stævning, som formelder velb jomfru Johanne Lykke til Eskær at skulle have hid stævnet Jørgen Andersen i Hvidbjerg, herredsfoged i Hindborg herred, Peder Jensen i Grove med flere for et vidne, de skal have vidnet med Jens Christensen Hvid i ---- strup anlangende nogen ord, Offer Offersen skulle have haft til Søren Offersen på Hindborg mark 27/1, så mødte Søren Pedersen, Espen Offersen med flere og begærede, at der måtte besees og forfares, om samme stævning findes at være forseglet af landsdommere eller landstingshører, og da fandtes den ikke med nogen vores segl forseglet at være: da efter sådan lejlighed, at efterdi Offer Offersen med en ubeseglet stævning har ladet hid kalde fornævnte mænd, så de derfor er mødt og gjort dem bekostning, da ved vi ikke andet derom at sige, end Søren Pedersen, Peder Pedersen, Espen Offersen og deres medbrødre bør for den stævning kvit at være, og Offer Offersen igen at give dem hvis skellig billig kost og tæring, de på denne rejse, frem og tilbage, gjort har.

(144)

6/6 1612.

** var skikket Niels Andersen i Brogård og havde hid kaldt sandemænd af Han herred om Kirsten Christensdatters bane, som tjente i Brovst, at sværge, som Peder Jensen, som tjente der sst, ihjel slog, og mente hende sagesløs at være af dage taget, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Han herreds ting 25/5 sidst forleden, Mette Nielsdatter, Knud Kocks hustru i Brovst at have vidnet, at 29/4 da kom deres dreng Peder Jensen til deres frammersdør og råbte, kom ud mor, det træ, som jeg havde på vognen, var falden på Kirsten og havde slaget hende fordærvet, da hun kom ud, lå Kirsten Christensdatter imellem vognen og træet og kunne intet tale, og der gik blod ud af næse og mund og ad det venstre øje: så var til stede efterskrevne sandemænd, som gjorde deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Kirsten Christensdatter af våde og vanlykke, formedelst træet, at være omkommet, og det hende til bane og livs at være lagt.

(146)

** var skikket velb Niels Krabbe til Torstedlund hans visse bud Knud Jensen, foged der sst, på den ene og havde stævnet Palle Madsen i Hvol, Niels Christensen i Søndermølle med deres medfølgere på den anden side for vidner, de til Hannæs ting 23/5 og 7/3 vidnet har med Christen Andersen i Højstrup, anlangende at de skulle have kendt Kirsten Christensdatter, barnfødt i Langvad, på nogen års tid at skulle have haft et ondt rygte for løsagtighed og utroskab, og ikke deres vidne skulle bemelde, hvor eller hos hvem, hun skulle have brugt fornævnte utroskab: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har navngivet hvem, Kirsten Christensdatter skulle have brugt løsagtighed med, ej heller hvem hun skulle have stjålet fra, og ikke bevises hende nogen lovmål for sådan gerning at skulle være overgået, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner, som om ---- rygte vidnet er, ikke så noksom at være, at de bør nogen magt at have.

(147)

** var skikket velb Niels Krabbe til Torstedlund hans visse bud Knud Jensen, foged der sst, på den ene og havde stævnet Kirsten Christensdatter i Højstrup på den anden side for et vidne, hun til Hannæs ting 16/5 vidnet har, anlangende at Niels Olufsen i Højstrup 2/5 for ting og dom skulle have stukket Christen Andersen sst og gjort ham et sårmål på hans hånd med hans spyd, og de otte mænd, som var tinghørere, har vidnet på fersk fod, at Christen Andersen har slaget Niels Olufsen i hans hoved med fæstet af hans værge: så og efterdi samme Kirsten Christensdatters vidne med synsgerning og sigtning bestyrkes og bekræftes, og ikke Knud Jensen derimod fremlægger nogen vidnesbyrd, gerningen ikke at være sket, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte vidne at sige eller magtesløs dømme.

(149)

** var skikket velb Predbjørn Gyldenstjerne til Vosborg, befalingsmand på Bøvling, hans visse bud Anders Hansen, foged på Vrå, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Las Vilsen i Hebelstrup for han har ladet Predbjørn Gyldenstjernes tjener Tomas Jensen i vester Hebelstrup fordele for to års ---- tiende for år 1606 og 1607, endog Tomas Jensen beretter sig det at skulle have ydet, menende fordi ham ulovlig og med uret at være delt: med flere ord dem på både sider imellem var, blev det så forhandlet, at Las Vilsen sagde sig for Predbjørn Gyldenstjernes skyld at ville være tilfreds med 6 daler for samme tiende, kost og tæring, som Tomas Jensen nu straks udlagde og betalte Las Vilsen, og dermed blev de med sammenlagte venligen og vel forligt, så Tomas Jensen og hans svoger skal være kvit for hvis deler, Las Vilsen ham til denne dag har ladet overkomme.

(150)

** var skikket velb fru Ingeborg Skeel, salig Claus Dyres, til Linderumgård hendes visse bud Peder Bertelsen i Viborg på den ene og havde stævnet Just Jensen i ----. (blank) så mødte Peder Bertelsen og fremæskede af Anders Mogensen, om han havde nogen bevisning, fornævnte mænd at have brugt nogen skovhugst, dertil svarede Anders Mogensen og sagde sig ikke sådan bevisning at have: så og efterdi ikke fremlægges nogen syn, samme skovhugst at være gjort, eller vidner, fornævnte mænd at have hugget i fornævnte skov, disligeste ikke bevises nogen dom dem for samme skovhugst at være overgået, og de dog derover er delt blevet, da finder vi efter sådan lejlighed fornævnte mænd af samme dele kvit at være.

(151)

** var skikket velb Anne Kås, Preben Bilds, til Torupgård hendes visse bud Christen Nielsen i Lundgård på den ene og havde stævnet Peder Hansen, som boede i Jordbro mølle, på den anden side for et hans æres brev og forpligt, han til fru Anne Kås udgivet har, anlangende Jordbro mølle så og skyld af den, hvilke hans æres brev og forpligt, han ikke har holdt eller efterkommet, menende han efter sin egen forpligt bør æresløs at være: så og efterdi Peder Hansens underskrevne brev fremlægges, i hvilke han bepligter sig at give fru Anne Kås hver måneds dag af fornævnte mølle skyld, eftersom skylden belanger sig, og bepligter sig eller sine arvinger ved hans gode tro, ære og love at holde hende det skadesløs i alle måder, og efterdi Peder Hansen ikke har agtet sin underskrevne æres brev og intet af fornævnte skyld udredt, og fru Anne har været forårsaget han derfor at lade stævne, og to uendelige domme på hans ære over ham har ladet forhverve, hvilke domme han ikke har ladet igen kalde, men endnu stander ved deres fuldmagt, og ikke Peder Hansen fornævnte mølles afgift at have udgivet, og som nu gøres bevisligt, ham møllen at have brugt, og kværnen at have gået, som forskrevet står, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Peder Hansen sin underskrevne æres forpligt så ærligen at have holdt, som det sig bør, og fordi bør æreløs at være.

(154)

** var skikket Ejler Meyer, rådmand i Randers med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Maren Tysks, boende i Viborg, for et vidne 20/4 til Viborg byting udgangen er, anlangende hende at ville være mester Peder Pedersens hjemmel til en sølvkande, hun ham solgt har, som Ejler Meyer formener ham 4/2 sidst forleden at være tyvstjålen fra, uanseet at ikke skulle kunne bevise sig lovlig og ret selv at være kommen til samme kande, formenende derfor at samme hjemmels vidne magtesløs at være, dernæst fremlagde Maren Tysks efterskrevne seddel lydende, kendes jeg Johanne Olufsdatter, salig mester Hans Vitsels efterleverske, at jeg har antvortet Maren Tysks en sølvkande, som vejer til 22 daler, og vil være hendes hjemmel til samme kande, actum Viborg 23/1 1612 Johanne Olufsdatter egen hånd, dernæst fremlagde hr Peder Hansen, sognepræst til Sønderup og Suldrup, hans underskrevne brev, dateret Viborg 28/6 1612, som bemelder blandt andet, at på det som det brev hans mor Johanne Olufsdatter Maren Tysks givet har, kan være dis fuldkommen, vil han og som sin kære mors rette lovværge efter hendes begæring det stadfæste: så og efterdi Maren Tysks hjemmel med Johanne Olufsdatters hjemmels brev bestyrkes, hvilke og med hendes søn hr Peder Hansens brev bekræftes, og ikke Ejler Meyer beviser den sølvkande, som Maren Tysks mester Peder Pedersen solgt har, hans kumme at have været, da ved vi efter sådan lejlighed og imedens Johanne Olufsdatters og Peder Hansens hjemmel og breve stander ved magt, ikke imod fornævnte Maren Tysks hjemmel at sige eller magtesløs dømme.

(157)

20/6 1612.

** var skikket Peder Jensen i Finderup og havde hid kaldt sandemænd af Hassing herred, manddød at sværge over Mads Tomasen i Tøttrup for Jens Christensen, der sst, han desværre dræbte og ihjel slog, og mente ham sagesløs at være af dage taget, og først fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Hassing herreds ting 11/1 dette år, Niels Jensen, salig Jens Christensens søn i Tøttrup, at have vidnet, at 19/5 tidlig i dagningen kom Mads Tomasen i Tøttrup gangende af norden, og hans far Jens Christensen gik østen for hans fæmon på nogen border, og så løb Mads Tomasen til hans far og slog til ham under hans øjne med en kølle og søgte ham med en kniv, og hans far bad, han skulle unde ham skel og skriftemål og ikke tage livet af ham, og i det han slog ham hans dødssår, og da sagde Mads Tomasen, nu fik du en djævel, det har jeg lovet dig i 3 år: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Mads Tomasen manddød over og fra hans fred for Jens Christensen Smed, han ihjel slog, eftersom de selv sanden om samme drab har udspurgt.

(161)

** var skikket hr Claus Clausen i Tolstrup præstegård hans visse bud Søren Nielsen Ligård i Viborg på den ene og havde stævnet Tord Sørensen i Skølstrup, dommer til Sæbygård birketing på den anden side for en dom, han til fornævnte birketing 21/3 sidst forleden imellem ham og velb Peder Munk til Sæbygård dømt har, anlangende nogen tønder smør, som Peder Munk i nogen år har oppebåret, og hr Claus Clausen er tildømt efter landsdommeres doms indhold, og nu var æskning over Peder Munk derfor begærende, endog hr Claus Clausen hverken måtte få sin skriftlige beretning læst eller påskreven, ej heller indført hvis sentens, som falde kunne, men pludselig har dømt ham fra lov og lyd, menende ham dermed uret at have gjort, og samme hans dom bør magtesløs at være (blank)

** var skikket velb Manderup Parsberg til Hagsholm, høvedsmand på Ålborg slot, hans visse bud Anders Christensen i Rold på den ene og havde stævnet Laurids Lauridsen i Stensbæk på den anden side for en kontrakt og forligelses mål, som imellem ham og hans sognepræst hr Oluf i Elling præstegård til Horns herreds ting 16/10 1609 udganget er, hvilke kontrakt Anders Christensen formente, efterdi Laurids Lauridsen der for ting og dom har gjort og bekræftet med hans egen husbonds nærværelse, at samme kontrakt burde ved sin fuldmagt at blive: så og efterdi Poul Andersen selv bekender, somme af fornævnte sognemænd at have givet hr Oluf Madsen æg og kage og somme intet, og fornævnte kontrakt medfører Las Lauridsen at skulle give ham rente som andre sognemænd der i sognet, og herredsfogden fordi har tildømt hr Oluf sådan sædvanlig æg og kage at skulle nyde og bekomme, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(163)

** var skikket Anders Jensen Guldsmed, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet Kurt Andersen, byfoged i Ålborg, på den anden side for nogen ord og bekendelser, han efter en misdæders, ved navn Maren Nielsdatter Kneps mund skal have forhvervet her til landstinget 15/2, og i en landstings dom efter hendes mund ladet indføre, og da her at skal have beråbt og beskældt hans hustru på hendes rygte, navn, ære og lempe, og formente sådan hendes ord og sagden ikke med nogen ærlig sanddru eller lovlig bevis skal i nogen måde bekræftes, og mente at hun det ud af rædsel og frygt har ladet sig til bevæge sådanne ord og beråbelse over hans hustru at gøre, af den årsag, som han formener, at eftersom hun fra landstinget skal være hjemkommen, skal hun først på Ålborg byting, der hun er dømt til ilden, og der hun er kommen til rettersteden, skal hun atter igen fraganget og benægtet samme ord, menende samme hendes bekendelse ikke burde efter recessen at komme hans hustru på hendes ære, rygte og navn til nogen forhindring i nogen måder, og fremlagde Kurt Andersen efterskrevne tingsvidne af Ålborg byting 13/1 sidst forleden, formeldende blandt andet Mette Pedersdatter at have bekendt, at ung Anders Guldsmeds hustru Apelone Ibsdatter havde ladet brænde et voksbarn til at ville lade forgøre Hans Felthuses kone Maren Jørgensdatter dermed, og samme voksbarn havde Maren Kneps antvortet Mette Pedersdatter at bære, og hun bar det under hendes venstre arm i en liden pose 20 uger til sankt lucia aften, hun antvortede det fra sig i Maren Kneps hus, og var Apelone Ibsdatter selv til stede i Maren Kneps hus og stue, derimod fremlagde Anders Guldsmed efterskrevne tingsvidne af Ribe byting 4/2 sidst forleden, som bemelder Mads Roed, Peder Jepsen og deres medbrødre 24 mænd at have vidnet, at Jep Roed og hans hustru Karen Hansdatter har forholdt og skikket dem i liv og levned med en ærlig og kristelig omgængelse, disligeste har de og kendt Karen Hansdatters forældre, salig Hans Nielsen og Kirsten Nielsdatter, som ærlige og frygtige ægtefolk, disligeste Apelone Ibsdatter og Mette Ibsdatter, som var Jep Roeds og Karen Hansdatters ægte børn barnfødt og opvokset her i byen, og aldrig de har hørt andet om deres børn, al den stund de har kendt dem, end det som ærligt, kristeligt og godt er, dertil svarede Kurt Andersen, at Apelone Ibsdatter kunne have bedrevet meget, siden hun var i Ribe, hvortil Anders Guldsmed svarede og formente, at dersom samme nævninger skulle opkræves, burde han at tage halvparten af dem: så og efterdi Kurt Andersen nu giver til kende, sig at have ladet stævne og advare Apelone Ibsdatter for nævninger, han over hende vil opkræve og med forfølge, da ved vi ikke om fornævnte vidne at dømme, førend nævninger har svoret om samme sag.

(169)

** var skikket velb Falk Gøye til Skærsø hans visse bud Rasmus Sørensen på den ene og havde stævnet Peder Lauridsen i Hurup på den anden side for en delsvidne, han til Revs herreds ting 8/2 dette år forhvervet har over en af hans husbonds tjenere, ved navn Mikkel Nielsen, født i Visby, for hans tro tjeneste, han skulle være ud af rømt, disligeste for 4 daler, han skulle være ham pligtig for en ko, uanseet at fornævnte pending skulle findes at være betalt: så og efterdi Mikkel Nielsen efter hans egen forpligt, som han for ting og dom gjort har, er delt bleven, da ved vi ikke ham af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(170)

** var skikket velb Keld Brockenhuus til Lerbæk hans visse bud Peder Nielsen, så og Jens Simonsen på hans husbond velb fru Ingeborg Skeel, salig Claus Dyres, hendes vegne på den ene og havde stævnet Christen Lauridsen i Lørslev på den anden side 20/1 sidst forleden udganget, og har funden Keld Brockenhuus og fru Ingeborg Skeels hendes fuldmægtig fra æskning anlangende 1000 daler, som salig Albret Skeel for Axel Galt til Frands Rantzau var forlover for, og for den årsags skyld at fornævnte 1000 daler var Axel Galt ikke opskreven efter hans hovedbrevs lydelse en halv år tilforn, vidste fogden ikke at dømme Axel Galt til nogen æskning: så og efterdi nu bevises med dom her af landstinget, at her ikke har været årsaget Christen Lauridsens dom at følge, men den magtesløs fundet, da efter de lejligheder, som den da indeholder og medfører, da ved vi ikke andet derom at sige, end Christen Lauridsen har jo sig deri forseet, og bør derfor igen at give Keld Brockenhuus så og fru Ingeborg Skeel hvis skellig billig kost og tæring, de for samme dom har ladet anvende.

(172)

** var skikket Laurids Pedersen på velb Godslev Budde til Rødslet og Stygge Høg til Vang deres vegne og her i dag lod læse efterskrevne bevilling lydende, eftersom da begiver sig iring og trætte os samtlig imellem om ---- mølles stævning, i hvilken sag der er forhvervet adskillige syn og vidner, som ikke stemmer overens med hverandre, og ikke kan dømmes over fornævnte syn og vidner, med mindre end åstederne tages i besigtelse, hvorfor vi har bevilget og samtykt, om landstings granskning til gode mænd at komme på åstederne dis lejlighed at forfare: så blev dem efter deres egen bevilling undt samme granskning, som forskrevet står, fornævnte gode mænd at må komme på åstederne des lejlighed at granske og forfare, og hvis de deri granskende vorder, da fra dem at give beskrevet, dog tilforn hinanden lovlig at lade stævne og advare, som det sig bør, og dersom nogen af samme gode mænd for lovlig forfald ikke kan være til stede, da andre i deres sted at tages.

(173)

** var skikket Kirsten Henriksdatter, ---- i Viborg, på den ene og havde stævnet Mikkel Jespersen, hospitalsforstander i Viborg, på den anden side, for han til Viborg byting 8/6 sidst forleden skal have ladet hende fordele for nogen ord, hun skal have ham tilsagt, som hun hårdelig benægtet sig ikke at have haft, og ikke nogen dom for samme dele skal være ganget, formente sig med uret at være delt bleven, og hun burde for samme dele kvit at være: da efter sådan Kirsten Henriksdatters forklaring og undskyldning, så og for vores bøns skyld, kvit, ledig og løs lod Mikkel Jespersen hende for samme dele.

** var skikket Anders Pedersen og Ludvig Christensen i Thisted og gav til kende, hvorledes de i dag måned sidst forleden var hid til landstinget kaldt og stævnet af Peder Jensen i ---- , og sagen til i dag er opsat, og nu bød dem imod Peder Jensen i alle rette, så er Peder Jensen ikke nu mødt eller nogen på hans vegne dem sag at give: da finder vi efter sådan lejlighed dem for samme opsættelse kvit at være, og Peder Jensen igen at give dem hvis billig kost og tæring, de på den rejse, frem og tilbage, har gjort.

(174)

4/7 1612.

** var skikket Niels Poulsen Høg, borger i Viborg, på Jens Nielsen i Vellev, som skal være ret eftermålsmand efter salig Hans Lauridsen, forrige borger i Viborg, hans vegne i hans egen nærværelse, og havde hid kaldt sandemænd af Fjends herred om mord og manddød at sværge over Niels Lassen, som er Las Christensens søn i Fusøre for Hans Lauridsen, han ynkeligen, skammeligen og skændeligen uden nogen skyld eller brøde uforvarende på hans rette rets og adelsvej har overfalden, myrdet, dræbt og omkommen, som han mente, og mente ham uskyldig og sagesløs at være af dage taget, myrdet og ihjel slagen, og fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Viborg byting 15/6 dette år, Jens Christensen i Nykøbing skriftligt at have vidnet, at 20/5 sidst forleden fulgtes salig Hans Lauridsen og jeg fra Skive og ville til Viborg, og som vi kom på den side Nybro, sagde Hans Lauridsen, her vil jeg bede noget lidet med hestene, thi det svarlig hedt, så spændte han fra vognen, så gik hestene i åen, og gik den ene hest ud af åen i engen, så gik Hans Lauridsen over åen i engen til den ene hest og lagde sig ned i engen, nogen liden stund derefter gik jeg ned af bakken, da var der kommet til ham i egnen, som siges at være Niels Lauridsen i Fusøre, og var sprungen af hesten og slog slag over slag på Hans Lauridsen med en fork eller en høtyv, som han lå i engen: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Niels Lassen mord og manddød over og fra hans fred for Hans Lauridsen, han omkom, dræbte og ihjel slog.

(179)

** var skikket velb Hans Stygge og her i dag lod læse efterskrevne brev lydende, eftersom mig for nogle få dage forleden er vordet tilvidende, hvorledes Gud nu nyligen i Halmstad ved den timelige død har heden kaldt min kære salig bror velb Johan Stygge, og eftersom formodentlig ham til adskillige godtfolk at kunne være skyldig, vil jeg på min bror Niels Juels, på min søster fru Kirsten Stygge og på alle andre mine søskende såvel som og på egne vegne har os hermed frasagt al min brors indgæld og udgæld, og dernæst nu her i dag afsagde Hans Stygge på sin egen og hans søskendes vegne arv og gæld efter hans salig bror Johan Stygge, eftersom forskrevet står.

** var skikket Christen Madsen, borger i Sæby, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have ladet stævne Tomas Schiuch og Maren Jensdatter, tjenende Hans Badskær i Sæby, så og Christen Smed og Tomas Skomager, der sst, for et vidne, de til Sæby byting 29/1 sidst forleden skulle have ham påvidnet, ham nogen tid forleden at skal have udæsket Hans Badskær, om han var bedre end en skælm, skulle han komme ud at slås med ham, hvilke ord han hårdelig benægter aldrig at have haft, menende dem ikke hans mund at kunne fravidne, ej heller nogen synsgerning bekræftes, gerningen at være gjort, tilmed skal deres vidne ikke stemme overens, ej heller varsel for given: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage og da dem her at møde, og samme vidner imidlertid ikke at komme Christen Madsen til nogen forhindring.

(180)

** var skikket Christen Sørensen i vester Brønderslev på den ene og havde stævnet Søren Lunov i Knæverhede på den anden side for en sandemænds ed og volds forfølgning, han på hans husbond velb Peder Munks vegne til Sæbygård birketing 9/5 sidst forleden med forfulgt og over ham forhvervet har, anlangende nogen slagsmål og bordag, han skal have været i ved fornævnte birketing 4/4 sidst forleden med Niels Brændmose, og sandemænd da at have ham vold oversvoren, uanseet at de ikke skal være så lovlig opkrævet, som det sig burde efter loven, disligeste nogen af de vidnesbyrd, som for sandemænd vidnet har, at være fordelt og lovforvunden og ikke så lovfast at være, at de må eller kan gøre nogen vidne inden tinge, hvorfor han formener fornævnte sandemænds ed og volds forfølgning ulovlig og bør magtesløs blive: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(181)

** var skikket Anders Jensen Guldsmed, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet Henrik Kock, borger der sst, på den anden side, for han nogen tid siden 8/6 næst forgangen på Ålborg byting for tingsdom har tilsagt Anders Jensen Guldsmed, at han gjort og solgt ham en falsk pundert og bælte, og derfor forliges med ham og givet ham først for punderten og bælten så meget, som han gav ham selv for den og at skal have aftinget til ham og givet ham samme hans ---- og falske arbejde 40 daler, eftersom samme tingsvidne ydermere indeholder, hvilke hans sigtelse vidne og silsagden han højligen ved sjæl og salighed benægter: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og samme vidne imidlertid ikke at komme Anders Guldsmed til nogen forhindring, dog denne opsættelse her forinden lovlig at læses.

(182)

** var skikket Christen Sørensen i vester Brønderslev på den ene og havde stævnet Mads Tomasen i Hoven med flere på den anden side for to vidner, de til Sæbygård birketing 21/3 sidst forleden med Niels Brændmose vidnet om nogen ord, som Christen Sørensen skulle have haft med Niels Brændmose forgangen år 1610, hvilke ord Christen Sørensen ved Gud og sin sjæls salighed benægter, ikke heller det skal være vidnet på nogen visse dag eller tid, tilmed formener han, de ikke skal kunne ham hans mund fravidne, efterdi det er ikke uden et løs ord og ingen gerning, ej heller det er sket i nogen forsamling men i skov og mark, hvorfor han formener, deres vidne burde ingen magt at have: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

** var skikket Niels Jensen i Frammerslev hans visse bud Christen Andersen sst på den ene og havde stævnet Niels Olufsen sst på den anden side, for han med hans medbrødre har lagt Niels Jensen i KM skat for 5 rigsdaler, endog han skal være en brydebonde, og KM har herligheden af samme gård, han iboer, med skyld og landgilde, ægt og arbejde, og KM brev ikke skulle tilholde ham at give mere end en anden brydebonde, menende ham dermed uret at have gjort og burde derfor at stande til rette: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(183)

18/7 1612.

** var skikket Jens Bjørnsen i Strandbylund på den ene og havde stævnet Christen Lauridsen i Lørslev på den anden side for en skøde, han til Vennebjerg herreds ting har i rette båret, formeldende om et stykke eng ved Kvissel bro, som tilforn har ligget til bondegården i Åsted, formenende fornævnte skøde ikke så lovlig at være taget, efterdi bondegården står lige højt med skyld og landgilde, leding skat og anden kongelig rettighed, som andre selvejer bøndergårde gør. så mødte to mænd med fuldmagt som vidnede, at fornævnte Christen Bagge er så lovlig i hans husbonds forfald og bestilling forhindret, at han ikke nu her kunne møde og derfor begæret, sagen nogen tid at måtte opstå: da efter sådan lejlighed og skudsmål blev samme sag opsat til i dag seks uger, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(184)

** var skikket velb Manderup Parsberg til Hagsholm, KM befalingsmand på Ålborg slot, hans visse bud Jacob Vognsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Gregers Andersen i Tolstrup med flere på den anden side for en ed og tov, som de til Hundslund birketing 16/5 svoret har, og har svoret Jens Nielsen, som boede i Damsgård, som fandtes død i Damsgård bæk, og Jens Nielsen sin egen døds bane over, hvilke deres ed og tov han formente ikke lovlig og ret at være, men burde magtesløs at være, så mødte to mænd, som vidnede, at fornævnte sandemænd er så lovlig i deres husbonds bestilling og forfald forhindret, at de ikke nu her kan møde: da efter sådan lejlighed og skudsmål blev samme sag opsat til i dag seks uger, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

** var skikket velb Niels Krabbe til Torstedlund på den ene og havde stævnet Christen Andersen i Langvad med flere på den anden side for et vidne, de til Hannæs ting 27/6 sidst forgangen vidnet har, somme af dem at have vidnet, at for nogen år siden blev der et får borte for Christen Andersen i Langvad, hvad eller det Kirsten Christensdatter, barnfødt i Langvad, fik den eller ikke, vidste han ikke, formenende samme vidne ikke skal være endelig eller på nogen visse tid, når Kirsten Christensdatter slig gerning skulle have gjort, at samme vidne bør magtesløs at være: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet om rygte og tidende og ikke om nogen gjort gerning, og samme vidne indeholder nogen at have vidnet hende været løsagtig, og ikke har benævnt hvem, hun sådan løsagtighed skulle have brugt med, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(186)

** var skikket Jacob Vognsen, ridefoged til Ålborg slot, og berettet hvorledes han forfarer, at afgangne Mads Tomasen skal have givet afgangne Vil Orning, lydende på Håbendal og Håbendals mølle, og Vil Ornings efterladende hustru fru Kirsten Høg med samme skøde skal ville tilholde sig noget jord, liggende til præstegården i Åsted, som Mads Tomasen for mange år siden har ved præsten i Åsted til mageskifte efter en kontrakts lydelse, og hun for samme jord i adskillige måder påfører hr Christen Pedersen i Åsted trætte, og hun har fremlagt kopi af samme skøde, og tiltalt hr Christen, for han skal have skrevet på samme kopi, så Jacob Vognsen formener, at fru Kirsten Høg bør at lægge i rette det skøde, hun har på fornævnte mølle: da efterdi fornævnte skøde ikke beskyldes i stævningen for hvad årsag, den skal være stævnet, da ved vi ikke andet derom at sige, end dersom Jacob Vognsen vil høre samme skøde, da indkalde sig fru Kirsten Høg med den tillysning, om hun der den vil fremlægge.

(187)

** var skikket hr Claus Clausen i Tolstrup præstegård hans visse bud Christen Nielsen i Stenum med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Tord Sørensen i Skølstrup, dommer til Sæbygård birketing, for en dom, han til fornævnte birketing 21/3 sidst forleden imellem velb Peder Munk til Sæbygård og hr Claus dømt har, anlangende nogen tønder smør, som Peder Munk i nogle år har oppebåret, og hr Claus Clausen er tildømt efter landstings doms indhold og var æskning over Peder Munk derfor begærende: så og efterdi nu bevises med dom her af landstinget, hr Claus samme smør at være tildømt, og der han efter samme dom har villet bruge lovmål imod Peder Munk, har fornævnte birkefoged dømt ham fra hans lyd og ikke ville stede ham inden tinge at udrette sin sag, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme dom at følge, men den magtesløs at være, og Tord Sørensen sig deri at have forseet og bør derfor igen at give hr Claus Clausen hvis skellig billig kost og tæring, han derfor har ladet lide og anvende.

(189)

** var skikket velb Jens Mogensen til Sindinggård hans visse bud Tyge Sørensen, foged på Stårupgård, på den ene og havde stævnet Jens Bendsen i Lindum med flere på den anden side for et syn, de til Vennebjerg herreds ting 30/3 sidst forleden skal have afhjemlet over et gærde i ---- mark, hvilke gærde Jens Mogensen formener at være sat for ---- have, skov og enge, og ingen varsel skal findes for samme deres syn at være givet, formenende derfor samme deres syn ikke så lovlig at være, at den bør nogen magt at have: så og efterdi Jens Bjørnsen og Tyge Sørensen begge vedkendes ejendommen, så der er tvivl i sagen, og Jens Mogensen på jomfru Anne Kåses vegne ikke for samme syn har fået varsel, da finder vi efter sådan lejlighed samme synsvidne magtesløs at være, og efterdi fornævnte herredstings dom ikke er endelig, bør den at være som den udømt var.

(191)

** var skikket Christen Andersen i Højstrup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelses lydelse at have stævnet Knud Jensen, foged på Torstedlund, for et vidne, som han til Hornum herreds ting 30/3 sidst forleden over Christen Andersen forhvervet har, anlangende Kirsten Christensdatters bekendelse, hvilke Christen Andersen formente sig intet at komme ved i nogen måder, men aldeles uskyldig deri at være, og samme vidne skulle være tagen efter en skriftlig skrift, som da blev læst på fornævnte ting, og ikke Kirsten Christensdatter måtte selv sige sine ord i samme sin bekendelse om sin onde levned: så og efterdi Kirsten Christensdatter nu her i dag for ting og dom har åbenbarlig sigtet og beskyldt Christen Andersen at have beligget hende og været far ad hendes første barn, hun fik, der hun tjente ham, og Christen Andersen så nu her for ting og dom tilbød at velvilligen have vedtaget sin lov og værn selv tolvte derimod at ville edle og fulddrive til Hannæs ting i dag seks uger, som forskrevet står, at han ikke har beligget eller haft beblandelse med Kirsten Christensdatter, der hun tjente ham, eller været hendes barnefar, da efter sådan lejlighed og Christen Andersens egen tilbudne vedtægt, bør han samme lov at give, som forskrevet står, og fornævnte vidner ikke at forhindre ham på samme lov at give, om han ellers kan den edle og fulddrive.

(200)

** var skikket Søren Christensen i Kærup og i dag for tingsdom begæret borgen af Christen Andersen i Højstrup på sin egen, sin kone og børns vegne, at han skulle være dem ubevaret med fejde og trussel, disligeste begæret velb Niels Krabbe til Torstedlund og borgen af Christen Andersen, at han skulle blive til stede og forantvorte sig for den sigtning, Kirsten Christensdatter ham sigtet har, dertil svarede Christen Andersen og formente, at de ikke skulle ham overbevises at have truet eller undsagt Søren Christensen eller hans hustru og børn, til fornævnte borgen, Niels Krabbe begæret af ham, svaret han, at han nu i dag har vedtagen sin lov og værn at ville edle og give for den sag med Kirsten Christensdatter.

** var skikket Karen Nielsdatter, Laurids Tønders efterleverske, borgerske i Viborg, på den ene og havde stævnet Anders Rolandsen, byfoged her sst, på den anden side for nogen domme, uendelige og endelige, han til Viborg byting udgivet har, anlangende om nogen trætte, som begiver sig imellem velb fru Kirsten Juul til Kærsholm hendes bud Peder Jensen i Vattrup og Niels Clemendsen i Viborg på den ene og hende selv på den anden side, om nogen guld og sølv, og mener samme dom ikke burde at komme hende til nogen forhindring, så mødte Peder Jensen og fremlagde efterskrevne dom af Viborg byting 8/6 sidst forleden, som medfører Peder Jensen på fru Kirsten Juuls vegne af have stævnet Karen Nielsdatter så og hendes børn Peder Lauridsen og Maren Lauridsdatter og deres lovværge for noget guld og sølv, hendes husbond Laurids Tønder havde i pant af salig Anne Keldsdatter efter en registers lydelse, da vidste fogden ikke andet derom at sige, end fornævnte register og breve jo at være én gæld, efterdi fornævnte register findes at være yngre end brevene, og Karen Nielsdatter derfor pligtig at være, samme pant fra sig at levere til fru Kirsten Juul, og der hendes pending at annamme: så og efterdi det forfares af fornævnte gældsbreve og fornævnte register på pantet, at det er een gæld og hvis brevene og pantet pålyder, og byfogden derfor har tilfundet Karen Nielsdatter samme pant til fru Kirsten Juul at skal at afhænde, og der hendes penning at annamme, ved vi ikke imod samme dom at sige eller magtesløs dømme.

(204)

** var skikket velb Axel Rosenkrantz til Halkær og Niels Kås til Birkelse på den ene og havde stævnet Knud Pedersen i Brøndum på den anden side for en dom, han nogen tid siden forleden på Rødding herreds ting forhvervet har, i hvilken dom fogden at have tildømt dem noget gods at følge til et frit brugeligt pant, formenende samme dom lovlig og ret at være dømt og burde ved sin fuldmagt at blive: efterdi følgebrevet, til fornævnte bønder udgivet, som findes i fornævnte dom inddraget, formelder i datum at skulle være udgangen 24/6 dette år, og samme dom formelder i sin datum, den at være udgivet 13/6 sidst forleden, så ved vi efter sådan lejlighed ikke samme dom at følge eller så klar og nøjagtig at være, at den bør nogen magt at have, og i rigens ret bemeldes, at hvilken som kommer med nogen sag ind for rigens ret, tiltale og æskning, og han midlertid afhænder noget, da skulle det aldeles ingen magt at have, men ridemænd at skulle have fuldmagt at indføre hans vederpart i det gods, som så imidlertid er afhændet, dog at skal skelligen bevises for ridemænd, at det er imidlertid afhændet, siden i rigens ret begyndtes at æskes til herredsting og landsting med rigens æskning til herredsting og landsting, og herredsfogden dog har dem samme gods tildømt, da ved vi ikke hans dom at følge, men den magtesløs at være.

(210)

** var skikket velb Mogens Kås til Lyngholm hans visse bud Peder Bertelsen i Viborg på den ene og havde stævnet Jep Simonsen i Hvidbjerggård, Jens Simonsen i Svankær og deres medbrødre vidnesbyrd på den anden side for en vidne, de til Hassing herreds ting 11/6 sidst forleden vidnet har om en ager og eng, som velb Jacob Lykke til Tandrup og Mogens Kås omtrætter, og ikke i samme deres vidne skulle have forklaret hvor stor og bred, samme ager skulle være, og fornævnte vidnesbyrd mesten part at have været Jacob Lykkes egne tjenere, og tilmed at have vidnet om ejendom, menende samme deres vidne ikke noksom eller nøjagtig at være, at de burde nogen magt at have: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke aleneste har vidnet om brugning men også om ejendom, og ikke bevises med sandemænds brev eller ejerbrev, hvor skel skulle være imellem fornævnte ager og eng, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(213)

** var skikket velb Mogens Kås til Lyngholm hans visse bud Peder Bertelsen i Viborg på den ene og havde stævnet Oluf Jensen i Hassing og Mads Fisker i Gisselbæk med flere synsmænd på den anden side for deres syn, de til Hassing herreds ting 18/6 sidst forleden skulle have afhjemlet, som skal formelde ikke aleneste om hvis, dem af Peder Christensen i Hindsels er bleven forevist, men og, som det synes, dem både at have vidnet og dømt i to hjemler, om åsteder at være skel imellem Lyngholms endels ager ---- , endog ikke for dem er bleven bevist med sandemænds, ejermænds brev eller anden lovlig adkomst med sten eller stabel, som det sig burde, menende samme synsvidne burde magtesløs at være: så og efterdi fornævnte synsmænd har synet og vidnet om fornævnte skel, og ikke det med sandemænds eller ejermænds brev bestyrkes og bekræftes, da finder vi efter sådan lejlighed samme synsvidne ingen magt at have.

(214)

** var skikket velb Oluf Munk til Kvistrup hans visse bud Vinter Jensen, borger i Holstebro, på den ene og havde stævnet Anders Jensen i Viborg, Helle Pedersen, Peder Nielsen Bartum med flere, borgere sst, på den anden side, for at de 29/6 sidst forleden af hans fuldmægtig Jens Andersen i Brogård blev tiltagen og ham af fogden til Viborg byting opnævnt og forundt at vurdere den gård, han har der sst, hvad den kunne være værd, da har de dem imod retten entslagen, ikke samme gård at ville vurdere, efterdi den var så bygfældig, at de ikke kunne vurdere den: blev her så omsagt, at dersom Oluf Munk eller hans fuldmægtig har fornævnte mænd noget for samme sag at beskylde, da tiltale dem til deres værneting, og der gå om så meget som lov og ret kan findes.

(215)

** var skikket Tomas Tomasen, barnfødt i Borskov, indvåner i Viborg, på den ene og havde stævnet hr Søren Nielsen, præst til Vorde kirke, på den anden side for nogen gamle gældsbreve, han lader sig af berømme, hvilke breve Tomas Tomasen hårdelig benægter, og at han har betalt hans bror samme breve nogen langsommelig tid siden og formener sig aldeles at intet at være hans bror skyldig, menende fordi samme breve bør ingen magt at have, så mødte hr Søren Nielsen og fremlagde efterskrevne brev lydende, kendes jeg Tomas Tomasen i Vridsted af vitterlig gæld skyldig at være Svenning Nielsen i Vrove pending for to skæpper rug, dateret 4/7 1596: så og efterdi Tomas Tomasen ikke kan beneje, at han jo samme breve udgivet og forseglet har, og ikke nogen kvittants derimod fremlægges, gælden aflagt og betalt at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme breve at sige eller magtesløs dømme.

(216)

** var skikket Peder Mortensen i ---- og lod læse efterskrevne brev lydende, vi efterskrevne Berte Stygge, Kristense Stygge, Anne Stygge kendes, at efterdi vores brødre er i KM bestilling imod rigens fjender, som er vores rette værger og ikke nu kan være her til stede, så fuldmægtig gør vi Peder Mortensen i ---- på enhver vores vegne at forsværge og afsige til Viborg landsting al hvis arv og gæld, som enhver af os kan tilkomme efter vores salig bror Johan Stygge, actum 10/7 1612 Berte Stygge, Kristense Stygge, Anne Stygge.

(217)

** var skikket Niels Christensen i Brændmose på den ene og havde stævnet Christen Sørensen i vester Brønderslev på den anden side, for han til Børglum herreds ting 25/2 sidst forleden skal have ladet ham fordele for 10 daler, som skal restere på nogen træ med mere, uanseet Niels Christensen rette værneting skulle være Sæbygårds birketing, og ikke nogen dom for samme dele at være ganget, menende fordi samme delsvidne burde magtesløs at være: så og efterdi der tvistes om samme gæld, og ikke nogen dom derom er udgået, og Niels Christensen dog er fordelt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed ham af den dele kvit at være, og sagen til herredsting igen at komme og der ved dom at ordeles, som det sig bør.

** var skikket Niels Christensen i Brændmose på den ene og havde stævnet Christen Sørensen i vester Brønderslev på den anden side for en dom, han til Børglum herreds ting over ham forhvervet har, anlangende nogen ord, Niels Christensen skulle have haft om Christen Sørensen til begge deres husbond, og ikke samme dom skulle være endelig og tilmed over ham til herredsting udstedt, dog hans bopæl Brændmose skulle være liggende i Sæbygård birk, mente samme dom burde magtesløs at være: så og efterdi fornævnte dom ikke nu fremlægges, og efterdi bevises med fornævnte tingsvidne, Niels Christensen i birket at være bosiddende, og han dog i fornævnte herred er bleven delt, da finder vi efter sådan lejlighed ham af samme dele kvit at være, imidlertid fornævnte tingsvidne stander ved magt.

(219)

** var skikket Jens Jensen i Kroggård på den ene og havde stævnet Peder Elkær i ---- på den anden side for et vidne, han til Fjends herreds ting vidnet har, anlangende nogen lyngslæt, Jens Jensen skulle have slagen i Hellerup skov, endog han hårdelig benægter, sig ingen lyng at have slagen: så og efterdi samme vidne ikke bemelder på nogen enkende visse dag, gerningen skulle være sket, og det findes kun at være én mands vidne, som regnes for ingen vidne, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne ingen magt at have.

(220)

** var skikket Jens Madsen Skriver, rådmand i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Anders Jensen, hr Jens Andersens søn i Ulbjerg, for han på hans fars vegne til Viborg byting har ladet ham fordele for gældssag 8/6 sidst forleden, endog hr Jens Andersen derimod skal også være Jens Madsen gæld skyldig, og han skal have budt sig med ham til regnskab: så og efterdi der tvistes om samme gæld, en part at skal være betalt, og ikke nogen dom derom er udgangen, da finder vi efter sådan lejlighed Jens ---- af denne dele kvit at være, og sagen til Viborg byting at ordeles, som det sig bør.

(221)

** var skikket Poul Pedersen Skrædder og Christen Pedersen Skrædder, borgere i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da at have stævnet Rasmus Skrædder og Jacob skrædder sst for nogen dom, de til Viborg byting over dem forhvervet har, og med samme dom vil tiltvinge dem at ---- lavshus i dus og rus, så de dermed kunne forsømme deres arbejde, endog de har rettet for dem og udlagt til lavet så vidt recessen dem tilholder, og menende fordi de ikke er pligtig videre at udgive, og samme bytingsdom burde ikke at komme dem til nogen forhindring: da for vores bøns skyld overgav fornævnte skræddere samme dom og dele med Poul Skrædder og Christen Skrædder, så de derfor må kvit være, dog de herefter skal rette og forholde dem efter skråens lydelse.

(222)

** var skikket Søren Mortensen i Ørum med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Peder Lauridsen i Ravnstrup med flere for et vidne, de til Jerslev herreds ting 26/3 vidnet har, det Søren Mortensen, Laurids Sørensen og Jesper Sørensen skulle have truet Søren Frandsen, ridefoged til Sæbygård, og Anders Ibsen i Hansbæk, der de var kommet i Søren Mortensens gård og ville have nogen restants, hvilke vidne de hårdeligen skulle benægte: så og efterdi nu bevises med delsbrev, Søren Mortensen for at være delt og lovforvunden, da ved vi ikke nu for ham at dømme.

(223)

1/8 1612.

** var skikket Niels Jensen i Risager og havde hid kaldt sandemænd af Hvetbo herred, om manddød at sværge over Jens Simonsen Mørk, som tjener Mogens Lauridsen i Risager, for Niels Pedersens bror Mogens Jensen, han desværre har dræbt og ihjel slagen, og mente ham sagesløs at være af dage tagen, og først fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Hvetbo herreds ting 18 sidst forleden, Christen Andersen i Toftegård med flere at have vidnet, at de hørte Mogens Jensen i Risager sagde, siden han havde sin banesår, at den gerning Jens Mørk gjorde på ham, havde ikke sket, havde Søren Tollesen ikke været hos, hvad det er sandingen eller ej, vidste de ikke, og Søren Tollesen da at være mødt og benægtet ved sin sjæls salighed, at han ikke var hos den tid, Jens Mørk gjorde Mogens Jensen sår og skade: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Jens Simonsen Mørk manddød over og fra hans fred for Mogens Jensen, han ihjel slog.

(226)

** (fortsat fra ikke bevaret blad) som den dom i sig selv bemelder: da efterdi hr Christen for samme trætte tilforn har været for provsten indkaldt, og provsten da har indstillet dem til verdslig ret, da finder vi denne sag til hr Christens værneting at komme, og da gå derom så meget som lov og ret kan findes.

** var skikket velb Niels Kås til Birkelse på den ene og havde stævnet velb Christen Krabbe til Bustrup på den anden side for herredstings æskning, han over ham til Rødding herreds ting forhvervet har for hans anpart af 3000 daler med hovedstol og renter, som han til velb Jesper Rantzau til Schmoel har udlagt, formenende han og her til Viborg landsting æskning over ham at fange beskrevet: så er Christen Krabbe ikke nu mødt eller nogen på hans vegne gensigelse herimod at gøre, og efter sådan lejlighed blev Niels Kås undt samme æskning, så æskede Niels Kås her i dag til Viborg landsting i lige måde, som til herredsting æsket er.

(229)

** var skikket velb Axel Rosenkrantz til Halkær på den ene og havde stævnet velb Christen Krabbe til Bustrup på den anden side for rigens æskning, som han til Rødding herreds ting bekommet har på 700 daler, som han til Kiel skulle Jesper Rantzau og Otte von Qualen til ---- udlagt har og Christen Krabbe har været forsømmelig og ikke udlagt renten til sin bestemte tid, formenende sig i lige måde her til Viborg landsting æskning at have beskrevet over Christen Krabbe. (næste blad ikke bevaret)


(231)

** (fortsat fra ikke bevaret blad) dernæst fremlagde Kurt Andersen efterskrevne beskyldning til fornævnte kirkenævninger, som er opkrævet Apelone Guldsmeds for trolddoms sag endelig at skære eller tove: så og efterdi Maren Kneps og Mette Pedersdatter findes for deres gerning at have standen deres ret, og recessen formelder, ikke nogen udedisk menneske eller nogen anden, som forvunden er for nogen uærlig sag, tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder skal stå til troende, enten i vidnesbyrd eller i andre måder, hvad de ville vidne eller sige på nogen, da finder vi efter sådan lejlighed Mette Kneps og Mette Pedersdatters bekendelse ingen magt at have, og efterdi Else Bøgs vidne er kun én persons vidne og én persons kundskab, og én persons kundskab agtes og regnes for ingen vidne, da bør samme hendes enige kundskab ingen magt at have, disligeste efterdi fornævnte tre vidnesbyrd Peder Christensen, Anders Nielsen og Jens Riis nu er mødt og med højeste helgens ed og oprakte fingre været fornævnte deres vidne bestendig, og ingen nøjagtige eller sanddru vidnesbyrd derimod fremlægges, med hvilke de rykkes og tilbage drives kan, ikke sanddru at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte tre mænds vidne at sige eller magtesløs dømme, sammeledes efterdi der ingen vidnesbyrd har været for nævninger, det Apelone Ibsdatter skal have lovet noget ondt på liv, ære, gods eller velfærd, så det skulle være dem vederfaret, og de derfor ved deres ed har hende for trolddom kvit svoret, da ved vi efter sådanne circumstantser og lejlighed ikke imod fornævnte nævningers ed at sige eller magtesløs dømme.

(244)

29/8 1612.

** var skikket velb Claus Då til Ravnstrup, befalingsmand på Skivehus, hans visse bud Christen Tomasen i Horskærgård og havde hid kaldt sandemænd af Hindborg herred, Jens Jensen Borre, som blev død funden til Niels Olufsen i Frammerslev, at oplede hvad ham blev til bane og liv lagt, og fremlagde Christen Tomasen efterskrevne tingsvidne af Hindborg herreds ting. Christen Andersen af Frammerslev med flere synsmænd at have vidnet, at de var syn på onsdag, da sidst var 8 dage, om aftenen i Niels Olufsen i Frammerslev hans lade, og da så de Jens Jensen, født i Øksenvad, hans lig, at der var blod fråde udgået af hans næse og mund, og ingen slag eller sår de så på samme lig: så var sandemændene her til stede, og efter der var sat fylding på dem, kundgjorde de deres ed, at eftersom de havde udspurgt og forfaret sandingen, udlagde de Jens Jensen hans forseelse og drukkenskab at være ham til bane og livs lagt.

** var skikket velb fru Margrete Rosenkrantz til Hundslund hendes visse bud Peder Andersen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Jens Christensen i Åsted og hans medbrødre lægdsmænd i Vennebjerg herred på den anden side for en uendelig landstings dom, de lader dem af berømme, bemeldende over andre landstings domme, hun skal have lader forhverve på hendes tjeners vegne, Christen Andersen i Bækmaden, som skal være hendes ugedags tjener til Bangsbo, hvilke fornævnte lægdsmænd skal have indlagt i skatteregister, endog han eller hans formand aldrig tilforn skulle findes i nogen KM skattebøger for skat at være indlagt: så og efterdi fornævnte landstings dom, nu hid kaldt er, ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, men om den anden uendelige landstings dom, som ikke er stævnet, ved vi ikke at pådømme, førend den lovlig stævnes og kaldes og da gå om hvis ret er.

(245)

** var skikket velb fru Margrete Rosenkrantz til Hundslund hendes visse bud Peder Andersen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Laurids Eriksen i Bagterp, herredsfoged i Vennebjerg herred, på den anden side for en dom, han til Vennebjerg herreds ting 9/3 sidst forleden med Jens Christensen i Åsted og hans medbrødre lægdsmænd i fornævnte herred dømt har, anlangende en hendes ugedags tjener, ved navn Christen Olufsen, i Bækmaden, bemeldende i sin beslutning, at herredsfogden ikke har vidst andet, end Christen Olufsen burde jo at udgive skat efter KM brevs indhold, hvilken dom Peder Andersen på fru Margrete Rosenkrantzes vegne formener ikke endelig at være: så og efterdi samme dom ikke er endelig, bør den at være som den udømt var, og sagen tilherredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(246)

** var skikket Morten Baggesen, indvåner i København, på den ene og havde stævnet Anders Kjærulf i Knepholt, herredsfoged i Kær herred, på den anden side for en dom, han 4/8 sidst forleden til Kær herreds ting dømt har, imellem ham på den ene og Christen Knudsen i Nørkær på den anden side, og fundet dem til regnskab, endog Morten Baggesen ikke ved sig ham noget skyldig at være, og fornævnte herredsfoged har taget sig til behjælp nogen gældsbreve, som Morten Baggesens salig far Bagge Griis længe tilforn udgivet har og i den sidste kontrakt kasseret og magtesløs gjort, og det i den mening hans retfærdige sag at forvilde, menende Anders Kjærulf deri at have gjort ham uret og derover burde at stande ham til rette, disligeste stævnet Christen Knudsen for nogen hans salig fars gældsbreve, han samme dag i rette båret har, hvilke breve Morten Baggesen formener at være kasseret, og samme breve og dom magtesløs at være, og Christen Knudsen og Laurids Knudsen pligtig at være deres salig farbrors brev, som rette arvinger, burde at fuldgøre, disligeste stævnet Christen Knudsen i Nørkær og Laurids Knudsen i Hovgård med deres gældsbreve, så mødte Jacob Vognsen, ridefoged til Ålborg slot, og fremlagde efterskrevne dom af Kær herreds ting 4/8 sidst forleden, som så besluttes, at efterdi det bevises med adskillige gældsbreve, det salig Bagge Griis har været Christen Knudsens far salig Knud Lauridsen gæld pligtig, disligeste med Bagge Grises brev, han ham derpå givet har, at han havde annammet gældsbreve og skulle indfordre, og Morten Baggesen selv beretter, at han selv vil forskaffe dem samme breve til stede igen, og hvis breve, som ikke kunne komme til stede, ville han dem kvittere i hovedsummen, vidste fogden ikke Christen Knudsen at tildømme at lide tiltale for samme gæld, før de har været over rede og regnskab: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør, men om fornævnte breve at pådømme, opsatte vi til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(248)

** var skikket Jens Bjørnsen i Strandbylund med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Christen Lauridsen i Lørslev for en skøde, han til Vennebjerg herreds ting har i rette båret, formeldende om et stykke eng ved Kvissel bro, som tilforn har ligget til bondegården i Åsted, formenende samme skøde ikke så lovligen at være taget, efterdi bondegården står lige højt med skyld og landgilde, leding skat og anden kongelig rettighed, som andre selvejer bøndergårde gør: så og efterdi Anders Svendsen, som samme skøde gjort har, ved døden er afgangen, og hans arvinger ikke er stævnet og kaldt, ved vi ikke om fornævnte skøde at dømme, førend de og lovlig stævnes og kaldes, og da gå derom så meget som lov og ret kan findes.

** var skikket velb Manderup Parsberg til Hagsholm, KM befalingsmand på Ålborg slot, hans visse bud Jacob Vognsen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Gregers Andersen i Tolstrup med flere for en ed og tov, de til Hundslund birketing 16/5 svoret har, og har svoret Jens Madsen i Damsgård, som fandtes død i Damsgårds bæk, og Jens Nielsen sin egen dødsbane over, hvilken deres ed og tov Jacob formente ikke lovlig eller ret at være, men burde magtesløs, så fremlagde Peder Andersen, foged på Hundslund, efterskrevne tingsvidne af Hundslund birketing 3/5 sidst forleden, Mette Pedersdatter, tjenende i Damsgård og Anne Lauridsdatter at have vidnet, at da de på onsdag sidst forleden var i Damsgård mark og se om noget fæ, da så de Jens Nielsen i Damsgård lå i bækken på hans hoved og fødderne på landet, og da råbte de ad Christen i Damsgård og sagde, at hans far Jens Nielsen lå i bækken, så løb Christen Jensen til bækken og drog ham af bækken, Mette Pedersdatter ydermere at have vidnet, det Christen Jensen eller hans hustru ikke den dag fortørnede Jens Nielsen med ord eller gerning, det hun af vidste: så og efterdi fornævnte sandemænd i indgangen til deres ed bekender dem at have udspurgt sandhed, våde og vangive, alderdom og skrøbelighed, og de dog har svoret bækken, vandet og Jens Nielsen selv sin egen dødsbane over, da finder vi efter sådan lejlighed samme sandemænds ed magtesløs at være.

(251)

** var skikket velb fru Dorte Krabbe til Grinderslev kloster hendes visse bud Søren Nielsen i Stokholm med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have ladet stævne Anders Ingvardsen i Lundholm med flere for et vidne, de til Skagen byting 8/6 sidst forleden vidnet har, anlangende hendes ejendom og forstrand, liggende til en hendes gård Rannerød, som Mads Pedersen og Oluf Christensen påboer, hvilke de skulle have om vidnet, at skulle heden høre og ligge til Ålborg slot, uanseet det fru Dorte Krabbe formente sig noksom at ville og kunne bevise, samme forstrand i langsommelig tid over 20 år og mere at have ligget til samme hendes gård, og ikke lovlig varsel for samme vidne skal være givet: så og efterdi Søren Nielsen på fru Dorte Krabbes vegne kendes ved fornævnte strand for hendes gård Rannerød, og at fornævnte ejendom til samme gård skulle ligge, og hun ikke for fornævnte vidner skal have fået varsel, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være, og fornævnte dom, derefter ganget er, ingen magt at have.

(253)

** var skikket Jens Nielsen, som boede i Søndergård, hans visse bud Christen Jensen på den ene og havde stævnet Niels Jensen i Udby og hans hustru Karen Madsdatter på den anden side for et vidne, de til Revs herreds ting 14/8 sidst forleden vidnet har, anlangende at Maren Mogensdatter i Udby skulle have kommet i deres gård den næste dag efter hellig tre kongers dag sidst forleden, og Jens Nielsen og hun skulle have ganget i deres ladehus og lukket døren til efter dem, hvilket deres vidne Jens Nielsen hårdeligen for Gud og alle mænd skal benægte, at han ikke samme dag og tid var i deres gård: så og efterdi nu bevises med delsvidne, Jens Nielsen for anden sag at være delt og lovforvunden, end han nu har ladet hid stævne, da ved vi efter sådan lejlighed ikke nu for ham eller hans fuldmægtig at dømme.

(255)
   
** var skikket Anders Mortensen i lille Torup, Christen Nielsen i Lundgård med flere deres medbrødre 24 mænd med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da at have stævnet Peder Christensen i Balling for en uendelig dom, han her til landstinget 1/8 sidst forleden forhvervet har, i hvilken deres vidne, de til Fjends herreds ting 21/4 sidst forleden vidnet har, at Laurids Jensen i Åstrup er så formuende, at han kan være salig Laurids Simonsen, som boede i Tolstrup, hans børns værge, som han er ret morbror til, skal være undersagt, og dem for deres hjemsiddelse at skulle være fældet bleven, endog de formener dem ikke til samme dom så lovlig at være stævnet og kaldt, som det sig burde, men Peder Christensen den med vrang undervisning at have forhvervet, og samme dom ikke endelig at lyde, og at den fordi burde magtesløs at være: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have og ikke at komme fornævnte mænd på deres fælding for deres hjemsiddelse til nogen forhindring, og efterdi fornævnte vidnesmænd ikke har navngivet hvad formue, Laurids Jensen skal have, og det i stykvis benævnt, disligeste efterdi ingen af fornævnte vidnesmænd ville love og visse for Laurids Jensen, at han samme værgemål skulle med ---- forestå efter loven, og ikke af børnenes gods forkomme, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så nøjagtig og fordi bør ingen magt at have.

(257)

** var skikket Karen Nielsdatter, salig Laurids Tønders efterleverske, i Viborg på den ene og havde stævnet Anders Jensen, borger der sst, på den anden side for to domme, han til Viborg byting 16/8 sidst forleden dømt har, og i samme dom tildømt velb fru Kirsten Juul til Kærsholm hendes bud Peder Smed i Vattrup på hendes vegne noget guld og sølv så og to sølvkander, som velb Bendix Rantzau skal have tilhørt, menende samme to domme ikke endelig at lyde og burde fordi magtesløs at være: blev det så forhandlet og forligt, at fru Kirsten Juul skal give Karen Tønder 70 rigsdaler for det ---- hun har på samme kander, og Karen Tønder lovet at skulle inden i dag otte dage fly fru Kirsten Juul de selvsamme to kander, som hun har i pant af Bendix Rantzau, disligeste også det pant, som hun af afgangne Anne Keldsdatter har efter udgivne fortegnelses lydelse, og hvilken fru Kirsten inden i dag otte dage bekommer fornævnte kander og pant, da skal hun give Karen Nielsdatter samme 70 rigsdaler, så og 66 sletdaler, som Anne Keldsdatter har sat samme gods for efter samme fortegnelse, og fru Kirsten at skal holde Karen Nielsdatter kvit hos Bendix Rantzau for samme kander, og dermed denne trætte så og med den stævning, Karen Tønders skulle have sønder reven, aldeles nederlagt at være, dog dersom Karen Nielsdatter ikke forskaffer fru Kirsten samme kander og pant inden i dag otte dage, da skal samme sag stå åben til landsting og byting, som hun dem sluppet har.

(258)

** var skikket Christen Nielsen, borger i Ålborg, hans visse bud Peder Bertelsen i Viborg på den ene og havde stævnet Jens Nielsen, borger i Ålborg, Kirsten Nielsdatter sst, Peder Nielsen i Torup, Anne Nielsdatter i stor Binderup og Maren Nielsdatter i Gistrup med deres husbønder og lovværger på den anden side for en dom, som er ganget imellem Christen Nielsen og fornævnte hans søskende om en bondegård i Simested, som hans salig far Niels Christensen 13/2 1599 havde sat ham i pant for 800 daler, og samme gård skulle ikke findes at være så god som fornævnte penning, eftersom den til tinge findes lovlig vurderet at være, og mesten part af hans søskende da for samme dom var mødt og begæret, det Christen Nielsen ville nøjes med fornævnte gård at beholde til ejendom for samme pant: så er Jens Nielsen, Kirsten Nielsdatter, Peder Nielsen, Anne Nielsdatter og Maren Nielsdatter ikke nu mødt til gensvar, eller nogen på deres vegne, samme dom at beskylde eller nogen gensigelse herimod at gøre, da efter sådan lejlighed, at efter de to gange tilforn har været hid til landstinget stævnet og kaldt for samme sag, og de da ikke er mødt eller nogen på deres vegne nogen modstand herimod at gøre, og to uendelige landstings domme derfor er udgangen, i hvilke fornævnte herredstings domme er funden ved sin fuldmagt at være, indtil hvem der har i at sige stævnet på ny, hvilke domme findes uden på skrevet lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften i sig selv formelder, og Jens Nielsen, Kirsten Nielsdatter, Peder Nielsen, Anne Nielsdatter og Maren Nielsdatter eller deres lovværge har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, så Christen Nielsen derfor har været forårsaget atter på ny tre sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi de ikke endnu er mødt i dag eller nogen på deres vegne nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme herredstings dom ved sin fuldmagt at være.

(260)

** var skikket Jacob Christensen, borger i Skive, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Peder Christensen, borger sst, med flere for et syn, de til Skive byting afhjemlet har, anlangende en hug skulle være huggen i Mads Jørgensens port, hvilket han skulle være for beskyldt, disligeste stævnet Erik Christensen i Kisum med flere for et vidne, de til Ginding herreds ting vidnet har, at de skulle have seet Jacob Jørgensen huggen samme hug i fornævnte port, hvilket deres vidne han hårdelig benægtet: da efter flere ord og tale dem imellem var, bekendte de at hvis ord, dem kunne være imellem falden, det af hastighed at være sket, og de ikke ved andet med hinanden end hvis ærligt og godt er, og dermed blev de med sammenlagte hænder venligen og vel forligt om at hvis iring og trætte, dem til denne dag imellem været har, at skulle være nederlagt, og hvis vidner og breve, de ---- hinanden forhvervet har, at skal være kasseret, død og magtesløs i alle måder.

(261)

** var skikket Søren Poulsen, borger i Skive, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Oluf Jensen, byfoged i Skive, for en dom han til Skive byting dømt har og tildømt Søren Poulsen at stande Mads Jørgensen til rette efter loven, både for husleje så og for boskab og for hvis brøst, der fandtes på husene, endog med kvittantser skulle være bevist, Søren Poulsen tre års husleje deraf at have udgivet, menende samme dom ikke burde nogen magt at have: da efter ord og tale, dem imellem var, blev de om samme husleje i så måde forligt og fordragen, at de ---- års husleje, som stander tilbage, skal Mads Jørgensen have for hvert år 4 daler, og de tre års husleje skal Søren Poulsen ham erlægge, hvilke de med det første lovet ham at betale, og Mads Jørgensen lovet, at hvis der kunne bevises, han var ham skyldig med rette, da ville han det af kvittere i huslejen, og dermed blev de om samme husleje venlig og vel forligt, som forskrevet står.

12/9 1612.

** var skikket Christen Nielsen i Ræer og havde hid kaldt sandemænd af Hillerslev herred om manddød at sværge over Mikkel Olufsen i Hestkær for Christen Lauridsen i Bjerre, han ihjel slog, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Hillerslev herreds ting 4/8 sidst forleden, Jens Lauridsen i Bjerre at have taget i Christen Nielsens hånd og gjorde ham fuldmægtig og myndig at være ret eftermålsmand efter hans bror Christen Lauridsen i Bjerre, som desværre Mikkel Olufsen i Hestkær ihjel slog, dernæst efterskrevne tingsvidne af fornævnte ting 18/8 sidst forleden udgangen, Christen Nielsen havde standen der i to ting næst tilforn og den dag den 3. ting og givet last og klage på Mikkel Olufsen i Hestkær, for han har dræbt hans morbror Christen Lauridsen i Bjerre, fremdeles efterskrevne tingsvidne af fornævnte ting 8/9 sidst forleden, Laurids Christensen i Bjerre med flere at have vidnet, at de på torsdag sidst var seks uger var ved Bjerre sø, da så de, Christen Lauridsen kom gangende norden ved søen med en økse i hans hånd, i det kom Mikkel Olufsen kørende af vesten, og der de kom imod hinanden, da tog Christen Lauridsen nogen sten op og slog løs til Mikkel Olufsen med samme sten, og Mikkel Olufsen kom af vognen, så søgte Christen Lauridsen Mikkel Olufsen med samme økse, han havde i hånden, og bar hug til ham med den, og Mikkel Olufsen holdt sin spade op for sig, og i det samme fik Christen Lauridsen den sårmål i hans hoved af Mikkel Olufsens spade, og så løb de til dem og skilte dem ad, og ikke de gjorde mere skade samme tid, og vidnede de, at Mikkelsen gjorde nødværge og værget sin liv: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Mikkel Olufsen i Hestkær manddød over og til hans fred for Christen Lauridsen, han ihjel slog, dernæst forkyndte den anden sandemand, at den ene sandemand Mikkel Christensen i Bundgård er så syg og skrøbelig, at han ikke nu kunne møde at gøre sin ed og tov, og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Hillerslev herreds ting 1/9 sidst forleden, hvori efterskrevne bekræftede det.

(264)

28/9 1612.

** var skikket Peder Lauridsen i Hvorup på den ene og havde stævnet Christen Lauridsen i Hvorup præstegård med flere på den anden side for et vidne, de til Revs herreds ting 18/7 sidst forleden vidnet har, lydende i sin mening, at Peder Lauridsen skulle have forpligtet sig til Iver Hansen, ridefoged til Vestervig kloster, at han skulle nederlægge de to diger, som han har lagt over Hvorup gade, hvilke Peder Lauridsen hårdelig benægter, at han aldrig har haft samme ord eller sig forpligtet til Iver Hansen, formener at samme vidne skulle være vidnet i deres egen sag og bør fordi magtesløs at være: så og efterdi samme vidne med fornævnte syns vidne og Peder Lauridsens egen bekendelse bestyrkes, digerne at være lagt, og ikke i ridefogden Iver Hansens sendebrev formeldes, Peder Lauridsen at have lovet samme dige at ville nederlægge og tilbage ---- , og det ikke er sket, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte vidne og dele at sige, ej heller magtesløs dømme.

(266)

** var skikket Peder Lauridsen i Hvorup på den ene og havde stævnet Peder Lauridsen i Revsgård på den anden side for et klage vidne, han til Revs herreds ting 18/7 sidst forleden over ham forhvervet har, anlangende at han efter 2/7 så og efter 5/7 sidst forleden til begge tider skulle have slagen hø, og en part straks af åstederne heden taget af et stykke eng på Hvorup mark, som skulle ligge til Revsgård, hvilke klage han mente ikke lovlig at være gangen, efterdi den ikke skulle findes med nogen sanddru vidnesbyrd, ham at have slagen eller afført nogen hø eller afgrøde af de enge på Hvorup mark, menende samme klage burde magtesløs at være: så og efterdi samme klage vidne og syns vidne med Peder Lauridsens egen bekendelse bestyrkes, ham samme eng at have haft og afgrøden deraf heden ført, og ikke han beviser ---- samme eng at ligge til hans gård, eller det til den at være gransket eller dømt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte klage vidne, syn eller dele at sige eller magtesløs dømme.

(269)

** var skikket velb Jacob Lykke til Tandrup, befalingsmand på Lund, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have ladet stævne Torsten Nielsen i vester Assels med flere for et vidne, de til Sønderherreds ting i Mors 29/6 sidst forleden vidnet har, anlangende at de skulle have været til Laurids Poulsens i vester Assels, og som de sad og drak en kande øl i stuen, da kom Oluf Knudsen i huset og forførte sig på Laurids Poulsen og uførmet ham, hvilke deres vidne Oluf Knudsen hårdeligen benægter, sig ikke at have forført sig på Laurids Poulsen, og ikke deres vidne skulle formelde i hvad måde, han skulle forført sig på Laurids Poulsen eller uførmet ham: da efter flere ord og tale, dem derom på begge sider imellem var, afstod Jacob Lykke samme vold, som Laurids Poulsen oversvoret er, og Peder Munk på sin husbonds vegne dermed afstod den husfred, Oluf Knudsen er oversvoret, så og alle hvis vidner og breve, som i samme sag på begge sider forhvervet er, skal at være som de uvidnet og uudgivet var, og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(271)

** var skikket velb Manderup Parsberg til Hagsholm, befalingsmand på Ålborg slot, hans visse bud Jacob Vognsen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have ladet stævne Jens Johansen i Ålbæk, Søren Hellesen, Helle Andersen med flere for et vidne, de 18/7 sidst forgangen til Gårdbo birketing vidnet, anlangende KM forstrand imellem Tørrehvarre, som Skagen findes ---- , og til Gårdbo bæk vedtager, hvilken strand skulle have ligget til Ålborg slot i 60 år og mere, som med sandheds vidnesbyrd er at bevise, og disse fornævnte vidnesbyrd har vidnet ---- tvært imod og vidnet, at fornævnte strand skulle være liggende til Rannerød, hvilke deres vidne Jacob Vognsen på Manderup Parsbergs vegne formener ikke så ret at være, at det burde nogen magt at have men magtesløs at blive: så og efterdi de syv fornævnte vidnesbyrd nu er mødt, og med deres helgens ed og oprakte fingre været samme vidne bestendig, og der findes lovlig varsel for det at være givet, og ingen vidnesbyrd Jacob Vognsen fremlægger, med hvilke han det rykke og tilbage drive kan ikke sanddru at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte vidne at sige eller fornævnte vidnesbyrd derfor at fælde.

(273)

** var skikket Jacob Vognsen, ridefoged til Ålborg slot, på den ene og havde stævnet Anders Andersen i Byrholt på den anden side, for han 17/8 sidst forleden til Ålborg byting har ladet fordele hr Jørgen Jørgensen, der sst, for 10 daler og 10 tønder byg, hvilken dele han formener ikke så noksom at være eller så lovlig at være drevet, at den bør nogen magt at have men magtesløs at blive: så og efterdi hr Jørgen har været udenlands, da fornævnte dele drevet er, og ikke han derfor har fanget seks ugers varsel, da finder vi efter sådan lejlighed hr Jørgen af denne dele kvit at være, og derhos afstod Anders Andersen de andre deler, nu hid stævnet er, så de og ingen magt skal have.

(274)

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand på Dueholm kloster, hans visse bud Poul Andersen i øster Hebelstrup på den ene og havde stævnet Jens Bjørnsen i Strandbylund på den anden side for en dele, han til Horns herreds ting 10/8 sidst forleden på hr Oluf Madsens vegne i Elling forhvervet har over en Otte Skeels tjener, Laurids Lauridsen i Stabæk, for 3 års redsel og mere, som skulle være æg, kage og ost, og ej navngivet hvor meget, det skulle være, formenende samme dele burde magtesløs at være: så og efterdi Laurids Lauridsen findes for tre års redsel til præsten og mere at være fordelt, og ikke samme deres breve indeholder og bemelder, hvad og hvor meget samme redsel eller det mere skulle være, da finder vi efter slig lejlighed Laurids Lauridsen af denne dele kvit at være.

(275)

** var skikket Las Jensen i vester Hjulskov hans visse bud Poul Andersen i øster Hebelstrup på den ene og havde stævnet Christen Mørk i Stagstedgård på den anden side for en kvittants, han til Vorgård birketing 24/7 sidst forleden i rette lagt har, lydende det salig Anders Christensen i Sterup skulle have bekommet fyldest og betaling af Laurids Mørk i Stagstedgård for 7 daler, han Anders Christensen pligtig var efter hans brevs indhold og efter salig Anders Christensens testamentes lydelse, formenende samme kvittants ikke så nøjagtig at være, at den bør at komme ham til hinder eller skade: så og efterdi samme kvittants findes at være forseglet, og Poul Andersen ikke vil den vide for falsk og uret at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme kvittants, ej heller fornævnte dom, derefter ganget er, at sige eller magtesløs dømme.

(276)

** var skikket Jesper Jensen, foged på Kølskegård, på den ene og havde stævnet Laurids Nielsen i Tamstrup, Niels Nielsen og Peder Nielsen sst, så og Christen Lauridsen i Hellumgård på den anden side for et vidne, de til Jerslev herreds ting 10/8 sidst forleden med deres bror Christen Nielsen i Holmgård vidnet har om den gerning, som forgangen år skulle være sig tildragen Jesper Jensens ære og lempe anlangende, det Niels Hansen Vanderskrog skulle have haft 13 svin på olden i Hellum skov på Stygge Høgs lod, og Jesper Jensen skulle have fanget to svin af Niels Jensen, ydermere at have vidnet, at Niels Jensen skulle have brændt mange kul i Hellum skov, og fornævnte vidnesfolk at have hjemme i Børglum herred og dog skulle være inddraget i Jerslev herred, deres egen bror til befrielse: så og efterdi samme vidne ikke bemelder på nogen enkende år, dag eller tid, samme svin skulle have været på fornævnte olden, eller når Jesper Jensen fik fornævnte to svin ej heller når eller hvilken tid, samme kul skulle være brændt, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(277)

** var skikket velb Peder Munk til Estvadgård hans visse bud Søren Frandsen, ridefoged til Sæbygård, på den ene og havde stævnet Søren Mortensen og hans søn Laurids Sørensen i Ørum på den anden side, for de nogen tid siden forleden til Sæbygård birketing skal findes at være vold oversvoret for bordag og parlament, de skal have gjort og begangen i Sæbygård mod Peder Munks ladefoged Jens Lauridsen, hvilket skal findes 40 marks sag at være, og seks ugers dag og langt mere siden skal være forløben, og de ikke har bødet, settet, borgen sat eller sandemænds ed rykket, formenende derfor Søren Mortensen og Hans Sørensen burde efter recessen at fare som andre fredløse mænd: så og efterdi nu bevises med tingsvidne, Søren Mortensen og Laurids Sørensen til Sæbygård birketing at være vold oversvoret, og seks ugers dag og langt mere at være forgået, og de ikke for det har settet og bødet eller borgen sat, disligeste ikke sandemænds ed rykket, men endnu at stande ved sin fuldmagt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end recessen deri at følge, Søren Mortensen og Laurids Sørensen at fare som andre fredløse mænd.

(278)

** var skikket Niels Clemendsen, borger i Viborg, og fremlagde efterskrevne brev lydende som efterfølger, eftersom Gud har heden kaldt min kære salig husbond velb Tyge Krabbe til det evige riges herlighed, og han formedelst adskillige stor ulejlighed var med stor gæld anmodet og med belagt, så jeg derfor højligen har været forårsaget over hans begravelse at have vedersagt og forsvoret arv og gæld efter ham på min og børns vegne, så og i lige måder vedersiger og forsværger jeg arv og gæld efter min kære salig husbond her til Viborg landsting, dateret Viborg 22/9 1612 Ingeborg Juul, salig Tyge Krabbes, egen hånd.

(279)

** var skikket velb fru Kirsten Høg ---- på den ene og havde stævnet Laurids Eriksen Bagterp, herredsfoged i Vennebjerg herred, på den anden side for en dom, han 3/8 sidst forleden til fornævnte herredsting imellem Jacob Vognsen, ridefoged til Ålborg slot, og fru Kirsten Høg hendes fuldmægtig Knud Christensen Stokholm, lydende om et skødebrev på Håbendal og Håbendal mølle, som skulle have haft sin dam og halvt sin damsbund, flod og flodmål på ene side af Skærum præstegårds grund og ejendom, menende Laurids Eriksen deri uret at have gjort, efterdi at det ikke for ham var bevist, at fru Kirsten havde sådan skøde, som Jacob Vognsens stævning om formelder: da efter flere ord og tale dem ---- var, blev det så forhandlet, at ---- Kirsten Høg, for velb Manderup Parsberg og vores og andre godtfolks skyld, efterlod og afstod hvis tiltale, hun havde til hr Christen, så at al hvis iring og trætte, dem til denne dag imellem været har, med al hvis lovmål, breve og domme, derom på enten sider udgangen er, skal være kasseret, død og magtesløs og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måder, og hr Christen i Jacob Vognsens nærværelse og med hans samtykke på hans husbonds vegne afstod det jord, som er liggende i Åsted mark ved Favrholt made løber øster og vester næst norden op til Åsted præstegårds jord og næst sønden til Stidal ned til åen, med en stykke eng neden fornævnte jord til åen så vidt, som Mads Tomasens part var, så og to agre på sønder og øster i Åsted mark, løber sønder og nør næst vesten til Peder Christensens jord i Åsted, og næst østen til Åsted præstegårds jord ned til åen, med en stykke eng imellem åen og fornævnte agerender, disligeste endnu tre agre liggende østen for Åsted mark, løber ned fra Troldhøj i sønder og nør imod åen, med en stykke eng imellem åen og fornævnte tre agerender, hvilke var hr Christens formand hr Peder Andersen bevilget at skulle bruge efter en kontrakt, som var Mads Tomasen og ham derom imellem ganget, ---- fru Kirsten Høg samme jord at skal nyde og efterfølge, derimod igen afstod fru Kirsten Høg al ret og rettighed, som hun har i dam og damsflod og flodsted, veje og ---- til Håbendal mølle så vidt, som der var bygget, sat og opflodet på Skærum præstegårds grund og ejendom til midtstrøms, som til Håbendal mølle var bevilget at bruges efter fornævnte kontrakts indhold, så det nu hr Christen og efterkommere præster til Skærum præstegård igen skal efter ---- , og derhos ombad hr Christen fru Kirsten Høg, at hun ville efterlade ham hvis han hende fortørnet har, så og lovet og tilsagde sig herefter i sin kald, embede og levned mod hende for hendes person og stade, så og med hendes tjenere og sine folk sig at skal skikke og forholde, som det ---- en ærlig præstemand sømmer og bør, og ikke hans ulempe herefter imod hende ---- dem at skulle findes i nogen måder, og dermed blev de med sammenlagte hænder venlig og vel forligt og fordragen, som forskrevet står.

(281)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Peder Munk, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Maren Sørensdatter i lille Torup og hendes børn Maren Andersdatter og Christen Andersen sst for et vidne, de 16/6 sidst forleden til Fjends herreds ting vidnet har, anlangende salig Hans Lauridsen, som døde i Viborg, at kronens tjenere Laurids Christensen og Christen Lauridsen i Fusøre skulle have været i råd og gerning med ham at omkomme, hvilke vidne Peder Munk formente, de dem af had og avind skulle på vidnet, tilmed dem højligen at skulle benægte aldrig at have været i råd eller gerning, fulgt til skade eller fra, eller gjort nogen håndgerning på Hans Lauridsen, disligeste vidnet om nogen ord, Laurids Christensen og Christen Lauridsen skulle have haft, da bordagen skete, hvilke ord de højlig skulle benægte, dem ej at have haft, mente derfor samme vidne ikke så noksom og nøjagtig at være, at det kunne komme dem til nogen forhindring: så og efterdi fornævnte vidne, Maren Sørensdatter og hendes medfølgere vidnet har, formelder iblandt andet om hvorledes skulle være tilgået, da Laurids Christensen at have sagt, at var det tusind pokker hvo det var, der skulle handle så med en pokker, så at de andre skulle se ondt, hvilke ord Laurids Christensen for ting og dom, da vidnet vidnet er, ikke har ville benægtet, og som samme tingsvidne medfører, otte mænd derefter vidnet har, og loven formelder tingsvidne at være så stærk, at der ej må lov imod gives, disligeste efterdi Laurids Christensen selv her i dag har bekendt, at hans søn, Niels Lauridsen, der dræbte Hans Lauridsen, var hjemme hos ham på mad og mål, så og sig selv at have tilstået, der ---- beråd råd ---- hans hest til Hans Lauridsen og hans fork, han havde i hånden, så deraf kan erfares, at Laurids Christensen skulle have vidst af samme gerning, og nævninger, efter slig lejlighed og Laurids Christensens egen ed og trussel efter fornævnte vidners lydelse, har ham åråd oversvoret, ved vi efter sådan lejlighed ikke nogen billig årsag eller tilfald dem for deres ed og tov at kunne fælde, men efterdi Christen Lauridsen ikke har ---- de ord, som fornævnte vidne på lyder, om ham at være vidnet, men det højligen nu benejer, og ikke bevises ham at have hos været, da Niels Lauridsen bort red, samme gerning at bedrive, eller med ord eller gerning samme drab at have tilskyndet, da kan vi ikke kende samme vidner, som om rygte og tidende vidnet er, ej heller fornævnte nævningers ed, derefter er svoret, magt at have ---- Christen Lauridsen til hinder eller skade at komme i nogen måde.

(288)

** var skikket velb Mogens Kås til Lyngholm med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Oluf Jepsen i Kjallerup og Anne Jensdatter i Istrup for et vidne, de til Hassing herreds ting 30/7 sidst forleden vidnet har, at de skulle mindes i 50 år, da den ager sønden Bollershøj at have været brugt til den gård i Sønderhede, Jens Olufsen og Hans Andersen sidst iboede, førend den blev fordærvet og overløben af sand, og med samme deres vidne ville fravidne Mogens Kås samme ager og til velb Jacob Lykke til Tandrup, KM befalingsmand på Lund, uanseet samme ager skulle ligge i Lyngholm mark, og som han formente var Lyngholms rette grund og ejendom: da efter flere ord og tale dem imellem var, afstod Jacob Lykke og Mogens Kås alle hvis vidner, domme og breve, da i samme sag om fornævnte ager og eng på begge sider forhvervet har, så de skal være som de uudgivet var og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måde.

(290)

** var skikket velb Otte Christoffer Rosenkrantz til Boller hans visse bud Niels Lauridsen, foged på (blank), på den ene og havde stævnet velb Axel Galt, befalingsmand på Åstrup, på den anden side for rigens æskning, Niels Lauridsen på hans husbonds vegne agter at forhverve over ham, anlangende et løfte, han for ham i skulle være, efter Axel Galts skadesløs brevs lydelse, hvorefter han ville lade æske sin hånd og segl igen, og fremlagde Niels Lauridsen Axel Galts efterskrevne brev samt efterskrevne dom af Vennebjerg herreds ting 12/9 sidst forleden, som så besluttes, at efterdi fogden tilforn har dømt en uendelig dom i den sag, og den endnu da stod ved sin fuldmagt, da vidste fogden ikke rettere, end Axel Galt burde hans brev at fuldgøre eller at lide rigens æskning: da efterdi nu fremlægges en Axel Galts skadesløs brev så og herredstings dom, at Axel Galt er tildømt samme brev at holde eller derfor lide æskning, og æskning til herredsting derefter er udgivet, og ikke Axel Galt sig derimod lovlig undskylder, da blev Niels Lauridsen på Otte Christoffer Rosenkrantzes vegne undt samme æskning, så æsket Niels Lauridsen her i dag til Viborg landsting i lige måde som til herredsting æsket er.

(292)

** var skikket velb Axel Rosenkrantz til Kyø, Niels Kås til Birkelse deres visse bud Niels Lauridsen, foged på (blank), med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Niels Degn, skriver i Rødding herred, for dom til Rødding herreds ting, han har skrevet og deri forandret et datum i et følgebrev, i dommen indført, som velb Christen Krabbe dem givet har på noget gods, i Salling liggende, hvorfor Niels Lauridsen på Axel Rosenkrantzes og Niels Kåses vegne formener, Niels Skriver uret at have gjort og burde derfor at stande dem til rette: så og efterdi Niels Skriver har indført samme datum af fornævnte følgebrev, den skulle være dateret Kiel 24/6 1612, og derimod bevises med samme brev i sig selv, at det er udgivet 24/1 dette år, og i så måde skrevet juni i det sted, han skulle have skrevet januar, og han højligen holder ved sin ed sig det ikke for vild, venskab, gunst eller gave at have gjort, da ved vi ikke andet derom at sige, end Niels Skriver sig jo deri har forseet.

(293)

** var skikket Mikkel Jespersen, hospitalsforstander i Viborg, på den ene og havde stævnet Peder Rasmussen i Rødding, dommer til Spøttrup birketing, på den anden side for en dom, han udgivet har, anlangende om en arv, som Jens Sørensen i Overgård skal forholde for Tomas Mikkelsen Skrædder i Viborg, og ikke han har dømt endelig, endog genparterne var i rette mod hverandre, formenende ham deri uret at have gjort, og han bør forpligtet at være i samme sag endelig at dømme: så og efterdi fornævnte birkefoged ikke har dømt endelig, finder vi samme sag til birketing igen at komme, og birkefogden, når det for ham lovlig indstævnes, derom endelig at dømme og adskille, som det sig bør.

(294)

** var skikket Anders Jensen Glambæk, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Anders Nielsen, Hans Lauridsen og deres medbrødre synsmænd for et syn, de til Viborg byting hjemlet har, anlangende et hus, som velb fru Kirsten Juul til Kærsholm ham sted har, og velb Anders Skram nu skal tilhøre, skulle være noget brøstfældig og noget forfalden, menende samme deres hjemmel ikke lovlig eller ret skulle findes, men formente at der skal findes både vinduer og døre i samme hus, og fornævnte synsmænd ligevel, som han mener, skulle have hjemlet at være borte, og efter slig lejlighed mente samme synsvidne burde magtesløs at være: så og efterdi samme vidne ikke medfører, at være givet varsel for hvilken dag og tid, synsmændene skulle være på åstederne, da finder vi efter sådan lejlighed samme synsvidne magtesløs at være.

(295)

10/10 1612.

** var skikket velb Hartvig Kås til Møllerup hans visse bud Anders Christensen i ---- på den ene og havde stævnet Christen Nielsen i Torup, Peder Jensen med flere sst på den anden side for deres sandhed at vidne og bekende med oprakte fingre og helgens ed efter recessen, at det er dem fuld vitterlig, at Peder Lauridsens dige i Torup er ---- udsat med hjord drøft såvel som med Anders Christensens sst, og hvor vidt der er imellem fornævnte begge diger, og om samme hjord drøft er ikke somme steder ---- ringere end som de har om trættet, og om han har ikke udsat sin dige andre steder i marken og indtagen: da efterdi ikke bevises fornævnte vidnesmænd deres sanden til deres værneting at have bekendt, finder vi dem did at komme og der deres sandhed under deres faldsmål at vidne og bekende hvis de kan gøre lovlig, når de did lovlig stævnes og bliver lovlig varsel for givet.

(296)

** var skikket velb Keld Brockenhuus til Lerbæk hans visse bud Peder Nielsen, foged på Åstrup, så og Jens Simonsen på velb fru Ingeborg Skeel, salig Claus Dyres, til Linderumgård hendes vegne på den ene og havde stævnet velb Axel Galt, KM befalingsmand på Åstrup, på den anden side, for han til Højslev birketing 29/11 1610 er vold oversvoren for nogen ruder, han i Bodsgård i Højslev sogn og birk skulle have udstødt i Anders Pedersen hans vinduer der sst, og Axel Galt syn og vidner her til Viborg landsting har indstævnet, og han efter sin stævning har forhvervet dom i sin mening, at sagen da samme tid har været indstævnet til første almindelige herredag, og Axel Galt skulle af samme kvit at være, indtil så længe sagen for KM og Danmarks riges råd havde været i rette: så og efterdi af fornævnte landstings dom, nu fremlagt er, forfares det synsvidne, som for samme vold drevet er, at være undersagt, og samme volds vidne i sig selv nu ikke fremlægges, da finder vi Axel Galt af samme vold kvit at være, indtil samme volds vidne lovlig bliver fremlagt.

(297)

** var skikket velb Hartvig Kås til Møllerup hans visse bud Anders Christensen i Torup på den ene og havde stævnet Anders Mikkelsen, Poul Knudsen og deres medbrødre synsmænd på den anden side for et syn, de har hjemlet imellem Anders Christensen på den ene og Peder Lauridsen og Søren Mortensen i Flade på den anden side, anlangende så meget grøft som Anders Christensen skal have ladet grave for hans agerender på sin egen grund og ejendom, endog Hartvig Kås skulle ikke være lovlig stævnet og kaldt til samme syn og vidne, men med underfundighed at skulle være forhvervet og hans fattige tjener til had og avind at være gjort, menende samme syn og vidne burde ikke at komme Anders Christensen til nogen forhindring: så og efterdi det befindes Peder Christensen, som har givet samme varsel for fornævnte syn og vidne, og at have været en af de otte mænd tinghørere, som fornævnte vidne på lyder, det at have vidnet, da kunne vi ikke kende det noksom, og derfor finder vi samme syn og vidne magtesløs at være, og fornævnte herredstings dom, derefter drevet er, ingen magt at have, og efterdi Peder Lauridsen nu giver til kende, ingen delsbrev over Anders Christensen i samme sag at være drevet, da dersom der findes nogen delsbrev for samme sag over ham at være forhvervet, bør det ikke at komme ham til hinder eller skade.

(299)

** var skikket Anders Tøstesen i Lundsgård på den ene og havde stævnet Laurids Jensen Agerskov på den anden side for to håndskrifter, han forholder ham, endog han formente sig noksom at ville bevise, samme håndskrifter at være betalt, hvilken han formente på samme håndskrifter at af kvitteres, og at han burde i dannemænds overværelse at være til rede og regnskab med ham, og igen at levere ham og antvorte ham sine håndskrifter eller og derfor at stande ham til rette: da efter flere ord dem imellem var, blev det så forhandlet, at Anders Tøstesen til snapslandsting først kommende for samme gæld lovet og sig til forpligtet at skal give Laurids Jensen 5 rigsdaler uden al tøe eller skade og trætte, og dermed skal Anders Tøstesen være kvit af samme dele, og fornævnte håndskrifter skal ikke komme ham til hinder eller skade i nogen måder.

(300)

** var skikket Mads Jørgensen, indvåner i Skive, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Peder Pedersen i Velling for nogen ---- og bænkebrev, han lader sig af berømme at skulle have af Niels Svendsen i Hindborg, Mads Jørgensens hustrus stedfar, så og af Peder Jensen, borgmester i Skive, på nogen ølkar med mere boskab, som hans hustru skulle være arveligen tilfalden i Skive efter hendes afgangne søster Maren Sørensdatter og efter hendes bror Christen Sørensen, formenende samme bo og boskab ikke så lovligen at være skiftet eller vurderet, ej heller skiftebrev til tinge at være gjort eller ganget, som det sig havde burdet: så og efterdi loven medfører, stedfar ej at må være stedsønners værge, uden at næste frænder vil det samtykke, dog skal han altid tage dem i fællig med sig eller tilvurderet pending, imens han er deres værge, dog må han ej afhænde deres jord og ej deres hus, og efterdi Niels Svendsen har været Mads Jørgensens hustrus stedfar, og han har solgt til Peder Andersen hendes anpart i fornævnte ølkar og skab, og han det siden til Søren Poulsen har afhændet, item at Peder Jensen borgmester har annammet en daler af Peder Pedersen, Maren Pallesdatters anpart af fornævnte ølkar og skab, i lige måde at Iver Mikkelsen har solgt Søren Poulsen halvpart hus og jord, bo og boskab, som Peder Velling tilhørte, og samme køb ikke til tinget lovlig gjort, ej heller med nogen skiftebrev bevises, samme bo at have været skiftet, førend det i så måder er bort solgt, at Mads Jørgensens hustru kunne have vidst hvad hende deraf tilhørte, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme breve så nøjagtig at være, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(303)

** var skikket Oluf Jensen, byfoged i Skive, på den ene og havde stævnet Laurids Kock og Niels Andersen, sandemænd i Skive, på den anden side, for de har kvit svoret Johanne Nielsdatter, Peder Jepsens hustru, for vold til Skive byting 4/9 sidst forleden, som hun var tillyst, for Oluf Jensens dige, hun skulle have nederskudt, og mange unyttige og ukvemsrod, hun skulle have givet Oluf Jensen, og ikke de skal have anseet syn og vidnesbyrd eller skøde på fornævnte jord, som for dem var læst og påskrevet: da efter flere ord dem på begge sider imellem var, blev Oluf Jensen og Peder Jepsen nu her i dag med sammenlagte hænder venligen og vel forligt, så denne sag og trætte imellem dem skal være aldeles nederlagt og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(304)

** var skikket Oluf Jensen, byfoged i Skive, på den ene og havde stævnet Peder Jensen, borgmester der sst, på den anden side for en dom, han til Skive byting 4/9 sidst forleden imellem hr Christen i Grettrup og ham dømt og udgivet har, og tildømt Oluf Jensen pligtig at være fornævnte udgivne pantebrev ved ord og punkter at holde og efterkomme i stykvis, som den tilholder, uanseet at Oluf Jensen tit og ofte skal have hr Christen Poulsen hans hovedsum med sin årlig rente og leje tilbudt i slette penning, som daleren gjaldt, der de udlånt blev, som han formener sig med burde kvit at være, og ikke skulle reste mere uden to års rente, som hr Christen Poulsen ikke har ville annammet, af den råsag han ville have dem i rigs penning: så og efterdi fornævnte pantebrev, Oluf Jensen til tinge gjort har, formelder på gode gamle fuldgørende daler eller 4 mark der i steden for hver daler, og Peder Jensen har fulgt samme pantebrev, og derefter tildømt Oluf Jensen den at holde og efterkomme, da ved vi ikke imod hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(305)

7/11 1612.

** var skikket Jens Nielsen i Resen og havde hid kaldt sandemænd af Fjends herred om manddød at sværge over Visti Jensen i Sjørup for hans bror Jørgen Nielsen i Lånum, han ihjel slog, og først fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Fjends herreds ting 20/10 sidst forleden, Kirsten Nielsdatter i Lånum at have vidnet, at på onsdag da sidst forleden var 5 uger, da var Visti Jensen, hyrde i Sjørup, og Jørgen Nielsen i Lånum inde til hendes og drak 4 kander øl, og der betalte Visti Jensen, og da forligtes de venlig og vel al den stund, de var i hendes hus, Laurids Madsen sst at have vidnet, at han ved intet af den bordag imellem Jørgen Nielsen og Visti Jensen, andet end han har hørt sige, at Visti Jensen skulle have slagen Jørgen Nielsen med en kniv i hans ryg, Jens Hyrde sst at have vidnet, at Visti Jensen bad ham, at han ville gange med ham til Jørgen Nielsen og forlige dem, så fulgtes de derhen, og da sagde Visti Jensen til Jørgen Nielsen, du gjorde uret, at du ville ikke betale din øl, du drak med mig til Kirsten Nielsdatters: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, at efterdi Jørgen Nielsen i hans levende live ikke har klaget på Visti Jensen for hans dødssår, men har ladet sig forlige med ham og selv samme forligelses mål forseglet, svor de Visti Jensen manddød over og til hans fred for Jørgen Nielsen, han ihjel slog.

(307)

21/11 1612.

** var skikket Gregers Ibsen Skrædder i Gøttrup på den ene og havde stævnet Mikkel Christensen i Hingelbjerg på den anden side for en dele, han har ladet ham i komme for en gæld, han skulle været ham pligtig, hvilket han hårdelig benægter ingen gæld at være ham skyldig, og ikke heller skulle bevises med brev eller segl, at han har været ham nogen gæld pligtig: så og efterdi samme delsvidne ikke medfører hvor og når, varselsmændene gjorde Gregers Ibsen varsel for fornævnte dele, og der tvistes om gælden, og ikke nogen dom for dele er gangen, da finder vi efter sådan lejlighed Gregers Nielsen af denne dele kvit at være.

(308)

** var skikket Anders Mortensen i lille Torup på sin husbond velb Jens Juel til Keldgård, KM rentemester, hans vegne på den ene og havde stævnet Jørgen Pedersen Hjulmand, borger i Viborg, på den anden side for en uendelig landstings dom, han her til landstinget forhvervet har på Niels Poulsens vegne på Lundø, menende samme dom ikke endelig at lyde og fordi ingen magt at have men magtesløs at være: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke endelig har vidnet, det Niels Poulsen skulle have stødt Maren Pedersdatter omkuld, og ikke heller den første vidnesmand har navngiven hvilken tid eller dag det skulle være sket, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og fornævnte sigtelse, derefter gjort er, magtesløs at være.

(309)

** var skikket Anders Mortensen i lille Torup på sin husbond velb Jens Juel til Keldgård, KM rentemester, hans vegne på den ene og havde stævnet doktor Johannes Paludanus, ærkedegn i Viborg, på den anden side for en dom, han til Vorde birketing forhvervet har, to vakse øksne anlangende, som Christen Pedersen i Vesbæk har vidnet, at skal have lånt salig Jørgen Christoffersen til hans plov, endog Christen Pedersen slig vidne ikke i hans levende live skulle have vidnet, så han formener dette vidne burde ikke at ansees eller nogen magt at have. så mødte doktor Paludanus og berettet, at Mogens Jensen er i lovlig forfald forhindret i København, så han ikke nu kunne være til stede, og begæret derfor sagen nogen tid måtte optages: så blev samme sag opsat til i dag måned og da dem her at møde, og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(310)

** var skikket Gregers Ibsen Skrædder i Gøttrup på den ene og havde stævnet Peder Nielsen, født i Gøttrup, med flere på den anden side for et vidne, de til Han herreds ting 19/10 sidst forleden vidnet har, anlangende at han den næste mandag efter sankt hans dag sidst forgangen skulle have været til Henrik Andersen i Gøttrup hans gård og der udæsket ham og kaldt ham en starblind skælm, hvilket Gregers Ibsen hårdelig benægter, og ikke samme deres vidne skal være vidnet på fersk fod, menende samme vidner ikke så noksom eller nøjagtig at være, at de burde nogen magt at have: så og efterdi nu bevises med fornævnte brev, Henrik Andersen selv fremlagt har, at han og Gregers Ibsen om samme deres trætte er bleven ---- forligt og fordragen, og Henrik Andersen siden derimod har fornævnte vidne og dele over Gregers Ibsen forhvervet, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og dele magtesløs at være.

(312)

** var skikket velb Keld Brockenhuus til Lerbæk på jomfru Kirsten Skeels vegne, som han er værge for, og velb fru Ingeborg Skeel, salig Claus Dyres, til Linderumgård deres visse bud Peder Jørgensen på den ene side og havde stævnet velb Axel Galt, KM befalingsmand på Åstrup, på den anden side for 2000 rigsdaler hovedstol med sin efterstandende rente, kost, tæring, skadegæld og alt andet interesse, eftersom de har fanget deres rigens æskning over Axel Galt til herreds ting beskrevet for fornævnte penning, formeldende ham samme æskning her til landstinget burde at have beskrevet, eftersom rigens ret derom formelder, og fremlagde Peder Jørgensen Axel Galts efterskrevne brev: så er Axel Galt ikke mødt til gensvar eller nogen på hans vegne hans lovlige undskyldning derimod at gøre, og efter sådan lejlighed blev Peder Jørgensen på Keld Brockenhuus og fru Ingeborg Skeels deres vegne undt samme æskning, så æskede Peder Jørgensen her i dag til Viborg landsting i lige måde, som til herredsting æsket er.

(315)

5/12 1612.

** var skikket Anne Sørensdatter, barnfødt i ---- , på den ene og havde stævnet Niels ---- i Holm og hans medbrødre på den anden side for et vidne, de til Karup birketing vidnet har, anlangende at Anne Sørensdatter skulle ---- sted og fæst sig med Jacob Ibsen i Koldkur, endog hun hårdelig benægter ved sin højeste helgens ed, at hun ikke i dette år har sted og fæst sig til Jacob Ibsen, disligeste havde stævnet Jacob Ibsen, for han efter samme vidne har ladet hende fordele til Fjends herreds ting med urette, som hun mener, menende fordi samme vidne og dele burde magtesløs at være: så og efterdi Niels Bertelsen og Johanne Sørensdatter har vidnet, Anne Sørensdatter at have sagt Jacob Ibsen tjeneste, og Niels Bertelsen er selv hendes værge, som har med været derom at bære kundskab, disligeste efterdi Anne Sørensdatter har været hos Jacob Ibsen tre uger efter fardag, så deraf forfares, at hun har været i hans tjeneste, og hun selv bekender, at der hun ikke kunne komme af hans tjeneste i minde, da drog hun fra ham i vrede, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne ej heller fornævnte dele, derefter drevet er, at sige eller magtesløs dømme.

(317)

** var skikket Morten Baggesen, indvåner i København på den ene og havde stævnet Christen Knudsen i Nørkær på den anden side for en beretning, han 4/8 sidst forleden på Kær herreds ting skriftlig eller mundtlig båret har, så han formente den gældsbrev, efter hvilke Morten Baggesen sin fædrene penning udkræver, ikke skal findes så rigtig, som det sig burde, og gælden ikke var æsket efter salig Niels Lauridsens død eller efter hans salig far Knud Lauridsens død, menende Christen Knudsen samme sin beretning at skulle kunne bevise, og Christen Knudsen pligtig at være samme sin salig farbrors brev, som ret arving, at fuldgøre og betale sin anpart. derimod havde Christen Knudsen stævnet Morten Baggesen og hans mor Maren Bagges og hendes lovværge for nogen håndskrifter, som salig Bagge Griis af Knud Lauridsen i Tanderup annammet har, som Bagge Griis lovet at indkræve, og ikke Christen Knudsen eller hans medarvinger skulle have bekommet af salig Bagge Griis samme breve eller og hvis pending, som de på lyder: så efter mange ord og tale, dem imellem var, blev Morten Baggesen og Christen Knudsen her i dag med sammenlagte hænder om samme trætte venligen og vel forligt, så at hvis domme eller breve, de i samme sag på enten sider har, skal være kasseret, død og magtesløs, og Christen Knudsen lover at skal give Morten Baggesen 86 rigsdaler og to rosenobler, hvilke pending og guld Christen Knudsen til forpligtet sig at skal give og betale Morten Baggesen inden juleaften først kommende uden tøe og trætte skadesløs i alle måder, og Morten Baggesen lover at levere og ---- til Christen Knudsen hvis breve, som hans salig far Bagge Griis af Knud Lauridsen i forvaring annammet har, og dermed skal denne deres trætte aldeles være nederlagt og ---- i alle måder.

(318)

** var skikket Jørgen Perlestikker, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Peder Jude, borger i Viborg, for en dom han til Viborg byting på velb Mogens Kruses vegne forhvervet har, i hvilken dom Anders Rolandsen skal have tildømt Jørgen Perlestikker at stande til rette for noget gods, velb Bendix Rantzau skulle have indsat til hans, og for hvis der var forrykket af samme gods, endog Bendix Rantzau selv skulle have haft lås og lukkelse til samme gods, og ikke Jørgen Perlestikker skulle have taget samme gods i forvaring eller seet eller vidst, hvad det var eller lovet at forvare samme gods, og fogden dog har tildømt Jørgen Perlestikker derfor at stande til rette: med mange flere ord og tale, dem derom imellem var, blev det så forhandlet, at Mogens Kruse for vores og godtfolks bøns skyld afstod denne bytings dom, og Jørgen Perlestikker lovet at fly til stede samme 16 tintallerkener og tre tinfade, som Bendix Rantzaus våben på står, disligeste lovet og Jørgen Perlestikker at skal give og betale Mogens Kruse 10 daler for samme husleje ad snaplandsting først kommende og holde Mogens Kruse det skadesløs, og dermed samme deres trætte aldeles nederlagt at være.

(319)

** var skikket Peder Jensen Mammen i Viborg på den ene og havde stævnet Clemend Hansen Thisted sst på den anden side, for han på Karen Tønder hendes vegne skal have ladet ham fordele for 1 daler, endog der skal være betalt på samme gæld tømmer for 3 mark, hvis som rester skulle han have hende tilbudt, og hun dog derover har ladet ham fordele for 1 daler med urette og ulovlig, som han mener, og dersom han måtte bekomme hvis tømmer igen, som er oppebåren på samme gæld, er han overbødig hende samme gæld at betale: så og efterdi der tvistes om gæld, og ikke ved nogen dom dermed er adskilt, og Peder Jensen dog er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed Peder Jensen af den dele kvit at være, og sagen til byting ved dom at ordeles, som det sig bør.

(320)

** var skikket velb Erik Friis til Søndergård på den ene og havde stævnet Jens Nielsen i Flade, herredsfoged i Nørherred i Mors, på den anden side for en dom, han nogen tid siden til fornævnte herredsting dømt har imellem Erik Friis og Markor Nielsen i øster Jølby, i hvilken dom han skal have tildømt Erik Friis at tiende af hans hovedgård Søndergård, som han iboer, som en anden bonde, uanseet Erik Friis formente, recessen ham såvel som andre adel for sådan tiende af deres hovedgårde at skulle kvit holdes, på det at de skulle tilholde deres tjenere at tiende rettelig, og ikke slig frihed skulle være ham fradømt eller forbrudt, menende fornævnte herredsfoged uret at have gjort og burde derfor at stande til rette: så og efterdi recessen formelder, at adelen er fri for tiende af deres sædegårde, på det de skulle holde deres tjenere til at tiende retfærdelig, og efterdi Erik Friis holder heste og karle i krigen, som andre adel, efter hans for ---- , og ikke han har forpligtet sig at tiende af sin gård med fornævnte bønder, og fornævnte herredsfoged dog har tildømt ham fornævnte tiende at udgive, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme hans dom at følge, Erik Friis deri til hinder eller skade at komme.

(321)

** var skikket Hans Christensen Skriver, borger i Viborg, på sin egen og på Morten Hvas, borgmester sst, mester Peder Pedersen så og Niels Trane, borgere sst, deres vegne på den ene og havde stævnet Peder Pallesen og Niels Block på den anden side, for at det siges, at de skulle have meddelt doktor Peder Iversen, medicinæ doktor i Viborg, en skriftlig bekendelse, at de skulle have samtykt, ---- samfrænder med ham at komme til Testrup og dis tilliggende ejendom, hvilket de benægter ikke at have indgået, bevilget eller samtykt, fordi at der tilforn har været samfrænder på samme gård og det lignet og lagt, så mødte doktor Peder Iversen og berettet, at da fornævnte seks ugers stævning her til landsting er forkyndt, skal Peder Pallesen og Niels Block have haft deres bopæl her i landet, og mente fordi, dem ikke lov stævnet at være, så de kunne svare til samme stævning: da efter sådan lejlighed, at efterdi Peder Pallesen og Niels Block ikke er landflygtige eller rømningsmænd, men giver til kende dem at have haft deres bopæl her i landet, der samme stævning er forkyndt, Peder Pallesen i Ferslev, og Niels Block hos hans far, og ikke samme stævning der for dem er læst, da ved vi efter sådan lejlighed ikke efter denne stævning over deres kundskab at dømme.

 (1)

20/1 1616.

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand på Dueholm kloster, på den ene og havde stævnet Staffen Mogensen i Alsted, Anders Mikkelsen i Solbjerg og deres medbrødre for et vidne, de til Nørherreds ting 2/3 1596 vidnet har, bemeldende at Christen Andersen, salig Anders Lauridsens søn i Sønderby skulle været født af ærlig ægtug forældre, både på fædrene og mødrene side, og at hans mor skulle hedde Maren Christensdatter, endog det noksom skulle gøres bevisligt, både med tingsvidne og stokkenævn, at hans mor jo hed Anne Pedersdatter, og at Christen Andersen ikke var ægte søskende med de andre Anders Lauridsens børn, men et slegfred barn, avlet og født uden ægteskab, og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Nørherreds ting 13/6 sidst forleden, Morten Sørensen i Bjørndrup og hans medbrødre 24 mænd at have vidnet, at Niels Pedersen i Hesselbjerg, salig med Gud, og Anne Pedersdatter, som kom heden ad Sjælland, var ægtug søskende, og den søn, som Anne Pedersdatter havde, og nu er død i København, ved navn Christen Andersen, han var slegfred og ikke ægtug bror med de med de andre Christen Lauridsens børn, nu lever på fædrene siden, og at de ikke ved nogen nærmere arvinger til salig Christen Andersens efterladte arv, end som Niels Pedersens børn, ved navn Christen Nielsen, Jens Nielsen og Maren Nielsdatter: så og efterdi så mange af fornævnte vidnesmænd, nu er mødt, ved højeste ed fornævnte stokkenævn benægter og fragår, og ikke den første stokkenævn med tingbogen kommer overens, ej heller i tingbogen udtrykkelig formeldes, hvem Christen Andersens far eller mor skulle have været, og dog hans mors navn Maren Christensdatter i vidnet findes indført for fornævnte to stokkenævn, ikke heller findes otte mænd at være indstævnet, derhos også findes i tingbogen Anne Terkildsdatters navn, som i vidnet er ubenævnt, hvilken ingen kender eller ved hvo hun er, her og nu andre vidner fremlægges, med hvilke bevises Christen Andersen at have været uægtug, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme to stokkenævn og fornævnte sognevidne, hid stævnet er, nøjagtig, at de bør nogen magt at have eller komme Niels Pedersens børn på samme arv til hinder eller skade i nogen måder.

(6)

** var skikket Jens Andersen Vodskov, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet Jens Sørensen Skriver, borger sst, på den anden side for et synsvidne, han ved 12 mænd skal have forhvervet til Ålborg byting 13/11 sidst forleden, hvilke 12 mænd der har synet og afsagt på Jens Andersens hus og ejendom, ham til stor skade og bekostning, imod borgmester og råds i Ålborg egen forfarelse og besigtelse, som tilforn på samme ejendom med andre vildige synsmænd om fornævnte lejlighed er opkrævet, hvilken de samtlige har vidnet og bekendt, at Jens Sørensen har gjort Jens Andersen uret og fortrængsel, formedelst nogen bygning og halvtag, som han på Jens Andersens hus har fastgjort, efter en uendelig dom, af borgmester og råd udgivet, og synsvidners ydermere indhold, hvilke synsvidne såvel som borgmesters uendelige dom, Jens Sørensen sig understår og formente at ville, formedelst det andet bagvidne, som han langsommelig tid derefter har forhvervet, ville magtesløs fange, af den årsag at han da samme sin ulovlige fæstning med lægter og alt af samme Jens Andersens hus og væg havde afskaffet, der han det lod besigtige: så og efterdi samme synsvidner på begge sider, nu hid stævnet er, ikke medfører nogen varsel for dem at være givet, når synsmændene skulle være på åstederne, da finder vi efter sådan lejlighed samme synsvidner på både sider ingen magt at have, og efterdi borgmester og råds dom findes efter Jens Andersens synsvidne, som nu er undersagt, at være udgiven, og ikke den er endelig, da bør den at være som den udømt var.

(11)

** var skikket Jens Sørensen Skriver, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet Søren Christensen med flere borgere i Ålborg på den anden side for et vidne, de til Ålborg byting 8/1 sidst forleden med Jens Andersen Vodskov, der sst, vidnet har, i sin mening iblandt andet om nogen fjæl og ---- skulle have været nagelfast på hans hus i Jens Skrivers gård, disligeste om noget ler skulle være stødt af hans vægge, hvilke de skulle have seet 30/8 sidst forleden, og dog ikke førend nu, så langsommelig tid derefter, har vidnet derom, og ikke straks på fersk fod, hvilket Jens Sørensen fast anderledes skal have befunden og i sandhed skal være at bevise med 12 synsmænds vidne, som er ganget til samme ting 13/11, og formener at dersom Jens Vodskov ville ham nogen skade tilvidne og påføre i så måder, da burde han lovlig at bevise ham over, samme gerning at have gjort: så og efterdi samme synsvidne, som de deres vidne har på funderet, findes nu i dag at være undersagt, og ikke samme deres vidne på fersk fod eller på nogen enkende visse dag er vidnet, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne ingen magt at have.

(12)

** var skikket Jacob Vognsen, ridefoged til Ålborg slot, på Erik Christensens vegne af Skagen på den ene og havde stævnet Iver Tomasens arvinger i Skagen på den anden side for en dom, som Iver Tomasen skulle have dømt imellem Erik Christensen, Niels Pedersen, Niels Mikkelsen og Jens Tomasen sst, anlangende en båd, som Erik Christensen dem lejet har, fra sankt oles dag da sidst forleden og til påske næst efter kom, og midlertid er samme båd bleven borte, hvilke dom han mener ikke så noksom at være, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være, disligeste stævnet Iver Tomasens arvinger, Kirsten Andersdatter hendes børn og deres lovværge: så og efterdi fornævnte tre mænd samme båd for leje og lån har annammet, og den ikke igen fra dem har leveret, og loven formelder, lån lydesløs hjem at komme, item loven og formelder, lån og vurderings penning ikke at må fortabes, og Iver Tomasen dog ikke har tildømt fornævnte tre mænd samme båd igen til Erik Christensen at levere, eller derfor at stande til rette, da ved vi ikke hans dom deri at følge, men den magtesløs at være.

(14)

** var skikket Mourids Sørensen i Vorning hans visse bud Poul Baldsersen i Mariager på den ene og havde stævnet Anders Simonsen i Vorde og Anders Madsen i Rise på den anden side for en vidne, de har vidnet til Sønderlyng herreds ting 3/10 1615 efter en anden Kirsten Tomasdatter hendes ord, hun skulle have haft i Sjørring noget tilforn, item stævnet Niels Lauridsen i Holm og hans medbrødre for en vidne, de til Sønderlyng herreds ting 3/10 samme år vidnet har om Mourids og hans hustru Margrete Sørensdatter, at de havde hørt rygte og tidende, at de begge skulle have omkommet deres ægte staldbrødre, uanseet præsten, den dødes slægt og andre har vidnet om deres sygdom, at de, som døde er, har ikke klaget på Mourids eller Margrete: så mødte Poul Baldsersen i Mariager på velb Eske Brock til Estrup, befalingsmand på Dronningborg, hans vegne og berettet, at Eske Brock samme vidner ville afstå, så de skal være som de uvidnet var og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måde.

** var skikket Jens Simonsen, salig Henning Bille ---- foged på Vrejlev på den ene og havde stævnet Peder Sørensen i Povlstrup, birkefoged i Vrejlev birk, på den anden side for en dom, han til fornævnte birketing 20/12 sidst forleden dømt har, og har tildømt to mænd i Povlstrup, ved navn Christen Christensen og Anders Lauridsen at følge velb Mogens Kås til Ås efter salig Henning Billes udgivne skadesløs brev, og ikke Peder Sørensen ville anse, at arv og gæld var forsvoret efter den salig mand, og ikke heller ville anse en forbydelse vidne, som Jens Simonsen samme dag fremlagde, som formelder i sin mening, at Jens Sørensen har standen inden tinge og forbudt Peder Sørensen at udstede nogen dom, æskning, syn, vidne eller klage samme ejendom anlangende: så og efterdi Henning Billes brev formelder, at dersom Mogens Kås ikke bekom samme pending med sin rente til fornævnte tid, som forskrevet står, da skulle Mogens Kås have fuldmagt i hans gods, hvor det findes, sig selv fyldest at annamme, foruden nogen lovmål, dom, rettergang, modsigelse eller forhindring i nogen måder, og fornævnte birkefoged og herredsfoged derefter har funderet deres dom, da ved vi efter sådan lejlighed os ikke dommere deri at være, men hvem påskader da indstævne sig det for KM og Danmarks riges råd.

(17)

** var skikket velb Mogens Kås til Lyngholm på hans tjener Niels Madsen i Jestrup hans vegne på den ene og havde stævnet Jens Nielsen, byfoged i Thisted, på den anden side for en dom, han 4/11 sidst forleden til Thisted byting dømt har, det Niels Madsen skulle lide tiltale for nogen gæld, Jens Christensen, borger i Thisted, der på tinget samme dag i nogen løse ord og ingen anden bevis har givet Niels Madsen sag, at være ham skyldig efter hans regnskabsbogs indhold, uanseet samme bog ikke da at have været for ham i rette, og ikke han har villet anse lovlig skudsmål, tilmed og Niels Madsen hårdelig skulle benægte sig aldeles ingen gæld at skulle være Jens Christensen skyldig: så og efterdi Niels Madsens skudsmål, formedelst to mænd med hans fuldmagt, findes til fornævnte byting lovligen at være gjort, og fogden dog det ikke har villet anseet, og sagen sig tiltagen og til en bestemt tid opsat, men deri imod fornævnte skudsmål straks dømt, da ved vi ikke andet derom at sige, end han sig jo deri har forseet, og bør derfor igen at give Niels Madsen hvis skellig kost og tæring, han derfor har lidt og ladet anvende, og fornævnte dom og dele, derefter drevet er, ingen magt at have.

(19)

** var skikket Anders Jensen Skriver, hospitalsforstander i Ålborg, hans visse bud Oluf Nielsen, der sst, på den ene og havde stævnet Niels Pedersen i vester Brønderslev, Peder Andersen sst med flere på den anden side for et vidne, de til Jerslev herreds ting 7/12 sidst forleden vidnet har, at det i rette Guds sandhed skulle være dem vitterligt, det Niels Simonsen i vester Brønderslev, Niels Tomasen og hans kvinde Kirsten Tomasdatter med flere skulle have kommen sønden i Bertel Olufsens gård sst og råbt og udæsket Bertel Olufsen og hans sønner og kaldt dem skælme og forrædere og skød i gården, og det snareste de kunne komme op af deres seng, skulle de have ganget ud til dem, og hvis skade, der skulle have sket, det at skulle være gjort i Bertel Olufsens gård samme tid, hvilket vidne Oluf Nielsen på Anders Jensens vegne formener ikke noksom sanddru at være, og ikke de udtrykkeligen skulle have vidnet, dem at have hos været, der samme bordag skulle være sket, ikke heller de i samme deres vidne skal have navngivet, der da skulle have kommen af sengen ud til dem i gården: så og efterdi samme vidne ikke navnlig medfører, hvo de skulle have været, der skulle have kommen op af sengen ud i gården til fornævnte folk, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne ingen magt at have.

(21)

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand på Dueholm kloster, på den ene og havde stævnet Jens Lauridsen i Flading med flere på den anden side for et vidne, de til Sæbygård birketing 18/3 sidst forleden vidnet har, anlangende den jordsmon, norden Jens Lauridsens hus ved Fladstrand, som den stenhøfde nyligen er pålagt, det har fulgt og ligget til Knivholt, ulast og ukæret i alle måder, formenende dem løgnagtig at have vidnet imod andre sandfærdige vidnesbyrd, som her til landsting er ved magt dømt: da efter flere ord dem imellem var, blev det så forhandlet i Niels Lauridsen, velb Otte Christoffer Rosenkrantzes foged på Lerbæk, hans nærværelse og samtykke, at Otte Skeel afstod samme stævning og tiltale med fornævnte vidnesmænd, og Peder Christensen i lige måde på sin husbonds vegne afstod hvis vidner, som han har forhvervet, og Otte Skeel til i dag seks uger har ladet hid stævne, så de på begge sider skulle være kasseret, døde og magtesløs, og dernæst blev på alle sider bevilget, samtykt og således besluttet, at hvis bygget nu der sammesteds findes opsat ---- på Niels Arenfeldts stavn findes bygget, som Otte Skeel på Fladstrand har ladet sætte, skulle efter denne dag ud af alle fornævnte lodsejere uilet og upåklaget blive stående i deres esse og fuldmagt, som de nu forfunden er.

(22)

** var skikket velb Niels Arenfeldt til Knivholt hans visse bud Peder Christensen, foged der sst, på den ene og havde stævnet Maren Lauridsdatter i Bangsbo mølle på den anden side for et vidne, hun til Sæby byting 1/11 sidst forleden vidnet har, lydende i sin mening at hun den næste mandag efter sankt mikkels dag i forgangen år antvortet Jens Tømmermand i Bangsbo mølle hans korntiende i kærven, kirkens part, og førte det til Knivholt, leveret og ydet Hans Simonsen, ladefoged der sst, det, mente hun samme vidne usandfærdigt at have vidnet, efterdi Hans Simonsen først at være kommen til Knivholt at tjene nogen tid derefter, ikke heller skulle have været ladefoged: da efter flere ord dem imellem var, blev det så forhandlet, at Otte Skeel afstod samme vidner, og Peder Christensen frastod samme tiende, som omtvistes med Jens Tømmermand, ham derfor at skal kvit være, så alle hvis vidner, dele og breve, i den sag ganget er, skal være kasseret og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måde.

(23)

** var skikket velb Christen Høg til Todbøl på den ene og havde stævnet Jesper Nielsen i Skjoldborg på den anden side for en uendelig dom, han her til landsting 2/12 sidst forleden forhvervet har over en dele, som Christen Høgs tjener Poul Nielsen i Silstrup har forhvervet over Jesper Nielsen til Hundborg herreds ting, til hvilken uendelige dom Christen Høg formente sig aldrig at være stævnet eller kaldt og formente, samme dom burde magtesløs at være. (næste blad ikke bevaret)

(26)

** var skikket velb fru Anne Lykke, salig Claus Maltesens, til Højris hendes visse bud Anders Poulsen, foged der sst, på den ene og havde stævnet Laurids Poulsen i vester Assels, herredsfoged til Sønderherreds ting i Mors, på den anden side for en dom, han til fornævnte ting 30/10 sidst forleden dømt har, og med samme sin dom har kvit dømt disse efterskrevne for KM korntiende for 1615, som fru Anne Lykke i stede og fæst har, hvilken dom Anders Poulsen på sin husbonds vegne formente ikke at være så nøjagtig, at den bør nogen magt at have men magtesløs at blive: så og efterdi recessen formelder, bønderne og menige almue til gode rede at skulle tiende hver tiende kærv af alle hånde korn, og det at skal ydes i kærven, og efterdi KM brev in specie formelder, fornævnte bønder, som er udskreven, for sådan tiende at skal være kvit og forskånet, og herredsfogden dog har dem for samme tiltale og tiende kvit funden, da ved vi ikke hans dom at følge, men den ingen magt at have

(27)

** var skikket velb fru Anne Lykke, salig Claus Maltesens, til Højris hendes visse bud Anders Poulsen, foged der sst, på den ene og havde stævnet Jørgen ---- i Hvidbjerg på den anden side for en dom, han til Hindborg herreds ting 20/11 sidst forleden dømt har, og har tildømt en hans tjener, Mogens Jespersen i Hvidbjerg, at stede og fæste noget jord, på Hvidbjerg mark skulle ligge, og skylden deraf til Brøndum kirke at skulle gange, uanseet at for ham ikke var bevist, at Brøndum kirke skal have noget særdeles jord på Hvidbjerg mark, eller bevist at hans far Jesper Mogensen, som boede i fornævnte gård, Mogens Jespersen nu iboer, har sted og fæst noget særdeles jord, ikke heller hans bror Peder Jespersen, som boede nogle år i samme gård for ham, har haft sted og fæst af nogen anden end den, samme gård har haft til ejendom: så og efterdi samme jord findes i kirkens bog indskrevet for årlig afgift deraf at skal udgives, og recessen formelder, at det jord, som gives fra bondegårde og til kirken, skulle de bønder, fra hvis gård samme jord givet er, nyde og beholde for den skyld og landgilde, deraf plejer at gange af gammel tid, dog skulle de være forpligtet, arving efter anden, at stede og fæste samme jord af kongens lensmand på kirkens vegne for en skellig fæste, for en kendelses skyld, og ikke bevises Mogens Jespersen samme jord at have sted og fæst, og fogden fordi har ham det tildømt efter recessen, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(29)

** var skikket Peder Mikkelsen, rådmand i Sæby, på hans bror Søren Mikkelsen, borgmester der sst, hans vegne med en opsættelse her af landstinget 18/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Svend Christensen, borger der sst, for en dom, han til Sæby birketing 23/8 sidst forleden dømt har, anlangende at have tilfunden Anders Pedersen, ridefoged til Sæbygård, at tilstille Søren Mikkelsen og hans medbrødre 40 tylter deler, 250 bundstager, 11 nye tønder, eller igen på åstederne med loven sig at vedlægge som vedbør, hvilken dom Peder Mikkelsen på Søren Mikkelsens vegne formente lovlig og ret at være og bør ved sin fuldmagt at blive: så og efterdi af fornævnte vidne forfares, ikke at skulle være bleven bjerget uden fornævnte bundstager, hvoraf Søren Mikkelsen og de til bjærgeløn skulle have bekommet 300, og Svend Christensen dog har tildømt Anders Poulsen 250 fra sig dem at skulle tilstille, så det befindes ham ---- hundrede mere at være tildømt fra sig at skulle lægge, end som deres egen vidne om formelder at være bleven bjerget, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme hans dom at følge, Anders Pedersen til hinder eller skade at komme.

(31)

** var skikket Peder Mikkelsen, rådmand i Sæby, på sine egne og sine medbrødre borgmester og råds vegne der sst, med en opsættelse her af landstinget 18/11 sidst forleden, lydende ham da at have ladet stævne velb Peder Munk til Sæbygård for to vidner, der af beråbes til Sæbygårds birketing 24/6 sidst forleden skal være forhvervet, den ene anlangende nogen brugelighed og enge norden Sæby ud med havet, den anden om nogen brug for drift og KM forstrand sønden Sæby, Sæbygård at skulle have efterfulgt og fandtes inden deres markskel til Sæby, hvilke bagvidner, som de mener, Peder Munk med sine egne tjenere i sin egen sag, KM enemærke og forstrand og Sæby bys frihed inden deres markskel, bag på sandemænds ed og tov at ville sig til vidne, hvilke de mener med urette, efterdi samme vidner for sandemænd af Børglum herred ikke har været fremlagt, der de deres ed og tov gjort har: da efterdi de vidnesbyrd, som samme vidner vidnet har, ikke er stævnet deres vidner at forantvorte, da ved vi ikke på samme vidner at dømme, førend de og ---- samme deres vidner lovlig stævnes og kaldes, og da gå derom hvis ret er.

(32)

** var skikket Peder Mikkelsen, rådmand i Sæby, på sine egne og sine medbrødre borgmester og råd der sst deres vegne med en opsættelse her af landstinget 18/11 sidst forleden, lydende ham da at have ladet stævne Mads Pedersen, birkefoged til Sæbygård birketing, og Jens Jensen i ---- , tingskriver sst, for to vidner, til fornævnte ting skal være udgangen 31/6 sidst forleden, KM og Sæby bys ejendom og frihed angående, som velb Peder Munk til Sæbygård skal have ladet forhverve og dem genparten til samme vidner forholdt. så mødte Anders Pedersen og berettet, at brevene skulle være dem tilbudt og en part deraf skulle have bekommet, og derhos lovede Anders Pedersen, at hvis breve eller genpart, de ikke allerede har bekommet, skulle de gerne bekomme, når de dem var begærende, og begærede, at han på sin husbonds vegne det samme af dem måtte vederfares, hvilket Peder Mikkelsen også samtykte og dermed afstod denne stævning og tiltale.

(34)

** var skikket velb Christen Thott til Boltinggård, høvedsmand på Skivehus, hans visse bud Mads Jørgensen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Christen Nielsen i Jebjerg, Christen Iversen i Breum med flere på den anden side for to vidner, de til Nørherreds ting vidnet har 31/10 og 21/11, anlangende en liden stykke jord på Breum mark, som hr Mikkels ager møder, som nu om trættes, skulle have været brugt til den gård i Breum, Bodil Nielsdatter iboer, formenende samme vidner ikke så noksom at have vidnet, om fornævnte stykke jord skal have fulgt fornævnte gård med nogen lovlig hævd eller brug efter recessen: så og efterdi samme vidner ikke medfører at være vidnet om nogen visse hævd efter recessen, hvor længe samme jord skulle have været brugt, da kunne vi ikke kende samme vidner og fornævnte vedkendelse og dom, derefter gangen er, noksom at være, at de bør nogen magt at have, og efterdi samme synsvidner ikke findes imod hverandre at være, da ved vi ikke imod fornævnte synsvidne, nu hid stævnet er, at sige.

(37)

** var skikket Jens Tøgersen, hører i Viborg skole, og Poul Jepsen, skoles person, på den ene og havde stævnet Peder Pedersen Bjerring, Jens Tomasen og deres medbrødre sandemænd, der sst. på den anden side, for de 8/1 sidst forleden til Viborg byting skal have dem vold oversvoren, efter Knud Jensen ----, hører i fornævnte skole, hans beskyldning og klage og vidnesbyrds lydelse, som til Vorde birketing er tagen og forhvervet imod Jens Tøgersen og Poul Jepsen på de tider, som de af hæderlig kapitel i Viborg for deres forseelse i hospital var fængslig anholden, uanseet de skal have skudt dem ind for deres tilbørlig øvrighed og rette værneting, som de formener skal være Vorde birketing, og ikke skal være bevist for sandemændene, Jens Tøgersen og Poul Jepsen nogen af Viborg borgere eller indvånere med ord eller gerning af have gjort nogen overlast eller uførm. (næste blad ikke bevaret)

(38)

** var skikket Poul Jepsen og Erik Påske, skolepersoner i Viborg, på den ene og havde stævnet Peder Pedersen Bjerring, Jens Tomasen og deres medbrødre sandemænd i Viborg på den anden side, for de nogen tid siden forleden til Viborg byting har dem vold oversvoren, for de skulle have været i parlament med Peder Mortensen i Viborg, endog der ikke for sandemænd skulle have været bevist, at fornævnte to personer skulle have gjort ham nogen sår eller skade i nogen måder, tilmed skulle Poul Jepsen til fornævnte ting have det hårdeligen benægtet med hans højeste helgens ed, at han ikke har gjort ham nogen skade, og ikke Peder Mortensen skulle have klaget på dem, og formente de, at dersom deres ulempe kunne findes, at de da burde at straffes af deres øvrighed: så mødte Anders Rolandsen og berettet, at velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, har afstået samme vold med fornævnte skolespersoner, og efter sådan lejlighed bør samme sandemænds ed ikke at komme Poul Jepsen og Jens Påske til nogen forhindring.

3/2 1616.

** var skikket Tomas Jensen i vester Hebelstrup hans søn Jens Tomasen på den ene og havde stævnet Peder Reff i Gerndrup på den anden side, for han har ladet ham fordele, imens han var til landsting for den sag, som han formente skulle være kvitteret, som landstings dom derom skulle formelde, og formente Tomas Jensen sig ingen gæld at skulle være Peder Reff skyldig, og samme dele burde magtesløs at være: så og efterdi samme to landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi Tomas Jensen efter hans egne underskrevne brev er delt bleven, da ved vi ikke ham af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(40)

** var skikket Anders Jensen Skriver, rådmand i Ålborg, så og Jens Christensen, der sst, og her i dag lod læse efterskrevne fuldmagt lydende, jeg Iver Bertelsen, borger i Ålborg, kendes det jeg på min fattige søster Anne Bertelsdatter og hendes faderløse børns vegne, som jeg er værge for, fuldmagt giver Anders Jensen Skriver, rådmand i Ålborg, og Jens Christensen, her sst, nu til næst kommende Viborg landsting at afsige arv og gæld efter hendes salig husbond Niels Mortensen, som døde i Ålborg 21/1, actum Ålborg 30/1 1616 Iver Bertelsen egen hånd, og dernæst nu her i dag afsagde Anders Jensen og Jens Christensen på Iver Bertelsens søster Anne Bertelsdatter og hendes børns vegne arv og gæld efter Niels Mortensen, så d hverken vil arve eller gælde efter ham i nogen måder.

(41)

** var skikket velb Axel Rosenkrantz til Kølskegård på den ene og havde stævnet Hans Wandel, borgmester i Ålborg, på den anden side for en dom, han lader sig af berømme, han skulle have fanget til Ålborg rådhus om nogen korn, som Axel Rosenkrantz siger, han af Hans Wandel skulle have bekommet, men ikke Axel Rosenkrantz var fremkommen ham sag at give, da vidste borgmester og råd ikke andet derom at kende, end Hans Wandel burde jo for Axel Rosenkrantzes tiltale kvit at være: så og efterdi samme borgmester og råds dom ikke er endelig, da bør den at være, som den udømt var, og sagen til Ålborg rådhus igen at komme, og borgmester og råd, når det for dem lovlig indstævnes, Axel Rosenkrantz og Hans Wandel endelig imellem at adskille, som det dig bør.

(42)

** var skikket velb Claus Kås til Øland på den ene og havde stævnet Jens Hillerslev, byfoged i Thisted, på den anden side for en dom, han til Thisted byting 22/1 1614 dømt har imellem hr Hans Sørensen i Rosholm hans fuldmægtig Mads Svendsen i Gerup på den ene og Oluf Bertelsen, borger i Thisted, på den anden side for en gælds og kontrakts brev, dem imellem er, på 60 daler, og sagen her til landsting findes at have været i rette stævnet, og i dommen er ind ---- , om samme gæld til Oluf Bertelsens værneting at ordeles, og ikke Jens Hillerslev det har villet anseet, og ej heller har anseet samme gæld og kontrakt, som en adelsmand med forseglet har, disligeste og ej om kendt, om Oluf Bertelsen den bør at betale eller og derfor at være fri og erlediget, formenende ham deri uret at have gjort og burde derfor at stande til rette: så og efterdi den første punkt i samme doms sentens ikke er endelig, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom at være, som den udømt var, og sagen til Thisted byting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig derom imellem at adskille, som det sig bør.

(44)

** var skikket Niels Christensen på Hofførdt i Østerild med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jens Christensen sst for en vidne, han til Hillerslev herreds ting 21/11 sidst forleden vidnet har, i sin mening formeldende det Niels Christensen har en kedel i pant af ham for 5 daler en år, før hans hustru døde, og siden skulle han have givet 3 mark til på den, siden hans hustru døde, og så beholdt den, hvilken vidne Niels Christensen benægter sig aldrig at have haft den kedel i pant, men beretter sig samme kedel af ham at have købt på hans hustrus morbror, ved navn Niels Busk, borger i Thisted, hans vegne, og efterdi Jens Christensens vidne skal være en enig vidne, tilmed Christen Høgs egen tjener, og formener samme vidne sin husbond til vilje at være vidnet og bør derfor magtesløs at være, så er Christen Høg og fornævnte mænd ikke nu mødt til gensvar eller nogen på deres vegne dem lovlig at undskylde eller nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre: da efterdi sagen i seks uger har været optagen, som er til i dag, at de nu på begge sider skulle være mødt, og Christen Høg eller fornævnte mænd ikke nu er fremkommen, som forskrevet står, da finder vi efter sådan lejlighed samme tingsvidner og sandemænds brev ingen magt at have.

(46)

** var skikket velb Anders Rytter på den ene og havde stævnet Peder Sørensen i Povlstrup, birkefoged til Vrejlev birketing, på den anden side, for han 8/11 sidst forleden til Vrejlev birketing har fradømt ham sin forfølgning, dom og æskning, som han ville lade forfølge til Vrejlev birketing for nogen gæld, som Henning Bille ham skyldig var, og ikke der nogen med fuldmagt har været og ganget med ham i rette, formener Peder Sørensen dermed at have gjort ham uret og bør at stande ham til rette, og hans dom bør magtesløs at være: da efterdi ingen af sandemændene ved deres navn er stævnet, at deraf kunne forfares, om det er de sandemænd, nu er eller forgangen år været har, og tilmed findes samme stævning påskrevet at være læst i Vrejlev kirke, og nu gives til kende, en af vidnesbyrdene ikke at have hjemme der i sognet, så den derfor ikke skal være lovlig stævnet, da efter sådan lejlighed, ved vi ikke nu efter denne stævning nu i samme sag at dømme.

(52)

** var skikket Laurids Jensen, som siger sig at have hjemme i Katballe med en opsættelse her af landstinget, snapslandsting sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Dorte Blocksdatter i Viborg, for hun nogen tid siden har ladet ham fordele til Viborg byting, hvilke ikke er hans rette værneting, for nogen træer, som skulle være huggen i Knækkeborg skov, uanseet Laurids Jensen formener sig ikke at være befalet at tage vare på samme skov, ej heller at have været nogen skovfoged til samme skov, den at have i forvaring, mente sig med urette at være delt bleven: så og efterdi Laurids Jensen ikke for samme synsvidne har fået varsel, og efterdi han ikke findes til hans værneting at være delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed samme syn og dele ingen magt at have.

(53)

** var skikket Rotkier Backhus af Celle på den ene og havde stævnet Henning Remmers af Braunsweig på den anden side for en hans underskrevne og forseglet forpligts brev, han her i Viborg 4/10 sidst forleden udgivet har, i hvilken han såvel som Rotkier Backhus har dem til forpligtet deres gods på begge sider at skulle blive her i Viborg bestående, indtil nu forleden snapsting deres regnskab på begge sider blev forklaret, hvorefter Rotkier Backhus skal have sig forholdt, så hans gods endnu skal være i samme forvaring, men Henning Remmers derimod sin gods til sig har annammet og pakket og deraf forhandlet, aldeles imod hans egen forpligt: da formedelst vores underhandling har de samtlige her for retten vedtagen og dem endeligen på begge sider til forpligtet, at samme sag, deres madskapi og regnskab belangende, skal være voldgiven på Arent von Wilsen, indvåner i Braunsweig, så at hvad han og deri gør, forhandler eller og for rette dem imellem erkender, skulle de på begge sider uden al modsigelse eller videre appellation ---- være med fornøjet, og hvis da befindes den ene at blive den anden skyldig efter Wilsens afsigt, derfor skal den skyldige den anden straks kontentere, befridige og tilfreds stille, som det sig bør.

(54)

17/2 1616.

** var skikket velb fru Dorte Krabbe til Grinderslev kloster hendes visse bud Niels Basse i Vannedrup på den ene og havde stævnet Jens Mikkelsen i Breum på den anden side for et vidne, han til Nørherreds ting 17/10 sidst forleden vidnet har, anlangende det stykke jord ved Bavnehøj på Breum mark, som nu om trættes, skulle have været brugt til hans far hr Mikkels gård for en otte eller ti år siden, disligeste havde stævnet Niels Christensen i Breum med flere for et vidne, de til Nørherreds ting 21/10 1615 vidnet har om det stykke jord på Breum mark, som fru Dorte Krabbe mener at skulle være hendes rette grund og ligge til den gård i Breum, hendes tjener Edel Nielster nu iboer, og samme deres vidne ikke at være vidnet på nogen visse tid, år eller dag, når hr Mikkel i Breum skulle have ladet så samme sæd i fornævnte jord, hvorfor Niels Basse formente, samme deres vidne ikke at komme hende til nogen forhindring: så og efterdi samme vidne ikke bemelder, at fornævnte jord stedse efter recessens hævd skulle have været brugt til hr Mikkels gård, ej heller navngiven hvem samme rug skulle have ladet så i fornævnte jord, og hr Mikkels vedkendelse ikke er endelig, men lagt i tvivl, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og vedkendelse magtesløs at være, og efterdi Mads Jørgensen har afstanden Jens Mikkelsens vidne, da bør den ingen magt at have.

(56)

** var skikket Svend Andersen i Nykøbing på den ene og havde stævnet velb jomfru Helvig Kås til Randrupgård på den anden side, for hun ved sin tjener Peder Nielsen, der sst, har ladet ham fordele til Nørherreds ting i Mors nogen tid siden forleden for 4 daler stedsmål af en hus, endog han hende ingen stedsmål lovet har, men for samme stedsmål her til landstinget skal være kvit dømt: så og efterdi Svend Andersen selv her i dag bekender og tilstanden har sig ---- stakket tid at have været i fornævnte hus, så deraf forstås, han samme hus at have sted og havde i besiddelse, og ikke han for samme tømmer og 8 daler såvel som fornævnte stedsmåls penning med høringsdele har været forfulgt, og derfor er givet lovlig varsel, og ikke han sig inden fjerde ting eller for høring har erklæret og undskyldt, og derfor er delt bleven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke ham af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(57)

** var skikket Peder Sørensen, borger og rådmand i Viborg, på den ene og havde stævnet Christen Trane, borger der sst, for 100 enkende rigsdaler med en års rente, som han til Peder Sørensen har lovet og godsagt for Gabriel Buntmager, fordum borger her i Viborg, efter hans skadesløs brevs indhold, og Christen Trane besværer sig og ikke vil udgive fornævnte pending i enkende rigsdaler, som hans brev om formelder, uanseet her i riget af KM ingen forordning er gjort eller sat på mønten, siden Gabriel Buntmager samme pending bekommet har, at enkende daler skal gælde mere end 37 skilling lybsk, formener derfor at Christen Trane jo endeligen bør at betale ham i enkende rigsdaler: så og efterdi Christen Tranes brev lyder på enkende rigsdaler, da ved vi ikke andet derom at sige, end han jo bør samme brev med enkende daler at fuldgøre, som det sig bør.

(59)

** var skikket velb Otte Huitfeldt og her i dag lod læse sin efterskrevne seddel, lydende Otte Huitfeldt beretter og giver til kende, at i næst forgangen år 1615 27/4 der den ildebrand, desværre, her i Viborg angik, blev der iblandt andet hans gods forbrændt med brevkiste, hvori hans og hans søskendes ejendoms og adkomst breve er forbrændt, og en part af godset er afhandlet, og afkomst breve derpå er forbrændt, begærer dette med ord og tilkendegivelse at måtte gives mig her af landstinget beskreven, datum Viborg 17/2 1616 Otte Huitfeldt egen hånd.

2/3 1616.

** var skikket velb Ove Urup til Ovesholm hans visse bud Jens Bjørnsen i Strandbylund med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Laurids Envoldsen i Bagterp, herredsfoged i Vennebjerg herred, for en høringsdele han har udstedt over en hans tjener, ved navn Peder Eskildsen i ----, og ikke han har ville anseet, at sagen har været indstævnet for høje dommere, hvem samme bolig skulle have, og Peder Eskildsen skal være pantet tre gryder af kobber fra, for en dele er udgået, og ikke samme bolig skulle være Palle Rodsteens, formente efter slig lejlighed ham af samme dele kvit at være: så og efterdi ----.

(61)

** var skikket Hans Wandel, borgmester i Ålborg, hans visse bud Christen Madsen, tjenende der sst, på den ene og havde stævnet velb Axel Rosenkrantz til Kølskegård på den anden side for nogen sedler, Hans Wandel har udgivet til den gode mand ---- på nogen læster rug, som han for otte eller ni år siden har købt og betalt Axel Rosenkrantz ---- : da efterdi Hans Wandel ikke selv er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage, da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

** var skikket Jens Simonsen ---- hans visse bud Oluf Nielsen, tjener i Ålborg, på den ene og havde stævnet Niels Lauridsen i Ålstrup, Niels Christensen i Klæstrup og deres medbrødre nævninger på den anden side, for de til Jerslev herreds ting sidst forleden har Jens Simonsens hustru Kirsten Tomasdatter gårdfred oversvoret for bordag, som skulle ske i Bertel Olufsens gård, og de vidner, som de har efter svoret, her til landstinget skulle være magtesløs dømt, ikke heller skulle findes uden 10 nævninger, som har svoret, formenende samme deres ed og tov burde magtesløs at være: så og efterdi samme vidner, efter hvilke nævninger deres ed gjort har, findes undersagt, og ikke nogen synsvidne fremlægges, gerningen at være gjort, da finder vi efter sådan lejlighed samme nævningers ed ingen magt at have.

(63)

** var skikket Anders Jensen Skriver, forstander i hospitalskloster i Ålborg, hans visse bud Oluf Nielsen, der sst, på den ene og havde stævnet Laurids Christensen i Kalum, Jens Nielsen sst og deres medbrødre nævninger i Jerslev herred på den anden side for et gårdfred, de til Jerslev herreds ting 11/1 sidst forleden har oversvoret en af klosters tjener, ved navn Niels Simonsen i vester Brønderslev, for han 21/11 sidst forleden om natten skulle have med været og indkommen i Bertel Olufsens gård, og der råbt og udæsket Bertel Olufsen og hans sønner, kaldt dem skælme og forrædere og skudt i hans hus og gård, og formente Oluf Nielsen på Anders Jensens vegne, samme deres ed og tov burde magtesløs at være, efterdi de vidnesbyrd, som har vidnet om samme gårdfred, er magtesløs dømt her til landsting, og ikke komme klosters tjenere til hinder eller skade i nogen måder: så og efterdi samme vidne, efter hvilke nævninger deres ed gjort har, findes at være undersagt, og ikke nogen synsvidne fremlægges, gerningen at være gjort, da finder vi efter sådan lejlighed samme nævningers ed ingen magt at have.

(65)

** var skikket velb Palle Rodsteen til Hørbylund hans visse bud Tomas Jensen i Vrå med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Hans Mogensen i Skisby, Tomas Lauridsen i Glimsholt og deres medbrødre 12 nævninger, for de har tovet og oversvoret hans tjener Niels Pedersen, foged på Lengsholm, et fuld husfred over, sammeledes havde stævnet Laurids Jensen i Tislum og hans medbrødre nævninger, for de har tovet og oversvoret hans tjener Christen Jensen i Brødland et fuldt husfred over, hvilke deres ed og tov, Tomas Jensen på Palle Rodsteens vegne formente, ikke så lovlig at være gjort, som det sig burde og burde derfor magtesløs at være: så og efterdi den niende af fornævnte 12 nævninger, ved navn Tomas Lauridsen i Glimsholt, findes at have været delt og lovforvunden, da han og hans medbrødre gjorde deres ed, og der findes kun 10 nævninger i den anden ed at have svoret Christen Jensen husfred over, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme nævningers ed fuldkommen og noksom, at de bør nogen magt at have.
 
(68)

** var skikket Søren Mikkelsen, borgmester i Sæby, på sin egen og borgmester og råd, der sst, deres vegne på den ene og havde stævnet Anders Nielsen i Skærping, Tomas Jensen i Ørtoft med flere for et vidne, de til Sæbygård birketing 24/6 sidst forleden vidnet har, at de godtfolk, som har haft Sæbygård i hånd og hævd, disligeste de, som boede i Kragelund, Dyrheden, Fuglsang, Krattet og ---- altid at skulle have deres fællig fædrift og tørvegrøft imellem Strandhaven sønden Sæby og Solsbæk gærde uden last og kære, og hvis vrag, der er indkommen, har de ikke hørt nogen tvist om førend stakket siden, Peder Munk har bekommet Sæbygård, hvilke borgmester og råd formener ikke sandfærdig eller lovligen at være forhvervet, efterdi den ejendom, som om vidnet er, skal være inden markskel til Sæbygård, og Peder Munk, som formenes, med slig bagvidner og med sine egne tjenere i sin egen sag, KM enemærke forstrand og Sæby bys frihed, bag på sandemænds ed og tov at ville sig tilvidne, og ikke lovlig varsel for given, og burde derfor efter sædvanlig dom, i slig sager tilforn udgangen er, magtesløs at blive: da efterdi vores stævning formelder, dem her at skulle have mødt næste landsting efter den blev forkyndt, og samme stævning, eftersom den findes læst og forkyndt at være, befindes til den landsting nu næst siden er forbi gangen at skulle været her i rette lagt, så den ikke formelder til dette landsting, da ved vi efter denne lejlighed os ikke efter den stævning ---- i samme sag at dømme.

(69)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, befalingsmand på Vestervig kloster, hans visse bud Niels Rasmussen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Niels Lauridsen i Sindbjerggård på den anden side for et syn og noget andet vidne, han til Sønderherreds ting i Mors 13/11 sidst forleden forhvervet har, anlangende et stykke jord, ligende på Redsted mark, i lige måde havde stævnet Niels Lauridsen for en uendelig dom og et andet vidne, han til fornævnte ting 28/12 også forhvervet har, samme jord anlangende, i hvilken uendelige dom findes indført, samme jord at være dømt til den gård, Mikkel Nielsen i Redsted iboer, hvilke vidner og dom Niels Rasmussen på Knud Gyldenstjernes vegne formener, ikke så lovlig at være varsel for givet eller stævnet og kaldt, som det sig bør: så og efterdi Niels Rasmussen ikke beskylder fornævnte vidner og syn anderledes. end for der ikke skulle være givet lovlig varsel for dem, og fornævnte to varselsmænd nu her i dag er mødt og med helgens ed og oprakt finger været samme deres varsel gestendig, som forskrevet stander, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte vidner og syn ---- at sige eller magtesløs dømme, og efterdi fornævnte herredstings dom ikke lyder længere, indtil sagen igen for herredsfogden blev indkaldt, da hvem samme dom påskader at indkalde den igen hos herredsfogden, og da gå om hvis ret er.

(72)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, så og velb Otte Skeel til Hammelmose, befalingsmand på Dueholm kloster, hans bud Jens Pedersen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Jens Grøn i Dråby, Staffen Mogensen i Alsted med flere på den anden side for et vidne, de til Nørherreds ting i Mors 2/3 1590 vidnet har, så og Anders Mikkelsen i Dråby, som samme vidne med forseglet har, anlangende en mand, ved navn Christen Andersen Tømmermand. som da havde sin tilflugt i København, at han skulle være født i sønder Dråby af ærlige forældre, både på fædrene og mødrene, hans far ved navn Anders Lauridsen og mor Maren Christensdatter, hvilke vidne de formener dem at ville bevise, usandfærdeligen og løgnagtig at være vidnet, disligeste havde stævnet Anders Mikkelsen i Dråby, Søren Mortensen i Flade med flere for et vidne, de til Nørherreds ting i Mors 3/12 1605 vidnet har, bemeldende Christen Andersen, da borger i København, skulle være født og båren af ærlige og ægtug forældre, både på fædrene og mødrene side, og mener samme deres vidne usandfærdig og burde magtesløs at være: så og efterdi fornævnte mænd, som findes i fornævnte to 24 mænds vidner og sognevidne inddragen, at skulle have vidnet, Christen Andersen ægte født, de som nu er levende, mesten part nu og tilforn her har været og højligen benægtet dem ikke samme vidner, som de skrevne er og om formelder, at have vidnet, og ikke befindes 8 mænd tinghørere for samme vidner at være indskrevne, da kunne vi ikke kende samme vidner lovlige og nøjagtig, at de bør fornævnte mænd til hinder eller skade at komme, men efterdi kong Valdemars konstitution formelder, at alle åbne breve skulle stande ved deres fuldmagt uden den, det beseglet har, med kønsed ---- at slig brev ikke med deres bevilling og vidskab at være udgiven, og Anders Mikkelsen i Dråby, Anders Tomasen i Bjørndrup, Jens Nielsen i Flade, Jens Staffensen i Solbjerg, Morten Sørensen i Bjørndrup, Jens Grøn i Dråby, og Niels Sørensen sst, som nu er levende, fornævnte to 24 mænds vidner og sognevidne har forseglet, da bør de derfor at stande til rette som vedbør, uden de selv tolvte med deres ed afværger, deres segl ikke for fornævnte vidner, som de bemelder, med deres vilje og vidskab at være kommen (næste blad ikke bevaret)

(81)

16/3 1616.

** var skikket Peder Mikkelsen, rådmand i Sæby, på sin egen og borgmester og råd, der sst, deres vegne på den ene og havde stævnet Anders Nielsen i Skærping, Søren Ibsen i Kvissel med flere på den anden side for et vidne, de og samme dag til fornævnte birketing vidnet har, at de enge, som ligger norden Sæby, og kaldes Strandenge, skal have været brugt og ligget til Sæbygård, efter enhver sin alder og minde. så mødte to mænd med fuldmagt og vidnede, at mesten fornævnte vidnesmænd så og Anders Pedersen er så lovlig i deres kære husbonds forfald forhindret, så de ikke nu kunne møde, og fordi begærede sagen nogen tid at måtte opstå: da efter sådan skudsmål blev samme sag opsat til anden landsting efter påske, som er 27/4 først kommende, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(82)

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, KM befalingsmand på Ørum, på den ene og havde stævnet Jep Christensen i Simensgård og Mikkel Poulsen i Flarup på den anden side for et vidne, de 4/2 sidst forleden til Revs herreds ting vidnet har om nogen mange ord, Mads Lauridsen i skolen i Ydby kirke kyndelmisse dag næst forleden skulle have, iblandt andet at i forgangen år vidnet
han løgn til tinget, menende Jep Christensen og Mikkel Poulsen burde samme Mads Lauridsens mange ord at måtte udtyde og forklare så og gøre forskel ved deres ed, af hvad årsag eller tilfald alle fornævnte ord at være falden: da dersom Jep Christensen og hans medbrødre ved videre i samme sag at vidne, da dem til deres værneting det at ---- , når de did lovlig stævnes og bliver lovlig varsel for givet.

(83)

** var skikket velb Manderup Parsberg til Hagsholm, KM befalingsmand på Ålborg slot, hans visse bud Jacob Vognsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet velb Tomas Juel til Estrup på den anden side, og berettet Jacob Vognsen, hvorledes Manderup Parsberg har været begærende af velb Eggert Abildgård og Tomas Juel, at de ville vel gøre og komme her til Viborg 18/3 først kommende og der noget at forhandle med ham, den arv anrørende efter Manderup Parsbergs salig hustru fru Ingeborg Hartvigsdatter, så har Tomas Juel skrevet Manderup Parsberg et brev til, i hvilke han ikke aleneste har udslaget, at han ikke kunne komme til Viborg samme dag, men ville komme 28/2, som deres første kontrakt videre indeholder, så berettet Jacob Vognsen, at Manderup Parsberg ikke ved nogen skriftlig kontrakt at være ham og hans salig hustrus arvinger imellem ganget, som lyder, at de skulle møde i Viborg 28/2, hvortil Tomas Juel svarede, at han til 18/3 ved anden forfald var forhindret, så han ikke kunne møde her i byen. sådan at være sket på Manderup Parsbergs tiltale, eftersom forskrevet står, bekender vi med vores signet, datum ut supra.

(85)

** var skikket velb Christen Thott til Boltinggård, befalingsmand på Skivehus, hans visse bud Mads Jørgensen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Niels Sørensen i Harregård, herredsfoged i Harre herred, på den anden side, for han i seks år skal have opsat en sag imellem Christen Thott på Hjerk kirkes vegne og Bodel Krog i Bajlum, fordum Hjerk kirkes værge, på sine egne vegne, anlangende 40 daler, Anders Kvist i Bajlum for nogen år siden var bleven fornævnte kirke skyldig, og eftersom han formener, at Bodel Krog efter kirkebogens indhold var pligtig fornævnte gæld, straks efter at han var bleven kirkeværge, havde burdet at indkræve: så og efterdi Bodel Krog for herredsfogden har været indstævnet, om han ikke burde for samme kirkens gæld at stande til rette, og han derom ikke har underskedet til eller fra, da finder vi efter sådan lejlighed samme hans dom at være som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, derom at dømme og adskille, som det sig bør.

(87)

** var skikket Jørgen Wernich Apoteker, indvåner i Viborg, hans visse bud Jens Mortensen sst på den ene og havde stævnet Christen Olufsen Kedelsmed med flere borgere, der sst, på den anden side for en vurdering, de 5/2 sidst forleden i Jørgen Wernichs hus på Laurids Friis, borger i Viborg, hans vegne gjort har, og i samme vurdering til vurderet Laurids Friis hver amme rhinskvin for 17 sletdaler, endog Jørgen Wernich formener sig dermed uret og forkort at være sket, og samme vurdering burde magtesløs at være. så mødte to mænd, som vidnede med oprakt finder og helgens ed, at Laurids Friis er så lovlig forhindret på vejen ad Elben med sine øksne, så han ikke nu her kunne møde: da efter sådan lejlighed og skudsmål blev samme sag opsat til anden landsting efter påske, som er 27/4 først kommende, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

13/4 1616.

** var skikket velb fru Karen Gyldenstjerne til Torp hendes visse bud Anders Nielsen i Langgård på den ene og havde stævnet Jens Eriksen, tjenende velb Hans Dyre til Ullerupgård, på den anden side for en delsvidne, han på sin husbond velb Iver Dyres tjeners vegne til Hillerslev herreds ting 12/2 sidst forleden forhvervet har, over en af hendes tjenere Anders Nielsen i Langgård for en kast, han i Bredkær fælled (fortsættes på blad 89)

(88)

** var skikket Eske Bille til Elling, KM befalingsmand på Mariager kloster, hans visse bud Peder Pedersen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Anders Poulsen i Hundal, herredsfoged i Hillerslev herred, på den anden side for en dom, han til fornævnte herredsting afsagt har, imellem ham på den ene og menige sognemænd i Hillerslev og Kåstrup sogne på den anden side, anlangende deres sognetiende, KM og kirkens anpart, at stede og fæste: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(89)

** (fortsat fra blad 87) skulle have vedkendtes at have med været at kaste, uanseet det ikke med tingsvidne kan bevises, hendes tjener at have med været samme kast at kaste, ej heller det at have vedkendtes, men kun aleneste herredsfogden der i sin opsættelse og dom at have ham sådan vedkendelse ladet påskrive, og han uden bevis er bleven delt, menende ham med urette og efter uendelig dom at være delt: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede og efter begge parters bevilling, blev samme sag opsat til i dag seks uger, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

** var skikket Niels Andersen i Nørgård og havde stævnet sandemænd af Hillerslev herred om manddød at sværge over Christen i Nørgård i Hov for Jep Sørensen i Malle, han ihjel slog, og mente ham sagesløs at være af dage taget, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Hillerslev herreds ting 19/3 sidst forleden udgangen, Peder Tordsen i Sennels med flere at have vidnet, at de nærværende hos var på Hov mark 9/3 sidst forleden, og da var på de agre norden til Nørgård, og der de rebsmænd rebet der fra vester ende og øster ad, da så de, det Mikkel Pedersen i Hillerslev førte sig i trætte med Jep Sørensen i Malle på samme ager, og da så de, at Christen Christensen i Nørgård stak til en kniv og gjorde Jep Sørensen det sår og skade, som han siden af døde efter synsvidnes lydelse: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og eftersom de har hørt og spurgt, svor de Christen Christensen manddød over og fra hans fred for Jep Sørensen, han ihjel slog.

(93)

** var skikket velb Peder Munk til Sæbygård hans visse bud Eske Olufsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Laurids Christensen Smed i Reberholt, som tilforn boede i Langtved, på den anden side, for han på Sæbygård birketing 29/5 1613 har sig til forpligtet ved hans æres og halses fortabelse at komme til fornævnte ting 5/6 samme år med det brev, han har bekommet og har i sin gemme og forvaring, det han boede på Peder Munks gård i Langtved, hvilket samme brev skal formelde og indeholde, hvor mange eftermiddags drøft de mænd i Sæby, som boede sønden åen, skulle have norden åen i ---- kær om ugen, og ikke Laurids Smed er mødt efter samme forpligt til fornævnte birketing med samme brev, menende Laurids Christensen Smed deri uret at have gjort og bør derfor at straffes på hans hals: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og dem de her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og denne opsættelse her forinden lovlig at læses.

(94)

 27/4 1616.

** var skikket velb Eske Bille til Elling, KM befalingsmand på Mariager kloster, hans visse bud Peder Pedersen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Anders Poulsen i Hundal, herredsfoged i Hillerslev herred, på den anden side for en dom, han til fornævnte herreds ting at have haft imellem ham på den ene og menige sognemænd i Hillerslev og Kåstrup sogne på den anden side, belangende deres sognetiender, KM og kirkens anpart, og deri besluttes at fornævnte sognemænd burde at have samme tiender i Eske Billes minde eller den at yde i negen efter recessen, og aldeles intet dømt i hovedsagen, som for ham var sat i rette, om de ikke har gjort uret, idet de deres korn har høstet og hjemført og ikke tilbudt deres tiende i negen efter recessen: så og efterdi befindes Hillerslev og Kåstrup sognemænd for fogden har været indstævnet, for de har ført deres korn hjem, og ikke tienden deraf udgivet eller tilbudt, om de ikke dermed havde gjort uret, og Eske Bille frit for samme tiende at bort fæste til hvem, mest ville give til stedsmål, og intet han derom har dømt, eftersom for ham har været i rette sat, det og af fornævnte opskrift forfares, ham sagen over seks uger at have opholdt, da ved vi ikke andet derom at sige, end Anders Poulsen har jo sig deri forseet og bør derfor igen at give Eske Bille hvis billig kost og tæring, han derpå har ladet anvende, og den hans dom ingen magt at have.

(96)

** var skikket Hans Wandel, borgmester i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet velb Axel Rosenkrantz til Kølskegård for nogen sedler bevis, som Hans Wandel har udgivet til fornævnte den gode mands tjenere og bønder på nogen læster rug, som er ydet ham i Ålborg, som han for otte eller nu år siden har købt og betalt Axel Rosenkrantz, og han alligevel nu vil kræve Hans Wandel pending for fornævnte rug: da efter mange flere ord dem imellem var, indgav Axel Rosenkrantz og Hans Wandel samme trætte på fire gode mænd, som nu her til stede var, Axel Rosenkrantz på sin side til betroet velb Albret Skeel til Fussingø og Mogens Kås til Støvringgård, og Hans Wandel på sin side os, Iver Juul og Niels Krag, at hvis vi dem om samme trætte imellem sigende vorder skulle stande for fulde, de dem dermed aldeles skal orges og nøjes med, så har vi Iver Juul, Albret Skeel, Mogens Kås og Niels Krag os derom berådet om samme sag, som os syntes meget tvivlsom, af årsag på enten sider ikke findes nogen rigtig købebrev eller håndskrift på bemeldte deres kornkøb, med muligste flid overvejet, den således revurderet og dem imellem sagt, at Hans Wandel skal give Axel Rosenkrantz 50 rigsdaler og dem inden sankt mauriti dag først kommende til ham ---- at betale, og dermed skal fornævnte deres trætte om samme korn og gældsbrev aldeles være nederlagt, og hvis sedler eller og håndskrifter på gæld er på enten sider derom har, skulle være kasseret, døde og magtesløse og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måde, ---- vi begge fornævnte parter, efter at sagen på os har været voldgiven, har imellem sagt, des til ydermere vidnesbyrd har vi samtlig vores signeter her under trykt. datum ut supra.

(98)

** var skikket velb Iver Juul til Villestrup, KM befalingsmand på Gudumkloster, på sin egen så og Clemend Nielsen i Lundager på velb fru Margrete Rosenkrantz til Hundslund, fru Dorte Krabbe til Rugtved og fru Helvig Kås til Restrup deres vegne på den ene og havde stævnet Jens Mikkelsen i Sterup, herredsfoged i Jerslev herred, på den anden side for en dom, han 14/5 sidst forleden til fornævnte herreds ting, imellem fornævnte lodsejere deres fuldmægtig på den ene og velb Jørgen Arenfeldt til Vorgård hans fuldmægtig på den anden side, dømt har, i hvilken dom han har fradømt fornævnte gode lodsejere et syn, de der til tinget ville have haft beskrevet til noget ellehug, som skal være ulovlig hugget i Agersted elleskov, uanseet han selv ottende dags dag tilforn samme synsmænd af tinge har udnævnt efter otte dages varsel: så og efterdi af fornævnte herredstings dom forfares, Jørgen Arenfeldt og hans tjenere at være givet otte dages varsel for synsmænd at tage af tinge og for at være på åstederne, så og 14 dags varsel at være givet for samme syn at afhjemle og tage beskrevet, og det befindes Vorgård birk at ligge i Jerslev herred, og herredsfogden dog derimod har fundet fornævnte lodsejeres fuldmægtig fra samme syn, da ved vi ikke samme hans dom at følge, men finder den ingen magt at have.

(99)

** var skikket velb Hans Dyre til Boller hans visse bud Jens Eriksen på Ullerupgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Nielsen i Klostergård, herredsfoged i Hundborg herred, for at eftersom Hans Dyre skulle have haft tiltale til velb Christen Høg til Todbøl for noget ---- efter salig fru Ellen Rostrup, i hvilken sag fornævnte herredsfoged skal have dømt to uendelige domme, og eftersom for endelig dom i sagen igen er stævnet, skal fornævnte herredsfoged ikke ville dømt eller bevilget hans fuldmægtig på hans brev og beretning at måtte bekommet læst og påskrevet: så og efterdi med fornævnte tingsvidne bevises, at da Christen Høgs skudsmål er gjort, har herredsfogden tilbudt Hans Dyres fuldmægtig opsættelse til en bestemt tid, sagen at ville optage, og ikke han samme opsættelse ville have, da kunne vi ikke kende herredsfogdens ulempe deri at være, imedens samme tingsvidne stander ved magt.

(101)

** var skikket borgmester og rådmænd i Sæby deres visse bud Rasmus Lauridsen Skrædder, der sst, med en opsættelse her af landstinget 16/3 sidst forleden, lydende dem da at have ladet stævne Anders Nielsen i Skærping, Mads Rasmussen i Gårdsted og deres medbrødre for et vidne, de til Sæbygård birketing 24/6 sidst forleden vidnet har, anlangende at de enge, som ligger norden Sæby og kaldes Strandenge, skulle have været brugt og bjerget til Sæbygård, uden last og kære, siden den er skiftet fra kronen: da efterdi ridemænd, efter KM befaling, på marken efter samme markskels trætte at have været og givet til kende, fornævnte gode mænd endnu samme vidner, nu hid kaldt er, hos dem at skal have i deres dom at inddrage, så de derfor ikke her kan fremlægges, da ved vi efter sådan lejlighed ikke nu på samme vidne at kende.

(103)

** var skikket Peder Mikkelsen, rådmand i Sæby, hans visse bud Rasmus Lauridsen Skrædder sst med en opsættelse her af landstinget 16/3 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Morten Christen, tjenende på Sæbygård, og Anne Lauridsdatter i Sæbygårds mølle for et vidne, de til Sæbygård birketing 18/11 sidst forleden at have vidnet, at de skulle have seet Laurids Jensen Nordengård, tjenende Søren Mikkelsen i Sæby, at have redet med to heste over Sæbygårds å østen for Sæbygårds mølle over gærde og grøft og det nedredet og nedtrådt, uanseet Laurids Jensen ikke skal have været på fornævnte åsteder den dag, som deres vidne om formelder: så og efterdi samme vidne ikke bemelder hvilken enkende dag i fornævnte måned, samme gerning skulle være gjort, ej heller bevises samme gærde og grøft at have været ved magt, eller og Laurids Jensen den først at skal have brudt og nedertrådt, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og fornævnte sandemænds ed, derefter svoret er, ingen magt at have, og efterdi samme delsbrev over Søren Christensen ikke fremlægges, da bør og den magtesløs at være, indtil der stævnes på ny, og den fremkommer.

(104)

** var skikket velb Stygge Høg til Vang hans visse bud Knud Pedersen i Brøndum, i Tomas Smed i Ganderup hans nærværelse, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jens Christensen, tjenende i Hassing præstegård, for et vidne han med sin svoger Jens Hjulmand i Ganderup til Kær herreds ting 20/2 vidnet har, anlangede det han skulle have hørt i Hassing kirke, at Tomas Smed skulle have sagt, det Jens Hjulmand var en skælm og æreskænder, mente samme vidne vildig at være og ikke uden én persons vidne, og at den burde ingen magt at have: da efter flere ord dem imellem var, bekendte og tilstod Jens Hjulmand og Tomas Smed, at de ikke ved andet på enten sider med hverandre end det som ærligt er og vel anstår, og dermed blev de med sammenlagte hænder venligen og vel forligt og fordragen, så de efter denne dag lovet at skal gøre og tilføje hinanden alt ære og godt, og alle hvis vidner ---- breve, de på enten sider i samme sag forhvervet har, skal være kasseret og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(106)

** var skikket Poul Pedersen i Obedsø på den ene og havde stævnet Oluf Vistisen i Egebjerg på den anden side for en uendelig dom, han lader sig af berømme at skulle for en stakket tid her til landsting have bekommet over en dele, som Poul Pedersen skulle have ladet ham til Fjends herreds ting overkomme 27/2 for nogen skyldkorn og smør, som Oluf Vistisen skulle reste med af den gård i Egebjerg, han iboer, til Poul Pedersen efter delsvidnes indhold, som er hans hustrus anpart af Egebjerg bondeskyld: så eftersom samme dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi der tvistes om, hvor meget bondeskyld, Oluf Vistisen til Poul Pedersen for hans anpart af samme gods skal udrede, og ikke de derom ved dom er adskilt, da finder vi efter sådan lejlighed Oluf Vistisen af denne dele kvit at være, og sagen til herredsting at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem derom ved dom at adskille, som der sig bør.

(108)

** var skikket Niels Nielsen i Kølsinggård og Søren Nielsen i Sejstrup på deres egne og deres brødre Anders Nielsen og Christen Nielsens vegne på den ene og havde stævnet Niels Nielsen i Majgård på den anden side, for han skal have ladet dem til Højslev birketing fordele onsdagen sidst forleden for afkald, han skulle ville have af dem efter deres salig forældre, uanseet at deres pending og gods skal være endnu i boen uskiftet, formenende samme dele bør magtesløs at blive: så og efterdi der tvistes om fornævnte brødre deres gods findes endnu at være skiftet og delt, som det sig bør, eller ej, så de burde at gøre afkald, og ikke de ved dom derom er adskilt, og Søren Nielsen, Christen Nielsen og Niels Nielsen dog er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed dem af denne dele kvit at være, og sagen ved dom at ordeles, som det sig bør.

(109)

** var skikket Jørgen Wernich, apoteker i Viborg, med en opsættelse her af landstinget 16/3 sidst forleden, lydende ham da at have ladet stævne Christen Olufsen Kedelsmed, Christen Klejnsmed med flere for en vurdering, de 5/2 sidst forleden i Jørgen Wernichs hus på Laurids Friis, borger i Viborg, hans vegne gjort har, og i samme vurdering til vurderet Laurids Friis hver amme rhinskvin for 17 sletdaler, endog Jørgen Wernich formener sig dermed uret og forkort at være sket, og samme vurdering burde magtesløs at være, og andre uvildige vurderingsmænd dertil på både sider at tages: da efterdi her nu ikke findes uden ringe almuefolk til stede, som ikke på samme vin kan have forstand, og Jørgen Wernich ingen dertil ved at navngive, da ved vi ikke nu at kunne unde nogen vurdering til samme vin.

(111)

11/5 1616.

** var skikket velb Steen Bille til Knudstrup, befalingsmand på Kalundborg slot, hans visse bud Hans Hansen, foged på Bratskov, på den ene og havde stævnet Christen Nielsen i Bratbjerg, Anne Lauridsdatter i Bratbjerg, Anne Nielsdatter i Bratbjerggård med flere på den anden side for et vidne, de til Han herreds ting 25/9 1615 vidnet har på en hans tjener, ved navn Knud Mikkelsen i Bratbjerg, at de da skulle have seet og hos været, at Knud Mikkelsen skulle have dræbt og ihjel slaget Peder Jensen i Bratbjerggård, dog de ikke skulle have forklaret deres vidne, om Knud Mikkelsen var forårsaget at værge sit liv eller ikke, og Knud Mikkelsen efter slig deres vidne er fredløs svoren, formenende ham dermed uret at være sket, og det tilmed skal det være salig Peder Jensens egen hustru, hans mor, søster og svoger, som om fornævnte drab vidnet har, formenende dem derfor vildige at være, og samme deres vidne burde magtesløs at blive: så efterdi samme vidne har været for sandemænd, og de derefter har gjort deres ed, og ikke de er stævnet eller kaldt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke om samme vidne at dømme, førend de og lovlig stævnes og kaldes, og da gå derom hvis ret er.

(113)

** var skikket Henrik Kock, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet Peder Lunov i Hassinggård på den anden side for en seddel under doms fundering, han på velb Axel Rosenkrantzes vegne til Ålborg rådhus skal have forhvervet, anlangende han til Ålborg byting skulle lide tiltale for 65 rigsdaler, som skulle reste på en håndskrift, som skulle være udgivet til afgangne Gert Meyer i Holstebro, uanseet Henrik Kock formener sig noksom og sanddruligen at ville gøre bevislig, fornævnte 65 rigsdaler i Gert Meyers levende live og velmagt at være betalt og afklaret, tilmed skulle samme uforseglet seddel være udstedt, imens han var ude på Elben med sine øksne: så efterdi Henrik Kock giver til kende, sig at have været uddraget med sine øksne, da fornævnte seddel er udgangen, og den ikke findes forseglet eller underskrevet, da kunne vi ikke kende den noksom, men sagen for borgmester og råd i Ålborg at indkomme, og der gå om hvis ret er.

(114)

** var skikket Amleck von Ostedt, borger i Flensborg, hans visse bud Peder Christensen i Hindsels på den ene og havde stævnet Jens Nielsen Hillerslev, byfoged i Thisted, på den anden side for en dom, han til Thisted byting 9/3 sidst forleden dømt har, imellem Peder Christensen på Amlecks vegne på den ene og Staffen Nielsen, borgmester i Thisted, og Peder Nielsen Griis, rådmand sst, på den anden side, og i samme hans dom har tildømt Staffen Nielsen og Peder Griis rådmand, at eftersom breve, bevis og beretninger for ham i rette var fremlagt, og efterdi for ham bevistes med Staffen Nielsen og Peder Nielsens udgivne brev, dem at have lovet Amleck von Ostedt tre læster byg at levere ham i Ålborg om foråret 1614 og ikke endnu sket er, da vidste fogden ikke andet derom at kende, end at de var jo pligtig fornævnte tre læster byg i Ålborg at lade levere, eller derfor at lide tiltale. dernæst mødte to mænd, som vidnede med helgens ed og oprakte fingre, at Staffen Nielsen er så lovlig på hans retfærdige rejse udenlands, så han ikke nu her kunne møde, og fordi begæret sagen nogen tid at måtte opstå: da efter sådan skudsmål blev samme sag opsat til i dag 6 uger, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(115)

** var skikket Mikkel Christensen i Futtrup på den ene og havde stævnet Dorte Nielsdatter, som tjente i Futtrup næst forgangen år og der blev beligget, på den anden side for nogen ord, hun har haft i Sodborg 28/11 sidst forgangen, disligeste samme ord at have haft i Vestervig klosters borgestue 22/2 sidst forleden, da hun at have beskyldt Mikkel Christensen for hendes barnefar, disligeste Dorte Nielsdatter til Revs herreds ting 9/3 sidst forleden har beskyldt Mikkel Christensen for hendes barnefar, endog hun tilforn i hendes barnsnød da for jordemor og dannekvinder at have beskyldt en ungkarl, ved navn Anders Christensen, som tjente Peder Frost i Toftum, for hendes rette barnefar og ingen anden: så og efterdi Dorte Nielsdatter for ting og dom har sigtet og beskyldt Mikkel Christensen at være hendes barnefar, og endnu her i dag for retten ham med helgens ed og oprakt finger sigter og beskylder, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme sigtelse at sige eller magtesløs dømme, førend Mikkel Christensen kan lovlig afværge sig, ikke hendes barnefar at være, og efterdi fornævnte vidner, Mikkel Christensen nu fremlagt har, findes at være vidnet efter sagden og ikke på fersk fod men lang tid efter, sådanne ord for dem skulle være sagt, da kunne vi ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have.

(118)

** var skikket Mikkel Christensen i Futtrup på den ene og havde stævnet Dorte Nielsdatter, som tjente i Futtrup nu næst forgangen år og der blev beligget, på den anden side for et vidne, hun 20/4 til Revs herreds ting vidnet har, anlangende det Anders Christensen, som tjente i Toftum nu i år, skulle have kommen til hende og sagt, at Mikkel Christensen skulle have lovet at give dem 20 daler, at hun skulle skylde Anders Christensen for hendes barnefar, hvilket Mikkel Christensen ved sin ed benægter: så og efterdi Dorte Nielsdatters vidne, som hun om fornævnte 20 daler vidnet har, Mikkel Christensen skulle have udlovet, ikke findes uden én persons vidne, og én persons kundskab regnes for ingen vidne, hun ikke heller har vidnet på nogen visse dag eller tid, og Mikkel Christensen sådan løfte ikke vil være bestendig, da finder vi efter sådan lejlighed samme hendes enige vidne ingen magt at have.

(120)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, befalingsmand på Vestervig, hans visse bud Niels Rasmussen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Laurids Poulsen i Assels, herredsfoged i Sønderherred i Mors, på den anden side for en dom, han til fornævnte ting 8/4 sidst forleden dømt har, og deri tildømt velb Erik Kås hans tjenere i Redsted et stykke jord på Munkrøgel ager dem aldeles ubehindret at følge, uanseet at sagen ikke for ham med hans egen stævning så lovlig og ret, som det sig burde, fandtes at være indstævnet: så og efterdi samme varsels seddel, som Knud Gyldenstjerne ---- skal være stævnet med, findes på tinge at være læst, da samme dom er udgangen, og ikke den findes i dommen indført, eller med deres hjemmel kommer overens, fornævnte seddel ikke heller medfører hvad sag, Knud Gyldenstjerne skulle gives, og herredsfogden ikke selv sin stævning har udgivet, så Knud Gyldenstjerne kunne vide hvortil han skulle svare, da finder vi efter sådan lejlighed denne dom at være, som den udømt var og ikke komme Knud Gyldenstjerne til nogen forhindring.

(121)

** var skikket Christen Frost i sønder Dråby hans visse bud Søren Jensen i Skærbæk på den ene og havde stævnet Poul Jensen i Dråby på den anden side for nogen sårmål og skade, han skulle have gjort Christen Frosts hustru Karen Jensdatter og ham selv, af hvilke sårmål og skade, hans hustru skulle have fanget, noksom skulle befindes hende at have fanget stymperdom på mellemste finger på hendes højre hånd, formente gode mænd der til landstinget burde at granske og omkende efter loven og samme stymperdom vurdere, og Peder Jensen derfor at stande til rette: så og efterdi befindes Christen Frost og Poul Jensen deres trætte på dannemænd at have voldgiven, dem derom imellem at skulle sige, ved vi ikke vurdering til samme skade at stede, men finder sagen til samme til betroet voldgiftsmænd at komme, og dem derom at sige og kende, eftersom de dertil betroet er.

(123)

** var skikket Anne Jensdatter, barnfødt i Hem, tjenende på Eskær, hendes visse bud Jens Christensen i Grønninggård på den ene og havde stævnet Søren Bundesen i Jebjerg på den anden side for hans sandhed at vidne og bekende med højeste helgens ed og oprakte fingre efter recessens bemelding, om han har haft legemlig fællig eller samkvem med Anne Jensdatter, siden de kom i ægteskab tilsammen, som to ægtefolk burde, eller også siden han hende forladt har, og derhos berettet, at han ikke til herredsting har villet møde. så blev Søren Bundesen i dag påråbt, og ikke han er fremkommet sig derimod at erklære.

25/5 1616.

** var skikket velb fru Karen Gyldenstjerne til Torp hendes visse bud Anders Nielsen i Langgård med en opsættelse her af landstinget 13/4 sidst forleden, lydende hende da at have ladet stævne Jens Eriksen, tjenende velb Hans Dyre til Ullerupgård, på den anden side for en delsvidne, han på sin husbond velb Iver Dyres tjeners vegne til Hillerslev herreds ting 12/2 sidst forleden forhvervet har, over en af hendes tjenere Anders Nielsen i Langgård for en kast, han i Bredkær fælled skulle have vedkendtes at have med været at kaste, uanseet det ikke med tingsvidne kan bevises, hendes tjener at have med været samme kast at kaste, ej heller det at have vedkendtes, men ikke aleneste herredsfogden den i sin opsættelse og dom at have ham sådan vedkendelse ladet påskrive, og han uden bevis er bleven delt, menende ham med urette og efter uendelig dom at være delt, og samme dele bør fordi magtesløs at være og ikke komme hendes tjener til hinder eller skade: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå derom så meget dom lov og ret kan findes.

(124)

8/6 1616.

** var skikket Poul Christensen i Egeris og havde hid kaldt sandemænd af Fjends herred om manddød at sværge over Søren Pedersen i Roum for hans bror Søren Christensen i Tastum, han ihjel slog, og mente ham uskyldig at være dræbt og omkommen, og først fremlagde efterskrevne tingsvidne af Fjends herreds ting 14/5 sidst forleden, Maren Christensdatter i Tastum at have vidnet, at på søndag var 14 dage, der prædiken var ovre i Kobberup kirke, da kom Søren Pedersen i Roum og Sidsel Sørensdatter i Skive kørende i Jacob Madsens gård i Tastum, så gik de ind til Søren Christensen Grydermands, som var til husværing i Jacob Madsens gård, så faldt Søren Pedersen og Søren Christensen nogen ord imellem, da sagde Søren Christensen til Søren Pedersen, var det ikke i hans eget hus, da skulle han selv få utak, så tog Søren Pedersen fat på Søren Christensen og satte ham hårdt til væggen, og idet tog Søren Pedersen en tollekniv ud og stak Søren Christensen i hans venstre side til hans død: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Søren Pedersen manddød over og fra hans fred for Søren Christensen han ihjel slog, eftersom de selv sanden derom har udspurgt.

(126)

** var skikket velb Truid Bryske til Estrup hans visse bud Jens Knudsen, foged der sst, på den ene og havde stævnet Anders Ousen i Gunderup, herredsfoged i Børglum herred, på den anden side for to domme, han på én dag til fornævnte herredsting dømt har 7/6 1608, og har han i den ene sin dom fradømt hans tjener Niels Poulsen i sønder Vrå noget kirkejord, som har været bjerget og brugt til fornævnte gård mere end et halvt hundrede år efter gamle vidnesbyrd og tingsvidners lydelse, hvilket fogden ikke ville anse, endog de stander ved deres fuldmagt, og har heden dømt samme kirkejord fra hans gård og til en gadehusmand, ved navn Laurids Glarmester. så mødte to mænd og vidnede, at Jørgen Friis er så lovlig forhindret i KM forfald og bestilling, at han ikke nu kunne være til stede, og fordi begæret sagen nogen tid at måtte opstå: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(127)

** var skikket velb fru Anne Lykke, salig Claus Maltesens, til Højris hendes visse bud Anders Poulsen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da at have ladet stævne Jens Pedersen, ridefoged til Dueholm kloster, for et klagevidne, han 22/4 sidst forleden til Sønderherreds ting i Mors gjort og forhvervet har på hans husbond velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand på Dueholm kloster, hans vegne over Anne Lykke hendes tjenere
Peder Madsen i Lørslev med flere sst, så og over fru Anne Lykke selv for ruser, hun skulle lade bruge i Limfjorden, endog Anders Poulsen på fru Anne Lykkes vegne formente ikke samme rusestand skulle være Otte Skeel til nogen forhindring på hans fiskeri for Dueholm klosters endels ejendom: så og efterdi det ikke befindes fru Anne Lykke med hendes lovværge for samme klage og vidne at være given varsel, da finder vi efter sådan lejlighed samme klage og vidnesbyrds vidne ingen magt at have.

(129)

** var skikket Anders Poulsen, foged på Højris, på den ene og havde stævnet Jens Pedersen, foged på Dueholm kloster, på den anden side for en snapvidne, han lader sig af berømme at skal have forhvervet efter Anders Poulsens ord, som han skal have haft på Sønderherreds ting 22/4 sidst forleden, hvilke snapvidne Anders Poulsen formener ikke burde at udstedes, førend de otte mænd, som den dag var tinghørere, var så lovlig derfor stævnet med landstings stævning, og Anders Poulsen gav til kende, at dersom nogen ord i hastighed kunne være faldet, formente han, det ikke at gælde på nogens ære eller lempe, eller sig dem i nogen ond mening at have haft, og der ---- afstod Jens Pedersen samme vidne, så det skal være som det uvidnet var, og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måde.

(130)

** var skikket Mikkel Christensen i Futtrup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Niels Tomasen i Heltborg med flere for et vidne, de til Revs herreds ting 9/3 sidst forleden vidnet har, anlangende at Knud Jepsen og Maren Jepsdatter i Ettrup skulle være to ægtuge søskende, som dem skulle være for sagt, i lige måde stævnet Mikkel Abildgård i Villerslev med flere for et vidne, de til Hassing herreds ting 21/3 sidst forleden vidnet har, indeholdende det Knud Jepsen og Maren Jepsdatter skulle være to ægtuge søskende, som dem skulle være for sagt, og Niels Knudsen, som boede i Heltborg, var Knud Jepsens søn, og Dorte Nielsdatter, som senest tjente i Futtrup og der blev lokket, var Niels Knudsens ældste ægte datter, og Anne Eskesdatter, som boede i Gammelbygård er Maren Jepsdatters ægte datter, og Sidsel Christensdatter, Mikkel Christensens hustru, i Futtrup er Anne Eskesdatters ægte datter, så Sidsel Christensdatter og Dorte Nielsdatter er, som de har sagt for dem, to kødelige næstsøskendebørn,
formenendes samme vidner ikke så udtrykkelig og fuldkommen at være vidnet, men at være vidnet efter sagden og ikke efter nogen sandfærdige bevis, og samme vidner burde magtesløs at være: så og efterdi fornævnte vidner ikke findes udtrykkeligen og ærligen men i tvivl at være vidnet, eftersom det for dem skulle være sagt, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner at være, som de uvidnet var, og ingen til hinder eller skade at komme.

(134)

** var skikket Villads Christensen i vester Jølby med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Markor Andersen i vester Jølby med flere for et vidne, de til Nørherreds ting i Mors 5/3 sidst forleden vidnet har, belangende at Maren Pedersdatter i vester Jølby var en åbenbarlig berygtet troldkvinde og havde lovet dem ondt, og det var dem vederfaret på deres fæmon og egen helbred, sammeledes havde stævnet Poul Nielsen i Dragstrup med hans medbrødre nævninger, for de til fornævnte ting 19/3 sidst forleden har Maren Pedersdatter kirkenævn og en fuld trolddoms på, som samme deres ed og tov om bemelder, hvilke vidner og nævningers ed Villads Christensen formente lovlig og ret at være vidnet og svoret, og burde derfor ved sin fuldmagt at blive: så og efterdi af for bemeldte vidner forfares og bevises, Maren Pedersdatter at have lovet folk ondt, og det dem derefter, en part på deres helbred, så og på deres kvæg at være vederfaret, disligeste efterdi Villads Christensen nu her i dag har lagt sin hånd på Maren Pedersdatters hoved og vedkendes hende for en åbenbarlig troldkone, det og med stokkenævn bevises, hende i langsommelig tid at have fulgt en ond rygte for trolddom, hvilket og med præstens kundskab bekræftes, og ingen vidnesbyrd hun derimod fremlægger, sig ærligen at skulle have skikket og forholdt, sammeledes efterdi loven formelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved, der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den, der sag gives, med nævn i kirkesogn, og efterdi fornævnte nævninger har været opkrævet Maren Pedersdatter enten at skære eller skylde, og de som boer i sogn og bedst hendes lejlighed ved, har hende ved deres ed kirkenævn oversvoret, da ved vi efter sådan circumstantser og lejligheder ikke imod fornævnte vidner, ej heller fornævnte nævningers ed at sige, eller dem for samme deres ed og tov at fælde.

(141)

** var skikket Christen Christensen i Ullis hans visse bud Anders Rolandsen, rådmand og byfoged i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Goris Swertfeger og hans hustru Inger på den anden side for et vidne, de til Viborg byting 15/4 sidst forleden vidnet har, at de skulle have fået Christen Christensen i Ullis to halskobler, som Christen Ibsen i Elkær havde sendt ham efter, hvilke vidne Christen Christensen hårdelig ved sin højeste helgens ed benægter, at Goris Swertfeger og hans hustru aldrig fik ham nogen kobler, hvilke vidne Christen Christensen formente usandfærdelig at være og burde fordi magtesløs at være: da efterdi sagen i seks uger har været opsat, som er til i dag, at de nu på begge sider her skulle være mødt, og fornævnte vidnesbyrd, Christen Ibsen og Morten Ibsen, ikke nu er fremkommen, som forskrevet står, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner ingen magt at have.

(142)

** var skikket Jens Jensen i Vejrum på den ene og havde stævnet Peder Knudsen i Sundstrup og Niels Nielsen i Koldbæk på den anden side for et vidne, de for nogen kort tid siden til Middelsom herreds ting på ham med Christen Sørensen Broholm skal have vidnet, og formener dem til samme vidne imod samvittighed af Christen Holm at have ladet til bruge, Christen Sørensen til villighed, og Jens Jensens sag og ret dermed at forvilde og forvende, som han havde til Christen Sørensen, for han ham bag til på vej og sti skal have anfalden og hugget, og Peder Knudsen selv at skal have været i flok og følge med Christen Sørensen og været ---- til Jens Jensens skade, som han formener, hvorover han formener dem usandfærdelig imod ham at have vidnet: da efter mange flere ord, dem imellem var, blev de om samme deres trætte således forlig tog fordragen, at Christen Sørensen afstod samme købebrev, og Jens Jensen og lovede og forpligtede sig inden onsdag aften først kommende igen at give ham 60 rigsdaler og de 10 daler, Christen Sørensen ham videre på samme køb givet har, skal han for samme sine sår og skade beholde, og dermed al den trætte, dem til denne dag imellem været har, aldeles nederlagt, og alle hvis voldsvidner, delsbreve, domme, vidner og andre breve, da på begge sider imod hverandre forhvervet har, skal være kasseret, død og magtesløs, og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(143)

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand på Dueholm kloster, hans visse bud Hans Pedersen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Christen Jepsen, Peder Jepsen og Jens Jepsen i Hassing på den anden side, for han til Hassing herreds ting har ladet dem husfred oversværge, og seks ugers dag og langt mere siden forgangen er, og ikke de har bødet, settet eller borgen sat, og ej heller nævningers ed rykket, men endnu at stande ved fuldmagt, formenende fornævnte mænd burde efter recessen at fare som andre fredløse mænd: da for nogen lejlighed, sig heri begiver, blev samme sag opsat til i dag seks uger, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(144)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Niels Lauridsen, slotsskriver der sst, på den ene og havde stævnet Peder Bunde i Dollerup, Jens Ibsen sst og deres medbrødre nævninger over Mette Hvid, barnfødt i Skræ, på den anden side for en deres ed og tov de 1/6 sidst forleden til Nørlyng herreds ting over Mette Hvid svoret og gjort har, i hvilke de har hende en fuld kætteri oversvoren, for hun efter sin egen bekendelse har avlet to børn, den ene, som er den første, ved Søren Nielsen i Skræ, og den sidste ved Søren Christensen i Agerskov, som er efter vidnesbyrds indhold to fuld kødelige søskendebørn, og har Mette Hvid for otte mænd til fornævnte ting bekendt sig noksom at have hørt sagt, såvel som og været hende selv bevidst, at Søren Nielsen og Søren Christensen var hinanden så nær, som forskrevet står, menende efter sådan lejlighed samme deres ed og tov burde ved sin fuldmagt at blive: så og efterdi Mette Hvid bekender og tilstår, sig først at have avlet barn med Søren Nielsen i Skræ, hun og vedgår sig siden at have haft legemlig omgængelse og avlet barn ved Søren Christensen i Agerskov, som skal være to søskendebørn, og Søren Christensen såvel som hun tilforn at have vidst dem så at være beslægtet, såvel som og hendes forrige bedrift med Søren Nielsen, førend Søren Christensen belå hende, nu og bevises med tingsvidne, Søren Nielsen og Søren Christensen at være to søstres børn, og nævninger efter sådan Mette Hvids egen bekendelse og fornævnte vidnesbyrd har hende kætteri sag oversvoret, ved vi ikke imod denne nævningers ed at sige.

(146)

** var skikket velb fru Karen Gyldenstjerne til Torp hendes visse bud Anders Nielsen i Langgård med en opsættelse her af landstinget i sag 14 dage, lydende hende da efter en anden opsættelse at have ladet stævne Jens Eriksen, tjenende velb Hans Dyre til Ullerupgård for en delsvidne, han på sin husbond og velb Iver Dyre deres vegne til Hillerslev herreds ting 20/2 sidst forleden forhvervet har over en hendes tjener, Anders Nielsen i Langgård, for en kast, han i Bredkær fælled skulle have vedkendtes at have med været at kaste, uanseet det ikke med tingsvidne kan bevises, hendes tjener Anders Nielsen at have med været samme kast at kaste, ej heller det at have vedkendtes, men kun aleneste fogden i sin opsættelse og dom at have ham sådan vedkendelse ladet påskrive, og han uden bevis er bleven delt, menende ham med urette og efter uendelig dom at være delt, og samme dele bør fordi magtesløs at være: da efter begge parternes bevilling blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og samme dele imidlertid ikke at komme Anders Nielsen til nogen forhindring.

(147)

22/6 1616.

** var skikket Anders Christensen i Stenvad og havde hid kaldt sandemænd af Børglum herred om Jens Nielsen, som boede i Åsendrup hans bane, som blev dræbt og ihjel slagen ved Furreby, og mente ham uskyldig at være omkommen, sandemænd hans banemand at udlade, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Børglum herreds ting 28/5 sidst forleden, som bemelder Christen Nielsen i Åsendrup med flere at have vidnet, at den søndag næst for pinsedag nu sidst forleden, da så de Laurids Johansen i Furreby, Jens Mørks kvinde Mette Pedersdatter i Lyngby med flere kom løbende efter salig Jens Nielsen, som boede i Åsendrup, og slog ham med sten, forke, jerntyve og stænger indtil så længe, de fik livet af salig Jens Nielsen, og han blev til døde: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Jens Mørk i Lyngby, som for sagen er bort rømt, at være Jens Nielsens bane, og ham sagesløs at have af dage taget, og derfor svor ham fra hans fred.

(149)

** var skikket Christen Olufsen, velb fru Anne Maltesdatter, salig Ove Lunges til Eskær hendes visse bud Christen Olufsen, foged der sst, på den ene og havde stævnet Søren Jensen i Tolne, herredsfoged i Horns herred, på den anden side for nogen æsknings domme, som han til Horns herreds ting 3/6 sidst forleden dømt har imod en hendes tjener, ved navn Mette Lauridsdatter i Mosbjerggård for nogen gæld, som hendes salig afgangne husbond og hun skulle være hende skyldig, hvilken gæld hun højlig skulle have benægtet, og ingen bevis i nogen måder skulle være fremlagt om samme gæld: så og efterdi samme dom ikke er endelig, bør den at være som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem derom endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(150)

** var skikket Henrik Tomasen, borger og rådmand i Hjørring, hans visse bud Mogens Jensen i Jonstrup på den ene og havde stævnet Hans Tidemand, byfoged i Hjørring, på den anden side for en lov, som han 28/5 til Hjørring byting gjort og givet har, eftersom Hans Tidemand ham tilstedt har, formener samme lov burde ved sin fuldmagt at blive, så mødte Søren Skriver i Hjørring og berettet, at han ikke af vidste sig til denne landsting at være stævnet, og fordi ikke vidste at tage sine breve med sig til samme sag at kunne svare: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

** var skikket velb Stygge Høg til Vang hans visse bud Knud Pedersen i Brøndum på den ene og havde stævnet velb fru Karen Hvas til Hejselt med hendes lovværge, så og Anders Mogensen og Mogens Mogensen, jomfru Mette Mogenster, jomfru Dorte Mogenster, og Inger Margrete Mogensdatter med deres lovværge på den anden side for en summa pending, som salig afgangne Mogens Andersen Stygge Høg skyldig var efter hans udgivne brev og hans egen søns forsegling, så og efter fru Karen Hvasses egen udgivne brev, og de for fornævnte pending efter deres breve efter rigens ret er tildømt til Børglum herreds ting 20/4 sidst forleden at lide rigens æskning, hvorfor han nu her til landstinget i lige måde formener sig æskning at måtte bekomme beskrevet. så er fru Karen Hvas, Anders Mogensen, Mogens Mogensen, jomfru Mette Mogensdatter, jomfru Dorte Mogensdatter og jomfru Margrete Mogensdatter ikke nu mødt eller nogen på deres vegne nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre: da blev Knud Pedersen på Stygge Høgs vegne undt samme æskning, så æskede Knud Pedersen her i dag til Viborg landsting i lige måder som til herredsting æsket er.

(152)

** var skikket Mikkel Pedersen i stor Hillerslev hans visse bud Christen Jensen i Håstrup med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Mikkel Nielsen i Hovsør, Peder Tordsen i Sennels med flere for en vidne, de til Hillerslev herreds ting 19/3 sidst forleden vidnet har, og i samme deres vidne vidnet, som han formener, at han 9/3 førte sig i trætte med Jep Sørensen i Malle, og ikke i samme deres vidne har navngivet eller om vidnet, om det skete med ord eller gerning eller med hug eller slag, ikke heller hvorledes det skulle være tilkommen: så og efterdi ikke i samme vidne navngives i hvis måde Mikkel Pedersen skulle have overfaldet Jep Sørensen eller at have gjort nogen håndgerning på ham, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne ikke at komme Mikkel Pedersen for hans person til hinder eller skade i nogen måde, og efterdi samme klage vidne ikke fremlægges, da bør det ingen magt at have, indtil hvem der har i at sige stævner på ny, kommer her med samme klage vidne og vil være i rette.

(154)

** var skikket Amleck von Ostedt, borger i Flensborg, hans visse bud Christen Madsen i Hesselbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have ladet stævne Jens Nielsen Hillerslev, byfoged i Thisted, for en dom, han til Thisted byting 9/3 sidst forleden dømt har imellem Peder Christensen i Hindsels på Amleck von Ostedt hans vegne på den ene og Staffen Nielsen, borgmester i Thisted, og Peder Nielsen ---- , rådmand sst, på den anden side, og i samme hans dom har tildømt Staffen Nielsen og Peder Nielsen, at eftersom breve, bevis og beretning for ham i rette var fremlagt, og efterdi for ham bevistes med Staffen Nielsen og Peder Nielsens udgivne brev, dem at have lovet Amleck von Ostedt 3 læster byg at levere ham i Ålborg, ad foråret 1614, det første muligt kunne være, og endnu ikke sket er, da vidste fogden ikke andet derom at kende, end de var jo pligtig samme 3 læster byg i Ålborg at lade levere, eller derfor at lide tiltale: så og efterdi samme dom ikke er endelig, da bør den at være som den udømt var, og sagen til bytinget igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(156)

** var skikket Anders Sørensen i Vestergård på den ene og havde stævnet Peder Offersen, født i Hindborg, og hans fuldmægtig på den anden side for to uendelige domme, han lader sig af berømme, han eller hans fuldmægtig her til landsting kort tid siden skulle have forhvervet over to deler, Anders Sørensen tilforn har ladet ham overkomme, formenende samme to domme med vrang undervisning at være forhvervet, og derfor ikke endelig at lyde, og dem fordi ikke længere magt at have men magtesløs at være: så og efterdi samme landstings domme ikke lyder endelig, da bør de ikke at komme Anders Sørensen til nogen forhindring, og efterdi det ikke bevises, Anders Sørensen at have givet sin husbond fornævnte 12 daler, og der kives om fornævnte fisk blev betalt med rede penning eller ej, og ikke gøres bevislig samme to sølvskeer at være forpantet til Peder Offersen, og Anders Sørensen skal være Peder Offersen gæld skyldig, fornævnte delsbreve ikke heller årlig til tinge er læst og påskrevet, da finder vi efter sådan lejlighed Peder Offersen af disse deler kvit at være, og dem at komme til regnskab med hinanden, som det sig bør.

(158)

** var skikket Christen Lauridsen i Rettrup hans visse bud Jens Jepsen i Nørkær på den ene og havde stævnet Peder Offersen, født i Hindborg, på den anden side for to uendelige domme, han skal have ladet forhverve til Viborg landsting over en dele, som Christen Lauridsen skulle have på Peder Offersen for nogen pending, han skal være skyldig med rette, hvilke to uendelige landstings domme Christen Lauridsen formener burde magtesløs at være, efterdi samme dele er lovlig og ret: så og efterdi samme to landstings domme ikke lyder endelig, da bør de ikke at komme Christen Lauridsen til nogen forhindring, og efterdi nu bevises ---- med delsbrev, Christen Lauridsen at have været delt og lovforvunden, da han samme delsbrev over Peder Offersen forhvervet har, og i så måde den tid selv været umyndig, da finder vi efter sådan lejlighed Peder Offersen af denne dele kvit at være.

(159)

** var skikket Laurids Nielsen i Vium på den ene og havde stævnet Morten Jacobsen, Christen Christensen Thybo med flere på den anden side for en videbrev, som de lader dem af berømme, som de ville, han skulle forsegle dem, og ikke jeg har været hos dem og samtykt den, da de lod den skrive, fordi han er født i en anden sogn, og ikke han kunne komme til at forsegle den for den årsags skyld, at han ikke endnu har drukket hans bryllup, og ikke heller han ved endnu, hvor al hans jord ligger, og børnenes pending er ikke endnu afgjort, men når han har drukket hans bryllup, vil han gerne forsegle den: så og efterdi recessen formelder, at hvad vide, som almuen lægger på nogen by eller torp om hegnet og gærde, særjord og anden byens nytte og tarv, det må ej en grande eller to kuldkaste, men skulle alle holde vide og vedtægt, og efterdi menige grander, Laurids Nielsen undtagen, ---- gjort samme vide og vedtægt om deres hegnet og særjord, og de har den forseglet, og herredsfogden fordi har tilfunden Laurids Nielsen den med at forsegle, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme videbrev og dom at sige eller magtesløs dømme.

(160)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, på den ene og havde stævnet Niels Mouridsen, borger og indvåner i Viborg, Anders Jensen i Rødding med flere på den anden side for en vidne, de 11/5 sidst forleden til Nørherreds ting vidnet har, indeholdende en part af dem ikke at have seet eller fornemmet Niels Keldsen i Søgård i Fjends herred og hans søn Christen Nielsen sst at have givet Mette Hvid varsel 23/3 ved Nørlyng herreds ting, enten på tinget eller udenfor i Rødding by, og en part af dem udtrykkeligen at have vidnet, at de ikke den dag gav hende varsel, enten før eller siden ting blev holdt, og Mette Hvid selv personlig for otte mænd at have vidnet, at hun ikke hørte, det Niels Keldsen eller hans søm gav hende varsel bemeldte dag, hvilket hendes vidne hun har til fornævnte ting, før nævninger gjorde deres ed på hende, bekræftet og endnu på ny igen hendes vidne, da hun vidste sig intet mere at have af dette liv, og siden samme dag derpå er død, og dernæst var Niels Keldsen og Christen Nielsen her til stede og med helgens ed og oprakte fingre var samme varsel bestendig at have gjort Mette Hvids: da for vores bøn og begæring afstod Knud Gyldenstjerne samme tiltale til Niels Keldsen og Christen Nielsen for samme varsel dem derfor at skal kvit være.

(161)

** var skikket Jens Olufsen i Vium på den ene og havde stævnet Laurids Nielsen sst på den anden side, for han til Horns herreds ting nogen tid siden har ladet ham fordele for noget jord, de omtrætter, disligeste for 2 mark brevpending, som han skulle have ladet bekoste på brev pending om samme jord, formenende samme dele ikke så lovlig og retfærdig at være tagen drevet og forhvervet, som det sig burde, efterdi sagen samme dag, delen er drevet, for tingsdom er voldgivet på fire dannemænd: så og efterdi Jens Olufsen og Laurids Nielsen samme deres trætte på dannemænd har voldgiven, og eftersom tingsvidne formelder og Laurids Nielsen at skulle have 2 brevpenning igen, hvilke han ---- annammet, da finder vi efter sådan lejlighed Jens Olufsen af samme dele kvit at være, og sagen til fornævnte til betroet voldgifts mænd at komme, og dem derom at sige, eftersom de er til betroet.

(162)

** var skikket Jens Lauridsen i Hostrup på den ene og havde stævnet Vil Mogensen i Resen på den anden side for en uendelig dom, han lader sig af berømme at skal have forhvervet over Jens Lauridsen, hvilken dom han formener med vrang undervisning at være forhvervet, og ikke for den at skulle være lovlig stævnet og kaldt, hvorfor Jens Lauridsen formente samme dom burde magtesløs at være, og ikke at komme Jens Lauridsen til hinder eller skade på hans retfærdige arv efter hans afgangne far og mor: så og efterdi samme landstings domme på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi der tvistes, om Jens Lauridsen har bekommet samme arv, så han derfor burde nogen afkald at gøre, og ikke nogen dom derom er udgangen, ikke heller Vil Mogensen det for os beviser, og Jens Lauridsen dog er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed ham af denne dele kvit at være, og sagen til herredsting ved dom at ordeles, som det sig bør.

(164)

** var skikket Mikkel Mikkelsen i ---- på den ene og havde stævnet Morten Sti i Tårs på den anden side for en vidne, han til Vennebjerg herreds ting 29/1 sidst forleden vidnet har, anlangende nogen pending, som Mikkel Mikkelsen skulle have ved dobbel vundet fra Morten Sti, hvori Morten Sti skulle have vidnet i sin egen sag og efter sin egen vidne selv skal have sigtet Mikkel Mikkelsen for samme pending: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet på fersk fod, men en halvt år efter gerningen skulle være sket, og ikke i samme deres vidner at have specificeret eller navnlig båret kundskab om, hvor mange penning Mikkel Mikkelsen Morten Sti skulle have afvundet, de ej heller samme tid der i Sæby at skal have tjent eller haft bopæl, så de kunne da regnes for nogen borgersønner, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være, og fornævnte herredstings dom, som derefter dømt er, ingen magt at have.

(166)

** var skikket Anders Knudsen Klejnsmed, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Niels Lauridsen, slotsskriver på Hald, på den anden side, for han nogen tid siden til Viborg byting skal have ladet ham fordele for nogen korn, han på Hald skulle have bekommet, endog Anders Knudsen benægter sig intet korn der at have købt, men hvis korn han har bekommet på Hald, det ham at være givet og leveret af salig Just Jørgensen, forrige slotsskriver, på regnskab i hvis arbejde, han har gjort til slottet: så og efterdi Anders Klejnsmed findes i restantsens bog på ---- at være indskrevet for pending for fornævnte KM korn at have udlovet, og ikke derfor at have rettet, så han derover er delt bleven, da ved vi ikke ham at samme dele at kvit dømme.
 
(168)

** var skikket velb Anders Friis til Hungstrup og lod læse efterskrevne fuldmagt lydende, jeg Frederik Munk til Krogsgård kendes og gør vitterlig med dette mit åbne brev, at jeg har fuldmægtig gjort velb Anders Friis til Hungstrup på Viborg landsting først kommende at lade læse mit brev og segl formeldende om arv og gæld, som jeg lader opsige efter min afgangne bror Hans Munk, så at jeg aldeles intet vil arve eller gælde efter ham. datum Rugballegård 18/6 1616 Frederik Munk egen hånd.

6/7 1616.

** var skikket velb Keld Brockenhuus til Lerbæk med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have ladet stævne Laurids Poulsen i Assels, herredsfoged i Sønderherred i Mors, for en dom han til Sønderherreds ting 31/10 1614 dømt har imellem Niels Andersen Hedebo og velb Mogens Krag til Glomstrup, og deri tildømt Keld Brockenhuus nogen gæld at betale, dog Keld Brockenhuus ikke har været lovlig stævnet eller kaldt eller fanget lovlig varsel derfor, formeldende i sin beslutning, at fornævnte herredsfoged har kvit dømt Mogens Krag for nogen gæld, som Keld Brockenhuuses salig søster jomfru Karen Brockenhuus skulle været i, såvel som Keld Brockenhuus formener at være salig Otte Krags gæld, og Keld Brockenhuus tilforn han betalt Otte Krag 2000 daler, hans søsters gæld at betale med den tid, han har fået hende i ægteskab, som skal findes med kontrakt og Otte Krags egen brev med at bevise, og formener derfor samme hans dom ikke så lovlig eller retfærdig at være, så den burde at komme Keld Brockenhuus til hinder eller skade i nogen måde: så og efterdi samme dom i første punkt ikke er endelig, finder vi den i det artikel at være som den udømt var, og sagen til herreds ting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem derom endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(170)

** var skikket velb Truid Bryske til Estrup hans visse bud Jens Knudsen, foged der sst, på den ene og havde stævnet Anders Jensen i sønder Vrå og Hans Jensen sst på den anden side for et vidne, de til Børglum herreds ting 30/4 sidst forleden vidnet har, anlangende noget jord, som hans tjener Niels Poulsen i sønder Vrå har i brug, og ej fornævnte mænd har vidnet om nogen enkende tid, år eller dag, når salig Mikkel Pedersen skulle have brugt fornævnte jord, som fornævnte mænd om vidnet har, som da salig Mikkel Pedersen for 20 år siden og mere er død, og formener samme deres vidne burde ingen magt at have men magtesløs at blive: så og efterdi at da vi samme hovedvidne med genparten har konfereret og overlæst, kommer de i adskillige punkter ikke overens med hverandre, og efter sådan lejlighed finder vi samme vidne ingen magt at have.

(171)

** var skikket velb Truid Bryske til Estrup hans visse bud Jens Knudsen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Anders Ousen i Gunderup, herredsfoged i Børglum herred, for to domme han på én dag 7/6 1608 til fornævnte ting dømt har, og har han i den ene sin dom fradømt hans tjener Niels Poulsen i sønder Vrå noget kirkejord, som har været bjerget og brugt til fornævnte gård mere end et halvt hundrede år, efter gamle vidnesbyrd og tingsvidners lydelse, hvilket fogden ikke ville anse, endog de stander ved deres fuldmagt, og har heden dømt samme kirkejord fra hans gård og til en gadehusmand, ved navn Laurids Lauridsen, som noksom kunne forstås at samme jord ikke gammel tid er givet eller kommet fra et gadehus, men skulle være kommet fra samme gård, og den mand, som boede i samme gård tilforn, og den oplod til Niels Poulsen og gav ham sin datter, han fornævnte kirkejord til Niels Poulsen stedte og fæstet, og Niels Poulsen selv har udlagt et sort hjelmet stud og ydet den salig Ove Langes foged, Søren Iversen på Odden, som er med hans kvittants at bevise: så og efterdi med salig Ove Lunges fuldmægtigs kvittants på stedsmål af samme kirkejord bevises, Niels Poulsen det at have sted og fæst af ---- til stedsmål udgivet, og den kvittants ikke var for herredsfogden fremlagt, da han samme dom dømt og udgivet har, da finder vi efter sådan lejlighed samme domme at være, som de udømt var, og efterdi med fornævnte vidne gøres bevisligt, samme kirkejord i langsommelig tid, både før og efter fornævnte kvittants på stedsmål, at have fulgt og været brugt til samme gård, Niels Poulsen iboer, for afgift til kirken, da bør Jørgen Pedersens fæstebrev derimod ingen magt at have.

(174)

** var skikket velb fru Anne Lykke, salig Claus Maltesens, til Højris hendes visse bud Anders Poulsen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da at have ladet stævne Kirsten Jensdatter i Vittrup, Maren Olufsdatter i Frøslev med flere for et vidne, de til Sønderherreds ting 27/5 sidst forleden vidnet har, anlangende Anne Svendsdatter, barnfødt i Rakkeby, beskyldte Jens Tomasen i Vejerslev for hendes rette barnefar til den barn, hun fødte på sankt volborg dag sidst forleden, hvilket vidne Anders Poulsen på fru Anne Lykkes vegne formener lovlig og ret at være, disligeste stævnet Anne Svendsdatter for en årsags og sigtelse vidne, som hun til Sønderherreds ting 27/5 sidst forleden gjort har, og deri årsaget Jens Tomasen, det han ikke var far til den barn, som hun fik til Peder Møllers, uanseet at hun for fire dannekvinder i hendes barnsnød har beskyldt ham at være far til den barn, hun da var svagelig med og fødte, hvilket vidne Anders Poulsen på fru Anne Lykkes vegne formener ikke så lovlig at være, at det burde nogen magt at have men magtesløs at være: så og efterdi fornævnte fire kvinder har vidnet Anne Svendsdatter i hendes største nød og barnefødsel at have udlagt og beskyldt Jens Christoffersen at være hendes barnefar, og samme deres vidne med præstens og andre dannemænds vidne og kundskab bestyrkes og bekræftes, ---- Anne Svendsdatter og nu her i dag har været samme ord, som hun for ---- hr Christen Christensen haft har, at Jens Christoffersen skulle være hende barnefar, bestendig, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte fire kvinder og præstens og dannemænds vidnesbyrd at sige eller magtesløs dømme, men Jens Christoffersen og Anne Svendsdatters benægtelse, såvel som og den udlæggelse, hun Jens Jepsen udlagt har, derimod ingen magt at have.

(181)

** var skikket velb fru Karen Gyldenstjerne til Torp hendes visse bud Anders Nielsen i Langgård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da efter en anden opsættelses lydelse at have stævnet Jens Eriksen, tjenende velb Hans Dyre til Ullerupgård, for en delsvidne, han på sin husbond og velb Iver Dyre deres vegne til Hillerslev herreds ting 20/2 sidst forleden forhvervet har over en hendes tjener, Anders Nielsen, for en kast, han i Bredkær fælled skulle have vedkendtes at have med været at kaste, uanseet det ikke med tingsvidne skulle kunne bevises, hendes tjener Anders Nielsen at have med været samme kast at kaste, ej heller det at have vedkendtes, men ikke aleneste fogden i sin opsættelse og dom at have ham sådan vedkendelse ladet påskrive, og han uden bevis er bleven delt, menende ham med urette og efter uendelig dom at være delt, og samme dele bør fordi magtesløs at være: så mødte Jens Eriksen og berettet, at hans husbond den gode mand velb Jacob Lykke til Tandrup, som og nu her til stede var, hans skyld har ---- eftergiven samme dom og dele, og derfor dem ville afstå, og efter sådan lejlighed bør de ikke at komme Anders Nielsen til nogen forhindring.

(183)

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand på Dueholm kloster, hans visse bud Jens Pedersen, ridefoged der sst, og havde stævnet Anders Mikkelsen i sønder Dråby på den anden side for adskillige falske vidner, han har vidnet og forseglet til Nørherreds ting i Mors, som ham her til landsting er over bevist, og derfor tilfunden ved sin ed efter loven at afværge, det hans segl med vilje og vidskab ikke er kommen for samme falske vidner, hvilke dom efterdi han ikke har efterkommet, formente Jens Pedersen på Otte Skeels vegne, det Anders Mikkelsen at være mindre mand og straffes som en falskner: da Otte Skeel nu tredje gang for endelig dom at have ladet hid kalde Anders Mikkelsen, og ikke han endnu er mødt eller nogen på hans vegne ham at undskylde eller nogen på hans vegne ham at undskylde eller nogen modstand herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, så finder vi efter sådan lejlighed og doms lydelse Anders Mikkelsen en mindre mand at være og straffes som en falskner.

(184)

** var skikket Henrik Tomasen, borger og rådmand i Hjørring, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham at have stævnet Hans Tidemand, byfoged i Hjørring, for en lov som han 28/5 til Hjørring byting gjort og givet har, eftersom Hans Tidemand ham tilstedt har, formener samme lov burde ved sin fuldmagt at blive, herhos fremlagde Henrik Tomasen efterskrevne tingsvidne efter samme lov af Hjørring byting ---- 8 mænd vidnet har, det Henrik Tomasen stod der den dag for tingsdom lovtid dags selv tolvte med dannemænd og dannesvende, som var disse efterskrevne, og med dem edlet og drev sin lov, som Hans Tidemand havde ham tilstedt, efter tingsvidnes lydelse, så var den dag fornævnte mænd og ungkarle fremkommen, ordentlig efter hverandre, og enhver for sig bad da så sandt Gud til hjælp, at Henrik Tomasen ikke slog Søren Skriver, indvåner i Hjørring, noget af de sår og skade i det aller ringeste, som han var sigtet for at skulle gjort ham. så mødte Jacob Vognsen på sin husbond så og byfogdens vegne, disligeste mødte og Oluf Tomasen, borger og rådmand i Hjørring, på Søren Skrivers vegne med hans forseglede og underskrevne fuldmagts lov og gav til kende, at de intet beskyldte samme lov, og ikke heller her var nogen andre til stede, som derpå klaget: da efter sådan lejlighed finder vi samme lov ved sin fuldmagt at være.

(185)

** var skikket Oluf Pedersen i Vrågårds mølle på den ene og havde stævnet Jens Mikkelsen i Sterup, dommer til Jerslev herreds ting, på den anden side for en dele, han udstedt har for sin tiendekorn, KM anpart, af Torslev sogn til velb Palle Rodsteen i Sæbygård, endog han har tit og ofte hans tiende tilbudt, som han plejer: så og efterdi Oluf Pedersen ikke beviser sig sin tiende at have ydet eller den tilbudt i lovtide men endnu at have hos sig, som fornævnte vidnesbyrd om vidnet har, og fornævnte dom og dele derfor er ham over gangen, da ved vi ikke efter sådan lejlighed imod samme vidne, dom og dele at sige eller magtesløs dømme.

(187)

** var skikket velb Christen Thott til Boltinggård, befalingsmand på Skivehus, hans visse bud Jørgen Pedersen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have ladet stævne Christen Poulsen i Breum, Christen Iversen sst, Anders Pedersen sst og Edel Nielsdatter sst for to vidner, de til Nørherreds ting 9/4 sidst forleden vidnet har, anlangende et stykke jord ved Breum høj på Breum mark, som nu om tvistes, hvilke deres vidne Christen Thott formener ikke så noksom fuldkommen, som det sig burde, idet de ikke skal stemme overens med hverandre og skal være vildige og i deres egen sag, og i fornævnte sag til tinge skal have vidnet, her til landsting skal være underdømt, som han mente: så og efterdi det befindes, Edel Nielsdatter tilforn at have vedkendt samme ager, og hendes vedkendelse da er underdømt, og hun nu på ny med sin søn og svoger har vidnet om samme agers brug, og de findes vildige at være, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner og fornævnte herredstings dom, derefter gået er, ingen magt at have.

(191)

** var skikket Niels Jensen i Torup på hans mor og medarvingers vegne på den ene og havde stævnet Just Jensen i Gamstrup, herredsfoged i Nørherred, på den anden side for en vidne, han til fornævnte ting 7/5 sidst forleden udstedt har, anlangende nogen ord om to agre, som hun samme dag skulle have haft der på tinget, om nogen folks ord, som for lang tid siden ved døden er afgangen, og samme ord skulle være Niels Jensen og hans medarvinger anlangende, og ikke derfor skulle have fanget varsel, disligeste havde stævnet Just Jensen for en dom, han 14/5 til fornævnte ting dømt har, og tildømt fornævnte medarvinger deres tjener Morten Andersen i Bostrup at stede og fæste af lensmanden to af de agre til den gård, han iboer, ulast og ukæret i mange år har været brugt og til ligget, og stande kirken til rette for hvis skyld og landgilde, deraf burde at gange i mange år, og ikke han skulle have ville anset tingsvidne, som for ham var i rette lagt, hvor længe samme agre til fornævnte gård skulle være brugt, eller hvor meget der burde af samme to agre at udgives: så og efterdi Mads Jørgensen samme vidner afstår, da bør de ingen magt at have, og efterdi fornævnte herredsfoged ikke noksom i sin dom har underskedet hvad og hvor meget, der burde af samme to agre at udgives, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom at være som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem derom imellem at underskede, som det sig bør.

(193)

20/7 1616.

** var skikket velb fru Anne Lykke, salig Claus Maltesens, til Højris hendes visse bud Jens Nielsen i ---- sted på den ene og havde stævnet Laurids Poulsen i vester Assels, herredsfoged til Sønderherreds ting i Mors, på den anden side for en dom han til fornævnte ting 18/3 sidst forleden dømt har, og i samme sin dom tildømt Laurids Christensen i ---- , Anders Clemendsen i Em, Knud Nielsen i Redsted og deres medbrødre KM tjenere og udskrevne krigsfolk at udgive deres korntiende, KM anpart, af de gårde, de iboer, til Fru Anne Lykke, som hun det i fæste har, hvilken dom Jens Nielsen på fru Anne Lykkes vegne formener lovlig og ret at være og burde ved magt at blive: da efter sådan lejlighed, at efterdi fornævnte mænd tilforn to gange for samme sag at være hid stævnet, og de da ikke er mødt eller nogen på deres vegne samme dom at beskylde, og to uendelige domme derfor er udganget, hvori samme dom er funden ved sin fuldmagt at blive, indtil hvem der har i at sige stævnet på ny, fru Anne Lykke nu tredje gang for endelig dom har ladet hid kalde fornævnte mænd, og de ikke endnu er mødt eller nogen på deres vegne samme dom at beskylde eller nogen modstand derimod, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse fornævnte herredstings dom ved sin fuldmagt at blive.

(194)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, på den ene og havde stævnet Jens Grøn og Niels Sørensen i sønder Dråby på den anden side for adskillige falske vidner, de har vidnet og forseglet der til Nørherreds ting i Mors, som dem her til landsting er over bevist, og de derfor er tilfunden med deres ed efter recessen at afværge, det deres segl med vilje og vidskab er kommen for samme falske vidner, hvilke fornævnte dom, efterdi de ikke har efterkommet, formente Knud Gyldenstjerne, det de burde at være mindre mænd og straffes som to falsknere: da efter Knud Gyldenstjernes tilladelse og bevilling blev samme sag opsat til i dag seks uger, på det Jens Grøn og Niels Sørensen her forinden kunne blive befriet af samme dele, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(195)

** var skikket velb Jens Juel til Keldgård, KM rentemester, hans visse bud Hans Poulsen i Nørholm på den ene og havde stævnet Jens Jensen på Lundø på den anden side, for han 22/6 sidst forleden ikke ville sætte 8 mænd til Lundø birketing, som kunne høre hvis, som gik beskreven til Lundø birketing, ej heller ville fremlægge tingbogen, som kunne blive indskrevet i hvis, som den dag blev bestilt til fornævnte ting, og Jens Christensen i Lundøgård tit og ofte begæret tingbogen frem på hans husbonds vegne, mester Tøger Hvas, kannik i Viborg, hvortil Jens Jensen svaret, at han ikke ville have tingbogen til tinge på fornævnte dag, ej heller havde noget skrevet i den denne dag, men opstod af tingstokken, fik Jens Christensen fat og høttet ham med en økse, formenende ham deri at have gjort uret og derfor at stande til rette: så og efterdi nu bevises med fire mænds vidnesbyrd, samme tingbog af Jens Jensen at have været æsket og fundet, at han den skulle fra sig levere, at deri kunne indtegnes, hvis samme dag til fornævnte birketing kunne forhandles, og ikke han den ville fra sig levere, så tinget derover blev splittet, og Anders Mortensen også her i dag bekendt har, sig samme tingbog på Jens Juels vegne af Jens Jensen at have været begærende at forelægge til tinge, hvilket Jens Jensen ikke har kunnet benægtet, og ikke bevises Jens Jensen samme vidner at have benægtet til tinge, da de på ham vidnet er, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke andet derom kende, end Jens Jensen har jo sig deri forseet og gjort uret og bør derfor at stande til rette.

(197)

** var skikket velb Christen Thott til Boltinggård, befalingsmand på Skivehus, hans visse bud Mads Jørgensen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Niels Sørensen i Harregård, herredsfoged i Harre herred, på den anden side for en dele, han 23/5 til fornævnte ting over Jens Olufsen i Vium, for han skal have forment Laurids Nielsen, der sst, hans jord for, og ikke kunne komme til at så det, og for to mark brev penning, uanseet det fornævnte sag samme dag blev voldgiven på fire dannemænd, og delen her til landsting fordi er undersagt, formenende Niels Sørensen deri uret at have gjort og burde derfor at stande til rette: så og efterdi med fornævnte tingsvidne bevises, Jens Olufsen at have været delt bleven og høring over ham nævnt, førend han og Laurids Nielsen voldgav deres sag, og samme dele først i tingbogen skal være indtegnet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende fornævnte herredsfogeds ulempe deri at være.

(198)

**var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand på Dueholm kloster, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have ladet stævne Christen Jepsen, Peder Jepsen og Jens Jepsen i Hassing, for han til Hassing herreds ting har ladet dem husfred oversværge, og seks ugers dag og langt mere siden forgangen er, og ikke de har bødet for dem eller borgen sat, ej heller nævningers ed rykket, men endnu at stande ved fuld magt, formenende fornævnte mænd burde efter recessen at fare som andre fredløse mænd: da efterdi nu bevises med tingsvidne, Christen Jepsen, Peder Jepsen og Jens Jepsen for lang tid siden at være husfred oversvoret, og de ikke inden seks ugers dag har rettet for dem eller samme nævningers ed rykket, men endnu at stande ved sin fuldmagt og ustævnet, og to uendelige domme findes Peder Jepsen og Jens Jepsen at være over ganget. tilmed og sagen nu i seks uger har været optagen, og de ikke er mødt dem at undskylde, ikke heller Christen Jepsen beviser sig for samme sag at have rettet, som det sig bør, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end recessen deri at følge, og Christen Jepsen, Peder Jepsen og Jens Jepsen at fare som andre fredløse mænd.

(199)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, på den ene og havde stævnet Jelof Christensen i Fløjgård og Jens Christensen i Hellerup og deres medbrødre nævninger over Søren Christensen i Agerskov på den anden side for en ed og tov, de til Nørlyng herreds ting 15/6 sidst forleden svoret har, i hvilken de har påsvoren Søren Christensen en fuld kætteriske nævn for en ond, forargelig og kættersk levned, han med Mette Hvids, som for samme sag heden rettet er, har i ligget, efter mange og adskillige ---- og beskyldninger, hun på ham med sig gjort har, ikke aleneste til Nørlyng herreds ting, men end også på landstinget, der nævningers ed over hende er ved magt dømt: da efterdi Mette Hvids har udlagt Søren Christensen, at han har brugt legemlig fællig med hende, siden Søren Nielsen i Skræ havde hende beligget, og at de var to søskendebørn, disligeste og at Søren Christensen selv skal have vidst, det Søren Nielsen tilforn skulle have haft legemskab med hende, og hun derpå er gangen ad døde og for samme gerning har standen sin ret, og Søren Christensen er rømt og bort veget og dermed gerningen vedgået, og nævninger fordi har ham kætteri oversvoret, hvilken deres ed to gange tilforn har været hid stævnet, og da ved to uendelige domme er ved magt fundet, og Søren Christensen har haft noksom lang respit, samme domme at kunne have ladet igen kalde, hvilke ikke sket er, men endnu stander ved deres fuldmagt, ikke heller Søren Christensen endnu er mødt eller nogen på hans vegne samme nævningers ed at beskylde, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme nævningers ed ved sin fuldmagt at blive.

(202)

** var skikket velb fru Hilleborg Då, salig Jørgen Skrams, til Tjele hendes visse bud Anders Sørensen i ---- på den ene og havde stævnet Byrial Christensen i Lindum på den anden side for en uendelig dom, han lader sig af berømme nogen tid siden forleden, anlangende nogen slag og skade, som han har slagen hendes tjener, Christen Christensen i Stovgård i Lindum, og mener samme uendelige dom, i hvilken samme klage og sigtelse er fundet magtesløs at være, ikke længere magt at have, men bør magtesløs at være, og ikke komme hendes tjener til nogen forhindring: så og efterdi samme dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi nu bevises samme sag at være given fri Hilleborg Då, og hun ikke er stævnet og kaldt, ved vi ikke om fornævnte sigtelse at dømme, førend hun og hendes lovværge og her til lovlig stævnes, som det sig bør.

(203)

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, KM befalingsmand på Ørum slot, hans visse bud Mikkel Christensen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Hans Jensen i Grøntoft på den anden side, for han tit og ofte har siddet overhørig og været ham og hans fuldmægtig i hans fraværelse ulydig, som med underskedelige tingsvidner skulle være at bevise, og han derfor skal være dom overgangen og delt bleven: da efterdi Hans Jensen findes tilforn to gange for samme sag at have været hid stævnet og kaldt, og han da ikke er mødt eller nogen på hans vegne hans lovlig undskyldning herimod at gøre, og to uendelige domme derfor er udganget, hvori Hans Jensen er tilfunden at fare som andre fredløse mænd, og samme vidner ved deres fuldmagt at være, indtil hvem der havde i at sige stævnet på ny, hvilke domme endnu stander ved deres fuldmagt og findes til tinge at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, og Hans Jensen har haft noksom tid og respit dem at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, så Mogens Kås har derfor været forårsaget nu atter to sinde for endelig dom at lade stævne, og ikke Hans Jensen nu er mødt eller nogen på hans vegne nogen gensigelse her imod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end recessen deri at følge, Hans Jensen at fare som andre fredløse mænd, og samme vidner ved deres fuldmagt at blive.

(205)

31/8 1616.

** var skikket Gravers Madsen i Tømmerby og havde hid kaldt sandemænd af Horns herred, om manddød at sværge over Anders Pedersen i Tømmerby for Mads Graversen, han ihjel slog, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Horns herreds ting 10/8 sidst forleden, Niels Frost i Skadhave og Søren Nielsen, barnfødt i Tømmerby, at have vidnet, at de nærværende hos var 22/7 sidst forleden, så og hørte, det Gravers Madsen i Tømmerby og Anders Gregersen i ---- kom i trætte med hverandre og kastet nogen ord tilhobe, om nogen kongens og kirkens tiende, i Niels Frosts hus, da var Anders Pedersen i Mejl mølle i Tømmerby og sad derinde og holdt Gravers Madsen, så kom Mads Graversen, Gravers Madsens søn, ind i stuen til dem med en sten i hans højre hånd og slog til Anders Pedersen, og slog ham to gange omkuld håndfast med samme sten, uden skyld og brøde, i det samme kom Anders Pedersen op igen og slog Mads Graversen en slag med en kniv, så han fik sin bane og døde: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Anders Pedersen manddød over og til hans fred for Mads Graversen, han ihjel slog.

(206)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, befalingsmand på Vestervig, hans vise bud Niels Rasmussen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have ladet stævne Laurids Poulsen i Assels, herredsfoged i Sønderherred i Mors, for en dom han til fornævnte ting 22/4 sidst forleden dømt har, og deri, formedelst velb Erik Kås til Hvidbjerggård hans skudsmål, fradømt kongens tjener en forbuds vidne, som Erik Kås lovlig var stævnet og kaldt til, formenende fornævnte herredsfoged deri uret at have gjort: så og efterdi at da fornævnte skudsmål er gjort, har fornævnte herredsfoged Laurids Poulsen ikke tiltagen sig sagen, og den til en bestemt tid opsat, disligeste ikke har anseet Erik Kås at holde hus på Hvidbjerggård med fogder og folk, dug og disk, og der for samme forbud havde fanget varsel, og han dog ikke har vidst at stede Knud Gyldenstjernes fuldmægtig samme forbud, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Laurids Poulsen har jo sig deri i begge samme domme forseet, og bør derfor igen at give Knud Gyldenstjerne hvis skellig billig kost og tæring, han derfor har ladet gøre og anvende.

(208)

** var skikket velb fru Anne Lykke, salig Claus Maltesens, til Højris hendes visse bud Anders Poulsen, foged der sst, på den ene og havde stævnet Anne Svendsdatter, barnfødt i Rakkeby, på den anden side for en vidne, hun til Sønderherreds ting 12/8 sidst forleden vidnet har, og da har udlagt og beskyldt Jens Christoffersen i Vejerslevgård at være far til den barn, hun fødte i Peder Møllers hus i Lørslev, og at han skulle have beligget hende i Vejerslevgårds lade, og formener samme vidne lovlig og ret at være og burde ved sin fuldmagt at blive: så og efterdi Anne Svendsdatter tilforn for præsten med flere, så og for dannekvinder i hendes barnefødsels nød har beskyldt Jens Christoffersen for hendes barnefar at være, hvilke vidner findes tilforn at have været hid kaldt og ikke ved magt fundet efter de bevisligheder, den dom medfører, og der til herredsting har ham derfor udlagt, såvel som og nu her i dag for retten ham sigtet og beskyldt hendes barnefar at være, som forskrevet står, og herredsfogden derefter på ---- har sin fornævnte dom funderet og udgivet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte udlæggelse vidne ej heller den dom at sige eller magtesløs dømme.

(211)

** var skikket velb Christen Thott til Boltinggård, befalingsmand på Skivehus, hans visse bud Mads Jørgensen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Johanne Christensdatter i Hvidbjerg, Christen Lauridsen i Rettrup for en vidne, de til Hindborg herreds ting 8/6 sidst forleden vidnet har, anlangende et stykke jord, som Mikkel Pedersen i Hvidbjerg har sået i, som har været brugt til den gård i Hvidbjerg, Niels Sørensen iboer,
hvilke vidne Mads Jørgensen på Christen Thotts vegne formente ikke skulle være så noksom lovlig efter recessen, idet Johanne Christensdatter skulle være en ---- kvinde og så gammel, at hun ingen rigtig beskeden skulle kunne vide om noget: så og efterdi samme vidne og vedkendelse er ejendom anlangende, og Christen Thott på KM vegne er en lodsejer dertil, og han ikke derfor har fanget varsel, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og vedkendelse ingen magt at have.

(212)

** var skikket Mikkel Pedersen i Hvidbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Keld Svendsen i Hem, Christen Sørensen sst med flere for et vidne, de til Hindborg herreds ting 8/7 sidst forleden på ham vidnet har, at de skal have hørt på Hindborg mark, det Mikkel Pedersen skulle have sagt, at han havde trættet med en god mand i 14 år, og nu ville han trætte med Jacob Lykke i andre 14 år, om behov gøres, uanseet Mikkel Pedersen samme dag for ting og dom ved sin højeste helgens ed har benægtet sig aldrig at have haft samme ord: da afstod Peder Christensen på Jacob Lykkes vegne samme vidne og brev, og efter sådan lejlighed bør de at være som uvidnet og uudgivet var, og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måde.

(214)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, KM befalingsmand på Vestervig, hans visse bud Niels Rasmussen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Niels Bertelsen i Gundgård, Niels Christensen i Abildgård med flere for en stue og bænkebrev, de i Hassing 11/7 sidst forleden udgivet har, og deri vidnet, at de var tinghørere på Hassing herreds ting samme 11/7, og der svor for tingsdom Hans Lauridsen i Nykøbing og ved højeste ed benægtet den klage, som Jep Eskesen i Gammelby på ham klaget har, dog Hans Lauridsen ikke kunne få det beskreven, for velb Knud Gyldenstjerne ikke var stævnet derfor: så og efterdi fornævnte mænds brev ikke til tinge er vidnet, og lovlig varsel for givet, da finder vi efter sådan lejlighed samme brev ingen magt at have.

(215)

** var skikket velb Jacob Lykke til Tandrup hans visse bud Peder Christensen i Hindsels med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Andersen, barnfødt i Vejerslev sogn i Mors, for han 6/6 1614 til Hindborg herreds ting skal være tyveran oversvoret for ulovlig koste, som han om nattetide i mørke og mulm skal have bort stjålet og røvet fra Jacob Lykkes tjener, Niels Svendsen i Hvidbjerg, og dermed bort veget og heden rømt: da efterdi nu bevises med tingsvidne, Christen Andersen for samme koster at være tyveran oversvoret, disligeste også gøres bevisligt igæld, tvigæld og kongens ret af ham at være æsket og fordret, og han derfor ikke har fanget lovlig varsel, sammeledes ham 14 dage at være forelagt efter loven, og ikke han er mødt eller nogen på hans vegne til gensvar, men sig for ---- og retten undveget, da ved vi ikke andet derom at sige, end loven deri at følge, Christen Andersen at være formeldt på hans hals, som han var taget ved tyveri.

(216)

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, befalingsmand på Ørum, hans visse bud Peder Bertelsen i Viborg på den ene og havde stævnet Christen Jensen Mandal, som sidst boede i Bodum, på den anden side, for han sin hustru søster, ved navn Kirsten Jensdatter, som også sidst boede sst, har beligget og ved hende avlet barn tilsammen, for hvilke deres ulovlige gerning de samtlige 11/8 1604 til Revs herreds ting findes at være kætteri oversvoret, og de derefter for samme gerning at være bort rømt, og ikke de forinden har bødet, rettet eller borgen sat, ej heller nævningers ed rykket, men endnu at stande ved deres fuldmagt, menende derfor Christen Jensen og Kirsten Jensdatter burde at straffes efter recessen og at fare som andre fredløse folk: da efter sådan lejlighed, at efterdi Christen Jensen og Kirsten Jensdatter findes tilforn to gange for samme sag at have været hid stævnet og kaldt, og de da ikke er mødt eller nogen på deres vegne, deres lovlig undskyldning her imod at gøre, og to uendelige domme derfor er udganget, hvori Christen Jensen og Kirsten Jensdatter er tilfunden at fare som andre lovløse folk, indtil hvem der har i at sige stævnet på ny, hvilke dom (næste blad ikke bevaret)

(218)

** (fortsat fra ikke bevaret blad) endnu efterskrevne vidne af Hassing herreds ting 25/7 sidst forleden, Poul Madsen i Stagstrup med flere at have vidnet, at det er dem vitterlig i sandhed, at siden Margrete Christensdatter, Niels Vils hustru i Stagstrup, og Elle Jensdatter, Mourids Jensen Vils kone, kom til Stagstrup at bo, da har de hørt, at de har været berygtet for trolddom at have brugt: så og efterdi af fornævnte vidner forfares og bevises, Margrete Christensdatter at have lovet folk ondt, og det dem derefter, en part på liv så og på deres kvæg at være vederfaret, Eske Jensen nu her i dag har lagt sin hånd på Margrete Christensdatters hoved og sigtet hende for en åbenbarlig troldkone, som Jens Knudsen hende og for beskyldt har, det og med stokkenævn bevises, hende i langsommelig tid at have fulgt en ond rygte for trolddom, hvilket og med præstens kundskab bekræftes, og ingen vidnesbyrd hun derimod fremlægger, sig ærligen at skulle have skikket og forholdt, sammeledes efterdi loven formelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved, der sigtet er, og den, der sigter, alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den, der sag gives, med nævn i kirkesogn, disligeste efterdi fornævnte nævninger har været opkrævet, Margrete Christensdatter enten at skære eller skylde, og de, som boer i sogn og bedst hendes lejlighed ved, har hende ved deres ed kirkenævn oversvoret, da ved vi efter sådanne circumstantser og lejlighed ikke imod fornævnte vidner, ej heller fornævnte nævningers ed at sige, eller dem for samme deres ed og tov at kunne fælde.

(221)

** var skikket Mourids Jensen i Stagstrup på den ene og havde stævnet Jens Christensen sst på den anden side for en vidne, han til Hassing herreds ting 1/8 sidst forleden vidnet har, formeldende i sin mening, at Mourids Jensens hustru, Elle Jensdatter, skulle sige til ham den første år, hun kom til Stagstrup at bo, den tid han og Mourids Jensen skulle været i trætte om en dige, at han skulle lige gerne tåle, at han har ladet den dige være borte, og nogen tid derefter skulle han miste to øksne, hver okse så god som ti daler, og før han kom i trætte med Elle Jensdatter, da avlede han så meget korn om året, som han siden har gjort i fem år, hvilket vidne Mourids Jensen og hans hustru hårdelig benægter, at hun aldrig har haft slig ord til ham, som han om vidnet har. så mødte Otte Skeel, og efterdi Jens Christensen både har vidnet og svoret, og Christen Lauridsen findes at være fordelt, da vil han denne nævningers ed afstå og hende igen med nævninger lade forfølge: da efter sådan lejlighed, at Otte Skeel denne nævningers ed afstår, bør den at være som den usvoren og uudgivet var, og efterdi han giver til kende sig på ny Elle Jensdatter med nævninger at ville lade forfølge, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på samme vidne at dømme, førend nævninger derom svoret har, og hvem videre påskader, da at stævne og kalde og gås derom hvis ret er.

(224)

** var skikket velb fru Anne Lykke, salig Claus Maltesens, til Højris hendes visse bud Anders Poulsen, foged der sst, på den ene og havde stævnet Oluf Andersen ved Sallingsund med flere på den anden side for en vidne, de til Sønderherreds ting i Mors 6/5 sidst forleden vidnet har, anlangende de havde seet, Anders Christensen og Jens Pedersen i Lørslev og Christen Mogensen sst satte og røgtede den nordeste garn, som om kives, såvel som også den anden, og ikke de har i samme deres vidne vidnet om enkende dag eller tid, som de skulle have sat samme garn: så mødte Otte Skeel og gav til kende, at han begge fornævnte vidner ville afstå, og efter sådan lejlighed bør samme to vidner ingen magt at have.

(225)

** var skikket Christen Poulsen i Stavad på den ene og havde stævnet Niels Keldsen i Pandrup på den anden side for et pantebrev, han lader sig af berømme, at have af Laurids Lauridsen i Østrup på den bondegård sst, som Laurids Lauridsen iboer, endog Laurids Lauridsen lang tid tilforn, førend han samme pantebrev til Hvetbo herreds ting skal have gjort, er bleven delt og lovforvunden for en stor summa gæld, som hans salig far Laurids Jensen i Østrup var salig Poul Jensen i Stavad skyldig, efter hans udgivne brevs lydelse, og derfor lang tid tilforn ham samme gård i forvedes pant sat har, og som Laurids Lauridsen sig selv til forpligtet har at betale, hvorefter han er delt bleven, formenende samme pantebrev ikke så lovlig og ret at være ganget, at den burde nogen magt at have eller komme dem til nogen hindring eller skade på deres retfærdige gæld, så mødte Niels Keldsen og fremlagde efterskrevne pantebrev af Hvetbo herreds ting 4/5 sidst forleden, som medfører Laurids Lauridsen i Østrup bekendte sig at han er Niels Keldsen 400 sletdaler skyldig med 24 sletdalers rente, som skal betales til 3/4 1617: så og efterdi nu bevises med delsvidne, Laurids Lauridsen at have hængt i dele, da han samme pant gjort har, og den uendelige landstings dom, Niels Keldsen nu fremlagt har, findes nogen tid siden at være undersagt, her og nu gives til kende, Niels Lauridsen ikke al samme gård at skulle tilhøre, som han forpantet har, da finder vi efter sådan lejlighed samme pantebrev, så vidt det er fornævnte ejendom angældende, ingen magt at have.

(227)

** var skikket velb Christen Thott til Boltinggård, befalingsmand på Skivehus, hans visse bud Mads Jørgensen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet (blank), ridefoged til Rydhave, på den anden side for en uendelig dom, han lader sig af berømme over en herredstings dom, Christen Tomasen i Horskærgård til Hindborg herreds ting skal have forhvervet, anlangende det Laurids Pedersen og Jens Nielsen i Velling er tildømt at stede og fæste det kirkejord, de har i brug, og give 14 skæpper byg deraf til Håsum kirke, efter fremlagte kirkebøgers indhold for år 1515 og 1575, hvilke dom Christen Thott formente ikke lovlig skal være forhvervet og ikke skulle lyde endelig, formener den derfor burde magtesløs at være: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi nu bevises med fornævnte kirkebog, Håsum kirke at have samme jord, fornævnte skyld afgår, på Velling mark, og Laurids Pedersen og Jens Nielsen selv har bekendt, dem fornævnte afgift til kirkeværgerne at have udgivet, og ikke bevises dem samme jord af lensmanden at have fæst, og herredsfogden fordi og efter recessen har tilfunden dem det af ham på KM vegne for en kendelses skyld at stede og fæste, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(230)

** var skikket velb fru Anne Lykke, salig Claus Maltesens, til Højris hendes visse bud Anders Poulsen, foged der sst, på den ene og havde stævnet Laurids Poulsen i vester Assels, herredsfoged i Sønderherred i Mors på den anden side for en dom, han til fornævnte ting 30/10 i næst forleden år 1615, imellem fru Anne Lykke og Christen Nielsen i Em, Anders Clemendsen sst og deres medbrødre KM tjenere og udskrevne krigsfolk, dømt har, og med samme hans dom har fradømt fru Anne Lykke deres korntiende, KM anpart, som hun i fæste har, og ikke har villet anseet recessen, og samme dom her til landstinget skulle findes at være magtesløs funden: så og efterdi fornævnte herredstings dom findes til landstinget at være undersagt, efter de lejligheder den dom medfører, da ved vi ikke andet derom at sige, end Laurids Poulsen har jo sig deri forseet og bør derfor igen at give fru Anne Lykke hvis skellig billig kost og tæring, hun for samme hans dom har ladet lide og anvende.

(231)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Niels Jensen Krydsholt i Amtoft på den ene og havde stævnet Søren Pedersen i Årup på den anden side for et vidne, han alene vidnet har til Harre herreds ting 13/7 sidst forleden på Knud Gyldenstjernes tjener, Mads Justsen i Årup, om nogen ord han skulle have haft om Niels Tyresens hustru i Årup, af nogen løse folk deres mund, hvilket han hårdelig benægter, hvorfor Niels Jensen på Knud Gyldenstjernes vegne formente, at samme vidne burde magtesløs at være: så og efterdi Mads Justsen ikke sådan ord for ting og dom har haft, og da straks tingsvidne efter taget, og det aleneste er vidnet efter sagden, ikke heller findes uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(232)

** var skikket Søren Bjørnsen og Jens Grøn i Årup, kirkeværger der sst, deres visse bud Niels Jensen i Krydsholt i Amtoft på den ene og havde stævnet Niels Tyresen i Årup på den anden side for en uendelig dom, han for nogen år siden her til landsting skulle have forhvervet, formeldende ham at skal være kvit dømt for 1/2 tønde byg, han var tillagt at give af sin gård, han iboer, til kirken mere end til kongen, formener samme dom ikke endelig at lyde, og at den fordi burde ingen magt at have eller komme kirken på sin tiende til nogen forhindring: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi ikke bevises Niels Tyresen at have ydet tiende, som han skulle udgive efter recessen, og derfor for fornævnte bagstand er delt bleven, ved vi ikke ham af den dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(234)

** var skikket velb Peder Munk til Sæbygård hans visse bud Eske Olufsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Jens Poulsen i sønder Knude, Mads Sørensen i Dal og deres medbrødre nævninger over Anne Frikone, Søren Simonsens hustru, i Bramelshus på den anden side for trolddom, hun har brugt og beganget, og for samme trolddoms bedrift hende kirkenævn oversvoret, hvilke samme deres ed og tov Eske Olufsen på Peder Munks vegne formener kristelig og ret at være svoret og burde ved sin fuldmagt at blive: så og efterdi ikke noksom bevises, Anne Christensdatter at have lovet nogen ondt, og det dem på liv, ære, pending eller gods at være vederfaret, men fornævnte vidnesbyrd, Anders Ibsen alene undtagen, har vidnet om rygte og efter sagden, og ikke endelig, og fornævnte nævninger dog har Anne Christensdatter kirkenævn oversvoret, da ved vi ikke samme deres ed at følge, men finder den ikke at komme Anne Christensdatter til nogen forhindring.

(239)

** var skikket velb Eske Bille til Elling, KM befalingsmand i Mariager kloster, hans visse bud Mogens Nielsen, foged på Asdal, på den ene og havde stævnet Maren Keldsdatter, Christen Nielsens hustru, i Uttrup og Maren Jensdatter sst på den anden side for et vidne, de til Kær herreds ting 13/8 sidst forleden vidnet har, anlangende nogen ---- trætte, som skulle være sket
imellem Eske Billes tjener, Jens Andersen i Uttrup, og hans hustru Maren Jensdatter og Christen Nielsen sst om nogen malurt, Jens Andersens hustru skulle have skåren op, sammeledes havde stævnet Jens Hansen i Hvorup og hans medbrødre herreds nævninger i Kær herred, for de 27/8 har Jens Andersen og Maren Jensdatter for samme sag gårdfred oversvoret: dernæst gav Mogens Nielsen og Eske Olufsen til kende, at begge personer med deres husbonds bevilling om samme sag er forligt og fordragen, så Jens Andersen skal give Christen Nielsen otte sletdaler, og dem inden snapsting først kommer at betale, og dermed skal alle hvis vidner, nævningers ed og andre breve, i samme sag og trætte, på enten sider taget og forhvervet er, være aldeles kasseret, død og magtesløs, og hvilken af fornævnte deres tjenere samme sag og trætte igen reber eller opbryder, skal være forpligtet at give sin husbond en par øksne.

(240)

** var skikket velb Manderup Parsberg til Hagsholm, KM befalingsmand på Ålborg slot, hans visse bud Peder Bertelsen i Viborg på den ene og havde stævnet Just Jensen i Gøttrup, Christen Mortensen sst med flere på den anden side for et vidne, de til Han herreds ting 12/8 sidst forleden vidnet har, anlangende en forligelse mål, som de skal have med været og gjort, imellem en af KM tjenere, ved navn Christen Juel i Gøttrup, og velb fru Helvig Kås til Restrup hendes tjener, Knud Nielsen i Gøttrup, om nogen jord skifte, som de dem om forligt og imellem skiftet har, og ingen fuldmagt Christen Juel eller fornævnte mænd har haft af Manderup Parsberg eller hans fuldmægtig til samme skifte og forligelse at gøre, og Christen Juel hårdelig benægter, at han aldrig har bevilget eller samtykt nogen skifte, som de ham på vidnet har: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet om skifte, de på fornævnte jord imellem Christen Juel og Knud Nielsen skulle have gjort, og Christen Juel ikke sådan skifte er bestendig at have indgået, som de ham på vidnet har, ikke heller bevises samme skifte med lensmandens eller hans fuldmægtigs bevilling at være sket, samme deres vidner ikke heller på fersk fod er vidnet, men nogen tid efter samme skifte skulle være gjort, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner ingen magt at have.

(242)

** var skikket velb Christen Thott til Boltinggård, KM befalingsmand på Skivehus, hans visse bud Mads Jørgensen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Just Jensen i Gamstrup, herredsfoged i Nørherred på den anden side for en dom, han -/8 til fornævnte ting dømt har og kvit dømt velb jomfru Kirsten Skeel til Jungetgård for 14 daler, hun skulle være Torum kirke pligtig efter kirkebogens indhold, uanseet kirkens regnskab skal være ført 1613, og gælden skal være gjort 1612, og findes fremdeles i kirkebogen indskrevet og endnu findes ubetalt: så og efterdi kirkens bog indeholder, jomfru Kirsten Skeel alene at være bleven Torum kirke samme 9 daler skyldig, og dermed at reste og tilbage stande, og ikke bevises med kvittants samme 9 daler at være erlagt og betalt, og herredsfogden dog har hende for tiltale for mesten part deraf kvit dømt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke hans dom at følge, men den ingen magt at have.

(243)

** var skikket velb Hans Dyre til Boller hans visse bud Laurids Jensen, foged på Todbøl, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have ladet stævne Peder Christensen, Bunde i Vandtrang, for et tingsvidne og hjemmel, han på Hillerslev herreds ting 12/8 har gjort og givet hans søn Niels Pedersen, boende i Thisted, på nogen tørv, han i Hans Dyres ejendom gravet har, som er med syn og vidne at bevise, uanseet Peder Christensen Bunde ---- en arm og ringe gadehusmand og har hverken lod eller part, ej heller ager eller eng nogetsteds: så og efterdi Peder Bunde er bosiddende i Vandtrang og han har hjemlet hans søn Niels Pedersen samme tørv, han for ham i fornævnte mark har gravet til hans ildings behov, og ikke bevises samme tørv andetsteds at være bortført, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme hjemmel at sige, og efterdi Jens Eriksen ikke har gjort samme vedkendelse endelig ---- have sagt, samme tørv at være gravet på husbonds ejendom, og ingen bevisning fremlægges, det hans endels ejendom at være, sammeledes efterdi Christen Lauridsens vidne er kun én persons kundskab og tilmed vidnet efter Niels Poulsens ord, som han ikke er bestendig, da bør samme vedkendelse og fornævnte vidne ingen magt at have.

(246)

** var skikket Mikkel Pedersen i stor Hillerslev på den ene og havde stævnet Niels Andersen i Hov på den anden side for en klage vidne, han over ham og hans søster, ved navn Inger Pedersdatter, i Hov til Hillerslev herreds ting 26/5 1616 forhvervet har, og dem i fornævnte klage vidne beskyldt, at de var salig Jep Sørensen i Malle, som desværre blev ihjel slaget, ond og ikke god og hjalp til skade og ikke fra, hvilken han hårdelig benægter, og derhos formener han, at Niels Andersen samme sin klage ikke skal have bevist, formener fordi samme klage vidne bør magtesløs at være: så og efterdi ikke i samme klage vidne navngives, i hvis måde Mikkel Pedersen og Inger Pedersdatter skulle have overfaldet Jep Sørensen, ikke heller bevises dem nogen håndgerning på ham at have gjort, da finder vi efter sådan lejlighed samme klage vidne ikke at komme Mikkel Pedersen og Inger Pedersdatter til hinder eller skade i nogen måde.

(248)

** var skikket Tomas Christensen, borger i Hjørring, på den ene og havde stævnet Jesper Heck, borger i Ålborg, på den anden side for en dele, han til Hjørring byting 13/8 sidst forleden over ham skal have ladet forhverve for nogen gæld, Tomas Christensen skulle være ham skyldig, endog Tomas Christensen skulle have betalt Jesper Heck på samme gæld en ko, så god som 5 daler, formente derfor sig med urette at være delt, og samme delsbrev burde magtesløs at være: så og efterdi Tomas Christensen findes efter hans egen forpligt, han for ting og dom gjort har, at være delt bleven, da ved vi ikke ham af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(249)

12/10 1616.

** var skikket Anders Poulsen i Gettrup og havde hid kaldt sandemænd af Hassing herred, om manddød at sværge over Laurids Nielsen, Niels Pedersens søn, i Hassinggård for Anders Pedersen i Hjørring, han ihjel slog, og først fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Hassing herreds ting 19/9 sidst forleden, Peder Mortensen i Visby og hans medbrødre synsmænd at have vidnet, at 30/8 var de over en syn ved Søren Jensen i Hjørring, og da kom Anders Pedersen og Niels Pedersen i skændskab sammen med mange onde ord, og Niels Pedersen sagde til Peder Mortensen, du begærede, at jeg skulle gå med dig, og hører du, hvor slemmelig din husbonds tjener Anders Pedersen overfalder mig, og straks derefter kom Niels Pedersens søn, Laurids Nielsen gangende af sønden med en fork i sin hånd, og der faldt nogen ord Anders Pedersen og ham imellem, og at de samme tid så, det Anders Pedersen bar op med en økse og huggede til Laurids Nielsen med den, og Laurids Nielsen gav sig tilbage med en fork og da fik Anders Pedersen sin skade, så Laurids Nielsen var hårdelig nødt af Anders Pedersen til samme gerning: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Laurids Nielsen manddød over og til sin fred for Anders Pedersen, han ihjel slog.

(250)

** var skikket velb Christen Høg til Todbøl hans visse bud Laurids Jensen, foged der sst, og havde stævnet Niels Andersen, borger i Thisted, og sine medbrødre 6 synsmænd på den anden side for et vidne anlangende syn, de på hr Rasmus Nielsens vegne i ---- der til bytinget 7/9 sidst forgangen afsagt har, til den hus, hr Rasmus Nielsen iboer, at 8 ruder var sønder, uanseet Christen Høg til samme syn på åstederne ikke stævnet at være: så og efterdi fornævnte synsvidne ikke medfører Christen Høg nogen varsel for det at have fået, nok heller hvilken tid synsmændene skulle være på åstederne, da finder vi efter sådan lejlighed samme synsvidne magtesløs at være, og efterdi fornævnte sandemænd og har funderet deres ed på fornævnte synsvidne, nu er undersagt, da bør samme deres ed ikke at komme Christen Høg til hinder eller skade i nogen måde.

(254)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Jens Madsen, foged på Irup, på den ene og havde stævnet Peder Jensen Bødker, borger i Nykøbing, på den anden side for en uendelig dom, han 20/9 til Nykøbing byting i byfogdens sted har afsagt, og han samme dom tilforn har taget til sig, belangende i beslutning, at efterdi Jens Madsen rådmand, Jens Knudsen med flere borgere der sst, har sat borgen med Jens Sørensen Skriver, borger og rådmand sst, og samme deres mand er nu bort rømt, og de ikke igen har ført ham til stede, da vidste han derom ikke andet at kende, at fornævnte forlovsmænd burde jo at holde deres løfte, og fly samme deres mand igen til stede, eller stande i hans sted, hvorfor Jens Madsen på Knud Gyldenstjernes vegne formente samme Peder Bødkers dom burde at stande ved sin magt: så og efterdi Anders Pedersen borgmester og Oluf Jensen nu er mødt, på deres egne og deres medbrødres vegne, og med højeste ed været samme deres vidne bestendig, Jens Madsen rådmand, Jens Knudsen, Niels Andersen og Hans Lauridsen samme borgen at have sat, disligeste gøres bevisligt Hans Lauridsen på sin egen og sine medbrødres vegne siden at have opsagt samme borgen, og så søgt, ledt og ransaget efter Jens Skriver ham at ville have påtaget, så samme vidne dermed ---- dem samme borgen at have sat, og ingen vidnesbyrd derimod fremlægges, med hvilke det tilbage drives kan ikke så at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne at sige, og efterdi fornævnte sætfoged efter samme vidne har funderet sin dom, ved vi ikke hans dom magtesløs at dømme.

(257)

** var skikket velb Erik Rantzau til Aggersborg på den ene og havde stævnet Ingvard Christensen i Klim, Mikkel Andersen med flere sst for et vidne, de til Hannæs ting 22/6 sidst forleden i deres egen sag vidnet har om en sidedige i Klim kær for Midskifte enge, formeldende at hans tjener, Gregers Andersen i Klim skulle have holdt det stykke sidedige færdig for Midskifte enge, som på trættes på 14 års tid, hvilke vidne hans tjener, Gregers Andersen, hårdelig at have benægtet, det ikke alt at have holdt færdig, menende samme vidne usanddru at være og burde fordi ingen magt at have: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet i deres egen sag, og dermed deres egen fordel at ville søge, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom og uvildig, at den bør nogen magt at have, og efterdi loven formelder, alle grander at skal gærde sidegærde, som dem tilfalder, og nu bevises med synsvidne, samme lukkelse at være sidelukkelse, og loven ikke tilholder lodsejerne, for sådan sidegærde at lukke, at skulle stævnes eller kaldes, og fogden dog ikke har vidst deri at dømme, førend lodsejerne blev dertil stævnet, da finder vi samme hans dom at være som den udømt var, og sagen til ham igen at komme og deri at dømme og kende, hvis ret er.

(259)

** var skikket Jens Nielsen i Hassinglund på den ene og havde stævnet Poul Lauridsen i Trankær på den anden side, for han til Kær herreds ting 9/10 har ladet ham gårdfred oversværge for parlament og bordag, han skulle have gjort i Jens Thybos gård i vester Hassing, endog ikke skal bevises enten med syn eller klage, Jens Nielsen at have fortørnet bonden eller nogen, som han ville have i fred: så og efterdi samme vidne er kun én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, og det ikke med nogen syn bestyrkes, gerningen at være gjort, da finder vi efter sådan lejlighed samme enige vidne og fornævnte nævningers ed, derefter svoret er, ingen magt at have.

(261)

** var skikket Maren Jørgensdatter i Gåser hendes visse bud Bertel Nielsen sst på den ene og havde stævnet Ludvig Nielsen i Ganderup på den anden side for et vidne, han til Hals birketing vidnet har 6/9 sidst forleden, at han skulle have været hos nu i forgangen vinter i Gåser og forligt Maren Jørgensdatter og Jens Nielsen hyrde i Lunden i Hassing sogn for 9 sletdaler ringere en mark, hun skulle give ham til de pending, han tilforn var med hende forligt, for han skulle på i krigen for hende på KM vegne, om behov gøres, hvilket Maren Jørgensdatter hårdelig benægter at give ham flere pending derfor, end han tilforn havde bekommet: så og efterdi samme vidne er kun én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, og ikke Maren Jørgensdatter sådan gæld er bestendig eller fra sig med sin brev og segl har bebrevet, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og den dele, derefter drevet er, ingen magt at have.

(262)

** var skikket Agnete Gertsdatter, salig Gregers Jespersens efterleverske, i Ålborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter en anden opsættelse at have stævnet Didrik Grubbe, borger og rådmand der sst, for en dom, han til Ålborg byting 1/7 sidst forleden forhvervet har, anlangende hendes hus og ejendom, hun iboer, er hende fradømt efter en pantebrevs indhold, hendes salig husbond under et skin på noget gæld Didrik Grubbe givet og gjort har, hvori han pantsatte ham to sine gårde og ejendomme for en summa pending, i den mening at ingen videre udenlandsk skulle komme og støde ham fra sin næring og gøre ham nogen forfang, på det at han kunne komme til rette og på fode igen, og siden efterhånden betale sin gæld, eftersom han kunne komme af sted: så og efterdi salig Gregers Jespersen samme ejendom til Didrik Grubbe og Jens Skriver til Ålborg byting for fornævnte summa pending, 1600 sletdaler, til en forsagt tid og termin har i pant sat, og Jens Skriver sin anpart til Didrik Grubbe har opladt, så samme pant ham alene tilhører, og Gregers Jespersen eller hans arvinger ikke samme ejendom efter fornævnte pantebrev har indløst, eller pendingen betalt, men den tid og termin langt siden er forgangen, og byfogden fordi efter pantebrevets lydelse har Didrik Grubbe samme ejendom tildømt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme pantebrev og byfogdens dom at sige eller magtesløs dømme.

(266)

26/10 1616.

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Niels Jensen i Amtoft og havde hid kaldt sandemænd af Hannæs om en pige, ved navn Dorte Lauridsdatter, som blev funden på Årup vejrmølle imellem hjulen og bingen, sandemænd hendes bane at udlede, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Hannæs ting 12/10 sidst forleden, Poul Poulsen i Årup først at have vidnet, at da som i morgen kom 3 uger kom han gangende til Årup, da så han at Laurids Møllers hustru Karen Andersdatter kom gangende ud af deres frammersdør og gik op ad møllen, i det hørte han, at hun gav nogen skrig af sig, så løb han ad fornævnte mølle til hende, og da så han, det Karen Andersdatter tog hendes datter Dorte Lauridsdatter ud fra møllehjulen og bingen, som hun stod imellem og var død, og fornævnte mølle var gået at stå: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Dorte Lauridsdatter af våde og ulykke at være omkommen imellem Arup vejrmølles hjul og bing, og det vorde hende til bane og livs lagt.

(267)

** var skikket velb Steen Brahe til Knudstrup, KM befalingsmand på Kalundborg slot, hans visse bud Hans Hansen, foged på Barritskov, i Christen Christensen i Hørsted hans nærværelse, på den ene og havde stævnet Niels Ibsen i Hørsted på den anden side for en uendelig dom, han her til landsting forhvervet har, over to tingsvidner, Christen Christensen efter Niels Ibsens ord til Hassing herreds ting forhvervet har 2/5 sidst forleden, formente samme dom med vrang undervisning at være forhvervet, og ikke derfor lovlig at være stævnet eller kaldt, ikke heller at lyde endelig, og at den derfor ikke burde længere magt at have: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Niels Christensen på sin egen og sine medbrødre otte mænd tinghøreres vegne nu er mødt og været samme deres vidne bestendig, og fornævnte vidne ikke medfører, Niels Ibsen at have talt til andre end Christen Christensen, da samme ord er falden, men Niels Ibsen samme ord for ting og dom har haft, og da straks tingsvidne efter taget, og loven bemelder tingsvidne at være så stærk, at der ej må lov imod gives, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner at sige eller magtesløs dømme.

(268)

** var skikket velb Christen Thott til Boltinggård, befalingsmand på Skivehus, hans visse bud Mads Jørgensen, ridefoged der sst, på denne ene og havde stævnet Just Jensen i Gamstrup, herredsfoged i Nørherred, på den anden side for en dom, han 6/8 sidst forleden til fornævnte ting dømt har, og kvit dømt velb jomfru Kirsten Skeel og hendes lovværge for 14 daler, hun er bleven Torum kirke pligtig for 1612 og endnu findes ubetalt, og Just Jensen dog uanseet har hende kvit dømt, og hans dom findes her til landsting underdømt, formenende ham imod loven, recessen og kirkens bog at have dømt, og burde derfor fældet at være: så og efterdi Just Jensens dom tilforn har været hid stævnet, og den da findes at være undersagt efter de lejligheder, den dom medfører, og ikke bevises Just Jensen for vild eller venskab, gunst eller gave samme dom at have udgivet, men undskylder sig den af sin misforstand at have dømt, da ved vi ikke andet derom at sige, end Just Jensen har jo sig deri forseet, og bør derfor igen at give Christen Thotts fuldmægtig hvis skellig billig kost og tæring, han derfor lidt har.

(270)

** var skikket velb Hans Dyre til Boller, KM befalingsmand på Lund, hans visse bud Peder Skriver i Sillerslev på den ene og havde stævnet Jens Pedersen i øster Alsted på den anden side for et vidne, han nogen tid forleden til ---- birketing over Laurids Christensen i øster Alsted forhvervet har, anlangende nogen ---- , hvilken vidne Hans Dyre formener, Jens Pedersen uret i at have gjort og burde derfor at stande til rette, af den årsag at Dorte Andersdatter, som i vidnet har vidnet, har bekendt sig af Jens Pedersen dertil at være købt, og Peder Jensen, som i vidnet har vidnet, var delt for en løgner, formenende dem derfor på deres lempe burde at straffes, andre til eksempel: så og efterdi Jens Pedersen benægter sig samme vidne ikke at have vidnet eller forhvervet, og ikke samme vidne fremlægges, men Peder Christensen giver til kende, samme sag i Jacob Lykkes tid, da han havde Lund i forlening, at være falden, da ved vi efter sådan lejlighed ikke i samme sag at dømme.

(271)

** var skikket Peder Christensen i Bjerring på den ene og havde stævnet Peder Pedersen Bjerring, borger i Viborg, på den anden side, for han på sin mor Kirsten Christensdatters vegne skal have ladet ham fordele for nogen gæld, hun ville ham aftvinge, som hun skal have berettet, at salig Christen Jensen, som boede i Bjerring, skulle have været salig Peder Bjerring skyldig, og Christen Jensen Bjerring for nogen tid siden ved døden er afgangen, og benægter Peder Christensen sig intet at være hende skyldig: så og efterdi Peder Pallesen eller hans hustru ikke over bevises at have annammet eller fanget noget af Kirsten Bjerring eller hendes afgangne husbond her i købing, og han for samme gæld her til Viborg byting og ikke til hans værneting er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed ham af denne dele kvit at være.

(272)

** var skikket Jacob Christensen Visti, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet doktor Peder Iversen, kannik i Viborg, på den anden side, for han ved sin fuldmægtig, Søren Jensen i Fristrup, skal have ladet ham vold sværge til Viborg byting for nogen træer, som skal være funden i Jacob Christensens gård, hvilke han af doktor Peders tjener, Jens Nielsen i Tostrup, skal have købt og betalt, og ikke skal være bevist, det Jacob Visti har været i doktor Peders skov og huggen nogen træer: så og efterdi Jacob Visti selv bekender og vedgår sig, samme træer at have bekommet, og ikke han beviser sig nogen hjemmel eller tilstand til dem at have, men doktor Peder gør bevislig, dem i hans skov at være huggen og afført, og sandemænd derfor har ham vold oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod deres ed at sige eller magtesløs dømme.

(274)

** var skikket Jens Mikkelsen og Oluf Christensen i Ingstrup på den ene og havde stævnet Peder Mikkelsen, tjenende på Sødal, på den anden side for en uendelig dom, han for nogen tid siden forleden her til landstinget forhvervet har, i hvilken han har fanget en tingsvidne magtesløs, som skulle formelde, det afgangne Anders Tomasen, som boede i Vammen, skulle have forbudt, på hans husbonds vegne, nogen de Ingstrup mænd på nør side at have nogen brug på den søndre side med fædrift, tørvegrøft, lyngslæt med mere, samme vidne indeholder og udviser, hvilken uendelig dom Jens Mikkelsen og Oluf Christensen formener burde magtesløs at være: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi fornævnte bønder selv har gjort samme vedkendelse, og ikke bevises dem deres herskabs fuldmagt dertil at have haft, ikke heller nogen varsel findes for det at være given, da finder vi efter sådan lejlighed samme vedkendelse vidne ingen magt at have.

(276)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Peder Bertelsen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter seks ugers stævning at have ladet stævne Søren Jensen i Tolne, herredsfoged i Horns herred, for en dom han 29/4 sidst forleden udgiven og dømt har, og deri tildømt Ulrik Sandberg noget gods, som i fornævnte herred er liggende, som velb Gert Bryske ham i pant sat har for ejendom, ham at skulle efterfølge for nogen løfter, han for ham til omslag lovet og godsagt har, hvorover han er kommen i stor pendings udgift, som han ikke aleneste har været forårsaget at udlægge dobbelt rente med anden interesse og skadegæld for samme løfter, men også måttet indfri Gert Bryskes hovedbrev, hvorfor Peder Bertelsen på Ulrik Sandbergs vegne formener, at fornævnte gods efter Gert Bryskes udgivne brevs lydelse og strenge forpligts indhold burde Ulrik Sandberg og hans arvinger for evindelig ejendom at følge: da efter sådan lejlighed, at efterdi Gert Bryske findes tilforn to gange for samme sag at have været hid stævnet og kaldt, og han da ikke ---- samme dom at beskylde eller nogen på hans vegne, hans lovlig undskyldning herimod at gøre, og to uendelige domme derfor er udgangen, hvori samme herredstings dom er fundet ved sin fuldmagt at blive, og samme gods efter Gert Bryskes brev og forpligts lydelse Ulrik Sandberg og hans arvinger for evindelig ejendom at efterfølge, indtil hvem der havde i at sige kom her samme dom at beskylde, hvilke domme endnu stander ved deres fuldmagt, og findes til tinge lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, sagen og derefter findes i seks uger at være optagen, så Gert Bryske har haft noksom tid og respit, samme domme at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, så Ulrik Sandberg derfor har været forårsaget nu atter tredje sinde for endelig som at lade stævne, og ikke Gert Bryske endnu er mødt samme dom at beskylde, eller nogen på hans vegne nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da vide vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse fornævnte herredsfogeds dom ved sin fuldmagt at blive, og samme gods efter Gert Bryskes brev og forpligts lydelse Ulrik Sandberg og hans arvinger for evindelig ejendom at efterfølge.

(278)

23/11 1616.

** var skikket velb Hans Dyre til Boller, KM befalingsmand på Lund, på den ene og havde stævnet Laurids Ibsen i Kåstrup på den anden side for et vidne, han 12/8 sidst forleden til Hillerslev herreds ting forhvervet har, det Jesper Christensen i Sennels og hans medbrødre på tinge skulle have vidnet, hvad ord Peder Christensen Bunde i Vandtrang skulle have til dem, at Laurids Ibsen havde sendt ham bud, at dersom han ikke ville hjemle hans søn Niels Pedersen i Thisted de tørv, da skulle han sætte ham af den hus, han iboet, hvilket vidne Hans Dyre formener en snapvidne, og han til samme vidne burde at være stævnet og kaldt, efterdi det er ham anlangende: så og efterdi Peder Christensen Bunde ikke slig ord for ting og dom har haft, og da straks tingsvidne efter taget, ikke heller han vil være dem bestendig, men dem til tinge hårdelig benægtet, da samme vidne imod ham udstedt er, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(279)

** var skikket velb Manderup Parsberg til Hagsholm, KM befalingsmand på Ålborg slot, hans visse bud Christen Schønning i Binderup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have ladet stævnet Christen Pedersen, Villads Clemendsen, Mourids Skibbygger med flere i Højen for et kirkenævn, de oversvor Anne Lunds til fuld mål, hvilke nævningers ed Christen Schønning på Manderup Parsbergs vegne formener retfærdelig at være svoren efter vidner og breve, rygte og tidende og hendes egen bekendelse, og burde derfor ved magt at blive, og fremlagde Christen Schønning efterskrevne tingsvidner af Skagen byting: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd mesten part har vidnet efter fornævnte besatte menneske og efter sagden, og ingen af dem udtrykkeligen på fersk fod har vidnet, Anne Lunds at have lovet nogen ondt på liv eller velfærd, og det dem skulle være vederfaret, ikke heller bevises nogen til tinge at have Anne Lunds sigtet for trolddom, som det sig burde, her ikke heller nogen er fremkommen hende der for åbenbarlig at sigte og beskylde, og nævninger dog har hende kirkenævn over svoret, da finder vi efter sådan lejlighed samme nævningers ed ikke at komme hende til hinder eller skade i nogen måde, førend det anderledes bevises kan.

(287)

** var skikket Niels Jensen, foged på Vorde, på velb Frands Due til Oksholm hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Peder Christensen i Østerby på Øland, Jens Mikkelsen med flere i Vesterby, nævninger, for de har svoret Kirsten Tomasdatter i Østerby kirkenævn over for trolddoms sag, hun skulle have gjort og beganget, formener samme deres ed og tov lovlig og ret at være og burde ved magt at blive: så og efterdi af fornævnte vidner forfares, Robert Tomasen tilforn i sin sygdom og skrøbelighed har klaget på Kirsten Tomasdatter, det og bevises hende siden at have lovet Henrik Pedersen ondt, for han havde forvist hendes datter Øland, og det ham at være vederfaret, så han derefter er falden i en underlig og sælsom sygdom, og er deri jo længere og værre heden ---- til han døde, og han derfor har klaget på Kirsten Tomasdatter, hende med trolddom deri skyldig at være, hvilket og med præstens kundskab bestyrkes og bekræftes, disligeste ---- Geske Hermandsdatter her i dag har lagt sin hånd på Kirsten Tomasdatters hoved og vedkendtes hende for en åbenbarlig troldkone, som hun og hende til tinge ---- sigtet og beskyldt har, og ingen vidnesbyrd hun derimod fremlægges, sig ærligen at skulle have skikket og forholdt, sammeledes efterdi loven formelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den der sag gives med nævn i kirkesogn, og efterdi fornævnte nævninger har været opkrævet Kirsten Tomasdatter at skære eller skylde, og de som boer i sognen og bedst hendes lejlighed ved, har hende ved deres ed kirkenævn oversvoret, da ved vi efter sådan circumstantser og lejligheder ikke imod samme deres ed at sige eller magtesløs dømme.

(292)

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand på Dueholm kloster, hans visse bud Jens Pedersen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Niels Pedersen i Stagstrup for et vidne, han til Hassing herreds ting 25/7 sidst forleden vidnet har, bemeldende han har hørt nu i år, folk satte kål, at Margrete Christensdatter og Elle Jensdatter i Stagstrup kom i skændskab sammen, og skyldte hverandre for trolddom, endnu havde stævnet Niels Pedersen og Karen Christensdatter for et vidne, de til fornævnte ting 7/8 vidnet har, bemeldende i lige måde, at Margrete Christensdatter sagde til Elle Jensdatter, at hun samlede 13 pund smør fra otte dage for jul og til sankt valborg dag af een ko, Jens Christensen i Stagstrup at have vidnet, at Elle Jensdatter havde lovet ham ondt, og det var ham vederfaret: så og efterdi fornævnte vidne, Mads Nielsen og hans medbrødre vidnet har, såvel som og Jens Christensens og Eskild Jensens vidne, at de skulle have mistet nogen deres øg, findes i deres egen sag at være vidnet, og ikke med andre nøjagtige vidner bekræftes, og ikke ---- fornævnte vidnesbyrd ikke er vidnet endelig, men mesten part efter sagden, rygte og tidende og ikke nogen vitterlighed, ikke heller noksom gøres bevislig Elle Jensdatter at have lovet nogen ondt, og det dem på liv eller velfærd at være vederfaret, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, ej heller fornævnte nævningers ed, derefter svoret er, så nøjagtig, at de må komme Elle Jensdatter til hinder eller skade i nogen måde, uden det anderledes bevises kan.

(296)

** var skikket Oluf Andersen ved Sallingsund på den ene og havde stævnet Christen Hjariksen i
Ræer og Poul Madsen på Hjertbjerg på den anden side for en vidne, de til Hillerslev herreds ting 15/10 sidst forleden vidnet har, formeldende iblandt andet at de skulle hørt, at Oluf Andersen skulle sige til velb fru Karen Gyldenstjerne ved Sallingsund, at velb fru Anne Lykke skulle have den i sit brød, skulle have gjort hende skade den år for 300 daler, hvilke deres vidne han hårdelig benægter sig aldrig slig ord at have haft til den gode frue, som de om vidnet har, fast mere fornævnte vidne skal formelde på Anders Poulsens navn, ham derfor at være beskyldt: så og efterdi Oluf Andersen ikke sådan ord for ting og dom har haft, og da straks tingsvidne efter taget, ej heller fra sig med sin brev og segl bebrevet, han ikke heller dem vil være bestendig, men nu her for retten dem højligen benejer, samme vidne ikke heller navnlig formelder om hvem sådan ord skulle være falden, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne ingen magt at have.

(297)

** var skikket Christen Bollesen i sønder Hågård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Oluf Byrgesen i Boller for en uendelig dom, han her til landstinget 28/9 forhvervet har, anlangende Christen Bollesen samme dag skulle have været hid stævnet for en kvittants, salig Jørgen Christoffersen ham skulle have givet, og samme kvittants skulle være beskyldt ikke ---- , og burde ingen magt at have: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi samme kvittants, nu er fremlagt, med Jørgen Christoffersens egen hånd skrevet, og ingen den vider for falsk eller uret, da ved vi ikke imod samme kvittants at sige eller magtesløs dømme.

(299)

** var skikket doktor Lucas Paludanus, kannik i Viborg, på Jacob Oustein af København hans vegne og gav til kende, hvorledes velb Gert Bryske for nogen tid siden skal have i pant sat Jacob Oustein en guldkæde for en summa pending, hvilket han ikke har igen indløst, og Jacob Oustein ikke vidste hans bopæl eller værneting, hvor han kunne lade ham den tilbyde eller vurdere, og derfor havde ham med seks ugers varsel for tilbud og vurdering hid stævnet, og fremlagde efterskrevne brev her af landstinget i dag seks uger, indeholdende varsel at være givet Gert Bryske for tilbud, Jacob Oustein her til landstinget i dag agtet at lade gøre på samme pant, om han det ville løse, såvel som også for vurdering på samme pant at tage beskrevet, og da er Gert Bryske ikke mødt, hvorfor doktor Lucas på Jacob Ousteins vegne var begærende, at ham måtte opnævnes uvildige dannemænd, som samme kæde kunne veje og vurdere, og blev af landstinget opnævnt disse efterskrevne Anders Rolandsen, rådmand i Viborg, Christen Kær i Holstebro med flere, hvilke samme kæde til dem annammet og udginge, og straks her for retten igen indkom og sagde dem samme guldkæde at have vejet og beseet, så at den vejede 110 lod, og vurderet de hver lod guld deraf for 7 rigsdaler, som beløber sig i pending 770 rigsdaler, at så er gangen bekender vi med vore signeter her under trykt, datum ut supra.

(300)

** var skikket Christen Pedersen Smed, borger i Nykøbing, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Karen Pedersdatter, Anders Nielsen hans hustru sst, for en vidne, hun til Nykøbing byting 25/9 sidst forleden vidnet har, lydende iblandt andet at hun skulle være Karen Pedersdatter Sortkone i Fredsø, om de troldkvinder, som sad på Dueholm kloster, råbte noget på hende, hun skulle vel betale hende for hendes umag, dernæst havde stævnet Søren Lendum sst for et vidne, han til fornævnte ting samme år og dag vidnet har, at han kom over Feggesund med Karen Pedersdatter Sortkone, og da hørte han, at hun lod sig kalde Anne Jensdatter, hvilket hun og selv i lige måde det bekendte for tingsdom: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet om sagden og efter andre deres mundheld, som en part er ved døden afgangen, og ikke om nogen vitterlighed dem selv at skulle have hørt hende lovet nogen ondt, og det dem på liv eller velfærd skulle være vederfaret, ikke heller lovlig bevises Morten Klog eller Kirsten Jensdatter i deres sygdom og skrøbelighed for præsten at have klaget på Karen Pedersdatter Sortkone for nogen trolddom, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, nu hid kaldt er, noksom, ej heller fornævnte nævningers ed, derefter er svoret, at komme Karen Pedersdatter til nogen forhindring, indtil anderledes bevises kan.

(308)

(disse to efterfølgende landstings ---- 12/10 ut supra)

** var skikket Peder Christensen på Gøl med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Peder Munk på Gøl for en dele, han lader sig af berømme, som han skal have forhvervet over ham til Ålborg byting for nogen stadesild, for hvilke stadesild Peder Christensen siger sig ikke at have de stader nu, som han har givet stadesild af tilforn, formenende sig derfor ingen stadesild at have udlovet, ej heller have haft de stader, der han blev delt for, som han plejer at have, og når han samme sin rette stade bekommer, vil han være overbødig til at give deraf hvis rettighed, der bør at gange af med rette: så og efterdi Peder Christensen selv bekender og vedgår sig ikke samme stadesild at have betalt, og derfor er delt bleven, da ved vi ikke ham af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

** var skikket Tomas Christensen i Hjørring på den ene og havde stævnet Christen Andersen, borger sst, på den anden side for en dele, han til Hjørring byting 16/4 sidst forleden har over ham forhvervet, anlangende 5 rigsdaler og 1 tønde byg, som han skulle være ham pligtig, og Tomas Christensen højligen benægter ved sin højeste ed og sjæls salighed, at han aldrig ham samme gæld skyldig er, og samme dele burde magtesløs at være: så er Christen Andersen og fornævnte mænd ikke nu mødt eller nogen på deres vegne deres lovlige undskyldning herimod at gøre, og to uendelige domme derfor er udgangen, hvori samme dele er fundet magtesløs at være, indtil hvem der havde i at sige stævnet på ny, hvilke domme endnu stander ved deres fuldmagt, og findes til tinge lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, så Tomas Christensen nu tredje sinde har været forårsaget for endelig dom at lade stævne og kalde, så Christen Andersen har haft noksom lang respit samme dom at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke slet er, og Christen Andersen og fornævnte mænd ikke endnu er mødt eller nogen på deres vegne nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og doms lydelse samme dele ---- magtesløs at være, og ikke komme Tomas Christensen til nogen forhindring

(310)

7/12 1616.

** var skikket velb Jørgen Friis til Krastrup, KM befalingsmand på Sejlstrup, hans visse bud Erik Iversen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Jochim Bartskær, indvåner i Sæby, Jens Nielsen og Niels Nielsen, der sst, på den anden side for et vidne, de til Sæby byting for sandemænd 13/11 sidst forleden vidnet har, anlangende Erik Andersen, som blev dræbt og ihjel slagen for Lübeck 2/10, og i samme deres vidne har vidnet, at skipper Jens Nielsen, borger i Sæby, hårdelig var forårsaget til at værge sit liv for Erik Andersen, formente det ikke så lovlig og ret at være vidnet, at det burde nogen magt at have, men skulle findes en part af dem at skulle have været i råd og gerning med, og burde derfor magtesløs at være: så og efterdi fornævnte vidner, nu hid stævnet er, medfører Erik Andersen at have ---- på slaget og overfaldet skipper Jens Nielsen i hans egen skib, og samme vidner med fornævnte syn til hans klæder såvel som og andre vidner bestyrkes, og ingen vidnesbyrd derimod fremlægges med hvilke det tilbage drives kan, ikke så at være tilgangen, loven og formelder enhver at være forlovet med al lov at værge sig selv, og fornævnte sandemænd efter samme vidner, og eftersom de selv sandhed har udspurgt, har Jens Nielsen manddød oversvoret og til sin fred, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte vidner, nu hid kaldt er, ej heller fornævnte sandemænds ed at sige eller magtesløs dømme.

(312)

** var skikket velb Jørgen Friis til Krastrup, høvedsmand på Sejlstrup, hans visse bud Erik Iversen, ridefoged sst, på den ene og havde stævnet Maren Brus, borgerske i Sæby, på den anden side for to uendelige domme, hun nogen tid forleden her til landstinget skal have forhvervet over hendes udgivne forpligt, anlangende hendes forargelige levned med Rasmus Sadelmager, der sst, og han mener med vrang undervisning at skal være forhvervet, ej heller lovlig varsel for given, og burde derfor magtesløs at blive: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Maren Brus samme forpligt for borgmester og råd indgået og gjort har, da ved vi ikke imod den at sige eller magtesløs dømme.

(314)

** var skikket velb Christen Thott til Boltinggård, befalingsmand på Skivehus, hans visse bud Mads Jørgensen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Søren Poulsen i Søgård, Johanne Nielsdatter, Else Poulsdatter sst, Jens Sørensen i Lund og Søren Poulsen i Søgård på den anden side for et vidne, de til Åsted birketing 18/10 vidnet har, anlangende seks får og to lam, Poul Nielsen i Harre skulle have tagen på Søgårds mark, og ham derfor at være klaget og udsvoret for, uanseet samme får skulle være hans og hans hustru mors får, og Jens Poulsen skulle have annammet for dem græs pending og vogte pending, og intet han skulle have i fornævnte får, ej heller nogen hjemmel til dem: så og efterdi Jens Poulsen vedgår sig fornævnte får at have haft til græsning for Søren Pedersen i Kær, og ikke han beviser Søren Pedersen at have gjort eller givet nogen klage på Poul Nielsen for samme får, eller dertil givet ham nogen fuldmagt ---- Poul Nielsen udgivet ---- sig og sin hustru mor, og Søren Pedersen i fornævnte får at have lod og del, og sandemænd dog har ham vold oversvoret, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner og sandemænds ed ikke at komme Poul Nielsen til hinder eller skade i nogen måde.

(315)

** var skikket velb Jørgen Friis til Krastrup, befalingsmand på Sejlstrup, hans visse bud Erik Iversen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Jens Lauridsen i Jelstrup, Niels Mikkelsen med flere, der sst, på den anden side for et vidne, de til Vennebjerg herreds ting 26/8 sidst forleden vidnet har, at Gølstrup mænds får skulle i år have ganget på de åsteder i Vestervang, som de har taget i Jelstrup i hus, og mente samme deres vidner ville tilholde dem fællig på de åsteder i lodskifte mark, menende samme deres vidne ikke så noksom nøjagtig at være vidnet, at det bør nogen magt at have (dom overstreget)

(316)

** var skikket velb Jørgen Friis til Krastrup, befalingsmand på Sejlstrup, hans visse bud Erik Iversen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet hr Jacob Hansen, sognepræst i Jelstrup, Nichel Villadsen sst samt menige Jelstrup grander på den anden side for en uendelig landstings dom, de sig på berømmer for nogen kort tid siden at skulle have ladet forhverve over en herredstings dom af Vennebjerg herreds ting udgangen 19/7 sidst forleden, og herredsfogden Laurids Eriksen i Bagterp at have kvit dømt for klage Gølstrup mænd og drenge, for Jelstrup fæ, de har taget i hus, disligeste over nogen vidner, som Gølstrup mænd har forhvervet, hvor de tog Jelstrup fæ i hus, og fornævnte landstings dom, herredstings dom og vidner uendelig magtesløs dømt er, menende samme dom med vrang undervisning at være forhvervet, og bør derfor magtesløs at være: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til snapsting først kommende, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(317)

21/12 1616.

** var skikket velb Axel Rosenkrantz til Kølskegård på den ene og havde stævnet Niels Skriver, Hans Wandel borgmestre, disligeste Jacob Steffensen, Johan Olufsen og deres medbrødre rådmænd i Ålborg på den anden side for en dom, de har dømt imellem Henrik Kock, borger der sst, og ham og kvitdømt Henrik Kock fra nogen pending, han var salig Gert Meyer i Holstebro skyldig efter hans brevs lydelse, hvori han mener dem uret at have gjort, at de ikke har anseet hans brev og forpligt, men dømt imod, menende samme deres dom og kvittants ingen magt at have: da for nogen lejlighed sin heri begiver, blev samme sag opsat til snaplandsting først kommende, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(318)

** var skikket velb Albert Rostrup til Stårupgård hans visse bud Tomas Andersen, foged der sst, på den ene og havde stævnet Jens Lauridsen i Kodal, foged til Ørslev birketing på den anden side, for at han 29/11 sidst forleden skal have stedt høring over hans tjener, ved navn Laurids Troelsen i Højslev, for at han skal være draget af Hans Jensen i Særmark hans tjeneste, og ikke fra sig leveret hvis plovredskab, vognredskab og andet, han i forvaring var over antvortet, som delen i sig selv indeholder: så og efterdi ikke bevises Laurids Troelsen sig at have tiltaget nogen gods i regnskab eller havde noget under hænder, som han skulle gøre Hans Jensen regnskab for, ikke heller ham noget af Hans Jensens gods at have forrykket eller med sig bortført, da han ad rette fardag er kommen af sin tjeneste, og han dog er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed Laurids Troelsen af samme dele kvit at være.

(319)

** var skikket Niels Christensen Viborg, borgmester i Mariager, hans visse bud Rasmus Mikkelsen, byfoged sst, på den ene og havde stævnet Keld Snedker og Hans Snedker i Viborg på den anden side, for deres sandhed at vidne og bekende, om det er dem ikke vitterligt, at de 4/12 1615 gjorde de planke lukkelser, som står imellem den gård, Niels Mouridsen nu iboer, i Viborg og Christen Sørensen Hegelund, borgmester sst, hans abildhave, og deri sat egestolper, lejder, savdeler og egefjæl, så stude eller fæmon ikke kunne komme der igennem, og færdig gjorde hvis andet, som fattes på fornævnte planker, som da ikke stod færdig: da efterdi ikke bevises fornævnte vidnesbyrd ---- til deres værneting at have været ---- vi dem did at komme, og der under deres faldsmål at vidne hvis dem i samme sag vitterligt er, når de did lovlig stævnes og kaldes, og bliver lovlig varsel for givet.

(320)

** var skikket Johan Wibutz af Amsterdam hans fuldmægtig Peder Sitmann på den ene og havde stævnet Anders Pedersen, Jens Gregersen, borgmestre i Nykøbing, og Christen Madsen, rådmand sst, på den anden side for en afsigelse, de til Nykøbing rådhus 15/11 sidst forleden under deres forsegling udgivet har, anlangende en summa pending, Peder Sitmann på sin husbonds vegne havde der for retten ladet indstævne Peder Andersen Hestbæk, borger i Nykøbing, som han på sin husbonds vegne formente Peder Hestbæk var pligtig ham at erlægge og betale for købmands gods og varer, som Peder Hestbæks tjener og fuldmægtig, ved navn Hans Graversen, af Johan Wibutz med flere til Amsterdam annammet og bekommet har: så og efterdi Peder Andersen Hestbæk ikke har kunnet benægtet sig jo samme gods at have bekommet, og samme borgmestre og råds dom ikke er endelig, da finder vi den at være som den udømt var, og sagen til borgmestre og råd i Nykøbing igen at komme, og dem Peder Sitmann og Peder Andersen Hestbæk endelig derom imellem at dømme og adskille, som det sig bør, når det for dem bliver lovlig indstævnet, og da i deres dom at lade inddrage hoved meningen af hvis breve, for dem bliver i rette lagt, samme sag anrørende.

(321)

** var skikket velb Peder Munk til Sæbygård hans visse bud Hans Nielsen i Felden på den ene og havde stævnet Peder Jensen i Røgelhede, Niels Andersen i Kærsgård, Jens Pedersen i Kraghede med flere for et kaldsbrev, de har givet og forseglet med hr Christen Gertsen, kapellan til vor frue kirke i Ålborg, 17/11 sidst forleden på Hellevad, Ørum og Hellum sogne, og ikke uden syv mænd ud af alle tre sogne, uanseet ordinantsens det første kapitel formelder det ---- , så mødte Mogens Jespersen og fremlagde efterskrevne kaldsbrev: så og efterdi ---- samme syv mænds kaldsbrev med fornævnte 24 mænds brev bestyrkes og bekræftes, og det ikke er stævnet eller kaldt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på fornævnte kaldsbrev, nu hid stævnet er, at dømme, førend fornævnte 24 mænds brev og lovlig stævnes og kaldes, og da gå derom hvis ret er.

(0)

18/1 1617.

(1)

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, KM befalingsmand på Ørum, hans visse bud Mikkel Christensen, ridefoged der sst, og havde stævnet Mads Sørensen, Anders Terkildsen med flere på den anden side for et vidne, de til Hillerslev herreds ting 7/5 sidst forleden vidnet har, formeldende i sin mening om efterskrevne stykke ejendom, som Peder Nielsen har brugt i seks år: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke om ejendom men aleneste om brugning har vidnet, og ikke bevises at det jo har været brugt dertil i fornævnte seks år, som vidnet om formelder, og ---- til tinge eller her i dag er mødt det at benægte, ikke heller nogen vidner derimod fremlægges, det og gøres bevisligt at være mange flere byggesteder i fornævnte ---- , og Otte Skeel har sted og fæst Peder Nielsen samme byggested og ejendom, og fogden derefter har sin dom udgivet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte vidne eller dom at sige eller magtesløs dømme.

(4)

** var skikket velb fru Margrete Rosenkrantz til Hundslund hendes visse bud Clemend Nielsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet velb Mogens Mogensen, afgangne Mogens Andersen til Hejselt hans søn, på den anden side for 806 enkende rigsdaler hovedstol med sin tilbørlig rente, og fremlagde Clemend Nielsen en dom af Børglum herreds ting 3/12 sidst forleden, som så besluttes, at efterdi der bevises det Mogens Mogensen ikke har holdt og efterkommet sin strenge udgivne brev og forsegling, som han fru Margrete Rosenkrantz giver har, da vidste fogden ikke rettere deri at kunne kende, end Mogens Mogensen jo bør sin udgivne brev at holde og efterkomme eller derfor at lide tiltale efter rigens ret: da efter flere ord og tale dem imellem var, blev i velb Albret Skeel til Hammelmose, befalingsmand på Dueholm kloster, hans nærværelse så forhandlet, at han på fru Margrete Rosenkrantzes vegne afstod denne dom og æskning, nu drevet er, så de skal være som de udømt og uudganget var, dog dersom Mogens Mogensen ikke for samme gæld stiller fru Margrete Rosenkrantz tilfreds, da hendes tiltale på ny dermed uforkrænket.

(6)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, LM befalingsmand på Hald, med en opsættelse her af landstinget 21/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Laurids Christensen og Erik Pedersen i Egelund for adskillige benægtelser, de med oprakte fingre og ed gjort har, som med tingsvidne er at bevise og vidnerne, imod hvilke samme benægtelse gjort er, til landsting ved magt dømt, menende af forberørte lejlighed at samme deres benægtelse bør løgnagtig og falsk at være, hvorfor han her til landstinget har forhvervet to uendelige domme, og mente sig ---- endelig dom derpå at have: så og efterdi samme to landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, så og efterdi for os er i rette lagt fornævnte Mette Hvids bekendelse, hvori hun på underskedelige tider, både førend nævninger hende har oversvoret, før hun har annammet sakramentet, som ud af præstens kundskab er at forfare, og der hun er gangen til døde med oprakte fingre og højeste helgens ed iblandt andet at have tilstanden og bekendt, Erik Pedersen i Egelund at have hos og med været, da hun er bleven på grebet, hvilken hendes bekendelse med Mikkel Vistisens vidne og Christen Pedersens kundskab, som ham offentlig her på landstinget har påteet, en af de to personer at have været, som var hos hende, da hun blev antastet, bestyrkes, Mette Hvids bekendelse i lige måder over Laurids Christensen med Jep Nielsen i Karup og hans medbrødre deres vinde, som havde seet ham selv anden tale med skriveren Peder Tomasen ved Karup birketing, disligeste med Peder Tomasens vidne, at samme to karle den dag talte med ham ved kirkegårds risten, der han ville gå til fornævnte ting, såvel som og med Laurids Christensens egen bekendelse, at han den dag havde der ved ---- talt med fornævnte skriver, bekræftes, hvilke alle ---- og Mette Hvids bekendelse i de måder ud af brugelig årsager og vigtige circumstantser tilsammen her til Viborg landsting er ved magt funden, og Erik Pedersen og Laurids Christensens imod fornævnte bekendelser og vidner med højeste ed og oprakte fingre har gjort deres benægtelse, dem ikke på fornævnte åsteder at have været, som for er rørt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme deres benægtelser på sandfærdige, at de bør nogen magt at have, men dem derfor efter recessen at stande til rette.

(15)

** var skikket Jens Vinter, foged på Bøgsted, på den ene og havde stævnet Jens Pedersen, foged på Baggesvogn, på den anden side for en dom, han til Horns herreds ting 3/7 1615 forhvervet har, anlangende et gadehus i Fjelsted, som Søren Jensen i Tolne, herredsfoged i fornævnte herred, har fradømt Jens Vinter at fange syn beskrevet til, dog det skulle være hans husbond velb Ulrik Sandberg ---- og hans egen grund og ejendom: så og efterdi fornævnte herredsfoged har samme sin dom funderet efter fornævnte kontrakt, som imellem Ulrik Sandberg og fru Anne Krabbe gjort og ganget er, og ikke vidst samme syn til fornævnte gadehus at udstede, førend samme iring derom havde været indstillet for to deres fælles venner ---- kontrakten, da ved vi ikke imod samme hans dom at sige ---- fru Anne Krabbes fuldmægtig siden har stedt høring over Peder Nielsen. i samme gadehus bor, for samme hus han har i flyttet, så og for ægt, arbejde og landgilde pending, førend samme iring efter fornævnte kontrakt og dom var ordelt, da finder vi efter sådan lejlighed Peder Nielsen af samme dele kvit at være, og Søren Jensen herredsfoged sig deri at have forseet, dog for vores bøns skyld afstod Ulrik Sandberg samme forseelse med ham.

(18)

** var skikket fru Anne Krabbe til Baggesvogn hendes visse bud Jens Pedersen, foged der sst, på den ene og havde stævnet Peder Nielsen Vognmand i Fjelsted på den anden side for et vidne, han til Horns herreds ting 25/11 sidst forleden forhvervet har, at Jens Vinter, foged på Bøgsted, skulle have ---- , at han havde sted og fæst ham det hus, han iboer, og at Jens Vinter skulle fuld og fast hjemle Peder Vognmand samme hus, og formente Jens Vinter samme hjemmel burde ved magt at være, dertil svaret Jens Pedersen, at der ingen varsel for samme vidne findes at være givet, hvortil Jens Vinter svaret i sin husbond velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup hans overværelse, at efterdi ingen varsel for samme hjemmel ---- er givet, vil han det afstå: og efter sådan lejlighed finder vi samme vidne at være som det uudgivet var, ingen til hinder eller skade at komme.

(19)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, KM befalingsmand på Vestervig kloster, hans visse bud Hans Gans i Drøstrup med en opsættelse her af landstinget 9/11 sidst forleden, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Anne Bertelsdatter i Ålborg, salig Niels Mortensens efterleverske, med hendes lovværge for en vidne, hun til Ålborg byting skal have forhvervet, og der at skulle have vedersagt arv og gæld efter hendes husbonds død, og formente at der ikke for samme vidne skulle være givet lovlig varsel efter recessen: så og efterdi Iver Bertelsen på sin søster Anne Bertelsdatter og hendes børns vegne, som efter hendes husbond og deres far Niels Mortensens død og afgang har til Ålborg byting og her til landsting afsagt arv og gæld, og ikke bevises dem noget af hans efterladende gods at have forrykket eller dem dermed befattet, men byfogden det at have ladet registrere og til sig annammet på en ret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme afsigelse vidne at sige eller magtesløs dømme.

(20)

** var skikket Poul Andersen Yde, borger i Thisted, på den ene og havde stævnet hans bror Christen Andersen Yde på den anden side, for han 21/9 sidst forleden til Thisted byting skal have ladet sig understå på hans mor Maren Poulsdatter, borgerske der sst, hendes vegne at have solgt, skødet og afhændet til Jens Nielsen Hillerslev, byfoged i Thisted, og Mads Olufsen, borger sst, hans mors anpart hus, hun arveligen tilfalden er efter hendes afgangne datter Mette Andersdatter, og den anpart hans mor Maren Poulsdatter, salig Anders Ydes efterleverske, kunne tilkomme på sine egne vegne, og den lod hun efter hendes datter, ved navn Mette Andersdatter, er arveligen tilfalden i det markjord, som Anders Yde og Christen Andersens oldemor, ved navn Mette Pedersdatter, i deres levende live havde udpantet til godtfolk i Thisted by: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Maren Poulsdatter ikke selv har været til tinge samme skøde at gøre eller den bevilget eller samtykt, ej heller samme tingsvidne navnlig indeholder, hende fuldmagt at have givet Christen Andersen samme ejendom på hendes vegne at afhænde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme skøde så noksom, at den bør nogen magt at have.

(23)

** var skikket Niels Nielsen af København på den ene og havde i rette stævnet Søren Nielsen og Anders Ibsen i ---- , så og Laurids Olufsen, som tjente doktor Peder Iversen, kannik i Viborg, på den anden side for et vidne, de 25/11 sidst forleden til Viborg byting med Iver Pedersen, fornævnte doktor Peders søn, skal have vidnet om nogen uenighed, der skal være falden i doktor Pedersens forstue imellem Niels Nielsen og Iver Pedersen, der Niels Nielsen skulle have været der og krævet hvis gæld, Iver Pedersen var bleven ham skyldig i København, og de i samme deres vidne skal have vidnet, at Niels Nielsen skulle have givet mange slemme ubeskedne ord og truet og slaget knep for Iver Pedersens næse: da efter flere ord dem imellem var, blev det så forhandlet, at samme vidne og dele, Iver Pedersen har ladet forhverve, så og den klage, Niels Nielsen på ham gjort har, med hvis andre breve, de på begge sider imod hverandre ---- deres parlament anlangende, skal være og blive, som de uudgivet var, og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måder, dog undtagen hvis gæld Iver Pedersen Niels Nielsen med rette pligtig er, da at gåes om hvis ret er.

(25)

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård hans visse bud Mikkel Christensen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget 23/11 sidst forleden udgangen, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Jørgen Pedersen og Peder Dal i Thisted, så og Anders Ibsen i Sjørring for et vidne, de til Thisted byting 7/9 sidst forleden vidnet har, anlangende om nogen ord, som velb Christen Høg til Todbøl skulle have sagt om Mikkel Christensen, formente samme vidne lovlig og ret at være vidnet, og ved sin fuldmagt at blive: og efter mange ord dem imellem var tilstod Mikkel Christensen sig ikke andet ---- med Christen Høg, end som en ærlig adelsmand vel anstår, og Christen Høg derimod tilstod sig ikke andet med Mikkel Christensen ---- ærlig karl ---- i alle måder, og dermed blev de med sammenlagte hænder venligen forligt og fordragen, så alle hvis ---- og breve, i den sag taget og forhvervet er på begge sider, skal være aldeles kasseret og magtesløs og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måde.

(26)

** var skikket velb Christen Høg til Todbøl på den ene og havde stævnet Mads Lauridsen i Sjørring på den anden side for en dom, han til Hundborg herreds ting 7/- sidst forleden dømt har imellem Christen Høgs tjener, Poul Nielsen i Silstrup på den ene og Jesper Nielsen Skjoldborg på den anden side, og i samme sin dom fradømt Poul Nielsen sin rette tiltale, som han kunne have til Jesper Nielsen for kost og tæring på en landstings rejse på Christen Nielsen i Klostergård hans vegne, hvilken dom Christen Høg formente ikke så endelig at være dømt, som det sig burde, ikke heller så udtrykkelig, at man derefter slutte kunne, hvem samme bekostning skulle udgive: så og efterdi fornævnte sætfoged Mads Lauridsen ikke noksom i hans dom har underskedet om samme kost og tæring, som for ham har været i rette stævnet, ikke heller samme hans dom er endelig, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom at være som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og der ved endelig dom at ordeles, som det sig bør.

(27)

** var skikket Niels Jensen i Torp på hans mor Maren Jensdatter så og Mads Jensen i Krarup deres vegne med en opsættelse her af landstinget 21/12 sidst forleden, lydende dem da at have stævnet Jens Jensen i ---- , herredsfoged i Nørherred for en dom, han til fornævnte ting 15/10 dømt har, og tildømt Mette Jensdatter og Mads Jensen så og deres tjener Morten Andersen i Bostrup samtligen at stande velb Christen Thott på kirkens og på KM vegne til rette for stedsmål af to agre på Bostrup mark, til Lyby kirke af skulle afgange og udgive, midlertid de samme jord skulle have brugt: så og efterdi det befindes fornævnte synsmænd at have været på åstederne, der beseet fornævnte agre og rigtigen sat dem for en ---- skyld og afgift ---- og intet imod fornævnte syn fremlægges, med hvilket det rykkes og tilbage drives kan, ikke sanddru at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme synsvidne at sige eller magtesløs dømme, og efterdi fornævnte herredsfoged efter kirkens bog og fornævnte syn har tilfundet Morten Andersen fornævnte to agre at stede og fæste af lensmanden, og deraf årlig skyld til kirken at udgive, ved vi ikke i de måder hans dom at imod sige.

(29)

** var skikket velb Hartvig Kås til Møllerup på den ene og havde stævnet Anders Lauridsen i Skallerup, Mads Pedersen og deres medbrødre synsmænd på den anden side for en syn, som de har hjemlet og afsagt til Nørherreds ting 15/6 sidst forleden over to led og lukker på hans ejendom til en gård i Skårup, som hans tjener Anders Christensen i Keldgård iboer, som Hartvig Kås ikke skal befindes at være selv lovlig stævnet dertil, som det sig bør: så og efterdi en part af fornævnte mænd har både synet og vidnet i samme sag, da finder vi efter sådan lejlighed samme syn og vidne, så og fornævnte dom og dele, derefter drevet er, ingen magt at have.

(31)

** var skikket velb Oluf Munk til Strandbjerggård hans visse bud Jens Nielsen, byfoged i Holstebro, og her i dag lod læse efterskrevne åbne, beseglet og underskreven brev, lydende jeg Bertram Pogwisch, sitzhaftig til Kiel, kendes og gør hermed vitterligt, at velb Oluf Munk til Kvistrup har mig afbetalt alt, hvis han mig til denne dag skyldig været har, så jeg har ham eller hans forlover intet at kræve i nogen måder, dateret ---- 9/3 1614. dernæst et andet efterskrevne underskrevne og beseglet brev så lydende, jeg Christen Olufsen i Avsumgård kendes og gør vitterligt, at eftersom velb Oluf Munk til Strandbjerggård har været min sandhed at bekende begærende, om jeg på hans vegne har erlagt nogen pendinge til Bertram Pogwisch, nu boende til Kiel, og indløst hovedbreven, og er det mig fuldt vitterligt, jeg for nogen år siden på velb Oluf Munks vegne erlagde til Bertram Pogwisch 8000 rigsdaler og sin rente og indløste to Oluf Munks hovedbreve, dateret Avsumgård 22/8 1615. endnu fremlagde Oluf Munks efterskrevne brev lydende, lader jeg Oluf Munk til ----udråbe og forkynde, om der kunne findes nogen breve i land Holsten eller nogetsteds her i landet, som salig Frands Rantzau med flere mænd skal have for mig til Bertram Pogwisch for 8000 rigsdaler ---- , de da måtte fremkomme, datum Viborg 27/9 1616 Oluf Munk egen hånd. hvilke tre breve findes påskrevet, her til landstinget at være læst og forkyndt næst forgangen år 28/9, 29/9 og 7/12, såvel som og Bertram Pogwisches brev til Skodborg herreds ting at være forkyndt 4/4 1614, som opskriften derom bemelder, de og i lige måde nu her i dag blev påskrevet. og dernæst fremæsket Jens Nielsen her i dag på Oluf Munks vegne, om der var nogen, som vidste af samme breve at sige ---- eller også nogensteds udsat eftersom for er rørt, og ingen er fremkommen, som derom noget har at til kende give, eftersom forskrevet står, at så her i dag er ganget, bekender vi med vores signeter.

(32)

** var skikket Mikkel Christensen i Futtrup på den ene og havde stævnet Niels Tomasen i Heltborg, Mikkel Tomasen i ---- og Tøger Tomasen sst på den anden side for en vidne, de til Revs herreds ting 14/12 sidst forleden vidnet har, i hvilken samme vidne formente dem at have vidnet, det dem vitterligt var, det Niels Knudsen, boende i Heltborg, var Knud Jepsens søn, som boede i Gammelby, og hans ægte søn og Dorte Nielsdatter, som blev lokket af Mikkel Christensen i Futtrup, er Niels Knudsens ægte datter, og desligeste at have vidnet, det Anne Eskesdatter, som boer i Gammelbygård, er Maren Jepsdatter, som boede i Ettrup hendes ægte datter, og Sidsel Christensdatter, Mikkel Christensens hustru i Futtrup, er Anne Eskesdatter ægte datter: så og efterdi Tøger Tomasen og Niels Christensen på deres egne vegne og deres medfølgere vidnesbyrds vegne nu er mødt og med helgens ed været samme deres vidne bestendig, fornævnte folk at være hverandre beslægtet, som fornævnte vidne om formelder, og ingen vidnesbyrd Mikkel Christensen derimod fremlægger, med hvilke det kunne rykkes og tilbage drives, kan ikke sanddru at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme.

(34)

1/2 1617.

** var skikket Christen Jørgensen i ---- på den ene og havde stævnet doktor Peder Iversen, kannik og kantor i Viborg domkirke, på den anden side for to uendelige domme, han her til Viborg landsting kort tid siden skal have forhvervet, som han formener, i hvilke han skulle have fanget et tingsvidne magtesløs, som Christen Jørgensen til Rinds herreds ting x/x sidst forleden har forhvervet, anlangende ---- , formenende samme domme ikke endelig at lyde, og at de burde derfor magtesløs at være: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(35)

15/2 1617.

** var skikket Oluf Olufsen i Hørdum og havde hid kaldt sandemænd af Hassing herred om mord og manddød at sværge over Søren Jensen, Jens Murmesters søn, i Tøttrup for Oluf Olufsens søn, Mads Olufsen, han i mørke og mulm ihjel skød, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Hassing herreds ting 9/1 sidst forleden, Oluf Olufsen der for dem gav til kende, at han første søndag i jul var budt til gæst til Peder Jensens i Tøttrup, og som han noget ud ad aften kørte hjem rette vej ad sin hus, som han kom lige ad Jens Sørensen Murmesters i Tøttrup, der kom en ud med en bøsse og skød hans søn Mads Olufsen ihjel, som han sad bagved ham i hans egen vogn, det var hårdelig hans last og klage, at hans barn så om nattetide var formyrdet og dræbt, uden al skyld og brøde, medfører samme vidne der den dag at være mødt til stede Jens Sørensen Murmester og bekendte, at hans søn Søren Jensen gjorde samme drab og derhos tilbød vilje og venskab, pending og gode ord for hans søn, som i så måde havde dræbt Oluf Olufsens søn, Mads Olufsen: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Søren Jensen mord og manddød over og fra hans fred for Mads Olufsen, han om nattetide har myrdet, dræbt og ihjel skudt, uden sag, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt.

(36)

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand på Dueholm kloster, hans visse bud Poul Andersen i Hebelstrup og havde hid kaldt sandemænd af Jerslev herred, om Staffen Plov i Thise hans ---- , som er død funden på Thise gade, sandemænd hans bane at udlede, hvad var ham til bane og livs lagt, og først fremlagde ---- efterskrevne tingsvidne af Jerslev herreds ting 6/2 sidst forleden, Tomas Pedersen, tjenende i Ingstrup, at have vidnet, at på hellig tre kongers dag sidst forleden kom han ridende af østen, og da han kom uden Thise by, hørte han nogen folk skændtes, og der han kom ind i byen, hørte han i særdeleshed munden af Staffen Plov og Laurids Bay i Thise, og Steffen Plov tre gange råbte og navngav Laurids Bay særdeles, men om de havde fat på hverandre, kunne han ikke se for nattens mørkes skyld, så er ingen mødt på Laurids Bays vegne ham at undskylde, men blev til kende givet ham for samme sag at være rømt og dermed gerningen vedgået: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Laurids Bay for Steffen Plovs bane, og svor ham manddød over og ---- hans fred.

(38)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Jens Madsen, foged på Irup, og havde hid kaldt sandemænd af Hillerslev herred om Staffen Plov i Thise hans bane, som er død funden på Thise gade, sandemænd hans bane at oplede, hvad ham var til bane og livs lagt, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidner af Jerslev herred (de samme som i foregående sag): dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Peder Jensen i mørke og mulm om nattetide af våde og vanlykke i fornævnte vandpyt at være væltet og omkommet, og det at være ham til bane og livs lagt.

(40)

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand på Dueholm kloster, hans visse bud Poul Andersen i Hebelstrup på den ene og havde stævnet Jens Eriksen, Anders Nielsen med flere af Uttrup på den anden side for en vidne, de til Kær herreds ting 21/1 sidst forleden vidnet har, anlangende det gammel Poul Pops hustru i Ålborg skulle have haft det yderste stolestade i den 3. stol overst i Hvorup kirke, og siden skulle unge Poul Pops hustru i Ålborg have haft den, så længe gammel og ung Poul Pop havde Hvoruptorp, og ikke de har vidnet, at samme stolestade skulle være ret stolestade til Hvoruptorp, ---- samme kvinder at have boet i Ålborg og der skal have haft deres stolestade i byens kirker, formenende samme vidne burde magtesløs at være og ikke komme Otte Skeel eller hans tjener i Nørgård i Uttrup til hinder eller skade: så og efterdi hvor trætte er om stolestand, tilhører det provsten og præsten samt nogen af de bedste sognemænd at udvise enhver sin rette stolestand, da finder vi samme sag til provsten med præsten og nogen de bedste sognemænd i fornævnte sogn at komme, og dem enhver sin bekvemme stolestand at udvise, som det dig bør, og fornævnte vidne og breve ikke at forhindre dem hvis de derom sigende og udvisende vorder.

(41)

** var skikket velb fru Anne Lykke, salig Claus Maltesens, til Højris hendes visse bud Tyge Sørensen i Byskov med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da at have ladet stævne Clemend Nielsen i Vejby, herredsfoged i Rødding herred, Niels Olufsen med flere sst for et vidne, de til Rødding herreds ting 26/10 sidst forleden vidnet har, at de skibe, som har ligget i fjorden vesten og sønden for Hostrup og har lægter og salt at sælge, de skal have givet afgift deraf til Skivehus og ingen andensteds, og en part af fornævnte mænd har vidnet, at de har ført samme lægter og salt til Skivehus: så og efterdi fornævnte vidne ikke forklarer hvor mange visse år sådan afgift af fornævnte gods skulle være udgivet til Skivehus, og ikke heller hvor meget det skulle være, ej heller er endelig, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og fornævnte dom, derefter ganget er, som ikke heller lyder endelig, magtesløs at være.

(43)

** var skikket velb Christen Thott til Boltinggård, KM befalingsmand på Skivehus, hans visse bud Mads Jørgensen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Jep Jensen i Resen for to sentenser, han i en dom til Resen birketing 30/10 sidst forleden dømt og afsagt har, anlangende Jens Christensen i Intrup nu i sommer sidst forleden på en tid og stund har overfalden 3 af KM tjenere i Østerby og først slog Poul Christensen i Lyby i hans ryg med en kniv, uden al skyld og brøde, og Jep Jensen ikke vidste at dømme på hans ære, uden hans overdommere vidste anderledes derom at kende, formenende Jens Christensen ham det ikke så ærligen at have gjort, og burde nu her til landstinget pådømmes og burde derfor æresløs at være: da efter flere ord dem imellem var, blev samme sag med begge parters bevilling opsat til i dag 14 dage, og lovet de på begge sider med hver dem to dannemænd, i lensmanden eller hans fuldmægtigs nærværelse, at ville møde ved Lyby kirke i dag otte dage først kommende, om de om samme sag kunne blive til endelighed forenet og fordraget, og hvis det ikke ske kan, da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(44)

** var skikket velb Christen Thott til Boltinggård, befalingsmand på Skivehus, hans visse bud Mads Jørgensen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Sti Andersen i Hem, Peder Christensen, Christen Madsen sst på den anden side for et vidne, de til Hindborg herreds ting 26/8 sidst forleden vidnet har, at efterskrevne dige det er ret skel imellem Mads Jensen i Krarup hans eng og den gårds eng, Søren Andersen i Hem iboer, og de med samme deres vidne ville vidne markskel imellem Krarup og Hem mark, som han formener ikke med sten, stabel, grøft, lovhævder, sandemænds eller ridemænds breve skulle bestyrkes i nogen måder: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet om skel, og ikke samme deres vidne med sandemænds brev bekræftes, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne ingen magt at have.

(46)

** var skikket velb Iver Lykke til Eskær hans visse bud Niels Basse i Nandrup på den ene og havde stævnet Jens Poulsen i Harre, som der holder købmandskab, på den anden side for en landstings dom, han lader sig af berømme, som han nogen kort tid siden til Viborg landsting forhvervet har, anlangende over en dele, som er udganget til Harre herreds ting 10/12 1616, at han samme dag er delt for en løgner, uanseet at ikke Iver Lykke er lovlig stævnet, ej heller Niels Basse, som samme dele forhvervet har, hvorfor Iver Lykke formener Jens Poulsen med vrang undervisning og efter en falsk stævning for dom bekommet har, og Jens Poulsen dermed uret at have gjort og bør at stande til rette. derhos berettet Jens Poulsen, at han mente sig ingen ord at have haft, som var nogens ære eller lempe anrørende, så han burde at deles for nogen løgner, hvortil Niels Basse svaret, at han samme dele ville afstå: og efter sådan lejlighed bør samme delsbrev ingen magt at have.

** var skikket Laurids Madsen Badskær i Skive, på den ene og havde stævnet Søren Jacobsen, barnfødt der sst, på den anden side for en kontrakt, dem for nogen tid siden skulle være imellem ganget, anlangende halvparten af en gård der i Skive, som Søren Jacobsens salig far fradøde, og Laurids Madsen Badskær med hans hustru, Søren Jacobsens mor, Inger Rasmusdatter er arveligen tilfalden, hvilken anpart Søren Jacobsen skulle have sig af ham til forhandlet efter kontraktens indhold, og formener Søren Jacobsen ikke samme kontrakt noksom at have efterkommet, formener sig deri forkort at være sket: da efter flere ord og tale dem derom imellem var, blev Laurids Madsen Badskær og Søren Jacobsen med sammenlagte hænder om samme ejendom venligen og vel forligt og fordragen, så at Søren Jacobsen skal give Laurids Madsen Badskær for halvparten af fornævnte gård, som og hans hustru Inger Rasmusdatter tilhørte, 85 sletdaler, halvparten til påske og anden halvpart til sanke mikkels dag nu først kommende, og Laurids Madsen nu med det aller første at skal gøre Søren Jacobsen nøjagtig skøde og forvaring til Skive byting på samme halve gård, og til påske nu næst kommende at skal gøre ham den ryddelig og den fraflytte, og dermed samme deres trætte at være aldeles nederlagt.

(47)

** var skikket velb Falk Lykke til Skovgård, KM befalingsmand på Christianopel, hans visse bud Niels Christensen Viborg, borgmester i Mariager, på den ene og havde stævnet Christen Hegelund, borgmester i Viborg, på den anden side for en synsvidne, han til Viborg byting har forhvervet, anlangende lukkelse imellem den gård i Viborg, Niels Mouridsen iboer, og Christen Hegelunds abildhave, hvilke syn skal være forhvervet fast mere end år og dag efter, Niels Viborg på Falk Lykkes vegne har ladet lukke og færdig gøre fornævnte lukkelse, eftersom de derom var forligt her til landstinget, og Christen Hegelunds synsvidne er magtesløs dømt, af den årsag Falk Lykke og hans medarvinger ikke dertil har været lovlig stævnet, som det sig bør, og Christen Hegelund ikke var mødt i rette med fornævnte synsvidne, og formener Niels Viborg på Falk Lykkes vegne noksom ---- tingsvidne, samme lukkelse straks efter de derom til landsting er forligt ---- af Niels Viborg på Falk Lykkes vegne færdig gjort, formenende derfor Christen Hegelund uret at have gjort, idet han Falk Lykkes fuldmægtig, Niels Viborg, derover forfulgt har: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi samme to synsvidner, på begge sider forhvervet er, på underskedelige tider er taget, hvorledes samme lukkelse da har været, den ene en rum tid efter den anden, og intet derimod fremlægges, med hvilke de tilbage drives han, samme lukkelse ikke på de tider sådan at have været, som om synet er, da ved vi ikke imod fornævnte to synsvidner, på begge sider taget er, at sige eller magtesløs dømme, sammeledes efterdi fornævnte vidnesbyrd en part har vidnet om samme gerning, de selv skulle have gjort, og i så måder i deres egen sag, og ikke fornævnte vidner er taget eller vidnet på fersk fod, men lang tid efter sådan skulle være sket, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende fornævnte vidner så noksom, at de bør nogen magt at have.

(51)

** var skikket Mogens Christensen, Villum Christensen med flere i sønder og nør Lem på den ene og havde stævnet Karen Madsdatter og hendes mand Peder Pedersen i sønder Lem på den anden side for et vidne, de 1/2 sidst forleden vidnet har, anlangende at fornævnte mænd skulle have ladet løbe 3 eller 4 kander tjære af en tjæretønde og i en lergryde 27/9, endog de 3 uger tilforn havde vidnet en vidne i samme sag, og ikke skal stemme overens med hverandre, og formener Mogens Christensen og hans medbrødre, at Peder Pedersen og hans hustru Karen Madsdatter har vidnet dem åbenbarlig løgn på, hvilken vidne de højligen skulle have benægtet, dem ikke at have hældt eller tagen flere tjære af fornævnte tønde, end de har brugt til deres husbonds garn samme tid: så og efterdi samme vidner ikke findes på fersk fod, men lang tid efter sådan skulle være sket at være vidnet, og ikke bevises nogen straks derefter at have påklaget sådan tjære af fornævnte mand at skulle være borttagen, men Christen Tordsen da samme tid at skal have tagen tønden med de overblevne tjære med sig, og ikke anket på noget af dem at være forrykket, fornævnte to vidner ikke heller aldeles stemmer overens, men en part vidnet efter sagden, og fornævnte mænd til herredsting såvel som og her i dag samme vidne og gerning med højeste ed har benægtet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme to vidner så noksom, at de bør nogen magt at have, at komme fornævnte mænd til hinder eller skade i nogen måde.

(53)

** var skikket Christen Andersen i Havris hans hustru Karen Christensdatter på den ene og havde stævnet Tomas Villadsen i Holm på den anden side, for han nogen tid siden skal have ladet ham fordele til Vorde birketing for en kobbergryde, som Christen Andersen var pantsat, og han med sine penning har indløst, og den tid Tomas Villadsen fik Christen Andersens søster, Johanne Andersdatter, henved 14 år siden, skulle samme gryde være udkommen i Tomas Villadsens flyttevogn imod Christen Andersens vilje, og Christen Andersen med pantebrev skulle kunne bevise, at det var hans egen kobbergryde og ikke var i den lod og part, som Tomas Villadsen skulle have med hans søster Johanne Andersdatter, hvorfor Karen Christensdatter formener hendes husbond med uret at være delt: så og efterdi Tomas Villadsen ikke med nogen skiftebrev eller register beviser, samme kobbergryde navnlig ham at være tilfalden, men Karen Christensdatter med pantebrev beviser samme gryde, førend skifte stod, at have været med den vilkår forpantet, at dersom den ikke inden ---- dag blev løst, skulle den da være forfalden, og Christen Andersen dog for den er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed Christen Andersen af samme dele kvit at være.

(54)

** var skikket velb Axel Rosenkrantz til Kølskegård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Niels Skriver, Hans Wandel, borgmestre, disligeste Jochum Staffensen, Jørgen Olufsen og deres medbrødre rådmænd i Ålborg for en dom, de har dømt imellem Henrik Kock, borger der sst, og ham og kvitdømt Henrik Kock fra nogen pending, han var salig Gert Meyer i Holstebro skyldig efter hans brevs lydelse, imens de kvittantser stod ved magt, han fremlagde, hvori han mener dem uret at have gjort, at de har anseet nogen udlandske kvittantser, som ingen kender eller ved, hvem de var, som samme kvittantser udgivet har, ikke heller nogen fuldmagt af Gert Meyer at oppebære af Henrik Kock eller udgive nogen pending på Gert Meyers vegne til nogen, ikke heller anseet hans brev og forpligt men dømt der imod, formenende efter slig for berørt lejlighed samme deres dom og kvittantser ingen magt at have: så og efterdi for borgmestre og råd har været i rette lagt fornævnte Hamborg stads notari ---- , Knud Hansen ved navn, hans kundskab bemeldte pending til Peder Bauer på Gert Meyers vegne og efter hans overvisning af Henrik Kock at være betalt, hvilket og i lige mening bestyrkes med borgmestre og råd, der sst, under deres stads ---- og ---- undertegnelse deres certifikat efter Henrik Pumper hans vidne og bekendelse, da ved vi os ikke over fornævnte notari og borgmestre og råd deres certifikat og kundskab dommere, ej heller på borgmestre og råds dom i Ålborg, som derpå er funderet, at kunne kende, midlertid og al den stund de står ved deres fuldmagt.

(58)

** var skikket Oluf Vistisen i Egebjerg på den ene og havde stævnet Peder Knudsen i Vrove, Tord Tomasen sst og Christen Søndergård sst, Mikkel Jensen og Jens Pedersen sst på den anden side for en hjemmel, de til Fjends herreds ting med Jens Christensen i Egebjerg, Niels Tomasen sst hjemlet kornskade, de skulle have fanget på deres korn, menende samme deres hjemmel ikke lovlig og ret at være, og ej skal formelde på nogen visse sted, der skaden skal være gjort: så og efterdi fornævnte synsmænd har om hjemlet samme skade i fornævnte korn at være gjort, og ikke det har skatteret, hvor højt kunne være, og fornævnte vidnesbyrd har vidnet dem på adskillige tider, at have seet Oluf Vistisens kvæg i fornævnte korn, og at Jens Christensen det har taget i hus, så fornævnte syn og vidne i så måder med hinanden bestyrkes, og ingen vidnesbyrd Oluf Vistisen derimod fremlægger, med hvilke han det rykke og tilbage drive kan, ikke sanddru at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte vidne at sige, ej heller Oluf Vistisen af den dele, han derefter i kommen er, at dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(59)

1/3 1617.

** var skikket Laurids Christensen ---- Smed i ---- og havde hid kaldt sandemænd af Han herred om manddød at sværge over Christen Mortensen i Gøttrup for Søren Sørensen, der sst, han ihjel slog og mente ham sagesløs at være af dage tagen, så mødte Palle Nielsen i vester Torup på manddræberen Christen Mortensens vegne og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Han herreds ting 17/2 sidst forleden udganget, Gunde Christensen på Gøttrup at have vidnet, at på sankt pouls dag sidst forleden om middagen da stod han på Just Jensens toft, da så han, at Christen Mortensen, barnfødt i Gøttrup, kom kørende af vesten og kørte ind i Just Jensens gård, idet så han, at Søren Sørensen, Just Jensens fostersøn, kom løbende ud af Just Jensens lade og havde en fork i den venstre hånd og en kniv i den højre hånd og søgte til Christen Mortensen og slog ham med samme kniv, så vendte Christen Mortensen sig og slog til Søren Sørensen med forken og ramte ham på hans hoved, så han løb heden på stub i gården, siden stak han til ham i hans venstre arm med samme fork: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Christen Mortensen manddød over og til hans fred, for Søren Sørensen han ihjel slog.

(61)

** var skikket Jens Madsen, foged på Irup, hans visse bud Peder Nielsen, ridefoged til Hald, og havde hid kaldt sandemænd af Nørherred, om Christen Madsen i Ejerslev hans bane at sværge, som er død, og en tørvestak skulle have neder falden og slaget ham ihjel, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Nørherreds ting i Mors 18/2 sidst forleden udganget, Peder Krog i Erslev at have vidnet, at den dag måned han stod i hans lade, da hørte han nogen folk buldre ude på gaden, og løb mange folk til Mads Munks gård, og vidste ikke andet end der var ildløs, der han kom til Mads Munks gård, stod Mads Munk og slog den ene hånd i den anden, klaget sig hårdelig og sagde, hans tørvestak var nedfalden, og en hans børn var borte, og der de kastet i fornævnte tørvestak, lå fornævnte barn, ved navn Christen Madsen, under samme tørvestak, og hans skjorte over hans bæltested, og hans bukser lå neden på hans hæle, og ham syntes, at Christen Madsen at have sat på hans mag: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Christen Madsen af våde og vanlykke under samme tørvestak, som faldt på ham, at være død og omkommen, og det ham at være til bane og livs lagt.

(62)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Peder Nielsen, ridefoged sst, på den ene og havde stævnet en KM tjener, ved navn Oluf Vistisen i Egebjerg, på den anden side for et vidne, hans far Visti Christensen til Fjends herreds ting skal have forhvervet af Visti Andersen i Skalmstrup, Søren Pedersen i Sparkær og deres medbrødre 24 mænd, hvilken 24 mænds vidne Oluf Vistisen skal ville holde sig fri med for ægt og arbejde til Hald slot, uanseet fornævnte 24 mænds vidne skal være imod KM jordebog, hans majestæts herlighed, ægt og arbejde til skade, ikke heller de skal være given lovlig varsel for samme vidne, formenende samme vidne ikke så nøjagtig at være, som det sig bør, men magtesløs at være: da for nogen lejlighed sig heri begiver, blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

** var skikket velb fru Helvig Kås, salig Hannibal Gyldenstjernes til Restrup, hendes visse bud Christen Skriver, var i Brødland, på den ene og havde stævnet Anders Kjærulf i Knepholt, herredsfoged i Kær herred, på den anden side for en dom, han 20/8 sidst forleden til fornævnte ting dømt har, imellem hende og Anders Skriver, hospitalsforstander i Viborg, og fradømt hendes fuldmægtig forbud på hendes brugelighed, som Christen Nielsen, Peder Justsen i Lunden og Maren Lauridsdatter sst bruger i Hassinglund fællig, med pløjning og anden brugelighed, som hende er de to parter arveligen tilfalden, og med KM dom tildømt, formenende efter sådan lejlighed ham uret at have gjort, og samme hans dom ikke så noksom at være, at den bør nogen magt at have: så og efterdi samme domme ikke er endelige, bør de i de punkter, der nu hid stævnet er, at være som de udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem derom endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(64)

** var skikket velb fru Helvig Kås, salig Hannibal Gyldenstjernes til Restrup, hendes visse bud Christen Skriver i Brødland på den ene og havde stævnet Anders Kjærulf i Knepholt, herredsfoged i Kær herred, på den anden side for en dom, han 7/6 sidst forleden, imellem hende og Anders Skriver, hospitalsforstander i Viborg, dømt har, og ikke da har vidst at turde dømme derom til nogen skifte og deling, Hassinglund anlangende, førend Hassinglund skov og Lundens mark blev adskilt ved sandemænd, uanseet det er knappeligen bevist, hvad agerjord, der har ligget til Lunden, førend de Lundens mænd har pløjet og oprykket i Hassinglund fællig, som skoven og træerne har standet, som er indført i KM dom, så han ikke deraf kunne have nogen tilfald at dømme hende fra skifte og deling på Hassinglunds skov og ejendom: så og efterdi KM og Danmarks riges råds dom tilholder fornævnte Hassinglund at være fællig, og fru Helvig Kås de to parter og bemeldte hospital den tredje del deri at tilhøre, og ikke for fogden eller endnu er bevist Hassinglund fra Lunden mark og ejendom ved sandemænd eller ejermænd lovlig at være adskilt, så de kunne vide, hvor vidt Hassinglund fællig var, og fogden fordi ikke har vidst derom at dømme, førend det ved sandemænd eller ejermænd blev adskilt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme hans dom i de artikler, nu hid stævnet, at sige eller magtesløs dømme.

(66)

** var skikket Hans Jensen, rådmand i Sæby, hans visse bud Poul Kock, byfoged der sst, på den ene og havde stævnet Elle Nielsdatter, borgerske sst, på den anden side for en dom, hun til Sæby rådhus nogen tid forleden over ham skal have ladet forhverve, anlangende ham at være tildømt at betale hende et anker, som er blevet brugt til hendes skude i høst forleden, da han havde hende den af fragtet ad Tyskland, og er afløben hans sejl og rette kurs: så og efterdi samme seddel indeholder, Søren Mikkelsen på Elle Nielsdatters vegne på Sæby rådhus at være forlovet at tiltale Hans Jensen for samme anker, og ikke samme seddel af borgmester og råd er forseglet eller underskrevet, så den kan agtes for nogen lovlig dom, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme seddel så noksom, at den bør nogen magt at have.

(67)

** var skikket velb Peder Munk til Sæbygård hans visse bud Eske Olufsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Anders Mortensen i Lyngby med flere sandemænd i Børglum herred på den anden side for ukristeligt og uretfærdigt tov, de har gjort og svoret imellem Peder Munks grund, mark og ejendom på den anden side, hvilke samme deres ed og tov skal være af gode ridemænd magtesløs dømt, som på de åsteder lejligheden gransket og forfaret har der, som samme markskel gjort og svoret er, hvorfor Eske Olufsen på Peder Munks vegne formener dem for samme deres uretfærdige tov fældet at blive og burde hvis sten, på samme åsteder ulovlig nedsat var, af dem igen at optages. så var Gunde Lange her til stede og gav til kende, at samme sag skulle være drevet i hans formands tid og begærede, sagen nogen tid sig at måtte bero: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(68)

** var skikket velb Peder Munk til Sæbygård hans visse bud Eske Olufsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Jens Mikkelsen i Sterup, herredsfoged i Jerslev herred, på den anden side for en dom, han 30/1 sidst forleden dømt har, imellem Peder Munk og nogle de Vrensted bymænd, som den gode mand er forsvar for, i samme sentering ikke skulle have villet anseet, at hvis beskyldning, som samme bymænd på Peder Munk gjort har, skulle være aldeles ubevist, at han jo skulle ville svare for KM grund og ejendom, som ham er forlenet, og nogle samme mænd for ting og dom 29/8 skal have bekendt, at Peder Munk i ingen måder at have dem forurettet, og videre igen 22/9 på Jerslev herreds ting været deres forrige klage og beskyldning bestendig, hvorfor Eske Olufsen på Peder Munks vegne formente, Jens Mikkelsen uret at have gjort, idet han har ikke ville dømt endelig, genparten var mødt til gensvar, og ham pligtig at være endelig om den sag at kende: så og efterdi samme dom ikke er endelig, bør den at være som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, derom at kende, som det sig bør.

(69)

** var skikket velb Christen Thott til Boltinggård, befalingsmand på Skivehus, hans visse bud Mads Jørgensen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Niels Christensen i Vrå, Søren Jensen i Hedegård og deres medbrødre vidnesbyrd for et vidne, de til Rødding herreds ting 18/9 1613 vidnet har, anlangende en stolestand i Balling kirke, de mænd i Vrågård vil dem tilholde, og vidnet, at den skulle være Vrågårds rette stolestand til deres kvinder i fornævnte gård, og vidnet den skulle være forrykket af den sted, fornævnte stol på stod, og en anden i steden igen indsat, uanseet i fornævnte stol aldrig skal være de Vrågårds kvinder udlagt, menende efter for berørte lejlighed samme vidner og vedkendelse usandfærdig og burde magtesløs at blive: så og efterdi det tilhører provsten og med syv bedste sognemænd at udvise enhver sin stolestand i sognekirken, da finder vi efter sådan lejlighed samme sag til dem at komme, og dem enhver sin bekvemme stolestand i fornævnte kirke at forevise, som det sig bør, og samme vidne ikke at forhindre dem hvis, de i så måde udvisende og sigende vorder.

(70),

** var skikket Laurids Badskær, borger i Skive, på den ene og havde stævnet Niels Pedersen Skrædder, Anders Jepsen med flere i Sæby på den anden side for et vidne, de til Sæby byting 14/2 sidst forleden vidnet har, anlangende Laurids Badskær skulle have udæsket enten Rasmus Jacobsen eller Søren Jacobsen, en af dem, at slås med ham, om de var bedre end tyve og skælme, og fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet, om de udkom, eller Laurids Badskær skulle have gjort nogen skade på enten af dem, formener samme vidne burde magtesløs at være: så og efterdi samme vidne ikke straks på fersk fod, efter sådanne ord skulle være falden er ---- , efter Laurids Badskærs ord og mundheld om de ord, han skulle have haft, som han ikke er bestendig, men højligen i dag har benægtet, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne ingen magt at have.

(71)

** var skikket velb Christen Thott til Boltinggård, befalingsmand på Skivehus, hans visse bud Mads Jørgensen, ridefoged der sst, med en anden opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en ---- at have stævnet Sti Christensen i Risholm, Laurids Væver i Resen, sandemænd i Resen birk, for de til Resen birketing 17/11 har Christen Jensen i Bastrup, delefoged til Skivehus, vold oversværge, for han har rejst til fornævnte birketing der Jens Christensen i Intrup ---- for grander, KM tjenere i øster Lyby, han har slagen og overfalden, og Christen Jensen af ---- og ---- er did kommen efter hans husbonds befaling, og eftersom sagen ved dom er did funden, Jens Christensen til hans værneting at tiltales, og eftersom hans far på hans vegne har skudt sig did, dog uanseet ham vold oversvoret, for han er dragen en stor vej fra Skive og til fornævnte ting, og ingen håndgerninger skal have gjort, ej heller brudt vold i nogen måder: da efter mange flere ord dem imellem var, blev det så for vores bøns skyld forhandlet, at Hans Lykke afstod den vold, som han har ladet Christen Jensen i Bastrup oversværge, og Mads Jørgensen på sin husbonds vegne afstod hvis vidner, dom og lovmål som er gangen, samme bordag og trætte anlangende, imellem Jens Christensen i Intrup, så og Poul Christensen, Jesper Nielsen og Peder Jensen i Lyby, så alle hvis vidner, syn, klager, domme eller andre breve i samme sager på begge sider taget eller forhvervet er, skal aldeles være kasseret, død og magtesløs, og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måde, dog lovet og tilsagde Jens Christensen i Intrup hans far Christen Jensen, som nu her til stede var, at skal på hans søns vegne give Poul Christensen og Jesper Nielsen for samme deres sår, skade og badskærløn tyve sletdaler, og dem til pinsedag nu først kommende at erlægge og betale, og dermed samme sager på begge sider aldeles at være forligt, nederlagt og aftalt i alle måde.

(73)

** var skikket doktor Peder Iversen, kantor i Viborg domkirke, på Anne Jensdatter, her sst, hendes vegne på den ene og havde stævnet Anders Christensen i Bjerregrav, Gertrud Christensdatter og Inger Lauridsdatter sst på den anden side for et vidne, de til Rinds herreds ting 4/11 sidst forleden vidnet har, anlangende nogen ord Jens Christensen og Christen Skals i Viborg skulle have haft i Christen Jørgensens gård i Bjerregrav den næste søndag for sankt mikkels dag sidst forgangen, at de efter Anne Jensdatters befaling skulle have sagt, at hun intet ville have med Christen Jørgensens gård at bestille, hvilken deres vidne om fornævnte ord Anne Jensdatter benægter sig ikke samme ord at have befalet dem at sige, ej heller hun vil være dem bestendig: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet efter sagden om de ord, Anne Jensdatter til Jens Henriksen og Christen Skals skulle have haft, og de efter hendes befaling skulle have sagt til Christen Jørgensen, og ikke de selv har hørt hende slig befaling dem at have givet, ikke heller Anne Jensdatter sådanne ord vil være bestendig, men nu i dag ved sin ed har benægtet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, så vidt det om Anne Jensdatters ord vidnet er, så noksom at det bør nogen magt at have eller komme hende til forhindring.

(75)

** var skikket hr Mikkel Christensen i Gislum hans visse bud Christen Nielsen i Nejrup på den ene og havde stævnet Christen Pedersen Murmester i Viborg på den anden side, for han skal være til vidende vorden, at han til Viborg byting skulle ladet ham fordele, det uanseet at han aldrig har vidst af samme dele, ikke heller at skulle bevises med brev eller segl at have forpligtet sig til Viborg at lide tiltale, ikke heller at have taget det af ham i købing, at han efter stadsretten burde at betale i købing, men burde at have tiltale til sin værnering: så og efterdi Christen Murmester af bispen er tilladt hr Mikkel for sådan gæld med verdslig ret at tiltale, og hr Mikkel her til Viborg byting er forfulgt for samme gæld, og landstings varsel for givet, eftersom han det her i byen skulle have udlovet, og Christen Nielsen på hr Mikkels vegne ikke benægter samme gæld, da ved vi efter sådan lejlighed ikke hr Mikkel af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(76)

15/3 1617.

** var skikket velb fru Dorte Munk til Sødal hendes visse bud Peder Mikkelsen, foged der sst, på den ene og havde stævnet mester Villads Nielsen, læsemester i Viborg, på den anden side, for han nogen tid siden forleden til Nørlyng herreds ting har ladet sig til fordriste og vedkendes en træ, som er hugget i hendes skov, liggende til Lauge Jensens gård i Vammen imod seks synsmænds hjemmel, og har afhjemlet deres syn, at samme træ, som mester Villads siden har vedkendtes, var hugget i hendes skov: da for nogen lejlighed sig heri begiver, blev samme sag opsat til i dag 14 dage og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(77)

** var skikket velb fru Anne Lykke, salig Claus Maltesens, til Højris hendes visse bud Tyge Sørensen i Byskov med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter en anden opsættelse at have ladet stævne Mikkel Pedersen i sønder Lem, Oluf Staffensen i vester Lem med flere for et vidne, de til Rødding herreds ting 1590 vidnet har efter sin alder og minde, at det var dem vitterligt, at de rusesteder og fiskeri i ---- de havde altid fulgt Tyge Krabbe og hans forældre til Bustrup, hvilke deres vidne Tyge Sørensen på fru Anne Lykkes vegne formener at være vidnet imod gamle og ny forbuds vidner og klage, såvel som imod recessen og håndfæstningen, som tilholder hver adelsmand at nyde fri fiskeri for deres egen grund, ikke heller skal samme vidne være vidnet på nogen visse dag eller tid, disligeste skal være vidnet imod sandemænds gang og tov: da efter begge parters bevilling blev samme sag opsat til i dag 14 dage og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(79)

** var skikket velb Niels Krabbe til Torstedlund hans visse bud Knud Jensen i Gammelholm på den ene og havde stævnet hr Peder Jensen, medtjener i Guds ord i Sejerslev kirke, på den anden side, for at eftersom hr Peder Jensen 25/- sidst forleden af provsten i Han herred er tildømt at vidne og bekende hans sandhed, om han ikke var hos i Amtoft i Niels Jensen Kølholt hans hus 7/12 1615 over den forligelse mål imellem Niels Jensen og Niels Krabbes tjener Henrik Badskær i Øsløs, om de sår og skader at læge, som Niels Jensen har fanget, og hr Peder Jensen til Han herreds ting 1/2 sidst forgangen har vidnet om deres forligelse mål, og Knud Jensen på Niels Krabbes vegne formente, samme hans vidne ikke endelig eller fuldkommeligen at være vidnet, og det burde magtesløs at være: så og efterdi nu bevises med tingsvidne, hr Peder Jensen til Hannæs ting at have med oprakt finger og helgens ed bekendt sin sandhed, som han kunne drages til minde om samme forligelsmål, og ingen kundskab derimod fremlægges, med hvilken det tilbage drives kan, ikke sanddru at være, han og nu i hans underskrevne fuldmagt holder ved sin Gud og salighed, at han ikke hørte Niels Jensen udlove samme 20 daler til badskær løn, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte hans vidne at sige, ej heller ved ham nu så lang tid efter, samme forligelse skulle være sket, at tildømme videre derom at vidne, end han kan drages til minde for, som forskrevet står.

(82)

29/3 1617.

** var skikket velb fru Margrete Rosenkrantz til Hundslund hendes visse bud Peder Bertelsen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da at have ladet stævne Simon Hansen, indvåner i Ålborg, Bertel Hansen og Laurids Hansen, alle boende der sst, for et deres æres brev forpligt, de til hende på 300 enkende fuldgørende rigsdaler udgivet har, at skulle have hende erlagt og betalt til påskedag sidst forleden, én af dem for alle og alle af dem for en, og de af samme ikke videre har erlagt end 200 rigsdaler, formener dem samme deres æres forpligt ikke fuldkommelig har holdt og efterkommet, eftersom de dem til forskrevet har, og bør æresløs at være og tilmed at stande hende til rette for al hvis skade, kost og tæring, hun derover lidt har: da efter sådan lejlighed, at efterdi Simon Hansen, Bertel Hansen og Laurids Hansen findes tilforn to gange for samme sag at være hid stævnet og kaldt, og de da ikke er mødt eller nogen på deres vegne deres lovlig undskyldning her imod at gøre, og to uendelige domme derfor er udganget, hvori Simon Hansen, Bertel Hansen og Laurids Hansen er fundet æreløs at være, og stande Margrete Rosenkrantz til rette for hvis skade, hun derover lidt har, indtil hvem der har i at sige stævnet på ny, hvilke domme endnu stander ved deres fuldmagt og findes til tinge lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, og Simon Hansen, Bertel Hansen og Laurids Hansen har haft noksom tid og respit samme dom at kunne ladet igen kalde, og det da ikke sket er, så fru Margrete Rosenkrantz derfor har været forårsaget nu atter tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og ikke de endnu er mødt eller nogen på deres vegne nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men dem nu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da ved vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse Simon Hansen, Bertel Hansen og Laurids Hansen æreløs at være og stande fru Margrete Rosenkrantz til rette for hvis skade, hun derover lidt har.

(83)

** var skikket velb fru Anne Lykke, salig Claus Maltesens, til Højris hendes visse bud Tyge Sørensen i Byskov med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter anden opsættelse at have ladet stævne Mikkel Christensen i sønder Lem, Oluf Fisker i vester Lem med flere for et vidne, de til Rødding herreds ting 1590 vidnet har, efter sin alder og minde, at det var dem fuldt vitterlig, at de rusesteder og fiskeri udenfor Langå, de har altid fulgt Tyge Krabbe og hans forældre til Bustrup, hvilke deres vidne Tyge Sørensen på fru Anne Lykkes vegne formener imod gamle og ny forbuds vidner og klager, såvel som imod recessen og håndfæstningen, som tilholder hver adelsmand at nyde fri fiskeri for deres egen grund, disligeste skal være vidnet imod sandemænds gang: så og efterdi fornævnte herredsfoged samme sin endelige dom, 6/7 udganget, har funderet og dømt efter bemeldte vidner og breve, og den dom ikke er stævnet eller kaldt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på fornævnte vidner, breve og dom, nu hid kaldt er, at dømme, førend den anden dom og lovlig stævnes og da gå om hvis ret er.

(85)

** var skikket Oluf Hansen, fordum foged på Hjermeslevgård, på den ene og havde stævnet Søren Hansen i Mejlsted på den anden side for en ulovlig dele, som han over ham noget for jul forhvervet har, uanseet at mesten parten af hvis gæld, han ham pligtig var, skulle være med rede pending betalt, og det andet ved andre middel at være afstillet, og ikke heller Oluf Hansen skulle have fanget så lovlig varsel for samme dele, som det sig burde: så og efterdi med Oluf Hansens egen underskrevne brev bevises, ham at være Søren Hansen samme 14 rigsdaler pligtig, og ikke han med kvittants eller i andre måder beviser sig dem at have erlagt og betalt, og derfor for fornævnte pending er delt bleven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke ham af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(86)

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand på Dueholm kloster, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Christen Christensen ved Fladstrand og Mads Pedersen, tjenende i Krogstrup, for en vidne, de til Gårdbo birketing 23/12 sidst forleden vidnet har, anlangende det Tomas Pedersen i Handbæk og Anders Nielsen sst og deres tjenestefolk skulle have opbrudt og bortført et gærde, uanseet at samme gærde skal findes at have været sat på Otte Skeels endels grund og ejendom til Handbæk, som han formener at bevise med sandemænds brev, der tilmed skal samme vidne være vidnet og tagen på en søndag, som han formener ikke nogen tingsvidne burde at gå: så og efterdi samme vidne af Gårdbo birketing findes at være dateret 22/12, som indfalder en søndag, at skulle være udgangen, på hvilken dag ingen ting holdtes, den ikke heller i datummen med tingbogen kommer overens, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så nøjagtig, at den bør nogen magt at have, dog for vores bøns skyld afstod Otte Skeel hvis tiltale, han kunne have til fornævnte birkefoged og skriver for sådan forseelse, disligeste efterdi fornævnte vidne af Vennebjerg herreds ting ikke er vidnet på fersk fod, men mere end 9 uger efter sådan gerning skulle være gjort, fornævnte vidnesbyrd og ydermere har vidnet i den fornævnte vidne, end de tilforn i den første gjort har, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(88)

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, befalingsmand på Dueholm kloster, på den ene og havde stævnet Laurids Lauridsen i Østrup på den anden side for en købebrev, han lader sig af berømme at have, som hans søster og medarvinger skulle have givet ham på deres anparter af den bondegård i Østrup, som Laurids Lauridsen nu iboer, endog fornævnte gård har været pantsat til Poul Jensen i Stavad for en stor summa pending, efter Laurids Lauridsens salig fars brev og segls lydelse, og ikke heller Laurids Lauridsen nogen lovlig skøde eller adkom skal have af nogen hans søskende, men ville med samme ulovlige købebreve, formener hans tjener Christen Poulsen i Stavad sin rette gæld og indførsel i fornævnte bondegård, eftersom Laurids Lauridsen hans søskende og medarvinger roligen forfulgt til herredsting og landsting, så og med rigens forfølgning og indførsels brev, formener samme ulovlige købebreve ikke så lovlig at være, at de burde at komme ham eller hans tjener til hinder eller skade i nogen måder, disligeste havde stævnet Laurids Lauridsen med samme købebrev og vidner, så og Svend Lauridsen i Knudseje, Jens Lauridsen ved Fladstrand, Christen Jørgensen i Alstrup, Svend Degn sst, Niels Lauridsen i nør Saltum, Anne Christensdatter og hendes lovværge Søren Olufsen i Graven, så og Peder Selgensen i sønder Saltum og Niels Keldsen i Pandrup, om de har noget dertil at svare, så mødte Søren Jørgensen, ridefoged til Ålborg slot, på Laurids Lauridsens vegne og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Hvetbo herreds ting 24/9 1608, 8 mænd vidnet har, det Svend Lauridsen og Niels Lauridsen, Laurids Lauridsens to brødre, bekendte at de har solgt Laurids Lauridsen al den arv og arvelod, som dem var arveligen tilfalden efter deres salig far og mor, så og efter deres to brødre salig Peder Lauridsen og Jens Lauridsen, i lige måder bekendte Christen Jørgensen i Alstrup, at han og hans hustru Johanne Lauridsdatter har og solgt Laurids Lauridsen al den arv og arvelod, som hans hustru Johanne Lauridsdatter var arveligen tilfalden efter hendes salig far og mor og to brødre i jordegods og løsøre, og give ham skøde derpå, derhos efterskrevne tingsvidne af fornævnte herredsting 22/10 1608 udgivet, 8 mænd vidnet har, det Svend Christensen, barnfødt i Borup, forpligtet sig at skulle at skulle gøre og give Laurids Lauridsen skøde til tinge på den lod og anpart i den bondegård i Østrup, som ham var arveligen tilfalden efter hans salig farfar og mor salig Laurids Jensen og Maren Svendsdatter, som boede i Østrup: så og efterdi Svend Lauridsen, Niels Lauridsen, Christen Jørgensen og Svend Christensen for ting og dom har lovet og dem til forpligtet at give og gøre Laurids Lauridsen skøde og forvaring på hvis lodder, dem i fornævnte gods var tilfalden, som det sig burde, og ikke gøres bevisligt dem i nogen måde at have været delt eller lovfældt, da de samme løfte og forpligt gjort har, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner, som efter deres løfte og forpligt på deres egen anpart i fornævnte gods udgangen er, at sige eller magtesløs dømme.

(90)

** var skikket Poul Kock, byfoged i Sæby, på sin egen og en part medborgeres vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Hermand Henriksen, Søren Mikkelsen, borgmestre der sst, Peder Jensen rådmand og deres medbrødre for en vedtægt, de nogle år forleden skal have gjort, herhos fremlagde Søren Mikkelsen efterskrevne vide og vedtægt, dateret 2/12 1597, som indeholder borgmestre og råd, da var i Sæby, og med deres kære lensmand, som da var velb Manderup Parsberg til Hagsholm, KM befalingsmand på Ålborg slot, hans gode behag, vilje, råd og samtykke sådan vide og vedtægt, eftersom salig afgangne borgmestre og råd og menighed der af Sæby, tilmed nogen som endda igen levede, i fordum tid for dem gjort har med agerjord i byens mark og andet mere: så og efterdi fornævnte vidne og vedtægt indeholder den med Manderup Parsberg, som da var deres øvrighed og lensmand, hans ---- behag, vilje, råd og samtykke at være gjort og samtykt, og han findes tilskreven den første med dem at skulle besegle, hvilket dog ikke sket er, ikke heller bevises fornævnte deres vedtægt af ham at være samtykt og stedfæstet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende denne deres vedtægt så noksom, at den bør nogen magt at have.

(94)

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand på Dueholm kloster, på den ene og havde stævnet Søren Jensen i Tolne, herredsfoged i Horns herred, på den anden side for en dom, han til fornævnte herredsting 10/2 sidst forleden dømt har, hvori han har kvit dømt Peder Tomasen, tjenende på Kærgård, med sine bøder, efter recessen, for han har lokket og beligget Otte Skeels tjener, Peder Speger i Tofte hans datter, ved navn Mette Pedersdatter, uanseet Peder Tomasen skal have ganget til fornævnte hans gård Tofte tit og ofte om nattetide i mørke og mulm og der lokket og beligget hans datter, Maren Pedersdatter, som var betroet nøgle og lås: med flere ord og tale dem derom imellem var, da efter tiltale, gensvar og sagens lejlighed, så og efterdi samme herredstings dom ---- endelig, bør den at være som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem derom imellem at adskille, som det sig bør.

** var skikket Jens Simonsen, fordum foged på Vrejlev, på den ene og havde stævnet Anders Poulsen Kjærulf, tjenende på Fuglsig, Niels Madsen, tjenende Poul Gølland og Villum Christensen i Snarup på den anden side for deres strenge æres forpligts brev på deres æres fortabelse, som de samtligen, én for alle eller alle for én, har Jens Simonsen givet og til ham forpligtet, anlangende en løfte, som Jens Simonsen skulle have for Anders Poulsen Kjærulf til velb Stygge Høg til Vang for et lejermål med en af den gode mands kvindfolk, som han har beligget, imidlertid han tjente på Vang, i hvilket løfte de forpligter sig at lide dom og tiltale til Børglum herreds ting 14 dage efter, at det bevises, at Jens Simonsen finge nogen skade for samme sin løfte: da efter sådan lejlighed, at efterdi Anders Poulsen, Niels Madsen og Villum Christensen tilforn to gange for samme sag var hid stævnet og kaldt, og de dog ikke er mødt eller nogen på deres vegne nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, og to uendelige domme derfor er udganget, hvori fornævnte herredstings dom er funden ved sin fuldmagt at blive, og Anders Poulsen, Niels Madsen og Villum Christensen er ---- at være, indtil hvem der har i at sige stævnet på ny, hvilke domme endnu stander ved deres fuldmagt, og findes til tinge at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, så Anders Poulsen, Niels Madsen og Villum Christensen har haft noksom tid og respit samme dom at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, så og Jens Simonsen derfor har været forårsaget nu atter fjerde sinde for endelig dom at lade stævne, og ikke de endnu er mødt eller nogen på deres vegne herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme herredstings dom ved sin fuldmagt at blive, og Anders Poulsen, Niels Madsen og Villum Christensen efter deres egen forpligt æreløs at være.

(96)

** var skikket Oluf Munk i Attrup på sin egen og Anders Kjærulf i vester Holtet hans vegne på den ene og havde stævnet Christen Pedersen i Rønbjerg og Hans Christensen i Kalum på den anden side for en vidne, de til Vrejlev birketing 27/11 med Jens Simonsen, foged på Vrejlev, vidnet har, lydende i sin mening at Vogn Kjærulf i Kornum ikke skulle ville gøre Jens Simonsen den halve gård ryddelig, som Oluf Munk og Anders Kjærulf Jens Simonsen sted og fæst har, efter deres udgivne brevs indhold, hvilket vidne de formener dem til stor skade og brøst at være vidnet, og de ikke for samme vidne noget varsel at have fanget, hvorfor de formener samme vidne bør magtesløs at være, så mødte Jens Simonsen og fremlagde samme vidne af Vrejlev birketing 20/11 sidst forleden, Hans Christensen i Kalum og Christen Pedersen i Rønbjerg at have vidnet, at de på torsdag tre uger var i Kornum på Jens Simonsens vegne med efterskrevne seddel, at eftersom jeg nogen tid siden har sted og fæst af Oluf Munk i Attrup og af Anders Kjærulf i Holtet halvparten af øster Kornumgård med dis tilliggende ejendom med halvparten af et lidet bolig, liggende i Kornumgårds mark, som Niels Bertelsen påboer, om Vogn Kjærulf inden i dag 8 dage førstkommende ville gøre mig fornævnte halvgård ryddelig, actum Vrejlev 24/10 1616 Jens Simonsen, egen hånd. medfører samme vidne Christen Madsen og Villads Madsen i Kalum at have bestået, at de den dag 14 dage var i Kornum og da stævnet Vogn Kjærulf for det vidne og talte med hans hustru Helvig Tomasdatter: så og efterdi Oluf Munk og Anders Kjærulf selv er ved deres navn benævnt i samme vidne, sagen og er dem anlangende, og de dog ikke for samme vidne har fanget varsel, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(97)

** var skikket Peder Skriver i Stagshede på den ene og havde stævnet Anne Vistisdatter i vester Børsting, Kirsten Vistisdatter i ---- , Maren Vistisdatter i ---- og Christen Knudsen i Egebjerg på den anden side for et vidne, som fornævnte kvindes personer med deres egen bror Oluf Vistisen i Egebjerg skal have vidnet til Hindborg herreds ting i Salling, anlangende om en græshave gård, som skal ligge til den halve bondegård i Egebjerg, Oluf Vistisen iboer, og at deres far, som for mange år siden skal være død, skal have haft samme græshave gård alene i brug, formenende samme vidne ikke så noksom eller lovlig at være, at det burde at komme Peder Skriver på hans bondeeje til hinder eller skade: så og efterdi nu fremlægges Jens Gregersen i Resen og hans medfølgere, så og Søren Christensen i Bjørnkær, deres vidner, disligeste og synsvidne om samme ejendom, om trættes, ---- og de ikke er stævnet, da ved vi ikke om fornævnte vidner, nu hid kaldt er, at dømme, førend de samtlig lovlig stævnes og da gå om hvis ret er.

(99)

** var skikket doktor Lucas Paludanus, kannik i Viborg, hans visse bud Jens Christensen i Bartum på den ene og havde stævnet Søren Glarmester i Romlund på den anden side for en tingsvidne af Vorde birketing, han sig af berømmer, anlangende noget sæd og brug, som Søren Glarmester skulle have i det jord, som doktor Lucas har på Romlund mark, hvilket skal være mod doktor Lucas hans vilje og minde, og mente fordi samme vidne burde magtesløs at være: så og efterdi doktor Lucas Paludanus har samme gård og ejendom i forbeding og er husbond for den, og han ikke har samtykt, Jens Pedersen samme jord til Søren Glarmester at bort låne eller leje fra gården, da kunne vi ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have.

(100)

** var skikket Søren Mikkelsen, borgmester i Sæby, på sin bror Peder Mikkelsen, rådmand sst, hans vegne på den ene og havde stævnet velb Mogens Mogensen til Hejselt på den anden side for 13 daler med sin interesse og skadegæld, han ham pligtig er for rede pending, han ham lånt har, efter hans regnskabs bogs indhold, hvilke pending han ham forholder og ikke har villet betale, hvorfor han har været forårsaget dom og æskning til herredsting over ham at lade forhverve, og formener ham i lige måder burde her æskning og dom at udstå, og satte Søren Mikkelsen i al rette, om han ikke nu burde her at have æskning beskrevet, så er Mogens Mogensen ikke nu mødt til gensvar, eller nogen på hans vegne, nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, og efter sådan lejlighed blev Søren Mikkelsen på hans brors vegne undt samme æskning, så æsket Søren Mikkelsen her i dag til Viborg landsting i lige måder som til fornævnte herreds ting æsket er.

(101)

** var skikket Johanne Nielsdatter, nu værende i Vrå, på den ene og havde stævnet Else Olufsdatter i Hjørring og hendes lovværge Christen Nielsen sst, Anne Pedersdatter, tjener Jens på Egebjerg, med flere på den anden side for et vidne, de til Horns herreds ting 13/11 og 20/11 1615 vidnet har, hvormed de hendes hæder og ære hende ville fravidne, hvilke vidner hun formener ikke sandfærdig noksom nøjagtig eller lovlig at være, at de bør nogen magt at have, og fremlagde hendes husbond Søren Christensen, ridefoged på Bygholm, mange adskillige vidner og kundskaber, som bemelder om Johanne Nielsdatter hendes uskikkelige levned og omgængelse, hun med Anders Christensen på Sejlstrup i Søren Christensens fraværelse og i andre måder skulle have beganget, hvilke vidner han formente sandfærdig at være vidnet: så og efterdi samme to landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi fornævnte vidner og kundskaber formelder om hvis uskikkelig levned, Johanne Nielsdatter med Anders Christensen skulle have haft, så de er Anders Christensen anlangende, og han ikke er stævnet eller kaldt, da ved vi ikke om samme vidner at dømme, førend han og lovlig dertil stævnes, og da gå derom hvis ret er.

(102)

** var skikket Christen Sørensen på Broholm på den ene og havde stævnet Christen Olufsen Kedelsmed, borger i Viborg, på en anden side for to pantebreve, han 1602 af Søren Jensen på Broholm sig har til forhandlet for 52 daler, han skal have sagt ---- Søren Jensen, at hans søn salig Niels Sørensen, fordum borger i Viborg, skulle have været ham pligtig, og Søren Jensen efter slige hans ord og beretning at skal have antvortet ham samme to pantebreve, og Christen Kedelsmed sin kvittants på samme to pantebreve til Søren Jensen at have udgivet, hvori han bekender sig samme to pantebreve at have annammet, og ikke Christen Kedelsmed har fremlagt Niels Sørensen hans brev og segl, som han med kunne bevise ham samme gæld over, hvorover Christen Sørensen formener, at Christen Olufsen den tid burde salig Niels Sørensens brev og segl fra sig at have leveret: da efterdi Christen Kedelsmed beskyldes, at han samme to pantebreve skulle have brugt med uret, og burde dem fra sig igen at levere, og den sag ikke til hans værneting er ordelt, finder vi den did at komme, og der gås om hvis ret er.

(104)

** var skikket velb Peder Munk til Sæbygård hans visse bud Eske Olufsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet velb Knud Pedersen, boende i Sæby, på den anden side for en summa pending, han på hans frue velb Johanne Bildts vegne efter hendes udgivne håndskrift, dateret Ålborg 16/3 1599, Peder Munk pligtig er, som er 68 daler, og for samme pending har til Sæby byting lidt æskning, hvorfor Eske Olufsen på Peder Munks vegne formente, Knud Pedersen i lige måde her til landstinget at lide æskning, så er Knud Pedersen ikke nu mødt til gensvar eller nogen på hans vegne nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre: og efter slig lejlighed blev Eske Olufsen på Peder Munks vegne undt samme æskning, så æsket Eske Olufsen her i dag til Viborg landsting i lige måder som til Sæby byting æsket er.

(105)

12/4 1617.

** var skikket velb Christen Holck til Bustrup, KM befalingsmand på Silkeborg, hans visse bud Christen Tordsen, foged på Bustrup, og havde hid kaldt sandemænd af Rødding herred, om hærværk at sværge over Peder Tomasen i sønder Lem for nogen Peder Christensen Smed sst hans vinduer, han har sønder slaget, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Rødding herreds ting 22/3 sidst forleden, Kirsten Nielsdatter, tjenende i sønder Lem, at have vidnet, at hun hos var i Peder Smeds stue 3/3 sidst forleden, da sad Peder Tomasen og Laurids Olufsen og drak en kande øl, da kom Laurids Olufsen og Peder Tomasen i nogen ond og tale tilsammen, og da sagde Peder Smed til dem, at det var løgn de sagde, så rejste Peder Tomasen sig op og sagde, nu skal jeg give eder Gud i vold, og straks slog Peder Tomasen Peder Smeds vinduer i sønder: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Peder Tomasen hærværk over.

(106)

** var skikket Christen Mikkelsen i Skørping på den ene og havde stævnet Morten Simonsen i Ålborg, den tid stadstjener, på den anden side for en dele, han for nogen tid siden til Ålborg byting over ham skal have forhvervet for nogen gæld på afgangne Frederik Christensens vegne, der sst, endog han former sig ingen gæld ham pligtig at skulle være: så og efterdi samme delsbrev er gælds sag anlangende, og det ikke årligen til tinge er læst og påskrevet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme delsbrev noksom og bør fordi ingen magt at have.

(107)

** var skikket Christen Sørensen Rind i Viborg på den ene og havde stævnet Jens Sørensen Rind, borger sst, på den anden side for nogen opskrifter, han lader sig af berømme at skal have opskrevet, både i sin bog og i register og sedler, i hvilke han skal beskylde Christen Sørensen for gæld at skulle være ham skyldig, og dermed ville forvende og forslå ham sin vitterlige gæld, som han ham efter skiftebrev pligtig er med rette: da efter flere ord dem imellem var, blev de med sammenlagte hænder venligen og vel forligt og fordragen, så Jens Sørensen lovet at erlægge og betale Christen Sørensen 12 sletdaler inden pinsedag først kommer, og dermed al hvis gæld, dem på begge sider til denne dag imellem været har, i alle måder at være kvitteret og klart gjort.

(108)

** var skikket Peder Lauridsen, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Christen Jacobsen, borger der sst, på den anden side for en skøde, han skal have forhvervet af Anders Pedersen i Grønnerup på Peder Lauridsens to søstre, ved navn Dorte Lauridsdatter og Maren Lauridsdatter, deres anparter i den gård, Christen Jacobsen iboer, og dem arveligen og med rette var tilfalden efter deres salig far Laurids Pedersen, formente at værgen efter loven ikke burde at afhænde eller bortskøde børnegods, og efter slig lejlighed formente, samme skøde ikke burde at komme hans søstre på samme deres ejendom til nogen forhindring. så fremlagde Christen Jacobsen efterskrevne skøde af Viborg byting 15/9 1609, som indeholder Anders Pedersen i Grønnerup på salig Laurids Pedersens børns vegne og med Peder Lauridsens samtykke at have solgt, skødt og aldeles afhændet fra dem og deres arvinger og til Christen Jacobsen og hans hustru Anne Christensdatter og deres arvinger den gård og grund, som salig Jens Pedersen Viskum fordum tilhørte her i Viborg by i Gråbrødre sogn i sankt mogens gade liggende på øster side af gaden af sønden op til mester Villum Hansens ejendom og norden og sidelæns ned af den gyde, som ligger norden fra den hus og ejendom, som Laurids Friis tilhører, og strækker sig i østen med boder og abildgård til den kørerum, som ganger vester om Jens Orms og Christen Smeds ejendom: så og efterdi samme skøde er købstadgods anlangende, og den lovlig til tinge med Peder Lauridsens samtykke er gjort, og samme ejendom Christen Jacobsen efter skøden har efterfulgt, og Peder Lauridsen renter af hvis pending, hans søstre for deres anpart i samme gård kunne tilkomme, årligen har oppebåret, så fornævnte deres værge i så måde skal have søgt deres fordel, og ikke deres skade, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme skøde at sige eller magtesløs dømme.

(109)

** var skikket Søren Christensen, ridefoged til Bygholm, på den ene og havde stævnet efterskrevne vidnesfolk, som er Else Olufsdatter i Hjørring, Christen Nielsen sst med mange flere på den anden side for vidner, de til Horns herreds ting 13/11 og 26/11 1615 med oprakt finger vidnet har, anlangende hvis dem om Johanne Nielsdatter, Søren Christensens hustru, hendes uskikkelige levned i hans fraværelse vitterligt var: da efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke er mødt deres vidne for at antvorte, opsatte vi samme sag til i dag 14 dage, og da dem og fornævnte vidnesbyrd selv her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(110)

** var skikket Jens Nielsen i Vester sogn på Læsø hans visse bud Jens Pedersen i Løvel med fuldmagt på den ene og havde stævnet Peder Lauridsen, Bertel Andersen med flere sandemænd på Læsø på den anden side, for de 7/2 sidst forleden til Læsø birketing skal have vold oversvoret efter Laurids Pedersen Olufsens beskyldning, der sst, at Jens Nielsen skulle have hugget i hans døre og indslaget hans vinduer, hvilket Jens Nielsen højlig benægter sig uskyldig at være slige gerninger at have gjort, som han og for ting og dom skal have benægtet. så mødte ---- Jensen Vorde på mester Oluf Hansen, kannik i Viborg, hans vegne og berettet, at samme vold skulle være forfulgt såvel på kapitels vegne som på sagvolderens, og fordi begæret sagen nogen tid at måtte bero: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag seks uger, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(111)

** (blank). da efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke er mødt deres vidne at forantvorte, opsatte vi samme sag til i dag 14 dage, og da dem og fornævnte vidnesbyrd her at møde og gå derom.

(112)

26/4 1617.
   
** var skikket Bolle Christensen i Løgstrup og havde hid kaldt sandemænd af Nørherred, Eske Christensen, som boede i Nykøbing, som skal være dræbt og ihjel slagen i øster Lyby i Poul Christensens hus, hans bane at udlede, hvem var ham til bane og livs lagt, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Nørherreds ting 9/4 sidst forleden, Poul Christensen med flere at have vidnet, at 12/3 sidst forleden da sad Knud Bollesen i Nykøbing, Oluf Christensen sst og Eske Christensen, som død blev, og drak tilsammen, så sagde Oluf Christensen, han ville give dem Gud i vold og gå hjem, så sagde Eske Christensen til Knud Bollesen, du gør uret, du slår dig i trætte med din egne folk, så slog Knud Bollesen til Eske Christensen en slag på hans kind, og ikke Eske Christensen forbrød sig imod Knud Bollesen. sammeledes efterskrevne vidne at fornævnte herredsting samme dag udganget, Peder Christensen i Østerby at have vidnet, at han havde hørt rygte og tiende, at Knud Bollesen slog Eske Christensen en slag på hans kind, og han siden lå på hans seng, til han døde, og Anders Jensen, barnfødt i Hoven, at have vidnet, at han begærede af Knud Bollesen, at han ville lægge sin hånd på salig Eske Christensens lig, og han da samme tid lovet, han det gerne ville gøre: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Knud Bollesen at være Eske Christensens bane, og svor ham manddød over og fra hans fred, efterdi han er veget for gerningen, og som de selv sandhed derom har udspurgt.

(114)

** var skikket velb fru Anne Lykke, salig Claus Maltesens, til Højris hendes visse bud Tyge Sørensen i Byskov på den ene og havde stævnet Mikkel Sørensen i sønder Lem, Oluf Fisker i vester Lem med flere for et vidne, de til Rødding herreds ting 1596 vidnet har, hver efter sin alder og minde, at det var dem fuldt vitterligt, at de rusesteder og fiskeri ved Langå de har altid fulgt Tyge Krabbe og hans forældre til Bustrup, hvilke deres vidne Tyge Sørensen på fru Anne Lykkes vegne formener at være vidnet imod gamle og ny forbuds vidner og klager, såvel som mod recessen og håndfæstning, som tilholder hver adelsmand at nyde fri fiskeri for deres egen grund, disligeste skal den være vidnet imod sandemænds gang og tov, og formente samme deres vidne ikke så lovlig og sandfærdig at være, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være og ikke komme hende på hendes fiskeri for hendes endels grund og ejendom til nogen forhindring, fremdeles fremlagde Tyge Sørensen efterskrevne sandemænds ed, udgangen af fornævnte herredsting år MXDquinto, som indeholder sandemænd i fornævnte herred at have kundgjort deres tov, som de havde gjort på velb Niels Krabbes vegne til markskel imellem Hostrup mark og Herup mark, og da at have begyndt deres tov fra fjorden og siden sted fra sted, indtil de igen har endt deres tov nedad Hvolbæk i fjorden, sammeledes i rette lagt kong Hanses brev, under datum 1489, som indeholder for hans nåde at have været skikket velb mands bud, Niels Krabbes, med en pergamentsbrev, som Cathrine Nielsdatter af Hostrup, Henrik Eriksens efterleverske, havde udgivet, og med flere til vidnesbyrd beseglet, år efter Guds byrd MCDLXXXsexto, lydende at hun med sin fri vilje og beråd hu har undt og opladt Niels Krabbe hendes brorsøn og hans husfrue fru Kirsten Bodsdatter og hendes arvinger al den ret og rettighed, hun havde i Hostrupgård og i Kærgårdsholm, dernæst i rette lagde efterskrevne kontrakt, som imellem Tyge Krabbe og velb Claus Maltesen til Højris gjort og gangen er, dateret Viborg 17/3 1595, om hvis trætte og uenighed dem om fiskeri for Hostrup grund imellem været har: så og efterdi Mikkel Pedersen og hans medbrødres vidne tilforn har været hid stævnet, og da ikke er beskyldt eller endelig påkendt videre end aleneste for varsel, og den i sig selv ikke nu fremlægges, men Tyge Sørensen nu fremlægger adskillige forbuds vidner, såvel som og gode mænds kontrakt, samme fiskeri for Hostrup grund anlangende, så det ikke skulle i nogen rolighed have fulgt til Bustrup, men beviser samme fiskeri at være for Hostrups indsvorne endels grund og ejendom, som forskrevet står, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner og vedkendelse, nu hid stævnet er, ej heller fornævnte herredstings dom, derefter dømt, så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke komme fru Anne Lykke på samme fiskeri for hendes egen grund, imod recessen, til hinder eller skade i nogen måde, og efterdi Clemend Nielsen to endelige domme i samme sag har udgivet, den første efter genpart af fru Anne Lykkes egen opsættelse, dog ingen er mødt på hendes vegne dertil at svare, eller samme dom efter opsættelsen at fordre, da ved vi ikke andet derom at sige, end han jo sig deri har forseet og bør derfor igen at give fru Anne Lykke hvis billig kost og tæring hun derfor har ladet anvende.

(121)

** var skikket velb fru Dorte Munk til Sødal hendes visse bud Peder Mikkelsen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da efter en anden opsættelse at have ladet stævne mester Villads Nielsen, læsemester i Viborg, for han nogen tid siden forleden til Nørlyng herreds ting har ladet sig til fordriste og vedkendes en træ, som er hugget i hendes skov, liggende til Lauge Jensens gård i Vammen, imod synsmænds hjemmel, som har afhjemlet deres syn, at samme træ, som mester Villads siden har vedkendtes, var hugget mange favne inde i hendes skov, uanseet synsvidnet var læst og påskrevet i mester Villads hans påhørelse. derhos berettet mester Villads, at han samme vedkendelse vidne vil afstå: og efter sådan lejlighed finder vi samme vedkendelse vidne at være som det uudgivet var og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måde.

(122)

** var skikket Amleck von Ostedt, borger i Flensborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Jens Nielsen Hillerslev, byfoged i Thisted, for en dom han til Thisted byting 11/1 sidst forgangen, imellem Christen Pedersen Hindsels på Amleck von Ostedts vegne og Staffen Nielsen, borgmester i Thisted og Peder Griis, der sst, dømt har, og i samme sin doms sentering har tildømt fornævnte borgmester og Peder Griis efter deres udgivne brevs indhold, at de har lovet Amleck von Ostedt tre læster byg at levere ham i Ålborg 1614 på foråret, det først muligt kunne være, og det ikke endnu sket er, han da ikke andet kunne kende, end Staffen Nielsen og Peder Griis var jo pligtig fornævnte tre læster byg Amleck von Ostedt i Ålborg at levere: så og efterdi det befindes Staffen Nielsen og Peder Griis at have udgivet deres brev, og deri lovet at levere Amleck von Ostedt tre læster byg på foråret 1614 i Ålborg, det og af fornævnte rådstuevidne forfares, dem samme byg til deres fuldmægtig Niels Hansen Kræmmer i Ålborg at have forsendt, og han har givet Amleck von Ostedt det til kende, dog han på deres vegne ikke har villet ladet det på Amleck von Ostedts bekostning begæring oplægge, indtil samme humle ankom, som han da var forventende, men det for pending til en anden bortsolgt, så Amleck von Ostedt ikke samme byg efter deres forhandling og skadesløs brev har bekommet, og byfogden fordi har tildømt dem efter samme deres brev ham fornævnte tre læster byg i Ålborg at levere skadesløs, da ved vi efter sådan lejlighed ikke mod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(127)

** var skikket velb Peder Munk til Sæbygård hans visse bud Eske Olufsen, der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Niels Madsen i Vejby, Tomas Jensen i Vrå med flere sandemænd i Børglum herred, for et ukristeligt og uretfærdigt tov, de skulle have gjort og svoret imellem for bemeldte mark og ejendom på den ene og Sæby mark og ejendom på den anden side, hvilket samme deres ed og tov skal være af gode ridemænd magtesløs dømt, som på de åsteder lejligheden gransket og forfaret, det ---- samme markskel gjort og svoret er, hvorfor Eske Olufsen på Peder Munks vegne formente, dem for samme deres uretfærdige tov burde fældet at blive, og hvis sten de på samme åsteder ulovlig nedersat af dem igen at optages: så og efterdi ridemænd efter KM befaling har været over samme markskel det at granske og forfare, og de har kendt det ikke så lovligt, kristeligt og ret at være, at det bør nogen magt at have, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte sandemænd har jo gjort og svoret uret, og bør derfor fældet at være.

(128)

** var skikket Niels Tomasen, byfoged på Skagen, på sin egen så og Axel Christensen og Niels Lauridsen, borgere der sst, deres vegne på den ene og havde stævnet Christen Nielsen, skriver der sst, på den anden side, for han imod æskning skulle forholde dem nogen genpart af klagevidne og tingsvidne, som imod dem til Skagen byting skulle være bleven skrevet 23/9 og 30/9 sidst forleden, dog de tit og ofte samme genparter skulle have begæret beskrevet, mente ham dermed uret at have gjort og burde derfor at stande til rette: da efter flere ord dem imellem var, blev det så forhandlet, at Niels Tomasen på sine egne og Axel Christensens vegne afstod hvis tiltale, de kunne have til Christen Nielsen Skriver for samme genpart, han dem havde forholdt, og Søren Rasmussen afstod samme vidne og klage, så de skal være som de uvidnet og uudgivet var, og ingen til hinder eller skade at komme, og dermed blev Søren Rasmussen, Niels Tomasen og Christen Nielsen med sammenlagte hænder venligen og vel forligt og fordragen.

(129)

** var skikket Tyge Sørensen, borger på Skagen, hans visse bud Søren Rasmussen, tolder der sst, på den ene og havde stævnet Niels Tomasen, byfoged sst, på den anden side for en dom, han 17/7 1615 til Skagen byting dømt har, og i samme doms sentens besluttes, at efterdi med tingsvidne bevises, Tyge Sørensen en rum tid forleden at have sig for den gode mand deres lensmand velb Manderup Parsberg med borgmestre og råd i samme sag ---- , og ikke han havde mødt og ej tilbudt endda at ville møde, vidste fogden ikke rettere derom at kende, end Tyge Sørensen bør at lide dele eller han erklæret sig, som det sig burde: så og efterdi Niels Tomasen i samme sin dom ikke har dømt i hovedsagen eller noksom forklaret, hvorfor Tyge Sørensen skulle sig erklære, da finder vi efter sådan lejlighed denne hans dom at være som den udømt var, og sagen til ham igen at komme, og i hovedsagen at dømme, når det for ham lovlig indstævnes, som det sig bør.

(130)

** var skikket velb Just Brockenhuus til Astrup og Johan Brockenhuus til Lerbæk, på deres egne og deres mors vegne, deres visse bud Morten Christensen i Feldingbjerg på den ene og havde stævnet Just Jensen i Gamstrup, herredsfoged i Nørherred, på den anden side for en dom, han til Nørherreds ting dømt har, imellem velb fru Maren Juel til Rybjerg hendes fuldmægtig Peder Lauridsen i Hem og dem, anlangende en hus i Breum, Peder Jensen iboer, og har tildømt fru Maren Juel samme hus, uanseet deres fuldmægtig skulle have været begærende, at sagen måtte opstå i 14 dage, så længe fornævnte breve kunne komme til stede: så og efterdi fornævnte herredsfoged samme sine to domme har senteret på samme skøder, dog de ikke har været da for ham i rette lagt eller findes i samme dom inddraget, da finder vi efter sådan lejlighed disse to hans domme at være som de udømt var, og sagen til herredsting igen at komme og der ved endelig dom at ordeles, som det sig bør.

(132)

10/5 1617.

** var skikket Laurids Nielsen i Febbersted og havde hid kaldt sandemænd af Hillerslev herred, om manddød at sværge over Laurids Sørensen i Hedegård på Hanstholm for Christen Nielsen i Febbersted, han desværre ihjel slog, og mente ham sagesløs at være af dage tagen, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Hillerslev herreds ting 29/4 sidst forleden, Søren Jensen, Helle Jensdatter med flere at have vidnet, at Christen Nielsen og Laurids Sørensen de kom i tag med hverandre om en tørklæde, og så slog Christen Nielsen Laurids Sørensen omkuld tre gange, førend Laurids Sørensen gjorde Christen Nielsen den sår og skade, som han af døde: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Laurids Sørensen manddød over og fra hans fred for Christen Nielsen, han ihjel slog, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt.

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Peder Nielsen, ridefoged der sst, og havde hid kaldt sandemænd af Han herred, Niels Krydsholt i Amtoft hans bane, som er død funden sønden ved Bygholms vejle, sandemænd at udlede hvad ham til bane og livs, og først for sandemænd fremlagde efterskrevne tingsvidne af Hannæs ting 5/4 sidst forleden, Poul Jensen i Øsløs og Christen Pedersen sst at have vidnet, at på mandag sidst var 14 dage, som var 17/3, om aftenen kom de kørende over Bygholms vejle, og da de kom midt i vejlen en stund efter solrøst, så de en vogn komme mod dem, og som de kom til fornævnte vogn, da var det Niels Krydsholt i Amtoft, og da bad de ham, han skulle følge dem tilbage igen, det var sildig, da svaret han dem, han kunne se kirke og bakker, han ville hjem: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Niels Jensen Krydsholt af våde og vanlykke i Bygholms vejle at være druknet og omkommet, og det at være ham til bane og livs lagt.

(133)

24/5 1617.

** var skikket Mogens Pedersen i Nærum og havde hid kaldt sandemænd af Vennebjerg herred, om manddød at sværge over Jesper Andersen i Fruermølle for Simon Pedersen i Lophave, han på anden påskedag om aftenen dræbte og ihjel slog, og mente ham sagesløs at være tagen af dage, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Vennebjerg herreds ting 28/4 sidst forleden, Mogens Pedersen stod den dag for tingsdom og gav til kende, at hans salig bror Simon Pedersen i Lophave desværre er dræbt og ihjel slaget på hans egen mark i mørke og mulm den dag 8 dage om aftenen sidst forleden, som var på hans rette kirkevej til hans hus, og lyste den dag for hvis lovmål derefter kunne med forfølges, så er Jesper Andersen ikke nu mødt eller nogen på hans vegne hans lovlig undskyldning at gøre: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem og svor Jesper Andersen manddød over og fra hans fred for Simon Pedersen, han ihjel slog, eftersom de selv sanden derom har udspurgt.

(134)

** var skikket Anders Christensen Kæmpe i Klim og havde hid kaldt sandemænd af Hannæs, om manddød at sværge over Anders Bendsen Badskær, som skulle være barnfødt på Gøl, for Niels Christensen i vester Ullerup han ihjel slog, og mente ham sagesløs at være af dage tagen, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Hannæs ting 11/5 sidst forleden, Palle Nielsen i Torp, Jens Christensen sst og deres medbrødre synsmænd at have vidnet, at de i dimmeluge sidst forleden så, det Niels Christensen, som boede i Ullerup, lå vesten for vejen, som løber fra Torp og til Ullerup, og havde en stor sårmål igennem hans venstre arm, og syntes dem, at blod havde løbet ham til døde af samme sårmål. sammeledes efterskrevne vidne af fornævnte ting samme dag udgangen, Anders Kæmpe gav klage og kære på Anders Bendsen Badskær, for han har dræbt og ihjel slagen Niels Christensen: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Anders Bendsen Badskær manddød over og fra hans fred for Niels Christensen, han ihjel slog, eftersom de selv sandhed udspurgt har.

(135)

** var skikket velb Manderup Parsberg til Hagsholm, KM befalingsmand på Ålborg slot, hans visse bud Søren Jørgensen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Gunde Christensen på Gøttrup hede og Anders Lauridsen i Nørgård i Gøttrup for et vidne, de til Han herreds ting 17/2 sidst forleden vidnet har, anlangende en drab, som er sket i en af KM tjeneres gårde, ved Navn Just Jensen i Gøttrup, at de skulle have standet på hans toft og seet, at Søren Sørensen skulle have kommen af hans stedfars lade og søgte Christen med en kniv, der han skulle være kommet i hans gård og slaget ham med en kniv og en fork, der Søren Sørensen blev dræbt og ihjel slagen, uanseet at fornævnte personer skulle ikke have været samme tid på de åsteder, som de har om vidnet, formenende de dertil har ladet dem ---- købe, og deri falskeligen at have vidnet, og dem på deres fingre fældet at være: så og efterdi Gunde Christensen og Anders Lauridsen nu er mødt og med højeste ed været deres vidne bestendig, som de og tilforn gjort har efter opsættelses lydelse, og da de den tid, såvel som nu her i samme forhør, kommer de overens med deres vidne og mundheld, så Søren Sørensen først slog på Christen Mortensen med en kniv og fork, og samme vidne med fornævnte synsvidne bestyrkes og bekræftes, Christen Mortensen sådan skade at have fanget, som de om vidnet har, og sandemænd fordi har svoret ham til sin fred, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne, ej heller fornævnte sandemænds ed at sige eller magtesløs dømme.

(137)

** var skikket velb Godslev Budde til Rødslet, befalingsmand på Børglum kloster, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet efterskrevne herredsnævninger i Vennebjerg herred, for at eftersom de 17/3 sidst forleden til Vennebjerg herreds ting har hans tjener, ved navn Jens Christensen, i Sønderlev og hans hustru Gyde Christensdatter kirkefred oversvoret, formenende ikke så lovlig for samme nævninger at være bevist, hans tjener eller hans hustru nogen kirkefred at have gjort, og samme nævningers ed ikke heller skal findes så lovlig og ret at være drevet, at den bør ved magt at blive: så og efterdi Laurids Andersen alene har vidnet på Jens Christensen og Gyde Christensdatter, dem at skulle have med været i samme bordag, og samme hans vidne i de måder ikke med nogen andre vidner bekræftes, men er alene én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, da finder vi efter sådan lejlighed samme hans vidne, så vidt det Jens Christensen og hans hustru anlanger, magtesløs at være, og fornævnte nævningers ed. derefter på dem svoret er, ingen magt at have.

(139)

** var skikket Jens Poulsen i Mølgård på den ene og havde stævnet Niels Mikkelsen Mørk, som tjente Bagge i Kornum, Just Nielsen i Vrensted med flere på den anden side for et vidne, de til Vrejlev birketing 2/5 sidst forleden vidnet har, først Niels Mikkelsen Mørk at have vidnet, at han skulle have seet, at Jens Poulsen skulle have ligget på en seng uden klæder med Kirsten Nielsdatter i Åsendrup i hans store stue, Kirsten Jensdatter at have vidnet, at hun tjente i Åsendrup hos Kirsten Nielsdatter i 7 uger, og hun da tit og ofte skulle have seet, at Kirsten Nielsdatter og Jens Poulsen skulle have ligget i sengen tilsammen, han i sin skjorte og hun i sin særk, det om dagen, når hun gik hjem at hente mad til folkene, lige som andre ægtefolk, hvilke vidner Jens Poulsen højligen at have benægtet, hvad de har vidnet ham løgnagtig og usandfærdig på, ikke heller de skal have seet dem haft nogen legemlig fællig med hverandre, men Kirsten Nielsdatter i hendes højeste barnefødsel har beskyldt Oluf Hansen, fordum foged på Hjermeslevgård, for hendes barnefar, som er med tingsvidne at bevise: da for nogen lejlighed sig heri begiver, blev samme sag opsat til næste landsting efter pinsedag først kommer, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(141)

** var skikket Godslev Budde til Rødslet, befalingsmand på Børglum kloster, på den ene og havde stævnet Gertrud Mikkelsdatter i Åsendrup, Else Jensdatter og Birgitte Nielsdatter sst på den anden side for et vidne, de til Jerslev herreds ting 20/5 sidst forleden vidnet har, det Kirsten Nielsdatter i Åsendrup i hendes barnenød skulle have været for dem bekendt, det Oluf Hansen, fordum foged på Hjermeslevgård, var ret barnefar til samme hendes barn, hvilke deres vidne skal findes vildig, både af hendes egen søster og andre slægtninge at være vidnet, tilmed bevises af jordemoderens vidne, som er en god sandfærdig dannekvinde, det Kirsten Nielsdatter aldeles slet ingen har udlagt til hendes barnefar, der hun tilspurgte hende derom, ikke heller samme vidne at være tagen på fersk fod, formenende efter slig lejlighed samme deres vidne løgnagtig at være vidnet, og burde fordi magtesløs at være og ikke komme Godslev Budde til forhindring i hvis tiltale, han kunne være berettiget til Jens Poulsen og Kirsten Nielsdatter: da for nogen lejlighed sig heri begiver, blev samme sag opsat til næste landsting efter pinsedag først kommende, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes

(143)

** var skikket Jens Poulsen i Mølgård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Jens Knudsen, tjenende på Børglum kloster, Søren Speger, tjenende Claus i Vittrup, med flere for to vidner de til Børglum birketing 30/8 og 25/10 sidst forleden vidnet har, anlangende det Jens Poulsen skulle have kommet til Niels Andersens i Vittrup for fire og for tre år siden, da hans brordatter Kirsten Nielsdatter var der hjemme, og da søgt seng og ligget uden klæder med hende, undertiden om to dage og nætter og undertiden tre dage og nætter, hvilke vidner Jens Poulsen hårdelig benægter, der tilmed skulle samme vidner ikke være endelig, enten han skulle have gjort samme gerning eller ej, ikke heller på fersk fod at være vidnet, formente samme vidner burde magtesløs at være: da for nogen lejlighed sig heri begiver, blev samme sag opsat til næste landsting efter pinsedag først kommer, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(144)

** var skikket velb Eske Brock til Estrup, KM befalingsmand på Dronningborg, hans visse bud Poul Baldsersen , ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Christen Olufsen Kedelsmed, borger i Viborg, på den anden side, for han med dele og tiltale forfølger en hans tjener, Søren Jensen i Broholm, til Viborg byting efter nogen opskrifter, han i sin regnskabsbog skal have indskrevet, at Søren Jensens søn, afgangne Niels Sørensen Holm, fordum borger i Viborg, skulle have været ham gæld skyldig, hvilke gæld det formenes Christen Kedelsmed ikke ad trødningsdag med samme bog og opskrift da at være fremkommet og æsket den gæld, ikke heller talt om den gæld eller den æsket den dag, skifte blev gjort efter salig Niels Holm, endog Christen Kedelsmed og selv på hans hustrus vegne var en medarving efter salig Niels Holm: da efterdi sådan lejlighed, at samme sag er gæld anlangende, og den til byting har været i rette og ikke der er om kendt, finder vi den did at komme og der at ordeles som det sig bør.

(145)

** var skikket Anders Tomasen i Å hans visse bud Niels Christensen i øster Mejlsted på den ene og havde stævnet Anders Ousen i Gunderup med flere på den anden side for et vidne, de til Børglum herreds ting 1/4 sidst forleden vidnet har, at de 7/2 skulle have været om en forligelsmål og kontrakt imellem Anders Tomasen og Anders Christensen, så Anders Tomasen skulle give Anders Christensen 10 sletdaler, formenende det en vildig vidne at være og ikke på fersk fod findes at være vidnet: så og efterdi Anders Tomasen ikke vil være bestendig, sig fornævnte pending at have udlovet, som de ham på vidnet har, og ikke han slig løfte for ting og dom har indganget, og da straks tingsvidne efter taget, eller fra sig med brev og segl bebrevet, men det til tinge har benægtet, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og fornævnte dele, derefter drevet er, ingen magt at have.

(146)

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, befalingsmand på Ørum slot, på den ene og havde stævnet Jens Nielsen Hillerslev, byfoged i Thisted, på den anden side for et stuebrev, han har ladet stile og skrive, og skulle have overtalt Maren Poulsdatter, salig Maren Ydes og to andre mænd, der sst, samme brev at underskrive, anlangende at han skulle være Maren Poulsdatters værge og forsvar, uanseet hun skal være hos hendes ældste søn, Poul Andersen, og har hendes nødtørftige underhold hos ham, som er og bør at være hendes rette værge, hvilken stuebrev Jens Hillerslev har bragt til veje, sig selv til vilje og befrielse, for et ulovlig køb, han og Mads Olufsen i Thisted skulle have gjort med Maren Poulsdatters yngste søn, som boer i Norge: så og efterdi Poul Andersen er hans mor Dorte Poulsdatters ældste søn og fød værge, og ikke bevises ham samme værgemål sig at have lovlig opsagt eller fradømt at være efter loven, og Dorte Poulsdatter dog i samme hjemgjorte brev har kendt Jens Nielsen for hendes værge, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme brev deri så noksom at være, at det bør nogen magt at have.

(148)

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, høvedsmand på Ørum slot, på den ene og havde stævnet Laurids Griis, Staffen Nielsen, borgmestre i Thisted, Niels Jensen, Niels Olufsen med flere rådmænd sst på den anden side for en dom, de til Thisted rådstue 5/5 sidst forleden dømt har, imellem ham på den ene og Jens Hillerslev, byfoged der sst, på den anden side, i hvilken dom og sentens de ikke har villet at dømme eller sentere, eftersom for dem var sat i rette, om Jens Hillerslev har gjort imod sine borger ed eller ikke, idet han ulovlig skulle have købt og ladet sig skøde nogen ejendom i Thisted mark af Christen Andersen Yde, som ingen bopæl har i Thisted eller nogen markjord sst at eje, men boede i et andet land og rige og er sin mors yngste søn, og nylig var kommen til Thisted en rejse fra Norge: så og efterdi samme sag om fornævnte to punkter har været indstillet og i rette sat for borgmestre og råd, og de deri intet har adskilt, til eller fra, da finder vi efter sådan lejlighed denne deres dom at være som den udømt var, og sagen til borgmestre og råd igen at komme, og dem i fornævnte punkter at dømme og adskille, som det sig bør, når det for dem bliver lovlig indstævnet.

(149)

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, høvedsmand på Ørum slot, på den ene og havde stævnet Niels Madsen i Østergård og hans medarvinger på den anden side for en dom, deres afgangne far Mads Christensen sst til Revs herreds ting dømt har, anlangende at sandemænd i Revs herred skulle være fri og forskånet for en mølleaksel at hente til Ørum slots mølles behov, imens og al den stund at ---- kongebrev, som fornævnte sandemænd har, stander uigenkaldt, hvilket kongebrev formelder, at fornævnte sandemænd aleneste skal være fri og forskånet for almindelig ægt og arbejde, formenende samme dom burde magtesløs at være: da efter flere ord dem imellem var, blev det så forhandlet, at fornævnte herredstings domme skulle være som de udømt og uudgivet var, og ingen til hinder eller skade at komme, og derhos lovet Niels Ubbesen på sin egen og de andre hans medbrødre deres vegne i fornævnte herred, at de herefter, når fornøden gøres, mølle akslen til fornævnte ---- mølle at hente, dem deri velvillig, efter at de ud af lensmanden eller hans fuldmægtig derom bliver advaret og tilsagt, med den at hente og fremføre, skulle og ville lade befinde, ville ikke heller ---- ham eller hans folk en vogn, når han eller de rejser igennem landet og den kunne behøve.

(150)

** var skikket velb Ludvig Juel på Fyn hans visse bud Jens Simonsen, foged på Lund, på den ene og havde stævnet velb Otte Bildt til Hæstrupgård på den anden side for 57 rigsdaler efter hans udgivne forskrifts lydelse, og Otte Bild for samme summa pending er tildømt til Børglum herreds ting at lide tiltale, og eftersom han er æskning overgangen efter samme dom, så agter han i lige måder her til landsting i dag at ---- æskning beskreven: da er Otte Bild nu ikke mødt eller nogen på hans vegne hans lovlig undskyldning herimod at gøre, og efter sådan lejlighed blev Jens Simonsen på Otte Bilds vegne undt samme æskning, så æsket han her i dag til Viborg landsting i lige måde som til herredsting æsket er.

(151)

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, ---- på Ørum slot, på den ene og havde stævnet Peder Jensen i Sønderup, dommer til Revs herreds ting, på en anden side, for en dom han 26/4 sidst forleden dømt har, imellem ham på den ene og Christen Jensen i Hurup præstegård, dømt har, anlangende en uførmelse som Christen Jensen sin stedfar med hug og slag om natten gjort har, hvilke uførmelse vidne Peder Jensen har ikke kendt uden for en bordags fald og med ---- rigsmark at kunne sones, og dermed ---- at være, uanseet Peder Jensen ikke har villet agte eller anseet ---- eller lejligheden, når eller hvorledes samme uførm eller parlament har sig tildraget: da for nogen lejlighed sig heri begiver, blev samme sag opsat til næste landsting efter pinsedag nu først kommende, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes

(152)

21/6 1617.

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, KM befalingsmand på Ørum slot, på den ene og havde stævnet Niels Andersen ved Strand, Peder Dal og Peder Holmbo, borgere i Thisted, på den anden side for et vidne, de til Thisted byting 1/3 sidst forleden vidnet har, anlangende 12 rigsdaler og to sletdaler, som Laurids Friis, borgmester, og Peder Griis, rådmand i Thisted, skulle have lovet for Poul Andersen Yde, borger sst, til Jens Hillerslev, byfoged sst, uanseet Poul Andersen formener sig slet og aldeles intet at være Jens Hillerslev pligtig, formener samme deres vidne ikke så noksom og ret at være, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet om fornævnte løfte, og Poul Yde har benægtet sig ikke samme pending at have udlovet eller ombedt Laurids Griis og Peder Griis dem på hans vegne at udlove, samme vidner ikke heller på fersk fod er vidnet, men ved en halv år efter sådan løfte skulle være sket, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så nøjagtig, at de bør nogen magt at have.

(154)

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, KM befalingsmand på Ørum slot, på den ene og havde stævnet Jens Nielsen Hillerslev, byfoged i Thisted, på den anden side for en dom, han 22/3 sidst forleden dømt har, anlangende at de med begge deres skibe og indhavende købmands gods fra Thisted om foråret 1616 har udsejlet, og det ikke har villet angive hos KM tolder, Jens Nielsen Klostergård, borger og rådmand sst, men forsætlig vis imod KM forordning, så og imod Mogens Kåses skriftlige befaling udsejlet, Mogens Kås på KM og sine egne vegne til største foragt, des aldeles uanseet har Jens Hillerslev i sin dom besluttet, at han ikke vidste deres ulempe deri at kende, imens og al den stund Hans Wandel, borgmester og tolder i Ålborg, hans sedler stod ved sin magt, formenende fornævnte toldsedler ikke så noksom at være, at de dem for sådan deres store forseelse og overtrædelse dermed kunne befri: så og efterdi ikke gøres bevisligt KM missive om fornævnte told til tinge eller rådhus eller for Jep Justsen og Mads Olufsen at være læst og forkyndt, førend de samme rejse med deres skibe er udsejlet, men det befindes Jep Justsen og Mads Olufsen at have til forhandlet dem adskilligt korn og gods, siden de på fornævnte rejse er sejlet fra Thisted, og førend at de er kommen til Ålborg, og de siden der deres gods og last har fortoldet, som Hans Wandels sedler om bemelder, og ikke bevises dem noget gods, videre end de fortoldet har, ulovlig at have udført, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte toldsedler, ej heller byfogdens dom, derpå grundet er, at sige eller magtesløs dømme.

(158)

** var skikket Anders Ibsen i Katballe på hans bror Peder Ibsens vegne, i hans egen nærværelse, på den ene og havde stævnet Jochum Smed, borger i Viborg, og Melkor Skrædder sst på den anden side, for de 14/4 til Viborg byting har vidnet, at de ikke så i Poul Christensens hus 3/4 sidst forleden, at Jacob Søpert, som død blev, slog Peder Ibsen på munden, eller Peder Ibsen værget sig med stolen, ikke heller de så Jens Tapdrup derinde, disligeste havde stævnet Jochum Smed, for han 8/4 har vidnet, at Poul Christensen slog Jacob Søpert, som død blev, og han siden har svoren Peder Ibsen manddød over og fra hans fred, formenende dem der i deres egen sag, dem selv til behjælpning og befrielse, at have vidnet, og deres vidne og ed burde magtesløs at være og ikke komme hans bror Peder Ibsen til hinder eller skade i nogen måder: så og efterdi Jochum Smed og Melkor Skrædder, som skulle have være til stede, der samme parlament og drab sig tildraget, og deres vidne, nu hid stævnet er, findes at være lagt i tvivl, og til og fra vidnet, at de og i så måder i deres egen sag ---- da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne noksom, at den bør nogen magt at have, og efterdi samme deres vidne har været for sandemænd og fandtes ved sin fuldmagt, da de gjorde deres ed og svor Peder Ibsen manddød over og fra sin fred, og den nu er undersagt, da finder vi efter sådan lejlighed samme sandemænds ed ikke at komme Peder Ibsen på hans fredløsmål til nogen forhindring.

(162)

** var skikket Bolle Sørensen i Oksenbøl på hans søn Knud Bollesens vegne på den ene og havde stævnet Poul Christensen i øster Lyby, Anne Nielsdatter i Nykøbing med flere på den anden side for et vidne, de til Nørherreds ting 8/4 sidst forleden vidnet har, anlangende den bordag om salig Otte Christensens død, hvilke vidne han formener ikke noksom eller lovlig at være, og fordi hans søn uret at være på vidnet og burde derfor magtesløs at være: så og efterdi varselsmændene for Poul Christensens vidne ikke har navngivet, hvor eller på hvilken sted og tid de gav Knud Bollesen varsel for samme vidne, enten mundelig til hans sognekirke eller hans bopæl, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom at den bør nogen magt at have, og efterdi fornævnte vidne har været for sandemænd og standet ved sin fuldmagt, da de gjorde deres tov og svor Knud Bollesen manddød over og fra hans fred, og det nu er undersagt, da finder vi efter sådan lejlighed samme synsvidne og sandemænds ed, som derefter drevet er, ikke at komme Knud Bollesen på hans fredløsmål til nogen forhindring eller fornævnte sandemænd til skade.

(165)

** var skikket Christen Mortensen i Gøttrup med en opsættelse her af landstinget 24/5 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Christen Tomasen i Sejerslev, øster Niels Jensen sst og deres medbrødre 12 mænd for gårdfred, de Christen Mortensen skal have oversvoret, uanseet Christen Mortensen skal have kommet i sin lovlig kald fra mølle for sin husbond, med ingen våben eller værge, ham aldeles ubevidst at være overfalden, slagen og stukken med en fork, hvor ud af desværre drab ud af nødværge skulle være sket, så han højligen benægtet ved højeste ed, aldrig at være kommen der i gården med rådende råd nogen mand at uførme, og han siden for samme drab skal være svoren til sin fred, formente deri at den store lov skulle borttage den mindre, og formente fornævnte nævninger uret at have svoret, og samme deres ed burde ingen magt at have: da efter sådan lejlighed bør samme nævningers ed at være som den usvoret var og ingen til hinder eller skade i nogen måder.

** var skikket Niels Pedersen i Vesterø sogn på Læsø på den ene og havde stævnet Jens Nielsen i ---- i fornævnte sogn på den anden side for en klage, han til Læsø birketing 14/3 sidst forleden klaget har, at Niels Pedersens hustru, Barbara Nielsdatter, skulle have lovet hans hustru, Else Nielsdatter, ondt, og det skulle være hende vederfaret, hvilke hans klage Niels Pedersen mener, ham ej i nogen måder med nogen sandfærdig og uvildig vidnesbyrd at skulle have eller kunne bevise, enten hans hustru hende sligt at have lovet og at være hende vederfaret (fortsættes på blad 171)

(166)

** dem som er fredløs svoren til Viborg landsting 1618.

snapslandsting. svor sandemænd af Vor herred Rasmus Jensen soldat manddød over og fra hans fred for Jens Pedersen i Hylke, han ihjel slog.

14/2. udlagde sandemænd af Fjends herred Christen Andersen i Gundelund at være Maren Christensdatters bane, og svor ham derfor fra hans fred.

14/3. svor sandemænd af Hillerslev herred Søren Spilmand manddød over og fra hans fred for Christen Sørensen i vester ---- , han ihjel slog.

28/3. svor sandemænd af Skast herred Jørgen Christensen Rebslår manddød over og fra hans fred for Jep Tygesen, han ihjel slog.

9/5. svor sandemænd af Anst herred Jep Olufsen i Ferup manddød over og fra hans fred for Mads Tomasen, han ihjel slog.

6/6. svor sandemænd af Skast herred Terkild Tomasen manddød over og fra hans fred for Mikkel Christensen, han ihjel slog.

20/6. svor sandemænd af Lysgård herred Christen Jensen i Tunge manddød over og fra hans fred for Anders Sørensen Hårbo, han ihjel slog.

4/7. svor sandemænd af Ulfborg herred Erik Mortensen i Sønderkær manddød over og fra hans fred for Ove Christensen på Husted, han ihjel slog.

4/7. svor sandemænd af Nørvang herred Tomas Christensen i Ulkær manddød over og fra hans fred for Envold Lauridsen, han ihjel slog.

1/8. svor sandemænd af Hids herred Peder Lauridsen Piig i Kragelund manddød over og fra hans fred for Hans Bunde, han ihjel slog.

15/8. svor sandemænd af Hassing herred Peder Pedersen i Bisted manddød over og fra hans fred for Niels Madsen, der sst, han ihjel slog.

15/8. svor sandemænd af Skodborg herred Laurids Christensen i Korsgård i Thy manddød over og fra hans fred for Eske Christensen, han ihjel slog

29/8. svor sandemænd af Nørvang herred Laurids Johansen i Rise manddød over og fra hans fred for Jens Knudsen, han ihjel slog.

12/9. svor sandemænd af Hatting herred Simon Rasmussen i Stubberup manddød over og fra hans fred for Søren Sørensen sst, han ihjel slog.

12/9. svor sandemænd af Hundborg herred Mads Nielsen i Skjoldborg manddød over og fra hans fred for Rasmus Nielsen, han ihjel slog.

26/9. svor sandemænd af Han herred Poul Jensen i Kollerup manddød over og fra hans fred for Christen Christensen i Hingelbjerg, han ihjel slog.

7/11. svor sandemænd af Fleskum herred Vogn Jensen i Flamsted manddød over og fra hans fred for Knud Christensen i Voldsted, han ihjel slog.

21/11. svor sandemænd af Slavs herred Claus Clemendsen manddød over og fra hans fred for Mads Jensen, han ihjel slog.

5/12. svor sandemænd af Slavs herred Jørgen Keldsen manddød over og fra hans fred for Mads Madsen, han ihjel slog.

5/12. svor sandemænd af Vandfuld herred Jens Værum i Kastbjerg manddød over og fra hans fred for Søren Jensen, han ihjel slog.

(171)

(fortsat fra blad 165): så og efterdi samme klage og vidne ikke på fersk fod er taget, og en part samme vidnesbyrd findes vildige, Jens Nielsens sigtelse ikke heller er endelig, men han selv har lagt den i tvivl, og nu bevises med stokkenævn, sognevidne og præstens kundskab, Barbara Nielsdatter sig ærligen at have skikket og forholdt, da finder vi efter sådan lejlighed samme klage, vidner, sigtelse såvel som den dom, derefter dømt er, ingen magt at have eller komme Barbara Nielsdatter til nogen forhindring, dernæst blev Niels Pedersen på sin og sin hustrus vegne, så og Jens Nielsen og Else Olufsdatter med sammenlagte hænder venligen forligt og fordragen, så Jens Nielsen og hans hustru tilstod dem nu ikke at vide andet med Niels Pedersen og hans hustru end al ære og godt, og lovet på begge sider hverandre derefter alt godt at tilføje, dog kapitels sag hermed uforkrænket.

(173)

** var skikket Jens Simonsen, foged på Lundenæs, med en opsættelse her af landstinget 4/5 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Anders Kjærulf i Knepholt, herredsfoged i Kær herred, for en dom han til fornævnte herredsting 8/4 dømt har, imellem Jens Simonsen på den ene og Oluf Munk i Attrup og Anders Kjærulf i Holtet på den anden side, og har tildømt dem, at de jo burde for ---- tiltale kvit at være, efterdi Jens Simonsen ikke kunne bevise, at han for deres udgivne brev nogen skade at have lidt: da efter mange flere ord og tale dem imellem var, blev Oluf Munk, Anders Kjærulf og Jens Simonsen her i dag om samme deres trætte med sammenlagte hænder venligen forligt og fordragen, så Oluf Munk og Anders Kjærulf skal igen give Jens Simonsen af hvis stedsmål, de af ham bekommet har, 50 sletdaler og fire rosenobler, til sankt mauritii dag nu først kommer at betale, og dermed skal samme trætte og fornævnte fæste og besiddelse aldeles være nederlagt, og alle hvis breve, vidner og domme, de på begge sider deri forhvervet har, skal være magtesløs i alle måder, dog Jens Simonsen at have sig forbeholden at tale på, om han kan have nogen tiltale til andre, som af hans hø eller korn kan have forrykket.

(175)

** var skikket Søren Mortensen, borger på Skagen, på den ene og havde stævnet Staffen Christensen i Stubdrup og Søren Nielsen i Rakkeby på den anden side for et vidne, de til Børglum herreds ting 8/4 sidst forleden vidnet har, formeldende i sin mening, at både før og siden Maren Axelsdatter blev trolovet til Søren Mortensen, da har hun tit og mange gange beklaget sig for dem med grædende tårer, at hendes far Axel Christensen ville nøde og tvinge hende til samme trolovelse imod hendes vilje og minde: så og efterdi samme vidne ikke er vidnet eller taget på fersk fod, men lang tid efter samme trolovelse er gjort, og nu bevises med fornævnte dannemænd og præstens kundskab, dem at have været over samme trolovelse, og hun ikke da har været tvunget dertil, men at være sket efter ordinantsen, disligeste og bevises med præstens kundskab, at han har to gange oplyst dem af prædikestolen, og ikke heller sådant da er til kende given, disligeste efterdi Søren Nielsen selv har vidnet i sin egen sag og ej heller på fersk fod, tilmed samme vidne at være lagt i tvivl, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(177)

** var skikket Niels Mouridsen, borger på Skagen, på den ene og havde stævnet Søren Nielsen Stabæk, borger sst, på den anden side, for han skulle lade sig af berømme at have hans brev og segl på 40 daler, hvilket brev og segl Niels Mouridsen ved højeste helgens ed benægter aldrig at have beseglet eller samtykt, ej heller at have fanget noget af ham i nogen måde, og ikke skulle bevises med nogen ved helgens ed, som skulle have overværet samme brev og segl, formener han det bør magtesløs at være: så og efterdi samme landstings domme på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi Niels Mouridsen ikke vil vide samme brev for falsk, og andre dannemænd den med ham forseglet har, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme brev at sige eller magtesløs dømme, uden Niels Mouridsen selv tolvte afværger, sin segl ikke for samme brev med hans vidskab at være kommen.

(179)

** var skikket Jens Poulsen i Mølgård med en opsættelse her af landstinget 24/5 sidst forleden, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Jens Knudsen, tjenende på Børglum kloster, Søren Speger, tjenende Claus i Vittrup, med flere for to vidner, de til Børglum birketing 30/8 og 25/10 sidst forleden vidnet har, anlangende det Jens Simonsen skulle have kommet til Niels Andersens i Vittrup for fire og tre år siden, da hans brordatter, Kirsten Nielsdatter, var der hjemme, og da søgt seng og ligget uden klæder med hende, undertiden to dage og nætter og undertiden tre dage og nætter, og ville med samme usandfærdige og sankevidner, som han formener, bespilde Jens Poulsens gode ære, rygte og navn, endog Kirsten Nielsdatter for en kort tid siden skulle være beligget af Oluf Hansen i Åsendrup, som hun ham for ting og dom sigtet og beskyldt har, hvilke deres vidner Jens Poulsen hårdelig benægter, der tilmed skulle samme vidner ikke være endelig, enten han skulle have gjort samme gerning eller ej: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd, Jens Poulsen hid kaldt har, Niels Mikkelsen Mørk hans sidste vidne undtagen, ikke har vidnet om nogen synlig gerning, eller dem at have seet Jens Poulsen og Kirsten Nielsdatter nogen legemlig samkvem tilsammen at have brugt, men mesten parten, da de efter opsættelses lydelse her er forhørt, samme deres vidne at have lagt i tvivl, og tilmed tilstanden dem ingen utugt til Jens Poulsen og Kirsten Nielsdatter at have seet, sådanne vidner ikke heller på fersk fod er vidnet eller med nogen gjort gerning da bekræftet, en part at være vidnet om rygte og tidende og ikke om nogen vitterlighed, Jens Poulsen og Kirsten Nielsdatter her såvel som til tinge samme vidner ved højeste ed og oprakt finger har benægtet, Karen Lauridsdatters vidne ikke er uden én persons kundskab, hun og her har den forklaret, så hun ikke hørte, Kirsten Nielsdatter udlagde nogen ---- hendes barnefar var, Jens Hellesen og hans medbrødres vidne og er vidnet efter Maren Nielsdatters ord og sagden, som hun ikke er bestendig, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør at komme Jens Poulsen og Kirsten Nielsdatter til hinder eller skade, og efterdi Niels Mikkelsen Mørk tilforn i samme sag har båret kundskab, og da ikke benævnt eller anmodet sig nogen slig syn og bedrift at have seet, men samme hans sidste vidne ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, tilmed og med fornævnte fire vidnesbyrd er bevist, han ikke samme dag og tid, han om vidnet har, at have været på de åsteder, han sådant skulle have seet, som hans vidne om formelder, hvilke fire vidnesbyrd nu her i dag er mødt og med helgens ed og oprakt finger været deres vidne bestendig, og intet derimod uden hans enige vidne fremlægges, da finder vi efter sådan tilgang, samme hans enige vidne ingen magt at have, og Christen Madsen og hans medfølgeres vidne ved magt at blive, sammeledes efterdi Gertrud Mikkelsdatter, Else Jensdatter og Birgitte Nielsdatter har vidnet dem at have hos været, da Kirsten Nielsdatter gjorde barsel, og hun da i hendes barnefødsels nød udlagde Oluf Hansen at være hendes barnefar, hun ham og til tinge, såvel som her tilforn i hans egen nærværelse, og nu her i dag for retten med helgens ed og oprakte fingre derfor sigtet og beskyldt har efter loven, og Gertrud Mikkelsdatter og hendes medfølgeres vidne, så og Kirsten Nielsdatters sigtelse og beskyldning med hverandre bestyrkes og bekræftes, Oluf Hansen ikke heller nu for dom er mødt, eftersom han findes hid stævnet og er på råbt, sig derimod at erklære, da ved vi efter sådanne circumstantser ikke imod fornævnte tre kvinders vidnesbyrd, ej heller Kirsten Nielsdatters sigtelse at sige eller magtesløs dømme, og Oluf Hansens benægtelse derimod ingen magt at have, førend han sig lovligen kan forværge, ikke hendes barnefar at være efter loven.

(195)

** var skikket Axel Christensen på Skagen på den ene og havde stævnet Peder Hansen, fordum borgmester på Skagen, Lambret ---- , forrige rådmand, og Christen Olufsen, rådmand sst, på den anden side for en dom, de med salig afgangne Tomas ---- , Anders Jensen og Laurids Pedersen samtlig dømt har på Skagen rådhus 12/12 1608, imellem Axel Christensen og Christen Svendsen, borgere der sst, og i samme deres sentens ikke at have kunnet kende Christen Svendsens forseelse, at han burde at betale til Axel Christensen for hans skude, som drev i land og blev sønder slagen, uanseet at Christen Svendsen skal have været lejet for en bådsmand samme tid, og uden forlov han fra samme skude, førend den blev fortøjet, og blev på land fra dem om natten, hvorover samme skude skulle være dreven i land og sønder slagen samme nat, formente samme dom uret at være og burde magtesløs blive: så og efterdi Christen Svendsen selv bekender og tilstår, at han har været hyret på samme skude for en bådsmand, og en aften ved Niels Jensens drenge været sendt af skuden og blev derfra om natten, og Niels Jensen i hans brev ikke vil være hans hjemmel til sådan hans forsømmelse, som han ---- skal have gjort, og borgmestre og råd dog har ham kvit dømt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme deres dom at følge, at den må komme Axel Christensen til nogen forhindring.

(197)

** var skikket Jens Jespersen, boende i Søndergård i Rettrup på den ene og havde stævnet Christen Tomasen i Horskærgård på den anden side, for han til Hindborg herredsting 5/5 sidst forleden har ladet Christen Jensen af Søndergård fordele for en ægt at skulle gøre til Skive slot, endog Jens Jespersen skulle være udskreven soldat af Søndergård, hvorfor Jens Jespersen formente, at han efter to KM breve, hans majestæt ham såvel som andre soldater af selvejer bøndergårde og gods, som de i stede og fæste har, bør kvit at være for KM skyld og landgilde, ægt og arbejde, skat og al anden besværing, skulle fri og forskånet være: så og efterdi der tvistes, om Christen Jensen har nogen ejendom i fornævnte bondegård i fæste og besiddelse, som han bør at gøre arbejde af, eller og om Jens Jespersen den alene har i fæste, som er for en soldat udskreven, og ikke nogen dom derom er udgangen, og Christen Jensen dog er fordelt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed ham af denne dele kvit at være, og sagen til herredsting ved dom at ordeles, som det sig bør.

(198)

** var skikket doktor Peder Iversen (blank) så mødte Niels Glambæk og fremlagde t tingsvidne af Viborg byting 16/12 sidst forgangen år, Anders Nielsen i Almind bekendte, at på lørdag var 3 uger solgte han Niels Glambæk et læs egeved uden for hans dør: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd nu er mødt og med højeste helgens ed og oprakt finger været samme deres vidne bestendig, dem at have seet Niels Glambæk læsset samme træ på gaden for hans dør, som deres vidne om formelder, og ingen vidnesbyrd derimod fremlægges, med hvilke det rykkes og tilbage drives kan, ikke sanddru at være, og efterdi Anders Nielsens hjemmel og samme vidne med hverandre bestyrkes og stemmer overens, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte vidne og hjemmel at sige eller magtesløs dømme.

(200)

5/7 1617.

** var skikket Jens Nielsen i Ålborg på den ene og havde stævnet Søren Frandsen, Niels Nielsen med flere borgere og indbyggere i Ålborg på den anden side for et vidne, de 3/3 sidst forleden til Ålborg byting vidnet har, anlangende nogen ord, som Jens Nielsen den 14. dags tid tilforn på fornævnte ting skulle have haft, hvilke samme deres vidner Jens Nielsen hårdelig benægter, sig aldrig de ord inden tinge at skal have haft, som de på ham vidnet har: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og denne opsættelse her forinden lovlig at læses.

(201)

19/7 1617.

** var skikket velb Jørgen ---- til Nørgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Simon Tomasen i ---- for et tingsvidne, han til Vorgårds birketing 10/11 1609 på velb Eske Bille til Elling, KM befalingsmand på Mariager kloster, hans vegne skulle have forhvervet, at han skulle have tilspurgt Gregers Pedersen, Niels Jensen med flere ---- hvilket deres vidne de dem selv i deres egen sag ville frividne for samme skovhugst, som de skal have gjort, i lige måde stævnet Rasmus Madsen og hans medbrødre synsmænd for et syn, de skulle have gjort til fornævnte skov 20/9, hvor mange stubbe at være kommet i 6 års tid, og da at have været på åstederne og da at have seet, at skulle være hugget 80 stubbe: nu mødte Mogens Nielsen, ridefoged til Asdal på Eske Billes vegne, i velb Eske Brock til Estrup hans nærværelse, og berettet, at der er gangen kontrakt i samme sag ---- samme vidner er udgangen, og fordi samme vidner ville afstå, og efter sådan lejlighed finder vi dem ingen magt at have.

(202)

** var skikket velb Manderup Parsberg til Hagsholm, høvedsmand på Ålborg slot og Knud Gyldenstjerne til Ågård, befalingsmand på Vestervig, deres visse bud Søren Jørgensen og Niels ---- , ridefogder der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende dem da at have stævnet Tomas Isaksen i Langvad og Isak Christensen for et vidne, de til Hannæs ting 3/5 vidnet har, at de skulle have seet Morten Madsen i Frøstrup 27/10 sidst forleden at have været ved Tømmerby fjord på deres fars enge og så, at han og hans medbrødre skal have ---- deres vej på fornævnte eng og opdraget store ---- på samme eng, endog Morten Madsen skulle ikke den dag have været på de åsteder, som om vidnet er, formente samme vidne burde magtesløs at være: så og efterdi samme vidne og klage ikke er vidnet og gjort på fersk fod men rum tid efter, samme gerning skulle være gjort, og fornævnte syn og forbud er tagen og forhvervet på de tider, samme enges afgrøde har været afført, så der da ikke derpå kunne gøres nogen skade, og tilmed gives til kende, samme fiskeri at bruges i fællig, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, klage, syn og forbud så noksom at være, at de bør nogen til hinder eller skade at komme.

(205)

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, befalingsmand på Ørum, hans visse bud Mikkel Christensen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Jens Tomasen på Midholm, Niels Mortensen, Laurids Jensen i Årup, med flere for nogen stue og bænkebreve de ved dem selv gjort har, i deres egen sag, hvormed de ville befri en part af deres sognefolk for hvis overlast og foragt, de har gjort hr Niels Nielsen Hegelund på Snedsted kirkegulv 26/1 sidst forleden, der han efter øvrigheds befaling med hr Mads Pedersens ja, vilje og samtykke var i kommen at prædike og gøre tjeneste i Snedsted kirke i hr Mads Pedersens alderdom og skrøbelighed, som med tingsvidne, Mogens Kåses sendebrev såvel og med herredsprovstens og to andre præstemænds underskrevne kundskaber er at bevise, hvilke stue og bænkebrev hr Niels Nielsen højlig og hårdelig ved sin sjæls salighed benægter, at de ikke har ham tilspurgt, eller han derom igen har svaret, som samme stuebreve bemelder, og formener at de ikke kunne vidne ham hans mund fra: så og efterdi samme tre breve ikke findes til tinge at være vidner eller lovlig varsel for givet, disligeste efterdi nu fremlægges Poul Jensen i Hørsted og hans medfølgeres vidne, som om hr Niels Nielsens svar og fornævnte gerning vidnet er, som findes imod fornævnte breve og vidner, siden er forhvervet, og første vidnesbyrd ikke for de sidste vidnet har fanget varsel, da finder vi efter sådan lejlighed samme breve og fornævnte sidste vidner ingen magt at have.

(209)

** var skikket velb Axel Rosenkrantz til Kølskegård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet velb Godslev Budde til Rødslet for en dom, han lader sig af berømme at skal have forhvervet over to uendelige domme, Axel Rosenkrantz skal have fanget over birkefogden til Vrejlev birketing og nogen vidnesbyrd, som Godslev Buddes fuldmægtig skal have forhvervet, anlangende det bolig i Povlstrup, som Christen Pedersen påboer, formener samme vidne ikke så lovlig og ret at være vidnet, og samme vidne og dom burde magtesløs at være: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi fornævnte to stævnings mænd findes i egen person at være hid stævnet, og de ikke er mødt, da finder vi dem for deres hjemsiddelse og uhørsom hver til deres 3 marks fald, indtil de stævner på ny, sammeledes efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet, at Laurids Jensen skulle have boet på fornævnte bolig, Christen Jensen påboer, da fornævnte skifte stod, men Anders Sørensen vedgår enhver da at have været bosiddende, som de nu boer, da kunne vi ikke kende samme vidne så noksom, at det bør at komme Axel Rosenkrantz til hinder eller skade, disligeste efterdi samme birkefogeds dom ikke er endelig, bør den at være som den udømt var, og sagen til birkefogden igen at komme, og ham endelig deri at adskille, som det sig bør, når det for ham bliver lovlig indstævnet.

(212)

** var skikket velb Eske Bille til Elling, KM befalingsmand på Mariager kloster, hans visse bud Mogens Nielsen, ridefoged på Asdal, i velb Eske Brock til Estrup hans nærværelse, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Peder Christensen i Donsted for en dom og klage, han til Vorgård birketing 24/11 1609, imellem Eske Bille og afgangne velb Hans Axelsen til Vorgård, dømt og afsagt har, og deri tildømt Eske Billes tjenere, Jens Nielsen, Markor Jensen og deres medfølgere at lide tiltale, at have gjort uret og burde at stande til rette for noget skovhugst, de skulle have hugget i denne skovpart, Eske Bille formente ham efter salig fru Ingeborg Skeels på lod at være tilfalden og kaldes Hjemtrang, og afgangne Hans Axelsen formente var i hans skovpart, kaldes Holbæksholt, ham og var tilfalden, hvori Mogens Nielsen på Eske Billes vegne formente, hans tjenere at være sket uret: så og efterdi samme første dom og klage findes at være dømt og gjort anno 1609 om den gerning, da tilforn med det store skovhugst skulle være gjort, og lodsejerne siden anno 1610 om samme skovspart omtvistes har ----- og på gode mænd indgivet, som forskrevet står, og ingen af parterne da har haft sig nogen tiltale for hvis skovhugst forbeholden, da kunne vi ikke kende samme dom og klage, ej heller fornævnte uendelige dom og dele, nu siden derefter udgangen er, så noksom, at de bør at komme Eske Billes tjenere til hinder eller skade, og efterdi Jørgen Arenfeldts vidnesbyrd, han nu hid stævnet har, at ville have stadfæstet, formelder om samme skovspart at skulle hedde Holbæksholt ---- Eske Bille formener at skulle kaldes Hjemtrang, hvilken tvist tilforn på gode mænd efter kontraktens indhold, som forskrevet står, er indgiven, da ved vi ikke om samme vidner at dømme, førend fornævnte kontrakt bliver fuldkommet, som det sig bør, men efterdi fornævnte vidner, Mogens Nielsen nu fremlægger, findes 30/5 udgangen, og bevises samme dag, Jens Mogensen, Niels Andersen og deres medbrødre, som tilforn i samme sag om fornævnte skov derimod vidnet har, deres skudsmål samme dag at være gjort, da kunne vi ikke kende samme vidner så nøjagtig, at de bør nogen magt at have.

(231)

(disse næst efterfølgende to sandemænds eder findes udgangen 2/8, og ikke mere førend samme datum er indskrevet)

** var skikket Laurids Jensen i Hjulskov og havde hid kaldt sandemænd af Børglum herred, om manddød at sværge over Christen Smed i Hammerholt mark for Christen Lauridsen i Hammerholt, han har dræbt og ihjel slagen, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Børglum herreds ting 22/7 sidst forleden, Søren Madsen i ---- og Jens Pedersen i øster ---- at have vidnet at på onsdag var 7 uger så de, at Christen Lauridsen i Hammerholt kom kørende fra Ørslev med en vogn med nogle voller i vognen, da kom Christen Smeds hustru Maren Tøgersdatter løbende imod Christen Lauridsen fra hendes hus, så kom Christen Lauridsen af vognen og huggede hende i bugen med en økse og stak hende i hendes venstre lår med en jerntyv, og Maren Tøgersdatter fik fat på ham, så kom Christen Smed til dem og huggede Christen Lauridsen det hug i venstre side af hans hoved, så at han faldt til jorden: dernæst gjorde sandemænd deres tov, efter at der var sat fylding på dem, og eftersom de selv sandhed havde udspurgt, svor de Christen Smed manddød over og til sin fred for Christen Lauridsen, han ihjel slog.

(233)

** var skikket Søren Nielsen i Skinnerup og havde hid kaldt sandemænd af Hillerslev herreds ting, om manddød at sværge over Jens Mortensen i Hansted for Poul Keldsen, som boede på Hjertbjerg, han ihjel slog, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Hillerslev herreds ting
14/7 sidst forleden, Peder Nielsen i Ræer, Søren Pedersen Bagge sst med flere at have vidnet, at de nærværende hos var på stranden for Kællingdal, på torsdag sidst var måned imod aften, den tid Poul Keldsen på Hjertbjerg og hans medbrødre havde været ude at fiske, da den tid de havde kastet deres fisk af deres båd, da hørte de, at Poul Keldsen sagde til Jens Mortensen at gå ud og løfte på båden, da svarede Jens Mortensen, at det var for dybt, så skød Poul Keldsen ham ud i havet, og Jens Mortensen holdt sig tilbage, så slog Poul Keldsen ham på sin mund med sin næve, og tog en stang og slog til Jens Mortensen med samme stang, så han faldt til jorden, og idet Jens Mortensen kom op igen, så gjorde han Poul Keldsen en sårmål i hans venstre aksel med samme kniv, derhos et vidne af fornævnte ting 8/7 sidst forleden udganget, Søren Christensen stod for tingsdom på Jens Mortensens vegne og var dag og stund begærende af Søren Nielsen, eftermålsmand efter Poul Keldsen, at han og hans slægt og køn skulle være Jens Mortensen ubevaret med ord og gerning, bordag og i andre måder, indtil sandemænd havde svoret, og straks havde Søren Christensen ---- , Oluf Christensen i Bjerge og Laurids Christensen på Heden, som satte dage og stunde for Jens Mortensen i Gårddal og for hans slægt og køn, til sandemænd finge svoret og denne dag til ende: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Jens Mortensen manddød over og til sin fred for Poul Keldsen, han ihjel slog, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt.

(235)

** var skikket velb Albert Rostrup til Stårupgård hans visse bud Peder Bertelsen i Viborg og gav til kende, at en tyv havde brudt ind et kammer på Stårupgård 7/7 sidst forleden og har bort stjålet Albert Rostrups signet, hvorfor han ville lade det her til kende give på landsting, at dersom der findes nogen breve efter denne dag forseglet med samme signet, og hans hånd ikke findes rigtig derhos, han da ikke dem at ville undgælde at komme ham til skade i nogen måder. at så er ganget her i dag, bekender vi med vores signeter derunder trykt, datum ut supra.

** var skikket Jens Nielsen, borger i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Søren Frandsen, Niels Nielsen med flere borgere og indvånere i Ålborg for et vidne, de 3/3 sidst forleden til Ålborg byting vidnet har, anlangende nogen ord som Jens Nielsen den 14. dags tid tilforn på fornævnte ting skal have haft, hvilket deres tingsvidne Jens Nielsen hårdelig benægter, sig aldrig at have haft, som de på ham vidnet har, herhos berettet Jens Nielsen, at han havde forhvervet en uendelig dom over samme vidne, som stander ved sin fuldmagt og ustævnet, og mente fordi, at han burde nu endelig dom at have, hvortil Mogens Skrædder svaret og begæret stævning over samme uendelige dom ham at måtte meddeles, og sagen sig så længe måtte bero: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(236)

** var skikket Søren Mortensen, borger i Skagen, på den ene og havde stævnet Bunde Andersen, Laurids Bødker med flere på den anden side for et stuevidne og bænkebrev og kundskab, de for nogen tid siden skal have udgivet, anlangende en trolovelse med Søren Mortensen og Maren Axelsdatter, hvilket bænkebrev og vidne han formener vranglig og uretfærdelig at være udgivet og usandfærdig vidnet, som han mener, hvorover han formener samme bænkebrev og stuevidne burde magtesløs at blive, herhos blev fremlagt ovennævnte brev, at på nytårsdag 1616 førend Maren Axelsdatter samme dag blev trolovet med Søren Mortensen, da har hun med grædende tårer sig hårdelig beklaget, at hendes far Axel Christensen nødte og tvang hende til at troloves med Søren Mortensen: så og efterdi samme brev er Søren Mortensen angældende, og ikke det til tinge er vidnet, eller nogen varsel for givet, da finder vi efter sådan lejlighed samme brev magtesløs at være.

(237)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Peder Nielsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet en, ved navn Oluf Vistisen, i Egebjerg på den anden side for et vidne, hans far Visti Christensen til Fjends herreds ting skal have forhvervet 1576 af efterskrevne 24 mænd, hvilke 24 mænds vidne Oluf Vistisen skal ville sig med fri holde for ægt og arbejde til Hald slot, KM højhed og herlighed til skade, uanseet fornævnte 24 mænds vidne ikke så lovligen skal være dreven og forhvervet, som det sig bør af den årsag, at der ikke skal være given varsel for samme vidne, siden den reces er udgiven, formeldende om varsel: så og efterdi recessen formår, at for alle tingsvidner skal gives lovlig varsel, og det vidne findes at være vidnet og udganget, siden recessen givet er, og ikke for det er givet varsel, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være, og efterdi samme herredstings dom findes på fornævnte vidne, som nu er undersagt, at være senteret, da bør fornævnte dom efter sådan tilgang ingen magt at have.

(240)

** var skikket velb fru Margrete Rosenkrantz til Hundslund hendes visse bud Svend Pedersen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da at have ladet stævne velb Mogens Mogensen, afgangne Mogens Andersen til Hejselt hans søn, for 845 enkende rigsdaler hovedstol med sin tilbørlig rente, som han fru Margrete Rosenkrantz efter hans udgivne brev og håndskrifts lydelse af ret pligtet er, og han til Børglum herreds ting findes tildømt hende at betale, så og æskning efter rigens ret til fornævnte herredsting 3/6 over ham er forhvervet, hvilke dom og æskning Svend Pedersen på fru Margrete Rosenkrantzes vegne her til landstinget vil have stadfæstet: så er Mogens Mogensen ikke mødt til gensvar, eftersom han tit og ofte er påråbt, ej heller nogen på hans vegne hans undskyldning at gøre eller ham herimod at erklære, så blev Svend Pedersen undt samme æskning på fru Margrete Rosenkrantzes vegne, så æsket han på hendes vegne her i dag til Viborg landsting i lige måde som til herredsting æsket er.

(242)

** var skikket Niels Smed i Munkholt på den ene og havde stævnet Niels Christensen og Jens Madsen i Hejselt på den anden side for et vidne, de til Vennebjerg herreds ting 16/6 mod ham vidnet har, i sin mening at de skulle have hos været og forligt Niels Smed og Niels Sørensen i Hejselt, at Niels Sørensen skulle give Niels Smed en summa pending, for han skulle oplade ham hans værsted, hvilket Niels Smed hårdelig benægter, aldrig at skal være sket, men Niels Sørensen at have lånt ham samme summa penning: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet, dem at have hos været, da Niels Smed oplod Niels Sørensen samme bolig, og derpå gav ham fornævnte pending, og de her i dag er mødt og med helgens ed og oprakt finger været deres vidne bestendig, og intet derimod fremlægges, men Niels Smed selv tilstår, sig samme pending af Niels Sørensen at have bekommet, tilmed og med Oluf Knudsens underskrevne seddel bevises, ham derefter at have stedt Niels Sørensen samme værsted, så fornævnte vidner i så måder med samme seddel ---- bestyrkes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner at sige eller magtesløs dømme.

(244)

** var skikket borgmester og råd i Viborg deres visse bud Niels Mortensen, byens kæmner, på den ene og havde stævnet Niels Madsen i Kvols på den anden side for en køb og skøde, han af Christen Jensens sønner, Christen Christensen og Peder Christensen, bekommet har på noget Viborg bys jord, formenende samme køb og skøde bør magtesløs at være, sammeledes havde stævnet fornævnte Christen Christensen og Peder Christensen for samme køb og skøde, som de Niels Madsen gjort har på fornævnte byens jord, ham for ejendom at skulle beholde, og ikke samme køb har undtagen byens rettighed, og mente udenbys mænd ikke må købe jord eller ager, uden byen liggende: så og efterdi salig Peder Hegelunds brev formelder, afgangne Christen Jensen samme jord at være undt, dog han selv skulle udgive den jordskyld, som der burde årligen at afgangne til Viborg by, så deraf forstås samme jord ikke dem for frit ejendom at skulle nyde, og Christen Jensens sønner dog har gjort Niels Madsen fuldkommen skøde på samme jord for ejendom, da finder vi efter sådan lejlighed samme skøde ingen magt at have.

(246)

** var skikket Laurids Jensen Agerskov, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jens Christensen Badskær, borger sst, for en hjemgjort købebrev, han skulle have gjort og givet Hans Christensen Skriver på nogen agerjord, som ham skulle være til vidende vorden, uanseet Laurids Jensen har fuldkommen og nøjagtig pantebrev på samme agerjord, og det ikke endnu af ham at være fraløst, formenende også at dersom samme agerjord skulle sælges og afhændes til nogen, burde Laurids Jensen at være den næste til købs for den pending, som en anden ville give, og efter slig lejlighed formener samme købebrev, som imod lovlig pantebrev gjort og gangen er, bør magtesløs at være: så og efterdi samme ---- pantebrev, Laurids Jensen nu fremlagt har, på ---- ager, findes til tinge lovlig at være gjort efter KM forordning, samme ager ham og derefter har efterfulgt, og de visse år, fornævnte pantebrev om formelder, endnu ikke er forbi, da ved vi ikke imod samme pantebrev at sige eller magtesløs dømme, og efterdi det andet pantebrev på de fornævnte to agre, som i lige måde til tinge findes at være gjort, ikke med tingsvidne er bleven bevist, ---- pant igen at være hjemløst, ved vi det ej heller at imod sige, men finder fornævnte hjemgjorte købebrev, Jens Christensen på samme ager til Hans Skriver siden udgivet har, førend de lovlig er indløst, derimod ingen magt at have, men hvad fornævnte Jens Christensens forpligt, til Hans Skriver udgiven, anlanger, om han den burde at holde, der gås om til hans værneting hvis ret kan findes.

(250)

** var skikket Karen Nielsdatter, Laurids Tønders, borgerske i Viborg på den ene og havde stævnet Christen Hegelund, borgmester i Viborg, på den anden side, for han ved sin fuldmægtig Mads Christensen til Viborg byting 12/5 sidst forleden skal have ladet hende fordele for nogen sølv pant og en guldring, uanseet at Karen Nielsdatter har Christen Hegelunds brev på en summa penning, og formener at hun ikke er pligtig at antvorte ham nogen sølv pant, førend han betaler hende alt så mange penning, som han hende både for pant og efter hans brev pligtig er: så og efterdi nu bevises med fornævnte regnskabsbog, samme sølv at være salig Laurids Tønder i pant sat, og fornævnte guldring ikke af Christen Hegelund eller hans hustru at være ham antvortet, og efterdi fornævnte pending ikke er Karen Nielsdatter antvortet, samme gods stod i pant for, ej heller har dem nu her til stede, og hun dog for samme sølv og guldring er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed hende af samme dele kvit at være.

(251)

2/8 1617.

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Peder Nielsen, ridefoged der sst, og havde hid kaldt sandemænd af Fjends herred, om Peder Nielsen ---- hyrde, der vogtet Kobberup kvæg, som blev død funden vesten og norden til Kobberup kirke og skal have haft sår og synet skade, sandemænd hans banemand at udlede, hvad ham vorde til bane og livs lagt, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Fjends herreds ting 24/6 sidst forleden, Jens Nielsen i Kobberup at have vidnet, at på lørdag næst forleden der han vogtet kvæg med Peder Nielsen hyrde på Kobberup mark, da løb fårene på byggen fra ham, og hyrden råbte til ham og bad, han skulle genne fårene af byggen, han skulle få djævlen derfor, så kom Erik Christensen i Kobberup imod ham og sagde, det skal din husbond få djævlen for, så gik Erik op til Peder Nielsen, og Peder Nielsen viste ham ud ad søen efter noget får, som der gik, og der han kom op til ham igen med fåret, da lå han død på jorden, og Erik gik da fra ham, og dismidlertid han hentet fåret, da hørte han, at Peder Nielsen Hyrde gav en skrig af sig: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Erik Christensen at være Peder Nielsens bane, og derfor svor ham fra hans fred, efter fornævnte vidnesbyrd og som de selv sandhed derom har udspurgt.

(253)

** var skikket Mogens Mikkelsen, borger og rådmand i Ålborg, på den ene og havde stævnet Jens Nielsen Simested sst på den anden side for en uendelig landstings dom, han har forhvervet anlangende det tingsvidne, som er udgangen på Ålborg byting 3/3 1617, som Envold Clemendsen slotsfoged havde tagen om nogen trussel og onde ord, Jens Nielsen 27/2 på fornævnte ting har haft, idet han sagde, mig sker ikke uden passelig ret, men efterdi jeg ikke kan ske ret, så skal jeg selv skaffe mig ret, hvilke ord er magtesløs dømt, og formener Jens Nielsen samme dom med vrang undervisning at have forhvervet, og bør fordi magtesløs at være og ikke at komme Mogens Mikkelsen eller vidnesmænd til nogen forhindring eller skade: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi seks af de otte mænd, som var tilforordnede tinghørere, at skulle vidne, hvad samme dag, da fornævnte ord er falden, inden tinge ginge, med flere dannemænd har endelig vidnet, Jens Nielsen samme ord at have haft, som forskrevet står, og de med landstings stævning dertil har været stævnet og kaldt, deres sandhed at bekende, såvel som og Jens Nielsen om han havde der noget til at svare, hvilken stævning findes 24/2 såvel som og den dag, vidnet gik, til Ålborg byting at være læst og påskrevet ---- fornævnte vidnesmænd på deres egne og deres medbrødres vegne og tilforn her er mødt og været deres vidne bestendig, og ingen endelig vidnesbyrd derimod fremlægges, med hvilke det tilbage drives kan, samme ord ikke at være falden, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod Søren Frandsen og hans medbrødres vidne at sige eller magtesløs dømme.

(259)

** var skikket Oluf Vistisen i Egebjerg på den ene og havde stævnet Niels Tomasen sst på den anden side for en dele, han har ham overkommet til Fjends herreds ting 8/7 sidst forleden for en skæppe skulle komme til hans gård at måle nogen korn med, endog Oluf Vistisen benægter ved hans sjæls salighed, at han havde aldrig lånt nogen skæppe af Niels Tomasen, men 18/4 1615, der herredsfogden med fire vurderingsmænd var i hans bo og tog fra ham i hans fraværelse, om anden dagen var han gangende på hans loft, som hans korn lå og var heden tagen, da stod der en skæppe efter fornævnte mænd, som han havde aldrig seet før, hvilken han formente, hans korn blev målt med: så og efterdi Oluf Vistisen tilstår og bekender sig at have samme skæppe, og den at være i hans hus, og fordi for samme skæppe er tiltalt og delt bleven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke ham af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(260)

** var skikket mester Villum Paludanus, kannik og sognepræst i Viborg domkirke, hospitals forstander der sst, hans visse bud Christen Knudsen sst på den ene og havde stævnet Christen Påske, Peder Rind med flere på den anden side for en syn, som de til Viborg byting 14/7 sidst forleden afhjemlet har, på et hus og ejendom ved sankt mikkels port, som Poul Christensen påboer og af hospitalsforstander, her sst, sted og fæst har, at den efter synsvidnes lydelse skulle stande bygget på byens jord, endog at det ikke skulle bevises med nogen lovlig adkomst eller skøde at skulle høre byen til, men er de fattige i hospitalet udlagt af Niels Clemendsen for gæld, som han på sin hustrufars vegne var de fattige skyldig, formente derfor samme syn ikke at komme de fattige til hinder eller skade på deres ejendom, og fremlagde efterskrevne synsvidne af Viborg byting 14/7 sidst forleden: så og efterdi samme synsvidne ikke bemelder eller medfører, varselsmændene at have navngivet dem nogen varsel at have gjort for hvilken dag eller tid, synsmændene skulle være på åstederne, des lejlighed at syne, da finder vi efter sådan lejlighed samme synsvidne ingen magt at have.

(262)

16/8 1617.

** var skikket Niels Rasmussen, ridefoged til Vestervig, og havde hid kaldt sandemænd af Revs herred, om manddød at sværge over Niels Jensen i Helligsø for Keld Andersen, der sst, han har ynkelig myrdet og af dage tagen, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Revs herreds ting 20/7 sidst forleden, Gravers Gregersen i Sinderup at have vidnet, at hans hustru sagde til ham, at Niels Jensen, Jens Pedersens Degns søn, i Helligsø gav hende til kende, at han havde skudt Keld Andersen, hr Peder Mogensens stedsøn i Helligsø, ihjel og lå sydøst fra Tybjerg, som fjorden har sig indskåren, indeholder samme vidne Jens Pedersen Degn, Niels Jensens far, at have bekendt for tingsdom, at han vedkendtes manddød på Helligsø kirkegård, at hans søn havde dræbt Keld Andersen, den tid han der blev nederlagt: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var at fylding på dem, og svor Niels Jensen mord og manddød over og fra hans fred for Keld Andersen, han ihjel slog.

(265)

** var skikket Niels Clausen i Lundø på den ene og havde stævnet Jens Christensen i Lundøgård, Søren Jensen i Lundø med flere for et vidne, de til Lundø birketing 10/5 sidst forleden på ham vidnet har, anlangende nogen forstyrring, ulyd, skændsel og trussel, som Niels Clausen skal have gjort hr Niels Jensen på prædikestolen i Lundø kirke på palmesøndag sidst forleden, hvilke vidne Jens Clausen hårdelig benægter, det ikke at have gjort, thi dersom Niels Clausen skulle have gjort ham nogen ulyd, havde hr Niels Jensen vel have bedt ham holde sin mund, eller også bedt sognefolkene drage sådan ulyd til minde, hvilket han ikke har gjort: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(266)

** var skikket velb fru Edel Ulfeld til Hanstedgård, Just Brockenhuus til Astrup og Johan Brockenhuus til Lerbæk deres visse bud Niels Sørensen på Astrup på den ene og havde stævnet velb fru Ingeborg Skeel til Jungetgård og hendes lovværge på den anden side for adskillige KM domme og adskillige gældsbreve og andre breve, hun til sig har annammet af salig Keld Brockenhuus og til forpligtet igen at tilstille og fra sig levere fornævnte breve efter tid og termin, hvilket hendes forpligt hun ikke her til dags har efterkommet og holdt, som det sig bør, og derover skal have fanget og bekommet skade, idet de ikke deres værgemål derfor til nogen rigtighed kunne til veje bringe, hvorover de har været forårsaget om samme breve at fordre med rigens æskning til deres værneting, hvilke æskning de formener lovlig og ret drevet at være og burde her til landsting at bekræftes: da efter skudsmål og efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

30/8 1617.

** var skikket Christen Poulsen i Mollerup dalgård og havde hid kaldt sandemænd af Sønderherred i Mols, om manddød at sværge over Niels Sørensen i Ørding Niels Pedersen, som tjente i Andrup, han ihjel slog, og mente ham sagesløs at være af dage taget, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Sønderherreds ting 4/8 sidst forleden, Søren Pedersen, tjenende på Frøslevgård, at have vidnet, at som han med flere folk gik på Frøslevgårds mark og slog hø 16/7 sidst forleden, da fik Niels Pedersen den skade i sin venstre ben, som han døde af, der odden af høleen vendte af græsset, som Niels Sørensen gik og slog sine skår ud, og at det skete ham uafvidende, og at det var ham fuldt vitterligt, at samme skade skete af vanvare: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Niels Sørensen manddød og til sin fred for Niels Pedersen, han af våde dræbte og ihjel slog.

(268)

** var skikket Søren Mikkelsen, borgmester i Sæby, på Peder Mikkelsen, rådmand der sst, hans vegne på den ene og havde stævnet Kirsten, salig hr Oluf Jørgensens efterleverske, sst på den anden side for en dom, hun her af landstinget sig af ladet beråbe at skulle have forhvervet over en deres forrige dom, anlangende et pantebrev og stuevidne på en gårdspart ---- har over en borgmestre og råds udgivne rådhus dom, hvilke Kirsten, salig hr Olufs, landstings dom han formener vrangelig at være forhvervet, og derfor bør såvel som samme pantebrev, som ikke til tinge gjort er, magtesløs at være og ikke komme hans forrige landstings, borgmestre og råds domme til hinder eller skade, men dem ved magt at blive, og samme gård og gårdspart ham på sine stedbørn og søskendes vegne at følge, disligeste havde stævnet Kirsten Hansdatter, salig hr Olufs, og hendes datter Else Olufsdatter og deres lovværge med samme dom og pantebrev, i lige måder Johanne Pedersdatter, Maren Pedersdatter og Inger Pedersdatter og Laurids Pedersen og deres lovværge, dernæst blev fremlagt efterskrevne pantebrev lydende, kendes jeg Peder Lauridsen, borger i Sæby, at jeg af ret vitterlig gæld skyldig er hr Oluf Jørgensen, sognepræst og min kære hustrus far, 21 gode rigsdaler, og derfor pantsætter ham det hus og ejendom, som ligger næst østen op til Peder Mikkelsens gård, actum Sæby -/1 1610, dernæst fremlagde efterskrevne dom af Sæby rådhus 19/2 sidst forleden, som så besluttes, at efterdi der bevises salig Peder Lauridsen på hans søskendes vegne at have givet afkald for den arv, hans søskende efter far og mor er tilfalden, og han det skulle have taget under værgemål, og de to års forfalden ---- at være i deres penning udlagt, at de burde Søren Lauridsen, Karen Lauridsdatter, Anne Lauridsdatter og Margrete Lauridsdatter at efterfølge, og Else Olufsdatter og hendes børn at lide tiltale for hvis ydermere rester: så og efterdi samme landstings domme på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi samme pantebrev er ejendom angældende, og det ikke lovlig til tinge er gjort, som det sig burde, da finder vi efter sådan lejlighed samme pantebrev, så vidt det er ejendom angældende, ingen magt at have, sammeledes efterdi borgmestre og råds dom ikke lyder længere, end sagen for dem blev indstævnet, da bør sagen igen for dem at indkomme, og dem endelig derom at adskille, når det for dem bliver lovlig indstævnet.

(270)

** var skikket Anders Pedersen Mørk, borger i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet velb fru Christence Dyre til Kærsgård for hendes brev og forpligt, hun har givet 16/5 1611 med hendes egen hånd underskrevet, at hun skulle holde ham skadesløs i alle måder med skøde og forvaring på den gård og ejendom, som han hende afkøbt har, efter hendes købebrevs lydelse, uanseet at hun på købet skal oppebære 210 sletdaler, som også skal findes afskreven på den 700 dalers brev, som han hende givet har på samme køb, og ingen forvaring han har kunnet bekomme af hende for samme pending, menende at hun burde at give og gøre ham tryg skøde og forvaring, efter hendes udgivne brevs lydelse, eller igen at give ham samme summa pending med rente og anden omkost, som derpå er anvendt: så og efterdi Anders Pedersen Mørk til Ålborg byting har sig til forpligtet, at dersom samme pending ikke blev betalt til fornævnte tid og termin, da skulle fornævnte hus, jord og ejendom kvit og fri følge Erik Høg og hans arvinger til ejendom for fornævnte pending, uden al modsigelse, han og siden herefter har forpligtet sig at gøre samme gård ryddelig. om pendingen ikke udkom, som forskrevet står, og Anders Pedersen Mørk ikke samme hans forpligter har haft i agt og pendingen til sine tider og terminer erlagt og betalt, og borgmestre og råd fordi har tildømt fornævnte gård og ejendom salig Erik Høgs arvinger til evindelig ejendom at følge, og Anders Mørk at gøre dem den ryddelig efter hans egne breve og forpligt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme deres dom at sige eller magtesløs dømme.

(275)

** var skikket Mads Jørgensen, borger i Skive, på den ene og havde stævnet Oluf Christensen Hede, borger og rådmand der sst, på den anden side for en uendelig dom, han lader sig af berømme, han til landstinget skal have forhvervet over en uendelig dom, som Mads Jørgensen her til landsting 21/3 over sandemænd i Skive forhvervet har, anlangende deres ed skulle være undersagt, for de 9/5 har kvit svoret Søren Poulsen, borger der sst, for vold, han var tillyst og med forfulgt for en stenbro, han skulle have lagt på Mads Jørgensens jord i bymænds toft, og der kastet grob og gjort mødding, formenende dem dermed åbenbarligen uret at have svoret, og deres ed burde magtesløs, og dem burde fældet at være og at stande Mads Jørgensen til rette: så og efterdi for sandemænd ikke er gjort bevisligt, Søren Poulsen samme gerning at have gjort, som om synet er, ikke heller nogen vidnesbyrd derom endnu for os fremlægges, men med tingsvidne bevises, Søren Poulsen det til tinge med højeste ed og oprakte fingre at have benægtet, og fornævnte sandemænd fordi har ham for vold kvit svoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme deres ed at sige, eller dem derfor at kunne fælde.

(277)

** var skikket Karen Nielsdatter, afgangne Laurids Tønders efterleverske, i Viborg på den ene og havde stævnet Hans Broutmand, borger sst, på den anden side, for han på hendes børns vegne har ladet arrestere en summa pending hos Christen Hegelund, borgmester sst, som han hende pligtig er efter brev og segl og pant, og Hans Broutmand, som hun mener, tagen sig årsag at ville have hendes børns arvepart udlagt, uanseet en part deraf blev forbrændt: så og efterdi Hans Broutmand findes at være Karen Nielsdatters børns tilforordnede værge, og skifte imellem hende og børnene er gjort, og hun har beholdt hos sig børnenes tilfaldne arv, som hun og selv bekender og vedgår noget af fornævnte børns gods at have udsat, og Hans Broutmand derfor, som en værge, på børnenes vegne på en ret har ladet samme 100 daler hos Christen Hegelund arrestere, da ved vi ikke imod samme arrestering at sige, så vidt den ---- anlangende for hvis af Karen Nielsdatters børns gods, dem på lod efter skiftebrevs indhold tilfalden, kan være udsat.

(278)

** var skikket Anders Rolandsen, byfoged i Viborg, på KM vegne på den ene og havde stævnet Didrik Schalbrøcker, Jørgen Wernichs tjener sst, på den anden side for en uendelig dom, han lader sig af berømme her til landstinget nogen tid siden at have forhvervet, hvori han er kvit fundet af en vold, som Jesper Pedersen har ladet ham oversværge for sår og skade, han har gjort ham, formenende samme dom med vrang undervisning at være forhvervet: så og efterdi Didrik Schalbrøcker med tingsvidne beviser sig sine 3 mark til tinge for samme vold til den, da stod i fogdens sted på KM vegne, at have udlagt, og fogden ---- ,der ---- samme bøder hænger i trætte, og er opstået og ikke der om kendt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på fornævnte uendelige dom at dømme, førend om samme bøder til Viborg byting bliver ordelt, eftersom den er der indkommen.

(279)

** var skikket Poul Pedersen Skrædder, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Mogens Hansen, skræddersvend der sst, på den anden side, for han til Viborg byting har ladet ham vold oversværge efter hans egen klage, for han skulle have gjort ham sår og skade i Poul Skrædders egen hus, endog Mogens Hansen imod Poul Skrædders vilje og minde skal være indkommen i hans hus og ham uførmet, og selv ville tage sig arbejde til i hans hus, ham på hans arbejde og borgerlige næring til skade, og sandemænd dog skal have Poul Skrædder vold oversvoren, med urette som han mener, menende samme deres ed ikke så noksom at være, at den bør nogen magt at have men magtesløs: så og efterdi med synsvidne bevises, Mogens Hansen at have haft sår og skade, og han derfor for ting og dom har sigtet og beskyldt Poul Pedersen Skrædder, hvilket han ikke har benægtet, og fornævnte sandemænd fordi har ham vold oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme deres ed at sige eller magtesløs dømme.

(280)

** var skikket Hans Rustmester, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Peder Nielsen Murmand, borger her sst, på den anden side for en uendelig dom, han lader sig af berømme nogen tid siden til Viborg landsting at have forhvervet og kommen af vold, Hans Rustmester har ham i kommen, for han uden skyld og brøde slog hans hustru, menende samme dom ikke endelig at være, og i Hans Rustmesters fraværelse at være forhvervet og bør magtesløs at være, og Peder Nielsen i samme vold at være, indtil han retter for sig, som det sig bør: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, end til sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi fornævnte vidnesbyrd mesten part nu er mødt og med helgens ed og oprakt finger været deres vidne bestendig, dem at have seet Peder Nielsen slaget Anne Jørgensdatter, som forskrevet står, og ingen vidnesbyrd derimod fremlægges, med hvilke det rykkes og tilbage drives kan, ikke sanddru at være, ikke heller bevises Peder Nielsen det til tinge at have benægtet, da samme vidner imod ham vidnet er, og fornævnte sandemænd fordi efter samme vidner har ham vold oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner, ej heller fornævnte sandemænds ed, derefter svoret er, at sige eller magtesløs dømme.

(282)

27/9 1617.

** var skikket Mads Mouridsen i Grettrup og havde hid kaldt sandemænd af Nørherred, om manddød at sværge over Poul Melsen i Grettrup for Søren Mouridsen sst, han ihjel slog og mente ham sagesløs at være af dage tagen, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Nørherreds ting 5/8 sidst forleden udganget, Mikkel Sørensen i Grettrup at have vidnet, at han hos var i Grettrup da på søndag var 3 uger, hørte og så, at Søren Mouridsen i Grettrup gjorde Poul Melsen sst og hans hustru stor uførm i deres hus og stødte deres kandebænk sønder og udæsket og kaldte dem tyve og skælme derinde, så bad Poul Melsen ham gå hjem, siden så han, at Søren Mouridsen kom igen med en bøsse og spændte den, så løb Poul Melsen til Søren Mouridsen og sagde, Gudfader vær tilfreds, det skal dog være i god villighed, og vidste da intet af, at hans hustru var skudt igennem sit ben og albueled, så slog Søren Mouridsen til Poul Melsen i hans hoved med fornævnte bøsse, og Poul Melsen slog til Søren Mouridsen med en stok i hans hoved: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Poul Melsen manddød over og til sin fred for Søren Mouridsen, han ihjel slog.

(283)

** var skikket Søren Jensen i Grårup og havde hid kaldt sandemænd af Horns herred, om manddød at sværge over Daniel Christensen i Rævsig for Niels Jensen i Holmen, han ihjel slog, og først for sandemænd fremlagde efterskrevne tingsvidne af Horns herreds ting 8/9 sidst forleden, Jens Nielsen og Christen Jensen i Sindal med flere at have vidnet, at de på søndag 14 dage var i marken, da så, at Daniel Christensen gik baglæns med en jerntyv i sin hånd, og to karle kom løbende efter ham, slog og stak efter ham, og de så den døde slog Daniel Christensens lue af hans hoved med en jerntyv, siden slog Daniel Christensen til ham igen med en jerntyv, det han faldt: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Daniel Christensen manddød over og til sin fred for Niels Jensen, han ihjel slog, eftersom de selv sandhed derom forfaret og udspurgt har.

(284)

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand på Dueholm kloster, på den ene og havde stævnet Peder Mikkelsen, borger i Nykøbing, på den anden side, for han har ladet sig vold oversværge, for han har slået en af hans tjenere, og ikke han har rettet og bødet for sig inden 6 ugers dag, formener Peder Mikkelsen bør efter recessen at fare som andre fredløse mænd: så og efterdi af fornævnte sandemænds ed forfares, det at være fast over seks uger siden, Peder Mikkelsen for samme sag er vold oversvoret, som findes 40 marks sag at være, og ikke han beviser sig inden seks ugers dag at have rettet, borgen sat, eller sandemænds ed rykket, men den endnu stander ved sin fuldmagt ustævnet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end recessen deri at følge, Peder Mikkelsen at fare som andre fredløse mænd.

(285)

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand på Dueholm kloster, på den ene og havde stævnet Laurids Poulsen i vester Assels, herredsfoged til Sønderherreds ting i Mors, på den anden side for nogen vidner, han til samme ting 4/10 sidst forleden udstedt har, anlangende Jens Christensen i Karby at have standet for ting og dom og bekendt, at han var Knud Nielsen i Redsted 6 sletdaler skyldig, og Abraham Jensen, tjenende i Karby præstegård, 4 sletdaler skyldig, hvilke vidner Otte Skeel formener ham af had og avind at have vidnet, at dermed kunne afskille hans salig hustrus far ved den retfærdige arv, som ham efter hende med rette kunne tilfalde, og Jens Christensen da var en misdæder, som samme dag blev dømt til stejle og hjul, så hans ord, som han formener, efter recessen intet burde at ansees: da efterdi det ---- , at samme vidner to gange tilforn har været hid stævnet, og de da ikke er mødt eller nogen på deres vegne dem at undskylde, og to uendelige domme derfor er udgangen, samme vidner at være undersagt, hvilke domme findes til tinge lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom formelder, og Otte Skeel derfor har været forårsaget nu atter tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og ikke Knud Nielsen, Christen Christensen, Niels Lauridsen og Abraham Jensen endnu er fremkommen eller nogen deres undskyldning at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme vidner magtesløs at være og ikke at komme Otte Skeel på KM vegne eller Peder Olufsen på hans retfærdige arv til binder eller skade i nogen måder.

(287)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, befalingsmand på Vestervig, hans visse bud Niels Rasmussen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Mads Olufsen i Smerup for et vidne, han til Revs herreds ting 28/6 sidst forleden forhvervet har, anlangende at den tid Jens Madsen i Dalgård i Revs døde, som var Mette Jensdatters far, da lovet Mette Jensdatters morbror Jens Madsen, som da boede i Holm, og var en lovfast og formuende dannemand, og den tid var Mads Olufsen i Smerup en ungkarl og ugift og var hos sin far og mor, og havde ikke mere, end de ville ham tilstille, hvilket vidne skal være vidnet på to mænd, begge ved navn Jens Madsen, som for langsommelig tid og for mange år skal være hendøde, og dermed ville forhindre Mette Jensdatter hendes retfærdige tiltale til Mads Olufsen, at han som hendes farbror i det ringeste burde at gøre hende regnskab for hvis hende til arv kunne være tilfalden: så og efterdi af fornævnte tingsvidne forfares, Knud Skøt i Smerupgård at være tilskrevet en af de otte mænd tinghørere til samme vidne, og tilmed at være den første af vidnesmændene, deri vidnet har, varselsmændene ikke heller har navngivet hvor eller på hvilke steder, de skulle have givet Mette Jensdatter og Niels Madsen varsel for samme vidne, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have.

(288)

** var skikket hr Mads Pedersen, sognepræst til Snedsted kirke, hans visse bud Jens Tomasen på Midholm med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet hr Mads Andersen, sognepræst til Visby og Heltborg sogne, hr Tøger Jacobsen, sognepræst til Skyum sogn og hr Niels Jensen, sognepræst til Hassing sogn, for bænkebrev og stokkenævn, de 18/1 sidst forgangen skal have ladet dem til fordriste at have meddelt og givet hr Niels Hegelund i Sønderhå, i hvilken de skal have kundgjort, at de 17/1 sidst forgangen skulle have været i Snedsted præstegård og der hørt, Niels Hegelund skulle have tilbudt sig, som skulle været efter bispens befaling, at ville holde kirkens tjeneste ved magt i Snedsted kirke i hr Madses skrøbelighed, og hr Mads det skulle have bevilget, hvilket stue kundskab hr Mads højligen benægter, at han aldrig bevilget eller samtykte hr Niels Hegelund nogen tjeneste for sig i fornævnte kirke at gøre, tilmed havde hr Mads selv været præst til Snedsted sogn i 38 år og mente, at ingen i nogen måder enten på hans embeds vegne eller i andre måder for nogen ulempe skulle have ham at beskylde: så og efterdi med fornævnte opsættelse, af Ålborg kapitel udgangen, bevises fornævnte tre præsters kundskab der for deres rette øvrighed efter ordinantsen at have været i rette stævnet og gjort anhængig, så sagen der nogen tid er opsat, og ikke ved dom omkendt, Poul Jensen og Peder Madsen deres vidne om hr Madses bevilling og med fornævnte præstemænds kundskab bekræftes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på fornævnte præsters brev, ej heller fornævnte 2 mænds vidne at dømme, førend sagen efter samme opsættelse til bemeldte kapitel bliver ordelt, som den er indkommen.

(291)

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, KM befalingsmand på Ørum slot, på den ene og havde stævnet Poul Jensen i Hørsted, Peder Madsen og deres medbrødre vidnesmænd på den anden side for et vidne, de til Hassing herreds ting 13/2 sidst forleden vidnet har, iblandt andet anlangende at Niels Pedersen og Niels Nielsen i Årup har skudt og ledt hr Niels Hegelund af Snedsted kirkegård og stødt ham ud af kirkeristen søndag 26/1 sidst forleden, formente samme vidne lovlig og ret at være vidnet, taget og forhvervet, og burde derfor stadfæstet at være og ved sin fuldmagt at blive: så og efterdi fornævnte vidnesmænd udtrykkeligen har vidnet om, hvorledes samme søndag på Snedsted kirkegård med hr Niels Hegelund skal være tilgangen, og de nu alle, Christen Lauridsen undtaget, nu her er mødt og med højeste helgens ed og oprakt finger været deres vidne bestendig, og ingen vidnesbyrd derimod fremlægges, med hvilke det rykkes og tilbage drives kan, ikke sanddru at være, eller så ---- at være tilgangen, som fornævnte vidne om bemelder, men Niels ---- tilstår og bekender, en anden præst samme dag ved kirkegården at have været til stede, og hr Niels Hegelund fordi ikke ---- bevilget at gøre nogen tjeneste, han og bekender, at de samme dag talte med hr Niels Hegelund på kirkegården og ikke vil benægte, at han jo havde ved hans klæder, da de fulgtes til stetten, og i så måder samme vidne nogenlunde vedgår, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme.

(293)

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, KM befalingsmand over Ørum len, hans visse bud Mikkel Christensen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Søren Christensen i ---- på den anden side for en uendelig landstings dom, han sig af berømmet at have forhvervet over nogen vidnesfolk, ved navn Jens Sørensen, som tjener i Skive præstegård, Niels Andersen i Skive med flere sst for et vidne, de til Skive ting skal have vidnet 4/6 sidst forleden, anlangende at de skulle have seet hans søster Margrete Christensdatter og Jens Madsen i ---- , at hun skulle have slaget Jens Madsen på hans mund med hendes næve, hvilke deres vidne han skal have bekommet magtesløs, såvel som sandemænd i Skive deres ed også har bekommet magtesløs, fordi har Margrete Christensdatter vold oversvoren for fornævnte gerning, uanseet fornævnte vidnesfolk er deres vidne fuld og fast bestendig, formener Søren Christensen samme uendelige dom med vrang undervisning at have bekommet: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Margrete Christensdatter ikke findes med hendes lovværge for samme vidne og sandemænds ed at have fanget varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og sandemænds ed så noksom, at de bør at komme Margrete Christensdatter til hinder eller skade i nogen måde.

(294)

** var skikket velb Jørgen Arenfeldt til Vorgård på den ene og havde stævnet Morten Christensen i Holmgård og Anders Poulsen i Favrholt på den anden side for et vidne, de til Vorgårds birketing 30/5 sidst forleden vidnet har, at siden den kontrakt er gjort imellem salig velb fru Anne Marsvin og Eske Bille om Hjemtrang og Kærlingholt, skulle Jørgen Arenfeldt have ladet bruge både Hjemtrang og Kærlingholt med øksehug og al anden rettighed indtil sidst forgangen ---- skulle Eske Bille selv ladet svin indbrænde på Hjemtrang, hvilke deres vidne Jørgen Arenfeldt formente ulovlig og uret at være vidnet og bør magtesløs at være og ikke komme ham til hinder eller skade i nogen måder: så og efterdi nu bevises med delsbrev, den anden af de otte mænd tinghørere, ved navn Niels Skrædder i Vorså, at have været delt og lovforvunden, da han og hans medbrødre vidnet samme vidne, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne ingen magt at have.

(296)

** var skikket velb Jørgen Arenfeldt til Vorgård på den ene og havde stævnet Laurids Knudsen i Lyngsø, birkefoged til Vorgård birketing, på den anden side for en vedkendelse, han til fornævnte ting 21/3 sidst forleden at have udstedt Niels Madsen i Kringelhede på hans husbond velb Eske Bille til Elling, KM befalingsmand på Mariager kloster, at have vedkendtes alle de ege, bøg og elle, som findes i Åkær, uanseet Eske Bille ikke skal bevise sig at have nogen rettighed i Åkær videre end to svins olden og fædrift til Kringelhede, og fornævnte rishugst og græsning i Åkær skal have været taget og brugt til Albæk præstegård, Albæk by, Albækgård og Præstbro såvel som Kringelhede til deres gærder og gårdes lukkelse, så og græsning og fædrift, i 75 år og mere ulast og ukæret: så og efterdi samme vidne er ejendom anlangende, og ikke befindes nogen varsel for det til lodsejerne efter recessen at være givet, og fogden det dog har udstedt, da finder vi efter sådan lejlighed samme vedkendelse vidne magtesløs at være, dog for vores bøns skyld afstod Jørgen Arenfeldt den tiltale, han kunne have til Laurids Knudsen for hvis han sig deri kunne have forseet.

(297)

** var skikket velb Jørgen Arenfeldt til Vorgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Svend Andersen i Vorså, Anders Reff sst med mange flere for 9 tingsvidner, som de samtlig til Jerslev herreds ting 21/8 sidst forleden med Gregers Melsen, foged på Asdal, efter hans anfordring på hans husbonds vegne, velb Eske Bille til Elling, at have vidnet, enhver efter sin alder og minde, da har det altid været holdt for Hjemtrang, når man kom vesten igennem Albæk gårdsled, og har været kaldt Hjemtrang, disligeste når man kom vester til ---- bæk har altid i så lang tid, de mindes kunne, heddet og været kaldt Hjemtrang, hvilke deres vidne Jørgen Arenfeldt ulovlig og uret at være vidnet imod salig velb fru Ingeborg Skeel hendes arvingers forseglet og underskrevne lodder og imod adskillige synsmænds hjemmel og tingsvidner, det samme skovsholter skulle hedde Holbæks holter og at være efter fru Ingeborg Skeel Jørgen Arenfeldts salig far for en broderlod tilskiftet for 40 svins olden: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd i samme 9 tingsvidner 21/8 udgangen såvel som og i de 3 vidner, de 4/9 udgivet, disligeste og i fornævnte synsvidne bemelder, at skulle have altid været holdt for Hjemtrang, når man kom vesten gennem Albæk gårdsled, disligeste når man kom igennem over og neder Holbæks ---- led, da så og vester til ---- bæk, skulle hedde og være kaldt Hjemtrang, og Tord Sørensen og hans medbrødre tilforn 15/8 derimod har båret kundskab, at de skovsholter, som ligger østen til Holbæks møllebæk, som Eske Bille har ført trætte på, hedder Holbæksholt, og de ikke for fornævnte sidste vidne og syn, nu fremlagt er, har fået varsel, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og fornævnte syn, Mogens Nielsen nu fremlagt har, ingen magt at have.

(303)

** var skikket velb Peder Munk til Sæbygård hans visse bud Hans Nielsen i Felden på den ene og havde stævnet Peder Pedersen, Mads Madsen med flere sandemænd i Sæby på den anden side, for de 23/7, 30/7 og 6/8 sidst forleden har hans tjenere Søren Bøg i Volstrup, Tyge Lauridsen vold oversvoren for et gammelt dige og gærde, de skal have forfærdiget og oplagt 17/6 og 18/6 sidst forleden omkring hans endels grund og ejendom, og ikke fornævnte sandemænd har villet agte og anseet Peder Munk hans vedkendelse så og hans hjemmels seddel, formener samme sandemænds ed og tov ulovlig at være svoren og burde derfor ingen magt at have: så og efterdi det befindes fornævnte seks sandemænd at have gjort deres ed 23/7 sidst forleden som de andre to og siden samtykt har, og ikke bevises da inden seks ugers dag, efter de fornævnte seks første og fleste har tovet i sagen, at være appelleret eller deres ed lovlig stævnet og kaldt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på samme sandemænds ed at dømme.

(305)

** var skikket Søren Mikkelsen, borgmester i Sæby, på Tomas Pedersens vegne, borger sst, på en ene og havde stævnet Hans Nielsen i Kirkeskov på den anden side for en uendelig dom, han 10/8 forleden her til landsting skal have forhvervet, anlangende en lovbud og skøde, han af salig hr Oluf Jørgensen sst hans part og salig Karen Jensdatter, salig Bertel Remsniders, for 13 år har købt og afhandlet, var magtesløs dømt, hvilke Søren Mikkelsen formente ikke lovlig eller med rette og ikke lovlig varsel for given, tilmed skal lyde uendelig: så og efterdi samme skøde formelder Karen Jensdatter at have solgt samme gård, hus og bygning til Tomas Pedersen ---- er løsøre og ikke bør at lovbydes, fornævnte borgmester Hermand Hermandsen og som en øvrighed samme skøde med hende bevilget og forseglet har, og ikke gøres bevislig Villads Bertelsen eller hans søskende nogen lod i fornævnte huse at have haft, og ejendommen, de på står, byen at tilhøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme skøde at sige eller magtesløs dømme.

(306)

** var skikket velb fru Dorte Krabbe til Rugtved hendes visse bud Laurids Nielsen i Felden med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da at have stævnet Jens Mikkelsen i Sterup, herredsfoged i Jerslev herred, for en dom han til Jerslev herreds ting 19/6 sidst forleden dømt har, og fradømt hende frøgæld at tilbyde hr Laurids Lauridsen i øster Brønderslev, syn og udviselse på et hendes bolig i øster Brønderslev, hr Laurids Lauridsen på nogen års brug har haft, og samme hendes bolig på bygning næsten ladet forfalde: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, og tilmed giver til kende, sagen i sig selv at være fordragen, bør fornævnte herredstings dom at være som den udømt var og ingen til hinder eller skade at komme.

(307)

** var skikket Oluf Christensen i Visby hans visse bud Jens Nielsen Hillerslev, byfoged i Thisted, på den ene og havde stævnet Peder Lauridsen i Heltborg, Mads Jensen med flere på den anden side for en vidne, de til Revs herreds ting 2/8 sidst forleden vidnet har, at Mette Christensdatter, som døde i Heltborg, som skulle have beskyldt ham for sin barnefar, hvilke deres vidne han højlig benægtet sig aldrig med Mette Christensdatter nogen legemlig fællig at have haft: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet efter Mette Christensdatters ord og mundheld, siden hun ved døden er afgangen, og ikke i hendes levende live, da hun vidste dertil at svare, Karen Lauridsdatter og hendes medfølgere ikke heller har vidnet med oprakte fingre efter recessen, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(308)

** var skikket velb Eske Bille til Elling, KM befalingsmand på Mariager kloster, hans visse bud Mogens Nielsen, ridefoged til Asdal, på den ene og havde stævnet Tomas Jensen i Dal på den anden side for et vidne, han til Vennebjerg herreds ting 21/7 vidnet har, anlangende om nogen ord, som en af hans tjenere, ved navn Jens Smed, skulle have haft til Peder Christensen, foged på Knivholt, 13/5, hvilket vidne Jens Smed højligen med højeste ed benægtet, aldrig at have haft de ord, de ham på vidnet har, og aldrig at have sagt Peder Christensen nogen tjeneste til, anderledes end når han ville fly ham redskab i smedjen og give ham kost og dagløn, ville han vel smede for den gode mand: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet om de ord og løfte, Jens Smed skulle have haft og gjort, som han ikke er bestendig, eller for tingsdom har indgået, ej heller fra sig med sin brev og segl bebrevet, men nu her i dag med højeste ed har benægtet, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og fornævnte dele, derefter drevet er, ingen magt at have.

(310)

** var skikket velb Peder Munk til Sæbygård hans visse bud Hans Nielsen i Kirkeskov på den ene og havde stævnet Iver Olufsen, borger i Sæby, på den anden side for en dom, han til Sæby byting 4/6 sidst forleden dømt har, og tildømt borgmestre og råd, der sst, syns seddel af tinge til et dige og gærde om hans ejendom, liggende til hans gård, og Iver Olufsen ikke vil agte eller anse kong Frederik den anden hans skiftebrev til salig Otte Rud så og hans bænkebrev til fru Pernille Oxe, tilmed salig Johan Rud hans skødebrev til Peder Munk, hvilke skøder og bænkebreve inden tinge for ham skulle være læst og påskreven, ej heller Peder Munk hans vedkendelse seddel med egen hånd underskreven: dernæst blev til kende givet, at KM befaling skulle være udgangen til gode mænd, som skulle komme på åstederne og ride og gøre ret skel imellem Sæby og Sæbygård om fornævnte ejendom, som og omtvistes, hvilke Søren Mikkelsen vedgik og bekendte så at være, og efter sådan lejlighed ved vi ikke om fornævnte dom og syn, nu hid kaldt er, at dømme, førend gode mænd efter KM befaling har været på åstederne og der redet og gjort ret skel efter KM befalings indhold, som det sig bør.

(311)

** var skikket velb Eske Bille til Elling, KM befalingsmand på Mariager kloster, hans visse bud Mogens Nielsen, ridefoged på Asdal, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet hr Peder i Albæk for nogen ganske gamle stuevidner, som han lader sig af berømme at have, hvormed han ---- sig tilholde fri rishugst og øksehugst i Åkær, som Eske Bille skulle alene på lod at være tilfalden og ingen andre, formener samme vidner ikke så nøjagtig eller lovlig forhvervet og varsel for givet, som det sig burde, at de bør at komme ham på hans skov, grund og ejendom til hinder eller skade i nogen måder: så og efterdi loven formelder, tingsvidne at være det, de gode mænd, på tinge var, vidnede, det de så og hørte, mindre end 7 mænd må ej ting holde, og så mange mænd er og en fuld tingsvidne, og efterdi fornævnte 24 mænd i samme stokkenævn anno 1542 ikke har vidnet for 7 eller 8 mænd efter loven, fornævnte forbuds vidne findes 1576 udganget, som er lang tid efter recessen, og ingen varsel for det er given, da finder vi efter sådan lejlighed samme stokkenævn og forbudsvidne magtesløs at være, disligeste efterdi Christen Bagge og hans medbrødre synsmænd i samme deres syn ikke har specificeret eller omhjemlet, når samme rishugst skulle være gjort, om det skulle være sket for få eller mange år forleden, ikke heller i hvilke lodsejeres tid det kunne være gjort, da bør samme synsvidne ingen magt at have, sammeledes og efterdi med fornævnte lodder bevises, Eske Bille at have lod i fornævnte Åkær, og samme to forbuds vidner, nu fremlagt er, dog lyder og er gjort almindelig, at ingen skulle hugge i Åkær, kunne vi ikke kende samme forbudsvidner så noksom, at de må komme Eske Bille til hinder eller skade i nogen måde, og fornævnte tredje forbudsvidne, som ikke i rette lægges, magtesløs at være, indtil den fremlægges, i lige måder efterdi Christen Pedersen i Klemenshave og hans medbrødre i fornævnte to vidner har vidnet, enhver efter deres alder og minde, somme 60, somme 40 år, og samme vidner at de mænd, som har boet i Albæk præstegård, Albæk by, Albækgård, Præstebro, Hejselt og Kringelhede har haft deres fri ellehugst i Åkær, hver særligen til deres gårdes behov, såvel som og deres græsning og fædrift i Åkær, og mesten part fornævnte vidnesmænd nu er mødt og med helgens ed og oprakt finger været samme deres vidner bestendig, som de om fornævnte brugelighed vidnet har, og i så måder vidnet over recessens hævd, samme brug fornævnte byer og gårde at have efterfulgt, og intet derimod fremlægges, med hvilket det rykkes og tilbage drives kan, ikke sanddru at være, ---- at følge enhver efter loddernes indhold, det og ikke gøres bevislig med lovhævd, sandemænds brev eller ridebrev, samme Åkær som en endels ejendom at være indvordet, indsvoren eller indredet til Kringelhede, da ved vi efter sådanne circumstantser ikke imod samme vidner at sige eller magtesløs dømme.

(323)

** var skikket velb Eske Bille til Elling, KM befalingsmand på Mariager kloster, hans visse bud Mogens Nielsen, ridefoged til Asdal, på den ene og havde stævnet Christen Lauridsen i Langland, da dommer til Vorgård birketing, på den anden side, for han til fornævnte ting har tilstedt en af Eske Billes tjenere, ved navn Niels Madsen, i Kringelhede, at udgive en forpligt til velb Jørgen Arenfeldt, at han flytte nogen pæle, som skulle være sat i nogen enge imellem Præstbro og Stabelled, uanseet at Eske Bille hverken var stævnet eller kaldt for samme tingsvidne og forpligt, ej heller Niels Madsen skulle have haft nogen fuldmagt af Eske Bille: så og efterdi samme forpligt, efter Niels Madsens ord udgangen, er ejendom angældende, som Eske Bille er en lodsejer til, og ikke han derfor har fanget nogen varsel, da finder vi efter sådan lejlighed samme forpligt så og fornævnte dom og dele, derefter drevet er, ingen magt at have.

(325)

** var skikket velb Tyge Høg til Vang på den ene og havde stævnet velb Christen Prip til Søgård på den anden side for en skøde og forvaring, Christen Prip skulle give han på en gård i Rinds herred i Bjerregrav sogn og by, som Claus Christensen påboer, eftersom han med hans brev og segl sig til Tyge Høg forpligtet har, hvilket hans udgivne brev Tyge Høg formener, ham ikke at have efterkommet eller fuldgjort, hvorover Tyge Høg har været forårsaget ham med rigens ret at tiltale og fornævnte skøde at udfordre, og han har fanget rigens ret over ham til hans værneting beskrevet, menende ham i lige måde burde æskning her til landstinget over at fange beskrevet efter rigens rets indhold. så mødte Claus Kås til Vestrupgård og berettet, Iver Prip ikke er hans egen værge men har anholdt om KM befaling til gode mænd, som kunne overvære, når han sine og sine umyndige søskendes værgemål annammet, fordi begæret sagen nogen tid lang måtte opstå: da efter Tyge Høgs bevilling blev samme sag opsat til snapslandsting nu først kommende, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

** var skikket Axel Rosenkrantz til Kølskegård på den ene og havde stævnet Peder Sørensen i Povlstrup, birkefoged til Vrejlev birketing, på den anden side for en dom, han har dømt, imellem velb Godslev Budde til Rødslet, KM befalingsmand på Børglum kloster, og ham, på et bolig som Christen Pedersen påboer, og ikke navngiven, hvad manden hedder, som boer på samme bolig: så og efterdi fornævnte birkefoged ikke har udtrykkeligen i sin dom og sentens specificeret, hvilken bol, ej heller bondens navn, derpå boende er, Axel Rosenkrantz skulle efterfølge, at han kunne vide sig derefter at rette, da finder vi efter sådan lejlighed samme hans dom at være som den udømt var, og sagen til birkefogden igen at komme, og ham endelig deri at underskede, som det sig bør, når det for ham lovlig indstævnes.

(326)

** var skikket Laurids Nielsen, indvåner på Læsø, på den ene og havde stævnet Laurids Madsen, indvåner der sst, på den anden side, for han 8/8 sidst forleden ved de 5 af otte sandemænd har ladet ham vold oversværge for grøft i Kammerskov, uanseet at Laurids Madsen Gad med flere af Læsø indbyggere skal have ---- , Laurids Nielsen med flere at have sin part i fornævnte Kammers jord: så og efterdi det befindes, Laurids Madsen Gad at have lod og del i samme jord i stede og fæste, og Laurids Nielsen ikke benægter sig jo på de åsteder at have gravet, og ikke beviser sig dertil nogen hjemmel eller tilstand af Laurids Madsen at have haft, og sandemænd fordi har ham vold oversvoren, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme deres ed at sige eller magtesløs dømme.

(327)

** var skikket velb Just Brockenhuus til Astrup hans visse bud Niels Sørensen med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Just Jensen i Gamstrup, herredsfoged i Nørherred, for to domme han til fornævnte ting 7/6 og 1/7 sidst forleden dømt og afsagt har, anlangende gælds sag velb jomfru Kirsten Skeel og hendes lovværge skulle være pligtig efter hendes salig far og ung Bendix Rosenkrantz at betale, hvilke domme skal være senteret og afsagt efter salig Keld Brockenhuuses forpligt, hvilken forpligt Niels Sørensen formente ikke at skulle være så nøjagtig, at den burde at komme ham på jomfru Kirsten Skeels vegne til nogen forhindring: så og efterdi for fornævnte herredsfoged har været i rette lagt salig fru Kirsten Ruds brev til Claus Dyre på 50 rigsdaler, disligeste salig Albret Skeels brev, givet fru Gertrud Vinter, på 100 daler, i lige måde Bendix Rantzaus brev givet til Axel Galt på 650 rigsdaler, alle skadesløs, og Axel Galt samme brev og gæld igen til Palle Rodsteen har udlagt efter hans brevs indhold, og ikke bevises jomfru Kirsten Skeel jo at have taget arv efter hendes salig far, farmor og moster, og fogden fordi har tildømt hende med hendes lovværge hendes arvepart at betale, sammeledes og for fornævnte herredsfoged har været i rette lagt salig Keld Brockenhuuses brev, at han på jomfru Kirsten Skeels vegne ville betale sin anpart i bekostning på fornævnte trætte, som og hans forseglet og underskrevne fuldmagt om formelder, at han på hendes vegne ville stå last og brast, som forskrevet står, og fogden derfor har tildømt Just Brockenhuus på jomfru Kirsten Skeels vegne at betale Palle Rodsteen hans anpart af samme bekostning, det og ikke bevises Palle Rodsteen nogen rigens æskning at være overgangen, da han samme dom forhvervet, som i opsættelsen om bemeldes, da ved vi efter sådanne lejligheder ikke imod samme to herredstings domme at sige eller magtesløs dømme.

(331)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, på den ene og havde stævnet Jacob Nielsen i Smollerupgård, herredsfoged i Fjends herred, på den anden side for en dom, han til Fjends herreds ting 19/8 sidst forleden dømt har, hvori han har tildømt Oluf Vistisen i Egebjerg til at gøre ægt og arbejde til Hald slot, som andre KM tjenere i Fjends herred og hans egne grander og gårdmænd, i gårde med ham boende er, gør, formenende samme dom lovlig og retfærdeligen at være dreven og forhvervet og burde derfor ved sin fuldmagt at blive: så og efterdi der befindes tilforn to uendelige domme til fornævnte herredsting i samme sag udgangen, og Oluf Vistisen dem ikke har igen kaldt, men fornævnte tredje og endelige dom indeholder ham tit og ofte at være påråbt og ikke er mødt, eller nogen på hans vegne ham at undskylde, fornævnte 24 mænds vidne og gamle herredstings dom om samme arbejde, han sig har på beråbt og findes her til landsting at være underdømt, og herredsfogden fordi har tildømt Oluf Vistisen pligtig at være at gøre ægt og arbejde til Hald slot, som andre KM tjenere, med hvad slags arbejde, han bliver tilsagt om, såvel som hans egen gårdmand gør, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(333)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, på den ene og havde stævnet Jacob Nielsen i Smollerupgård, herredsfoged i Fjends herred, på den anden side for en dom, han 19/8 sidst forleden til Fjends herreds ting dømt har, hvori han har dømt Oluf Vistisen i Egebjerg hans fæstebrev på Vridsted kirkens tiende ikke længere at må nyde, formenende samme dom lovlig og ret at være dreven og forhvervet og burde derfor ved sin fuldmagt at blive: så og efterdi det befindes to uendelige herredstings domme i samme sag at være forhvervet, og fornævnte ---- og endelig dom medfører, Oluf Vistisen tit og ofte at være påråbt og ikke er mødt, eller nogen på hans vegne ham at undskylde, han og selv vedgår fornævnte afgift ikke til sin rette tid at have ydet, ---- heller beviser sig af lensmanden eller hans fuldmægtig at være forevist og befalet hvis bygning, han på kirken gjort har efter hans fæstebrevs indhold, og herredsfogden fordi, og efter de lejligheder hans dom medfører, har tildømt ham sin fæste ikke at nyde, ved vi ikke imod hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(336)

** var skikket velb fru Edel Ulfeld til Hanstedgård, Just Brockenhuus til Astrup med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende dem da efter en anden opsættelse at have stævnet velb fru Ingeborg Skeel til Jungetgård og hendes lovværge for adskillige KM domme og adskillige gældsbreve, hun til sig har annammet af salig Keld Brockenhuus og til forpligtet sig igen at tilstille og fra sig levere fornævnte breve efter tid og terminer, hvilket hendes forpligt hun ikke her til dags har efterkommet og holdt, som det sig bør, og derover skal have fanget og bekommet skade, idet de ikke deres værgemål derfor til nogen rigtighed kunne til veje bringe, hvorover de har været forårsaget om samme breve at fordre med rigens æskning til deres værneting, hvilke æskning de formener lovlig og ret drevet at være og burde her til landsting at bekræftes: så og efterdi for os er bleven i rette lagt fru Ingeborg Skeels tre underskrevne beviser på adskillige breve, hun til sig skal have annammet i forvaring, og lovet igen til stede at forskaffe, som de om bemelder, og Palle Rodsteen derimod fremlægger Morten Christensens kvittants på bemeldte tre breve, såvel som og Johan Brockenhuuses sendebrev, fru Ingeborg Skeel tilskreven otte dage tilforn, om fornævnte breve, hvori han lover at oplede hendes beviser på samme breve, og hende igen tilstille, fremlægger og fru Edel Ulfelds kvittants på to pergaments breve og to papirs breve, som skulle være hvis arv, hendes salig husbond og hun havde Claus Dyre og fru Ingeborg Skeels bevis på, og kvitterer Palle Rodsteen for fornævnte breve, og fornævnte herredstings dom og æskning alligevel derimod formelder om alle hvis breve, fru Ingeborg Skeel hendes beviser pålyder, da ved vi efter sådan lejlighed ikke efter fornævnte herredstings dom og æskning her at stede nogen æskning beskrevet.

(340)

** var skikket velb Eske Bille til Elling, KM befalingsmand på Mariager kloster, hans visse bud Mogens Nielsen, foged på Asdal, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Tord Sørensen i Agersted, Jens Bertelsen med mange flere sst for et vidne, fornævnte mænd i to vidner vidnet har til Vorgårds birketing 15/8 sidst forleden, hvori de har vidnet, at de skovsholter, som ligger østen til Holbæks møllebæk, som hedder Holbæks holter, hvilke Mogens Nielsen på Eske Billes vegne formener, aldrig skulle gøres nøjagtig bevisligt, at han har ført nogen trætte der på Holbæks holter, men sig alene at tilholde Hjemtrang, som ligger både østen og vesten for Holbæks møllebæk, som ham alene på lod er tilfalden, men fornævnte synsmænd i deres vidne ville fravidne hvis skovsholter, ham med rette på lod er tilfalden, og formente samme vidner burde magtesløs at være: så og efterdi fornævnte vidnesmænd i fornævnte to vidner ikke har båret kundskab om nogen brugelighed, men udtrykkeligen har vidnet samme åsteder at hedde Holbæks holter, og at de strækker i længelse og breddelse, så vidt ---- efter loven, og at være oven og neder Holbæks holter, som gode mænds lignelse og lod på lyder, og i så måder vidnet om ejendom, som ikke tilhører vidnesbyrd om at vidne, men sandemænd eller ejermænd derom at skille, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have.

(342)

** var skikket velb Eske Bille til Alling, KM befalingsmand på Mariager kloster, hans visse bud Mogens Nielsen, foged på Asdal, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Bagge i Avnkødt, Jens Pedersen i Stagsted, Hans Mørk sst med flere synsmænd, for de 10/7 sidst forleden har været inde på hans skov og ejendom, kaldes Åkær, som ham på lod er tilfalden efter afgangne fru Ingeborg Skeel, og der været syn til nogen elle og rishugst imod hans vilje og minde, hvilket ham formener at være sket uret med, og deres syn ikke burde ved magt at blive: så og efterdi fornævnte synsmænd har om synet, hvor mange læs elle og elleris dem syntes på fornævnte åsteder at være huggen, og ikke de i samme syn har forklaret eller omhjemlet på nogen års tid, når dem syntes sådan rishugst kunne være gjort, mange eller få år forleden, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme synsvidne så noksom, at den bør nogen magt at have. (sag overstreget)

(344)

** var skikket velb Jørgen Arenfeldt til Vorgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Laurids Knudsen i Lyngsø, birkefoged til Vorgårds birketing, for han til fornævnte ting 30/5 sidst forleden uden dom skal have udstedt vidner imod skudsmål, og samme vidner, som han i så måder ulovlig skal have udstedt imod loven, og fornævnte skudsmål til landsting af slig årsag skal findes kasseret og underdømt, formente fornævnte birkefoged uret at have gjort og imod loven, og burde derfor tilbørligen at stande til rette: så og efterdi med fornævnte tingsvidne og opskrift på fornævnte fuldmagt er bevist, Jens Mogensen og hans medbrødres skudsmål lovlig at være gjort, førend samme vidner er vidnet og udstedt, og dog ikke måtte ansees, så samme vidner derfor er underkendt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Laurids Knudsen har jo sig deri forseet, og bør derfor igen at give Jørgen Arenfeldt hvis skellig billig kost og tæring, han derfor lidt har.

(345)

** var skikket velb Eske Bille til Elling, KM befalingsmand på Mariager kloster, hans visse bud Mogens Nielsen, foged på Asdal, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Laurids Knudsen i Lyngsø, birkefoged til Vorgårds birketing, for en vedkendelse vidne, han til fornævnte ting 15/8 sidst forleden udstedt har, hvori Peder Andersen, ridefoged til Vorgård, har vedkendes over og under Holbæks holter, og i samme hans vedkendelse ikke forklarer på hvad åsteder, fornævnte holter skulle ligge, enten i over eller under Holbæks mark, som velb afgangne Hans Axelsen på lod var tilfalden: så og efterdi samme vidner om fornævnte skovsholter vidnet har, som bemeldte vedkendelse og om bemelder, tilforn har været hid stævnet, og ikke er påkendt, førend kontrakten blev fuldkommen, som det sig bør, da ved vi ikke heller på fornævnte vedkendelse at dømme, førend fornævnte kontrakt ved gode mænd bliver efterkommet, som forskrevet står.

(347)

** var skikket Anders Pedersen ved Østerå i Gåser, Hans Andersen, Niels Pedersen og Peder Lauridsen sst deres visse bud Bertel Nielsen ved Østerå på den ene og havde stævnet Anders Markorsen, oldermand i Hals, på den anden side for en klage, han over dem på menige granders vegne 18/7 på Hals birketing forhvervet har, lydende at de skulle have volddreven deres enge sønder skoven i år såvel som de andre åringer, hvilket de hårdelig ved deres højeste ed skulle benægte, ikke det at skulle have gjort, og ikke samme klage med nøjagtig vidnesbyrd skulle bekræftes: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet om nogen visse dag eller tid, når samme fædrift i fornævnte enge skulle være sket, og fornævnte klage ikke med nøjagtige vidnesbyrd bekræftes, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og klage, så og fornævnte dele, derefter drevet er, ingen magt at have.

(349)

** var skikket Søren Christensen, forrige foged til ---- , på den ene og havde stævnet Laurids Sørensen i ---- gård på den anden side, for han nogen tid siden forleden her til landstinget skulle have i rette lagt et hjemgjort stuebrev, anlangende i sin mening at en person, ved navn Christen Nielsen, skulle til ham have udgivet samme brev og segl tvært imod det vidne, han til Horns herreds ting tilforn med oprakte fingre skulle have vidnet, såvel som her til landstinget med lige svoren ed skulle have bekræftet, hvilke stuebrev Christen Christensen formener skal være hans ære, gode rygte og navn til forklejning, lige som han skulle have tilkøbt ham at vidne klage på hans hustru, uanseet han med hende havde avlet fire børn i ægteskab sammen, som hun for to år og mere siden skulle have forladt, og aldrig siden skulle have betroet dem nogen moderlig hjælp, menende samme stuebrev ikke lovlig at være eller til tinge vidnet, og burde magtesløs at blive: så og efterdi fornævnte brev ikke til tinge er vidnet, eller lovlig varsel for givet, da finder vi efter sådan lejlighed samme brev ingen magt at have.

(350)

11/10 1617.

** var skikket Mogens Lauridsen i Borup og efter kong Christian den fjerdes oprejsnings brev havde hid kaldt sandemænd af Børglum herred, om Peder Nielsen, som boede i sønder Vrå, hans bane, som Christen Pedersen i i sønder Vrå, hans hustru Karen Terkildsdatter og hans to sønner, Jens Christensen og Niels Christensen, samtligen skal have myrdet og omkommen, sandemænd at udlede hvo ham var til bane og livs lagt, og først fremlagde efterskrevne tingsvidne af Børglum herreds ting 20/5 sidst forleden, Johanne Sørensdatter og Ellen Tøgersdatter i sønder Vrå at have vidnet, at da på onsdag 8 dage sidst forleden så de, at Christen Pedersen i søndre Vrå slog Peder Nielsen med en spade, Jens Christensen slog ham med en kniv, Niels Christensen med en plejl og Karen Terkildsdatter med en tærskel: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Jens Christensen at være Peder Nielsens bane, og derfor svor ham manddød over og fra hans fred, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt.

(353)

25/10 1617.

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, befalingsmand på Vestervig, hans visse bud Niels Rasmussen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Peder Hansen i Sinderup, herredsfoged i Revs herred, på den anden side, for han til fornævnte ting 4/5 sidst forleden har fradømt Niels Christensen i Styvel en klage vidne, som han var begærende over en vej, som løber fra hans gård og øster ned til fjorden, og i samme sin dom mere agtet Mikkel Christensen, ridefoged til Ørum, og Anders Christensen i Ydby deres vedkendelse, end loven om vej til by har agtet eller anseet: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(354)

** var skikket velb Hans Dyre til Boller, KM befalingsmand på Lund, på KM tjener Jens Henningsen i vester Assels hans vegne, hans visse bud Jens Simonsen, foged på Lund, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Jesper Nielsen i vester Assels, Søren Pedersen med flere sst for et vidne, de til Lund birketing 20/7 1614 vidnet har, at de skal have hørt og seet, at den tid Jens Henningsens hustru Karen Tomasdatter kom ind til Anne Nielsdatter i hendes hus, som hun sad bunden til en støtte, at Anne Mikkelsdatter da skulle have sagt til Karen Tomasdatter, at hun havde lovet hende ondt, og det var da hende vederfaret, og i samme deres vidne har de udlagt Karen Tomasdatters ord, som hun samme tid havde i Tomas Nielsens hus, at hun da havde tagen en håndfuld salt og bedt dem, som i huset var samme tid, at de skulle bede med hende, at dersom hun var skyldig i Anne Nielsdatters sygdom, at Gud skulle så straks straffe hende, og djævlen skulle splitte hende, hvilke vidne siden her til landstinget endeligen er magtesløs dømt, og ikke at komme Jens Henningsen eller hans hustru til nogen forhindring på deres gode ære, rygte og navn: så og efterdi samme endelige landstings dom medfører, fornævnte vidner og nævningers ed at være magtesløs dømt, efter fornævnte uendelige domme, af den årsag ingen er mødt til gensvar, nogen modstand da derimod at gøre, og sagen hos Jacob Lykke på KM vegne og på hans majestæts ---- behag af Jens Henningsen var aftinget, dog med slig ---- , at han uden modsigelse måtte stævne bemeldte vidne og nævningers ed, og at lensmanden deri skulle ---- , som med fornævnte sagefalds bog gøres bevisligt, hvilket og med fornævnte tingsvidne efter hans egne ord og bekendelse bekræftes, disligeste af fornævnte tingsvidne 25/8 1614 forfares, Jens Henningsen selv at have lovet at ville opkræve nævninger over hans hustru, førend han sagen har aftinget, og han det ikke har gjort, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på fornævnte vidnesbyrd og nævninger deres fælding at dømme, førend nævninger over Karen Tomasdatter bliver opkrævet og derom tover, at da deri kan forfares, om hun i samme sag findes skyldig at være.

(359)

** var skikket velb Jacob Lykke til Tandrup på den ene og havde stævnet Christen Jensen Gammelgård, borger i Skive, på den anden side for en dom, han til Skive byting 1/8 sidst forleden dømt har, da han samme dag var sat i dommers sted, imellem hans fuldmægtig Peder Christensen i Hindsels på den ene og Jacob Jensen, byfoged i Skive, på den anden side, anlangende om to fiskegarn, som fandtes at være ulovligt sat og brugt i åen i hans fiskeri, hvilke garn han skal have ladet optage og antvortet byfogden dem i forvaring, og i samme sin dom senteret, at fornævnte garn burde Jacob Jensen byfoged på KM vegne at følge: så og efterdi for fogden har været bevist, samme garn at have været sat på ulovlige steder imod fornævnte kontrakt, så og KM og rigens råds dom, og Jacob Lykke fordi dem har ladet optage, og ingen dem har villet vedkendes, og fornævnte sætfoged det dog har tildømt Jacob Lykke dem på KM vegne at efterfølge, og samme sin dom senteret efter fornævnte kapitler i loven, som de i de måder til den sag kan heden tydes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme hans dom at følge, men finder den magtesløs at være, og dernæst for vores bøns skyld afstod Jacob Lykke hvis tiltale, han kunne have til Christen Jensen Gammelgård for hvis hans forseelse deri kan være.

(363)

** var skikket Mikkel Bertelsen, indvåner i Ålborg, på den ene og havde stævnet hr Rasmus Jensen, præst til Assels kirke i Mors, på den anden side for han ved sin fuldmægtig til Viborg byting for kort tid siden skal have ladet ham fordele efter en forpligt, som Mikkel Bertelsen skal have givet Niels Lauridsen, slotsskriver på Hald, som skal forpligte ham at skulle komme til hr Rasmus og gjort regnskab med hr Rasmus om hvis gæld, ham efter sin far kunne tilkomme efter en gammel regnskabsbog: så og efterdi Mikkel Bertelsen til tinge har sig til forpligtet, at skulle inden den dag 14 dage drage til hr Rasmus Jensen og gøre ham rede og regnskab for hvis han på hans vegne har indkrævet og forskaffe ham kvittants til stede, og ikke han beviser sig samme sin forpligt at have holdt og efterkommen, og derfor er delt bleven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke ham af den dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(364)

** var skikket Niels Lauridsen i Holme på den ene og havde stævnet Clemend Jørgensen i ---- strup på den anden side for et vidne af Vorde birketing 17/1 1603, han lader sig af berømme, at hans hustru Maren Villumsdatter skulle have ladet forsværge arv og gæld efter hendes forrige mand, Christen Lauridsen, som døde i Alstrup, og Jens Jensen i Alstrup på hendes vegne har forhvervet, og dermed ville fravidne ham hans rette gæld, som Christen Lauridsen var Niels Lauridsens hustrus forrige mand, Christen Jørgensen, som boede i Rise, skyldig efter hans brevs lydelse, menende der ikke skulle være givet lovlig varsel: så og efterdi Jens Jensen på Maren Villumsdatters vegne til tinge har afsagt arv og gæld efter hendes salig husbond Christen Lauridsen, så hun hverken ville arve eller gælde efter ham i nogen måder, og ikke bevises hende efter hans død at have befattet sig med hans efterladende gods eller noget deraf annammet, så hun burde at svare til hans gæld, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vedersigelse vidne at sige eller magtesløs dømme.

(365)

** var skikket Peder Jensen Visti i Romlund på den ene og havde stævnet Svenning Pedersen, der sst, og hans medfølgere vidnesfolk på den anden side for et vidne, de til Vorde birketing nogen tid siden vidnet har, anlangende bymændene i Romlund at have pålagt hyrdelavet at skulle gå om byen, og de skulle holde hinanden det skadesløs, hvilket vidne Peder Mogensen i Romlund har ladet ham tiltale for skade, han skulle have bekommet på en ko, som skal være bleven benløben: så og efterdi fornævnte vidne formelder, Romlund bymænd at have vedtaget, deres hjord at skulle gå om byen, som enhver havde fri til, og holde hverandre det skadesløs, hvilket alene kan forstås om deres eng og korn at forvare, og ikke om noget deres kvæg af ulykke kunne hænde nogen skade, og ikke nogen af fornævnte vidner eller syn udtrykkelig formelder, Peder Jensen Visti eller nogen hans folk at have gjort nogen håndgerning på samme ko eller i dens skade været årsag, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og syn, ej heller fornævnte dom og dele, derefter drevet er, så noksom, at de bør at komme Peder Jensen Visti til hinder eller skade i nogen måder.

(367)

** var skikket velb Jørgen Arenfeldt til Vorgård hans visse bud Peder Andersen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Mogens Nielsen, ridefoged til Asdal, på den anden side for et vedkendelse vidne, han til Jerslev herreds ting 4/9 sidst forleden at have gjort på hans husbonds vegne, at have vedkendtes den ejendom fra Albækgårds led og vester, som kaldes Albækgårds sletting, og har fulgt og er liggende til Albækgård og Præstbro, og har fulgt fornævnte gårde, både dismidlertid godset tilhørte KM og siden det velb fru Ingeborg Skeel sig det fra kronen i hendes tid, såvel som siden godset efter hendes død er skiftet, at have fulgt hendes arvinger: da efterdi nu gives til kende, som og vitterligt er, Eske Bille at være forrejst af landet efter KM befaling og dermed forhindret, og ikke han findes med seks ugers stævning at være stævnet, dog sagen er ejendom anlangende, da ved vi efter sådan lejlighed ikke om samme vedkendelse at dømme, førend Eske Bille bliver dertil så lovlig kaldt, som det sig bør.

(368)

** var skikket Jens Nielsen i Nørby i Hindborg herred på den ene og havde stævnet Jacob Smed i sankt mikkels gade, Christen Madsen, borgere i Viborg, og deres medbrødre borgere og sandemænd sst på den anden side, for at de har til Viborg byting 20/10 svoret Poul Simonsen, barnfødt der sst, manddød over og til sin fred for Jens Nielsens død, som tjente Peder Sørensen, rådmand der sst, og Poul Simonsen i marts sidst forgangen dræbte og ihjel slog, og formeldte i deres ed, at det skulle have været af nødværge, Poul Simonsen samme drab skulle have gjort, hvilke der formenes ikke med sandfærdighed eller trøge vidner vel kan forfares: så og efterdi bemeldte vidner, for fornævnte sandemænd fremlagt er, fornævnte drab anlangende, alle samme heden strækker at Poul Simonsen, da han skulle have fanget at mundslag, straks skulle være bleven Jens Nielsen for stærk og slaget ham med en dragen daggert, og dermed gjort ham sin skade, som fornævnte synsmænd og har om hjemlet, ham at have været indstukken under hans venstre armhule, noget neder under armhullet ved en kvarter ind i livet skråt ned til hans ryg, som dem syntes var gjort med en daggert, det og er bevist Poul Simonsen, da han er opkommen af salig Jens Nielsen, at have haft samme dragne daggert blodig i hånden og tørret den, en part fornævnte vidnesbyrd og indeholder, dem at have råbt til Poul Simonsen, at han skulle skamme sig og ikke myrde karlen, det og af bemeldte vidner erfares, Jens Nielsen i det ringeste ingen våben eller værge, liden eller stort, at have haft hos sig, hvormed han kunne trodse Poul Simonsen efter livet eller tvinge ham til at gøre nødværge, og salig Jens Nielsen straks på steden er af Poul Simonsen dræbt og ihjel slagen, hvorfor han og på fersk fod er greben og anholden, og sandemænd dog for samme drab har svoret ham til sin fred, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme deres ed noksom, men finder den magtesløs at være.

(373)

8/11 1617.

** var skikket Niels Sørensen i Bejstrup på den ene og havde stævnet Jørgen Jensen sst på den anden side for et syn, han til Han herreds ting skal have forhvervet på nogen sårmål og skade, som han der skulle have ladet se og syne, og efter samme synsvidne skal have sigtet og beskyldt Niels Sørensens hustru Margrete Clemendsdatter og hendes søn Clemend Justsen sst, og ikke de er stævnet til samme syn, eller varsel for givet, ej heller er dem nogen håndgerning over bevist: så og efterdi samme to landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi Jørgen Jensen til tinge har sigtet og beskyldt Margrete Clemendsdatter for samme sårmål efter loven, ved vi ikke mod samme sigtelse at sige, uden hun sig derfor lovlig kan forværge, som det sig bør, disligeste efterdi samme synsvidne ikke bemelder eller medfører, nogen varsel derfor at være givet, finder vi dette såvel det, Christen Jørgensen vedkommer, ingen magt at have, fornævnte delsbrev anlangende, som ikke i rette bæres, bør magtesløs at være, indtil det fremlægges.

(375)

22/11 1617.

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, KM befalingsmand på Vestervig, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Peder Jensen i Sinderup, herredsfoged i Revs herred, for han til fornævnte ting 10/5 sidst forleden har fradømt Niels Christensen i Styvel en klage vidne, som han var begærende over en vej, som løber fra hans gård og øster ned til fjorden, og skal være den farende vej til deres by og fra, og i samme sin dom mere agtet Mikkel Christensen, ridefoged til Ørum og Anders Sørensen i Ydby deres vedkendelse, end loven om veje til by har agtet eller anseet: så og efterdi for bemeldte lodsejeres fuldmægtig for herredsfogden er mødt og vedkendtes samme ejendom for et køb, som Niels Christensen ville have klage og syn på, til en vej at skulle være, og herredsfogden fordi ikke har vidst samme klage og syn at udstede, førend lodsejerne dertil blev stævnet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende hans ulempe deri at være, eller vide os imod samme dom at sige.

(377)

** var skikket Niels Tomasen i Egebjerg på den ene og havde stævnet Dorte Olufsdatter sst på den anden side for en klage vidne og beskyldning, hun til Fjends herreds ting 24/7 på ham klaget har, at han skulle have slaget hende 10 næveslag, trådt på hende og stoppet jord i hendes mund, hvilken hendes klage og beskyldning Niels Tomasen højligen ved helgens ed med oprakte fingre benægter, disligeste havde stævnet Maren Christensdatter og Poul Olufsen, Dorte Olufsdatters mor og bror, for et vidne, de samme dag til fornævnte ting vidnet har, med hvilke de samme hendes klage bekræfter: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, så og efterdi det forfares, Dorte Olufsdatter, som samme klage og beskyldning gjort har, at være et umyndigt barn og ikke til sin lovalder kommen, samme to vidnesbyrd og befindes at være hendes egen mor og bror og i så måder vildige, hendes klage og fornævnte vidne og heden tydes på en slag med flere som en uvisse tal, hvilke ikke vel kan eragtes hende at kunne tælle og vidnes, eller to fornævnte vidnesbyrd til visse for samme klage og fornævnte vidne ej heller bemelder, hvormed samme mangfoldige slag skulle være gjort, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme klage, beskyldning og vidne så noksom, at de bør at komme Niels Tomasen til nogen forhindring, disligeste efterdi samme synsvidne ikke med nogen lovlig og nøjagtige vidner bekræftes, ej heller er endelig omhjemlet hvor mange slag ---- , hun skulle have haft, da finder vi samme synsvidne ingen magt at have.

(380)

** var skikket velb Hans Dyre til Boller, KM befalingsmand på Lund, hans visse bud Jens Simonsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Mads Nielsen i Sessing, Poul Nielsen i Graven og deres medbrødre 12 nævninger i Børglum herred på den anden side, for de til fornævnte herredsting 14/10 sidst forleden har svoret Jens Nielsen i Koldbro et fuld gårdfred over for bordag, han skulle have gjort i Koldbro på Søren Nielsens pige der sst, efter syn og tingsvidnes lydelse, uanseet at det ikke for nævninger var bevist, at Jep Nielsen skulle have gjort hende nogen sår og skade: så og efterdi i samme tingsvidne, efter fornævnte nævningers ed udgangen, ikke findes indført nogen vidnesbyrd om samme gårdfred for dem at være fremlagt, den ikke heller medfører de to mænds navne, hvem de skulle have været, som har sat fylding på fornævnte nævninger, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme nævningers ed så noksom, at den bør at omme Jens Nielsen til hinder eller skade i nogen måde.

(381)

** var skikket velb Palle Rodsteen til Hørbylund hans visse bud Tomas Jensen i Vrå på den ene og havde stævnet velb jomfru Kirsten Skeel til Jungetgård og hendes lovværge på den anden side for 85 sletdaler, hun skal være tildømt til herredsting og landsting at betale, og han tilforn til hendes værneting ladet af hende og hendes lovværge i fire ting udæske, hvilken samme sin æskning og forfølgning han agter at have til dette landsting i lige måde beskrevet og stadfæstet: så er jomfru Kirsten Skeel, hendes lovværge eller nogen på deres vegne ikke mødt nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, eftersom de tit og ofte er påråbt, og efter sådan lejlighed blev Tomas Jensen undt samme æskning, så æsket han på Palle Rodsteens vegne her i dag til Viborg landsting, i lige måde som til herredsting æsket er.

(382)

9/12 1617.

** var skikket velb Hans Dyre til Boller, KM befalingsmand på Lund, på velb Mogens Kås til Støvringgård, høvedsmand på Ørum slot, hans vegne på den ene og havde stævnet Mads Pedersen, Jens Madsen med flere på den anden side for et vidne, de til Hillerslev herreds ting 25/6 1616 afhjemlet, Niels Svendsen i Bisgård og Mikkel Juel i Skjoldborg forhvervet har, formeldende iblandt andet, at det var ---- i Sennels og så fra Falkor Christensens dige ---- med dige og grob og 10 ---- fra samme dige og i fjorden, dersom de Malle mænd bør at have nogen vej igennem, da er de forment og forkrænket, i lige måde havde stævnet Niels Svendsen for et delsvidne, han efter fornævnte dom 19/8 sidst forleden over Peder Tordsen i Sennels og Christen Villumsen og deres medbrødre forhvervet har, at de skulle have opkastet en dige og grøft fra Falkor Christensen i Sennels og ned til fjorden, uanseet ingen af dem var overbevist at have gjort nogen stige eller stænger nogen til forhindring i nogen måde, og formener samme dele burde magtesløs at være: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(384)

** var skikket velb Hans Dyre til Boller, KM befalingsmand på Lund, på den ene og havde stævnet Mads Lauridsen i Fårtoft, Laurids Christensen i Nors med flere herredsnævninger i Hillerslev herred, på den anden side, for de til fornævnte ting 11/11 sidst forleden har to hans tjenere, ved navn Oluf Pedersen og Anders Pedersen, ran oversvoren for en bøsse, de skulle have tagen fra Anders Nielsen i Malle, hvilke deres ed Hans Dyre formener ikke så rigtig og så ret at være svoren, så den bør ved magt at blive, efterdi Hans Dyre formener edeligen at ville bevise med tingsvidner, at der blev samme dag tilbudt så mange pending på tinget, førend fælding gik ud på nævninger, som bogsed var om svoren, tilmed bevises at Hans Dyre har selv tilstanden dem, samme bøsse at tage fra Anders Nielsen: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

** var skikket velb Hans Dyre til Boller, KM befalingsmand på Lund på den ene og havde stævnet Anders Poulsen i Hundal, herredsfoged i Hillerslev herred, på den anden side for en dele, som han til fornævnte ting 5/8 sidst forleden udstedt har over hans tjenere Falkor Jensen i Sennels og Jens Nielsen i Hundal, for de skulle have opkastet et dige fra Falkor Christensen i Sennels og til fjorden, hvilken vidne ingen fuldkommelig vidne, som det sig burde, at være hans tjenere overbevist, stænger over nogen vej at være sat, de Malle mænd til skade, dersom vejen bør at gange, og ikke Anders Poulsen skal have anseet Hans Dyres fuldmægtig, som til tredje ting har standen for ting og dom og imod Niels Svendsen i Bisgård, som samme dele har forhvervet, på hans husbonds vegne og budt sig i rette, om Hans Dyres tjenere var over bevist noget, som de ulovlig kunne og burde at lide tiltale for: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(385)

** var skikket velb Hans Dyre til Boller, befalingsmand på Lund, på den ene og havde stævnet Anders Poulsen i Hundal, herredsfoged til Hillerslev herreds ting, på den anden side for ransnævninger, han satte fylding på til fornævnte ting 11/11 sidst var, uanseet at Hans Dyre samme dag lod læse et tingsvidne, lydende at han 4/11 sidst tilforn har offentlig beskyldt Mikkel Juel, som samme rans ed forhvervet har, for tingsdom at have løjet hans folk på som ingen ærlig mand, mente fordi at Mikkel Juel ikke var den mand, som burde at stede til nogen lyd inden tinge: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(386)

20/12 1617.

** var skikket Laurids Nielsen Guldsmed, borger i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Niels Iversen borgmester, Didrik Grubbe, Hans Felthus med flere, rådmænd der sst, på den anden side for en dom de under deres forsegling har udstedt på Ålborg rådhus 18/7 sidst forleden, imellem Laurids Guldsmed på den ene og salig Jacob Staffensens hustru og arvinger på den anden side, belangende nogen pendinge Jacob Staffensens hustru og arvinger er skyldig til Laurids Guldsmed, efter hans udgivne brev og håndskrifts lydelse, i hvilken dom borgmestre og råd skal have tildømt fornævnte arvinger gælden med småmønt, 16 skilling i steden for hver mark danske, at kan betale og aflægge, uanseet at salig Jochum Staffensens udgivne håndskrift lyder på to hundrede daler eller ---- mark danske i steden igen for hver daler til tid og termin at betale: så og efterdi salig Jochum Staffensens brev på 200 daler findes pinsedag 1603, førend mønternes forandring, at være dateret, og den bemelder aleneste på daler eller mark ---- og ikke på nogen hele rigsdaler eller hele markstykker, til 32 skilling beregnet, i KM brev om møntens forandring udtrykkelig bemeldes, og Hermand Jensen nu her for retten har sig erbudt, at dersom Laurids Guldsmed ville ved sin ed benægte, renten af fornævnte pending ikke årligen med slet mønt i daler af hvert hundrede at være betalt, ville han og hans medarvinger have summen i rigs mønt udgiven, hvilket Laurids Guldsmed ikke ville gøre, så deraf eragtes hovedsummen såvel som renten slet mønt at være, og borgmester og råd fordi har tildømt Laurids Guldsmed samme pending i slet mønt at annamme, og dem dermed for hans tiltale kvit at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme deres dom at sige eller magtesløs dømme.

(389)

** var skikket Anders Mortensen i lille Torup på den ene og havde stævnet Peder Nielsen, ridefoged til Hald, på den anden side for en bekendelse vidne, han efter en misdæders ord og mundheld til Nørlyng herreds ting skulle have forhvervet, indeholdende iblandt andet om 12 daler, Anders Mortensen skulle have lovet samme misdæder, ved navn Søren Agerskov, som samme dag til fornævnte ting skal have standen sin ret og mistet sin hals for sine misgerningers skyld, hvilke løfte Anders Mortensen hårdelig benægter sig aldrig at have gjort, ej heller det med hans brev og segl skulle bekræftes: så og efterdi Søren Christensen, som samme bekendelse gjort har, findes for hans misgerninger at være aflivet, og ---- efter recessen ikke bør at stande til troende, og ikke samme bekendelse med Anders Madsens brev og segl på sådan gæld bekræftes, eller bevises ham sådan løfte for ting og dom at have indgået eller vil være det bestendig, han ikke heller nogen varsel derfor har fået, da finder vi efter sådan lejlighed samme bekendelse og fornævnte dele, derefter drevet er, ikke at komme Anders Mortensen til hinder eller skade i nogen måde.

(391)

** var skikket velb fru Karen Friis til Damsgård hendes visse bud Christen Munk i Bested med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da at have ladet stævne Ingeborg Andersdatter i Villerslev, Maren Nielsdatter med flere sst, som var hos Karen Jensdatter i Villerslev i Christen Lauridsens hus i hendes barnefødsel, for et vidne, de efter hendes bekendelse, som de siger, skal have vidnet, at hun skulle have udlagt en, ved navn Oluf Kræmmer, at skulle være hendes barnefar, hvilke vidne skal være imod hendes bekendelse, hun til herredsting skal have bekendt: så og efterdi Ingeborg Andersdatter og hendes medfølgere, som har været hos Karen Jensdatter, da hun gjorde barsel, deres kundskab såvel som og fornævnte vidnesbyrds vidne, som i kirken har været til stede, der barnet blev kristnet, alle samtlige heden strækker sig, det Karen Jensdatter i hendes højeste barnefødsels nød at have bekendt, Oluf Kræmmer at være hendes rette barnefar, hvilket og for præsten i kirken er bleven til kende givet, som forskrevet står, og ingen nøjagtige vidner derimod fremlægges, med hvilke det rykkes eller tilbage drives kan, ikke sanddru at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner at sige eller magtesløs dømme, men finder Karen Jensdatters enige vidne, som ikke med oprakte fingre vidnet er, ej heller med nogen lovlige vidner bekræftes, imod hendes første bekendelse, som i hendes barnefødsels nød sket er, ingen magt at have, men magtesløs at være.

(393)

** var skikket Jacob Lauridsen i Fusøre på den ene og havde stævnet Peder Nielsen, ridefoged til Hald, på den anden side for en bekendelse vidne, han til Nørlyng herreds ting efter en misdæders ord og mundheld skal have forhvervet, indeholdende iblandt andet om seks daler, som Jacob Lauridsen skulle have været fornævnte misdæder, ved navn Søren Agerskov, pligtig, og sådan gæld ikke med hans brev eller segl skulle bevises sandfærdig at være, han ikke heller for samme bekendelse skulle være given nogen varsel: så mødte velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, og i de måder afstod samme bekendelse og dele, og efter sådan lejlighed bør de ikke at komme Jacob Lauridsen til hinder eller skade i nogen måder.

** var skikket Peder Bertelsen i Fusøre på den ene og havde stævnet Peder Nielsen, ridefoged til Hald, på den anden side for en bekendelse vidne, han skulle til vidende vorden, Peder Nielsen efter en misdæders ord og mundheld til Nørlyng herreds ting skal have forhvervet, indeholdende iblandt andet om seks daler, som Peder Bertelsen skulle have været fornævnte misdæder, ved navn Søren Agerskov, pligtig, formenende samme misdæders bekendelse, som ikke skal være varsel for givet, ikke burde at komme Peder Bertelsen til hinder eller skade: så mødte velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, og i de måder afstod samme bekendelse og dele, og efter sådan lejlighed bør de ikke at komme Peder Bertelsen til hinder eller skade i nogen måder.

(394)

** var skikket Jens Lauridsen i Helligsø på den ene og havde stævnet Peder Jensen i Sinderup, herredsfoged i Revs herred, på den anden side for en dom, han til Revs herreds ting 26/4 sidst forleden, imellem Jens Jensen i Sinderupgård på Johanne Pedersdatters vegne og Jens Lauridsen, dømt har, og deri tildømt Jens Lauridsen at give Johanne Pedersdatter årlig, mens hun levede, 2 tønder bygmel, 1 tønde malt, 1 1/2 pund flæsk, og at holde hende en ko i græs og foder, endog Jens Lauridsen formente sig intet at være hende pligtig, ikke heller samme dom skulle være endelig: så og efterdi samme herredstings dom ikke lyder endelig, finder vi den at være som den udømt var, og fornævnte dele og æskning, derefter drevet er, ingen magt at have.

(395)

** var skikket Jens Lauridsen i Helligsø på den ene og havde stævnet Johanne Pedersdatter i Sinderup på den anden side for en hans kontrakts brev og segl, imellem hende og hendes salig husbond og ham, om opladelse på den gård, de ham opladt har, skal være gjort og ganget, hvilken kontrakts brev Jens Lauridsen formente sig i alle måder at have holdt, og den derfor burde magtesløs at være: så og efterdi Jens Lauridsen samme kontrakt i dannemænds overværelse gjort har, og den selv med forseglet, om hvis Tøger Pedersen og Johanne Pedersdatter, hvilken af dem længst levede, af ham til deres ophold skulle have, han og ikke her i dag vil benægte, samme hans signet jo mod hans vilje for samme kontrakt at være kommen, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme kontrakt at sige eller magtesløs dømme.

(397)

** var skikket Søren Poulsen i Viborg på den ene og havde stævnet Poul Christensen, borger her sst, på den anden side for en dom, han lader sig af berømme her til landstinget skulle have forhvervet, hvori han skulle have bekommet vidner, dele og domme magtesløs, hvilken dom Søren Poulsen formener med vrang undervisning at skal være forhvervet, og mener sig ikke for den at være lovlig stævnet eller kaldt, tilmed ikke skal lyde endelig, og fornævnte dom fordi burde magtesløs at være: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Poul Christensen sådanne ord ikke for ting og dom har haft, og da straks tingsvidne efter taget, eller fra sig med sin brev og segl bebrevet, han ikke heller vil være dem bestendig dem at have haft, men her i dag dem med højeste ed og oprakte fingre benægtet, tilmed og her for retten undskyldt og erklæret Søren Poulsen, så han ikke ved andet med ham end en ærlig dannemand, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og dele ingen magt at have.

(398)

** var skikket Christen Sørensen Hegelund, borgmester i Viborg, på den ene og havde stævnet Bertel Jensen Kistrup, borger der sst, på den anden side, for han 24/11 sidst forleden, da han sad i fogdens sted på Viborg byting, ikke ville unde Christen Hegelund sin svar ind i tingbogen beskrevet imod en stævning, som Peder Nielsen, ridefoged til Hald, på hans husbond velb Knud Gyldenstjernes vegne havde i rette båret, anlangende Knud Gyldenstjerne der til tinge og havde ladet stævne Christen Simonsen, Peder Jensen Skriver og deres ---- rådmænd i Viborg, at skulle vidne, om det var dem ikke vitterligt, at Knud Gyldenstjerne havde befalet Gunde Skriver så og Christen Hegelund, at de skulle afhente bysvendene Søren Pedersen og Anders Eriksen, formente Bertel Kistrup deri at have gjort uret og burde derfor at stande til rette: så og efterdi af fornævnte otte mænds vidne forfares, Christen Hegelund 24/11 forleden at have begæret af Bertel Kistrup, som da sad i fogdens sted, det han måtte fange hans ord og svar indskrevet i tingbogen imod de vidner, som Gunde Skriver og han var stævnet og givet varsel for, den dag at skulle svare til, og Bertel Kistrup har ham det benægtet, da ved jeg ikke andet derom at sige, end Bertel Kistrup har jo sig deri forseet.

(399)

** var skikket Jens Olufsen Krag, borger i Ålborg, hans visse bud Peder Bertelsen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jens Mikkelsen i Sterup, herredsfoged i Jerslev herred, for en dom han til fornævnte herredsting 23/2 1609 dømt har, hvori han har tildømt Bagge Kjærulf i Kornum på sin hustru Anne Pedersdatters vegne at betale Jens Keldsens søn Christen Jensen og hans medarvinger 61 daler efter hendes egen forpligt efter tingsvidnes lydelse, og fremlagde Peder Bertelsen efterskrevne dom af Jerslev herreds ting 23/2 1619, og efterskrevne tingsvidne af fornævnte ting 21/8 sidst forleden, bemeldende Jørgen Olufsen at have ladet fordele Bagge Kjærulf for 89 rigsdaler, som var af den gæld salig Anders Pallesen var Jens Keldsen i Ålborg pligtig: da efter sådan lejlighed, at efterdi Bagge Kjærulf findes tilforn to gange for samme sag at være hid stævnet og kaldt, og han dog ikke er mødt, eller nogen på hans vegne hans lovlig undskyldning herimod at gøre, og to uendelige domme derfor er udgangen, hvori samme dom og dele er funden billig og retfærdig at være dømt og forhvervet, og burde ved magt at blive, indtil hvem der havde i at sige stævnet på ny ---- , hvilke dom endnu stander ved deres fuldmagt og findes til tinge lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, så Bagge Kjærulf har haft noksom lang respit samme dom at kunne have ladet igen kalde, og det da ikke sket er, så Jørgen Krag derfor har været forårsaget nu atter tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og ikke han endnu er mødt eller nogen på hans vegne nogen gensigelse eller modstand her at gøre, men sig nu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da ved vi efter sådan lejlighed og doms lydelse samme herredstings dom og deler lovlig og retfærdig at være dømt og forhvervet og bør ved magt at blive.

(401)

** var skikket Christen Jørgensen Guldsmed, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Sørensen i ---- holm, for han 24/11 sidst forleden på velb jomfru Dorte Skeels vegne, efter hendes fuldmagt, skal have ladet ham fordele til Viborg byting for noget sølv, han skulle have at forarbejde for hende, uanseet at hun en part ud af samme sølv i arbejde har bekommet og oppebåret, og han dog skal være delt for alt sammen: så og efterdi Christen Guldsmeds bog, nu fremlagt er, bemelder jomfru Dorte Skeel en part af hvis sølv, han af hende annammet har, igen i 3 sølvskeer at skulle have fanget, og Christen Sørensen sådant ikke ville benægte, eller anden bevis med fornævnte fuldmagt og delsbrev fremlægges, Christen Guldsmed dog for al bemeldte sølv er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed ham af den dele kvit at være.

(0)

17/1 1618.

(1)

** (fortsat fra ikke bevaret blad) og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Hindborg herreds ting 21/7 sidst forleden, 12 mænd at have vidnet, at de var udganget af tinget, eftersom de af tinget var dertil nævnt, og da der så de, at Mads Jensen i Krarup havde på en vogn to ---- fulde af hø, og der de indkom på tinget, tilbød Mads Jensen Christen Jensen i Janderup fornævnte hø og 3 mark, som han var tildømt at udlægge, og samme 3 mark synligen på tinget udlagde, og ingen dele ville stande. (fortsættes på ikke bevaret blad)

(2)

** var skikket Christen Jensen i Flading hans visse bud Peder Christensen, foged på Knivholt, og havde hid kaldt sandemænd af Vennebjerg herred, Staffen Jensen i Flading hans bane, som 1/12 sidst forleden er død bleven, sandemænd at udlede, hvad var ham til bane og livs lagt, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Vennebjerg herreds ting 22/12 sidst forleden, Christen Skrædder i Flading med flere at have vidnet, at den dag tre uger var de med flere folk inde til Christen Savmands i Flading og der så og hørte, at Staffen Jensen, som tjente Christen Savmand, og Christen Poulsen havde nogle ord sammen, og Staffen Jensen stod og slog sin hånd imod bordet og sagde til Christen Poulsen, slå fra dig din skælm, der farer en djævel i dig, og Christen Poulsen den tid gjorde nødværge og værget sit liv: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Christen Poulsen at være Staffen Jensens bane, og derfor svor ham manddød over og til sin fred, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt og forfaret.

(3)
 
** var skikket velb Niels Arenfeldt til Knivholt hans visse bud Peder Christensen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget 6/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Anders Hellesen ved Bangsbo strand, Peder Tomasen og Oluf Mikkelsen sst for et vidne, de til Vennebjerg herreds ting 15/9 sidst forleden vidner har, formeldende at de den fredag næst tilforn var 14 dage var ved stranden imellem ---- og ---- og begæret med flere af velb Otte Skeels tjener noget tjære og savdeler af flodmålet og en mast, og lagde det sammen i en bunke, og at Christen Foged ved Fladstrand kom selv fjerde og ville have fornævnte mast og gods fra dem, og sagde at de havde bjerget det, og at Peder Christensen og ville sætte værge med dem og skulle have haft en værge dragen og skulle have sagt, at han skulle vove hans liv på Palle Tøgersen og skulle have kaldt ham en gammel skælm, formenende samme vidne ikke så noksom nøjagtig sandfærdig at være, som det sig burde, af den årsag at fornævnte vidnesmænd ikke skulle have måttet handle med samme gods efter deres egen nøje, vilje og tykke, som han formener, og Peder Christensen benægtede sig ikke sådanne ord om Palle Tøgersen at have haft, og derhos her for retten undskyldte Palle Tøgersen, så han ikke vidste andet med ham, end som en ærlig dannemand i alle måder: og efter sådan lejlighed afstod Otte Skeel samme vidner, nu hid kaldt er, så de skal være kasseret og som de uvidnet og uudgivet var, og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(4)

** var skikket Mikkel Christensen, foged til Ørum slot, på den ene og havde stævnet Søren Christensen i Stagstrup på den anden side, for han i forleden sommer har tribuleret og forfulgt kronens tjenere i Skyum birk, både sandemænd og andre, til fornævnte birketing og landsting, så og ---- af kronens tjenere for korn, de skulle have ---- til ham for samme ---- , han dem har påført, uanseet Søren Christensen findes til Thisted byting selv at være delt og lovforvunden, hvorefter han siden her til landsting og skal være delt, formente efter for berørte lejlighed, at hvis domme og deler, som Søren Christensen har forhvervet, imidlertid han ikke selv har været lovfast, bør magtesløs at være: da efter sådan lejlighed, at dersom det befindes Søren Christensen nogen domme eller deler at have forhvervet, midlertid han selv var umyndig, da bør de magtesløs at være.

(5)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, befalingsmand på Vestervig, hans visse bud Niels Rasmussen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Jens Nielsen Hillerslev, byfoged i Thisted, på den anden side for en klage vidne, han der til bytinget over en af kongens bønder, Christen Jensen i Thisted, 6/12 sidst forleden har udstedt, formeldende iblandt andet det Peder Poulsen i Thisted med en skriftlig klage ---- over Christen Jensen og Peder Jensen i Thisted, og i samme klage agter og regere dem skyldig og brødig i hans søns død, og ej fornævnte foged har villet agte eller anse den erklæring, Peder Poulsen dem tilforn til Hundborg herreds ting har med erklæret, formenende efter slig lejlighed samme klage ikke er så lovlig noksom og nøjagtig at være, at den bør nogen magt at have: så mødte Jørgen Pedersen i Tisted på Peder Poulsens vegne og afstod samme klage, så den ikke skal komme Christen Jensen til nogen forhindring.

(6)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, befalingsmand i Vestervig, hans visse bud Niels Rasmussen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Dorte Lauridsdatter i Lund, Anne Lauridsdatter på Bjerget på Hannæs samt andre vidnesfolk, 13 personer karle og kvinder, på den anden side for et vidne, de til Hannæs ting 29/11 sidst forleden vidnet har, at Christen Pedersen, født på Bjerget i Hannæs, er i hans 18. år, og ej de i samme deres vidne skal have forklaret eller navngivet, hvad år, måned, dag eller tid Christen Gregersen skal være født: så og efterdi samme vidne ikke medfører, nogen varsel for det at være givet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende det så noksom, at det bør nogen magt at have.

(7)

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand på Dueholm kloster, på den ene og havde stævnet Christen Olufsen, værende i Sæby, på den anden side for en vidne og hjemmel, han til Sæbygårds birketing 6/12 sidst forleden vidnet og hjemlet har, indeholdende en rævekrop, som han skulle have bekommet på Gerumgård og den hjemlet Peder Olufsen i Skibtved, endog Peder Olufsen samme rævekrop med krop og skind skulle have bekommet fra Otte Skeels hunde, som han formener, i Bangsbo skov: så og efterdi fornævnte hjemmel og vidne ikke er hjemlet eller vidnet på fersk fod, men rum tid efter sådan skulle være sket, Christen Olufsen ikke heller fremlægger nogen tilstand eller bevis af hvem på Gerumgård, han samme rævekrop skulle have bekommet, som samme hans hjemmel om formelder, og bemeldte vidnesbyrd ikke har vidnet endelig men selv lagdt deres vidne i tvivl, da finder vi efter sådan lejlighed samme hjemmel og vidne ingen magt at have.

(8)

** var skikket velb Mogens Krag til Glomstrup hans visse bud Mikkel Christensen i Skjoldborg med en opsættelse her af landstinget 20/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet velb Hans Dyre til Ullerupgård for en sigtning, han 4/11 sidst forleden skal have tilsagt Mikkel Christensen, at idet han har forment, Oluf Pedersen og Anders Pedersen at have gjort imod KM lov og ret efter tingsvidnes indhold, det havde ham løjet dem på, som ingen ærlig karl, indtil han kunne det bevise, hvilket han formener, at Hans Dyre aldrig skulle bevise Mikkel Christensen over, men Mikkel Christensen straks kunne bevise sine ord, som hans æsknings håndskrift om formelder, at være sandfærdige ord, han har haft, som er ført med loven, at den formelder, at man skal tale sig til rette og ikke tage sig til rette, for det andet at Oluf Pedersen og Anders Pedersen selv har bekendt, at de 24/8 sidst forleden tog en bøsse fra Anders Nielsen i Malle, Niels Krags tjener: da efter vores underhandling blev alle hvis vidner og breve fornævnte ord anlangende, nu hid stævnet er, frastået, så de skulle være aldeles kasseret og som uudgiven og ikke komme nogen til hinder eller skade i nogen måder.

(11)

** var skikket velb Hans Dyre til Boller, KM befalingsmand på Lund, med en opsættelse her af landstinget 20/12 sidst forleden, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Niels Terkildsen i Hovsør, Christen Vognsen i lille Hillerslev med flere herredsnævninger i Hillerslev herred, for de til fornævnte ting 11/10 sidst forleden har to hans tjenere, ved navn Oluf Pedersen og Anders Pedersen, ran oversvoren for en bøsse, de skulle have tagen fra Anders Nielsen i Malle, hvilke deres ed Hans Dyre formener ikke så rigtig og ret at være svoren, så den burde ved magt at blive, efterdi Hans Dyre har selv tilstanden dem samme bøsse at tage fra Anders Nielsen: så og efterdi loven formelder, at ganger den, der sigtet er, ved dens koste, der ham sigter, førend svoret vorder, da skulle nævning ej derom adskille, og efterdi nu bevises Hans Dyre at have været fornævnte hans tjeneres hjemmel til samme bøsse, de havde Anders Nielsen frataget, og i så måder kosten vedgået, førend svoret er, og fornævnte nævninger dog har Oluf Pedersen og Anders Pedersen ran oversvoret, da finder vi efter sådan lejlighed samme nævningers ed ingen magt at have, og efterdi Anders Poulsen imod slig fornævnte lejlighed har sted fylding på nævninger, da ved vi ikke andet derom at sige, end han jo sig deri har forseet, dog for vores og andre gode mænds bøns skyld afstod Hans Dyre samme forseelse med Anders Poulsen.

(13)

** var skikket velb Niels Krag til Agerkrog, KM befalingsmand på Asmildkloster, med en opsættelse her af landstinget 20/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Mikkel Pedersen i Hillerslev, Laurids Tomasen i Skovsted med flere synsmænd for en synsvidne, de til Hillerslev herreds ting 2/9 sidst forleden skal have afhjemlet, at de skulle have seet en liden bøsse, som Anders Nielsen i Malle skulle have vedkendtes og sagt, der lå en hare rumpe bag i bøssen, og harehår blev skudt af bøssen, og Anders Nielsen samme tid ved din højeste helgens ed skulle have benægtet, at det ikke var i den, den tid den blev ham frataget, formener derfor samme deres vidne bør magtesløs at være: så og efterdi Keld Nielsen og hans medbrødre synsmænd har hjemlet 2/9 om hvis hår, de skulle have fundet i samme bøsse, som 24/8 er bleven Anders Nielsen fratagen, og så lang tid været ham fra hænde, og ikke straks på fersk fod, da han den har mistet, er bleven beseet, hvad der da i var, Anders Terkildsen og hans medbrødre og har hjemlet om de åsteder, Oluf Pedersen og Anders Pedersen, som samme bøsse taget har, selv for dem har vidnet og tilkende givet, dem selv til befrielse, samme synsvidne ikke heller er endelig, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme synsvidner så noksom, at de bør nogen magt at have, og efterdi samme sigtelse ikke fremlægges, da bør den magtesløs at være, indtil den fremkommer.

(16)

** var skikket velb Hans Lykke til Krabbesholm på den ene og havde stævnet Christen Jensen i Lund og Anders Madsen sst på den anden side for et vidne, de til Hindborg herreds ting 18/11 1616 vidnet har, formeldende at de 6/8 samme år skulle have været for Krabbesholm port og der at skulle have tilbudt Hans Lykke, at han skulle lade hans bud komme til Krarup mark, Mads Jensens korn at tælle, førend han lod det indage, at han hans anpart KM tiende deraf kunne annamme, hvilken deres vidne Hans Lykke formente at være en sankevidne og unøjagtigt at være og ikke komme ham til forhindring: så og efterdi samme vidne ikke er vidnet på fersk fod, det og med delsbrev bevises, den anden mand i samme vidne, Anders Madsen, at have været delt og lovforvunden, da han og hans medbrødre vidnede samme vidne, tilmed og genparten til samme vidne, som Hans Lykke nu fremlagt har, ikke stemmer overens med hovedvidnet om hvad enkende dag, Jens Lauridsen og Jens Pedersen samme korn skulle have tilbudt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(19)

** var skikket velb fru Sofie Below, salig Christen Thotts efterleverske, hendes visse bud Christen Jensen, skriver på Skivehus, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da efter en anden opsættelse at have stævnet Sti Andersen i Hem, Christen Madsen med flere i Estvad for en vidne, de til Hindborg herreds ting 8/3 sidst forleden vidnet har, anlangende en liden ---- imellem Krarup mark og Hem mark, som kaldes Underdalen, og har vidnet det at være ret gårds eng til den gård i Hem, som Søren Andersen og Niels Jensen iboer, og en part at have vidnet, det at være brugt til fornævnte gård for 20 år siden, og ikke har vidnet, hvem det siden har brugt i fornævnte 20 år, og de i så måder har vidnet om ejendom, som ikke med sandemænds breve, ridemænds breve ej heller med lovhævder skulle bestyrkes: så og efterdi Sti Andersen og hans medbrødre vidnesbyrd, Christen Madsen undtagen, ikke aleneste har vindnet om brugning men også om ejendom, som ikke tilhører vidnesbyrd at om vidne, og Christen Madsen så om samme engs brugelighed vidnet har, hans vidne ikke er uden én persons kundskab, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være, og efterdi Niels Christensen og hans medbrødre synsmænd gørligen har hjemlet om hvis skade, med fornævnte tøjring skulle være gjort på samme stykke eng, samme deres syn og bemelder dem ikke at kunne se nogen hultråd på samme eng at være gjort for vand, som stod over samme eng, da kunne vi ikke kende den deres syn så noksom, at den bør nogen magt at have, men efterdi Peder Lauridsen og hans medfølgere udtrykkeligen har hjemlet om hvis skade med tøjring og hultråd, de på fornævnte stykke eng har seet at være gjort, og intet derimod fremlægges, med hvilke det tilbage drives kan, ikke så at være, som de om hjemlet har, ved vi ikke imod samme deres syn at sige, sammeledes efterdi det befindes, sagen om fornævnte enge to gange for herredsfogden at have været indstævnet, og ingen er mødt til gensvar, hvorfor han to uendelige domme har udgivet, og Hans Lykke samme eng tildømt, og ingen samme domme har igen kaldt, men Hans Lykke sagen tredje sinde for ham har indstævnet, og ingen endda er fremkommen nogen modstand derimod at gøre, og han fordi ved endelig dom har tilfunden samme eng Hans Lykke for ejendom at efterfølge, vidste vi ikke samme hans dom at imodsige, men ved magt at være, i lige måde efterdi med fornævnte 12 synsmænds vidne, som nu er ved magt kendt, bevises samme skade med tøjring og hultråd på fornævnte eng at være gjort, og af fornævnte synsvidne erfares Mads Jensen, der han for samme skade er tiltalt, at have haft syn til stede, og det såvel som sine bøder tilbudt og i så måde gerningen vedgangen, og fogden har tildømt ham uret at have gjort og burde for samme eng, han tøjret har, at bøde sine 3 mark og engskaden efter loven, kunne vi ikke finde hans ulempe deri at være, eller samme hans dom at imod kende, dog efterdi Mads Jensen findes ydermere at være fordelt, end dommen om formelder, finder vi ham af denne dele kvit at være.

(23)

** var skikket velb Hans Pors til Nørgård på den ene og havde stævnet Anders Knudsen, borger i Skive, og Peder Christoffersen, borgmester der sst, med flere for en kontrakt, de samtligen skulle have forseglet og underskreven, som skulle være skreven i Skive 19/8 sidst forleden på Niels Jensen, barnfødt i vester Assels, som blev dræbt i Krejbjerg sogn i Salling, og døde ---- 18/8 under badskærs hånd, og iblandt andet skulle have indført i samme kontrakt, at han intet beskyldte Christen Nielsen, som skulle have gjort ham sår og skade, for hans død, hvad heller Niels Jensen levede eller døde af samme skade, og skulle have ladet samme kontrakt skrive efter Eske Jensen i Krejbjerg hans begæring og ikke efter Niels Jensens egen begæring: så og efterdi det befindes Niels Jensen at have ligget der i Skive under badskærs hånd tre uger efter han fik samme sår og skade, og ikke bevises des midlertid i nogen måder at være talt eller forhandlet imellem ham og Christen Nielsen om nogen forligelse eller kontrakt for samme skade, førend fornævnte yderste dag og tid, Niels Jensen med døden har været ---- , og er død og afgangen, samme kontrakt skulle være gjort og forseglet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende bemeldte kontrakt så nøjagtig, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(26)

** var skikket velb fru Sofie Below, salig Christen Thotts til Boltinggård, hendes visse bud Christen Skriver på Skivehus på den ene og havde stævnet Christen Jensen Bødker i Hindborg og Jens Andersen i Øksenvad på den anden side for et vidne, de til Resen birketing 5/11 sidst forleden vidnet har, anlangende den slagsmål med Christen Tomasen i Horskærgård og Simon Jepsen i Øksenvad, og de skulle have vidnet, at Anders Andersen i øster Grønning skal have med været og slaget Christen Tomasen og Simon Jepsen, hvilke han højlig ved sin ed dog skulle have benægtet, ikke at have med været eller seet nogen slås den aften, men aldrig vidste af sagen at sige, førend hans søn ung Anders Andersen kom til ham og berettede det: med flere ord dem imellem faldt, da formedelst vores bøns skyld så og efter velb Claus Below til Spøttrup hans begæring afstod Jacob Lykke og Hans Lykke al den forfølgning, som de har over KM bønder, Anders Andersen, Laurids Andersen og Christen Tomasen, for samme sag, så samme voldsed, så vidt deres personer anlangende, ikke skal komme dem til hinder eller skade i nogen måde.

(27)

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, KM befalingsmand på Ørum, på den ene og havde stævnet Christen Nielsen i Klostergård, herredsfoged i Hundborg herred, på den anden side for en dom, han til Hundborg herreds ting 20/10 sidst forleden dømt har, i hvilke dom indeholder at havde dømt hans tjener fra klage, som han ville have over hans søn, Niels Christensen, for han 24/8 havde haft nogen ord i Vang kirke og tilsagt præsten, siden prædiken var begyndt, at det var høstdage, og da vidste fogden ham ingen klage at lide, inden Niels Ibsen kunne det bevise, at han havde gjort ulyd i kirken, og ikke anseet retten men dømt imod retten, og bør derfor at stande til rette: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig derom imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

** var skikket velb Manderup Parsberg til Hagsholm, KM befalingsmand på Ålborg slot, hans visse bud Mogens Jespersen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Anders Ousen i Gunderup, herredsfoged i Børglum herred, på den anden side for en dom, han nogen tid siden forleden dømt har, imellem velb Gunde Lange til Bregning, KM befalingsmand på Sejlstrup, og en KM tjener Astrup, ved navn Mogens Lauridsen i Borup, anlangende kost og tæring for to fanger, som en tid lang på Sejlstrup at have været i hægte, og i samme sin dom har tilfundet Mogens Lauridsen at skulle på KM vegne stande Gunde Lange til rette eller lide tiltale, og ikke i samme sin beslutning har navngiven, hvorfor Mogens Lauridsen skal lide tiltale eller at stande til rette: med flere ord dem derom imellem var, da efter vores underhandling afstod Gunde Lange samme dom, så vidt den sig belanger om fornævnte ret, over fornævnte fanger holden er, med deres omkost, så Mogens Lauridsen alene skal betale fornævnte to fangers fortæring, midlertid de har været anholden på Sejlstrup, og dermed kvit at være.

(28)

** var skikket Jørgen Pedersen, borger i Thisted, på den ene og havde stævnet Jens Nielsen Hillerslev, byfoged der sst, for en dom han til Thisted byting 2/4 1614, imellem velb fru Anne Brahe hendes fuldmægtig og Jørgen Pedersen, skal have dømt og afsagt efter adskillige breve, som for ham var i rette, anlangende nogen havre, som Jørgen Pedersen skulle have bekommet af hendes fuldmægtig, uanseet hendes foged og fuldmægtig ikke har gjort eller holdt sin brev og løfte, at han har forskaffet Jørgen Pedersen så meget havre, som hans brev om formelder, formener ham ved sådan hans løfte en stor og drabelig skade tilføjet til mange hundrede daler, dersom den gode frue ville ham den skade betale, vil Jørgen Pedersen være overbødig betaling for den havre, som nu æskes, og mener ikke ret at være, at betaling efter brev og segl burde at betales, førend levering er sket, og efterdi samme dom er uendelig, mener den magtesløs at være: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, finder vi den ikke længere magt at have, og efterdi fornævnte bytings dom ikke heller er endelig, bør den at være som den udømt var, og sagen til byting at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem derom endelig at dømme og adskille som det sig bør.

(31)

** var skikket hr Christen Poulsen Resen, sognepræst til Vestervig, hans visse bud Niels Rasmussen, ridefoged til Vestervig kloster, på den ene og havde stævnet Erik Nielsen, borger i Thisted, på den anden side for et hjemmel, han til Revs herreds ting 11/7 1612 gjort har, og deri var Laurids Nielsen i Hillerslev hans hjemmel og tilstand til to agre på Helleris mark indtil så længe, han derom kom anderledes i forfaring, uanseet fornævnte gård Helleris med agerjord, eng og anden tilliggelse skal være hr Christen Poulsens, og ej han, samme gårds ejendoms rette jorddrot, til samme sin ejendoms bort hjemmel skal befindes at være stævnet eller kaldt: så og efterdi af fornævnte tingsvidne forfares, Erik Nielsen da at have været en fuldmægtig ridefoged i Ørum len, så samme hjemmel ikke på sin egen men på sin husbond lensmanden Jørgen Lunges vegne at have gjort, og han ikke hertil findes stævnet og kaldt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på samme hjemmel at dømme, førend han og dertil lovlig stævnes og kaldes, og da gå om hvis ret er.

(32)

** var skikket Jens Vinter, foged på Bøgsted, på den ene og havde stævnet Poul Harildsen i Sindal på den anden side, for han har ladet en hans husbonds tjenere fordele, ved navn Hans Andersen i Sparrevogn, til Horns herreds ting 24/11 sidst forleden for hans tjeneste, han skal have lovet ham og ikke holdt, uanseet at Hans Andersen ikke skal have lovet ham tjeneste, ej heller Poul Andersen skal det bevise, som han formente, eller er ham noget pligtig i nogen måder, eller for samme dele at skulle være givet lovlig varsel: så og efterdi det befindes Hans Andersen at have været i Poul Harildsens tjeneste og ikke gøres bevislig, ham samme sin tjeneste lovlig at have opsagt, førend han den undveget har, så han derfor er delt bleven, da ved vi ikke ham af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør, og efterdi fornævnte herredsfogeds dom i beslutningen bemelder, Anders Christensen eller nogen på hans vegne ikke den dag at være mødt til gensvar, og han dog har endelig tildømt ham uret at have gjort og burde at lide tiltale, ved vi ikke samme hans dom at følge, men finder den ingen magt at have.

(34)

** var skikket Hermand Jensen, borger i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget 20/12 sidst forleden, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Søren Christensen i Kærup, for at eftersom ham er til vidende vorden, det Søren Christensen skulle have ladet læse en landstings stævning over ham til Ålborg byting i hans fraværelse, og siden derefter forhvervet en uendelig landstings dom, indeholdende det Hermand Jensen ikke så rigtig skulle have holdt en håndskrift, som han skal have given velb fru Margrete Urne, Niels Bilds til Ravnholt, lydende på 250 daler, endog han på det femte år siden gav hende to sine håndskrifter på samme gæld, og efter slig lejlighed formener, samme dom med vrang undervisning at være forhvervet, og at den fordi burde magtesløs at være: så og efterdi det første Hermand Jensens brev, han nu tiltales for, findes at være dateret ao 98 i sin indhold, at han næst efterfølgende 3 år skulle betale benævnte 250 daler og den sidste rest at være forfalden sankt knuds dag 1601, og derimod fremlægges Hermand Jensens forpligt, dateret 20. dag juli 1613, at han på fornævnte summa og des efterstående rente skulle give fru Margrete Urne en ny hovedbrev til sankt hans dag 1613, og da ham hans forrige hovedbrev igen at skulle leveres, med videre des indhold, derhos også fremlægges Hermand Jensens hovedbrev efter samme forpligt, dateret 17/6 1613, på 300 rigsdaler, som både fornævnte 250 dalers hovedsum og rente er ham for efterladt, og på fornævnte 250 dalers brev sig refererer, så den hermed noksom synes at være kasseret, her foruden også fremlægges Niels Bilds underskrevne og forseglede sendebrev, hvis hånd og segl hans hustru såvel som hans fuldmægtig her for retten ikke har villet beneje ikke hans at være, dateret 29/9 1614, samme år efter at fornævnte 300 dalers hovedbrev af Hermand Jensen er udgivet, i sin indhold at dersom han ikke betaler ham de 300 daler for det gods i Ålborg, skal han ham ved sin fuldmægtig på det højeste lade forfølge, så der ud af erfares, Niels Bild at have haft bemeldte 300 dalers brev i sin hånd og værge, hvilke fornævnte sidste Hermand Jensen udgivne forpligt og hovedbrev findes at være hjemløst, og nu skåren, som for er rørt, her i rette lagt, da ved vi efter sådanne circumstantser ikke at kunne tildømme Hermand Jensen efter fornævnte 250 dalers brev, som med fornævnte sidste brev findes at være dødt og kasseret, på hans ære at kunne lide nogen tiltale.

(41)

** var skikket Jørgen Pedersen i Thisted på Peder Poulsen i Thisted hans vegne på den ene og havde stævnet Christen Jensen og Peder Isaksen i Thisted på den anden side for et vidne, de til Hundborg herreds ting 13/11 sidst forleden vidnet har, og i samme deres vidne ind ---- al skyld og brøde på den fattige og døde menneske, som Peder Pedersen formener uskyldig at være dræbt og omkommen, endog fornævnte vidner har vidnet, at samme drab skulle være sket af nødværge, uanseet at den, der dræbtes, kendes at have en kæp i sin hånd, som han selv bekender, så Christen Jensen og Peder Isaksen har til ---- og fra, og hverken hindret samme drab eller dræberen anholdt, men de samtlig er dragen ad marken og ladet denne fattige sår gjorte menneske ligge i marken og ikke ført ham til badskær, og kunne være muligt, havde han straks kommen til badskær, havde han været en levende menneske, men de med samme vidne ville ikke aleneste vidne den, som dræbte, kendes til fred men dem selv til befrielse, tilmed skal ikke varsel være givet for samme vidne så noksom lovligt, som det sig burde, og bør fordi magtesløs at være: så og efterdi Christen Jensen og Peder Isaksen deres vidne med deres bekendelse og mundheld er her for retten, efter at de særdeles er bleven eksamineret og forhørt, ikke konkorderer, de ej heller selv i denne deres særlige bekendelse stemmer overens, som dog tilforn til deres værneting med lige svoren ed og i en mening vidnet har, fornævnte synsvidne og vidner og om flere sår og skade i sin indhold sig heden strækker, end Mikkel Skrædder hans skriftlige klage om formelder, bemeldte klage, som til Thisted byting gjort er, ikke heller med fornævnte vidner og syn stemmer overens, men alle fornævnte vidner, syn og klage i så måder, som for er rørt, findes at være tvært imod hverandre, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende dem så rigtig og nøjagtig, at de bør nogen magt at have, og efterdi bemeldte sandemænd på fornævnte vidner, som nu er undersagt, har funderet deres tov, da finder vi i lige måde den deres ed magtesløs.

(46)

** var skikket Søren Mikkelsen, borgmester i Sæby, på Laurids Nielsen, Iver Olufsen og deres medbrødre sandemænd sst deres vegne på den ene og havde stævnet Jacob Christensen i Langtved birkefoged på den anden side for en dom, han 19/12 forleden til Sæbygårds ting dømt har, anlangende eftersom fornævnte sandemænd havde ladet for ham i rette stævne velb Peder Munk til Sæbygård for dom, menende ham pligtig dem igen at give hvis bevislig kost og tæring, de på to rejser her til landstinget har anvendt, eftersom han dem for deres ed og tov, de til Sæby byting over nogle hans tjenere 23/7 forleden gjort har, til landsting på deres fælding har ladet stævne, og deres ed og tov der stadfæstet, og ikke Jacob Christensen efter recessens formelding har tildømt dem kost og tæring: så og efterdi fornævnte birkefogdens dom ikke er endelig, bør den at være som den udømt var, og sagen igen til birkefogden at indkomme, og ham derom at adskille, som det sig bør, når det bliver lovlig for ham indstævnet.

(47)

** var skikket Søren Mikkelsen, borgmester i Sæby, på hans bror Peder Mikkelsen, rådmand der sst, hans vegne på den ene og havde stævnet Henrik Hermandsen, byskriver i Sæby, på den anden side for en dom, han til Sæby ting 3/12 sidst forleden dømt har, og tildømt Poul Kock, byfoged sst, på KM vegne alt hvis gods, gård og bohave, salig Peder Lauridsen, som var borger i Sæby, sig han har efterladt, efterdi at arv og gæld efter tingsvidnes indhold skal være vedersagt, og ingen inden år og dag skal have æsket eller påtalt nogen gæld på rum tid siden, uanseet Peder Mikkelsen inden trødings dag for ting og dom har ladet for stævne og lovligen æsket salig Peder Lauridsens anpart i 44 dalers gæld såvel som hvis gårde, gods, bohave og børnepending, han af sine søskendes fædrene og mødrene havde under værgemål, sammeledes stævnet Else Olufsdatter, Laurids Pedersen, Johanne Pedersdatter, Inger Pedersdatter, Maren Pedersdatter og Kirsten Hansdatter med deres lovværge, derhos blev fremlagt efterskrevne tingsvidne af Sæby byting 7/2 1616, Bertel Pedersen med flere borgere at have vidnet, at 11/6 da sidst forleden, da salig Peder Lauridsen i Sæby kirkegård blev begravet, da lod Poul Kock registrere salig Peder Lauridsens efterskrevne gods: så og efterdi med fornævnte tingsvidne bevises, arv og gæld over graven efter Peder Lauridsen at være forsvoren, og nøglen af hans hustru kastet på graven, så Poul Kock straks efter prædiken har ladet dem optage, og på KM vegne med borgmestre og råd, som til stede var, så og andre godtfolk hans efterladende bo besøgt og registreret hvis gods der fandtes, og siden døren for det tillukket, og ikke bevises Peder Lauridsens hustru eller arvinger siden noget af hans efterladende gods at have forrykket, eller dem dermed befattet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vedersigelse at sige eller magtesløs dømme, og efterdi samme bytings dom ikke er endelig, bør den at være som den udømt var, og sagen til bytinget igen at komme, og der ved endelig dom at ordeles, som det sig bør.

(49)

** var skikket velb Peder Munk til Sæbygård hans visse bud Eske Olufsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Peder Nielsen og Peder Mikkelsen, rådmænd i Sæby, på den anden side for et vidne, de til Sæby byting 8/10 sidst forleden vidnet har, anlangende nogle ord, Peder Munk skulle have talt Hermand Henriksen og Søren Mikkelsen, borgere i Sæby, til ved Peder Hansens hus sst 24/10 sidst forleden, hvilke vidner er vidnet imod den gode mands benægtelse ved højeste helgens ed, menende fordi samme vidner ikke nøjagtig at være, at de bør nogen magt at have men magtesløs: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet om nogen ord, de siger Peder Munk ude på gaden til Hermand Henriksen og Søren Mikkelsen skal have haft, og ikke sådanne ord for ting og dom skulle være faldet, ej heller han dem vil være bestendig, men ved sin ed benægter, som forskrevet står, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have.

(50)

** var skikket velb Jørgen Grubbe til Tostrup hans visse bud Niels Basse i Nandrup med en opsættelse her af landstinget 6/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Niels Sørensen i Harregård, herredsfoged i Harre herred, for han har funden fra syn og hjemmel, som han har haft på Harre mark i det stykke ejendom, kaldes Terkilds kær, på Jørgen Grubbes vegne til Harre herreds ting 30/10 forleden, uanseet mester Otte Christensen, skolemester i Viborg, var stævnet med hvis breve, han havde at holde sig til samme ejendom med, som skal være med varsels seddel at bevise, og herhos fremlagde efterskrevne vidisse af salig kong Frederik den andens brev, dateret Frederiksborg 26/6 1562, som indeholder at efterdi hans nådes kære far har givet og forordnet til læsemestrenes og skolemestrenes underholdning i Viborg to kannikdomme, som er Fly præbende og Kallerup præbende, da ville hans majestæt, at hæderlig kapitel i Viborg domkirke altid derefter skulle have fornævnte to kannikdomme i forsvar: så og efterdi Niels Basse på hans husbonds vegne alene har ladet stævne mester Otte Christensen for syn til den ejendom, han med ham på skolens vegne omtrætter, og ikke han derfor har ladet give menige kapitel varsel, som skolens ejendom burde at forsvare efter kongelige privilegier, som forskrevet står, og herredsfogden fordi ikke har vidst at stede ham samme syn beskrevet, førend han stævnet menige kapitel derfor, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende hans ulempe deri at være, eller ved imod samme hans dom at sige.

(52)

** var skikket Staffen Nielsen, borgmester i Thisted, på den ene og havde stævnet Jens Nielsen Hillerslev, byfoged i Thisted, på den anden side for en dom, han til Thisted byting 26/7 sidst forleden dømt og afsagt har, hvori han har tildømt Anne Jespersdatter, salig mester Palle Knudsens efterleverske, at udgive til hendes steddatter, salig mester Palles datter, Anne Pallesdatter halvparten af en opredt seng eller og 50 sletdaler i steden, som hendes salig far skulle have lovet at give hende efter en skiftebrev, som er gjort i Ålborg imellem mester Palle og hans forrige stedbørn, så og Anne Pallesdatter, efter deres salig mor, endog Staffen Nielsen formener, samme løfte med vilkår at være givet, herhos blev fremlagt efterskrevne skiftebrev, dateret Ålborg 12/6 1613, som er gangen imellem mester Palle og hans stedbørn, såvel som og hans egen datter Anne Pallesdatter, om hvis samme børn efter deres mor Maren Rasmusdatter kunne tilfalde: så og efterdi for byfogden har været i rette lagt bemeldte skiftebrev, som i Ålborg imellem mester Palle på den ene og hans stedbørn, såvel som hans eget barn, Anne Pallesdatter, på den anden side gjort er, hvori klarligen specificeres hvad enhver fornævnte børn efter deres salig mor Maren Rasmusdatter er tilfalden, og i samme skiftebrev besluttes, mester Palle at have lovet at tage Anne Pallesdatter, som da var kun 2 år gammel til sig, og hende at forsørge med ærlig underholdning, klæde, føde og ærlig optugtelse, til hun kunne blive ærligt forseet og komme i mands vold, om Gud aller mægtigste så længe sparede ham liv på begge sider, så hun hos ham intet skulle tære af hendes eget, item når hun kunne blive forseet eller i andre måde ville fare fra ham efter hans vilje, skulle hendes mødrene hende ubehindret følge, og der foruden lovet at skulle give hver en god ustraffelig seng eller 50 daler i steden, item dersom hun blev ham hørig og lydig og skikket sig vel og blev forseet, skulle han gøre hende en ærlig fri bryllups kost, hvilke løfter alle med vilkår er gjort og strækker sig heden, om Gud aller mægtigste så længe sparede ham livet, at hun i så måde kom fra ham, hvilket ikke sket er, men han i hendes ungdom ved døden er afgangen, og ikke han har tilbudt hans arvinger sådanne løfter at holde, som han i så måder med vilkår gjort har, og fornævnte byfoged dog har tildømt Anne Jespersdatter halvparten af en seng eller pending til Anne Pallesdatter at udgive, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme hans dom at følge, men finder den ingen magt at have, dog vor vores bøns skyld afstod Staffen Nielsen hvis, byfogdens forseelse deri kunne være.

(55)

** var skikket Svenning Pedersen i Romlund på den ene og havde stævnet Søren Glarmester sst på den anden side for et vidne, han 12/12 sidst forleden til Vorde birketing skal have vidnet, at han skulle have lejet et stykke jord af Svenning Pedersen, som skulle være af hans gårds jord, hvilket Svenning Pedersen højligen benægter, sig ikke i nogen måder at have lejet og fæstet Søren Glarmester noget af sin gårds jord, men et stykke jord skal han ud af sin godvillighed lånt Søren Glarmester: så og efterdi Søren Glarmester har vidnet, at det jord, han har af præstegårds jord i Romlund og har sæd i, har han lejet af Svenning Pedersen og ham derfor fornøjet, og Svenning Pedersen ikke benægter, at han jo har af samme jord med sæd, men i hans stævning såvel som her for retten bekender, ham det at have lånt, og i så måder vidnet vedgår, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme.

(56)

** var skikket Svenning Pedersen i Romlund på den ene og havde stævnet Just Graversen i Løvel, Peder Skrædder i Romlund med flere sandemænd i Vorde birk på den anden side, for de efter Christen Pedersen i Romlund hans ulovlig og ubevislig sigtelse og imod hans benægtelse og vidne har ham vold oversvoren for sår og skade, han skal have gjort Christen Pedersen: da efter mange ord, dem imellem var, afstod de på begge sider alle hvis vold og lovmål, de har ladet hverandre for samme parlament og bordag overkomme, så alle hvis vidner, syn, klage, sigtelse, sandemænds ed og alle andre breve, de på enten sider imod hverandre i de sager forhvervet har, skal være kasseret, død og magtesløs og ingen til hinder eller skade at komme, og dermed blev de med sammenlagte hænder venligen og vel forligt og fordragen.

(57)

** var skikket velb Stygge Høg til Vang hans visse bud Knud Pedersen i ---- med en opsættelse her af landstinget 27/9 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet velb Christen Prip til Søgård for en skøde og forvaring, Christen Prip skulle give ham på en gård i Rinds herred i Bjerregrav sogn og by, som Claus Christensen påboer, eftersom han med hans brev og segl sig til Stygge Høg forpligtet har, hvilket hans udgivne brev Knud Pedersen på Stygge Høgs vegne formente, han ikke at have efterkommet eller fuldgjort, hvorover Stygge Høg har været forårsaget ham med rigens ret at tiltale og fornævnte skøde at udfordre, og han efter for berørte lejlighed har fanget æskning over ham til hans værneting, menende ham i lige måder efter sådan lejlighed burde æskning til landsting efter rigens rets indhold: så er Christen Prip ikke nu mødt eller nogen på hans vegne hans lovlig undskyldning herimod at gøre, og efter slig lejlighed blev Knud Pedersen undt samme æskning, så æskede han på Stygge Høgs vegne her i dag til Viborg landsting i lige måde, som til herredsting æsket er.

(58)

** var skikket Anders Ibsen i Katballe på den ene og havde stævnet Henrik Skomager og hans hustru i Viborg og Jesper Tøgersen sst på den anden side for en vidne, de til Viborg byting 22/12 på ham vidnet har, anlangende at han skal have slaget hatten af en drengs hoved, ved navn Jens Pedersen, hvilke han med højeste helgens ed har benægtet, at han ikke vidste, det at have gjort:
så og efterdi fornævnte vidne bemelder, Anders Ibsen selv for tingsdom at have bekendt, at dersom han slog hatten af, da var det af drukkenskab og vanvare, og i så måder gerningen, de om vidnet har, vedgangen, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme, og efterdi fornævnte sandemænd, efter samme vidne og hans egen bekendelse, har Anders Ibsen vold oversvoret, ved vi ej ham af samme vold at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(61)

31/1 1618.

** var skikket Tomas Nielsen i Thisted og havde hid kaldt sandemænd af Hillerslev herred, manddød at sværge over Oluf Andersen, født i Vorring, for hans salig bror Anders Nielsen i Kåstrup, han ihjel slog, og mente ham uden skyld og brøde at være af dage tagen, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Hillerslev herreds ting 23/12 sidst forleden, Niels Andersen Skrædder i Kåstrup at have vidnet, at 2/12 kom Oluf Andersen, som tjente Iver Ibsen, kørende med to tønder i en vogn, og der han kom ad Anders Nielsen, slog Anders Nielsen til Oluf Andersen et slag på hans hoved, så han faldt af vognen, førend Oluf Andersen gjorde Anders Nielsen nogen skade, og så kom Oluf Andersen op og greb efter en vognkæp, og ikke kunne få den af vognen, for Anders Nielsen søgte efter ham, og i det fik Oluf Andersen fat i en fork og slog til Anders Nielsen med den i hans hoved, så han faldt om kuld, og i så måde var nødt til at værge sit liv: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Oluf Andersen manddød over og til sin fred efter fornævnte vidnesbyrd, og som de selv sanden om samme drab har udspurgt.

(62)

** var skikket Gunde Skriver og Christen Hegelund, borgmestre i Viborg, med en opsættelse her af landstinget 20/12 sidst forleden, lydende dem da at have stævnet Christen Simonsen, Søren Bjerring med flere rådmænd sst for et vidne, de til Viborg byting 24/11 sidst forleden vidnet har, indeholdende at de skulle have hørt på rådhuset, det velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, befalede fornævnte borgmestre, at de skulle afskaffe og afsætte begge bysvende, ved navn Søren Pedersen og Anders Eriksen, og skaffe to andre i steden igen, hvilke deres vidne de formener ikke så noksom og nøjagtig, som det sig burde, og bør fordi magtesløs at blive: da efter sådan lejlighed, at efterdi det befindes, Peder Nielsen samme vidne i Knud Gyldenstjernes navn og på hans vegne at have forhvervet, og ikke han findes hid at være stævnet og kaldt, da ved jeg ikke på samme vidne at dømme, førend Knud Gyldenstjerne og lovlig stævnes og kaldes, og da gå om hvis ret er.

(63)

** var skikket velb Jens Juel til Keldgård, KM befalingsmand på Tranekær, hans visse bud Hans Poulsen i Nørholm på den ene og havde stævnet Jacob Nielsen i Smollerupgård, herredsfoged i Fjends herred, på den anden side for en dom, han til fornævnte herreds ting nogen tid forleden dømt har, og tilfundet hans tjener, Anders Mortensen i lille Torup, at fra sig levere ved hans ed hvis breve, han skulle have, som velb Envold Kruse til Hjermeslevgård skulle kunne tilhøre, og ikke fornævnte herredsfoged har anseet hvis, for ham har været i rette lagt, men sin dom på ham udgivet på den dag, efter samme doms dato, tinget ikke holdtes, og formente samme dom fordi ulovlig og burde magtesløs at være: da efterdi fornævnte dom, Morten Jørgensen fremlagt har, bemelder den at være dateret og udgivet 27/5, og fornævnte genpart derimod indeholder, den at være udgangen 29/5, som befindes ikke at være nogen sædvanlig tingdag, tilmed i så måder ikke med hinanden i datummen konkorderer, og herredsskriveren, samme domme skrevet har, ikke med tingbogen findes hid stævnet og kaldt, at deraf kunne forfares, hvilken med den kommer overens, ved vi efter sådan lejlighed ikke på samme dom at dømme, førend han og med tingbogen lovlig stævnes, og da gå derom hvis ret er.

(64)

** var skikket Søren Jacobsen, borger i Skive, på den ene og havde stævnet Jens Jepsen i Nørkær på den anden side for en dele, han på Laurids Badskær, borger i Skive, hans vegne over ham 19/12 sidst forleden til Skive byting forhvervet har, sagende ham 42 1/2 sletdaler, som Søren Jacobsen skulle være Laurids Badskær pligtig for den gård, som Søren Jacobsen af Laurids Badskær købt har, efter landstings kontrakts indhold, uanseet at Laurids Badskær ikke endnu efter landstings kontrakt at skal have Søren Jacobsen samme gård ryddelig gjort, ej heller samme kontrakt fuldgjort, hvor udover Søren Jacobsen endnu skal have fornævnte pending hos sig indtil så længe, at Laurids Badskær vil samme kontrakt fuldkomme: så og efterdi fornævnte kontrakt klarligen bemelder, Søren Jacobsen at skulle give Laurids Badskær for samme ejendom 85 sletdaler, halvparten til påske og anden halvpart til michaelis forleden, den og findes udenpå skrevet, den første summa 4/7 sidst forleden at være betalt, og af fornævnte skøde forfares, Laurids Badskær da standet og skødet ham samme ejendom, hvilken skøde med tingsvidne bevises Søren Jacobsen siden at være tilbudt, og ikke han den ville annamme, eller den sidste part af pendingen har betalt, og fordi for dem er delt bleven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke Søren Jacobsen af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(66)

14/2 1618.

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, KM befalingsmand i Vestervig, hans visse bud Niels Rasmussen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Jens Pedersen, forrige degn i Helligsø og hans søn Ubbe Jensen på den anden side for åråd, de til Revs herreds ting 13/9 sidst forleden skal være oversvoren, og langt mere end seks uger forgangen, hvori de hverken har sat, settet eller borgen sat, formenende dem derfor burde efter recessen at fare som andre fredløse mænd, og derhos fremlagde efterskrevne tingsvidne efter nævningers ed af Revs herreds ting 13/9 sidst forleden, som bemelder 12 nævninger at have gjort deres ed, at efterdi Jens Pedersen har forpligtet sig, dersom han eller nogen, de ham pårører, har huset eller haft under deres gemme noget gods, Niels Jensen røvet fra Keld Andersen, da at miste sin hals, og vidner formelder, at Niels Jensen fulgtes med en bøsse og stok i sin hånd med Keld Andersen, og Niels Jensen straks, salig Keld Andersen er myrdet, kommen hjem med bøssen, og dertil med haft ---- og søgt vejen hjem til hans fars hus og fra sin fars hus samme dag, siden gerningen var gjort, og Jens Pedersen selv har bekendt sig, at have været hjemme samme dag, da svor de Jens Pedersen en fuld åråd over. så er Jens Pedersen og Ubbe Jensen ikke nu mødt til gensvar, eller nogen på deres vegne deres lovlig undskyldning herimod at gøre: da efter sådan lejlighed, at efterdi Jens Pedersen og Ubbe Jensen findes tilforn tre gange for samme sag at være hid stævnet og kaldt, og de dog ikke er mødt, eller nogen på deres vegne deres lovlig undskyldning herimod at gøre, og tre uendelige domme derfor er udgangen, hvori Jens Pedersen og Ubbe Jensen er funden efter recessen at fare som andre fredløse mænd, indtil hvem der havde i at sige stævnet på ny, hvilke domme endnu stander ved deres fuldmagt, og findes til tinge lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, så Jens Pedersen og Ubbe Jensen har haft noksom lang respit samme dom at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, så Knud Gyldenstjerne derfor har været forårsaget nu atter fjerde sinde for endelig som at lade stævne, og ikke de endnu er mødt, eller nogen på deres vegne nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men dem nu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da ved vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse ikke andet derom at sige, end Jens Pedersen Degn og Ubbe Jensen jo bør at fare som andre fredløse mænd.

(69)

** var skikket Anders Christensen i Smollerup og Niels Nielsen i Møgelbjerg og havde hid kaldt sandemænd af Fjends herred, om Maren Christensdatter, Niels Nielsens hustru, hendes bane at sværge, som Christen Andersen i Gundelund har dræbt og ihjel slaget med en kniv, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Fjends herreds ting 13/1 sidst forleden, Niels Nielsen, tjenende i Mønstedgård, med flere at have vidnet, at på søndag var otte dage, da havde Jens Christensen i Mønstedgård indbudt noget til gæst, og da kom Christen Andersen i Gundelund og Niels Nielsen i Møgelbjerg nogen ord imellem, og så kom de op imod hverandre, og i det samme Christen Andersen slog ud med en kniv, da fik Maren Christensdatter i Møgelbjerg hendes dødsår, og i det fik Niels Nielsen i Møgelbjerg en knivslag i hans venstre arm: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Christen Andersen i Gundelund Maren Christensdatters bane på og fra hans fred for hende, han dræbt og ihjel slaget har.

(72)

** var skikket velb Christen Høg til Todbøl med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have ladet stævne Peder Tomasen i Hørdum for en dom, han til Hassing herreds ting 8/1 sidst forgangen dømt har, imellem ham og Eske Jensen i Elsted, i hvilken dom han har senteret Eske Jensen at have gjort uret og burde at lide tiltale, for han ikke har afsat sin tiende på kærven, som han derom har været tilsagt: så og efterdi for fogden med fornævnte tingsvidne har været bevist, Christen Høg 24/7 at have ladet tilsige Eske Jensen, at han skulle yde sin tiende, KM anpart, i kærven efter recessen, og siden en part hans korn at have ladet tælle, og Eske Jensen dog sin korn har indhøstet, og ikke tienden deraf i kærve afsat eller ydet efter recessen, dog han ikke beviser sig nogen årlig tingning med Christen Høg at have gjort, at han det på skæppe skulle udgive, og fogden fordi har tildømt ham uret at have gjort og burde at stande til rette, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende fogdens ulempe deri at være, eller ved os imod samme hans dom at sige.

(74)

** var skikket Tyre Sørensen, borger i Skagen, på den ene og havde stævnet Anders Lauridsen og Axel Christensen, borgere sst, på den anden side for en stuebrev, de 16/6 1617 har udgivet til Niels Tomasen, byfoged sst, anlangende en landstings stævning, som Tyre Sørensen skulle have ladet stævne Niels Tomasen med, og siden samme deres stuebrev og bænkebrev til Skagen byting sidst forleden skal have bekræftet med tingsvidne, uanseet at Axel Christensen og Anders Lauridsen selv har været to af de otte mænd, som samme vidne vidnet har, hvilke deres vidne han benægter og formente ham ulovlig at være på vidnet i deres egen sag, formente derfor fornævnte breve og vidner burde magtesløs at være: så og efterdi samme brev ikke til tinge er vidnet, eller varsel for givet, fornævnte vidne og bemelder, Axel Christensen og Anders Lauridsen, som samme brev til tinge skal have bekræftet, såvel som og Tyre Nielsen den anlangende er, selv at være af de otte mænd tinghørere, samme vidne vidnet har, da finder vi efter sådan lejlighed samme brev og vidne magtesløs at være.

(75)

** var skikket Søren Mortensen, borger i Skagen, på den ene og havde stævnet Niels Tomasen, byfoged sst, på den anden side, for han til Skagen byting ---- for en gæld på hr Christen Pedersens vegne i Åsted, uanseet Niels Tomasen en gang har været i hans bo med hr Christen og gjort udlæg for samme gæld, endog Søren Mortensen var ikke delt eller lovforvunden for fornævnte gæld: så og efterdi Søren Mortensen i sin underskrevne brev har sig til forpligtet, at dersom samme pending ikke til sin tid blev hr Christen Pedersen betalt, skulle det være ham frit for uden al lovmål, dom, dele eller tiltale at søge hans gods og bohave at tage udlæg, indtil den sidste pending med den første blev betalt, og intet han derimod fremlægger eller beviser, samme gæld betalt at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme hans egen forpligt ej heller fornævnte udlæg, gjort er, at sige eller magtesløs dømme.

(77)

** var skikket velb Jens Juel til Keldgård, KM befalingsmand på Tranekær, hans visse bud Hans Poulsen i Nørholm på den ene og havde stævnet Jacob Nielsen i Smollerupgård, herredsfoged i Fjends herred, på den anden side for en dom, han til fornævnte herredsting nogen tid forleden dømt har, og tilfunden hans tjener, Anders Mortensen, i lille Torup at fra sig levere ved hans ed efter loven hvis breve, han skulle have, som velb Envold Kruse til Hjermeslevgård skulle kunne tilhøre, endog ikke ham skulle være over bevist flere af den gode mands breve hos sig at have, end som han fra sig leveret har: så og efterdi samme dom, Morten Jørgensen nu fremlagt har, indeholder den at være dømt og afsagt forgangen år 27/5, og genparten derimod formelder, den at være dateret og udgangen samme år 29/5, hvilken dag indfaldt på vor frues himmelfærds dag, som ikke nogen ting på holdtes, så fornævnte hoveddom og genparten i så måder i datummen ikke stemmer overens, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom at være som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, derom at dømme og underskede, som det sig bør.

(79)

** var skikket Søren Jensen, ridefoged til Dueholm kloster, i Jep Andersen i Bajlum hans nærværelse, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Christen Christensen i Hjerk Jens Lauridsen sst med flere for et vidne, de til Harre herreds ting 20/11 sidst forleden vidnet har, om en stolestade i Hjerk kirke, som Jep Andersens hustru, Maren Jepsdatter, og Volborg Christensdatter i står og skal af adels tid have været ret kvindstol til den gård, Jep Andersen iboer, og derhos skal have vidnet, at de kvinder af Bajlumgård skal have søgt i stol nogen tid lang med Jep Andersens hustru og Volborg Christensdatter, og ikke de udtrykkeligen har vidnet, at det skulle være ret stolestand til Bajlumgård, men har lagt deres vidne i tvivl: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har om vidnet, de koner af Bajlumgård at skal have søgt den stol, Maren Jepsdatter og Volborg Christensdatter i står, dog af Christen Thotts og provstens med præstens og sognemænds forordning og afsigt, om stolestand gjort er, forfares jomfru Johanne Lykke, som nu Bajlumgård besidder, til sig selv såvel som til sine piger at have andetsteds deres rette stolestand i kirken, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne derimod ingen magt at have.

(81)

** var skikket velb Niels Kås til Rævkærgård på Christen Tomasen i Risager hans vegne på den ene og havde stævnet Christen Sørensen, skomagersvend i Ålborg, på den anden side for et delsvidne, han lader sig af berømme, han skulle have over Christen Tomasen for nogen gæld, uanseet han aldrig skulle have købt eller solgt med Christen Skomagersvend i nogen måder, formener samme dele ikke så noksom eller nøjagtig at være, at den burde ingen magt at have: så og efterdi Christen Tomasen for samme dele har fanget mundelig varsel, og han ikke til tredje ting ej heller for høring samme gæld har fragangen og sig derfor erklæret, han ikke heller her for retten selv er mødt den at benægte, eller sig derfor at undskylde, ved vi ikke ham af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(82)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, på den ene og havde stævnet Christen Simonsen, Anders Rolandsen, Jesper Jespersen med flere rådmænd og Christen Trane, borger i Viborg, på den anden side for et vidne, de til Viborg byting 24/11 sidst forleden vidnet har, anlangende den gode mand på rådhuset at skulle have begæret af Gunde Skriver og Christen Hegelund, borgmestre i Viborg, og på KM vegne befalet dem, at de skulle afskaffe de to bysvende der i byen, ved navn Søren Pedersen og Anders Eriksen, formedelst de tog druk og sværmere i vare, og dermed forsømte deres bestilling, og sætte to andre som bysvende: så og efterdi Christen Simonsen og hans medbrødre, samme vidne vidnet har, mester Henrik undtagen, nu her for retten er mødt og med højeste helgens ed og oprakte fingre været samme deres vidne gestendig, Knud Gyldenstjerne samme ord til fornævnte borgmestre på rådhuset at have haft, som de om vidnet har, og intet derimod fremlægges, ikke så sket at være, Gunde Skriver og Christen Hegelund ikke heller udtrykkeligen samme vidne ville benægte, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme.

(84)

** var skikket velb jomfru Johanne Lykke til Bajlumgård hendes visse bud Niels Basse i Nandrup på den ene og havde stævnet Bjørn Andersen i Norsgård, hans hustru Bodil Nielsdatter og hans dreng, Søren Pedersen, på den anden side for et vidne, de vidnet har til Spøttrup birketing 19/12 1617, anlangende at jomfru Johanne Lykkes folk skal have været ved Norsgård grund og draget vod i land, ved navn Jens Tomasen og anden Jens Tomasen og Niels Andersen, boende i Bajlumgård, 27/11, hvilke de hårdelig benægter, at de ikke har draget vod i land for Norsgårds grund eller nogensteds i friheden: så og efterdi Bjørn Andersen og hans medfølgere udtrykkeligen har vidnet, dem 27/11 at have seet Jens Tomasen, anden Jens Tomasen og Niels Andersen draget fornævnte vod på bemeldte åsteder, de og nu her i dag for retten er mødt og med helgens ed og oprakte fingre været samme deres vidne bestendig, og ingen bevisning derimod for sandemænd er fremlagt, eftersom af dem fremæsket er, efter tingsvidnes bemelding, og sandemænd fordi og efter den lejlighed, deres ed medfører, har Jens Tomasen, anden Jens Tomasen og Niels Andersen vold oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne, ej heller fornævnte sandemænds ed, derefter svoret er, at sige eller magtesløs dømme.

(86)

** var skikket velb Just Friis til Vadskærgård hans visse bud Mogens Jensen i Bredsgård på den ene og havde stævnet Peder Christensen i Resen på den anden side, for han har ladet Søren Pedersen i Koldkur fordele til Fjends herreds ting for gæld, han skulle være ham pligtig, formener samme dele ikke så lovlig og rigtig at være, at den bør nogen magt at have: så og efterdi Søren Pedersen efter hans egen forpligt for samme kirkegæld er delt bleven, han og ikke vil benægte sig jo at være Peder Christensen samme korn skyldig, delen om bemelder, da ved vi efter sådan lejlighed ikke ham at den dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(87)

** var skikket Tyre Sørensen, borger i Skagen, hans visse bud Anders Jensen i Viborg på den ene og havde stævnet Niels Tomasen, byfoged i Skagen, for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme at skal have forhvervet over ham, anlangende kost og tæring, som han ville have af Tyre Sørensen, uanseet at han ikke lovlig skal bevise, Tyge Sørensen at have stævnet ham i nogen måde siden 26/4 sidst forleden, hjemsættelse skete her af landstinget, formenende derfor at han bør for samme Niels Tomasens tiltale kvit at være: så og efterdi af fornævnte tingsvidne efter Peder Olufsen Bløsers ord forfares, Niels Tomasen 21/6 hid til landsting af Tyre Sørensen at have været stævnet, og Tyre Sørensen da Peder Olufsen Bløser sådan kundskab til tinge gjort har, har været til vedermåls ting og det ikke så benægtet, ej heller endnu nogen bevis derimod fremlægger, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme landstings dom at forandre eller imodsige.

(88)

** var skikket velb Gunde Lange til ---- , KM befalingsmand på Sejlstrup, hans visse bud Mads Mikkelsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Niels Madsen i Ingstrup og Jens Nielsen i Tømmerby på den anden side for et vidne, de til Hjørring byting 7/10 sidst forleden vidnet har, i sin mening at de nærværende hos og til stede skulle have været i sønder Vrå den onsdag næst efter sankt volborg dag næst forleden år, og skulle have seet den drab og ulykke, det der da skete, det salig Peder Nielsen, som boede i sønder Vrå, desværre blev dræbt og ihjel slagen, hvilke deres vidne Gunde Lange formente ikke lovligen eller sandfærdeligen, men løgnagtig at være, men dertil skal have ladet sig købe, som han formente med sandfærdige vidnesbyrd at ville bevise, at Niels Madsen og Jens Nielsen at have været på andre steder og ikke i sønder Vrå den dag: da efter sådan lejlighed, at efterdi Niels Madsen og Jens Nielsen findes tilforn to gange for samme sag at have været hid stævnet og kaldt, og de dog ikke er mødt eller nogen på deres vegne, deres lovlig undskyldning herimod at gøre, og to uendelige domme derfor er udgangen, hvori fornævnte vidne er funden ikke sandfærdig men magtesløs at være, og Niels Madsen og Jens Nielsen derfor tilbørligen at straffes efter recessen, som vedbør, indtil hvem der havde i at sige stævnet på ny, hvilke domme endnu stander ved deres fuldmagt, og findes til tinge lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, så Niels Madsen, Jens Nielsen og fornævnte folk har haft noksom lang respit, samme domme at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, så Gunde Lange derfor har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og ikke de endnu er mødt eller nogen på deres vegne nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da ved vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse ikke andet derom at sige, end samme vidne findes usandfærdig og bør magtesløs at være, og Niels Madsen og Jens Nielsen derfor tilbørligen at straffes efter recessen, som vedbør.

(90)

28/2 1618.

** var skikket velb Godslev Budde til Rødslet, befalingsmand på Børglum kloster, hans visse bud Anders Sørensen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Laurids Poulsen i Østergård i Vittrup på den anden side for et vidne, han 10/2 nærværende år til Børglum herreds ting forhvervet har, indeholdende Godslev Budde med nogen sine folk og tjenere søndagen næst for sankt martini dag sidst forleden skulle have været i Østergård i Vittrup og der tagen 10 øksne og gennet til kloster, så ---- Godslev Budde aldeles ingen øksne at have ladet hente eller bekommet, undtagen de 10 øksne, som Christen Nielsen Stubdrup, borger i Ålborg imod KM mandat har afkøbt Laurids Poulsen i Østergård: så og efterdi Anders Sørensen ikke benægter fornævnte 10 øksne at være kommen til Børglum kloster og der endnu at findes, som bemeldte vidnesbyrd om vidnet har, der og findes lovlig varsel for samme vidne til dem, fornævnte øksne skal have taget, at være givet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme.

(91)

** var skikket velb Peder Munk til Sæbygård hans vise bud Eske Olufsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Jens Olufsen i Krogsdam, Maren Hansdatter og Dorte Nielsdatter sst for et vidne, de til Børglum herreds ting snapsting sidst forleden vidnet har, anlangende at Jens Jensen i Estrup og Tomas Olufsen i ---- skulle have været i Krogsdam torsdagen for juleaften sidst forleden og da fortørnet Peder Madsen og hans hustru i hans gård, uanseet ikke samme deres vidne skal have adskilt og specificeret hvad ord, den ene af fornævnte mænd særlig skal have haft, så og den anden tilmed ikke heller være så lovfast, at de bør nogen magt at have, disligeste havde stævnet efterskrevne 22 nævninger, for de skal have hans tjenere oversvoret, endog det ikke for dem er bevist, fornævnte to mænd at have gjort nogen håndgerning på nogen i Krogsdam, ikke heller samme to nævn skal være to gange 12 mænd, og efter slig lejlighed formener, samme vidne og nævningers eder, som derefter svoret er, burde magtesløs at være: så og efterdi nu bevises med delsbrev, den første vidnesmand, Jens Olufsen, at have været delt og lovforvunden, da han og hans medfølgere vidnede samme vidne, og i så måder umyndig, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller fornævnte nævningers ed, derefter svoret er, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(93)

** var skikket velb Peder Munk til Sæbygård hans visse bud Eske Olufsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Anders Tomasen i Å på den anden side for en uendelig dom, han her til landstinget kort tid siden forleden forhvervet har over Lauge Christensen og Anne Nielsdatters vidner i Totegård, de til Jerslev herreds ting vidnet har, som formelder om fire øg skal være af Anders Tomasen og hans medfølgere uden minde har taget og gennet af Totegårds mark, hvilke samme vidne skal være magtesløs dømt, af den årsag der mødte ikke sag til samme uendelige dom, formenende samme uendelige dom bør ikke at komme ham imod samme vidne til forhindring: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke i samme deres vidne udtrykkeligen har specificeret eller om vidnet hvem samme øg skulle have tilhørt, de ikke heller straks på fersk fod derom har båret kundskab, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og fornævnte klage, som ikke med andre nøjagtige vidnesbyrd bevises, magtesløs at være.

(95)

** var skikket velb fru Maren Skram til Fårup hendes visse bud Niels Lauridsen i Humlegård på den ene og havde stævnet Christen Andersen Kvist i over Hjerk, Christen Jensen Juel med flere sst på den anden side for et vidne, de 5/2 nu sidst forleden til Harre herreds ting vidnet har, anlangende at Jens Tomasen og anden Jens Tomasen soldat og Niels Andersen, tjenende i Bajlumgård, ikke har draget vod, og ikke heller den vod, de er i, blev draget med dem 27/11, hvilket vidne Niels Lauridsen på fru Maren Skrams vegne formener ulovlig og usandfærdig at være vidnet. så mødte to mænd med fuldmagt og vidnede, at Niels Basse er så lovlig i hans husbonds forfald forhindret, så han ikke nu her kunne møde og fordi begærede, sagen nogen tid at måtte opstå: da efter sådan lejlighed og skudsmål blev samme sag opsat til i dag 6 uger, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

** var skikket Hans Andersen, ridefoged til Stjernholm, hans visse bud Rasmus Pedersen i Uldum på den ene og havde stævnet Søren Sørensen Kedelsmed, borger i Ålborg, på den anden side, for at eftersom han til Ålborg byting 26/1 skal have solgt og skødet til Hans Andersen en hans gård med hus og ejendom i Ålborg, han iboer, eftersom samme skøde derom formelder, hvilke skøde Rasmus Pedersen på Hans Andersens vegne formente lovlig og ret at være, og Søren Kedelsmed den burde at forsvare, herhos blev fremlagt efterskrevne skøde 26/1 nærværende år, otte mænd vidnet har, at Søren Sørensen Kedelsmed solgte og skødte til Hans Andersen og hans arvinger hans gård på Søndergade på hjørnet østen til Jacob Klokkestøbers gyde og vesten op til det jord, som fordum tilhørte salig Peder Jensen i Teglgård, hvilken ejendom Søren Kedelsmed har sig tilkøbt og samlet af efterskrevne to våninger: så og efterdi samme skøde er købstadsgods anlangende og findes til Ålborg byting, som godset liggende er, lovlig gjort og ganget at være efter kongelig forordning, hvor og ingen beskyldning til den fremlægges, men Søren Kedelsmed selv i hans underskrevne beretning, nu er for os fremlagt, den er gestendig, som forskrevet står, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme skøde at sige, men finder den ved sin fuldmagt at være.

(97)

** var skikket velb Envold Kruse til Hjermeslevgård, KM statholder i Norge, hans fuldmægtig Morten Jørgensen, foged på Kabbel, på den ene og havde stævnet Mikkel Pedersen i Damskær, herredsskriver i Fjends herred, på den anden side for en dom, han skal have skreven imellem hans husbond på den ene og Anders Mortensen i lille Torup på den anden side, og dateret genparten til samme dom 29/5, uanseet hoveddommen skal være afsagt til Fjends herreds ting 27/5, som med hoveddommen og tingbogen skal være bevist, og fornævnte dom for des lejlighed her til landsting skal være magtesløs dømt, og Mikkel Pedersen og herredsfogden, som samme dom forseglet har, deri uret at have gjort: så og efterdi fornævnte herredstings dom nu in originali og under forsegling ikke fremlægges, at deraf kunne forfares, om Mikkel Pedersen sig deri skulle enten forsætlig eller og af forsømmelse kunne forgrebet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke om hans forsømmelse at dømme.

(98)

** var skikket velb Hans Pors til Nørgård på den ene og havde stævnet Peder Christoffersen, borgmester i Skive, Søren Christensen i Ganderup med flere på den anden side for en kontrakt, de samtlig har med været og forseglet og underskrevet på Niels Jensen, som døde i Skive 18/8 sidst forleden under badskærs hånd, og der samme dag, Niels Jensen døde, både lod skrive samme kontrakt så og ladet udgrave hans segl og sat derfor, efter Eske Jensen i Krejbjerg hans begæring, dog Niels Jensen det ikke selv skal have begæret, alligevel han 3 ugers tid har ligget, fra han fik sine sår og bane, og til han deraf døde, og ikke de førend ville handle om nogen kontrakt, førend de så, det var på det yderste og sidste med ham, og så godt som samme kontrakt gjort på en død mand, som Hans Pors formente, og han formedelst samme årsag har ladet sagen her til landsting indstævne, og findes samme kontrakt magtesløs at være dømt: så og efterdi fornævnte kontrakt ---- tilforn har været hid stævnet, og da af ---- årsager er underkendt, som den dom medfører, da ved vi efter sådan lejlighed ikke anderledes derom at dømme end tilforn dømt er, og samme dom bemelder, men om det kan befindes fornævnte mænds forseelse at være, som samme kontrakt til vitterlighed beseglet og underskrevet har ---- , da gås om til deres værneting, så vidt ret kan findes.

(99)

** var skikket Peder Jacobsen, født i Donsted, hans visse bud Mikkel Bertelsen i Viborg på den ene og havde stævnet ung Niels Nielsen i Egskov, som nu tjener på Vorgård, Niels Christensen i Holbæk og Simon Markorsen på en anden side for adskillige vidner, de til Vorgårds birketing 27/10 1609 over ham vidnet har, anlangende den drabssag om Laurids Nielsens død i Svinhave, hvilke vidne han for tingsdom noksommelig skal have benægtet, og endnu benægter, og formener dem uret at have vidnet, og at samme deres vidne burde magtesløs at blive: så og efterdi Peder Jacobsen for langsommelig tid siden for samme manddrab er fredløs svoren, og ikke han lovligen inden seks ugers dag, efter KM oprejsnings brev her til landstinget er læst og forkyndt, har stævnet i sagen, og den derefter på fersk fod efter loven forfulgt, som det sig burde, da ved vi efter sådan lejlighed ikke i samme sag at dømme, førend han på ny forhverver KM oprejsning og det lovlig forfølges, som det sig bør.

(101)

** var skikket Anders Jensen Guldsmed, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet en, ved navn Carsten Andersen, født i Sønderborg, på den anden side, for han 23/8 sidst forleden er indkommen i Anders Jensen Guldsmeds hus og gangen bag til ham og slaget ham i hans aksel med en kniv, menende samme Carsten Andersen samme gerning ikke så ærligen at have gjort og begangen, som en ærlig karl burde at gøre, og at han fordi burde æreløs at være og straffes derfor, som vedbør: da efter sådan lejlighed, at efterdi Carsten Andersen findes tilforn to gange for samme sag at have været hid stævnet og kaldt, og han ikke er mødt eller nogen på hans vegne, hans lovlig undskyldning herimod at gøre, og to uendelige domme derfor er udgangen, hvori Carsten Andersen er funden samme gerning ikke så ærligen at have gjort og begangen, som en ærlig karl burde at gøre, og bør derfor æreløs at være og straffes derfor som vedbør, indtil hvem der havde i at sige stævnet på ny, hvilke domme endnu stander ved deres fuldmagt, og findes til tinge lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, så Carsten Andersen har haft noksom lang respit, samme domme at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, så Anders Jensen Guldsmed derfor har været forårsaget nu atter tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og ikke han endnu er mødt eller nogen på hans vegne nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da ved vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse ikke andet derom at sige, end Carsten Andersen samme gerning ikke så ærligen at have gjort og begangen, som en ærlig karl burde at gøre, og bør derfor æreløs at være og straffes derfor, som vedbør.

(102)

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand i Dueholm kloster, hans visse bud Kvist Sørensen i ---- på den ene og havde stævnet Christen Andersen i Vibedstoft, Iver Andersen med mange andre på den anden side for et vidne, de til Hassing herreds ting 1/5 sidst forleden vidnet har, anlangende Gunder Jensdatter i Villerslev hendes trolddoms kunst, som hun skulle have gjort og bedrevet og derfor bortrømt hendes gård og værsted, disligeste havde stævnet Peder Madsen i Vangsgård, Christen Nielsen i Villerslev og deres medbrødre nævninger, for de til fornævnte ting 12/6 sidst forleden har svoret Gunder Jensdatter en fuld kirkenævn over, hvilke vidne og nævningers ed, Kvist Sørensen på Otte Skeels vegne formener lovlig og ret at være svoret og vidnet: da efter sådan lejlighed, at efterdi Gunder Jensdatter findes tilforn to gange for samme sag at have været hid stævnet og kaldt, og hun dog ikke er mødt eller nogen på hendes vegne, samme vidne og nævningers ed at beskylde, og to uendelige domme derfor er udgangen, hvori samme vidne og nævningers ed er funden lovlig og ret at være vidnet og svoret og burde ved sin fuldmagt at blive, indtil hvem der havde i at sige stævnet på ny, hvilke domme endnu stander ved deres fuldmagt, og findes til tinge lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, så Gunder Jensdatter har haft noksom lang respit, samme domme at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, så Otte Skeel derfor har været forårsaget nu atter tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og ikke hun endnu er mødt eller nogen på hendes vegne samme vidne og nævningers ed at beskylde, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da ved vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme vidne og nævningers ed lovlig og ret at være vidnet og svoret og bør ved sin fuldmagt at blive.

(104)

** var skikket Christen Jensen i Bostrup på velb fru Sofie Below, salig Christen Thotts, til Boltinggård, så og Mogens Jensen i Bredsgård på mester Hans Wandal, superintendant over Viborg stift, deres vegne på den ene og havde efter KM strenge befaling stævnet Jep Christensen i sønder Thise, Gregers Bundesen sst og deres medfølgere vidnesbyrd på den anden side for et vidne, de til Nørherreds ting 13/1 dette år vidnet har, anlangende om et barn, som hr Mikkel i Breum skulle have døbt, og skulle samme barn været Karen Jensdatter ved fjorden, som hun skulle have båren ud til hr Mikkel, og han skulle have døbt det uden huset, menende fornævnte vidnesbyrd at de ikke samme deres vidne så udtrykkeligen skulle have vidnet, som dem i samme sag vitterlig skulle være, og formener at fornævnte vidnesbyrd burde samme deres vidne her til landstinget hver særligen at forklare og ved deres højeste ed være bestendig: så er fornævnte vidnesbyrd, nogle få undtagen, hvis forfald er gjort, her i rette mødt og her for retten i synderlighed Maren Christensdatter, Karen Jensdatter, Jep Christensen, Gregers Bundesen og Laurids Andersen, som skal have hos været og faddere til samme ---- , hver i særlighed bleven eksamineret og forhørt, og endog de ikke i særlighed kunne forklare om fornævnte kovsken hvor de den havde fået, hvem en part af fadderne havde til bedt, og hvis ord, de havde haft med præsten, førend barnet blev døbt, og i de måde ikke aldeles stemmer overens, dog hvad anlangende er de ord, hr Mikkel nu for beskyldes, at han skal have sagt i dåben, samme barn skulle blive en møller i djævlens navn, og havde ret talt i samme navn, det han fik en djævel, svor og benægtet de hver for sig ved deres højeste helligånds ed med oprakte fingre, hr Mikkel samme ord ikke at have talt eller sagt i nogen måder, disligeste var og de andre fornævnte vidnesbyrd, om rygte og tidende vidnet har, deres vidne ved lige svoren ed gestendig, dem ikke videre i samme sag at være vitterligt, end de vidnet har, som forskrevet står, at så er ganget bekender vi med vores signeter her under trykt.

(106)

** var skikket Laurids Nielsen i Vium på den ene og havde stævnet Peder Pedersen i Bostrup, Peder Christensen i Bajlum med flere på den anden side for et vidne, de 8/1 sidst forleden med Christen Jensen, slotsskriver på Skivehus, vidnet har, anlangende nogen ord, de skulle have hørt på Harre herreds ting den næste tingdag for jul sidst forleden, at Laurids Nielsen har haft, hvilke deres vidne de vil heden tyde, at han skulle have ment Jens Olufsen sst, endog han ikke slig ord skulle have sagt, men dem for tingsdom højligen benægtet og endnu benægter, så mødte Jens Olufsen og fremlagde samme tingsvidne af Harre herreds ting 8/1 sidst forleden, Peder Pedersen i Bostrup at have vidnet, at han sad på den nørre tingstok på Harre herreds ting den næste tingdag for jul sidst forleden, og da hørte og så han, at Laurids Nielsen i Vium kom ind for tingdom og sagde, om der var nogen, der havde 3 ting til ham, at de skulle komme ind og give ham sag eller gå hjem som en tyv, og ingen han navngav, andre vidnede, at Laurids Nielsen skulle have sagt, har du 3 ting til mig, fede Jens, så kom ind og giv mig sag, fede Jens, eller gå hjem som en tyv: med flere ord dem imellem var, blev Laurids Nielsen og Jens Olufsen nu her for retten med sammenlagte hænder venligen og vel forligt og fordraget, så samme vidne skal være kasseret og som det uvidnet og uudgivet var, ingen til hinder eller skade at komme i nogen måde, og de på begge sider herefter lovet at skulle være hverandres gode venner og naboer og hinanden alt godt tilføje, som det sig bør.

(107)

14/3 1618.

** var skikket Jens Christensen i ---- hans visse bud Niels Christensen i Rær og havde hid kaldt sandemænd af Hillerslev herred, om manddød at sværge over Søren N Spilmand for Christen Sørensen, som boede i vester Rær, han ihjel slog, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Hillerslev herreds ting 24/2 sidst forleden, Jens Christensen i Rær med flere at have vidnet, at på søndag var 14 dage da var de til Christen Christensens til en kristen barsel, da om aftenen straks efter lyset var indtændt, da kom Søren Spilmand, som lod sig så kalde, derind og spurgte, om de havde hans leg behov, da sagde husbonden, nej, de ville intet have hans leg, efterdi han ikke havde været der hos dem om dagen, ville han have øl og mad, det kunne han bekomme, da bad Christen Christensen ham, at han skulle gå ud, de ville intet have ham i deres selskab, i det samme kom Christen Sørensen i Rær og Søren Spilmand i snak tilhobe, og da gjorde Søren Spilmand Christen Sørensen hans dødssår: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og efter fornævnte vidner og som de selv sandhed havde udspurgt, svor de Søren Spilmand manddød over og fra hans fred for Christen Sørensen, han ihjel slog.

(108)

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand i Dueholm kloster, hans visse bud Søren Ligård i Viborg på den ene og havde stævnet Jens Nielsen i Søndergård i Sejerslev på den anden side for en gældsbrev, som han skal sig på beråbe at have på en Dueholm klosters tjener, ved navn Peder Pedersen Kærgård i Hesselbjerg, som skal lyde på 4 daler, og Jens Nielsen derefter skal have ham delt, hvilken brev Peder Pedersen formener sig ikke at skulle have gjort men givet ham et brev på 6 sletdaler, og intet mere: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og samme opsættelse her forinden at læses.

(109)

28/3 1618.

** var skikket Peder Pedersen, byskriver i Bergen i Norge, hans visse bud Peder Bertelsen i Viborg og gav til kende, hvorledes Peder Pedersen 13/10 sidst forleden til Ålborg byting er meddelt tingsvidne, kundskab og forvaring på hvis arv efter Kirsten Davidsdatter, Peder Sørensen, borger i Ålborg hans hustru, kunne falde, når Gud aller mægtigste hende ved den timelige død bort kalder, hvilke vidne, kundskab og forvaring Peder Bertelsen på Peder Pedersens vegne formente ved sin fuldmagt at blive, så han eller og hans børn og arvinger fornævnte arv efter Kirsten Davidsdatters død og afgang ubehindret at nyde og tilkomme: da efter sådan lejlighed, at efterdi fornævnte tingsvidne tilforn to gange har været hid stævnet, og to uendelige domme da er udgangen, i hvilke den er ved magt fundet, og Peder Pedersen og hans arving samme arv at skulle nyde og tilkomme, indtil hvem der havde i at sige stævnet på ny, hvilke to domme findes efter til Ålborg byting såvel som og her til landsting at være læst og forkyndt, efter opskriftens lydelse, så dersom nogen havde haft der noget imod at sige, har de haft noksom lang respit, dem at kunne have ladet igen kalde, hvilket dog ikke sket er, ikke heller nogen endnu er fremkommen nogen modstand eller gensigelse herimod at gøre, men Peder Sørensens underskrevne og beseglede fuldmagt nu såvel som tilforn er fremlagt, hvori han på sin egen såvel som sin hustru Kirsten Davidsdatters vegne er samme tingsvidne og breve gestendig og begærer, de her må konfirmeres, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme tingsvidne ved sin fuldmagt at blive, og samme arv Peder Pedersen og hans arvinger at nyde og tilkomme.

(113)

** var skikket velb Manderup Parsberg til Hagsholm, KM befalingsmand på Ålborg slot, hans visse bud ---- Clemendsen, slotsfoged der sst, på den ene og havde stævnet Simon Lauridsen i Klitgård, nør Jens Pedersen i Ulsted og deres medbrødre kirkenævninger på den anden side for en ed og tov, de til Kær herreds ting 17/3 sidst forleden over Mette Pedersdatter i Ulsted svoret har, formener samme deres ed retfærdig og ret at være svoren og burde ved magt at blive: så og efterdi for fornævnte nævninger har været i rette lagt Mette Pedersdatters bekendelse, hun for ting og dom gjort har, om hendes gerninger, som forskrevet står, hvilket hun og mesten parten her i dag har vedgangen, sig at kunne fly folk deres mælkende, som var borte, uddrive djævlen, så og at kunne hjælpe for adskillige sygdomme, og nu her for retten opregnet adskillige ceremonier og signelser, som hun sagde sig dertil at have brugt, som hun kalder hellig kors lov med mere, hvilke alle sammen ---- og heden vendes til Guds og den hellige trefoldigheds navnes misbrug og foragt, så og en part at have brugt i djævlens navn, hvoraf forfares hende med spøgeri og trolddom at have omganget, som hun og i lang tid har været for berygtet, og intet hun derimod fremlægger, sig ærligt at have skikket og forholdt, og fornævnte nævninger efter sådan hendes egen bekendelse har hende kirkenævn oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme deres ed at sige eller magtesløs dømme.

(114)

** var skikket velb Gunde Lande til Bregning, KM befalingsmand på Sejlstrup, på den ene og havde stævnet Anders Pedersen, tjenende på Ullerupgård i Thy, på den anden side for gårdfred, han til Harre herreds ting 6/10 næst forleden skal være oversvoren for ufred, han skal have gjort i KM og kronens ---- , som er beliggende til Sejlstrup, og seks ugers dag og mere er forløben, og ikke Anders Pedersen skal have bødet eller borgen sat, menende Anders Pedersen nu herefter bør at fare som andre fredløse mænd: da efter sådan lejlighed, at efterdi Anders Pedersen findes tilforn to gange for samme sag at have været hid stævnet og kaldt, og han dog ikke er mødt eller nogen på hans vegne, hans lovlig undskyldning herimod at gøre, og to uendelige domme derfor er udgangen, hvori Anders Pedersen er funden at fare som andre fredløse mænd efter recessen, indtil hvem der havde i at sige stævnet på ny, hvilke domme stander endnu ved deres fuldmagt, og findes til tinge lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, så Anders Pedersen har haft noksom lang respit, samme domme at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, så Gunde Lange derfor har været årsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og ikke han endnu er mødt eller nogen på hans vegne nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da ved vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse ikke andet derom at sige, end recessen deri at følge, Anders Pedersen jo bør at fare som andre fredløse mænd.

(115)

** var skikket Jens Lauridsen i Bøl på Jegind på den ene og havde stævnet Peder Christensen, Christen Pedersen i ---- med flere på den anden side for et vidne, de til Jegind birketing 23/2 sidst forleden vidnet har, anlangende nogen ord, Jens Lauridsen 19/11 forgangen år skulle have sagt til hr Søren Andersen på Jegind, hvilket deres vidne Jens Lauridsen hårdelig benægter: så og efterdi Jens Lauridsen ikke slige ord for ting og dom har haft, og da straks tingsvidne efter taget, ej heller dem fra sig med sin brev og segl bebrevet, men dem til tinge så og her i dag ved højeste ed benægtet, tilmed og her for retten undskyldt og erklæret hr Søren Andersen, at han ikke ved med ham andet end al ære og godt, og som en god præstemand ved anstår, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner og fornævnte dom, derefter dømt er, ingen magt at have.

(118)

** var skikket Poul Kock, byfoged i Sæby, på den ene og havde stævnet Peder Mikkelsen, rådmand der sst, på den anden side for en æsknings vidne, han til Sæby byting 7/2 1616 skal have forhvervet, og dermed på sine stedbørns og egne vegne ville tilholde sig nogen børnepending og gæld i salig Peder Lauridsen, fordum borger der sst, hans forsvorne gods, som KM er tildømt, uanseet intet skulle være bevist, Peder Lauridsen at have været til betroet eller haft under værgemål, og nu over 2 år som er forløben, siden arv og gæld efter Peder Lauridsen blev vedersagt, og Poul Kock på KM vegne har haft efterskrevne registrering, så vidt som findes i boen, og Peder Mikkelsen af Poul Kock på sine egne eller stedbørns vegne nogen børnepending eller gæld i fornævnte forsvorne gods ikke at have æsket: så og efterdi med fornævnte tingsvidne, Poul Kock nu fremlagt har, bevises, arv og gæld efter Peder Lauridsen at være afsagt og forsvoren over graven, og Poul Kock straks derefter at have besøgt boen og godset ladet registrere og til sig på KM vegne annammet i Peder Mikkelsen med flere af borgmestre og råds nærværelse, hvilken vidne her til landstinget er ved magt fundet, og Peder Mikkelsen dog alene har æsket samme arv og gæld af salig Peder Lauridsens efterleverske og arvinger, og ikke af Poul Kock, som godset annammet har, eller derfor givet ham nogen varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme æsknings vidne så noksom, at det bør nogen magt at have.

(120)

** var skikket Peder Mikkelsen, borger og rådmand i Sæby, på den ene og havde stævnet Henrik Hermandsen, byskriver der sst, på den anden side for en dom, han til Sæby byting dømt har, og fradømt Peder Mikkelsens to stedbørn og deres søskende deres rette tilfaldne arvegårds parter efter en registrerings vidne, Poul Kock, byfoged der sst, skulle have registreret efter salig Peder Lauridsens død, årsagen alle hvis gårdsparter Peder Lauridsen efter sine to søskende kunne tilfalde, det skulle han have hans part i pantsat, endog det ikke skulle findes loddet og delt at være imellem, og dog alligevel heden dømt det til Poul Kock: så og efterdi for fornævnte herredsfoged har været i rette lagt to uendelige rådhus domme, i samme sag udgangen, hvori fornævnte børn er samme ejendom tildømt, hvilke dom da såvel som endnu stod ved deres fuldmagt og uigenkaldt, sagen og her fra landsting til dem var hjemfunden, endelig at skulle om kende, og han dog derimod samme dom har tildømt Poul Kock på KM vegne samme ejendom med mere at efterfølge, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme hans dom deri at følge, men ingen magt at have.

(123)

** var skikket velb Niels Krag til Agerkrog, KM befalingsmand på Asmildkloster, på den ene og havde stævnet Laurids Jensen i Sennels på den anden side for en vidne, han til Hillerslev herreds ting 3/3 sidst forleden skal have vidnet, at han har seet hans tjener Anders Nielsen i Malle have skudt sønden i ---- kær på en søndag morgen efter høsten, hvilke vidne Anders Nielsen straks hårdeligen skulle have benægtet: så og efterdi samme vidner ikke er vidnet på fersk fod, men to år efter de siger dem, at skulle have seet Anders Nielsen sådan skytteri skulle have brugt, samme deres vidner ikke heller bemelder om nogen enkende visse dag eller tid, når det skulle være sket, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner ingen magt at have.

(124)

** var skikket velb fru Anne Lykke, salig Claus Maltesens, til Højris hendes visse bud Tyge Sørensen i Byskov med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da at have ladet stævne Christen Jensen i Limegård, Peder Jepsen i Lime for et vidne, de til Rødding herreds ting nogen tid forleden vidnet har på hendes tjener Peder Jensen i øster Lime, at han den næste søndag om aftenen efter hellig tre kongers dag i Jens Mortensen hans stue har stødt lyset om kuld, og i det skulle Jens Mortensen have fået sin skade af Peder Jensen: så og efterdi varselsmændene i fornævnte vidne, såvel som og i fornævnte klage, syn og nævningers ed ikke udtrykkeligen har hjemlet, hvor eller på hvad hvilken sted, de stævnet Peder Jacobsen for samme vidner, enten til hans bopæl, sognekirke eller og mundelig, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne, klage, syn og nævningers ed ingen magt at have.

(126)

** var skikket Jacob Vognsen, ridefoged til Ålborg slot, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Poul Andersen og Peder Jensen i Hasseris for en vidne, de 2/2 til Ålborg byting vidnet har, anlangende om et køb, som Søren Jensen i Hersum og Christen Mouridsen i Hasseris skulle være imellem gangen, om salig Niels Mikkelsens hus, at Christen Mortensen på hans mors vegne skulle give Søren Jensen 92 sletdaler for hans part i samme hus, hvilken deres vidne Jacob Vognsen formener ikke så lovlig eller noksom at være, at den bør nogen magt at have: så og efterdi Søren Jensen ikke sådan køb og kontrakt for ting og dom har indganget, og da straks tingsvidne efter taget, eller fra sig med sin brev og segl bebrevet, som de ham på vidnet har, han det og ikke heller vil være bestendig, men nu her for retten ved sin højeste ed og med oprakte fingre benægtet, samme deres vidne ikke heller på fersk fod er vidnet, men en rum tid efter sådant skulle være sket, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(127)

** var skikket Tomas Nielsen i Ringgård hans visse bud Niels Nielsen i Årup på den ene og havde stævnet Niels Pedersen i Årup og Laurids Christensen i Hørsted på den anden side for det vidne, de til Hassing herreds ting 6/11 sidst forleden vidnet har, at de hos var 11/9 sidst forgangen på Hassing herreds ting ved vestre stok og da hørte, at Peder Jensen sagde til Tomas Nielsen, at han ville have hans sæk og byg igen, han lagde på hans dige ved Ringgård, og da at have hørt, Tomas Nielsen skulle have lovet ham både sæk og byg igen, hvilken vidne Tomas Nielsen hårdelig ved Gud og sin sjæls salighed benægter, at han sådan løfte havde gjort, som de om vidnet har: så og efterdi Tomas Nielsen ikke slig ord og løfte for ting og dom har haft, og da straks tingsvidne efter taget, ikke heller fra sig med sin brev og segl bebrevet, han det ikke heller vil være bestendig, men til tinge højligen benægtet, som forskrevet står, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne ingen magt at have.

(129)

** var skikket Svend Christensen i Harre og Svenning Olufsen i Dalstrup på deres egne og Christen Pedersen og Jesper Bertelsen i Harregård, samtlige lægdsmænd i Harre sogn, deres vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da at have stævnet Jens Olufsen i Harre, Laurids Mikkelsen og Peder Lauridsen sst, for de har standen på Harre herreds ting 9/10 1617 og sigtet og saget fornævnte lægdsmænd, for at de skulle have lagt KM skat uredelig, som skulle være med tingsvidne at bevise, og aldrig de skulle gøre bevislig med nogen karl eller kvindesperson, det de skulle have lagt samme skat uredelig eller nogen uredelig stykke over, eftersom de havde sigtet og saget dem for, ikke heller i nogen måde skulle bevises, dem at skulle have oppebåret videre af sognemændene til skat, end som de igen har leveret fra dem på Skivehus: så og efterdi Jens Olufsen og hans medbrødre deres sigtelse ikke er endelig eller formelder, dem ydermere at have beskyldt fornævnte lægdsmænd end indtil samme lægdsseddel fremlagdes, fornævnte herredstings dom ikke heller sig videre heden strækker, og samme fortegnelse af samme lægdsseddel under slotsskriverens hånd nu er i rette lagt, som forskrevet står, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme uendelige sigtelse og dom noksom, at de bør nogen til hinder eller skade at komme i nogen måde.

(131)

** var skikket Christen Christensen i Viborg på den ene og havde stævnet Anders Rolandsen, byfoged sst, på den anden side, for han til Viborg byting 23/3 har ladet ham vold oversværge for KM sag for hvis uenighed, Didrik Schaldbrocker vintappersvend med ham gjort har, og Christen Christensen skal have tilbudt sine bøder og faldsmål til Viborg byting at ville udlægge og rette for sig så vidt som Anders Rolandsen ville ham forfinde og burde at udlægge med rette for KM sag, formenende Anders Rolandsen uden al omstændig endeligen bør at forvise ham sine bøder og faldsmål, hvor højt han burde at udlægge for KM sag: så og efterdi samme sag om fornævnte bøder ikke til Viborg byting er ordelt, finder vi den did at komme, og der en uvildig dommer at sættes, som Christen Christensen sine bøder kan forevise, som det sig bør.

(132)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Anders Rolandsen, rådmand og byfoged i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Christen Madsen, Peder Jensen med flere sandemænd i Viborg, for de nogen tid siden til Viborg byting har svoret Poul Simonsen manddød over og til hans fred for salig Jens Nielsen, han ihjel slog, og samme deres ed siden her til landsting at være magtesløs dømt, formenende samme fornævnte sandemænd deri uret at have svoret, og de bør derfor efter recessen fældet at være: da efter sådan lejlighed at efterdi fornævnte sandemænd deres ed tilforn her til landsting er underkendt, og de siden på deres fælding er hid stævnet, og sagen først i seks uger og siden fremdeles en måned, som er til i dag, er optagen, og ingen af dem nu er mødt eller nogen på deres vegne, dem at undskylde eller nogen modstand eller gensigelse herimod at gøre, men dem fra rettergang undholder, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte sandemænd jo deri har svoret uret, og bør derfor efter recessen fældet at være.

(133)

** var skikket velb Niels Kås til Rævkærgård med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Anders Mortensen, skipper for Poul Knudsens vod, i Ålborg, Peder Mortensen, som og følger samme vod, for et vidne, de til Ålborg byting 1/12 sidst forleden vidnet har, at de, imellem torsdag og fredag imellem helmis nat, skulle de have ligget på reden med Jens Mørk og hans karl, og Jens Mørk og hans karl ikke skulle have skiftet Anders Jensens gods, i lige måde havde stævnet Niels Nielsen og Søren Olufsen, boende i Kvorup i Hvetbo herred, for et vidne de samme dag vidnet har, at den fredag for alle helgens dag tilforn om natten, da skulle Jens Mørk have spurgt, hvor hans fiskerkarl, Peder Tomasen, var, og Anders Clausen skulle have svaret, at han gik til Skagen, sammeledes havde stævnet Peder Andersen i Skolegade med flere, for de har været taget til syn til salig Peder Tomasens lig, at de ikke kunne se på ham andet end på en anden død menneske, formenende fornævnte vidner og syn ikke så noksom og nøjagtig at være, at de burde at komme Christen Tomasen i Risager på hans salig bror Peder Tomasens vegne til hinder eller skade i nogen måde, ikke heller Jens Mørk, Anders Clausen til nogen behjælpning, men magtesløs at være: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd, som i bemeldte opsættelse for deres hjemsiddelse er fældet bleven, deres faldsmål nu er udlagt, bør de for samme fælding kvit at være, og efterdi fornævnte vidnesbyrd, i samme sag vidnet har, mesten parten tilforn og nu her er mødt og med helgens ed og oprakte fingre været samme deres vidner bestendig, de andre, som ikke er mødt, i deres fremlagte fuldmagter samme deres vidne bekræfter, og intet derimod fremlægges, hvormed det rykkes og tilbage drives kan, ikke sanddru at være, ej heller gøres bevislig Jens Mørk, Peder Sørensen og Anders Clausen i nogen måde at have været i nogen parlament eller uenighed med Peder Tomasen eller gjort ham nogen uførm eller skade, og eftersom med fornævnte synsvidner bevises ikke nogen håndgerning ---- at være, og fornævnte vidner og syn i så måde med hverandre bestyrkes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner og syn at sige eller magtesløs dømme, ej heller fornævnte sandemænd for deres ed og tov, de derpå har funderet, at kunne fælde, men den ved magt at blive.

(138)

** var skikket velb Manderup Parsberg til Hagsholm, KM befalingsmand på Ålborg slot, hans visse bud Jacob Vognsen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da efter en anden opsættelses lydelse at have stævnet Axel Christensen, borger i Skagen for en brev, han 4/6 sidst forleden skal have for kapitels ret i Ålborg i rette lagt, lydende i sin mening iblandt andet det fru Edel Basse, Ludvig Juels, i Højen skulle have udgivet, at det var hende vitterligt, at både før og efter den trolovelse var sket med Søren Mortensen og Maren Axelsdatter, og så i nærværende tid, samme trolovelse skete, at hun skulle have seet og hørt, det Maren Axelsdatter græd og sig hårdeligen beklaget, at det var aldrig med hendes vilje og samtykke, at hun skulle lade sig trolove med Søren Mortensen, hvilken brev Jacob Vognsen på Manderup Parsbergs vegne formente ikke at være udgiven af fru Edel Basse, men hende falskelig at være pådigtet og påskrevet, formente derfor Axel Christensen, som sådan falsk brev skulle have i rette lagt, falskeligen at have gjort og derfor straffes som vedbør: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil hvem der havde i at sige stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi to fornævnte kundskaber, under fru Edel Basses hånd, den første i kapitels dom inddragen, som og tilforn her for os har været i rette lagt, det andet, som nu fremlægges, som begge synes at være tvært imod hverandre, endnu står ved deres fuldmagt, endog hun selv den første med den sidste formener sig at ville kassere, da efterdi vi over bemeldte hendes to kundskaber ikke kendes os dommere at være, hun ikke heller her for retten, eftersom hende er bleven forelagt, sig har præsenteret den hendes første udgivne kundskab med højeste ed, at benægte, ---- hendes egen husbond her foruden ved bemeldte hans skrivelse stiller i tvivl, hvilke af fornævnte hendes kundskaber skulle være rigtig, idet han formener, klagerne skulle ske forkort, da ved vi ikke at kunne tilkende Axel Christensen deri nogen falskhed at have beganget, førend om bemeldte sedler bliver for sin tilbørlig dommer, hvilken af dem bør ved magt at blive, omkendt, som det sig bør.

(141)

** var skikket velb Manderup Parsberg til Hagsholm, KM befalingsmand på Ålborg slot, hans visse bud Jacob Vognsen, ridefoged der sst, så og velb Niels Krag til Agerkrog, høvedsmand på Asmildkloster, på sine egne vegne på den ene og havde stævnet Peder Tordsen i Sennels, Mads Nielsen sst og deres medbrødre Sennels og Hundals mænd på den anden side, for de har gjort grøft og stængeværk imellem deres byers mark og Malle mark, og efter at Manderup Parsberg har på KM vegne og Niels Krag på hans tjeneres vegne ladet dem titale, for de med fornævnte grøft og stængeværk har adskilt fornævnte marker, og ikke de beviser nogen lovlig markskel at være gjort imellem fornævnte byers marker, og Anders Poulsen i Hundal, herredsfoged i Hillerslev herred, deri endelig at have dømt, at han ikke vidste Sennels og Hundals bønders ulempe deri at kende: så og efterdi fornævnte synsmænd aleneste har hjemlet om den gerning med grøft og stænger skulle være gjort, som fornævnte bønder i Sennels og Hundal samtlig er for beskyldt, hvorfor de og har fanget varsel, som forskrevet står, og ikke bemelder om nogen ejendom, hvorfor lodsejerne burde at stævnes, her heller intet derimod fremlægges, hvormed det tilbage drives kan, ikke så at være, som de omhjemlet har, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme syn at sige eller magtesløs dømme, og efterdi fornævnte bønder i Sennels og Hundal samtligen er tiltalt og beskyldt for samme grøft og stænger, imellem deres byers og Malle mark, at have gjort, og de i ingen måder dem lovlig har undskyldt eller af bevist, ikke at have med været og samtykt samme gerning, herredsfogden dog har tilfundet så mange fornævnte bønder, der kunne over bevises det at have gjort, derfor at lide tiltale, og ikke tilfunden dem at afbevise ikke at have med været eller samtykt efter forrige KM og rigens råds dom, i slig sag udgangen, nu for os er i rette lagt, da ved vi ikke den hans dom at følge, men ingen magt at have, og dernæst afstod Jacob Vognsen på Manderup Parsbergs vegne, og Niels Krag på sine egne vegne alle hvis deler, hid indtil i samme sag drevet er, så de ingen skal komme til hinder eller skade.

(145)

11/4 1618.

** var skikket velb jomfru Dorte Skeel til Råstrup hendes visse bud Niels Nielsen i ---- med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter anden opsættelse at have stævnet Peder Tomasen i Hørdum, herredsfoged i Hassing herred, for en endelig dom, han til fornævnte ting 11/12 sidst forleden over hendes tjenere, Niels Pedersen og Niels Nielsen i Årup, dømt har, i hvilken dom han har senteret, at fornævnte hendes tjenere har taget hr Niels Nielsen i Sønderhå og trukket ham ned fra kirken og stødt ham ud fra stetten, hvilket ikke skulle være bevist, at de havde skudt ham, men er bevist at en anden mand det gjort har, desligeste at fornævnte hendes tjenere skulle have foragtet hr Niels og hans embede, hvilke hun formente, at de ikke har gjort, efterdi han ikke er deres sognepræst, eller af sognemænd kaldet, eller af deres sognepræst hr Mads Pedersen ombedt at gøre nogen kirketjeneste den dag, men en anden præst var bestilt, som gjorde kirketjeneste den dag i Snedsted kirke: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi for fogden udtrykkeligen er bleven bevist, Niels Pedersen og Niels Nielsen 26/2 1616 at have gangen til hr Niels Nielsen og adspurgt ham, hvad han havde der ved Snedsted kirke at bestille, og han da med besked har dem svaret, at han var kommen at prædike Guds ord og gøre tjeneste efter øvrigheds befaling, som og med lensmanden Mogens Kås og bispens brev er bevislig gjort, og de da har svaret, at de intet ville høre ham og pludseligen ham forvist og udledt af kirken og af kirkegården, hvor KM havde jus og højhed, hvilke vidner tilforn her til landsting er ved magt fundet, og fogden fordi har tildømt dem i øvrigheds, KM nåde og unåde, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(149)

** var skikket Niels Christensen Viborg, borgmester i Mariager, på den ene og havde stævnet David Fændrik i Viborg på den anden side for en uendelig landstings dom, han for nogen tid siden her til landstinget forhvervet har, og deri skulle være kvit dømt af vold og dele, som Niels Christensen skulle have ladet over ham forhverve til Viborg byting, for David Fændrik skulle have givet Niels Viborg sin brev på, det han skulle have fri indgang til hans kammer og fra, når han kom hid til byen, og han derimod har samme døre tilspigret, imod Niels Viborgs vilje og minde: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Jens Christensen og Peder Rasmussen deres kundskab ikke til tinge er vidnet, eller lovlig varsel for givet, David Davidsen ikke heller sådanne ord, som de ham påvidnet har, for ting og dom har haft, og da straks tingsvidne efter taget, han ikke heller dem vil være bestendig, men med højeste ed nu her benægtet, da finder vi efter sådan lejlighed samme brev magtesløs at være, og fornævnte vold og dele, derefter drevet er, ikke at komme David Davidsen til hinder eller skade i nogen måde.

(151)

** var skikket Søren Mortensen, borger i Skagen, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Niels Terkildsen i Snarup, for at han til Børglum herreds ting 2/12 sidst forleden har Søren Mortensen påvidnet, at han skulle have taget en seddel fra ham på Viborg landsting for retten, som Axel Christensen på Skagen havde antvortet ham at bære i rette, formente Niels Terkildsen ham usandfærdig at have påvidnet, og ikke navngivet hvad samme seddel skulle om formelde, menende samme vidne burde magtesløs at blive: så og efterdi Niels Terkildsen, Niels Madsen og Christen Pedersen aleneste har vidnet om den gjorte gerning, de har seet, Søren Mortensen skal have gjort med fornævnte seddel, og ikke om nogen hans ord eller sagden, de to fornævnte vidnesbyrd og nu her er mødt og med højeste helgens ed og oprakte fingre været samme deres vidne bestendig, og intet derimod fremlægges, med hvilke det rykkes og tilbage drives kan, ikke sanddru at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner at sige eller magtesløs dømme.

(152)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, befalingsmand i Vestervig, på den ene og havde stævnet Jens Nielsen Hillerslev, byfoged i Thisted, på den anden side for en uendelig dom, han efter en måneds opsættelse der til bytinget 7/3 sidst forleden har sigtet og afsagt, anlangende nogen gæld, Jørgen Pedersen i Thisted efter hans brevs formelding skulle være fru Anne Brahe, salig Steen Maltesens efterleverske, pligtig, uanseet fornævnte byfoged langsommelig tid tilforn har samme sag i seks uger opsat imellem fru Anne Brahes fuldmægtig og Jørgen Pedersen, og der han havde begge parter for sig om hovedsagen i rette, har han alligevel dømt uendelig: med flere ord dem imellem var, da efter vores underhandling afstod Knud Gyldenstjerne hvis tiltale, han kunne have til Jens Nielsen i samme sag, og de på alle sider vedtog at skulle ---- eller deres fuldmægtige til Thisted byting i dag otte dage først kommende, og da uden al videre stævning eller forhaling at gå dom i sagen og dem endelig imellem ordeles, som det sig bør.

(154)

** var skikket velb fru Maren Skram til Fårup hendes visse bud Laurids Grim i Keldkær med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende hende da at have stævnet Mads Jespersen i Bajlumgård, Jens Christensen sst med flere for et vidne, de 8/6 sidst forleden til Harre herreds ting vidnet har, anlangende at Jens Tomasen og anden Jens Tomasen og Niels Andersen, tjenende i Bajlumgård, ingensteds har draget vod 8/1 seks uger da sidst forleden, hvilket vidne Laurids Grim på fru Maren Skrams vegne formener ulovlig og usandfærdig at være vidnet: da efterdi samme sag findes i dag seks uger at have været hid kaldt, og da formedelst Niels Basses skudsmål til i dag er optagen, og ingen nu er mødt med samme vidne at i rette lægge, eller nogen lovlig undskyldning at gøre, Laurids Grim på sin husbonds vegne ikke heller nogen videre opsættelse vil indgå, men er endelig dom begærende, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne ikke så rigtig og noksom at være, at det bør nogen magt at have.

(155)

** var skikket velb Jørgen Grubbe til Tostrup hans visse bud Niels Basse i Nandrup på den ene og havde stævnet Niels Sørensen i Harregård, herredsfoged i Harre herred, på en anden side for et synsvidne, han har udstedt 9/10 sidst forleden på et stykke kær, liggende på Harre mark, disligeste et vidne, han har udstedt 23/10 på samme ejendom, uanseet at samme ejendom er vedkendtes, og er forbudt fornævnte herredsfoged at udstede nogen vidner på fornævnte ejendom, førend Jørgen Grubbe blev lovlig stævnet: så og efterdi med fornævnte tingsvidne bevises, Jørgen Grubbes tjener, Jens Sørensen, samme dag at være tilspurgt, om han ville vedkendes samme ejendom, synsmænd omhjemlet, på sin husbonds vegne, hvilket han ikke ville gøre, og fogden fordi samme vidne har udstedt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende hans ulempe deri at være.

(156)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Niels Lauridsen, slotsskriver der sst, på den ene og havde stævnet Gunde Christensen, borgmester i Viborg, samt salig Peder Hegelund, forrige borgmester der sst, hans arvinger, som er doktor Peder Iversen i Viborg, Anne Lauridsdatter salig Peder Frandsens, Mette Sørensdatter salig Morten Hvasses og hendes to døtre Maren Pedersdatter og Anne Pedersdatter, Søren Bjerring på hans forrige hustrus vegne, Iver Lauridsens søn Peder Iversen der sst og Peder Lauridsen ---- i Viborg på den anden side for en brev, Gunde Christensen lader sig af berømme, i hvilken han og salig Peder Hegelund, da de tilsammen var borgmestre, med skylden af Vindt mølle af deres underborgere at være med forlenet, uanseet at det er byens indkomst og alene burde at komme byen til gavn og bedste, menende samme brev ikke så nøjagtig og noksom at være, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være. så mødte Gunde Skriver og fremlagde efterskrevne brev, lydende Bertel Bjerregrav, Niels Trane, Niels Andersen Skriver, Søren Mortensen Hegelund, rådmænd i Viborg, Jens Andersen Trane, Jens Finderup med mange flere gør vitterligt, at de har bevilget det Peder Hegelund og Gunde Skriver, borgmestre i Viborg, må beholde den årlige mølleskyld, der ganger af Vindt mølle, datum 15/1 1585: da efterdi samme brev er i rette lagt og ikke fornævnte mand, som det udgivet har, og nu levende er, ved navn, eller og de andre deres arvinger, findes for det at være stævnet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på samme brev at dømme, førend de lovlig stævnes og kaldes, som det sig bør.

(157)

25/4 1618.

** var skikket velb Hans Dyre til Boller, KM befalingsmand på Lund, hans visse bud Jens Sørensen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Christen Vognsen i lille Hillerslev, Niels Jacobsen i Malle med flere herredsnævninger i Hillerslev herred på den anden side, for de til fornævnte ting 11/11 sidst forleden skal have to hans tjenere, ved navn Oluf Pedersen og Anders Pedersen, ran oversvoren for en bøsse, de skulle have tagen fra Anders Nielsen i Malle, hvilke deres ed Jens Sørensen på Hans Dyres vegne formener ikke så rigtig og ret at være svoren, så den burde ved magt at blive: da efterdi den gode mand velb Gunde Lange landsdommer ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til næste landsting efter pinsedag først kommende, og dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(158)

** var skikket velb Hans Pors til Nørgård på den ene og havde stævnet Anders Knudsen, borger og byskriver i Skive, på den anden side for et brev, han til Peder Christoffersen, borger i Skive, udgivet har, dateret Skive 3/1 1618, lydende at Peder Christoffersen ikke skulle været hos, den tid Anders Knudsen skrev denne kontrakt, som skulle lyde imellem Christen Nielsen i Gunderup og Niels Jensen, som døde i Skive, 18/8 sidst forleden, og ikke heller Peder Christoffersen var hos samme stund, han udgav Niels Jensens segl, hvilken brev Hans Pors formente et stuebrev og bænkebrev at være, og på en død mand, Niels Jensen, at være vidnet, formente fordi samme brev burde magtesløs at være: så og efterdi Anders Knudsens kundskab ikke til tinge er vidnet, eller lovlig varsel for givet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende det så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

** var skikket mester Villads Nielsen, kannik og læsemester i Viborg, på den ene og havde stævnet Peder Nielsen i Vejby, herredsfoged i Rødding herred, på den anden side, for han har stedt høring over nogle gadehus folk, som er mester Villadses tjenere, som er blandt andre Christen Jespersen i Ramsing og Bodil Swertfegers i Lem, for skat, endog han formente KM brev ikke skulle tilholde, i det forgangne år, at gadehus folk skulle lægges i skat, formente fordi samme hans tjenere burde for samme dele kvit at være: så og efterdi Bodil Swertfegers og Maren Håse ikke findes navnlig eller med deres lovværge for samme dele at være given varsel, ej heller benævnt for hvor mange pending, de skulle være delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed dem af denne dele kvit at være, og efterdi samme vidne over Christen Eskesen og Anne Bibrandsdatter ikke fremlægges, bør den ingen magt at have, indtil hvem der har i at sige stævnet på ny, kommer her med samme delsbrev og vil være i rette.

(160)

** var skikket velb Jacob Skram til Fruergård på den ene og havde stævnet Anders Poulsen i Hundal på den anden side for en dom, han dømt har, og har endelig tilfundet Jacob Skram en gård i Vorring, som hedder Hav, som Laurids Christensen og Peder Lauridsen iboer, hvilken dom Jacob Skram mener bør ved sin fuldmagt at blive, og samme gård bør ham at følge efter herredstings doms formelding: da for nogen lejlighed sig heri begiver, blev samme sag opsat til næste landsting efter pinsedag, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(163)

9/5 1618.

** var skikket velb Peder Munk til Sæbygård hans visse bud Eske Olufsen, ridefoged der sst, og havde hid kaldt sandemænd af Jerslev herred, om hærværk at sværge over Henrik Andersen i Vrensted for den gård, han iboer, bruger og besidder imod Peder Munks vilje og minde, efter han er den lovlig fradømt og forbudt, for han sad overhørig, var ham modvillig og ikke ville gøre det ægt og arbejde, han lod ham tilbyde: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Henrik Andersen hærværk over.

(165)

** var skikket velb Jens Juel til Keldgård hans visse bud Søren Hår, foged der sst, på den ene og havde stævnet mester Henrik Nielsen Arctander, sognepræst i Selde og Åsted sogne og provst i Nørre og Harre herreder, på den anden side for en dom, han 4/3 sidst forleden i Rybjerg kirke imellem Christen Jepsen i Hestbæk og Christen Jørgensen i Jebjerg dømt har, anlangende om en stolestade i Rybjerg kirke, som han Christen Jepsens hustru, Maren Jensdatter, formedelst et hjemmels brev ikke har villet tildømme, uanseet at hun skal være længere gift end Christen Jørgensens hustru, Anne Jepsdatter, hvorfor Søren Hår formener samme dom ikke burde at komme hans husbonds tjener, Christen Jepsens hustru, til forhindring på fornævnte stolestade. så mødte Mourids Lauridsen i Breum og Christen Ilbjerg i Mogenstrup, som vidnede at Just Brockenhuus er så lovlig forhindret, så han ikke nu her kunne møde, og at Christen Jørgensen er i hans husbonds bestilling, det han ikke heller her kunne være til stede: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til første landsting efter pinsedag nu først kommer, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

** var skikket Niels Jensen i Hals med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have ladet stævne Hermand Kock, borger i Ålborg, for nogen sedler, han skal sig på beråbe, som Anne Andersdatter i Hals skal have ladet ham tilskrive, hvilke hun hårdt benægter ikke at have ladet skrive, ikke heller hun selv skal kan skrive, formenende samme sedler skal være imod Hermand Kock hans tegnebog og ikke så nøjagtig, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være: så og efterdi Hermand Kocks regnskabsbog nu for os er i rette lagt, hvori klarlig findes indskrevet hvis, Anne Andersdatter og hendes forrige husbond såvel som og Søren Kræmmer på hendes ord efter samme sedler udtaget har, disligeste og hvis de så og Søren Kræmmer på deres vegne igen på regnskab betalt har, så deraf forfares ham på deres vegne med Hermand Kock at have haft bestilling og været betroet, og samme sedler i så måder med fornævnte bog, som er ustævnet og ukaldt, bestyrkes og bekræftes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på samme sedler at dømme, imens fornævnte bog stander ved magt og ukaldt, og efterdi intet imod Jep Lauridsen og hans medbrødres vidne fremlægges, det Anne Andersdatter kan skrive, Hermand Kock den ikke heller vil benægte, da ved vi ikke imod den at sige eller magtesløs dømme, men efterdi Anne Andersdatter findes at være bosiddende i Hals birk, og ikke for fogden har været bevist hende noget af fornævnte gods omtvistes i Ålborg selv at have annammet, og birkefogden dog har indfundet sagen til Ålborg byting at ordeles, ved vi ikke samme hans dom, så vidt den hende og hendes lovværge anlanger, at følge, men ingen magt at have.

(168)

** var skikket Peder Mikkelsen, rådmand i Sæby, hans visse bud Anders Munk, der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Henrik Hermandsen sst for en dom, han til Sæby byting 4/2 sidst forleden dømt har, og fradømt Peder Mikkelsens stedbørn og deres søskende deres rette tilfaldne gårdsparter, og to uendelige rådhus domme i samme sag udgangen er, hvori fornævnte børn er samme ejendom ---- , hvilke domme da såvel som nu stod ved ---- magt, og samme hans dom derfor her til landstinget er magtesløs dømt, formener han dermed uret at have gjort og burde derfor at stande til rette: så og efterdi der tvistes om Henrik Hermandsen bør nogen kost og tæring for samme hans dom til Peder Mikkelsen at udgive eller ej, og ikke nogen dom derom til hans værneting er udgangen, da finder vi efter sådan lejlighed samme sag did at komme, og der ved dom at ordeles, som det sig bør.

(169)

** var skikket Peder Mikkelsen, rådmand i Sæby, hans visse bud Anders Munk, der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Poul Kock, byfoged i Sæby, for en dom han her til landstinget 28/3 sidst forleden skal have forhvervet over en afkalds vidne, for 17 år siden til Sæby skulle være udgangen, imellem hans hustru og hendes stedbørn om hvis arvelodder, dem efter far og mor var tilfalden, og de til dem har annammet, hvilken dom han formente med vrang undervisning skal være forhvervet, tilmed skulle lyde uendelig, og burde derfor magtesløs at blive: da efter tiltale og sagens lejlighed og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, bør den ikke længere magt at have, men om hovedsagen opsætter vi til næste landsting efter pinsedag først kommende, og dem her at møde, og samme ---- at til stede føre, og gå derom hvis ret er.

(170)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Niels Lauridsen, slotsskriver der sst, på den ene og havde stævnet Laurids Friis, borger og indvåner i Viborg, på den anden side for en dom, han 2/3 sidst forleden til Viborg byting, imellem Knud Gyldenstjerne på den ene samt begge borgmestre og rådmænd i Viborg på den anden side, dømt og afsagt har, i hvilken han har tildømt fornævnte borgmestre og rådmænd at forskaffe Knud Gyldenstjerne på KM vegne en rigtig rådstuebog eller derfor at stande til rette, eftersom Simon Skriver berettet, at rådhusbogen er brændt, og kong Christian den tredjes reces i det 11. kapitel formelder, at rådhusbogen skulle forvares på rådstuen: så og efterdi Laurids Friises dom ikke er endelig, bør den at være som den udømt var, og sagen til byting igen at komme, og Laurids Friis dem endelig derom imellem at dømme og adskille, som det sig bør, når sagen bliver for ham lovlig indstævnet.

(171)

** var skikket velb Envold Kruse til Hjermeslevgård, KM statholder i Norge og høvedsmand på Aggershus, hans visse bud Morten Jørgensen, foged til Kabbel, med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Mikkel Pedersen i Gamskær, herredsskriver i Fjends herred, for en dom han skal have skreven, imellem hans husbond på den ene og Anders Mortensen i lille Torup på den anden side, og dateret genparten til samme dom 29/5, uanseet hoveddommen skal være afsagt til Fjends herreds ting 27/5, og fornævnte domme fordi her til landstinget skal være magtesløs dømt: så og efterdi det befindes Mikkel Pedersen samme hoveddom, Morten Jørgensen til Fjends herreds ting forhvervet har, at have skrevet, skulle være udgiven og dateret 27/5, og genparten derimod formelder den at skulle være udgangen 29/5, og i så måder i datummen imod hverandre, og fordi af den årsag her til landstinget er underkendt, som forskrevet står, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Mikkel Pedersen har jo sig deri forseet, og bør derfor at igen give Morten Jørgensen på sin husbonds vegne en billig kost og tæring, han derfor lidt har.

(172)

** var skikket Oluf Christensen i Visby hans visse bud Christen Jensen i ---- på den ene og havde stævnet Mads Jensen i Heltborg, Oluf Jensen sst med flere for et vidne, de til Revs herreds ting 7/3 sidst forleden vidnet har, at de skulle have hos været til Oluf Jensen i Heltborg i hendes stue og barsels ---- , der hr Mads Andersen var kaldt til hende at meddele hende det højlige sakramente, da skulle hun have beskyldt Oluf Christensen at være hendes barnefar, hvilken deres vidne Oluf Christensen hårdelig benægter, sig aldrig med Mette Christensdatter nogen legemlig fællig at have haft i nogen måder, men dem af had og avind at have ham sligt påvidnet, og efter en død kvindes ord og mundheld: så og efterdi samme vidnesbyrd tilforn har vidnet i forskrevne sag, og den deres vidne har været hid kaldt, og er ved vores endelig dom underkendt efter de lejligheder, den dom medfører, og de i dag siden derefter har vidnet i samme mening efter en død kvindes ord og sagden og ikke på fersk fod, men langsommelig tid efter sådanne ord skulle være falden, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme vores forrige endelige dom at forandre, ej heller kunne kende fornævnte vidne, nu hid stævnet er, så noksom, at den bør nogen magt at have.

(174)

** var skikket velb Niels Bild til Ravnholt hans visse bud Peder Nielsen i Brendstrup på den ene og havde stævnet Hermand Jensen, borger og indvåner i Ålborg, på den anden side for en dom, han nu her til snaps landsting sidst forleden skulle have forhvervet med vrang og usanddru beretning, som Peder Nielsen på Niels Bilds vegne formente, Hermand Jensen for os skulle have forgivet og berettet, anlangende en håndskrift, som Hermand Jensen skulle have givet velb fru Margrete Urne, Niels Bilds, som formelder på 250 rigsdaler, både hovedstol og renter, og Hermand Jensen aldrig skulle bevise, at der skulle være nogen penge betalt i fornævnte håndskrift, sætter derfor i rette, om Hermand Jensen ikke bør at udlægge og betale til fru Margrete Urne 250 enkende daler med sin årlig rente, efter sin håndskrifts indhold: så og efterdi det befindes, samme sag tilforn om fornævnte 250 daler, som Hermand Jensen har udgivet sit brev på, for os at have været i rette stævnet, og endelig dom da i sagen gangen er, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme vores forrige endelige dom at forandre, eller andet deri at kende end tilforn dømt er, og samme dom bemelder og medfører, men dersom Niels Bild formener, Hermand Jensen at have haft nogen ord, jomfru Anne Bild anlangende, hvorfor han bør at lide nogen tiltale, der gås om til hans værneting hvis ret er

(177)

** var skikket Niels Lauridsen i Rettrup på den ene og havde stævnet Just Rasmussen i Egen, Jens Sørensen i Vestergård i Ulsted med flere på den anden side for et vidne, de til Kær herreds ting 17/3 sidst forgangen, anlangende at de næste onsdag efter snapsting var i rette hos Espen Pedersen og da tilspurgte ham, om hans søn, Jens Espensen, ingen tid havde stødt og slagen ham, som ham er på vidnet, og han da skulle have svaret, det hans søn aldrig havde stødt eller slagen ham, hvilke vidner, han formener, Jens Espensen i sin egen sag sig selv til behjælpning skal have forhvervet, og Espen Pedersen sig til behjælpning at have vidnet, af den årsag Jens Espensen for samme ulovlige gerning til tinge skal have været forfulgt og lidt klage, og hans far disligeste lidt klage, for han samme sag skal have nedslagen og fordulgt: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet på fersk fod om de ord, Espen Pedersen for dem skulle have haft, men siden han ved døden er afgangen derom båret kundskab, og i så måde efter en død mands mundheld, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så nøjagtig, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(179)

** var skikket Gunde Christensen og Christen Hegelund, borgmestre i Viborg, på den ene og havde stævnet Peder Ostenfeld, borger sst, på den anden side for en dom, han til Viborg byting udgivet har, i hvilken han har tilfunden dem ikke aleneste at forskaffe Hans von der Hude Viborg bys skatteregister, men også uden videre forhaling at levere ham en rigtig jordebog og undervisning på Viborg bys rette ejendom og tilliggelse: så og efterdi det tilhører borgmestre og råd som et korpus at ---- og bestille hvis byen tilkommer, de og samtligen har forordnet Hans von der Hude til kæmner, og Peder Ostenfeld dog har tildømt begge borgmestre at forskaffe kæmneren samme skatteregister og efterretning, som forskrevet står, og ikke ---- rådmændene såvel som de burde dertil at svare, da finder vi efter sådan lejlighed denne hans dom at være som den udømt var, og sagen til ham igen at komme, og deri endeligen at påkende, når det for ham bliver lovlig indstævnet.

(180)

** var skikket Jens Nielsen i Nørby i Hundborg herred på den ene og havde stævnet Anders Rolandsen, byfoged og rådmand i Viborg, Gunde Skriver, borgmester sst, og deres medbrødre rådmænd sst for en dom, de til Viborg byting 3/11 1617 dømt har, anlangende en manddrab, som Poul Simonsen i Viborg bedrevet har, lydende iblandt andet i sin beslutning, at efterdi Jens Nielsen har indstillet Poul Simonsen for tingsdom på Viborg byting for samme manddrab, eftersom han på fersk fod var greben og anholden, og han ingen bevisning eller undskyldning da fremlagde sig med at befri, da vidste byfogden, borgmestre og rådmænd ikke andet derom at sige, end Poul Simonsen jo bør at straffes på hans liv, menende samme deres dom retfærdeligen at være og bør ved magt at blive. dernæst mødte Laurids Christensen på Poul Simonsens vegne og berettet, at Poul Simonsen efter samme dom er kommen under mestermandens hånd og sin straf udstået, endog det mestermanden er mislungen, så han ikke er bleven aflivet, hvorover KM ---- ham på hans liv benådet, som lensmanden Knud Gyldenstjerne skal have brev og besked på, og mente fordi her ikke videre på hans liv ---- at dømmes: efter sådan lejlighed ved vi ikke på samme dom at dømme, førend Knud Gyldenstjerne og lovlig stævnes og kaldes, og da gå om hvis ret er.

(181)

6/6 1618.

** var skikket Arent Sørensen i Sejerslev på sin egen og Niels Tøgersen i nør Dråby hans vegne på den ene og havde stævnet Mads Jensen i Overgård i Sejerslev på den anden side for et klagevidne, han til Nørherreds ting i Mors 21/4 over dem vidnet har, anlangende at Arent Sørensen og Niels Tøgersen skulle have gjort Mads Jensen uførm i hans gård, i lige måde havde stævnet Mads Nielsen og Christen Bertelsen i Hesselbjerg med flere, for de til fornævnte ting 5/5 har Arent Sørensen og Niels Tøgersen gårdfred oversvoren, uanseet Mads Jensen har bekendt med oprakte fingre for tingdom, at de hverken uførmet ham eller noget, der han ville have i fred, som med tingsvidne er at bevise. (fortsættes på blad 184)

(183)

** var skikket velb Sivert Grubbe til Hovdal, befalingsmand på Malmøhus, hans visse bud Oluf Envoldsen, foged på Høgholt, på den ene og havde stævnet Christen Smed i ---- på den anden side for et vidne, han til Gårdbo birketing 12/7 1617 vidnet har på en af Sivert Grubbes tjenere, ved navn Jens Pedersen i Stensbæk, formeldende at Jens Pedersen skulle have taget en kvindfolk, ved navn Maren Olufsdatter, som nogen kort tid havde været til hans, og ført til sin ---- og ikke samme hans vidne om lyder, at Jens Pedersen har udført Maren Olufsdatter af Gårdbo birk, ej heller til hendes visse plads eller sted, og ikke heller samme vidne at være vidnet på fersk fod, hvorfor Oluf Tordsen på Sivert Grubbes vegne formener, samme vidne at være et sankevidne, som efter loven ikke bør nogen magt at have men magtesløs at blive. så mødte to mænd med fuldmagt og vidnede, at Hans Nielsen er så lovlig i hans husbonds forfald, så han ikke nu her kunne møde og fordi begæret, sagen nogen tid at måtte opstå: da efter sådan lejlighed og skudsmål blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(184)

(fortsat fra blad 182): så og efterdi fornævnte vidnesbyrd udtrykkeligen har vidnet, dem at have seet Arent Sørensen og Niels Tøgersen at have i Mads Jensens gård på hans tørvestak ---- overfaldet og uførmet Peder Nielsen og begge slået på ham, som forskrevet står, og fornævnte to vidnesbyrd nu her er mødt og med helgens ed og oprakte fingre været samme deres vidne bestendig, og intet derimod fremlægger, med hvilke det tilbage drives kan, ikke sanddru at være, Arent Sørensen ikke heller her nu for retten ville benægte dem at have været i samme parlament, som forskrevet står, og af fornævnte tingsvidne, han selv fremlagt har, forfares Peder Nielsen at være budt til gården og dertil havde hjemmel, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne ej heller fornævnte nævningers ed, derefter svoret er, at sige eller magtesløs dømme.

** var skikket Peder Mikkelsen, rådmand i Sæby, med en opsættelse her af landstinget 9/5 sidst forleden, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Poul Kock, byfoged i Sæby, for en dom, han her til landstinget 28/8 sidst forleden skal have forhvervet over en afkalds vidne, for 17 år siden til Sæby byting skal være udgangen, imellem hans hustru og hendes stedbørn om hvis arvelodder, dem efter far og mor var tilfalden, og de til dem har annammet, hvilken dom han mente med vrang undervisning skal være forhvervet, tilmed skal lyde uendelig og burde derfor magtesløs at blive: så og efterdi Søren Kræmmer og Christen Olufsen findes tilskrevet samme afkald at skulle forsegle, og tilmed to af de otte mænd det vidnet har, og deres forseglede brev nu for os fremlægges, hvori de benægter, det ikke deres signeter at være, som findes derfor trykt, og tilmed fragår dem ikke samme afkald at have hørt eller af ved, og ikke Søren Kræmmer og Christen Olufsen findes lovlig stævnet og kaldt her at møde, samme afkald og deres signeter lovlig at benægte og fragå, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på samme afkald at dømme, førend de og lovlig stævnes, og da gå derom hvis ret er.

(186)

** var skikket velb Jens Juel til Keldgård, KM statholder i Norge og befalingsmand på Aggershus, hans visse bud Søren Hår, foged på Keldgård, med en opsættelse her af landstinget 9/5 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet mester Henrik Nielsen Arctander, sognepræst til Selde og Åsted sogne og provst i Nørre og Harre herreder, for en dom, han 4/3 sidst forleden i Rybjerg kirke imellem Christen Jepsen i Hestbæk og Christen Jørgensen i Jebjerg dømt har, anlangende om en stolestade i Rybjerg kirke, som han Christen Jepsens hustru, Maren Jensdatter, formedelst efterskrevne hjemmels brev ikke har villet tildømme, uanseet at hun skal være ældre gift end Christen Jørgensens hustru, Anne Jepsdatter, hvorfor Søren Hår formener samme dom ikke burde at komme hans husbonds tjener, Christen Jepsens hustru, til forhindring på fornævnte stolestade: så og efterdi Just Brockenhuus alene har udgivet samme hjemmels brev, som for præsten fremlagt er, og ikke han har fremskikket fuldkommen fuldmagt straks med samme hjemmel at gå i rette, mester Henrik og alene samme dom om fornævnte stolestand har udgivet, og ikke sognepræsten med syv bedste sognemænd den med ham afsagt har, som det sig burde, da finder vi efter sådan lejlighed denne hans dom at være som den udømt var, og sagen om samme stolestade igen til provsten, sognepræsten og syv de bedste sognemænd at komme, og dem enhver fornævnte kvinder sin bekvemme stolestand at udvise, som det sig bør.

(188)

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand på Dueholm kloster, hans visse bud Søren Skriver, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Jens Nielsen i Søndergård i Sejerslev på den anden side for en gældsbrev, som han skal have på en KM tjener, ved navn Peder Pedersen Kærgård, i Hesselbjerg, som skal lyde på 4 daler, og Jens Nielsen derover skal have ham fordelt, hvilket brev Peder Pedersen benægter sig aldrig har gjort eller givet ham, men alene bekender at have givet ham et brev på 6 sletmark, formente samme uretfærdige brev og dele, derefter udgangen er, burde magtesløs at være: så og efterdi samme sag to gange tilforn har været hid stævnet, og to uendelige domme udganget, som forskrevet står, hvilke domme endnu står ved deres fuldmagt og ustævnet, dog de findes lovlig til tinge at være læst og forkyndt, og Peder Nielsen ikke endnu samme brev har til stede, på sin brors vegne, at i rette lægge, men den fra rettergang undholder, det og gøres bevisligt samme brev og gæld ikke at være højere end 6 mark, endog den nu skulle lyde på 16 mark, som Peder Pedersen er delt for, da finder vi efter sådan lejlighed samme brev ikke rigtig eller nøjagtig, men den såvel som fornævnte deres brev bør magtesløs at være, og Jens Nielsen derfor at stande til rette, som det sig bør.

(190)

** var skikket Svenning Pedersen i Romlund på den ene og havde stævnet Hans Mouridsen i Kirkebæk, Christen Christensen sst med flere på den anden side for et vidne, de 11/5 sidst forgangen til Vorde birketing vidnet har, formeldende om nogen ord, de siger, han skulle have haft i Romlund kirke til hr Søren Nielsen Påske, i er den mand, som skulle styrke godt, men i styrker trætte, da svarede hr Søren, hvem har jeg gjort det med, da svarede Svenning, med Christen der står, i har kommen ham til at lyve mig på, hvilke deres vidne han for tingsdom på fersk fod har benægtet, med mange flere ord dem imellem var: da formedelst vores underhandling blev det så forhandlet, at samme vidner på begge sider, nu hid stævnet er, skal være som de uvidnet og uudgivet var, og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måder, dog Svenning Pedersen nu her for retten lovet og sig til forpligtet herefter ikke at skal hr Søren nogen unyttig trætte påføre, men skal være ham i kirken og uden kirken ubevaret med ord og gerninger i alle måder, og dersom han sig her imod forgriber, og det skelligen bevises kan, skal denne sag igen stå ham åben for, og dermed blev de med sammenlagte hænder venligen forligt i alle måder.

(193)

** var skikket Søren Lauridsen i Ydby og havde hid kaldt sandemænd af Revs herred, om manddød at sværge over Niels Christensen i Holmgård for hans salig bror, Peder Lauridsen, han ihjel slog og mente ham sagesløs at være af dage tagen, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Revs herreds ting 16/5 sidst forleden, Christen Andersen i Ydby og Laurids Lauridsen sst at have vidnet, at 27/4 kom Peder Lauridsen til dem, der de sad og drak en kande øl eller to med andre godtfolk inde til Christen Andersens, da kom Peder Lauridsen og Niels Christensen i Holmgård nogle ord imellem, så gik Peder Lauridsen ud og kom uden for vinduet med en dragen værge og udæsket Niels Christensen at slås med ham, så kom Niels Christensen ud til ham, og de kom sammen: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, at efterdi Niels Christensen var en soldat under regimentet, og var af Peder Lauridsen udæsket for ---- sig at forsvare, svor de Niels Christensen manddød over og til sin fred for Peder Lauridsen, han ihjel slog.

(194)

** var skikket velb fru Margrete Rosenkrantz til Hundslund hendes visse bud Svend Pedersen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Laurids Jensen i Stagsted, Jens Ottesen i Gammelkirke og deres medbrødre 12 kirkenævninger på den anden side, for at nærværende år 23/5 sidst forgangen til Hundslund birketing har Karen Pedersdatter, Hans Skrivers hustru i ---- , kirkenævn for trolddoms bedrift oversvoren, menende samme deres ed lovlig og ret at være dreven, svoret og gjort og burde ved sin fuldmagt at blive: så og efterdi Mette Pedersdatters bekendelse for os er i rette lagt, hvori hun bekender Karen Pedersdatter at være skyldig i Jens Jensens sygdom og skrøbelighed, på hvilken bekendelse hun og skal være ganget til døde, som med fire præstemænds kundskab bevises, hvilken hendes bekendelse Karen Pedersdatter til tinge såvel som og her i dag i nogen måder vedgår, så hun skulle vide hvem, ham samme sygdom havde gjort, og han skulle få det at vide, Jens Jensen tilforn til tinge og her i dag for sådan hans skrøbelighed har hende sigtet, og nu her for retten lagde sin hånd på hendes hoved og med helgens ed og oprakte fingre vedkendes hende for sin vitterlige troldkvinde, og med hendes trolddom ham samme skade at have gjort, Karen Pedersdatter og selv til tinge og nu her for dom har vedgået sig at have søgt ulovlige middel og spøgelse hos Mette Pedersdatter, som for sine misgerninger er heden rettet, at hun skulle få sild og det brugte, som forskrevet står, så deraf eragtes Karen Pedersdatter i så måde med hende at have haft omgængelse med spøgeri, det og bevises Karen Pedersdatter tilforn for trolddom at være udlagt og derfor optinget, hvilket i nogen måde med fornævnte tingbog, hendes husbond selv skrevet har, bekræftes, sammeledes gøres bevislig Karen Pedersdatter, der nu hendes bo sidst er skreven, at have bekendt, at hun blev ---- på den sidste hendes bo skrev, det hun var råbt med urette af den troldkvinde, Karen Brus, som blev brændt der i birket, hvilken hun og til tinge har indrømmet, som for er rørt, her og i rette havde adskillige vidner såvel som og præstens kundskab, Karen Pedersdatter i langsommelig tid at have haft og fulgt et ondt rygte for spøgeri og trolddom, så fornævnte udlæggelse, sigtelse, vidner og kundskab ikke aleneste ---- bestyrkes, men og med hendes egen bekendelse befæstes, som for bemeldt er, og ingen nøjagtige vidnesbyrd hun derimod fremlægger, sig kristeligt at have forholdt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner, nu hid stævnet er, at sige eller magtesløs dømme, og efterdi loven formelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved, der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den, der sag gives, med nævn i kirkesogn, så fornævnte nævninger fordi er opkrævet Karen Pedersdatter enten at skære eller skylde, og de, som hos hende i sognen boende er og bedst hendes lejlighed ved, har hende med deres ed kirkenævn oversvoret, ved vi ikke nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde.

(201)

** var skikket velb Hans Dyre til Boller, KM befalingsmand på Lund, hans visse bud Jens Sørensen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Peder Skriver i Sillerslev på den anden side, for han til Lund birketing 23/10 skal være tildømt at rømme og vige den gård, som han påboer, og denne ryddeligen at gøre, formente samme dom burde ved sin fuldmagt at blive: da efter sådan lejlighed, at efterdi fornævnte skriver findes tilforn to gange for samme sag at være did stævnet og kaldt, og han dog ikke er mødt eller nogen på hans vegne samme dom og dele at beskylde, og to uendelige domme derfor er udgangen, hvori samme herredstings dom og dele er funden ved sin fuldmagt at blive, indtil hvem der havde i at sige stævnet på ny, hvilke domme endnu stander ved deres fuldmagt ustævnet, og findes til tinge lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, så Peder Skriver har haft noksom respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, så Hans Dyre derfor har været forårsaget, at atter tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og ikke han endnu er mødt eller nogen på hans vegne som samme dom og dele at beskylde, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme herredstings dom og dele ved sin fuldmagt at blive.

(203)

** var skikket velb Eske Bille til Elling, KM befalingsmand på Mariager kloster, hans visse bud Mogens Nielsen, foged på Asdal, på den ene og havde stævnet Jens Mikkelsen i Idskov, dommer til Vorgårds birketing, på den anden side for en dom, han til fornævnte ting 3/5 sidst forleden dømt har, hvori han har dømt hans fuldmægtig Simon Tomasen i Høngård fra et syn, anlangende nogen bøge var huggen i hans skov, Åkær, formedelst begge stævningsmænd ikke har været til stede denne dag, dog de otte dage næst tilforn at have mødt til fornævnte ting og afhjemlet deres varsel for samme syn: så og efterdi med tingsvidne er bevist, to varselsmænd den ottende dag tilforn at have hjemlet dem lovlig varsel for samme syn at have givet, både for synsmænd at tage af tinge ---- på åstederne, og for fornævnte syn 1/5 at afhjemle og tage beskrevet, og fogden dog har Eske Bilds fuldmægtig samme syn 1/5 fradømt af den årsag den ene varselsmand ikke da var til stede, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Jens Mikkelsen har jo sig deri forseet.

(204)

** var skikket velb Eske Bille til Elling. KM befalingsmand i Mariager kloster, hans visse bud Mogens Nielsen, foged på Asdal, på den ene og havde stævnet Laurids Knudsen i Lyngsø, da birkefoged til Vorgårds birketing, på den anden side for en dom, han til fornævnte ting 10/10 sidst forleden dømt har, hvori han har tildømt de mænd i Albæk præstegård, Albæk by, Albækgård, Præstbro og ---- deres fri elleris hugst og græsning i Åkær, som Eske Bille alene på lodder tilfalden, og ikke har villet anse et sendebrev fra Eske Bille, ham at være i KM forfald forhindret, at hvem, som har ham noget til at tale, hans gård og ejendom angældende, da de derfor at give ham lovlig varsel: så og efterdi samme dom ikke er endelig, findes den at være som den udømt var, og sagen til birketing igen at komme, og birkefogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem derom endeligen at dømme og adskille, som det sig bør.

(206)

** var skikket velb Jørgen Arenfeldt til Vorgård hans visse bud Peder Andersen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Søren Pedersen i Lyngshede og Laurids Degn i Ålbæk, birkefoged og skriver i Gårdbo birk, på den anden side for genparten af nogen vidner, som velb Eske Bille til Elling, KM befalingsmand i Mariager kloster, hans fuldmægtig der at have ladet forhverve til fornævnte ting, som Jørgen Arenfeldt formener, at være hans skov og ejendom anlangende, uanseet han samme genpart skal have ladet æske tit og ofte af fornævnte foged og skriver, og har tilbudt skriver pending for samme genpart: så og efterdi med fornævnte tingsvidne bevises, fornævnte birkefoged første, anden og tredje gang samme dag, fornævnte vidner skal være udgangen, at have fremæsket, om der var nogen svar imod samme vidner, og ingen da er fremkommen dertil at svare, eller nogen genpart samme dag til dem begæret, og fornævnte birkefoged og skriver fordi ikke samme genpart har udgiven, kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende deres ulempe deri at være.

(207)

** var skikket velb Christen Høg til Todbøl hans visse bud Jens Simonsen, ridefoged på Lund, på den ene og havde stævnet Eske Jensen i Elsted på den anden side for en uendelig dom, han her til landstinget 9/5 sidst forleden over en uendelig dom forhvervet har, som Christen Høg her tilforn 25/4 sidst forleden over en herredstings dom og dele over Eske Jensen bekommet har, for han ulovligen skulle have fratagen Christen Høg sin retfærdige tiende forgangen høst og det i sin lade indført, hvilken dom Jens Simonsen på Christen Høgs vegne formener ikke så lovlig dertil at være stævnet og kaldt i nogen måde, men formener samme dom ulovlig at være forhvervet og fordi burde magtesløs at være: så og efterdi Eske Jensen tilforn for herredsfogden har været indstævnet for samme tiende, han ikke har afsat i kærve eller ydet efter recessen, og fogden da har tildømt ham uret at have gjort og burde at stande til rette, hvilken dom her til landsting er konfirmeret og bekræftet, og herredsfogden derefter nu atter til tredje ting har tildømt ham at lide tiltale, hvorefter han og er delt bleven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte herredstings dom, nu hid stævnet er, at sige, ej heller Eske Jensen af samme dele, han derefter i kommen er, at dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(209)

** var skikket velb Jørgen Arenfeldt til Vorgård hans visse bud Peder Andersen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Laurids Knudsen i Lyngsø, på den anden side, for han til Vorgårds birketing 30/5 1617 ved et tingsvidne skulle have stedt velb Eske Bille til Elling, befalingsmand i Mariager kloster, hans fuldmægtig Mogens Nielsen, ridefoged til Asdal, fylding på 12 ejermænd i fornævnte birk til at omstable, indstene og omstene de engskifter, Eske Bille skulle have til hans gårde og gods i Favrholt, Langland og ---- i Vorgårds birk, endog det ikke lovligen skal kan bevises, ej heller at have bevist for birkefogden, hvad lovlig adkomst, han havde til samme enge sig at kunne tilholde i Vorgårds endels mark: så og efterdi nu bevises med delsbrev, den anden af de otte mænd tinghørere, Niels Skrædder i Vorså, at have været delt og lovforvunden, da han og hans medbrødre vidnede samme fyldnings vidne, og i så måde umyndige, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme fyldnings vidne, ej heller fornævnte ejer tov, derefter drevet er, så noksom, at de bør nogen magt at have.

(211)

** var skikket Peder Pedersen, borgmester i Ringkøbing, hans visse bud Strange Madsen, borger der sst, med en opsættelse her af landstinget 25/4 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Anders Rolandsen, byfoged i Viborg, Christen Poulsen og Jens Tomasen, borgere der sst, for de har ham arresteret og beslagen i Viborg 27/1 på velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, høvedsmand på Hald, hans vegne under en fuld vold at drage af byen, førend han havde stillet ham tilfreds for hvis, han var ham skyldig, hvilken beslag og arrestering Peder Pedersen formener ikke så lovlig at være, som det sig bør, af de årsager Peder Pedersen ikke at have taget noget af den gode mand, Knud Gyldenstjerne, i købing i Viborg by: så og efterdi ikke gøres bevisligt, Peder Pedersen noget af Knud Gyldenstjerne her i købing at have annammet, eller sig til forpligtet her sammesteds at betale, han ikke heller findes for samme gæld at være lov forlagt, men befindes en bosiddende mand her i landet, og i så måde har sin værneting, hvor han for sin gæld burde at tiltales, og han dog her er bleven arresteret, kunne vi ikke kende samme arrestering noksom, og efterdi Jacob Andersen har tildømt ham, for han af samme arrest er bortdraget, at have gjort imod KM højhed og foragtet retten efter privilegierne, og burde derfor at stande til rette og lide tiltale, ved vi ikke den hans dom at følge, men finder den ingen magt at have.

(213)

** var skikket Anders Nielsen i Malle hans visse bud Christen Simonsen i (blank) på den ene og havde stævnet Anders Poulsen i Hundal på den anden side for en dom, han 14/4 sidst forleden til Hillerslev herreds ting dømt har og tildømt Anders Nielsen at udlægge 10 mark til velb Hans Dyre for fald, for han imod KM brev har båret bøsse over mark, uanseet at hovedsagen ikke endnu er dreven, menende Anders Poulsen deri uret at have gjort, og samme hans uendelige dom burde derfor magtesløs at være: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(214)

** var skikket Henrik Petersen klejnsmedesvend, tjenende Anne Henriksdatter, salig Christen Smeds, i Viborg på den ene og havde stævnet Peder Nielsen Klejnsmed, borger sst, på den anden side, for han nogen kort tid forleden til Viborg byting har ham forfulgt og ladet ham vold sværge, for han skal have slaget mange slag i hans dør, og benægter Henrik Petersen højligen ved sin højeste ed, at han aldrig slog i Peder Nielsen Smeds dør, hvilket han og til bytinget har benægtet, og ikke heller Peder Nielsen ved sin helgens ed har sigtet og fuldkommelig beskyldt Henrik Petersen, at han havde slagen de slag i hans dør, med flere ord dem derom imellem var: da formedelst vores underhandling afstod Peder Nielsen samme vold med Henrik Petersen, så han derfor skal kvit være, og derhos lovet at ville være hans ven, og han hvis forseelse deri ---- været sket ikke videre til at ---- at ville efter ---- , derimod lovet og tilsagde fornævnte ---- efter denne dag at skulle være ---- ubevaret med ord og gerninger, og hinanden alt godt tilføje, og dermed blev de med sammenlagte hænder venligen og vel forligt i alle måder.

(215)

20/6 1618.

** var skikket velb fru Sofie Below, salig Christen Thotts, til Boltinggård hendes visse bud Christen Skriver, ridefoged til Skivehus, med en opsættelse her af landstinget 9/5, lydende hende da at have stævnet Jørgen Andersen i Hvidbjerg for en dom, han til Hindborg herreds ting 18/8 sidst forleden dømt har, anlangende skyld og landgilde af den gård i Rettrup, Christen Jensen og Jesper Andersen påboer, og i samme dom kvit dømt Christen Jensen for skyld og landgilde, og mere anseet Peder Christensen i Hindsels hans stedsmåls brev, som hun formente, end KM råd, som har udskrevet bønder til soldater, enhver efter deres landgilde at holde soldater af, som da befandtes for dem i i KM jordebog hvor meget enhver, som da blev skrevet, gav til landgilde, ikke heller har anseet det Christen Jensen har selv mundtligen bekendt, at han havde lod og del i samme gård: så og efterdi Peder Christensens fæstebrev for fogden har været i rette lagt, hvorefter han den sin dom har funderet, og samme fæstebrev endnu stander ved fuldmagt og er ustævnet og ukaldt, ved vi efter sådan lejlighed ikke på fornævnte herredstings dom at dømme, førend samme fæstebrev og lovlig stævnes og kaldes, og da gå derom hvis ret er.

(217)

** var skikket velb Christen Høg til Todbøl på den ene og havde stævnet Christen Simonsen i nør Skodborg og Tomas Skøt i Hjardemål på den anden side for en delsbrev forpligt, som de har udgiven på Todbøl 7/11 sidst forleden, i hvilken brev de har dem til forpligtet at stande til rette for hvis bygfældighed, som kunne findes på den gård, salig Ellen Poulsdatter i Hunstrup fradøde, såvel som for yding og hold af fornævnte gård at levere, hvilken deres brev og forpligt, disligeste hvis syn og deler, derefter er dreven, formener Christen Høg at være gjort og dreven, burde ved sin fuldmagt at blive, med flere ord dem derom imellem var: da formedelst vores underhandling blev det så forhandlet, at Tomas Skøt på bemeldte børns vegne lovet at skal give Christen Høg 20 rigsdaler, og dem til mauritii først kommende at betale, hvilket Hans Christensen på sin og sine søskendes vegne bepligtet sig at holde Tomas Skøt skadesløs, og dermed skal samme synsdom, deler og alle hvis andre breve og vidner, dem til denne dag imellem gangen er, aldeles være kasseret og ingen til hinder eller skade at komme, i lige måde når Christen Simonsen samme yding og hold i fornævnte gård levere, skal den dele, han derfor i kommen er, ikke derefter komme ham til hinder eller skade i nogen måde.

(218)

** var skikket velb Sivert Grubbe til Hovdal, befalingsmand på Malmøhus, hans visse bud Mikkel Pedersen i ---- med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Smed i ---- for et vidne, han til Gårdbo birketing 12/2 1617 vidnet har på en af Sivert Grubbes tjenere, ved navn Jens Pedersen i Stensbæk, formedelst Jens Pedersen skulle have taget en kvindfolk, ved navn Maren Olufsdatter, som nogen kort tid har været til hans, og bortført på sin vogn, og ikke samme hans vidne om lyder, at Jens Pedersen har udført Maren Olufsdatter, ej heller til nogen vis plads eller sted, hvorfor Mikkel Pedersen på Sivert Grubbes vegne formener, det et sankevidne at være og efter loven ingen magt at have: så og efterdi Christen Smeds vidne, nu hid stævnet er, med Anders Nielsen og hans hustrus vidne bekræftes, og det ikke er stævnet, ved vi ikke på fornævnte vidne, nu kaldt er, at dømme, førend det andet og lovlig stævnes, og da gå om hvis ret er, sammeledes efterdi fornævnte landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, i lige måde efterdi fornævnte birketings dom ikke er endelig, bør den at være som den udømt var, og sagen til birketing igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det dig bør.

(221)

** var skikket velb Hans Dyre til Boller, KM befalingsmand på Lund, hans visse bud Jens Sørensen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Mads Jespersen i ----, Christen Vognsen i lille Hillerslev med flere herredsnævninger, for de til fornævnte ting 11/11 sidst forleden har svoret hans tjenere, ved navn Oluf Pedersen og Anders Pedersen, ran oversvoren for en bøsse, de skal have tagen fra Anders Nielsen i Malle, hvilken deres ed Jens Sørensen på Hans Dyres vegne formente ikke så ret at være svoren, efterdi Hans Dyre formente at ville bevise med tingsvidne, at der blev samme dag tilbudt så mange pending på tinget, førend fylding gik på nævninger, som bogsed var om svoret, tilmed skal bevises, at Hans Dyre har selv tilstanden dem samme bøsse at tage fra Anders Nielsen, formener samme ransnævningers ed og tov ikke så lovlig at være, som det sig bør: så og efterdi fornævnte nævninger tilforn har været hid stævnet for samme ransed, de Hans Dyres tjener over svoret har, endog kosten tilforn var vedgangen, og fornævnte deres ed af den årsag er underkendt, som fornævnte dom videre om bemelder, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte nævninger bør jo for samme deres ed fældet at være.

(223)

** var skikket velb fru Sofie Brahe, salig Christen Thotts, til Boltinggård hendes visse bud Christen Skriver, ridefoged til Skivehus, med en opsættelse her af landstinget 9/5, bemeldende hende da at have stævnet Jørgen Andersen i Hvidbjerg, herredsfoged i Hindborg herred, for en dom han til Hindborg herreds ting har dømt 23/3 sidst forleden, anlangende skyld og landgilde af den gård i Frammerslev, som Gregers Jespersen påboede, og deri kvit dømt Jens Andersen i Frammerslev fra skyld og landgilde af fornævnte selvejergård, uanseet der har været to mænd på fornævnte gård, og ikke skal befindes, at to mænd er bleven udskrevet, men alene Mikkel Lauridsen og ikke Gregers Jespersen, som den tid været har i samme gård, KM på sin årlig rente og herlighed til skade, formenende derfor herredsfogden uret at have gjort og bør derfor at stande til rette: så og efterdi med fornævnte vidne har været for fogden bevist, det samme gård at være en redsels gård, og han fordi sin dom derefter har senteret, hvilken vidne endnu stander ved sin fuldmagt og ustævnet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke om samme dom at dømme, førend fornævnte vidne og lovlig stævnes og kaldes, og da gå derom hvis ret er.

(225)

** var skikket velb Just Brockenhuus til Astrup på den ene og havde stævnet Jens Nielsen i gammel Jungetgård på den anden side for en skriftlig klage, han har ladet lægge i rette til Nørherreds ting 12/5, og tingsvidne ladet efter tage, anlangende det Just Brockenhuus skal have skikket to ---- i hans gård 2/5, og siden Just Brockenhuus selv kommet efter med flere sine medfølgere og der skulle have gjort ham og hans sønner stor uførm og uret, og givet ham, hans hustru og sønner mange slag, stødt hans dør ned og hugget i hans skive, hvilken klage Just Brockenhuus formente, den største part usandfærdig at skulle være, men formente Knud Jensen, foged på Jungetgård, og Bjørn Jensen, hans bror, selv at have været årsag til parlament, og ikke de skulle lovlig varsel for givet; så og efterdi med delsbrev bevises, den tredje af de otte mænd tinghørere i fornævnte klagevidne og syn, såvel som og den femte af de otte tinghørere i fornævnte nævningers ed, 2/6 udgangen, ved navn Tord Jensen i Hegnet at have været delt og lovforvunden, da han og hans medbrødre vidnede fornævnte vidner, og i så måde umyndige, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme klage, vidne, syn og nævningers ed så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(228)

** var skikket velb fru Maren Skram til Fårup hendes visse bud Niels Lauridsen i Harregård med en opsættelse her af landstinget 9/5 sidst forleden, lydende hende da efter anden opsættelse at have ladet stævne Christen Jensen Juel for et vidne, han 5/2 sidst forleden til Harre herreds ting vidnet har, anlangende at Jens Tomasen, anden Jens Tomasen soldat og Niels Andersen, tjenende i Bajlumgård, ikke har draget vod, og ikke heller den vod, de er i, blev draget 27/11 sidst forleden, hvilke vidne Niels Lauridsen på fru Maren Skrams vegne formener ulovlig og usanddru at skal være vidnet: da efter sådan lejlighed, at efterdi Christen Jensen Juel rum tid siden før samme hans vidne har været hid stævnet, og sagen en tid efter endnu langt over seks uger har været optaget, og ikke Christen Jensen Juel eller nogen endnu er mødt, nogen modstand herimod at gøre, men sig fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed samme hans vidne ulovlig og usanddru at være.

(229)

** var skikket velb Vogn Vognsen til Stenshede hans visse bud Jens Pedersen i ---- strup på den ene og havde stævnet en karl, ved navn Anders Tomasen, som bruger fiskeri ved ---- i Hals birk, på den anden side, for han i forgangen år har med andre flere ladet sig til fordriste at sætte deres bundgarn, han formener, af deres rette sted og stade og til stor fortrængsel og skade på hans fiskeri, og han for slig ulovlig gerning er vold over svoren til Hals birketing, og ikke han har bødet, settet eller borgen sat, formenende Anders Tomasen burde efter recessen at fare som andre fredløse mænd: så og efterdi nu bevises med tingsvidne, Anders Tomasen en rum tid over seks uger siden til Hals birketing at være vold oversvoren, som findes 40 marks sag at være, og han midlertid ikke har settet eller rettet for sig, ej heller sandemænds ed rykket, men endnu at stande ved sin fuldmagt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end recessen deri at følge, Anders Tomasen at fare som andre fredløse mænd.

(230)

** var skikket Niels Jensen ---- i Løvel på den ene og havde stævnet Christen Nielsen sst på den anden side for en dom, han her til landstinget nogen kort tid forhvervet har og magtesløs fanget nogen vidnesbyrds vidner og en birketings dom, Niels Jensen tilforn har ladet tage, anlangende nogen ulovlige ord, Christen Nielsen har ham påsagt, idet Niels Jensen sagde, han var en tyv, dog han ikke nævnte hans navn, formenende ham samme dom med vrang undervisning at have forhvervet, tilmed den ikke endelig skulle lyde: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Christen Nielsen ikke sådanne ord for ting og dom har haft, og da straks tingsvidne efter taget, han ikke heller dem fra sig med sin brev og segl har bebrevet, eller vil være bestendig, men dem her såvel som til tinge højlig benægtet, tilmed og nu i dag for retten erklæret Niels Jensen, som forved står, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(231)

** var skikket Peder Lauridsen i Dollerup, Knud Poulsen, Jens Ibsen og Laurids Pedersen sst på den ene og havde stævnet Peder Christensen i Finderup, Oluf Christensen sst med flere for et vidne, de 6/6 til Nørlyng herreds ting med Jep Christensen, Anders Madsen og Christen Andersen i Stanghede vidnet har, om noget jord, som fornævnte mænd i Stanghede nu i år har sat med boghvede, hvilke deres vidne Peder Lauridsen, Knud Poulsen, Jens Ibsen og Laurids Pedersen formener et vildigt vidne, og alle fornævnte mænd i Stanghede deres slægt og børn, og ville med samme deres vidne vidne dem jord og ejendom til, endog fornævnte jord skal findes i Hald og Dollerup fri fælles fædrift, som er med tingsvidne at bevise, at det ikke skal være brugt med noget kornsæd i 44 år: så og efterdi fornævnte vidnesmænd ikke har vidnet på nogen visse år eller dag men langsommelig tid efter, sådant skulle være sket, der ikke heller findes lovlig varsel for samme vidne at være givet, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne ingen magt at have, og efterdi fornævnte vedkendelse ikke er fremlagt, bør den ingen magt at have, indtil hvem der har i at sige stævnet på ny, kommer her med samme vedkendelse og vil være i rette.

(233)

** var skikket Søren Jensen Bjerring, rådmand i Viborg, på den ene og havde stævnet Jens Madsen Skriver, rådmand der sst, på den anden side for en uendelig dom han lader sig af berømme, han her til landstinget skal have forhvervet over nogen deler, som Søren Jensen skal have forhvervet over Jens Madsen, hvilken dom han formener ikke skal lyde endelig og formener ikke at skal være givet så lovlig varsel for, som det sig burde, menende samme dom bør magtesløs at være, og Jens Madsen i samme dele at blive, til han retter for sig, som det sig bør: så og efterdi Søren Bjerring samme dele har afstanden, bør den ingen magt at have, men efterdi Jens Madsen har samme agre pantsat til en visse tid at skulle igen løse, eller dem dermed at være solgt og skødet til Søren Bjerring, han dog ikke dem til fornævnte tid har indløst, og byfogden fordi efter slig Jens Madsens udgivne brev og forpligt, som står ved sin fuldmagt, og efter sagen i seks uger har været optagen, har Søren Bjerring og hans arvinger samme agre for ejendom tildømt, ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme bytings dom at sige, men den ved sin fuldmagt at blive.

(234)

** var skikket Agnete Gertsdatter, salig Gregers Jespersens efterleverske, i Ålborg på den ene og havde stævnet borgmestre og råd, der sst, på den anden side for en rådhusdom, de 5/12 sidst forleden udgivet har, anlangende hendes salig husbonds håndskrifter, som Didrik Grubbe i Ålborg skulle have indløst efter adskillige løfter, han havde været i for hendes salig husbond, og da vidste borgmestre og råd ikke andet derom at sige, end Didrik Grubbe jo burde for hendes tiltale kvit at være: så og efterdi tingsvidne, efter salig Gregers Jespersens pantebrev, med hans egen hånd underskrevet, udgangen, udtrykkelig specificerer og om formelder, hvor højt samme ejendom skal være pantsat til Didrik Grubbe og Jens Skriver for hvis, de for ham udlovet havde, og han dem skyldig var, Jens Skriver siden sin part til Didrik Grubbe har opdragen, og samme ejendom ikke efter pantebrevet er igen løst, så det derfor er Didrik Grubbe til byting og her til landsting tildømt, som forskrevet står, og ikke for borgmestre og råd har været bevist ---- er gældnere til hvem, Didrik Grubbe samme pending på salig Gregers Jespersens vegne havde udlovet at skulle betale, jo at være kontenteret eller dem sådan gæld siden at have æsket, men Didrik Grubbe til rådhuset såvel som og her i dag for retten har tilbudt Agnete Gertsdatter og hendes børn derfor at ville forsikre, der foruden og sig erbyder, at dersom hun formener ejendommen at være bedre, end han det med sin erlidende skade har for annammet, vil han hende det igen tilstille, om hun for hovedsummen og skade vil ham nøjagtig forsikre, og fornævnte borgmestre og råd fordi og efter den lejlighed, deres dom medfører, har ham for hendes tiltale deri kvit dømt, ved vi ikke imod samme deres dom at sige eller magtesløs dømme.

(238)

4/7 1618.

** var skikket Christen Christensen i Egebjerg på den ene og havde stævnet Niels Andersen, tjenende Christen Christensen, Maren Nielsdatter Knud Pedersens hustru sst, Gertrud Knudsdatter Knud Mikkelsens hustru sst, Knud Jensen sst på den anden side for et vidne, de til Revs herreds ting 6/6 sidst forleden vidnet har, at Christen Christensens hustru Maren Nielsdatter skulle have sagt til enhver af dem på adskillige steder, at hendes husbond, Christen Christensen, skulle ville havet kvalt hende om nattetide, endog Christen Christensen og Maren Nielsdatter det med oprakt finder skal på tinge straks have benægtet, og ikke samme deres vidne skulle stemme overens, formente samme deres vidne burde magtesløs at være: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(239)

18/7 1618.

** var skikket Bertel Tomasen i vester Hassing med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Morten Jensen Kjærulf i øster Halne, Jens Tomasen i Torpet og deres medbrødre 12 kirkenævninger for deres ed og tov, de 9/6 til Kær herreds ting over Anne Pedersdatter Lumpens i vester Hassing svoret har, formener samme deres ed retfærdeligen at være svoret og burde ved sin fuldmagt at blive: så og efterdi af forbemeldte vidner forfares og bevises, Anne Pedersdatter Lumpens at have lovet folk ondt, og det derefter dem, en part på deres kreatur, en part på deres lemmer, velfærd og gods, at være vederfaret, og Christen Jensen, Inger Mortensdatter så og Bertel Tomasen nu her i dag for retten har lagt deres hænder på Anne Pedersdatter Lumpens hoved og med højeste ed sigtet og vedkendes hende for en åbenbarlig troldkone, og at hun med hendes trolddoms kunst dem slig sygdom og skade har tilføjet, som for er rørt, hun og til tinge såvel som her i dag har vedgået, sig at have været på nogen de åsteder og talt med fornævnte folk, om vidnet er, det og i lige måder bevises hende i langsommelig tid at have fulgt et ondt rygte for trolddom, og ingen vidnesbyrd eller kundskab hun derimod fremlægger, sig ærligen og kristeligen at have forholdt, og loven formelder, at om nogen mand vider enden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved, der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den, der sag gives, med nævn i kirkesogn, og efterdi fornævnte nævninger har været opkrævet, Anne Pedersdatter Lumpens for trolddom enten at skære eller skylde, og de, som boer i sognen og bedst hendes lejlighed ved, har hende ved deres ed kirkenævn oversvoret, da ved vi efter sådanne circumstantser og lejlighed ikke imod samme deres ed og tov at sige eller magtesløs dømme.

(246)

** var skikket Staffen Skomager, borger i Hjørring, hans visse bud Otte Christensen, der sst, på den ene og havde stævnet Christen Andersen, borger der sst, på den anden side for nogen domme, han lader sig af berømme her til landstinget ved sin fuldmægtig i adskillige tider at skal have bekommet og forhvervet, i hvilke han ved samme sin fuldmægtigs beretning skal have fanget nogen hans vidner magtesløs, som har vidnet om nogen ord, Christen Andersen ubluligen skal have tilsagt Staffen Skomager i Peder Pedersens hus, gak fra mig din studetyv, der farer en djævel i dig, og ikke slige sine ord har forklaret og bevist, som han har ham tilsagt, mener slige domme, som han med vrang undervisning har forhvervet, ikke burde at komme ham imod sine sandfærdige vidner til nogen forhindring: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Christen Andersen ikke samme ord for ting og dom har haft, og da straks tingsvidne efter taget, eller fra sig med sin brev og segl bebrevet, han ikke heller dem vil være bestendig, men tilforn til tinge såvel som og her i dag for retten højligen benægtet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at det bør nogen magt at have.

(247)

** var skikket Christen Andersen, borger i Hjørring, på den ene og havde stævnet Peder Tomasen, Jens Andersen, Laurids Jensen og Niels Keldsen, borgere i Hjørring, på den anden side, for de 28/4 nu sidst forleden til Hjørring byting har et syn afhjemlet, anlangende om sår og skade, Christen Andersen skulle have gjort Otte Christensen, og de ikke i deres syn har navngivet, hvad dag, tid og stund de har seet Otte Christensens skade, og de har både vidnet og synet, idet de har hjemlet, at hvis sår, Otte Christensen har, skulle være gjort med en kniv, og de ikke hos var, der samme skade skulle være gjort: så og efterdi fornævnte synsvidne ikke bemelder, bemeldte synsmænd at have omhjemlet nogen dag eller tid, når de skulle have seet Otte Christensen havde samme sår og skade, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme synsvidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(248)

** var skikket velb Hans Pors til Nørgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jacob Jensen, borger og byfoged i Skive, for en dom han til Skive byting 1/5 nærværende år, imellem ham og Anders Knudsen, byskriver i Skive, og Peder Christoffersen, borgmester sst, dømt og afsagt har, og samme sin dom besluttet, at han ikke kunne kende fornævnte mænds ulempe, førend nøjagtigt bevises nogen for deres skrivning og underskrivning havde tagen skade, eller samme deres underskrivning urigtig at være: så og efterdi det erfares af fornævnte vidner, for fogden har været i rette lagt, samme kontrakt i Niels Jensens levende live at være gjort, dog han samme dag derefter er død bleven, og de aleneste den til vitterlighed at have underskrevet, samme kontrakt ikke heller formedelst nogen urigtighed er underkendt, men aleneste for den ikke var gjort, førend fornævnte yderste dag og tid, Niels Jensen med døden har været ---- og er død og afgangen, og byfogden fordi ikke har vidst deres ulempe at kende, førend nøjagtig bevises kunne, det noget for deres underskrivning har taget nogen skade, eller den urigtig at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(251)

** var skikket velb Iver Lykke til Eskær hans visse bud Niels Basse i Nandrup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Peder Justsen i Jebjerg for en gældsbrev, han har på Iver Lykkes tjener, Jens Pedersen i Jebjerg, uanseet Jens Pedersen hårdeligen at have benægtet, sig aldrig at have givet Peder Justsen samme brev eller vidste sig af den at sige, førend kort tid siden han har kommet til tinge og talt ham til efter dom og derefter ladet Jens Pedersen fordele for 11 rigsdaler, eller fire mark og 10 skilling i steden for hver daler: så og efterdi Jens Pedersens brev på bemeldte pending, han Peder Justsen pligtig er, nu er i rette lagt og findes forseglet, og ikke Jens Pedersen vil den vide for falsk, han ikke heller nogen rigtig kvittants eller bevis på samme gæld derimod fremlægger, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme brev at sige, ej heller Peder Jensen af den dele, han derefter i kommen er, at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(253)

** var skikket Clemend Ibsen i sønder Ravnstrup med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Mourids Møller i Ravnstrup mølle, Laurids Dyrskøt i Ågård med flere for nogen sankevidner, de nogen tid lang siden har vidnet til Jerslev herreds ting på hans hustru, Gertrud Clemendsdatter, efter en misdæder og død kvindes mund, som han formener uret at have gjort at være imod loven, og ikke heller deres vidne at være vidnet på fersk fod, og ikke heller bevist at Gertrud Clemendsdatter at have lovet nogen ondt, ikke heller er dem noget ondt vederfaret, uanseet Gertrud Clemendsdatters sognemænd at have vidnet, de havde kendt hende som en ærlig kvinde, og ikke de har hørt rygte og tidende om hende for nogen ---- sag, førend Mourids Mortensen er tilslagen sygdom, efter Mette Pedersdatters ord, som blev brændt ved Kær herreds ting: så og efterdi der befindes, samme vidner at være vidnet efter en misdæder Mette Pedersdatters ord og mundheld, siden hun for hendes misgerninger er heden rettet, og ikke i hendes levende live, da hun vidste dertil at svare, eller på fersk fod, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(255)

** var skikket velb Axel Rosenkrantz til Kølskegård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet velb Godslev Budde til Rødslet, for han langsommelig tid havde forholdt ham et bolig, som ham af gode mænd efter KM befaling var tilskiftet efter salig Henrik Bille for hvis pending, han for ham udlagt har, og Godslev Budde skulle have påført ham en langsommelig trætte, formente Godslev Budde uret at have gjort ham, og han nu med stor bekostning og pendings udgift bekommet endelig dom til Vrejlev birketing på samme bolig, formente derfor han burde endelig dom at have: så og efterdi Peder Hansen på sin husbond Godslev Buddes vegne giver til kende, det Godslev Budde ikke tilholder sig nogen rettighed i samme bolig, eller fornævnte birketings dom påanker, der ikke heller nogen er fremkommen samme dom at beskylde, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme birketings dom at sige eller magtesløs dømme.

(256)

** var skikket velb Hans Dyre til Boller, KM befalingsmand på Lund, hans visse bud Jens Sørensen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Anders Poulsen i Hundal, herredsfoged i Hillerslev herred, på den anden side for en dele, som han til fornævnte ting 5/8 sidst forleden skal have udstedt over nogen i Hundal, og ikke Anders Poulsen ---- Hans Dyres fuldmægtigs til tredje ting gjorte tilbud for hans tjenere og med rede pending at ville rette for dem og ikke ville have dem fordelt, at fogden ville finde dem deres bøder for, uanseet har fornævnte herredsfoged sted høring over dem, og formente Jens Sørensen på Hans Dyres vegne, fornævnte herredsfoged dermed uret at have gjort og burde derfor at stande til rette: så og efterdi ikke befindes samme delsbrev at være stævnet, ved vi i den punkt ikke på fogden at dømme, førend der bliver om kendt, om samme dele findes rigtig eller ej, sammeledes efterdi bemeldte sag om fornævnte bøder for samme bøsse da for fogden har været indstævnet, og recessen ham tillader i hvis sag, han skal pådømme, at have seks ugers beråd, og ikke bevises ham sagen over seks uger, men aleneste i 14 dage, at have optagen, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende hans ulempe deri at være.

(258)

** var skikket Christen Christensen i Egebjerg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Niels Andersen, tjenende Christen Christensen, Maren Nielsdatter Knud Pedersens hustru sst, Gertrud Knudsdatter Knud Mikkelsens hustru sst, Knud Jensen sst for et vidne, de til Revs herreds ting 6/6 sidst forleden vidnet har, at Christen Christensens hustru Maren Nielsdatter skulle have sagt til enhver af dem på adskillige steder, at hendes husbond, Christen Christensen, skulle have villet kvalt hende om nattetide, endog Christen Christensen og Maren Nielsdatter det med oprakte fingre skal have på tinge benægtet: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd aleneste har vidnet efter Maren Nielsdatters ord og sagden, og en part om rygte og tidende og ikke om nogen vitterlighed, Maren Nielsdatter ikke heller samme ord vil være bestendig, men dem for ting og dom højligen benægtet, som forskrevet står, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner, nu hid stævnet er, magtesløs at være.

(260)

** var skikket velb Just Friis til Vadskærgård hans visse bud Peder Christensen i Risum på den ene og havde stævnet Laurids Jensen i Daugbjerg, Eskild Jensen, Niels Jensen og deres medbrødre for en syn og vidne, de til Fjends herreds ting 19/5 nu næst forleden afsagt har, eftersom han dem lovlig fire ting har ladet optage at skulle se, syne og forfare hvis brøst og bygfældighed på Koldkurgård fandtes, og hvor mange huse der var nedfalden, og hvor mange pending samme gård på tag, tømmer og ler kunne forbygges med en visse summa, og det ikke sket er, formenende dem deri uret at have gjort, og dem forpligtet at være at komme på åstederne igen og samme deres syn at forklare og til tinge afhjemle: så og efterdi fornævnte synsmænd samme gårds bygfældighed har beseet, og i en visse summa sat og takseret, hvor meget den igen kunne med forhjælpes, som forskrevet står, da ved vi efter sådan lejlighed ikke at tilfinde fornævnte synsmænd videre derom at hjemle.

(261)

** var skikket Christen Christensen Påske, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Jens Tomasen, borger der sst, på den anden side for et vidne, han til Viborg byting 6/7 sidst forleden vidnet har, indeholdende det Christen Holm og Christen Påske kom ind til ham og begæret, at han ville skrive dem et brev imellem om noget jord, som Christen Holm skulle have bleven opladt af Christen Påske, som han har haft under hans værgemål, for den samme leje, som han havde haft tilforn, formenende samme deres vidne ikke så noksom, nøjagtig og sandfærdig at være, som det sig burde: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet om nogen visse dag eller tid, samme ord skulle være falden, Christen Påske ikke heller for ting og dom haft har, og da straks tingsvidne efter taget, eller fra sig med sin brev og segl bebrevet, han ikke heller dem vil være bestendig, men nu her for retten, som han og til tinge gjort har, højlig benægtet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så nøjagtig, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(262)

** var skikket Just Brockenhuus til Astrup hans visse bud Niels Mosgård, borger i Århus, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Søren Villadsen i Grettrup, Peder Christensen i Junget med deres medbrødre herredsnævninger, for de har oversvoret Anders Pedersen i Grettrup husfred og gårdfred, og samme deres ed og tov her til landstinget er magtesløs dømt, tilmed samme nævninger at have svoret imod hjemmel, som for nævninger blev læst og påskrevet, og ikke de har anseet Just Brockenhuuses hjemmel, men ligevel Anders Pedersen husfred og gårdfred oversvoret: så og efterdi fornævnte nævninger tilforn har været hid stævnet for samme deres ed, og den såvel som og klage vidne og syn for nævninger har været i rette lagt, da aleneste formedelst nogen af de otte mænd tinghørere, dem vidnet har, da havde været delt og lovforvunden, er undersagt, og ikke for nogen uretfærdighed, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på fornævnte nævningers fælding at dømme, eller videre end vi tilforn dømt har, og samme deres dom om formelder.

(264)

** var skikket velb Iver Lykke til Eskær hans visse bud Niels Basse i Nandrup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Laurids Nielsen i Ramsing for en dom og dele, han har forhvervet på Hindborg herreds ting på hr Peder Pedersen i Lovns hans vegne over en hans tjenere, Jep Pedersen i Hvidbjerg, anlangende nogen skyld og landgift, han skulle reste med til hr Peder i Lovns af hans gård, han iboer, for 1616-1617, og ikke delen medfører, hvor meget der står tilbage af samme landgift, og skal Jep Pedersen have betalt en part af samme landgift, som han er delt for: så og efterdi fornævnte herredsfoged i samme sin dom ikke udtrykkelig har specificeret, hvad og hvor meget, Jep Pedersen af samme gård til hr Peder burde at udrede, hvorefter han kunne vide sig at rette, da finder vi efter sådan lejlighed denne hans dom at være som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem derom endelig imellem at dømme og underskede, som det sig bør, og efterdi Jep Pedersen efter samme dom, som nu er underkendt, er delt bleven, bør han af den dele kvit at være.

(266)

1/8 1618.

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, befalingsmand på Skivehus, hans visse bud Jens Nielsen i vester Stræt på den ene og havde stævnet Karen Pedersdatter, født i Klim, og Else Pedersdatter i ----, på den anden side for et vidne, de til Hannæs ting 11/7 sidst forleden imod hans tjener Poul Madsen i ---- og Maren Christensdatter vidnet har, at det er dem fuld vitterligt, at Poul Madsen og Maren Christensdatter de har hentet ti fuldkommne læs hø af deres far Peder Roeds mark, og ej de har gjort tid, år eller dag, når de hentet samme hø, ej heller vidnet på nogen fersk fod: da for nogen lejlighed sig heri begiver, blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(267)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, KM befalingsmand på Skivehus, hans visse bud Jens Nielsen i Stræt med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Henrik Madsen i Rettrup for en uendelig dom, han lader sig af berømme, som han her til landstinget med vrang undervisning, som han formener, skal have forhvervet og skal være kvit dømt af den vold, han var oversvoret på KM og Skive bys vegne, som han gjort har på Laurids Madsen Badskær, borger her sst, hvilken dom han af adskillige årsager formente ikke så lovlig og ret at være forhvervet, at den burde at komme KM eller Skive by på deres rettighed til hinder eller skade, derhos gav Jens Nielsen til kende, at Knud Gyldenstjerne nu er forhindret, så han selv ikke her kunne møde, hvorfor han bevilget sagen til i dag måned sig at ---- : efter sådan hans bevilling blev samme sag opsat til i dag måned, og dem da her at møde, og denne opsættelse her forinden at læses.

** var skikket Karen Andersdatter i Ellinggård med en opsættelse her af landstinget 4/7 sidst forleden, lydende hende da efter en anden opsættelses lydelse at have stævnet Tomas Mikkelsen, Tomas Olufsen, tjenende i Ellinggård, og Peder Nielsen, tjenende i Hedeås, for et vidne, de til Horns herreds ting 16/3 sidst forleden vidnet har, at de var på Christen Jensens høgulv, og da så de, at Laurids Madsen var imellem Karen Andersdatters ben og var i en hvid ulden trøje, den humpet op og ned på hans ryg, formenende samme vidne burde magtesløs at blive og ikke at komme hende til hinder eller skade i nogen måder: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet om hvis ---- bedrift, de har seet Karen Andersdatter og Laurids Madsen med hinanden haft har, som en part udtrykkelig bemelder om legemlig fællig, og de i så måder med hverandre bestyrkes og bekræftes, de og tilforn her er bleven eksamineret og da været deres vidne bestendig og overens kommer, Karen Andersdatters husbond og her for retten med højeste ed hende slig gerning har påtiet, og ingen vidner derimod fremlægges, med hvilke det rykkes eller tilbage drives kan, ej heller gøres bevislig Karen Andersdatter eller Laurids Madsen fornævnte dag på andre steder at have været, men bevises hende for løsagtighed at være berygtet, som forskrevet står, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidnet at sige eller magtesløs dømme.

(270)

** var skikket velb Eske Bille til Elling, KM befalingsmand i Mariager kloster, hans visse bud Mogens Nielsen, foged på Asdal, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jens Mikkelsen i Idskov, dommer til Vorgårds birketing, for en dom han til fornævnte ting 1/5 sidst forleden dømt har, hvori han har fradømt hans fuldmægtig Simon Tomasen i Høngård syn, han samme dag ville have afhjemlet til fornævnte ting, anlangende nogen bøge var hugget i hans skov, Åkær, formedelst den ene stævningsmand ikke den dag var til stede, uanseet at de otte dage tilforn havde denne stævning til fornævnte ting afhjemlet: så og efterdi Jens Mikkelsen tilforn for samme sin dom har været hid stævnet, og da er omkendt, det han sig har forseet, som for er rørt, da ved vi ikke andet derom at sige, end Jens Mikkelsen bør jo igen at give Eske Bille hvis billig kost og tæring, hans fuldmægtig for samme hans dom lidt og gjort har.

(271)

** var skikket Christen Christensen Påske, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Anders Rolandsen, byfoged i Viborg, på den anden side for en dom, han 20/8 sidst forleden, imellem Christen Påske og Christen Sørensen Broholm, som nu bor i Thisted, dømt har, hvori han har tildømt Christen Holm noget kornsæd på Viborg mark i Morten Christensen, Christen Holms stedsøns jord, som Christen Påske er værge for, og samme hans dom funderet på en tingsvidne, som Jens Tomasen og hans hustru og mor skal have vidnet, hvilke vidne til landsting skal være magtesløs dømt, og formente derfor, Anders Rolandsen dom ikke så noksom nøjagtig at være, at den bør at komme Christen Påske på fornævnte jord eller kornsæd, som han har under værgemål for en umyndig barn, til hinder eller skade men bør magtesløs at blive: så og efterdi med landstings dom bevises, samme vidne tilforn om ---- jord udgangen, at være undersagt, og Christen Holm frøgæld at være tilbudt, hvilke dom og vidne ikke findes i bemeldte byfogeds dom indført, for ham at være i rette lagt, da finder vi efter sådan lejlighed denne hans dom at være som den udømt var, og sagen til byting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør, og hovedmeningen af hvis breve, som for han bliver i rette lagt, i sin dom at lade inddrage.

(273)

** var skikket velb Eske Bille til Elling, KM befalingsmand i Mariager kloster, hans visse bud Mogens Nielsen, ridefoged til Asdal, med en opsættelse her af landstinget i sag seks uger, lydende ham da at have stævnet Søren Rasmussen, skriver på Vorgård, og Peder Andersen, ridefoged sst, for nogen delsvidner, de beråber dem at skulle have på hans tjenere, som de på deres husbonds vegne skulle have forhvervet, som er Bjørn Jensen i Fæbroen, Mads Jensen i Favrholt med andre flere hans tjenere i Vorgårds birk, og den ene dom at være dreven til Vorgårds birketing 14/6 1616, som Christen Lauridsen i Langland skulle have udstedt, hvori Søren Rasmussen skal have ladet fordele fornævnte mænd for tre mark, deres fald, eftersom tilforn skal være delt for hovedgæld: så mødte Jørgen Arenfeldt og dog ikke fremlagde samme delsbrev, men gav til kende sig at ville afstå samme deler, så vidt de Eske Billes tjenere anlanger, og efter sådan lejlighed bør samme delsbreve ikke at komme Eske Billes tjenere til hinder eller skade i nogen måder.

(274)

** var skikket velb Jørgen Arenfeldt til Vorgård og gav til kende, sig såvel som og birkefogden i Vorgård birk til dette landsting at være stævnet og kaldt af velb Eske Bille til Elling, befalingsmand på Mariager kloster, anlangende en dom, birkefogden afsagt har om Åkær, og nu bød Jørgen Arenfeldt sig imod samme stævning i al rette, så mødte Mogens Nielsen, ridefoged til Asdal, med Eske Billes skrivelse: da efterdi Eske Billes skrivelse fremlægges, det han for sin skrøbeligheds skyld med samme stævning ikke nu her kunne møde, blev den sag opsat til i dag seks uger, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

15/8 1618.

** var skikket Christen Madsen i Ljørslev og havde hid kaldt sandemænd af Hassing herred, om manddød at sværge over Peder Pedersen i Bedsted for Niels Madsen sst, han ihjel slog, og fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Hassing herreds ting 30/7 sidst forleden Christen Iversen i Bedsted, Christen Andersen i Fuglsang at have vidnet, at de så 10/7 ved middags tid at salig Niels Madsen, boende i Bedsted, kom gangende af marken med en rive i sin hånd, da sagde Peder Pedersen i Bedsted, at de havde pantet og tagen fra nogen, som ikke slog deres hø vel på Tandrup mark og enge, og sagde til Niels Madsen, vi tog og en hat fra dig, og ikke du ville løse den igen, da svarede Niels Madsen, de tog min hat fra mig som skælme, da sagde Peder Pedersen, gjorde vi det, du løgner, der farer en djævel i dig, idet slog han til ham med en kniv i hans bryst, så faldt Niels Madsen og blev liggende, og ikke de fornemmede, han talte mere i nogen måde: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Peder Pedersen manddød over og fra hans fred for Niels Madsen, han ihjel slog efter fornævnte vidnesbyrd, og som de selv sandhed derom har udspurgt.

(275)

29/8 1618.

** var skikket Anders Rolandsen, rådmand og byfoged i Viborg, på den ene og havde stævnet Christen Olufsen, Laurids Friis, borgere sst, og deres medbrødre 12 kirkenævninger på den anden side, for de til Viborg byting 10/8 sidst forleden har svoret Kirsten Nielsdatter Snedkers kirkenævn over for trolddoms sag, som hun er sigtet og beskyldt efter tingsvidnes indhold, formenende samme deres ed og tov lovlig og retfærdig at være og fordi ved sin fuldmagt at blive (fortsættes på blad 282)

(279)

** Niels Krag til Agerkrog, Gunde Lange til Bregning, landsdommere i Nørjylland, og Gunde Skriver, landstingshører sst, gør vitterligt at 26/9 1618 var skikket velb Ove Urup til Ovesholm hans visse bud Jens Bjørnsen i Strandbylund på den ene og havde stævnet Oluf Knudsen, foged på Høgholt, på den anden side for en sandemænds tov, han til Vennebjerg herreds ting forhvervet har, som skulle indeholde sandemænd i fornævnte herred at have gjort og svoret markskel imellem Birket og Nejst, og ikke sandemænd i samme deres ed skulle have anseet velb Sivert Grubbe til Hovdal, befalingsmand på Malmø slot, hans udgivne brev, som han til Ove Urup udgivet har, lydende på en hede, som kaldes Jermer hede, med mere skal ligge under fæfod til begge gårdes drift, forte og fælled, og dog med samme sandemænds ed adskilt det til endel, og ikke i samme ed undtagen hvis, hans brev om formelder, formente samme sandemænds tov burde magtesløs at være, og ikke komme Ove Urup til hinder eller skade: så og efterdi Sivert Grubbes brev udtrykkeligen formelder, at de birkemænd skulle have fri fædrift, tørvegrøft og lyngslæt i Nejst hede og mose og Jermer heden, som ligger norden Birkets agers ende, skal ligge under hov og horn til fornævnte to gårde Næst og Birkets fælled, og samme hans brev er uden al eksception, og sandemænd dog har svoret endelig skel imellem fornævnte gårde, og ikke i deres ed eksceperet og undtagen hvis, Sivert Grubbes brev om bemelder, da finder vi efter sådan lejlighed samme sandemænds ed ingen magt at have, eller komme Ove Urup imod bemeldte brev til forhindring.

(282)

(fortsat fra blad 278): så og efterdi Mikkel Mortensen og Bertel Kock udtrykkeligen har vidnet, dem at have hørt Kirsten Nielsdatter lovet Birgitte Christensdatter, at hun skulle få en djævels færd og hende sådan sælsom sygdom og ulykke straks på steden at være vederfaret, hvilket og med fornævnte synsmænds hjemmel, såvel som og synlig erfaring her for retten, bemeldte barn endnu at have, så den hverken kan gå eller stå, bestyrkes, Mikkel Mortensen og Bertel Kock og nu er mødt og med helgens ed og oprakte fingre været samme deres vidne bestendig, Bodil Pedersdatter og nu her i dag, som hun og til tinge tilforn gjort har, har lagt hendes hånd på Kirsten Nielsdatters hoved og sigtet og beskyldt hende for sådan hendes barns sygdom, Anne Jensdatter her for retten og med pålagt hånd og højeste ed hende for hendes salig husbonds sygdom og død beskyldt har, og begge hende vedkendes for en vitterlig troldkone, så samme vidner, sigtelse, syn og klage med hinanden bestyrkes og bekræftes, bemeldte kundskab, som om hendes godses forrykkelse udgangen, og med hendes datters egen bekendelse befæstes, og intet Kirsten Nielsdatter derimod fremlægger, hvormed det tilbage drives kan, det hun sig kristeligen og vel skulle have forholdt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner, syn og sigtelser at sige eller magtesløs dømme, og efterdi loven formelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved, der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den, der sigtet er, med nævn i kirkesogn, og fornævnte nævninger i Gråbrødre sogn i Viborg har været opkrævet, Kirsten Nielsdatter enten at skære eller skylde, og de som hendes lejlighed bedst ved har hende efter fornævnte vidner og sigtelse, som nu er ved magt kendt, ved deres ed kirkenævn oversvoret, ved vi efter sådanne circumstantser ikke nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde.

(285)

** var skikket Svend Frandsen, borger i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Niels Lauridsen Vognkarl, borger i Ålborg for et vidne, han til Ålborg rådhus 20/3 sidst forleden vidnet har, anlangende nogen nøgler, som skal have bleven borte, som skal være omspurgt hos troldpigen i ladegård, og skulle være Karen Tøgersdatter på torvet tillagt, og Søren Frandsen af Niels Vognkarl påvidnet, hvilke vidne Søren Frandsen formener ulovlig og imod loven af Niels Vognkarl at være vidnet, så den burde ingen magt at have: så og efterdi Niels Madsen Vognmand har vidnet om de ord, Søren Frandsen på vejen til ham skal have haft, og Søren Frandsen det ikke er bestendig, men nu her for retten ved sin højeste helgens ed med oprakte fingre benægtet, sig ikke sådanne ord om Karen Tøgersdatter til Niels Vognmand eller nogen anden at have haft, han og nu her offentlig ved lige svoren ed bekender og tilstår, sig i ingen måder at vide andet med Karen Tøgersdatter end hvis ærligt er, og det sig en ærlig dannekvinde i alle måder ---- og vel anstår, da kunne vi ikke kende Niels Madsens vidner efter sådan lejlighed så nøjagtig, at de burde at komme Karen Tøgersdatter til forklejning eller og Søren Frandsen imod fornævnte hans benægtelse til nogen forhindring eller skade.

(286)

** var skikket velb fru Maren Skram til Fårup hendes visse bud Niels Lauridsen i Humlegård på den ene og havde stævnet Villads Jespersen i Bajlumgård, Jesper Villadsen, Niels Villadsen og Jens Christensen sst på den anden side for et vidne, de 8/1 sidst forleden til Harre herreds ting vidnet har, at Jens Tomasen, anden Jens Tomasen og Niels Andersen, tjenende i Bajlumgård, ingensteds har dragen vod 8/1 seks uger da sidst forleden, hvilke vidnesfolk Niels Lauridsen på fru Maren Skrams vegne formener uret og usanddru at have vidnet, idet de har vidnet tvært imod en vidne, som til Spøttrup birketing vidnet er, hvilke vidne siden her til landsting er ved magt dømt, disligeste er og samme deres usanddru vidne først her til landsting magtesløs dømt, og siden funden løgnagtig og usanddru at være, hvorfor Niels Lauridsen på fru Maren Skrams vegne formener fornævnte mænd burde for samme deres løgnagtige og usanddru vidne fældet at være og straffes derfor som vedbør: da efter sådan lejlighed, at efterdi Villads Jespersen, Jesper Villadsen, Niels Villadsens og Jens Christensen findes tilforn tre gange for samme sag at være hid stævnet og kaldt, og de dog ikke er mødt eller nogen på deres vegne deres lovlig undskyldning herimod at gøre, og tre uendelige domme derfor er udgangen, hvori fornævnte vidnesmænd er funden for samme deres løgnagtig vidne fældet at være og straffes derfor som vedbør, indtil hvem der havde i at sige stævner på ny, hvilke domme endnu stander ved deres fuldmagt og findes til tinge lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, så fornævnte mænd har haft noksom lang respit samme dom at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, så fru Maren Skram derfor har været forårsaget nu atter på ny fjerde sinde for endelig dom at lade stævne, og ikke de endnu er mødt eller nogen på deres vegne nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da ved vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse ikke andet derom at sige, end Villads Jespersen, Niels Villadsen, Jesper Villadsen og Jens Christensen bør for samme deres løgnagtig vidne endelig fældet at være og straffes derfor som vedbør.

(287)

** var skikket velb Ove Urup til Ovesholm hans visse bud Jens Bjørnsen i Strandbylund på den ene og havde stævnet Christen Lauridsen i Elling præstegård og Karen Rasmusdatter på Hirsholm på den anden side for et vidne, de til Horns herreds ting vidnet har 21/3, at på mandag, tirsdag og onsdag var tre uger skulle de have seet, at Jens Jensen og Karen Andersdatter skulle have ligget i seng sammen i Ellinggård fra aften og til morgen, de opstod igen, og samme deres vidne at være vidnet 14 dage, førend Karen Andersdatter nogen sag at være given og på vidnet, og ikke Jens Jensen da vidste af hendes løsagtighed at sige, formenende efter slig lejlighed fornævnte vidne ingen magt at have eller komme hans tjener, Jens Jensen, til hinder eller skade: da for nogen lejlighed sig heri begiver, blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem og fornævnte vidnesbyrd i egen person her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(288)

** var skikket velb Axel Rosenkrantz til Kølskegård med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Anders Jensen i Fristrup for en uendelig landstings dom, han har båret i rette til Vrejlev birketing 19/6 1617, som skulle have været forhvervet her til landsting 29/5 1617, formeldende iblandt andet at hvis dom, Axel Rosenkrantz havde bekommet anlangende det bolig i Povlstrup, skulle være død og magtesløs, endog han mener, ingen skal med sandhed bevise ham lovlig at være stævnet og kaldt efter samme landstings dom, og han derfor intet går fra sin ret til Vrejlev birketing og derover fanget en stor langeværende trætte formedelst samme dom, og nu berettet Anders Jensen, at Anders Sørensen, forrige ridefoged til Børglum kloster, samme dom at skulle have forhvervet og ham den antvortet til birketinget at lægge i rette, som han og har gjort og den siden ham igen leveret, Anders Sørensen den og her til landsting skal have i rette båret, og fremlagde Anders Sørensens efterskrevne seddel: så og efterdi med Anders Sørensens underskrevne seddel bevises, ham samme uendelige dom at have forhvervet, det og af landstings dom forfares, Anders Sørensen samme dom her at have i rette lagt, siden Anders Jensen den til birketinget har frembåret, og Anders Sørensen ikke er stævnet eller kaldt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke i samme sag at dømme, førend Anders Sørensen og lovlig stævnes og kaldes, og da gå derom hvis ret er.

(290)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, KM befalingsmand på Skivehus, hans visse bud Jens Nielsen i vester Stræt med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Karen Pedersdatter, barnfødt i Klim, og Else Pedersdatter i ---- for et vidne, de til Hannæs ting 11/6 sidst forleden imod hans tjenere Poul Madsen og Maren Christensdatter vidnet har, at det er dem fuldt vitterligt, at Poul Madsen og Maren Christensdatter de har hentet 10 fuldkomne læs hø af deres far Peder Roeds mark, og ej de har gjort tid, år eller dag, når de hentet samme hø, ej heller er vidnet på nogen fersk fod, hvilke vidne han formener at være et vildigt vidne. fordi det er Peder Rods egne børn, som samme vidne har vidnet, og bør derfor magtesløs at være: så og efterdi det befindes, Karen Pedersdatter og Else Pedersdatter at være Peder Roeds egne børn og i så måder vildig og i deres fars sag, ham til behjælpning, at have vidnet, de ikke heller derom på fersk fod har båret kundskab, men nogle år efter sådant skulle være sket, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(291)

** var skikket velb fru Anne Lykke, salig Claus Maltesens, til Højris hendes visse bud Anders Poulsen, foged der sst, på den ene og havde stævnet Anders Poulsen i Hundal, da herredsfoged i Hillerslev herred, på den anden side, for han til fornævnte ting 7/6 ikke enten ville tilfinde eller frafinde fru Anne Lykkes tjener og fuldmægtig synsmænds opkrævelse af tinge samme dag beskrevet til hvis tørvegrøft, som var gravet i ---- mark, men samme dag har opsat samme sag i 14 dage, uanseet er bevist for Anders Poulsen med to personer, det velb Hans Dyre til Boller, KM befalingsmand på Lund, så og hans foged Niels ---- på Ullerupgård at være stævnet, først den ottende dags dag der næst efter at møde på åstederne, formenende samme herredsfoged uret at have gjort og burde derfor at stande til rette for hvis skade og forsømmelse, hun for samme opsættelse lidt og fanget har: så og efterdi af fornævnte opsættelse forfares, fru Anne Lykke og Hans Dyres fuldmægtige for fogden at have haft rettergang, om samme kald på synsmænd burde at stedes eller ej, som han derom burde ved dom at adskille, og han da sagen i 14 dage har taget i beråd, og ikke over seks uger imod recessen opholden, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende fogdens ulempe deri at være.

(292)

** var skikket velb Axel Rosenkrantz til Kølskegård på den ene og havde stævnet Anders Jensen i Fristrup på den anden side for et tingsvidne, han lader sig af berømme, at han skal have, at Christen Pedersen i Povlstrup skulle have sagt velb Godslev Budde tjeneste, hvori han ---- at være sket uret, at Godslev Budde skulle være hans tjener, som stod på hans, dog der stod Christen Christensen, så var det af forseelse, for de gode mænd, som skiftet salig Henrik Billes gods, ikke vidste hans tilnavn, og han nu har fanget dom på samme bolig, formener samme vidne med urette at være forhvervet og ingen magt at have: så og efterdi Godslev Buddes fuldmægtig selv bekender og tilstår, Godslev Budde ikke anden bolig på samme lod at være tilfalden end den, Laurids Jensen i Povlstrup påboer, dog ikke heller bevises ham andre boliger på samme lod at være tilfalden, men Axel Rosenkrantz fornævnte bolig, Christen Pedersen påboer, at være tilskiftet, og Christen Pedersen dog har sagt Godslev Budde tjeneste, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør at komme Axel Rosenkrantz til hinder eller skade i nogen måde.

(294)

** var skikket Peder Roed i Klim på den ene og havde stævnet Jens Nielsen i Fuglsang på den anden side for en dele, han over ham til Hannæs ting 10/7 sidst forleden forhvervet har for et gældsbrev, Peder Roed skal have givet Tomas Christensen i Odde, lydende på 7 daler, uanseet Tomas Christensen skulle have ved hans svoger Poul Madsen og hans hustru Maren Christensdatter i Odde hentet 10 læs hø af Peder Roeds mark, som med tingsvidne er at bevise: så og efterdi Peder Roeds brev på 7 daler for os er i rette lagt, og fornævnte delsbrev dog ikke bemelder om samme summa, eller deri specificeret hvorfor han er delt, uden aleneste for han samme brev ikke skulle have holdt, da finder vi efter sådan lejlighed Peder Roed af denne dele kvit at være.

(295)

** var skikket Anders Jensen i Fristrup på den ene og havde stævnet Mikkel Andersen i Bisgård, foged til Børglum birketing, på den anden side for en dom, han til fornævnte ting 5/6 sidst forleden dømt har og tildømt Anders Jensen at bevise med velb Jacob Lykke til Tandrup hans kundskab nogen ord, han i en sin skriftlige beretning skulle have haft, anlangende om en bolig i Povlstrup, endog Anders Jensen formente sig ikke at have til forpligtet at føre Jacob Lykkes kundskab til stede, formente samme dom ikke lovlig, og at den burde magtesløs være: så og efterdi af Anders Jensens beretning, i fornævnte birketings dom inddragen, forfares ham den at have stillet i tvivl, og ikke fuldkommeligen udsagt Jacob Lykke samme ord at have haft, men som han formener han ikke skulle benægte, og ikke bevises Axel Rosenkrantz nogen skade på sin ejendom for samme hans beretning at have lidt eller fanget, sådanne ord, hans beretning om formelder, ikke heller Axel Rosenkrantz i nogen måde på ære eller lempe an ---- , og fogden dog har tildømt Anders Jensen derfor at lide tiltale, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme hans dom at følge, men ingen magt at have.

(297)

** var skikket Morten Jacobsen i Bodum bisgård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Niels Christensen i Styvel, Peder Lauridsen i Helleris med flere for et vidne, de til Revs herreds ting 27/6 sidst forleden på Morten Jacobsen vidnet har, anlangende en skuffe at bryde med en økse i Østergård 30 dage efter salig Mads Christensens død, og han tog nogle breve med sig derfra, hvilke vidner Morten Jacobsen formener ikke så fuldkommen og rigtig at være vidnet, at de burde nogen magt at have men magtesløs være: så og efterdi samme vidner og klage ikke er vidnet eller klaget på fersk fod, men over år og dag efter, gerningen skulle være gjort, fornævnte vidnesbyrd og en part har lagt deres vidne i tvivl, de ikke heller alle stemmer overens med hverandre, da ---- vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner og klage så noksom, at de bør nogen magt at have.

(299)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, KM befalingsmand på Skivehus, hans visse bud Søren Madsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Niels Olufsen i Frammerslev, Christen Andersen sst med deres medbrødre vidnesfolk på den anden side for et vidne, de til Hindborg herreds ting 23/2 sidst forleden vidnet har, anlangende den gård i Frammerslev, som Mikkel Lauridsen og Gregers Jespersen påboer, formente samme vidne ikke så nøjagtig at være, at den burde at komme KM på hans årlige rettighed til nogen forhindring: så og efterdi med fornævnte to underskrevne jordebøger bevises, bemeldte gårde, Mikkel Lauridsen og Gregers Jespersen nu påboer, ---- for to at være indskreven, og giver hver sin skyld til kronen, hvilket og med fornævnte skøde bestyrkes, dem tilforn for to gårde at være solgt og afhændet, og fornævnte vidnesbyrd dog har vidnet, at det ikke er uden én gård og under en redsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller fornævnte dom, derefter dømt er, så nøjagtig at de bør at komme Knud Gyldenstjerne på KM herlighed af samme gård til hinder eller skade i nogen måde.

(301)

** var skikket velb Godslev Budde til Rødslet, KM befalingsmand på Børglum kloster, hans visse bud Peder Hansen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Mikkel Lauridsen i Bisgård, birkefoged til Børglum birketing, for en endelig dom, han efter to uendelige syn 29/3 sidst forleden til fornævnte ting dømt og afsagt har, anlangende 10 øksne, som Laurids Poulsen i Vittrup til Christen Nielsen, borger i Ålborg, solgt har: så og efterdi med fornævnte vidner udtrykkeligen er bevist, Laurids Poulsen at have talt med Christen Stubdrup i Hjørring marked om samme øksne, item og at Laurids Poulsen selv holdt samme øksne, en efter anden, i hans egen gård den stund, Christen Nielsen mærket dem, det og med synsvidne bevises samme øksne med Christen Nielsens mærke at have været mærket, og han da til birketinget selv har vedgået, at dersom der findes andre øksne med Christen Nielsens mærke, end synsmænd har om hjemlet, var det ham vitterligt, Christen Nielsen Stubdrup og til tinge i hans underskrevne brev, såvel som og tilforn her for retten har vedgået, at det var de samme øksne, han af Laurids Poulsen har købt, så deraf eragtes købet om fornævnte øksne imellem dem at være gjort, og birkefogden fordi efter den ny udgangne reces har tildømt samme øksne til Godslev Budde at være forbrudt, Laurids Poulsen og derforuden at stande til rette, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(307)
 
** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, KM befalingsmand på Skivehus, hans visse bud Jens Nielsen i Stræt med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Henrik Nielsen i Rettrup for en uendelig dom, han lader sig af berømme, som han her til landstinget med vrang undervisning, som han formener, skal have forhvervet og skal have været kvit dømt af den vold, han var oversvoret på KM og Skive bys vegne, som han på Laurids Madsen Badskær, borger der sst, efter syn og klage og vidners lydelse, hvilke fornævnte dom han af adskillige årsager formente ikke så lovlig og ret at være forhvervet, at den burde at komme KM eller Skive by på deres rettighed til hinder eller skade i nogen måder, men magtesløs at være: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi med vidnesbyrd, klage og syn er bleven bevist, Henrik Nielsen at have slagen Laurids Badskær med samme kniv, og ham slig skade at have haft, som om vidnet er, og derfor på KM og byens vegne er vold oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme sandemænds ed at sige eller magtesløs dømme.

(310)

** Niels Krag til Agerkrog, Gunde Lange til Bregning, landsdommere i Nørjylland, og Gunde Skriver, landstingshører sst, gør vitterligt at 19/8 1618 på Viborg landsting var skikket Christen Christensen Påske, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Christen Sørensen Holm, nu boende i Thisted, på den anden side for en dom, han for nogen tid siden efter sin vrange beretning af Viborg byting bekommet og forhvervet har, i hvilken Christen Christensen skal være tildømt nogen agerleje af en ager at udgive, han af Christen Holm skal have haft, som han ham forholder: så og efterdi med tingsvidne bevises, Christen Christensen Påske selv at have bekendt, at han havde brugt en ager, han havde af Christen Holm, i fire år, og dog ikke er bleven for ---- bevist, hvad Christen Påske årlig deraf skulle udgive, ej heller byfogden derom i sin dom har specificeret eller om kendt, og Christen Påske dog for fire daler årlig leje af samme ager er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed samme bytings dom og dele at være som de uudgivet var, og sagen til byting igen at komme, og der ved uvildige dannemænd at sættes, hvad leje med rette af samme ager bør årlig at udgives, og siden gås derom hvis ret er.

(313)

** var skikket Christen Christensen Påske, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Sørensen Broholm, boende i Thisted, for han 3/8 til Viborg byting skal have ladet ham fordele for en skiftebrev, han ville have skulle være gangen efter salig Anders Remsnider imellem arvingerne, endog han for høring skulle have tilbudt rigtig ---- og udskrift af samme skiftebrev, endog han formente sig nogen år tilforn på bytinget at have undt ham udskrift deraf, mener fordi sig med urette at være delt og burde fordi af samme dele kvit at være: så og efterdi samme borgmestre og råds dom ikke tilholder Christen Påske at skulle forskaffe Christen Holm samme skiftebrev, ej heller nogen anden dom eller bevis derpå fremlægges, og han dog alene for samme skiftebrev er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed Christen Påske af samme dele kvit at være.

(314)

** var skikket Mikkel Christensen i Skjoldborg hans visse bud Peder Nielsen med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Mikkel Christensen, forrige ridefoged på Ørum, for et stuebrev, han lader sig af berømme på 4 daler, han skal venligen have lånt ham, hvilke 4 rigsdaler Mikkel Christensen hårdelig benægter, at han ikke har lånt 4 daler af ham: så og efterdi samme brev for os er i rette lagt, med Mikkel Christensen Juels egen hånd underskrevet, på fire daler, og ikke Peder Nielsen på hans vegne den vil vide for falsk eller uret at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme brev at sige eller magtesløs dømme.

(315)

** var skikket Tøger Poulsen Høg, borger i Viborg, på sin egen så og Mikkel Christensen Troelstrup, borger sst, på sin hustru Dorte Poulsdatters vegne, i hendes egen nærværelse, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende dem da at have stævnet Laurids Pedersen og Christen Nielsen Tømmermand, borgere og indvånere sst med flere for nogle vidner, de til Viborg byting 13/7 sidst forleden vidnet har med Peder Pedersen Bjerring, borger her sst, anlangende nogen ord de vorfrue aften sidst forleden skulle have hørt, Tøger Poulsen og Dorte Poulsdatter skulle have haft til Peder Pedersen Bjerring, borger sst, om skat han skulle have været med at sætte, hvilke ord skulle være Peder Pedersen Bjerring på hans ære og gode rygte til forklejning, endog Tøger Poulsen og Dorte Poulsdatter for tingsdom hårdeligen har benægtet, dem ikke fornævnte ord at have haft, som dem på vidnet er, og nu her for retten bekendte og tilstod dem ikke at vide andet med Peder Pedersen Bjerring end al ære og godt: da efter sådan deres høje undskyldning og formaning, afstod Peder Bjerring for vores bøns skyld samme vidner, så alle hvis vidner, breve og andet i den sag på enten sider taget og forhvervet er, skal være kasseret, død og magtesløs, og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(316)

12/9 1618.

** var skikket Christen Bendsen i ---- og havde hid kaldt sandemænd af Hundborg herred, om manddød at sværge over Mads Nielsen i Skjoldborg for Rasmus Nielsen på Møgelvang, han ihjel slog, og mente ham sagesløs at være af dage taget, og fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Hundborg herreds ting 24/8 sidst forleden, Niels Nielsen i Sundby med flere at have vidnet, at de hos var i Niels Poulsens stue i Sundby mandag i pinse helligdage sidst forleden, da så de, at Mads Nielsen, tjenende i Skjoldborg, slog over borden til Rasmus Nielsen på Møgelvang med en kniv og slog ham en slag i hans venstre arm og to slag i hans højre arm, og da Peder Nielsen kom fra borden, da stak Mads Nielsen ham et sting under hans højre patte: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Mads Nielsen manddød over og fra hans fred for Rasmus Nielsen, han ihjel slog, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt.

(322)

26/9 1618.

** var skikket Oluf Christensen i ---- gård og havde hid kaldt sandemænd af Han herred, om manddød at sværge over Poul Jensen i Kollerup for Christen Christensen i Hingelbjerg, han ihjel slog, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Han herred 7/9 sidst forleden, Niels Madsen Smed, boende i Kollerup, at have vidnet at 7/8 sidst forleden, da han stod i hans smedje i Kollerup og smedede for Christen Christensen, som boede i Hingelbjerg, da hørte han nogen folk udenfor smedjen, som buldret, så gik han ud af smedje døren, da så han det var Poul Jensen i Kollerup og hans bror Mads Jensen sst, så gik han imod dem og ville forhindre dem, at de ikke skulle komme til smededøren, da kom Christen Christensen ud af smedjen med en økse og en spyd, så slog Poul Jensen løs til Christen Christensen med en sten, og Christen Christensen slog løs med øksen og dog gjorde ingen skade, idet slog Poul Jensen og Mads Jensen til Christen Christensen med to forke, så han gik omkuld, så stak Poul Jensen til ham i hans højre arm med sin fork, idet kom Christen Christensen op igen, og da slog Poul Jensen til ham med en kniv i samme arm: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem. og svor Poul Jensen manddød over og fra hans fred for Christen Christensen, han ihjel slog.

(323)

** var skikket velb Jørgen Friis til Favrskov på velb jomfru Dorte Friis i Villerup hendes vegne på den ene og havde stævnet velb Henrik Ottesen til Villerup på den anden side, for han har siddet overhørig og ikke vil betale hende 2000 enkende rigsdaler efter hans udgivne brev og herredstings doms lydelse, eftersom hun har ladet dem til hans værneting udæske, formenende Jørgen Friis på jomfru Dorte Friises vegne burde og nu til landsting at have æskning over Henrik Ottesen beskrevet, og fremlagde Jørgen Friis Henrik Ottesen hans efterskrevne brev, dateret Villerup -/4 1618, i hvilke Henrik Ottesen bekender sig af ret vitterlig gæld skyldig at være hans hustrus søster jomfru Dorte Friisdatter 2000 enkende fuldgørende rigsdaler, som hun ham venlig lånt og forstrakt har, og dermed satte Jørgen Friis i al rette, om han ikke nu burde at have æskning beskrevet: så er Henrik Ottesen ikke nu mødt eller nogen på hans vegne nogen gensigelse derimod at gøre, og efter slig lejlighed blev Jørgen Friis undt samme æskning, så æskede Jørgen Friis på jomfru Dorte Friises vegne her i dag til Viborg landsting i lige måde som til herredsting æsket er.

(325)

** var skikket velb Hans Dyre til Boller, KM befalingsmand på Lund, hans visse bud Jens Simonsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Anders Poulsen i Hundal på den anden side for en dom, han til Hillerslev herreds ting 24/3 dømt og afsagt har, imellem velb Niels Krag landsdommer og Hans Dyre, at eftersom Niels Krag skal have ladet stævne Hans Dyre, at han skal have befalet hans folk at tage en bøsse fra hans tjener, Anders Nielsen i Malle, og Hans Dyre til sidste snapslandsting skulle have tilstanden dem samme gerning, og i så måder kosten vedganget, og formente Niels Krag, at Hans Dyre var forpligtet at udlægge fornævnte bøsse og give lov, at han mente det var hans eget eller fik det med vilje eller og derfor at stande til rette, og ikke fogden da endeligen i sin dom at have adskilt men har senteret sin dom, så han ikke vidste sig dommer i den sag at være, men fandt samme sag for sin tilbørlig dommer: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(326)

** var skikket velb Niels Krag til Agerkrog, KM befalingsmand på Asmildkloster, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da have ladet stævne Jens Sørensen, foged på Lund, for en delsvidne han har forhvervet på hans husbonds vegne over en af KM bønder, ved navn Anders Nielsen i Malle, 24/7 sidst forleden, og ham beskyldt 10 mark efter en lovlig ihukomst kong Frederiks udgivne brev, uanseet at hovedsagen ikke er ordelt, menende herredsfoged deri har gjort uret og burde derfor at stande til rette, og ikke heller skulle findes at være gangen dom for dele, som det i slige sager burde at gøre, formente efter slig for berørte lejlighed samme dele burde magtesløs at være: så og efterdi der tvistes, om Anders Nielsen er pligtig samme 10 mark bøder at udgive eller ej, og ikke nogen dom derom er udgangen, og Anders Nielsen dog er fordelt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed ham af den dele kvit at være, og sagen til herredsting ved dom at ordeles, som det sig bør.

(327)

** var skikket velb Niels Krag til Agerkrog, landsdommer i Nørjylland, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Karen Christensdatter i Skjoldborg, Tomas Christensen og Anne Jensdatter for en vidne, de til Hundborg herreds ting 24/8 1618, at de der for dom i ---- og oprakte fingre, alle nærværende hos var 24/3 sidst forleden i den gård i Hunstrup, Elle Poulsdatter fradøde, der det korn blev om målt på herbergs loftet, som var 17 tønder byg, de 16 tønder byg til haldskorn og den ene tønde til overmål, og der blev sat en lås for døren for fornævnte korn, menende samme fornævnte vidner ret og sandfærdig at være vidnet og bør ved sin fuldmagt at blive: så og efterdi Karen Christensdatter og hendes medfølgere i deres vidne ikke har forklaret, hvem samme korn skulle have om målt, ej heller hvem låsen skulle have slaget for døren, Poul Christensens vidne ikke heller er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, da finder vi efter sådan lejlighed samme deres vidner ingen magt at have.

(329)

** var skikket velb Hans Dyre til Boller, KM befalingsmand på Lund, hans visse bud Jens Sørensen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Anders Poulsen i Hundal, den tid herredsfoged i fornævnte ting, på den anden side for han til Hillerslev herreds ting 28/7 sidst forleden har dømt en dom, imellem velb Manderup Parsberg og Sennels og Hundals mænd på den anden side, at de skulle lide dele og tiltale for en grøft og stænge værk, som skulle være gjort imellem Sennels og Malle by, undtagen så mange af dem, som ikke kunne af bevise at have med været i flok og følge, samme grøft at stænge og opsætte. så mødte Niels Svendsen og berettet, at samme herredstings dom skal være uendelig, og han fordi har taget stævning på ny for endelig dom, og begæret sagen nogen tid sig måtte bero: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag seks uger, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(330)

** var skikket velb Ove Urup til Ovesholm hans visse bud Jens Bjørnsen i Strandbylund på den ene og havde stævnet Søren Jensen i Tolne, herredsfoged i Horns herred, på den anden side for en 24 mænds vidne, han har udstedt med Karen Andersdatter i Ellinggård, at de vidste ikke at beskylde hende end ære og godt, og ikke heller de vidste af hendes løsagtighed at sige førend en stakket tid forleden, der er kommen nogen tvist og uenighed imellem hende og hendes ægte husbond Jens Jensen i Ellinggård, ikke heller for samme vidne at skal være givet lovlig varsel: så og efterdi fornævnte 24 mænd ikke har vidnet for syv eller otte mænd, som loven formelder, tingsvidne at være, der ikke heller findes nogen varsel for det at være givet, da finder vi efter sådan lejlighed fornævnte 24 mænds kundskab ingen magt at have.

(332)

** var skikket velb Peder Munk til Sæbygård hans tjener Anders Christensen i Stenvad med en opsættelse her af landstinget 18/7 sidst forleden, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Anders Ousen i Gunderup, herredsfoged i Børglum herred, for en dom han til Børglum herreds ting dømt har og tildømt Maren Jensdatter i Furreby, Else Pedersdatter, Laurids Johansen og Jens Lauridsen sst ikke videre for åråds bøder at udgive end 20 mark hver efter recessens 23. kapitel, hvilke bøder han formente ikke at være rette hovedbøder, hvorfor han formente, Anders Ousen uret at have dømt, og samme hans dom burde magtesløs at være: så og efterdi Maren Jensdatter, Else Poulsdatter og deres medfølgere er overbevist med flere samptligen at have med været, slaget og gjort håndgerning på Jens Nielsen, da han er dømt bleven, og i så måder været årsag og tilskynder til hans død, og ikke hvis vidner, syn og breve i sagen udgangen er, hvor samme drab sig har tildraget og været sket, for herredsfogden har været i rette den dag, dom gik, og har været læst og påskrevet, eller i hans dom, han om samme bøder dømt har, inddraget, da finder vi efter sådan lejlighed denne hans dom at være som den udømt var, og sagen til fogden igen at komme, og ham endelig deri at dømme, og da hovedmeningen af hvis breve, for ham bliver i rette lagt, i sin dom at lade inddrage.

(334)

** var skikket velb Ove Urup til Ovesholm hans visse bud Jens Bjørnsen i Strandbylund med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Christen Lauridsen i Elling præstegård og Karen Rasmusdatter på Hirsholm for et vidne, de til Horns herreds ting vidnet har 29/3, at på mandag, tirsdag og på onsdag var tre uger, skulle de have seet, at Jens Jensen og Karen Andersdatter skulle have ligget i seng sammen i Ellinggård fra aften og til morgen, de opstod igen, og samme deres vidne at være vidnet 14 dage, førend Karen Andersdatter nogen sag at være givet og på vidnet, og ikke Jens Jensen da vidste af hendes løsagtighed at sige, formenende efter slig lejlighed fornævnte vidne ingen magt at have eller at komme hans tjener, Jens Jensen, til hinder eller skade i nogen måder: så og efterdi at der fornævnte vidnesbyrd nu her for retten samtligen er bleven eksamineret og forhørt, stemmer de med deres mundheld ikke overens, men i adskillige måder imod hverandre, synderlig idet at Christen Lauridsen tilstår sig alle tre nætter at have ---- i Ellinggård natten over, og at Peder Johansen samme aften var derhos, og Karen Rasmusdatter derimod bekender, at Christen Lauridsen de to første aftener gik hjem ved 10 slet, og at Peder Johansen ikke var der uden den næste aften, så samme deres ord og vidne i så måder ikke konkorderer eller overens stemmer, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme deres vidne så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(335)

** var skikket velb Mogens Krag til Glomstrup hans visse bud Mikkel Juel i Skjoldborg med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Christen Nielsen i Klostergård, herredsfoged i Hundborg herred, for en dom han 17/8 sidst forleden dømt har, imellem Peder Tordsen i Sennels og Hundal mænd og folk, og tildømt ham at han havde givet dem, uanseet han straks med herredsfogdens dom skulle have bevist, at de Sennels mænd skulle være tildømt selv at af bevise, at de ikke med var samme kast og stænge at sætte, eller og at lide tiltale: så og efterdi aleneste for herredsfogden er bevist, Mikkel Juel at have med retten tiltalt fornævnte mænd og dem beskyldt for samme kast og stænge, hvormed de skulle have gjort skel imellem fornævnte byer, og ikke benægtes samme kast og stænge jo at være gjort og sat, hvorom og dom til herredsting er udgangen, sandemænd og siden imellem fornævnte byer har gjort skel, og ikke er bevist Mikkel Juel at have fornævnte mænd nogen ord tilsagt, som kunne være dem på ære eller lempe anrørende, og fogden dog har tildømt ham derfor at stande til rette, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme hans dom at følge, men ingen magt at have.

(336)

** var skikket velb Gunde Lange til Bregning, KM befalingsmand på Gudumkloster, på den ene og havde stævnet Anne Nielsdatter i Nørgård i Humlum sogn og Maren Hansdatter, der sst, på den anden side for en løgnagtig vidne, som de for deres rette værneting, og ingen anden syssel, til Revs herreds ting 8/8 sidst forleden vidnet har, lydende iblandt andet at Eske Christensen skulle have truet Laurids Christensen med mange onde ord og skulle have slagen ham i hans hoved med en stob, så blodet skulle have ganget ud, uanseet at Laurids Christensen og de andre mænd, som var i husen, har været for tingsdom, der Eske Christensens klage i hans store sygdom udgangen er, formeldende fornævnte vidnesfolk såvel som og alle de andre, som i huset var, at have samtligen, efter at han af Laurids Christensen havde fanget hans banesår, ham og hans hustru slaget og uforrettet. (fortsættes på blad 339)

(338)

** var skikket Hans Pedersen, barnfødt i Kjellerup, på den ene og havde stævnet Peder Nielsen, ridefoged på Hald, på den anden side for en lovsed, han 25/8 sidst forleden på ham til Fjends herreds ting ---- har på 5 daler for en grå gilding, han skal have røvet ham fra, endog samme gilding ikke skulle have været Peder Nielsens. så mødte to mænd, som vidnede, at Peder Nielsen er så lovlig i sin husbonds forfald og bestilling forhindret, så han ikke nu her kunne møde og fordi begæret sagen sig nogen tid at måtte bero: da efter sådan skudsmål blev samme sag opsat til i dag måned, og gå derom så meget som lov og ret kan findes. (sag overstreget)

(339)

(fortsat fra blad 337): så og efterdi at da fornævnte to vidnesbyrd, nu her for retten er bleven særlig eksamineret og forhørt, befindes de med deres vidne og mundheld ikke at komme overens, i synderlighed idet de begge bekender, dem at have været i husen til stede, der parlamenten skete, og Anne Nielsdatter bekender, at Eske Christensen først skulle have slaget på Peder Nielsen og så på Laurids Christensen, hvor imod Maren Hansdatter tilstår, at han ikke slog på andre end Laurids Christensen, som forskrevet står, så de i så måder med deres vidner ikke konkorderer og overens stemmer, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme deres vidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(340)

** var skikket velb Ove Urup til Ovesholm hans visse bud Jens Bjørnsen i Strandbylund på den ene og havde stævnet Oluf Knudsen, foged på Høgholt, på den anden side for en sandemænds tov, han til Vennebjerg herreds ting forhvervet har, som skulle indeholde sandemænd i fornævnte herred at have gjort og svoret markskel imellem Birket og Nejst, og ikke sandemænd i samme deres ed skulle have anseet velb Sivert Grubbe til Hovdal, befalingsmand på Malmø slot, hans udgivne brev, som han til Ove Urup udgivet har, lydende at en hede, som kaldes Jermer hede, med mere skal ligge under fæfod til begge gårdes drift, forte og fælled, og dog med samme sandemænds ed adskilt det til endel, og ikke i samme ed undtagen hvis, hans brev om formelder, formenende samme sandemænds ed burde magtesløs at være og ikke at komme Ove Urup til hinder eller skade i nogen måde: så og efterdi Sivert Grubbes brev udtrykkeligen formelder, at de Birkets mænd skulle have fri fædrift, tørvegrøft og lyngslæt i Nejst hede og mose og Jermer heden, som ligger norden Birkets ejendom, skal ligge under hov og horn til fornævnte to gårde, Nejst og Birket, og samme hans brev er uden al eksception, og sandemænd dog har svoret endelig skel imellem fornævnte gårde, og ikke i deres ed eksceperet og undtagen hvis Sivert Grubbes brev om bemelder, da finder vi efter sådan lejlighed samme sandemænds ed ingen magt at have eller komme Ove Urup imod bemeldte brev til forhindring.

(342)

** var skikket Clemend Ibsen i sønder Ravnstrup på den ene og havde stævnet Oluf Tomasen i Ørum, Poul Christensen sst med flere på den anden side for et vidne, de til Jerslev herreds ting 10/9 sidst forleden med Peder Jensen i sønder Ravnstrup vidnet har, det dem skulle være fuld vitterligt, at nogen tid forleden de skulle været syn til Peder Jensens korn, da skulle Clemend Ibsen og Peder Jensen kommen i skænderi tilsammen, og blandt andet medfører deres vidne, det Clemend Ibsen råbte og sagde, den prakker havde ladet gøre sin skade med sit eget kvæg, da svarede Peder Jensen, at han havde den skade for Clemend Ibsens lukkers skyld, og da sagde Clemend Ibsen til Peder Jensen, det han havde en gammel troldkone til mor, som var købt fra ilden: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet om nogen enkende visse dag eller tid, når Clemend Ibsen sådanne ord skulle have haft, han ikke heller er dem bestendig, eller for tingsdom indganget, men højlig benægter, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne ingen magt at have.

(343)

** var skikket velb Eske Bille til Elling, KM befalingsmand i Mariager kloster, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jens Mikkelsen i Idskov, dommer til Vorgårds birketing, for en dom han til fornævnte ting 3/7 sidst forleden dømt har, hvori han har tildømt hr Peder Jensen i Albæk præstegård, de mænd i Albæk og Albækgård og Præstbro deres fri græsning og rishugst i Åkær, uanseet at samme Åkær skal være Eske Bille alene på lod tilfalden: så og efterdi Eske Billes fuldmægtig Mogens Nielsen i sin skriftlige beretning for birkefogden har beråbt sig på syn i sagen at ville forhverve, og med varsels seddel, som samme dag er læst og påskrevet, bevises derfor at have givet varsel, og fogden dog ikke har villet unde ham nogen dilation, men straks endelig dom i sagen udgivet, endog han havde seks ugers frist, efterdi sagen tilforn af ham ikke var optagen, da finder vi efter sådan lejlighed samme hans dom at være som den udømt var, og sagen til ham igen at komme, deri at dømme og adskille som det sig bør.

(346)

** var skikket velb Jørgen Brahe til Hvedholm, KM befalingsmand på Hagenskov slot, hans visse bud Christen Munk til Gettrup på den ene og havde stævnet Just Rasmussen i Eget på den anden side for 4 tønder byg engleje, som han forholder ham for, efter en fæste seddel, som Hans Hansen i Ålborg, fordum foged på Vrå, ham givet har, og samme seddel skal lyde på to daler til engleje af samme eng, endog Anders Hansen selv personlig skulle have været til stede på Ålborg, der skiften stod, og da ladet fornævnte 4 tønder byg indskrive på Jørgen Brahes lod: så og efterdi med underskrevne og forseglede lod bevises, samme eng, Just Rasmussen i brug har, som Peder Ibsen tilforn havde i fæste, at være Jørgen Brahe tilskiftet for fire tønder byg årlig skyld, og Anders Hansen dog har det bortfæstet til Just Rasmussen årlig for 2 daler, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme fæstebrev så noksom, at den imod bemeldte lod kan komme Jørgen Brahe på sin landgilde til nogen forhindring men magtesløs at være.

(347)

** var skikket velb Jørgen Arenfeldt til Vorgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have ladet stævne Christen Lauridsen i Langland, Jens Jensen i Favrholt og deres medbrødre vidnesmænd for nogen vidner, de til ---- og Gårdbo birketing 2/5 sidst forleden med velb Eske Bille til Elling, KM befalingsmand i Mariager kloster, hans fuldmægtig at have vidnet, somme af dem mindes i 20 år, somme 30 år og samme af dem mere og somme mindre, at når man kommer vester igennem Albækgårds led og vester til Fjemtrang skal det have heddet Fjemtrang og når man kom igennem over og neder Holbæk ---- og sønder til Præstbro, skal det have heddet Fjemtrang så længe, enhver af dem kunne mindes, hvilke deres vidne, Jørgen Arenfeldt formener ulovlig og ikke at stemme overens. så mødte Eske Bille og berettet, at KM befaling til gode mænd er udgangen, samme sags lejlighed om fornævnte Fjemtrang imellem dem at skulle omkende, og de alene deres stævning i sagen har udgivet, mente fordi her ikke burde i den sag at dømmes: da efter sådan lejlighed ved vi ikke i samme sag at dømme, førend den af gode mænd efter KM befaling bliver ordelt, som det sig bør.

(348.

** var skikket Anders Pedersen, tjenende i Hørup, og Jens Mikkelsen, tjenende i Åstrup, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da at have stævnet Niels Riis i Løvel, for han 17/7 sidst forleden har klaget på dem til Vorde birketing og beskyldt dem for, at de skulle have været i hans gård, da om søndag var 14 dage, om aftenen, siden folk var i senge, og at de skulle have slaget vinduer og døren ned, hvilke hans klage de ganske højligen benægtet, at de ikke var i hans gård enten den dag eller aften: så og efterdi samme klage, vidne og syn med hinanden bestyrkes og bekræftes, gerningen at være gjort, og intet Anders Pedersen og Jens Mikkelsen derimod fremlægger, eller af beviser dem ikke samme tid på fornævnte åsteder af have været, og sandemænd fordi har dem vold oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme klage, vidne og syn, ej heller fornævnte sandemænds ed, derefter svoret er, at sige eller magtesløs dømme.

(351)

** var skikket Søren Mikkelsen i Sæby på den ene og havde stævnet Anders Ousen i Gunderup på den anden side for en dom, han 3/2 sidst forleden til Børglum herreds ting efter seks ugers opsættelse dømt har, imellem Søren Mikkelsen og menige herredsmænd i Børglum herred, anlangende nogen penge til Præstbros bekostnings betaling, og ikke sin dom den senteret på de punkter, for ham var sat i rette, tillige skulle lyde uendelig, og burde derfor magtesløs at blive: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem derom endelig at dømme og adskille, som det sig bør.

** var skikket Søren Mikkelsen, borger i Sæby, på Peder Mikkelsen, rådmand sst, hans vegne på den ene og havde stævnet Eske Olufsen, ridefoged til Sæbygård, på den anden side for en dom, han sig på beråber til Sæby rådhus at skal have forhvervet over Peder Mikkelsen, anlangende nogen fiskeri, han skulle have haft i Sæby å inden byens frihed, hvilke velb Peder Munk ville sig tilholde at være med berettiget hans ejendom og fiskeri alene at tilhøre, formente samme dom med vrang undervisning at være forhvervet, og burde derfor magtesløs at blive: så og efterdi samme borgmester og råds dom ikke lyder længere, indtil sagen igen for dem blev indkaldt, da og hvem samme dom påskader indstævner sig den igen for borgmester og råd, og der ved endelig dom at ordele, som det sig bør.

(352)

** var skikket velb Palle Rodsteen til Hørbylund på hans tjener Niels Pedersen, foged på Linderupgård (Linderumgård), hans vegne på den ene og havde stævnet Laurids Eriksen i Bagterp, dommer til Vennebjerg herreds ting, på den anden side for en dom han til fornævnte ting 10/8 sidst forleden dømt og afsagt har, i hvilken han har tildømt Niels Pedersen at stande til rette efter KM mandater, og ikke han har navngivet, hvad heller de skulle være de første mandater eller de sidste, mente samme dom ikke så noksom at være forklaret, at den burde nogen magt at have: så og efterdi hr Frands Christensen og hr Christen Vistisen i deres vidner ikke har specificeret eller om vidnet når eller hvad år, sådanne beliggelser af Niels Pedersen skulle være sket, eller han derfor skulle have taget åbenbar skrifte, de ikke heller i deres vidner forklarer, hvad for kvindespersoner det skulle have været, han sådant skulle have med beganget, uberygtede møer og enker eller ej, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, ej heller fornævnte dom, derefter dømt er, så noksom, at de bør nogen magt at have.

(354)

** var skikket Søren Mikkelsen, borgmester i Sæby, på den ene og havde stævnet Poul Kock, byfoged sst, på den anden side for en dom han til Sæby byting 19/8 sidst forleden dømt har og ham tildømt uret at have gjort, idet han har tilstedt en af hans medborgere, byens kæmner, byens kælder til en drukken udenbys mand, som først om dagen efter middag har været i parlament og siden om natten, siden kongens vagt er sat, hans vinduer på ham indslagen, og der i ---- ved funden, som han var anklaget for, på en ret at måtte anholdes til andendagen, hvilke han mener med urette og ikke hans dom at være, efterdi han sig med borgerlig frihed har indskudt hans medbrødre borgmester og rådmænd derpå først at om kende, mener samme dom med vrang undervisning skal være forhvervet og ikke sandfærdig bevist: så og efterdi for byfogden har været bevist, det Christen Lauridsen for borgmester har beklaget, sine vinduer om natten at være indslagen, og på steden fundet Mads Andersen, og derfor begæret ham at straffes, og ikke bevises Mads Andersen da nogen vissen eller borgen for borgmester at have tilbudt eller haft til stede, som for ham ville borge, og Søren Mikkelsen fordi efter Christen Andersens anklage har tilstedt ham på en ret at fængsles og anholdes, hvormed byfogden har tildømt ham at have gjort uret, da ved vi efter sådan lejlighed samme hans dom at være som den udømt var, og ikke at komme Søren Mikkelsen til hinder eller skade i nogen måde.

(356)

** var skikket Søren Mikkelsen, borgmester i Sæby, på Peder Mikkelsen, rådmand der sst, hans vegne på den ene og havde stævnet Niels Møller i Sæby mølle og hans hustru Maren Madsdatter på den anden side for et vidne, de til Sæbygårds birketing 18/11 1615 vidnet har, at de 3/11 da næst forleden skulle have seet, at Peder Mikkelsen, Christen Nielsen, Rasmus Væver alle tre stod i en bred å ovenfor Sæby mølle og fisket og drog med et garn og fik fisk, hvilke vidne han formente ikke lovligen eller med rette, ej heller så lovlig varsel for givet, så det burde nogen magt at have: så og efterdi Niels Møller og hans medfølgere såvel som og Claus Bastiansen og Ulf Breide udtrykkeligen har vidnet om den gerning, de har seet, der og findes lovlig varsel for samme vidner at være givet, og intet derimod fremlægges, med hvilke de rykkes og tilbage drives kan, ikke så at være sket, som de om vidnet har, da ved vi ikke imod samme vidner at sige eller magtesløs dømme, og efterdi fornævnte klage findes til Sæbygårds birketing og ikke til deres værneting at være ---- , dog ikke er bevist dem nogen fiskeri i fornævnte birk uden deres frihed at have brugt, da bør samme klage ingen magt at have, sammeledes efterdi Henrik Trompeter og hans medbrødres vidne ikke med genparter deraf konkorderer og overens kommer, som forskrevet står, finder vi den magtesløs at være, men efterdi Søren Mikkelsen beråber sig på en anden synsvidne imod den, nu hid stævnet er, her at ville i rette føre, opsatte vi den sag til i dag måned, og da dem dermed her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(359)

** var skikket Poul Kock, byfoged i Sæby, på KM vegne med en opsættelse her af landstinget 4/7 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Peder Mikkelsen, rådmand sst, for en afkald af Sæby byting 8/10 1600, han her til landstinget imod Poul Kocks fuldmægtig 6/6 forleden har i rette båret, hvilken afkald Poul Kock formente ikke så rigtig at skulle findes med de to borgmestre, Søren Kræmmer og Christen Olufsen, borgere i Søby, at være forseglet. så mødte Søren Mikkelsen, borgmester i Sæby, på Peder Mikkelsens vegne, og fremlagde efterskrevne afkald af Sæby byting 8/10 1600, som Peder Lauridsen, salig Laurids Pedersens søn, på sin egne og sine to søskende, Christen Lauridsen og Maren Lauridsdatters vegne, Niels Lauridsen på sine egne vegne og Jens Mikkelsen, der kom af ---- , Maren Sørensdatter gjort har: da efterdi Peder Lauridsen og Niels Lauridsen samme afkald gjort har, såvel som og byfogden og skriveren da var, og den med forseglet har, deres arvinger ikke er stævnet og kaldt, ved vi ikke på samme afkald at dømme, førend de og lovlig stævnes og kaldes, og da gå derom hvis ret er.

(360)

10/10 1618.

** var skikket velb Jacob Lykke til Tandrup hans visse bud Peder Christensen i Hindsels på den ene og havde stævnet Peder Tomasen i Hørdum, herredsfoged i Hassing herred i Thy, på den anden side for en dom han til Hassing herreds ting 7/5 sidst forleden dømt har, og i samme sin dom tildømt Niels Jørgensen i Brogård og Jens Nielsen, at eftersom de havde gjort Jacob Lykkes tjenere sår og skade og dem overfalden, da dem deri uret at have gjort og derfor at stande til rette: da efter sådan lejlighed at efterdi Niels Jørgensen, Niels Jensen og Anders Nielsen findes tilforn to gange for samme sag at være hid stævnet og kaldt, og de dog ikke er mødt, eller nogen på deres vegne, deres lovlig undskyldning herimod at gøre, og to uendelige domme derfor er udgangen, hvori samme herredstings domme er funden ved deres fuldmagt at blive, indtil hvem der havde i at sige stævnet på ny, hvilke domme endnu stander ved deres fuldmagt og findes til tinge lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, så fornævnte mænd har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, så Jacob Lykke derfor har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og ikke de endnu er mødt, eller nogen på deres vegne, nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, ved vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse ikke andet derom at sige, end samme domme jo bør ved deres fuldmagt at blive.

(362)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Vosborg hans visse bud Jens Nielsen Brønd i Troelstrup med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Anne Nielsdatter og Maren Christensdatter i Vrove for et vidne, de til Nørlyng herreds ting 18/7 næst forleden med Anders Simonsen vidnet har, at da på mandag var 14 dage da sværmede der nogen bier i Simon Andersens vinduer i Vrove og fløj over huset og faldt ned på et træ i Christen ---- kålgård, og en halv time derefter da kom Mikkel Nielsen, som er til huse til Vrove, til samme bier, da sagde de til ham, at han skulle intet befatte sig med fornævnte bier, thi de var ikke hans bier, da hentede Mikkel Nielsen en kube og lod til dem og gennede dem i kuben, så gik de ind, og straks derefter de kom ud igen, da var vår både Mikkel Nielsen og bierne borte, hvilke deres vidne han højlig benægter, ham aldrig at have været i fornævnte kålgård og tagen nogen bier: da efterdi det befindes samme vidner, bogsed og nævningers ed i dag seks uger at have været hid stævnet, og sagen da til i dag er optagen, og ikke fornævnte vidnesbyrd, nævninger, Søren Andersen og Anders Simonsen nu er mødt, efter opsættelsens lydelse, eller nogen på deres vegne dem at undskylde, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner, bogsed og nævningers ed ingen magt at have.

(364)

** var skikket velb Stygge Høg til Vang hans visse bud Jens Christensen, indvåner i Viborg, på den ene og havde stævnet Christen Knudsen i Nørkær, Matias Mikkelsen med adskillige flere på den anden side for et vidne, de til Kær herreds ting 30/6 sidst forleden vidnet har, anlangende det Stygge Høgs plage og fæ skulle have været indtaget i nør Halne enge både i år og forgangen år, og ikke deres vidne medfører, at de skulle have seet fornævnte plage eller fæ enten i ager eller eng, men Peder Christensen, som vogtet engen, havde sagt for dem at have taget det i nør Halne enge: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet om nogen enkende visse dag eller tid, når samme plage og fæmon skulle være indtaget, ej heller på fersk fod derom båret kundskab, tilmed en part lagde deres vidne i tvivl og ikke vidnet endelig, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(366)

** var skikket velb Mogens Godske til Lidemark med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jens Sørensen Knudslund i Vejrum og Else Nielsdatter i Fristrup for et vidne, de til Vorde birketing 11/9 sidst forleden vidnet har, anlangende Mogens Godske havde reden og rejst over Søren Jensens korn i Fristrup med heste og hunde, som havde bidt harer, hvilke vidne Mogens Godske benægter og mener, det ikke skulle have været sandfærdig, efterdi det ikke skal være vidnet om nogen enkende dag eller tid, tilmed vildig, Jens Sørensen at være Søren Fristrups far, og Else Nielsdatter hans hustru: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet på fersk fod, ej heller på nogen enkende visse dag eller tid, tilmed og befindes Jens Sørensen at være Søren Jensens egen far, og Else Nielsdatter hans hustru, og i så måder vildige, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(367)

** var skikket Jens Mortensen i Nannerup på den ene og havde stævnet hr Erland Nielsen, sognepræst i Jebjerg, på den anden side for et brev angående kirkens tiende, han har i rette lagt på Nørherreds ting 15/9 sidst forleden, som han mente Jens Mortensen burde at forsegle, endog Jens Mortensen ikke med hans samtykke at være skrevet, og ikke han den skulle have bejaet og indgået, og fogden dog skulle have tildømt ham at forsegle, formente samme brev og dom ikke burde at komme ham til hinder eller skade i nogen måder: så og efterdi det befindes Jens Mortensen ikke samme brev at have forseglet, men han nu her i dag for retten med højeste ed har benægtet, den ikke at have bejaet eller samtykt, og herredsfogden dog har tildømt ham den med at forsegle, da finder vi efter sådan lejlighed samme brev og fornævnte dom, derefter dømt er, ikke at komme Jens Mortensen til hinder eller skade.

(368)

** var skikket Anne Tygesdatter, borgerske i Randers, hendes visse bud Poul Skriver, ridefoged til Dronningborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende hende da at have ladet stævne Anders Jensen ---- , borger i Viborg, for en dom han 9/5 sidst forleden til Viborg byting, som hun formener, ham efter vrang undervisning at have bekommet og forhvervet, som formelder i sin beslutning, Anders Jensen og hende at skal være til rede og regnskab med hverandre, og Anders Jensen i sin beretning i samme dom for retten skal have angiven Anne Tygesdatter til sag for en seng, så god som 12 daler, og derhos berettet, at dem skulle være regnskab imellem, uanseet at han ikke har bevist med brev, segl eller håndskrift, at hun da noget måtte befindes at være ham skyldig: da efterdi der findes to uendelige domme tilforn i samme sag at være udganget, hvori fornævnte bytings dom er underkendt, som forskrevet står, hvilke endnu står ved deres fuldmagt, og findes til Viborg byting læst og påskrevet, og fornævnte bytings dom siden findes hid stævnet for endelig dom, og sagen da i seks uger er opstået, som er til i dag, og ikke den nu er fremlagt, da finder vi efter sådan lejlighed samme bytings dom ingen magt at have eller komme Anne Tygesdatter på hendes gæld til nogen forhindring.

(369)

** var skikket Christoffer Jensen, borger i Viborg, på sin og sine søskendes vegne, som han er værge for, på den ene og havde stævnet Kirsten Christensdatter Bjerrings, boende sst, og hendes lovværge på den anden side for en skøde, hun sig af berømmer at skal have bekommet af afgangne salig Hans Lauridsen, forrige borger i Viborg, på den 5. part i den gård hendes søn Peder Bjerring nu iboer, som Christoffer Jensen og hans søskende arveligen skal være tilfalden efter deres oldefar salig hr Laurids Ravn i Ørum, og salig Hans Lauridsen har været Christoffer Jensen og hans søskendes rette født værge og i deres umyndige år har annammet og haft deres gods og formue under sin værgemål, og efterdi samme gård har været bygfældig og forfalden, har Hans Lauridsen af den årsag været nødt til den at bortsælge, item stævnet Christen Jacobsen, Laurids Jacobsen, Anne Jacobsdatter, Johanne Jacobsdatter og Karen Jacobsdatter så og Laurids Hansen, samtligen med deres lovværge, som er Jens Pedersen Bjerring, rådmand der sst. så mødte mester Villads Nielsen, kannik og læsemester i Viborg, på sin hustru fornævnte Kirsten Christensdatters vegne med samme skøde og mente det lovlig og ret at være og burde ved magt at blive: da efter flere ord og tale dem derom imellem var, blev det så forhandlet, at Jens Bjerring på salig Hans Lauridsens søn Laurids Hansens vegne skal give Christoffer Jensen på sin egen og sine søskendes vegne for fornævnte deres anpart, Hans Lauridsen i samme gård afhændet har, med hvis den summa pending, deres anpart blev solgt for, siden kunne forrente, in summa 66 sletdaler, til snapslandsting først kommende at betale, og dermed skal hvis skøde på deres anpart i samme gård, gjort er, være ved sin fuldmagt og af Christoffer Jensen, hans fornævnte søskende eller deres arvinger upåtalt i alle måder.

(371)

24/10 1618.

** var skikket velb Eske Brock til Estrup, KM befalingsmand på Dronningborg, hans visse bud Poul Skriver, ridefoged til Estrup, på den ene og havde stævnet Jens Mikkelsen i Sterup, herredsfoged til Jerslev herred, på den anden side for en dom, han 30/7 sidst forleden til fornævnte ting afsagt har, imellem Eske Brocks tjener Mikkel Sørensen i Stenvad hans hustru Maren Christensdatter og Jens Badskær sst, belangende om sår og skade, som Jens Badskær fornævnte hans tjeners hustru gjort har, hvorimod Jens Badskær har givet lov, formente samme dom ikke endelig at være, ej heller udtrykkelig skal have om kendt, hvad heller Jens Badskær burde for sårmålen at bøde, eller han burde sig med loven at forværge: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, endelig at dømme, om Jens Badskær ikke bør enten for samme sag at bøde eller sig derfor lovværge, som det sig bør, og efterdi fornævnte lov, nu hid stævnet er, findes efter fornævnte uendelige herredstings dom, som nu er undersagt, at være drevet, finder vi den ingen magt at have eller nogen til hinder eller skade at komme.

(374)

** var skikket velb Christen Høg til Todbøl med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Christen Nielsen Klostergård, Staffen Christensen i Skjoldborg med flere for et vidne, de til Hundborg herreds ting 31/8 sidst forleden vidnet har om hvad ord, som Karen Christensdatter, Christen Simonsens hustru i ---- , tilsagde Christen Høg på sankt oles dag sidst forgangen i deres gård, den tid han var der med fornævnte mænd at fange nam i Christen Simonsens løsøre for hvis, han Christen Høg skyldig var, hvilke vidnesbyrd Christen Høg formente sandfærdeligen og ret at være vidnet, så den burde ved magt at blive. så var Karen Christensdatter til stede og i hendes husbonds nærværelse svor og benægtet med højeste helgens ed og oprakte finger, sig ikke slige ord om Christen Høg, hans hustru eller børn at have haft, ej heller hun vidste dem at beskylde andet, end al ære og godt i alle måder: da efter sådan hendes høje benægtelse og undskyldning afstod Christen Høg samme vidne, så det skal være som det uvidnet var og ikke komme nogen til hinder eller skade i nogen måde.

(375)

** var skikket Falk Gøye til Skærsø hans visse bud Rasmus Katholm, foged der sst, på den ene og havde stævnet Jens Christensen i Skovsted, Laurids Tomasen med flere på den anden side for et syn, de til Hillerslev herreds ting 12/6 sidst forgangen om en ager på Keldstrup mark har afhjemlet, hvilket Rasmus Katholm på Falk Gøyes vegne formener at vil bevise at være sin ejendom og at have ligget til hans gård, Christen Andersen i Keldstrup nu iboer, mener sig for samme syn ikke så lovlig at være varsel givet: så og efterdi fornævnte synsvidne alene beskyldes for varsel, og deraf befindes lovlig varsel derfor at være givet, både for synsmænd at være på åstederne og til tinge at tages beskrevet, som forskrevet står, der ikke heller noget imod samme vidne, som om fornævnte brugsel vidnet er, fremlægges, hvormed det rykkes og tilbage drives kan, ikke så at være, som de om vidnet har, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme syn og fornævnte vidne, som om fornævnte brugelighed vidnet er, ej heller fornævnte klage at sige eller magtesløs dømme.

(377)

** var skikket Niels Madsen i Ganderup på den ene og havde stævnet Laurids Skriver, borger i Ålborg, på den anden side for en dele, han ved Niels Lauridsen i Kinderup har ladet ham overkomme 10/2 sidst forleden for 1/2 tønde rug, 1/2 tønde byg og 1/2 trave havre, KM anpart korntiende, formente sig med urette at være delt, efterdi han holder en soldat i KM tjeneste, og KM brev formelder, han skulle være kvit og fri for al kongelig tynge: så og efterdi KM brev formelder om udskrevne soldater, landgilde, ægt, arbejde, skat og anden besværing dem at skal være fri for, og ikke den formelder dem for deres tiende at skulle være forskånet, Niels Madsen dog samme tiende hos sig har forholden, og derfor er delt bleven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke ham at samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(378)

** var skikket Søren Bunde i Bonderup på den ene og havde stævnet Rasmus Jensen i ---- , dommer til Han herreds ting, på den anden side for en dom og dele, han dømt og udstedt har på Søren Bunde, at han er dømt og tiltalt for en løgner, anlangende en klage, han hans husbond over antvortet har over Just Jensen i Bonderup, og samme klage ikke indeholder eller i nogen måder tilkommer Just Jensen hæder eller ære, men for nogen korskade og anden tvist, som grander og naboer kunne imellem komme, undtagen en punkt i fornævnte klage, formeldende om en vædder, som Just Jensen skulle have haft i sin gemme: så og efterdi Søren Christensen Bunde i sin skriftlig klage for den gode mand hans husbond har Just Jensen angivet og beklaget for sin vædder at skal have indbundet, og i lang tid derpå skulle have båret høl og døl for sin egen at ville beholde, hvilket er Just Jensens ære og gode rygte for nær, Søren Christensen og samme klage for ting og dom har vedgået sig at have ladet skrive og digte, som tingsvidne om formelder, og ikke han i nogen måder samme sin ærerørige klage har bevist, ej heller påæsket nogen vidnesbyrd, hvormed han det bevise kunne, og herredsfogden fordi har tildømt ham derfor efter recessen at lide tiltale for en løgner, hvorefter han og er delt blevet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme herredstings dom at sige eller magtesløs dømme, ej heller Søren Christensen Bunde af samme dele, han derefter i kommet er, at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(381)

** var skikket Peder Jacobsen, født i Donsted, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet ung Niels Nielsen i Egskov, Niels Christensen i Holbæk og Svend Markorsen i Hald for vidner de til Vorgårds birketing 27/10 1609 over Peder Jacobsen at have vidnet, anlangende en drabssag om Laurids Nielsens død i ---- , som Niels Nielsen Egskov skulle have vidnet, at Peder Jacobsen skulle have slaget ham med en daggert, uanseet Peder Jacobsen skulle bevise med tingsvidner, Laurids Nielsen at være slagen og stukken med en jerntyv, item Niels Christensen Holbæk at have vidnet, at Peder Jacobsen skulle have løben efter Laurids Nielsen, dog han ikke skulle have seet, hvor Laurids Nielsen blev medhandlet, Svend Markorsen at have vidnet, Peder Jacobsen at skulle have sagt til ham, at Laurids Nielsen ville have slaget ham om aftenen, hvilke vidner ikke skulle stemme overens med hverandre samt løgn at have vidnet, og Peder Jacobsen ved sin højeste ed skulle have benægtet og endnu benægter, samme deres vidner usandfærdige at skulle være: da efterdi det befindes samme sag efter KM brev at være oprejst og fornyet, Peder Jacobsen at måtte påtale, og fornævnte vidner, syn, klage og sandemænds ed i dag seks uger over ham har været hid stævnet, og eftermålsmanden Mads Nielsen da her er mødt og samme sag da efter parternes bevilling er opsat til i dag, så det noksom er ham bevist sagen i seks uger at være optagen, og ikke han ej heller fornævnte vidnesbyrd, synsmænd, sandemænd eller nogen anden nu er fremkommen, dem at undskylde eller nogen modstand derimod at gøre, men dem fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne, syn og klage magtesløs at være, og fornævnte sandemænds ed, derefter drevet er, ikke at komme Peder Jacobsen på hans fredløsmål til hinder eller skade i nogen måde.

(384)

** var skikket Mikkel Christensen i Skjoldborg hans visse bud Christoffer Jensen, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Christen Nielsen i Klostergård, herredsfoged til Hundborg herreds ting, på den anden side for en dom, han til fornævnte ting 17/8 sidst forleden dømt har, hvori han har tildømt ham at bevise sine ord, han for ting og dom haft har 21/10 sidst forleden efter hans æskning og klageseddels indhold, som i samme vidne er indført, eller at stande til rette, uanseet han straks med landstings dom og med Oluf Pedersen og Anders Pedersens egen bekendelse og vidne har bevist både æsknings vidne og klagevidne, som samme tid er læst og påskrevet. så mødte Mikkel Christensen med fuldmagt på Hans Dyres og Jens Simonsens vegne og gav til kende, at de for adskillige forfald og lejligheds skyld ikke nu kunne møde, og fordi begæret sagen sig nogen tid at måtte bero: da efter sådan lejlighed og efterdi samme beskyldning findes tilforn at have været hid stævnet, og sagen da først i 14 dage og siden i en måned er opsat, så det nu er seks ugers dag, og ingen nu er fremkommen samme sigtelse og beskyldning at i rette lægge eller deres lovlig undskyldning at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme sigtelse og beskyldning magtesløs at være.

(385)

** Gunde Lange til Bregning, landsdommer i Nørjylland, og Gunde Skriver, landstingshører sst, gør vitterlig, at 24/10 1618 var skikket Mogens Nielsen, foged på Asdal, hans visse bud Hans Jensen i Odsgård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en 14 dages opsættelse at have stævnet Dorte Sørensdatter i Ørtoft for en sigtelse og beskyldning, hun har tiet og beskyldt Niels Madsen, Peder Nielsen i Kringelhede til Vorgårds birketing 19/9 1617, bemeldende hun da for tingsdom har tiet og beskyldt Peder Nielsen for hendes rette barnefar at være, og skal have beligget hende i Vorgårds fæhus en torsdag sidst i jul, uanseet Dorte Sørensdatter er gangen langt over den rette tid, som hun skal have født hendes barn til verden, formente efter slig lejlighed samme hendes løgnagtige sigtelse og beskyldning burde magtesløs at blive: da efter sådan lejlighed og efterdi samme beskyldning findes tilforn at have været hid stævnet, og sagen da først i 14 dage og siden i en måned er opsat, så det nu er seks ugers dag, og ingen nu er fremkommen samme sigtelse og beskyldning at i rette lægge eller deres lovlig undskyldning at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme sigtelse og beskyldning magtesløs at være.

(386)

** var skikket velb Jacob Lykke til Tandrup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelses lydelse at have stævnet Jesper Nielsen i Sejbæk, Eskild Jepsen i Daugbjerg og deres medbrødre for et vidne, de til Fjends herreds ting 1/9 vidnet har, anlangende om den sten, som stander østen Sejbæk kirkevej og sydvest fra Søgårds gærde, at den skal være holden for ret markskel imellem Søgårds mark og Daugbjerg mark og Sejbæk mark, at være en hjørnesten imellem fornævnte marker, dernæst havde stævnet Niels Jacobsen i Børsting med flere for et vidne, de til fornævnte ting 11/8 sidst forgangen vidnet har, at for en tid lang siden da gik der rygte og tidende, at husbonden til Daugbjerg by skulle have taget noget eng fra Daugbjerg by og lagt til Hedegård, hvilke deres vidne og vedkendelse Jacob Lykke formener ikke så lovlig at skal være om vidnet, som det sig burde: da efter flere ord dem imellem var, afstod Knud Gyldenstjerne så og Jacob Lykke hvis vidner, de på begge sider i samme sag forhvervet har, og nu hid stævnet er, så de skal være som de uvidnet var, og gav derhos til kende dem på begge sider vidner på ny at ville lade tage og forhverve.

(387)

7/11 1618.

** var skikket Anders Rolandsen, rådmand og byfoged i Viborg, på den ene og havde stævnet Hans Broutmand, Jacob Andersen, Niels Mouridsen og deres medbrødre 12 kirkenævninger i Viborg på den anden side, for de til Viborg byting 26/10 sidst forleden har Kirsten Lauridsdatter Fasses kirkenævn oversvoret for trolddoms sag, som hun er sigtet og beskyldt for, formenende dem lovlig og ret at have svoret, og samme deres ed og tov burde ved sin fuldmagt at blive: så og efterdi mesten part fornævnte vidnesbyrd, som om Kirsten Lauridsdatters gerninger og trolddoms bedrift vidnet har, nu er mødt og med helgens ed og oprakt finger været samme deres vidner bestendig, hvilke en part formelder hende at have lovet folk ondt, og det dem at være vederfaret, som og med andre vidnesbyrd om deres sygdom bekræftes, det og bevises hende for langsommelig tid siden for trolddom at have været anklaget og eftersøgt, og da holdt sig i fjælster, som med hendes egen husbonds bekendelse, at han da har været borgen for hende, befæstes, i lige måder gøres bevislig hende i langsommelig tid en ond rygte for trolddom at have påhængt, hun og findes af en misdæder, Kirsten Snedkers, at være udlagt og beråbt, hvorpå hun er gangen til døde, med hvilke vidner en part, såvel som og Kirsten Snedkers bekendelse, hun har været til vedermåls ting og ikke det benægtet, så alle fornævnte vidner, klage, sigtelser og bekendelse om hendes onde levned og bedrift med hinanden bestyrkes og bekræftes, Rasmus Snedker, Else Nielsdatter, Christen Murmester og Maren Nielsdatter og nu her i dag for retten har lagt deres hænder på Kirsten Lauridsdatter Fasses hoved og med helgens ed og oprakte fingre sigtet hende for en vitterlig troldkone, dem sådan ulykke og skade med hendes trolddoms kunst at have tilføjet, som forskrevet står, og ingen vidnesbyrd eller kundskab hun derimod fremlægger, sig ærligen og kristeligen at have skikket og forholdt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner, klage og sigtelse ej heller fornævnte bekendelse, så vidt den hende angår, at sige eller magtesløs dømme, og efterdi loven formelder

(396)

** var skikket Niels Christensen Viborg, borgmester i Mariager, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Anders Rolandsen, byfoged i Viborg, Peder Jensen Skriver, Jens Pedersen Bjerring rådmænd, Villads Pedersen, borger sst, for de har med Peder Block i ---- kommen i salig mester Peder Rimboldsen og hans hustru Dorte Blocksdatter hendes og hendes børns ---- gods og løsøre som han formener registreret, vurderet eller skiftet Peder Rimboldsens og Dorte Blocksdatters deres børns gods og løsøre, endog Niels Viborg, som tilforn har været over skifte efter borgmestre og råds dom i Viborg på fædrene side på mester Peder Rimboldsens børns vegne, ikke da hos var eller nogen på fædrene side på fornævnte børns vegne efter kongelig forordning og recessen, og formener Peder Block ikke at være længere værge, indtil Dorte Blocksdatter ved døden er afgangen, og eftersom borgmestre og råd i Viborg har ham tildømt at være Dorte Blocksdatters værge, og formener Peder Block nu pligtig at være at gøre rede og regnskab for hvis værgemål, Peder Block har været for Dorte Blocksdatter på hvis jordegods og løsøre, som Dorte Blocksdatters børn, Rimbold Pedersen, Anne Pedersdatter og Kirsten Pedersdatter er tilfalden efter deres salig far: så og efterdi det befindes Peder Block at være salig mester Peder Rimboldsen og Dorte Blocks børns mors farbror, og ikke bevises nogen nærmere at være enten på fædrene eller mødrene side, som vederhæftig er, deres gods og værgemål at annamme og forestå, og Peder Block fordi i byfogden selv tredje af rådmændene, iblandt hvilke Jens Bjerring den ---- børnenes egen svoger, og i andre dannemænds nærværelse samme gods har ladet registrere, og intet derimod fremlægges, samme registrering ulovlig eller urigtig at være gjort, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme registrering at sige, men Peder Block er pligtig nogen regnskab at gøre for hvis værgemål, han for salig Dorte Blocks haft har, da gåes om til hans værneting, som det sig bør.

(398)

** var skikket velb Hans Dyre til Boller, KM befalingsmand på Lund, hans visse bud Jens Simonsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Mikkel Juel i Skjoldborg på den anden side, for han skulle være tildømt til Hundborg herreds ting 17/8 at bevise hvis ord, han har haft for ting og dom 21/10 sidst forleden efter hans æskning og klageseddels indhold, imedens fornævnte vidner stander ved sin fuldmagt, og eftersom Mikkel Juel beretter, at hvad den klage og æsknings vidne er anlangende, er aldeles til landstinget magtesløs dømt. så mødte Peder Andersen i Hundal på Mikkel Juels vegne med hans fuldmagt, hvorledes han giver til kende sig for adskillige forfald ikke nu her at kunne møde, disligeste blev og berettet nogen opsættelse i samme sag til i dag måned først kommende: efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde, og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(399)

** var skikket velb Hans Dyre til Boller, KM befalingsmand på Lund, hans visse bud Jens Simonsen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at gave stævnet Anders Poulsen i Hundal, den tid herredsfoged i fornævnte herred, for han til Hillerslev herreds ting 28/7 sidst forleden har dømt en dom, imellem velb Manderup Parsberg og Sennels og Hundals mænd i Thy, at de skulle lide dele og tiltale for en grøft og stænge værk, som skulle være gjort imellem Sennels og Malle by, undtagen så mange af dem, som ikke kunne af bevise at have med været i flok og følge, samme grøft at stænge og opsætte: da efter begge parternes bevilling blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(400)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, på den ene og havde stævnet Mette Simonsdatter i Viborg på den anden side for et vidne, hun efter et skriftlig seddel med Christen Hegelund, borgmester i Viborg, til Viborg byting 26/10 sidst forleden vidnet har, anlangende at hun 27/4 1615 skal have tjent Simon Skriver og Maren Gundesdatter i Viborg der den skadelige ildebrand kom på dem, og at det skal være hende fuld vitterligt, at den rådstuebog, Simon Skriver plejede at skrive, den og andet deres gods blev brændt for dem såvel som og hus og gård, dernæst at have bleven tilspurgt, om hun ville gøre hendes ed på, at det var en rigtig rådstuebog, som blev brændt, dertil svarede Mette Simonsdatter, at hun ikke vidste hvad bog det var, thi hun hverken kunne læse eller skrive, og formente Christen Hegelund, det samme vidne burde ved magt at blive: så og efterdi Mette Simonsdatters vidne ikke er uden én persons kundskab, som agtes og regnes for ingen vidne, da kunne jeg efter sådan lejlighed ikke kende samme hendes vidne så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs.

(402)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Peder Nielsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Peder Vadsgård i Tastum, Tomas Andersen og deres medbrødre nævninger på den anden side, for de 22/9 sidst forgangen har kvit svoret Johanne Tomasdatter, født i Skive, for trolddoms gerninger, eftersom hende var påklaget, uanseet for dem for tingsdom har været fremlagt Johanne Tomasdatters vidne, formeldende hende at skulle have med været i Tastum i Peder Lauridsens hus, der Inger Malteskone, Johanne Lauridsdatter Kneps og Anne Poulsdatter sst skulle have været i Peder Lauridsens stue, og der skulle have haft tre ---- og djævlen imellem dem i en sort kats lignelse og slaget ham, hvilke vidner skulle stande ved sin fuldmagt, mener fornævnte nævninger uret, og imod Maren Tomasdatters egen vidne og bekendelse, at have svoret, og samme deres ed burde magtesløs at blive: så og efterdi Johanne Tomasdatters enige kundskab ikke om bemelder, hende at have bekendt sig nogen spøgeri eller trolddom at have med været, gjort eller beganget, kunne vi ikke kende den så noksom, at den bør at komme hende til skade, og efterdi ikke for nævninger har været hende nogen trolddoms bedrift over bevist, eller det hun skulle have lovet nogen ondt på liv, helbred eller i nogen andre måder, og det dem skulle være vederfaret, og fornævnte nævninger fordi har hende for kirkenævn kvit fundet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme deres ed og tov at sige eller magtesløs dømme.

(403)

** var skikket velb Eske Brock til Estrup, befalingsmand på Dronningborg, hans visse bud Poul Skriver, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Tomas Andersen, Christen Mikkelsen og deres medbrødre kirkenævninger i Tastum sogn på den anden side for trolddoms sag, de Anne Lauridsdatter Kneps i Tastum til Fjends herreds ting nogen tid siden forleden har påsvoret, hvilken deres ed han formener lovlig og ret at være og burde ved fuldmagt at blive, så mødte Knud Pedersen og begæret stævning over vidner i sagen, så og fornævnte nævningers ed ham at måtte meddeles, og sagen sig nogen tid måtte bero: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde, og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(404)

** var skikket velb Stygge Høg til Vang på den ene og havde stævnet Anders Kjærulf i Knepholt, herredsfoged i Kær herred, på den anden side for han 20/10 har ham fradømt fra syn og vidner på nogen ---- og ulovlig skel og kast, som velb Godslev Budde til Rødslet har ladet kaste og ---- i Vadum sogn i forte og fælled, og med slig hans gerning til endel at ville sig til ---- en ejendom, som Godslev Budde aldrig skulle bevise hans at have været, og Anders Kjærulf sin dom og sentens at have funderet efter en kontrakt, som for ham i rette var lagt, hvilken den var gjort og given Stygge Høg og Godslev Budde imellem, så og efterskrevne Godslev Buddes skriftlige beretnings indhold, og ikke Anders Kjærulf har i nogen måder om agtet, fornævnte kontrakt ikke at være endelig: så og efterdi fornævnte kontrakt, imellem Godslev Budde og Stygge Høg gjort er, indeholder at hvis tvist, sig imellem dem eller deres tjenere kunne begive, skulle først indkomme på to deres fælles venner, og dersom de ikke ville eller kunne sige dem imellem, da enhver sin ret at søge til herredsting og landsting, og efterdi Stygge Høg giver til kende, gode mænd efter kontrakten at have været på åstederne, hvilket Peder Hansen på Godslev Buddes vegne og vedgår, Godslev Budde i hans skriftlig beretning, for fogden er i rette lagt, og tilstår sagen af dem til mauritii forleden at have været optagen, og ikke bevises Godslev Budde eller nogen på hans vegne da at være mødt, så gode mænd for den sag ikke kunne eller ville gøre noget dermed til ende, og Stygge Høg fordi efter kontrakten har søgt sin ret til herredsting, og syn og vidner at være forhvervet, og herredsfogden da efter kontrakten, som dog er uendelig, har ham det fradømt, da finder vi efter sådan lejlighed samme hans dom at være som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og der gås om hvis ret er.

(406)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, på den ene og havde stævnet Peder Christensen Skals i Viborg på den anden side for et vidne, han til Viborg byting efter en skriftlig seddel med Christen Hegelund, borgmester i Viborg, vidnet har, anlangende at han 27/4 1615 kom løbende til Simon Skriver og Maren Gundesdatter, de da skal have bedt ham at hjælpe noget af deres gods ud, og Peder Christensen Skals og Anders Jensen tog fat på en rød kiste, som de ville have ud, så kom ilden så højlig på dem, at de måtte undløbe, og kisten med andet blev brændt, og samme vidne kun uden et enigt vidne, som regnes for ingen vidne, menende samme vidne ingen magt at have men magtesløs at være: så og efterdi Peder Christensens vidne ikke er uden én persons kundskab, som agtes og regnes for ingen vidne, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(408)

** var skikket Jens Nielsen i Nørby i Salling i Hindborg herred på den ene og havde stævnet velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, på den anden side for en skriftlig kundskab og besked på Poul Simonsen i Viborg hans liv og frelse, som han af KM skulle nådigst være med forsikret for den manddrab, han på Jens Nielsen, som tjente Peder Sørensen, borger og rådmand i Viborg, forgangen år bedrevet har, for hvilken manddrab han på sin liv er dømt. så mødte Knud Gyldenstjerne og berettet, at han har ladet samme sag til hove andrage og til kende give, og han da har bekommet KM skrivelse, indeholdende at KM kongesagen med Poul Simonsen har eftergivet, dog han skulle stå åbenbar skrifte og stille sagvolderes tilfreds, endog Knud Gyldenstjerne ikke nu havde samme brev her til stede, og derhos gav til kende sig fordi på ---- KM vegne intet videre med den sag ville have at bestille, at så er gangen, bekender vi med vores signeter her under.

** var skikket Tomas Madsen, boende i Ramsing, på den ene og havde stævnet Mads Jensen i Ramsing og Olde Clemendsen sst, som er en fordelt mand, på den anden side for to deres klager, de har klaget på Tomas Madsen til Rødding herreds ting, sammeledes stævnet Maren Christensdatter og Bodil Madsdatter sst for et vidne, de har vidnet på ham til fornævnte ting, anlangende om gårdfred, han skulle have gjort i Mads Jensens gård, hvilke vidner han beskylder skal være vildige i sagen, som er Mads Jensens egen hustru og egen datter, som er en umyndig pigebarn, og Tomas Madsen hårdelig har benægtet på hans sjæls salighed og højeste helgens ed, at han ikke har gjort nogen gårdfred. så mødte Jacob Skriver, byfoged i Skive, på Knud Gyldenstjernes vegne og afstod samme klagevidner og nævningers ed: da efter sådan lejlighed finder vi samme klagevidner og nævningers ed at være som de uvidnet og uudgivet var og ingen at komme ham til hinder eller skade i nogen måder.

(409)

** var skikket velb Just Brockenhuus til Astrup hans visse bud Niels Mosgård, borger i Århus, på den ene og havde stævnet Bjørn Jensen i gammel Jungetgård på den anden side for en uendelig dom, som han her til landstinget over et vidne forhvervet har, formener samme dom ikke så nøjagtig at være, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være, efterdi den ikke er endelig, og derhos formener samme vidne burde ved magt at blive, herhos fremlagde Niels Mosgård efterskrevne tingsvidne af Nørherreds ting 11/8 sidst forleden, Jens Clausen på Astrup, Christen Jepsen i Høgbæk med flere at have vidnet, at de var i gammel Jungetgård 2/5 sidst forleden og æsket Knud Jensen hans regnskab, da svarede Bjørn Jensen, at han ikke ville eller skulle gange med dem denne gang, derefter viste Just Brockenhuus Christen Jepsen ind at tale til ham igen, da forfulgte de Christen Jepsen ud ad døren med degen, kårde, høfork og en økse, og Bjørn Jensen hugget Christen Jepsen bag i ryggen: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Knud Jensen i samme vidne ikke er benævnt, og han dog ikke for den har fanget varsel, fornævnte vidne ikke heller er vidnet på fersk fod, ej heller fornævnte vidnesbyrd noksom har forklaret, hvem samme adskillige våben, de om vidnet har, skulle have brugt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(410)

** var skikket velb fru Maren Skram til Fårupgård hendes visse bud Anders Simonsen i Vammen på den ene og havde stævnet Jens Nielsen Brønd i Troelstrup på den anden side for en uendelig dom, han lader sig af berømme nogen tid siden her til landsting skal have forhvervet, anlangende en dele fru Maren Skram skulle have ladet forhverve til Nørlyng herreds ting over Jens Nielsens bror, Mikkel Nielsen Brønd i Vrå, for han er inddraget på hendes gods med sin farkoste, og aldeles imod hendes vilje og minde, og samme dom ikke længere magt at have men magtesløs at være: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi nu bevises med fornævnte tingsvidne, det Mikkel Nielsen har haft sin værelse på fru Maren Skrams stavn, og ikke bevises ham nogen tilladelse af hende dertil at have haft, og han derfor er delt bleven, ved vi ikke ham af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(412)

** var skikket Staffen Nielsen i lille Ågård på den ene og havde stævnet Peder Jensen, som boede i Ravnstrup, og Laurids Skøt i Ågård på den anden side, for at de lader dem af berømme, at de skal have ham i nogen deler, hvilke ham uvitterlig er, og ej han derfor skal have fanget nogen lovlig varsel, ej heller Staffen Nielsen ved sig noget at være ham pligtig, formenende samme dele burde magtesløs at være: da efter sådan lejlighed, at efterdi Peder Jensen og Laurids Skøt findes tilforn fire gange for samme sag at være hid stævnet og kaldt, og de dog ikke er mødt, eller nogen på deres vegne, deres lovlig undskyldning herimod at gøre, og fire uendelige domme derfor er udgangen, i hvilke samme deler, syn, vidner og domme er funden magtesløs at være, indtil hvem der havde i at sige stævnet på ny, hvilke domme endnu stander ved deres fuldmagt og findes til tinge lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften i sig selv bemelder, så Peder Jensen og Laurids Skøt har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og det dog ej sket er, så Staffen Nielsen derfor har været forårsaget nu atter femte sinde for endelig dom at lade stævne, og ikke de nu er mødt, eller nogen på deres vegne, nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men dem nu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da ved vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse ikke andet derom at sige, end samme deler, syn, vidner og domme burde ingen magt at have.

** var skikket Christen Christensen Påske, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Christen Sørensen Holm, nu boende i Thisted, for en ager han for nogen tid siden til Viborg byting skal have solgt og afhændet til Jens Pedersen Bjerring, rådmand i Viborg, hvilke ager skulle være liggende på Viborg mark ved Hermandshøj, uanseet at salig Anders Remsnider i sin levende live og velmagt gav hans sønnebarn, ved navn Morten Christensen og hans mor, Gertrud Mortensdatter, samme ager for en skænk, så Christen Holm med sin hustru bemeldte Gertrud Mortensdatter ikke har uden halvparten i samme ager: da efterdi samme to uendelige landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efter Jens Bjerring ikke er mødt, eller nogen på hans vegne, samme skøde at i rette bære, og efter sådan lejlighed finder vi samme skøde magtesløs at være, indtil hvem der har i at sige stævner på ny, kommer her og samme skøde fremlægger.

(413)

21/11 1618.

** var skikket velb Otte Christoffer Rosenkrantz til Boller hans visse bud Peder Bertelsen i Viborg på den ene og havde med en seks ugers stævning stævnet Bodil Møllerkone, som boede ved Jerup, på den anden side, for hun 17/8 sidst forleden er bortrømt af hans gård Lerbæk, hvor hun for trolddoms sag har været anholden og kirkenævn oversvoret, som er med vidner og nævningers ed at bevise, formenende samme vidner og nævningers ed lovlig og ret at være vidnet og svoret, og bør ved sin fuldmagt at blive, og hende på hendes liv at straffes, hvor hun betrædes kan: da efter sådan lejlighed, at efterdi Bodil Møllerkone to gange tilforn for samme sag har været hid stævnet og kaldt, og hun, hendes lovværge eller nogen på deres vegne ikke da er mødt, samme vidner og nævningers ed at beskylde eller imodsige, og to uendelige domme derfor er udgangen, hvori de er funden ved deres fuldmagt at blive, indtil hvem der havde i at sige stævnet på ny, hvilke domme endnu stander ved deres fuldmagt og findes lovlig læst og påskrevet, som opskriften derom bemelder, og Bodil Møllerkone har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, så Otte Christoffer Rosenkrantz fordi har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og Bodil Møllerkone, hendes lovværge eller nogen på hendes vegne ikke endnu er mødt nogen modstand herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da ved vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse ikke andet derom at sige, end samme vidner og nævningers ed bør jo ved deres fuldmagt at være.

(415)

** var skikket velb Eske Brock til Estrup, befalingsmand på Dronningborg, hans visse bud Poul Skriver, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jacob Madsen i Tastum, Tomas Andersen og deres medbrødre kirkenævninger i Tastum sogn for trolddoms sag, de har Johanne Lauridsdatter Kneps i Tastum til Fjends herreds ting nogen tid siden forleden har påsvoret, hvilken deres ed hans formener lovlig og ret at være at være og burde ved fuldmagt at blive: så og efterdi Johanne Tomasdatter og Mogens Axelsen har vidnet om fornævnte spøgelse, som hun alene har benævnt hvilke personer hun tykkes der skal have hos været, endog Mogens Axelsens vidne ikke formelder, ham det at have seet, men aleneste hørte nogen skreg, så deres vidner ikke stemmer overens, men enhver er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, Peder Jepsens og Oluf Jensens vidne ikke heller med andre nøjagtige vidner bestyrkes, det Johanne Lauridsdatter skulle have lovet dem ondt, og det skulle være dem på deres helbred eller kvæg vederfaret, men Peder Jepsen selv tilstår sig i andre måder at have været besmittet, som kunne være årsag i hans sygdom, som for er rørt, og hr Gert Knudsens med de andre fornævnte vidner ikke bemelder om nogen trolddoms løfte eller gerning, men om rygte og tidende, som ikke med fuldkomne vidner befæstes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner ej heller fornævnte nævningers ed, derefter svoret er, så noksom, at de bør nogen magt at have eller komme Johanne Lauridsdatter til nogen forhindring.

(420)

** var skikket Christen Maltesen i Ilsø på den ene og havde stævnet Mogens Axelsen på den anden side for et vidne, han til Fjends herreds ting vidnet har, at han skal have seet nogle kvinder hudstryge fanden i Peder Skrædders hus i Tastum, og der iblandt skulle have været Inger Malteskone, formenende samme enige vidne ikke ret at være vidnet, og samme vidne bør magtesløs at være: så og efterdi Johanne Tomasdatter og Mogens Axelsen har vidnet om fornævnte spøgelse, som hun alene har benævnt hvilke personer, hun tyktes der skulle have hos været, endog Mogens Axelsens vidne ikke bemelder ham det at have seet, men aleneste hørte nogen skreg, så deres vidner ikke stemmer overens, men enhver ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, Elle Jacobsdatter og Christen Christensens vidne ikke heller med andre vidner beatyrkes, det Inger Malteskone skulle have lovet dem ondt, som dem skulle være vederfaret, og Kirsten Mortensdatter og hendes medfølgeres vidne ikke bemelder om nogen trolddoms bedrift eller gerning, men om rygte og tidende, som ikke med fuldkomne vidner eller sigtelser befæstes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, ej heller fornævnte nævningers ed, derefter svoret er, så noksom, at de bør nogen magt at have eller komme Inger Malteskone til nogen forhindring.

(423)

** var skikket Christen Mørk i Grindsted på den ene og havde stævnet Simon Smed i Hedegård, Mogens Nielsen sst og deres medbrødre 12 kirkenævninger på den anden side, for de 29/10 sidst forleden har svoret Johanne Lauridsdatter i vester Brønderslev kirkenævn over til fuldt mål for trolddom, som hun er udlagt og beskyldt for, efter adskillige tingsvidner og hendes egen bekendelse, formente fornævnte nævninger ret at have svoret, og deres ed burde ved magt at blive. så var Johanne Lauridsdatter her til stede og med høj og stor formaning svor og benægtet sig i trolddoms kunst aldeles uskyldig at være, dernæst mødte Johanne Lauridsdatters søn Anders Jensen og begæret stævning over hvis vidner og bekendelse, i samme sag over hans mor udgangen er, og at sagen sig nogen tid måtte bero, hvortil Christen Mørk svaret og tilbød Anders Jensen hende til borgen, om sagen skulle optages, da her for retten til forpligtet Anders Jensen sig i dag 14 dage først kommende sin mor, Anne Lauridsdatter, her at skal til stede føre, og her forinden lade stævne i sagen: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand på Dueholm kloster, hans visse bud Søren Skriver, ridefoged der sst, og havde hid stævnet sandemænd af Sønderherred i Mors, om voldtægt at sværge over Christen Hermandsen, som var kokkedreng på Dueholm, for Anne Sørensdatter, der sst, han skulle have voldtagen, og var fylding på sandemænd begærende: da efterdi det befindes Christen Hermandsen og Anne Sørensdatter begge at have været og tjent i gårde sammen på Dueholm kloster, hvor sådan forseelse at skulle være sket, da ved vi efter sådan lejlighed ikke her at stede fylding på sandemænd, derom at tove, men den sag efter gårdsretten at ordeles, som det sig bør.

(424)

5/12 1618.

** var skikket Jens Tøgersen, borger i Ålborg, hans visse bud Peder Hansen, ridefoged til Børglum kloster, på den ene og havde stævnet Niels van Ginckel, borger i Ålborg, på den anden side, for at han forleden år 1617 skulle have fordret og bekommet en håndskrift, formeldende på en halv læst byg af Jens Tøgersen på mester Hans Jensen, borger og rådmand i Sæby, hans vegne at betale efter Niels van Ginckel beretter, mester Hans Jensen skulle været ham 9 daler skyldig, hvilke 9 daler på fornævnte halve læst byg skulle kvitteres, uanseet mester Hans til to terminer skal have betalt Niels van Ginckel hvis gæld, han ham skyldig var: så og efterdi Jens Tøgersens egen rigtig underskrevne håndskrift for os er i rette lagt, som han til Niels van Ginckel på samme 4 læster byg udgivet, og ikke nogen kvittants derimod fremlægges, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme brev at sige eller magtesløs dømme.

(425)

** var skikket velb Niels Krabbe til Torstedlund hans visse bud Knud Jensen i Gammelholm på den ene og havde stævnet Poul Sørensen Skrædder i Skårup på den anden side, for han på sankt mikkels dag om aften noget på natten er indkommen i gammel Overvad til velb jomfru Karen Krabbe til Kolpegård hendes tjener, Peder Jensen, som han lå i hans seng, og der havde slaget ham med en kniv under hans hage i hans bryst i mulm og mørke, formente Poul Sørensen Skrædder ikke så ærligen at have gjort, som det sig burde. så mødte to mænd med fuldmagt, som vidnede, at Poul Sørensen er så lovlig i hans kære husbond, Gude Galde til Nørlund, hans forfald forhindret, at han ikke nu her kunne møde og fordi begæret, sagen nogen tid sig måtte bero: da efter sådan lejlighed og skudsmål blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

** var skikket velb Godslev Budde til Rødslet, befalingsmand på Børglum kloster, hans visse bud Peder Hansen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Maren Christensdatter i Janderup og Maren Nielsdatter sst på den anden side for et vidne, de 20/9 forleden til Hundborg herreds ting vidnet har, anlangende nogen ord som hans tjeners datter og barn, ved navn Maren Christensdatter, skulle have haft i Niels Pedersens hus i Fårup, hvilke ord Maren Christensdatter til tinge hårdelig ved højeste helgens ed at have benægtet, tilmed findes samme deres vidne ---- , den ene at have vidnet i sin egen sag, den anden ej skal være mere end 13 år gammel, tilmed den ene er hustru og den anden datter: da efterdi findes tilforn to gange for samme sag at være hid stævnet og kaldt, og de dog ikke er mødt eller nogen på deres vegne deres lovlige undskyldning herimod at gøre, og to uendelige domme derfor er udgangen, i hvilke samme vidne og dele er fundet magtesløs at blive og ikke at komme Godslev Buddes tjener Maren Christensdatter til hinder eller skade i nogen måde, indtil hvem havde i at sige stævnet på ny, hvilke domme endnu stander ved deres fuldmagt og findes til tinge lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften i sig selv bemelder, så fornævnte vidnesbyrd og Niels Pedersen og Jens Andersen har haft noksom lang respit samme domme at kunne have lade igen kalde, og det dog ikke sket er, så Godslev Budde derfor har været forårsaget nu atter tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og ikke de endnu er mødt eller nogen på deres vegne nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da ved vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse ikke andet derom at sige, end samme vidne og dele bør magtesløs at blive og ikke komme Godslev Buddes tjener Maren Christensdatter til hinder eller skade i nogen måde.

(427)

** var skikket velb fru Ellen Juel, salig Jens Billes, til Gjorslev hendes visse bud Hans Iversen, foged på nør Vrejlev, på den ene og havde stævnet Jens Hansen i Høgsted og Anders Tomasen i Vang på den anden side for en uendelig dom, som de lader dem af berømme at være forhvervet her til landstinget for nogen kort tid siden over en dele, som de til Børglum herreds ting skal være over dreven for en part af deres tiende, som de har restet med nogen tid lang, og formener at for samme uendelige dom ikke at skulle være given så lovlig varsel, som det sig bør: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi med fornævnte tiendebog, som salig Jens Bille med egen hånd har underskrevet, bevises Jens Hansen og Anders Tomasen med samme tiendekorn at restere, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises dem det at have ydet, og fordi er derfor delt bleven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke dem af samme dele at kvit dømme, førend de retter for sig, som det sig bør.

(428)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, KM befalingsmand på Skivehus, hans visse bud Søren Madsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Niels Olufsen i Frammerslev, Jens Jensen i Nørby med adskillige andre på den anden side for et vidne, de til Hindborg herreds ting 23/2 sidst forleden vidnet har, anlangende den gård i Frammerslev, som Mikkel Lauridsen og Gregers Jespersen påboede, og dem understået imod KM jordebog og gamle skøder at have vidnet, og deres vidne her til landsting er vedersagt, om de ikke deri uret at have gjort og burde derfor fældet at være: så og efterdi med samme skattemandtals register, som slotsskriveren, da var, på selvejer bønder har udskrevet, bevises den ene mand, Gregers Jespersen, at være skrevet og lagt for en gårdmand, og den anden, Mikkel Lauridsen, for en inderste ---- det og af fornævnte stedsmåls brev forfares, Mikkel Lauridsen at have sted og fæst halvparten af gården, der og ---- tilforn har været fornævnte vidnesfolk bevist, og fornævnte 24 mænd efter sådan deres vitterlighed har vidnet, deres vidne og findes at være vedersagt, alene for den skulle stemme imod jordebogen, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på fornævnte 24 mænds fælding at dømme, eller videre end tilforn dømt er, og samme landstings dom bemelder og medfører.

(430)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, KM befalingsmand på Skivehus, hans visse bud Søren Madsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Jørgen Andersen i Hvidbjerg, herredsfoged i Hindborg herred, på den anden side for en dom han til Hindborg herreds ting dømt har 23/3 sidst forleden, og sig understået og kvit dømt Jens Andersen i Frammerslev for skyld og landgilde til Skivehus for den gård i Frammerslev, som Gregers Jespersen påboede, og Jens Andersen sig nu skal have til købt og til forhandlet, uanseet i KM underskrevne jordebog tilholder slig årlig landskyld til Skivehus ---- , og den dom her til landsting er vedersagt, formenende ham deri uret at have gjort, og ham pligtig at være KM tilbørligen derfor at stande til rette. så mødte Jørgen Andersen og berettet, at med 24 mænds vidne for ham var bevist, det ikke at skulle være uden én gård, og samme vidne stod ved sin fuldmagt, der han sin dom udgav. (fortsættes på blad 432)

(431)

** var skikket Knud Gyldenstjerne til Ågård, KM befalingsmand på Skivehus, hans visse bud Søren Madsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Peder Tomasen i Dalgård på den anden side for en forpligt og tingsvidne, han 18/6 sidst forleden til Harre herreds ting gjort har til Jens Nielsen i Navtrup med flere, at han efter den dag skulle ikke komme i deres enge i Sønderdal, som ligger østen til Dalgård (sag uafsluttet og overstreget)

(432)

(fortsat fra blad 430): så og efterdi samme 24 mænds vidne har været for fogden i rette lagt og stander ved sin fuldmagt, da han sin dom udgav, hvorefter han den og har funderet, hvilken vidne siden her til landstinget har været indstævnet og da er underkendt, såvel som og fogdens dom derpå var senteret, så samme hans dom ikke i andre måder for nogen uret fordi er underdømt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på fogdens fælding derfor at dømme, eller ydermere end tilforn dømt er, og samme landstings dom medfører.

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, KM befalingsmand på Skivehus, hans visse bud Søren Madsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Peder Tomasen i Dalgård på den anden side for en forpligt og tingsvidne, han 18/6 sidst forleden til Harre herreds ting gjort har til Jens Nielsen i Navtrup med flere, at han efter denne dag skulle ikke komme i deres enge i Sønderdal, som ligger østen til Dalgård, eller hvor det liggende er, enten med drift eller nogen brugelighed, endog Knud Gyldenstjerne formener, det Peder Tomasen ikke skulle være bevidst hvem samme enge tilhørte, efterdi han nu nyligen kost tid siden skal være kommen til Dalgård, som tilforn langsommelig tid har været øde, og samme enge tilforn til fornævnte gård at have været brugt og den at tilhøre: så og efterdi af fornævnte tingsvidne forfares, Villum Andersen og Jens Knudsen i Tovstrup, som og har med været samme forpligt at hænde selv at have været to af de otte mænd tinghørere, som samme vidne efter Peder Tomasens ord vidnet har, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme forpligts vidne så noksom og nøjagtig, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(433)

** var skikket Poul Lauridsen i vester Hassing med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet (blank) , hvilken opsættelse medfører Oluf Nielsen da her at være mødt og påskød flere vidner dem stævnet var med at bekræfte, og begæret sagen sig måtte bero, hvorefter sagen til i dag er optagen: da efterdi slig lejlighed at eftersom samme vidne, dom og besigtelse i dag seks uger har været hid stævnet, og Oluf Nielsen da er mødt og påskudt andre vidner i sagen, som det noksom har været dem bevist, sagen i seks uger at være optagen, og ikke de nu er fremkommen med samme vidner eller og sigtelse eller nogen på deres vegne dem at undskylde eller nogen modstand herimod at gøre efter opsættelsens lydelse, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne, dom og sigtelse magtesløs at være, og ikke at komme Poul Lauridsens hustru til hinder eller skade.

(434)

** var skikket velb Hans Dyre til Boller, KM befalingsmand på Lund, hans visse bud Jens Simonsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Anders Poulsen i Hundal, da herredsfoged i Hillerslev herred, på den anden side for en dele han til fornævnte ting 5/8 sidst forleden skal have udstedt over nogen hans tjenere i Sennels og Hundal, og ikke Anders Poulsen samme dag at ville anse Hans Dyres fuldmægtig, som til tredje ting gjorde tilbud for hans tjenere og med rede pending ville rette for dem og ikke vil have dem fordelt, at fogden ville finde dem deres bøder for, hvilket uanseet har dog fornævnte herredsfoged stedt høring over dem, formenendes ham at have handlet og gjort uret og burde derfor at stande til rette for hvis forsømmelse og skade, Hans Dyre derover lidt har: da efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, bør den ikke længere magt at have, men om hovedsagen opsatte vi til snapslandsting først kommende, og da dem her at møde og gå derom, så meget som lov og ret kan findes.

(436)

** var skikket velb Hans Dyre til Boller, KM befalingsmand på Lund, hans visse bud Jens Simonsen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Anders Poulsen i Hundal, den tid herredsfoged i Hillerslev herred, for han til fornævnte herredsting 30/7 sidst forleden har dømt en dom, imellem velb Manderup Parsberg og Sennels og Hundals mænd i Thy, at skulle lide dele og tiltale for en grøft og stænge værk, som skulle være gjort imellem Sennels og Malle byer, så mange af dem, som ikke af beviser at have med været i flok og følge samme grøft og stænge at opsætte, og ikke Anders Poulsen samme dag ville anse Hans Dyres fuldmægtig, som stod for ting og dom og påskød sine breve og begæret, at sagen måtte opstå i 14 dage: så og efterdi af Jens Simonsens svar, i dommen inddragen, noksom forfares ham at have påæsket sin husbonds brev i sagen, som han ville til stede føre, og fordi begæret den at måtte optages, og herredsfogden ikke har undt ham nogen dilation, men fornævnte dom udgivet, dog sagen tilforn ikke uden 14 dage var optagen, da ved vi ikke andet derom at sige, end Anders Poulsen har jo sig deri forseet, og bør derfor igen at give Hans Dyre hvis skellig billig kost og tæring, han derfor har ladet anvende, og samme dom ingen magt at have.

(438)

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, KM befalingsmand på Ørum, hans visse bud Søren Jensen i Kanstrup med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Søren Christensen på Bjerg, for han har ganget i hjemmels sted på Jesper Sørensens vegne i Hansted, eftersom Jesper Simonsen til tredje ting har været beskyldt, at han har brugt en Hansted kirkeager, i Hansted mark ligger, og ikke var stedt af nogen kongens lensmænd på kirkens vegne efter recessen, formenende ham dermed at have brugt uhjemlet, og uret at have gjort, og bør at stande til rette, som det sig bør: så og efterdi bemeldte tingsvidne indeholder Søren Christensen at have budt sig i rette og mente sin husbond ingen uret at have gjort, og ikke udtrykkeligen formelder ej heller beviser, han nogen fuldkommen hjemmel at have gjort, hvorfor han kunne lide tiltale, og han dog for samme sag er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed Søren Christensen af samme dele kvit at være.

(439)

** var skikket velb Godslev Budde til Rødslet, KM befalingsmand på Børglum kloster, hans visse bud Peder Hansen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Niels Mikkelsen Mørk for et vidne, han 13/6 forleden til Børglum birk vidnet har, anlangende det han har været i Mølgård den samme tid, som Christen i Stenbjerggård gjorde hans datters bryllup i Stenbjerggård, da Jens Mikkelsen at have seet imod aften, Jens Poulsen i Mølgård og hans brordatter Kirsten Nielster lå i en seng i Mølgård, og dem da at have brugt legemlig fællig og sammenføjelse, sammeledes havde stævnet Niels Mørk for en vidne, han 22/10 sidst forleden til fornævnte birketing vidnet har, formeldende ham at være kommen til Bagge Kjærulf i øster Kornum, og da Bagge Kjærulf at have ombedt ham, at han ville falde fra sin forrige vidne, som han har vidnet med Godslev Budde, og sige det var løgn, han havde vidnet, da skulle Jens Poulsen i Mølgård forskylde hans umage: så og efterdi Jens Nielsen og Just Nielsen alene har vidnet, dem at have seet Jens Poulsen og Kirsten Nielsdatter ligge i sengen tilsammen, og der de nu her for retten er bleven forhørt, har de da med højeste ed og oprakte fingre benægtet dem ikke at have seet eller fornemmet, Jens Poulsen og Kirsten Nielsdatter brugt nogen legemlig fællig eller utugt med hverandre, Niels Mørk og har vidnet efter andre deres ord, som de ikke er bestendig, såvel som og Jens Badskær efter sagden og ikke om nogen vitterlighed, tilmed ingen fornævnte vidner at være vidnet på fersk fod, men lang tid efter sådant skulle være sket, som de omvidnet har, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og efterdi det befindes Niels Mørks første vidne tilforn har været hid kaldt, og da ved endelig dom er underkendt, som forskrevet står, da ved vi ikke andet derpå at dømme, end tilforn derom dømt er, og samme dom indeholder, men dersom Peder Hansen på hans husbonds vegne formener sig nogen tiltale til Christen Nielsen og Poul Nielsen i Vrensted at have, da gås om til deres værneting hvis ret er.

(442)

** var skikket Christen Mørk i Grindsted med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Søren Smed i Hedegård, Mogens Nielsen sst og deres medbrødre 12 kirkenævninger, for de 29/10 sidst forleden har svoret Johanne Lauridsdatter i vester Brønderslev kirkenævn over til fuldt mål for trolddom, som hun er udlagt og beskyldt for efter adskillige tingsvidner og hendes egen bekendelse, formente samme nævninger ret at have svoret, og deres ed burde ved magt at blive: så og efterdi recessen formelder, ingen udedisk menneske eller nogen anden, som forvunden er for nogen uærlig sag, tyve forrædere, troldkarle eller troldkvinder, skal stande til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder, hvo de ville sige eller vidne på andre, og Mette Pedersdatter har været en misdæder, da hun samme bekendelse på Johanne Lauridsdatter gjort har, og for sine misgerninger er heden rettet, de andre vidner, nu er fremlagt, ikke har vidnet om nogen trolddoms gerning, hende at have bedrevet eller at have lovet nogen menneske ondt, og det dem på liv eller velfærd at skulle være vederfaret, ikke heller hun derfor af nogen er sigtet og beskyldt, men en part fornævnte vidnesbyrd at have vidnet efter sagden, en part efter hendes egen ord, som hun ikke er bestendig, og en del efter rygte og tidende og ikke om nogen vitterlighed, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme bekendelse og vidner, ej heller fornævnte nævningers ed, derefter svoret er, så noksom og nøjagtig, at de må komme Johanne Lauridsdatter til hinder eller skade i nogen måder, uden anderledes bevises kan.

(446)

** var skikket Anders Hansen Kock, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Rasmus Jensen Kock, boende i Overlund, på den anden side, for han 23/11 sidst forleden til Viborg byting skal have ladet ham fordele og beskyldt ham for nogen former, han skal have købt af Anders Hansen, og Rasmus Kock at ville have videre og ydermere, end som deres køb og forhandling har været med hverandre, endog Anders Hansen ikke at skulle have solgt uden aleneste halvparten af de former, han har, dog med slig vilkår at Anders Hansen skulle have halv fortjeneste med ham af hvis kost, han blev fortinget til, hvilket han ikke skulle ville holde: så og efterdi med tingsvidne bevises, Anders Hansen vedgår selv at have bekendt, at han har solgt Rasmus Kock bemeldte former, som han og her i dag vedgår, og ikke nøjagtig bevises Rasmus Kock Anders Hansen nogen tjeneste deraf med sig at have lovet, som han påstår, og han dog samme former ham forholder, så han derfor er delt bleven, da ved vi ikke ham af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(448)

19/12 1618.

** var skikket Christen Simonsen, rådmand i Viborg, på Kirsten Christensdatter Bundes sst hendes vegne på den ene og havde stævnet Anders Rolandsen, byfoged i Viborg, på den anden side for et enligt tingsvidne, han over hende til Viborg byting forhvervet har, formeldende for rygte og tidende, og ikke samme vidner formelder, det hun ikke skulle have lovet nogen ondt, og det dem derefter at skulle være vederfaren: så og efterdi recessen formelder, ingen udedisk menneske eller nogen anden, som forvunden er for nogen uærlig sag, tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder står til troende enten i vidnesbyrd eller nogen anderlunde, i hvad de ville sige eller vidne på nogen, og efterdi Kirsten Snedkers og Kirsten Fasses, som samme bekendelse gjort har, findes at have været to misdædere, som for trolddom og misgerningers skyld har standen deres ret, Niels Christensens vidne ikke heller er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, han ikke heller Kirsten Bundes udførligen for nogen trolddom har sigtet og beskyldt, de andre fornævnte vidnesbyrd at have vidnet om rygte og tidende og ikke om deres egen vitterlighed, en part og lagt deres vidner i tvivl, da kan jeg efter sådan lejlighed ikke kende samme misdæderes bekendelser, så vidt de Kirsten Bundes anrører, ej heller fornævnte ---- så noksom og nøjagtig, at de bør at komme Kirsten Bundes til hinder eller skade i nogen måde, sammeledes efterdi ikke er bevist for fornævnte nævninger, Kirsten Bundes at have lovet nogen ondt, og det dem at være hændt og vederfaret, ej heller hende at nogen for trolddoms gerning at være sigtet og beskyldt, og de derfor har hende kvit svoren, som forskrevet står, ved jeg ikke efter sådan lejlighed imod deres ed og tov at sige eller magtesløs dømme.

(1)

15/1 1620.

** var skikket Staffen Nielsen, borgmester i Thisted, og Jens Klostergård på sin egne og menige borgmestre og råd i Thisted deres vegne på den ene og havde stævnet Jens Nielsen i Fuglsang, Søren Christensen og deres medbrødre 24 mænd på den anden side for en vidne, de til Hannæs ting 17/7 næst forleden vidnet har, formeldende at de aldrig har hørt eller fornemmet, det Niels Christensen Oddegård, borger i Ålborg, har der liggen på Hannæs vand og udhøkret nogen slags gods, både alen, vægt eller skæppe, eller brugt der nogen forprang: så og efterdi loven bemelder, tingsvidne at være det de gode mænd, på tinge var, vidnet det de så og hørte, mindre end syv mænd må ej ting holde, og så mange mænd er og et fuldt tingsvidne, og efterdi fornævnte 24 mænd ikke har vidnet for de 7 eller 8 mænd efter loven, men alene af dem både er æsket og vidnet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(3)

** var skikket velb Manderup Parsberg til Hagsholm, KM befalingsmand på Ålborg slot, hans visse bud Envold Clemendsen, slotsfoged der sst, med en opsættelse her af landstinget 18/12, lydende ham da at have givet til kende, hvorledes en kvinde, ved navn Apelone, Anders Guldsmeds, er for Ålborg for trolddoms sag bleven brændt, efter at hun er hårdeligen pint, skulle hun have haft nogen bekendelse om Dorte Jensdatter så og om Elle, Hermand Bartskærs, i Ålborg, hvilke hendes ord trolddoms sag anrørende, så formener han Apelone uret og løgn at have bekendt, og hendes bekendelse fordi magtesløs at være, og ikke at komme ham på fornævnte to personers vegne til hinder eller skade i nogen måder: da efterdi samme bekendelse findes to gange tilforn at være hid kaldt, og to uendelige domme derefter udgangen, hvilke findes adskillige tider til tinge at være forkyndt og påskreven, som opskriften formelder, og den nu atter tredje sinde for endelig dom findes hid stævnet, og ingen endnu er mødt med samme bekendelse den at i rette lægge eller nogen gensigelse derimod at gøre, recessen og bemelder, ingen misdæders ord og mundheld at stå til troende, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme bekendelse, så vidt den Dorte Jensdatter og Elle Hermands anlangende, magtesløs at være og ikke komme dem på deres ære, gode rygte og navn til hinder eller skade i nogen måder.

(4)

** var skikket velb Manderup Parsberg til Hagsholm, KM befalingsmand på Ålborg slot, hans visse bud Envold Clemendsen, slotsfoged der sst, med en opsættelse her af landstinget 18/9 ---- udgangen, lydende ham da at have givet til kende, hvorledes en kvinde, ved navn Apelone, Anders Guldsmeds, er for Ålborg for trolddoms sag bleven brændt, og efter at hun hårdeligen blev pint, skulle have haft nogen ord om Jens Andersen ----, rådmand i Ålborg og hans hustru anrørende, så formente Envold Clemendsen på Manderup Parsbergs vegne samme hendes ord løgnagtig at være og ville derfor være dom begærende: da efterdi samme bekendelse findes to gange tilforn at være hid kaldt, og to uendelige domme da er udgangen, hvilke findes adskillige tider til tinge at være forkyndt og påskrevet, som opskriften om formelder, og den nu atter tredje sinde for endelig dom findes hid stævnet, og ingen endnu er mødt med samme bekendelse den at i rette lægge eller nogen gensigelse derimod at gøre, recessen og bemelder, ingen misdæders ord og mundheld at stå til troende, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme bekendelse, så vidt den Jens Andersen og hans hustru anlangende, magtesløs at være og ikke komme dem på deres ære, gode rygte og navn til hinder eller skade i nogen måder.

(6)

** var skikket Staffen Nielsen, borgmester i Thisted, og Jens Klostergård på sine egne og menige borgere ---- der sst deres vegne på den ene og havde stævnet Søren Christensen i Kinderup, Jens Christensen i Frøstrup med adskillige flere for en vidne, de til Hannæs ting 5/6 sidst forleden vidnet har, enhver efter sin alder og minde, anlangende brug og køb og handel, som Ålborg borgere skal have brugt på Hannæs med indskibning og udskibning i Feggesund, som skal være på to mil nær Thisted og i Thisted bys frihed, med hvilke deres vidne det formenes, dem på deres egen vild at ville tilegne dem selv, og Niels Christensen Oddegård, borger i Ålborg, om særdeles brug og købmands bedrift på Hannæs og i Feggesund, hvilke deres vidne borgmester og råd i Thisted formener imod Thisted privilegier og friheder at være vidnet: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet om korn, Ålborg borgere skulle have indskibet i Feggesund, og gods de der igen skal have leveret, og intet skulle vide andet, end at Feggesund jo altid har været en almindelig ladested og havn, og ikke de i samme deres vidne har specificeret om samme korn skulle have været købt og annammet ved læster, tønder eller skæpper, eller om en Ålborg borger nogen gods på fornævnte steder ved alen eller vægt skulle forhandlet, så deraf kunne forfares, om samme køb og handel er sket imod Thisted bys privilegier, dem til skade, men de selv i nogen måder har lagt deres vidne i tvivl, og ikke endelig vidnet, fornævnte 24 mænd ikke heller har vidnet for 7 eller 8 mænd tinghørere efter loven, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så nøjagtig, at de bør nogen magt at have eller komme Thisted by til hinder eller skade i nogen måde.

(11)

** var skikket velb Gunde Rostrup til Sjelle skovgård hans visse bud Jacob Jørgensen i Voldum på den ene og havde stævnet velb Albret Rostrup til Stårupgård på den anden side for rigens æskning, han til ---- ting skal være overganget, hvilke æskning efter rigens ret og forfølgning han agter til landsting at lade æske, eftersom til herreds ting af ham æsket er. så er Albret Rostrup ikke nu mødt eller nogen på hans vegne ham at undskylde eller nogen gensigelse herimod at gøre: da efter sådan lejlighed blev Jacob Jørgensen undt samme æskning, så æskede han på Gunde Rostrups vegne af Albret Rostrup her i dag til Viborg landsting i lige måde som til herreds ting æsket er.

(12)

** var skikket velb Jørgen Ernst Worm til Vår hans visse bud Niels Jensen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget 18/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Peder Christensen i Vesterby, birkefoged til Oksholm birketing, for en dom han til fornævnte birketing 27/11 dømt har, og i samme sin doms sentering tildømt Jørgen Ernst Worm efter Frands Dues udgivne brevs indhold og Palle Rodsteens afståelses og opladelses brevs formelding Oksholm hovedgård med sin birkeret, skov, fiskeri, friheder så og alle Frands Dues jordegods og løsøre, så meget som i Oksholm birk liggende er, til at følge Jørgen Ernst Worm så frit som hans egen arvegods, hvilke dom Niels Jensen på Jørgen Ernst Worms vegne formener lovlig og ret at være, og bør ved sin fuldmagt at være: så og efterdi Frands Due sin brev og forpligt til Palle Rodsteen har udgivet, igen at skulle forskaffe ham hans hånd og segl fra alle hvis løfter, han for ham i er, og nøjagtig ham derfor kontentere og tilfreds stille til visse tider, og dersom det ikke skete, skulle han have sin forlov og fuldmagt uden nogen dom, proces eller rettergang at annamme fyldest og fuld værd i hans jordegods, hvor det findes, og ham bedst belejlig var, såvel som og i hans hovedgård og løsøre efter hans breves indhold, og Palle Rodsteen samme forskrivning og godsets annammelse til Jørgen Worm har opdraget, Jørgen Worm derefter og siden i gode mænds nærværelse samme Oksholm hovedgård med birk og frihed og herlighed såvel som og jordegods og løsøre har til sig annammet, Frands Due og derefter ved sin udgivne brev har fuldmagt givet Jørgen Ernst Worm samme hovedgård, jordegods og løsøre at have og beholde som sin egen arvegods og løsøre i alle måder, og fogden fordi har tildømt Jørgen Ernst Worm samme gård med sin birkeret, skov, fiskeri og frihed, så og Frands Dues jordegods og løsøre, der i birket liggende, så frit som hans egen arvegods at efterfølge, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme, imens Frands Dues udgivne breve stander ved deres fuldmagt.

(16)

** var skikket velb Jørgen Ernst Worm til Vår hans visse bud Niels Jensen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget 18/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Peder Selgensen i sønder Saltum, herredsfoged i Hvetbo herred, for en dom han til Hvetbo herreds ting 11/12 dømt har, og i samme sin doms sentering tildømt Jørgen Ernst Worm al Frands Dues jordegods, liggende i Hvetbo herred, til at følge Jørgen Ernst Worm så frit som hans egen arvegods efter Frands Dues breve og Palle Rodsteens afståelse og opladelses breves formelding, hvilke dom Niels Jensen på Jørgen Ernst Worms vegne formener lovlig og ret at være og bør ved sin fuldmagt at blive: så og efterdi Frands Due sig brev og forpligt til Palle Rodsteen har udgivet, igen at skulle forskaffe ham hans hånd og segl fra alle hvis løfter, han for ham i er, og nøjagtig ham derfor kontentere og tilfreds stille til visse tider, og dersom det ikke skete, skulle han have sin forlov og fuldmagt uden nogen dom, proces eller rettergang at annamme fyldest og fuld værd i hans jordegods, hvor det findes, og ham bedst belejlig var, såvel som og i hans hovedgård og løsøre efter hans breves indhold, hvilket ikke sket er, og Palle Rodsteen fordi samme Frands Dues jordegods i to gode mænds nærværelse annammet har efter hans forpligt, og Palle Rodsteen samme forskrivning og godsets annammelse til Jørgen Worm har opdraget, Frands Due og derefter ved sin udgivne brev har fuldmagt givet Jørgen Ernst Worm samme jordegods at have og beholde som sin egen arvegods i alle måder, og fogden fordi har tildømt Jørgen Ernst Worm samme jordegods, der i Hvetbo herred liggende, at efterfølge så frit som hans egen arvegods efter Frands Dues og Palle Rodsteens opladelses udgivne breves indhold, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme, imens Frands Dues udgivne breve stander ved deres fuldmagt.

(20)

** var skikket velb Jørgen Ernst Worm til Vår hans visse bud Niels Jensen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget 18/12 sidst forleden (sag uafsluttet og overstreget)

(21)

** var skikket velb Jørgen Ernst Worm til Vår hans visse bud Niels Jensen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget 18/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Christen Jensen i Ullerup for en dom, han til Han herreds ting 13/12 dømt har, og i samme sin doms sentering tildømt Jørgen Ernst Worm al Frands Dues jordegods, liggende i Han herred, til at følge Jørgen Ernst Worm så frit som hans egen arvegods efter Frands Dues udgivne brev og Palle Rodsteens afståelses og opladelses breves formelding og Jørgen Ernst Worms hans egne annammelses breves indhold, hvilke Christen Jensens dom Jørgen Ernst Worm formener lovlig og ret at være og bør ved sin fuldmagt at blive: så og efterdi Frands Due sine breve og forpligter til Palle Rodsteen har udgivet, igen at skulle forskaffe ham hans hånd og segl fra alle hvis løfter, han for ham i er, og nøjagtig ham derfor kontenteret og tilfreds stille til visse tider, og dersom det ikke skete, skulle han have fri forlov og fuldmagt uden nogen dom, proces eller rettergang at annamme fyldest og fuld værd i hans jordegods, hvor det findes og ham bedst belejlig var, såvel som og i hans hovedgård og løsøre efter hans breves indhold, hvilket ikke sket er, og Palle Rodsteen samme Frands Dues jordegods i Han herred i to gode mænds nærværelse annammet har efter hans forpligt, og Palle Rodsteen samme forskrivning og godsets annammelse til Jørgen Worm har opdraget, Frands Due og derefter ved sin udgivne brev har fuldmagt givet Jørgen Ernst Worm samme jordegods at have og beholde som sin egen arvegods i alle måder, og fogden fordi har tildømt Jørgen Ernst Worm samme jordegods, der i Han herred liggende, at efterfølge så frit som hans egen arvegods efter Frands Dues og Palle Rodsteens opladelses udgivne breves indhold, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme, imedens Frands Dues udgivne breve stander ved deres fuldmagt.

(25)

** var skikket velb fru Margrete Lange til Engelsholm hendes visse bud Christen Tomasen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Christen Nielsen i Klostergård, herredsfoged i Hundborg herred, på den anden side for en dom han har dømt til fornævnte herredsting 20/11 sidst forleden, imellem velb Christen Høg og hende, anlangende om hendes tjeners korn i lade var indhøstet, velb Christen Høg uden al billig årsag har omkastet, efter tingsvidnes videre indhold, i hvilken hans dom han straks en endelig skal have kendt og dømt, uanseet at hverken Christen Høg selv eller nogen på hans vegne har været i rette, men alene fornævnte herredsfoged at have søgt efter Christen Høg til befrielse i længden kunne forspilde velb fru Margrete Lange hendes retfærdige sag og tiltale: så og efterdi fornævnte herredsfoged første gang, efter at sagen her fra landsting til ham er hjemfunden, har senteret endelig, endog Christen Høg eller nogen på hans vegne ikke er mødt til gensvar, da finder vi denne hans dom at være som den udømt var, og sagen til ham igen at komme, når det for ham lovlig indstævnes, og da deri at omkende hvis ret er.

(27)

** var skikket velb Palle Rodsteen til Hørbylund med en opsættelse her af landstinget 20/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Tomas Jensen i Trankær for en uendelig dom, han her til landstinget 6/11 sidst forleden forhvervet har, og et vidne, to personer om nogen den gode mands breve, de skulle have seet hos Tomas Jensen, vidnet har, hvori den skal være magtesløs dømt, uanseet samme dom med vrang undervisning at skal være forhvervet, da er samme uendelige dom magtesløs dømt: så og efterdi Laurids Tomasen og Christen Villumsen udtrykkeligen har vidnet om hvis breve, de synligen for øje 20/6 i Tomas Jensens hus skal have seet, de og nu her for retten med højeste ed og stor formaning samme deres vidne har været bestendig, og ingen bevis derimod fremlægges, hvormed det tilbage drives kan, ikke sanddru at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme.

(30)

** var skikket velb til Hagsholm, KM befalingsmand på Ålborg slot, hans visse bud Envold Clemendsen, slotsfoged der sst, på den ene og havde stævnet Peder Poulsen Fisker, boende i Ålborg, og Karen Nielsdatter sst på den anden side for en sigtelse, de til Ålborg byting 13/12 1619 gjort har, hvori de har sigtet en kvinde, ved navn Maren Pedersdatter, Tomas Jørgensens hustru, der sst, for trolddom ---- , at de hende for nogen rum tid siden skulle seet i Maren Kneps hus i Ålborg, og ikke samme vidne eller sigtelse på fersk fod at være sket, og ikke heller skal befindes Peder Poulsen eller Karen Nielsdatter noget ondt af hende at være lovet eller vederfaret på liv eller lemmer, og de dog har lagt deres hænder på hendes hoved og vedkendtes hende en vitterlig troldkone, ikke heller skal bevises samme sigtelse vidne med nogen gerning bekræftes, formenende samme sigtelse ikke så noksom at være, at den bør nogen magt at have: så og efterdi Peder Poulsen og Karen Nielsdatter udtrykkeligen har vidnet, dem gørligen at have seet, Maren Pederster at have med været lucie aften i Maren Kneps hus og været i råd og gerning sådan spøgeri og onde bedrift at begå, og begge deres vidner kommer i alle måder overens, endog den ene har været uden for husen, og den anden inde i husen, satte og lås og lukkelse dem imellem, så de derfor til byting såvel som her i dag for retten hende med helgens ed og oprakte fingre har sigtet og beskyldt, Apelone Sørensdatter og her i dag med højeste ed og pålagt hånd hende har sigtet og for en vitterlig troldkvinde vedkendtes, det hun har med været hendes datter sådan sygdom, som hun med behæftet er, med trolddoms kunst at tilføje, eftersom hun og hendes sønner hende tilforn til byting i lige måde har sigtet, og ingen vidnesbyrd eller kundskab Maren Pederster eller nogen på hendes vegne fremlægger, det hun sig så langsommelig tid, hun der i sognen har været, sig kristeligen skal have forholdt, men af fornævnte to tingsvidner, fremlagt er, bevises hende en ond rygte for trolddom at have påhængt, hvilke hun og selv vedgår, sig tilforn af to misdædere at være berygtet, og fornævnte vidner og sigtelse i så måder om hendes onde bedrifter bestyrkes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner og sigtelse, nu hid stævnet er, at sige eller magtesløs dømme, og efterdi nævninger efter loven har været opkrævet, Maren Pederster for trolddoms sag enten at skære eller skylde, og de som i byen hos hende boer og bedst hendes lejlighed ved efter fornævnte vidner og sigtelse, som nu er ved magt kendt, har hende kirkenævn oversvoret, da ved vi ikke nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde.

(36)

** var skikket Hans Lykke til K på sin bror Axel Lykke til Eskær hans vegne og fremlagde et Albret Rostrups efterskrevne underskrevne brev, lydende jeg Albret Restrup, Hans Rostrups søn, kendes og vitterlig gør med denne min underskrevne seddel, eftersom Axel Lykke til Eskær har i land Holsten lovet og godsagt for mig i adskillige løfter for en stor summa penge, og jeg nu efter hans anfordring ikke kan forskaffe ham sin hånd og segl igen, som han for mig udsat har, så lover og tilsiger jeg Axel Lykke, at jeg skal stande ham for varsel til Resen birketing i Salling såvel som til Viborg landsting for rigens æskning, dateret Viborg 19/11 1619 Albret Rostrup egen hånd. og efter samme hans udgivne forpligts indhold satte Hans Lykke i al rette, om han ikke på sin brors vegne burde æskning her til landstinget at have beskrevet. så er Albret Rostrup ikke mødt eller nogen på hans vegne nogen gensigelse derimod at gøre: da efter sådan lejlighed blev Hans Lykke samme æskning undt, så æskede Hans Lykke på sin bror Axel Lykkes vegne her i dag til Viborg landsting i lige måde som til birketing æsket er.

(37)

** var skikket Hans Lykke til K og fremlagde et Albret Rostrups efterskrevne underskrevne brev, lydende jeg Albret Restrup, Hans Rostrups søn, kendes og vitterlig gør med denne min underskrevne seddel, eftersom Hans Lykke til Krabbesholm har i land Holsten lovet og godsagt for mig i adskillige løfter for en stor summa penge, og jeg nu efter hans anfordring ikke kan forskaffe ham sin hånd og segl igen, som han for mig udsat har, så lover og tilsiger jeg Hans Lykke, at jeg skal stande ham for varsel til Nørherreds ting i Salling såvel som til Viborg landsting for rigens æskning, dateret Viborg 19/11 1619 Albret Rostrup egen hånd. og efter slig lejlighed satte Hans Lykke i al rette, om han ikke burde æskning her til landstinget at have beskrevet. så er Albret Rostrup ikke mødt eller nogen på hans vegne nogen gensigelse derimod at gøre: da efter sådan lejlighed blev Hans Lykke samme æskning undt, så æskede Hans Lykke her i dag til Viborg landsting i lige måde som til birketing æsket er.

(39)

** var skikket Hans Lykke til Krabbesholm på sin bror Iver Lykkes vegne og fremlagde et Albret Rostrups efterskrevne underskrevne brev, lydende jeg Albret Restrup, Hans Rostrups søn, kendes og vitterlig gør med denne min underskrevne seddel, eftersom Iver Lykke til Eskær har i land Holsten lovet og godsagt for mig i adskillige løfter for en stor summa penge, og jeg nu efter hans anfordring ikke kan forskaffe ham sin hånd og segl igen, som han for mig udsat har, så lover og tilsiger jeg Axel Lykke, at jeg skal stande ham for varsel til Nørherreds ting i Salling såvel som til Viborg landsting for rigens æskning, dateret Viborg 19/11 1619 Albret Rostrup egen hånd. og efter slig lejlighed satte Hans Lykke i al rette, om han ikke på sin brors vegne burde æskning her til landstinget at have beskrevet. så er Albret Rostrup ikke mødt eller nogen på hans vegne nogen gensigelse derimod at gøre: da efter sådan lejlighed blev Hans Lykke samme æskning undt, så æskede Hans Lykke på sin bror Iver Lykkes vegne her i dag til Viborg landsting i lige måde som til birketing æsket er.

(41)

** var skikket Erik Jensen Skomager, borger i Skagen, på den ene og havde stævnet Laurids Svendsen og Jens Svendsen Skøt, borgere der sst, på den anden side, for de samtligen 6/8 sidst forleden i næst forgangne år har ham med to dragne værger på Skagen gade ---- bagtil overfalden, og uden skyld og brøde ham såret og stymperet og hans højre øre fra hovedet på kinden nedhugget, og hans nederkæbe og nedermund alt sønder hugget, så at det har hængt ned på brystet på ham, og formedelst slig deres overfald og vederlig gerning at have ligget for et død menneske, og ingen genslag han imod dem i nogen måde imod dem gjort har: da efter flere ord dem imellem var, blev de her for retten med sammenlagte hænder venligen og vel forligt og fordragen, så Laurids Svendsen og Jens Svendsen samtligen skal give Erik Jensen to hundrede daler, hver daler til 80 danske beregnet, og dem ham erlægge og betale halvparten påske og anden halvparten til sankt mikkels dag først kommende, og dermed skal samme sag om fornævnte parlament og bordag såvel som og den voldssag, Laurids Svendsen oversvoret er, aldeles dem imellem aftalt, og alle hvis vidner og breve, dem derom imellem gangen og forhvervet er, skal være kasseret og magtesløs, dog dersom fornævnte summa pending til bemeldte tider ikke bliver Erik Jensen af Laurids Svendsen og Jens Svendsen erlagt, eller og de derefter ham uden billig årsag overfalder eller uforretter, og det skelligen bevises, da fornævnte sager igen at stande åben og uaftalt, som han dem ---- sluppet har.

(43)

** var skikket velb Palle Rodsteen til Hørbylund på den ene og havde stævnet velb Albret Rostrup på den anden side, for han for nogen tid siden skal have givet ham sit brev, at han skulle fly og forskaffe Palle Rodsteen hans hånd og segl igen inden måneds dag, efter samme sit brevs dato, for et løfte, han skal være i for ham for 2000 daler med sin rente og skade, eller derfor at lide rigens æskning, og han derover skal være forårsaget at lade udæske af Albret Rostrup forskrevne penge,
så efterdi han lovlig efter hans brev til Sæbygårds birketing har ladet æske fire tingdage for fornævnte penge, da formener han ham bør at udstedes i lige måde til Viborg landsting æskning over Albret Rostrup, så er Albret Rostrup ikke mødt eller nogen på hans vegne nogen gensigelse herimod at gøre: og efter sådan lejlighed blev Palle Rodsteen samme æskning undt, så æskede Palle Rodsteen her i dag til Viborg landsting i lige måde som til birketing æsket er.

(44)

** var skikket Christen Nielsen, borger i Nykøbing, på den ene og havde stævnet Christen Lauridsen i Gammelby og Morten Pedersen i Dover på den anden side for synsvidne, de til Hassing herreds ting 17/12 16-- forhvervet har, anlangende nogen sårmål, fire mænd da har omhjemlet, de på Christen Lauridsen og Morten Pedersen skulle have seet, som Christen Nielsen og Frederik Jensen i Vestergård skulle have gjort dem, hvilke sår de hårdelig for Gud og alle mænd benægter dem aldrig at have gjort: da efter flere ord dem imellem var, blev de nu her for retten med sammenlagte hænder venligen og vel forligt og fordragen om hvis parlament og bordag, dem imellem været har, så det på begge sider skal være efterladt, og ikke af dem på enten sider ---- oprebes eller påtales i nogen måder, men de herefter skal være hverandres gode venner, og alle hvis breve, deri forhvervet er, skal være kasseret, død og magtesløs, og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måde.

(45)

** var skikket Simon Sørensen, borger og rådmand i Skagen, på den ene og havde stævnet Anders Lauridsen, borger der sst, på den anden side for en dom, han til Skagen byting 29/11 sidst forleden over ham forhvervet har, formeldende i sin mening, at byfogden har dømt, så at han vidste ikke at dømme eller finde Anders Lauridsen fra sit tredje ting til Simon Sørensen for en summa pending for kost og tæring for en landstings rejse, som samme dom videre indeholder, uanseet at byfogden tilforn 27/11 1615 har funden den sag fra sig og ind for borgmestre og råd, og ikke bevises med nogen dom af landstinget, der at være kendt om kost og tæring i nogen måder, og formente Anders Lauridsen selv at have ladet stævne Simon Sørensen til landsting: så og efterdi ikke for fogden har været bevist, Simon Sørensen at være tildømt nogen kost og tæring til Anders Lauridsen at udgive, og ikke samme hans dom er endelig, da finder vi efter sådan lejlighed samme hans dom at være, som den udømt var.

(48)

** var skikket Peder Ibsen i Borris mølle på sin hustru Inger Ibsdatters vegne med en opsættelse her af landstinget 6/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Mikkel Vistisen i Tårup, Visti Pedersen i Højstrup og Peder Christensen i Hindsels for en bekendelse og vidne, de 15/6 til Fjends herreds ting forhvervet har, efter nogen misdæderes ord, ved navn Anders Sørensen Munk og hans hustru Gertrud Skolders, at Inger Ibsdatter skulle have været med dem på Bjerreli sankt volborg nat næst forleden, og er hun en vitterlig troldkvinde, hvilke vidne og bekendelse, hun hårdeligen benægtet har ved sin højeste ed: så og efterdi ikke bevises, Inger Ibsdatter at have lovet nogen ondt, og det dem derefter at være vederfaret, men Anders Munk og Gertrud Skolders, som samme vidne og bekendelse vidnet og gjort har, at have været to misdædere, som for deres misgerninger siden er heden rettet, hvis ord efter recessen ikke bør at stande til troende, det og med præster og sognemænds kundskab bevises, Inger Ibsdatter sig ærligen at have skikket og forholdt, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og bekendelse, så vidt den Inger Ibsdatter anlanger, magtesløs at være og ikke komme hende på ære og gode rygte til nogen forhindring.

(49)

** var skikket velb Peder Munk til Sæbygård hans visse bud Eske Olufsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Anders Ousen i Gunderup, herredsfoged i Børglum herred, på den anden side for en dom, han nogen tid siden til fornævnte ting dømt har, og deri skulle have tilfundet Peder Munks tjenere, som boede i fornævnte herred, at betale Søren Mikkelsen, borgmester i Sæby, hver en ny beskatning til Præstbro, han skulle have ladet bygge: så og efterdi KM missive, til bemeldte gode mænd udganget, indeholder dem at skulle tilholde bønderne i fornævnte herreder, tjenerne såvel som adelens tjenere, efter loven og recessen, Søren Mikkelsen sin bekostning igen at fornøje for samme bro, og deri ingen undtaget, og herredsfogden fordi sin dom derpå funderet og tildømt dem i Børglum herred enhver sin anpart at betale eller derfor at lide tiltale, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(51)

** var skikket Søren Mikkelsen, borgmester i Sæby, på den ene og havde stævnet Anders Ousen i Gunderup, herredsfoged i Børglum herred, på den anden side for en dom, han 23/11 sidst forleden dømt har og ham fradømt hans fjerde ting med høringsdele til Jens Olufsen i Tårs, Niels Madsen i Tykskov med flere, som han lovlig har forfulgt til fjerde ting, enhver deres anpart til Præstbros bekostnings betaling, efter KM missives indhold, såvel som efter lovlig vurdering og taksering over al Børglum herred, for ham var i rette lagt, uanseet ingen af dem eller nogen på deres vegne enten til tredje eller fjerde ting til nogen rettergang, gensvar eller erklæring, hvilke han mener ulovlig og uret og imod Christian den fjerdes reces 15. kapitel: så og efterdi Anders Ousen tilforn ved endelig dom har tildømt fornævnte herredsmænd enhver deres anpart af samme bros bekostning til Søren Mikkelsen at udgive eller derfor at lide tiltale, og han dog siden har dømt ham fra høring, da finder vi efter sådan lejlighed samme sidste dom ingen magt at have.

(52)

** var skikket velb Godslev Budde til Rødslet, KM befalingsmand på Børglum kloster, hans visse bud Peder Tomasen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Peder Mortensen i Visby, Niels Christensen i Abildgård og deres medbrødre vidnesmænd for et vidne, de 2/12 sidst forleden til Hassing herreds ting vidnet har, anlangende at de skulle have hos været ved fornævnte ting 13/2 1617 over en forligsmål, som hans tjener Niels Ibsen og salig Christen Christensen i Hørsted skulle være imellem gjort og ganget, hvormed de Niels Ibsen hans retfærdige gæld, efter kontrakt Niels Ibsen og salig Christen Christensen på hans sønners vegne 27/10 1614 imellem gjort og ganget er, ville fravidne: så og efterdi Peder Mortensen og hans medbrødre udtrykkeligen har vidnet. dem 13/2 1617 at have hos været ved Hassing herreds ting og hørte Niels Ibsen lovet Christen Christensen 40 sletdaler for samme sag om ubillige ord, han ham havde tilsagt, og de 25 daler straks på deres forrige imellem gangne kontrakt, i hvis pending Christen Christensen skulle give Niels Ibsen, at skulle kvitteres og med herredsskriverens hånd afskrives, og Peder Mortensen og Oluf Pedersen på deres egne og deres medbrødres vegne nu er mødt og med højeste helgens ed og oprakte fingre været deres vidne bestendig, så at være tilganget, og intet derimod fremlægges, men fast mere med tingsvidne, efter deres kontrakt om samme ord 13/2 udgangen, bevises det Niels Ibsen Christen Christensen med pending for samme sag havde bevilget, det og befindes straks samme dag med herredsskriverens hånd på den forrige dem imellem gangne kontrakt samme 25 daler at være afskreven, eftersom fornævnte mænd vidnet har, så samme deres vidne i så måde bestyrkes og bekræftes sanddru at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod Peder Mortensen og hans medbrødres vidne at sige eller magtesløs dømme.

(55)

** var skikket Peder Christoffersen, borgmester i Skive, på den ene og havde stævnet Mogens Jensen, ridefoged til Skivehus, på den anden side for en bekendelse, en misdæder, ved navn Birgitte Jensdatter Engeland, i Skivehus kornlade skulle have bekendt, anlangende nogen ord hun skulle have sagt om borgmesterens kone Kirsten Hansdatter, som hun skal have hørt af andre, hvilken bekendelse ikke skal formelde hende at have gjort eller brugt nogen utilbørlig gerning i nogen måde, formener samme misdæders ord usandfærdige og bør magtesløs at være og ikke komme Peder Christoffersens hustru til hinder eller skade i nogen måder: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgangen, samme bekendelse at være magtesløs, indtil hvem der havde i at sige stævnet på ny, hvilke to domme fordi til Skive byting lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom formelder, så der har været noksom respit samme dom at kunne have været igen kaldt, og det ikke sket er, hvorfor Peder Christoffersen har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ingen endnu er fremkommen nogen gensigelse herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme bekendelse magtesløs at være, og ikke komme Peder Christoffersens hustru, så vidt hende vedkommer, på hendes gode rygte og navn til hinder eller skade i nogen måde.

(blade 56-61 blanke)

(62)

** var skikket Anders Pedersen, borgmester i Nykøbing, på sine egne og borgmestre og råd i Nykøbing deres vegne med en opsættelse her af landstinget 4/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Christen Pedersen, Jens Pedersen, fordum borgmestre, Christen Mortensen, Niels Clemendsen, Anders Christensen, Christen Andersen, Christen Graversen, Jep Bunde, Christen Bollesen, Morten Lauridsen og Niels Mouridsen, rådmænd der sst, alle fornævnte afgangne mænd deres arvinger for en skøde, afgangne borgmestre og råd i deres velmagt og levende live skal have givet og gjort afgangne Laurids Nielsen Skrædder, fordum borgmester der sst, formeldende på en bod med et stykke jord, liggende norden til Nykøbing rådhus, hvilke skøde de formener at være gjort imod salig kong Christians brev, i hvilke hans majestæt nådigst har forundt og givet borgmestre og råd og menige borgere i Nykøbing, som da var, og deres efterkommere samme ejendom: så og efterdi her nu fremlægges borgmestre og råds skøde, de til Laurids Skrædder på samme ejendom i sin længde og bredde gjort har 1547, og samme ejendom derefter over 40 år ham har efterfulgt, det og siden befindes fra en til en anden at være solgt og afhændet, og dem efter skøderne nydt og brugt i mange år, både før og siden fornævnte bytings dom udgangen er, fast over recessens tilladte hævd, og ikke bevises borgmestre og råd eller nogen på deres vegne derpå at have anket eller ilet, førend Jens Skov sig det til forhandlet har, og den skøde ham derpå givet er, refererer sig til bemeldte gamle adkom, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme skøde, som ejendommen i så langsommelig tid efterfulgt har, at sige eller magtesløs dømme, men dersom fornævnte borgmestre og råd i Nykøbing formener sig at have nogen tiltale til de forrige borgmestre og råds arvinger, det første gang bortskødet har, der gåes om til deres værneting hvis ret er.

(64)

** var skikket velb Godslev Budde til Rødslet, KM befalingsmand på Børglum kloster, hans visse bud Peder Hansen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget 6/11 sidst forleden, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Mikkel Jensen i Hunetorp, Søren Mikkelsen sst med flere for en vidne, de 31/10 sidst forleden til Hvetbo herreds ting vidnet har, det velb Peder Munk til Sæbygård skulle have haft et fiskerhus i Hune hvarre, medens han holdt hus på Hammelmose, hvilke deres vidne de ikke har forklaret på hvis visse åsteder Peder Munk skulle have haft samme hus, ej heller hvor længe han skulle have haft samme hus: så og efterdi Christen Ibsen og hans søn har vidnet om den brug, han selv til Hvarregård ville sig tilholde, og i så måder vildig, det ikke heller findes lovlig varsel for samme vidne at være givet, da kunne vi ikke kende samme vidne så noksom, at det bør nogen magt at have, og efterdi fornævnte vidner, Eske Olufsen nu fremlagt har, udtrykkeligen formelder bemeldte mænd vitterlig at være, det Peder Munk havde en fiskerhus i Hune hvarre, imidlertid han holdt hus på Hammelmose, og at det var holdt for fælled, som samme hus stod, til Hune sogn, som Jens Nielsen nu har bygget det hus, han iboer, og ingen lovlig bevis derimod fremlægges, ikke så at være, Peder Hansen på Godske Buddes vegne ikke heller fremlægger eller vil påskyde nogen sandemænds brev, hvormed kunne bevises ham nogen fællig fra Hvarregårds ejendom at være adskilt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner, så vidt de, fornævnte hus og den grund, det på står, har vidnet, at sige eller magtesløs dømme.

(70)

** var skikket velb Niels Krabbe til Torstedlund hans visse bud Knud Jensen i Gammelholm på den ene og havde stævnet Jens Nielsen i Østerild, Tøger Pedersen i Dalgård og Mikkel Nielsen sst for en vidne, som de til Hillerslev herreds ting 3/11 1618 vidnet har, at de onsdag næst efter sejermere vor frue dag fornævnte år skulle have seet hans tjener, Christen Jensen i Vesløs hans hustru Maren Nielsdatter og deres pige Karen Jensdatter med flere skulle have standen og slagen lyng i Østerild, hvilket fornævnte deres vidne Knud Jensen på Niels Krabbes vegne formener ikke så noksom eller nøjagtig at være, at de burde at komme hans tjener til hinder eller skade i nogen måder men burde magtesløs at blive: så og efterdi ikke med synsvidne bevises, samme eng at være slagen som omvidnet er, ikke heller de personer, som samme gerning skulle have gjort, og vidnet om formelder, derfor har fanget varsel men en part dertil aldeles ukaldt, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(71)

** var skikket velb Axel Rosenkrantz til Kølskegård på den ene og havde stævnet Peder Hansen, ridefoged til Børglum kloster, for en uendelig landstings dom, han sig af berømmer at skulle have forhvervet over en dele, han har ladet to Jens Skomagers sønner fordele, for de er indganget i hans skov Bjørum skov anden pinsedag nu sidst forleden og udhugget en hel hob ---- , som er med skovfogden Niels Christensen på Bårens vidne at bevise: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, Niels Christensen, som skoven skal have i varetægt, udtrykkelig har vidnet sig at have fundet Anders Jensen, Sejer Jensen og Niels Jensen i Bjørum skov med samme ---- , de har nedhugget, hvilke den ene bror, Anders Jensen, straks for tingsdom har vedgangen sig at have været med sine brødre det at gøre, så skovfogdens vidne dermed bekræftes, det og med synsvidne bevises i fornævnte træ at være huggen, så det ene i så måder med det andet bestyrkes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne og syn at sige, ej heller Niels Jensen og Sejer Jensen af den dele, de efter i kommen er, at kvit dømme, førend de retter for dem, som det sig bør.

(73)

** var skikket velb Axel Rosenkrantz til Kølskegård på den ene og havde stævnet Peder Hansen, ridefoged til Børglum kloster, på en anden side for en uendelig dom, han sig berømmer at skulle have forhvervet til Viborg landsting, anlangende et vidne, Niels Ibsen på Tveden, Laurids Nielsen i Torup og deres medbrødre vidnet har, dateret Kær herreds ting 20/7, at de har hørt at Jens Skomager i Vadskær har kaldt hans tjener, Niels Christensen, på ---- en tyv, desligeste at han havde lovet ham ondt, hvilke han formener at skal være hans tjeners ære og lempe anlangende, og samme dom med vrang undervisning forhvervet at være og bør magtesløs at blive: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, bør den ikke længere magt at have, og dernæst afstod Axel Rosenkrantz samme vidne, så det skal være som det uvidnet var og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måder.

** var skikket Jens Olufsen, født i Lyngholt, hans visse bud Jens Pedersen i Tamstrup på den ene og havde stævnet Bertel Jensen i Fyrheden og Jens Tomasen, tjenende i Volstrup præstegård, på den anden side for et vidne, de til Sæbygårds birketing 23/10 vidnet har, det Jens Olufsen skulle have gjort Tomas Roed sin bane, så mødte Oluf Pedersen og formente samme vidne og syn ret at være, og derhos gav til kende, det Sæby by skulle være privilegeret, at når nogen af sandemændene var udenlands forrejst, skulle de gøre deres ed til næste ting, efter at de hjemkom: da efterdi med tingsvidne bevises Jens Jensen efter samme vidne og syn at have gjort samme ed, som hans medbrødre tilforn har gjort, og han ikke er stævnet eller kaldt, da ved vi ikke på fornævnte vidne, syn og sandemænds ed, nu hid kaldt er, at dømme, før han og lovlig stævnes og kaldes, og da gå om hvis ret er.

(74)

** var skikket Peder Sørensen, borgmester i Viborg, og Niels Rasmussen, borger der sst, på deres egne og Hans Broutmands vegne, så og Mikkel Christensen på hans far Christen Hegelund borgmesters vegne med en opsættelse her af landstinget 20/11 sidst forleden, lydende dem da at have stævnet Peder Andersen i Hindsels for en uendelig dom, han her til landstinget forhvervet har, som skal formelde om værgemål og arv imellem borgmestre og råd i Viborg og afgangne Engelbret Deppenbrocks børn sst, og samme dom ikke skal lyde endelig, men aleneste til hvem der har i at sige, formenende at der ikke for samme dom skal være så lovlig stævnet, som det sig bør, og den derfor bør ingen magt at have, men magtesløs at blive, så mødte Mikkel Christensen med doktor Peder Iversens fuldmagt og fremlagde doktor Peder Iversens svar, hvori han formener, alle arvinger ikke at være lovlig stævnet for samme dom, hvorimod stævningsmænd berettet, at salig Bertel Bjerregrav, da rådmand, skal have en søn, Oluf Bertelsen, som tjener velb Peder Basse i Lolland for en ridefoged, som med 6 ugers stævning burde at stævnes: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi nu gives til kende Oluf Bertelsen, som og i samme sag skal have at svare, skal tjene i Lolland hos en god mand og der har sin bopæl, og han ikke der findes lovlig stævnet og kaldt, så han kunne vide hertil at svare, da ved vi ikke i samme sag at dømme, førend han og lovlig stævnes og kaldes, og siden at gå derom hvis lov og ret er.

(76)

12/2 1620.

** var skikket velb Jørgen Brahe til Hvedholm hans visse bud og fuldmægtig Christen Munk i Gettrup på den ene og havde stævnet Oluf Pedersen i Vrågårds mølle på den anden side for en dom, han lader sig af berømme for nogen tid siden over hans fuldmægtig, Christen Munk, i Gettrup
her til landstinget bekommet og forhvervet har, i hvilke Christen Munk skal være tilfunden at give ham kost og tæring, uanseet at han ikke skal have bevist sig i nogen måder til landsting på den tid af Christen Munk at være stævnet, men aleneste Christen Munk at have ladet give varsel for vidner at tage til Kær herreds snapsting og ikke stævnet med nogen stævning: så og efterdi samme landstings dom alene formelder, at dersom det kunne befindes Mads Christensen til den landsting af Christen Munk at være kaldt, skulle han igen give ham kost og tæring, og ikke Oluf Pedersen med lovlig tingsvidne eller nøjagtig bevis sådant gør bevisligt, Anders Christensen af Christen Munk at have været hid stævnet, som dommen om formelder, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom ikke at komme Christen Munk på nogen kost og tærings udgift til nogen forhindring.

(77)

** var skikket Oluf Nielsen i vester Hassing på den ene og havde stævnet Laurids Pedersen i Føltved, Morten Christensen i Abildholt og deres medbrødre kirkenævninger på den anden side for deres ed og tov, de 18/1 sidst forleden til Kær herreds ting over lange Maren Lauridsdatter i øster Hassing gjort og svoret har, anlangende de hende et fuldt kirkenævn over svoret har for trolddoms sag, hun har været for besigtet, hvilke nævningers ed Oluf Nielsen formener kristelig og retfærdelig at være forhvervet og svoret, og bør ved sin fuldmagt at blive: så og efterdi af fornævnte vidner forfares Maren Lauridsdatter har lovet Anders Jensen ondt og derefter en ond ånd ---- nogle nætter at være ham påvist, det og gøres bevisligt at der Maren Lauridsdatter for Hans Lauridsens hustrus skrøbelighed er beråbt, har hun straks rømt og bortveget, hvilke hun og selv vedgår, såvel som og tilstår det hun med en kniv har gjort sig adskillige sår og skade, på det hun af en bange samvittighed kunne tage sig af dage, og tilmed siden, hun er antastet, bød penge, det hun måtte undkomme, hvilke alt sammen hun og her for retten har tilstanden, i lige måde nu her som til hjemting bekendt sig at have ladet adskillige signe, og opregnet hvis ord hun dertil har brugt, som alle heden stiller Gud og den hellige trefoldigheds navn til vanære, Jens Lauridsen og nu her for retten såvel som tilforn har sigtet og beskyldt og vedkendtes Maren Lauridsdatter for en vitterlig troldkvinde, det hun med hendes trolddoms bedrift hans hustru sådan sygdom og ulykke har påført, som om vidnet er, og ingen vidnesbyrd eller kundskab derimod fremlægger, sig ærligen og kristeligen at have skikket og forholdt, men fast mere med sognepræsten og andre dannemænds kundskab bevises, hende i langsommelig tid for sådan spøgeri at være berygtet, og loven formelder, om nogen mand vider anden, det han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ikke ved, der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den der sag gives med nævn i kirkesogn, og fornævnte nævninger, som i sogn hos Maren Lauridsdatter boende er og bedst hendes lejlighed ved, har været opkrævet hende for trolddoms sag enten at skære eller skylde, så de ved deres ed har hende kirkenævn over svoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde eller derimod at sige.

(81)

** var skikket velb fru Kirsten Munk til Bigum hendes visse bud Anders Sørensen i Vammen på den ene og havde stævnet Mogens Jensen i Bredsgård. foged til Vorde birketing, for han i en dom 28/1 sidst forleden til Vorde birketing dømt har, ikke da vidste at tildømme Mogens Godske i Løvel at lide æskning for efterskrevne part af en gæld, som han hende skyldig var, og samme hans dom blandt andet skal findes imod tingsvidne, håndskrifter og anden rigtig bevis, og hans dom ikke i fornævnte punkter skal lyde endelig: så og efterdi samme birketings dom i den punkt ikke er endelig, bør den deri at være som den udømt var, og sagen til birketing igen at komme, og birkefogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem derom endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(83)

** var skikket velb fru Margrete Rosenkrantz til Hundslund hendes visse bud Svend Pedersen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Søren Sørensen Kedelsmed i Ålborg på den anden side for et hans æres forpligts brev, han hende givet har, på 100 daler, til sankt mauritii dag 1618 at erlægge, hvilke hans brev han endnu ikke har efterkommet, over hvilke Søren Sørensen til landsting skal være to uendelige domme over forhvervet, og i deres beslutning ham tildømt sin æres forpligts brev ikke så ærlig at have holdt, og samme domme til hans værneting nogen gange at være læst og påskrevet, og nu bød Svend Pedersen sig i al rette og formente, det han nu på sin husbonds vegne burde endelig dom at have: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ikke da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgangen, Søren Sørensen sin æres brev og forpligt ikke ærligen at have holdt og efterkommet, indtil hvem der har i at sige, hvilke to domme findes til Ålborg rådhus og byting lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom formelder, så Søren Sørensen har haft noksom respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og han det ikke gjort har, hvorfor fru Margrete Rosenkrantz har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke Søren Sørensen endnu er fremkommen eller nogen på hans vegne nogen undskyldning eller gensvar herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse, Søren Sørensen Kedelsmed samme sin udgivne brev og æres forpligt ikke ærligen at have holdt og efterkommet, som det havde burdet.

(85)

** var skikket Anders Pedersen i Ilbjerg og havde hid kaldt sandemænd af Nørherred, at udlede Anders Mikkelsen Skomager i Roslev hans bane, som blev død funden imellem Roslev og Gamstrup den næste søndag for juleaften sidst forleden, og fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Nørherreds ting 11/1 sidst forleden, Christen Mogensen i Bostrup, Hans Mikkelsen sst og deres medbrødre synsmænd at have hjemlet, at de var syn den næste søndag for jul sidst forleden til Anders Mikkelsen i Roslev, som da lå død imellem Gamstrup og Roslev i en vej, da at have seet at hans næse og mund var blodig, og hans bryst var blå, og ingen sårmål de har seet på ham, eftersom de havde draget ham af hans klæder, og ---- skulle have ---- , da han at have falden af en høj brink ned i fornævnte vej og slagen sig: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Anders Mikkelsen af våde og vangive at være falden ned i samme vej, så han deraf er død bleven, og det at være ham til bane og liv lagt.

** var skikket velb Just Brockenhuus til Astrup hans visse bud Rasmus Knudsen, foged der sst, og fremlagde et Albret Rostrups efterskrevne brev så lydende, jeg Albret Rostrup kendes i dette mit åbne brev, at eftersom velb Just Brockenhuus til Astrup er kommen i adskillige løfter for mig og ikke har bekommet sin hånd og segl igen, eftersom jeg ham har lovet, hvorfor jeg vil have mig til forpligtet at lide tiltale til Nørherreds ting og Viborg landsting med rigens æskning uden al dom, varsel, skudsmål, undskyldning eller forfølgning, datum Viborg 20/11 1619, og efter slig lejlighed formente Rasmus Knudsen på Just Brockenhuuses vegne, det han nu her burde æskning at have beskrevet: da efter Albret Rostrups egen underskrevne forpligt nu er fremlagt og stander ved sin fuldmagt, blev Rasmus Knudsen undt samme æskning, så æsket han her i dag til Viborg landsting på Just Brockenhuuses vegne af Albret Rostrup i lige måde, som til herreds ting æsket er.

(87)

** var skikket Christen Holm i Thisted på sin far Søren Jensens vegne på den ene og havde stævnet Anders Rolandsen, byfoged i Viborg, på den anden side for en dom, han 7/7 1617 imellem Søren Jensens fuldmægtig Poul Lauridsen, ridefoged til Dronningborg, og Christen Olufsen Kedelsmed, borger i Viborg, dømt har, i hvilke dom han skulle have kvit dømt Christen Kedelsmed for slig tiltale, og funderet sin dom ---- Christen Olufsens regnskabsbog, uanseet at Søren Jensen eller hans fuldmægtig ikke da har omtalt Christen Kedelsmeds regnskabsbog, men aleneste at have indstævnet Christen Kedelsmed for ham, for at han for nogen tid forleden over et skifte i et bolig, efter Søren Jensens søn, salig Niels Holms og hans hustru Maren Hegelunds, til sig annammet af fælles gæld tre pantebreve, hvilke pantebreve skal lyde på 52 daler, hvilke Søren Jensen formente, det Christen Olufsen burde og pligtig være nøjagtig med brev og segl at bevise, hvorefter han for bemeldte 52 daler forlods ville sig tilholde: så og efterdi samme bytings dom ikke er endelig, bør den at være som den udømt var, og sagen til bytinget igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(88)

** var skikket Mikkel Pedersen i Gamskær og Søren Lauridsen i ---- på den ene og havde stævnet Anders Jensen i Binderup på den anden side for en uendelig dom, han skal have forhvervet her til snapslandsting på Knud Nielsens vegne i Dalsgård, anlangende en ran, som Knud Nielsen og hans forrige dreng, Christen Pedersen, er tillyst og oversvoret for et fiskeruse med hvis fisk deri var, de har borttagen, som stod i Tastum sø, og Mikkel Pedersen at skal have været i KM bestilling på Fjends herreds ting at skrive om tirsdagen og ikke kunne møde så snart på landsting, der samme dom skal være forhvervet, menende samme dom bør magtesløs at blive: så og efterdi samme dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, bør den ikke længere magt at have.

(89)

** var skikket Peder Christensen i Koldkur på den ene og havde stævnet hr Christen Nielsen i Vrove, Jens Løvel i Resen med flere på den anden side for en testamente, afgangne Peder Lauridsen, som døde i Resen, skulle have gjort, og de med deres forsegling at skal have bekræftet og stadfæstet, som iblandt andet skal formelde afgangne Peder Lauridsen for dem at skulle have sagt, at Peder Christensen skulle været ham 15 daler skyldig, hvilke Peder Christensen ganske højligen benægter, sig ikke at have været afgangne Peder Lauridsen 15 daler skyldig, som han og til hjemting benægtet har: så og efterdi fornævnte opskrift efter salig Peder Lauridsens ord ikke med brev eller segl bekræftes, det Peder Pedersen ham samme gæld skulle pligtig være, og ikke heller han det vil være bestendig eller for tingsdom indgået men højligen benægter, som forskrevet stander, Christen Jensen og hans medfølgeres vidne og er vidnet efter en død mands mund om rygte og tidende, Karen Jepsdatter og findes vildig og i hendes egen sag at have båret kundskab, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme testamente og vidne, ej heller den dom, derefter dømt er, så noksom, at den bør nogen magt at have.

(91)

** var skikket Mads Jensen, barnfødt i Gadsbjerggård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da have efter anden opsættelses lydelse at have stævnet Niels Christensen, tjenende velb Anders Friis til Hungstrup, KM befalingsmand på Sejlstrup, for en uendelig dom, han 6/11 på sin husbonds vegne her af landstinget forhvervet har, anlangende det sår og skade, Niels Ibsens fostersøn, Søren Nielsen, i Tved sogn ham for beskyldt har, og deri formener samme gerning uærlig at være gjort, hvorimod Mads Jensen benægter, at Niels Ibsens fostersøn, Søren Nielsen, slog først på ham, og så slog han igen og ville værge sig selv, og de i så måder har været i bordag sammen med hverandre, menende efter sådan lejlighed, og efterdi de begge har været i bordag sammen, og Mads Jensen var nødt til at værge sig selv, at samme sår og skade er ærlig gjort, og at han bør med tre marks bøder for samme skade kvit at være: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, bør den ikke længere magt at have, og efterdi Mads Jensen ikke i Niels Andersen og hans medbrødres vidne benævnes, kunne vi ikke kende den at må komme ham til nogen skade, i lige måde efterdi for os i ingen måder med nøjagtig vidne bevises, det Mads Jensen uadvaret bag på skulle have slagen Søren Nielsen eller i andre måder gjort nogen uærlig gerning på ham, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på hans ære at dømme.

(94)

** var skikket velb fru Anne Kås, salig Preben Bilds, til Tårupgård hendes visse bud Mogens Jensen i ---- med en opsættelse her af landstinget 15/1 sidst forleden, lydende hende da efter en anden opsættelse at have stævnet velb Verner Parsberg til Lynderupgård for en landstings granskning, som de samtligen er tildømt her af landstinget, når den blev lovlig tilbudt, beretter Mogens Jensen på velb fru Anne Kåses vegne, at hun 21/11 Verner Parsberg med to gode mænd samme granskning at have tilbudt, og han den ikke med hende har, efter landsdommers dom, bevilget eller ville samtykke, formenende hun den derfor bør alene at have: så og efterdi samme sag om fornævnte dyb og strømgang, som omtvistes, tilforn her fra landstinget er funden til en granskning til gode mænd at indkomme, efter den lovlig blev tilbudt, og nu bevises fru Anne Kås siden ved to gode mænd at have tilbudt Verner Parsberg samme granskning, om han ville med være den at tage og nævne hvilke gode mænd, han dertil betro ville, hvilke han har udslagen ikke at ville med bevilge, sagen og nu siden over seks uger findes at være opsat, da efter sådan lejlighed blev fru Anne Kåses ene undt samme granskning til bemeldte gode mænd at komme på fornævnte åsteder omtvistes, des lejlighed at granske, forfare og fra dem at give beskrevet, dog parterne tilforn derom lovlig at advares, og dersom nogen af fornævnte gode mænd da for lovlig forfald ikke kan være til stede, da andre i deres sted at tages og samme granskning at fuldgøre, som det sig bør.

(98)

26/2 1620.

** var skikket velb Peder Munk til Sæbygård hans visse bud Eske Olufsen, ridefoged der sst, på den
ene og havde stævnet borgmestre og råd i Ålborg, som er Hans Wandel, Jørgen Olufsen borgmestre, Jens Andersen Krag, Mogens Mikkelsen, Didrik Grubbe, Laurids Jensen, Gregers Christensen, Jens Andersen Hals og Laurids Hansen rådmænd på den anden side for en dom, de på Ålborg rådhus 10/7 1618 dømt har, imellem velb Peder Munk og Henrik Brun, borger i Ålborg, og i samme deres dom tilfunden Henrik Brun at fuldgøre hans brev og forpligt, eller derfor at lide tiltale, hvilken dom Peder Munk formener ret at være dømt og bør ved magt at blive: så og efterdi Henrik Brun selv tilstår, sig samme forpligt at have gjort, og borgmestre og råd fordi har tildømt ham, så vidt ubetalt var, at efterkomme eller derfor at lide tiltale, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme deres dom at imod sige eller magtesløs dømme.

(99)

** var skikket Simon Sørensen, borger og rådmand på Skagen, på den ene og havde stævnet Anders Lauridsen, borger der sst, på den anden side for et skifte, han 28/9 1618 med to sine stedbørn, Mads Tomasen og Anne Tomasdatter, efter deres salig mor, Bodil Madsdatter, gjort har, og deri stykvis har ladet vurdere sig bo og gods, formenende samme gods en part deraf bedre at være, end som det er vurderet for, så fornævnte børn ikke mere er tilfalden end 13 daler og nogle ringe klæder ud af den årsag der ---- stor gæld, som Simon Sørensen skulle være Anders Lauridsen skyldig, og ikke benævnt hvor stor samme gæld skulle være, og ikke samme skiftebrev findes med borgmestre og råds forsegling under, som det sig burde, hvorfor Simon Sørensen formener den med urette at være gjort. herhos blev fremlagt efterskrevne skiftebrev, dateret 5/10 1618: så og efterdi samme landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi samme skifte i begge borgmestre, af hvilke den ene skal være børnenes næste slægt, og byfogdens nærværelse sket er, efter det af dem såvel som rådmændene og Simon Sørensen selv var vedtagen samme dag at skulle ske, efter tingsvidnes indhold, godset og af dannemænd rigtig vurderet og imod gælden udlagt, og ikke gøres bevislig nogen urigtig gæld af Anders Lauridsen at være antaget, ej heller noget i boen at være fordulgt, eller i andre måder ved skifte børnene nogen uretfærdighed at være sket, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme skiftebrev at sige, men efterdi Anders Lauridsen selv tilstår, samme gæld, Simon Sørensen anlangende, i samme skiftebrev at være indført, af den årsag han formente, det han ham kost og tæring ville afvidne, og han siden derfor er kvit dømt, så han fordi ikke ved ham videre for samme gæld at kræve, da bør bemeldte punkt i fornævnte skiftebrev ikke at komme Søren Simonsen på nogen udgift til forhindring, men derfor kvit at være.

(103)

** var skikket Hans Smed i Fristrup hans visse bud Peder Hansen, ridefoged til Børglum kloster, på den ene og havde stævnet Peder Smed i Fristrup på den anden side for en vidne, han 20/8 forleden år til Børglum birketing vidnet har, anlangende det hans hustru Anne Jensdatter rum tid tilforn havde berettet for ham, at Christen Møllers hustru i Fristrup skulle have haft den snak om den fjerding, som Hans Smed skulle have båret fra Børglum kloster, hvilke vidne Hans Smed formener ikke med nogen sandfærdig vidnesbyrd at skal bekræftes: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgangen, samme vidner magtesløs at være, indtil hvem der har i at sige, hvilke to domme findes til Børglum birketing lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom formelder, så fornævnte personer har haft noksom respit samme domme at kunne lade igen kalde, og de det ikke gjort har, hvorfor Hans Smed har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke fornævnte personer endnu er fremkommen eller nogen på deres vegne nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme vidner magtesløs at være og ikke at komme Hans Smed til nogen forhindring.

(104)

** var skikket Mikkel Vistisen i Torp på den ene og havde stævnet Tord Tomasen i Vrove på den anden side for en tingsvidne, han for nogen tid siden efter en misdæder, ved navn Anders Munk, som for nogen kort tid siden for sine misgerninger er heden rømt, hans mund og sagden bekommet og forhvervet har, i den menings indhold fornævnte misdæder at skal have sagt, det Mikkel Vistisen skulle have ---- ham at beråbe Tord Tomasens hustru Maren Jensdatter, hvilke Anders Munks ord og vidne, derefter udgangen, Mikkel Vistisen benægter, sig aldrig Anders Munk til slig beråbelse over Maren Jensdatter har tilskyndet: så og efterdi Anders Munk, som samme ord på Mikkel Vistisen haft har, har været en misdæder, som for sin trolddoms gerninger er heden rettet, hvis ord efter recessen ikke står til troende, Mikkel Vistisen og nu her for retten med højeste helgens ed og oprakt finger har benægtet, sig ikke sådan ord og tilskyndelse til Anders Munk at have haft eller gjort, som fornævnte vidne om bemelder, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne deri, ej heller fornævnte dele, derefter dreven er, så noksom, at de bør nogen magt at have.

(106)

11/3 1620.

** var skikket Mads Nielsen i Nestild på den ene og havde stævnet Jørgen Andersen i Hvidbjerg, fordum herredsfoged til Hindborg herreds ting, på den anden side for en dom, han til fornævnte ting dømt har, imellem Mads Nielsen og Jens Christensen i Grove så og Svend Jensen i Rødding Grundvad 10/3 1617, og der tildømt Svenning Jensen at gøre Jens Christensen skøde på den gård i Grove, som Jens Christensen selv påboer, uanseet at Mads Nielsen uden nogen deres behjælpning selv må holde KM soldater deraf. derhos gav Svenning Jensen til kende, det han sin lod og anpart i fornævnte gård har opladt til Jens Christensen og derpå leveret ham sine gamle skøder, og Jens Christensen har lovet at holde ham kvit i KM bestilling med en soldat, hvilke dog ikke sket er, men Jens Christensen igen har afstanden samme part til Mads Nielsen, så han holder soldat af gården, og han fordi ikke vidste at kunne gøre Mads Nielsen skøde, førend han fik sine gamle ejendoms breve igen, hvortil Jens Christensen svarede, at han har antvortet Mads Nielsen samme breve og gerne ville afstå til ham al hvis rettighed, han havde af Svenning Jensen til fornævnte part i samme gård, og disligeste nu her for retten tilstod, at han ingen videre tiltale vil eller kan have til Svenning Jensen for samme gårds anpart, og dernæst lovede de på begge sider at skal møde til Hindborg herreds ting på mandag først kommer otte dage og da Svenning Jensen at gøre Mads Nielsen nøjagtig skøde og forvaring på hans anpart i fornævnte gård med al hvis rettighed, han dertil havde haft, og Mads Nielsen da at skal forskaffe ham hans ejendoms breve igen, Jens Christensen ham tilforn leveret har, og samme deres trætte derimod aldeles at være nederlagt,

(108)

** var skikket Kurt Andersen, KM byfoged i Ålborg, på den ene og havde stævnet Jens Sørensen Skriver, borger der sst, for en uendelig dom, han til Ålborg byting 24/6 1620 sidst forleden dømt har, belangende Apelone Guldsmeds boeslod, som KM er tilfalden, og Jens Skriver har funderet samme hans dom efter to uendelige domme, som til Ålborg byting forhvervet er, 18/12 1615 og 4/3 1616, som begge formelder i sin beslutning, efterdi Anders Guldsmed ikke er mødt til gensvar eller nogen på hans vegne ham lovlig at erklære eller undskylde, da jo Anders Guldsmed bør sin udgivne brev og forpligt at betale og efterkomme, eller Henrik Brun og Frederik Møller fuldmagt at have at annamme hans gård og ejendom til dem, indtil hvem der har i at sige stævner på ny, kommer og vil være i rette: så og efterdi Kurt Andersen på KM vegne selv er sagsøger, og han fordi har tilsat Jens Skriver i den sag imellem ham og hans vederpart at være dommer om Apelone Guldsmeds hovedlod, som for sine misgerninger er henrettet, ikke burde ham på KM vegne ubehindret at efterfølge, og Jens Skriver da har sig dom tiltagen og sagen i 14 dage opsat, og dog siden den til Kurt Andersen indfunden deri at kende, da bør den hans henfindelse ingen magt at have, og sagen til byting igen at komme, Jens Sørensen og ham derom endelig at dømme og adskille, når det for ham lovlig bliver indkaldt.

(110)

** var skikket velb fru Sofie Brahe, salig Jørgen Lunges, til Odden på den ene og havde stævnet Peder Tomasen i Hørdum, herredsfoged i Hassing herred, på den anden side for en dom, han til fornævnte ting 24/2 sidst forleden, imellem fru Sofie Brahe og Niels Andersen i Mølgård, dømt har, i hvilke han har senteret Niels Andersen sin gård og fæste at have forbrudt, når han så lovlig forfølges som loven og recessen derom formelder, og efterdi Niels Andersen selv personligen er mødt for ham i rette og sig ikke undskylder eller benægter, han jo har tilladt andre sin gårds jord at bruge imod recessen, tilmed hans dom uendelig er, menende efter for berørte lejlighed sig uret af fogden at være sket, og hans dom ikke ret at være, men bør fordi magtesløs at være: så og efterdi samme herredsfogeds dom ikke er endelig, bør den at være som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, derom endelig at dømme og adskille, som det sig bør.

(111)

** var skikket Poul Swertfeger, borger i Viborg på den ene og havde stævnet Christen Jensen Kræmmer, borger sst, på den anden side for en uendelig dom, han lader sig af berømme til Viborg landsting kort forleden at skal have forhvervet, hvori han skal have fanget et tingsvidne magtesløs, som Jens Pedersen, Mette Pedersdatter sst og Christen Jensen i Rogenstrup nogen tid lang siden til Viborg byting med Poul Pedersen Swertfeger vidnet har, formener Poul Pedersen det fornævnte vidnesfolk ikke så lovligen for samme dom at skulle være stævnet og kaldt, som det sig bør, tilmed skal samme dom ikke lyde endelig og formener efter sådan lejlighed, samme dom bør magtesløs at være og ikke at komme Poul Pedersen imod hans sandfærdige tingsvidner til hinder eller skade: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet efter en død kvindes mund, hvilken for sine misgerninger er heden rettet, så hendes ord efter recessen ikke bør at stande til troende, de ikke heller er vidnet på fersk fod, men Christen Jensen tilforn til tinge såvel som her i dag for retten højligen har benægtet sig ikke Mette Rogenstrups at have til ---- eller befalet, nogen bekendelse på Anne Svendsdatter at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(113)

** var skikket Christen Hegelund, borgmester i Viborg, på sine egne og hans børns vegne på den ene og havde stævnet Christen Olufsen Kedelsmed, borger der sst, på den anden side for en dom, han til Viborg byting 18/11 sidst forleden dømt har, anlangende nogen æskning, Peder Nielsen, ridefoged til Hald, ville have haft over Christen Hegelund og hans børn, og samme dom skal medføre, at Christen Olufsen skal have tildømt Christen Hegelund og hans børn og arvinger at skulle lide æskning for nogen mølleskyld med mere, salig Gunde Skriver af gode mænd skal være tildømt at skulle igen udlægge til byen, uanseet at Christen Hegelund på sine børns vegne, såvel som salig Gunde Skrivers børn og arvinger skal have ladet tilbyde at ville rette for dem, efter rigens ret, uden nogen dom eller æskning over den salig mands gods og ejendom: så og efterdi for Christen Kedelsmed har været i rette lagt bemeldte gode mænds dom, hvori salig Gunde Skriver endelig er tilfunden samme mølleskyld fra sig at lægge, såvel som og borgmestrene en rådstuebog at til stede føre, undtagen lovlig kunne bevises, nogen af dem brændt at være, i lige måde og at gøre rede og regnskab for hvis pending, de for kæmneri oppebåret har, at komme byen til bedste, og ikke for fogden har været bevist, samme gode mænds dom i fornævnte punkter at være efterkommet eller fyldest gjort, som Knud Gyldenstjerne af fornævnte medarvinger såvel som Christen Hegelund fordret har, eller nogen noksom fuldkommen tilbud derimod at være gjort, og Christen Olufsen fordi ikke har vidst dem derfor for æskning at kvit dømme, da ved vi efter sådan lejlighed ikke deri imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(116)

25/3 1620.

** var skikket Jens Jensen i Furreby hans visse bud Henrik Brun, borger i Viborg, og havde hid kaldt sandemænd af Børglum herred at udlægge Mogens Jensen i Kodal hans bane, som Jens i ---- skal have taget på sin vogn uskadt fra hans hus og frelse 10/2 sidst forleden og siden om natten har forladt ham med hans medhavende gods på marken norden for Furreby banke, formenende Jens Steen at være Mogens Jensens banemand og fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Børglum herreds ting 23/2 sidst forleden, Peder Brun i Furreby, Mikkel Tøgersen sst med flere synsmænd at have hjemlet, at de den dag på lørdag var 14 dage var nærværende på et syn i Furreby gade til salig Mogens Jensens lig, da syntes dem at hans hals var sønder, og et gammelt sårmål i hans hoved det at have været nylig opstødt: derefter gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, at efter Jens Steen har taget Mogens Jensen uskadt fra by med sig, og siden forladt ham død på marken, hvorfor han er bleven anholdt og af fængsel udbrudt og bortrømt, da udlagde de Jens Steen at være Mogens Jensens bane, og derfor svor ham fra sin frelse, som de sagde dem selv sandhed at have udspurgt.

** var skikket Tord Tomasen i Vrove på den ene og havde stævnet Mikkel Vistisen i Torp og Visti Pedersen i Hostrup på den anden side for en bekendelse, som de forhvervet har, anlangende den misdæder, Anders Munk, og Gertrud Skolder, som skal have bekendt og beråbt hans hustru Maren Jensdatter for trolddom, endog Anders Munk til tinge hende derfor skal have erklæret og undskyldt, og Mikkel Vistisen ham dertil at skal have tvunget, for han skulle være god ved ham i fængsel, mener efter slig for berørt lejlighed og efter recessens indhold, at ingen misdæders ord skal stå til troende men bør magtesløs at være og ikke at komme hende på sin gode rygte og navn til forhindring i nogen måde: så og efterdi recessen bemelder, ingen udedisk menneske eller nogen anden, som forvunden er for nogen uærlig sag, tyve forrædere, troldkarle eller og troldkvinder at skal stå til troende, enten i vidnesbyrd eller i andre måder, i hvad de ville sige eller vidne på nogen, og Anders Munk, som samme bekendelse gjort har, findes at have været en misdæder, som for sin trolddoms bedrift er heden rettet, og ikke bevises Maren Jensdatter at have lovet nogen ondt, som dem skulle være vederfaret, hun ikke heller for nogen trolddoms gerning er sigtet eller beskyldt, men med stokkenævn bevises hende sig ærligt at have forholdt, da finder vi efter sådan lejlighed samme bekendelse, så vidt den Maren Jensdatter anlanger, magtesløs at være og ikke komme hende på ære, lempe eller gode rygte og navn til hinder eller skade i nogen måde.

(118)

** var skikket velb Peder Galt til Tidselholt på den ene og havde stævnet velb fru Lene Juel til Bratskov for rigens æskning, hende til Han herreds ting er overganget, for hendes anpart af hvis gæld hende efter hendes salig husbond Jørgen Taube kunne tilkomme at betale efter afgangne Frands Banners hovedbrevs lydelse, mener han nu æskning her til landsting over hende i lige måde at have beskrevet, eftersom han til herreds ting bekommet har, derhos fremlagde salig Frands Banners underskrevne brev, dateret Ryegård i Sjælland 11/10 1568, bemeldende ham at være skyldig velb Mogens Godske til Hørby 100 gode gamle dalere til martini der næst efter at betale: så mødte Søren Block, foged på Kokkedal, på fru Lene Juels vegne, og de på begge sider her for retten gav til kende, samme sag formedelst gode mænds underhandling at være forenet, så Peder Galt af den hovedstol, som skal være 378 daler in specie, Lene Juel af samme gæld tilkommer at betale, såvel som og velb Manderup Due hans andel i samme gæld, som skal løbe 150 daler in specie, ham tilfalder at udlægge, så begge deres anpart beløber i en summa 528 daler in specie, heraf Peder Galt har afslaget 100 rigsdaler in specie, så rester ham for begge deres anpart 428 rigsdaler hovedsumma, og dertil skal Lene Juel give Peder Galt for kost og tæring 322 daler in specie, så det skal være tilsammen fru Lene Juels på sin og Manderup Dues vegne til Peder Galt skal udgive 750 rigsdaler in specie, hvilke hun nu ham straks har fornøjet i rede penge og med hendes udgivne brev, som den derom formelder, og dermed skal fru Lene Juel og Manderup Due og deres arvinger aldeles være kvit og kravsløs af Mogens Godskes arvinger for deres anpart i samme gæld og efter Frands Banners udgivne brev at komme dem herefter til hinder eller skade i nogen måde.

(120)

22/4 1620.

** var skikket velb Tyge Brahe til Tostrup, KM befalingsmand på Skivehus, hans visse bud Mogens Jensen, ridefoged der sst, og havde efter KM oprejsnings brev hid kaldt sandemænd af Harre herred, at udlægge Maren Vejrums bane, som Peder Tomasen i Dalgård for nogen tid siden skal have dræbt og ihjel slaget, og først fremlagde Mogens Jensen efterskrevne tingsvidne af Harre herreds ting sidst forleden år 13/5 udgivet, Jens Nielsen, tjenende Torben Christensen i Tovstrupgård, med flere at have vidnet, at de nærværende hos var, hørte og så, det Peder Tomasen i Dalgård kom kørende fra Navtrup kirke på søndag, som var 18/4, da sidst forleden og gav sig da af hans vogn, og fik hans hustru fat på tømmen, så gik han til og slog og for ilde med den lille pige, som tjente ham, vesten på Tovstrup mark, ved navn Maren, og slog hende flere gange omkuld, og hun bad ham om for Guds skyld, der han skulle lade hende være, for hans får var på rugen, så hun gik derefter og hylede og kunne næppe gå og klagede sig hårdelig, dernæst blev fremlagt efterskrevne syn på den døde pige: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Peder Tomasen at være Maren Vejrums bane og hende sagesløs at have af dage taget, og fordi svor ham fra hans fred.

(122)

** var skikket Niels Sørensen i Kær med en opsættelse her af landstinget 8/4, lydende ham da at have stævnet Peder Christensen i Bajlum for to uendelige domme, som han på ham 23/3 og 30/3 sidst forleden forhvervet har, anlangende hans fæste at skulle være forbrudt, for han skulle have sat hans husbond overhørig, uanseet at tit og ofte, som hans husbond den gode mand har sendt ham bort, da har han ladet hans hustru drage derud med hest og vogn, og formener, at hun hver gang har talt med den gode mand, dernæst formener han, samme dom ikke derfor at skal være så lovlig og retfærdig dømt, som det sig bør: så og efterdi samme to domme ikke lyder ydermere, indtil sagen for fogden bliver indstævnet, dog hvem dem påtaler indkalder sig sagen for herredsfogden igen, og der gå om hvis ret er.

** var skikket Niels Sørensen i Kær med en opsættelse her af landstinget 8/1 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Peder Christensen i Bajlum for en dele, han har forhvervet over ham til Han herreds ting 4/2 sidst forleden for en sølvvægt, han har lånt ham, to rigsdaler og et læs halm, hvilket han benægter ved sin sjæls salighed og helgens ed, at han aldrig har lejet eller lånt penge eller halm af Peder Christensen, men dog pludselig har ladet ham fordele: så og efterdi sådan lån og gæld ikke med Niels Sørensens brev og segl eller nogen nøjagtig kundskab bevises, ham Peder Christensen at være pligtig, men han det med højeste ed og oprakt finger har benægtet, og han dog derfor er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed Niels Sørensen af den dele kvit at være.

(123)

** var skikket Morten Pedersen i Fjerritslev og havde hid kaldt sandemænd af Han herred, manddød at sværge over Johanne Staffensdatter, som tjente i Ålegård, for Laurids Lauridsen sst, hun for nogen tid siden skal have dræbt og ihjel slagen, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Han herreds ting 3/4 sidst forleden udganget, Peder Christensen, tjenende i Ålegård, for otte mænd at have vidnet, at som i morgen blev tre uger, som var 14/3, da stod han og fyldte mog på en vogn og en pige med ham, ved navn Johanne Staffensdatter, som og tjente i Ålegård, da stod en dreng, ved navn Laurids Lauridsen, ved en anden vogn, så talte han til Johanne Staffensdatter, at hun skulle fylde den anden vogn, som var ufyldt, så tog hun fat på ham og lagde ham på jorden og satte begge hendes knæ på ham, tog mog og fyldte i begge hans lommer, så kom han op og ville løbe fra hende, så greb hun fat på en stålgreb og skød løs med den efter ham, idet så han sig tilbage, da ramte hun ham i den højre side ovenfor øret i tindingen på hovedet med det ene grebshorn og for i hans pande med det andet grebshorn og gjorde ham sin død og bane: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Johanne Staffensdatter manddød over og fra hendes fred for Laurids Lauridsen, hun ihjel slog.

(124)

** var skikket Laurids Nielsen Guldsmed, borger i Ålborg, på sin egen og Mogens Mikkelsen og Laurids Jensen, rådmand der sst, deres vegne, samtlige salig Christen Lauridsens børns formyndere, på den ene og havde stævnet Hans Wandel, Jørgen Olufsen borgmestre, Didrik Grubbe, Hans Felthus, Gregers Christensen og Jens Andersen Hals, rådmænd sst, på den anden side for en dom, de til Ålborg rådstue imellem dem og Johan Brandt dømt har, og tildømt Johan Brandt to sine håndskrifter på 600 rigsdaler rede lånte penge, salig Christen Lauridsen har lånt ham, igen med 4 mark stykker at betale, endog samme håndskrifter ikke formelder om markstykker eller andre slags mønt igen at betale med end rigsdaler: så og efterdi Johan Brandts håndskrifter, den halve hundrede enkende rigsdaler undtagen, alene formelder om rigsdaler, og ikke udtrykkeligen på enkende eller rigsdaler in specie, Johan Brandt og nu her i dag for retten, eftersom han af Laurids Guldsmed er anmodet, har gjort sin højeste ed, ikke videre end fornævnte halve hundrede enkende daler in specie i sådan mønt at have lånt og bekommet, men de andre i markstykker og anden slet mønt at have entfanget, og borgmestre og råd fordi har tildømt ham samme penge med enkende markstykker eller dis værd at betale, såvel som fornævnte halve hundrede enkende daler, efter hans breves indhold, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme deres dom at sige eller magtesløs dømme.

(126)

** var skikket Dorte Jensdatter, borgerske i Ålborg, hendes visse bud Hieronimus Madsen, byskriver sst, med en opsættelse her af landstinget 8/4 sidst forleden, lydende hende da at have stævnet Didrik Grubbe, Gregers Christensen rådmænd, Christen Mikkelsen Kedelsmed, Laurids Nielsen Guldsmed, Christen Nielsen Stubdrup, Mads Thybo, Henrik Kock, og Jens Andersen Vodskov, borgere der sst, eftersom hun ved hendes fuldmægtig her til 11/3sidst forleden har dem indstævnet her til landstinget for deres sandheds bekendelse om hvis ord og benægtelse, en misdæder, ved navn Maren Pedersdatter, i deres nærværelse 3/2 sidst forleden på Ålborg rådhus på fornævnte dag, førend hun er udført til rettersteden og bleven brændt, til dem har haft, og om hun ikke samme tid sagde og bekendte for dem, at hvis bekendelse, hun tilforn har gjort og påsagt Dorte Jensdatter og andre ærlige godtfolk, det har hun løjet både på sig selv og alle andre godtfolk, og at hun ingen trolddom eller trolddoms kunst eller bedrift af vidste enten med sig selv eller nogen anden, og at hun derpå ville gå til døden, og efterdi de da ikke er mødt her til landstinget deres vidne at vidne og bekende, så er de da hjemfunden til deres værneting: da efter flere ord dem imellem var, vedtog Laurids Guldsmed og Jens Andersen på deres og deres medbrødres vegne, at skal møde til Ålborg byting på mandag først kommer otte dage og der vidne og bestå, så vidt dem om Maren Pedersdatters ord, hun 3/2 skal have haft, vitterligt er, og dermed sandhed gør ---- , og dermed lod Hieronimus Madsen sig benøje.

(128)

** var skikket velb fru Margrete Lange, salig Knud Brahes, til Engelsholm hendes visse bud Christen Tomasen i Søskov på den ene og havde stævnet Christen Nielsen i Klostergård, herredsfoged i Hundborg herred, på den anden side for en dom, han til fornævnte herredsting 6/3 sidst forleden dømt har, imellem hendes fuldmægtig og velb Christen Høg til Todbøl, anlangende hvis tiltale hun havde haft til Christen Høg, for han har inddraget i en hendes tjener, Mikkel Ibsen, i Kovtrup hans gård og lade og der omkastet hans korn og igennem ransaget uden lovlig hjemmel og tilladelse, som hun formener, eftersom for fogden med nøjagtige tingsvidner er bleven bevist og ved endelig landstings dom er bekræftet, og fornævnte herredsfoged dog har taget sig årsag ikke i samme sag at dømme, efterdi sagen for høje ret skulle være indkaldt: så og efterdi herredsfogden sin frafindelse har sluttet, alene det han ikke vidste den dag i sagen at dømme, og i så måde uendelig, da bør den hans hedenfindelse at være, som den udømt var, og sagen til han igen at komme, derom endeligen at slutte, som det sig bør, når den for ham lovlig bliver indstævnet.
 
(131)

** var skikket Christen Bertelsen i vester Brønderslev på den ene og havde stævnet en løsagtig kvinde, ved navn Maren Jensdatter, som har tjent Niels Pedersen i Brønderslev, på den anden side for et enlig vidne og beskyldning, hun til Jerslev herreds ting 7/10 sidst forleden gjort har, formeldende at Christen Bertelsen i Brønderslev indkom til Maren Jensdatter en nat og lå hos hende, og da avlede han det barn med hende, som hun nu reder til barsel med, men hvad nat det var, vidste hun ikke, og ikke han lå hos hende uden én gang, dertil i samme vidne Christen Bertelsen svarede og svor med højeste ed og oprakt finder, at han aldrig nogen tid har haft nogen legemlig fællig med Maren Jensdatter eller ligget hos hende: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgangen, samme vidne at være magtesløs funden, indtil hvem der havde i at sige, hvilke to domme findes til Jerslev herreds ting og Kær herreds ting lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom formelder, så Maren Jensdatter har haft noksom respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og hun det ikke gjort har, hvorfor Christen Bertelsen har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke Maren Jensdatter endnu er fremkommen eller nogen på hendes vegne nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse, samme vidne magtesløs at være og ikke at komme Christen Bertelsen til nogen forhindring.

(133)

6/5 1620.

** var skikket Jesper Christensen i Eskær på den ene og havde stævnet Simon Jepsen i Øksenvad på den anden side for en uendelig dom, han lader sig af berømme, som han skal have forhvervet over nogen vidnesfolk, som med Jesper Christensen vidnet har om nogen kirkejord, som i 50 år har været brugt til Eskær, hvilken dom Simon med vrang undervisning skal have forhvervet, som han formener, og ikke skal bevises, at Jesper Christensen skal være stævnet for samme dom, ikke heller vidnesfolk, som samme vidne vidnet har, hvorfor han formener, samme dom bør magtesløs at være: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, fornævnte 6 vidnesmænd og nu har udrettet deres faldsmål, da bør samme dom ikke længere magt at have, og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet om kirkejord, som lensmanden på KM vegne har i forbed, og ikke han for samme vidne har fanget varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(134)

** var skikket Søren Madsen i Sæby hans visse bud Rasmus Lauridsen, borger sst, med en opsættelse her af landstinget 11/3 sidst forleden, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Karen Sørensdatter, nu værende i Sæby, for et vidne hun til Sæby byting 13/1 forleden ham påvidnet har, at han for påske 1618 skulle have besovet hende og lovet hende ægteskab, hvilket hendes vidne han formener ikke så noksom efter loven, at hun selv kan vidne ham den gerning til: så og efterdi Karen Sørensdatter har vidnet i hendes egen sag, og ikke samme hendes vidne med nogen kendt gerning befæstes, hendes såvel som Jens Jensens og hans medfølgeres vidne ikke heller vidnet på fersk fod, men lang tid efter sådant skal være sket, de ikke heller har vidnet om nogen synlig gerning og bedrift, men en del lagt deres vidne i tvivl, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så nøjagtig, at de bør nogen magt at have eller komme Søren Madsen imod hans benægtelse til nogen forhindring.

(138)

** var skikket Jens Skov, borger i Nykøbing, på den ene og havde stævnet Niels Andersen Snedker, Jens Mortensen med flere på den anden side for et vidne, de til Nykøbing byting 30/11 sidst forleden vidnet har, og formener Jens Skov, samme vidne er vidnet på hans ejendom norden rådhusen og imod hans skøde, som lyder 5 jyske alen nær rådhusen, hvorfor Jens Skov formener, samme deres vidne bør magtesløs at være, herhos blev fremlagt efterskrevne vidne af Nykøbing byting 30/11 sidst forleden, hvori ovennævnte mænd, enhver efter alder og minde, havde vidnet, at det stykke jord imellem rådhusen og Jens Skovs hus, som om trættes, altid har ligget og været brugt til Nykøbing bys gavn og bedste: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd alene har vidnet om brugelighed og ikke endelig om hvem samme ejendom skulle tilhøre, og intet derimod fremlægges, samme jord jo at være brugt, som de om vidnet har, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner, så vidt de om samme brug vidnet har, at sige eller magtesløs dømme.

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand på Dueholm kloster, hans visse bud Søren Skriver, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Peder Mouridsen i Tandrup på den anden side for to forbuds vidner, han af Hundborg herreds ting forhvervet har, som er dateret 1596 og 1610, hvilke vidner skal iblandt andet formelde, at han har forbudt nogen at befatte sig med ---- der indkom fra hans endels mark, uanseet han formener, Peder Mouridsen ikke kan bevise Tandrup mark at være nogen endels mark, menende samme to forbud, som er gjort på samme ---- , som findes at ligge for en fællebunden mark til Tandrup og vester Vanned, bør magtesløs at være: så og efterdi nu er i rette lagt adskillige forbuds vidner, i samme sag taget og forhvervet er, som ikke er stævnet og kaldt, ved vi ikke i samme sag at dømme, førend de og lovlig stævnes og kaldes, og da gås om hvis ret er.

(141)

** var skikket Christen Jensen Asdal i Hejselt på den ene og havde stævnet Laurids Pedersen i Kvisselholt på den anden side, for han 28/1 sidst forleden til Vorgårds birketing skal have ladet ham fordele og beskyldt ham for fire tønder byg og 8 tønder havre, 1 svin, 1 lam, 1 gås, 2 høns, som skulle være ret skyld og landgilde af Hejselt for 1619, uanseet Christen Jensen om sankt mikkels dag sidst forleden skal have ydet lam, får og høns, som han med skriveren Peder Hansens kvittants kan bevise: så og efterdi Mads Madsen udtrykkeligen har vidnet, det Christen Jensen bemeldte åringer har lånt ham af Hejselt gård agerjord at føre sæd i, som han har høstet og afført, og han derfor har gjort ham til vilje, som tingsvidne om bemelder, hvilke Christen Jensen selv for tingsdom har vedgået, så at være sket, han og i lige måde til tinge har tilstanden de åsteder, lunde og kær, som synsmændene har om hjemlet, samme træer at være på huggen, at være endel og ligger til Hejselt, og ikke ved sin ed vil benægte, nogen af samme træer imod sin vilje og tilstedelse der at være bort huggen, så samme vidne, syn og klage i så måde med hans egen bekendelse bekræftes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne, syn og klage at sige eller magtesløs dømme, og efterdi birkefogden efter samme vidner og efter recessen har tildømt ham sin fæste på Hejselt gård at have forbrudt, ved vi ikke samme hans dom at imod sige, men ved magt at blive.

(148)

20/5 1620.

** var skikket velb Anders Friis til Hungstrup, KM befalingsmand på Sejlstrup, hans visse bud Niels Christensen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet hr Christen Simonsen i Understed præstegård på den anden side for en dele, han sig på beråber, Mette Nielsdatter, som tilforn har tjent ham, at skal have ladet fordele, hvilke dele, han mener, sig selv til behjælpning at ville bruge, når det nu kom ---- , at hun ville ham udlægge for sin barnefar til det barn, hun var blevet frugtsommelig i hans brød: så og efterdi med tingsvidne bevises, Mette Nielsdatter adskillig utroskab med korn, fætalje og andet hr Christen Simonsen at have gjort, midlertid hun var i hans tjeneste, hvilke vidne stander ved sin fuldmagt ustævnet og ukaldet, og hun derefter for sådan hendes bedrift er delt bleven, hun og findes for samme dele mundelig at være given varsel med hendes lovværge, som hun da var til væring, og ikke hun sig derimod lovlig har undskyldt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke Mette Nielsdatter af samme dele at kvit dømme, førend hun retter for sig, som det sig bør.

(149)

** var skikket velb Tyge Brahe til Tostrup, KM befalingsmand på Skivehus, på den ene og havde stævnet Christen Jensen Gammelgård, borger i Skive, på den anden side for to uendelige domme, han lader sig af berømme at skal have forhvervet til landstinget, anlangende nogen beskyldninger og bekendelser for trolddom, som Birgitte Engeland over hans hustru Karen Christensdatter beskyldt og bekendt har, hvilke domme Tyge Brahe formener nu ingen magt at have, efterdi de formelder, til hvem der har noget imod at sige stævner på ny og derom vil være i rette: så og efterdi samme to landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, bør de ikke længere magt at have, og efterdi Peder Christoffersen, Oluf Jensen og deres medbrødre, som samme bekendelse har påhørt og under forsegling givet beskrevet, ikke er stævnet og kaldt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på samme bekendelse at dømme, førend at de og lovlig stævnes og kaldes, og da at gå om hvis ret er.

(150)

** var skikket Søren Skriver, borger i Ålborg, og forstander i Helliggejst kloster sst, hans visse bud ---- på den ene og havde stævnet velb fru Helvig Kås til Restrup og hendes lovværge på den anden side for et syn, hendes foged Christen Skriver i Brødland 2/5 sidst forleden til Kær herreds ting forhvervet har, belangende Hassinglunds grund og ejendom: så og efterdi med KM og Danmarks riges råds dom bevises, de to parter i Hassinglund at være fru Helvig Kås tildømt, og den tredje part hospitalet i Ålborg, og ikke bevises samme ejendom dem lovlig at være imellem adskilt, så enhver kunne vide sin anpart, og synsmænd dog har hjemlet dem at have syntes at være opbrudt, og fornævnte mænd at have i brug, uden end af gammel tid, efter gamle breve og vidner, har ligget til fornævnte gård til 16 tønder hammelkorn og mere, og ikke hospitalsforstanderen, som for ejendommen burde at svare, for samme syn har fanget nogen varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme synsvidne eller fornævnte dele så nøjagtig, at de bør nogen magt at have.

(152)

** var skikket velb Peder Munk til Sæbygård hans visse bud Peder Andersen i Sæby med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Anders Ousen i Gunderup, herredsfoged i Børglum herred, for en dom han nogen tid forleden siden til Børglum herreds ting dømt har, og i samme dom har dømt og heden funden nogen eng til Vrejlev at bruges og høre med rette, eftersom det ikke har været sær mærket, som det sig burde efter loven, og det i Vrejlevgårds endels mark er liggende: så og efterdi det befindes, salig Henning Bille samme dom, nu hid stævnet er, at have forhvervet, og hans arvinger ikke er stævnet eller kaldt, da ved vi ikke på samme dom at dømme, førend de og lovlig stævnes og da gås derom hvis ret er.

(154)

** var skikket velb Manderup Parsberg til Hagsholm, KM befalingsmand på Ålborg slot, hans visse bud Morten Jensen i Lyngbjerggård, på den ene og havde stævnet Henrik Simonsen og Niels Jensen i Vestergård ved Ålborg på den anden side for et vidne, de til Ålborg byting 3/4 sidst forleden vidnet har, anlangende at lørdagen næst for fastelavns lørdag sidst forleden da skulle de seet Christen Jacobsen i Svenstrup havde en kvinde på sin vogn og kørte ud af Vesterport, førend Jens Lauridsen i Sæby, Niels Lauridsen i Svenstrup og Søren Lauridsen i Mølgård de kørte ud ad Vesterport, hvilke deres vidne Manderup Parsberg formener usandfærdigt at være, ej heller for nævningerne har berettet, da de Jens Lauridsen og Niels Lauridsen stimands tov har over svoret, for de om nattertide har ligget på vej og sti for KM tjener og ham slagen og overfalden, hvilke gerning de og selv har været gestendig og vedgået: så og efterdi med delsbreve bevises, den anden af fornævnte vidnesbyrd, ved navn Niels Jensen Kræmmer, at have været delt og lovforvunden, da han og hans medbrødre vidnede samme vidne, og Henrik Simonsens kundskab ikke er uden én persons vidne, som regnes for ingen vidne, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne på nøjagtig, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(155)

** var skikket velb fru Sofie Brahe, salig Jørgen Lunges, til Odden hendes visse bud Karl Andersen, foged på Birkelse, og gav til kende hvorledes hende er tilvidende, at velb Niels Kås til Rævkærgård skal have nogen af Birkelse tjenere delt og lovforvundet, og salig Jørgen Lunge i hans velmagt skal nogle gange have ladet tilbyde til tinge, om der var nogen, som havde nogen af Birkelse tjenere delt eller lovforvundet, da lod den gode mand tilbyde at ville lade gøre udlæg for dem, og den gode mans Niels Kås ingen delsbreve har fremlagt, hvorfor fru Sofie Brahe formener, at samme vidner ikke bør at komme hende eller hendes tjenere til hinder eller skade. dertil bemærkede Niels Kås, at hans fuldmægtig endnu skulle have nogen fornævnte delsbreve hos sig, så han ikke havde dem til stede, dertil svarede Karl Andersen, at hans husbond ikke af vidste, hvad samme delsbreve pålyder og fordi havde dem hid stævnet, at hun deres indhold kunne lade forfare og siden dem lovlig beskylde: da efter sådan lejlighed ved vi ikke på samme deler at dømme, førend de stævnes og beskyldes, og da gå derom hvis ret er.

(159)

** var skikket velb Godslev Budde til Rødslet, befalingsmand på Børglum kloster, hans visse bud Peder Hansen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget 22/4 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Jens Poulsen i Mølgård og Poul Jensen i Søndergård i Åsendrup, for at eftersom de 28/11 1618 har ført Peder Nielsen Skrædder i Vrensted fra Vrensted tidlig om morgenen til Jerslev herreds ting, hvor han med Jens Poulsen og efter hans begæring har vidnet en løgnagtig vidne på Godske Budde, og Peder Nielsen Skrædder over Jens Poulsen og Poul Jensen hårdelig giver klage og kære, det de ham i drukkenskab til samme løgnagtige vidne har bibragt, og derfor havde given ham to sletdaler: så og efterdi der befindes Peder Nielsen, da han samme vidne på Jens Poulsen og hans søn Poul Jensen vidnet har, for løgnagtighed på hans finger at have været fældet, hvorfor han ---- , og i så måder lovfældt og umyndig, Jens Nielsens vidne ikke heller er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, tilmed og vidnet efter Jens Poulsens ord, som han ikke er bestendig, men højligen benægter, som for er rørt, og fornævnte benægtelse vidne efter fornævnte lovfældig mand Peder Nielsens ord udgivet er, ikke findes til tinge at være vidnet, eller lovlig varsel for givet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, nu hid stævnet er, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være, og efterdi ikke lovlig bevises Jens Poulsen eller Poul Jensen at have tilkøbt Peder Nielsen løgn at vidne, som forordningen om bemelder, ved vi ikke på deres boeslod eller ulempe deri at dømme.

(164)

17/6 1620.

** var skikket Kurt Andersen, byfoged i Ålborg, på den ene og havde stævnet Jens Sørensen Skriver, borger i Ålborg, på den anden side, for at han 2/5 og 3/5 sidst forleden har dømt en dom til Ålborg byting, belangende Anders Jensen Guldsmed hans hustru Apelone Guldsmeds boeslod, som han formener hendes hovedlod skal være KM tilfalden, eftersom hun for hendes trolddoms bedrift lidt har, og samme sag tilforn har været i rette for Jens Sørensen Skriver indstævnet, og han da deri dømt har, hvilken hans dom til Viborg landsting er ---- gjort, og sagen til Jens Sørensen hjem til Ålborg byting igen at komme og ham da derom endelig at dømme om al Apelone Guldsmeds hovedlod ikke bør Kurt Andersen på KM vegne at efterfølge: så og efterdi Jens Skriver efter loven har sin dom funderet og tildømt Kurt Andersen på KM vegne halvparten Anders Guldsmed og Apelones gods og formue, være sig i gård og ejendom, bo og boskab, i hvad de nævnes kan i hvor de findes, som nu findes hovedlod, at efterfølge som forbrudt gods, ved vi ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme, men hvem samme pant skal betale der gås om til des værneting hvis ret er.

(166)

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand i Dueholm kloster, på den ene og havde stævnet Christen Pedersen Skriver, borger og indvåner i Ålborg, og Peder Keldsen i Sørup på den anden side for et vidne, de til Ålborg byting 22/5 sidst forleden vidnet har, formeldende iblandt andet, at Elle Nielsdatter sankt lucie nat 1611 var i klostret og slagtet svin den ganske nat, hvilke deres vidne han formener hende til befrielse løgnagtig at være vidnet og imod andre sandfærdige vidner, som han i den sag tilforn taget og forhvervet har: så og efterdi Christen Pedersen og Peder Keldsen udtrykkeligen har vidnet, det Elle Nielsdatter lucie nat 1611skulle have været i klostret og slagtet svin den ganske nat, endog med fornævnte klosters regnskaber i Christen Skrivers indtægt flæsk af hvis svin, i dette år slagtet er den fornævnte nat, som han selv skrevet har, og Elle Nielsdatter har påskudt, noksom bevises ingen svin i klosteret den fornævnte nat ej heller nogen dage både for og efter juledag at være slagtet ---- da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme deres vidne så sandfærdig, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(169)

** var skikket Hieronimus Madsen, byskriver i Ålborg, på sin egen og Rasmus Jensen i vester Torup hans vegne med en opsættelse her af landstinget 20/5 sidst forleden, lydende ham da på Dorte Jensdatters vegne at have stævnet Jørgen Olufsen, borgmester i Ålborg, Jens Andersen Krag, Didrik Grubbe, Anders Jensen Skriver, Gregers Christensen rådmænd, Kurt Andersen byfoged, Laurids Keldsen Guldsmed, Mads Thybo, borgere der sst, for en brev, de efter en misdæder, ved navn Maren Pedersdatters ord og bekendelse har under deres underskrivelse givet fra dem beskrevet, anlangende nogen ord, hun skal have haft 1/2 og 2/2 sidst forleden, Dorte Jensdatter anrørende, hvilke hendes ord Rasmus Jensen og Hieronimus Madsen på Dorte Jensdatters vegne formener løgnagtige at være, efterdi hendes ord ikke begge dage stemmer overens, men en part frafalden anden dagen hvis ord, hun første dag haft har: da efterdi nu gives til kende, nævninger at være opkrævet i samme sag at skal tove, da ved vi ikke på samme bekendelse, nu hid kaldt er, at dømme, førend nævninger i samme sag svoret har, og hvem på skader, da gås om hvis ret er.

(170)

** var skikket Hermand Egenou og Christen Pedersen Skriver, borgere og indvånere i Ålborg, på den ene og havde stævnet Niels Svenningsen i Ålborg, Jep Jensen med flere sst på den anden side for et vidne, de til Ålborg byting 15/5 sidst forleden vidnet har, i sin mening at eftersom de 31/1 sidst forleden om aftenen var af borgmestre og råd tilskikket at have varetægt på rådhusdøren såvel som på skattestuedøren, mens den troldkvinde Maren Pedersdatter blev forhørt, da der klokken var otte, skulle Envold Clemendsen slotsfoged banket på døren på den yderste rådhusdør, og idet de lod døren op, skulle døren bleven med gevalt opslagen, og da indkom Envold Clemendsen, Jens Andersen Hals, Hieronimus Madsen, Hermand Egenou, Christen Pedersen Skriver, Anders Andersen i vester Brønderslev og andre udenbys karle, som de ikke kendte. Anders Jensen Skriver og Kurt Andersen at have vidnet, at 31/1 sidst forleden om aftenen, de med flere dannemænd var til forordnet af borgmestre og råd at skulle høre en troldkvinde, ved navn Maren Pedersdatter, hendes bekendelse på skattestuen, da samme gang er Envold Clemendsen slotsfoged, Jens Andersen Hals med flere indkommen på skattestuen, en part med våben og værge, så de var forårsaget at undvige og gik bort: så og efterdi fornævnte vidnesmænd udførligt har vidnet, dem at have seet Hermand Egenou, Christen Pedersen, Envold Clemendsen med flere samme aften med gevalt at være indkommen på rådhusen og i skattestuen og døren opstødt, en part med våben og værge, truet og undsagt og dermed samme misdæders overhøring forhindret, de og nu mesten part her er mødt og med helgens ed og oprakt finger været samme deres vidne bestandig, som for er rørt, og intet derimod fremlægges, hvormed det tilbage drives kan, ikke så at være sket, men Hermand Egenou, Christen Pedersen og Envold Clemendsen selv vedgår, dem samme aften at have været på rådhusen og i skattestuen, så samme vidne dermed bekræftes, og ikke bevises dem af øvrigheden at have været til forordnet noget at beskaffe med hvis, der forhandles skulle, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner, så vidt deres personer angår, at sige eller magtesløs dømme.

(174)

** var skikket Jens Andersen Hals, borger og rådmand i Ålborg, og Hieronimus Madsen, borger der sst, på den ene og havde stævnet Niels Svendsen, Jep Jensen med flere indvånere i Ålborg på den anden side for deres vidner, de til Ålborg byting dette år 31/1 vidnet har, eftersom de 31/1 nu sidst forleden om aftenen skulle have varetægt på rådhusdøren såvel som på skattestuedøren, imens den troldkvinde, Maren Pedersdatter, skulle blive forhørt, da der klokken var otte, skulle Envold Clemendsen slotsfoged banket på døren på den yderste rådhusdør, og idet de lod døren op, skulle døren bleven med gevalt opslagen, og da indkom Envold Clemendsen, Jens Andersen Hals, Hieronimus Madsen, Hermand Egenou, Christen Pedersen Skriver, Anders Andersen i vester Brønderslev, med mere deres vidne indeholder, hvilke deres vidne de formener at være imod hverandre, så der ikke kan forstås, den med gevalt at være opslagen, efterdi de den oplod, da Envold Clemendsen banket derpå, og døren hænger uden på og falder til muren: så og efterdi fornævnte vidnesmænd udførlig har vidnet, dem at have seet Jens Andersen og Hieronimus Madsen med flere samme aften med gevalt at være indkommen på rådhusen og i skattestuen, døren opstødt, en part med våben og værge, truet og undsagt, og dermed samme misdæders overhøring forhindret, de og nu mesten part her er mødt og med helgens ed og oprakt finger været samme deres vidne bestendig, som for omrørt, og intet derimod fremlægges, hvormed det tilbage drives kan, ikke så at være sket, men Jens Andersen og Hieronimus Madsen selv vedgår, dem samme aften at have været på rådhusen og i skattestuen, så samme vidne dermed bekræftes, og ikke bevises dem af øvrigheden at have været til forordnet noget at beskaffe med hvis, der forhandles skulle, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner, ej heller fornævnte dom og klage, derefter dømt og udstedt er, så vidt de deres personer angående, at sige eller magtesløs dømme.

(179)

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand på Dueholm kloster, med en opsættelse her af landstinget 6/5 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet hr Oluf Krag i Vrå, herredsprovst i Børglum herred, Svend Nielsen i Ørslev med flere for en dom, han med fornævnte mænd i Torslev kirke 2/2 sidst forleden dømt og afsagt har, hvori han har fradømt en hans tjenere, ved navn Niels Madsen, i Kirketorp sin yderste stolestade i den ottende karlstol i Torslev kirke neden brigsdøren og tildømt Peder Christensen den, uanseet velb Steen Brahe til Knudstrup ved sin udgivne brev og hjemmel har hjemlet hans tjener samme yderste stolestade, tilmed herredsfogdens dom, som har tildømt fornævnte yderste at følge hans gård: så og efterdi sagen tilforn findes her på landstinget heden funden til hr Oluf, som er herredsprovst, sognepræsten og syv sognemænd, dem enhver af fornævnte tvistige parter sin stolestand efter deres alder og giftermål at skal udlægge, og det dog ikke findes efterkommet, men hr Oluf alene for sin person derom har kendt, og ikke tilbedt sognepræsten med syv sognemænd med sig at forsegle og samtykke, da finder vi den hans afsigelse at være, som ugjort var, og sagen igen til ham med sognepræsten og de syv bedste sognemænd igen at komme, og dem samtligen fornævnte tvistige parter om samme stolestand endelig at imellem kende, såfremt de ikke derfor tilbørligen vil stande til rette, og hvis dokumenter, herredstings domme, vidner eller andre dokumenter, derom tilforn udgangen er, ikke at forhindre dem derom at adskille.

(182)

** var skikket velb Palle Rodsteen til Hørbylund hans visse bud Tord Christensen i ---- på den ene og havde stævnet Simon Nielsen i Ørslev, Anders Christensen i Fuglsang med flere på den anden side for et vidne, de til Børglum herreds ting 16/5 sidst forleden vidnet har, anlangende nogen enge og en skov i Voldsted, kaldes Vestenskov, hvilke deres vidne han formener ikke at skal stemme overens, menende derfor samme vidne bør magtesløs at være: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke aleneste har vidnet om brugelighed, men og at en del fornævnte ejendom skulle have ligget til vester Fuglsang, og i så måde heden tydes på ejendom, som ikke tilhører vidnesbyrd at om vidne, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs.                       

(183)

** var skikket velb Jørgen Brahe til Hvedholm, KM på Hagenskov, hans visse bud Christen Munk i Gettrup med en opsættelse her af landsting 8/4 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Oluf Pedersen i Vrågårds mølle for et syn, han 3/4 sidst forleden til Sæbygårds birketing bekommet og forhvervet har, anlangende fornævnte synsmænd der da at skulle afhjemlet et syn om nogen ulovlig skovhugst, som skulle have været hugget i Lindet skov, med hvilke syn Oluf Pedersen ville Jørgen Brahes tjener, Staffen Nielsen i Lindet krog, samme skovhugst tilligger, at skulle have gjort, hvilke Staffen Nielsen benægter højligt, sig ikke eller noget sine folk at have gjort: så og efterdi der ikke findes nogen varsel at være givet for hvilken tid, synsmænd skulle være på åstederne, ej heller bevises Staffen Nielsen at være tagen ved stub eller rod efter loven, ikke heller Anders Christensens vidne, i synsvidnen indført, er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, tilmed ikke vidnet på fersk fod eller om nogen visse tid, da finder vi efter sådan lejlighed, samme syn og vidne, såvel som den dele, derefter drevet er, ingen magt at have.

(185)

** var skikket velb Jørgen Brahe til Hvedholm, KM på Hagenskov, hans visse bud Christen Munk i Gettrup med en opsættelse her af landsting 8/4 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Laurids Pedersen i Gadholt og Jens Nielsen i Lindet for vidner, de 27/6 1618 på to Jørgen Brahes tjenere, Niels Andersen og Christen Andersen i Tørrildhave vidnet har, formeldende dem at skulle have seet da den søndag sidst forleden var tre uger, fornævnte to hans tjenere skulle have ganget i Lindet mølledam og fisket ål og skaller med medejern og ålgjer, hvilke deres vidne de ikke har forklaret, det de skulle have seet fornævnte to hans tjenere med medejern eller stukket med ålgjer anderledes, end de gik ved mølledammen og fisket: så og efterdi Niels Andersen selv for ting og dom har været gestendig, da samme vidne imod ham og hans medbrødre vidnet er, at han ikke havde været der at fiske uden den ene gang, så vidnet dermed bestyrkes, dem samme gerning at have gjort, da ved vi efter sådan lejelighed ikke imod samme vidne at sige, ej heller Niels Andersen og Christen Andersen af den dele, de derefter i kommen er, at kvit dømme, førend de retter for dem, som det sig bør.

(187)

** var skikket velb Jørgen Brahe til Hvedholm, befalingsmand på Hagenskov, hans visse bud Christen Munk i Gettrup med en opsættelse her af landstinget 8/4 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Anders Christensen i Lindet for en vidne, han 3/4 1619 til Sæbygårds birketing vidnet har med Oluf Pedersen i Vrågårds mølle på Jørgen Brahes tjener, Staffen Nielsen, vidnet har, anlangende ham at skulle have seet Staffen Nielsen skulle have haft sig ubrændte svin på Lindet skov ved sankt mikkelsdags tide uden vilje og minde, hvilke Staffen Nielsen benægter: så og efterdi Anders Christensen vidne ikke er vidnet på fersk fod men langsommelig tid efter, han siger samme svin skulle været på skoven, samme hans vidne ikke heller er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs, og Staffen Nielsen af den dele, han derefter i kommen er, kvit at være.

(188)

** var skikket velb Jørgen Brahe til Hvedholm, KM befalingsmand på Hagenskov, hans visse bud Christen Munk i Gettrup, med en opsættelse her af landstinget 8/4 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Christen Skrædder i Gødgård, Christen Nielsen i Trøgdrup med flere for vidne, de hver særdeles til Vennebjerg herreds ting 13/9 i næst forgangen år med Anders Jensen, foged på Vrå, vidnet har, formeldende om noget jord og eng, ved Lindet skov liggende, som findes i Anders Christensen i Lindet hans stedsmåls brev: så og efterdi Christen Skrædder og hans medfølgere ikke har vidnet om nogen visse år, dag eller tid, de ikke heller samme deres vidne noksom har forklaret, bemeldte synsmænd og både har synet og vidnet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og syn så nøjagtig, at de bør nogen magt at have, og efterdi fornævnte herredstings dom ikke fremlægges, endog sagen over seks uger findes opsat, da finder vi den magtesløs at være.

(191)

** var skikket velb Christen Grubbe til Lystrup hans visse bud Anders Jensen, foged på Vrå, med en opsættelse her af landsting 8/4 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Anders Pedersen i Elling, Anders Ibsen i Mejling med flere for en vidne, de til Vennebjerg herreds ting 13/12 1619 nu sidst forleden vidnet har, anlangende nogen jord og eng neden Lindet skov, og ville ham samme jord, eng og ejendom fravidne fra hans gård Lindet og Lindet krog, endog samme jord og eng skal høre og ligge til Lindet, som han formener, og noksom med tingsvidne såvel som salig jomfru Ingeborg Billes fæstebrev og hendes brev, hun hendes tjener Anders Christensen, nu boende i Lindet, givet har: så og efterdi samme to landstings domme, Christen Munk fremlagt har, ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi fornævnte vidnesbyrd en part stiller deres vidner i tvivl, og tilmed en part at have vidnet om den eng og ejendom at skulle være brugt til Lindet krog, som jomfru Ingeborg Bille i hendes fæstebrev er Anders Christensens hjemmel til, så samme vidne såvel som Anders Ibsens vedkendelse i så måde heden tydes imod hendes fæstebrev og hjemmel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende ---- og Anders Ibsens vedkendelse så nøjagtig, at de bør nogen magt at have, eller ved os imod Anders Christensens vedkendelse, som med samme fæstebrev bestyrkes, at imod sige, imens jomfru Ingeborg Billes fæstebrev og hjemmel stander ved sin fuldmagt og for sin tilbørlig dommer urykket.

(196)

** var skikket velb Anders Friis til Hungstrup, KM befalingsmand på Sejlstrup, hans visse bud Niels Christensen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget 20/5 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Volborg Olufsdatter, Anne Christensdatter og Kirsten Pedersdatter, borgersker i Sæby, for et vidne de til Sæby byting 1/12 1619 vidnet har efter Mette Nielsdatters ord og mundheld, som før tjente i Understed præstegård, at skulle have beskyldt en, ved navn Simon Gregersen, for hendes barnefar til det barn, hun da var med, hvilke deres vidne han formener ikke lovlig eller ret men imod de vidner, han tilforn forhvervet har, Mette Nielsdatter da har beskyldt hr Christen Simonsen i Understed for hendes rette barnefar, og ikke de otte mænd, som samme vidne først vidnet har, nogen varsel skal være given til dette vidne: så og efterdi fornævnte dele tilforn har været hid stævnet, og da ved endelig dom er ved magt kendt, ved vi ikke videre på den at dømme, og efterdi loven udtrykkelig formelder, at lader mø eller kone ligge hos sig i løn med sin egen vilje, og vorder det åbenbaret, dog at hun tier og sigtet ingen mand, da må frænder dog sigte hvem, de ville og vide den gerning, og have af ham enten frænder ed, om han døl, eller 9 mark, om han ganger ved, og Mette Nielsdatter, formedelst de lovmål hende overganget er, ikke er mægtig hendes sigtelse at fordedige men nødes at tie, så hendes farbror og rette lovværge fordi nu her for retten med helgens ed og oprakt finger har sigtet og beskyldt hr Christen Simonsen for hendes jomfrukrænkelse og barnefar at være, som loven ham tillader, da bør samme vidner efter fornævnte lejlighed ikke at forhindre, ej heller befri, hr Christen Simonsen sin lov og værn imod samme sigtelse at edle og give, når hans lov dog ham bliver forelagt.

(200)

** var skikket velb Peder Munk til Sæbygård hans visse bud Peder Andersen i Sæby på den ene og havde stævnet Poul Kock og Otte Tomasen, herredsfoged og skriver til Sæby byting, på den anden side, for nogle synsvidner og tingsvidne genparter, de forholder ham, og skal være hans skov angældende, uanseet han dem straks på fersk fod skal have ladet æske, og skriver penge ladet tilbyde, menende dem uret at have gjort og bør derfor at stande til rette: da efterdi der i så måde tvistes om hvem, samme ejendom bemeldte træ på hugget er, og fornævnte syn og vidner skal om formelde, tilhører, ved vi ikke andet derom at sige, end Poul Kock og Otte Tomasen bør jo at meddele Peder Munk genpart til samme vidner, eller derfor at stande til rette.

** var skikket velb Peder Munk til Sæbygård hans visse bud Peder Andersen i Sæby på den ene og havde stævnet Anders Ousen i Gunderup og Gregers Lauridsen i Ålbæk, fordum skriver til Børglum herreds ting, på den anden side, for de i langsommelig tid har forholdt ham genparten til det ejermænds tov, som Sæby mænd nogen tid forleden har ladet drive fra Sæby og igennem hans endels mark, uanseet han det straks på fersk fod skal have ladet æske af dem og skriver penning tilbudt, menende dem pligtig at være at forskaffe ham genpart til samme ejermænds tov, efterdi det er hans endels mark og ejendom angældende og ham til skade, og ham uret at have gjort og burde derfor tilbørligen at stande til rette: så og efterdi Peder Andersen ikke beviser nogen genpart til samme vidner og syn af Anders Ousen og Gregers Lauridsen at være æsket eller fordret på fersk fod eller før året var endt, og tingbøgerne lensmanden leveret, så de da dem skulle forholdt, da kunne vi ikke kende deres ulempe heri at være.

(201)

** var skikket Bertel Lauridsen i Hvidbjerg på den ene og havde stævnet Jørgen Andersen i Hvidbjerg på den anden side for en uendelig dom, han her til landstinget forhvervet har med vrang undervisning, som han formener, anlangende en dom til Hillerslev herreds ting om nogen jord, som skylder til Hundborg kirke, skulle have været udredt og udgivet, og samme dom skal være magtesløs dømt, indtil hvem der i havde at sige, stævnet på ny og ville være i rette, hvilke dom ikke lyder endelig: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi intet imod fornævnte vidne fremlægges, ikke så i sandhed at være, som om vidnet er, ej heller i nogen måder gøres bevisligt, videre skyld af fornævnte gård til kirken at være givet end forskrevet står, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne, ej heller fornævnte dom, så vidt den på fornævnte vidne funderet er, at sige eller magtesløs dømme.

(203)

** var skikket velb Christen Krag til Sønderris hans visse bud Laurids Olufsen i Visby på den ene og havde stævnet Peder Christensen i sønder Hedegård, Peder Knudsen sst og deres medbrødre vidnesbyrd på den anden side for en vidne, de til Hassing herreds ting 4/5 sidst vidnet har, blandt andet at så længe Visby bygrander, som har deres eng i Visby enge vesten Visby mølle, de har deres enge norden ved engdiget såvel som sønden og har altid haft det op til agerenderne norden diget, ydermere vidnet at de agre, som ligger til Laurids Olufsens gård i Visby, han iboer, ikke har været brugt længere sønden i samme enge end de andre agre liggende ud med dem, som er Peder Jensens og andre granders: så og efterdi samme vidne og syn heden tyder sig ejendom at være angældende, og Christen Krag, som deri er interesseret, ikke for samme vidne og syn har fanget varsel, da finder vi efter sådan lejlighed fornævnte vidne og syn magtesløs at være, og efterdi ikke for os bevises, nogen for fogden på Christen Krags vegne at have budt sig i rette, og mente han derfor burde at stævnes, førend han samme vidne og syn udstedte, kunne vi ikke kende fogdens ulempe deri at være.

(207)

** var skikket velb Iver Juul til Villestrup, KM befalingsmand på Bøvling, på hans tjener Anders Tomasen i Tyrrestrup, så og hr Laurids Mikkelsen i Nibe, Jens Bang, Christoffer Hemmer og Mads Thybo, borgere i Ålborg, deres visse bud Henrik Brun, borger der sst, med en opsættelse her af landstinget 20/5 sidst forleden, lydende dem da efter anden opsættelses lydelse at have stævnet Jens Bang, borger der sst, for en vedersigelse vidne, han til Ålborg byting 19/7 nu sidst forleden forhvervet har, anlangende at Claus Markorsen skal have forsvoret arv og gæld efter hans bror Morten Markorsen, som døde i Claus Markorsens hus i Ålborg, formente samme vedersigelse vidne bør ingen magt at have og ikke at komme salig Morten Markorsens kreditorer til hinder eller skade i nogen måder, disligeste havde stævnet Claus Markorsen, for han på hans egen og hans søskendes vegne har forsvoret arv og gæld efter hans bror Morten Markorsen, disligeste stævnet Markor Markorsen i Ålborg, Johan Markorsen i Sæby og Kirsten Markorsdatter sst med hendes lovværge: så og efterdi Niels Hansen Kræmmer og hans medbrødre nu en del mundtlig og en part ved deres skriftlige kundskab i deres svaghed samme deres vidne forklarer, det Christen Nielsen, Mads Thybo og Just Rasmussen først i Claus Markorsens hus, der hans salig brors gods skulle registreres, at være indkommen, og hans regnskabsbog da i deres nærværelse af skrinen at være bleven optagen, og ikke Niels Hansen Kræmmer og ---- da at have været der til stede, men siden indkommen, der de denne havde på borden, endog Niels Hansen først i rådstuevidnen er indført, dog det ikke har været ham bevidst, hvad tilforn med samme bogs optagelse i de andre tjeneres nærværelse sket var, så deres ord og kundskab med samme rådstuevidne, som dog ikke for otte mænd er vidnet, som det sig burde, stemmer overens, da kunne vi ikke kende samme rådstuevidne ej heller fornævnte tingsvidne, sig derpå refererer, så nøjagtig, at de bør at komme Claus Markorsen til nogen forhindring, og efterdi Claus Markorsen selv vedgår, at der var 26 daler efter hans salig bror, hvilke han ham i levende live antvortet, som rådstuevidne om bemelder, ved vi ikke samme vidne at imod sige, sammeledes efterdi Mogens Mikkelsen Skriver såvel som Peder Jensen, Niels Jørgensen og deres medbrødre alle har vidnet efter salig Morten Markorsen hans død og afgang om hvis ord og mundheld, han for dem skulle have haft, og ikke i hans levende live derom båret kundskab, da han vidste dertil at svare, men nu rum tid efter han ved døden er er afgangen, de og mesten del har lagt deres vidne i tvivl, Niels Christensen som dog ikke er uden én persons kundskab og regnes for ingen vidne, vi ikke heller af bemeldte regnskabsbøger og dokumenter, for os af begge parter frembåren er, kan eragte dem at have været med hverandre i madskapi eller ---- i andre måder gøres bevislig, Morten Markorsen i det ringeste noget til sådan madskapi at have indtægt, men mere sig heden tyder Claus Markorsen ham som sin tjener at have tjent, Jens Nielsens enige vidne om hundrede daler ikke heller med nogen endelige vidner bekræftes, Claus Markorsen og højligen benægter sig, ikke at have haft de ord til Peder Jensen, han på ham vidnet har, da finder vi efter slig tilgang samme vidner magtesløs at være, men efterdi det bevises Claus Markorsen straks, der hans salig bror er bleven begravet, over graven såvel som og siden tre tingdage til tinge på sin og sine søskendes vegne at have afsagt arv og gæld efter ham, og ikke bevises ham noget af hans salig brors efterladende gods at have forrykket eller sig med befattet, som kunne være nogen hans kreditorer til skade, men mere forfares ham at have besøgt øvrigheden, der salig Morten Markorsen er bleven begravet, og begæret hans gods at registreres og forsegles, da ved vi efter sådanne circumstantser ikke imod samme vedersigelse vidne at sige eller magtesløs dømme.

(224)

15/7 1620.

** var skikket Keld Sørensen i vester Grønning og havde hid kaldt sandemænd af Nørherreds ting, manddød at sværge over Jacob Mogensen i Dalgård for Mikkel Sørensen, født i vester Grønning, han desværre dræbte og ihjel slog, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Nørherreds ting 4/7 sidst forleden, Anders Poulsen i vester Grønning at have vidnet, at han den næste torsdag efter pinse helligdage sidst forleden hos var på Grønning kirkegård at begrave salig Søren Tomisen, som døde i vester Grønning, hans lig, da tjenesten var ude og endt, bad Keld Sørensen i vester Grønning og hans bror Mikkel Sørensen, som død blev, folkene hjem på en tønde øl, der samme tønde øl var næsten af drukket, og somme var hjem gangen, da hørte og så han, at Jacob Mogensen og Mikkel Sørensen ordes ved, ikke vidste hvad det var, uden Jacob Mogensen sagde, hvad er det, da Mikkel Sørensen at have svaret, det skal jeg sige dig ret nu, og tog så en økse og slog så til Jacob Mogensen i hans hoved dermed, da Jacob Mogensen havde fanget samme slag i hans hoved, nødtes han til at slå igen og slog så til Mikkel Sørensen med en øksehammer: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Jacob Mogensen manddød over og til hans fred for Mikkel Sørensen, han ihjel slog, efterdi han gjorde nødværge, som de selv sandhed havde udspurgt og forfaret.

(229)

** var skikket Mads Jørgensen, borger i Skive, med en opsættelse her af landsting 1/7, lydende ham da at have stævnet Isak Jensen, byfoged der sst, for en dom han til Skive byting 2/6 sidst forleden dømt har, og tildømt Mads Jørgensen velb jomfru Kirsten Skeel til Jungetgård at betale hende 72 sletdaler, imedens hendes opskrift står ved magt, uanseet Mads Jørgensen hårdelig ved hans højeste ed benægter, sig aldrig at have været jomfru Kirsten penge eller penges mønt skyldig, ej heller lånt eller købt med hende eller nogen på hendes vegne: så og efterdi for byfogden har været fremlagt herredstings dom, det jomfru Kirsten Skeel er tildømt at erlægge Mads Jørgensen hvis, af hans løn efter hendes brevs lydelse resterer, såvel som og hendes udgivne brev, det hun skal holde ham skadesløs med en billig kost, tæring og vognleje, hvor han på hendes vegne rejser, i lige måde hendes underskrevne fortegnelse på hvis pending og andet, Mads Jørgensen til adskillige tider af hende havde annammet, og derimod hans fortegnelse på hvis, han stykvis havde fortæret og udgivet i adskillige måder, og byfogden efter hendes opskrift har tildømt ham 72 daler at erlægge, og ikke samme deres opskrifter imod hverandre likvideret, hvis den ene den anden med rette kunne skyldig blive, da finder vi efter sådan lejlighed denne hans dom at være som udømt var, og sagen til byfogden igen at komme, som efter opskrifter imod hverandre at likvidere og siden dem endelig imellem at adskille, som det sig bør.

(231)

** var skikket velb Godske Budde til Rødslet, befalingsmand i Børglum kloster, hans visse bud Peder Hansen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Tord Pedersen på Gølland, Clemend Nielsen med hans medbrødre 12 nævninger på den anden side, for at de 19/6 sidst forleden til Ålborg byting har Anne Jespersdatter på Gøl kirkenævn oversvoret for trolddoms bedrift efter vidne og sigtelse, samme dag for dem er læst og påskreven, formenende samme deres ed og tov noksom lovlig og ret at være svoren, dreven og forhvervet, at den bør ved sin fuldmagt at blive: så og efterdi af fornævnte vidner forfares og bevises, Anne Jespersdatter at have lovet folk ondt, en del på helbred og en del på kvæg, fæmon og mælkende adskillige skade og ulykke at være tilslaget og vederfaret, og intet derimod fremlægges, hvormed det rykkes kan, ikke så at være hændt, hun ikke heller nogen bevis fremlægger sig ærligen at have skikket og forholdt, men gøres bevislig hende langsommelig tid en ond rygte for trolddom og spøgeri at have efterfulgt, Mads Jacobsen og Søren Andersen og nu her i dag for retten med helgens ed har sigtet og beskyldt, det hun med hendes trolddoms kunst dem sådan skade på deres kvæg har tilføjet, som forskrevet stander, såvel som Jens Tordsen hende og til tinge for hans sygdom og skrøbelighed sigtet har, og loven bemelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved, der sigtet er, og den, der sigter, alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den, der sag gives, med nævn i kirkesogn, og fornævnte nævninger, som i sognen boer og bedst hendes lejlighed ved, fordi har været opkrævet, hende enten at skære eller skylde, så de ved deres ed har hende kirkenævn oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde.

(236)

** var skikket velb Mogens Godske til Lidemark på sin tjenere, Jens Andersen i Pederstrup, Jens Christensen og Jens Jensen sst deres vegne på den ene og havde stævnet velb fru Maren Skram til Tjele på den anden side for et vidne, hun til Nørlyng herreds ting 17/6 sidst forleden forhvervet har ved hendes fuldmægtig Anders Simonsen i Vammen, anlangende nogen fiskeri, de skulle have været og fisket i Rødsø og draget vod, uanseet Mogens Godske formener, at det ikke skal være bevist, det Rødsø skal være nogen endels grund og ejendom, til Tjele liggende, men mener sig og sine tjenere, som han af KM nådigst med forlenet er, at have fri fiskeri og fællig i Rødsø, såvel som enhver lodsejer der på steden deres tjenere har haft til nytte og brug, dernæst ikke heller med nogen forbuds vidne eller kundskab for ransnævninger skal være bevist, at der ikke nogen måtte drage vod i samme sø eller og bruge fiskeri: da efter flere ord dem imellem var, blev de her for retten så forenet, at Christen Pedersen på fru Maren Skrams vegne afstod samme ran og lovmål, Mogens Godskes tjenere for samme fiskeri er over ganget, dem derfor kvit at skulle være, og derimod afstod Mogens Godske den dele, han Anders Simonsen for samme bøsse har ladet overkomme, så alle hvis vidner og breve, de på begge sider derom forhvervet har, skal være kasseret, dog Anders Simonsen lover inden sankt mauritii dag først kommende at skal skaffe Mogens Godske sin bøsse igen, han af ham skal have fanget, eller så god en i steden, og dermed samme trætte aldeles at være nederlagt.

(237)

** var skikket Christen Gammelgård, borger i Skive, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Laurids Lauridsen Spilmand. borger sst, for et vidne han til Skive byting stakket siden på Christen Gammelgårds hustru vidnet har, anlangende drik at skulle have udtappet søndag 23/4 sidst forleden under prædiken og gudstjeneste i Skive kirke, hvilken han hårdelig benægter sig eller hans hustru ikke at have gjort, men formener Laurids Lauridsen sig selv har vidnet til befrielse og behjælpning for ---- , han skal have gjort i Christen Gammelgårds hus samme søndag med KM soldater og folk at være indkommen med en tromme og noget drik, de havde i selskab med dem, uden al forlov af Christen Gammelgård eller hans hustru i nogen måder: så og efterdi Laurids Lauridsens vidne med adskillige andre vidner bestyrkes, samme søndag både for prædiken, under prædiken såvel som efter at have været drik, sværmeri og tromslet i Christen Jensen Gammelgårds hus, og derefter om dagen derinde at være sket parlament og bordag, og intet imod samme vidner fremlægges, ikke så at være tilganget, som omvidnet er, ikke heller Christen Gammelgård benægter bemeldte folk jo samme dag at have været i hans hus, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne, ej heller fornævnte dom, som efter bemeldte vidne og recessen dømt er, at sige eller magtesløs dømme.

(240)

** var skikket hr Bunde Knudsen, præst i Selde, hans visse bud Niels Sørensen i Harre på den ene og havde stævnet Niels Jensen, godsfoged på Hegnet, på den anden side, for han har fordelt hans søster Karen Knudsdatter i Holmgård, som han er værge for, og ikke han dertil kaldt eller advaret, Niels Jensen ikke heller skal have haft Peder Tomasen i Tøving hans fuldmagt og efter et brevs indhold, som Niels Jensen fremlagde, under sin dato 1576, lydende jeg Anders Knudsen i Holmgård kendes skyldig at være Tomas Jensen, degn til Selde og Åsted sogne, 7 daler, som ikke var påskrevet at være læst og forkyndt til herredsting, eller 30 dage efter hendes salig husbond Anders Knudsens død, ej heller efter den anden hende husbonds død, ved navn Peder Mouridsen i Holmgård, som hun levede med i ægteskab i 5 år, og efter været i sin enkestand i 25 år, dog aldrig har vidst af den brev at sige, formenende samme brev ikke bør at komme hende til hinder eller skade: så og efterdi Anders Knudsens forseglet brev på samme 7 daler for os i rette lægges, og ikke Niels Olufsen den vil vide for falsk og urigtig, eller med kvittantser lovlig bevises, gælden at være aflagt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme brev at sige, og efterdi Karen Knudsdatter for hendes anpart ud af de 7 daler er delt bleven, og derfor med hendes lovværge har fanget varsel, ved vi ikke hende af samme dele at kvit dømme, førend hun retter for sig, som det sig bør.

(242)

** var skikket Keld Andersen, ridefoged til Birkelse, på sin husbonds tjener, Anne Jensdatter i Vodskov, hendes vegne på den ene og havde stævnet Peder Pedersen i Vodskov, Jens Skrædder i Grindsted og Peder Rasmussen i Tranholm på den anden side for et vidne, de til Kær herreds ting 25/1 nu sidst forleden vidnet har, anlangende det salig Tomas Jensen, som døde i Vodskov, skulle være Søren Rasmussen i Kinderup 9 daler pligtig for 3 galte, han skulle have bekommet af ham ved 7 år siden, hvilke vidne han formener ikke så lovligen at være vidnet, at det burde nogen magt at have: så og efterdi samme vidne er gæld anlangende, og ikke med brev eller segl bekræftes, det salig Tomas Jensen skulle være Søren Rasmussen samme pending pligtig, men Tomas Jensens hustru det til tinge hørlig har benægtet, fornævnte vidne og en del er vidnet efter Tomas Jensens ord og dog ikke i hans levende live, da han kunne have vidst dertil at svare, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs.

(243)

** var skikket Søren Frandsen, borger i Ålborg, hans visse bud Jens Mortensen i Sæby på den ene og havde stævnet Peder Tomasen, ridefoged på Børglum kloster, på den anden side for en dom, han til Ålborg rådhus 26/5 sidst forleden på velb Godslev Buddes vegne til Rødslet skal have forhvervet, i sin indhold skal formelde, Søren Frandsen at være tildømt tiltale at lide og uret at have gjort efter en kontrakt, velb Godslev Budde og ham skal være imellem ganget, hvilke dom Søren Frandsen formener af Peder Hansen med vrang undervisning og ikke så lovligen at være forhvervet, eller derimod til nogen erklæring at være stævnet, så den derud over bør nogen magt at have men magtesløs at blive: så og efterdi fornævnte borgmestre og råds dom ikke lyder ydermere, indtil hvem, den påskader, stævnet og vil være rette, da hvem, samme dom påskader, indkalder sig den for borgmestre og råd i Ålborg, og dem derom at adskille, som det sig bør.

(243)

** var skikket velb Stygge Høg til Vang hans visse bud Jens Christensen i Viborg på den ene og havde stævnet Laurids Sørensen i øster Hassing, Tomas Nielsen sst med flere for en vidne, de til Kær herreds ting 23/5 sidst forleden vidnet har, formeldende om den jord og ejendom, som sandemænd i Kær herred mere end for et halvt år siden fra svoret har den gård i øster Hassing, som kaldes Pilen og ikke Christen Munk Gettrup, som samme vidne forhvervet har, skal bevislig gøre, ham på hans husbonds vegne, enten til Kær herreds ting, der samme sandemænds opkrævelse er sket, ej heller på marken, før der er sat fylding på sandemændene, at have vedkendtes stug eller særkøb vesten de åsteder, som sandemænd har gjort deres ed og tov, og ikke endnu heller bevisligt kan gøre med nogen rigtig ejendoms eller adkomst breve, hans husbond at have nogen stug eller særkøb vesten fornævnte sandemænds tov, men formener sig nu med slig bagvidner at ville indvidne hans husbonds ejendom til hans gård Pilen, uanseet fornævnte sandemænds tov stander ved sin fuldmagt og urykket: så og efterdi sandemænd om samme ejendom har gjort deres ed, og ingen tilforn, førend de gjorde deres tov, har vedkendtes nogen stug eller endel, inden deres ---- gjort har, ikke heller med ejermænds brev eller i andre måder bevises, nogen endel deri at være afstenet eller afmærket, som stug bør at være i andre marker, en del fornævnte vidnesbyrd og har lagt deres vidne i tvivl, og ikke heller fornævnte sandemænd, som tilforn deres ed gjort har, for fornævnte vidne, der bag på forhvervet er, har fanget nogen varsel, da kunne vi ikke efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så nøjagtig, at den bør nogen magt at have eller komme Stygge Høg imod fornævnte sandemænds gang til nogen forhindring.

(245)

** var skikket velb KB hans visse bud Anders Hegelund på den ene og havde stævnet Oluf Jensen Thybo i Nykøbing på den anden side for en uendelig landstings dom, han lod sig af berømme at skal have bekommet over nogen vidner, hans hustru anlangende, formenendes samme dom med vrang undervisning at være forhvervet, og at samme dom ikke endelig at skulle lyde og bør fordi magtesløs at være: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, bør den ikke længere magt at have, og efterdi nu gives til kende, Oluf Thybos hustru allerede kirkenævn at være tillyst, så nævninger derom skal tove, ved vi ikke på samme vidne at dømme, førend nævninger svoret har, og hvem siden på skader, da gåes derom hvis ret er.

(246)

** var skikket velb KB til Tiim, KM befalingsmand på Hald, på den ene og havde stævnet Christen Hegelund og Peder Sørensen, borgmestre i Viborg, Peder Jensen, Søren Bjerring og Jens Bjerring med flere rådmænd sst, såvel som Simon Jespersen, forrige skriver til Viborg byting, på den anden side for en rådstuebog, Christen Hegelund for sin person alene fra sig og til Knud Gyldenstjerne 1582 1618 på rådhuset leveret, og Knud Gyldenstjerne fremæskede samme bog at måtte i rette lægges, at deraf kunne forfares, om den var rigtig eller og uforfalsket eller ej, og ingen her fremkom den at i rette lægge: da finder vi efter sådan lejlighed samme rådstuebog falsk og urigtig at være, indtil hvem der har i at sige stævner på ny, kommer her med samme rådstuebog og vil være i (uafsluttet)

(247)

** var skikket velb KG til Tiim, KM befalingsmand på Hald, med en opsættelse her af landsting i dag fjorten dage, lydende ham da at have stævnet Mikkel Vistisen i Torup, for adskillige vidner, han til Hostrup birketing 11/11 sidst forleden med oprakt finger og ed vidnet har, i hvilke han har vidnet, at Christen Nielsen i Vorde skal have givet ham 4 daler, for han skulle komme den misdæder Anders Korup til at undskylde ham for trolddom, hvilke penning Mikkel Vistisen til sig straks skulle have annammet: da efterdi Mikkel Vistisen påskyder sig at være en sognedegn og den gejstlige ret undergiven, ved vi ikke på ham at dømme, førend sagen først af herredsprovsten bliver påkendt efter ordinantsen.

(248)

** var skikket Niels Trane, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget 17/6 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Anders Rolandsen, byfoged der sst, for han til Viborg byting 24/4 sidst forleden skal have ladet ham fordele, anlangende for at han ikke ville med forsegle og underskrive et skiftebrev, som skal være gangen og gjort imellem Maren Nielsdatter i Viborg, afgangne Christen Poulsens efterleverske, og hendes børn: så og efterdi det ikke befindes salig Christen Poulsen at have sig efterladt nogen besværlig gæld eller anden ulejlighed, hvoraf kunne være årsag hans børns jord og ejendom at afhænde med at betale, eller i andre sådanne måder deres skade derimod at afværge, Niels Trane og af borgmestre og råd er tilforordnet børnenes værge at være, og ikke efter loven deres fødte værge, borgmestre og råd dog ikke deri vil ham forsikre, og han fordi ikke sådan bevilling på ejendom, som skiftebrev om formelder, vil samtykke eller indgå, efterdi loven klarligen formelder, “verie ikke at må herie”, og han dog er delt bleven for samme skiftebrev og bevilling at forsegle, da finder vi efter sådan lejlighed Niels Trane af den dele kvit at være, og efterdi samme skiftebrev uforseglet for os er i rette lagt, kunne vi ikke kende den så fuldkommen, at den må forhindre Niels Trane på børnenes vegne, såvel som og Maren Nielsdatters formyndere, i nogen borgmestres og råds nærværelse, med første at begive sig i boen igen og der at gøre et kristelig og retfærdig skifte, som det sig bør.

(251)

** var skikket Niels Andersen i Tved sogn med en opsættelse her af landstinget 17/6 sidst forleden, lydende ham da på sin egen og Jens Christensen i Skårup på Maren Mikkelsdatter sst hendes vegne at have stævnet Knud Poulsen i Skårup, Dorte Andersdatter og Karen Mogensdatter i Skårup for en vidne, de 6/3 1620 på Hundborg herreds ting vidnet har, at Maren Mikkelsdatter kom ind til Knud Poulsen med noget mad med sig, og fik Niels Andersen kolden og græd, havde du ikke været, da havde Poul Christensen været en levende karl, hvilke deres vidne de straks hårdelig har benægtet, disligeste skal deres vidne ikke medføre, hvad mad det har været, hun haft har, menende samme deres vidne bør derfor magtesløs at være: så og efterdi Knud Poulsen og hans medfølgere har vidnet efter Maren Mikkelsdatters ord og mundheld, hun for dem skulle have haft, som hun ikke er bestendig, men her for retten med højeste helgens ed har benægtet, som forskrevet stander, Hans Christensens rygte vidne ikke heller er gjort med oprakt finger efter recessen og ikke endelig, Jens Torstensens og hans medbrødre også har vidnet efter rygte og tidende, og ikke om deres egen vitterlighed, tilmed og lagt deres vidne i tvivl, da kan vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have eller komme Niels Andersen eller Maren Mikkelsdatter til nogen forhindring.

(253)

** var skikket Peder Jacobsen i Viborg på den ene og havde stævnet Jens Madsen Skriver, borger her sst, på den anden side, for han har ladet ham fordele til Viborg byting for noget agerleje af noget markjord, som Jens Bjerring har annammet og oppebåret af ham, og dog derover er delt blevet, formenende ham med urette at være delt blevet: så og efterdi Jens Madsen ikke nogen bevisning fremlægger, det han har lejet Peder Jacobsen samme jord, hvorfor han kunne være ham nogen leje pligtig, ej heller gør bevislig Peder Jacobsen at være ham nogen møg skyldig, og han dog derfor er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed Peder Jacobsen af samme dele kvit at være.

(254)

** var skikket hr Peder Pedersen i Lovns hans visse bud Christen Hegelund, borgmester i Viborg, med en opsættelse her af landstinget 1/7 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Jens Madsen, borger i Viborg, for en skøde og uendelig dom, med hvilke han vil sig tilholde en ager, liggende på Viborg mark, som han med sin hustru arveligen efter skifteregisters indhold er tilfalden ved 28 år siden og har ham så lang tid roligen efterfulgt, lige som hans hustrus forældre Christen Tøgersen og Anne Simonsdatter tilforn i mange år havde den i rolig hånd og hævd: så mødte Jens Madsen Skriver og formente, samme ager, de om tvistes, burde ham efter hans skøde at efterfølge, derimod formente Christen Hegelund, det samme ager hr Peder Pedersen, eftersom den hans hustru tilskiftet er, at tilhøre. med flere ord dem imellem var indgav de samme sag på fire dannemænd, Christen Hegelund på hr Peders vegne til betroet Bertel Jensen Kistrup og Niels Rasmussen, og Jens Madsen på sin side gav Laurids Jørgensen ---- og Anders Madsen borgere her sst, som nu i morgen først kommer otte dage skal møde på fornævnte ager, Peder Fovlum har ført sæd i, og de om tvister, og der efter deres skøde, skiftebrev og adkom forfare, hvilken af fornævnte tvistige parter samme ager skal tilhøre, og det fra dem give beskrevet.

(256)

** Christen Hegelund cit Jens Madsen. så mødte Jens Madsen Skriver og påskød, det han ville bevise samme ejendom, de om trætter, ham i 20 år at have efterfulgt, og begæret dilation: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag 6 uger, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(258)

29/7 1620.

** var skikket velb Manderup Parsberg til Hagsholm, KM befalingsmand på Ålborg, hans visse bud Just Jensen i Bonderup og havde hid kaldt sandemænd af Han herred at udlægge Jep N, som boede i Haverslev i Han herred, hans bane, som på lørdag da sidst forleden var otte dage er fra Nibe uddragen på en kog med Simon N i Bonderup, og derefter af kogen udkommen og død bleven, og først fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Han herreds ting 3/7 sidst forleden, Jens Tollesen og Morten Jensen i Haverslev at have vidnet, at 19/6 da fulgtes to koge over Nibe dyb, og Jep Nielsen stod bag på den ene kog med en åre og varpede, og i det samme faldt han i søen, og åren med ham, så strøg Simon Hellesen sejlet og råbte på dem om hjælp og roede tilbage med den ene åre, som han havde at styre med, da kunne han ingen steds komme, før de da kunne fange deres kog vendt og kom tilbage til ham, da var han druknet, så Simon Hellesen var aldeles uskyldig i hans død: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Jep Nielsen af våde og vanlykke at være falden af kogen og i stranden og druknet, og det at være ham til bane og livlagt, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt og forfaret.

(259)

** var skikket Niels Jensen i øster Halne og havde hid kaldt sandemænd af Kær herred at udlægge Gertrud Nielsdatters bane, som Morten Pedersen, tjenende i Fogedgård, modvillig med heste og vogn overkørte 23/6 sidst forleden, som hun ville gå fra hendes farmors hus og til hendes fars hus, og hende ynkelig og ilde medfaren, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Kær herreds ting 11/7 dette år, Maren Nielsdatter, Laurids Jørgensens hustru, i øster Halne at have vidnet, at som da på fredag var 14 dage stod hun i hendes hus, da hun at have hørt en klaget sig og sagde, Gud bedre mig fattige karl, så gik hun ud, da stod en vogn sønden hendes hus, og Morten Pedersen, tjenende i Fogedgård, kom gangende med Niels Jensen Skrædders barn, ved navn Gertrud Nielsdatter, i sin arm, og beklagede sig, Gud bedre mig fattige karl, jeg har kørt dette barn omkuld, og han skreg og beklaget sig ynkeligt: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Morten Pedersen at være Gertrud Nielsdatters bane, og af våde og vangive har hende overkørt, så hun deraf er død bleven, og fordi svor ham til sin fred, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt.

(261)

12/8 1620.

** var skikket Palle Madsen i Hvol og havde hid kaldt sandemænd af Han herred, manddød at sværge over Peder Nielsen i Øsløs, for Bolle Christensen sst, han dræbte og ihjel slog, mente ham sagesløs at være af dage tagen, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Hannæs ting 29/7 dette år, Niels Tomasen i Øsløs, Anne Mortensdatter sst at have vidnet, at have været i Øsløs udmark og da så og hørte, at Peder Nielsen og Bolle Christensen gik og legede og kastet til hverandre med nogen klyner, som børn plejer gerne at gøre, og ikke de så, at de gjorde hinanden nogen sår eller skade: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Peder Nielsen manddød over og til hans fred for Bolle Christensen, han af våde og vanlykke ihjel slog, eftersom de selv sandhed derom har forfaret.

(262)

26/8 1620.

** var skikket Søren Christensen i Jebjerg og havde hid kaldt sandemænd af Nørherred for at udlægge Mette Christensdatter, som boede i Lendum, hendes bane, som er død bleven på Selde vejrmølle, og først fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Nørherreds ting 8/8 sidst forleden, Christen Nielsen i Selde og hans medbrødre 6 synsmænd at have afhjemlet deres syn, at som det på torsdag var otte dage, var de til syn på Selde vejrmølle til Niels Villadsen i Lendum hans hustru Mette Christensdatter, som da lå død på samme mølle på stenen, og hun havde sårmål neden til hendes venstre øre, og blodet stod ud fra hendes næse og mund, derhos fremlagde efterskrevne tingsvidne af fornævnte ting 15/8 sidst forleden, at Christen Jensen stod den dag for tingsdom og tilspurgte menige herredsmænd, som den dag ting søgte og til stede var, om de ikke har hørt rygte og tidende, at Mette Christensdatter i Lendum, som desværre død blev på Selde vejrmølle, at hun af våde vanlykke er omkommen på samme vejrmølle, dertil de otte mænd såvel som menige herredsmænd at have svaret og med oprakt finger og helgens ed at have vidnet, at de har hørt rygte og tidende, at Mette Christensdatter gik op til bemeldte mølle og der af våde og vanlykke er omkommen og død bleven: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Mette Christensdatter af våde og vanlykke at være på vejrmøllen omkommen, og det at være hende til bane og livlagt.

(264)

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand i Dueholms kloster, på den ene og havde stævnet Birgitte Jespersdatter i Ålborg, Maren Keldsdatter i Hasseris, med flere på den anden side for et vidne, de til Ålborg byting 12/6 sidst forleden vidnet har, formeldende blandt andet, at det var dem vitterligt i Guds sandhed, at Elle Nielsdatter sankt lucie nat 1618 var i klostret og slagtet svin den ganske nat, hvilke deres vidne, han formener, hende til befrielse løgnagtig at være vidnet, som han formente noksom af hendes regnskab er at forfare og imod andre sandfærdige vidner, som han i den sag tilforn taget og forhvervet har: så og efterdi Birgitte Jespersdatter og hendes medfølgere har vidnet, det Elle Nielsdatter sankt lucie nat skulle have været i klostret og slagtet svin den ganske nat, som deres vidne om formelder, og af fogdernes regnskab noksom erfares, ingen svin i klostret den dag eller nat, eller ved otte dage før eller siden, at være slagtet, hvoraf han sig flæsken kunne føre til indtægt og regnskab, som andre tider sket er, de personer ikke heller, som samme svin med hende skulle have slagtet, i mandtallet til udspørgning findes indført, fornævnte vidnesbyrd ikke heller har vidnet endelig, og en del ikke om visse år, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme deres vidne så sandfærdig, at den bør nogen magt at have, og efterdi Peder Poulsen 1611 lucie aften, da han har seet fornævnte kvindfolk i Maren Kneps hus forsamlet, sådan spøgeri og trolddom at bedrive, straks på fersk fod har givet det øvrigheden til kende, så Maren Kneps derpå er bleven angreben, kirkenævn oversvoret, og derfor standen sin ret, det og befindes ham derefter for øvrigheden og andre dannemænd har navngivet Elle Nielsdatter med flere, som samme tid til stede skulle været, dog han da ikke derom navnlig til tinge har båret kundskab, af årsag han ikke dertil var stævnet eller adspurgt, men nu siden udtrykkeligen vidner hvis han for øjne seet har, og derfor til tinge Elle Nielsdatter sigtet og beskyldt, hvilke hans vidne og sigtelse han i lige måder her for retten med højeste formaning, oprakte fingre og helgens ed har været gestendig, samme hans vidne især med Karen Nielsdatters kundskab i alle måder bestyrkes og overens kommer, hvilket hun er nu i hendes sygdom og skrøbelighed for præsten og godtfolk med højeste helgens ed har været bestendig, Apelone Sørensdatter og til Ålborg byting, såvel som her i dag med højeste ed har sigtet og tilmodet Elle Nielsdatter, at hun med hendes medfølgere har forgjort hendes datter med deres trolddoms bedrift, så det ene alt sammen med det andet bekræftes, mester Daniel i Hans Wandel med flere deres vidne om rygte og tidende i lige måder med adskillige bekendelser, som en del stander ved fuldmagt, bestyrkes, Elle Nielsdatter for sådan spøgeri at have været berygtet og udlagt, og ingen lovlig vidnesbyrd derimod fremlægges, hvormed hun lovligen undskyldes kan, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner og sigtelse at sige eller magtesløs dømme, alene Bodil Christensdatters vidne undtagen, som ikke fremlagt er og bør fordi ingen magt at have, indtil den fremlægges, sammeledes efterdi fornævnte nævninger efter bemeldte vidner og sigtelse, nu er ved magt kendt, og efter loven opkrævet, Elle Nielsdatter for trolddoms sag enten at skære eller skylde, og de som i byen og sognen hos hende boer og bedst hendes lejlighed ved, har hende ved deres ed kirkenævn oversvoret, da ved vi efter sådanne circumstantser ikke nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde.

(282)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Anders Hegelund, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget 29/7 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Oluf Jensen, byfoged i Nykøbing i Mors, for en dom han til Nykøbing byting 28/6 1617 dømt har, anlangende Jens Sørensen Skriver hans boeslod, formeldende i sin sentens og beslutning, at han vidste ikke andet derom at kunne kende eller for retten kunne afsige, end hans boeslod jo er til KM forbrudt, men hvis pant, Jens Skriver har sat til kirken og skolen, efter pantebreves indhold, vidste han ikke imod at sige, hvilken dom Knud Gyldenstjerne formener lovlig og ret at være og bør derfor ved sin fuldmagt at blive: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgangen, samme dom at være ved magt, indtil hvem der har i at sige, hvilke to domme findes til hans bopæl og Nykøbing byting lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom formelder, så Jens Sørensen Skriver har haft noksom respit samme domme at have kunne have ladet igen kalde, og han det ikke gjort har, hvorfor ---- har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke Jens Skriver endnu er fremkommen eller nogen på hans vegne nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme dom ved sin fuldmagt at være.

(283)

** var skikket Christen Jensen Gammelgård, borger i Skive, på den ene og havde stævnet Mogens Jensen, ridefoged til Skivehus, på den anden side for en beråbelse tingsvidne, han på sin husbond velb Tyge Brahe til Tostrup, KM befalingsmand på Skivehus, hans vegne, det 1619 på Skive byting forhvervet har, og for en anden vidne, han og på sin husbonds vegne i Skivehus kornlade og forhvervet har efter en misdæder, Birgitte Engelands ord og beskyldning, hun på Christen Jensen Gammelgårds hustru, ved navn Karen Christensdatter, beskyldt har for trolddom, hvilke beråbelse og beskyldning Karen Christensdatter skal have højligen benægtet og det endnu hårdelig benægter, sig aldrig at have brugt nogen trolddoms kunst eller trolddoms gerninger, men fornævnte misdæder Birgitte Engeland selv på Skive byting, førend dom hende overgik, skal have Karen Christensdatter undskyldt og bekendt, hun har Karen Christensdatter i hastmodighed det påsagt, hvilke misdæders beråbelse og beskyldning imod recessen at være og bør ingen magt at have: så og efterdi recessen formelder, ingen udedisk menneske eller nogen anden, som forvunden er for nogen uærlig sag, tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder at skal stande til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder, i hvad de ville vidne eller sige på nogen, og Birgitte Engeland, der hun samme bekendelse gjort har, har været en misdæder, som for hendes trolddoms bedrift er heden rettet, Johanne Nielsdatter og hendes medfølgere ikke i samme deres vidne udtrykkelig har vidnet eller specificeret, dem at have seet Christen Gammelgård eller Karen Christensdatter personlig været i samme spøgeri, så de kunne gørligen kende det dem at være, Jens Skrædder og hans medbrødre har vidnet om rygte og ridende og ikke om nogen gjort gerning eller deres egen vitterlighed, ikke heller i nogen måder gøres bevislig Karen Christensdatter at have lovet nogen ondt, som dem derefter skulle være vederfaret, hun ikke heller for nogen trolddoms bedrift lovligen er sigtet eller anmodet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme bekendelse og vidner, nu hid stævnet er, ej heller fornævnte nævningers ed, derefter svoret, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have eller komme Karen Christensdatter til hinder eller skade i nogen måder, førend hende anderledes over bevises kan.

(292)

** var skikket Anders Jensen Guldsmed, borger og indvåner i Ålborg, på den ene og havde stævnet Jens Andersen Vodskov, borger sst, på den anden side, anlangende for en dom han til Ålborg byting 7/8 sidst forleden, imellem Kurt Andersen, KM byfoged, og Anders Jensen, dømt har, og Anders Jensen da at have stævnet Kurt Andersen, som KM byfoged, til Ålborg byting og var endelig dom begærende af Jens Andersen Vodskov, efterdi hans halve boeslod skulle være forfalden til KM efter hans hustrus død og afgang, som i forgangen år 1619 var ved loven forfulgt til døde, og satte i rette om al ---- vitterlig gæld efter recessen med pant og andet, som lovlig til Ålborg byting gjort og givet er, ikke burde af fælles bo at betales: så og efterdi Jens Sørensen først efter øvrighedens befaling sin dom om samme boeslod har udgivet, hvilke her til landstinget er ved magt funden, og om hvem, panterne skal betale, til værnetinget at gåes om hvis ret er, og ikke Jens Vodskov fordi siden i samme sag ---- til Jens Skriver at om kende, har heden sat, kunne vi ikke kende hans ulempe deri at være, men om hvem, samme pant skal betale, det efter forrige hjemfindelse til Ålborg byting at komme, derom at gåes hvis ret er.

(295)

** var skikket Laurids Nielsen Guldsmed på den ene og havde stævnet Niels Madsen i Ganderup på den anden side for en rådhus dom, han for nogen år siden forleden skal have på Ålborg rådhus forhvervet, anlangende nogen gæld og regnskab, som Niels Madsen hans salig bror Tomas Lauridsen skulle have imellem været, og formener samme dom med vrang undervisning at skal være forhvervet og efter en opdigtet løs seddel og register, som han formener, at skal være gjort over en død mand, og hverken brev eller segl eller nogen rigtig kundskab at være fremlagt, Tomas Lauridsen slig gæld pligtig at være: så og efterdi Laurids Guldsmed selv for borgmestre og råd har vedgangen, hans salig bror at have været Niels Madsen gæld pligtig, og tilbudt ham udlæg, og borgmestre og råd fordi har tildømt ham på sin brors vegne at betale Niels Madsen hvis bevislig gæld, salig Tomas Lauridsen var ham med rette skyldig, eller derfor at lide tiltale, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme dom at sige eller magtesløs dømme.

(297)

** var skikket Karen Pedersdatter, borgerske i Ålborg, på hendes husbond Hans Keldsens vegne på den ene og havde stævnet Christen Nielsen Suur sst på den anden side for en rådhus seddel, han på Ålborg rådhus 11/8 sidst forleden forhvervet har, anlangende 4 års husleje han ham sager at skulle være pligtig og derfor at lide tiltale til Ålborg byting, uanseet Hans Keldsen fredag tilforn på fornævnte rådhus har saget og beskyldt Christen Nielsen Suur for en arvelod, ham på sin hustrus vegne, Karen Pedersdatter, arveligen og med rette er tilfalden efter hendes salig bror, Peder Pedersen Suur, som Christen Nielsen Suur har været værge for og endnu har hos sig aldeles uforklaret og ham forholder: så og efterdi samme rådhus seddel indeholder, Christen Suur at være forlovet til Ålborg byting at tiltale Hans Keldsen for samme 4 års husleje, om tvistes, og ikke bevises nogen dom derom siden til bytinget at være udgangen, finder vi denne sag til Ålborg byting at komme, og derom ved dom at ordeles, som det sig bør, og efterdi borgmestre og råds dom ikke lyder ydermere, indtil sagen for dem igen blev indkaldt, så hvem den dom videre på skader, indkalder sig den for borgmestre og råd, og da gå om hvis ret er.

(299)

** var skikket velb Manderup Parsberg til Hagsholm, KM befalingsmand på Ålborg slot, hans visse bud Jacob Vognsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Jens Madsen i Østrup, Peder Lauridsen i Nørgård, Yde Nielsen i Brødslev med flere på den anden side for et vidne, de til Hvetbo herreds ting 7/10 1615 vidnet har, at det er dem vitterligt, Jens Madsen i 22 år, somme mere og en part mindre, at det stykke eng sønden under Brødslev mark har været brugt til Hovgård og Nørgård, dog de ikke har vidnet, at det er Hovgårds og Nørgårds rette grund: så og efterdi Jens Madsen og hans medbrødre i det første vidne alene har vidnet, samme eng at have været brugt til Hovgård og Nørgård, og ikke forklaret, om det havde været brugt dertil roligt og uden kære eller ikke, men en del fornævnte vidnesbyrd siden har båret kundskab, det de ikke har hørt, at der havde været trætte om fornævnte eng, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme første vidne så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(301)

** var skikket velb Palle Rodsteen til Hørbylund med en opsættelse her af landsting 15/7, lydende ham da at have stævnet Anders Ousen i Gunderup, herredsfoged i Børglum herred, for en dom han 18/7 sidst forleden til Børglum herreds ting dømt har, og ved samme sin dom frafunden Palle Rodsteen fylding på sandemændene i Børglum herred, hvilke Palle Rodsteen formener sig at skulle bevise lovligen at have opkrævet efter loven og recessen, og taget sig årsag til samme sin dom at en, ved navn Tord Madsen i Barkholt, at være stævnet til samme sandemænds opkrævelse, endog Tord Madsen ikke skal findes at være nogen jordejer eller lodsejer: så og efterdi af Palle Rodsteens egen varsels seddel, i dommen inddragen, forfares, ham at have ladet give de to mænd, i Barkholt boende, varsel for samme sandemænds gang, og den tredje, ved navn Tord Madsen, udelukket og ikke dertil stævnet eller kaldt, og fogden fordi ikke vidste at stede ham fylding på sandemænd, da ved vi efter sådan lejlighed ikke hans ulempe deri at kende eller den hans dom at imod sige.

(303)

** var skikket velb Palle Rodsteen til Hørbylund med en opsættelse her af landstinget 15/7 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Tomas Jensen i ---- for han for nogen tid siden til Sæbygårds birketing, Børglum herreds ting og Viborg landsting skal have benægtet, at han ikke havde nogen af Palle Rodsteens breve i hans værge, og det ved sin højeste ed og salighed med oprakt finger, og Palle Rodsteen skal dog siden med lovlig vidnesbyrd ham overbevist anderledes, da formener Palle Rodsteen, at hans benægtelse bør usandfærdig at være, og Tomas Jensen at straffes på hans fingre, som en meneder og løgner: så og efterdi samme landstings domme på begge sider, nu hid stævnet er, ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere nogen magt at have, og efterdi Laurids Tomasen og Christen Villumsen udførlig har vidnet, dem 20/6 1619 i Tomas Jensens hus at have seet nogen breve og delsvidner, som var forhvervet på Palle Rodsteens vegne, og deri specificeret og forklaret, hvorpå en del samme brev lyder, med videre deres vidne om formelder, som forskrevet står, hvilke deres vidne her til landstinget er ved magt kendt, og ikke Tomas Jensen beviser sig samme breve ---- siden den tid at have leveret til Palle Rodsteen eller hans fuldmægtig, ej heller deri den ---- på hvis breve leveret er, findes antegnet, og han dog 11/9 derefter har benægtet, at han havde ingen af den gode mand Palle Rodsteens breve i sin værge videre end hvis, han leveret fra sig, efter reversals indhold, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme hans benægtelse så sandfærdig, at den bør nogen magt at have.

(307)

** var skikket Christen Madsen, borger og indvåner i Sæby, på den ene og havde stævnet velb Stygge Høg til Vang på den anden side for en uendelig dom, han lader sig på beråbe til Viborg landsting nogen tid forleden skal have ladet forhverve på en dom og en dele, han tilforn til Sæby rådhus og byting over Christen Madsen skal have ladet forhverve for halvanden tønde fisk jordskyld, han skulle reste med til Stygge Høg af den ejendom, han påboer, og ikke Christen Madsen formener sig nogen varsel at være givet for samme uendelige dom, og formener fordi samme dom bør magtesløs at blive: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, bør den ikke længere magt at have, og efterdi af Christen Madsens egne tingsvidner, han nu i rette lagt har, melder ham at have tilbudt halvanden tønde fisk, som var efterstående jordskyld af den ejendom, han påboer, så deraf forfares samme fisk ikke til rette tider at være ydet eller tilbudt, men dermed at have resteret, og borgmestre og råd fordi har tildømt ham derfor at være i Stygge Høgs minde eller derfor at lide tiltale, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme deres dom at sige eller magtesløs dømme, og efterdi bemeldte delsbrev ikke fremlægges, bør den ingen magt at have, indtil den fremkommer.

(310)

** var skikket velb Anders Friis til Hungstrup, KM befalingsmand på Sejlstrup, så og Niels Christensen, ridefoged der sst, og gav til kende, det hr Christen Simonsen i Understed til dette landsting dem skal have ladet stævne for en sigtelse, Laurids Pedersen på Læsø ham her til landstinget skulle have sigtet for barnefar at være, og bød dem imod hr Christen Simonsen i al rette og fremlagde tingsvidne af Børglum herreds ting 15/8 sidst forleden i sin indhold hr Christen Simonsen da der at have ladet læse samme stævning, hvormed han dem til dette landsting har ladet kalde. så var hr Christen Simonsen her til stede og sagde sig, samme stævning ikke at have eller den at ville fremlægge, hvortil Anders Friis svarede og formente, det han burde at igen give dem kost og tæring: da efterdi med tingsvidne bevises, hr Christen Simonsen samme stævning at have ladet læse og dermed til dette landsting stævnet og kaldt, hvorefter Anders Friis såvel som Niels Christensen er mødt, og ikke han den ville i rette lægge, dermed at give dem sag, da finder vi efter sådan lejlighed Anders Friis og Niels Christensen for den stævning kvit at være, og hr Christen Simonsen at igen give dem hvis billig kost og tæring, de på den rejse frem og tilbage har anvendt.

(311)

** var skikket velb Peder Munk til Sæbygård hans visse bud Peder Andersen ridefoged på den ene og havde stævnet Poul Kock og Laurids Kock på den anden side, for de til Sæby byting 19/7, 26/7 og 16/8 skal have ladet ham hans tjener Peder Andersen fordele for adskillige sager, som Peder Munk formener, Poul Kock skal have ladet ---- med ham, og dermed ville forspilde ham hans lovlige sager, som han formente sig at have med Poul Kock, for ulovlig skovhugst, han skal have hugget: så og efterdi med delsbrev bevises, den ene varsels mand, Christen Offersen, at have været delt og lovforvunden og i så måder umyndig, da han og hans medbror hjemlet varsel for fornævnte tre deler, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme tre delsbreve, efter fornævnte varsel udgangen er, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(312)

** var skikket velb Mogens Kås til Lyngholm med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Hans Tomasen, fordum ridefoged til Vestervig kloster, for en hjemmel han har gjort til Hassing herreds ting 15/7 1619, hvilke hjemmel Mogens Kås formener ham på hans ejendom til hinder eller skade gjort er og bør derfor magtesløs at være, og i samme hjemmel hjemlet Christen Jensen i Hvidbjerg mølle brugelighed over Hvidbjerg å, Bested sogn og over Hvidbjerg sogn: så og efterdi det befindes Hans Hansen med samme hjemmels vidne tilforn at være hid stævnet, og sagen fast over seks uger er opsat, og ikke han den nu har fremlagt, da finder vi efter sådan lejlighed samme hjemmels vidne ingen magt at have.

(314)

** var skikket velb Iver Lykke til Eskær hans visse bud Niels Basse på den ene og havde stævnet Christen Nielsen i Holstebro på den anden side for et husfred, han har gjort 12/4 1619 i øster Grønning til en af hans tjenere, ved navn Anders Lauridsen, og er han husfred oversvoret efter klage og vidners indhold til Nørherreds ting 1/7, og ikke han har rettet for sig inden seks ugers dag, eller stævnet eller kaldt i sagen i nogen måder, mener Christen Nielsen derfor at fare som andre fredløse mænd: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgangen, Christen Nielsen efter recessen er funden at fare som andre fredløse mænd, indtil hvem der har i at sige, hvilke to domme findes til herredsting og landsting lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom formelder, så Christen Nielsen har haft noksom respit samme dom at have ladet igen kalde, og han det ikke gjort har, hvorfor Iver Lykke har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke Christen Nielsen endnu er fremkommen eller nogen på hans vegne nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse, Christen Jensen efter recessen at fare som andre fredløse mænd.

(316)

** var skikket hr Christen Simonsen, præst til Understed og Karup sogne, på den ene og havde stævnet Anders Ousen i Gunderup, herredsfoged i Børglum herred, på den anden side for en dom, han til Børglum herreds ting 15/8 sidst forleden over ham til fornævnte ting dømt har, og deri ham at have tildømt hr Christen at edle og give lov for Mette Nielsdatter, han skulle have lokket og beligget, eftersom en, ved navn Laurids Jensen i Vestersogn på Læsø, ham til landstinget på hendes vegne skal have sigtet ham for hendes barnefar at være, uanseet det ikke var hendes rette født værge, men hendes ældste bror, som endnu lever og findes vederhæftig, at være hendes rette født lovværge efter loven: så og efterdi fornævnte herredsfoged har tildømt hr Christen ottende dagen derefter sin lov at edle og ikke undt ham respit, det han kunne sine lovsmænd om fordre, og for den at fulddrive lovlig lade stævne og kalde, da ved vi efter sådan lejlighed ikke den hans dom at følge men magtesløs at være.

(317)

** var skikket velb Peder Munk til Sæbygård hans visse bud Peder Andersen, ridefoged sst, på den ene og havde stævnet Poul Kock og Otte Tomasen, byfoged og skriver til Sæby byting, på den anden side, for de nogen tid forleden skal have forholdt ham nogen syn og vidne genparter til hvis syn og vidner, til Sæby byting er udstedt, angældende hans skove, som han formener, hvorover han har været forårsaget dem til fornævnte byting og af fornævnte foged og skriver at lade æske, menende byfoged og byskriver uret at have gjort og bør derfor at stande til rette, som vedbør, efter loven: så og efterdi med tingsvidne bevises fornævnte tingsvidne, Peder Andersen til Sæby byting, som de forhvervet er, efter landstings dom er udgangen, at være tilbudt, Peder Andersen ikke heller ved ed ville benægte, det han jo samme vidne har bekommet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Poul Kock og Otte Tomasens ulempe deri at være.

(319)

** var skikket Niels Christensen Bødker, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet Laurids Jensen i Vittrup på den anden side, for han har ladet ham fordele til Ålborg byting 1/7 sagende ham for 19 daler og en tønde humle, som han skulle reste på to hans breve, som samme hans delsbrev i sig selv lyder og udviser, på hvilke hans udgivne håndskrifter, som Laurids Jensen har af Niels Bødker, formenes at skal være afbetalt ---- og penge 18 daler, som han med sin rigtige regnskabsbog klarligen kan bevise: så og efterdi Niels Christensens breve, nu fremlagt er, formelder på 25 daler, to tønder humle, han Laurids Jensen skulle pligtig være, og intet på dem findes afskrevet, men Niels Christensen i rette lægger sin regnskabsbog på hvis, Laurids Jensen af ham bekommet har, som han beretter på samme gæld at være betalt, og Laurids Jensen dog har ladet ham for 19 daler rest af samme breve fordele, og i så måder vedgår, en del gælden at være betalt, dog ikke bevises nogen rigtig afregning imellem dem at være gjort, hvor meget han ham med rette pligtig er, og Niels Christensen dog er derfor delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed Niels Christensen af denne dele kvit at være, og til hans værneting at ordeles, hvor meget han Laurids Jensen pligtig bliver, som ret er.

(321)

** var skikket Niels Christensen Bødker, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet Laurids Jensen i Uttrup på den anden side, for han til Ålborg byting har ladet ham på hans søsters, Maren Jensdatters vegne fordele for 12 daler, som Niels Bødker skulle være hans søster skyldig, endog Niels Christensen Bødker formener, at hans søster derpå har fanget 2 nye såer og lånt af ham tinfade og tintallerken til sin datters bryllup og hos sig beholder på samme gæld, menende sig uret delt at være, og fordi samme dele magtesløs at være: så og efterdi nu fremlægges Niels Christensens beseglet brev på 12 daler, han Christen Nielsen er skyldig bleven, og ingen kvittants derimod fremlægges eller på brevene findes afskrevet, Gert Gregersen på Laurids Jensens vegne ej heller vil tilstå noget deraf betalt at være, og han fordi for samme penge er delt bleven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke Niels Christensen af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(322)

** var skikket mester Otte Christensen, skolemester i Viborg, hans visse bud Søren i Bysted på den ene og havde stævnet Jens Olufsen i Vium på den anden side for en klage, som han til Harre herreds ting 20/7 sidst forleden over hans tjener, Søren Jensen i Bysted, da skal have klaget, anlangende at han skal have reven 15 breve i sønder for ham 16/6 sidst forleden i Laurids Nielsens hus i Vium, uden hans vilje og minde, og derover skal være frarykket sin ret: så og efterdi Jens Olufsens klage bemelder, det Søren Jensen samme hans breve i mange adskillige personers nærværelse skal have sønder revet, og dog ikke med nogen vidnesbyrd i det ringeste bevises, sådant at være sket, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme hans ubeviste klage så nøjagtig, at den bør nogen magt at have.

(323)

** var skikket Palle Madsen i Hvol med en opsættelse her af landstinget 1/8 sidst forleden. lydende ham da at have stævnet Peder Lauridsen på Bjerget, Anders Axelsen i Lund og deres medbrødre for et bænkebrev og stuebrev, som de udgivet har efter nogen ord, Palle Madsen skal have haft i hr Anders Pedersens stue i Kærup for hr Anders Pedersen og hans hustru Kirsten Christensdatter, anlangende en kvinde, ved navn Anne Nielsdatter, som havde været i hans hus, og efterdi hun ikke havde sengeklæder, da han at have ladet hende ligge i seng hos sig og sin kone, da Peder Gregersen at have kommet og ligget hos hende og da at have brugt sin utugt med hende, hvilke ord han hårdelig benægter ved sin højeste helgens ed, han aldrig har haft i nogen måder, formener samme bænkebrev og stuebrev bør magtesløs at være: så og efterdi Palle Madsen ikke slige ord ville være bestendig, som fornævnte brev om bemelder, ham at skulle have haft, han ikke heller dem for tingsdom har indganget eller fra sig med sin brev og segl bebrevet, men nu her i dag højligen benægter, som forskrevet stander, samme deres kundskab ikke heller til tinge er vidnet, eller lovlig varsel for givet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme deres brev så nøjagtig, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(325)

** var skikket Jens Caspersen Lindsen i Viborg hans visse bud Casper Christensen på den ene og havde stævnet Anne Christensdatter, tjenende på Ørslevkloster, på den anden side, for at hun for en kort tid siden, eftersom ham er til vidende vorden, skulle have ladet ham der til Ørslev birketing fordele, uanseet han formener, hun med ingen billighed eller sandfærdighed det ikke skulle ham overbevise med brev og segl eller nogen sandfærdig kundskab, ham at være hende nogen gæld eller gældssag skyldig: så og efterdi ikke med brev eller segl eller anden nøjagtig kundskab bevises, Jens Lindsen sådan gæld at være Anne Christensdatter skyldig, og han dog derfor er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed Jens Lindsen af denne dele kvit at være.

(326)

** Niels Krag til Agerkrog, landsdommer i Nørjylland, og Peder Bertelsen, landstingshører sst, gør vitterligt, at 26/8 1620 på Viborg landsting var skikket velb Falk Gøye til Skærsø hans visse bud Niels Basse i Nandrup med en opsættelse her af landstinget 29/7 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Søren Poulsen, Niels Jensen med flere i sønder Skjoldborg for en synsvidne, de til Hundborg herreds ting 12/7 1619 afhjemlet, i sin mening at de var i Skjoldborg, der så de to agerender, som ligger til Peder Nielsens gård i Skjoldborg, og for øster ende ligger et stort grønt rump og var blandet noget møg i, og østen for samme rump der var gjort en ny kast, og derved er en gammel dige, som nylig er kastet, hvilke vidner han formener af had og avind at være vidnet: så og efterdi fornævnte synsvidne, 12/7 udgangen, ikke med synsvidne, som her nu er i rette lagt, stemmer overens, men nogen ord af hovedmeningen i genparten udelukket, som i hovedvidnet findes indført, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme synsvidne så nøjagtig, at den bør nogen magt at have, og efterdi Poul Nielsen og hans medbrødre udtrykkeligen har hjemlet, at det de har seet en, som kastet møg og dige, og hvor længe der imellem var, og intet derimod fremlægges, ikke så at være, hvorefter samme klage er udstedt, og ikke Niels Basse ved lovlig syn eller andre vidnesbyrd beviser, samme gerning inden for lovens hævd dem at være gjort, Jesper Nielsen selv til tinge, da han vedkendelsen gjort har, det ikke heller har bevist eller påskudt, da ved vi efter sådan tilgang ikke imod samme dom, vidne eller klage at sige, men Jesper Nielsens ubeviste vedkendelse derimod ingen magt at have, i lige måde efterdi samme to herredstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen for fogden igen bliver indkaldt, da hvem videre påskader, indstævner sig dem for fogden igen og der gå om hvis ret er.

(329)

** var skikket Mads Pedersen i Havris på den ene og havde stævnet Christen Olufsen i Løvel, Jens Rolandsen i Vridsted med flere på den anden side for nogen vidner, de til Fjends herreds ting tirsdag næst for jul sidst forleden vidnet har, anlangende nogen sønderrevne og kasserede breve, som Mads Pedersen skulle have antvortet Oluf Pedersen i Vridsted, hvilke vidner han formener ikke så lovlig eller sandfærdig at være vidnet, at den bør nogen magt at have, synderlig efterdi Jens Rolandsen at have vidnet efter sin hustrus far Oluf Pedersens ord, og Peder Olufsen med sin far at have vidnet, og ikke heller deres vidner kommer overens: så og efterdi nu fremlægges tingsvidne, det Niels Pedersen i Grove, som tilmodes samme breve for Mads Pedersen at skal have skrevet, om han det ville benægte og han der ikke er fremkommen, det enten at bejae eller fragå, som kunne være sagen til forklaring, hvilke tingsvidne så og Niels Pedersen ikke er stævnet eller kaldt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke i samme sag at dømme, førend fornævnte tingsvidne og Niels Pedersen og lovlig stævnes og kaldes, og da gå derom hvis ret.

(331)

** var skikket Simon Eriksen i Torp på den ene og havde stævnet Niels Christensen i Ramsing på den anden side for en klage vidne, han til Rødding herreds ting 8/5 sidst forleden på ham klaget har, at Simon Eriksen skal have brudt hans jeder ned, som han har sat for hans rugager, og skal have været på hans rug med ploven, dog Simon Eriksen det hårdelig benægter ved sin saligheds aldrig at have gjort: så og efterdi det befindes fornævnte to vidnesbyrd at være vildig, den ene hans hjon og hjorddreng, som samme vidne ham til vilje vidnet har, David Mortensen og har vidnet efter Niels Christensens ord, og ikke efter hans vitterlighed, synsmænd og alene har hjemlet dem at have seet samme træ ligget på rugen, og ikke hjemlet nogen skade på fornævnte rug at være gjort, så Niels Christensens klage ikke nøjagtigen bevises, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme klage vidne, syn og dele, derefter drevet er, så nøjagtig at de bør nogen magt at have, og efterdi Lauge Jensen siger sig ingen videre deler på Simon Eriksen at have, da dersom han har nogen, bør de ingen magt at have.

(334)

** var skikket Christen Lindsen i Skaber mølle på den ene og havde stævnet doktor Peder Iversen, kannik i Viborg, på den anden side, for han til Vorde birketing nogen tid siden har ladet ham fordele for 14 bygskæpper og 2 skæpper mel, så og for 3 fjerdinger ål, hvilke dele Christen Lindsen formener ulovlig og uret at være, efterdi bemeldte mel skal være betalt, og Christen Lindsen at skal være delt bleven, førend hans rette årsdag var ude, som med kvittants skulle være at bevise, og derhos gav doktor Peder Iversen til kende, at Christen Lindsen hovedposten i samme dele, som er mølleskylden, har betalt, hvorfor han denne dele vil afstå og på ny samme 3 fjerdinger ål af ham fordre: da efter sådan lejlighed bør denne dele ikke at komme Christen Lindsen til nogen forhindring, men magtesløs at være.

** var skikket Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Niels Lauridsen, slotsskriver der sst, med to opsættelser her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet salig afgangne Gunde Skrivers arvinger, Christen Gundesen på sin egen, Simon Jespersen på sin hustru Maren Gundesdatters vegne, samt Christen Hegelunds børn, Mikkel Christensen, Morten Christensen og Søren Christensen, så og Maren Christensdatter med deres lovværger, i lige måde Christen Hegelund for sin egen person såvel som på hans fornævnte børns vegne, alle sammen medarvinger efter salig afgangne Gunde Skriver, formedelst de til Viborg byting 15/11 sidst forleden er tildømt at lide æskning for hvis skyld, afgangne Gunde Skriver af Vintmølle har oppebåret: da efter begge parternes bevilling blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget, som lov og ret kan findes.

(335)

** var stævnet Christen Sørensen Hegelund, borgmester i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Jens Madsen Skriver, rådmand sst, for en hans ager, liggende i Viborg nørre mark, som han har sig vedkendt og ville sig tilholde efter en gammel skøde, lydende på to agre, som han skal have bekommet af sin hustrus bror Peder Bertelsen, uanseet at Jens Madsen ikke skal kan lovlig bevise, at samme agre har ham efterfulgt: da efterdi det befindes sagen tilforn at have været hid stævnet, og Jens Madsen da er mødt og på skudt vidnesbyrd, hvormed han vil bevise, samme ejendom, om tvistes, ham at have efterfulgt, så sagen derfor til i dag, som er seks uger, er bleven opsat, og ikke Jens Madsen Skriver eller nogen på hans vegne nu er mødt nogen gensigelse herimod at gøre eller ham lovlig at undskylde, da finder vi efter sådan lejlighed samme vedkendelse vidne og dom magtesløs at være.

(336)

9/9 1620.

** var skikket Rasmus Jensen i vester Torup og Hieronimus Madsen, som boer i Ålborg, på deres hustruers mor Dorte Jensdatter hendes vegne på den ene og havde stævnet Peder Poulsen og Karen Nielsdatter i Ålborg på den anden side for et vidne, de 15/5 sidst forleden til Ålborg byting vidnet har, at lucie aften 1611 der de så de troldkvinder var forsamlet indtil Maren Kneps, som siden blev brændt, at de da så Dorte Jensdatter inde hos dem i Maren Kneps hus, og havde fanden imellem dem og brugte deres spøgeri, hvilken deres vidne, de formener, Peder Poulsen og Karen Nielsdatter Dorte Jensdatter usanddrueligen at have på vidnet, og samme deres vidne bør ingen magt at have og ikke komme Dorte Jensdatter til hinder eller skade i nogen måder: så og efterdi Peder Poulsen udtrykkeligen har vidnet, ham at have seet Dorte Jensdatter samme lucie nat at have med været i Maren Kneps hus og brugt sådan trolddom og spøgeri, som hans vidne om formelder, så han gørligen kunne kende hende, dog han ikke derom tilforn navnlig har båret kundskab, af årsag han ikke derom var stævnet eller adspurgt, men nu udførligen vidner hvis han ---- seet har, og derfor til tinge Dorte Jensdatter sigtet og beskyldt, hvilke hans vidne og sigtelse han i lige måde her for retten med højeste formaning har været bestendig, samme hans vidne og med Karen Nielsdatters kundskab i alle måder bestyrkes og overens kommer, som hun og nu med højeste ed har været gestendig, Apelone Sørensdatter til Ålborg byting såvel som her i dag ved sin ære har sigtet Dorte Jensdatter, at hun med hendes medfølgere har hendes datter med deres trolddoms kunst forgjort, mester David Jensen og Kirsten Christensdatter deres kundskab om fornævnte esk og spøgeri og med Maren Hansdatters vidne befæstes og overens kommer, så det ene med det andet bestyrkes og over alt med Dorte Jensdatters egen hånd og skrift, som hun selv vedgår at have skrevet, bevises hende at have lovet mester Davids hustru ondt, som hende efter sådan hendes løfte vederfaret er, hvorfor han hende og til tinge og her for retten har sigtet, som for er rørt, og intet derimod fremlægges, hvormed bevises kunne, hende i nogen år sig ærligen at have skikket, men mere gøres bevisligt, siden Maren Kneps med flere er heden rettet, et ondt rygte for trolddom at have påhængt, hvilke rygte vidner hendes egen svoger Hieronimus Madsen en del selv forhvervet har, så og i lige måder stadfæstes med adskillige misdæderes bekendelser, som endnu stander ved fuldmagt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner og sigtelser og ---- , nu hid stævnet er, at sige, og efterdi loven bemelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved, der sigtet er, og den der sigter, alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den, der sag gives, med nævn i kirkesogn, og fornævnte nævninger, som i byen hos Dorte Jensdatter boende er og bedst hendes lejlighed ved, fordi har været opkrævet, hende for trolddoms sag enten at skære eller skylde, og de efter fornævnte dokumenter, som nu er ved magt kendt, har hende ved deres ed kirkenævn oversvoret, kunne vi efter sådanne circumstantser ikke finde nogen årsag dem for samme deres ed og tov at fælde.

(352)

(fortsat fra ikke bevaret blad) Gunde Jespersen i Agersted, Poul Nielsen på Langheden med flere for en vidne, de til Vorgårds birketing 2/6 nu sidst forleden vidnet har, anlangende den eng og jord, som ligger østen og sønden hestehaven og norden for Lindet skov, som om trættes, og det skulle være opbrudt til Lindeskrog, og ikke været ganget nogen leje deraf til Lindet, endog fornævnte agerjord og eng skal høre og ligge til hans gård Lindet, som med jomfru Ingeborg Billes fæstebrev noksom er at bevise (uafsluttet)

(353)

** var skikket velb Jørgen Brahe til Hvedholm, KM befalingsmand på Hagenskov, hans visse bud Christen Munk i Gettrup på den ene og havde stævnet Anders Jensen, foged på Vrå, og Anders Christensen i Lindet på den anden side for en uendelig landstings dom, de her til landstinget 17/6 forhvervet har, anlangende en vidne, som de havde i rette stævnet, som Laurids Andersen og Tomas Andersen med deres medbrødre vidnesmænd til Hvetbo herreds ting vidnet har, anlangende Lindeskrog ejendom, og samme vidne er bleven vedersagt, af den årsag den ikke blev i rette lagt, menende efter slig lejlighed samme dom efter for berørte lejlighed bør magtesløs at være, efterdi den ikke lyder ydermere, indtil samme vidner i rette lægges: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, bør den ikke længere magt at have, og efterdi Laurids Andersen og hans medbrødre har vidnet samme ejendom, om trættes, at være brugt til Lindeskrog og at være Lindeskrogs rette grund og ejendom, hvilket Jesper Gundesen og hans medfølgere og stadfæster, samme ejendom til Lindeskrog at være brugt, og ingen leje eller minde deraf til Lindet eller andetsteds at være givet, og samme vidner med Jørgen Brahes underskrevne vedkendelse hjemmel på hans lod og afkald ---- bestyrkes, og Christen Nielsen og hans medbrødre derimod har vidnet, en del samme ejendom at have været brugt til Lindet, og de i Lindeskrog at have haft det i minde og givet leje til Lindet af samme jord, når de det har brugt, som deres vidne om bemelder, hvilke vidne og med jomfru Ingeborg Billes udgivne fæste og hjemmels brev bestyrkes, samme ejendom Anders Christensen til Lindet at være forundt og hjemlet, så fornævnte vidner i så måder er imod hverandre og på begge sider med fornævnte adelspersoners kundskaber bestyrkes, over hvilke vi ikke findes dommere at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på samme vidner, hid kaldt er, at dømme, førend hovedsagen for sin tilbørlig dommer bliver ordelt, som det sig bør.

(361)

** var skikket velb fru Dorte Krabbe til Grinderslev kloster hendes visse bud Hermand Madsen, foged på Rugtved, på den ene og havde stævnet Christen Christensen i Oddegård, Jens Pedersen i Sinderup på den anden side for nogen kvittantser, urigtig som hun formener, de af Christen Poulsen i Momtoft siger dem at skal være given, anlangende nogen landgilde penning, som fornævnte mænd hende pligtig var for de åringer, efter fru Ingeborg Skeel var ved døden afgangen, uanseet det Christen Poulsen ingen fuldmagt har, noget af godsets landgilde at oppebære: så og efterdi Hermand Madsen ikke benægter, det Christen Poulsen jo var i salig fru Ingeborg Skeels tjeneste, førend hun døde, såvel som siden i arvingers bestilling, medens han levet, og han samme kvittants på fornævnte landgilde, han annammet har, har udgivet og med egen hånd underskrevet, og intet derimod fremlægges, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme kvittantser at sige eller magtesløs dømme.

(362)

** var skikket Christen Sørensen i Navtrup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Søren Tomasen, i Dalgård tjenende, og Jesper Nielsen sst for vidne, de 13/7 sidst forleden med Maren Andersdatter i Dalgård vidnet har, anlangende blandt andet at de skulle have hos været i en eng, kaldes Kringeleng, og der hørt, at Karen Olufsdatter skulle have sagt til Maren Andersdatter, at hun skulle have taget hr Peders vædder i Navtrup hvarre, hvilke deres vidne hun højligen benægter sig ikke til Maren Andersdatter sådanne ord at have sagt: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet om hvis ord, Karen Olufsdatter til Maren Andersdatter skulle have haft, hvilke hun ikke er bestendig, eller for ting og dom har indgået, og da straks tingsvidne efter taget, men dem højligen her i dag har benægtet og Maren Andersdatter erklæret, som forskrevet står, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(364)

** var skikket Jens Nielsen Snedker i Sindal og Christen Nielsen i nør Bindslev deres fuldmægtig Niels Tomasen, byfoged på Skagen, på den ene og havde stævnet Sirianus Gros, buntmager og indvåner i Køge, på den anden side, for han har angivet vrang beretning for dem, at der ikke skulle være andet ej heller mere, der de kunne arve efter en ung pige, deres søsterdatter, ved navn Maren Christensdatter, som døde i Køge, end noget ringe boskab og klæder for 40 daler, og ikke heller der skulle have været hus og gård, dog formenes at skal nu befindes, at Sirianus Buntmager selv besidder og boer i samme hus og ejendom, som Maren Carstensdatter arvede efter hendes forældre, hendes far, ved navn Carsten Giulich og mor, ved navn Else Nielsdatter: så og efterdi nu fremlægges købebrev, det samme arv Sirianus Gros solgt er 23/8 1619, førend han anden dagen efter, samme afkald til tinge af Jens Nielsen og Christen Nielsen gjort er, så samme afkald dermed bestyrkes, og ikke samme købebrev ej heller de mænd, der med forseglet og underskrevet har, findes lovlig stævnet og kaldt at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på samme afkald at dømme, førend samme købebrev og de, der med forseglet har, og lovlig stævnes og kaldes, og da gå om hvis lov og ret er.

(366)

** var skikket Mads Svendsen i Gerup, Eske Jensen i Elsted og Niels Madsen i Sundby med en opsættelse her af landstinget 29/7, lydende dem da at have stævnet Christen Pedersen, foged på Rugtved, Hieronimus Madsen, der sst, og deres medbrødre for et vidne, de lader dem af berømme, de skulle have vidnet efter en stuebrev, som tilforn har været stævnet her til landstinget, at de hos og til stede var i fruerstuen 7/11 1619 og da hørte det Niels Madsen i Indstrup i Thy berettet og angav for salig fru Dorte Krabbe, det Laurids Nielsen af sønden, som har sted Jacob Grams gård, han ikke var god for at holde samme gård ved magt med hovedbygning eller i andre måder, ikke heller kunne han udlægge den stedsmål, han havde ---- for samme gård: da efter det befindes fru Dorte Krabbe ikke med hendes lovværge at være stævnet, ved vi ikke i samme sag at dømme, førend hun med hendes lovværge lovlig stævnet og kaldes, og da gå derom hvis ret er.

(368)

23/9 1620.

** var skikket Karen Pedersdatter Suurs i Ålborg på sin husbond Hans Keldsen, borger der sst, hans vegne på den ene og havde stævnet Laurids Nielsen Ås, borger der sst, på den anden side for en dom, han lader sig af berømme, han til Ålborg rådhus for nogen tid forleden skulle have forhvervet over Hans Keldsens hustrubror, Poul Suur, for nogen gæld, han efter Laurids Nielsens egen beretning skulle være ham pligtig, og herhos fremlagde Laurids Nielsen et delsbrev af Ålborg byting 9/11 1605, som indeholder ham at have ladet fordele for hovedgæld Poul Pedersen Suur, salig Peder Suur, fordum borger der sst, hans søn, sagende ham for 177 daler, som han var ham pligtig for noget korn, han havde fravendt ham i Amsterdam i Holland: så og efterdi det befindes Poul Suur til byting og landsting for samme gæld at være delt bleven, og ingen fuldmagt Karen Suurs fremlægger, hende eller hendes husbond af ham at være myndig gjort på samme dele at tale, da ved vi efter sådan lejlighed ikke efter denne stævning på samme dele at dømme.

(370)

** var skikket Peder Wandel, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet Jens Mikkelsen, ---- Mikkelsen og Laurids Mikkelsen, sandemænd i Hals birk, på den anden side, for de har ham vold oversvoren 1/9, og den fjerde sandemand der sst har ham kvit svoren, anlangende to tingsvidner, som Peder Wandel skulle derhos skriftlig have bekommet, som ham selv tilkom, og han skriften dem straks betalte, men over en løgnagtig klage har de tre sandemænd dem vold oversvoren, og den fjerde sandemand ham kvit svoren, hvorfor Peder Wandel mener, at de uret har svoren og bør fældet at være, og den fjerde sandemands ed bør ved magt at blive: så og efterdi varselsmændene for fornævnte 3 sandemænd deres ed ikke nøjagtig deres varsel har forklaret eller afhjemlet, samme deres tov ikke heller findes fuldkommen eller gøres bevisligt, den fjerde sandemand Jens Jensen sin lovlig skudsmål at have ladet gøre samme dag, de første tre tovet har, som loven ham tilholder, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme deres sandemænds ed så noksom eller lovlig, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(371)

** var skikket velb Tønne Friis til Hesselager, KM befalingsmand over Ørum slots len, hans visse bud Søren Madsen, ridefoged til Ørum, på den ene og havde stævnet Jens Vilsen i Revsgård, Niels Madsen i Revs bisgård og deres medbrødre 12 mænd af Hurup kirkesogn på den anden side for en ed og tov, som de til Revs herreds ting 2/9 nu sidst forleden over Christen Christensen Munk i Revs svoret og gjort har, eftersom tingsvidne om formelder, da efterdi Christen Christensen findes tilforn at være beråbt for trolddom, og han det ikke benægtet har, og ikke heller ham at have benægtet de vidner, som ham på vidnet er, formener samme deres ed og tov jo bør ved sin fuldmagt at blive: så og efterdi af fornævnte vidnesbyrd, nu fremlagt er, forfares og bevises, Christen Christensen Munk at have lovet folk ondt, og det dem derefter, en part på deres helbred og en del på deres kvæg og fæmon at have hændt og vederfaret, Tøger Vilsen, Hans Nielsen og Christen Lauridsen og nu her i dag for retten ham har sigtet og beskyldt for en vitterlig troldmand, det han dem med hans trolddoms kunst sådanne skader har tilføjet, som for er rørt, og intet han derimod fremlægger, hvormed han kan bevise sig ærligen at have skikket og forholdt, men fast mere gøres bevisligt ham i 18 år og mere et ondt rygte for trolddom at have påhængt, så folk for sådan hans onde bedrift har været frygtagtige, og loven bemelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved, der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den, der sag gives, med nævn i kirkesogn, og fornævnte nævninger, som i sognen hos Christen Munk boende er og bedst hans lejlighed ved, har været opkrævet ham for trolddoms sag, enten at skære eller skylde, så de ved deres ed har ham kirkenævn oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde.

(377)

** var skikket velb Claus Då til Ravnstrup, KM befalingsmand på Vestervig kloster, hans visse bud Bertel Christensen i ---- og velb Hans Pors til Nørgård på sine egne vegne på den ene og havde stævnet Poul Tøgersen i Volling på den anden side for en uendelig landstings dom, han 26/8 sidst forleden på deres tjenere, Søren Christensen i Fårtoftgård, Espen Lauridsen, tjenende i Klitgård, forhvervet har, deres ære og lempe angældende, for de på Holstebro hestemarked løb bag på Jens Christensen Fredbjerg og slog ham omkuld, hvilke dom de formener nu ikke længere bør magt at have: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi fornævnte vidner og syn tvært imod dem hid kaldt er forhvervet ikke findes stævnet og kaldt, ved vi ikke i hovedsagen at dømme, førend de og lovlig stævnes og da gå derom hvis ret er.

(379)

** var skikket velb jomfru Johanne Lykke til Bajlumgård hendes visse bud Poul Tøgersen i Volling på den ene og havde stævnet Jens Nielsen i Flade, herredsfoged i Nørherred i Mors, på den anden side for en dom, han har dømt til Nørherreds ting 25/4 nu sidst forleden, hvori han har indsat under krigsretten med Knud Madsen i Bjergby i Mors, at han med sine andre ---- har pludseligen overfalden hendes tjener, Jens Christensen, nu sidst forganget midfaste marked, hvori Poul Tøgersen på jomfru Johanne Lykkes vegne formener, fornævnte herredsfoged uret at have dømt: så og efterdi det befindes kaptajn Peder ---- underskrevne beretning for fogden har været fremlagt, hvori han giver til kende Knud Madsen at være en udskreven soldat, så der ikke kan til herreds ting i sådan sag på ham at dømme, og herredsfogden fordi efter krigsordinantsen sagen for krigsret har indfunden, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende herredsfogdens ulempe deri at være, eller ved den hans dom at imod sige.

(380)

** var skikket velb fru Margrete Lange til Engelsholm hendes visse bud Christen Tomasen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget 26/8, lydende hende da at have stævnet Christen Nielsen i Klostergård, herredsfoged i Hundborg herred, for en dom og hedenfindelse har dømt til fornævnte ting 22/8 sidst forleden, imellem fru Margrete Lange på den ene og velb Christen Høg på den anden side, anlangende Christen Høgs 3 marks bøder efter loven, for han i egen person er har inddragen i en hendes tjenere, Mikkel Ibsen i Kovtrup, hans gård og lade, og der omkastet hans korn og igennem ransaget, uden nogen lovlig hjemmel og tilladelse, som hun formener, eftersom for fogden med tingsvidner bleven bevist og ved endelig landstings dom er bekræftet, og fornævnte herredsfoged har taget sig årsag ikke i sådan sag at kende eller dømme, så og fordi dagen for KM og Danmarks riges ret er indstævnet, vidste han sig ikke at være dommer i den sag, men har funden den sag for sin rette tilbørlige dommer: da efterdi her tilforn ingen uendelig dom findes udgangen, som står ved magt og ustævnet, og ikke Christen Høg eller nogen på hans vegne samme herredstings dom endnu har i rette kaldt eller beskyldt, da finder vi efter sådan lejlighed samme herredstings dom ved magt at blive, indtil hvem videre har i at sige stævner på ny, lovlig kommer her og vil være i rette.

(381)

** var skikket velb Niels Arenfeldt til Knivholt hans visse bud Peder Christensen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Christen Lauridsen på Harken på den anden side for en uendelig herredstings dom, han til Vennebjerg herreds ting 31/7 sidst forleden, samt for en dele han i lige måde til Vennebjerg herreds ting 21/8 sidst forleden efter fornævnte uendelige dom forhvervet har over nogen Niels Arenfeldts tjenere, Mads Nielsen i Flading og Christen Nielsen, anlangende deres afgangne far, og dem efter ham at skulle være Christen Lauridsen hans værge og svare ham til hans fædrene arv, som for 40 år siden skal være forfalden, og ikke han har bevist dem over, at de bør at svare ham noget til samme arv, men Christen Lauridsens mor, Margrete Pedersdatter, at have taget hendes søns fædrene arv med sig, der hendes mand var død: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være som den udømt var, og efterdi Mads Nielsen og Christen Nielsen findes efter samme uendelige herredstings dom at være delt bleven, finder vi dem af den dele kvit at være.

(382)

** var skikket velb Knud Grubbe til Røgle hans visse bud Clemend Tøgersen i Ingstrup på den ene og havde stævnet Jens Madsen i Østrup, Jens Nielsen i Kettrup, Jens Vendelbo i Brødslev og Mads Sørensen i nør Saltum på den anden side for et vidne, de til Hvetbo herreds ting 12/8 1620 skulle have vidnet, anlangende et stykke eng sønden under Brødslev mark, at samme eng er ret grund til Hovgård og Nørgård i Brødslev, men de har hørt, at der har været trætte om fornævnte eng, og ikke endeligen har vidnet, hvor længe fornævnte ejendom har hængt i trætte: så og efterdi fornævnte vidne er ejendom angældende, og ingen varsel findes derfor at være givet, bemeldte vidnesbyrd og har lagt deres vidne i tvivl og ikke vidnet endelig, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så nøjagtig at være, at den bør nogen magt at have.

(383)

** var skikket Anders Olufsen, borger og sadelmager i Ålborg, på den ene og havde stævnet Søren Christensen, borger sst, på den anden side for et delsvidne, som han beråber sig på, han skal have forhvervet på ham til Ålborg byting nu sidst forleden 8/5 1620, anlangende for et løfte, som han skulle have lovet til Søren Christensen på Peder Jørgensens vegne, som tjente velb Palle Rodsteen til Hørbylund, for 7 sletdaler, hvilke Anders Olufsen mener sig at være sket uret, eftersom Søren Christensen har efterladt den halve gæld: så og efterdi med tingsvidne bevises, Anders Olufsen til Ålborg byting at have sig til forpligtet at betale Søren Christensen samme 7 daler på Peder Jørgensens vegne inden 14 dage derefter, og ikke bevises ham samme sin forpligt at have efterkommet, så han fordi er tiltalt og efter sin egen æres forpligt delt bleven, da vidste vi efter sådan lejlighed Anders Olufsen ikke af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(385)

** var skikket Jens Staffensen i Thisted hans visse bud Staffen Nielsen, borgmester der sst, på den ene og havde stævnet Niels Svenningsen, stadstjener i Ålborg, på den anden side for en dele, Niels Svenningsen lader sig af berømme, han til Ålborg byting skal have ladet forhverve over Jens Staffensen på borgmestre og rådmænd i Ålborg deres vegne, for nogen få kulmiser, Jens Staffensen til sit skibs og huses behov skulle have købt på Ålborg hoved fredag næst for pinsedags marked, Jens Staffensen formener, at dersom han fornævnte køb skulle have gjort, skal det være sket i fri marked, som almindelig plejer at holdes årlig med hjul og kul de to næste dage for pinsedag fri handel for alle med fornævnte varer, og at kul skal være ildingsbrand og ingen købmands vare. så mødte Jørgen Olufsen, borgmester i Ålborg, og afstod samme dele: da efter sådan lejlighed bør den ikke at komme Jens Staffensen til hinder eller skade i nogen måde.

** var skikket Staffen Nielsen, borgmester i Thisted, på sin egen og borgmestre og råd i Thisted deres vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Niels Svenningsen i Bisgård, Poul Nielsen i Fuglsang og deres medbrødre 24 mænd for et vidne, de til Han herreds ting 7/5 næst forleden vidnet har, formeldende iblandt andet, at Niels Christensen Oddegård, borger i Ålborg, aldrig har været på Hannæs, enten gående eller kørende, med nogen slags kramvarer eller købmandsskab på landsbyerne og udsolgt eller udhøkeret ved alenmål, vægt eller skæppemål, uanseet borgmestre og råd i Thisted siger sig, med tingsvidne af Hannæs ting at være udgangen, det vil bevise, at Niels Christensen Oddegård har brugt køb og handel med bønderne på Hannæs, og dem tilskikket med pram adskillig købmandsgods i Feggesund, og der igen udskibet korn fra dem, som skal findes at være i Thisted bys frihed, Thisted borgere på deres næring og bjergning til stor skade: så og efterdi det ikke befindes, de mænd, som tilforn om fornævnte Niels Christensens kornkøb, han på Hannæs har gjort, for fornævnte 24 mænds vidne, de nu siden derimod vidnet har, at have fanget nogen varsel, bemeldte 24 mænd ikke heller i de andre deres vidne har vidnet om nogen visse dag, år eller tid, når de sådan håndtering der på Hannæs skulle have haft, eller noksom specificeret hvad gods og varer, der skulle bleven forhandlet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme to vidner så nøjagtig, at de bør nogen magt at have.

(389)

** var skikket Jørgen Olufsen, borgmester i Ålborg, Anders Jensen og Anders Skriver, rådmænd der sst, på deres egne og deres medbrødre borgmestre og råds vegne, der sst, med en opsættelse her af landstinget 26/8 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Niels Hillerslev i Thisted for en dom, han til Thisted byting 25/8 sidst forleden dømt har, belangende Niels Christensen Oddegård at han har med hans købmands bedrift og tilføring til Hannæs i Feggesund gjort og brugt imod Thisted bys privilegier og frihed, og han derfor til Thisted byting at lide dele med hørings dele, så formener borgmestre og råd, at med tingsvidne er at bevise, som af Hannæs ting udgangen er, står ved sin fuldmagt, at Niels Christensen Oddegård aldrig har været der på Hannæs, enten gangende eller kørende, med nogen slags kramvarer eller købmandsskab på landsbyerne at udsælge eller udhøkre ved alenmål, vægt eller skæppemål, ej heller købt korn i tøndetal: så og efterdi ikke for Jens Nielsen Hillerslev udførlig er gjort bevislig, det Niels Christensen Oddegård med alen, vægt, skæppe eller anden brug at have handlet eller gjort nogen købmandsskab med bønderne inden Thisted frihed, som kunne heden tydes at være gjort til forprang imod deres privilegier, og byfogden dog har tildømt ham med samme hans købmands bedrift og tilføring til Hannæs i Feggesund at have gjort og brugt imod Thisted bys privilegier og frihed, så og kongelige breve og stadfæstelser, og burde fordi til Thisted byting at lide hørings dele, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme den hans dom så noksom, at den bør nogen magt at have, sammeledes efterdi Jens Hillerslev den anden hans dom alene har funderet på Thisted bys privilegier og frihed, så og imod kongelige breve, det Ålborg borgere og indbyggere ikke må eller bør derimod nogen købmands bedrift at have ind i Thisted bys frihed på landsbyerne, ved vi ikke imod samme hans dom at sige, men den ved magt at blive, i lige måde efterdi ikke nogen bevisning for Jens Nielsen er bleven fremlagt, det Peder Lauridsen og hans medbrødre prammænd nogen gods eller varer med alen eller vægt for dem selv eller andre at have udsolgt til forprang, men alene selv til tinge at have bekendt dem, dem med deres prammænd at have ført købmands gods i Feggesund, og igen annammet hvis dem i betaling leveret, som de af købmænd kunne være til hyret, og fogden dog har tildømt dem at have gjort imod Thisted bys privilegier og kongelige breve og burde derfor at lide tiltale, da ved vi efter sådanne circumstantser ikke den hans dom at følge men magtesløs at være.

(400)

** var skikket velb fru Karen Stygge til Agdrup hendes visse bud Peder Vigelsen, der sst, på den ene og havde stævnet Søren Nielsen i Guldager på den anden side for en dom, han til Vrejlev birketing 18/12 sidst forleden dømt har, imellem Christen Nielsen på Havet på Jens Andersens vegne i Stendal og salig Hans Christensen hustru i Lie og hedes medarvinger, hvori han har tildømt fru Karen Stygge hendes fuldmægtig og tjenere, Christen Nielsen og Jens Andersen fra deres tredje ting, som de med hørings dele havde lovlig tiltale til salig Hans Christensens hustru, Karen Olufsdatter, i Lie og hendes medarvinger for 21 daler, som afgangne Hans Christensen i ---- taget til sig af salig Niels Tyresen, fordum foged på Vrejlev, hans skrin, der han ved døden var afgangen: så og efterdi samme landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi samme birketings dom, 12/4 udgangen, findes på fornævnte uendelige domme, nu er undersagt, at være funderet, bør den i lige måde magtesløs at være, men efterdi Jens Billes underskrevne antegnelse tilholder, Hans Christensen at skulle annamme hvis inventarium og andet der på gården efter Niels Tyresens findes, og samme underskrevne register, Peder Vigelsen nu i rette lagt har, udtrykkelig formelder, Hans Christensen samme penge på Jens Billes vegne at have annammet, det og med Jens Billes kvittantser bevises, Hans Christensen at have gjort ham rede og regnskab for alt hvis, han på hans vegne har annammet og igen udgivet, inden gården og uden gården, og ikke i Hans Christensens genbrev, ej heller Jens Billes udgivne brev, han Jens Andersen givet har, specificeres eller forklares, Hans Christensen for bemeldte penge ikke at have gjort nogen regnskab, og fogden fordi ikke har vidst at stede tredje ting til Karen Olufsdatter for samme penge, ved vi ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme, i lige måde efterdi fornævnte birketings dom, 24/11 udgangen, nu stævnet er, ikke fremlægges, bør den ingen magt at have, indtil den fremkommer.

(405)

** var skikket velb Eske Brock til Estrup, KM befalingsmand på Dronningborg, hans visse bud Poul Baldsersen , ridefoged der sst, på Morten Jensen i Sulsted hans vegne med en opsættelse her af landstinget 28/8 sidst forleden, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Jens Mørk i Bjørum for et vidne, han til Kær herreds ting 4/4 sidst forleden forhvervet har, indeholdende Jens Christensen i Vestbjerg har berettet, det han havde antvortet velb Stygge Høg til Vang en gældsbrev på 8 daler, som afgangne Jens Pedersen i Vestbjerg skulle være ham skyldig. så mødte Jens Christensen i Viborg på Stygge Høgs vegne og berettet, at Stygge Høg ---- vidne og dele vil afstå, og på ny tale på samme sag: da efter sådan lejlighed bør samme vidne og dele ikke at komme Morten Jensen til hinder eller skade i nogen måde.

(406)

** var skikket borgmestre og råd i Sæby deres visse bud Anders Sørensen, borger sst, på den ene og havde på deres egne og menige borgere sst deres vegne stævnet Tomas Poulsen i Estrup på den anden side, for han 19/8 til Sæbygårds birketing har stedt og undt første ting med hørings dele til dem af den gode mand Peder Munks fuldmægtig, uanseet Søren Mikkelsen borgmester på deres vegne samtligen har budt sig i rette og begæret at måtte sag give, hvorefter de ville have sig at erklære, og ingen sag er givet, hvilke de mener, Tomas Poulsen uret at have gjort og burde derfor tilbørligen at stå til rette: da efterdi det befindes, alene at være tagen ting og begyndt med lovmål, og dog ingen dele eller anden lovmål derefter udstedt, hvorpå der kunne dømmes, ved vi efter sådan lejlighed ikke efter denne stævning at dømme.

(407)

** var skikket Maren Brus i Sæby hendes visse bud Mikkel Bertelsen på den ene og havde stævnet Poul Kock, byfoged der sst, på den anden side for en dom, han her af landstinget, han sig af lader berøbe at skulle have forhvervet over en vores forrige dom, som hun over Niels Langland og hans medbrødre skal have forhvervet for et vidne, de på en død mand og hende efter rygte og tidende har vidnet, hvilke hans landstings dom hun formener med vrang undervisning og uden lovlig varsel skal være forhvervet, tilmed skal lyde uendelig og derfor bør magtesløs at blive: så og efterdi samme landstings domme på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have.

** var skikket velb fru Karen Gyldenstjerne, salig Niels ---- efterleverske hendes visse bud Peder ---- i Hindsels på den ene og havde stævnet Søren Jensen i ---- , herredsfoged i Hillerslev herred, for to uendelige domme, som han med Mikkel Juel i Skjoldborg på de ---- vegne imod hende dømt har, at hun skulle lide æskning efter gode mænds doms indhold, uanseet at alle fru Karens medarvinger, velb fru Dorte Rud, salig Christen Gyldenstjernes hustru, disligeste Mogens Gyldenstjerne og fru Hilleborg Gyldenstjerne ikke til samme dom har været stævnet og kaldt, formener at herredsfogden ikke havde burdet at dømme i samme sag: så og efterdi samme herredstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen for herredsfogden igen bliver indkaldt, da hvem samme dom på skader, indstævner sig den for herredsfogden igen, og da gå om hvis lov og ret kan findes.

(408)

** var skikket Peder Mikkelsen i Sæby hans visse bud Mikkel Bertelsen på den ene og havde stævnet Poul Kock, byfoged der sst, på den anden side for en dom, han her af landstinget sig af lader beråbe at skulle have forhvervet over en Tyge Lauridsen, birkefoged til Hals birk, hans dom, som han imellem Poul Kock og ham dømt har, anlangende et anker og tov, hvilke landstings dom han formener med vrang undervisning skal være forhvervet uden al lovlig varsel, tilmed skal lyde uendelig og bør derfor magtesløs at blive, og ikke at komme ham på Tyge Lauridsens vegne til hinder eller skade: da efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, bør den ikke længere magt at have, men om hovedsagen opsætter vi til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og da hvis hjemsættelse, i samme sag udgangen er, her at til stede føres.

(409)

** var skikket velb jomfru Helvig Kås til Nandrup på den ene og havde stævnet Peder Lauridsen i Vittrup på den anden side for en vidne, han til Sønderherreds ting 21/8 1620 sidst forleden vidnet har, at han var til stede i Anders Poulsens hus i Nykøbing på lørdag siden forleden var ---- uger, da hørte og så han, Christen Eriksen, Oluf Nielsen og Jens Mikkelsen i Nandrup kom ind til Anders Poulsen og sagde, at de havde en landstings stævning på velb jomfru Helvig Kås, som de ville give ham med og fik ham samme stævning i hans hånd, hvilke deres vidne de hårdeligen benægter, at de ikke leveret ham samme stævning: dernæst efter vores underhandling afstod de på begge sider samme sag om fornævnte stævning, så alle hvis vidner, deri af enten parter forhvervet er, skal være kasseret, og som de uudganget var, ingen til hinder eller skade i nogen måder.

(410)

** var skikket hr Christen Simonsen i Understed præstegård på den ene og havde stævnet Laurids Pedersen Villadsen i Vestersogn på Læsø på den anden side for en sigtelse, han 20/5 sidst forleden her til landsting sigtet har, og da sigtet og beskyldt hr Christen Simonsen for sin brordatter Mette Nielsdatters barnefar, hvilke sigtelse hr Christen Simonsen formener ikke så lovlig og sandfærdig at være sigtet og gjort, at den bør nogen magt at have: så og efterdi Laurids Pedersen her for retten har sigtet og beskyldt hr Christen for hans brordatter Mette Nielsdatters jomfrukrænkelse og barnefar at være, og da kendt sig for hendes rette værge, hvilke og med tingsvidne, at han siden hendes værgemål har sig frasagt, bekræftes, og hvis vidner i sagen, det hid stævnet var, fordi er funden, ikke at forhindre, ej heller befri ham sin lov og værn imod samme sigtelse at edle og give, når hans lovsdag blev ham forelagt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på samme sigtelse at dømme, førend samme lov bliver fuld dreven, som det sig bør, og efterdi Anders Ousen ved tingsvidne har påmindet og forelagt hr Christen sin lovsdag, og ikke ved sin egen dom og forsegling ham den for kendt, kunne vi ikke kende samme tingsvidne så nøjagtig, at den bør nogen magt at have.

(414)

** var skikket Peder Lunov i Hassinggård med en opsættelse her af landstinget 15/7 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Christen Tomasen i Horskærgård for en dom, han til Hindborg herreds ting nogen tid forleden, imellem Peder Lunov og Knud Pedersen i Brøndum, dømt har, anlangende nogen rest og beholdning, som Knud Pedersen på velb Stygge Høgs vegne har oppebåren og ikke gjort regnskab for: så og efterdi for herredsfogden såvel som her er i rette lagt Stygge Høgs forseglet og underskrevne endelige kvittants, hvori han kvitterer Knud Pedersen for indtægt og udgift til denne dag uden al videre maning, regnskab at tiltale efter hans over antvortede regnskabs indhold, og herredsfogden fordi har kvit funden Knud Pedersen for Peder Lunovs tiltale, da ved vi efter sådan lejlighed ikke mod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(416)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden måneds opsættelse at have stævnet salig afgangne Gunde Skrivers arvinger, Christen Gundesen på sin egne, Simon Jespersen på sin hustru Maren Gundesdatters vegne, samt Christen Hegelunds børn, Mikkel Christensen, Morten Christensen og Søren Christensen så og Maren Christensdatter med deres lovværger, alle medarvinger efter salig Gunde Skriver, formedelst de til Viborg byting 15/11 sidst forleden er tildømt at lide æskning for bondeskyld, afgangne Gunde Skriver af Vintmølle har oppebåret, for en rigtig rådstuebog at levere og for regnskab at gøre for hvis pending, han af de personer har oppebåret, som havde frakøbt sig ikke at skulle være byens kæmnere: så og efterdi for Christen Keldsen har været i rette lagt fornævnte kommissariers dom, hvori Gunde Skriver og Christen Hegelund er tildømt både fornævnte mølleskyld, rådstuebog og regnskab fra sig at levere og forklare, og ikke for ham er bleven bevist, samme deres dom i bemeldte punkter at være efterkommet og fyldest gjort, så han fordi har tildømt Christen Hegelund såvel som bemeldte arvinger at lide æskning, samme hans dom og siden her til landsting er konfirmeret, og fornævnte æskning derefter er udstedt, da ved vi den ikke, så vidt den Christen Hegelund såvel som Christen Gundesen, Simon Skriver på hans hustrus vegne, Mikkel Christensen og Morten Christensen, som ikke nu er mødt, eller nogen med fuldmagt på deres vegne dem at undskylde, endog de lovligen har her til været stævnet og kaldt, og sagen over seks uger været optagen, vedkommer, at imod sige, dog kunne vi ikke kende, at samme æskning bør at komme Søren Christensen og Maren Christensdatter, i den punkt om rådstuebogen til nogen forhindring eller skade, efterdi dem som privatpersoner og ubeedigte ikke sømmer eller bør at have dem med samme rådstuebog at skaffe, og efter for bemeldte lejlighed blev Knud Gyldenstjerne, bemeldte Søren Christensen og Maren Christensdatter, i den punkt om rådstuebogen undtagen, undt samme æskning, så æsket Knud Gyldenstjerne i dag til Viborg landsting af Christen Hegelund så og Gunde Skrivers arvinger, Søren Christensen og Maren Sørensdatter, om rådstuebogen undtaget, som for er rørt, samme rådstuebog at forklare og regnskab i lige måde som til bytinget æsket er.

(431)

21/10 1620.

** var skikket velb fru Margrete Lange til Engelsholm hendes visse bud Christen Tomasen i Søskov med en opsættelse her af landstinget 7/10 sidst forleden, lydende hende da at have stævnet Christen Nielsen i Klostergård, herredsfoged i Hundborg herred, for en dom og hedenfindelse, han har dømt til fornævnte ting 22/5 sidst forleden, imellem fru Margrete Lange på den ene og velb Christen Høg på den anden side, anlangende Christen Høgs 3 marks bøder efter loven, for han i egen person har inddraget i en hendes tjener, Mikkel Ibsen, i Kovtrup hans gård og lade og der omkastet hans korn og igennem ransaget uden nogen lovlig hjemmel: så og efterdi samme to uendelige landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi hovedsagen, for herredsfogden har været indstævnet, angælder Christen Høgs 3 marks bøder for samme sag, hvorover ikke andre findes at være dommere imod KM og Danmarks riges råd, og fogden fordi samme sag for sin tilbørlig dommer har indfunden, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende herredsfogdens ulempe deri at være, eller ved os imod den hans dom at sige.

(433)

** var skikket velb Godske Budde til Rødslet, befalingsmand på Børglum kloster, hans visse bud Peder Hansen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget 7/10 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Anders Simonsen i Stade, Niels Markorsen i Holtet med flere for en vidne, de 17/11 1618 til Kær herreds ting vidnet har, indeholdende at det forte, liggende imellem Vadskær og det jord til Plomgård, som det ny bygge nu på stander, skulle have været fællig til omliggende gårde og byer, med hvilke vidner velb Stygge Høg til Vang vil forskaffe Niels Christensen ---- forte på Godske Buddes ejendom til det hus, Godske Budde østen Vadskær på Plomgårds jord har ladet sætte på de åsteder, som aldrig nogen hus tilform været har: så og efterdi Anders Simonsen og hans medbrødre, hver efter sin alder og minde, har vidnet, samme ejendom at have været forte og fælled til bemeldte omliggende byer, og intet derimod fremlægges, hvormed bevises kan, ikke så at være, som deres vidne om bemelder, ikke heller med nogen sandemænds eller ridemænds breve gøres bevislig, noget skel der imellem at skulle være indsvoren, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme, og efterdi fornævnte synsvidne ikke fremlægges, endog sagen fast over 6 uger optagen, finder vi den magtesløs at være, men efterdi samme kast alene igen skal være nederlagt, afstod de på begge sider denne punkt om fornævnte dom.

(435)

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand i Dueholm kloster, hans visse bud Poul Andersen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Peder Hansen, tjenende på Knivholt, og Laurids Christensen, skriverdreng på Knivholt, for en vidne, de til Vennebjerg herreds ting 14/8 nu sidst forleden vidnet har, anlangende at de om fredagen var otte dage tilforn skulle have været på Fuglsang mark og skulle ville tælle hans tjener Bertel Markorsens korn, og Bertel Markorsen skulle have slagen Laurids Skriverdreng med en økse bag på hans lår, hvilke vidne Bertel Markorsen med højeste helgens ed benægtet har: så og efterdi Laurids Christensen har vidnet i sin egen sag om fornævnte slag, Bertel Markorsen ham skulle have slaget, sin egen sigtelse med at bekræfte, Peder Hansens vidne ikke heller er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, og ikke med lovlig syn eller nøjagtige vidner bestyrkes, det og en part findes efter Bertel Markorsens ord at være vidnet, som han ikke er bestendig men straks benægtet har, Laurids Christensen og befindes at være ---- og ikke til sin lovalder kommen efter loven, så han kunne vidne nogen mand til skade eller nogen lovlig sigtelse gøre, så Peder Hansens kundskab om hvis ord, de til Bertel Markorsen skulle have haft, om samme korn at tælle, ikke heller kan ansees uden fornævnte to mænds vidne, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme to vidner så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(438)

** var skikket velb Niels Arenfeldt til Knivholt hans visse bud Peder Christensen, foged der sst, på den ene og havde stævnet Christen Sørensen i Reberholt og Niels Nielsen i Kvissel på den anden side for et vidne, de til Vennebjerg herreds ting 25/9 skal have vidnet, indeholdende at de to gange skal have været i Knivholt gård, som skal have været 15/8 og 22/8 sidst forleden, og tilbudt velb Niels Arenfeldt og hans foged, Peder Christensen, om han ville lade nogen komme og tælle Bertel Markorsen i Fuglsang hans kornavl på Fuglsang mark, at han siden kunne tiende deraf efter recessen, hvilke deres vidne Peder Christensen på Niels Arenfeldts vegne formener ikke så nøjagtig, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at blive: så og efterdi fornævnte vidnesmænd udførlig har vidnet ved visse dage og tid, når de samme tiendekorn har tilbudt og mundtlig talt med Peder Christensen, hvilke han ikke ved sin ed vil benægte, og intet imod samme vidne fremlægges, hvormed bevises kan, ikke så at være sket, som deres vidne om bemelder, der og findes lovlig varsel for samme vidne at være givet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme.

(441)

** var skikket Peder Nielsen i lille Tamstrup hans visse bud Poul Andersen i Hebelstrup på den ene og havde stævnet Eskild Sørensen i Elsthave, Anders Christensen i Fuglsang med flere på den anden side for deres sandhed at vidne og bekende, om de ikke nærværende hos og til stede var ved Torslev kirkegård uden for søndre port søndagen 7/5 sidst forleden, og om de ikke da så og hørte, det Peder Nielsen i lille Tamstrup kom gangende og ville gå ind ad stetten, og om Rasmus Jensen i ---- ikke da gav sig i skændsel med Peder Nielsen og tiltalte ham med mange utilbørlige ord, og på det sidste høtte og stukket ham med en spyd, og om de så, Peder Nielsen give nogen årsag til samme uførm: så er fornævnte vidnesbyrd ikke nu mødt eller nogen på deres vegne dem at undskylde, og efter sådan lejlighed, at de tilforn her af landstinget er tilfunden deres sandhed at bekende, hvilke de ikke gjort har, og efterdi to gange derfor siden er stævnet og kaldt, da finder vi dem for sådan deres hjemsiddelse og uhørsom hver til deres 3 mark fældet at være, indtil de stævner på ny, kommer her og vil være i rette.

(442)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Anders Hegelund, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Peder Christensen Ålborg, Poul Jensen Skrædder og deres medbrødre 12 kirkenævninger på den anden side, for de til Nykøbing byting 21/7 sidst forleden har svoren Birgitte Jensdatter en fuld trolddoms sag på, hvilke vidner og fornævnte nævningers ed, Anders Hegelund på Knud Gyldenstjernes vegne formener lovlig og ret at være vidnet, svoren og taget forhvervet, og bør derfor ved sin fuldmagt at blive: så og efterdi af fornævnte vidner, for nævninger såvel som nu her for os i rette lagt er, forfares og bevislig gøres, at Birgitte Jensdatter på underskedelige tider har lovet folk ondt, hvilken en del på livet, en del på helbred, velfærd og i andre måder efter hendes løfter er hændt og vederfaret, så og i adskillige måder med andre vidner bekræftes, så at være sket, Karen Madsdatter, Christen Sørensen og Hans Lauridsen og nu her for retten hende har sigtet, beskyldt og vedkendtes for en vitterlig troldkvinde, det hun med hendes trolddoms bedrift dem sådan ulykke har med været at påføre, som forskrevet stander, og intet derimod fremlægges, hvormed bevises kan, Birgitte Jensdatter sig ærligen og tilbørligen at have skikket og forholdt, men fast mere med borgmesters og andre dannemænds kundskab gøres bevislig, hende en ond rygte for trolddom at have påhængt, så det ene med det andet om sådan hendes gerninger vidtløftig bestyrkes og bekræftes, og loven bemelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved, der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den, der sag gives, med nævn i kirkesogn, og fornævnte nævninger, som i sogn og by hos Birgitte Jensdatter boende er og bedst hendes lejlighed ved, har været opkrævet hende for trolddom enten at skære eller skylde, og de ved deres ed har hende kirkenævn oversvoret, da ved vi efter sådanne circumstantser og lejlighed ikke nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde eller den at imod sige.

(448)

** var skikket Amdi Madsen i Vammen på den ene og havde stævnet Søren Christensen, der sst, på den anden side for en ulovlig og unøjagtig hjemme dele, han på Vammen grandestævne over ham forhvervet har 24/9 sidst forleden, anlangende nogen øg skulle have været i hans havre, uanseet han ikke med pant eller nogen nøjagtig bevis det har gjort, ej heller nogen tid har haft hans øg i hus, men med en eneste stuevidne, som er hans egen gårdmand, det vildigt og usandfærdigt har bekræftet: så og efterdi i samme delsbrev ikke navngives eller forklares, hvad eller hvor meget kornskade, Amdi Madsen skulle være skyldig eller delt for, så han derefter kunne have sig at rette, kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dele så noksom, at den bør nogen magt at have.

(451)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Anders Hegelund, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Mikkel Vistisen i Torup, for adskillige vidner, han til Hostrup birketing 11/11 sidst forleden med oprakt finger og ed vidnet har, i hvilke han har vidnet, at Christen Nielsen i Vorde skal have givet ham 4 daler, for han skulle komme den misdæder Anders Korup til at undskylde ham for trolddom, hvilke penning Mikkel Vistisen til sig straks skulle have annammet, og samme dag til fornævnte ting at have vidnet, at samme penge var 4 daler, og han dem til sig annammet på Mikkel Vistisens kålgårdsdige, hvor Christen Nielsen dem skulle have lagt, og recessen formelder, at dersom der findes vidne imod vidne i en sag, da skal dommeren forfare hvilken part, som har gjort uret, og ikke så skal findes: så og efterdi samme to uendelige landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, men om hovedsagen at pådømme, opsatte vi til i dag 6 uger, og da dem her at møde, og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(453)

** var skikket Erik Jensen Skomager, borger i Skive, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Anders Ibsen, borger der sst, for en dele, han til Skive byting 21/7 sidst forleden over hans hustru, Birgitte Christensdatter, skal have forhvervet for en regnkappe, Anders Ibsen skal have lånt Birgitte Christensdatter til hendes mand, Erik Skomager den næste fredag efter sankt mortens dag, som landstinget indfaldt om lørdagen, fremdeles lånte hans hustrubror borgmesters søn, Christoffer Pedersen, den, og hans fars dreng, Mikkel Nielsen, hentede den lørdag morgen før dag: så og efterdi nu for os fremlægges hr Antonius Christensens underskrevne bevis, det Anders Ibsens hustrubror, Christoffer Pedersen, har bekendt, det Anders Ibsens regnkappe for ham var bort bleven, så han har ladet lyse efter den, så deraf forfares det han samme kappe fra Erik Skomager har ladet hente og i sin værge haft, hvilke seddel endnu stander ved sin fuldmagt ustævnet, og Birgitte Christensdatter dog for kappen er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed Birgitte Christensdatter af denne dele kvit at være, imens hr Antoniuses kundskab stander ved magt og ukaldt.

(454)

** var skikket Morten Andersen, født i lille Torup, med en opsættelse her af landstinget 9/9 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Anders Pedersen, tjenende i Fusøre for et vidne, han på ham til Fjends herreds ting 18/7 vidnet har, at han skulle have seet, Morten Andersen slået og overfaldet Jacob Lauridsen i Fusøre, og at Morten skulle have budt Anders Pedersen 10 daler, for han ikke skulle vidne på ham, hvilket hans vidne Morten Andersen hårdelig benægter, sig ikke at have slaget eller gjort Jacob Lauridsen enten sår eller skade: så og efterdi Anders Pedersens vidne ikke findes uden én persons kundskab, som agtes og regnes for ingen vidne, den ikke heller med andre vidner bekræftes, så Jacob Lauridsens klage ikke lovlig er bevist, ej heller Jacob Lauridsen fuldkommeligen til tinge har sigtet Morten Andersen for samme skade ham at have gjort, som hans klage og fornævnte synsvidne om formelder, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme enlige vidne, ej heller fornævnte ubeviste klage og syn, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have, og efterdi Morten Andersen findes efter samme vidne, syn og klage, som nu er underdømt, at være delt bleven, finder vi ham af denne dele kvit at være.

(457)

** var skikket velb Palle Rodsteen til Hørbylund på Anders Pedersen i Bodsgård hans vegne hans visse bud Anders Jacobsen i Sjørup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Peder Nielsen, Peder Skrædder med flere synsmænd for et syn, de til Højslev birketing 14/7 1619 afhjemlet har, anlangende om en stykke eng, liggende imellem Fladskær og Holmen, og formener samme deres syn ikke at skal findes så noksom, efterdi de ikke har vidst, om det var ret skel, og efter slig lejlighed formener samme deres syn burde magtesløs at være og ikke komme Anders Pedersen på hans gårds eng til nogen forhindring:
så og efterdi Søren Nielsen og hans medbrødre 6 synsmænd har hjemlet om sten, pæl og skel imellem samme enge, som ejendom er anlangende, og ikke lodsejerne derfor har fanget nogen varsel, fornævnte synsmænd og har lagt deres syn i tvivl og ikke endelig, da finder vi efter sådan lejlighed samme syn og fornævnte vidne, som sig derpå refererer, magtesløs at være, og efterdi fornævnte 12 synsmænd er optagen og har deres syn afhjemlet i et andet birk og ikke i den, godset er i liggende, kunne vi ikke kende den så lovlig, at den bør nogen magt at have, sammeledes efterdi fornævnte vidne, 3/9 udganget, nu hid stævnet er, ikke fremlægges, dog sagen findes over 6 uger at være opsat, bør den magtesløs at være.

(461)

** var skikket Christen Jensen i Indstrup med en opsættelse her af landstinget 7/10 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Rasmus Knudsen, foged på Astrup, for en dom, han her til landstinget stakket forleden siden, som han lader sig af berømme, skal have forhvervet og der fanget Christen Jensens dele, vurdering og breve magtesløs dømt, anlangende hans visse og tilstandende gæld, Christen Nielsen i Dalby var ham skyldig efter brevs indhold, hvilke dom, som dog lyder uendelig, Christen Jensen formener med vrang undervisning skal have forhvervet, og Christen Jensen højligen ved højeste ed benægter sig aldrig for sådan dom stævnet og kaldt at være: så og efterdi fornævnte vurderingsmænd samme deres vurdering til tinge lovligen har afsagt, hvorledes de i herredsfogdens nærværelse samme rugland til Christen Jensen for sin gæld efter delsvidnes lydelse har udlagt, og herredsfogden da straks hovedbrevet på gælden og delsvidnen til sig har annammet, og ikke gøres bevislig samme rugland tilforn til andre at være udlagt, så det den tid Christen Nielsen ikke skulle tilhørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vurderings vidne at sige eller magtesløs dømme.

(462)

** var skikket Mads Pedersen i Havris med en opsættelse her af landstinget 7/10 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Christen Olufsen i Løvel, Jens Rolandsen i Vridsted med flere for nogen vidner, de til Fjends herreds ting tirsdagen næst for jul sidst forleden vidnet har, anlangende nogen sønderrevne og kasserede breve, som Mads Pedersen skulle have antvortet Oluf Pedersen i Vridsted, hvilke vidne han formener ikke så lovlig eller sandfærdig at være vidnet, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være: så og efterdi Christen Olufsen udtrykkeligen har vidnet, sig her i Viborg by lørdag at have seet, Mads Pedersen havde samme tre breve og ladet ham læse dem uden byen, og Villum Pedersens vidne udførlig formelder, at han anden dagen så, Mads Pedersen antvorte Oluf Pedersen fornævnte breve, og han da i lige måde læste dem, så de i så måder har vidnet om hvis, de har seet og gjort, hvorimod intet fremlægges, ikke så at være sket, det og af Christen Iversen og Mikkel Sørensen og hans hustru deres vidne noksom forfares, Mads Pedersen at have været der i Salling, da fornævnte Elle i Stovby er forhørt og brændt bleven, hendes bekendelse at ville eftersøge, så det ene i så måder med det andet bekræftes, Mads Pedersen samme breve at skal have haft og fra sig antvortet, fornævnte vidnesbyrd og nu her for retten er mødt og med aller højeste ed og oprakt finger samme deres vidner været bestendig, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod Christen Olufsen, Villum Pedersen såvel som Christen Iversen og Mikkel Sørensen og hans hustrus vidner, ej heller de andre vidner og sigtelse, hid stævnet er, som med deres vidner befæstes, at sige eller magtesløs dømme.

(468)

** var skikket Niels Madsen i Sundby med en opsættelse her af landstinget 23/9 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Christen Pedersen, ladegårdsfoged på Rugtved, Hermand Madsen med flere sst for en vidne, de til Vorgårds birketing 23/6 sidst forleden vidnet har, at de skulle have hørt 7/11 1619, at Niels Jensen i Indstrup i Thy i Rugtved fruerstue og borgestue berettet og angav for salig fru Dorte Krabbe, det Laurids Madsen af Sund mølle, som har sted Jacob Grams gård, han ikke var god for at holde samme gård ved magt med hovedbygning eller i andre måder, ikke heller kunne han udlægge den stedsmål, han havde udlovet for samme gård: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet om Niels Madsens ord, han skal have haft, som han ikke er bestendig, eller for tingsdom indgået, og ikke fra sig med sin brev og segl bekræftet, men her for retten med højeste ed benægtet har, som forskrevet stander, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(470)

4/11 1620.

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand på Dueholm kloster, hans visse bud Søren Skriver, ridefoged der sst, og havde hid kaldt sandemænd af Sønderherred i Mors at udlægge Kirsten Nielsdatter, som var hos Anders Andersen i vester Assels, hendes bane, som er druknet og omkommet, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Sønderherreds ting 16/10, Mads Christensen i Agger, Peder Andersen i Hundborg med flere at have vidnet, at de på søndag da var otte dage sidst forleden var på Agger land, da så de, at salig Kirsten Nielsdatters lig lå og flød i stranden, og Anders Andersen i vester Assels tog hende i land på en fjæl, og da havde hun en vadmels forklæde var bunden om hendes hoved, og der under havde hun el sort lue var bunden under hendes hage, var under forklæden, og var hun i en sort vadmels kjortel over hendes særk, og var i en sort vadmels trøje, og havde hun en kilt bunden om sig og var meget opkiltet, og oven for samme kiltering var bunden en anden bånd om hendes liv, og derunder havde hun hendes hoser og sko var bunden under samme bånd til hendes venstre side, og på den højre side i hendes forklæde lomme lå en gammel messing bælte, og da samme tid skar Anders Andersen hendes klæder op og lod dem så se hende, og ikke de kunne se, at hun havde nogen sår: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Kirsten Nielsdatter af våde og vangive at være druknet, og det at være hende til bane og livlagt, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt og forfaret.

(473-1)

** var skikket velb Anders Friis til Hungstrup, KM befalingsmand på Sejlstrup, hans visse bud Niels Christensen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget 23/9 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Laurids Pedersen, boende på Læsø, for et vidne, som siges han der til tinge vidnet har, det Anders Friises foged, Niels Christensen, skulle have lokket og tilskyndet ham at sigte og beskylde hr Christen Simonsen i Understed præstegård for rette barnefar til det barn, Mette Nielsdatter skulle have født, hvilke vidne Niels Christensen på Anders Friises vegne formener at have været ganske ubevist: så og efterdi Laurids Pedersen ikke har vidnet med oprakt finger efter recessen, samme hans vidne ikke heller bemelder om nogen visse dag, år eller tid, når sådant skulle være sket, som han om vidnet har, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme hans vidne så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(473-2)

** var skikket hr Christen Simonsen i Understed præstegård på den ene og havde stævnet Anders Ousen i Gunderup, herredsfoged i Børglum herred, på den anden side for en dom, han 15/8 sidst forleden til Børglum herreds ting dømt har, og ikke han har påkendt, om Mette Nielsdatters rette født lovværge efter loven, som for ham var sat i rette, burde samme lov at annamme, men har tilfunden hr Christen Simonsen at give lov ottende dags dag derefter imod den sigtelse, han tilforn var sigtet, hvilken hans dom er 26/8 sidst forleden til Viborg landsting magtesløs dømt, af den årsag at han ikke har undt hr Christen Simonsen respit sine lovsmænd at om fordre: så og efterdi Anders Ousen har tilfunden hr Christen Simonsen til ottende dag sin lov at edle og give, og ikke undt ham respit sine lovsmænd at om fordre og for dem at fuld drive lovlig at stævne og kalde, og samme hans dom fordi her til landsting ved endelig dom er underkendt, som forskrevet stander, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Anders Ousen sig jo deri at have forseet og bør derfor igen at give hr Christen Simonsen hvis billig kost og tæring, han for den hans dom lidt og fanget har.

(474)

** var skikket hr Christen Simonsen i Understed præstegård på den ene og havde stævnet Anders Ousen i Gunderup, herredsfoged i Børglum herred, på den anden side for adskillige vidner og domme, han til fornævnte ting, tid efter tid, udstedt og dømt har, hr Christensen til lov og værn at give imod den sigtelse, Laurids Pedersen, boende i Vestersogn på Læsø, skal have sigtet hr Christen for hans brordatter Mette Nielsdatters barnefar, hvilke hr Christen formener først at være imod ordinantsen og gejstlige deres privilegier, for det andet imod loven i den anden bogs 18. kapitel, som tillader ingen andre at dele disse deler end næste frænder, for det 3. imod recessen i den 20. kapitel, at efterdi Laurids Pedersen ikke vidste mere af Mette Nielsdatters barnefar, end Niels Christensen har sagt for ham og bad ham sigte hr Christen, han skulle holde det ham skadesløs, som med tingsvidne ydermere er at bevise, hvilket hr Christen formener uret at være dømt: så og efterdi hr Christen Simonsen til samme domme findes stævnet og kaldt at være, og ikke han de første to gange er mødt dertil at svare, hvorfor fogden samme to domme har udgivet, og ham sin lovsdag forevist, som dog findes uendelig, og ikke i den sidste og endelige forelæggelse dom findes indført, det hr Christen sig da såvel som tilforn fra retten havde undholdt, så fogden derefter sin endelige dom kunne fundere, der ikke heller i den brev, han dertil at have haft nogen gensvar, da finder vi efter sådan lejlighed samme to forelæggelse domme at være som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, hr Christen sin lovsdag at forelægges, når derfor lovlig bliver stævnet, og efterdi fornævnte sigtelse tilforn har været hid stævnet, og vi ikke da har vidst på den at dømme, førend samme lov bliver fuld dreven, som det sig bør, ved vi ikke den vores dom at forandre, eller på samme sigtelse at dømme, førend samme lov bliver fuld dreven, som for er rørt.

(478)

** var skikket velb Mogens Kås til Lyngholm med en opsættelse her af landstinget 7/10, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Peder Fisker i Skovsted, Niels Christensen i Ørum by med flere for et vidne, de til Hassing herreds ting 20/6 1620 med Peder Christensen i Hindsels på velb Jacob Lykke til Tandrup hans vegne vidnet har, anlangende en ejendom for Kjallerup enge vesten odden, og samme vidne formelder nogen af forskrevne mænd har vidnet på 14 år, nogle på 12 år, og på 24 år siden, enhver efter som de mindes, og samme vidne formelder, det fornævnte ejendom så lang tid har ligget og været brugt til Tandrup, undtagen de har haft det i de godtfolks minde, som har boet på Tandrup, og ikke de i samme deres vidne at have vidnet, det samme ejendom har ligget og været brugt til Tandrup til denne dag og er Jacob Lykkes ejendom: og efter flere ord dem imellem var, afstod Jacob Lykke og Mogens Kås på begge sider hvis vidner, nu hid stævnet er, så de skal være som de uvidnet var, og bevilget samme sag til granskning på fornævnte to mænd at indkomme, dem deres lejlighed at granske og forfare, hvilken granskning dem efter fornævnte lejlighed blev undt til fornævnte gode mænd at komme på åstederne, om tvistes, og des lejlighed at forfare, når begge parterne lovlig bliver advaret, og hvis de derom granskende og forfarende vorder, det fra dem at give beskrevet, dog dersom nogen af dem for lovlig forfald ikke kan være til stede, da andre i deres sted at tages, så samme granskning kan blive fuldgjort, som det sig bør.

(482)

** var skikket øster Jens Jensen i Allerup på den ene og havde stævnet Peder Mikkelsen, Peder Jensen, Laurids i vester Hjulskov med flere, som var 8 mænd tinghørere på Jerslev herreds ting 20/7 sidst forleden, på den anden side der at skulle vidne deres sandhed, for at de har vidnet, at øster Jens Jensen 20/7, som de var tinghørere, skulle have sagt, at han selv ville give Anne Jensdatter, Niels Degns hustru, det samme vidne, eftersom 20 mænd med hende vidnet har, hvilke ord øster Jens Jensen højligen benægter, sig aldrig at have haft eller sagt, men med samme deres vidner at ville Jens Jensen hans mund fravidne, Anne Jensdatter, Niels Degns hustru, til befrielse for hendes trolddoms bedrift: så og efterdi Peder Mikkelsen og hans medbrødre deres vidne bemelder, det de ikke vidste eller havde fornemmet andet med Anne Jensdatter, end det som ærligt er, førend Jens Jensen hende beskyldt har, han og selv derefter til tinge har sagt sig at ville give hende den samme vidne, som otte mænd efter hans ord for ting og dom vidnet har, og intet derimod fremlægges, hvormed bevises kan, hende tilforn for nogen trolddoms sag at have været berygtet eller beskyldt, hvormed fornævnte vidne kunne tilbage drives, ikke sanddru at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner, ej heller fornævnte nævningers ed, derefter svoren er, at sige, sammeledes efterdi bemeldte vidner, Jens Jensen fremlagt har, ikke udførlig har vidnet, det Anne Jensdatter nogen trolddoms gerning skal have beganget, men en del om rygte og tidende, og det heden tyder sig, efter Jens Jensens enige sigtelse og klage, som dog ikke lovlig bevist er, da kunne vi efter sådan tilgang ikke kende samme vidne, ej heller bemeldte sigtelse, beskyldning og klage så nøjagtig, at de må komme Anne Jensdatter til hinder eller skade, førend hende anderledes over bevises kan.

(488)

** var skikket Søren Pedersen i Kær hans visse bud Christen Vorde på den ene og havde stævnet Anders Jensen i Kær på den anden side for klage og vidne, som han på hans hustru Anne Jensdatter skal have klaget til Harre herreds tung 26/10, anlangende det hans hustru 14/10 sidst forleden skulle have tagen noget mog, som Anders Jensen skulle have ladet kaste tilsammen nordvest fra hans gård, dog Søren Pedersens hustru det har hårdeligen benægtet, så hun har aldrig taget eller befattet sig med fornævnte mog, som Anders Jensen, hendes bror, har klaget på hende for: så og efterdi Jens Andersen og Peder Andersen findes at være vildige og med deres egen far at have vidnet, tilmed og er to umyndige børn, som ikke er kommen til lovalder, så de kunne vidne nogen til skade, og ikke Anders Jensens klage i andre måder med nogen nøjagtig vidnesbyrd bevises, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller fornævnte ubeviste klage så nøjagtig, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(490)

** var skikket Niels Tomasen, byfoged i Skive, på den ene og havde stævnet Jens Nielsen Snedker i Sindal og Christen Nielsen Hjulmand i nør Bindslev på den anden side for et afkald, de til Harre herreds ting 23/8 næst forgangen år udgivet har til Sirianus Gros, buntmager og borger i Køge, for en arv, som dem er tilfalden efter Maren Carstensdatter, som døde der sst, disligeste for et bænkebrev, som de anden dagen dernæst udgivet har til Anders Bager, borger i Køge, fornævnte arv belangende, hvilke skal være imod hvis breve og fuldmagter, som de tilforn udgivet har til Niels Tomasen: så og efterdi her fremlægges Christen Nielsen og Jens Nielsen deres forseglet købebrev, som de i deres næste slægt og andre dannemænds nærværelse til Sirianus Gros på samme arv givet har, hvorefter de straks til herredsting har gjort ham trøg og fuldkommen afkald for samme arv, efter tingsvidnes lydelse, og i ingen måder har udgivet deres forseglet fuldmagt til Anders Bager, lovlig afkald ham til Køge byting at give, som arven falden var, og ingen lovlig bevis fremlægges, hvormed det tilbage drives kan, dem ikke at have været mægtig samme arv at afhænde eller ham at forsikre, som deres brev og tingsvidne om formelder, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme deres købebrev eller den afkald, de til Harre herreds ting gjort har, såvel som ej heller den fuldmagt til Anders Bager givet er, at sige men finder dem ved sin fuldmagt at blive.

(494)

** var skikket Jens Jensen Snedker, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet Dal Mortensen i Ålborg på den anden side, for han skal have ladet ham med urette, som han formener, til Ålborg byting fordele 22/5 sidst forleden for gæld, som han skulle være Mads Christensen Snedker pligtig, uanseet det Jens Jensen beretter sig at have betalt med rede penning til Mads Christensen: så og efterdi samme landstingsdom på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, bør de ikke længere magt at have, og efterdi varsels mændene i samme delsbrev ikke har navngivet, hvor de gav Jens Jensen varsel for samme dele, enten til hans bopæl, sognekirke eller og mundtlig, og han dog efter den varsel er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed Jens Jensen for samme dele kvit at være.

(496)

** var skikket Peder Christensen Søndertoftskov på Jegind på sine egne og på sin gårdmænd Christen Nielsen, Mads Jensen og Tomas Christensen deres vegne med en opsættelse her af landsting 7/10 sidst forleden, lydende dem da at have stævnet Christen Jensen Møller i Ibsted for et vidne, som han til Jegind birketing 10/7 sidst forleden vidnet har, at der han var hjemme hos hans far, Jens Lauridsen i Nørtoftskov, da gravede han nogen tørv i Rørsnapdal og førte hjem, og ikke han har vidnet om nogen endelig år og dag, og ikke han ved af nogen af de Nørtoftskov mænd har haft tørvegrøft i Rørsnapdal, men de gamle mænd, som var tilforn i Nørtoftskov, de gravede tørv i den inderste bløde: så og efterdi Christen Jensen alene findes for samme vidne hid stævnet, og ikke de andre vidnesbyrd, deri med ham vidnet har, findes hid kaldt at være, ved vi ikke på samme vidne og dom, derefter udgangen er, at dømme, førend bemeldte vidnesbyrd samtligen stævnes, og da gå derom, hvis ret er, og efterdi det befindes fornævnte birkeskriver alene hvis, Christen Jensen vidnet har, i dommen at have indført, og de andre vidnesbyrd, som i samme vidne findes aldeles udelukket, endog det var samme sag anlangende, da ved vi ikke andet derom at sige, end Peder Christensen sig jo dermed har forseet, og bør fordi at stande til rette.

(498)

** var skikket Mikkel Vistisen i Torup på den ene og havde stævnet Søren Mikkelsen i Høgild på den anden side for en klage vidne, han til Fjends herreds ting 19/9 sidst forleden på ham klaget har, anlangende at Mikkel Vistisen skulle have uførmet ham i hans gård, da han kom i Søren Mikkelsens gård og begæret en vogn derfra og til Dommerby, og Søren Mikkelsen at have sagt nej, han måtte vel tage hans egen vogn, han agede 12 tønder korn til kongens skib, og Mikkel Vistisen agede intet, og da Mikkel Vistisen at have sagt, jeg skal tage de to bedste brune øg, du har, og køre dem ihjel, og Søren Mikkelsen tog tømmen af den ene øg, og de andre tre løb vesten af gården, og idet drog Mikkel Vistisen et værge og huggede til Søren Mikkelsen i hans fingre på den venstre hånd og slog ham omkuld: så og efterdi det befindes Johanne Sørensdatter og Mikkel Sørensen at være Søren Mikkelsens egne børn og vildig, tilmed og umyndige, som ikke til lovalder kommen er, Peder Mikkelsen har vidnet efter sagden og ikke om nogen gjort gerning, han skulle have seet, så kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så nøjagtig, at den bør nogen magt at have, og efterdi Søren Mikkelsens syn og klage ikke lovligen med nøjagtig vidnesbyrd bevises, finder vi samme klage og syn såvel som nævningers ed, derefter svoren er, magtesløs at være.

(500)

** var skikket Laurids Nielsen i Børglum by med en opsættelse her af landsting 23/9 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Mads Madsen, tjenende på Børglum kloster, for et vidne, han til Børglum birketing 4/8 sidst forleden vidnet har, det han skulle have seet tre ugers dag tilforn, det Laurids Nielsen skulle udkommen af Børglum kirkegård med en savdele og ganget bort med, siden skulle have kastet samme dele fra sig, der Mads Madsen ham oprendte, hvilke vidne Laurids Nielsen på det højeste at have benægtet ved Gud og sin salighed, det Mads Madsen vidnede ham usandt på, og ikke er uden en persons vidne, som ikke kan regnes for vidne imod Laurids Nielsens benægtelse: da efterdi det befindes, sagen tilforn at være hid stævnet, og den da efter Peder Hansens påskud findes i 6 uger, som er til i dag at være optagen, så det noksom var dem bevidst, samme opsættelse sket at være, og ikke Mads Madsen, Jens Hellesen eller nogen på deres vegne nu er mødt nogen gensigelse herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(501)

** (Ejersted i Ingstrup) så mødte Anders Nielsen og ---- Andersen med samme vidner og formente dem ret at være, og at fornævnte jord burde Niels Andersen til hans gård at tilhøre, hvorimod Clemend Jørgensen formente, at samme jord til hans gård burde at være berettiget: da efterdi begge befindes at være kapitelstjenere, og på det at deres husbond på begge sider her forinden kan komme på åstederne efter deres statutters indhold, opsatte vi samme sag til i dag 6 uger, og dem da her at møde, og Clemend Jørgensen så længe af samme vold kvit at være.

** (----) så mødte Arent Henriksen i Ålborg og berettet, det Christen Suur er forrejst udenlands og ikke nu til stede, og fordi begæret sagen at måtte bero, indtil han hjem kommer: da efter sådan (blank) 14 dage.

(504)

18/11 1620.

** var skikket Mikkel Sørensen i Sundby med en opsættelse her af landsting i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet efterskrevne vidnesbyrd, alle boende på Gøl, for et vidne, de til Ålborg byting 21/8 sidst forleden vidnet har, at for en syv år siden havde Peder Ibsen og Maren Sørensdatter været i tvistighed om hans mælkende, hun skulle have taget fra ham, og at de havde hørt, at for en tre år forleden da skulle Peder Ibsen have været ---- til hans mælkende, og da skulle Maren Sørensdatter blive ---- i hendes øjne og ikke kunne se i lang tid: så og efterdi Niels Jørgensen og hans medbrødre ikke udtrykkeligen har vidnet om nogen trolddoms gerning eller bedrift, Maren Sørensdatter skulle beganget, men det hun og Peder Ibsen for syv år skulle været i trætte med hende om hans mælkende, og en del efter sagden, og med tingsvidne gøres bevislig, Peder Ibsens datter samme tid for ting og dom hende at have undskyldt, Sidsel Nielsdatters enige vidne og findes vidnet efter andre deres ord og mundheld, ikke heller hun Maren Sørensdatter for sådan hendes stude har villet beskylde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, ej heller Peder Ibsens sigtelse, som ikke lovligen bevist er, ej heller fornævnte nævningers ed, derefter tovet, så noksom, at de ---- komme Maren Sørensdatter til hinder eller skade, ikke heller vides imod samme sognevidne og undskyldning at sige, førend hende anderledes overbevises kan.

(509)

** var skikket Hans Keldsen, borger i Ålborg, hans visse bud Peder Hansen, ridefoged til Børglum kloster, med en opsættelse her af landstinget 4/11 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Bendix Badskær, Jep Jensen stadstjener og Arent Henriksen, der sst, for hvis vidne de til Ålborg byting 18/9 sidst forleden vidnet har, anlangende fire års husleje, Christen Suur, borger der sst, Hans Keldsen for beskylder at skulle være pligtig, og ikke deres vidner kommer overens, eller har vidnet på hvad tid og år, han skulle have brugt fornævnte hus: da efterdi det befindes sagen tilforn at have været hid stævnet, og da først i en vidne og siden formedelst Christen Suurs fraværelse i 14 dage som er seks uger at være optagen, og ikke fornævnte vidnesbyrd og Christen Suur nu er mødt eller nogen på deres vegne dem lovlig at undskylde, endog de noksom har været bevidst, sagen i seks uger at være optagen, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(511)

** var skikket Kurt Andersen, byfoged i Ålborg, på den ene og havde stævnet Jens Sørensen Skriver, borger i Ålborg, på den anden side for en dom, han til Ålborg byting 9/10 dømt har, imellem Kurt Andersen på KM vegne og Anders Jensen Guldsmed, indvåner her sst, belangende hans hustru Apelone Ibsdatters hovedlod, som for hendes trolddoms bedrift er heden rettet, og at samme hans dom formelder i sin beslutning, at efterdi recessen formelder, at al vitterlig gæld skal betales af fællesbo, da vidste han ikke rettere, end at hvis gæld, som lovligen og nøjagteligen bevises kan, retfærdig at være, ---- de begge være bortskyldig ---- gjort, før hun blev for hendes misgerninger fængslet, det bør af fællesbo at betales, og siden hvis, igen er, at følge Kurt Andersen på KM vegne, hvilken dom Kurt Andersen formener at være tvært imod den forrige dom, Jens Skriver tilforn i samme sag dømt har: så og efterdi Jens Sørensen Skriver har funderet sin dom efter recessen, som tilholder al vitterlig gæld af fællesbo at skal betales, og fordi tildømt hvis gæld, som lovligen og nøjagtig bevises kunne, retfærdig at være, og de begge var bortskyldig i fællesbo gjort, førend hun blev for hendes misgerninger fængslet, at burde af fællesbo at betales, og siden hvis igen er halvparten at følge Kurt Andersen på KM vegne efter hans forrige dom, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(514)

** var skikket Laurids Jensen Rådmand, borger og indvåner i Ålborg, på den ene og havde stævnet Kurt Andersen, KM byfoged i Ålborg, på den anden side, anlangende for en dom han til Ålborg byting 9/10 sidst forleden dømt har, eftersom Laurids Jensen da efter pantebrevs lydelse var vurdering begærende på Ålborg byting af Kurt Andersen på en abildhave, liggende ved den gamle skytte ---- udenfor Ålborg, som Laurids Jensen har i pant af salig Søren Frandsen, forrige borger i Ålborg, efter samme pantebrevs videre indeholder, som er gjort til Ålborg byting 28/6 1619, lydende på 119 sletdaler, mener Laurids Jensen Kurt Andersen ham uret at have gjort, idet han har ham ikke villet vurderingsmænd tilstede, som han var begærende: da efter flere ord dem imellem var, bevilget de på begge sider denne dom, nu hid stævnet er, at skal være som den udømt var, og ingen til hinder eller skade at komme, og enhver sin tale på samme gods på ny at forfølge, som det sig bør.

(515)

** var skikket velb jomfru Johanne Lykke til Bajlumgård på den ene og havde stævnet Laurids Jensen i Estrup og Peder Pedersen i Viborg på den anden side for to vidner, de til Harre herreds ting nogen tid siden vidnet har, anlangende den første vidne, hvad ord hun skulle have haft til Laurids Jensen og Peder Pedersen, da de på deres husbonds vegne æsket og begæret, at de måtte bekomme Villads Jespersen, så han kunne få sin tilbørlige straf, hvilket hun her i dag benægter sig, hun aldrig har haft de ord, de har hende på vidnet, det andet vidne at de har seet Villads Jespersen gå ind i Bajlumgård, hvilke hun også her højlig benægter, at det var ikke med hendes vilje og vidskab: så og efterdi Peder Pedersen og Laurids Jensen i deres første vidne alene har vidnet om jomfru Johanne Lykkes ord, hun til dem har sagt, som hun ikke er bestendig eller for tingsdom indganget, og ikke heller fra sig med sin brev og segl bebrevet, men nu her for retten højligen har benægtet, som forskrevet stander, da kunne vi ikke kende den deres vidne så noksom, at den bør nogen magt at have, og efterdi Niels Sørensens dom findes i synderlighed på fornævnte vidner, nu undersagt er, at være funderet, da finder vi samme hans dom, såvel som bemeldte Søren Madsens dom, derefter dømt er, magtesløs at være, men efterdi Peder Pedersen og Laurids Jensen i den anden deres vidne udtrykkeligen har vidnet, dem ved enkende dag og tid at have seet Villads Jespersen komme fra fornævnte hus, som stander uden Bajlumgård, og gangen ind i Bajlumgård, og intet derimod fremlægges, hvormed samme deres vidne kunne tilbage drives, ikke så at være sket, som de om vidnet har, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den deres vidne at sige eller magtesløs dømme.

(519)

** var skikket velb jomfru Johanne Lykke til Bajlumgård på den ene og havde stævnet afgangne Claus Belows arvinger til Spøttrup, som er velb fru Karen Lange og hendes børn, Tyge Below, Hans Below, Laurids Below, Frederik Below, Henrik Below og jomfru Lisbet Below og deres lovværge på den anden side for nogen uendelig dom, deres afgangne far Claus Below på sin morsøster velb fru Maren Skrams vegne har ladet forhverve her af landstinget en tid lang siden over Erik Smed og hans hustru Kirsten Christensdatter i over Hjerk, disligeste over hans to medtjenere, som da skulle have tjent i Bajlumgård, Maren Christensdatter i Bajlum og Kirsten Sørensdatter, tjenende på Jernit, og fornævnte uendelige domme, over dem forhvervet, af den årsag fornævnte vidnesfolk ikke er mødt til landsting deres vidne at være bestendig, hvori jomfru Johanne Lykke formener, der ikke skal være så lovlig stævning og varsel given, som det sig bør: så og efterdi samme to uendelige landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, bør de ikke længere nogen magt at have, og efterdi nu fremlægges Christen Andersen Kvist og hans medbrødres vidne, som i fornævnte uendelige domme ikke findes stævnet eller kaldt, hvormed Christen Madsen og hans medfølgeres vidne bekræftes, da ved vi ikke på deres vidner at dømme, førend Christen Kvist og hans medbrødres vidne og lovlig stævnes og kaldes, og da gå derom, hvis ret er.

(522)

** var skikket Søren Sørensen i Vang hans visse bud Eske Jensen i ---- gård på den ene og havde stævnet Jens Nielsen i Vang, Christen Christensen og Poul Christensen i Vang for deres vidne, de til Hundborg herreds ting 4/9 vidnet har, at de skulle have seet på Vang mark 9/8, at Søren Sørensen slog på Christen Mikkelsen Smed med en stav, og ikke Christen Mikkelsen eller nogen på hans vegne har skyldt Søren Sørensen for nogen sår eller skade eller stavhug, som loven om bemelder, ej heller skal befindes at være givet lovlig varsel for samme vidne, så han formener, samme vidne bør magtesløs at være: så og efterdi varselsmændene ikke har benævnt eller navngivet, hvor eller hvad sted, de skulle have givet Søren Sørensen varsel for samme vidne, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så nøjagtig, at den bør nogen magt at have men magtesløs.

(523)

** var skikket Niels Nielsen Bender på Læsø hans visse bud Christen Were på den ene og havde stævnet Jens Jensen i Hald på den anden side for en bekendelse, han til Læsø birketing har ladet læse og forkynde, indeholdende at en troldkvinde og misdæder, ved navn Birgitte Engelands, som for Skive blev brændt og heden rettet, skulle have beråbt og beskyldt Niels Nielsen for trolddom, hvilke bekendelse Niels Nielsen hårdeligen benægter og sig i trolddoms kunst aldeles uskyldig og ubrødig at være, men vil bevise sig hidindtil ærligen og vel at have skikket og forholder, som af lovlige stokkenævninger og kundskab er at forfare, hvorfor han formener, samme bekendelse ikke bør at stå til troende men magtesløs at være: så og efterdi recessen bemelder, ingen udedisk menneske eller nogen anden, som forvunden er for nogen uærlig sag, tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder står til troende enten i vidnesbyrd eller nogen anderlunde, i hvad de ville sige eller vidne på nogen, og befindes Birgitte Engeland, som samme bekendelse gjort har, at have været en troldkvinde og en misdæder, som for sine ugerninger og trolddoms bedrift er brændt og heden rettet, derimod i rette lægges stokkenævn og tingsvidne, Niels Nielsen sig hidindtil ærligen og vel at have skikket og forholdt, da finder vi efter sådan lejlighed samme Birgitte Engelands bekendelse magtesløs at være og ikke komme Niels Nielsen til hinder eller skade i nogen måder.

(525)

** var skikket velb Godslev Budde til Rødslet, befalingsmand i Børglum kloster, på den ene og havde stævnet Simon Jensen i Stapris på den anden side for en vidne, han 8/8 sidst forleden til Kær herreds ting forhvervet har, anlangende nogen ord, som hans fuldmægtig Peder Hansen skulle have haft, hvormed Simon Jensen ville påføre hans tjener trætte og ulejlighed, som han formener, uanseet Peder Hansen hverken har sigtet, saget ej heller navngivet Simon Jensen i nogen måder, sådanne gerninger at skulle have beganget, som om vidnet er, formenende fordi samme vidne ikke så noksom, at den bør at komme hans tjener, Peder Hansen, til hinder eller skade på ære eller lempe: da efter flere ord dem imellem var, afstod Stygge Høg samme vidne, så det skal være som det uvidnet og uudgivet var, og ingen af parterne komme til hinder eller skade i nogen måder.

(526)

6/12 1620.

** var skikket velb Tønne Friis til Hesselager, KM befalingsmand på Ørum slot, hans visse bud Anders Madsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet efterskrevne mænd på den anden side for en ed og tov, de har svoret og gjort til ---- birketing 10/11 sidst forleden på Anders Christensen, skolemester i Ørum by, og ham kirkenævn oversvoret, hvilke ed og tov Anders Madsen på Tønne Friises vegne formener ret at være svoret og gjort, og burde derfor ved sin fuldmagt at blive: så og efterdi ikke for nævninger har været bevist, det Anders Christensen skal have lovet nogen ondt, og det dem på liv og helbred skulle være vederfaret, men Niels Andersen og hans medbrødre har vidnet i deres egen sag, som ikke med andre uvildige vidner bekræftes, ---- alene med bemeldte vidner om rygte og tidende, så og fornævnte to misdæderes bekendelser, hvis ord efter recessen ikke står til troende, der ikke heller nogen for nævninger Anders Christensen har sigtet og beskyldt for nogen trolddoms gerninger efter loven, og nævninger dog har ham kirkenævn oversvoret, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme deres ed så noksom, at den må komme Niels Christensen til hinder eller skade i nogen måder, førend ham anderledes overbevises kan.

(530)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Peder Kallesen, foged på Irup, og havde hid kaldt sandemænd af Revs herred, hærværk at sværge over Knud Pedersen i Jebjerg for den gård og bolig, han påboer, bruger og besidder imod hans husbonds vilje og minde, efter han sin fæste er fradømt og lovlig udvist, og fremlagde Peder Kallesen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Revs herreds ting 26/7 1617, Niels Nielsen i Helligkilde og hans medbrødre synsmænd at have hjemlet syn på nogen grøfter i Jebjerg kær i Knud Pedersens skifte: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Knud Pedersen hærværk over. dernæst gjorde to mænd den 8. sandemand, ved navn Laurids Nielsen, hans skudsmål, det han ligger på hans sygeseng, så han ikke nu her kunne møde og gøre sin ed.

(532)

** var skikket velb Tønne Friis, KM befalingsmand på Ørum, hans visse bud Jens Madsen, ridefoged der sst, og havde hid kaldt sandemænd af Hundborg herred, hærværk at sværge over efterskrevne personer, Villads Knudsen, Christen Sørensen i Hvolgård med flere i Torsted og Skjoldborg sogne for de gårde og boliger, de påboer, bruger og besidder imod hans husbonds vilje og minde, efter de deres fæste er fradømt og lovlig udvist, og fremlagde Jens Madsen efterskrevne tingsvidne af Hundborg herreds ting 24/4 sidst forleden, som så besluttes, at efterdi for fogden var bevist, fornævnte Ørum tjenere to gange var lovlig tilsagt om pløjning til Ørum slot at gøre, og de dog ikke er mødt, men findes modvillige og forsømmelige, og da vidste fogden ikke andet derom at kende, end fornævnte Ørum tjenere har deres fæste på deres gårde forbrudt: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor efterskrevne Ørum tjenere hærværk over, og dernæst gjorde de den 7. sandemand, ved navn Poul Andersen, hans skudsmål, det han er på hans sygeseng, så han ikke nu her kunne møde at gøre en ed, og gav til kende, den 8. sandemand ved døden at være afgangen.

(535)

** var skikket velb Tønne Friis til Hesselager, KM befalingsmand på Ørum, hans visse bud Jens Madsen, ridefoged der sst, og havde hid kaldt sandemænd af Hillerslev herred, hærværk at sværge over efterskrevne personer for de gårde og boliger, de påboer, bruger og besidder imod hans husbonds vilje og minde, efter de deres fæste er fradømt og lovlig udvist, og nu fremlagde Jens Madsen efterskrevne dom af Hillerslev herreds ting 11/4 sidst forleden: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor efterskrevne mænd hærværk over.

(538)

** var skikket Poul Sørensen i ---- og Laurids Mikkelsen i ---- på den deres egne og deres medbrødre af Hvidbjerg og Karby sogne med en opsættelse her af landstinget 21/10 sidst forleden, lydende dem da at have stævnet Laurids Poulsen i Assels for en dom, han til Sønderherreds ting i Mors 3/7 sidst forleden dømt har, anlangende æg og kage, de skulle være tildømt at udgive til Karby præsts underholdning, formenende at de ikke skal være præsten nogen æg eller kage pligtig, men at han burde at lade sig nøje med hans offer og tiende, eftersom den ny reces i det 5. kapitel om formelder, derhos fremlagde efterskrevne delsvidne af fornævnte herreds ting 28/8 udgangen, som indeholder Mikkel Christensen på Johanne Andersdatter, salig hr Christen Clemendsens, hendes vegne har ladet fordele for faldsmål efterskrevne: så og efterdi fornævnte sognemænd, som med samme rente tilbage stander, for herredsfogden har været tilspurgt, om de ville benægte, dem ikke sådan rente tilforn til præsten at have udgivet, og de det ikke har villet gøre, så fogden fordi har tildømt dem samme påskerente at udgive, eftersom de tilforn og af arilds gjort og givet har, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme hans dom at sige, ej heller dem af den dele, de derefter for samme rest i kornmen er, at kvit dømme, førend de retter for dem, som det sig bør.

(540)

** var skikket ---- mand, Niels Rasmussen, borger i Viborg, på Karen Jensdatter, født i Kolding, så og Mads Pedersen på Bjerg og hans sandemænd i Vestervig birk, såvel som og velb Claus Då til Ravnstrup, befalingsmand på Vestervig kloster, Niels Sall i Kærgård og Christen Sall deres vegne og fremlagde genparten til en opsættelse her af landstinget i dag måned udgangen, som indeholder Jens Lauridsen i ---- da at have ladet hid stævne dem, anlangende en klage Karen Jensdatter på ham gjort har, såvel som og for vold, ham derefter oversvoren var, og sagen da er opsat til i dag, og nu bød Niels Rasmussen på velb Claus Då, sandemænd, Karen Jensdatter, Niels Sall og Christen Sall deres vegne imod Jens Lauridsen i al rette, så er Jens Lassen ikke mødt eller nogen på hans vegne dem sag at give efter opsættelses lydelse: da efter sådan lejlighed finder vi Claus Då, sandemænd, Karen Jensdatter, Niels Sall, Christen Sall for den opsættelse kvit at være, og Jens Lauridsen pligtig dem at igen give hvis billig kost og tæring, de på denne rejse frem og tilbage har ladet gøre og anvende.

(542)

(fortsat fra ikke bevaret blad) indeholder samme opsættelse, Maren Simonsdatter såvel som Niels Bunde personlig her at skulle møde, og nu var Niels Bunde til stede og var sin forrige vidne bestendig, og Simon Jensen tilstod, at det var ham, som gik og flyttet øgene på bårderne samme dag: da efter begge parters bevilling blev samme sag endnu opsat til snapslandsting, og da dem her at møde. (sag overstreget)

** var skikket Oluf Rasmussen, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Laurids Snedker, borger sst, på den anden side for en dele, han lader sig af berømme at skulle have forhvervet til Viborg byting kort tid forleden på Oluf Rasmussens kones børns vegne, anlangende at han skulle have lovet hans kones børn deres kost en tid lang efter domme og skiftebrevs indhold, dog med sådanne vilkår at forskrevne børn skulle være hos ham og gøre gavn hos ham, som han mener med skiftebrev er at bevise: så og efterdi fornævnte skiftebrev udtrykkeligen formelder, det Oluf Rasmussen har lovet og tilsagt at have bemeldte tre børn hos sig i 4 år til øl, mad, sko og klæder, og derimod bevises med tingsvidne, som han ikke selv har villet benægte, det han samme skiftebrev ikke har holdt og efterkommet, og fordi er delt bleven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke Oluf Rasmussen af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(543)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Christen Pedersen, der sst, med en opsættelse her af landstinget 21/10 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Mikkel Vistisen i Torup for adskillige vidner, han til Hostrup birketing 11/11 sidst forleden med oprakt finger og ed vidnet har, i hvilke han har vidnet, at Christen Nielsen i Vorde skal have givet ham 4 daler, for han skulle komme den misdæder Anders Korup til at undskylde ham for trolddom, hvilke penning Mikkel Vistisen til sig straks skulle have annammet, og samme dag til fornævnte ting at have vidnet, at samme penge var 4 daler, og han dem til sig annammet på Mikkel Vistisens kålgårdsdige, hvor Christen Nielsen dem skulle have lagt, og af den årsag deres vidner ikke følges, og deres særlige bekendelse ej heller med vidnerne overens kommer, har landsdommere ikke kunne kende deres vidner så sandfærdig, at de burde nogen magt at have, menende ham af berørte lejlighed uret at have gjort, og efter recessen bør fældet at være og straffes på hans finger, som det sig bør: da efterdi det befindes, Mikkel Vistisen tilforn for samme sin vidne at have været hid kaldt, og den da er usandfærdig kendt, hvorfor Knud Gyldenstjerne atter på hans fælding har ham hid stævnet, og sagen nu i seks uger har været optagen, og ikke Mikkel Vistisen nu er mødt eller nogen på hans vegne, ham at undskylde eller nogen modstand herimod at gøre, dog samme opsættelse noksom har været ham bevidst, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Mikkel Vistisen bør jo efter recessen for samme hans vidne fældet at være.

(1)

20/1 1621.

** var skikket velb Eske Brock til Estrup, KM befalingsmand på Dronningborg, hans visse bud Mads Jensen, ridefoged på Skivehus, på den ene og havde stævnet efterskrevne 12 kirkenævninger på den anden side, for de til Fjends herreds ting 28/11 sidst forleden har Johanne Lauridsdatter Kneps kirkenævn og fuld trolddoms sag oversvoret, som er for trolddoms kunster og bedrift, hun efter tingsvidners indhold skal have gjort og bedrevet, hvilke deres ed og tov Eske Brock formener lovlig og ret at være og ved sin fuldmagt at blive: så og efterdi for nævninger, såvel som her er bevist, det Johanne Lauridsdatter har lovet Peder Jacobsen ondt, og det ham derefter på hans fæmon er vederfaret, hvilke og med andre vidner bevises, så at være hændt, så han til tinge her i dag for retten med helgens ed og oprakt finger hende derfor har sigtet og beskyldt, det og gøres bevislig, hende at have med været sådan spøgeri at bedrive, som og med Birgitte Engelands bekendelse bekræftes, og intet derimod fremlægges, det hun sig ærligen og kristelig skal have skikket og forholdt, men fast mere med hendes egen forhvervede vidne bevises, hende en ond rygte for trolddom at have påhængt, det og overalt gøres bevislig, hende for sådan gerning at være bortrømt, der hun af Birgitte Engelands for trolddom er udlagt, og hendes boeslod er annammet, så hun i så måder har kendt sig skyldig, hun og tilforn sådan gerning har været tilmeldt efter landstings doms indhold, og loven bemelder, at dersom nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved, der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den, der sag gives, med nævn i kirkesogn, og fornævnte nævninger, som i sognen hos Johanne Kneps boende er, og bedst hendes lejlighed ved, fordi har været opkrævet hende for trolddoms sag enten at skære eller skylde, så de ved deres ed har hende kirkenævn oversvoren, da ved vi efter sådan lejlighed ikke nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde.

(5)

** var skikket Daniel Bager, borger i Ålborg, hans visse bud Laurids Jensen Suur, rådmand sst, på den ene og havde stævnet Markus Christensen, borger i Ålborg, på den anden side, for han nogen tid siden forleden har ladet ham fordele for 17 sletdaler, som Daniel Bager skal være Henrik Schrøder til Lübeck skyldig, uanseet Markus Christensen ingen fuldmagt at have haft af Henrik Schrøder at tiltale Daniel Bager for nogen pendinge, uanseet at dagen og tiden er ikke endnu kommen, som samme fornævnte gæld skal betales: så og efterdi Daniel Bagers brev formelder, ham at have sig til forpligtet at betale Henrik Schrøder, eller hvem samme 17 daler æsket eller krævet, 14 dage efter sankt mikkels dag sidst forleden, og ikke det sket er, han og selv gælden vedganger, og fordi for samme penge er delt bleven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke Daniel Bager af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(6)

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand på Dueholms kloster, på den ene og havde stævnet Jens Mikkelsen i Sterup, herredsfoged i Jerslev herred, på den anden side for en dom, han til Jerslev herreds ting 16/11 nu sidst forleden dømt har, hvori han har dømt Dorte Jensdatter, som for Ålborg blev heden rettet for trolddoms bedrift, hendes bondegods at efterfølge hendes arvinger, uden hans overdommere kunne der anderledes om kende, formenende samme dom ikke så lovlig og ret at være, at den bør nogen magt at have og ikke komme ham på KM vegne til hinder eller skade, disligeste havde han stævnet Hieronimus Madsen, borger i Ålborg, og hans medarvinger hr Mads Sørensen i Ellidshøj og hans hustru Anne Sørensdatter, Rasmus Jensen i vester Torup og hans hustru Sidsel Sørensdatter og Bodil Sørensdatter i Ålborg med deres lovværge, om de vil have der noget til at svare: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(7)

** var skikket velb Anders Friis til Hungstrup, KM befalingsmand på Sejlstrup, hans visse bud Poul Kock, byfoged i Sæby, på den ene og havde stævnet Christen Andersen, borger i Sæby, på den anden side for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme at skal have forhvervet over nogen vidner, anlangende hans hustru Anne Nielsdatters onde rygte og trolddoms gerninger, hvilke uendelige dom han formener med vrang undervisning at være forhvervet, ej heller så lovlig at være stævnet derfor, som det sig burde: da efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, bør den ikke længere magt at have, og efterdi Poul Kock giver til kende, at vil kalde på nævninger i samme sag at sværge, ved vi ikke på samme vidner om skudsmål at dømme, førend nævninger derom tovet har, og hvem siden på skader, da stævne og kalde og gå derom hvis ret er.

(9)

** var skikket velb Tønne Friis til Hesselager, KM befalingsmand til Ørum slot, hans visse bud Jens Madsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Jørgen Nielsen i Færgegård, hans hustru Maren Jørgensdatter, hendes døtre Karen Andersdatter og Anne Andersdatter og deres tjenestefolk på den anden side for et vidne, de til Hundborg herreds ting 23/10 sidst forleden vidnet har, at de var ad Guds bord i Torup kirke den næste søndag for sankt mikkels dag, og hr Jens Christensen, sognepræst i Vang, skulle have givet dem mjød af kalken, formener samme deres vidne sandfærdig at være vidnet og bør ved fuldmagt at blive: så og efterdi Jørgen Nielsen og hans medfølgere 9 vidnesbyrd udtrykkeligen har vidnet, at det var mjød, dem 24/9 i Torup kirke af hr Jens Christensen ud af kalken blev meddelt, de og samtlig nu her er mødt og med højeste ed, oprakte finger og formaning, enhver særdeles, har været samme deres vidne bestendig, så i alle måder at være sket, og dem mjød meddelt, som de om vidnet har, og intet derimod, Poul Eskesens enige vidne undtagen, fremlægges, hvormed det tilbage drives kan, ikke så at være, da ved vi efter sådan lejlighed imod samme deres vidne at sige eller magtesløs dømme, men efterdi Poul Eskesen alene der tvært imod har vidnet, at det var vin, som samme tid og sted af kalken blev kommuniceret, kunne vi ikke kende den hans vidne så noksom eller sanddru, at den bør nogen magt at have, og efterdi fornævnte vidne om hvad i Vang kirke sket er, ikke fremlægges, eller Laurids Pedersen og hans medfølgeres vidne beskyldes, ved vi det ikke at imod sige, og Jens Sørensen og Jep Pedersen deres vidne ingen magt at have, indtil de stævnes på ny og her i rette lægges

(15)

** var skikket velb Claus Kås til Øland hans visse bud Jens Andersen på den ene og havde stævnet Peder Frost i Toftum på den anden side for en vedkendelse, han 2/11 på Hassing herreds ting gjort har, som Claus Kås formener hans ejendom at være, og Peder Frost ham fra hans syn og vidner har ham hans ret med fraslagen, og formener ham deri uret at have gjort, uden han det med adkom kan bevise, at Eske Brocks tjener på de åsteder at have nogen grøft: så og efterdi Peder Frost alene har vedkendtes på hans husbonds vegne samme åsteder, bemeldte tørv var fra gravet, for hans, indtil det blev hans husbond afvidnet, og ingen adkom eller bevis derimod fremlægges, hvormed kunne bevises, det endel at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vedkendelse at sige eller magtesløs dømme.

(16)

** var skikket velb Palle Rodsteen til Hørbylund på den ene og havde stævnet Anders Ousen i Gunderup, herredsfoged i Børglum herred, på den anden side for en dom, han imellem ham og velb Niels Lange til Rønnovsholm 24/10 sidst forleden uendelig dømt har, endog sagen den tid havde været opsat 6 uger, og samme sin dom således besluttet, det han ikke vidste at dømme Niels Lange fra klage på hvis, ulovligt skulle være pløjet og kastet på de åsteder, hans lovhævd på lyder, endog Niels Lange ikke at skal have bevist for fogden, som han mener, det Palle Rodsteen enten at skal have ladet lægge nogen kast eller også pløjet i Gerndrups fædrift eller fællig på nogen de åsteder, hans lovhævd ham tilholder: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være som den udømt var, og sagen til herredstingen igen at komme, og fogden, når der for ham lovligen indstævnes, dem derom endelig uden videre ophold, forhaling imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(17)

** var skikket velb Palle Rodsteen til Hørbylund på den ene og havde stævnet Jacob Bre på den anden side for en uendelig dom, han her til landstinget skal have forhvervet, mente samme dom ikke endelig at lyde, og at den fordi ikke længere burde nogen magt at have men magtesløs at være, og formente Niels Mørk, samme dom ret at være og burde ved magt at blive, dertil svaret Palle Rodsteen og formente ikke skulle bevises, ham Niels Lange da at have indstævnet, da påskød Niels Mørk sig det at ville bevise, om sagen sig nogen tid måtte bero: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(18)

** var skikket velb Palle Rodsteen til Hørbylund på den ene og havde stævnet Anders Ousen i Gunderup, herredsfoged i Børglum herred, på den anden side for en dom, han 3/10 sidst forleden til fornævnte herredsting, imellem ham og Vogn Krag i Svenstrup, dømt har, og fradømt Palle Rodsteen hvis klage, han lovligen havde stævnet for og ville lade tage beskrevet på et opdømt værsted, kaldes Rævdalsodde, uanseet at for ham skal være bevist med gammel lovhævd, Korup mark til alle fire markskel skulle være indvordet, og i samme lovhævd skal vedtages 2 agre, skulle kaldes Rævdalsodde, og ikke mere, hvilke to agre han mener skal være stug jord, som ikke bør at formeres, og skal dog nu være påbygget: så og efterdi fornævnte herredstings dom ikke er endelig, bør den at være som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem derom endelig at dømme og adskille, som det sig bør.

(19)

** var skikket velb Anders Friis til Hungstrup, KM befalingsmand på Sejlstrup, hans visse bud Niels Christensen, ridefoged sst, på den ene og havde stævnet Anne Jensdatter, barnfødt i Høved i Understed sogn, på den anden side for et vidne, hun til Børglum herreds ting 10/10 1620 vidnet har med oprakt finger og helgens ed at have beskyldt en karl, ved navn Christen Olufsen, ved Kvissel bro for barnefar til det barn, hun nu sidst havde fanget, uanseet at hun til fornævnte ting år 1618 skal have beskyldt en anden at være barnefar til samme barn, og Christen Olufsen langsommelig tid ved døden at være afgangen, førend hun samme vidne på ham vidnet har: så og efterdi med tingsvidne bevises, Anne Jensdatter for ting og dom 17/3 1618 med oprakt finger og helgens ed at have udlagt hr Christen Simonsen hendes barnefar at være, og hun siden 10/10 nu sidst forleden først har udlagt og beskyldt Christen Olufsen, efter at han ved døden er afgangen og ikke dertil kunne svare, at han skulle være far til samme barn imod hendes første beskyldning, som til tinge lovlig gjort er, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme hendes sidste beskyldning og udlæggelse så nøjagtig, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(20)

** var skikket Jørgen Johansen Felbereder, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet Jens Sørensen Skriver, borger sst, på den anden side for hvis bevislig brev og hjemmel, han i Norge har ladet forhverve, anlangende syv stolper egetømmer, Jørgen Johansen har købt af en ærlig norsk mand, ved navn Oluf Torsbud, på Ålborg brygge, såvel som og samme tid dem straks med rede pending afbetalt, så Oluf Torsbud Jørgen Felbereder fuldkommelig hjemlet har på Ålborg byting, hvilke hjemmelsbreve Jørgen Felbereder formener noksom nøjagtig at være og ved sin fuldmagt at stande: så og efterdi her for os i rette lægges adskillige lovmænds domme og opsættelse lovmænds dom, såvel som hjemler og andre dokumenter, i Norge udgangen, samme tømmer anlangende, så og en del formelder, Jens Skriver og Jørgen Felbereder samme 7 stolper begge at være hjemlet, som forskrevet stander, hvilke breve endnu stander urykket, og vi ikke over samme norske breve er dommere, da ved vi efter sådan lejlighed ikke i sagen noget at dømme, men hvem på skader, da indstævne sig samme norske domme og breve for sin tilbørlig dommer og der gå om hvis ret er.

(26)

** var skikket Peder Hansen, forrige ridefoged til Børglum kloster, med en opsættelse her af landstinget 2/12 sidst forleden, lydende ham da på velb Godslev Budde til Rødslet, befalingsmand på Børglum kloster, hans vegne efter anden opsættelse at have stævnet Jens Mørk i Bjørum for en vidne, han 1/8 sidst forleden til Kær herreds ting forhvervet har, formeldende det hans tjener, ved navn Niels Bunde, i nør Halne næste dag tilforn var måned ved middagstid, kom Niels Bunde ridende for Kællingbro smedje, der så han en karl stå op bag til en grå øg og havde en tøjrbidsel på den og holdt halen til side med den højre hånd, og gav sig op til hende af bag det bedste han kunne, hvor samme karl har hjemme, eller hvem han var, var ham uvitterlig: så og efterdi Niels Bunde i sin vidne ikke har navngivet eller benævnt Simon Jensen eller nogen, men straks samme dag Maren Sørensdatters sønner undskyldt, så han ikke vidste med dem andet end ærligt og godt, han og nu her i dag for retten med højeste ed og oprakt finger har tilstanden, sig ikke at vide med Simon Jensen andet end alt ærligt og ikke ved ham samme uhørlige gerning at have gjort, han og ved lige svoren ed benægter sig ikke samme ord til Christen Ibsen og Tomas Lauridsen at have haft, som de på ham vidnet har, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så nøjagtig, at de bør nogen magt at have eller komme Simon Jensen på hans ære, gode rygte og navn til hinder eller skade i nogen måder, og efterdi herredsfogden på samme to vidner, nu er underdømt, sin dom har funderet og tildømt Niels Bunde at lide tiltale som en løgner og æreskænder, da bør samme dom ingen magt at have eller komme Niels Bunde til nogen forhindring.

(31)

** var skikket hr Christen Simonsen i Understed på den ene og havde stævnet Anders Ousen i Gunderup, herredsfoged til Børglum herredsting, på den anden side, for han på ny 19/12 1620 skal have dømt hr Christen til lov for Mette Nielsdatters barnefar, uanseet hr Christen efter ordinantsen og provstens forlags dom skal have indskudt sig for sin gejstlige øvrigheds ret, såvel som efter landsdommeres sidste dom, at hans lovdag skulle ham lovlig forelægges, hvilket han formener ikke ske kan lovlig, førend sagen indstævnes for kapitlet for gejstlig ret, efterdi alle horesager skal ageres for kapitlet, som Riber ordinants i den 3. kapitel skal klarligen udvise: så og efterdi det befindes, hr Christen Simonsen for samme sag først for herredsprovsten at have været indkaldt, og han sin opsættelse deri har udgivet, og ikke sagen til verdslig ret indfunden, hvorfor han til provstemode har været stævnet, så hans sentens der er bleven kasseret, og sagen til verdslig ret heden sat, det og med landstings dom bevises, hr Christen Simonsen siden her til landstinget at være tilfunden sin lov imod Laurids Pedersens sigtelse for samme sag at skulle give, når den blev ham forelagt, og fogden derefter ved to uendelige og én endelig dom har ham dog forelagt, endog samme hans dom her til landstinget er underkendt, af den årsag den landstings dom medfører, og sagen til fogden igen er hjemfunden, ham sin lovsdag at skulle forelægge, så hr Christen siden for ham har været indkaldt, og han da har tilfunden hr Christen til 6 ugers dag der til tinge sin lov at edle og give imod fornævnte sigtelse, som det sig bør, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme hans dom at sige eller fogdens ulempe deri at være.

(34)

** var skikket Jørgen Johansen Felbereder, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet Jens Sørensen Skriver, borger der sst, på den anden side for en uendelig kost og tærings dom, han lader sig af berømme at skulle have forhvervet til Viborg landsting, anlangende en stævning, han skulle have ladet ham stævne med, uanseet Jens Sørensen ikke skal kan gøre bevisligt med nogen tingsvidne eller stævningsmændene deres kundskab bevises at være stævnet til samme landsting, som fornævnte uendelige dom skulle være forhvervet, men efter hans egen opskrift formenende at være taget og funderet, formenende samme dom magtesløs at være: så og efterdi samme landstings dom bemelder, at dersom Jens Sørensen findes til denne landsting af Jørgen Felbereder stævnet at være, burde han at give ham kost og tæring, og ingen nøjagtig bevis fremlægges, det Jørgen Felbereder ham til samme landsting skulle have ham hid kaldt, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom ikke at komme Jørgen Felbereder på nogen kost og tæring at udgive til nogen forhindring.

(36)

** var skikket velb Godslev Budde til Rødslet, KM befalingsmand på Børglum kloster, hans visse bud Eske Olufsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Christen Jensen og anden Christen Jensen i Volstrup på den anden side for et vidne, de til Vennebjerg herreds ting med en hans tjenere, Laurids Jensen i Rubjerg, vidnet har, anlangende nogle ord en kvinde i Rubjerg kirke skulle have sagt ved kyndelmisse tid sidst forleden, der hun skulle have båret et barn til dåben, men moderen til samme barn skal have sagt for hende, det Laurids Jensen, som har sin bopæl hos Christen Jensen i Volstrup, skulle være far til samme barn, og ikke samme deres vidne medfører, hvad den kvinde skulle hedde, eller hvor hun skulle have hjemme, men skal være med tingsvidne at bevise, at den kvinde, Anne Lauridsdatter i Volstrup, som er mor til samme barn, de om vidnet har, har Laurids Jensen undskyldt, ikke hendes barnefar at være: så og efterdi begge Christen Jensønner udtrykkeligen har vidnet, det Laurids Jensen i kirken blev udlagt til Anne Lauridsdatters barnefar, og han da samme vidne vidnet er, selv har været til vedermåls ting, og ikke det ville benægte, tilmed og bevises, at der han med nam for samme bøder er besøgt, har han ombedt Christen Jensen for sig at love, og derfor til vished sat ham underpant, og i så måder gerningen vedgået, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme, og efterdi samme herredstings dom ikke lyder længere, indtil sagen for herredsfogden igen bliver indkaldt, da hvem det på skader indstævner sig sagen for herredsfogden igen, og der gå om hvis ret er, men efterdi Christen Skriver ikke fremlægges samme delsbrev, bør den ingen magt at have, indtil den fremkommer.

(39)

** var skikket Hans Pedersen, født i Ribe, hans visse bud Arent Jensen i Viborg på den ene og havde stævnet Peder Jacobsen i Viborg på den anden side, for han til Viborg byting 6/11 sidst forleden har ladet ham vold oversværge, for han skulle være dragen af byen i arrest for gæld, som han saget ham for, endog Hans Pedersen formener sig, aldeles intet at være ham pligtig i nogen måder, men dersom de måtte komme over regnskab med hverandre, skulle det befindes Peder Jacobsen og hans hustru at have fået af ham, og som han i adskillige måder for dem i deres hus har betalt, tilmed formener samme sandemænds ed og tov ikke at skulle findes noksom og nøjagtig, at den bør at komme Hans Pedersen til nogen forhindring: så og efterdi fornævnte sandemænds ed alene befindes af seks sandemænd at være svoren, og ikke af otte, som i købing findes, så den i så måde ikke er fuldkommen, som det sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme sandemænds ed så noksom, at den bør nogen magt at have.

(40)

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård på velb fru Vibeke Bild til Aggersborggård hendes vegne på den ene og havde stævnet Rasmus Jensen i vester Torup, herredsfoged i Han herred, på den anden side for en dom, han 11/12 sidst forgangen til fornævnte herredsting dømt har efter to andre uendelige herredstings domme, som til fornævnte herredsting dømt er, som ikke findes at have været nogen gensvar til, og Rasmus Jensen i samme sin dom har tildømt hendes husbond velb Erik Rantzau at igen give velb Stygge Høg til Vang hvis videre udlagte penning, som han over sin anpart udlagt har og derfor at stande ham til rette for hovedsummen i sig selv med sin rente, som det sig bør. da efter flere ord dem imellem var, afstod Stygge Høg så og Mogens Kås på fru Vibeke Bilds vegne på begge sider samme endelige og uendelige domme, i fornævnte sag udgangen er, så de skal være som de udømt var, og samme sag igen på ny for herredsfogden at indstævnes: da efter sådan lejlighed finder vi samme sag til herredsting at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endeligen imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(41)

** var skikket velb Niels Krabbe til Torstedlund hans visse bud Knud Jensen i Gammelholm med en opsættelse her af landstinget 21/10 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Søren Skøt i Hjardemål, Tomas Skøt med flere sst for et syns hjemmel, de har hjemlet og afsagt på Hillerslev herreds ting 13/6 sidst forgangen, anlangende at de den dag den ottende dag tilforn var til syn østen fra Højtved i Østerild hede, der så de en grøn kær, som løber nør østen og Løgshøj, der så de var gravet halvandet hundrede læs brændtørv i samme kær, hvilke deres syn og hjemmel Knud Jensen på Niels Krabbes vegne formener ikke så noksom eller ret at være forhvervet, at det burde nogen magt at have: så og efterdi samme synsvidne ikke indeholder, varselsmændene for det at have hjemlet, dem at have givet varsel for hvilken tid eller dag, synsmændene skulle være på åstederne ---- at være mødt dertil at svare, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme synsvidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(42)

** var skikket Christen Smed i Østerild hans visse bud Knud Jensen i Gammelholm med en opsættelse her af landstinget 21/11 sidst forleden, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Jens Ibsen i Gadsbjerggård, for han til Hillerslev herreds ting 26/10 sidst forleden på hans husbond velb Hans Dyre til Ullerupgård hans vegne har ham ladet fordele, for han skulle have siddet hans husbond overhørig med ægt og arbejde og løb, som han har været tilsagt, og for han
har sagt en god mand tjeneste, imod hans forrige løfte: så og efterdi der tvistes om hvem samme hus, Christen Smed iboer, skal efterfølge, og her for os i rette lægges fru Karen Paxes skøde, som indeholder hun samme hus med mere gods til Hans Dyre at have solgt, og derimod fremlægges Mogens Pax hans skødebrev, givet Niels Krabbe, som iblandt andet indeholder en gård i Østerild, kaldes Balle, Peder Christensen iboer, og sluttes at dersom der fandtes flere gadehuse på samme godses grund, end som skøden om bemelder, skulle Niels Krabbe dem også have og beholde for samme køb til evindelig ejendom, det og med 12 synsmænds hjemmel bevises, samme hus, Christen Smed iboer, at være bygget og sat på den jord og ejendom, som ligger til Peder Christensens gård Balle i Østerild, og fornævnte to adelspersoners skøder, som gode mænd med dem forseglet og underskrevet har, findes at være imod hverandre, og vi ikke over dem er dommere, da ved vi efter sådan lejlighed ikke i hovedsagen at dømme, førend samme skøder for sin tilbørlig dommer bliver om kendt, som det sig bør, men Christen Smed så længe for samme dele at være forskånet.

(46)

** var skikket Jesper Poulsen i Aggersborg i Hurup på den ene og havde stævnet Mikkel Andersen og Laurids Andersen brødre, boende i Vust, på den anden side for et vidne de til Hanherreds ting nogen tid forleden skulle have vidnet med deres søstersøn, Christen Nielsen i Hoven, formeldende iblandt andet Poul Jespersen, som boede i Hoven, Jesper Poulsen hans far, skulle have forflyttet, solgt og afhændet sig sit gods, som var i Hoven, og til Jens Sørensen i Nørklit, og ikke de skal have kundgjort eller vidnet enten på dag eller tid, og Jesper Poulsen til samme vidne ikke skal findes at være stævnet, ej heller Jens Sørensen, som han mener, det har samtykket, og fordi skulle være et vildigt vidne dermed ville ham fra sin arv bekræfte, formente at samme deres vidne bør ingen magt at have, i lige måde havde stævnet hans svoger Christen Nielsen i Hoven for en afkald, han lader sig på beråbe, at skal have bekommet af hans far Poul Jespersen, som tilforn boede i Hoven, og formener at efterdi hans far Poul Jespersen skal have opladt og undt Christen Nielsen hans gård Hoven til hans datter Maren Poulsdatter, som skal være Jesper Poulsens søster, om han da dertil burde at give Christen Nielsen afkald og sådan besked, at en anden hans barn derover skulle hos ham miste sin arv, men formener det at Christen Nielsen på hans hustrus vegne, Maren Poulsdatter, burde jo i stedet at give Poul Jespersen sin afkald for hendes arv og lod, og ikke faderen at give hende, hans barn, afkald for det, hun selv har oppebåret: så og efterdi Mikkel Andersen og Laurids Andersen udtrykkelig har vidnet om hvis gods, Poul Jespersen skal have flyttet af sønder Hoven og solgt og afhændet fra sig efter hans egen vilje og minde, og intet derimod fremlægges, hvormed det rykkes kan, ej så at være sket, men fast mere Poul Jespersen straks til tinge selv at have bekendt så at være, som de om vidnet har, så samme vidne dermed bekræftes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne at sige, og efterdi Søren Jensen har vidnet i hans egen sag, sig selv til behjælpning, Anders Nielsens vidne der foruden ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, da kunne vi ikke kende samme deres vidne så nøjagtig, at den bør nogen magt at have, i lige måde efterdi fornævnte to afkald, Poul Jespersen og Christen Nielsen hverandre gjort har, alene heden tyder sig på mødrene arv efter Poul Jespersens hustru, og i ingen måder formelder om hvis gods eller gode, Poul Jespersen kunne sig efterlade, da ved vi ikke samme afkald at underdømme, men ved magt at blive.

(49)

** var skikket velb Mogens Godske til Lidemark hans visse bud Søren Jensen i Fajstrup på den ene og havde stævnet Peder Mikkelsen, foged på Sødal, på den anden side for et synsvidne og en gammel herredstings dom, som han på hans husbond velb fru Dorte Munk til Sødal hendes vegne skal sig på beråbe og dermed ville tilholde ham den jord og ejendom på Pederstrup mark, de om trætter, som Mogens Godske formener over recessens hævd ulast og ukæret at have været brugt til hans tjenere i Pederstrup, Jens Jensen og Jens Christensen, deres gårde, formenende samme synsvidne og herredstings dom ikke så lovlig eller noksom, at fru Dorte Munk dermed sig nogen slig ejendom kan tilholde, men at de bør magtesløs at være. så mødte Peder Mikkelsen og gav til kende, at gården, samme jord til bruges, skal være en kirkegård, og skylden deraf at ydes til Hersum kirke, og ikke kirkeværgerne findes stævnet og kaldt, og formente fordi her ikke burde i samme sag at dømmes: da efter sådan lejlighed vidste vi ikke i samme sag at dømme, førend forskrevne kirkes værger og lovlig stævnes, og gå derom hvis ret er.

(53)

** var skikket velb Peder Munk til Sæbygård hans visse bud Jens Pedersen i Tamstrup på den ene og havde stævnet Poul Tøgersen i Høgsted, Peder Tomasen i Tollestrup med flere sst på den anden side for et vidne, de til Børglum herreds ting 1/8 sidst forleden, deres egen sognepræst hr Peder i Lund til vilje, at have vidnet, at den indkaste ejendom vesten Lund præstegård har været brugt til fornævnte præstegård, hvilket vidne Peder Munk formener ikke lovlig og ret at være forhvervet, eftersom hans tjenere Christen Offersen og Christen Jensen, som boer i Lund, ikke skal findes stævnet for samme vidne: så og efterdi Poul Tøgersen og hans medbrødre ikke har specificeret eller omvidnet, om samme ejendom skulle været brugt til Lund præstegård for ejendom eller fællig, de ikke heller har forklaret ---- hvilke kast ---- gammel eller ny, samme åsteder skulle være i, de omvidnet har, endog med synsvidne bevises, på samme åsteder to kaster at være, ikke heller Peder Munks tjenere, som de med samme deres vidne ville på deres brugsel skade tilføje, for samme vidne har fanget varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom eller lovlig, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være, og efterdi samme herredstings dom ikke lyder længere, end til sagen for herredsfogden blev indkaldt, da hvem på skader, indstævne sig den for herredsfogden igen, og da gå om hvis ret er.

(56)

** var skikket velb Peder Munk til Sæbygård hans visse bud Jens Pedersen i Tamstrup på den ene og havde stævnet Laurids Vognsen i Korup og Selgen Baldsersen på den anden side for et vidne, de til Børglum herreds ting 12/9 sidst forleden vidnet har, at det var dem vitterligt at Tue i lille Momhave har ført to tønder rug fra Hørbylund, som var af velb Palle Rodsteens rug, og ikke deres vidne formelder, at de var hos og så det eller hørte det, ej heller hvad vidnet og genparten stemmer overens med hinanden, men så meget mere i hovedvidnet, at han skulle have den gode mands sække til samme rug: så og efterdi Laurids Vognsen og hans medbrødre ikke udtrykkelig har vidnet, om Tue i Momhave førte samme rug fra Hørbylund i minde eller ej, ikke heller hovedvidnet med genparten i sin mening konkorderer og overens kommer, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være, og efterdi fornævnte bogsed såvel som fornævnte nævningers ed, på samme vidne, nu undersagt findes, at være funderet, bemeldte nævningers ed og aleneste af seks nævninger findes svoret, og ikke fuldkommen tov, som det sig burde, kunne vi ikke kende samme bogsed og nævningers ed så noksom og fuldkommen, at de bør nogen magt at have, men efterdi Niels Obbesen og hans medbrødre deres vidne ikke fremlægges, bør den magtesløs at være, indtil den fremkommer.

(58)

** var skikket velb Hans Dyre til Boller, KM befalingsmand på Lund, hans visse bud Jens Sørensen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Søren Nielsen i Havreholm, birkefoged til Vrejlev birketing, på den anden side, for han til fornævnte ting 10/1 sidst forleden ikke har undt Hans Dyres fuldmægtig høring over Karen Olufsdatter i Lie, uanseet han 20/12 næst tilforn har undt hans fuldmægtig den 3. ting til hende, og efter slig lejlighed formente Søren Nielsen imod recessen at have gjort og han derfor tilbørlig at stande til rette: så og efterdi samme sag for herredsfogden har været indkaldt og i rette sat, om fru Karen Gyldenstjerne ikke pligtig var at levere en rigtig jordebog eller derfor at lide rigens æskning, og Mikkel Christensen selv for fogden har på de Kåsers vegne i rette lagt samme jordebog på salig fru Abild Kåses gods, med gode mænd og adelspersoners hænder underskrevet, og herredsfogden fordi ikke har vidst at tilfinde fru Karen Gyldenstjerne nogen æskning at lide, men den sag om fornævnte jordebog for sin tilbørlig dommer indsat at granske og forfare, om den var rigtig eller ej, da ved vi ikke den hans dom at imod sige, eller hans ulempe deri at findes.

(60)

** var skikket Peder Jensen i Hasseris på den ene og havde stævnet Morten Christensen i ---- på den anden side for en dele, han til Ålborg byting 20/11 sidst forleden forhvervet har, anlangende en skib salt, han ham sager at være pligtig, uanseet Peder Jensen ved højeste ed benægter sig nogen gæld ham at være pligtig, ej heller lovlig for samme dele skulle findes stævnet og kaldt at være: så og efterdi ikke bevises med brev eller nogen anden kundskab, det Peder Jensen skulle være Morten Christensen samme salt pligtig, men han nu her for retten med højeste ed det har benægtet, og han dog derfor er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed Peder Jensen af den dele kvit at være.

(61)

** var skikket Jep Bysvend i Thisted på den ene og havde stævnet Laurids Hører og Matias Orgemester på den anden side for en vidne, de til Thisted byting 25/11 sidst var vidnet har, at de 24/10 imellem 2 og 3 slet efter middag, der folk var til skrifte, da stod de uden sønder kirkens vinduer, og så ginge de i kirken, da stod Jesper Bysvend i en stol bag kirkedøren og rystede med sit hoved og sagde, dersom han var et Guds barn, da skulle det betales, lidt derefter kom hr Rasmus Kapellan ned fra skriftestolen og gik ud af nørre kirkedør, og der han kom på nørre stette, løb Jep Bysvend efter ham og sagde til hr Rasmus, hvorfor ville i ikke skrifte mig såvel som de andre, da sagde hr Rasmus til Jep Bysvend, at var i ikke bered dertil, han skulle først sove ud og berede sig bedre til, og gik Jep Bysvend noget lidet fra ham, tog en sten op og gik så nærmere til hr Rasmus: så og efterdi Laurids Hører og Matias Orgemester udtrykkelig har vidnet, dem at have seet Jep Bysvend først i kirken rystet med hovedet og derefter fulgt hr Rasmus ud af kirken, løben efter ham, optaget sten, dermed søgt ham, item udtagen en knivskede af sin lomme, og med den i hånden holdt sig til hr Rasmus og ham vredelig truet, og i så måder båret kundskab om hvis, de ---- seet har, og intet derimod fremlægges, hvormed det tilbage drives kan, ikke sanddru at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte deres vidne, så vidt de om Jep Bysvends gerning vidnet har, at sige eller magtesløs dømme, men hvis de i andre måder om hans ord har vidnet, ham at skulle have haft, som han ikke er bestendig eller for tingsdom indgangen, men her i dag benægter, som forskrevet stander, kunne vi ikke kende deres vidne i de måder at må komme ham til forhindring.

(63)

** var skikket velb Iver Lykke til Eskær, hans visse bud Jens Christensen i Grønninggård på den ene og havde stævnet Jep Andersen i Jebjerg, Mads Pedersen med flere sst på den anden side for et vidne, de til Nørherreds ting 23/3 1619 vidnet har, anlangende fem agre jord, som ligger i Langbredning og Sønderbredning på Jebjerg mark, som Jens Pedersen og Jens Simonsen med Morten Andersen og Tomas Jepsen om trætter, hvilke jord og ejendom Tomas Jepsen og Morten Andersen har haft i hævd og brugelse og har vedkendtes samme jord for deres rette grund og ejendom, ligger til den gård, de iboer, og ikke fornævnte vidner udtrykkeligen har vidnet og bekræftet, at samme fem agre har været brugt til den gård, Jens Pedersen og Jens Simonsen iboer: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet endelig, men en del sat deres vidne i tvivl, og en part vidnet om sagden og efter deres mund, som lang tid siden ved døden er afgangen, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne såvel som den dom, derefter dømt er, magtesløs at være.

(65)

** var skikket Jens Pedersen og Jens Simonsen i Jebjerg med en opsættelse her af landstinget 16/12 næst forleden år, lydende dem da at have stævnet Mads Godiksen i Grønning og hans medbrødre for et vidne, de 6/8 1619 til Nørherreds ting vidnet har, formeldende at de ikke vidste hvad den jord, som Jens Pedersen og hans gårdmand Jens Simonsen og de Goulgårds mænd, Tomas Jepsen og Morten Andersen, om trætter, bør at ligge til Goulgård eller til Jens Pedersens gård: så og efterdi Mads Godiksen og hans medbrødre vidnesmænd ikke har vidnet endelig, men selv lagt deres vidne i tvivl, at de ikke vidste, hvad samme jord burde at ligge til, Goulgård eller til Jens Pedersens gård, da kunne vi ikke kende samme deres vidne så noksom, at den bør nogen magt at have, og efterdi samme vedkendelse ikke fremlægges, bør den magtesløs at være, indtil den fremkommer.

(66)

** var skikket Anders Gregersen i Kvolsgård på den ene og havde stævnet Dorte Gregersdatter sst på den anden side for et vidne, hun her til landsting 8/7 sidst forleden på ham vidnet har, at han skal have sagt til hende, at hun fik et barn hjemme til hendes fars og tog livet af det, i lige måde at hun samme tid skulle have sagt til ham igen, at han skulle lægge sig det rygte fra, han skulle have avlet barn med hans søskendebarn, hvilke ord han samme tid hårdeligen med højeste helgens ed har ved tingsvidne benægtet: så og efterdi Dorte Gregersdatters vidne ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, hun og har vidnet om Anders Gregersens ord, som han ikke er bestendig, sig at have haft, men her for retten benægtet, som forskrevet stander, da finder vi efter sådan lejlighed samme hendes enige vidne magtesløs at være.

(67)

** var skikket Anders Gregersen i Kvolsgård på den ene og havde stævnet Dorte Gregersdatter og Erik Eskesen, der sst, Peder Lauridsen på Bjerget og deres medbrødre på den anden side for et vidne, de til Hannæs ting 5/8 sidst forleden dog særdeles på ham vidnet har, at de har hørt rygte, at Anders Gregersen og Maren Nielsdatter, nu boende i ---- , har ligget i et ondt levned tilhobe den stund, hun tjente Anders Gregersen, og ikke deres vidner stemmer overens, formener samme deres vidne uret at være vidnet og bør magtesløs at være: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet efter rygte og tidende, og en del efter sagden, og ikke om nogen deres egen vitterlighed, dem om samme gerning skulle være bevidst, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom at være, at den bør nogen magt at have eller komme Anders Gregersen til nogen forhindring.

(69)

** var skikket velb fru Sofie Brahe, salig Jørgen Lunges, til Odden hendes visse bud Knud Andersen, foged på Birkelse, på den ene og havde stævnet Oluf Skrædder i Asdal skov og hans hustru på den anden side for et vidne, de til Horns herreds ting 9/10 sidst forleden vidnet har, anlangende nogen træ, som Jens Svenningsen skulle have bekommet i Asdal skov, som Oluf Skrædder selv skal have ham udvist, tilmed også den ene træ selv med ham at skal have hugget, som han ikke skal kunne benægte, formener Oluf Skrædder ej heller så lovfast at være, at han nogen vidne må bære: så og efterdi med delsbrev bevises, Oluf Skrædder at have været delt og lovforvunden og i så måder umyndig, da han samme vidne vidnet har, og Anneken Bendsdatters vidne fordi ikke agtes uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne så og den dele, derefter dreven er, magtesløs at være.

(72)

3/2 1621.

** var skikket Erik Iversen i Sæby med en opsættelse her af landstinget 2/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Hermand Henriksen, borgmester i Sæby, Hans Jensen rådmand og deres medbrødre for en dom, de til Sæby rådhus 16/2 sidst forgangen år dømt har, hvori de skal have tildømt Erik Iversen at betale Søren Mikkelsen, borgmester der sst, resten af ---- tønder havre, som Søren Mikkelsen salig Jørgen Friis skal have afkøbt, uanseet for ham skulle være bevist, det Søren Mikkelsen skulle have givet ham sin genbrev for mangel skadesløs at holde, menende samme deres dom ikke så noksom og retfærdig at være, at den burde nogen magt at have: så og efterdi af borgmester og råds dom forfares, sagen først i seks uger, og siden efter begge parters bevilling endda 3 uger at være optaget, Erik Iversen ikke da er mødt sig at undskylde og forklare, endog noksom har været ham bevidst, sagen så lang tid at have været opsat, og borgmester og råd fordi ved endelig dom har tilfunden Erik Iversen samme rest til Søren Mikkelsen at betale, eller derfor at lide tiltale efter hans brevs indhold, som deres dom om formelder, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme dom at sige, ej heller Erik Iversen af den dele, han derefter i kommen er, at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(73)

** var skikket Anders Jensen Guldsmed, borger og indvåner i Ålborg, hans visse bud Jens Andersen i Viborg med en opsættelse her af landstinget 20/1 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Henrik Brun, borger i Ålborg, for en dele han lader sig af berømme, han til Ålborg byting nogen kort tid for jul 1620 over Anders Jensen Guldsmed forhvervet har, anlangende om nogen håndskrifter, som Henrik Brun og Frederik Maler skulle have udgivet, hvilke håndskrifter Anders Jensen siger sig dem at have indløst og har Henrik Brun dem tilbudt, dog han den ene ikke ville annamme, og den anden havde han betalt hovedstolen, som var 100 rigsdaler for 3 år siden: så og efterdi borgmester og råds dom formelder, Anders Guldsmed ikke at være en skatteborger i byen, og de fordi da samme sag, som er gæld anlangende, til bytinget har henfunden, da ved vi ikke den deres dom at imod sige, og efterdi Anders Guldsmed til bytinget har sig til forpligtet 14 dags dag at forskaffe Henrik Brun samme hans håndskrifter igen og tilfreds stille Mogens Skriver for samme rente, hvilke hans forpligt han ikke har efterkommet og fordi er delt bleven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke Anders Guldsmed af den dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(76)

** var skikket Anne Jensdatter i Vodskov på den ene og havde stævnet Anders Nielsen i Vodskov, Anders Rasmussen sst med flere på den anden side for nogen vidner, de 5/9 sidst forleden til Kær herreds ting på hende vidnet har, anlangende at hun skulle have ondt rygte på sig, at hun skulle være en skænds kvinde og rygte for utroskab og løgnagtighed, og at hun skulle huse skarnsfolk, hvilke deres vidne hun højligen benægter sig i slig gerning uskyldig at være: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd i nogen måder har vidnet om rygte og tidende og efter sagden, da kunne vi ikke kende samme vidne deri så nøjagtig, at de bør nogen magt at have, men efterdi en del udtrykkelig har vidnet, Anne Jensdatter at have huset onde og skarnsfolk og holdt dem ad sig, som i så måder er om deres egen vitterlighed, og intet derimod fremlægges, hvormed det tilbage drives kan, ikke så at være, hun og selv tilmed samme vidne har æsket og forhvervet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke i de måder imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme, i lige måde efterdi Anne Jensdatter selv tilstander, det hun til forgangen landsting havde Anders Nielsen hid stævnet, og hun dog ikke beviser hendes fuldmægtig her med stævningen at være mødt, ham at give dag, så hun fordi er tildømt at give ham kost og tæring, ved vi ikke den dom at forandre, men ved sin fuldmagt at blive.

(79)

17/2 1621

** var skikket velb Tønne Friis til Hesselager, KM befalingsmand på Ørum slot, hans visse bud Jens Madsen, foged der sst, og havde hid kaldt sandemænd af Hundborg herred at udlægge Niels Ibsen, som tjente Christen Poulsen i Sjørring, hans bane, som fandtes død i Christen Poulsens stald 11/1, og først fremlagde Jens Madsen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Hundborg herreds ting 22/1 sidst forleden, Jens Christensen og hans medbrødre 6 synsmænd at have afhjemlet deres syn, at de 13/1 var i Christen Poulsens stald, og der dem at have seet Niels Ibsen lå død, sammeledes efterskrevne vidne af fornævnte herredsting 12/2 sidst forleden, Jens Lauridsen i Brogård med flere at have vidnet, at de var i Sjørring kirke fredagen da sidst forleden, og da dem at have hørt, hr Villads Simonsen bad dem, der i kirke var, at de skulle bede Gud om, at dersom Christen Poulsen eller hans hustru Anne Mikkelsdatter var skyldig i Niels Ibsens død, som lå i en kiste i kirken, at Gud ville gøre tegn, hvorefter de lagde deres hænder på fornævnte lig, og ingen tegn der skete i nogen måder: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde samme blakkede øg, som stod i stalden, der som Niels Ibsen er død funden, ham at have slaget og at være ham til bane og livs lagt.

(81)

** var skikket velb Iver ---- til ---- på den ene og havde stævnet ---- Mogensen, herredsfoged i Nørherred på den anden side, for at han 6/2 nu sidst forleden på Nørherreds ting ikke har dømt eller afsagt for retten efter hans egen udgivne stævnings indhold, som Iver Lykke lovligen skal have ladet forkynde velb Iver Lykke til Eskær, anlangende nogle tusinde dalers løfte, uanseet Jacob Mogensen til fornævnte ting skal have forspildt Iver Lykkes rette tiltale. (sag overstreget)

** var skikket Søren Sørensen i Vang på den ene og havde stævnet Jens Nielsen og Poul Christensen sst på den anden side for en vidne, de til Hundborg herreds ting 22/1 sidst forleden vidnet har, anlangende Søren Sørensen at skulle have slaget Christen Mikkelsen Smed i Vang med en stav, og ikke samme deres vidne med syn skulle bestyrkes, at Søren Sørensen skulle have gjort Christen Smed enten sår eller skade i nogen måder: så og efterdi Søren Sørensen tilbyder sig for samme slagsmål sine bøder at ville udlægge og i så måder gerningen vedgår, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne og sigtelse at sige, men efterdi Søren Sørensen alene er fordelt, for han har slagen Christen Mikkelsen Smed, og ikke deri specificeres eller navngives, hvad hans bøder derfor skulle være, så han kunne vide for sig at rette, da finder vi efter slig tilgang Søren Sørensen af den dele kvit at være.

(82)

** var skikket Peder Gregersen, barnfødt på Bjerget, på den ene og havde stævnet Erik Eriksen i Kvolsgård og Dorte Gregersdatter sst på den anden side for vidne, de 2/12 sidst forleden til Hannæs ting vidnet har, at Peder Gregersen skulle have haft hans tilflugt og bopæl til Anders Gregersens i Kvolsgård den tid, han var i bordag med Jacob Griis i Dalsgård, både før og siden han var hjemme af Norge, uanseet at Peder Gregersen noksom kan bevise med velb Iver Dyre til Hvidstedgård hans brev og håndskrift, at han på de tider, som de om vidnet har, var i Iver Dyres tjeneste og ingen væring havde hos Anders Gregersen: så og efterdi Erik Eriksen og Dorte Gregersdatter udtrykkelig har vidnet, det Peder Gregersen havde hans bopæl og tilflugt til Anders Gregersens den tid, han var i bordag med Jacob Griis, både før og siden han var hjemme af Norge, og havde både hans kiste og seng der og i så måder båret kundskab om deres egen vitterlighed, hvilke Erik Eriksen og her i dag med oprakt finger og ed har været bestendig, som for er rørt, og ingen nøjagtig vidnesbyrd derimod fremlægges, ikke så at være, som de om vidnet har, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod Erik Eriksen og Dorte Gregersdatters vidne at sige eller magtesløs dømme.

(84)

** var skikket Christen Nielsen i Sjørring på den ene og havde stævnet Mikkel Brock på den anden side, for han har ladet hans hustru Kirsten Pedersdatter fordele, ham uafvidende, med underfundighed, og ikke han ved sin hustru har fanget lovlig varsel derfor, og Mikkel Brock har ladet hans hustru fordele for nogen ukvems og utilbørlige tilsagn, som hun skulle have Mikkel Brocks hustru Kirsten Christensdatter tilsagt: så og efterdi i bemeldte delsbrev ikke specificeres eller navngives hvad ord, hans hustru Mikkel Brock og hans hustru skal have tilsagt, så deraf kunne forfares, om det skulle være de ord, det hun burde at lide tiltale for eller ikke, og hun dog er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed Kirsten Pedersdatter af den dele kvit at være.

(86)

** var skikket Mads Andersen i Elkær hans visse bud Jens Christensen i Viborg på den ene og havde stævnet Christen Madsen Kræmmer, som siger sig at have tilhold i Ålborg, på den anden side for en uendelig landstings dom, han sig af berømmer at skal have ladet forhverve over to uendelige herredstings domme, som Mads Andersen har forhvervet over Christen Madsen Kræmmer, for han for nogen tid forleden har draget til hans gård og beligget hans søster Johanne Andersdatter, som har hans nøgle og lås til hans øl og mad med hvis andet, Gud har undt ham, og formener Mads Andersen samme sine to herredstings domme lovlig og ret at være dreven og bør ved sin fuldmagt at blive: da efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi fornævnte herredstings dom ikke lyder længere, indtil sagen igen for ham blev indstævnet, da hvem den på skader, indkalde sig den igen for herredsfogden, og der gå om hvis ret er, men om fornævnte vidner at pådømme opsætter vi til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(88)

** var skikket velb jomfru Kirsten Skeel til Jungetgård hendes visse bud Mikkel Bertelsen på den ene og havde stævnet Mads Jørgensen, borger i Skive, på den anden side for en opskrift, han 17/11 nu sidst forleden til Skive byting skal have i rette båret imod jomfru Kirstens fuldmægtig, som skal være imod hans håndskrift og rigtig bevis, og han med samme sin optænkte opskrift ville sig hendes pending tilvidne: så og efterdi samme sag er Mads Jørgensen og jomfru Kirsten Skeels regnskaber imod hverandre anlangende, og byfogden i hans dom tilstander sig samme deres regnskaber imod hverandre at have likvideret, eftersom landstings hjemfindelse ham tilholder, og da befunden Mads Jørgensens udgift at beløbe over jomfru Kirsten Skeels opskrift 31 daler i kurant, da ved vi ikke andet derom at sige, end hvem samme hans likvidation på skader, da derpå at tage og bevilge andre uvildige ---- samme regnskaber igen at revidere, så deraf kunne erfares og fogdens likvidation kan rigtig eragtes eller ej.

(89)

** var skikket Mikkel Jespersen, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Rasmus Tømmermand, borger sst, på den anden side for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme nogen tid siden til landstinget at have forhvervet, hvori han skal have fanget en dele magtesløs, som Mikkel Jespersen har ladet ham i komme, formener samme dom ikke endelig at lyde, og at den fordi bør magtesløs at være (ingen dom indført)

(90)

3/3 1621.

** var skikket Tilske Giersdatter i Ålborg, salig Hans Maltesens efterleverske, hendes visse bud Morten Jacobsen i Holmgård med en opsættelse her af landstinget 20/1 sidst forleden, lydende hende da at have stævnet Laurids Jensen, rådmand sst, anlangende for et pantebrev, som han lader høre, af hendes salig afgangne svoger Søren Frandsen, fordum borger i Ålborg, skulle have ham i pant sat en hendes abildhave, uanseet Laurids Jensen aldrig skal kan bevise, det hun har given hendes salig svoger nogen fuldmagt til at pantsætte noget af hendes for sin gæld (fortsat blad 101): så og efterdi det befindes Søren Frandsen ved sin fuldmægtig 1619 til Ålborg byting lovlig at have pantsat Laurids Jensen samme have og med borgmester og råd samt andre dannemænds vidnesbyrd bevises, Søren Frandsen, siden han fik Tilske Giersdatters datter Johanne Hansdatter, at have været hos hende i fællig under eet tag, ild og arnested, tilmed og af skatregister og jordskylds fortegnelse gøres bevislig Søren Frandsen for skat og jordskyld såvel af fornævnte have som andet ejendom at være indskrevet, og det at have udredet, og ikke befindes Tilske Giersdatters navn i nogen af fornævnte registre at være indsat, eller af fornævnte ejendom nogen redsel at have udgivet, tilmed bevises Søren Frandsen samme have at have ladet indlukke og ved magt holdt, så i så måder udtrykkelig forfares ham samme ejendom at have tilhørt, og ikke Tilske Giersdatter i så langsommelig tid, siden pantebrevet gjort er, derpå har anket, førend nu Søren Frandsen ved døden er afganget, og arv og gæld efter ham er forsvoret, hun sig ejendommen ville tilholde, og Laurids Jensen hans penninge, som i Søren Frandsens og hendes datters fælles gæld er udlagt og betalt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme pantebrev at sige eller magtesløs dømme, men efterdi samme bytingsdom ikke lyder længere, indtil sagen igen bliver did stævnet, da hvem den på skader indkalde sig den for byfogden og der gå om hvis ret er, sammeledes efterdi Mette Christensdatter og Maren Nielsdatter udtrykkelig har vidnet om deres egen vitterlighed, dem at have søgt dug og disk med hinanden, som for er rørt, hvilke de og her i dag med højeste ed har været bestendig og forklaret, og intet derimod fremlægges, ikke så i sandhed at være, men fast mere med adskillige vidner bestyrkes, ved vi ikke samme deres vidne at imod sige, i lige måde efterdi Margrete Jørgensdatter alene har sendt sin skriftlig kundskab til tinge, og ikke vidnet for otte mænd med oprakt finger og ed efter recessen, da kunne vi ikke kende samme hendes vidne så nøjagtig, at den bør nogen magt at have.

(99)

** var skikket velb Hans Dyre til Boller, KM befalingsmand på Lund, hans visse bud Jens Simonsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Mikkel Christensen i Sillerslev, for han til Lund birketing 27/7 og 10/8 er vold oversvoren, for han har tægtefæ imod forbud, hans gårdmænd og naboer til trængsel, og for han, siden hans gård er fradømt, af årsag at den i ingen måder er holdt ved hævd, har solgt og bortført hø fra sin gård: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgangen, fornævnte vold, vidner, dom, syn, klage og udviselse er funden ved sin fuldmagt, og Mikkel Christensen at fare som andre fredløse mænd, indtil hvem der har i at sige, hvilke to domme findes til Lund birketing lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom formelder, så Mikkel Christensen har haft noksom respit samme dom at kunne have ladet igen kalde, og han det ikke gjort har, hvorfor Hans Dyre har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke Mikkel Christensen endnu er fremkommen eller nogen på hans vegne nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse fornævnte vold, vinder, dom, syn, klage og udviselse ved sin fuldmagt, og Mikkel Christensen at fare som andre fredløse mænd.

(101)

(hører til sag på blad 99)

(103)

** var skikket velb Iver Lykke Eriksen hans visse bud Niels Basse i Nandrup på den ene og havde stævnet velb Axel Lykke på den anden side for hans hånd og segl for adskillige løfter, som han for ham med andre gode mænd, både her i Danmark og land Holsten, har i været, og Iver Lykke formedelst Axel Lykkes forsømmelse derover lidt stor skade og pendings udgift, hvorfor Iver Lykke har været forårsaget Axel Lykke til Nørherreds ting med dom og æskning at lade forfølge, og efter slig lejlighed formener Iver Lykke, det han burde at have æskning over ham beskreven her til landsting: så er Axel Lykke ikke mødt eller nogen på hans vegne ham at undskylde eller nogen modstand derimod at gøre, og efter slig lejlighed blev Niels Basse på Iver Lykkes vegne undt samme æskning, så æsket Niels Basse her i dag til Viborg landsting af Axel Lykke i lige måde som til herredsting æsket er.

(105)

** var skikket velb Hans Lykke hans visse bud Niels Basse i Nandrup på den ene og havde stævnet velb Axel Lykke på den anden side for en løfte, han med andre gode mænd for Axel Lykke i været har, som beløber sig Hans Lykkes part 600 daler in specie, hvilke hovedbrev Hans Lykke for sin part med andre gode mænd selv har måttet indfri, hvorfor han har været forårsaget Axel Lykke med rigens ret til Nørherreds ting at have ladet forfølge, og mener sig i lige måder æskning her til landstinget over ham at fange beskrevet: så er Axel Lykke ikke mødt til gensvar eller nogen ham at undskylde eller nogen modstand derimod at gøre, og efter slig lejlighed blev Niels Basse på Hans Lykkes vegne undt samme æskning, så æsket Niels Basse her i dag til Viborg landsting af Axel Lykke i lige måde som til herredsting æsket er.

(106)

** var skikket Henrik Madsen, byens kæmner i Viborg, på den ene og havde stævnet Niels Madsen i Kvols på den anden side for et køb og skøde, han af Christen Christensen og Peder Christensen, borgere i Ålborg, bekommet har på noget af byens jord, hos bispegårds toft liggende, sammeledes Christen Christensen og hans bror Peder Christensen for samme køb og skøde, de Niels Madsen gjort har, og formener ingen udenbys mand må købe ager eller jord, uden byen liggende, og i lige måder for et forseglet brev, salig Peder Hegelund skulle have given deres salig far Christen Jensen, bemeldende på fornævnte jord: så og efterdi Peder Hegelunds brev bemelder ham at have undt og opladt Christen Jensen samme stykke markjord, som han og hans svoger var undt af borgmestre og råd at måtte indelukke til deres nytte og gavn, med al den ret og rettighed, som han kunne dertil have i nogen måder, dog Christen Jensen selv skulle udgive den jordskyld, som der skulle årligen afgange til Viborg by, og ikke samme hans brev indeholder, det han samme jord til Christen Jensen hans arvinger for fri ejendom skal have skødet, så det derefter kunne være Christen Jensens arvinger for ejendom berettiget, og Christen Jensens sønner dog samme jord til Niels Madsen og hans arvinger for evindelig ejendom har afhændet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme skøde så noksom, at den bør nogen magt at have.

(109)

** var skikket velb Frands Kås til Skovsgård hans visse bud Søren Nielsen på den ene og havde stævnet velb Axel Lykke på den anden side for løfte og godsigelse, som han for ham, efter sin venlige anfordring, i land Holsten sin hånd og segl udgivet har, som beløber sig 17000 rigsdaler in specie, hvorfor Frands Kås har været forårsaget at tage rigens æskning over ham til Nørherreds ting i Salling beskrevet, efter fornævnte æskning formener sig endelig æskning her til landstinget at have: så er Axel Lykke ikke nu mødt til gensvar eller nogen på hans vegne ham at undskylde eller nogen modstand derimod at gøre, og efter slig lejlighed blev Søren Nielsen på Frands Kåses vegne undt samme æskning, så æsket han her i dag til Viborg landsting af Axel Lykke i lige måde som til herredsting æsket er.

(111)

** var skikket Jens Andersen i Vittrup hans visse bud Anders Pedersen, rådmand i Sæby, på den ene og havde stævnet Svend Jensen i Sundby på den anden side for en uendelig dom, som han beråber sig på at have ladet forhverve til landsting imod den dele, som har Svend Jensen i, som hans formand Poul Pedersen var kirken skyldig for nogen penning, og med vrang undervisning ville forvende kirken sin retfærdige gæld: da efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet, og det nu sket er, bør den ikke længere magt at have, men om hovedsagen opsatte vi til næste landsting efter påske først kommende, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

** var skikket Anders Pedersen, rådmand i Sæby, på sin egen og Anders Olufsen, borger der sst, hans vegne på den ene og havde stævnet Erik Iversen, indvåner der sst, på den anden side for et pantebrev, som han til Sæby byting 19/1 1620 har i pant sat dem hvis jord, han har i Søndermark, eftersom borgmestre og råd har betroet dem det under værgemål, hvilke jord han har sat Anders Pedersen og Anders Olufsen til et brugeligt pant for 100 daler, som de har lovet til borgmestre og råd i Sæby for salig Holger Iversens børnepenning, som Erik Iversen har undr værgemål, hvilke pantebrev Anders Pedersen og Anders Olufsen formener lovlig og retfærdelig at være og bør ved sin magt at blive, disligeste havde stævnet Erik Iversen, som samme pantebrev gjort har, så og Kirsten Mikkelsdatter, salig Holger Iversens efterlevende hustru, med hendes lovværge, Holger Holgersen og Karen Holgersdatter med deres lovværge, disligeste borgmestre og råd i Sæby, om de har noget til at svare: så og efterdi Anders Pedersen selv tilstander og bekender samme jord, pantebreven om formelder, at være af salig Holger Iversens ejendom, som Kirsten Mikkelsdatter og hendes børn efter ham er tilfalden, og ikke Erik Iversen med Kirsten Mikkelsdatter er kommen i ægteskab, så han kunne være mægtig hendes jord og ejendom, meget mindre hendes børns fædrene gods, at forpante eller afhænde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme pantebrev så noksom, at den bør nogen magt at have.

(113)

** var skikket Peder Christensen i sønder Toftum på sin egen og sin gårdmands vegne på den ene og havde stævnet Mads Jensen i Nørskov, Niels Olufsen i Dal med flere på den anden side for et vidne, de til Jegind birketing 10/7 sidst forleden med Niels Jensen i Nørtoftskov og hans grander sst vidnet har, anlangende tørvegrøft, som Niels Jensen med sin gårdmand i Søndertoftskov ville dem i Peder Christensen og sin gårdmand i Søndertoftskov tilholde under Koldbjerg bakke: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet på fersk fod eller om nogen enkende visse dag eller tid, tilmed ikke heller endelig, men selv lagt deres vidne i tvivl, der ikke heller findes varsel for samme vidne lovlig at være indskrevet, og ikke Christen Jensens vidne er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, og dertil uendelig, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være.

(115)

** var skikket velb Anders Friis til Hungstrup, KM befalingsmand på Sejlstrup, hans visse bud Niels Christensen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet et kvindfolk, ved navn Anne Jensdatter, som fordum tjente i Understed præstegård, på den anden side for en løgnagtig sigtelse og vidne, som hun for nogen tid siden til Børglum herreds ting skal have vidnet og sigtet, som erfares at hun 17/3 1618 ved hendes højeste ed og salighed med oprakte finger skal have udlagt og forskyldt hr Christen Simonsen i Understed præstegård for hendes barnefar til den liden pigebarn, hun har født, og samme beliggelse at have sket i Understed præstegård forgangen år: så og efterdi med tingsvidne bevises, Anne Jensdatter til Børglum herreds ting 17/3 1618 med oprakt finger og ed at have beskyldt hr Christen Simonsen for hendes barnefar at være, og hun siden derimod 10/10 nu sidst i lige måder med oprakt finger og ed har udlagt Christen Olufsen, som da ved døden var afgangen, for samme hendes barns far, og samme hendes beskyldelser i så måder findes med oprakt finger og ed tvært imod hinanden at være gjort, så samme hendes sidste beskyldelse derfor her til landstinget er underkendt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Anne Jensdatters beskyldelse jo findes løgnagtig, og hun derfor efter recessen bør fældet at være.

(117)

** var skikket Kirsten Mikkelsdatter, salig Holger Iversens efterleverske, i Sæby med en opsættelse her af landstinget 20/1 sidst forleden, lydende hende da at have stævnet Jens Pedersen Guldsmed, Iver Olufsen med flere i Sæby for et vidne, de til Sæby ting 14/6 1620 vidnet har, at de 2/4 næst tilforn var i beskikkelse vis hos Anne Jørgensdatter, som da skulle ligge i barselsseng, og da for dem skal have bekendt, at hun af Erik Iversens uvenner var tilskyndet ham at beskylde for hendes barnefar, hvilket hun skulle fortryde, og ham derfor til tinge igen ville erklære, hvilke deres vidne de efter hendes mundheld skal have vidnet, og hun hårdelig for tingsdom benægtet, aldrig slige ord at have haft, men nu som tilforn Erik Iversen beskyldt for hendes rette barnefar at være: så og efterdi Jens Guldsmed og hans medbrødre har vidnet efter Anne Jørgensdatters ord, hun for dem skulle have haft, hvilke hun ikke er bestendig, men højligen benægter, som for er rørt, og med tingsvidne gøres bevislig, hende tilforn til Sæby byting ved højeste ed og oprakt finger at have bekendt, Erik Iversen hendes barnefar at være, ikke heller Anne Jørgensdatter med hendes lovværge for deres vidne findes at være givet varsel, da finder vi efter sådan lejlighed samme Jens Guldsmed og hans medfølgeres vidne magtesløs at være, og efterdi fornævnte uendelige dom, hid kaldt er, ikke fremlægges, endog sagen findes i 6 uger at være optagen, da bør den ingen magt at have.

(119)

** var skikket Kirsten Mikkelsdatter, salig Holger Iversens efterleverske, i Sæby med en opsættelse her af landstinget 20/1 sidst forleden, lydende hende da at have stævnet Erik Iversen, borger der sst, for en dele, han sig på beråber at have hende fordelt, for hun hendes ægteskabs løfte ham tilsagt og ikke har villet efterkommet, og siden efter i lige måder her til landstinget ladet fordele, og midlertid han har haft hende først efter hans begæring fængsligen anholden og siden ved borgen ikke ud af byfogdens hus at udstedes i Sæby uden til bytinget, uanseet hun sig har tilbudt og med begæring over til København, som hun mener imod hans vrange angiven, at erklære, menende ham da ikke så sikker og ledig at være, at hun kunne med ham nogen ægteskab indgå, og hun des midlertid har haft hendes bud hos KM og der ved sandheds forfaring bekommet KM missive til velb Jørgen Skeel, under hvis gebet Erik Iversen sig skulle have anstillet: så og efterdi med kapitels dom bevises, sagen om Erik Iversen og Kirsten Mikkelsdatters trolovelse og ægteskab endnu der at være anhængig gjort, om det burde at fuldkommes eller ej, og ikke derom endelig er adskilt, og Kirsten Mikkelsdatter dog tilforn for samme trolovelse at fuldkomme er delt bleven, her ikke heller nogen bevis for os fremlægges, det Kirsten Mikkelsdatter noget gods, som Erik Iversen med rette skulle tilkomme eller tilhøre, at skulle have forkommet eller forrykket, som hun findes for delt at være, da finder vi efter sådan lejlighed Kirsten Mikkelsdatter af samme dele kvit at være.

(122)

** var skikket velb Peder Munk til Sæbygård, Christen Gertsen i Bredkær, Jens Andersen i Lem, kirkeværger til Hellevad kirke, deres visse bud Anders Pedersen, rådmand i Sæby, med en opsættelse her af landstinget 20/1 sidst forleden, lydende dem da at have stævnet Mads Pedersen i Hellum, Jens Christensen i Ørum med deres medbrødre sandemænd i Jerslev herred for et markskel imellem Røgelhede mark og Allerup mark, de har svoret 23/9 1614, hvilke deres ed og tov, de formener ikke lovlig og ret at være, ikke heller lovlig for stævnet, som det sig bør: da efterdi det befindes samme sandemænds ed på salig Jørgen Friises vegne og i hans navn at være tagen beskrevet, og ham sagen at have ladet drive, og hans arvinger ikke findes stævnet og kaldt, da ved vi ikke på samme sandemænds ed at dømme, førend de og lovlig stævnes og kaldes, og da gå om hvis ret er.

(124)

** var skikket Anders Pedersen i Rakkeby præstegård hans visse bud Jens Rugtved på Hæstrupgård med en opsættelse her af landstinget 20/1 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Niels Lauridsen i Rakis og Terkild Lauridsen sst for en vidne, de med Niels Jensen i Vejby vidnet har, i sin mening Anders Pedersen skal have sået Niels Jensen noget byg til leje af en summa pending, som han skulle være Niels Jensen pligtig, hvilke Anders Pedersen hårdelig benægter, aldrig at have sået nogen byg for Niels Jensen, tilmed skal være et vildigt vidne, Niels Jensen til hjælp, af hans egne hustrubrødre: da efterdi det befindes samme sag tilforn at have været hid stævnet, og den da efter Eske Olufsens påskud i seks uger, som er til i dag, er optagen, og ikke Niels Jensen eller fornævnte vidnesbyrd nu er mødt, eller nogen dem at undskylde eller nogen modstand herimod at gøre, endog dem noksom har været bevidst, sagen så længe at være optagen, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(125)

17/3 1621.

** var skikket doktor Hans Wandal, superintendant over Viborg stift, hans visse bud Mogens Jensen i Bredsgård på den ene og havde stævnet Christen Lauridsen og Anders Poulsen i Fusøre på den anden side for en vidne, de til Fjends herreds ting imod has tjener Jens Poulsen sst vidnet har, anlangende at de skulle have seet, at Jens Poulsen tog 2 rugkærve af Jacob Lauridsens rugager i Fusøre krog anden uge efter sankt olesdag sidst forleden, hvilke deres vidne Mogens Jensen på doktor Hanses vegne formener ikke så noksom og så nøjagtig at være, at den bør at komme Jens Poulsen til hinder eller skade: så og efterdi fornævnte vidne ikke er vidnet på fersk fod, men lang tid efter samme gerning skulle være gjort, som de om vidnet har, den ikke heller formelder om nogen enkende visse dag, sådant skulle være sket, tilmed og fornævnte vidnesbyrd at være vildig, den ene Jacob Lauridsens bror, den anden hans tjenestedreng, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(126)

** var skikket Søren Mikkelsen i Høgild på den ene og havde stævnet velb Knud Gyldenstjerne til Tiimgård, KM befalingsmand på Hald, på den anden side for to syn, han har ladet tage over hans gård, og efter samme syn har forhvervet dom på hans gårds fæste: så og efterdi fornævnte synsmænd udtrykkeligen har hjemlet om fornævnte gårds bygfældighed, hvorledes den nu befindes, og den ene syn med den anden derom befæstes, og intet Søren Mikkelsen derimod fremlægger, hvormed han kan bevise, ikke så at være, som om hjemlet er, og fogden fordi efter samme synsvidner og efter recessen har tildømt ham sin fæste at have forbrudt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme synsvidner, ej heller fornævnte herredstings dom, derefter dømt er, at sige eller magtesløs dømme.

(128)

14/4 1621.

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, KM befalingsmand på Mariager kloster, hans visse bud Jens Jørgensen, ridefoged der sst, på den ene og havde på Anders Rasmussens vegne ved Klitmøller stævnet Mikkel Christensen Juel i Skjoldborg på den anden side for et tingsvidne, han på velb jomfru Helvig Kås til Nandrup hendes vegne til Hundborg herreds ting 30/10 1620 forhvervet har, og i samme vidne har ladet indføre Anders Rasmussen, uanseet at han ikke har været til vedermåls ting, ikke heller været stævnet og kaldt dertil, som det sig bør, menende derfor samme vidne imod recessen at være udstedt og bør fordi magtesløs at være: så og efterdi samme tingsvidne aleneste formelder om hvis forpligt og love, Tomas Nielsen til jomfru Helvig Kåses fuldmægtig gjort har, det han skulle betale hvis samme ejendom kunne skylde med rette, medens Anders Rasmussen det besad, så den i så måder ikke kan agtes at være Anders Rasmussen til nogen skade, det han derfor burde at have varsel, men alene er udgangen efter Tomas Nielsens egne ord og love, han for ting og dom tilstået har, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme.

(129)

** var skikket Christen Andersen, borger i Sæby, på den ene og havde stævnet Niels Christensen Møller i Sæby på den anden side, for han på adskillige tider har beskyldt hans hustru Anne Nielsdatter for trolddoms kunster, at hun skulle have frataget ham hans lønlig lem med andet mere samme vidne og beskyldning indeholder og om formelder: så og efterdi Mette Madsdatters vidne ikke fremlægges, bør den ingen magt at have, indtil den fremkommer, og efterdi med delsvidne bevises, Christen Madsen at have været delt og lovforvunden, da han i samme sag har båret kundskab, Johanne Lauridsdatter, Maren Pedersdatter og deres medfølgere har vidnet efter Anne Nielsdatters ord, som hun ikke er bestendig, men højligen benægtet, som forskrevet er meldt, og en del efter andre deres sagden, og ikke om nogen gjort gerning eller vitterlighed, Søren Jensen og Laurids Jensen deres vidne i ingen måder angår Anne Nielsdatters person, det hun Niels Møller noget ondt skulle tilføjet, så Niels Møllers sigtelse i så måder ikke med lovlig og nøjagtig kundskab bekræftes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og sigtelse, ej heller fornævnte nævningers ed, derefter svoret er, så noksom, at de må komme Anne Nielsdatter til nogen forhindring, førend hende anderledes overbevises kan.

(133)

** var skikket Jens Jensen i Allerup på den ene og havde stævnet Niels Tøgersen i Hallund på den anden side for en dom, han 21/12 sidst forgangen på sin husbond velb Anders Friises vegne til Jerslev herreds ting over Jens Jensen bekommet har, i hvilke Jens Jensen skal findes at være tildømt at give Anders Friis kost og tæring, som han skulle have bekostet og anvendt på den trætte med Anne Jensdatter Degnekone i Allerup for den trolddoms gerning og bedrift, som Jens Jensen skulle have beskyldt Anne Jensdatter for, hvorimod Jens Jensen formener sig ikke nogen kost og tæring pligtig at være til nogen at udgive, efterdi han ikke har ladet hende fængsle: så og efterdi det befindes, Jens Jensen at have anklaget Anne Jensdatter og hende for trolddom beskyldt, og fordi begæret det Anders Friis til rettens uddrag ville holde hende til stede, hvilke han og gjort har, og herredsfogden fordi har tildømt Jens Jensen billig kost og tæring at betale, ved vi ikke den hans dom at imod sige, hvad samme dele om kost og tæring anlanger, blev så forhandlet, det Jens Jensen sig til forpligtet, det første han hjemkommer, for samme kost og tæring at skal give Anders Friis 11 kurant daler, og dermed samme dele at være kasseret og magtesløs, og efterdi loven og tilholder, at dersom mand sigter anden for trolddom, da værger sig den, der sag gives, med nævn i kirkesogn, og Jens Jensen efter sin sigtelse og beskyldning har Anne Jensdatter med nævn forfulgt, og sagen til ende dreven, så hun derfor er kvit dømt, indtil anderledes bevises, og han dog for samme sin beskyldning, som loven ham i så måder tillader at gøre, for en løgner er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed Jens Jensen af den dele kvit at være.

(135)

** var skikket Peder Rasmussen, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet Laurids Pedersen Læsø og Niels Madsen, borgere sst, på den anden side for to vidner, de til Ålborg byting 5/3 sidst forleden vidnet har, anlangende hvorledes det skulle have sig tildragen på den rejse ad Norge, som Peder Rasmussen havde af fragtet Anders Jensen Krag og Laurids Læsø de to parter af deres skude på Grimstad og Arendal i Norge efter deres fragtbrevs indhold, og Peder Rasmussen formener, skipper Laurids Læsø ikke for det første at have sejlet på de åsteder, som han fragtet var, og deres kommis om lyder, ej heller sig erklæret efter søretten i det 63. kapitel, samme havne ikke at have kunne besejlet samme tid, men samme skude med uforsigtighed og uforfarenhed med Peder Rasmussens gods og Markus Christensens gods slemmeligen på hjemrejsen bort ---- har, som de i samme skude inde har: så og efterdi Laurids Læsø og Niels Madsen har vidnet om hvorledes de i Norge har handlet og gjort marked i vester Risør og siden sejlet til Grimstad, som søretten tillader skippere med sin ---- at ---- , Svend Lauridsen og selv vedganger så at være sket, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme deres vidne deri at imod sige, men hvis de har vidnet om Svend Lauridsens ord, han til dem skulle have haft, siden de er kommen fra Norge og uden for Næsset, som han ikke er bestendig, men til tinge såvel som her i dag for retten højligen har benægtet, kunne vi ikke kende deres vidne i de måder bør nogen magt at have, og efterdi Niels Andersens vidne, han til Hals birketing vidnet har, ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, Anders Mikkelsen og Søren Mortensen ikke heller til tinge har vidnet eller lovlig varsel for given, men alene ved deres brev, da finder vi samme vidne og brev magtesløs at være.

(139)

** var skikket Søren Christensen, foged på Avnsbjerg, på den ene og havde stævnet Niels Jensen i Lyby på den anden side for en dele, han til Rødding herreds ting for nogen kort tid siden over ham skal have forhvervet, som ham skulle være berettet, som han formener med uret og for hvis penning, som ham skal være betalt og langsommelig tid tilforn er afregnet og kvitteret, og hvis penning, korn og andet, han Søren Christensen pligtig var, i gode ærlige dannemænds overværelse, som dem derom skal have forligt og fordragen, som Søren Christensen formener sig noksom at bevise med nøjagtig vidnesbyrd, intet at skulle være ham skyldig: så og efterdi Søren Christensen for samme dele er given varsel i Ballinggård, endog han på den tid såvel som endnu befindes at tjene velb fru Mette Brahe på Avnsbjerg, og ikke han der er lovlig stævnet og varsel givet, som det sig bør, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dele så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs.

(140)

** var skikket velb Axel Rosenkrantz til Buderupholm med en opsættelse her af landstinget 3/3 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse 17/2 sidst forleden at have stævnet velb Godslev Budde til Rødslet, for han imod den gode mand, så efter KM befaling, skiftede og delte salig Henning Bille til Vrejlev hans gods og løsøre imellem hans kreditorer, og der iblandt skal Axel Rosenkrantz være til stede og skiftet et bolig i Povlstrup, som Christen Pedersen iboer, og Godslev Budde et andet bolig, som Laurids Jensen iboer, og alligevel skal Godslev Budde have lovet Christen Pedersen og sagt sig tjeneste imod de gode mænds skifte og mod al lov og ret, som han og formener dermed påført ham en stor trætte og bekostning, førend han kunne fange dom på den bolig, som han af gode mænd var tilskiftet: da efterdi sagen tilforn efter Godslev Buddes og hans fuldmægtigs påskud og begær først i 14 dage og siden til i dag, som er over seks uger, er bleven optagen, og ikke Godslev Budde nu er mødt eller nogen på hans vegne, som i rettergang sig ville indlade, ikke heller hans skudsmål formedelst sygeseng eller høj øvrigheds forfald er gjort, Axel Rosenkrantz ikke heller har villet bevilge sagen længere at opsætte, eftersom vi det af ham har været begærende, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end samme herredstings dom bør jo ved magt at blive.

(141)

** var skikket Jacob Lauridsen i Fusøre med en opsættelse her af landstinget 17/3, lydende ham da at have stævnet Christen Jensen sst, for han 20/2 sidst forleden til Fjends herreds ting vidnet har, anlangende iblandt andet at den næste mandag efter hellig tre kongers dag sidst forleden da sagde Jacob Lauridsen i Fusøre til ham, at de kærver, som blev borttagen i Fusøre krog, dem sagde han, Jens Poulsen tog: så og efterdi Jacob Lauridsen selv for ting og dom har tilstanden, at det var sandhed Jens Nielsen vidnede, og i så måder vedgår sig fornævnte ord om samme kærve, Jens Poulsen skulle have taget, at have haft, så Christen Justsen og Jens Nielsens vidne dermed bekræftes, da ved vi efter sådan lejlighed imod samme deres vidne at sige, men efterdi med delsbrev bevises, Peder Bertelsen at have været delt og lovforvunden og i så måder umyndig, da han vidnet har, så Niels Jensens vidne fordi ikke kan eragtes uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, da finder vi samme deres vidne magtesløs at være, og efterdi Poul Jepsen og Mikkel Christensens vidne ikke fremlægges, bør den ingen magt at have, indtil den fremkommer.

(143)

** var skikket Anders Jensen Guldsmed, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet Henrik Brun, borger sst, på den anden side, anlangende for en dele, han til Ålborg byting 26/2 1621 sidst forleden over Anders Jensen Guldsmed forhvervet har, for nogen gælds sag, som han ham da til fornævnte byting saget og beskyldt har, uanseet at Anders Jensen til tredje ting havde sin skriftlige svar såvel som til fjerde ting, som blev læst, dog det ikke måtte påskrives, og ikke heller skal findes, det Henrik Brun selv samme dele at have dreven fra første ting og siden efterfulgt til fjerde ting, ud af samme årsag menende samme dele ikke lovlig at være dreven, som det sig burde, men magtesløs at blive: så og efterdi Anders Guldsmed og hans hustru Apelone Ibsdatter samme pantebrev for ting og dom har gjort til Henrik Brun og Frederik Møller for samme pendings løfte, de for ham i været, og Henrik Brun siden af borgmestre og råd tildømt sin udgivne brev og forpligt, så vidt ubetalt var, at efterkomme, hvilke deres dom her til landstinget er ved magt kendt efter landstings doms indhold, og byfogden fordi efter samme pantebrev og to forrige uendelige domme, som stod ved deres fuldmagt, har tildømt Henrik Brun at have pant og udlæg, for så vidt som ham rester af hovedstolen, efter pantebrevs lydelse, da ved vi efter sådan lejlighed ikke den hans dom at imod sige, og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, men hvad sig belanger opskriften på bemeldte skadegæld, kost, tæring og anden interesse, Henrik Brun anvendt har, blev Henrik Brun og Anders Guldsmed nu her for retten efter den likvidation, vi på samme opskrift gjort har, så forenet, at Anders Guldsmed skal give Henrik Brun derfor 41 sletdaler og derfor ham kontentere med det første de hjemkommer, dermed skal Anders Guldsmed for samme deler være kvit i alle måder.

(146)

** var skikket Åge Christensen Kræmmer, barnfødt i Fjelsø, på den ene og havde stævnet Frands Nielsen, borger i Ålborg, på den anden side for to uendelige domme, han lader sig af berømme at skal have ladet forhverve her til landstinget over en uendelig dom, Åge Christensen har ladet forhverve her til landstinget og kommet af en dele, Frands Nielsen skulle have forhvervet over ham til Ålborg byting, så og en landstings dele for gælds sag, han skulle været salig Jens Troelsen skyldig, som døde i Ålborg, efter en løs seddels opskrift, uanseet samme gæld skal være betalt: så og efterdi fornævnte to landstings domme, Frands Nielsen nu fremlagt har, ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi Mikkel Bertelsen, som den uendelige dom på Åge Christensens vegne har forhvervet, ikke findes stævnet og kaldt, ved vi ikke på den dom at dømme, førend han og lovlig stævnes og kaldes, og da gå derom hvis ret er.

(147)

** var skikket velb fru Sofie Brahe, salig Jørgen Lunges, til Odden hendes visse bud Anders Christensen, foged på Birkelse, på den ene og havde stævnet Christen Simonsen i Gårdbo på den anden side for en dom, han berømmer sig af at have forhvervet til Horns herreds ting over hendes tjener Jens Svenningsen i Ørnbøl, anlangende nogen træer, hendes tjener skulle have fanget i Asdal skov, og samme dom er funderet efter to vidnesbyrd, som er vedersagt her til landstinget, ikke heller skal være lovlig varsel givet for samme dom, som det sig burde: så og efterdi af fornævnte herredstings dom forfares, det Jens Svenningsen for ting og dom har vedgået kosten, og budt sig i rette, og fogden da sin dom har udgivet, og ikke vidste at stede fylding på nævninger efter loven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(148)

** var skikket velb fru Sofie Ulfstand til Barsebæk hendes visse bud Hans Nielsen i Sæby på den ene og havde stævnet Anders Iversen i Gødgård på den anden side for et delsvidne, han lader sig af berømme at have forhvervet nogen rum tid forleden over en hendes tjenere, ved navn Oluf skrædder, boende i Asdal skov, for bordag han skulle i været med en, ved navn Anders Skrædder, hvilke hun formener ikke skal bevises, at fornævnte hendes tjener har gjort Anders Skrædder nogen sår eller skade, formener samme dele bør magtesløs at blive: så og efterdi med tingsvidne bevises, Oluf Skrædder at have sig til forpligtet at stille Anders Iversens husbond for samme bordag tilfreds eller at stande dele uden varsel og skudsmål, og ikke gøres bevislig ham samme sin forpligt at have efterkommet og fordi er delt bleven, da ved vi efter sådan lejlighed Oluf Skrædder ikke af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(149)

** var skikket Jens Pedersen Fisker i Kloster på den ene og havde stævnet Anne Sørensdatter i Gammelstrup for en uendelig dom, hun til Viborg landsting forhvervet har, i sin indhold iblandt andet formelder, det hun skulle have bekommet en stuebrev magtesløs, formenende samme dom ikke endelig at lyde og fordi bør magtesløs at være og ikke at komme Jens Pedersen til hinder eller skade, derhos benægter Jens Pedersen sig ingen ægteskab at have lovet Anne Sørensdatter, mener sig for hendes tiltale kvit at være: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgangen, fornævnte dom at være magtesløs funden, og samme brev og tingsvidne ved fuldmagt, og Jens Pedersen for hendes tiltale kvit at være, indtil hvem der har i at sige, hvilke to domme findes til Fjends herreds ting lovlig at være læst og forkyndt, som opskrifterne derom formelder, så Anne Sørensdatter har haft noksom respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og hun det ikke gjort har, hvorfor Jens Pedersen har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke Anne Sørensdatter endnu er fremkommen eller nogen på hendes vegne nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme dom magtesløs, og brev og tingsvidne ved magt at blive, og Jens Pedersen for hendes tiltale kvit at være.

(151)

26/5 1621.

** Peder Bertelsen Skriver, landstingshører i Nørjylland, gør vitterlig at 26/5 1621 på Viborg landsting var skikket Jens Nielsen Hillerslev, byfoged i Thisted, og havde hid kaldt sandemænd af Hillerslev herred, mord og manddød at sværge over Tomas Pedersen, som er født i Sundby og bosiddende i Skinnerup, for Jens Christensen og Niels Christensen i Skovsted, han har myrdet og ihjel slagen i Skovsted mark, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Hillerslev herreds ting 24/4 sidst forleden, Anne Nielsdatter i Hillerslev at have vidnet, at 10/4 sidst forleden da så hun, at Jens Christensen og Niels Christensen i Skovsted kom gangende fra Hillerslev med to væddere, og da kom Tomas Pedersen i Skinnerup hastigt gangende efter dem, og da hun gik sønder at lede efter en lam og gik nør ad igen, da lå Jens Christensen på vejen, og idet så hun, at Tomas Pedersen slog til Niels Christensen med en spyd og slog ham om kuld, så gik Tomas Pedersen til Jens Christensen og slog ham med samme spyd. så er Tomas Pedersen ikke mødt eller nogen på hans vegne ham at undskylde: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Tomas Pedersen mord og manddød over og fra hans fred, for Jens Christensen og Niels Christensen, han har myrdet og ihjel slagen.

(153)

** var skikket Laurids Jørgensen i ---- og havde hid kaldt sandemænd af Vennebjerg herred, manddød at sværge over Jacob Jacobsen i Vidstrup for Jørgen Mortensen sst, han dræbte og ihjel slog, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Vennebjerg herreds ting 30/4 dette år, som indeholder Jørgen Andersen i Vidstrup at have vidnet, at da i går var 14 dage var han indbudt til Simon Andersens sst til fæstens øl, da samme dag noget på aftenen gik han ud, da kom Jørgen Andersen, som dræbt er, løbende imod ham og sagde, at Jacob slog ham med en kniv, og sagde salig Jørgen Mortensen da til ham, de ville gå hjem, så fulgtes de vester ad til Tomas Knudsens hørhave, der faldt salig Jørgen Mortensen: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Jacob Jacobsen manddød over og til hans fred for Jørgen Mortensen, han ihjel slog, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt.

(155)

23/6 1621.

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand i Dueholm kloster, hans visse bud Poul Andersen i Hebelstrup, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget 26/5, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Christen Pedersen Skriver, borger i Ålborg,
Peder Keldsen i Sjørup, Birgitte Jespersdatter i Ålborg, Maren Keldsdatter i Hasseris, Bodil Bendsdatter i Stagsted og Anne Christensdatter i nør Tranders for nogen løgnagtige vidner, de til Ålborg byting nogen tid siden vidnet har, anlangende det Elle Nielsdatter skulle have været i klostret sankt lucie nat 1611 og slagtet svin den ganske nat, hvilke deres løgnagtige vidner her til landstinget er magtesløs dømt og usandfærdig at være, hvorfor han formener Christen Pedersen, Peder Keldsen, Birgitte Jespersdatter, Maren Keldsdatter, Bodil Bendsdatter og Anne Christensdatter bør efter recessen fældet at være: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgangen, fornævnte personer efter recessen er funden fældet at være, indtil hvem der har i at sige, hvilke to domme findes til deres herredsting og byting lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom formelder, så Christen Pedersen, Peder Keldsen, Birgitte Jespersdatter, Maren Keldsdatter, Bodil Bendsdatter og Anne Christensdatter har haft noksom respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og de det ikke gjort har, hvorfor Poul Andersen på sin husbonds vegne har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke fornævnte personer endnu er fremkommen eller nogen på deres vegne nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse Christen Pedersen, Peder Keldsen, Birgitte Jespersdatter, Maren Keldsdatter, Bodil Bendsdatter og Anne Christensdatter efter recessen fældet at være.

(157)

** var skikket velb Tyge Brahe til Tostrup, KM befalingsmand på Skivehus, hans visse bud Mogens Jensen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Niels Christensen i Resen på den anden side for en dom, han til Resen birketing 4/10 sidst forleden år, imellem Christen Tomasen i Horskærgård på hans husbond Tyge Brahe hans vegne på den ene og Christen Jensen i Intrup på den anden side, dømt og udgivet har, anlangende gælds sag til Lyby kirke af noget jord: så mødte her i dag Christen Jensen i Intrup på sin og sine medarvingers vegne og erbød sig godvilligen at give af bemeldte jord, siden fornævnte landstings dom gangen er, at ville udgive efter dommens indhold, når den gode mand lensmanden hjemkommer, hvormed Mogens Jensen lod sig nøje og dermed samme sag afstod.

(158)

** var skikket velb Tønne Friis til Hesselager, KM befalingsmand på Ørum slot, hans visse bud Søren Madsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Christen Jensen i Revsgård, Envold Pedersen og deres medbrødre 12 mænd på den anden side, for de har Maren Andersdatter Fly i Ydby kirkenævn oversvoret til Revs herreds ting 25/4 for trolddoms kunster, som hun skal have bedrevet efter rygte vidne, så og efter hendes egen bekendelse, formenende samme deres ed og tov lovlig og ret at være svoret og gjort og bør ved sin fuldmagt at blive: så og efterdi det befindes, Maren Andersdatter selv inden tinge såvel som for fire præstemænd at have bekendt, det hun havde lært trolddom, forsvoren dåb og kristendom og indgiven sig til djævlen, og siden i andre måder med hans selskab med været trolddoms kunster og spøgelser at bedrive, hvormed de folk på liv, helbred, kreatur og i andre måder ville og har skade og ulykke tilføjet, så samme hendes bekendelse vidtløftig om formelder, hvilke hendes bekendelse hun nu her for retten selv har tilstået, hun og i lige måder til herredsting, såvel som her i dag, af Christen Christensen er sigtet, beskyldt og vedkendtes for en vitterlig troldkone at være, det hun og hendes selskab med deres trolddoms kunst og bedrift hans hustru og ham sådan ulykke og skade har påført, som forskrevet stander, og intet derimod fremlægges, hvormed hun kunne befries, men mere bevises hende langsommelig tid en ond rygte at have efterfulgt, og befindes af en misdæder, ved navn Christen Munk, tilforn for trolddom at være udlagt, hvilke udlæggelse og med hendes egen bekendelse overens kommer, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner og sigtelse, nu hid stævnet er, at sige eller magtesløs dømme, og efterdi loven bemelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved, der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den, der sag gives, men nævn i kirkesogn, så fornævnte nævninger, som i sognen hos Maren Andersdatter boende er og bedst hendes lejlighed ved, fordi har været opkrævet hende for trolddoms sag enten at skære eller skylde, og de efter fornævnte vidner og sigtelse, som nu er ved magt dømt, såvel som efter hendes egne bekendelser, har hende ved deres ed kirkenævn oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke dem for den deres ed og tov at kunne fælde, men den ved fuldmagt at blive.

(165)

** var skikket Jørgen Knudsen, borger i Ålborg, hans visse bud Jens Andersen Vodskov, borger der sst, med en opsættelse her af landstinget 12/5 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Tøger Christensen Husum, borger der sst, for stadfæstelse dom her til landstinget at ville forhverve over en endelig dom, til Ålborg byting sidst forleden snapsmandag 1621 udgiven, anlangende den hus, jord, våning og ejendom, Tøger Christensen Husum påboer: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgangen, samme dom er funden ved sin fuldmagt, og fornævnte hus, jord, våning og ejendom Jørgen Knudsen at efterfølge, indtil hvem der har i at sige, hvilke domme findes til Ålborg byting lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom formelder, så Tøger Husum har haft noksom respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og han det ikke gjort har, hvorfor Jørgen Knudsen har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke Tøger Husum endnu er fremkommen eller nogen på hans vegne nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse fornævnte dom ved sin fuldmagt at blive, og fornævnte hus, jord, våning og ejendom Jørgen Andersen at efterfølge.

 (167)

** var skikket Jørgen Knudsen, borger i Ålborg, hans visse bud Jens Andersen Vodskov, borger sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Just Nielsen, borger sst, for en pantebrev samt forpligtelse brev eller skødebrev, han sig på beråber til Ålborg byting sidst forleden snapsmandag 1621 at skulle have forhvervet på Christen Poulsen, borger sst, boende i Kattesund, hans kålgårds jord og have, liggende ved fjorden vesten byen, som Jep Jensen, stadstjener sst, med Christen Poulsen hans fuldmagt skulle have gjort, uanseet Christen Poulsen hans brev og forpligt, til Jørgen Knudsen udgivet, snapsmandag til Ålborg byting læst og påskrevet er, anlangende samme hans kålgårds jord og have til ham eller hans arvinger at skulle forpante, og Christen Poulsen da var i forfølgning med høringsdele: så efterdi loven bemelder, at den mand, der fældet vorder med ransnævning eller nogen anderlunde, enten til kongens ret eller bondens, så han er skyldig at gælde sine tre mark, da må hans gods ej afhændes, hverken bofæ eller andet, førend han har ret gjort, både bonden også kongen, og efterdi med delsbrev bevises, Christen Poulsen at have været delt og lovforvunden, da han samme pant gjort har, da finder vi efter sådan lejlighed samme pantebrev magtesløs at være.

(169)

** var skikket velb Just Høg til Bjørnholm hans visse bud Niels Mikkelsen i Bonderup med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Anne Jensdatter, tjenende i Lerupgård, Maren Sørensdatter sst og Anne Jørgensdatter sst for et vidne, som de på hans tjener, ved navn Poul Lauridsen, i Gundestrup til Han herreds ting 5/3 sidst forleden, formeldende at han skulle have været i hr Peder Christensens stue i Lerupgård og der truet og undsagt hans hustru Kirsten Hansdatter, hvilket hans tjener hårdeligen benægter, ikke at skal have gjort og ikke heller skal ham overbevises, nogen håndgerning at skal have gjort, formenende dem ikke at kunne vidne ham hans mund fra, formener samme deres vidne magtesløs at blive: så efterdi fornævnte vidnesbyrd alene har vidnet efter Poul Lauridsens ord, og ikke om nogen gjort gerning, han ikke heller sådanne ord og trussel vil være bestendig, som de på ham vidnet har, men her i dag højligen benægtet, som forskrevet stander, bemeldte 3 vidnesfolk og befindes hr Peder Christensens egen tjenestepiger og i så måder vildige, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller fornævnte nævningers ed, derefter svoret er, så noksom at den bør nogen magt at have men magtesløs at blive.

(171)

** var skikket Jens Olufsen i Grønkær på den ene og havde stævnet Oluf Pedersen i Søby og Christen Nielsen i Smollerup på den anden side for en afsigelse, de til Fjends herreds ting 17/10 sidst forleden med andre dannemænd, imellem Jens Olufsen og Niels Mogensen i Grønkær, afsagt har, anlangende om to sårmål og skade, Niels Mogensen Jens Olufsen skal have gjort, hvori de skulle have tilsagt Niels Mogensen at skulle give Jens Olufsen for samme sårmål og skade tre sletdaler, uanseet Jens Olufsen skal have udgivet otte daler til badskærløn: så og efterdi Jens Olufsen og Niels Mogensen har indgivet deres sag på fire mænd, dem at skulle imellem sige, og for fornævnte voldgifts mænd med badskærs kundskab har været gjort bevislig, det Jens Olufsen i fem uger har af hans sår og skade, Niels Mogensen ham gjort har, ligget under badskærs hånd, og der tilmed udlovet 8 daler til badskærs løn, så Christen Pedersen og Peder Christensen fordi har tilsagt Niels Mogensen samme 8 daler for samme skade til Jens Olufsen at udgive, da ved vi efter sådan lejlighed ikke den deres afsigelse at imod sige, men Oluf Pedersen og Christen Nielsens afsigt, som alene har tilsagt ham 3 daler for samme skade, derimod ingen magt at have, og samme herredstings dom ikke at komme ---- til nogen forhindring.

(172)

** var skikket velb fru Edel Mogensdatter, salig Christoffer Lykkes, til Hessel hendes visse bud Jacob Nielsen, foged sst, på den ene og havde stævnet velb Iver Lykke Eriksen på den anden side for æskning, hun efter rigens ret over ham agter at lade forhverve her til landstinget i dag seks uger for hendes salig søn Mogens Lykkes hånd og segl, han ikke efter hans udgivne hægtebrev og strenge forpligt har forskaffet salig Mogens Lykke eller hans arvinger for to løfter, han med flere gode mænd har lovet og godsagt for Iver Lykkes bror Axel Lykke, hvorpå 4000 enkende rigsdaler in specie hovedstol med sin årlig rente, endog han noksom derom skal være advaret, og eftersom hun deri til Nørherreds ting æskning over ham bekommet har, formener hun sig i lige måde bør æskning over ham beskrevet her til landstinget for hendes salig søns hånd og segl: så blev Jacob Nielsen undt samme æskning, da æskede han nu her i dag til Viborg landsting på fru Edel Mogensdatters vegne af Iver Lykke i lige måder, som til herredsting æsket er.

(174)

** var skikket velb Mogens Kås til Lyngholm på den ene og havde stævnet Christen Andersen i Madsted, Jep Simonsen i Hvidbjerg og deres medbrødre 12 mænd på den anden side, som har oversvoret Anne Olufsdatter ---- kirkenævn over for trolddoms sager efter vidnesbyrds lydelse, så og efter hendes egen bekendelse, hvilke deres ed og tov Mogens Kås formener kristelig og retfærdelig svoren at være og bør ved magt at blive: så og efterdi Anne Olufsdatter for ting og dom har kendt sig at kunne med adskillige signelser, som hun har ladet sig bruge, til ---- og hun nu her for retten har opregnet hvad ord og læsning, hun dertil brugt har, hvilke alle heden vender sig til Gud og den hellige trefoldighed navns vanære, hun og i lige måder har tilstået, det hun har forsvoret sig til djævlen og fra Gud og ---- , og i adskillige og mange måder med været at bruge spøgeri og trolddom, dermed mennesker på helbred og i andre måder skade at tilføje, som hendes bekendelse om bemelder, hvilke hun og nu her har været bestendig, Mads Mikkelsen og til tinge såvel som nu for retten hende har sigtet og beskyldt for en vitterlig troldkvinde at være, som ham med hendes trolddoms bedrift sådan ulykke at have tilføjet, som for er rørt, og intet derimod fremlægges, hvormed hun kan befries, det hun sig kristeligen skal have forholdt, men fast mere i langsommelig tid og i mange år en ond rygte for trolddom har påhængt, og loven bemelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved, der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den, der sag gives, med nævn i kirkesogn, og fornævnte nævninger, som i sogn hos Anne Olufsdatter boende er og bedst hendes lejlighed ved, fordi har været opkrævet hende for trolddom enten at skære eller skylde, og de efter sådanne vidner, sigtelse og hendes egen bekendelse har hende ved deres ed kirkenævn oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde, men den ved magt at blive.

(178)

** var skikket velb Axel Rosenkrantz til Buderupholm hans visse bud Jens Clemendsen i Viborg på den ene med en opsættelse her af landsting 14/4 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Anders Jensen i Fristrup for en uendelig dom, han lader sig af berømme at have forhvervet her til landstinget over nogen dele, han har fanget til Børglum birketing over ham for hvis ord og beskyldning, han har over ham på Børglum birketing 5/6 1618 og vil sig dermed undskylde, at han ikke skulle have været til Børglum birketing den dag eller år, som hans beretning om formelder, og formener Axel Rosenkrantz, at han ikke selv skal eller kan benægte, at han jo har haft fornævnte ord og beskyldning på Børglum birketing 5/6 1618, men om det er forslidt, at årstallen er sat 1619, som skulle stå 1618, da kan det ikke regnes for andet end for en forseelse, men dagen rigtig nok, som ordene og beskyldningen er sket, og mente Axel Rosenkrantz, Anders Jensen ikke for samme dele med den undskyldning der at kan sig befri: da efterdi samme sag tilforn har været hid stævnet, og den da i seks uger, som er til i dag, er optagen efter Anders Jensens egen fuldmægtigs begæring, så det noksom har været ham bevidst, den i så lang tid at være opsat, og han dog ikke nu er mødt, eller nogen på hans vegne ham at undskylde eller nogen modstand derimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme uendelige dom magtesløs at være.

(179)

** var skikket Tomas Jensen, som boede i Trankær, med en opsættelse her af landstinget 12/5 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Peder Christensen i Vangterp, for han til Børglum herreds ting 12/12 1620 skal have ladet ham fordele og saget ham for hvis breve, den gode mand har ham overbevist at have i sin værge, og ikke der skal være navngivet hvad breve det skal være, han skal være delt for, disligeste formener ikke heller skal bevises, at han skal være given sag til tredje ting for samme dele, som det sig burde: da efter sådan lejlighed, at efterdi det befindes, sagen i dag seks uger at have været hid stævnet, og den da efter Palle Rodsteens fuldmægtigs såvel som Tomas Jensens bevilling til i dag er optagen, så det fordi noksom var ham bevidst, og ikke Palle dog nu er mødt eller nogen på hans vegne nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme deler magtesløs at være.

** var skikket Otte Lauridsen, borger i Sæby, hans visse bud Hans Nielsen, ridefoged i Asdal, på den ene og havde stævnet Sidsel Jørgensdatter, borgerske sst, på den anden side for en dom, hun her til landstinget nogen tid forleden at have ladet forhverve over Otte Lauridsens skøde, anlangende den gård og ejendom, hun endnu skal påbo, hvilke han skal have med guld og pending købt og betalt hr Claus Clausen, ---- i Tolstrup præstegård, hvilke dom skal lyde uendelig, og mente fordi den bør nu magtesløs at være og ikke komme ham til nogen forhindring eller skade imod hans lovlige skøde: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgangen, fornævnte dom magtesløs at være funden, indtil hvem der har i at sige, hvilke to domme findes til Sæby byting lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom formelder, så Sidsel Jørgensdatter skulle haft noksom respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og hun det ikke gjort har, hvorfor Otte Lauridsen har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke Sidsel Jørgensdatter ikke endnu er fremkommen, eller nogen på hendes vegne nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse fornævnte dom magtesløs og ikke at komme Otte Lauridsen imod hans lovlige skøde og adkom til nogen forhindring eller skade i nogen måder.

(181)

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand i Dueholm kloster, hans visse bud Søren Skriver, ridefoged sst, på den ene og havde stævnet Peder Nielsen i ---- , Christen Nielsen og deres medbrødre 38 mænd på den anden side for et vidne, de til Revs herreds ting 15/5 sidst forleden vidnet har, anlangende at ved sankt olesdags tide, nu kommer 4 år, da var Anne Sørensdatter berygtet for at skulle have med været på Bodum mark i troldkatte dans, desligeste at hun har været berygtet af den misdæder Christen Munk, som blev brændt for trolddom, og nu af Maren Andersdatter Fly, desligeste Peder Mikkelsen i Dover i samme vidne ydermere at have vidnet, at tilforn, der hun var pige, lovet hun hans hustrufar ondt, for han slog hende på Dover hede, som samme vidne vidtløftigen i sig selv indeholder: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd mestendel har vidnet i deres egen sag, og ikke sådanne deres vidner med andre nøjagtige og uvildige vidner bestyrkes, eller bevises Anne Sørensdatter har lovet dem ondt og dem derefter skulle være vederfaret, så deres egne vidner aleneste om bemelder, de og en del har vidnet om rygte og tidende, og ikke om deres egen vitterlighed, hun ikke heller findes noksom fuldkommen for nævninger sigtet eller Christen Lauridsens beskyldning bevist, som det sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner ej heller fornævnte nævningers ed, derefter svoret er, så noksom, at de må komme Anne Sørensdatter på hendes liv til hinder eller skade, førend hende anderledes overbevises kan.

(186)

** var skikket velb Hans Dyre til Boller, befalingsmand på Lund, hans visse bud Jens Poulsen, der sst, på den ene og havde stævnet Peder Lauridsen i Sillerslev, Laurids Hansen og deres medbrødre nævninger på den anden side i øster Assels sogn 19/4 til Lund birketing har Anne Knudsdatter i øster Assels kirkenævn oversvoren for hendes trolddoms kunster og bedrift, som hun skal have begangen og gjort Søren Lauridsens hustru i Sillerslev, ved navn Maren Lauridsdatter, efter adskillige vidner og sigtelser, som over hende gangen og forhvervet er, formenende Hans Dyre, at samme nævningsed og vidner lovligen og ret at være forhvervet og bør ved sin fuldmagt at blive: så og efterdi Søren Lauridsen og hans hustru deres vidner ikke med Inger Jensdatters vidne om Anne Knudsdatters ord og løfte, hun til Søren Lauridsens hustru skulle have haft, aldeles stemmer overens, eller samme deres vidne ikke i deres egen sag vidnet har, med andre end den enlig vidne bekræftes, Søren Lauridsens hustru ikke heller, der hun selv har været til tinge, Anne Knudsdatter har sigtet og beskyldt, Niels Jensen og hans medfølgere og har vidnet efter Anne Knudsdatters ord og mundheld, som hun ikke er bestendig, men højligen benægtet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme nævningers ed, på de vidner funderet, så noksom, at den kan komme Anne Knudsdatter til nogen forhindring, førend hende anderledes overbevises kan.

(189)

** var skikket Knud Pedersen i Brøndumgård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Niels Pedersen i Revshoved for en dom, han 14/8 sidst forleden til Hindborg herreds ting forhvervet har, lydende i sin sentens og mening, så at Knud Pedersen pligtig er at levere den gode mand Stygge Høg hans regnskab og breve, med hinanden hos hinanden, uanseet at Knud Pedersen beretter sig at have leveret Stygge Høg selv samme regnskab: så og efterdi fornævnte herredsfoged alene har tildømt Knud Pedersen sine regnskaber at forklare, og for hvis urigtighed deri kunne findes at stande til rette, disligeste om hvis samme regnskaber at levere Stygge Høg sine breve eller derfor at lide tiltale, hvilke punkter Knud Pedersen i sin forpligt har sig til forskrevet, så dommen dermed befæstes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke deri imod samme herredstings dom at sige.

(190)

** var skikket velb Niels Krag til Agerkrog, KM befalingsmand på Asmildkloster, på den ene og havde stævnet Poul Tøgersen i Volling på en anden side for en vedkendelse, han lader sig af berømme at skal have vedkendtes en stykke forte og fælled på Volling mark, kaldes Holmkær, for ejendom til den gård, han iboer, og ingen af de mænd, i byen boer, skal være stævnet og kaldt derfor, eller deres husbond, som det sig bør: så og efterdi samme vedkendelse er ejendom angældende, og ikke der befindes nogen varsel for det at være givet, tilmed er af Poul Tøgersen selv lagt i tvivl og ikke endelig, da finder vi efter sådan lejlighed samme vedkendelse magtesløs at være.

(191)

** var skikket Jens Nielsen i Ålborg på den ene og havde stævnet Svend Pedersen, ridefoged til Hundslund kloster på den anden side, for han havde 11/6 på Ålborg byting forbudt Kurt Andersen, byfoged der sst, at stede Jens Nielsen enten lov eller lyd på tinget, for han var hans husbonds, velb fru Margrete Rosenkrantz til Hundslund kloster, delte og lovforvunden mand, og ikke han det med tingsvidne eller anden sand kundskab endnu sine ord har bevist, at den gode frue skulle have til denne dag nogen dele over ham forhvervet har (dom ikke indført)

(195)

** var skikket Hans Pedersen, barnfødt i Ribe, hans visse bud Anders Jensen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jacob Deuster, forrige foged på Oksholm, for han til Oksholm birketing 26/2 1620 skal have ladet ham fordele, som han lader sig af berømme, formenende ham samme dele imod velb Frands Dues rigtige underskrevne kvittants at have ladet forhverve: så og efterdi her fremlægges Hans Pedersens underskrevne og forseglet brev på otte daler, han Jacob Deuster er skyldig bleven, som i ingen måder bemelder, det Frands Dues penge at have været, og ikke med Jacob Deusters kvittants bevises at være aflagt og betalt, så Hans Pedersen fordi er delt bleven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke Hans Pedersen af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(196)

** var skikket velb fru Sofie Ulfstand til Barsebæk hendes visse bud Hans Pedersen, ridefoged til Asdal, med en opsættelse her af landstinget 12/5 sidst forleden, lydende hende da at have stævnet Niels Sørensen i sønder Bindslev, Peder Nielsen i Ravnstrup med flere ransnævninger i Horns herred, for de har svoren en af hendes tjenere, ved navn Laurids Mortensen, i Hoven terp et fuldt ran over for en læs grøn bøg, han skulle have ført af fru Sofie Brahe, salig Jørgen Lunges, til Odden hendes stavn, uanseet at for ham ikke har været bevist med trøge og nøjagtige vidnesbyrd, hendes tjener at være funden ved stub og stavn: så og efterdi ikke bevises nogen lovlig bogsed for nævninger at være ---- og bunden over Laurids Mortensen, tilmed og af fornævnte vidne, Morten Jacobsen i rette lagt har, forfares, det Jens Sørensen i Oksenbøl selv har tilstået, det han befalede hans drenge at læsse samme træ på Laurids Mortensens vogn, hvilke de og efter hans befaling gjort har, så deraf forfares Laurids Mortensen samme træ i minde at have bekommet, og nævninger dog har ham ran svoren, da finder vi efter sådan lejlighed samme nævningsed magtesløs at være.

(198)

** var skikket Bunde Jensen i Ejerslev på hans datter Mette Bundesdatters vegne på den ene og havde stævnet Peder Tomasen i Sejerslev, Svenning Lauridsen sst og deres medbrødre vidnesmænd på den anden side for vidne, de 10/4 sidst forleden til Nørherreds ting i Mors vidnet har, formeldende dem at skulle have hørt rygte og tidende, at de tre brødre, ved navn Christen Poulsen, Morten Poulsen i Ejerslev og Christen Poulsen i Arup skulle have haft legemlig fællig med Mette Bundesdatter, hvorimod Mette Bundesdatter benægter sig ikke legemlig fællig med fornævnte tre brødre skulle have haft: så og efterdi Peder Tomasen og hans medfølgere, såvel som og fornævnte ---- præster alene har vidnet om rygte og tidende, og ikke om nogen vitterlighed, det fornævnte tre brødre med Mette Bundesdatter sådan kætteri skulle have bedrevet, det ikke heller i andre måder gøres bevislig, men hun det højligen benægter, ikke med dem nogen legemlig fællig at have haft, undtagen Morten Poulsen alene, som for er rørt, Christen Andersen, Søren Skriver og hans medbrødre deres vidner efter Mette Bundesdatters ord, som hun ikke er bestendig, ikke heller heden tyder sig på nogen kætteri, hende at have beganget, det og af fornævnte nævningers ed forfares, Morten Poulsen otte dage tilforn derfor at være given mundelig varsel ved hans mors gård, så deraf eragtes, ham ikke for sagen at være bortrømt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, ej heller fornævnte nævningers ed, derefter svoren er, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have at komme Mette Bundesdatter til nogen forhindring.

(201)

** var skikket Peder Nielsen i Nandrup på Morten Poulsens vegne i Ejerslev på den ene og havde stævnet Peder Tomasen i Sejerslev, Jens Jensen i Sejerslev og deres medbrødre vidnesmænd på den anden side for vidne, de 10/4 sidst forleden i Nørherreds ting i Mors vidnet har, formeldende dem at skulle have hørt rygte og tidende, at de tre brødre, ved navn Christen Poulsen og Morgen Poulsen i Ejerslev og Christen Poulsen i Arup skulle have haft legemlig fællig med Mette Bundesdatter, hvorimod Morten Poulsen hans fuldmægtig Peder Nielsen formener, at det ikke med nogen sandfærdighed skal bevises, samme tre brødre med Mette Bundesdatter at have haft legemlig fællig, mener derfor samme vidne, som de i så måder om rygte og ikke om legemlig fællig og gjort gerning vidnet har, burde magtesløs at være og ikke komme Morten Poulsen på hans ære og liv til skade i nogen måder: så og efterdi Peder Tomasen og hans medbrødre, såvel som og fornævnte to præster alene har vidnet om rygte og tidende og ikke om nogen deres vitterlighed, det fornævnte tre brødre med Mette Bundesdatter legemlig fællig og kætteri skulle have bedrevet, ikke heller gøres bevislig, bemeldte to Christen Poulsønner med hende nogen legemlig fællig at have haft, men hun det højligen benægter, og alene tilstander Morten Poulsen at være hendes barnefar, det og ud af fornævnte vidne såvel som varsel ud af fornævnt nævningers ed gjort er forfares, Morten Poulsen for sagen ikke at være bortrømt, men på underskedelige tider været til stede, midlertid sagen dreven er, Mette Bundesdatter og for samme kætteri er kvit dømt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme rygte vidne, ej heller fornævnte nævningers ed, derefter svoren er, så nøjagtige at de kan komme Morten Poulsen på ære eller liv til hinder eller skade i nogen måde.

(205)

** var skikket Sidsel Bruns i Sæby på sin mor Maren Brunsdatters vegne hendes visse bud Tomas Jensen i ---- med fuldmagt af Sidsel Bruns, som Peder Mikkelsen i Sæby på hendes vegne har underskrevet, og i Maren Bruns egen nærværelse, havde efter en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, efter anden opsættelse, stævnet Poul Kock, byfoged i Sæby, for et vidne, han på dem og afgangne Rasmus Jørgensen skal have ladet forhverve om deres indgang og udgang tilsammen og efter rygte og tidende, hvilke vidner de formener at være dem af had og avind på vidnet, og ingen utilbørlig gerning at være sket, og eftersom samme vidne skal formelde Maren Bruns at have bekendt hun og hendes datter Sidsel Knudsdatter at have haft deres ind og udgang til Rasmus Jørgensen så tit hun ville, og at de havde hørt rygte og tidende om et ondt levned, Maren Bruns skulle ligge i med Rasmus Soldmager, og at han skulle have haft lejerskab både med Maren Bruns og hendes datter Sidsel Knudsdatter, hvilke ord hun hårdelig benægter, og ej skal bevises hende at have haft nogen indgang til ham, imens hendes husbond levede, tilmed ej så måtte heden tydes, så tit hun ville at skulle forstås at have haft indgang og udgang hos ham, menende samme vidne burde magtesløs at blive: så efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet både på Rasmus Soldmager og Maren Bruns, og det efter han ved døden er afgangen, og ikke i Rasmus Soldmagers levende live, da han kunne vidst dertil at svare, de ikke heller har forklaret eller underskedet, om tiden når de deres sammelgang skulle have, så deraf kunne forfares om sligt ---- sket, førend forpligten er udganget eller siden, og derefter ---- så hun hendes liv dermed kunne have forbrudt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller fornævnte dom, derpå funderet er, så nøjagtig, at de må komme Maren Bruns på hendes liv til hinder eller skade i nogen måder.

(207)

** var skikket Anne Pedersdatter, afgangne Christen Nielsens efterleverske, på Høgholt hendes visse bud Svend Pedersen, ridefoged til Hundslev kloster, med en opsættelse her af landstinget 12/5 sidst forleden, lydende hende da efter anden opsættelse at have stævnet Laurids Eriksen i Bagterp, dommer til Vennebjerg herreds ting for en æskning, han 19/2 nærværende år over hende der til fornævnte ting foruden dom udstedt har, først formeldes om løfte og love for hendes salig husbond i live og velmagt, såvel som hende selv til Jens Nielsen, borger i Ålborg, og hans medarvinger at skulle have udlovet: så og efterdi i fornævnte æsknings vidne ikke navngives eller forklares, hvad eller hvor meget samme løfte og love skulle være, eller det for fogden at være gjort bevislig, så Anne Pedersdatter derefter kunne vidst sig at rette, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme æsknings vidne så noksom og fuldkommen, at den bør nogen magt at have.

(209)

** var skikket Anne Pedersdatter, afgangne Christen Nielsens efterleverske, på Høgholt hendes visse bud Svend Pedersen, ridefoged på Hundslev kloster, med en opsættelse her af landstinget 12/5 sidst forleden, lydende hende da efter anden opsættelse at have stævnet Jens Nielsen, borger i Ålborg, for to æsknings vidner, han 19/2 nærværende år over hende til Vennebjerg herreds ting forhvervet har, den første formeldende om 20 daler, såvel anden gæld, hvilke hun mener sig ham allerede at være erlagt og for betalt, som med brev og kvittantser skulle være at bevise: så og efterdi det befindes fornævnte 20 daler med den anden gæld, som æsknings vidne om bemelder, at være Jens Nielsen fornøjet, som han selv tilstår, og ikke gøres bevislig salig Christen Nielsen ---- sine broderbørns gods at have taget under værgemål eller specificeres hvad det skulle være, der ikke heller navnlig forklares, hvad landstings dom æsket er, eller bevises Anne Pedersdatter at være pligtig, den at fra sig levere, da finder vi efter sådan lejlighed samme to æsknings vidner magtesløs at være.

(211)

** var skikket Christen Nielsen i Løvel hans visse bud Jens Nielsen i Vognstrup (blank) så mødte Søren Mikkelsen og fremlagde tingsvidne efter samme afkald af Fjends herreds ting 6/6 1615, som indeholder (blank)

** var skikket mester Henrik Gladebeck, borger og rådmand i Viborg, hans visse bud Niels Albretsen sst på den ene og havde stævnet Anders Rolandsen, byfoged der sst, på den anden side for en endelig dom, han til Viborg byting efter to forrige uendelige domme dømt og udgivet har, hvori han har tildømt mester Henrik Gladebeck en ladegårds bygning her i Viborg, som salig afgangne Gunde Skriver han i pant sat har, for ejendom at efterfølge, hvilken dom Niels Albretsen på mester Henrik Gladebecks vegne formener lovligen og retfærdeligen at være dømt og afsagt og bør fordi ved sin fuldmagt at blive: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgangen, samme dom at være funden ved sin fuldmagt, og bemeldte bygning mester Henrik at efterfølge, indtil hvem der har i at sige, hvilke to domme findes til landsting og til Viborg byting lovlig at være læst og forkyndt, som opskrifterne derom formelder, så bemeldte arvinger har haft noksom respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og de det ikke gjort har, hvorfor mester Henrik har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ingen endnu er fremkommen nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse fornævnte dom ved sin fuldmagt at være, og bemeldte ladegårds bygning mester Henrik ubehindret at efterfølge.

(212)

** var skikket Christen Nielsen i Løvel hans visse bud Jens Nielsen i Vognstrup på den ene og havde stævnet Søren Mikkelsen i Høgild på den anden side for en afkald, han for nogen år siden til Fjends herreds ting forhvervet har, anlangende sin bror Anders Nielsen at have givet Søren Mikkelsen og hans hustru Maren Andersdatter afkald for al den arv, som han var arvelig tilfalden efter hans afgangne far Niels Christensen, som døde i Mosgård, og Anders Nielsen den tid ikke har været sin egen værge, men har været i sine umyndige år, og ikke Anders Nielsens værge har været til stede den dag, samme afkald udgik, eller den samtykt i nogen måder, mener derfor samme afkald ikke så nøjagtig at være, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være, disligeste havde stævnet Søren Mikkelsen med samme afkald, så og hans tre børn, Mikkel Sørensen, Simon Sørensen og Johanne Sørensdatter, om de har noget dertil at svare: så og efterdi med Ellen Andersdatter og hendes medfølgeres vidne, nu i rette lagt er, gøres bevisligt, det Anders Nielsen ikke fuldkommeligen skulle være kommen til sin lovalder, da han samme afkald gjort har, da kunne vi ikke kende samme afkald, så vidt den Anders Nielsen anlanger, så nøjagtig at være, at den bør nogen magt at have, imens bemeldte tingsvidne stander urykket.

(213)

** var skikket Niels Pedersen Ladefoged, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Jesper Nielsen Skomager og Anders Glambæk, borgere sst, som var to af de otte mænd, der udnævnt var på Viborg byting 14/5 sidst forleden, så og Poul Glambæk, borger sst, og Niels Madsen i Kvols på den anden side for vidner, de til Viborg byting vidnet har, anlangende at de samme 14/5 næst forgangen skulle have hørt, at Niels Pedersens hustru Anne Nielsdatter inden tinge skulle have kaldt Christen Andersens hustru Maren Pedersdatter en hore, hvilke deres vidne Anne Nielsdatter ganske højligen benægter sig ikke slige ord at have tilsagt, uanseet de seks mænd, som og var de otte mænd samme tingdag, ikke har vidnet, ej heller med god samvittighed at kunne vidne om slige ord på Anne Nielsdatter, af den årsag hun ikke talte de ord til Maren Pedersdatter: så og efterdi Anne Nielsdatter nu her i dag for retten med højeste ed og oprakte fingre har benægtet og fraganget sig, ikke slige ord om Christen Andersens hustru at have haft, som om vidnet er, slige hendes ord ikke heller straks, der siges de skulle være falden, ved otte mænds vidne er taget beskrevet, som kunne regnes nøjagtig tingsvidne at være, men rum tid derefter af fire mænd alene er båret kundskab, som vidnerne om bemelder, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme deres vidner så noksom, at de bør nogen magt at have.

(215)

7/7 1621.

** var skikket Jens Jensen Snedker, borger i Ålborg, hans visse bud Dines Tomasen på Vang på den ene og havde stævnet Mads Christensen Snedker sst på den anden side for en dele, han lader sig af berømme, han til Ålborg byting 26/2 sidst forleden over Jens Jensen forhvervet har, sagende ham for kost og tæring efter en uendelig landstings dom, som han formener med vrang undervisning at være forhvervet, for 4 sletdaler, uanseet Jens Jensen ikke skal fanget nogen tid varsel eller at være lovlig stævnet for fornævnte dele eller landstings dom: så og efterdi samme landstings dom ikke er endelig eller lyder ydermere, indtil den stævnes på ny, så Jens Jensen ikke dermed kan eragtes nogen kost og tæring endelig at være tildømt, da finder vi efter sådan lejlighed samme uendelige dom såvel som den dele, derefter drevet er, magtesløs at være.

(217)

** var skikket velb Stygge Høg til Vang på den ene og havde stævnet Rasmus Jensen, grandefoged i Sulsted, på den anden side for et vidne, han 27/6 1620 til Kær herreds ting på sin egen og menige Sulsted granders vegne forhvervet har, formeldende i sin mening det Niels Madsen i Sulsted præstegård, Søren Andersen i Sulsted med flere at have vidnet, at som nu på søndag var seks uger var de i Hostrup og så, der lå et læs staver, var dem vitterligt blev huggen i Sulsted skov to dage tilforn, og ikke nogen af samme mænd har hos været, der samme træ skulle blive hugget, ikke heller nogen at have funden Peder Jensen enten ved top eller stavn: så og efterdi fornævnte vidne 27/6 skulle være udgangen, nu hid stævnet er, ikke fremlægges, finder vi den ingen magt at have, indtil den fremkommer, og efterdi bemeldte vidne, 4/7 udgangen, som nu her for retten er bleven påskrevet og i rette lagt er, ikke er stævnet og kaldt, ved vi ikke på den at dømme, førend den lovlig stævnes, som det sig bør.

(219)

** var skikket Laurids Jensen, borger og rådmand i Ålborg, på den ene og havde stævnet Kurt Andersen, byfoged der sst, på den anden side, at eftersom nogen iring og trætte sig begivet har, imellem Laurids Jensen og Tilske Giersdatter samt Johanne Hansdatter og deres lovværge, såvel som Christen Kedelsmed, borger sst, hans død, siden arv og gæld efter ham forsvoret var, belangende et pantebrev, Søren Frandsen ved sin fuldmægtig Niels Svenningsen stadstjener har ladet gøre og give Laurids Jensen til Ålborg byting, og til ham pantsat en abildhave, jord og ejendom, liggende i Ålborg uden byen i sankt bodels sogn ved den gamle skydebane næst sønden op til Karsten Werkmeisters kålhave, og det for en summa pending, som Laurids Jensen Søren Frandsen lånt har, og sagen til Ålborg byting for Kurt Andersen byfoged indstævnet, og har han dømt en dom, af Ålborg byting udganget 18/12 1620 sidst forleden, formeldende at samme have og ejendom jo bør Laurids Jensen at efterfølge, indtil så længe hvem der på skader stævner på ny, kommer her og vil være i rette: så og efterdi samme bytings dom ikke lyder endelig, bør den at være som den udømt var, og sagen til bytinget igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, uden videre forhaling og ophold dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(221)

** var skikket ---- borger og rådmand i Ålborg, deres visse bud Laurids Jensen, rådmand og borger sst, på den ene og havde stævnet Johan Ertmand, borger der sst, på den anden side for sin sandhed at vidne og bekende ved højeste helgens ed, om han ikke har en underskreven seddel af Hans Sørensen, KM tolder i Ålborg, på hvor mange læster Rostocker øl, han har fortoldet ham i næst forleden år 1620, der hans skib er indkommen for Ålborg 1/5: da efterdi det befindes, Johan Ertmand for sin sandheds bekendelse lovlig at være stævnet, og ikke bevises ham derom nogen kundskab at have båret, da finder vi Johan Ertmand til sin værneting at komme og der under hans faldsmål at vidne og være gestendig, når han did lovlig stævnes og bliver lovlig varsel for givet.

(222)

** var skikket velb Gunde Lange til Bregning, KM befalingsmand på Gudumkloster, på den ene og havde stævnet Mogens Jensen i Bredsgård, dommer til Vorde birketing, på den anden side for en dom, han til fornævnte ting 18/5 sidst forleden dømt har, anlangende ham og Jens Jensen i Havris imellem, om et vidne, Jens Jensen til Vorde birketing 2/3 vidnet har, i hvilken dom skal findes Gunde Lange lovlig at have stævnet Jens Jensen til Vorde birketing, og sagen at skal være opsat i seks uger, og samme seks ugers dag har Gunde Langes fuldmægtig, Tomas Pedersen, i Spanggård og Jens Jensen mundelig været i rette, og har han dømt uendelig, dog dertil han ingen årsag at skal have haft, efterdi sagen var opsat i seks uger, og begge parter da var i rette. så mødte Jens Jensen og berettet, det han og Jens Pedersen skal have haft nogen kapitels fiskeri tilsammen, og han svor og benægtet, det han ikke har seet eller vidst, det Jens Jensen nogen bedrageri deri har gjort, og Jens Pedersen tilstod og bekendte, at han ikke heller vidste andet med Jens Jensen i samme bestilling end troskab og alt ærligt: dermed afstod Gunde Lange samme sag og tiltale, så at hvis domme, vidner og breve, som i den sag på enten sider tagen og forhvervet er, skal være kasseret, død og magtesløs, og ingen til hinder eller skade at komme.

(223)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim og Tønne Friis til Hesselager deres visse bud Jens Madsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Jens Mogensen og Christen Mogensen i Ydby på den anden side for et usanddru og løgnagtigt skudsmål, som de skal have gjort til Revs herreds ting 7/8 sidst forleden, anlangende deres bror Niels Mogensen at skal have været i hans husbonds forfald samme dag, og han skal være overbevist at have været i Ydby den dag, skudsmålen er gjort: så og efterdi det befindes Jens og Christen Mogensønner samme skudsmål efter Niels Mogensens beseglede fuldmagt at have gjort, det og gøres bevislig, ham den tid at have været i Mads Madsens tjeneste og 7/8 på hans vegne været forrejst adskillige korn at købe, både i Ydby og andre steder, hvilke er med andre dannemænds kundskab bekræftes, ham sådan bestilling fornævnte dag på sin husbonds vegne at have udrettet, som for er rørt, så deraf forfares, samme deres skudsmål ikke løgnagtig at være gjort, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på Jens og Christen Mogensønner deres fældning at dømme, men dem for den tiltale kvit at være.

(225)

** var skikket velb Anders Friis til Hungstrup, KM befalingsmand på Sejlstrup, så og Søren Mikkelsen, borgmester i Sæby, på Anders Friises vegne såvel som på sin egen og rådmændene, der sst, deres vegne med en opsættelse her af landstinget 23/6 sidst forleden, lydende dem da efter anden opsættelse at have stævnet Christen Mørk i Øtoft, Tomas Madsen i Øksenhede med mange flere for et vidne, de til Sæbygårds birketing 24/6 1615 har vidnet, at de enge, som ligger norden for Sæby ud med havet og kaldes Strandenge, skal være brugt og bjerget til Sæbygård, hvilke vidne de mener ikke at stemme overens med de forrige, men haft adskillige mundheld om deres alders minde. disligeste stævnet iblandt andre Anders Nielsen i Skærping hans søn, Niels Andersen i Fladholt, Jens Tordsen i Øksenhede hans søn Niels Jensen, om de vil have noget dertil at svare. så mødte Jens Pedersen i Tamstrup på Peder Munks vegne og fremlagde sit svar, at eftersom borgmestre og råd i Sæby har ladet min husbonds vidner stævne til Viborg landsting, så efterdi de har ladet en af salig Anders Nielsen i Skærping hans sønner stævne for det vidne, deres far har vidnet, og den anden, ved navn Gert Andersen i Trankær, udelukket, disligeste hans døtre Karen Andersdatter i Røgelhede og Mette Andersdatter i Estrup, mener efter slig lejlighed, hans vidne ikke at burde at pådømmes, førend hans arvinger samtlig stævnes: da efter sådan lejlighed og efterdi Jens Pedersen påstår og navngiver tre Anders Nielsen i Skærping hans arvinger, Gert Andersen, Karen Andersdatter og Mette Andersdatter og hvor de er bosiddende, som ikke findes såvel som de andre hans arvinger stævnet og kaldt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på samme vidner at dømme, førend de og lovlig stævnes, som det sig bør.

(228)

** var skikket velb Anders Fris til Hungstrup, KM befalingsmand på Sejlstrup, så og Søren Mikkelsen, borgmester i Sæby, på den anden side på Anders Friises vegne såvel som på sin egen og rådmændene, der sst, deres vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da efter anden opsættelse at have stævnet Tomas Jensen i Øtoft, Anders Nielsen i Løgtved med mange flere for et vidne, de til Sæbygårds birketing 24/6 1615 har vidnet, at de godtfolk, som har haft Sæbygård i hånd og hævd, disligeste de, som boede i Kragelund, Dyrheden, Fuglsang og Ørheden, altid skulle have deres fællig, fædrift og tørvegrøft imellem strandhaven sønden Sæby og Solsbæks gærder, om hvis vrag, der er indkommen, har de ikke hørt nogen tvist om, førend Peder Munk med sine egne tjenere i sin egen sag, KM og kronen enemærke og forstrand og Sæby bys frihed uden lovlig adkom at ville sig tilvidne. disligeste stævnet iblandt andre Anders Nielsen i Skærping hans søn, Niels Andersen i Fladholt, Jens Tordsen i Øksenhede hans søn Niels Jensen, om de vil have noget dertil at svare. så mødte Jens Pedersen i Tamstrup på Peder Munks vegne og fremlagde sit svar, at eftersom borgmestre og råd i Sæby har ladet min husbonds vidner stævne til Viborg landsting, så efterdi de har ladet en af salig Anders Nielsen i Skærping hans sønner stævne for det vidne, deres far har vidnet, og den anden, ved navn Gert Andersen i Trankær, udelukket, disligeste hans døtre Karen Andersdatter i Røgelhede og Mette Andersdatter i Estrup, mener efter slig lejlighed, hans vidne ikke at burde at pådømmes, førend hans arvinger samtlig stævnes: da efter sådan lejlighed og at efterdi Jens Pedersen påstår og navngiver tre Anders Nielsen i Skærping hans arvinger, ved navn Gert Andersen, Karen Andersdatter og Mette Andersdatter og hvor de bosiddende, som ikke findes såvel som de andre hans arvinger stævnet og kaldt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på samme vidner at dømme, førend de og lovlig stævnes, som det sig bør.

(230)

** var skikket velb Tønne Friis til Hesselager, KM lensmand til Ørum, hans visse bud Jens Madsen, ridefoged sst, på den ene og havde stævnet Niels Pedersen i Stagstrup, Mads Nielsen med sognemændene i Stagstrup sogn på den anden side, for de hr Hans Sørensen i Rosholm forholder ham KM tiende af Stagstrup sogn, som salig kong Christian den tredje tillagt og undt præsten i Stagstrup sogn til sin underholdning, og de det ikke har efterkommet: så og efterdi hr Hanses brev, 17/9 1609 udgivet, tilholder ham at have sig til forpligtet samme sognetiender ikke at forhøje men på skæppe at skulle annamme, som hr Morten Jensen og hans formænd for ham gjort har, og derefter 22/2 1610 til tinge at være forhandlet om samme tiende, det hr Hans ikke skulle besværge sognemændene videre, end som hans formand salig hr Morten Jensen dem gjort havde, og hvis videre breve og domme, som var i samme sag udgiven tilforn, de skulle på begge sider være død og magtesløs i alle måder, så hr Hanses forrige brev dermed findes at være kasseret, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme brev så nøjagtig, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og efterdi fornævnte tingsvidne, 22/2 udgangen, straks ottende dags dag derefter for tingsdom af hr Hans Sørensen bejaet og samtykt, og tingsvidne efter tagen, da ved vi ikke den tingsvidne at imod sige, men ved magt at blive.

(233)

** var skikket Rasmus Jensen Kock, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Jens Sørensen Rind, borger sst, på den anden side for en skøde, han nogen tid siden til Viborg byting lovligen skal have gjort og givet Rasmus Kock på tre agre, i Viborg søndre mark liggende, hvilken skøde Rasmus Jensen Kock formener lovlig og retfærdig gjort og ganget at være og bør derfor ved sin fuldmagt at blive: så og efterdi samme skøde på fornævnte tre agre findes til Viborg byting lovlig at være gjort og ganget, ---- Jens Rind den og i alle måder er gestendig, ---- samme agre til Rasmus Kock at have afhændet, og dertil vil være hans hjemmel efter skødens indhold, og ingen samme skøde har påtalt eller endnu er fremkommen den i nogen måder at beskylde, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme skøde at sige eller magtesløs dømme.

(234)

** var skikket velb Tyge Brahe til Tostrup. KM befalingsmand på Skivehus, hans visse bud Christen Tomasen i Horskærgård på den ene og havde stævnet Peder Offersen, nu tjenende på Kærgårdsholm, på den anden side for to uendelige domme, han lader sig af berømme, som han eller hans fuldmægtig nogen tid siden forleden her til landstinget skal have forhvervet over en voldgiftsdom, som Jesper Christensen i ---- og hans medbrødre afsagt har, imellem Peder Offersen og hans tjener og delefoged Christen Tomasen i Horskærgård, som blev tildømt at igen give Peder Offersen nogen sølv, som Christen Tomasen skulle have i pant af Peder Offersen, hvilke domme han formener med vrang undervisning at være forhvervet, disligeste ikke heller skal lyde længere, indtil de bliver stævnet igen, hvorfor Christen Tomasen på Tyge Brahes vegne formener, samme dom bør magtesløs at være: så og efterdi samme landstings domme ikke lyder ydermere, indtil de bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi Christen Tomasen og Peder Offersen samtlig har indgiven deres sag på tre dannemænd, så hvad de dem imellem sagde skulle stande for fulde og ikke komme for andre dommere, og fornævnte tre mænd, derefter har dem ved deres ed imellem sagt efter hvis dokumenter, for dem fremlagt er, da ved vi efter sådan lejlighed ikke mod samme afsigelse at sige eller magtesløs dømme.

(236)

21/7 1621.

** var skikket Rasmus Nielsen i Hørup og havde hid kaldt sandemænd af Nørlyng herred, manddød at sværge over Anders Christensen i Pederstrup for Christen Jensen Lund sst, han ihjel slog, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne Nørlyng herreds ting 30/6 sidst forleden, Jens Nielsen i Pederstrup at have vidnet at på søndag, var 14 dage siden, faldt Christen Jensen Lund og Anders Christensen i Pederstrup nogen ord imellem, og da sagde Anders Christensen, kan jeg ikke ellers være tilfreds for dig, da skal jeg engang varme din mund, da vendte Christen Lund sig om til ham og tog efter hans økse, som han sad på, og sagde, så er det nu så godt som en anden tid, da slå i djævlens navn, idet slog Anders Christensen til ham på hans hoved med sin økse, og levede til om næste dagen efter, han blev slagen: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Anders Christensen manddød over og fra hans fred for Christen Lund, han ihjel slog.

(239)

(diverse indførsler overstreget)

(240)

4/8 1621.

** var skikket hr Peder Nielsen i Volstrup præstegård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Laurids Sørensen i Løgtved, Tomas Pedersen i Estrup med flere for en nævnings ed, de har svoret og gjort til Sæbygårds birketing 30/6 sidst forleden over Johanne Pedersdatter, født i Favrholt i Hørby sogn, for trolddoms bedrift efter vidnesbyrds og sigtelses indhold, hvilke samme deres ed og tov, hr Peder Nielsen formener lovlig og ret at være dreven og svoren og bør ved magt at blive: så og efterdi en part fornævnte vidnesbyrd udtrykkelig har vidnet dem ved visse dag og tid at have hørt, Johanne Pedersdatter først i præstegården, der hun med hr Peder er kommen i tvist, at have lovet ham ondt og ulykke, og straks derefter på marken ham dermed truet og undsagt, og han derefter sådan ulykke og skrøbelighed ---- er hændt og vederfaret, først på den ene lår og siden nogen dage derefter på den anden fod og side ---- hændt, som forskrevet stander, ---- og gøres bevislig hende siden at have været i hr Peder Nielsens hus, bedt ham om forladelse og brugt allehånde ord og signelse såvel som også anden spøgelse med kniv i vandet, som om vidnet er, og dermed ville fly hr Peder bedre, dog han det ---- ikke ville bruge ---- , hvilke vidner om sådan hendes onde løfte og den sygdom og skrøbelighed, hr Peder derefter hændt og vederfaret er, alle med hinanden bestyrkes, det og med adskillige vidner gøres bevislig, hende en ond rygte for trolddom i langsommelig tid at have efterfulgt, såvel som og hende at have brugt signen, målen og andre spøgeri, hvilke hun en part for ting og dom såvel som tilforn her for retten mundtlig såvel som i skriftlig beretning er vedganget, i lige måder bevises, at der hun er eftertragtet at skulle pågribes, har hun sig på en lønlig sted forstukket og ikke ville til stede blive, så hun i så måder sig for sådan hendes onde gerning har befrygtet, hr Peder Nielsen og til hjemting og her for retten, nu såvel som tilforn, hende har ved højeste ed sigtet, beskyldt og vedkendtes for en vitterlig troldkvinde, det hun ham sådan sygdom og skrøbelighed med hendes trolddoms bedrift havde tilføjet, som forskrevet stander, og intet hun derimod fremlægger sig ærligen og kristeligen at have skikket og forholdt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner at sige ---- eller magtesløs dømme, og efterdi loven bemelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtes, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den, der sag gives med nævn i kirkesogn, og fornævnte nævninger, som i sognen hos Johanne Pedersdatter boende er og bedst hendes lejlighed ved, fordi har været opkrævet hende for trolddoms sag enten at skære eller skylde, så de ved deres ed efter fornævnte vidner og sigtelse, som nu er ved magt dømt, har hende kirkenævn oversvoret, da ved vi efter sådanne circumstantser ikke nogen årsag eller tifald dem for samme deres ed at kunne fælde, men ved magt at blive.

(250)

** var skikket Anders Ibsen, borger i Skive, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Niels Jensen, tjenende på Krabbesholm, for en vidne, han til Resen birketing 23/5 sidst forleden på ham vidnet har, anlangende at Anders Ibsen skulle have huggen en stykke hasseltræ i Krabbesholm skov, lig ad en riveskaft, hvilke Anders Ibsen hårdelig benægter, at han aldrig huggede nogen træ: så og efterdi Niels Jensens vidne ikke er uden én persons kundskab, som efter recessen regnes for ingen vidne, Anders Ibsen og nu her for retten ved højeste ed og oprakt finger højligen har benægtet, sig ikke at have hugget samme hasseltræ i Krabbesholm skov, eller den haft i hånd eller værge, som for er rørt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme enige vidne, ej heller fornævnte sandemænds ed, derefter svoret er, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(251)

** var skikket velb fru Dorte Krabbe til Rugtved hendes visse bud Hermand Madsen, foged på Grinderslev kloster, med en opsættelse her af landstinget 21/7 sidst forleden, lydende hende da efter en anden opsættelse at have stævnet hendes søn velb Iver Lykke Eriksen for et løfte og hægtelse, hun er i for ham til velb Peder Munk til Sæbygård og til forpligtet sig at holde Peder Munk skadesløs, først for 5000 daler til statholder Gert Rantzau, dernæst for alle hvis løfter, som hun kan befindes at være i for hendes søn Iver Lykke, og eftersom hendes søn Iver Lykke derimod har hende hans strenge forpligt og forvaring, at skulle fly og forskaffe hende en god mand til et nøjagtig hægte og forvaring nu til påske sidst forleden, samme hendes sigtelse og godsigelse for ham til Peder Munk at skulle blive hende og hendes arvinger skadesløs holden, hvilket ikke sket er, så hun derover har været forårsaget ved rigens ret at lade forhverve dom over ham til Nørherreds ting, formener sig også at ville have æskning over ham her til landstinget beskrevet: så og efterdi Iver Lykke i sin udgivne brev har sig til forpligtet at forskaffe sin mor en god vederhæftig mand til en nøjagtig hægte og forvaring til påske nu sidst forleden, og hun dog ved herredstings dom og æskning har ladet udæske først for tusind daler, hun for ham har godsagt til Peder Munk, og siden hvis andre løfter Peder Munk for ham findes i, og ikke nøjagtig ---- fordret, som hans forpligt om formelder, det ikke heller gøres bevislig, fru Dorte Krabbe nogen skade eller pendings udlæg for fornævnte løfte at have lidt eller fanget, da ved vi efter sådan lejlighed ikke efter samme herredstings dom og æsknings vidne nogen æskning her at udstede.

(253)

** var skikket velb Claus Då til Ravnstrup. KM befalingsmand på Vestervig kloster, og gav til kende, at eftersom han til sidst forleden herredage af KM og rigens ret er tilfunden inden et fjerding år at gøre bevislig, at der er ud af Hans Lykkes børns gods, eller og udlæg for deres afhændte gods, indført i den Krabbesholms skøde, Hans Lykke, Anders Friis givet har, som samme KM og rigens rets dom videre derom udviser, hvilke dom Claus Då agtet til dette landsting at fyldest gøre, og lovligt børnegods og vederlag for afhændet børnegods, i samme skøde at være indført, bevise vil, og fremlagde Claus Då KM og Danmarks riges råds efterskrevne dom, dateret København slot 9/6 sidst forleden samt hans efterskrevne forsæt, dateret Viborg 4/8 1621, sammeledes fremlagdes fru Dorte Krabbes efterskrevne brev, hvori hun afhænder til hendes kære sønnedatter velb jomfru Magdalene Lykke Hansdatter, som har været hos hende fra barndom, efterskrevne gårde i Salling i Hindborg herred, derhos fremlagdes efterskrevne fortegnelse, med Hans Lykkes hånd underskrevet, som indeholder om hvis gods, salig fru Johanne Parsberg hendes børn er givet efter gavebrevs indhold af deres mormor fru Ide Lykke, så og fremlagdes efterskrevne fortegnelse på hvis, Hans Lykke har udlagt til hans kære børn.

(257)

** var skikket Jacob Mogensen i Dalgård, herredsfoged i Nørherred, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet velb Palle Rodsteen til Jungetgård for en uendelig dom, han her til landstinget 7/7 sidst forleden over ham forhvervet har, anlangende fornævnte herredsfoged ikke skulle ville unde ham dom for æskning eller læst og skreven på samme breve over Iver Lykke, hvilke Jacob Mogensen mener ikke at skal være bevist i nogen måder, hvorfor Jacob Mogensen formener samme dom bør magtesløs at være: så og efterdi Jacob Mogensen selv tilstander, det Palle Rodsteens fuldmægtig havde sine stævningsmænd til tinge, stævning at ville være bestendig, og Jacob Mogensen hverken har undt ham det beskrevet eller og ham det ved dom frafunden, da ved vi ikke andet derom at sige, end Jacob Mogensen sig deri har forseet, dog for godtfolks bøns skyld afstod Palle Rodsteen hvis tiltale, han derfor til Jacob Mogensen kunne være berettiget.

(258)

** var skikket Søren Skriver, forstander i Helliggejst kloster i Ålborg, på KM og de fattiges vegne på den ene og havde stævnet Niels Sørensen i Horsens Laen på den anden side for et bevillings brev, han af Christen Knudsen, da de fattiges forstander i fornævnte hospital, skal have bekommet og til forhandlet sig på fornævnte gård Laen, og med samme brev formener sig at ville forholde de fattige Guds lemmer hvis rettighed dem bør af samme hospitals gård med ægt, arbejde og anden fornøden tjeneste, og mente med samme bevillings brev at ville sig befri og være aldeles kvit for ægt, arbejde og al tjeneste, når han ydede dem blotte lemmegæld, en halv tønde smør, 2 dalers gæsteri og et skovsvin om året: så og efterdi Christen Knudsen aleneste har været de fattiges forstander og skulle have tilsyn deres gavn og bedste at ske, så han ikke har været mægtig sådan tilladelse på de fattiges gods uden ægt og arbejde, dem til skade, at bevilge eller bort forskrive, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme Christen Knudsens brev, så vidt den ægt og arbejde anlanger, ej heller fornævnte herredstings dom, derpå funderet er, så noksom at de bør nogen magt at have eller komme Søren Skriver på de fattiges vegne til nogen forhindring.

(260)

** var skikket velb Tønne Friis til Hesselager, KM befalingsmand på Ørum slot, hans visse bud Jens Madsen, ridefoged sst, på den ene og havde stævnet efterskrevne personer i flere sogne på den anden side, for de har ladet dem hærværk oversværge 2/12 sidst forleden på Viborg landsting, og ikke de har rettet eller settet for dem inden seks uger efter loven, formener Jens Madsen på Tønne Friises vegne, at de bør at fare som andre fredløse folk: så og efterdi med sandemænds brev bevises, fornævnte personer for langsommelig tid, fast over seks uger, forleden her til landstinget at være hærværk oversvoret, som findes 40 marks sag at være, og de ikke inden seks uger har settet eller rettet for dem, ikke heller aftinget efter KM missive, tre uendelige domme fordi findes dem overgangen, som endnu alle stander ved fuldmagt og uigenkaldt, så Tønne Friis fordi har været forårsaget dem for endelig dom at lade kalde, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end recessen deri at følge, fornævnte personer, nu hid stævnet er, som forskrevet stander, at fare som andre fredløse folk.

(263)

** var skikket Jørgen Nielsen i Færgegård med en opsættelse her af landstinget 21/7 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Christen Nielsen i Klostergård, fordum herredsfoged i Hundborg herred, for en dom han til Hundborg herreds ting 16/4 1621 dømt har, anlangende at Jørgen Nielsen tilforn er forligt med hr Jens Christensen, såvel som andre af hans sognemænd at give ham hans tiende på skæppe, som skal også være indført i opsættelsen og herredsfogdens dom, og han har ladet hr Jens hans tiendekorn opføre til Vang præstegård med to af hans folk, og hr Jens det dog ikke ville annamme: så og efterdi ingen bevisning for herredsfogden har været i rette båret, men nu fremlægges vidner på begge sider, samme sag angældende, som ikke for ham har været, der han sin dom har udgivet, da finder vi efter sådan lejlighed samme hans dom at være som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør, og da i sin dom at lade inddrage hovedmeningen af hvis breve, for ham bliver i rette lagt, samme sag anrørende.

(266)

** var skikket Søren Mikkelsen, borgmester i Sæby, på velb Anders Friis til Hungstrup, KM befalingsmand på Sejlstrup, hans vegne såvel som på sin egen og borgmestre og råds vegne i Sæby med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da på KM og Sæby bys vegne at have stævnet Tomas Jensen i Øtoft, Tomas Madsen i Øksenhede med mange flere for et vidne, de til Sæbygårds birketing 24/6 1615 har vidnet, at de enge, som ligger norden for Sæby ud med havet og kaldes strandenge, skal være brugt og bjerget til Sæbygård, hvilke vidner de mener ikke at stemme overens med de forrige, men har adskillige mundheld om samme deres alder og minde: så og efterdi fornævnte vidner, nu hid stævnet er, formelder det samme strandenge, norden Sæby, skulle være brugt og fulgt til Sæbygård, som deres vidne om formelder, og Søren Mikkelsen derimod fremlægger Jens Sørensen, Jens Skrædder og Terkild Jeder deres vidne, som tilforn i sagen vidnet er det samme nør strandenge, som Peder Munk sig tilholder, at være bjerget af en borger i Sæby, ved navn Peder Dal, og ham efterfulgt, og de fornævnte vidnesbyrd ikke navnlig for bemeldte sidste vidner har fanget nogen varsel, fornævnte sidste vidnesbyrd og en part har vidnet om ejendom, som ikke tilhører vidnesbyrd at om vidne, og Søren Mikkelsen såvel som Anders Pedersen på begge sider tilstander sagen om fornævnte omtvistede ejendom til rådmænd at være indkommen, og endnu ikke har dommen til ende gjort, hvem grunden skulle tilhøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme sidste vidne såvel som fornævnte birketings dom, som derpå refererer, ingen magt at have.

(276)

** var skikket velb Christen Høg til Todbøl hans visse bud Henrik Krøger, tjenende der sst, på den ene og havde stævnet Peder Poulsen i Gersbøl hans hustru Maren Jensdatter, Poul Nielsen hans hustru Maren Jensdatter, Mads Nielsen i Elsted hans hustru Anne Pedersdatter med flere på den anden side for vidner, de til Hassing herredsting 12/7 sidst forleden vidnet har om trolddoms bedrift, Maren Jensdatter Købmand i Gersbøl imod dem skal have bedrevet: så og efterdi Peder Poulsen og hans medfølgere alle har vidnet i deres egne sager om hvis løfte og ulykke, Maren Jensdatter Købmand dem skulle have lovet, hvilke deres vidner alle heden tyder sig eftersom de hende tiltror, og ingen, Poul Nielsen undtagen, hende derfor fuldkommeligen har sigtet efter loven, eller samme deres vidner med andre uvildige vidner bekræftes, Poul Nielsens sigtelse ikke heller med lovlige vidner noksom bestyrkes, det Maren Jensdatter med hendes trolddoms bedrift ham nogen ondt på liv, helbred eller velfærd skal have tilføjet, og Christen Lauridsen og hans medbrødre alene har vidnet efter rygte og tidende, og ikke om nogen deres vitterlighed, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, nu hid stævnet er, eller fornævnte nævningsed, derpå funderet er, så nøjagtig, at de må komme Maren Jensdatter Købmand på liv eller ære til hinder eller skade, førend hende anderledes overbevises kan.

(280)

** var skikket Christen Olufsen i Gerup på sin egen og sine medbrødre vodmænd deres vegne på den ene og havde stævnet Christen Bollesen i sønder Hågård på den anden side for en klagevidne, han 13/6 sidst forleden, otte mænd vidnet har, at Christen Bollesen samme dag at have sig, det han på fredagen tilforn var 14 dage havde udvist hans sønner med deres medbrødre vodmænd til havet at drage skib, og som de da har sagt for ham, de samme nat deres voddræt næst norden op til, som deres folk af Legind drog med deres vod, menende samme klage ikke med syn eller synsgerning er så lovligt bevist, at den bør nogen magt at have: så og efterdi Bolle Christensen og Mikkel Christensen har vidnet i deres egen sag om den ---- selv på samme vod det skulle være gjort, Bertel Christensens vidne ikke heller er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, og Christen Bollesens klage ikke med nogen uvildige eller nøjagtige vidner bekræftes, ikke heller gøres bevisligt ---- personer nogen skade på deres vod eller redskab at være gjort, da kan vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og klage, ej heller den sandemænds ed, derefter svoret er, så nøjagtig, at den bør nogen magt at have, men magtesløs.

(282)

** var skikket velb jomfru Helvig Kås til Nandrup hendes visse bud Mikkel Juel i Skjoldborg på den ene og havde stævnet Peder Jespersen i øster Vanned, Jens Christensen med flere sst på den anden side, for en vidne, de 19/6 sidst var vidnet har, og mener, de bør samme deres vidne udtrykkeligen ved helgens ed at forklare, om Tomas Nielsen med sin hustru holder hus i Tøfting, og kom fra Tøfting og til kirken, og når messen er ude, ganger de fra kirken og til Tøfting, og hvilke dag han var sidst ad Guds bord med sin hustru, hvilke han formener samme vidne lovlig og ret at være og bør ved magt at blive, og Hillerslev herreds ting at være Tomas Nielsens rette værneting: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd findes hid stævnet deres vidner at forklare, da dersom dem i sagen videre vitterlig er, imod de vidnet har, finder vi dem til deres værneting, det under deres faldsmål at være gestendig, når de did lovlig stævnes og bliver lovlig varsel for givet, og efterdi Tomas Nielsen med borgmestre og råds breve i Mariager beviser sig der at have taget borgerskab og holdt hus, da hvem ham har at tiltale, da følge sig ham der til sin værneting, og der gå om hvis ret er.

(284)

** var skikket velb Tønne Friis til Hesselager, KM befalingsmand på Ørum, hans visse bud Jens Madsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Laurids Pedersen i Vang på den anden side for et vidne, han 23/10 sidst forleden til Hundborg herreds ting vidnet har, anlangende iblandt andet at næste søndag for sankt mikkelsdag sidst forleden, som var 24/9, der han var til Guds bord i Vang kirke, at det da var vin, hr Jens Christensen gav ham, og ikke mjød, og derhos i samme vidne bad sin søn Peder Lauridsen, at han skulle sige, at det var vin og ikke mjød, med hvilke vidne Laurids Pedersen ville en, ved navn Poul Eskesens vidne stadfæste, som med hr Jens Christensen i sagen vidnet har, ham til befrielse: så og efterdi KM missive tilholder Knud Gyldenstjerne, Otte Skeel og mester Christen Hansen samme sag for dem at skulle indstævne med deri interesserede parter flitteligen betragte og grangiveligen overveje hvis vidner, derom allerede kunne være gangen, eller og endda for dem kunne føres og produceres, hvilke KM parterne på begge sider har tilladt, på det sagen des bedre kunne komme fordragen og blive kendt, og at de efter fornævnte vidnesbyrd og andre dis omstændigheder, flittig betragtelse og grangivelig overvejelse endelig i samme sag skulle kende, om dommen kristelig, billig og ret kunne være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke i samme sag at dømme, men den efter KM missive til fornævnte gode mænd og bispen at indkomme, og der til ende føres, som det sig bør.

(290)

** var skikket Søren Mikkelsen, borger i Sæby, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham efter anden opsættelse at have stævnet Christen Lauridsen i Knudseje for en fuldmagt, han 3/2 til velb Peder Munk til Sæbygård har udgivet, på 36 daler 1605, han skulle være Mads Andersen skyldig, uanseet Mads Andersen 1618, førend han ved døden er afgangen, har gjort en kontrakt og forhandling med Søren Mikkelsen om en øde og forfalden gård, han iboede i Sæby, Mads Andersen tilhørte, igen at opbygge, og hvis ydermere blev bekostet end fornævnte 36 daler, skulle han have gården i besiddelse, til han igen blev betalt: så og efterdi her for os i rette lægges Søren Mikkelsens forseglet og underskrevne brev på fornævnte penge, han med andre har skyldig været, og ikke med kvittants eller nogen nøjagtig bevis derimod gøres bevislig samme penge ---- og aflagt at være, og Christen Lauridsen ved hans underskrevne breve samme håndskrifter til fru Sofie har opladt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme håndskrifter, opladelses breve, ej heller borgmestre og råds dom, derpå funderet er, at sige eller magtesløs dømme.

(291)

** var skikket Søren Mikkelsen, borgmester i Sæby, på sin egen og sine medbrødre borgmestre og råds vegne, så og Erik Iversen sst hans vegne på den ene og havde stævnet Kirsten Mikkelsdatter sst på den anden side for en uendelig dom, hun sig på beråber at have forhvervet over et pantebrev, Erik Iversen har i pant sat, for 100 daler af Holger Iversens børns pending, til borgmestre og råd to gårde, der sst, at være magtesløs dømt, hvilke dom de mener ikke lovlig skal være forhvervet, tilmed lyder uendelig, og bør derfor magtesløs at blive: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Kirsten Mikkelsdatter ikke er mægtig hendes børns værge at være eller på deres vegne at tale, ved vi ikke i samme sag at dømme, førend Holger Iversens børn bliver til forordnet en myndig værge efter loven, som på deres vegne i sagen kan stævne og tale, som det sig bør.

(293)

** var skikket Anders Pedersen, ridefoged til Sæbygård, på sin egen og Anders Olufsen, indvåner i Sæby, hans vegne på den ene og havde stævnet Hermand Henriksen og Søren Mikkelsen, borgmestre i Sæby, med deres medbrødre rådmænd sst på den anden side for et pantebrev, de nogen tid siden forleden til dem udgivet har, anlangende 100 daler børnepending, som de borgmestre og råd for Erik Iversen lovet har, og han derfor har dem i pant sat nogen agerjord, liggende i Sæby mark, som borgmestre og råd skal have betroet ham under værgemål, hvilke agerjord er dem nu fradømt, af den årsag borgmestre og råd har betroet Erik Iversen samme jord under værgemål, som skal være imod loven: så og efterdi Anders Pedersen og Anders Olufsen samme løfte for ting og dom har indgået og tingsvidne efter taget, som efter loven er så stærk, at ej må lov imod gives, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme tingsvidne, så vidt den fornævnte løfte anlanger, at sige eller magtesløs dømme.

(294)

** var skikket Hubert Snitlock, borger i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget 21/7 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet borgmestre og rådmænd, der sst, for en dom de til Ålborg rådhus 8/6 1621 dømt og afsagt har, imellem velb Lene Juel til Halkærsholm hendes fuldmægtig og Hubert Snitlock, for en sum penge Hubert Snitlock skulle være fru Lene skyldig, nu til pinsedag forfalden. da er mødt i rette Hubert Snitlock hans tjener og giver til gensvar, at Hubert Snitlock var overbødig sin håndskrift at holde og efterkomme, og havde penge til stede, og dem efter vægt ville betale: så og efterdi Hubert Snitlocks udgivne brev udtrykkeligen formelder på halv sjette hundrede kurant daler, hver daler beregnet til 80 skilling dansk, ham at være fru Lene Juel pligtig, og borgmestre og råd fordi har tilfunden ham samme sin håndskrift at holde og efterkomme, og den med kurant daler, 80 skilling dansk til hver daler, at betale eller derfor at lide tiltale, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme deres dom at sige eller magtesløs dømme.

(295)

** var skikket velb Just Høg til ---- hans visse bud Søren Christensen i Stistrup med en opsættelse her af landstinget 21/7 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Christen Nielsen i Bratbjerg, Christen Nielsen sst med flere, for de 26/3 sidst forgangen på ---- herreds ting har svoret en hans tjenere, ved navn Peder Lauridsen, i Gundestrup husfred over efter et vildigt og usandfærdigt vidne, som han mener, hr Peder Christensen i Lerupgård har ladet forhverve til Han herreds ting 5/3 sidst ved sin egen tjenere, ved navn Anne Jensdatter, Maren Sørensdatter og Anne Jørgensdatter, samtligen tjenende hr Peder Christensen i Lerupgård, på hans tjener Poul Lauridsen vidnet har, imod Poul Lauridsens højlige benægtelse, hvilke deres vildige og usandfærdige vidne indeholder iblandt andet, at Poul Lauridsen skulle have været i Lerupgård i hr Jens Pedersens hus og der givet hans hustru onde ord, og ikke er navngiven hvad ord, det skulle være, ej heller vidnet om nogen synet gerning, som hans tjener skulle have gjort hr Peder Christensen eller hans hustru i hans hus: så og efterdi af forrige landstings ---- forfares, hvis vidner, for nævninger har været, da de deres ed gjort har her, at være magtesløs dømt, så samme nævnings ed, derpå var funderet, fordi er underkendt, og ikke for nogen uretfærdig ---- , da ved vi efter sådan lejlighed ikke på fornævnte nævningers fælding at dømme, men for den tiltale kvit at være.

(297)

** var skikket Jens Nielsen i lille Hillerslev på den ene og havde stævnet Christen Andersen og Bertel Andersen i stor Hillerslev for en vidne, de til Hillerslev herreds ting på ham vidnet har 5/6 1621, lydende iblandt andet at det skal være dem fuld vitterligt, at Jens Nielsen i lille Hillerslev er deres bror Jens Andersen i Klim skyldig på sin løn for 1606, han lånte ham, 4 sletdaler, og ikke de hos var den tid, han stedte ham og hørte hvad han lovet ham til løn, og ikke heller de hos var den dag, han gjorde regnskab med ham: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd nu højligen har vidnet om den gæld, de siger, Jens Nielsen for ungefer 15 år siden skulle være bleven Jens Andersen pligtig, og ikke derom på fersk fod båret kundskab, sådan gæld ikke heller med Jens Nielsens brev og segl eller anden nøjagtig kundskab bevises, men han det højligen benægter, som forskrevet stander, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne såvel som den dele, derefter dreven er, magtesløs at være.

(298)

** var skikket Ingvard Nielsen i ---- på den ene og havde stævnet Christen Graversen på den anden side for en dele, han lader sig på beråbe, at han skal have ham til Han herreds ting i forhvervet, og ikke han skal for samme dele have fået nogen varsel, eller gæld at være ham med rette skyldig, og mener derfor samme dele bør ingen magt at have og bør for samme dele kvit at være: så og efterdi her ikke fremlægges Ingvard Nielsens brev og segl eller nogen nøjagtig kundskab, det han skulle være Christen Graversen samme gæld pligtig, men det højligen benægter, som forskrevet stander, og han for samme gæld er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed Ingvard Nielsen af de deler kvit at være.

(299)

** var skikket Mads Pedersen i Havris på den ene og havde stævnet Jens Christensen i Grøngård på den anden side for to sønderrevne breve, den ene som skulle været en ---- og den anden en bekendelse, han på hans husbond velb Iver Lykkes vegne har ladet læse og påskrive til Ginding herreds ting 4/5 1623, hvilke breve skal være meget sønder reven, og formener efter slig lejlighed fornævnte stykker breve ingen magt at have: med flere ord dem imellem var, og efterdi ikke bevises Mads Pedersens navn i samme brev at være benævnt, eller ham af fornævnte misdæder at være udlagt, ikke heller han fremlægger fuldmagt af nogen, samme bekendelse skulle pålyde, det han skulle være mægtig gjort dem at kalde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Mads Pedersen mægtig på samme breve at må tale.

(300)

** var skikket Mikkel Terkildsen i Krogholm med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Niels Olufsen ved Aggersund, for han til Han herreds ting 14/5 sidst forleden har ladet ham fordele for nogen arvelod, som Mikkel Terkildsen skal have til sig annammet efter sin salig far Terkild Jensen, som boede i Krogholm, hvilke dele Mikkel Terkildsen formener ikke så lovlig at være dreven med loven, som der sig bør, efterdi han skal findes at være delt for videre gæld, end som han skal være ham skyldig. så fremlagde Niels Olufsen efterskrevne delsbrev af Han herreds ting 14/5 dette år, lydende Niels Olufsen at have ladet fordele hans farbror Mikkel Terkildsen i Krogholm for 65 daler og 6 tønder byg, som er hans arvelod, som han arvede efter hans salig far Oluf Terkildsen, hvilken arvelod, hans salig farfar Terkild Jensen i Krogholm har haft til sig annammet og oppebåret: så og efterdi Niels Olufsen, som nu her for retten til stede var, befindes at være en umyndig barn, som ikke så er til lovalder kommen, det han kunne være mægtig sin gods at annamme eller derfor lovlig gøre forsikring, og han dog har ladet Mikkel Terkildsen for samme sit gods og penge, han under værgemål har, fordele, da finder vi efter sådan lejlighed Mikkel Terkildsen af den dele kvit at være, men om der findes andre, som nærmere er hans værge at være, og samme hans gods vil annamme og derfor lovlig gøre forsikring, der gåes om til hans værneting hvis ret er.

(302)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim. KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Niels Lauridsen, slotsskriver sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Jacob Nielsen i Smollerupgård, herredsfoged til Fjends herreds ting, for en dom han 8/9 1618 på Fjends herreds ting, imellem velb Jacob Lykke til Estvadgård på den ene og Knud Gyldenstjerne på den anden side, anlangende nogen enge, som de om trætter, og iblandt andet skal Jacob Nielsen have sluttet hans dom efter nogen vidner, som Jacob Lykke og Knud Gyldenstjerne samtligen her for landstinget 24/10 1618 der næst efter har afstanden på både sider, tilmed skal hans dom ikke lyde endelig: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(303)

** var skikket Christen Jensen Asdal med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Svend Pedersen i Lundager, ridefoged til Hundslund, anlangende nogle deler, han lader sig af berømme og sig på beråber, han over Christen Asdal på hans husbond velb fru Margrete Rosenkrantzes vegne til Hundslund har ladet forhverve ved hendes fuldmægtig til Vorgårds birketing, bemeldende en part for oldengæld og en part, som skulle være for skyld og landgilde, menende Svend Pedersen samme dele at have afstanden her til landstinget 6/5 1620, så mødte Niels Mouridsen, borger i Viborg, på Svend Pedersens vegne og afstod samme delsbrev: da efter sådan lejlighed bør den ikke at komme Christen Asdal til hinder eller skade i nogen måder.   
(305)

** Niels Krag til Agerkrog, landsdommer i Nørjylland, og Peder Bertelsen, landstingshører sst, gør vitterligt, at 4/8 1621 på Viborg landsting var skikket velb Hans Skade til Rolsegård på den ene og havde stævnet velb Tyge Brahe til Tostrup, KM befalingsmand på Skivehus, på den anden side for en dom, han til Nørherreds ting nogen kort tid forleden forhvervet har, i hvilke dom Hans Skade skal være fradømt noget gods i Nørherred, uanseet samme gods skulle have efterfulgt Hans Skades salig forældre i mange år, førend recessen eller håndfæstning skulle være udgangen, såvel som førend skipper Clemends opløb: så og efterdi for herredsfogden såvel som her for retten med adskillige dokumenter er gjort bevislig, samme gods at have fulgt Hans Skades forældre og imellem dem, mand efter anden, solgt, skiftet og delt, førend recessen eller håndfæstningen udgangen er, tilmed har der og været tvist om samme gods 1548, og da sagen her til landstinget har været indstævnet, og landsdommerne, da var, ikke har vidst Hans Skades ---- Niels Madsen samme gods at fradømme, førend KM og rigens råd gjorde derom anden skik, hvilke landstings dom endnu stander ved sin fuldmagt, så samme gods dem herefter har efterfulgt, og ikke bevises fra den tid indtil anno -- 89 derpå at være om kendt eller imod sådanne ---- havde gjort nogen forhindring, her og med 24 mænds vidne bevislig gøres samme gods Hans Skades forældre både før og siden skipper Clemends opløb at have fulgt og ---- været i deres værge, og herredsfogden dog har Hans Nielsen samme gods fradømt, da ved vi efter sådanne circumstantser, og imens forbemeldte forrige landstings dom stander ved sin fuldmagt, ikke den hans dom at følge, men bemeldte godses ejendom Hans Skade at efterfølge, med mindre KM og Danmarks riges råd om ---- slig gods i ---- har, bliver gjort anden forordning.

(316)

1/9 1621.

** var skikket velb Hans Dyre til Boller hans visse bud Jacob Andersen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet ---- i Langgård på den anden side for ---- han lader sig af berømme og så har i rette lagt på Hillerslev herreds ting og udgangen sst, dateret 12/3 1611, formeldende at Hans Lykkes tjener Jens Ibsen i ---- på salig afgangne Henning Bille til Vrejlev hans vegne, imidlertid han var hans tjener, efter hans egen skrivelse og befaling har tiltalt Niels Andersen i Langgård, for han har standen på Hillerslev ting og lyst to hans husbonds tjenere, Laurids Ibsen og Søren Andersen, en ran til, og dem ikke efterfulgt med nævninger, og herredsfogden, som da var, som nu ved døden afgangen er, tildømt Niels Andersen for Jens Ibsens tiltale kvit at være, og Anders Nielsen nu tiltaler hans tjener Jens Ibsen og mener, at han bør at bøde hans 3 mark for samme hans sigtelse, formener Jens Simonsen på Hans Dyres vegne ham deri ---- , idet hvis han har gjort, har han gjort efter hans husbonds befaling: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, finder vi den ingen magt at have, og hvem videre på skader, da indstævne sig sagen til herredsting igen, og gå derom hvis ret er.

(317)

** var skikket velb jomfru Kirsten Skeel til Jungetgård hendes visse bud Jep Jensen i ---- på den ene og havde stævnet Knud Pedersen i Brøndum på den anden side for en dele, som han til Rødding herreds ting 10/2 sidst forleden da på velb Christoffer Hvasses vegne til Kås forhvervet har, anlangende iblandt andet han da samme dag har ladet fordele hendes tjenere Knud Påskesen i Sønderhede, Karen Jensdatter med flere, for de har haft deres drift og grift med tørvegrøft og lyngslæt, fædrift og engbjergning i Tordkær imod Christoffer Hvasses forbud og klagevidne: så og efterdi Christoffer Hvas kendes samme ejendom for enemærke sig at tilhøre, og Jep Jensen derimod på jomfru Kirsten Skeels vegne vedkendes hende den i fri fællig at have, så der i så måder tvistes om, hvem samme ejendom med rette tilhører, og ikke den endnu er adskilt, og jomfru Kirsten Skeels tjenere dog for samme brugning for er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed dem af den dele kvit at være.

(318)

** var skikket Anders Jensen i Fristrup med en opsættelse her af landstinget 4/8 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet velb Axel Rosenkrantz til Buderupholm, for han nogen tid siden til Børglum birketing har ladet ham fordele for nogle ord, Anders Jensen skulle have sagt, det velb Axel Rosenkrantz havde påhørt ham en unyttig ---- for hans husbonds tale, han har brugt, og ikke samme ord at skulle være Axel Rosenkrantzes ære angældende, som ved pendinge kan betales, og han derover imod recessen er delt bleven: så og efterdi samme delsbrev ikke udtrykkelig eller navnlig medfører eller indeholder, hvad Anders Jensen skal være givet til sag, hvorfor han skal være delt, så han derefter kunne vide sig at ---- om han derimod burde eller kunne for sig rette, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den delsbrev så nøjagtig, at den bør nogen magt at have, og bemeldte landstings dom, Axel Rosenkrantz nu fremlagt har, befindes at være endelig, ved vi ikke den at forandre eller andet derom at kende, end samme dom ---- og indeholder.

(320)

** var skikket velb Jørgen Lykke til ---- på den ene og havde stævnet Jens Jensen i Bostrup på den anden side for ubevist og usandfærdig klage, han til ---- herreds ting 22/2 sidst forleden på Jørgen Lykke skal have klaget, og ---- eftersom han samme dag til fornævnte ting skal have i lige måder lyst ham en fuld gårdfred til, uanseet at de ikke har bevist ham skade eller ufred at have gjort: så mødte Jens Jensen med samme klagevidne og efter flere ord dem imellem var afstod Jens Jensen samme klage, og alle hvis andre syn, vidner og breve i sagen gangen er, samme gårdfred anlangende, så de skal være aldeles død og magtesløs og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(321)

** var skikket velb Jørgen Lykke til ---- på den ene og havde stævnet velb jomfru Johanne Lykke til Bajlumgård på den anden side, eftersom han i tre ting har æsket til Han herreds ting af hende 760 enkende rigsdaler med sin interesse, og han har fanget sin æskning beskrevet 4. ting, og efter slig lejlighed formente Jørgen Lykke, det han burde æskning her at have beskrevet, så mødte Niels Basse i Nandrup, dog ikke fremlagde nogen fuldmagt i den sag at svare: da blev Jørgen Lykke undt samme æskning, så æsket han her i dag til Viborg landsting af jomfru Johanne Lykke i lige måde som til herredsting æsket er.

(323)

** var skikket Hans Jensen Bartskær, borger og rådmand i Sæby, hans visse bud Peder Nielsen i Viborg på den ene og havde stævnet Søren Mikkelsen, borgmester sst, på den anden side, for han 18/7 sidst forleden på Sæby byting har ladet voldsværge hans hustru Margrete Madsdatter, for hun 18/6 sidst forleden i hendes egen hus skulle have sønderrevet en landstings stævning, hvilket hun ved hendes højeste ed hårdelig benægter: da efterdi bevislig gøres, den ene sandemand, Didrik Gertsen, at have været udsejlet og ikke hjemme, der stævningen er forkyndt, og ikke han med 6 ugers stævning findes kaldt, ved vi ikke i samme sag at dømme, førend han lovlig stævnes og kaldes, som det sig bør.

(324)

** var skikket Christen Pedersen i ---- på den ene og havde stævnet Christen Jensen i Hjarbæk og Anders Nielsen i Havris på den anden side for et vidne, de kort forleden siden til Vorde birketing vidnet har, anlangende at de skulle have hos været i Anders Nielsens hus i Havris og der hørt, at Christen Pedersen og Anders Christensen i Lundsgård skulle have været i køb med hverandre om noget rugavl, som Christen Pedersen har på Havris mark, mener de ikke med brev, segl eller nogen rigtig kundskab skal bevise, at Christen Pedersen har oppebåren pending eller pendings værd derfor: så og efterdi sådan køb ikke med Christen Pedersens brev og segl befæstes eller gøres bevislig, ham derpå nogen penge at have annammet, men han det højligen benægter, som forskrevet stander, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne ingen magt at have.

(325)

29/9 1621.

** var skikket Laurids Jensen, borger og rådmand i Ålborg, på den ene og havde stævnet Kurt Andersen, byfoged der sst, på den anden side for en dom, han til Ålborg byting 16/7 sidst forleden, imellem ham og Tilske Giersdatter samt Johanne Hansdatter og deres lovværge såvel som Christen Kedelsmed, borger der sst, dømt og udgivet har, belangende et pant og pantebrev, Søren Frandsen, fordum borger i Ålborg, ved sin fuldmægtig Niels Svenningsen stadstjener har ladet gøre og give Laurids Jensen til Ålborg byting på en abildhave jord og ejendom, liggende i Ålborg i sankt bodels sogn i byen, og tildømt Laurids Jensen jo at søge sin betaling i fornævnte pant, uanseet med landstings dom af Viborg landsting 7/7 sidst forleden bevises, Kurt Andersen at have været tildømt uden al videre forhaling og ophold dem endelig imellem at dømme og adskille: så og efterdi Kurt Andersen aleneste har tildømt Laurids Jensen at søge sin betaling i fornævnte pant, og ikke noksom udførligen da kendt, om bemeldte abildhave og ejendom burde ham at efterfølge, indtil hovedsummen med sin rente og skadegæld blev ham erlagt efter pantebrevens indhold, eftersom for ham var i rette sat, da finder vi efter sådan lejlighed denne hans dom at være som udømt var, og sagen til bytinget igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, endnu endelig og uden videre forhaling dem imellem at dømme og adskille efter samme pantebrevs lydelse, som det sig bør og for ham bliver i rette sat.

(328)

** var skikket Laurids Jensen, borger og rådmand i Ålborg, på den ene og havde stævnet Christen Kedelsmed samt Tilske Giersdatter og Johanne Hansdatter med deres lovværger på den anden side for en klakseddel, de dem på beråber dem at skulle være bevilget i salig Søren Frandsens hus af en liden bog, som der skulle være udtaget af et skab, anlangende hvis bekostning Søren Frandsen skulle have gjort på fornævnte have uden byen, formenende samme klakseddel ikke bør nogen magt at have, men magtesløs at blive: så og efterdi fornævnte register, nu fremlagt er, alene befindes en løs antegnelse og seddel, som ikke af nogen forseglet eller underskrevet er, så den kunne eragtes for nogen rigtig anskrivelse, fornævnte vidnesbyrd også stiller deres vidne i tvivl, så de ikke vidste hvis hånd, samme register var skrevet med, de ikke heller aldeles stemmer overens, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme løse uunderskrevne fortegnelse, ej heller fornævnte vidner så noksom, at de bør nogen magt at have.

(330)

** var skikket Peder Christensen i Hindsels på den ene og havde stævnet Markor Christensen i Brøndum, Mads Lauridsen sst og deres medbrødre på den anden side for et vidne, som de til Hindborg herreds ting 13/8 sidst forleden vidnet har om nogen bier, som skal være kommen til Rettrup på Peder Christensens grund og ejendom, hvilke deres vidne Peder Christensen formener ulovlig at være vidnet, efterdi at skal befindes fast over år og dag efter, at gerningen skal være sket, til de vidner om samme bier, at skulle være kommen til Rettrup: da efterdi fornævnte vidnesbyrd findes i egen person at være hid kaldt, og de ikke er mødt deres vidner at for antvorte, da finder vi efter sådan lejlighed fornævnte vidnesbyrd hver for deres hjemsiddelse og uhørsom til deres 3 marks fald, og deres vidne ingen magt at have, indtil hvem der har i at sige stævner på ny, lovlig kommer her og vil være i rette.

(332)

** var skikket Niels Jensen i Halsgård hans visse bud Søren Bertelsen sst på den ene og havde stævnet Peder Wandel, borger i Ålborg, på den anden side for to uendelige domme, han her til landstinget skulle have forhvervet over ham, og sandemændene i Hals birk fordi har svoret ham vold over for nogen sår og skade, han har gjort Mads Madsen i Hals, formener Jens Nielsen, fornævnte to uendelige domme uret et være forhvervet og magtesløs at blive: så og efterdi samme landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi fornævnte tingsvidne efter fornævnte sandemænds ed findes at være at skulle være svoret og udgivet 30/3 nærværende år, på hvilke dag ikke nogen ting burde efter recessen at holdes, fornævnte vidne, Søren Bertelsen fremlagt har, med genparten både om varsel og i andre måder ikke heller stemmer overens, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og fornævnte sandemænds ed så nøjagtig, at de bør nogen magt at have, men magtesløs.

(333)

** var skikket Bagge Kjærulf i Kornum på den ene og havde stævnet Søren Skriver, hospitalsforstander i Ålborg, på den anden side for en dom, han til Jerslev herreds ting 12/7 sidst forleden forhvervet har, anlangende nogen pending, salig Anders Pallesen, fordum byskriver i Ålborg, skulle være hospitalet skyldig, endog han intet arv skulle bevises lovlig at have bekommet på sin hustrus vegne efter salig Anders Pallesens død og afgang med hvis bo og boskab og rørende gods at have blevet efterstandende i Revsgård, da Bagge Jensen Kjærulf fik Anders Pallesens hustru til ægte.(dom ikke indført)

(334)

** var skikket Bagge Kjærulf i Kornum på den ene og havde stævnet Søren Skriver, hospitalsforstander i Ålborg, på den anden side for en dom, han til Jerslev herreds ting 12/7 sidst forleden forhvervet har, anlangende nogen pending, salig Anders Pallesen, fordum byskriver i Ålborg, skulle være hospitalet skyldig. (sag overstreget)

** var skikket Jens Nielsen, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet hans salig bror, afgangne Christen Nielsens hustru, Anne Pedersdatter, nu tjenende på Hundslund, på den anden side for en fuldkommelig skøde, hun forholder sig imod hendes egen brev og underskreven håndskrift, så og imod salig Christen Nielsens skrivelse, han til Ålborg byting efter gamle ejendoms breve at ville give og gøre Jens Nielsen på en lade og kålhave, liggende uden Vesterport for Ålborg: så og efterdi fornævnte kontrakt, nu for os i rette lagt er, udtrykkeligen formelder, Jens Nielsen og Svend Pedersen på Anne Pedersdatters vegne at have i Otte Skeel og andre dannemænds nærværelse kontraheret om hvis tvist, Anne Pedersdatter og Jens Nielsen tilforn imellem været har, hvorledes dermed forholdes skulle, hvilken kontrakt findes med Jens Nielsens hånd underskrevet, som han nu her for retten ved sin ed ikke vil benægte, eller for urigtig sigte, og loven bemelder den sidste handel og kontrakt at fortage alt, hvis tilforn ganget var, her og med tingsvidne gøres bevislig, Svend Pedersen på Anne Pedersdatters vegne næste mandag, efter kontrakten gjort er, at have gjort Jens Nielsen skøde og forvaring på samme lade, have, dam og ejendom, såvel som og tilstedt ham register på bemeldte værgemål, og Jens Nielsen derfor har Anne Pedersdatter kvitteret, i lige måde har og Svend Pedersen samme dag antvortet ham en lang bøsse, som kontrakten ham tilholder, i lige måde med tingsvidne bevislig gøres, det Jens Nielsen samme dag for ting og dom at have givet Svend Pedersen på Anne Pedersdatters vegne en trøg og uigenkaldende afkald, som for er rørt, så kontrakten dermed på begge sider er fuldkommen og vedgået, og loven tilholder tingsvidne at være så stærk, at derimod må ej lov gives, da ved vi efter sådanne circumstantser ikke imod fornævnte kontrakt, ej heller bemeldte afkald, skøde og tingsvidne, nu i rette lagt er, at sige eller magtesløs dømme.

(340)

** var skikket Jens Nielsen, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet Kurt Andersen, byfoged der sst, for han har forseglet den tingsvidne, som han ikke selv har været dommer til, men Christen Andersen Skomager samme vidne at have udstedt, mener Kurt Andersen deri uret at have gjort: så og efterdi det befindes Christen Andersen Skomager samme vidne at have udstedt, og Kurt Andersen dog den har forseglet, og ikke Jens Nielsen vil beneje, samme ord jo inden tinge at være falden, så vidnen dermed bestyrkes, da ---- det kan bevises, Jens Nielsen for rettens forsegling nogen skade at have lidt, ---- han til deres værneting hvis ret er.

(341)

** var skikket Jens Nielsen, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet Anders Mikkelsen, Dal Mortensen med flere, alle borgere i Ålborg, på den anden side, som 23/7 sidst forleden var inden fire tingstokke på Ålborg byting for deres sandhed at vidne og bekende, om de samme dag enten så eller hørte, at Svend Pedersen i Lundager, ridefoged til Hundslund, da skulle have leveret Jens Nielsen nogen register eller breve, anlangende et værgemål, som hans salig bror Christen Nielsen har været værge for salig Peder Nielsens to børn i Torup i Rinds herred, ved navn Jens Pedersen og Maren Pedersdatter, som Jens Nielsen ved højeste helgens ed aldeles benægter at have bekommet enten register eller breve, i lige måde stævnet Anne Pedersdatter og hendes lovværge, om de vil have her noget til at svare: så og efterdi fornævnte otte mænd 23/7, da de --- tinghørere til Ålborg byting, har vidnet om hvis, de for ting og dom seet har, samme register, Svend Pedersen Jens Nielsen skal have antvortet ---- , og samme deres vidne her i dag ---- er ved magt kendt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke at tilfinde dem videre derom at vidne.

** var skikket velb Stygge Høg til Vang på den ene og havde stævnet velb fru Dorte Krabbe til Rugtvedgård på den anden side for hans hånd og segl, han for hende i 1000 dalers gældsbrev 1605 udsat har efter hendes og hendes medarvingers udgivne skadesløs brevs indhold, hvori de har dem til forpligtet, én for alle, at skulle fly og forskaffe ham hans hånd og segl igen for samme løfter til næste snapsting derefter 1606, hvilket ikke skal være holdt og efterkommet, formenende hende pligtig være at fly og forskaffe ham hans hånd og segl igen eller og en nøjagtig hægten, som han vil orges og nøjes med, eller for sin tusind dalers løfte at lide tiltale, i hvilken sag hun til hendes værneting Nørgårds birketing skal være tildømt æskning at lide, formener ham bør her til landsting æskning over hende at tilstedes: da efterdi for os i rette lægges fru Dorte Krabbe og hendes medarvingers brev, underskrevet 1605, hvori de bepligter dem, én for alle og alle for én, at holde Stygge Høg samme 7000 dalers løfte skadesløs, og at fly og forskaffe ham sin hånd og segl igen, som han for samme løfte udsat har, til snapsting da først kommer, og ikke bevises det at være efterkommet, så Stygge Høg derfor ved dom og æskning har ladet sin hånd og segl af fru Dorte Krabbe alene æske og fordre, efter herredstings dom og æsknings indhold, og intet derimod fremlægges, hvormed det lovlig forhindres kunne, da blev Stygge Høg i den punkt undt æskning, så æsket han nu her i dag til Viborg landsting af fru Dorte Krabbe i lige måder som til birketinget i de måder æsket er, men belangende fornævnte 4000 dalers løfte, den punkt blev efter hans bevilling opstandende til næste landsting efter omslag først kommende, forinden hvilken tid hendes fuldmægtig her for retten lovet at forskaffe ham sin hånd og segl igen, efterdi hun allerede var æsket, og der det ikke bliver efterkommet, da dem her at møde og gå der hvis ret er.

(345)

** var skikket Laurids Ousen i Mellerup på sin egen og hans søstre Anne Mørksdatter i Stavad og Kirsten Mørksdatter i Burholt deres vegne på den ene og havde stævnet Peder Selgensen i Saltum, Laurids Pedersen i øster Halne på den anden side for en voldgift, som de med flere har udgivet 16/6 1606 i Saltum, formeldende om arv og gæld efter deres afgangne bror og svoger salig Vogn Hansen, som døde i Saltum, som kontrakten i sig selv derom vidtløftig og ydermere om formelder, hvilke kontrakt eller voldgift er indstillet på otte mænd, og fem at fornævnte voldgiftsmænd, der iblandt Peder Jensen i Røgelhede og Anders Jensen i Klokkerholm er ved døden afgangen, så der lever ikke uden 3 af voldgiftsmændene, og en del af dem er meget skrøbelige, som kan eragtes at samme voldgift ikke af dem kunne fuldendes, og formener Laurids Ousen på sin egen og søstres vegne, at fornævnte voldgift burde magtesløs at blive, da opnævnte de på begge sider og til betroede Jens Mikkelsen i Sterup, Poul Andersen i Hebelstrup, Jens Mikkelsen i Vrågård, Søren Nielsen i Stenbjerggård og Christen Pedersen i Brødland, som med Laurids Christensen, Anders Kjærulf og Anders Ousen skulle fuldmagt have, dem og deres medarvinger om hvis tvist og uenighed om samme arv og skifte imellem dem kunne indfalde, efter forrige voldgift imellem at sige og forhandle, og hvis fornævnte mænd deri gørende og kendende vorder, skal de på begge sider orges og nøjes med, og ikke derfor appellere: efter sådan lejlighed tilfinder vi fornævnte tvistige parter med fornævnte dannemænd at møde i vester Brønderslev kirke nu på mandag først kommer 3 uger, som er 22/10 først kommende, og da hvis dokumenter, samme arv og skifte anlanger, at foretage, og endelig enten dem til minde eller rette imellem at adskille, som det sig bør, dog dersom nogen at fornævnte voldgifts mænd formedelst alderdoms skrøbelighed bliver forhindret eller og forinden ved døden afgår, da dem til stede komme fuldmagt at have andre i deres sted at tage og samme voldgift fuldgøre.

(347)

** var skikket Bagge Kjærulf i Kornum (blank) så mødte Søren Skriver og fremlagde samme dom af Jerslev herreds ting 12/7 sidst forleden, som så besluttes at efterdi fremlagdes en herredstings dom, hvori berørte brev og segl findes, inddragen, Søren Jensen i vester Halne, Laurids Pedersen sst og deres medbrødre vidnet har, dem vitterligt er, Bagge Kjærulf ingen skifte eller jævning har gjort med salig Anders Pallesens børn om hvis, de kunne arveligen tilfalde efter deres salig far, og loven formelder iblandt andet, om hjon kommer sammen i boen og dør enten, da skal al vitterlig gæld først betales af fælles bo, vidste fogden ikke fordi da at kvit dømme Bagge Kjærulf på sine børns vegne for samme gæld den stund, samme breve og herredstings dom stander urykket: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør. og efterdi fornævnte bænkebreve, hid stævnet er, ikke i dem selv fremlægges, finder vi dem magtesløs at være, indtil hvem, der har stævnet på ny, kommer her med samme breve og vil være i rette.

(349)

** var skikket fru Margrete Lange til Engelsholm hendes visse bud Christen Andersen i Heltborg med en opsættelse her af landstinget 15/9 sidst forleden, lydende hende da efter anden opsættelse at have stævnet Søren Madsen, skriver på Ørum, for et vidne han til Revs herreds ting 7/7 i år efter en misdæders ord, ved navn Maren Andersdatter Fly, forhvervet har, som anlanger om hendes trolddoms bekendelse, som og medfører at hun skal have sligt bekendt i Ginderup for hr Christen Hansen i Bodum, hr Mads Andersen i Visby, hr Peder Mogensen i Helligsø, hr Jens Lauridsen, kapellan i Bodum, og deres medbrødre 17/6 sidst var, og samme hendes bekendelse skal medføre blandt andet, at fru Margrete Lunge hendes tjener, Karen Lauridsdatter, i Dal i Heltborg med andre skulle nu i forgangen vår, var år, været forsamlet i Visby i den gård, Oluf Christensen, som blev ---- iboede, og deres bestilling var da, at Oluf Christensen skulle komme snart hjem, på det han skulle blive aflivet, at Karen Lauridsdatters søn i Dal, ved navn Laurids Olufsen skulle få hans hustru igen, og så at de kunne forskaffe ham korngrøde til, og formente Søren Madsen, samme bekendelse burde ved magt at blive: så og efterdi recessen anmelder, ingen udedisk menneske eller nogen andre som forvunden er for nogen uærlig sag, tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder at skal stå til troende, enten i vidnesbyrd eller i andre måder, i hvad de ville sige eller vidne på nogen, og Maren Andersdatter Fly befindes at have været en misdæder, da hun samme bekendelse gjort har, som siden for hendes trolddoms bedrift er heden rettet, og Christen Andersen med stokkenævn og sognevidne gør bevislig, det Karen Lauridsdatter sig ærlig og kristelig har skikket og forholdt, førend ---- hende udlagt har, da finder vi efter sådan lejlighed Maren Andersdatter Fly hendes bekendelse, så vidt den Karen Lauridsdatter anrører, magtesløs at være og ikke komme hende på liv eller ære til nogen forhindring.

(353)

** var skikket Peder Jensen i Ydby præstegård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Søren Madsen, ridefoged på Ørum slot, for to opskrifter, han i Ginderup nærværende år efter en troldkvinde og misdæder, ved navn Maren Andersdatter Fly, hendes ord skal have ladet opskrive 21/3 og 17/7, og samme opskrift han skal til Revs herreds ting 24/4 og 7/7 sidst forleden ladet læse og forkynde, og tingsvidne efter taget, hvori skal befindes hans hustru, ved navn Else Christensdatter, skal være af fornævnte misdæder på beråbt i adskillige måder, først at hun for 12 år siden skulle have kommen fornævnte misdæder til at gange avet om kirken og forsværge dåb og kristendom, og Else Christensdatter skulle have bekendt, at hun skulle have været selv fjerde og sætte et voksbarn ned i Volshave for 4 år siden, og det skulle have været årsag til Christen Christensens hustrus sygdom, hvilke bekendelse Else Christensdatter ved sin sjæl og salighed hårdelig benægter: så og efterdi recessen bemelder, ingen udedisk menneske eller nogen andre, som forvunden er for nogen uærlig sag, tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder at skal stå til troende, enten i vidnesbyrd eller i andre måder, i hvad de ville sige eller vidne på nogen, og Maren Andersdatter Fly befindes at have været en misdæder, da hun samme bekendelse gjort har, som siden for hendes trolddoms bedrift er heden rettet, og Peder Jensen med stokkenævn og sognevidne gør bevislig, det Else Christensdatter sig ærlig og kristelig har skikket og forholdt, da finder vi efter sådan lejlighed Maren Andersdatter Fly hendes bekendelse, så vidt den Else Christensdatter anrører, magtesløs at være og ikke komme hende på liv eller ære til nogen forhindring.

(356)

** var skikket Jens Mogensen i Ydby med en opsættelse her af landstinget 15/9 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Søren Madsen, ridefoged på Ørum, for to opskrifter, han i Ginderup nærværende år efter en misdæders ord, ved navn Maren Andersdatter Fly, hendes ord har ladet opskrive 12/3 og 17/7, og samme opskrift han til Revs herreds ting 14/4 og 17/7 sidst forleden ladet læse og forkynde, og tingsvidne efter taget, hvori skal befindes Maren Christensdatter i Ydby skal være af fornævnte misdæder påråbt, at hun skulle med været på nogen steder, som samme opskrift om formelder, at bruge spøgeri, hvilke opskrifter Maren Christensdatter ved Gud og sin salighed hårdelig benægter: så og efterdi recessen bemelder, ingen udedisk menneske eller nogen andre, som forvunden er for nogen uærlig sag, tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder at skal stå til troende, enten i vidnesbyrd eller i andre måder, i hvad de ville sige eller vidne på nogen, og efterdi befindes Maren Andersdatter Fly, som samme bekendelse gjort har, at have været en misdæder, som for hendes trolddoms bedrift er heden rettet, og ikke samme hendes bekendelse med nogen vidner bekræftes, Maren Christensdatter nogen trolddoms bedrift at have beganget, da finder vi efter sådan lejlighed Maren Andersdatter Fly hendes bekendelse, så vidt den Maren Christensdatter anrører, magtesløs at være og ikke komme hende på ære eller liv til hinder eller skade i nogen måder.

(358)

** var skikket Jens Mogensen i Ydby på den ene og havde stævnet Christen Lauridsen i Hvorup på den anden side for et vidne, han til Revs herreds ting 31/9 forhvervet har, anlangende en misdæder, ved navn Christen Munk, skulle have bekendt for tingsdom, at Maren Christensdatter i Ydby skulle være med dem, når de skulle bestille noget, enten med mælkende eller smør, hvilke bekendelse Maren Christensdatter ved Gud og sin sjæls salighed hårdelig benægter: så og efterdi recessen bemelder, ingen udedisk menneske eller nogen andre, som forvunden er for nogen uærlig sag, tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder at skal stå til troende, enten i vidnesbyrd eller i andre måder, i hvad de ville sige eller vidne på nogen, og efterdi befindes Christen Munk, som samme bekendelse gjort har, at have været en misdæder, som for hans trolddoms bedrift er heden rettet, og ikke samme hans bekendelse med nogen vidner bekræftes, Maren Christensdatter nogen trolddoms bedrift at have beganget, da finder vi efter sådan lejlighed Christen Munks bekendelse, så vidt den Maren Christensdatter anrører, magtesløs at være og ikke komme hende på ære eller liv til hinder eller skade i nogen måder.

(359)

** var skikket hr Christen Pedersen i Åsted hans visse bud Peder Christensen, foged på Knivholt, på den ene og havde stævnet Laurids Eriksen i Bagterp, herredsfoged i Vennebjerg herred, på den anden side for en dom, han til fornævnte herreds ting 9/7 sidst forleden imod hr Christen dømt har, hvori han har tildømt hr Christen at lægge fra sig hvis, han har hos sig af Mette Pedersdatter, Anders Tomasens hustru i Lindholmgård, hendes arvelod og gældsbreve, som hende kunne tilfalde efter afgangne far eller derfor at lide tiltale, uanseet at der ikke er bevist, det hr Christen har annammet noget af Anders Tomasen hans hustru, Mette Pedersdatter, hendes arvelod, enten under værgemål eller varetægt, men fornævnte arvegods af Mette Pedersdatter hendes venner og værge skiftet og afgjort, som hun selv og hendes værge skal have til sig taget, og ikke hr Christen ved skiftebrev eller lodseddel skal overbevises, samme skifte at have med været, bevilget eller underskrevet, men ham at være kaldt til Åsted sognekald og præstegård, og siden på andre steder at have bekommet sin giftermål, som dog tilforn og havde fanget sin arvelod efter hendes forrige værge og hendes egen samtykke i Åsted præstegård. så mødte Anders Tomasen og fremlagde efterskrevne dom af Vennebjerg herreds ting 9/7 sidst forleden, som så besluttes at efterdi hr Christen Pedersen er indkommen i salig hr Peders bo i Åsted præstegård, og ikke han da beviste med skiftebrev eller med register, hvad Anders Tomasens hustru var tilfalden efter hendes salig fars død, ej heller beviste med afkald, at Anders Tomasens hustru havde bekommet hendes arvelod der ud af boen, som det sig bør, vidste fogden ikke rettere derpå at kunne kende, end hr Christen Pedersen jo bør at lægge fra sig hvad, han har hos sig af fornævnte arvelod og gældsbreve, som Anders Tomasens hustru kunne tilkomme: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(360)

** var skikket Erik Sørensen, borger i Skive, på den ene og havde stævnet Laurids Svendsen, Jens Mouridsen med flere på den anden side for en syn, de til Skive byting 30/7 sidst forleden afhjemlet har, anlangende en hus, Erik Sørensen skal have ladet opsætte i steden for en gammel hus, stod næst op til Søren Poulsens isæthus i Skive og om udskud og en udgang, Søren Poulsen ville have igen: så og efterdi bemeldte synsmænd udtrykkeligen har hjemlet samme hus og gård med dis lejlighed, deres syn om formelder, og intet derimod fremlægges, hvormed bevises kunne ikke så at være, som deres syn om bemelder, eller befindes lovlig varsel, for åstederne at på være, såvel som deres afsigelse samme dag til tinge at tage beskrevet, at være givet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme synsvidne at sige eller magtesløs dømme.

(361)

** var skikket Erik Sørensen i Skive på den ene og havde stævnet Poul Christoffersen, borgmester der sst, Oluf Jensen, Hans Bertelsen og deres medbrødre rådmænd, der sst, på den anden side for en dom, de på Skive rådhus 22/8 sidst forleden dømt og udgiven har og tildømt Søren Poulsen sit udskud til hans isæthus ud til gården, uanseet at der aldrig har været nogen udskud til Søren Poulsens isæthus, men af arilds tid har husen været bygget i hverandre med korshus og tagdrop, som det har været af arilds tid: så og efterdi Søren Poulsen for borgmestre og råd med lovlig skøde har gjort bevislig, sig at have købt halvparten af samme gård efter skødes indhold, i deres dom inddragen, og Erik Sørensen derimod ikke har bevist med nogen adkom sig videre ---- i fornævnte hus og gård at være berettiget, og borgmestre og råd fordi har tildømt Søren Poulsen samme sin udskud så vidt for sit isæthus i gården at have, som Erik Sørensen for sin isæthus i fornævnte gård, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme dom at sige eller magtesløs dømme.

(363)

** var skikket Mads Jørgensen, borger i Skive, på den ene og havde stævnet Søren Poulsen, borger sst, på den anden side for en skøde og købebrev, han til Skive byting 8/9 1609 skal have forhvervet over salig Iver Mikkelsen, borger sst, på en lod i afgangne Peder Christensen Vollings efterskrevne gård i Skive, hvilke skøde ham formener ikke så lovligen at være gjort og gangen, som det sig bør, ej heller nogen lovlig skiftebrev på afgangne Peder Vollings gård og gods skal findes, og hvis køb og forhandling, de skal have gjort imellem dem, skal her til landstinget være magtesløs dømt, disligeste stævnet Iver Mikkelsens hustru Kirsten Iversdatter, Jens Iversen, Mikkel Iversen og deres lovværge: så og efterdi Iver Mikkelsen lovlig for ting og dom har skødet og afhændet Søren Poulsen samme halve gård med des huse, grund og ejendom efter skødens indhold, som han af Peder Pedersen Volling købt har, og ikke gøres bevisligt med skiftebrev eller med en lovlig bevis, Iver Mikkelsen videre at have solgt, end ham med rette tilhørte, eller nogen anden til nogen lod eller del i samme halve gård med des huse og rettighed at være berettiget, her ikke heller noget imod samme skøde fremlægges, hvormed den rykkes kan, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme skøde at sige, men den ved magt at blive.

(365)

** var skikket Oluf Pedersen og Laurids Envoldsen ---- på den ene og havde stævnet Christen Pedersen i Trevad mølle, Erik Christensen i Vrove med deres medbrødre vidnesmænd på den anden side for vidne, de 11/9 sidst forleden til Fjends herreds ting efter Mikkel Vistisen i Torp hans ord og mund vidnet har, anlangende om nogen ord, de siger han til dem skulle have haft nytårsdag om aftenen 1620, at han til dem skulle have sagt, at han havde forhvervet sig en brun øg af Oluf Pedersen og Laurids Envoldsen for en løgnevidne, de ville han skulle vidne på hr Niels Christensen i Vridsted og hans hustru Anne Pedersdatter og Niels Høg sst, hvilke deres vidne de har vidnet efter Mikkel Vistisens drukkenskabs mund, som siden for slig hans løgnagtige ord og sagden er på sin finger efter retten bleven straffet, og ikke de har vidnet derom på fersk fod: så og efterdi fornævnte vidne ikke er vidnet på fersk fod men langsommelig tid efter, der sådanne ord skulle være falden, fornævnte vidnesbyrd alene har vidnet efter Mikkel Vistisens ord og sagden, han for dem skulle have haft, og ikke om deres egen vitterlighed, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(366)

** var skikket Anders Tomasen Murmester, boende i Sebstrup på den ene og havde stævnet Jens Terkildsen, Envold Jacobsen og Christen Påske, borgere i Viborg, synsmænd, på den anden side for et syn, de til Viborg byting 15/9 sidst forleden afhjemlet har, anlangende et Rasmus Jensen Kock, borger sst, hans hus ikke at skulle være så fuldkommelig, som det sig burde, hvilke syn Anders Tomasen formener ikke så lovlig på fersk fod at være tagen, som det sig burde: så og efterdi fornævnte synsvidne ikke medfører, Anders Tomasen Murmester nogen varsel at være given for hvilken tid, synsmændene skulle være på åstederne, samme hus at bese, så han kunne have vidst dertil at svare, da finder vi efter sådan lejlighed samme synsvidne magtesløs at være.

(367)

** var skikket velb Hans Dyre til Boller, KM befalingsmand på Lund, hans visse bud Jens Simonsen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget 1/9 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Jens Nielsen, byfoged i Thisted, for en dom, som han til Thisted byting 12/5 sidst forleden dømt har, og har dømt Peder Nielsen Tømmermand fri for hans fuldmægtigs tiltale for hvis gæld, som han er Hans Dyre skyldig, af den årsag han ikke beviste, at han har nogen bopæl i Thisted den tid: så og efterdi for byfogden har været bevist, Peder Tømmermand her i Viborg ikke har haft nogen borgerskab eller bopæl, han og selv tilstår sig ikke at være kommen i Christoffer Lunds hus at bo, men nogen tid lang i Thisted by at have haft sin værelse, og han der til bytinget er tiltalt for hvis, han Hans Dyre kunne pligtig være, og han derfor havde mødt og selv vedgået samme gæld sig derimod at have regnskab, og byfogden dog ikke har vidst der til tinget nogen dele over Peder Nielsen at udstede, da finder vi efter sådan lejlighed samme hans dom ingen magt at have, og Jens Hillerslev sig dermed at have forseet og bør derfor igen at give Hans Dyre hvis billig kost og tæring, han derpå har anvendt.

(369)

** var skikket velb Tyge Høg til Vang hans visse bud Henrik Pedersen i Åstrup på den ene og havde på sin tjener Mikkel Christensen i Hallund hans vegne stævnet Mads Sørensen i øster Brønderslev på den anden side for en dom, han til Jerslev herreds ting 24/5 sidst forleden forhvervet har, anlangende om arv, som falden er efter hans hustrus mor salig Sidsel Sørensdatter, som døde i Hoven, i hvilke dom Jens Mikkelsen i Sterup, herredsfoged i Jerslev herred, har fradømt hans tjener Mikkel Christensen på hans hustrus vegne hvis arv, hun såvel som andre hendes søskende kunne arveligen tilfalde efter sin mor, Sidsel Sørensdatter, uanseet hendes to søstre Else Christensdatter og Kirsten Christensdatter tog den halve bo alene i Hoven efter deres far salig Christen Mogensen, som døde i Hoven, og Tyge Høgs tjener, Mikkel Christensen hustru Maren Christensdatter der imod intet bekom af samme bo efter hendes salig far, eftersom hun er udgift af fælles bo, disligeste stævnet Mads Sørensen i øster Brønderslev og hans hustru Kirsten Christensdatter, Mikkel Nielsen, borger i Ålborg, og hans hustru Else Christensdatter: så og efterdi fornævnte herredstings dom ikke er endelig, bør den at være som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(372)

13/10 1621.

** var skikket Christen Jensen, Laurids Jensen med flere sandemænd i Vennebjerg herred og gav til kende, dem lovlig at være opkrævet af velb Palle Rodsteen til Hørbylund her i dag at skulle gøre deres ed og tov over Christen Jensen i Åsted, for Anders Pedersen i Linderum mølle, han ihjel slog, og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Vennebjerg herreds ting 24/9 sidst forleden, Peder Andersen i Linderums mølle at have vidnet, at da på tirsdag var 14 dage, der han kom gangende med hans søn Anders Pedersen fra Burskov, da så han, at Christen Jensen, som boede i Linderums mølle kom kørende af marken, som han da havde været og høstet hans korn, og ville have kørt hjem ad til Glimsholt, som han da havde hans værelse, da råbte hans søn, Anders Pedersen, efter Christen Jensen og æsket ham og bad ham bie og slås med sig, så løb han over to agre, og så skød han da straks til Christen Jensen med en bøsse, og Christen Jensen skød så igen til Anders Pedersen og dræbte ham: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Christen Jensen manddød over og til hans fred for Anders Pedersen, han ihjel skød, eftersom de sagde dem selv sandhed derom at have udspurgt og forfaret.

(373)

27/10 1621.

** var skikket Niels Tyresen i Øsløs med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Maren Simonsdatters arvinger i Tingstrup, som er Mads Madsen i Tingstrup og Maren Christensdatter sst for en vidne, som Maren Simonsdatter og Maren Christensdatter til Thisted byting vidnet har 21/10 1620, anlangende at det er dem fuld vitterlig i Guds sandhed, at Mette Mikkelsdatter, som boede og døde i Thisted, hendes mor Anne Lauridsdatter og Gertrud Jellesdatter, som nu boer i Søndbjerg på Thyholm var to ægte brødredøtre, som var Jelle Christensen, som boede i Tingstrup i den gård, som Niels Pedersen nu iboer, og Laurids Pedersen, som boede i Tingstrup i den gård, Niels Skaridsen nu iboer, og var Jelle Christensen og Laurids Pedersen to ægte brødre, og Gertrud Jellesdatter er Jelle Christensens ægte datter, og Anne Lauridsdatter, salig Mette Mikkelsdatters mor, var Laurids Pedersens ægte datter, hvilke fornævnte vidner Niels Tyresen formener ikke så noksom eller nøjagtig at være, at de burde at komme ham til hinder eller skade på hans retfærdige arv, som han formener, han kunne tilkomme efter salig Mette Mikkelsdatter: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd udtrykkeligen har vidnet, det Mette Mikkelsdatters mor, Anne Lauridsdatter, og Gertrud Jellesdatter var to ægte brødredøtre, og ingen nøjagtig kundskab derimod fremlægges, ikke så at være, som de om vidnet har, Niels Tyresen ikke heller lovlig gør bevisligt, sig til Mette Mikkelsdatter så nær at være beslægtet, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme, og efterdi fornævnte bytings dom ikke lyder ydermere, indtil Mette Munk eller nogen på hendes vegne ville stævne på ny, da dersom hun samme dom på skader, stævner og kalder sig den for byfogden igen, og der gå om hvis ret er.

(376)

** var skikket Tomas Nielsen, borger i Mariager, med en opsættelse her af landstinget 13/10 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet på hospitals vegne i Ålborg Erik Ibsen i ---- , herredsfoged til Hundborg herreds ting for to domme, han til fornævnte ting 13/8 og 20/8 sidst forleden dømt har, imellem Mikkel Christensen i Skjoldborg på den ene og og Tomas Nielsen på fornævnte hospitals vegne på den anden side, og med samme dom forspildt Tomas Nielsen på fornævnte hospitals vegne sin dele og tiltale, som han havde til Mikkel Christensen, og efterdi breve på begge sider for ham blev fremlagt, indfunden sagen for sin tilbørlig dommer: så og efterdi med tingsvidne bevises, Maren Mikkelsdatter for ting og dom at have taget Mikkel Christensen til hendes lovværge, og hun siden er blevet gift og været i mands vold, og ikke hendes fornævnte værge, ej heller hendes husbond, har anket eller klaget på Mikkel Christensen for hvis, han på hendes vegne udrettet har, men de selv siden med hverandre har kontraheret om hvis værgemål, Anders Madsen for hende skulle forestået, hvilken kontrakt Mikkel Christensen med andre dannemænd til vitterlighed har underskrevet, og ikke Tomas Nielsen fremlægger nogen fuldmagt af Maren Mikkelsdatter eller hendes rette værge samme sag at stævne, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Tomas Nielsen mægtig på samme sag imod fornævnte tingsvidne og endelig herredstings dom, derpå funderet er, at må tale, men efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, bør den ingen magt at have.

(378)

** var skikket velb Mogens Krag til ---- hans visse bud Mikkel Christensen i Skjoldborg på den ene og havde stævnet Peder Nielsen i Spolum på den anden side for en dom, han har fradømt hans fuldmægtig 27/9 fra hans rette tredje ting over to personer, og ingen ret måtte ske over dem, menende ham dermed uret at have gjort og burde derfor at stande til rette, og samme hans dom magtesløs at være: så og efterdi Mikkel Juel beretter sig den forrige opsættelse med Jens Jensen og hans søn at have frastanden, og dem med høringsdele til tredje ting forfulgt, som Peder Nielsens dom og indeholder, og Jens Jensen, som der i herreden var bosiddende, til tredje ting har ladet gøre sin skudsmål, og ikke Peder Nielsen sagen har opsat, men aldeles dømt Mikkel Pedersen fra tredje ting, da ved vi ikke andet derom at sige, end Peder Nielsen sig jo deri har forseet og bør derfor at igen give Mogens Krag hvis billig kost og tæring, han derpå har ladet anvende, og den hans dom i de måder ingen magt at have.

(380)

** var skikket velb Axel Rosenkrantz til Buderupholm hans visse bud Peder Pedersen, der sst, på den ene og havde stævnet Christen Nielsen i Lundgård på den anden side for en dom og en dele, han skal have på hans tjenere i Trevad for 40 rigsdaler stedsmåls pendinge, hvilke han mener, de med uret at være delt, og ikke med sandhed skal bevises, dem så mange penning at have udlovet til fru Johanne Kås: så og efterdi med tingsvidne gøres bevislig, det Peder Christensen og Jep Nielsen for ting og dom har dem til forpligtet at stille fru Johanne Kås tilfreds for hvis stedsmål, som de med rette hende pligtig er af deres gårds indfæstning, som de rester med, inden snapsting sidst forleden, og herredsfogden efter samme deres egen forpligt sin dom har udgivet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme hans dom at imod sige, og efterdi Christen Nielsen selv afstår samme dele, alene over dem kan være drevet, da bør den ikke at komme dem til nogen forhindring.

(381)

** var skikket velb Palle Rodsteen til Hørbylund hans visse bud Anders Jacobsen i Sjørup på den ene og havde stævnet Søren Hår, foged på Keldgård, på den anden side for en uendelig dom, han til Nørherreds ting 21/11 1620 sidst forleden på sin kære husbonds vegne skal have forhvervet, såvel som nogen æsknings vidne efter samme uendelige dom, og samme uendelige dom at lyde, som æskning efter drevet er, at jomfru Kirsten Skeel med hendes lovværge er tildømt at have gjort uret for hvis, hun findes med rette at være Selde kirke skyldig, og formener Anders Jacobsen på Palle Rodsteens vegne, at samme uendelige dom bør magtesløs at være: så og efterdi samme herredstings dom, efter hvilke æskning drevet er, ikke er endelig, kunne vi ikke kende samme dom og æskning så nøjagtig, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(383)

** var skikket velb Palle Rodsteen til Hørbylund på sin egen og jomfru Kirsten Skeel til Jungetgård hendes vegne deres visse bud Anders Jacobsen i Sjørup på den ene og havde stævnet Christen Jensen i Bustrup på den anden side for to uendelige domme og for en endelig dom, efter samme to uendelige domme til Nørherreds ting 8/7 sidst forleden forhvervet, formeldende at Palle Rodsteen og jomfru Kirsten Skeel er tildømt at have gjort uret og bør derfor at stande til rette for afgiften af Selde kirke, som ikke er ydet i tilbørlig tid, og hvis kirkegods, som de i hånd og hævd havde i Selde sogn, burde at være forbrudt, endog Palle Rodsteen noksom kan bevise, at den tid, samme uendelige domme var forhvervet, da var han i København til herredage, og dog ikke har fået for samme domme uden otte dages varsel: så og efterdi med KM og Danmarks riges råds dom gøres bevislig, Palle Rodsteen på de tider, samme endelige herredstings dom forhvervet er, og han alene med otte dags stævning for den er kaldt, da at have været i København i højere ret voceret, og ikke han for samme dom har fanget 6 ugers varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme endelige herredstings dom så lovlig forhvervet, at den bør nogen magt at have, men efterdi samme to uendelige domme ikke lyder ydermere, indtil de for herredsfogden blev indstævnet, da hvem på skader indkalder sig dem for herredsfogden igen, og der gå om hvis ret er.

(384)

** var skikket velb Manderup Parsberg til Hagsholm, KM befalingsmand på Ålborg slot, hans visse bud Jacob Vognsen, ridefoged der sst, og gav til kende, hvorledes Manderup Parsberg nogen tid siden har til Ålborg byting haft tiltale til borgmestre og råd i Ålborg, og i samme tiltale har Kurt Andersen, byfoged i Ålborg, anderledes Manderup Parsbergs beretning i sin dom indført, end som han formener, den været har, hvilket han formener sig med en skriftlig beretning at vil bevise, formener Manderup Parsberg, Kurt Andersen uret deri at have gjort, om han ikke derfor bør at stande til rette: så og efterdi det befindes denne ekstrakt, som findes af Manderup Parsbergs beretninger i fornævnte skatkammers doms beslutning indført, med forsætten i sig selv, for ham er i rette lagt, ikke at stemme overens, men i meningen forandret, som forskrevet stander, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Kurt Andersen sig jo dermed har forseet.

(386)

** var skikket velb Mogens Krag til ---- hans visse bud Mikkel Christensen i Skjoldborg på den ene og havde stævnet Peder Nielsen i Spolum på den anden side, for han 27/9 har opsat en sag imellem Bolle Christensen i Hedegård og hans fuldmægtig, endog Bolle Christensen eller nogen på hans vegne ikke samme dag skal have været i rette, formente Peder Nielsen dermed uret at have gjort og burde derfor at stande til rette: så og efterdi af fornævnte opsættelse, 27/9 udgangen, forfares, Christen Bollesen den dag ved to personer ---- sværge sin skudsmål, at han var i hans husbonds forfald, så han ikke kunne møde for sin søn at svare, tilmed påskudt breven i sagen er i hans forvaring, og begærer respit, Peder Nielsen fordi sagen i 14 dage har optaget, da kunne vi efter slig tilfald ikke kende hans ulempe deri at være, eller denne hans opsættelse at imod sige.

(387)

** var skikket velb fru Dorte Krabbe til Rugtved hendes visse bud Hermand Madsen, foged der sst, på den ene og havde stævnet hendes søn velb Iver Lykke Eriksen på den anden side for et løfte og hægtelse, hun er i for ham til Peder Munk til Sæbygård og til forpligtet sig at holde Peder Munk skadesløs, først for 5000 daler til statholderen Gert Rantzau, så og for alle hvis løfter, som Peder Munk kan findes at være i for ham, eftersom Iver Lykkes forpligtelses brev til hans mor derom bemelder, han til først kommende påske skulle fly og forskaffe hende en nøjagtig hægte, hende og hendes arvinger skadesløs at holde for sit løfte, hvilket ikke sket er, så hun derover har været forårsaget med rigens ret at lade forhverve dom og æskning over ham til Nørherreds ting, og formener sig også at ville have æskning over ham her til landstinget beskreven: da blev Hermand Madsen undt samme æskning, så æsket han her i dag til Viborg landsting på fru Dorte Krabbes vegne i lige måde som til herreds ting æsket er.

(388)

** var skikket velb Stygge Høg til Vang hans visse bud Erik Nielsen i Hegelund på den ene og havde stævnet Jacob Mogensen i Dalgård, herredsfoged i Nørherred, på den anden side for en dom, han 15/5 sidst forleden til fornævnte herredsting dømt og udstedt har, imellem hans tjener Erik Nielsen i Hegelund og velb Palle Rodsteens fuldmægtig foged på Jungetgård, Bertel Jensen, og i hans dom fradømt hans tjener Erik Nielsen æskning, som han ville have over Palle Rodsteen beskrevet for en summa pending efter hovedbrevets indhold: så og efterdi med Jacob Vognsens dom, 10/4 udgangen, bevises ham at have tildømt Palle Rodsteen og jomfru Kirsten Skeel deres anpart i fornævnte gæld at betale eller lide æskning, og han dog derimod 15/5 ikke har vidst nogen æskning i den sag over Palle Rodsteen at udstede, tilmed og jomfru Kirsten Skeel ud af samme sidste doms sentens udelukket, endog hun med hendes lovværge var stævnet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Jacob Mogensen jo med samme sin sidste dom sig har forseet, og den bør magtesløs at være.

(389)

** var skikket Søren Madsen, barnfødt i Himmersyssel, tjenende i ---- gård, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Jens Smed på Fur for en klage, han på hans søn Christen Jensens vegne til Fur birketing 10/8 sidst forleden gjort har, anlangende han skal have truet og undsagt ham, uanseet den ikke med nøjagtig vidnesbyrd skal bevises: så og efterdi her fremlægges synsvidner, hvormed fornævnte klage og sandemænds ed befæstes, da ved vi ikke på fornævnte klage og sandemænds ed, nu hid kaldt er, at dømme, førend fornævnte synsvidne og sigtelse lovlig stævnes og kaldes, og da gå om hvis ret er.

(390)

** var skikket Søren Madsen, barnfødt i Himmersyssel i Hornum, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Niels Jensen Degn på Fur land for genpart til en volds vidne og nogen andre vidner, som Niels Vinter i Griselgård på Fur land, som han på hans husbonds vegne har forhvervet, disligeste for genpart til en anden volds vidne og nogen andre vidner, som Jens Smed sst på hans søn Christen Jensens vegne og har forhvervet på ham til fornævnte birketing, som Niels Jensen har været dommer til, som han forholder ham for og somme af dem har betalt ham: så og efterdi Søren Madsen ikke med tingsvidne eller nogen anden kundskab gør bevisligt, det han af Niels Jensen tingskriver skulle have ladet æske eller fordre nogen tingsvidner eller genparter, som han ham derover skulle have forholdt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Niels Jensens ulempe deri at være.

(391)

** var skikket velb Eske Brock til Estrup, KM befalingsmand på Dronningborg, hans visse bud Oluf Pedersen i Hørsted på den ene og havde stævnet Mads Lauridsen og Tomas Ibsen, borgere i Thisted, på den anden side for adskillige deler, de lader dem af berømme, de har over hans tjener salig Hans Hansen, som boede i Hørsted, til Thisted byting skal have forhvervet, anlangende nogen gæld, salig Hans Hansen skulle være dem skyldig, hvilke salig Hans Hansens hustru, ved navn Maren Pedersdatter, hårdelig for Gud og alle mænd benægter: da efterdi Tomas Ibsen benægter sig ingen delsbreve at have over Hans Hansen, da dersom han har nogen, bør de ingen magt at have, indtil de fremlægges, men Mads Lauridsen hans sag belangende blev opsat til i dag 6 uger, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(392)

** var skikket Jens Christensen, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Villum Væver, borger sst, på den anden side, for at han til Viborg byting 28/10 sidst forleden har ladet hans datter, Apelone Jensdatter, fordele, for hun ikke ville tjene ham, endog Jens Christensen, som er samme piges far og formynder, ikke skal have stedt samme hans datter til Villum Væver eller det i nogen måde samtykt: så og efterdi Jens Christensen selv vedgår, hans datter at have været hos Villum Væver for løn at skulle tjene, og ikke bevises hende samme hendes tjeneste og lære lovlig at have udtjent men den af dragen, førend hendes år og tid var ude, og fordi er delt bleven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke Apelone Jensdatter af samme dele at kvit dømme, førend hun retter for sig, som det sig bør.

(395)

10/11 1621.

** var skikket Mads Olufsen i Ålborg og havde hid kaldt sandemænd af Hvetbo herred, manddød at sværge over Jens Keldsen i Mejlholm for Laurids Olufsen i Skødsholm, han ihjel slog, og først fremlagde efterskrevne tingsvidne af Hvetbo herreds ting 15/9 sidst forleden, Maren Madsdatter i Pandrup at have vidnet, at hun så, der kom to kørende vesten neden Pandrup og skændtes, og så stod de af vognen og tog hver en jerntyv af sin vogn og slog fluks til hverandre, idet kom de omkuld, og efter de kom op, kørte de øster, Peder Jensen i Pandrup at have vidnet, at han så fornævnte karle stod op, men de mente den tid dem at have været Niels Svendsens drenge i Bisgård, men de fik at vide, at det var Laurids Olufsen i Skødsholm og Jens Keldsen i Mejlholm: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, at efterdi af fornævnte vidner forfares, det Laurids Olufsen og Jens Keldsen har været i parlament tilsammen, og på begge sider gjort hverandre sår og skade efter synsvidnes indhold, og Laurids Olufsen siden nogle gange har været til tinge og stævne, og derefter velvilligen givet sig under bartskærs hånd, og han under hans hånd i kuren er død bleven, som fornævnte sandemænd sagde dem selv at have udspurgt, formedelst tilfald at være sket, da svor de Jens Keldsen derfor manddød over og til hans fred.

(397)

** var skikket Poul Pedersen i Torup på den ene og havde stævnet Laurids Rud i Svenstrup, Jens Rud sst og deres medbrødre 12 mænd kirkenævninger i Hjortdal sogn på den anden side, for de 29/10 på Han herreds ting har Johanne Jensdatter, Christen Nielsens hustru, i Fasmali kirkenævn oversvoret, hvilke nævnings ed Poul Pedersen formener sanddru og ret at være svoret og bør derfor ved sin fuldmagt at blive: så og efterdi at endog for nævninger med adskillige vidner har været bevist, Johanne Jensdatter Voldemor med trolddoms bedrift at have omganget, synderlig hvorledes hun har haft Maren Jensdatter i jorden nedgravet og aftakket, som forskrevet stander, så befindes dog ikke nogen for nævninger hende endelig og fuldkommen at have sigtet, det hun dem med trolddoms kunst skulle forgjort efter ---- , og fornævnte nævninger dog har hende kirkenævn oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke den deres ed at følge eller nogen magt at have, men efterdi i så måder bevises ---- hende sådan spøgelse og ---- at have omgået, som for er rørt, imod KM forordning, ved vi ikke andet derom at sige, end hun jo dermed sin boeslod har forbrudt og bør KM riger, lande og fyrstendømmer inden en måned at rømme.

(400)

** var skikket velb Palle Rodsteen til Hørbylund på den ene og havde stævnet Anders Ousen i Gunderup, herredsfoged i Børglum herred, på den anden side, for han 22/10 sidst forleden såvel som tilforn skal have udstedt rigens æskning over ham til Børglum herreds ting, uanseet at Palle Rodsteen noksom skal have tilbudt at ville rette for sig med rede penning, så og for en dom, han samme dag har dømt, og deri tildømt Palle Rodsteen at udgive anden mønt, end salig Albret Skeels brev om formelder, som Palle Rodsteen blev tiltalt efter: så og efterdi det befindes Anders Pedersen på Peder Munks vegne at have udæsket af Palle Rodsteen en hundrede rigsdaler med sin rente og skadegæld, som er halvpart af salig Albret Skeels brev, dog det befindes at have været ---- arving efter Albret Skeel, så Palle Rodsteen ikke kan tilkomme så meget, som af ham æsket er, at betale, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme æskning så nøjagtig, at den bør nogen magt at have, og efterdi Anders Ousen samme sin dom har funderet på Albret Skeels brev, som lyder på enkende daler eller 4 mark danske i steden for hver daler, kunne vi ikke kende hans ulempe deri at være.

(402)

** var skikket hr Peder Nielsen i Volstrup præstegård hans visse bud Anders Jacobsen i Sjørup på den ene og havde stævnet Tomas Poulsen i Estrup på den anden side for to uendelige domme, han lader sig af berømme at skal have forhvervet her til landstinget 27/10 sidst forleden over vidner og nævnings ed, som nævninger af Hørby sogn i Sæbygårds birk til fornævnte birketing 22/9 sidst forleden svoret har over Tomas Poulsens hustru i Estrup, Birgitte Madsdatter, for trolddomssag efter tingsvidners og hr Peder Nielsens vedkendelses indhold, hvilke uendelige domme hr Peder Nielsen formener ikke retfærdeligen at være forhvervet, ej heller så lovligen varsel for givet, som det sig bør, formener at samme uendelige domme bør ingen magt at have men magtesløs at blive: så og efterdi samme landstings domme ikke lyder længere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi Simon Nielsen og hans medbrødre i bemeldte to vidner alene har vidnet om rygte og tidende og ikke om nogen deres egen vitterlighed, Birgitte Mikkelsdatter skal have brugt nogen trolddom eller lovet nogen ondt, som dem derefter skal være vederfaret, fornævnte bekendelse og findes af en misdæder, hvis ord efter recessen ikke bør at stå til troende, at være gjort, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner og bekendelse, så vidt den Birgitte Madsdatter anlanger, ej heller den nævnings ed, derefter svoret er, så noksom, at de bør nogen magt at have eller komme Birgitte Mikkelsdatter på liv eller ære til nogen forhindring, førend hende anderledes over bevises kan.

(405)

** var skikket Jens Tomasen, indvåner i Sæby, på sin mor Ingeborg Andersdatters vegne, salig Tomas Jensens i Skovsgård, på den ene og havde stævnet hr Peder Nielsen i Volstrup præstegård på den anden side for en bekendelse, han sig på beråber, en misdæder, ved navn Johanne Pedersdatter, der hun pinligen skulle være forhørt, skal have bekendt, at Anne Christensdatter i Graverhuset skulle have sagt for hende, at hun havde fulgt noget af Ingeborg Andersdatter og hendes datter Ingeborg Tomasdatter til at gøre hr Peder Nielsen hans skade og sygdom, hvilke hendes ord hun efter en andens mundheld skal have sagt, hvilket Anne Christensdatter i Graverhuset for ting og dom med oprakt finger og højeste ed hårdelig benægter: så og efterdi recessen bemelder, ingen udedisk menneske eller nogen anden, som forvunden er for nogen uærlig sag, tyve, forædere, troldkarle eller troldkvinder, at stå til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder, i hvad de vil sige eller vidne på nogen, og Johanne Pedersdatter, som samme bekendelse gjort har, befindes at have været en misdæder, som for sin trolddoms bedrift er heden rettet, og ikke sådan hendes bekendelse med nogen nøjagtige vidner bekræftes, men fast mere gøres bevisligt, Ingeborg Andersdatter sig ærlig, kristelig og vel at have skikket og forholdt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme hendes bekendelse, så vidt den Ingeborg Andersdatter anlanger, så nøjagtig, at den bør nogen magt at have eller komme dem på ære, gode rygte og navn til hinder eller skade i nogen måder.

(407)

** var skikket velb Palle Rodsteen til Hørbylund på den ene og havde stævnet velb Iver Lykke Eriksen for to uendelige domme og den tredje endelig, så og for rigens æskninger ham er til Nørherreds ting overgangen, anlangende hans hånd og segl og en hægte forløfte, han er i for ham efter hans udgivne brevs indhold, formenende dem lovligen og retteligen at være forhvervet og formener, at han i lige måder bør at lide rigens æskning her til landstinget: da efterdi ingen nøjagtig undskyldning på Iver Lykkes vegne fremlægges, blev Palle Rodsteen undt samme æskning, så æsket han her i dag til Viborg landsting af Iver Lykke i lige måder, som til herredstingen æsket er.

(409)

** var skikket Søren Hansen i Ravnstrup mølle på den ene og havde stævnet Søren Jensen i Fristrup på den anden side, for han på hans husbond velb Mogens Godskes vegne har ladet ham fordele til Vorde birketing for nogen skyld, som skulle reste af samme mølle, han iboer, endog han nogen tid lang var opholden, så han ikke vidste, hvem han skulle yde samme skyld, og formener sig ikke lovlig varsel for samme dele at have fanget: så og efterdi tingsvidne bevises, Søren Hansen at have sig til forpligtet hver månedsdag ---- samme mølle ---- at skulle yde Mogens Godske 10 skæpper mel, eller hans fæste dermed at være forbrudt, og ikke han beviser sig samme sin forpligt at have efterkommet, men for 4 måneders mølleskyld er delt bleven, ved vi ikke ham af den dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør, og efterdi birkefogden efter sådan lejlighed og hans egen forpligt har tildømt ham sin fæste på samme mølle at have forbrudt, kunne vi ikke finde nogen tilfald den hans dom at imod sige, men ved magt at blive.

(411)

** var skikket velb Tønne Friis til Hesselager, KM befalingsmand på Ørum, hans visse bud Christen Mogensen i ---- på den ene og havde stævnet efterskrevne mænd Terkild Andersen, Niels Terkildsen i Hostrup med flere på den anden side, for de har ladet dem hærværk oversværge 2/12 sidst forleden her på landstinget, og ikke de har hverken rettet eller settet for dem inden seks uger efter recessen, og formener Christen Mogensen på Tønne Friises vegne, at de bør at fare som andre fredløse mænd: da efterdi med sandemænds brev gøres bevisligt, fornævnte 10 mænd langsommelig tid siden at være hærværk oversvoret, som findes 40 marks sag at være, og de derfor ikke har bødet eller settet, men befindes dem to gange med uendelige domme at være fredløs kendt, og de ikke endnu nogen undskyldning ---- eller begærer samme uendelige domme at igen kalde, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end recessen deri at følge, Jep Christensen, Laurids Pedersen og deres medbrødre at fare som andre fredløse mænd.

(412)

** var skikket velb Ove Urup til Ovesholm hans visse bud Jens Bjørnsen i Strandbylund på den ene og havde stævnet Mikkel Pedersen i Maden og Anne Jensdatter, tjenende sst, på den anden side, for vidner, de til Vennebjerg herreds ting vidnet har, at de så det Peder Christensen, Staffen Nielsen med flere skulle have ---- som løber sønden og østen fra bakken og ned i Høgholt å, som de skulle have gjort og kastet en ny grøft og grob fra samme opdæmning, hvilke vidnesfolk, jeg formener, dem ikke ret og sanddru at have vidnet, formenende samme vidne ikke kommer Ove Urup til hinder eller skade: da på det samme sag uden vidtløftighed og besværing kunne komme til ende, bevilget Jens Bjørnsen på sin husbond Ove Urups vegne så og Christen Skriver på Sivert Grubbes vegne på begge sider samme sag til en granskning på gode mænd at indkomme, og Jens Bjørnsen på sin husbonds vegne til betroet velb Niels Lange til Fuglsig og Vogn Vognsen til Stenshede, Christen Skriver på sin husbonds vegne til betroet velb Iver Dyre til Hvidstedgård og Mogens Kås til Ås, hvilke 4 gode mænd med første lejlighed efter at parterne lovlig kunne blive kaldt ---- skal komme på fornævnte åsteder, omtvistes, des lejlighed at grandske og forfare om fornævnte bæks løb, hvor den bør at være med rette, og hvis de derom grandsker og forfarer, dem at give beskrevet, dog dersom nogen af dem efter lovlig forfald ikke kan komme til stede, da andre i deres sted at tages samme granskning at fuldgøre.

(414)

** var skikket velb Ove Urup til Ovesholm hans visse bud Jens Bjørnsen i Strandbylund på den ene og havde stævnet Laurids Eriksen i Bagterp, herredsfoged i Vennebjerg herred, på den anden side for et vidne, han har udstedt Sigurd Grubbes foged, Christen Skriver i Bistrup, som har vidnet på et skel imellem Nejst og Birket, og han på en dag har dømt dem til at vidne og straks ladet dem vidne, førend dem er beseglet eller beskrevet, formener Laurids Eriksen dermed uret at have gjort, og formener at han ikke måtte både dømme og udstede vidner i samme sag på én dag, formener samme vidner og dom magtesløs at være: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet, samme sig burde at have været holdt for skel imellem Birket og Nejst, og hvis ejendom der findes norden for til åen at have været holdt for Nejst endels mark, og i så måder både vidnet om markskel og ejendom, som ikke tilhører vidnesbyrd at om vidne, men ved sandemænd og dom at sværges og udfordres, samme deres vidne ikke heller er endelig, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så nøjagtig, at den bør nogen magt at have men magtesløs.

(415)

** var skikket Søren Nielsen, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Maren Hansdatter, tjenende Hans Globsen, borgmester her sst, på den anden side for et vidne, hun 24/9 sidst forleden til Viborg byting vidnet har, anlangende at hun skulle have hørt, da om lørdag var 8 dage, at hans hustru, Sidsel Madsdatter, skulle have tyvtet Peder Smeds pige, Karen Jensdatter, og kaldt hende en hønsetyv, disligeste også skal have hørt, at Søren Nielsen skulle have sagt til Karen Jensdatter, at Peder Smed holdt en tyv til at stjæle hans høns i år såvel som i fjor, hvilke ord og vidne Søren Nielsen og hans hustru højligen benægter, dem aldrig slige ord til Karen Jensdatter at have sagt, item stævnet Mette Jacobsdatter, Hans Globsens hustru, for hun i et andet vidne 1/10 vidnet har i samme mening, som Maren Hansdatter om vidnet har, dertil Søren Nielsen svaret, at dersom nogle ord af dem i hastighed eller drukkenskab kunne være falden, vidste han dertil ingen skel eller ret, men han såvel som hans hustru, Sidsel Madsdatter, nu her for retten med helgens ed og oprakt finger tilstod dem ikke med Peder Smed, hans hustru eller folk at vide andet, end alt det som ærligt, kristeligt og godt er og vel anstår i alle måder: da efter sådan deres erklæring for vores forbøns skyld afstod Peder Smed samme vidner, så de skal være som uudgivet var og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(417)

** var skikket Niels Christensen og Peder Madsen i Kvissel og gav til kende, dem i dag seks uger at være hid stævnet af velb Niels Arenfeldt til Knivholt, og sagen da til i dag skulle være optagen, og nu bød dem imod Niels Arenfeldt i al rette, så er Niels Arenfeldt ikke nu er mødt eller nogen på hans vegne dem sag at give: da finder vi efter sådan lejlighed Niels Christensen og Peder Madsen for den opsættelse kvit at være, og Niels Arenfeldt at igen give dem hvis billig kost og tæring, de på denne rejse frem og tilbage gjort har.

(418)

24/11 1621.

** på Viborg landsting, som holdtes på Asmildkloster, var skikket Jens Nielsen Klostergård, borger og rådmand i Thisted, på den ene og havde stævnet velb Christen Høg til Todbøl på den anden side for en fældings doms hjemsiddelse, formenende han lader sig på beråbe, at han ved Peder Christensen i Hindsels her til landstinget 27/10 sidst forleden skal over ham forhvervet have, anlangende en vidne han har med været og vidnet efter afgangne Mette Mikkelsdatter, fordum borgerske i Thisted, hendes ord, hun bekendte på hendes yderste at være hendes rette arvinger efter hendes død, men eftersom hans fuldmægtig skal være forhindret eller forsømmelig, så at han ikke er mødt på landstinget førend, som han formener, der over ham senteret og dømt til sine 3 mark fældet at være, hvilke 3 mark han beretter sig her til landstinget at ville udlægge, og sin vidne at være bestendig, om det af ham begæres: da efterdi Jens Nielsen Klostergård ---- sine faldsbøder har udrettet, finder vi ham for samme fælding kvit at være, og efterdi Peder Christensen samme landstings dom ikke i rette lægges, bør den ingen magt at have, indtil den fremkommer.

(419)

** var skikket velb Christen Høg til Todbøl og Peder Hindsels på sin egen og Christen Høgs vegne på den ene og havde stævnet Laurids Griis og Staffen Nielsen, borgmestre i Thisted, Niels Olufsen med flere rådmænd sst på den anden side, for de 17/9 sidst forleden har fradømt Christen Høg og Christen Jørgensen, Peder Christensens fuldmægtig, deres rette tiltale, som de har til Jens Nielsen Klostergård, rådmand sst, for regnskab, han skal være dem pligtig for hvis værgemål, han har i været for Gertrud Jellesdatter i Søndbjerg og Else Christensdatter i Kollerup deres frænke, salig Mette Mikkelsdatter, som boede og døde i Thisted: så og efterdi for borgmestre og råd har været gjort bevisligt, sagen om samme arv at have hængt i trætte, og hovedsagen om hvis vidner såvel som byfogdens dom, derom udgangen var, her til landstinget at have været indkaldt, og landstings stævning derom for dem i rette lagt, så der ikke da eller endnu findes nogen endelig dom gangen, hvem arven tilhører, eller sådan regnskab for værgemål af Jens Klostergård da kunne lovlig fordres, og borgmestre og råd fordi ikke har vidst deri at sentere, førend sagen om samme vidner og bytings dom blev ordelt, som det sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende borgmestre og råds ulempe deri at være, eller den deres dom at imod sige.

(422)

** var skikket velb Claus Kås til Øland på velb Iver Prip til Søgård hans vegne med en opsættelse her af landstinget 27/10 sidst forleden, bemeldende Iver Prip da at have stævnet Søren Jensen i Kanstrup, herredsfoged i Hillerslev herred, for en dom han til fornævnte herredsting 21/7 sidst forleden dømt har og deri tilfunden Iver Prips tjenere Jens Madsen, Niels Lauridsen med flere i Hinding at stande velb Christen Høg til Todbøl til rette og oprette ham hvis skade, han af deres ulydighed skulle lide, anlangende en rejse, han dem skulle lade tilsige at gøre til Viborg, midlertid de var under hans værgemål, endog Iver Prip fordret bemeldte bønder på den tid ingen ægt og arbejde at være Christen Høg pligtig, men dem kort tid tilforn af Iver Prip selv, som rette jorddrot, at være tilsagt med deres vogn ham til Viborg at føre: så og efterdi for os er i rette lagt vurderings dom, efter KM befaling udgangen, hvori Christen Høg er tilkendt ---- for samme værgemål med den tredje penning at lade sig benøje efter loven, såvel som og opskrift under Christen Høgs egen hånd, som iblandt andet formelder om hvis, bønderne årligen skulle give for arbejde, som er ført til regnskab, og Christen Høg sin tredje penge af tilkommet, og sådanne dokumenter ikke har været for herredsfogden, der han sin dom udgav eller deri findes inddraget, da finder vi efter sådan lejlighed samme hans dom som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, uden videre forhaling dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør, og da i sin dom at lade inddrage hovedmeningen af hvis breve, for ham bliver i rette lagt, samme sag anrørende, og efterdi fornævnte vidner findes efter bemeldte herredstings dom, nu er kasseret, delt bleven, finder vi dem af den dele kvit at være.

(424)

** var skikket Søren Lauridsen i Håsum på den ene og havde stævnet hans hustrubror Svenning Andersen i Nørlem på den anden side, for han med adskillige underfundigheder, som han formener, skulle ville sig selv tilholde al hvis arv og gods, som han på sin hustrus vegne kunne tilkomme efter hendes mor, når hun ved døden afgår, og berettet Søren Lauridsen, at hans hustrumor Inger Jensdatter i Nørlem tilfaldt en stor arv i rede pending og andet godt gods, som Svenning Andersen selv bekender sig at have oppebåren på hans medbrødres vegne, og gjort afkald derfor til Spøttrup birketing 27/10 1620, og Svenning Andersen straks derefter til Rødding herreds ting 11/11 samme år har forhvervet en tingsvidne, så hans mor Inger Jensdatter da bekendte, at de penge og gods, hun arvet efter hendes bror, det havde hun skiftet imellem Christen Sørensen i Sebstrup, Mette Andersdatter sst, Mogens Andersen i Søgård, Svenning Andersen i Nørlem, Kirsten Andersdatter sst, som er hendes børn og svoger: så og efterdi Inger Jensdatter til tinge har vedganget sig samme arv hende var tilfalden imellem alle hendes børn og svogre at have skiftet og delt, og om hvem deraf sin del havde bekommet, hvilke de alle, Søren Lauridsen undtagen, er gestendig, og Søren Lauridsen nu her for retten selv vedgår, det han hos var, der sådan deling skete, og at Inger Jensdatter gav hans hustru af samme penge og arv, endog han ikke udtrykkeligen vil tilstå hvor meget det var, så samme hendes vidne dog deri befæstes, Svenning Andersen og siden i trende ting har lovbudt sin mor med hvis gods, og hun derefter har fledført sig til ham, og derfor og givet Søren Lauridsen og hans hustru, såvel som de andre hendes børn og svogre, lovlig varsel, så samme lovbud og fledføring findes efter loven at være dreven og gjort, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte tingsvidne, ej heller bemeldte lovbud og fledføring at sige, men det ved magt at blive.

(428)

** var skikket Poul Swertfeger, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Christen Christensen Have, borger og indvåner i Holstebro, på den anden side for en dom, han 30/7 sidst forleden til Viborg byting bekommet og forhvervet har, i hvilke han, som formenendes, efter sin vrange beretning er kvit fundet for Poul Swertfegers tiltale, imens et tingsvidne stod ved magt, for en værge, Poul Swertfeger har haft til ferde til Christen Christensen for, som han ud af Poul Swertfeger skulle have annammet, hvilke værge Niels ---- i Nissum skulle have antvortet Poul Swertfeger, den at skulle opferde på en anden karls vegne, som den skulle tilhøre: så og efterdi Christen Stokvad her nu for retten med højeste helgens ed og oprakt finger har tilstået, det at være den selvsamme værge, han nu havde her til stede, han Poul Swertfeger havde antvortet, som Christen Have igen på hans vegne af Poul Swertfeger havde annammet, og dertil været hans hjemmel, og intet Poul Swertfeger derimod fremlægger eller gører bevislig, Christen Have nogen anden værge af ham at have bekommet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme Christen Stokvads hjemmel at sige, og efterdi fornævnte sætfoged efter samme hjemmel har Christen Have for Poul Swertfegers tiltale kvit dømt, kunne vi ikke kende hans ulempe deri at være, men den hans dom ved magt at blive.

(430)

** var skikket Clemend Tøgersen i Ingstrup på sin egen og Jacob Digsen, foged på Hjermeslevgård, hans vegne og fremlagde genpart til en opsættelse 27/10 sidst forleden, som indeholder Jacob Vognsen, ridefoged til Ålborg slot, på hans husbond velb Manderup Parsberg til Hagsholm, KM befalingsmand på Ålborg slot, hans vegne da at have stævnet Jens Madsen i Østrup og hans medbrødre for et vidne, og nu bød Clemend Tøgersen sig i al rette, da er Jacob Vognsen ikke til stede mødt dem sag at give: og efter sådan lejlighed finder vi Clemend Tøgersen og hans medbrødre for den opsættelse kvit at være, og Jacob Vognsen at igen give ham hvis billig kost og tæring, han på denne rejse frem og tilbage anvender.

8/12 1621.

(holdtes på Asmildkloster)

** var skikket velb Iver Friis til Volstrup og Jørgen Ernst Worm til Vår deres visse bud Niels Jensen, foged på Vår, med en opsættelse her af landstinget 27/10 sidst forleden, lydende dem da at have stævnet Jens Holgersen i Bisgård, birkefoged til Børglum birketing, for en dom han 21/9 til fornævnte ting dømt har, og da fradømt deres fuldmægtig Niels Jensen på Vår for æskning, som han på deres vegne til velb Godslev Budde for arvepart efter registrering ville tage og forhverve: så og efterdi det befindes Godslev Budde samme dag, dommen gangen er, såvel som tilforn at have tilbudt guld og penge dermed at ville rette for sig imod æskning eller rigens ret for hvis, han kunne reste med til Iver Friis og Jørgen Ernst Worm, og der deres fuldmægtig det ikke har villet annamme, er det straks hos fogden i retten nedersat, som han selv ved sin ed tilstander endnu at have i sin forvaring, og birkefogden fordi ikke har vidst samme æskning imod sådan tilbud, som stander ved sin fuldmagt, over Godslev Budde at udstede, ved vi efter sådan lejlighed ikke den hans dom at imod sige, førend hvis, fornævnte gode mænds fortegnelse om formelder, bliver takseret og sat, at deraf kan forfares, om fuldkommen udlæg og tilbud gjort er, og siden derom gås hvis ret kan findes.

(435)

** var skikket velb Gunde Rostrup til Stårupgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet velb Iver Lykke Eriksen for adskillige løfter og godsigelse, som han for ham i adskillige måder lovet og godsagt har, såvel som for ham med rede penge skal have udlagt og betalt, hvorover Gunde Rostrup har lidt og bekommet og ydermere formenende sig videre udlæg og skade at bekomme ---- , så Gunde Rostrup har været forårsaget at bruge rigens æskning over ham til Nørherreds ting i Salling, formener sig i lige måde at have æskning beskrevet her til landstinget, som til Nørherreds ting sket er, så er Iver Lykke ikke nu mødt eller nogen på hans vegne nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, eftersom han tit og ofte er bleven påråbt: da efter sådan lejlighed blev Gunde Rostrup undt samme æskning, så æsket han her i dag af Iver Lykke i lige måde som til herredsting æsket er.

(437)

** var skikket Niels Pedersen i Hørsted med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Anders Smed, borger i Thisted, for en vidne, han til Thisted byting 13/10 sidst forleden vidnet har, at 6/9 om aftenen da kom Niels Pedersen, født i Elsted, ind i hans hus og bad Morten Jensen, som samme tid var der inde, at han ville gå til døren, han ville tale med ham, og så gik Niels Pedersen frem af døren, og Morten Jensen gik bag efter ham, og intet han havde i sin hånd, hvilke Niels Pedersen hårdelig benægter, at han aldrig var begærende, at Morten Jensen skulle gå til døren: da efter flere ord dem imellem var, blev de her for retten så forenet, at Niels Pedersen lovet og sig til forpligtet inden jul først kommende at skal give Morten Jensen 5 sletdaler for hvis sår og skade, han ham gjort har, og dermed skal samme sag, Morten Jensen og ham imellem, aldeles være aftalt og nederlagt, og ingen af dem på enten sider efter denne dag at oprebes eller påtales i nogen måder.

(438)

** var skikket hr Mikkel Christensen i Gislum på den ene og havde stævnet Bertel Jensen, borger i Viborg, på den anden side, for han til Viborg byting skal have ladet ham fordele og for mere, end som han skal bevise ham med brev eller segl at være ham skyldig, thi han kunne skrive i sin regnskabsbog hvad han ville og ladet ham fordele for den gæld, som han aldrig har været ham skyldig: så og efterdi ikke bevises, hr Mikkel for samme gæld for sin herredsprovst at have været indstævnet, som ordinantsen ham tilholder, men alene til tinge, førend nogen dom ---- provsten gangen er, at være delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed hr Mikkel Christensen af den dele kvit at være.

(439)

** var skikket Søren Christensen Visti, barnfødt i Viborg, på den ene og havde stævnet hans bror Jacob Christensen Visti, borger sst, på den anden side for et købe og skødebrev, han nogen tid forleden af ham i hans umyndige år og uden hans værges vilje og samtykke bekommet har på al hans fædrene og mødrene arv i den gård og ejendom, han påboer, og ingen skel eller fyldest han i det ringeste derfor skal have bekommet, formener efter slig lejlighed samme skøde burde magtesløs at være: efter flere ord dem imellem faldt, da indgav de samtlig nu her for retten samme tvistige sag på Niels Rasmussen, borger i Viborg, og Peder Bertelsen, hvilke skal forsamles engang inden jul først kommende, og da begge brødre for dem at møde, efter de bliver advaret, og fuldmagt have dem om samme deres tvist enten til minde eller rette imellem at sige og forhandle, og hvis de i så måder dem imellem sigende eller gørende vorder, skal stande for fulde, upåtalt i alle måder.

(441)

22/12 1621.

(holdtes på Asmildkloster)

** var skikket velb Niels Lange til Skrumsager hans visse bud Niels Mørk i ---- og havde efter KM oprejsning hid kaldt sandemænd af Jerslev herred at udlægge Christen Pedersen, barnfødt i Smersted, hans bane, som for nogen tid siden er dræbt og omkommen på Smersted mark, og først fremlagde Niels Mørk for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Jerslev herreds ting 31/5 sidst forleden, som indeholder Christen Løn på Smersted og Maren Lauridsdatter at have vidnet, at de den dag 14 dage sidst forleden da at have seet Peder Mikkelsen i Smersted drev med sin plov der på marken, og der øgene, han havde for ploven, ikke ville af steden, slog han til øgene med plovstaven, og i det sprang plovstaven af øget og på en liden dreng, ved navn Christen Pedersen, som var hans søn, og han faldt omkuld og levede til mandagen derefter: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Peder Mikkelsen at være sin søn Christen Pedersens bane, og ham af våde og vangave at have ihjel slagen, og fordi svor ham til hans fred.

** var skikket velb Palle Rodsteen til Hørbylund hans visse bud Peder Christensen i Vangterp på den ene og havde med en seks ugers stævning stævnet velb Holger Rosenkrantz Ottesen til Boller, som én for alle af salig Holger Rosenkrantzes arvinger på den anden side for æskning Palle Rodsteen agter at lade forhverve, anlangende 4000 daler med sin rente og interesse, han for salig Otte Christoffer Rosenkrantz i land Holsten udgivet har. så er Holger Rosenkrantz Ottesen ikke nu mødt til gensvar, eller nogen på hans vegne ham at undskylde eller nogen modstand herimod at gøre, eftersom han ofte er påråbt: og efter slig lejlighed blev Peder Christensen undt samme æskning, så æsket han her i dag til Viborg landsting på Palle Rodsteens vegne af Holger Rosenkrantz Ottesen i lige måde som til herredsting æsket er.

(442)

** var skikket Anders Rolandsen, byfoged i Viborg, på den ene og havde stævnet Birgitte Pedersdatter, Anne Christensdatter med flere på den anden side for en vidne, de til Viborg byting x/11 sidst forleden vidnet har, anlangende hvis overfald og uret, som Christen Lauridsen Vægter skulle være hændt og vederfaret af 4 murkarle, eftersom samme deres vidne derom vidtløftig bemelder og indeholder, hvilke vidne Anders Rolandsen formener ikke så noksom fuldkommen at være, eller med sår og synet gerning skulle bekræftes, at det bør nogen magt at have: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd udtrykkeligen har vidnet ved enkende dag og tid, om hvorledes Christen Lauridsen Vægter, efter vagten var sat, med sin staldbror er bleven af fornævnte 4 karle overfalden og uforrettet, så han har været blod slagen, og siden atter af Peder Nielsen med en blotte værge eftertraktet, han og intet derimod fremlægger, hvormed det tilbage drives kan, ikke så at være sket, som de om vidnet har, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme deres vidne at sige, og efterdi bemeldte sandemænd efter fornævnte vidne, og som de selv sandhed har forfaret og udspurgt, har Christen Lauridsen manddød oversvoret og til sin fred, kan vi ikke kende nogen årsag dem for den deres ed at fælde, men den ved magt at blive.

(445)

** var skikket Peder Andersen i ---- på den ene og havde stævnet doktor Peder Iversen, kannik i Viborg, på den anden side for en uendelig dom, han lader sig af berømme her til landstinget at have ladet forhverve over hvis adkom, Peder Andersen af salig Jens Lauridsen givet er, på en ager i Søndervang liggende, at skal være underkendt, endog Peder Andersen formener samme ager Jens Lauridsen med rette at have tilhørt: da efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, bør den ikke længere magt at have, men om hovedsagen opsatte vi til næste landsting efter snapslandsting nu først kommende, og da dem her at møde, og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og da her at til stede ---- brev efter salig Iver Lauridsen gangen, at deraf kan forfares om samme ager Iver Lauridsens bo kan være tilfalden.

(1)

19/1 1622.

** var skikket ---- i Ålborg på den ene og havde stævnet Anne Sørensdatter sst på den anden side for et vidne, hun til Ålborg byting 17/12 sidst forleden vidnet har, at hun så Morten Simonsen, borger der sst, kom gående efter Karen Suurs og slog hende med hans næve under hendes øre og i hendes hoved, og at have seet de bar hende ind: ---- Anne Sørensdatter alene har vidnet om gerningen, og ikke hendes vidne med nogen anden udførlig bestyrkes, ikke heller hun eller nogen hendes medfølgere har vidnet om nogen visse dag eller tid, når sådant skulle være sket, som de om vidnet har, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(2)

** var skikket velb Morten Pax til Bjerre hans visse bud Jens Jørgensen, ridefoged til Mariager, på den ene og havde på sin egen og medarvingers vegne stævnet Mikkel Christensen i Skjoldborg på den anden side for en vedkendelse vidne, han til Hillerslev herreds ting 24/7 1621, på velb jomfru Helvig Kås til Nandrup hendes vegne, vedkendtes og gjort har, anlangende en hus ved Klitmøller, Anders Rasmussen nu i nogle år skal have beboet, og vedkendtes samme ejendom vesten og sønden fornævnte hus, og ikke har samme sin vedkendelse bevist, at være jomfru Helvig Kåses ejendom, men de Paxers rette mølledams grund, ikke heller lovlig varsel for given, som det sig burde: så og efterdi der ingen varsel for samme vedkendelse er givet, tilmed og tvistes om samme hus og ejendom, og ikke Morten Pax og hans medarvinger for fornævnte syn findes at være stævnet eller kaldt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vedkendelse og syn så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs.

(3)

** var skikket velb Morten Pax til Urup hans visse bud Jens Jørgensen, foged til Mariager, på den ene og havde stævnet Salmand Christensen i vester Vandet, Envold Christensen i Agerholm med flere ved Klitmøller for et vidne, de til Hillerslev herreds ting 14/8 1621 også med Mikkel Christensen på velb jomfru Helvis Kås hendes vegne vidnet har, anlangende et hus ved Klitmøller, Anders Rasmussen skal have iboet, siden den blev opbygget ved 6 eller 7 årstid siden, og ikke skal have deres vidne adskilt, om der er dige eller skel imellem den: da efterdi Envold Christensen, Terkild Andersen med flere findes i egen person hid stævnet og dog ikke er mødt deres vidne at forantvorte, finder vi dem for deres hjemsiddelse og uhørsom hver til deres 3 marks fald, og deres vidne ingen magt at have, indtil hvem der har i at sige stævner på ny, lovligen kommer her og vil være i rette.

(4)

** var skikket velb Morten Pax til ---- hans visse bud Jens Jørgensen, ridefoged til ---- , på den ene og havde stævnet Tomas Nielsen i Tøfting for et vidne, han til Hundborg herreds ting 30/10 1620 med Mikkel Christensen, på velb jomfru Helvig Kås hendes vegne, vidnet og gjort har, anlangende en hus ved Klitmøller, da sig at have bekendt at ville udgive til jomfru Helvig Kås hvis ---- kan skylde, hvilke vidne skal være en ene mands vidne, og ikke heller formelder om nogen visse steds hus og ejendom, ikke heller skal være lovlig varsel for givet, som det sig burde: så og efterdi samme vidne tilforn har været hid kaldt og da ved endelig dom, så vidt den Tomas Nielsens ord og love vedkommer, er ved magt kendt, ved vi ikke den vores forrige deri at forandre, men hvad sig belanger hvis, Morten Pax og hans medarvinger i samme hus og ejendom efter lovlig adkom kunne være berettiget, bør den derpå ikke at komme dem til nogen forhindring.

(5)

** var skikket Mads Svendsen i Gerup på den ene og havde stævnet Anne Christensdatter, tjenende Christen Lauridsen i Gerup by, Poul Andersen i Grurup med flere på den anden side for to vidner, de til Skyum og Hassing birketing 2/5 og 3/5 forgangen år vidnet har, Anne Christensdatter da at have vidnet, Christen Olufsen, barnfødt i Skyum, skulle have tagen en økse 12/4, som skulle have været Christen Lauridsens i Gammelby, og ganget bort med den, hvilket han hårdelig benægter: så og efterdi Anne Christensdatters vidne, som alene har vidnet, Christen Olufsen at have ---- en økse, var Christen Lauridsens, og dermed bort gangen, ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, de andre hendes medfølgere ikke har forklaret, hvem samme økse skulle tilhøre, eller hvor han den skulle taget, Peder Mortensen og hans medbrødre ---- har båret kundskab om hvis forligelsmål, som Oluf Christensen og Christen Olufsen med Christen Lauridsen skulle indganget, som de ikke er bestendig, men her nu for retten har benægtet, som for er rørt, så Christen Lauridsens klage ikke med nogen lovlige vidner bevises, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner og klage, ej hellere de deler, Christen Olufsen derefter i kommen er, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(7)

** var skikket Svend Jensen i Tollestrup hans visse bud Peder Christensen i Vangterp på den ene og havde stævnet Anne Nielsdatter i Hæstrup på den anden side for en løgnagtig beskyldning, hun noget forleden skal have beskyldt ham for barnefar til det barn, hun har født, hvilke beskyldning skal være falden i Rønnovsholm 17/7 og 18/7 forgangen år, hvilke beskyldning Svend Jensen højlig ved sin ed og salighed benægter, sig ikke at være hendes barnefar eller drevet syndefald eller lønlig fællig med hende: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgangen, fornævnte to beskyldninger at være magtesløs dømt, indtil hvem der har i at sige, hvilke to domme findes til tinge lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom formelder, så Anne Nielsdatter har haft noksom respit samme dom at kunne have ladet igen kalde, og hun det ikke gjort har, hvorfor Svend Jensen har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke Anne Nielsdatter endnu er fremkommen eller nogen på hendes vegne nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og doms lydelse fornævnte to beskyldninger magtesløs at være og ikke at komme Svend Jensen til hinder eller skade i nogen måder.

(8)

** var skikket velb Hans Pors til Nørgård med en opsættelse her af landstinget 8/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Bertel Eskildsen i Vestergård, Mads Mikkelsen i Sæby, Simon Eskildsen, Jep Eskildsen, Laurids Eskildsen, Søren Eskildsen med flere for et vidne, de med Espen Lauridsen i Glynge 18/11 sidst forleden vidnet har, anlangende en arv ham skulle tilfalde efter salig doktor Eskild Christensen, som boede i Odense, hvilke deres vidne han ikke formener så lovlig eller sandfærdig at være, at den bør nogen magt at have: da efter flere ord dem imellem var, afstod de på begge sider samme vidne at skal være som den uvidnet var, og vidner i sagen lovlig igen at forhverve, som det sig bør.

(9)

** var skikket velb Christen Høg til Todbøl hans visse bud Henrik Krøger, der sst, på den ene og havde stævnet Eske Jensen i Elsted, Peder Christensen i Birksted og deres medbrødre 12 mænd på den anden side for kirkenævn, de 20/12 sidst forleden til Hassing herreds ting har oversvoret Maren Jensdatter Købmand i Gersbøl for trolddoms kunster, hun skal have brugt og bedrevet, hvilke deres ed og tov så og hvis sigtelser, Poul Nielsen i Gersbøl med flere til Hassing herreds ting på hende gjort har, Christen Høg formener lovlig og ret at være forhvervet, taget og svoret og bør derfor ved sin fuldmagt at blive: så og efterdi af fornævnte vidner, som for nævningerne såvel som her i dag i rette lagt er, forfares og bevises, Mette Jensdatter Købmand at have lovet folk ondt, og det dem i adskillige måder, en del på deres kvæg og fæmon og en part på deres helbred, efter sådanne hendes løfter, at være hændt og vederfaret, hvilket hun og her til tinge er sigtet og beskyldt for, Poul Nielsen, Oluf Jepsen, Niels Mogensen, Poul Mouridsen, Peder Poulsen og Anne Mogensdatter og nu her i dag for retten, Maren Jensdatter Købmand har med helgens ed og oprakt finger sigtet, beskyldt og vedkendtes for en vitterlig troldkvinde at være, disligeste hun med hendes trolddoms bedrift dem sådan skade og ulykke har tilføjet, som forskrevet stander, og ingen bevis eller kundskab Maren Jensdatter Købmand derimod fremlægger, hvormed kunne bevises hende sig ærligen og kristeligen at have forholdt, men fast mere gøres bevislig, hende i mange år og i langsommelig tid en ond rygte for trolddom og spøgeri at have efterfulgt og påhængt, og loven bemelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved, der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den, der sag gives, med nævn i kirkesogn, og fornævnte nævninger, som i sognen hos Maren Jensdatter boende er, fordi har været opkrævet, hende for trolddom enten at skære eller skylde, så de ved deres ed har hende trolddoms sag over svoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme nævnings ed at sige, men den ved magt at blive.

(15)

** var skikket velb fru Sofie Kås til Restrup hendes visse bud Anders Jensen i Binderup på den ene og havde stævnet Peder Jensen i Vinkel på den anden side for en dom, han til Højslev birketing 14/11 sidst forleden dømt har, imellem velb Gunde Rostrup til Stårupgård, hende og de bønder i Højslev sogn, som tjener til Stårupgård, anlangende om deres skyld og landgilde, de har ydet hende for 1620 den stund, hun Stårupgård og gods i hånd og hævd havde, og han i samme hans dom har tildømt fornævnte bønder at yde Gunde Rostrup samme deres afgift: så efterdi samme birketings dom ikke er endelig, bør den at være, som den udømt var, og sagen til birketing igen at komme, og fogden, når det for ham bliver indstævnet, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør, og da i sin dom at lade indføre hovedmeningen af hvis breve, for ham bliver i rette lagt, samme sag anrørende.

(16)

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, KM befalingsmand på Mariager kloster, hans visse bud Tomas Nielsen, borger i Mariager, på den ene og havde stævnet Niels Ibsen i Sperring, herredsfoged i Hundborg herred, på den anden side for en dom, han til fornævnte ting skulle have dømt, imellem Mikkel Juel i Skjoldborg på den ene og hans fuldmægtig, Tomas Nielsen, borger i Mariager, på den anden side, som Tomas Nielsen på velb Mogens Kås hans vegne, efter to skyldnings sedler, havde dele til Mikkel Juel og Niels Ibsen: så efterdi Tomas Nielsen ikke beviser, nogen dom at være falden eller sig samme opsættelse og breve at have fordret, og dem at være ham forholdt, men Niels Ibsen med tingsvidne beviser, at have tilbudt sig imellem Tomas Nielsen og Mikkel Christensen at ville dømme efter opsættelsens indhold, og ikke de ville være i rette, ikke heller Tomas Nielsen ---- breve og vidner at ville annamme, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Niels Ibsen deri nogen uret at have gjort, eller hans ulempe at skulle findes.

(17)

** var skikket Jens Mortensen i Gåser på den ene og havde stævnet Jens Madsen på Mølholt i Hals birk på den anden side, anlangende for en dom, han til Kær herreds ting 13/12 1620 forhvervet har, på et stykke eng, som af arilds tid har ligget til den gård, Jens Mortensen nu iboer: så og efterdi med tingsvidne, som Jens Mortensen selv for fogden har i rette lagt, er gjort bevislig, Jens Madsen samme eng at have stedt, hvilke Jens Mortensen og selv tilstander, ham det af sin foged, da var, at have fæstet, og fogden fordi ikke har vidst Jens Madsen samme eng at fradømme, imedens samme stedsmål stander ved magt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme dom at sige eller magtesløs dømme.

(19)

** var skikket velb Niels Arenfeldt til Knivholt hans visse bud Peder Christensen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget 24/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Peder Madsen i Kvissel, Niels Christensen, tjenende sst, med flere for en løgnagtig vidne, som de til Sæby byting 10/5 1620 vidnet har, anlangende Mads Jensen Skrædder, som da var udbrudt og bortrømt af fængsel og jern på Knivholt, at han ikke skulle have haft værelse og tilhold til Peder Madsens, som er hans stedfar, hvilke deres vidne Peder Christensen på Niels Arenfeldts vegne formente ikke at skal findes så sandfærdig og nøjagtig, at den bør nogen magt at have, men dem for frændskab, svogerskab ham til befrielse imod andre sandfærdige vidner at have vidnet, hvorfor han formener, samme deres vidne bør magtesløs at blive: så mødte Niels Lauridsen og afstod samme vidne så og fornævnte uendelige dom, så det skal være, som det uvidnet og uudgivet var og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(20)

** var skikket Peder Nielsen i Spolum på den ene og havde stævnet Niels Ibsen i Sperring på den anden side for en dom, han til Hundborg herreds ting 7/1 dømt har, anlangende kost og tæring, Peder Nielsen mente, Mikkel Christensen burde at give ham, og samme sag har opsat 12/11 til 7/1, og mente Peder Nielsen, Niels Ibsen burde at have dømt endelig, Mikkel Christensen enten at give kost og tæring, eller derfor kvit at være: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(21)

** var skikket Jens Christensen i Højslev og Villads Mogensen i Stårup på deres egne og Stårupgårds tjenere deres vegne og havde stævnet Peder Jensen i Vinkel, birkefoged i Højslev birketing, på den anden side for en dom, han 14/11 sidst forleden dømt har, og har tildømt dem at give velb Gunde Rostrup til Stårupgård deres landgilde igen, som de velb fru Helvig Kås til Restrup givet har for 1620: så og efterdi samme birketings dom ikke er endelig, bør den at være som den udømt var, og sagen til birketing igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(22)

** var skikket velb Claus Då til Ravnstrup, KM befalingsmand på Vestervig, hans visse bud Peder Nielsen i Spolum på den ene og havde stævnet Peder Madsen i Vangsgård, Anders Christensen med flere på den anden side for et syn, de til Hassing herreds ting 5/7 afsagt har, anlangende en kast, en Vestervig klosters tjener, ved navn Jens Jensen i Visby, skulle have kastet i Visby mark, uanseet samme kast så godt som aldeles er opgraven i forrige tider med stor tørvegrøft: så og efterdi med delsbrev bevises, den sidste af fornævnte synsmænd, ved navn Peder Madsen i Vangsgård, at have været delt og lovforvunden, da han og hans medbrødre samme syn hjemlet har, da finder vi efter sådan lejlighed samme synsvidne såvel som Peder Madsen og hans medbrødres vidne, derefter vidnet er, ingen magt at have.

(24)

** var skikket velb Christoffer Lunov til Nystrup hans visse bud Christoffer Jensen i Viborg på den ene og havde stævnet Tomas Jensen i Skyum for en uendelig dom, han lader sig af berømme, han skal have forhvervet her til landstinget over en dele, Christoffer Lunov til Skyum birketing har forhvervet over ham for to tønder havre, han er ham skyldig: da efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, men om hovedsagen opsætter vi til i dag måned, og da dem og Tomas Jensen selv her at møde og gå derom, så meget som lov og ret kan findes.

(25)

** var skikket velb Niels Krabbe til Torstedlund med en opsættelse her af landstinget 10/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Laurids Christensen i Klastrup, Jens Pedersen sst og Mads Mikkelsen sst for en syn og hjemmel, som de har afsagt og hjemlet til Hillerslev herreds ting 21/8 sidst forgangen, at de den dag tilforn, var seks uger, var til syn østen og norden ved Højtved og Østerild hede sønden ved Løgshøj, og der så de en stor hob brændtørv var gravet i år, henved 150 eller flere, hvem det gjort har, hjemlet de intet om: da efter flere ord dem imellem var, bevilget de på begge sider samme sag til granskning på gode mænd at indkomme, og Niels Krabbe på sin side til betroet velb Iver Friis til Volstrup og Otte Skeel til Hammelmose, befalingsmand på Dueholm kloster, og Hans Dyre betroede på sin side velb Claus Då til Ravnstrup, KM befalingsmand på Vestervig, og Hans Pors til ----, fornævnte fire gode mænd at komme på bemeldte åsteder, omtvistes, engang inden påske først kommende, når parterne derom lovlig bliver advaret, fornævnte åsteders lejlighed efter begge deres breve at granske og forfare, og hvis, de derom granskende vorder, fra dem at give beskrevet, og bemeldte syn og vidne, nu hid stævnet er, dem deri ikke at forhindre.

(27)

** var skikket Christen Madsen Kræmmer, indvåner i Ålborg, hans visse bud Dines Tomasen på Vang på den ene og havde stævnet Mads Andersen i Elkær på den anden side for en klage, han til Kær herreds ting 19/8 1617 forhvervet har, beskyldt Christen Madsen det han skulle have kommet til hans gård og beligget hans søster Johanne Andersdatter, som skulle have været hans betroet folk over brød og øl, og ikke samme sin klage tilforn med sandfærdig vidnesbyrd er bevist, Christen Madsen at have gjort Mads Andersen nogen utroskab i nogen måder: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgangen, fornævnte klage og dom er magtesløs kendt, indtil hvem der har i at sige, hvilke domme findes til herredsting lovlig at være læst, som opskriften derom formelder, så Mads Andersen og Jens Mørk har haft noksom respit, samme domme at kunne have ladet igen kalde, og de det ikke gjort har, hvorfor Christen Kræmmer har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke Mads Andersen og Jens Mørk endnu er fremkommen eller nogen deres undskyldning at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse fornævnte klage og dom magtesløs at være og ikke at komme Christen Madsen Kræmmer til nogen forhindring.

(28)

** var skikket velb fru Dorte Krabbe til Rugtved hendes visse bud Hermand Madsen, foged på Grinderslev kloster, på den ene og havde stævnet Rasmus Lauridsen i Søgård, dommer til Vorgårds birketing, på den anden side, for han til fornævnte ting 21/12 sidst forleden har tildømt hende at lide æskning og tiltale efter nogle breve og skrivelser, velb Anders Friis til Krabbesholm og hans fuldmægtig har fremlagt for ham, bemeldende fru Dorte Krabbe skal have sig til forpligtet at skadesløs holde Anders Friis alle hvis løfter, han kan være i for hendes søn Hans Lykke. så mødte Jens Andersen i Tulstedgård på fru Anders Friises vegne og fremlagde velb fru Ide Munks vegne, at hun har bekommet besked fra hendes husbond Anders Friis, at han med Guds hjælp med det fordeligste vil hjemkomme, og han sin nødtørft i samme sag bedst ved til kende give, da begærer han gerne, det samme sag på 14 dags tid måtte blive opsat: da efter sådan lejlighed opsatte vi samme sag til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(31)

** var skikket Tomas Pedersen, borger og indvåner i Ålborg, på den ene og havde stævnet Peder Wandel, der sst, på den anden side for en håndskrift, han lader sig af berømme, han skulle have over ham på en summa penning, som skal være på ---- enkende rigsdaler in specie, hvilken brev han højligen benægter, aldrig at skulle have givet ham på nogen enkende rigsdaler, sammeledes havde stævnet Peder Wandel for en læst malt, han ham afkøbt har, hvilke malt han ikke vil til sig annamme, eftersom det er ham tilbudt lovligen, formener Peder Wandel deri uret at have gjort og bør at stande ham til rette: da efterdi om fornævnte penning og malt ikke til deres værneting er om kendt, finder vi det at komme og der gå om hvis ret er, og efterdi samme rådstuevidne ikke fremlægges, bør den ingen magt at have, indtil hvem der har i at sige stævner på ny, kommer her med samme vidne og vil være i rette.

(33)

2/2 1622.

** var skikket velb fru Dorte Krabbe til Rugtved hendes visse bud Hermand Madsen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da at have stævnet Rasmus Lauridsen i Søgård, dommer til Vorgårds birketing, for han til fornævnte ting 21/12 sidst forleden har tildømt hende at lide æskning og tiltale efter nogle breve og skrivelser, velb Anders Friis til Krabbesholm og hans fuldmægtig har fremlagt for ham, bemeldende i sin mening det velb fru Dorte Krabbe skal have sig til forpligtet at skadesløs holde Anders Friis for hvis løfter, han kan være i for hendes søn Hans Lykke, hvilke breve fru Dorte Krabbe nu som tilforn højligen benægter, formener derfor Rasmus Lauridsen dermed uret at have gjort, det han har pådømt hende æskning at lide: så og efterdi for birkefogden såvel som her i dag har været fremlagt adskillige indløste hovedbreve på fornævnte summa pending, som Anders Friis med flere gode mænd har været forlovere for Hans Lykke i, såvel som og underskrevne takst og likvidation på hvis, Anders Friis af Hans Lykke på samme summa med Krabbesholm og dets gods er for kontenteret og betalt, så det befindes endnu at reste 19781 rigsdaler med sin skade og interesse, og fru Dorte Krabbe i sin forseglet og underskrevne brev har sig til forpligtet at holde Anders Friis og hans arvinger skadesløs for hvis løfte og hægtelse, han for Hans Lykke har i været, og derfor stander ham til rette, og birkefogden fordi har tildømt fru Dorte Krabbe at holde Anders Friis skadesløs efter hendes brevs indhold eller at lide tiltale med æskning efter rigens ret, imens hendes brev stander ved magt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme hans dom at sige ---- al den stund, fru Dorte Krabbes udgivne brev for sin tilbørlig dommer stander urykket.

(37)

** så var til stede Laurids Pedersen, Niels Jensen med flere og enhver udlagde 3 mark for deres faldsmål, og derhos med helgens ed var deres vidne bestendig og mente fordi, de burde for samme fælding kvit at være.

** var skikket velb Christoffer Lunov til Nystrup hans visse bud Eske Jensen i Elsted på den ene og havde stævnet Niels Ibsen i Sperring, herredsfoged i Hundborg herred, på den anden side, for han har en sag opsat fire gange, imellem Christoffer Lunov og mester Sveder i Thisted, anlangende nogen af Vang sognemænd, som Christoffer Lunov havde stævnet med landstings stævning for deres sandhed at vidne om hvis love, mester Sveder Poulsen i Thisted, herredsprovst i Hundborg herred, lovet den tid, han på sin embeds vegne visiteret Vang kirke 14/12 1620, formener fornævnte herredsfoged dermed uret at have gjort, at han ikke har tilstedt dem at vidne deres sandhed den tid, sagen var opsat formedelst skudsmål: så og efterdi Niels Ibsen samme sag først i 3 uger efter mester Sveders skudsmål har opsat, og siden, efter begge parter for ham har været i rette, alene taget sig sagen i 8 dage i ---- , og ikke bevises ham over seks uger imod recessen sagen at have forhalet, så nogen sin ret dermed kunne være forspildt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Niels Ibsens ulempe deri at være.

(39)

** var skikket Peder Wandel, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet Tomas Pedersen Skrædder sst på den anden side for en uendelig landstings dom, han skal have bekommet her til landstinget ---- hvori en rådstuevidne er magtesløs dømt, anlangende penge og en læst malt og Peder Wandels håndskrift, at om kendes til deres værneting, formener fornævnte dom ikke endelig at være og fordi bør magtesløs at være: så og efterdi fornævnte landstings dom ikke lyder længere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, bør den ikke længere magt at have, og om fornævnte gæld til deres værneting at indkomme, som det sig bør.

(40)

** var skikket Peder Wandel, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet Simon Hansen, borger sst, på den anden side for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme, her til landstinget skulle have bekommet, hvori han skal have bekommet en dele og håndskrift magtesløs, formener samme dom med vrang undervisning at have forhvervet, tilmed ikke endelig skal lyde og fordi bør magtesløs at være: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder længere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, bør den ikke længere magt at have, og efterdi Simon Hansens forseglet brev for os i rette lægges, og ikke han den vil vide for falsk eller urigtig, ikke heller med kvittants eller lovlig bevis beviser, samme penge Peder Wandel efter samme brev at være betalt, han og i lige måde selv bekender sig at have haft Peder Wandels kåg i 2 år, og deraf lovet ham årlig 2 daler, og ikke beviser dem at være erlagt, og fordi for samme gæld er delt bleven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke Simon Hansen af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(41)

** var skikket Peder Wandel, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet Niels Lauridsen Hals, borger sst, på den anden side for en uendelig dom, han lader sig af berømme her til landstinget at have forhvervet, hvori han har bekommet nogen deler magtesløs, han Niels Lauridsen i havde, gældssag anlangende, formener samme dom ikke endelig at lyde og fordi bør magtesløs at være: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder længere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, bør den ikke længere magt at have, og efterdi her fremlægges Niels Lauridsens forseglet blev på samme læst byg, ham at være Peder Wandel pligtig, hvilke han og selv vedgår, og ikke med kvittants beviser, den at være erlagt og betalt, og fordi er delt bleven, da ved vi efter sådan lejlighed Niels Lauridsen ikke af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(42)

** var skikket Frands Nielsen, borger og indvåner i Ålborg, hans visse bud Mikkel Mikkelsen sst på den ene og havde stævnet Johan Ertmand, borger og rådmand der sst, på den anden side, anlangende for en dele, han lader sig af berømme, han til Ålborg byting over Frands Nielsen 1621 ved hans fuldmægtig Niels Svenningsen bysvend har ladet forhverve, uanseet Frands Nielsen formente sig at have afbetalt Johan Ertmand hvis, han kunne være ham skyldig: så og efterdi Mikkel Mikkelsen på Frands Nielsens vegne vedgår gælden, ham at være Johan Ertmand pligtig, og ikke med kvittants eller nøjagtig bevis gør bevislig, det at være af betalt, og han derfor er delt bleven, ved vi ham ikke af den dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(43)

** var skikket Mikkel Pedersen, barnfødt i Gislum herred, på den ene og havde stævnet Jens Christensen Skomager, borger i Viborg, på den anden side for et vidne, han til Viborg byting 10/12 sidst forleden vidnet har, at det skulle være ham fuld vitterligt og hos var i Peder Eriksens hus og der skulle have seet og hørt, det Anders Tomasen tog Mikkel Pedersen i hånd og lovet ham for den skade og badskær løn, som han har i hans venstre hånd, 20 sletdaler og en kvie: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet om kontrakt og forligelsmål, som Mikkel Pedersen og Anders Tomasen skulle være imellem gjort, hvilke de ikke er bestendig, men højligen benægter, og ikke sådan kontrakt med deres brev og segl bekræftes, eller dem det for tingsdom at have indgået og tingsvidne efter taget, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(45)

** var skikket velb Just Høg til Kyøholm hans visse bud Henrik Pedersen i Astrup på den ene og havde på hans tjener Åge Christensen i Kærskovhus hans vegne stævnet Frands Nielsen, borger i Ålborg, på den anden side for en dom, han lader sig af berømme nogen tid siden til Ålborg byting over Åge Christensen efter en løs seddel og opskrift på nogen gæld at skal have forhvervet, som Åge Christensen beskyldes for at skulle have været afgangne Jens Tordsen skyldig, som døde i Ålborg, hvilke gæld Åge Christensen ganske højligen benægter sig, samme gæld noksom at have betalt: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgangen, fornævnte dele, seddel og opskrift deri er magtesløs kendt, indtil hvem der har i at sige, hvilke domme findes til herredsting og Frands Nielsens bopæl lovlig at være forkyndt, som opskriften derom formelder, så Frands Nielsen har haft noksom respit, samme dom at kunne have ladet igen kalde, og han det ikke gjort har, hvorfor Åge Christensen har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke Frands Nielsen endnu er fremkommen eller nogen på hans vegne nogen gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse fornævnte dele, seddel og opskrift magtesløs at være og ikke at komme Åge Christensen til nogen forhindring.

(46)

16/2 1622.

** var skikket velb Manderup Parsberg til Hagsholm, hans visse bud Carsten Andersen, slotsfoged der sst, med en opsættelse her af landstinget 19/1 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have givet til kende, hvorledes Manderup Parsberg har ladet forhverve en dom her til landstinget imod Kurt Andersen, byfoged i Ålborg, lydende hvorledes han sig forseet i en sag, som borgmestre og råd i Ålborg har været ---- , om han ikke bør derfor at stande ham på KM vegne til rette: så og efterdi samme sag tilforn har været hid stævnet, og Kurt Andersen da er tilfunden sig at have forseet, efterdi den ekstrakt af Manderup Parsbergs beretninger, i hans dom indført, med forsætten i sig selv ikke stemte overens, men i mening var forandret, som vores endelige dom i sig selv derom formelder, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Kurt Andersen jo derfor bør at være i Manderup Parsbergs minde, som han sig i så måder har imod forseet.

(49)

** var skikket velb Axel Urne til ---- , KM befalingsmand på Ringsted kloster, hans visse bud Jens Jørgensen, ridefoged til Mariager, på den ene og havde stævnet Christen Poulsen i Thisted Thy, afgangne Poul Madsens søn i Stagstrup, på den anden side for to uendelige landstings domme, han lader sig af berømme at skal have ladet forhverve to næst forleden landsting over en bekendelse, som en kvindfolk, ved navn Anne Andersdatter, som for nogen tid siden var fængslig anholden på Ørum slot og siden for hor og mord er bleven henrettet, og hun skal have beskyldt Christen Poulsen inden Hassing herreds ting at være far til tre af de børn, hun havde, hvilke domme Jens Jørgensen på Axel Urnes vegne formener med vrang undervisning at være forhvervet, og de derfor bør magtesløs at være: så og efterdi fornævnte to uendelige landstings domme ikke lyder længere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi Anne Andersdatter befindes at have været en udedisk menneske, som for sin misgerninger har standen sin ret, hvis ord efter recessen ikke bør at stande til troende, og ikke hun efter loven Christen Poulsen for hendes børns far har sigtet og beskyldt, men alene samme bekendelse på ham i hendes fængsel gjort, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme hendes udlæg og bekendelse så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være og ikke at komme Christen Poulsen til nogen forhindring.

(51)

** var skikket velb fru Dorte Munk til Sødal hendes visse bud Peder Mikkelsen, foged der sst, på den ene og havde stævnet Jens Jensen i Pederstrup, Niels Jensen med flere vidnesmænd på den anden side for et vidne, de til Vorde birketing 8/2 med velb Mogens Kås vidnet har, anlangende nogen skovjord på Pederstrup mark, nogen af fornævnte vidnesmænd skal have vidnet på 30 års hævd, uanseet at for 20 år siden er fornævnte skovjord velb salig Christoffer Parsberg tildømt: så og efterdi Jens Skrædder og hans medbrødre vidnesbyrd mesten del har vidnet på 30 og 28 år, samme jord, om tvistes, at skulle have været brugt ikke af andre end de mænd, som boede i den gård, Jens Jensen og Jens Christensen i Pederstrup iboer, endog med herredstings dom og tingsvidner gøres bevisligt, sæden af samme jord forinden sådanne års tid at være salig Christoffer Parsberg tildømt efter syn og vidner, som for herredsfogden har været fremlagt, der og til tinge har været forbudt de mænd, som da boede i den gård, Mogens Godske nu i forsvar har, med samme sæd og skovjord sig at skulle befatte, så deraf forfares, om samme jord at have været tvist, fornævnte vidnesbyrd ikke heller udtrykkeligen har vidnet, fornævnte jord roligen til bemeldte gård at have været brugt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have, og efterdi hovedsagen om samme jord for herredsfogden har været indkaldt, og han først har to uendelige domme og siden endelig dom har udgivet, og fru Dorte Munk samme skovjord tildømt efter fornævnte gamle herredstings dom, syn og vidner, som i så langsommelig tid har standen upåtalt, og ikke Mogens Godske for herredsfogden eller endnu her for os nogen nøjagtig eller lovlig vidner fremlægger, hvormed kan bevises, samme jord hans gård efter recessen i nogen rolig hævd at have fulgt, sagen og findes her til landstinget i over seks uger at være optagen, så vi efter recessen ikke deri kan gøre nogen forhaling, da ved vi efter sådanne circumstantser ikke imod samme endelige herredstings dom ---- at sige, og efterdi Peder Christensens frafindelses dom, 15/9 udgivet, ikke er endelig, bør den at være, som den udømt var.

(56)

** var skikket velb Tyge Brahe til Tostrup, KM befalingsmand på Skivehus, hans visse bud Christen Sørensen Vorde på den ene og havde stævnet Maren Sørensdatter, Søren Jepsens datter, i Intrup og Peder Mortensen i Øksenvad på den anden side for en vidne, de til Resen birketing 23/1 sidst forleden skal have vidnet, anlangende nogen penge, som en af KM tjenere, ved navn Jens Jensen, i Savstrup skulle have lovet Søren Jensen i Intrup nogen tid siden, hvilke deres vidne han højligen benægter: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet om hvis gæld, Jens Jensen til Søren Jensen skulle lovet, som han ikke er bestendig men højligen benægter, det og ikke med hans brev og segl bekræftes, fornævnte vidnesbyrd ikke heller har vidnet på fersk fod eller nogen visse dag eller tid, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs.

(57)

** var skikket velb Palle Rodsteen til Hørbylund med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Anders Ousen i Gunderup, dommer til Børglum herreds ting, for han sidst forleden snapsting har udstedt rigens æskning over ham, uanseet af Palle Rodsteen har ladet tilbyde og nedersat hans anpart af pendingen, som Peder Munks tjener fremæsket, og flere og ikke mindre, og Anders Ousen dog alligevel har udstedt rigens æskning over ham for mindre end hans anpart af pendinge, som æskedes, formenende ham deri uret at have gjort og bør derfor at stande til rette, og samme æskning bør magtesløs at blive: så og efterdi det befindes, halvparten af samme gæld, salig Albret Skeels brev om formelder, af Palle Rodsteen at være æsket, endog de har været flere arvinger efter Albret Skeel, som dertil burde at svare efter forrige udgangne landstings doms indhold, da kunne vi ikke kende denne æskning bør nogen magt at have, men efterdi ikke bevises samme landstings dom for herredsfogden at have været i rette den dag, han samme æskning udstedte, ikke heller da for ham gjort bevislig, hvem andre til samme gæld burde at svare, kunne vi ikke kende fogdens ulempe deri.

(59)

** var skikket velb Palle Rodsteen til Hørbylund med en opsættelse her af landstinget, lydende ham da at have stævnet Jes Hellesen i Bisgård, birkefoged til Børglum birketing, for en dom han 30/11 sidst forleden dømt og afsagt har og deri havde kvit dømt Godslev Budde for Palle Rodsteens tiltale, hvilken dom han formener ikke så lovlig og ret at være i den punkt, men i den punkt anlangende de 3 mark retfærdig og ved magt at blive: så og efterdi Palle Rodsteen for birkefogden har i rette sat og forment, Godslev Budde burde til ham at udlægge halv Gunderupgårds avl, som med hans bønder indavlet var, og Godslev Budde fogden Gert Tomasen havde for kvitteret, og Baldser Hansen derimod har forment, det Palle Rodsteen var forpligtet halv omkostning, derpå kunne være anvendt, at udstå, og fogden dem ikke endelig derom imellem har adskilt, førend vi denne hans dom i det artikel at være som den udømt var, og sagen til ham igen at komme, og når det for ham lovlig indstævnes, dem derom endelig imellem at dømme, som det sig bør, hvad sig belanger fornævnte 3 marks bøder, Palle Rodsteen for fogden har i rette sat, og af Godslev Budde fordret, som fogden ikke har vidst sig at være dommer på, men indfunden for sin overdommer, kunne vi ikke deri kende hans ulempe.

(61)

** var skikket velb Peder Munk til Sæbygård hans visse bud Anders Pedersen, foged der sst, på den ene og havde stævnet Gregers ---- i Lyngsø på den anden side for en dom, han til Vorgårds birketing 1/2 1622 dømt har, og i samme sin dom dømt velb fru Dorte Krabbe til Rugtved til at lide rigens æskning for hvis løfter, Peder Munk er i for hendes søn Iver Lykke efter hendes egen forpligts indhold, indtil hvem der har i at sige stævner på ny og vil være i rette: da efterdi samme birketings dom ikke lyder længere, indtil hvem der, stævnet på ny og vil være i rette, da hvem samme dom på skader indkalde sig den for birkefogden igen, og der gå endelig om, hvis ret er.

** var skikket Svenning Espensen i Kærgård i Torp på den ene og havde stævnet Johanne Jensdatter, barnfødt i Ottrup, på den anden side for en beskyldning, hun til Sønderherreds ting 3/7 1620 gjort har og der beskyldt Svenning Espensen, for at han skulle have været hendes barnefar til det barn, hun var da frugtsommelig med, og at han skulle have hende beligget i hendes mors hus, hvilken hendes beskyldning Svenning Espensen hårdelig benægter, sig det aldrig at have gjort, ej heller det skulle kunne gøres bevislig: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgangen, samme beskyldning er funden magtesløs at være, indtil hvem der har i at sige, hvilke to domme findes til herredsting lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften om formelder, så Johanne Jensdatter har haft noksom respit, samme domme at kunne have ladet igen kalde, og hun det ikke gjort har, hvorfor Svenning Espensen har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade ---- , og ikke Johanne Jensdatter endnu er fremkommen eller nogen på hendes vegne hendes lovlig undskyldning at gøre, men sig endnu som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse fornævnte beskyldning magtesløs at være.

(63)

** var skikket velb Christoffer Lunov til Nystrup hans visse bud Christoffer Jensen, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget 19/1 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Tomas Jensen ---- for en uendelig dom, han lader sig af berømme, han skal have forhvervet her til landstinget over en dele, Christoffer Lunov til Skyum ting har forhvervet over ham for 2 tønder havre, han er ham skyldig, hvilken ---- Tomas Jensen siger sig med Christoffer Lunovs kvittants og kundskab kan bevise, at han intet skal være ham skyldig: så og efterdi Mads Svendsen og Eske Jensen deres vidne med Christoffer Lunovs hånd, i hans bog skrevet, bekræftes, over hvilke vi ikke er dommere, da ved vi ikke imod samme vidne at sige, eller Tomas Jensen af den dele, han derefter i kommen er, at kvit dømme, førend han retter for sig, imens Christoffer Lunovs bog for sin tilbørlig dommer stander urykket.