(67)

2/3 1622.

** var skikket Christen Nielsen ---- , borger i Viborg, og gav til kende, hvorledes han for nogen tid siden forleden har været forårsaget ---- skal Hans Nielsen, ridefoged der sst, have forhvervet en dom her til landstinget på nogen vidner, som Christen Nielsen til Ålborg byting har forhvervet ---- formener samme dom ikke bør at komme ham til hinder elle skade i nogen måder: så og efterdi her for os i rette lægges vores endelige dom, hvori samme vidne, efter sagen i seks uger har været optagen, er underkendt, da ved vi ikke samme endelige dom at forandre eller videre på samme vidne at dømme, end som bemeldte landstings dom medfører.

(68)

** var skikket velb Lage Urne til Sellebjerg hans visse bud Elias Jensen, tjenende der sst, på den ene og havde stævnet velb Holger Rosenkrantz Ottesen til Lerbæk, som én for alle af salig Otte Christoffer Rosenkrantzes arvinger, på den anden side for 12126 enkende rigsdaler in specie, som hans salig afgangne far Otte Christoffer Rosenkrantz til Lerbæk ham efter adskillige indløste hovedbreve skadesløs breve og andre dokumenter skal skyldig være: da efterdi det befindes, Holger Rosenkrantz alene med 5 nætters stævning for Lerbæk at være hid kaldt, ved vi ikke efter den stævning at dømme, men sagen ved 6 ugers stævning lovlig at kaldes, som det sig bør.

(69)

** var skikket Poul Andersen i ---- med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Søren Christensen i Volstrup formedelst en voldgift, han 6/4 1620 til Harre herreds ting med Jens Christensen Fredbjerg fuldmægtig på Poul Andersens vegne, imidlertid han lå under badskærs hånd i Thisted, skal have samtykt, da han har haft tiltale til Jens Christensen Fredbjerg for en skade, han ham bagtil, hemmelig og uadvaret uden al til given årsag i Holstebro marked skal have gjort, uanseet at han ingen videre fuldmagt havde givet ham, end at han på sine vegne skulle tage syn og vidnesbyrd: så og efterdi der tvistes om Søren Christensen har haft Poul Andersens fuldmagt samme voldgift at indgå og gøre og lade, som han selv til stede var, og sagen i 6 uger findes at være optagen, og ikke samme fuldmagt, eftersom opsættelsen indeholder, fremlægges, hvoraf den lejlighed kunne forfares, Poul Andersen højligen benægter sig ikke sådan fuldmagt til Søren Christensen at have givet, men alene ham mægtig gjort for sig at svare hvis han med rette gøre kunne, imidlertid han lå selv under badskærs hånd, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme voldgifts vidne, ej heller den sigelse, derefter gjort er, så noksom, at det bør nogen magt at have, og efterdi samme herredstings dom ikke fremlægges, bør den magtesløs at være, indtil den fremkommer.

(71)

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, KM befalingsmand på Mariager kloster, med en opsættelse her af landstinget 2/2 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Mikkel Christensen i Skjoldborg for en uendelig dom, han på en fælding for uhørsom han til Viborg landsting 19/1 sidst forleden på velb jomfru Helvig Kås til Nandrup hendes vegne forhvervet har over efterskrevne vidnesmænd, anlangende en vidne, de til Hundborg herreds ting 7/1 1622 med Tomas Nielsen, borger i Mariager, på velb Mogens Kås hans vegne vidnet har: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder længere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi fornævnte 6 mænd udtrykkeligen har vidnet ved visse dag, tid og sted, dem at have seet Mikkel Christensen læst samme landstings stævning for Tomas Nielsen, som for meldt, i sin mening at jomfru Helvig Kås havde ladet i rette stævne ham til næste landsting, hvilke deres vidne de og her tilforn med oprakt finger og helgens ed har været bestendig, og intet derimod fremlægges, hvormed det tilbage drives kan, ikke så at være sket, som deres vidne om formelder, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne at sige.

(73)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Anders Hegelund, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Rasmus Pedersen, byfoged i Nykøbing i Mors, på den anden side for en endelig dom, han til Nykøbing byting 26/5 sidst forleden dømt har, eftersom han tilforn to uendelige domme dømt har, anlangende Oluf Jensen Thybo, som boede i Nykøbing, og hans hovedlod, formeldende i sin sentens og beslutning, at han efter for berørte lejlighed og dommes lydelse vidste ikke andet at kende, end Oluf Jensen sig jo sagen har tiltaget og vedkendtes og bør derfor at straffes, som det sig bør, og hans hovedlod bør at følge KM, hvilke dom Anders Hegelund på Knud Gyldenstjernes vegne formener lovligen og ret at være dømt og bør derfor ved sin fuldmagt at blive: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgangen, samme dom er fundet ved sin fuldmagt at være, indtil hvem der havde i at sige, hvilke to domme findes til deres værneting så og her til landsting lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom formelder, så Rasmus Pedersen og Oluf Thybo har haft noksom respit samme dom at kunne have ladet igen kalde, og det ikke gjort er, hvorfor Knud Gyldenstjerne har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ingen endnu er fremkommen bemeldte dom at beskylde, men endnu såvel som tilforn sig fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse fornævnte dom ved sin fuldmagt at være.

(74)

** var skikket velb fru Kirsten Juel, salig Niels Vinds, til Ullerup på en sin tjener, ved navn Søren Christensen i ---- , hans vegne hendes visse bud Søren Christensen i ---- på den ene og havde stævnet en anden hendes tjener, Niels Jepsen sst, på den anden side for en beskyldelse vidne, han til Sønderherreds ting i Mors 16/12 1620 til fornævnte ting gjort har og beskyldt Søren Christensen for at han skal have slagen hans ene øje ud for 5 år siden, hvilke vidne fru Kirsten Juel formener ikke så lovlig på fersk fod at være forhvervet, som det sig burde: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgangen, samme beskyldnings vidne er fundet magtesløs at blive, indtil hvem der har i at sige, hvilke to domme findes til hans værneting lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom formelder, så Niels Jepsen har haft noksom respit samme dom at kunne have ladet igen kalde, og han det ikke gjort har, hvorfor fru Kirsten Juel har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke Niels Jepsen endnu er fremkommen eller nogen på hans vegne nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme beskyldnings vidne magtesløs at være.

(75)

** var skikket velb Just Høg til Bjørnholm hans visse bud Søren Skriver i Stistrup på den ene og havde stævnet Tomas Christensen Skøt i Hjardemål på den anden side for en uendelig dom, han lade sig af berømme, han her til landstinget at skulle have forhvervet efter en dom, hans tjener Søren Christensen i Stistrup her til landstinget 20/2 1621 har forhvervet over et vidne, Else Christensdatter i Hjardemål og hendes datter vidnet har på en hans tjener, ved navn Niels Tøgersen, at han skulle være kommet til Else Christensdatter og begæret stedsmåls brev og lovet, at dersom hun ville give hendes minde til at kunne bekomme den gård, hun i var, da ville han give hende en ko, eller fem daler i steden, og et øg, hvilke deres vidne hans tjener Niels Tøgersen hårdelig benægter: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgangen, samme uendelige dom, vidner og delsbreve at være magtesløs funden, indtil hvem der har i at sige, hvilke to domme findes til herredstinget lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom formelder, så Tomas Skøt har haft noksom respit samme dom at kunne have ladet igen kalde, og han det ikke gjort har, hvorfor Just Høg har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ingen endnu er fremkommen nogen gensigelse herimod at gøre, men endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse fornævnte uendelige dom, vidner og delsbreve magtesløs at være.

(76)

** var skikket velb Mogens Godske til Lidemark på den ene og havde stævnet Peder Christensen i Agerskov på den anden side, for han ikke har villet undt Mogens Godske hans vidner beskrevet, som han på adskillige steder havde for stævnet, og skulle vidnet om et skovjord på Pederstrup mark, men anseet et skudsmål, for Søren Jensen i Pederstrup er gjort, og ikke tiltagen sig ---- nogen bestemt tid ---- : så og efterdi Peder Christensen herredsfoged ikke, efter samme skudsmål er gjort, har sagen til en bestemt tid opsat, eller under hans enlige forsegling det fra sig givet beskrevet, men aleneste ved samme tingsvidne sagen sluppet, da ved vi ikke andet derom at sige, end Peder Christensen sig jo dermed har forseet og bør derfor igen at give Mogens Godske hvis billig kost og tæring, han derfor at ladet anvende.

(78)

** var skikket velb jomfru Helvig Kås til Nandrup hendes visse bud Mikkel Juel i Skjoldborg på den ene og havde stævnet Jens Jørgensen, ridefoged til Mariager kloster, på den anden side for en uendelig dom, han på fælding for uhørsom her til landstinget 11/1 sidst forleden på velb Morten Pax til Bjerre hans vegne forhvervet har over efterskrevne vidnesmænd, anlangende en hus ved Klitmøller, som Anders Rasmussen iboer, menende samme uendelige fældings dom bør magtesløs at være: da efterdi fornævnte vidnesmænd deres faldsmål har udlagt, finder vi dem for samme deres fælding kvit at være, og vor dom magtesløs, indtil den fremlægges.

** var skikket Christen Jensen i Lund på den ene og havde stævnet Christen Christoffersen, hans hustru Johanne Christensdatter og søn Christen Christensen i Lund på den anden side for to vidner, de ---- næst forleden til Vrejlev birketing skal have ham på vidnet, som indeholder han forgangen vinter skulle have kommet fra Vrejlev med noget havre, som var af velb Peder Munks havre, hvilke Christen Jensen højligen benægter sig aldrig samme tid at have bekommet havre af velb Peder Munk, men dem at have vidnet ham usandt på: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgangen, i hvilke samme vidne er magtesløs funden, indtil hvem der har i at sige, hvilke to domme findes til deres værneting lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom formelder, så der har været noksom respit samme domme at igen kalde, og dog ikke sket er, hvorfor Christen Jensen har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ingen endnu er fremkommen nogen undskyldning eller modstand herimod at gøre, men endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse fornævnte vidner magtesløs at være.

(79)

** var skikket velb Anders Friis til ---- , KM befalingsmand på Sejlstrup slot, hans visse bud Anders Sørensen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Christen Lauridsen Smed, borger i Sæby, på den anden side for nogle vidner, han til Sæby byting 21/3 sidst forleden forhvervet har, anlangende det han efter øvrigheds befaling skulle have været hen hentet en rådstuedør at oplukke, hvilke vidne skal være vidnet tvært imod Christen Lauridsen Smeds egen ord og bekendelse, hvori han vedgår, at han samme dør uden nogen øvrigheds befaling eller tilladelse har opladt: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder længere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Anders Bodelsen, da stadstjener, selv tilstander og bekender sig at have skikket bud efter Christen Smed og fanget ham nøglen i hånden og ombedt ham døren at oplade, som vidnen om bemelder, og intet nøjagtig derimod fremlægges, eller gøres bevislig nogen skade formedelst samme dørs opladelse at være sket eller hændt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne at sige, ikke heller fornævnte mænds dom, som har tilkendt Christen Smed uret at have gjort, at komme ham til nogen forhindring.

(81)

** var skikket Jens Christensen, borger i Viborg, hans visse bud Søren ---- i ---- på den ene og havde stævnet Anne Lauridsdatter og Poul Christensen, borger sst, på den anden side for et vidne, de 31/7 1620 til Viborg byting vidnet har, anlangende at de enhver en morgen tidlig ved 6 slet skulle have indkommen til Peder Ruds hus og seet Jens Christensens hustru, Inger Madsdatter, at skulle have ligget i en ---- hos Jens Sørensen Rind, hun i hendes indre særk og han i hans ene skjorte, hvilke deres vidner, Inger Madsdatter ganske højligen ved hendes sjæl og salighed benægter, sig aldrig hos Jens Sørensen at have ligget, ej heller haft eller brugt nogen legemlig fællig eller utugtigheds samkvem med Jens Sørensen Rind, enten lønlig eller åbenbarlig: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet på fersk fod, men langsommelig tid og mange år efter sådant skulle være sket, som deres vidne om formelder, de og en part ikke har vidnet om visse år og tid, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være, men efterdi samme bytings dom ikke lyder endelig, bør den at være som den udømt var, og sagen til bytinget igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(83)

** så mødte Laurids Friis og berettet, at han ikke vidste, hvilke ager hr Søren påtalte, og mente fordi det burde ved lovlig syn at forfares: om fornævnte bytings dom at pådømme, bevilget de på begge sider til næste landsting efter pinsedag først kommende at opstå.

** Anders Friis citat Søren Mikkelsen: da efter sådan lejlighed bevilget de på begge sider, samme sag til i dag seks uger at bero.

(85)

10/3 1622.

** var skikket velb fru Margrete Rosenkrantz til Hundslund hendes visse bud Svend Pedersen i Lundager på den ene og havde stævnet Dorte Christensdatter i Sæbygård og Karen Christensdatter i Kettrup på den anden side for et vidne, de samtlig 22/9 1621 til Sæbygårds birketing vidnet har, at Svend Pedersen i Lundager og hans medbrødre den næste fredag for pinsedag 1620 at skulle have udkastet deres far Christen Andersen Asdal hans bo og bohave: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Dorte og Karen Christensdøtre befindes at være Christen Asdals egne døtre og i så måder vildig, de ikke heller har vidnet på fersk fod men lang tid efter, sådant skulle være sket, som de om vidnet har, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så nøjagtig, at de bør nogen magt at have, disligeste efterdi med skriverens underskrevne seddel bevises, Christen Asdal med skyld og oldengæld at restere, og ikke han med kvittants beviser, det at være klart gjort, men fast mere selv vedgår sig dermed at reste, og fordi derfor er delt bleven, ved vi ham ikke af den dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(87)

** var skikket velb Palle Rodsteen til Hørbylund på den ene og havde stævnet ---- i Dalsgård, herredsfoged i Nørherred, på den anden side for to uendelige domme og en endelig dom, han til Nørherreds ting 28/2 sidst forleden dømt og udgiven har, og tildømt Palle Rodsteen at lide æskning og tiltale og gøre velb Peder Bild regnskab for hvis værgemål, han har haft for Peder Bilds hustru, uanseet Palle Rodsteen har været en kort respit begærende for adskillige og billige årsagers skyld: så og efterdi Palle Rodsteen for herredsfogden har ladet påæske sine breve, samme sag anrørende, og begæret respit, og fogden dog har tilfunden ham samme lodder, jordebog og inventarium med rede og regnskab fra sig at lægge, med kost. tæring og anden interesse, som derpå anvendt var eller anvendes kunne, eller derfor at lide æskning, endog rigens ret ikke tilholder at skal æskes for videre skade end allerede sket var, og ikke for hvis derefter ske kunne, endog rigens ret ikke for fogden har været i rette lagt, eller af Palle Rodsteens fuldmægtig derom sat i rette, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom som udømt var, og efterdi hans forrige to uendelige domme ikke lyder længere, indtil sagen igen for ham bliver indkaldt, da hvem dem på skader indstævner sig dem for herredsfogden igen, og da gå om hvis ret er.

(89)

** var skikket velb Christoffer Friis til Astrup hans visse bud Peder Christensen, tjenende der sst, på den ene og havde stævnet Villum Hår i Tovstrup, herredsfoged i Harre herred, på den anden side, anlangende en dom, som han 6/12 til fornævnte ting dømt har, imellem ham og en hans tjenere, ved navn Jens Simonsen i Lund, og i samme sin dom fradømt ham sin rette landgilde, som hans tjener bør at give med rette efter velb Edel Ulfelds skøde, hvilke dom han formener ikke så nøjagtig at være, som det sig bør: så og efterdi for herredsfogden såvel som her for os er i rette lagt fru Edel Ulfelds beseglet underskrevne skøde til Christoffer Friis på samme gård, Jens Simonsen iboer, med mere gods, hvori hun samme gård til Christoffer Friis med sin fulde årlige skyld og landgilde ---- have solgt og afhændet, og derimod salig Keld Brockenhuuses underskrevne stedsmåls brev på samme gård givet, som indeholder 12 daler deraf årlig hans livstid at skulle være hans skyld og landgilde, og samme to adels personers breve stander ved deres fuldmagt og urykket, og fogden fordi ikke har vidst sig dommer i sagen, kunne vi ikke kende hans ulempe deri at være, men hvem samme breve på skader, indkalde sig dem for sin tilbørlig dommer, og der gå om hvis ret er.

(91)

30/3 1622

** var skikket Christen Christensen i Flade og havde hid kaldt sandemænd af Nørherred, at udlægge Svend Poulsen, som tjente Jens Grøn i sønder Dråby, hans bane, som er død funden på fjorden udenfor Jens Borregård 24/2 sidst forleden, og først fremlagde Christen Christensen for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Nørherreds ting i Mors 26/2 sidst forleden, indeholdende Christen Jensen i sønder Dråby, Bertel Tomasen sst og deres medbrødre synsmænd at have hjemlet, at de på søndag da sidst forleden var til syn til Svend Poulsens lig, som da lå ude på fjorden på isen på Dråby vig, og da så de hans lig aldeles over på alt ganske hans legeme, og ikke de så nogen sår på ham eller noget, som kunne være hans bane: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Svend Poulsen af våde og vangive ved kulde og frost at være omkommen, og det at være ham til bane og livs lagt.

(92)

** var skikket velb Axel Rosenkrantz til Glimming hans visse bud Niels Christensen på Langtind med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Peder Christoffersen, borgmester i Skive, Oluf Jensen, Anders Nielsen med flere rådmænd, der sst, for en dom de skal have dømt på Skive rådhus 11/4 sidst forleden, imellem hans husbond på den ene og Oluf Thorensen i Gammelgård, borger og rådmand i Skive, på den anden side, anlangende 115 rigsdaler, som han mener, Oluf Thorensen skal blive hans husbond skyldig på hans regnskab, og ikke i denne deres dom, som han mener, har villet anseet hvis breve, Niels Christensen for dem har haft i rette, men aleneste har henstillet deres gom på hvis kvittantser, Oluf Thorensen for dem har i rette lagt: så og efterdi samme borgmestre og råds dom ikke er endelig, bør den at være som den udømt var, og sagen til borgmestre og råd igen at komme, og dem, når sagen lovlig bliver indkaldt, endelig deri at dømme og adskille, som det sig bør.

(93)

** var skikket Christen Munk i Gettrup hans visse bud ---- på den ene og havde stævnet Jens Sørensen, tjenende Laurids Jensen, rådmand i Ålborg, på den anden side, for to uendelige kostnings domme, han sig på beråber at skulle have forhvervet her til landstinget, anlangende nogen vitterlig gæld, Jens Sørensen ---- , og Jens Sørensen ikke lovlig kan bevise, Christen Munk samme gæld til ham at være pligtig, enten med forpligts brev eller segl eller nogen sin skrivelse til ham om sådant gods: så og efterdi samme landstings domme på begge sider ikke lyder længere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi nu for os i rette lægges Jens Sørensens bog, hvori klarligen findes opskrevet ved dag og tid, når Anne Pedersdatter samme gods hos ham har bekommet og udtaget, og intet derimod fremlægges, ikke heller Peder Christensen på hans fars vegne samme bog vil vide for falsk, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme bog og opskrift, den gæld anlangende, at sige, men efterdi om fornævnte arrest skriftlig ---- fremlægges, Jens Sørensen og selv tilstander ikke nogen ---- derefter at være drevet, da ved vi ikke på samme arrest at dømme.

(95)

** var skikket Christen Andersen Skomager, borger i Ålborg, og gav til kende, hvorledes han på Ålborg byting snapsmandag sidst forleden har ---- en uendelig dom, imellem Jens Sørensen, tjenende Laurids Skriver, rådmand i Ålborg, på den ene og Christen Munk i Gettrup på den anden side, anlangende Jens Sørensen havde forfulgt Christen Munk til fjerde ting for en kost og tæring for 5 daler, og ham skal være for berettet, at han skal have forhvervet en landstings dom, det samme sag skal igen komme til bytinget, og ham derom endelig at skulle dømme: så og efterdi fornævnte to landstings domme ikke lyder længere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi fornævnte bytings dom ikke er endelig, bør den at være som udømt var, og sagen til værnetinget igen at komme og gå derom hvis ret er.

(97)

** var skikket Jens Sørensen i Savstrup på den ene og havde stævnet Henrik Jensen, barnfødt i ---- , Niels Christensen i Tollestrup, Niels Jensen i Savstrup og Søren Jepsen i Intrup på den anden side for en afkald, de nogen tid forleden siden Jens Jensen i Savstrup til Hindborg herreds ting gjort har, anlangende hvis gods og bohave, de kunne tilfalde efter ham, når han ved døden afgik, og ikke Jens Sørensen dertil været stævnet eller kaldt og ej heller samme afkald samtykt og med samme afkald tilholder sig hans gods. så mødte Jens Jensen og fremlagde efterskrevne afkald af Hindborg herreds ting 19/3 1621, 8 mænd har vidnet, det Henrik Jensen, borger i Skive, Søren Jepsen i Intrup, Niels Christensen i Tollestrup og Niels Jensen i Savstrup gav Jens Jensen afkald for al hvis arv og arveparter, Henrik Jensen, Niels Jensen, så og Søren Jensen og Niels Christensen deres hustruer Maren Jensdatter og Elle Jensdatter arveligen efter deres salig mor Gese Jensdatter, som døde i Savstrup, og efter deres far Jens Sørensen, som igen lever, efter hans død tilfalden kan være: så og efter Henrik Jensen, Søren Jepsen, Niels Christensen og Niels Jensen samme afkald for ting og dom har gjort og indgangen, og ikke Jens Sørensen på hans gods eller pending ---- , hans livstid ---- at burde af dem at ske forkort, da ved vi efter sådan lejlighed ikke Jens Sørensen på samme afkald at må tale.

(99)

** var skikket Peder Nielsen i Skødsholm på den ene og havde stævnet Jens Keldsen i Mejlholm på den anden side, for han nogen tid siden har fordelt Maren Jensdatter i Skødsholm til Hvetbo herreds ting efter en ubillig opskrifts registers lydelse for kost og tæring, han skulle have gjort på en landstings rejse, uanseet at Maren Jensdatter ikke var ---- salig husbond Laurids Olufsens værge eller formynder ---- sygdom, som Jens Keldsen gjorde ham den tid, han gjorde ham hans dødssår, og ikke Maren Jensdatter har ladet stævne Jens Keldsen i samme sag, enten før eller efter han slog hendes husbond ihjel. herhos blev fremlagt efterskrevne tingsvidne af Hvetbo herreds ting 22/9 sidst forleden, som indeholder Jens Andersen i Tvilstedgård at have læse en landstings stævning, formeldende det Laurids Olufsen i Skødsholm lod stævne Keld Sørensen, Maren Keldsdatter og Jens Keldsen i Mejlholm til næste landsting, og fremlagde efterskrevne dele, bemeldende Jens Keldsen da for hovedgæld at have ladet fordele Maren Jensdatter i Skødsholm og salig Laurids Olufsens børn i Skødsholm, Jens Lauridsen og Mette Lauridsdatter og saget dem for kost og tæring:
så og efterdi at der vi samme opskrifter har igennem seet og forfaret, hvad Jens Keldsen efter dommens indhold på samme rejse kunne bekoste efter den likvidats, derpå nu gjort er, bør han for samme kost og tæring at betales ---- sletdaler af Laurids Olufsens arvinger, men efterdi de befindes for højt delt at være, finder vi dem af den dele kvit at være.

(100)

** Peder Bertelsen, tinghører til Fjends herreds ting med flere gør alle ---- at år efter Guds byrd 1533 næst for clemend pape dag på fornævnte ting var skikket Niels Jørgensen i Mønsted på fars vegne, hr Jørgen Friis, biskop i Viborg, æsket og fik et fuldt tingsvidne af efterskrevne 8 mænd, hvilke otte dannemænd vidnede, at de så og hørte inden alle fire stokke biskop Jørgen Friises lovhævd hørings mænd, hvilke kundgjorde, at var i Smollerupgård og så Jørgen Friis selv tolvte indvordede Smollerupgård for et fri enemærke med ålekiste, møllegård og flere gårde.

(101)

** var skikket velb Christoffer Friis til Kås hans visse bud Hans Jensen i Vellum på den ene og havde stævnet Jacob Mortensen i Dalgård, herredsfoged i Nørherred, på den anden side for en dom, han til Nørherreds ting 19/2 dømt har, imellem Christoffer Hvas og velb Peder Bille til Lindved hans fuldmægtig ---- i Hestbæk, anlangende at han ikke har senteret ---- efter velb Christoffer Hvasses fuldmyndige Hans Jensen i Vellum hans angivne beretning, men har udelukket og ikke i hans dom har ladet indføre Christoffer Hvasses breve: så og efterdi herredsfogden i sin beslutning beråber sig på adskillige breve, af Christoffer Hvasses fuldmægtig at være frembåren, samme ejendom at høre til Kås, og der imod tingsvidne Jungetgårds tjenere til Sønderhede deri at have haft brugelighed, hvilke breve findes imod hverandre, og fogden fordi ikke har vidst sig dommer deri at være, dog hovedsagen om ejendom ikke for ham var indkaldt, da finder vi efter sådan lejlighed denne hans dom som udømt var, og ingen til hinder eller skade at komme.

(103)

** var skikket velb Christoffer Hvas til Kås hans visse bud Hans Jensen i Vellum med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Peder Jensen i Andrupgård, Peder Nielsen i Vejby og deres medbrødre for et vidne, de til Rødding herreds ting 29/10 sidst forleden 1621 vidnet har, anlangende nogen ---- brugelighed, Peder Jensen i Andrupgård og Christen Mogensen i Sønderhede skulle have haft i Tordkær, imidlertid de boede i Sønderhede i den gård, Knud Påskesen nu iboer, hvilken brugelighed Hans Jensen på Christoffer Hvasses vegne formener, de har stjålet og ---- dem til at bruge imod hans ejendoms og adkomst breve, som han har på samme ejendom: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd en part har vidnet om ejendom, som ikke tilhører vidnesbyrd at om vidne, de andre mestendel har lagt deres vidner i tvivl og ikke endelig vidnet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så nøjagtig, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(106)

** var skikket Peder Andersen Skomager, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet doktor Peder Iversen, kannik i Viborg, for en uendelig dom han skal have ladet forhverve over hvis adkom ---- og formener ikke nøjagtig skulle bevislig gøres, nogen anden end Jens Lauridsen til samme ager at have været berettiget, og samme dom fordi med vrang undervisning at være forhvervet, og ikke endelig at lyde, og bør fordi ingen magt at have: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og dernæst blev doktor Peder Iversen og Peder Andersen nu her for retten så forenet, det Peder Andersen skal udlægge og betale til doktor Peder, på Peder Iversens vegne, fire sletdaler for hvis, ham i samme ager kunne være berettiget, og dermed skal samme ager følge Peder Andersen og hans arvinger upåtalt i alle måder

(107)

** var skikket Jesper Nielsen Skomager, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet doktor Peder Iversen, kannik sst, for en uendelig dom, han lader sig af berømme her til landstinget nogen tid siden at have forhvervet over en skøde og pantebrev, Jesper Nielsen har på en ager ---- , formenende samme dom ikke endelig at lyde, og at den fordi bør magtesløs at være: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder længere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, bør den ikke længere magt at have, og dernæst blev doktor Peder Iversen og Jesper Nielsen nu her for retten så forenet, det Jesper Nielsen skal udgive og betale til doktor Peder, på Peder Iversens vegne, 4 sletdaler for hvis, han i samme ager kunne være berettiget, og dermed skal samme ager følge Jesper Nielsen og hans arvinger upåtalt i alle måder.

(110)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Anders Hegelund, ridefoged der sst, på den ene og havde med en seks ugers stævning stævnet Mikkel Vistisen i Torp på den anden side for en falsk brev, Knud Gyldenstjerne formener, han skal have ---- underskrevet og udgivet, såvel som to falske segl under samme brev forseglet, hvilke brev i sin mening formelder, Mikkel Vistisen, Visti Pedersen i Højstrup og Christen Vistisen i Torp de vidnede med oprakte fingre og helgens ed, at 14/6 da skulle hr Niels Christensen i Vridsted, hans hustru Anne Pedersdatter og Niels Christensen sst kommet til Torp til de misdædere, nemlig Anders Sørensen Munk og Gertrud Sørensdatter Skolder, og tilspurgte dem, om Oluf Pedersen i Vridsted og Laurids Envoldsen ikke var to troldmænd, og om de ikke forgjorde hr Søren Andersen og nogle gæslinger for hr Niels, hvortil de svarede, at de vidste intet andet med dem end ære og godt: da efterdi klarligen af fornævnte brev og des opskrift forfares, Mikkel Vistisen den at have haft, ---- des forsegling været bevist, han dog siden til tinge med oprakt finger har vidnet tvært imod samme brev, hans egen bror Christen Vistisen, som er ---- med ham ---- har udgivet og forseglet ---- for ting og dom har ---- benægtet, den ikke at have udgivet eller det hans segl at være derpå findes trykt, Visti Pedersen og samme brev ikke heller er gestendig, men derimod båret kundskab, som forskrevet stander, og Mikkel Vistisen to gange tilforn for samme sag har været hid stævnet, og to uendelige domme da er udgangen, i hvilke han er tildømt falskeligen at have beganget og burde derfor at stande til rette, hvilke to domme endnu stander ved fuldmagt, og ikke Mikkel Vistisen endnu ---- sinde er mødt eller nogen ham at undskylde eller nogen modstand herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse ikke andet derom at sige, end Mikkel Vistisen jo falskeligen med samme brev og des forsegling har omgået og bør derfor at stande til rette.

(116)

13/4 1622.

** var skikket Niels Pedersen i Ejerslev og havde hid kaldt sandemænd af Nørherred, manddød at sværge over Jørgen Andersen, tjenende Jens Jensen i Sejerslev, for Villads Jensen i Jørsby, han dræbte og ihjel slog på hans farende vej på Dråby mark 11/3 sidst forleden, og først fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Nørherreds ting i Mors 19/3 sidst forleden, Mads Mortensen i Jølby at have vidnet, at han hos var 11/3 sidst forleden sønden for sønder Dråby, og da at have seet og hørt, Jørgen Andersen, tjenende Jens Jensen i Sejerslev, sad i en vogn, hujet, råbte og slog omkring sig med en bundstage, han havde i sin hånd, og Villads Jensen i Jørsby da sagde til Jørgen Andersen, er det mig du vil ---- med den bundstage, du høtter med, så slog Jørgen Andersen Villads Jensen over sit halsben med samme stage, så løb Villads Jensen til vognen efter en lille fork og slog til Jørgen Andersen, og i det kom han af vognen og løb til Villads Jensen med en kniv og slog ham i hans hals, så faldt han ned til jorden, og straks derefter døde han: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Jørgen Andersen manddød over og fra hans fred for Villads Jensen, han ihjel slog, eftersom de sagde dem selv sandhed derom at have udspurgt og forfaret.

(117)

** var skikket velb fru Margrete Rosenkrantz til Hundslund hendes visse bud Svend Pedersen i Lundager på den ene og havde stævnet velb fru Karen Hvas, salig Mogens Andersens, til Hejselt på den anden side for en summa pending, som var 1174 enkende rigsdaler in specie hovedstol med sin rente, interesse og skadegæld, som hun fru Margrete Rosenkrantz er skyldig bleven, og endnu samme hendes breve ikke at have efterkommet, endog fru Karen Hvas til Børglum herreds ting har forhvervet endelig dom, hvori hun er tildømt hendes udgivne breve at holde eller og derfor at lide æskning, formenende fru Karen Hvas i lige måde her til landstinget efter rigens ret endelig dom for æskning at lide: da efterdi for os i rette lægges fru Karen Hvas hendes udgivne brev og forskrivning, både på hendes egen gæld og forløfte, en del til fru Margrete Rosenkrantz selv og en del til andre, som igen efter breves indhold til fru Margrete Rosenkrantz er opdragen, og ikke med nøjagtig kvittants eller i andre måder gøres bevisligt, samme penge at være erlagt, hvorfor endelig dom i sagen til herredsting gangen er, den og siden to gange har været hid stævnet, og to uendelige domme deri forhvervet, som for er rørt, hvilke findes lovlig at være læst og forkyndt efter opskriftens indhold, og de endnu stander ved deres fuldmagt og uigenkaldt, fru Karen Hvas ikke heller endnu er fremkommen, eller nogen på hendes vegne, nogen modstand herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fru Karen Hvas for samme summa penge hovedstol med sin tilbørlig rente og skadegæld efter hendes breves indhold jo bør at lide æskning efter rigens ret.

(119)

** var skikket velb Eske Brock til Estrup, KM befalingsmand på ---- , hans visse bud ---- Jensen, ridefoged til Skivehus, på den ene og havde stævnet Villum Andersen i Tovstrup, herredsfoged i Harre herred, på den anden side for to uendelige domme og en endelig, som han for nogen tid siden til fornævnte herredsting dømt har, imellem Eske Brock og velb jomfru Johanne Lykke til Bajlumgård, anlangende 1000 enkende rigsdaler hovedstol med sin rente, som salig afgangne Eske Bille har været jomfru Johanne Lykkes forlover for i land Holsten efter hovedbrev og skadesløs brevs indhold, hvori Villum Andersen har tildømt jomfru Johanne Lykke samme 1000 daler med sin rente at udlægge eller derfor at lide rigens æskning: så og efterdi for fogden såvel som nu her for os er i rette lagt jomfru Johanne Lykkes udgivne hovedbrev på 1000 daler med sin årlig rente, hvilke findes i Eske Billes arvings gemme, såvel som og hendes udgivne skadesløs brev, hvori hun forpligter sig at holde Eske Bille og hans arvinger skadesløs i alle måder, og ingen kvittants eller bevis derimod fremlægges, ---- samme sin brev at have efterkommet, da endelig dom i sagen til herredsting ganget er, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end jomfru Johanne Lykke for samme summa pending med sin rente og interesse jo bør at lide rigens æskning, imens samme hendes breve for sin tilbørlig dommer stander urykket.

(121)

** var skikket Tomas Jensen i Horshave på den ene og havde stævnet velb jomfru Bildt, nu værende i Hørbylund, på den anden side for 50 sletdaler, hun ham efter hendes forskrivning er skyldig bleven, hvilket hun ikke har villet holde og efterkomme, endog hun med en endelig dom af Børglum herreds ting er tildømt hendes udgivne forskrivning at fuldgøre eller derfor æskning at lide: så og efterdi jomfru Blanceflors seddel alene formelder, at når Tomas Jensen fik 50 sletdaler, som hun havde lovet ham, skulle han frit måtte flytte hans gods derfra, og han selv bekender og tilstander sig rum tid siden at være derfra flyttet, som han dog ikke har haft fornøden, førend pengene har været ham udlagt, og ikke bemeldte seddel udtrykkelig bemelder, jomfru Blanceflor Bildt sig til nogen tid at have til forpligtet samme penge til ham at lægge, herredsfogden ikke heller samme seddel eller nogen deres breve på begge sider i sin dom har inddraget, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom at være som udømt var, og hvem videre på skader, da sagen til herredsting ---- endelig dom at ---- , som det sig bør.

(123)

** var skikket velb Palle Rodsteen til Hørbylund på den ene og havde stævnet Anders Ousen i Gunderup, herredsfoged i Børglum herred, for at han 26/3 sidst forleden til Børglum herreds ting skal have tilstedt velb Peder Munks fuldmægtig til Sæbygård Anders Pedersen, ridefoged der sst, på Peder Munks vegne til rigens æskning over ham for 176 rigsdaler, som skulle være hovedstolen med sin rente og rente på rente, Palle Rodsteens anpart af 200 rigsdaler, som salig Albret Skeel efter hans brevs indhold skulle være Peder Munk skyldig, uanseet Palle Rodsteen har udlagt rede penge på tinget og har dem inden tinge fra sig udlagt samme dag, æskning over ham er udstedt: så og efterdi det befindes, Palle Rodsteen samme dag, æskningen udstedt er, med rede penge at have gjort udlæg, hvilke penge endnu skal findes hos herredsfogden i retten nedersat, som Anders Pedersen ikke selv kunne benægte, som for er rørt, og ikke for os fremlægges nogen dom, hvori Palle Rodsteen skal være tildømt nogen rente på rente at udgive, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på samme æskning, hid kaldt er, at dømme, førend ved endelig dom bliver ordelt, om Palle Rodsteen med samme penge, i retten er nedersat, har gjort fuldt udlæg for hans anpart af hovedstol og dens årlig rente efter salig Albret Skeels brevs indhold, hvem siden videre på skader, da gås om hvis ret er

(126)

** var skikket Hans Jensen, borger og rådmand i Sæby, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Christen Christensen, borger der sst, for han 2/2 sidst forleden, der han har siddet i dommersted på Sæby byting, har undt og tilstedt Søren Mikkelsen, borgmester der sst, inden tinge med Hans Jensens skriftlige beretning nogen syssel og ham med høringsdele Hans Jensen at tiltale og dele, og Christen Christensen har nævnt høring tilforn i den selv samme sag, som deres lensmand Anders Friis har ladet tage dom over Søren Mikkelsen for af borgmester og råd i Sæby og der af dem tiltalt for sin forseelse, hvilke borgmester og råds dom Hans Jensen formener ved magt at være indtil så længe, Søren Mikkelsen beviser med landsdommeres endelige dom at være magtesløs kendt: da efterdi sagen tilforn har været hid stævnet, og den da efter bevilling i seks uger, som er til i dag, er optagen, og ikke fornævnte dele og domme, hid stævnet er, nu for os fremlægges, vi ikke heller imod recessen sagen længere kunne opholde, da finder vi efter sådan lejlighed samme dele og domme magtesløs at være.

(127)

** var skikket Anders Jensen i ---- med en opsættelse her af landstinget 2/3 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Jens Hellesen i ---- gård, dommer til Børglum birketing, for han 9/x sidst forleden har til fornævnte birketing udstedt ---- og dele over ham efter velb Axel Rosenkrantz til Buderupholm hans skriftlige beskyldning for de ord, Anders Jensen skulle have haft på Børglum birketing 5/6 1618, endog det ikke at være gjort bevisligt, det Anders Jensen at have nævnt sagen eller sigtet Axel Rosenkrantz: da efterdi det befindes, sagen i langsommelig tid over seks uger at være optagen, og ikke Hans Linnertsen på Axel Rosenkrantzes vegne samme delsbreve nu i rette lægger, vi ikke heller imod recessen sagen længere kan optage, da finder vi efter sådan lejlighed fornævnte to delsbreve magtesløs at være.

(128)

** var skikket velb Peder Munk hans visse bud Anders Pedersen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Peder Christensen i Vang på den anden side for en uendelig landstings dom, han til snapslandstinget sidst forleden på Jens Mikkelsens vegne i Mikkelstrup har forhvervet over en dele, som Peder Mikkelsens fuldmægtig Knud Tomasen, foged på Vrejlev, har Jens Mikkelsen fordelt, og Jens Mikkelsen har berettet at skulle have sat lovning for sin part af gælden: så og efterdi samme herredstings dom ikke lyder længere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, bør den ikke længere magt at have, men om hovedsagen opsætter vi til i dag 6 uger, og da dem her at møde og gå derom så meget, som lov og ret kan findes.

(129)

** var skikket velb Peder Munk til Sæbygård hans visse bud Jens Pedersen i Tamstrup på den ene og havde stævnet Anders Ousen i Gunderup på den anden side for en dom, han til Børglum herredsting 29/1 sidst forleden dømt har, hvori han har tilfunden hans tjener, Jens Pedersen i Tamstrup, at lide tiltale for 4 daler, som Peder Christensen i Vangterp beretter, han skulle have lovet ham: så og efterdi Jens Pedersen til hjemting ikke har villet beneje sig jo samme penge til Peder Christensen på sin husbonds vegne for Tue i Memhave har lovet, som tingsvidne og herredstings dom medfører, og fogden fordi har tildømt ham samme 4 daler til Peder Christensen at udlægge eller at lide tiltale, Jens Pedersen ikke heller endnu her for retten det ---- vil fragå, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme herredstings dom at sige, ikke heller Jens Pedersen af den dele, han derefter i kommen er, at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(131)

** var skikket Christen Pedersen ---- , borger i Skive, på den ene og havde stævnet Peder Christoffersen borgmester, Jens Christensen med flere rådmænd sst på den anden side for en dom, de til Skive rådhus 10/10 sidst forleden dømt og afsagt har, imellem Oluf Jensen og Christen Pedersen, hvori de iblandt andet har tildømt Oluf Jensen en ager, som salig Niels Smeds børn skal være tilfalden: så og efterdi for os i rette lægges to synsvidner, på begge sider forhvervet er, som om samme agerjords breddelse ---- , som findes imod hverandre, og vi ikke åstederne har beseet, så vi fordi derom ikke kunne adskille, har vi samme sag til gode mænds granskning indfunden, og Oluf Jensen nu straks på sin side til betroet sin kære lensmand velb Tyge Brahe til Tostrup, befalingsmand på Skivehus, og Christen Pedersen på sin side tiltog velb Hans Pors til Nørgård, hvilke to gode mænd skal komme på åstederne, om tvistes, efter at fornævnte gode mænd, begge parterne med deres breve at møde, derom lader advare, des lejlighed at granske og forfare, og det siden fra dem give beskrevet.

(133)

** var skikket doktor Hans Wandal, superintendant over Viborg stift, hans visse bud Mogens Jensen i Bredsgård på den ene og havde stævnet Anders Mortensen i lille Torup på den anden side for nogen deler, han lader sig af berømme at skulle have på hans tjener Poul Lauridsen i Fusøre, som han skal have forhvervet til Fjends herreds ting, anlangende kornskade af nogen øg føl, som Poul Lauridsen skulle have gjort op ad Fusøre boghvede, mener doktor Hans hans tjener med urette at være delt, efterdi ikke er bevist, hvor mange skæpper korn, Poul Lauridsens kvæg eller fæmon har gjort ham skade for: så og efterdi det befindes, Poul Lauridsen nu nyligen at være delt bleven, for han nogen år forleden skulle have gennet Anders Mortensens øg og føl på Fusøre boghvede, og ikke der på fersk fod er på ilet eller endnu lovlig gøres bevisligt formedelst sådan ---- nogen skade at være sket eller tilføjet, det ikke heller med uvildige vidner bevises, Poul Lauridsens fæmon at have gjort Anders Mortensen nogen skade i hans korn eller ham det i hus at have indtaget, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme to deler, så vidt de Poul Lauridsen vedkommer, så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke komme Poul Lauridsen til nogen forhindring.

(136)

** var skikket Peder Ostenfeld, borger og rådmand i Viborg, på den ene og havde stævnet Anders Jensen Kræmmer, borger sst, på den anden side for en hjemgjort pantebrev, han sig af skal lade formærke, som Christen Påske skal have givet ham på en ager i Viborg Søndermark, hvilken ager iblandt anden jord han skal have nøjagtig adkom og forvaring på, som er lovligen gjort til tinge, formener derfor samme hjemgjorte pantebrev burde ingen magt at have: så og efterdi fornævnte pantebrev, Anders Jensen givet på samme ager, ikke til tinge er gjort efter kongelig forordning, men befindes samme ager rum tid tilforn Peder Ostenfeld af Christen Påske til tinge at være lovlig i pant sat, hvilke hans pantebrev findes ved fuldmagt, og ikke Peder Ostenfeld findes til samme forhvervede dom at være stævnet og kaldt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme hjemgjorte pantebrev, ej heller fornævnte bytings dom, derpå funderet er, så nøjagtig, at de bør at komme Peder Ostenfeld på hans lovlige pant til nogen forhindring.

(138)

** var skikket velb fru Anne Kås, salig Preben Bilds til Torupgård hendes visse bud Christen Nielsen i Lundgård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Jacob Nielsen i Smollerupgård, herredsfoged i Fjends herred, for en dom, han til Fjends herreds ting 10/4 sidst forgangen år dømt og afsagt har, i hvilken han iblandt andet har tildømt fru Anne Kås en hendes grund og ejendom, hun nyder, og befindes fiskeriet til ret midtstrøm efter recessen og håndfæstning såvel som gode mænds granskning, kong Frederiks skøde, vidner og andre fremlagde breve og dokumenter indeholder, hvilken dom Christen Nielsen på fru Anne Kåses vegne formener lovlig og retfærdig at være, herhos blev fremlagt adskillige dokumenter, der iblandt efterskrevne skødebrev, dateret 1/8 1579, en vidisse af landstinget under dato 1471 samt Niels Skrams skrivelse 30/10 1591, lovhævd 1534 og 1552: så og efterdi for Jacob Nielsen, herredsfoged i Fjends herred, såvel som og her for retten for os i rette lægges adskillige skøder, skiftebreve og adkom, hvormed bevises Torupgård med des grunds fiskeri og rettighed at være fru Anne Kås og hendes formænd, som Torupgård har haft i besiddelse, solgt og tilskiftet, såvel som og med adskillige vidner er bevislig gjort, samme fiskeri til midtstrøm langsommelig tid over recessens hævd ---- Torupgård at have brugt og efterfulgt, hvilke vidner her til landstinget er ved magt kendt, og samtlige fru Anne Kåses og Verner Parsbergs fremlagde breve alle heden tyder, at enhver på sin side skulle have fiskeri for sin gårds grund til midtstrøm, hvilken hoveddyb og midtstrøm af gode mænd er vedgået og forfaret, og fogden fordi efter fornævnte for ham fremlagte breve og adkom har heden ---- tildømt fru Anne Kås på sin side at nyde og beholde fiskeri til ret midtstrøm efter recessen og håndfæstning, dog sejladsen og strømmen uforhindret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme hans dom at imod sige eller magtesløs dømme.

(155)

27/4 1622.

** var skikket velb Johan Rantzau til Rantzau hans visse bud Anders Jensen i Nørkær på den ene og havde stævnet hr Søren Madsen i Dalsgård, provst i Fjends herred, med flere for en dom eller afsigelse, de kort tid forleden siden om stolestand i Feldingbjerg kirke skal have afsagt og om kendt og indlagt Niels Christensen i Overgård i Skalmstrup i den stolestand i Feldingbjerg kirke, liggende til Johan Rantzaus gård Stoholm, og ikke Johan Rantzau har fanget varsel eller kald derfor: så og efterdi det befindes samme ordning om bemeldte stolestand, om tvistes, af herredsprovsten, kirkeværgerne og andre sognemænd lovligen at være gjort efter lensmandens befaling og i hans nærværelse, som og med Johan ---- samtykke bekræftes, og samme deres afsigelse ---- funderet på ordinantsen, og indsat den ældste ---- næst knappen, som det ---- , da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme deres forordning og afsigelse at sige eller magtesløs dømme.

(156)

** var skikket Peder Nielsen i Spolum på den ene og havde stævnet Niels Nielsen i Overgård, Niels Mortensen på Midholm og deres medbrødre 12 nævninger på den anden side, for de har svoret Anne Nielsdatter Malers kirkenævn over for trolddoms gerning og bedrift efter vidnesbyrds og sigtelses indhold: så og efterdi med tingsvidne er gjort bevislig, Anne Malers at have lovet folk ondt, og det dem efter hendes ---- , nemlig Maren Madsdatter på hendes syn og helbred at være vederfaret, som og med syn og vidner gøres bevislig sket at være, Anne Malers og for nævninger af Maren Madsdatter hendes søn og ret lovværge fuldkommelig er sigtet og beskyldt hende sligt med trolddoms kunst at have gjort og tilføjet, Anne Malers og selv til tinge såvel som og her i dag for retten har bekendt sig om andre kvinder deres spøgelse og trolddoms bedrift at være bevidst, og deres drenge med navn opregnet, som for er rørt, tilmed og tilstået sig med satan, som til hende skal være ---- kommen i en kats lignelse og kaldt sig Jødike, at have given i tjeneste og pagt og den al mægtigste Gud og hendes dåb og kristendom forsvoret, og loven bemelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved, der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder ham det på hånd, da værger sin den, der sag gives, med nævn i kirkesogn, og fornævnte nævninger i Snedsted sogn fordi har været opkrævet, Anne Malers for trolddoms sag enten at skære eller skylde, og de ved deres ed har hende kirkenævn oversvoret efter vidner, sigtelse og hendes egen bekendelse, da ved vi efter sådan lejlighed ikke nogen årsag fornævnte nævninger for den deres ed at kunne fælde, men den ved magt at blive.

(160)

** var skikket Jens Nielsen i Flade, Peder Christensen, fordum foged på Lund, Mads Jepsen i vester Hundborg på deres egne og medbrødres vegne og fremlagde genpart til en opsættelse her af landstinget 30/3 sidst forleden, som indeholder velb jomfru Johanne Lykke til Bajlumgård dem da at have ladet hid stævne, og nu bød dem imod jomfru Johanne Lykke i al rette, så er jomfru Johanne Lykke ikke nu mødt eller nogen på hendes vegne dem sag at give, eftersom hun tit og ofte blev påråbt: da efter sådan lejlighed findes vi Jens Nielsen og hans medbrødre for denne opsættelse kvit at være, og jomfru Anne Lykke pligtig at være at igen give dem hvis billig kost og tæring, de på denne rejse frem og tilbage har anvendt.

** var skikket velb Peder Munk til Sæbygård hans visse bud Knud Tomasen, der sst, på den ene og havde stævnet Gregers Lauridsen i Lyngsø, birkefoged til Vorgårds birketing, på den anden side for en endelig dom, han til fornævnte ting 1/3 sidst forleden dømt har, og i samme sin dom at have senteret, at efterdi for ham bevises med velb fru Dorte Krabbes hånd og segl, det hun har lovet og sig til forpligtet at forskaffe Peder Munk hans hånd og segl igen for alle de løfter, han er i for hendes søn Iver Lykke og holde ham skadesløs med et 5000 enkende rigsdalers pergaments brev hovedstol, da har Gregers Lauridsen tildømt fru Dorte Krabbe at holde hendes hånd og segl eller derfor at lide tiltale med æskning efter rigens ret: da efter sådan lejlighed og efterdi for os i rette lægges fru Dorte Krabbes forseglet og underskrevne skadesløs brev, hvori hun til forpligter sig at forskaffe Peder Munk hans hånd og segl for alle hvis løfter, han for Iver Lykke i var, til snapsting 1622, og ikke bevises samme hendes brev at være efterkommet, men med indlagt hovedbrev gøres bevisligt, Peder Munk at have været forårsaget samme 5000 dalers brev at indfri, og fru Dorte Krabbe derfor til birketinget ved endelig dom efter to uendelige domme er tildømt samme hendes udgivne brev at holde, eller derfor at lide tiltale med æskning, her og siden til landstinget findes to uendelige domme at være udgivet, hvilke endnu stander ved deres fuldmagt, og ikke fru Dorte Krabbe eller nogen på hendes vegne endnu er fremkommen nogen modsigelse herimod at gøre, da ved vi efter sådanne circumstantser ikke andet derom at sige, end fru Dorte Krabbe bør jo Peder Munk for samme penge med des efterstandende rente og interesse at kontentere eller derfor at lide æskning efter rigens ret.

(164)

** var skikket velb Peder Munk til Sæbygård hans visse bud Knud Tomasen, der sst, på den ene og havde stævnet Christen Pedersen, som boede i Jerslev, på den anden side for to uendelige domme, han lader sig af berømme, som han skal have forhvervet her til landstinget over en dele, som Søren Pedersen i Jerslev, Peder Munks tjener, skal have ladet Christen Pedersen fordele for en løgner, for han havde beskyldt Søren Pedersen, at han har taget så meget byg på Vrejlev mark, som han kunne ---- imellem to ---- til Jerslev, hvilke ord Christen Pedersen og hans hustru Mette Pedersdatter stod for ting og dom og bekendte: så og efterdi samme to ---- tings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, Knud Tomasen og nu har udredet fornævnte vidnesbyrds faldsmål, da bør samme domme ikke længere magt at have eller komme fornævnte vidnesbyrd på deres fælding til nogen forhindring, og efterdi med tingsvidne gøres bevislig, Peder Christensen for ting og dom 5/5 1621 at have sig til forpligtet at betale 10 rigsdaler til fru Sofie Brahe inden sankt hans dag, da først kommer, for det løgnagtige vidne, han havde vidnet på Søren Pedersen i Jerslev og ikke kunne bevise, eller derfor at lide dele uden varsel, skudsmål eller undskyldning, og ikke Christen Pedersen beviser sig sådan forpligt at have holdt og efterkommen men derfor er delt bleven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke Christen Pedersen af den dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(167)

11/5 1622.

** var skikket velb Gunde Rostrup til Stårupgård hans visse bud Niels Rasmussen, borger og rådmand i Viborg, på den ene og havde stævnet Peder Jensen i Vinkel, foged til Højslev birketing, på den anden side for en dom, han 21/4 1622 dømt har, imellem Gunde Rostrup hans fuldmægtig Christen Sørensen på den ene og alle de tjenere i Højslev, som er tjenere til Stårupgård, på den anden side, anlangende skyld og landgilde af deres gårde og bol, de iboer, for 1620, og fornævnte birkefoged aldeles intet har dømt, efterdi KM dom ikke udtrykkelig om bemelder, hvilken af parterne fornævnte års skyld og landgilde skulle følge: så og efterdi for birkefogden har været indstævnet, om fornævnte tjenere til Stårupgård ikke burde samme års skyld og landgilde til Gunde Rostrup at betale eller ej, og fogden dog aldeles intet senteret derom, enten til eller fra, da finder vi efter sådan lejlighed, denne hans dom at være som den udømt var, og sagen til birketinget igen at komme, og birkefogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(168)

** var skikket Mads Olufsen Snedker, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet Jens Keldsen i Mejlholm på den anden side for en dele, han over ham har ladet forhverve til Ålborg byting 15/4 sidst forleden for en forpligt, Mads Olufsen skulle have udgivet at skulle møde til Hvetbo herreds ting om forligelsemål, anlangende hvis drab Jens Keldsen har gjort på hans bror ---- , uanseet Mads Olufsen efter samme forpligt har mødt på Hvetbo herreds ting på sine egne vegne, eftersom sådan forpligt ikke videre formelder, og om søndagen der efter ville forsamle på Jetsmark kirkegård så mange af hans slægt, han kunne bringe til stede om samme forligelsemål med Jens Keldsen at anordne, og Mads Olufsen med hans slægt og venner er mødt, og ikke Jens Keldsen eller nogen på hans vegne er mødt eller fremkommen: så og efterdi Mads Olufsen forpligt alene tilholder ham at skulle møde til Hvetbo herreds ting næste lørdag efter om forligelsmål i samme drab, og ikke indeholder ham at have ---- forpligtet sig at gøre oprejsning ---- , han med tingsvidne beviser sig samme ---- til Hvetbo herreds ting at være ---- og i så måder sin løfte efterkommen, og han dog for oprejsning at gøre, som hans forpligt intet om formelder, er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed Mads Olufsen af samme dele kvit at være.

(169)

** var skikket Peder Poulsen Fisker i Ålborg på den ene og havde stævnet Niels Pedersen, Mads Svenske og hans hustru Anne Jensdatter og Anne Christensdatter, alle værende og boende i Ålborg, på den anden side for hvis vidne, de 29/4 sidst forleden til Ålborg byting vidnet har, anlangende nogen ord, Peder Poulsen skulle have sagt, Maren Popes, Anne Juels og Maren Juels skulle være angældende, uanseet Peder Poulsen sådanne ord ved højeste helgens ed for tingsdom straks for retten har benægtet: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet efter Peder Poulsens ord og mundheld, som han ikke er bestendig eller for tingsdom indgået, men, da samme vidne vidnet er, fragået såvel som og her i dag sig aldrig samme ord at have haft ved højeste ed benægtet og nu for retten med stor formaning tilstået sig ikke at vide eller have hørt andet med Maren Popes, Maren Juels og Anne Juels ---- end alt ærligt og det, som ---- ærlig dannekvinde vel anstår i alle måder, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så nøjagtig, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(172)

** var skikket Peder Selgensen i Vedsted på Vogn Lauridsens vegne i Ranum på den ene og havde stævnet Jens Christensen ---- , borger i Skive, Christen Kedelsvend, som tjente på Krabbesholm, med flere for en kontrakt og stuebrev, som de har med været og gjort i Skive 1/4 sidst forleden, imellem Anders Mikkelsen, barnfødt i Vendsyssel, og salig Christen Lauridsen, som blev dræbt og ihjelslaget i Skive af Anders Mikkelsen, og beretter Peder Selgensen på Vogn Lauridsens vegne, at hvis kontrakt og stuebrev, som så er gangen imellem den levende og den døde, nogen få dage før salig Christen Lauridsen ved døden er afgangen, skal ikke være lovligen eller ret gangen eller gjort, efterdi ikke befindes, at han på den tid har haft den ---- og forstand til nogen kontrakt at indgå, bevilge eller samtykke: så og efterdi fornævnte kontrakt befindes i godtfolks nærværelse at være sket rum tid efter, skaden er sig tildraget, og ikke bevises Christen Lauridsen den tid jo at have været ved sin fulde fornuft og sind, eller det ikke hans segl at være derpå hos andre deres findes trykt, det og med Carsten Johansens brev og kvit ---- befæstes, samme kontrakt at være efterkommet, så det ene med det andet bestyrkes, fornævnte vidnesbyrd og udtrykkelig har vidnet om visse dag, tid og sted, hvor gerningen er sket og tildragen og i synderlighed, det Anders Mikkelsen af Christen Lauridsen var overfalden og udæsket, så de redeligen er kommen for hænde og på begge sider fanget sår og skade, som med synsvidner bevises, så fornævnte syn og vidner med hinanden bekræftes, og intet derimod fremlægges, ikke samme parlament og drab at være ganget, som om vidnet er, det og gøres bevisligt, Anders Mikkelsen den tid at have tjent for ---- , som gårdsretten tillader, dersom han udæskes og gøres ---- at regnes for nødværge, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme kontrakt ---- og syn, hid kaldt er, at ---- eller magtesløs dømme, og fornævnte sandemænd efter sådan tilgang såvel som og de selv sandhed ---- udspurgt og forfaret, ---- loven dem tilholder, Anders Mikkelsen ---- oversvoren og til hans fred, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende nogen årsag ---- for den deres ed at fælde men ved magt at blive.

(178)

** var skikket velb Claus Då til Ravnstrup, KM på Vestervig kloster, hans visse bud Peder Lauridsen i Revsgård på den ene og havde stævnet Peder Jensen i Sinderup, herredsfoged i Revs herred, på den anden side for en dom, han til fornævnte herredsting 14/10 1620 dømt og afsagt har, og frafunden Jens Tomasen, soldat i nør Gettrup, ---- over ham at måtte sværge og adskille imellem kongen og ham, efterdi Jens Tomasen skal på dem befindes af to personer at skal have været klaget og besigtet dem enhver sår og skade af ham ---- på deres rette hjemfærd fra tinget ---- have skudt sig for krigsretten ---- men aleneste har dømt Jens Tomasen kvit fra nævningers adskillelse, menende fogden deri uret at have gjort, og hans dom bør magtesløs at være: så og efterdi samme landstings domme på begge sider ikke lyder længere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have.

(180)

** var skikket Peder Ostenfeld, borger og rådmand i Viborg, på den ene og havde stævnet Daniel Dalhoff, borger der sst, på den anden side for en pantebrev, han sig af skal lade berømme, som Christen Påske skal have givet ---- på 3 agre i Viborg Søndermark, hvilke 3 agre han skal have nøjagtig adkom og forvaring på tilforn af Christen Påske, som skal være lovlig gjort til tinge: så og efterdi for os bevises, det Christen Påske til Viborg byting nogen ---- tilforn samme 3 agre til Peder Ostenfeld at have forpantet førend ---- 12/11 1621 til Daniel Dalhoff har i forvaring sat, og ikke gøres bevisligt, Christen Påske dem fra Peder Ostenfeld at have indløst, så han kunne være mægtig dem på andre steder at udsætte, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme sidste pantebrev så noksom, at den bør at komme Peder Ostenfeld imod ---- første pant på fornævnte tre agre til nogen forhindring.

(181)

** var skikket velb Peder Munk til Sæbygård hans visse bud Knud Tomasen, der sst, og gav til kende at eftersom han til Resen birketing har ladet forhverve endelig dom over Hans Lykke for rigens æskning for 11000 enkende daler in specie hovedstol med sin efterstandende rente, skade, kost, tæring og interesse, som Peder Munk på Hans Lykkes vegne har alene erlagt og betalt for løfter, han er i for ham efter indløste hovedbreves indhold, formener han nu bør at have endelig dom her til landstinget, om Hans Lykke ikke bør at erlægge og betale Peder Munk 11000 daler hovedstol med sin efterstandende rente, eller derfor lide æskning og tiltale efter rigens ret: så og efterdi for os i rette lægges Hans Lykkes udgivne hovedbrev, som Peder Munk med flere har været forlovere for, og befindes af ham indfriet, hvorfor birkefogden i Resen birk har tildømt Hans Lykke at lide æskning, sagen og siden to gange her til landstinget har været indstævnet, og to uendelige domme deri gangen er, som stander ved deres fuldmagt og uigenkaldt, og ikke Hans Lykke endnu er mødt eller nogen på hans vegne nogen modstand herimod at gøre eller ham at undskylde, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Hans Lykke jo pligtig er Peder Munk for sådan 11 tusinde daler hovedstol med sin rente og anden interesse at kontentere eller derfor at lide æskning efter rigens ret.

(184)

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, KM befalingsmand over Mariager kloster, på den ene og havde stævnet Peder Madsen i ----, Christen Andersen i Febbersted og deres medbrødre vidnesmænd på den anden side for et vidne, de til Hillerslev herreds ting 1/6 1621 med Søren Madsen, slotsskriver på Ørum, på sin husbonds vegne vidnet har på en hans tjener, Peder Gregersen i Kåstrup, anlangende en glarkiste, som skulle have standen på stranden nedenfor Febbersted og bleven borte, hvilke deres vidne ikke skal stemme overens med hverandre, og en part skal have vidnet, at Peder Gregersen kørte af stranden med en glarkiste: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgangen, i hvilke samme vidne er magtesløs kendt og ikke komme Peder Gregersen til hinder eller skade, indtil hvem der har i at sige, hvilke domme findes til herredsting lovlig at være læst og forkyndt, som opskrifter om formelder, så der har været noksom respit samme domme at kunne været igen kaldt, og det ikke gjort er, hvorfor Mogens Kås har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ingen endnu er fremkommen nogen gensigelse herimod at gøre, men endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse fornævnte vidne magtesløs at være og ikke at komme Peder Gregersen til nogen forhindring.

(185)

25/5 1622.

** var skikket Christen Jensen ---- i Ullerup og lyste Christen Clausen manddød til for Niels Christensen sst, han ihjel slog, mente ham sagesløs af dage taget, og først fremlagde Christen Jensen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Han herreds ting 29/4 sidst forleden, Maren Christensdatter og Maren Mortensdatter i Ullerup at have vidnet, at da på torsdag var 14 dage, da så de, at Christen Clausen og hans stedfar Niels Christensen i Ullerup var sammen, og Christen Clausen slog Niels Christensen med et træ ---- slag i hans hoved og slog og gjorde ham hans bane og død: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Christen Clausen manddød over og fra hans fred for Niels Christensen, han ihjel slog.

(186)

** var skikket Hans Andersen, ridefoged til Stjernholm, med en opsættelse her af landstinget 27/4 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Jens Nielsen Hillerslev, byfoged i Thisted, for en uendelig dom, han til Thisted byting 25/1, imellem ham og Staffen Nielsen, borgmester sst, dømt og afsagt har, hvori han skal have fradømt Hans Andersen 50 rigsdaler, han skal have udgivet til Hans Wandel, borgmester i Ålborg, på Søren Kedelsmed sst hans vegne for et løfte, han for Søren Kedelsmed til Hans Wandel udlovet har: så og efterdi Staffen Nielsens underskrevne hægtebrev udtrykkeligen formelder, det Hans Andersen for Søren Kedelsmed til Hans Wandel har lovet for fornævnte summa pending, og dersom Søren Kedelsmed til en visse tid ikke dem betalte og Hans Andersens udgivne brev indfriet, lover Staffen Nielsen at holde Hans Andersen det skadesløs, og ikke bevises Søren Kedelsmed det at have efterkommet, men med Hans Wandels kvittants bevises, det Hans Andersen samme penge har ladet erlægge, det og med Hans Andersens indløste ---- såvel som Hans Wandels ---- gøres bevislig, Hans Andersen samme penge på Søren Kedelsmeds vegne at have udlovet og betalt, ---- dog den hans indløste brev ikke har været for byfogden, der han sin dom udgav, og Staffen Nielsen samme gæld ---- dømt, da finder vi efter sådan lejlighed samme bytings dom ingen magt at have eller komme Hans Andersen til forhindring.

(188)

** var skikket Jens Nielsen i Pederstrup på den ene og havde stævnet Simon Andersen i Vrå, Anders Christensen sst og deres medbrødre kirkenævninger af Pederstrup sogn, som har svoret Inger Jensdatter Vognkarls kirkenævn over for trolddom og trolddoms kunster, som hun er sigtet og beskyldt og på vidnet, og ikke hun har sig erklæret og forklaret med nævn i kirkesogn, sognevidne eller i andre måder, mener samme nævnings ed ret at være og bør ved magt at blive: så og efterdi af fornævnte vidner, for ---- såvel som her i dag for os er i rette lagt, forfares og bevises Inger Jensdatter Vognkarls at have lovet folk ondt, og det dem derefter en part på liv og helbred og en del på deres fæmon og kvæg at være hændt og vederfaret, hvilke og med andre vidner bekræftes, så at være sket, hun og for sådan hendes gerning og onde bedrift til herredsting såvel som og her i dag er sigtet, beskyldt og vedkendtes for en vitterlig troldkvinde at være, og intet derimod fremlægges, hvormed hun kan bevise sig ---- at have forholdt, men fast mere med præstens kundskab og andre sognevidner gøres bevislig, hende i mange år og langsommelig tid et ondt trolddoms rygte at have påhængt og efterfulgt, og loven bemelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved, der sigtet er, og den, der sigter, alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den, der sag gives, med nævn i kirkesogn, og fornævnte nævninger, som i sognen hos Inger Vognkarls boende er og bedst hendes lejlighed ved, har været opkrævet hende for trolddom enten at skære eller skylde, så de ved deres ed har hende kirkenævn oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke nogen årsag dem for den deres ed og tov at kunne fælde, men den ved magt at blive.

(193)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Niels Lauridsen, slotsskriver der sst, og gav til kende, hvorledes han efter KM kommissarie dom til Viborg byting såvel som til landstinget har ladet udæske af afgangne Gunde Skrivers arvinger, nemlig Christen Gundesen, Simon Skriver på sin hustru Maren Gundesdatters vegne, samt nu afgangne Christen Hegelunds sønner, Mikkel og Morten, rigtige rådstuebøger og regnskab for de pendinge af de personer er oppebåret --- kæmner bestilling har frikøbt, og ---- samme sag i rigens ret indkommet ---- de har siddet overhørig og ikke har villet rette for sig, hvorfor han efter to uendelige domme, har 4/3 sidst forleden til Viborg byting endelig dom forhvervet, at hvis gods og ejendom, de efter afgangne Gunde Skriver og hans hustru kunne tilfalde, til KM og Viborg by at være forbrudt: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgangen, i hvilke samme bytings dom er fundet ved sin fuldmagt at blive, indtil hvem der har i at sige, hvilken dom findes til Viborg byting at være læst og forkyndt, som opskriften om formelder, så der har været noksom respit samme dom at kunne have været igen kaldt, og det ikke sket er, hvorfor Knud Gyldenstjerne har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ingen endnu er fremkommen fornævnte domme at beskylde, eller nogen gensigelse herimod at gøre, men endnu såvel som tilforn sig fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse fornævnte bytings dom ved sin fuldmagt at blive.

(194)

** var skikket Jørgen Pedersen, borger og indvåner i Ålborg, på den ene og havde stævnet Gabriel Buntmager, Peder Mikkelsen samt deres medbrødre sandemænd i Ålborg på den anden side for en ed og tov, de 1/4 sidst forleden på Ålborg byting gjort har om den drab, som skete i Ålborg 12/2 sidst forleden, imellem Carsten Swertfeger og Anders Kurtsen, og Gabriel Buntmager og sine medbrødre har Carsten Telmand svoren til hans fred, så formener Jørgen Pedersen på Carsten Telmands vegne samme vidner og sandemænds ed lovlig og ret at være: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgangen, i hvilke fornævnte sandemænds ed er fundet ved sin fuldmagt at blive, indtil hvem der har i at sige, hvilken dom findes til Ålborg byting at være læst og forkyndt, som opskriften om formelder, så der har været noksom respit samme dom at kunne have været igen kaldt, og det ikke sket er, hvorfor Jørgen Pedersen har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ingen endnu er fremkommen bemeldte sandemænds ed at beskylde, eller nogen modstand herimod at gøre, men endnu såvel som tilforn sig fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse fornævnte sandmænds ed lovlig og ret at være svoren og bør ved fuldmagt at blive.

(196)

** var skikket Peder Poulsen, borger og indvåner i Ålborg, på den ene og havde stævnet Christen Andersen Skomager, Jens Mørk med flere borgere i Ålborg på den anden side for et vidne, de 20/4 sidst forleden vidnet har på Ålborg byting, at Peder Poulsen skulle have sagt, at Laurids Sørensens hustru, Anne Christensdatter, skulle være en hore og en tyv, og Peder Poulsen sådant ved højeste ed benægtet: så og efterdi Peder Poulsen for ting og dom har tilstanden sig sådanne ærerørige ord om Anne Christensdatter af have haft, det hun skulle have tjent Jørgen Olufsen som en hore og en tyv, og otte mænd straks efter sådan hans ---- har vidnet, som tingsvidne ---- , og loven bemelder, tingsvidne så stærkt at være, at der ikke må lov imod gives, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme tingsvidne at sige, ej heller Peder Poulsen af den dele, han derefter for samme ubeviste ærerørige ord i kommen er, at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(197)

** var skikket velb Peder Munk til Sæbygård hans visse bud Knud Tomasen, skriver der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Peder Christensen i Vangterp for en uendelig landstings dom, han her til snapslandsting sidst forleden på Jens Mikkelsens vegne i Mikkelstrup og efter hans fuldmagt har forhvervet over en dele, som Peder Munk s fuldmægtig Knud Tomasen, foged på Vrejlev, har ---- Jens Mikkelsen fordele, og Jens Mikkelsen i hans ---- har berettet, at skulle have sat lovning for ---- af gælden: så og efterdi her for os i rette lægges Jens Mikkelsens udgivne forseglet brev på samme penge og kram, som stander ved sin fuldmagt, og ingen kvittants derimod fremlægges, samme gæld at være betalt og erlagt, mens breven, endnu uindløst, er af rette arvinger til Peder Munk findes at være opladt, så Jens Mikkelsen fordi for samme gæld er delt bleven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme brev at sige, ej heller Jens Mikkelsen af den dele, han derefter i kommen er, at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(200)

** var skikket Anders Jacobsen, Gert Didriksen og Peder Andersen i Sæby deres visse bud Anders Jacobsen med en opsættelse her af landstinget 29/4 sidst forleden, lydende dem da at have stævnet Iver Olufsen, borger sst, for en dom, han til Sæby byting 26/9 1621 dømt har, i hvilke samme dom han har tildømt dem at være salig Holger Iversens to børns værge, undtagen hans overdommer kunne anderledes påkende: så og efterdi samme bytings domme ikke er endelig, bør de at være som de udømt var, og sagen til bytinget igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endeligen imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(202)

** var skikket Svend Pedersen i Lundager hans visse bud Niels Rasmussen, borger og rådmand i Viborg, på den ene og havde stævnet Tomas Pedersen og Ove Andersen, begge borgere i Ålborg, på den anden side for et vidne, de til Ålborg byting 1/4 næst forleden vidnet har, at Svend Pedersen skulle have lovet Jens Nielsen Simested, borger der sst, en håndskrift ---- det Svend Pedersen hårdt benægter sig ikke at have lovet: så og efterdi fornævnte to uendelige landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, bør de ikke længere magt at have, men om hovedsagen opsætter vi til i dag 6 uger, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og Svend Pedersen da selv personlig her at møde samme vidne enten at bejae eller fragå, og Jens Nielsen midlertid at samme dele kvit at være.

(204)

** var skikket Mikkel Nielsen i Fårtoft, KM sandemand i Hillerslev herred, på den ene og havde stævnet Niels Mortensen, borger i Thisted, på den anden side for to uendelige domme, han skal lade sig af beråbe at skal have ladet forhverve her til landstinget over en tingsvidne, som Mikkel Nielsen forhvervet har til Thisted byting 15/3 1622, Niels Mortensen den dag at skulle have sigtet for en løgner: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Niels Mortensen ikke selv er til stede, opsætter vi hovedsagen til i dag 6 uger og da dem og Niels Mortensen personlig her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(206)

20/7 1622.

** var skikket Oluf Nielsen i vester Hassing på den ene og havde stævnet Mads Pedersen i vester Hassing, Hans Lauridsen sst og deres medbrødre 12 kirkenævninger på den anden side for deres ed og tov, de 2/7 sidst forleden til Kær herredsting over Anne Pedersdatter i Trankær gjort og svoret har et fuldt kirkenævn over for trolddoms sag, hun har været for besigtet, hvilke nævnings ed, Oluf Nielsen formener kristeligen og retfærdeligen at være forhvervet og svoret og bør ved sin fuldmagt at blive: så og efterdi af fornævnte vidner, for os her i dag er i rette lagt, forfares og bevises, Anne Pedersdatter at have lovet folk ondt, og det dem derefter en part på liv og helbred og i andre måder hændt og vederfaret, hvorfor hun til tinge såvel som her i dag for retten af Karen Jensdatter, Maren Matiasdatter, Laurids Andersen og Else Pedersdatter er sigtet, beskyldt og vedkendtes for en vitterlig troldkvinde at være, og at hun med hendes trolddoms kunst og bedrift dem sådan skade og ulykke har tilføjet, som for er rørt, og intet hun derimod fremlægger sig ærligen og kristeligen at have skikket og forholdt, men mere med sognepræstens såvel som andre dannemænds kundskab gøres bevislig, hende en ond rygte for trolddom at have påhængt og efterfulgt, og loven bemelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved, der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den, der sag gives, med nævn i kirkesogn, og fornævnte nævninger, som i sogn hos Anne Pedersdatter boende er og bedst hendes lejlighed ved, fordi har været opkrævet, hende for trolddoms sag enten at skære eller skylde, så da ved deres ed har hende kirkenævn oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde, men den ved magt at blive.

(211)

** var skikket Jacob Otzen, borger i København, hans visse bud Jens Andersen, foged på Agersbøl med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet velb Holger Rosenkrantz Ottesen og Hans Pogwisch til Damsbo på hans hustrus vegne, at eftersom Jacob Otzen lovlig har ladet forhverve rigens æskning over fornævnte gode mænd for en summa penge, som salig Otte Christoffer Rosenkrantz ham skyldig er, formente Jens Andersen på Jacob Otzens vegne ham bør at have rigens æskning beskrevet her til landstinget. da er Hans Pogwisch, Holger Rosenkrantz eller nogen andre ikke mødt eller nogen på deres vegne nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre: da efter sådan lejlighed blev Jens Andersen undt samme æskning, så æsket han på Jacob Otzens vegne af fornævnte arvinger bemeldte summa penge med hvis skade, interesse og omkostning, derpå gjort og anvendt er.

(213)

** var skikket Claus Dåhus af Braunsweig hans visse bud Jens Andersen, foged på Agersbøl, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet velb Holger Rosenkrantz Ottesen og Hans Pogwisch til Damsbo på hans hustrus vegne, at eftersom Claus Dåhus lovligen at have ladet forhverve rigens æskning over fornævnte gode mænd for en summa pending, som salig Otte Christoffer Rosenkrantz ham skyldig er, formener Jens Andersen på Claus Dåhuses vegne at ham bør at have rigens æskning beskrevet her til landstinget over fornævnte gode mænd, samme summa anlangende: efter slig lejlighed blev Jens Andersen undt samme æskning, så æsket han på Claus Dåhus hans vegne af fornævnte arvinger bemeldte summa penge med hvis skade, interesse og omkostning, derpå anvendt er.

(216)

** var skikket Anders Sørensen i Kølsing på hans hustru Kirsten Tomasdatters vegne på den ene og havde stævnet sin husbond mester Tøger Hvas, kannik i Viborg, på den anden side for vidne og kundskab, han vidnet har, Kirsten Tomasdatter til forulempelse, at hun en sankt volborg nat skulle have været i en bakke, ved navn Porskær bakke, hvilket hun hårdeligen benægter aldrig nogen nat i samme bakke at have været: så og efterdi fornævnte vidner mesten part er vidnet om rygte og ikke om nogen vitterlighed, de og en part har lagt deres vidner i tvivl, og ikke vidste, om Kirsten Tomasdatter i den gerning, om vidnet er, var brødig eller ej, og ikke bevises nogen hende fuldkommelig for trolddoms sag at have sigtet eller beskyldt efter loven, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så nøjagtig, at de bør nogen magt at have eller komme Kirsten Tomasdatter på hendes ære eller liv til nogen forhindring, og efterdi samme bekendelse ikke fremlægges, bør den magtesløs at være, indtil den fremlægges.

(218)

** var skikket Svend Pedersen i Lundager med en opsættelse her af landstinget 6/7 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Thomas Pedersen, Ove Andersen, begge borgere i Ålborg, for et vidne, de til Ålborg byting 1/4 næst forleden vidnet har, at Svend Pedersen skulle lovet Jens Nielsen Simested, borger sst, en håndskrift og en dele, det Svend Pedersen har benægter sig ikke at have lovet, tilmed ikke bekendt nogen pending efter for berørte breves indhold at være betalt til ham, men mener sig samme deres vidne ikke så noksom, lovlig eller ret at være vidnet, så det måtte komme ham til forhindring: så og efterdi Tomas Pedersen og Ove Andersen har vidnet efter fornævnte Svend Pedersens ord og mundheld, det han udtrykkelig skulle have lovet Jens ---- at skulle bekomme samme dele og håndskrift igen, hvilke han ikke er bestendig men højligen benægter, sig ikke sådant for ting og dom at have haft eller fra sig med sin brev og segl beskrevet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have, og efterdi med fru Margrete Rosenkrantzes kvittants bevises samme 50 sletdaler med sin rente at være betalt ---- og deri død og magtesløs gør fornævnte ---- håndskrift hvor den findes, da finder vi efter sådan tilgang Jens Nielsen af den dele kvit at være, i lige måde efterdi Svend Pedersen på hans husbonds vegne tilstander ikke at have eller påstå flere gældsbreve over Jens Nielsen for samme ---- , og bemeldte halvt hundrede ---- med sin rente efter gælden skal være betalt, da dersom der findes flere over Jens Nielsen samme penge anlangende, da bør de ingen magt at have eller komme ham til forhindring.

(221)

** var skikket Anders Sørensen i Kølsing på den ene og havde stævnet Anders Christensen ---- og Jens Christensen i Kølsing med flere for et vidne, de til Vorde birketing 28/6 nu sidst vidnet har, at Anders Sørensen skulle have kaldt ---- egen datter troldkone unger, hvilke deres vidne Anders Sørensen hårdeligen benægter, sig ikke slige ord at have ment eller talt, enhver og noksom kan betænke, det han ikke hans fattige kødelige børn eller hustru i så måder har villet beklikke: så og efterdi fornævnte vidnesbyrds har vidnet efter Anders Sørensens ord og mundheld, og ikke han sådanne ord for ting og dom har haft og da straks tingsvidne efter taget, eller fra sig med sin brev og segl bebrevet, han ikke heller dem vil være bestendig men højligen benægter, som for er rørt, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(222)

** var skikket mester Tage Hvas, kannik i Viborg, hans visse bud Anders Christensen ---- på den ene og havde stævnet Christen Lauridsen i Hjarbæk, Christen Mikkelsen sst med flere for et vidne, de til Vorde birketing 21/6 sidst forleden vidnet har, med Kirsten Tomasdatter, Anders Sørensens hustru, i Kølsing, at de aldrig har hørt eller fornemmet hende for nogen trolddom at have været berygtet førend nu, det siges at en troldkvinde Inger Vognkarls at have talt om ---- , at hun skulle have forgjort en øg: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ---- har vidnet for deres egne personer, dem ikke at have hørt eller fornemmet, Kirsten Tomasdatter for nogen trolddom eller ugerning at være berygtet, førend der sagdes Inger Vognkarls hende skulle have udlagt, de ikke heller vidste med hende andet end ære og godt, og ingen lovlig kundskab derimod fremlagt er, og ikke andet med hende at have været bevist, hvormed samme deres vidne kunde tilbage drives, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme.

(224)

** var skikket velb fru Margrete Rosenkrantz til Hundslund hendes visse bud Svend Pedersen i Lundager på den ene og havde stævnet velb fru Karen Hvas til Hejselt på den anden side for 1160 enkende rigsdaler, hun hende efter adskillige hendes udgivne breve, løfter og forskrivninger skyldig er, og for fornævnte pending med deres rente, interesse og skade fru Karen Hvas ved herreds og landstings domme skal være tildømt æskning at lide, hvilke æskning til Børglum herreds ting alene drevet og forhvervet er, formener Svend Pedersen på fru Margrete Rosenkrantzes vegne nu i lige måde her til landsting æskning over fru Karen Hvas for berørte summa penge med sin rente og skadegæld at lade forhverve: og efter slig lejlighed blev Svend Pedersen undt samme æskning så æskede han her i dag til Viborg landsting på fru Margrete Rosenkrantzes vegne af fru Karen Hvas i lige måde som til herredsting æsket er.

(226)

** var skikket Peder Jepsen i vester Lyby på den ene og havde stævnet Poul Poulsen, Jep Jespersen med flere i Lyby på den anden side for en vidne, de på Nørherreds ting 9/5 sidst forleden vidnet har, det Karen Andersdatter i vester Lyby hende---- fulgt en ond rygte og været berygtet ---- doms kunst og lovet Peder Jepsen ondt ---- , formener deres vidne sanddru og ret at være ---- deres vidne bør fordi ved sin fuldmagt ---- : så og efterdi fornævnte vidnesbyrd en del alene har vidnet om rygte og tidende og ikke om nogen deres vitterlighed eller udførlig bevist, Karen Andersdatter at have lovet Peder Jepsens hustru ej heller Jens Jensen noget ondt, meget mindre, som de selv for retten tilstod, været med dem i nogen tvist eller skældagtig, så hun deraf kunne været forårsaget nogen ond tilsagen dem at tilsige, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og sigtelse, nu hid stævnet er, og ej heller fornævnte nævnings ed, derpå funderet, så noksom, at de må komme Karen Andersdatter på hendes liv og ære til nogen forhindring, førend hende anderledes overbevises kan.

(229)

** var skikket velb jomfru Dorte Skeel til Råstrup hendes visse bud Niels Nielsen i Overgård på den ene og havde stævnet Niels Lauridsen i Hundborg, Peder Christensen og deres medbrødre 12 kirkenævninger af Hundborg sogn på den anden side, som har svoren Karen Madsdatter, ---- Nielsens hustru, en fuld kirkenævn over for trolddoms ---- , menende samme deres ed og tov, som de til Hundborg herreds ting 3/6 sidst forleden svoret har, lovlig og ret at være vidnet og taget beskrevet: så og efterdi ikke udførlig bevises, Karen Madsdatter at have lovet nogen menneske ondt, som dem derefter på liv eller helbred skal være hændt eller vederfaret, men fornævnte vidnesbyrd mesten del har vidnet i deres egen sag om deres mælken og øl, som ikke med andre vidnesbyrd noksom bekræftes, de og en del har vidnet efter Oluf Nielsens ord og mundheld, som han ikke er bestendig, men højligen benægter, som for er rørt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, sigtelse, ej heller fornævnte nævnings ed, derpå funderet er, så noksom, at de må komme Karen Madsdatter på hendes ære og liv til nogen forhindring, førend hende anderledes overbevises kan.

(236)

** var skikket hr Søren Påske, sognepræst i Vorde, med en opsættelse her af landstinget 22/6 sidst forleden, bemeldende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Anders Rolandsen, byfoged i Viborg, for en dom han nogen tid siden til Viborg byting dømt og udgivet har, og deri tildømt hr Søren en ager i Vesterris i ---- , formener samme dom ret at være og bør ved sin fuldmagt at blive: da efterdi parterne samtlig tilforn her til landstinget har vedtaget i fire mænds nærværelse at møde på åstederne med hvis adkom ---- på samme ager, om tvistes, havde, og Laurids Friis da ikke noget skøde eller adkom for fornævnte 4 mænd har haft, så de fordi intet derom kunne syne eller kende, så vi samme åsteder ikke har beseet derefter kunne have nogen underretning, da tilfinder vi fornævnte 4 mænd eller andre i deres sted, om nogen af dem ikke kan til stede være, at tages, engang inden bartolomei først kommende at komme på åstederne, når de såvel som begge parter bliver advaret, og da fornævnte syn med sine breve såvel som Laurids Friis med hvis adkom, han på samme ager og noget hosliggende jord kan have, på begge sider for dem at møde, at de deraf lejligheden kan forfare sagen til des videre underretning, og dermed blev bevilget samme sag, hid stævnet er, til næste landsting efter bartolomei at opstå, og da dem her at møde og gå derom, hvis ret er.

(237)

** var skikket Søren Pedersen, borger i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet mester Tomas Christoffersen Galskøt, provst i Kær herred og sognepræst til Hammer kirke med sine annekser for en dele, han 3/6 sidst forleden til Ålborg byting over ham forhvervet har, anlangende 30 enkende rigsdaler, som han på æsker, som Søren Pedersens hustru, Anne Andersdatter, skulle være ham pligtig, uanseet Søren Pedersen eller hans hustru ikke har annammet nogen mønt eller penge af mester Tomas Christoffersen: så og efterdi fornævnte pantebrev lovlig til tinge er gjort og lyder på 30 enkende rigsdaler, Christen Andersen og hans mor og søster ---- Anne Andersdatter ---- skyldig bliver, og med tingsvidne ---- bevises, samme pant at være ---- pantebrevs indhold, Søren Pedersen og ---- tilstander, ikke nu at være andre arvinger til ---- eller samme gæld end bemeldte hans hustru Anne Andersdatter, og ikke han beviser sig samme 30 rigsdaler at have ---- betalt og fordi er delt bleven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke Søren Pedersen af den dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(240)

** var skikket Anders Sadelmager, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet Matias Matiasen, borger der sst, og Morten Sadelmagersvend, der sst, med flere på den anden side for et vidne, de til Ålborg byting 27/5 sidst forleden vidnet har, anlangende Anders Sadelmager og Jacob Bader havde været i bordag og uenighed med hverandre, hvilke vidne og klagevidne han formener ikke så noksom at være forhvervet, som det sig burde: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd udtrykkelig har vidnet, det Anders Sadelmager gjorde Jacob Bader samme sår og skade, han og selv samme dag har ---- til vedermåls ting og ikke benægter samme vidne, men bekender sig gerningen at have gjort, og fornævnte sandemænd derfor har ham vold oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne ej heller fornævnte sandemænds ed, derefter svoret er, at sige eller magtesløs dømme, men ved sin fuldmagt at blive.

(242)

** var skikket Jens Christensen i Skårup på den ene og havde stævnet Salmand ---- , Christen Andersen i Søhus i Tved sogn med flere på den anden side for en vidne, de til Hundborg herreds ting vidnet har 13/5 sidst forleden, i sin mening at den dag Maren Mikkelsdatter blev trolovet med Jens Christensen, da var det ---- hårdelig imod, at de truet hende, dertil Jens Christensen at have ---- , at han det ikke kunne benægte i nogen måde, at det jo var sanden, medfører samme vidne, at Mikkel Christensen og Jens Christensen at have standen til vedermåls ting, og Mikkel Christensen at have bekendt det selv, at det ikke var med hans minde eller vilje: så og efterdi Jens Christensen har været til vedermåls ting, da samme vidne imod ham vidnet er, og da den ikke ville benægte jo sanden at være, 8 mænd straks efter hans ord ---- har ---- så måder selv vedgået, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme.

(243)

** var skikket velb Claus Då til ---- hans visse bud Peder Lauridsen i Revsgård med en opsættelse her af landstinget 22/6 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Peder Jensen i Sinderup, herredsfoged i Revs herred, for en dom, han til fornævnte herredsting 14/10 1620 dømt og afsagt har, og deri tilfunden Jens Tomasen, soldat i nør Gettrup, fra hærværk ---- over ham at måtte sværges, ---- befindes af to personer at have været besigtet, dem enhver sår og skade af ham at have fået på deres rette hjemfærd fra tinget: så og efterdi samme to landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi samme herredstings dom, hid stævnet er, af nogen parter ---- lagt, bør de ingen magt at have, indtil de fremlægges.

(245)

** var skikket Christen Pedersen, tjenende på Lund, hans visse bud ---- Christensen i Assels med en opsættelse her af landstinget i dag ---- dage, lydende ham da at have stævnet Peder Madsen, Peder ---- i Sillerslev, sandemænd i Lund birk, for de til Lund birketing 2/5 over hans hustru Maren Pedersdatter har åråd svoret, for at hun skulle være i råd og gerning med ---- og omkommet Karen Nielsdatter i vester Assels, uanseet at det skal ikke befindes for sandemænd nogen ---- , at hun skulle have været i råd og gerning med dem: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet om rygte og tidende, Maren Pedersdatter at have i været, det hun har været skyldig i Karen Nielsdatters død, og ikke om nogen deres egen vitterlighed, eller bevises hende at have med været i råd og gerning, der Karen Nielsdatter er omkommet, eller på hende gjort nogen håndgerning, hvormed hun kunne være skyldig i åråd, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner og syn ej heller den sandemænds ed, derpå funderet er, så nøjagtig, at de må komme Maren Pedersdatter til hinder eller skade i nogen måder.

(250)

** var skikket Mogens Kås til Støvringgård, KM befalingsmand på Mariager kloster, hans visse bud Tomas Nielsen i Tøfting på den ene og havde stævnet Søren Jensen i Kanstrup, herredsfoged i Hillerslev herred på den anden side for en dom, han til fornævnte ting 7/5 1622 dømt og afsagt har, imellem Mikkel Christensen i Skjoldborg på velb fru Helvig Kås til Nandrup hendes vegne på den ene og hendes fuldmægtig Tomas Olufsen i Tøfting på hans og ---- deres vegne på den anden side, anlangende nogen huse og møllesteds ejendom ved Klitmøller og imod KM åbne mandater og recessen, gode mænds breve og landstings domme: så og efterdi ud af hvis dokumenter, for herredsfogden har været i rette lagt, såvel som og af begge parternes beretninger forfares, at være adskillige møllesteder og huse på fornævnte åsteder ved Klitmøller, som omtvistes, og ikke udførlig bevises hvilke af samme huse og møllesteder, enhver af fornævnte tvistige parter efter deres breve og adkom skulle tilhøre ---- da ved vi efter sådan lejlighed ikke på fornævnte herredstings dom at dømme, førend gode mænd kommer på åstederne, efter granskning lovlig bliver tilbudt, og der gransker og forfarer ---- vidt enhver af parterne deres breve og adkom, som på begge sider for dem i ---- bør at være ---- og siden gås derom hvis ret er.

(255)

** var skikket Søren Bjerring, borger og rådmand i Viborg, på den ene og havde stævnet Jens Thielsen i Horsens på den anden side for en hans æres brev og forpligt, han til Søren Bjerring for en langsommelig tid siden på 100 daler har udgivet, som til termin at skulle have betalt, hvilke hans æres forpligt han ikke så ærligen at have holdt og efterkommet, og burde derfor efter hans forpligt æresløs at være: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgangen, Jens Thielsen at være tilfunden hans æres brev og forpligt ---- så ærligen og oprigtigen at have holdt og efterkommet, som det sig burde, og efter sin ---- egen brev og forpligt æresløs at være, indtil hvem der havde i at sige, hvilke to domme findes til hans værneting lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom formelder, så Jens Thielsen har haft noksom respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og han det ikke gjort har, hvorfor Søren Bjerring har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke ---- Jens Thielsen endnu er fremkommen eller nogen på hans vegne nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse Jens Thielsen hans æres brev og forpligt ikke så ærligen og oprigtigen at have holdt og efterkommet, som det sig burde, og efter samme hans æres brev og forpligt æresløs at være.

(256)

3/8 1622.

** var skikket Just ---- , borger i Viborg, og ---- deres visse bud Gabriel Mouridsen, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Laurids Eriksen, herredsfoged til Vennebjerg herreds ting, på den anden side for en endelig dom, han til fornævnte ting 1/4 sidst forleden dømt og afsagt har, hvori han har tildømt salig Otte Christoffer Rosenkrantzes arvinger, som er velb Hans Pogwisch til Damsbo på sin hustrus vegne og Holger Rosenkrantz Ottesen at lide rigens æskning, anlangende en summa pending efter salig Otte Christoffer Rosenkrantzes brev og segl: da efterdi for os i rette lægges Otte Christoffer Rosenkrantzes udgivne brev på fornævnte summa pending, han Morten ---- arvinger er skyldig bleven, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises samme gæld erlagt og betalt at være, så Just ---- og ---- Holst fordi ved retten derom har fordret, og endelig dom til ---- ting ganget er, sagen og siden to gange her til landstinget har været indstævnet, og to uendelige domme forhvervet, som for er rørt, hvilke domme stander ved deres fuldmagt og ustævnet, og ikke Hans Pogwisch og Holger Rosenkrantz endnu er mødt eller nogen på deres vegne nogen gensigelse herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Hans Pogwisch og Holger Rosenkrantz jo bør samme 1800 daler med sin anvendte skade og interesse, som hans brev om formelder, at betale eller derfor at lide æskning efter rigens ret, som det sig bør.

(258)

** var skikket Jens Andersen i vester Hassing og havde hid kaldt sandemænd af Kær herred, manddød at sværge over Knud Christensen i Nejrup for Niels Andersen i vester Hassing, han ihjel slog, og først fremlagde Jens Andersen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Kær herreds ting 16/7 sidst forleden, Niels Poulsen i Nejrup at have vidnet, at som på søndag sidst forleden var 14 dage, kom han forbi Knud Christensens hus i Nejrup, da hørte han en der inde, der bandede og truet hårdelig, så hørte han, at det var salig Niels Andersen i vester Hassing, og da ville han se, hvad for hånden var, og da han kom til døren, da hørte han, at Niels Andersen tilspurgte Knud Christensen, om han ville slå hø for ham en anden dag, da svarede han, at han havde lovet at slå for Morten Christensen i Abildholt i morgen, derfor kunne han ikke slå for ham, da Niels Andersen at have svaret ham igen, dersom du ikke vil slå for mig i morgen, da skal jeg gøre dig sådan, at du skal ikke slå for andre dette år, idet sprang Niels Andersen op med en kølle og slog til Knud Christensen med samme kølle og sagde til ham, du skal få en djævels færd, da bad Knud Christensen om fred for Guds skyld, han ville intet have med ham andet end godt, og Niels Andersen slog til ham med en kølle, og Knud Christensen høttet sig baglæns med en økse, som han havde i hånden, og da fik Niels Andersen skade, og Knud Christensen gjorde stor nødværge at forværge sit liv: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Knud Christensen manddød over og til hans fred for Niels Andersen, han ihjel slog.

(261)

** var skikket Jens Pedersen i Løvel på den ene og havde stævnet Jens Troelsen, Christen Jensen og deres medbrødre kirkenævninger i Løvel på en anden side, for de til Vorde birketing har svoret Maren Nielsdatter Olufs i Løvel kirkenævn over for adskillige trolddoms gerninger og bedrifter, hvilke deres ed og tov Jens Pedersen formener lovlig og ret at være svoret og gjort, og at den bør ved sin fuldmagt at blive: så og efterdi i adskillige måder bevises, Maren Nielsdatter Olufs i langsommelig tid for trolddoms kunster og bedrifter at have været berygtet, og hun selv tilforn for dannemænd såvel som nu her offentlig for retten tilstander og bekender sig med den onde ånd at have gjort forbund og ---- trolddoms bedrift Jens Pedersens fæmon forgjort og ham skade tilføjet, så Jens Pedersen til hjemting såvel som og her i dag hende har sigtet, beskyldt og vedkendtes for en vitterlig troldkvinde at være, og loven bemelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den, de sigter, alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger den, der sag gives, med nævn i kirkesogn, og efter ---- fornævnte nævninger, som i sognen hos Maren Nielsdatter Olufs boende er, fordi har været opkrævet hende for trolddom enten at skære eller skylde, så de ved deres ed har hende kirkenævn oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed og Maren Olufs egen bekendelse ikke nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde, men den ved magt at blive.

(265)

** var skikket velb Henrik Brockdorff til Oltenhof hans visse bud Gabriel Mouridsen, borger i Mariager, på den ene og havde stævnet Laurids Eriksen, herredsfoged til Vennebjerg herreds ting, på den anden side for en endelig dom, han 1/4 nu sidst forleden dømt og afsagt har, hvori han har tildømt salig Otte Christoffer Rosenkrantzes arvinger, som er velb Hans Pogwisch til Damsbo på sin hustrus vegne og Holger Rosenkrantz Ottesen på sine egne vegne at lide rigens æskning, anlangende en summa pending efter salig Otte Christoffer Rosenkrantzes brev og segl, dateret Kiel 1620, hvilke herredsfogeds dom Gabriel Mouridsen på Henrik ---- vegne formener ret at være: da efterdi for os i rette lægges bemeldte indløste pergaments hovedbreve, som Otte Christoffer Rosenkrantz har med været, som en tro forlover og egenskyldner, én for alle og alle for én, forseglet og underskrevet, og Henrik Brockdorff, som samme brev nu ---- er mægtig, ved retten har udfordret fornævnte summa og endelig dom til herredsting ganget er, sagen og siden to gange her til landstinget har været indstævnet, og to uendelige domme forhvervet, som for er rørt, hvilke domme stander ved deres fuldmagt og ustævnet, og ikke Hans Pogwisch og Holger Rosenkrantz endnu er mødt eller nogen på deres vegne nogen gensigelse herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Hans Pogwisch og Holger Rosenkrantz jo bør samme 4000 daler med deres rente med deres anvendte skade og interesse Henrik Brockdorff at betale eller derfor at lide æskning efter rigens ret, som det sig bør.

(268)

** var skikket ---- med en opsættelse her af landstinget 6/7 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Peder Christensen, Niels Christensen i Alsted og Peder Jensen i Dragstrup for et vidne, de til Nørherreds ting i Mors 11/4 1620 vidnet har, at på hestemarked ved Holstebro den næste søndag for fastelavn da sidst forleden, da kom der en dreng ledende med to plage, og så kom en anden dreng ledende imod ham med en brun blisset hestplag, og den kom uforvarende i tømmen til de to plage, og så slog Jens Christensen Fredbjerg, tjenende i Bajlumgård, til samme brun blisset plag med fladsiden at en værge over næsen, da sagde Knud Madsen sst, som gik hos samme plag, det havde i lidet haft behov at gøre, og i det samme slog Jens Christensen til Knud Madsen i hans hoved og drog så en værge og huggede ham bag på hans ryg, så han måtte undløbe: så og efterdi Peder Christensen og hans medbrødre udtrykkelig har vidnet om hvis gerning, de har seet, Jens Fredbjerg gjorde på Knud Madsen, som og med synsvidne befæstes, og intet derimod fremlægges, hvormed ---- tilbage drives kan, ikke så at være sket, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne og syn at sige eller magtesløs ---- .

(271)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård og velb fru Pernille Gyldenstjerne, salig Jacob Rosenkrantzes, til Arreskov deres visse bud Poul Andersen i Hebelstrup på den ene og havde stævnet velb Holger Rosenkrantz Ottesen til Lerbæk og Hans Pogwisch til Damsbo på den anden side for 10306 enkende rigsdaler in specie, som de udlagt har, både i land Holsten og i riget efter indløste hovedbreve, og efterdi de nu til Vennebjerg herreds ting to uendelige og en endelig dom ---- har, at Holger Rosenkrantz og Hans Pogwisch bør fornævnte summa pending at erlægge og betale eller derfor lide rigens æskning, så formener Poul Andersen, at de derfor bør rigens æskning at lide: da efterdi for os i rette lægges kvittantser og ---- hovedbreve på fornævnte summa pending, som Knud Gyldenstjerne og fru Pernille Gyldenstjerne for Otte Christoffer Rosenkrantz udlagt har, hvilke de har været forårsaget ved retten at lade fordre, og endelig dom til herredsting gangen er, sagen og siden to gange har været hid stævnet, og to uendelige domme udgangen, som for er rørt, hvilke domme stander ved deres fuldmagt og ustævnet, og ikke Holger Rosenkrantz eller Hans Pogwisch endnu er mødt eller nogen på deres vegne nogen modstand herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Holger Rosenkrantz og Hans Pogwisch jo bør fornævnte 10306 rigsdaler in specie med des erlidende skade og interesse at betale eller derfor at lide æskning efter rigens ret, som det sig bør.

(273)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård hans visse bud Poul Andersen i Hebelstrup på den ene og havde stævnet velb Gabriel Rosenkrantz Ottesen til Lerbæk og Hans Pogwisch til Damsbo og alle andre Otte Christoffers arvinger og kreditorer på den anden side for sin hånd og segl, han for salig Otte Christoffer Rosenkrantzes udsat og lovet har ---- for 5000 rigsdaler med sin rente og anden skadegæld efter hans skadesløs breves lydelse, som han sig forpligtet har at forskaffe ham sin hånd og segl igen, og derfor til Vennebjerg herreds ting har forhvervet to uendelige og en endelig dom over dem, at de bør ham at forskaffe hans hånd og segl igen eller derfor at lide rigens æskning,
og formente Poul Andersen på Knud Gyldenstjernes vegne, de nu bør derfor rigens æskning at lide: da efterdi for os i rette lægges Otte Christoffer Rosenkrantzes salig mor såvel som hans eget skadesløs brev, de Knud Gyldenstjerne, på 5000 dalers løfte med des rente og skadegæld, givet har såvel som og Otte Christoffers forskrivning, det han til 1621 skulle forskaffe Knud Gyldenstjerne hans hånd og segl på alle de løfter og hægtelser, han i nogen måder for ham kunne være i kommen, og ikke bevises det at være fuldgjort, så Knud Gyldenstjerne fordi ---- retten derom har fordret, og endelig dom til herredsting ---- er, sagen og siden to gange har været hid stævnet, og to uendelige domme forhvervet, som for er rørt, hvilke domme stander ved deres fuldmagt og ustævnet, og ikke Holger Rosenkrantz og Hans Pogwisch endnu er mødt eller nogen på deres vegne nogen modstand herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Holger Rosenkrantz og Hans Pogwisch jo bør at forskaffe Knud Gyldenstjerne hans hånd og segl fra samme to løfter med des erlidende skade og interesse eller derfor at lide æskning efter rigens ret, som det sig bør.

(275)

** var skikket velb Peder Munk til Sæbygård hans visse bud Anders Pedersen, ridefoged der sst, og gav til kende, at eftersom han til Vennebjerg herreds ting har ladet forhverve endelig dom for rigens æskning over velb Holger Rosenkrantz Ottesen til Lerbæk og Hans Pogwisch til Damsbo, befalingsmand på Hindsgavl, samt alle Otte Christoffer Rosenkrantzes arvinger, kreditorer og forlovere for 3000 enkende rigsdaler hovedstol med sin rente, kost, tæring og interesse efter indløste hovedbreve, hvilken dom Anders Pedersen på Peder Munks vegne formener lovlig og ret at være, og Holger Rosenkrantz og Hans Pogwisch rigens æskning at lide: da efterdi for os i rette lægges Otte Christoffer Rosenkrantzes udgivne hovedbrev, som Peder Munk med flere er forlovere for og lyder én for alle og alle for én, såvel som og ---- så Peder Munk fordi har været forårsaget brevene at indløse, og endelig dom til herredsting i samme sag gangen er, den og siden to gange har været hid stævnet, og to uendelige domme forhvervet, som for er rørt, hvilke endnu stander ved deres fuldmagt og ustævnet, og ikke Holger Rosenkrantz og Hans Pogwisch endnu er mødt eller nogen på deres vegne nogen modstand herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Holger Rosenkrantz og Hans ---- jo bør Peder Munk samme ---- daler med sin udlagte rente og anvendt skade og interesse at erlægge og betale, eller derfor at lide æskning efter rigens ret, som det sig bør.

(277)

** var skikket hr Niels Henningsen i Kettrup på den ene og havde stævnet Christen Nielsen i Kettrup, Maren Nielsdatter og Jens Christensen i Husby på den anden side for et vidne, de til Han herreds ting 8/4 sidst forleden med Niels Pedersen i Kettrup vidnet har, anlangende nogen ord, de siger hr Niels Henningsen skulle have haft til Niels Pedersen i Kettrup kirke på fastelavns søndag, hvilke ord hr Niels straks for tingsdom har benægtet, da fornævnte vidne imod ham vidnet er: så og efterdi det befindes Christen Nielsen og Maren Nielsdatter, Niels Pedersens egne børn, og i så måder vildige, og ikke ---- Christensens vidne er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, efterdi den ikke men andre lovlige eller uvildige vidner bekræftes, ---- Madsen og hans søn ikke heller har vidnet på fersk fod, men rum tid ---- sådanne ord skal være falden, hr Niels Henningsen og til tinge såvel som her i dag for retten samme ord højligen har benægtet sig ikke at have haft, som på ham vidnet er, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(279)

** var skikket Peder Mikkelsen, rådmand i Sæby, hans visse bud Anders Pedersen, foged til Sæbygård, med en opsættelse her af landstinget 20/7 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet borgmestre og rådmænd i Sæby for to uendelige og en tredje endelig dom, de til Sæby rådstue 25/10 forleden og Peder Mikkelsen kvit dømt for Henrik Hermandsens beskyldning, som ham ---- at have påsagt løgn, til han det kunne bevise: så og efterdi samme to landstings domme ikke lyder længere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi sagen om fornævnte ---- i bemeldte rådhus dom tilforn har været hid stævnet, og af Peder Mikkelsen formentes urigtig at være sket, og vi da ikke har vidst videre på Henrik Hermandsen at dømme, end han burde derfor en billig kost og tæring Peder Mikkelsen at igen give, og borgmestre og råd i Sæby dog siden imod sådan endelig landstings dom deres dom har udgivet, og ikke her for os bevises Henrik Hermandsen fuldkommelig at have sigtet Peder Mikkelsen for nogen uærlig sag, men hans ---- ham erklærer, som forskrevet står, da finder vi efter sådan lejlighed samme to rådhus domme ikke at komme Henrik Hermandsen til nogen forhindring, eller videre derom at dømme end tilforn dømt er, efter endelig landstings doms indhold, og efterdi den ene uendelige rådhus dom ikke fremlægges, bør den ingen magt at have, indtil den fremkommer.

(281)

** var skikket velb jomfru Johanne Lykke til Bajlumgård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da efter anden opsættelse at have stævnet Peder Christensen i Jølby, Niels Staffensen i Alsted med flere for et vidne, de til Nørherreds ting i Mors 21/3 1620 vidnet har, anlangende de har vidnet, hendes tjener Jens Fredbjerg skulle have sagt på Holstebro marked, at han skulle slå og myrde alle ----- kunne overkomme, hvilket han ved sin højeste ed og hans salighed benægtet: så og efterdi Peder Christensen og hans medbrødre udførlig har vidnet visse dag og tid dem at have seet Jens Christensen løben bag til Poul Andersen og tagen ham i hans arm bag på hans albue uden skyld og brøde, og samme deres vidne med syn bekræftes, samme skade så at være sket, og intet derimod fremlægges, hvormed det tilbage drives kan, ikke sanddru at være, men mere med gerningen i sig selv befæstes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne og syn, så vidt gerningen anlanger, ej heller fornævnte klage, derefter gjort er, at sige eller magtesløs dømme, men hvad sig belanger bemeldte vidnesbyrd at have vidnet efter Jens Fredbjergs ord, som han ikke er bestendig men højlig benægter, kunne vi ikke kende samme vidne deri at komme ham til forhindring.

(284)

** var skikket Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, på den ene og havde stævnet velb jomfru Johanne Lykke til Bajlumgård på den anden side for en uendelig dom, hun her til landstinget 19/6 sidst forleden forhvervet har, anlangende om ---- , ---- Christensen på velb jomfru Johanne Lykkes ---- herredsting forhvervet har formedelst om kost ---- herredsfoged og nogle vidnesbyrd ---- at udgive: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, dernæst blev det så forhandlet, at jomfru Johanne Lykke her for retten lovet uden trætte med det aller første at skal give fornævnte personer samtlig 10 sletdaler for samme kost og tæring, og dermed afstod Knud Gyldenstjerne samme ---- , så det ikke skal komme jomfru Johanne Lykke til hinder eller skade i nogen måder.

(285)

** var skikket velb Peder Munk til Sæbygård hans visse bud ---- Pedersen, ridefoged sst, på den ene og havde stævnet hr Laurids Lauridsen i øster Brønderslev og hans søn Oluf Lauridsen i Stade på den anden side for en æskning, de lader dem af berømme, at de skal have forhvervet over salig Mads Andersen i Knudseje og hans arvinger for 7 rigsdaler: så og efterdi samme æsknings vidne ikke navnlig bemelder, hvem der for det skulle være stævnet, tilmed og en part af Mads Andersens børn og arvinger at skal være umyndige, og de ikke med deres lovværge for samme æsknings vidne har fanget varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme æsknings vidne, ej heller den dom og dele, derefter drevet er, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs.

(287)

** var skikket Christen Andersen i Snedsted på den ene og havde stævnet Peder Nielsen i Spolum på den anden side for en endelig dom, han agter at ---- her til landsting over en tingsvidne, som Peder Nielsen til ---- herredsting 19/5 sidst forleden forhvervet har ---- bekendelse, en udedisk menneske, ved navn ---- , skal have gjort 5/5 nærværende år: så efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efter bemeldte sigtelse ikke er stævnet, ved vi nu ikke i hovedsagen at dømme.

** var skikket Christen Nielsen i ---- i Snedsted på sin hustru Karen Mogensdatter og hans søn Niels Christensen deres vegne på den ene og havde stævnet Peder Nielsen i Spolum på den anden side for en uendelig dom, han agter at forhverve her til landsting efter en tingsvidne, Peder Nielsen til Hassing herreds ting 5/5 sidst forleden forhvervet har efter en bekendelse, som en udedisk menneske, ved navn Anne Nielsdatter, skulle have gjort 8/5 nærværende år, og beretter sig en uendelig dom over samme bekendelse at skulle have her til landsting forhvervet, og han formener, at han nu endelig dom bør med rette at have: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi ---- bemelder, ingen udedisk menneske eller nogen anden, som forvunden er for nogen uærlig sag, tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder skulle stå til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder, i hvad de ville sige eller vidne på nogen, og befindes Anne Nielsdatter ---- , som samme bekendelse gjort har, været en misdæder, som for hendes misgerninger er heden rettet, da finder vi efter sådan lejlighed samme hendes bekendelse, så vidt den Niels Christensen og Karen, Christen Nielsens, anlanger, magtesløs at være og ikke at komme dem til nogen forhindring.

(289)

** var skikket velb Casper Rantzau til Schmoel hans visse bud Poul ---- , byfoged i Sæby, på den ene og havde stævnet velb Hans Pogwisch til Damsbo, befalingsmand på Hindsgavl, og Holger Rosenkrantz samt alle salig Otte Christoffer Rosenkrantzes arvinger, kreditorer og forlovere for 2000 dalers hovedstol med sin rente, kost, tæring og interesse efter hovedbrevs indhold, eftersom Casper Rantzau til Vennebjerg herreds ting har forhvervet dom for rigens æskning, formente samme dom lovlig og ret at være, og Hans Pogwisch og Holger Rosenkrantz efter rigens ret æskning at lide: da efterdi for os i rette lægges Otte Christoffer Rosenkrantzes og hans forlovers forseglet og underskrevne brev på 2000 daler med deres rente og skadegæld, som lyder én for alle og alle for én, og ikke bevises pengene erlagt at være, så Casper Rantzau fordi ved ---- derom af Otte Christoffer Rosenkrantzes arvinger har fordret, og endelig dom til herredsting gangen er, og siden to gange her til landsting har været hid stævnet, og to uendelige domme forhvervet, som for er rørt, hvilke domme stander ved deres fuldmagt ustævnet, og ikke Hans Pogwisch og Holger Rosenkrantz ---- endnu er mødt eller nogen på deres vegne nogen gensigelse herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Hans Pogwisch og Holger Rosenkrantz ---- bør samme 2000 daler med ---- , skade og interesse til Casper Rantzau at betale, eller derfor at lide æskning efter rigens ret.

(290)

** var skikket velb Adolf Josias Brockdorff Frederiksen hans visse bud Poul Kock, byfoged i Sæby, på den ene og havde stævnet velb Hans Pogwisch til Damsbo, befalingsmand på Hindsgavl, og Holger Rosenkrantzes ---- samt alle salig Otte Christoffer Rosenkrantzes arvinger, kreditorer og forlovere for 2000 rigsdaler hovedstol med sin rente, kost, tæring og interesse, eftersom Adolf Josias Brockdorff Frederiksen til Vennebjerg herreds ting har forhvervet endelig dom for rigens æskning, formente samme dom lovlig og ret at være, og Hans Pogwisch og Holger Rosenkrantz efter rigens ret æskning at lide: da efterdi for os i rette lægges Otte Christoffer Rosenkrantzes og hans forlovers forseglet og underskrevne brev på 2000 daler med deres rente og skadegæld, som lyder én for alle og alle for én, og ikke bevises pengene ---- at være, så Adolf Josias Brockdorff Frederiksen fordi ved retten dem af Otte Christoffer Rosenkrantzes arvinger har fordret, og endelig dom til herredsting gangen er, sagen og siden to gange her til landsting har været hid stævnet, og to uendelige domme forhvervet, som for er rørt, hvilke domme stander ved deres fuldmagt og ustævnet, og ikke Hans Pogwisch og Holger Rosenkrantz Ottesen endnu er mødt eller nogen på deres vegne nogen gensigelse herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Hans Pogwisch og Holger Rosenkrantz Ottesen jo bør samme 2000 daler med sin rente, anvendt skade og interesse til Adolf Josias Brockdorff Frederiksen at betale eller derfor at lide æskning efter rigens ret, som det sig bør.

(292)

** var skikket Christen Sørensen ---- , borger i Skive, på den ene og havde stævnet Oluf Svendsen, borger og rådmand i Skive, på den anden side for en vidne, han med sin slægt Eske Christensen, borger der sst, til en behjælpning vidnet har, at Christen Sørensen ved sankt hans dags tid skulle have solgt Eske Christensen en ko og drukket lidkøb derpå, som han hårdelig benægter ved sin sjæl, at han aldrig har solgt Eske Christensen samme ko: så og efterdi Oluf Svendsen har vidnet efter Maren Eskesdatters ord, såvel som og efter Christen Sørensens mundheld, som han ikke er bestendig men benægter, Maren Eskesdatter og befindes at være Eske Christensens egen datter og i så måder vildig, og ikke samme køb med Christen ---- brev og segl bekræftes, han ikke heller det for tingsdom har indgået og 8 mænds vidne efter taget, men højligen benægter, som forskrevet stander, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne ej heller fornævnte rådhus dom, så vidt den derefter dømt er, så nøjagtig at den bør nogen magt at have, men hvad sig belanger Eske Christensen og Christen Sørensen deres regnskab imod hverandre, der gås om, som det sig bør.

(294)

** var skikket velb Peder Munk til Sæbygård hans visse bud Anders Pedersen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Anders Ousen i Gunderup, herredsfoged i Børglum herred, på den anden side for en dom, han til Børglum herreds ting 9/4 sidst forleden dømt har, hvori han har tildømt velb Palle Rodsteen til Hørbylund at forskaffe Peder Munk hans hånd og segl igen, eller derfor at lide rigens æskning: da efterdi for os i rette lægges Palle Rodsteens udgivne, underskrevne og forseglet brev, hvori han til forpligter sig til en visse tid at forskaffe Peder Munk hans hånd og segl for samme 2000 dalers løfte skadesløs, og ikke bevises det at være efterkommet, så Peder Munk fordi har været forårsaget det ved retten at udfordre, og endelig dom til herredsting gangen er, sagen og siden to gange her til landsting har været indstævnet, og to uendelige domme forhvervet, som for er rørt, hvilke endnu stander ved deres fuldmagt og ustævnet, og ikke Palle Rodsteen endnu er mødt eller nogen på hans vegne nogen modstand herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Palle Rodsteen jo bør at forskaffe Peder Munk hans hånd og segl for fornævnte 2000 dalers løfte ed des ---- og anden erlidende skade og interesse efter hans brevs indhold, eller derfor at lide æskning efter rigens ret, som det sig bør.

(295)

** var skikket velb Jacob Skram til Fruergård på den ene g havde stævnet Peder Jensen i Vinkel, foged til Højslev birketing, på den anden side for en dom, han dømt har og har tildømt Gunde Rostrup at lide æskning og tiltale for 11720 rigsdaler in specie, som Jacob Skram ham lånt har, hvilken dom Jacob Skram formener bør ved sin fuldmagt at blive: så og efterdi for i rette lægges Gunde Rostrups forseglet og underskrevne brev på fornævnte summa pending med deres rente Jacob Skram efter hans egen vilje skulle betale skadesløs, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises samme gæld erlagt og betalt, så Jacob Skram fordi har været forårsaget dem ved retten at udfordre, og endelig dom til birketing ganget er, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Gunde Rostrup jo bør samme summa penge med deres rente og erlidende skade til Jacob Skram at betale efter hans udgivne brevs indhold, eller derfor at lide æskning efter rigens ret, som det sig bør.

(297)

** var skikket velb Jacob Skram til Fruergård på den ene og havde stævnet Peder Jensen i Vinkel, foged til Højslev birketing, på den anden side for en dom, han dømt har og har tildømt Gunde Rostrup at lide æskning og tiltale for Jacob Skrams hånd og segl at fly og forskaffe Jacob Skram igen fra hvis forløfte og skadesløs brev, som Jacob Skram har lovet og hægtet for ham i land Holsten, ---- i 13500 rigsdaler in specie, hvilken dom Jacob Skram formener ved sin fuldmagt at blive: så og efterdi for os i rette lægges Gunde Rostrups forseglet og underskrevne brev, hvori han sig til forpligter at holde Jacob Skram og hans arvinger samme halv fjorten tusinde dalers løfte skadesløs, og ham sin hånd og segl igen at forskaffe til fornævnte tid, hans brev om formelder, såvel som og i sin sidste forskrivning til forpligtet sig uden dom og modsigelse at lide hvad tiltale og forfølgning, Jacob Skram eller hans arvinger kunne blive til sinds ham eller hans arvinger med at forfølge, og ikke bevises ham samme sin forpligt at have efterkommet, så Jacob Skram fordi har været forårsaget sin hånd og segl fra samme løfte ved retten at fordre, og endelig dom til birketing gangen er, da ved vi efter sådan lejlighed og Gunde Rostrups egen forpligt og forskrivning ikke andet derom at sige, end han jo bør at forskaffe Jacob Skram hans hånd og segl fra fornævnte halv fjorten tusind dalers løfte med deres rente og anden anvendt skade og interesse efter hans brevs lydelse eller derfor at lide æskning efter rigens ret, som det sig bør.

(300)

** var skikket Bertel Møller i Overmølle på den ene og havde stævnet Søren Mikkelsen Sejling, borger og byens kæmner i Viborg, på den anden side, for han til Viborg byting har ladet ham fordele for en løgner, uanseet han formener sig ikke derfor at have fanget lovlig varsel, og fordi ikke at have ---- i rette til tredje ting efter recessen, ikke heller Bertel Møller at have vidst enten af tredje eller fjerde ting, men uvidende at være delt med uret, som han mener, tilmed har han hårdelig benægtet sig ikke at have lovet borgmestre og råd nogen 2 daler for skade, hans heste skulle have gjort i deres eng: da efter Gunde Langes begæring afstod borgmestre og råd samme 2 daler såvel som og fornævnte dele, Bertel Møller i kommen er, ham derfor at skal kvit være.

(301)

** var skikket Adolf Frederik Rantzau til Seekamp hans visse bud Poul Kock, byfoged i Sæby, på den ene og havde stævnet velb Hans Pogwisch til Damsbo, befalingsmand på Hindsgavl, og Holger Rosenkrantz Ottesen samt alle salig Otte Christoffer Rosenkrantzes arvinger, kreditorer og forlovere for 2000 rigsdaler hovedstol med sin rente, kost, tæring og interesse efter hovedbrevs indhold, eftersom Adolf Frederik Rantzau til Vennebjerg herreds ting har forhvervet endelig dom for rigens æskning, formener samme dom lovlig og ret at være, og Hans Pogwisch og Holger Rosenkrantz efter rigens ret æskning at lide: da efterdi for os i rette lægges Otte Christoffer Rosenkrantzes og hans forlovers forseglet og underskrevne brev på bemeldte 2000 daler med deres rente og skadegæld, som lyder én for alle og alle for én, og ikke bevises penningen erlagt at være, så Adolf Frederik Rantzau fordi ved retten derom af Otte Christoffer Rosenkrantzes arvinger har fordret, og endelig dom til herredsting gangen er, sagen og siden to gange her til landstinget har været hid kaldt, og to uendelige domme forhvervet, som for er rørt, hvilke domme stander ved deres fuldmagt ustævnet, og ikke Hans Pogwisch og Holger Rosenkrantz Ottesen endnu er mødt eller nogen på deres vegne nogen gensigelse herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Hans Pogwisch og Holger Rosenkrantz Ottesen jo bør samme 2000 daler med sin rente, anvendt skade og interesse til Adolf Frederik Rantzau at betale eller derfor at lide æskning efter rigens ret, som det sig bør.

(302)

31/8 1622.

** var skikket Svend Rasmussen i Næstrup og havde hid kaldt sandemænd af Hundborg herred, manddød at sværge over Jens Lauridsen i Sperringgård for Jep Rasmussen, som tjente ham, han dræbte og ihjel slog 23/7 sidst forleden, og først fremlagde efterskrevne tingsvidne af Hundborg herreds ting 10/8 sidst forleden, Christen Christensen Skriver i Sperring at have vidnet, at da han 23/8 sidst forleden var i Sperringgård, da kom Jacob Brandt i Thisted ind i stuen og begæret, at Jens Lauridsen ville låne ham en vogn op til Vestervig, da Jens Lauridsen at have svaret, han ville låne ham en lort, da svarede Jacob Brandt, jeg har så god ret til gården som du har, og du ville ikke gøre mig så meget til vilje, da Jens Lauridsen at have sagt, jeg vil låne dig djævlen, jeg har betalt hvis jeg skulle give heraf, så rejste Jacob Brandt sig fra bordet hos Jens Lauridsen, så kom de omkuld på gulvet, og Jep Rasmussen og Oluf Svendsen fik fat på Jacob Brandt på gulvet, og da kom Jens Lauridsen til hans værge, siden kom Jens Lauridsens dreng og sagde, Jep Rasmussen lå død på deres stuegulv, og Jens Lauridsen gik vesten af gården med hans værge i hånden: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Jens Lauridsen manddød over og fra hans fred for Jep Rasmussen, han sagesløs ihjel stak, som de sagde dem selv sandhed derom at have udspurgt og forfaret.

(304)

** var skikket mester Vilhelm Paludanus på sin og menige kapitels vegne, som har Læsø land i forsvar, på den ene og havde stævnet Niels Lauridsen Vinter i ---- , som boede på Læsø, på den anden side, for han uskyldig på Læsø birketing 8/3 sidst forleden for retten dræbte, myrdede og ihjel slog salig Christen Keldsen, foged der sst, og efterdi sandemænd har Niels Lauridsen over svoret manddrab og fra sin fred, formener mester Villum Niels Lauridsen samme gerning ikke så ærlig at have gjort og beganget, som det sig burde, og bør derfor æresløs at være: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgangen, Niels Lauridsen samme gerning ikke så ærlig at have gjort og begangen, som det sig burde, men burde ---- æresløs at være, indtil hvem der havde i at sige, hvilke to domme findes lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom formelder, så Niels Lauridsen Vinter har haft noksom respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og han det ikke gjort har, hvorfor mester Vilhelm har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke Niels Vinter endnu er fremkommen eller nogen på hans vegne nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse Niels Lauridsen Vinter samme gerning ikke så ærlig at have gjort og beganget, som det sig burde, men derfor æresløs at være.

(306)

** var skikket velb Tønne Friis til Hesselager, KM befalingsmand på Ålborg slot, hans visse bud Christen Lauridsen i Ålborg og havde hid kaldt sandemænd af Vennebjerg herred, at udlægge Christen Lauridsens bane, som hans egen kone sjællandsk Maren dræbte og ihjel slog til Jens Nielsens i ---- sidst forleden, og først fremlagde Christen Lauridsen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Vennebjerg herreds ting 12/8 sidst forleden, Tyge Ibsen Skriver i Hjørring og Morten Jensen i Tirup at have vidnet, at de så og hørte den dag 14 dage i Jens Mikkelsens nødhus i lille Tirup, at en karl, ved navn Christen Lauridsen, som der lå slagen, for ---- at hans kone, ved navn sjællandsk Maren, havde slagen ham det slag, han havde i hans venstre ---- med en kniv: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på den, og udlagde sjællandsk Maren at være Christen Lauridsens bane, ham at have ihjel slagen, og derfor svor hende fra sin fred, dernæst gav de til kende, at den ottende sandemand nu for ---- tid siden er ved døden afgangen.

(307)

** var skikket Peder Jensen i Næsbygård hans visse bud Jens Nielsen i Nørby og havde hid kaldt sandemænd af Rødding herred, at udlægge Christen Jensen i Otting, som blev druknet funden 27/6 sidst forleden, og først fremlagde Jens Nielsen efterskrevne tingsvidne af Rødding herreds ting 17/8 sidst forleden, Mourids Christensen, foged på Hostrup, at have vidnet, at han stod i Hostrup kålgård 28/7 sidst forleden, da så han, at der kom to folk i en vogn fra ---- over til Salling land, så bad han Christen Iversen i vester Lem, at han skulle løbe ned og råbe til dem, at de burde køre tilbage fra dyben, og så løb han derned, da stod Peder Jensen i Otting i vand over hans aksel til hans hage og var fra hans øg og vogn, da kunne de ikke se af øgene uden hovedet og noget af halsen på dem, så fik de fat på noget på vognen og slæbte den og øgene i land, og da lå salig Christen Jensen død i fjorden: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Christen Jensen af våde og vanlykke at være druknet og omkommet, og det ham at være til bane og livs lagt.

(309)

** var skikket Jørgen Jensen i Bejstrup på den ene og havde stævnet Jens Nielsen i Bonderup for et snapvidne, han til Hannæs ting for en ti år siden skulle have forhvervet på Jørgen Jensen, anlangende det han skulle have sagt et ord på fornævnte ting samme tid ---- Jens Andersen sst, Frederik Skomager med flere, at de vidnede usandhed samme tid: så og efterdi Jørgen Jensen for ting og dom har beskyldt Frederik Skomager, Jep Nielsen, Søren Olufsen og Jens Andersen, at de vidnede åbenbarlig løgn og som ingen ærlige karle, og efter hans ord otte mænds vidne tagen er, hvilken ---- formår så stærk at være, at der ej må lov imod gives, og ikke Jørgen Jensen samme hans ærerørige ord har ---- og fordi på hr Peder og bemeldte fire personers vegne efter deres fuldmagt for en løgner er delt bleven, og lovlig varsel derfor givet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme otte mænds vidne at sige, eller Jørgen Jensen af samme dele, han derefter i kommen er, at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(311)

** var skikket Niels Poulsen i Lindum på den ene og havde stævnet Jens Pedersen i Løvel og Anders Sørensen i Vammen på den anden side for en bekendelse, de lader dem af berømme, at en troldkvinde og misdæder Maren Olufs skulle have udlagt og bekendt hans hustru Maren Jensdatter med hende at have brugt spøgeri og trolddom, hvilket hans hustru højligen benægter: så og efterdi recessen bemelder, at ingen udedisk menneske, som forvunden er for nogen uærlig sag, tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder at stå til troende, enten i vidnesbyrd eller i andre måder, i hvad de ville sige eller vidne på nogen, og det befindes at Maren Olufs, som samme bekendelse gjort har, at have været en misdæder, som for sin onde gerning er heden rettet, og ikke samme hendes bekendelse med nøjagtige vidner befæstes, det Maren Jensdatter skulle lovet nogen ondt, som dem derefter skulle være hændt og vederfaret, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme bekendelse, så vidt den Maren Jensdatter anlanger, så nøjagtig, at den bør nogen magt at have eller komme hende på ære, rygte og navn til nogen forhindring.

(312)

** var skikket velb fru Else Marsvin, salig Envold Kruses til Hjermeslevgård hans efterleverske, hendes visse bud ---- Christensen i Kærgård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da efter anden opsættelse at have stævnet efterskrevne borgmestre og råd i Thisted for en dom, de har senteret og dømt og afsagt har i Staffen Nielsens stue i Thisted 3/7 sidst forleden, som råd og ret den dag holdtes, imellem fru Else Marsvin hendes fuldmægtig på den ene og Jørgen Pedersen, borger i Thisted, på den anden side, anlangende Jørgen Pedersen er skyldig bleven efter hans udgivne brev, ---- og han 3000 specie daler til salig Envold Kruse hans arvinger til tid og termin at betale, og den første termins pending ikke endnu er erlagt og betalt. så er Jørgen Pedersen ikke nu eller nogen på hans vegne ---- at undskylde eller nogen gensigelse herimod at gøre: da efterdi for borgmestre og råd såvel som her for os er fremlagt Jørgen Pedersens forseglet og underskrevne brev på 3000 daler til forsagte terminer og tider at skulle betales, under hans og hans hustrus æres, godses, løst og fasts fortabelse til en ---- og termin, som samme hans forpligt videre indeholder, og ikke bevises samme hans forpligt til den termin, allerede forfalden er, at være efterkommet, så borgmestre og råd fordi ---- samme hans forpligt har tildømt hans gods, løst og fast at være fortabt til salig Envold Kruses arvinger, indtil han betaler og tilfreds stiller dem, som ---- ret er, og sagen nu her til landstinget over seks uger findes at være ---- så vi imod recessen uden bevilling deri ikke kan gøre længere forhaling, Jørgen Pedersen eller nogen på hans vegne ikke nu er mødt efter opsættelsens indhold nogen modstand herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod borgmestre og råds dom at sige eller magtesløs dømme.

(314)

** var skikket velb fru Sofie Lindenov, Knud Gyldenstjernes, til Ågård hendes visse bud Søren Ligård i Viborg med en opsættelse her af landstinget 17/8 sidst forleden, lydende hende da at have stævnet velb Holger Rosenkrantz Ottesen til Lerbæk og Hans Pogwisch til Damsbo samt alle andre Otte Christoffers arvinger og kreditorer for 500 enkende rigsdaler in specie med sin rente og anvendt skadegæld efter hans hovedbrevs og forpligts lydelse, og efterdi hun til Vennebjerg herreds ting to uendelige og en endelig dom bekommet har, at Holger Rosenkrantz og Hans Pogwisch bør for samme summa penninge med rente og skadegæld at erlægge og betale eller derfor at lide rigens æskning, formener de derfor bør rigens æskning at lide: da efterdi for os i rette lægges salig Otte Christoffer Rosenkrantzes forseglet og underskrevne brev på samme 500 daler med sin rente, som til snaplandsting 1620 skulle været erlagt og betalt, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, samme hans brev og forpligt at være holden og efterkommet, så endelig dom fordi til herredsting gangen er, sagen og siden to gange her til landsting har været indstævnet, og to uendelige domme forhvervet, som endnu stander ved deres fuldmagt ustævnet, dog de findes påskrevet lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften om formelder, og ikke Holger Rosenkrantz og Hans Pogwisch endnu er mødt eller nogen på deres vegne nogen modstand herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Hans Pogwisch og Holger Rosenkrantz jo bør samme 500 rigsdaler med sin rente og erlidende skadegæld til fru Sofie Lindenov at betale eller derfor at lide æskning.

(316)

** var skikket Anders Simonsen i Vammen på den ene og havde stævnet Hans Andersen i Sjørring, Niels Mikkelsen og deres medbrødre 12 nævninger på den anden side, som har svoret Kirsten Christensdatter Smeds kirkenævn over, som hun og var tillyst, og de lovlig var opkrævet efter tingsvidnes lydelse, menende samme deres ed lovlig og ret at være og bør ved magt at blive: så og efterdi Anders Simonsens sigtelse ikke med nogen nøjagtige vidner bekræftes, det Kirsten Christensdatter skal have lovet ham noget ondt, som ham derefter skulle være hændt, ikke heller gøres bevisligt hende med ham nogen ---- at skulle have i været, Anders Olufsen, Jens Knudsen og deres medbrødre og en del har vidnet efter andre deres sagden, og ikke om deres egen vitterlighed, såvel som og efter ---- Brock og Kirsten Christensdatters ord og mundheld, som de til ---- skulle have haft, hvilke de ikke er gestendig men højligen benægter, som forskrevet stander, og bemeldte to bekendelser findes af den ---- misdæder at være gjort, hvis ord efter recessen ikke stander til troende, de ikke heller med nøjagtige vidner befæstes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme Anders Simonsens ubeviste sigtelse, ej heller fornævnte vidner, nu hid stævnet er, ikke heller den nævnings ed, derpå er funderet, så nøjagtige, at de må komme Kirsten Christensdatter på hendes liv og ære til forhindring, førend hende anderledes overbevises kan, men dersom Anders Simonsen lovligen kan bevise hende noget fængsel at have brudt, der gås og til hendes værneting hvis ret er.

(321)

** var skikket velb Hans Pogwisch til Damsbo, KM befalingsmand på Hindsgavl, hans visse bud Jens Pedersen på Sæbygård med en opsættelse her af landstinget 17/8 sidst forleden, lydende ham da at have givet til kende, at eftersom han til Vennebjerg herreds ting har forhvervet endelig dom for rigens æskning over velb Holger Rosenkrantz Ottesen samt alle salig Otte Christoffer Rosenkrantzes arvinger og kreditorer for 4000 enkende in specie rigsdaler hovedstol med sin rente og skadegæld, som Hans Pogwisch efter to indløste hovedbreves indhold for salig Otte Christoffer Rosenkrantz udlagt og betalt har, da formener han Holger Rosenkrantz Ottesen, såvel som hvis andre, der til salig Otte Christoffer Rosenkrantzes gæld at svare og æskning at lide efter rigens ret: da efterdi af Hans Pogwisches fuldmægtig for os i rette lægges to Otte Christoffer Rosenkrantzes to indløste gældsbreve på 4000 daler, som Hans Pogwisch har været forlover for, såvel som og Otte Christoffers to skadesløs breve, Hans Pogwisch givet, det han skulle holde ham samme løfter skadesløs, her og i lige måde fremlægges Otte Christoffer Rosenkrantzes skadesløs breve på 25000 rigsdalers løfte, Hans Pogwisch for ham har lovet og godsagt, ---- mesten del han eller hans arvinger én for alle at skulle efterkomme, og ikke bevises samme hans forskrivninger at være fuldgjort og holdt, så endelig dom fordi til herredsting gangen er, sagen og siden to gange har været hid stævnet, og to uendelige domme forhvervet, som til tinge er læst og påskrevet, og endnu stander ved deres fuldmagt og ustævnet, og ikke Holger Rosenkrantz Ottesen og Hans Pogwisch ---- endnu er mødt eller nogen på deres vegne nogen modstand herimod at gøre, men sig fra rettergang undholder, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Holger Rosenkrantz Ottesen jo bør samme 4000 med sin rente at betale, såvel som og forskaffe Hans Pogwisch hans hånd og segl fra fornævnte 25000 dalers løfte med des erlidende skade og omkostning, eller derfor at lide rigens æskning, som det sig bør.

(325)

** var skikket velb jomfru Helvig Kås til Nandrup hendes visse bud Mikkel Juel i Skjoldborg på den ene og havde stævnet Hans Nielsen i Tøfting og Peder Lauridsen på den anden side for en vidne, de 20/7 sidst forleden vidnet har, at de for 6 år siden på Morten Paxes vegne opbyggede en hus ved Klitmøller, som Anders Rasmussen iboede, hvilket vidne hun formente er imod Tomas Nielsen i Tøfting hans forrige vidne: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, Tomas Nielsen og sin såvel som Peder Lauridsens faldsmål har udrettet, da bør samme uendelige landstings dom ikke længere magt at have, og efterdi hovedsagen ved endelig dom til en granskning er indfunden, ved vi ikke videre deri at dømme, førend samme dom bliver efterkommet, og siden gås derom hvis ret er.

(328)

14/9 1622.

** var skikket Mikkel Pedersen, barnfødt i Gislum, med en opsættelse her af landstinget 17/8 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Erik Andersen i ---- og Anders Lauridsen sst, for de 9/8 forrige år udenfor Viborg i friheden med dragne værger har hugget, stumperet og såret ham i hans venstre hånd, så den i alle måder er ham unyttig og ugavnlig, og ingen bøder eller udlæg de for hans stymperdom og skade gjort har. så blev opnævnt Christen Kjær, ridefoged til Lundenæs, Terkild Saxe, borger i Århus, med flere, Mikkel Pedersens skade og stymperdom at bese og vurdere,
hvilke der udgangen ---- og for retten indkom og sagde dem Mikkel Pedersens skade at have beseet og ---- forfare, det han samme skade imellem ---- og ikke at benet ---- at være ----, og fordi over bartskær løn såvel som Mikkel Pedersens kost og fortæring, imidlertid han har været under bartskærs hånd, vurderet de bemeldte hans skade og stymperdom for 30 ---- daler in specie, som blev for afskediget Erik Andersen inden sankt mortens dag først kommer ham at skal erlægge.

(329)

** var skikket Tomas Sørensen i Bjerregård på Fur med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Tøger Nielsen i Sund for en synsvidne, som han til Fur birketing 21/6 sidst forleden forhvervet har, anlangende synsmænd har afhjemlet og afsagt deres syn, at de på mandag da sidst forgangen var syn til Jens Nielsen i Nederby, da så de på ham, han havde en blodig øje, og skyldte han Tomas Sørensen i Bjerregård for samme skade, og ikke skal bevises i nogen måder, det Jens Nielsen har klaget eller beskyldt Tomas Sørensen for ting og dom: så og efterdi fornævnte synsmænd udtrykkelig har hjemlet og tilstået, dem at have seet Jens Nielsen havde en blodig øje, og han derfor har beskyldt Tomas Sørensen, ham det at have slaget, hvilke beskyldning Tomas Sørensen ---- er bestendig, og ydermere nu her for retten ham derfor med oprakt finger og helgens ed har sigtet og beskyldt, og intet Tomas Sørensen derimod fremlægger, hvormed han sig kan befri, samme gerning ikke at have gjort, eller sig for sandemænd har kunnet erklæret, så de derfor har ham vold oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme deres vidne, ej heller fornævnte sandemænds ed, derefter svoret er, at sige eller magtesløs dømme.

(331)

** var skikket Hans Christensen i Kalum på den ene og havde stævnet Baldser Hansen, ridefoged til Børglum kloster, på den anden side, for en hans enlige vidne, som han til Børglum birketing 22/2 sidst forleden vidnet har, formeldende det var ham vitterligt, at 22/2 sidst forleden da skulle Hans Christensen været indkommet til hans kære husbond Godslev Budde i Ålborg hans egen gård, og da hørte i hans kammer, at Hans Christensen skulle have sagt til Peder Hansen, fordum ridefoged til Børglum kloster, at han ikke har handlet sig som en ærlig ---- , imidlertid han var i hans tjeneste, hvilke Hans Christensen hårdelig benægter sig ikke at have haft: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet efter Hans Christensens ord og mundheld, som han ikke for tingdom har indganget, og straks tingsvidne efter taget, eller fra sig med sin brev og segl bebrevet, han ikke heller er dem bestendig men her i dag for retten højligen benægter, som for er rørt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, så vidt som den til ---- , så nøjagtig, at den bør nogen magt at have men magtesløs.

(335)

** var skikket Espen Christensen i Elkær på Erik Jensen Skomager, borger i Skive, hans vegne og i hans egen nærværelse med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Jens Knudsen, borger der sst, Birgitte Christensdatter med flere for et vidne, de 17/5 sidst forleden til Skive byting vidnet har, det Oluf Svendsen, der sst, skulle have lånt Erik Skomager en ---- tønde nogen tid siden forleden, og at de 8/5 sidst forleden på Skive rådhus at have hørt, Oluf Svendsen skulle have begæret af borgmestre og råd at måtte få indskreven i byens bog, at han var begærende af Jacob Skriver, at han ville gå med ham og tage taxmærke på en ---- tønde, som var ham tyvstjålen fra : da efter mange ord Oluf Svendsen og Erik Skomager imellem var, blev de formedelst godtfolks underhandling så fordragen, at Oluf Svendsen nu her for retten til ---- at eftersom Erik Jensen Skomager for nogen tid siden efter hans regn ---- dog i hastighed og ---- vis er bleven i Skive rådhuskælder anholden og da indsat formedelst en ---- tønde, om tvistes, så be ---- han med sin højeste helgens ed og oprakt finger, det han ikke ved andet med Erik Jensen Skomager, enten fornævnte tønde anlanger eller i nogen anden måde end det, som ærligt er og en ærlig dannemand vel sømmer og anstår, som han og i lige måder til Skive byting nu på fredag først kommer ham skal erklære, belangende Erik Skomagers ---- og forsømmelse, midlertid han har været hægtet, blev de så om forenet, at Oluf Svendsen lovet derfor at skal give Erik Jensen 80 sletdaler, og derfor inden i dag 14 dage sætte ham nøjagtig lovning og vissing, eller og sagen, dersom det ikke sker, igen at stande åben, som den nu var, og dermed skal samme trætte ---- dem imellem være bilagt, og alle hvis domme, vidner, dele og breve, dem derom imellem gangen er, ikke at komme dem til nogen forhindring, dog lensmanden ---- ikke at må betage ---- tiltale, dersom han på KM vegne gjort ---- men kunne være interesseret, hvad fornævnte tønde sig belanger, skal den nu straks Oluf Svendsen være følgagtig, og efterdi Oluf Svendsen ikke beskylder samme regnskabsbog for nogen urigtighed, ved vi ikke derpå at dømme.

(338)

** var skikket Jens Poulsen i Elsted med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Laurids Pedersen i Snedsted og Jens Olufsen sst og deres medbrødre kirkenævninger af Snedsted sogn, for de har svoret Dorte Svendsdatter i Langsig kirkenævn over for trolddoms bedrift, og eftersom hun er rømt og bortveget, mene samme deres ed og tov ret at være og burde ved magt at blive: så og efterdi for nævninger, såvel som her for os, har været fremlagt adskillige vidnesbyrd og kundskab, hvormed bevises Dorte Svendsdatter at have lovet folk ondt, som og bevises en part på liv og helbred og en part på deres mælkende at være vederfaret, hun og findes af andre troldfolk for sådanne gerninger at være beråbt og udlagt, som og i nogen måder med vidner bestyrkes og overens kommer, hvorfor hun og til tinge for sådan hendes trolddoms gerninger er sigtet og beskyldt, og intet derimod fremlægges, hvormed kun kan ---- , tilmed og med tingsvidne og hendes egen husbonds kundskab gøres bevisligt, hende at være undveget og i ---- , så hun i så måder selv kendes sig skyldig at være, tilmed og befindes sagen og i seks uger efter hendes husbonds begær at være opsat, og ikke Dorte Svendsdatter nu er fremkommen sig at erklære, men retten undviger og sig entholder, og vi imod recessen ikke kunne gøre længere forhaling eller ophold, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme nævnings ed at sige.

(344)

** var skikket ---- på den ene og havde stævnet Søren Jespersen, borger i Viborg, på den anden side for en dom, han til Viborg byting forhvervet har, anlangende hans hustrus anpart af 20 gode daler, hendes forrige husbond Anders Maler af salig Knud Christoffersen skulle annammet for en altertavle at formale, hvilket han ikke skulle have efterkommet, og ---- dog for tredje ting skulle være kvit funden, formener samme dom ikke så noksom at være, at den bør nogen magt at have: så og efterdi samme bytings dom ikke er endelig, bør den at være som den udømt var, og sagen til bytinget igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem uden videre forhaling endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

** var skikket Niels Nielsen på Lundø på den ene og havde stævnet Niels Poulsen sst på den anden side, for nogen sigtelse vidner han lader sig af berømme, at han skulle have sigtet og saget Niels Nielsen, det han med lov skulle værge sig, det han ikke har myrdet hans søster, endog han hårdelig benægter sig aldrig været årsag i hans kødelige søsters død, som for mange år siden af Gud aller mægtigste var heden kaldt, og ikke slige hans ord og sagden med nogen sand menneskes kundskab skal befæstes: så og efterdi Niels Nielsens sigtelse i ingen måder med vidner eller anden nøjagtig tilgang bestyrkes, Niels Nielsen i sådanne uhørlige gerninger at skulle være skyldig eller brødig, ikke heller sådan sag på fersk fod er påtalt, som det sig med rette har burdet, da finder vi efter sådan lejlighed samme hans sigtelse, såvel som fornævnte birketings dom, derpå funderet er, magtesløs at være og ikke komme Niels Nielsen til nogen forhindring.

(346)

** var skikket Jens Poulsen ---- med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Villads Nielsen i Elsted, Christen Andersen med flere for adskillige vidner og besigtelser, de til Hassing herreds ting nærværende år, Dorte Svendsdatter i Langsig hendes trolddoms gerninger anlangende, vidnet og sigtet har, havde og stævnet Niels Nielsen i Overgård og hans medbrødre kirkenævninger i Snedsted sogn, som har Maren Svendsdatter kirkenævn oversvoret, mente samme vidner og nævnings ed lovlig og ret at være og burde ved sin fuldmagt at blive: da efter ---- parters bevilling blev samme sag opsat til næste landsting efter sankt martins dag først kommende, og dem da her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og Maren Svendsdatter til forpligtet sig under hendes livs fortabelse ---- for retten at indstille.

** var skikket mester Vilhelm Paludanus, kannik i Viborg, og prokurator ---- på hæderlige kapitels vegne på den ene og havde stævnet Niels Madsen i ---- , i dommersted til Læsø birketing, på den anden side for en dom, han 2/8 sidst forleden dømt har på hvis punkter, som den tid har været i rette sat for ham, anlangende om så mange dannemænd og ungkarle, som ad tinget den dag var, fogden Christen Knudsen blev dræbt og ihjel slagen på tinget, som var 8/3 1622, at hver af dem skulle udlægge 18 daler kurant efter KM brev, som er udgangen 22/6 1620: så og efterdi fornævnte birkefoged ikke har dømt endelig i sagen, enten til eller fra, men det for højere ret indfunden, endog ---- var hans dom om at kende, da finder vi efter sådan lejlighed denne hans dom at være som den udømt var, og sagen til birketinget igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, uden videre forhaling eller ophold endelig i sagen at dømme og adskille, som det sig bør.

(347)

28/9 1622.

** var skikket Just Boumand, borger i Viborg, og Hader Holst deres visse bud Gabriel Mouridsen, borger i Mariager, på den ene og havde stævnet velb Hans Pogwisch til Damsbo på sin hustrus vegne og Holger Rosenkrantz Ottesen samt alle salig Otte Christoffer Rosenkrantzes kreditorer på den anden side, anlangende en summa pending efter salig Otte Christoffer Rosenkrantzes breve og segls lydelse, og eftersom Just Boumand og Hader Holst til Vennebjerg herreds ting udæsker hovedsum og rente, formener Gabriel Mouridsen på deres vegne ham her til landstinget 28/9 først kommende bør æskning at have beskrevet: og efter sådan lejlighed blev Gabriel Mouridsen undt samme æskning, så æsket han her i dag til Viborg landsting på Just Boumand og Hader Holsts vegne af Hans Pogwisch og Holger Rosenkrantz i lige måde som til herredsting æsket er.

(350)

** var skikket Tomas Jensen i Fårtoft med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Anders Christensen i Hundal, Peder Madsen i Malle med flere nævninger, som 30/7 sidst forleden svor Inger Jensdatter, Christen Andersens hustru, i Malle kirkenævn over for trolddoms sag, formener dem ret og retfærdigt at have svoret og gjort, og deres tov og deres nævnings ed over hende bør ved sin fuldmagt at blive: så og efterdi for nævninger med adskillige vidner og sigtelser har været bevist, Inger Jensdatter at have lovet folk ondt, og det dem derefter på deres helbred og i andre måder er hændt og vederfaret, hvilke og med ---- her for os i dag bleven bekræftet, så at være i sandhed som tilforn om vidnet er, efter hvilke Inger Jensdatters onde gerning og bedrift, hun til hjemting er sigtet og på klaget, såvel som og her i dag af Mikkel Kåd og Tomas Jensen for en vitterlig troldkvinde er sigtet og vedkendtes, som for er rørt, og intet derimod fremlægges, hvormed kan bevises Inger Jensdatter sig ærligen og kristeligen at have forholdt, men fast mere med præstens og andre dannemænds vidnesbyrd og kundskab bevises, hende en ond rygte for trolddom har påhængt, såvel som og fremlægges vidner, det hun har begæret forgift eller anden middel, hvormed hun kunne sig selv af dage tage, siden hun for trolddoms sag er pågreben, så hun i så måder sig selv gjort tvivl om hendes uskyldighed, og det ene fordi med det andet bestyrkes, og loven bemelder, at om nogen mand vider anden, det han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved, der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den, der sag gives, med nævn i kirkesogn, og nævninger, som i sognen hos Inger Jensdatter boende er og bedst hendes lejlighed ved, fordi har været opkrævet hende for trolddoms sag enten at skylde eller skære, så de ved deres ed har hende kirkenævn oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde, men den ved magt at blive.

(355)

** var skikket velb Henrik Brockdorff til ---- hans visse bud Gabriel Mouridsen, borger i Mariager, på den ene og havde stævnet velb Hans Pogwisch til Damsbo på sin hustrus vegne og Holger Rosenkrantz Ottesen samt alle salig Otte Christoffer Rosenkrantzes kreditorer, anlangende en summa pending efter salig Otte Christoffer Rosenkrantzes brevs og segls lydelse, og eftersom Henrik Brockdorff til herredsting udæsker hovedsum og rente, formener Gabriel Mouridsen på Henrik Brockdorffs vegne, han i lige måde her til landsting æskning at have beskrevet: og efter sådan lejlighed blev Gabriel Mouridsen undt samme æskning, så æsket han her i dag til Viborg landsting på Henrik Brockdorffs vegne af Hans Pogwisch og Holger Rosenkrantz i lige måde som til herredsting æsket er.

(356)

** var skikket Christen Mikkelsen i Sindal på den ene og havde stævnet sin ægte hustru Maren Christensdatter i Sindal på den anden side for en løgnagtig ---- vidne, hun har ham på vidnet og beskyldt til Horns herreds ting 27/5 nu sidst forleden for en ukristelig gerning, hun har ham løgnagtig pådigtet og sagt, det han skulle have haft legemlig fællig med en af deres øg, formenende samme hendes løgnagtige vidnesbyrd uretfærdelig at være, og af had og avind ham falskelig på vidnet: så og efterdi samme tre landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, Anne Nielsdatters faldsmål nu er udredt, da bør samme tre domme ikke længere magt at have, og efterdi med delsbrev gøres bevisligt, den ene lovhøring, ved navn Christen Nielsen ---- , at have været delt og lovforvunden, så han ikke var mægtig at sysle inden tinge, da han med hans medbrødre har sagt ---- Christen Mikkelsens lov af hænde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme lov så noksom, at den bør nogen magt at have, men efterdi Christen Mikkelsen ---- selv tilbyder sig imod sin hustrus sigtelse med lov af ---- dannemænd at vil forværge og sin lov fulddrive, ved vi ikke i hovedsagen at dømme, førend Christen Mikkelsen, efter ham af fogden sin lovsdag bliver ---- , lovligen forværge, som det sig burde, og hvem siden på skader, da gås om hvis ret er

(360)

** var skikket Jens Nielsen Fruergård i Salling på den ene og havde stævnet Jacob Mogensen i ---- , foged til Nørherreds ting, på den anden side for en dom, han til fornævnte ting 27/8 sidst forleden dømt har, hvori han har tildømt Jens Poulsen og Tord Poulsen ---- arv i Fruergård efter deres farmor salig Anne Poulsdatter, uanseet der findes små børn i boen ugift, og Jens Poulsen og Tord Poulsens far Poul Nielsen er udgift af boen med fuld hjemfærd: så og efterdi fornævnte herredsfoged ikke i sin dom udførlig har kendt til eller fra om hvad arv, Jens Poulsen og Tord Poulsen efter ---- Anne Poulsdatter kunne være berettiget, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom at være som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(361)

** var skikket Niels Jensen i Førby på den ene og havde stævnet Oluf Poulsen i Hundborg på den anden side for en deles tingsvidne, han 12/8 sidst forleden forhvervet har over hans hustru Johanne Pedersdatter, og han har beskyldt dem 13 daler, som han beviste til tredje ting med to vidnesbyrd, hvilke vidnesmænds navne ikke skal findes indført i vidnen, hvilke Johanne Pedersdatter hårdelig benægter: så og efter Oluf Poulsen ikke nogen brev og segl eller anden rigtig bevis på samme gæld fremlægger, hvormed han kunne bevise, Niels Jensens hustru at være ham samme penge pligtig, og Niels Jensen på sin og sin hustrus vegne nu her for retten samme gæld højligen benægter, dem ikke at være Oluf Poulsen pligtig, da finder vi efter sådan lejlighed Johanne Pedersdatter og hendes lovværge for den dele kvit at være.

(363)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Anders Hegelund, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Jens Jepsen i Nørkær på den anden side for en uendelig dom, han lader sig af berømme ---- her af landstinget skulle have forhvervet over nogen vidner, Knud Gyldenstjerne til Fjends herreds ting 24/6 sidst forleden skulle have ladet forhverve på nogen af velb Johan Rantzau til Estvadgård hans folk, som sig skal have til fordristet at indtrænge i KM vildtbane ved Hald slot og der på heste med hunde skal have jaget efter hans majestæts dyr, hvilke dom Anders Hegelund på Knud Gyldenstjernes vegne formener med vrang undervisning forhvervet at være: så og efterdi samme landstingsdom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke udtrykkelig har vidnet, dem at have seet fornævnte karle, deres vidne om bemelder, enten med hunde eller i andre måder gjort nogen skade eller ---- dyr, liden eller store, men en del selv vidnet, at fornævnte ---- red med adelvejen, tilmed og mesten del lagt deres vidner i tvivl ---- ikke hvem, samme folk tilhørte, der ikke heller findes samme karle navnlig for fornævnte vidner at være givet varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom lovlig, at den bør at komme Johan Rantzau eller hans tjenere til hinder eller skade.

(366)

(fortsat fra blad 368) skulle være hændt eller vederfaret, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme bekendelse, så vidt den Mikkel Brød anlangende er, så nøjagtig, at den bør nogen magt at have eller at komme ham på ære, rygte og navn til nogen for ---- .

(367)

(fortsat fra blad 369): da efter sådan lejlighed at efterdi for os i rette lægges Otte Christoffer Rosenkrantzes underskrevne skadesløs brev, hvori han til forpligter sig at ---- Henrik Holck hans hånd og segl ---- fornævnte 23000 dalers løfte skadesløs i alle måder, og ikke nu bevises det at være efterkommet, så endelig dom fordi til herredsting ganget er, sagen og siden to gange har været hid stævnet, og to uendelige ---- forhvervet, som for er rørt, hvilke findes påskrevet, til tinge at være læst og forkyndt, og endnu stander ved deres fuldmagt og ustævnet, og ikke Hans ---- og Holger Rosenkrantz endnu er ---- eller nogen på deres vegne nogen modstand herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Hans Pogwisch og Holger Rosenkrantz Ottesen jo bør ---- forskaffe Henrik Holck hans hånd og segl igen fra fornævnte løfter med des erlidende skade, eller derfor at lide æskning, som det sig bør.

(368)

** var skikket Mikkel Nielsen Brød, borger i Hobro, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jens Pedersen i Løvel for en bekendelse, han sig på beråber at have ladet læse til tinge, det den troldkvinde og misdæder Maren Olufs skulle have ham beskyldt, det han med flere skulle have forgjort Simon Andersens fæmon, hvilke Mikkel Nielsen højlig benægter sig deri aldeles uskyldig og ubrødig at være: så og efterdi recessen bemelder ---- udedisk menneske, som forvunden er for nogen uærlig sag, tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder at stå til troende, enten i vidnesbyrd eller i andre måder, i hvad de ville sige eller vidne på nogen, og det befindes Maren Olufs, som samme bekendelse gjort har, at have været en misdæder, som for sin onde gerning er heden rettet, og ikke samme hendes bekendelse med nogen nøjagtige vidner befæstes, det Mikkel Brød skulle have lovet nogen ondt, som dem derefter (fortsættes på blad 366)

(369)

** var skikket velb Henrik Holck til Højgård hans visse bud Jens Pedersen, tjenende på Sæbygård, med en opsættelse her af landstinget 17/8 sidst forleden, lydende ham da at have givet til kende, eftersom han til Vennebjerg herreds ting har forhvervet endelig dom for æskning over velb Hans Pogwisch til Damsbo, Holger Rosenkrantz Ottesen samt alle de, som bør til salig Otte Christoffer Rosenkrantzes gæld at svare, for 23000 rigsdaler hovedstol, Henrik Holck for salig Otte Christoffer Rosenkrantz lovet og godsagt har, formener Hans Pogwisch, Holger Rosenkrantz Ottesen såvel som de, som bør til salig Otte Christoffer Rosenkrantzes gæld at svare, æskning at lide efter rigens ret. (fortsættes på blad 367)

(370)

** var skikket Niels Jensen i Linderup, Anne Mortensdatter, Gertrud Madsdatter og deres lovværge med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende dem at have stævnet Jens Pedersen med flere for et vidne, de til Jerslev herreds ting ---- vidnet har, formeldende at de 1/7 skulle de kommen ---- komme ridende fra Stenbjerggård, og som de skal være kommen på ---- Oluf Christensen bød en bøse på Ove Sørensen ---- , og i det samme skulle Christen Christensen ---- ladet sig falde af hesten ---- og i det skulle Ove Christensen have ---- en fork og have stungen Ove Sørensen ---- så han faldt til jorden ---- : så og efterdi Jens Pedersens vidne ikke findes uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne efter recessen, og efterdi Christen Christensen, som med ham vidnet har, selv befindes med Ove Sørensens ---- død blev at have ----- , efterdi Oluf Christensen, som draben gjort har, med været i samme parlament, så han fordi ikke kunne eragtes uvildig, men i sagen interesseret og sig selv til behjælpning at have vidnet, Søren Nielsens klage ikke heller med nøjagtige og uvildige vidner bekræftes, det fornævnte personer skulle have gjort nogen håndgerning med et våben eller værge på Ove Sørensen, og Oluf Christensen for samme drab er heden rettet, sin skriftlige bekendelse, han i fængsel skal have gjort, for ting og dom, førend han er rettet bleven, mesten del har fraganget, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Jens Pedersen og Christen Christensens vidne og Søren Nielsens ubeviste klage, ej heller fornævnte nævnings ed, derefter gjort er, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have eller komme Jens Christensen, Niels Jensen, Anne Matiasdatter, Anne Lauridsdatter og Maren Lauridsdatter og ---- til nogen forhindring

(374)

** var skikket velb ---- Parsberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Godske Christensen i Egebjerg på den ene og havde stævnet velb Iver Lykke Eriksen på den anden side for endelig dom, han her til landstinget over ham agter at lade tage beskrevet, anlangende for rigens æskning: da efterdi for os i rette lægges Hans Lykkes udgivne hovedbrev, som Iver Lykke Eriksen med Ulrik Sandberg og andre gode mænd er forlover for, som Ulrik Sandberg skal have været forårsaget at indfri, og ikke bevises Iver Lykke sin anpart deri at have erlagt og betalt, så Ulrik Sandberg derfor ved retten har fordret, og endelig dom til herredsting gangen er, sagen og siden to gange her til landstinget har været indstævnet, og to uendelige domme forhvervet, som for er rørt, hvilke endnu stander ved deres fuldmagt og ustævnet, og ikke Iver Lykke Eriksen endnu er mødt eller nogen på hans vegne nogen gensigelse herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet herom at sige, end Iver Lykke Eriksen jo bør sin anpart i fornævnte 4000 daler med sin rente og anvendt ---- at betale, eller derfor at lide æskning efter rigens ret, som det sig bør.

(376)

** var skikket velb Ulrik ---- til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Godske Christensen i ---- på den ene og havde stævnet velb Just Brockenhuus på den anden side for endelig dom, han her til landstinget over ham agter at tage beskrevet for rigens æskning for 4000 rigsdaler med sin rente, som Ulrik Sandberg med Just Brockenhuus har været forlovere for velb Hans Lykke, menende Just Brockenhuus pligtig at være sin anpart deraf skadesløs at betale eller derfor at lide rigens æskning: da efterdi for os i rette lægges Hans Lykkes udgivne hovedbrev, som Just Brockenhuus med Ulrik Sandberg og andre gode mænd er forlover for, som Ulrik Sandberg skal have været forårsaget at indfri, og ikke bevises Johan Brockenhuus sin anpart deri at have erlagt og betalt, så Ulrik Sandberg derom ved retten har fordret, og endelig dom til herredsting gangen er, sagen og siden to gange her til landstinget har været indstævnet, og to uendelige domme forhvervet, som for er rørt, hvilke endnu stander ved deres fuldmagt og ustævnet, og ikke Just Brockenhuus endnu er mødt eller nogen på hans vegne nogen gensigelse herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet herom at sige, end Just Brockenhuus jo bør sin anpart i fornævnte 4000 daler med sin rente og anvendt ---- at betale, eller derfor at lide æskning efter rigens ret, som det sig bør.

(378)

** var skikket velb Palle Rodsteen ---- med en opsættelse her af landstinget 17/8 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Jens Hellesen i Søgård, ---- Børglum birketing, for han ikke 26/4 sidst forleden har dømt og kendt imellem Palle Rodsteen og Godslev Budde i hvis punkter ---- skal have sat for han i rette, ---- om han burde at godtgøre Godslev Budde for mange unyttige personers kost og tæring, som han har haft på Gunderupgård i 2 år: så og efterdi landstings hejmfindelse alene tilholder birkefogden om halv Gunderupgårds avl og des omkostning, derpå kunne være anvendt, Godslev Budde og Palle Rodsteen at imellem dømme, og Baldser Hansen tilforn efter tingsvidnes indhold, såvel som den dag ---- , da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende fogdens ulempe deri at være eller imod hans dom at sige, hvad sig belanger de andre punkter, Palle Rodsteen i hans beretning for birkefogden har i rette sat, og han intet derom har adskilt, indfinder vi til birketinget igen, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem derom imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(382)

** var skikket mester Hans Jensen, rådmand i Sæby, på den ene og havde stævnet borgmestre og råd i Sæby på den anden side for en dom, de til Sæby rådhus nogen tid forleden ---- dømt har, i sin mening at efterdi mester Hans Jensen har påskudt at ville bevise de ord, hans hustru Margrete Madsdatter havde haft om Mette Mikkelsdatter, og det da ikke for dem bevistes at være sket, vidste de ikke rettere derom at kende, at de jo bør derfor tiltale at lide, som det sig burde: så og efterdi fornævnte rådmænds dom i sin beslut ikke udførlig formelder om hvad ord ---- Hans og hans hustru til Mette Mikkelsdatter skulle have haft, samme delsbrev ikke heller udtrykkelig formelder, hvorfor mester Hans og hans hustru er delt bleven, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende fornævnte rådmænds dom, ej heller fornævnte dele, derefter drevet er, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(383)

** var skikket mester Hans Jensen, rådmand i Sæby, på den ene og havde stævnet borgmestre og rådmænd sst på den anden side for en dom, de af Sæby rådhus har dømt, hvori de har tilfunden mester Hans Jensen at lide tiltale for nogen penge, han skulle være en karl, ved navn Søren Nielsen, skyldig, uanseet mester Hans Jensen formener sig noksom med opskrift og regnskab at bevise, fornævnte penge at være betalt: så og efterdi fornævnte rådhus dom ikke fremlægges, bør den ingen magt at have, indtil den fremkommer, og efterdi Jens Pedersen ikke med mester Hans Jensens brev og segl eller anden nøjagtig ---- beviser, ham at være Søren Madsen ---- penge pligtig, men mester Hans ---- højligen benægter, som for er rørt, da finder vi efter sådan lejlighed mester Hans af den dele kvit at være.

(384)

** var skikket velb Godslev Budde til Rødslet, KM befalingsmand på Børglum kloster, hans visse bud Baldser Hansen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Jens Madsen i Østrup, Jep Lauridsen i Saltum med flere på den anden side for et hjemmel, de har gjort til Hvetbo herreds ting 31/8 sidst forleden, anlangende KM ---- og ejendom, som tilforn og i mange år har været besiddet og brugt og givet skyld af til Børglum kloster. som Mads ---- nu påboer, liggende sydøst for ---- : så og efterdi der ikke findes nogen varsel for samme synsvidne at være givet, endog det er ejendom angældende, da finder vi efter sådan lejlighed samme synsvidne og fornævnte klage, derefter gjort er, magtesløs at være.

(385)

** var skikket Jens ---- i Linderup ---- med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende dem at have stævnet Søren Pedersen i ---- og hans medbrødre synsmænd for en syn, de til Jerslev herreds ting 11/7 dette år afhjemlet har, anlangende sår og skade, Christen Christensen i ---- skulle have haft: så og efterdi fornævnte syn, beskyldning og klage formelder om adskillige slag, Christen Christensen skulle have ---- , som fornævnte 7 personer ham skulle have gjort, og ikke deri underskedes hvad skade, enhver af dem ham skulle gjort, så de kunne vide dem efter at rette, og ikke heller samme syn, beskyldning og klage med nogen nøjagtige vidner bestyrkes eller bekræftes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme syn, beskyldning og klage, ej heller den dele, derefter drevet er, så nøjagtig, at det bør at komme Jens Christensen og Niels Jensen til nogen forhindring.

(387)

** var skikket Tomas Jensen i Horshave på den ene og havde stævnet velb jomfru Blanceflor Bildt, nu værende på Hørbylund, på den anden side for 50 sletdaler, hun ham efter sin udgivne brev og egen håndskrift er skyldig bleven ---- uden lov og dom har ladet udkaste ---- hans bo og bohave af Trankær ---- og jomfru Blanceflor ---- at have nødt og tvunget ham til samme gård at ---- , hvorfor hun til Børglum herreds ting 2/7 sidst forleden ved endelig dom er ---- 50 sletdaler til Tomas Jensen at skulle udlægge eller rigens æskning derfor at lide ---- endelig dom for æskning at lide: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi med jomfru Blanceflors underskrevne seddel bevises, hende at have lovet Tomas Jensen 50 sletdaler, og når han dem fik, skulle han frit flytte sit gods fra Trankær, og gøres bevisligt Tomas Jensen samme gård at have fra flyttet, og jomfru Blanceflor Bildt nogen tid selv gården at have brugt og besiddet, og siden den til en anden heden fæstet, og herredsfogden fordi sin endelige dom i sagen udgivet, som forskrevet stander, ved vi ikke den at underkende ---- andet derom at sige, end jomfru Blanceflor bør jo Tomas Jensen samme 50 sletdaler efter hendes brevs lydelse at betale, eller derfor at lide æskning efter rigens ret, som det sig burde, ----.

(390)

23/11 1622.

** var skikket Adolf Josias Brockdorff Frederiksen hans visse bud Poul Kock ---- med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have givet til kende, at eftersom han til Vennebjerg herreds ting har ladet forhverve rigens æskning over velb Holger Rosenkrantz til Lerbæk og Hans Pogwisch til Damsbo, befalingsmand på Hindsgavl, samt alle salig Otte Christoffer Rosenkrantzes arvinger og forlovere for 2000 enkende rigsdaler hovedstol med rente, kost, tæring og interesse efter brev og kvittants indhold, og formener Poul Kock på Adolf Josias Brockdorff Frederiksens vegne sig samme æskning her til landstinget ---- at have beskrevet.
så er Holger Rosenkrantz og Hans Pogwisch ikke nu mødt til gensvar, eller nogen på deres vegne deres undskyldning at gøre, eller nogen gensigelse herimod at gøre: og efter sådan lejlighed blev Poul Kock undt samme æskning, så æsket han her i dag til Viborg landsting på Adolf Josias Brockdorff Frederiksen hans vegne af Holger Rosenkrantz og Hans Pogwisch i lige måde som til herredsting æsket er.

(392)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne ---- hans visse bud Poul Andersen i Hebelstrup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet velb Holger Rosenkrantz, Hans Pogwisch samt alle andre Otte Christoffers arvinger og kreditorer for sin hånd og segl, han for Otte Christoffer Rosenkrantz udsat og lovet har i land Holsten og her i riget efter skadesløs breve og forpligts lydelse, og eftersom han nu endelig dom til herredsting og landsting så og æskning herredsting forhvervet har, da formener Poul Andersen på Knud Gyldenstjernes vegne, at Holger Rosenkrantz Ottesen og Hans Pogwisch bør ham sin hånd og segl igen at forskaffe eller bør derfor rigens æskning til landstinget at lide. så er Holger Rosenkrantz og Hans Pogwisch ikke nu mødt til gensvar, eller nogen på deres vegne dem lovlig at undskylde, eller nogen gensigelse herimod at gøre: og efter sådan lejlighed blev Poul Andersen undt samme æskning, så æsket han her i dag til Viborg landsting på Knud Gyldenstjernes vegne af Holger Rosenkrantz og Hans Pogwisch i lige måde som til herredsting æsket er.

(395)

** var skikket Casper Rantzau til ---- hans visse bud Poul Kock ---- med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have givet til kende, at eftersom han til Vennebjerg herreds ting har ladet forhverve rigens æskning over Holger Rosenkrantz til Lerbæk og Hans Pogwisch til Damsbo samt alle salig Otte Christoffer Rosenkrantzes arvinger og forlovere for 2000 enkende rigsdaler hovedstol med rente, kost og tæring efter hovedbrev og kvittants indhold, og formener Poul Kock på Casper Rantzaus vegne samme æskning til landsting i lige måde at have beskrevet. så er Holger Rosenkrantz og Hans Pogwisch ikke nu mødt til gensvar, eller nogen på deres vegne deres undskyldning at gøre, eller nogen gensigelse herimod at gøre: og efter sådan lejlighed blev Poul Kock undt samme æskning, så æsket han her i dag til Viborg landsting på Casper Rantzaus vegne af Holger Rosenkrantz og Hans Pogwisch i lige måde som til herredsting æsket er.

(396)

** var skikket ---- hans visse bud Poul Kock, byfoged i Sæby, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have givet til kende, at eftersom han til Vennebjerg herreds ting har ladet forhverve rigens æskning over velb Hans Pogwisch til Damsbo, befalingsmand på Hindsgavl, Holger Rosenkrantz Ottesen til Lerbæk samt alle salig Otte Christoffer Rosenkrantzes arvinger og kreditorer for 23000 rigsdaler hovedstol, Henrik Holck for salig Otte Christoffer Rosenkrantz lovet og godsagt har efter skadesløs breves indhold med andre gode mænd, og formener Poul Kock på Henrik Holcks vegne sig samme æskning til landsting i lige måde at have beskrevet. så er Holger Rosenkrantz og Hans Pogwisch ikke nu mødt til gensvar, eller nogen på deres vegne deres undskyldning at gøre, eller nogen gensigelse herimod at gøre: og efter sådan lejlighed blev Poul Kock undt samme æskning, så æsket han her i dag til Viborg landsting på Henrik Holcks vegne af Holger Rosenkrantz og Hans Pogwisch i lige måde som til herredsting æsket er.

(399)

** var skikket velb ---- hans visse bud Poul Kock, byfoged i Sæby, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have givet til kende, at eftersom han til Vennebjerg herreds ting har ladet forhverve rigens æskning over velb Hans Pogwisch til Damsbo, befalingsmand på Hindsgavl, Holger Rosenkrantz Ottesen til Lerbæk samt alle salig Otte Christoffer Rosenkrantzes arvinger og forlovere for 2000 enkende rigsdaler hovedstol med rente, kost, tæring og interesse efter indløste hovedbrev og kvittantsers indhold, og formener Adolf Frederik Rantzau sig æskning til landsting i lige måde at have beskrevet ---- .

(401)

** var skikket Poul Andersen i Hebelstrup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, bemeldende velb Knud Gyldenstjerne til Ågård og fru Pernille Gyldenstjerne, salig Jacob Rosenkrantzes, til Arreskov da efter anden opsættelse at have ladet stævne velb Holger Rosenkrantz Ottesen og Hans Pogwisch til Damsbo for 10306 enkende rigsdaler in specie, som ---- har både i land Holsten og her i riget efter indløste hovedbreve og kvittants ---- nu endelig dom og æskning til herredsting og landsting forhvervet har, formener Poul Andersen på Knud Gyldenstjernes og fru Pernille Rosenkrantzes vegne Holger Rosenkrantz og Hans Pogwisch bør æskning at lide her til landstinget for fornævnte summa pending med interesse og anvendt skadegæld. så er Holger Rosenkrantz og Hans Pogwisch ikke nu mødt til gensvar, eller nogen på deres vegne deres undskyldning at gøre, eller nogen gensigelse herimod at gøre: og efter sådan lejlighed blev Poul Kock undt samme æskning, så æsket han her i dag til Viborg landsting af Holger Rosenkrantz og Hans Pogwisch i lige måde som til herredsting æsket er.

(405)

** var skikket velb Hans Pogwisch til Damsbo, befalingsmand på Hindsgavl, hans visse bud Poul Kock ---- med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have givet til kende, at eftersom han til Vennebjerg herreds ting har ladet forhverve rigens æskning over Holger Rosenkrantz Ottesen samt alle andre salig Otte Rosenkrantzes arvinger og forlovere for 4000 enkende rigsdaler hovedstol med sin rente ---- han for salig Otte Rosenkrantz udlagt og betalt har, og formente Poul Kock på Hans Pogwisches vegne sig samme æskning til landsting i lige måde at have beskrevet. så er Holger Rosenkrantz ikke nu mødt til gensvar, eller nogen på hans vegne hans undskyldning at gøre, eller nogen gensigelse herimod at gøre: og efter sådan lejlighed blev Poul Kock undt samme æskning, så æsket han her i dag til Viborg landsting på Hans Pogwisches vegne af Holger Rosenkrantz i lige måde som til herredsting æsket er.

(407)

** var skikket velb Eske Brock til ---- , KM befalingsmand på Dronningborg, hans visse bud Mogens Jensen, ridefoged på Skivehus, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet ---- , herredsfoged i ---- herred, for en æskning, han til fornævnte herredsting 2 - 9 - 16 - 23/5 nu sidst forleden udstedt har over velb jomfru Johanne Lykke til Bajlumgård for 1000 enkende rigsdaler med sin rente, interesse og skadegæld, salig ---- med flere gode mænd har for hende i lov været, hvilke æskning Mogens Jensen på Eske Brocks vegne formener lovlig og ret at være, og han samme æskning nu til landstinget at fange beskrevet: da efter fornævnte lejlighed blev ham samme æskning undt, så æsket Mogens Jensen på Eske Brocks vegne her i dag til Viborg landsting af jomfru Johanne Lykke i lige måde som til herredsting æsket er

(409)

** var skikket hr Christen Jensen, sognepræst i Bodum, Ydby og Hurup sogne, og Peder Lauridsen i Revsgård deres visse bud Peder Hansen, ridefoged til Ørum, med en opsættelse her af landstinget 9/11 sidst forleden, lydende dem da efter anden opsættelse at have stævnet Jens Mogensen i Ydby for to uendelige domme, han lader sig af berømme her til landstinget 25/5 og 28/9 sidst forgangen at have forhvervet, anlangende over en forsegling, de over Laurids Jensen i Sinderup hans bekendelse skulle have forseglet, Jens Mogensens søster, Maren Mogensdatter, anrørende, hvilke Laurids Jensens bekendelse hr Christen Jensen og Peder Lauridsen benægter ved Gud og deres salighed ikke at have taget beskrevet, efterdi Knud Gyldenstjerne til Ågård, da KM befalingsmand på Vestervig, havde Laurids Jensen fængsligen anholden til hans retterdag: så og efterdi samme to landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi bemeldte bekendelse ikke endnu fremlægges, bør den ikke at komme Mette Mogensdatter til forhindring, førend der stævnes på ny, og samme bekendelse bliver i rette lagt.

(411)

** var skikket velb Oluf Parsberg til Sødal, befalingsmand på Ørum, hans visse bud Peder Hansen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Jens Mogensen i Ydby på den anden side for nogle uendelige domme, han sig på berøber her til landsting at skal have forhvervet over vidner og forpligt ---- hans søster Maren Mogensdatter horeri med en ægte mand, Jens Nielsen, i Sinderup, hun har ligget i og avlet med, anrørende: så og efterdi samme landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen stævnes på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi nu gives til kende Oluf Parsberg at have samme forpligt og breve i sin gemme, da ved vi ikke i hovedsagen at dømme, førend han og kaldes og stævnes, og da at gå om hvis ret er.

(412)

** var skikket Peder Munk til Sæbygård hans visse bud Jens Pedersen, der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have givet til kende, at eftersom han til Vennebjerg herredsting har ladet forhverve rigens æskning over velb Holger Rosenkrantz Ottesen til Lerbæk og Hans Pogwisch til Damsbo, befalingsmand på Hindsgavl, samt alle salig Otte Christoffer Rosenkrantzes arvinger og forlovere for 3000 enkende rigsdaler hovedstol med rente, kost og tæring efter indløste hovedbrev og kvittantses indhold, og formener Jens Pedersen på Peder Munks vegne sig samme æskning til landsting i lige måde at have beskrevet. så er Hans Pogwisch og Holger Rosenkrantz ikke nu mødt til gensvar eller nogen på deres vegne dem lovlig at undskylde eller nogen gensigelse herimod at gøre: og efter sådan lejlighed blev Jens Pedersen undt samme æskning, så æsket han her i dag til Viborg landsting på Peder Munks vegne af Hans Pogwisch og Holger Rosenkrantz i lige måde som til herredsting æsket er.

(413)

** var skikket Eske Madsen, borger og indvåner i Ålborg, hans visse bud Tomas Pedersen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Søren Nielsen Skriver, hospitalsforstander i Ålborg, for et synsvidne han 2/9 sidst forleden på Ålborg byting forhvervet har, 6 synsmænd at have hjemlet om nogen pæle, som skulle være plantet om Søren Skrivers ejendom, ikke at stande nogen til trængsel eller skade, eller andre med at være forkortet, uanseet det synsmænd tilform har om hjemlet, at Søren Skrivers ejendom er udsat med sten og forkortet ---- og store sten, som der findes, og formener sådanne pæle ikke burde at stande i byens frihed nogen til trængsel: så og efterdi Christen Andersen ---- og hans medbrødre, som først har hjemlet om samme Søren Skrivers ejendom at være udsat med sten og forkortet ---- , ikke for Just Nielsen og hans medbrødres syn, som siden derimod tagen er, har fanget varsel, ikke heller samme sidste synsvidne indeholder, nogen varsel på åstederne at være givet, da finder vi efter sådan lejlighed samme sidste synsvidne magtesløs at være.

(415)

** var skikket velb Peder Munk til Sæbygård hans visse bud Jens Pedersen, der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have givet til kende, at efterdi han til Børglum herredsting har ladet forhverve rigens æskning over velb Palle Rodsteen til Hørbylund for hans hånd og segl at forskaffe ham igen på 2000 rigsdaler, som Peder Munk har lovet og godsagt for Palle Rodsteen til en god mand i land Holsten, og formener Jens Pedersen på Peder Munks vegne sig samme æskning i lige måde til landstinget at have beskrevet: så og efterdi for os i rette lægges Palle Rodsteens udgivne, underskrevne og forseglet brev, det han til visse tid skulle forskaffe Peder Munk hans hånd og segl fra 2000 daler skadesløs såvel som hans skrift, Peder Munk derom tilskrevet, og ikke bevises at være efterkommet, så endelig dom til herredsting og landsting gangen er, Peder Rodsteen at være tildømt æskning at lide, der og siden til landsting i 4 samfulde ting æsket er, og sagen derefter 6 uger her til landstinget er opsat, så vi deri uden bevilling ikke kan gøre længere forhaling, og Palle Rodsteen ikke fremlægger indløst hovedbrev med Peder Munks hånd og segl, ikke heller indførsel, ham i samme gods ville gøre udlæg med, at være indført, ikke heller KM i dom det at være ham tildømt, så deraf kunne forfares ham til samme gods at være så berettiget, at han dermed kunne gøre fuld udlæg efter rigens ret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke Jens Pedersen på hans husbonds vegne samme æskning at fradømme, men blev ham undt, så æsket Jens Pedersen på hans husbonds vegne her i dag til Viborg landsting af Palle Rodsteen i lige måde som til herredsting æsket er.

(417)

** var skikket Laurids Hansen, forrige foged på Gudumlund, på hans søster Karen Hansdatter, tjenende på Bustrup, hendes vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Else Andersdatter, tjenende på Bustrup, for et vidne, hun 21/9 sidst forleden til Rødding herredsting i Salling vidnet har, anlangende at Karen Hansdatter, nøglekvinde på Bustrup, skulle have sagt for hende, før Skive marked sidst var, at hun agtet at hun var selv anden, dernæst stævnet Niels Jensen, tjenende på Bustrup, for han og i samme vidne har vidnet, at Else Andersdatter skulle have sagt til Karen Hansdatter, at hun havde drukken brændevin, og at hun skulle forvare sig, hvor hun drak brændevin: så og efterdi Else Andersdatter har vidnet efter Karen Hansdatters ord, som hun ikke er bestendig eller for tingdom har indgangen men højligen benægter, som forskrevet stander, og de andre vidner, en del har vidnet efter sagden, en part lagt deres vidne i tvivl og ikke endelig, såvel som og somme efter rygte og tidende, så ingen af dem har vidnet om nogen deres egen vitterlighed, dem at være bevidst det Karen Hansdatter skulle rede til barsel, født noget foster, eller i så måder sig utilbørligen forholdt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, hid stævnet er, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have men magtesløs.

(420)

** var skikket Niels Jensen Roed i Svenstrup på den ene og havde stævnet Niels Roed i Kollerup på den anden side for en dele, han til Han herredsting 11/11 sidst forleden over ham forhvervet har, for et pund byg og 4 skæpper, som han skulle give ham for en bøsse, som han skulle have købt af ham, hvilket Niels Jensen Roed hårdelig ved sin højeste helgens ed benægter aldrig at have købt bøsse af Niels Roed: så efterdi samme delsbrev ikke medfører, Niels Jensen derfor skulle være givet varsel, enten til hans bopæl, sognekirke eller mundelig, og han dog efter det varsel er delt blevet, da finder vi efter sådan lejlighed Niels Jensen af den dele kvit at være.

(421)

** var skikket Poul Kock, byfoged i Sæby, hans visse bud Laurids Pedersen i øster Halne på den ene og havde stævnet Peder Tomasen, skolemester sst, på den anden side for et sognevidne, hvorledes han har forholdt sig som skolemester, som han har forhvervet der i byen imod kontrakt og hans egen forhandling, hvilken sognevidne Poul Kock formener ikke så sandfærdig og lovlig at være, som det sig burde: så og efterdi Peder Tomasen 23/10 til Sæby byting har bevilget den sag, imellem ham og hr Peder Nielsen, i 3 uger at måtte opstå med vidner og skudsmål, som de havde stævnet for, og samme sognevidne dog findes 27/10 næst efter i Sæby kirke af Peder Tomasen at være forhvervet, og ingen derfor er stævnet eller kaldt, da finder vi efter sådan lejlighed samme sognevidne magtesløs at være.

(422)

** var skikket Peder Selgensen i sønder Saltum og Laurids Pedersen i øster Halne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da efter anden opsættelse at have stævnet Jens Mikkelsen i Sterup, Poul Andersen i ---- , Jens Poulsen i Mølgård, Jens Sørensen i Hvilshøjgård og Jens Mikkelsen i Vrågård for en dom, de i vester Brønderslev kirke 3/12 i forgangne år, imellem dem og Laurids Ousen i Mellerup, hans søskende og medarvinger, dømt har, anlangende den bondegård i sønder Saltum, Peder Selgensen iboer, hvilken dom Peder Selgensen og Laurids Pedersen formener skal være dømt imod adskillige landstings, herredstings domme, tingsvidner og deres underskrevne kontrakt, havde og stævnet Laurids Ousen i Mellerup, Anne Mortensdatter i Stavad, Kirsten Markusdatter i Burholt med deres lovværger, herhos fremlagde Peder Selgensen efterskrevne afsigt, at efterdi der bevistes Peder Mørk og Laurids Ousen med deres medarvinger at have lidt æskning til herredsting og landsting hver for deres anpart af 3 tønder kornskyld, som Johanne Vognsdatter var tildømt for hendes ufri gods, salig Hans Mørk havde solgt og afhændet i Hæstrupgård, bevistes og med salig Vogn Hansens brev, at have undt og efterladt Peder Selgensen og Laurids Pedersen at måtte og skulle af enhver af dem, på deres hustruers vegne, arv i bondegode en fuld broderlod efter hans salig mor Johanne Vognsdatter, da har de ikke vidst rettere derom at sige, end Peder Selgensen og Laurids Pedersen på deres hustruers vegne jo burde udlæg for 2 tønder kornskyld i den bondegård i sønder Saltum, som salig Hans Mørk iboede, og Peder Selgensen nu iboer, efter salig Johanne Vognsdatter: så og efterdi det forefindes, samme sag og trætte om fornævnte arv og gods for lang tid siden på dannemænd at være indgivet, som skulle have fuldmagt bemeldte tvistige parter derom at skulle imellem sige og adskille, og der det ikke sket er, og en del af de betroede mænd ved døden er afgangen, og atter her til landstinget af parterne andre dannemænd i deres sted tagen, og sagen til dem samtligen ind ---- bemeldte parter om fornævnte trætte endelig at skulle imellem sige og adskille, hvilke de ikke endelig, som det sig burde, gjort har, men fra hverandre adskilles, og to domme udgivet, de tre voldgifts mænd imod de fem, hvilke beagtes mest af årsag at være sket. at den ene voldgifts mand Anders Kjærulf vildig, så og at alle hoveddokumenter for dem in originali ikke har været fremlagt, da finder vi efter sådan lejlighed samme to afsigelser at være som de ugjort var, og sagen ---- til ---- voldgifts mænd igen at komme, dog efterdi Anders Kjærulf beskyldes vildig ---- og efterdi Peder Selgensen nu her for retten har taget Svend Pedersen i Lundager i hans bror Anders Kjærulfs sted, som burde agtes for en uvildig person ----- at hjemkomme til Jens Mikkelsen i Sterup ---- og fornævnte otte dannemænd engang inden fastelavn først kommende at forsamles i Brønderslev kirke, efter de begge parter for dem med deres breve og beviser har indkaldt, og da samtlige tvistige parter om samme arv og gods endelig imellem at sige og adskille efter voldgifts indhold, som det sig bør, dog dersom nogen af fornævnte dannemænd formedelst alderdoms skrøbelighed bliver forhindret eller og forinden ved døden afgår, da dem, til stede kommer, fuldmagt at have andre i deres sted at tage og samme voldgift fuldgøre.

(426)

** var skikket velb Claus Då til Ravnstrup, KM befalingsmand på Vestervig, hans visse bud Peder Mortensen i Visby med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Peder Christensen i Brigsted for en skudsmål, han med helgens ed og oprakt finger har vidnet til Vestervig birketing 9/9 nærværende år, anlangende at Christen Andersen i Korsgård og hans hustru Else Poulsdatter samme dag skulle have ligget så hårdelig syg på deres seng, at de ikke samme dag kunne møde til fornævnte ting, dog samme skudsmål ikke sandfærdig skal være, men Christen Andersen samme dag undertiden skulle have været i byen hos hans grander og undertiden gjort grødearbejde med mog at samle, skovle og have fyldt sin mogvogn. så fremkom Bo Christensen og Tomas Christensen og med deres oprakte fingre var deres vidner bestendig, dog de andre vidnesbyrd ikke fremkom, eftersom de i egen person kaldt er deres vidne at forantvorte: og efter sådan lejlighed finder vi fornævnte vidnesbyrd, Bo Christensen og Tomas Christensen undtagen, for deres hjemsiddelse og uhørsom enhver til deres 3 mark fald, og deres vidne magtesløs at være, indtil hvem der har i at sige, stævner på ny, kommer her og vil være i rette, og efterdi fornævnte vidner i så måder er undersagt, da ved vi ikke på Peder Christensens fælding eller Christen Andersen at dømme, førend samme dom bliver igen kaldt, som det sig bør.

(429)

** var skikket Jacob Hansen i Kirkebæk og Mikkel Christensen i Ingstrup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da efter anden opsættelse at have stævnet Gertrud Lauridsdatter i Bartum for to breve, hun lader sig af berømme, at Jacob Hansen og Mikkel Christensen skulle være fornøjet for hvis arv, dem kunne tilfalde efter hendes afgangne husbond, salig Christen Olufsen i Bartum, og dem at have lovet at give hende afkald, hvilke breve de højligen benægter aldrig for slig arv at være kontenteret: så og efterdi fornævnte to hjemgjorte breve ikke til tinge er vidnet, eller nogen varsel for given, ej heller Mikkel Christensen og Jacob Hansen dem har forseglet eller vil være bestendig, Jens Mikkelsen og hans medbrødre og har vidnet, det Mikkel Christensen og Jacob Hansen med Gertrud Poulsdatter om fornævnte arv endelig skulle være bleven forligt og lovet at give hende afkald og forsikring, hvilke de i lige måde ved deres ed fragår og ikke vil være gestendig, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme to hjemgjorte breve, ej heller fornævnte vidner, så vidt de om fornævnte to mænds løfte at gøre afkald for samme arv, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(431)

** var skikket Jørgen Pedersen, borger i Thisted, hans visse bud Niels Madsen i Sundby med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Clemend Tomasen ---- i Mors for to uendelige domme, han lader sig ---- , at han her til landsting skulle have forhvervet over Jørgen Pedersen for en dele, han skulle have over ham ladet drive efter Clemend Tomasens egen forpligt, han har ladet ham fordele for gælds sag til Thisted byting, menende samme to uendelige domme med vrang undervisning at være forhvervet: så og efterdi samme uendelige landstings dom ikke lyder længere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke den ikke længere magt at have, og efterdi det befindes, Jørgen Pedersen og Clemend Tomasen på begge sider at have gæld og regnskab med hverandre, som der ikke findes rigtig om kendt eller likvideret, hvilken hinanden skyldig bliver med rette, og de dog på begge sider har ladet hverandre fordele, da findes vi efter sådan lejlighed dem af samme deler kvit at være, og sagen til borgmestre og råd i Thisted at komme, og dem nogen uvildige dannemænd at til forordne, begge deres breve og regnskaber at overhøre og siden til tinge lovlig at afsige, hvilken hinanden skyldig bliver med rette og det siden med retten at udfordres, som det sig bør.

(433)

** var skikket Niels Andersen i ---- på den ene og havde stævnet Jens Nielsen i Pederstrup på den anden side for en bekendelse, han skal have ---- troldkvinde, Inger Vognkarls, ---- : så og efterdi recessen bemelder, ingen udedisk menneske eller nogen andre, som forvunden er for nogen uærlig sag, tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder står til troende, enten i vidnesbyrd eller i andre måder, i hvad de ville sige eller vidne på nogen, og befindes Inger Vognkarls, som samme bekendelse gjort har, at have været en misdæder, som for sin udediske gerning er heden rettet, da finder vi efter sådan lejlighed samme bekendelse, så vidt den Tyra Jensdatter anlangende, magtesløs at være og ikke komme Tyra Jensdatter på hendes ære eller liv til skade i nogen måder.

(434)

** var skikket Jens Jensen i Pederstrup på hans hustrumor Else Sørensdatters vegne på den ene og havde stævnet Jens Nielsen i Pederstrup på den anden side for en bekendelse og udlæg, han nogen tid siden til Nørlyng herredsting forhvervet har, anlangende det en misdæder, ved navn Inger Vognkarls, som for hendes misgerninger er heden rettet, skulle Else Sørensdatter for trolddom at have udlagt, endog straks Else Sørensdatter hårdelig benægter sig i trolddoms kunst aldeles uskyldig og ubrødig at være: så og efterdi recessen bemelder, ingen udedisk menneske eller nogen andre, som forvunden er for nogen uærlig sag, tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder står til troende, enten i vidnesbyrd eller i andre måder, i hvad de ville sige eller vidne på nogen, og befindes Inger Vognkarls, som samme bekendelse gjort har, at have været en misdæder, som for sin udediske gerning er heden rettet, her og med sognevidne gøres bevisligt, Else Sørensdatter sig ærligen og kristeligen at have skikket og forholdt, da finder vi efter sådan lejlighed samme bekendelse magtesløs at være og ikke komme Else Sørensdatter på ære eller liv til skade i nogen måder.

(435)

** var skikket Jens Christensen i Vammen på den ene og havde stævnet Jens Nielsen i Pederstrup og Jens Pedersen i Løvel på den anden side for en bekendelse, hver af dem lader sig af berømme, de forhvervet har, anlangende de to misdædere, ved navn Inger Vognkarls i Pederstrup og Maren Olufs i Løvel, som fornævnte mænd for deres misgerning lod aflive, og fornævnte misdædere skulle have beskyldt Jens Christensens hustru Birgitte Jensdatter, og ikke dertil personligen at være overhørt, og ikke deres bekendelse skal ---- , og hun sådan deres digt og løgn hårdeligen benægter, aldrig at have beganget: så og efterdi recessen bemelder, ingen udedisk menneske eller nogen andre, som forvunden er for nogen uærlig sag, tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder står til troende, enten i vidnesbyrd eller i andre måder, i hvad de ville sige eller vidne på nogen, og befindes Inger Vognkarls, som samme bekendelse gjort har, at have været en misdæder, som for sine misgerninger er heden rettet, da finder vi efter sådan lejlighed samme bekendelse magtesløs at være og ikke komme Birgitte Jensdatter på ære eller liv til skade i nogen måder, og efterdi Maren Olufs bekendelse ikke fremlægges, bør den i lige måde mag ---- at være, indtil den fremkommer.

(436)

** var skikket Jens Poulsen i Elsted på den ene og havde stævnet Niels Nielsen i Overgård, Niels Madsen i Brigsted med flere på den anden side, for de har kvit svoret Else Poulsdatter i Korsgård trolddoms sag angældende, som de og deres medbrødre 24 mænd af Snedsted sogn af Jens Poulsen og Peder Christensen i ---- har været opkrævet til fulde om at sværge, og 10 nævninger at have svoret imod de 14, såvel som og imod adskillige vidner, syn og sigtelse, som for dem har været i rette lagt, det Else Poulsdatter skulle med trolddoms kunst omgået og med hendes staldbrødre var skyldige i Jens Poulsens hustrus skrøbelighed og vanførsel, hende i hendes ben skulle være på kommet, formenende fornævnte 10 nævninger uret at have svoret, og samme deres ed burde magtesløs at være, og dem derfor at stande til rette, som det sig bør: så og efterdi fornævnte vidner, Jens Poulsen fremlagt har, en part findes at være vidnet efter sagden og ikke om nogen deres egen vitterlighed, dem skulle være bevidst, en del og, nemlig Peder Christensen i Brigsted, som sådan sagden skulle være fra kommen, her i dag med højeste ed det har benægtet, en del og har vidnet efter rygte og tidende og ikke om det, de selv skulle være bevidst, og fornævnte synsmænd alene har hjemlet om Maren Nielsdatters skrøbelighed i hendes øjne og ikke udtrykkeligen om hendes person, at hun deri skulle være brødig nogen ---- formelder, det ved nogen trolddoms kunst at være sket, Jens Eskildsens vidne ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, og ingen fornævnte vidner udtrykkelig formelder om nogen trolddoms bedrift, Else Poulsdatter at skulle have gjort og begangen eller i det ringeste bevises hende at have lovet enten Maren Nielsdatter eller nogen anden noget ondt, som dem efter samme hendes løfte skulle være hændt, så Maren Nielsdatters klage og sigtelse ikke nøjagtigen bevises, og fornævnte to misdæderes bekendelse, som tilforn skal være undersagt ---- efter recessen ikke stander til troende, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, syn, sigtelse og klage så noksom, at de bør nogen magt at have, og efterdi fornævnte 14 nævninger efter bemeldte vidner og sigtelse såvel bemeldte misdæderes bekendelse, som nu undersagt er, har Else Poulsdatter kirkenævn og trolddoms sag oversvoret, bør samme deres ed ingen magt at have eller komme Else Poulsdatter imod fornævnte 10 nævningers ed, som hende for trolddoms sag har kvit svoret, til forhindring, men samme nævningers ed ved magt at blive, indtil hende anderledes lovlig over bevises kan.

(444)

** var skikket Niels Lauridsen i Mammen på den ene og havde stævnet Jens Nielsen i Pederstrup på den anden side for en bekendelse, han lader sig af berømme, at en troldkvinde nogen tid forleden, ved navn Inger Vognkarls, skulle have bekendt, hans hustru Kirsten Lauridsdatter at have brugt spøgeri og trolddom, hvilket hans hustru højligen benægter sig i slig kunst eller tillagt sag aldeles uskyldig og ubrødig at være: så og efterdi recessen bemelder, ingen udedisk menneske eller nogen andre, som forvunden er for nogen uærlig sag, tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder står til troende, enten i vidnesbyrd eller i andre måder, i hvad de ville sige eller vidne på nogen, og befindes Inger Vognkarls, som samme bekendelse gjort har, at have været en misdæder, som for sine misgerninger er heden rettet, da finder vi efter sådan lejlighed samme bekendelse, så vidt den Kirsten Lauridsdatter anlanger, magtesløs at være og ikke komme Kirsten Lauridsdatter på ære eller liv til skade i nogen måder.

(445)

** var skikket Jens Jepsen i Pederstrup på hans hustru Maren Christensdatters vegne på den ene og havde stævnet Jens Nielsen sst på den anden side for en bekendelse og udlæggelse, han nogen tid siden til Nørlyng herreds ting forhvervet har, anlangende det en misdæder, ved navn Inger Vognkarls, som for hendes misgerninger er heden rettet, skulle Maren Christensdatter for trolddom udlagt, endog Maren Christensdatter hårdelig benægter sig i trolddoms kunst aldeles uskyldig og ubrødig at være: så og efterdi recessen bemelder, ingen udedisk menneske eller nogen andre, som forvunden er for nogen uærlig sag, tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder står til troende, enten i vidnesbyrd eller i andre måder, i hvad de ville sige eller vidne på nogen, og befindes Inger Vognkarls, som samme bekendelse gjort har, at have været en misdæder, som for sine udediske gerninger er heden rettet, her og med sognevidne gøres bevislig, Maren Christensdatter sig ærligen og kristeligen at have skikket og forholdt, da finder vi efter sådan lejlighed samme bekendelse magtesløs at være og ikke komme Maren Christensdatter på ære eller liv til skade i nogen måder.

(1)

-/- 1623.

** ---- menende samme pantebrev og købebrev og andet mere sligt, som Laurids ---- sig i så måde har til handlet i Erik Lauridsens umyndige år ham til stor skade, i det sted han skulle have vidst hans gavn og bedste, efterdi han var hans rette værge, formenende derfor samme brev bør magtesløs at være: efter flere ord dem på begge sider imellem var, voldgav de ---- samme sag på ---- , Laurids Nielsen på ---- vegne til betroet ---- Jon Lauridsen på Læsø, og ---- Madsen på sin side tiltog ---- og Laurids Mikkelsen, hvilke dannemænd med første lejlighed dem skal forsamle, og begge ---- for dem indkalde og fuldmagt have dem om samme sag og trætte endelig at imellem sige, hvis breve alene i sagen gangen er, ikke at forhindre dem derom at kende og sige, og hvis de i så måder gørende vorder, skal stande for fulde uigenkaldt.

(2)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Godske Christensen i Egebjerg på den ene og havde stævnet velb Iver Lykke Eriksen på den anden side for rigens æskning, som han her til landstinget agter over ham at lade forhverve og tage beskrevet, anlangende 1000 rigsdaler in specie med sin rente og anden anvendt skade og interesse, som er Iver Lykkes anpart af 4000 rigsdaler, som Ulrik Sandberg med Iver Lykke har været forlover for for velb Hans Lykke og har været forårsaget samme hovedbrev at indfri. så er Iver Lykke Eriksen ikke mødt eller nogen på hans vegne ham at undskylde eller nogen gensigelse herimod at gøre: og efter sådan lejlighed blev Godske Christensen undt samme æskning, så æsket han på Ulrik Sandbergs vegne i dag til Viborg landsting af Iver Lykke Eriksen i lige måde som til herredsting æsket er.

(4)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Godske Christensen i Egebjerg på den ene og havde stævnet velb Just Brockenhuus på den anden side for rigens æskning, som han her til landstinget agter over ham at lade forhverve og tage beskreven, anlangende 1000 rigsdaler in specie med sin rente og anden anvendt skade og interesse, som er Just Brockenhuuses anpart af 4000 rigsdaler, som Ulrik Sandberg med Just Brockenhuus har været forlover for for velb Hans Lykke og Ulrik Sandberg har været forårsaget samme hovedbrev at indfri. så er Just Brockenhuus ikke mødt eller nogen på hans vegne ham at undskylde eller nogen gensigelse herimod at gøre: og efter sådan lejlighed blev Godske Christensen undt samme æskning, så æsket han på Ulrik Sandbergs vegne i dag til Viborg landsting af Just Brockenhuus i lige måde som til herredsting æsket er.

(5)

** var skikket Jens Nielsen i Fruergård på sin egen og sine medarvingers vegne på den ene og havde stævnet Jacob Mogensen i Dalgård, foged til Nørherreds ting, på den anden side for en dom, han til fornævnte ting 12/11 sidst forleden dømt har, imellem Jens Nielsen i Fruergård og hans brorbørn Jens Poulsen og Tord Poulsen i Junget, hvori han har tildømt Jens Poulsen og Tord Poulsen i Junget arv i Fruergård efter deres salig farmor Anne Poulsdatter, uanseet Jens Nielsen og hans samsøskende Jens Nielsen, Peder Nielsen og Anne Nielsdatter sst er ---- børn i boen ugift, og Jens Poulsen og Tord Poulsens far Poul Nielsen er udgift af boen, siden hans mor Anne Poulsdatter er død i hans salig fars levende live, ved 12 eller 13 år førend Gud kaldte ham, med øg, fæ, korn, boskab og anden hjemfærd efter loven: så og efterdi Jacob Mogensen ikke udførlig i sin dom har forklaret hvad arv, Jens Poulsen og Tord Poulsen burde i Fruergård at have eller med hvad kondition og ---- , de dertil kunne være berettiget, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom at være som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem uden videre forhaling derom imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(7)

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, KM befalingsmand på Mariager kloster, hans visse bud Tomas Nielsen Tøfting på den ene og havde stævnet Jens Nielsen Hillerslev, byfoged i Thisted, på den anden side for en dom, han til Thisted byting 14/12 1622 dømt og afsagt har, imellem Mikkel Juel i Skjoldborg på velb jomfru Helvig Kås til Nandrup hendes vegne på den ene og hans tjener Tomas Nielsen Tøfting på den anden side, anlangende skyld og afgift af den hus ved Klitmøller, som omtvistes, og imod byfogdens dom, som er udgiven til Mariager byting, samme sag angældende: så og efterdi hovedsagen om samme møllested endnu hænger i trætte, hvor meget jomfru Helvig Kås deri kan tilhøre og være berettiget, og den sag ved endelig landstings dom til en granskning er indfunden, hvilke ikke endnu er fuldgjort eller efterkommet, så deraf kunne forfares hvad skyld, Tomas Nielsen med rette burde jomfru Helvig Kås at udrede, og byfogden dog for ---- , har tildømt Tomas Nielsen fuld skyld af samme øde møllested at udgive, så han derefter er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed samme bytings dom og dele ingen magt at have.

(10)

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand i Dueholm kloster, hans visse bud Søren Skriver, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Mads Tøgersen i Holmgård, Laurids Nielsen i Sinderupgård og deres medbrødre 12 nævninger på den anden side, for de til Revs herreds ting 16/11 sidst forleden har svoret Anne Sørensdatter i Ydby en fuld kirkenævns tov over for trolddom og trolddoms kunster, hun har bedrevet, og bedt dem Gud til hjælp, hvilke nævnings ed Søren Skriver på Otte Skeels vegne formener lovlig og ret at være svoren og bør derfor ved sin fuldmagt at blive: så og efterdi det befindes, Anne Sørensdatter tilforn at have været kirkenævn oversvoret, hvilke nævnings ed har været funderet på mesten parten hovedvidnerne, for disse nævninger har været og nu for os er fremlagt, og som først ----, og nævnings ed fordi er hid kaldt og kendt ikke så noksom, at de må komme Anne Sørensdatter på hendes liv til hinder eller skade, førend hende anderledes kunne over bevises, og efterdi fornævnte vidner, nu siden forhvervet er, ikke så noksom ---- bevises, hende at have lovet nogen ondt, som dem skulle på liv eller helbred være vederfaret, og det med andre uvildige vidner gøres bevislig, så hun dermed hendes liv kunne have forbrudt, da kunne vi ---- ikke kende denne sidste nævnings ed ---- bør at komme hende på hendes liv til skade, men efterdi hun offentlig bekender og tilstander, at hun kan med signen ---- . og opregnet hvad ord, hun dertil brugt, Guds hellige navn til vanære, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end hun jo efter KM forordning dermed hendes boeslod har forbrudt, og bør inden i dag 14 dage at rømme alle KM riger, lande og fyrstedømmer og sig ikke ---- efter denne dag lader finde under den straf medbør.

(19)

** var skikket velb Palle Rodsteen til Hørbylund hans visse bud Bertel Jensen, foged på Jungetgård, med en opsættelse her af landstinget 23/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Jacob Mogensen i Dalgård, herredsfoged i Nørherred, for en dom han 8/10 sidst forleden dømt og afsagt har, hvilken dom Bertel Jensen på Palle Rodsteens vegne formener at være både imod loven og rigens ret: så og efterdi Jacob Mogensen har tilfunden Palle Rodsteen sin hustrus anpart af samme penge at betale med sin rente, skadegæld og omkostning eller derfor at lide dele og tiltale, endog Palle Rodsteen som en adelsmand ikke nogen ret med høringsdele er undergiven, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den hans dom så noksom, at den bør nogen magt at have.

(20)

** var skikket velb Peder Bille til Lindved hans visse bud Jep Jensen i Hestbæk med en opsættelse her af landstinget 23/8 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Jacob Mogensen i Dalgård, herredsfoged i Nørherred for en dom, han til fornævnte ting 8/10 sidst forleden dømt og udgivet har og tildømt Peder Bille på hans hustrus vegne at erlægge og betale hans anpart af 20 gode daler med sin rente og skadegæld, som salig fru Anne Kås, salig Albret Skeels, til Jungetgård har lånt af Erik Nielsen i ---- , uanseet samme gæld ikke skal findes at være æsket: så og efterdi Jacob Mogensen har tilfunden Peder Bille sin hustrus anpart af samme penge at betale med sin rente, skadegæld og omkostning, eller derfor at lide dele og tiltale, endog Peder Bille som en adelsmand ikke nogen ret med høringsdale er undergiven, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den hans dom så noksom, at den bør nogen magt at have.

(22)

** var skikket Laurids Nielsen, borger i Sæby, med en opsættelse her af landstinget 23/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Inger Mikkelsdatter i Korsager, Johanne Tomasdatter og Anne Jensdatter, tjenende på Hørbylund, for et vidne, de til Hjørring byting 3/11 sidst forleden vidnet har, indeholdende de skulle have seet noget hørgarn og hamp i en kiste på Hørbylund noget før sankt mikkels dag, som hans hustru Karen Pedersdatter havde nøgle og lås til, og at hun nogen dage derefter skulle have ført samme kiste af Hørbylund imod velb Palle Rodsteens og hans frues minde og vilje: så og efterdi fornævnte tre vidnesbyrd udførlig har vidnet ved enkende dag og tid, dem at have seet samme garn og hamp i bemeldte kiste, som Karen Pedersdatter havde nøgle til, såvel som om hvilken dag hun det med sig bortførte, og at det var af fru Ingeborg Skeels hør og hamp, hvilken deres vidne de nu her i dag med højeste helgens ed og oprakt finger har været bestendig, så i sandhed at være, og Johanne Tomasdatter og Anne Jensdatter ydermere har forklaret, dem at have med været samme garn og hamp at spinde, syde og rengøre, så dem fordi noksom var bevidst, det at være fru Ingeborg Skeels, som deres vidne om formelder, og intet imod samme vidner fremlægges, hvormed de tilbage drives kan, ikke sanddru at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme deres vidne at sige eller magtesløs dømme.

(24)

** var skikket velb Claus Då til Ravnstrup, befalingsmand på Vestervig, hans visse bud Peder Mortensen i Visby på den ene og havde stævnet Peder Christensen i Brigsted og Christen Andersen i Korsgård på den anden side for en uendelig landstings dom, de har forhvervet til landstinget 23/11 sidst forleden over nogen Vestervig klosters tjenere, ved navn Jens Madsen i Snedsted og andre hans medfølgere vidnesfolk for nogen vidner, de til Hassing herreds ting forgangen år vidnet har, anlangende Christen Andersen i Korsgård hans adskillige arbejde og bedrifter, som han har gjort 9/9, da Peder Christensen og hans medbrødre Christen Andersens skudsmål med helgens ed og oprakt finger på Vestervig birketing vidnet og svoret har: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi fornævnte vidnesbyrd deres faldsmål har udrettet, såvel som og Jens Madsen bevist sig ikke at have afvist at være stævnet, da bør de samtlige for samme fælding kvit at være, og efterdi med adskillige kundskaber, som ikke med tingsvidne kunne bekræftes, af årsag de formedelst varsel er frafunden, bevises Christen Andersen på adskillige tider, steder og rejser sig at have beklaget, det han med den sygdom sten var behæftet, så han undertiden ikke kunne tåle at rejse, hvorfor der og for ham af prædikestolen for sådan sygdom er gjort bøn, hvilke og med badskærs kundskab bevises, Christen Andersen ham for sådan sygdom om hjælp at have besøgt og af ham ladet sig kurere, så deraf kan eragtes, Christen Andersen om morgenen med sådan sygdom kunne være beladen, det han ikke turde understå sig at begive sig fra sit hus to mil til tinget, og fordi samme skudsmål har fremsendt, endog sygdommen siden om dagen kunne være så forlindret, at han kunne gå der i byen nogen kort tid, og ingen af fornævnte vidnesbyrd, Peder Mortensen fremlagt har, vidnet, det Christen Andersen 9/9, på morgenen og siden dagen fremad, skulle have været så før og tilpas, det han kunne have forrejst fra sin hus og til Vestervig birketing, hvor samme skudsmål gjort er, men en part dem ---- sig for dem har beklaget at være ilde tilpas, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på Peder Christensens fælding for samme skudsmål, han gjort har, at dømme, eller Christen Andersen derfor noget at lide, eller bemeldte vidner at komme dem til nogen forhindring.

(32)

** var skikket Kirsten Mikkelsdatter, salig Holger Iversens efterleverske, i Sæby med en opsættelse her af landstinget 7/12 sidst forleden, lydende hende da efter anden opsættelse at have stævnet Hermand Henriksen og Søren Mikkelsen, borgmester i Sæby, samt Peder Mikkelsen, Hans Jensen med flere og menige rådmænd i Sæby for to gårde i Sæby med deres boder og tilliggende ejendom, som dem af Erik Iversen skal være pantsat, uanseet det Erik Iversen ved ingen lovlig middel eller fuldmagt skal have haft af Kirsten Mikkelsdatter eller hendes rette lovværge, hendes og hendes børns gods og ejendom at afhænde eller pantsætte, dertil med skal hun være ved gejstlig dom fra ham adskilt og fradømt: så og efterdi loven bemelder, stedfar at må være stedbørns værge med næste frænders råd, og ikke befindes Erik Iversen med Kirsten Mikkelsdatter at være kommen i ægteskab, så han kunne være hendes børns stedfar, og dersom sådant end havde været sket, forbyder dog loven stedfar ikke at må stedbørns gods afhænde, og Erik Iversen sig bemeldte to gårde i pant har afhændet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme pantebrev så lovlig at være gjort, at den bør nogen magt at have, men dersom Kirsten Mikkelsdatter deri kan have nogen tiltale til borgmestre og råd, der gås om til deres værneting hvis ret er.

(34)

** var skikket Agnete Giersdatter, salig Gregers Jespersens efterleverske, i Ålborg hendes visse bud hendes søn, Gert Gregersen, på den ene og havde stævnet Jørgen Olufsen, borgmester der sst, med hans medbrødre på den anden side for en rådhus dom, de 12/7 sidst forleden udgivet har, belangende Didrik Grubbe, rådmand der sst, for dem at være i rette stævnet for en hendes hus, jord, våning og ejendom og dis tilliggelse, som Agnete Giersdatter formente ham ikke at være pantsat: så og efterdi af borgmestre og råds dom forfares, Agnete Giersdatter for borgmestre og råd har i rette sat, om bemeldte panel og træ boskab i de to huse, Didrik Grubbe er pantsat, såvel som den tredje hus våning og have ikke burde hende at følge og beholde, og borgmestre og råd dog om fornævnte panel og boskab ikke har senteret, da finder vi efter sådan lejlighed denne deres dom at være som den udømt var, og sagen til rådhuset igen at komme, og borgmestre og råd. når det for dem lovlig indstævnes, om hvis punkter, for dem bliver i rette sat, endelig at dømme og adskille, som det sig bør.

(37)

** var skikket velb Stygge Høg til Vang, hans visse bud Henrik Pedersen med en opsættelse her af landstinget 23/11 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Simon Tomasen i Hjørringgård for et synsvidne, han på hans husbond velb Eske Brock til Estrup hans vegne til Jerslev herreds ting 24/10 1621 skal have forhvervet, som Laurids Jensen i vester Hjulskov og hans medfølgere afhjemlet har, dernæst for tingsvidner 13/6 sidst forleden, Anne Jensdatter på Hjelmsted hede og hendes to børn, ved navn Johanne Pedersdatter og Jens Pedersen, som er Peder Madsens egen hustru og børn, har vidnet, item en vedkendelse Peder Madsen på Hjelmsted hede har gjort, anlangende nogen ejendom og fælled på Hjelmsted mark, Eske Brock og han om trætter, hvilke vidner, syn og vedkendelse Stygge Høg formener ikke så sanddru at være vidnet, at de bør nogen magt at have. så mødte Svend Pedersen, ridefoged til Hundslund, på hans husbond velb fru Margrete Rosenkrantzes vegne og berettet, at samme ejendom, om tvistes, er afhændet til hans husbond, fru Margrete Rosenkrantz, og mente fordi her ikke burde i sagen at dømmes, førend hun blev lovlig kaldt, som det sig burde: og efter sådan lejlighed ved vi ikke i samme sag at dømme, førend fru Margrete Rosenkrantz og bliver stævnet og kaldt, og da gå om hvis ret er.

(38)

** var skikket Axel Christensen, Niels Lauridsen og Laurids Brun, borgere i Skagen, deres visse bud Søren Mikkelsen, borgmester i Sæby, på den ene og havde stævnet Jens Knudsen i Hoven, Knud Jensen, Børge Olufsen med flere på den anden side for en vidne, de til Skagen byting 2/10 sidst forleden vidnet har, at de enge om endel, som Axel Christensen, Niels Lauridsen og Laurids Brun sst nogen tid lang har brugt med engslæt og tørvegrøft, hvilke vidner de formener ikke skal formelde om nogen brugelighed til ---- , men har vidnet om ejendom, som ikke tilhører vidnesbyrd at om vidne: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet om ejendom, og der dog ikke findes nogen varsel for det at være givet, ikke heller i synsvidnen benævnt for det at være givet varsel, hvilken dag og tid synsmændene skulle være på åstederne, så vederparterne kunne have vidst dertil at svare, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og syn så noksom lovlig, at de bør nogen magt at have men magtesløs.

(39)

** var skikket velb Just Høg til Bjørnholm hans visse bud Jens Nielsen i ---- på den ene og havde stævnet Niels Christensen i ---- , Peder Christensen sst, hans bror Jens Christensen sst med flere på den anden side for et vidne, de til Han herreds ting 9/12 sidst forleden vidnet har om nogen ord, som skulle være falden i et lag til Anders Eskildsens, imellem hans tjener Jens Nielsen i ---- og Niels Sørensen i Bisgård, at han ikke har tiendet præsten retfærdeligen den år af hans kornavl, hvilke hans ord hans tjener hårdelig benægter ved sin højeste helgens ed ikke at have haft: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ---- har vidnet efter Jens Nielsens ord, som han ikke er bestendig eller for tingsdom indgået og da straks tingsvidne efter taget, ikke heller fra sig med sin brev og segl bebrevet, men her i dag for retten højligen benægtet, og tilstået sig ikke andet at vide med Søren Madsen og Niels Sørensen end ærligt og godt i alle måder, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så nøjagtig, at den bør nogen magt at have men magtesløs.

(40)

** var skikket Peder Lauridsen i Hurup på den ene og havde stævnet Peder Jensen i Sinderup, herredsfoged i Revs herred, på den anden side for en dom, han til Revs herreds ting 23/3 nærværende dømt har, og tildømt Peder Lauridsen i Hurup at udgive en fuld skyld og landgilde fra philipi jacobi dag 1621 til samme årsdag 1622, uanseet krigsordinants klarlig i den 13. kapitel formelder blandt andet, at alle indtegnede og udviste med soldat skal nyde deres gårde kvit og fri for årlig og sædvanlig landgilde i alle måder, så længe de er i samme bestilling: så og efterdi Peder Lauridsen i Hurup for herredsfogden såvel som ikke heller her for os beviser sig at være tilsagt eller at have holden nogen soldat på mønstring eller i andre krigs brugninger siden philipi jacobi 1621, da bønderne for sådan tjeneste skal være forlovet, ikke heller bevises nogen andre der i herredet, som soldater tilforn har holdt, for skyld og landgilde samme år at være forskånet, og fogden fordi har tildømt Peder Lauridsen i Hurup samme skyld og landgilde af den gård, han iboer, at udgive, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme dom at sige eller magtesløs dømme, ej heller Peder Lauridsen i Hurup af den dele, han i kommen er, at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(43)

** var skikket Søren Skriver, hospitalsforstander i Ålborg, på den ene og havde stævnet Jens Mikkelsen i Sterup, herredsfoged i Jerslev herred, på den anden side for en dom, han til Jerslev herreds ting 6/12 1621 dømt har, imellem ham på hospitalets vegne på den ene og Bagge Kjærulf på den anden side om 50 rigsdaler med efterstandende rente, som salig afgangne Anders Pallesen, fordum byskriver i Ålborg, efter hans brevs lydelse var de fattige i fornævnte hospital skyldig, og i samme sin dom tildømt Bagge Kjærulf med hans hustru Anne Pedersdatter, som Anders Pallesen tilforn havde, ikke uden den halve part af samme gæld at betale, uanseet at Bagge Kjærulf er inddraget i Anders Pallesens bo formedelst ægteskab med hans efterladte hustru, og hans efterladte bo siden brugt og besiddet: så og efterdi det befindes, salig Anders Pallesen, som samme gæld pligtig var, at have haft børn, som ham har overlevet og endnu er i live, og ikke bevises dem arv og gæld efter ham at have afsagt, eller hans hustru, som Bagge Kjærulf nu har til ægte, sig at have til forpligtet gælden efter ham alene at betale, og herredsfogden fordi har tilfunden Bagge Kjærulf halvparten af samme gæld til fornævnte hospital at udlægge og betale, ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme dom at sige eller magtesløs dømme.

(44)

** var skikket Christen Mørk i Grindsted på sin egne og sine søskendes vegne hans visse bud Jens Pedersen på Sæbygård med en opsættelse her af landstinget 23/11 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Peder Selgensen i Saltum og Laurids Pedersen i øster Halne for et brev, som de har fremlagt i vester Brønderslev kirke 3/12 1621, hvilket brev skal være dateret i Vadum torp 28/12 1605, som de beretter, at salig Vogn Hansen i Saltum skulle have givet dem, formeldende at enhver af dem skulle på deres hustruers vegne arve en broderlod i jordegods, så han ingen rettighed kendes sig til de to parter af deres bondeeje i sønder Saltum, og Peder Selgensen og Laurids Pedersen ville hentyde fornævnte bænkebrev, at de to parter af fornævnte gård skulle følge dem, endog gode mænd har tildømt Christen Mørks far Laurids Mørk i Hellumlund og hans samsøskende halv fornævnte gård efter deres mor, tilmed formener de, at fornævnte brev skulle formelde, at Vogn Hansen ---- skulle have bevilget dem alt hvis, hans salig mor førte med sig ad Kær herred, hvilket Christen Mørk formener, Vogn Hansen ikke var mægtig til at bevilge dem hvis guld, sølv og penning, som Johanne Vognsdatter førte med sig til dem ad Kær herred, som salig Hans Mørk havde hende efterladt, efterdi Johanne Vognsdatter og Vogn Hansen sad i en fællig bunden bo uskiftet efter Hans Mørks død, mener efter slig lejlighed fornævnte bænkebrev bør magtesløs at være, og Peder Selgensen og Laurids Pedersen igen i boen at indføre med 12 mænds ed i Saltum alt hvis, Johanne Vognsdatter med sig til dem af Kær herred ført har: så og efterdi det befindes salig Johanne Vognsdatter ikke at have haft flere børn, hende skulle arve, end Vogn Hansen og hans to søstre, Peder Selgensens og Laurids Pedersens hustruer, og Vogn Hansen i hans velmagt med fri vilje har undt og tilladt hans to søstre at være lige rig og god med ham i hans jordegods, de efter deres mor kunne tilfalde, og ikke befindes ham i samme hans brev noget af Christen Mørk eller hans medarvingers jordegods at have benævnt, da ved vi efter sådan lejlighed ---- ikke i den punkt at ---- sige eller magtesløs dømme, men belangende det han i samme sin brev har bevilget Peder Selgensen og Laurids Pedersen alt hvis, hans salig mor førte med sig til Kær herred, som Jens Pedersen beretter af fællig bo at skal være udkommen, da dersom lovlig kan bevises, Johanne Vognsdatter noget af fællig bo med sig til Kær herred at have forrykket, som Christen Mørk og hans medarvinger kan være ---- interesseret, da gåes om til herredsting, som det sig bør, og Vogn Hansens brev i den artikel ikke at komme dem på deres rette tiltale til forhindring.

(47)

** var skikket Jens Christensen, barnfødt i Vrå, på den ene og havde efter KM oprejsning stævnet sandemænd i Børglum herred den drabssag anlangende, som skete 1617, for de har Jens Christensen svoren fra hans fred, hvor udover han formener sig at være sket uret: så og efterdi Johanne Sørensdatter og hendes medfølgere udtrykkeligen har vidnet, dem at have seet Jens Christensens far Christen Pedersen gangende imod Peder Nielsen med en spade i den ene hånd og sten i den anden, og så kommen med ham i parlament, og Jens Christensen derefter er kommen til dem, slagen bag på Peder Nielsen med sten, og efter Peder Nielsen var slagen om kuld, har Jens Christensen slaget ham i hans arm med en kniv, hvilke og med synsvidne bestyrkes, sådan skade med mange andre flere hug og slag at have haft, samme vidne og med de vidner, Anders Rovtved på Jens Christensen og hans far og medfølgeres vegne, som for dem har svaret, for sandemænd har fremlagt, bekræftes det, Jens Christensen har slaget Peder Nielsen i hans arm med en kniv, så blodet derover har ham forløben, og ikke i det ringeste for sandemænd eller endnu er bevislig gjort, Peder Nielsen enten at have haft våben eller værge i hænde, hvormed han Jens Christensens far eller nogen på deres liv kunne antaste, så Jens Christensen derover kunne være til tvungen at gjort nødværge, og sandemænd fordi efter fornævnte vidner og deres egen sandheds forfaring, som loven dem tillader, har udlagt Jens Christensen at være Peder Nielsens bane og derfor svoret ham fra hans fred, han og for samme sag har rømt og i nogle års tid været i skjul og dermed selv kendt sig skyldig, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne og syn, ej heller fornævnte sandemænds ed, at sige eller magtesløs dømme, og nu var her til stede Anders Pedersen, ridefoged til Sejlstrup, og han såvel som Jens Christensen begærende lysning efter KM oprejsnings brev, sagen med sandemænd igen at forfølges, men efterdi den forrige sandemænds ed og nu er ved magt dømt, vidste vi ikke nogen lysning i den sag videre at udstede, dernæst begæret eftermålsmanden Mogens Lauridsen, det han manddræberen Jens Christensen måtte blive mægtig eller og nøjagtig borgen at stedes, det han til rettens uddrag skulle til stede blive, da nu her for retten lovet Anders Pedersen at skal forskaffe Jens Pedersen til Børglum herreds ting til rette tingdag og der Mogens Lauridsen at leveres.

(52)

** var skikket Christen Madsen i Villerup på den ene og havde stævnet Christen Andersen i Holmgårds mølle og Tomas Christensen sst på den anden side for en vidne, de til Revs herreds ting 1619 vidnet har, det Christen Madsen i Vollerup skulle have bekommen en føl ulovende af den bo, Oluf Christensen i Visby iboede, hvilke han og det hårdelig benægter, så han aldrig har bekommet nogen føl, videre end han med rede penge har betalt: så og efterdi Christen Andersen i Holmgårds mølle og Tomas Christensen ikke har vidnet om nogen visse år, dag eller tid, når Christen Madsen i Vollerup samme føl skal have bekommet, Christen Andersen og Tomas Christensen ikke heller har om vidnet med hvem, Christen Madsen skulle have kontraheret, han ikke heller er sådant bestendig eller fra sig har bebrevet, men højlig benægter, som forskrevet stander, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være og ikke komme Christen Madsen til hinder eller skade i nogen måder.
 
(54)

** var skikket Gertrud Lauridsdatter i Bartum hendes visse bud Jens Christensen sst på den ene og havde stævnet Oluf Jensen, barnfødt i Ingstrup, på den anden side for en dom, han til Vorde birketing 22/11 forhvervet har, anlangende hans søster Karen Jensdatters gods, som hendes salig husbond Christen Olufsen havde under sit værgemål og Oluf Jensen på pigens vegne skal være tildømt, uanseet Oluf Jensen ikke er gift eller har bopæl, hvorfor Jens Christensen på Gertrud Lauridsdatters vegne formener, at Oluf Jensen ikke er så vederhæftig, at han kan give hende forvaring for samme gods: så og efterdi fornævnte birkefoged har tilfunden Oluf Jensen, som er hans søster Karen Jensdatters bror og næste værge, hendes gods såvel som skiftebrev, så vidt som hos Gertrud Jensdatters findes, og ikke en afkald på gjort, på pigens vegne at følge, og ham derimod at forsikre Gertrud Jensdatter og Karen Jensdatter, som det sig bør, og i så måder funderet sin dom efter loven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme.

** var skikket Niels Roersen i Viborg på den ene og havde stævnet Hans Broutmand, der sst, på den anden side for en dele, som han har over ham forhvervet til Viborg byting 23/12 sidst forleden og givet ham til sag for en ager, som han har sået havre i, hvilke ager med flere, Niels Roersen har i leje af Hans Broutmand og skal give ham hvert år af hvis jord, som han har i leje og brug af Hans Broutmand, 10 sletdaler, hvilke ager han formener at gøre sig det så nyttig, som han bedst kan: med flere ord dem imellem var, blev det så forhandlet, at Niels Roersen lovet og tilsagde nu i år at skal lade gøde samme ager, hvis ikke allerede med forsvarlig gøde, som det sig bør, førend han lader deri føre sæd, og dermed kvit lod Hans Broutmand Niels Roersen af samme dele, så den ikke skal komme ham til hinder eller skade i nogen måder.

(55)

** var skikket Poul Lauridsen Skrædder, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Carsten Kulenkamp og Kathrine Nielsdatter, nu begge tjenende Geske Abels sst, på den anden side for et vidne, som de til Viborg byting 16/12 sidst forleden med Geske Abels vidnet har, anlangende om en brygkedel, som Poul Lauridsen hende for nogen tid siden i pant sat har, og dem at have vidnet, det han siden derefter solgt hende den, endog de ikke vidste hvor mange penge, hun gav ham derfor: så og efterdi Carsten Kulenkamp og Kathrine Nielsdatter udtrykkelig har vidnet, det Poul Lauridsen har solgt Geske Abels samme kedel, det og befindes hende den at have fulgt og endnu har i hendes værge, så samme vidne dermed bekræftes, og Poul Lauridsen selv vedgår adskillige tider penge på samme kedel at have bekommet, og ikke beviser med nogen revers eller anden lovlig kundskab, samme kedel endnu at være i pant, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod Carsten Kulenkamp og Kathrine Nielsdatters vidne at sige eller magtesløs dømme.

(57)

** var skikket Christen Sørensen, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Jacob Hjulmand i ---- for en dele, han over ham til Viborg byting 23/12 sidst forleden forhvervet har, anlangende nogen hjul, som Jacob Hjulmand skulle have solgt Christen Sørensen, dog Christen Sørensen ingen hjul af Jacob Hjulmand købt har i nogen måde: så og efterdi Jacob Jensen ingen bevisning fremlægger, det Christen Sørensen skulle være ham samme penge for bemeldte hjul pligtig, men Christen Sørensen det højlig benægter, som forskrevet stander, og han dog derfor er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed Christen Sørensen af den dele kvit at være.

(58)

1/2 1623.

** var skikket Anders Sørensen, indvåner i Sæby, og gav til kende, hvorledes han skal have udgivet til velb Anders Friis til Krabbesholm, KM befalingsmand på Sejlstrup, såvel som og til hans frue velb fru Ide Munk forpligter og breve, lydende på 1000 rigsdaler og 200 daler, beretter sig at være anholden på Sejlstrup af Anders Friis, midlertid han samme forpligt skulle have udgiven, og af slig årsag været til tvungen at efterkomme deres vilje og begær, så og samme tid Anders Friis forpligtet sig til en visse tid at møde på Sejlstrup og gøre den gode mand regnskab: da lovet Anders Sørensen nu her for retten straks at være Anders Friis følgagtig og ikke noget steds bortvige men inden i dag 3 uger sætte Anders Friis nøjagtig forvaring og forloven, at han skal blive til stede og svare til hvis sager, Anders Friis har ham at give indtil rettens uddrag, såvel som regnskab at forklare og stande til rette for og i lige måde at forskaffe sin bo så god igen, som den var, da han sin forpligt udgav, og når slig loven og vissen er sat, skal samme hans forrige forpligt være kasseret og ikke komme ham til videre forhindring.

(60)

** var skikket Niels Poulsen i Nejrup på den ene og havde stævnet Søren Madsen i ---- , Peder Jensen i øster Hassing på den anden side for et vidne, de til Kær herreds ting 23/11 sidst forleden vidnet har, at de skulle have seet, at der har ligget et træ huggen i velb Otte Skeels skov, og deres vidne skal medføre, at dem skulle have syntes, at det skulle have været Niels Poulsen i ---- , som gik fra samme træ, som lå huggen: så og efterdi Søren Madsen og Peder Jensen ikke udtrykkelig har vidnet, dem at have seet Niels Poulsen hugget og bortført samme træ, men selv lagt deres vidne i tvivl, Christen Jensen og hans medfølgere og har vidnet efter Niels Poulsens ord og mundheld om samme byg, han skulle have udbudt, hvilke ord han ikke er bestendig men højligen benægter, som forskrevet stander, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så nøjagtig, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(61)

** var skikket Maren, salig doktor Eskilds, hendes visse bud Niels Rasmussen, borger og rådmand i Viborg, med en opsættelse her af landstinget 18/1 sidst forleden, lydende hende da efter anden opsættelse at have stævnet Peder Madsen, borger i Odense i Fyn, for et købebrev, han af Espen Lauridsen i Glynge til Harre herreds ting 15/11 1621 sidst forleden forhvervet har, anlangende nogen arv, som Espen Lauridsen skulle tilkomme efter salig doktor Eskild Christensen, som for nogen tid siden døde i Odense, hvilken arv han fra sig og til sin brorsøn Peder Madsen skulle have solgt, hvilket køb og vidne hun formener ikke så lovlig at være gjort, at det bør nogen magt at have: så og efterdi med delsbrev gøres bevislig, den første af de otte mænd tinghørere, ved navn Niels Madsen i Navtrup, at være bleven delt og lovforvunden samme dag, og af tingbogen forfares, samme dele at være drevet, førend han og hans medbrødre otte mænd vidnede samme vidne efter fornævnte køb, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme købe vidne så nøjagtig og lovlig, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(64)

** var skikket Maren, salig doktor Eskilds Christensens, i Odense, Peder Nielsen i Gryderup og Frands Rasmussen i Hvolby deres visse bud Niels Rasmussen, borger og rådmand i Viborg, med en opsættelse her af landstinget 18/1 sidst forleden, lydende dem da efter anden opsættelse at have stævnet Bertel Eskildsen i Vejle, Knud Svendsen sst med flere for et stokkenævn, de Christen Madsen i Skyldal på Espen Lauridsen i Glynge hans vegne 7/2 sidst forleden meddelt og givet har, hvormed Espen Lauridsens brorsøn Peder Madsen i Odense sig salig doktor Eskilds arv ville tilholde efter hvis ulovlige køb, dem er imellem gangen, hvilket stokkenævn de formener ulovlig og usanddru er, som af en part deres eget forrige meddelte stokkenævn 15/11 næst tilforn er at bevise, hvori de vidner, at salig doktor Eskild Christensen ikke har flere eller nærmere arvinger levende i Nørjylland end Espen Lauridsen, og nu i den sidste der tvært imod vidner, at doktor Eskild har ingen flere eller nærmere end Espen Lauridsen og Anne Christensdatter i Ensted: så og efterdi der tvistes om samme arv, hvem den med rette bør at tilhøre, og Maren, doktor Eskilds, bør at levere, som hende nøjagtig derfor kan kvittere, og dog til hende ingen varsel for samme sidste stokkenævn er givet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme stokkenævn så noksom og lovlig at være forhvervet, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(65)

** var skikket Peder Lauridsen i vester Hassing på hans hustru Karen Madsdatters vegne på den ene og havde stævnet Oluf Nielsen sst for en mummesag eller eftertale, anlangende en misdæders bekendelse, som Anne, Peder Trankærs, ved navn skulle have gjort i Hassing hovgård ved Oluf Nielsen, som Karen Madsdatter skulle være angældende, så formener Peder Lauridsen på hans hustrus vegne, at sådan bænkebrev og mummesag, som i så måde skulle være gjort, ikke i så måder bør at eragtes, eftersom det ikke siden for ting og dom er ganget eller stadfæstet. så mødte Niels Poulsen i Nerup på Oluf Nielsens vegne med hans fuldmagt og berettet, det Oluf Nielsen ingen breve eller bekendelser havde forhvervet, Karen Madsdatter angældende: og efter sådan lejlighed, dersom Oluf Nielsen har sådant brev eller bekendelser over Karen Madsdatter i samme sag, bør de ingen magt at have.

(66)

** var skikket Jens Lauridsen i vester Hassing på hans hustru Maren Lauridsdatters vegne på den ene og havde stævnet Oluf Nielsen sst på den anden side for et vidne, han 30/7 sidst forleden 1622 på Kær herreds ting har forhvervet, belangende en bekendelse, Anne Pedersdatter Trankærs i vester Hassing skulle have gjort, som for trolddoms sag er heden rettet, at Jens Lauridsens hustru Maren Lauridsdatter skulle have været i råd og dåd med hende, uanseet Anne Pedersdatter Trankærs ikke udførligen har sagt hende at have med været på nogen ulovlige steder: så og efterdi recessen formelder, ingen udedisk menneske eller nogen anden, som forvunden er for nogen uærlig sag, tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder at skal stå til troende, enten i vidnesbyrd eller i andre måder, i hvad de ville sige eller vidne på nogen, og befindes Anne Pedersdatter Trankærs, som samme bekendelse gjort har, at have været en misdæder, som for sin trolddoms bedrift er heden rettet, og ikke bevises Maren Lauridsdatter at have lovet nogen ondt, som dem skulle være vederfaret, eller for trolddoms gerning at være sigtet og beskyldt, men fast mere med stokkenævn og sognevidne gøres bevisligt, hende sig ærligen og kristeligen at have skikket og forholdt, da finder vi efter sådan lejlighed samme bekendelse, så vidt den Maren Lauridsdatter anlanger, magtesløs at være, og ikke at komme hende på liv, ære, rygte eller gode navn til hinder eller skade i nogen måder.

(68)

** var skikket Mads Pedersen i vester Hassing på hans hustru Mette Nielsdatter hendes vegne på den ene og havde stævnet Oluf Nielsen i vester Hassing på den anden side for et vidne, han 30/7 sidst forleden 1622 på Kær herreds ting har forhvervet, belangende en bekendelse, Anne Pedersdatter Trankærs i vester Hassing skulle have gjort, som for trolddomssag er heden rettet, at Mads Pedersens hustru Mette Nielsdatter skulle have været i råd og dåd med hende, uanseet Anne Pedersdatter Trankærs ikke udførligen har sagt hende at have med været på nogen ulovlige steder: så og efterdi recessen formelder, ingen udedisk menneske eller nogen anden, som forvunden er for nogen uærlig sag, tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder at skal stå til troende, enten i vidnesbyrd eller i andre måder, i hvad de ville sige eller vidne på nogen, og befindes Anne Pedersdatter Trankærs, som samme bekendelse gjort har, at have været en misdæder, som for sin trolddoms bedrift er heden rettet, og ikke bevises Mette Nielsdatter at have lovet nogen ondt, som dem skulle være vederfaret, eller for trolddoms gerning at være sigtet og beskyldt, men fast mere med stokkenævn og sognevidne gøres bevisligt, hende sig ærligen og kristeligen at have skikket og forholdt, da finder vi efter sådan lejlighed samme bekendelse, så vidt den Mette Nielsdatter anlanger, magtesløs at være, og ikke at komme hende på liv, ære, rygte eller gode navn til hinder eller skade i nogen måder.

(70)

** var skikket Niels Lauridsen i Rottrup på hans mor Anne Mortensdatter i Hvolgård hendes vegne på den ene og havde stævnet Oluf Nielsen i vester Hassing på den anden side for et vidne, han 30/7 sidst forleden 1622 på Kær herreds ting forhvervet har, belangende en bekendelse, Anne Pedersdatter Trankærs i vester Hassing skulle have gjort, som for trolddoms sag er heden rettet, at Niels Lauridsens mor Anne Mortensdatter i Hvolgård skulle have været i råd og gerning med hende i trolddoms bedrift, uanseet Anne Mortensdatter ikke nogen tid er over bevist med nogen sandfærdige vidnesbyrd at have lovet nogen ondt, og sådant at være dem vederfaret: så og efterdi recessen formelder, ingen udedisk menneske eller nogen anden, som forvunden er for nogen uærlig sag, tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder at skal stå til troende, enten i vidnesbyrd eller i andre måder, i hvad de ville sige eller vidne på nogen, og befindes Anne Pedersdatter Trankærs, som samme bekendelse gjort har, at have været en misdæder, som for sin trolddoms bedrift er heden rettet, og ikke bevises Anne Mortensdatter at have lovet nogen ondt, som dem skulle være vederfaret, eller for trolddoms gerning at være sigtet og beskyldt, men fast mere med stokkenævn og sognevidne gøres bevisligt, hende sig ærligen og kristeligen at have skikket og forholdt, da finder vi efter sådan lejlighed samme bekendelse, så vidt den Anne Mortensdatter anlanger, magtesløs at være, og ikke at komme hende på hendes liv, ære, rygte eller gode navn til hinder eller skade i nogen måder.

(72)

** var skikket Mads Nielsen i Nestild på den ene og havde stævnet Hans Christensen sst, Søren Nielsen med flere på den anden side for et vidne, de til Hindborg herreds ting nærværende år vidnet har, anlangende Mads Nielsens datter, ved navn Anne Madsdatter, skulle have fået en barn, som de skulle have hørt rygte og tidende om, dog ikke de har udlagt deres ---- mand eller dem i sandhed selv derom vitterlig er, ej heller skal befindes i sandhed Anne Madsdatter har fået eller har været med barn, men de uden al sandfærdig årsag ville med slig deres vidne beskylde hende på ære: så og efterdi Hans Christensen og Søren Nielsen og deres medbrødre alene har vidnet om rygte og tidende, og ikke om nogen deres egen vitterlighed, dem derom skulle være bevidst, samme deres vidne ikke heller med nogen nøjagtig kundskab bekræftes, Anne Madsdatter samme barn at skulle have fanget, men hun det til tinge, da samme vidne vidnet er, højligen har benægtet, som tingsvidne derom formelder, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(74)

15/2 1623.

** var skikket velb fru Anne Krabbe til Baggesvogn hendes visse bud Hans Jensen i Odsgård med en opsættelse her af landstinget 23/11 sidst forleden, lydende hende da efter anden opsættelse at have stævnet Jacob Nielsen i Sinderupgård for et vidne, han til Fjends herreds ting 11/12 næst forleden år udstedt har, anlangende gård og ejendom at skal ligge til Mørupgård ind til Kællinghøj, hvilke vidne er udstedt imod et ---- brev af Fjends herreds ting, dateret 1480 octavo, hvilke sandemænds brev formeldte, at Kællinghøj ligger i markskel imellem Gundelund mark og Møgelbjerg mark, hvilke begge gårde hun sin livstid med forlenet er, og berettes en uendelig dom over samme vidne at være forhvervet: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke aleneste har vidnet om deres vitterlighed om brugsel, men også udtrykkeligen det samme ejendom skulle have ligget til Mørupgård med rette, som ikke tilhører vidnesbyrd at om vidne, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme tre vidner så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(77)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Anders Hegelund, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget 23/11 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Peder Bunde i Fusøre og Niels Christensen i Mønsted for en vidne, de til Fjends herreds ting 8/10 næst forleden vidnet har, at det skulle være dem vitterligt, at Møgelbjerg fæ skulle have haft drøft i Kælling og med lyngslæt og brugelighed, og hvis fornævnte ejendom skulle være, vidste de ikke: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet endelig men selv lagt deres vidner i tvivl, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom og nøjagtig, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(79)

** var skikket Hermand Jensen, borger og indvåner i Ålborg, på den ene og havde stævnet Anders Tomasen i Lindholmgård på den anden side for en uendelig landstings dom, han skulle have forhvervet i Viborg, for nogen pending, som han skulle have oppebåret af hr Jens Jacobsen i Søndbjerg på hans og hans hustrus vegne, hvilket han benægter sig aldrig at have gjort eller lovet dem nogen penge at udfordre af hr Christen Pedersen i Åsted: så og efterdi samme landstings dom, nu hid stævnet er, ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have.

(80)

** var skikket Anders Mortensen i øster Halne på den ene og havde stævnet Morten Simonsen, borger i Ålborg, Jens Pedersen Kock sst med flere på den anden side for et vidne, de til Ålborg byting 13/1 sidst forleden vidnet har, formeldende iblandt andet at Anders Mortensen at have fanget og bekommet 6 tønder byg af Jens Nielsen Maltmand, som tjente salig Godslev Budde, uanseet at han aldeles intet byg at have fanget eller bekommet, som han ved sin højeste helgens ed benægter: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet på fersk fod, men ved 3 år efter samme gæld skal være gjort, som deres vidne om formelder, samme gæld ikke heller med brev og segl eller nøjagtig regnskabs bog og bevis bekræftes, men Anders Mortensen det ved højeste ed benægter, som forskrevet står, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne så og fornævnte dele, så vidt den Anders Mortensen anlanger, magtesløs at være.

(82)

1/3 1623.

(som holdtes på Asmildkloster)

** var skikket velb Eske Brock til Estrup, befalingsmand på Dronningborg, hans visse bud Oluf Pedersen i Hørsted med en opsættelse her af landstinget 18/2 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Søren Nielsen i Hjørring for nogen uendelig dom, han lader sig af berømme, det han her til landstinget skal have ladet forhverve over en dele, hans tjener Niels Pedersen i Højsted over Søren Nielsen forhvervet, anlangende nogen pending, han skulle være Niels Pedersen skyldig for en grå hoppe, han ham afkøbt har: så og efterdi det befindes, den ene varselsmand for samme dele, ved navn Poul Jensen i Visby, selv at have været en af de 8 mænd tinghørere, samme vidne inden tinge har af vidnet, da kunne vi ikke kende samme dele så nøjagtig, at den bør nogen magt at have, og efterdi Niels Pedersen nu her for retten har videt samme kvittants for falsk og urigtig, ved vi ikke på samme kvittants at dømme, førend Niels Pedersen forværger sig selv tolvte, det hans signet ikke derfor er kommen med hans vilje og vidskab, som det sig bør.

(85)

** var skikket velb Oluf Parsberg ---- så mødte Niels Pedersen og berettet, han ikke var på Ørum slots stavn, der samme parlament skulle være gjort, så var Oluf Pedersen i Hørsted til stede og tilstod, det Niels Pedersen kom i hans tjeneste til sankt mikkels dag 1621, hvortil Peder Hansen svarede, at samme bordag tilforn at være gjort og mente fordi, Niels Pedersen sine bøder til hans husbond på KM vegne var pligtig at udgive, da begærede Niels Pedersen sagen nogen tid at måtte bero, at han der forinden kunne stille den gode mand tilfreds: og efter sådan lejlighed blev sagen opsat til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(86)

** var skikket Jens Pedersen i Vellev på salig Christen Jensen, som døde i Viborg, hans arvingers vegne på den ene og havde stævnet Peder Christensen Rind, borger i Viborg på den anden side for en brev, han lader sig af berømme, som han af Niels Jensen og Laurids Jensen i Grensten forhvervet skulle have, hvori han mener et brev, som Peder Rind til salig Christen Jensen udgivet har på en summa penge, skal være død og magtesløs gjort, endog Jens Pedersen formener samme gældsbrev ikke med Niels Jensen og Laurids Jensen, Christen Jensens arvinger, deres forsegling eller underskrifter at skal være bekræftet: så og efterdi Niels Jensen og Laurids Jensen ikke selv samme brev har forseglet, de ikke heller vil være den bestendig men højligen benægter, som forskrevet stander, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme brev så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(88)

** var skikket velb Peder Munk til Sæbygård hans visse bud Jens Pedersen på Sæbygård med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Mikkel Jensen i Højstrup, Jens Pedersen i Koldbro med flere for et vidne, de til Børglum herredsting 16/5 1620 vidnet har, at der skulle have været en ---- imellem Vesterskov og Østerskov, som ligger sønden og vesten Ulsted, hvilken vidne Jens Pedersen på Peder Munks vegne formener vildig at være, efterdi Mikkel Jensen, som da boede i Ulsted, var den første mand i fornævnte vidne og ville dermed vidne sig ejendom og brugelighed til: da efterdi det befindes, sagen i seks uger at have været optagen, og ikke samme vidne, hjemmel og dom nu i rette lægges, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kunne gøre nogen videre ophold, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner, hjemmel og dom magtesløs at være.

(89)

** var skikket velb Peder Munk til Sæbygård hans visse bud Jens Pedersen, tjenende der sst, med en opsættelse her af landstinget 10/1 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Oluf Pedersen i Ulsted, Jens Pedersen i Koldbro med flere for et vidne, de til Børglum herreds ting 16/5 1620 vidnet har, at somme af dem har mindedes i 14 år, og somme i 12 år, at de i Ulsted holdt dem til hvert sjette træ og ris og har haft svin på olden i den skov, som ligger imellem Fuglsang og Ulsted, og ikke deres vidner formelder mere samme ejendom har været brugt for endel eller ikke: da efterdi det befindes, sagen i seks uger at have været optagen, og ikke samme vidner og dom nu i rette lægges, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kunne gøre nogen videre ophold, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner og dom magtesløs at være.

(91)

** var skikket Lauge Jensen, forrige foged på Bustrup, på den ene og havde stævnet David Mortensen i Torup på den anden side, for han 11/1 sidst forleden til Nørlyng herreds ting har ladet ham fordele for 10 rigsdaler, han var ham skyldig for den beskyldning, Maren Svendsdatter beskyldte ham efter hans brevs indhold, dateret Bustrup 19/10 1622, hvilke 10 daler Lauge Jensen benægter ikke er ham skyldig, men beretter er aldeles afbetalt og klargjort: så og efterdi Lauge Jensen nu for os i rette lægger David Mortensens forseglet kvittants, dateret 22/10 1622, hvori han bekender, det Lauge Jensen har leveret ham penge og fuld værd for den beskyldning, Maren Svendsdatter på Lauge Jensen har gjort, så David Mortensen derfor forpligter sig at holde ham kvit for hans husbond, og David Mortensen dog siden for samme 10 daler for Maren Svendsdatters beskyldning har ladet ham fordele imod sin udgivne kvittants, da finder vi efter sådan lejlighed Lauge Jensen af den dele kvit at være.

(93)

** var skikket velb Tyge Brahe til Tostrup. KM befalingsmand på Skivehus, hans visse bud Poul Sørensen i ---- på den ene og havde stævnet Peder Pedersen i Tovstrup, Jens Mortensen med flere sst på den anden side for deres ed og tov, de til Harre herredsting 20/2 sidst forleden gjort har over Mads Jensen, som boede i Glynge, for kætterskab, han har beganget med hans forrige hustrus brordatter, Anne Poulsdatter der sst, hvilke deres ed og tov Poul Sørensen på Tyge Brahes vegne formener lovlig og ret at være: så og efterdi for nævninger har været gjort bevislig, det Mads Jensen har været berygtet for at skulle haft lejermål med Anne Poulsdatter, hans forrige hustrus brordatter, som han havde i huse hos sig, og hun skulle fanget barn ved ham, som skulle være omkommet, han og selv til tinge har bekendt sig samme barn i jorden i hans egen burre at have nedsat, og taget livet af den, såvel som og selv tilstået sig med Anne Poulsdatter at have haft legemlig fællig, og fornævnte nævninger fordi har ham kætteri over svoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke nogen årsag eller tilfald imod samme nævnings ed at sige eller magtesløs dømme, men den ved magt at blive.

(96)

** var skikket velb Oluf Parsberg til Jernit, høvedsmand på Ørum slot, hans visse bud Peder Hansen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Jens Olufsen i Skyum på den anden side for tre uendelige landstings domme, han sig på beråber at have forhvervet over adskillige vidner og nævnings ed, som Oluf Parsberg har ladet forhverve i trolddoms sag, som Jens Olufsen er tillagt og beskyldt for af Søren Lauridsen og Niels Hjariksen i Skyum, menende samme vidner og nævnings ed lovlig og ret at være, og samme uendelige domme ingen magt bør at have men magtesløs at blive: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, bør den ikke længere magt at have, og efterdi med delsbrev bevises, Søren Lauridsen, som samme klage og sigtelse gjort har, som mest Jens Olufsen angår, såvel som og en del fornævnte vidnesbyrd, i sagen vidnet har, at have været delt og lovforvunden, da fornævnte klage og sigtelse er gjort, såvel som fornævnte vidnesbyrd og deres medbrødre deres vidner vidnet har, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme Søren Lauridsens klage og sigtelse, ej heller fornævnte lovfældige mænds vidner og så mange, som efter dem vidnet har, såvel som og ikke fornævnte nævnings ed, derpå funderet er, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(110)

15/3 1623.

** var skikket Jens Andersen Krag, borger i Viborg, og gav til kende, hvorledes han nogen tid forleden har tilskrevet hans bror hr Oluf Andersen Krag i Vrå præstegård om nogen uskikkelighed og ulempe, belangende hans søn Anders Olufsen Krag, som han skulle være beråbt for i Barsebæk såvel som også i Ålborg, hvilke skrivelse han har sin bror hr Oluf Krag i god, broderlig og venlig mening tilskrevet, at han skulle lære og undervise sin søn slig letfærdig løsagtighed at afstå: så og efterdi Jens Andersen Krag i sin lukkede forseglede sendebrev har sin bror hr Oluf Krag tilskrevet, iblandt andet, det Anders Olufsen forgangen sommer ---- skulle være beråbt at skulle ligge i et skiden og nogen kættersk levned, og i samme sin brev sin bror venlig påmindet, at han sin søn Anders Olufsen skulle ---- sig fra slig letfærdighed ---- , på det hans gamle forældre og andre venner ikke for hans skyld i fremtiden skulle høre eftertale, og ikke han i samme sin skrivelse har sigtet eller beskyldt Anders Olufsen for nogen kætteri sag, men alene efter rygte, han havde hørt troligen ---- sin kødelige bror og det hemmelig i sin lukkede missive om sit barns ulempe, som forskrevet stander, han og her i dag har undskyldt Anders Olufsen Krag, så han ikke ved med ham andet, end det ærligt er, da bør samme hans velmente skrivelse efter sådan lejlighed ikke at komme Jens Krag til hinder eller skade i nogen måder, og efterdi Søren Lauridsen og hans medfølgere såvel som Christen Christensen Roed alene har vidnet om rygte, det Anders Olufsen skulle have i været for sådan skiden kættersk levned, og ikke om nogen deres vitterlighed, eller det med andre nøjagtige vidner om nogen synlig gerning bekræftes, da finder vi samme deres vidner i de måder magtesløs at være, belangende Søren Lauridsen og Mette Sørensdatter deres vidne, det Anders Olufsen Krag skulle ligget i seng med hans gældkvinde Johanne, som han selv tilstander at have avlet barn med og sine bøder derfor har udlagt, så samme deres vidne dermed bekræftes, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod samme deres vidne i den punkt at sige.

(115)

** var skikket Laurids Christensen, borger i Ålborg, hans visse bud Anders Olufsen Krag, der sst, på den ene og havde stævnet Laurids Nielsen, borger sst, på den anden side, for han 10/2 sidst forleden skal have ladet ham fordele til Ålborg byting, nogen gældssag anlangende, uanseet Laurids Christensen har haft rede og regnskab med Laurids Nielsen og formener, samme dele ikke lovlig og ret at være og ikke var lovligen forfulgt til fjerde ting, som det sig burde: så og efterdi Laurids Christensen findes i Laurids Nielsens regnskabsbog for samme gæld klarlig at være indskrevet, og ikke Anders Olufsen den vil beskylde for urigtig, ej heller med kvittants bevises, samme gæld aflagt at være, og Laurids Christensen fordi derfor er delt bleven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke Laurids Christensen af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(116)

** var skikket velb jomfru Johanne til Bajlumgård hendes visse bud Mads Jørgensen, borger i Skive, med en opsættelse her af landstinget 15/2 sidst forleden, lydende hende da at have stævnet Jacob Mogensen i Dalgård, herredsfoged i Nørherred, for en dom han til fornævnte ting nogen rum tid siden forleden dømt har, anlangende det pantebrev, Iver Lykke Eriksen, Verner Parsberg på Eskærgård og dets tilliggende gods givet har, og velb Verner Parsberg med samme pantebrev og herredsfogdens dom tilholder sig ---- efterskrevne gårde og gods, liggende i Salling, og Mads Jørgensen på jomfru Johanne Lykkes vegne formener, herredsfogdens dom ikke skal være lovlig forhvervet, idet hun ikke skal være lovlig stævnet eller kaldt derfor efter recessen: da efterdi det befindes Falk Gøye af KM at være til forordnet jomfru Johanne Lykkes værge at være, og efterdi hun selv er jomfru og umyndig, og ikke Mads Jørgensen fremlægger hendes tilforordnede værges fuldmagt i sagen at tale, da ved vi efter sådan lejlighed ikke nu for ham at dømme.

(118)

** var skikket Peder Wandel, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet Simon Hansen, borger sst, på den anden side for en uendelig dom, som han skulle have forhvervet her af landstinget på en dele, som Peder Wandel har ham i til Ålborg byting efter hans skadesløs brev, og skal være her tildømt af landstinget den at fuldgøre, og formener Peder Wandel samme dele bør ved sin magt at blive: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi det befindes Peder Wandel en gang ved nam og tag at være gjort udlæg i Simon Hansens bo for hovedgælden, hvoraf samme omkostning skulle rejse, og Peder Wandel ikke derefter samme ---- for omkostning har gjort anfordring, endog det var hovedgæld anrørende, og ikke heller han fremlægger nogen bevis på samme ---- , han Simon Hansen skulle have lånt, da finder vi efter sådan lejlighed Simon Hansen af den dele kvit at være.

(120)

** var skikket Peder Wandel i Ålborg på den ene og havde stævnet Simon Hansen, borger der sst, på en anden side for en bog, han har i rette lagt på Ålborg byting 17/2 sidst forleden, anlangende nogen gæld, Peder Wandel skulle være ham pligtig, hvilket han højlig benægter, og ikke med brev eller segl skulle bekræftes, formener samme opskrift i fornævnte bog bør magtesløs at være: så og efterdi med delsbrev gøres bevislig, Simon Hansen at have været delt og lovforvunden, da han samme dele over Peder Wandel drevet har, da finder vi Peder Wandel af den dele kvit at være, og efterdi Peder Wandel ikke samme opskrift i Simon Hansens regnskabsbog vil vide for urigtig, eller nogen kvittants eller bevis derimod fremlægges, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme opskrift i fornævnte bog at sige.

(122)

** var skikket Søren Mikkelsen, borger i Viborg og byens kæmner, på den ene og havde stævnet doktor Peder Iversen, kannik i Viborg, på den anden side, for han ved sin tjener, Anders Nielsen i ---- har ladet Peder Davidsen, Jens Fisker med flere i Viborg og Poul Sørensen i Tegels fordele til Vorde birketing 7/2 sidst forleden, for de skal have brugt fiskeri i Nørmølle dam: så og efterdi Bertel Møllers vidne ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, den ikke heller med nogen andre vidnesbyrd bekræftes, der ikke heller befindes bemeldte personer navnlig for samme dele at være given varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og dele så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs.

(124)

** var skikket Peder Andersen i ---- , Anders Pedersens søn, på den ene og havde stævnet Poul Nielsen i ---- på og hans hustru Maren Jensdatter, Christen Nielsen i Bjerregård og Laurids Nielsen sst den anden side for et vidne, de til Hassing herreds ting 30/1 sidst forleden vidnet har, anlangende at Peder Andersen søndag nat næst efter sankt olufs dag tog en læs hø på den båre, sønden til Bjerregård, som ligger til Poul Nielsens gård, og førte den af uden Poul Nielsens ja og minde, hvilke deres vidne Peder Andersen hårdelig ved Gud og sin salighed benægter: så og efterdi det befindes, Poul Nielsen og hans hustru selv i deres egen sag at have vidnet, og i så måder vildige, samme vidne ikke heller er vidnet på fersk fod, men ved halvt år efter sådan gerning skulle være sket, og ikke fornævnte vidnesbyrd har forklaret hvem, der skulle have været med Peder Andersen samme hø at læsse eller bortføre, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne såvel som fornævnte klage, derefter gjort er, magtesløs at være.

(127)

** var skikket Peder Christensen i ---- på den ene og havde stævnet Poul Jensen i ---- , Laurids Lauridsen sst og deres medbrødre 12 kirkenævninger i Odby sogn, for de til Revs herreds ting 25/1 sidst forleden har Anne Jespersdatter Sand en fuld trolddoms kirkenævn oversvoret for trolddoms bedrift efter hendes egen bekendelse og hvis vidnesbyrd, for dem fremlagt er, hvilke deres ed Peder Christensen formener ret at være svoren, og den ved fuldmagt at blive: så og efterdi for nævninger, såvel som nu her for os, med adskillige vidner er gjort bevisligt, Anne Jespersdatter Sand at have lovet folk ondt, og det dem efter sådan hendes løfte, en del på liv og helbred og en part på kvæg og i andre måder, hændt og vederfaret, hvilke vidner hun en del for ting og dom har tilstanden sandfærdig at være, og hun derfor til hjemting såvel som her i dag for retten er sigtet og beskyldt, som forskrevet stander, det og gøres bevislig hende for sådan hendes onde gerninger at være rømt og bortveget, hun og befindes af andre misdædere for sådan trolddoms bedrift at være beråbt og udlagt, og overalt befindes hende for ting og dom, såvel som og her i dag, selv har bekendt, sig til sådan trolddom og spøgeri at have begivet og forsvoren Gud og alt det helligt ---- , såvel som og i adskillige trolddoms bedrift at have med været og om andre deres onde gerninger i så måder at være bevidst, og loven bemelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved, der sigtet er, og den der sigter, alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den, der sag gives, med nævn i kirkesogn, og efterdi fornævnte nævninger, som i sognen hos Anne Jespersdatter boende er og bedst hendes lejlighed ved, fordi har været opkrævet hende for trolddoms sag enten at skære eller skylde, og de efter fornævnte vidner, sigtelse såvel som hendes egen bekendelse har hende kirkenævn oversvoren, da ved vi efter sådan lejlighed ikke nogen årsag eller tilfald dem for den deres ed og tov at kunne fælde, men den ved fuldmagt at blive.

(138)

29/3 1623.

** var skikket velb Peder Bille til Lindved med en opsættelse her af landstinget 15/3 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Jacob Mogensen i Dalgård, herredsfoged i Nørherred, for han 4/2 sidst forleden til fornævnte ting skal i hans doms sentens tildømt velb Palle Rodsteen til Hørbylund at til hænde stille Peder Bille hans hustru fru Kirsten Skeels beseglede lodder, jordebøger og regnskaber, inventarium såvel som de gode mænds taksering på jordegods, som af Palle Rodsteen solgt er, og alt hvis fornævnte værgemål vedkommer, som han for fru Kirsten Skeel har i været: så og efterdi Jacob Mogensen i samme hans dom har tildømt Palle Rodsteen iblandt andet at forskaffe Peder Bille inventarium eller og at lide æskning såvel som for kost, tæring og interesse, endog fornævnte gode mænds kontrakt og forhandling ikke formelder om nogen inventarium, Palle Rodsteen at være pligtig til Peder Bille at levere, det ikke heller befindes for fogden at være i rette sat, ikke heller gøres bevisligt, Palle Rodsteen nogen domme i sagen at have siddet overhørig, så han dermed kunne være nogen kost og tæring pligtig efter rigens ret, da finder vi efter sådan lejlighed, denne herredstings dom som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham indstævnes, dem om hvis punkter, for ham bliver i rette sat, endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(141)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Niels Lauridsen, slotsskriver sst, og havde hid kaldt sandemænd af Hassing herred, at udlægge Christen Boisen i Gunderup mølle hans bane, som er død funden 15/2 sidst forleden hos sin mølle i vester Hørdum, og først fremlagde Niels Lauridsen efterskrevne tingsvidne af Hassing herreds ting 27/2 sidst forleden, indeholdende Oluf Skrædder i øster Hørdum, Laurids Clemendsen og deres medbrødre 9 synsmænd for 8 mænd at have afhjemlet deres syn, at de var hos Hørdum vejrmølle 15/2 sidst forleden og der synede og beså Christen Boisens lig, som lå neden ved møllen død, og da var hans hoved sønder, og syntes dem, at Christen Boisen af våde og stor ulykke var nedfalden af hans egen vejrmølle, som hans lig og lå under døren derpå: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Christen Boisen af våde og vanlykke at være falden fra vejrmøllen og sin hals sønder stødt, og det at være ham til bane og livs lagt.

(143)

** var skikket Anders Olufsen Sadelmager, borger i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Jens Andersen Vodskov, borger sst, for en dele, han over ham til Ålborg byting 27/1 sidst forleden forhvervet har, belangende nogen gæld, han skulle være ham pligtig, uanseet Anders Olufsen sådan gæld ved højeste helgens ed benægter, ej heller for sådan dele findes lovlig stævnet og kaldt at være: så og efterdi Anders Sadelmagers hustru for dannemænd har vedgået og bekendt, en del af samme gods af Jens Vodskov og hans hustru at have bekommet og udtrykkelig forklaret, det Anders Sadelmager en stenkande deraf har bort givet, hvilke han ikke selv vil benægte, men nu for retten tilstander, som forskrevet stander, så samme vidne med hans egen bekendelse i så måder bekræftes, det og befindes, sagen i seks uger har været optagen, og Anders Sadelmagers hustru forelagt nu her for retten at skulle mødt, hvilke ikke sket er, men hun sig fra retten undholder godset, om vidnet er, ikke at ville ---- , så det ene med det andet befæstes, Anders Sadelmager det at være Jens Vodskov pligtig, og han fordi er delt bleven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke Anders Sadelmager af den dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(145)

** var skikket velb Palle Rodsteen til Hørbylund hans visse bud Bertel Jensen, foged på Jungetgård, med en opsættelse her af landstinget 15/3 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Jacob Mogensen i Dalgård, herredsfoged i Nørherred, for en dom han 8/10 sidst forleden dømt har, hvilken dom var både imod loven og rigens ret, og den ikke så lovlig og retfærdig var dømt, og blev samme dom her til landsting magtesløs gjort: så og efterdi Jacob Mogensen har tildømt Palle Rodsteen sin hustrus anpart af samme penge at betale med rente og skadegæld eller derfor at lide dele og tiltale, og Palle Rodsteen som en adelsperson ikke sådan ret med høringsdele at være undergiven, så Jacob Mogensens dom fordi siden her er underkendt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Jacob Mogensen sig jo dermed har forseet og bør derfor at igen give Palle Rodsteen hvis billig kost og tæring, som kan ---- ham for den hans dom at have ladet anvende.

(147)

** var skikket velb Tyge Brahe til Tostrup, KM befalingsmand på Skivehus, hans visse bud Poul Sørensen i Sønderup på den ene og havde stævnet Jep Eskildsen i Nibe, Bertel Sørensen sst med flere på den anden side for deres ed og tov, de til Harre herreds ting 13/3 gjort har over Anne Poulsdatter i Glynge for kættersag, hun med Mads Jensen, der sst, beganget har, hvilke deres ed og tov Poul Sørensen på Tyge Brahes vegne formener lovlig og ret at være og burde ved sin fuldmagt at blive: så og efterdi Anne Poulsdatter til tinge såvel som her i dag for retten har bekendt og tilstået, sig at have haft legemlig fællig og avlet barn med Mads Jensen, som tilforn har haft hendes farsøster til ægte, hvilke og med syn gøres bevislig, samme barn at være omkommet og i Mads Jensens burre nedersat, så han og derfor har standen sin ret, og nævninger fordi efter slig lejlighed efter hendes egen bekendelse har hende kætteri oversvoret, da ved vi efter slig lejlighed ikke nogen årsag dem for den deres ed og tov at kunne fælde.

(148)

** var skikket Morten Simonsen, borger i Ålborg, hans visse bud Baldser Hansen, ridefoged til Børglum kloster, på den ene og havde stævnet Laurids Nielsen Års, borger sst, på den anden side for en dele, han lader sig af berømme at have forhvervet over ham til Ålborg byting 10/2 sidst forleden for gældssag, uanseet Morten Simonsen skal have regnskab imod samme gæld, formener først at være over rede og regnskab med ham: så og efterdi for os i rette lægges Laurids Nielsens regnskabsbog, hvori Morten Simonsen for samme gæld rigtig findes antegnet, og ikke Baldser Hansen samme bog vil vide for urigtig, ej heller med kvittantser eller i andre måder beviser, gælden at være betalt, og Morten Simonsen fordi derfor er delt bleven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke ham af den dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(150)

** var skikket velb fru Sofie Ulfstand til Barsebæk hendes visse bud Christen Nielsen i Alstrup på den ene og havde stævnet Jørgen Knudsen i Horsnab på den anden side for en uendelig dom, han lader sig af berømme at have forhvervet over en uendelig dom, hun har ladet forhverve over Søren Jensen i Tolne hendes retfærdige landgilde har fradømt, formener denne uendelige dom, Jørgen Knudsen forhvervet har, bør magtesløs at blive: så og efterdi samme landstings dom på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi fornævnte herredstings dom ikke er endelig, finder vi den at være som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(152)

** var skikket velb Palle Rodsteen til Hørbylund hans visse bud Peder Christensen i Vangterp på den ene og havde stævnet Poul Kock, byfoged i Sæby, på den anden side for en dom, han til Sæby byting 26/2 sidst forleden, imellem hans fuldmægtig Peder Christensen i Vangterp på hans vegne på den ene og Laurids Nielsen, borger i Sæby, på sin hustru Karen Pedersdatters vegne på den anden side, dømt og afsagt har, anlangende adskillige varer, fru Ingeborg Skeel skal tilhøre, Karen Pedersdatter er påvidnet, hun havde i en kiste på Hørbylund, hun skulle have lås og lukkelse til og samme kiste med sig fra gården borttaget uden Palle Rodsteens og fru Ingeborg Skeels minde, formente Karen Pedersdatter burde derfor at lide tiltale som for uhjemlet: så og efterdi samme bytings dom ikke er endelig, bør den at være som udømt var, og sagen til bytinget igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(153)

** (Søren Skriver opsættelse). så mødte Peder Jensen og påskød brevene endnu at være hos skriveren, så han ikke havde dem her at i rette lægge, men begæret sagen nogen tid måtte bero, at de her kunne til stede føres: da efter ---- anden landsting efter påske først kommende, og da dem her at møde og gå ---- .

** Johan Lerup cit Anne Mortensdatter for en hjemmelsbrev. så mødte Bertel Poulsen med samme hjemmelsbrev og formente den ret at være og burde ved magt at blive: da efter begge parternes bevilling blev samme sag opsat til næste landsting efter pinsedag først kommende, og da dem her at møde og gå ---- .

(154)

** Johan Lerup cit Søren Jensen for en seddel. så mødte Søren Jensen og berettet, det han i Randers solgte Johan van Lenops tjener, Hans Nielsen, samme stykke vin, og der det var heden ført, kom Bertel Poulsen derefter til ham og berettet samme vin at være beslagen for told skyld, og berettet for ham, at Johan van Lenops hustru og nogle Mette Sørensdatters arvinger skulle være forenet om samme stykke vin, så de det skulle dele i to parter, og han efter sådan hans beretning samme sin seddel udgav: da efter begge parternes bevilling blev samme sag opsat til næste landsting efter pinsedag først kommende.

** mester Peder Pedersen cit Bertel Poulsen, så mødte Johan Lenop med samme vidne og formente det ret at være og burde ved magt at blive, desligeste mødte Søren Jensen i Randers og med helgens ed og oprakt finger var samme vidne bestendig, var og her til stede Bertel Poulsen og i lige måde var sit vidne bestendig, og at samme vin blev i kælderen indlagt efter Maren Pedersdatters befaling, hvortil Morten Jacobsen svarede, at hun ikke benægtet det, hun jo på hendes medarvingers vegne befalede samme vin at indlægge, efter deres tjener det havde købt efter Søren Jensens brevs formelding: da efter begge parternes bevilling blev samme sag opsat til næste landsting efter pinsedag først kommende, og da dem her at møde og gå derom.

(155)

** var skikket Niels Tomasen, byfoged på Skagen, på den ene og havde stævnet Axel Christensen, borger der sst, på den anden side for ---- håndskrift, han sig på berøber, over Niels Tomasen at være givet og ikke fra sig igen ville antvorte, uanseet fornævnte håndskrifter og al hvis gæld, han ham skyldig været har, skal være betalt med gode varer. så er Axel Christensen ikke nu mødt til gensvar eller nogen hans lovlige undskyldning at gøre: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udganget, og samme håndskrift at være magtesløs kendt, indtil hvem der har i at sige, hvilke domme findes til Axel Christensens værneting lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom formelder, så Axel Christensen har haft noksom respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og han det ikke gjort har, hvorfor Niels Tomasen har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke Axel Christensen endnu er fremkommen eller nogen på hans vegne nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme håndskrift magtesløs at være.

(157)

26/4 1623.

** var skikket Jacob Mogensen i Dalgård og havde hid kaldt sandemænd af Hindborg herred, at udlægge Jens Sørensen i Savstrup hams bane, som er død funden imellem begge Savstrup 10/3 sidst forleden, så mødte Mogens Jensen, skriver på Skivehus, og først fremlagde hr Knud Eriksen, sognepræst til Oddense kirke, hans kundskab, som han for hr Erik Christensen, provst i Rødding herred, 31/3 sidst forleden gjort har, som indeholder Knud Eriksen at have bekendt, at han ikke kunne nægte, at salig Jens Sørensen var i hans hus i Oddense 4/3 1623 og beklaget sig, at han en tid lang havde været syg og skrøbelig og ikke været vel tilpas og ved helbred siden den tid, hans søn Jens Jensen i Savstrup var i Rødkær med ham på marken, Jacob Madsen med flere at have vidnet, at imidlertid de tjente i Savstrup, havde de ikke fornemmet, det Jens Jensen i Savstrup havde været i nogen bordag med hans far, salig Jens Sørensen: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Jens Sørensen formedelst sin alderdom og skrøbelighed af frost og kulde på marken af våde og vangive at være omkommen. og det at være ham til bane og livs lagt, eftersom de sagde dem selv sandhed derom at have udspurgt og forfaret.

(160)

** var skikket Hans Felthus, rådmand i Ålborg, og gav til kende, at han 28/3 sidst forleden for borgmestre og råd i Ålborg havde ladet stævne Karen Pedersdatter Suur og hendes lovværge med hendes regnskabsbog, belangende nogen regnskab, som hans salig afgangne bror Anders Bang og hende imellem været har, om noget helkoppet humle, han til Lübeck for hende købt har, og derfor leveret ham 150 enkende rigsdaler, som han tog med sig til Lübeck: med flere ord dem på begge sider imellem var da blev de nu her for retten så forenet og fordragen, det Niels Poulsen tog Hans Felthus i hånd og lovet og til forpligtet sig at skal give Hans Felthus et halvt hundrede daler, hver daler til 64 mark beregnet, og ---- det første de hjemkommer at skal erlægge uden al videre forhindring ---- al hvis gæld og regnskab i hvis måder det være kan, som salig Mads Bang så og salig Hans Kældersvend og Karen Pedersdatter til denne dag ---- været har, aldeles være klareret, og den ene den anden intet videre skyldig i nogen måder, og hvis opskrifter, breve eller domme, der da kan findes eller være forhvervet, aldeles at være kasseret og ingen til hinder at komme.

(162)

** var skikket velb Hans Dyre til Boller, KM befalingsmand på Lund på den ene og havde stævnet Anders Rolandsen, byfoged i Viborg, på den anden side, for han er til Viborg byting 24/2 uden dom i en sag, imellem Hans Dyre og Rasmus Frandsen i Grenå, ikke har vidst i den sag at dømme, men har indfunden den for sine overdommere, efterdi at for ham samme dag skulle være lagt vidne imod vidne, eftersom sentensen i samme hans afsigelse videre indeholder: så og efterdi Anders Rolandsen i samme sin dom ikke har senteret og dømt om alle hvis punkter, for ham har været indstævnet og i rette sat, men en part deraf forbigangen og ikke om kendt, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom som udømt var, og sagen til bytinget igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, uden videre forhaling dem endelig imellem at kende og dømme om hvis, for ham bliver i rette sat, som det sig bør, og efterdi Christen Rasmussen og hans medbrødres brev findes ikke til tinge at være gjort, ---- finder vi det magtesløs at være.

(165)

** var skikket velb Claus Kås til Øland på hr Hans Hansen, sognepræst til Skallerup og Vennebjerg sogne, på den ene og havde stævnet borgmester og råd i Hjørring på den anden side for en dom, de 17/1 1623 på Hjørring rådhus dømt har, imellem Christen Andersen og hr Hans Hansen, hvori hr Hans Hansen formener sig uret at være sket og imod Christen Andersens udgivne brev og forpligt, efterdi den formelder skadesløs, såvel som imod hr Hans Hansens forsæt, som han deri har angivet, at Christen Andersen burde nøjagtig at stille ham tilfreds for hans penge med sin rente og omkostning eller og at gøre ham skøde på hans hus, hvilket de har gået forbi og ikke anseet, men det har hen fundet for deres overdommere: så og efterdi samme rådhus dom ikke er endelig, finder vi den som udømt var, og sagen til rådhuset igen at komme, og borgmester og råd, når det for dem lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(167)

** var skikket Laurids Sørensen, borger i Ålborg, og havde stævnet Peder Poulsen Kock ---- på den anden side for et hans udgivne æres forpligt, han til ham gjort har, at han ingen steds skulle bortvige eller rømme, førend loven havde haft sin gænge, anlangende hvis ærerørige ord, han om hans hustru og andre godtfolk haft og talt har, hvilken hans strenge indgangne forpligt han ikke har holdt og efterkommet, formener fordi han bør efter sin forpligt æresløs at være og derefter skal straffes, lide og udstå, som vedbør: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og Peder Poulsen ikke da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgangen, Peder Poulsen efter sin forpligt er funden æresløs at være og at straffes og udstå, som det sig bør, indtil hvem der har i at sige, hvilke to domme findes til landsting og byting lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom formelder, så Peder Poulsen har haft noksom respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og han det ikke gjort har, hvorfor Laurids Sørensen har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke Peder Poulsen endnu er fremkommen eller nogen på hans vegne nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed, forpligt og doms lydelse Peder Poulsen æresløs at være og derfor at straffes som vedbør.

(169)

** var skikket velb Falk Gøye til Bratskov hans visse bud Mikkel Andersen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget 29/3 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Niels Jensen i Brovst, Knud Nielsen sst og deres medbrødre 12 mænd kirkenævninger i Brovst sogn, for de 17/3 på Han herreds ting har Margrete Andersdatter, Jens Mikkelsens hustru i Nørøkse, kirkenævn over for trolddoms bedrift, hvilke nævnings ed Mikkel Andersen på Falk Gøyes vegne formener sanddru og ret at være svoren og bør ved fuldmagt at blive: så og efterdi Jens Pedersen ikke fuldkommeligen har sigtet eller endnu ville sigte Margrete Andersdatter, det hun ham med hendes trolddoms kunst nogen skade på hans fæ eller kvæg skulle tilføjet, og Matias Lauridsens sigtelse ikke heller med nøjagtige vidner bekræftes, men alene efter den onde og løgnagtige gamle beråbelse at være gjort, det ikke heller bevises, Margrete Andersdatter at have lovet Matias Lauridsen nogen ulykke, som ham derefter på fersk fod skulle være vederfaret, og nævninger dog har hende kirkenævn oversvoret, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme nævnings ed så nøjagtig, at den må komme Margrete Andersdatter på hendes liv til nogen forhindring, førend hende anderledes overbevises kan.

(173)

** var skikket Jochum Snedker, borger og indvåner i Ålborg, hans visse bud Anders Olufsen, indvåner der sst, på den ene og havde stævnet Søren Nielsen Skriver, hospitalsforstander i Ålborg, på den anden side for en dele, han 24/2 sidst forleden 1623 til Ålborg byting over ham og hans hustru forhvervet har, for en summa pending hans hustrus forrige salig husbond, Frederik Maler, skulle have været hospitals kloster skyldig efter hans udgivne håndskrifts lydelse: så og efterdi varsels mændene for samme dele ikke har hjemlet ved navn, hvem de for samme dele har givet varsel, da kunne vi ikke kende den nøjagtig, men samme dele ingen magt at have, og efterdi Frederik Malers udgivne pantebrev klarligen formelder på 100 gode gamle enkende daler, eller 4 mark danske i steden for hver daler, og borgmester og råd fordi har tilkendt samme 100 daler hovedsum med sin efterstandende rente med 4 markstykker for hver daler at betales efter pantebrevs lydelse, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod borgmester og råds dom at sige eller magtesløs dømme.

(175)

** var skikket Anders Olufsen Krag, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet Søren Lauridsen, Søren Sørensen og Christen Lauridsen, indvånere der sst, for et vidne de 17/2 sidst forleden på Ålborg byting vidnet har, formeldende enhver ved sjæls salighed og med oprakt finger at have vidnet, at det er dem i Guds sandhed vitterlig, at nu i denne forleden sommer ved Barsebæk var Anders Olufsen Krag ---- at ligge i et skiden og kættersk levned, og eftersom samme deres vidne efter landstings doms indhold er magtesløs dømt, efterdi de ikke har deres vidne forklaret, hvorfor Anders Olufsen formener, at Søren Lauridsen med sine medfølgere derfor pligtig at være at lide tiltale for løgnere, som vedbør: så og efterdi Søren Lauridsen og hans medfølgere tilforn for samme vidne har været hid stævnet, og den da er underkendt formedelst det var vidnet om rygte og ikke om deres egen vitterlighed, og ikke befindes for nogen løgnagtig vidne at være undersagt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på fornævnte vidnesbyrd for nogen løgnagtighed at pådømme eller videre derom at kende, end fornævnte landstings dom bemelder og medfører.

(177)

** var skikket velb Hans Dyre til Boller, KM befalingsmand på Lund i Mors, på den ene og havde stævnet Peder Christensen i Agerskov, herredsfoged til Nørlyng herred, på den anden side, for han 7/12 til bemeldte ting såvel som 14/12 ikke ville unde eller stede Hans Dyrs fuldmægtig enten at de måtte fange sine stævnings mænd indtegnet i tingbogen, som havde stævnet Iver Lykke Christoffersen på ---- , og ikke heller måtte fange nogen af sine breve påskrevet, eftersom de skulle være i rette lagt: da formedelst vores og andre gode mænds bøns skyld afstod Hans Dyre hvis tiltale, han kunne have til Peder Christensen for samme sager, så det ikke skal komme ham til hinder eller skade.

(179)

** var skikket Niels Pedersen i Hørsted og Eske Jensen i Skyum på deres egne og på Niels Christensen Hjariksen, Mads Bertelsen med flere deres vegne på den ene og havde stævnet Frederik Jacobsen i Tostrup, Søren Nielsen i Vranum med flere på den anden side for et vidne, de til Viborg byting 17/3 næst forleden vidnet har, anlangende at da i går 14 dage i Asmildkloster borgegård skulle de have seet, at der udkom en gammel mand fra retten, og der skulle have kommen 7 karle efter ham og greb fat på ham og med gevalt taget ham ud af porten, og der skulle have kommen en anden karl og ville hjælpe ham, som skulle hedde Oluf Jensen, og de samme 7 karle skulle have fanget fat på Oluf Jensen og gjort ham sår og skade, mener samme vidnesbyrd ikke har navngivet, hvem de 7 karle var, og hvem af samme karle, som skulle have gjort skade: så og efterdi Frederik Jacobsen og hans medfølgere såvel som og Mourids Andersen ikke har navngivet i deres vidne de personer, samme gerning skulle gjort, som de om vidnet har, og med delsbrev bevises Niels Madsen at have været delt og lovforvunden, da han vidnede samme vidne, så Søren Nielsens kundskab fordi ikke kan agtes uden for én persons vidne, som ikke kan agtes, tilmed og befindes varsels mændene for samme vidne, syn og klage at have hjemlet dem ---- givet bemeldte personer varsel i Oluf Færgemands hus og ikke navnlig forklaret, hvor Oluf Færgemand har haft hjemme eller været boende, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, syn og sigtelse så nøjagtig, at de bør nogen magt at have, og efterdi samme sandemænds ed ikke fremlægges, bør den magtesløs at være, indtil den fremkommer.

(183)

** var skikket Peder Selgensen i Saltum og Laurids Pedersen i øster Halne på den ene og havde stævnet Christen Mørk i Grindsted, Gregers Mørk i Brønderslev, Anders Mørk i Ålborg og deres søskende, svogre og medarvinger på en anden side, for de i øster Brønderslev kirke 29/3 sidst forleden med en skriftlig angivende og beretning, som de for 18 voldgiftsmænd i rette lagt har, anlangende arv i jordegods og løsøre, de dem ville tilholde efter deres oldefar salig Jens ---- Hans Mørk, med hvilken deres beretning de skal have Peder Selgensen og Laurids Pedersen draget fra deres ret, så de dannemænd 8 voldgiftsmænd ---- sagen efter de landsdommeres dom skulle kende og dem ikke, formedelst slig deres vedkendelse og angivende, kunne underskrevne kontrakt og landsdommernes dom fuldgøre, uanseet at Christen Mørk, Anders Mørk og deres medarvinger samme deres oldearv for mere end 22 år siden skal have fra dem afhændet til velb Peder Munk. derimod havde Christen Mørk i Grindsted, Gregers Mørk i Brønderslev, Jens Mørk i Nejsum på deres egne og deres søstres vegne, Anders Mørk i Ålborg, som er salig Laurids Mørk i Hellumlund og Peder Mørk i Musted deres børn og arvinger, deres visse bud, Jens Pedersen på Sæbygård, stævnet Peder Selgensen og Laurids Pedersen for et tingsvidne, de har lagt i rette i vester Brønderslev kirke 3/12 1621 formeldende Manderup Parsberg ved sin fuldmægtig 1/11 1606 til Hvetbo herreds ting på Peder Selgensen og Laurids Pedersens vegne har ladet vurdere hvis, som fandtes i salig Vogn Hansens bo i Saltum, for hvilken vurderingsvidne Christen Mørk eller hans medarvinger ikke skal findes til stævnet, som ske burde, efter deres farbror Vogn Hansen, som boede i fællig bunden bo uskiftet efter deres farfar Hans Mørks død: da efterdi samme sag i mange år og langsommelig tid ved stor møje og bekostning har hængt i trætte, og på det de én gang for alle kunne komme til en endelig ende, afstod de velvilligen samme voldgift såvel som hvis, derefter gangen er, og på begge sider tilbød og samtykte en KM befaling til fire gode mænd at ville lade forhverve, som samtligen samme arvinger om fornævnte arv, være sig i jordegods, løsøre og alt andet, samt alle andre hvis iringer eller tvist, deri kunne indfalde, dem skulle imellem sige eller forhandle, og Peder Selgensen og Laurids Pedersen på deres side ville bevilge velb Claus Då til Ravnstrup, befalingsmand på Vestervig kloster, og mig Niels Krag, og Laurids Ousen på sin og sine søstres vegne og Jens Pedersen på Christen Mørk, Gregers Mørk, Jens Mørk og flere deres medarvinger og Laurids Mørk og Peder Mørks børn og arvingers vegne ville betro velb Otte Skeel til Hammelmose, befalingsmand i Dueholm kloster, og Tønne Friis til Hesselager, befalingsmand på Ålborg slot, som dem derom skulle imellem sige eller forhandle, og fornævnte tvistige parter med det fordeligste hos KM om skriftlig befaling til fornævnte gode mænd at skulle lade anholde og gøre om fordring.

(186)

24/5 1623.

** var skikket Anders Olufsen i Lindum med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Søren Hansen i Kølsing, Christen Madsen i Finderup med flere sandemænd i Vorde birk, for de har svoret over hans bror, Laurids Olufsen, hverken efter Guds lov eller recessen, idet de har i deres ed ikke anseet videre eller ---- , som der bør at agtes og overvejes, når der skal sværges om manddrab, om det er sket af våde eller nødværge, hvorfor Anders Olufsen mener samme sandemænds ed bør ingen magt at have, og ikke heller i nogen måder at komme Laurids Olufsen til hinder eller skade på hans fred at beholde: så og efterdi Anders Nielsen på fersk fod, efter drabet sket er, udtrykkelig har vidnet om, hvorledes med samme drab er tilgangen, hvilke hans vidne med gerningen i sig selv bestyrkes, det Laurids Olufsen med åben kniv har gjort Tomas Christensen de sår og skade, han er af død bleven, det og for sandemænd med Iver Sørensen og hans medbrødres vidne er bevislig gjort, det Laurids Olufsen har taget Tomas Christensens egen kniv fra ham, så han har været kniven ganske mægtig, og Tomas Christensen ikke da har haft nogen våben, ej heller ---- hvormed han Laurids Olufsen på sin liv kunne eftertragte den tid, han ---- hans egen kniv har gjort ham sin banesår, han og straks for gerningen er veget og bort rømt, og sandemændene fordi har Laurids Olufsen manddød oversvoren og fra hans fred, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner ej heller fornævnte sandemænds ed at sige eller magtesløs dømme.

(190)

** var skikket velb Verner Parsberg til Lynderupgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet hr Erland Nielsen i Jebjerg for to vidner, han 18/2 og 25/2 sidst forleden til Nørherreds ting har ladet forhverve imod Verner Parsbergs tjener, Johanne Villadsdatter, og hendes husbond, Jens Pedersen i Jebjerg, om nogen ord og tale, de skulle have til hr Erland og om ham i maj forgangen, og formener Verner Parsberg samme vidner at være sankevidner og ikke er tagen på fersk fod: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet på fersk fod men lang tid efter, de siger sådanne ord skulle være falden, de og har vidnet efter sagden og en del efter Johanne Villadsdatters ord, som hun ikke er bestendig, men til tinge såvel som nu her i dag benægter og tilmed erklærer hr Erland Nielsen, så hun ikke ved med ham andet end det, som ærligt er i alle måder, og Jens Pedersen selv ikke er sin mål mægtig, så han kan tale det nogen kan forstå, ej heller gøres bevislig ham hr Erland Nielsen for nogen sag at have sigtet og beskyldt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være, og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(193)

** var skikket velb Falk Gøye til Bratskov hans visse bud Morten Jespersen i Grinderslev med en opsættelse her af landstinget 10/5 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Jacob Mogensen i Dalgård, herredsfoged i Nørherred, for en dom han til Nørherreds ting nogen rum tid siden dømt har, anlangende det pantebrev, Iver Lykke Eriksen Verner Parsberg på Eskærgård og des tilliggende gjort har: så og efterdi for herredsfogden har været i rette lagt Iver Lykkes udgivne pantebrev til Verner Parsberg på Eskærgård og jordegods, han dertil havde liggende i Salling og Himmersyssel, og ingen protestation eller gensigelse da for fogden af nogen er gjort, og han fordi har tildømt Verner Parsberg samme Eskærgård og gods, der i Nørherred liggende, for et frit brugeligt underpant at nyde, bruge og beholde efter Iver Lykkes pantebrevs indhold, så længe den stander ved magt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(196)

** var skikket velb Johan Rantzau til ---- hans visse bud Jens Jepsen i Nørkær på den ene og havde stævnet Maren Pedersdatter i Koldkur og hendes lovværge på den anden side for et hjemgjort stuebrev, hun sig på beråber, anlangende at Niels Iversen i øster Børsting skal have ---- og ejendom, som ligger til en hans gård i Børsting, som Niels Iversen nu påboer, og til salig Christen Tomasen, som boede i Børsting, imod Johan Rantzaus vilje og minde, som skal være ham og sin tjener til stor skade på samme gårds ejendom, og mener Niels Iversen ikke mægtig var at ---- noget bort af samme gårds jord og ejendom: da efter flere ord dem imellem var, blev det så forhandlet, at Niels Iversen nu her for retten lovet og tilsagde at skal give Maren Pedersdatter eller hendes arvinger 5 tønder godt rug, halvparten til sankt mikkels dag nu først kommende og den anden halvpart til sankt mikkels dag der næst efter, i Koldkur at skal lade yde og levere til gode rede, og dermed skal samme sag og trætte aldeles være nederlagt.

(197)

** var skikket velb Gregers Høg til Rørbæk hans visse bud Baldser Hansen, ridefoged til Børglum kloster, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet velb Palle Rodsteen til Hørbylund for endelig dom efter to uendelige for et løfte, velb Gregers Høg med flere gode mænd for Palle Rodsteen i et omslags brev på 3000 daler efter Palle Rodsteens skadesløs brevs indhold, disligeste for rede og regnskab, som Gregers Høg formener, Palle Rodsteen bør at gøre ham på hvis, han af hans hustrus gods har oppebåret, dis midlertid han har været hendes værge: da efterdi for os i rette lægges Palle Rodsteens beseglet underskrevne brev, hvori han forpligter sig at forskaffe Gregers Høg sin hånd og segl igen et halvt år efter, han lod ham advare, såvel som og Palle Rodsteens underskrevne gensvar på Gregers Høgs begæring ---- havde lovet til en visse tid at levere Gregers Høg rigtig regnskab for hvis værgemål, han har haft for hans hustru, og det ham oversende til hans gård i Fyn uden nogen hans omkostning efter deres forrige afsked, og hvad det løfte anlanger, han ham lod opsige, ville han sig aldrig have efter at rette og fly ham hans hånd og segl igen til da først kom omslag uden hans skade i nogen måder, og ikke derimod bevises samme hans skadesløs brev og løfte at være efterkommet, så sagen for herredsfogden har været indkaldt, og han endelig dom deri udgivet har, her og befindes to uendelige domme siden til landstinget at være udganget, som endnu stander ved deres fuldmagt, og ikke Palle Rodsteen eller nogen på hans vegne endnu er mødt til stede nogen gensigelse herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Palle Rodsteen bør jo at forskaffe Gregers Høg sin hånd og segl igen fra samme omslags brev såvel som og levere ham rigtig regnskab for hvis værgemål, han for Gregers Høgs hustru haft har, skadesløs i alle måder, eller derfor at lide æskning efter rigens ret, som det sig bør.

(200)

** var skikket Tomas Jensen, fordum ladefoged på Børglum kloster, med en opsættelse her af landstinget 10/5 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Jens Mikkelsen i Sterup, herredsfoged i Jerslev herred, for en dom, han til fornævnte herredsting 7/11 sidst forleden dømt har, det Anne Mortensdatter i Linderup burde hendes bolig at beholde, uanseet det Godslev Budde rum tid tilforn havde stedt Tomas Jensen samme bolig, Anne Tomasdatter iboer, og Jens Mikkelsen hverken ville dømme på Tomas Jensens stedsmåls brev, som findes i hans dom indført, hvad heller det skulle have nogen magt eller ikke: så og efterdi for herredsfogden har været fremlagt salig Godslev Buddes fæstebrev, det han har sted og fæst Tomas Jensen samme bolig, og Anne Mortensdatter derimod har forment, det hun burde den efter KM mandat at nyde, hvilke synes at være imod hverandre, så fogden fordi deri ikke kunne være dommer, da finder vi efter sådan lejlighed den hans udgivne dom ingen magt at have.

(201)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Niels ---- , slotsskriver der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende han da efter anden opsættelse at have stævnet Jens Fredbjerg ---- for han nogen tid forleden uden al given årsag på Holstebro marked at have løbet bag på en af KM tjenere, til Hald slot liggende, ved navn Poul Andersen, og der overfaldet ham og hugget i hans arm, og eftersom Jens Fredbjerg formedelst sådan hans begangne gerning til Knud Gyldenstjerne skulle have udgivet sin strenge forpligt at møde til Harre herreds ting i Salling under hans æres fortabelse, og da at give og gøre den gode mand sin forpligt, hvilke Jens Fredbjerg ikke har efterkommet, formener han bør derfor æresløs at være: så og efterdi den gode mand Knud Gyldenstjerne slig hans forseelse for godtfolks forbøns skyld har eftergiven, så bepligtet han sig ved æres fortabelse ikke at ville have noget at gøre med nogle af KM eller Knud Gyldenstjerne Axelsens tjenere, hvor de er, andet end hvis godt er, og efter sådan hans forpligt afstod Niels Lauridsen på Knud Gyldenstjernes vegne denne opsættelse og tiltale.

(203)

** var skikket Bertel Poulsen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Peder Sørensen, borgmester sst, Peder Skriver med flere rådmænd sst for en dom, de til Viborg rådhus 19/3 nærværende år, imellem ham og salig Mette Sørensdatters arvinger, dømt og afsagt har, hvori de ham efter ---- lignelse, som på hans overleveret og forhørte regnskab findes at være gjort, har tildømt 365 daler at betale, uanseet at ud af samme penge, da befindes, eftersom på hans regnskab findes antegnet, til adskillige gode ærlige folk at være, en part efter salig Mette Sørensdatter og en del efter hendes arvingers befaling, 422 daler udborget, hvilke summa penge han formener sig ikke med rette pligtig er at betale: så og efterdi samme regnskab for Anders Rolandsen, Laurids Friis og Christen Trane har været indstillet, indtægten imod udgifter at skulle ligne og lægge, og de ikke den ganske summa imod hverandre har likvideret og afregnet, førend de deres hænder der under skrevet har, da indfinder vi parterne med samme regnskab for Anders Rolandsen og Laurids Friis såvel som og Fredlof Sørensen, som af Hans Skriver og Morten Jacobsen er til betroet, efterdi Christen Trane i sagen skal være interesseret, og Peder Pedersen Bjerring, som af Bertel Poulsen på sin side er opnævnt, igen at indkomme, og fornævnte 4 dannemænd samme regnskaber med sine dokumenter at overslå og indtægt imod udgift endelig likvidere, så de én gang for alle kan vide, hvad derpå skyldig bliver, og efterdi borgmester og råds dom findes på samme ufuldkomne overregning at være funderet, bør den at være som udømt var, og Bertel Poulsen af samme dele, som han for Hans Skrivers anpart af samme ---- summa er fordelt bleven, endog befindes derpå at være betalt en del til Hans Skriver selv efter kvittants indhold, kvit at være.

(207)

5/7 1623.

** var skikket Christen Andersen Skomager, borger og indvåner i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget 24/5 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Iver Mikkelsen Skomager hans hustru Mette Christensdatter, Karen Sørensdatter med flere for et vidne, de samtligen sidst forleden år 1623 på Ålborg byting vidnet har, formeldende dem med oprakt finger at have vidnet, at den tid salig Niels Beck boede i den gård, som Bartolomeus Bager nu iboer, da brugte han den krabbe, som ligger imellem Christen Andersen Skomagers hus og salig Niels Becks herbergshus, uanseet at deres vidne ikke udtrykkelig formelder om nogen visse år eller tid, samme krabbe skal være brugt: så og efterdi Iver Mikkelsen og hans medbrødre vidnesbyrd udtrykkelig har vidnet dem i langsommelig tid, fast over recessens hævd, at være vitterligt samme krabbe omtvistes at have været brugt til den ejendom, salig Niels Beck tilhørte og Laurids Guldsmed nu i værge har, og intet derimod fremlægges, hvormed kan gøres bevislig, ikke så at være sket, men fast mere med gamle breve bevises ved visse alen og mål, hvor vidt og bredt samme ejendom sig skulle forstrække, som af synsvidne forfares, Laurids Guldsmed ikke så vidt at have, som skøde og skiftebrev om formelder, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne, hid stævnet er, at sige eller magtesløs dømme.

(210)

** var skikket Søren Mikkelsen, borgmester i Sæby, på den ene og havde stævnet Hermand Henriksen borgmester, Hermand Gesmel og Otte Tomasen, rådmænd sst, på den anden side for en dom, de til Sæby rådhus 19/6 1622 i hans fraværelse dømt har, anlangende et sendebrev, han salig Laurids Lauridsen 1607 skulle have tilskrevet for Jacob Perlestikker om hans gård et år i Sæby for leje hans betaling skulle blive ham tilstillet, og den salig mands arvinger efter hr Lauridses død har gjort nøje kontrakt med Jacob Perlestikker, ham aldeles ubevidst, og med samme sin brev vil aftvinge på Jacob Perlestikkers vegne nogen års leje: så og efterdi Søren Mikkelsens sendebrev udtrykkelig formelder, det han har ---- hr Laurids Lauridsen hans betaling vel at skulle blive tilstillet, og borgmester og råd efter samme hans underskrevne brev deres dom har funderet og tildømt ham den at efterkomme, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme borgmester og råds dom at sige eller magtesløs dømme.

(211)

** var skikket Christen Andersen, borger i Hjørring, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet hr Hans Hansen i Skallerup for en dele, han til Hjørring byting 27/11 1621 ved sin fuldmægtig ---- har ladet ham fordele for 46 rigsdaler efter en pantebrev, lydende på 52 rigsdaler rente og hovedgæld at betale til sankt mikkels dag 1619, og derefter at have oppebåren på fornævnte pantebrev en brun hesteføl, så godt som 10 sletdaler, og flere gode varer, og ikke samme pantebrev at være gjort til tinge efter KM mandat eller at være givet lovlig varsel for fornævnte dele efter recessen: da efterdi det befindes, sagen fast over seks uger at være opsat, og ikke hr Hans Hansen eller nogen andre nu er mødt samme brev at i rette lægge eller nogen modstand herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre deri længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme pantebrev, dele og vurdering ingen magt at have.

(213)

** var skikket Morten Tinstøber, borger i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget 24/5 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Poul Knudsen, borger der sst, for en kontrakt og forligelsmål brev, Poul Knudsen skal have sig og Morten Tinstøber her i Viborg imellem skrevet, der Morten Tinstøber skal have sin sag lovligen hid til landstinget indkaldt, sin forrige benægtelse der videre at konfirmere, og Poul Knudsen ham med gode ord fra retten taget og tilmed lovet, at alting i den sag skulle være kasseret og nederlagt, med hvilke ord Morten Tinstøber har ladet sig nøje og efter Poul Knudsens begæring samme brev underskrevet, uanseet han ikke det ringeste kunne læse eller forstå samme brev: med mange flere ord dem imellem var, blev samme sager nu her for retten ganske bilagt, så at alle hvis ord, som kan være falden enten imellem Margrete Jørgensdatter og Morten Tinstøber eller og siden imellem Poul Knudsen og Morten Tinstøber skal være i alle måder nederlagt, og som de utalt var, og alle hvis vidner, breve og andet, på enten sider forhvervet er, kasseret, død og magtesløs og ikke videre oprebes eller påtales i nogen måder.

(215)

** var skikket Niels Nielsen i Overgård på sin egne og på Niels Madsen hans vegne på den ene og havde stævnet Jens Poulsen Ulsted på den anden side for nogen uendelig landstings dom, Niels Nielsen og Niels Madsen beretter dem lovlig at have ladet forhverve, anlangende kost og tæring de formener Jens Poulsen i Elsted er dem pligtig efter recessen, og beretter dem at have været udnævnt nævninger i Snedsted sogn og med dannemænd sat fylding på deres ed og tov, ret at gøre, som de ville forsvare, trolddoms sag anlangende, Else Poulsdatter i Korsgård var beskyldt, og de Else Poulsdatter da har kvit svoret, og Jens Poulsen dem siden til landstinget har ladet fremstævne og i sin stævning dem beskyldt uret at have gjort, idet de har Else Poulsdatter kirkenævn og trolddoms sag kvit svoren: så og efterdi samme landstings domme på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, finder vi den at være som den udømt var, og hovedsagen om fornævnte kost og tæring til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(217)

** var skikket Hans Jensen i Vellum på den ene og havde stævnet Jens Christensen ---- på den anden side for en uendelig dom, han lader sig af berømme, han skulle have forhvervet over Hans Jensen i Vellum og Clemend Nielsen i ---- , anlangende en dom, Clemend Nielsen har dømt til Rødding herredsting 3/8 1622, hvilken dom skal formelde i sin beslutning, at han har tildømt Jens Christensen at af kvittere med Hans Jensen efter hans bekostning og opskrift imod alt, som han har bekostet på en af hans stedbørn, ved navn Erik Christensen, han har holden til skole og skole underholdning: så og efterdi fornævnte tingsvidne udtrykkelig formelder, hvad Hans Jensen til børnenes værge skulle udgive, såvel som og det han skulle holde dem i 4 år til klæde og føde efter den dag, og fogden fordi har tildømt ham at kvitteres for hvis fosterløn, skolegang og bekostning, han på Erik Christensen bekostet har, efter samme fire år var forløben, efter hans opskrifts indhold, som ikke synes ubillig at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke deri imod samme herredstings dom at sige eller magtesløs dømme.

(219)

** var skikket Mikkel Pedersen, barnfødt i ---- , på den ene og havde stævnet Anders Tomasen i Klejtrup på den anden side, for han 9/8 1621 på Viborg mark skal have huggen ham bagpå og gjort ham skade uden al skyld og brøde, hvori han formener ikke så lovligen og ærligen at have gjort, som det sig bør: så og efterdi det befindes, Mikkel Pedersen for den skade, han i samme parlament bekommet har, Erik Pedersen at have sigtet og beskyldt, og af samme sin skade og stymperdom at have bekommet vurdering, og ikke han nøjagtig beviser, det Anders Tomasen ham bagtil skulle have gjort nogen skade, som kunne regnes uærlig at være sket, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på Anders Tomasens ære at dømme, men ham for Mikkel Pedersens tiltale kvit at være.

(220)

** var skikket Anders Mouridsen, borger i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Morten Hansen, der sst, for en vurdering, han sig på beråber at skulle have forhvervet til Ålborg byting, belangende en brygkedel, ham skulle være pantsat af Anders Nielsen, uanseet Morten Hansen skal have opskrevet urigtig og ubillig opskrift, hvorefter han sig samme kedel har ladet sig ---- vurdere, på det at han ham den ganske ville fra vurdere: da efterdi det befindes, sagen tilforn at have været hid stævnet, og i seks uger, som er til i dag, opsat, og Morten Hansens fuldmægtig, da opsættelsen ginge, da her er mødt, så det har været ham bevidst, sagen i så langsommelig tid at være optagen, og ikke Morten Hansen og fornævnte vurderings mænd eller nogen på deres vegne nu fremkommer, nogen modstand herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre videre forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme opskrift og vidner ingen magt at have.

(221)

** var skikket Johan van Lenop, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget 7/6 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Søren Jensen, byfoged i Randers, for en seddel, han til Bertel Poulsen, salig Niels Tranes tjener, i Viborg udgivet har, anlangende en stykke vin, han ham skulle have afkøbt, havde og stævnet Peder Ankersen, KM tolder i Randers, for en seddel, han i lige måder Bertel Poulsen givet har, samme vin anrørende, og formente Johan Lenop samme to sedler ikke så noksom, at de imod hvis vidner og kundskab, han forhvervet har i samme sag, kunne komme ham til nogen forhindring, med mange flere ord dem imellem var: da formedelst vores underhandling blev det her for retten så forenet, at Hans Skriver på sine egne og sine medarvingers vegne, som ---- samme vinhandel, lovet at skal give og betale Johan van Lenop 150 rigsdaler in specie og dem til mauritii først kommende skadesløs at betale, og samme sag dermed venligen at være forligt, så alle hvis vidner, sedler og breve, deri på enten sider er forhvervet, skal være afstanden og kasseret og ikke af dem på enten sider efter denne dag oprebes eller påtales i nogen måder.

(223)

** var skikket Christen Christensen i Egebjerg på den ene og havde stævnet Peder Christensen i Odby ved kirken på den anden side for en bekendelse, han til Revs herreds ting 15/2 nærværende år efter en troldkvindes ord og bekendelse forhvervet har, indeholdende blandt andet at fornævnte misdæder, ved navn Anne Jespersdatter Sand, i samme sin bekendelse har beskyldt Christen Christensen, at han skulle have Niels Jensens halve lykke i Helligkildegård, hvilke bekendelse Christen Christensen hårdelig ved Gud og sin salighed benægter: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgangen, samme bekendelse at være magtesløs kendt, indtil hvem der har i at sige, hvilke domme findes til tinge at være læst og forkyndt, som opskriften om formelder, så der har været noksom respit samme domme at kunne have været igen kaldt, og det ikke sket er, hvorfor Christen Christensen har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ingen endnu er fremkommen nogen gensigelse herimod at gøre, men endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme bekendelse magtesløs at være og ikke at komme Christen Christensen til hinder eller på sin ære eller gode rygte i nogen måde.

(225)

** var skikket Niels Nielsen i Odby på sin hustru Mette Madsdatter hendes vegne hans visse bud Niels Nielsen i Odby præstegård på den ene og havde stævnet Peder Christensen ved Odby kirke på den anden side for en bekendelse, han til Revs herreds ting 29/3 sidst forleden forhvervet har efter en troldkvindes ord og bekendelse, indeholdende blandt andet at fornævnte misdæder, ved navn
Anne Jespersdatter Sand, i samme sin bekendelse har beskyldt Mette Madsdatter, at hun skulle med været på Helligkildegård på sankt hans nat og på pinsenat sidst forleden og der kærnet smør, hvilke hendes beråbelse Mette Madsdatter ved Gud og sin salighed hårdelig benægter sig aldrig at have brugt eller bruge lade nogen trolddoms kunster eller bedrift: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgangen, samme bekendelse at være magtesløs kendt, indtil hvem der har i at sige, hvilke to domme findes til tinge at være læst og forkyndt, som opskriften om formelder, så der har været noksom respit samme domme at kunne have været igen kaldt, og det ikke sket er, hvorfor Niels Nielsen på hans hustrus vegne har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ingen endnu er fremkommen nogen modstand herimod at gøre, men endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme bekendelse magtesløs at være og ikke at komme Mette Madsdatter på hendes liv, ære eller gods til hinder eller skade i nogen måder.

(226)

** var skikket Karen Hansdatter i Serup hendes visse bud Niels Christensen på den ene og havde stævnet Peder Christensen i Odby ved kirken for en bekendelse, han til Revs herreds ting 15/2 forhvervet har, efter en troldkvindes ord, ved navn Anne Jespersdatter Sand, indeholdende blandt andet, at hun skal have beskyldt Karen Hansdatter, at hun skulle med været på Helligkildegård på sankt hans nat og på pinsenat sidst forleden og der kærnet smør ved den øverste mølledam, hvilke hendes løgnagtige beråbelse Karen Hansdatter hårdelig ved Gud og sin salighed benægter, at hun aldrig har brugt eller bruge lade nogen trolddoms gerninger eller bedrift: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgangen, og samme bekendelse er magtesløs kendt, indtil hvem der havde i at sige, hvilke domme findes til tinge at være læst og forkyndt, som opskriften om formelder, så Peder Christensen har haft noksom respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og det ikke sket er, hvorfor Karen Hansdatter har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ingen endnu er fremkommen nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme bekendelse magtesløs at være og ikke at komme Karen Hansdatter på liv, ære eller gods til hinder eller skade i nogen måder.

(227)

** var skikket Christen Christensen i Hellerød hans visse bud Christen Christensen i Egebjerg på den ene og havde stævnet Peder Christensen i Odby ved kirken på den anden side for en bekendelse, han til Revs herreds ting 5/2 nærværende år efter en troldkvindes ord og bekendelse forhvervet har, indeholdende blandt andet at fornævnte misdæder, ved navn Anne Jespersdatter Sand, i samme sin bekendelse har beskyldt Maren Madsdatter i Hellerød, Christen Christensens hustru, at skulle have med været og taget Peder Christensen ved kirken hans halve lykke heden, hvilke bekendelse Maren Madsdatter hårdelig ved Gud og sin sjæls salighed benægter: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgangen, samme bekendelse at være magtesløs kendt, indtil hvem der har i at sige, hvilke domme findes til tinge at være læst og forkyndt, som opskriften om formelder, så der har været noksom respit samme domme at kunne være igen kaldt, og det ikke sket er, hvorfor Christen Christensen har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ingen endnu er fremkommen nogen gensigelse herimod at gøre, men endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme bekendelse magtesløs at være og ikke at komme Maren Madsdatter til hinder eller skade i nogen måder på hendes ære, gode rygte og navn.

(228)

** var skikket Niels Christensen i Odby præstegård på den ene og havde stævnet Peder Christensen ved Odby kirke på den anden side for et bekendelse, han til Revs herreds ting 15/2 1623 efter en troldkvindes ord og bekendelse forhvervet har, indeholdende blandt andet en misdæder, ved navn Anne Jespersdatter Sand, i samme sin bekendelse har beskyldt Niels Christensen, at han skulle have med været og taget Peder Christensen ved Odby kirke hans lykke fra ham, hvilke bekendelse Niels Christensen hårdelig ved Gud og sin sjæls salighed benægter: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgangen, samme bekendelse at være magtesløs kendt, indtil hvem der har i at sige, hvilke to domme findes til tinge at være læst og forkyndt, som opskriften om formelder, så der har været noksom respit samme domme at kunne have været igen kaldt, og det ikke sket er, hvorfor Niels Christensen har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ingen endnu er fremkommen nogen gensigelse herimod at gøre, men endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme bekendelse magtesløs at være og ikke at komme Niels Christensen på sin ære eller gode rygte til hinder eller skade.

(229)

** var skikket Mikkel Lauridsen, borger i Sæby, med en opsættelse her af landstinget 24/5 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Hermand Henriksen, borger i Sæby, Hermand Gesmel med flere rådmænd sst for en dom, de til Sæby rådhus 9/2 sidst forleden dømt har, som bemelder at efterdi Mikkel Lauridsen har ladet opstævne Søren Mikkelsen borgmester for spørgsmål og derefter sigtet ham, vidste de ikke rettere, end Mikkel Lauridsen bør jo sin sigtelse at bevise, eller derfor at lide tiltale, formenende dem at have dømt Søren Mikkelsen til vilje og imod recessen, efterdi da straks samme dag har dømt ham til at lide tiltale, uanseet Mikkel Lauridsen ikke var stævnet eller kaldt den dag enten for dom eller andet: da efter flere ord og tale dem imellem var, blev det nu her for retten så forhandlet, at Søren Mikkelsen så og Mikkel Lauridsen voldgav deres sag på 4 dannemænd, Søren Mikkelsen til betroet på sin side Hermand Gesmel og Peder Christensen i Sæby, og Mikkel Lauridsen på sin side tiltog Poul Kock og Anders Pedersen, der sst, hvilke 4 dannemænd skal forsamles i Sæby på torsdag otte dage først kommende, og have fuldmagt Søren Mikkelsen og Mikkel Lauridsen til endelig ende imellem at sige og forhandle om al hvis iring og trætte, dem til denne dag imellem været har, og hvis de dem imellem siger og forhandler skal stande for fulde og uigenkaldt i alle måder, dermed skal alle hvis breve, domme, deler eller vidner, dem imellem gangen er, aldeles være kasseret og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(230)

** var skikket Mikkel Lauridsen, borger i Sæby, på sin søster Anne Lauridsdatter på Border hendes vegne med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Mads Simonsen ved Fladstrand for et vidne, han til Sæby byting 4/4 1621 skal have vidnet, formeldende at på skærtorsdag, da forleden var et år, kom Anne Lauridsdatter på Border ind til ham og da har skændtes med ham, hvilke Anne Lauridsdatter ved hendes sjæls salighed hårdelig benægter, formener ---- Niels Simonsens enlige vidne, som han har vidnet i sin egen sag, ikke lovligt at være, endnu medfører samme vidne, Niels Simonsen at have vidnet, at han lå ved en tornebusk og sov, og da blev hans lønlige lem ham fratagen, og aldrig han det ville sige eller åbenbare, førend den onde ånd af det besatte menneske, Mads Andersens barn, gav det til kende, dernæst hans hustru Maren Nielsdatter at have vidnet, at hun forleden sagde til Anne Lauridsdatter, at den onde ånd har sagt, at Anne Lauridsdatter på Border har taget hendes mands lønlige lem fra ham: da efterdi det befindes, sagen i seks uger at have været optagen, og ingen nu er mødt med samme vidner eller nogen modstand eller undskyldning herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner, hid stævnet er, ingen magt at have.

(232)

** var skikket velb Anders Friis til Krabbesholm, KM befalingsmand på Sejlstrup, hans visse bud Anders Pedersen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet hr Oluf Krag i Vrå præstegård, sognepræst i Vrå og Serridslev sogne, på den anden side for en dom, han lader sig af berømme, som han for nogen tid lang siden skal have ladet forhverve til Børglum herredsting, og dermed tilholder sig hvis oppebørsel og sagefald, som hans tjenestefolk er til KM falden for, når de dem med horeri og skørlevned beblander, som tit og ofte sket er, uanseet hr Oluf ikke skal bevise med nogen KM bevilling eller stadfæstelse breve sig samme bøder at oppebære, som Anders Friis formener: så og efterdi samme herredstings dom ikke lyder endelig, men alene indtil anderledes kunne bevises, eller til KM blev anderledes tilsinds, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(234)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Niels Lauridsen, slotsskriver der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Christen Christensen i Skyum, Tomas Jensen med flere, boende i Skyum, for et vidne, de til Skyum ting 7/5 sidst forleden vidnet har, anlangende nogen ord, den gode mands tjener, Jens Olufsen i Skyum, skulle have haft til Christen Christensen i Skyum kirke mandagen i påske helligdagene: så og efterdi det befindes, Christen Christensen, den første vidnesmand, selv at have vidnet om hans egen spørgsmål og ord, såvel som og Mads Nielsen og Peder Nielsen i Skyum både at have vidnet og selv givet varsel for samme vidne, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så lovlig at være, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(236)

** var skikket Oluf Jensen i Skyum med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Peder Jensen i Kirkegård i Skyum for et syn og sigtelse vidne, han til Skyum birketing 2/4 sidst forleden forhvervet har, anlangende Poul Christensen, Anders Nielsen i Skyum og deres medbrødre 6 synsmænd har seet Christen Poulsen i Skyum, som kaldes Christen Vistisen, en sårmål midt på hans ben ned til knoglen, som han skal have skyldt Oluf Jensen for, og efter samme syn og sigtelse har lyst Oluf Jensen vold til: da efterdi det befindes, sagen i seks uger at have været optagen, og ikke fornævnte syn, sigtelse, lysning eller sandemænds ed nu fremlægges, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre deri længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme syn, sigtelse, lysning og sandemænds ed, hid stævnet er, ingen magt at have.

(237)

** var skikket Christen Clemendsen i Serup på sin hustru, Dorte Madsdatter, hendes vegne på den ene og havde stævnet Peder Christensen ved Odby kirke på den anden side for et kirkenævn, han til Revs herreds ting 29/3 sidst forleden efter en troldkvindes ord og bekendelse forhvervet har, indeholdende blandt andet at fornævnte misdæder, ved navn Anne Jespersdatter Sand, i samme sin bekendelse har beskyldt Dorte Madsdatter, at hun på sankt hans nat skulle have med været på Helligkildegård og kærnet smør, hvilke bekendelse Dorte Madsdatter ved Gud og sin sjæls salighed hårdelig benægter, sig aldrig at have brugt, lært eller bruge lade nogen trolddoms kunst: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgangen, samme bekendelse at være magtesløs kendt, indtil hvem der har i at sige, hvilke domme findes til tinge at være læst og forkyndt, som opskriften om formelder, så der har været noksom respit samme domme at kunne være igen kaldt, og det ikke sket er, hvorfor Christen Clemendsen har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ingen endnu er fremkommen nogen gensigelse herimod at gøre, men endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme bekendelse magtesløs at være og ikke at komme Dorte Madsdatter på sin ære eller gode rygte til hinder eller skade i nogen måde.

(239)

19/7 1623.

** var skikket Bertel Tøgersen i ---- og havde hid kaldt sandemænd af Hindborg herred, manddød at sværge over Villads Madsen i Volling for Poul Tøgersen sst, han dræbt og ihjel slog, og fremlagde Bertel Tøgersen efterskrevne tingsvidne af Hindborg herreds ting 30/6 dette år, Jens Boisen i Brøndum at have vidnet, at han kom gangende fra Skive marked tirsdag om natten da sidst forleden, og da så og hørte at Poul Tøgersen i Volling og Villads Madsen sst var i nogen trætte østen Brøndum kirke, og Poul Tøgersen bandede Villads Madsen, og Villads Madsen bad ham om fred for Guds skyld og var så nødt til at værge hans liv: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, at efterdi Villads Madsen har taget Poul Tøgersens vogn ---- på deres hjemvej, og han da om natten er dræbt og omkommet, og ikke lovlig bevises Poul Tøgersen at have gjort Villads Madsen nogen sår eller skade, førend han har fanget sin banesår, da svor de Villads Madsen manddød over og fra hans fred for Poul Tøgersen han ihjel slog, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt og forfaret.

(241)

** var skikket Niels Jensen Sahl i Vellumgård på hans mor Mette Jensdatter sst hendes vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Mads Nielsen i Nestild for en uendelig dom, han lader sig af berømme, han til Viborg landsting stakket forleden skal have forhvervet med vrang undervisning, som han formener, anlangende nogen skyld af en gård i Grove, Jens Christensen påboer, så og nogen skyld af en bol i Volling, Jens Pedersen iboer, at skal være tildømt, uanseet Niels Jensens mor, Mette Jensdatter, på samme skyld skal have fuldkommelig skøde og adkomst på, som blev fremlagt, dateret Hindborg herreds ting -/10 1608, som indeholder hr Villum Jensen, præst i Asp, med sin hustru Anne Jørgensdatter at have gjort Mads Jensen i Krarup på sin egne og Anne Lauridsdatter i Eskær og Mette Jensdatter i Torp deres vegne en skøde på en boel, liggende i Volling, disligeste på en lod i den gård i Grove by, som Anders Olufsen og Jens Pedersen påboer: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi hr Villum Jensen og hans hustru, som samme skøde gjort har, eller deres arvinger ikke er stævnet og kaldt, ved vi ikke på samme skøde at dømme, førend de og stævnes og kaldes, og da gå om hvis ret er.

(242)

** var skikket velb Claus Kås til Øland på den ene og havde stævnet Søren Jensen i Kanstrup, herredsfoged til Hillerslev herreds ting, på den anden side for en dom, han 1/7 til fornævnte ting dømt og afsagt har, imellem hans fuldmægtig og velb fru Anne Basse hendes fuldmægtig, anlangende syv tønder byg halvanden Åbo skæppe i hårdt korn, som han på hans hustrus vegne efter gode mænds indførsel og gode mænds doms indhold, som er indført i samme dom, så formener han, at fornævnte syv tønder byg og halvanden Åbo skæppe bør at følge ham efter fornævnte gode mænds indførsel og gode mænds doms lydelse: så og efterdi for herredsfogden såvel som her for os er i rette lagt gode mænds dom, det Claus Kås er tildømt syv tønder halvanden skæpper hårdt korn i Søgård hovgård at skulle udlægges, og fru Anne Basse derimod fremlægger Christen Prips morgengave brev, som Claus Kås selv tilstod ---- har forseglet og underskrevet her i Christen Prip, førend samme gode mænds dom udgangen er, har bevilget fru Anne Basse Søgård hovgård med des tilliggende gods indtil hendes morgengave 2000 daler blev hende erlagt, og fogden fordi ikke har vidst sig dommer i den sag at være, men for sin tilbørlig dommer indfunden, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme herredstings dom at sige, eller fogdens ulempe deri at være.

(244)

** var skikket Christen Lauridsen i Ålborg på den ene og havde stævnet Hans Felthus, rådmand i Ålborg, og Peder Rasmussen, borger der sst, på den anden side for en dom, de 30/5 sidst forleden på Ålborg rådhus forhvervet har, anlangende 25 tønder byg undermål, som Christen Lauridsen skal være tildømt at betale, uanseet Hans Felthus eller Peder Rasmussen ikke med nogen brev eller segl skal bevise, at Christen Lauridsen har sig til forpligtet at skulle stande dem for nogen regnskab for samme korn, efterdi deres betroede mand Niels ---- har taget mål på Tandrup loft på samme korn og ladet føre det til hans pram: så og efterdi fornævnte borgmester og råds dom ikke indeholder for dem at være bleven bevist, hvor meget på samme byg skulle reste til undermål, og de dog har tildømt Christen Lauridsen at stande til rette for så vidt ham kunne tilregnes af fornævnte 25 tønder byg undermål med rette burde at udgive, så samme deres dom ikke er endelig, da finder vi efter sådan lejlighed den deres dom at være som den udømt var og ingen til hinder eller skade at komme, ej heller den dele, derefter drevet er, men hvem videre på skader da lovlig at bevise hvad på samme byg til undermål har resteret, og siden lovlig at gås hvad dertil bør at ---- med rette, og efterdi Niels ---- vidne ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, finder vi den magtesløs at være.

(246)

** var skikket velb Iver Prip til Søgård på den ene og havde stævnet Poul Nielsen i Sejlstrup på den anden side, for han har delt hans tjeners søn Peder Lauridsen, Laurids Pedersens i Tved sogn, for fald, anlangende at Peder Lauridsen havde besovet hans fars pige, som han for ---- selv har udlagt på Hillerslev herreds ting 12 ---- daler til hans herskab, og Iver Prip skulle have den meste part i hans fars gård, hvorfor Iver Prip straks annammet samme 12 daler såvel som 6 rigsdaler, Karen Nielsdatters fuldmægtig udlagde, og straks deraf tilbudt Poul Nielsen, velb Christen Høgs fuldmægtig, hans anpart, eftersom han har lod til i gården, hvilket han ikke ville, hvorfor Iver Prip formener samme dele, som hans tjener i er kommen, ikke så lovlig og ret at være, at den bør nogen magt at have: så og efterdi der tvistes om hvor meget enhver af lodsejerne til samme gård bør at have af fornævnte faldsmål, og derom ikke er adskilt, og Christen Høg dog har ladet Peder Lauridsen for alle bøderne fordele, da finder vi efter sådan lejlighed Peder Lauridsen af den dele kvit at være, og sagen til herredsting at ordeles, hvor meget enhver af lodsejerne i fornævnte bøder bør at være berettiget med rette.

(248)

** var skikket velb Claus Kås til Øland på den ene og havde stævnet Christen Andersen, borger i Hjørring, på den anden side for nogen opsættelse og uendelig dom, som han til Viborg landsting skal have forhvervet, som han lader sig på berøbe, og ville dermed hans retfærdige gæld med befri, menende og dersom han har forhvervet samme opsættelse og uendelige dom, da skal de ikke være så lovlig forkyndt, og varsel for givet, som det sig bør: så og efterdi for os i rette lægges endelig landstings dom, samme pantebrev, dele og vurdering at være underkendt efter dis lejlighed den dom medfører, da ved vi ikke samme dom at forandre eller videre deri at dømme, end bemeldte dom medfører.

** var skikket Tomas Skøt i Hjardemål og frem ---- en stævning, som indeholder velb fru Kirsten Kås, salig Ove Urups, til Ovesholm på hendes tjener Tomas Skøts vegne at have stævnet Søren Jensen i Kanstrup, herredsfoged i Hillerslev herred, for adskillige syn og vidnesbyrd, han 20/5 sidst forleden til fornævnte herreds ting udstedt har, anlangende et stykke eng, liggende til Hjardemål ---- , formener Søren Jensen samme vidner og syn at have udstedt imod to hendes breve, som er givet Tomas Skøt på samme jord ejendom, tilmed mener fru Kirsten Kås ikke for samme syn og vidner har fanget varsel, som det sig bør, med flere ord dem imellem var: da efterdi det befindes Tomas Skøt først fra sig at have leveret en stævning under urigtig forsegling og siden nu i dag en anden ladet skrive, som skriveren selv tilstander i dag at have skrevet, endog den med en anden hånd findes uden påskrevet, tilforn på adskillige steder i Thy skulle været læst og forkyndt, dog ikke for hovedmanden, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke for Tomas Skøt efter samme urigtige stævning at dømme.

(250)

** var skikket velb Iver Prip til Søgård på den ene og havde stævnet Poul Nielsen i Sejlstrup for en vidne, han 8/4 sidst forleden har forhvervet på hans tjener, Laurids Pedersen i Tved sogn, anlangende en sendebrev, som han skulle have kommet til Harregård, uanseet han på samme tid var i Iver Prips forfald, så han ikke i egen person kunne efterkomme Christen Høgs begæring, men han dertil har lejet en anden person, som var for Todbøl og der talte med Christen Høg og ville samme lov have gjort fyldest, hvilket ikke måtte ske: så og efterdi Mads Madsen og Christen Pedersen udtrykkelig har vidnet, det Laurids Pedersen har bekommet samme sendebrev, som skulle til Harregård, og intet derimod fremlægges, men Iver Prip fast mere tilstår Laurids Pedersen samme brev at have bekommet, og ikke bevislig gøres samme brev til Harregård at være fremkommet eller ---- Christen Høg igen tilstillet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne, ej heller fornævnte herredstings dom, så vidt den på fornævnte vidne funderet er, at sige eller magtesløs dømme.

(252)

** var skikket Oluf Jacobsen i Odense på Maren Jacobsdatters vegne hans visse bud Niels Sørensen, borger og rådmand i Viborg, på den ene og havde stævnet Espen Lauridsen i Glynge på den anden side for en købebrev, han ham for nogen tid siden i Skive i en adelsperson såvel som i andre godtfolks nærværelse givet har, formeldende at han har afstået al hvis arv og arveparter, han efter salig doktor Eskild Christensen, som døde i Odense, kunne være tilfalden, og derom tilforn dom i sagen er gangen, og formener derom endelig dom at forhverves, formenende fornævnte brev lovlig og ret at være og ved fuldmagt at blive: så og efterdi det befindes Christoffer Hvas samme købebrev, nu fremlagt er, til vitterlighed at have forseglet og underskrevet over hvis brev, vi ikke er dommere, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på samme brev at dømme eller imod sige, men hvem den på skader, da indstævne sig den for sin tilbørlig dommer, og der gåes om hvis lov og ret er.

(254)

** var skikket Tomas Tordsen i Aggersborg torp på den ene og havde stævnet Poul Pedersen i Tårup, Christen Nielsen i vester Svenstrup og Christen Jensen sst på den anden side for et vidne, de til Han herreds ting 23/6 sidst forleden vidnet har, hvorledes de skulle have hos været for en 2 år siden i Jens Roeds stue i Svenstrup og der drukket lidkøb på en hest, som Karen Jensdatter, Tomas Tordsens hustru, skulle have solgt Jens Roed, som han skulle love hende 3 daler for, hvilket vidne Karen Jensdatter ved sin højeste helgens ed hårdelig benægter: så og efterdi Poul Pedersen og Christen Nielsen to ---- mænd såvel som og Christen Jensen udtrykkelig har vidnet dem at have hos været i Jens Roeds stue og drukket lidkøb på en gråskimlet hest, Jens Roed Karen Jensdatter afkøbt har for 3 daler, hvilke deres vidne Jens Roed nu har været nødig at fordre, da han er anmodet at bevise, hvor han samme hest havde bekommet, og ingen bevisning imod samme deres køb fremlægges, ikke så at være sket, men mere gøres bevislig Karen Jensdatter samme gråskimlet hest at have haft i hævd og værge, og den bort lejet siden hendes forrige husbond var fredløs svoren, så dermed bestyrkes hende den at have været mægtig, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme lidkøbs vidne at sige eller magtesløs dømme.

(255)

** var skikket Laurids Jacobsen Snedker i Viborg, hvorledes han på afgangne Jens Mortensens børns vegne, som han er værge for, på den ene og havde stævnet Oluf Rasmussen Skomager, her sst, på den anden side for en skøde, han for nogen tid siden til Anders Hegelund, ridefoged til Hald, udgivet har på den ejendom, sønden for sankt peders kirke i Viborg liggende, som han med sin hustru var tilfaldet, i hvilke skøde han formener, at Oluf Rasmussen skal have videre solgt og bort skødet, end som han med hans hustru skal være tilfaldet: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udganget, hvori samme skøde er magtesløs kendt, og samme tre fag jord Laurids Jacobsen på børnenes vegne at efterfølge, indtil hvem der har i at sige, hvilke domme findes lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom formelder, så der har været noksom respit samme domme at kunne have været igen kaldt, og det ikke sket er, hvorfor Laurids Jacobsen har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ingen endnu er fremkommen nogen gensigelse herimod at gøre, men endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse fornævnte skøde, bemeldte tre fag jord anlangende, magtesløs at være, og fornævnte tre fag jord Laurids Jacobsen på børnenes vegne at efterfølge.

(256)

** var skikket Christen Svendsen i Otting på hans mor Dorte Sørensdatter i Vejby hendes vegne på den ene og havde stævnet Jens Christensen i Vejby præstegård, Jens Andersen i nør Lem med flere på den anden side for et vidne, de til Rødding herreds ting 14/7 sidst forleden vidnet har, for at Dorte Sørensdatter skal have rygte på sig for en troldkone på 14 års tid, uanseet at hverken de selv eller nogen sandfærdig menneske har seet eller fornemmet noget trolddoms gerninger ---- hende, eller skal bevise hende over, at hun har lovet nogen menneske ondt, så de det skal være vederfaret, af hvilken årsag Christen Svendsen formener dem alle løgnagtig på hende at have vidnet det, som de ikke skal kunne bevise: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd aleneste har vidnet om rygte og tidende, det Dorte Sørensdatter skulle være berygtet for trolddom, og ikke om nogen deres egen vitterlighed, det hun nogen trolddoms gerning skal have gjort eller bedrevet, samme vidne ikke heller bekræfter, det hun skal have lovet nogen ondt, som dem derefter skal være hændt eller vederfaret, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så nøjagtig, at den bør nogen magt at have eller komme Dorte Sørensdatter til nogen forhindring.

(258)

16/8 1623.

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Peder Kallesen, foged på Irup, og havde hid kaldt sandemænd af Nørherred, hærværk at sværge over Søren Jensen i Thise, Peder Christensen i Solbjerg med mange flere for deres gårde og boler, de påboer, bruger og besidder imod deres husbonds vilje og minde, efterdi deres fæste er fradømt og lovlig udvist: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor efterskrevne hver dem hærværk over.

(260)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Peder Kallesen, foged på Irup, og havde hid kaldt sandemænd af Sønderherreds ting, hærværk at sværge over Niels Pedersen i Torp i Karby sogn, Søren Christensen sst med mange flere for deres gårde og boliger, de påboer, bruger og besidder imod deres husbonds vilje og minde, efterdi de deres fæste er fradømt og lovlig udvist, for de ikke har gjort deres arbejde, som de har været om tilsagt: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor efterskrevne enhver dem hærværk over.

(262)

** var skikket Niels Nielsen i Overgård med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Peder Tomasen i Hørdum, herredsfoged i Hassing herred, for en endelig dom, han 24/4 sidst forleden dømt har og tildømt Niels Nielsen at stande hans husbond tilrette eller at lide tiltale, og derhos beretter ikke i nogen sandfærdighed skal befindes eller bevises, at han tilforn skal være befalet de vidner at tage beskrevet, som dommen om formelder, ej heller vidste samme velbyrdige husbonds vilje deri, at hun var dem begærende, før de af ham var æsket og begæret, at han skulle samme vidner fra sig levere, som han og beretter var ham ikke da at bekomme for det ikke var i den år, som samme trætte er sket, og siden Peder Nielsen i Årup og Peder Nielsen i Spolum er bleven forligt, og den års tingbog bort lagt: så og efterdi det befindes fornævnte herredstings dom endelig at være dømt, endog ingen samme dag er mødt til gensvar, ikke heller sagen i seks uger har været optagen, herredsfogden og sin dom har funderet efter vidner og breve, endog de ikke befindes i hans dom at være inddragen, som det sig burde, da finder vi efter sådan lejlighed samme herredstings dom såvel som den dele og vurdering, derefter drevet er, magtesløs at være.
 
(265)

** var skikket velb fru Mette Skram til Sønderris hendes visse bud Laurids Pedersen i Visby med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter anden opsættelse at have stævnet Peder Christensen i Hedegård for et vidne, han til Hassing herreds ting 29/1 1619 forhvervet har, at han den dag stod for tingsdom og forbød Christen Andersen i Holmgårds mølle at føre noget af den bo i Visby, Oluf Christensen fradrog, hvilke vidne velb fru Mette Skram formener ikke, hendes salig husbond at have fanget så lovlig varsel derfor efter loven, som det sig bør: så og efterdi det befindes Oluf Christensens bo, efter han for kætteri er bortrømt, til salig Christen Krag at være falden og forbrudt, så han fordi deri har været interesseret, og han dog ikke for fornævnte forbud, som formelder på al Oluf Christensens bo, findes at have fanget nogen varsel, da kunne vi ikke kende den forbud så lovlig at være gjort, at den burde nogen magt at have, men efterdi Christen Andersen har æsket af fælles bo hvis børnepenge, Oluf Christensens børn efter deres mor var tilfalden efter tingsvidnes indhold, og for samme æsknings vidne findes lovlig varsel at være givet, og intet derimod fremlægges, ikke så at være sket, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme æsknings vidne at sige eller magtesløs dømme.

(268)

** var skikket Christen Pedersen i sønder Hedegård på den ene og havde stævnet Laurids Olufsen i Visby på den anden side for uendelig landstings dom, han lader sig af berømme at have forhvervet her til landstinget 5/7 sidst forleden over en endelig herredstings dom af Hassing herreds ting 29/5 nærværende år, i hvilken herredstings dom Laurids Olufsen hans husbond sst fru Mette Skram, salig Christen Krags, til Sønderris både efter hendes egen begæring såvel som også efter Laurids Olufsens, som på hendes vegne samme tid gik i rette, om sagen er for den sag kvit dømt, som dommen i sig selv udviser, men af den årsag alene han ikke kunne påskyde eller bevise, enten hans husbond eller andre at have oppebåret eller bekommet Peder Christensens afgangne brors børns halve mødrene arvelod, gods og pending, som var lovlig afgjort, førend Laurids Olufsen eller hans hustru indkom i den gård og bo, han nu bruget og besidder, menende efter slig lejlighed fornævnte uendelige landstings dom bør magtesløs at være: så og efterdi samme herredstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(269)

** var skikket velb jomfru Dorte Skeel til Råstrup hendes visse bud Rasmus Brock, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Peder Nielsen i Årup på den anden side for en benægtelse, han til Hassing herreds ting 1/8 næst forgangen år med oprakt finger og sjæls ed svoret har imod to personers vidner, anlangende nogen studekøb, Peder Nielsen i Spolum og Peder Nielsen i Årup tilforn har med hverandre gjort, dog han det benægter, så han ikke solgte Peder Nielsen i Spolum nogen stude i nogen måder: så og efterdi Niels Andersen og Maren Nielsdatter udtrykkelig har vidnet ved dag og tid, dem at have hos været, der Peder Nielsen i Årup har solgt Peder Nielsen i Spolum samme fire stude og derpå drukket lidkøb og forklaret hvad penge, han skulle give ham, såvel som og om de to stude Peder Nielsen i Spolum skulle give Peder Nielsen i Årup i samme køb, hvilke deres vidne med bemeldte underskrevne kontrakt, Peder Nielsen i Årup nu selv fremlagt har, dem siden er imellem gangen, befæstes, dem tilform med hinanden at have været i handel og tvist, og fornemmelig om fornævnte to stude, Peder Nielsen i Årup skulle have af Peder Nielsen i Spolum, hvilke og bestyrkes og overens kommer med Peder Bodsen og hans medbrødres vidne og forklaring, at de tilforn havde købt om samme fire stude, som lidkøbs vidnen om formelder, Peder Nielsen i Årup og i lige måde selv for ting og dom har tilstanden sig samme to stude af Peder Nielsen i Spolum at have ---- efter deres kontrakts lydelse, så samme vidner og kontrakt i så måder med hinanden bekræftes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod Anders Nielsen og Maren Nielsdatters vidne, ej heller Peder Bodsen og hans medbrødres kundskab, så vidt den med kontrakten befæstes, at sige eller magtesløs dømme, men Peder Nielsen i Årup hans benægtelse derimod ingen magt at have, men hvad sig belanger om de ord, Peder Bodsen og hans medfølgere har om vidnet, som de siger Peder Nielsen i Årup for dem skulle have bekendt, sig på andre tider og steder at have solgt, som han ikke er bestendig eller for tingsdom indgangen, men højligen benægter, da kunne vi ikke kende samme deres vidne i de måder, ej heller Niels Pedersens brev, som ikke til tinge er vidnet eller lovlig varsel for givet, så nøjagtig, at det bør at komme Peder Nielsen i Årup til forhindring.

(274)

** var skikket Simon Sørensen, borger og rådmand i Skagen, med en opsættelse her af landstinget 9/7 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Christen Nielsen, Inger Staffensdatter og Anne Pedersdatter, som for nogen tid siden tjente Søren Rasmussen, tolder på Skagen, Niels Lauridsen, Peder Christensen og Vogn Jensen, der sst, for et vidne, de 7/4 sidst forleden til Skagen byting vidnet har, anlangende nogen ord, Simon Sørensen skulle have sagt, som Søren Rasmussen, tolder på Skagen, skulle være angældende, at han havde skikket sig i hans bestilling som en tyv og skælm, uanseet Simon Sørensen sådanne ord og deres på så sagden ved højeste helgens ed straks for retten har benægtet: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet om de ord, de siger Simon Sørensen skal have haft, som han ikke er bestendig eller for tingsdom har indgået, men højlig benægter og tilmed erklærer Søren Rasmussen, så han ikke ved med ham andet end al ære og godt, som en dannemand vel sømmer i alle måder, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner ej heller fornævnte klage og dele, derefter drevet er, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(277)

** var skikket Christen Andersen i Korsgård på den ene og havde stævnet Villads Nielsen i Elsted, Christen Lauridsen i Snedsted med flere på den anden side, for de uretfærdig har svoret Christen Andersens hustru, Else Poulsdatter i Korsgård, kirkenævn og trolddoms sag over til Hassing herreds ting og både svoret med de nævninger, som hende har kvit svoret samme tid, og disligeste svoret imod deres egne gode vidnesbyrd, som mesten del af dem tilforn har været stævnet og kaldt for deres sandhed at vidne, at de da vidste hende intet andet at beskylde end alt hvis ærligt og godt er: så og efterdi det befindes for fornævnte 14 nævninger vidner og sigtelse at have været fremlagt, det Else Poulsdatter for trolddom har været beskyldt, hvilke har standen ved fuldmagt, der de gjorde deres ed, men der fornævnte vidner og sigtelse siden her til landstinget er magtesløs kendt, er fornævnte 14 nævningers ed, som derpå var funderet, af den årsag undersagt, og ikke formedelst at de åbenbar imod vidner skulle svoret uret, så de derfor burde at fældes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på fornævnte 14 nævningers fælding at dømme, men dem for den Christen Andersens tiltale kvit at være.

(279)

** var skikket Laurids Bartskær, borger i Skive, på den ene og havde stævnet Jacob Skriver, byfoged sst, på den anden side, for han til Skive byting 4/7 sidst forleden har ladet ham vold oversværge for sår og skade, Laurids Bartskær skal have gjort Laurids Svendsen, der sst, uanseet han ingen sår eller skade skal have gjort Laurids Svendsen: så og efterdi ingen vidnesbyrd fremlægges, det Laurids Bartskær skulle have gjort Laurids Svendsen enten sår eller skade, han ikke heller derfor til tinge lovlig er sigtet efter loven, men han det højligen benægter, som for er rørt, da finder vi efter sådan lejlighed Laurids Bartskær af den vold kvit at være.

(280)

** var skikket Anders Mortensen i Brøndum og Knud Pedersen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jens Christensen i Tastum for en frøgælds vidne, han til Hindborg herreds ting 9/7 sidst forleden forhvervet har, anlangende nogen sæd, de på Brøndum mark med flere skulle have sået i det jord, de lejet havde, hvilke frøgælds vidne de formener ikke så lovlig og ret at være, som det sig burde: så og efterdi det befindes, Anders Madsen i Hem selv at være en af varsels mændene, som for samme frøgælds tilbud har givet varsel, og han de første to tingdage har gjort tilbud, hvorpå tingsvidnet, til tredje ting forhvervet, findes at være funderet, og i så måder for sin egen tilbud stævnet og kaldt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme frøgælds vidne, ej heller fornævnte herredstings dom, derpå funderet er, så lovlig at være, at det bør, så vidt den Knud Pedersen og Anders Mortensen vedkommer, nogen magt at have men magtesløs at være.

(282)

** var skikket Peder Christensen, værende i Ajstrup, på den ene og havde stævnet Morten Christensen i Favrholt og Peder Andersen i Vadsgård på den anden side for et vidne, de til Fjends herreds ting med Anders Christensen vidnet har, anlangende 10 daler, Peder Christensen skulle være Anders Christensen skyldig, hvilke gæld Peder Christensen hårdelig benægter ikke at være Anders Christensen skyldig: så og efterdi Morten Christensen og hans medbrødre har vidnet om kontrakt, Peder Christensen og Anders Christensen skulle være imellem gjort, såvel som og om 10 daler, Peder Christensen skulle være Anders Christensen skyldig blevet, hvilke Peder Christensen ikke er bestendig men højligen benægter, og ikke sådan kontrakt eller gæld med hans brev og segl befæstes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så nøjagtig, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(283)

** var skikket Jens Roed i vester Svenstrup hans visse bud Niels Jensen i Svenstrup på den ene og havde stævnet Mads Jensen, født i Bollerup, og Jens Jørgensen, tjenende i Aggersborg Ullerup, på den anden side for et vidne, de til Han herreds ting 16/6 sidst forleden for otte mænd at have vidnet, at den gråskimlede hest, Jens Roed i vester Svenstrup havde, det var den rømnings hest, som Poul Jensen bortrømte med, hvilke vidne Jens Roed ved sin højeste helgens ed benægter sig ikke at have vidst, at det var rømnings hest: så og efterdi Mads Jensen og hans medbror ikke har vidnet om nogen visse år, dag eller tid, når Poul Jensen skulle have bortrømt, ej heller hvad år Jens Roed samme hest skulle have haft og brugt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller den dele, derefter drevet er, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs.

(285)

** var skikket Jens Nielsen i Intrup med en opsættelse, så mødte Peder Tomasen og gav til kende, det fornævnte vidnesbyrd formedelst tjenlig høst ikke nu her at kunne være til stede deres vidne at kunne forantvorte: da efterdi det befindes, fornævnte vidnesbyrd i egen person at være stævnet, og de dog ikke er mødt, finder vi dem hver for deres hjemsiddelse og uhørsom til deres 3 mark fald, og samme deres vidne og dele, derefter drevet er, ingen magt at have, indtil der stævnes på ny, kommer her og vil være i rette.

(286)

** var skikket velb Gregers Høg til Rørbæk hans visse bud Baldser Hansen, ridefoged til Børglum kloster, på den ene og havde stævnet velb Palle Rodsteen til Hørbylund på den anden side for et løfte, velb Gregers Høg med flere gode mænd for Palle Rodsteen i et omslags brev, lydende på 3000 daler, efter velb Palle Rodsteens skadesløs brevs indhold, disligeste for rede og regnskab, som Gregers Høg formener, Palle Rodsteen bør at gøre ham på hvis, han af hans hustrus gods har oppebåret, imidlertid han har været hendes værge, for hvilke to sager Palle Rodsteen både til herredsting og landsting er tildømt æskning at lide: så et Palle Rodsteen ikke nu mødt eller nogen på hans vegne nogen modstand eller gensigelse herimod at gøre, og efter slig lejlighed blev Baldser Hansen samme æskning undt, så æsket han på Gregers Høgs vegne her i dag til Viborg landsting af Palle Rodsteen i lige måde, som til herredsting æsket er.

(288)

** var skikket velb fru Mette Skram til Sønderris hendes visse bud Laurids Olufsen i Visby med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Peder Mortensen sst for et vidne, han til Hassing herreds ting 5/6 sidst forleden forhvervet har, anlangende det Laurids Olufsen skulle have haft to ungnød på fornævnte ting samme dag og tilbudt Peder Mortensen, som skulle have gjort Laurids Olufsen skade i hans korn, om de dem ville lade hente eller skille ham af med dem eller gøre ham skel for det skade, de havde gjort ham, og Peder Mortensen skulle have klaget Laurids Olufsen for samme får, han lod drive til tinge samme dag: da efter flere ord dem imellem var, blev de nu her for retten så forenet, at de på begge sider afstod samme sag og trætte om fornævnte kornskade såvel som fornævnte ---- fæ, så det aldeles skal være bilagt, og hvis vidner og breve, på enten sider forhvervet er, skal være kasseret, død og magtesløs i alle måder.

(290)

** var skikket Christen Vinter, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Poul Pedersen Skrædder, borger sst, på den anden side for to uendelige domme, som han sig på berømmer at have forhvervet her til landsting over en volds vidne af Viborg byting 12/5 næst forleden, disligeste over to delsvidner af fornævnte byting 9/6 sidst forleden, Christen Vinter har ladet ham over sværge, for han har uførmet ham og hans gæster i hans hus og gjort ham skade: så og efterdi samme landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi med tingsvidne bevises, det Poul Skrædder for ting og dom har tilsagt Christen Vinter, at han havde købt hans dreng til at vidne på ham, og ikke han sådanne sine ord har bevist og fordi er delt bleven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke ham af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(291)

** var skikket Mads Pedersen, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Christen Pedersen, boende i Læsten, på den anden side for en håndskrift, formeldende på 18 sletdaler, og en fuldmagt, han lader sig af berømme at skulle have af Christen Jensen, som tjener Poul Andersen, boende i Hebelstrup i Vendsyssel, at tiltale Mads Pedersen efter for nogen gammel gæld, som for nogen år siden skal være Christen Jensen betalt: så og efterdi samme sag om fornævnte gæld tilforn har været hid stævnet, og endelig dom da gangen er, ved vi ikke den at forandre, men efterdi Mads Pedersen findes for 8 daler 3 mark 1 skilling skadegæld af samme 18 daler at være fordelt, og ikke nogen dom tilforn om samme skade pending gangen er, finder vi ham af samme dele, bemeldte skadegæld anlangende, kvit at være.

(292)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Niels Lauridsen, slotsskriver der sst, på den ene og havde stævnet Niels Sørensen, tilforn boende i Skovsgård og nu i Ejstrup, på den anden side, formedelst han 14/5 1621 er til Viborg byting vold oversvoren, siden hvilken tid fast mere end 2 år er forbi gangen, det han imidlertid ikke har villet rette for sig, kaldt i sagen eller brugt nogen middel, ved hvilken han sig fra samme vold har erlediget, menende ham dermed uret at have gjort og bør derfor at fare som andre fredløse mænd: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgangen, hvori Niels Sørensen er tilfunden at fare som andre fredløse mænd, indtil hvem der har i at sige stævner på ny, hvilke domme findes til tinge lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften om formelder, så Niels Sørensen har haft noksom respit samme domme at kunne have ladet igen kaldt, og han det ikke gjort har, hvorfor Knud Gyldenstjerne har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke Niels Sørensen endnu er fremkommen eller nogen på hans vegne nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse Niels Sørensen efter recessen at fare som andre fredløse mænd.

(293)

30/8 1623.

** var skikket velb fru Sofie Brahe, salig Jørgen Lunges, til Odden hendes visse bud Morten Jacobsen i Holmgård på den ene og havde stævnet Jens Nielsen, boende i nør Bindslev, Christen Jensen Sallingbo sst med deres medbrødre 12 kirkenævninger i Horns herred på den anden side for ed og tov, de til Horns herreds ting 11/8 vidnet og gjort har og da svoret Tyra Pedersdatter i Sakstrup kirkenævn over for trolddoms bedrift, signelse, sigtelse hun efter tingsvidnes lydelse har gjort og er på vidnet, som dem fornævnte dag for er i rette lagt, hvilke deres ed Morten Jacobsen på fru Sofie Brahes vegne formener, fornævnte nævninger retfærdig at have svoret, og Tyra Pedersdatter en vitterlig troldkone at være, og samme nævnings ed bør ved magt at blive: så og efterdi ikke med nøjagtige vidner er bevislig gjort, det Tyra Pedersdatter skal have lovet nogen ondt, som derefter formedelst hendes trolddoms kunst og bedrift skal være hændt og vederfaret, ikke heller hun af nogen for trolddoms gerning udførlig er sigtet og beskyldt efter loven, og nævninger dog har hende kirkenævn oversvoret, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den deres ed så nøjagtig, at den bør at komme Tyra Pedersdatter på hendes liv til forhindring, men efterdi Tyra Pedersdatter til hjemting såvel som her i dag selv bekender og tilstander, det hun kan signe for ured og væne fæ, hun og nu her for retten ---- har opregnet, hvad ord og formalia hun dertil har brugt, som alle heden tyder Gud og den hellige ---- deres navn til vanære, da ved vi ikke andet derom at sige, end hun jo efter KM forordning hendes boeslod har forbrudt, og bør at rømme alle KM riger, lande og fyrstendømmer, såfremt hun deri befindes efter tre måneder, hun da ikke ---- straffes, som vedbør efter forordningen.

(296)

** var skikket velb fru Sofie Brahe, Jørgen Lunges, til Odden hendes visse bud Morten Jacobsen i Holmgård på den ene og havde stævnet Mads Christensen i ---- gård, Niels Christensen sst med deres medbrødre 12 kirkenævninger af Horns herred på den anden side for kirkenævn, de har gjort og over svoret Kirsten Ibsdatter i Mygdal for trolddoms gerninger og bedrift efter hendes egen bekendelse, vidner, sigtelse og bevisning, som samme dag 11/8 for dem er i rette lagt, og formener Morten Jacobsen på fru Sofie Brahes vegne fornævnte nævninger deres ---- sandfærdig og ret at have gjort, og Kirsten Ibsdatter troldkone for sin trolddom at være, og samme nævnings ed ved sin fuldmagt at blive: så og efterdi for nævninger såvel som nu for os er bevist, det Kirsten Ibsdatter har lovet folk ondt, som dem derefter skulle være vederfaret, hvorfor hun til tinge er sigtet og beskyldt, hun og selv til hjemtinget såvel som her for retten har tilstået og bekendt, sig med satan at have forbunden og i adskillige måder med trolddoms kunst og bedrift at have omganget og brugt, folk dermed ulykke og skade at tilføje, og loven bemelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved, der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den, der sag gives, med nævn i kirkesogn, og efterdi bemeldte nævninger fordi har været opkrævet hende for trolddom enten at skære eller skylde, og de efter fornævnte vidner, sigtelse og hendes egen bekendelse har hende kirkenævn oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke nogen årsag eller tilfald dem for den deres ed og tov at kunne fælde, men den ved sin fuldmagt at blive.

(299)

** var skikket Anders Poulsen Møller i Strandet mølle på den ene og havde stævnet Oluf Madsen i Holstebro på den anden side for en delsvidne, han har udstedt til Højslev birketing for nogen rum tid siden, hvilke dele Anders Poulsen Møller formener ikke skal være så lovlig udstedt, som det sig bør, efterdi den gæld, som han skulle være Albret Rostrup skyldig, findes noksom at være betalt: så og efterdi ikke med brev og segl ej heller nogen anden lovlig eller nøjagtig kundskab bevises, det Anders Poulsen skulle være Albret Rostrup samme daler pligtig, men han det højlig benægter, som for er rørt, og Anders Poulsen dog for samme penge er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed ham af den dele kvit at være.

(300)

** var skikket Niels Mikkelsen i Binderup hans visse bud Søren Maltesen sst og fremlagde efterskrevne delsbrev af Gislum herreds ting, dateret 13/5 1620, som indeholder Niels Mikkelsen for hovedgæld at have ladet fordele Jens Nielsen, borger i Ålborg, for 91 sletdaler efter hans brevs indhold, og formente Søren Maltesen, at det noksom skulle være bevist, Jens Nielsen at have været delt og lovforvunden, der samme kontrakt og afkald er gjort og gangen: så er Gunde Pedersen, Jens Nielsen med flere ikke nu mødt til gensvar, og blev fordi her så påsagt for rette, at dersom de findes af Niels Mikkelsen til dette landsting lovlig stævnet og kaldt og ikke er mødt, som forskrevet stander, da finder vi efter sådan lejlighed fornævnte afkald og kontrakt magtesløs at være og ikke at komme Niels Mikkelsen eller hans hustru og børn og Peder Nielsens børn til hinder eller skade i nogen måder, indtil hvem der har i at sige stævner på ny lovlig, kommer her og vil være i rette.

(301)

** var skikket hr Laurids Trane, hospitals forstander i Viborg, på den ene og havde stævnet Niels Rasmussen, rådmand sst, på menige hospitals forsvarers vegne på den anden side for en skøde af Viborg byting 26/8 1611, han berøber sig på, at hans salig formand Hans Sørensen Skriver har forhvervet på et ejendom i sankt mikkels gade, og mener hr Laurids Trane, samme skøde ikke at være så lovlig eller fuldkommen, som det sig bør: så og efterdi fornævnte skøde formelder, af Mikkel Jespersen med kapitels herrer deres vilje og samtykke at være gjort, og ikke ---- hvis værd, Mikkel Jespersen derfor har annammet jo i hans regnskab at være indført, og befindes ham for samme sin regnskab af lensmanden samt andre kapitels herrer, hospitalet til bedste, aldeles at være kvitteret og løsladt, efter samme endelig kvittantses indhold, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme skøde at sige eller magtesløs dømme.

(302)

** var skikket Jens Madsen Bjerring, borger i Viborg på den ene og havde på salig Christen Poulsen Basse, fordum borger her sst, hans små umyndige børns vegne stævnet Villads Pedersen Kræmmer, Laurids Jensen Agerskov og Søren Mikkelsen Sejling samt Hans Jørgensen i Bastrup for en skiftebrev, de lader dem af berømme at skal være gjort og gangen imellem salig Anne Christensdatter, salig Poul Basses hustru, på den ene og hendes børn og arvinger på den anden side, hvorefter de formener enhver sig sin anpart af hendes markjord på Viborg mark ville tilholde, hvilke skiftebrev formener Jens Bjerring ikke lovlig til tinge at være gjort, så mødte Villads Pedersen Kræmmer, Laurids Jensen Agerskov så og Søren Mikkelsen Sejling og fremlagde efterskrevne med egne hænder underskrevne brev, lydende Christen Poulsen, Villads Pedersen, Laurids Jensen, borgere i Viborg, og Hans Jørgensen i Bastrup kendes, at efterdi vores mor og hustrumor Anne Christensdatter har samtykt os at lodde hvis markjord, som er funden efter vores salig far og salig hustrufar, salig Poul Basse, så har vi alle samtlig samtykt vores mor og hustrumor, så længe hun lever, at have og bruge efterskrevne jord, og tilbedt hr Poul Andersen i Almind og Christen Lauridsen Trane, borger i Viborg, til vitterlighed med os at underskrive, datum Viborg 30/4 1613: så og efterdi det befindes, samme skifte på fornævnte markjord i salig Anne Christensdatters levende live og velmagt at være sket med hendes samtykke, og hendes søn og rette lovværge Christen Poulsen såvel som andre samtlig hendes arvinger og svogre den har underskrevet, og i ingen måder bevises Anne Christensdatter derpå at have anket eller klaget, men de selv tilstår enhver sin part af fornævnte markjord ved lodseddel at have annammet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme skifte at sige eller magtesløs dømme.

(304)

** var skikket Anders Rolandsen, byfoged i Viborg, på KM vegne så og Anders Jensen ---- på borgmester og råds vegne på den ene og havde stævnet Anders Jensen, borger sst, på den anden side for en dom, han til Viborg byting 18/8 sidst forleden dømt og afsagt har, anlangende om noget vin, som er befunden i Hans Skrivers ejendom såvel som i salig Mette Sørensdatters kælder, fransk vin hos rhinsk vin, hvilket alt sammen Hans Skriver har berettet at være ham tilskikket fra Hybert Snitlock, borger i Ålborg, formener det at være imod KM Mandat, som iblandt andet bemelder at nogen, som handler med rhinsk vin, må ikke handle med fransk vin, og Anders Jensen det uanseet har senteret efter nogle dannemænds kundskaber af Ålborg, samme to stykker eller piber vin at skulle være tagen og forsendt Hans Skriver til ---- , Hybert Snitlock såvel som Hans Skriver ubevidst, og han dem derfor ikke har vidst nogen uret med samme vin at have beganget, mener samme hans dom bør magtesløs at være: så og efterdi for Anders Jensen sætfoged har været bevist, det fornævnte konsumptions forpagter i Ålborg med bemeldte skipper Bernt Jacobsen af Amsterdam fra deres faktor Johan ---- seks piber cognac fransk vin skal være afsendt, og at Hybert Snitlock hos samme skipper skal have haft inde nogle stykker rhinsk vin, hvoraf nogle stykker vin der på strømmen for Ålborg i Tøger Prammands pram skal være indskibet efter Hybert Snitlocks begær, dog i hans fraværelse, som Tøger Prammand berettet, Hans Skriver skulle tilhøre, og der da af forseelse i prammen skal være for ---- og indsat to piber fransk vin, som kompagniet tilkom, og derimod Hybert Snitlocks vin, skal være to punge med rhinsk vin, kommet iblandt kompagniets vin og i den kælder indlagt, som ---- i byfogdens nærværelse er bleven proberet og således befunden, efter at Hybert Snitlock sig for direktorer derom skal have beklaget, samme to punge med rhinsk vin i kompagniets kælder at være indlagt, som før er rørt, så kælderen fordi og straks er bleven forseglet, indtil Hybert Snitlock dem to franske piber vin ---- tilstiller, og befindes ---- efter dannemænds kundskab ---- punge og piber---- på to ---- og ---- at være ringere underskedet ---- noksom eragtes, samme to piber fransk vin i stedet for to punge rhinsk vin ud af forseelse og mistagelse i prammen kunne være indsat og bortført, Anders Rolandsen og selv tilstander på bemeldte to piber fransk vin, her er beliggende, at skulle findes de samme---- som i kompagniets ---- det ikke heller bevises, Hans Skriver med Hybert Snitlock har gjort nogen endelig køb eller slut om samme vin eller det ladet anstikke og ---- , og Anders Jensen fordi ikke har vidst Hans Skriver eller Hybert Snitlock nogen uret med samme vin at have beganget, men i sin dom forklaret, det af forseelse at være mistaget, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(309)

27/9 1623.

** var skikket velb Christoffer Lunov til Nystrup hans visse bud Eske Jensen i Elsted og havde hid kaldt sandemænd af Hundborg herred, at udlægge Mads Andersen, Anders Frosts søn i Tingstrup, hans bane, som er død funden på Tingstrup mark hos en hest 17/8 sidst forleden, og først fremlagde Eske Jensen efterskrevne tingsvidne af Hundborg herred -/9 dette år, indeholdende Mads Nielsen, Søren Mikkelsen og deres medbrødre synsmænd at have vidnet, at de den sag 14 dage var på Tingstrup mark på en sted, kaldes Dalager, på det sted havde en hest slået Mads Andersen af sig, og det var kendt på jorden, at hesten havde slæbt Mads Andersen over 17 agre: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde fornævnte sorte hest at være Mads Andersens bane, og det at være ham til bane og livs lagt.

(311)

** var skikket velb Claus Då til Ravnstrup, befalingsmand på Vestervig, på den ene og havde stævnet Jens Nielsen i Gyrup på den anden side for en uendelig landstings fældings dom, han her til landstinget 16/8 nærværende år forhvervet har over to personer, ved navn Anders Jensen i Alstrup og Claus Mikkelsen i ---- gård for et vidne, de til Hassing herreds ting forgangen år vidnet har, anlangende nogen kornskade, de skulle have seet Jens Nielsen i Gyrup hans fæ skal have gjort i Niels Jensens korn sst, dog de ikke for adskillige årsager til landstinget fornævnte tid kunne møde, deres vidne at forantvorte, som det sig burde, og fordi til deres 3 mark er fældet, dog samme dom ikke skal lyde endelig, menende samme dom da bør magtesløs at være: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, Anders Jensen og Claus Mikkelsen og nu har udrettet deres faldsmål, da finder vi efter sådan lejlighed samme uendelige dom ikke længere magt at have eller komme dem på deres fælding til nogen forhindring.

** var skikket Niels Ibsen i Bleggrav på den ene og havde stævnet Peder Selgensen i Saltum for en dom, han til Hvetbo herreds ting 6/9 1623 dømt har, imellem Poul Andersen i Hebelstrup og Niels Ibsen i Bleggrav, anlangende den sandemænds ed og tov om et skel, som Niels Ibsen med de andre sandemænd gjort har imellem Østrup kær og ejendom på den ene og sønder Saltum kær og ejendom på den anden side: så og efterdi Niels Ibsen selv tilstander sig med de andre sandemænd at have været på åstederne og gjort markskel, eftersom de var til krævet, og han dog ikke er mødt til tinge sin ed med sine medbrødre at afsige, ej heller ladet gøre sin skudsmål, som loven ham tilholder, og herredsfogden fordi har tildømt ham dermed at have gjort uret og burde derfor at stande Otte Skeel, som en sagsøger, til rette for hvis skade, han derover kunne lide og fange, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme herredstings dom at sige eller magtesløs dømme.

(313)

** var skikket velb Eske Brock til Estrup, KM befalingsmand på Dronningborg, hans visse bud Poul Skriver, ridefoged der sst, og havde på Niels Pedersen i Restrup hans vegne på den ene stævnet hr Laurids Jensen Ågård, sognepræst i Viborg, på den anden side for en bytings dom, han til Viborg byting nogen tid siden forleden skal have ladet forhverve, belangende det Niels Pedersen skal være tildømt at lide tiltale, for han skulle budt hr Laurids 20 slet daler, og efter samme dom ladet ham fordele for 20 sletdaler: så og efterdi fornævnte tingsvidne ikke indeholder, det Niels Pedersen skulle have tilstanden sig samme 20 daler til hr Laurids at have udlovet, eller haft nogen fuldmagt af Christen Pedersen samme penge at udgive eller på hans vegne nogen aftingning at gøre, og samme bytings dom ikke er endelig, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne ej heller den dele, derefter drevet er, så noksom, at det bør nogen magt at have eller komme Niels Pedersen til nogen forhindring.

(315)

** var skikket Gundel Pedersdatter, borgerske i Malmø, hendes visse bud Svend Pedersen i Lundager på den ene og havde stævnet Niels Mikkelsen i Binderup på den anden side for to uendelige landstings domme, han sig af berømmer at have ladet forhverve over en kontrakt, som imellem hendes afgangne søster Anne Pedersdatter, salig Christen Skrivers efterleverske, på den ene og Jens Nielsen Simested, borger i Ålborg, på den anden side, gjort er, formeldende på nogen arv og andet, som Jens Nielsen sig efter salig Christen Nielsen Skriver af Høgholt har annammet, disligeste over en afkald og et forsikringsvidne, Jens Nielsen Anne Pedersdatter efter forberørte kontrakts indhold til Viborg byting givet har, uanseet forbemeldte kontrakt, afkald og forsikrings vidne ved en landstings dom stadfæstet er, menende Gundel Pedersdatter fornævnte uendelige domme bør magtesløs at være: så og efterdi samme landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi fornævnte kontrakt og afkald tilforn har været hid stævnet, og da ved endelig dom er ved magt kendt, ved vi ikke samme endelige dom at forandre eller videre derom at dømme, end som bemeldte landstings dom bemelder og indeholder, i lige måder efterdi bemeldte æsknings vidne, som på fornævnte to uendelige domme, nu er undersagt, er funderet tilmed og befindes imod Jens Nielsens egen afkald at være gjort, kunne vi ikke kende samme æskning så nøjagtig, at den bør at komme Gundel Pedersdatter til hinder eller skade i nogen måder.

(319)

** var skikket velb Anders Friis til Krabbesholm, KM befalingsmand på Sejlstrup, hans visse bud Anders Pedersen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Hans Christensen i Krustrup, Anders Olufsen med flere sst, nævninger i Vennebjerg herred, for de har oversvoret Birgitte Christensdatter, som nogen tid har været i Krustrup til væring, for hendes trolddoms kunster og gerninger, som hun på adskillige steder skal have brugt og bedrevet efter hendes egen bekendelse, hvilke nævnings ed, Anders Pedersen på velb Anders Friises vegne formener lovlig og retfærdig at være og bør ved magt at blive: så og efterdi Birgitte Christensdatter til hjemtinget såvel som og nu her i dag for retten har tilstået og bekendt, sig at have forsvoren Gud allerhelligste såvel som hendes dåb og kristendom og givet sig i pagt og forbund med satan og djævlen, og med været med trolddoms kunst og bedrift at forgøre mennesker på liv og i andre måder, og nævninger fordi efter sådan hendes egen bekendelse har hende kirkenævn oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke nogen årsag eller tilfald dem for den deres ed og tov at kunne fælde, men den ved magt at blive.

(322)

** var skikket velb Tyge Brahe til Tostrup, KM befalingsmand på Skivehus, hans visse bud Mogens Jensen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Peder Jensen i Bostrup, Poul Jensen og Peder Andersen sst for vurdering, de her til landstinget vil forhverve for stymperdom, sår og skade, de hverandre år og dag siden gjort har på Bostrup mark, og formener Peder Andersen sig i lige måder stumperet at være, såvel som Peder Jensen at være stumperet, så blev opnævnt 6 dannemænd, hvilke der udginge og igen indkom og sagde, dem Peder Andersen og Peder Jensens skade at have beseet, og ikke de kunne se eller forfare, dem deraf at være stumperet, og fordi ikke vidste nogen vurdering derpå at gøre efter loven.

** fru Kirsten Juel. så mødte Mogens Jensen og i rette lagde hr Erik Christensen, præst til Rødding og Krejbjerg kirker og provst i Salling og Hindborg herreder, hans forseglet kundskab, dateret 30/8 sidst forleden, som indeholder efterskrevne præster for provsten at have vidnet, at de ikke kan benægte, det de jo har hørt rygte og tidende om Jens Møller, det han kunne med spøgeri og hemmelig kunst at igen vise folk hvis, fra dem var bort stjålen: så og efterdi fornævnte rygte vidne, hid stævnet er, med fornævnte personers kundskab bestyrkes, og de ikke er stævnet eller kaldt, da ved vi ikke på fornævnte vidne at dømme, førend samme kundskab og lovlig stævnes, og da gå om hvis ret er.

(323)

** var skikket Godik Christensen i vester Torup på den ene og havde stævnet Maren Knudsdatter, født i Thy, som en tid lang har tilhold i Klim by på Torup, på den anden side for en beskyldning, hun ham for sin barnefar for præsten, der hun tog afløsning, beskyldte, hvilket hendes beskyldning han ved sin højeste ed hårdeligen benægter sig i samme sag aldeles uskyldig at være, og på de tider samme barn skulle være tilligget, skal han ikke have været på de åsteder, hun da været har: da efterdi samme sag findes tilforn tre gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor tre uendelige domme er udganget, i hvilke samme beskyldning er magtesløs kendt, indtil hvem der har i at sige, hvilke tre domme findes til herredsting lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften om formelder, så Maren Knudsdatter har haft noksom respit samme dom at kunne have ladet igen kalde, og hun det ikke gjort har, hvorfor Godik Christensen har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke Maren Knudsdatter endnu er fremkommen eller nogen på hendes vegne nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme beskyldning magtesløs at være og ikke at komme Godik Christensen til nogen forhindring.

(324)

** var skikket Tomas Christensen i Højbjerg på hans søn Christen Tomasens vegne på den ene og havde stævnet Oluf Lauridsen i Dalgård i Søndbjerg, Mikkel Lauridsen sst og deres medbrødre 12 nævninger på den anden side, for de har svoren ham gårdfred over, og deri gjort ham uret, som han formener, og gjort deres ed og tov efter Mikkel Lauridsen i Ålkær hans klage, at Christen Tomasen skulle have slagen og såret ham i hans gård, endog Christen Tomasen det hårdelig ved Gud og sin salighed benægter, at han ikke har været i hans gård og gjort ham nogen uførm: så og efterdi ingen af fornævnte vidnesbyrd har vidnet om bordag i Mikkel Lauridsens gård at være sket, synsmændene ikke heller udførlig har hjemlet, samme åsteder inden hans gårds lukke at være, som samme parlament skulle være gjort, men aleneste eftersom Mikkel Lauridsen selv for dem sagde, og Mikkel Lauridsens klage ikke med nogen nøjagtige vidner befæstes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, syn og klage ej heller den nævnings ed, derefter svoret er, så nøjagtig, at det bør nogen magt at have eller komme Christen Tomasen til nogen forhindring.

(326)

** var skikket Tomas Christensen i Højbjerg på den ene og havde stævnet Jens Poulsen i Odby, Peder Jensen sst med flere, alle boende i Odby, 12 nævninger på den anden side, for de har svoret ham gårdfred over, og deri gjort ham uret, som han formener, og gjort deres ed og tov efter Mikkel Lauridsen i Ålkær hans klage, at Tomas Christensen skulle have slaget og såret ham i hans gård, endog Tomas Christensen der hårdelig ved Gud og sin sjæls salighed benægter, at han ikke har været i hans gård og gjort ham nogen uførm, sår eller skade: så og efterdi ingen af fornævnte vidnesbyrd har vidnet om bordag, i Mikkel Lauridsens gård at være sket, synsmændene ikke heller udførlig har hjemlet, samme åsteder inden hans gårds lukke at være, som samme parlament skulle være gjort, men aleneste eftersom Mikkel Lauridsen selv for dem sagde, og Mikkel Lauridsens klage ikke med nogen nøjagtige vidner befæstes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, syn og klage ej heller den nævnings ed, derefter svoret er, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have eller komme Tomas Christensen til nogen forhindring.

(328)

** var skikket velb fru Anne Krabbe til Baggesvogn hendes visse bud Jens Pedersen i Vidstrup på den ene og havde stævnet Jesper Terkildsen i Hunstrup, Tomas Christensen sst med flere på den anden side for et vidne, de til Hillerslev herreds ting 1/7 sidst forleden vidnet har på hendes tjener Christen Villadsen i Lynderup, anlangende at han kan formå at give en halv rigsdaler til KM skat: så og efterdi Tomas Ibsen og hans medbrødre udtrykkelig har vidnet, det Christen Villadsen er en fattig husarm mand og så forarmet, at han ikke formår at udgive skat, som KM brev ham tilholder, hvilke deres vidne med fornævnte syn og vurdering, som Oluf Parsbergs ridefoged selv forhvervet har, befæstes, det Christen Villadsens bo og formue er ganske ringe, som deres hjemmel om formelder, så deraf forfares ham ikke at være formuende til samme skat at udgive, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod Tomas Ibsen og hans medbrødres vidne at sige eller magtesløs dømme, men Jesper Lauridsen og hans medfølgeres vidne deri ingen magt at have.

(330)

** var skikket Niels Poulsen, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet Laurids Jensen, rådmand i Ålborg, Niels Hansen Badskær med flere på den anden side for et vidne, de til Ålborg byting med Jørgen Krag, borger sst, 1/9 sidst forleden vidnet har om en svale og en trappe ud til åen, som er bygget uden for hans grund og ejendom, så er den hans beskyldning til samme vidner, og formener han, at de har vidnet imod hans rigtige skøde og adkom på samme hans ejendom, som lyder om alen og mål i kvarter og fingers bredde, hvor vidt og bredt hans ejendom bør med rette at være, herhos i rette lagde efterskrevne vidne af Ålborg byting 1/9 sidst forleden: så og efterdi Laurids Jensen, Niels Hansen, Anders Clausen med flere udtrykkelig har vidnet efter alder og minde, somme 40 år somme 36 år somme 20 år mere og mindre, at de har ---- svale, trappe og plankeværk på de steder, det nu stander neder til åen, og intet derimod fremlægges, hvormed kan bevises, ikke så at være, ej heller gøres bevislig på sådan hævd at være anket eller klaget i nogen måder, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme deres vidner at sige eller magtesløs dømme, men efterdi Niels Hansen, Bendix Bartskær og Morten Skomager selv stiller deres vidner i tvivl, kunne vi ikke kende deres vidner så noksom, at de bør nogen magt at have.

(333)

** var skikket Jens Henriksen Smed i Andrup på den ene ---- dernæst havde stævnet Jens Mogensen i Vils, Maren Jensdatter og deres medfølgere for et vidne, de i samme sag vidnet har, anlangende det Mogens Jensen på adskillige tider skulle have været hos dem og arbejdet, midlertid Søren Christensen og hans medbrødre skulle have om vidnet, det han ikke har været til Jens Henriksen, formente samme deres vidne sandfærdig at være: da efter flere ord dem imellem var, afstod Jens Nielsen så og Jens ---- på begge sider hvis vidner, i sagen forhvervet er, så de skal være som de ---- var og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(333)

** var skikket Maren Nielsdatter, Poul Gregersens efterleverske i Serup hendes visse bud Peder Eskildsen på den ene og havde stævnet Peder Christensen ved kirken i Odby på den anden side for en sigtning og bekendelse, som han efter en misdæder, Anne Jespersdatter Sand, hendes ord udgangen til Revs herreds ting 22/2 forhvervet har, i hvilke bekendelse samme misdæder Anne Sand skal have bekendt, sigtet og beskyldt Maren Nielsdatter, Poul Gregersens efterleverske i Serup at skulle have med været pinsenat og sankt hans nat ved Helligkilde øverste mølledam og kærnet mælk og smør fra Peder Christensens køer i Hindsels, hvilke bekendelse Maren Nielsdatter hårdelig ved sin Gud og sjæls salighed benægter sig aldrig at have brugt eller ladet bruge nogen trolddoms kunst eller gerninger i nogen måder: så og efterdi recessen bemelder, ingen udedisk menneske eller nogen anden, som forvunden er for nogen uærlig sag, tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder at skal stande til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder, i hvad de ville sige eller vidne på nogen, og Anne Sand, som samme bekendelse gjort har, har været en misdæder, som for sin trolddoms bedrift er heden rettet, og ikke med nogen vidnesbyrd gøres bevislig, Maren Nielsdatter nogen trolddoms gerning at have begangen eller derfor at være besigtet, men fast mere bevises hende sig ærlig og kristelig at have skikket og forholdt, da finder vi efter sådan lejlighed samme bekendelser, så vidt de Maren Nielsdatter anlanger, magtesløs at være og ikke at komme hende på hendes ære, gode rygte og navn til nogen forhindring.

(336)

** var skikket velb fru Sofie Brahe, salig Peder Munks, til Sæbygård hendes visse bud Jens Pedersen, der sst, på den ene og havde stævnet Anders Ousen i Gunderup, herredsfoged i Børglum herred, på den anden side for en dom, han til fornævnte ting 8/7 sidst forleden dømt har, hvori han har kvit dømt Peder Christensen i Vangterp for en ulovlig hjemmel, han til Vorgårds birketing gjort har, og Anders Ousen har i samme sin dom besluttet efter velb Palle Rodsteens seddel, som bemelder at Peder Christensen skulle vise Christen Christensen i Solholt et træ i Ulsted skov, og ikke Anders Ousen har villet anseet sandemænds brev og tingsvidner, at samme træ var huggen i Fuglsang skov: så og efterdi Palle Rodsteens underskrevne seddel tilholder Peder Christensen i Vangterp, at skal udvise Christen i Solholt et stykke træ i Ulsted skov, hvori Palle Rodsteen med forseglet og underskreven lod beviser sig at være berettiget, og Peder Christensen alene har hjemlet Peder Christensen i Solholt det træ, han havde hugget i Ulsted skov, og ikke i nogen måder formelder om nogen træ, som han i Fuglsang skov skulle bekommet, og herredsfogden fordi ikke har vidst at tildømme Peder Christensen nogen tiltale for samme sin hjemmel at lide, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme, men dersom nøjagtig kan bevises, Christen Pedersen i Solholt nogen træ i Fuglsang skov at have hugget uden tilstand, der gås om til herredsting hvis ret kan findes.

(338)

** var skikket velb Gregers Høg til Rørbæk på den ene og havde stævnet velb Palle Rodsteen til Hørbylund på den anden side, for at han for nogen tid siden har lovet for ham for 3000 rigsdaler hovedsumma med 400 daler skade rente interesse, så formener han, at han bør ham for fornævnte løfte at kontentere, og eftersom han skal have forhvervet æskning over ham til herredsting efter lovlig herredstings og landstings dom, så formener fordi, at han i lige måder bør at lide æskning til landsting for samme løfte: da efterdi Palle Rodsteen erbyder sig imod fornævnte æskning for samme gæld i jordegods at vil gøre udlæg, efter KM forordning, og straks derefter fremlagt en underskreven fortegnelse med hans egen hånd på jordegods, hvor ved udlæg for sig vil rette, Gregers Høg og nu har betroet og tilnævnt to gode mænd, Mogens Kås og Knud Rodsteen, som samme gods skulle vurdere, da tilfinder vi Mogens Kås og Knud Rodsteen med førdeligste lejlighed inden i dag seks uger dem til fornævnte gods at begive, og det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, så Gregers Høg bekommer nøjagtig udlæg og betaling for fornævnte sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og de vil ansvare og være bekendt

(341)

** var skikket Just Boumand, borger i Viborg, på sin og sin svoger Harder Holsts vegne og gav til kende, at salig Otte Christoffer Rosenkrantz har været dem en summa penge pligtig, hvilke de med rigens ret til indførsel har ladet fordre og kræve, og da ved ridemænd blandt andet er bleven indført i noget gods, som Niels Bild efter hans brev har sig til forpligtet til Otte Christoffer Rosenkrantz at skulle udlægge, hvilke ikke kunne eragtes at være sket, efterdi brevet in originali efter Otte Christoffer Rosenkrantzes død og afgang er funden i hans gemme og forvaring: da efterdi Niels Bilds arvinger erbyder dem imod fornævnte 6 ugers påmindelse for samme gæld i jordegods at vil gøre udlæg efter KM forordning, og derhos fordi er bleven fremlagt deres underskrevne fortegnelse på godset, de opbyder, hvormed for dem ville rette, Just Boumand og nu har betroet og tilnævnt to gode mænd, som samme gods skulle taksere, da tilfinder vi Iver Lykke og Hans Porse med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem til fornævnte gods at begive, det nøjagtigen for en billig værd at taksere, og siden så meget deraf fornøden gøres imod Just Boumand og Harder Holst deres gæld likvidere, så de bekommer fuld udlæg og betaling for deres gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(344)

11/10 1623.

** var skikket Villads Nielsen i Nestild og havde hid kaldt sandemænd af Hindborg herred, manddød at sværge over Espen Bertelsen, som tjener hr Knud Eriksen i Oddense, for Søren Jensen sst, han dræbte og ihjel slog, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Hindborg herreds ting 15/9 sidst forleden, indeholdende det Villads Jensen den dag til tredje ting gav last og klage på Espen Bertelsen, for han 18/4 sidst forleden om aftenen har været i bordag med Villads Jensen hans bror, salig Søren Jensen, og slaget hans ben i sønder, og af samme skade er død bleven: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Espen Bertelsen manddød over og til hans fred for Søren Jensen, han ihjel slog, eftersom de sagde dem samme drabs lejlighed at have udspurgt, og dem selv i sandhed vitterligt var.

(347)

**var skikket Jens Jensen i Hindborg og havde hid kaldt sandemænd af Fjends herred at udlægge hans datters bane, ved navn Mette Jensdatter, som blev død funden på ---- mark. så var fornævnte sandemænd til stede og begæret, det Jens Jensen samme sag ville lade bero, efterdi der skulle være stor tvivl om hans datters død, at de kunne lade gøre bøn til Gud at kunne åbenbares, om nogen var skyldig i hendes død, eller og de noget derom kunne forfare eller udspørge: da bevilget Jens Jensen samme sag til i dag 6 uger at bero, og fornævnte sandemænd forpligtet dem da her under samme hesteleje at møde og gøre deres ed, som de i dag skulle have gjort. (til 25/10 1623)

(348)

** var skikket Laurids Friis, borger og rådmand i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have givet til kende, at eftersom han efter KM brev og befaling har ladet gøre arrest på nogen pending, som er bestandende hos to borgere i Ålborg, nemlig hos Hybert Snitlock 1000 gylden og hos Gregers Tomasen 200 daler, som Henrik von Lintlow er Laurids Friis skyldig, og formener Laurids Friis, at samme pending bør ham at efterfølge, efterdi Henrik von Lintlow eller nogen på hans vegne ikke endnu har stillet ham tilfreds eller stævnet samme arrest: da efterdi samme sag ikke til Ålborg byting er ordelt, finder vi den did at komme og der ved dom at ordeles, om fornævnte pending bør Laurids Friis efter samme arrestering at følge eller ej. (25/10)

(349)

** var skikket velb fru Sofie Rud på den ene og havde stævnet Peder Sørensen, borgmester i Viborg, disligeste Peder Bjerring, Niels Sørensen og Peder Smed, borgere der sst, og forgav nogle beskyldninger, hun formente sig til dem at have, hvormed de hende skulle have forurettet: og efterdi samme sager ikke til hjemtinget er ordelt, finder vi dem did at komme og der gå om hvis ret er. (25/10)

(350)

** var skikket Mads Jørgensen i Skive på sine egne og på Christen Pedersen, Laurids Svendsen med flere deres vegne på den ene og havde stævnet Christen Nielsen Skov, Tue Jacobsen og deres medbrødre, borgere sst, på den anden side for et vidne, de til Skive byting nogen tid lang siden vidnet har, anlangende nogen pending, som fornævnte mænd på Skive rådhus skulle have udlovet til den spanske kompagni efter en løs og urigtig register, som de formener, hvilke pending de hårdeligen har for ting og dom benægtet og endnu benægter aldrig at have udlovet, men de har sat deres vidne i tvivl, idet de ikke vidste hvor mange pending, der skal være udlovet: så og efterdi bevislig gøres, det borgmester og råd i Skive af KM kommissarier har haft kommis med borgerskabet at handle og hvor meget de af Skive by til samme kompagnis udredning ville udlægge, hvorefter borgmester og råd borgerskabet har ladet forsamle, og med dem samtykt og forhandlet om hvor meget, enhver efter samme lejlighed deri ville ---- efter underskrevne opskrifters indhold, som straks på rådstuen er antegnet og ---- , eftersom om vidnet er, og borgmester og råd efter samme lejlighed og optegnelse dem skriftlig hos fornævnte kommissarier skal have erklæret dem 200 daler af deres by til fornævnte kompagnis udredning at ville udlægge, og intet imod samme optegnelse og vidne har fremlægges, ikke så at være sket, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne og opskrift, ej heller fornævnte bytings dom, derpå funderet er, at sige eller magtesløs dømme. (til 27/9)

(352)

** var skikket Niels Pedersen, ladefoged på ---- , på den ene og havde stævnet Peder Bjerring, borger i Viborg, Niels Mouridsen, Niels Kræmmer og deres medbrødre synsmænd, borgere der sst, på den anden side for et synsvidne, de nogen tid siden forleden til Viborg byting afhjemlet har, anlangende et hus og ejendom, liggende i Viborg i sankt mikkels gade, som Niels Pedersen af hospitals forstanderen i Viborg sig til forhandlet har, og samme gård og ejendom endnu skal være pantsat til hospitalet igen, og det ikke derfra igen indfriet: så og efterdi det befindes, samme gård og ejendom, Niels Pedersen Ladefoged påboer, til hospitalet at være i pant sat, så hospitals forstander såvel som menige kapitel i pantebreven alle stævnet er ---- og i så måder i samme sag er interesserede, og de dog ikke for samme syn, vidner og domme er stævnet eller givet varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme syn, vidne og domme, ej heller den dele, derefter drevet er, så lovlig at være forhvervet, at de bør nogen magt at have.

(356)

** var skikket Jesper Simonsen i Skovshoved hans visse bud Christen Brems i Ålborg på den ene og havde stævnet Jens Jensen sst på den anden side for en bytings dom, så og en dele til Hals birketing, såvel som en landstings dom, han lader sig af berømme at have forhvervet over hans hustru, ved navn Dorte Sørensdatter, anlangende nogen ord, hun skulle have ladet falde og sagt til Jens Jensen på Hals birketing, at han ikke skulle være bedre end Simon Vil, og at han kunne jo så vel myrde deres kreatur som Simon Vil, hvilke ord og tilsagn Jesper Simonsen formener på hans hustrus vegne ikke at skal være nogen ukvems eller ærerørige ord, som kunne forkrænke Jens Jensens ære og lempe, rygte eller gode navn, men alene at være sagt i hastmodighed, hvilke ord hun var tildømt at bevise eller derfor at lide dele: så og efterdi samme birketings dom ikke er endelig, finder vi den at være som den udømt var, og Dorte Sørensdatter af de deler, hun derefter i kommen er, kvit at være.

(357)

** var skikket Mads Keldsen i Harring på den ene og havde stævnet Laurids Pedersen sst på den anden side for en dele, han til fornævnte ting 15/5 over ham forhvervet har, sagende ham 11 mark og tre tønder byg på Niels Christensens vegne, barnfødt i Harring, hvilke gæld han siger sig at have betalt til to sletmark, og ikke han siger sig at have fangen nogen varsel for samme dele: så og efterdi for os i rette lægges Mads Keldsens åbne forseglet brev på 11 mark og 3 tønder byg, han Niels Christensen er skyldig bleven, og derhos Niels Christensens fuldmagt det Laurids Pedersen at fordre og kræve, og ikke Mads Keldsen med kvittants eller i andre måder beviser sig samme gæld at have erlagt og betalt, og fordi derfor er delt bleven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke Mads Keldsen af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(359)

** var skikket velb fru Sofie Brahe, salig Peder Munks, til Sæbygård hendes visse bud Jens Pedersen sst på den ene og havde stævnet Jens Mikkelsen i Sterup, herredsfoged i Jerslev herred, på den anden side for en dom, han til fornævnte ting dømt og afsagt har 11/9, og med samme sin uretfærdige dom, som hun formener, fradømt hendes fuldmægtig nogle hendes sandfærdige vidnesbyrd ikke at måtte fange beskrevet, som stod personlig til stede og deres sandhed at ville vidne og bekende imod åbenbar løgn, som tilforn i den sag vidnet har om en karl og person, som skulle med været en gerning at gøre og begangen, og dog ikke der sst den dag til stede var: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være som den udømt var, og hvem i hovedsagen videre på skader, der gåes om til herredsting, hvis ret er.

** Geske Abels. så mødte Hans ---- med samme dom og dele og formente, dem lovlig og ret at være og burde ved magt at blive, dertil svaret Geske Abels, at hvad sig belanger de 8 tønder byg, om tvistes, som Laurids Friis fra hendes husbond skulle være tilvurderet, som i husene skulle være bleven hos Jørgen Wernich, og mester Villum skulle have sagt god for til Laurids Friis, holdt hun ved sin højeste ed, at Laurids Friis dem straks bekom med sig, efter de var ham til vurderet: da på det af byfogden såvel som vurderingsmænd, samme udlæg gjort har, kan fordres kundskab, om samme byg blev af Laurids Friis, efter at det var ham til vurderet, annammet og heden ført, eller og i husene igen blivende eller ej, opsatte vi samme sag til i dag måned, og sådan bevis her forinden at tages, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret ---- så længe kvit.

(360)

25/10 1623.

** var skikket Jens Pedersen, tjenende i Sejerslev, og Christen Madsen i Skærbæk med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da at have stævnet Ørent Sørensen, tjenende sst, Tyra Pedersdatter og Mads Christensen, alle tre tjenende hr Jens i Sejerslev, for et vidne de 10/6 sidst forleden til Nørherreds ting i Mors vidnet har, anlangende at Jens Pedersen og Christen Madsen skulle have været med våben ved præstens gård og råbt og sagt, herud præst og provst, formener samme vidne ikke ret, efterdi samme vidnesbyrd ikke i samme deres vidne har navngivet, hvilken præstegård det skulle have været, ej heller dem at have vidnet, det der skulle være nogen skade gjort: så og efterdi Ørent Sørensen og hans medfølgere alene har vidnet efter Jens Pedersen og Christen Madsens ord og mundheld og ikke om nogen gjort gerning, og de samme ord ikke er bestendig eller for tingsdom har haft, men ved deres højeste ed benægter og tilmed tilstår, dem ikke at vide med Jens Tomasen end alt ære og godt, som en præstemand vel anstår, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(361)

** var skikket Morten Andersen i Handerup, Christen Pedersen sst, Søren Pedersen i Hegelund, Torm Poulsen i Junget og havde stævnet Laurids Mikkelsen, borger i Skive, Søren Jacobsen, Laurids Svendsen med flere for et vidne, de til skive byting 15/8 sidst forleden vidnet har, formeldende det de med andre flere på nogen års tid såvel som i år skal have brugt nogen købmandskab og udsolgt humle, salt, stål, tjære iblandt bomænd omkring dem, hvilke deres vidne, de formener, dem selv til behjælpning og i deres egen sag og vildig at være vidnet: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet om nogen enkend dag eller tid, ej heller i samme deres vidne forklaret til hvem Christen Pedersen sådan humle, stål, salt og tjære skal have udsolgt eller for hud, skind og købmands varer igen afkøbt, som deres vidne om formelder, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller den klage, derefter forhvervet er, så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(363)

** var skikket Jens Bang, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet Maren Lauridsdatter på den anden side for en overhæng og en rende, som er på hendes hus, ligger ind i Jens Bangs gård og ejendom, som han med hans ejendoms breve, skøder og vidner vil bevise, som hun ikke vil nedtage, uanseet borgmestre og råd i Ålborg det har hende tildømt, efterdi hun med hendes ejendoms breve, adkom eller andre vidner ikke lovligen kan bevise, samme overhæng og rende nogen rettighed at have eller dem vil fremlægge: så og efterdi der tvistes om samme udhæng og rende findes at være videre ---- end Maren Lauridsdatters ejendom sig hen strækker, så som om Jens Bang videre har bygget ind til Maren Lauridsdatters ejendom, end ham hans adkomst breve kunne hjemle, så det fordi kunne være Jens Bang på hans grund og nybygge til forhindring og skade, og ikke derom udtrykkeligen er synet og forfaret, som sagen sig i sønderlighed mest på ---- at gøres bevisligt, da finder vi efter sådan lejlighed samme gamle klage såvel som fornævnte syn og den dom og dele, derefter drevet er, ingen magt at have, og borgmestre og råd i Ålborg med førdeligste lejlighed at til forordne nogle uvildige dannemænd, samme ejendom og åsteder, om tvistes, at besigtige, og begge parterne, efter de dertil bliver lovlig kaldt, pligtig at være med deres ejendoms breve på åstederne at møde til stede for fornævnte dannemænd at fremlægge, at de deraf kan forfare, om samme udhæng og rende findes på Maren Lauridsdatters egen grund, disligeste om Jens Bang imod hans ejendoms breve har bygget Maren Lauridsdatter på hans grund og bygge til hendes forhindring eller ej, og siden gås derom hvis ret er.

(368)

** var skikket velb fru Kirsten Kås, salig Ove Urups, til Ovesholm hendes visse bud Christen Skriver i Brødland med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende hende da at have stævnet på hendes tjener, Laurids Frandsen i ---- hans vegne, Laurids Sørensen i stor Løgtved, Laurids Tordsen i lille Løgtved og deres medbrødre 12 kirkenævninger, for de har svoren Jens Andersen Skrædder i ---- kirkenævn over for trolddom, han er tillyst og på vidnet, formener dem lovlig og ret at have svoren, og deres ed bør ved magt at blive: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd en del har vidnet om rygte og tidende og ikke om deres egen vitterlighed, og en part efter Jens Andersens ord og sagden, som han ikke er bestendig men højlig benægter, og ikke fornævnte vidnesbyrd fuldkommelig har vidnet om nogen trolddoms bedrift eller gerning, Jens Andersen skulle have gjort og begangen, eller lovet nogen ondt, som efter hans løfte dem på liv og helbred skulle være vederfaret, så Laurids Frandsen og Kirsten Jensdatters sigtelse og beskyldning ikke noksom med vidnesbyrd bekræftes og stadfæstes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner og sigtelse, ej heller den nævnings ed, derpå funderet er, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have eller komme Jens Andersen til nogen forhindring, førend ham anderledes lovlig overbevises kan.

(374)

** var skikket velb Henrik Brockdorff til Oltenhof hans visse bud Gabriel Mouridsen, borger i Mariager, og gav til kende, at salig Otte Christoffer Rosenkrantz har været Henrik Brockdorff en summa pending pligtig, hvilke han med rigens ret til indførsel har ladet fordre og kræve, og da ved ridemænd blandt andet ---- indført i noget gods, som salig Niels Bild efter hans brev har sig til forpligtet til Otte Christoffer Rosenkrantz at skulle udlægge, hvilke hidindtil eragtes ikke at være sket, efterdi brevet in originali efter Otte Christoffer Rosenkrantzes død og afgang er fundet i hans gemme og forvaring, og ud af fornævnte gods at skulle nyde og beholde 70 tønder hartkorn: da efterdi Niels Bilds arvinger erbyder dem, imod fornævnte seks ugers påmindelse, for samme gæld i jordegods at ville gøre udlæg efter KM forordning, og derhos for os er bleven fremlagt deres underskrevne fortegnelse på godset, de opbyder, hvormed de for dem ville rette, Gabriel Mouridsen på Henrik Brockdorffs vegne og nu har betroet og tilnævnt to gode mænd, som samme gods skulle taksere, da tilfinder vi Christen Høg og Iver Kås med førdeligste lejlighed og inden i sag 6 uger dem til fornævnte gods at begive, det rigtigen og for en billig værd at taksere og siden, så meget deraf fornøden gøres, imod Henrik Brockdorff hans gæld likvidere, så han bekommer fuld udlæg og betaling for hans gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(378)

** var skikket Søren Lauridsen i Intrup på den ene og havde stævnet Søren Jepsen sst på den anden side for en uendelig dom, han her til landsting stakket tid siden forleden skal have ladet forhverve, anlangende nogen vidner, som Søren Lauridsen til Resen birketing har ladet forhverve over Søren Jepsen for nogen uhørsomme ord, Søren Jepsen har Søren Lauridsen tiltalt og kaldt ham en flabemund, efter samme vidnes lydelse, og samme vidne magtesløs at være dømt efter samme uendelige doms indhold, hvilke dom Søren Lauridsen formener med vrang undervisning at være forhvervet: så og efterdi samme landstings dom lyder ikke længere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, fornævnte to personers faldsmål og nu er udlagt, da bør samme dom ikke længere magt at have eller komme dem på deres fælding til nogen forhindring, og efterdi fornævnte vidnesbyrd alene har vidnet efter Søren Jepsens ord og mundheld, som han ikke er bestendig eller for tingsdom har indgået, men her i dag for retten højlig har benægtet, tilmed og Søren Lauridsen erklærer, så han ikke ved med ham andet end som en ærlig dannemand, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så nøjagtig, at de bør nogen magt at have.

(380)

** var skikket Christen Pedersen i Havskov på sin egen og hans hustru Kirsten Eskesdatters vegne på den ene og havde stævnet Peder Christensen i Odby i Thy på den anden side for nogen bekendelse, han efter en misdæder, ved navn Anne Jespersdatter Sand, i Odby 22/2 og 23/3 sidst forleden skal have forhvervet, formeldende fornævnte misdæder i samme bekendelse ham og hans hustru skal have navngivet, som fornævnte bekendelse om formelder, hvilke bekendelse Christen Pedersen og hans hustru Kirsten Pedersdatter ved Gud og deres højeste ed og sjæls salighed benægter, at de aldrig har lært eller brugt nogen trolddom i nogen måder, men fornævnte udediske menneske dem af had og avind og deres uvenners tilliggelse dem i fornævnte bekendelse skal have navngiven: så og efterdi recessen bemelder, ingen udedisk menneske, som forvunden er for nogen uærlig sag, tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder at skal stå til troende i hvad de vil sige eller vidne på nogen, og Anne Sand, som samme bekendelse gjort har, befindes at have været en troldkvinde, som for sine misgerning er heden rettet, og ikke gøres bevislig Christen Pedersen eller hans hustru nogen trolddoms gerning at have brugt eller begangen, men fast mere med stokkenævn og sognevidne bevises, dem sig ærligt og kristeligt at have skikket og forholdt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme bekendelse, så vidt den Christen Pedersen og hans hustru anlanger, så nøjagtig, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(382)

** var skikket Hans Pedersen i Klim på den ene og havde stævnet Anne Nielsdatter, født sst, for en beskyldning, hun for nogen kort tid i Klim kirke 2/3 skal have beskyldt ham for sin barnefar til et barn, hun skal have fanget, dog hun tilforn til herredsting skal have beskyldt en anden karl af Nykøbing, ved navn Peder Christensen, for sin barnefar og ingen anden: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgangen, hvori samme beskyldning er magtesløs funden, indtil hvem der havde i at sige, hvilke domme findes lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom formelder, så Anne Nielsdatter har haft noksom respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og hun det ikke gjort har, hvorfor Hans Pedersen har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke Anne Nielsdatter endnu er fremkommen eller nogen på hendes vegne nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme beskyldning magtesløs at være, og ikke at komme Hans Pedersen til nogen forhindring.

(383)

8/11 1623.

** var skikket velb Stygge Høg til Vang hans visse bud Jens Mørk i Byrum på den ene og havde stævnet Simon Tomasen i Hjørringgård, fordum velb Eske Brocks foged over hans gods i Vendsyssel, førend han sig det afhændede, på den anden side, beskyldende ham 25/7 1622 til Jerslev herreds ting på hans husbond Eske Brock til Estrup hans vegne, dog hans gode husbond det i alle måder uafvidst, ej heller at have haft nogen befaling af hans husbond derpå, to usanddru og løgnagtige vidner, som Stygge Høg formener, sig sligt bevisligt at skal gøre, Simon Tomasen samme vidner at have forhvervet: så og efterdi Niels Andersen, Niels Sørensen og deres medfølgere i deres vidne ikke udtrykkelig har forklaret eller om vidnet, om samme ejendom har været brugt til den bolig, Peder Madsen påboer, enten for endel eller fællig, og Anne Jensdatter og hendes to børn befindes at være vildig og Peder Madsens egen hustru og børn, som i så måde ville deres husbond og far sådan brug tilvidne, ikke heller bemeldte hans to børn har forklaret eller om vidnet deres år og alder, hvor længe de kunne mindes, og Anne Jensdatters kundskab ikke kan eragtes uden et enligt vidne, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, ej heller Peder Madsens vedkendelse, som ikke med sandemænds brev eller anden lovlig adkom bekræftes, så noksom lovlig, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(386)

** var skikket velb fru Margrete Rosenkrantz til Hundslund hendes visse bud Svend Pedersen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende hende da at have stævnet Niels Tøgersen i Hellum og sine medfølgere 8 synsmænd for et deres syn, de til Jerslev herreds ting 2/8 1621 afhjemlet har, formeldende dem samme dag at have været i Hjelmsted bys fællig og der seet 9 stykker jord i gammel hede at være pløjet, endog somme nu mener, det ikke skulle gøres bevisligt, de Hjelmsted bymænd nogen fri fællig på de åsteder, samme syn om melder, i nogen til 30 år næst forleden at have haft: så og efterdi Mette Nielsdatter, Jens Ibsen, Jep Jensen og deres medfølgere, Niels Ottesen og Mads Ibsen undtagen, udtrykkelig har vidnet efter deres alder og minde, samme ejendom, som Peder Madsen har ladet pløje og indhegne, med fædrift og tørvegrøft at være brugt i fællig til bemeldte boliger, Anders Nielsen og Peder Madsen iboer, og ikke de har hørt nogen anke eller klage derpå, fornævnte vidnesbyrd og nu mesten del her er mødt og med højeste ed været samme deres vidne bestendig, fornævnte synsmænd og udførlig har hjemlet om, hvorledes de har seet samme pløjning og grøft været beskaffen, og intet imod samme vidner og syn fremlægges, hvormed kan bevises, ikke så at være, som de om vidnet og synet har, eller med sandemænds brev eller anden lovlig adkom bevislig gøres, samme åsteder den bolig, Peder Madsen påboer, for endel at tilhøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner, som om fornævnte brugelighed har vidnet, ej heller imod bemeldte synsmænds hjemmel, at sige eller magtesløs dømme, men efterdi Niels Ottesen og Mads Ibsen har vidnet på 40 år, dem, som havde boet i det bolig Trykkemelde at have haft deres fædrift og tørvegrøft på bemeldte åsteder, og derimod med tingsvidne, som Stygge Høg selv har ladet forhverve, bevises, samme bolig Trykkemelde for 33 år siden først at være bygget, så deraf eragtes ingen brugning i så langsommelig tid dertil at kan have været, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme to vidnesbyrd deres vidne så nøjagtig, at den bør nogen magt at have men magtesløs.

(392)

** var skikket Hans Dyre til Boller, befalingsmand på Lund, hans visse bud Jens Simonsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Christen Rasmussen i Viborg, Jacob Skriver, Søren Mikkelsen med flere i Viborg på den anden side for en syn, som de 18/8 afhjemlet har, imellem Hans Dyre og Rasmus Findsens gård og ejendom i Viborg, formener Hans Dyre ikke samme deres syn endeligen at være, der tilmed skal have synet videre, end som forsvarlig kan være, som han formener, at skal være imod hans lovlige skøde og adkomst. da efter opsættelse bevilget Jens Simonsen på sin husbond Hans Dyres vegne såvel som Rasmus Findsen en landstings granskning til gode mænd: da efter sådan lejlighed og parternes egen bevilling blev dem samme granskning undt til bemeldte gode mænd at komme på fornævnte åsteder, om tvistes, indstævnende begge parter for dem og siden des lejlighed at granske og forfare, og hvis de derom granskende vorder, det at give fra dem beskrevet, dog dersom nogen af fornævnte gode mænd for lovlig forfalds skyld ikke kan være til stede, da andre i deres sted at tages, at samme granskning kan blive fuld gjort.

(395)

** var skikket velb Claus Då til Ravnstrup, KM befalingsmand på Vestervig kloster, hans visse bud Peder Mortensen i Visby med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Christen Nielsen i Hassing, Peder Mortensen i Visby med flere for et vidne, de til Hassing herreds ting 3/4 nærværende år vidnet har, anlangende nogen pending, Peder Christensen i Birksted med gevalt skal have tagen fra Rasmus Brock på Hassing herreds ting snapsting, menende deres vidne lovlig og ret at være og bør ved sin fuldmagt at blive: så og efterdi Tomas Nielsen og hans medbrødre udtrykkelig har vidnet om Peder Christensens gerning, dem at have seet ham taget af Rasmus Brocks penge på hans skrinlåg på Hassing herreds ting, hvilket og med hr Jens Poulsen og Jens Pedersens vidne bekræftes, dem at have været hos Rasmus Brock samme sag med de vilkår, deres vidne om formelder, at forlige og afbede, og fornævnte vidnesbyrd nu her er mødt og med højeste helgens ed og oprakt finger været deres vidne bestendig, og intet derimod fremlægges, hvormed det tilbage drives kan, ikke sanddru at være, men fast mere med Peder Christensens egen bekendelse, han for ting og dom har vedgået, sig to halv fjerde mark af Rasmus Brocks skrin at have taget, befæstes, da ved vi efter sådan lejlighed imod samme vidner at sige eller magtesløs dømme, og efterdi bemeldte benægtelse vidne, Rasmus Brock forhvervet har, findes at være taget efter Peder Christensens ord, han skulle have haft, midlertid han har været delt og lovfældet, og i så måder ikke mægtig inden tinge at sysle, kunne vi ikke kende den hans benægtelse så nøjagtig, at den bør nogen magt at have.

(400)

** var skikket Peder Christensen i Birksted på den ene og havde stævnet Peder Mortensen i Visby for en delsvidne, han over Peder Christensen 13/3 sidst forleden til Hassing herreds ting forhvervet har og beskyldt ham, at kan ikke ville age en læs korn til ----, derimod beretter Peder Christensen, at det ikke skal bevises, at han har været budt til flere køren eller kornagen, end han fuldgjort har, og ikke samme delsbrev skal om formelde, hvilken år eller tid, han skulle have aget den læs korn, ej heller at han dertil er budt eller tilsagt: så og efterdi ikke bevises, Peder Christensen at være tilsagt samme læs korn at skulle føre og age til ---- , og han derimod skulle have siddet sin husbonds bud overhørig, og han dog uden bevis derfor er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed, Peder Christensen af den dele kvit at være.

(401)

** var skikket Peder Christensen i Birksted på den ene og havde stævnet Eske Jensen i Elsted, Tomas Christensen sst og deres medbrødre synsmænd på den anden side for et syn, de til Hassing herreds ting 3/4 sidst forleden hjemlet og afsagt har, anlangende at de så, et stykke var opgravet med fladtørv i Krogkær enge, grunden til skade, og fornævnte synsmænd ikke har afhjemlet, hvad det stykke, de har om hjemlet, skulle være eng, agerjord eller hedejord, og ikke det skal befindes nogen tid at have været brugt af Peder Christensen og hans formand: så og efterdi ikke med vidnesbyrd eller i andre måder gøres bevisligt, det Peder Christensen samme grøft skulle have gjort eller ladet gøre, så han derfor burde nogen tiltale at lide, da ved vi efter sådan lejlighed samme syn og dele ikke at komme Peder Christensen til hinder eller skade i nogen måder.

(402)

** så mødte Søren Nielsen og begæret stævning over samme lov ham at måtte meddeles, og at sagen sig måtte bero, indtil han kunne lade stævne og samme lov beskylde: og efter ---- 6 uger.

** var skikket Laurids Svendsen i Gøttrup med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Mikkel Pedersen i Gøttrup for et synsvidne, han til Han herreds ting 4/8 sidst forleden forhvervet har, ---- det han samme dag inden tinge for 8 mænd, som var tinghørere samme dag, skulle have ladet synet og se sårmål på hans hænder og skuldre, og ingen han samme tid beskyldte derfor i nogen måder, og ikke der har været tagen synsmænd lovlig ud af tinge at se fornævnte slag og sårmål, som skulle have hjemlet for otte mænd tinghørere efter loven, som det sig burde: da efterdi det befindes, samme sag i seks uger, formedelst Jacob Nielsens skudsmål, at være optagen, og ikke Mikkel Pedersens vidnesbyrd, ej heller Jacob Nielsen nu er mødt med samme vidner, endog dem noksom var bevidst, sagen i så langsommelig tid at være optagen, og vi ikke sådan skudsmål over seks uger kan anse, eller imod recessen og KM forordning i sagen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed fornævnte vidner, hid stævnet er, magtesløs at være.

(404)

** var skikket Jacob Jensen i Blåbjerg på den ene og havde stævnet Laurids Christensen i ---- på den anden side for et vidne, han til Sønderherred i Mors 6/10 sidst forleden forhvervet har, anlangende at Jacob Jensen skulle have sagt til ham, at det var løgn han sagde, hvilke ord Jacob Jensen ikke således udtrykkeligen at have sagt, men formener det en snapvidne at være, efter hans mund taget, så det skulle ikke komme hovedsagen ved, og det imod KM forordning taget og forhvervet: så og efterdi fornævnte tingsvidne ikke bemelder om hvad ord, Laurids Christensen og Jacob Jensen skulle være imellem falden, hvorefter Jacob Jensen skulle være forårsaget at give Laurids Christensen sådan svar, så derover kunne forfares, om det kunne være nogen mands ære eller lempe til forklejning, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller den dom, derpå funderet er, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have.

(405)

** så mødte Peder Christensen i Vangterp på Poul Kocks vegne og berettet, at samme vidner ikke nu var alle her til stede at i rette lægges, ej heller fornævnte vidnesbyrd af vidste, dem i egen person at være hid stævnet og fordi begæret sagen nogen tid at måtte bero: da ---- 6 uger, og da dem og fornævnte vidnesbyrd personlig her at møde, og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(406)

22/11 1623.

** var skikket Tomas Andersen i Lyby og havde hid kaldt sandemænd af Nørherred, at udlede hans søn Tomas Tomasens bane, som er død og omkommen på tirsdag, da sidst forleden var 8 dage, og først fremlagde efterskrevne tingsvidne af Nørherreds ting 11/11 sidst forleden udganget, 8 mænd vidnet har, det Tomas Andersen stod der den dag for tingsdom, klaget og kæret i så måder, at i dag måned da sidst forleden, som han var i hans husbonds ærinde og bestilling, var hans søn Tomas Tomasen, som desværre død blev, kørende af marken med hans vogn, da kom samme to øg, som han havde for vognen, i løb og splittede vognen, og fornævnte dreng derover er død bleven: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, at eftersom de i sandhed havde udspurgt og vitterligt var, det Tomas Andersens øg har løben med Tomas Tomasen og splittet vognen, udlagde de fornævnte øg og vogn at være årsag til hans død, og det at være ham til bane og livs lagt.

(407)

6/12 1623.

** var skikket Jacob Mogensen i Dalgård, herredsfoged i Nørherred, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet velb Palle Rodsteen til Hørbylund for en opskrift, som han ved hans fuldmægtig Bertel Jensen, foged på Jungetgård, til Nørherreds ting 16/9 i nærværende år har ladet læse, efter tingsvidnes indhold, formeldende på kost og tæring, han af Jacob Mogensen ville fordre og have, eftersom han er tildømt at give ham en billig kost og tæring efter landstings doms lydelse: og efterdi vi samme opskrift, nu for os er fremlagt, har igennem seet og likvideret, tilfinder vi Jacob Mogensen pligtig at være at betale Palle Rodsteen 22 kurant daler for samme kost og tæring, han med ---- samme hans dom har lidt og anvendt.

(408)

** var skikket velb Tyge Brahe til Tostrup, befalingsmand på Skivehus, på den ene og havde stævnet Tomas Mortensen i Hem på den anden side for en klage, han til Hindborg herreds ting 9/6 sidst forleden på hr Peder Christensen gjort og forhvervet har, indeholdende at hr Peder Christensen hans pige skulle på vorherres himmelfartsdag sidst forleden, siden sol var nedergangen, havde kommet til hans gård i hans fraværelse og ville ---- Tomas Mortensens hustru, Else Jensdatter, om hun ville gå til hr Peder med hendes søn, og Else Jensdatter spurgte fornævnte pige, hvad han ville med samme barn, og hun da skulle have svaret, at han gerne ville, at hun skulle til ham med den, den skulle sættes på en hest, og sagde at han havde en karl i hans gård, som skulle gøre ham en hest før, som skulle være troldreden, og da skulle samme karl have sat den tre gange på hesten, og ingen hun skulle have seet i stalden samme tid uden fornævnte karl og hr Peder Christensen: så og efterdi Tomas Mortensens klage med Else Jensdatter, Johanne Tomasdatter og Dorte Pedersdatters vidner udtrykkeligen bekræftes, det Maren Pedersdatter skulle lånt samme barn, efter hr Peder Christensens begæring, at skulle sættes på samme hest, som var troldreden, som en karl skulle ---- , og Else Jensdatter udførlig har vidnet, hende med samme hendes barn at have været i stalden med hr Peder Christensen og samme karl hos hesten og seet hvad skik og ceremoni, han dermed brugte og øvet, hvilke og af hr Peder Christensens egen forhvervede vidner og bekendelse befæstes, det Else Jensdatter med hendes barn samme aften har været i hans gård og hus, såvel som og fornævnte karl, sådan kunst skulle brugt hesten til behjælpning, der at have været til stede, i lige måder og med hr Peders egne tjenestedrenge gøres bevislig, samme aften at være lånt bemeldte sengeklæder på adskillige steder, som skulle have været over lig, vidnesbyrdene ---- sengeklæder har ---- udtrykkeligen har vidnet til hvad brug, han dem skulle ---- til en hest, som hr Peder havde en karl skulle føre råd ved, var troldreden, så fornævnte klage, sigtelse og vidner i så måder om sådan ulovlige middel at være brugt og beganget, bekræftes, og ingen nøjagtig vidne, ikke så at være sket, derimod fremlægges, hr Peder Christensen og hans hustru Bodel Mortensdatter ikke heller her for retten ville benægte jo at have ombedt Bendix Jensen og Laurids Christensen at tale med Tomas Mortensen, det han dem ikke nogen unyttig trætte skulle påføre, som de har om vidnet, og i så måder selv samme vidner vedgår, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme klage, vidner og sigtelse at sige eller magtesløs dømme, og efterdi fornævnte vidner om rygte og tidende, forhvervet er, i så måder med bemeldte vidner, nu er ved magt kendt, bestyrkes, ved vi ikke heller dem at underkende.

(421)

** var skikket Christen Mortensen, boende i Hasseris, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Ove Pedersen og Peder Pedersen, boende i Hasseris, for et vidne, de til Ålborg byting 15/9 1623 vidnet har, anlangende de om lørdagen tilforn var seks uger skulle have seet Christen Mortensens tre børn kommen kørende med to vogne og havde grøn tørv på, som skulle være gravet i Ålborg bys frihed, hvilke deres vidne Christen Mortensen formener ikke lovlig og ret at være vidnet: så og efterdi Ove Pedersen og Peder Pedersen ikke udtrykkelig har vidnet, dem at have seet på hvad åsteder, samme tørv skulle være gravet, ej heller hvad personer dem skulle gravet, eller hvor de skulle være afført, men deres vidne heden tyder på nogen umyndige børn, såsom syn og klage med fornævnte vidne ikke nøjagtig er bevist, samme tørv på de steder i Ålborg bys frihed at være gravet eller afført, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, syn og klage så noksom, at de bør nogen magt at have.

(423)

** var skikket Poul Baldsersen, borger i Randers og ridefoged til Dronningborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Peder Eriksen, borger i Viborg, for en brev og segl, han af hans mor, Anne Andersdatter, skal have bekommet, det han hende Tøttrupgård i Thy skal have afkøbt, sammeledes havde stævnet Peder Eriksen for et brev og segl, han hr Tøger Jacobsen i Skyum på fornævnte gård skal have given og ham den i ---- pantsat for 400 daler in specie, hvilket brev og segl, pantebrev, dom, lovbud og skøder, fornævnte Poul Skriver formener af adskillige omstændigheder ikke så lovlig og ret at være, at de nogen magt bør at have men magtesløs at blive, endnu stævnet Tøger Mortensen i Tøttrupgård med kvittants af Peder Eriksen på Tøttrupgårds landgilde, item afgangne Søren Vinter i Næsborg, Anders Eriksen i Klertrup og Anders Vinter, som fornævnte brev med salig Anne Andersdatter skal have underskrevet deres arvinger, nemlig Anders Vinter, Jep Sørensen i Næsborg, Peder Munk, borger i Hobro, Erik Andersen i Klertrup, Mads Andersen og Else Andersdatter og deres lovværger, endnu Erik Andersen, Anders Vinters søn, og hans søskende Christen Andersen, Inger, Anne, Karen og Anne Andersdatter og deres mor Karen ---- og alle deres lovværger, og fremlagde Anne Andersdatters efterskrevne brev, lydende jeg Anne Andersdatter i Klertrup gør vitterligt, at jeg med mine børns fri vilje og samtykke har sælger og skøder til min kære søn Peder Eriksen i Ørris en min bondegård, liggende i Thy i Hassing herred i Tøttrup, kaldes Tøttrupgård, bekender jeg med min signet herunder trykt og med min kære bror Søren Vinter i Visborg og mine kære sønner Anders Eriksen og Anders Vinter i Klertrup deres forsegling og egne hænder, datum Klertrup 4/10 1593: så og efterdi Anne Andersdatters brev, som hendes bror og to sønner med hende forseglet og underskrevet har, for os fremlægges, det hun 1593 samme Tøttrupgård til Peder Eriksen har solgt og afhændet, og samme gård i så langsommelig tid, fast over recessens hævd, ham at have efterfulgt, og ikke gøres bevislig, Anne Andersdatters børn eller nogen andre dismidlertid derpå at have anket eller klaget, det og befindes Peder Eriksen siden samme gård og gods til tinge at have ladet lovbyde, og derefter til hr Tøger Jacobsen solgt og skødet, da ved vi efter sådan lejlighed og recessens hævd ikke imod Anne Andersdatters købebrev, ej heller fornævnte lovbud og skøde, siden derefter gjort er, at sige eller magtesløs dømme.

(426)

** var skikket Claus Nielsen, bådsmand af Ålborg, på den ene og havde stævnet Christen Lauridsen sst ---- for en dele, han har forhvervet over ham til Viborg byting, efter lovligt varsel her til landsting givet 30/8 af to personer i Viborg, som vidnet om samme ---- , og Claus Nielsen ikke at have været i landet, midlertid samme varsel og lovmål er drevet, og samme dele skal være drevet over en vidne, Claus Nielsen har vidnet til Viborg byting 9/6 sidst forleden, og her til landsting ved uendelig dom magtesløs dømt: så og efterdi det befindes Claus Nielsen Bådsmand at være delt bleven alene for hans vidne, ved en uendelig dom er underkendt, og ikke bevises ham nogen løgnagtighed at have vidnet, hvorfor han burde nogen tiltale at lide, da finder vi efter sådan lejlighed Claus Nielsen af den dele kvit at være.

(427)

** var skikket Anders Jensen Guldsmed, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet Niels Poulsen, borger sst, på den anden side, anlangende for en dele, han lader sig af berømme, han til Ålborg byting 24/11 sidst forleden ved sin fuldmægtig over Anders Jensen Guldsmed skulle have ladet forhverve, anlangende nogen gæld, som Anders Jensens hustru skulle have været salig Hans Kældersvend skyldig, uanseet han på samme gæld skulle have oppebåret nogen sild, og ikke derpå skulle være gjort nogen rigtig regnskab: så og efterdi for os i rette lægges Hans Kældersvends regnskabsbog, hvori klarligen findes optegnet hvis, Anders Guldsmeds hustru ham har pligtig været, såvel som og hvis derpå betalt, han og selv her for retten tilstår sig at have vedtagen ---- hustrus anpart gæld at betale, og ikke Anders Guldsmed samme bog vil vide for falsk eller urigtig, ej heller bevises, samme rest at være betalt og aflagt, han fordi derfor er delt bleven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke Anders Guldsmed af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(429)

** var skikket velb Tønne Friis til Hesselager, KM befalingsmand på Ålborg slot, på hans moster velb jomfru Sofie Gyldenstjernes vegne hans visse bud Carsten Andersen, slotsfoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet velb Anders Friis til Krabbesholm, KM befalingsmand på Sejlstrup, for han ikke har rettet sig efter en KM ---- for 60000 enkende rigsdaler in specie med sin rente, kost, tæring og al interesse, som han af KM er tildømt at skulle erlægge og betale, formenende efterdi han ikke har rettet for sig efter KM dom, om Tønne Friis på hans mosters vegne ikke bør med ridemænd at lade sig indføre i Anders Friises gods: da tilfandt vi Stygge Høg og Mogens Kås med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem til fornævnte gods at begive, det rigtigen og for en billig værd at taksere og siden imod gælden likvidere, og dersom bemeldte Tønne Friis i samme gård og gods ikke kan ske fuldkommen udlæg, da fornævnte to gode mænd i andet Anders Friises gods, hvor det findes, at gøre Tønne Friis fuld udlæg for sin betaling efter KM forordning, som det sig bør, og de vil ansvare og være bekendt.

(430)

** var skikket Laurids Nielsen i Sæby med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Poul Kock for en dom, han til Sæby byting 27/8 sidst forleden dømt og afsagt har, hvori han har tilfunden Laurids Nielsen, Karen Pedersdatter at lide tiltale for noget vår, hun skulle have bekommet af velb fru Ingeborg Skeel på Hørbylund uden den gode frues vilje og minde, hvilke dom Laurids Nielsen formener uret at være dømt, efterdi Poul Kock har dømt endelig efter 8 dags stævning: så og efterdi af fornævnte bytings dom forfares, sagen den dag alene med 8 dags stævning for fogden at være indkaldt, og ikke samme dom formelder om nogen opsættelse, ej heller nu gøres bevislig sagen til den dag at være optagen, der ikke heller samme dag nogen på Laurids Nielsen eller hans hustrus vegne har gangen i rette, men Peder Nielsen på hans broders vegne alene har begæret sagen nogen tid måtte bero, og byfogden dog samme dag sin endelige dom har udgivet, som forskrevet stander, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom og den dele, derefter drevet er, ingen magt at have.

(434)

** var skikket Christen Nielsen i Gølstrup hans visse bud Niels Knudsen i Børglum by med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Bertel Madsen i Hundelev, for han sig af berømmer at skulle have Christen Nielsen til herredsting og landsting fordelt for nogen korn, han skulle have lånt på Hjermeslevgård, endog Christen Nielsen på det højeste benægter ikke at være noget skyldig til Hjermeslevgård, men ærligt og vel sin gæld at have betalt: så og efterdi ikke med restants eller nogen anden kundskab bevises, det Christen Nielsen samme korn til Hjermeslevgård skulle være pligtig, og han dog derfor er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed Christen Nielsen af den dele kvit at være.

(436)

** var skikket Oluf Nielsen i vester Hassing med en opsættelse her af landstinget 29/10 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Christen Jensen i Kærsgård, Laurids Lauridsen i vester Hassing med flere for deres ed og tov, de 23/9 gjort og svoret har Johanne Andersdatter i vester Hassing et fuldt kirkenævn over for trolddom, hun har været tillagt, hvilke nævnings ed Oluf Nielsen formener kristeligt og retfærdigt at være svoret og forhvervet og bør ved sin fuldmagt at blive: så og efterdi for nævninger såvel som her for retten er bevislig gjort, Johanne Andersdatter at have lovet folk ondt, som dem på liv og helbred, såvel som og på kvæg og fæmon, efter hendes løfte hændt og vederfaret, og hun derfor til hjemting, såvel som og her i dag for retten, er sigtet og beskyldt og for en åbenbarlig troldkvinde vedkendtes, som for er rørt, og intet hun derimod fremlægger, hvormed hun kan bevise sig ærlig og kristelig at have skikket og forholdt, men fast mere med adskillige vidner, såvel som og præstens kundskab, bevises hende en ondt rygte for trolddom i langsommelig tid at have påhængt, såvel som og af en anden misdæder for trolddoms bedrift at være udlagt, i lige måder bevislig gøres, midlertid hun har siddet i fængsel, låsen fra døren og ---- af sig selv at have været opladt og frafalden, så det ene med det andet bekræftes, hende med spøgelse og fandens kunster at have omgået, og loven bemelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved, der sigtet er, og den der sigter, alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den, der sag gives, med nævn i kirkesogn, og fornævnte nævninger, som i sognen hos Johanne Andersdatter boende er og bedst hendes lejlighed ved, fordi har været opkrævet hende for trolddoms sag enten at skære eller skylde, og de ved deres ed har hende kirkenævn oversvoren, da ved vi efter sådan lejlighed ikke nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde, men den ved magt at blive.

(440)

** var skikket Anders Jensen i Albækgård hans visse bud Laurids Nielsen i Sæby på den ene og havde stævnet Peder Christensen i Vangterp på den anden side for en uendelig dom, han her til landsting 8/11 sidst forleden forhvervet har over en dele, Anders Jensen til Vorgårds birketing har ham over drevet for en daler, han skulle være ham skyldig, og Peder Christensen samme uendelige dom at skal have forhvervet, midlertid sagen her til landsting om samme dele, og en uendelig dom Palle Rodsteen tilforn over den har ladet forhverve, i 6 uger her til landsting opsat, hvilke Peder Christensen ikke har agtet, men dismidlertid dom og opsættelse forhvervet, formente ham uret at have gjort: så og efterdi samme landstings domme ikke lyder længere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi Peder Christensen ikke til tinge for samme gæld har sig erklæret eller det benægtet, da delen imod ham dreven er, endog han befindes derfor at være lovlig varsel given, han ikke endnu heller her er mødt det at benægte, endog sagen i 6 ugers opsættelse til i dag er opsat, da ved vi efter sådan lejlighed ikke Peder Christensen af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(441)

** var skikket velb fru Mette Skram til Sønderris hendes visse bud Laurids Olufsen i Visby med en opsættelse her af landstinget 25/10 sidst forleden, lydende hende da at have stævnet afgangne Peder Tomasen i Hørdum hans kone, ved navn Karen Knudsdatter, og hans søn Knud Pedersen, Peder Tomasens efterleverske og arvinger, også Karen Knudsdatter og hendes lovværge for en dom, Peder Tomasen til Hassing herreds ting 7/8 sidst forleden dømt har, imellem hendes tjener, Laurids Olufsen i Visby på den ene og Peder Christensen i Hedegård på den anden side, og dømt hendes tjener Laurids Olufsen og hans hustru Kirsten Christensdatter, enten at gøre anvisning på Peder Christensens brors børnepenge eller derfor lide tiltale, og formener hendes foged at have dømt tvært imod hans forrige dom, udgangen 4/3 1620, hvori han har tildømt Laurids Olufsen at udgive halve parten af samme børnepenge: da efterdi det befindes, samme sag tilforn at have været hid stævnet, og den da i 6 uger, som er til i dag, er opsat, og ingen nu er mødt dertil at svare eller nogen undskyldning at gøre, vi ikke heller imod recessen samme sag uden bevilling længere kan opholde, da finder vi efter sådan lejlighed samme sidste herredstings dom og den dele, derefter drevet er, magtesløs at være.

(443)

** var skikket velb Mogens Godske til Lidemark på den ene og havde stævnet Jens Jensen i Åstrup og Niels Villumsen sst på den anden side for et vidne, de til Vorde birketing 17/10 forleden vidnet har, det hans tjener Poul Møller i Løvel mølle og hans kone og huskvinde skulle have bjerget og afført noget græs og hø af Åstrup kær og fælled og over i Løvel kær, med hvilke deres vidne de dem til Åstrup selv ville ejendom tilvidne: så og efterdi Jens Jensen og Niels Villumsen i Åstrup har vidnet, samme græs på Åstrup kær at være bjerget, og dem af Åstrup at have deres ildings brand nord omkring de åsteder, samme græs blev slagen og afført, og i så måder findes vildige og med deres egne vidne ville dem brug tilholde, og ikke samme vidne med sandemænds brev eller anden lovlig adkom bevises, samme åsteder at være Åstrup endels kær og ejendom, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller den sandemænds ed, derefter svoret er, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have men magtesløs.

(445)

** var skikket Laurids Jensen i Gøttrup med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Anders Knudsen i Torup, Morten Block i Kettrup og deres medbrødre nævninger, for de til Han herreds ting 26/8 sidst forleden har ham gårdfred og tov oversvoren for uførm og bordag at skulle have gjort i Korsbak, som skulle være sket 24/7 sidst forleden, efter nogen vildige og sankevidner, som han mener, som ikke på fersk fod skal være vidnet: så og efterdi med endelig landstings dom gøres bevisligt vidner, hvorefter nævninger har funderet deres ed, til landsting at være underkendt, da finder vi efter sådan lejlighed samme nævnings ed magtesløs at være.

(446)

** var skikket Laurids Jensen i Gøttrup med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Mikkel Pedersen i Korsbak for en dele, han lader sig af berømme, at han skulle have ladet Laurids Jensen til Han herreds ting fordele for 4 skilling, som han skulle have givet ham til soldaterhold, hvilket Laurids Jensen benægter sig ikke at være Mikkel Pedersen nogen pending skyldig og formener, samme dele bør magtesløs at blive, og svaret Mikkel Pedersen samme dele ret at være, dertil svarede Laurids Jensen, at han til herredsting har tilbudt at ville være overbødig for sig at rette, og endnu tilbød at gøre udlæg: da efter sådan lejlighed tilfinder vi Laurids Jensen på mandag først kommende til Han herreds ting, som han er delt bleven, for sig at rette hovedstol og faldsmål, og det der af ham at annamme eller der i retten at nedersættes, og efter sådan udlæg sket er, da ham for samme dele kvit at være.

** var skikket Gregers Jørgensen Skrædder, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Peder Nielsen, ridefoged der sst, på den anden side, for han til Viborg byting 3/11 sidst forleden har ladet ham fordele for 10 rigsdaler, så og en rigsdaler fogedpenge, for han med flere er bleven fældet for sandemænds tov, formener Gregers Jørgensen Skrædder sig at have udlagt 6 mark for hans boeslod at udrede og burde ikke videre fald for sin boeslod at udrede: så og efterdi højlovlig kong Christoffers privilegier, Viborg by givet, udtrykkelig formelder, at ingen sandemand skal bøde for sin boeslod videre end 6 mark. og med tingsvidne gøres bevisligt, Gregers Skrædder, såvel som hans medbrødre, hver halvanden rigsdaler til Anders Rolandsen på KM vegne at have udlagt, hvilke hans fald for hans boeslod Anders Rolandsen og tilstår at have annammet og KM til regnskab ført, og Gregers Skrædder dog nu for samme 10 daler rigs og en daler fogedpenge, som ikke bevises ham at have udlovet, er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed Gregers Skrædder af samme dele kvit at være.

(449)

** var skikket velb Anders Friis til Krabbesholm, KM befalingsmand på Sejlstrup, og gav til kende at eftersom hans fuldmægtig på hans vegne skulle være indført i noget salig Otte Christoffer Rosenkrantz hans gods for en summa pending, Otte Christoffer Rosenkrantz skal have været velb Jørgen Ernst Worm skyldig, hvilke gælds anfordring Jørgen Ernst Worm til Anders Friis har afstanden, formener derfor Anders Friis, samme gods ham bør at efterfølge, med mindre det ham inden en visse tid, som af landsdommer pålægges, bliver lovligen fraløst: og efter sådan lejlighed tilfinder vi samme gods, Anders Friis er bleven i indført, ham for ejendom at efterfølge, med mindre det ham inden år og dag bliver fraløst, eller og hvem der har i at sige stævner på ny, dog dersom nogen samme indførsel på skader, da ---- stævner sig den for sin tilbørlige dommer, og da gås derom hvis ret er.

(450)

** var skikket Jens Tomasen, kapitelsfoged på Læsø, hans visse bud Jens ---- i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Mads Lauridsen i Gade, birkefoged der sst, for en dom, han til Læsø birketing 25/7 sidst forleden dømt og afsagt har, i sin beslutning bemeldende ham at have kvit dømt Laurids Pedersen, der sst, for lov at give for den beskyldning, han skal være beskyldt for at være en kvinde ved navn Maren Lauridsdatters barnefar, uanseet samme kvindes ord ikke at stemme overens hvis hun tilforn bekendt skal have: så og efterdi for birkefogden ikke har været bevislig gjort, det Maren Lauridsdatter eller hendes lovværge lovlig til tinge skal have sigtet og beskyldt Laurids Pedersen for hendes barnefar at være, men er bevist at hun for hendes barnefar har udlagt Anders Lauridsen, som og til tinge har bekendt sig med hende at have haft fællig, og birkefogden fordi ikke har vidst at finde Laurids Pedersen til lov at give, men ham for tiltale kvit dømt, ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme birketings dom at sige eller magtesløs dømme.

(451)

** var skikket Poul Swertfeger, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Anders Lauridsen, borger sst, med flere på den anden side for et vidne, de med Villads Pedersen Kræmmer, borger her i Viborg, 9/6 sidst forleden til Viborg byting vidnet har, anlangende dem at have vidnet, at den ejendom, som Poul Swertfeger påboer, for nogen år siden havde der ingen udgang været af samme ejendom og ud til den gyde, som løber op til den gård, Niels Pedersen iboer, førend Poul Swertfeger har ladet en dør deri gøre, siden det brændte, men en part at have vidnet, at der har været en rendesten ud til samme gyde: da efter flere ord dem imellem var, blev de så forenet, at Poul Swertfeger skal nyde samme dør, han nu ud til fornævnte indkøring har, dog han her for retten lovet at han ikke nogen trappe til samme dør eller anden forhindring skal Villads Pedersen på samme indkøring gøre, ej heller nogen urenlighed eller uhumsk for samme hans dør og ejendom i fornævnte indkøring forårsage, og dermed afstod Villads Pedersen samme vidne og syn ingen at skal komme til skade.

(453)

20/12 1623.

** var skikket velb fru Anne Krabbe til Baggesvogn hendes visse bud Tomas Jensen i Odsgård på den ene og havde stævnet Jens Mikkelsen i Fjelsted, Jens Christensen sst og deres medbrødre 12 kirkenævninger af Horns herred, for kirkenævn, de har gjort og oversvoret ---- Mette Jensdatter for trolddoms gerninger og bedrift efter adskillige hendes egen bekendelse, tingsvidner, sigtelse og bevisning, som samme dag 10/11 forleden for dem er i rette lagt, og formener Tomas Jensen på fru Anne Krabbes vegne fornævnte nævninger deres ed sandfærdig og ret at have gjort: så og efterdi af fornævnte vidner, for nævninger såvel som her er i rette lagt, forfares Mette Jensdatter i adskillige måder spøgeri og trolddom at have omganget, hun og for ting og dom selv har bekendt og tilstået, sig at have med været at nedersætte en grydeskår med adskillige hår, negle, ---- og andet i Christen Sørensens Klørknægt hans kålhave, og dermed forgjort Jens Pedersen i Åsen og ham hans sygdom og ulykke tilføjet og siden selv vist steden, hvor samme spøgelse var nedersat, med mere hendes bekendelse om formelder, og hun til landsting for sådan hendes gerninger og bedrift er sigtet og beskyldt efter tingsvidnes indhold. hun og i lige måde af andre troldfolk findes at være udlagt, såvel som i langsommelig tid en ond rygte for trolddom at have efterfulgt og påhængt, og intet derimod fremlægges, hvormed kan bevises hende sig ærligen at have forholdt, og loven bemelder at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved, der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den, der sag gives, med nævn i kirkesogn, og fornævnte nævninger, som i sognen hos Mette Jensdatter boende er og bedst hendes lejlighed ved, fordi har været opkrævet hende for trolddom enten at skære eller skylde, og de efter fornævnte vidner og hendes egen bekendelse har hende kirkenævn oversvoren, da ved vi efter sådan lejlighed ikke nogen årsag eller tilfald dem for den deres ed og tov at kunne fælde, men den ved sin fuldmagt at blive.

(461)

** var skikket Anne Nielsdatter i Sæby med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende hende da at have stævnet efterskrevne kvinder, borgersker i Sæby, for nogle vidner de til Sæby byting 6/8 sidst forleden vidnet har, at de har malket Anne Andersdatter og forfaret hendes lejlighed, eftersom hun var mistænkt for et barn, som var funden liggende i Sæby kirke og var formyrdet, om det kunne synes, hun kunne være skyldig i sådan gerning: så og efterdi Maren Dals og hendes medfølgere udtrykkelig har vidnet, dem at have beseet Anne Andersdatter og hvis lejlighed så var beskaffen som en kvindesperson, der havde født barn til verden, så sandt som nogen af dem havde født børn, så havde hun det også gjort, og de mesten del her er mødt og med højeste ed været deres vidne bestendig, og ydermere tilstander og bekender, dem at have seet og forfaren de tegn og vilkår på Anne Andersdatter, som om vidnet er, Anne Andersdatter og nu her i byen efter hendes egen begæring af jordemoder og uvildige dannekvinder er bleven beseet, som dem fast i lige måde som fornævnte dannekvinder af Sæby om hendes lejlighed erklærer, så deres vidne dermed bestyrkes, og intet i nogen måder derimod fremlægges, hvormed samme vidne tilbage drives kan, men fast mere kundskab om hendes letfærdighed, hvormed de bekræftes, da ved vi efter sådanne circumstantser ikke imod samme vidne, nu hid kaldt er, at sige eller magtesløs dømme.

(466)

** var skikket Niels Pedersen i Hørsted med en opsættelse i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Christen Lauridsen i Gammelby og hans medbrødre lovmænd så og Tøger Mortensen i Tøttrupgård, Mads ---- i Gisselbæk, lovhøringer, for de til Hassing herreds ting for nogen tid siden med ham har given lov for en kvittants, Søren Nielsen i Harring har i rette båren imod hans udgivne brev, menende samme lovsed lovlig og ret at være og bør ved magt at blive: da efter flere ord dem imellem var, blev Niels Pedersen og Søren Nielsen nu her for retten med sammenlagte hænder venligen og vel forligt og fordragen i så måder, at Søren Nielsen lovet og sig til forpligtet at skal give Niels Pedersen et halvt hundrede enkende rigsdaler, og dem ham at betale uden videre tøe eller trætte til 3 terminer, 20 rigsdaler nu til snapssting, 20 rigsdaler nu til sankt oles dag først kommende og 10 rigsdaler, den sidste rest, til snapslandsting, når man skriver 1625, og dermed skal samme sag og trætte og hvis iring, dem til denne dag imellem været har, aldeles være nederlagt og hvis vidner eller breve, de på enten sider imod hverandre forhvervet har, skal være død og magtesløs og ingen af parterne til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(468)

** var skikket doktor Hans Wandal, superintendant over Viborg stift, hans visse bud Mogens Jensen i Bækgård på den ene og havde stævnet Anders Mortensen i lille Torup og Christen Andersen sst for en dele, de lader dem af berømme, at skulle have på hans tjener, Poul Lauridsen i Fusøre, som de skulle have forhvervet til Fjends herreds ting 25/11 og 2/12 1621, anlangende nogen træ, hesteleje og soldats mundering, hvilke deler doktor Hans formener ikke så noksom og nøjagtig at være, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være: så og efterdi ingen nøjagtig bevis eller vidnesbyrd fremlægges, det Poul Lauridsen skulle være Anders Mortensen samme hesteleje pligtig, eller og at ham samme træ i lille Torup skov skulle have bekommet, som han er for delt bleven, samme delsbrev og findes kasseret og uden dags datum, i lige måde befindes og fornævnte vidnesbyrd at være vildig, og ikke deres vidne med andre uvildige vidner bekræftes, da finder vi efter sådan lejlighed samme delsbrev, såvel som fornævnte vildige vidne, magtesløs at være.

(469)

** så mødte Peder Reff med samme voldgift og afsigelse, formente dem lovlig at være gjort og bør ved magt at blive, dertil svaret Mikkel Jensen, at hr Laurids Lauridsen ikke skulle være hans søskendes værge, men Oluf Lauridsen, som er ældre bror deres værgemål at forestå: da efterdi hr Laurids Lauridsen ikke er til stede, blev samme sag opsat til anden landsting efter snapslandsting først kommende, og da Oluf Lauridsen såvel som hr Laurids Lauridsen med hvis fuldmagt, han til samme voldgift har haft, her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(470)

** var skikket velb fru Anne Krabbe til Baggesvogn hendes visse bud Tomas Jensen i Odsgård på den ene og havde stævnet Søren Pedersen i Ålbæk og hans medbrødre 12 kirkenævninger af Gårdbo birk på den anden side for kirkenævn, de har gjort og oversvoret Christen Sørensen Klørknægt i Ålbæk for trolddoms gerninger og bedrift efter hans egen til Odden forpligt, tingsvidner, sigtelse og bevisning, som samme dag 8/11 sidst forleden for dem er i rette lagt, og formener Tomas Jensen på fru Anne Krabbes vegne fornævnte nævninger deres ed sandfærdig og ret at have gjort, og fornævnte nævnings ed ved sin fuldmagt at blive: så og efterdi af fornævnte tingsvidner, for nævninger såvel som nu i dag for retten er fremlagt, forfares og bevises Christen Sørensen Klørknægt at have lovet folk ondt, som dem efter hans løfte er hændt og vederfaret, hvorfor han til hjemting såvel som og her i dag er sigtet, beskyldt og for en vitterlig troldkarl vedkendtes, som for er rørt, og intet han derimod fremlægger, hvormed han kan bevise, sig ærligen at have forholdt, men fast mere gøres bevisligt, ham spøgeri og trolddom i dans og i andre måder at have beganget, og i langsommelig tid en ond trolddoms rygte at have påhængt og efterfulgt, det og bevises ham at have tilbudt at ville rømme landen, om han måtte komme på fri fod, og i så måde selv kendes sig skyldig, han og befindes af Mette Jensdatter, som tilforn er kirkenævn oversvoret og nu alle ---- her i dag er ved magt kendt, at være for trolddoms kunst berygtet og udlagt, som og med fornævnte vidner en del stemmer overens, og loven bemelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved, der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den, der sag gives, med nævn i kirkesogn, og fornævnte nævninger, som i sognen hos Christen Sørensen Klørknægt og bedst hans lejlighed ved, fordi har været opkrævet, ham for trolddoms sag enten at skære eller skylde, og de ved deres ed han ham kirkenævn oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde, men den ved fuldmagt at blive

(478)

** var skikket Laurids Frandsen i ---- på den ene og havde stævnet Morten Madsen i Mølgård og hans medbrødre 12 kirkenævninger på den anden side, for de til Børglum herreds ting 2/12 sidst forleden har Anne Gertsdatter, født i Hørby, kirkenævn oversvoret for trolddoms bedrifter, eftersom hun selv inden tinge har bekendt og vedgået, efter adskillige tingsvidner beretter, som da er læst og påskrevet, hvilke deres ed og tov Laurids Frandsen formener lovlig og ret at være og bør ved sin fuldmagt at blive: så og efterdi Anne Gertsdatter til tinge godvillig har bekendt og tilstået, det hun har forsvoret Gud aller mægtigste, sin himmelske far, og givet sig i pagt med satan, og tilstedt ham at slå hul på sin hoved, såvel som og det hun med andre hendes selskab har med været og med trolddoms kunst ville forgøre Christen Smed i Hørby mølle, i lige måde ---- kærnen og andet deres onde bedrift hendes bekendelse om formelder, hvilke hendes bekendelse hun og nu her for retten har bekendt, så i sandhed at være, og Laurids Frandsen for nævninger hende har sigtet og beskyldt for en vitterlig troldkvinde at være, og at hun med hendes parti hans hustru, Kirsten Jensdatter, ---- ondt og ulykke ---- har tilføjet, og efterdi fornævnte nævninger efter sådan lejlighed og hendes egen bekendelse har Anne Gertsdatter kirkenævn oversvoret, da ved vi ikke nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde, men den ved magt at blive.

(1)

15/1 1625.

** (fortsat fra ikke bevaret blad): dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Anders Bertelsen Skøt at være hr Anders bane, og svor ham manddød over og til hans fred.

** var skikket velb Otte Skeel til ---- , KM befalingsmand til Vestervig kloster på den ene og havde stævnet velb Holger Rosenkrantz Ottesen ---- og nu fremlagde Otte Skeel salig Otte Christoffer Rosenkrantzes efterskrevne forseglet og underskrevne brev, dateret Viborg snapsting 1621, hvori han bekender sig at være skyldig Otte Skeel 2000 fuldgørende enkende rigsdaler in specie, han ham lånt har, til snapsting 1622 at skulle betale, og til visse forsikring har han til et frit brugeligt pant i pant sat Otte Skeel og hans arvinger efterskrevne jordegods i Jerslev herred Hvilshøj by, der iblandt Hvilshøjgård, Jens Sørensen iboer, og dernæst fremlagde to uendelige domme, dateret 10/4 og 20/11 nu sidst forleden, hvori Otte Skeel og hans arvinger er tildømt samme gods for ejendom at efterfølge: da efterdi for os i rette lægges salig Otte Christoffer Rosenkrantzes udgivne pantebrev, hvori han har i pant sat Otte Skeel og hans arvinger samme gård og gods for bemeldte summa pending, til en visse tid og termin at skulle betale og indløse, og den termin lang tid siden er forbi gangen, og ikke bevises samme gods ham lovligen at være fraløst og pantebrevet indfriet, men endnu har det i sin havende værge, bemeldte gods og befindes af være takseret og sat for så højt, enhver tønde hartkorn kunne være værd, sagen og siden to gange her til landsting har været indstævnet, og to uendelige domme udgangen, hvilke stander ved deres fuldmagt og ustævnet, så Otte Skeel fordi har været forårsaget atter for endelig dom at lade kalde, og ingen endnu er fremkommen dertil at svare og nogen modstand at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end samme gods med des tilliggelse og herlighed jo bør Otte Skeel og hans arvinger for ejendom at efterfølge efter forordning og efter hans pantebrev og gode mænds takserings indhold.

(3)

** var skikket Poul Pedersen i Obedsø på den ene og havde stævnet Maren Christensdatter i Egebjerg og hendes børn og deres lovværge på den anden side for en uendelig dom, de lader dem af berømme, at skal have forhvervet her til landsting, og der af kommen en dele, hvor han dem i havde for efterstandende skyld, som Poul Pedersens hustru tilkommer i Egebjerg, 14 specie daler hovedstol, 2 Viborg skæpper rug og 8 Viborg mark smør årlig skyld efter pantebrevs lydelse, og ikke han til samme dom skal være lovlig stævnet eller kaldt, menende fordi samme dom bør magtesløs at være og ikke at komme Poul Pedersen til hinder eller skade i nogen måder, og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Ginding herreds ting 4/4 1611, som indeholder hr Jens Christensen, præst i Haderup, der at have taget Poul Pedersen i hånd og lovet at forskaffe Poul Pedersen en pantebrev, som hr Jens Christensen havde i forvaring, lydende på 150 rigsdaler hovedstol og 6 skæpper rug og en fjerding smør til årlig skyld af Egebjerg, i hvilken pant Poul Pedersen på sin hustru Johanne Christensdatters vegne har 14 daler med sin anpart efterstandende skyld, medfører samme vidne, Poul Pedersen har standen der den dag for tingsdom og vedtaget dem i Egebjerg pant hans anpart selv at ville indkræve både hovedstol med sin efterstandende skyld, siden salig hr Christen Graversen, som boede i Haderup ved døden afgangen er, og derhos fremlagde Poul Pedersen efterskrevne delsbrev af Fjends herreds ting 5/3 1622, som indeholder Poul Pedersen da at have ladet fordele Maren Christensdatter, salig Oluf Vistisens hustru, søgende hende for hendes anpart af hans hustrus anpart skyld af Egebjerg, i lige måde at have ladet fordele salig Oluf Vistisens børn, ved navn, Christen Olufsen, Visti Olufsen, Dorte Olufsdatter, Margrete Olufsdatter, Mette Olufsdatter, Inger Olufsdatter, og Maren Olufsdatter, alle barnfødt i Egebjerg: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Poul Pedersen ikke beviser hvad eller hvor meget skyld, han med rette af samme efterstand skulle tilkomme, eller nogen dom derom udgangen, og Maren Christensdatter og hendes børn dog derfor er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed dem af den dele kvit at være, og hvem videre på skader, da sagen til herredsting ved dom at ordeles, som det sig bør.

(5)

** var skikket velb Kirsten Kås, salig Ove Urups, til Oksholm hendes visse bud Christen Skriver i Brødland på den ene og havde stævnet Laurids Eriksen i Bagterp, herredsfoged i Vennebjerg herred, på den anden side for en dom, han 3/5 nærværende år dømt har, og tildømt velb Steen Rodsteen til Lerbæk alle Markor Pedersens bøder for Mette Pedersdatter på Vejrbak, han har beligget, uanseet han ikke skal have tjent på Lerbæk stavn uden 3 dage om ugen, men ellers har været hjemme hos hans far på Lien: så og efterdi hr Oluf Madsens kundskab udtrykkelig bemelder, ham i Elling kirke at have absolveret og afløst Markor Pedersen for Mette Nielsdatter, han belå, der han tjente på Lerbæk stavn i Elling, hvilke og med fornævnte to mænds vidne bekræftes, og ingen nøjagtig vidner derimod fremlægges, og herredsfogden derfor har tildømt Markor Pedersens bøder til Lerbæk at være forfalden, hvorefter han og er delt bleven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme hr Oluf Madsens kundskab og fornævnte dom at sige, ej heller Markor Pedersen af den dele, han derefter i kommen er, at kvit dømme, førend han retter for sig, og efterdi Jørgen Christensen og hans medbrødres brev ikke fremlægges, bør den ingen magt at have, indtil den fremkommer.

(7)

** var skikket velb Jørgen Friis til Favrskov på velb jomfru Anne Vesteni til Strandet hendes vegne, som han er værge for, på den ene og havde stævnet Jens Christensen i Vrove på den anden side, for han på Fjends herreds ting -/12 sidst forleden har siddet i dommersted og derfra dømt Jørgen Friis på fornævnte jomfrus vegne for syn, vidne og klage, anlangende nogen forsegling, som skal være sket på Strandet i fornævnte jomfrus hus og stue, som skal være fornævnte jomfru anrørende, det uanseet Jørgen Friis noksom formener sig at have given de godtfolk, som samme forsegling gjort har, lovligt varsel for: da efterdi Erik Krabbe, Otte Kruse, Villads Pedersen, Jacob Nielsen og anden Jacob Nielsen, som for samme sag til herredsting har været kaldt, og Jørgen Friis selv har søgt vidner over, så de derfor i sagen er interesseret, ikke er hid stævnet, da ved vi ikke på samme dom at dømme, førend de og lovlig stævnes og kaldes, og da gå om hvis ret er.

(9)

** var skikket velb Knud Rodsteen til Lengsholm hans visse bud Peder Christensen i ---- på den ene og havde stævnet Søren Lunov i Skølstrup, birkefoged til Sæbygård birketing på den anden side for en dele, han over hans tjener, Peder Christensen, har udstedt efter en uendelig dom ---- Jacob Christensen i Langtved skulle have dømt nogen tid siden, førend han ved døden er bortkaldt, anlangende nogen ord, som Peder Christensen til fornævnte birketing skulle have sagt for nogen år siden, tilmed skal han ved endelig dom være kvit dømt for den tiltale til hans værneting, hvor de først havde talt ham til og dog stedt høring over ham efter hans begæring til et fremmed ting, formener ham dermed uret at være sket: da efter mange flere ord og tale dem på begge sider imellem var, tilstod og bekendte Peder Christensen og Jens Pedersen nu her for retten, dem ikke at vide hinanden i nogen måde at beskylde andet end alt ære og godt i alle måder, og dermed blev de med sammenlagte hænder venlig og vel forligt og fordragen om al hvis iring, dem for deres person her til dags imellem været har, så alle hvis vidner, deler, domme, sigtelse, beretning og andre breve, dem imellem gangen og forhvervet er, deres skælden og bisagen anlangende, aldeles skal være kasseret, død og magtesløs, og ingen til hinder eller skade at komme, eller af dem på enten sider herefter at repeteres eller påtales i nogen måder.

(11)

** var skikket velb fru Kirsten Kås til Ovesholm hendes visse bud Peder Christensen i Brødland med en opsættelse her af landstinget 4/12 sidst forleden, lydende hende da efter anden opsættelse at have stævnet Niels Basse Andersen, foged på Lerbæk, for han 12/4 nærværende år har fordelt hendes tjener, Erik Skrædder på Heden, for beliggelse bøder, som han skulle have gjort på Lerbæk stavn, hvilket han hårdelig benægter ved sjæl og salighed, at han ikke har lokket eller beligget nogen på Lerbæk stavn eller gods, siden den gode mand Steen Rodsteen har bekommet samme Lerbæk: da efterdi det befindes sagen tilforn at have været hid stævnet og da over 6 uger til i dag optagen, og ikke fornævnte dele eller vurdering fremlægges, vi ikke heller imod recessen uden bevilling i sagen kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dele og vurdering magtesløs at være.

(12)

** var skikket velb Verner Parsberg til Lynderupgård på den ene og havde stævnet Peder Pedersen i Bøjlund med flere på den anden side for nogen adskillige vidner, de på Harre herreds ting 14/10 sidst forleden vidnet har om et stykke eng, skal ligge på Bøjlund mark og kaldes Koldeng, hvilket deres vidne Verner Parsberg formener ikke så noksom, lovlig og sandfærdig at være vidnet, så de bør nogen magt at have og ikke at komme ham til hinder eller skade på fornævnte sin ejendom imod nogle andre sandfærdige vidnesbyrd, han derom skal have ladet forhverve: så og efterdi Morten Markorsen og hans medfølgere har vidnet, det Kvist Jepsen skulle haft den brugelighed i fornævnte agre i jomfru Johanne Lykkes minde, så tit hans høveder kom deri, og deraf givet hende havre og penge, og der de nu er tilspurgt, hvor meget det skulle have været, ved de ikke derpå at gøre nogen forklaring, de og mesten del har stillet samme deres vidner i tvivl, at de ikke vidste, om hun fik samme afgift eller ej, så samme deres vidne vidner ikke er endelig, Peder Pedersen og hans medfølgere ikke heller udførlig har vidnet, samme stykke eng at ligge i jomfru Johannes endels mark, men siden ---- tre agre derpå at støde, som hende ikke skal tilkomme, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme to vidner så noksom og fuldkommen, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og efterdi Verner Parsberg fremlagte vidner udtrykkelig har vidnet, en del over 20 år, samme stykke eng at have været brugt til bemeldte gård, Kvist Jepsen iboer, hvilke deres vidner de en del nu her i dag med højeste ed og oprakt finger har været bestendig, og ingen nøjagtig vidner derimod fremlægges, hvormed kunne bevises samme brug ikke så at være sket og fulgt, ej heller bevislig gøres nogen ---- derpå imidlertid at være gjort, hvormed hans rolig hævd burde svækkes, Christen Christensens vidne, som har vidnet om den brug, Kvist Sørensens far skulle have haft, siden han ad døden er afgangen, såvel som Jens Jepsen i Roslev hans vidne, som ikke alene har vidnet om brug men og om ejendom, og fordi ikke kan eragtes nøjagtig ---- ej heller bemeldte syn og vedkendelse, som dermed befæstes, at sige eller magtesløs dømme.

(18)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup hans vise bud Jens Vinter, foged på Bøgsted, på den ene og havde stævnet Laurids Pedersen i Stade på den anden side for et afkald, han lader sig af berømme, han har forhvervet af hans tjener, ved navn Peder Tomasen i Vellingshøj, som han formener den tid ikke kunne være hans eget værge. så mødte Laurids Pedersen og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Vennebjerg herreds ting 28/9 1612, indeholdende Peder Tomasen, salig Tomas Bredvigs, som døde i Vellingshøj, at have taget i Laurids Pedersens hånd, og kendtes sig at have oppebåret og bekommet af Laurids Pedersen al den arv og arvepart, som ham med rette kunne tilfalde efter hans salig far: så og efterdi Peder Tomasen selv inden tinge samme afkald har gjort og straks tingsvidne efter taget, som loven formår så stærk at være, at der ikke må lov imod gives, det og bevises Peder Tomasen på de tider, samme afkald er gjort, at have været 20 år gammel og i så måde til lovalder kommen, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme afkalds vidne at sige eller magtesløs dømme, og dernæst afstod Laurids Pedersen samme delsbrev, han over Peder Tomasen forhvervet har, så den ikke skal komme ham til hinder eller skade i nogen måder.

(19)

** var skikket Maren Lauridsdatter, salig Christen Tøgersens efterleverske, i Ålborg hendes visse bud Tøger Christensen sst med en opsættelse her af landstinget 18/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Jens Bang, borger i Ålborg, for en skøde, han 1/3 sidst forleden for efterskrevne Jens Sørensen Skriver, Niels Hansen Kræmmer og deres medbrødre synsmænd på åstederne, der da havde ---- imellem Maren Lauridsdatter og Jens Bang, fremlagt har, så og for et synsvidne, han efter fornævnte skøde 1/5 til Ålborg byting forhvervet har, disligeste for en landstings dom, han efter fornævnte synsvidne her til landstinget 24/4 sidst forganget skulle have forhvervet, formenende samme skøde et stuebrev at skulle være, som ikke til Ålborg byting skulle være gjort, så mødte Jens Bang og fremlagde efterskrevne pergaments brev, som Mikkel Sørensen, borger i Varberg, har udgivet, dateret Ålborg mandagen næst efter sankt simoni et judea dag 1520, som indeholder Mikkel Sørensen at have skødet fra sig og sine arvinger og til Jens Tøgersen, borger i Ålborg, og hans arvinger efterskrevne hans gård i Ålborg, liggende sønden næst op til Hans Tolders gård og norden næst op til prior af ---- hans gård: så og efterdi Jens Bang for os i rette lægger bemeldte udgivne og forseglet købebrev, som Mikkel Sørensen til Jens Tøgersen på samme ejendom har givet, og syv dannemænd med ham forseglet har, såvel som og skødebrev, han derefter straks til Ålborg byting har gjort og givet, og ikke Mikkel Sørensen, som samme købebrev og skødebrev har gjort, ej heller de mænd, samme købebrev med ham forseglet har, eller og deres arvinger findes at være stævnet og kaldt, da ved vi ikke på samme købebrev og skøde at dømme, førend de og lovlig stævnes og kaldes, og siden gå derom, hvis ret er, men efterdi det befindes, Jens Sørensen, Niels Hansen og deres medbrødre syn tilforn at have været hid stævnet og da ved vores endelige dom er ved magt kendt, da ved vi ikke samme dom at forandre eller videre på samme syn at dømme, end bemeldte landstings dom formelder og indeholder.

(23)

** var skikket velb Falk Gøye til Bratskov på hans mosterdatter velb jomfru Johanne Lykke til Bajlumgård hendes vegne hans visse bud Niels Basse i Årup på den ene og havde stævnet Mads Godiksen i Grønning på den anden side for et vidne, han til Nørherreds ting 19/10 sidst forleden vidnet har, anlangende to agre på Bustrup mark, og skulle være 27 år siden, han sted og fæst fornævnte agre, og ikke navngiven hvem han sted og fæst fornævnte agre af, og dertil med et vildigt vidne ville vidne sig jord og ejendom til den gård, han iboer, med flere ord dem derom imellem var: da efterdi det befindes, samme vidner tilforn at have været hid stævnet, og de da ved endelig dom er funden ikke at skal komme jomfru Johanne Lykke på samme agre til hinder eller skade, da ved vi ikke samme endelige dom at forandre eller videre derom at kende, end samme landstings dom bemelder og indeholder.

(25)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk på den ene og havde stævnet Anders Ousen i Gunderup, herredsfoged i Børglum herred, på den anden side, for han 22/6 sidst forleden skal have fradømt hans fuldmægtig hvis syn og klage, han samme dag har været begærende til hans tjener Mikkel Jensen i Gølstrup hans døre, som voldeligt skulle være nederslagen: så og efterdi Johan Brockenhuuses indførsel ikke for herredsfogden har været fremlagt, der han sin dom har udgivet, så han derefter kunne vidst sig at rette, hvem samme gård tilhørte, og på den gerning der gjort var, kunne være mægtig at tale, og han derfor ikke har vidst nogen lovmål at udstede, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom at være, som den udømt var, og hvem videre på skader, da sagen til herreds ting lovlig at procederes, som det sig bør.

(27)

** var skikket Jens Pedersen Kræmmer i Nykøbing på den ene og havde stævnet Jens Nielsen i ---- på den anden side for et vidne, han til Nykøbing byting vidnet har for nogen gæld, som han skulle være Jens Nielsen, som han har hans brev på, hvilke gæld Jens Pedersen Kræmmer har i adskillige tider en part deraf betalt, som i hans regnskabsbog er at bevise, så at der rester en ringe penge, som han formener, på samme gæld, endog at der er ikke på hans udgivne brev afskrevet: så og efterdi for os i rette lægges Jens Pedersens forseglet brev på 25 daler, han Jens Nielsen er skyldig bleven, og ikke med kvittants bevises, ham samme gæld at have erlagt og betalt efter hans brevs indhold, så han fordi er tildømt dem at erlægge, og derefter delt bleven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke Jens Pedersen af den dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(28)

** var skikket Hans Broutmand, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Iver Andersen, borger sst, på den anden side for en opsigelse vidne, han til Viborg byting 12/4 i forleden år forhvervet har, og deri opsagt Hans Broutmand det jord, som han havde haft i leje, efterdi han da havde det haft i 6 år til udslæbning, hvilke opsigelse imod Hans Broutmands bog skal være gjort, som formelder at han havde lejet jorden in oktober 1618, og fra den tid og til den dag i april, som han samme opsigelse gjort har, kan ikke regnes ham dem uden 5 år at have haft, endog Hans Broutmands bog at skal formelde, ham det i 6 år til udslæbning at beholde: så og efterdi Hans Broutmands regnskabsbog for os er i rette lagt, hvori klarlig findes indskrevet, det Iver Andersen samme to agre af ham har lejet in oktober 1618, i 6 år at skulle beholde, så fra den tid ikke kan eragtes, samme 6 år at være forløben, førend nu forgangen afgrøde var forfalden, og ikke Iver Andersen vil vide eller sigte samme opskrift for urigtig, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme opsigelse, vidne og uendelig dom bør at komme Hans Broutmand på forgangne års leje af samme agre til hinder eller skade at komme i nogen måder men magtesløs.

(30)

** var skikket Bertel Pedersen, borger og indvåner i Viborg, på den ene og havde stævnet mester Peder Pedersen, sognepræst i Sortebrødre sogn, på den anden side for en dom, han på sine egne og sine medarvingers vegne til Viborg rådhus 17/11 sidst forleden forhvervet har, hvori Bertel Poulsen skal være tildømt en kontrakt at holde og efterkomme, imellem ham og mester Peder Pedersen samt hans medarvinger skal være gjort og underskrevet, endog samme kontrakt i det ringeste ikke i bemeldte dom skal være indført, disligeste havde stævnet mester Peder Pedersen så og hans medarvinger, Hans Christensen Skriver, Anne Mortensdatter hendes børn, Kirsten Nielsdatter, Laurids Nielsen, Morten Nielsen og Christen Nielsen med deres lovværger med samme dom og indvisnings sedler. (ingen dom indført)

(32)

** var skikket Bertel Poulsen, indvåner og borger i Viborg, på den ene og havde stævnet mester Peder Pedersen, sognepræst i Sortebrødre sogn, på den anden side for en dom, han på sine egne og sine medarvingers vegne til Viborg rådhus 17/11 sidst forleden forhvervet har, hvori Bertel Poulsen skal være tildømt en kontrakt at holde og efterkomme, imellem ham og mester Peder Pedersen samt hans medarvinger skal være gjort og underskrevet, endog samme kontrakt i det ringeste ikke i bemeldte dom skal være indført, ej heller Bertel Poulsen deraf har kunne bekommet nogen genpart, så han kunne vidst sig efter at rette, mente derfor samme dom og indvisnings sedler ikke bør nogen magt at have, disligeste havde stævnet mester Peder Pedersen så og hans medarvinger, Hans Christensen Skriver, Anne Mortensdatter hendes børn, Kirsten Nielsdatter, Laurids Nielsen, Morten Nielsen og Christen Nielsen med deres lovværger med samme dom og indvisnings sedler. (ingen dom indført)


(34)

** var skikket Bertel Poulsen, indvåner i Viborg, på den ene og havde stævnet mester Peder Pedersen, sognepræst i Sortebrødre sogn sst, på den anden side for en dom, han på sine egne og sine medarvingers vegne til Viborg rådhus 17/11 sidst forleden forhvervet har, hvori Bertel Poulsen skal være tildømt en kontrakt at holde og efterkomme, som imellem ham og mester Peder Pedersen samt hans medarvinger skal være gjort og underskrevet, endog samme kontrakt i det ringeste ikke i bemeldte dom skal være indført, ej heller Bertel Poulsen deraf har kunne bekommet nogen genpart, så han kunne vidst sig efter at rette, sammeledes havde stævnet mester Peder Pedersen for nogen indvisnings sedler deraf berømmes, han til Viborg landsting skal have forhvervet, hvori ham skulle være forelagt inden visse tid at betale eller og i hans bo at gøres udlæg, dog Bertel Poulsen endnu såvel som tilforn for borgmester og råd skal være overbødig gerne for sig med rede pending at ville rette, mener derfor samme dom og indvisnings sedler ikke bør nogen magt at have: da efter mange flere ord, dem på begge sider imellem var, blev fornævnte tvistige parter nu her for retten, formedelst vores underhandling, så forenet, at Bertel Poulsen nu straks leveret til mester Peder Pedersen halvanden hundrede 5 1/2 sletdaler, så den første summa, de halvanden hundrede daler til Hybert Snitlock skulle udgives, dermed er klar gjort og endda 6 sletdaler på de to hundrede til mauritii sidst skulle være erlagt, de andre hundrede og halvtredsindstyve og halv sjette daler bevilget fornævnte medarvinger Bertel Poulsen til i dag måned at skulle bedages, og da i det seneste dem at erlægge, såfremt ikke med indvisning skulle fortfares, og den sidste rest to hundrede daler der til mauritii 1625 efter kontrakten at skal erlægges, og ellers i andre måder efter kontrakten og restantsen at forholdes, og dermed alle hvis breve, kvittantser eller sedler, som ellers kunne findes, at være kasseret, dog den seddel på de 68 rigsdaler, som mester Peder Pedersen og Hans Skriver har underskrevet, derom at gåes til hjemting hvis ret er, og dermed er de venlig og vel forligt og fordragen i alle måder.

(39)

29/1 1625.

** var skikket Oluf Christensen Krog, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet Jens Mortensen i Hasseris på den anden side for en afkald, han til Ålborg byting 20/9 1624 forhvervet har, formeldende at Christen Poulsen i Liere på sin egne og på sin søster Maren Poulsdatters vegne, som han er værge for, og Just Poulsen i Hasseris på sine egne og på sin bror Villads Poulsens vegne, som boer til Königsberg, samme dag gav ham afkald for al hvis arvelod og part, som de efter deres salig mor Ingeborg Christensdatter, som døde i Hasseris, var arveligen tilfalden, uanseet at Villads Poulsen nogen tid, før samme afkald er udgangen, skal være ved døden afgangen, og Just Poulsen ikke skal have haft nogen fuldmagt af ham eller hans arvinger nogen arvelod på hans vegne at annamme, disligeste har Oluf Krog siden Villads Poulsens er død, og førend samme afkald er udganget, gjort forhandling med salig Villads Poulsens søn, Frederik Brun, hans stedfar Frands Hieronimus og ham samme arvelod på barnets vegne afkøbt, formener samme afkald urigtigen og med underfundighed at være forhvervet og derfor magtesløs at være: så og efterdi med borgmester og råds kundskab af Königsberg bevislig gøres, det Oluf Krog in juli sidst forleden har sig til forhandlet Villads Poulsens barns anpart, som den efter sin farmor Ingeborg Christensdatter kunne tilkomme, hvilke og med fornævnte barns formynders brev, han straks til Oluf Krog på samme arv givet har, bekræftes, så deraf noksom kan forfares Villads Poulsen tilforn ved døden at have været afgangen, og Just Poulsen dog derefter in september på Villads Poulsens vegne har gjort afkald, så rum tid efter han ved døden er afgangen, og ingen fuldmagt Just Poulsen fremlægger, sig at være myndig gjort samme afkald at udgive, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme afkald i den punkt så noksom, at den må komme Oluf Krog på Villads Poulsens barns anpart, ham efter hans farmor kan være tilfalden, og Oluf Krog sig til forhandlet har, til hinder eller skade i nogen måder.

(42)

** var skikket velb Jørgen Friis til Favrskov på velb jomfru Anne Vesteni til Strandet hendes vegne, som han efter KM missive er værge for, på den ene og havde stævnet Jens Christensen i Vrove på den anden side, for han til Fjends herreds ting 21/12 sidst forleden har siddet i dommers sted, og der fradømt Jørgen Friis på fornævnte jomfrus vegne fra syn, vidne og klage, anlangende nogen forsegling, som skal være sket på Strandet i fornævnte jomfrus hus og stue, som skal være forskrevne jomfru anrørende, det uanseet Jørgen Friis noksom formener sig at have givet de godtfolk, som samme forsegling gjort har, lovlig varsel for: så og efterdi fru Dorte Kruse med hendes nøjagtig fuldmagt for herredsfogden har fremsendt sin skriftlig svar under hendes egen hånd, hvori hun vedkender sig i samme sag og arv at være interesseret og fordi forbyder samme syn, klage og vidner at udstedes, førend hun dertil blev stævnet, og sætfogden fordi ikke har vidst dem at udstede, førend hun derfor blev lovlig kaldt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme hans dom at sige, eller hans ulempe deri at være.

(43)

** var skikket velb fru Mette Skram til Sønderris hendes visse bud Christen Andersen i Heltborg med en opsættelse her af landstinget 18/12 sidst forleden, lydende hende da at have stævnet Peder Christensen i sønder Hedegård i Visby sogn for en uendelig dom, han lader sig af berømme, han her til landsting 20/11 nærværende år forhvervet har over nogen herredstings domme og delsvidner, som velb Mette Skram har Peder Christensen ladet forhverve, hvilket dom han med vrang undervisning har bekommet, som hun formener, og formener hun ingen varsel har fanget for fornævnte domme: så og efterdi samme landstings dom, Peder Christensen fremlagt har, ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi for herredsfogden med tingsvidne har været bevislig gjort, det Peder Christensen samme to stævninger har sønder reven, hvilke vidner her til landstinget er ved magt kendt, og herredsfogden fordi har tildømt Peder Christensen at stande fru Mette Skram billigen til rette for hvis bevislig skade, hun eller hendes fuldmægtig for samme revne stævning lidt og kostet har, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme landstings dom at sige eller magtesløs dømme, og efter at vi nu deres opskrift har igennem seet og likvideret, befindes det Peder Christensen for samme omkostning og skadelidelse billigen at skal udgive en halv hundrede kurant daler, og når de er udrettet og betalt, skal samme dele ikke videre komme Peder Christensen til hinder eller skade i nogen måder.

(46)

** var skikket Mads Svendsen i Gerup på Christen Olufsen, barnfødt i Skyum, hans vegne på den ene og havde stævnet Tøger Mortensen i Tøttrupgård, herredsfoged i Hassing herred, på den anden side for en dom, han til fornævnte ting 14/10 næst forleden år dømt og afsagt har, imellem Mads Svendsen på Christen Olufsen, barnfødt i Skyum, hans vegne på den ene og Christen Lauridsen i Gammelby på den anden side, og fradømt Mads Svendsen sin lovlige tiltale, han havde til Christen Lauridsen efter 6 ugers opsættelse, og samme sag ind for overdommere, dis uanseet den sag burde til herredsting at være adskilt, dog Tøger Mortensen har fraslagen ham hans ret, og har ikke endelig dømt: så og efterdi for fogden har været i rette sat, om Christen Lauridsen ikke med sin klage og sigtelse har gjort uret og burde at lide tiltale som den det ikke kunne bevise, og fogden derom intet har senteret til eller fra, da finder vi efter sådan lejlighed denne hans dom som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovligen indstævnes, om hvis punkter for ham bliver i rette sat, at dømme og adskille, som det sig bør.

(47)

** var skikket Mikkel Jespersen, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Christen Sørensen Holm, borger sst, på den anden side for en uendelig landstings dom, han kort forleden her til landstinget forhvervet har, som han lader sig af berømme at være forhvervet over en bytings dom og benægtelse vidne, som til Viborg byting skal være forhvervet, anlangende for hvis penge, han skulle være ham skyldig for en øg, han skal have lovet til ham for Jens Sørensen i Aller mølle, endog Mikkel Jespersen hårdelig benægter, sig aldrig at have lovet til Christen Holm for nogen penninge: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Jens Sørensen til hjemting såvel som her for retten hårdelig benægter, det Mikkel Jespersen ikke nogen lov for ham har gjort, hvilke Mikkel Jespersen og ved sin ed bekræfter, og ingen bevis, brev eller kundskab Christen Holm derimod fremlægger, hvormed han kan bevise, det Mikkel Pedersen ham samme penge har lovet, og byfogden fordi har Mikkel Jespersen for tiltale kvit dømt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme benægtelse, ej heller fornævnte bytings dom, at sige eller magtesløs dømme.

(48)

** var skikket Mikkel Pedersen i Hem på den ene og havde stævnet Niels Christensen i Tolstrup på den anden side for to deler, han over ham til Hindborg herreds ting 11/10 og 10/1 sidst forleden skal have forhvervet, og lod ham fordele for en summa pending, han skulle reste til ham af nogen børnepending, som Mikkel Pedersens far salig hr Peder Mikkelsen havde med hans søsters børn i værgemål og for en brev, lydende på 12 daler, uanseet den højeste part af samme børnepending skal være Niels Christensen betalt, og fremlagde efterskrevne tingsvidne at Hindborg herreds ting 1/11 næst forleden år, Mikkel Pedersen i Resen lovet at betale Niels Pedersen hans anpart af salig Jens Knudsens børn, Mikkel Jepsen og Kirsten Jepsdatter, deres fædrene og mødrene arv: så og efterdi Mikkel Pedersen for ting og dom har sig til forpligtet til en visse tid at skulle forskaffe Niels Christensen samme børnepenge med sin rente, og ikke bevises ham samme sin forpligt at have efterkommet, så han fordi derover er delt bleven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke ham af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(51)

** var skikket velb Christoffer Gersdorff til Søbygård hans visse bud Peder Christensen med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet efterskrevne 12 kirkenævninger i Odby sogn, for de 18/12 til Revs herreds ting efter klager, sigtelse, vidner og hænders pålæggelse har Barbara Christensdatter kirkenævn for trolddoms sag oversvoret, menende samme deres ed og tov lovlig og ret at være og bør ved sin fuldmagt at blive: så og efterdi fornævnte vidner, for nævninger såvel som nu for os er i rette lagt, ikke udførlig med uvildige vidner bekræftes, det Barbara Christensdatter skal have lovet nogen ondt, som dem derefter på deres liv eller helbred skulle være vederfaret, Laurids Nielsen og hans medfølgere og alene har vidnet, det hun for 17 eller 18 år siden skulle have lovet Niels Christensen i Uglev ulykke, og ikke indeholder det han straks derefter på fersk fod nogen skade skulle være tilslagen, dem ej heller midlertid nogen usamdrægtighed at have imellem været, men nu ved 2 år siden først med sygdom at være ---- og ved døden afgangen, da en del og af vidnerne findes vildige, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner og nævnings ed, hid stævnet er, så noksom, at de må komme Barbara Christensdatter til nogen forhindring, men efterdi Barbara Christensdatter selv tilstår og bekender sig at have lært og kan med signen og nu her for retten har oplæst hvis ord, hun dertil bruger, Gud og den hellige trefoldigheds navn til vanære, da tilfindes vi Barbara Christensdatter inden 6 ugers dag at rømme af KM riger, lande og fyrstendømmer, eller derfor stande til rette efter KM udgangne mandats indhold.

(55)

** var skikket velb fru Mette Skram til Sønderris hendes visse bud Christen Andersen i Heltborg med en opsættelse her af landstinget 18/12 sidst forleden, lydende hende da efter anden opsættelse at have stævnet Niels Jensen, ridefoged på Vestervig kloster, for en snapvidne, han til Hassing herreds ting 1/7 sidst forleden forhvervet har, anlangende nogen ord, som en hendes tjenere skulle have haft om en soldat, nemlig Niels Pedersen Enggård, i sin mening, når han skulle være sted og fæst med ham, ---- velb fru Mette Skram, at det ikke skal eller er bevist, at fornævnte soldat på andre steder at have været, eller han sin bopæl og værelse i sidst forgangne 2 åringer såvel som endnu er hos hendes tjener Laurids Olufsen i Visby: så og efterdi for nævninger er bleven bevislig gjort, det Niels Pedersen Enggård i juni 1624 har brudt og gjort gårdfred og ran, som ham derefter er oversvoret, og Laurids Olufsen selv 1/7 derefter for ting og dom har bekendt, sig da først at have sted Niels Pedersen til sankt mikkels dag, og at han tilforn, der han for soldat blev udskrevet, havde tjent KM tjener til Vestervig, efter hvilke Laurids Olufsens bekendelse straks er tingsvidne efter taget, som loven formelder så stærk at være, at der ej må lov imod gives, Niels Jensen og på hans husbonds vegne, eftersom han er bleven forelagt, i lige måde har bevislig gjort, det Niels Pedersen Enggård har brugt sin fiskende og haft sin tilhold på kronens stavn i Kobjerggård, såvel 1623 som om sommeren 1624, da han slig lovmåls gerning skulle begangen, så det ene vidne i så måde med det andet bestyrkes, og ingen nøjagtig vidne derimod fremlægges, hvormed kan bevislig gøres, det Niels Pedersen midlertid nogen visse sted eller fæst på fru Mette Skrams stavn skulle haft, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod Laurids Olufsens bekendelse ej heller Niels Madsen og hans medbrødres vidne at sige, og efterdi herredsfogden efter slig tilfald har tildømt Niels Pedersen sin lovsbøder for kongesagen til Jørgen Grubbe eller hans fuldmægtig at udgive, ved vi ikke nogen tilgang den hans dom at underkende men ved magt at blive, men efterdi sagen allerede har hængt i trætte og været omtvistet hvem samme bøder skulle tilhøre, så Niels Pedersen fordi ikke rettelig har vidst til hvem, han for kongesagen for sig skulle rette, og sig derover imod recessen forholdt, ved vi ikke nu på hans fredløsmål at dømme.

(60)

** var skikket velb Falk Gøye til Bratskov på hans mosterdatter velb jomfru Johanne Lykke til Bajlumgård hendes vegne hans visse bud Niels Basse i Årup på den ene og havde stævnet velb Verner Parsberg til Lynderupgård på den anden side for noget hendes efterskrevne gods, han havde sig tilholdt med skyld og landgilde, ægt og arbejde, sagefald og stedsmål, samme gårde og gods jomfru Johanne Lykke af KM og rigens råd at være tildømt sidste herredage igen at efterfølge, som det tilforn gjort har, og efterdi Iver Lykke ingen magt har haft, så han det til Verner Parsberg kunne pantsætte, så formener Falk Gøye på jomfru Johanne Lykkes vegne, at Verner Parsberg bør igen at stande hende til rette for hendes gods: så og efterdi for herredsfogden har været i rette sat, om Verner Parsberg ikke burde at igen give hvis skyld, landgilde, ægt, arbejde og andet, han havde oppebåret af jomfru Johannes bønder og tjenere, såvel som igen give hende kost og tæring, og intet han derom har adskilt til eller fra, men alene sagen for sin overdommer indfunden, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, parterne om hvis punkter, for ham bliver i rette sat, at imellem dømme og adskille, som det sig bør.

(62)

** var skikket Christen Lauridsen i Gammelby og havde stævnet Peder Jensen i Heltborg og Terkild Lauridsen i Enggård på den anden side for et vidne, de til Revs herreds ting 11/12 sidst forleden vidnet har, anlangende en forligelse mål imellem Christen Lauridsen og Laurids Olufsen i Visby, som de vidner skulle være sket på Hassing herredsting -/9, iblandt andet indeholdende et snapvidne, dom og andet, som var ganget imellem Christen Lauridsen og Laurids Olufsen skulle da den dag i vinter, som var 11/12, været død og magtesløs, som samme deres vidne vidtløftig udviser, at Christen Lauridsen skulle gøre Laurids Olufsen forvaring til herredsting og landsting, hvilke Christen Lauridsen hårdelig for Gud og alle mænd benægter, han aldrig har lovet at gøre Laurids Olufsen nogen videre forvaring, end han gjort har: da efter flere ord dem derom imellem var, blev de nu her for retten så forligt og forenet, at Christen Andersen i Heltborg og Peder Simonsen i Hassing lovet på Laurids Olufsens vegne at give og betale Christen Lauridsen 60 sletdaler til tid og termin efter deres brevs indhold, og dermed samme sager og trætte, dem havde imellem været, så vidt bondesagen er anrørende, være aldeles bilagt, og ingen af parterne derfor hinanden videre at tiltale, eller af dem på enten sider repeteres eller opbrydes i nogen måder.

(63)

** var skikket velb Ditlev von Ahlefeldt til Lindau hans visse bud Hans Gremersen, borger i Randers, og gav til kende, hvorledes velb Stygge Høg til Vang til Kær herreds ting er tildømt at betale det forløfte, som han for velb Hans Dyre til Boller har i været til Ditlev von Ahlefeldt, menende samme dom lovlig og ret at være og burde ved sin fuldmagt at blive, og ham nu her til landsting at tilnævnes to gode mænd, som hans fuldmægtig i Stygge Høgs jordegods kan indføre for hovedstol, dobbel rente og interesse, som det sig bør, med flere ord og tale dem derom imellem var: da efterdi for os i rette lægges Hans Dyres udgivne hovedbrev på samme summa penge, han til Ditlev von Ahlefeldt givet har, som Stygge Høg og Niels Arenfeldt som tro forlovere én for alle har underskrevet, efter hvilke brev Stygge Høg nu alene tiltales, og Stygge Høg tilbyder med gods for sig at ville rette og i så måde gælden vedgår, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Stygge Høg jo er pligtig samme efterstandende summa med sin rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb mænd Anders Friis til Krabbesholm, KM befalingsmand på Sejlstrup, og Hans Basse til Gerumgård, som Hans Gremersen på Ditlev von Ahlefeldts vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Stygge Høgs gård og udæske fyldest af hans løsøre, gøres dem der ikke udlæg, da fornævnte tilbudne gods rigtigen at taksere og imod fornævnte fordrede summa med des rente og interesse at likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Ditlev von Ahlefeldts fuldmægtig i anden Stygge Høgs jordegods at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM forordning, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(66)

12/2 1625.

** var skikket Søren Skrædder på Fur og havde hid kaldt sandemænd af Nørherred at udlægge Dorte Christensdatters barn, som er død bleven i Selde dagen næst efter juledag sidst forleden, og først fremlagde efterskrevne tingsvidne af Nørherreds ting 25/1 sidst forleden, som indeholder Mette Lauridsdatter i Selde at have vidnet, at hun har været hos hendes datter, Dorte Christensdatter, Jens Tomasen Smed i Selde hans hustru, fra den tid, hun fik hendes sygdom og skrøbelighed og til hendes døds termin, da havde hun altid takket Gud i himlen for sin sygdom og skrøbelighed, og ikke hun vidste anden årsag til hendes sygdom og død end den skrøbelighed, Gud havde hende pålagt: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Dorte Christensdatter af sygdom og skrøbelighed at være død bleven, og det at være hende til bane og livs lagt, eftersom de sagde dem selv sandhed derom at have udspurgt og forfaret.

(68)

** var skikket Claus Simonsen i Vogdrup og havde hid kaldt sandemænd af Vennebjerg herreds ting, manddød at sværge over Christen Pedersen i Tislum for Søren Mikkelsen sst, han ihjel slog. og nu fremlagde Claus Simonsen efterskrevne tingsvidne af Vennebjerg herreds ting 17/1 sidst forleden Jens Lauridsen i Tislum at have vidnet, at da det på søndag sidst var 14 dage, da kom Christen Pedersen i Nørgård i Tislum og Søren Mikkelsen sst ind til ham i hans stue og fik en kande øl, som han gav dem, da kom de i trætte om et stykke ager, som Søren Mikkelsen skulle have lejet Christen Pedersen, idet kom de på gulvet med hverandre og slog så hverandre, dis midlertid fik Søren Mikkelsen hans bane, som han selv sagde, der de var skilt ad: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Christen Pedersen i Tislum manddød over og fra hans fred for Søren Mikkelsen, han ihjel slog, eftersom de sagde dem selv sandhed derom at have udspurgt og forfaret.

(70)

** var skikket Jørgen Heitwinkel, indvåner til Lübeck, på den ene og havde stævnet Jacob Nielsen, borger i Viborg, på den anden side for en dom, han til Viborg byting dømt og afsagt har, hvori han skulle have fradømt Jørgen Heitwinkel noget kramgods og varer, som han har hid ført i lovlig og på bondens marker at ville sælge og af forhandle, og i samme sin dom taget sig årsag at med KM mandat skulle være forbudt sådanne varer her i riget at indføre eller forhandle: så og efterdi ikke for Jacob Nielsen er bevislig gjort med KM mandater eller breve, som her i landet er publiceret og kundgjort, det sådanne bommesi og varer, som Jørgen Heitwinkel foreholdes at skulle være forbudt her i Jylland at føres og forhandles, men KM mandat indeholder sligt varer i Sjælland og smålandene at være forbudt, og Jacob Nielsen dog har Jørgen Heitwinkel hans gods fradømt, ved vi ikke den hans dom at følge, at den bør at komme Jørgen Heitwinkel på hans gods til hinder eller skade men magtesløs at være.

(74)

** var skikket velb Tønne Friis til Hesselager, KM befalingsmand på Ålborg slot, hans visse bud Carsten Andersen, ridefoged der sst, og gav til kende, hvorledes han på velb jomfru Sofie Gyldenstjernes vegne er ved gode mænd udlagt noget af velb Anders Friis til Krabbesholm, KM befalingsmand på Sejlstrup, hans jordegods, liggende i Hvetbo herred og Han herred, for en del af en summa pending, Anders Friis af KM af KM er tildømt at betale for et løfte, han har i været med salig Gabriel Gyldenstjerne og flere gode mænd, lydende på 6000 enkende rigsdaler, hvilke gods
han formener ham på hendes vegne bør at efterfølge for evindelig ejendom, om det ej inden år og dag efter indførselen dato bliver ham igen fraløst: så og efterdi for os i rette lægges to gode mænds indvisning, dem at have gjort Tønne Friis på hans morsøsters vegne udlæg i Anders Friises gods, indtil han blev kontenteret og skadesløs udfriet, Anders Friis og ved sin underskrevne fuldmagt er samme indvisning gestendig og ikke derpå klager, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte gods med des ejendom og herlighed, efter indvisnings indhold, jo bør Tønne Friis på hans morsøsters vegne for ejendom at efterfølge, såfremt det ikke ham inden år og dag bliver fraløst, eller og fornævnte indvisning for sin tilbørlig dommer bliver rykket.

(76)

** var skikket velb Peder Bille til Lammehave hans visse bud Jørgen Nielsen, der sst, på den ene og havde stævnet Jacob Mogensen i Dalgård, herredsfoged i Nørherred, på den anden side, for kost og tæring anlangende, for en dom han til Nørherreds ting 12/8 sidst forleden dømt har, imellem hans fuldmægtig og Mads Eskildsen i Flovtrup, om fodring at føre fra gården, hvori Peder Bille formener, at Jacob Mogensen bør at give ham hans kost og tæring, han derpå lidt og kostet har, efter recessens indhold, med flere ord dem derom imellem var: da efterdi her til kende gives, Mads Jensen samme uendelige dom at have forhvervet, og ikke han med den er stævnet, da ved vi ikke på samme dom at dømme, førend han og lovlig stævnes og kaldes, og da gå om hvis ret er.

(77)

** var skikket Mikkel Andersen i Svenstrup hans visse bud Laurids Jacobsen i Bølle med en opsættelse her af landstinget 29/1 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Jep Andersen i Torup og Christen Jensen i Dollerup for et vidne, de til Nørherreds ting 30/11 sidst forleden vidnet har, at de var i den gård i Dollerup 2/11 sidst forleden, som Anders Andersen afdøde, som var ret trødings dag efter ham, og da æsket og var begærende på salig Niels Andersens børns vegne hvis gode og gods, som var indkommen i Anders Andersens gård og bo under værgemål af salig Niels Andersens bo, disligeste æsket de hvis arvepart, fornævnte børn kunne arveligen tilfalde efter deres oldefar salig Anders Andersens død og afgang, hvilke deres vidne han formener usandfærdigt at være og bør magtesløs at være og ikke at komme ham og hans medarvinger til nogen forhindring, item og da hid kaldt Christen Christensen i Dollerup for en klagevidne, han samme dag til fornævnte ting klaget har på Anders Andersen i Dommerbygård, Mikkel Andersen, Jens Andersen i Dollerup, Geske Nielsdatter sst, Maren Andersdatter i ---- og Niels Poulsen sst, for de førend ret trødningsdag skal være inddragen i salig Anders Andersen i Dollerup hans gård og bo og forkortet boen, Christen Christensen uadspurgt: så og efterdi Jep Andersen og Christen Jensen udførlig har vidnet ved dag og tid, dem at have været i fornævnte gård i Dollerup og udæsket samme arv og børnepenge efter Anders Andersens død, og intet derimod fremlægges, hvormed af bevises kan, så at være sket, som deres vidne om bemelder, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne, ej heller den klage, derefter gjort er, at sige eller magtesløs dømme.

(78)

** var skikket velb Tyge Brahe til Tostrup, KM befalingsmand på Skivehus, hans visse bud Peder Nielsen Skriver i Viborg på den ene og havde stævnet Christen Jepsen i ---- på den anden side for en uendelig dom, han her til landstinget for nogen tid skal have forhvervet, anlangende at han til Rødding herreds ting var tildømt at stande ---- for hvis forseelse, han sig imod KM forordning har forseet: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke udførlig har vidnet, dem at have seet eller været vitterlig, det Christen Jepsen skulle have været i råd eller gerning, eller bevist nogen spådom, spøgeri ---- sådan utilbørlig gerning ved Oluf Jepsen ----, som om vidnet er, men de mesten del har vidnet efter rygte og ikke efter deres egen vitterlighed, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller fornævnte ---- til endelighed ---- er, så noksom, at de bør nogen magt at have eller komme Christen Jepsen til hinder eller skade i nogen måder.

(80)

** Tyge Brahe cit Peder Christensen. så mødte Iver Jensen og berettet, at han havde holdt samme umyndige barn til hvis, den fornøden havde, efterdi den ikke var så stor, at den kunne tjene enten føde eller klæde, og mente fordi sig ingen rente af den penge burde at udgive: da efterdi skiftebreven ikke fremlægges, at des lejlighed deraf kunne forfares, opsatte vi samme sag til i dag 6 uger, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og samme skiftebrev at til stede føres.

** var skikket Johan Adolf, borger og indvåner i København, hans visse bud Anders Villumsen, borger og indvåner sst, og gav til kende, at eftersom velb fru Anne Krabbe har udlagt noget gods i Thy i Hillerslev herred til velb fru Ide von Buchwald, hvilket gods hun igen til Johan Adolf har udlagt for ejendom at følge ---- at sælge og afhænde til andre gode mænd, og fordi nu her i dag for retten offentlig udbød samme gods, om der var nogen gode mænd eller adelspersoner, som med Johan Adolf ville købe, ville han være overbødig det at afhænde og med dem handle, da er ingen her fremkommen, som dertil ville svare eller nogen forhandling med ham ville indgå, at så er gangen bekender vi med vores signeter her undertrykt.

(82)

** var skikket velb Tønne Friis til Hesselager, KM befalingsmand på Ålborg slot, hans visse bud Carsten Andersen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget 15/1 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Laurids Christensen, Niels Kedelsmed med flere for et vidne, de til Ålborg byting 18/10 sidst forleden vidnet har, anlangende nogen ord skulle være falden i borgmester Jørgen Olufsens hus 26/6 sidst forleden, som Laurids Hansen borgmester, Anders Jensen rådmand og Søren Nielsen hospitals forstander til Ålborg byting 23/8 om vidnet har: så og efterdi det befindes Søren Skriver og hans medbrødre tilforn udførlig har vidnet, Jørgen Pøller i Jørgen Olufsens hus at have haft samme ord, det Hans Sørensen havde taget 2000 daler af hollændere til at købe og forskaffe dem korn for, hvilke deres vidne her til landstinget ved endelig dom er ved magt kendt, og Laurids Christensen og hans medfølgere dog siden derimod udtrykkelig har vidnet, det Jørgen Pøller ikke samme tid skulle have sagt, at Hans Sørensen havde 2000 daler fremmede penge at købe korn for, og samme deres vidne findes at være magtesløs dømt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Laurids Christensen og hans medfølgere dermed usandfærdig at have vidnet og bør derfor efter recessen fældet at være

(87)

** og nu fremlagde Tomas Nielsen en dom her af landstinget 29/1 sidst forleden, i hvilke nogen synsvidner, vidnesbyrds vidne og klage vidne såvel som to uendelige landstings domme og herredstings dom er magtesløs kendt og ikke komme ---- og de Paxer og deres medarvinger på deres ejendom eller Tomas Nielsen til hinder eller skade, og derhos fremæsket Tomas Tøfting, det Christen Sørensen skulle i rette lægge de uendelige domme, Søren Wild og hans medbror forhvervet har, med flere ord dem imellem var: da efterdi Tomas Nielsens fremlagde dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi de andre uendelige domme, hid stævnet er, ikke fremlægges, bør de magtesløs at være, indtil de fremkommer, men hvad hovedsagen sig belanger, opsatte vi til i dag 6 uger, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(88)

12/3 1625.

** var skikket Børge Nielsen, borger i Nykøbing, på den ene og havde stævnet Oluf Christensen Glarmester, borger sst, på den anden side for et vidne, han til Nykøbing byting 19/2 sidst forleden gjort og taget har, og ved højeste ed svor at de halvt hundrede sletdaler, som han antvortet Børge Nielsen på salig Jens Nielsen Lillebondes vegne, var på den håndskrift, han salig Jens Nielsen Lillebonde på 80 rigsdaler givet har, og at hvis gods, han har haft i marked for salig Jens Lillebonde, har han gjort ham rigtig regnskab for, som han har hans kvittants på: så og efterdi ikke med opskrifter på Oluf Christensens udgivne brev, ej heller nogen nøjagtig kvittants bevislig gøres, det Oluf Christensen samme halvt hundrede daler på sin håndskrift at have udgivet, men af hans egen i rette lagte kvittants forfares, ham med Jens Lillebonde at have haft regnskab om hvis gods, han på Jens Lillebondes vegne havde forhandlet, som de siden samme halvt hundrede daler, er oppebåret, har gjort endelig regnskab om, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Oluf Christensens vidne, han i hans egen sag vidnet har, så nøjagtig, at den bør nogen magt at have men magtesløs.

(90)

** var skikket Anders Jensen på hans egne og Jens Sørensen Krog, borger i Ålborg hans vegne på den ene og havde stævnet Oluf Christensen Glarmester, borger i Nykøbing, på den anden side for nogen opskrift, han i sin regnskabsbog har opskrevet, det salig Jens Nielsen Lillebonde skal have bekommet adskilligt gods af ham: så og efterdi fornævnte byfoged har tilfunden Oluf Christensen hans udgivne brev at fuldgøre, eller derfor af hans bo at gøres udlæg, ved vi ikke hans dom i den punkt at imod sige eller magtesløs dømme, men efterdi ikke gøres bevislig, det Oluf Christensen Glarmester til trødingsdag efter Jens Lillebonde sådan gæld, som hans bog og opskrift om bemelder, lovlig at have æsket og fordret, som loven ham tilholder, men nu først så rum tid efter hans død og afgang sig med samme opskrift imod sin rigtig håndskrift ville befri, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme opskrift, ej heller fornævnte bytings dom, så vidt den derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have.

(92)

** var skikket Laurids Lauridsen Vinter, bosiddende på Læsø, på den ene og havde stævnet Mads Lauridsen i Gade, dommer til Læsø birketing, på den anden side for en dom, han der sst 11/2 sidst forleden imellem ham og en anden mand på Læsø dømt har, nemlig Anders Bertelsen, hvori han har Anders Bertelsen kvit funden for en løgnagtig vidne og beskyldning, han der til birketinget over og på Laurids Lauridsen vidnet og beskyldt har, Laurids Lauridsens ærlige rygte og navn til forklejning, med flere ord dem imellem var: da efterdi Anders Nielsens vidne, efter hvilke samme dom er funderet, ikke fremlægges, finder vi samme vidne såvel som fornævnte dom magtesløs at være, indtil den fremkommer.

(93)

** Hans Bendsen Møller cit. så mødte Hans Ravn med samme vidne: da efterdi Hans Bendsen ikke selv er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og da dem og Hans Bendsen selv personlig her at møde, om han samme vidner ville benægte, og så gå derom hvis ret er.

(94)

** var skikket skipper Poul Jensen Samsing i Ålborg på den ene og havde stævnet Anders Mikkelsen, Jørgen Krog med flere borgere i Ålborg på den anden side for en syn, de skal have været til Poul Jensens skude anlangende en skade, som skulle været på samme skude, uanseet det skipper Poul Jensen sig beklager ikke at være stævnet på åstederne, der samme syn skulle være gjort: så og efterdi det ikke befindes, fornævnte personer for samme syn at have fanget nogen varsel, når synsmændene skulle være på åstederne, samme hans skude at bese, så han kunne have vidst for synsmændene dertil at fremkomme, som dens lejlighed bedst var bevidst, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme synsvidne så nøjagtig, at den bør nogen magt at have men magtesløs.

(95)

** var skikket velb Tønne Friis til Hesselager, KM befalingsmand på Ålborg slot, hans visse bud Jens Sørensen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Peder Christensen i Østerby, birkefoged til Oksholm birketing, på den anden side for et tingsvidne, han til samme ting har udstedt 24/6, belangende forbud som Jørgen Nielsen, foged på Oksholm, har gjort til menige sognemænd på Øland og forbudt dem at afhænde den tredje part af deres korntiende til nogen anden end til kirken og hendes værge, indtil nogen kommer og beviser med rigtig brev at have rigtighed til samme tiende at oppebære: så mødte Jørgen Nielsen og berettet, at hans husbond fru Dorte Budde samme forbuds vidne har frastanden, og fordi ikke har den at i rette lægge og efter sådan lejlighed finder vi samme forbuds vidne magtesløs at være.

(96)

** Helle Nielsen cit. så blev fremlagt Peder Reff i Gerndrup hans skrivelse, hvori han giver til kende, at hvis vidner, i sagen er forhvervet, skulle være antvortet til velb Falk Gøye, og han skal være forrejst til København, så brevene ikke nu er til stede, og fordi begæret sagen nogen tid at måtte bero: efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag 6 uger, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

26/3 1625.

** var skikket velb Tyge Brahe til Tostrup, KM befalingsmand på Skivehus, hans visse bud Mogens Jensen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget 12/2 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Peder Christensen i Bajlum, herredsfoged i Harre herred, for en dom han til fornævnte herredsting 18/11 sidst forleden dømt har, imellem en af KM tjenere til Skivehus, ved navn Mikkel Pedersen i Hem og Iver Jensen i Modbæk, og deri kvit fundet Iver Jensen for rente at udgive af salig Jep Knudsens penning, han har haft hos sig, hvilke dom Mourids Jensen på Tyge Brahes vegne formener ikke lovlig eller ret at være vidnet imod loven såvel som landsdommeres forrige dom at være udgivet, og at den fordi ikke bør at komme børnenes rette værge på rente og skyld af deres penning og gods efter loven til hinder eller skade i nogen måder: så og efterdi for os i rette lægges tingsvidne, det Iver Jensen har bekendt sig samme Mikkel Jepsens penge og gods, som beløber sig 45 sletdaler, til sig at have annammet, som skulle stande under rente hos ham i 5 år, og i fornævnte 5 år skulle Iver Jensen forsørge Mikkel Jepsen med øl, mad, sko og klæder, her og fremlægges tingsvidne, det fire dannemænd har om kendt, hvor meget Mikkel Jepsen årlig kunne koste at holde, siden samme 5 år er forløben, såvel som før, her og i rette lægges Iver Jensens udgivne bevis på Kirsten Jepsdatters tilfaldne gods, han til sig har annammet, såvel som og i hans opskrift på hvis, han derimod har udgivet, og ikke bevises nogen rigtig likvidation dem at være imellem gjort, hvormed han med rette kan findes at være fornævnte børn pligtig af deres penge og gods, midlertid han det har haft under hænder, da finder vi efter sådan lejlighed den herredstings dom at være som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, efter at deri dem er sket en rigtig ---- , endelig at om kende hvor meget Iver Jensen bør af fornævnte børns penge og deres rente at udlægge og hvis, ham bør at kvitteres for hvis, han Mikkel Jepsen har holdt, siden samme første 5 år var forløben, såvel som og for hvis, han på Kirsten Jepsdatter har bekostet, og det efter som han vil ansvare og være bekendt.

(100)

** var skikket velb fru Sofie Brahe, salig Jørgen Lunges, til Odden hendes visse bud, hr Erik Christensen i Sindal, på den ene og havde stævnet Svend Andersen i Bøgsted mølle på den anden side for en vidne, han med Villads Nielsen i Fjelsted, som siden ved døden skal være afgangen, til Hjørring byting, efter Christen Villadsen i Fjelsted hans anfordring, vidnet har, i sin indhold det Anne Pedersdatter i Sparrevogn og Margrete Olufsdatter i Stubben skulle kun være i fjerde led med hverandre beslægtet, hvilke deres vidne hr Erik Christensen på fru Sofie Brahes vegne formener ikke så lovlig og sanddru at være: så og efterdi Svend Andersen og hans medfølgere har vidnet, det Margrete Olufsdatter i Stubben ikke skulle være slægt til Anne Pedersdatter i Sparrevogn end i fjerde mand og led, og derimod med sognevidne og tingsvidne bevislig gøres, det Margrete Olufsdatter og Anne Pedersdatter er to rette medsøskendebørn, hvilke sognevidne og tingsvidne stander ved sin fuldmagt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Svend Andersen og hans medfølgeres vidner så nøjagtig, at de bør nogen magt at have men magtesløs, disligeste fornævnte uendelige herredstings dom ikke fremlægges, bør den ingen magt at have, indtil den fremkommer.

(102)

** var skikket velb Johan Rantzau til Estvadgård med en opsættelse her af landstinget 12/3 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Jens Madsen, tjenende på Faddersbøl, for et vidne, som han til Hundborg herreds ting i Thy 4/10 sidst forgangen vidnet har, og i samme sin vidne vidnet, at om natten 14/8, siden klokken var 9, skulle han have hos været, da Johan Rantzau og Eggert Kås skulle have mødtes to gange på gaden, og da Eggert Kås at skulle have sagt til Johan Rantzau, hvorfor går du her i gaden, det var bedre at du var i din seng, og Johan Rantzau skulle have sagt ---- hundsfot, og de skulle stumplet omkring hverandre, og Johan Rantzau havde kommet omkuld, og to af hans drenge ville rejse ham op, og at han skulle have råbt og sagt, hug og stik på Eggert Kås,
hvilke hans enige vidne Johan Rantzau med højeste ed benægter og sig ikke at have råbt på hans folk, at de skulle hugge eller stikke på Eggert Kås i nogen måder, med flere ord og tale dem derom imellem var: da efterdi for os i rette lægges KM oprejsnings brev, samme drabssag at være fornyet, med sandemænd at må forfølges, som den nylig sket var, fornævnte brødre og giver til kende nu med førdeligste sandemænd at vil opkalde om samme drab at tove, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på samme vidner at dømme, førend sandemænd har gjort deres ed, og hvem sådan sag på skader, da at stævne og kalde og gå derom hvis ret er.

(105)

** var skikket Hans Andersen i Hald på den ene og havde stævnet Jonas Madsen på Mølholt, Tomas Andersen i Gåser og deres medbrødre kirkenævninger i Hals sogn på den anden side, for de 18/3 sidst forleden til Hals birketing har Else Jensdatter i Hals kirkenævn oversvoren for trolddoms sag og bedrift, hun skulle have brugt, gjort og beganget efter adskillige vidner, sigtelse og klages formelding, hvilken deres ed og tov, han formener ---- og ret at være svoret, drevet og forhvervet og burde ved magt at blive: så og efterdi ikke med udførlige vidner er bevislig gjort, det Else Jensdatter skulle have lovet nogen ondt, som dem på deres liv skulle være vederfaret, eller og udtrykkelig hende nogen trolddoms gerning at have gjort, men fornævnte vidnesbyrd mesten i deres egen sag at have vidnet, som ikke med andre uvildige vidner bekræftes, hun ikke heller for nævninger fuldkommelig er sigtet nogen med trolddom at have forgjort efter loven, og nævninger dog har hende kirkenævn oversvoret, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme deres ed så noksom, at den bør at komme Else Jensdatter på hendes liv til nogen forhindring, førend hende anderledes lovlig overbevises kan.

(108)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup med en opsættelse her af landstinget 26/2 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Torsten Tomasen i Uggerhøj, for han 14/2 nu sidst forleden har gjort sig til en sætdommer på Hornum herreds ting og fradømt Jens Vinter, foged på Bøgsted, de karle, som for ting og dom skulle have vidnet, at hr Erik i Sindal præstegård skulle have nedervist to af Ulrik Sandbergs tjenere, og en tid lang derefter skulle have annammet dem igen til Guds bord: så og efterdi Jens Vinter på Ulrik Sandbergs vegne alene har ladet stævne til tinge for vidner at føre, og derfor givet hr Erik Christensen varsel, og ikke søgt hr Erik Christensen for nogen dom eller lovmål, som han for hans tilbørlig dommer burde først at tiltales for, Christen Tomasen dog deri har tildømt Jens Vinter at stævne hr Erik Christensen for sin tilbørlig dommer og i så måde ham samme vidner fraslaget, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Christen Tomasen har jo sig dermed forseet og bør derfor igen at give Ulrik Sandberg hans billig kost og tæring, han derfor har lidt og anvendt, og samme hans frafindelse ingen magt at have.

(109)

** var skikket velb Claus Då til Ravnstrup, KM befalingsmand på Dragsholm, på sin tjener Peder Ibsen i ---- hans vegne hans visse bud Mads Poulsen i ---- med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Søren Hår, foged på Keldgård, for en dele, han på mester Henrik Nielsen, præst i Selde, til Nørherreds ting 23/11 forhvervet har samtlig en landstings dele efter fornævnte herredstings dele at være anstillet over en sine tjenere Peder Ibsens tjenestepige, Sidsel Jensdatter, givende hende til beskyldning, at hun skulle have sted og fæst til mester Henrik Nielsens hustru, uanseet fornævnte pige ikke skal være fra sin tjeneste fraskilt: så og efterdi ikke bevises Sidsel Jensdatter sig at have sted eller fæst til mester Henrik eller hans hustru, hun det og ved sin højeste ed benægter, som forskrevet stander, og hun dog derfor er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed Sidsel Jensdatter af den dele kvit at være.

(111)

** var skikket velb Christoffer Lunov til Nystrup hans visse bud Anders Frost i Tingstrup med en opsættelse her af landstinget 25/2 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Peder Skrædder i Skyum, Laurids Poulsen med flere i Skyum for et vidne, de til Skyum birketing 20/10 sidst forleden vidnet har, hvilke vidne her til landsting ved endelig dom er underkendt, af den årsag Tomas Jensen i Skyum fordelt og lovforvunden, formenende at de er alle fældet, som vidner efter en fældet mand, hvorfor Christoffer Lunov formener, at Peder Skrædder og hans medbrødre bør til deres 3 mark fældet at være: så og efterdi Christen Nielsen i Hassing, Eske Jensen i Skyum såvel som Mads Frich i Gisselbæk og deres medbrødre vidnesmænd ikke udtrykkeligt har forklaret eller om vidnet, hvorom samme forligelse mål imellem Eske Jensen og Christen Pedersen skulle være gjort, men alene samme deres vidne funderet på det forrige vidne, som her til landsting ved endelig dom er underkendt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme to sidste vidner så lovlig og nøjagtig, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(114)

** var skikket velb Mogens Godske til Lidemark hans visse bud Jens Pedersen i Løvel på den ene og havde stævnet Jens Rytter ---- på den anden side, for han ---- tid forleden til Vorde birketing er vold oversvoret, og 6 ugers dag og fast mere derefter forløben er, og ikke Jens Rytter dis midlertid har bødet, settet, borgen sat, ej heller sandemænds eden rykket, formenende derfor det han nu bør efter recessen at fare som andre fredløse mænd: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgangen, hvilke to domme findes lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom formelder, så Jens Rytter har haft noksom respit samme dom at kunne have ladet igen kalde, og han det ikke gjort har, hvorfor Mogens Godske har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke Jens Rytter endnu er fremkommen eller nogen på hans vegne nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse Jens Rytter efter recessen at fare som andre fredløse mænd.

(115)

** var skikket velb Christoffer Lunov til Nystrup hans visse bud Anders Frost i Tingstrup med en opsættelse her af landstinget 26/2 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Christen Pedersen Harring, borger i Thisted, for en dele han til Thisted byting 3/7 sidst forleden forhvervet har over nogle Christoffer Lunovs vidnesbyrd og tjenere, nemlig Peder Madsen, Christen Knudsen, Laurids Christensen i Koldkur, og dem beskyldt pending for varer, de skulle have fået af ham, efter hans regnskabsbogs indhold, hvilken de ved deres højeste ed benægter, at de aldrig har købt eller fået nogen varer af ham eller hans formand: så og efterdi samme delsbrev ikke fremlægges, bør den magtesløs at være, indtil den fremkommer, og efterdi samme regnskabsbog nu for os er i rette lagt, og vi den har overseet, befindes den ikke så nøjagtig, som det sig burde, men i adskillige måder makuleret og ikke ordentlig deri anskrevet, så vi fordi ikke kunne kende samme bog så nøjagtig, at den bør at komme ---- på nogen udgift til hinder eller skade i nogen måder.

(117)

** var skikket velb Iver Kås til Ulstrup på velb Christen Høg til Todbøl hans vegne med en opsættelse. så mødte Laurids Pedersen og berettet, at han med to mænd har stævnet Christen Høg, dertil svarede Iver Kås, at han havde hid stævnet Laurids Pedersen med samme stævning og stævningsmænd, da havde Laurids Pedersen dem ikke nu til stede, men begæret respit: og efter sådan lejlighed og efter begge parternes bevilling blev samme sag opsat til i dag 6 uger, og da dem og Laurids Pedersen med samme stævning og stævningsmænd her at møde, og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(118)

** var skikket velb Gunde Rostrup til Stårupgård hans visse bud Hans Ravn, der sst, på den ene og havde stævnet Hans Bendsen Møller i Stårup mølle på den anden side for en dom, han til Højslev birketing 15/12 sidst forleden over ham skal have ladet forhverve, Hans Bendsens ære og liv anlangende, som han formener, angående rygte at Hans Bendsen skal have møntet og omgået med slig falsk mønt, hvorfor han burde at stande til rette: så og efterdi samme birketings dom, for os er i rette lagt, ikke formelder enten på Hans Bendsens liv eller ære ham at have forbrudt, Hans Ravn ikke heller fremlægger nogen volds forfølgning eller en 40 mark lovmål Hans Bendsen overgangen, hvorfor han burde at fare som fredløs mand, da ved vi efter sådan lejlighed ikke efter den stævning på hans fredløsmål at dømme.

(119)

7/5 1625.

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand i Dueholm kloster, hans visse bud Søren Skriver, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Niels Christensen i Lødderup for et vidne, han til Sønderherreds ting i Mors 10/1 sidst forleden vidnet har, at hans tjenestepige, ved navn Anne Jensdatter, hun lå den dag og var så syg, at hun ikke kunne møde til tinget at vidne efter recessen, hvilke hans vidne Otte Skeel formener løgnagtig at være, og hans tjenestepige ikke var syg samme dag: da efterdi samme sag findes tilform to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgangen, samme vidne løgnagtig at være vidnet og magtesløs at være, indtil hvem der har i at sige, hvilke domme findes til Sønderherreds ting i Mors at være læst og forkyndt, som opskriften derom formelder, så Niels Christensen har haft noksom respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og han det ikke gjort har, hvorfor Otte Skeel har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke Niels Christensen endnu er fremkommen eller nogen på hans vegne nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse, samme vidne løgnagtig at være vidnet og magtesløs at være.

(120)

** var skikket velb Verner Parsberg til Lynderupgård på sin tjener Peder Lauridsen i ---- hans vegne på den ene og havde stævnet Jens Pedersen i Hjarbæk, Villads Christensen i Bartum med flere sandemænd i Vorde birk på den anden side, for at de 22/4 sidst forleden på Vorde birketing har svoren hans tjener, Peder Lauridsen, manddød over og fra hans fred for Mourids Tomasen i ---- , som han kom i bordag med fastelavns lørdag sidst forleden, som og siden døde, og formener Verner Parsberg, fornævnte sandemænd fast mere at have anseet hvis vidner på den dødes eller eftermålsmands vegne til Vorde birketing er forhvervet: så og efterdi det befindes, Jens Nielsen i Ravnstrup og hans medfølgere vidnesbyrd mesten del selv at have været i samme parlament, og en del både gjort skade og hjemlet, de og samtlig findes at være vildige, tilmed og, der den største part nu her for retten er bleven forhørt, ikke noksom med deres vidne stemmer overens, men i nogle punkter tvært imod hverandre, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så nøjagtig, at den bør nogen magt at have, ej heller fornævnte sandemænds ed, derefter svoret er, at komme Peder Lauridsen på hans fredløsmål til hinder eller skade, og efterdi Jens Nielsen i Lyby, Christen Pedersen i Gammelstrup og deres medbrødre udførlig har vidnet, hvorledes samme parlament og drab tilgik, og at Peder Lauridsen var nødt til at værge sin liv, hvilke og med synsvidne bekræftes, ham mange og adskillige sår og skade at have haft, som han og til tinge på fersk fod har ladet klage og kære, så samme vidner og syn såvel som fornævnte klage og rygtevidne det ene med det andet bestyrkes og bekræftes, da ved vi efter sådanne circumstantser ikke imod samme vidner, syn og fornævnte klage, så vidt samme drab er anlangende, at sige eller magtesløs dømme.

(126)

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, KM befalingsmand på Mariager kloster, hans visse bud Tomas Nielsen i Tøfting med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Søren Jensen i Kanstrup, herredsfoged i Hillerslev herred, for to uendelige domme og to delsvidner, han til fornævnte ting 21/12 og 11/1 nu sidst forleden med Mikkel Christensen i Skjoldborg på velb jomfru Helvig Kås til Nandrup hendes vegne over hans tjener Tomas Nielsen Tøfting dømt og udstedt har, anlangende adskillige beskyldninger, for han skulle have bygget og boet i hendes møllested ved Klitmøller og gjort ---- brug deraf uden hjemmel og tilstand: så og efterdi Mikkel Juel beretter sig ingen dom for samme dele at have forhvervet, da dersom de findes, bør de ingen magt at have, og efterdi der tvistes om Tomas Nielsen af samme mølles byg bør at udgive slig skyld eller ej, og ikke derom for samme dele er gangen dom efter KM sidste forordning, da finder vi efter sådan lejlighed Tomas Nielsen af den dele kvit at være, og sagen ved dom at ordeles, som det sig bør.

(128)

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, KM befalingsmand over Mariager kloster, hans visse bud Tomas Nielsen i Tøfting med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Niels Ibsen i Sperring, herredsfoged i Hindborg herred, for en dom han til fornævnte herreds ting 20/9 1624, imellem hans tjener Tomas Nielsen Tøfting på den ene og Mikkel Juel i Skjoldborg på den anden side, dømt og udstedt har, og imod KM åbne mandat fradømt hans tjener Tomas Nielsens lovlige tiltale, som han efter recessen havde til Mikkel Juel, anlangende at Mikkel Juel til landsting hans tjener Tomas Nielsen har beskyldt, at han med løgnagtighed på de Paxer deres vegne har tilholdt en stykke ejendom ved Klitmøller, og ikke samme beskyldning har kunnet bevise, menende efter slig lejlighed Niels Ibsen uret imod KM åbne mandat, recessen og landstings endelige dom dømt har, og samme hans dom bør fordi magtesløs at være: så og efterdi hovedsagen om samme ejendom ved Klitmøller ved endelig dom har været indfunden til granskning, da herredsfogden samme sin dom har udgivet, og bemeldte gode mænd ikke den tid har været på åstederne og omsynet, hvem ejendommen burde at være berettiget, så deraf kunne forfares om samme beskyldning kunne være lovlig eller ej, og fogden fordi ikke har vidst nogen tiltale til Mikkel Christensen at stede, førend gode mænds granskning blev efterkommet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke den hans dom at imod sige eller magtesløs dømme.

(130)

** og nu fremlagde Mikkel Juel to uendelige domme her af landstinget 15/1 og 29/1 sidst forleden udgangen, i hvilke Tomas Nielsens og Peder Lauridsens vidne er magtesløs funden: da efterdi samme landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, men om samme vidne at pådømme opsætter vi til næste landsting efter pinsedag først kommende, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og Mikkel Juel da samme stævning at til stede føre.

** og nu mødte Mikkel Juel med samme syn og vidne og formente dem lovlig og ret at være og burde ved magt at blive: da efterdi det befindes Niels Jensen og Jens Envoldsen vidnesbyrd, Christen Envoldsen og Christen Jensen varsels mænd i egen person at være hid stævnet, og de ikke er mødt deres vidne og varsel at forantvorte, da finder vi dem hver for deres hjemsiddelse og uhørsom hver til deres 3 marks fald, og deres vidne og varsel ingen magt at have, indtil hvem der har i at sige stævner på ny lovlig, kommer her og vil være i rette.

(131)

** var skikket Anders Lauridsen, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget 23/4 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Jacob Nielsen, borger sst, for en dom, han 14/3 sidst forleden til Viborg byting dømt har, hvori han har tildømt Anders Lauridsen på afgangne Peder Møllers børns vegne at gøre Anders Jensen Kræmmer, borger der sst, nøjagtig skøde og forvaring på noget ejendom, uanseet Anders Lauridsen aldeles intet har annammet eller oppebåret under værgemål på afgangne Peder Møllers børns vegne, og Anders Lauridsen fremlagde efterskrevne mageskifte brev imellem Anders Jensen Kræmmer, borger i Viborg, Inger Pedersdatter, salig Peder Møllers efterleverske, her sst, på deres egne og Anders Lauridsen, borger her sst, på salig Peder Møllers børns vegne, som er Maren Pedersdatter, Karen Pedersdatter, Birgitte Pedersdatter, Christen Pedersen, Anne Pedersdatter, Peder Pedersen og Jørgen Pedersen: så og efterdi Anders Lauridsen på børnenes vegne, som en tilforordnet værge, af borgmestre og råd på salig Peder Møllers børns vegne samme mageskifte har forseglet og samtykt, så den mageskifte befindes og i en part borgmestre og råds nærværelse at være sket og af dem med forseglet, og Jacob Nielsen fordi har tildømt Anders Lauridsen at gøre Anders Jensen Kræmmer skøde og forvaring, som det sig bør, eller derfor at lide tiltale, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme hans dom at imod sige eller magtesløs dømme.

(133)

21/5 1625.

** var skikket velb Iver Dyre til Hvidstedgård hans visse bud Jens Simonsen, ridefoged på Lund, på den ene og havde stævnet velb jomfru Berte Stygge og jomfru Anne Stygge på Høgholt på den anden side, at eftersom Jomfru Berte Stygge til Iver Dyre skal have opladt til ham i hans betaling efter hendes opladelse brev adskillige håndskrifter, som hun ---- skulle have indløst, som hendes afgangne bror Tyge Stygge skal have udgiven både til hende og flere, og efterdi at fornævnte jomfruer er salig Tyge Stygges søstre og i så måde arvinger efter ham og arv og gæld efter ham vedtagen, formener Iver Dyre, at de er forpligtet til at svare til deres anpart af fornævnte gæld, med flere ord dem derom imellem var: så og efterdi for os i rette lægges salig Tyge Stygges udgivne breve på fornævnte summa pending, som findes påskrevet dem, som til andre var udgivet, af jomfru Berte Stygge at være indløst, hvilke breve såvel som hendes egen summa, hun igen til Iver Dyre har opladt at indkræve, og ikke med kvittantser eller i andre måder bevises, dem at være erlagt, men fornævnte jomfruer i deres underskrevne svar vedgår gælden at være ubetalt, sagen og til herredsting har været indstævnet, og der endelig dom er gangen, som forskrevet stander, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end jomfru Berte og jomfru Anne Stygge jo er pligtig deres anpart af fornævnte summaer pending med sin rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Søren Orning til Eget og Mogens Kås til Frøstrup, som Jens Simonsen på Iver Dyres vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for fornævnte jomfruers bopæl og der udæske og gøre Iver Dyre udlæg af bemeldte jomfruers løsøre, og det rigtigen og for en billig værd taksere og imod deres anpart af fornævnte fordrede summa med des rente og interesse likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Iver Dyre i deres eller anden Stygge Dyres gods eller løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg og betaling for deres anpart i samme gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(136)

** var skikket Niels Poulsen i Gedelykke, Oluf Madsen i Bajlum med flere på den ene og havde stævnet Poul Sørensen i Harre, delefoged til Skivehus i Harre herred, på den anden side for en dom, han til Harre herreds ting 7/4 sidst forleden forhvervet har, anlangende en rejse, de skulle have gjort til Mattrup, og ikke de kom heden, formener Poul Sørensen, Niels Poulsen i Gedelykke og hans medbrødre at have gjort uret imod recessen: så og efterdi for herredsfogden har været bevislig gjort, det fornævnte mænd om samme ægter har været tilsagt, hvilke de ikke heller selv har benægtet eller fragået, og ikke de samme ægter har fuld gjort, som det sig burde, og fogden fordi har tildømt dem at have gjort uret imod recessen, og deres fæste at være forbrudt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(138)

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose hans visse bud Poul Andersen i Hebelstrup med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Tomas Jensen i Dal og Niels Jensen på Mosen med flere for en vidne, de til Vennebjerg herreds ting 31/1 sidst forleden vidnet har, anlangende et stykke jord og ejendom ved hans gård, i hvilket vidne de har vidnet, at fornævnte stykke jord for 20 år siden og mere skulle have ligget til en møllehus i Bækmaden, som velb Niels Arenfeldt til Knivholt nu skal tilhøre, uanseet han med sandfærdige vidnesbyrd har bevist, samme jord at have været brugt til hans tjener Christen Olufsens gård i Bækmaden længere end i 20 år: da efterdi det befindes, sagen tilforn at have været hid stævnet, og den da efter Niels Arenfeldts egen begæring i 6 uger til i dag er optagen, og ingen nu er fremkommen dertil at svare eller nogen gensigelse at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og vedkendelse magtesløs at være.

(140)

** var skikket velb Iver Dyre til Hvidstedgård hans visse bud Jens Simonsen, ridefoged på Lund, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet velb fru Else Munk, boende i Viborg, for en summa pending, som hun er tildømt til Viborg byting hende en part at betale efter hendes afgangne søn Tyge Stygges udgivne håndskrift og sendebrev, og eftersom af fornævnte byting to uendelige og en endelig dom at være forhvervet, så formener Jens Simonsen på Iver Dyres vegne, at samme dom bør ved sin fuldmagt at blive, og ham efter KM forordning at have indvisning i hendes gods og løsøre for samme summa penning: da efterdi for os i rette lægges salig Tyge Stygges udgivne brev på en summa pending, som findes påskrevet dem, som til andre var udgivet, af jomfru Berte Stygge at være indløst, hvilke breve såvel som hendes egen summa, hun igen til Iver Dyre har opladt at indkræve, og ikke med kvittantser eller i andre måder bevises dem at være erlagt, sagen og til bytinget har været indstævnet, og endelig dom gangen er, som forskrevet stander, sagen og siden her til landsting har været indkaldt og befindes over seks uger at skal være optagen, og ingen nu er fremkommen på Else Munks vegne dertil at svare eller nogen modstand at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fru Else Munk jo er pligtig hendes anpart af samme summa pending med sin rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Søren Orning til Eget og Mogens Kås til Frøstrup, som Jens Simonsen på Iver Dyres vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med kongens embedsmand drage for fru Else Munks bopæl og der udæske og gøre Iver Dyre udlæg af fru Else Munks løsøre, og det rigtigen og for en billig værd taksere og imod hendes anpart af fornævnte fordret summa med des rente og interesse likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Iver Dyre i hendes eller anden salig Tyge Stygges gods eller løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg og betaling for hendes anpart i samme gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(144)

** var skikket Jep Andersen i Navr by hans visse bud Christen Christensen i Holstebro på den ene og havde stævnet Jens Jepsen i Ilsø for en bekendelse, han til Fjends herreds ting 3/5 nu sidst forleden efter en tyv og misdæders ord forhvervet har, ved navn Niels Graversen, som havde hjemme i Stovby sogn i Husted, som for sin tyveri og misgerninger er bleven henrettet til galge og gren, i hvilke han har bekendt, at han en tid lang skulle have ligget i en ond levned med Jep Andersens datter, Maren Jepsdatter, hvilken bekendelse Jep Andersen og hans datter Maren Jepsdatter ved deres højeste ed og oprakt finger benægter, dem deri aldeles uskyldig at være: så og efterdi recessen bemelder, ingen udedisk menneske eller nogen anden, som forvunden er for nogen uærlig sag, tyve forrædere, troldkarle eller troldkvinder at skal stå til troende, enten i vidnesbyrd eller i andre måder, hvad de vil sige eller vidne på nogen, og befindes Niels Graversen, som samme bekendelse gjort har, at have været en misdæder, som for sin tyveri er heden rettet, og ikke samme hans bekendelse med nøjagtig vidne bekræftes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme bekendelse, så vidt den Jep Andersen og hans datter Maren Jepsdatter anlanger, så nøjagtig, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(145)

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand på Dueholm kloster, hans visse bud Poul Andersen i Hebelstrup på den ene og havde stævnet Niels Christensen i Bjørndrup for en løgnagtig vidne, han til Sønderherreds ting i Mors 14/1 sidst forleden vidnet har med oprakt finger og højeste ed, at hans tjenestepige, ved navn Anne Jensdatter, hun lå den dag og var så syg, at hun ikke kunne møde til tinget at vidne hendes sandhed: så og efterdi Niels Christensen for ting og dom ved sin ed og oprakt finger udførlig har vidnet, det Anne Jensdatter den dag lå så syg, at hun ikke kunne møde til tinget at vidne efter recessen, som hun var stævnet for, og derimod med sandfærdige vidner er bevislig gjort, det Anne Jensdatter samme dag og tid stod i Niels Christensens lade og tærsket rug, før og vel tilpas, hvilke hun til tinge såvel som og på steden selv har vedganget, så Niels Christensens vidne fordi her til landsting er kendt løgnagtig at være vidnet og fordi magtesløs dømt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at kende, end Niels Christensen for samme hans løgnagtige vidne bør på hans finger fældet at være efter recessen.

(146)

** var skikket velb fru Sofie Brahe, salig Peder Munks, til Sæbygård hendes visse bud Knud Tomasen, ridefoged sst, på den ene og havde stævnet Poul Tøgersen i Høgsted på den anden side for en dom, han til Børglum herreds ting 11/5 sidst forleden dømt har, hvori han har tilfunden hendes tjener Jens Pedersen i Tamstrup at fremlægge et falsk delsbrev, som til Sæbygård birketing skulle være forhvervet, hvilken dom Poul Tøgersen har dømt efter Peder Christensen i Vangterp hans egne ubeviste ord, og samme dom her til landsting er påkendt ikke at komme Jens Pedersen til nogen forhindring: da efter slig lejlighed og dommes lydelse og efterdi med endelig landstings dom bevises, Poul Tøgersens dom at være underkendt og ikke at skulle komme Jens Pedersen i Tamstrup til nogen forhindring, da ved vi ikke andet derom at sige, end Poul Tøgersen sig jo dermed har forseet og bør derfor at igen give fru Sofie Brahes tjener hvis billig kost og tæring, han for den hans dom har anvendt.

(148)

** var skikket Jens Pedersen i Tamstrup hans visse bud Jens Simonsen, ridefoged på Lund, på den ene og havde stævnet Anders Ousen i Gunderup for en dom, han til Børglum herreds ting 13/7 sidst forleden dømt har, hvori han har tilfunden Jens Pedersen at forskaffe Peder Jensen i Kornum hvis kvæg, som Peder Jensen havde sig til forhandlet af Hans Mikkelsen i Vrå, som var tilfaldet ham efter hans salig far Mikkel Pedersen i Vrå: så og efterdi for herredsfogden har været bevislig gjort, det Jens Pedersen har haft samme fæmon i sin gård og havende værge, som Hans Mikkelsen for sin arv og gæld var udlagt, eftersom han ved hans seddel har tilskrevet Peder Jensen, at han det ville være kvit, og ikke bevises ham siden det til Peder Jensen, som Hans Mikkelsen det til afhændet har, at have leveret, og fogden fordi har tildømt ham at forskaffe Peder Jensen samme kvæg, da ved vi efter sådan lejlighed ikke den hans dom at imod sige.

(149)

** ---- Carsten Andersen på Tønne Friis og borgmestre og råds vegne og formente dommen ret: da for nogen lejlighed sig heri begiver 6 uger opsat.

(150)

18/6 1625.

** var skikket Jens Bang, borger i Ålborg, og gav til kende hvorledes han med adskillige ---- til byting og landsting ---- tribuleres og ---- af Tøger Christensen, der sst, på hans mor Maren Lauridsdatter, salig Christen Tøgersens efterleverske, hendes vegne formedelst den benådning, ham af KM er undt og bevilget ---- i købing har ejendom ---- at måtte sig til forhandle, så de ham med stor bekostning skal molestere ---- , med flere ord og tale dem derom på begge sider imellem var: da formedelst vores underhandling blev Jens Bang og Tøger Christensen på sin mors vegne nu her for retten venligen og vel forligt og fordragen i så måder, at Jens Bang nu med det første skal give og betale Maren Lauridsdatter 312 sletdaler for hvis, hun på samme huse gjort og ny bekostet og forbygget har, og dertil med hun være kvitteret og kravsløs for hvis husleje og bodstade penge, hun af samme ejendom kunne restere med eller have oppebåret, og dermed skal samme deres trætte aldeles være nederlagt og hvis breve, på enten sider om deres trætte kan være forhvervet, skal være kasseret og ingen til hinder eller skade i nogen måder.

(152)

** var skikket Jens Simonsen i Lund på hans egen og på Peder Jensen sst hans vegne på den ene og havde stævnet Christen Jørgensen i Ilbjerg på den anden side, for han på hans husbond velb Christoffer Friis til Astrup hans vegne 1/8 1622 til Harre herreds ting har ladet ham fordele for ulydighed, for de ikke ville hente lyng, som de var ombedt og tilsagt: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi samme delsbrev ikke bemelder, hvor eller hvilken sted Jens Simonsen og Peder Jensen for samme dele skal være givet varsel, enten til deres bopæl, sognekirke eller og mundtlig, og de dog efter den varsel er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed Jens Simonsen og Peder Jensen af den dele kvit at være.

(154)

** var skikket Jens Skov, borger i Nykøbing, på den ene og havde stævnet Bolle Christensen, borger i Nykøbing, for han 9/4 har ladet ham fordele for en ager, som Bolle Christensen siger, Jens Skov skulle solgt Bolle Christensen, hvilket Jens Skov benægter ved sin Gud og salighed: så og efterdi for borgmestre og råd såvel som her for os er i rette lagt Jens Ibsen Skov hans skødebrev, han Bolle Christensen for ting og dom gjort har på samme gårds grund og egen tilliggende eje markjord, som udtrykkelig formelder på dens rettighed, såvel i udmarks jord som i indmark, hvilken skøde Jens Skov selv med har forseglet og underskrevet, og borgmestre og råd fordi har tildømt samme ejendom Bolle Christensen at følge, og Jens Skov ham samme gårds rette udmarks ager at udlægge og udvise efter lodsedlens indhold, eller derfor at lide tiltale, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme borgmester og råds dom, ej heller Jens Skov af den dele, han derefter i kommen er, at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(156)

** var skikket velb Christen Tomasen til Tanderup hans visse bud Mogens Hjort i Amtrup på den ene og havde stævnet Anne Jensdatter i Hald og Anne Pedersdatter sst på den anden side for et vidne, de til Ørslev birketing 27/5 sidst forgangen vidnet har, at 1624 i den uge efter pinsedage, da dem nærværende at have hos været og så, at Christen Christensen i Hald, som tilforn boede i Gellerup i Hammerum herred, at han antvortet Mogens Hjort i nør Amtrup 18 hele rigsdaler, på det at han måtte bekomme den anden halve gård at fæste, som Christen Christensens salig far Christen Jensen iboede, til den anden halve part, som Christen Christensen havde fæstet der sst: så og efterdi det befindes Anne Jensdatter og Anne Pedersdatter at være Christen Christensens egen hustru og mor og i så måde vildig, og ikke deres vidne med andre uvildige vidnesbyrd bestyrkes og forfares, de ikke heller har vidnet på nogen enkend dag, når samme penge skulle være leveret, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så nøjagtig og uvildig at være, at den bør nogen magt at have men magtesløs.

(158)

** var skikket velb Falk Gøye til Bratskov hans visse bud Jens Andersen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Christen ----, birkefoged til Vestervig birketing, på den anden side for en dom, han til fornævnte ting dømt har 14/3 næst forleden, anlangende at han har tildømt velb Jørgen Grubbe til Tostrup, KM befalingsmand til Vestervig, alt hvis gave og købegods, som han sig tilholder på sine børns vegne efter salig fru Dorte Krabbe, uanseet at Axel Lykke ved KM og rigens råds dom er tildømt en fuld broderlod i fornævnte gods, hvorfor Jens Andersen på Falk Gøyes vegne formener, at fornævnte birkefoged deri uret at have gjort og bør derfor at stande til rette: så og efterdi KM og Danmarks riges råds dom udførlig tilholder, samme gave og købegods Jørgen Grubbe på sine børns vegne alene at følge, så meget som en søsterlod kan tåle, og resten at følge Axel Lykke, så vidt en broderlod kan tåle, og birkefogden fordi sin dom på KM dom har funderet og tildømt Jørgen Grubbe på hans børns vegne samme købe og gavegods at følge efter KM doms indhold, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(160)

** var skikket velb Gude Galde til Nørlund på den ene og havde stævnet Peder Elkær, dyrvogter i Kvaldersted på den anden side for et vidne, han 28/5 nu sidst forleden til Nørlyng herreds ting vidnet har, anlangende at han skulle have vidnet, at han kom til Erik Terkildsen i Fårdal, som ligger imellem Hellerup og Agerskov, og der om vidnet at han skulle have trækket ved den højre side af hans hest til 2 store dyr, og altid viste samme to dyr ham næsen fra, så løb de fra ham, hvilket hans vidne Erik Terkildsen formener usandfærdigt og hans egen digt og had at være ham på vidnet: så og efterdi Peder Dyrvogters vidne ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, samme hans vidne ikke heller sig heden tyder til nogen ulovlig gerning, Erik Terkildsen skulle have gjort, eller samme hans vidne og sigtelse med andre nøjagtige vidner bestyrkes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme enige vidne og sigtelse nogen magt at have, at de bør at komme Erik Terkildsen til nogen forhindring.

(162)

** var skikket Knud Christensen i Hurup hans visse bud Knud Nielsen i ---- på den ene og havde stævnet Laurids Christensen og Maren Iversdatter i Hurup på den anden side for en vidne, de 13/5 sidst forleden vidnet har, at 3 uger efter påske havde Knud Christensen 6 lam og Maren Iversdatter ---- at have vidnet, at pinse helligdage havde Knud Christensen 6 lam, hvilket vidne ikke skal være vidnet på nogen visse tid, år eller dag, men Knud Christensen skulle have haft de 6 lam, som de om vidnet har, og Knud Christensen hårdelig for tingsdom har benægtet, sig ikke at have flere lam, end som han har tiendet for: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet om nogen visse år, ej heller på fersk fod men mere end år og dag efter, Knud Christensen skulle have haft samme lam, Christen Tygesen ikke heller samme sigtelse på fersk fod har gjort, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og sigtelse så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs.

(163)

** var skikket Niels Tomasen, byfoged på Skagen, på den ene og havde stævnet Kirsten Terkildsdatter, der sst, og Anne Olufsdatter i Hoven på den anden side for et vidne, de til Skagen rådhus 25/10 sidst forleden vidnet har, bemeldende de skulle have solgt noget øl for Niels Tomasen, og at han bruger øltapperi og ikke giver KM nogen ret accise deraf, uanseet at han i forgangne åringer årligen har gjort regnskab med Søren Rasmussen: så og efterdi Anne Bødkers og hendes medfølgere har vidnet efter Niels Christensens ord og mundheld, som han ikke er bestendig men højligen benægter, som forskrevet stander, de ikke heller har vidnet ved visse dag eller tid, når de samme øl for ham skulle solgt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og klage så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs.

(164)

** var skikket Tyre Sørensen, borgmester i Skagen, på den ene og havde stævnet Niels Tomasen, byfoged der sst, på den anden side, for han til Skagen byting 2/2 1624 har ladet ham fordele for kost og tæring for 2 rejser, Niels Tomasen skulle have gjort her til landstinget 21/6 1617 og 14/2 1618 efter Niels Tomasens egen opskrift og beskyldning: så og efterdi Tyre Sørensen alene for samme dele at tage beskrevet er givet 8 dags varsel, så han derefter ikke kunne vide sig til tredje ting at rette, han og befindes for to rejsers kost og tæring at være delt bleven, dog ikke befindes ham at være tildømt uden for én rejse at udgive, da finder vi efter sådan lejlighed Tyre Sørensen af den dele kvit at være, og derefter har vi første rejses opskrift igennem seet, som dommen ham tilholder at udgive, og befindes efter vores likvidation Tyre Sørensen at være pligtig 14 kurant daler til Niels Tomasen at udrede og dermed for videre tiltale forskånet.

(166)

** var skikket velb jomfru Helvig Kås til Nandrup hendes visse bud Mikkel Juel i Skjoldborg på den ene og havde stævnet Tomas Nielsen ---- på den anden side for en uendelig landstings fældings dom, han lader sig af berømme at skal have forhvervet, anlangende to vidnesmænd og to stævningsmænd, som er Niels Jensen, Jens Envoldsen, Christen Jensen og Christen Envoldsen, hvor i samme fældings dom deres vidne findes magtesløs dømt, hvilke dom han formener uendelig at være og bør fordi magtesløs at være, da efter flere ord dem imellem var: da efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ingen magt at have, og derhos afstod Mikkel Juel samme syn og vidne, fornævnte domme om bemelder, og efter sådan lejlighed bør de ingen magt at have.

(167)

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, KM befalingsmand over Mariager kloster, hans visse bud Tomas Nielsen Tøfting på den ene og havde stævnet Salmand Christensen i vester Vandet, Envold Christensen Agerholm med flere på den anden side for et vidne, de til Hillerslev herreds ting vidnet har 14/8 sidst forleden, anlangende 2 ---- ved Klitmøller, og deres vidne ikke klarligen forklarer om den hus, Anders Rasmussen iboede og havde sin værelse, senge og kakkelovn, ikke lå vesten for den dige og stænger, som lå sønder og nør tvært over åen og op til husene: så og efterdi det befindes Salmand Christensen og hans medbrødres vidne beskyldes at være vidnet, midlertid samme sag om fornævnte hus og ejendom ved Klitmøller imellem jomfru Helvig Kås og de Paxer hænger i trætte, og førend det ved dom eller granskning er jomfru Helvig Kås tilkendt, så de Paxer fordi den tid deri var interesseret, og de dog ikke for fornævnte vidne har fanget nogen varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs.

(168)

** var skikket velb jomfru Helvig Kås til Nandrup hendes visse bud Mikkel Juel i Skjoldborg med en opsættelse her af landstinget 7/5 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Tomas Nielsen i Toftum og Peder Lauridsen i øster Vandet for en vidne, de 31/7 1621 til Hillerslev herreds ting med helgens ed og oprakte fingre vidnet har, at de har opbygget en hus ved Klitmøller på velb Mogens Paxes vegne, hvilke deres vidne hun formener løgnagtig at være: så og efterdi det befindes sagen i 6 uger at være optagen, og fornævnte vidne, hid stævnet er, ikke fremlægges, vi ikke heller imod recessen deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(169)

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, KM befalingsmand over Mariager kloster, hans visse bud Tomas Nielsen Tøfting med en opsættelse her af landstinget 7/5 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet efterskrevne borgmester og råd i Thisted for en dom, de til Thisted rådhus 4/4 nu sidst forleden, imellem hans fuldmægtig Tomas ---- i ---- på den ene og Jens Nielsen Hillerslev, fordum byfoged i Thisted, på den anden side, dømt og afsagt har, anlangende Jens Nielsen Hillerslev ikke efter birkerettens 5. kapitel måtte være foged i den by eller birk, efterdi han ikke inden 6 uger, efter dom til landsting ganget var, har ret gjort for kost og tæring såvel som de 40 marks voldsbøder, han efter birkeretten pligtig er: så og efterdi vi befinder Jens Nielsen Hillerslevs dom, imellem Mikkel Juel og Tomas Nielsen, 14/12 1622 at være udgangen såvel som og 18/1 1623 at være påkendt, og i så måder sagen procederet, førend birkeretten er publiceret eller udgangen, det og med borgmester og råds dom bevises, Tomas Nielsen selv Jens Hillerslev alene for kost og tæring at have tiltalt, hvilke de og har ham tildømt at udgive, og samme deres dom her til landsting er ved magt kendt og endelig likvideret, hvad Jens Hillerslev til Tomas Tøfting skulle udrede og dermed kvit være, og borgmester og råd fordi ikke har vidst at tildømme Jens Nielsen Hillerslev 40 marks bøder at udgive, eller i andre måder hans ulempe at kende, end pligtig at være fornævnt landstings dom at fuldgøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod borgmester og råds dom at sige eller magtesløs dømme.

(171)

** var skikket velb fru Anne Lykke, salig Claus Maltesens, til Rydhave hendes visse bud Clemend Pedersen, tjenende på Hundslund, på den ene og havde stævnet velb Peder Bille til Lammehave på den anden side, for at eftersom hun ved rigens ret og gode mænd er bleven indført i noget hans jordegods, i Jylland liggende, for en summa penge, så formener hun, at samme gods, som hun i så måder bekommet har, bør hende efter KM ny forordning og indvisnings lydelse for ejendom at efterfølge: så og efterdi for os i rette lægges to gode mænds indvisning, dem at have gjort fru Anne Lykke udlæg i Peder Billes gods, indtil hun blev kontenteret og igen skadesløs udfriet, sagen og siden to gange her til landsting har været indstævnet, og to uendelige domme udgivet, hvilke stander ved deres fuldmagt og ustævnet, så fru Anne Lykke har været forårsaget atter for endelig dom at lade kalde, og ingen endnu er fremkommen derimod at svare, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte gods efter indvisnings indhold jo bør fru Anne Lykke for ejendom at efterfølge, såfremt det ikke hende bliver fraløst efter KM forordning, eller og fornævnte indvisning for sin tilbørlig dommer bliver rykket.

(173)

** var skikket Christen Nielsen, borger i Ålborg, hans visse bud Mikkel Bertelsen i Viborg på den ene og havde stævnet Jacob Mogensen i Dalgård, herredsfoged i Nørherred, på den anden side for en dom, han til fornævnte ting kort tid siden dømt har, hvori han har tildømt velb Peder Bille at lide tiltale eller indvisning ved gode mænd efter KM forordning for 285 daler, som Peder Bille Christen Nielsen pligtig er efter Peder Billes udgivne brevs indhold, ---- og fru Kirsten Skeels underskrevne regnskabs indhold, hvilke summa penge for en rum tid side skulle have været betalt, og det dog ikke sket er, hvorfor Mikkel Bertelsen på Christen Nielsens vegne formener samme herredstings dom lovlig og ret at være, og Christen Nielsen at have indvisning i Peder Billes og hans hustrus løsøre og jordegods, hvor det findes kan: da efterdi for os i rette lægges fornævnte regnskab med fru Kirsten Skeels egen hånd undertegnet på bemeldte summa penge såvel som og Peder Billes underskrevne brev, hvori han forskriver sig hvis han på hans hustrus vegne skyldig bliver til pinsedag 1623 at betale, og ikke med kvittants eller i andre måde bevises det at være klart gjort, sagen og siden til herredsting har været indkaldt, og endelig dom der er gangen, som forskrevet stander, og siden to gange her til landsting har været stævnet, og to uendelige domme forhvervet, hvilke stander ved deres fuldmagt og uigenkaldt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Peder Bille jo er pligtig samme gæld at betale, og fordi tilfinder velb Hans Dyre til Boller og Mogens Kås til Lyngholm, som Mikkel Bertelsen på Christen Nielsens vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Peder Billes gård og udæske og gøre Christen Nielsen udlæg af hans løsøre og det rigtig og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordret summa med des interesse at likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Christen Nielsen i andet Peder Billes løsøre eller gods, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg og betaling for samme sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(175)

** Jens Pedersen cit. så mødte Jacob Visti med samme synsvidne og formente den lovlig at være forhvervet og burde ved magt at blive: da efterdi vi ikke åstederne har besigtiget, så vi derpå kunne kende, har vi tilholdt parterne at bevilge dannemænd, som dem efter deres breve uden vidtløftighed derom kunne adskille, hvilke de har bevilget og indganget, og Jacob Visti på sin side har til betroet Peder Sørensen borgmester og Niels Rasmussen, rådmand i Viborg, og Jens Pedersen på sin hånd Søren Bjerring og Laurids Friis, begge rådmænd sst, hvilke fire dannemænd skal være på åstederne på mandag først kommer otte dage, og da parterne begge deres adkom for dem at fremlægge og siden fuldmagt have dem efter deres breve samme ejendom at imellem skifte og afpæle, så enhver kan vide hvad ham med rette deri tilkommer, og hvad fornævnte fire mænd deri gørende vorder skal stande for fulde og uigenkaldt, dog deres forhvervede vidner på begge sider ikke at forhindre dem hvis de deri gørende vorder.

2/7 1625.

** var skikket Mogens Christensen i Skårup hans visse bud Claus Christensen sst på den ene og havde stævnet Bolle Jepsen i Handerup, Mogens Mikkelsen sst og deres medbrødre 12 kirkenævninger af Vestervig sogn på den anden side for deres ed og tov, de til Vestervig birketing 31/1 og 7/2 nærværende år over Mette Bertelsdatter ---- svoren og gjort har, eftersom tingsvidner derom formelder, for trolddoms kunster, som hun skal have bedrevet, og hun for samme trolddoms gerninger har været bort rømt, menende for slig for berørt lejlighed, at samme deres ed og tov bør ved sin fuldmagt at blive: så og efterdi ikke for nævninger ej heller nu her for os udførlig er bevislig gjort, det Mette Bertelsdatter skulle have lovet nogen ondt, som dem derefter på liv og helbred skal være hændt eller vederfaret, hun ikke heller for nogen trolddoms gerning for nævninger fuldkommen er bleven sigtet, som det sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme nævningers ed så nøjagtig, at den bør at komme Mette Bertelsdatter på hendes liv til forhindring eller skade i nogen måder, førend hende anderledes lovlig over bevises kan.

(177)

** var skikket velb Christen Holck til Bustrup, befalingsmand på Silkeborg, hans visse bud David Mortensen i Terp på den ene og havde stævnet Clemend Nielsen i ---- , herredsfoged i Rødding herred, på den anden side for en dom, han til fornævnte herredsting 30/4 1625 dømt har, anlangende et ulovligt kaldsbrev, som Christen Holcks efterskrevne tjenere i Lem sogn til en hører af Lemvig skole, ved navn Jørgen Andersen, imod deres husbonds vilje og minde udgivet har, og ikke han har ville agtet og anseet ordinantsen, KM udgivne forordning og mandater, som indeholder at 7 af de bedste sognemænd, 4 af hovedsognet og 3 af det andet sogn, bør at udgive og besegle til en person, som af øvrigheden, bispen og provsten i levned og ---- tyktes dygtig og duelig dertil at være, hvori Christen Holck formener Clemend Nielsen at have gjort uret, eftersom han er den første mand i samme ulovlige kaldsbrev: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være som den udømt var, og hvem videre på skader, da sagen til herredsting at indkalde, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(178)

** var skikket Gregers Jensen, fordum boende i Hvorup, hans visse bud Peder Pedersen i Hørdum på den ene og havde stævnet Niels Jensen, ridefoged på Vestervig kloster, på den anden side for en misdæders bekendelse, han har ladet læse på Vestervig birketing 6/12 sidst forleden, og tingsvidne efter tagen, hvilke bekendelse samme misdæder, ved navn Anne Jensdatter, Gregers Jensen skal have anmodet og påsagt trolddoms gerninger og bedrift at have begangen, hvilke trolddoms gerninger Gregers Jensen hårdelig for Gud og mennesker benægter sig uskyldig at være: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgangen, hvori samme bekendelse er magtesløs fundet, indtil hvem der har i at sige, hvilke to domme findes lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom formelder, så Niels Jensen har haft noksom respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og han det ikke gjort har, hvorfor Gregers Jensen har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke Niels Jensen endnu er fremkommen eller nogen på hans vegne nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme bekendelse magtesløs at være og ikke komme ham på hans gode rygte, ære eller mandermål til hinder eller skade i nogen måder.

(179)

** var skikket Christen Pedersen i ---- hans visse bud Tomas Christensen i ---- på den ene og havde stævnet Niels Jensen, ridefoged til Vestervig kloster, på den anden side for en bekendelse, han til Vestervig birketing i rette båret har 6/12 sidst forleden, anlangende efter en misdæder, Anne Jensdatter, hendes bekendelse og beskyldning, hvori hun iblandt andet skulle have bekendt, det Christen Pedersen skulle have givet samme misdæder en skæppe korn, for hun skulle fly ham nogen grøde, hvilke hendes løgnagtige bekendelse Christen Pedersen ved hans højeste ed hårdelig benægter, at han aldrig har begæret nogen grøde af hende: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgangen, hvori samme bekendelse er magtesløs fundet, indtil hvem der har i at sige, hvilke to domme findes lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom formelder, så Niels Jensen har haft noksom respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og han det ikke gjort har, hvorfor Christen Pedersen har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke Niels Jensen endnu er fremkommen eller nogen på hans vegne nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme bekendelse magtesløs at være og ikke komme Christen Pedersen på hans gode rygte og navn til hinder eller skade i nogen måder.

(180)

** var skikket velb Tønne Friis til Hesselager, KM befalingsmand på Ålborg slot, hans visse bud Carsten Andersen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Jørgen Olufsen, fordum borgmester, Laurids Hansen, borgmester i Ålborg, Jens Andersen Krag med flere rådmænd sst på den anden side for en dom, de har dømt 6/3 sidst forleden, imellem Tønne Friis og Christen Nielsen Stubdrup, borger i Ålborg, anlangende nogen øksne, Christen Stubdrup har købt i Fleskum herred hos bønderne forgangen vinter, hvilke øksne Tønne Friis formener at være købt imod KM forordning: så og efterdi samme dom ikke er endelig, finder vi den at være som den udømt var, og sagen til hjemtinget igen at komme, og fogden, når det for han lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(181)

** var skikket Mads Pedersen i Søndergård bud Tomas Christensen i Råkær cit Niels Jensen ridefoged for en bekendelses endelig dom efter 2 uendelige lige efter ---- om Christen Pedersen i Søndergård uden navn at forandre.

** var skikket Søren Christensen i Søndergård bud Tomas Christensen Råkær cit Niels Jensen samme dom uden navn at forandre og efter Christen Pedersens stævning.

** var skikket Søren Lauridsen i Randrup hans visse bud Tomas Christensen i Råkær på den ene og havde stævnet Niels Jensen, ridefoged på Vestervig kloster, på den anden side for en misdæders bekendelse, han har ladet læse på Vestervig birketing 6/12 sidst forleden, og fanget tingsvidne derefter, i hvilke bekendelse samme misdæder, ved navn Anne Jensdatter, Søren Lauridsens hustru, Karen Nielsdatter, skal have anmodet og påsagt trolddoms gerninger og bedrift at have beganget med hende, hvilke trolddoms gerninger Søren Lauridsens hustru, Karen Nielsdatter, hårdeligen for Gud og mennesker benægter sig uskyldig at være, og ikke nogen varsel for samme tingsvidne hende eller hendes lovværge været gjort: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgangen, i hvilke samme bekendelse er magtesløs fundet, indtil hvem der har i at sige, hvilke to domme findes lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom formelder, så Niels Jensen har haft noksom respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og han det ikke gjort, hvorfor Søren Lauridsen har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke Niels Jensen endnu er fremkommen eller nogen på hans vegne nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed samme bekendelse magtesløs at være og ikke komme Karen Nielsdatter på hendes ære, rygte og navn til nogen forhindring.

(183)

** var skikket Tomas Christensen i Råkær på den ene og havde stævnet Niels Jensen, ridefoged på Vestervig kloster, på den anden ide for en skriftlig bekendelse, som en misdæder, ved navn Dorte Jensdatter, skulle have bekendt på Vestervig kloster 2/12 sidst forleden i godtfolks nærværelse og påhør, som var Niels Jensen og hr Christen Poulsen i Vestervig præstegård, Christen Sall i ---- gård og Christen Sall i Kærgård, hvilke bekendelse Niels Jensen lod læse på Vestervig birketing 6/12 sidst forleden, og dem tingsvidne efter tagen og forkyndt, og iblandt andet er opskriften i fornævnte bekendelse, at Tomas Christensen skulle have købt hende til, at hun skulle have tagen ruggrøden af Christen Mogensens jord, som boede i Skårup, hvilken opskrift Tomas Christensen hårdelig benægter, at han aldrig har begæret nogen grøde af hende: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgangen, hvori samme bekendelse er magtesløs fundet, indtil hvem der havde i at sige, hvilke to domme findes lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom formelder, så Niels Jensen har haft noksom respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og han det ikke gjort har, hvorfor Tomas Christensen har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke Niels Jensen endnu er fremkommen eller nogen på hans vegne nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme bekendelse magtesløs at være og ikke at komme Tomas Christensen på hans ærlige rygte og navn til nogen forhindring.

(184)

** var skikket Laurids Remsnider, Peder Rytter, Christen Andersen Skomager på deres egne og på efterskrevne deres medbrødres vegne, borgere og indvånere i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende dem da at have stævnet Jacob Vognsen, KM byfoged der sst, Laurids ---- borgmester, Jens Krag, Didrik Grubbe med flere rådmænd, for at de 7/2 sidst forleden på Ålborg byting skal have tildømt dem til deres 40 marks bøder, belangende dem at skulle have medfulgt Jørgen Pøller at gøre samling og oprør imod deres borgmester, uanseet for dem ikke med nogen sand vidnesbyrd eller levende røst er bevist, dem samtlige med Jørgen Pøller at have med været i Jørgen Olufsen borgmester hans hus i Ålborg 25/6 sidst forleden: så og efterdi i samme dom ikke specificeres eller navnlig om formelder, hvem af fornævnte mænd der skulle med været, der samme samling gjort er, og fordi burde samme 40 marks bøder at udrede, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom i den punkt, bemeldte bøder anlangende, at være som den udømt var, og hvem på skader da sagen for byfogden igen at indstævne og bevislig gøre hvem af fornævnte mænd i samme samling ---- været har, og siden derom endelig at dømme og adskille, som det sig bør.

(186)

** var skikket velb Johan Rantzau og Mogens Høg til Kærgårdsholm deres visse bud Jens Jepsen i Nørkær på den ene og havde stævnet Jens Jørgensen i ---- på den anden side for nogen klager, synsvidner og andre vildige og sankevidner, som han på sin egne og vester Hundborg gårde deres vegne til Hundborg herreds ting forhvervet har på noget jord på Østerhede ---- mark, som ligger til deres tjeneres gårde i øster Hundborg mark, såvel som til de andres gårde i øster Hundborg, som de fuldt og fast har vedkendtes for deres ---- og ejendom, som af arilds tid har tilligget ulast og ukæret dertil, at de nu det for fællig vil dem det tilholde: så og efterdi fornævnte klage, syn og vidne befindes at være ejendom angældende, og ikke Johan Rantzau og Mogens Høg, som i byen er lodsejere og i sagen interesserede, derfor har fanget nogen varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme klage, syn og vidne så nøjagtig, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(188)

** var skikket Poul Kras i Nørholm på den ene og havde stævnet Jens Andersen Hals, rådmand i Ålborg, Jacob Vognsen, KM byfoged sst, Christen Christensen i Brødland og Laurids Pedersen i øster Halne på den anden side, anlangende en voldgift, som de på Kær herreds ting 10/5 sidst forleden har været tiltagen, anlangende at skulle kende og dømme, Poul Kras på sine egne og sine medarvingers vegne og Laurids Jensen i Revsgård imellem, anlangende bondeskyld, ægt og arbejde med anden rettighed af den halve Revsgård og et halvt gadehus, som Laurids Jensen iboer, som halvparten af tilhører salig Bertel Kjærulfs børn og arvinger, med flere ord dem derom imellem var: da efterdi med tingsvidne bevislig gøres, samme sag af begge parter på fornævnte 4 mænd at være indgiven, og dem at have fuldmagt derom at sige og kende, og ikke bevises samme voldgifts sigelse at være efterkommet, da tilfinder vi fornævnte 4 mænd på tirsdag først kommer 14 dage i Jacob Vognsens hus i Ålborg dem at forsamle, og parterne da for dem at møde med hvis breve og dokumenter, de i samme sag har, hvorefter fornævnte 4 dannemænd dem skal til ende imellem sige, eftersom sagen på dem er indgivet.

(190)

** var skikket Jens Ibsen Skov, borger i Nykøbing i Mors hans visse bud Niels Pedersen i Rævhede på den ene og havde stævnet Peder Christensen i Bajlum, herredsfoged i Harre herred, på den anden side for en dom, Peder Christensen dømt har, imellem Jens Iversen i sønder ---- og Jens Skov, og dømt Jens Iversen til lod og arvepart i Ågård, og formener Jens Skov samme dom er dømt imod ---- herredsfogdens dom så og landsdommeres stadfæstning og dom og imod andre kongelige breve og domme: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, parterne da deres breve og dokumenter for fogden at i rette lægge, når det for ham bliver lovlig indstævnet, og siden ved endelig dom dem at adskille, som det sig bør.

(191)

** så mødte Anders Jensen Kræmmer i Viborg på fornævnte vidnesbyrds vegne med deres fuldmagt, at de er deres vidne bestendig: da efterdi Karen Pedersdatter ikke selv er til stede, samme ord skulle have haft, opsatte vi samme sag til i dag 14 dage, og da dem og Karen Pedersdatter personlig her at møde, og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

** var skikket velb Anders Friis til Krabbesholm, KM befalingsmand på Sejlstrup, hans visse bud Anders Pedersen, ridefoged sst, på den ene og havde stævnet Jørgen Pedersen i Brogård, Peder Jensen i Skoven med flere på den anden side, for de har svoret Anders Pedersen i Janum kvit for plovfred, han skal have gjort på Niels Pedersens folk og Plov i Lunden, idet Anders Pedersen skal med rådden råd, vred hu være kommen til Niels Pedersens folk med end draget kniv: så og efterdi med vidnesbyrd er bevislig gjort, det Anders Pedersen har uførmet Niels Pedersens folk og med kniv og sten jaget dem fra hans plov, såvel som og ploven dreven af ---- , hvilke og med synsvidne, så at være sket, befæstes, hvorfor klage vidne af ham forhvervet er, hvilke alle stander ved deres fuldmagt, og nævninger dog har Anders Pedersen for plovfred kvit svoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke den deres ed at følge men magtesløs at være.

(192)

** var skikket Hans Lauridsen Kræmmer, borgmester i Nykøbing i Mors, på den ene og havde stævnet Anders Pedersen, borgmester sst, med nogen af Nykøbing borgere i nogen af efterskrevne rådmænds sted på den anden side for en afsigelse og vidne, de til Nykøbing byting 20/6 1618 afsagt har, bemeldende skel, dem fjorten dags dag tilforn imellem Hans Lauridsen og Anders Knudsen at skal have gjort, og ikke skal bevises fornævnte mænd at have gjort nogen skel imellem Andres Knudsen og Hans Lauridsen på de åsteder, som de om tvister, enten ved alen eller mål i nogen måder: så og efterdi fornævnte mænd selv har lagt deres afsigelse om samme skel i tvivl, det ikke heller befindes Hans Lauridsen at være givet nogen varsel for hvilken tid, de skulle være på åstederne sådant skel at gøre, at han kunne vidst for dem med hans skøde og adkom at møde og dertil at svare, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme afsigelse vidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(194)

** var skikket Niels Rasmussen, borger og rådmand i Viborg, på den ene og havde stævnet Anders Jensen, ---- sst, på den anden side, som 9/5 på Viborg byting sidst forleden har ham tilfunden skat at udgive eller tiltale at lide, uanseet Niels Rasmussen skal befindes KM tolder og accisemester i Viborg by at være: så og efterdi ikke for Anders Jensen har været bevislig gjort, det Niels Rasmussen bruger nogen borgerlig næring, så han burde skat at udgive, da finder vi den hans dom at være som den udømt var, og hvem på skader da sagen til byting at indkalde og sligt bevislig gøre og siden gå derom hvis ret er.

(195)

** Anne Nielsdatter i Vrå cit. så mødte Christen Christensen på Christen Sørensens vegne og formente samme brev og vidne ret at være, og at Anne Nielsdatter ikke med en god samvittighed selv samme gæld skal kunne benægte: da efterdi Anne Nielsdatter ikke selv er til stede, opsatte vi samme sag til i dag 6 uger, da dem og Anne Nielsdatter selv her at møde og gå derom.

** den anden. så mødte ---- formente ret 6 uger ----.

16/7 1625.

** var skikket Niels Christensen i Tolstrup på den ene og havde stævnet Poul Sørensen i Harre på den anden side for en dom, han 28/4 sidst forleden til Harre herreds ting forhvervet har, anlangende Iver Jensen i Modbæk at være tildømt at kontentere og tilfreds stille Mikkel Pedersen i Hem hovedsum, rente og al interesse efter hans forpligts indhold, som menes at skal være 461 daler,
som skal være Mikkel Jepsen og hans søster Kirsten Ibsdatter deres retfærdige og tilfaldne arv, menende samme dom ikke ret, efterdi Niels Christensen nu er Mikkel Jepsen og Kirsten Jepsdatter deres rette værge efter loven, og ikke han som en værge for samme dom skal være stævnet eller kaldt, med flere ord dem derom imellem var: da formedelst vores underhandling blev de så forenet, at Niels Christensen på bemeldte børns vegne, Iver Jensen på sine egne såvel som og Mogens Jensen på Mikkel Pedersens vegne indgav samme deres tvistige sag og trætte på Oluf Tordsen i Gammelgård og Niels Pedersen i ---- , hvilke med førdeligste lejlighed skal forsamles og da fuldmagt have bemeldte parter endeligen at imellem sige, hvor meget Iver Jensen bør af samme børns penges rente at afkortes for den underholdning og bekostning, han på dem har gjort, fra samme penge skulle stande uden rente og indtil de kunne tjene deres føde og klæder, og siden at likvidere om Niels Christensen videre på deres vegne har oppebåret end han med rette bør, og hvis fornævnte to mænd dem derom imellem siger og gør skal stande for fulde og uigenkaldt, og ikke hvis vidner og breve, i sagen ganget er, dem på sådan deres afsigelse at skal komme til forhindring.

(197)

** var skikket velb Hans Dyre til Boller, KM befalingsmand på Lund, hans visse bud Jacob ---- , ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget 25/7 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Poul Kock, byfoged i Sæby, for en dom, som han til fornævnte byting 4/5 sidst forleden dømt og afsagt har, indeholdende i sin beslutning, det Poul Kock ikke kunne dømme i samme sag, førend der blev påkendt, om samme håndskrift og pant var så rigtig, som det sig burde, hvor udover Hans Dyre formener hans tjener uret at være sket: så og efterdi fornævnte synsmænd selv har lagt deres syn i tvivl og ikke endelig hjemlet, men alene at de ikke kunne syne det samme segl med fornævnte brevs forsegling kunne følges ad, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme synsvidne nøjagtig, og efterdi byfogden i sin dom samme brev aldeles havde forbi gangen og ikke derefter dømt enten til eller fra, da finder vi den hans dom at være som den udømt var, og sagen til byting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(199)

** Maren Sørensdatter i Sæby cit Maren Sørensdatter i Dalager. så mødte Jens Simonsen, ridefoged til Lund, på Maren Sørensdatter i Dalager hendes vegne med samme brev og formente den rigtig at være: da for nogen lejlighed sig heri begiver, blev samme sag opsat til i dag 6 uger, og dem her at møde, om nogen samme brev vil vide for urigtig, og siden gåes derom hvis ret er.

** var skikket hr Hans Sørensen i Rosholm hans visse bud Tomas Nielsen i Stagstrup på den ene og havde stævnet Niels Jensen, ridefoged på Vestervig kloster, på den anden side for tre uendelige domme, han i adskillige tider forhvervet har, den ene på kost og tæring, de andre to over nogle vidner, som hr Hans har ladet forhverve, menende samme uendelige domme ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny og bør fordi magtesløs at være: så og efterdi samme landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, bør de ikke længere magt at have, og efterdi samme kost og tærings dom befindes 20/11 1624 at være udganget og ikke sig heden tyder, uden det kunne befindes Christen Skaridsen til den landsting af hr Hans Sørensen eller Søren Wild at have været stævnet, og med landstings stævning udtrykkelig bevislig gøres, Christen Skaridsen til 18/12 1624 og ikke til den tid, dommen forhvervet er, at have været hid kaldt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme kost og tærings dom bør at komme hr Hans Sørensen eller Søren Nielsen på nogen kost og tæring til forhindring, og dernæst afstod de på begge sider hvis vidner, i samme kost og tærings sag forhvervet er, så de skal være som de uudgivet var og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(201)

** var skikket Christen Mikkelsen i Højslev på den ene og havde stævnet Laurids Gregersen, der sst, og Christen Nielsen i Lundgård på den anden side for to vidner, de til Højslev og Lundø birketing 8/5 og 13/6 sidst forleden vidnet har om nogen ord, de siger Christen Mikkelsen skulle på vor herres himmelfærds dag have sagt til Christen Troelsen i Højslev, at han stjal Niels Søndergårds gås i Højslev, hvilke deres vidne Christen Mikkelsen højlig benægter sig ikke slige ord at have haft: så og efterdi fornævnte to vidnesbyrd har vidnet om Christen Mikkelsens ord og mundheld, som han ikke er bestendig eller for tingsdom har indgået, men straks til herredstinget såvel som og i dag for retten højligen har benægtet, og tilmed Christen Troelsen erklæret, som forskrevet stander, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne ej heller den dele, derefter drevet er, så noksom, at de må komme Christen Mikkelsen til nogen forhindring.

(203)

** var skikket Niels Poulsen, borger og indvåner i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Laurids Tomasen Guldsmed, Niels Christensen, Else Pedersdatter med flere for et vidne, de 13/7 sidst forleden til Ålborg byting vidnet har, belangende nogen skændsord, Niels Poulsens hustru, Karen Pedersdatter, skulle have sagt til Anne Hansdatter, Christen Nielsen ---- hustru, uanseet sådanne deres vidner ikke stemmer overens, eftersom Laurids Tomasen Guldsmeds vidner, at sådanne ord skulle være falden om tirsdagen om dagen, så samme hans vidne er tvært imod de andre vidnesbyrd, eftersom en part vidner sådanne ord at skulle være falden imellem søndag og mandag om natten: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet efter Karen Suurs ord og mundheld, som hun ikke er bestendig eller for tingsdom har indgået, men her i dag højlig har benægtet og tilmed Anne Hansdatter erklæret, så hun ikke ved med hende andet end det, som en ærlig dannekvinde vel anstår, som forskrevet stander, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så nøjagtig, at den bør nogen magt at have eller nogen til hinder eller skade at komme.

(205)

** var skikket velb Jørgen Grubbe til Tostrup, befalingsmand i Vestervig kloster, hans visse bud Niels Jensen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Laurids Pedersen i Søgård for en fuldmagt, han har i rette lagt imod hans tjener Christen Simonsen i ---- her til landstinget 23/10 nu sidst, som han beretter da at skal være af hr Hans Sørensen i Rosholm skrevet, hvilke ikke skal befindes, og samme fuldmagt den er af landsdommere under forsegling i landstings gemme indlagt, og hans fuldmagt siden er dem leveret det at bevislig gøre, og hr Hans den enten at vedgå eller benægte: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi samme fuldmagt, Laurids Pedersen tilforn har fremlagt og for retten er bleven beskyldt og indlagt, nu fremlægges, hvorpå hr Hans Sørensen med sin egen hånd har tegnet benægtet, det ikke hans håndskrift at være, og ud af samme påtegnelse klarligen forfares, det ikke hr Hanses hånd at være, samme fuldmagt er med under skrevet, han og til tinge ved sin ed og oprakt finger har fragået, at han ikke enten har skrevet eller underskrevet samme fuldmagt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod hr Hanses benægtelse at sige eller kunne andet derpå kende for rette, end Laurids Pedersen jo falskelig med samme fuldmagt at have omgået og bør derfor tilbørlig at stande til rette.

(207)

** var skikket velb Iver Lykke Christoffersen til ---- hans visse bud Gabriel Mouridsen, borger i Mariager, på den ene og havde stævnet velb jomfru Johanne Lykke til Bajlumgård med hendes lovværge på den anden side, for at eftersom Iver Lykke for nogen rum tid siden har lovet og godsagt for hende med velb afgangne Eske Bille for 1000 enkende rigsdaler in specie hovedstol med 7 rigsdaler årlig rente af hver hundrede til velb Didrik Pogwisch til Peiterstorp, og Iver Lykke og hans medforlover har været forårsaget fornævnte hovedstol med rente og omkost, skadegæld og interesse at måtte betale, og de der udover har været forårsaget hende med rigens ret at forfølge, og samme forfølgning for rigens kansler er ved magt dømt, hvorfor Gabriel Mouridsen på Iver Lykkes vegne formener, at han på sin egen såvel som på hans medforlovers vegne bør at ske fyldest og udlæg i jomfru Johanne Lykkes jordegods og løsøre: så og efterdi for os i rette lægges jomfru Johanne Lykkes udgivne hovedbrev på 1000 daler med sin rente, som Eske Bille og Iver Lykke for hende lovet og godsagt har, hvilken og findes påskrevet af dem samtlige at være betalt og indløst, disligeste og i rette lægges to hendes udgivne skadesløs breve, hvori hun forpligter sig at holde dem samme hendes løfte skadesløs, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises hende det at have efterkommet, sagen og siden for rigens kansler har været i rette, og Eske Brock og der ved endelig dom er dømt til forfølgning af hende for fornævnte summa med des rente, jomfru Johanne Lykke og nu i hendes skriftlige svar tilbyder med jordegods for sig at vil rette og i så måde gælden vedgår, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end jomfru Johanne Lykke jo er pligtig samme summa penge med sin rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Verner Parsberg til Lynderupgård og Iver Kås til Ulstrup, som Niels Basse dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for jomfru Johanne Lykkes gård, og der udæske og gøre Iver Lykke og hans medforlover fyldest af jomfru Johanne Lykkes løsøre, gøres dem der ikke udlæg, da fornævnte tilbudne gods rigtig og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordret summa med des rente og interesse likvidere, bliver ikke fornævnte summa dermed fuldgjort, da Iver Lykke og hans medforlover i anden jomfru Johanne Lykkes jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så de bekommer fuld udlæg og betaling for samme gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(210)

** var skikket velb Jørgen Grubbe til Tostrup, KM befalingsmand på Vestervig kloster, hans visse bud Niels Jensen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Anders Kjærulf i Knepholt, herredsfoged i Kær herred, for en dom, han 31/5 sidst forleden til fornævnte ting, imellem velb Falk Gøye til Bratskov og velb Jørgen Grubbe, dømt har, anlangende skyld og landgilde af hvis gods, som Jørgen Grubbe af salig fru Dorte Krabbe sig til forhandlet har, og er ham siden tildømt af KM og rigens råd, og er i Kær herred liggende, og i samme hans dom har tildømt Falk Gøye en fuld broderlod i samme gave og købegods, uanseet at der ej har været indstævnet for ham om nogen dom, men aleneste om skyld og landgilde: så og efterdi det befindes for herredsfogden at have været indstævnet bemeldte bønder, for de ikke havde ydet Jørgen Grubbe deres skyld og landgilde, formente de derfor burde at stande til rette, og herredsfogden dog sin dom videre har senteret og tilfunden Falk Gøye på Axel Lykkes vegne en broderlod i samme gave og købegods, som ikke for ham var indkaldt, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom at være som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, deri endelig at kende og dømme, hvem landgilden af fornævnte gods bør at følge, indtil godset af gode mænd bliver likvideret efter KM befaling, som det sig bør.

(211)

** var skikket velb Falk Gøye til Bratskov hans visse bud Jens Andersen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Laurids Jensen i Jennet, birkefoged til Gårdbo birketing, på den anden side, for han nogen tid forleden til fornævnte ting har tildømt velb Jørgen Grubbe til Tostrup, befalingsmand på Vestervig, skyld og landgilde af de bønder i fornævnte birk, som Falk Gøye har sig til forhandlet en broderlod i det ejendom, fornævnte bønder påboer, og Axel Lykke Eriksen ved KM og rigens råds dom er det tildømt, som han formener, hvilke fornævnte birkefoged ikke har villet anseet, men det slet forbi ganget Falk Gøye, uanseet at han har haft hans fuldmægtig samme dag ved tinget med en skriftlig seddel, at samme sag på en 14 dags tid måtte opsættes: så og efterdi samme birketings dom indeholder, det Mads Mikkelsen på Falk Gøyes vegne har været opsættelse i 14 dage begærende og ikke indladt sig på hans vegne i nogen rettergang eller nogen Falk Gøyes breve og dokumenter i sagen fremlagt, og birkefogden dog sin endelige dom har udgivet, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom ingen magt at have.

(214)

** var skikket Niels Hermandsen, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Christen Jensen Visti, barnfødt i Viborg, på den anden side for to uendelige domme, han sig af berømmer til landstinget at have bekommet over den skøde og adkom, Niels Hermandsen på hans vegne, salig Anders Trane på salig Niels Vistis arvingers vegne, gjort og givet har, anlangende den lod, Christen Visti kunne tilfalde efter hans oldemor Maren Vistis i den forfaldne ejendom i sankt mikkels gade sønden Hans Broutmands ejendom, hvilke Niels Hermandsen som en betroet værge og borgmester og råd har anseet Christen Jensens arv, den ringe anpart han deri havde, som ham aldeles var unyttig, efterdi det var den ringeste part, sig enten til besiddelse eller brug har afhændet: så og efterdi samme landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, bør de ikke længere magt at have, og efterdi Niels Hermandsen samme skøder for ting og dom gjort har, da han var Christen Jensens tilforordnet værge, og med indløst pantebrev beviser sig for des værd på andre steder Christen Jensens salig fars udsatte gård og ejendom at have indfriet, og i så måder søgt hans gavn og for ham værget og ikke hærget, tilmed og med indløst brev beviser sig siden med Christen Jensen hans tilfaldne arvepart at have kontraheret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme skøde at sige eller magtesløs dømme.

(215)

** var skikket Christen Jensen i øster Hundborg og gav til kende, at eftersom han er til videndes vorden skal have ladet ham til Hundborg herreds ting fordele 4/7 sidst forleden, den stund han var til landsting, for en bog, han skulle have bekommet i ---- , der skifte og arv ---- efter salig Niels Christensen Skriver, dog Christen Christensen hårdelig benægter, at han aldrig har bekommet nogen bøger af ham, som var salig Niels Skrivers, ej heller Peder Pedersen var hans arving, men en huspostil har han bekommet af Jacob Christensen i Varhede, som var hans brors sande arving, som han er ham fri og fast og bestendig og fri hjemmel til i alle måder: så og efterdi Peder Pedersen ingen bevisning fremlægger, samme bog, de om tvister, ham at skal tilhøre, eller det han den til Niels Skriver skulle have lånt, men Christen Christensen i rette lægger Jacob Christensen hans fulde hjemmel til samme bog, og Peder Pedersen dog har ladet ham for den fordele, da finder vi efter sådan lejlighed Christen Christensen af samme dele kvit at være.

(216)

** var skikket velb Falk Gøye til Bratskov hans visse bud Jens Andersen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Peder Christensen i Bajlum, herredsfoged i Harre herred, på den anden side for en dom, han til Harre herreds ting nogen tid forleden dømt har, anlangende at have kvit dømt velb jomfru Johanne Lykke til Bajlumgård for Falk Gøyes tiltale, uanseet han har sat i rette for fornævnte herredsfoged og formente i sin angivende, at hun forpligtet var at forskaffe ham en rigtig fortegnelse på hendes jordegods, løsøre, tilstandende og bortskyldige gæld, eftersom jomfru Johanne Lykke har selv forhvervet KM missive til Falk Gøye, at han skal være hendes værge: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og herredsfogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem uden videre forhaling endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(217)

30/7 1625.

** var skikket Christen Nielsen i Vrå på den ene og havde stævnet Maren Pedersdatter, tjenende der sst, på den anden side for en vidne, hun til Rødding herreds ting 11/7, sidst var, hun på ham vidnet har, anlangende at hun skulle have seet, at han skulle have tagen henved halvanden skæppe sædehavre i havresæden, i hvilket hendes vidne han hårdelig det benægtet og endnu hårdelig det benægter på hans sjæl og salighed, men siger at hun har digtet det ham på: så og efterdi samme herredstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Maren Pedersdatters vidne ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, bemeldte vidnesbyrd samtlig ikke heller har vidnet om nogen visse dag eller tid, når sådant skulle være sket, som deres vidner om bemelder, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner på begge sider så nøjagtige, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(220)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Peder Kallesen, foged på Irup, med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Anne Eriksdatter, født i Nykøbing i Mors, for to vidner, hun vidnet har, det ene imod det andet, og da bekendt med oprakte fingre og helgens ed, at Anders Christensen i Nykøbing, salig Christen Gregersen hans søn, havde haft hans legemlig fællig med hende i halvandet år, den stund hun og hendes husbond boede i Nykøbing, det andet til Nørherreds ting 1/10 samme år har vidnet, at Anders Christensen aldrig har haft nogen legemlig fællig med hende, hvilke hendes vidner, hun således imod hverandre vidnet har, her til landsting er magtesløs dømt: så og efterdi det befindes, Anne Eriksdatter først til Løgstør birketing med oprakt finger og ed at have vidnet på Anders Christensen, hun og siden i lige svoren ed til Nørherreds ting derimod ham har erklæret, så hun fordi for en meneder og usandfærdigt menneske er eragtet, og tingsvidner for usanddru underkendt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Anne Eriksdatter bør jo for samme hendes usandfærdige vidne efter recessen fældet at være.

(223)

** var skikket Jens Simonsen, Peder Jensen og Søren Villadsen i Lund på den ene og havde stævnet Peder Christensen i Bajlum, herredsfoged i Harre herred, på den anden side for en dom, han der til tinget 30/6 næst forleden dømt har og tildømt dem at stille Christoffer Friis tilfreds eller at lide tiltale for adskillige summa penge, han af dem fordrer, anlangende nogle dags gerninger og ægter, han lader foregive, dem at tilbage stå med, endog aldrig skal bevises dem at reste med det aller ringeste ægt, de har været tilsagt: da efter slig deres benægtelse og efter vores begæring afstod Christoffer Friis samme dom og tiltale, så den skal være som den udømt var og ingen at skal komme til hinder eller skade i nogen måder.

** var skikket Christen Tordsen, foged på Højris, på Christen Pedersen i Søgård i Vils hans vegne på den ene og havde stævnet Niels Madsen i Nykøbing på den anden side for en uendelig dom, han lader sig af berømme over en vidne og dom at skal have forhvervet, mener samme dom ikke endelig at skal lyde og fordi bør magtesløs at være: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have.

(224)

** var skikket Mikkel Christensen i Skjoldborg med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Niels Jensen og Niels Tomasen i Tøfting for en vidne, de til Hillerslev herreds ting 3/5 sidst var vidnet har i deres egen sag, at Christen Mikkelsen og en anden karl, Christen Nielsen, med Mikkel Juels plov drev i en ager norden for dem med den, og da skød Christen Mikkelsen med en bøsse, hvilke deres vidne han formener at være en vildig vidne og i deres egen sag at have vidnet: så og efterdi der ikke befindes lovlig varsel for samme vidner at være givet, bemeldte klage ikke heller udførlig med uvildige vidner er bevist, sådan gerning at være gjort, som den om formelder og indeholder, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og klage så noksom lovlig, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(226)

** var skikket velb jomfru Helvig Kås til Nandrupgård på den ene og havde stævnet Tomas Tøfting på den anden side for en dele, han til Hillerslev herreds ting 14/7 sidst forgangen forhvervet har over en af hendes stævningsmænd, Christen Jensen i Skårup, menende den dele ikke så lovlig at være bevist, at den bør nogen magt at have: så og efterdi Tomas Nielsen ikke fremlægger nogen fældings dom på Christen Jensen, det han for samme varsel skal være fældet bleven, eller i andre måder beviser dem løgnagtig at være hjemlet, og han dog har ladet Christen Jensen derfor fordele, da finder vi efter sådan lejlighed Christen Jensen af den dele kvit at være.

(227)

** var skikket Peder Ostenfeld, borgmester i Viborg, på den ene og havde stævnet Peder Sørensen borgmester, Peder Jensen skriver, Christen Trane og Christen Rasmussen, rådmænd sst, på den anden side for en dom, de til Viborg rådhus, imellem mester Oluf Christensen og hr Laurids Ågård, sognepræster til Gråbrødre, og ham, dømt har formeldende i sin beslutning, at Peder Ostenfeld burde at give fornævnte sognepræster tiende af noget skafte korn, han af Christen Olufsen Kedelsmed forgangen år købt har, uanseet han af fornævnte købte korn såvel som af hans egen avl til sine sognepræster i Sortebrødre sogn har givet tilbørlig tiende: så og efterdi for borgmester og råd har været bevislig gjort, det Peder Ostenfeld samme korn af Christen Olufsen Kedelsmed, som det havde ladet så og i Gråbrødre sogn er boende, at have sig til forhandlet, midlertid det stod i vækst, Christen Olufsen i hans underskrevne seddel og tilstår, at han ikke solgte samme korn med andre vilkår, end Peder Ostenfeld tiende deraf til præsterne i Gråbrødre sogn skulle udgive, og borgmester og råd fordi har tildømt Peder Ostenfeld præsterne i Gråbrødre sogn for samme tiende at tilfreds stille, da ved vi efter sådan lejlighed ikke fornævnte borgmester og råds dom at imod sige eller magtesløs dømme

(228)

** så mødte Mikkel Juel og berettet, nogle af brevene i sagen at være hos velb Otte Skeel og fordi ikke havde dem nu her at i rette lægge og fordi begæret sagen nogen tid at måtte bero: da efter begge parters bevilling blev samme sag opsat til næste landsting efter mauritii først kommende.

13/8 1625.

** var skikket Anne Nielsdatter, salig Jens Andersens hustru, i Vrå med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende hende da at have stævnet Christen Sørensen i Græsdal for et æsknings brev, han til Børglum herreds ting 5/3 sidst forleden forhvervet har, hvori han har æsket 17 sletdaler, som hendes husbond, salig Jens Andersen, skulle have været ham skyldig efter brev og segls lydelse, endog han aldrig har eller skal fremlægge nogen rigtig forseglet eller underskrevet brev eller sand kundskab, det hendes salig husbond ham noget skyldig været har, der han ved døden er afgangen: så og efterdi ikke befindes Anne Nielsdatter og hendes børn for samme æsknings vidne lovlig varsel at have bekommet, Christen Christensen og hans medfølgere og har vidnet efter en død mands mundheld og ikke i hans levende live, da han havde vidst dertil at svare, Jens Christensen og hans medbrødre og i ligemåde har vidnet efter Peder Nielsens ord og mundheld, som han ikke er bestendig eller for tingsdom har indgået, men højlig benægter, Anne Nielsdatter i lige måde holder ved hendes højeste ed sig intet at være Christen Sørensen pligtig, og ikke nogen rigtig brev og segl på fornævnte gæld fremlægges, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner eller den dom, derpå funderet er, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(232)

** så mødte Didrik Pedersen Skomager, Laurids Klejnsmed på deres egne og deres medbrødres vegne og mente dem ikke skulle bevises nogen forsamling at have gjort eller nogen uforrettet: da efterdi ikke bevises fornævnte mænd deres sandhed til deres værneting at have været bekendt, finder vi dem did at komme og der under deres faldsmål at vidne, hvis dem i samme sag vitterlig er, når de did lovlig stævnes, og bliver lovlig varsel for givet.

** var skikket Tomas Christensen i Søndbjerg på den ene og havde stævnet Niels Christensen i Odby, Villads Jensen i Serup med flere på den anden side for et vidne, de 30/7 nærværende år på Revs herreds ting vidnet har, anlangende en forligelse imellem Tomas Christensen og hans sognepræst hr Anders Nielsen skulle være gangen og sket i hr Anders Nielsens hus for nogen stakket tid siden, og ikke hr Anders Nielsen med Tomas Christensen til tinge samme forligelse skal have bekræftet og stadfæstet, formener derfor samme vidne bør magtesløs at være: så og efterdi Niels Christensen og hans medfølgere har vidnet om kontrakt, som imellem Tomas Christensen og hr Anders skulle være gjort, og ikke Tomas Christensen sådan kontrakt vil være bestendig, for tingsdom indgået eller fra sig med sin brev og segl bekræftet, men her i dag højlig benægter, som for er rørt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(233)

** var skikket velb Anders Friis til Krabbesholm, befalingsmand på Sejlstrup, hans visse bud Anders Pedersen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Jens Madsen i Hallund på den anden side for en tingsvidne, han lader sig af berømme at skal have forhvervet til Jerslev herreds ting 8/1 1607, formeldende da Terkild Andersen i Felden skulle have tagen Jens Madsen i hånd og lovet ham på hans søsters børns vegne 6 tønder byg, 12 tønder havre og 12 mark, uanseet at det skal være 18 siden, og aldrig Jens Madsen skal have æsket nogen gæld af Terkild Andersen førend nu, og Terkild Andersen benægter sig ingen gæld enten børnepenning eller andet at være Jens Madsen skyldig: så og efterdi Terkild Andersen for ting og dom har sig til forpligtet samme korn og penge til Jens Madsen på Jens Hansens børns vegne at udgive og straks tingsvidne efter taget, som loven formår så stærk at være, at der ej må lov imod gives, og ikke med kvittants eller anden nøjagtig kundskab bevises, samme forpligt at være fuldgjort og efterkommet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme forpligts vidne at sige, og efterdi fornævnte herredstings dom ikke er endelig, bør den at være som den udømt var, og hvem videre på skader indkalde sig sagen til herredsting igen, og der ved endelig dom at ordeles, som det sig bør.

(234)

27/8 1625.

** var skikket velb Hans Dyre til Boller, befalingsmand på Lund, hans visse bud Jens Simonsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet alle salig afgangne Eggert Kåses gældnere og kreditorer på den anden side, at eftersom Hans Dyre skal have indløst et af salig Eggert Kås hans breve fra velb jomfru Ellen Norby i Ribe på 200 enkende specie daler hovedstol med sin rente, og formener Jens Simonsen på Hans Dyres vegne, at efterdi arv og gæld efter ham at være forsvoren, at han da bør hans betaling ud af hans efterladende gods eller løsøre, ihvor det findes kan, og eftersom der skal være forhvervet to uendelige og en endelig dom til Hundborg herreds ting, så og uendelig landstings dom, formenende Hans Dyre nu betaling af hans efterladende gods og løsøre at have: da efterdi for os i rette lægges Eggert Kåses udgivne hovedbrev på 200 daler med sin rente, som Hans Dyre for ham har i lov og godsagt, såvel som og Eggert Kåses skadesløs brev, han Hans Dyre for samme løfte givet har, og ikke med kvittants eller i andre måder bevislig gøres, Eggert Kås samme sin brev at have efterkommet, sagen og til herredsting at have været indstævnet, og endelig dom der er ganget, såvel som og siden to uendelige domme her til landstinget forhvervet, hvilke stander ved deres fuldmagt og uigenkaldt, så Hans Dyre har været forårsaget atter på ny for endelig dom at lade kalde, og ingen endnu er mødt nogen modstand herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Hans Dyre jo bør at have udlæg i salig Eggert Kåses efterladende gods for sin gæld med sin rente og interesse, og fordi tilfinder velb Christen Høg til Todbøl og Mogens Kås til Lyngholm med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem til Eggert Kåses løsøre og gods, hvor det findes kan, at forsamle og i herredsfogdens nærværelse deraf rigtigen og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordret summa med des rente og interesse likvidere og gøre Hans Dyre fyldest og udlæg, så han bekommer fuld betaling for samme sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(236)

** var skikket Jens Simonsen i Lund, Peder Jensen sst og Søren Nielsen i Lund på den ene og havde stævnet Peder Christensen i Bajlum, herredsfoged i Harre herred, på den anden side for en dom, han 21/7 næst forleden dømt har og tildømt dem at stille velb Christoffer Friis tilfreds eller og lide tiltale for adskillige summa pending, han af dem fordrer, anlangende for 3 vognægter fra Astrup og til Favrskov, som de skulle have dem til forpligtet at stille Christoffer Friis tilfreds for: da efter flere ord og tale dem imellem var, blev Christoffer Friis og bemeldte tre mænd nu her for retten så forenet, at bemeldte tre mænd lovet og dem til forpligtet straks de nu hjemkommer for deres ulydighed enhver af dem at skal give og betale Christoffer Friis 5 sletdaler, og dermed afstod Christoffer Friis samme dom og tiltale, så den sag i alle måder skal være bilagt, og hvis domme, vidner eller breve, deri taget eller forhvervet er, skal være kasseret, død og magtesløs og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(237)

** var skikket Anders Jensen Guldsmed, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet Jens Nielsen i Skovstrup på den anden side, anlangende for en uendelig dom og en dele, han lader sig af berømme, han til Ålborg byting på sin husbond velb Christoffer Friises vegne over Anders Jensen skulle have ladet forhverve, bemeldende kost og tæring, skadegæld på 8 sletdaler, som landsdommeres dom derom formelder, som samme deres dom og kontrakt ikke lyder om nogen videre kost og tæring at skulle udgive, og ej heller Anders Jensen skal have sig til forpligtet med brev eller segl, meget mindre at være tildømt af de gode landsdommere, at udgive videre end som 8 sletdaler, menende efter for berørte lejlighed samme dom og dele bør magtesløs at blive: så mødte Christoffer Friis og afstod samme dom og dele, og efter sådan lejlighed bør samme dom og dele ingen magt at have eller komme Anders Guldsmed til forhindring.

(238)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Peder Callesen, foged på Irup, på den ene og havde stævnet Søren Tomasen i Tødsø, Mikkel Jensen i degnebol i Tødsø med flere kirkenævninger i Tødsø sogn over Christen Jensen sst på den anden side for deres ed og tov, de til Nørherreds ting i Mors 15/3 sidst forleden over ham gjort har og svoren ham nævn over for kætteri og skørlevned, som han med sin egen steddatter, Johanne Mikkelsdatter, begangen har, menende samme deres ed og tov lovlig og ret at være og bør ved sin fuldmagt at blive: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udganget, samme nævnings ed og tov er funden ved sin fuldmagt, indtil hvem der har i at sige stævnet på ny, hvilke to domme findes lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom formelder, så Christen Jensen og Johanne Mikkelsdatter har haft noksom respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og de det ikke gjort har, hvorfor Knud Gyldenstjerne har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke Christen Jensen og Johanne Mikkelsdatter endnu er fremkommen eller nogen på deres vegne nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og doms lydelse samme nævnings eder ved fuldmagt at være.

(240)

** var skikket Maren Sørensdatter, salig Søren Ibsens efterleverske, i Sæby med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende hende da at have stævnet Maren Sørensdatter i Dalsager for en pantebrev, hun siger sig at have ud af hendes salig husbond, salig Søren Ibsen, på nogen ejendom i Sæby på 60 rigsdaler, han skulle have været hende skyldig hvilket pantebrev hun formener ikke så lovlig og ret at være gjort og givet, som det sig bør, efterdi hun har levet med hendes salig husbond i ægteskab i 15 samfulde år, og den salig mand aldrig har sagt hende noget af samme pantebrev eller gæld, ikke heller gælden dis midlertid har været krævet af Maren Sørensdatter: så og efterdi fornævnte brev er købstads gods angældende, som deri skulle være forpantet, og den dog ikke til tinge lovlig er gjort efter KM forordning, da kunne vi ikke kende samme brev, så vidt den er ejendom angældende, så lovlig, at den bør nogen magt at have, men efterdi samme brev findes af Søren Ibsen udgivet og under hans forsegling, og ingen vil vide den for falsk eller urigtig, ej heller beviser samme gæld at være aflagt og betalt, da ved vi ikke imod samme brev, gælden anlangende, ej heller den æsknings vidne, derefter gjort er, at sige eller magtesløs dømme.

(241)

** var skikket Søren Christensen, borger i Hjørring, på hans søn Nis Sørensen, der sst, hans vegne hans visse bud Vogn Poulsen sst på den ene og havde stævnet Christen Mikkelsen von Saxen på den anden side for et vidne, han til Hjørring byting 12/6 sidst forleden vidnet har, at Niels Sørensen skulle have været i sankt karens kirke den næste søndag efter påske sidst forleden og bødet i kirken og skulle have haft sin hånd i sankt karens blok, og ikke har om vidnet Niels Sørensen da at have brudt fornævnte blok eller taget noget deraf, men Christen Mikkelsen har vidnet, at han selv for samme gerning har standet sin skoleret, og Niels Sørensen samme vidne ved sin højeste helgens ed og sjæls salighed hårdelig benægter, at han aldrig har været i råd eller gerning eller har gjort samme gerning, men formener Christen Mikkelsen af sine forældres indskydelse ham dette af had og avind at have på vidnet: så og efterdi samme landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi Christen Mikkelsens vidne ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, han og selv for samme sag har standen sin skoleret og siden vidnet på Niels Sørensen, sig selv for gerningen til befrielse, Svend Pedersen og hans medbrødre såvel som og hr Gert von Achen og hr Peder Andersen og samtlig har vidnet efter Christen Mikkelsens ord og mundheld, han for dem skulle have haft, og ikke om nogen deres egen vitterlighed, såvel samme syn ikke med nøjagtige vidner er bevist, det Niels Sørensen sådan gerning at skulle have gjort, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner og kundskaber, ej heller de syn, sigtelse eller dele, derefter drevet er, så nøjagtig, at de bør at komme Niels Sørensen til nogen forhindring.

(247)

** var skikket velb Iver Kås til Ulstrup på den ene og havde stævnet samtlige hans afgangne salig bror Eggert Kåses kreditorer på den anden side, for at eftersom han skulle have været i løfte for ham til velb Jørgen Friis til Favrskov for 200 rigsdaler med sin rente, hvilket hovedbrev han har været forårsaget at indfri, og formener han sig for samme pendings udlæg og omkostning bør efter KM sidste forordning om gældssag ved gode mænd i hans efterladende gods og løsøre at have indvisning: da efterdi for os i rette lægges Eggert Kåses hovedbrev og skadesløs brev, såvel som andre breve, kvittantser og opskrift på samme gæld, Iver Kås for hans salig bror Eggert Kås udlagt og bekostet har, og ikke bevises det af andre end Iver Kås at være aflagt og betalt, sagen og til herreds ting har været indkaldt, og endelig dom der er gangen, såvel som og siden to uendelige domme til landsting forhvervet, hvilke stander ved deres fuldmagt og uigenkaldt, så Iver Kås har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ingen endnu er mødt nogen modstand herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Iver Kås jo bør at have udlæg i salig Eggert Kåses efterladende gods for samme gæld med sin rente og interesse, og fordi tilfinder velb Christen Høg til Todbøl og Mogens Kås til Lyngholm med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem til Eggert Kåses løsøre og gods, hvor det findes kan, at forsamle og i herredsfogdens nærværelse deraf rigtigen og for en billig værd at taksere og imod førnævnte fordret summa, med des rente og interesse, likvidere og gøre Iver Kås fyldest og udlæg, så han bekommer fuld betaling for samme sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(248)

** var skikket velb Iver Lykke til Bigum hans visse bud Jens Christensen i Viborg på den ene og havde stævnet samtlig afgangne salig Eggert Kåses kreditorer på den anden side, at eftersom han skal have været ham 200 rigsdaler med sin rente skyldig efter hovedbrevs indhold, og formener han sig for samme pending udlæg og omkostning, som han derpå gjort og anvendt har, bør efter KM sidste forordning om gældssager udgangen, ved to gode mænd bør at have indvisning eller udlæg: da efterdi for os i rette lægges Eggert Kåses udgivne brev til Hartvig Kås på samme 200 daler hovedsum med sin rente, hvilke brev Hartvig Kås siden til Iver Lykke har udlagt og opdraget efter hans derpå udgivne brevs indhold, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, Eggert Kås samme penge at have erlagt og betalt, sagen og til herredsting har været indstævnet, og endelig dom der gangen er, såvel som og siden to uendelige domme til landsting forhvervet, hvilke stander ved deres fuldmagt og uigenkaldt, så Iver Lykke har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ingen endnu er mødt nogen modstand herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Iver Lykke jo bør at have udlæg i salig Eggert Kåses efterladende gods for samme gæld med sin rente og interesse, og fordi tilfinder velb Christen Høg til Todbøl og Mogens Kås til Lyngholm, som af Iver Lykkes fuldmægtig dertil nævnt er, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem til Eggert Kåses løsøre og gods, hvor det findes kan, at forsamle og i herredsfogdens nærværelse deraf rigtigen og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordret summa, med des rente og interesse, likvidere og gøre Iver Lykke fyldest og udlæg, så han bekommer fuld betaling for samme sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(250)

** var skikket velb Jørgen Friis til Favrskov på den ene og havde stævnet velb fru Dorte Vesteni, salig Mogens Kruses, på den anden side for en summa penning, fru Dorte Vesteni skal være Jørgen Friis skyldig efter hendes udgivne brevs lydelse, hvilke penning, som skulle have været betalt sankt oles dag på hans gård Favrskov, og ikke Jørgen Friis noget skal have bekommet, hvorfor han har været forårsaget til hendes herredsting at tage dom over hende, menende Jørgen Friis efter slig for berørte lejlighed, det han bør at have indvisning efter forordningen ved to gode mænd, med flere ord dem imellem var: da efterdi for os i rette lægges fru Dorte Vestenis udgivne brev på 428 rigsdaler, som til sankt oles dag forleden skulle være betalt, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises dem at være erlagt, sagen og siden til herredsting har været indkaldt, og der endelig dom er falden, som forskrevet stander, fru Dorte Vestenis fuldmægtig og nu her for retten gælden vedgår og ikke benejer, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fru Dorte Vesteni jo er pligtig samme summa penge med sin interesse at betale, og fordi tilfinder velb Johan Anrep til Grønkær og Mogens Godske til Lidemark, som Jørgen Friis dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for fru Dorte Vestenis bopæl, og der udæske og gøre Jørgen Friis udlæg af fru Dorte Vestenis løsøre, og det rigtig og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordret summa med des interesse at likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Jørgen Friis i anden fru Dorte Vestenis gods eller løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg og betaling for samme sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(252)

** var skikket Karen Lauridsdatter i Sæby på den ene og havde stævnet hendes stedfar Peder Mikkelsen sst på den anden side, for han, som hun mener, med en underfundig og urigtig opskrift, som i borgmester og råds dom findes indført, hende beskylder, at hun midlertid der hun tjente ham og hendes salig mor som en anden tjenestepige på ---- år skulle have bekommet 235 ----, som beløber sig 30 ---- hvert år, og i lige måde beskylder hende for hun skal have bekommet guld, sølv med meget andet efter samme hans efterskrevne opskrifts indhold: så og efterdi Peder Mikkelsens opskrift ikke med nogen rigtig regnskabsbog eller anden nøjagtig kundskab bekræftes, ej heller befindes ved nogen visse år, dag eller tid at være antegnet, når Karen Lauridsdatter sådant gods skulle have bekommet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme løse fortegnelse og opskrift så nøjagtig, at den bør at komme Karen Lauridsdatter til nogen forhindring.

(255)

** var skikket Peder Mikkelsen i Sæby med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Hermand Henriksen borgmester, Anders Pedersen med flere rådmænd, der sst, på den anden side for en dom, de 18/5 sidst forleden til deres rådhus skal have dømt og afsagt, imellem ham på den ene og Christen Clausen, der sst, på Peder Mikkelsens steddatter Karen Lauridsdatters vegne, anlangende arv og skifte, Peder Mikkelsen har tilbudt at ville gøre med Karen Lauridsdatter og hendes bror Søren Lauridsen efter deres salig mor Maren Sørensdatter, såvel som for adskillige tvistige punkter, som i samme skifte ---- og hans forsæt i deres dom om skal formelde, hvilke tvistige punkter de har forbi gangen og ikke ville om kende, men pludselig ham tildømt to skifter at skulle gøre, først med Karen Lauridsdatter og derefter med hendes bror Søren Lauridsen, hvori han formener borgmester og råd ham stor uret at have gjort og imod loven, stadsretten og kongelige mandater, ham til aller største skade: så og efterdi Peder Mikkelsen selv har for borgmester og råd har indkaldt Karen Lauridsdatter for dom, anlangende skifte efter hendes salig mor, og Christen Clausen på hendes vegne er mødt og ingen proces derimod gjort, det og med tingsvidne bevises, Peder Mikkelsen til tinge skifte og jævning at have tilbudt, og borgmester og råd fordi har tildømt dem en kristelig skifte at gøre på hvis, Karen Lauridsdatter efter hendes mor kunne tilfalde, og da af fælles bo at betales hvis vitterlig gæld, der kunne bevises at være bort skyldig, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme borgmester og råds dom deri, Karen Lauridsdatters arvepart anlangende, at imod sige.

(258)

** var skikket velb fru Anne Friis til Stensballegård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da efter anden opsættelse at have stævnet Christen Jensen i Intrup, birkefoged til Resen birketing, for en dom, han til fornævnte birketing 2/3 nu sidst forleden dømt og senteret har, imellem fru Anne Friis og velb Anders Friis til Krabbesholm, i hvilke dom han har tildømt Anders Friis at til hænde stille fru Anne Friis alle hvis breve, hun ham til Kiel eller andre steder leveret har, såvel som alle hvis breve, han har bekommet udlæg i hendes eget såvel som og i andre godtfolk deres gods og løsøre for, som nu til ham har hægtet og godsagt for, hvilken dom hun formener ret at være, og Anders Friis bør fornævnte dom at fuldgøre: så og efterdi fornævnte birkefoged sin dom har senteret efter tiltale og gensvar, endog ikke tilforn i det ringeste i hans dom formeldes nogen på Anders Friises vegne at være mødt med hans svar eller brev og indladt sig i rettergang eller dertil svaret, men han alene i sin sentens har indført, at Niels Sørensen skulle være mødt og ikke benægtet, Anders Friis jo at skulle være tilfreds stillet, som med forrige dom bevises, Anders Friis for en del breve ikke uden den halve summa at har fordret, da finder vi efter sådan lejlighed samme birketings dom at være som den udømt var, og sagen til fogden igen at komme, når det for ham lovlig indstævnes, da parterne begge deres breve og dokumenter for ham at i rette lægge, og dem uden videre forhaling endelig imellem at dømme og adskille, og da samme deres breve i sin dom at lade inddrage, som det sig bør.

(261)

10/9 1625.

** var skikket Niels Poulsen, borger og indvåner i Ålborg, hans visse bud Søren Andersen Skrædder sst med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Laurids Tomasen Guldsmed, Karen Pedersdatter med flere for et vidne, de 13/6 sidst forleden på Ålborg byting vidnet har, belangende dem at have vidnet om nogen skændsord, Niels Poulsens hustru, Karen Pedersdatter, skulle have haft, hvilke deres vidne her til landsting ved endelig dom er magtesløs dømt, hvorfor Niels Poulsen formener samme deres vidne løgnagtig og usandfærdig at være vidnet, og dem derfor pligtig at være for denne deres usandfærdige vidne at lide tiltale for løgnere: så og efterdi Laurids Tomasens og hans medfølgeres vidne tilforn har været hid stævnet, og den da alene formedelst Karen Suurs benægtelse og erklæring er underkendt, og ikke for nogen løgnagtigheds skyld, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på fornævnte vidnesbyrds fælding at dømme, men for den Niels Poulsens tiltale kvit at være.

(262)

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose og velb fru Margrete Rosenkrantz til Hundslund deres visse bud Svend Pedersen i Lundager på den ene og havde stævnet Jens Nielsen i Bredmose, Søren Skrædder sst med flere på den anden side for vidner, de 18/7 næst forleden til Vennebjerg herreds ting om de to øverste stolestader næst neden brigsdøren i Torslev kirke vidnet har, menende samme deres vidner ikke så noksom lovlig at være gjort, at de bør nogen magt at have men magtesløs at blive: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd udtrykkelig har vidnet, samme to øverste stolestader i Torslev kirke at have fulgt til Skovvang i langsommelig tid fast over recessens hævd, og intet derimod fremlægges hvormed det tilbage drives kan ikke så at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner at sige eller magtesløs at dømme.

(265)

** var skikket velb Stygge Høg til Vang hans visse bud Jørgen Skrædder, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet velb Jacob Lykke til N på den anden side, for at eftersom han for nogen tid siden forleden ved gode mænd skal være indført i nogen hans jordegods for en summa penning, han for ham skal have udlagt og betalt, hvilke jordegods ham formener bør ham og hans arvinger uhindret for ejendom at efterfølge: da efterdi for os i rette lægges bemeldte gode mænds indførsel, dem at have gjort Stygge Høg udlæg i fornævnte gods for samme summa penge, indtil så længe han blev kontenteret og igen skadesløs udfriet, sagen og siden tre gange til landsting har været indstævnet, og tre uendelige domme udgivet, hvilke stander ved deres fuldmagt ustævnet og urykket, så Stygge Høg har været forårsaget atter på ny for endelig dom at lade kalde, og ingen endnu er fremkommen nogen modstand herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte gods og ejendom efter indførsels indhold jo bør Stygge Høg for ejendom at efterfølge, såfremt det ikke ham bliver fraløst efter KM forordning, eller og fornævnte indførsel for sin tilbørlig dommer bliver rykket.

(266)

** var skikket velb jomfru Johanne Lykke til Bajlumgård hendes visse bud Niels Basse i Årup på den ene og havde stævnet Christen Christensen i Haverslev, herredsfoged til Han herreds ting på den anden side, for han skal tre gange have frafunden hende hendes ret og tiltale, som hun har haft til velb Falk Gøye til Bratskov, anlangende hendes salig mors værgemål, som Falk Gøye skulle have frastandet, så skal Falk Gøye først have gjort skudsmål, som han skal have ladet gøre imod hende med to personer, så lovlig at skulle have været i KM ærinde og bestilling at være forhindret, så han da ikke kunne møde, og for hvilke jomfru Johanne Lykke formener, det Falk Gøye endelig pligtig er og bør at bevise, hvad ærinde og bestilling han i var for KM, den tid han lod samme skudsmål gøre og dermed den gang forspildt hendes ret: så og efterdi Falk Gøye bemeldte to tingdage ved to mænd har ladet sværge sin lovlig skudsmål, som recessen ham tilholder, og ikke bevislig gøres ham jo bemeldte tider i slig forfald at have været, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme skudsmåls vidne at sige, og efterdi ikke bevises nogen frafindelse af herredsfogden at have været begærende eller nu her for os i rette lægges, da dersom nogen sådan frafindelser findes udgangen, bør de ingen magt at have, indtil de fremlægges.

(269)

** var skikket Christen Sørensen i Knudsgård, Jep Sørensen i ---- og Jens Pedersen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da at have stævnet Jep Mikkelsen, tjenende i Rosgård for en vidne, han til Fjends herreds ting 5/7 sidst forleden vidnet har, at den næste fredag for pinsedag næst forleden da skulle han have seet, fornævnte 3 mænd skulle have været i Rosgårds skov og der hugget nogen egetræ og læsset det på deres vogn og kørt bort af skoven dermed: så og efterdi Jep Mikkelsen nu her er mødt og befindes umyndig og ikke så til alders kommen, at han kunne vidne nogen til skade, så Maren Andersdatters vidne fordi ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, tilmed ikke heller bevises Christen Sørensen og hans medbrødre at være tagen ved stub eller stavn og dermed procederet efter loven, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og fornævnte nævnings ed, derefter svoret er, ingen magt at have.

(270)

** var skikket velb Axel Urne til Viffertsholm på hans søster velb jomfru Anne Urnes vegne hans visse bud Søren Pedersen i ---- på den ene og havde stævnet velb Otte Skeel til Hammelmose så og velb fru Margrete Rosenkrantz til ---- på den anden side for nogle vidner, de til Hundslund birketing 16/7 sidst forleden skulle have ladet forhverve over nogle stolestader i Torslev kirke anlangende, hvilke vidner han formener ikke så lovlig at være forhvervet, at de burde at komme ham til nogen hinder på hans stolestader i fornævnte kirke.

(271 SLUT)

1693814 Viborg landstings dombøger A-række.

med flere ord dem imellem var: da efterdi Simon Tomasen og hans medbrødre, samme vidne båret har, ikke er stævnet, ved vi ikke på samme vidne at dømme, førend de og lovlig stævnes, og da gå om hvis ret er.

(271)

** Wolf Berider. så mødte Svend Pedersen på (blank) og begæret sagen nogen tid at opstå: efter sådan lejlighed måned, midlertid kvit.

** Johan Rantzau. så mødte Jens Jørgensen med samme vidne, formente det ret at være, med flere ord dem imellem var: da efterdi det befindes fornævnte vidnesbyrd i egen person at være hid kaldt, og de dog, Niels Christensen undtagen, ikke er mødt, da finder vi efter sådan lejlighed fornævnte Søren Nielsen, Jep Jensen, anden Søren Nielsen, Bertel Lauridsen og Peder Christensen hver for deres hjemsiddelse og uhørsom til deres 3 marks fald, og deres vidne magtesløs at være, indtil de stævner på ny, kommer her og vil være i rette.

(272)

** så mødte Jens Jepsen med samme sandemænds ed, formente den lovlig og ret at være og burde ved sin magt: da for nogen 14 dage.

** Niels ----. så mødte mesten del fornævnte vidnesbyrd og var samme deres vidne bestendig: da for nogen måned.

(273)

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose og velb fru Margrete Rosenkrantz til Hundslund deres visse bud Svend Pedersen i Lundager med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet hr Peder Jensen i Elbæk, herredsprovst i Børglum herred, hr Christoffer Frandsen i Torslev, sognepræst til Torslev kirke, for domme, de om stolestand til Nørenholt og Hejselt i Torslev kirke 3/9 nærværende år dømt har, des uanseet aldeles ingen sager da for dem der i rette af nogen parter, enten skriftlig eller mundtlig stævninger om berørte stolestand at være indstævnet: da efterdi det befindes sagen tilforn at have været hid stævnet og i 6 uger, som er til i dag, er optagen, og ingen nu er mødt med samme dom at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere ophold, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være, og hvem videre på skader, besøger sig herredsprovsten, sognepræsten og bedste sognemænd, som dem enhver sin bekvemme stolestand i fornævnte kirke kan udvise, som det sig bør.

(274)

24/9 1625.

** var skikket Niels Lauridsen i Gølstrup og havde hid kaldt sandemænd af Vennebjerg herred, mord og manddød at sværge over Jens Lauridsen i Hatholt for Laurids Lauridsen i Jelstrup, han uden skyld og brøde har ihjel slagen, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Vennebjerg herreds ting 5/9 sidst forleden, indeholdende Jens Christensen i Vennebjerg og Else Mortensdatter sst at have vidnet at da, som i går var 14 dage, da så de, at Laurids Lauridsen, som boede i Jelstrup, kom ridende på en brun hest, og da han kom til Jens Lauridsen, slog han til ham med en kølle, i det samme slog Jens Lauridsen fra sig med en økse og gjorde nødværge med den, som han havde i hånden: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Jens Lauridsen i Hatholt manddød over og til hans fred, eftersom de sagde dem selv sandhed derom at have udspurgt.

(275)

** var skikket velb Mogens Sehested til Trabjerggård hans visse bud Tyge Sørensen, borgmester i Holstebro, på den ene og havde stævnet Rasmus Brahe, foged på Restrup, Erik Tomasen i Skinnerup og deres medbrødre vidnesfolk på den anden side for et vidne, de til Hundborg herreds ting 9/8 1624 vidnet har, anlangende at hans tjener Christen Jensen i Mestrupgård skulle have lovet at nederlægge den kast, som han skulle have ladet kaste, formener Mogens Sehested hans tjener ikke pligtig at være at forpligte sig fra nogen grøft eller kast, som var kastet imod hans vilje og samtykke: så og efterdi fornævnte vidner og syn, nu er fremlagt, er ejendom angældende, som om tvistes, og ikke jorddrotten, Mogens Sehested, befindes derfor til hans gård og bopæl lovlig at være stævnet og varsel givet, som det sig burde, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner, vedkendelse og syn, såvel som fornævnte dom og dele, derefter drevet er, ingen magt at have, og efterdi de andre vidner, hid stævnet er, ikke fremlægges, bør de ingen magt at have, indtil de fremkommer.

(280)

** var skikket velb Tønne Friis til Hesselager, KM befalingsmand på Ålborg slot, hans visse bud Karsten Andersen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet efterskrevne embedsmænd i skomager, smede og skrædderlavet i Ålborg på den anden side, at efterdi de har været tilfunden efter en landstings dom under deres faldsmål deres sandhed at vidne og bekende efter recessen, belangende den påmindelse om kornens udskibelse skulle være sket til Jørgen Olufsen, fordum borgmester, såvel som KM tolder, Hans Sørensen, når de dertil bliver stævnet og kaldt, og de dog af modvillighed har været overhørig og ikke ville vidne, efter Tønne Friises stævnings indhold og efter landstingets hjemfindelse, men således af modvillighed siddet overhørig, formener dem dermed uret at have gjort og bør derfor deres 3 mark fældet at være: så og efterdi det befindes fornævnte mænd tilforn at have været hid stævnet, og de da ved vores endelige hjemfindelse er tilfunden deres sandhed ved deres helgens ed at bestå, de og siden med landstings stævning derfor lovlig har været kaldt og af byfogden ---- tilbudt, og dog ikke har villet vidne efter stævnings indhold, til eller far, men dem derfra forholdt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte mænd jo for deres uhørsom hver til deres 3 mark bør fældet at være.

(283)

** var skikket velb jomfru Johanne Lykke til Bajlumgård hendes visse bud Niels Basse i Årup på den ene og havde stævnet Christen ---- i Haverslev, herredsfoged til Han herreds ting, på den anden side, for en dom han til fornævnte ting 5/9 nu sidst forleden dømt og afsagt har, imellem velb Falk Gøye til Bratskov og jomfru Johanne Lykke, anlangende hendes salig mors værgemål, som Falk Gøye har forestået, og skal fornævnte herredsfoged Falk Gøye have kvit dømt derfor, uanseet at Falk Gøye har været hendes salig mor fru Dorte Krabbes rette værge og forsvar, og derpå bekom KM missive, der hun sad på hendes forrige gård, og ikke videre for fornævnte herredsfoged være i rette sat, end Falk Gøye skulle fremlægge en rigtig jordebog på alt hendes salig mors arvegods, så deraf kunne erfares, hvad gods hun kunne have til sig selv beholden: så og efterdi fornævnte landstings dom ikke er endelig, bør den at være som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, ham deri endelig at dømme og adskille, som det sig bør.

(285)

** var skikket Jens Tomasen, kapitelsfoged på Læsø på den ene og havde stævnet (blank) derimod har borgmester og råd på deres egne og menighedens ved deres fuldmægtig Anders Sørensen, borger sst, hid stævnet Jens Tomasen for to uendelige domme (blank) og fremlagde Jens Tomasen bemeldte to domme her af landsting, i hvilke samme vidner og vedkendelse er magtesløs funden og ikke at komme Jens Tomasen til hinder eller skade på hans lovlige skøde: da efterdi samme landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, men om hovedsagen opsætter vi til i dag 6 uger, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(286)

** var skikket Christen Bollesen i sønder Hågård på hans brordatter Bodil Mikkelsdatters vegne, som han er værge for, hans visse bud Bolle Christensen på den ene og havde stævnet Anders Nielsen i Overgård og Peder Nielsen i Årup på den anden side for en kvittants, lydende på 20 sletdaler, og en tingsvidne, lydende på 20 sletdaler, som de til Hassing herreds ting har i rette lagt, på Maren Tomasdatters og salig Niels Nielsens børns vegne, som boede og døde i Overgård, 30/6 sidst var, og skulle samme to summa penning være Bodil Mikkelsdatter leveret af salig Niels Nielsen den vinter og det år 1620, hvilke kvittants og tingsvidne Christen Bollesen formener begge at være på én summa penning, som den fattige pige ud af hendes forstand har givet og ladet give to beviser for én summa penning: så og efterdi fornævnte bevis, under Christoffer Jensens hånd, formelder på 20 daler, Bodil Mikkelsdatter af Niels Nielsen har oppebåret, og hun ikke selv samme kvittants har underskrevet eller forseglet, men fordi til tinge har tilstandet 20 daler af Niels Nielsen samme år at have annammet, så det i så måder lader sig anse, både samme bevis og tingsvidne på en post og summa at formelde, kunne vi ikke kende samme bevis og tingsvidne videre end på 20 daler bør at komme Bodil Mikkelsdatter til afkortning i hendes arv, belangende samme sendebrev, som intet imod fremlægges, ved vi ikke at imod sige, ej heller på fornævnte opskrift at dømme, førend fornævnte herredstings dom og lovlig stævnes og kaldes, og da gåes om hvis ret er.

(289)

** var skikket Jens Jørgensen i Hvidbjerg på sine egne og mange Hvidbjerg vesterbys grander deres vegne deres visse bud Jens Jensen sst på den ene og havde stævnet Jens Jepsen i Nørkær på den anden side for en dom, han her til landstinget sidst forleden forhverve har over efterskrevne vidnesmænd og folk, at de skulle være fældet enhver til deres 3 mark for deres hjemsiddelse for en vidne, de til Hindborg herreds ting kort tid siden med Jens Jørgensen i Hvidbjerg vidnet har, anlangende deres forte og fædrift, og fornævnte vidnesfolk nu til dette først kommende landsting vil deres bøder og fald udrede og deres vidner ydermere at være bestendig, hvorfor Jens Jørgensen formener fornævnte vidne bør ved sin fuldmagt at være: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, fornævnte fem vidnesmænd og nu deres fælding har udredet, da bør samme dom ikke længere magt at have eller komme dem på deres fælding til forhindring, men om hovedsagen opsætter vi til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå derom så meget, som lov og ret kan findes.

(290)

** var skikket velb jomfru Johanne Lykke til Bajlumgård hendes visse bud Basse i Årup på den ene og havde stævnet velb Falk Gøye til Bratskov på den anden side for en skudsmål, han til Harre herreds ting 7/3 sidst forleden har ladet gøre ved to personer, i så måder ham i KM ærinde og bestilling så lovlig at være forhindret, så han da ikke den dag at kunne møde at forsvare sig, så og efterdi jomfru Johanne Lykke fornævnte dag skal være slagen fra hendes ret og tiltale, som hun havde til Falk Gøye, og sætter hun derfor i al rette, om Falk Gøye ikke pligtig er at bevise hvad ærinde og bestilling, han var i for KM: så og efterdi det befindes samme skudsmål tilforn at have været hid kaldt, og den da endelig er ved magt kendt, ved vi ikke samme vores dom at forandre, men belangende det jomfru Johanne formener, Falk Gøye bør samme sin skudsmål at bevise, da hvem derpå skader indkalde sig samme sag til hans værneting, og der gå om hvis ret er.

(291)

** var skikket velb Tomas Kås til Ørndrup på den ene og havde stævnet Laurids Poulsen i vester Assels, herredsfoged til Sønderherreds ting i Mors, på den anden side for en dom, han til Sønderherreds ting 29/8 nu sidst forleden dømt har, og i samme sin dom skal have tildømt Tomas Kås at udgive tiende for forgangen år af en hans gård i Torup, som Jens Sørensen iboede og afflyttet, uanseet Tomas Kås i forgangen år selv med sin foged og folk skal have brugt samme gårds grund og ejendom under sin sædegård Ørndrup: så og efterdi Anders Pedersen i sin stævning for herredsfogden har tilstået, Tomas Kås at have ladet bruge avl til fornævnte gård det år, om tvistes, og recessen såvel som håndfæstningen tillader adelen for tiende at udgive at være forskånet, og herredsfogden dog har tildømt Tomas Kås tiende at udgive, ved vi ikke den hans dom at følge eller nogen magt at have.

(293)

** var skikket velb Falk Gøye til Bratskov hans visse bud Jens Andersen i vester Torup på den ene og havde stævnet Anders Kjærulf i Knepholt, herredsfoged til Kær herreds ting på den anden side for en dom, han til fornævnte ting 5/9 dømt har, lydende i sin beslutning Jørgen Grubbe alene på sine børns vegne burde at følge landgilden af det gods, som ham af fru Dorte Krabbe var med forlenet, som Falk Gøye og Jørgen Grubbe omtvister, indtil det blev dem imellem skiftet og likvideret, i hvilke Falk Gøye formener, herredsfogden uret at have gjort, først for han ikke har anseet KM dom: så og efterdi for herredsfogden med salig fru Dorte Krabbes brev har været bevislig gjort, hende samme gods omtvistes til Jørgen Grubbes tre børn at have afhændet, såvel som og med KM og Danmarks riges råds dom at ham på hans børns vegne er samme gods tildømt alene at følge så meget, som en søsterlod kan tåle, og resten at følge Axel Lykke så vidt en broderlod kan strække, det ikke med gode mænds afsigt er for ham bevislig gjort, samme gods at være likvideret, hvad Axel Lykke deri kunne være berettiget, om Jørgen Grubbe sig videre tilholder end en søsterlod efter KM dom, og fogden fordi har tildømt landgilden af bemeldte gods Jørgen grubbe og hans børn at følge, indtil fornævnte gods bliver dem af gode mænd likvideret, som det sig bør, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme herredstings dom at sige eller magtesløs dømme.

(294)

** var skikket Christen Olufsen, barnfødt i Egebjerg, på sine egne og sine søskende Visti Olufsen, Dorte Olufsdatter, Mette Olufsdatter, Margrete Olufsdatter, Inger Olufsdatter og Maren Olufsdatter deres vegne på den ene og havde stævnet Niels Christensen i Haderis på den anden side for en registrerings vidne, han til Fjends herreds ting 14/10 1623 forhvervet har, anlangende Christen Olufsen og hans søskendes fædrene arv, og deres salig far skal være ved døden afgangen 28/3 1621, og ikke hans efterladende gods straks efter hans død er bleven registreret, men så lang tid derefter, og ---- at da registrering gik, skal der være meget mere gæld bortskyldig af boen, end den tid deres salig far døde, så mødte Niels Christensen og fremlagde efterskrevne tingsvidne efter samme registrering af Fjends herreds ting 14/10 1623, Mikkel Jacobsen i Sjørup og Niels Mouridsen i vester Sjørup at have vidnet, at de 1/10 da næst forleden var i Egebjerg med Niels Christensen i Haderis på mødrene side og Hans Lauridsen i Testrup og flere dannemænd på fædrene side i Maren Christensdatter, salig Oluf Vistisens efterleverske, hendes hus over en retfærdig registrering imellem hende og hendes børn, ved navn Christen Olufsen, Visti Olufsen, Dorte Olufsdatter, Mette Olufsdatter, Margrete Olufsdatter, Inger Olufsdatter og Maren Olufsdatter: så og efterdi samme tingsvidne bemelder, Christen Olufsen selv for ting og dom med samme registrering har ladet sig orges og nøjes, han og tilstår sig den tid til sin 18 års alder at være kommen, og ikke beviser med fornævnte bo og skifte, nogen urigtighed at være omganget, da ved vi efter sådan lejlighed ikke Christen Olufsen at være mægtig på samme registrering at tale, eller os fornævnte herredsfogeds dom at imod sige.

(296)

** var skikket velb Iver Kås til Ulstrup på sine egne og sine søskendes og svogres vegne deres visse bud Peder Christensen i Torsø med en opsættelse her af landsting i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet efterskrevne sandemænd i Viborg, for en ed og tov, de til fornævnte byting 25/7 sidst forleden svoren har, i hvilke deres ed og afsigelse, de formener, de har kvit svoret nogle, som skal være over klaget for deres salig bror og svoger Eggert Kåses død, skal have med været, der salig Eggert Kås fik sin banesår, nemlig Jens Jepsen i Nørkær, som og er på klaget med flere, og de har alligevel svoren ham kvit for åråd, uanseet han ikke har erklæret sig for sandemænd med nøjagtig vidnesbyrd mere end nogen af de andre, som de har åråd oversvoren for samme drab: så og efterdi ikke for sandemændene med nogen nøjagtig vidnesbyrd eller kundskab har været bevislig gjort, det Jens Jepsen skulle have ---- været, der samme parlament og drab er gjort eller deri været nogen tilskynder og medvider, men aleneste for sandemænd fremlagt en seddel, som berettes en, ved navn Jens Iversen, i fængsel i København skulle have skrevet, hvori Jens Jepsens navn er indført, hvorimod Jens Jepsen fremlægger adskillige sendebreve og gældsbreve, som Jens Iversen skal have skrevet og underskrevet, som ikke synes at stemme eller overens komme med den hånd, Jens Jepsens navn i samme seddel er med indtegnet, Jens Jepsen og nu her for retten med højeste helgens ed og oprakt finger har benægtet, det han ikke samme aften i bemeldte parlament med var, eller gjort eller tilføjet salig Eggert Kås skade i nogen måder, og sandemænd fordi har Jens Jepsen for åråd kvit svoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den deres ed at sige eller magtesløs dømme.

(299)

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, KM befalingsmand på Mariager kloster, det han på sine egne og de Paxer og deres medarvingers vegne, deres visse bud Tomas Nielsen Tøfting på den ene og havde stævnet Mikkel Christensen i Skjoldborg på den anden side for en vedkendelses og hjemmels vidne, han til Hillerslev herreds ting 16/8 nu sidst forleden på velb jomfru Helvig Kås til Nandrupgård hendes vegne vedkendtes og hjemlet har, anlangende noget hø, som var bort tagen af det stykke grøn jord, nordvest for jomfru Helvig Kåses ny opsatte møllehus ved Klitmøller, og Mikkel Juel da for tingsdom var Christen Andersen hans fuld og fri hjemmel til det hø, som han af bar af det eng ved Klitmøller: så og efterdi Mikkel Juel på jomfru Helvig Kåses vegne har hjemlet Christen Andersen det hø, han af bar af den eng ved jomfru Helvig Kåses mølle og vedkendtes de åsteder, på hendes vegne, efter hendes breve, granskning og adkomst, og intet Tomas Nielsen derimod fremlægger, hvormed han kan bevislig gøre, samme hø på de Paxers at være taget eller igen dem det at tilhøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme hjemmel og vedkendelse at sige eller magtesløs dømme.

(302)

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, KM befalingsmand på Mariager kloster, hans visse bud Tomas Nielsen Tøfting på den ene og havde stævnet begge Christen Jensen i Skårupgård på den anden side for en vidne og varsel, de til Hillerslev herreds ting 11/1 sidst forleden med Mikkel Christensen i Skjoldborg på velb jomfru Helvig Kås til Nandrupgård hendes vegne vidnet og bestandet har, anlangende at skulle have været ved Klitmøller 9/12 sidst forleden og talte mundelig med hans tjener Tomas Nielsen Tøfting og gjort ham varsel for dele, endog noksom med tingsvidne kan bevises, at Christen Jensen, den ældste af Jens Christensens sønner af Skårupgård, ikke at have været på de åsteder ved Klitmøller den dag, vidnen om formelder at skulle have gjort varsel, men han alligevel til Hillerslev herreds ting 11/1 dernæst efter samme varsel skal have bestået, menende efter slig lejlighed Christen Jensen den ældste hans vidne og varsel usandfærdig at være, og han derfor bør fældet at være og siden lide straf efter recessen: så og efterdi Mikkel Pedersens vidne ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, Jens Christensen og hans medfølgere ikke heller har vidnet på fersk fod, men rum tid efter sådan varsel skal være givet, kunne vi ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have, og efterdi delsbreven ikke udførlig indeholder, hvilken af Christen Jensønner, den ældste eller ungeste, samme varsel skulle afhjemlet, eller nøjagtig beviser samme varsel løgnagtig at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke derfor på deres fælding at dømme.

(304)

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, KM befalingsmand på Mariager kloster, på sin egen og på de Paxer og deres medarvinger deres vegne deres visse bud Tomas Nielsen Tøfting på den ene og havde stævnet Niels Ibsen i ---- , herredsfoged i Hundborg herred, på den anden side for en dom, han til fornævnte ting 4/7 nu sidst forleden, imellem ham med de Paxer og deres medarvingers fuldmægtig Anders Terkildsen i Hov på den ene og Mikkel Christensen Juel i Skjoldborg på den anden side, dømt og afsagt har, anlangende en løgnagtig beskyldning, som han her til landsting deres fuldmægtig Tomas Nielsen Tøfting har beskyldt, at han med løgnagtighed på de Paxer deres vegne skal have sig tilholdt en stykke ejendom ved Klitmøller: så og efterdi for os i rette lægges Morten Paxes underskrevne sendebrev, som indeholder Tomas Tøfting på deres vegne på samme trætte ved Klitmøller at tale, og derimod skriftlig svar under Otte Kås og Erik Kåses hænder på jomfru Helvig Kåses tilbud, at de Paxer intet om samme trætte var bevidst eller dem kunne erindre, at have givet nogen deres fuldmagt i samme trætte, da ved vi ikke på den punkt eller fornævnte dom at dømme, førend samme breve imod hverandre for sin tilbørlig dommer bliver om kendt.

(307)

** var skikket Mogens Kås til Støvringgård, KM befalingsmand på Mariager kloster, på sin egen og på de Paxer og deres medarvinger deres vegne deres visse bud Tomas Nielsen Tøfting på den ene og havde stævnet Mikkel Christensen Juel af Skjoldborg for en vedkendelse og vidne, han til Hillerslev herreds ting 24/7 1621 på velb jomfru Helvig Kås til Nandrupgård hendes vegne vedkendtes og gjort har, anlangende de to huse og tvistige åsteder ved Klitmøller, Anders Rasmussen i nogle år i brug og iboet har, og da på hendes vegne vedkendt deres hus og ejendom imod KM dom og deres lovlig adkomsts breve, endog det ikke skal være befunden af gode mænd den vestre hus og ejendom, som Anders Rasmussen af deres fuldmægtig i brug haft har, at være jomfru Helvig Kås i nogen måder tilkendt: da efterdi denne sag ikke til Mikkel Juels værneting er ordelt, finder vi den did at komme, og der gåes om hvis ret er.

(308)

** var skikket Hans Lauridsen, borger i Nykøbing, på den ene og havde stævnet Anders Knudsen Færgemand sst på den anden side for en uendelig dom, han lader og af berømme her til landstinget forhvervet har, anlangende hvis ---- og trætte dem imellem er om ejendom, for et klagevidne og andre vidner at skal have fået magtesløs dømt, hvorover han formener samme uendelige dom ikke så lovlig at være, som det sig bør, men magtesløs at være: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi ikke befindes synsmænd for samme dom at være stævnet, da ved vi ikke på samme klage og syn at dømme, førend de og lovlig stævnes og siden gåes derom hvis ret er.

(309)

** Christen Olufsen i Egebjerg. så mødte Morten Andersen og berettet, at hr Jens har samme gård i pant, og den ham langsommelig tid har efterfulgt, og fordi sin stedsmåls brev havde udgivet, endog han ikke havde pantebrevet nu her til stede, og fordi begæret respit: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde, og gås derom så meget som lov og ret kan findes, og samme pantebrev da her at til stede føre.

8/10 1625.

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, KM befalingsmand over Mariager kloster, med en opsættelse her af landstinget 30/7 sidst forleden, lydende han da efter anden opsættelse at have stævnet Niels Jensen ved Klitmøller og Jens Envoldsen i Agerholm for en vidne, de til Hillerslev herreds ting 21/12 1624 med Mikkel Christensen i Skjoldborg, på velb jomfru Helvig Kås til Nandrupgård hendes vegne, vidnet og gjort har, anlangende at hans tjener Anne Andersdatter, Anders Rasmussens kone, ved Klitmøller skulle komme løbende efter Christen Mikkelsen, Mikkel Juels søn i Skjoldborg, imellem begge huse ved Klitmøller i den hus, Anders Rasmussen iboede, med en bøsse, som var hanen på, og bød på Christen Mikkelsen med den, hvilke deres vidne han formener usandfærdigt at være vidnet, dem selv til behjælpning, i deres egen sag og ulovlige gerning, som de i den hus kunne med de Paxer og deres medarvinger tilkommer på hans gods, sildegarn, bøsser, kvæg og meget andet gods, han ved hans tjener i deres hus havde ladet indsætte, og de samme tid havde sønder slagen hans bøsser og sildegarn sønder skåren: da efterdi det befindes fornævnte vidnesbyrd og varselsmænd tilforn at have været hid stævnet, og sagen da over 6 uger til i dag er optagen, og ikke de eller nogen endnu er mødt til stede dem at undskylde, efter de nogle gange er bleven påråbt, og vi ikke imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke andet derom kende, end fornævnte vidne og varsel bør magtesløs at være, men efterdi sagen alene med bevilling er optagen til i dag, og ikke endnu igen for os er bleven bevist bemeldte vidner og varsel løgnagtig at være vidnet og afhjemlet, da ved vi ikke nu på deres fælding at dømme.

(311)

** var skikket Jens Jørgensen i Hvidbjerg på sin egen og på menige Hvidbjerg vesterby grander deres vegne med en opsættelse her af landstinget 24/9 sidst forleden, lydende dem da at have stævnet Jens Jepsen i Nørkær for en dom, han her til landsting sidst forleden forhvervet har over efterskrevne vidnesmænd og folk, for de skulle være fældet hver til deres 3 mark for deres hjemsiddelse for en vidne, de til Hindborg herreds ting kort tid siden med Jens Jørgensen i Hvidbjerg vidnet har, på menige vester Hvidbjerg bymænds vegne, anlangende deres forte og fædrift, og fornævnte vidnesfolk nu til dette først kommende landsting vil deres bøder og fald udlægge og deres vidner ydermere at være bestendig, hvorfor Jens Jørgensen formener fornævnte vidne bør ved sin fuldmagt at være: så og efterdi Søren Nielsen og hans medfølgere har vidnet udførlig efter deres alder og minde, at samme jord har været brugt med drøft og grøft til menige Hvidbjerg grander, såvel til vester Hvidbjerg som øster Hvidbjerg mænd, og det fast over recessens hævd, og ingen nøjagtig vidnesbyrd derimod fremlægges, ikke så at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme, ej heller kende Christen Lauridsen og hans medbrødres vidne, som ikke er endelig men af dem selv lagt i tvivl, så nøjagtig, at den derimod ikke nogen magt at have.

(313)

** var skikket velb fru Sofie Brahe, salig Peder Munks, til Sæbygård på hendes tjenere Mads Tomasen i Knæverhede, Jens Tomasen i Skovgård og Mads Pedersen i Favrholt deres vegne hendes visse bud Knud Tomasen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Jens Mikkelsen i Jerslev på den anden side for en dom, han til Vorgårds birketing 1/7 forleden dømt har, anlangende en arv, som hendes tjenere der i birket var tilfalden efter deres salig mor, og Mads Tomasen samt hans svogre og medarvinger at have ladet stævne til fornævnte birketing for æskning, og birkefogden ikke skal have ville anseet hvis, for ham i rette er lagt, men det at have forbi gangen, og hverken efter deres forsæt enten dømt dem til arve æskning eller fra: så og efterdi for birkefogden ikke noksom har været bevislig gjort, hvilke af Tomas Poulsen og Anne Jensdatters børn, der har været udgift med hjemfærd, før eller efter deres død, så han fordi ikke udførlig har om kendt, hvilke der burde at indføre igen eller ikke, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom at være, som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og sligt for ham lovlig at bevislig gøres, og siden, efter at sagen bliver for ham lovlig indstævnet, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(314)

** var skikket velb Jørgen Friis til Favrskov på den ene og havde stævnet velb fru Dorte Vesteni på den anden side, at eftersom Jørgen Friis for nogen tid siden af gode mænd er indført i halvanden gård i nør Ørum for en summa penge, som afgangne Mogens Kruse Jørgen Friis skyldig var, hvilke fornævnte gods Jørgen Friis efter slig for berørte lejlighed bør ham og hans arvinger for ejendom at efterfølge: da efterdi for os i rette lægges to gode mænds indvisning, dem at have gjort Jørgen Friis udlæg i fru Dorte Vestenis gods for samme summa penge, indtil han blev kontenteret og igen skadesløs udfriet, fru Dorte Vestenis fuldmægtig og nu her i dag er mødt og tilstår, han intet at vide samme indvisning at beskylde, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte gods med des tilliggelse og herlighed, efter indvisnings indhold, jo bør Jørgen Friis for ejendom at efterfølge, såfremt det ikke han bliver fraløst efter KM forordning, eller og fornævnte indvisning for sin tilbørlig dommer bliver rykket.

(315)

** var skikket Peder Selgensen i Saltum på den ene og havde stævnet Christen Olufsen i Kvorup på den anden side for en dom, han til Hvetbo herreds ting 13/8 næst forleden, imellem ham og Jens Pedersen i Tamstrup på Christen Mørk i Grindsted og hans søskende og deres værger, dømt har, i hvilken dom han har tildømt salig Hans Mørks arvinger alene at skal føres til skifte og dele så vidt gode mænd har ham tildømt, og deri enhver at være delagtig, som han tager i arv, hvori Peder Selgensen formener ham uret at have gjort, og samme hans dom bør magtesløs blive og ikke at komme ham til hinder eller skade på hans retfærdige arv efter hans hustrus mor, salig Johanne Vognsdatter, og hustrus bror, salig Vogn Hansen, og fremlagde Peder Selgensen efterskrevne tingsvidne af Hvetbo herreds ting den næste lørdag efter påske 1596, Jens Pedersen i Kølskegård at have tilspurgt Peder Selgensen i Tylstrup, om han havde indført noget af de 300 daler, som salig Hans Mørk og Johanne Vognsdatter havde givet ham til medgift med sin hustru Inger Hansdatter, da Peder Selgensen at have svaret og sagt, at hvis salig Hans Mørk og Johanne Vognsdatter havde givet ham og deres datter Inger Hansdatter, det vil han orges og nøjes med: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi gode mænds dom tilholder Peder Selgensen Hans Mørks efterladte gods, såvel som af hvis Vogn Hansens gods i boen fandtes, efter rigtig registrering at føre samtlige arvinger til skifte og dele, og Christen Olufsen dog har tildømt Peder Selgensen at føre Hans Mørks arvinger til skifte og deri nogen Vogn Hansens arvinger forbi gangen, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom eller den dele, derefter drevet er, bør at komme Peder Selgensen til nogen forhindring.

(318)

** var skikket Peder Selgensen i sønder Saltum og gav til kende, hvorledes han af gode mænd efter KM befaling er tildømt at føre alle hans arvinger til skifte og dele hvis over bliver, efter at al rigtig gæld er bleven betalt, af hvis gods, han efter vurdering og registrering efter salig afgangne Vogn Hansen annammet har, og at han skal have ladet sine medarvinger tilbyde rede og regnskab, og de det ikke ville lade forhøre og efterkomme, hvorover han sig højligen at være forårsaget for højere ret at beklage og i lige måde sine medarvinger her til landsting samme sit regnskab at tilbyde og lade forhøre, som han til herreds ting gjort har: så og efterdi Peder Selgensen, som af kommissarier er tilfunden efter KM befaling at føre samtlige arvinger til skifte og dele hvis, af Hans Mørk og Vogn Hansens gods over bliver, efter at vitterlig gæld er betalt, og deri enhver at være delagtig eftersom han tager i arv, og ikke sådan regnskab ---- er gjort, finder vi dem til Hvetbo herreds ting at komme, og der af herredsfogden en visse sted og dag begge parterne at forelægges, hvor de og samtlige skulle være forpligtet at komparere og til stede møde, de eller og deres fuldmægtig ---- gode mænds dom på alle sider at fuldgøres og efterkommes.

(320)

** var skikket hr Jens Jørgensen, forrige sognepræst til Ingstrup, Hjermeslev, Alstrup og Kettrup sogne, med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Peder Mortensen i Borup, Laurids Andersen i Ingstrup med flere for et vidne, de på Hvetbo herreds ting 30/4 sidst forleden vidnet har, anlangende hvis dem er bevidst i Guds sandhed, om hr Jens Jørgensen fik nogen korntiende af dem eller af nogen af Ingstrup og annekssognenes sognemænd år 1606 for sin tjeneste, han med sin kapellan havde gjort og bevist dem i og uden kirken, som en sognepræst sine kære sognefolk pligtig er fra 12/8 1605, der tienden da var ydet, hvilke deres vidne han formener ikke så udtrykkelig at være vidnet, at det burde nogen magt at have eller komme hr Jens Jørgensen til nogen forhindring eller skade: så og efterdi hr Jens Jørgensen selv samme kontrakt har samtykt og med egen hånd underskrevet, det og med provstens dom bevises, hr Søren samme års tiende, om tvistes, at være tildømt, hvilke og siden med lensmanden, bispen og provsternes afsigelse er bekræftet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme kontrakt at sige, men dersom fornævnte mænd ved deres vidne videre at forklare, end de allerede vidnet har, da hvem der på skader, stævner dem til deres værneting og der gås om hvis ret er.

(323)

** var skikket Anders Jensen Guldsmed, borger og indvåner i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget 27/8 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet hr Jens Jørgensen, fordum præst i Ingstrup, som blev afsat både fra kald og embede, som nu boende er i Sæby, anlangende for en uendelig dom, han lader sig af berømme, han til Ålborg byting 15/4 sidst forleden over Anders Jensen forhvervet har, bemeldende nogen gæld, som han efter en bogs indhold ham for beskyldt har, at Anders Jensen på 21 år 1604 skulle være kommen fra Børglum marked til hr Jens Jørgensen, og da skulle have annammet en summa sølv og meget mere gæld, som skal være indskrevet i samme bog, og ikke Anders Jensen findes at være underskrevet, som Anders Jensen formener, urigtig og usandfærdig og ham løgnagtig at være påskreven: så og efterdi samme landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi for os i rette lægges Jens Jørgensens bog og opskrift, hvori findes indskrevet ved dag og tid stykvis når og hvad, Anders Jensen og hans hustru af hr Jens Jørgensen har bekommet, såvel som og hvis, derpå er betalt og oppebåret, hvilke Anders Guldsmed en del ikke benægter men vedgår, og ikke Anders Guldsmed vil vide samme bog for falsk eller urigtig at være, og fogden fordi har tildømt Anders Guldsmed samme efterstående gæld at betale, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme opskrift, ej heller fornævnte bytings dom, så vidt den Anders Guldsmeds anpart vedkommer, at sige, belangende fornævnte vidner, Anders Guldsmed kaldt har, afstod hr Jens Jørgensen.

(328)

** var skikket Mikkel Christensen i øster Assels på hans søster Johanne Christensdatter, boende i Gunderslev i Sjælland, hendes vegne på den ene og havde stævnet Laurids Poulsen i vester Assels, dommer til Nørherreds ting i Mors, på den anden side for en dom, han til fornævnte ting 23/5 sidst forleden dømt og afsagt har, imellem Mikkel Christensen og Kirsten Tomasdatter i Ørding, og fogden i ingen måder at have dømt eller påkendt om hvis, for ham var i rette sat, men har gået fra hovedsagen, som var om hvis arvelod, som Mikkel Christensens søster Johanne Christensdatter kunne tilfalde efter sin salig afgangne bror Mads Christensen, som boede og døde i Ørding, og sin dom i andre ---- heden stillet: så og efterdi fornævnte herredsfoged ---- dømt enten til eller fra ---- Johanne Christensdatter bør ---- lod efter hendes bror ---- ej eftersom for ham ---- indstævnet, men ----, da finder vi efter --- denne hans dom ---- udømt var, og ---- ting igen at komme---- det for ham lovlig ---- endelig imellem ---- adskille ---- Christensdatter ikke samme arv ---- bør i hendes salig bror ---- tilkomme, som det sig ----.

(329)

** var skikket hr Jens Jørgensen, nu boende i Sæby, forrige præst til Ingstrup og annekskirker, på den ene og havde stævnet Peder Mikkelsen, borger og fordum rådmand sst, på den anden side for en dele, han 31/8 sidst forleden til Sæby byting over ham forhvervet har, efter en seddels lydelse med hane egen hånd underskreven, hvilken seddel en mand af Norge, ved navn Mads Andersen, ottende dagen tilforn på fornævnte ting ---- fremlagt har, formeldende at Jens Jørgensen imod Peder Mikkelsens vilje og uden lovlig hjemmel har besiddet og brugt hans hus og gård, hvilken seddel hr Jens Jørgensen formener usandfærdig at være, og samme dele ulovligen efter vrang undervisning at være forhvervet: så og efterdi samme delsbrev ikke formelder på nogen visse post, hvorfor hr Jens Jørgensen skulle være fordelt, så han kunne vide sig derefter at rette, ikke heller befindes nogen dom for samme dele at være gangen, som det sig burde, da finder vi efter sådan lejlighed hr Jens Jørgensen af den dele kvit at være.

(330)

** var skikket Niels Rasmussen, borger og rådmand ---- med en opsættelse her af landsting i dag ---- , lydende ham da at have stævnet ---- Jens Madsen Bjerring ---- for en vidne, de til Viborg byting 11/- ---- og hans borgerlige næring vidnet har, at han ---- næring som en af de fornemmeste borgere ---- næring og handel, som samme deres vidne ---- skal formelde, endog deres vidne ---- skal formelde hvad varer i hvad år eller ---- han skal have med handlet: med flere ord dem på begge sider imellem var, har vi fornævnte parter nu her for retten venligen og vel med sammenlagte hænder forligt og fordragen, så bemeldte borgmester har afstanden fornævnte vidner, så de skal være, som de uvidnet var, og ingen til hinder eller skade at komme, og ---- Niels Rasmussen efter vores ---- underhandling har sig ---- at vil udrede hvis ---- skat og tynge, han efter ---- håndtering, som ---- bør med rette at ---- dermed skal samme sag ---- ophævet, og ikke op ---- af nogen på enten ---- derpå taler i ---- herhos har ---- efter vores ---- hvis klage og ---- kan have haft ---- Christen ---- og andre ---- de ikke har angivet ---- skal kvit være ---- told, de med rette ---- udgive, skal udrede ---- .

(332)

** var skikket Christen Jørgensen Rind, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Christen Skov i Brandstrup på den anden side for en dom, han kort forleden til Viborg byting forhvervet har, anlangende det Christen Rind skulle være Christen Skov nogen penning skyldig, endog Christen Rind ved hans højeste ed højligen benægter sig ingen gæld at være ham skyldig, eller det med brev, segl elle nogen nøjagtig vidnesbyrd skal være bevist: så og efterdi Christen ---- retten har holden ved ---- og oprakt finger, det ---- Christen Skov samme ---- og ikke samme gæld ---- og segl eller andre ---- bevises, og byfogden ---- dømt Christen Rind ---- betale, da ---- lejlighed den hans ---- Christen Rind på ---- hinder eller skade.

(333)

** var skikket Anders ---- . så mødte hr Jens Jørgensen og afstod samme vidne: da efter sådan lejlighed bør den ingen magt at have.

(335)

5/11 1625.

** var skikket velb Gunde Rostrup til Stårupgård på den ene og havde stævnet velb Iver Lykke Eriksen på en anden side for en dom, han til Nørherreds ting kort tid forleden skal have ladet forhverve, anlangende en indførsel, Gunde Rostrup skal have ladet gøre i Bonderupgård og gods i hvis penge, som befindes til ---- i fornævnte gård og gods, som velb Claus Då til Ravnstrup sig til forhandlet har, hvilke pending Claus Då derpå her til landstinget skal have ladet ---- , så og samme penge, Gunde Rostrup efter sin indførsel ---- på Nørherreds ting ved endelig dom at være ---- , såvel som også her til landstinget ved ---- landstings dom, indførsel og andre ---- , mener sig samme bemeldte ---- efter bemeldte lejlighed og domme at efterfølge: da efterdi Gunde Rostrup med Iver Lykke Eriksens ---- hovedbrev beviser sig i samme løfte at have været og hovedbreven indløst, han og med 4 gode mænds indførsel bevislig gører sig i bemeldte tredjepart Bonderupgård, mølle og gods at være indført, så vidt det kunne være bedre og mere værd, end hans pante ---- , bemeldte Claus Då og samme ejendom af gode mænd efter KM befaling er bleven likvideret ---- , som fornævnte gods var bedre end panten nemlig 170 rigsdaler ---- , i retten har ladet deponere og nedersætte, og med endelig herredstings dom bevises, Gunde Rostrup samme 170 daler at være ----, sagen og siden to gange her til landsting har været indstævnet, og to uendelige domme udgivet, som for er rørt, hvilke stander ved deres fuldmagt og ustævnet, så Gunde Rostrup har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ingen endnu er mødt dertil at svare eller nogen modstand herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse ikke andet derom at sige, end fornævnte 170 rigsdaler jo bør Gunde Rostrup at efterfølge, imedens den hans indførsel stander urykket.

(337)

** var skikket velb fru Sofie Brahe, salig Peder Munks, til Sæbygård hendes visse bud Knud Tomasen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Jacob Mogensen i Dalgård, herredsfoged i Nørherred på den anden side for en dom, han 11/10 sidst forleden til Nørherreds ting, imellem fru Sofie Brahe på den ene og velb Iver Lykke Eriksen på den anden side, dømt og afsagt har, hvori han har tildømt Iver Lykke at erlægge og betale fru Sofie Brahe halv tredje tusinde enkende rigsdaler in specie hovedstol med sin rente, skadegæld, kost, tæring og interesse og derfor at have indvisning i Iver Lykkes gods eller løsøre, hvor det findes kan, formener samme dom lovlig og ret at være og bør ved sin fuldmagt at blive, og fru Sofie Brahe nu bør at have indvisning i Iver Lykkes jordegods og løsøre efter KM forordning, med flere ord dem imellem var: da efterdi for os i rette lægges Iver Lykkes udgivne indløste hovedbrev såvel som og hans skadesløs breve, til Peder Munk udgivet, og ikke bevises dem at være holdt og efterkommet, men Iver Lykkes fuldmægtig på hans vegne gælden vedgår, sagen og til herredsting har været indkaldt, og endelig dom der gangen er, som forskrevet stander, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Iver Lykke jo er pligtig samme summa penge med sin rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Jacob Krabbe til Væbnersholm og Christoffer Skade til Kærbygård, som Knud Tomasen på fru Sofie Brahes vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Iver Lykke Eriksens bopæl, og der udæske og gøre fru Sofie Brahe udlæg af Iver Lykkes løsøre, og det rigtig og for en billig værd at taksere og imod bemeldte fordret summa med des rente og interesse likvidere, sker dem der ikke fyldest, da fru Sofie Brahe i anden Iver Lykkes gods, hvor det findes kan, at indvise, så hun bekommer fuld udlæg og betaling for samme sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(340)

** var skikket Søren Lauridsen på Egholm med en opsættelse her af landstinget 8/10 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Kurt Andersen i Ålborg, anlangende for 93 læs hø, som han i nogen år skulle have bekommet af Søren Lauridsen, og han ingen fyldest eller varer af ham derfor igen har bekommet, som han formener, ham lovligen skal overbevises hvad han derfor skulle have fanget varer eller rede pending for: så og efterdi Søren Lauridsen for ting og dom har tilladt Kurt Andersen, at dersom han ville gøre sin ed, det han havde betalt Søren Lauridsen hvis hø, han af ham havde bekommet, ville han betale Kurt Andersen efter hans regnskabsbogs indhold, hvorimod Kurt Andersen straks for ting og dom har gjort sin højeste ed, her og nu for os i rette lægges Kurt Andersens regnskabsbog, hvori klarlig findes indskrevet ved dag og tid, når de har gjort regnskab i dannemænds overværelse, og hvad Søren Lauridsen ham er skyldig bleven, hvilke og med den forpligt, Søren Lauridsen kort tilforn for ting og dom gjort har, bekræftes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme benægtelse vidne, ej heller bemeldte opskrift, at sige eller magtesløs dømme.

(342)

** var skikket velb Just Høg til Kyø, befalingsmand i Børglum kloster, hans visse bud Anders Jensen i Fristrup på den ene og havde stævnet Niels Jensen i Linderup på den anden side for en dom, han sig af berømmer at skulle have til landstinget forhvervet, anlangende slag og skade, som han har gjort Karen Jensdatter i Børglum by, efter syn og sigtelse, og herredsfogden Jens Mikkelsen i Sterup derefter at have ham tildømt sine bøder efter loven at betale, og sagen for Just Høg selv at have forsonet sidste gang han var her hjemme, hvilke Niels Jensen ikke agte ville, men med samme landstings dom ville være fra retten, menende samme dom ikke skal findes lovlig varsel for given og så rigtig at være, det den bør at komme Just Høg eller sagvolderen til nogen forhindring men magtesløs at være, og herredsfogdens dom ved sin fuldmagt at være, og Niels Jensen for unødig trætte, han sin husbond har påført, bør at stande til rette: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi ikke befindes Niels Jensen nogen varsel for samme synsvidne at være givet, så han kunne vidst dertil at svare, ikke heller samme sigtelse af Karen Jensdatter på fersk fod at være gjort, men rum tid efter sådan slagsmål skulle dem imellem været, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme syn og sigtelse, ej heller den dom, derpå funderet er, så nøjagtig, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(344)

** var skikket velb Otte Kruse ---- på den ene og havde stævnet velb fru Dorte Vesteni, salig Mogens Kruses, til Strandet på den anden side for 200 enkende rigsdaler med sin efterstandende rente og interesse, som hans salig far Mogens Kruse har været ham skyldig efter hans derpå udgivne brevs lydelse, hvilke 200 rigsdaler med efterstandende rente, skadegæld, kost, tæring og al anden interesse Otte Kruse formener, hende pligtig at være at betale efter den kontrakts indhold, som imellem hende og ham med andre hans medarvinger oprettet er, hvorpå han til hendes værneting skal have bekommet dom til indvisning i hendes løsøre eller gods, hvilken dom han formener ret at være, hvorfor han formener, ham bør her til landstinget indvisning at meddeles til gode mænd, med flere ord dem imellem var: da efterdi fru Dorte Vestenis fremsendte opbydelse ikke findes ved rigtig registrering under hendes hånd og segl stykvis på hendes gældnere, løsøre og gods at formelde efter KM forordning, som det sig burde, Jørgen Friis og selv tilstår og bekender hende til hendes søster for hendes livs ophold at være fledført, da kunne vi ikke kende denne hendes opbud så lovlig, at den må komme Otte Kruse på hans forfølgning til forhindring, men efterdi for os i rette lægges salig Mogens Kruses udgivne brev på fornævnte 200 daler såvel som og gode mænds kontrakt, det fru Dorte Vesteni 3000 daler i Mogens Kruses gæld at skal betale, da ved vi ikke andet derom at sige, end fru Dorte Vesteni jo bør samme 200 daler med sin rente og interesse at udgive, og fordi tilfinder velb Christen Harbou til Hulris og Niels Krag til Trinderup, som Otte Kruse dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for fru Dorte Vestenis bopæl, og der udæske og gøre Otte Kruse udlæg af hendes løsøre, og det rigtig og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordret summa med des rente og interesse likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Otte Kruse i anden hendes gods, hvor det findes kan, at indvise, så Otte Kruse bekommer fuld udlæg og betaling for samme sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(347)

** var skikket velb Otte Kruse til Balle, Erik Krabbe til Søndersthoved på deres egne og på velb fru Dorte Kruse, salig Terkild Krabbes, til Hestlund hendes vegne på den ene og havde stævnet fru Dorte Vesteni, salig Mogens Kruses, til Strandet på den anden side for 400 enkende rigsdaler in specie med deres efterstandende rente og interesse, som deres salig fars og hustrufars Mogens Kruse har været Jens Iversen i Hoven skyldig efter hans derpå udgivne brevs lydelse, hvilke gæld de skal have været forårsaget at betale, formedelst at velb Tomas Kås til Ørndrup har ladet Otte Kruse efter salig Mogens Kruses skadesløs brevs indhold indmane på sin bror velb Mogens Kås til Frøstrup, KM befalingsmand på Københavns slot, hans vegne, som for samme penge er forlover, og formener hende pligtig at være at betale fornævnte 400 rigsdaler med efterstandende rente, skadegæld, kost, tæring og al andet interesse efter den kontrakts indhold, som imellem hende og dem oprettet er, med flere ord dem imellem var: da efterdi fru Dorte Vestenis fremsendte opbydelse ikke findes ved rigtig registrering under hendes hånd og segl stykvis på hendes gældnere, løsøre og gods at formelde efter KM forordning, som det sig burde, Jørgen Friis og selv tilstår og bekender hende til hendes søster for hendes livs ophold at være fledført, da kunne vi ikke kende den hendes opbud så lovlig at være, at den må komme Otte Kruse og Erik Krabbe på deres egne og fru Dorte Kruses vegne på deres forfølgning til forhindring, men efterdi for os i rette lægges Mogens Kruses udgivne indløste hovedbrev på 800 rigsdaler med sin rente, såvel som og hans udgivne skadesløs brev til Mogens Kås, som for samme penge har været forlover, det og befindes Otte Kruse for samme 400 daler med des rente at have været manet, indtil han derfor har måttet Tomas Kås på sin brors vegne tilfreds stille, gode mænds kontrakt og tilholder fru Dorte Vesteni 3000 daler i salig Mogens Kruses gæld at skulle betale, såvel som og samtlige arvinger hans begravelses bekostning ---- til herredsting har været indstævnet, og endelig dom er gangen, som forskrevet stander, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fru Dorte Vesteni jo bør samme fordrede penning med sin rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Christen Harbou til Hulris og Niels Krag til Trinderup, som Otte Kruse, Erik Krabbe på deres egne og fru Dorte Kruses vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for fru Dorte Vestenis bopæl, og der udæske og gøre Otte Kruse, Erik Krabbe på deres egne og fru Dorte Kruses vegne udlæg af hendes løsøre og det rigtig og for en billig værd taksere, og imod den fordret summa med des rente og interesse likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Otte Kruse, Erik Krabbe og fru Dorte Kruse i andet hendes gods, hvor det findes kan, at indvise, så de bekommer fuld udlæg og betaling for bemeldte gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(1)

-/- 1626.

** var skikket Niels Pedersen ---- : da efterdi samme sag findes tilforn tre gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor tre uendelige domme rt udgangen, i hvilke samme æskning er magtesløs funden, indtil hvem der har i at sige stævner på ny, hvilke tre ---- findes lovlig at være læst og forkyndt, ---- opskriften derom formelder, så Laurids Pedersen har haft noksom respit samme domme ---- kunne have ladet igen kalde, og han det ikke gjort har, hvorfor Niels ---- Iver Pedersen og Christen Pedersen har været forårsaget nu atter tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke Laurids Pedersen endnu er fremkommen eller nogen på hans vegne nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme æskning magtesløs at være og ikke at komme Niels Pedersen, Iver Pedersen og Christen Pedersen til forhindring.

(2)

** var skikket Anders Knudsen Færgemand, borger i Nykøbing i Mors, på en ene og havde stævnet Søren Jensen Skriver, Morten Pedersen med flere på den anden side for et syn, som de har hjemlet og afsagt til Nykøbing byting 15/10 1625, imellem Anders Knudsen og Hans Lauridsen Kræmmer, anlangende om begge deres ejendomme, hvorfor Anders Knudsen formener sig deri uret at være sket, efterdi Hans Lauridsen Kræmmer skal have ladet flytte sit agerrum, så de kom i trætte om fornævnte ejendom med hverandre, og i steden ladet bygge og opsætte en lidet rødt hus, og des lejlighed har fornævnte synsmænd ikke afhjemlet i deres syn, hvor meget som det hus, der står østen til Hans Lauridsens ejendom, er bygget ham for nær: så og efterdi fornævnte synsmænd ikke udførlig ved alen eller mål har forklaret, hvor vidt Hans Lauridsens ejendom, efter begge parternes adkomst, ved samme bygge skulle være forkrænket, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den deres syn så noksom fuldkommen, at den bør nogen magt at have.

(3)

** var skikket Laurids Pedersen og fremlagde et underskreven brev, lydende som efterfølger, Jørgen Grubbe til Tostrup, KM befalingsmand på Vestervig kloster, lader give til kende, at jeg efter forordning på mine børns vegne efter velb fru Anne Krabbe til Baggesvogn vil arv og gæld vedtage, så vidt mig for min anpart med rette kan tilkomme, datum Vestervig 9/1 1626.

(4)

** var skikket velb fru Sofie Brahe, salig Peder Munks, til Sæbygård hendes visse bud Knud Tomasen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Christen Jensen i Intrup, birkefoged til Resen birketing, på den anden side for en dom, han til Resen birketing 14/12 sidst forleden dømt har, imellem fru Sofie Brahe og Hans Lykke Eriksen, hvori han har tildømt Hans Lykke at betale fru Sofie Brahe 11000 enkende rigsdaler in specie hovedstol med sin rente og interesse, eller derfor at have indvisning i hvis jordegods og løsøre, som Hans Lykke arveligen kan tilfalde efter salig fru Anne Krabbe: da efterdi for os i rette lægges gode mænds indførsel på hvis rest, fru Sofie Brahe hos Hans Høg har at fordre, såvel som og andre Hans Lykkes indløste hovedbreve, og ikke bevises samme fordret summa af ham at være erlagt, men hans fuldmægtig her for retten endnu gælden vedgår, sagen og til birketing har været indkaldt, og endelig dom der gangen er, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Hans Lykke jo er pligtig samme summa penge med sin rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Otte Kås til Hingø og Niels Arenfeldt til Knivholt, som Knud Tomasen på fru Sofie Brahes vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med kongens foged drage for Hans Lykkes bopæl, og der udæske og gøre fru Sofie Brahe udlæg af hans løsøre, og det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordret summa med des rente og interesse likvidere, sker dem der ikke fyldest, da fru Sofie Brahe i anden Hans Lykkes jordegods eller tilfalden arv, hvor det findes kan, at indvise, så hun bekommer fuld udlæg og betaling for sin gæld, efter KM forordning, som det sig bør, og eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(6)

** var skikket velb Holger Gagge til Bolstofte hans visse bud Jens Gregersen, borgmester i Nykøbing, på den ene og havde stævnet velb Mogens Kås til Tidemandsholm på den anden side for en gård, liggende i Nørherred kaldes Hestbæk, han sig skal tilholde efter gode mænds indførsel, uanseet at det er imod en nøjagtig og fuldkommen pantebrev, som Holger Gagge derpå tilforn gjort og givet er af salig og velb Peder Bille til Lindved efter en KM tilladelse: så og efterdi for os i rette lægges gode mænds indvisning, det de har indvist Mogens Kås iblandt andet i fornævnte gård Hestbæk for sin betaling og gæld, og derimod Peder Billes brev, det han samme gård til Holger Gagge har pantsat, hvilke gode mænds brev vi ikke er dommer over, da ved vi ikke i samme sag at dømme, men hvem på skader indkalde sig samme sag for sin tilbørlig dommer, og der gåes om hvis ret er.

(7)

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, befalingsmand i Mariager kloster, hans visse bud Jens Jørgensen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet velb fru Dorte Vesteni, afgangne Mogens Kruses, til Strandet på den anden side, for at eftersom han for nogen tid forleden skal efter KM forordning og lovlig dom og indvisning på Anders Stangerum og nogen umyndige børns vegne i Mariager, han er værge for, ved gode mænd har bekommet udlæg i fru Dorte Vestenis efterskrevne gårde og gods for en summa pending, hendes salig afgangne husbond Mogens Kruse skal have været Anders Stangerum på fornævnte børns vegne skyldig bleven, hvilke gårde Mogens Kås formener bør ham på Anders Stangerums og fornævnte børns vegne for ejendom at efterfølge, med flere ord dem imellem var: da efterdi for os i rette lægges to gode mænds indvisning, dem at have gjort Mogens Kås på Anders Stangerum og Poul Pedersens børns vegne udlæg i fornævnte gods for bemeldte summa pending, indtil han blev kontenteret og igen skadesløs udfriet, sagen og siden to gange her til landstinget har været indstævnet, og to uendelige domme udgangen, som stander ved deres fuldmagt og ustævnet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end samme gårde og gods med deres ejendom og herlighed jo bør Mogens Kås på Anders Stangerum og Poul Pedersens børns vegne for ejendom at efterfølge efter indvisnings formelding, med mindre det ham bliver fraløst efter KM forordning, eller og fornævnte indvisning for sin tilbørlig dommer bliver rykket.

(10)

** var skikket velb Kurt ---- til ---- gård hans visse bud Poul Andersen i Hebelstrup på den ene og havde stævnet Anders Kjærulf i Knepholt, herredsfoged i Kær herred, på den anden side for en dom, han til Kær herreds ting 9/7 1625 dømt har, hvori han har dømt Kurt Berlov at være til rede og regnskab med Christen Munk i Gettrup for 100 enkende rigsdaler, som Christen Munk var afgangne jomfru Anne og jomfru Christence Axelsdatter, som døde i Ålborg, skyldig efter to hans udgivne hovedbreves lydelse, og ville med nogen løse opskrifter og beviser ham samme gæld betale, ej heller skal indstille sig på samme gæld at være betalt i nogen måder: så og efterdi for herredsfogden har været i rette lagt to Christen Munks udgivne breve på 100 rigsdaler, han jomfru Christence og Anne Axelsdatter er skyldig bleven, og ikke derimod er fremlagt nogen rigtig kvittants, som sig imod samme breve refererer, hvormed kunne bevises, samme hovedsumma at være erlagt, og fogden dog har funden dem til regnskab, ved vi ikke den hans dom at følge, og efterdi Niels Nielsen og hans medfølgere har vidnet på hvis, de jomfru Christence skal have ført, og det siden hun ved døden er afgangen og ikke i hendes levende live, da hun kunne vidst dertil at svare, ikke heller hendes arvinger for samme vidne befindes nogen varsel at være givet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(12)

** var skikket Anders Bertelsen Skøt, fordum tjenende på Birkelse, hans visse bud Baldser Hansen, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet efterskrevne sandemænd i Hvetbo herred på den anden side for en deres ed og tov, de 17/12 sidst forleden her på landsting svoren har, bemeldende at de har svoren Anders Bertelsen manddød over og fra sin fred for en oprørsk geselle, navnlig Jens Sørensen Kræmmer, som ham uden al billig årsag har overfalden med ord og gerninger, ham ud af nødværge at have dræbt og ihjel slagen, og deres ed funderet eftersom de selv sandhed har derom udspurgt, og ikke de har navngivet ud af hvem eller hvorledes og ved hvad middel, de sandhed anderledes, end syn og vidne om formelder, skal være bevist, efterdi noksom for dem har været i rette lagt synsvidne hvad skade, den døde har gjort den levende, så og tingsvidne hvorledes det ---- ved tilgangen, som de godtfolk har vidnet, hos var, der gerningen skete, formenende dem ingen bedre kundskab af nogen derom at kunne bekomme end af dem, det har seet og hørt: så og efterdi for sandemændene er bevislig gjort, det Anders Skøt og Jens Kræmmer er kommen ud af stuedøren sammen, og Jens Sørensen da straks har fanget hans bane, og ikke er bevislig gjort, det Jens Sørensen har haft i sin hånd enten kniv eller værge, hvormed han Anders Bertelsen på sin liv kunne eftertragte, men med syn er bevist, det Jens Sørensen har haft adskillige dødelige sting og sår med mere slag og skade, og sandemændene efter fornævnte vidne og syn, så og deres egen sandheds udspørgelse, som loven dem tilholder, har Anders Bertelsen Skøt fredløs svoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke den deres ed og tov at imod sige.

(15)

** var skikket Niels Lauridsen, borger og indvåner i Ålborg, på den ene og havde stævnet Jens Tomasen, borger i Skagen, på den anden side for nogen gæld, han lader sig af berømme, Niels Lauridsens steddatter, salig Maren Knudsdatter, salig Peder Christensens efterleverske, skulle være ham pligtig efter en håndskrifts indhold, såvel som efter en opskrift og bekostning, han skulle have gjort i Malmø, anlangende salig Maren Knudsdatter og hendes børns begravelse, uanseet det fornævnte håndskrift skulle være gjort formenende på de tider, salig Maren Knudsdatter ikke at have været hendes egen værge og derfor ikke kunne udgive nogen håndskrift: så og efterdi for os i rette lægges to Maren Knudsdatters underskrevne håndskrifter på bemeldte gæld, som forskrevet stander, og ingen kvittants derimod fremlægges, ikke heller samme håndskrifter vides for urigtig, da ved vi ikke imod samme håndskrifter, ej heller bemeldte begravelses opskrift, så vidt billigen deraf kan eragtes at være bekostet, at sige eller magtesløs dømme.

(16)

** var skikket velb Jørgen Munk til Højgård hans visse bud Gregers Hvid, foged på Vrejlev, på den ene og havde stævnet velb Truid Bryske og hans hustru fru Karen Friis på den anden side, for at eftersom han ved gode mænd skal være indført i noget deres jordegods for en summa pending, som de ham skal have skyldig været, hvorfor Jørgen Munk formener, at samme jordegods bør ham for ejendom at efterfølge: da efterdi for os i rette lægges to gode mænds indvisning, dem at have gjort Jørgen Munk udlæg i bemeldte gods for samme summa penge, indtil så længe han blev kontenteret, sagen og siden to gange her til landsting har været indstævnet, og to uendelige domme udgangen, hvilke stander ved deres fuldmagt og ustævnet, og ikke Truid Bryske og fru Karen Friis endnu er mødt eller nogen på deres vegne nogen modstand at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end samme gods med des tilliggelse, efter indvisnings indhold, jo bør Jørgen Munk for ejendom at efterfølge, såfremt det ikke ham bliver fraløst efter KM forordning, eller og fornævnte indvisning for sin tilbørlig dommer bliver rykket.

(18)

28/1 1626.

** var skikket velb Iver Lykke Christoffersen på Bigum på den ene og havde stævnet Søren Jensen i Kanstrup, herredsfoged i Hillerslev herred, på den anden side for en dom, han til Hillerslev herreds ting 1/11 sidst forleden år 1625 dømt og afsagt har, hvori han har tildømt Jesper Vinter og Laurids Christensen i Kelstrup med flere for en adskillig stor summa penning, de skulle tale jomfru Johanne Lykke til Bajlumgård hendes minde for, hvilket fornævnte penning fornævnte mænd ved deres højeste helgens ed benægter ikke at have udlovet eller været hende skyldig, hvilken noksom og med hendes underskrevne kvittants er at bevise, at de har ærligen ydet og klart gjort for alt deres skyld og landgilde, imens og al den stund de var hendes tjenere: så og efterdi ikke for fogden har været bevislig gjort, fornævnte mænd, Laurids Christensen undtagen, af jomfru Johanne Lykke at have sted og fæst, så de derfor var pligtig nogen stedsmåls penge til hende at udgive, det og med jomfru Johannes eget udgivne brev befindes, Laurids Christensen til snapsting nu næst forleden med sin efterstandende stedsmål at være bedaget, og han dog samme tid derfor er tildømt derfor at lide tiltale, samme hans stedsmåls rest i summen efter hendes brev ikke heller med hendes underskrevne restants stemmer overens, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom bør at komme samme mænd til hinder eller skade.

(21)

** var skikket Mads Andersen i Vojel på Furland hans visse bud Tøger Villadsen i ---- på den ene og havde stævnet Iver Christensen i Åsted, nu boende i Sæbygård, Anders Nielsen i Risumgård med flere for et vidne, de til Åsted birketing 17/12 nu sidst vidnet har, at de skulle have hørt rygte og tidende, at Mads Andersen har været berygtet for trolddom på halvt andet års tid, uanseet at de ikke i samme deres vidne udførlig at have specificeret eller forklaret i hvad udtrykkelige måder, de med en god samvittighed vitterlig er, at Mads Andersen skal i trolddoms kunster være skyldig eller brødig eller dermed gjort nogen skade gerning på nogen deres velfærd, dem til bræk eller skade i nogen måder, hvilke vidne han formener ikke skal findes så lovlig eller ret at være, at de bør nogen magt at have: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgangen, i hvilke samme vidner er magtesløs funden, indtil hvem der havde i at sige, stævnet på ny, hvilke to domme findes at være påskrevet, lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom formelder, så fornævnte personer har haft noksom respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og de det ikke gjort har, hvorfor Mads Andersen har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade, og ikke bemeldte personer endnu er fremkommen eller nogen på deres vegne nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme vidner magtesløs at være og ikke komme Mads Andersen på hans ære, gode rygte og navn til forhindring eller skade i nogen måder.

(22)

** var skikket velb Anders Friis til Krabbesholm, KM befalingsmand på Sejlstrup, hans visse bud Jacob Jensen, foged der sst, på den ene og havde stævnet velb fru Anne Friis, afgangne Gert Rosenkrantzes, til Stensballegård på den anden side for nogen uendelige landstings domme, som hun lader sig af berømme at skal have ladet forhverve over en birketings dom, som Christen Jensen i Intrup, birkefoged i Resen birk, imellem ham og fru Anne Friis dømt har, formener samme uendelige domme ikke så lovlig og ret at være, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi fornævnte birkefoged ikke i sin dom in originali har ladet inddrage fru Anne Friises skriftlige anfordring på hver brev, hun af Anders Friis kræver, ikke heller Anders Friises revers på hvis breve, han fru Anne Friis tilbyder at ville rever ---- at deraf kunne forfares hvis breve, som var til stede eller ej, da finder vi den birketings dom at være, som den udømt var, og sagen til birketinget igen at komme, og når det for fogden lovlig indstævnes, at til stede føres beviser på hvis breve, Anders Friis bør fra sig at lægge, såvel som og deres anfordring og tilbud med andre dokumenter fuldkommelig i dommen at inddrages og derefter uden videre forhaling dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(25)

** var skikket velb Iver Kås til Ulstrup på hans egne og velb Johan Anrep til Grønkær og hans medarvingers vegne, efter salig Eggert Kås, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da at have stævnet Anders Rolandsen, byfoged i Viborg, for en dom, han til Viborg byting 4/7 sidst forleden dømt og afsagt har, og deri har frafunden fornævnte arvinger fra åråds landstings vidne og ikke har villet tilstede dem beskrevet over velb Johan Rantzau til Estvadgård, for han skulle have med været, da salig Eggert Kås blev dræbt og ihjel slagen på Nytorv i Viborg, men det at ordeles for hans tilbørlig dommer, herhos fremlagde Johan Rantzau sin efterskrevne erklæring om samme drab, som skulle være gjort af en, ved navn Peder Basse, som skulle være bortrømt: så og efterdi Iver Kås på sine og sine medarvingers vegne har været lysning begærende af byfogden beskrevet over Johan Rantzau om morderisk åråd at sværges, hvilke var Johan Rantzaus ulempe anrørende, og byfogden fordi ikke har vidst samme lysning over Johan Rantzau at udstede, men det at ordeles for hans tilbørlig dommer, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme dom at imod sige eller fogdens ulempe deri at kende.

(27)

** og nu fremlagde Carsten Andersen en dom her af landstinget 17/12 sidst forleden, i hvilke fornævnte mænd er tilfunden under deres faldsmål at vidne, derhos berettet Carsten Andersen, at fornævnte mænd siden har været stævnet og ikke deres sandhed bekendt, mente de fordi til deres 3 mark fældet at være: efter sådan lejlighed finder vi fornævnte mænd for deres hjemsiddelse og uhørsom enhver til deres 3 mark fald, indtil (blank)

(28)

** var skikket Anders Hansen, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet Jens Andersen, borger og rådmand sst, på den anden side for nogen vidner, som han har ladet forhverve til Ålborg byting, anlangende en skade, som han skulle have lidt på sit fisker redskab og garn i Skåne fiskeriet, og samme vidner har både synet og vidnet, og ikke Anders Hansen er stævnet og kaldt til samme syn: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet om nogen visse dag eller tid, når samme fisker redskab skulle være forbleven, de ikke heller i deres vidne udførlig forklarer dem at være vitterligt, samme garn og redskab, formedelst Anders Hansens forsømmelse, at skulle være forkommet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller fornævnte bytings dom, derefter dømt er, så noksom, at de bør nogen magt at have eller komme Anders Hansen til nogen forhindring.

(30)

** var skikket velb Palle Rodsteen til Lundsgård hans visse bud Søren Pedersen Milbakken med en opsættelse her af landstinget 3/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Laurids Nielsen, borger i Sæby, for en uendelig dom, han her til landstinget ved sin bror Peder Nielsen har ladet forhverve og den 24/8 sidst forleden på Sæby byting lagt i rette imod ham og ham sin ret dermed forspildt, hvilke dom han formener efter en løgnagtig beretning at være forhvervet, idet han skal have berettet i sin stævning for samme dom at have stævnet Palle Rodsteen og fru Ingeborg Skeel, dog aldrig at have givet dem nogen varsel, ej heller givet byfogden Poul Kock i Sæby nogen varsel for samme dom, hvorfor han formener samme dom bør magtesløs at være: så og efterdi samme landstings domme på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi af fornævnte bytings dom forfares, Laurids Nielsens fuldmægtig ikke at have indladt sig i nogen rettergang om hovedsagen, men alene efter hans fuldmagt begæret stævning over byfogdens uendelige dom, og sagen sig at måtte bero, indtil de kunne i rette kaldes, og fogden dog ikke har meddelt ham stævning og sagen optaget, men straks dømt endelig, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom ikke at komme Laurids Nielsen eller hans hustru til nogen forhindring.

(33)

** var skikket Laurids Nielsen, borger i Sæby, på den ene og havde stævnet Simon Nielsen i Ørslev og Christen Nielsen sst på den anden side for et vidne, de til Sæby byting 3/7 1622 vidnet har, at på juleaften, da var 2 år, skal de have været med Niels Jørgensen i Ris i lille Tamstrup og ydet 15 tønder rug og siden straks efter jul skulle Niels Jørgensen have ydet ham 2 tønder byg, endog deres vidne ikke formelder at de siden jul skal have været i lille Tamstrup det enten seet eller hørt: så og efterdi samme landstings domme på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi Simon Nielsen og Christen Nielsen ikke har vidnet på fersk fod, men 2 år efter samme korn skulle være ydet, de ikke heller har vidnet en part på nogen visse dag eller tid, samme deres vidne ikke heller med nogen kvittants eller nøjagtig bevis befæstes, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne såvel som fornævnte dom og dele, derefter drevet er, magtesløs at være.

(35)

** var skikket velb jomfru Johanne Lykke til Bajlumgård hendes visse bud Niels Basse i Årup på den ene og havde stævnet Christen Christensen i Haverslev, herredsfoged i Han herred, på den anden side for en dom, han til Han herredsting 12/12 1625 dømt har, anlangende to skudsmålsmænd, ved navn Jens Pedersen og Christen Pedersen, han deri kvit dømt har for et skudsmål, de til Han herreds ting 7/3 nu sidst forleden gjort har imod jomfru Johanne Lykkes fuldmægtig, i så måder at velb Falk Gøye til Bratskov skal så lovlig have været i KM ærinde og bestilling forhindret, at han ikke kunne møde at svare for sig, uanseet det skal være ubevist, det Falk Gøye har været i KM ærinde og bestilling forhindret: så og efterdi bemeldte skudsmål tilforn har været hid stævnet, og den da ved endelig dom er ved magt funden, og ikke jomfru Johanne Lykke for herredsfogden eller endnu for os har bevislig gjort, det Falk Gøye på de tider, samme skudsmål svoret er, skulle have været på andre steder eller hverv, end deres skudsmål om formelder, så deraf kunne forfares, dem usandhed at have hjemlet, og herredsfogden fordi har Jens Christensen og Christen Pedersen for tiltale kvit dømt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme herredstings dom at imod sige, eller fogdens ulempe deri at være.

(37)

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, KM befalingsmand over Mariager kloster, med de Paxer og deres medarvinger deres visse bud Tomas Nielsen Tøfting med en opsættelse her af landstinget 17/12 sidst forleden, lydende dem da at have stævnet Søren Jensen i Kanstrup, herredsfoged i Hillerslev herred, for en dom, han til fornævnte ting 15/11 nu sidst forleden, imellem Christen Sørensen på velb jomfru Helvig Kås til Nandrupgård hendes vegne på den ene og deres fuldmægtig Tomas Nielsen Tøfting på den anden side, dømt og afsagt har, anlangende fylding og dom, som Tomas Nielsen på deres vegne over sandemænd i Hillerslev herred, efter klage og sandemænds opkrævelse var begærende, til at sætte og gøre ret skel imellem de tvistige huse, mark og møllesteds ejendom ved Klitmøller: så og efterdi det befindes jomfru Helvig og jomfru Karen Krabbe ved deres skriftlige indlæg for herredsfogden at have vedkendtes fri fællig i vester Vandet sognefælled, hvor samme trætte sig skal begive, og de ikke for samme fylding var givet nogen varsel, og herredsfogden fordi ikke har villet stede fylding på sandemænd, da ved vi efter sådan lejlighed ikke den hans dom at imod sige.

(39)

** var skikket Albret Witkop, borger til Hamborg, hans visse bud Hans Pich sst på den ene og havde stævnet Peder Sørensen, Peder Ostenfeld, borgmestre i Viborg, samt Peder Jensen Skriver, Anders Rolandsen, Søren Bjerring og Christen Rasmussen, rådmænd sst, på den anden side for en dom, de til Viborg rådhus 18/1 sidst forleden, imellem Albret Witkops fuldmægtig Hans Pich og Jens Pedersen, borger og rådmand i Viborg, dømt og afsagt har, hvori de har kvit funden Jens Bjerring for 200 sletdaler, han Albret Witkop skyldig skulle været, efter hans udgivne brevs indhold, formener samme dom ikke så noksom og ret at være dømt og afsagt, at den bør at komme Albret Witkop på hans retfærdige gæld til nogen forhindring: så og efterdi Jens Bjerrings håndskrift alene tilholder ham samme 200 daler til elver tid, ved en vekselbrev af en god mand, Albret Witkop at skulle betale, hvorefter han Laurids Jellesen samme håndskrift på samme penge til Albret Wittkop har forskikket, og Albret Witkop samme Laurids Jellesens brev 12/4 1625 af Johan Lenop på Jens Bjerrings vegne har annammet og ham for kvitteret, og befindes Albret Witkop med egen hånd samme Laurids Jellesens brev at have påskrevet, det han den 13/4 derefter har bedaget Laurids Jellesen 4 uger derefter samme penge at skulle betale, ved hans ære, tro og love, så deraf eragtes Albret Witkop Laurids Jellesens brev for samme veksel til fulde at have entfanget og siden hos sig beholden, som endnu hans fuldmægtig har i værge og her i rette lagt, og borgmestre og råd fordi ikke har vidst at dømme Jens Bjerring i nogen forfølgning for samme gæld, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod borgmestre og råds dom at sige eller magtesløs dømme.

(42)

25/2 1626.

** var skikket velb Jørgen Grubbe til Tostrup, befalingsmand på Vestervig kloster, hans visse bud Niels Jensen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet velb Falk Gøye til Bratskov for et skøde og gavebrev, han af hans kære moster velb fru Anne Krabbe til Baggesvogn har sig til veje bragt og nu begærer indvisning i salig fru Anne Krabbes jordegods og løsøre efter, hvilke skødebrev han formener på sine børns vegne ikke så lovligen og nøjagtigen at skal være, som det sig bør, for det første skal samme brev findes at være udgivet imod fru Anne Krabbes og salig fru Dorte Krabbes forrige udgivne brev og segl: så og efterdi salig fru Anne Krabbes brev, for os er fremlagt og beskyldt, befindes en adels persons brev at være, som vi ikke er dommere over, da hvem på skader indkalde sig samme brev for sin tilbørlig dommer og der gå om hvis ret er.

(50)

** var skikket velb jomfru Johanne Lykke til Bajlumgård hendes visse bud Niels Basse i Årup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da at have stævnet velb Falk Gøye til Bratskov, anlangende en skøde og gavebrev, han og hans hustru har til veje bragt af hendes salig moster fru Anne Krabbe til Baggesvogn, at hun skulle have skødet og givet Falk Gøye et anseligt stort stykke gods i Vorgård birk, så for det første er hendes beskyldning til fornævnte brev, at det ikke er specificeret i fornævnte skøde og gavebrev, hvor vidt fornævnte gods årligen skylder, så deraf kunne erfares, hvor meget og stor den landgilde og oppebørsel kunne være, som deraf årligen kunne gange: så og efterdi fru Anne Krabbes brev, for os er fremlagt og beskyldt, befindes en adels persons brev at være, som vi ikke er dommere over, da hvem på skader indkalde sig samme brev for sin tilbørlig dommer og der gå om hvis ret er.

(54)

** var skikket velb Mogens Høg til Kærgårdsholm på sin tjener Hans Jensen i Veddum hans vegne hans visse bud Hans Jensen på den ene og havde stævnet Jens Christensen i Håsum sønderby på den anden side for en delsvidne, han har forhvervet over ham til Hindborg herreds ting for 11 daler og sine ---- , som var hans stedsøns penge, hvilke penge, efter hans brevs indhold, han har anvendt og bekostet på en af hans stedsønner, ved navn Erik Christensen, siden hans brev er udgivet, og ikke hans værge Jens Christensen ville enten forsørge ham med øl og mad i hans sygdom, hvorfor Hans Jensen formener sig uret at være sket, at han skulle deles for den del, han har anvendt og bekostet på hans stedsøn i hans nød og trang i hans sygdom: så og efterdi Hans Jensen samme gældsbrev har udgivet og med egen hånd underskrevet, ved vi ikke den at imod sige, og efterdi samme herredstings dom ikke lyder længere, indtil sagen igen for fogden bliver indkaldt, da hvem på skader indkalde sig sagen for herredsfogden igen, og der gå om hvis ret er, disligeste efterdi Hans Jensen befindes, førend endelig dom er gangen, at være delt bleven, bør han af den dele kvit at være.

(56)

** var skikket fru Anne Brahe, salig Otte Lindenovs, til Borreby hendes visse bud Mourids Lauridsen, foged på Østergård, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet velb Falk Gøye til Bratskov for et skøde og gavebrev, han har til veje bragt af hans salig moster fru Anne Krabbe, i hvilke hun skulle have skødet og givet Falk Gøye et anseligt stor stykke gods i Vorgård birk, så for det første er hendes beskyldning til fornævnte brev, at det er ikke specificeret i fornævnte brev, hvor højt og vidt fornævnte gods årligen skylder, så deraf kan erfares, hvor meget og stor den landgilde og oppebørsel kan være, som deraf årligen kan af gange: hvis her skal indføres i denne dom skal tages af jomfru Johanne Lykkes, som stander næst for og skal følges ord fra ord, både sentens og det andet, som den lyder.

(57)

** var skikket Jens Nielsen Pedersen, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet hans hustrus stedfar Søren Jespersen Smed, borger sst, for en skiftebrev, han for nogen tid siden ved hendes værge Niels Madsen i Moskær skal have gjort på hans hustru Kirsten Andersdatter hendes fædrene arv, som hende efter hendes salig far Anders Madsen har kunnet tilfalde, som døde i Viborg, hvilke arveskifte skal være gjort ved efterskrevne fire mænd og samme skiftebrev har forseglet, hvilke skifte og skiftebrev Jens Nielsen formener ikke så rigtige eller retfærdige at skal være gjort, som det sig burde, eftersom han formener, at hans hustrus fædrene gods og løsøre ikke skal være alt sammen kommen til skifte eller i skiftebrevet indført, så fremlagde Søren Smed efterskrevne skiftebrev, at 2/8 1604 har vi efterskrevne været over skifte og jævning imellem Søren Jespersen på hans hustru, Ester Madsdatter, hendes vegne, og Niels Madsen i Moskær på hendes børns vegne, som han er værge for: da efter mange flere ord dem imellem var, blev de nu her for retten med sammenlagte hænder venligen forligt og fordragen i så måder, at Søren Smed skal give og betale Jens Pedersen halvparten af den summa penge, løsøre efter skiftebreve er for vurderet, gården undtagen, og holde ham kvit for hans hustrus salig fars gæld, og der foruden lade Jens Pedersen lade blive følgagtig den bryggekedel, som fandtes efter hendes salig far, der tilmed at give Jens Pedersen en ko, som nu med det første skal ham fornøjes, og han så straks igen skal give Søren Smed nøjagtig afkald for hans hustrus fædrene arv, så al deres tvist om fornævnte arv dermed aldeles skal være nederlagt.

(59)

** var skikket Peder Christensen Hase, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Peder Højlund, borger sst, for en vidne, han 31/8 nu sidst på Viborg rådhus skal have vidnet, anlangende at på lørdag næst forleden, var 3 uger, om natten imellem 10 og 11 slet han kom af marken, da hørte han en vogn i mester Villums have på nogen ager, kaldes Splind, da skulle han have seet, at Peder Hase og hans hustru læsset på deres vogn af mester Villums havre, hvilke hans vidne han formener ikke så sandfærdig at være, men det af had og avind ham på vidnet: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgangen, i hvilke samme vidne er magtesløs kendt, som for er rørt, hvilke domme findes lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften om formelder, så bemeldte personer har haft noksom respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og det ikke sket er, hvorfor Peder Christensen har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke bemeldte personer endnu er fremkommen eller nogen på deres vegne nogen undskyldning eller gensigelse her imod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse fornævnte vidne magtesløs at være og ikke at komme Peder Christensen Hase eller hans hustru på deres ære eller lempe til nogen forhindring.

(60)

** var skikket velb Hans Lindenov til Hundslund, KM befalingsmand på Kalundborg slot, hans visse bud Hans Pallesen, foged på Ørslev kloster, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Peder Christensen i Torsø, Christen Andersen sst og deres medbrødre synsmænd for et synsvidne, de til Fjends herreds ting 31/1 sidst forleden skal have omhjemlet, anlangende nogen får og et lam, som skulle være af hans velb husbonds lam, som de der ved fornævnte ting har synet, seet og afhjemlet for Jens Andersen Hald i Stenhus, uanseet der ikke for samme syn skal være given så lovlig varsel, som det sig bør, så at samme syn bør nogen magt at have: da efter flere ord dem imellem var, blev det så forhandlet, at Jens Andersen, straks han nu hjem kom, samme lam til Ørslev kloster skal fra sig lade levere, og dermed formedelst vores underhandling afstod Jens Pallesen hvis domme og vidner, i sagen gangen er, så de ingen skal komme til hinder eller skade i nogen måder.

(62)

** var skikket velb Just Høg, hofmester for det kongelige adelige akademi Sorø, hans visse bud Anders Jensen i Fristrup og havde på hans tjener Lisbet Tøgersdatters vegne på den ene stævnet Clemend Bertelsen i Furreby på den anden side for et æsknings vidne, han til Børglum herreds ting 6/12 sidst forleden skal have forhvervet, anlangende nogen sølv og andre varer, hendes salig husbond Peder Lauridsen, som boede og døde i Furreby, af hans hus imod hans vilje og minde skal have bekommet, dis uanseet Clemend Bertelsen ikke selv skal kunne benægte, han jo selv mesten parten af samme sølv og varer til Peder Lauridsen i hans levende live har pantsat: så og efterdi ikke befindes salig Peder Lauridsens børn og arvinger navnlig for samme æskning og tilbuds vidne at være givet varsel, Laurids Pedersen og hans medbrødre ikke heller har vidnet på fersk fod, ej heller en del på visse dag og tid, men på en død mand og ikke i hans levende live, da han kunne vidst dertil at svare, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom lovlig, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(64)

** var skikket Jens Iversen i sønder Thise på den ene og havde stævnet Peder Christensen i Bajlum, herredsfoged i Harre herred, på den anden side for en beskyldnings vidne, han til fornævnte herredsting den næste tingdag efter jul over Jens Iversen udstedt har, hvilke vidne han benægter, at han aldrig har haft de ord, som de på ham vidnet har: så og efterdi fornævnte vidne ikke bemelder, det Jens Iversen skulle have beskyldt Knud Staffensen for nogen sag, som kunne være hans ære eller lempe angældende, men Jens Iversen nu her for retten Knud Staffensen har erklæret, så han ikke ved med ham andet, end som er godt, at påsige, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have eller komme Jens Iversen til nogen forhindring.

(65)

** var skikket Simon Lauridsen og Jacob Abel, borgere i Århus, deres visse bud Jørgen Skrædder, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Isak Eitzing, borger til Hamborg, på den anden side for en arrest og beslag, han har ladet gøre i Viborg 24/1 1626 på noget gods, som Jacob Abel har tilsendt Simon Lauridsen til Viborg i snapsting at skulle gøre sin flid samme gods på begge deres vegne at forhandle, og Simon Lauridsen samme gods har til sig annammet og det ved rådhuset i Viborg ladet heden sætte, og siden, ham ubevidst, samme gods at være på andre steder bortført, og der samme gods at være af Isak Eitzing arresteret for hvis gæld, Jørgen Vogt af Lübeck skulle være ham skyldig, uanseet at Isak Eitzing vel vidste, at Johan Vogt havde sig fra samme gods forskrevet og ikke vedkender sig samme gods: så og efterdi Isak Ejsing med indløst brev bevislig gør, det han har været i løfte for Jørgen Vogt til Jens Bertelsen for 208 specie daler, hvilke brev Isak Eitzing har været forårsaget at indfri, og Jørgen Vogt, for samme løfte at skadesløs holde, har ham 15/4 1625 al sin gods at have til pant sat, her og med tingsvidne bevises, det Jørgen Vogt selv har været sin gods mægtig, og hid til marked ladet føre og på sin egne ord og forlov, som han plejet, ladet indlægge hvor det her i friheden er befundet, og Isak Eitzing af borgmestre er forlovet derpå at gøre arrest efter hans pants forskrivnings indhold, hvilke borgmester Peder Sørensen ham og her for retten har været gestendig, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme arrest at sige, men den ved magt at blive.

(68)

** var skikket Hans Tomasen Sejermager, borger i Viborg, på sin mor Kathrine Helbertsdatters vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Anders Rolandsen, byfoged i Viborg, for en dom han til Viborg byting 7/11 sidst forleden, imellem Hans Sejermagers mor og Simon Christensen ---- i Viborg, dømt har, og for Anders Rolandsen skal være i rette sat, hvorledes Simon Christensen skulle have efterladt sig hendes datter, salig Anneken Hansdatter, under en bedragelig ægteskabs løfte og avlet barn med hende, imidlertid hun var i hendes mors hus og var, for hendes mors skrøbelighed og alderdom, betroet nøgle til lås og andet, de i deres hus og værge havde, af hvilken deres formue Simon Christensen skal have bekommet, som han ikke med en god samvittighed skulle kunne benægte, om Simon Christensen ikke bør derfor at stande til rette: så og efterdi samme bytings dom ikke er endelig, bør den at være, som den udømt var, og sagen til byting igen at komme, og fogden, når sagen for ham lovlig indstævnes, parterne endelig imellem at dømme og adskille om hvis punkter, for ham bliver i rette sat, som det sig bør.

(69)

11/3 1626.

** var skikket velb Tønne Friis til Hesselager, KM befalingsmand på Ålborg slot, på en af KM tjenere, ved navn Anders Tomasen, på Egholm hans vegne hans visse bud Carsten Andersen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Anders Jensen Guldsmed, borger i Ålborg, på den anden side for en dele, Anders Guldsmed har lagt i rette her på landstinget nogen tid forleden, anlangende nogen gæld, salig Peder Kjærulf på Egholm skulle være ham skyldig, og skulle der være skrevet på samme dele, at den skulle have været læst på Ålborg byting, og Tønne Friis formener det ikke at skal være byskriverens hånd, men formener at det skal være Anders Guldsmed, som falskeligen og løgnagtigen at have skrevet på samme delsvidne og bør derfor at straffes som en falskner: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgangen, hvori Anders Jensen Guldsmed er tilfunden at straffes som falskner, indtil hvem der havde i at sige, hvilke to domme findes uden på skrevet, lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom formelder, så Anders Jensen Guldsmed har haft noksom respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og han det ikke gjort har, hvorfor Tønne Friis har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke Anders Jensen Guldsmed endnu er fremkommen eller nogen på hans vegne nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da ved vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse ikke andet derom at sige, end Anders Guldsmed jo dermed falskeligen har omgået og bør derfor at stande til rette.

(70)

** var skikket velb Tyge Brahe til Tostrup, KM befalingsmand på Skivehus, hans visse bud Christen Jepsen i ---- og havde hid kaldt sandemænd af Hindborg herred at udlægge Karen Christensdatter bane i Balling, som blev død funden ved ---- gård, og nu fremlagde Christen Jepsen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Hindborg herreds ting 20/2 sidst forleden, indeholdende Jens Nielsen i Nørby, Jens Jensen og deres medbrødre synsmænd at have afhjemlet, at de var syn, da på tirsdag otte dage, til Christen Jensen i ---- hans datter, Karen Christensdatter, som lå død imellem ---- og Balling nedermølle, og intet dem at kunne se på hende andet end som på et andet lig, som var hen død, enten sår, skade eller blå, det dem at have hjemlet for et fuldt syn: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Karen Christensdatter af hastig sygdom at være død bleven, og det at være hende til bane og livs lagt.

(71)

** var skikket velb Iver Dyre til Hvidstedgård hans visse bud Jens Jensen, ridefoged på Lund, på den ene og havde stævnet velb fru Else Munk i Viborg og hendes døtre, velb jomfru Berte Stygge og Anne Stygge på Høgholt, på den anden side, at eftersom jomfru Berte Stygge til Iver Dyre skal have opladt til ham i hans betaling, efter hendes opladelse brev, adskillige håndskrifter, som hun skal have indløst, som hendes salig afgangne bror Tyge Stygge skal have udgiven både til hende og flere, og eftersom Iver Dyre søger sin betaling i adskillige måder efter samme håndskrifter af Tyge Stygges arvinger, somme af dem i deres anpart efter salig Tyge Stygge at være tildømt at betale og somme at have vedkendtes, gælden rigtig at være, og med kontrakt at have bevilget Iver Dyre uden nogen videre bekostning hvis ---- som salig Tyge Stygge kan nogensteds reste eller tilkommer sin betaling deraf efter fornævnte håndskrifter at annamme, da formener Iver Dyre, at de samtlig derfor forpligtet er dertil at svare til deres anpart af fornævnte gæld: da efterdi for os i rette lægges salig Tyge Stygges udgivne breve på fornævnte summa pending, som findes påskrevet dem, som til andre var udgivet, af jomfru Berte Stygge at være indløst, hvilke breve såvel som hendes egen summa, hun igen til Iver Dyre har opladt at indkræve, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises dem at være erlagt, men fru Else Munk, jomfru Berte og Anne Stygge i deres fuldmagter sig selv tilstår, Iver Dyre derefter at må følge sin ret med indvisning, sagen og siden til hjemting har været indstævnet, og endelig dom gangen, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fru Else Munk, jomfru Berte og jomfru Anne Stygge jo er pligtig fornævnte summa pending med sin rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Søren Orning til Eget og Mogens Kås til Frøstrup, som Jens Simonsen på Iver Dyres vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med fogden drage for deres bopæl, og der udæske og gøre Iver Dyre udlæg af bemeldte fru og jomfruers løsøre, og det rigtigen og for en billig værd taksere og imod fornævnte fordrede summa med des rente og interesse likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Iver Dyre i deres eller anden Tyge Stygges gods eller løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg og betaling for sin gæld i samme gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(74)

** var skikket velb jomfru Johanne Lykke til Bajlumgård hendes visse bud Niels Basse i Årup med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Christen Christensen i Haverslev, herredsfoged i Han herred, for en dom, han til fornævnte herredsting 31/10 nu sidst forleden dømt har, og har deri kvit dømt velb Falk Gøye til Bratskov for jomfru Johanne Lykkes tiltale, som hun har haft til ham, anlangende en rigtig jordebog såvel som en rigtig registrering på hvis hendes salig mors lod, løsøre og breve, og ikke burde at have søgt jomfru Johanne Lykkes gavn og bedste, efterdi han den tid var hendes værge og forsvar såvel som hendes salig mors: så og efterdi ikke for herredsfogden, ej heller for os, er bevislig gjort, det Falk Gøye nogen salig fru Dorte Krabbes løsøre, jordebøger eller lodder til sig under værgemål skulle annammet, tilmed og af jomfru Johanne Lykkes egen angivende, i herredstings dommen inddraget, erfares hende arv og gæld efter hendes salig mor at have afsagt, og herredsfogden fordi har Falk Gøye for tiltale kvit dømt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(75)

** var skikket Niels Jensen, borger og indvåner i Ålborg, på den ene og havde stævnet Christen Munk i Gettrup på den anden side for en dom, han skal have ladet forhverve over ham til Ålborg byting 23/1 sidst forleden år 1626, belangende at være tildømt at skulle betale 10 daler på salig Frederik Christensen, fordum borgmester i Ålborg, hans vegne efter et skifteregister, Christen Munk skal have fremlagt og sig tilholder, uanseet ikke skal bevises at være fremlagt nogen rigtig gældsbrev, håndskrift eller forpligt: så og efterdi samme skifteregister ikke befindes af nogen dem, som skifte skulle overværet, at være enten forseglet eller underskrevet, som det sig burde, ---- nogen sig derefter skulle vide at rette, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme løse register eller den dom, derefter funderet er, så noksom, at de må komme Niels Jensen på samme penges udgift til nogen forhindring.

(76)

** var skikket Hans Rebslår, borger og indvåner i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget 11/2 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Christen Munk i Gettrup for en dom, han 23/1 nu sidst forleden til Ålborg byting skal have ladet forhverve over ham, belangende nogen gæld, han efter salig Frederik Christensen, fordum borgmester i Ålborg, hans regnskabsbog, uanseet at imod samme gæld skal befindes rigtig regnskab, og formener derfor først at burde at være over en rigtig regnskab med hverandre: da efter flere ord dem imellem var, indgav de samme regnskab på to uvildige dannemænd, hvilke de nu dertil betroet, som var Christen Tomasen i Søskov og Christen Pedersen, borger i Viborg, hvilke skulle have fuldmagt nu straks deres regnskab at igennem se og likvidere og dem derefter at imellem sige, hvad Hans Rebslår med rette kunne blive skyldig, så hvis de deri gjorde skulle stande for fulde ustævnet og uappelleret, hvilke to dannemænd nu straks med dem udgangen og atter igen for retten indkom og gav til kende, dem deres tvistige regnskab imod hverandre at have overseet og da besluttes, Hans Rebslår på samme regnskab at være skyldig til Christen Munk at udgive 27 sletdaler, og dermed samme deres tvist nederlagt.

(78)

** var skikket velb Mogens Godske til Lidemark på den ene og havde stævnet Mogens Jensen i Bredsgård, dommer til Vorde birketing, på den anden side for en dom, han til fornævnte birketing 20/1 sidst forleden dømt har, og tildømt ham at betale og erlægge til mester Henrik Nielsen i Selde 63 byskæpper havre, som skulle reste til afgift af nogle sognetiender, Mogens Godske af salig mester Niels Lauridsen, forrige biskop i Viborg, i fæste havde: da efter flere ord dem derefter imellem var, blev de nu her for retten igen forenet, at Mogens Godske skal give mester Henrik Nielsen for samme efterstående havre en halvt hundrede sletdaler, til sankt mauritii dag først kommende at betale, hvilke penge jeg Niels Krag på Mogens Godskes vegne har lovet at holde mester Henrik skadesløs til samme tid at erlægges.

(79)

** var skikket Niels Jepsen i Hindborg hans visse bud Christen Sørensen, indvåner i Viborg, på den ene og havde stævnet Mikkel Pedersen i Hem på den anden side for nogle vidner og dom, han lader sig af berømme, først en dom til Hindborg herreds ting 12/11 sidst forleden forhvervet har, anlangende iblandt andet, det Niels Jepsen hans sted og fæst at skulle være forbrudt, som han formener ikke ret at være, dernæst for en synsvidne, som Mikkel Pedersen til Hindborg herreds ting 21/11 sidst forleden forhvervet har, lydende det synsmænd ad den gård, Niels Jepsen iboede, at have vidnet, at det skal være brøstfældig for tømmer, tag og ler for 12 sletdaler, som han formener ikke ret at være: så og efterdi fornævnte synsmænd ikke stykvis har forklaret hvad bygfældighed, der på samme gård skulle findes, ej heller omhjemlet sådan bygfældighed at være sket, siden Niels Jepsen bekom gården i fæste eller ej, tilmed deres syn ikke er endelig, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme synsvidne, ej heller den dom, derpå funderet er, så noksom, at den bør nogen magt at have.

(81)

** var skikket Jens Madsen Bjerring, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Peder Jensen i Vinkel, birkefoged til Højslev birketing, på den anden side for en dom, han 22/2 nu sidst forleden til fornævnte ting, imellem Jens Madsen Bjerring og velb Gunde Rostrup til Stårupgård, dømt og afsagt har, anlangende en summa penge, Gunde Rostrup Jens Madsen er skyldig bleven, efter hans regnskabsbog og andre rigtig bevis, og tildømt Jens Madsen at gøre regnskab med Gunde Rostrup, uanseet Jens Madsen intet at være Gunde Rostrup pligtig: så og efterdi samme købebrev ikke befindes i birkefogdens dom inddragen, ej heller den dag til birketinget at være læst og påskrevet, så fogden kunne vide, hvor højt samme 40 tønder byg var solgt og i betalingen burde at afregnes, hvorefter han sig kunne rette, da finder vi efter sådan lejlighed den birketings dom at være, som den udømt var, og sagen til birketing igen at komme, og birkefogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem uden videre forhaling endelig imellem at dømme, hvor meget den ene den anden pligtig bliver, som det sig bør.

(83)

** var skikket Anders Jensen Kræmmer, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Jens Nielsen Tapdrup, borger der sst, på den anden side for en købebrev, han lader sig af berømme på en dal, Vibisig dal, med tre agre liggende i, som Anders Jensen for en rum tid siden skulle have købt og betalt Christen Christensen Påske, som er med Christen Påskes købebrev at bevise, hvori Anders Jensen formener samme hans købebrev ikke så noksom lovlig og ret at være, at den burde nogen magt at have: så og efterdi Christen Påskes brev, nu hid stævnet er, er købstads gods angældende, og det ikke til tinge er gjort efter KM forordning, som det sig burde, tilmed og befindes samme jord tilforn i lige måde til Niels Jensen at være afhændet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme Jens Nielsens fremlagte brev, så vidt det er ejendom angældende, så nøjagtig, at den bør nogen magt at have.

(84)

** Jacob Snedker, så mødte Jens ---- på Christen Munks vegne med samme dom og regnskabsbog og formente det lovlig at være, dertil svarede Christen Vinter, at Johan Pop skulle have regnskab og bevis derimod, og han ikke nu selv var til stede: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og da dem og Johan Pop med hvis regnskab eller bevis, han derimod har, her at møde og gå derom, så meget som lov og ret kan findes.

** Mogens Kås. så mødte Peder Jacobsen på jomfru Helvig Kåses og berettet, det hun ikke nu her kunne være for lovlig forfald til stede og begæret: da næste landsting efter påske.

** hr Anders i Hindborg. så mødte: efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til næste landsting efter påske.

** : da ved vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse ikke andet derom at sige, end Anders Guldsmed jo dermed falskelig har omgået og bør derfor at stande til rette

(85)

22/4 1626.

** var skikket Christen Andersen i Pilgård og havde hid kaldt sandemænd af Jerslev herreds ting at udlægge Anders Jensen i Voer hans bane, som Laurids Bertelsen og Jens Bertelsen i Hallund skal have myrdet og uskyldig omkommen, og fremlagde Christen Andersen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Jerslev herreds ting 30/3 sidst forleden, Søren Christensen i Allerup, Anders Pedersen med flere at have vidnet, at nu på søndag otte dage, da sidst forleden, mod aften da dem at have seet Anders Jensen i Voer kom løbende ned omkring Niels Nielsens kålgård i Allerup, og Jens Bertelsen og Laurids Bertelsen i Hallund havde en skovl i sin hånd, og de klemte ham ad Niels Nielsens kålgård og truede ham og høttet ham, og Anders Jensen havde ikke andet at værge sig med end han drog hans kniv og værget sig, og de truede ham og sagde, de skulle lære ham til at kaste hans kniv, og han bad dem gøre som ærlige karle og lade ham få noget i hans hånd, og han løb øster ad byen efter hans spyd, og Jens Bertelsen løb til et gærde og brød en stav, og de to brødre søgte Anders Jensen, så tog Laurids Bertelsen Anders Jensens eget spyd og slog ham mange slag dermed, og af samme slag fik Anders Jensen hans bane: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Laurids Bertelsen at være Anders Jensens bane, og svor ham manddød over og fra hans fred.

(86)

** var skikket velb Just Høg, hovmester for det kongelige adelige akademi Sorø, på hans tjener, Christen Christensen i Børglum klosters vejrmølle, hans vegne hans visse bud Christen Andersen i Pilgård med en opsættelse her af landstinget 25/2 sidst forleden, lydende ham da have stævnet Carsten Jørgensen, forrige ridefoged til Børglum kloster, og Peder Jørgensen, forrige ladegårdsfoged der sst, for et vidne, de til Børglum birketing 17/6 sidst forleden vidnet har, det Christen Møller skulle have sagt til sin kære husbond velb Just Høg, at hr Peder Jensen i Børglum by skulle have ladet hente fra Børglum kloster 4 eller 5 læs mursten en morgen, før sol gik op, hvilke deres vidne Just Høg formener ikke så lovlig og ret at være vidnet og forhvervet, at den bør nogen magt at have: da efterdi det befindes samme vidner, dom og dele tilforn at have været hid stævnet, og da med bevilling over seks uger til i dag er opsat, og ingen nu er mødt dertil at svare eller nogen modsigelse at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling sagen længere kan forhale, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner, dom og dele magtesløs at være.

(88)

** var skikket Peder Christoffersen og Anders Nielsen, borgmestre i Skive, Oluf Tordsen, Oluf Jensen med flere rådmænd sst, deres visse bud Anders Nielsen borgmester med en opsættelse her af landstinget 25/3 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Jacob Skriver, borger og byfoged sst, for en dom han til Skive byting 3/3 sidst forleden dømt har, hvori han har tildømt velb Johan Rantzau til Estvadgård og Mads Jepsen Lind, borger i Holstebro, salig Gravers Clemendsens gods, som for nogen tid siden døde i Skive, efter en købebrevs indhold, salig Gravers Clemendsens mor og stedfar Mads Lind givet har, og ikke han har villet anseet hvis gæld, som Gravers Clemendsen har været bortskyldig, disligeste stævnet Jens Jepsen i Nørkær, som samme dom forhvervet har, Mads Jepsen Lind, Anders Jepsen, boende på Toft i Hee sogn, hans hustru Anne Nielsdatter, som samme arv til Mads Lind solgt har, så og hr Jens Christensen Gødstrup i Hee præstegård, som over fornævnte køb været har: så og efterdi samme dom ikke er endelig, bør den at være, som den udømt var, og sagen til bytinget igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, parterne deri uden forhaling endelig imellem at dømme og adskille, som der sig bør.

(89)

** var skikket Christen Mortensen i Hasseris på den ene og havde stævnet Mads Pedersen sst på den anden side, for han til Ålborg byting 30/1 sidst forleden har ladet ham fordele, for han tre gange skulle være tilsagt at møde for hans husbond velb Tønne Friis til Hesselager, KM befalingsmand på Ålborg slot, at han det ikke skulle have gjort, og Christen Mortensen ved sig ingen brøde at have imod den gode mand, og ingen vidnesbyrd at være gangen for samme dele, og Christen Mortensen ikke turde sig til fordriste at komme til den gode mand af den årsag, at han befrygtede, at han ville lade ham fængsle: med flere ord dem imellem var, blev det formedelst vores underhandling så fordragen, at Christen Mortensen for sin forseelse skal give til de fattige i Ålborg hospital 10 sletdaler og betale Carsten Andersen hvis brevpenning og andre omkost, i sagen bekostet er, og dermed afstod Tønne Friis samme vidne, dele og dom, så de ikke skal komme Christen Mortensen til videre hinder eller skade, men samme sag dermed aldeles nederlagt.

(91)

** var skikket Christen Munk i Gettrup hans visse bud Jens Jespersen på Heden på den ene og havde stævnet Simon Smed, borger i Ålborg, på den anden side for en opskrift, som han har ladet skrive på salig afgangne Frederik Christensen, fordum borgmester i Ålborg, på adskillige arbejde og varer, som han for ham skulle have gjort, endog Simon Smed ingen regnskab med den salig mand har haft den tid, han ved døden er afgangen: så og efterdi for os i rette lægges Simon Smeds regnskabs bog, hvori klarlig findes antegnet hvis arbejde, han for salig Frederik Christensen har gjort, og ikke bevises det at være betalt, ikke heller Jens Jespersen vil vide samme bog for falsk eller urigtig, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme bog, ej heller byfogdens dom, derpå funderet er, at sige eller magtesløs dømme.

(92)

** var skikket Johan Pop, borger i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget 25/3 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Christen Munk i Gettrup for en dom, han skal have forhvervet over ham til Ålborg byting 30/1 1626, anlangende nogen gæld, han efter salig Frederik Christensen, fordum borgmester i Ålborg, hans regnskabsbog, uanseet der skifte og jævning er gjort efter salig Frederik Christensen, skal befindes at den salig mand er bleven Johan Pop skyldig på al regnskab på begge sider: så og efterdi for os i rette lægges salig Frederik Christensens regnskabsbog, hvori klarligen findes antegnet hvis, Johan Pop ham har skyldig været, og ikke bevises det at være betalt, og ikke heller Johan Pop ville vide samme bog for falsk eller urigtig, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme bog, ej heller byfogdens dom, derpå funderet er, at sige eller magtesløs dømme.

(93)

** så mødte Jens Andersen med samme tingsvidne og formente den lovlig til tinget at være gangen og forhvervet: da efterdi tingbogen ikke er til stede, så deraf kunne forfares, hvormed samme tingsvidne omgangen er, opsatte vi samme sag til i dag 6 uger, og da tingbogen her at til stede føres, og siden gå derom hvis lov og ret kan findes.

(94)

** var skikket Jens Andersen i vester Torup på den ene og havde stævnet Christen Christensen i Haverslev, herredsfoged i Han herred, på den anden side for en dom, han til fornævnte herredsting 6/2 sidst forleden dømt har, anlangende en forpligts vidne, hr Peder Christensen i Lerup gård skal have gjort på Han herreds ting 1623, som for herredsfogden der sst har været i rette lagt, og da samme sag har opsat i 6 uger, har han ikke ville dømt i sagen, som da endelig til 6 ugers dag burde at have dømt efter recessen, men sagen henfunden til landsdommere, dem derpå at skulle dømme, og dermed Jens Andersen fra sin rette lovmål at have opholdt: så og efterdi samme herredstings dom ikke en endelig, bør den at være, som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når den for ham lovlig indstævnes, parterne deri endeligen imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(95)

** var skikket velb fru Sofie Brahe, salig Peder Munks, til Sæbygård hendes visse bud Knud Tomasen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Peder Nielsen i Hellumgård eller i Tamstrup på den anden side for et syn, han til Børglum herreds ting 20/9 sidst forleden har forhvervet, anlangende en af hendes tjenere, ved navn Maren Nielsdatter, i Hoven skulle have slagen ham på hans mund et blå slag, og ikke hendes tjener skal være stævnet for syns seddel at tage af tinge, tilmed skal synet være taget lang tid efter, gerningen skal være gjort: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgangen, i hvilke samme uendelige dom, syn, sandemænds ed, lysning, vidne og opkrævelse er magtesløs funden, indtil hvem der havde i at sige stævnet på ny, hvilke to domme findes udenpå skrevet, lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom formelder, så Peder Nielsen har haft noksom respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og han det ikke gjort har, hvorfor fru Sofie Brahe har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke Peder Nielsen endnu er fremkommen eller nogen på hans vegne nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme uendelige domme, syn, sandemænds ed, lysnings vidne og opkrævelse magtesløs at være og ikke at komme hendes tjener, Maren Nielsdatter, til nogen forhindring.

(96)

** var skikket hr Anders Jensen, kapellan i Hindborg, med en opsættelse her af landstinget 11/3 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Hans Andersen, ridefoged på Ørum slot, for to uendelige domme, han lader sig af berømme, som han skulle have her til landsting ladet på ham forhverve, hvilke domme hr Anders formener ikke så lovligen at være af Hans Andersen forhvervet, som det sig burde: så og efterdi samme landstings domme på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet efter hr Anders Jensens ord, han til hr Peder Olufsen skulle have haft, som han ikke er bestendig, for tingsdom indganget eller fra sig bebrevet, men her i dag med sin højeste ed og oprakt finger har benægtet, som forskrevet stander, Christen Christensens vidne ikke heller befindes uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så nøjagtig, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(99)

** var skikket hr Anders Jensen, kapellan i Hindborg, med en opsættelse her af landstinget 11/3 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Tøger Mortensen i Tøttrupgård for en vidne, han 16/6 sidst forleden over hr Anders forhvervet har, anlangende det han samme dag skulle gøre ham ulyd på tinget med bulder og bangen, og ikke samme vidne skal medføre hvad ord, det skal have været, han har svaret: så og efterdi bemeldte 8 mænd tinghørere straks for ting og dom har vidnet om hvis ord og skælden, hr Anders inden tinge til Tøger Mortensen havde haft, og det ved tingsvidne givet beskrevet, og loven tilholder tingsvidne så stærkt at være, at derimod må ej lov gives, fornævnte 8 mænd og i deres fuldmagt er deres vidne bestendig, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme.

(100)

** var skikket Mads Jensen i Visby på den ene og havde stævnet Mikkel Christensen i Fladskær, Jens Andersen i Dalgård med flere på den anden side for en syn, de har afhjemlet til Hassing herreds ting 23/2 sidst forleden, og ikke fornævnte synsvidne skal medføre, at de skulle have seet nogen ågjort gerning i Anders Jensens gård, enten på døre eller andre steder i fornævnte gård, ikke heller Anders Christensen eller nogen af hans folk skulle have ---- dem i nogen ågjort gerning i fornævnte gård, ej heller Mads Jensen har været stævnet på såstederne for fornævnte synsmænd, at han kunne have gjort sin undskyldning, hvorfor Mads Jensen formener, samme vidne bør død og magtesløs at være: så og efterdi med tingsvidne bevislig gøres, det Mads Jensen efter Anne Mikkelsdatter i husbondens fraværelse efter ---- begæring er kommen til Anders Jensens gård, og der i husene med Christen Nielsen været i selskab, og de samtlige siden der i gården er bleven trætteagtige og sloges, og ikke bevises Mads Jensen med rådig råd at være did kommen og uførmet husbonden eller nogen hans hjon, og Mads Jensen dog er gårdfred oversvoren, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende ---- og nævnings ed så noksom, at de bør at komme Mads Jensen til nogen forhindring, og efterdi Peder Mortensens forhvervet vidne og ed ikke fremlægges, bør de magtesløs at være, indtil de fremkommer.

(104)

** var skikket Jens Andersen på Lundø med en opsættelse her af landstinget 25/3 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet hr Oluf Christensen, præst i Hejlskov, Tomas Pedersen i Lund med flere for deres kundskab og vidne, de udgivet og vidnet har, dem at have hørt en kone, ved navn Elle Lauridsdatter, bekende, at Jens Andersen skulle være far til det sidste barn, hun ---- , hvilket Jens Andersen højligen benægter sig ikke at være, eller haft nogen legemlig omgængelse med hende, formener hendes beskyldning ikke sandfærdigen at være, efterdi Elle Lauridsdatter befindes en letfærdig og løsagtig kvinde ---- avlet børn tilforn i skørlevned: så og efterdi hr Oluf Christensen og bemeldte mænds kundskab er vidnet efter Elle Lauridsdatters ord og mundheld, og ikke bevislig gøres hende selv eller hendes rette værge til tinge fuldkommelig at have sigtet eller beskyldt Jens Andersen for hendes barnefar at være efter loven, som det sig burde, men alene af Søren Pedersen, som ikke vedkom ham at sigte, er beskyldt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, sigtelse og beskyldning, ej heller den dom og dele, derefter drevet er, så noksom, at de bør nogen magt at have eller komme Jens Andersen til nogen forhindring.

(106)

** så mødte Mogens Godske og berettet, at Christen Mikkelsen har taget hans skib og den slæbt ned ad åen og ilde medfaret, så den deraf er bleven læk: da efter flere ord dem imellem var, blev de så forenet, at Christen Mikkelsen lovet at skal give Mogens Godske en voldsbøde, og det inden pinsedag først kommende at betale, og dermed afstod Mogens Godske samme vidner og sandemænds ed, så de skal være kasseret og ikke videre komme Christen Mikkelsen til forhindring.

** var skikket velb Tomas Juel til Estrup på hans morsøsters vegne, velb jomfru Helvig Kås til Nandrupgård, på den ene og havde stævnet Staffen Nielsen, borgmester i Thisted, Niels Olufsen og hans medbrødre rådmænd på den anden side for en dom, de 6/2 sidst forleden på Thisted rådhus dømt og afsagt har, imellem Tomas Nielsen Tøfting på den ene og Jens Nielsen Hillerslev på den anden side, og fradømt Jens Nielsen 13 daler, som hans moster tilforn er tildømt efter Tomas Nielsens egen forpligts indhold, og ikke Tomas Juel, jomfru Helvig Kås eller Mikkel Juel skal findes til fornævnte dom stævnet og kaldt at være, som det sig burde: så og efterdi det befindes, jomfru Helvig Kås i sagen om samme penge, der de er bleven deponeret, at have været interesseret og endnu formener sig deri berettiget, og hun dog ikke med hendes lovværge for samme borgmester og råds dom er stævnet og kaldt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme borgmester og råds dom bør nogen magt at have eller komme jomfru Helvig Kås til nogen forhindring.

(108)

** var skikket Maren Pedersdatter, indvåner i Viborg, på den ene og havde stævnet Christen Christensen ---- og Christen Jensen ---- , borgere i Viborg, på den anden side for et vidne, de til Viborg 20/3 sidst forleden vidnet har, at de 12/3 tilforn skulle have æsket af hende på Søren Nielsens hustru Sidsel Madsdatters vegne 80 rigsdaler, som Maren Pedersdatter skulle for hende have haft i gemme, som deres vidne derom vidtløftigen indeholder, hvilke deres vidne Maren Pedersdatter højligen benægter, sig ikke slige ord for fornævnte mænd at have haft: så og efterdi fornævnte to mænds vidne såvel som Sidsel Madsdatters sigtelse, hvorpå byfogden sin dom har funderet, ikke befindes i hans dom at være inddraget, da finder vi den hans dom at være, som den udømt var, og sagen til bytinget igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, begge parternes fremlagte dokumenter at lade indføre, og derefter uden videre forhaling dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(110)

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand i Dueholm kloster, hans visse bud Søren Jensen i Sulsted og havde hid kaldt sandemænd af Jerslev herred, manddød at sværge over Christen Eg i Manne for Anders Christensen i øster Hjermeslev, han har dræbt og ihjel slagen, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Jerslev herreds ting 13/4 sidst forleden, som indeholder Tomas Pedersen i Manne, Christen Lauridsen i Østergård i Manne og Anders Nielsen sst at have vidnet, at da på søndag var 7 uger da sidst forleden, så de det Christen Eg i Manne, Anders Christensen, som tjente Christen Keldsen i Hjermeslev, med flere var forsamlet i Tomas Pedersens hus i Manne, og da kastede de en lue imellem hverandre, og de blev derom uens og føg sammen og sloges alle tre med næver. Christen Lauridsen i øster Hjermeslev og hans hustru Maren Andersdatter at have vidnet, at Anders Christensen, der døde i deres hus, beklagede sig stedse i de 5 uger, han levede, efter at han havde fanget det slag i hans hoved, at samme slag var årsag til hans død: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Christen Eg manddød over og fra hans fred for Anders Christensen, han ihjel slog, eftersom de sagde, dem selv sandhed derom at have udspurgt og forfaret.

(111)

20/5 1626.

** var skikket Peder Tygesen i øster Lyby og havde hid kaldt sandemænd af Nørherred, manddød at sværge over Niels Tygesen i øster Lyby for Didrik Tækker, sst, han har dræbt og ihjel slagen, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Nørherreds ting 9/5 sidst forleden, som indeholder Karen Christensdatter i øster Lyby at have vidnet, at på søndag da sidst forleden var 14 dage, da så hun at Niels Tygesen gik på gaden med en sten i den ene hånd og en fork i den anden, da råbte Didrik Christensen Tækker og kaldte ham en horeunge, da est du en tyv, så slog Niels Tygesen ham et slag med samme sten: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Niels Tygesen manddød over og fra hans fred for Didrik Tækker, han ihjel slog, eftersom de sagde, dem selv sandhed derom at have udspurgt.

(113)

17/6 1626.

** var skikket højbårne fyrste og herre Joachim Ernst, arving til Norge, hans visse bud Jens Mortensen, borger i Horsens, med en opsættelse her af landstinget 3/6 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Jacob Mogensen i Dalgård, herredsfoged i Nørherred, for en dom han til Nørherreds ting kort forleden 14/3 dømt har, hvori han har tildømt velb Just Brockenhuus at lide tiltale eller indvisning med gode mænd efter KM forordning for 5000 rigsdaler in specie hovedstol, så og 1200 rigsdaler in specie, 4 års rente, som Just Brockenhuus med andre gode mænd Joachim Ernst i hans nådes ---- hægtet og godsagt har, hvilke summa ---- skal være hans nådes søster frødlin Eleonora efter deres kære far tilfalden, som Jens Mortensen formener, at efterdi hovedbrevet, som på fornævnte summa penge udgivet er, skal formelde, at én for alle og alle for én, hvilken samme mænd har lovet og dem til forpligtet, hovedstol med sin efterstandende rente, skadegæld ---- : da efterdi for os i rette lægges Axel Lykkes udgivne brev, på 5000 rigsdaler med sin rente, Just Brockenhuus med andre gode mænd, som tro forlovere, har forseglet og underskrevet, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, samme penge at være erlagt og betalt, sagen og til herredsting har været indstævnet, og endelig dom gangen, som forskrevet stander, det og befindes samme sag her til landstinget i 6 uger at være optaget, og ikke Just Brockenhuus nu er mødt eller nogen på hans vegne ham at undskylde, eller nogen modstand herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Just Brockenhuus jo er pligtig samme summa penge med sin rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Gunde Rostrup til Stårupgård og Christoffer Friis til Astrup, som Jens Mortensen på hertug Joachim Ernsts vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Just Brockenhuuses bopæl, og der udæske og gøre hertug Joachim Ernst udlæg af Just Brockenhuuses løsøre, og det rigtigt og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordret summa med des rente og interesse likvidere, sker dem der ikke fyldest, da hertug Joachim Ernst i anden Just Brockenhuuses løsøre eller jordegods, hvor det findes, at indvise, så hans nåde bekommer fuld udlæg og betaling for samme hans gæld efter KM forordning, som det sig bør, og eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(115)

** var skikket Anders Jensen Krag, borger i Ålborg, på sine egne og Jens Jensen Krag, borger sst, hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Rasmus Pedersen, borger og byfoged i Nykøbing, for en dom han dømt har, formeldende Anders Jensen og Jens Jensen og deres fuldmægtig Laurids Tomasen, den tid til stede var på Nykøbing byting, og borgmester Jens Gregersen i Nykøbing, og ikke vidst at kunne tildømme Jens Gregersen nogen penge at betale i hvis kost og tæring, Jens Gregersens søn, ved navn Oluf Jensen, havde fortæret i Jens Bjerrings hus i Viborg, og formener Anders Jensen og Jens Jensen samme dom ikke i sig selv så retfærdig at være, at det bør nogen magt at have men magtesløs: så og efterdi for os i rette lægges salig Jens Lillebondes sendebrev, Jens Bjerring tilskrevet, såvel som og Jens Bjerrings kvittants, det han 100 daler af Anders og Jens Krag for Jens Gregersens søns kost og underholdning har oppebåret, hvilke breve ikke har været for byfogden, der han sin dom har udgivet, da finder vi efter sådan lejlighed denne hans dom at være, som den udømt var, og sagen til bytinget igen at komme, og parterne deres breve og dokumenter for fogden at i rette lægge, efter at det for ham lovlig indstævnes, og siden dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(116)

** cit Christen Tomasen. så mødte Poul Villadsen og fremlagde samme dom her af landstinget 11/3 sidst forleden, i hvilke en uendelig bytings dom, regnskabsbøger og breve er magtesløs kendt, indtil hvem, der havde i at sige, stævnet på ny, og formente Poul Villadsen samme dom ret at være: da efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, men om hovedsagen opsætter vi til i dag 6 uger, og da dem her at møde og gå derom, så meget som lov og ret kan findes, samme kvittants og midlertid her i retten bliver nedlagt

(117)

** var skikket Jens Jensen Mumgård, indvåner i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Niels Lauridsen Hals, borger i Ålborg, og hans hustru Dorte Jørgensdatter, disligeste deres tjenestepige Karen Ibsdatter for hvis vidner, de 27/2 sidst forleden på Ålborg byting vidnet har, at 9/2 1625 er Jens Jensen Mumgård indkommen i Niels Lauridsen og Dorte Jørgensdatters hus og begæret af dem deres datter Margrete Nielsdatter til ægte og det at have samtykt, og Jens Jensen i deres fraværelse har beligget deres datter og er bleven frugtsommelig, uanseet Jens Jensen højligen med oprakt finger efter recessen for tingsdom har benægtet aldrig at have begæret deres datter til ægte: så og efterdi ikke befindes Jens Jensen ved nogen hans slægt eller venner at have ladet bede om Margrete Nielsdatter til ægte, eller i sognepræsten og andre godtfolks nærværelse dermed at være forhandlet efter ordinantsen, men alene hendes egen far, mor og deres tjenestepige, som er vildige, derom har vidnet, og ikke med uvildige vidner bekræftes, han ikke heller slig ombedelse vil være bestendig men højligen benægter, som forskrevet står, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne eller den lov, derefter gjort er, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(119)

** var skikket Jens Christensen i Håsum på den ene og havde stævnet Hans Jensen i Vellum på den anden side for en opskrift, han har ladet opskrive på hans søstersøn, Erik Christensen, på adskillige kost og tæring og i andre måder efter samme håndskrifts indhold, så han skulle have fortæret en summa pending hos Hans Jensen, imidlertid han sidst forgangen sommer var hjem dragen og talte med sin mor, hvormed Hans Jensen ville sig befri for hvis pending, han har givet Jens Christensen hans brev på, for Jens Christensen hans søsterbørn deres fædrene arv anlangende, uanseet Erik Christensen, imidlertid han var hjem dragen og var hos hans mor og Hans Jensen, skal have gjort gavn for Hans Jensen og hans mor og tjent hans føde: da efter flere ord dem derom imellem var, blev Hans Jensen og Jens Christensen nu her for retten således fordragen, at Hans Jensen afstod den halve års fortæring, Erik Christensen skulle have haft hos ham efter hans opskrift, så det ikke skal ham i hans penge tilregnes, men Hans Jensen derhos lovet og sig til forpligtet til mauritii først kommende at skal give Jens Christensen på Erik Christensens vegne 8 sletdaler der skadesløs at betale, hvad hans fædrene penge, som er halv tolvte daler mere beløber, skal Hans Jensen for samme skrin og skjortelærred af kvitteres, og dermed samme deres trætte, Erik Christensens penge anlangende, aldeles bilagt.

(121)

** var skikket Peder Svendsen, borger i Viborg, hans visse bud Peder Hvas i ---- gård på den ene og havde stævnet Daniel Dalhoff, borger sst, på den anden side for et vidne eller kundskab, han lader sig af berømme at skulle have forhvervet på Viborg rådhus, anlangende det hus og ejendom, Peder Svendsen iboer, uanseet Peder Svendsen ikke det med sin hånd eller segl har samtykt, ikke heller dertil sig at være lovlig stævnet eller kaldt, men menende Daniel Dalhoff det at have forhvervet sig selv til gavn og bedste, formener sig ikke pligtig at være sin ejendom at bortsælge, undtagen det han kan fange sin værd derfor: så og efterdi Peder Svendsen for råd og ret på rådhuset samme kontrakt med Daniel Dalhoff har indgangen, og deri forpligtet sig at skulle gøre Daniel Dalhoff nøjagtig skøde på samme hus og ejendom, og Daniel Dalhoff derimod skulle gøre ham fuldkommen afkald, da ved vi ikke imod samme kontrakt at sige, og efterdi byfogden efter samme kontrakt ved endelig dom efter to uendelige har tildømt Peder Svendsen at gøre Daniel Dalhoff nøjagtig skøde på fornævnte hus og ejendom, kunne vi ikke finde nogen årsag samme hans dom at underkende men ved magt at blive.

(123)

** var skikket Inger Pedersdatter, salig Peder Møllers efterleverske, i Viborg på den ene og havde stævnet Jens Nielsen Podemester, borger i Viborg, på den anden side for to syn, han lader sig af berømme, han nogen tid siden til Viborg byting skal have forhvervet, anlangende en hus i Inger Pedersdatters gård, som skulle være bygget ham for nær, uanseet samme hus for en rum tid siden skal være bygget, førend han skal have bekommet nogen ejendom: så og efterdi ikke befindes jordskyld af ejendommen, om tvistes, til hospitalet at udgives, og de, samme hospital i forsvar har, for samme synsvidne har fanget nogen varsel, ikke heller nogen syn eller bevis i byfogdens dom findes inddragen, Jens Nielsens ejendom at være bygget for nær, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende fornævnte synsvidne ej heller bemeldte dom nøjagtig, at de bør at komme Inger Pedersdatter til nogen forhindring.

(125)

1/7 1626.

** var skikket Jørgen Olufsen Krag, borger i Ålborg, hans visse bud Peder Mørk på den ene og havde stævnet hr Oluf Danielsen, kapellan i Vrå, på den anden side for en dom, han til Børglum herreds ting 13/6 sidst forleden har ladet forhverve over hans mor Dorte Pedersdatter sst, hvori hun er tildømt at betale hr Oluf Danielsen for hvis prædiken og kirketjeneste, han har haft videre end hans egen kirketjeneste kunne tilkomme, uanseet hr Oluf Danielsen har sted sig med sin salig far hr Oluf Krag for en kapellan: så og efterdi det befindes Dorte Pedersdatter at have børn og medarvinger efter salig Oluf Krag, og ikke de navnligen med deres medarvinger for samme vidner er givet varsel, Anne Frandsdatter og Maren Mogensdatter og eragtes vildige vidner, af årsag den ene er hr Oluf Danielsens hustru, den anden hans pige, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, ej heller den dom, derefter dømt er, så lovlig, at de bør nogen magt at have.

(127)

** var skikket Niels Nielsen på Lundø på den ene og havde stævnet Niels Pedersen, birkefoged sst, på den anden side, for han har tildømt ham for Maren Pedersdatters fædrene arv, efter hendes salig far Peder Jensen i Lundø, at lide tiltale, endog det aldrig skal bevises, det han noget deraf skal have oppebåren, men hvis hun ikke allerede selv har bekommet, det endnu at findes i boen: så og efterdi samme dom ikke er endelig, bør den at være, som den udømt var, og sagen til birketing igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør, og efterdi Niels Nielsen efter samme uendelige dom er delt bleven, finder vi ham af den dele kvit at være.

(128)

** var skikket Maren Pedersdatter, borgerske i Viborg, på den ene og havde stævnet Christen Kvols og Christen Hasse, borgere sst, på den anden side for et vidne, de på hende til Viborg byting vidnet har, at hun for dem skulle bekendt sig 30 rigsdaler og 9 halvkroner at have annammet i gemme og forvaring, som Sidsel Madsdatter skulle tilhøre, hvilke deres vidne hun hårdelig benægter sig aldrig de ord til dem at have haft: så og efterdi Christen Kvols og Christen Hasse alene har vidnet efter Maren Pedersdatters ord og mundheld, det hun skulle bekendt sig samme penge af Sidsel Madsdatter at have annammet, hvilke hun ikke er bestendig eller for tingsdom har indgået, men her i dag for retten højlig benægter, som forskrevet stander, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne eller sigtelse, ej heller den dom og dele, derefter drevet er, bør at komme Maren Pedersdatter til nogen forhindring.

(130)

** var skikket Jacob Mogensen, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Christen Rasmussen, rådmand her sst, Mads Knudsen, Søren Pedersen, borgere sst, og deres medbrødre synsmænd på den anden side for en syn, de nogen kort tid siden til Viborg byting skal have afhjemlet, anlangende at Jens Christensen Skomager ikke skal have så meget jord, som Jacob Mogensen skal have ham solgt, hvilke Jacob Mogensen formener ham at have hans fulde mål, så vidt han ham solgt har efter hans skødes indhold: så og efterdi samme synsvidne ikke medfører, Jacob Mogensen at være givet nogen varsel for hvilken dag og tid, synsmændene skulle være på åstederne det at besigtige, så han kunne vidst sig dertil at svare, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme syn, ej heller fornævnte dom og dele, derefter drevet er, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have.

(132)

** Otte Skeel cit kontra fru Sofie. og nu fremlagde Laurids Jepsen en dom her af landstinget, 14/1 sidst forleden udgangen, i hvilke forrige uendelige dom er magtesløs kendt, og afsigelse, herredstings dom, dele, synsvidne og hvis vidner, i samme sag gangen er, ved magt at blive, indtil hvem der har i at sige stævnet på ny, med flere ord dem imellem var: så og efterdi samme landstings domme på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, men om hovedsagen bevilget de på begge sider til i dag 6 uger at opstå, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(133)

15/7 1626.

** var skikket Christen Christensen, borger i Sæby, på den ene og havde stævnet Anne Pedersdatter og Maren Sørensdatter i Ålborg så og Niels Pedersen, borger sst, på den anden side for en vidne, de med Jens Andersen Vodskov på Inger Krabbes vegne vidnet har til Ålborg byting 19/6 sidst forleden imod Christen Andersen og på salig Peder Skrivers slegfredsdatter, Maren Pedersdatter, som døde i Stade, at hun for 23 år siden, efter den sidste pestilents, skulle have bekommet og taget arv efter hendes salig far, Peder Skriver, som døde i klostret, hvilke deres vidne han formener ulovlig og uret at være, og ikke bevises med lovligt tingsvidne, at salig Maren Pedersdatter var lyst i kuld og køn: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet på fersk fod, ikke heller om nogen visse dag og tid, tilmed og på to døde personer og ikke i deres levende live og velmagt, da de kunne have vidst dertil at svare, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kande samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(135)

** var skikket Jens Andersen, borger og indvåner i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Christen Christensen i Sæby for nogen domme, han 16/5 til Kær herreds ting forhvervet har, anlangende en fuldmagt, lydende på Jesper Ibsen i Karup, som formente sig at være arving efter salig Maren Pedersdatter, som boede og døde i Stade, og ikke Christen Christensen har givet det til kende tilforn, der sagen blev opsat, og han ikke så lovlig har bevist, at han var ret arving efter salig Maren Pedersdatter: så og efterdi for fogden er bleven bevist, Maren Pedersdatter en slegfredbarn at have været, og ingen kundskab er bleven fremlagt, det hun har været lyst i kuld og køn efter loven, og fogden fordi har tildømt hendes efterladende arv hendes mødrene frænder at efterfølge, som loven tillader, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme dom at sige eller magtesløs dømme.

(136)

** var skikket Jens Eriksen i Uttrup med en opsættelse her af landstinget 3/6 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Jep Nielsen i Kokkenborg for en dom, han har forhvervet for en kort tid siden til Hundslund birketing, anlangende for en lov, Jens Eriksen har været i, til Peder Wandel i Ålborg, for 6 sletdaler for Jep Nielsen i Kokkenborg, og Jens Eriksen er tildømt til hans værneting Kær herreds ting for en tid lang siden at holde salig Peder Wandels arving fornævnte 6 daler, som han har lovet for Jep Nielsen, og efter samme dom søgt hans bo med nam og tag, så han nødes til at betale og gøre klart: så og efterdi for birkefogden har været fremlagt en dom af Kær herreds ting, hvori Jens Eriksen er tildømt blandt andet samme 6 daler, han på Jep Nielsens vegne til Peder Wandel har udlovet, at betale, indtil hvem på skader stævnet på ny, det og for ham har været bevist, Jens Eriksen med Peder Wandels arvinger om samme 6 daler at have kontraheret og til freds stillet, hvilke herredstings dom og kontrakt står ved fuldmagt og for sin tilbørlig dommer urykket, og birkefogden derimod har Jep Nielsen for tiltale kvit dømt, dog hans dom ikke er endelig, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom ingen magt at have.

(137)

** var skikket Mogens Kås til Støvringgård, KM befalingsmand på Mariager kloster, hvorledes han med de Paxer og deres medarvinger deres visse bud Tomas Nielsen Tøfting med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Niels Ibsen i Sperring, herredsfoged til Hundborg herreds ting, og Jens Lauridsen i Brogård for to domme og tre opsættelser, de til Hundborg herreds ting 15/5 og 22/5 nu sidst forleden, imellem Mikkel Christensen Juel i Skjoldborg på den ene og deres fuldmægtig Hans Nielsen Tøfting på den anden side, dømt og afsagt har, anlangende to deler og beskyldninger, som Tomas Nielsen på deres vegne efter to skriftlige sedlers indhold har til Mikkel Juel, og Jens Lauridsen alligevel imod bevisning og fornævnte to sedler sagen til tredje ting opsat, endog for ham var fremlagt to uendelige landstings domme over to Niels Ibsens endelige dom, han tilforn i samme sag dømt har, mener efter slig lejlighed samme opsættelser og domme ulovlig og imod KM mandat, recessen og landstings dom at være: så og efterdi med tingsvidne bevislig gøres, det Hans Nielsen ikke har villet lade skriver og fogden sin brev i samme sager blive mægtig, så længe de i tingbogen kunne inddrages, eller nogen dom derefter forfattes, men han straks sin brev for ting og dom igen har annammet, så fogden fordi ikke nogen dom derefter kunne udgive, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende deres ulempe deri at være.

(139)

** var skikket Jep Nielsen i Kokkenborg på den ene og havde stævnet Jens Eriksen i Uttrup på den anden side for en uendelig dom, han sig af beråber over ham til Hundslund birketing 18/3 sidst forleden at skal have forhvervet, belangende 6 daler, som Jens Eriksen nogen tid forleden skal have lovet for Jep Nielsen til afgangne Peder Wandel i Ålborg, som Jep Nielsen blev tildømt at betale, uanseet det Jep Nielsen hårdeligen benægter sig aldrig at have begæret, det Jens Eriksen skulle love for ham enten til Peder Wandel eller til andre: så og efterdi samme birketings dom ikke lyder længere, indtil sagen for fogden igen bliver indkaldt, da hvem på skader indkalde sig sagen for birkefogden igen, og der gå om hvis ret er.

(140)

** var skikket Mads Jørgensen, borger i Skive, på den ene og havde stævnet Peder Christoffersen og Anders Nielsen, borgmestre i Skive, for en forpligt, de lader dem af berømme, de af Mads Jørgensen nogen tid siden forleden til Skive byting skal have bekommet, og derefter forhvervet domme og nu, i Mads Jørgensens fraværelse, ham derefter at have ladet fordele, hans børns gods anlangende, uanseet det gamle borgmester Peder Christoffersen og han selv have været i hans hus, der boen er overslagen, og da skulle han give hans børn 220 sletdaler, hvilke han er endnu overbødig: så og efterdi med bytings dom bevises, Mads Jørgensen at være tildømt ved klar registrering og vurdering sine børns mødrene penge og gods at af gøre, hvilke han og selv for ting og dom har sig til forpligtet inden 14 dage derefter at skulle efterkomme, og rum tid siden forbi gangen er, og ikke bevises ham samme sin forpligt at have fuldgjort, og fordi efter hans egen forpligt er delt bleven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke Mads Jørgensen af den dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(141)

** var skikket Jens Andersen i vester Torup på den ene og havde stævnet Laurids Christensen i Bonderup, Anders Nielsen i Haverslev og Christen Højtoft i Lørsted på den anden side for nogen dom, de dem på beråber at skal have forhvervet over en forpligt, det Laurids Christensen selv til Han herreds ting har gjort salig Rasmus Jensen i Torup anno 1608, at han med rette var ham 3 tønder byg pligtig, hvilke landstings domme Jens Andersen formener, det Laurids Christensen med sine medbrødre dem med vrang undervisning har bekommet: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder længere eller ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have.

(143)

** var skikket Søren Christensen i Debel på ---- på den ene og havde stævnet Morten Lauridsen, Terkild Christensen og deres medbrødre kirkenævninger på Fur på den anden side, for de til Fur birketing har svoret Kirsten Jensdatter, der sst, kirkenævn over for adskillige trolddoms bedrifter, som hun skal have gjort og beganget efter sandfærdige vidnesbyrd, kundskab, klage og sigtelse vidners indhold, hvilke deres ed og tov Søren Christensen formener lovlig og retfærdeligen at være svoret og gjort og bør ved sin fuldmagt at blive, og hende derefter at straffes som vedbør: så og efterdi ikke med fuldkommen vidne er bevislig gjort, det Kirsten Jensdatter skulle tilsagt hr Daniel nogen ulykke, som ham skulle være vederfaret, eller hun derfor findes at være sigtet, ikke heller hun udførlig er over bevist nogen trolddoms bedrift at have gjort, eller nogen med slig kunst på liv eller helbred ulykke tilføjet, men fornævnte vidnesbyrd mesten part har vidnet i deres egen sag om fornævnte øg og ko, og en del om rygte og tidende, som ikke fuldkommelig bestyrkes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme nævnings ed bør at komme Kirsten Jensdatter på hendes liv til forhindring, førend hende anderledes over bevises kan.

(147)

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, KM befalingsmand over Mariager kloster, med de Paxer og deres medarvinger deres visse bud Tomas Nielsen Tøfting og havde hid kaldt sandemænd af Hillerslev herred, hærværk at sværge over Christen Andersen ved Klitmøller, for han det hus ved Klitmøller da næst forgangen uge pludselig uden dom eller ret har nedbrudt og deres gods forødt: så og efterdi ikke er bevislig gjort, det Christen Andersen skal have nederbrudt nogen hus eller bygning, som Mogens Kås eller de Paxer skulle tilhørt, hvormed han kunne imod dem have brudt hærværk, men med skøde, dom og granskning bevises, jomfru Helvig Kås til samme hus og ejendom at være berettiget, som hun og fuldkommelig vedkendes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke efter den lysning at stede fylding på sandemænd, men dem for den opkrævelse kvit at være.

(150)

** var skikket Mette Nielsdatter i Rødding på den ene og havde stævnet Søren Christensen i Norup, Søren Andersen sst og deres medbrødre synsmænd på den anden side, som skulle have været syn til den gård, Nørgård, i Rødding, som Mette Nielsdatter har sted og fæst af velb fru Dorte Munk til Sødal, dernæst til Nørlyng herreds ting at have af hjemlet og kundgjort, at samme gård var bygfældig for 25 daler, og straks derefter er Mette Nielsdatter af fru Dorte Munks fuldmægtig udvist af gården: så og efterdi fornævnte synsmænd udførlig i stykvis har om hjemlet, hvad bygfældighed på husene i samme gård findes, og intet derimod fremlægges, hvormed kan bevises ikke så at være, som deres syn om formelder, samme synsvidne og indeholder, Mette Nielsdatter med hendes lovværge lovlig varsel for syn på åstederne, så og til tinge at tage beskrevet, at være givet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme synsvidne at sige eller magtesløs dømme, men efterdi ikke befindes nogen dom for samme dele at være gangen efter KM forordning, finder vi Mette Nielsdatter og hendes søn for den dele kvit at være, disligeste efterdi den anden dele, hid stævnet er, ikke fremlægges, bør den ingen magt at have, indtil den fremkommer.

(153)

29/7 1626.

** var skikket Anders Jensen Krag, borger i Ålborg, og Jens Jensen Krag, borger sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende dem da at have stævnet Poul Villadsen i Solbjerg for nogen gæld, han til dem på salig Jens Lillebondes vegne, efter brev og regnskabsbogs indhold, skulle restere og efter bytings dom er tildømt at betale, uanseet Poul Villadsen med sin ukasserede brev og rigtig regnskab ved hans fuldmægtig sig understået sagen til længere forhaling og videre bekostning lader indstævne, og skal have forhvervet en uendelig landstings dom over fornævnte bytings dom, og deri lader sig på beråbe kvittants for samme gæld: så og efterdi samme kvittants for os er i rette lagt, og ingen den har videt for falsk eller urigtig, Anders Jensen og Jens Jensen og nu her for retten har ladet Poul Villadsen ---- ved sin ed, om han samme gæld havde betalt, og kvittantsen af Jens Lillebonde var udgivet og underskrevet, hvilke han og nu med højeste ed har bekræftet, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme kvittants at imod sige, og Anders Jensen og Jens Jensen afstod samme bytings dom, og fornævnte gæld ikke videre at skal komme Poul Villadsen til forhindring.

(155)

** var skikket Jørgen Olufsen, forrige borgmester i Ålborg, på den ene og havde stævnet Mads Jørgensen, borger i Skive, på den anden side for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme, han nu til sidst forgangne landsting skal have forhvervet efter nogen domme, som Jørgen Olufsen til Ålborg byting skal have forhvervet over ham, anlangende nogen gæld, som han ham skyldig er, hvilke dom han formener med vrang undervisning at være forhvervet, og ikke været så lovlig stævnet og kaldt, som det sig bør, mener samme uendelige landstings dom bør magtesløs at være: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder længere, indtil den bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi byfogden i Ålborg, efter Mads Jørgensens egne underskrevne brev, har tildømt resten deraf at betale til Jørgen Olufsen med sin omkost og skadegæld, eller og udlæg af hans bo og gods efter KM forordning, og Jørgen Olufsen derefter ved dannemænd er til vurderet udlæg, som Mads Jørgensen selv har forevist og udlagt for samme gæld, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme bytings dom og vurdering at sige

(157)

12/8 1626.

** var skikket velb Christen Høg til Todbøl og velb Iver Kås til Ulstrup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da efter anden opsættelse at have stævnet Christen Andersen i Sønderby i Torup, Peder Krabbe sst med mange flere for et vidne, de til Hundborg herreds ting 28/5 nærværende år vidnet har, enhver efter deres længste alder og minde, om en stykke ejendom, liggende i klitten imellem Torup og Sejstrup, som kaldes Buggeskær, og at samme ejendom skulle have været ret endels ejendom til Færgegård, og hvis fiskeri, som i åen er uden for Buggeskær med rusesteder og andet skal og være endel til Færgegård, hvorfor Christen Høg og Iver Kås formener, samme deres vidne ikke så sandfærdig at være vidnet, at den bør nogen magt at have: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet om endel, som ikke tilhører vidnesbyrd at om vidne, ikke heller med sandemænds brev eller ejers brev bevises, det at være nogen indsvoren endel, ikke heller Christen Høg og Iver Kås, som i sagen er interesseret, har fanget nogen varsel, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(159)

** Mogens Kås cit Jens Christensen Skrædder. så mødte Jens Christensen og formente, samme sin dom ret at være, dertil svaret Hans Nielsen, at Mogens Kås har ladet forhverve en uendelig landstings dom på fornævnte bytings dom, og ikke Mogens Kås er lovlig stævnet med 6 ugers stævning, efterdi han er udenlands, mente fordi han burde anden dom i sagen at have: da efter sådan lejlighed finder vi samme landstings dom magtesløs at være, indtil der lovlig stævnes, kommer her og vil være i rette.

** var skikket Hans Andersen, ridefoged over Ørum slots len, hans visse bud Jørgen Nielsen i Færgegård på den ene og havde stævnet Mikkel Juel i Skjoldborg på den anden side for en uendelig dom, han her til landstinget noget kort tid siden i Hans Andersens fraværelse, da han var ovre i København med KM regnskab skal være forrejst, skal have forhvervet, hvori en endelig herredstings dom, Mikkel Juel er dømt fra sin fæste i Tøfting, formedelst han deraf ingen KM rettighed i langsommelig tid, siden han den sted har, skal have gjort eller udrettet, og i samme dom sig på beråber, ikke at skulle have været med lensmandens befaling, samme herredstings dom over ham at være forhvervet: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi er bevislig gjort med lensmandens fæstebrev, det Mikkel Juel har sted og fæst samme bolig, og ikke er bevist med restants eller i anden kundskab, Mikkel Juel med sin afgift deraf at reste eller tilbage stå eller siddet overhørig, ej heller udførlig bevist samme hus at være så bygfældig, det han hans fæste kunne have forbrudt, og Anders Terkildsen dog har ham hans fæste fradømt, kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den hans dom bør at komme Mikkel Juel på hans fæste til forhindring.

(160)

** var skikket Peder Jensen i øster Agger på sin hustru Karen Jensdatters vegne hans visse bud Mads Jensen Agger med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Niels Jensen, ridefoged til Vestervig kloster, for en bekendelse en misdæder, ved navn Anne Jensdatter, gjort har, i hvilke bekendelse hun iblandt andet skel have bekendt, at Karen Jensdatter skulle have med været og brugt trolddoms kunst, hvilke bekendelse Karen Jensdatter hårdeligen benægter ved hendes sjæls salighed, sig aldrig at have med været nogen trolddoms bedrift eller uærlige sager at have beganget: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgangen, hvori bemeldte bekendelse, vidner og Josef Christensen og hans medfølgere 10 nævninger deres ed og tov er magtesløs funden, indtil hvem der havde i at sige stævnet på ny, hvilke to domme findes lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom formelder, så Niels Jensen eller andre har haft noksom respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og de det ikke gjort har, hvorfor Peder Jensen har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, sagen befindes og i 6 uger at være opsat, og ikke Niels Jensen eller nogen endnu er fremkommen eller nogen på deres vegne nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse fornævnte bekendelse, vidner og Josef Christensen og hans medfølgere 10 nævningers ed magtesløs at være og ikke at komme Karen Jensdatter på hendes gode rygte, ære eller navn til forhindring.

(163)

** var skikket Laurids Nielsen i Vium på den ene og havde stævnet Peder Pedersen sst, Morten Jacobsen med flere på den anden side for et vidne, de til Harre herreds ting 13/7 nu sidst forleden vidnet har, anlangende en videbrev, som Laurids Nielsen i Vium skulle have ladet læse, som er nu på fjerde år siden, og ikke har vidnet på nogen visse tid, dag eller sted, hvor den skulle have været læst, ej heller er bevist Laurids Nielsen skulle have været oldermand samme år, ej heller de har forklaret deres vidne, hvad heller den skulle være læst på tinge eller grandestævne, og Laurids Nielsen samme dag har benægtet, at han aldrig bar den videbrev ej heller læste den til grandestævne: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet på fersk fod, men lang tid efter de siger, Laurids Nielsen samme videbrev skulle ladet læse, ikke heller om nogen visse dag eller tid, når sligt skulle være sket, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Peder Pedersens og hans medbrødres vidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(164)

** var skikket velb fru Sofie Brahe, salig Peder Munks, til Sæbygård hendes visse bud Knud Simonsen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende hende da at have stævnet Clemend Ibsen i sønder Ravnstrup, Otte Jørgensen ved Glindvad med flere for et vidne, de til Jerslev herreds ting 4/8 sidst forleden vidnet har, at den tid Clemend Ibsens far stede Glindvad, i Hundslund sogn er liggende, da skulle der ligget en eng til fornævnte gård, som ligger sønden Lyngdrup mark, hvilke deres vidne hun formener at være vidnet imod en lovhævd, som er gjort på Lyngdrup ejendom, og samme eng findes langt inden samme hævd i marken: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd, Tomas Jensen undtagen, har vidnet om samme eng at skulle have ligget til Glindvad, og i så måder om ejendom, og ikke Tomas Jensens kundskab er uden én mands vidne, som regnes for ingen vidne, samme vidne og syn ikke heller med sandemænds brev eller ridemænds brev befæstiges, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner og syn, ej heller fornævnte domme, som ikke er endelig, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(166)

** var skikket velb Verner Parsberg til Lynderupgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Jacob Mogensen i Dalgård, herredsfoged i Nørherred i Salling, for en dom, han 17/1 sidst forleden på Nørherreds ting har dømt og givet beskreven, imellem ham på den ene og velb jomfru Johanne lykke til Bajlumgård på den anden side, deri han har tildømt Verner Parsberg af nogle hendes gårde og gods i Salling og Himmersyssel, han på nogle års tid har sig tilholdt og brugt, deraf at igen give hende skyld, landgilde, stedsmål, ægt, arbejde og anden rettighed, han af fornævnte hendes gods, bønder og tjenere har annammet og oppebåret, uanseet for herredsfogden samme dag var bevist med nøjagtige pantebreve og forskrivning, at Verner Parsberg til bemeldte gårde og gods var noksom berettiget at nyde og bruge så længe, til de blev ham fradømt: så og efterdi KM og Danmarks riges råds dom, for fogden såvel som her er i rette lagt, udførlig formelder, det Iver Lykke ikke har haft magt samme gods at afhænde, så det derfor er jomfru Johanne Lykke tildømt at følge, så vidt hun dertil er berettiget, så deraf eragtes skyld og landgilde med anden oppebørsel, såvel som godset, hende at skulle tilhøre, og herredsfogden fordi har tildømt Verner Parsberg at igen give jomfru Johanne Lykke skyld og landgilde, stedsmål og sagefald, som hun kan nøjagtig bevise, ham af hendes bønder og tjenere at have annammet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke hans dom i den punkt at imod sige, men efterdi herredsfogden har tildømt Verner Parsberg at stande hende til rette for kost og tæring, brevpenge og andet, hun på samme trætte har anvendt, bekostet og lidt, som ikke KM dom tilholder, men aldeles deri er forbi gangen, sagen og stedse har hængt i trætte, og nu først endelig derom kendt, ved vi ikke hans dom deri at følge, sammeledes efterdi ikke for herredsfogden har været specificeret hvad summa, jomfru Johanne Lykke af Verner Parsberg fordrer, hvorimod han kunne gøre udlæg, fogdens dom ikke heller tilholder ham at skulle rette for sig efter KM forordning om gældssager, da kunne vi ikke efter den dom nogen indvisning i Verner Parsbergs gods udstede.

(177)

** var skikket Tomas Nielsen Tøfting og hans søn Niels Tomasen Tøfting med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet velb Reinhold Heidersdorff, KM befalingsmand på Ørum slot, for to breve, en stedsmåls brev og en sendebrev, som han imod velb Mogens Kås hans to udgivne en stedsmåls og en sendebrevs lydelse udgivet har, hvilke hans to udgivne breve de formener, ikke skal stemme overens med de to Mogens Kås hans udgivne breve, men aldeles at være der tvært imod: så og efterdi for os i rette lægges Reinhold Heidersdorffs underskrevne og forseglet fæstebrev, det han har sted og fæst Mikkel Juel samme ny bolig og den anpart i Tøfting med sin ildebrand, over hvilke hans fæstebrev vi ikke er dommere, da hvem samme brev på skader indkalde sig den for sin tilbørlig dommer, og der gå om hvis ret er.

(179)

** var skikket Tomas Nielsen Tøfting og hans søn Niels Tomasen med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da at have stævnet Niels Ibsen i Sperring, herredsfoged i Hundborg herred, for to domme han til fornævnte ting 21/11 og 6/3 nu sidst forleden, imellem Mikkel Christensen i Skjoldborg og hans søn Christen Mikkelsen på den ene og Tomas Nielsen Tøfting og hans søn Niels Tomasen på den anden side, dømt og afsagt har, anlangende den voldsomme gerning, som Mikkel Christensen og hans søn Christen Mikkelsen har beganget og gjort i Tøfting mark nybyggede huse, og da formedelst velb Reinhold Heidersdorff, KM befalingsmand på Ørum slot, hans udgivne hjemmels brev, han Mikkel Christensen givet har, fradømt dem deres lovlige tiltale for sådan voldsom gerning og bedrift, de imod Niels Tomasen på hans bygning og brug i Tøfting mark har beganget: så og efterdi fornævnte herredsfoged samme sin dom har funderet på Reinhold Heidersdorffs fæstebrev, han Mikkel Juel givet har, på fornævnte bolig, hvilke hans fæstebrev endnu stander ved sin fuldmagt og for sin tilbørlig dommer urykket, det ikke heller med nøjagtig vidnesbyrd bevislig gøres, Christen Mikkelsen nogen håndgerning eller skade på nogen at have gjort, og fogden fordi efter den ---- og fornævnte fæstebrev, imens den stander ved magt, har Mikkel Christensen og hans folk for tiltale kvit funden, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme hans dom at sige.

(181)

** var skikket Laurids Lauridsen Siggård på den ene og havde stævnet Laurids Madsen, Anders Sørensen i Kettrup med flere for et syn, de til Han herreds ting 27/1 sidst forleden afhjemlet har, anlangende det de skulle have været i Ågårds ---- mølle hos Christen Olufsen og der seet meget sår og skade, han skulle have haft, som Christen Olufsen skulle selv have sagt for dem, det Laurids Lauridsen skulle have gjort ham: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi ikke med nogen udførlige vidner er bevislig gjort, det Laurids Lauridsen skulle have slaget Christen Olufsen eller gjort ham samme skade, så samme syn dermed kunne bestyrkes, ikke heller Christen Olufsen ham derfor fuldkommelig har sigtet, som loven ham tilholder, men Laurids Lauridsen det her i dag højligen har benægtet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme syn og klage, ej heller den dom og dele, derefter drevet er, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have.

(184)

** var skikket Niels Mortensen, borger i Thisted, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have hid i (blank) og nu mødte Christen Høg og afstod samme vidner og domme, hid stævnet er: da efter sådan lejlighed bør de ingen magt at have eller komme Niels Mortensen til nogen forhindring.

(185)

** var skikket Jørgen Olufsen Krag, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet Anne Frandsdatter og hendes pige Maren Mogensdatter sst på den anden side for et vidne, de til Børglum herreds ting 8/6 sidst forleden imod hans mor, Dorte Pedersdatter, i Vrå præstegård vidnet har, Anne Frandsdatters egen husbond hr Oluf Danielsen, der sst, til vilje i hans og deres egen sag, at Dorte Pedersdatter skulle sagt til Anne Frandsdatter, dersom hr Oluf Danielsen ville tage sig alle kirketjenester over i alle tre kirker, Vrå, Serridslev og Em, imidlertid hendes nu salig husbond hr Oluf Krag lå syg, da skulle hun vel betale ham for hans umage, hvilke ord Dorte Pedersdatter højligen benægter aldrig at have haft til hende: så og efterdi det befindes, fornævnte vidnesbyrd tilforn at være hid stævnet, og deres vidne da er undersagt, alene formedelst ulovlig varsel, og at vidnesbyrd eragtes vildig, og ikke formedelst nogen løgnagtighed er underkendt, samme vidner og stod ved deres fuldmagt, der herredsfogden sin dom derefter har udgivet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på fornævnte vidnesbyrd, ej heller fornævnte herredsfogeds fælding, at dømme.

(187)

** var skikket Søren Mikkelsen, barnfødt i Sortkær nu værende i Nørtved, hans visse bud Knud Tomasen, ridefoged til Sæbygård, på den ene og havde stævnet Mette Jensdatter, barnfødt i Mellemgård, og nu tjenende i Skårupgård, på den anden side, for hun i Åsted kirke 9/1 1625, der hun har taget absolution, og afløsning for sin forseelse, hun i løsagtighed har gjort og beganget, idet hun har beskyldt ham for sin rette barnefar, hvilket han hårdelig benægter aldrig at have haft nogen legemlig fællig med hende, og ikke hun skal have beskyldt ham i hende barnefødsels nød: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgangen, i hvilke bemeldte kundskaber, beskyldning og vidne er magtesløs kendt, indtil hvem der havde i at sige, hvilke domme findes til tinge lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften om formelder, så der har været noksom respit samme dom kunne have været igen kaldt, og det ikke sket er, hvorfor Søren Mikkelsen har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke Mette Jensdatter eller nogen af bemeldte personer endnu er fremkommen, ej heller nogen på deres vegne deres undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse fornævnte kundskaber, beskyldning og vidne magtesløs at være og ikke komme Søren Mikkelsen til nogen forhindring.

(188)

9/9 1626.

** var skikket velb Johan Rantzau til Estvadgård og Mads Jepsen Lind, borger i Holstebro, deres visse bud Jens Jepsen i Nørlund på den ene og havde stævnet Jacob Jensen, byfoged i Skive, på den anden side for en dom, han til Skive byting 5/5 sidst forgangen dømt og afsagt har, imellem Johan Rantzaus fuldmægtig på den ene og Anders Sørensen, borger i Skive, såvel som Anders Nielsen borgmester og rådmænds vegne, og i samme sin dom har tildømt Jørgen Rantzau og Mads Lind at betale hvis vitterlig gæld, som salig Gravers Clemendsen i ---- var, da han ved døden afgik, uanseet for ham var i rette lagt Anders Jepsen, boende på Toft i Hee sogn, Gravers Clemendsens stedfar, med sin hustru Anne Nielsdatters vilje og samtykke at have solgt Mads Lind fornævnte arv og gods: så og efterdi Jacob Skriver har tildømt Johan Rantzau og Mads Jepsen at betale hvis gæld, Gravers Clemendsen sig efterlod, så vidt godset kunne tilstrække, om de ville kendes ved samme gods og penge, og enhver betale, som de deri tager, hvilke sag ikke for byfogden har været indstævnet, samme hans dom og i den anden punkt findes uendelig, da finder vi efter sådan lejlighed denne hans dom, som den udømt var, og sagen til bytinget igen at komme, og fogden da endelig om hvis punkter, for ham bliver indstævnet, at dømme og kende, som det sig bør.

(191)

** var skikket Peder Clausen i Melholt med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Anders Sørensen i Stagsted, Anders Lauridsen i ---- og deres medbrødre 12 kirkenævninger, for de til Hundslund birketing 5/8 sidst forleden Inger Skånings i Melholt kirkenævn oversvoret har for trolddoms bedrift, hun efter tingsvidnes indhold skal have beganget, hvilke deres ed han formener lovlig og ret at være svoret, og at den bør ved sin fuldmagt at blive: så og efterdi det bevislig gøres, at Inger Skånings har lovet Peder Clausens søn ondt, og det ham derefter på hans helbred er vederfaret, såvel som andre ulykker, hun skal have lovet folk, som dem og efter hendes løfte skal være hændt, hvorfor hun til hjemting er sigtet og beskyldt, og Inger Skånings og selv til hjemting efter tingsvidnes indhold har bekendt, det hun på Ulsted kirkegård har forsvoret sin dåb og kristendom og givet sig til fanden, som hende straks har mærket og efterfulgt, hun og i lige måde har bekendt, det hun med hendes trolddoms kunst har Peder Clausens søn sin sygdom påkastet med mere spøgeri, hendes bekendelse om formelder, hvilke hendes bekendelse hun og her i dag har tilstået sandhed at være, og nævninger fordi efter samme vidne og hendes egen bekendelse har hende kirkenævn oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke nogen årsag eller tilfald dem for den deres ed og tov at kunne fælde men ved magt at blive.

(195)

** var skikket Peder Sørensen, borgmester i Viborg, på den ene og havde stævnet Jacob Mogensen i Dalgård, herredsfoged i Nørherred, på den anden side for en dom, han til Nørherreds ting dømt har 15/8, anlangende at have dømt Iver Lykke Eriksen til at betale borgmester en summa penge efter rigtig regnskab, hvilke dom borgmester formener ret at være dømt og bør ved magt at blive: da efterdi for os i rette lægges Peder Sørensens regnskab på samme gæld, Iver Lykke ham pligtig er, og Niels Basse på Iver Lykkes vegne vedgår samme gæld rigtig at være og tilbyder på Iver Lykkes vegne derfor at vil gøre udlæg, sagen og til herredsting har været indstævnet, og endelig dom der gangen er, som forskrevet stander, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Iver Lykke jo er pligtig samme penge med sin interesse til Peder Sørensen at betale, og fordi tilfinder velb Christoffer Friis til Astrup og Christoffer Hvas til Kås, som Peder Sørensen dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger at forsamle og med herredsfogden drage for Iver Lykkes bopæl, og der udæske og gøre Peder Sørensen udlæg i bemeldte tilbudne brev og anden løsøre, og det rigtigen imod samme fordret summa at taksere og likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Peder Sørensen i anden Iver Lykkes gods, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg og betaling for samme gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(196)

** var skikket Just Boumand, borger i Viborg, hans visse bud ---- sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Anders Christensen Hegelund, indvåner sst, anlangende nogen pending, han på velb Gunde Lange til Bregning, KM befalingsmand på Koldinghus, hans vegne skulle til Just Boumand erlægge og betale, og formener Anders Hegelund skal have ført bemeldte den gode mand meget mere til regnskab, end som Just Boumand af ham bekommet har: så og efterdi der tvistes, om Anders Hegelund videre penge har ført Gunde Lange til regnskab, end han til Just Boumand på hans vegne har udgivet, og borgmestre og råd ikke derom har kendt, da finder vi deres dom som udømt at være, og når sagen for borgmestre og råd igen lovlig indkaldes, da derom at kende og dømme, som det sig bør.

(198)

** var skikket Peder Jacobsen, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Joen Lauridsen, som vogter hospitals lam sst, på den anden side for et vidne, han til Viborg byting vidnet har, anlangende det Peder Jacobsen skulle have slaget Mikkel Poulsen ---- kølle eller kølleskaft, hvilke Peder Jacobsen ved hans højeste ed hårdelig benægter: så og efterdi Joen Lauridsen udførlig har vidnet, det han har seet Peder Jacobsen slaget Mikkel Poulsen, synsmændene og har hjemlet, ham samme blåslag at have haft, og Mikkel Poulsen for ting og dom ved sin højeste ed har sigtet Peder Jacobsen for samme slag, så bemeldte vidne og syn med samme hans sigtelse, som loven ham tillader, bekræftes, Mikkel Poulsen og her i dag ved sin ed samme sin sigtelse har været bestendig og gjort, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne, syn og sigtelse ej heller den sandemænds ed, derefter svoret er, at sige, førend Peder Jacobsen sig imod samme sigtelse kan forværge efter loven.

(200)

23/9 1626.

** var skikket Gert Gregersen, Gregers Jespersens søn, i Ålborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Søren Jørgensen, der sst, for hvis lovmål, han har ladet ---- belangende nogen gæld, hr Laurids Lauridsen, sognepræst til Brønderslev kirke ---- og fremlagde efterskrevne købebrev, dateret Brønderslev 15/7 1612: så og efterdi for byfogden alene er bevislig gjort, Gert Gregersen samme sag af hr Laurids Lauridsen at have annammet, som han til forskriver sig at holde ham skadesløs, og ikke nøjagtig er bevist, det Gert Gregersen samme flæsk og ister skulle være leveret, og han dog er tildømt ---- ganske fornævnte varer at betale, da finder vi efter sådan lejlighed disse domme at være, som de udømt var, og sagen til bytinget igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, endelig derom kende og forklare, hvor meget af samme gæld Gert Gregersen bør at betale, som det sig bør.

(202)

** var skikket Jens Christensen Skomager, borger i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Peder Andersen Skomager, borger sst, for en uendelig landstings dom, han her til landsting for nogen kort tid siden ved sin fuldmægtig har ladet forhverve, som han lader sig af berømme, anlangende nogle vidner, Jens Christensen til Ålborg byting skal have forhvervet, for hvilken fornævnte uendelige dom han hårdeligen ved sin højeste helgens ed benægter sig selv eller nogen at vidnerne at være stævnet og kaldt her til landsting, ej heller at være læst på Ålborg byting eller for deres dør og bopæl, menende Peder Andersen deri uret at have gjort og bør derfor at stande til rette, som det sig bør: da efter flere ord dem imellem var, afstod Gert Gregersen på Peder Skomagers vegne såvel som og Jens Christensen på sine egne vegne alle hvis vidner, sigtelse, syn, klage og domme, de på begge sider i samme sag forhvervet har, så de skal være, som de uudgangen var og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måder, men samme deres trætte deri venligen at være forligt og aldeles nederlagt.

(204)

** var skikket Jens Vinter, foged på Bøgsted, på den ene og havde stævnet Niels Nielsen i Fjelsted på den anden side for et vidne, han til Horns herreds ting 11/9 nu sidst forleden vidnet har, anlangende hans husbonds tjener Anders Pedersen et halvt år siden skulle have slaget et øg, som var Niels Nielsens fars, nogen skade på det ene ben, og ikke det er bevist uden alene med eet vidne, som er hans egen søn, formener samme vidne og syn magtesløs at være: så og efterdi Niels Nielsens vidne ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, det ikke heller er vidnet på fersk fod men lang tid efter, der siges samme gerning skal være sket, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så nøjagtig, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(205)

** var skikket Jens Vinter, foged på Bøgsted, på den ene og havde stævnet Laurids Pedersen i Stade for en uendelig dom, han sig af berømmer, udgiven her af landsting 9/9 nu sidst forleden, anlangende 5 pund grydekobber, som stod til Mikkel Mikkelsens i Gårestrup på palmesøndag, og samme kobber var Peder Tomasens kobber i Vellingshøj, som han har fået hans faster Johanne Pedersdatter til troer hånd, og derover har Laurids Pedersen i Stade taget ved samme kobber og ganget i hjemmels sted, og da formener han, at Laurids Pedersen bør samme kobber at fralægge sig igen med en kønsed, og samme uendelige landstings dom bør magtesløs at være: så og efterdi samme landstings domme på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi fornævnte vidner ikke fremlægges, bør de såvel som den dom, derpå funderet er, ingen magt at have, indtil de fremlægges.

(207)

** var skikket Peder Olufsen, indvåner i Hjørring, hans visse bud Laurids Pedersen i Stade på den ene og havde stævnet Niels Lauridsen i Rakkeby på den anden side for en seddel, han skal have båret i rette imod ham på Børglum herreds ting 14/3 sidst forgangen, da Peder Olufsen havde tiltale til ham for nogen skyld og landgilde, han skulle reste med til Børglum kloster, imidlertid han var skriver der på Børglum kloster, og formener Peder Olufsen, at samme seddel ikke skal være så lovlig og ret, at den bør at komme ham til nogen forhindring: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgangen, i hvilke bemeldte seddel er magtesløs funden og ikke komme Peder Olufsen på hans retfærdige gæld til nogen forhindring, indtil hvem, der havde i at sige, stævnet på ny, hvilke to domme findes lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom formelder, så Niels Lauridsen har haft noksom respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og han dog det ikke har gjort, hvorfor Peder Olufsen har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke Niels Lauridsen endnu er fremkommen eller nogen på hans vegne nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme seddel magtesløs at være og ikke at komme Peder Olufsen på hans retfærdige gæld til nogen forhindring.

(208)

** var skikket velb Stygge Høg til Vang på hans tjener Peder Pedersen, tjenende i Elkær, hans vegne hans visse bud Jens Ernstsen på Vang på den ene og havde stævnet Jens Andersen Skrædder i vester Halne på den anden side for adskillige skalkheds bedrift, han har skikket sig imod hans tjener Peder Pedersen, en forligelses mål anlangende, de har indgået med hverandre: så og efterdi med tingsvidne bevislig gøres, Peder Pedersen og Jens Andersen Skrædder deres trætte og uenighed på 4 dannemænd at have indgivet, dem derom at skulle imellem sige og kende, og ikke bevises fornævnte voldgifts mænd samtligen dem at have imellem sagt, da indfinder vi samme sag til fornævnte 4 voldgifts mænd at komme, og dem med parterne på en visse tid og sted at forsamles og samtlige tvistige parter om deres trætte endelig at imellem sige, eftersom det på dem er indgivet, og fornævnte vidne ikke at forhindre dem hvis, de deri sigende vorder.

(210)

** var skikket Villum Worm, borger i Århus og KM tolder på Skagen, og fremlagde et tingsvidne af Hannæs ting 6/5 sidst forleden, lydende Poul Holst i Søndergård der da at have standen for tingsdom og på Villum Worms vegne, efter hans fuldmagts lydelse, opbød den anden part i den gård i Højstrup, Søren Christensen iboer, eftersom han deri af gode mænd er indført.

** var skikket velb Just Høg, hovmester for det kongelige adelige akademi Sorø og befalingsmand i Børglum kloster, hans visse bud Peder Jensen i ---- på den ene og havde stævnet Niels Andersen i ---- og han hustru Ellen Pedersdatter på den anden side, for de nogen tid siden til Børglum birketing skal være vold oversvoren for ulovlige gerninger, de i birket såvel som i kirken skal have beganget: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgangen, i hvilke Niels Andersen og hans hustru Ellen Pedersdatter er tilfunden at fare som andre fredløse folk, indtil hvem, der havde i at sige, stævnet på ny, hvilke to domme findes lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom formelder, så Niels Andersen og hans hustru, Ellen Pedersdatter, har haft noksom respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og de dog det ikke gjort har, hvorfor Just Høg har været forårsaget nu atter tredje sinde for endelig dom at lade kalde ---- undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang entholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse Niels Andersen og hans hustru Ellen Pedersdatter efter recessen at fare som andre fredløse folk.

(211)

** var skikket Peder Christensen Lystlund, borger i Skive, på den ene og havde stævnet Anders Nielsen, borgmester i Skive, på den anden side for en syn og sigtelses vidne, han til Skive byting stakket tid forleden siden over Peder Christensen forhvervet har, som Christen Jørgensen, bysvend der sst, selv har for tingsdom sigtet og beskyldt Peder Christensen, for at han har slagen fornævnte bysvend igennem hans arm med en kniv, hvilket Peder Christensen Lystlund højligen og hårdeligen benægter: så og efterdi ---- vidner ikke med uvildige vidner bekræftes, men Christen Jørgensen alene har vidnet i sin egen sag, og ikke for nogen sår eller gerning Peder Lystlund fuldkommelig sigtet, som loven ham tilholder, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme syn og vidne ej heller den dom, derpå funderet er, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have.

(213)

** var skikket Jens Christensen Toftum med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Clemend Nielsen i Vejby, herredsfoged i Rødding herred, for en dele, han for kort tid siden til fornævnte ting skal have udstedt over ham for 15 mark fæstepenge, som han skal have oppebåren af Holger Nielsen i Smollerupgård på 4 tønder byg, han på det tredje år siden skal have afkøbt: så og efterdi der tvistes om samme 15 mark, og ikke nogen dom derom er udganget, og Jens Christensen dog er fordelt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed Jens Christensen af den dele kvit at være.

(214)

** Falk Gøye cit: da efterdi KM og provstens befaling til gode mænd ---- og det ikke endnu er sket, opsætter vi samme sag til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, ---- samme skifte og udlæg ikke her forinden bliver til ende gjort.

** var skikket Peder Selgensen i sønder Saltum på den ene og havde stævnet Jens Andersen ----, Jens Poulsen i Stavad og Christen Jensen i Burholt på den anden side for et vidne, de til Jerslev herreds ting med Jens Pedersen i Tamstrup vidnet har, formeldende iblandt andet det de skulle nærværende til stede have været i sønder Saltum 12/12 sidst forleden og da skulle hørt den tid, Jens Pedersen skulle have begæret regnskab efter salig Vogn Hansen, det Peder Selgensen da skulle have svaret, det han ikke skulle have sin regnskab færdig, hvilke ord Peder Selgensen ved højeste helgens ed benægter sig aldrig at have haft: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt med samme vidne at i rette lægge, hvorfor to uendelige domme er udgangen, i hvilke samme vidne er magtesløs funden, indtil hvem, der havde i at sige, stævner på ny, hvilke to domme findes til Børglum herreds ting og Jerslev herreds ting lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom formelder, så der har været noksom respit samme domme at kunne have været igen kaldt, og det ikke sket er, hvorfor Peder Selgensen har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ingen endnu er fremkommen med samme vidne at i rette lægge, eller nogen på deres vegne nogen gensigelse herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme vidne magtesløs at være.

(216)

4/11 1626.

** var skikket Jens Pedersen i Brovst hans visse bud Niels Jensen sst og havde hid kaldt sandemænd af Han herred, manddød at sværge over Peder Ibsen Graver i Brovst for Peder Jensen sst, han ihjel slog, sagesløs som han formener, og først fremlagde Niels Jensen for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Han herreds ting 23/10 sidst forleden, som indeholder Christen Tømmermand på Bratskov at have vidnet, at han nærværende hos var samme tid og så, at Peder Jensen tog en kande fuld af øl og slog til Peder Ibsen Graver i Brovst i næse og mund og i ansigtet med, uden al advarsel eller nogen årsag, da kom de sammen på gulvet og da fik Peder Jensen hans banesår, Kirsten Jacobsdatter at have vidnet, ligesom Christen Ørn om vidnet har: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Peder Ibsen manddød over og til hans fred for Peder Jensen, han ihjel slog.

(217)

** var skikket Eskild Pedersen, tjenende på Egebjerg, hans visse bud Oluf Madsen i ---- med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Mads Justsen i ---- og Hans Jensen i Pindkrogen og Kirsten Christensdatter i Skovsgård for vidner, de til Vennebjerg herreds ting vidnet har, anlangende nogen sårmål og blåslag, som Christen Mortensen Degn i Lendum skulle have haft: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet dem at have seet Eskild Pedersen og Christen Mortensen været i bordag tilsammen, det og med syn er bevist Christen Mortensen at have haft sår og skade, og han derfor til tinge ved sin ed og oprakt finger Eskild Pedersen har sigtet og beskyldt, så samme vidner, syn og klage med samme hans sigtelse bekræftes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner, syn, klage og sigtelse at sige, førend Eskild Pedersen sig derimod kan forværge efter loven, og efterdi ikke befindes nogen dom for samme dele at være gangen, finder vi Eskild Pedersen af den dele kvit at være.

(219)

** var skikket Johan Ertmand, rådmand i Ålborg, hans visse bud Carsten Andersen, ridefoged til Ålborg slot, med en opsættelse her af landsting i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Anders Tomasen i Lindholm for en hjemmel, han skal have gjort til Anders Rasmussen 18/9 sidst forleden til Ålborg byting, belangende en færgekogge, han skal have solgt ham efter en skriftlig seddel, som skulle formelde, samme færge ham af hans bror at være i pant sat, uanseet samme seddel ikke skal være gjort så lovlig til tinge, som det sig burde: så og efterdi med tingsvidne bevislig gøres, det fornævnte færge anno 1625 er Johan Ertmand i hans gæld til vurderet og udlagt, og ikke bevises den ham at være fraløst, og Niels Tomasen derefter anno 1626 imod samme vurdering bemeldte færge til Anders Tomasen har pantsat, så Anders Tomasen efter samme pant har hjemlet Anders Rasmussen samme færge, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme pantebrev og fornævnte hjemmel, derefter gjort er, så nøjagtig, at den må komme Johan Ertmand imod hans vurdering til hinder eller skade men magtesløs at være.

(221)

** var skikket Peder Lauridsen i Sundby hans visse bud Carsten Andersen, ridefoged på Ålborg slot, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Jens Andersen i vester Torup i Han herred, anlangende for en dom, han ved sin fuldmægtig Mikkel Block, fogedsvend til Ålborg byting, over Peder Lauridsen 21/8 sidst forleden forhvervet har, bemeldende en håndskrift, som Peder Lauridsen skulle have udgivet til salig Rasmus Jensen, som boede i vester Torup, dateret 28/3 1597, hvilke håndskrift Peder Lauridsen hårdelig benægter at være Rasmus Jensen afbetalt i hans levende live, som han bekom skøde og god forvaring i en ---- gård for, liggende i Holm i vester Torup sogn: da efterdi det befindes samme håndskrift og dom tilforn at have været hid stævnet, og den da først i 6 uger og siden i 14 dage til i dag er optagen, og Jens Andersens fuldmægtig, der samme opsættelse gangen er, har været mødt til stede, så det fordi noksom har været ham bevidst, sagen i så lang tig at være optagen, og han dog ikke nu er mødt til stede, eller nogen på hans vegne dertil at svare, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme brev og dom magtesløs at være.

(222)

** var skikket Christoffer de Hemmer, borger i Ålborg, hans visse bud Gert Gregersen, borger sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Anders Olufsen Krag, borger i Ålborg, for en summa pending, han ham efter hans åbne ukasserede underskrevne håndskrifts lydelse skyldig er, som til sankt mikkels dag sidst forleden skal have været betalt, hvilke ikke sket er, hvorover Christoffer de Hemmer har været forårsaget at søge sin betaling ved dom over ham til Ålborg byting, uanseet sådan hans retfærdige gæld og egen forpligt Anders Olufsen understår sig sagen med lang forhaling at lade indstævne her til landsting, og formener med vrang undervisning at skal have da forhvervet en uendelig landstings dom over samme bytings dom: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgangen, i hvilke samme uendelige dom er magtesløs funden Christoffer de Hemmer på hans retfærdige gæld til nogen forhindring, og Anders Olufsen pligtig at være at stande ham til rette for hvis kost og tæring, han deri gjort har, og fornævnte bytings dom ved magt at blive, indtil hvem, der har i at sige, stævner på ny, hvilke to domme findes til Ålborg byting såvel som og den første her til landsting lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom formelder, så Anders Olufsen Krag har haft noksom respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og han det ikke gjort har, hvorfor Christoffer de Hemmer har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke Anders Olufsen Krag endnu er fremkommen eller nogen på hans vegne nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang entholder, da finder vi efter sådan lejlighed og doms lydelse samme uendelige dom magtesløs at være og ikke komme Christoffer de Hemmer på hans retfærdige gæld til nogen forhindring.

(223)

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, KM befalingsmand på Mariager kloster, hans visse bud Tomas Nielsen Tøfting med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Laurids Andersen i ---- for to vidner, en syn og klagevidne, han til Hillerslev herreds ting 1/8 og 8/8 nu sidst forleden på hans bror Christen Andersen ved Klitmøller hans vegne over hans tjener, Laurids Tomasen, forhvervet har, anlangende nogen sår og skade, han har beskyldt Laurids Tomasen for at skulle have gjort Christen Andersen, hvilke hans besigtelse og klage han ikke i nogen måder har bevist og uden nogen lovlig varsels forgivelse at være forhvervet, menende efter slig lejlighed samme syn, sigtelse og klagevidne bør magtesløs at være: så og efterdi fornævnte syn og klage ikke med nøjagtige vidner er bevislig gjort, det Laurids Tomasen skulle have gjort Christen Andersen samme sår og skade, som om synet og klaget er, Christen Andersen ikke heller til tinge Laurids Tomasen derfor fuldkommelig har sigtet og beskyldt, som det sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme syn og klage så nøjagtig, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(224)

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, KM befalingsmand over Mariager kloster, hans visse bud Tomas Nielsen Tøfting med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Jens Christensen Skrædder, foged i Thisted, for en dom han til Thisted byting 1/4 1626, imellem Jens Nielsen Hillerslev, forrige byfoged i Thisted, på den ene og hans fuldmægtig Tomas Nielsen Tøfting på den anden side, dømt og afsagt har og da imod recessen til fjerde ting fradømt ham hans lovlige tiltale til Jens Nielsen for 12 halve rigsdaler og fire andre sletdaler i sølvmønt, som for tingsdom på et ret har været udlagt og efter recessens formelding igen var tildømt Tomas Nielsen at skulle leveres, som det sig bør: så og efterdi samme to landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi det befindes fornævnte penge, om tvistes, hos Jens Hillerslev, som da var byfoged, af Tomas Nielsen på en ret at være nedersat, og borgmester og råd siden har Tomas Nielsen samme penge tildømt, og der han dem har fordret, har Jens Hillerslev gjort tilbud med jern for sig at ville rette, og ikke bemeldte penge udlagt, og Jens Skrædder formedelst sligt tilbud har Jens Hillerslev for samme gæld og tiltale kvit dømt, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Jens Christensen Skrædder sig jo dermed at have forseet, og samme hans dom bør ingen magt at have.

(227)

-/- 1626.

** var skikket ---- datter, salig Jens Mørks efterleverske ---- visse bud mester ---- , borger der sst, med en opsættelse her af landstinget 3/12 sidst forleden, lydende hende da at have stævnet Peder Christoffersen, byfoged i Århus, for at eftersom hun har været forårsaget hendes stedbørns formynder, som fire år har forholdt hende afkald, hende til stor skade, til Århus byting for ham lod indstævne, og Peder Christoffersen der 12/10 sidst forleden har dømt hende fra afkald: så og efterdi byfogdens dom ---- inddraget nogen skifteregister ---- at være fremlagt, hvoraf kunne forfares ---- Margrete Clausdatter har ugjort al ---- eller gods dem tilkom ---- efter burde at have arvet, da finder vi denne hans dom at være som udømt var, og sagen til bytinget igen at komme, og når det lovlig indstævnes ---- dokumenter for fogden at ---- dem endelig imellem ---- som det sig bør.

(228)

** var skikket mester Wulf Baldsersen, borger i Århus, med en opsættelse her af landstinget 3/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Jens Eriksen, borger der sst, for en dom, han til Århus byting 5/10 sidst forleden dømt og afsagt har, og i samme sin dom opdømt at nederlægges hvis ---- eller tasker, som Wulf Baldsersen har stående på sin egen fortov og liste inden rendestenen op til hans hus og våning, han iboer, uanseet for Jens Eriksen ikke det ringeste har været i rette lagt nogen breve eller dokumenter, hvorpå han sin afsigelse og sentens billigt kunne have stillet og funderet, med flere ord dem imellem var: da efterdi der tvistes om fornævnte taske skal være bygget på mester Wulfs egen forte og ejendom, eller og den gemene gade og adelstræde til fortrængsel og skade, indgav begge parterne samme tvistige sag til en uvildig granskning på fire gode mænd, Søren Frost på byens vegne dertil betroede deres lensmand velb Laurids Lindenov til Oregård og Niels Friis til Skumstrup, og mester Wulf på sin side velb Christoffer von Gersdorff til Søbygård, befalingsmand på ---- , og Jacob Krabbe til Væbnersholm, hvilken granskning og efter deres begær bliver dem undt til fornævnte fire gode mænd at komme på åstederne des lejlighed at granske og forfare, indstævner parterne for dem med deres adkom, og derefter besigtige, om samme taske findes ---- på mester Wulfs egen grund eller og på byens, og hvad de derom granskende vorder det fra dem at give beskrevet, og fornævnte vidne, klage og dom ---- ikke deri at komme dem til forhindring

(230)

** var skikket Peder Jensen i Århus på den ene og havde stævnet Peder Jensen Tunglund, borger der sst, på den anden side for en dom, han 2/6 sidst forleden til Århus byting mod Peder Jensen Tunglunds søstersøn, Jens Rasmussen, hans rigtige brev, lydende på 11 sletdaler, som han Peder Jensen skyldig er, forhvervet har, i hvilken dom Peder Jensen Tunglund er kvit dømt for hans søstersøn Jens Rasmussens gæld at betale, uanseet Peder Tunglund har til sig annammet hans søstersøns regnskabsbog, tilstående gæld, kobber, tin og andet mere hans gods, hvorfor han formener, Peder Tunglund pligtig at være at betale hans søstersøns gæld: så og efterdi ikke for byfogden eller endnu er bevislig gjort, det Peder Jensen Tunglund er Jens Rasmussens arving eller nogen arv efter ham annammet, han ikke heller har til for obligeret sig nogen penge på hans vegne til Peder Jensen at betale, og byfogden fordi har Peder Jensen Tunglund for samme gæld kvit fundet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme.

** var skikket Tyge Brahe til Tostrup, KM befalingsmand på Skivehus, hans visse bud Mogens Jensen, ridefoged sst, med en opsættelse her af landstinget 17/12 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelses lydelse at have stævnet Jens Hansen i Burgård, herredsfoged i Tyrsting herred, Jens Christensen i Træden, Anders Jensen i Tønning domsmænd, for de 14/6 sidst forleden efter Peder Ibsen i Burgård hans begæring har dømt en Tyge Brahes bonde, ved navn Hans Keldsen, som boede i Klovborg, for tyvesag at stå sin ret, hvorefter han straks, uskyldigen som han formener, er pint og ophængt, uanseet han i det aller ringeste ikke er taget med nogen stjålne koste i hånd, men stillet deres dom på nogen rygtevidner og en bekendelse, som sagsøgeren intet vedkom, som Hans Keldsen skulle have bekendt, siden han fængsligen har været pågreben og tiltvunget: så og efterdi vi befinder Hans Keldsen ikke at være taget med nogen stjålne koster i hans hånd, han ikke heller har bekendt sig at have stjålet eller tilvendt noget af Peder Ibsen i ---- , som ham har i rette ført, hans gods, hvorfor han burde at bindes eller lide tyvestraf, og herredsfogden og domsmænd dog har tildømt ham at lide som en tyv og stå sin ret, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den deres dom så noksom efter loven funderet, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være, dog hvis tiltale Tyge Brahe videre kan have til Jørgen Pallesen i Ring eller hans medbrødre otte domsmænd, har han for vores og andre gode mænds bøns skyld afstandet ikke videre derpå at ville procedere, men belangende hvis sag, Tyge Brahe kan have til herredsfogden såvel som ---- Peder Ibsen, som han vil have sig forbeholden, der gåes om på tilbørlige steder, hvis ret er.

(234)

** var skikket velb fru Anne Høg, salig Axel Rosenkrantzes, til Buderupholm hendes fuldmægtig Dines Tomasen med en opsættelse her af landstinget 17/12 sidst forleden, lydende Dines Jensen da med hans skriftlige fuldmagt at have til kende givet, eftersom fru Anne Høg desværre har nu fra sig ---- hendes salig husbond, hendes og hendes børns gæld ---- jordegods, løsøre og håndskrifter ---- kreditorer, på det de en gang for alle kunne blive kontenteret, at lade opbyde, hvorfor Dines Tomasen på hendes vegne da har til stede hendes efterskrevne forseglet og underskrevne restants og opskrift på jordegods, løsøre, indgæld og udgæld, dateret anno 1631, som han fra sig i rette leveret, lydende som efterfølger, hvilke fru Anne Høgs opbud og fortegnelse vi nu straks til os har annammet her til landstinget, forkyndt, læst og påskrevet, Dines Tomasen på fru Anne Høgs vegne og derhos gav til kende, at hun har til bevilget Verner Parsberg til Lynderupgård og Axel Urne til Viffertsholm, samme hendes opbud med gods og løsøre imod gælden til hendes kreditorer at likvidere, hvorfor vi nu tilfinder bemeldte to gode mænd fru Anne Høgs kreditorer til visse tid og sted at kan møde ---- og fru Anne Høgs opbudne løsøre og gods at taksere og imod gælden til kreditorerne likvidere efter KM forordning, som det sig bør, og dersom nogen af fornævnte to gode mænd for lovlig tilfald ikke møder, da en anden vederhæftig god mand, som dertil kan bevilges, i hans sted at tages, så samme likvidation kan fuldkommes efter forordningen, som forskrevet stander, og fornævnte gode mænd siden til de interesserede give fra dem beskrevet, som de vil ansvare og være bekendt.

(238)

** var skikket Mads Jensen Ørsted, borger i Randers, på den ene og havde stævnet Jens Jacobsen, borger sst, på den anden side for et vidne, han 14/3 sidst forleden til Randers byting forhvervet har, formeldende det han samme dag skulle have tilbudt Mads Jensen adskillige varer, hvilket til ham af uvildige mænd skulle været udlagt og tilvurderet for hvis pending, han afgangne Anders Nielsen Kræmmer havde lånt og med forstrakt efter hans udgivne brevs indhold, for hvilket vidne han ikke har fanget lovlig varsel: så og efterdi Mads Jensen Ørsted med rigtig brev og segl beviser, det Anders Nielsen har været ham samme gæld pligtig, og ikke befindes det han har søgt boen med nogen lovmål eller dom, hvorefter har kunnet ske udlæg, ej heller det til trødningsdag af fælles bo er udlagt efter recessen, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme tilbud eller fornævnte udlæg derfor bør at komme Mads Ørsted på sin gælds fordring til hinder eller skade.

(240)

** var skikket laurids Rasmussen i Floes med en opsættelse her af landstinget 3/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Peder Sørensen sst, Peder Madsen i Virring med flere for et vidne, de 11/8 1629 til Estrup birketing vidnet har, formeldende om et svins flæsk, som i fjendernes tid skulle være befunden på hans loft med hår på, for hvilket svin Maren Jensdatter i Virring, som var en belokket og letfærdig kvinde, har ham sigtet for, skulle have tilhørt, uanseet hun ikke bevist har, at have tilhørt eller bevist er, Rasmus Rasmussen fra hende at have taget: så og efterdi Rasmus Rasmussen ---- for tingsdom har vedgået sig at have taget samme svin og derfor ville være i Maren Jensdatters minde, og hun efter straks tingsvidne taget, så bemeldte vidne, sigtelse, hid stævnet er, i så måde med hans egen bekendelse bekræftes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne og sigtelse at sige eller magtesløs dømme.

(241)

** var skikket Peder Andersen i Bøstrup på den ene og havde stævnet Anders Nielsen, foged på Hagsholm, på den anden side for en dele, han til Houlbjerg herreds ting over ham forhvervet har, efter et brev, han i fjendernes tid har ham fra tvungen med fængsel og tårn, anlangende nogle pending 31 sletdaler, som han sig på beråber, for ham skulle udgive til fjenderne, uanseet Peder Andersen har ---- kontribution, al den stund han var ved samme gård, at kunne udgive, og aldrig Anders Nielsen skal bevise den ringeste skilling af ham at have bekommet: så og efterdi fornævnte gæld rejser over tre dalers værd, og ikke befindes nogen dom for samme dele at være gangen efter forordningen, da finder vi efter sådan lejlighed Peder Andersen af den dele kvit at være.

** var skikket Anne Nielsdatter i Vissing hendes visse bud hendes bror Peder Nielsen sst på den ene og havde stævnet Søren Nielsen i Trustrup, Anne Nielsdatter i Vissing med flere på den anden side for et vidne, de 11/10 sidst forleden til Galten herreds ting vidnet har, formeldende om en dyne, hans hustru, Anne Nielsdatter, i fjendernes tid skulle have lånt hende, hvilke vidne hun hårdeligen benægter: så og efterdi Søren Nielsens hustru har vidnet i hendes egen sag, og ikke Mette Jensdatters vidne er uden én persons kundskab, men Maren Jensdatter alene har vidnet efter Anne Nielsdatters ord og sagden, som hun ikke er bestendig, men for ting og dom med højeste ed har benægtet, efter tingsvidnes indhold, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne ej heller den beskyldning og dele, derefter drevet er, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(242)

** var skikket Søren Jensen i ---- på den ene og havde stævnet Peder Pedersen i Ans og Jens Sørensen i Ilder på den anden side for et vidne, de til Lysgård herreds ting 14/12 1629 vidnet har, anlangende en bærbrun hest, Søren Jensen skulle have taget og bekommet i ---- om natten noget før sankt mauritii dag 1629, og ikke de har vidnet på nogen visse dag eller tid, når samme hest skal være tagen: da efterdi fornævnte vidnesmænd to sinde tilforn findes hid stævnet og kaldt at være, og ikke er mødt til gensvar, så samme uendelige domme er udganget, hvori samme vidne er fundet magtesløs at være og ikke at komme Søren Jensen til hinder eller skade i nogen måder, indtil hvem der havde i at sige stævnet på ny, hvilke domme findes til herredsting at være læst og forkyndt, som forskrevet står, og befindes Peder Jensen og Jens Sørensen såvel som Christen Pedersens arvinger at have haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og dog det ikke gjort, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, ---- vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme vidner magtesløs at være og ikke at komme Søren Jensen til hinder eller skade i nogen måde.

(243)

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, KM befalingsmand over Mariager kloster, med de Paxer og deres medarvinger deres visse bud Tomas Nielsen Tøfting på den ene og havde stævnet Niels Ibsen i Sperring, herredsfoged i Hundborg herred, på den anden side, for han til fornævnte herredsting 23/10 sidst forleden har frafunden deres fuldmægtig, Tomas Nielsen, at han ikke på deres vegne måtte fange beskrevet en delsvidne, som de til Hillerslev herreds ting over Mikkel Juel i den ny hus på Tøfting mark har ladet forhverve, ej heller ville unde ham tingsvidne, at han forbød nogen deres fordelte mænd at tilstedes lyd inden tinget noget at sysle, førend de har rettet for dem, men Niels Ibsen alligevel imod loven og recessen skal have tilstedt Envold Christensen i Agerholm på sin bror Mikkel Juels vegne at bestille inden tinge fornævnte dag: så og efterdi af fornævnte opsættelse, Tomas Nielsen selv fremlagt har, forfares, det Tomas Nielsen og Envold Christensen begge for fogden har haft rettergang, om samme deres brev burde at påskrives eller ej, og derpå været dom begærende, og fogden da har tagen sagen i beråd og 3 uger opsat, som recessen ham tillader, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Niels Ibsens ulempe deri at være.

(244)

** var skikket velb Mogens Godske til Lidemark, det han på hans tjeners vegne, Christen Jacobsen i Løvel, hans visse bud Jens Pedersen i Løvel med en opsættelse her af landstinget i dag 3 uger, lydende ham da at have stævnet Jens Andersen, tjenende i Vrå, og Jørgen Ormsen sst, for et vidne, de til Nørlyng herreds ting vidnet har, at Christen Jacobsen skulle have læsset og afført nogen tørv nu i sommer af Vrå hede, hvilke hans tjener hårdelig benægter, sig ikke af Vrå hede nogen tørv at have gravet eller afført: så og efterdi af fornævnte vidner, nu i rette lagt er, forfares, det Anders Simonsen er tilskrevet dem at forsegle, så og været en af de 8 mænd tinghørere, tilmed og selv samme vidner på sin husbonds vegne ---- og forhvervet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, nævnings ed, klage og forfølgning, ej heller den dele, derefter drevet er, så nøjagtig og lovlig, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være, og efterdi igæld og tvigælds vidne ikke fremlægges, da bør den ingen magt at have, indtil den fremkommer.

(246)

** var skikket Anders Christensen Stangerum, borgmester i Mariager, med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet hr Laurids Trane i Viborg for en registrering, han for nogen tid siden forleden skal have ladet gøre over hans bo, efter hans salig afgangne hustru Bodil Jensdatters død og afgang, på hvis gods, indgæld og udgæld i samme bo og udenfor skulle findes, hvorefter han agtet at ville skifte og dele med Anders Christensen på hr Laurids Tranes stedbørn, Peder Poulsen, Poul Poulsen og Margrete Poulsdatters vegne, som Anders Stangerum er værge for, som de skulle have arvet efter deres mor, hvilke registrering Anders Christensen formener ikke så lovlig og ret at være, som det sig burde: da efterdi det befindes fornævnte registrering og dom tilforn at have været hid stævnet, og sagen da 6 uge til i dag er optagen, og ikke Laurids Trane nu er mødt eller nogen på hans vegne med samme registrering og dom at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme registrering og dom magtesløs at være

(248)

** var skikket Christen Pedersen Østerris, borger i Skive, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende han da at have stævnet Niels Jensen Hesselbjerg, Laurids Nielsen med flere synsmænd for et syn, de til Skive byting 1/9 sidst forleden med Anders Ibsen, rådmand i Skive, afhjemlet har, anlangende hvis skade, hans hustru Elle Pedersdatter skulle have haft og sagt for dem, at Dorte Nielsdatter, Christen Pedersens hustru, skulle have slagen hende samme skade, hvilke vidne Dorte Nielsdatter hårdelig at have benægtet og endnu benægter: så og efterdi Johanne Jensdatters vidne ikke er uden én persons kundskab, som agtes og regnes for ingen vidne, og fornævnte syn ikke med nøjagtige vidner er bevist, det Dorte Nielsdatter skulle have slaget og gjort Elle Pedersdatter sådan skade, som om hjemlet er, ikke heller befindes Elle Pedersdatter Dorte Nielsdatter til tinge derfor fuldkommelig at have sigtet og beskyldt, som det sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme enige vidne og ubeviste syn, ej heller fornævnte sandemænds ed, derefter svoret er, så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(249)

** var skikket Niels Tomasen i Tøfting hans visse bud Tomas Nielsen Tøfting med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Peder Jespersen i øster Vandet, Jesper Lauridsen og Laurids Andersen for et vidne, de til Hillerslev herreds ting 10/10 nu sidst forleden efter en velb Reinhold Heidersdorff hans udgivne seddel, han imod velb Mogens Kås, forrige lensmand på Ørum, hans underskrevne sendebrev, han Reinhold Heidersdorff tilskrevet, med Niels Ibsen i Sperring vidnet og gjort har, anlangende dem at have været på Tøfting mark 30/9 og der rebet og skiftet fornævnte mark, hvilke deres vidne, skifte og rebning de i så måder imod Mogens Kåses udgivne fæste, underskrevne sendebrev og landsdommeres endelige dom skal være vidnet og gjort. (fortsættes på blad 254)

(252)

** var skikket Tomas Christensen i Nørkær med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Knud Nielsen, skriver på Vestervig kloster, Anders Hansen med flere i Vesterby for et vidne, de 15/5 sidst forleden til Vestervig birketing vidnet har, anlangende nogen ord Tomas Christensen skulle have sagt til hans husbond velb Jørgen Grubbe på Vestervig kloster og klaget på Niels Jensen, ridefoged sst, at han skulle have skrevet en løgnagtig og usandfærdig trolddoms bekendelse på ham, og at han skulle have været nør i landet og givet en anden den sag i hånd, hvilke deres vidne Tomas Christensen ved hans højeste ed hårdelig benægter:
da efterdi det befindes samme vidne, dom og dele tilforn at være hid stævnet, og sagen da først i 6 uger og siden til i dag er optagen, og ikke Niels Jensen nu er mødt eller nogen på hans vegne samme vidne, dom og dele at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kunne gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne, dom og dele magtesløs at være.

(254)

** (fortsat fra blad 251): så og efterdi fornævnte mænd i bemeldte tingsvidne selv bekender og tilstår, dem samme jord imellem Mikkel Juel og Niels Tomasen at have rebet, og ikke bevises nogen fylding på dem at være sat, slig rebning at gøre eller dermed procederet efter loven, som det sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme mænds vidne, fornævnte rebning anlangende, så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

** var skikket Rasmus Pedersen, byfoged i Nykøbing, hans visse bud Søren Skriver sst på den ene og havde stævnet Niels Madsen, Christen Christensen med flere på den anden side for en sandemænds ed, de til Nykøbing byting 6/9 sidst forleden svoret har, anlangende Peder Sørensen Sæby, de har kvit svoret for vold, som han skal have gjort på Anders Jensen ----, borger der sst, uanseet at Anders Jensen har haft sår og skade, som synsmænd har om hjemlet: da efter flere ord dem imellem var, afstod de på alle sider samme syn, klage og sandemænds ed, så de skal være som de uudgivet og usvoret var og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(256)

** var skikket Christen Pedersen Østerris, borger i Skive, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Peder Christoffersen, borgmester sst, for et stuebrev, han kort forleden af salig Christen Eskesen, som boede i Halborg, bekommet har, og bemeldte borgmester til Skive byting imod ham lagt har i rette, hvormed han ville tilholde sig to tofter, liggende norden Skive by, og dermed fraslagen Christen Pedersen sin løskendelse, som han på to tofter ville have løsen påkendt, som han formener fornævnte borgmester skal have ladet op pløje i en toft, som noksom med pantebreve, salig Christen Eskesen, Christen Pedersens hustrus far, salig Niels Pedersen Smed, på samme toft givet har, så mødte Peder Christoffersen og fremlagde efterskrevne brev, dateret Skive 1599, som indeholder Christen Eskesen at have solgt til Peder Christoffersen efterskrevne stug jord: så og efterdi Christen Eskesens brev indeholder, det han aldeles har solgt og afhændet samme stug jord til Peder Christoffersen, sted fra sted i sin længde og bredde, dog Peder Christoffersen det skulle indløse fra Niels Smed for 20 daler, og Christen Eskesen har forpligtet sig at gøre Peder Christoffersen skøde og forvaring derpå til tinge, Niels Smed og siden 20 daler af Peder Christoffersen på samme toft har oppebåren, det og tilmed bevises, samme toft efter Christen Eskesens købebrev over 20 vintre over recessens hævd Peder Christoffersen at have efterfulgt, og intet derimod fremlægges, ikke så at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod Christen Eskesens udgivne købebrev og forpligt, som ejendommen efterfulgt har, at sige eller magtesløs dømme.

(260)

** var skikket velb Verner Parsberg til Lynderupgård på sin tjener Søren Jensen i sønder Thise hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jens Christensen i Hedegård og Jens Iversen i sønder Thise for 5 adskillige tingsvidner, som de på Nørherreds ting 15/8 sidst forleden forhvervet har, anlangende nogen sårmål og skade Anne Sørensdatter i sønder Thise skal have haft, og hun derfor har sigtet Søren Jensen i sønder Thise for fornævnte sårmål og skade: da efter flere ord dem imellem var, afstod Knud Gyldenstjerne og Verner Parsberg på begge sider alle samme vidne og sigtelse, klage og sandemænds ed, så de skal være, som de uudgivet var og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(261)

** var skikket velb Claus von Buchwald til Krogsgård og Henrik von der Wisch til Glasow på deres egne og deres medejeres vegne i Skærsø deres visse bud Hans Gremersen, borger i Randers, og gav til kende, hvorledes de har bekommet dom 23/1 sidst forleden til Han herreds ting, hvori velb Falk Gøye til Bratskov er tildømt at betale bemeldte Skærsø ejere nogen landgilde med hvis rente, deraf kunne gå, for han har ladet oppebære af deres tjenere for anno 1623, menende dem nu her til landsting bør at tilnævnte to gode mænd, som dem derfor af hans løsøre eller jordegods kan gøre udlæg, som det sig bør, med flere ord dem imellem var: da efterdi for os i rette lægges bemeldte gode mænds likvidation på Skærsøgård og gods, til de holstener er udlagt, såvel som og adskillige kvittantser, Falk Gøyes fuldmægtig til bønderne har udgivet, og Falk Gøye med hans skriftlige seddel selv tilbyder at vil gøre udlæg, for så vidt han af bemeldte bønder oppebåret har, og i så måder vedgår samme oppebørsel at ville kontentere, sagen og til herredsting har været indkaldt, og endelig dom der gangen er, som forskrevet stander, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Falk Gøye jo er pligtig samme oppebårne landgilde, imod likvidation annammet er, til de holstener at betale, og fordi tilfinder velb Anders Friis til Krabbesholm og Bagge Griis til Slette, som Hans Gremersen på de holsteners vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Falk Gøyes gård, og der udæske og gøre de holstener udlæg af bemeldte oppebårne ---- , så vidt lovligen ske kan, og deraf rigtig og for en billig værd at taksere og imod den fordrede oppebørsel med sin interesse likvidere, sker der dem ikke fyldest, da de holstener i anden hans løsøre eller gods at indvise, så de bekommer fuld udlæg og betaling efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(264)

** var skikket velb Claus von Buchwald til Krogsgård og Henrik von der Wisch til Glasow deres visse bud Hans Gremersen, borger i Randers, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have til kende givet, hvorledes velb Falk Gøye til Bratskov for nogen tid siden har påført dem en ---- og vidtløftig trætte, anlangende Skærsøgårds avling for år 1623, hvortil han formente sig at være berettiget, og de imod hans tilladelse har ladet af tærske kornet og foderet til deres nytte forbrugt, og dem derfor på deres ære højligen efterstræbt, hvilken avling dem siden af KM kommissarier er tilfunden, efter samme doms afsigelses indhold: så og efterdi det befindes KM befaling til gode mænd at være udganget, som de holstener og Falk Gøye om hvis tvistige punkter, imellem var, skulle adskille, og befindes da iblandt andet for dem at være fordret af bemeldte kreditorer kost og tæring af Falk Gøye, og bemeldte kommissarier dog i deres afsigt intet derom har kendt, og herredsfogden fordi ikke har vidst Falk Gøye at tildømme nogen kost og tæring at udgive, men den sag har indstævnet for de gode mænd kommissarier, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme herredstings dom at imod sige, men hvem på skader, da sagen for kommissarier at indstille, som det sig bør.

(266)

** var skikket Jens Andersen på Lundø med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Volborg Poulsdatter i Bøstrup og Sidsel Bendsdatter i Lund med deres medfølgere for et vidne, de nyligen har vidnet på ham, at Ellen Lauridsdatter for dem skulle have bekendt, ham at være far til det barn til det sidste barn, hun fik, hvilket han ved Gud og salighed hårdelig benægter, sig aldrig med hende at have haft nogen legemlig omgængelse i nogen måder: så og efterdi Elle Lauridsdatter selv bekender og tilstår sig tilforn i løsagtighed at have avlet barn uden ægteskab, førend hun med Jens Andersen er kommen i lejermål og i så måder været letfærdig, ladt en og ---- en anden, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme hendes letfærdige sigtelse eller de vidner efter hendes ord og mundheld vidnet er såvel som og fornævnte dom og dele derpå funderet er så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(269)

** var skikket velb Claus von Buchwald til Krogsgård og Henrik von der Wisch til Glasow på deres egne og på deres medejeres vegne deres visse bud Hans Gremersen, borger i Randers, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Christen Christensen i Haverslev, herredsfoged i Han herred, for en dom han til fornævnte herredsting 23/1 næst forleden, imellem dem og Falk Gøye til Bratskov, afsagt har, hvori han skal have tildømt Falk Gøye nogen gadehuse i Øsløs og Svenstrup, efterdi alle hvis gårde og gadehuse, som Falk Gøye havde i fornævnte to byer, tilsammen i deres betaling er udlagt: så og efterdi ikke for herredsfogden er fremlagt nogen lodder, skøder eller adkom på samme gadehuse, om tvistes, herredsfogden og sin dom har sluttet på kommissariers likvidation, som dog ikke i hans dom er indført, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom at være, som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for han lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, og da for ham at i rette lægges samme gode mænds likvidation, såvel som og lodder, skøder ---- samme gadehuse ---- som det sig ----.

(271)

** var skikket Christen Jensen Fårbæk, boende i Dommerby, på den ene og havde stævnet Jens Tøgersen sst og Jørgen Knudsen i Dalgård på den anden side for et vidne, de 16/12 sidst forleden til Fjends herreds ting vidnet har, anlangende det Christen Fårbæk hans svin, fæmon og kvæg skulle have ganget i Knud Nielsens toft og i hans korn, hvilke deres vidne ikke skal være vidnet på fersk fod, heller ikke på nogen visse dag eller tid: så og efterdi ---- vidnet på fersk fod ---- på visse dag og tid, når ----har seet Christen Fårbæks kvæg og svin i samme korn, samme synsmænds hjemmel og er afsagt rum tid efter, de samme rug skal have seet, og ikke heller befindes lovlig varsel for åstederne at være givet, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og syn magtesløs at være.

(1)

16/1 1630.

** var skikket ---- , borger i Ålborg, på den ene ---- stævnet Mogens ---- , byfoged der sst, på den anden side, for han nu 1/9 sidst forleden ikke skal have villet dømme imellem ham og Iver Bertelsen, borger sst, anlangende noget købstad gods, i Ålborg liggende, han i betaling af Bjørn Nielsen, salig Niels Iversen, forrige borgmesters søn i Ålborg, skal have bekommet for rede penning og gode købmands varer, som han til ham ---- mange rejser og vandring og til ---- nødtørft og store fornødenhed efter hans udgivne brevs lydelse: så og efterdi Bjørn Nielsens formynder for byfogden har procederet og forment, hans udgivne købebrev og fuldmagt ikke lovlig, eller ham mægtig sit gods at afhænde, og fordi brevene her i retten at ville indstævne, derom at lade kende, så byfogden ikke har vidst nogen skøde på samme ejendom at udstede, førend samme brev blev påkendt, som det sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Mogens Jespersens ulempe deri at være, eller imod den hans dom at sige.

(2)

** var skikket Peder Hammer, borger i Thisted, med en opsættelse her af landstinget 12/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Mads Ingvardsen i Tømmerby og Mikkel Poulsen i Lild sogn for en vidne, de til Hillerslev herreds ting 29/9 sidst forleden vidnet har, anlangende at den næste lørdag for hellig trefoldigheds søndag da har ryttere tagen Mikkel Poulsen i Lild sogn med sig til Peder Graversen i Hjardemål, og der tog de to brygkedler og ---- og førte til Peder Hanner i Thisted og satte dem i hans gård og hus. så mødte Erik Juel og gav Peder Hammer til ---- ed, om han ville sig til for ---- den at gøre, det han ikke samme gods har bekommet, ---- Peder Hammer med højeste helgens ed og oprakt finger, at han ---- bekommet af salig Peder Graversens gods, enten kedler eller andet, eller vidste nogen ---- derfor, ikke heller ---- i nogen måder at være kommen ham til nytte: efter sådan lejlighed afstod Erik Juel samme vidne, og sagen dermed aldeles at skal være nederlagt.

(4)

** var skikket Niels ---- , borger i Thisted med en opsættelse her af landstinget 14/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Laurids Griis borgmester, Jens Christensen, byfoged der sst, Jens Andersen med flere indvånere, der sst, for et vidne, de 24/10 til Thisted byring vidnet har, anlangende det Niels Poulsen skulle have sagt, at Mads Olufsen i Thisted skulle have nogen øg i hans stald, som skulle være stjålen, og han ikke skulle have hjemmel til: så og efterdi fornævnte mænd har vidnet om Niels Poulsens ord og mundheld, han til dem skulle have haft, som han ikke er bestendig, fra sig bebrevet eller for tingdom indgået og tingsvidne straks efter taget, men nu her i dag for retten med højeste helgens ed hårdelig benægter tilmed og Mads Olufsen erklæret, så han ikke ved med ham andet end det, som en ærlig dannemand vel anstår, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have eller komme nogen til hinder eller skade

(6)

** var skikket Hans Justsen på Lund på den ene og havde stævnet Peder Jensen, løber på Egen, såvel som alle Egen mænd, Christen Lauridsen, møller i nør Rakkeby mølle, såvel som alle Lund tjenere på den anden side for en vidne, de til Lund birketing har vidnet efter deres husbonds tilspørgsel 22/10 sidst forleden, hvilke vidner Hans Justsen formener sig vildige i deres egen sag en part at være påvidnet, ud af den årsag en part skulle have vidnet at have given Hans Justsen pendinge, og vidner ikke hvorfor de er udgiven, men Hans Justsen dem med korn i jorden har betalt, såvel som også skal have tagen skyldpendinge op i fjendernes tid, hvilket aldrig i sandhed skal befindes, men af Peder Løber selv dem at være udgivet i kontribution: så og efterdi Hans Justsen ikke til tinge, ej heller her for retten vil benægte, men selv tilstår, bønderne ham slige penge, korn og varer at have leveret og givet, som om vidnet er, tilmed og erbyder sig, når hans regnskab kommer til forhør, at ville erklære, så fordi intet imod samme vidne fremlægges, hvormed det kan tilbage drives, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme.

(11)

** var skikket Laurids Nielsen Guldsmed, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet Laurids Hansen, borgmester i Ålborg, Laurids Jensen med flere rådmænd sst på den anden side for en uendelig dom, de til Ålborg rådhus dømt har, imellem Laurids Guldsmed og Didrik Grubbe, borger i Ålborg, 27/11 1629, lydende i sin mening de har Laurids Guldsmed fradømt 110 sletdaler og 30 rigsdaler, to læs hø og et læs halm efter et udtog af hans bogs indhold: så og efterdi borgmester og råd intet har kendt eller dømt i sagen, til eller fra, som for dem var indstævnet, men alene det for deres overdommere indstillet, da finder vi den deres hedensættelse at være, som den udømt var, og sagen til Ålborg rådhus igen at komme, og borgmester og råd, når det for dem lovlig indstævnes, deri at dømme og adskille, som det sig bør.

(12)

** var skikket doktor Christen Schytte i Ålborg på Anne Bendsen, borgerske i Hamborg, hendes vegne med en opsættelse her af landstinget 12/12 sidst forleden, lydende hende da efter anden opsættelse at have givet til kende, hvorledes er hende en arv tilfalden efter hendes søster, nu mere salig hos Gud, Jakobe Bendsen, doktor Christen Schyttes i Ålborg, og endog Anne Bendsen endnu en søster har, som med kunne arve, ved navn Sofie Bendsen, så er dog uvist, om samme Sofie endnu er i levende live, formener derfor Anne Bendsen sig alene arv at kunne nyde, om hun år og dag kunne tøve, dog den største forhindring at hun ikke kan få hendes arv skal ---- på en arrest, som velb fru Margrete Rosenkrantz til Hundslund forhvervet har for en summa penge, Anders Kampmann, fordum borger i Ålborg og Sofie Bendsens husbond, hende skyldig er: så og efterdi Poul Andersen på fru Margrete Rosenkrantzes vegne selv tilstår samme arrest på Anne Bendsens anpart at være ---- ej heller, men alene på hvis lod, Sofie Bendsen, Anders Kampmanns, i samme arv kunne tilkomme, da kunne vi ikke kende, det fornævnte arrest bør at komme doktor Christen Schytte og Anne Bendsen på skifte i boen til nogen forhindring, men hvem Sofie Bendsens lod skal være berettiget, der gå om hvis ret er.

(14)

** var skikket Laurids Nielsen Guldsmed på den ene og havde stævnet Laurids Hansen, borgmester i Ålborg, Jens Andersen Krag, Didrik Grubbe med flere rådmænd sst på den anden side for en uendelig dom, som de til Ålborg rådhus dømt har 11/12 sidst forleden, i sin mening de har ham fradømt 400 specie daler, men indsat samme sag til deres overdommere, og ikke de vidste at kende og dømme i samme sag, efter sådan for berørte lejlighed formener samme uendelige dom magtesløs at være, hvori han formener, at han bør af Johan Ertmand fornævnte 400 rigsdaler ham igen at give med sin skadegæld og interesse: så og efterdi borgmester og råd intet har kendt eller dømt i sagen, til eller fra, som for dem var indstævnet, men aleneste det for deres overdommere indstillet, da finder vi den deres hedensættelse at være, som den udømt var, og sagen til Ålborg rådhus igen at komme, og borgmester og råd, når det for dem lovlig indstævnes, deri at dømme og adskille, som det sig bør.

(15)

** (samme sag som på blad 6) påtegnet NB: findes tilforn, ikke her agtes.

** var skikket Niels Jensen, forrige ridefoged på Ørum slot, med en opsættelse her af landstinget 12/12 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet hans forrige husbond, velb Reinhold Heidersdorff, KM befalingsmand på Sejlstrup, for et volds vidne, Reinhold Heidersdorff til Ørum birketing 21/9 1327 forhvervet har over Niels Jensen, for han ikke har ville gjort sine regnskaber, som Reinhold har ladet berette, førend Niels Jensen rejste af Ørum birk, uanseet Niels Jensen skal ved to gode mænd ladet tilbyde Reinhold Heidersdorff registreret regnskab: så og efterdi med delsbrev bevises, den ene mand Oluf Mikkelsen, som samme arrest skal have gjort, den tid at have været fordelt og lovforvunden, og i så måde umyndig, tilmed og den anden hans medbror, Christen Madsen i Svindborg, både at have gjort arrest på Niels Jensen og med været at sætte fylding på sandemænd, bemeldte vold efter hans egen arrest at sværge, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme sandemænds ed så lovlig at være drevet, at den bør nogen magt at have men magtesløs.

(18)

** var skikket doktor Christen Schytte i Ålborg på den ene og havde stævnet mester Peder Pedersen i Viborg på den anden side for en dom, han 30/11 sidst forleden til Ålborg byting har ladet forhverve, lydende i sin beslutning at doktor Schytte og hans medarvinger Anne Bendsen bør at stande mester Peder Pedersen til rette for hvis boskab, som ham tilkommer og blev i hans gård i Ålborg, eftersom det findes i salig Jacobe Bendsens brev specificeret: så og efterdi med tingsvidner bevises, mester Peder Pedersen samme gård michaelis 1627 at have været med bo og boskab beholden uskadt og ved magt, det og udførlig er bevislig gjort, det Christen Schyttes gods og boskab i samme mester Peder Pedersens hus og gård blev lige såvel af fjenderne sønder huggen, spoleret og bort ---- som mester Peders gods, Jacobe Bendsen havde annammet i gemme, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Jacobe Bendsens brev, ej heller fornævnte æsknings seddel, bør imod loven at komme doktor Christen Schytte og hans medarvinger til forhindring, og byfogdens dom, som derefter dømt er, i den punkt ingen magt at have.

(22)

** var skikket Laurids Nielsen Guldsmed, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet Mogens Jespersen, byfoged der sst, på den anden side for en dom, han til Ålborg byting dømt har 16/11 sidst forleden, lydende i sin mening at han skulle have ham tildømt at stande til rette efter en klage og beskyldning, som var udgangen til Læsø birketing 21/8 1629, hvilket han formener efter en ulovlig klage at være dømt, uanseet at samme klage tilforn var stævnet her til landstinget, som de forhvervet havde, hvilket Laurids Nielsen Guldsmed hårdelig benægter, han ikke har gjort dem nogen forhindring på deres skuder eller gods i nogen måder, men hvis, de er fratagen og forhindret af fjenderne, kunne han ikke svare dem til: så og efterdi nu i rette lægges tingsvidne, hvormed samme klage, i dommen inddragen er, bestyrkes og bekræftes, og samme vidne ikke har været for fogden, der han sin dom udgivet har, da finder vi efter sådan lejlighed, denne hans dom at være, som den udømt var, og sagen til Ålborg byting igen at komme, og fogden da, efter hvis dokumenter for ham bliver i rette lagt, endelig at dømme, som det sig bør.

(24)

** var skikket doktor Christen Schytte i Ålborg på Anne Bendsen, borger i Hamborg, med en opsættelse her af landstinget 12/12 sidst forleden, lydende hende da efter anden opsættelse at have givet til kende, hvorledes hende en arv er tilfalden efter hendes søster Jacobe Bendsen, doktor Christen Schyttes, i Ålborg, og endog Anne Bendsen endnu en søster haft har, ved navn Sofie Bendsen, så er dog uvist om samme Sofie endnu er i levende live, formener derfor Anne Bendsen sig alene arven at kunne nyde, om hun år og dag derefter kunne tøve, og efterdi den største forhindring, at hun ikke kan få hendes arv, skal bero på en arrest, som velb Otte Skeel til Hammelmose forhvervet har, for en summa penge, Anders Kampmann, fordum borger i Ålborg, og Sofie Bendsen ham skyldig er, så siger Anne Bendsen, sådan gæld sig ganske intet for sin retfærdige arvepart at vedkomme: så og efterdi Otte Skeel selv tilstår samme arrest ikke at være gjort eller ment videre end på den lod og anpart, Sofie Bendsen, Anders Kampmanns, efter Jacobe Bendsen kunne tilfalde, samme arrest i sig selv ikke heller videre ommelder, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme arrest at må komme doktor Christen Schytte på skifte med hans medarvinger i boen at gøre til nogen forhindring, men hvem Sofie Bendsens lod skal være berettiget, der gå om hvis ret er.

(26)

** var skikket Peder Roed i Klim på den ene og havde stævnet Laurids Christensen i vester Torup på den anden side, for han til Hannæs ting 19/9 sidst forleden har lagt i rette en hjemmels seddel, som stod underskreven Peder Roed egen hånd, hvilken seddel straks på tinget under fogdens og flere dannemænds forsegling er bleven forvaret, hvilke seddel Peder Roed højligen og hårdeligen benægter aldrig at have skrevet, ladet skrive eller og den til Laurids Christensen leveret, men vider samme seddel for falsk og urigtig at være: da efter sådan lejlighed tilfinder vi Peder Roed i dag 6 uger til Hannæs ting sin lov og værn at edle, det han ikke samme seddel har skrevet, ladet skrive eller og til Laurids Christensen den antvortet, og siden gås derom hvis ret er.

(27)

** var skikket velb fru Sofie Brahe, salig Jørgen Lunges, til Odden hendes visse bud Jesper Pedersen, foged på Birkelse, på den ene og havde stævnet Niels Nielsen i Studsholt og Søren Christensen sst på den anden side for et vidne, de til Vennebjerg herreds ting 9/11 sidst forleden vidnet har, indeholdende i sin mening at den sortrygget stud, som er blevet stjålet fra Niels Christensen i Studsholt, som Jens Mikkelsen i Mosbjerg, foged på Eskær, taler Christen Nielsen i Studsholt til for, den skal være Niels Christensens egen gårds opfødning: så og efterdi fru Sofie Brahe er udenlands, og hun dog alene for samme vidne har fanget 14 dages varsel, og ikke med 6 ugers kald derfor stævnet, som det sig burde, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(28)

** var skikket velb fru Sofie Brahe til Odden hendes visse bud Jesper Pedersen, foged på Birkelse, og havde stævnet Niels Andersen i Majlund, Terkild Olufsen i Løkken på den anden side for et vidne, de til Børglum herreds ting 3. advent 1629 har vidnet, at i fjor i høbjergningen kom Peder Tomasen og en fourers skytte til Studsholt og begæret Niels Christensen ville en stud udlægge til foureren, da svaret Niels Christensen, at det kom ham ikke til, og derhos tog en seddel af hans lomme og viste fourer skytten, en hopmand i Eskær havde givet ham, at han skulle for slig hold til foureren være forskånet, så er foureren draget til Bjørnholt i Peder Tomasens stald og taget en okse fra ham, sort hjelmet, som er den selv samme, Jens Mikkelsen i Mosbjerg tiltaler Peder Tomasen for: så og efterdi fru Sofie Brahe er udenlands, og hun dog alene for samme vidne har fanget 14 dages varsel, og ikke med 6 ugers kald derfor stævnet, som det sig burde, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(29)

** var skikket Gregers Hvid, foged på Krabbesholm, på hans husbonds tjener Jens Christensen i Vinkel hans vegne hans visse bud Jens Christensen på den ene og havde stævnet Poul Christensen i Højslev og Mette Jensdatter sst på den anden side for et vidne, der af beråbes de på ham til Højslev birketing vidnet har, at Jens Christensen skulle have jaget Mette Jensdatter og Laurids Gregersen ud af hans dør med en fork: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet om nogen gjort gerning, Jens Christensen på Laurids Gregersen eller i hans gård skulle have gjort, og han ikke heller derfor er sigtet og beskyldt, som det sig burde, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og klage magtesløs at være, og fornævnte sandemænds ed, derefter svoret er, ikke at komme Jens Christensen til nogen forhindring.

(30)

** var skikket Laurids Nielsen Guldsmed, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet Jens Bang, borger sst, på den anden side for nogen sankevidner, han til Ålborg byting 11/8, 17/8 og 21/8 nærværende år forhvervet har, anlangende hans tjener Søren Hansen har vidnet, at der skal have været kommen en sæk humle af Jens Bangs krejert op i Laurids Guldsmeds hus, og kom ikke uden en slump ud igen, hvilket Laurids Guldsmed højligen benægter sig ikke at have annammet nogen humle af Jens Bangs skib, sig til profit eller fordel, men efter obersten og løjtnantens strenge befaling er tiltvunget at skulle forbrygge øl af til deres behov, og samme sæk humle siden at være kommen til slottet, og Jens Bang vil ham stor trætte påføre formedelst samme humle, uanseet ikke skal bevises, at han nogen deraf til sin nøje bekommet har: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd udtrykkelig har vidnet, en del om fornævnte humlesæk, som i Laurids Guldsmeds hus af Jens Bangs krejert er opkommen, hvilke han ikke benægter, en del om fornævnte jern i lige måde i hans hus skal være opbåret og hvad han dem for deres umag har foræret, såvel som og en part om hvorledes de med hug og slag af Laurids Guldsmed har været tilnødt og truet at skulle drage ned på fjorden at ophente Hermands gods og andet, så den ene vidne med det andet i så måde om Laurids Guldsmeds gerning og bedrift bestyrkes og bekræftes, mesten part fornævnte vidnesbyrd og nu her i dag er mødt og med højeste helgens ed og oprakt finger været samme deres vidne bestendig, og intet fremlægges, hvormed afbevises kan, ikke så at være sket, som de om vidnet har, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme.

(36)

** var skikket Anders Mortensen, født i Rosholm på den ene og havde stævnet Tøger Mortensen i Tøttrupgård på den anden side for en dom, han har dømt og afsagt til Hassing herreds ting 26/11 sidst forgangen, imellem Anders Mortensen på den ene og Tomas Nielsen i Stagstrup på den anden side, og i samme dom har Tøger Mortensen tildømt Anders Mortensen og Tomas Nielsen til regnskab i fire uvildige mænds påhørelse, og ikke skal være bevist for Tøger Mortensen, at Anders Mortensen har været Tomas Nielsen noget gæld skyldig eller pendings værd i nogen måde: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være, som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(37)

** var skikket Mogens Steen, fordum indvåner i Hjørring, på den ene og havde stævnet Tomas Udsen i Lund på den anden side for en dele, han over ham til Hjørring byting 15/9 næst forleden forhvervet har, anlangende et sort klædeskørt, som Maren Pedersdatter i Gjurup skulle sat ham i pant, hvilke dele Mogens Steen formener, det byfogden Laurids Poulsen har gjort ham uret, idet han har stedt en fremmed og udenbys mand dele og lovmål over ham til Hjørring byting, som han ikke har borgerskab: så og efterdi der tvistes om Mogens Steen er pligtig at svare Maren Pedersdatter til samme skørt eller ej, og ikke nogen endelig dom derom er udgangen, og Mogens Steen dog er for delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed ham at den dele kvit at være.

(38)

** fru Ingeborg Parsberg. så mødte Christen Jensen i Lødderup på Mads Sørensen og hans medbrødres vegne og formente, fornævnte dom og dele ret at være: da efter flere ord dem imellem var, voldgav de samme trætte på to dannemænd, Anders Lauridsen på sin husbonds tjeneres vegne til betroet Jens Pedersen på Frøslevgård, og Christen Jensen på Mads Sørensen og hans medbrødres vegne Søren Skriver i Nykøbing, hvilke to dannemænd skal forsamles i Nykøbing på mandag først kommer 3 uger, og da have fuldmagt parterne at imellem sige, hvad fru Ingeborgs tjenere, for deres anpart til samme heste og vogn at betale, skal udgive, og hvis bemeldte to dannemænd deri sigende eller gørende vorder skal stande for fulde og uigenkaldt, og samme vidner, dom og dele deri ikke at komme dem til forhindring.

** var skikket Mourids Sørensen, borger i Ålborg, hans visse bud Anders Sørensen, borger i Sæby, på den ene og havde stævnet Søren Rasmussen, borger der sst, på den anden side for en dom, han over ham til Ålborg byting nogen tid forleden, som han sig på beråber i hans fraværelse at skulle have forhvervet, iblandt andet skal formelde om nogen dyner og sengeklæde, han til Mourids Sørensen selv skulle leveret i fjendernes tilkomst, hvilket Mourids Sørensen benægter, tilmed formener, efterdi han var en skatteborger der i Ålborg, da Søren Rasmussen burde først at indstævne ham for sin borgmester og råd efter stadsretten: så og efterdi fornævnte bytings dom ikke er endelig, bør den at være, som den udømt var, og sagen til bytinget igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, deri endeligen at dømme og adskille, som det sig bør.

(39)

** var skikket Christen Mørk i Laen hans visse bud Anders Sørensen i Sæby. så mødte Jørgen Jensen i Horsens med samme vidne og dom, formente dem lovlig og ret at være og burde ved magt at blive: da efter flere ord dem imellem var, voldgav de samme sag på to dannemænd, Anders Sørensen på Christen Mørks vegne til betroet Mikkel Nielsen i ---- , og Jørgen Jensen på sine medbrødres vegne på Peder Kjærulf i Agdrup, hvilke to dannemænd skal forsamles ved Kær herreds ting på tirsdag først kommer 14 dage, og da have fuldmagt fornævnte tvistige parter om samme vogn endelig at imellem sige og kende, og hvis de deri sigende vorder skal stande for fulde og uigenkaldt, og hvis breve og dom, i sagen gangen er, dem deri ikke at forhindre.

(40)

** var skikket Laurids Christensen i Vium på ---- og Peder Andersen i ---- hans vegne på den ene og havde stævnet Jens Pedersen i Hem på den anden side for en vedersigelse vidne, han for nogen tid siden forleden til Harre herreds ting på Anne Nielsdatter i Bajlum og hendes børns vegne forhvervet har, anlangende at han har vedersagt arv og gæld efter Anne Nielsdatters husbond, Oluf Madsen, som død blev i Bajlum, hvorfor Peder Andersen og Laurids Christensen formener samme vedersigelse vidner ikke så nøjagtig at være, at de bør at komme dem mod deres vitterlige gælds breve, som salig Oluf Madsen udgivet har, til nogen forhindring: så og efterdi med tingsvidne bevises, Jens Pedersen på Anne Nielsdatters vegne til tinge, såvel som og over graven, at have vedersagt arv og gæld efter salig Oluf Madsen, og ikke bevises det Anne Nielsdatter sig derefter med noget salig Oluf Madsens gods at have befattet, eller deraf til hende eller hendes børns nytte forrykket eller bortvendt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vedersigelse vidne at sige, men den ved magt at være.

** var skikket hr Hans Sørensen i Rosholm med en opsættelse her af landstinget 28/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Laurids Pedersen i Søgård for et vidne, han til Hassing herreds ting 17/9 sidst forleden på velb Iver Prip til Øland hans vegne forhvervet har, anlangende nogen løse ord, som skulle være falden imellem hr Hans Sørensen og Karen Christensdatter i Harringgård, efter hvilke ord Karen Christensdatter stedsøn, nemlig Laurids Nielsen i sønder Harre, hendes svoger Mads Fink i Gisselbæk med deres medbrødre Laurids Olufsen i Visby og Mads Pedersen i Koldkur har understået sig af vild og venskab såvel som og af had og avind at have vidnet, at iblandt andet sagde hr Hans Sørensen til Karen Christensdatter, velb Iver Prips tjener, i skulle ikke have stjålen min øg fra mig den stund jeg prædiket, fordi jeg kunne ikke tage den med i kirken med mig, og så straks derefter lagde hr Hans begge sine hænder tilsammen og bad til Gud, at der kunne endnu komme så mange krigsfolk her ind i landet igen til os, som her var sidste gang, da skulle han vel få hævn på Karen Christensdatter, thi hun var en djævelsk grande, og hr Hans Sørensen ved Gud og sin højeste helgens ed hårdeligen nu samme løse ord benægter, som de ham påvidnet har: så og efterdi Mads Fink og hans medfølgere har vidnet efter hr Hans Sørensens ord og mundheld, som han ikke er bestendig, fra sig bebrevet eller for tingsdom indgået, og da straks tingsvidne efter taget, men hr Hans samme ord nu her for retten ved højeste ed og oprakt finger har benægtet, tilmed og Karen Christensdatter erklæret, som forskrevet stander, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have eller komme hr Hans til nogen forhindring.

(42)

** var skikket Mogens Steen, fordum indvåner i Hjørring, på den ene og havde stævnet Jens Ibsen i Blæsbjerg på den anden side for en dom, han sig på beråber at skal have over ham forhvervet til Hjørring byting 8/8 sidst forleden, anlangende to plage, som skulle være velb Claus Kås til Ullerup hans ---- , hvilke Mogens Steen højligen benægter sig aldrig at have købt nogen plage af nogen, som har haft kvarter på Ullerup, men købt to små plage af en feldskær, som lå i Hjørring, for 6 rigsdaler, hvilke plage var bort kommen, så han ej ved hvor de findes: så og efterdi Anders Villumsens vidne ikke er uden én persons kundskab, som agtes og regnes for ingen vidne, og ikke den med andre nøjagtige vidner bekræftes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller de domme, derpå funderet er, så nøjagtige, at de bør nogen magt at have eller komme Mogens Steen til nogen forhindring.

(43)

** var skikket Mads Nielsen i Nestild på den ene og havde stævnet Niels Christensen Beg i Haderis på den anden side for et tingsvidne, som han til Fjends herreds ting 17/11 sidst forleden forhvervet har, indeholdende at Palle Knudsen i Skalmstrup, Søren Sørensen sst med flere skulle have vidnet, på Mads Nielsen, at han skulle have ligget på vejen for dem og været i bordag med dem og jaget dem fra deres vogn, endog Mads Nielsen siger sig noksom at ville bevise, at have ligget i vognen og sovet, så han ikke var hos: så og efterdi Palle Knudsen og hans medbrødre ikke udførlig har vidnet, det Mads Nielsen Graver skulle have gjort nogen håndgerning, sår eller skade på nogen menneske, der fornævnte parlament skete, Niels Begs klage ej heller sig heden tyder, det Mads Nielsen nogen uførm skulle gjort, men alene været i følge med de, som skaden gjorde, og Mads Nielsen med Christen Jensen i Gamstrup, som med var, der parlamenten skete, kan bevise, det han lå i vognen og sov og ikke var i samme parlament med, hvilken hans kundskab med to 24 mænds vidner bekræftes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og klage, hid stævnet er, så vidt de Mads Nielsen er anlangende, bør nogen magt at have eller komme ham til hinder eller skade i nogen måde.

(45)

** var skikket Reinhold Reinicke, borger i Holstebro, på den ene og havde stævnet velb Christoffer Hvas til Kås på den anden side for 160 sletdaler, han ham efter sin udgivne håndskrift, 15/10 1620 på Kås dateret, skyldig er, hvilken summa penge med rente og anden interesse han formener Christoffer Hvas bør ham at betale, og derhos beretter sig 15/9 1627 at have ladet forhverve endelig dom til Rødding herreds ting, i hvilken han er tildømt at fuldkomme og betale hans udgivne brev, eller og Reinhold Reinicke for samme gæld at have indvisning i hans jordegods og løsøre: da efterdi for os i rette lægges Christoffer Hvasses udgivne brev på fornævnte summa pending, han Reinhold Reinicke er skyldig bleven, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, dem at være erlagt og betalt, sagen og til herredsting her været i rette kaldt, og endelig dom der er udgivet, det og befindes den siden to sinde her til landstinget har været indstævnet, og to uendelige domme udgivet, som for er rørt, så Reinhold Reinicke har været forårsaget nu tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke Christoffer Hvas endnu er mødt eller nogen på hans vegne nogen modstand herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Christoffer Hvas jo pligtig samme summa penge med sin interesse at betale, og fordi tilfinder velb Mogens Kås til Lyngholm og Iver Kås til Ulstrup, som Reinhard Reinicke dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Christoffer Hvasses bopæl, og der udæske og gøre Reinhold Reinicke udlæg af hans løsøre, det rigtig og en billig værd at taksere og imod bemeldte fordret summa med des interesse likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Reinhold Reinicke i anden Christoffer Hvasses løsøre eller jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(48)

** var skikket velb Reinhold Heidersdorff til Rugballegård, KM befalingsmand på Sejlstrup, hans visse bud Anders Pedersen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Peder Jensen i Sinderup, herredsfoged i Revs herred, på den anden side for en dom, han til Revs herreds ting dømt har, og tildømt alle KM tjenere i fornævnte herred, som ligger til Ørum slot, at de på ny skal stede og fæste af velb Tage Thott alt hvis, Reinhold Heidersdorff har sted og fæst dem siden philippi jacobi dag 1629, og til velb Tage Thott har på Ørum slot annammet, uanseet det skal aldrig bevises, at Reinhold Heidersdorff skal have sted eller fæst noget af Ørum slots gods bort, siden de gode mænd har Tage Thott samme slot og forlening leveret: så og efterdi samme herredstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen for herredsfogden igen bliver indkaldt, da hvem samme dom på skader indkalde sig samme sag for herredsfogden og der gå om hvis ret er.

(49)

** var skikket velb Reinhold Heidersdorff til Rugballegård, KM befalingsmand på Sejlstrup, hans visse bud Anders Pedersen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Tøger Mortensen i Tøttrup, herredsfoged til Hassing herreds ting, på den anden side for en dom, han til Hassing herreds ting nogen tid forleden dømt har, og tildømt alle KM tjenere i fornævnte herred, at de på ny skulle stede og fæste af velb Tage Thott alt hvis, Reinhold Heidersdorff har sted og fæst dem siden philippi jacobi 1629, og til Tage Thott har Ørum slot annammet, uanseet det skal aldrig bevises, at Reinhold Heidersdorff har sted eller fæst noget af Ørum slots gods bort, siden de gode mænd har Tage Thott samme slot og forlening leveret: så og efterdi fornævnte herredsfogeds dom ikke er endelig, bør den at være som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(50)

** var skikket velb Reinhold Heidersdorff til Rugballegård, KM befalingsmand på Sejlstrup, hans visse bud Anders Pedersen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Niels Ibsen i Sperring, herredsfoged i Hundborg herred, på den anden side for en dom, han til fornævnte ting dømt har, og tildømt alle KM tjenere i fornævnte herred, ligger til Ørum slot, at de på ny skal stede og fæste af velb Tage Thott alt hvis, Reinhold Heidersdorff har sted og fæst dem, siden philippi jacobi dag 1629, og til Tage Thott har Ørum slot annammet, uanseet det skal aldrig bevises, at Reinhold Heidersdorff har sted eller fæst noget af Ørum slots gods bort, siden de gode mænd har Tage Thott samme slot og forlening leveret: så og efterdi fornævnte herredstings dom ikke er endelig, bør den at være, som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, deri endelig at dømme og adskille, som det sig bør.

(52)

** var skikket Morten Nielsen i Holm hans visse bud Laurids Nielsen i Ullerup på den ene og havde stævnet Gertrud Christensdatter sst på den anden side, for hun 19/9 på Hannæs ting har sigtet og beskyldt Morten Nielsen at være hendes barnefar, såvel som og i vester Torup kirke gjort har, hvilke Morten Nielsen højligen benægter, uanseet at hun for jordemoderen og andre dannekvinder, som var hos hende barnefødsels nød, har bekendt, at en soldat var hendes rette barnefar, hvilket hun og for præsten lod berette den tid, hendes barn blev døbt: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgangen, hvori samme sigtelse og beskyldning er magtesløs funden og ikke at komme Morten Nielsen til hinder eller skade, indtil hvem der har i at sige stævner på ny, hvilke to domme findes til Hannæs ting at være læst og forkyndt, som opskriften derom formelder, så Gertrud Christensdatter har haft noksom respit samme domme at kunne have ladet igen kalde og dog det ikke gjort har, hvorfor Morten Nielsen har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke Gertrud Christensdatter endnu er fremkommen, eller nogen på hendes vegne, nogen undskyldning eller modsigelse herimod at gøre, men sig såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommens lydelse samme sigtelse og beskyldning magtesløs at være og ikke at komme Morten Nielsen til nogen forhindring.

(53)

** var skikket velb Reinhold Heidersdorff til Rugballegård, KM befalingsmand på Sejlstrup, hans visse bud Anders Pedersen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Søren Jensen i Kanstrup, herredsfoged til Hillerslev herreds ting, på den anden side for en dom, han kort tid forleden dømt har og tildømt alle KM tjenere, som i Ørum len har sted og fæst af Reinhold Heidersdorff fra philippi jacobi dag 1629, og til Tage Thott har Ørum slot annammet, at stede på ny, uanseet at Reinhold Heidersdorff skal have sted eller fæst noget af Ørum slots gods bort, siden de gode mænd havde Tage Thott samme slot i forlening leveret: så og efterdi samme herredstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen for herredsfogden igen bliver indkaldt, da hvem på skader indstævne sig sagen for herredsfogden og gå derom hvis ret er.

(54)

** var skikket Niels Thybo, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet Ludvig Møller i Nymølle. så mødte Laurids Ibsen Ellidshøj på Ludvig Møllers vegne med samme dom, og formente den lovlig og ret at være dømt: da efter flere ord dem imellem var, voldgav de samme tvist på to dannemænd, Niels Thybo på sin side Mogens ---- , byfoged i Ålborg, og Laurids Ibsen på Ludvig Møllers vegne til betroet Jens Jacobsen i Skolegade, hvilke to dannemænd skal forsamles på mandag først kommer 14 dage, og have fuldmagt Niels Thybo og Ludvig Møller om samme sæk malt endeligen at imellem kende, og hvis de deri sigende vorder skal stande for fulde og uigenkaldt, og hvis domme, i sagen gangen er, dem deri ikke at forhindre.

** var skikket mester Peder Pedersen, sognepræst til Sortebrødre kirke i Viborg, hans visse bud Laurids Jørgensen i Tostrup på den ene og havde stævnet doktor Christen Schytte i Ålborg på den anden side for en afkald, han 30/11 sidst forleden på Ålborg byting imod hans fuldmægtig, Laurids Jørgensen, har i rette lagt, indeholdende det Jens Bang, borger i Ålborg, på mester Peder Pedersens vegne i Viborg skulle have given Jacobe Bendsen, salig mester Tøger Pedersens efterleverske, i Viborg en urykkelig og uigenkaldende afkald for al den arvelod, som mester Pedersen efter hans salig bror mester Tøger Pedersen kunne tilkomme, uanseet den fuldmagt, mester Peder Pedersen til Jens Bang har udgiven, ikke skal formelde videre eller ydermere at gøre afkald end for hvis arvepart, allerede delt og skiftet var efter skiftebreves indhold: så og efterdi det befindes, Jens Bang på mester Peder Pedersens vegne efter hans fuldmagt til tinge at have gjort salig Jacobe Bendsen en trøg, evig og uigenkaldende afkald og kvittering på al hvis arv, mester Peder Pedersen efter hans salig bror mester Tøger Pedersen arveligen var tilfalden, og takket hende godt for god skifte og jævning, og intet da derimod er blevet protesteret, hvilken afkald straks af 8 mænd er vidnet, og tingsvidne efter taget, som loven formår så stærk at være, at ej må lov imod gives, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme afkald at sige eller magtesløs dømme.

(56)

** var skikket velb Johan Rantzau til Estvadgård hans visse bud Henrik Kreyer, foged på Tandrup, på den ene og havde stævnet Niels Poulsen i Skyum, Jep Pedersen og Anders Jensen sst på den anden side for et vidne, de til Skyum birketing 10/12, sidst var, vidnet har, anlangende nogen pending, Kirsten Ubbesdatter i Skyum skulle have leveret salig Oluf Tomasen, som boede i Bjerregård, med hvilken vidne Kirsten Ubbesdatter ville forslå salig Oluf Tomasens arvinger deres rette vitterlige gæld imod salig Christen Christensens udgivne brev og segl, menende samme vidne, som således efter en død mands ord og løfte vidnet er, ikke så lovlig og ret at være, at den bør nogen magt at have: så og efterdi for os i rette lægges Christen Christensens forseglet brev på samme gæld, og ikke med rigtig kvittants beviser, det at være erlagt og betalt, samme brev ikke heller vides eller beskyldes for falsk eller urigtig, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så nøjagtig, at den Christen Christensens arvinger for samme gæld at betale kan befri, men bør magtesløs at være.

(57)

** var skikket Adolph Philip von der Wisch til Krabbesholm hans visse bud Gregers Hvid, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget 14/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet velb Steen Rodsteen til Lerbæk, for eftersom han skal have pantsat til hans kære far, velb Henrik von der Wisch til Glasow, Lerbæk gård og gods efter indførsel, som han deri bekommet har, for en summa pending, og Steen Rodsteen ikke skal have for rentepending eller hovedstol betalt, og Henrik von der Wisch siden skal være forårsaget gård og gods at lade annamme, og til Vennebjerg herreds ting tildømt at følge for et frit brugeligt pant, da formente Gregers Hvid på Adolph Philip von der Wisches vegne, at samme dom bør ved magt at være: da efterdi det befindes sagen tilforn at have været hid stævnet, og da efter Steen Rodsteens begær til i dag, som er 6 uger, er optagen, og ikke Steen Rodsteen eller nogen på hans vegne nu er mødt nogen modstand herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Lerbæk gård og gods efter pantebrevs og annammelses indhold jo bør Adolph Philip von der Wisch at efterfølge, indtil det lovligen ham bliver fraløst, eller og fornævnte pantebrev og annammelse for sin tilbørlig dommer bliver rykket.

(59)

** var skikket Tomas Nielsen Tøfting med en opsættelse her af landstinget 12/12 sidst forleden, lydende ham da efter 6 ugers opsættelse at have stævnet Mogens Keldsen på Møgelvang og Peder Madsen i Sundby for en vidne, de til Hundborg herreds ting 6/6 sidst forleden med Oluf Christensen i Agerholm, eftermålsmand efter sin bror Mikkel Juels, med helgens ed og oprakte fingre vidnet og gjort har, anlangende at de 11/7 sidst forleden skulle have seet Tomas Nielsen Tøfting komme ridende på Tøfting mark med en lang bøsse og red til Mikkel Christensen Juel, som han gik og havde sat sine køer, og skød en bøsse af på ham, der han faldt omkuld, hvilke deres vidne de ikke udtrykkelig at have forklaret og løgnagtig at have vidnet, uanseet han ikke skal på bevises at have været i den by den dag, som Mikkel Juel skulle have bleven dræbt: så og efterdi Tomas Nielsen selv tilstår at have ladet stævne fornævnte to personer på Møgelvang og i Sundby, som deres bopæl var, der de fornævnte vidne vidnet har, og nu bevises bemeldte to personer, Mogens Keldsen og Peder Madsen, at have været draget af landet, førend samme stævning der er forkyndt, så deres bopæl på de tider ikke der skal have været, da ved vi efter sådan lejlighed ikke efter den opsættelse i sagen at dømme, førend fornævnte to personer med 6 ugers stævning bliver kaldt, som det sig bør.

(61)

** var skikket Rasmus Brock i Thisted på den ene og havde stævnet Jens Christensen Skrædder, byfoged sst, på den anden side for en dom, han 12/12 sidst forleden der til bytinget efter to hans uendelige domme, som skal være udgangen 28/11 og 4/9 der næst forgangen, dømt og afsagt har, imellem velb Christen Høg til Todbøl på den ene og Rasmus Brock på den anden side, anlangende nogen kedel og grydekobber, Rasmus Brock skal have hentet og bekommet i Sønderby i ---- efter en tingsvidnes indhold, i hvilken endelige dom Rasmus Brock er tildømt, imedens fornævnte tingsvidne stander ved sin fuldmagt, at forskaffe samme kedel og grydekobber til stede: så og efterdi for os med byfogdens udgivne forseglet stævning bevises, som han 12/12 givet har, at han sin dom, han samme dag har dømt, som er uendelig dom, igen for sig har indkaldt, endog den lyder endelig, og ikke Rasmus Brock har kunnet haft respit lovlig at stævne, eller og nogen hans breve eller undskyldning i fogdens dom er inddraget, men han dog ved endelig dom er over ilet, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være, og hvem på skader sagen for herredsfogden igen lovlig indstævne, og der gå om hvis ret er.

(64)

** var skikket Rasmus Pedersen Brock, borger i Thisted med en opsættelse her af landstinget 14/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Niels Ibsen i Sperringgård for en frafindelse dom 19/10 næst forleden, imellem velb Christen Høg til Todbøl på den ene og Rasmus Brock på den anden side, anlangende nogen ukvems ord og æreskælden, som Christen Høg Rasmus Brock påsagt har, anlangende at som salig Ejler Gyldenstjerne og Rasmus Brock var i trætte med hverandre, da midlertid lod han opsætte en galge i Nielstrup birk, og midlertid sagde den salige mand tit og ofte, at han havde ladet den sætte til Rasmus Brock: da efterdi nu for os i rette lægges adskillige forhvervede vidner, kundskab og skrivelse, fornævnte tvist imellem Christen Høg og Rasmus Brock anlangende, som ikke har været for herredsfogden, der han sin dom udgivet har, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom at være som udømt var, og sagen til herredstinget igen at komme, og fogden, når det for ham indstævnes, derom at adskille, og parterne da deres dokumenter at fremlægge, så de i fogdens dom kan indføres, som det sig bør.

(70)

** var skikket Knud Pedersen i Egebjerg i Revs herred på den ene og havde stævnet Christen Tomasen, Tomas Hardebous søn i Søndbjerg, på den anden side for en brev, som han til Revs herreds ting 6/12 sidst forleden har ladet læse og forhverve dom efter, som Knud Pedersen i Egebjerg skulle have Tomas Christensen i Søndbjerg given, på 12 sletdaler, også en følgebrev med samme gældsbrev at have enten gjort eller givet Tomas Christensen andre end på en grå hest, som de om tvister og havde været for dom og ret om samme hestekøb, og der blev funden for hr Anders Nielsen og sine medhjælpere to mænd, som er Tomas Christensens egen sognepræst, 23/11 sidst var på Søndbjerg kirkegård og har der samme tid gjort en rigtig regnskab med hverandre om samme køb: så og efterdi for os i rette lægges Knud Pedersens forseglet brev på samme gæld, han Tomas Christensen er skyldig bleven, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, det at være betalt, Knud Pedersen ikke heller vil vide det for falsk og urigtig, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme brev eller den dom, derpå funderet er, at sige eller magtesløs dømme.

(72)

30/1 1630.

** var skikket Peder Pedersen i Køge hans visse bud Niels Pedersen i Revshoved på den ene og havde stævnet Tomas Christensen i Savstrup og Hans Pedersen i lille Ramsing på den anden side for en køb, de med Peder Pedersens far, ved navn Peder Bunde, i Balling for en kort tid siden købt har, anlangende en arv, han kan tilfalde i Sjælland efter salig Laurids Jensen, som døde i Bjege i Sjælland, hvilke køb de med vrang undervisning har købt med Peder Bunde, at der intet skulle være til arv at bekomme efter salig Laurids Jensen, og derfor Peder Bunde har solgt dem samme arvepart for en ringe penge 25 sletdaler, som de ham givet har, og Peder Bunde ikke vidste, hans søn Peder Pedersen, borger i Køge, var levende, af den årsag han havde ikke spurgt til ham i 16 år, og samme hans søn Peder Pedersen der i Sjælland har oppebåret en del af samme arv, hvorfor Peder Bunde er overbødig at igen give Tomas Christensen og Jens Pedersen samme deres pending, som de ham for samme arv givet har, efterdi de med sådan underfundighed, som han formener, har ham med deres letfærdige ord den fattige gamle mand bedraget: så efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, men om hovedsagen opsætter vi til i dag 6 uger, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes

(73)

** var skikket Jacob Mogensen i Dalgård på sine egne og på Christen Jensen i Intrup hans vegne på den ene og havde stævnet Christen Nielsen i Intrup og Jep Tomasen i Krarup for nogen uendelige domme, de lader dem af berømme, de til landstinget kort forleden skal have forhvervet over nogen domme, vidner og deler, som Jacob Mogensen på sine egne og på sine medbrødre vidnesfolk deres vegne har forhvervet for kost og tæring, de formedelst Christen Mikkelsens stævning anvendt har, hvilke uendelige domme Jacob Mogensen og Christen Jensen formener med vrang undervisning forhvervet at være og derfor ingen magt at have men bør magtesløs at være: så og efterdi fornævnte domme ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have.

(74)

** var skikket velb fru Sofie Brahe, salig Jørgen Lunges, til Odden på hendes tjenere Jens Pedersen i Kølvring og Niels Andersen sst deres vegne hendes visse bud Jesper Pedersen, foged på Birkelse, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da at have stævnet Christen Jensen i Kvorup, for han skal have ladet sig af berømme, Peder Jensen i Jerslev skulle have på hans vegne forhvervet dom over forsværgelse og afsigelses vidner, som Jens Pedersen på hans hustru Mette Andersdatters vegne og Niels Andersen til Hvetbo herreds ting lovlig forsvoret og afsagt, at de ikke ville arve eller gælde efter Knud Andersen, deres bror, som døde i Bundgård, hvilke de ved deres højeste helgens ed benægter aldrig at være stævnet eller kaldt til samme dom, ikke heller skal befindes dem at have fået eller bekommet noget af Knud Andersens efterladende gods: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, men efterdi Mette Andersdatter og Niels Andersen til tinge har afsagt og forsvoren arv og gæld efter Knud Andersen, og ikke bevises dem siden nogen at hans efterladende gods at have forrykket eller dem med befattet, da ved vi ikke samme vedersigelse vidne at imod sige eller magtesløs dømme.

(75)

** var skikket velb Malte Sehested til Rydhave hans visse bud Knud Tomasen, foged til Sebbergård, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Peder Jensen i Skæve præstegård, Poul Andersen sst med flere for et vidne, de til Børglum herreds ting 17/11 sidst forleden vidnet har, anlangende en broget øg, som en, ved navn Hans, af Hoven skulle kommet med i Skæve præstegård, hvilket øg hr Christen Lauridsen i Skæve præstegård skal have sig til forhandlet, som han lader sig af berømme, uanseet at samme øg ikke skal have været fornævnte person Hanses, men det at være af Malte Sehesteds gårds opfødning på Hoven: så og efterdi nu fremlægges Morten Nielsen og hans medfølgeres vidner, som 24/10 1629 om samme plage vidnet har, og de fornævnte vidnesbyrd ikke for de andre vidner, 17/11 udgangen er, har fanget nogen varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme sidste vidner så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(76)

** var skikket Niels Nielsen på Læsø i Vestersogn på den ene og havde stævnet Laurids Andersen i Gammelgård i Byrum sogn på Læsø på den anden side for en dele, som han lader sig af berømme at have forhvervet her til landsting nogen tid forleden, at skal være drevet over Niels Nielsen, formener han, samme dele med vrang undervisning at skal være forhvervet, efterdi der findes en landstings siden over samme bænkedele, som endnu stander ved sin fuldmagt og endnu ustævnet: så og efterdi med landstings dom bevislig gøres, hoved delen, til birketinget ganget, at have været underkendt, da samme landstings dele efter den her er bleven forhvervet, og samme landstings dom da så var, som endnu stander urykket, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme landstings dele bør nogen magt at have eller komme Niels Nielsen til nogen forhindring.

(77)

** Falk Gøye. så mødte Hans Nielsen i Kirkeskov med samme vidner, og formente dem sandfærdig og lovlig at være, hvortil Mads Sørensen svaret, at vidnesbyrdene i egen person var hid kaldt, hvortil Hans Nielsen svaret, at han ikke dem så hastigt kunne her lade til stede komme, men begæret respit: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag 6 uger.

(78)

** var skikket velb Iver Dyre til Hvidstedgård hans søn velb Claus Dyre på hans vegne og gav til kende, hans far Iver Dyre for adskillige tilfald og besværinger er forårsaget hans gods og formue til hans kreditorer at lade opbyde, og derfor leverede Claus Dyre på hans fars vegne til os efterskrevne fortegnelse under Iver Dyres egen hånd og segl, disligeste på hans tilstandende gæld, jordegods og løsøre, hvilke fortegnelse lyder som efterfølger, hvilke hans opbud og fortegnelse vi nu straks til os har annammet, her til landstinget forkyndt, læst og påskrevet, og Claus Dyre derhos gav til kende, at hans far ville bevilge for bemeldte to gode mænd, Søren Orning og Jørgen Arenfeldt, samme hans opbudne gods og løsøre imod gælden til hans kreditorer at likvidere: hvorfor vi nu til forordner bemeldte to mænd til visse tid og sted om 6 uger herefter at lade vide og tilsammen kalde kreditorerne, og Iver Dyres opbudne indgæld, jordegods og løsøre at taksere og imod gælden til kreditorerne likvidere efter KM forordning, som det sig bør, og dersom nogen af fornævnte to gode mænd for lovlig forfald ikke møder, da en anden vederhæftig god mand, som dertil kan bevilges, i hans sted at tages, så samme likvidation kan fuldkommes efter forordningen, som forskrevet stander, og at fornævnte gode mænd det siden til de interesserede give fra dem beskrevet, som de vil ansvare og være bekendt.

(90)

** var skikket Jens Sørensen i Hunderup, Anders Christensen i Kringelmose. så mødte Peder Pedersen i Jerslev med samme vidner, forfølgning og nævnings ed, og formente dem lovlig sandfærdig at forhvervet og drevet og burde ved magt at blive, dertil svaret Oluf Christensen, at med vidnesbyrd skulle bevislig gøres, det fornævnte personer ikke skulle have været på åstederne ---- : da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde og da gå derom ---- .

** var skikket Anders Jepsen, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Poul Nielsen i Torup, Laurids Christensen med flere sst på den anden side for en vidne, de til Nørlyng herreds ting 9/1 sidst forleden vidnet har, dem at have været i Torup ved kyndelmisse tide forgangen seet, at Anders Jepsens to sort hjemlet stude af ryttere og soldater skal være bort stjålet fra Niels Nielsen: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd udtrykkelig har vidnet, det fornævnte stude af ryttere og soldater blev Niels Nielsen frastjålen, hvilke og med præstens kundskab bekræftes, Niels Nielsen i kirken derefter på fersk fod at have ladet lyse, og intet derimod fremlægges, hvormed kan bevises, ikke så at være sket, eller Niels Nielsen samme stude på andre steder har forvaret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne eller præstens kundskab at sige eller magtesløs dømme.

(92)

** var skikket Jens Christensen i Ågård og Christen Pedersen i Gunderup deres visse bud Jens Christensen i Guldager med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da at have stævnet Peder Pedersen i Jerslev for en dom, han til Børglum herreds ting 10/9 sidst forleden dømt har, anlangende nogen penge efter et borgebrev, som de har lovet og borgen sat for Tomas Christensen Fuglsig, og herredsfogden da at have tilfunden fornævnte mænd deres anpart af 100 daler til velb Just Høg at udlægge, uanseet Tomas Christensen ej imod borgebrevet er dømt eller bortveget, såsom påkender at Dines Tomasen, som har ladet ham pågribe og ladet ham rette, endog Tomas Christensen havde edlet og givet sin lov, som han var tildømt, for to hopper, han var med grebet: så og efterdi fornævnte herredstings dom ikke er endelig, bør den at være, som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, deri endelig at dømme og adskille, som det sig bør.

(93)

** var skikket Christen Nielsen i Intrup på den ene og havde stævnet Jacob Mogensen i Dalgård på den anden side, for han lader sig til fordriste med Christen Jensen i Intrup birkefoged og Christen Mortensen sst og Anders Jepsen i Dalbygård vurderingsmænd og gjorde nam og vurdering fra Christen Nielsen for 9 daler for kost og tæring, Jacob Mogensen med vrang undervisning en dom til landstinget derom skulle have forhvervet: så og efterdi af landstings dom forfares, Jacob Mogensen den alene på sin og sine medfølgeres vegne har forhvervet, så de andre derpå ikke har anvendt nogen kost eller skade, og Jacob Mogensen dog i fogdens dom har Christen Nielsen ---- bekostning, hvorefter fogden endelig har tildømt dem indvisning og udlæg, endog ingen for ham har mødt til gensvar, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende fornævnte birketings dom, ej heller bemeldte vurdering og udlæg, derefter gjort er, så noksom lovlig, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(95)

** Jens Kremand i Høgsted. så mødte Peder Pedersen og formente samme vidner ret at være: da efterdi Jens Kremand ikke selv er til stede samme vidner at lægge i rette, opsatte vi samme sag til 14 dage, og da dem her at møde og gå derom så meget.

** Christen Mortensen i Hasseris på Anders Jensen Krogs vegne, borger i Ålborg, bød sig i rette imod Christen Mogensen i Linderup, mødte ikke, kost og tæring.

** Christen Jensen i vester Torup cit Just Christensen ---- , så mødte, midlertid kvit ---- .

** Niels Gabrielsen i Blistrup og herredsfogdens fuldmægtig bød dem i rette imod Jens Christoffersen i Rakkeby, mødte ikke, kost og tæring.

13/2 1630.

** var skikket Villum Marsiliusen, borger i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Christen Jensen Buck i Ålborg, Matias Skrædder med flere for et vidne, de til Ålborg byting 14/12 sidst forleden vidnet har, anlangende efterskrevne gods, som Villum Marsiliusen skulle have bekommet af de fourer skytter, som lå i kvarter i Hans Jørgensen Kocks hus, hvilke deres vidne, Villum Marsiliusen formener mere af had og avind at være vidnet end af nogen kristelig retfærdighed, Jens Jørgensen Kock til behjælpning i sin sag: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd udtrykkelig har vidnet, det Villum Marsiliusen samme gods af fourer skytter har bekommet, det og med fornævnte fourer skytter deres underskrevne seddel, som Jens Jørgensen selv fremlagt har, bevises dem samme Jens Jørgensens gods til Villum Marsiliusen at have solgt, der han selv sin hus har været fra dragen, og de samme fjender da hans hus og gods var mægtig, og ikke bevises Villum Marsiliusen selv samme gods uden forlov at have taget eller sig tilvendt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom, hid stævnet er, bør at komme Villum Marsiliusen til hinder eller skade men magtesløs at være.

(97)

** var skikket velb Christoffer Friis til Astrup på den ene og havde stævnet Christen Jensen i Intrup, foged til Resen birketing, på den anden side for et vidne, han 2/11 sidst forleden til Resen birketing skal have udstedt, efter hvilke vidne Christen Jensen 2/12 der siden efter til fornævnte birketing har afsagt og dømt en dom imellem Christoffer Friis og Anders Andersen, nuværende i Røgild, hvori fornævnte foged skal have fradømt Christoffer Friis hans gæld, som Anders Andersen skal være ham skyldig: da efter flere ord dem imellem var, blev Christoffer Friis og Anders Andersen nu her for retten så forenet, at Anders Andersen for samme års told 1627 skal give Christoffer Friis halv arbejdspenge, som er 9 mark, og dertil en tønde byg, og det til michaeli først kommende at betale, og dermed skal samme deres trætte aldeles være nederlagt, og hvis domme og breve, deri udgangen er, ingen til hinder eller skade at komme i nogen måde.

(98)

** var skikket Envold Jensen, borger i Thisted, på den ene og havde stævnet Christen Poulsen i Vammen og Christen Christensen sst på den anden side for en vidne, de til Viborg byting 13/4 sidst forleden år vidnet har, efter en skriftlig seddel, at de skulle have hørt 15/3 sidst forleden, at Christen Christensen Bunde, borger der sst, skulle have kommen ind i Jacob Andersens hus, der sst, og der skulle haft nogen ord om nogen heste, som blev bort stjålet i Christen Christensens hus, og Envold Jensen samme tid skulle have kaldt Christen Simonsen en skælm, hvilke vidne han ved højeste ed benægter slige ord aldrig at have haft til Christen Christensen: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet efter Envold Jensens ord og mundheld, som han ikke er bestendig, fra sig bebrevet eller for tingsdom indgået, og da straks tingsvidne efter taget, men højlig det benægter, tilmed og Christen Christensen her for retten erklærer, som forskrevet stander, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have eller komme Envold Jensen til nogen forhindring.

(100)

** var skikket Niels Nielsen i Kølsinggård på den ene og havde stævnet Anders Christensen i Lundgård på den anden side for en uendelig dom, han til Vorde birketing 29/1 sidst forleden dømt og afsagt har, i hvilke han har tilfunden Jens Nielsen at udlægge til Christen Christensen i Kokholm 6 sletdaler i rede penge for en hoppe, de med hverandre har været i tvist om, uanseet ikke skal bevises, det Niels Nielsen skal have sig for obligeret med rede penge og ingen andre varer at skulle betale: så og efterdi det befindes, samme sag om fornævnte øg på 4 dannemænd at være voldgivet, og de har tilsagt Niels Nielsen 6 sletdaler til Christen Christensen at skulle udgive, hvilke penge han og for ting og dom har sig til forpligtet at betale, og fornævnte birketings dom ikke er endelig, da bør den at være som den udømt var, og Niels Nielsen pligtig samme voldgifts sigelse og sin forpligt at efterkomme.

(101)

27/2 1630.

** var skikket Peder Sørensen på Stenshave hans visse bud Jens Pedersen sst og havde efter KM oprejsnings brev hid kaldt sandemænd af Vennebjerg herred, manddød at sværge over Niels Jensen, som tjente Jacob Samuelsen i Sæby, for Christen Sørensen i Reberholt, han ihjel skød, og nu fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Vennebjerg herreds ting 22/2 sidst forleden, indeholdende Mads Jensen i Favrholt og Christen Jensen på Stenshave at have vidnet at i den 3. uge i juni måned sidst forgangen da så de på Gerum hede, at Christen Skomager i Reberholt kom efter to karle, som gennede med to køer på vejen, da sagde Christen Skomager til dem, at det var hans køer, de gennede med, da sagde de, at det Jacob Samuelsens køer i Sæby, da kom de til hobe at slås, og Christen Skomager slog til Niels Jensen med en spids, idet kom Peder Jensen at ville undsætte ham, da slog Christen Skomager ham i hans hoved, så han faldt om kuld, idet vendte Christen Jensen sig og skød til Christen Skomager, så han ikke kunne gå men blev ført hjem: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Niels Jensen, som tjente Jacob Samuelsen i Sæby, manddød over og fra hans fred for Christen Sørensen Skomager, han med en ulovlig værge ihjel skød, eftersom de sagde dem selv sandhed om samme drab at have udspurgt og forfaret.

(103)

13/3 1630.

** var skikket velb Jens Juel til Keldgård, høvedsmand på Ålborg slot, hans visse bud ---- Andersen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Christen Andersen Rugtved i Bagterp på den anden side, for at eftersom han for nogen tid siden til Hjørring byting vold skal være over svoren for adskillig modvillighed og slagsmål, han der skal have bedreven, såvel som og siden sig skal have ladet befinde med adskillig modvillighed og utilbørlige bedrifter, og han des imidlertid derfor ikke sig tilbørlig erklæret eller rettet for sig, formenende ham derfor efter recessen bør fredløs at være: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgangen, hvori Christen Andersen Rugtved efter recessen er tilfunden at fare som andre, der fredløse er, og stande til rette som vedbør, indtil hvem der har i at sige stævner på ny, hvilke to domme findes udenpå skrevet, lovligen at være læst og forkyndt, som opskriften derpå formelder, så Christen Andersen Rugtved har haft noksom respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og han det ikke gjort har, hvorfor Jens Juel har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke Christen Andersen endnu er fremkommen eller nogen på hans vegne nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse Christen Andersen Rugtved efter recessen at fare som andre fredløse mænd.

(104)

** var skikket velb Steen Rodsteen til Lerbæk hans visse bud Jep Riis i Nørtved skov med en opsættelse her af landstinget i dag 8 uger, lydende ham da at have stævnet Otte Tomasen, borger i Sæby, for to uendelige domme, han skal lade sig af berømme her til landsting at skal have forhvervet for nogen tid forleden over nogen vidner, Steen Rodsteen over ham for ham forhvervet har, anlangende ---- gårds skove og bønder, hvilke fornævnte uendelige domme Steen Rodsteen formener ikke så lovlig at være forhvervet, at de bør nogen magt at have, efterdi de var forhvervet siden den tid han er af landet forrejst til Sjælland: så og efterdi samme to landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på nu, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have.

(105)

** var skikket Mads Rasmussen, borger i Ålborg, hans visse bud Laurids Jensen i Ålborg på den ene og havde stævnet Hybert Snitlock, borger og rådmand der sst, på den anden side for en dom, han over ham til Ålborg rådhus 8/1 sidst forleden forhvervet har, i hvilken han er tildømt at betale Hybert Snitlock 6 tønder byg, han på hans loft skal have bekommet, uanseet at en løjtnant af kejserens krigsfolk havde Hybert Snitlocks gård og efterladende gods til sit kvarter, da han med hustru og børn og anden formue var bort dragen: så og efterdi med tingsvidne bevislig gøres, at den løjtnant, som havde sin kvarter i Hybert Snitlocks gård, at have antvortet Mads Rasmussen samme 6 tønder byg, og selv ladet age det til ham, at han det skulle gøre i malt og til ham forbrygge, så han derfor måtte levere ham øl igen, og ikke bevises Mads Rasmussen selv samme byg uden fjendernes befaling at have taget, og han dog er tildømt Hybert Snitlock samme 6 tønder byg at kontentere, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom bør at komme Mads Rasmussen til hinder eller skade i nogen måde.

(107)

** var skikket Iver Bertelsen, borger og indvåner i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Niels Andersen, borger sst, for en købebrev, han lader sig af berømme, som han skal have bekommet af Bjørn Nielsen, Niels Iversens søn, fordum borgmester i Ålborg, dateret 28/1 1629, hvilken købebrev skal indeholde, at Bjørn Nielsen skulle have solgt Niels Andersen tre boder og en damgård udenfor Ålborg, uanseet Bjørn Nielsen ikke at være sin egen værge eller at være endnu kommen til alder og år, han kan være sin egen værge efter KM forordning: så og efterdi ikke befindes Bjørn Nielsen at være kommen til sin fuldkomne alder efter KM forordning, han ikke heller endnu er bleven sin gods mægtig, men det at være under Iver Bertelsens værgemål, og ikke fra ham at være annammet eller derfor regnskab gjort, som det sig burde, og Bjørn Nielsen dog samme boder og fiskeri har afhændet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende fornævnte købebrev og fuldmagt, så vidt det ejendom angælder, så noksom, at de bør nogen magt at have.

(109)

** var skikket mester Anders Hansen, sognepræst til Hassing sogn, hans visse bud Jens Jespersen på Heden på den ene og havde stævnet Christen Andersen Kjærulf i Knepholt, tilforordnet dommer til Kær herreds ting, på den anden side for en dom, han til fornævnte ting, imellem ham og Jørgen Hansen i Gerding på sin far hr Jens Andersen i Gerding hans vegne, 18/1 nu sidst forleden dømt har, og da tildømt mester Anders Hansen, at han inden 15 dage skulle betale hr Jens på sin hustru Barbara Pedersdatters vegne, hvis han efter hans brev og håndskrifters lydelse var ham pligtig, eller udlæg i hans bo: så og efterdi for herredsfogden såvel som nu her for os er i rette lagt mester Anders Hansens udgivne brev forpligt til Barbara Pedersdatter på samme gæld, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, det at være erlagt og betalt, og herredsfogden fordi har tildømt mester Anders Hansen sin brev og håndskrift at efterkomme og fuldgøre inden 15 dage, eller udlæg og vurdering i hans bo og gods efter KM forordning, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(110)

** var skikket Anders Hansen Hatstafferer, indvåner i Ålborg, på den ene og havde stævnet Peder Caspersen, der sst, på den anden side for en dom, han over ham til Ålborg byting 8/2 sidst forleden forhvervet har, hvilken dom er funderet efter nogle vidner, formeldende at Anders Andersen Hatstafferer skal have standet i Peder Caspers bod og der brugt handel og købmandskab med Peder Caspers gods imod hans vilje og minde: så og efterdi Mogens Jespersen sin sentens beslutter på tingsvidner, i sagen skulle være forhvervet, og dog ikke befindes samme vidner i hans dom at være inddraget, hvorefter han sin dom skulle udgive, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom at være, som den udømt var, og sagen til Ålborg byting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, hvis vidner og dokumenter, for ham bliver fremlagt, i sin dom at lade indføre og derefter dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(112)

** var skikket velb Malte Sehested til Rydhave på hans tjener Tomas Rasmussens vegne i Møldrup hans visse bud Knud Tomasen, ridefoged til Sæbygård, på den ene og havde stævnet Jens Espensen i Ulsted på den anden side for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme, han skal have forhvervet her til landsting over en dom og en vurdering, som hans tjener Tomas Rasmussen skulle have forhvervet til Kær herreds ting, anlangende nogen køer og øg med andet gods, han i sin gæld har bekommet i Krabbeshedebro, som salig Tolle Rasmussen, der sst, var ham skyldig, hvilke landstings dom ikke skal lyde endelig: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, bør den ikke længere magt at have, og efterdi begge herredstings domme, hvorefter vurdering sket er, findes at være uendelig, og tilmed ikke Johanne Jørgensdatter, som sagen og gælden efter hendes husbonds død er angældende, ikke for nogen af samme vidner og vurdering lovlig at være given nogen varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme uendelige domme ej heller fornævnte vurdering og vidner så nøjagtig at være, at de bør nogen magt at have.

(115)

** var skikket Christen Sørensen i Hem på den ene og havde stævnet Søren Knudsen i Hindborg, Peder Jensen i Nestild med flere på den anden side for nogen vidner, da til Hindborg herreds ting 24/1 sidst forleden vidnet har, anlangende Karen Sørensdatter i Hindborg ---- skulle være beskyldt for trolddom, hvilke vidner Christen Sørensen formener skal være vildige: så og efterdi Søren Knudsen og hans medfølgere mesten del har vidnet i deres egen sag om den ulykke, Karen Sørensdatter dem skulle lovet og derefter skulle tilføjes, og ikke samme deres vidner noksommelig med uvildige vidner bestyrkes eller bevislig gøres, Karen Sørensdatter at have brugt nogen trolddoms bedrift eller derfor fuldkommelig at være sigtet, men med sognevidne bevises, Karen Sørensdatter sig ærligt at have skikket og forholdt, og ikke nogen trolddoms rygte påhængt førend nu, Tomas Christensen hende beskyldt har, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, klage og beskyldning ej heller den nævningsed, derefter svoren er, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have eller komme Karen Sørensdatter på hendes ære og liv til nogen forhindring, førend hende anderledes lovlig overbevises kan.

(119)

** var skikket Jens Jensen i Savstrup på den ene og havde stævnet Palle Mikkelsen i Frammerslev på den anden side for en uendelig dom, som han sig af berømmer, anlangende en skøde, som Villads Andersen i Frammerslev og Jens Jensen i Savstrup 31/8 sidst forleden gjort og givet har til Hindborg herreds ting på en ottende part af et gård i Frammerslev, Palle Mikkelsen iboer og i brug har, og ikke Palle Mikkelsen midlertid, som Villads Andersen trængt af stor nød i sin elendighed kunne forstrække ham nogen hjælp og ej den dag, lovbuds vidnet gik, ej heller den dag, skøden gik, fremlagde eller synlig udbød til Villads Andersen så mange rede pending eller fuld værd, som han kunne være med fornøjet for den samme ottende part, som han havde i samme gård, hvorfor Jens Jensen formener, at samme domme, Palle Mikkelsen i den sag forhvervet har, bør magtesløs at være og ikke at komme Jens Jensen hans skøde eller købebrev til nogen forhindring, med flere ord dem imellem var: da efterdi samme to landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og voldgav Palle Mikkelsen og Jens Jensen samme deres tvist om fornævnte gårdspart på fire dannemænd, Palle Mikkelsen på sin side til betroede Jens Christensen i ---- og Jacob Christensen i Hedegård, og Jens Jensen tilnævnte Peder Sall i Vestergård og Jens Pedersen Hvid i Hem, hvilke 4 dannemænd skal forsamles ved Hindborg herredsting på mandag, først kommer 3 uger, og da have fuldmagt Palle Mikkelsen og Jens Jensen at imellem sige, hvor meget Palle Mikkelsen på sin og sine søskendes vegne for samme ottende part gård, om tvistes, skal udgive, og hvis fornævnte 4 mænd derom siger skal stande for fulde uigenkaldt, dog Jens Jensen samme gårdspart at beholde, indtil han efter deres afsigelse bliver fornøjet, som det sig bør.

(121)

** var skikket Christen Mortensen i Hasseris på den ene og havde stævnet Mads Hansen i Ålborg og Niels Madsen sst på den anden side for et vidne, de vidnet har til Ålborg byting 13/11 nu sidst forleden, anlangende Christen Mortensen skulle have lovet at bære Mads Hansen den klædning hjem, som skulle være Mads Hansens, herhos hårdelig benægtet Christen Mortensen aldrig at have lovet Mads Hansen at bære ham nogen klæder hjem, fordi han havde ikke andre klæder end sine egne: så og efterdi Mads Hansen, Anne Simonsdatter og deres medfølgere har vidnet om de ord og mundheld, Christen Mortensen for dem skulle haft, som han ikke er gestendig, fra sig bebrevet eller for tingsdom indgangen og da straks tingsvidne efter taget, men han dem højlig benægter, som forskrevet står, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så nøjagtig, at de bør nogen magt at have eller komme Christen Mortensen til nogen forhindring.

(122)

** var skikket Peder Pedersen, borger i Køge, hans visse bud Niels Pedersen i Revshoved med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Tomas Christensen i Savstrup og Jens Pedersen i lille Ramsing for en køb, de med Peder Pedersens far, ved navn Peder Bunde, i Balling for en kort tid siden købt har, anlangende en arv, han er tilfalden i Sjælland, hvilke køb de med vrang undervisning har købt med Peder Bunde, at der intet skulle være til arv at bekomme efter salig Laurids Jensen, og derfor Peder Bunde har solgt dem samme arvepart for 25 sletdaler, for Peder Bunde, som er en fattig gammel udlevet stavsmand, ikke bedre vidste og ikke havde bedre forstand, hvad de med deres sleske ord ---- sige for ham, og ikke heller vidste hans søn, Peder Pedersen, borger i Køge, var levende: da efter flere ord dem imellem var, blev Niels Pedersen på Peder Pedersen i Køge hans vegne og Tomas Christensen og Jens Pedersen nu her for retten om samme sag og arv venlig forligt og fordragen i så måder, at Peder Pedersen i Køge fri skal beholde, hvis han af samme arv efter salig Laurids Jensen i Bjerre i Sjælland har oppebåren, og det øvrige skal følge Tomas Christensen og Jens Pedersen efter deres købebrevs indhold, og dermed samme sag og trætte, fornævnte arv anlangende, aldeles at være til ende og nederlagt.

(123)

** var skikket Laurids Nielsen, borger i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Niels Poulsen, borger sst, anlangende en arrest han har ladet gøre ved to dannemænd, Just Rasmussen og Laurids Tomasen Guldsmed, på noget gods og penge, som findes hos salig Christen Tyresens efterleverske, Mette Tygesdatter, hvilke gods Laurids Nielsen tilkommer med hans salig hustru Maren Jensdatter, og var hende arveligen tilfalden efter hendes salig far Jens Poulsen såvel som efter hendes salig afgangne søskende, så formente samme arrest ikke at være så lovlig, som det sig bør, efterdi Laurids Nielsen er overbødig at skifte og dele med Niels Poulsens hustru og hendes medarvinger: da efter flere ord dem imellem var, indgav de samme deres trætte på fire dannemænd, Niels Poulsen til betroede Christoffer de Hemmer og Just Rasmussen, borgere i Ålborg, og Laurids Nielsen på sin side Hans Felthus rådmand og Claus Markorsen, borger der sst, hvilke fire dannemænd inden fire uger, først kommer, skal forsamles og samme deres tvistige sag, samme arv anlangende, skal fortage og dem imellem sige og forhandle til endelig ende, og samme arrest, som ikke nu er fremlagt, ikke derpå at komme dem til nogen forhindring.

(125)

** var skikket Mikkel Poulsen, værende i Viborg, på den ene og havde stævnet Laurids Pedersen Skrædder, barnfødt i Gjern, på den anden side for den anden dag efter sankt martins dag anno 1626, i Jørgen Skrædders stue i Viborg, da havde han taget en bøsse, spændt den og straks skudt til Mikkel Poulsen og skudt ham i hans venstre øje og kind, og i så måde ynkeligen stymperet ham, hvorfor Mikkel Poulsen formener, det han burde af landstinget at tilnævnes 6 uvildige dannemænd, som sådan hans skade og stymperdom retfærdeligen kunne vurdere, som det sig bør, så er Laurids Pedersen Skrædder ikke nu her mødt eller nogen på hans vegne ham at undskylde: da blev opnævnt seks dannemænd, samme Mikkel Poulsens skade og stymperdom at vurdere, som er Anders Pedersen, rådmand i Sæby, Niels Pedersen i Revshoved, Niels Basse i Årup, Niels Jensen, borger i Ålborg, Laurids Jørgensen i Tostrup og Laurids Mikkelsen i ---- , hvilke seks mænd med Mikkel Poulsen udgik og igen indkom, berettede dem samme hans skade og stymperdom at have beseet og vurderet, at ingen af dem ville have slig skade for 200 sletdaler.

(126)

** var skikket Christen Swertfeger, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet Karen Tøgersdatter, Niels Hansens hustru sst, Maren Lauridsdatter og hendes søn Laurids Lauridsen, og værende i Ålborg, på den anden side for en vidne, de 8/2 sidst forleden vidnet har til Ålborg byting, lydende at Carsten Swertfeger skulle have bekommet noget malt på Karen Tøgersdatters loft i forgangen fejdetid: så og efterdi Karen Tøgersdatter har vidnet om samme malt, Carsten Swertfeger i hendes egen hus skulle taget, som og Maren Lauridsdatter og Laurids Lauridsen og omvidnet har, og ikke samme deres vidne formelder om nogen visse dag eller tid, men Carsten Swertfeger højlig benægter sig, ikke nogen malt der at have bekommet videre end rytteren, som i hendes hus havde kvarter, ham til arbejdsløn har givet, Christen Mikkelsen og Anders Sørensen og alene har vidnet, dem til Carsten Swertfeger at have været udskikket og ikke om nogen svar, han dem skulle givet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så nøjagtig, at den bør at komme Carsten Swertfeger til nogen forhindring.

(127)

** var skikket Carsten Swertfeger, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet Jens Pedersen Kock, hans hustru, Mette Nielsdatter, og deres datter, Johanne Jensdatter, på den anden side for et vidne, de til Ålborg byting 7/12 sidst forleden vidnet har, at de skulle have seet, Christen Swertfeger skulle have udbåren af Gunde Kræmmers hus, som han iboede, tømmer og andet, hvilke deres vidne Carsten Swertfeger ved sin højeste helgens ed hårdelig benægter: da efter flere ord dem imellem var, voldgav fornævnte tvistige parter samme deres trætte på fire dannemænd, Gunde Kræmmer på sin side til betroet Christoffer de Hemmer og Claus Markorsen, borgere i Ålborg, og Carsten Swertfeger Anders Jensen Krag og Jens Jacobsen, dansk skolemester der sst, hvilke 4 dannemænd skal dem forsamle på mandag, først kommer 8 dage, og da have fuldmagt Gunde Kræmmer og Carsten Swertfeger om samme deres tvist til endelig ende at imellem sige, og hvis de deri sigende vorder skal stande for fulde uigenkaldt, og samme vidner og domme dermed aldeles at være nederlagt.

(128)

** var skikket Jens Jepsen i Ilsø og Peder Jensen i Fly på deres egne og menige Fly sognemænd deres vegne på den ene og havde stævnet Mikkel Mikkelsen i Fly og og Christen Poulsen sst på den anden side for to breve, de skulle have givet Christen Nielsen, som skal lyde på 26 daler og 7 skæpper rug, årligen at udgives, hvilke deres breve Jens Jepsen og Peder Jensen formener, at Mikkel Mikkelsen og Christen Poulsen ingen fuldmagt dertil har haft af Fly sognemænd i nogen måder: så og efterdi for os i rette lægges fornævnte mænds forseglet og underskrevne breve, som de på deres egne og menige sognemænd deres vegne til Christen Nielsen givet har, på det han hvis fæste og rettighed, han til samme tiende havde, til dem har opladt og afstanden, og ikke fornævnte mænd samme deres brev benægter eller fragår, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme deres udgivne brev at sige eller magtesløs dømme.

(130)

** var skikket Jep Nielsen i Melholt på sin hustru Karen Olufsdatters vegne hans visse bud Laurids Nielsen i Sønderkær med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter 6 ugers opsættelse at have stævnet Peder Clausen i Melholt for en bekendelse, han 7/8 til Hals birketing i rette har lagt, anlangende Mikkel Nielsen i Søndergård, Christen Pedersen i Melholt og Laurids Lauridsen sst deres brev, bemeldende at de 6/8 var i Melholt til Peder Clausens at høre på en misdæder Maren Nielsdatters bekendelse, da at have udlagt Karen Olufsdatter og Anne Nielsdatter for trolddoms sag at have beganget, at de skulle være så gode i trolddoms kunster som hun, og at de skulle være i råd med hende, og de skulle med været og sætte ild på Peder Clausens hus, hvilke Jep Nielsen på sin hustru Karen Olufsdatters vegne, Rasmus Madsen på sin hustru Anne Nielsdatters vegne højlig benægter, aldrig trolddoms bedrift eller nogen anden utilbørlig gerning gjort eller beganget har: da efterdi det befindes, samme bekendelse tilforn at have været hid stævnet, og sagen da opsat i 6 uger, og siden i 14 dage til i dag at være optagen, og ikke Peder Clausen nu er mødt med samme bekendelse, endog sagen over 6 uger har været opsat, så vi fordi imod recessen uden bevilling deri ikke kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme bekendelse, så vidt den Karen Olufsdatter og Anne Nielsdatter er anlangende, magtesløs at være.

(132)

10/4 1630.

** var skikket Jørgen Olufsen, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet Niels Hansen og Just Nielsen ----, forrige borgmestre der sst, og deres med interesserede borgere, der sst, på den anden side for et pantebrev, de til Ålborg byting 28/4 1628 har dem understanden og af hans hustru Maren Popes forhvervet på hans gård og ejendom, der sst, for hvis de til kontribution for Jørgen Olufsen skulle udgive, endog i ingen måde skulle bevises, det Jørgen Olufsen skulle ombedt eller i det ringeste fuldmagt givet dem nogen kontribution på hans vegne at udlove eller give: så og efterdi samme pantebrev ikke bemelder på nogen visse ---- , hvorfor han gård og gods skulle være i pant sat, men befindes Jørgen Olufsen selv sin kontribution, indtil han har været forårsaget at bortdrage, at have udgivet, såvel som og hans hustru siden at have haft stor indkvartering og overlast af fjenderne, og ikke formedelst sådan udgift at være forskånet, ikke heller bevises Jørgen Olufsen at have ombedt nogen sådan kontribution på hans vegne at udlove, eller bevilget slig pant i hans hus og ejendom at gøres, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme pantebrev så lovlig at være gjort, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(134)

** var skikket velb Verner Parsberg til Lynderupgård på den ene og havde stævnet velb ---- Lykke Eriksen på den anden side for 4000 ---- daler in specie hovedstol, rente, skadegæld og interesse, han hos Axel Lykke har at fordre efter en hans pergaments ---- brev, han selv som hovedmand med andre gode mænd som forlovere nogle år forleden har udgiven, og formener Verner Parsberg, at Axel Lykke bør at betale ham fornævnte summa penge eller og han bør at tilnævnes to gode mænd, som kan gøre ham indvisning i Axel Lykkes løsøre eller jordegods, hvor det findes kan, efter forordningen: da efterdi for os i rette lægges Axel Lykkes ukasserede udgivne hovedbrev på 4000 ---- daler med des rente, og Axel Lykke i hans underskrevne brev tilstår, Verner Parsberg dem at have hos ham at fordre uden al modsigelse eller ophold, og ikke bevises samme penge at være erlagt og betalt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Axel Lykke jo er pligtig samme penge efter hans forskrivning at betale, og fordi tilfinder velb Iver Lykke Eriksen til Bigum og Johan Anrep til Grønkær, som Verner Parsberg dertil nævnt har, med fordeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Axel Lykkes bopæl, og der udæske og gøre Verner Parsberg udlæg af hans løsøre, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordret summa med des rente og interesse likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Verner Parsberg i anden Axel Lykkes løsøre og jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg og betaling efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(137)

** var skikket velb Verner Parsberg til Lynderupgård med en opsættelse her af landstinget 13/3 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet velb jomfru Johanne Lykke til Bajlumgård for en pantebrev, hun nogen tid forleden imod ham har i rette lagt, som hendes bror velb Axel Lykke til hende skal have udgiven, under dato Eskær 14/11 1612, og skal formelde om en gård og en anpart i en anden gård i ---- i Salling, Axel Lykke skal have pantsat hende for 600 rigsdaler in specie: så og efterdi Verner Parsberg ikke for os fremlægger nogen adkom eller dokumenter, hvormed kan bevises, ham nogen rettighed til samme gods, pantebrevet om formelder, at være til berettiget, da ved vi ikke Verner Parsberg samme pantebrev at må på tale.

(140)

** var skikket velb Verner Parsberg til Lynderupgård på den ene og havde stævnet velb jomfru Johanne Lykke til Bajlumgård på den anden side for efterskrevne to adkomstbreve og følgebreve, hun imod ham har i rette båret, og dermed ville tilholde sig rettighed til efterskrevne bøndergårde og jordegods, liggende i Salling: så og efterdi salig fru Dorte Krabbes arvinger ikke samptlig er stævnet for samme hendes brev, ved vi ikke på den at dømme, men efterdi befindes sagen om fornævnte gods, Iver Lykkes brev om formelder, tilforn for KM og Danmark riges råd at have været indstævnet, og godset da jomfru Johanne Lykke er tildømt, så vidt hun dertil kunne være berettiget, da ved vi ikke på samme Iver Lykkes brev, hid stævnet er, at dømme, men hvem på skader indstævne det for sin tilbørlige steder, og der gå om hvis ret er.

(143)

** var skikket Mads Simonsen i ---- , Jens Christensen i Rakkeby på sin egen og på Peder Jensen i ---- , Jacob Jensen i ---- og Peder Tomasen i øster Assels deres vegne på den ene og havde stævnet Peder Knudsen i Redsted på den anden side for en fældings dom, som han lader sig af berømme over dem her til landsting 14 dage for påske forhvervet har sidst forleden, uanseet den tid Peder Knudsen har den ladet stævne, har han berettet i sin stævning, at deres vidne sandfærdig at være og fordi ved magt at blive, og ydermere for dom berettet, at fornævnte mænd, som var tinghørere, skulle ikke have behov at indstævnes efter stævningen, thi han ville ikke deres skade, hvorfor de formener dem uret at være sket, og ej burde deres fald at være forbrudt: så og efterdi fornævnte otte mænd i samme dom ikke for nogen uret vidne er beskyldt, så den fordi ikke kan heden tydes, dem at skulle være fældet bleven, da bør samme uendelige dom ikke at komme Mads Simonsen, Jens Christoffersen eller deres medbrødre otte mænd på nogen fælding til hinder eller skade i nogen måde.

(144)

** var skikket velb Malte Sehested til Rydhave hans visse bud Knud Tomasen, ridefoged til Sæbygård, med en opsættelse her af landstinget 13/3 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Mads Jørgensen, indvåner i Skive, for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme at skal have forhvervet her til landstinget over en dom, som borgmester og råd i Skive 1/11 1626 over Mads Jørgensen dømt har, og ham efter hans egne håndskrifter at betale velb fru Sofie Brahe hvis, han på dem kunne restere, eller derfor at have udlæg i hans bo og gods: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi for borgmester og råd såvel som nu her for os er i rette lagt to Mads Jørgensens forseglede og underskrevne breve, som han til Peder Munk på 150 daler har udgivet, hvilke breve findes påskrevet, 60 daler at være betalt, og ikke med kvittantser bevises videre på samme breve at være erlagt og betalt, og borgmester og råd fordi har tildømt Mads Jørgensen samme hans to udgivne breve inden 15 dage at betale, eller derfor at gøres udlæg i hans bo efter forordning, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme deres dom at sige eller magtesløs dømme.

(147)

** var skikket Anders Tomasen i Kristiania i Norge på sin egen og sin søster Maren Tomasdatters vegne, så og på sin farsøster Lisbeth Andersdatters vegne, Søren Pedersen i vester Ullerup på sine børns vegne, og Anders Jensen på sin egen og sine søskendes vegne, som han er værge for, samtligen i Han herred, på den ene og havde stævnet deres svoger Jens Poulsen i Mølgård i Jerslev herred på den anden side for nogen arveparter i Guldbjerggård og i to gadehuse, som er liggende i Gøttrup sogn i Han herred, som er dem arveligen tilfalden efter salig Johanne Andersdatter, som boede i fornævnte gård, og er ved døden afgangen en tid lang, førend fjenderne kom her i landet, hvilke arveparter Jens Poulsen sig tilholder efter et stuebrev, som hun under et skin skal have til ham udgivet anno 1609, i den mening at hun skulle have solgt til hendes svoger, Jens Poulsen, fornævnte gård og gadehus, og det af dem årsag hun ville unde hendes ene barn fornævnte gård og gadehus, og de andre hendes arvinger skulle aldeles intet have efter hendes død, som de formener, efterdi han ikke kan bevise, hvor meget han har givet derfor: da og efterdi samme breve er ejendom angældende, og Johanne Andersdatter har sig til for obligeret straks derefter, samme gods at skulle lade lovbyde og derefter at gøre skøde, og ikke befindes hende efter sådan hendes forpligt på fersk fod at være tiltalt eller skøde af hende fordret, men dermed i langsommelig tid at være forhalet og ikke påtalt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme brev så nøjagtig, at den bør nogen magt at have, men hvad videre for samme gård sig belanger, der gåes om til hjemting, hvis ret er.

(149)

** var skikket velb Svend Orning i Gerum hans visse bud Christen Rasmussen i Karup med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Jens Kraft i Stenhede for en vidne, han 30/11 sidst forleden til Vennebjerg herreds ting vidnet har, bemeldende at anden dagen hopmanden drog fra Lengsholm, da lod Svend Orning i Vestergård i Gerum hente 12 køer fra Lengsholm og lod dem drive til Vestergård i Gerum, disligeste ---- dag at have ladet hente fire tønder havre fra Lengsholm, hvilke Jens Kraft har ikke samme sit vidne med oprakt finger efter recessen at skal have bekræftet: så og efterdi ikke befindes vidnesbyrdene at have vidnet med deres oprakte finger, som recessen tilholder, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner ej heller den dom, derpå funderet er, så noksom lovlig, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(152)

** var skikket doktor Lucas Paludanus, kannik i Viborg, på hans tjener Mads Andersen i Vammen hans vegne hans visse bud Jens Christensen i Batum på den ene og havde stævnet Anders Simonsen, Niels Christensen og deres medbrødre synsmænd på den anden side for et syn, de til Nørlyng herreds ting afhjemlet har, den gård, hans tjeners far iboede, bygfældig at være for 28 daler, efter hvilke syn hans tjener forfølges, endog samme syn ikke er tagen i hans fars levende live, så han kunne vidst dertil at svare, men hvad bygfældighed, derpå er sket, at være sket i fjendernes tid: så og efterdi ikke befindes Mads Andersens søskende navnlig for samme syn at være given nogen varsel, ikke heller i samme syn specificeret, hvad skade og bygfældighed skulle være befunden, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme syn ej heller den dom og dele, derefter drevet er, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(153)

** var skikket velb Knud Rodsteen (blank) så mødte Christen Skriver i ---- på Jens Christensens vegne og fremlagde samme dom (blank) : så efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være, som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(155)

** var skikket velb Malte Sehested til Rydhave hans visse bud Knud Tomasen, ridefoged til Sæbygård, med en opsættelse her af landstinget 15/5 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Christen Christensen i Ålborg for et fæstebrev, han på sine egne og ---- sognemænd deres vegne i Torslev sogn skal have forhvervet på Torslev kirkes anpart korntiende, hvilke brev han formener med vrang undervisning at være forhvervet af velb Reinhold Heidersdorff til Rugballegård, KM befalingsmand på Sejlstrup, endog Christen Christensen og menige sognemænd noksom skal være bevidst, det Malte Sehesteds hustru velb fru Sofie Brahe rum tid tilforn af hans fyrstelige nåde prinsen med samme kirketiende er forundt: så og efterdi for os i rette lægges ---- prinsens brev, det hans nåde har velb fru Sofie Brahe samme kirkens anpart korntiende hendes livstid for afgiften at beholde, og derimod Reinhold Heidersdorffs fæstebrev, det han samme tiende til Christen Christensen på menige Torslev sognemænds vegne har sted og fæst, over hvilke hans brev vi ikke er dommere, da hvem på skader indstævne sig samme brev for sin tilbørlige dommer, og der gå om hvis ret er.

(156)

** var skikket Henrik Johansen Skomager, borger i Ålborg, hans visse bud Hans ---- med en opsættelse her af landstinget 27/2 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Peder Andersen ----, borger sst, for en dom han til Ålborg byting 2/11 sidst forleden 1629 over Henrik Johansen forhvervet har, bemeldende 6 sletdaler, han skulle været salig Jens Vodskov, fordum borger i Ålborg, skyldig efter en håndskrifts lydelse, som han formener, samme håndskrift at være mesten parten afbetalt og oppebåren derpå, som er med Henrik Johansens regnskabsbog at bevise: så og efterdi for os fremlægges Henrik Johansens udgivne brev til Jens Vodskov på 6 daler, såvel som og Jens Vodskovs udgivne opladelse brev, det han samme 6 daler til Peder Andersen i sin gæld har opdraget, og ingen vider samme breve for urigtige, da ved vi ikke dem imod at sige, men efterdi byfogden i sin dom ikke samme breves ---- har ladet indføre, han og har dømt om den gæld, Jens Vodskov og hans hustru skulle være Henrik Johansen pligtig, som dog ikke for ham var indstævnet, da finder vi den hans dom at være, som den udømt var, og sagen til byting igen at komme, og fogden da efter hvis breve, for ham bliver i rette lagt, dem endelig at imellem dømme og adskille, som det sig bør.

(158)

** var skikket velb Palle Rodsteen til Lundsgård på den ene og havde stævnet velb Peder Bille til ---- gård på den anden side for en indførsel, han for nogen år siden skal have bekommet i hans og hans hustrus gods og løsøre, over hvilken indførsel Palle Rodsteen skal have fanget to uendelige domme her til landstinget, hvorfor han formener, ham nu bør endelig og konfirmats dom på samme indførsel, og formener, at hvis han i så måder ved samme indførsel bekommet har, bør at følge ham til ejendom: da efterdi for os i rette lægges gode mænds indvisning, det de har indført Palle Rodsteen i bemeldte gård og gods for samme sin gæld, indtil han igen bliver lovlig udfriet, sagen og siden to gange her til landstinget har været indstævnet, og to uendelige domme forhvervet, hvilke stander ved deres fuldmagt uigenkaldt, så Palle Rodsteen har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke Peder Bille endnu er mødt eller nogen på hans vegne nogen modstand derimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end samme gods efter indvisnings formelding jo bør Palle Rodsteen for ejendom at efterfølge, med mindre det ham inden år og ---- efter KM forordning bliver fraløst, eller og indførslen for sin tilbørlige dommer rykket.

(163)

24/4 1630.

** var skikket Jørgen Olufsen, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet Mads Lauridsen, da byfoged der sst, Niels Hansen borgmester, Johan Ertmand og Jens Sørensen Skriver, rådmænd sst, Laurids Nielsen Guldsmed, Just Nielsen med flere borgere, der sst, på den anden side for en dom, de samtlige 10/3 1628 til Ålborg byting skal have dømt og afsagt, og da i samme deres dom skulle have tildømt Jørgen Olufsen at lide som en skælm, og hans navn at slås på galgestøtten, uanseet for dem ikke skal være bevist, det Jørgen Olufsen nogen uærlige eller skælmske gerninger i det aller ringeste at have begangen: så og efterdi samme uendelige landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og de nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi befindes sagen tilforn at have været hid stævnet, og da den til 4 dannemænd, nemlig Niels Poulsen rådmand, Rasmus ---- byfoged, Peder Hestbæk rådmand og ---- Jespersen Krag er indstillet, samme Jens Knudsens regnskab at skulle ---- , og have indseende at dermed ret og billigt tilgik ---- , og de dog ikke samme regnskab udførlig har overslaget eller omkendt, hvad Jens Knudsen derpå med rette kunne blive skyldig til sin ---- at betale, da finder vi sagen igen til fornævnte dannemænd at komme, og dem endeligen derom imellem at kende, som billigt og ret er.

(166)

** var skikket velb Mogens Høg til Kærgårdsholm på den ene og havde stævnet Anders Pedersen i ---- , Tomas Christensen sst med flere på den anden side for et vidne, de til Hindborg herreds ting 12/10 sidst forleden vidnet har, anlangende et vidne, Christen Pedersen Thybo, fordum foged på Kærgårdsholm, og Niels Sall i Vellumgård med flere vidnet har om en hestplag, som Niels ---- har bekommet af Christen Pedersen i Hindborg ---- øg han fik og bekom af ham, som han udlagde ---- , de Hindborg mænd til en proviant øg, de udgav i kejserens skat, og samme hestplag er siden af andre folk Niels Jensen fratagen, af den årsag Christen Pedersen ikke ville betale de folk den: da efter flere ord dem imellem var, voldgav de samme sag og trætte på to dannemænd, Niels Pedersen på Mogens Høgs tjeners vegne til betroede Niels Sall i Vellumgård og ---- på sin side Jesper Pedersen i Elkær, vi og dertil har nævnt Niels Holmgård, hvilke 3 dannemænd skal forsamles ved Hindborg herreds ting på mandag kommer 8 dage, og da have fuldmagt fornævnte tvistige personer om fornævnte sag at imellem sige og kende, og hvad de 3 dannemænd eller og de fleste sigende vorder skal stande for fulde og af parterne upåtalt i alle måder.

(167)

** var skikket Hans Lauridsen, borger i Nykøbing, hans visse bud Anders Poulsen, borger der sst, på den ene og havde stævnet Jens Knudsen, borger sst, på den anden side for en uendelig dom, han lader sig af berømme at skal have forhvervet her til landsting over en vidne, som Christen Nielsen Abildgård har vidnet til Nykøbing byting, anlangende noget gæld som Jens Knudsen og Hans Lauridsen imellem været har, hvilke uendelige dom Hans Lauridsen formener med vrang undervisning at være forhvervet: så og efterdi samme uendelige landstings dom ikke lyder mere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi for os fremlægges ---- regnskab, det Jens Knudsen er bleven Hans Lauridsen skyldig 16 sletdaler, og ikke samme regnskab i fogdens dom findes inddraget, endda han derpå har sluttet, da finder vi den hans dom at være som udømt var, og sagen til byting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at kende, og hovedmeningen af hvis breve, for ham bliver i rette lagt, i hans dom at lade inddrage.

(168)

** var skikket velb Adolph Philip von der Wisch til Krabbesholm hans visse bud Gregers Hvid, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Johanne Mikkelsdatter i Viborg på den anden side for en vidne, hun til Viborg byting 14/12 1629 vidnet har, anlangende noget arv i Jegstrup, som skulle være falden efter salig Christen Madsen, formener Adolph Philip von der Wisch, at samme vidne ikke på fersk fod skal være vidnet men fast mere end 28 år efter, at arv og gæld efter salig Christen Madsen forsvoret er: da efter flere ord dem imellem var, blev Gregers Hvid på hans husbonds tjener Niels Jensen i ---- hans vegne og Mads Knudsen så her for retten så forenet, at Gregers Hvid på Niels Jensens vegne lovet at give Mads Knudsen 6 rigsdaler med det første at betale og inden sankt hans dag midsommer at erlægge, og dermed skal Niels Jensen aldeles at være kvit og angerløs for videre krav eller tiltale for samme værgemål og arv i alle måder.

(169)

** var skikket velb Mogens Høg til Kærgårdsholm hans visse bud Niels Pedersen i Revshoved på den ene og havde stævnet borgmester og råd i Skive, som er Peder Christoffersen, Anders Nielsen, Anders Ibsen og Tue Jacobsen, rådmænd sst, på den anden side for en dom, de på Skive rådhus 24/3 sidst forleden, imellem velb Mogens Høgs fuldmægtig Niels Pedersen i Revshoved på den ene og Erik Jensen Skomager i Skive på den anden side, dømt har, anlangende om en sort ko, som var kommen fra Mogens Høgs gård Kærgårdsholm i fjendernes tid, hvilken ko de har dømt Erik Skomager til, efter mester Laurids Badskærs hjemmels brevs indhold, uanseet at Laurids Badskær har tagen samme ko på Kærgårdsholm, og ej Laurids Badskær skal bevise, at han har nogen hjemmel af fogden der på gården, ej heller af soldaterne, der lå på gården: så og efterdi ikke bevislig gøres, af hvem Laurids Badskær denne ko skulle have købt eller bekommet, så han derefter nogen hjemmel på den kunne gøre, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme hans udgivne seddel, ej heller borgmester og råds dom, derpå funderet er, bør at komme Mogens Høg på samme ko, for sin billige værd igen at bekomme, til nogen forhindring.

(171)

** var skikket ---- , foged på Østergård, hvorledes han på hans husbonds tjener Karen Pedersdatters vegne i Sæbygård på den ene og havde stævnet Villads Jepsen i lille Torum, Christen Sørensen sst med flere på den anden side for et vidne, de til Harre herreds ting vidnet har 17/12 1629, anlangende at en fændrik, som lå i kvarter hos Karen Pedersdatter i Sæbygård, fik en hest af Bjørn Andersen i Junget præstegård og gav ham en anden igen, og dem ikke at have vidnet på nogen visse dag eller tid, når det skulle være sket: så og efterdi samme uendelige birketings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Niels Sørensen og hans medfølgeres vidne udførlig formelder, det Bjørn Andersen, ved soldaterne har været i tjeneste til Sæbygård, til fjenderne kom med sin brune hest, og han der har fanget en grå hest for den igen, det og bevises samme grå hest straks derefter at være borttagen på Junget ---- , så den fordi ikke er til stede, men af fjenderne forrykket og borttaget, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke tilfinde Bjørn Andersen bør videre til samme hest at svare, eller fornævnte vidner, på enten sider forhvervet er, nogen til hinder eller skade at komme.

(174)

** var skikket velb Palle Rodsteen til Lundsgård på den ene og havde stævnet jomfru Helvig Kås til Nandrup med hendes lovværge på den anden side for en summa pending, hun hans salig afgangne faster efter hendes udgivne brev skal skyldig være, og han allerede til hendes værneting skal have dom over hende forhvervet, formenende samme dom lovlig og retfærdig at være, og at ham bør indvisnings dom her af landstinget og ridemænd efter KM forordning at forordnes: da efterdi fornævnte landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi for os i rette lægges jomfru Helvig Kåses to udgivne underskrevne breve, hun til salig jomfru Dorte Skeel på fornævnte sølv udgivet har, og ikke med kvittantser bevises, det alt sammen hende igen at være erlagt, sagen og til herredsting har været indkaldt, og endelig dom der gangen er, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end jomfru Helvig Kås jo er pligtig resten af samme sølv til Palle Rodsteen at betale, og fordi tilfinder velb Gunde Rostrup til Stårupgård og Christen Kås til Faddersbøl, som Palle Rodsteen dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for jomfru Helvig Kåses bopæl, og der udæske og gøre Palle Rodsteen udlæg af hendes løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod den fordrede rest likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Palle Rodsteen i anden jomfru Helvig Kåses gods eller løsøre at indvise, så han bekommer fuld udlæg og betaling for samme resterende gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(178)

** var skikket Jørgen Skrædder, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jens Nielsen i Vranum og Jens Mortensen, som tjente Frederik Ibsen i Tostrup for en hyrdedreng, for en vidne de til Nørlyng herreds ting 23/1 sidst forleden vidnet har, anlangende dem at have vidnet, at Jørgen Andersen skal have bedt dem hente 3 øksne på Hald, som han havde købt, førend kejserens folk indtog landet, hvilke vidne Jørgen Andersen Skrædder højligen benægter, det han ikke har ladet dem hente nogen øksne på Hald, men dem at have vidnet i deres egen sag, og skal samme vidne være vildig, idet at Jens Nielsen er Frederik Ibsens kones bror: så og efterdi det befindes, den ene varselsmand Jacob Jensen Hjulmand, som for de to første vidner har givet varsel, den tid at have været delt og lovforvunden, og i så måde umyndig, tilmed og Kirsten Nielsdatter, som tilforn og om samme ---- har båret kundskab, ikke for den tredje vidne er given nogen varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme tre vidner så lovlig forhvervet, at de eller den dom, på en del af dem funderet er, bør nogen magt at have, sammeledes efterdi Erik Hansen og hans medfølgere udførlig har vidnet om samme 3 øksne, som skulle være gennet til Jørgen Skrædders, og hvorledes med samme køb skulle være tilganget, og der de nu her for retten, efterdi at de er indstævnet, mesten part er mødt og især overhørt og eksamineret, befindes de i adskillige måder, som for er rørt, ikke med hverandre at stemme overens, men om tiden ---- og andre ---- ganske imod hverandre, så deraf forfares dem ikke at have haft nogen vitterlighed eller kundskab om hvis, de om vidnet har, Peder Murmester og Kirsten Nielsdatter ikke heller med deres forhørte vidner overens kommer, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme forhørte personer, Søren Nielsen i Skanderup undtagen, deres vidner så sandfærdig og noksom, at de bør ved magt at blive men magtesløs at være, i lige måder efterdi Kirsten Andersdatter alene har vidnet efter Jens Nielsens ord, som han ikke er bestendig, da bør den hendes enige vidne i lige måde ingen magt at have, og efterdi byfogdens dom befindes på nogle af fornævnte vidner, som nu er vedersagt, at være forhvervet, kunne vi ikke kende den så nøjagtig, at den bør at komme Frederik Ibsen til nogen forhindring.

(193)

** var skikket mester Peder Badskær, borger i Viborg, hans visse bud Tomas Lauridsen sst på den ene og havde stævnet Peder Jensen i Bigum på den anden side for en uendelig dom, han her til landstinget nogen tid forleden forhvervet har, hvori han skulle have fanget underkendt nogen bytings dom og forfølgning, som over ham til Viborg byting forhvervet er, anlangende en okse, som han mester Peder Badskær i forgangen fejdetid solgt har og derfor betaling igen bekommet: så og efterdi samme uendelige landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi fornævnte bytings dom ikke indeholder, nogen bevis for fogden at være i rette lagt, det Peder Jensen samme okse til mester Peder Bartskær skulle have solgt, ikke heller endnu for os fremlægges, da finder vi efter sådan lejlighed denne bytings dom ingen magt at have.

(194)

** så mødte Jesper Bendsen, slotsfoged på Hald, med fornævnte regnskab, dertil svarede Anders Hegelund og begærede, at sagen nogen tid måtte bero, efterdi han formente sig videre underretning at ville føre: da efter sådan lejlighed måned.

** Simon Andersen i Vrå. så mødte Peder Christensen med samme vidne og hjemmel: efterdi vidnesbyrdene ikke selv er til stede, blev samme sag opsat til i dag 6 uger, og da dem og fornævnte vidnesbyrd personlig her at møde, og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(195)

22/5 1630.

** var skikket velb Reinhold Heidersdorff til Rugballegård, KM befalingsmand på Sejlstrup, hans visse bud Mads Mikkelsen i Tinggård og havde hid kaldt sandemænd i Hillerslev herred, hærværk at sværge over Erik Andersen og Oluf Andersen i Vorring, for de har nederpløjet og nederdrevet med deres plov og kreatur to diger og grobe i Baltoft, som Christen Nielsen i Vorringgård har ladet kaste for sin gårds jord, og fremlagde Mads Mikkelsen efterskrevne tingsvidne af Hillerslev herreds ting 20/4 sidst forleden: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Erik Andersen og Oluf Andersen i Vorring, hver dem en fuld hærværk over, for fornævnte diger og grobe, de har nederpløjet.

(196)

5/6 1630.

** var skikket Melsen Jespersen i ---- og havde hid kaldt sandemænd af Nørherred, manddød at sværge over Christen Jepsen i sønder Thise for Jens Jespersen sst, han dræbte og ihjel slog, og nu fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Nørherreds ting 25/5 sidst forleden, som indeholder Melsen Jespersen lydeligen at have ladet læse og påskrive hans skriftlige klage, lydende ord fra ord som efterfølger, er dette min hårdelige last og klage over Christen Jepsen i Bjerregård i sønder Thise og hans to søstre ved navn Anne Jepsdatter og Bodil Jepsdatter sst, at 29/4 da var min salig bror Jens Jespersen, som boede i sønder Thise, gangen ad marken og gennet nogen svin af hans korn, da kom Christen Jepsen, Anne Jepsdatter og Bodil Jepsdatter til ham og gav ham mange ukvems ord, da sagde Jens Jespersen, lader mig være med fred, jeg vil intet have med eder uden alt godt, så vendte Jens Jespersen sig fra dem og ville gå hjem, så løb Christen Jepsen bag til ham og slog til ham i hans hoved med en økse, så han faldt til jorden, og så slog Christen Jepsen salig Jens Jespersen hans hoved sønder: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Christen Jepsen manddød over og fra hans fred for Jens Jespersen, han dræbte og ihjel slog.

(199)

14/8 1630.

** var skikket Henrik Pedersen, indvåner på Læsø, Anne Mortensdatter, Maren Lauridsdatter, Christen Pedersens hustru, med flere deres visse bud Laurids Lauridsen, der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da at have stævnet Poul Sørensen, indvåner sst, og hans medbrødre kirkenævninger, så og Niels Olufsen og hans medbrødre nævninger for deres ed og tov, de til Læsø birketing har Niels Lauridsen og hans hustru Inger Mortensdatter, så og over Karen Jensdatter og Else Nielsdatter, svoret og gjort har for trolddoms bedrift, efter vidner, sigtelse og bekendelse, som for dem var i rette lagt, hvilke deres ed og tov de formener lovlig og ret at være og bør ved magt at blive: så og efterdi det befindes Niels Lauridsen først i hans sognepræst og andre dannemænds nærværelse og siden til tinge på adskillige tider at have bekendt, det han har lært trolddoms kunst, givet sig i den onde ånds tjeneste, forsvoret den hellige trefoldigheds dåb og kristendom, og siden efter hans tilskyndelse brugt spøgeri og trolddoms kunst, med korn at tage fra en og til en anden, item med mælkende og andet, hvilken hans bekendelse han og mesten del nu her for retten har vedgået så at være, og nævninger over Niels Lauridsen har været opkrævet, og de ved deres ed efter slig hans bekendelse har ham kirkenævn oversvoret, da ved vi ikke nogen årsag eller tilfald den deres ed at imod sige men ved magt at blive, men efterdi Inger Mortensdatter, Karen Jensdatter og Else Nielsdatter ikke udførligen er overbevist at have lovet nogen ondt, og det dem derefter på liv eller velfærd skulle være hændt eller vederfaret, de ikke heller fuldkommelig for nogen trolddoms bedrift er sigtet, som det sig burde, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme nævnings ed, dem oversvoret er, så nøjagtig, at de bør at komme dem på deres liv til hinder eller skade, førend dem anderledes lovlig overbevises kan.

(207)

** var skikket Laurids Nielsen, borger i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Niels Jensen, indvåner der sst, for en uendelig dom, han beråber sig på at have forhvervet her til landstinget den akkord og forligelse, sket imellem Laurids Nielsen og salig Peder Nielsen i Bergen, nogen arv anlangende, som Niels Jensen formener ikke så lovlig at være sket, at den bør at stande ved sin fuldmagt: da efterdi befindes sagen over 6 uger at have været optagen, og ingen nu er mødt til gensvar, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være.

(208)

** var skikket Karen Pedersdatter Suur, Niels Poulsens hustru, i Ålborg med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da at have stævnet Christen Pedersen sst, hans mor Johanne Simonsdatter, hans hustru Anne Madsdatter, hans pige Anne Mikkelsdatter og Niels Pallesen sst for nogle vidner, de på Ålborg byting 8/3 sidst forleden på Karen Pedersdatter Suur vidnet har, anlangende en part at have vidnet, at de skulle have seet ind ad nøglehullet, at Karen Suurs skulle have ligget i seng med en degn, og dernæst vidnede Anne Mikkelsdatter, at hun skulle have seet en karl skulle have lagt Karen Suurs bag over en kiste og skulle have hendes klæder optagen og var imellem hendes ben, og ikke i deres vidner har navngivet, hvad samme personer har heddet ved deres navn, eller hvor de har haft hjemme: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd udførlig har vidnet om Karen Suurs letfærdige bedrift, og det mesten part om den synlige gerning, de med øjnene har seet, de og nu personlig, Anne Mikkelsdatter undtagen, her er mødt og med deres højeste ed og oprakt finger været samme deres vidner bestendig, og intet derimod fremlægges, hvormed deres vidner kan tilbage drives, men mere med andre vidner bekræftes, Karen Suurs i adskillige måder sig ubilligen at have skikket og forholdt, og derimod med 24 mænds vidne bevises, Niels Poulsen sig, som en ærlig dannemand vel egner og anstår, at have anstillet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner, hid stævnet er, at sige, men ved deres magt at blive.

(212)

** var skikket Jens Nielsen Podemester, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Anders Rolandsen, byfoged i Viborg, på den anden side for en dom, han til Viborg byting 14/7 sidst forleden dømt har, at lide tiltale for en løgner efter et rådstuevidne, anlangende at han skulle have skældt på Inger Pedersdatter og hendes børn, uanseet han ikke Inger Pedersdatter eller hendes børn på ære og lempe for nogen uærlig sag at have skældt: så og efterdi med rådstuevidne bevises, det Jens Podemester der ved hans fremlagte skriftlige seddel har beskyldt Inger Pedersdatter og hendes børn for bagvasker og løgnagtige tunger, som er deres ære og lempe til forklejning, og 8 mænds vidne straks efter, samme seddel gangen er, som loven formår så stærk, at ej må lov imod gives, og ikke Jens Nielsen sådanne sine ord har bevist, og fordi er tildømt for en løgner at lide tiltale, hvorefter han og er delt bleven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme rådstuevidne, ej heller fornævnte dom og dele, derefter funderet er, at sige eller magtesløs dømme.

(215)

** var skikket Christen Pedersen Klejnsmed, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Peder Ostenfeld, borgmester i Viborg, Anders Rolandsen, Søren Bjerring og deres medbrødre rådmænd sst for en dom, de kort tid siden på Viborg rådhus dømt har, og deri tildømt Christen Smed at være værge for Lambret Smed, borger sst, hans tre stedbørn, nemlig Morten Sørensen, Niels Sørensen og Christen Sørensen, og have indseende med deres salig afgangne fars gods og tage under værgemål, mener samme dom ikke ret at være, efterdi der skal findes vederhæftige dannemænd i Viborg, som skal være beslægtet til samme tre drenge, og han har salig Anders Smed hans børns værgemål at forestå. så mødte Peder Ostenfeld og fremlagde et skiftebrev, under dato 21/4 1625, som iblandt andet indeholder dannemænd at have været over skifte imellem Liborius Pedersen, Maren Mortensdatters trolovede fæstemand, på den ene og hendes tre sønner Morten Sørensen, Niels Sørensen og Christen Sørensen og deres tilforordnet værge Christen Pedersen Klejnsmed på den anden side: så og efterdi med skiftebrev bevises, Christen Pedersen Smed anno 1625 at være til forordnet børnenes værge at være, og med skiftebrev bevises, ham som deres til forordnet værge samme værgemål at have haft under hænder, og borgmester og råd fordi har tildømt ham fremdeles med samme værgemål at have indseende, ved vi ikke den deres dom at imod sige.

(217)

** var skikket Jørgen Olufsen, borger i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Anders Olufsen Krag i Vrå præstegård for en dom, han til Ålborg byting 21/6 sidst forleden forhvervet har, Jørgen Olufsen at være tilfunden 400 rigsdaler salig hr Oluf Krags arvinger at betale eller at lide tiltale, uanseet den visse tid og termin ikke endnu kommen er, ej heller pengene at være ham efter salig hr Olufs brev opsagt, disligeste stævnet Dorte Pedersdatter, Anders Olufsens mor: så og efterdi for os i rette lægges salig hr Oluf Krags underskrevne seddel, hvori han lover, når hovedsummen skulle betales, da skulle Jørgen Olufsen et halvt år tilforn advares, og ikke bevises samme 400 daler Jørgen Olufsen at være opsagt, siden han en del af hovedsummen med rente til Anders Olufsen har erlagt, ikke heller hr Oluf Krags udgivne seddel for byfogden har været i rette lagt og i hans dom inddraget, da finder vi efter sådan lejlighed denne bytings dom at være, som den udømt var, og hvem på skader da sagen for byfogden igen at indkalde og begge deres dokumenter for ham at i rette lægge, og derefter dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(218)

** var skikket velb fru Helvig Kås, salig Hannibal Gyldenstjernes, til Restrup hendes visse bud Anders Jensen i Binderup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Mogens Jespersen, byfoged i Ålborg, for en dom han 7/6 sidst forleden til Ålborg byting, imellem hende og Niels Thybo, borger der sst, dømt har, og i hans dom har kvit dømt Niels Thybo for to køer, han har af Helvig Kåses køer, imens regnskabsbog stander ved magt, uanseet Mogens Jespersen tilforn i en anden dom har tildømt fru Helvig Kås samme køer, og hende at betale Niels Thybo hvis han har givet for dem: da efter flere ord dem imellem var, blev de så forenet, at Helvig Kås skal give Niels Thybo for hver af fornævnte to køer 2 rigsdaler, og samme køer hende igen leveres, og dermed samme sag aldeles at være bilagt.

(219)

** Tage Thott, så mødte Tomas Nielsen Tøfting og fremlagde sin efterskrevne forsæt, at på vejen, som han ville rejse her fra Viborg til Thisted i Thy og drog igennem Mors land, da kom to karle til ham og med hug og slag ham ganske hårdelig overfaldt, og da fra ham borttog tingsvidner, landstings domme, opsættelser, som han den tid havde hos sig, så og en stor summa penge, som han af Mariager klosters bønder i Mors land på hans husbonds vegne har annammet, som samme hans seddel indeholder, berettet og det han ikke havde samme vidner, hid stævnet er, at i rette lægge, hvortil Knud Nielsen svaret, at samme vidner her i rette er indstævnet og var dem begærende: da efterdi samme vidner ikke fremlægges, bør de ingen magt at have, indtil der stævnes på ny, og de fremlægges.

(220)

** var skikket velb Malte Sehested til Rydhave hans visse bud Knud Tomasen, ridefoged sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Laurids Pedersen i øster Halne, herredsfoged i Kær herred, for en dom han til fornævnte ting 25/3 dømt og afsagt har, imellem Johanne Jørgensdatter, fordum boende i Krabbesbro, og Jens Nielsen i Lyngdrup, anlangende 40 sletdaler, som salig Tolle Rasmussen, om boede og døde i Krabbesbro, var hans bror Tomas Rasmussen i Lyngdrup skyldig efter hans udgivne brevs indhold, af den årsag har ham fradømt indvisning i Johanne Jørgensdatters bo, salig Tolle Rasmussens hustru, førend Tomas Rasmussens medarvinger blev dertil stævnet: så og efterdi samme sag er gæld anlangende, som for herredsfogden har været i rette kaldt, og han sagen i 6 uger har optaget og dog ikke til sjette ugers dag dømt endelig, men formedelst sin uendelige dom sagen forlænget, Malte Sehesteds tjener på sin gælds fordring til ophold, da ved vi ikke andet derom at sige, end Laurids Pedersen sig jo deri har forseet, og den hans dom ingen magt at have.

(221)

** var skikket velb Malte Sehested til Rydhave hans visse bud Knud Tomasen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Anne Lauridsdatter i Krabbesbro og Niels Andersen sst for en vidne, de til Kær herreds ting 6/4 sidst forleden vidnet har, hvilke deres vidne ikke skal stemme overens, men Anne Lauridsdatter at have vidnet, det Anders Rasmussen i Lyngdrup da forgangen onsdag 14 dage sidst forleden skal have kommen til Krabbesbro og stødt den øster dør på rålingen neder og i sønder, og ikke hun at have vidnet, enten seet eller hørt Anders Rasmussen, Niels Andersen at have vidnet, det Anders Rasmussen skulle kommen ind i Krabbesbro, bandet og truet, og ikke har hørt eller seet, Anders at have gjort nogen skade, ej heller uførmet nogen der i husene: så og efterdi Anne Lauridsdatters vidne om gerningen i sig selv ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, Niels Lauridsen ikke heller har vidnet om nogen gjort gerning, men aleneste om nogen ord, han skulle have hørt, fornævnte synsmænd og selv har lagt deres syn i tvivl og ikke endelig, ---- eller befindes nogen varsel derfor på åstederne at være givet, tilmed og befindes samme lysning og husfreds forfølgning ikke at være lyst og drevet i den herred, gerningen skulle være i gjort, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og syn, ej heller den lysning og nævnings ed så nøjagtig, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(223)

** var skikket velb Malte Sehested til Rydhave hans visse bud Knud Tomasen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Peder Jensen i Kornum, herredsfoged i Jerslev herred, for en dom ham til fornævnte ting 13/3 sidst forleden dømt og afsagt har, hvori han har tildømt hans tjener Tomas Rasmussen i Lyngdrup at forskaffe noget gods, udlægs vidne på lyder, tilbage igen, som han det bekommet har, eller og at stande til rette derfor, som vedbør: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være som udømt var, og hvem på skader da sagen for herredsfogden igen at indkalde, og ham deri endelig at kende og dømme, som det sig bør.

(224)

** var skikket Niels Jensen i Bosholm med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Laurids Pedersen i øste Halne for nogen sankevidner, han på adskillige steder forhvervet har, anlangende en hans foler, som er hans rette gårds opfødning, og aldrig Laurids Pedersen skal kan bevise, at de ryttere han siger sig at have haft nogen kvarter hos ham i nogen måder, mens folen blev ham tyvstjålen fra, og formente Laurids Pedersen deri uret at have gjort, eftersom oberstløjtnanten, som den tid var landet mægtig, at ingen måtte købe med ryttere eller soldaler, uden bonden var selv til stede at være hjemmel: da efterdi det befindes, sagen at være hid stævnet, og den tid efter anden over 6 uger til i dag er optagen, og ikke samme vidne og dom nu i rette lægges, vi ikke heller uden bevilling imod recessen deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og dom, hid kaldt er, ingen magt at have.

(225)

** var skikket velb Jørgen Kruse til Hjermeslevgård på hans tjener Niels Lauridsen i vester Brønderslev hans vegne hans visse bud Søren Andersen i Em med en opsættelse her af landstinget 17/7 sidst forleden, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Oluf Jensen i Kokholm og Jens Gregersen i Børglum by for en vidne, de til Børglum birketing 19/4 sidst forleden med Oluf Axelsen i Børglum by vidnet har, at den torsdag Jerslev herreds snapsting næst tilforn på faldt, skulle der have stået en sorthjelmet ko til Niels Lauridsens, skulle været Oluf Axelsens ko og skulle været ham tyvstjålet fra, hvilke Niels Lauridsen ved sin højeste ed hårdelig benægter: da efterdi det befindes, sagen at være hid stævnet, og den tid efter anden over 6 uger til i dag er optagen, og ikke samme vidne og dom nu i rette lægges, vi ikke heller uden bevilling imod recessen deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og dom, hid kaldt er, ingen magt at have.

(226)

** var skikket Jens Nielsen i Grurup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Laurids Poulsen i Assels, herredsfoged i Sønderherred i Mors, for en dom han til bemeldte ting dømt og afsagt har 24/5 sidst forleden, hvilken dom han pludseligen ved en uendelig dom har efter en 6 ugers opsættelse fradømt Niels Nielsen hans retfærdige tiltale til Laurids Jensen i Nees for en kedel, han har taget, efter tingsvidnes indhold, af den årsag Laurids Jensen den dag har ladet læse og påskrive en landstings stævning i samme sag, menende Laurids Poulsen deri uret at have gjort, og samme hans dom bør magtesløs at være. så mødte Laurids Jensen og berettet, det han ikke havde samme dom forhvervet eller taget beskrevet: da efter sådan lejlighed, dersom Laurids Jensen har samme dom og ikke den i rette lægges, endog sagen i 6 uger har været opsat, da bør den ingen magt at have.

(227)

** var skikket Laurids Olufsen i Vesterby med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Søren Jensen i Andrup for et hjemmels vidne, han til Nykøbing byting forhvervet har 27/7 sidst forleden, i sin mening Peder Christensen Smed i Nykøbing at have hjemlet ham en sortbrun hest med en stjerne i panden, som han solgte ham den næste lørdag for alle helgens dag da sidst forleden: da efter flere ord og tale dem på begge sider imellem var, voldgav de samme sag og trætte på to dannemænd, Laurids Olufsen på sin side til betroet Mads Svendsen i Gerup, og Jens Jensen på sin husbonds tjeners vegne tilnævnte Søren Skriver i Nykøbing, hvilke to dannemænd skal møde i færgehuset ved Vilsund på tirsdag, nu først kommer 8 dage, og da have fuldmagt fornævnte tvistige parter om samme trætte at imellem sige, og hvad deri sigende vorder skal stande for fulde uigenkaldt, og hvis hjemmel på begge sider forhvervet er, deri ikke at komme dem til forhindring.

(229)

** var skikket Laurids Jensen i Nees og Niels Jensen i Hvidbjerg på den ene og havde stævnet Søren Nielsen i Søndergård i Nees på den anden side for delsvidner, han til Sønderherreds ting i Mors 10/3 over dem forhvervet har, og formener fornævnte mænd samme delsvidner ikke så lovlig at være, og de at være delt bleven for deres halve jordskyld, som de skulle give til Karby kirke, og halvparten har de ydet, formener fornævnte mænd at være kvit med halv skyld efter KM forordning, fordi det er dem ikke muligt at udgive fuld skyld, for de årsager de ikke har haft deres fulde sæd forgangen år 1629: så og efterdi det befindes Niels Jensen alene for den tredje part af sin landgilde, som han med til kirken rester, at være delt bleven, og ikke for den fjerde part, som han efter gode mænds anordning skulle forskånes, at være tiltalt, ved vi ikke ham for den samme dele at kvit dømme, sammeledes at efterdi ikke bevises Laurids Jensen ved to sognemænd, af herredsmændene til forordnet, at være befundet så fattig og forarmet på kornsæd eller fæ, at han ikke den anpart af sin skyld og landgilde ---- kunne udgive, og fordi derfor er delt bleven, kunne vi ham ikke af samme dele kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør, eller og efter de gode kommissariers anordning erklæres.

(231)

** var skikket Jens Pedersen Jegindbo, borger i Nykøbing, på sin mor Anne Christensdatter sst hendes vegne hans visse bud Søren Jensen, der sst, på den ene og havde stævnet Jens Hansen, født i Vestergård i Lørslev og nu værende i ---- , på den anden side for en uendelig dom og en delsvidne, som han der til Nykøbing byting lader sig af berømme der at have forhvervet over hans mor Anne Christensdatter efter hendes udgivne brev at være Jens Hansen pligtig, efter at hendes brev ikke videre om at skal formelde end på 11 daler, hun at skal være Jens Hansen med rette pligtig, og ikke Jens Hansen at skal bevise Anne Christensdatter at være Jens Hansen videre eller mere pligtig end som de 11 daler: så og efterdi fornævnte bytings dom ikke er endelig, bør den såvel som fornævnte dele, derefter drevet er, ingen magt at have.

(232)

** var skikket Søren Lauridsen i ---- på Maren Pedersdatter i Feldingbjerg på hendes børns vegne, som er salig Morten Christensens arvinger, på den ene og havde stævnet Anders Christensen i Rosborg på den anden side for to uendelige og en endelig dom, han til Fjends herreds ting kort tid forleden skal have ladet forhverve, anlangende to sal landbod og 64 daler åråds pending, Maren Pedersdatter og hendes børn skal være tildømt at betale til Anders Christensen, hvilke to sal landbod Maren Pedersdatter benægter at være aldeles vitterligt af hendes salig husbond at være oppebåret eller annammet: så og efterdi samme herredstings domme ikke er endelig, finder vi dem at være, som de udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(233)

** var skikket hr Mikkel Nielsen, sognepræst til Brøndum og Hvidbjerg sogne, med en opsættelse her af landsting i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet ---- Christensen i Eskær, herredsfoged i Hindborg herred, for en dom, han til fornævnte herredsting 10/5 sidst forleden dømt og afsagt har, hvori han har fradømt hr Mikkel hvis tiende og skyld, som han burde med rette at have af Søren Jepsen i Hvidbjerg præstegård og Jens Jørgensen, som tilforn boede i fornævnte præstegård, efterdi bønderne skulle ingen tiende give i de åringer 1627 og 1628, imidlertid fjenderne var her i landene: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være, som den udømt var, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, deri uden forhaling dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.
 
(234)

** var skikket velb fru Ingeborg Parsberg, salig Iver Juuls, til Villestrup hendes visse bud Anders Lauridsen i Kærgård på den ene og havde stævnet Peder Nielsen, foged til Højslev birketing, på den anden side, for han 19/5 sidst forleden har kvit dømt velb Gunde Rostrup til Stårupgård for rentepenge af nogen penge, som Gunde Rostrup salig fru Kirsten Juul skyldig var, som fru Ingeborg Parsberg har ladet ham tiltale for til hans værneting efter hans derpå udgivne brev og forpligt, og han sig i samme sin brev har til forpligtet, at når fru Kirsten Juul eller hendes arvinger ikke ville lade samme pendinge blive længere bestående, da skal de advare ham et fjerding år tilforn, og fornævnte pendinge er Gunde Rostrup 2/4 1627 opskreven og er ikke endnu erlagt eller afbetalt, og formener fordi Peder Nielsen birkefoged med urette har ladet hendes fuldmægtig fradømme renten af fornævnte pending: så og efterdi det befindes hovedbrevene, ej heller fornævnte opdragelse i samme dom, ved dag og dato eller hovedmeningen deraf at være indført, hvorefter birkefogden sin dom kunne sentere, da finder vi efter sådan lejlighed denne hans dom at være, som den udømt var, og sagen til birketing igen at komme, og fornævnte hovedbreve og opsigelse for birkefogden at i rette lægges, og hovedmeningen i hans dom at inddrages, så han dem derefter endelig kan imellem dømme og adskille, som det sig bør.

(235)

** var skikket Christen Jensen Kvorup, Søren Andersen sst, Laurids Madsen i Pandrup, Peder Jensen sst og Christen Tomasens hustrubørn og arvinger i Risager deres visse bud Peder Pedersen i Jerslev med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende dem da have stævnet velb Niels Friis til Lundergård for to uendelige domme såvel som en endelig dom, han af Hvetbo herreds ting 8/5 sidst forleden ved hans fuldmægtig over dem skal have ladet forhverve, anlangende en summa korn, de efter en kontrakt til Niels Friis for nogen guld skulle have udlovet, og Niels Friis dem efter samme kontrakt ved dom skal overile i den dyre og onde tid: så og efterdi for os i rette lægges fornævnte sognemænds forpligt, dateret 21/2 1629, hvori de forpligter dem at betale Niels Friis samme korn til pinsedag næstefter, eller og af næste tilkommende års afgrøde, og ikke den afgrøde eller tid er falden, førend samme dom er dømt, men fornævnte mænd tilforn er tildømt inden 15 dage at betale, da finder vi efter sådan lejlighed samme uendelige såvel som endelig dom, derpå funderet er, ingen magt at have.

(237)

** var skikket Christen Madsen i vester Saltum hans visse bud Anders Pedersen, ridefoged til Sejlstrup, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Christen Mortensen i nør Saltum for et vidne, han til Hvetbo herreds ting 17/4 sidst forleden vidnet har, anlangende det Christen Madsen skal have ført Peder Jensen i nør Saltum et Jens Sørensens øg i Jonstrup, der fjenderne drog af landet, hvilke Christen Madsen hårdelig benægter ved hans højeste helgens ed: da efterdi befindes, sagen i 6 uger at have været optagen, og ingen nu der mødte til gensvar, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og seddel magtesløs at være.

(238)

** var skikket velb jomfru Sara Heidersdorff i Hemmerslev præstegård i Fyn hendes visse bud Erik Andersen i Vorring med en opsættelse her af landstinget 17/7 sidst forleden, lydende hende da efter anden opsættelse at have stævnet Niels Christensen og Karen Christensdatter i Vorringgård og Christen Nielsen i ---- for et vidne, de til Hillerslev herreds ting 20/4 sidst forleden vidnet har, at de skulle have seet 12/4 Erik Andersen og Oluf Andersen i Vorring pløjet og drevet med deres plov og kreatur to grobe neder i Baltoft, Christen Nielsen i Vorringgård lod kaste på fornævnte gårds jord: så og efterdi for os i rette lægges jomfru Sara Heidersdorffs fæstebrev og hjemmel, det hun har stedt Erik Andersen samme gårdspart og er hans hjemmel til den græsning og pløjning og grobe at slette på de åsteder, de neder pløjet er, hvilke hendes breve ikke er stævnet og kaldt, da ved vi i sagen ikke at dømme, førend de lovlig stævnes, og da gåes om, hvis ret er.

(240)

** var skikket Anders Christensen Hegelund, indvåner i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Peder Ostenfeld, borgmester sst, Niels Rasmussen, Christen Rasmussen rådmænd og Laurids Friis sst for en antegnelse og afregning, de for nogle år forleden, anlangende regnskab imellem velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, og ham skal have gjort, hvilke antegnelse og afregning Anders Hegelund formener sig deri at være i adskillige måder af fornævnte mænd, Knud Gyldenstjerne til vilje og behov, sket meget til forkort og skade: da efter flere ord dem imellem var, blev det så forhandlet, at Knud Gyldenstjerne formedelst vores og andre gode mænd og godtfolks bøns skyld, som her til stede var, afstod at hvis beskyldning og tiltale, han til Anders Hegelund kunne have, være sig for hans tjeneste, regnskaber, voldssager eller andre der ud af forårsagede tvister i hvis ---- det og være kunne, så Anders Hegelund derfor skal være uden tiltale, kvit og fri, dog Knud Gyldenstjerne uden al videre forhindring for sin resterende summa efter overlægs formelding skal beholde alt hvis gårde, jord og gods, han efter dom og vurderings indhold er udlagt og til vurderet, både i by og mark, og Anders Hegelund skal igen leveres hvis restantser, han har fra sig afgiven, og det at være mægtig at indkræve sig til nytte og bedste beholde, og såfremt noget deraf af Knud Gyldenstjerne fogder eller fuldmægtige kan være oppebåret, da det ham igen at tilstilles, dog har Anders Hegelund sig her i rette til forpligtet sig ikke efter denne dag at lade befinde på de åsteder, ---- Knud Gyldenstjerne ellers ---- enten med ord, gerninger ham eller hans forulempe eller ---- i nogen måde, og såfremt han sig her imod forgriber ---- overbevises kan.

(243)

** var skikket velb Christen Høg til Todbøl med en opsættelse her af landstinget 31/7 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Niels Ibsen i Sperring, herredsfoged i Hundborg herred, for en frafindelse dom, han til fornævnte ting 8/3 sidst forleden dømt og afsagt har, imellem Christen Høg og Rasmus Brock, borger i Thisted, og i samme dom funden sagen fra sig, uanseet at Niels Ibsen havde funden den sag fra sig en gang tilforn, og den dog ved endelig landstings dom er hjemfunden til Niels Ibsen, han deri endelig at dømme og adskille: så og efterdi for fogden har været i rette lagt adskillige tingsvidner, såvel som og to gode mænds underskrevne sendebrev, anlangende det salig Ejler Gyldenstjerne samme ---- skulle have ladet sætte til Rasmus Brock i Lolland, eftersom Christen Høg ham har tilsagt, og sådan tilsagden og breve synes at være Rasmus Brocks ære og lempe angældende, og Rasmus Brock derimod fremlægger salig Ejler Gyldenstjernes rigtige pas, det Rasmus Brock ---- skilt fra ham med vilje og venskab, i lige måde gode mænds kontrakt, dem imellem gangen er, bestyrkes, hvilke breve på begge sider og nu her for os er til stede, og i så måder synes at være imod hverandre, som vi ikke over bemeldte breve kunne være dommere, og fogden samme sag for sin tilbørlig dommer har indstillet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme hans afsigelse at imod sige, men hvem på skader da samme breve for sin rette dommer at indkalde, og der gåes om hvis ret er.

(250)

** var skikket Jens Andersen, ridefoged på Tjele, på en af KM tjenere Peder Simonsen i Volstrup i Ålborghus len hans vegne på den ene og havde stævnet Peder Ostenfeld, borgmester i Viborg, Anders Rolandsen og Søren Bjerring, rådmænd sst, på den anden side for en dom, de til Viborg rådhus 5/4 sidst forleden dømt har, og i samme deres dom fradømt Peder Simonsen sin okse, som imod hans vilje og minde ham fratagen er, hvilke okse hos Christen Nielsen i Løvel 6/11 1629 er bleven befunden, og ham da at være forbudt sig den uden dom at afhente: da efter flere ord dem imellem var, voldgav Jens Andersen og Niels Pedersen samme deres sag og trætte på to dannemænd, Jens Andersen på Peder Simonsens vegne til betroede Christen Pedersen i Gammelby, Niels Pedersen tilnævnte Peder Bjerring, borger i Viborg, hvilke to dannemænd skal forsamles i Viborg i dag 8 dage, og da have fuldmagt dem om samme tvist til endelig ende at imellem sige, og hvad bemeldte to dannemænd deri gørende vorder skal stande for fulde, og af parterne upåtalt i alle måder.

** var skikket velb fru Karen Lange, salig Claus Belows, til Spøttrup hendes visse bud Jens Andersen, ridefoged sst, på den ene og havde stævnet Peder Ostenfeld, borgmester i Viborg, Anders Rolandsen, Søren Bjerring, Niels Rasmussen og Christen Rasmussen, rådmænd der sst, på den anden side for to domme, de til Viborg rådhus 5/4 og 19/4 sidst forleden dømt har, og i samme deres dom at skal have fradømt hende 3 køer, som i den forgangne ufredstid fra hendes gård ---- borttagen er, og straks efter fjenderne af landet er udrejst, er samme køer, den ene hos Ib Snedker i Viborg og de to andre hos Christen Madsen sst, befunden, og fru Karen Lange straks to sine tjenere samme 3 køer har ladet æske, og dem så mange pending for dem igen ladet tilbyde, som de, des medens fjenderne var her i landet, da kan være købt for, hvilket ikke måtte ansees: da efter flere ord dem imellem var, voldgav Jens Andersen og Christen Madsen og Ib Snedker samme deres sag og trætte på to dannemænd, Jens Andersen på sin husbonds vegne til betroet Christen Pedersen i Gammelby, og Christen Madsen og Ib Snedker tilnævnte Peder Pedersen ---- , borger i Viborg, hvilke to dannemænd skal forsamles her i Viborg i dag 8 dage, og da have fuldmagt dem om samme tvist til endelig ende at imellem dømme, og hvad bemeldte to dannemænd deri gørende vorder skal stande for fulde af parterne upåtalt i alle måder.

(252)

** var skikket Laurids Jensen, indvåner i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Søren Jensen, fogedsvend i Ålborg, for to domme, han på Christen Stubdrup hans vegne over ham til Ålborg byting har forhvervet, den første 22/2 udgangen, hvori han er tildømt at betale Christen Stubdrup en bryggekedel på 3 tønder eller 40 daler i steden, lide tiltale og indvisning i hans gods: så og efterdi Karen Christensdatter, Laurids Lydiksen, Mette Christensdatter og Oluf Råkærs vidner alle formelder, det Laurids Jensen samme kedel skal have købt, og Laurids Jensen selv for ting og dom det har vedgået sig samme kedel at have købt, og hvad den vejet, så samme vidner i så måder med hans egen bekendelse bestyrkes, såvel som og med hans egen ---- , da ved vi ikke imod samme vidne at sige, men efterdi byfogden i hans dom samme kedel har skatteret for 40 daler i steden at skulle udgives, endog ikke for ham er bevist, den så meget at skulle være værd, da bør den hans dom deri ikke at komme Laurids Jensen til hinder eller skade.

(254)

** var skikket Rekardus Væver, borger og indvåner i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Søren Jensen, fogedsvend i Ålborg, for en dom han til Ålborg byting 31/5 sidst forleden på Anne Jensdatters vegne, fordum borgmesters hustru sst, over Rekardus Væver forhvervet har, anlangende en jern kakkelovn og sildevod, som han skulle have købt og bekommet af Anne Jensdatters hus, imidlertid fjenderne var her i landen, og han fattige mand ---- eller forlov at have haft samme sildevod og kakkelovn at kunne beholde, hende til brist, af den årsag han fattige mand stod for en stor udgift og kontribution, og han blev tildømt Anne Jensdatters kakkelovn og sildevod at forskaffe og tilstille, og Anne Jensdatter der igen at levere Rekardus Væver hvis, han rigtigen kan bevise derfor at have givet: da efterdi samme bytings dom ikke er endelig, bør den at være som den udømt var, og sagen til bytinget igen at komme, og fogden, når sagen for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(255)

** var skikket Anders Nielsen i Havris og Niels Christensen i Kistrup på den ene og havde stævnet Peder Pedersen Bjerring, rådmand i Viborg, på den anden side for to uendelige og en endelig dom, han til Vorde birketing forhvervet har, dem at skulle betale ham 2 eller 3 års skyld og landgilde hos salig doktor Peder Iversens arvingers vegne af ---- gård mesten i fjendernes tid, uanseet at det første år efter at de samme gård fæstet har, har fjenderne, under hopmand Ravns kompagni, borttaget på marken al den ganske gårds avl og ladet bortføre og aftærske: da efter flere ord dem imellem var, blev de nu her for retten så forenet, at Anders Nielsen og Niels Christensen lovet at skal yde og betale til Peder Bjerring 8 byskæpper rug til martini nu først kommer at betale, og dermed skal samme sag være bilagt og dem for videre anfordring af doktor Peders arvinger kvit at være.

** Christen Høg cit Niels Pedersen ---- . så mødte Rasmus Brock med samme vidne: da efterdi befindes fornævnte vidnesbyrd i egen person under deres faldsmål at være hid stævnet, og ikke Anne Pedersdatter, Anne Keldsdatter og Christen Pedersen er mødt deres vidne at forantvorte, da finder vi dem enhver for deres hjemsiddelse og uhørsom til deres 3 mark fald, og samme vidne magtesløs at være, indtil der stævnes på ny, kommer her og vil være i rette.

(256)

** var skikket Tomas Nielsen Kokkenborg og Laurids Nielsen i ---- deres visse bud Jørgen Nielsen sst med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende dem da at have stævnet Peder Pedersen i Melholt for et vidne, han til Hals birketing 30/10 sidst forleden vidnet har, det han 9/10 kom gangende ved Hals birketing og samme tid skal have seet Tomas Nielsen i Kokkenborg skal have sat en bøsse på sin far Peder Clausens liv i Melholt, og Peder Clausen skulle sønder huggen samme bøsse, han og skulle have seet, det Tomas Nielsen stak Peder Clausen i hans ansigt med et spyd, der han lå på jorden, hvilke vidner Tomas Nielsen og Laurids Nielsen hårdelig benægter og mener, samme vidner vildig at være: da efterdi befindes sagen tid efter anden over 6 uger at have været optagen, og ingen nu er mødt til gensvar, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner, lysning, opkrævelse, dele og sandemænds ed magtesløs at være.

(257)

** var skikket Jens Christoffersen i Rakkeby med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Niels Gabrielsen, barnfødt i Blistrup, for en dom, han til Sønderherreds ting i Mors forhvervet har 7/12 sidst forleden om en værgemål, Laurids Poulsen, herredsfoged til fornævnte ting, har dømt Niels Gabrielsen til at være sine to søstre Maren Gabrielsdatter og Karen Gabrielsdatter deres værge, uanseet Niels Gabrielsen ikke er kommen til så fuldkommen alder efter KM forordning og ej heller har så meget godt gods, som han skulle tage under sin værgemål: så og efterdi samme herredstings dom ikke indeholder, for fogden at have været bevislig gjort, det Niels Gabrielsen skal være kommen til sin rette lovalder eller at være så vederhæftig, det han fornævnte værgemål kan annamme og forestå, tilmed og skal befindes ham at være en spydskarl, som ikke har sted og vis bopæl, og fogden dog ham samme værgemål har tildømt, finder vi den hans dom ingen magt at have.

(258)

** var skikket Laurids Nielsen, fordum boende i Kallerup med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Peder Poulsen på Todbøl for en dele, han over Laurids Nielsen til Hundborg herreds ting 7/9 sidst forgangen år drevet har, på velb Christen Høg til Todbøl hans vegne, og Laurids Nielsen beskyldt efter endelig herredstings dom for den gård i Kallerup 100 sletdaler, for skade på Hornstrup hede 50 daler, for skyldbyg, tiende med mere, Laurids Nielsen beretter derimod, at fjenderne har trængt ham fra den gård i Kallerup, og derefter ladet den nederbryde, og han benægter, at han ikke har bekommet nogen lyng af fornævnte hede, sig til gode: da efterdi sagen befindes over 6 uger at have været optagen, og ikke samme delsbreve nu i rette lægges, vi ikke heller uden bevilling imod recessen heri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme delsbreve magtesløs at være.

(260)

** var skikket Bodil Pedersdatter. så mødte Casper Skrædder og Niels Jensen Spillemand og berettet, at de ville være deres vidne bestendig, dog de sagde dem ingen uærlighed til Bodil Pedersdatter eller hendes døtre i nogen måde, dog Ib Snedker, Jørgen Hjulmand med flere ikke mødte, eftersom de findes i egen person at være hid kaldt deres vidne at forklare: og efter sådan lejlighed finder vi dem for deres hjemsiddelse og uhørsom hver til deres 3 mark fald, og samme vidne magtesløs at være, indtil hvem der har i at sige stævner på ny, kommer her og vil være i rette.

** var skikket hr Christen Poulsen i Gettrup og her i dag lod læse et brev, lydende som efterfølger.

** var skikket Jens Hansen i Melholtsgård og Laurids Nielsen i Sønderkær deres visse bud Jørgen Nielsen sst med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Niels Jensen i Halsgård, for han på velb Jens Juel, KM befalingsmand på Ålborghus, hans vegne til Hals birketing 12/3 sidst forleden skal med volds dele have ladet dem fordele for hug og slag, Peder Clausen i Melholt 8 dage tilforn der inden tinge skal have dem for beskyldt, de skulle have slagen og gjort ham ved Hals birketing 9/10 næst forgangen år, hvilke hans beskyldning de hårdelig benægter, og samme Peder Clausens besigtelse usandfærdig at være: da efterdi befindes sagen tid efter anden fast over 6 uger at have været optagen, og ingen nu er mødt til gensvar, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(261)

** var skikket Hans Jensen i Gåser hans visse bud Jørgen Nielsen i Sønderkær med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Niels Jespersen og Mette Jespersdatter i Røgeborg for en vidne, de med deres far Jesper Nielsen i Røgeborg til Kær herreds ting 20/4 nu sidst forleden vidnet har, anlangende Hans Jensen i forgangen år, otte dage efter pinse, skulle kommen i deres far Jesper Nielsens hus om nattetide og taget en brygkedel bort, som var så god som 26 sletdaler, og ydermere formelder samme vidne, det Niels Christensen i Røgeborg skulle vist dem samme kedel i jorden, som den var begravet for fjenderne, hvilke vidne Hans Jensen nu såvel som tilforn ved højeste ed benægtet har, at han aldrig har taget samme kedel: da efterdi befindes sagen tid efter anden fast over 6 uger at have været optagen, og ingen nu er mødt til gensvar, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(262)

** var skikket Laurids Nielsen, som boede i Kallerup, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Jens Pedersen i Kallerup, Jep Pedersen, Salmand Pedersen med flere sst for en vidne, de til Hundborg herreds ting 5/4 sidst forleden vidnet har, at de forgangen vinter var år Laurids Nielsen, der boede i Kallerup, hans to sønner Niels Lauridsen og Anders Lauridsen skulle have slagen nogen lyng i Todbøls endels hede, Laurids Nielsen skulle have ført af fornævnte hede imidlertid, og ydermere vidnet at den nat, Laurids Nielsen drog fra hans gård, og der skulle være nogen soldater være i den, og Laurids Nielsen da skulle have haft tre køer, to øg og to plage stakket tid tilforn, og om det var solgt tilforn eller ikke eller ikke, vidste de ikke: da efterdi sagen befindes fast over 6 uger at have været optagen, og ikke samme vidner og syn nu i rette lægges, vi ikke heller uden bevilling imod recessen heri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner og syn magtesløs at være.

(263)

** var skikket Laurids Nielsen, som boede i Kallerup, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Niels Olufsen i Kallerup, Salmand Pedersen sst med flere for et vidne, de til Hundborg herreds ting 6/7 forgangen år vidnet har, at de skulle have seet Laurids Nielsen, som boede i Kallerup, at hans to sønner Niels Lauridsen og Anders Lauridsen skulle have slaget lyng i Todbøls endels hede, og ikke fornævnte vidnesfolk deres vidne skal medføre på hvad dag, år og tid eller navnlig åsteder, der samme lyng skal være slagen på og afført, og ikke heller hvor det skal være henført, Laurids Nielsens sønner hårdelig benægter, at de ikke har bekommet nogen lyng i velb Christen Høg til Todbøl hans hede: da efterdi sagen befindes fast over 6 uger at have været optagen, og ikke samme vidner, syn, klage, seddel og domme nu i rette lægges, vi ikke heller uden bevilling imod recessen deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed fornævnte vidner, syn, klage, seddel og domme magtesløs at være.

(265)

28/8 1630.

** var skikket Laurids Nielsen Guldsmed, borger i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Mogens Jespersen, byfoged der sst, for en dom han til Ålborg byting dømt har 19/4 sidst forleden, imellem Jens Bangs fuldmægtig Peder Skåning, stadstjener sst, og Laurids Nielsen Guldsmed, anlangende en sæk humle og en knippe dragjern, som i sin mening lyder, at Laurids Guldsmed deri at have gjort uret og bør at stande til rette derfor som vedbør, og efterdi Laurids Guldsmed at have bevist fornævnte humle med sæk at være kommen til Ålborg slot, til obersten sin nytte, og ikke til Laurids Guldsmeds nytte, og samme vidner endnu står ved sin fuldmagt, og hvad da sket er, det er alt gjort i fjendernes tid, der de kommanderet landet, hvad sig belangende en knippe dragjern har Laurids Guldsmed hårdelig benægtet, hverken at have befalet at kaste det i land eller befalet nogen at bære det op i hans hus, formenende at obersten Peder Feray har tagen Jens Bangs skib og gods til prise: så og efterdi for fogden er bevislig gjort, samme sæk humle efter Laurids Guldsmeds befaling at være udtagen af Jens Bangs krejert og ført i Laurids Guldsmeds hus, såvel som og fornævnte knippe dragjern, hvilke vidner her til landsting ved endelig dom er stadfæstet, og ikke bevises det samme humle og dragjern efter oberstens befaling af Jens Bangs skib at være udtagen og heden ført, men Laurids Guldsmed fremlagte vidne indeholder, samme humlesæk rum tid derefter at skulle være kommen til slottet, dog det stilles i tvivl, om den var enten hel eller halv, og byfogden fordi har tildømt Laurids Guldsmed deri at have gjort uret og burde at stande Jens Bang til rette, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den hans dom at sige, men efterdi det befindes samme dele ikke lovlig ting efter anden at være dreven, som det sig burde, finder vi Laurids Guldsmed af den dele kvit at være.

(270)

** var skikket Morten Jensen i Svenstrup hans visse bud Jens Andersen, ridefoged på Tjele, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Jens Nielsen i Lyngdrup, Hans Tomasen i Uggerhalne med flere for et vidne, de til Kær herreds ting -/3 nærværende år vidnet har, anlangende de i går måned sidst forleden, var et år, skulle de hos været, hørt og seet, det Jens Sørensen Sønderup skulle købt et stort blisset øg af en fourer skytte, der havde sit kvarter i Lyngdrup, men om det var det øg, Morten Jensen i Svenstrup og Jens Sørensen i Uttrup om tvister, det vidste de ikke: da efter flere ord dem imellem var, voldgav de samme tvist om fornævnte øg på to dannemænd, som Jens Sørensen nu straks tilnævnte, nemlig hr Niels, forstander i Ålborg hospital, og Johan Ertmand, rådmand i Ålborg, hvilke to dannemænd, Jens Andersen på ---- vegne og lod sig med benøje, så de skal forsamles i Ålborg på onsdag først kommende, og da have fuldmagt Morten Jensen og Jens Sørensen om samme tvist at imellem sige, og hvad de deri kender skal stande for fulde og af parterne upåtalt, og hvis breve, i sagen gangen er, ikke videre at komme nogen til forhindring.

(272)

** var skikket Jens Christensen i Holt og Peder Christensen i Pilgård deres visse bud Christen Andersen i Pilgård med en opsættelse her af landstinget i sag 6 uger, lydende dem da at have stævnet Christen Lauridsen i Åstrup mølle, Jep Hjariksen i Hjallerup og Peder Jacobsen på Felden for et vidne, de til Jerslev herreds ting 3/6 sidst forleden vidnet har, formeldende i den næste søndag forleden, var 8 dage, så de Jens Christensen i Holt og Peder Christensen i Pilgård indkom i Laurids Olufsens hus i Åstrup mølle, og de med flere opstødte Laurids Olufsens dør og splintret en anden dør, hvilke deres vidne Jens Christensen og Peder Christensen hårdelig benægter, dem ikke at have gjort nogen uførm i Laurids Olufsens hus: så og efterdi det befindes Christen Lauridsen og Jep Hjariksen at være at være Laurids Olufsens egen søn og svoger, som med ham vidnet har, og i så måder vildige, så Peder Jacobsens vidne ikke regnes uden for én persons kundskab, som agtes for ingen vidne, fornævnte syn ikke heller er fuldkomment, tilmed og bevises Jens Christensen og Peder Christensen ikke at have stødt nogen døre der i husene eller gjort nogen uførm der, da finder vi efter sådan lejlighed Christen Lauridsen og hans medfølgeres vidne, såvel som den nævnings ed, derefter svoret er, ingen magt at have.

(274)

** var skikket velb Just Høg til Gjorslev, KM befalingsmand på Børglum kloster, på hans tjeneres Christen Andersen i Pilgård og Peder Christensen sst deres vegne hans visse bud Christen Andersen i Pilgård med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Christen Lauridsen i Åstrup mølle og Jep Hjariksen i Allerup for en vidne, de til Jerslev herreds ting 10/6 sidst forleden vidnet har, formeldende det Christen Andersen i Pilgård og hans søn Peder Christensen sst på hellig trefoldigheds søndag sidst forleden skal være indkommen i Laurids Olufsens hus i Åstrup mølle og der at have truet og bandet alle de, i husene var, og stødte tre stød på en dør med hans fod, så at døren skulle være spoleret: så og efterdi befindes Christen Lauridsen og Jep Hjariksen at være Laurids Olufsens egen søn og svoger og i så måde vildige, samme deres vidne ikke heller med nøjagtig syn bekræftes, nogen skade i Laurids Olufsens hus at have gjort, men bevises det Christen Andersen ikke samme tid i Laurids Olufsens hus opstødte nogen dør, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Christen Lauridsen eller Jep Hjariksens vidne, ej heller den nævnings ed, derefter svoret er, så noksom, at det bør nogen magt at have.

(276)

** var skikket Peder Andersen i Vammen med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Søren Worm i Vammen, Oluf Jensen med flere synsmænd i Norup for et syn, de til Nørlyng herreds ting 27/2 næst forleden afhjemlet har, anlangende at de var til syn til den afbrændte gård i Vammen, som Peder Andersen tilforn iboede, hvilke deres syn og hjemmel skal medføre, at en ladehus og to andre små huse, som endnu står på fornævnte gård, ud af brand skal være bygfældig for 32 daler, uanseet at det skal være fornævnte synsmænd vitterlig i rette Guds sandhed, at fornævnte tre huse skal være af soldaterne en part spoleret og øde og en part heden stjålet om nattetide denne forgangne ufredstid: så og efterdi det befindes samme gård i fjendernes tid en part af ildebrand at være afbrændt og en part af hvis igen stod nedbrudt og heden stjålet, som Peder Andersen på prædikestolen har beklaget og ladet efterlyse, som med sognevidne er bevist, såvel som og soldater på samme hus at have gjort stor skade og nedbrudt og brændt meget deraf, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme syn, ej heller den dele, derefter drevet er, så nøjagtig, at de må komme Peder Andersen til nogen forhindring.

(278)

** var skikket Jens Giversen i Ulsted med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Jens Pedersen i Ulsted og hans medbrødre Anders Jensen, Anders Pedersen sst med flere for en vidne, de til Kær herreds ting 15/6 nu sidst forleden vidnet har, at Jens Giversen og hans hustru Anne Jensdatter skulle have efterfulgt et tyverygte på ni års tid, og nu i forgangen høst er hans hustru Anne Jensdatter at skulle være påråbt for trolddoms sag og bedrift, hvilke vidne Jens Giversen formener samme fornævnte mænd ham at have på vidnet for had og avinds skyld og formedelst en tvist og uenighed, han kom i med dem for en lade, han lod opsætte noget lidet på grand ---- , som de mente at dem skulle stå til fortrængsel: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da i 6 uger til i dag er optagen, og ingen nu er mødt med samme breve nogen gensigelse heri at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling heri længere forhaling kan gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og dele magtesløs at være.

(279)

** var skikket Anders Lauridsen i Gullerup hans visse bud Christen Sørensen på ---- med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Niels Jensen i Søndergård for en dom, han til Nørherreds ting i Mors 25/5 sidst forleden udgivet har, og deri tilkendt Anders Lauridsen at fra sig lægge efter afsigelsens formelding, som samme dom videre indeholder, hvilken dom Anders Lauridsen formener ikke så lovlig, ret og nøjagtig at være, som det sig bør: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da tid efter anden fast over 6 uger til i dag er opsat, og ingen nu er mødt med fornævnte dom nogen gensigelse herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være.

(280)

** var skikket Søren Jensen, borger i Nykøbing, hans visse bud Peder Nielsen, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet velb jomfru Helvig Kås til Nandrup for en summa pending, som er 100 enkende rigsdaler in specio, hun ham efter hendes udgivne håndskrift og skadesløs brevs indhold skyldig er, hvilke hun forholder og ikke har villet betale, hvorfor Søren Jensen formener, det han fornævnte summa pending med rente, skadegæld og al interesse bør ved gode mænd at have indvisning og udlæg af jomfru Helvig Kåses gods og løsøre: da efterdi for os i rette lægges jomfru Helvig Kåses udgivne brev på 100 rigsdaler, hun Søren Jensen er skyldig bleven, såvel som og hans regnskab, hvori hun for 14 sletdaler klarlig findes antegnet, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises samme gæld at være betalt, jomfru Helvig Kåses fuldmægtig det ikke heller fragår, sagen og til Fjends herreds ting har været indstævnet, og endelig dom der gangen er, som forskrevet stander, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end jomfru Helvig Kås jo er pligtig samme pending til Søren Jensen at betale, og fordi tilfinder velb Gunde Rostrup til Stårupgård og Christoffer Friis til Astrup, som Peder Nielsen på Søren Jensens vegne dertil nævnt har, med fordeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamles og med herredsfogden drage for jomfru Helvig Kåses bopæl og der udæske og gøre Søren Jensen fyldest og udlæg af jomfru Helvig Kåses løsøre for fornævnte fordret summa med des interesse, og det rigtigen og for en billig værd imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Søren Jensen i anden jomfru Helvig Kåses løsøre eller jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg og betaling for sin gæld, efter KM forordning, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(282)

** var skikket Christoffer Jensen i Ulbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Jesper Pedersen i Bøstrup, Christen Christensen sst for syn og hjemmel, de har hjemlet og afsagt på Ørslev birketing 20/11 nu sidst forleden, at de har været syn til hvis sår og skade Niels Christensen Smed i Lund har haft, og ikke de den har afsagt på fersk fod, eller lovlig varsel for given, hvorfor han formener, det bør magtesløs at være og ikke komme ham til hinder eller skade i nogen måder, sammeledes stævnet Niels Christensen for en klage, han har gjort på ham for to lange bøsser, to bidselstænger og en ambolt, Christoffer Jensen skal have røvet og taget af hans hus, hvilke han ved sin højeste helgens ed hårdelig benægter, men om soldaterne tog noget af Niels Christensens hus, det var alt uden Christoffer Jensens befaling: så og efterdi fornævnte vidner indeholder, varsels mændene alene at have bestået, dem at have været i Viborg og der givet Christoffer Jensen varsel, og talte med en kvinde, som skulle lade ham det vide, og ikke de har om hjemlet, hvor de sådan varsel skulle have gjort, enten til Christoffer Jensens hus eller bopæl, så han kunne vidst dertil at svare, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, domme, dele og sandemænds ed så lovlig at være forhvervet og drevet, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(286)

** var skikket Christen Andersen, forrige Laurids Christensen, KM byfoged og tolder af Helsingør, hans tjener, og klageligen til kende givet, at Johan Brandt i Ålborg skal have i hans fraværelse her til landstinget en uendelig dom ladet forhverve over et rådhusvidne, borgmester og råd i Ålborg 14/11 1629 fra dem under deres forsegling har givet beskrevet, anlangende hvis tiltale og gensvar Christen Andersen og Johan Brandt for dem har haft om nogen breve, Johan Brandt i sin egen hus har Christen Andersen fratagen, uanseet Christen Andersen aldrig til samme uendelige dom at have været stævnet og kaldt, med flere ord dem imellem var: da på det de en gang for alle dermed kunne komme til ende, voldgav Christen Andersen og Johan Brandt samme deres tvistige sag på fornævnte gæld på to dannemænd, Christen Andersen på sin side til betroede Niels Rasmussen, rådmand her i Viborg, og Johan Brandt Jens Madsen Bjerring, borger her sst, hvilke to dannemænd nu straks her i byen Christen Andersen og Johan Brandt om samme deres tvistige sag til endelig ende skal imellem sige, og hvis de deri kendende vorder skal stande for fulde af parterne upåtalt, og hvis vidner og domme, i sagen forhvervet er, dem i samme deres afsigt ikke at skal komme til forhindring eller nogen af parterne til hinder eller skade.

(287)

11/9 1630.

** var skikket velb fru Sofie Brahe til Odden hendes visse bud Christen Tordsen i Holmgård og havde hid kaldt sandemænd af Nørherred, at udlede Jens Tomasen i Bjergby hans hustru Anne Jepsdatters bane, som er død funden i fjorden ved Gullerup i Mors 4/8 sidst forleden, og nu fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Nørherreds ting i Mors, indeholdende Christoffer Nielsen, Anders Jensen med flere i Bjergby at have vidnet, at de var på Bjergby kirkegård, da salig Anne Jepsdatter blev begravet, og da så og hørte, at Jens ---- på Fjerritslevgård tilspurgte Jens Tomasen, om han havde været i slagsmål med hans hustru, og han da sagde, at han ikke kunne sige nej, for at han gav hende tre slag af en svøbeskaft, og Jens Tomasen så lod, som han ville føle i salig Anne Jepsdatter hoved, og i det samme sprang har bort ud fra folkene og så undløb og sprang på en anden mands øg og undrendte, og ikke de siden den tid har seet eller fornemmet ham: dernæst gjorde sandemændene deres, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Jens Tomasen i Bjergby at være hans hustru Anne Jepsdatters bane, hende at have af dage taget, og fordi svor ham fra sin fred, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt og forfaret.

(288)

** var skikket Christen Christensen i sønder Ørum på den ene og havde stævnet Claus Pedersen i sønder Ørum på den anden side for en uendelig dom, han her til landstinget forhvervet har over nogen vidner, som er forhvervet til Fjends herreds ting, en bordag anlangende, hvilken dom han formener med vrang undervisning at være forhvervet, tilmed ikke endelig skal lyde og derfor bør magtesløs at være: da efter flere ord dem imellem var, voldgav Christen Pedersen og Claus Pedersen samme deres tvistige sag på to dannemænd, Claus Pedersen dertil betroet Christen Nielsen i sønder Ørum, og Christen Christensen på sin side Peder Christensen Kovstrup sst, hvilke to mænd skal forsamles i sønder Ørum på mandag, nu først kommer 8 dage, og da have fuldmagt dem om samme deres tvist, samme parlament og slagsmål anlangende, at imellem sige til endelig ende, og hvis fornævnte to dannemænd deri kendende vorder skal stande for fulde og af parterne upåtalt, og hvis vidner, dom eller breve, i sagen tagen er, ingen videre til hinder eller skade at komme i nogen måder.

** var skikket Jep Mikkelsen i Sterup og Christen Tomasen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da efter 6 ugers opsættelse at have stævnet Christen Christensen i Ålborg for en testamente, som Christen Christensen lader sig af berømme, at salig Laurids Jensen i vester Hjulskov skulle have gjort i Hammerholt i Torslev sogn, før han ved døden afgik, formeldende blandt andet, ham da at have ladet fornævnte mænd påskrive i samme testamente en stor gæld, som de ham pligtig skulle være, uanseet dem ved deres højeste helgens ed benægter, at de ham aldeles ingen gæld pligtig er: så og efterdi samme testamente ikke med Jep Mikkelsens og Christen Tomasens brev og segl bekræftes, dem at have været Laurids Jensen samme gæld skyldig, men de nu her for retten med deres højeste helgens ed og oprakt finger benægter dem ikke slig gæld Laurids Jensen at have skyldig været, som samme hans testamente om bemelder, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme testamente deri så nøjagtig, at den bør nogen magt at have eller komme på samme gæld at udgive til hinder eller skade.

(290)

** var skikket Christen Jørgensen i Ilbjerg på hans hustru Volborg Jørgensdatters vegne hans visse bud Christen Christensen i Viumgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Peder Christensen i Bajlum, herredsfoged i Harre herred, for en dom han til Harre herreds ting 1/7 sidst forleden dømt og afsagt har, anlangende nogen børnepending, som salig hr Peders børn i Hjerk var tilfalden efter deres salig forældre, hvilke pending Peder Christensen har tildømt salig Christen Thybos hustru Volborg Jørgensdatter i Viumgård at udlægge og betale, uanseet at der hendes salig mand Christen Thybo, som var børnenes rette værge, var ved døden afgangen, har hun til fornævnte herredsting ladet tilbyde sølv og pending nogle tingdage, og da var der ingen, som ville annamme samme sølv og pending, siden er fjenderne bleven landet mægtig, og da har måttet udgive, både hvis børnene kunne tilfalde, såvel som hvis hun selv havde, hvilke Peder Christensen ikke har villet agte: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være, som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(291)

** var skikket Christoffer Jensen i Ulbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Jesper Nielsen i Bøstrup og Christen Christensen sst for en syn, de har hjemlet og afsagt til Ørslev birketing 20/11, at de skal have synet og seet på påske tirsdag hvad sår og skade Tomas Pedersen i Lund skal have haft, og ikke er vidnet på fersk fod, efter fjenderne er uddragen, og ikke er givet lovlig varsel for samme syn: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da i 6 uger til i dag er optagen, og ingen nu er mødt med samme brev nogen gensigelse herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme syn, klage, vidner, dom, dele, arrest og sandemænds ed magtesløs at være og ikke komme Christoffer Jensen til nogen forhindring.

(292)

** var skikket Jep Christensen i Hestbæk med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter 14 dages opsættelse at have stævnet Bertel Mogensen i Dalgård for en dom, han 6/7 sidst forleden til Nørherreds ting dømt har, hvori han har tilfunden Jep Christensen at udgive til hr Mads Pedersen, præst i Roslev, to tønder byg og en tønde havre, som skulle reste og med tilbage stå af hans tiende for 1629, uanseet Jep Christensen i årene 1627 og 1628, imidlertid kejserens krigsfolk var her i landet, har hvert år udgivet til hr Mads to tønder byg og en tønde havre, han har udgivet sin store kontribution til kejserens soldater, så hans avling og bjergning, formedelst stort soldaterhold og skat, er meget bleven forkort: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da i seks uger til i dag er optagen, og ingen nu er mødt med samme dom nogen gensigelse herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være og ikke komme Jep Christensen til nogen forhindring.

(293)

** var skikket velb Adolph Philip von der Wisch til Krabbesholm hans visse bud Gregers Hvid, ridefoged til Skærsø, på den ene og havde stævnet velb Anders Friis på den anden side, at eftersom han skal have pantsat til hans far velb Henrik von der Wisch Krabbesholm med al sit tilliggende jordegods og ejendom for en summa penge efter hans strenge udgivne panteforskrivelses indhold, og Krabbesholm derefter ved gode mænd efter KM forordning er annammet, og Adolph Philip von der Wisch den derefter bekommet har, da formener han den bør ham for ejendom at efterfølge, med flere ord og tale dem derom imellem var: da efter tiltale, gensvar og den sags lejlighed så og efterdi for os fremlægges Anders Friises udgivne brev og forskrivning, det han Krabbesholms gård og gods til Henrik von der Wisch har forpantet og forskrevet, samme gård og gods og ved to gode mænd er bleven annammet efter Anders Friises brevs formelding, det og bevises Henrik von der Wisch samme gård og gods til Adolph Philip von der Wisch at have opdraget, efter Bendix von der Wisch ved døden var afgangen, der og findes dom til birketinget at være gangen, samme gård og gods Bendix von der Wisch i hans levende live at være tildømt, Anders Friis og i sin fremsendte fuldmagt tilstår sig derimod intet at have at sige, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at kende, end Krabbesholms hovedgård med des tilliggende bønder og tjenere efter forskrivninger, annammelse og opladelses indhold jo bør Adolph Philip von der Wisch for ejendom at efterfølge.

(296)

** var skikket Jens Pedersen, borger og rådmand i Skive, på den ene og havde stævnet Maren Jensdatter sst på den anden side for en vidne, hun til Skive byting 19/3 sidst forleden på hans ære og lempe vidnet har, i hvilken hendes vidne hun vidner, Jens Pedersen om nattetide skal være uddragen, og derefter at ---- dreng skulle have hentet ham, formener noksom deraf kan forfares, hvad sandfærdighed samme hendes vidne medfører, ikke heller samme vidne skal om formelde, hvor han skal være hen dragen: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgangen, hvori samme vidne og klage er magtesløs funden og ikke at komme Jens Pedersen på hans ære, rygte og navn til forhindring, indtil hvem der har i at sige stævnet på ny, hvilke to domme findes til deres værneting lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom formelder, så Christen Jensen og Maren Jensdatter har haft noksom respit samme dom at kunne have ladet igen kalde, og de det ikke gjort har, hvorfor Jens Pedersen har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke Christen Jensen og Maren Jensdatter endnu er fremkommen, eller nogen på deres vegne, nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme vidne og klage magtesløs at være og ikke at komme Jens Pedersen på hans ære, rygte og navn til forhindring.

(297)

25/9 1630.

** var skikket velb Mogens Kås til Frøstrup hans visse bud Jens Mørk i Byrum og havde efter KM og rigens oprejsning og havde hid kaldt sandemænd af Jerslev herred, at udlede Peder Lunovs bane, som skal på Kølskegård mark straks efter pinse, da kejserens folk var nyligen uddragen af landet, om nattetid dræbt og i en fiskedam udstødt, sandemænd derom at tove, og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Jerslev herreds ting 2/9 sidst forleden, som indeholder efterskrevne mænd i Hallund at have vidnet, at nogen tid efter Peder Lunov var dræbt, da bad Christen Jensen i Hjelmsted og Villads Jensen i Halne ham om, han skulle tie stille og ikke åbenbare, at de var i Kølskegård den nat, Peder Lunov blev skudt, da skulle de give ham en stud: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Villads Jensen i Halne at være Peder Lunovs bane, og svor ham mord og manddød over og fra hans fred, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt og forfaret.

(299)

** var skikket Henrik Johansen Skomager, borger i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Gregers Tomasen, borger sst, anlangende for en dom og synsvidne, han lade sig af berømme, han på Ålborg byting 26/7 sidst forleden over Henrik Jørgensen forhvervet har, bemeldende hvis rendesten, dør og vinduer, som skal være til det hus, Henrik Johansen nu iboer, liggende i jomfru Ane gade, som han i boet har, siden man skrev 1627, ulast eller påkæret i nogen måde, og hvis rendesten med sin vandløb, dør og vinduer, som nu er forfunden har været, førend Henrik Johansen er kommen i samme hus at bo: så og efterdi ikke befindes jorddrotten hr Christen i ---- , som husene skal tilhøre, for fornævnte syn at være given varsel, men alene Henrik Johansen, som den i leje har, dertil at være kaldt, dog ikke for synsmændene at være på åstederne, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme syn, ej heller den dom, derpå funderet er, så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs.

(301)

** var skikket Christen Poulsen i Stagstrup på den ene og havde stævnet Peder Knudsen i Redsted på den anden side for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme over Peder Christensen i Stagstrup, Knud Christensen i Gammelby, og Mikkel Christensen i Redsted at have forhvervet, hvilke uendelige dom han formener med vrang undervisning skal være forhvervet, ej heller så lovlig er for stævnet og kaldt, som det sig burde, tilmed ikke skal være læst og påskreven til deres værneting, formenende samme uendelige dom bør magtesløs at være: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have.

** var skikket Peder Knudsen i Redsted på den ene og havde stævnet Knud Christensen i Gammelby, Peder Christensen i Stagstrup og Mikkel Christensen i Redsted på den anden side for et vidne, de snapsmandag sidst forleden på Sønderherreds ting i Mors vidnet har, hvilke deres vidne han formener usandfærdig at være, eftersom det skal befindes nogen vildige og sankevidner, og Peder Christensen at være Christen Poulsen i Stagstrup hans hustrus bror at have vidnet sin svoger til behjælpning og ikke at komme overens med den kontrakt, som for ting og dom imellem Peder Knudsen og Christen Poulsen ganget er: så og efterdi Knud Christensens og hans medbrødres vidne ikke med kontrakten stemmer overens, men samme deres vidne lyder med vilkår, og kontrakten, som 8 mænd vidnet har, endelig, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme deres vidne bør at komme Peder Knudsen på videre end halv tredje tønde rug, kontrakten om bemelder, at udgive, til nogen forhindring, og efterdi Christen Poulsen for ting og dom har løsladt Peder Knudsen af samme dele, da bør den såvel som fornævnte ---- ingen magt at have.

(303)

** var skikket velb Just Høg til Gjorslev, hovmester for det kongelige adelige akademi Sorø og KM befalingsmand i Børglum kloster, hans visse bud Peder Pedersen i Jerslev på den ene og havde stævnet Christen Christensen i Lyngdrup, Poul Andersen i Kløven på den anden side for nogen løgnagtige vidner, de til Vorgård birketing med Anders Christensen i Hugdrup og Jens Sørensen sst nogen tid forleden vidnet har, anlangende det dem i Guds sandhed vitterlig skulle være, at Anders Christensen, Jens Sørensen og deres medfølgere skulle været hjemme i deres huse og ikke deraf om natten den 14 dags dag næst efter pinsedag 1629 sidst forleden, hvilke deres vidne Just Høg formener løgnagtig og usandfærdig at være, som med andre tingsvidner er at bevise, og bør efter recessen fældet at være: da efterdi med endelig landstings dom bevislig gøres, Poul Andersen og Christen Christensen deres vidne at være usandfærdig kendt, de og to gange her til landsting har været indstævnet, og to uendelige domme udgangen, dem at være fældet bleven, hvilke domme stander ved deres fuldmagt og uigenkaldt, endog de lovlig til tinge er forkyndt, så Just Høg fordi har været forårsaget nu tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og ingen endnu på deres vegne er mødt dem at undskylde eller nogen gensigelse at gøre, men endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da ved vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse ikke andet derom at sige, end Poul Andersen og Christen Christensen jo for samme deres usandfærdige vidne bør fældet at være.

(305)

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, befalingsmand på Bøvling, hans visse bud Poul Andersen i Hebelstrup på den ene og havde stævnet Søren Jensen i Tolne, herredsfoged i Horns herred, på den anden side for en klage vidne, han til fornævnte ting 7/6 nu sidst forleden udstedt har oven en hans tjenere, ved navn Jørgen Ibsen Skrædder i Thise for en ko, han skulle have skåren ørene af, endog samme ko skal være Jørgen Ibsens egen ko efter tingsvidner og hjemmels lydelse, tilmed skal Jørgen Skrædder bo i Thise og i Jerslev herred, og han ingen lovmål bør i Horns herred at lide, formener Søren Jensen dermed uret at have gjort: da efter flere ord dem imellem var, voldgav de på begge sider samme sag om bemeldte ko, så Poul Andersen på sin husbonds tjeners vegne til betroede Søren Tomasen i øster Mejlsted og Jacob Bertelsen på sin side tog Jens Christensen i Uslev, hvilke to dannemænd skal møde ved Jerslev herreds ting på torsdag, nu først kommer 8 dage, og da have fuldmagt fornævnte tvistige parter om samme sag til endelig ende at imellem kende, og hvis de deri sigende vorder, skal stande for fulde af parterne upåtalt, og alle hvis vidner, breve og forfølgning, på enten sider forhvervet er, skal være kasseret og magtesløs, og ingen videre til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(308)

** var skikket velb Christoffer Friis til Astrup med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Rasmus Christensen Smed i Mogenstrup for en uendelig dom, han for nogen tid siden lader sig høre at skal have bekommet her til landstinget over en herredstings dom, Christoffer Friis til Nørherreds ting 16/3 nu sidst forleden over ham skal have forhvervet, anlangende et harnisk, og at han ulovligt er dragen fra hans gods, og formener samme uendelige dom med vrang undervisning at være forhvervet og bør derfor ingen magt at have: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og da tid efter anden i 6 uger, som er til i dag, optagen, og ikke Rasmus Smed nu er mødt eller nogen på hans vegne ham at undskylde, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være.

(309)

** var skikket hr Christen Poulsen i Grettrup, præst til Thise kirke, hans visse bud Christen Jensen i Vorde på den ene og havde stævnet Bertel Mogensen i Dalgård, herredsfoged i Nørherred, på den anden side, for han 4/5 sidst forleden ikke har villet dømt endelig imellem ham og hans sognefolk, som rester med deres tiende, men sat det frem til højere dommere, uanseet at han tilforn har tagen dom til sig, som opsættelsen udviser, mener ham dermed uret at have gjort, efterdi han 27/4 tilforn skal have dømt endelig i lige sag imellem hr Jens Jørgensen i Breum og hans sognefolk: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, da bør den at være, som den udømt var, og sagen igen til herredsting at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, parterne endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(310)

** var skikket velb fru Helvig Kås, salig Hannibal Gyldenstjernes, til Restrup hendes visse bud Anders Jensen i Binderup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da at have stævnet Mogens Jespersen, byfoged i Ålborg, for en dom han til Ålborg byting, imellem fru Helvig Kås og Jens Bang, borger sst, dømt har, og hans dom skal formelde, at han ikke vidste at dømme imellem fru Helvig Kås og Jens Bang, førend de domme og vidner, han har i rette lagt, for sin tilbørlig dommer bliver om kendt, hvilken dom fru Helvig Kås formener i så måder at være dømt Jens Bang til vilje, efterdi borgmester og råd i Marstrand ikke har vidst at dømme i samme sag, men den at have indsat for 6 søfarende mænd, og de siden deri dømt har, og i deres dom ikke har kunnet kende Jens Bang til nogen skade at lide, mens fornævnte vidnesbyrd stander ved magt, hvilke vidner ikke har vidnet om hovedsagen, anderledes end Jens Bangs skib lå stille ved Lerbæk for anker, og de sejlede der omkring, og fornævnte skib ikke kunne komme til sejls for vindens strengheds skyld: så og efterdi det befindes, sagen med byfogdens skriftlige stævning for ham at have været indkaldt, og han dog ikke samme stævning med sin fuldkomne ---- som den om indeholder i sin dom har ladet inddrage, såvel som ikke fornævnte beretning, som dog på tinge er læst og påskrevet, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom at være som udømt var, og sagen til byfogden igen at komme, og når det for ham lovlig indstævnes, da deres acta på begge sider i sin dom at lade inddrage, og derefter kende og dømme hvis ret er.

(312)

** var skikket velb Adolph Philip von der Wisch til Krabbesholm hans visse bud Gregers Hvid, ridefoged til Skærsø, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet velb Gunde Rostrup til Stårupgård for en tingsvidne, han lader sig af beråbe at skal have forhvervet til Højslev birketing 1627, anlangende han skulle have ladet Adolph Philip von der Wisch hans far Henrik von der Wisch til Glasow på fornævnte birketing tilbyde noget af sit jordegods til betaling for en summa penge, han skal være ham skyldig, hvilke tingsvidne formenes ikke skal være så lovlig forhvervet eller udstedt, at den bør nogen magt at have: så og efterdi befindes sagen i 6 uger at have været opsat, så vi fordi uden bevilling imod recessen ikke kan gøre deri længere forhaling, Gunde Rostrup selv giver til kende, sig ikke samme vidne at have, da dersom samme vidne findes, finder vi den magtesløs at være.

(313)

** var skikket Rasmus Brock, borger i Thisted, på den ene og havde stævnet velb Christen Høg til Todbøl på den anden side for en uendelig fældings dom, han lader sig af berømme at have forhvervet over to Rasmus Brocks folk og søster, nemlig Anne Pedersdatter, Anne Keldsdatter og Christen Pedersen, for deres hjemsiddelse fra landstinget 19/8 sidst forleden, eftersom de var hid stævnet af Christen Høg deres vidne anrørende, som de til Thisted rådhus 22/2 sidst forgangen vidnet har, anlangende noget gammelt kedel og grydekobber: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, vidnesbyrd og nu deres faldsmål har udredet, da bør den ikke længere magt at have eller komme dem på deres fælding til forhindring, og efterdi af fornævnte vidner erfares, samme håndtering med fornævnte kobber at være sket, midlertid fjenderne var landet mægtig, så samme kobber ikke nu er til stede, men igen heden vekslet og solgt, så ejermanden fordi det ikke for billig betaling kan igen tilstilles, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner på begge sider ingen til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(316)

** var skikket Jørgen Heitwinkel i Kiel hans visse bud Jørgen Jensen, byfoged i Holstebro, på den ene og havde stævnet Mogens Jespersen, byfoged i Ålborg, på den anden side for en dom, han 23/7 1627 til Ålborg byting dømt har, hvori han har tilfunden ham at betale 600 mark lybsk efter en vekselbrev, han 21/1 1626 i Viborg til afgangne Søren Andersen, forrige borger i Ribe, udgivet har, hvori Jørgen Heitwinkel beretter først, at han samme tid i Viborg lånte Søren Andersen 400 rigsdaler og derfor udgav ham sin brev og håndskrift på 600 mark lybsk, til pinsedag næst derefter i Ålborg at betale, og derimod tog hans vekselbrev på 400 rigsdaler: så og efterdi for byfogden har været i rette lagt Jørgen Heitwinkels brev på 600 mark lybsk, han Søren Andersen har pligtig været, det og med kommissarier, som Søren Andersens gods til hans gældnere har uddelt, deres kundskab bevises, Niels Jensen i samme brev for 150 sletdaler at være indlagt, og byfogden dog har tildømt Jørgen Heitwinkel den ganske summa 600 mark lybsk til Niels Jensen at betale, uanseet han videre i samme brev end 150 sletdaler erlagt, da kunne vi ikke kende Niels Jensen videre i samme brev end fornævnte 150 sletdaler, han af kommissarier er udlagt, at være berettiget, og byfogdens dom så vidt ved magt at blive.

(318)

** var skikket Knud Tomasen, foged til Sebbergård, på Staffen Mortensen, borger i Holbæk i Sjælland, hans vegne på den ene og havde stævnet Hans Sørensen, borgmester i Ålborg, Laurids Jensen, Hans Felthus med flere rådmænd, der sst, på den anden side for en dom, de til Ålborg rådhus 16/7 sidst forleden dømt og afsagt har, imellem ham og Johan Brandt sst, anlangende 60 sletdaler, som Johan skal være Staffen Mortensen skyldig efter hans udgivne håndskrifts lydelse, hvori borgmester og råd den gang ikke ---- at kunne sentere og dømme, førend deres overdommer om håndskriften og Johan Brandts regnskabsbog blev påkendt: så og efterdi fornævnte borgmester og råds dom ikke er endelig, bør den at være, som den udømt var, og sagen til borgmester og råd igen at komme, og sagen, når det for dem lovlig indstævnes, dem da parterne endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(320)

** var skikket velb Adolph Philip von der Wisch til Krabbesholm hans visse bud Gregers Hvid, foged til Skærsø, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Peder Nielsen i Højslev, birkefoged til Højslev birketing, for en dom han 8/8 1627 dømt har, imellem hans salig afgangne bror Bendix von der Wisch og velb Gunde Rostrup til Stårupgård, anlangende tre uendelige domme, som tilforn skal være dømt dem imellem på fornævnte birketing, og hans salig bror skal have ladet samme domme igen indstævne for birkefogden, efterdi de lyder uendelige, og fogden alligevel skal have dømt Peder Jensen, forrige birkefoged, ingen uret at have gjort, og tilmed dømt hans salig bror Bendix von der Wisch til indvisning i Gunde Rostrups gods og løsøre, uanseet det ikke for ham var indstævnet: så og efterdi Peder Nielsen i hans dom har sig understået at dømme på den forrige birkefogeds ulempe, og ham frikendt, tilmed og hans dom ved magt dømt, som ikke skal være hans dom at om kende, og ikke han sin dom har sluttet efter de punkter, for ham har været i rette lagt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke den hans dom at følge men ingen magt at have.

(321)

** var skikket velb Adolph Philip von der Wisch til Krabbesholm hans visse bud Gregers Hvid, foged til Skærsø, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet velb Gunde Rostrup til Stårupgård, for at eftersom han 1626 skal have pantsat hans far Henrik von der Wisch til Glasow 9 bøndergårde, i Højslev birk liggende, med slig kondition at dersom det ikke blev ham igen afløst til omslag der næst efter, da skulle det følge Henrik von der Wisch og hans arvinger til evindelig ejendom, og Adolph Philip von der Wisch samme bøndergårde igen bekommet har og til ham afstanden, da formener Adolph Philip von der Wisch, at samme bøndergårde bør efter strenge udgivne breves indhold ham for ejendom at efterfølge: så og efterdi vi befinder, samme sag om fornævnte gældssum, samme pantebrev om bemelder, for KM og Danmark riges råd at have været indstævnet, og den i ---- til næst kommende herredage er optagen, da ved vi efter sådan lejlighed ikke om samme pant efter denne opsættelse at dømme, førend hovedsagen der bliver ordelt, som det sig bør.

SLUT (323)

1386915 Viborg landsting dombøger A.


(324)

** var skikket Hans Justsen, forrige foged på Lund, hans visse bud Christen Christensen i Opperby på den ene og havde stævnet Christen Madsen i øster Assels på den anden side for en dele, han berøber sig på til Lund birketing over Hans Justsen at have forhvervet, anlangende hans søn Knud Christensen, som i fjendernes tid har været på Lund over halvanden år, og Hans Justsen midlertid ham har bekostet til øl og mad, sko, klæder og løn, så tit og ofte Knud Christensen det har haft fornøden, og formener Hans Justsen sig ikke videre løn at være ham pligtig, men ham til Lund har taget til sig af sin gode vilje, og var en liden dreng og ingen plads eller tilhold har kunnet bekommet: så og efterdi der tvistes om Hans Justsen skal være pligtig om samme gæld at udgive eller ej, og ikke nogen dom derom er udgangen, og Hans Justsen dog er før delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed Hans Justsen af de deler kvit at være.

(325)

23/10 1630.

** var skikket Niels Roersen i Erslev og Staffen Olufsen i Flade med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da at have stævnet hr Christoffer Olufsen i Flade for nogen uendelige domme anlangende lånekorn, som han lader sig af beråbe her til landstinget at have forhvervet 25/9, så formener de, samme uendelige domme ikke så lovligen at være forhvervet men usandfærdeligen, uanseet at de til betroede mænd imellem hr Christoffer Olufsen og Staffen Olufsen ikke skal findes lovligen stævnet dertil, som det sig bør, at de bør nogen magt at have: så og efterdi samme landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være, som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(325)

** var skikket velb Reinhold Heidersdorff til Rugballegård, KM befalingsmand på Sejlstrup, hans visse bud Anders Pedersen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Hans Sørensen, borgmester og KM ---- i Ålborg, Erik Grubbe, Jens Sørensen og Just Nielsen, rådmænd sst, for en dom de til Ålborg rådstue 21/5 sidst forleden dømt har, og i samme deres dom kvit dømt Niels Hansen Kræmmer i Ålborg for velb Reinhold Heidersdorffs tiltale, som han har haft til Niels Hansen for en summa pending, som er 360 daler, Niels Hansen Reinhold Heidersdorff skyldig er, efter hans brevs lydelse, hvilke brev Reinhold Heidersdorff formener sig ulovligen at være frakommen, og Niels Hansen samme brev ved underfundighed sig det til forhandlet: så og efterdi for borgmester og råd i Ålborg, såvel som her for os, er i rette lagt fru Ide Heidersdorffs såvel som hendes husbond Bartolomeus Kemter von Silschoffen løjtnant deres udgivne underskrevne kvittants, som dannemænd til vitterlighed med dem har underskrevet, hvori de bekender dem samme penge af Niels Hansen at være kontenteret, og de ham hans udgivne brev igen har tilstillet, hvilke hans brev, skåren og kasseret, er fremlagt, og ingen nøjagtig bevis Reinhold Heidersdorff har i rette ført, hvorefter han samme penge af Niels Hansen kunne fordre, og borgmester og råd fordi ikke har vidst at tilfinde Niels Hansen nogen tiltale for samme gæld at lide, imens samme kvittants står ved magt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme borgmester og råds dom at sige eller magtesløs dømme.

(328)

** var skikket velb Svend Orning til Vestergård i Gerum hans visse bud Simon Jensen i Håbendal med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Jens Kraft i Burholt, Laurids Pedersen i Lindum og Mads Lauridsen i Rugtved for et vidne, som de til Sæbygård birketing 15/5 sidst forleden vidnet har, anlangende føl, køer, som Svend Orning skulle lade hente på Lengsholm fjerde pinsedag, siden fjenderne skulle være dragen af Lengsholm, som der havde kvarter, uanseet at Jens Kraft, som da ville været hans foged, ikke leveret uden elleve køer og dem at være befalet ---- samme hopmand, uanseet det Jens Kraft skulle levere Svend Orning samme køer, som Jens Kraft ikke skal kan benægte, dog samme køer straks at være tagen fra Svend Orning, fire deraf at være tagen til Lengsholm igen, efter tingsvidnes indhold: da efter flere ord dem imellem var voldgav de samme sag på begge sider på fire dannemænd, Simon Jensen på Svend Ornings vegne til betroet Anders Pedersen og Peder Christensen, borgere og råd ---- i Sæby, og Søren Pedersen på Knud Rodsteens vegne tilnævnte Laurids Eriksen i Bagterp og Christen Terkildsen Skriver i Bastrup, hvilke 4 dannemænd skal forsamles i Sæby på tirsdag, først kommer otte dage, og da have fuldmagt Svend Orning og Knud Rodsteen om samme deres tvistige sag til endelig ende at imellem sige, og hvis de deri kendendes vorder, skal stande for fulde af parterne upåtalt i alle måder, og hvis vidner og breve, på enten sider forhvervet er, ingen videre at komme til hinder eller skade i nogen måder.

(329)

** var skikket Jens Kraft i Burholt på den ene og havde stævnet Mads Jensen i Ringsholt, Christen Jensen i Rålund og Knud Olufsen i ---- på den anden side for en vidne, de til Vennebjerg herreds ting 10/8 1629 vidnet har, og i samme vidne Mads Jensen at have vidnet, at der hopmanden var hen dragen, da lå der ved 26 tønder havre på Lengsholms loft, som han syntes, Christen Jensen i Rålund at have vidnet, på fornævnte loft lå ved et pund rug. og der stod seks sække, han tyktes var korn i, og ikke deres vidner skal stemme overens med hverandre: så og efterdi Jens Kraft selv mesten del, fornævnte vidne har om vidnet, vedgår så at være, han og for ting og dom har hjemlet Anders Jespersen det gods, han har om vidnet, sig at have bortført, tilmed og fremlægger Knud Rodsteens kvittants, det han en del igen til ham har leveret, så samme vidne i så måde med hans egen bekendelse og hjemmel bestyrkes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner, klage og dom, så vidt det kan befindes Knud Rodsteens gods at være anlangende, at sige, ej heller Jens Kraft af den dele, han derfor i kommen er, at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(330)

** ---- jomfru Helvig. så mødte Palle Rodsteen med samme ---- og formente det ret at være, hvortil Christen Sørensen svaret og påskød at ville bevislig gøre, det jomfru Helvig Kås ikke var på Nandrupgård på de tider, de har om vidnet, samme gods skulle være did kommen, og hun det skulle annammet, såvel som og at hun tit og ofte af fjenderne var fra plyndret alt hvis på gården fandtes, og derfor begæret respit: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom, så meget som lov og ret kan findes.

(334)

** var skikket ---- Knudsen, borger i Nykøbing, hans visse bud Jesper Christensen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Søren Jensen, borger sst, for en uendelig landstings dom, han her til landstinget 25/9 med vrang undervisning forhvervet har, anlangende en klage, som Jesper Christensen på hans vegne og borgerskabet i rette båret har, som bekom den store skade af ildebrand, som kom af Søren Jensens ladehus ud af ild eller lys, som han deri brugt har, og ikke skal være så lovlig stævnet for samme dom, som det sig bør: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, bør den ikke længere magt at have, og efterdi det befindes, samme ildebrand af våde at skal være optændt, og Søren Jensens egen, såvel som andre hans naboers formue, der udover en del formedelst sådan ulykke at være forkommet, og ikke bevises Søren Jensen med vilje eller vidskab til sådan skadelig ildebrand at have været nogen årsag, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme klage, ej heller den tingsvidne, derefter taget er, bør nogen magt at have eller komme Søren Jensen til forhindring.

(335)

** var skikket Karen Nielsdatter, salig Jacob Vognsens, forrige byfoged i Ålborg, hans efterleverske på sin egne og sine medarvingers vegne deres visse bud hr Jens Jørgensen, forrige præst til Ingstrup kirke, på den ene og havde stævnet Anders Jensen Guldsmed i Ålborg på den anden side for nogen uendelige landstings domme, han berømmer sig af at have her af landstinget over en forpligts vidne, brev og segl, som han 8/9 1623 med hans egen hånd og segl underskreven og trykt udgivet har til hendes salig husbond, Jacob Vognsen, udgivet, forhvervet, og i samme uendelige domme fanget hans egen forpligt og en bytings dom magtesløs kendt, hvori han har forpligtet sig at lide den samme tyvestraf, som hans datter skulle lide, ved navn Anne Andersdatter, for to sølvskeer, hun havde Jacob Vognsens hustru Karen Nielsdatter fra stjålen, efter hendes egen bekendelse, og han af byfogden efter sin egen forpligt er tildømt samme tyvestraf at udstå, for han havde ikke holdt samme sin datter til stede: så efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi samme bytings dom ikke lyder længere, end sagen til bytinget igen blev indkaldt, da hvem på skader indkalde sig sagen for byfogden, og der ved endelig dom at gå om hvis ret er.

(336)

** var skikket Christen Andersen Skomager i Ålborg hans visse bud Anders Jensen Guldsmed, borger sst, på den ene og havde stævnet hr Jens Jørgensen, nu værende i Ålborg, på den anden side for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme, han her til landstinget for nogen rum tid siden over Christen Andersen Skomager skulle have forhvervet, anlangende i sin hovedmening at hr Jens Jørgensen at have ladet magtesløs gøre en hr Jens Jørgensens udgivne håndskrift, lydende på en tønde rug, som han med rette er Christen Andersen Skomager skyldig, og beretter Christen Andersen, at han aldrig har været lovlig stævnet af hr Jens Jørgensen eller vidste af samme dom at sige: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi her fremlægges hr Jens Jørgensens underskrevne udgivne seddel, han til Christen Andersen Skomager på en tønde rug udgiven har, og ikke med kvittants eller i andre måder lovlig bevises, den at være betalt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme seddel at sige eller magtesløs dømme.

(337)

** var skikket hr Jens Jørgensen, forrige præst til Ingstrup kirke, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter 6 ugers opsættelse at have stævnet Anders Jensen Guldsmed, nu værende i Ålborg, for en dele, han berøber sig på, af Ålborg byting 1627 udgangen, at have forhvervet, formeldende om nogen breve, domme og deler, som salig Jacob Vognsen har stedt udlæg af hans bo 22/11 1625 ved fogedsvenden og vurderingsmændene, hvilke breve, vidner og domme hr Jens har antvortet fogden Jacob Vognsen, førend han gjorde ham udlæg af Anders Guldsmeds bo, og hårdelig benægter sig aldrig at have haft, seet eller vidst besked om samme breve eller sig dem at have tilholden, siden udlægget gjort er: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi vi befinder samme delsbrev år 1627 at være drevet og forhvervet, og ikke den siden til tinge er læst og påskrevet, men i så måder fortaget, da finder vi efter sådan lejlighed samme delsbrev magtesløs at være.

(339)

** var skikket velb Palle Rodsteen til Lundsgård på den ene og havde stævnet Jens Madsen, Anders Mortensen med deres medbrødre på den anden side for vidner, som de til Nørherreds ting vidnet har 10/11 1629, hvilke vidner Palle Rodsteen formener magtesløse at blive, efterdi han har ingen varsel fanget derfor: så og efterdi vi befinder, Palle Rodsteen først at have ladet forhverve vidner om hvis gods, som skulle være ført fra Restrup og til Nandrupgård, som nu om tvistes, og ikke Palle Rodsteen, ej heller Laurids Jensen, Ove Jacobsen og deres medbrødre for sidste vidner, jomfru Helvig om samme gods har ladet forhverve, har fanget nogen varsel eller kald, da finder vi efter sådan lejlighed fornævnte sidste vidner, nu stævnet er, såvel som fornævnte bænkebrev, som ikke til tinge er vidnet, eller varsel for givet, magtesløs at være.

(341)

** var skikket Anders Rolandsen, byfoged i Viborg, på den ene og havde stævnet Christen Villadsen, Peder Jepsen og Anders Jepsen, borgere sst, på den anden side for et vidne, de 2/11 1629 til Viborg rådhus forhvervet har, anlangende det Morten Nielsen i Alsted og Niels Jensen i Fulby i Sjælland skal have tagen fornævnte mænd i hånd og takket dem godt for god betaling for al den gæld, de var salig Morten Ibsen Ladefoged, som boede og døde i Viborg, skyldig, som de var rette arvinger til, og hvis breve, de derpå har udgivet, skulle aldeles være død og magtesløs, formener samme vidne ikke ret, efterdi han mener dem at være imod rigtige købebreve, som Anders Rolandsen af dannemænd sig til forhandlet har, på nogen broder og søsterlodder i arv efter salig Morten Ibsen, og fremlagde et tingsvidne af Rinds herreds ting 6/8 1627, indeholdende Christen Nielsen i Kallestrup med flere at have vidnet, at Jens Svenningsen i Ørnbøl i Vendsyssel, Kirsten Svenningsdatter og Bodil Svenningsdatter i Hvilsum, Anne Mikkelsdatter i Kallestrup, Svenning Tomasen i Banstrup, Anne Nielsdatter i Brøndum og Tomas Tomasen i Hvam, alle disse personer er alle søskendebørn til Morten Ibsen, som døde i Viborg, og ikke nogen nærmere arvinger er efter ham levende, der de vidste. item fremlagde Espen Sørensen og Søren Pallesen i Hvilsum deres forseglet brev, dateret Ålborg 15/7 1627, indeholder dem at have solgt til Anders Rolandsen al den arvelod, dem var tilfalden efter deres hustruers salig søskendebarn Morten Ibsen: så og efterdi det befindes, Christen Nielsen i Kallestrup, Keld Christensen i Støttrup og deres medfølgere, som først har vidnet, det Jens Svenningsen, Kirsten Svenningsdatter, Bodil Svenningsdatter og Anne Mikkelsdatter, Svenning Tomasen, Anne Nielsdatter og Tomas Tomasen alle at skulle være Morten Ibsens søskendebørn og arvinger, såvel som ikke heller Jens Svenningsen og hans medarvinger, ikke for Niels Christensen i Skanderup og hans medfølgeres vidne, ej heller de kvitteringer, til rådhuset gjort er, har fanget nogen varsel, så de kunne vidst dertil at svare, da finder vi efter sådan lejlighed samme Niels Christensen og hans medbrødres vidne, så og fornævnte to rådstue vidner, efter fornævnte kvittering, ingen magt at have, og efterdi Peder Jepsens forhvervede vidne ikke fremlægges, bør den i lige måde ingen magt at have, indtil den fremkommer.

(344)

** var skikket velb Jørgen Skeel til Sostrup, KM befalingsmand på Vestervig, hans visse bud Christen Ibsen, ridefoged sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Niels Pedersen i Revs for en uendelig dom, han 28/8 nærværende år her til landstinget forhvervet har, anlangende tre vidnesbyrd, som på Revs herreds ting 30/1 sidst forleden vidnet har, indeholdende at Mads Christensen i Revs skal have betalt Niels Pedersen alt sammen for den dagløn, han for ham skal have arbejdet og gjort, og Niels Pedersen da på tinge at have stået til vedermåls ting og ej deres vidne på fersk fod benægtet, og dog vidnesbyrdene enhver til deres 3 mark er fældet bleven og fogdens dom magtesløs, indtil hvem der har i at sige: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, fornævnte tre personers faldsmål og nu er udredt, da bør samme dom ikke længere magt at have eller komme dem på deres fælding til forhindring, og efterdi Niels Madsen og hans medbrødre selv har lagt deres vidne i tvivl, at de ikke vidste, om Niels Pedersen var stedt til Mads Christensen eller ej, eller hvad han skulle give ham for sin arbejde, de andre tre vidnesbyrd befindes vildige, Mads Christensens egen hustru og sønner, og i så måder deres husbond og far til vilje at have vidnet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner på begge sider så nøjagtig, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være, og fornævnte vidne og dom, som ikke er fremlagt, magtesløs at være, indtil de fremkommer.

(345)

** var skikket Laurids Jensen i Nees på den ene og havde stævnet Søren Nielsen sst på den anden side for et vidne, han til Sønderherreds ting i Mors forleden år forhvervet har, havde og stævnet Terkild Pedersen, Christen Suur og Mikkel Pedersen i Nees med flere deres medbrødre for en vidne, de til fornævnte herredsting samme år vidnet har, anlangende nogen ord og mundheld, som Laurids Jensen skulle have haft på Karby kirkegård til Søren Nielsen, hvilke ord han benægter sig ikke at have haft, og mener samme vidne bør magtesløs at blive: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet efter Laurids Nielsens ord og mundheld, som han ikke er bestendig eller fra sig bebrevet eller for tingsdom indgået, og straks tingsvidne efter taget, men han dem med højeste ed benægter, såvel som og Søren Nielsen erklæret, det han ikke ved ham andet end en ærlig dannemand at påsige, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller fornævnte dom og dele, derpå funderet, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være, og dernæst nu her for retten blev Laurids Jensen og Søren Nielsen med sammenlagte hænder venlig forligt, så samme deres trætte dermed aldeles skal være nederlagt.

(346)

** var skikket Laurids Jensen i Nees på den ene og havde stævnet Terkild Pedersen sst på den anden side for et vidne, han lader sig af berømme, han til Sønderherreds ting i Mors 1629 forhvervet har, i dis midlertid fjenderne var landet mægtige, i lige måde havde stævnet Niels Jensen i Kærgård, Peder Madsen i Karby og deres medbrødre for et vidne, de til Sønderherreds ting fornævnte år vidnet har, anlangende nogen ord og mundheld, Laurids Jensen skulle have haft til Terkild Pedersen, hvilke ord Laurids Jensen ved Gud og sin sjæls salighed hårdelig benægter sig ikke at have haft, hvorfor Laurids Jensen formener, samme deres vidne bør magtesløs at blive: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet efter Laurids Jensens ord og mundheld, som han ikke er bestendig, fra sig bebrevet eller for tingsdom indgået, og straks tingsvidne efter taget, men han dem med højeste ed benægter, såvel som og bemeldte personer erklæret, det han ikke ved med dem andet end som ærlig dannemænd at påsige, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller den dom og dele, derefter funderet er, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(348)

** var skikket Jens Lauridsen, Viborg bys forrige kæmner, på borgmester og råds vegne på den ene og havde stævnet Niels Nielsen Væver, Villum Væver med flere borgere og indvånere i Viborg og Dorte Poulsdatter sst på den anden side for et vidne, de 10/5 sidst forleden til Viborg byting vidnet har, Bodil Skrædderkone der sst til befrielse såvel som og hendes to døtre anlangende, hvorledes de dem i denne forleden ufredstid skal have skikket og forholdt, hvilke vidne skal være en part imod de sandfærdige vidner, som til Viborg rådhus 2/12 1629 og 26/4 1630 på hende og hendes døtre vidnet er, hvilke vidner Jens Lauridsen formener ikke så lovlig, nøjagtig eller sandfærdig at være, at de bør nogen magt at have: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have eller komme fornævnte vidnesbyrd på deres fælding til forhindring, og efterdi Ib Snedker, Christen Rasmussen og deres medfølgere ikke udtrykkelig har vidnet om nogen gjort gerning, dem at have seet Bodil Pedersdatter eller hendes døtre haft nogen legemlig omgængelse med fornævnte krigsfolk, eller nogen synlig kundskab om nogen utugtigheds bedrift, da kunne vi ikke kende samme vidner så noksom, at de bør at komme Bodil Pedersdatter eller hendes døtre på deres navn og gode rygte til nogen forhindring, men efter Mikkel Jespersen, Niels Nielsen og deres medfølgere alene har vidnet, at de ikke har seet, fornemmet eller ved andet med hende eller hendes døtre end det som ærligt er, og intet derimod fremlægges, hvormed kan bevises dem andet med Bodil Pedersdatter og hendes døtre at være bevidst, ved vi efter slig lejlighed ikke den deres vidne at imod sige eller magtesløs dømme.

(353)

6/11 1630.

** var skikket velb ---- til Keldgård, befalingsmand på Ålborg slot, hans visse bud Jens Svenningsen i Skræm og havde hid kaldt sandemænd af Han herred, for Laurids Hjulmand, som boede i Skærm, hans bane at udlede, som skulle være ihjel slagen og død funden på Skræm mark 25/9 sidst forleden, og nu fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Han herreds ting, 18/10 nærværende år udgivet, indeholdende Laurids Christensen i Skræm at have vidnet, at på lørdag sidst forleden, da var tre uger, da gik han med sin plov på Skræm mark, og da kom Laurids Hjulmand i Skræm og en karl af Vendsyssel, som lod sig kalde Laurids Jensen i Bredmose, mod ham, og der de kom til ploven, kom Laurids Jensen og Laurids Hjulmand i trætte om gæld, Laurids Hjulmand var Laurids Jensen skyldig på en hest og bøsse, han havde bekommet af ham, og da slog Laurids Jensen Laurids Hjulmand omkuld med en plovstav: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Laurids Jensen at være Laurids Hjulmands bane, ham at have ihjel slagen, og derfor svor ham fra hans fred, eftersom de sagde dem selv sandhed derom at have udspurgt og forfaret.

(1)

15/1 1631.

** var skikket Anders ---- på mor Anne Andersdatters vegne ---- : så og efterdi recessen formelder, ingen udedisk menneske eller nogen anden, som forvunden er for nogen uærlig sag, tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder, skal stå til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder, i hvad de vil sige eller vidne på nogen, og befindes Niels Lauridsen, som samme bekendelse gjort har, at have været en udedisk menneske, som for sine misgerninger er heden rettet, og ikke samme bekendelse med nøjagtige vidnesbyrd bekræftes, da finder vi efter sådan lejlighed, samme bekendelse, så vidt den Anne Andersdatter vedkommer, magtesløs at være og ikke komme hende på hendes gode rygte og navn til forhindring i nogen måder.

(2)

** var skikket Peder Lauridsen på Læsø på hans hustru Johanne Albretsdatters vegne hans visse bud Jens Christensen i Viborg på den ene og havde stævnet Jens Tomasen, foged på Læsø, på den anden side for en misdæder, ved navn Niels Lauridsen Galt, som for sine misgerninger er heden rettet, hans bekendelse, han til Læsø birketing forhvervet har 26/11 sidst forleden, hvori bemeldte misdæder har udlagt Johanne Albretsdatter at have været i råd og gerning med ham i trolddoms bedrift, hvilke hans ord og påsagden Johanne Albretsdatter hårdeligen benægter sig deri uskyldig og ubrødig at være: så og efterdi recessen formelder, ingen udedisk menneske eller nogen anden, som forvunden er for nogen uærlig sag, tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder, skal stå til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder, i hvad de ville sige eller vidne på nogen, og befindes Niels Lauridsen Galt, som samme bekendelse gjort har, at have været en udedisk menneske, som for sine misgerninger er heden rettet, og ikke samme bekendelse med nøjagtige vidnesbyrd bekræftes, da finder vi efter sådan lejlighed, samme bekendelse, så vidt den Johanne Albretsdatter vedkommer, magtesløs at være og ikke komme hende på hendes gode rygte og navn til forhindring i nogen måder.

** var skikket Joen Vinter på Læsø på hans hustru Maren Lauridsdatters vegne hans visse bud Jens Christensen i Viborg på den ene og havde stævnet Jens Tomasen, foged på Læsø, på den anden side for en bekendelse, han til Læsø birketing 26/11 sidst forleden forhvervet har, efter en misdæder ved navn Niels Lauridsens ord og mundheld, som for sine misgerninger er brændt og heden rettet, i hvilke hans bekendelse han har udlagt Maren Lauridsdatter at have været i trolddoms bedrift med ham, hvilke ord og påsagden Maren Lauridsdatter hårdelig benægter, sig i sådanne kunster aldeles uskyldig at være: så og efterdi recessen formelder, ingen udedisk menneske eller nogen anden, som forvunden er for nogen uærlig sag, tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder, skal stå til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder, i hvad de vil sige eller vidne på nogen, og befindes Niels Lauridsen Galt, som samme bekendelse gjort har, at have været en udedisk menneske, som for sine misgerninger er heden rettet, og ikke samme bekendelse med nøjagtige vidnesbyrd bekræftes, men med stokkenævn bevises, Maren Lauridsdatter sig ærligen at have skikket og forholdt, da finder vi efter sådan lejlighed, samme bekendelse, så vidt den Maren Lauridsdatter vedkommer, magtesløs at være og ikke komme hende på hendes gode rygte og navn til forhindring i nogen måder.

(3)

** var skikket velb Erik Juel til Hundsbæk på den ene og havde stævnet Peder Madsen i Flade, Niels Mikkelsen med flere på den anden side for syn, de til Nørherreds ting 14/9 sidst forleden afhjemlet har, anlangende noget jord, liggende til de huse, som stod på Ullerup mark ved Bjørnvad, uanseet at der ikke for samme vidne skal være givet lovlig varsel, efterdi velb Niels Vind er udenlands, såvel som gården til en ---- er forpagtet: så og efterdi Niels Vind og jomfru Margrete Vind ikke befindes at holde hus, dug eller disk på Ullerupgård, men den at være forpagtet, og de dog alene der for samme synsvidne er givet varsel, og ikke der for lovlig kaldt, som det sig burde, da finder vi efter sådan lejlighed samme synsvidne magtesløs at være.

(4)

** var skikket Søren Pedersen i ---- hans visse bud Villum Christensen i Snarup med en opsættelse her af landstinget sidst forleden, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Peder Mikkelsen i Plet, birkefoged til Vrejlev birketing for en dom, han 13/10 dømt har, anlangende om gældssager efter en optegnelse at Søren Pedersen skulle være salig Anders Ousen skyldig, hvilke optegnelse og gæld Søren Pedersen hårdelig ved højeste helgens ed benægter: og efterdi det befindes sagen tilforn at have været hid stævnet, og sagen da tid efter anden over seks uger til i dag er optagen, og ikke Laurids Poulsen eller Peder Mikkelsen nu er mødt eller nogen på deres vegne med samme dom at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være.

(5)

** var skikket Søren Jensen i Nørgård i Skisby, Peder Lauridsen sst med flere på deres egne og
sankt olufs sognemænds vegne deres visse bud Villum Christensen i Snarup på den ene og havde stævnet Tomas Udsen den anden side ---- han til Vennebjerg herreds ting ---- forleden år på hans husbond velb Ulrik ---- hans vegne forhvervet har, anlangende sankt olufs sognemænd skulle yde fornævnte år 1629, og den ene dom i sin beslutning lyder, det fornævnte mænd at bevise fornævnte tiende at være ydet efter ordinantsen og KM kommissariers påbydelse eller derfor at lide tiltale, uanseet det er med tingsvidne bevist, som i dommen er indført, at en part af sognemændene skal have ydet deres tiende til kirken af hvis de avlede og det ydede på kærve i Bøgsted, og den anden dom lyder i sin mening, fornævnte sognemænd at tage to uvildige mænd, tiende imellem dem at ligne: så og efterdi vi befinder, herredsfogden 16/8 både at have tildømt sognemændene at tage to lægdsmænd, tienden at lægge, og for skadegæld at stande til rette, såvel som samme dag tilfinder dem tienden at udgive eller lide tiltale, ---- Christen Eskesen og selv tilstår, nogen af sognemændene tiende i kærve at have ydet på Bøgsted, og intet derom i dommen er exeperet, men lyder på samtlige sognemænd, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme to domme, ej heller fornævnte lægdsvidne og dele, derefter gangen er, så noksom, at de bør nogen magt at have.

(8)

** var skikket Hans Lauridsen, borger i Nykøbing, på den ene og havde stævnet Maren Pedersdatter, som tilforn har tjent Hans Lauridsen, på den anden side for en vidne, hun til Nykøbing byting 8/5 sidst forleden vidnet har, at Hans Lauridsen skal være hendes barnefar, uanseet at hun tilforn i hendes barnenød har beskyldt Hans Lauridsens tjenestedreng, Niels Knudsen, for hendes rette barnefar, som er med tingsvidne at bevise, såvel som Niels Knudsen også ved dåben, der hendes barn blev kristnet, er beskyldt, som med præstens kundskab er at bevise, formenende hendes første beskyldning, som hun gjort har i hendes barnenød, sandfærdig at være: så og efterdi Maren Pedersdatter til tinge ved hendes ed har udlagt Hans Lauridsen for hendes barnefar at være, som loven hende tillader, hun og samme hendes beskyldning her i dag for retten med højeste ed og oprakt finger har været bestendig og ham for hendes barnefar sigtet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme hendes beskyldning og sigtelse, ej heller den dom, derefter dømt er, at sige eller magtesløs dømme, førend Hans Lauridsen sig derimod efter loven forværger, som det sig bør.

(10)

** var skikket velb Malte Sehested til Rydhave hans visse bud Knud Tomasen, ridefoged sst, på den ene og havde stævnet Jens Jensen i Melholt, Peder Nielsen i Ulsted med flere på den anden side for et vidne, de til Kær herreds ting 12/10 sidst forleden vidnet har, anlangende en jern kakkelovn, var Malte Sehesteds, som skal være ført til Simon Lauridsen i Klitgård, med mere af hans gods, og i deres vidne de vidner, nogen af kejserens folk skal have ført samme kakkelovn fra Klitgård igen: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd udførlig har vidnet, det fornævnte soldater tog samme kakkelovn og førte den bort fra Klitgård, som tilforn fra Sæby var did ført, og intet derimod fremlægges eller bevislig gøres, Simon Lauridsen samme kakkelovn at have forvendt eller sig til nytte beholden, ikke heller endnu at findes i hans havende værge, og herredsfogden fordi ikke har vidst at tildømme ham, samme kakkelovn til stede at forskaffe eller betale, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne, ej heller den fornævnte dom, derpå funderet er, at sige eller magtesløs dømme.

(12)

** var skikket velb Mogens Høg til Kærgårdsholm, KM befalingsmand på Lund, hans visse bud Laurids Jensen i ---- på den ene og havde stævnet Glob Sørensen, borger i Nykøbing, på den anden side for en uendelig dom, han med vrang undervisning her til landstinget 23/10 sidst forleden forhvervet har, og to domme, den ene uendelig og den anden endelig, som Mogens Høg har ladet forhverve til Jegind birketing 3/9 sidst forleden, bemeldende i sin mening at Glob Sørensen skal være tildømt at sætte loven og vissing for hvis værgemål, han skal være i for salig Mads Andersens børn, eller det fra sig igen at levere, så det kan komme de fattige faderløse og moderløse børn til fremtarv, hvilke domme Mogens Høg formener ikke så lovlig at være stævnet og kaldt derfor, som det sig bør: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi samme birketings domme ikke er endelige, bør de at være, som de udømt var, og til birketing igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør, men efterdi den anden birketings dom ikke fremlægges, finder vi den magtesløs at være, indtil den fremkommer.

** var skikket Christen Jepsen, boende i Tøving i Mors, på den ene og havde stævnet Jens Christensen, tjenende på Ullerup, og Christen Christensen, boende i Ovtrup, på den anden side for et vidne, de til Nørherreds ting i Mors 31/8 sidst forleden vidnet har, anlangende at det er dem fuld vitterligt, at Christen Jepsen og hans to sønner, Jens Christensen og Peder Christensen, høstet det havre vesten digen på det jord, som Niels Madsen, forrige plovmand til Ullerup, tilforn i brugelighed haft har, og Christen Jepsen førte det bort, hvilke vidne Christen Jepsen formener ikke så lovlig og ret at være vidnet, idet at de ikke udtrykkelig i samme deres vidne har forklaret, selv i egne personer at have seet det, men alene vidner, at det er dem vitterligt: så og efterdi Christen Christensen og Jens Christensen udførlig har vidnet, det Christen Jepsen og hans sønner høstet samme havre, og Christen Jepsen førte det bort af åstederne imellem 2/8 og 3/8 om natten forleden, og intet derimod fremlægges, men bevises ham for samme gerning at være voldsvoren, og efter han sagen har aftinget, for samme lovmål løsladt, så han i så måder gerningen vedgået, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme.

(13)

** var skikket velb Mogens Kås til Frøstrup, KM befalingsmand i Dueholm kloster, hans visse bud Keld Nielsen, skriver der sst, med en opsættelse her af landstinget 4/12 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Christen Jepsen i Tøving og hans søn Peder Christensen sst for en benægtelse, de med vidnesbyrd til Nørherreds ting i Mors 10/8 nu sidst forleden gjort har, anlangende at de aldrig har ført korn af den jord, som Niels Madsen, som boede ved byvadet, har haft i brugelighed, og Christen Jepsen dog for samme gerning 21/9 sidst forleden til fornævnte ting er bleven ransvoren og siden for samme sag hos velb Erik Juel skal have aftinget, og mener Mogens Kås, det samme benægtelse vidne ikke så lovlig og ret at være gjort, at det bør nogen magt at have: så og efterdi Christen Christensen og Jens Christensen udtrykkelig har vidnet, det Christen Jepsen og hans søn høstet samme havre, og Christen Jepsen førte det bort af åstederne, hvilke deres vidne her i dag er ved magt dømt, efter den lejlighed den dom medfører, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme benægtelse vidne så noksom, at den imod fornævnte vidne bør nogen magt at have.

(15)

** var skikket Peder Christensen i Risum Elkær på den ene og havde stævnet Peder Andersen i fornævnte elkær, Jep Jensen i Kærgård i Selde og Jens Christensen i Selde på den anden side for et vidne, de til Åsted birketing vidnet har 17/12 sidst forleden, anlangende en sølvstob, som Peder Christensen skulle have med været og afkøbt mester Henrik for 8 rigsdaler, uanseet Peder Christensen tilforn har standet på fornævnte ting med hans oprakte finger og helgens ed, benægtet sig aldrig at have købt nogen stobe af mester Henrik, ej heller har lovet ham nogen pending for nogen sølvstob: da efter flere ord dem imellem var, voldgav de samme deres tvistige sag på to dannemænd, mester Henrik Nielsen på sin side til betroet Anders Nielsen i Risumgård, og Peder Christensen tilnævnte Anders Nielsen i Elkær, hvilke to dannemænd skal forsamles her i Viborg på tirsdag føret kommende, og da have fuldmagt mester Henrik Nielsen og Peder Christensen om samme deres trætte til endelig ende at imellem sige, og hvis de deri gørende eller sigende vorder skal stande for fulde, og af parterne upåtalt i alle måder, og alle hvis vidner, domme og breve, i sagen gangen er, ingen videre til hinder eller skade at komme i nogen måde.

(16)

** var skikket Søren Rasmussen, borger og indvåner i Ålborg, på den ene og havde stævnet Mads Lauridsen Thybo, Oluf Krag og Christen Nielsen, borgere der sst, på den anden side for et vidne, de med Jens Sørensen, skriver og rådmand der sst, 21/11 1629 til Ålborg byting vidnet har, formeldende de 14/12 fornævnte år skulle have været med Jens Skriver i sin gård næst hos sig, som Søren Rasmussen tilforn iboede, og hans børn da boede i, og da der at skal have synet og seet en sønderhuggen og spoleret kiste, og da Jens Skriver skal have tilspurgt Johanne Sørensdatter, om det ikke var samme kiste, om hvilken hendes far, Søren Rasmussen, trætter med ham om, hvortil hun skulle have svaret ja, det var den samme kiste, hvilke vidne Søren Rasmussen formener ikke så rigtig at være, som det sig bør eller at komme ham til hinder eller skade, efterdi Johanne Sørensdatter de ord i et hus at skulle have haft, som fornævnte mænd siden til tinge efter vidnet har, og ikke heller at være sket i hendes myndige alder, efterdi hun ikke var hendes egen værge: da efterdi Mads Lauridsen og hans medbrødre har vidnet om de ord, Johanne Sørensdatter til dem skulle haft, som hun ikke er bestendig eller for tingsdom indganget, og tingsvidne efter taget, men hun dem højlig benægter, tilmed ikke heller Johanne Sørensdatter for samme vidne at være givet nogen varsel, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(19)

** var skikket Jens Sørensen, borger og rådmand i Ålborg, hans visse bud Daniel Jensen sst med en opsættelse her af landstinget 6/11 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Anders Nielsen i Vodskov og Christen Rasmussen i Visse for et vidne, de til Kær herreds ting 12/1 sidst forleden med Søren Rasmussen i Ålborg vidnet har, i sin mening at de skulle have været i Ålborg, noget før kejserens folk kom her til byen, og da skulle de have seet, at Jens Sørensen med sine folk skulle have tagen en kiste med ---- fra Søren Rasmussen, hvilke vidne Jens Sørensen formener usanddru at være vidnet og ikke være nævnt hvad dag eller tid, når det skulle være sket, ikke heller skal være vidnet på fersk fod, men skal være et sankevidne, vidnet på tredje år efter samme gerning skulle være sket: da efter flere ord dem imellem var, og efterdi vi befinder borgmester og råd i Ålborg deres dom efter vidnerne at have dømt og udgivet, og denne deres dom ikke er stævnet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på samme vidne at dømme, førend den og stævnes og kaldes, og da gå om hvis ret er.

(20)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, på en af KM tjenere, ved navn Jens Christensen Hvid i Bostrup, hans vegne hans visse bud Peder Nielsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Mads Knudsen, borger i Viborg, på den anden side for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme her til landstinget for nogen kort tid siden at skal have forhvervet, hvori skal være magtesløs dømt nogen vidner, som Jens Christensen Hvid til Skive byting forhvervet har, anlangende at Christen Madsen, som der boede og døde i Ingstrup, skulle have været så forarmet, at han ikke havde at betale det ringeste af sin gæld med, der han ved døden er afgangen, og at hans efterlevende hustru og børn derefter lod veder og afsige arv og gæld efter ham, hvilke uendelige dom Knud Gyldenstjerne formener med vrang undervisning og uden stævning at være: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have.

(21)

** var skikket velb fru Karen Sehested til Åstrup hendes visse bud Laurids Pedersen i Søgård på den ene og havde stævnet Laurids Poulsen i Assels, herredsfoged i Sønderherred i Mors, på den anden side for en dom, han 11/10 sidst forleden, imellem Laurids Olufsen i Visby og hendes tjener Peder Knudsen i Redsted, på den anden side, og i samme dom tildømt Peder Knudsen at betale Laurids Olufsen 3 tønder rug og en kost og en fjerding, eller Laurids Olufsen at have indvisning i Peder Knudsens bo og løsøre inden 15 dage, hvilken dom fru Karen Sehested formener, Laurids Poulsen uret at have dømt, idet han har tildømt hendes tjener at udgive kost og tæring uden al årsag eller bevis: så og efterdi herredsfogden har tilfunden Peder Knudsen 3 tønder rug at betale efter landstings doms indhold, eller derfor at gøres udlæg i hans gods efter forordningen, da ved vi ikke hans dom deri at imod sige, men den punkt anlangende kost og tæring, som Laurids Olufsen har afstanden, deri bør dommen Peder Knudsen ikke at komme til forhindring.

(22)

** var skikket Anders Andersen i Ajstrup hans visse bud Anders Jensen i ---- på den ene og havde stævnet Anders Kjærulf i vester Halne på den anden side for en dele, han 16/11 sidst forleden over Anders Andersen forhvervet har, anlangende en tønde rug, en tønde havre og to rigsdaler, han til Anders Kjærulf skulle pligtig være, uanseet Anders Kjærulf skal være Anders Andersen meget mere skyldig: så og efterdi Anders Andersen for ting og dom har sig til forpligtet samme penge og korn til Anders Kjærulf at betale inden sankt mikkelsdag, derefter kommer, eller at lide dele uden undskyldning, og ikke bevises ham samme gæld at have erlagt, så han fordi efter hans egen forpligt er delt bleven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke Anders Andersen af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(23)

** var skikket velb Christen Høg til Todbøl på den ene og havde stævnet Staffen Nielsen og Erik Nielsen, borgmestre i Thisted, Niels Tordsen, Peder Nielsen Griis, Peder Nielsen Klostergård med flere rådmænd sst på den anden side for en dom, de til Thisted rådstue 22/11 næst forleden dømt og afsagt har, anlangende en skælds stævning og beskyldning, som Rasmus Brock, borger i Thisted, skal have Christen Høg påskrevet og i rette båret til Hundborg herreds ting 19/10 1629, formeldende at Christen Høg skal have i rette båren nogen usandfærdige og uærlige sendebreve og stuesedler imod ham, og ham dermed på beråbt: så og efterdi Christen Høg for borgmester og råd har indstævnet Rasmus Brock, for han skulle beskyldt ham, det han skulle have i rette båret imod ham nogen usandfærdige og uærlige sendebreve og stuesedler, og samme sendebreve og sedler ikke befindes for borgmester og råd at have været i rette lagt eller i deres dom inddraget, og de dog sagen for sin tilbørlig dommer har indfunden, da finder vi efter sådan lejlighed denne deres dom, som den udømt var, og hvem på skader, da sagen for borgmester og råd at indkalde, og breve in originali at fremlægges, og derom at dømme hvis ret er.

(25)

** var skikket velb Palle Rodsteen til Lundsgård hans visse bud Peder Nielsen i Årup med en opsættelse her af landstinget 20/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Peder Jensen og Anne Keldsdatter, Anne Pedersdatter og Christen Pedersen i Thisted for fire vidner, de til Thisted rådhus og Hindborg ting 30/11 forleden vidnet har, hvilke vidnesbyrd han formener sig ikke lovlig varsel for bekommet har, og ikke heller så sandfærdig og nøjagtig at være, at de kan være Rasmus Brocks hjemmel til hvis gods, han af Restrup bekommet har: da efter sådan lejlighed og efterdi samme fremlagte vidner og varsels hjemmel er imod hverandre, og bemeldte vidner ikke er stævnet, ved vi ikke i sagen at dømme, førend bemeldte vidner på begge siden lovlig stævnes, og da gå om hvis ret er.

(26)

** var skikket velb Just Høg til Gjorslev, Danmarks riges råd for det kongelige adelige akademi Sorø og KM befalingsmand i Børglum kloster, på sin tjener Christen Jensen i Kalum hans vegne hans visse bud Tomas Brun, skriver på Børglum kloster, på den ene og havde stævnet Oluf Pedersen i Røgelhede på den anden side for en dom, han til Jerslev herreds ting 3/7 sidst forleden over bemeldte sin tjener forhvervet har, formeldende Christen Jensen da at være tildømt at holde og efterkomme sin kontrakt, som samme dag findes læst og påskrevet og i dommen indført, som Christen Jensen med salig afgangne Christen Mikkelsen i Serridslev til Knud Tomasen, ridefoged til Sæbygård, på hans husbond velb Malte Sehested til Rydhave hans vegne skulle have gjort, som formelder at to mænd skulle have dem på menige Serridslev sognemænds vegne til forpligtet årlig, så længe den gode mand Malte Sehested vil, at de må levere kirkeværgerne i Serridslev sogn kirkens anpart korntiende af fornævnte sogn, dem der foruden, hvis korntiende til kirken er anlangende, at årligen give den gode mand 20 tønder byg og det levere i Sæbygård eller i Ålborg: så og efterdi for os i rette lægges Christen Jensen og hans medbrødres forseglet kontrakt og forpligt, hvori de samtlig har forpligtet dem at forskaffe Malte Sehested kirkeværgerne i Serridslev sogn deres kvittants på kirkens anpart korntiende otte dage for fastelavn hvert år i det seneste, og der foruden at give Malte Sehested hvert år 20 tønder byg, hvilken kontrakt og forpligt Christen Jensen ikke vil vide for falsk, hans signet imod hans vilje der for at være kommen, og herredsfogden efter samme forpligt har tildømt Christen Jensen sin anpart af samme korn for 1629 at betale, eller derfor at gøres indvisning og udlæg i hans bo efter forordningen, såvel som og om kirkeværgernes bevis tilfunden ham sin forpligt at holde, og ikke bevises det at være efterkommet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme forpligt, Christen Jensen anlangende, og den dom, derefter dømt er, at sige eller magtesløs dømme, og ikke heller ham for den dele, han derefter i kommen er, at befri, førend han retter for sig, som det sig bør.

(29)

** var skikket velb Reinhold Heidersdorff til Rugballegård, KM befalingsmand på Sejlstrup, hans visse bud Anders Pedersen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Hans Lauridsen i Gunderup, herredsfoged i Børglum herred, på den anden side for en dom, han til Børglum herreds ting 14/12 sidst forleden dømt har, og i samme hans dom har kvit dømt Furreby sognemænd og Vejby sognemænd for KM såvel som kirkens anpart korntiende af fornævnte sogne for forgangen år 1629 efter to tingsvidner, som Furreby sognemænd og Vejby sognemænd har ladet forhverve til Børglum birketing 26/11 sidst forleden, som Niels Madsen i Vejby, Christen Nielsen med flere sst at have vidnet, det år 1629 var Furreby og Vejby sognemænd så forarmede, at de ikke kunne give deres husbond skyld og landgilde og ikke heller kirken eller KM deres rettighed efter KM kommissariers laksering: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder længere, indtil sagen for herredsfogden igen blev indstævnet, da hvem på skader, da indkalde sig sagen for herredsfogden igen, og ham endelig at dømme, og efterdi fornævnte vidner ikke fremlægges, bør de ingen magt at have, indtil de fremkommer.

(31)

** var skikket velb Reinhold Heidersdorff til Rugballegård, KM befalingsmand på Sejlstrup, hans visse bud Anders Pedersen, ridefoged sst, på den ene og havde stævnet Peder Mikkelsen i Plet, birkefoged til Vrejlevkloster birketing, på den anden side for en dom, han til fornævnte ting 14/12 sidst forleden dømt har, og i samme sin dom kvit dømt velb Niels Lange til Rønnovsholm halvparten af KM korntiende af Hæstrup sogn for år 1629 imod KM kommissariers forordning efter to tingsvidner, formeldende at Søren Lauridsen i Årup og hans medbrødre at have vidnet, at imidlertid kejserens folk var landet mægtig, er en part af Hæstrup sognemænd med hustru og børn bort jaget fra hus og hjem, og derover er bleven så forarmede, at de ikke kunne udgive deres tiende, skyld eller landgilde: så og efterdi befindes de to vidnesbyrd, Søren Lauridsen og Søren Nielsen, alene for samme vidne at være stævnet, og ikke deres medbrødre vidnesmænd, som med dem vidnet har, da ved vi ikke i sagen at dømme, førend vidnesbyrdene samtlig lovlig stævnes og kaldes, og da gå om hvis ret er.

(32)

** var skikket Hans von der Hude, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Villads Pedersen Kræmmer, borger sst, på den anden side, for at eftersom han er forordnet at dømme imellem Hans von der Hude på den ene og borgmester og rådmænd såvel som menige borgerskabet i Viborg på den anden side, om de ikke burde hver sin anpart at erlægge Hans von der Hude hvis vin han i forleden ufredstid til obersten, som her i byen kommanderede, har måttet lade udtappe, som med underskrevne regnskaber skal være med at bevise, hvilken punkt Villads Pedersen har på sluttet sig ikke deri at kunne kende, men indstillet den for sin overdommer: så og efterdi Villads Kræmmers dom ikke er endelig, finder vi den at være som udømt var, og sagen til bytinget igen at komme, og svoren dommer, når det for ham lovlig indstævnes, deri at dømme og adskille, som det sig bør.

(35)

29/1 1631.

** var skikket velb Hans Rantzau til ---- hans visse bud Peder Hansen af Kiel på den ene og havde stævnet velb Henrik von der Wisch til Glasow på den anden side for 4000 rigsdaler hovedstol efter hans udgivne brevs indhold, som han har lovet og godsagt for velb Anders Friis, og fornævnte penge ikke til rette tid at skal være forrentet, ej heller hovedstolen afbetalt, hvorfor Hans Rantzau har været forårsaget at hænde dom over Henrik von der Wisch til Resen birketing derfor, og birkefogden da at have tildømt ham sin udgivne brev at holde og efterkomme, eller derfor at have indvisning: så og efterdi for os i rette lægges Anders Friises to udgivne hovedbreve, han til Hans Rantzau på 4000 rigsdaler med sin rente og skadegæld udgivet har, og Henrik von der Wisch som en tro forlover og egenskyldner, alle for én og én for alle, med ham har forseglet og underskrevet, og ikke bevises samme hovedsumma med des rente og skadegæld at være erlagt og betalt, så Henrik von der Wisch som egenskyldner derfor nu kræves, Gregers Hvid på Henrik von der Wisches vegne og tilstår gælden rigtig at være og tilbyder derfor udlæg, sagen og til Resen birketing har været indkaldt, og endelig dom der er gangen, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Henrik von der Wisch som en egenskyldner efter hans brevs formelding jo er pligtig samme summa penge med sin rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Gunde Lange til Bregning, befalingsmand på Koldinghus, og Christoffer Friis til Astrup, som Peder Hansen på Hans Rantzaus vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle, og med birkefogden drage til Krabbesholm gård og gods, som Gregers Hvid efter Adolph Philip von der Wisches bevilling tilbyder, og der udæske og gøre Hans Rantzau udlæg for fornævnte fordret summa penge med des rente og interesse, det rigtigen og for en billig værd taksere og imod fornævnte fordret summa likvidere, sker den der ikke fyldest, da Hans Rantzau i andet Henrik von der Wisches jordegods eller løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(37)

** var skikket velb Johan Rantzau til Estvadgård hans visse bud Hans Kall, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget 4/12, lydende ham da at have stævnet Peder Christoffersen, borgmester i Skive, for en vidne, han til Skive byting 19/2 1627 forhvervet har, anlangende nogle ord, som hans tjener, Jens Jepsen i Nørkær, skulle have haft på Skive byting om noget gæld, som kunne findes efter Gravers Clemendsen, som døde i Skive, uanseet Johan Rantzau har købt af Mads Jepsen Lund, da borger i Holstebro, halvparten af al den arv og løsøre efter salig Gravers Clemendsen, hvilke arv og løsøre Mads Jepsen Lund har købt af Anders Jepsen, boende på Toft i Hee sogn, og ikke Johan Rantzau for samme vidne skal være stævnet: da efterdi det befindes, fornævnte vidne tilforn at have været hid stævnet, og sagen da i 6 uger, efter Peder Christoffersens skrivelse, til i dag er optagen, og ikke Peder Christoffersen eller nogen anden nu er mødt, samme vidne at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(38)

** var skikket Anders Simonsen i Vammen på den ene og havde stævnet Jens Andersen på ---- på den anden side for en dom, han på Nørlyng herreds ting sidst forleden forhvervet har, anlangende nogen gæld og rug, som han skulle være tildømt, at Jens Andersen skulle have udlæg hos ham inden 15 dage, og samme dom skal lyde videre og mere, end som han hende skyldig skulle være: så og efterdi Verner Parsbergs underskrevne brev for herredsfogden, såvel som her for os, er bleven i rette lagt, hvoraf forfares Anders Simonsen samme korn og penge til fru Karen Lange at være skyldig, og ikke bevises ham det at have ydet og klar gjort, så herredsfogden fordi har tildømt ham det at afbetale, eller derfor at gøres udlæg i hans gods efter KM forordning, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den hans dom at sige eller magtesløs dømme.

** var skikket velb Hans Dyre til Strøm hans visse bud Jens Simonsen, borger i Thisted, på den ene og havde stævnet velb jomfru Helvig Kås til Nandrup på den anden side for 800 specie daler, som hun Hans Dyre skyldig er, efter hendes igen givne kontrakts indhold, og eftersom han har været forårsaget hende at søge til hendes værneting for samme hendes summa pending, og har fogden hende tildømt samme sin underskrevne kontrakt at holde og efterkomme eller også at have indvisning i hendes gods og løsøre: da efterdi for os i rette lægges Hans Dyres og jomfru Helvig Kåses underskrevne kontrakt om samme ---- hold, hvorpå jomfru Helvig Kås skulle reste til Hans Dyre 100 rigsdaler, og ikke med kvittants bevises, dem at være erlagt og betalt, sagen og til herredsting har været indstævnet, og endelig dom der er udgangen, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end jomfru Helvig Kås jo pligtig er samme fordret rest til Hans Dyre at betale, og fordi tilfinder velb Tomas Kås til Ørndrup og Mogens Høg til Kærgårdsholm, som Jens Simonsen på Hans Dyres vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for jomfru Helvig Kåses gård, og der udæske og gøre Hans Dyre udlæg af hendes løsøre, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordret summa med des interesse likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Hans Dyre i anden jomfru Helvig Kåses løsøre eller jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg og betaling for sin gæld, efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(40)

** var skikket velb Jørgen Lykke til Fjellemose med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Christensen i Haverslev, herredsfoged i Han herred, for en dom han 30/7 1627 inden Han herreds ting dømt har, imellem velb Falk Gøye på den ene og Jørgen Lykke på den anden side, anlangende om Starupgård, i Gørding herred liggende, som afgangne Falk Gøye til Skærsø har solgt afgangne Frands Pohl efter hans skødes formelding, sub dato Skærsø 9/3 1590, hvilke Christen Christensens dom Jørgen Lykke formener at være imod loven, recessen og Falk Gøyes egen tilpligtelse. (fortsættes på blad 45)

(41)

** (fortsat fra ikke bevaret blad) og fremlagde efterskrevne fortegnelse på hvis gods, Niels Hansen Kræmmer, min formynder, har ladet vurdere, ham til vilje sket er, datum Ålborg 14/9 1631: så og efterdi Niels Hansen til Ålborg rådhus har sig til forpligtet Jacob Johansen sin patrimonium og matrimonium at betale, og derhos for obligeret sig ikke at være mægtig sin gård, han iboer, eller anden gods at afhænde, førend han blev kontenteret, og der det ikke sket er, har byfogden tildømt Niels Hansen med rede penge at betale eller derfor at have indvisning i hans bohave, gods og løsøre, og vurderingsmændene dog hans hovedejendom har forbi gangen, endog Jacob Johansen for byfogden og vurderingsmændene derom har protesteret, og på andre underskedelige steder gjort udlæg efter Niels Hansens egen visning, som Jacob Johansen benægter sig ikke at have bevilget, samme vurdering og af Niels Hansen selv er forhvervet og ikke af Jacob Johansen, som er sagsøger, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vurdering og udlæg så lovlig gjort, at den bør nogen magt at have, og derhos nu her for retten blev Niels Hansen og Jacob Johansen så forligt og fordragen, det Jacob Johansen efter hans indlæg skal beholde hvis ham er tilvurderet for 1866 daler, og det for sit eget nyde og efterfølge, og den øvrige rest, nemlig 1200 daler, har Niels Hansen lovet og sig til forpligtet til tre terminer Jacob Johansen i hans hus i Ålborg med rede penge og des rente at skal betale, som er til sankt mauritii dag 1632 400 daler, og til mauritii 1633 400 daler med des rente, og den sidste rest, som er 400 daler, til snapsting dernæst efter med sin rente at erlægge, og for samme pending har Niels Hansen ham til forvisning sat den gård og ejendom i Ålborg, han nu selv påboer, med al sin rettighed, og ikke være mægtig den til andre at afhænde, førend Jacob Johansen til fulde samme penge bliver betalt, men dersom Niels Hansen heri findes forsømmelig, så Jacob Johansen ikke til hver termin bliver erlagt, som forskrevet står, skal han have fuldmagt straks samme gård at må annamme og beholde, indtil han samme penge med sin rente med rede pendinge bliver betalt, og af Niels Hansen skadesløs holden i alle måder.

(45)

** (fortsat fra blad 40): så og efterdi Jørgen Lykke for herredsfogden alene har indstævnet Falk Gøye til Bratskov for Starupgård i Gørding herred, hans far Falk Gøye til Skærsø skal have solgt salig Frands Pohl, hvilke gård Jørgen Lykkes salig far havde lovlig skøde og adkomst på, og formente det Falk Gøye til Bratskov burde at bevise med adkomst, hans far at være berettiget samme gård at afhænde, og salig Erik Lykke derfor at have bekommet vederlag, eller og Falk Gøye til Bratskov pligtig at betale Jørgen Lykke samme gård og des årlig afgift, endog befindes salig Falk Gøye til Skærsø, der han ved døden er afgangen, at have haft flere arvinger end Falk Gøye, nemlig salig Eske Bille på hans hustrus vegne, så Falk Gøye til Bratskov fordi ikke ene til samme sag kunne være berettiget at svare, og fogden fordi ikke har vidst i sagen at dømme, førend salig Eske Billes arvinger der til bliver kaldt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke den hans dom at imod sige.

(47)

** var skikket velb Jørgen Lykke til Fjellemose med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet velb Falk Gøye Falksen til Bratskov, anlangende at eftersom til hans værneting Han herreds ting skal have ladet forhverve dom, sub dato 11/11 1626, af Christen Christensen i Haverslev, herredsfoged i Han herred, for 700 rigsdaler med sin rente og anden skadegæld og interesse, hvilken dom Jørgen Lykke formener efter rigens rets formelding her til landstinget at hænde endelig dom på: da efterdi for os i rette lægges Falk Gøyes forseglet og underskrevne brev, som han til Jørgen Lykke på 700 daler med sin rente udgivet har, og ikke med kvittants bevises, dem fuldkommelig at være betalt, Falk Gøye og i sin skriftlig forsæt erbyder hvis han med rette kan blive ham skyldig, er han overbødig uden al trætte at kontentere, efter gode mænds sigelse, befindes og sagen til herredsting at have været indstævnet, og endelig dom der gangen er, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Falk Gøye jo er pligtig resten af samme summa penge med sin rente og interesse til Jørgen Lykke at betale, og fordi tilfinder velb Niels Lange til Tjered og Jørgen Orning til Skårupgård, som Jørgen Lykke dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Falk Gøyes gård, og der udæske og gøre Jørgen Lykke udlæg af Falk Gøyes løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod den fordrede rest med des rente og interesse likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Jørgen Lykke i anden Falk Gøyes løsøre og gods, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de selv vil ansvare og være bekendt.

(49)

** var skikket Morten Borthus, borger og indvåner i Ålborg, hans visse bud Anders Clemendsen på den ene og havde stævnet Christen Madsen, borger sst, på den anden side, anlangende en rådhus dom, han for nogen rum tid siden på Ålborg rådhus over Morten Borthus forhvervet har, bemeldende på en summa pending, som han siger, Morten Borthus skulle være ham skyldig, hvilke gæld Morten Borthus har tilbudt Christen Madsen at ville erlægge og betale med adskillige varer på Ålborg byting 18/11 sidst forleden år 1630: så og efterdi borgmester og råds dom indeholder, Morten Borthus selv for retten at have tilstået, det han Christen Madsen samme summa i rede penge skyldig er, og to uendelige domme tilforn til rådhuset har været udgangen, og ikke bevises Morten Borthus rede penge eller andre varer at have til stede ført, hvormed han Christen Madsen for samme summa nøjagtig ville kontentere, så borgmester og råd fordi tredje sinde ved deres endelige dom har tilkendt Morten Borthus samme summa penge til Christen Madsen inden 15 dage at erlægge og afbetale med rede penge, som han annammet har, eller siden derfor at have indvisning og vurdering i hans bohave, bedste gods og løsøre efter KM forordning, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme borgmester og råds dom at sige eller magtesløs dømme.

(51)

** var skikket Mads Knudsen, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Jens Jensen i Glattrup, Svend Jensen, borger i Skive, med flere på den anden side for et vidne, de til Skive byting 22/10 vidnet har, anlangende at der intet skal være befunden efter salig Christen Madsen, som boede og døde i Ingstrup, disligeste arv og gæld efter ham skulle være afsagt, hvilke deres vidne Mads Knudsen formener ikke på fersk fod at være forhvervet, men på en død mand og langsommelig tid og mange år efter sligt skulle være sket, uanseet Mads Knudsen kunne bevise, at ---- hans farbror, Mikkel Madsen, som en værge på den tid, burde samme gods og fædrene arv at have annammet: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd udførlig har vidnet dem en part at have været i Christen Madsens bo efter hans dødelige afgang og fordret deres gæld, og intet der da fandtes efter ham, hvormed hans gæld kunne aflægges og betales, enten løsøre eller andet, hvilke deres vidne med afsigelses vidne bestyrkes, arv og gæld efter Christen Madsen at være afsagt og forsvoren, og ikke Mads Knudsen derimod beviser, efter salig Christen Madsen at være befunden løsøre eller anden gode, hvormed af hans bo kunne gøres udlæg til samme børnepenge, ikke heller det Mikkel Madsen noget ---- samme børnepenge under sin værgemål skulle fanget eller annammet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme.

(52)

** var skikket velb Claus Då til Ravnstrup, KM befalingsmand på Dragsholm, hans visse bud Staffen Nielsen i Brøndum med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Mads Knudsen, borger i Viborg, for to domme, han til Hindborg herreds ting stakket siden forhvervet har, anlangende to hans tjenere, ved navn Staffen Nielsen i Brønderup og Anne Nielsdatter sst, skulle betale Mads Knudsen og hans søster Maren Knudsdatter en summa pending, som Mads Knudsen i hans stævning beretter, at han vil have af Staffen Nielsen og Anne Nielsdatter i Brønderup for hvis arv, deres salig mor Maren Jensdatter i Brønderup har arvet efter hendes salig søster Anne Jensdatter, som boede i Ingstrup og døde der sst, og ikke det skal bevises, at Staffen Nielsens mor, Maren Jensdatter, har arvet det ringeste efter Mikkel Madsen, som boede i Ingstrup, men hvis arv, hun i Ingstrup har bekommet, er efter hendes salig søster Anne Jensdatter, som boede i Ingstrup: så og efterdi herredsfogden i samme to uendelige såvel som en endelig dom har tildømt Staffen Nielsen såvel som hans søster Anne Nielsdatter at svare Mads Knudsen og hans søster Maren Knudsdatter til deres fædrene og mødrene arv og gode, eller derfor at have udlæg i deres gods, endog Mads Knudsens moder endnu er i levende live, så fordi ingen mødrene arv efter hende er falden, ikke heller bevises Staffen Nielsen og hans søster nogen af deres fædrene gods til dem at have annammet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme domme så noksom, at de bør nogen magt at have eller komme Staffen Nielsen eller hans søster til nogen forhindring.

(54)

** var skikket velb Christoffer Pogwisch til Hagen hans visse bud Peder Hansen af Kiel på den ene og havde stævnet velb Henrik von der Wisch til Glasow på den anden side for 2000 rigsdaler hovedstol, som han har lovet og godsagt for velb Anders Friis, og fornævnte pending ikke til rette tid at skal være forrentet, ej heller hovedstolen afbetalt efter hans brevs indhold, hvorfor Christoffer Pogwisch har været forårsaget at hænde dom over Henrik von der Wisch til Resen birketing, og birkefogden da at have tildømt ham sin udgivne brev at holde og efterkomme, eller og derfor at have indvisning: så og efterdi for os i rette lægges Anders Friises udgivne brev, han til Christoffer Pogwisch udgivet har, og Henrik von der Wisch som en tro forlover og egenskyldner, alle for én og én for alle, med ham har forseglet og underskrevet, og ikke bevises samme hovedsumma med sin rente og interesse at være erlagt og betalt, så Henrik von der Wisch som en egenskyldner derfor nu kræves, Gregers Hvid på Henrik von der Wisches vegne og tilstår gælden rigtig at være og tilbyder derfor at gøre udlæg, sagen og til Resen birketing har været indstævnet, og endelig dom der er gangen, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Henrik von der Wisch som en egenskyldner, efter hans brevs formelding, jo er pligtig samme summa penge med sin rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Gunde Lange til Bregning, befalingsmand på Koldinghus, og Christoffer Friis til Astrup, som Peder Hansen på Christoffer Pogwisches vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med birkefogden drage til Krabbesholms gård og gods, som Gregers Hvid efter Adolph Philip von der Wisches bevilling tilbyder, og der udæske og gøre Christoffer Pogwisch udlæg for samme fordret summa penge med des rente og interesse, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordret summa likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Christoffer Pogwisch i anden Henrik von der Wisches gods og løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(55)

** var skikket velb Joakim Rantzau til Putlos hans visse bud Peder Hansen af Kiel på den ene og havde stævnet velb Henrik von der Wisch til Glasow på den anden side for 3000 rigsdaler hovedstol, som han har lovet og godsagt for velb Anders Friis, og fornævnte penge ikke til rette tid skal være forrentet, ej heller hovedstolen afbetalt efter hans brevs indhold, hvorfor Joakim Rantzau har været forårsaget at hænde dom over Henrik von der Wisch til Resen birketing, og birkefogden da at have tildømt ham sin udgivne brev at holde og efterkomme, eller og derfor at have indvisning: da efterdi for os i rette lægges Anders Friises hovedbrev, han til Joakim Rantzau på 3000 rigsdaler udgivet har, og Henrik von der Wisch som en tro forlover og egenskyldner, alle for én og én for alle, med ham har forseglet og underskrevet, og ikke bevises samme hovedsumma med sin rente og interesse at være erlagt og betalt, så Henrik von der Wisch som en egenskyldner derfor nu kræves, Gregers Hvid på Henrik von der Wisches vegne og tilstår gælden rigtig at være og tilbyder derfor at gøre udlæg, sagen og til Resen birketing har været indstævnet, og endelig dom der er gangen, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Henrik von der Wisch som en egenskyldner efter hans brevs formelding jo er pligtig samme summa penge med sin rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Gunde Lange til Bregning, befalingsmand på Koldinghus, og Christoffer Friis til Astrup, som Peder Hansen på Joakim Rantzaus vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med birkefogden drage til Krabbesholms gård og gods, som Gregers Hvid efter Adolph Philip von der Wisches bevilling tilbyder, og der udæske og gøre Joakim Rantzau udlæg for samme fordret summa pending med dis rente og interesse, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordret summa likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Joakim Rantzau i andet Henrik von der Wisches gods eller løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(57)

** var skikket velb fru Eybe Pogwisch, salig Hans Pogwisches efterleverske, til ---- hendes visse bud Peder Hansen af Kiel på den ene og havde stævnet velb Henrik von der Wisch til Glasow på den anden side for 7000 rigsdaler hovedstol, som han efter hans udgivne brevs indhold har lovet og godsagt til hende for velb Anders Friis, og fornævnte summa penge ikke til rette tid skal være forrentet, ej heller hovedstolen afbetalt efter hans brevs indhold, hvorfor fru Eybe Pogwisch har været forårsaget at hænde dom over Henrik von der Wisch til Resen birketing, og birkefogden da at have tildømt ham sin udgivne brev at holde og efterkomme, eller og derfor at have indvisning: da efterdi for os i rette lægges Anders Friises hovedbrev, han til fru Eybe Pogwisch på 7000 rigsdaler udgivet har, og Henrik von der Wisch som en tro forlover og egenskyldner, alle for én og én for alle, med ham har forseglet og underskrevet, og ikke bevises samme hovedsumma med sin rente og interesse at være erlagt og betalt, så Henrik von der Wisch som en egenskyldner derfor nu kræves, Gregers Hvid på Henrik von der Wisches vegne og tilstår gælden rigtig at være og tilbyder derfor at gøre udlæg, sagen og til Resen birketing har været indstævnet, og endelig dom der er gangen, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Henrik von der Wisch som en egenskyldner efter hans brevs formelding jo er pligtig samme summa penge med sin rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Gunde Lange til Bregning, befalingsmand på Koldinghus, og Christoffer Friis til Astrup, som Peder Hansen på fru Eybe Pogwisches vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med birkefogden drage til Krabbesholms gård og gods, som Gregers Hvid efter Adolph Philip von der Wisches bevilling tilbyder, og der udæske og gøre fru Eybe Pogwisch udlæg for samme fordret summa penge med des rente og interesse, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordret summa likvidere, sker dem der ikke fyldest, da fru Eybe Pogwisch i andet Henrik von der Wisches gods eller løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(59)

** var skikket velb Brede Rantzau til ---- hans visse bud Peder Hansen af Kiel på den ene og havde stævnet velb Henrik von der Wisch til Glasow på den anden side for 4000 rigsdaler hovedstol efter hans udgivne brevs indhold, som han har lovet og godsagt for velb Anders Friis, og fornævnte penge ikke til rette tid skal være forrentet, ej heller hovedstolen afbetalt efter hans brevs indhold, hvorfor Brede Rantzau har været forårsaget at hænde dom over Henrik von der Wisch til Resen birketing, og birkefogden da at have tildømt ham sin udgivne brev at holde og efterkomme, eller og derfor at have indvisning: da efterdi for os i rette lægges Anders Friises hovedbrev, han til Brede Rantzau på 4000 rigsdaler udgivet har, og Henrik von der Wisch som en tro forlover og egenskyldner, alle for én og én for alle, med ham har forseglet og underskrevet, og ikke bevises samme hovedsumma med sin rente og interesse at være erlagt og betalt, så Henrik von der Wisch som en egenskyldner derfor nu kræves, Gregers Hvid på Henrik von der Wisches vegne og tilstår gælden rigtig at være og tilbyder derfor at gøre udlæg, sagen og til Resen birketing har været indstævnet, og endelig dom der er gangen, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Henrik von der Wisch som en egenskyldner efter hans brevs formelding jo er pligtig samme summa penge med sin rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Gunde Lange til Bregning, befalingsmand på Koldinghus, og Christoffer Friis til Astrup, som Peder Hansen på Brede Rantzaus vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med birkefogden drage til Krabbesholms gård og gods, som Gregers Hvid efter Adolph Philip von der Wisches bevilling tilbyder, og der udæske og gøre Brede Rantzau udlæg for samme fordret summa penge med des rente og interesse, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordret summa likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Brede Rantzau i andet Henrik von der Wisches gods eller løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(61)

** var skikket velb Otte von Buchwald til Musfeld hans visse bud Peder Hansen af Kiel på den ene og havde stævnet velb Henrik von der Wisch til Glasow på den anden side for 2400 rigsdaler hovedstol efter hans udgivne brevs indhold, som han har lovet og godsagt for velb Anders Friis, og forskrevne pending ikke til rette tid at være forrentet, hvorfor Otte von Buchwald har været forårsaget at hænde dom over Henrik von der Wisch til Resen birketing derfor, og birkefogden da at have tildømt ham sin udgivne brev at holde og efterkomme, eller og derfor at have indvisning: da efterdi for os i rette lægges Anders Friises hovedbrev, han til Otte von Buchwald på 2500 rigsdaler udgivet har, og Henrik von der Wisch som en tro forlover og egenskyldner, alle for én og én for alle, med ham har forseglet og underskrevet, og ikke bevises samme hovedsumma med sin rente og interesse at være erlagt og betalt, så Henrik von der Wisch som en egenskyldner derfor nu kræves, Gregers Hvid på Henrik von der Wisches vegne og tilstår gælden rigtig at være og tilbyder derfor at gøre udlæg, sagen og til Resen birketing har været indstævnet, og endelig dom der er gangen, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Henrik von der Wisch som en egenskyldner efter hans brevs formelding jo er pligtig samme summa penge med sin rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Gunde Lange til Bregning, befalingsmand på Koldinghus, og Christoffer Friis til Astrup, som Peder Hansen på Otte von Buchwalds vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med birkefogden drage til Krabbesholms gård og gods, som Gregers Hvid efter Adolph Philip von der Wisches bevilling tilbyder, og der udæske og gøre Otte von Buchwald udlæg for samme fordret summa penge med des rente og interesse, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordret summa likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Otte von Buchwald i andet Henrik von der Wisches gods og løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(62)

** var skikket velb Henrik von der Wisch, til Eutin wohnhaft, hans visse bud Peder Hansen af Kiel på den ene og havde stævnet velb Henrik von der Wisch til Glasow på den anden side for 1000 rigsdaler hovedstol, han efter hans udgivne brevs indhold er ham skyldig bleven, og fornævnte summa penge ikke til rette tid skal være forrentet, ej heller hovedstolen afbetalt, som det sig burde, efter hans brevs indhold, hvorfor Peder Hansen på Henrik von der Wisch har været forårsaget at hænde dom over Henrik von der Wisch til Resen birketing, og birkefogden da at have tildømt ham samme sin udgivne brev at holde og efterkomme, eller og derfor at have indvisning: så og efterdi for os i rette lægges Henrik von der Wisch til Glasow hans forseglet og underskrevne brev, han til Henrik von der Wisch til Eutin på 1000 daler med sin rente udgivet har, og ikke bevises samme hovedsumma med sin rente og interesse at være erlagt og betalt, Gregers Hvid på Henrik von der Wisch til Glasow hans vegne og tilstår gælden rigtig at være og tilbyder derfor at gøre udlæg, sagen og til Resen birketing har været indstævnet, og endelig dom der er gangen, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Henrik von der Wisch til Glasow jo er pligtig samme summa penge med sin rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Gunde Lange til Bregning, befalingsmand på Koldinghus, og Christoffer Friis til Astrup, som Peder Hansen på Henrik von der Wisch til Eutin hans vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med birkefogden drage til Krabbesholms gård og gods, som Gregers Hvid efter Adolph Philip von der Wisches bevilling tilbyder, og der udæske og gøre Henrik von der Wisch til Eutin udlæg for samme fordrede summa pending med des rente og interesse, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordret summa likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Henrik von der Wisch til Eutin i andet Henrik von der Wisches gods og løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(64)

** var skikket velb Ditlev Rantzau til Klønitz hans visse bud Peder Hansen af Kiel på den ene og havde stævnet velb Henrik von der Wisch til Glasow på den anden side for 2000 rigsdaler hovedstol, som han efter brevens indhold er bleven hans salig mor fru Anne Rantzau skyldig, og fornævnte pending ikke til rette tid han skal have forrentet, ej heller hovedsummen afbetalt efter hans brevs indhold, hvorfor Ditlev Rantzau har været forårsaget at hænde dom over Henrik von der Wisch til Resen birketing, og birkefogden da at have tildømt ham sin udgivne brev at holde og efterkomme, eller og derfor at have indvisning: da efterdi for os i rette lægges Henrik von der Wisches forseglet og underskrevne brev, som han til fru Anne Rantzau udgivet har, og ikke bevises samme hovedsumma med sin rente og interesse at være erlagt og betalt, men Gregers Hvid på Henrik von der Wisches vegne tilstår gælden rigtig at være og tilbyder derfor at gøre udlæg, sagen og til Resen birketing har været indstævnet, og endelig dom der er gangen, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Henrik von der Wisch jo er pligtig samme summa penge med sin rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Gunde Lange til Bregning, befalingsmand på Koldinghus, og Christoffer Friis til Astrup, som Peder Hansen på Ditlev Rantzau hans vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med birkefogden drage til Krabbesholms gård og gods, som Gregers Hvid efter Adolph Philip von der Wisches bevilling tilbyder, og der udæske og gøre Ditlev Rantzau udlæg for samme fordret summa pending med dis rente og interesse, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordret summa likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Ditlev Rantzau i andet Henrik von der Wisches gods eller løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(65)

** var skikket velb Christian Pentz til Warlitz, KM guvernør i Glückstadt, hans visse gud Peder Hansen af Kiel på den ene og havde stævnet velb Henrik von der Wisch til Glasow for 5000 rigsdaler hovedstol, som hans salig afgangne far velb Markus Pentz for ham til adskillige adelspersoner har lovet og godsagt efter breves indhold, og fornævnte penge ikke til rette tid skal have forrentet, ikke heller hovedstolen afbetalt efter hans breves indhold, hvorfor Christian Pentz har været forårsaget at hænde dom over Henrik von der Wisch til Resen birketing derfor, og birkefogden da at have tildømt ham sine udgivne breve at holde og efterkomme eller og derfor at have indvisning: da og efterdi for os i rette lægges Henrik von der Wisches udgivne, indløste pergaments hovedbrev, som han til Johan Blockert, fru Eybe Jacob Rantzaus og fru Margrete Rantzau udgivet har, og salig Markus Rantzau har været forlover for, såvel som og Henrik von der Wisches forskrivning, det Christian Pentz for samme 4000 daler efter samme løfte skulle annamme betaling i hans gods, og ikke bevises samme hovedsumma med sin rente at være erlagt og betalt, men Gregers Hvid på Henrik von der Wisches vegne tilstår gælden rigtig at være og tilbyder derfor at gøre udlæg, sagen og til Resen birketing har været indstævnet, og endelig dom der er gangen, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Henrik von der Wisch jo er pligtig samme fordret summa med sin rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Gunde Lange til Bregning, befalingsmand på Koldinghus, og Christoffer Friis til Astrup, som Peder Hansen på Christian Pentzes vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med birkefogden drage til Krabbesholms gård og gods, som Gregers Hvid efter Adolph Philip von der Wisches bevilling tilbyder, og der udæske og gøre Christian Pentz udlæg for fornævnte fordret summa penge med des rente og interesse, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordret summa likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Christian Pentz i andet Henrik von der Wisches gods og løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(69)

** var skikket Tomas Eggertsen, borger i Kiel, hans visse bud Peder Hansen på den ene og havde stævnet velb Henrik von der Wisch til Glasow på den anden side for 3240 rigsdaler hovedstol efter hans udgivne brevs indhold, og fornævnte pending ikke til rette tid skal være forrentet, ej heller hovedstolen afbetalt efter hans brevs indhold, hvorfor Tomas Eggertsen har været forårsaget at hænde dom over Henrik von der Wisch til Resen birketing, og birkefogden da at have tildømt sin udgivne brev at holde og efterkomme eller og derfor at have indvisning: da efterdi for os i rette lægges Henrik von der Wisches udgivne brev, hvori han bepligter sig 3240 rigsdaler med sin rente og interesse at betale, hvilke summa med sin efterstandende rente og skadegæld Jørgen Wesseling til Tomas Eggertsen har opdragen, som sin egen gæld at fordre og mane, og ikke bevises samme summa med sin rente og interesse at være erlagt og betalt, men Gregers Hvid på Henrik von der Wisches vegne tilstår gælden rigtig at være og tilbyder derfor at gøre udlæg, sagen og til Resen birketing har været indstævnet, og endelig dom der er gangen, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Henrik von der Wisch jo er pligtig samme 3240 daler med sin efterstandende rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Hartvig Bille til Damsgård og Hans Skade til Rolsegård, som Peder Hansen på Tomas Eggertsens vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med herredsfogden drage til Skærsø gård og gods, som Gregers Hvid efter Adolph Philip von der Wisches bevilling tilbyder, og der udæske og gøre Tomas Eggertsen udlæg for fornævnte fordret summa penge med des rente og interesse, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod fordret summa likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Tomas Eggertsen i anden Henrik von der Wisches gods og løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(71)

12/2 1631.

** var skikket Oluf Væver, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Christen Olufsen Kjær på den anden side for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme her til landstinget at have ladet forhverve, anlangende over en bytings dom, som til Viborg byting skal have været forhvervet, imellem Oluf Væver og Christen Olufsen, formener samme uendelige landstings dom med vrang undervisning at være forhvervet og ikke endelig at lyde, hvorfor han formener samme uendelige landstings dom bør magtesløs at være, og fornævnte bytings dom lovlig og ret at være dømt: så og efterdi fornævnte landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi bemeldte bytings dom ikke er endelig, finder vi den at være som udømt var, og sagen til bytinget igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(72)

** var skikket Peder Andersen i Risum Elkær på den ene og havde stævnet Jens Simonsen i Lund på den anden side for et herredstings dom, han lader sig af berømme, han til Harre herreds ting 16/12 1630 skal lade forhverve, formeldende samme dom det herredsfogden Peder Christensen i Kalum skal have tildømt Peder Andersen at betale Jens Simonsen i Lund to bistokke efter nogen vidnesfolks vidne, at de hos var og så 5 år siden, det Jens Simonsen skal have fået Peder Andersen to bistokke til halvs, efter hvilket vidne herredsfogden skal have alene funderet hans dom, uanseet fornævnte to vidnesfolk usandfærdigen skal have vidnet: så og efterdi Simon Olufsen og hans medfølgere ikke har vidnet på fersk fod, men nogle år efter samme bier skulle være Peder Andersen til fælles og begge deres nytte og tarv antvortet, og ikke bevises Peder Andersen nogen af samme bier til sin nytte, efter fjenderne var bort dragen, at have beholdt, men han bevislig gører samme bier, som han med Jens Simonsen skulle haft til halvs, af kejserens folk at være ødelagt og forkommet, såvel som og bevises, det Peder Andersen siden har købt og sig til forhandlet hvis bier, han nu har i værge, og dertil har hjemmel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Simon Olufsen og hans medbrødres vidne, ej heller den dom, derpå funderet er, så nøjagtig, at de bør at komme Peder Andersen, på nogen videre krav for samme Jens Simonsens bier, til hinder eller skade i nogen måde.

(74)

** var skikket velb Hans Skram til Sjelle skovgård på den ene og havde stævnet velb Niels Arenfeldt til Ullerupgård på den anden side for 1200 enkende rigsdaler hovedstol med sin rente, han ham efter rigtige breve og beskrivninger skyldig er, som for rum tid siden skulle være erlagt og betalt, og dog ikke er sket, Hans Skram til stor skade, og fordi har været forårsaget ham til sit værneting at søge, og fogden sst til Hillerslev herredsting har Niels Arenfeldt tildømt Hans Skram at betale efter doms lydelse, hvilken dom Hans Skram formener lovlig og ret at være, og at den her til landsting bør at konfirmeres: da efterdi for os i rette lægges Hans Dyres udgivne brev, som Niels Arenfeldt som en tro forlover og egenskyldner med ham har forseglet og underskrevet, såvel som og Hans Dyres brev på 200 daler, som Niels Arenfeldt i sin skrivelse tilstår sig at være tilfalden at betale, og Niels Arenfeldt i sin opbud gælden vedgår og tilbyder derfor at ville gøre udlæg, sagen og til herredsting har været indkaldt, og endelig dom der gangen er, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Niels Arenfeldt jo er pligtig samme summa penge med sin rente og interesse til Hans Skram at betale, og fordi tilfinder velb Christen Høg til Todbøl og Mogens Kås til Lyngholm, som Hans Skram dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med herredsfogden drage til Niels Arenfeldts bolig, og der udæske og gøre Hans Skram udlæg af hans løsøre, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordret summa med des rente og interesse likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Hans Skram i bemeldte opbudne gods, så vidt det kan tilstrække, og om det ikke sig forstrækker, i andet Niels Arenfeldts løsøre eller gods, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(76)

** var skikket Laurids Brun, borger i Viborg, og havde stævnet Peder Villadsen i Løvel og Søren Christensen sst på den anden side for et vidne, de til Vorde birketing 19/11 sidst forleden vidnet har, at halvanden uge førend fjenderne kom her i landet, skulle Laurids Brun være kommen i Christen Nielsens gård i Løvel og afkøbt ham en ko og lovet ham derfor betaling, uanseet Laurids Brun sig højligen benægter sig aldrig nogen køer af ham at have købt eller bekommet, samme vidne ikke heller på fersk fod er forhvervet: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd selv har lagt deres vidne i tvivl og ikke endelig vidnet, den ikke heller med Laurids Bruns brev bekræftes, man han det højligen her i dag for retten har benægtet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller fornævnte bytings dom, derpå funderet er, så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(77)

** var skikket Peder Hansen, borger i Viborg, på velb fru Thale Kås, salig Johan Anreps, til Grønkær hendes og hendes børns vegne og fremlagde hendes underskrevne tilkendegivelse så lydende, eftersom arv og gæld efter min salig husbond over graven er bleven afsagt, da er jeg gerne begærende, at kreditorerne måtte indkomme i boen med det første, og der måtte navngives to gode mænd efter forordningen, som kan likvidere godset og gælden, og jeg kan bekomme udlæg for min arvegods, som solgt er, med andet hvis jeg kan have at fordre, dateret 12/2 1631 Thale Kås. derhos fremlagde Peder Hansen på fru Thale Kåses vegne efterskrevne hendes jordebog samt fortegnelse på løsøre, hvorefter Peder Hansen på fru Thale Kåses ---- vegne var begærende, at Johan Anreps efterladende gods og bo måtte af to gode mænd takseres og til kreditorerne likvideres: hvorfor vi tilfinder velb Mogens Kås til Frøstrup, befalingsmand på Dueholm kloster, og Mogens Høg til Kærgårdsholm, befalingsmand på Lund, salig Johan Anreps kreditorer med førdeligste og ved sjette ugers dag i hans efterladende bo for dem at lade citere, og de hans efterladende gods og løsøre at taksere og imellem kreditorerne og dem, der til lovlig kan være berettiget, likvidere og skifte, så enhver sin kvota deri bekommer, og dersom nogen af fornævnte gode mænd for lovlig forfald ikke kan være til stede, da den, som møder, en anden vederhæftig god mand i den sted til sig at tage, at dermed kan blive forrettet, som vedbør, efter KM forordning, og som de vil ansvare og være bekendt.

(80)

** var skikket velb Verner Parsberg til Lynderupgård på den ene og havde stævnet velb Iver Lykke Eriksen på den anden side, for eftersom han en rum tid og mange år forleden til brugelig underpant har udsat og forskreven til Verner Parsberg Eskær hovedgård med tilliggende bøndergårde og jordegods for en stor summa og adskillige poser pendinge, han for ham formedelst adskillige løfter og panteforskrivelser har udlagt og lidt skade for, som tilsammen beløber sig i en summa, 3230 rigsdaler in specie, og formener Verner Parsberg, at såfremt Eskær hovedgård og jordegods ikke bliver ham eller han arvinger igen fraløst inden år og dag, at det da siden bør at følge ham og hans arvinger for ejendom efter KM forordning: så og efterdi for os i rette lægges Iver Lykkes udgivne pantebrev, som han til Verner Parsberg på Eskær hovedgård med des tilliggende gods udgivet har, efter pantebrevs formelding, hvilke pantebrev af KM og Danmarks riges råd er konfirmeret og stadfæstet, det og med gode mænds taksering og likvidation efter KM befaling bevises, førnævnte gård og gods imod Verner Parsbergs udlæg at være likvideret og ikke kan sig til den ganske summa forstrække, her og ikke for os bevises Verner Parsberg sin udlagde summa at være kontenteret, så han fordi har været forårsaget at hænde dom på samme gård og gods for ejendom, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Eskær hovedgård og gods, efter Iver Lykkes pantebrevs indhold, jo bør Verner Parsberg og hans arvinger for ejendom at efterfølge, med mindre det ham inden år og dag efter KM forordning bliver fraløst.

(83)

12/3 1631.

** var skikket Jens Knudsen, borger i Nykøbing, på den ene og havde stævnet Oluf Jensen Find, borger sst, på den anden side for en dele, han lader sig af berømme, han til Nykøbing byting 12/2 sidst forleden over ham forhvervet har, anlangende 10 rigsdaler efter pantebrevs og doms lydelse, så og skadegæld, og Jens Knudsen dis midlertid har haft stævnet fornævnte pantebrev for højere dommer, formenende derfor Oluf Jensen Find uret dermed at have gjort, og ikke samme dele at komme Jens Knudsen til nogen forhindring eller skade og bør magtesløs at blive, med flere ord dem derom imellem var: da efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi nu her i dag annammet Oluf Find af Jens Knudsen de 10 rigsdaler, som allerede efter pantebrev forfalden er, og dermed afstod den bytings dom og dele, han over Jens Knudsen for samme 10 daler forhvervet har, så det fordi ikke skal komme Jens Knudsen til videre forhindring.

(84)

** var skikket Jens Andersen i vester Torup på den ene og havde stævnet Mikkel Bertelsen sst på den anden side for nogen uendelige domme, han skal have eller ladet forhverve til Viborg landsting nogen tid forleden over et vidne, som Jens Andersen ved sin fuldmægtig har ladet forhverve til Hannæs ting 1/5 næst forleden, anlangende det Palle Nielsen i Torup og Christen Roed sst har vidnet, at Mikkel Bertelsen tog Jens Andersen i hånd og lovet at betale ham 12 sletdaler og en tønde havre, som Mikkel Bertelsen bekender, han var Jens Haes skyldig, hvilke blev Jens Andersen udlagt ved fogdens fuldmægtig på den gæld, Jens Haes var Jens Andersen skyldig, som han har hos Mikkel Bertelsen at fordre, hvorfor Jens Andersen formener Mikkel Bertelsen fornævnte dom med vrang undervisning at have bekommet: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have.

(85)

** var skikket Erik Olufsen i Skive med en opsættelse her af landsting i dag måned, lydende ham da at have stævnet Oluf Sørensen Smed i Junget, Niels Sørensen i Grettrup med flere for et vidne, de 16/3 1630 på Nørherreds ting sidst forleden vidnet har, anlangende noget korn dem skulle være vitterligt, der lå på en loft i Skoue, som Erik Olufsen skulle tilhøre, og de skulle være i Skoue nærværende hos den første vinter, kejserens folk kom her i landet, og da skulle en hopmands løjtnant, der lå i kvarter i Skoue, befalet Oluf Sørensen, at han skulle oplade ham en lås, som hængte for samme loftsdør, som Erik Olufsens korn da skulle på ligge, og løjtnanten selv skulle have slagen fornævnte lås sønder: så og efterdi Oluf Smed og hans medfølgere udførlig har vidnet, dem at have seet hopmand Fischers løjtnant, som havde kvarter i Skoue, sønder huggede låsen for loften, som Erik Olufsens korn lå, og satte sin egen lås derfor igen, og kornet til sin nytte efter hans vilje brugt og borttagen, og bevises intet korn, enten af Erik Olufsens eller Jacob Pedersens egen, at være bleven i gården igen beholden, der fjenderne er bortdragen, men den enes med den andens ganske forkommet af fjenderne, og intet derimod fremlægges, ikke så at være, ikke heller bevislig gøres Jacob Pedersen noget af Erik Olufsens korn til sin nytte at have forrykket eller beholden, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne ej heller herredsfogdens dom, som der på funderet er, at sige eller magtesløs dømme.

(88)

** var skikket velb Johan Rantzau til Estvadgård hans visse bud Jens Jepsen i Nørkær på den ene og havde stævnet Christen Andersen i Lund på den anden side for en forpligt, han lader sig af berømme, at han skulle til Skive byting af hans tjener Christen Christensen i Lund bekommet, hvorfor Johan Rantzau formener, samme vidne ikke så nøjagtig at være, at den bør nogen magt at have eller komme hans tjener til nogen hinder eller skade i nogen måder, af den årsag at hans tjener den tid at have været delt og lovforvunden, hvorover han formener samme vidne bør magtesløs at være: så og efterdi med delsbrev bevises, Christen Christensen at have været delt og lovforvunden, da han samme kontrakt og forpligt til tinge har indrømmet, og fordi ikke mægtig inden tinge at sysle, eller nogen vidne efter hans ord at udstede, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme kontrakt og forpligt så lovlig forhvervet, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(89)

** var skikket velb fru Karen Sehested til Astrup hendes visse bud Mikkel Bertelsen i Torup på den ene og havde stævnet Jens Andersen i vester Torup på den anden side for en dele, han lader sig af berømme, at han skal have forhvervet til Hannæs ting 26/2 sidst forleden over hendes tjener Mikkel Bertelsen i vester Torup, hvilke dele fru Karen Sehested formener ikke så lovlig at være bevist og forhvervet, som det sig burde: så mødte Jens Andersen og afstod samme dele, og efter sådan lejlighed bør den ikke at komme Mikkel Bertelsen til nogen forhindring.

** var skikket Anne Jensdatter i Hindsels, salig afgangne Peder Nørkærs efterleverske, hr Christen Pedersen i Sahl dem og deres medarvinger deres visse bud Envold Christensen i Trebjerg på den ene og havde stævnet velb Hans Dyre til Strøm i Norge på den anden side for 400 specie daler hovedstol med sin efterstandende og forfaldne rente, efter to Hans Dyres udgivne breves indhold, og eftersom der skal være forhvervet dom til Hillerslev herreds ting, hvori Hans Dyre er tildømt samme summa penge at betale, formener at samme herredstings dom bør ved sin fuldmagt at blive, og bemeldte arvinger at have indvisning ved to gode mænd i det gods i Revs herred, som Jens Sørensen, indvåner i Thisted, dem til Hillerslev herreds ting udlagt har: så og efterdi for os i rette lægges Hans Dyres udgivne brev, som han til Peder Christensen på samme 400 dalers løfte givet har, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, dem at være efterkommet, men Jens Simonsen på Hans Dyres vegne vedgår gælden og derfor at vil gøre udlæg, sagen og til herredsting har været indstævnet, og endelig dom der gangen er, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Hans Dyre jo er pligtig samme penge at betale, og fordi tilfinder velb Mogens Kås til Lyngholm og ---- Rantzau til Estvadgård, som Envold Christensen på Anne Jensdatter og hendes medarvingers vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med herredsfogden drage til fornævnte opbudne gods, og der udæske og gøre Peder Christensens arvinger udlæg af bemeldte gods, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordret summa med des rente og ---- likvidere, sker dem der ikke fyldest, da ---- arvinger i anden Hans Dyres løsøre eller jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så de bekommer fuld udlæg og betaling for samme gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(91)

** var skikket Jens Bertelsen, borgmester i Vejle, hans visse bud Niels Lauridsen sst på den ene og havde stævnet velb Niels Arenfeldt til Ullerupgård på den anden side for 500 enkende rigsdaler in specie, endnu 100 sletdaler, så og 4 ammer vin, ammen 40 rigsdaler, hovedstol med sin efterstandende rente, efter hovedbrevets indhold, og eftersom Niels Arenfeldt er tildømt til Hillerslev herreds ting samme gæld at skal betale, og ham der efter KM forordning ved to gode mænd at have indvisning i Niels Arenfeldts gods og løsøre: så og efterdi for os i rette lægges Niels Arenfeldts udgivne brev, som han til Jens Bertelsen på summa penge og varer udgivet har, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, dem at være efterkommet, men Jens Simonsen på Niels Arenfeldts vegne vedgår gælden, og derfor at ville gøre udlæg, sagen og til herredsting har været indkaldt, og endelig dom der ganget er, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Niels Arenfeldt jo er pligtig samme summa penge og varer at betale, og fordi tilfinder velb Mogens Kås til Lyngholm og Iver Kås til Ulstrup, som Niels Lauridsen på Jens Bertelsens vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med herredsfogden drage til samme opbudne gods, og der udæske og gøre Jens Bertelsen udlæg af bemeldte gods, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordret summa med des rente og interesse likvidere, sker dem da ikke fyldest, da Jens Bertelsen i anden Niels Arenfeldts løsøre eller jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg og betaling for samme gæld, efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(92)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Peder Nielsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Christen Jensen Kræmmer, borger i Viborg, på den anden side, for han har ladet sig vold oversværge til Viborg ---- 3/5 næst forleden for Knud Gyldenstjernes hus, gård og ejendom, Christen Kræmmer bruger og besidder, aldeles imod den gode mands vilje og tilladelse: da efterdi sagen tilforn findes to gange at være hid stævnet, og to uendelige domme udgangen, hvori Christen Jensen Kræmmer efter recessen er tilfunden at fare som andre fredløse mænd, indtil hvem der har i at sige stævner på ny, og findes samme domme påskrevet at være læst og forkyndt, som opskriften derom formelder, så Christen Jensen Kræmmer har haft noksom respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og han dog det ikke gjort har, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse, Christen Jensen Kræmmer efter recessen at fare som andre fredløse mænd.

(93)

** var skikket velb Jørgen Arenfeldt til Vorgård hans visse bud Hans Nielsen i Kirkeskov med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Laurids Eriksen i Bagterp, herredsfoged i Vennebjerg herred, for en dele han til fornævnte herredsting 20/12 forgangen år over en hans tjener, Niels Christensen i ---- for en vedkendelse, Niels Christensen til Horns herreds ting 6/9 sidst forleden år gjort har og vedkendtes i Elling sogn alle de heder og moser, Elling hede, Strandby hede, inden og uden stabel og sten for hans husbond velb Jørgen Arenfeldts fri fællig til Elling, som han er lodsejer til, og ikke den dag, samme dele blev udstedt, for herredsfogden skal være bevist, samme vedkendelse ulovlig eller uretfærdig at være, eller for nogen ubillig årsag at være vedersagt eller magtesløs dømt, mener at herredsfogden ikke burde dele at udstede, undtagen Jørgen Arenfeldt dertil har været lovlig stævnet og kaldt: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da, tid efter anden, i seks uger til i dag at være optagen, og ingen endnu er mødt med samme dele at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dele magtesløs at være.

(94)

** var skikket velb fru Sofie Rostrup til Løjstrup hendes visse bud Anders Clemendsen i Viborg på den ene og havde stævnet velb Niels Arenfeldt til Ullerupgård på den anden side for 500 enkende rigsdaler in specie med sin efterstandende og forfaldne rente, som han til Hillerslev herreds ting tildømt at skal betale, og han derefter efter KM forordning ved to gode mænd at have indvisning i Niels Arenfeldts gods og løsøre: så og efterdi for os i rette lægges Hans Dyres udgivne brev på samme penge, som Niels Arenfeldt tilstår sig at være tilfalden at betale, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, dem at være efterkommet, men Jens Simonsen på Niels Arenfeldts vegne vedgår gælden, og derfor at ville gøre udlæg, sagen og til herredsting har været indkaldt, og endelig dom der ganget er, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Niels Arenfeldt jo er pligtig samme penge at betale, og fordi tilfinder velb Mogens Kås til Lyngholm og Iver Kås til Ulstrup, som Anders Clemendsen på fru Sofie Rostrups vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med herredsfogden drage til samme opbudne gods, og der udæske og gøre fru Sofie Rostrup udlæg af bemeldte gods, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordret summa med des rente og interesse likvidere, sker dem der ikke fyldest, da fru Sofie Rostrup i andet Niels Arenfeldts løsøre eller jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så hun bekommer fuld udlæg og betaling for samme gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(96)

** var skikket velb Niels Lange til Rønnovsholm hans visse bud Villum Christensen i Snarup på den ene og havde stævnet Christen Pedersen i Rønnebjerg på den anden side for en dom, han til Børglum herreds ting 2/11 1630 dømt har, i hvilken dom han har kvit dømt Søren Lauridsen i Lendistved for hvis, han har for ---- af Fuglsig mølle, eftersom han selv en part har vedgået, og ikke han skal bevise, at være nødt af fjenderne, eller har været nogen af de kejserske med ham den tid, han spoleret møllen: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være, som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem derom endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(97)

** var skikket velb Jørgen Arenfeldt til Vorgård hans visse bud Hans Nielsen i Kirkeskov med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Søren Jensen i Tolne, herredsfoged i Horns herred, for en syn, han til fornævnte herredsting 16/8 sidst forgangen udstedt har til nogen ---- tørvegrøfter, knaptørv og splittørv, som i den forleden sommer skal være gravet i Strandby hede, hvilket syn herredsfogden har udstedt imod Jørgen Arenfeldts underskrevne vedkendelse og forbuds seddel, som samme dag for herredsfogden er læst og påskreven: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da, tid efter anden, i seks uger til i dag at være optagen, og ingen endnu er mødt med samme synsvidne at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme synsvidne magtesløs at være.

(98)

** var skikket Anders Christensen i ---- hvorledes han på Jens Christensens og Christen Christensens vegne på den ene og havde stævnet Søren Lauridsen i ---- på den anden side for en register og opskrift, han på Maren Pedersdatter i sønder Feldingbjerg og hendes børns vegne, ved navn, Peder Martensen, anden Peder Martensen, Christen Martensen, Else Martensdatter og Anne Martensdatter, har opskrevet mere opskrift ubilligen og for højt at være opskrevet, Jens Christensen og Christensen til stor skade, og når samme opskrift bliver igennem seet, mener han, den skal findes ikke ret at være og fordi bør magtesløs at være: da efter flere ord dem imellem var, voldgav Anders Christensen og Søren Lauridsen samme sag på 4 dannemænd, Anders Christensen til betroet Christen Pedersen og Christen Jespersen i Mønsted, og Søren Lauridsen tiltog Mikkel Pedersen i Gamskær og Christen Jepsen i Dommerby, hvilke 4 dannemænd skal forsamles i Gamskær på onsdag, først kommer 8 dage, og da samme opskrift for tage, og endelig om kende, hvad Morten Christensens arvinger billigen bør at kvitteres, såvel som og hvis de til Anders Christensen på børnenes vegne bør at betale og udgive, og hvis, fornævnte 4 mænd deri sigende vorder, skal stande for fulde af parterne upåtalt i alle måder, og hvis opskrift, domme eller breve, deri forhvervet er, ingen videre til hinder eller skade at komme.

** var skikket Niels Iversen i Sjørup med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Christen Pedersen i Kvols for to uendelige domme og en endelig, som han til Fjends herreds ting over ham har ladet forhverve 23/11 og 4/12, anlangende en summa pending, som han skulle være ham skyldig efter en brev, som Christen Pedersen i rette har lagt, og Niels Iversen benægter, at han intet skal være ham skyldig, men samme brev at være betalt: så og efterdi for os i rette lægges Niels Iversens udgivne brev, som han til Christen Pedersen på samme penge og korn udgivet har, hvilke Niels Iversen ikke vil vide for falsk eller urigtig, og herredsfogden efter samme brev har tildømt Niels Iversen resten deraf til Christen Pedersen at udgive eller derfor at lide nam og vurdering af sin bo efter KM forordning, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme hans endelige dom at sige.

(100)

** var skikket Anders Hegelund, indvåner i Viborg, på den ene og havde stævnet Niels Jacobsen i Mejlhede og Frederik Ibsen i Tostrup på den anden side for adskillige endelig og uendelige domme og delsvidner, de lader sig af berømme for nogen år siden af Viborg rådhus og byting, disligeste og for nogen kort tid forleden i nærværende år, af ham skal have bekommet og forhvervet lade, anlangende nogen gæld og pending løfter, Anders Hegelund skal være Niels Jacobsen, Frederik Ibsen, Jens Iversen i Karup og Jens Martensen i Kølvrå skyldig at erstatte og betale, uanseet det sandfærdig skal befindes, at Anders Hegelund har en stor og vidtløftig regnskab med Niels Jacobsen derimod: så og efterdi for os i rette lægges Anders Hegelunds underskrevne forpligt, som han til Niels Jacobsen, Frederik Ibsen og Jens Ibsen udgivet har, som de for ham har udlovet til Jens Nielsen i Kølvrå, med seks dalers rente, hvori han forpligter sig dem samme 100 daler at betale til påske 1627, eller og at lide dele og tiltale til Viborg byting hvilken tingdag de efter lader påæske, og ikke Anders Hegelund med kvittants eller i andre måder beviser sig, samme sit brev at have efterkommet, så han fordi efter hans egen forpligt er delt bleven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke Anders Hegelund af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(102)

** var skikket Mourids Lauridsen ved Vivebro med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter seks ugers opsættelse at have stævnet Peder Nielsen, Jens Christensen med flere sandemænd i Viborg, for de skal have ham en fuld vold oversvoret til Viborg byting 1/11 sidst forleden, for han imod arrest 4/10 næst tilforn skal være uddragen af Viborg by, og ikke talt Niels Rasmussens minde, uanseet Mourids Lauridsen højlig benægter aldeles intet at være Niels Rasmussen skyldig: da efterdi sagen tilforn befindes at være hid stævnet, og den da, tid efter anden, over seks uger til i dag at være optagen, og ingen endnu er mødt samme sandemænds ed at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed fornævnte sandemænds ed magtesløs at være og ikke at komme Mourids Lauridsen til nogen forhindring.

23/4 1631.

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, befalingsmand over Mariager kloster, på den ene og havde stævnet Peder Ostenfeld og Peder Pedersen Bjerring, borgmestre i Viborg, Anders Rolandsen, Søren Bjerring med flere rådmænd, der sst, på den anden side for en dom, de til Viborg rådhus 21/3 sidst forleden, imellem ham og Matias Sadelmager sst, dømt og afsagt har, og i samme deres dom skal have tildømt Mogens Kås at betale Matias Sadelmager adskilligt gods, han ud af hans gård sst, imedens det kejserlige folk havde landet, skal have taget og oppebåret, hvilke deres dom han formener ikke så lovlig og ret at være dømt, at den burde nogen magt at have: så og efterdi Mogens Kås med tingsvidne beviser, det Matias Sadelmager samme gods af hans gård skulle ladet udføre, hvilke tingsvidne ikke findes i borgmestre og råds dom at være inddraget, Matias Sadelmager ej heller for dem har bevislig gjort, hvad værd og betaling han for samme gods skulle udgivet, da finder vi efter sådan lejlighed den deres dom at være, som den udømt var, og sagen til borgmestre og råd igen at komme, deri endelig at kende og dømme, og hovedmeningen af hvis dokumenter, for dem bliver i rette lagt, i deres dom at inddrage.

(103)

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, befalingsmand over Mariager kloster, på den ene og havde stævnet Peder Ostenfeld og Peder Pedersen, borgmestre i Viborg, Anders Rolandsen, Søren Bjerring med flere rådmænd, der sst, på den anden side for en dom, de på Viborg rådhus, imellem ham og mester Peder Pedersen sst, dømt og afsagt har, og deri skal have tildømt Mogens Kås at betale mester Peder Pedersen adskilligt gods, han ud af hans gård, imens det kejserlige folk havde landet, skal have bekommet, hvilke deres dom Mogens Kås formener ikke så lovlig og ret at være dømt, at den bør nogen magt at have: så og efterdi Mogens Kås med tingsvidne beviser, det mester Peder Pedersen samme gods af hans gård skulle ladet udføre, hvilke tingsvidne ikke findes i borgmestre og råds dom at være inddraget, mester Peder Pedersen ej heller for dem har bevislig gjort, hvad værd og betaling han for samme gods har udgivet, da finder vi efter sådan lejlighed den deres dom at være, som den udømt var, og sagen til borgmestre og råd igen at komme, deri endelig at kende og dømme, og hovedmeningen af hvis dokumenter, for dem bliver i rette lagt, i deres dom at inddrage.

(104)

** var skikket velb Otte von Buchwald, til Kiel sitzhaftig, hans visse bud Niels Rasmussen, rådmand i Viborg, på den ene og havde stævnet velb Henrik von der Wisch til Glasow på den anden side for 3000 in specie rigsdaler hovedstol og interesse, han efter hans brevs indhold, som en forlover for velb Claus Brockenhuus til Broholm, er ham skyldig bleven, og ej i rette tide er forrentet, ej heller hovedsummen afbetalt, hvorfor efterdi, som for er rørt, fornævnte løfter ikke er holdt og efterkommet, har Otte von Buchwald været forårsaget til Resen birketing for fornævnte summa med des rente, skadegæld og interesse at hænde dom på indvisning på hvis løsøre og jordegods, som Henrik von der Wisch tilforn her i Danmark til hans søn Adolph Philip von der Wisch har afstanden, formener og i lige måde ved to gode mænd i samme løsøre og jordegods her af landsting efter KM forordning bør at have indvisning: da efterdi for os i rette lægges Henrik von der Wisches udgivne brev, han til Otte von Buchwald og hans arvinger eller hvem, som samme brev har, på 3000 rigsdaler med sin rente har udgivet, og ikke bevises samme summa penge med sin rente og interesse at være erlagt og betalt, men Gregers Hvid på Henrik von der Wisches vegne tilstår gælden rigtig at være og tilbyder at gøre anvisning i hvis gods, endnu kan være uudlagt, sagen og til Resen birketing har været indstævnet, og endelig dom der er gangen, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Henrik von der Wisch jo er pligtig samme summa penge med sin rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Verner Parsberg til Lynderupgård og Gunde Lange til Bregning, som Niels Rasmussen på Otte von Buchwalds vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med kongens ombudsmand på Krabbesholm Gregers Hvid besøge, udæske og gøre Otte von Buchwald udlæg i hvis løsøre eller gods af Henrik von der Wisches, som Gregers Hvid dem foreviser, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Otte von Buchwald i anden Henrik von der Wisches gods eller løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg og betaling for hans gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(106)

** var skikket velb fru Helvig Breide i Haderslev hendes visse bud Niels Rasmussen, borger og rådmand i Viborg, på den ene og havde stævnet velb Henrik von der Wisch til Glasow på den anden side for en summa pending, nemlig 1000 specie rigsdaler hovedstol med dis efterstandende rente, skadegæld og dis interesse, han efter ---- brevs indhold, som en forlover for velb Anders Friis, er ham skyldig, og ej i rette tide er forrentet, ej heller hovedstol afbetalt, hvorfor efterdi, som for er rørt, fornævnte løfte ikke er holdt og efterkommet, har fru Helvig Breide været forårsaget til Resen birketing for fornævnte summa med dis rente, skadegæld og interesse at hænde dom på indvisning på hvis løsøre og jordegods, som Henrik von der Wisch tilforn her i Danmark til hans søn Adolph Philip von der Wisch har afstanden, formenende i lige måde ved to gode mænd i samme løsøre og gods her af landsting efter KM forordning bør at have indvisning: da efterdi for os i rette lægges Anders Friises udgivne hovedbrev til fru Helvig Breide på 1000 daler med des rente, som Henrik von der Wisch, som en tro forlover og egenskyldner, med ham har forseglet og underskrevet, og ikke bevises samme summa med sin rente og interesse at være erlagt og betalt, men Gregers Hvid på Henrik von der Wisches vegne tilstår gælden rigtig at være og tilbyder at gøre anvisning i hvis gods, endnu kan være uudlagt, sagen og til Resen birketing har været indstævnet, og endelig dom der er gangen, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Henrik von der Wisch jo er pligtig samme summa penge med sin rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Verner Parsberg til Lynderupgård og Gunde Lange til Bregning, som Niels Rasmussen på fru Helvig Breides vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med kongens ombudsmand på Krabbesholm Gregers Hvid besøge, udæske og gøre fru Helvig Breide udlæg i hvis løsøre eller gods af Henrik von der Wisches, som Gregers Hvid dem foreviser, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da fru Helvig Breide i anden Henrik von der Wisches gods eller løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så hun bekommer fuld udlæg og betaling for hendes gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(108)

** var skikket velb Ditlev Rantzau til ---- hans visse bud Niels Rasmussen, borger og rådmand i Viborg, på den ene og havde stævnet velb Henrik von der Wisch til Glasow på den anden side for en summa pending, han efter to hovedbreves indhold, som en selvskyldig borgen, har lovet og godsagt for Jørgen Wesseling, forrige rådmand i Kiel, for velb Otte Rantzau til ---- , det ene lydende på 3000 rigsdaler, det andet på 2000 rigsdaler, med begge deres rente, skadegæld og interesse, og fornævnte pending ikke til rette tid forrentet, ej heller hovedstolen afbetalt, som det sig burde, hvorfor Ditlev Rantzau har været forårsaget til Resen birketing dom at hænde på løsøre og jordegods her i Danmark, som Henrik von der Wisch til hans søn Adolph Philip von der Wisch har afstanden, formenende han og nu her fra landstinget ved to gode mænd i fornævnte løsøre og jordegods efter KM forordning bør at have indvisning: da efterdi for os i rette lægges Jørgen Wesselings udgivne hovedbrev på samme summa penge med des rente og interesse, som Henrik von der Wisch som en tro forlover og egenskyldner med ham forseglet og underskreven har, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, samme summa med sin rente og interesse at være erlagt og betalt, men Gregers Hvid på Henrik von der Wisches vegne tilstår gælden rigtig at være, og tilbyder at gøre anvisning i hvis gods, endnu kan være uudlagt, sagen og til Resen birketing har været indstævnet, og endelig dom der er gangen, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Henrik von der Wisch jo er pligtig samme summa penge med sin rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Verner Parsberg til Lynderupgård og Gunde Lange til Bregning, som Niels Rasmussen på Ditlev Rantzaus vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med kongens ombudsmand på Krabbesholm Gregers Hvid besøge, udæske og gøre Ditlev Rantzau udlæg i hvis løsøre eller gods af Henrik von der Wisches, som Gregers Hvid dem foreviser, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Ditlev Rantzau i anden Henrik von der Wisches gods eller løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg og betaling for hans gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(109)

** var skikket velb Tomas Eggertsen, boende i Kiel, hans visse bud Niels Rasmussen, borger og rådmand i Viborg, på den ene og havde stævnet velb Henrik von der Wisch til Glasow på den anden side for 3240 rigsdaler hovedstol efter hans udgivne brevs indhold, han er ham skyldig bleven, og fornævnte pending ikke til rette tid skal være forrentet, ej heller hovedstolen afbetalt, efter hans brevs indhold, hvorfor Tomas Eggertsen har været forårsaget at hænde dom over Henrik von der Wisch til Resen birketing, og birkefogden da at have ham tildømt sin udgivne brev at holde og efterkomme, eller derfor at have indvisning, og velb Adolph Philip von der Wisch der ved sin fuldmægtig skal have ladet for retten fremlægge sin skriftlige bevis, hvori han tilbyder sin fars kreditorer, som det er begærende, at må lade dem indføre i det gods, som hans far tilforn til ham i Danmark har afstanden og opdragen, og formener Tomas Eggertsen at birkefogdens dom bør ved magt at blive: da efterdi for os i rette lægges Henrik von der Wisches udgivne brev, hvori han bepligter sig 3240 rigsdaler med sin rente, 7 procent, til Jørgen Wesseling at betale, hvilke summa med sin efterstandende rente og skadegæld Jørgen Wesseling til Tomas Eggertsen har opdragen, som sin egen gæld at fordre og mane, og ikke bevises samme summa med sin rente og interesse at være erlagt og betalt, men Gregers Hvid på Henrik von der Wisches vegne tilstår gælden rigtig at være og derfor tilbyder at gøre udlæg, sagen og til Resen birketing har været indstævnet, og endelig dom der er gangen, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Henrik von der Wisch jo er pligtig samme 3240 daler med sin efterstandende rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Hartvig Bille til Damsgård og Hans Skade til Rolsegård, som Niels Rasmussen på Tomas Eggertsens vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med birkefogden drage til Skærsøgård og gods, som Gregers Hvid efter Adolph Philip von der Wisches bevilling tilbyder, og der udæske og gøre Tomas Eggertsen udlæg for samme fordret summa med dis rente og interesse, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod fordret summa likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Tomas Eggertsen i andet Henrik von der Wisches gods eller løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(111)

** var skikket Tøger Villadsen i ---- med en opsættelse her af landstinget 26/3 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Anders Jensen Krag, borger i Nykøbing, med en bevis han ham forholder, på 18 tønder skånske sild, han noget før fjendernes tid af Anders Krags båd annammet har, ham til bedste at skulle sælge, hvilket han og gjort har, så vidt ham muligt var, så Anders Krag på samme seddel skal have oppebåret rede pending for 6 tønder sild: da efter flere ord dem imellem var, blev Anders Jensen og Tøger Villadsen venlig forligt og fordragen, så at Tøger Villadsen skal betale Anders Jensen Krag 8 tønder sild og give ham for hver tønde 7 sletdaler, med det første at betale, og dermed skal samme Tøger Villadsens seddel være fuldgjort og kasseret, og Tøger Villadsen selv sig til nytte indkræve betaling for hvis af samme Anders Jensens sild, han til den gode mand Verner Parsberg og andre har ud fået, og det at være ham følgagtig, og dermed sagen aldeles at være bilagt.

(112)

** var skikket Henrik Holst, borger og rådmand til Kiel, hans visse bud Niels Rasmussen, borger og rådmand i Viborg, på den ene og havde stævnet velb Henrik von der Wisch til Glasow på den anden side for 1000 rigsdaler hovedstol, han efter hans udgivne brevs indhold til Henrik Dreyer og hans medkreditorer udgivet, og nu til Henrik Holst er opladt, og fornævnte pending ikke til rette tider forrentet, ej heller hovedstolen af betalt, som det sig burde, hvorfor Henrik Holst formener, at Henrik von der Wisch bør sin strenge udgivne brev at holde og efterkomme, og fornævnte 1000 rigsdaler hovedstol med sin efterstandende rente, omkostning og al interesse at betale, eller derfor at have indvisning ved gode mænd efter KM forordning i det løsøre og jordegods, som han tilforn her i Danmark til hans søn Adolph Philip von der Wisch har afstanden, hvorpå han har været forårsaget til Resen birketing dom at hænde, formenende sig i lige måde indvisning ved gode mænd her til landsting at erlange: da efterdi for os i rette lægges Henrik von der Wisches udgivne brev på 1000 daler, hvilke brev igen til Henrik Holst er opdragen, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, samme penge med sin interesse at være betalt, men Gregers Hvid på Henrik von der Wisches vegne tilstår gælden rigtig at være, og tilbyder at gøre anvisning i hvis gods, endnu kan være uudlagt, sagen og til Resen birketing har været indstævnet, og endelig dom der er gangen, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Henrik von der Wisch jo er pligtig samme summa pending med sin rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Verner Parsberg til Lynderupgård og Gunde Lange til Bregning, som Niels Rasmussen på Henrik Holsts vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med kongens ombudsmand på Krabbesholm Gregers Hvid besøge, udæske og gøre Henrik Holst udlæg af hvis løsøre eller gods af Henrik von der Wisches, som Gregers Hvid dem foreviser, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Henrik Holst i anden Henrik von det Wisches gods eller løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg og betaling for hans gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(113)

** var skikket Otte von Buchwald, til Kiel sitzhaftig, hans visse bud Niels Rasmussen, borger og rådmand i Viborg, på den ene og havde stævnet velb Henrik von der Wisch til Glasow på den anden side for 1000 rigsdaler hovedstol, han efter hans udgivne brevs indhold til Hans Grambo udgivet, og nu til Otte von Buchwald cederet og opdragen, og fornævnte pending ikke til rette tid er bleven forrentet, ej heller hovedstolen af betalt, som det sig burde, hvorfor Otte von Buchwald formener, at Henrik von der Wisch bør sin strenge udgivne brev at holde og efterkomme, og fornævnte 1000 rigsdaler hovedstol med sin rente, omkost og interesse at betale eller derfor at have indvisning ved to gode mænd efter KM forordning i det løsøre og jordegods, som han tilforn her i Danmark til hans søn Adolph Philip von der Wisch har afstanden, hvorom Otte von Buchwald skal have været forårsaget til Resen birketing dom at hænde, formenende sig i lige måde han ved gode mænd her af landstinget bør at have indvisning: da efterdi for os i rette lægges Henrik von der Wisches udgivne brev, han til Hans Grambo på 1000 rigsdaler udgivet har, hvilke brev Otte von Buchwald skal være cederet og opdragen, og ikke bevises samme summa penge med sin rente og interesse at være erlagt og betalt, men Gregers Hvid på Henrik von der Wisches vegne tilstår gælden rigtig at være, og tilbyder at gøre anvisning i hvis gods endnu kan være uudlagt, sagen og til Resen birketing har været indstævnet, og endelig dom der er gangen, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Henrik von der Wisch jo er pligtig samme summa penge med sin rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Verner Parsberg til Lynderupgård og Gunde Lange til Bregning, som Niels Rasmussen på Otte von Buchwalds vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med kongens ombudsmand på Krabbesholm Gregers Hvid besøge, udæske og gøre Otte von Buchwald udlæg af hvis løsøre eller gods af Henrik von der Wisches, som Gregers Hvid dem foreviser, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Otte von Buchwald i anden Henrik von det Wisches gods eller løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg og betaling for hans gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(115)

** var skikket Rudolf Faust, fürstelich holsteinische landgerichts notarius, og Henrik Holst, borger og rådmand til Kiel, deres visse bud Niels Rasmussen, borger og rådmand i Viborg, på den ene og havde stævnet Henrik von der Wisch til Glasow på den anden side for 2500 mark lybsk, som han er Jacob Dirch og Henrik Holst, kræmmere til Kiel, efter deres regnskab skyldig bleven, og nu til Rudolf Faust og Henrik Holst cederet og opdragen, og samme penge ikke til rette tid er bleven af betalt, som det sig burde, hvorfor Rudolf Faust og Henrik Holst formener, at Henrik von der Wisch bør samme summa pending med omkostning og al interesse til dem at betale, eller og derfor at have indvisning ved to gode mænd efter KM forordning i det løsøre og jordegods her i Danmark, som han til sin søn Adolph Philip von der Wisch har afstanden, hvorom Rudolf Faust og Henrik Holst skal have været forårsaget til Resen birketing dom til indvisning at hænde, formenende i lige måde han ved gode mænd her af landstinget bør at have indvisning: da efterdi for os i rette lægges udtog af Henrik Holst Johansen og Jacob Didriks regnskab, af kejserlige notarie undertegnet, med hovedbogen at stemme overens, hvilken gæld og befindes af Jacob Didrik og Henrik Holst Johansen til Rudolf Faust og Henrik Holst at være opdragen, og intet imod samme regnskab for os fremlægges eller bevises, det at være klareret og afbetalt, sagen og til Resen birketing har været indstævnet, og der endelig dom er gangen, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Henrik von der Wisch jo er pligtig samme summa at betale, og fordi tilfinder velb Verner Parsberg til Lynderupgård og Gunde Lange til Bregning, som Niels Rasmussen på Rudolf Faust og Henrik Holsts vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med kongens ombudsmand på Krabbesholm Gregers Hvid besøge, udæske og gøre Rudolf Faust og Henrik Holst udlæg af hvis løsøre eller gods af Henrik von der Wisches, som Gregers Hvid dem foreviser, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Rudolf Faust og Henrik Holst i anden Henrik von det Wisches gods eller løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så de bekommer fuld udlæg og betaling for deres gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(117)

** var skikket salig Adolph Josias Brockdorffs arvinger deres visse bud Niels Rasmussen, borger og rådmand i Viborg, på den ene og havde stævnet velb Henrik von der Wisch til Glasow på den anden side for 2500 rigsdaler hovedstol, han som selvskyldig borgen har lovet og godsagt for velb Anders Friis efter hovedbrevens indhold, og fornævnte penge ikke til rette tid er forrentet, ej heller hovedstolen af betalt, som det sig burde, hvorfor de formener, at Henrik von der Wisch bør sin udgivne brev at holde og efterkomme og fornævnte 2500 rigsdaler hovedstol med sin efterstandende rente, omkostning og interesse til dem at betale, eller og derfor at have indvisning ved to gode mænd i det løsøre og jordegods her i Danmark, som han til sin søn Adolph Philip von der Wisch har afstanden efter KM forordning: da efterdi for os i rette lægges Anders Friises hovedbrev til Adolf Josias Brockdorff på 2500 daler med sin rente udgivet, som Henrik von der Wisch som en tro forlover og egenskyldner med ham forseglet har, og ikke bevises samme gæld at være aflagt og betalt, men af Henrik von der Wisch efter hans forskrivning fordres, Gregers Hvid på Henrik von der Wisches vegne tilstår gælden rigtig at være, og tilbyder at gøre anvisning i hvis gods, endnu kan være uudlagt, sagen og til Resen birketing har været indstævnet, og endelig dom der er gangen, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Henrik von der Wisch jo er pligtig samme summa pendinge med sin rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Verner Parsberg til Lynderupgård og Gunde Lange til Bregning, som Niels Rasmussen på Adolf Josias Brockdorffs arvingers vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med kongens ombudsmand på Krabbesholm Gregers Hvid besøge, udæske og gøre Adolf Josias Brockdorffs arvinger udlæg af hvis løsøre eller gods af Henrik von der Wisches, som Gregers Hvid dem foreviser, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Adolf Josias Brockdorffs arvinger i anden Henrik von det Wisches gods eller løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så de bekommer fuld udlæg og betaling for deres gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(119)

** var skikket velb Henrik Rantzau af ---- , KM holsteinische rat og befalingsmand på Rendsborg, hans visse bud Gregers Hvid, foged på Skærsø, på den ene og havde stævnet Laurids Iversen i Grinderslev på den anden side for en uendelig dom, han lader sig af berømme at skal have ladet forhverve over en herredstings dom, som er falden imellem ham og hans tjener Christen Nielsen i vester Grønning, anlangende nogen børn, som Christen Nielsen skal være ---- formynder for, hvilke Henrik Rantzau formener ikke skal være så lovlig forhvervet, som det sig burde, tilmed formener samme tingdom skal være uendelig og fordi bør ingen magt at have, men fornævnte herredstings dom ved sin fuldmagt at blive, og Laurids Iversen pligtig fornævnte børnegods fra sig at levere, som Erik Jepsen og Bodil Jepsdatter arveligt var tilfalden efter deres salig far Jep Nielsen, som boede og døde i Vestergård i Grinderslev: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi samme herredstings dom ikke en endelig, bør den at være, som den udømt var, og sagen igen til herredsting at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(120)

** var skikket velb jomfru Johanne Lykke til Bajlumgård hendes visse bud Mads Jørgensen i Skive på den ene og havde stævnet Bertel Mogensen i Dalgård, herredsfoged i Nørherred, på den anden side for en dom, han til Nørherreds ting 5/4 nu sidst forleden dømt har, imellem hende og velb Verner Parsberg til Lynderupgård, hvori han skal have kvit dømt Verner Parsberg for hendes billige tiltale til ham for et Axel Lykkes hovedbrev, han skal have hende en stor trætte påført for og ville sig noget hendes jordegods her i Salling dermed tilholde, uanseet fornævnte gæld intet vedkommer hende, og Axel Lykke skal have solgt sin bror Iver Lykke halvparten af Eskær for hans gæld at betale: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være, som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(122)

** var skikket Christoffer Kås til Overklit hans visse bud Jens Jørgensen, ridefoged på Mariager, på den ene og havde stævnet Jens Skrædder i nør Harridslev, Niels Tomasen i Vennebjerg med flere på den anden side for et vidne, de til Vennebjerg herreds ting 14/3 sidst forleden vidnet har, anlangende et grå øg, som vagtmester, der lå i Hjørring i fjendernes tid skal have ladet tage fra Overklit, som Christoffer Kåses hustru fru Blanceflor Bildt med rette tilhørte, og Vennebjerg sognemænd med rette, som han formener, bør at betale: da efter flere ord dem imellem var, voldgav de samme tvist på to dannemænd, Jens Jørgensen på Christoffer Kåses vegne til betroet Peder Olufsen i Hjørring, og Anders Jacobsen tilnævnte Anders Rugtved i Bagterp, hvilke dannemænd skal møde i Hjørring på mandag otte dage først kommende, og da have fuldmagt parterne om samme tvistige sag til endelig ende at imellem sige og kende, og hvis de deri sigende vorder skal stande for fulde upåtalt, og hvis vidner og breve, i sagen gangen er, dem ikke at forhindre eller nogen videre til skade at komme.

(123)

** var skikket Søren Rasmussen, borger og indvåner i Ålborg, på den ene og havde stævnet Mads Lauridsen Thybo, Oluf Krag og Christen Nielsen, borgere der sst, på den anden side for et vidne, de med Jens Sørensen Skriver, rådmand der sst, 7/2 1631 til Ålborg byting igen på ny vidnet har, uanseet samme deres vidne her til snapslandsting 15/1 sidst forleden er magtesløs dømt, og de dog 7/2 til fornævnte byting fornævnte deres vidne skal have bekræftet, uanseet Johanne Sørensdatter til samme deres vidne skulle have været ---- , eftersom de tilforn såvel som endnu skal have vidnet om de ord, Johanne Sørensdatter skulle haft, hvilke ord hun ved hendes helgens ed og oprakt finger benægter, ikke sådanne ord at have haft: så og efterdi nu fremlægges Christen Nielsen i Vodskov og Christen Rasmussen deres vidne, som de tilforn til Kær herreds ting om samme kiste og gods vidnet har, og de dog ikke for samme vidner, nu hid stævnet er, har fanget nogen varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme sidste vidner så nøjagtig, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(126)

** var skikket Worm Pedersen i gammel Asmild på den ene og havde stævnet Peder Jensen i Løvel på den anden side for en stedsmåls seddel, han 18/3 sidst forleden har båret i rette til Vorde birketing og ladet læse og påskrive, som salig Mogens Godske skulle have udgivet, formenende samme seddel ikke at være Mogens Godskes hånd og håndskrift, men formener den falsk og uretfærdig at være gjort, som skal forfares af salig Mogens Godskes sedler og breve, som han med egen hånd har skrevet: så mødte Peder Jensen og afstod samme seddel og efter sådan lejlighed bør den ikke at komme Verner Parsberg til nogen forhindring.

(127)

** var skikket Christen Jensen i vester Torup hans visse bud Jens Ingvardsen i Klim med en opsættelse her af landstinget 12/3 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Niels Christensen i
Blegbrønd for en endelig dom, han til Hannæs ting 26/2 sidst forleden at have forhvervet, anlangende Johanne Jensdatter i Torup at være tildømt at betale en anpart i 20 rigsdaler, 10 tønder havre, som Mads Pedersen, som boede og døde i vester Torup, skulle være Niels Christensen skyldig, efter brevs og segls indhold, hvilken brev Christen Jensen formener ikke så rigtig at være, som den bør, ej heller med Mads Pedersens segl at være forseglet: så og efterdi for os i rette lægges Mads Pedersens forseglet brev på samme 20 daler og 10 tønder havre, som han til Niels Christensen udgivet har, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, det at være erlagt og betalt, Jens Ingvardsen ikke heller vil vide samme brev for falsk og urigtig, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme brev at sige, og efterdi herredsfogden, efter fornævnte brev, har tildømt Johanne Jensdatter, som en arving, sin anpart deri at betale, kunne vi ikke finde årsag den hans dom at underkende, men ved magt at blive.

(128)

** var skikket Staffen Andersen i Brogård, Jens Andersen i Tvilstedgård og Christen Nielsen i Kalsensgård på deres egne og deres medbrødre forlovsmænd deres visse bud Oluf Christensen i Kvorup med en opsættelse her af landstinget 26/3 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Mads Jespersen, byfoged i Ålborg, for en dom, han til fornævnte byting 30/8 sidst forleden, imellem mester Christen Hansen, superintendant over Vendelbo stift, hans fuldmægtig Søren Jensen i ---- og Staffen Andersen, Jens Andersen, Christen Nielsen og deres medbrødre, dømt har, anlangende han deres fæstebreve på KM anpart korntiende af Jetsmark sogn har magtesløs dømt, som mester Christen Hansen skal have ydet og leveret, uanseet at mester Christen skal have udgivet fire fæstebreve til fornævnte sognemænd: så og efterdi det befindes samme sognetiende, om tvistes, at være liggende i Hvetbo herred, og ikke der sst til samme sognemænds værneting er protesteret, men til Ålborg byting, hvor deres ret derom ikke ---- , da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den dom så noksom, at den bør at komme dem til nogen forhindring.

(129)

** var skikket Jens Ibsen i Løvel og fremlagde velb fru Dorte Friises underskrevne tilkendegivelse så lydende, eftersom jeg tilforn har vedersagt arv og gæld efter min salig husbond velb Mogens Godske, såvel som velb Iver Vind på min salig husbonds søstre deres vegne gjort har, så er jeg venlig begærende af de gode landsdommere, at de vil unde os to gode mænd nævnt her af landsting, som kunne skifte og dele hvis bo og løsøre til gældnerne, som findes efter ham, og vil jeg vel nøjes med velb Christoffer Blik til Beg og Niels Harbou til Hulris, actum Viborg 22/4 1631 Dorte Friis egen hånd: hvorfor vi tilfinder velb Christoffer Blik og Niels Harbou salig Mogens Godskes kreditorer, med førdeligste og ved sjette ugers dag, i hans efterladende bo for dem at lade citere, og da hans efterladende gods og løsøre at taksere og imellem kreditorerne, dem dertil lovlig kunne være berettiget, likvidere og skifte, så enhver sin kvota deri bekommer, og dersom nogen af fornævnte gode mænd for lovlig forfald ikke kan være til stede, da den, som møder, en anden vederhæftig god mand i den sted til sig at tage, at dermed kan blive forrettet som vedbør, efter KM forordning, og som de vil ansvare og være bekendt.

(131)

7/5 1631.

** var skikket Morten Jensen i Fårtoft i Thisted på den ene og havde stævnet Gravers Jensen i Karby og hans søn Poul Christensen sst for en vidne, de til Thisted rådhus 12/11 1630 vidnet har, anlangende en sortstjernet mærplag, som Morten Jensen skulle have solgt Gravers Jensen, hvilke deres vidne Morten Jensen ved sin højeste helgens ed benægter, at han aldrig har solgt Gravers Jensen den plag, som de om vidnet har, og dem i deres egen sag at have vidnet: da efterdi samme sag befindes tilforn to gange at have været hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udganget, i hvilke samme vidner er magtesløs funden og ikke at komme Morten Jensen til forhindring, indtil hvem der havde i at sige stævnet på ny, hvilke to domme findes udenpå skrevet, at være læst og forkyndt, som opskriften derom formelder, så Laurids Andersen såvel som og nogen andre har haft noksom respit, samme domme at kunne have ladet igen kalde, og dog det ikke gjort har, hvorfor Morten Jensen har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke Laurids Andersen ej heller nogen andre endnu er fremkommen eller nogen på deres vegne nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme vidner magtesløs at være.

(133)

** var skikket velb fru Vibeke Bild, salig Erik Rantzaus, på hendes tjener Tomas Christensen Skrædder i Manstrup hans vegne hendes visse bud Laurids Skrædder på den ene og havde stævnet Christen Ingvardsen i Torup og Niels Møller i Ullerup mølle på den anden side for en vidne, de til Horn herreds ting 23/11 1629 vidnet har, indeholdende i sin mening, at de skulle have nærværende hos været i Niels Møllers stue og der forligt Tomas Skrædder og Poul Christensen i Ullerup om den gård, som Poul Christensen iboet, og Tomas Skrædder skulle have lovet ham 50 rigsdaler til minding af fornævnte gård, Niels Møller og ydermere at have vidnet, at han tog en brev i forvaring, som da dem om dis forhandling gik imellem, og den brev blev borte for ham i fjendernes tid, og at Christen Ingvardsen skulle have skreven samme brev: da efterdi samme sag befindes tilforn to gange at have været hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udganget, hvori samme vidner og domme er magtesløs kendt, indtil hvem der havde i at sige, hvilke to domme findes til herredsting lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom formelder, så Poul Christensen har haft noksom respit, samme domme at kunne have ladet igen kalde, og han det ikke gjort har, hvorfor Tomas Christensen har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke Poul Christensen endnu er fremkommen eller nogen på hans vegne nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men ham endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse fornævnte vidner og domme magtesløs at være.

(135)

** var skikket velb Jørgen Orning til Skårupgård hans visse bud Laurids Nielsen i sønder Harridslev med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have hid kaldt sandemænd af Vennebjerg herred, at udlede Peder Olufsen i Nørlev hans hustru Johanne Nielsdatter hendes bane, som Peder Olufsen skal have dræbt og ihjel slagen, og nu fremlagde Laurids Nielsen efterskrevne tingsvidne af Vennebjerg herreds ting 14/3 dette år, indeholdende Mikkel Jensen i Nørlev, Peder Pedersen med flere sst at have vidnet, at det var dem fuld vitterligt i Guds sandhed, at da som den nat kom 14 dage, blev Peder Olufsen i Nørlev afsindig og løb fra hans hus, og fire karle løb og red efter ham, og da han kom tilbage, bandt de ham til væggen, og om natten kom hans kone til dem og begæret, at de ville løse ham, men det turde de ikke understå dem, idet gik hun hjem og han blev opløst, og anden dagen derefter var Peder Olufsens hustru død og lå i hans lade, og da de spurgte ham, om han havde slået hans hustru ihjel, da svaret han dem, at hun løste ham op, og han slog hende ihjel med et skovlskaft: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Peder Olufsen at være hans hustru Johanne Nielsdatters bane, og hende i hans vildelse og galskab at have ihjel slagen, og fordi svor ham til hans fred, eftersom de derom sandhed har forfaret.

(137)

** var skikket velb Mogens Kås til Kærgårdsholm, KM befalingsmand på Lund i Mors, på den ene og havde stævnet Mikkel Madsen på Jegind og Villads Sørensen i Søndergård med flere for en vidne, de til Jegind birketing vidnet har, anlangende en slagsmål imellem Mikkel Madsen og Anders Sørensen: så og efterdi Niels Christensen og Laurids Nielsen og deres medbrødre har vidnet, dem at have seet Anders Sørensen draget Mikkel Madsens hat ned for hans øjne, Niels Christensen og Laurids Nielsen og siden efter ---- deres vidne har forklaret, dem at have seet Anders Sørensen slagen Mikkel Madsen en slag eller to med hans hånd, indtil så længe Jens Lauridsen tog fred og forhindret Anders Sørensen, og i så måder udførlig vidnet om synlig gerning, hvilket Anders Sørensen og selv har vedgået og derfor optinget, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme deres vidne at sige, og efterdi Peder Nielsen og Christen Sørensen alene har vidnet om deres vitterlighed, at de ikke vidste, om de sloges eller ej, og ikke bevises dem anderledes derom at være bevidst, ved vi ikke heller deres vidne at underkende, men efterdi Jens Lauridsens vidne formelder, at han ikke vidste, de gav hinanden onde ord eller sloges, vidnerne dog udtrykkeligen formelder, at han har tagen fred imellem dem, skilt dem ad og dem forhindret, da bør den hans vidne ingen magt at have, sammeledes efterdi Mikkel Madsen udtrykkelig har vidnet, han ikke samme tid i Jens Lauridsens ---- var sket eller gjort nogen uførm eller ---- i nogen måder, endog med fornævnte vidner, som nu er ved magt kendt, er bevist, det Anders Sørensen har slagen ham samme tid, da kunne vi ikke kende den hans vidne og benægtelse så nøjagtig, at den burde komme ham til nogen befrielse.

(141)

** var skikket Hans Jensen på Brusgård på den ene og havde stævnet velb Niels Arenfeldt til Ullerupgård på den anden side for en summa pending, han ham skyldig er, efter hans udgivne forløftes brevs indhold, hovedstol med sin resterende rente 660 rigsdaler in specie efter hovedbrevens lydelse, så formener Hans Jensen, at efterdi han har ladet forhverve endelig dom i sagen til Hillerslev herreds ting 10/4 sidst forleden, og er tildømt at fange udlæg i hans jordegods eller løsøre, hvilket den gode mand Niels Arenfeldt ved hans fuldmægtig har ladet tilbyde at ville efterkomme, så formener Hans Jensen, at efterdi velb Niels Arenfeldt har ladet sig befinde forsømmelig og ikke enten hovedstol eller renten erlagt, at samme hans tingsdom bør ved fuldmagt at blive, og ham bør af de gode landsdommere tilnævnes gode mænd, som ham kan gøre fyldest efter KM forordning: da efterdi for os i rette lægges Hans Dyres udgivne brev til Jens Jensen på bemeldte summa penge med sin rente, som Niels Arenfeldt, som en forlover og egenskyldner, har med forseglet og underskrevet, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, det at være betalt, men Niels Arenfeldt i hans underskrevne indlæg vedgår gælden og tilbyder derfor at ville gøre udlæg, sagen og til herredsting har været indkaldt, og endelig dom der er gangen, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Niels Arenfeldt jo er pligtig samme summa med sin efterstandende rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Mogens Kås til Lyngholm og Iver Kås til Ulstrup, som Hans Jensen dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Niels Arenfeldts bopæl og der udæske og gøre Hans Jensen udlæg af Niels Arenfeldts løsøre, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod samme fordret summa med des rente og interesse likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Hans Jensen i andet Niels Arenfeldts løsøre eller jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(143)

** var skikket Peder Pedersen Bjerring, borgmester i Viborg, på den ene og havde stævnet Søren Christensen, som tilforn havde tjent salig Morten Jacobsen, forrige borger der sst, på den anden side for en brev, lydende på 40 daler, som han beretter, at salig doktor Peder Iversen skulle været ham skyldig, uanseet at fornævnte brev, som for lang tid siden skal være udgiven, ej heller i doktor Peders levende live ham derom har anmodet, men nu han ved døden er afgangen og rum tid derefter og nu derom har ladet hos hans efterladende arvinger søge, tilmed skal ej heller være med salig doktor Peder Iversens hånd underskrevet, formener derfor Søren Christensen med fornævnte håndskrift falskeligen at have omgangen, og derfor bør at stande til rette: så og efterdi her nu for os er fremlagt andre salig Margrete Pedersdatters underskrevne sedler, hvoraf noksom forfares, samme sedler, nu er fremlagt, af hende at være underskrevet i hendes salig fars navn, og ikke bevises Søren Christensen for sin person urigtig dermed at have omganget, da kunne vi ikke tildømme ham dermed nogen falskhed at have beganget.

(145)

** var skikket velb fru Sofie Brahe, salig Jørgen Lunges, til Odden hendes visse bud Jens Pedersen på Frøslevgård på den ene og havde stævnet Niels Bollesen i Ejerslev, Anne Pedersdatter i Mollerup med flere på den anden side for vidner, de til Sønderherreds ting i Mors 18/4 vidnet har, om hvor mange år den hovedager i dalen, som har ligget ned til digen, har været brugt til Frøslev præstegård, og ikke de har forklaret i deres vidne, om der har standen en dige på brinken imellem fornævnte hovedager og præstens kirketoft, at samme hovedager da skulle være præstegårdens rette grund og ejendom: så og efterdi fru Sofie Brahe befindes alene for Frøslevgård, som hun ikke holder hus, dug eller disk, for samme vidner at være kaldt, og ikke til hendes hovedgård, ikke heller hendes børn navnlig derfor er givet varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(148)

21/5 1631.

** var skikket velb Jørgen Orning til Skårupgård, KM befalingsmand på Åstrup, hans visse bud Laurids Jensen i Ørum by og havde hid kaldt sandemænd af Jerslev herred, at udlede Anders Poulsen i Thise mark hans bane, som Hermand Keltring skal have dræbt og ihjelskudt, og nu fremlagde Laurids Jensen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Jerslev herreds ting 12/5 sidst forleden, Søren Madsen i Stenum at have vidnet at han lørdag næst efter påske sidst forleden var han nærværende til stede i Thise marked, da løb Anders Poulsen i markedet og spurgte, om der var ingen djævle, som ville slås med ham, og noget derefter så og hørte han, at Anders Poulsen Keltring med en spændt ladt bøsse æskede med bøssen Hermand Keltring, så gik bøssen af, og han dræbte ikke, og der Hermand da til nødtes at ville gøre værge, vendte Anders Keltring rumpen ad ham, bøjet sig og tog i rumpen med sin hånd, og bad ham skyde, dog ville Hermand ikke skyde men undflyede, så ladte Anders Poulsen bøssen igen og bød på Hermand dermed, så at Hermand højlig var til forårsaget på det sidste at værge sin liv: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Hermand Keltring manddød over og fra hans fred for Anders Poulsen Keltring han med en aflagt værge ihjelskød, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt og forfaret.

(149)

16/7 1631.

** var skikket Mikkel Mikkelsen i Maden med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Anne Mikkelsdatter i Bol og Christen Andersen i Bol mølle og Jens Andersen sst for en vidne, de til Sæbygårds birketing 12/3 vidnet har med Søren Pedersen i Albæk på velb Knud Rodsteen til Lengsholm hans vegne, at da forgangen sommer skulle Mikkel Mikkelsen have solgt Anders Christensen i Bol en sortstjernet hest, som Anders Christensen gav ham et brunblisset øg for, og skulle Mikkel Mikkelsen give Anders Christensen seks mark til, efterdi øgen var så meget bedre end hesten, hvilket vidne Mikkel Mikkelsen hårdelig benægter, sig aldrig enten at have solgt eller skiftet samme hest med Anders Christensen i nogen måder: så og efterdi ikke for os fremlægges nogen fuldkommen lidkøbs vidne, det Mikkel Mikkelsen samme hest til Anders Christensen skulle solgt og afhændet, som loven tilholder, fornævnte vidnesbyrd ikke heller har vidnet på fersk fod, ej heller nogen nøjagtig vurderings vidne fremlægges, Knud Rodsteen samme hest at være til vurderet, og straks efter taget beskrevet, fornævnte vidnesbyrd og en part har vidnet efter andre deres mundheld, og ikke om nogen visse dag og tid, jomfru Berte Stygge og i hendes underskrevne seddel vedkendes samme hest for hendes søsters at være, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner og klage, hid stævnet er, så noksom, at de må komme Mikkel Mikkelsen til hinder eller skade i nogen måder.

(153)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Peder Nielsen, ridefoged der sst, og havde hid kaldt sandemænd af Nørlyng herred, at udlede Jep Nielsen, markvogter ved Hald, hans bane, som blev uskyldigen af dage tagen og ihjel skudt, og fremlagde Peder Nielsen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Nørlyng herreds ting 25/6 sidst forleden, Anders Nielsen Tømmermand, da værende på Hald slot, at have vidnet, at på mandag var otte dage om aftenen da så han at Jep Nielsen Markmand, tjenende på Hald slot, sad og sang på den salme, min sjæl nu lever herren, og en liden stund derefter hørte han, at Christen Poder, tjenende der sst, sang med ham på samme salme, og der salmen var endt, hørte han, at der gik en bøsse af, og straks så han ud af hans kammerdør, at Jep Jensen Markmand lå død, og Christen Poder klaget sig og sagde, hvilken ulykke var det: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Christen Poder Jep Markmand af våde og vanlykke at have ihjel skudt og fordi svor ham hans bane på og til sin fred.

(154)

** var skikket hr Jacob Jacobsen, sognepræst i Nykøbing, på den ene og havde tiltale til Anders Jepsen i Skyum på den anden side for en dom, han til Skyum birketing 30/3 sidst forleden forhvervet har, hvori han er tildømt at være værge for salig hr Tøger Jacobsens børn, efterdi han er ældste farbror, formenende fogden, Eske Jensen i Skyum, uret at have gjort, idet han har dømt på hr Jacob Jacobsen til et fremmed ting, efterdi han selv har værneting, som er Nykøbing byting, og uanseet at samme børn har bror fuld voksen, som er hr Peder Tøgersen, som er nærmere efter loven at være værge end han: så efterdi samme birketings dom ikke er endelig, bør den at være, som den udømt var, og hvem videre på skader, sagen på sine tilbørlige steder at indkalde, og der gå om hvis ret er.

(156)

** var skikket velb Svend Orning til Vestergård i Gerum på den ene og havde stævnet Laurids Eriksen i Bagterp, herredsfoged i Vennebjerg herred, på den anden side for en dom, han til fornævnte herredsting 21/3 sidst forleden over Svend Orning dømt har, og deri tildømt velb Knud Rodsteen til Lengsholm indvisning og vurdering i Svend Ornings bo og løsøre efter KM forordning, hvilken hans dom han har grundet og taget efter et afsigt, Laurids Eriksen selv med flere skal have afsagt efter hans egen forrige uretfærdige dom, som han her til landsting skal findes at være indstævnet for, og der sagen af Svend Ornings bud at være voldgiven: så og efterdi fornævnte voldgiftsmænd ikke endelig og udførlig deres afsigelse har forklaret, og i sønderlighed hvor meget værd, Svend Orning for de køer, som ikke er til stede kommen, bør at udgive, Svend Orning ikke heller med sine dokumenter, da voldgifts afsigt er gjort, har været til stede, da finder vi efter sådan lejlighed, denne deres afsigelse at være, som den ugjort var, og sagen til samme fire voldgiftsmænd igen at komme, og dem på mandag, først kommer 14 dage, i Sæby at forsamles, og parterne med deres breve for dem at til stede møde, og da til endelig ende om samme værd og andre omstænder at imellem sige, eftersom sagen på dem tilforn er voldgiven.

(158)

** var skikket velb Tage Thott Andersen til Egede, forrige KM befalingsmand på Ørum slot, på den ene og havde stævnet Salmand Christensen i vester Vandet, Peder Madsen sst og deres medbrødre 12 nævninger på den anden side for en nævnings ed og tov, de til Hillerslev herreds ting 17/8 1630 sidst forleden, de da har svoren Tomas Nielsen Tøfting en fuld mordisk åråd over for manddrabs skyld efter adskillige breve og tingsvidners indhold, derfor formener Knud Nielsen på Tage Thotts vegne, at samme nævnings ed og tov retfærdeligen og ret at være svoren og bør ved sin magt at blive: så og efterdi at der Tomas Nielsens vidnesbyrd, nu her er mødt, særligen er bleven forhørt i sønderlighed om de omstænder, hvor ud af kunne forfares, om de var bevidst, Tomas Nielsen på den tid at have været i Maren Jensdatters hus, som de har om vidnet, der samme drab skal være begangen og gjort, da befindes de i adskillige måder med deres vidner ikke at komme overens, og ingen af fornævnte vidnesbyrd udførlig har vidnet, det Tomas Nielsen i samme drabssag skulle være uskyldig, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende de vidner så noksom, at de kunne komme Tomas Nielsen til befrielse, men efterdi udtrykkelig med Mogens Keldsen og Peder Madsens vidner er bevist, det Tomas Nielsen og hans søn, ældste Niels Tomasen, med to bøsser red samtlig til Mikkel Christensen og skød begge bøsser af på ham, så han straks faldt omkuld, hvilke og med synsvidne bekræftes, ham på adskillige steder med ---- kugler og hagl at være skudt, såvel som og med velb Mogens Kåses kundskab, efter KM missive, bevises, det Tomas Nielsen samme dag tidlig, der draben straks efter er sket, har reden sønder af Thisted nør på med en bøsse for sig, og straks efter er kommen tiding, det Mikkel Juel var ihjel skudt, hvilke og med vægternes vidne, som ham samme morgen har seet ride sønder af Thisted med Skinnerup vej ad Tøfting, befæstes, det og er bevist, Tomas Tøfting såvel som hans søn for sådan drab straks har holdt dem i skjul og flakket på fjorden fra en land til en anden, af frygt at de for sådan gerning skulle blive pågreben, og ingen nøjagtige vidner derimod er fremlagt, hvormed Tomas Nielsen kunne befries, så nævninger fordi har ham en mordisk åråd oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme deres ed og tov at sige, men den ved magt at blive.

(166)

** var skikket Jens Kold i Ganderup hans visse bud Søren Tomasen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Laurids Nielsen i vester Hassing for en dom, han til Kær herreds ting 22/2 sidst forleden forhvervet har, anlangende 8 sletdaler, en rigsdaler for en tønde rug, som Jens Kold skal have lovet Johanne Sørensdatter i Ganderup, salig Tomas Nielsens hustru, til Jens Lauridsen i vester Hassing, og Jens Kold ved sin højeste helgens ed benægter aldrig at have lovet for samme fornævnte penge til salig Jens Lauridsen, som Laurids Nielsen ham for sigtet har: da efterdi det befindes fornævnte dom og testamente tilforn at have været hid stævnet, og sagen da først i seks uger, såvel og siden derefter i fjorten dage til i dag er optagen, og ikke Laurids Nielsen nu er mødt eller nogen på hans vegne med samme dom og testamente at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom og testamente magtesløs at være.

(167)

** var skikket Henrik Johansen Felthus, borger i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Tønnes Brandt, fordum borger i Ålborg, for en uendelig dom, han for kort tid siden har ladet forhverve her til landstinget med vrang undervisning over Henrik Johansens dom og dele, som han lovligen forhvervet over Tønnes Brandt, efter egen skadesløs brev håndskrift, som han har udgivet til Niels Pedersen for mere end fire år siden for øksne, han har afkøbt ham i hans hus og ikke vil betale ham, men fører ham stor trætte og omkostning på, hvorfor Henrik Johansen formener, samme uendelige landstings dom magtesløs at være og ikke at komme ham til nogen forhindring: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, den da over seks uger til i dag er optagen, og ikke Tønnes Brandt eller nogen på hans vegne nu er mødt med samme dom og dele at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom og dele magtesløs at være.

(168)

** var skikket Mette Jensdatter i Nykøbing, salig Anders Jacobsens efterleverske, med en opsættelse her af landsting i dag 14 dage, lydende hende da efter anden opsættelse at have stævnet Mads Nielsen Kræmmer, borger i Nykøbing, for en uendelig dom, han lader sig af berømme til Nykøbing byting 1/8 1629 forhvervet har, fornævnte hendes husbond at være tildømt at betale ham 16 sletdaler efter hans regnskabsbog, endog hendes husbond skal det hårdelig have benægtet, sig aldrig nogen penge at have været Mads Nielsen skyldig: da efterdi det befindes, sagen tilforn at være hid stævnet, og den da over seks uger til i dag er optagen, og ikke Mads Nielsen eller nogen på hans vegne er mødt med samme dom den at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom, hid stævnet er, magtesløs at være.

** var skikket Mette Jensdatter i Nykøbing, salig Anders Jacobsens efterleverske, med en opsættelse her af landsting i dag 14 dage, lydende hende da efter anden opsættelse at have stævnet Jens Ibsen Skov i Nykøbing for en uendelig dom og dele, han lader sig af berømme over hendes husbond, Anders Jacobsen, har forhvervet for nogen penge og andet, han skulle hendes husbond for beskyldt, endog Anders Jacobsen det hårdelig skal have benægtet, såvel som Mette Jensdatter, aldrig at have lånt eller bekommet pending eller andet af Jens Ibsen: så og efterdi samme bytings dom ikke er endelig, bør den at være, som den udømt var, og efterdi samme dele efter fornævnte uendelige dom, som nu er undersagt, drevet er, der ikke heller befindes udlæg i Anders Jacobsens levende live efter dem at være ført, da finder vi efter sådan lejlighed samme dele ingen magt at have.

(169)

** var skikket Mette Jensdatter i Nykøbing, salig Anders Jacobsens efterleverske, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter anden opsættelse at have stævnet Niels Olufsen Frost og Ib Nielsen sst med deres medbrødre seks synsmænd for et syn, de til Nykøbing byting 24/10 1629 har hjemlet og afsagt, at hendes salig husbond skulle have forbygget Anders Poulsen i Nykøbing hans ejendom, uanseet Anders Poulsen ikke skal have bevist for dem med skøder, adkomst breve, syn eller vidnesbyrd, enten med alen eller mål, at have forbygget Anders Poulsen hans ejendom, om samme hjemmel og syn bør magtesløs at være: da efter flere ord dem derom imellem var, voldgav Anders Poulsen og Mette Jensdatter samme sag og trætte på to dannemænd, Mette Jensdatter på sin side til betroet Peder Andersen Hestbæk, og Anders Poulsen på sin side Niels Poulsen, begge rådmænd i Nykøbing, hvilke to dannemænd skal forsamles på samme tvistige åsteder på mandag først kommer otte dage, og parterne da med deres breve for dem at møde, og endelig dem imellem sige og kende, om samme Anders Poulsens ejendom af Anders Bartskær er bygget for nær, og hvad skel og vederlag Anders Poulsen derfor bør at have, og hvad de deri sigende vorder, skal stande af parterne upåtalt, og hvis syn, dom og deler, deri forhvervet er, ingen til hinder eller skade at komme.

(170)

** var skikket Mette Jensdatter i Nykøbing, salig Anders Jacobsens efterleverske, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter anden opsættelse at have stævnet Niels Olufsen Frost for et klage, han til Nykøbing byting 1/8 1629 gjort har der på hendes salig husbond, Anders Jacobsen, anlangende noget møg, han skulle have bekommet fra ham i udmarken, uanseet Niels Olufsen ikke sligt har bevist ej heller skal bevise, hendes salig husbond nogen møg at have bekommet: da efterdi det befindes, sagen tilforn at være hid stævnet, og den da over seks uger til i dag er optagen, og ikke Niels Olufsen er mødt eller nogen på hans vegne med samme klage, dom og dele at i rette lægge, vi ikke imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme klage, dom og dele magtesløs.

(171)

** var skikket Mette Jensdatter i Nykøbing, salig Anders Jacobsens, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter anden opsættelse at have stævnet Søren Jensen Skriver for et delsvidne, han over hendes afgangne husbond, Anders Jacobsen, til fornævnte byting 5/12 samme år har forhvervet for nogen syldsten, han skulle have tagen på hans ejendom på toften, og ikke Søren Skriver skal have bevist sin beskyldning, meget mindre hvor meget samme sten skulle have været, hendes husbond skulle have bekommet, mener derfor samme dele med urette at være dreven og fordi bør magtesløs at være: da efterdi det befindes, sagen tilforn at være hid stævnet, og den da over seks uger til i dag er optagen, og ingen nu er mødt med samme dele at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dele magtesløs at være.

(172)

** var skikket Mette Jensdatter i Nykøbing, salig Anders Jacobsens, med en opsættelse her af landsting i dag 14 dage, lydende hende da efter anden opsættelse at have stævnet Søren Christensen Kock, borger sst, og Peder Nielsen, som var bodder i Dueholm kloster, for to vidner, de til Nykøbing byting 29/8 1629 vidnet har, at de skulle have seet hendes salig husbond næsten to år tilforn tog noget gods på Dueholm kloster, som en tyv skulle have forløbet, og samme gods skulle have tilhørt Christen Madsen og Mads Nielsen Kræmmer, borgere i Nykøbing, og dem at være frastjålen, hvilke deres vidne hendes salig husbond, Anders Jacobsen, hårdelig benægtet har: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke udførlig har vidnet, det Anders Jacobsen samme gods til sin nytte og både skulle have taget og beholdt, ej heller sådan gods i hans værge er befundet og vedkendtes, siden fjenderne af landen er bortdragen, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner såvel som den dom, derefter dreven er, bør nogen magt at have, og efterdi den anden vidne og dele, hid stævnet er, ikke fremlægges, endog sagen over 6 uger har været optagen, finder vi den magtesløs at være.

(173)

** var skikket velb fru Karen Sehested til Åstrup hendes visse bud Laurids Pedersen i Søgård på den ene og havde stævnet Rasmus Pedersen, byfoged i Nykøbing, på den anden side for to uendelige domme og en endelig, han til Nykøbing byting dømt og afsagt har 19/5 sidst forleden, at han i samme dom endeligen har tildømt hendes tjener Poul Villadsen Solbjerg at betale Anders Jensen Krag, borger i Nykøbing, 18 daler efter en opskrifts lydelse at skulle være anvendt for to tønder gryn, Poul Villadsen er ham skyldig, eller derfor at have indvisning i hans bo, gods og løsøre efter KM forordning, og ikke i samme dom skal findes at være nogen opskrift eller landstings domme indført, ej heller skal befindes Poul Villadsen at have givet Anders Krag skadesløs brev eller forpligt på samme gryn: så og efterdi ikke med Poul Villadsens udgivne skadesløs brev bevises, det han har til forpligtet sig samme 2 tønder gryn til Jens Lillebonde eller hans arvinger uden tøe eller skade at betale, men aleneste i hans regnskab derfor findes antegnet, og byfogden dog har tildømt Poul Villadsen samme 18 daler omkostning at betale, kunne vi ikke kende den hans dom bør at komme Poul Villadsen til hinder eller skade i nogen måder.

(175)

** var skikket Anders Jensen Krag, borger i Nykøbing, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Niels Christensen i Ramsing for en kvittants, han for nogen tid forleden 1627 til Nykøbing byting imod ham og den gæld, han befandtes i salig Jens Nielsen Lillebondes regnskabsbog at være skyldig og tiltalt for, skal have fremlagt og sagt at være salig Jens Lillebondes hånd og segl, således til behjælpning dermed fra gælden at ville befri, hvilken kvittants Anders Jensen Krag formener ikke at være salig Jens Lillebondes rette håndskrift: så og efterdi for os i rette lægges Jens Lillebondes udgivne kvittants, som han skal have underskrevet, hvori han kvitterer Niels Christensen for hvis, han har ham skyldig været, og ikke Anders Jensen vil vide samme kvittants for falsk eller urigtig at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme kvittants ej heller den bytings dom, derpå funderet er, at sige eller magtesløs dømme.

(176)

** var skikket velb fru Kirsten Kås, salig Ove Urups, til Ovesholm hendes vise bud Jens Lauridsen på Elling med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da at have stævnet Anders Christensen i Lindet og Niels Christensen i Kvissel, for de 6/9 sidst forleden på deres husbond velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand på Bøvling, og Jørgen Arenfeldt til Vorgård deres vegne på Horns herreds ting har vedkendtes alle de heder og moser i Elling sogn, Elling hede, Strandby hede, inden og uden stabel og sten, for frit fællig, hvilke vedkendelse fru Kirsten Kås formener ikke imod lovhævd, sandemænds breve, ridebreve eller nogen sandfærdig bevis er bevist, hendes rette endels grund og ejendom, Strandby hede, at være frit fællig (sag overstreget)

(177)

** (fortsat fra blad 179) : så og efterdi for os i rette lægges salig Christen Skriver i Brødland hans bog, hvori findes indskrevet Jens Lauridsen for samme 50 rigsdaler af den gård i Stagstrup at restere, hvilke bog ikke har været for herredsfogden, der han dømte, eller i hans dom findes inddragen, da finder vi efter sådan lejlighed denne hans dom at være, som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, og da parterne alle deres dokumenter for ham at i rette lægge.

(178)

** var skikket velb fru Kirsten Kås, salig Ove Urups, til Ovesholm hendes visse bud Jens Lauridsen, foged på Ellinggård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter anden opsættelse at have stævnet Niels Ibsen i Sperring, herredsfoged i Hundborg herred, for en dom, han til fornævnte herredsting 21/2 sidst forleden, imellem hendes fuldmægtig Anders Jensen i Hjardemål og Jens Lauridsen i Sundby i Thy, dømt har, anlangende 50 rigsdaler, Jens Lauridsen i Sundby rester til hende med i stedsmål af en hendes gård i Stagstrup i Thy, han stedte af hendes forrige fuldmægtig, salig Christen Skriver i Brødland, til sin datter, førend fjenderne kom her i landet, og i samme hans dom har dømt, at han turde sig ikke til fordriste fru Kirsten Kåses fuldmægtig Anders Jensen nogen udlæg hos Jens Lauridsen for den sag og stedsmål at tildømme. (fortsættes på blad 177)

(179)

** var skikket Jens Pedersen Jegindbo, borger i Nykøbing, på den ene og havde stævnet Christen Eriksen Smed på den anden side for en dom, han til Nykøbing byting 11/6 sidst forleden forhvervet har efter to stuebreve, som Jens Pedersen at have givet Christen Eriksen Smed på 10 rigsdaler, han af ham bekommet har, hvorover Jens Pedersen måtte give Christen Eriksen brev på en indmarks ager, som er en tønde bygsæd at bruge, til leje og rente af fornævnte pending: da efter flere ord dem imellem var, voldgav de samme deres tvistige sag på to dannemænd, Jens Jegindbo der til betroet Hans Lauridsen, borger i Nykøbing, og Christen Smed på sin side Rasmus Pedersen, byfoged der sst, hvilke dannemænd skal forsamles i Nykøbing på lørdag først kommende, og da have fuldmagt bemeldte tvistige parter om samme deres tvist til endelig ende at imellem sige og kende, og hvad de deri gørende vorder, skal stande for fulde, og af parterne upåtalt i alle måder.

(180)

** var skikket velb Christen Høg til Todbøl hans visse bud Laurids Jensen i Sillerslevgård på den ene og havde stævnet velb Niels Arenfeldt til Ullerupgård på den anden side for en summa penning, som er 200 enkende rigsdaler in specie, 4 års rente, som hans far velb Hans Dyre var ham skyldig, hvilke gæld Niels Arenfeldt er tilskiftet at betale, som er med skiftebrev at bevise, og fordi har været forårsaget ham ved retten at besøge til sin værneting, Hillerslev herreds ting, og fogden, der sst, har Niels Arenfeldt tildømt Christen Høg at betale efter doms indhold, hvilken dom Christen Høg formener lovlig og ret at være, og at den her til landsting bør at konfirmeres, og ham at tilnævnes to gode mænd, som kan gøre ham indvisning og udlæg i Niels Arenfeldts løsøre eller jordegods: da efterdi for os i rette lægges Hans Dyres udgivne brev til Christen Høg på samme 200 daler med sin rente, som Niels Arenfeldt skal være tilfalden at betale, og Niels Arenfeldts gældnere vedgår og tilbyder udlæg derimod at gøre, sagen og til herredsting har været indstævnet, og endelig dom der gangen er, som forskrevet stander, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Niels Arenfeldt jo er pligtig samme penge med sin rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Mogens Kås til Lyngholm og Tomas Kås til Ørndrup, som Laurids Jensen på Christen Høgs vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Ullerupgård, og der udæske og gøre Christen Høg udlæg af hans løsøre, det rigtig for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Christen Høg i anden Niels Arenfeldts løsøre eller jordegods, hvor det findes kan, at indvise, då han bekommer fuld udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(182)

** var skikket velb fru Kirsten Kås, salig Ove Urups, til Ovesholm hendes visse bud Jens Lauridsen, foged på Urup, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter måneds opsættelse at have stævnet Anders Christensen i Lindet og Niels Christensen i Kvissel (blank) så mødte Christen Lauridsen i Holmgård og fremlagde efterskrevne tingsvidne og dom af Horns herreds ting 6/9 anlangende tørvegrøft i Strandby hede: så og efterdi samme vedkendelses vidne, 6/9 udgangen, er ejendom angældende, som fru Kirsten Kås skal være lodsejer i, og hun dog ikke derfor har fanget varsel, finder vi efter sådan lejlighed samme vedkendelses vidne magtesløs at være, men efterdi Otte Skeel og Jørgen Arenfeldt deres fuldmægtig såvel som Steen Rodsteen har vedkendtes samme heder for fællig, som fru Kirsten Kåses fuldmægtig har begæret syn og vidne om samme tørvegrøft, der var gravet, og herredsfogden fordi ikke har vidst samme syn og vidne at udstede, førend de dertil blev stævnet, ved vi ikke de domme at imod sige, og efterdi de andre vedkendelses vidner ikke fremlægges, dog sagen over 6 uger har været optagen, da bør de ingen magt at have.

(184)

** var skikket Laurids Lauridsen i Stabæk med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Mads Andersen i Fuglsang for en uendelig dom, han her til landstinget 15/1 sidst forleden forhvervet har, anlangende en endelig dom, Laurids Lauridsen over Mads Andersen 20/12 1630 til Vennebjerg herreds ting forhvervet har, hvilke herredstings dom Laurids Lauridsen formener er ret og lovlig forhvervet, og formener efter den voldgivelse, som de begge til dannemænd givet, at Mads Andersen skulle give Laurids Lauridsen sin penning igen og annamme sit pant, og ikke han det har gjort, og deres husbond velb Otte Skeel har befalet efter voldgifts afsigelse skulle ske dele: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have.

(185)

** var skikket Eske Christensen, borger i Skive, på den ene og havde stævnet Niels Jensen Sahl i Vellumgård på den anden side for en dom, han til Skive rådhus forhvervet har, Eske Christensen at være fradømt den gård, han iboer, desligeste og for udviselse, han på ham forhvervet har, sammeledes stævnet Laurids Nielsen Skøt og Niels Jensen Smed, sandemænd sst, for de efter samme dom og vidner har ham vold oversvoren for hans egen gård, han besidder: så og efterdi Eske Christensen samme ejendom til Niels Jensen og hans mor har pantsat, og ikke bevises ham videre af gælden at have betalt end 60 sletdaler, Niels Sahl selv tilstår, og byfogden fordi har Niels Jensen og hans mor gården tildømt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme dom, så vidt Niels Jensen og hans mor for hans rest kan være berettiget, at sige eller magtesløs dømme, men for vores bøns skyld afstod Niels Sahl samme udviselse og volds forfølgning, så det ikke skal komme Eske Christensen til nogen forhindring.

(186)

** var skikket Peder Christensen i Tollestrup på sine egne og medarvingers vegne hans visse bud Anders Hellesen i Hjelmsted med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter seks ugers opsættelse at have stævnet Terkild Madsen i Rønnebjerg for en uendelig dom, han har ladet forhverve her til landstinget noget forleden over et skiftebrev, skal være gangen til Børglum herreds ting, om den arv, som var falden efter salig Villads Christensen i i Rønnebjerg, hans hustru og hans arvinger, og samme skiftebrev formedelst uendelig dom at være underkendt, uanseet Siffuer Lauridsen i Tollestrup, Anne Lauridsdatters bror og lovværge, har inden tinge med salig Villads Christensens arvinger tagen hverandre i hænder, og samtlige bevilget fire mænd at skifte og dele den salig mands hustru og arvinger hans efterladende bo og gods imellem: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, den da over seks uger til i dag er optagen, og ikke Terkild Madsen eller nogen på hans vegne ikke nu er mødt med samme dom at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være.

(188)

** var skikket velb jomfru Helvig Kås til Nandrupgård på hendes tjener Laurids Jensen i Vils hans datter Maren Lauridsdatters vegne hendes visse bud Christen Sørensen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter anden opsættelse 23/4 at have stævnet Maren Pedersdatter, tjenende i Vilsgård, og Kirsten Gabrielsdatter sst for et vidne, de til Sønderherreds ting vidnet har 29/11, sidst var, i sin mening at Maren Lauridsdatter skulle have opladt en kvistdør og borttaget noget tov den anden lørdag efter sankt mikkels dag, sidst var, hvilke vidne Maren Lauridsdatter ved Gud og sin salighed hårdelig benægter: da efterdi det befindes sagen tilforn at have været hid stævnet, og den da fast over seks uger til i dag er optagen, og ingen nu er mødt med samme vidner og dele at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner og dele magtesløs at være.

(189)

** var skikket Jens Nielsen i Ålborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter 6 ugers opsættelse at have stævnet Jens Bang, borger der sst, for en uendelig dom, han over ham her til landstinget forhvervet har, og skal indeholde at den landstings dom, Jens Nielsen over Jens Bangs bytings dom har forhvervet, at være magtesløs dømt, og fornævnte bytings dom ved magt at blive, anlangende alle pendinge, Jens Nielsen efter hans udgivne håndskrift Jens Bang skyldig skal være: så og efterdi samme uendelige domme på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi for byfogden, såvel som her, er i rette lagt Jens Nielsens udgivne brev til Jens Bang på 58 daler, og byfogden derefter har tildømt ham samme penge med sin tilbørlig rente inden 15 dage at betale, eller derfor at gøres indvisning i hans gods og løsøre, da ved vi ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme, men efterdi det befindes, sagen i 6 uger at være opsat, og samme indvisning ikke fremlægges, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gære længere forhaling, da bør samme indvisning ingen magt at have, sammeledes efterdi ikke bevises Jens Nielsen Jens Bang til snapslandsting at have hid kaldt, men af den tingsvidne, Gert Gregersen selv i rette lægger, såvel som og af stævningen i selv, erfares, det Jens Nielsen til næste landsting efter snapsting havde Jens Bang hid kaldt, han og da efter samme stævning har forhvervet dom, da bør samme kost og tærings dom ikke at komme Jens Nielsen til nogen forhindring.

(191)

** var skikket Mads Christensen Kock, tjenende på Odden, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter 6 ugers opsættelse at have stævnet Niels Christensen i Serridslev og Christen Nielsen i ---- for et vidne, de til Jerslev herreds ting 20/1 sidst forleden vidnet har, anlangende Christen Nielsen i Serridslev skal have given Anders Tomasen i Årup en grå hjelmet stud for 7 daler, siden en tønde byg for resten af den gæld, som han var Anders Tomasen i Årup skyldig: så og efterdi Niels Christensen og hans medbrødre ikke har vidnet på fersk fod, ikke heller samme deres vidne med kvittants bekræftes, samme gæld at være betalt, som de om vidnet har, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme deres vidne så nøjagtig, at den bør nogen magt at have, og efterdi de andre vidner, hid stævnet er, ikke fremlægges, og sagen i seks uger har været optagen, så vi uden bevilling imod recessen ikke deri kan gøre længere forhaling, da finder vi samme vidne magtesløs at være.

(193)

** var skikket Peder Knudsen i Redsted på en ene og havde stævnet Peder Gregersen i Sindbjerggård, Jens Nielsen i Sindbjerg med flere på den anden side for et vurderings vidne, de til Sønderherreds ting 28/2 sidst forleden vidnet har, som han formener ubilligen og af had og avind at have vidnet, formenende samme deres vidne bør ingen magt at have: så og efterdi samme vurderingsmænd samme deres vurdering i herredsfogdens nærværelse har gjort og til tinge lovlig afsagt, og intet derimod fremlægges, men befindes Peder Knudsen, som sagen anrører, derfor lovlig varsel at være givet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vurdering at sige, og dernæst nu her for retten ophævet Peder Knudsen og Laurids Olufsen samme sag, så den ikke videre skal påtales, eller brevene efter denne dag skal komme nogen til hinder eller skade.

(195)

** var skikket Kirsten Christensdatter, salig Jørgen Krags efterleverske, i Ålborg på den ene og havde stævnet Johan Brandt, der sst, for hvis domme, han over hende til Ålborg byting skal have ladet forhverve kort tid forleden efter Oluf Krag, borger sst, hans overgivne regnskabs indhold, belangende adskillig omkostning, som Oluf Krag på Johan Brandt såvel som og på Christian von Ginckels vegne skal have anvendt i Göteborg på hendes salig husbond Jørgen Krags bojert at lade føre til Ålborg: så og efterdi vi befinder i Oluf Krags regnskab adskillige poster at være antegnet på rettergang, breve og andet mere, som ikke kan heden regnes til samme bojerts hjemføring, og Kirsten Christensdatter dog er tildømt det alt sammen at betale og udgive, da finder vi efter sådan lejlighed disse bytings domme at være, som de udømt var, og af borgmester og råd i Ålborg at til forordnes nogle erfarne købmænd og skippere, som samme trætte og regnskab kan fortage, og deri likvidere og kende, hvad Kirsten Christensdatter for samme bojerts hjemføring bør at udgive med rette.

(197)

** var skikket Niels Jensen Sahl i Vellumgård på den ene og havde stævnet Anders Andersen, tjenende i Hindsels, på den anden side for en købebrev og en skøde, som han Niels Jensen Hesselbjerg, borger i Skive, til Skive byting givet og gjort har, på noget jord og ejendom på Skive mark, som Niels Jensen og hans salig mor, Mette Jensdatter, mere end 20 år ulast og ukæret i hævd og brug har haft og fulgt dem efter deres skøde og adkomsts lydelse, sammeledes stævnet Niels Jensen for en dom, han til Skive byting efter samme breve forhvervet har, og fradømt ham hans syn og klage over Niels Jensen Hesselbjerg, at han så med underfundighed bruger hans rette jord og ejendom imod hans vilje og minde: da efterdi samme sag befindes tilforn to gange at have været hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udganget, i hvilke samme købebrev, skøde og dom er magtesløs funden og ikke komme Niels Sahl imod hans gamle adkomst breve, pantebreve og skøder til forhindring, indtil hvem der havde i at sige, hvilke to domme findes at være læst og forkyndt, som opskriften derom formelder, så Anders Andersen og Niels Jensen Hesselbjerg har haft noksom respit, samme domme at kunne have ladet igen kalde, og de det ikke gjort har, hvorfor Niels Jensen Sahl har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke Anders Andersen og Niels Jensen endnu er fremkommen, eller nogen på deres vegne, nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme købebrev, skøde og dom magtesløs at blive.

(198)

13/8 1631.

** var skikket Jens Pedersen Guldsmed, borger i Sæby, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Maren Clausdatter, borgerske sst, for et klagemål, beskyldning og vidne, hun til Sæby byting 29/8 1627 sidst forleden gjort har, bemeldende om 11 mark slette penge og et krudthus, hun for rum tid siden, førend samme vidne er vidnet, skulle mistet på Lyngdrup kær, og Jens Guldsmeds hustru, Maren Pedersdatter, skulle have bekommet, hvilket hendes klagemål, beskyldning og vidne at have vidnet i hendes egen sag, som er et enligt og vildigt vidne, formener det ingen magt at have men magtesløs at blive: så og efterdi Maren Clausdatter har klaget og vidnet i hendes egen sag, og Lene Clausdatter befindes at være vildig, og ikke Niels Hansen har vidnet endelig om nogen gerning, samme klage og vidne ikke heller stævning på fersk fod at være gjort og vidnet, men rum tid efter sådant skulle være sket, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme klage og vidne så noksom, at det bør nogen magt at have eller komme Maren Pedersdatter til nogen forhindring.

(200)

** var skikket velb fru Helvig Kås, salig Hannibal Gyldenstjernes, til Restrup hendes visse bud Anders Jensen i Binderup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da at have stævnet Niels Nielsen Skrædder, Niels Christensen Fladstrand bådsmænd med flere for et vidne, de til Ålborg byting 20/9 sidst forleden vidnet har, hvorledes salig afgangne Christen Skriver i Brødland skulle have været hos fru Helvig Kås og forhørt, om hun ville løse Jens Bangs skib, hendes gods var på, for 8000 daler, som obersten Peder ---- havde det skatteret for, da skulle hun have svaret, de måtte gøre af det, hvor de ville, hun ville ikke løse det, hvilket deres vidne på en død mand vidnet er, tilmed hun højlig benægter, at Christen Skriver ikke talte med hende, siden hendes gods blev tagen af fjenderne, thi hun på de tider var i Fladstrand: så og efterdi Niels Nielsen, Niels Christensen og Søren Hansen i deres første vidne har vidnet på en død mand, Christen Skriver, og om de ord og svar, fru Helvig Kås til ham skulle haft, som hun ikke er gestendig, men i sin underskrevne indlæg højligen benægter, da kunne vi ikke kende den deres vidne nøjagtig, at den bør nogen magt at have, og efterdi ikke befindes fru Helvig Kås med hendes lovværge for Niels Nielsen og hans medbrødre såvel som Villads Pedersen deres vidne, 20/9 udgangen, at være givet seks ugers varsel, efterdi hun var udenlands, som samme dag på tinge er til kende givet, kunne vi ikke heller kende de vidner så lovlig forhvervet, at de bør nogen magt at have, men efterdi skipper Jørgen Eskesen og hans medbrødres vidne i nogen måder med Christoffer ---- udgivne kundskab i Marstrand bekræftes, over hvilke hans kundskab vi ikke er dommere, han og siden i hans skrivelse til fru Helvig Kås anderledes har til kende givet, så den sag fordi til første almindelige herredage er indstævnet, da ved vi ikke på de vidner at dømme, førend på samme hans udgivne kundskab for sin tilbørlig dommer bliver om kendt, som det sig bør.

(208)

** var skikket velb Johan Rantzau til Estvadgård hans visse bud Jens Jepsen i Nørkær på den ene og havde stævnet Jens Christensen i Dalbygård, Søren Jensen i øster Dølby med flere herredsnævninger i Hindborg herred, på den anden side, for de har voldsvoren Laurids Tøgersen i øster Dølby for hærværk, han gjorde på Christen Pedersens hus i Dølby: så og efterdi samme landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi Christen Pedersen og hans hustru Sidsel Andersdatter selv har vidnet og sigtet i deres egen sag, og ikke sådan hans enige vidne og hans hustrus sigtelse med uvildige vidner bekræftes, Laurids Tøgersen og Christoffer ---- og nu her i dag ved højeste ed og oprakt finger har benægtet, dem ikke sådan gerning at have gjort, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme enige vidne og sigtelse, ej heller den syn, derefter forhvervet er, så noksom, at de bør nogen magt at have, ej heller ved os imod samme nævningers ed at sige eller magtesløs dømme.

(211)

** var skikket Jens Jensen i Harre på den ene og havde stævnet Poul ---- i over Sønderup på den anden side for en uendelig dom, som han lader sig af berømme (blank)

(212)

** var skikket Jens Vinter i Vennebjerg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Laurids Eriksen i Bagterp og Anders Rugtved sst for en afsigelse, de til Vennebjerg herreds ting 16/11 1629 efter landsdommeres dom, som fornævnte mænd skulle sige Laurids Pedersen i Stade og Jens Vinter i Vennebjerg imellem om hvis tvistige sager, de tilforn imellem været har, så fornævnte mænd har sagt Jens Vinter i Vennebjerg fra al sin ret og ikke har indført i fornævnte afsigelse en malmgryde, så god som 4 sletdaler, som er indført i landsdommeres dom, og Anders Rugtved, som er den ene voldgiftsmand, er en vildig mand, som er bror til Laurids Pedersens hustru i Stade, formener sig for slig svogerskab dermed uret at være sket: så og efterdi Jens Nielsen og Laurids Pedersen her til landsting samme deres tvistige sag til en voldgift på to dannemænd, nemlig Anders Rugtved og Laurids Eriksen, har indstillet, og hvis de dem imellem sagde og gjorde, skulle stande for fulde og uigenkaldt, og fornævnte to voldgifts mænd derefter dem har imellem sagt og kendt efter voldgiftens indhold, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme afsigelse at sige eller magtesløs dømme.

(214)

** var skikket Jens Jensen i Harre på den ene og havde stævnet Poul Bertelsen i over Sønderup på den anden side for en uendelig dom, han lader sig af berømme her til landsting at skulle ladet forhverve i velb Mogens Kås til Frøstrup hans navn, mener samme dom med vrang undervisning at være forhvervet, endnu stævnet Poul Bertelsen for et vidne, han til Harre herreds ting 18/11 sidst forleden forhvervet har, anlangende nogle breve, som Poul Bertelsen skulle have sigtet Jens Jensen for at skulle have tagen i over Sønderup den tid, kejserens folk var landen mægtig, hvilket han højlig benægter, det han aldrig har tagen nogen breve i over Sønderup ulovligt: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi fornævnte vidnesbyrd findes at være Poul Bertelsens egne børn, og i så måde villig ham selv til vilje vidnet, de ikke heller i deres vidne har forklaret hvad breve, Jens Jensen skulle borttagen, ikke heller på fersk fod derom båren kundskab eller om nogen visse dag og tid, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs.

(215)

** var skikket Peder Christoffersen, borgmester i Skive, på den ene og havde stævnet Laurids Svendsen, borger sst, på den anden side for en klage, han til skive byting 16/5 sidst forleden over ham og hans folk forhvervet har, anlangende noget gammelt tag, fornævnte borgmester og hans folk skulle have ham fratagen, og ikke Laurids Svendsen sligt at have bevist: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke udførlig har vidnet, det Peder Christoffersen eller hans folk noget af samme halm skulle borttagen, men fast mere at Peder Christoffersen sig intet dermed befattet, men alene det hans folk drog det af sted i hans egen gård, og ikke befindes for samme klage og vidne lovlig varsel at være givet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme klage og vidne så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(216)

** var skikket Christen Nielsen Vadskær, borger i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet efterskrevne 8 ransnævninger af Kær herred, for de 5/7 har ransvoret lille Peder Lauridsen i vester Hassing, Morten Nielsen og Niels Poulsen sst på Kær herreds ting, uanseet de af herredsfogden var lovlig på Christen Vadskærs dom tilskreven at gøre ham udlæg og fyldest for sin retfærdige gæld, som med vurderings vidne er at bevise, fra Anne Simonsdatter, salig Tyge Mørks efterleverske, i Vodskov, efter Tyge Mørks udgivne brev: så og efterdi ikke befindes i fornævnte nævnings ed nogen vidner at være inddragen, hvorefter de samme deres ed skal fundere, ej heller for dem bevist, samme ko jo Anne Simonsdatter at skulle have tilhørt, og de dog har Peder Lauridsen, Morten Nielsen og Niels Poulsen ran oversvoret, da kunne vi ikke kende den deres ed så noksom, at den bør nogen magt at have.

(218)

** var skikket Søren Mikkelsen i neder Tostrup hans visse bud Laurids Jørgensen i Tostrup på den ene og havde stævnet Jens Lauridsen i Dalsgård, birkefoged til Asmild klosters birketing, på den anden side for en dom, han 29/7 dømt har, og deri kvit dømt Anders Christensen i Overlund for en brun hoppe, som er befunden i hans hævd og værge, som skal være Søren Mikkelsen tyvstjålen fra, og han har sig vedkendtes og taget tagsmærke på og ført sin hjemmel til stede til Asmild birketing: så og efterdi samme birketings dom ikke lyder endelig, bør den at være, som den udømt var, og sagen til birketinget igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endeligen imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(219)

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand på Ålborg slot, hans visse bud Gert Gregersen, indvåner i Ålborg, på den ene og havde stævnet Hans Rebslår, Niels Jensen Thybo med flere borgere i Ålborg på den anden side for en vurdering, de skal have afsagt til Ålborg byting 7/9 1627, og tilvurderet Otte Skeel 5 boder i Skolegade på søndre side med mere ejendom af Laurids Guldsmeds gods og ejendom for 300 daler efter hans brev og doms lydelse, og ikke de i deres vurdering og afsigt har navngivet, hvor vidt og bredt samme 5 boder med sin tilliggende ejendom i længelse og bredde er ham tilvurderet: så og efterdi vurderingsmænd i samme deres udlæg ikke udførlig i samme deres vurdering har forklaret, hvor vidt samme boder skulle være berettiget, da finder vi denne vurdering som ugjort var, og bemeldte vurderings mænd, når de dertil lovlig kaldes og varsel for gives, endelig og udførlig at forklare, hvor vidt samme boder med des tilbehør sig skal forstrække, som det sig bør, at den gode mand Otte Skeel kan vide, hvad han for sin betaling er tilvurderet.

(220)

** var skikket Mikkel Nielsen Skorup, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet Jens Jørgensen Kock sst på den anden side for en dom, han til Ålborg byting over ham skulle have forhvervet 27/7 efter en klakbog og kasseret bogs indhold, hvori han er tildømt at betale Jens Kock 26 daler, som er med tingsvidne at bevise med dem, som Jens Kock har bogen om skrevet, selv for tingsdom bekendt har, herhos benægter Mikkel Skorup ved sin Gud og salighed aldrig at have lovet Jens Kock mere for skæppen af humle end 3 sletmark, som andre godtfolk gav ham: så og efterdi for os i rette lægges Jens Jørgensens regnskabsbog, hvori Mikkel Skorup for samme handel og gæld klarlig findes indtegnet, såvel som hvis derpå er betalt, og ikke Mikkel Skorup vil vide samme bog for falsk, da ved vi efter sådan lejlighed ikke deri imod samme bog, ej heller byfogdens dom, derpå funderet er, at sige eller magtesløs dømme.

(222)

** var skikket hr Oluf Madsen i Elling præstegård på den ene og havde stævnet Jens Jensen i Åsted, Poul Christensen sst med flere på den anden side for et vidne, de til Sæby ting 2/11 1630 vidnet har, om en hvidblakket stud, at en rytter, som lå på Størbakken skulle have antvortet Jens Lauridsen på Størbakken, og der blev den slagtet, for hvilke vidne hr Oluf ikke skal være given varsel for: da efter flere ord dem derom imellem var, blev hr Oluf Madsen og Jens Lauridsen nu her for retten venlig og vel forligt, at Jens Lauridsen lovet at skal give hr Oluf Madsen fire sletdaler, halvparten til sankt mikkels dag og anden halvpart til jul skadesløs at betale, dermed skal alle hvis vidner, domme og breve, i samme sag på begge sider forhvervet er, være død og magtesløs og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(224)

** var skikket velb Tyge Brahe til Tostrup, KM befalingsmand på Skivehus, hans visse bud Mogens Jensen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Jens Christensen Bjerring, Niels Nipgård med flere på den anden side for ed og tov, de om salig hr Mikkel Nielsen, forrige præst i Brøndum, hans bane til Viborg byting 18/7 sidst forleden gjort og afsagt har, hvilket deres ed og tov Tyge Brahe formener ikke så nøjagtig at være, at den bør nogen magt at have men magtesløs at blive. så mødte Anders Rolandsen og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Viborg byting 18/7 sidst forleden udgangen, Jens Sørensen, borger i Viborg, at have vidnet, at han var i den hus her i Viborg, som hr Mikkel Nielsen, fordum præst i Brøndum, lå under doktorens hånd, da var det ham vitterligt, at hr Mikkel var i stor melankoli og galskab i fem dage og nætter og snakkede allehånde vildskab og galskab: så og efterdi for fornævnte sandemænd er bevislig gjort, det hr Mikkel Nielsen tilforn såvel som nu siden med afsindigheds svaghed at have været beladen, så han ikke har været så ved helbred og sanser, det han var sig selv mægtig at råde, og ikke sådan hans sygdom af dertil brugte medikamenter kunne betages, men han derover i slig sin raseri er død bleven, og sandemænd fordi har udlagt ham af slig sygdom og vanlykke at være omkommen, kunne si efter sådan lejlighed ikke finde nogen årsag den deres ed at underkende men ved magt at blive.

(225)

** Jens Bertelsen cit Gunde Rostrup. så mødte Peder Nielsen i Højslev på Gunde Rostrups vegne og berettet, at samme gælds sag imellem Jens Bertelsen og Gunde Rostrup for KM og Danmarks riges råd til rigtig regnskab skulle være heden funden, hvilket Gunde Rostrup og skulle være overbødig med ham at ville gøre: da på det med samme tvist én gang for alle kunne komme til ende, vedtog Jens Bertelsen såvel som Peder Nielsen på Gunde Rostrups vegne nu her for retten, at de skal forsamles i Viborg til mauritii først kommende, og da i to dannemænds nærværelse være over rigtig regnskab, og Peder Nielsen på Gunde Rostrups vegne dertil betroet Niels Rasmussen rådmand, og Jens Bertelsen Anders Rolandsen, byfoged og rådmand her sst, hvilke to dannemænd skal samme regnskab over være og da alting til ende at gøre, som det sig bør.

(226)

** var skikket velb fru Anne Lykke til Rydhave hendes visse bud Laurids Pedersen, foged på Øland, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da at have stævnet Christen Gregersen ved Aggersund, Niels Gregersen sst med flere på den anden side for en vidne, de til Han herreds ting 17/1 sidst forleden vidnet har, anlangende en ålegård stade, liggende udenfor vester ende af Skodsbjerg i fjorden, den tredje ålegård stade østen for Aggersund, at skulle for en rum tid siden have været brugt til Holmsgård af salig Christen Ibsen og Peder Lauridsen, som har boet i Holmsgård, før Jens Christensen kom til den, hvilke deres vidne fru Anne Lykke formener at skulle være imod hendes skøde, gamle fæstebreve og tingsvidner: så og efterdi der tvistes om samme ålegård, hvem dertil skal være berettiget, og fru Anne Lykkes tjener, som på gården boende er, til hvilken hun formener samme ålegård skulle være liggende, ikke for samme vidne har fanget nogen varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom lovlig, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(228)

** Jørgen Arenfeldt cit contra Hans Dyre. så bød Hans Nielsen og Jens Simonsen dem i al rette: og efter flere ord og tale, dem imellem var, afstod de på begge sider alle hvis vidner og breve, i sagen gangen og forhvervet er, så de skal være som uudgivet og ingen til hinder eller skade at komme, og Hans Nielsen på Jørgen Arenfeldts vegne erbød sig, at dersom kan findes nogen af Hans Dyres øksne, enten på Vorgård eller hos hans tjenere, som lovlig kan bevises Hans Dyre at tilhøre, og Jørgen Arenfeldt derom bliver besøgt, skal de være følgagtige for billig omkostning, på dem kan være gjort, og dermed skal samme sag ganske være ophævet.

** Laurids Svendsen cit. så mødte Niels Jensen med samme vidner, formente dem ret at være, derefter mødte Morten Jensen, Jens Jacobsen og deres medbrødre og med deres ed og oprakte finger var deres vidne bestendig: da for nogen lejlighed opsatte vi samme sag til i dag seks uger, og da dem her at møde.

(229)

** var skikket Christen Tordsen, borger i Sæby, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter ---- opsættelse at have stævnet Christen Nielsen, tjenende i Sæby, for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme at skal have her til landstinget i februar sidst forleden ladet forhverve imod en uendelig landstings dom, Christen Tordsen til landsting 24/4 forleden år 1630 har ladet forhverve over nogen vidner, Anders Pedersen, rådmand i Sæby, Christen Christensen med flere borgere og rådmænd, de med Christen Tordsen har vidnet til Sæby byting 24/4 1630 om nogen ord, Christen Tordsen skulle have haft der på tinget, og da ikke navngivet hvad ting det var på, han skulle have haft de ord, som de har om vidnet, hvilke deres vidne Christen Tordsen højlig ved sin salighed har benægtet, at han aldrig har haft de ord, som de ham har på vidnet: da efterdi Christen Nielsen med samme uendelige dom findes hid stævnet, og sagen i seks uger er optaget, og ikke Christen Nielsen nu er mødt eller nogen på hans vegne med samme dom, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme uendelige landstings dom magtesløs at være.

(231)

** var skikket velb Falk Gøye til Bratskov hans visse bud Anders Sørensen i Sæby med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jens Mortensen i Drøstrup, Just Jensen i Husby med flere for en vidne, de til Hannæs ting 8/1 sidst forleden vidnet har, anlangende det dem skulle vitterligt være, at det tredje ålegårds stade østen fra Aggersund, den har Morten Smed, som boede i Haverslev i den gård, Anders Jensen nu iboer, ydet og ladet yde af til hans husbond i 20 år: så og efterdi med delsbrev bevises, den anden mand i samme vidne, ved navn Just Jensen i Husby, findes at have været delt og lovforvunden, da han og hans medbrødre vidnede samme vidne, så den første mands kundskab fordi ikke kan eragtes uden én person, som regnes for ingen vidne, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(233)

** var skikket velb Jochum Rantzau til Botkamp og hans medkonsorter til Krabbesholm hans visse bud Niels Rasmussen, rådmand i Viborg, på den ene og havde stævnet Christen Villadsen, borger i Viborg, og Inger Andersdatter sst for et vidne, de til Viborg byting vidnet har 3/5 sidst forleden, belangende noget jord og ejendom til en deres gårde, i Hem liggende, som Anders Jespersen i Hem sig nu ville tilholde, hvilke deres vidne Jochum Rantzau formener ikke så lovlig at være forhvervet, og varsel for givet, at den bør nogen magt at have: så og efterdi samme vidne er ejendom angældende, og lodsejerne, som er udenlands, ikke derfor har fanget 6 ugers varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så lovlig, at den bør nogen magt at have, og efterdi den anden vidne, hid stævnet er, ikke fremlægges, finder vi den magtesløs, indtil den fremkommer.

(234)

** var skikket velb Jørgen Arenfeldt til Vorgård hans visse bud Hans Nielsen i Kirkeskov med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Peder Mortensen, fordum foged på Bølle nu boende i ---- , Oluf Lauridsen i Koldbro med flere for et vidne, de til Børglum herreds ting 22/9 1629 vidnet har, indeholdende dem at have vidnet om nogen øksne, som de noget tilforn skulle have seet ved Albækgård, Holbæk og Filuren, hvilke øksne de vidner at skulle være velb Hans Dyre til Ullerupgård hans fæ: efter flere ord og tale dem imellem var, afstod de på begge sider alle hvis vidner og breve, i sagen ganget og forhvervet er, så de skal være som uudgivet og ingen til hinder eller skade at komme, og Hans Nielsen på Jørgen Arenfeldts vegne erbød sig, at dersom kan findes nogen af Hans Dyres øksne enten på Vorgård eller hos hans tjenere, som lovlig kan bevises Hans Dyre at tilhøre, og Jørgen Arenfeldt derom bliver besøgt, skal de være følgagtig for billig omkostning, på dem kan være gjort, og dermed skal samme sag ganske være bilagt.

(237)

10/9 1631.

** var skikket Jesper Lauridsen i Hinding med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Søren Christensen på Bjerget og Laurids Andersen i Brund, for de har sat fylding på nævninger 9/8 sidst forleden til Hillerslev herreds ting, i lige måder og stævnet Christen Andersen i Østergård og hans medbrødre 12 nævninger, for de samme dag har svoren hans hustru, Anne Bollesdatter, en fuld kirkenævn over, uanseet ikke for dem har været bevist nogen menneske, enten mand eller kvinde, børn, tyende eller folk eller nogen af deres kreaturer, liden eller stort, at være forgjort med trolddoms kunster af hans hustru Anne Bollesdatter, enten på liv, lemmer eller ---- i nogen måder: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd største part har vidnet om rygte og tiding, det Jesper Lauridsen, hans hustru og hendes mor skulle brugt en ond mund med skænderi og anden ulempe, de andre vidner og befindes vildige og i deres egen sag, og ikke med andre lovlige og uvildige vidner bekræftes, ikke heller befindes Anne Bollesdatter for nogen trolddoms sag udførlig at være besigtet for nævninger, som det sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner og den nævnings ed, derpå funderet er, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have eller komme Anne Bollesdatter på hendes liv til skade, førend hende anderledes overbevises kan.

(241)

** var skikket Jesper Lauridsen i Hinding på den ene og havde stævnet Maren Madsdatter i Hinding og Anne Christensdatter sst på den anden side for et vidne, de til Hillerslev herreds ting 24/5 sidst forleden vidnet har om nogen ord, Jesper Lauridsen skulle have haft til Christen Christensen i Hinding ---- forleden, og da skulle have beskyldt Christen Christensen, at han skulle have været årsag i, at hans ko blev bort stjålen, disligeste stævnet Søren Jensen i Kovstrup, herredsfoged i fornævnte herred, for en dom han efter fornævnte vildige vidner dømt har, hvilke vidne han ved sin højeste ed hårdelig benægter, ikke slige ord at have haft, som om vidnet er: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, Jesper Lauridsen ikke heller med stævning beviser, for samme dom lovlig at være kaldt, da bør den ikke længere magt at have eller komme vidnesbyrdene på deres fælding til forhindring, og efterdi Maren Madsdatter og Anne Christensdatter har vidnet om de ord og mundheld, Jesper Lauridsen om Christen Christensen skulle have haft, som han ikke er gestendig eller for tingsdom indgået, men her i dag for retten højligen benægter, som for er rørt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller den dom og dele, derefter drevet er, så noksom, at de bør nogen magt at have.

(243)

** var skikket Peder Ravn i sønder Lem på hans husbond velb Erik Krabbe til Vejbyvad hans tjener Mads Christensen i Vejbyvad og hans hustru Anne Eriksdatter sst deres vegne på den ene og havde stævnet Jens Christensen i Vejby præstegård på den anden side for han 20/8 sidst forleden har ladet hans tjener Anne Eriksdatter kirkenævn oversværge for trolddoms sag, for hun skulle have fortroldet hans høveder, hvilken sag er begyndt af Jens Christensen af nogen skændsord, som han og Anne Eriksdatters mand Mads Christensen i Vejby har haft på grandestævne 13/8 sidst var: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke udførlig har vidnet om nogen deres vitterlighed, det Anne Eriksdatter skulle have lovet nogen ondt, som hun dem formedelst trolddoms bedrift derefter ulykke på liv eller velfærd skulle tilføjet, men de en del har vidnet alene om rygte og tidende, så samme sigtelse ikke noksom er bevislig gjort, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner og sigtelse, ej heller den nævnings ed, derpå funderet er, så nøjagtig, at de må komme Anne Eriksdatter på hendes liv eller ære til nogen forhindring, førend hende anderledes overbevises kan.

(246)

** var skikket Jens Sørensen, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet Søren Rasmussen på den anden side for to uendelige landstings domme, som han sig af berømmer, han 13/8 sidst forleden skal have forhvervet dem over Mads Lauridsen Thybo, Mikkel Skorup og deres medbrødre
for vidner, de til Ålborg byting vidnet har, den kiste og gods anlangende, som Søren Rasmussen påførte Jens Sørensen trætte for, og fornævnte to domme ikke skulle lyde længere, indtil hvem der havde i at sige stævnet på ny, menende de nu ikke bør længere magt at have: da efter flere ord og vidtløftig rettergang dem imellem indfaldt, voldgav Jens Sørensen Skriver og Søren Rasmussen samme deres tvistige sag og trætte på fire uvildige dannemænd, Jens Sørensen på sin side tilnævnte Laurids Jensen Suur rådmand, og Mogens Jespersen, byfoged i Ålborg, og Søren Rasmussen på sin side tiltog Hans Simonsen, KM tolder, og Just Nielsen, rådmand der sst, hvilke fire dannemænd skal forsamles i Ålborg på mandag, først kommer 8 dage, og da have fuldmagt Jens Sørensen og Søren Rasmussen om deres trætte til endelig ende at imellem sige, hvad Jens Sørensen til Søren Rasmussen for sin skade, formedelst fornævnte kistes borttagelse, billigen bør at udgive, og hvis de deri sigende og gørende vorder, skal stande for fulde og af parterne upåtalt, og alle hvis vidner, domme og breve, på begge siden tagen og forhvervet er, skal være kasseret, død og magtesløs og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(248)

** var skikket velb Christoffer Friis til Astrup på den ene og havde stævnet Rasmus Christensen Smed på den anden side, for at eftersom han ved sin ære har til forpligtet sig igen at forskaffe ham hans hest og harnisk med al sin tilbehøring til gode rede, og dis uanseet endnu ikke har forskaffet ham bemeldte harnisk igen, som han har annammet, men ham det forholder, og derhos forårsaget ham til stor trætte og bekostning, formener ham samme sin æres forpligt ikke så ærlig og oprigtig at have holdt og efterkommet, og han derfor bør æresløs at være: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgangen, hvori Rasmus Christensen er tilfunden sin æres forpligt ikke så ærlig og oprigtig at have holdt og efterkommet, som det sig burde, og ham efter samme hans forpligt æreløs at være, indtil hvem der havde i at sige stævnet på ny, samme domme findes og til hjemtinge at være læst og forkyndt efter opskriftens indhold, så Rasmus Christensen Smed har haft noksom respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og han det ikke gjort har, hvorfor Christoffer Friis har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke Rasmus Christensen Smed endnu er fremkommen eller nogen på hans vegne nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse Rasmus Christensen Smed sin æres forpligt ikke så ærligen at have holdt, som det sig bør, og ham efter samme hans forpligt æreløs at være.

(249)

** var skikket Oluf Lauridsen i Lønstrup hans visse bud Christen Andersen i Fogedgård på den ene og havde stævnet Simon Madsen i Børglum by på den anden side for en dom, han har ladet forhverve over ham til Vennebjerg herreds ting 29/11 sidst forleden, anlangende iblandt andet det Oluf Lauridsen skulle have lovet Simon Madsen 12 rigsdaler til minde af hans part af hans gård i Lønstrup, uanseet det samme deres forligelsemål om formelder, at Simon Madsen ikke har lovet ham samme hans part af gården fuldkommeligen til visse at kunne bekomme samme gårdspart at stede og fæste, da ville Simon Madsen selv samme gårdspart beholde: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgangen, bemeldte dom og brev er magtesløs funden, indtil hvem der havde i at sige stævnet på ny, bemeldte domme findes og til hjemtinge at være læst og forkyndt efter opskriftens formelding, så Simon Madsen har haft noksom respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og han det ikke gjort har, hvorfor Oluf Lauridsen har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke Simon Madsen endnu er fremkommen eller nogen på hans vegne nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme dom og brev magtesløs at være.

(251)

** var skikket Anders Jensen Krag, indvåner i Nykøbing, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Mogens Jespersen, byfoged i Ålborg, for en dom han imellem Just Nielsen, rådmand sst, og ham skulle have dømt 6/7 sidst forleden, i sin beslutning Just Nielsen at være tilfunden at betale Anders Jensen Krag 250 rigsdaler med sin rente, som det sig bør:
så og efterdi Mogens Jespersen ikke sin dom har funderet efter den punkt, for han har været i rette sat, ej heller det fra sig for sin tilbørlig dommer indfunden, da kunne vi ikke kende den hans dom bør nogen magt at have.

(252)

** var skikket Christen Andersen i Fogedgården med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Maren Ågesdatter, Anders Pedersens hustru, i Sundby og Maren Jensdatter i Ålborg for et vidne, de til Ålborg byting 20/12 1630 vidnet har, at en dag kom Christen Andersen med nogle andre karle for deres dør, og Christen Andersen begærede en saddel og drog hans værge og sagde, han endelig ville have den, og Anders Pedersen bar så samme saddel til døren: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke udførlig har vidnet, det Christen Andersen samme saddel skulle borttaget, ikke heller om nogen visse dag og tid sådant skulle være sket, tilmed og selv lagt deres vidne i tvivl og ikke navnlig om vidnet den person, samme saddel skulle bort båret, Christen Andersen og nu her i dag for retten ved højeste helgens ed og oprakt finger har benægtet, sig ikke samme saddel at have bekommet eller ved nogen forråd, hvor den er heden kommen eller af bleven, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have, og efterdi ikke er bevislig gjort, det Anders Pedersen fuldkommelig har beskyldt Christen Andersen for nogen uærlig sag, og byfogden fordi ikke har vidst at tildømme Anders Pedersen nogen dele på hans ære at lide, ved vi ikke den hans dom at imod sige men ved magt at blive.

(255)

24/9 1631.

** var skikket Jacob Johansen, borger i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Niels Hansen Kræmmer, rådmand i Ålborg, for en vurderings vidne, han lader sig af berømme, han til Ålborg byting skulle have ladet forhverve 21/3 sidst forleden, det vurderingsmænd, nemlig Johan Brandt og Jørgen Vindemand sst, skulle have på deres egne og på deres medbrødres vegne efter en skriftlig seddel gjort Jacob Johansen udlæg og vurdering i adskillige unyttige ejendom såvel som i adskillige unyttige persilier for hans fædrene og mødrene arv, han har fordret, uanseet Jacob Johansen aldrig i det ringeste har været begærende enten af fogden eller vurderings mændene, at de ham sligt, som vurderingen på lyder, skulle udlægge eller vurdere. så mødte Niels Hansen Kræmmer og fremlagde efterskrevne udlægs vurdering af Ålborg byting 21/3, som Niels Hansen Kræmmer hans søn og fuldmægtig Didrik Nielsen forhvervet har, og efter slig lejlighed formente Jacob Johansen, det han med samme udlæg ikke for samme sine børnepenge nøjagtig kunne være kontenteret, dertil svaret Niels Hansen Kræmmer, ham umuligt at være Jacob Johansen så hastig med rede penge at kunne betale, begæret fordi Jacob Johansen samme gods efter vurderingen ville beholde, hvortil Jacob Johansen svaret, at han tilforn har bevilget en del deraf i sin betaling at annamme, dog med den kondition Niels Hansen ham med resten i sin hovedgård ville (følgende blad ikke bevaret)

(260)

** var skikket velb Niels Friis til Krastrup hans visse bud Anders Nielsen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Niels Tomasen i Bjerregård på Fur for en uendelig dom, han her til landstinget har ladet forhverve 12/3 sidst forleden over den dom og dele, ham er overgangen, for nogen ord, som han på Fur birketing offentlig for ting og ret har sagt og ---- 13/11 1630, nemlig at han ikke har sagt sådanne ord eller taget i Søren Christensens hånd, der på landet boende, og eftersom skriveren til fornævnte birketing, Peder Jensen i Griselgård, formente sig stor uret dermed at være tilføjet, nemlig af Niels Tomasen tilsagt at anderledes i vidnet var skrevet, endda for ting og dom gik, har han derover været forårsaget at forhverve dom og dele over ham: så og efterdi samme birketings dom ikke er endelig, bør den at være, som den udømt var, og sagen til birketinget igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør, og efterdi Niels Tomasen efter fornævnte uendelige birketings dom, som nu er underkendt, er delt bleven, finder vi han af den dele kvit at være.

(261)

** var skikket Bertel Svendsen, tjenende på Kalø slot, hans visse bud Jacob Busk, ridefoged på Kalø, på den ene og havde stævnet hans salig morbror Christen Nielsen i Nørbo hans arvinger, Tøger Christensen i Nørbo og Niels Christensen i Ulsted, på den anden side for en vurdering, deres far skulle sig af berømmet, det hans brors gods skulle have beløbet sig en ganske summa pending, Bertel Svendsens patrimonium, som han af Christen Nielsen under værgemål annammet har, med hvilke vurderings vidne Christen Nielsens arvinger ville dem befri for den summa gods og penge, han har under sit værgemål for Bertel Svendsen, uanseet der formenes Christen Svendsen ikke sligt gods, vurderings vidnen pålyder, at have været mægtig og ham tilhørt, så han i sandhed ikke skulle være så vederhæftig, at han samme værgemål kunne forestå. så mødte Niels Madsen i Østerild på Tøger Christensen og Niels Christensens vegne og fremlagde efterskrevne dom af Vestervig birketing 8/3 1613 udgangen, som indeholder Christen Svendsen i Ulstrup at have stævnet Christen Nielsen i Nørbo og udæsket af ham den arvelod, som hans bror Bertel Svendsen var arvelig tilfalden efter hans salig far og mor, og for at bevise sig at være vederhæftig har han i rette lagt et tingsvidne af Hundborg herreds ting 1/3 samme år udgangen, som indeholder efterskrevne register på hvis levende kreatur, korn og på hvis gode, som findes inden og udendørs: så og efterdi Christen Svendsen anno 1613 har ved dannemænd ladet sin gods vurdere og dermed bevist sig at være vederhæftig sin bror Bertel Svendsens værgemål at forestå, og fogden fordi har tildømt Christen Svendsen samme værgemål efter loven, og han derefter Bertel Svendsens gods til sig har annammet, og derpå givet salig Christen Nielsen rigtig afkald til tinge, og ikke bevises Christen Svendsen jo den tid slig bo og gods at have været mægtig, som vurderingen om formelder, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vurdering, dom og afkald at sige eller magtesløs dømme.

(265)

** var skikket Peder Hansen, indvåner i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter ---- at have stævnet Henrik Skomager, indvåner i Viborg, for han 11/7 sidst forleden til Viborg byting skal have ladet ham vold oversværge, så og for varselsvidne, synsvidner, forbud, lysning, opkrævelse og fælding for samme vold, som Henrik Skomager på Hans Jensens vegne i Særmark skal have dreven og forhvervet for en brev, som Peder Hansen selv skal have ladet gøre og bekoste, og med andet hans boskab ladet bortføre: da efter flere ord dem imellem var og efter vores begæring, afstod Hans Jensen samme volds forfølgning, så Peder Hansen derfor skal kvit være, og den deres trætte aldeles bilagt, så hvis vidner, sandemænds ed eller breve, deri forhvervet er, skal være kasseret og ingen videre til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(266)

** var skikket Jacob Johansen, borger i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter 6 ugers opsættelse at have stævnet hr Mads Andersen, sognepræst i Visby, for et pantebrev eller tingsvidne, han lader sig af berømme, han af Niels Hansen Kræmmer, rådmand i Ålborg, under et skin, som han formener, skulle have bekommet på en gård og ejendom, Niels Hansen selv iboer, uanseet Niels Hansen tilforn samme gård og ejendom har som forvaring og pant bebrevet til Jacob Johansen, og ikke at afhænde, førend han ham nøjagtig og skadesløs derfor med rede pending havde kontenteret: så og efterdi Niels Hansen for retten på Ålborg rådhus har sig til for obligeret ikke enten ved køb eller pant at afhænde nogen hans ejendom uden Jacob Johansens vilje og minde, førend Jacob Johansen blev med rede penge sin patrimonium og matrimonium betalt, og ikke bevises Jacob Johansen, førend samme pant gangen er, at være kontenteret, men samme gæld til hr Mads Andersen, rum tid efter forpligten er udgivet, at være gjort, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme pantebrev så lovlig, at den imod Niels Hansens forpligt bør nogen magt at have.

(268)

** var skikket jomfru Johanne Lykke til Bajlumgård på den ene og havde stævnet velb Verner Parsberg til Lynderupgård på den anden side for noget hendes fædrene gods i Thise Bundgård, som han sig tilholder, som skal findes uskiftet imellem hende og hendes søskende, og efterdi samme gård skal findes i Verner Parsbergs værge, og han den i langsommelig tid skal have nydt og brugt, sig til fordel og bedste hende til største skade, hvorfor hun formener ham ingen ret eller rettighed dertil at have, så vidt en søsterlod deri sig kunne belange: så og efterdi herredsfogden ikke har dømt i sagen, enten til eller fra, som for ham har været indstævnet, finder vi den hans dom at være som udømt var, og hvem på skader, sagen for ham igen at indkalde, og deri endelig at dømme og adskille, som det sig bør.

(269)

** var skikket Christen Madsen i Østerild med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham efter anden opsættelse at have stævnet Jens Nielsen i Søndergård, Erik Ibsen i Østerild med flere for et vidne, de til Hillerslev herreds ting 5/7 vidnet har, i sin mening at det skulle være dem vitterligt, at Christen Madsen og hans brødre og far skulle have været berygtet for tyveri, og ikke deres vidne skal medføre, at de har seet dem stjålet noget fra folk: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd alene har vidnet om rygte og tidende, og ikke om nogen deres egen vitterlighed, eller udførlig hvad tyveri, fornævnte folk skulle have brugt eller begangen, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(270)

** var skikket Peder Andersen i Vammen på den ene og havde stævnet Jens Andersen på Tjele på den anden side for to domme, han til Nørlyng herreds ting nogen tid forleden over ham forhvervet har på hans husbond velb Karen Lange til Tjele hendes vegne, anlangende skyld og landgilde af den gård i Vammen, han tilforn iboede, som blev af kejserens folk afbrændt om nattetide med alt hvis han havde, og samme domme skal lyde og medføre skyld og landgilde på mange flere år end fru Karen Skram skal have været Tjele gård og gods mægtig og i hævd og brug haft har: så og efterdi fornævnte herredstings domme ikke udførlig formelder hvor mange års landgilde, eller hvor meget Peder Andersen hvert år skulle med restere og tilbage stå, da finder vi efter sådan lejlighed disse domme som de udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem deri endelig at imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(272)

** var skikket Mikkel Christensen i øster Assels på den ene og havde stævnet Niels Lauridsen, Laurids Mikkelsen, tjenende i øster Assels præstegård, på den anden side for en vidne, de til Lund birketing 26/5 sidst forleden vidnet har, anlangende at de var nede i Lund mark og rejste nogen tørv og da havde savnet, at der var nogen borte af dem, siden de var gravet, hvilke deres vidne Mikkel Christensen hårdelig ved sin Gud og salighed benægter, som han formener med løgnagtighed ham på vidnet at være: så mødte Laurids Jensen og afstod samme vidne, dom og dele, og efter sådan lejlighed bør de ingen magt at have eller komme Mikkel Christensen til nogen forhindring.

(273)

** var skikket Mikkel Christensen i øster Assels på den ene og havde stævnet Laurids Jensen Krog sst på den anden side for en beskyldning, han har beskyldt Mikkel Skippers hustru, Maren Lauridsdatter, til Lund birketing 10/6 sidst forleden, at hun under prædiken var hemmeligt i hans hus, i råd og dåd med hende da var Ane Mikkelsdatter, som han skulle have befundet, at de imod hans vilje og minde er kommen på hans loft og der nedkastet en pose med noget korn i, hvilke hans beskyldning Maren Lauridsdatter hårdelig benægter nu såvel som tilforn, aldrig at have gjort ham nogen utroskab i nogen måde, og formener Laurids Jensen ikke skal have bevist hans beskyldning: så og efterdi Laurids Jensen Krog hans beskyldning og sigtelse ikke er gjort med oprakt finger og ed, samme vidnesbyrd og en del har vidnet om rygte efter en misdæders bekendelse, hvis ord efter recessen ikke står til troende, såvel som og Christen Smed har båret kundskab om en nøgle, hos Maren Lauridsdatter skulle være funden, og ikke han vidner om nogen vitterlighed, det hun med samme nøgle nogen ulovlig gerning skulle gjort eller beganget, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme beskyldning, sigtelse og vidner, ej heller den dom, derpå funderet er, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(276)

** var skikket Christen Pedersen i Løvel på den ene og havde stævnet Søren Ormsen (Søren Worm) i Vammen på den anden side for en dele, han lader dig af berømme, at han på velb fru Dorte Munk til Sødal hendes vegne over ham forhvervet har, hvilke dele han formener ikke at være drevet til hans værneting, ej heller at have bekommet varsel derfor: så efterdi samme delsbrev ikke bemelder, hvor meget tiende Christen Pedersen skulle være pligtig, der ikke heller befindes nogen dom for samme dele at være gangen, finder vi ham af den dele kvit at være, men efterdi fru Dorte Munk samme seddel efter hendes stedsmåls bog med egen hånd har underskrevet, og Christen Pedersen selv vedgår gården af hende at have fæstet, og ikke beviser al samme stedsmål til hende at have udgivet, så han fordi er tildømt resten deraf at betale, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme seddel, ej heller samme dom, derefter dømt er, at sige eller magtesløs dømme.

(277)

** var skikket Laurids Svendsen, borger i Skive, med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Morten Jensen Skomager, borger sst, Jens Jacobsen med flere for et vidne, de til Skive byting på ham vidnet har, det han skulle med sit dragne værge have udæsket Niels Hesselbjerg, item gangen i hans hus og der hans hustru slagen og uførmet, endog Laurids Svendsen hårdelig benægter sig ikke Niels Jensens hustru at have slagen: da efter flere ord og tale dem imellem var, blev Niels Hesselbjerg og Laurids Svendsen her for retten med sammenlagte hænder venlig forligt og fordragen, så at Niels Hesselbjerg afstod samme vidner, dom og forfølgning, han havde til Laurids Svendsen, og Laurids Svendsen derimod lovet herefter at skal være Niels Jensen Hesselbjerg og hans hustru og folk ubevaret, og ikke uden billig eller given årsag imod dem forbryder, men dersom det kan ham over lovlig bevises, da denne sag igen at stande åben, som den nu sluppen er.

(279)

** var skikket Anders Jepsen, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Hans Broutmand, borger og indvåner sst, på den anden side for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme, at have forhvervet over en uendelig rådhus dom, som skal være gangen imellem Hans Broutmand og Anders Jepsen, og deri er kvit dømt for nogen pending for jordleje, formener samme uendelige dom med vrang undervisning at være forhvervet, og ikke endelig at lyde, menende derfor samme uendelige dom burde magtesløs at være. så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi ikke for borgmester og råd er bevist, Anders Jepsen at være Hans Broutmand nogen gæld pligtig, eller nogen jord af ham at have lejet, og borgmester og råd fordi har ham for samme jordleje kvit dømt, ved vi ikke imod samme deres dom at sige eller magtesløs dømme, men efterdi samme bytings dom ikke er endelig, bør den at være, som den udømt var.

(281)

** var skikket velb fru Anne Lykke til Rydhave, salig Claus Maltesens efterleverske, hendes visse bud Laurids Pedersen på Øland med en opsættelse her af landstinget 16/7 sidst forleden, lydende hende da at have stævnet Henrik Jørgensen Lang på Højris, for han på Sønderherreds ting i Mors 4/4 skal have ladet læse et opskrift, som han skal have berettet at være et sendebrev, dog ingen hånd eller segl eller datum deri skal findes, hvorefter han straks skal have taget tingsvidne, hvilken opskrift fru Anne Lykke formener bør magtesløs at være og ikke at komme hende eller hendes tjener, Peder Eriksen, til hinder eller skade: så og efterdi for bemeldte skrift, Henrik Lang til tinge har ladet læse, og tingsvidne efter taget, ikke formelder om nogen dag eller datum, hvor eller når det skulle være udgivet eller af hvem underskrevet, kunne vi ikke kende samme skrift såvel som den tingsvidne, derefter taget er, nøjagtig at være, og efterdi Christen Nielsen og hans medfølgere ikke har vidnet på fersk fod, men mesten år og dag efter slig skulle være sket, som deres vidne om bemelder, finder vi den deres vidne såvel som fornævnte borgestue vidne, som ikke er fremlagt, ingen magt at have, disligeste efterdi Laurids Poulsen 18/4 og 16/5 har tildømt Henrik Jørgensen at have gjort uret og burde at stande til rette, hvilke hans dom har standen ved magt og uigenkaldt, og han dog 20/6 derimod har ikke kunnet kende Henrik Jørgensens ulempe, sin forrige dom aldeles uagtet, finder vi den hans sidste dom magtesløs at være, men efterdi Tomas Lauridsen og Søren Poulsen ved deres ed og oprakt finger har sigtet og beskyldt Henrik Jørgensen Lang for de sår og skade, synsmænd har om hjemlet, dem var gjort, så samme syn såvel som Peder Eriksens klage med samme deres sigtelse bekræftes, ved vi ikke derimod at dømme, med mindre Henrik Lang sig for ---- sårmål kan forværge efter loven, belangende Peder Gregersen og hans medbrødres vidne, som ikke på fersk fod er vidnet, men en del lagt i tvivl, og ikke endelig og fuldkommelig, kunne vi ikke eragte så lovlig, at den bør nogen magt at have.

(287)

8/10 1631.

** var skikket velb jomfruer Ellen Krag og Anne Krag til Glomstrup deres visse bud Christen Pedersen, foged sst, på den ene og havde stævnet Søren Tomasen i Ørding på den anden side for en dele, som han har ladet sig på beråbe, at skal have sig til ---- over en deres vidnesbyrd, ved navn Christen Christensen, barnfødt i Ørding, og ville forspilde deres ret, uanseet at deres fuldmægtig Christen Pedersen har standen for ting og dom og tilbudt sølv og pending, så vidt Christen Christensen var delt og lovforvunden, og ej ville annamme, tilmed benægter Christen Christensen aldrig at have købt med Søren Tomasen eller hans forældre i nogen måde, disligeste stævnet blandt andre salig Christen Andersen i Hus i Lørslev hans hustru Johanne Eskesdatter og Christen Andersens børn, ved navn Christen Christensen, Anders Christensen, Tøger Christensen, Laurids Christensen og Kirsten Christensdatter sst: så og efterdi der tvistes om samme gæld, og ikke nogen dom er udgangen, men Christen Christensen dog er for delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed ham af den dele kvit at være.

(288)

** var skikket Søren Tomasen i Ørding på den ene og havde stævnet Karen Madsdatter sst, Christen Christensen, barnfødt sst, på den anden side for et vidne, de til Sønderherreds ting i Mors 6/6 sidst forleden vidnet har, anlangende at Karen Madsdatter skulle have vidnet, det Søren Tomasen i Ørding tog to får af Søren Jensens og Oluf Pedersens sst, og Christen Christensen at have vidnet, at Søren Tomasen tog en får fra Søren Christensens og en fra Jens Mikkelsen sst, hvilke deres vidne Søren Tomasen hårdeligen benægter med oprakt finger og ed efter recessen aldrig at have taget nogen får fra fornævnte mænd: så og efterdi med delsbrev bevises, den ene vidnesmand, Christen Christensen, at have været delt og lovforvunden, da han med var samme vidne at ---- , så Karen Madsdatter ikke eragtes uden for et enlig kundskab, som regnes for ingen vidne, Christen Christensen og hans medbrødre og ---- har vidnet efter rygte og tidende og ikke om nogen deres egen vitterlighed, der de skulle have seet Søren Tomasen gjort nogen tyveri, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, ---- bør nogen magt at have men magtesløs.

(289)

** var skikket Poul Bertelsen i over Sønderup på den ene og havde stævnet Jens Jensen i Harre på den anden side for en dom, han her til landstinget forhvervet har, at en afkald skulle være magtesløs funden, som Jens Jensens farbror skulle have gjort Birgitte Andersdatter i Sønderup og hendes børn, menende samme dom af han at være ændret, og videre indskrevne, end som skriveren skulle have skreven i samme dom, og at han derfor bør at straffes og stande til rette som en falskner: (følgende blad ikke bevaret)

(1)

snapslandsting 1632.

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne ---- , KM befalingsmand på Hald, ---- at have ladet stævne efterskrevne personer for dom og sigtet dem, for de rester og tilbage står med deres arbejde, som ikke havde fuldgjort med tørvegrøft for 1630 i Hald mose efter restantsens lydelse: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor fornævnte mænd og personer, tillyst er, hver en fuld hærværk over, for samme gårde og boliger, de påboer, efterdi deres fæste er fradømt og lovlig udvist

(3)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Peder Callesen, foged på Irup, og havde hidkaldt sandemænd af Nørherred, hærværk at sværge over efterskrevne personer i adskillige sogne for deres gårde og boliger, de påboer og besidder imod deres husbonds vilje og minde, eftersom de er deres fæste fradømt og lovlig udvist, og fremlagde efterskrevne dom af Nørherreds ting 24/8 1630: dernæst gjorde sandemændene, efter at der var sat fylding på dem, og svor fornævnte mænd og personer, tillyst er, hver en fuld hærværk over for de gårde og boliger, de påboer, efterdi deres fæste er fradømt og lovlig udvist.

(5)

** var skikket hr Keld Christensen, sognepræst til Nors, med en opsættelse her af landstinget 3/12 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Jesper Lauridsen i Hinding for en uendelig fældings dom, han til landstinget bekommet har, over en dele og nogen vidner såvel som vidnesbyrdene til deres 3 mark fald, uanseet de fattige vidnesfolk disligeste andre interesserede deri, med KM skat hastig at opkræve og levere, har været forhindret, formener efter berørte lejlighed samme dom bør magtesløs at være, og fornævnte dele, dom og vidner ved magt: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder længere, indtil sagen bliver stævnet på ny, fornævnte vidnesbyrds faldsmål og er udrettet, da bør samme uendelige dom ikke længere magt at have eller komme vidnesbyrdene på deres fælding til forhindring, og efterdi fornævnte vidnesbyrd en del udførlig har vidnet om, hvorledes Jesper Lauridsen er neder falden af en dige og fanget samme bræk og sygdom, hvorfor han straks sig har beklaget, som for nogle år skal være sket, førend han med hr Keld skal være kommen i tvist, de og en del, som samme tid har hos været, har vidnet, det hr Keld hverken skal have stødt eller slagen ham eller hans hustru, det og bevises Jesper Lauridsen hans hustru i hendes sygdom, da hr Keld meddelte hende sakramentet, ham har undskyldt, såvel som og Jesper Lauridsen selv for bispen i visitats hr Keld har årsaget, hvilke Jesper Lauridsen og selv til tinge har været bestendig, sanden at være, ---- og en anden for samme hans skade har beskyldt, bemeldte vidnesbyrd og mesten parten tilforn her er mødt og ved deres ed været deres vidne bestendig, og intet Jesper Lauridsen imod samme vidner fremlægger, hvormed han i det ringeste kan bevise, det hr Keld skulle gjort ham nogen skade eller været årsag i hans skrøbelighed, da ved vi efter sådan lejlighed intet imod samme vidner at sige, men efterdi med lensmandens skrivelse bevises, det Jesper Lauridsen har anklaget hr Keld Christensen for sådan skade og stymperdom, ham at have gjort, og lensmanden præsten har ---- sig derfor at erklæret, hvorfor han har været forårsaget slig vidne til sin uskyldigheds bevisning at forhverve, og herredsfogden fordi har tildømt Jesper Lauridsen for sådan hans løgnagtig angivelse at lide tiltale, da kunne vi ikke finde årsag den hans dom at underkende, ej heller Jesper Lauridsen af den dele, han derefter i kommen er, at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(11)

** var skikket velb Verner Parsberg til Lynderupgård med en opsættelse her af landstinget 3/12 sidst forleden, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet velb jomfru Johanne Lykke til Bajlumgård for et tingsvidne, hun imod ham har ladet forhverve til Nørherreds ting 2/8 sidst forleden, deri Anne Nielsdatter, Jep Madsens hustru, i Kirkeby har vidnet, at hendes salig husbond Niels Jensen i Kirkeby var jomfru Johanne Lykkes tjener på 5 års tid, og efterdi Verner Parsberg befrygter, at jomfru Johanne Lykke, formedelst samme vidne, vil tilholde sig nogen videre rettighed til fornævnte gård i Kirkeby, nu siden den af KM og rigens råd er ham tildømt, da formener han, samme vidne ikke så lovlig og nøjagtig at være, at det bør nogen magt at have: da efterdi befindes samme vidne tilforn at have været hid stævnet, og sagen tid efter anden over seks uger at være optagen, og ingen nu er mødt med samme vidne at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere ophold, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne, hid stævnet er, magtesløs at være.

** var skikket Gregers Tomasen, borger i Ålborg, hans visse bud Christen Jensen i Viborg med en opsættelse her af landstinget 3/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Henrik Johansen Skomager, borger sst, for et vidne han 10/11 sidst forleden forhvervet har, belangende Mourids Mikkelsen Væver og Niels Christensen, borgere i Ålborg, at have vidnet at 28/12 1630 lod Gregers Tomasen tilmure den rendesten i det hus i jomfru Anes gade, som Henrik Johansen tilforn iboede, hvilket vidne Gregers Tomasen formener ulovligt og ikke på fersk fod at være forhvervet: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet på fersk fod, men fast år og dag efter gerningen skulle være gjort, de ikke heller i deres vidne skal have navngivet eller om vidnet, hvem samme rende skulle have tilmuret, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så nøjagtig, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(12)

** var skikket Rasmus Brock, borger i Thisted, på den ene og havde stævnet Laurids Olufsen i Visby, Christen Nielsen i Hassing med flere for et vidne, de til Hassing herredsting 5/11 1629 vidnet har, såvel som og en 24 mænds vidne derefter tagen er, i sin mening at Rasmus Brock skulle have besigtet Christen Munk i Hørsted med flere, at de skulle have vidnet løgn, hvilke deres vidne Rasmus Brock formener at være en snapvidne, og ikke heller samme vidner skal medføre, hvad gerning der er gjort på Øland: så mødte Laurids Olufsen på sine egne og Christen Nielsens vegne og dog ikke fremlagde samme vidner men dem afstod, og efter sådan lejlighed bør de ingen til hinder eller skade at komme.

** var skikket velb Reinhold Heidersdorff til Rugballegård, befalingsmand på Sejlstrup, hans visse bud Anders Pedersen, ridefoged sst, på den ene og havde stævnet Peder Jensen i Sønderup, dommer til Revs herreds ting, for en dom han til fornævnte ting 15/10 1631 dømt har og i samme sin dom kvit dømt Oluf Nielsen i Østergård, Peder Svendsen sst, Jens Jensen i Kobber og Christen Knudsen sst for 6 rigsdaler og en staldokse, som fornævnte 4 mænd har lovet velb Reinhold Heidersdorff til stedsmål af Gettrup sognetiende og at betale Reinhold Heidersdorff 11 rigsdaler og en staldokse efter fornævnte mænds brev og segle lydelse, og herredsfogden ikke har ville anseet deres egen udgivne brev og segl, som er lagt for ham i rette, men meget mere anseet en seddel, som fornævnte fire mænd har forhvervet af Staffen Nielsen, borgmester i Thisted, og ikke skal befindes Staffen Nielsen at have haft nogen fuldmagt til nogen af de 11 rigsdaler at annamme: så og efterdi for fogden, såvel som og nu her, er i rette lagt Staffen Nielsen og Clemend Terkildsen, som da var Reinhold Heidersdorffs fuldmægtig og ladefoged, deres udgivne kvittantser, at de bemeldte 6 daler og okse af fornævnte mænd på samme stedsmål har annammet og dem derfor kvitteret, og intet nøjagtigt imod samme kvittantser fremlægges, så herredsfogden fordi efter samme kvittantser har bemeldte mænd for tiltale kvit funden, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme kvittantser, ej heller fornævnte landstings dom, derpå funderet er, at sige eller magtesløs dømme, og efterdi Clemend Terkildsens fuldmagt ikke fremlægges, bør den ingen magt at have, indtil den fremkommer.

(15)

** var skikket velb Gunde Lange til Bregning, befalingsmand på ---- , hans visse bud Christen Jørgensen i Nebel på den ene og havde på Knud Nielsen, barnfødt i Thisted, hans vegne stævnet Terkild Bollesen Kræmmer, borger i Thisted, på den anden side for nogle stuebreve, som Jacob Nielsen Gram skal have givet ham på noget uskiftet ejendom i Thisted mark, som skulle tilhøre Knud Nielsen og hans to søstre efter deres salig far, som med skiftebrev kan gøres bevisligt, formener samme ulovlige stuebrev, han dem på deres fædrene til skade gjort har, bør magtesløs at være, og fremlagde Christen Jørgensen et skiftebrev imellem Jacob Gram på sine egne og sine to fosterbørn Karen Nielsdatter og Maren Nielsdatters vegne på den ene og Tomas Nielsen ---- på sin brorsøn Knud Nielsens vegne, som han er værge for, på den anden side, dateret Thisted 9/2 1613, som iblandt andet indeholder, at der da stod tilbage 7 år, førend Knud Nielsen kom til hans myndige år: så og efterdi af skiftebrev forfares, Knud Nielsen ikke at være kommen til sin lovalder efter KM forordning, da han samme brev har udgivet, og hans såvel som Jacob Grams breve er ejendom angældende, og ikke til tinge gjort, som det sig burde, Jacob Gram også i sin brev børnenes såvel som sin egen har forpantet og afhændet, som han ikke var mægtig at gøre efter loven, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme breve så noksom, at de bør at komme fornævnte børn på deres ejendomme til hinder eller skade i nogen måder, og efterdi samme delsbrev ikke findes årlig til tinge at være læst og påskrevet, som det sig med rette burde, bør de ingen magt at have, men efterdi samme landstings domme ikke fremlægges, finder vi dem magtesløs at være, indtil de fremkommer.

(18)

** var skikket Niels Pedersen og Laurids Simonsen, skomagere i Ålborg, deres visse bud Anders Jensen i Binderup med en opsættelse her af landstinget 3/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Jacob Jørgensen, borger i Ålborg, for en uendelig dom, han sig af berømmer for nogen tid siden her til landsting skal have ladet forhverve over en uendelig landstings dom, Niels Pedersen og Laurids Simonsen 20/11 1630 sidst forleden forhvervet har, og formener samme hans uendelige dom med vrang undervisning skal være forhvervet, endnu stævnet Mogens Jespersen, byfoged i Ålborg, for en dom, han til Ålborg byting 25/10 1630, imellem Jacob Jørgensen og dem dømt har, hvori han har tildømt Niels Pedersen og Laurids Simonsen at betale hvis kontribution, Jacob Jørgensen i ufredstid skal have til ritmester Bøchs, som lå i Gammelmølle, udgivet af et hus, han dismidlertid har iboet, som er børnejord efter en opskrift, han sig har gjort på en summa pending, han skulle have udgivet og sig derefter samme hus og ejendom vil tilholde, de fattige moderløse børn til største skade. så fremlagde Gert Gregersen efterskrevne opskrift og fortegnelse på hvis Jacob Jørgensen Skomager har udgivet til kejserens folk, som de er her i Ålborg indkvarteret: så og efterdi samme landstings domme på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi samme opskrift billigen kan heden tydes, Jacob Jørgensen samme kontribution for sig selv og sin formue til fjenderne at have udgivet, som ham såvel den gemene mand hver for sig har været pålagt, og ikke bevises ham af fornævnte umyndige børn eller deres formyndere at have været ombedt eller befalet slig udgift for husene alene at udrede, det og ikke befindes bemeldte børn og deres lovværge for samme vidne at være given nogen varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme opskrift og vidne så noksom, at de bør at komme fornævnte børn på deres ejendom til forhindring, men efterdi dokumenterne ikke udførlig i byfogdens dom findes at være inddragen, finder vi den hans dom som udømt var, og hvem på skader, sagen til byting igen at indkalde, og der ved endelig dom at ordeles, som det sig bør, og fogden da hovedmeningen af hvis, for ham bliver i rette lagt, i sin dom at lade indføre.

(23)

** var skikket velb Jørgen Arenfeldt til Vorgård hans visse bud Hans Nielsen i Kirkeskov med en opsættelse her af landstinget 3/12 sidst forleden, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Christen Madsen, Niels Andersen med flere borgere og indvånere i Ålborg for en vurdering og udlæg, som de forleden 16/10 1630 gjort har, og for deres afsigelse til Ålborg byting 18/10 kundgjort og afsagt har, fra Didrik Grubbe, borgmester i Ålborg, og til Jørgen Arenfeldt for hans vitterlige gæld, Didrik Grubbe og Hybert Snitlock Jørgen Arenfeldt pligtig var for øksne, korn og andet, én for alle og alle eller flere for én, skadesløs, og fornævnte fire mænd da at have vurderet og udlagt til Jørgen Arenfeldt en forfalden og megen bygfældig gård, liggende på hjørnet inden Vesterport i Ålborg, for 1700 sletdaler, og ikke de fire vurderings og udlægsmænd da at have gjort Jørgen Arenfeldt hans fulde kvota, rente og skadegæld til fulde: da efterdi det befindes, fornævnte vurdering og udlæg tilforn at være hid stævnet, og sagen da over seks uger til i dag er optagen, og ikke Didrik Grubbe nu er mødt eller nogen på hans vegne med samme vurdering og udlæg at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vurdering og udlæg magtesløs at være.

(24)

** var skikket velb Reinhold Heidersdorff til Rugballegård, KM befalingsmand på Sejlstrup, hans visse bud Niels Jensen, forrige skriver på ---- , på den ene og havde stævnet Peder Jensen i Sinderup, herredsfoged i Revs herred, på den anden side for en dom, han til fornævnte herredsting 24/12 sidst forleden dømt og afsagt har, og i samme hans dom magtesløs dømt to uendelige domme, som han selv udgivet har, og ej for ham har været i rette stævnet, og hverken læst eller påskrevet den dag, de er magtesløs dømt, og aldeles har forbigået hovedsagen og ikke deri at have kendt, enten til eller fra, men efter nogen løse ord at have anseet hvis ---- Reinhold Heidersdorff vederparter samme dag selv for ting og dom har vedgået en part af hvis, han har ladet gøre anfordring om, så og at samme dag efter dommen er falden, samme sag opsat til snapsting der næst efter: så og efterdi fornævnte herredsfoged alene har dømt på de forrige uendelige domme, og ikke befindes sagen for ham at have været i rette stævnet, ej heller bemeldte to uendelige domme i hans sidste afsigt er inddraget, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom at være som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(25)

** var skikket velb Reinhold Heidersdorff til Rugballegård, KM befalingsmand på Sejlstrup, hans visse bud Niels Jensen, forrige skriver på Ørum, på den ene og havde stævnet efterskrevne mænd på den anden side for adskillige vidner, de til Revs herreds ting 10/12 sidst forleden vidnet og gjort har, der Reinhold Heidersdorff har ladet fordre på hans efterstandende restants, hvilke vidnesmænd ikke navngiver til hvem, de har ydet eller leveret fornævnte efterstandende rest pending, korn og andre adskillige varer, ej heller vidner de på nogen visse tid eller dag, at de skal have ydet, men den ene bonde at have vidnet med den anden, dem selv til befrielse: så og efterdi samme vidnesbyrd ikke har vidnet på fersk fod, men nogle år efter sådan yding skulle være sket, de og har vidnet, den ene med den anden, dem selv til befrielse, for den rest, af dem fordres, og ikke de i deres vidne har forklaret eller navnlig om vidnet, hvem samme udgift og specier af dem skulle annammet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have

(28)

** så mødte Mikkel Poulsen i Flarup med samme vidner, og formente dem ret at være: da efterdi fornævnte vidnesbyrd udførlig har vidnet, det Reinhold Heidersdorff selv såvel som Peder Christensen ladefoged samme penge og udgift af Jens Lauridsen, Terkild Christensen og Christen Vistisen skulle annammet, og de ikke er til stede, det enten at tilstå eller benægte, opsatte vi samme sag til i dag 14 dage, og da og Reinhold Heidersdorff såvel som Peder Christensen ladefoged selv her at møde, og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

** ---- cit. så mødte Anders Hegelund og begæret sagen nogen tid at måtte bero, det han kunne blive sin restants mægtig: da bevilget Jesper Bendsen endnu ---- i seks uger at bero.

(29)

** var skikket Vogn Pedersen i Nøtten på sine egne og medarvingers vegne på den ene og havde stævnet Didrik Grubbe, Christoffer Hemmer, borgere i Ålborg, Laurids Jensen med flere rådmænd, der sst, på den anden side for en dom, de samtlig til Ålborg rådhus 11/11 1631 dømt og afsagt har og endelig kvit dømt Didrik Nielsen, borger i Ålborg, at han ej på sin hustru Karen Madsdatters vegne hvis gæld og restants, som salig Poul Pedersen, forrige foged på Hagsholm, hos Hagsholms bønder med andre tilstod, uanseet for dem har været i rette lagt Karen Madsdatters forrige mand Christen Pedersens sendebrev, til hans far Peder Munk udgivet, som formelder at han skal indkræve Poul Pedersens tilstandende gæld og restants, hvilket i ingen måder gjort og efterkommet er, hvilke borgmester og råd i deres dom aldeles forbi ganget, og deres dom funderet på en skifteregister efter salig Poul Pedersen, som indeholder iblandt andet, at en gæld, som salig Peder Munk velb fru Anne Brahe på salig Poul Pedersens regnskab er skyldig bleven, skulle betales af Poul Pedersens restants: så og efterdi Vogn Pedersen selv har samme restants i havende værge, såvel som Christen Pedersens udgivne håndskrift fra fru Anne Lykke indløst, og befindes Peder Munk sin søn Poul Pedersen at have overlevet, så Christen Pedersen fordi ikke kunne være hans arving eller til hans gæld at svare, og borgmester og råd fordi har Didrik Nielsen for tiltale for samme gæld kvit funden, da ved vi efter sådan lejlighed ikke den deres dom at imod sige eller magtesløs dømme.

(31)

** var skikket Peder Jensen Gammelby rådmand, Jens Christensen, Terkild Bollesen, Christen Jensen ---- , borgere i Thisted, og Søren Pedersen i ---- deres visse bud Terkild Bollesen på den ene og havde stævnet Just Christensen i Silstrup på den anden side for en tingsvidne, han lader sig af berømme at skulle have med deres hustruers bror, Peder Pedersen, i Skjoldborg til Hundborg herreds ting forhvervet, anlangende at hun for en rum tid forleden skulle have forsvoren arv og gæld efter hendes salig og forrige husbond Oluf Svendsen, som boede i Silstrup og der døde, så hun og hendes børn, Maren Olufsdatter, Svend Olufsen og Peder Olufsen vil det hverken nyde eller undgælde, enten til indtægt eller udgift, og ikke nogen af fornævnte salig mænds gældnere er stævnet eller kaldt til samme vidne: så og efterdi Maren Pedersdatter på hendes egen og hendes børns vegne i 3 ting har afsagt arv og gæld efter hendes husbond Oluf Svendsen, og ikke bevises hun eller hendes børn noget af hans efterladende gods at have sig med befattet, eller til egen nytte heden vendt og bekommet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme afsigelse vidne at sige eller magtesløs dømme.

(32)

** var skikket velb Knud Rodsteen til Lengsholm hans visse bud Søren Pedersen i Elbæk med en opsættelse her af landstinget 17/12 sidst forleden, lydende ham da efter 6 ugers opsættelse at have stævnet Christen Lauridsen i Lørslev, Jens Lauridsen i Mølgård med flere for et vidne, de til Vennebjerg herreds ting 16/3 sidst forleden vidnet har, og i samme deres vidne vidnet, at de ikke har hørt, at Laurids Eriksen i Bagterp, herredsfoged i Vennebjerg herred, har givet Søren Pedersen i Elbæk et ondt ord der på tinget den dag, ej heller uforrettet ham i nogen måder, men det meste han fejlede, det var for skriveren var ikke selv til stede og tingbogen, og derfor skulle kaste 3 mark og klage sig retsløs: så og efterdi fornævnte 8 mænd tinghørere 16/5 udførlig har vidnet, det Laurids Eriksen ikke gav Søren Pedersen et ondt ord eller ham uforrettet, og han dog har kastet sine 3 mark og klaget sig retsløs, hvilke og med deres vidne, 19/6 udgangen, bestyrkes, og intet derimod fremlægges, men med tingsvidne bevises, Søren Pedersen bemeldte dag 16/5 af herredsfogden Laurids Eriksen at være stedt til lov og lyd og vidnet sin vidne inden tinge, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme 8 mænds vidner at sige, og efterdi Peder Rugtved 11/7 derefter har dømt Søren Pedersen derfor tilbørlig at stande til rette, såvel som og samme dag, der Søren Pedersen ikke videre har villet svare til sagen, sin uendelige dom udgivet, og derefter 19/9 efter 6 ugers opsættelse endelig tildømt ham for sådan sin begangne gerning at være i KM nåde og unåde, kunne vi ikke finde nogen årsag samme hans endelige dom at underkende men ved magt at blive.

(39)

** var skikket velb Reinhold Heidersdorff til Rugballegård, befalingsmand på Sejlstrup, hans visse bud Anders Pedersen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Christen Nielsen Suur, borger i Ålborg, på den anden side for en dom, han lader sig af berømme at skulle have forhvervet til Ålborg byting over en KM tjener Yde Andersen i Jestrup og ham i samme dom beskyldt for en stor summa penge og korn, som Yde Andersen skulle været salig Peder Sørensen, borger i Ålborg, hans efterlevende hustru Kirsten Davidsdatter skyldig, uanseet at Yde Andersen hårdelig benægter, at han ikke skulle være Kirsten Davidsdatter eller hendes husbond Christen Nielsen den gæld skyldig: så og efterdi samme bytings dom ikke er endelig, bør den at være, som den udømt var, og sagen til bytinget igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem derom endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(40)

28/1 1632.

** var skikket velb Mogens Kås til Frøstrup, KM befalingsmand i Dueholm kloster, hans visse bud Keld Nielsen Skriver, ridefoged der sst, og havde hid kaldt sandemænd af Harre herred, Christen Simonsen, som boede i Glynge, hans bane at sværge, som fandtes død liggende i Jens Sørensens gård i Harre 25/12 sidst forleden, og nu fremlagde Keld Nielsen efterskrevne tingsvidne af Harre herreds ting 19/1 sidst forleden, Mourids Sørensen i Bysted og Knud Christensen sst at have vidnet, at de nærværende hos og til stede var i fjendernes tid og gik imellem Harre og Harre herredsting i heden, og fulgtes med Christen Simonsen i Glynge, da samme tid, som de gik og fulgtes ad, faldt Christen Simonsen på jorden, som de syntes at være af en ond sygdom, og de talte til ham, da kunne han ikke svare dem, Karen Knudsdatter i Glynge, salig Christen Simonsens hustru, at have vidnet, at Christen Simonsen har været krank af fornævnte sygdom: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Christen Simonsen af sygdom og skrøbelighed at være død bleven, og det at være ham til bane og livs lagt.

(42)

** var skikket Poul Nielsen Kras i Nørholm på sine egne og sine medkreditorers vegne på den ene og havde stævnet Poul Andersen i Hvilshøjgård, ridefoged til Ålborg slot, på den anden side for en dom, han til Kær herreds ting 9/8 sidst forleden skal have forhvervet, Jens Andersen i Vadum ---- hans boeslod for ulovlig begangen gerning at følge KM, med hvilken dom Poul Kras såvel som med hans kreditorer, som Jens Andersen findes ret vitterlig gæld skyldig at være, forholdes deres gæld og betaling efter rigtige breve og segls indhold: så og efterdi Jens Andersen først er tildømt for hans begangne gerninger at straffes på hans yderste formue og rømme landet, og recessen udtrykkelig formelder, al vitterlig gæld at skal betales af fælles bo, og fogden dog har dømt den halve bo, som Jens Andersen og hans hustru tilsammen havde, KM at følge, kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme hans dom bør at komme Poul Kras og hans medkreditorer på deres rigtig gælds fordring af fælles bo til hinder eller skade.

(43)

** var skikket velb Verner Parsberg til Lynderupgård hans visse bud Mogens Christoffersen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Bertel Mogensen i Dalsgård, herredsfoged i Nørherred, for at eftersom Verner Parsberg 4/10 sidst forleden på Nørherreds ting havde tiltale til sin tjener Jep Madsen i Kirkeby, for at han nu i sommer siden herredage sidst forleden har siddet ham og hans fuldmægtig. foged på Eskær, overhørig og ulydig for, og ikke gjort sin gerning til Eskær, som han nogle gange blev tilsagt om, formente han derfor havde gjort uret og burde at stå til rette og at have forbrudt sin stede og fæste efter recessen, og han samme dag havde stævnet Bertel Mogensen og var derpå dom begærende, efterdi den gård i Kirkeby, Jep Madsen påboer, er Verner Parsberg tildømt nu i sommer til herredage sidst forleden: så og efterdi for fogden har været fremlagt KM og Danmark riges råds dom, 30/6 forgangen år udgivet, hvori den mageskiftebrev, jomfru Johanne Lykke ville sig samme gård i Kirkeby med tilholde, endelig er underkendt, og fogden dog ikke i sagen har dømt til eller fra, da finder vi efter sådan lejlighed denne hans dom at være, som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, efter hvis dokumenter, for ham bliver fremlagt, uden videre forhaling dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(47)

** var skikket velb Verner Parsberg til Lynderupgård hans visse bud Mogens Christoffersen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Bertel Mogensen i Dalsgård, herredsfoged i Nørherred, for to uendelige og en endelig dom, han imod ham skal have dømt og afsagt nu i sommer siden vor herres himmelfærds dag sidst forleden, anlangende en trætte Jomfru Johanne Lykke til Bajlumgård har påført ham om en 4000 rigsdalers gældsbrev, Axel Lykke Eriksen som hovedmand skal have udgivet: så og efterdi af fornævnte sidste og endelige dom forfares, det Verner Parsbergs fuldmægtig den dag for fogden at være mødt med hans egen udgivne stævning til næste tingdag der, efter de forrige to uendelige domme at være i rette kaldt, og begæret så lang respit, hvilke og med stævningen i sig selv, der samme dag til herredsting læst og påskrevet, for os er bevist, og fogden dog ikke har ville undt ham den dilation, men straks sin endelige dom udgivet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Jacob Mogensen sig jo dermed har forseet og bør derfor at igen give Verner Parsberg hvis billig kost og tæring, han for den hans dom har lidt og anvendt, og samme domme ingen magt at have.

(50)

** var skikket Jens Christensen i Rakkeby med en opsættelse her af landstinget 3/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Peder Olufsen i Vilsgård for en vidne, han til Sønderherreds ting i Mors forhvervet har 26/9 nu sidst forleden, at for tingsdom har standet Anders Hansen i Mollerup dalgård, Jep Jensen i Frøslev med flere og vidnet efter recessen, at Kirsten Gabrielsdatter, barnfødt i Blistrup, har nu til dags kunnet tjent for sin føde og klæde, eller endnu i to år herefter syntes de ikke heller, at hun kunne tjene for sin føde og klæde, uanseet at samme pige er uden lyde og er 15 år, hun måtte kunne tjene noget, eller Peder Olufsen måtte have skilt sig af med hende: så og efterdi Anders Jensen og hans medbrødre udtrykkelig har vidnet, det Kirsten Gabrielsdatter ikke indtil dags, ej heller endnu i to år, kunne tjene sin klæde og føde, hvilke og synligen for øjne er at se, hende et umyndigt barn at være, som ikke selv for sin klæde og føde kan være mægtig at tjene, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme deres vidne at sige, og efterdi herredsfogden efter samme vidne har tildømt Jens Christoffersen, som har hendes gode under værgemål, Peder Olufsen for hendes ophold billigen at betale, Jens Christoffersen ikke heller selv kan benægte, det hun jo hos Peder Olufsen er opholdt, ved vi ikke den hans dom at underkende, ej heller Peder Olufsens opskrift, så vidt den af dannemænd kan eragtes billigt, men efterdi Christen Christensen og hans medfølgere har vidnet om Jens Christoffersens løfte, som han ikke er bestendig, eller fra sig med sin brev og segl bebrevet, men her i dag for retten benægter, som for er rørt, da finder vi den deres vidne ingen magt at have.

(53)

** var skikket Peder Poulsen i Ålborg hans visse bud Peder Nielsen, ridefoged på Hald, på den ene og havde stævnet Niels Eskesen, borger og indvåner sst, på den anden side for to bytings domme, han lader sig på beråbe at skal have forhvervet til Ålborg byting, anlangende en hans salig fars huse og ejendom, han på salig Søren Sørensens børns vegne skal have taget dom, hvilke dom Peder Poulsen formener ulovlig at være, og ingen lovlig varsel ham derfor at have givet, som hans tilhold har været: så og efterdi det befindes, fornævnte to domme alene at være forhvervet efter den varsel og kald, her til landstinget er gjort, endog Peder Poulsen ikke skal have været udenlands eller nogen rømningsmand, men fast mere bevises ham at have tjent på Møgelkær og der haft sin visse bopæl, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme tre domme så nøjagtig forhvervet, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(55)

** var skikket Peder Knudsen i Redsted med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Nielsen Bodsen, skriver til Sønderherreds ting i Mors, for han har skreven usandfærdig på hans dom, som han har i rette lagt for dom og ret, som er med hans egen håndskrift at bevise, og formener dermed at have gjort uret og bør derfor at stande til rette som vedbør: så og efterdi af fornævnte opskrift på bemeldte landstings dom forfares, Christen Bodsen den at have påskrevet 27/10 1630 til Sønderherreds ting at skulle være læst, hvilken dag ikke er indfalden på nogen tingdag, da ved vi ikke andet derom at sige, end Christen Bodsen sig jo dermed har forseet, og bør derfor at igen give Peder Knudsen hvis skade, han kan bevise sig for den opskrift at have lidt, men efterdi befindes samme 24 mænds vidne Peder Knudsen intet at vedkomme eller i hans sag forhvervet, Christen Bodsen og tilbyder ham adskillige breve og vidner, han for ham har skrevet og æsker sin betaling, og Peder Knudsen dem ikke vil annamme og ham derfor kontere, kunne vi efter slig lejlighed ikke kende Christen Bodsens ulempe deri at være.

(57)

** var skikket Jens Christoffersen i Rakkeby med en opsættelse her af landstinget 3/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Laurids Poulsen i vester Assels, herredsfoged til Sønderherreds ting i Mors, for en dom han til fornævnte ting dømt har 7/12 1629, imellem Niels Gabrielsen, barnfødt i Blistrup, og Jens Christoffersen, anlangende om en værgemål, og fornævnte dom her til landsting er magtesløs dømt, hvorfor Jens Christoffersen formener, at fornævnte herredsfoged har dømt fornævnte dom, ikke af nogen forseelse men med sin fri vilje, og dømt imod KM forordning og imod sin egen ed, at han ingen skulle gøre uret: så og efterdi Laurids Poulsens dom tilforn har været hid stævnet, og den da findes undersagt, af den årsag ingen bevis for fogden var fremlagt, det Niels Gabrielsen var kommen til sin rette lovalder eller havde visse befel, så han samme værgemål kunne forestå, og ikke befindes samme dom formedelst nogen uretfærdighed eller af forsæt at være kasseret, da ved vi ikke derfor på Laurids Poulsens fælding at dømme, men han sig dermed at have forseet og bør derfor at igen give Jens Christoffersen hvis billig kost og tæring, han for den hans dom har anvendt.

(58)

** var skikket Peder Andersen Skomager i Roslev med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Madsen i Skjolddal, Laurids Eskildsen sst med flere for et vidne, de 15/9 sidst forleden til Harre herreds ting vidnet har, anlangende en brunstjernet øg, som Jørgen Nielsen i Vile skulle have haft i sin værge i det år, som fjenderne kom her i landet, og at Jørgen Nielsen skulle have brugt samme øg for sin husbond og fjenderne: så og efterdi Christen Madsen og hans medbrødre, såvel som og Søren Kvist og hans medfølgere, alene har vidnet, det fornævnte øg skulle være Jørgen Nielsens opfødning, og han den skulle haft i hævd og værge, og ikke de udførlig har båret kundskab, at han den ikke til Peder Andersen skulle solgt og afhændet, ikke heller synes troligt, det Søren Kvist og hans medfølgere så rum tid efter kunne erindre på hvad steder, Jørgen Nielsen den enkende dag skulle været, da kunne vi ikke kende samme vidner så nøjagtig, at de bør nogen magt at have, men efterdi Jep Nielsen og Niels Knudsen udtrykkelig har vidnet, det Jørgen Nielsen solgte Peder Andersen samme øg, og ikke derpå med dem drak lidkøb, som loven tillader lidkøbs vidne at være, fornævnte to vidnesmænd og nu her i dag med højeste helgens ed og oprakt finger har været samme deres lidkøbs vidne bestendig, da ved vi ikke imod samme deres vidne, ej heller fornævnte otte mænds tingsvidne, som efter Jørgen Nielsens ord straks for ting og dom vidnet er, at sige eller magtesløs dømme.

(62)

** Otte Skeel på P Lauridsens vegne. Knud Tomasen mødte og berettet, samme sag at stå i fordrag, begæret fordi den nogen tid måtte bero, at den kunne bilægges: da efter parternes bevilling i 6 uger, og da dem her at møde og gå, om det ikke her inden bliver forligt.

** Knud Gyldenstjerne cit for præsten. så mødte Anne Pedersdatter og med helgens ed og oprakt finger var hendes vidne bestendig, dernæst mødte Peder Knudsen og begæret stævning over hvis vidner imod ham var forhvervet, og sagen så længe måtte bero: da efter sådan lejlighed en måned.

** var skikket velb fru Eybe Pogwisch, salig Hans Pogwisches til ---- bosiddende, velb Brede Rantzau til Botkamp og velb Joakim Rantzau til Putlos deres visse bud Niels Rasmussen, rådmand i Viborg, på den ene og havde stævnet velb Henrik von der Wisch til Glasow på den anden side, for at eftersom de i Henrik von der Wisches gård og gods Krabbesholm for nogen tid forleden ved gode mænd er indført efter rigtig forfølgning her af landsting for adskillige summaer pending, Henrik von der Wisch for velb Anders Friis til dem skal have lovet og godsagt, som med gode mænds indførsel skal være at bevise, formenende Henrik von der Wisch pligtig være fornævnte summaer pending til en visse tid at betale, eller og Krabbesholm gård og gods dem for ejendom at følge, og fremlagde Niels Rasmussen samme indvisning, dateret Viborg 7/2 1631, som indeholder dem at have udlagt efterskrevne jordegods: da efterdi for os i bemeldte to gode mænds indvisning, det de samme gods til fru Eybe Pogwisch, Brede Rantzau og Joakim Rantzau for deres fordret gæld har udlagt, sagen og endnu to gange her til landsting har været indstævnet, og to uendelige domme udgangen, hvilke endnu stander ved deres fuldmagt og ustævnet, de og findes til tinge lovlig at være læst og forkyndt, så bemeldte kreditorer fordi har været forårsaget atter tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke Henrik von der Wisch endnu er fremkommen, eller nogen på hans vegne, nogen modstand derimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse ikke andet derom at sige, end samme gods efter bemeldte gode mænds indvisning jo bør Eybe Pogwisch, Brede Rantzau og Joakim Rantzau for ejendom at efterfølge, med mindre det dem inden år og dag bliver fraløst efter forordning eller og samme indvisning for sin tilbørlig dommer rykket.

(66)

** var skikket velb fru Anne Sehested til ---- hendes visse bud Niels Rasmussen, borger og rådmand i Viborg, på den ene og havde stævnet velb Henrik von der Wisch til Glasow på den anden side for 500 enkende rigsdaler in specie, han hende efter sin udgivne brevs formelding pligtig er, og formedelst en opskrift, som skulle findes på samme hans udgivne brev, at det kun står for 500, har hun kun fået indvisning her til landsting for den halve part, formenende ham pligtig være de resterende 500 rigsdaler at betale, eller fru Anne Sehested derfor at have indvisning i hans jordegods og løsøre: da efterdi for os i rette lægges Henrik von der Wisches udgivne hovedbrev på 1000 rigsdaler til fru Anne Sehested, såvel som og hans udgivne og forseglet brev, det opskrevne, de 500 daler anlangende, ikke skulle komme hende på hovedsummen til nachdel, Gregers Hund på Henrik von der Wisches vegne og tilstår gælden at være rigtig, sagen og til herredsting har været indstævnet, og endelig dom der gangen er, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Henrik von der Wisch jo er pligtig samme resterende 500 daler med sin rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Verner Parsberg til Lynderupgård og Christoffer Friis til Astrup, som Niels Rasmussen på fru Anne Sehesteds vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Henrik von der Wisches bopæl og gøre fru Anne Sehested udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod den fordret summa med des rente og interesse likvidere, sker dem der ikke fyldest, da fru Anne Sehested i anden Henrik von der Wisches jordegods og løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så hun bekommer fuld udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(69)

** var skikket Jens Pedersen, byskriver i Nykøbing, på den ene og havde stævnet Mette Jensdatter, borgerske der sst, på den anden side for en skøde, hun lader sig af berømme, borgmester og råd, der sst, salig Anders Badskær skal have givet, på et stykke øde jord og ejendom, som salig Hans Smed, fordum borger i Nykøbing, efter en skødes indhold, som velb nu salig Ejler Lykke til Torp ham derpå givet har, hvilken ejendom Jens Pedersen sig nu har til forhandlet, og fornævnte skøde de salig Anders Badskær skulle have givet et værneskøde i fejde og ufredstid, så de skøder og adkom, som salig Hans Smeds arvinger derpå havde, da var i København, og salig Anders Bartskær da i fjendernes tid, som han formener, rådet for byen, så de måtte gøre, hvad han ville have gjort, uden han dem mere ulykke hos fjenderne skulle have påført, og formener Jens Pedersen, at det ikke skal bevises, samme ejendom at være byens, eller byen nogen adkom derpå skal have: så og efterdi det befindes, Jens Pedersen selv at have med været samme skøde på samme ejendom til Anders Jacobsen at udgive, og deri selv navnlig findes indført, da kunne vi ikke kende Jens Pedersen at være mægtig på den at tale, og efterdi byfogdens dom aldeles befindes efter to uendelige domme at være udgivet, og ikke for fogden har været i rette lagt bemeldte vidisse eller skøde, eller findes i hans dom inddragen, da finder vi den hans dom at være at være som udømt var, og hvem på skader, sagen til byting igen at indkalde, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, efter hvis dokumenter, for ham bliver i rette lagt, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(71)

** var skikket Hans Sørensen, KM tolder i Ålborg, på sine egne og på mester Christen Hansen, superintendent over Vendelbo stift, og på to salig Laurids Hansen ---- , fordum borger i Ålborg, hans børn Jacob Lauridsen, Elsebe Lauridsdatter og Inger Lauridsdatter deres vegne, som han er værge for, Christen Madsen rådmand og Villum Kock, borger sst, på salig Laurids Skrivers to børns vegne, Peder Lauridsen og Malte Lauridsen, som han er værge for, deres vegne, Søren Jensen, fordum borger i Ålborg, og Kirsten salig Jørgen Krags på den ene og havde stævnet Mogens Jespersen, byfoged i Ålborg, på den anden side for en uendelig dom, han imellem velb Jørgen Godske til Tostrup og dem 10/10 1631 på Ålborg byting skal have dømt, hvori han uden al omstændigheder skal have dem tildømt enhver efter sin bevises indhold til Jørgen Grubbe en parti malt igen levere eller betale, som de år 1627 nogen få dage, før kejserens folk kom i landet, har ham til vilje lånt at lade gøre i malt, som berettes skulle have været KM korn, uanseet deres udgivne beviser på fornævnte byg mesten, som for byfogden har været i rette lagt, ikke anderledes af fornævnte mænd underskreven, end de har lovet ham samme byg i malt igen at levere, om det var muligt, at det ske kunne: så og efterdi samme bytings dom ikke er endelig, bør den at være, som den udømt var, og sagen til byting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, parterne uden videre forhaling endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(72)

** var skikket velb Steen Rodsteen til Lerbæk hans visse bud Søren Nielsen, foged på Lerbæk, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Poul Kock, byfoged i Sæby, for en dom, som han 17/8 sidst forleden skal have dømt, imellem ham på den ene og Otte Tomasen, borger der sst, på den anden side, i hvilken hans dom han skal have frikendt Otte Tomasen for Steen Rodsteens tiltale, af årsag han skal være en skatteborger, som først bør at gange dom på for borgmester og råd: så og efterdi byfogdens dom ikke indeholder nogen bevis over Otte Tomasen for ham at være fremlagt eller i hans dom er inddraget, hvorefter Otte Tomasen lovlig kunne beskyldes, da finder vi den bytings dom at være som udømt var, og hvem på skader, sagen igen at indkalde, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, efter parternes fremlagte dokumenter dem endelig imellem at adskille, som det sig bør.

(73)

** var skikket Niels Jensen i Nestild på den ene og havde stævnet Espen Offersen i Hindborg på den anden side for en endelig dom, han lader sig af berømme, han her til landsting kort tid forleden siden forhvervet har, anlangende en herredstings dom, Niels Jensen til Hindborg herreds ting over Espen Offersen at have forhvervet for kost og tæring, Niels Jensen har anvendt og bekostet på Jesper Offersens søn Offer Jespersen i Sjælland til hans begravelse, og samme herredstings dom med vrang undervisning at være magtesløs dømt, uanseet Espen Offersen ikke skal have nogen bevis, afkald af ham eller i andre måder at være af i skifte fra ham, så han ikke burde at gælde efter hans død: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Niels Jensen med stævning beviser sig nu til dette landsting Jesper Offersen at have ladet indkalde, og ikke forgangen landsting, og han dog i dag 14 dage samme kost og tærings dom har forhvervet, da bør den ikke at komme Niels Jensen på nogen udgift til hinder eller skade.

(75)

** var skikket Niels Poulsen, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet Hans Sørensen, KM tolder i Ålborg, og Christian van Ginckel, rådmand sst, på den anden side for en uendelig landstings dom, de skal have ladet forhverve her til landsting næst forleden over et vurderingsvidne, Niels Poulsen skal have taget på et hans hus og ejendom i Ålborg, at ville lade gøre magtesløs, som samme uendelige dom skulle derom formelde, så formener Niels Poulsen, efterdi samme dom ikke skal være endelig, men indtil sagen blev igen indstævnet, og derfor nu erbyder sig i al rette om hovedsagen, og formener samme vurderingsvidne lovlig og ret at være: da efterdi Hans Sørensen og Christian van Ginckel, som kreditorer, har været interesserede, og de dog ikke for samme vurdering har fanget nogen varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vurdering nøjagtig men magtesløs at være.

(76)

** var skikket velb Anders Friis til Vrejlev på den ene og havde stævnet Christen Madsen i Gølstrup på den anden side for nogen uendelig dom, som han lader sig af beråbe, han her til landstinget skal have ladet forhverve over en endelig birketings dom, på ham udgangen, for en fjerding smør, han skulle for nogen tid siden have udgivet til Anders Friis, hvilke uendelige landstings dom Anders Friis formener med vrang undervisning at være forhvervet, ikke heller så lovlig at være stævnet og varsel for givet, som det sig bør: så og efterdi samme landstings domme på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi Anders Friis giver til kende, samme birketings dom og dele at ville frastå, da bør de ikke at komme Christen Madsen til hinder eller skade men magtesløs at være.

(78)

** var skikket Christen Tordsen i Sæby på den ene og havde stævnet Christen Nielsen sst på den anden side for adskillige vidner og en dom, Christen Nielsen over ham skal have forhvervet til Sæby rådhus, anlangende nogen pending, som i fjendernes tid for ham skulle være borttagen, for hvilke pending borgmester og råd først skal kvitfundet Christen Tordsen for Christen Nielsens tiltale, og siden har dem fordristet efter samme vidnesbyrd imod deres forrige dom at tildømme Christen Tordsen for samme pending at lide tiltale eller at betale: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Anders Pedersen og hans medbrødre vidnesbyrd har vidnet efter Christen Tordsens ord og mundheld, som han ikke er bestendig eller for tingsdom har indgået, men her i dag ved sin højeste ed slige ord benægter, såvel som og det han ikke har haft af Christen Nielsens gods eller det forkommet i nogen måder, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ikke heller borgmester og råds dom, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(80)

** var skikket Just Boumand, borger og rådmand i Viborg, hans visse bud Peder Sørensen i Viborg på den ene og havde stævnet velb Hans Lykke Eriksen, for at eftersom Just Boumand er for sin vitterlige gæld udlagt Hans Lykkes efterskrevne anpart i Holmgård efter gode mænds indførsels lydelse, så formener han, det bør ham for ejendom at efterfølge efter indførselen og KM forordnings indhold: da efterdi for os i rette lægges gode mænds indvisning, det de har udlagt fornævnte gods til Just Boumand for sin anfordrede gæld, og Hans Lykkes fuldmægtig selv tilstår ham intet derpå at anke, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte gods efter bemeldte gode mænds indvisning jo bør Just Boumand for ejendom at efterfølge, med mindre det ham inden år og dag bliver fraløst, eller og samme indvisning for sin tilbørlig dommer rykkes, dog han det til frie folk igen skal afhænde efter håndfæstningens indhold.

(82)

** var skikket velb Claus von Buchwald, sitzhaftig til Kiel, hans visse bud Johan Styrck, foged på Krogsgård, med en opsættelse her af landstinget 17/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Hans Lauridsen i Gunderup, herredsfoged i Børglum herred, for en dom han 11/10 sidst forleden til Børglum herredsting har senteret og afsagt, anlangende en skadesløs brev, velb Mogens Kås til Tidemandsholm til Claus von Buchwald i Kiel har udgivet, hvori Mogens Kås ved hans højeste adelige ære, tro og love sig har forskreven om nogen rentepending, han såvel som velb Palle Rodsteen, Claus von Buchwald skyldig var, da har dog Palle Rodsteen stævnet i samme sag, i den mening at samme pending, formedelst ubillig rentes oppebørsel, skulle være forbrudt: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(83)

11/2 1632.

** var skikket velb Mogens Kås til Frøstrup, KM befalingsmand på Dueholm kloster, hans visse bud Keld Nielsen, skriver der sst, på den ene og havde stævnet Niels Jensen i Sennels på den anden side for et vidne, han til Revs herreds ting 22/5 1630 skal have vidnet, anlangende at Villads Mouridsen, som boede og døde sst, skulle have skikket sig utro i andre deres græs og eng, og ikke i samme vidne navngivet i hvis græs og eng, Villads Mouridsen skulle have skikket sig utro: så og efterdi Niels Jensens vidne ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, det og befindes at være vidnet på en død mand om hans bedrift, og ikke i hans levende live, da han kunne vidst dertil at svare, tilmed og med 24 mænds vidne bevises, Villads Mouridsen sig ærligen at have skikket og forholdt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme enige vidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(85)

** var skikket velb Mogens Kås til Frøstrup, KM befalingsmand på Dueholm kloster, hans visse bud Keld Nielsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Christen Jepsen i Tøving på den anden side for en benægtelse, han til Nørherreds ting i Mors 10/8 1630 imod vidnesbyrd gjort og benægtet har, hvilken benægtelse her til landstinget 3/12 1631 har været indstævnet og der for usandfærdig og løgnagtig underkendt, hvorfor Keld Nielsen på Mogens Kåses vegne formener, det Christen Jepsen derfor fældet at være: så og efterdi samme landstings domme, hid stævnet er, ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi Christen Christensen og Jens Christensens vidne, som udførlig har vidnet, det Christen Jepsen førte samme havre bort, tilforn her ved endelig dom er ved magt kendt, ved vi ikke den vores dom at forandre, men Christen Jepsen for samme hans benægtelse, han imod bemeldte vidne gjort har, som ved endelig dom er kendt usandfærdig og løgnagtig, bør efter recessen fældet at være.

(87)

** var skikket Laurids Roed i Øslev på den ene og havde stævnet Jens Andersen i vester Torup, herredsfoged i Han herred, på den anden side for en dom, han 19/12 sidst forleden dømt og afsagt har, imellem velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand på Ålborg slot, hans fuldmægtig på den ene og Laurids Roed på den anden side, hvori fornævnte herredsfoged har tildømt Laurids Roed at føre nøjagtige beviser og kvittantser til stede på hvis, han på hospitals vegne i Odense, siden han dertil er bleven betroet eller og derfor at lide tiltale: så og efterdi Laurids Roed har været betroet samme landgildes penge af hospitalets bønder at oppebære, og fogden fordi har tildømt ham at føre rigtig og nøjagtig kvittants til stede for hvis, han på hospitals vegne har oppebåret, midlertid han dertil har været betroet eller derfor at lide tiltale, ved vi ikke imod den hans dom at sige, men efterdi for os fremlægges Hans Mules udgivne kvittantser, det Laurids Roed samme landgildes penge til ham på hospitals vegne har leveret, og samme Hans Mules udgivne kvittantser ikke nu her vides for falsk, men fast mere med hans udgivne kvittants for anno 1625 stemmer overens, nemlig om de to poster, Maren, Oluf Christensens, i ---- , og Peder Roed på Leigård i begge kvittantser for deres visse landgildes penge stemmer overens, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på samme kvittantser for nogen falskhed at dømme, eller Laurids Roed dermed nogen urigtighed at have beganget.

(90)

** var skikket Christen Nielsen Vandskær, borger i Ålborg, hans visse bud Gert Gregersen, der sst, på den ene og havde stævnet Peder Jensen i Ajstrup, Laurids Andersen i Tranholm med flere, alle ransnævninger i Kær herred 1631, på den anden side, for de 5/7 samme år har lille Peder Hansen i vester Hassing, Morten Nielsen, Niels Poulsen sst ran oversvoren på Kær herreds ting, og deres ed og tov her til landstinget at være magtesløs kendt, og nu siden derefter to uendelige domme gangen er her til landsting, fornævnte ransnævninger burde at stande til rette for hvis skade, deri lidt er, og formener nu derfor endelig dom bør at have: så og efterdi samme landstings domme på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi samme nævnings ed tilforn har været hid kaldt, og da er underkendt, formedelst brevene ikke i deres ed var inddraget, eller bevist samme ko jo Anne Sørensdatter at have tilhørt, og ikke for nogen uretfærdighed underkendt, da ved vi ikke videre derfor på bemeldte nævninger at dømme.

(92)

** var skikket Knud Pedersen i Egebjerg på den ene og havde stævnet hr Christen Bendsen, præst på Jegindø, Peder Jensen i Sønderby og Mikkel Madsen ---- på den anden side for en voldgift, som Knud Pedersen i Egebjerg og Christen Gundesen i Heden på Jegindø 14/6 1630 gav på dem, hvilke sag er af ---- hjemvist til lov og ret, som ---- egen hånd findes derpå skrevet, så formener han, efterdi han var i loven fordelt, den tid han samme voldgift gjorde og gav, da formener han, at han ingen lovlig voldgift til tinge kunne give eller gøre samme tid, og efter slig lejlighed formener han, samme voldgift ingen magt at have: så og efterdi for os fremlægges fuldkommen voldgifts vidne, det Knud Pedersen og Christen Gundesen for ting og dom deres tvistige sag har indgiven på hr Christen Bendsen og hans medhjælpere, hvis de derom sagde og kendte, skulle stande for fulde, og straks tingsvidne er efter tagen, som loven formår så stærkt at være, at der må ej lov imod gives, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Knud Pedersen mægtig at være på samme voldgift at tale.

(93)

10/3 1632.

** var skikket velb Gunde Lange til Bregning, KM befalingsmand på Ørum slot, hans visse bud Christen Jørgensen i Nebel med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Kirsten Poulsdatter i Stagstrup og Dorte Nielsdatter i Gammelby hendes arvinger på den anden side for et vidne, de til Hassing herreds ting 1/3 1621 vidnet har, i sin mening Kirsten Poulsdatters søn Knud Nielsen, født i Thisted, skulle da forgangen helmis have været 25 år gammel, hvilke deres vidne han formener, de dem i har forseet og forregnet, thi han formener sig med skiftebrev at bevise, at de har vidnet Christen Nielsen halv sjette år ældre, end han den tid var: da efterdi det befindes, sagen tilforn at have været hid stævnet, og den dag i 6 uger til i dag er optagen, og ingen endnu er fremkommen med samme vidne at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(94)

** var skikket velb Reinhold Heidersdorff til Rugballegård, KM befalingsmand på Sejlstrup, hans visse bud Niels Jensen, forrige skriver på Ørum slot, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Anders Pedersen i Kortegård, Terkild Christensen i Dover med flere for et vidne, de til Revs herreds ting 10/12 sidst forleden vidnet har, der Reinhold Heidersdorff har ladet fordre på hans efterstandende restants, endog fornævnte vidnesmænd ikke navngiver til hvem, de har ydet eller leveret samme efterstandende rest pending, korn og andet varer, ej heller skal den person findes at være stævnet til fornævnte vidner, som fornævnte rest skal have annammet: da efterdi det befindes, sagen tilforn at have været hid stævnet, og den da tid efter anden over 6 uger til i dag er optagen, og ingen nu er mødt med samme vidner at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være.

** var skikket velb Reinhold Heidersdorff til Rugballegård, KM befalingsmand på Sejlstrup, hans visse bud Niels Jensen, forrige skriver der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Laurids Jespersen i lille Hillerslev, Poul Andersen i Sennels med flere for adskillige vidner, de til Hillerslev herreds ting 22/11 nu sidst forleden vidnet har, en part af fornævnte vidner ikke given navn til hvem, de har ydet hvis, de med resterer efter restantsen, en part at have vidnet tvært imod den gode mands instruks, ej heller den person, som en del af fornævnte vidner ---- at være ydet, ikke dertil at være stævnet, hvorfor han formener, samme vidner ikke så lovlig at være, at de bør nogen magt at have: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet på fersk fod, en del ikke heller ved dag eller tid eller hvem, samme oppebørsel skulle af dem annammet, tilmed og Niels Jensen og nu her for retten ved højeste ed og oprakt finger har benægtet, sig ikke samme penge at have annammet, som om vidnet er, og ikke samme deres vidne med kvittantser bekræftes, men i deres egen sag dem selv til behjælpning at være vidnet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så nøjagtig, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(96)

** var skikket velb fru Helvig Kås, salig Hannibal Gyldenstjernes, til Restrup hendes visse bud Anders Jensen i Binderup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Mogens Jespersen, byfoged i Ålborg, for nogen vidner, han til Ålborg byting 20/9 1630 sidst forleden, imellem fru Helvig Kås og Jens Bang, borger der sst, udstedt har, hvilke vidner hun formener, Mogens Jespersen imod recessen, ulovlig varsel og imod forbud udstedt har: så og efterdi det befindes, for byfogden at være påæsket og i rette sat den dag, han fornævnte vidner har udstedt, om fru Helvig Kås ikke burde at gives 6 ugers varsel, efterdi hun da var udenlands, og han dog samme vidner derimod har udstedt, så de derfor er underkendt, da ved vi ikke andet derom at sige, end Mogens Jespersen sig jo dermed har forseet og bør derfor at igen give fru Helvig Kås hvis billig kost og tæring, hun derfor har anvendt.

(98)

** var skikket velb Falk Gøye til Bratskov hans visse bud Jens Christensen i Holmgård med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Niels Ibsen i Sperring, herredsfoged i Hundborg herred, for en dom, han til Hundborg herreds ting dømt har, imellem Falk Gøye og Jesper Nielsen Skjoldborg, anlangende nogen oppebørsel og ---- landgilde, som Jesper Nielsen havde oppebåret af Falk Gøyes tjenere i Thy og Han herred, imidlertid han var den gode mands delefoged, og formente ham deri ikke at have handlet sig så trolig og rigtig, som det sig burde, og fornævnte herredsfoged har forbigået hvis poster, som for ham har været i rette sat: så og efterdi Niels Ibsen i sin første dom har tilfunden Niels Olufsen med Jesper Nielsen at være til regnskab om samme skylds oppebørsel, som ikke for ham var indstævnet eller i rette sat, og ikke i den rette hovedsag dømt til eller fra, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom, såvel som den sidste, han derpå funderet har, at være som udømt var, og sagen til herredsting igen at indkomme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem i hovedsagen, efter hvis dokumenter, for ham bliver fremlagt, endelig at imellem dømme og adskille, som det sig bør.

(100)

** var skikket Rasmus Pedersen Weidemand, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet Peder Caspersen, borger der sst, på den anden side for et vidne, han til Ålborg byting 5/9 vidnet har, at Rasmus Pedersen skulle have lovet at betale Peder Røring, borger i Ålborg, på Morten Remmers vegne 70 daler, som Rasmus Weidemand skulle have været Morten Remmers skyldig, hvilket Rasmus Pedersen ved sin sjæls salighed hårdelig benægter, aldrig at have lovet Peder Røring nogen penge på Morten Remmers vegne: så og efterdi Peder Caspersen og Christoffer Weidemand deres vidner hver er en særlig kundskab, som regnes for ingen vidne, Rasmus Weidemand og med højeste ed benægter sig, ikke slig løfte til Peder Røring at have gjort, som de på ham vidnet har, Rasmus Weidemand og med Morten Remmers kvittants beviser, det han har betalt ham selv hvis, han ham har pligtig været, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have eller komme Rasmus Weidemand til nogen forhindring.

(103)

** var skikket Jens Sørensen, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Oluf Madsen, der sst, for en uendelig dom, han lader sig af berømme her til landstinget over ham forhvervet, anlangende nogen gæld, som Oluf Madsens hustru, ved navn Maren Jensdatter, før hun kom i Oluf Madsens værge, skal til Jens Sørensen være bleven skyldig, efter hans rigtige regnskabs bogs lydelse, med flere ord dem imellem var: da efter tiltale og gensvar blev samme sag nu her for retten så forenet, at Gert Gregersen på Oluf Madsens vegne lovet at betale Jens Sørensen samme 15 sletdaler i rede penge skadesløs til to terminer, halvparten til pinsedag og anden halspart til mauritii først kommende i Ålborg, og dermed skal samme trætte, fornævnte gæld anlangende, ganske være bilagt, og hvis vidner, domme og breve, på begge sider derom forhvervet er, skal være kasseret og ingen videre til hinder eller skade at komme.

(105)

** var skikket Niels Jensen i Hvidbjerg med flere på deres egne og på deres medbrødres vegne på den ene og havde stævnet Laurids Poulsen i Assels, herredsfoged til Sønderherreds ting i Mors, på den anden side for en dom, han til fornævnte ting forgangen år dømt har, bemeldende at han skal have dømt fornævnte personer fra fæste, hvori de formener, fogden dermed uret at have gjort, idet at det ikke skal være bevist for ham, at fornævnte personer skal have været tilsagt om nogen arbejde videre, end de skal have gjort: så mødte Knud Gyldenstjerne og for vores forhøns skyld afstod samme dom, forfølgning og sandemænds ed, og efter sådan lejlighed bør det ingen magt at have eller komme KM tjenere i Sønderherred til nogen forhindring

(106)

** fru Anne Kås cit Peder Christensen i Ørum. så mødte Laurids Jørgensen og berettet, at sandemænd siden har ganget markskel og begæret respit, at samme sandemænds tov og kunne stævnes: efter sådan lejlighed 14 dage.

** fru Thale cit Christen Block. så mødte Christen Block og formente, at den lovlig af 8 mænd inden tinge at være vidnet: og for nogen lejlighed sig heri begiver, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

** Christen Nielsen, barnfødt i Ålborg, cit Christoffer ---- . så mødte Jørgen Olufsen og Laurids Guldsmed og berettet, at Christen Christensen selv på rådhusen for en siddende ret skal have haft samme ord, som straks i rådstuebogen er indtegnet: da efterdi rådstuebogen ikke er til stede, opsatte vi samme sag til i dag 14 dage, og rådstuebogen da at til stede føres.

** var skikket velb Just Høg til Gjorslev, hovmester for det kongelige adelige akademi Sorø og befalingsmand over Børglum kloster, hans visse bud Peder Pedersen i Jerslev med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Christen Nielsen i Vejby, Anders Eriksen sst, for de til Børglum herreds ting 6/12 forleden har vidnet imellem Jens Mikkelsen i Marigård og Niels Jensen i Vejby, et grå øg anlangende, de om tvister, og Jens Mikkelsen i Marigård og Niels Jensen i Vejby har svoret imod hverandre om, og da samme tid at have vidnet, at Niels Jensen i Vejby skulle have bekendt for dem, at han fik samme grå øg af Jens Mikkelsen i Marigård: så og efterdi Christen Nielsen og Anders Eriksen har vidnet om de ord, Niels Jensen til dem skulle have haft, som han ikke er gestendig eller for tingdom har indgået og tingsvidne efter taget, men højlig benægter, som for er rørt, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være, men efterdi Jørgen Hansen og hans medbrødre udtrykkelig har vidnet, samme grå øg at have været Jens Mikkelsens rette gårds opfødning og ikke været solgt til andre end Niels Jensen, og intet derimod fremlægges, hvormed det kan tilbage drives, ikke sandfærdig at være, ved vi ikke den deres vidne at imod sige.

(108)

** var skikket velb Just Høg til Gjorslev, hovmester for det kongelige adelige akademi Sorø og befalingsmand over Børglum kloster, hans visse bud Peder Pedersen i Jerslev med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Peder Christensen i Børglum by for en falsk ed, han inden Børglum birketing 15/4 forleden år skal have svoret imod Jens Sørensen i Hjortnæs, og samme tid sin rette gæld og tilkrav, 10 skæpper byg, efter sin salig bror Peder Sørensen i Stenbjerggård ham at have forsvoret, og det ved ed efter recessen, ikke at være ham en skæppe korn skyldig, ej heller have bekommet en skæppe korn af salig Peder Sørensen i sine dage: så og efterdi med tingsvidne bevises, Peder Christensen inden tinge ved sin ed og oprakt finger at have benægtet, at han aldrig har bekommen en skæppe korn af Peder Sørensen eller hos ham derfor været betroet, og han straks derefter samme dag har tilstået sig at have bekommet 9 skæpper byg af Peder Sørensen og intet mere, han og ottende dags dag derefter har til forpligtet sig samme byg at betale, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke andet derom kende, end Peder Christensens benægtelse jo findes usandfærdig og bør magtesløs at være.

(111)

** var skikket Niels Jensen i Vejby med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jens Mikkelsen i Marigård for en seddel, han lader sig påberåbe, hr Tomas Andersen, kapellan i Børglum by, udgivet har efter nogen ord, salig Mikkel Andersen i Marigård i sit yderste skal have bekendt, anlangende Niels Jensen i Vejby ikke skulle have bekommet det grå øg af ham, som de om tvister, uanseet Mikkel Andersen i hans velmagt på Børglum kloster for ærlige og godtfolk har ved oprakt finger og al højeste helgens ed vedgået, at have antvortet Niels Jensen samme øg på den gæld, han var ham pligtig efter hans brev: så og efterdi hr Tomas Andersens brev alene er et bænkebrev, som ikke for hans tilbørlig dommer er vidnet, tilmed og efter en død mands ord og ikke i hans levende live, da han vidste dertil at svare, da finder vi efter sådan lejlighed samme seddel magtesløs at være.

(112)

** var skikket Knud Kedelfører, borger i Thisted i Thy, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Peder Hansen Kedelfører, borger i Århus, for nogen uendelige domme, han lader sig af berømme her til landstinget at være forhvervet, anlangende over en kontrakt, som dem imellem gangen er, for 600 sletdaler, han skulle være Peder Hansen skyldig bleven, uanseet Knud Pedersen formener sig at ville bevise med Peder Hansens egen hånd, at der skulle være betalt på samme kontrakt 150 daler: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi samme bytings dom og dele ikke fremlægges, bør de og ingen magt at have, indtil de fremkommer.

(114)

** var skikket Søren Christensen i Tårs med flere og deres egne og medbrødres vegne på den ene og havde stævnet Skammel Tomasen i Skærbæk, Søren Mortensen i Flade med deres medbrødre sandemænd i Nørherred i Mors på den anden side, for de her til snapslandsting har dem hærværk oversvoret, for at de skulle have sat overhørig for arbejde, som de skulle have gjort i Hald mose for anno 1631, hvilket de bekendte ved deres højeste ed, at de har gjort deres sædvanlige arbejde i den samme år, som de af arilds tid gjort har, og siden besiddet deres gårde og boliger imod forbud, uanseet at ikke er bevist for sandemænd, at de skal være budt til samme arbejde, som de er forfulgt for: så mødte Knud Gyldenstjerne og for vores bøns skyld afstod samme dom, forfølgning og sandemænds ed og efter sådan lejlighed bør det ingen magt at have eller komme bemeldte KM tjenere i Nørherred til nogen forhindring.

** var skikket velb Palle Rodsteen til Lundsgård på den ene og havde stævnet velb Axel Lykke til Eskær på den anden side for en summa pending, nemlig 8000 rigsdaler in specie, med sin efterstandende rente og interesse uden hvis, derpå kan være betalt, for hvilken summa pending med interesse og pågangen skade, han formener at Axel Lykke bør at lide indvisning for i hans gods eller løsøre: da efterdi for os i rette lægges Axel Lykkes udgivne forseglet og underskrevne skadesløs brev på 8000 daler med sin rente, og befindes Axel Lykke af KM og Danmarks riges råd at være tildømt Palle Rodsteen samme penge at betale, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, det at være efterkommet, Axel Lykkes fuldmægtig ikke heller gælden benægter, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Axel Lykke jo er pligtig samme fordret summa med sin rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Axel Urne til Viffertsholm og Markor Kås til Jungetgård, som Palle Rodsteen dertil nævnt har, med førderligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Axel Galts bopæl, og der udæske og gøre Palle Rodsteen udlæg af hans gods og løsøre, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordret summa med des rente og interesse at likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Palle Rodsteen i anden Axel Lykkes jordegods eller løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(117)

** var skikket velb Palle Rodsteen til Lundsgård på den ene og havde stævnet velb Iver Lykke til Eskær på den anden side for en summa penge, nemlig halvparten af 466 rigsdaler, med sin efterstandende rente og interesse uden hvis, derpå kan være betalt, for hvilken summa pending med interesse og pågangen skade, han formener, at Iver Lykke bør at lide indvisning i hans gods eller løsøre efter KM forordning: da efterdi for os i rette lægges Hans Lykkes udgivne brev på 456 daler, som Jacob Lykke og Iver Lykke som tro forlovere, én for alle og alle for én, med ham har forseglet og underskrevet, det og er bevist Jørgen Worm samme gældsbrev til Palle Rodsteen igen at have opdragen, så Jacob Lykke, Hans Lykke og Iver Lykke fordi af KM og Danmarks riges råd er tildømt Palle Rodsteen samme gæld at betale, Iver Lykkes fuldmægtig ikke heller gælden benægter, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Iver Lykke jo er pligtig sin anpart af fornævnte fordret gæld at betale, og fordi tilfinder velb Axel Urne til Viffertsholm og Markor Kås til Jungetgård, som Palle Rodsteen dertil nævnt har, med førderligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Iver Lykkes bopæl, og der udæske og gøre Palle Rodsteen udlæg af hans gods og løsøre, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordret summa med des rente og interesse at likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Palle Rodsteen i anden Iver Lykkes jordegods eller løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(119)

** var skikket Bjørn Joensen på Læsø på sine egne og Laurids Joensens vegne på den ene og havde stævnet Mads Lauridsen, birkefoged sst, for en dom, han til birketinget 20/1 forleden dømt har, hvori han har tildømt Laurids Joensen og Bjørn Joensen at indføre eller kvittere hvad de har udført, ydermere end deres mødrene, dernæst skulle al vitterlig gæld og børnepending af ---- udlægges, og siden tilkomme Margrete Lauridsdatter i salig Joen Lauridsens halvt hvis bo og boskab, halvt rørende og løsøre og halvt, så vidt hun har arvet og købt med ham i fællig: så og efterdi ikke befindes for fogden at være fremlagt eller i hans dom indført nogen breve, hvorefter han sin dom har kunnet fundere, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom at være, som den udømt var, og sagen til birketing igen at komme, og når det lovlig indstævnes, parterne deres dokumenter for fogden at fremlægge, og ham derefter dem endelig imellem at dømme og adskille, og hovedmeningen af deres breve i hans dom at lade indføre.

(121)

** var skikket Bjørn Joensen i Vestersogn på Læsø på sine egne og Laurids Joensen sst hans vegne på den ene og havde stævnet Mads Lauridsen, birkefoged der sst, på den anden side, for han 10/2 næst forleden der til birketinget skal have dømt og funden dem fra høringsdele, som de lovlig har forfulgt Margrete Lauridsdatter og hendes lovværge Poul Lauridsen med til fjerde ting for deres rette fædrene arv i penge, sølv, breve og andet rørende gods, efter æsknings vidne og klage, og i så måde forvendt dem deres retfærdige sag og tilvendt dem og deres umyndige søskende stor trætte og bekostning, formener Mads Lauridsen deri stor uret at have gjort imod birkeretten, og bør derfor at stande til rette, og samme hans frafindelse bør magtesløs at blive, des uanseet de tit og ofte har med Mads Lauridsen, såvel som kapitelsfoged og samfrænder været i boen hos Margrete Lauridsdatter, deres stedmor, og begæret skifte og jævning: så og efterdi ikke befindes fornævnte birkefoged samme sin dom under sin enlige forsegling at have givet beskrevet, men ved tingsvidne, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom at være som udømt var.

(123)

** var skikket velb Palle Rodsteen til Lundsgård på den ene og havde stævnet velb Hans Lykke til Søgård på den anden side for en summa pending, nemlig halvparten af 4661 rigsdaler in specie, med sin efterstandende rente og interesse, for hvilken summa penge med interesse og pågangen skade, han formener, at Hans Lykke bør at lide indvisning for i hans gods eller løsøre efter KM forordning: da efterdi for os i rette lægges Hans Lykkes udgivne brev på 4561 daler, som Jacob Lykke og Iver Lykke som tro forlovere, én for alle og alle for én, med ham har forseglet og underskrevet, det og er bevist Jørgen Worm samme gældsbrev til Palle Rodsteen igen at have opdraget, så Jacob Lykke, Hans Lykke og Iver Lykke fordi af KM og Danmarks riges råd er tildømt Palle Rodsteen samme gæld at betale, Hans Lykkes fuldmægtig ikke heller gælden benægter, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Hans Lykke jo er pligtig sin anpart af fornævnte fordret gæld at betale, og fordi tilfinder velb Axel Urne til Viffertsholm og Markor Kås til Jungetgård, som Palle Rodsteen dertil nævnt har, med førderligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Hans Lykkes bopæl, og der udæske og gøre Palle Rodsteen udlæg af hans gods og løsøre, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordret summa med des rente og interesse at likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Palle Rodsteen i anden Hans Lykkes jordegods eller løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(125)

** var skikket Niels Jensen, forrige skriver på Ørum slot, på den ene og havde stævnet Staffen Nielsen, Erik Nielsen, borgmestre i Thisted, Niels Tordsen, Niels Olufsen med flere rådmænd sst på den anden side for en dom, de til Thisted rådstue 19/12 sidst forleden dømt og afsagt har, imellem Niels Jensen og Rasmus Brock, borger i Thisted, anlangende en gæld, Rasmus Brock skulle ham indfordre eller levere ham sin brev igen: da efter flere ord dem imellem var, blev Rasmus Brock og Niels Jensen nu her for retten så forenet, at Rasmus Brock lovet at skal give Niels Jensen 50 rigsdaler, hvilke han lovet ved sin ære og redelig at betale Niels Jensen i Thisted nu til pinsedag først kommende, eller og da forskaffe ham en visse forlover til mauritii der næst efter skadesløs at betale, og dermed skal samme trætte, Niels Jensen og Rasmus Brock imellem, aldeles være nederlagt, og ingen af fornævnte opskrift eller domme videre at komme nogen til hinder eller skade.

(127)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Anne Pedersdatter, Peder Knudsens datter i Redsted, for et vidne, hun til Sønderherreds ting i Mors 14/11 sidst forleden vidnet har, anlangende at hr Jørgen Nielsen i Karby nu sidste onsdag i marts måned sidst forleden skal have været til deres, og gangen ind i stuen med hende, siden hendes far var dragen af gården, og begæret af hende og sagt, lad mig ligge med dig, og hun at have haft hendes ben overkors, og han så skulle have tvunget hans venstre hånd op imellem hendes lår, så huden gik af hendes venstre lår inden på, og at han skulle have hende kold på en kiste, hvilke vidne Knud Gyldenstjerne formener et enligt vidne at være og af had tilskyndet at være hr Jørgen Nielsen at på vidne: så og efterdi Maren Mouridsdatter og Kirsten Pedersdatter befindes at være Anne Pedersdatters egen mor og søster og i så måder vildig, de ikke heller derom har vidnet på fersk fod, eller hun straks slig vold har klaget og for uvildige grander ladet til syne efter loven, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme beskyldning, sigtelse og vidner så lovlig, at de bør nogen magt at have eller komme hr Jørgen Nielsen til hinder eller skade i nogen måder, men magtesløs at være.

(129)

** var skikket velb Palle Rodsteen til Lundsgård på den ene og havde stævnet Jens Christensen Skrædder, byfoged i Thisted, Jens Nielsen Kobberød, Christen Jensen ---- , borgere i Thisted, på den anden side for et vidne, de til Thisted byting vidnet har 4/2 sidst forleden, anlangende at Palle Rodsteen skulle have vedkendtes en skive og andet mere i Rasmus Brocks hus, hvilke vidne Palle Rodsteen formener ikke at være forhvervet på fersk fod, men er forhvervet en rum tid efter, at sagen har været i trætte, og samme vidne at være en part uvildig, idet Anne Pedersdatter er Rasmus Brocks egen søster: da efter flere ord Palle Rodsteen og Rasmus Brock her for retten imellem var, blev det så forhandlet, at Palle Rodsteen og Rasmus Brock indgav al hvis tvist og uenighed, dem imellem var, på mig Erik Juel så og velb Gunde Lange til Bregning, KM befalingsmand på Ørum, som skal møde i Thisted på påskeaften nu først kommende, og da have fuldmagt bemeldte parter om al deres iring og trætte til endelig ende at imellem sige, og hvad vi deri sigende vorder, skal stande for fulde og af parterne upåtalt i alle måder.

(133)

** var skikket Niels Simonsen i Hjørngård på den ene og havde på sin mors og sine medarvingers vegne efter salig Simon Tomasen, som boede og døde i Hjørngård, stævnet Peder Jensen i Kornum, herredsfoged i Jerslev herred, på den anden side for en dom, han til Jerslev herreds ting 12/1 sidst forleden, imellem Niels Simonsen og Christen Christensen i Stenum, dømt og afsagt har, anlangende 4 stude, Simon Tomasen nogen år forleden skal have lånt Christen Christensen til sin plov, og Peder Jensen efter Christen Christensens egne enlige ord og benægtelse skal have fradømt Niels Simonsen sin rette tiltale, han skal have til Christen Christensen for samme stude: så og efterdi Jens ---- og hans medfølgere udførlig har vidnet, det Simon Tomasens stude er bleven Christen Christensen af fjenderne frataget imod hans vilje, og intet derimod fremlægges, hvormed det kan tilbage drives, ikke så at være sket, ej heller bevises samme stude at være befunden i Christen Christensens hævd eller værge, siden fjenderne er uddragen, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte vidne at sige, men efterdi bemeldte vidner ikke har været for herredsfogden, da han sin dom har udgivet, finder vi den hans dom at være som udømt var.

(134)

** var skikket Niels Simonsen i Hjørngård på sin mor og medarvinger efter salig Simon Tomasen, som boede og døde i Hjørngård, deres vegne på den ene og havde stævnet Christen Tomasens hustru i Stenum, Kirsten Pedersdatter, og hendes datter Sidsel Nielsdatter på den anden side for et vidne, de 19/1 sidst forleden til Jerslev herreds ting med Christen Christensen vidnet har, at han år efter år skal have ydet og betalt Simon i Hjørngård for de penge, som salig Simon Tomasens søn ham for tiltaler, 18 tønder byg, også fødet for ham i to år to nød hvert år: så og efterdi Kirsten Pedersdatter og hendes medfølgere ikke har vidnet om nogen visse dag eller tid, når sådant korn skulle være betalt, eller hvad år bemeldte fæ skulle været fodret, de og har vidnet på en død mand, og ikke i hans levende live, da han vidste dertil at svare, ikke heller samme deres vidne med Simon Hjørngårds kvittants bekræftes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så nøjagtig, at den imod Christen Christensens udgivne brev bør nogen magt at have.

(136)

24/3 1632.

** var skikket velb Jørgen Munk til Haraldskær på den ene og havde stævnet velb Anders Friis til Vrejlev på den anden side for en summa penge, han ham efter sin håndskrifts lydelse skyldig er, og eftersom Jørgen Munk her til landstinget har bekommet to uendelige domme i samme sag, formener han, at Anders Friis straks bør at betale, eller ham at have indvisning i hans i hans løsøre eller jordegods ved to gode mænd efter KM forordning: da efterdi for os i rette lægges Anders Friises udgivne brev på 130 rigsdaler til Peder Galt eller hvem, samme brev var mægtig betale, og ikke med kvittants bevises, samme gæld at være betalt, men Jørgen Munk nu samme brev i værge har, sagen og til Vrejlev birketing har været indkaldt, og endelige dom der er gangen, som for er rørt, sagen og siden to gange her til landsting har været indstævnet, og to uendelige domme udgangen, hvilke endnu stander ved fuldmagt, og ikke Anders Friis eller nogen fuldmægtig på hans vegne er mødt ham derimod at undskylde, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Anders Friis jo er pligtig samme 130 rigsdaler med sin interesse at betale, og fordi tilfinder velb Falk Gøye til Bratskov og Jørgen Orning til Skårupgård, som Jørgen Munk dertil nævnt har, med førderligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med kongens foged drage for Anders Friises bopæl, og der udæske og gøre Jørgen Munk udlæg af hans gods og løsøre, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordret summa med des interesse at likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Jørgen Munk i anden Anders Friises løsøre eller jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(137)

** var skikket velb Christoffer Friis til Astrup med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Mads Mortensen i Roslev og Iver Madsen sst for en klage, de 15/8 1616 til Harre herreds ting gjort har på hans tjener Mikkel Andersen i Bjerge mølle for nogen tørv, han skulle have gravet eller ladet grave i Roslev forte og fælled uden hjemmel og tilstand, uanseet Keld Brockenhuus, som også var en lodsejer i Roslev, ikke derimod havde fanget nogen varsel, efterdi med tingsvidne kan bevises, at møllerne i Bjerge mølle altid ulast og ukæret at have haft deres fri tørvegrøft i Roslev fællig: ---- Niels Krag så og Jens Mortensen i Nandrup på fru ---- vegne og afstod samme klage, syn og vidner, og efter sådan lejlighed bør det ingen til hinder eller skade at komme.

(139)

** var skikket Christen Christensen, ---- i Ålborg, med en opsættelse her af landsting i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Christoffer de Hemmer, borgmester i Ålborg, Hybert Snitlock, Niels Hansen med flere rådmand sst for en dom, de i Ålborg rådhus 16/12 sidst forleden, imellem Jørgen Olufsen, fordum borgmester i Ålborg, Didrik Grubbe, nu borgmester, Laurids Jensen, Hans Felthus og Mogens Christensen, rådmænd der sst, og ham, dømt har, anlangende Christen Christensens patrimonium og matrimonium, ham efter hans salige forældre arveligen er tilfalden, efter skifteregisters indhold, i hvilken deres dom de har kvit dømt Jørgen Olufsen hans medbrødre for Christen Christensens tiltale for samme patrimonium og matrimonium hvis ham derpå resterer, disligeste havde stævnet Hans Sørensen, fordum borgmester i Ålborg, Laurids Jensen, Hans Felthus med flere rådmænd sst, for at de skal have indskrevet i deres rådstuebog, at Christen Christensen selv skal have standen for retten på Ålborg rådhus 19/3 1630 og sagt at han ville selv indfordre sin resterende patrimonium og matrimonium hos hans formynder Laurids Nielsen Guldsmed: da efter flere ord dem imellem var, blev Laurids Guldsmed og Christen Christensen nu her for retten så forenet, at Laurids Guldsmed til forpligtet sig inden i dag 14 dage at skal gøre Christen Christensen udlæg i hans hovedejendom, hvilken halvpart eller og mere han deri selv vil begære for hvis, han ham på hans arv og værgemål, hovedstol og rente med rette pligtig er, og det gøre ham fri, så andre ikke deri skal være interesseret, eftersom fire dannemænd de har navngivet, Christen Christensen på sin side Claus ---- og Hans Andersen, og Laurids Guldsmed Mads Lauridsen Thybo og Just Nielsen, det billigen kan vurdere, og der det ikke sker, så Christen Christensen i hovedejendommen bliver kontenteret, da Laurids Guldsmed for resten ham med rede penge eller gode varer i fornævnte fire mænds nærværelse straks at betale, eller og forskaffe ham fri forsikring og udlæg i den ejendom, Laurids Guldsmed nu selv iboer, og i alle måder holde ham skadesløs, og dermed skal samme indskrift i rådstuebogen, forrige vurdering og dom ingen videre komme til hinder eller skade, men hermed sagen aldeles bilagt.

(142)

** var skikket Jens Madsen i Hald i Kloster sogn på den ene og havde stævnet hans far Mads Nielsen i Nestild på den anden side for nogen vidner, han lader sig af berømme at have forhvervet her til landstinget over en skøde, Laurids Jensen i Vesterby og Jens Villadsen i Otting ham af deres store nød og trang gjort og solgt har, anlangende nogen arveparter i nogen bondegods i Hindborg herred, de arveligen efter loven er tilfalden og tilfalde kan efter samme skødes så og købebrevs indhold, som de efter deres salig mor Ellids Lauridsdatter skal være arveligen tilfalden, og Jens Madsen fremlagde efterskrevne tingsvidne af Hindborg herreds ting 4/4 1631, som indeholder Laurids Jensen og Jens Villadsen afhændede fra dem og deres hustruer Maren Lauridsdatter og Anne Madsdatter og til Jens Madsen og hans hustru Karen Andersdatter efterskrevne arveparter: så og efterdi samme skøde ikke om formelder, ej heller med tingsvidne er bevislig gjort, samme bondegods at være lovbudt, som det sig burde efter loven, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme skøde så lovlig gjort, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være. (sag overstreget med tilføjelse: siden forligt, findes tilbage uden ---- )

(144)

** var skikket Mads Nielsen i Nestild med en opsættelse her af landsting i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Niels Madsen Kældersvend, borger i Skive, for en købebrev og skøde, han ham på en gård og ejendom, liggende i Skive, som han nu påboer, givet og gjort har, Mads Nielsen og har solgt Niels Madsen samme gård for elleve sinds tyve daler, uanseet at Niels Madsen ikke har rettet sig efter fornævnte købebrev og skøde og betalt Mads Nielsen elleve sinds tyve daler, som de derom forligt er, men aldrig at have bekommen nogen af samme pending, som han højligen benægter: så og efterdi Mads Nielsen med sin hustrus såvel som sine søns Jens Madsens vilje og samtykke samme købebrev til Niels Madsen har udgiven, og derefter til tinge gjort ham skøde på samme gård og ejendom, som straks er tingsvidne efter tagen, Niels Madsen og med sin indløste gældsbrev beviser sig, samme penge til Mads Nielsens søn, Jens Madsen, for samme ejendom at have erlagt og betalt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme købebrev og skøde at sige eller magtesløs dømme, og dernæst afstod Niels Madsen den dele, han over Mads Nielsen har drevet, så den fordi ikke videre skal komme ham til skade.

(146)

** var skikket borgmester og råd og menige borgerskab i Viborg deres visse bud Knud ---- , borger der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Hans von der Hude, borger sst, for nogen undertegnet register og chartekker, som rigens og vores fjender, rømiske kejsers officerer, ham til vilje skal have udgivet og underskrevet, efter hvilket han sig skal understå menige borgerskab en stor pennings skade og udgift at påføre for noget vin, han selv, borgmester og råd aldeles uadspurgt, til dem skal have udsolgt og forhandlet, uanseet at alle og enhver var jo så højt med kontribution og indkvartering, fast over sin formue, belagt og besværget, og en stor del derover i yderste armod er geråden, hvorimod Hans von der Hude er bleven en velbeholden mand: så og efterdi det befindes, fornævnte sedler og kundskaber af rigens fjender, som da var landet mægtig, at være udgiven, og ikke med borgmester og råds kundskab bevises dem på deres og menighedens vegne at have til forpligtet sligt at efterkomme, Peder Sørensens og Peder Ostenfelds brev og alene befindes som en løfte på Hans von der Hudes vegne at være udgivet, og dog findes ham straks selv pengene til Rasmus Bendsen for samme halve amme vin at have erlagt, da kunne vi ikke kende bemeldte officerers udgivne sedler så nøjagtig, at de må komme borgmester, råd og borgerskab på nogen udgift til forhindring, ej heller den bytings dom, derpå funderet er, med mindre KM og Danmarks riges råd om ---- gør nogen anden anordning.

(153)

** var skikket Jens Nielsen i Hald i Kloster sogn (blank) så mødte Mads Nielsen med samme uendelige domme, og formente dem lovlig og ret at være, dertil svarede Jens Madsen, at han samme arveparter har købt, som han mente sig at være næst til at købe, og mente samme skøde lovlig at være gjort: da efter flere ord dem imellem var, blev Mads Nielsen og hans søn Jens Madsen nu her for retten så forenet, at ---- skøde, Jens Madsen af Laurids Jensen og Jens Villadsen bekommet har, skal blive i sin esse og ved magt, dog samme bondeeje skal følge Mads Nielsen i hans livstid og så længe, han lever, men efter hans død skal det ubehindret efter skødens indhold komme til Jens Madsen og hans arvinger, og dermed samme deres tvist aldeles nederlagt.

7/4 1632.

** var skikket velb Niels Krag til Trudsholm hans visse bud Niels Pedersen i Revshoved og efter KM oprejsning havde hid kaldt sandemænd af Hindborg herred, en hans tjeners søn i Hindborg, nemlig Jens Mikkelsen, hans bane at udlede, som for nogen tid siden af brændevins druk skal være død bleven, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Skive byting 5/4 sidst forleden, indeholdende Søren Christensen Snedker i Skive og hans hustru Birgitte Lauridsdatter at have vidnet, at salig Jens Mikkelsen, der døde i Hindborg, kom ind i deres hus om dagen, før han døde andendagen, og klaget sig, at han var syg af den kulde, han fik ved Ris mølle, som vandet løb oven ind i hans støvler, og så drak han og nogen andre karle brændevin for 4 skilling og to kander øl: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Jens Mikkelsen sig selv af brændevin at have ihjel drukken, og fordi svor ham hans egen bane på, eftersom de sagde dem selv sandhed derom at have udspurgt og forfaret.

(155)

21/4 1632.

** var skikket velb Palle Rosenkrantz til ---- hans visse bud Niels Svendsen i ---- gård og havde efter KM oprejsning hid kaldt sandemænd af Hillerslev herred, manddød at sværge over Tomas Pedersen i Klitmøller for en hans tjener, Poul Christensen, han skal have slagen 16/9 næst forleden, så han 18/9 der næst efter er død bleven, og først for sandemænd fremlagde efterskrevne tingsvidne af Hillerslev herreds ting 22/11 1631, som indeholder Peder Olufsen ved Klitmøller og Christen Christensen sst at have vidnet, at 10/12 sidst forleden, der de havde været i søen og kom gangende ud med åen og ville gå hjem, der de kom vester ved Poul Christensens hus, der så de at Tomas Pedersen Møller stod der og skar en liden ruse op med en kniv, som var sat i åen, og idet kom Poul Christensen gangende til ham og ville tage samme ruse, og som Tomas Pedersen skar den opad, bukkede Poul Christensen sig ned og ville tage samme ruse, idet han bukkede sig ned, råbte han, åha, hvor er jeg stukket, da svaret Tomas Pedersen, jeg tror det ikke: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var at fylding på dem, og svor Tomas Pedersen manddød over og fra hans fred for Poul Christensen, han ihjel slog, eftersom de sandhed derom har udspurgt og forfaret.

(156)

** var skikket velb Jørgen Orning til Skårupgård, KM befalingsmand på Åstrup, hans visse bud Anders Jacobsen, skriver der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende han da at havestævnet efterskrevne vidnesmænd i Horns herred for et vidne, de til Horns herreds ting 9/1 i nærværende år imellem Åstrup og Kærsgård strand vidnet har, og i samme deres vidne har vidnet, at åen har gået rebret i havet, hvilke vidne de aldrig skal bevise, at åen har gået rebret ned i havet, men undertiden ganget vester og undertiden øster og fra samme ---- vester på, til Sejlstrup strand vedtager, har fulgt KM til Åstrup til vester side af samme ---- : så og efterdi Niels Pedersen og hans medfølgere har vidnet om skel såvel som en part om ejendom, som ikke tilhører vidnesbyrd at om vidne, ikke heller samme deres vidne med sandemænds brev eller anden lovlig adkom befæstes, Jens Christensen og hans medbrødre synsmænd og både har synet og vidnet, og tilmed ikke befindes nogen varsel for synsmændene at være på åstederne, ej heller lovlig kald for Jens Krag og hans medfølgeres vidne at være givet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner og syn så noksom lovlig, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(160)

** var skikket velb Jørgen Kruse til Kærsgård hans visse bud Oluf Nielsen i Agdrup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet efterskrevne for en vidne, de til Vennebjerg herreds ting 6/2 sidst forleden vidnet har, anlangende strandskel imellem KM strand til Åstrup og Jørgen Kruses strand til Kærsgård, hvilken vidne Jørgen Kruse formener ikke så lovlig og sandfærdig at være, som det sig bør, af den årsag at de har vidnet om to steder at skulle være ret skel hvad heller ---- brød øster eller vester, dog skulle det være ret skal imellem for bemeldte strande: så og efterdi samme vidnesbyrd har vidnet om skel imellem bemeldte strande og ejendom, som ikke tilhører vidnesbyrd at om vidne, samme deres vidne ej heller med sandemænds brev, ridemænds tov eller anden nøjagtig kundskab bekræftes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(163)

** var skikket velb Jørgen Kruse til Kærsgård på den ene og havde stævnet efterskrevne mænd på den anden side for et vidne, de til Vennebjerg herreds ting 20/3 sidst forleden vidnet har, anlangende strandskel imellem KM strand til Åstrup og Jørgen Kruses strand til Kærsgård, hvilket vidne Jørgen Kruse formener ikke så lovlig og ret at være, som det sig bør, efterdi fornævnte vidnesfolk selv at have stillet deres vidne i tvivl, og ikke at have vidnet om nogen visse sted, hvor ret skel har været holdt for imellem for bemeldte strande: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet om ejendom, som ikke tilhører vidnesbyrd at om vidne, ikke heller samme deres vidne med adkomstbreve, sandemænds gang eller anden nøjagtig bevis bekræftes, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være.

(165)

** Gunde Rostrup. så mødte Niels Lauridsen i ---- på Maren Jens Bertelsens vegne med samme domme, og formente dem ret at være: og efter flere ord dem imellem var, vedtog Gunde Rostrup såvel som Niels Lauridsen, at skal møde her i Viborg i dag 14 dage først kommende, og da i to dannemænds overværelse, nemlig Niels Rasmussen og Christen Rasmussen, rådmænd her sst, samme regnskab gøre til endelig ende, så de én gang for alle kan vide, hvad den ene er den anden pligtig bleven, og dersom bemeldte to dannemænd for lovlig forfald ikke kan være til stede, da andre i deres sted at tages, så dermed til ende kommer, som det sig bør.

(166)

** var skikket velb fru Anne Kås, salig Preben Bilds, til Tårupgård hendes visse bud Mogens Jensen i Gørup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter andre opsættelser at have stævnet Jens Andersen i Torup, herredsfoged i Han herred, for en dom, han til fornævnte herredsting 21/11 sidst forleden dømt har, og deri tildømt Jens Andersen i Sønderbjerg for hendes tiltale, for han skal have inddraget i hendes gård, Sønderbjerg, og den besiddet imod hendes vilje og minde: så og efterdi for herredsfogden har været i rette lagt salig fru Sofie Ulfstands skøde, det hun samme gård i Sønderbjerg med al des rette rettighed og tilliggelse til fru Anne Kås har solgt og afhændet, og derimod salig Knud Gyldenstjernes stedsmåls brev, såvel som og fru Margrete Rosenkrantzes fæstebrev, det hun samme gård til Jens Andersen har sted og fæst, og er dertil hans fri hjemmel og tilstand, og herredsfogden dog fru Anne Kåses skøde aldeles har forbigangen og understået sig i sagen at dømme, og Jens Andersen for tiltale kvit funden, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den hans dom så noksom, at den bør nogen magt at have.

(169)

** var skikket velb Anders Friis til Vrejlev på den ene og havde stævnet Søren Pedersen i Torup på den anden side for to uendelige domme, han lader sig af berømme, han her til landstinget skal have ladet forhverve over domme og vidner, Anders Friis har ladet forhverve til Vrejlev birketing, en brun øg anlangende er vaks kommen til Vrejlev kloster og været der en tid lang, hvilke uendelige domme Anders Friis formener ulovlig at være forhvervet, idet den ikke at være lovlig stævnet: så og efterdi bemeldte landstings dom, Søren Pedersen fremlagt har, ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Anders Friises uendelige dom ikke fremlægges, bør den i lige måde magtesløs at være, indtil den fremkommer, men af årsag Anders Rugtved og hans medbrødres vidne ikke er stævnet eller kaldt, ved vi ikke i hovedsagen at dømme, førend den og stævnes og da gå om hvis ret er.

(173)

** var skikket velb fru Thale Kås, salig Johan Anreps, til Grønkær med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende at have stævnet Mikkel Pedersen i ---- , herredsfoged eller i dommers sted på Fjends herreds ting 10/1 sidst forleden og da samme dag udstedt velb fru Anne Kås til Tårupgård opkrævelse på sandemænd i Fjends herred, markskel at sværge og gøre imellem Grønkær gård, Torsø og Skalmstrup mark, og derimod opholden og opsat fru Thale Kås hendes sag med vidner, som til fornævnte dag havde ladet give lovlig varsel: da efter flere ord dem imellem var, blev de her for retten så forenet, at fru Anne Kås lovet, at hvad sig belanger de enge, hidindtil har været brugt til Grønkær og Torsø, skal fru Thale efterfølge og frit for ved ejermænd dem lovlig at lade indstene, og derhos har de samtlig vedtagen at vil lade forskaffe KM befaling til fire ridemænd, fru Anne Kås på sin side dertil betroet velb Mogens Kås til Støvringgård, befalingsmand på Nyborg slot, og Verner Parsberg til Lynderupgård, og fru Thale Kås til betroet velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, befalingsmand på Hald, og mig Niels Krag at komme på åstederne, om tvistes, og samme sandemands gang forfare, om den rettelig er svoret og gjort, og der det ikke sket er, da at ride og gøre en retfærdig skel imellem samme byer og gårde, såfremt de ikke i venlighed kan blive forenet, og dermed skal alle hvis andre vidner og syn, samme tvistige skel anlangende, forhvervet er, være afstået og ingen til hinder eller skade at komme.

(177)

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand på Ålborg slot, hans visse bud Poul Andersen i Hvilshøjgård og gav til kende, at Otte Skeel har i sin fri havende værge noget gods, liggende i Horns herred, som er Hirsholm med flere omliggende øer, Græsholm, Tyvholm og Kranholm, hvilke gods han agter at lade forfølge til lås, eftersom han til herredsting 4 tingdage har ladet til kende give, og nu her for retten lod læse og påskrive lovlig skøder og adkom, som han på samme øer givet og gjort er, og nu her i dag offentlig for retten gjorde Poul Andersen spørgsmål til menige mænd, som her til stede var, om der var nogen, som ville vedkende sig at have nogen del, ret eller rettighed til Hirsholm eller tilliggende øer, og ingen her er fremkommen, som har kendt sig til samme øer eller nogen des herlighed at være berettiget.

** var skikket velb fru Anne Lykke til Rydhave hendes visse bud Laurids Olufsen i Visby med en opsættelse her af landsting i dag 14 dage, lydende hende da efter en måneds opsættelse at have stævnet Niels Gregersen ved Aggersund, Jens Friis sst med flere for et vidne, de til Han herreds ting 26/9 sidst forleden vidnet har, at for en år siden skulle salig Peder Lauridsen, som boede i Holmgård, have brugt en ålegårds stade, liggende udenfor Skodborg for Bejstrup land i fjorden, hvilke deres vidne fru Anne Lykke formener at være imod den forrige vidne, som de 7/1sidst forleden år i samme sag vidnet har, som siden her til landsting er underkendt, og ikke heller skal være bevist, at samme ålegårds stade har været brugt til Holmgård i de sidste 20 år: da efterdi det befindes, sagen tilforn at være hid stævnet, og den da tid efter anden i 6 uger til i dag er optagen, og ingen nu er mødt samme vidner at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner, hid stævnet er, magtesløs at være.

(179)

** var skikket velb jomfru Johanne Lykke til Bajlumgård hendes visse bud Mads Jørgensen i Skive med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende hende da at have stævnet Bertel Mogensen i Dalgård, herredsfoged i Nørherred, for en dom han til Nørherreds ting 21/2 sidst forleden dømt har, og tildømt velb Verner Parsberg til Lynderupgård anlangende en søsterlod i Eskær bygning og i efterskrevne bondegårde, som hende skal være arveligen tilfalden efter hendes far Erik Lykke, imedens KM og landstings dom, så og Iver Lykkes jordebog og panteforskrivning, står ved sin fuldmagt, hvilke domme skal være forhvervet efter Iver Lykkes pantebrev, hvilke pantebrev hun formener skal være imod loven, idet Iver Lykke var ikke hendes værge: så og efterdi for herredsfogden såvel som nu for os er i rette lagt KM og Danmarks riges råds dom, at Iver Lykkes pantebrev og forskrivninger til Verner Parsberg udgiven, Eskærgård og gods anlangende, er ved magt dømt, såvel som og vores endelige landstings dom, det samme Eskær hovedgård og gods efter Iver Lykkes pantebrevs indhold er Verner Parsberg og hans arvinger for ejendom tildømt, med mindre det ham inden år og dag efter KM forordning bliver fraløst, og fogden derpå sin dom har funderet, og Verner Parsberg for jomfru Johanne Lykkes tiltale kvit funden, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme herredstings dom at sige eller magtesløs dømme.

(183)

** var skikket velb Verner Parsberg til Lynderupgård med en opsættelse her af landsting i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Bertel Mogensen i Dalgård, herredsfoged i Nørherred, for en endelig dom, han 6/9 sidst forleden pludselig og uformodentligen imod Verner Parsberg har dømt og afsagt efter to andre uendelige domme, uanseet Verner Parsberg med bemeldte tingfogeds egen stævning da for ham beviste at have indskrevet samme to uendelige domme og begæret dilation, til på samme to uendelige domme kunne ordeles, hvilke dilation han dog ikke ville unde ham, med flere ord dem imellem var: da for vores bøns skyld, afstod Verner Parsberg samme tiltale med Bertel Mogensen, hans fælding anlangende, dog ville have sig forbeholden den kost og tæring, han tilforn er tildømt at udgive efter ---- doms indhold.

(184)

** var skikket velb jomfru Johanne Lykke til Bajlumgård hendes visse bud Mads Jørgensen, borger i Skive, på den ene og havde stævnet Bertel Mogensen i Dalgård, herredsfoged i Nørherred, for en dom, han til samme ting 10/4 sidst forleden dømt har, og tildømt jomfru Johanne Lykke at have indvisning i hendes bror velb Axel Lykke Eriksens jordegods eller løsøre for 60 rigsdaler med sin efterstandende rente, formener herredsfogdens dom lovlig og ret at være og burde her på landstinget at konfirmeres: da og efterdi for os i rette lægges Axel Lykkes udgivne skadesløs brev til jomfru Johanne Lykke på 60 rigsdaler med sin rente, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, det at være efterkommet og betalt, Axel Lykkes fuldmægtig og gælden vedgår, sagen og til herredsting har været indstævnet, og der endelig dom ganget, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Axel Lykke jo bør samme summa med sin rente og interesse til jomfru Johanne Lykke at betale, og fordi tilfinder velb Otte Lunov til Nørhede og Markor Kås til Jungetgård, som Mads Jørgensen på jomfru Johanne Lykkes vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Axel Lykkes bopæl, og der udæske og gøre jomfru Johanne Lykke udlæg af hans løsøre, og det rigtig og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordret summa ---- interesse likvidere, sker dem der ikke fyldest, da jomfru Johanne Lykke i anden Axel Lykkes løsøre eller jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så hun bekommer fuld udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de selv vil ansvare og være bekendt.

(186)

** var skikket velb Johanne Lykke til Bajlumgård hendes visse bud Mads Jørgensen i Skive på den ene og havde stævnet Bertel Mogensen i Dalgård, herredsfoged i Nørherred, på den anden side for en dom, han til fornævnte ting 10/4 sidst forleden dømt har, og tildømt jomfru Johanne Lykke at have indvisning i hendes bror velb Iver Lykkes løsøre, jordegods eller arvegods. hvor det findes kan, efter KM forordning, for 250 in specie rigsdaler, som hendes bror til omslag 1613 har annammet og oppebåret af hende for den gård i Kirkeby, Jep Madsen iboer, hvorfor hun formener hans dom lovlig og ret at være og burde her til landstinget at konfirmeres: da og efterdi for os i rette lægges Iver Lykkes udgivne brev, hvori han bekender sig samme 250 rigsdaler af jomfru Johanne Lykke at have annammet til vederlag og fyldest for en gård i Kirkeby, og ikke bevises, ham at have forskaffet hende samme gård fri i hånd, og ved hans fuldmægtig tilstår gælden at være rigtig, sagen og til herredsting har været indkaldt, og der endelig dom ganget, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Iver Lykke jo er pligtig samme 250 daler til jomfru Johanne Lykke at betale, og fordi tilfinder velb Otte Lunov til Nørhede og Markor Kås til Jungetgård, som Mads Jørgensen på jomfru Johanne Lykkes vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Iver Lykkes bopæl, og der udæske og gøre jomfru Johanne Lykke udlæg af hans løsøre, og det rigtig og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordret summa likvidere, sker dem der ikke fyldest, da jomfru Johanne Lykke i anden Iver Lykkes løsøre eller jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så hun bekommer fuld udlæg for bemeldte summa efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de selv vil ansvare og være bekendt.

(189)

** var skikket Tord Tomasen i Vrove på hans hustru Maren Jensdatters vegne på den ene og havde stævnet hr Christen Nielsen, præst i Vrove, på den anden side for et vidne, han efter en skriftlig seddels indhold i Ørslev klosters kirke 7/12 sidst forleden for provsten hr Oluf Christensen i Fjends herred vidnet har, formeldende iblandt andet, at det skulle være ham vitterligt, at en misdæder, ved navn Anders Munk, som for nogen tid forleden for sin trolddoms kunst blev forbrændt og heden rettet, mundeligen skulle have udråbt Maren Jensdatter for en vitterlig troldkone, så sandt som han var en troldkarl, og han at have bekendt, at Maren Jensdatter havde Anne Madsdatters, Karen Jensdatters og Anne Svendsdatters ---- og havde lovet Anne Madsdatter ondt og ulykke, hvilke hun skulle være vederfaret: så og efterdi ingen vidnesbyrd fremlægges, det Maren Jensdatter skal have lovet hr Christen Nielsens hustru eller Jens Christensen nogen ulykke, eller været med hr Christens hustru i nogen tvist eller uenighed, fornævnte vidner ej heller udførlig bemelder, at Maren Jensdatter med hendes trolddoms bedrift nogen på liv eller helbred ulykke skulle tilføje, hun ikke heller derfor fuldkommelig er besigtet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, sigtelse, ej heller den nævnings ed, derpå funderet er, så noksom, at de må komme Maren Jensdatter til hinder eller skade, førend hende anderledes overbevises kan, og efterdi hr Christen og hans medfølgeres kundskab om Maren Jensdatters æreskænden ikke til tinge er vidnet, eller varsel for givet, hun og med stokkenævn og sognevidne beviser, sig ærlig og kristelig at have forholdt, da bør samme deres kundskab magtesløs at være.

(197)

** var skikket salig velb Adolf Josias Brockdorffs arvinger deres visse bud Niels Rasmussen, rådmand i Viborg, på den ene og havde stævnet velb Henrik von der Wisch til Glasow på den anden side for 2101 rigsdaler in specie med sin rente, skade og interesse, som dem rester på Henrik von der Wisches udgivne brev, lydende på 2500 rigsdaler hovedstol, han som en selvskyldner har lovet og godsagt for velb Anders Friis, formenende de derfor efter KM forordning i hans jordegods og løsøre burde at have indvisning: da og efterdi for os i rette lægges Anders Friises hovedbrev, til Adolf Josias Brockdorff på 2500 daler med des rente og interesse udgivet, som Henrik von der Wisch som en tro forlover og egenskyldner med ham forseglet har, og ikke bevises, samme gæld at være erlagt og betalt, ej heller for de to tredje parter at være sket udlæg, Gregers Hvid på Henrik von der Wisches vegne tilstår gælden rigtig at være, sagen og om resten til birketing har været indstævnet, og der endelig dom gangen, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Henrik von der Wisch jo er pligtig den fordrede rest med sin rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Peder Lange til Kærgård og Jørgen Krag til Endrupholm, som Adolf Josias Brockdorffs arvinger dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med kongens embedsmand drage for Henrik von der Wisches bopæl, og der udæske og gøre bemeldte arvinger udlæg i hans løsøre, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordrede rest likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Adolf Josias Brockdorffs arvinger i anden Henrik von der Wisches gods eller løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så de bekommer fuld udlæg og betaling for deres fordrede rest efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de selv vil ansvare og være bekendt.

(199)

** var skikket Mikkel Mikkelsen og Christen Poulsen på den ene og havde stævnet mester Villads Nielsen, kanonikus i Viborg, på den anden side for en dom, han til Vorde birketing 9/12 næst forleden år forhvervet har, hvori Mikkel Mikkelsen og Christen Poulsen skal være tildømt at betale ham en summa penge for en rest af KM anpart korntiende af Fly sogn for år 1630, og samme dom er aleneste funderet på en opskrift, som mester Villads Nielsen i en hans bog skal have indskrevet: så og efterdi i mester Villads Nielsens bog klarlig findes indtegnet, det Mikkel Mikkelsen og Christen Poulsen har lovet mester Villads Nielsen samme penge for samme korn, og birkefogden derefter har tildømt dem at betale, eller og derfor at gøres udlæg i deres gods efter KM forordning, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme bog, ej heller bemeldte dom, derefter dømt er, at sige eller magtesløs dømme.

(201)

** var skikket velb Anders Friis til Vrejlev på den ene og havde stævnet Niels Christensen i sønder Vrå på den anden side for to uendelige domme, han lader sig af berømme, han her til landstinget noget forleden skal have ladet forhverve over et vold, ham til Vrejlev birketing noget forleden er oversvoret, for hvilke landstings domme Anders Friis formener ej lovlig at være for stævnet, ej heller endelig, hvorfor han formener bør magtesløs at være: da efter flere ord dem imellem var, afstod Anders Friis samme lovmål og volds forfølgning, og efter sådan lejlighed bør det ikke at komme Niels Christensen til hinder eller skade i nogen måder.

 5/5 1632.

** var skikket Erik Christensen i Stabæk og havde hid kaldt sandemænd af Horns herred, manddød at sværge over Mads Nielsen Skrædder i Tolstrup for hans søsters søn, Niels Tomasen i Ågård, han ihjel slog, og nu fremlagde Erik Christensen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Horns herreds ting 9/4 sidst forleden, Niels Christensen i Ågård at have vidnet, at han 9/3 sidst forleden var i Peder Madsens stue i Ågård med nogle andre godtfolk og drak tilsammen, da sad Niels Tomasen på forsættet for bordet, og Mads Skrædder gik på gulvet og gav nogle onde ord, da sagde Niels Tomasen til Mads Nielsen, du er min kone 12 skilling pligtig, betal hende dem, så stod Niels Tomasen op fra bordet, og idet slog Mads Nielsen Skrædder Niels Tomasen med en kniv for i hans bryst, så han faldt straks død til jorden: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Mads Nielsen Skrædder i Tolstrup manddød over og fra hans fred for Niels Tomasen i Ågård, han dræbte og ihjel slog, eftersom de selv sandhed derom havde udspurgt og forfaret.

(203)

19/5 1632.

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Mads Lauridsen i Daugbjerg og havde hid kaldt sandemænd af Fjends herred, Eskild Jensen, som tjente i Rosgård, som er bleven død funden i Rosborg sø 8/4 sidst forleden, hans bane at udlede, hvad ham er vorden til bane og livs lagt, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Fjends herreds ting 17/4 sidst forleden, som indeholder at Mikkel Madsen, Christen Jespersen med flere de hjemlet, at de var syn den dag otte dage til Eskild Jensen, som da fandtes død liggende i Rosborg sø, da så de, at hans ben sad i søbunden i dyndet, og de tog ham op og førte ham til land og drog ham af sine klæder, da kunne de ingen sår eller gjort gerning noget steds se eller finde på ham, som ham kunne være til bane andet end at være druknet: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Eskild Jensen af våde og vanlykke i søen at være druknet og omkommet, og det ham at være til bane og livs lagt.

(204)

16/6 1632.

** var skikket velb Jørgen Orning til Skårupgård, KM befalingsmand på Åstrup, på KM vegne hans visse bud Christen Pedersen i Rønnebjerg, så og Mogens Andersen i Holt på sine egne vegne og havde hid kaldt sandemænd af Jerslev herred, at udlægge Sofie Mortensdatter, barnfødt i Holt, hendes bane, som af Bagge Kjærulf eller Niels Baggesen skal være dræbt og ihjel slagen, sandemænd at udlade hvad hende var til bane og livs lagt, og nu fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Jerslev herreds ting 24/5 sidst forleden, Johanne Pedersdatter i øster Kornum at have vidnet, at på søndag var otte dage på aften var Bagge Kjærulf på øster Kornum inde i Niels Baggesens hus, der sst, og der han ville haft Niels Baggesen ud med sig, da kom Sofie Mortensdatter, som tjente Niels Baggesen, og begæret af Bagge Kjærulf, han ville gå til sin seng og lade Niels Baggesen blive med fred, da som Bagge Kjærulf vendte sig og, slog han til Sofie Mortensdatter med en kniv og gjorde hende det knivslag. da er Bagge Kjærulf ikke her mødt til gensvar, eller nogen på hans vegne ham at undskylde eller nogen modstand herimod at gøre: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Bagge Kjærulf at være Sofie Mortensdatters bane, hende sagesløs at have ihjel slaget, og derfor svor ham fra hans fred, eftersom de sagde dem selv sandhed derom at have udspurgt og forfaret.

(206)

30/6 1632.

** var skikket Søren Simonsen i Revs og havde hid kaldt sandemænd af Revs herred, om manddød at sværge over Anders Mikkelsen, som tjener Niels Christensen i Søndergård i Ettrup, for Poul Andersen, som tjente Niels Christensen, han dræbte og døde 18/5 sidst forleden, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Revs herreds ting 9/6 sidst forleden, Mads Jespersen i Ettrup, Jens Pedersen sst med flere at have vidnet, at 5/5 nu sidst forleden da sad de på nogen sten uden Peder Jensens ladedør i Ettrup, da så de, at Mikkel Christensen i Ettrup kom gangende, da kom Poul Andersen, som tjente Niels Christensen i Søndergård i Ettrup, gangende imod Mikkel Christensen og sagde, han skulle gå med ham, da svarede Mikkel Christensen nej, så greb Poul Andersen fat om begge Mikkel Christensens arme, og Mikkel Christensen kom omkuld og da kom Anders Mikkelsen løbende bag til Poul Andersen og stak til ham med en kniv: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Anders Mikkelsen manddød over og fra hans fred for Poul Andersen, han sagesløs ihjel slog.

(207)

** var skikket Mads Gundesen, borger i Thisted, hans visse bud Søren Simonsen i Revs på den ene og havde stævnet Christen Mikkelsen i Bundgård i Sennels, på den anden side for en sankevidne, han har ved Christen Jørgensen i Nebel forhvervet til Hillerslev herreds ting 15/5 sidst forleden, anlangende iblandt andet i sin mening, det Christen Andersen i Sennels vidnede ved ed og oprakt finger, at han ydede Mads Gundesen, borger i Thisted, en tønde byg 18/11 1625 på Christen Mikkelsens vegne i Bundgård i Sennels på den anpart af den brev, som Johanne Christensdatter, salig Iver Ibsens hustru, havde af Christen Mikkelsen på 5 sletdaler, og lovet Mads Gundesen, at det skulle Christen Mikkelsen på samme brev kvitteres: så og efterdi for os fremlægges Christen Mikkelsens og Jesper Christensens udgivne brev til Johanne Christensdatter på bemeldte 10 daler, og ikke befindes Christens Mikkelsens anpart derpå at være afskrevet, eller med kvittants bevises, samme korn at være Mads Gundesen derpå leveret, som vidnesbyrdene om vidnet har, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den imod Christen Mikkelsens brev kan komme ham på sin anpart af gælden til befrielse, men magtesløs at være.

(208)

** var skikket velb Mogens Kås til Frøstrup, KM befalingsmand på Dueholm kloster, hans visse bud Hans Hansen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Maren Madsdatter i ---- , Anne Madsdatter i Gravgård med flere på den anden side for et vidne, de til Revs herreds ting i Thy 28/4 næst forleden skal have vidnet, anlangende om et stykke grøn jordhave, der skulle ligge ved Villads Christensens i Sem by, som skulle om tvistes, hvorom fornævnte personer iblandt andet skulle have vidnet, samme jord at have været tilforn brugt for kålgård, og dog ikke i samme deres vidne navngiver, hvor og på hvilken sted fra Villads Christensens gård samme jord skal være liggende: så og efterdi samme vidne og syn er ejendom angældende, og alle lodsejere i Sem, som deri er interesserede, ikke for samme vidne og syn er givet varsel, ej heller fru Jytte Brock med hendes lovværge derfor lovlig kaldt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og syn så nøjagtig, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(211)

** var skikket velb Mogens Kås til Frøstrup, KM befalingsmand på Dueholm kloster, på en Dueholm klosters tjener, Mikkel Andersen i Blæsbjerg, hans vegne hans visse bud Hans Hansen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Laurids Christensen i Movtrup på den anden side for et vidne, han i sin egen sag til Sønderherreds ting i Mors 23/4 sidst forleden vidnet og forhvervet har, hvilke vidne skal formelde om en sorthovedet ko, som fornævnte Dueholm klosters tjener skulle have solgt ham til fuld køb for 8 sletdaler, og Laurids Christensen sig selv til behjælpning og i egen sag skal have vidnet: så og efterdi Laurids Christensen selv har vidnet i sin egen sag, såvel som og hans søn befindes vildig, og ikke deres vidne med nogen fuldkommen lidkøbs vidne befæstes, men Mikkel Andersen ved højeste ed og oprakt finger benægter sig ikke at have solgt Laurids Christensen samme ko, eller nogen penge af ham derfor oppebåret, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller den dele, derefter drevet er, så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(213)

** var skikket Peder Knudsen i Redsted på den ene og havde stævnet Knud Nielsen, Simon Nielsen. Maren Pallesdatter med mange flere for vidner, de til Sønderherreds ting i Mors vidnet har, anlangende Jens Sørensen i Redsted og Anne Pedersdatter, Peder Knudsens datter, at Jens Sørensens hustru i Redsted, Karen Christensdatter, kom af hendes stol på kirkegulvet med grædende tårer og beklaget sig hårdelig for provsten, sogne præsten i menigheds påhørelse for den onde forligelses mål, som var imellem hendes mand Jens Sørensen og hende, og sagde det første de kom tilsammen, da var han så god en dannemand imod hende, men siden der Anne Pedersdatter havde lagt sig efter ham med sine sleske ord, da har de forligtes som hund og svin, hvilke deres vidne han formener usandfærdig at være og ikke at stemme overens, menende fordi samme vidner bør magtesløs at være og ikke komme Anne Pedersdatter på hendes gode ære, rygte og navn til hinder eller skade i nogen måder: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd en part har vidnet efter andre deres ord og sagden og en del om rygte og tidende, og ikke om nogen gerning dem skulle være bevidst, sådan deres vidne ej heller med nogen gjort gerning bekræftes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have, eller komme Anne Pedersdatter på hendes ære til nogen forhindring.

(218)

** var skikket Mads Gundesen, borger i Thisted, hans visse bud Søren Simonsen i Revs med en opsættelse her af landstinget 21/4 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Christen Mikkelsen i Bundgård i Sennels for en uendelig landstings dom, som han lader sig af berømme at have ladet forhverve her til landsting med vrang undervisning, og ikke lovlig kald eller stævning for samme uendelige dom, og denne uendelige dom imod hans egen udgivne skadesløs brev at være forhvervet, og samme uendelige dom i sin sentens ikke skal formelde længere magt at have, indtil den igen blev lovlig stævnet og kaldt, hvorfor Mads Gundesen formener, samme uendelige dom bør nu ikke længere magt at have, og Mads Gundesen imod Christen Mikkelsens udgivne skadesløs brev til hinder eller skade, og Christen Mikkelsen bør hans udgivne skadesløs brev i alle punkter at holde og efterkomme: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have.

(219)

** var skikket velb Just Høg til Gjorslev, Danmarks riges råd og hovmester for det kongelige adelige akademi Sorø, hans visse bud Peder Pedersen i Jerslev på den ene og havde stævnet Peder Christensen i Børglum by på den anden side for en falsk ed, han inden Børglum birketing med oprakt finger efter recessen 14/4 forleden år skal have svoren imod Jens Sørensen i Hjortnæs, og ham samme tid sin rette gæld og tilkrav, 10 skæpper byg, efter sin salig bror Peder Sørensen i ---- at have forsvoret, ikke at være ham en skæppe korn skyldig: så og efterdi Peder Christensens benægtelse, som han inden tinge ved sin ed og oprakt finger gjort har, sig ikke korn af Peder Sørensen at have bekommet, endog han straks samme dag har vedganget 9 skæpper byg af Peder Sørensen fanget, og derefter til forpligtet sig det at betale, og den hans benægtelse fordi ved endelig dom er kendt usandfærdig og magtesløs, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Peder Christensen jo for sådan hans usandfærdige benægtelse bør fældet at være.

(220)

** var skikket velb Just Høg til Gjorslev, Danmarks riges råd og hovmester for det kongelige adelige akademi Sorø, hans visse bud Peder Pedersen i Jerslev på den ene og havde stævnet Jens Mikkelsen i Marigård på den anden side, for han inden Børglum birketing 18/11 forleden år skal have svoret ved ed efter recessen imod Niels Jensen i Vejby, at det grå øg, som stod opskrevet udenpå et gældsbrev, det selv samme øg antvortet han Niels Jensen i Vejby, hvilke Jens Mikkelsen og hans egen far Mikkel Andersen i Marigård for Just Høg og andre godtfolk, noget førend Mikkel Andersen ved døden afgik, skal have bekendt: så og efterdi Jens Mikkelsen udførlig har bevist, det samme grå øg var hans rette gårds opfødning, og ikke har været solgt eller afhændet til nogen anden, end fra Jens Mikkelsen og til Niels Jensen, hvilke vidne her til landsting ved endelig dom er ved magt kendt, og ikke bevises det samme øg jo i Jens Mikkelsens fars gæld til Niels Jensen kunne være af Jens Mikkelsen udlagt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på Jens Mikkelsens fælding at dømme.

(223)

** var skikket velb fru Kirsten Kås, salig Ove Urups, til Ovesholm hendes visse bud Jens Lauridsen, foged på Ellinggård, med en opsættelse her af landstinget 21/4 sidst forleden, lydende hende da at have stævnet velb Steen Rodsteen til Lerbæk for en uendelig landstings dom, han ved sin tjener Søren Nielsen her til landstinget forhvervet havde over en dom, Søren Jensen i Tolne, herredsfoged i Horns herred, til fornævnte herredsting 13/12 1630 dømt har, imellem Steen Rodsteen og Jens Lauridsen og Christen Christensen i Strandbylund med flere af hendes tjenere i Elling sogn, anlangende nogen træer, som skulle have ligget ved deres huse og skulle bekommet i Lerbæk skov, hvilke træer herredsfogden ikke har vidst at tildømme fornævnte mænd i Elling sogn nogen tiltale at lide for, efterdi KM forordning tillader, at hvis bønderne i fjendernes tid har hugget efter officerers eller soldaters befaling til deres huses fornødenhed, bør de ikke at stå til rette for: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi herredsfogden sin dom har funderet på loven, og efterdi ingen er tagen ved stub eller stavn, ikke heller er bevist for fogden, fru Kirsten Kåses tjenere nogen træer i skoven at have huggen, siden fjenderne er uddragen, dem til nytte, og han fordi har dem kvit dømt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(224)

** var skikket velb fru Kirsten Kås, salig Ove Urups, til Oksholm hendes visse bud Jens Lauridsen, foged på Ellinggård, med en opsættelse her af landstinget 21/4 sidst forleden, lydende hende da at have ladet stævne velb Steen Rodsteen til Lerbæk for en uendelig landstings dom, han ved sin tjener Søren Nielsen 28/1 sidst forleden forhvervet har over en dom, Søren Jensen i Tolne, herredsfoged i Horns herred, til Horns herreds ting 12/12 1631 dømt har, imellem Steen Rodsteen og fru Kirsten Kås samt Christen Christensen og Jens Lauridsen i Strandbylund med flere af hendes tjenere i Elling sogn, anlangende brugelighed, de skal have haft i Elling hede, for hvilke uendelige dom hun formener sig ikke så lovlig stævnet eller varsel for givet, som det sig burde, efterdi det var ejendom og markskel anrørende: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi for fogden har været i rette lagt lovhævd på samme hede og gods, i Elling sogn liggende, og Steen Rodsteen alene har tiltalt bønderne for hvis brugelighed, de har haft inden samme lovhævd i bemeldte hede, og ikke for fogden er bevist, fru Kirsten Kås i samme hede at have nogen lod, eller nogen på hendes vegne nogen rettighed deri vedkendtes, eller hendes bønder sådan brugelighed deri hjemlet, og herredsfogden dog for lovmål har dem frikendt, indtil fru Kirsten Kås derfor bliver stævnet og kaldt, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom ingen magt at have.

(227)

** var skikket mester Peder Pedersen, sognepræst til Sortebrødre sogn i Viborg, hans visse bud Jens Clemendsen sst med en opsættelse her af landsting i dag måned, lydende ham da at have stævnet doktor Christen Schytte i Ålborg for to domme, han ved sin fuldmægtig til Ålborg byting forhvervet har efter nogen breve og kundskaber, som han skal have ladet forhverve til Amsterdam og Sløttering i Holland, hvormed han formente sig at have gjort bevislig, hvor mange pending det hollandske gods er solgt for, som på skifte efter salig mester Tøger Pedersen i Ålborg blev til kende given af hans hustru Jacobe Bendsen, det hendes husbond mester Tøger skulle have solgt og afhændet af hendes jordegods, som hun skulle være berettiget i Holland, disligeste stævnet doktor Christen Schytte og hans medarvinger Anne Bendsen og Sofie Bendsen, derhos fremlagt salig doktor Johannes Bendsens brev, dateret Amsterdam 23/7 1580, i hvilken han sig forskriver ikke at skulle forsætte eller forpante noget af hvis gods, hans salig hustru havde efterladt hendes børn: så og efterdi fornævnte brev og notarii kundskaber befindes i Holland at være gjort og udgivet, så vi ikke over dem er dommere, da hvem på skader indkalde sig dem på sine tilbørlige steder, og der gå om hvis ret er, men efterdi mester Peder Pedersen findes her i Viborg bosiddende, og ikke bevises ham sig at have til forpligtet nogen gæld i Ålborg at udgive eller der lide nogen tiltale, da kunne vi ikke kende fornævnte domme, til Ålborg byting på ham udgivet er, bør nogen magt at have.

(229)

** var skikket ---- . så mødte Jens Lauridsen og formente samme stævning ikke lovlig at være forkyndt, og fordi begæret opskrift derpå at måtte indføres, om sagen nogen tid bero. da findes samme stævning udenpå skrevet således (blank) som samme opskrift i sig selv indeholder: efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag 6 uger, og da dem her at møde og gå.

(230)

** var skikket Peder Knudsen i Redsted på den ene og havde stævnet Tomas Lauridsen, tjenende i øster Assels præstegård, og Morten Jensen, tjenende på Glomstrup, og Jens Christensen, tjenende på Ørndrup, på den anden side for et vidne, de til Sønderherreds ting vidnet har 28/11, hr Jørgen Nielsen i Karby til behjælpning, hvilken vidne han formener usandfærdigt at være og ikke stemme overens, og det derfor magtesløs at blive: så og efterdi Tomas Lauridsen, Christen Pedersen, Simon Simonsen, såvel som og Poul Pedersen og deres medfølgere alle samtlig har vidnet, det hr Jørgen Nielsen 30/3 var hjemme i hans hus og gård, og en del udførlig vidnet, det han ikke var nogen sted fra sin hus eller gård fra fire om morgenen, han stod op af sin seng, og til om aftenen han gik i sin seng igen samme dag, og samme deres vidner alle med hinanden bestyrkes og bekræftes, og ingen nøjagtig vidnesbyrd derimod fremlægges, hr Jørgen samme dag på andre steder at have været, da ved vi ikke imod samme vidner at sige, men efterdi Maren Pedersdatter, Maren Nielsdatter og deres medfølgere har vidnet efter Anne Pedersdatters ord og mundheld, som hun ikke er bestendig eller for tingsdom indganget, men her i dag højlig benægter, som for er rørt, da kunne vi ikke kende samme deres vidner noksom, men magtesløs at være, og efterdi Niels Lauridsen og Knud Nielsen deres vidne ikke heller formelder om nogen visse dag og tid, og efterdi for herredsfogden er bevislig gjort, det Peder Knudsen i menigheden hr Jørgen for slig gerning har beskyldt, som ham var for nær, hvilke hr Jørgen straks til tinge har benægtet, og ikke med lovlig vidne er ham over bevist, og fogden fordi har tildømt Peder Knudsen at lide tiltale, ved vi ikke samme herredstings dom, ej heller hr Jørgens benægtelse at underkende.

(235)

** var skikket Peder Sørensen i Sæby hans visse bud Otte Henriksen, borger der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Jens Pedersen ved Jerup og hans søn Søren Pedersen for et vidne, de 17/8 1629 til Horns herreds ting vidnet har, hvorledes de var budt at komme til Lerbæk, og at de så, at Peder Sørensen, forrige foged på Lerbæk, tog en økse fra dem og slog jern af porten på Lerbækgård, i lige måder og da hid kaldt Mads Bertelsen og Jens Danielsen, som da var på Lerbæk, for de skal have vidnet, at der velb Steen Rodsteen drog bort, da tog Peder Sørensen, som samme tid var foged, nøglen fra dem til ladegårdsdøren og forholdt dem, at de ikke måtte tærske, uden han måtte bekomme kornet: så og efterdi samme vidner, hid stævnet er og nu fremlagt, ikke har vidnet på fersk fod, ikke heller om nogen visse dag og tid, når sligt skulle være sket, de og en part har lagt deres vidne i tvivl og en ---- ikke lovlig varsel for givet, tilmed hvis, de har om vidnet, alt at skulle være sket i fjendernes tid, der de landen var mægtig, og ingen sin egen gods mindre andre deres kunne forsvare, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, ej heller samme domme og dele, derefter drevet er, så noksom, at de bør nogen magt at have eller komme Peder Sørensen til skade.

(240)

** var skikket velb Niels Krag til Trudsholm, KM befalingsmand på Asmild kloster, på den ene og havde stævnet Jep Keldsen, som har haft sin tilhold i Særkær, på den anden side for et vidne, han 4/2 sidst forleden med Hans Buck i Særkær til Nørherreds ting vidnet har, det han skulle have hos været på Øllufgård og seet, Niels Krag skulle der overfalden Hans Buck og ham en forpligt på penning og øksne aftvunget: så og efterdi Jep Keldsen til fornævnte herredsting 4/2 med oprakt finger og ed har vidnet, sig at have været på Øllufgård og seet, Niels Krag ganske overfalden Hans Buck, lige som hans beretning, i dommen indført, derom formelder, og Jep Keldsen siden 27/4 til Varde rådhus samme vidne har fragangen, sig aldeles intet derom at være vitterlig, ikke heller at have været på Øllufgård, eller hørt Niels Krag og Hans Buck haft nogen ord tilhobe i alle samme dage, men af Hans Buck at være lokket og truet til samme løgnagtige vidne, og Hans Buck da på Varde rådhus har været til stede og samtykt, at Jep Keldsen ikke var på Øllufgård, hvilke Jep Keldsens fragåelse han og her i dag har været bekendt, som forskrevet stander, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Jep Keldsens løgnagtige vidnesbyrd bør magtesløs at være, og ham derfor efter hans egen bekendelse bør fældet at være, såvel som Hans Buck ikke at agtes bedre end den, løgn vidnet har, efter KM forordning.

(244)

** var skikket Anders Nielsen i Filholm hans visse bud Christen Nielsen i Holmgård på den ene og havde stævnet Christen Hansen i vester Brønderslev på den anden side for uendelig dom, han til omslag forhvervet har over nogen herredstings domme, som han til Jerslev herreds ting skal have forhvervet, anlangende en kappe, som Maren Olufsdatter i vester Brønderslev skulle have i gemme og forvaring for ham, formener samme dom med vrang undervisning at være forhvervet og burde magtesløs at blive: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ingen magt at have, og efterdi samme herredstings dom ikke fremlægges, finder vi den magtesløs at være, indtil den fremkommer.

** var skikket velb Malte Sehested til Rydhave hans visse bud Knud Tomasen, ridefoged til Sæbygård, med en opsættelse her af landstinget 21/4 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Peder Pedersen i Jerslev for en uendelig landstings dom, han på menige Serridslev sognemænds vegne noget forleden skal have forhvervet over en endelig herredstings dom, som til Jerslev herreds ting 27/10 sidst forleden over dem er forhvervet, for deres modvilligheds skyld er tildømt at stå til rette for deres tiende, de ikke til rette tider har ydet og leveret til Malte Sehested, som han har i fæste, hvilken uendelige dom formenes ikke skal være enten lovlig stævnet eller kaldt, som det sig bør: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, bør den ikke længere magt at have, og efterdi med lensmandens fæstebrev bevises, fru Sofie Brahe samme kirketiende at have sted og fæst, sognemændene hende det i kærve at skulle yde, såfremt de ikke ville straffes efter recessen, det og med kirkeværgers kvittantser bevises, Malte Sehested afgiften af samme kirketiende årlig, siden fjenderne drog af landen, at have ydet og leveret, og herredsfogden fordi sin dom har funderet på recessen og tildømt sognefolkene, som i fornævnte år havde kornavl, og deres tiende forholdt, dem at have forseet og burde at stande til rette eller lide tiltale, imens fornævnte fæstebrev stander urykket, da ved vi efter sådan lejlighed intet imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(246)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Niels Lauridsen i Sindbjerggård med en opsættelse her af landstinget 5/5 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Anne Pedersdatter, Peder Knudsens datter, i Redsted for et vidne, som hun til Sønderherreds ting i Mors vidnet har 14/11 sidst forleden, item for en sigtelse, som hun i samme sag til samme ting gjort har 9/1 sidst forleden, imod hr Jørgen Nielsen, Guds ords tjener til Karby sogn i Mors med sine annekser, anlangende at hr Jørgen Nielsen skulle have været til hendes fars den sidste onsdag i marts måned sidst forleden 1631, og der i hendes fars stue begæret at ligge med hende og trykkede sin hånd op imellem hendes ben og rykket huden tre steder af hendes venstre lår, hvilket hr Jørgen Nielsen højlig benægter sligt aldrig at have gjort: så og efterdi Anne Pedersdatter udførlig har vidnet, det hr Jørgen Nielsen den sidste onsdag i marts måned i hendes fars hus i Redsted og der sligt hans begæring hende anmodet og gjort hende skade, hvorfor hun og ham for samme sår har sigtet, hvilke hendes vidne og sigtelse her til landsting ved endelig dom er magtesløs kendt, og tilmed nu i dag udførlig er bevist, det hr Jørgen ikke samme dag, hun ham beskyldt har sligt at skulle gjort, at have været af hans hus og gård, hvilke vidner ved endelig dom er konfirmeret, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Anne Pedersdatters vidne sandfærdig at være.

(249)

** var skikket Mads Lauridsen, tjenende på Bonderup, på den ene og havde stævnet Jens Lauridsen i Lundø, Peder Nielsen og Niels Jensen sst på den anden side for et vidne, de til Lundø birketing 29/1 forleden år vidnet har, at næsten en år tilforn skulle de have været i Vesterskov og hørt, at Mads Lauridsen skulle have sagt til Christen Jensen i Åstrupgård, at han havde ---- ham tre træer ud, som han skulle hente i Mølbjerg skov, hvilke deres vidne Mads Lauridsen hårdelig ved sin ed benægter: så og efterdi Jens Lauridsen og hans medbrødre har vidnet efter Mads Lauridsens ord, som han for dem skulle haft, hvilke han ikke er bestendig, eller for tingsdom indganget, og tingsvidne efter tagen, men han det højligen benægter, som for er rørt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så nøjagtig, at den bør nogen magt at have men magtesløs.

(250)

** var skikket Jens Tomasen i Vadum torp med en opsættelse har af landstinget 21/4 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Jens Jørgensen Kocks kone i Ålborg, Anne Lauridsdatter, hans datter Kønnick Jensdatter og Hans Eriksen i Hornum for et vidne, de til Ålborg byting 27/6 1631 vidnet har, anlangende at have vidnet om nogen ord, som Jens Tomasen og Jens Kock Slagter i Ålborg skulle have haft med hverandre ved Jens Tomasens plov den første bededag, hvilket de at have vidnet, at Jens Tomasen skulle have sagt, han ville drive med samme ko eder uadspurgt, indtil jeg fanger mine penge, som er 18 sletmark, for foder ---- jeg vil give dig en djævel, hvilke Jens Tomasen benægtet ved sin sjæls salighed, han ikke de ord har haft: så og efterdi Johanne Nielsdatter, Hans Eriksen og deres medfølgere har vidnet efter Jens Tomasens ord, som han ikke er bestendig eller for tingsdom indgangen men højlig benægter, de og en part er vildig, Jens Jørgensens egen hustru og datter, Jens Mørk hans vidne ikke heller er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så nøjagtig, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(252)

** var skikket hr Søren Hansen, sognepræst i Torup, hans visse bud Niels Basse i Torup på den ene og havde stævnet Knud Pedersen, borger og byens kæmner i Viborg, på den anden side for en uendelig dom, han her til landsting nogen tid siden på borgmester og råds vegne forhvervet har, hvori Knud Pedersen skal have fanget en endelig bytings dom underkendt, hr Søren Hansen til en befrielse på sine umyndige søskendes værgemål, uanseet hans søskende ej derfor skal findes så lovlig stævnet og kaldt at være, som det sig havde burdet, tilmed skal samme dom ikke være endelig: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi det befindes hr Søren Hansen efter far og mor at have arvet med hans andre søskende, både i selvejer gods og anden ejendom, hvilke ikke i hans registrering er indført, han og over samme skifte har med været som deres rette værge og bror efter loven, og byfogden dog for samme værgemål har ham kvit funden, kunne vi ikke kende den hans dom bør at komme hr Søren Hansen på samme værgemål, sig at påtage, til befrielse.

(254)

** var skikket Jens Tomasen i Torpet på den ene og havde stævnet Jens Kock Slagter, borger i Ålborg, på den anden side for en dom, han har forhvervet over Jens Tomasen til Kær herreds ting 8/5, lydende om nogen ord, som Jens Tomasen skulle have haft, hans bog anlangende, som han skulle have bekendt hos ham at skulle være to sletdaler og to skind, som han i hans bog skal ladet indskrive, hvilke to sletdaler han benægter, det han ikke var med ham om nogen pending eller varer forligt: så og efterdi denne herredstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen for fogden igen blev indkaldt, da hvem på skader indkalde sig sagen til herredsting, og der ved endelig dom at ordeles, som det sig bør.

(255)

14/7 1632.

** var skikket Anders Pedersen, Jens Gregersen, borgmestre i Nykøbing i Mors, på deres egne og Jens Madsen, borger og rådmand der sst, hans vegne på den ene og havde stævnet Peder Christensen Ålborg, borger i Nykøbing, på den anden side for en dom, han til Nykøbing byting 19/5 sidst forleden over dem afsagt efter en brevs indhold, som de i ufredstid på menige borgeres vegne udgivet har til Søren Jensen Skriver rådmand og hans medbrødre på en summa pending, ungefer 250 rigsdaler, som han med sine fornævnte medbrødre har i fjendernes tid udlagt og forstrakt til menige borgeres fornødenhed, hvilke penge de efter menige borgerskabs begæring, som da til stede var, har bevilget og samtykt for dem at udlægge og forstrække, med sådan kondition at de i sin tid, når Gud ville af sin nåde tilføje menneskene fred igen i landet, de da måtte bekomme deres pending igen af menige borgere: så og efterdi for sætfogden såvel som nu her for os er fremlagt begge borgmestre og Jens Madsens forseglet og underskrevne brev, som de til Peder Hestbæk, Rasmus Pedersen, Søren Skriver, Knud Jespersen, Christen Sørensen Bunde, Jacob Jacobsen og Jens Pedersen Skriver på bemeldte summa pending udgivet har, hvori de bepligter dem at holde fornævnte mænd samme gæld og ---- skadesløs, og ikke er bevist det at være efterkommet, og sætfogden Peder Christensen fordi har tildømt dem deres brev at holde og efterkomme, eller derfor at lide tiltale, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme deres udgivne brev, ej heller samme bytings dom at sige eller magtesløs dømme.

(257)

** var skikket mester Hans Hansen, skolemester i Viborg, på skolens tjenere Niels Pedersen i Hjarbæk, Jens Pedersen, Peder Jensen med flere sst deres visse bud Tøger Villadsen på den ene og havde stævnet hr Søren Nielsen Påske, præst i Vorde, og Christen Jensen i Vordegård på den anden side for to forbudsvidner, da lader dem af berømme, de nu nyligen til Nørlyng herreds ting og Vorde birketing forhvervet har, anlangende brugelighed med fædrift og anden brug, de af Vorde og Hjarbæk altid og hid indtil i fællig haft har med hverandre, hvilke de dem nu ville formene, uanseet samme mark findes et fællig bunden mark, som ikke findes nogen sten eller stabel imellem, men at være ind korporeret med hverandre til latinske skole i Viborg: så og efterdi samme forbudsvidner befindes at være ejendom og markskel og brug angældende, og lodsejerne, samme ejendom har i forbed og forsvar, ikke derfor har fanget nogen varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende bemeldte forbudsvidner så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(259)

** var skikket Peder Bjerring, borgmester i Viborg, på den ene og havde stævnet Johan van Lenop, borger sst, på den anden side for en indvisning, han i afgangne Laurids Friises gods her i Viborg har ladet indføre efter dom, som han beretter sig til Viborg rådhus derpå at have bekommet, hvilken dom Peder Bjerring ikke så lovlig efter håndskrifter og regnskabs bøger formener at være forhvervet, det den bør nogen magt at have: så og efterdi Johan van Lenop med Laurids Friises underskrevne kundskab såvel som og sine regnskabsbøger har bevist, Laurids Friis at have været ham skyldig bleven 271 daler, hvorefter borgmester og råd har tildømt Laurids Friis samme penge at betale, så Johan van Lenop derefter i samme ejendom er bleven ind vurderet og gjort udlæg, og intet derimod fremlægges, hvormed kan bevises, samme gæld ikke rigtig at være eller af Laurids Friis betalt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme rådstue dom, ej heller fornævnte vurdering og udlæg, derefter sket er, at sige eller magtesløs dømme.

(261)

28/7 1632.

** var skikket Laurids Nielsen, borger i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Christensen, barnfødt sst, for en dom, han ved sin fuldmægtig Niels Poulsen, borger i Ålborg, over ham forhvervet har til Ålborg byting 30/4 sidst forleden, anlangende Christen Christensens patrimonium og matrimoniums rest, lydende i sin beslutning, Laurids Nielsen skulle være tildømt at lide tiltale: så og efterdi Laurids Guldsmed her for retten har kontraheret med Christen Christensen og til forpligtet sig inden den dag 14 dage at gøre ham udlæg i hans hovedejendom, hvilke halvpart eller og mere, han deri selv ville begære, for hvis, han ham på hans arv og værgemål hovedstol og rente med rette pligtig er og det ham gøre fri, og ikke bevises Laurids Guldsmed samme sin kontrakt og forpligt at have efterkommet, og byfogden fordi har tildømt ham derfor at lide tiltale, så han derefter er delt bleven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme dom at sige, ej heller Laurids Guldsmed af den dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør, dog nu her for retten lovet Christen Christensen, at dersom Laurids Guldsmed inden i dag måned kan ham efter kontrakten tilfreds stille for hvis, han ham med rette er pligtig, skal samme dom og dele ikke komme Laurids Guldsmed til hinder eller skade.

(262)

** var skikket Niels Jensen i Torderup hans visse bud Gert Gregersen, indvåner i Ålborg, på den ene og havde stævnet Christen Pedersen Bødker i Ålborg på den anden side for et vidne, han til Ålborg byting 5/7 1630 forhvervet har, anlangende Anne Justdatter og Anders Jensens hustru Margrete Hansdatter sst at have i fjendernes tid en stor jernbunden skrin, disligeste stævnet ham for et vidne, han 27/3 til Hellum herreds ting forhvervet har, i samme mening Christen Nielsen i Hellum og Maren Christensdatter sst at have vidnet, at de var i Christen Bødkers hus i Ålborg i fjendernes tid 1629 om natten, da blev af hans loft bort stjålen en stor jernbunden skrin med en hel hob linnedklæder i og en bryggekedel, som de ---- at være Niels Jensens, hvilke vidne Niels Jensen formener at være forhvervet af den årsag, at han dermed kunne fraholde ham hvis tiltale, som han havde til ham for samme kedel, han ham forholder: så og efterdi samme landstings domme på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet på fersk fod eller om nogen visse dag og tid, de og en del har lagt deres vidne i tvivl og ikke endelig vidnet, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være.

(264)

** var skikket Niels Jensen i Torderup hans visse bud Gert Gregersen, indvåner i Ålborg, på den ene og havde stævnet Christen Pedersen Bødker i Ålborg på den anden side for en dom og dele, han over ham til Ålborg byting forhvervet har, anlangende en bekostning, han her til landstinget skal have gjort, uanseet Niels Jensen ikke skal befindes at være ham noget pligtig i nogen måder, som lovlig skulle bevises med brev eller rigtig kundskab, som Niels Jensen sådant benægter og ham sådant påfører dermed at ville fravende ham sin kedel: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Niels Jensen efter samme uendelige dom, som nu er undersagt, er delt bleven, finder vi ham af den dele kvit at blive.

(265)

** var skikket Jens Bang cit mester Peder Pedersen (blank) derhos påskød Jens Bang, det mester Peder Pedersen, siden samme breve skal være ham leveret, til Ålborg byting har ladet læse stævning over Hybert Snitlock for samme 300 daler og begæret respit: og efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at.

** samme cit Villads Skrædder. så mødte Laurids Fog på Ellinggård på fru helvig Kåses vegne og berettet, at brevene i sagen ikke nu er til stede men begæret opskriften på stævningen at måtte indføres, da findes samme stævning uden på skrevet således (blank) og var begærende, at sagen nogen tid måtte bero: og efter sådan lejlighed opsatte vi samme sag til i dag 6 uger, og da.

25/8 1632.

** var skikket Gregers Poulsen i Tøndering på den ene og havde stævnet Anne Pedersdatter i Nykøbing på den anden side for et delsvidne, hun lader sig af berømme, som hun til Nykøbing byting 6/11 1630 skulle have ladet forhverve over Gregers Poulsens hustru, Anne Sørensdatter, i Tøndering, anlangende for en silke ---- trøje, som Anne Pedersdatter i fjendernes tid skulle have i pant sat til Anne Sørensdatter, hvilke trøje Anne Sørensdatter højligen ved hendes sjæls salighed benægter aldrig at have tagen eller bekommen i pant af Anne Pedersdatter: da efterdi samme sag befindes tilforn to gange at have været hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udganget, i hvilken samme dele er magtesløs funden og ikke at komme Gregers Poulsen og hans hustru Anne Sørensdatter til nogen forhindring, indtil hvem der havde deri at sige, stævnet på ny, hvilke to domme findes så lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, så Anne Pedersdatter har haft noksom lang respit, samme domme at kunne have ladet igen kalde, og hun det ikke gjort har, hvorfor Gregers Poulsen har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og ikke Anne Pedersdatter endnu er mødt, eller nogen på hendes vegne, nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme dele magtesløs at være og ikke komme Gregers Poulsen eller hans hustru Anne Sørensdatter til nogen forhindring.

(267)

** var skikket Hans Jensen, wohnhaftig på Brusgård, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have givet til kende, hvorledes han for nogen rum tid forleden ved to gode mænd i hans gælds betaling er bleven udlagt fra velb Niels Arenfeldt til Ullerupgård en gård i Thy i Hillerslev herred og sogn i Kelstrup, kaldes Brusgård, som Søren Clemendsen påboer, efter gode mænds indvisnings indhold, og ikke Niels Arenfeldt samme gård igen har indfriet, hvorfor Hans Jensen formener samme gård bør ham for ejendom at efterfølge: da efterdi for os i rette lægges to gode mænds indvisning, det de efter KM forordning samme gård til Hans Jensen i hans gælds betaling har udlagt, og to uendelige domme her til landstinget findes udganget, det ham for ejendom at være tildømt, hvilke domme stander urykket og uigenkaldt, så Hans Jensen har været forårsaget tredje sinde for endelig dom at stævne, og ikke Niels Arenfeldt endnu er mødt, eller nogen på hans vegne, nogen modstand eller gensigelse herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end samme gård jo efter gode mænds indvisning bør Hans Jensen for ejendom at efterfølge, med mindre det ham inden år og dag bliver fraløst efter KM forordning, dog han det igen til frie folk skal afhænde efter håndfæstningen.

(268)

** var skikket Christen Andersen i Østergård i ---- på den ene og havde stævnet Niels Ibsen i Sperring, herredsfoged i Hundborg herred, på den anden side for en dom, han til Hundborg herreds ting 23/4 nærværende år dømt og afsagt har, imellem Christen Andersen på den ene og Oluf Andersen i Vig på den anden side, anlangende det vinterrug, som er sået til Vig i forgangen mikkelsmesse, og Christen Andersen beretter, at samme rugsæd skal være kommen i jorden med fælles korn, og Anne Christensdatter, Maren Christensdatter og Ingeborg Christensdatter, født i Vig, skal tilkomme den halve part af hvis grøde, derpå kunne blive i dette år, efter deres salig far Christen Madsen for en lovlig arv, som døde i Vig: så og efterdi fornævnte herredstings dom ikke er endelig, bør den at være som udømt var, og hvem på skader sagen til herredsting igen at indkalde, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(269)

** var skikket velb Gunde Lange til Bregning, KM befalingsmand på Ørum slot, hans visse bud Christen Jørgensen i Nebel med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Jesper Nielsen Yde i Skjoldborg for en vidne, han til Hundborg herreds ting 21/11 1631 vidnet har, at korporalen skulle befalet ham at tage seks tønder byg af sin loft, og Tomas Christensen skulle tage tre tønder af sin loft og derfor købe tre tønder god bier, og at han skulle have sagt, han ville gøre Hans Villumsen Brillekræmmers bryllup og Karen Nielsdatters, og siden skulle de drukket bryllup på deres vis og søgt seng som ægtefolk, og at de fik sølv, pending og gods fra Tomas Christensen for en halvt hundrede daler: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet på fersk fod, ej heller om nogen visse dag eller tid, når sligt skulle være sket, som deres vidne om formelder, det og ikke med kvittants gøres bevislig, sligt sølv og penge at være udgivet, som om vidnet er, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme vidner, ikke heller borgmester og råds dom, derpå funderet, som dog ikke i hovedsagen er dømt til eller fra, så noksom, at det bør nogen magt at have.

(271)

** var skikket velb Steen Rodsteen til Lerbæk hans visse bud Niels Foged, der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en 6 ugers opsættelse at have stævnet velb fru Kirsten Kås, salig Ove Urups, til Ovesholm for adskillige vidner, hun ved hendes fuldmægtig Jens Lauridsen over ham har ladet forhverve, først et synsvidne af Vennebjerg herreds ting 20/12 1630 udstedt, da fire synsmænd at have afhjemlet, eftersom de var tagen af tinge at syne og se et stykke ejendom norden og østen fra Ellinggård, da dem at have seet et gammelt hussted, som havde været sat et gammelt hus på, som dem syntes at være en gammel ågang norden og vesten for samme hussted: så og efterdi Poul Nielsen og hans medfølgere har vidnet om ejendom, som ikke tilhører vidnesbyrd at om vidne, men ved sandemænd og dom at procederes, Markor Andersen og hans medbrødre deres vidne ikke heller på fersk fod er vidnet men samme tid efter slig skulle være sket først derom båret kundskab, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så nøjagtig, at de bør nogen magt at have, men efterdi Søren Jensen og hans medfølgere synsmænd udførlig har hjemlet, hvorledes samme ejendom har været beskaffen, da de det har synet og beseet, og intet derimod fremlægges, hvormed kan bevises ikke så at være, som deres syn om bemelder, da ved vi ikke den deres syn at imod sige eller magtesløs dømme.

(274)

** var skikket Peder Jensen Skibbygger i Nykøbing på sine egne og på Mads Pedersen, Jens Bødker og deres efterfølgeres vegne på den ene og havde stævnet Jens Pedersen Jegindbo i Nykøbing på den anden side, for han har ladet dem fordele til Nykøbing byting for adskillig pending, han har søgt dem for, de i kejserens tid skulle være skyldig bleven på byens vegne, endog de aldeles ingen pending er ham skyldig: så og efterdi ingen bevisning fremlægges, det Peder Jensen og hans medfølgere sådan gæld skulle pligtig være at udgive, der ikke heller befindes nogen dom for samme dele at være gangen, da finder vi efter sådan lejlighed bemeldte personer for de deler kvit at være.

(275)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, på den ene og havde stævnet Anne Pedersdatter, Peder Knudsens datter, i Redsted på den anden side for en vidne, som hun til Sønderherreds ting i Mors vidnet har 14/11 1631, item for en sigtelse, som hun gjort har til samme ting 9/1 sidst forleden, begge gjorde med oprakt finger efter recessen mod hr Jørgen Nielsen i Karby, i den mening at hr Jørgen Nielsen skulle have været til hendes fars i Redsted den sidste onsdag i marts måned tilforn, og der letfærdelig rykket med hende og skulle have reven huden tre steds af hendes lår, hvilke hr Jørgen Nielsen hårdelig benægter: så og efterdi Anne Pedersdatter med oprakt finger og ed har vidnet, det hr Jørgen Nielsen sidste onsdag i marts måned var i hendes fars hus i Redsted og der slig hans begæring anmodet, hvilke vidne, såvel som hendes sigtelse her til landstinget endelig er magtesløs kendt, og tilmed udførlig er bevislig gjort, hr Jørgen ikke samme dag at have været af hans hus eller gård, så samme herredstings vidne fordi er kendt usandfærdigt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Anne Pedersdatter jo for samme hendes vidne bør fældet at være.

(277)

** var skikket Christen Sørensen i Hunderup på den ene og havde stævnet Jens Iversen i Hunderup på den anden side for to delsvidner, en herreds og landstings dom, han lader sig af berømme at skulle over ham ladet forhverve, anlangende nogen skatte pending og andet, Jens Iversen berømmer sig af at skal have udlagt for Christen Sørensen, uanseet Christen Sørensen højligen benægter sig aldrig at have ombedt Jens Iversen enten skatte pending eller andet for sig at udlægge: da efter flere ord dem imellem var, blev de her for retten således fordragen, af Jens Iversen frastod hvis dele og domme, han i den sag har, og de nu samtlig her for retten til forpligtet dem at være hverandre ubevaret med fejde og slagsmål, og hvilken, som lovlig kan overbevises sig imod hverandre herimod at forbryde, skal have forbrudt til sin husbond en staldfærdig okse.

(278)

** var skikket velb Falk Gøye til Bratskov hans visse bud Jens Christensen i Holmgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Mikkel Pedersen i Knudegård, birkefoged til Oksholm birketing, for en dom, han til fornævnte ting 3/12 sidst forleden dømt har, anlangende en stor summa pending, Falk Gøye for velb og nu salig afgangne Frands Due, forrige bosiddende på Ovesholm, har udlagt og betalt efter indløste og skadesløs breves indhold, og samme birkefoged i samme sin dom har tildømt Falk Gøye for samme sin skade og udlagt pending at have indvisning og udlæg i salig Frands Dues efterladte jordegods og løsøre, hvilken dom Falk Gøye formener lovlig at være dømt og burde ved sin fuldmagt at blive: da efterdi for os i rette lægges Frands Dues udgivne indløste hovedbrev til Casper Rantzau på bemeldte 600 rigsdaler med sin rente, som Falk Gøye som en forlover og egenskyldner med ham har forseglet og underskrevet og af ham skal være indløst, såvel som og Frands Dues skadesløs brev til Falk Gøye på samme summa, og herredsfogden fordi har tildømt Falk Gøye udlæg og betaling af salig Frands Dues jordegods, bo og løsøre, hvor det findes kan, efter hans død, eller og derfor at nyde rigens æskning, her og befindes to uendelige domme her til landstinget at være udgangen, som stander ved deres fuldmagt og uigenkaldt, og ingen endnu er mødt nogen gensigelse derimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse ikke andet derom at sige, end fornævnte herredstings dom jo i den post bør ved sin fuldmagt at være.

(280)

** var skikket Mads Jensen, borger og indvåner i Vejle, på hans egne og hans medarvingers vegne på den ene og havde stævnet velb Gunde Rostrup til Stårupgård på den anden side for en summa pending, han dem på hans egne og hans salig afgangne bror Jørgen Rostrups vegne efter deres udgivne håndskrifts indhold skyldig er, og skal deres salig afgangne far Jens Bertelsen været forårsaget at indstævne Gunde Rostrup for KM og rigens råd og der forhvervet KM dom år 1622, at Gunde Rostrup skulle forpligtet være til først kommende mauritii at gøre rigtig rede og regnskab med deres far salig Jens Bertelsen, hvilken dom han ikke endnu har efterkommet: da efterdi for os i rette lægges Gunde Rostrups udgivne brev til Jens Bertelsen på 530 rigsdaler med sin rente, såvel som et par staldøksne, de og siden af KM og Danmarks riges råd er tildømt med hinanden at være over rede og regnskab, og ikke bevises sligt at være efterkommet, da tilfinder vi velb Mogens Høg til Kærgårdsholm og Mogens Sehested til Holmgård, som Mads Jensen dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og likvidere og overregne, hvad Gunde Rostrup kan befindes at være Jens Bertelsens arvinger pligtig efter KM doms indhold, og der han dem ikke afbetaler, da i fogdens nærværelse udæske og gøre Jens Bertelsens arvinger udlæg af Gunde Rostrups løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Jens Bertelsens arvinger i anden Gunde Rostrups jordegods eller løsøre at indvise, så de bekommer fuld udlæg og betaling for deres gæld, efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(281)

** var skikket velb Claus von Buchwald, sitzhaftig til Kiel, hans visse bud Johan Styrck med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet velb Mogens Kås til Tidemandsholm anlangende en skadesløs revers på nogen rentepending, Mogens Kås til Claus von Buchwald anno 1623 i omslag er skyldig bleven, og efterdi i samme gældsbrev var skreven 8 daler til årlig rente af hver hundrede, da har Mogens Kås samme tid et skadesløs forpligt og bibrev udgiven, hvori han sig til forpligter ved hans højeste adelige ære hans hånd og segl holde, hvilke brev ikke i nogen måder skal være holdt eller efterkommet: så og efterdi Claus von Buchwald for herredsfogden såvel som for os tiltaler Mogens Kås, for han ikke har efterkommet sin revers og æres forpligt, han til Claus von Buchwald har udgivet, og angår Mogens Kås på sin ære at have forpligtet, så herredsfogden fordi ikke har vidst sig deri at dømme men for sin tilbørlig dommer indstillet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende herredsfogdens ulempe deri at være.

(284)

** var skikket mester Christen Hansen, superintendent over Vendelbo stift, hans visse bud Mads Jensen i ---- på den ene og havde stævnet Christen Nielsen i Kalsensgård, herredsfoged i Hvetbo herred, på den anden side for to uendelige domme, han 7/4 og 9/5 sidst forleden til Hvetbo herreds ting, imellem mester Christen Hansen på den ene og Jens Christensen i Brogård, Staffen Andersen sst, Jens Andersen i Tvilstedgård og Peder Nielsen i Sigsgård på den anden side, dømt har, anlangende en stedsmåls brev, mester Christen Hansen skulle have givet fornævnte fire mænd, på menige Jetsmark sognemænds vegne, på KM anpart korntiende af Jetsmark sogn, som ham er perpetueret og tillagt af KM, og fornævnte mænd skulle beholde samme tiende deres livstid med sådan kondition, at de skulle årligen give 12 pund rug, 18 pund byg og 2 pund havre og at yde ham det samtlig på hans loft i Ålborg, og ikke mester Christen Hansen har bekommet noget af samme tiendekorn siden 1626 og til 1629, og herredsfogdens domme ikke følges ad i sentens, thi den ene mand Peder Nielsen i Sigsgård har han dømt, at han vidste ikke at dømme ham fra hans fæste, uden hans overdommer derom anderledes kunne kende, og de tre mænd har han dømt fra deres fæste, uden hans overdommer anderledes kunne kende: så og efterdi samme to herredstings domme ikke er endelige, bør de at være som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig uden videre forhaling imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(287)

** var skikket Anders Poulsen, borger og indvåner i Nykøbing i Mors, på sine egne og på sin hustrubror Gregers Jørgensen, barnfødt sst, hans vegne på den ene og havde stævnet Rasmus Pedersen, byfoged der sst, på den anden side for en dom, han til Nykøbing byting 11/8 sidst forleden dømt har, og to hans uendelige domme magtesløs dømt, og med Rasmus Pedersens stævning stævnet for den tredje og endelige dom, som Anders Poulsen har forhvervet over Anders Pedersen, Jens Gregersen borgmestre, Jens Madsen, Jens Poulsen og Peder Andersens rådmænd sst, som var i ufredstid, og i samme uendelige domme skal være tildømt at stå til rette for de dem imod deres hænder og segl skal have forseet, med mere samme domme og beskyldning i dem selv indeholder, disligeste formener Anders Poulsen, Rasmus Pedersen har fradømt Gregers Jørgensen og salig Lisbet Jørgensdatter hvis sølv, som borgmestre og råd i ufredstid imod al ret skal have forvildet dem til at opbryde en jernbunden skrin, stod i byens kiste i forvaring, som Anders Poulsen selv skal have haft nøgle til: så og efterdi det befindes, Gregers Jørgensen, der fjenderne var landet mægtig, ikke at have været til stede men på andre steder i sin skole og studering, og Anders Poulsen har haft nøglen til skrinen, samme sølv har været i forvaret og sølven ham uadvaret er udtaget, og fogden dog aldeles har borgmester og råd kvit dømt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den hans dom, som Gregers Jørgensen ikke er stævnet eller kaldt til, bør nogen magt at have.

(289)

** var skikket hr Niels Pedersen i Ålbæk, sognepræst til Lime kirke, hans visse bud Keld Nielsen sst på den ene og havde stævnet Jens Christensen Kock i Brøndum, Erik Christensen med flere sst på den anden side for en vidne, de til Hindborg herreds ting 27/2 sidst forleden med Anders Christensen Skrædder, borger i Skive, på hans hustrumor Birgitte Pedersdatter i Brøndum vidnet har, anlangende noget gods, rigens fjender, imidlertid de landen mægtig var, har fratagen salig hr Mikkel Nielsen, da præst til Brøndum og Hvidbjerg kirker, og hans hustru Birgitte Pedersdatter efter samme deres vidnes videre bemelding, hvilke deres vidne hr Niels Pedersen formener ikke så noksom at være, at de bør nogen magt at have, sammeledes stævnet Eskild Christensen i Eskær, herredsfoged i Hindborg herred, for en dom han 9/4 sidst forgangen dømt og afsagt har, anlangende noget gods, hr Niels Pedersen hans søsterdatter Anne Jacobsdatter, barnfødt i Modbæk i Salling, nogen tid tilforn siden i Brøndum præstegård til troer hånd at skulle forvares og indført har, og kvit funden Birgitte Pedersdatter for hr Niels Pedersens tiltale, hvilken dom hr Niels Pedersen i lige måde formener ingen magt at have: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet om nogen visse dag og tid, ej heller på fersk fod, de ikke heller i deres vidne har forklaret eller navngivet, hvor meget eller hvis gods, der skulle været hr Mikkel Nielsen skulle være fratagen, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller den dom, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(292)

** var skikket Søren Pedersen i Tirup med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet velb Anders Friis til Vrejlevkloster for en uendelig landstings dom, han sig af beråber at have forhvervet eller ladet forhverve, som her til landsting 28/1 sidst forleden, i sin mening det Søren Pedersen i Tirup til samme landsting at skulle have ladet stævne velb Anders Friis og ikke har mødt og givet ham sag, hvorfor er påkendt her til landsting, Søren Pedersen at igen give Anders Friis kost og tæring for fornævnte landstings rejse, uanseet det Søren Pedersen hårdeligen benægter ved sjæl og salighed, at han aldrig har stævnet eller ladet stævne Anders Friis til samme fornævnte landsting: da efterdi vi befinder sagen tilforn at være hid stævnet, og den da i 6 uger til i dag er optagen, og ikke Anders Friis nu er mødt eller nogen på hans vegne med samme breve dem at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner, forfølgning og dom, hid stævnet er, magtesløs at være.

(294)

** var skikket Tomas Ingvardsen i Øsløs med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende han da efter en 6 ugers opsættelse at have stævnet Jens Olufsen i Sullerup for en vidne, som han har tagen og forhvervet i Vesløs kirke for en 15 år siden over Tomas Ingvardsen og hans hustru og børn, som Vesløs sognemænd samme tid vidnet har, hvilken vidne Tomas Ingvardsen formener uret at være vidnet og bør magtesløs at være: da efterdi vi befinder sagen tilforn at være hid stævnet, og den da over 6 uger til i dag er optagen, og ikke Jens Olufsen nu er mødt eller nogen på hans vegne med samme vidne at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne, hid stævnet er, magtesløs at være.

** var skikket Matias Bertelsen i ---- med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Niels Pedersens hustru i Fårup Maren Christensdatter og Niels Pedersens søn for to gange, de til Hvetbo herreds ting de har vidnet, anlangende en hare, Matias Bertelsen skulle have skudt i Niels Pedersens kålgård, den første vidne 23/6 og det andet 7/6 sidst forleden, hvilke vidner ikke skal stemme overens: så og efterdi Peder Nielsen og hans mor ikke har vidnet om nogen visse dag ej heller på fersk fod, efter samme hare skulle være skudt, de og befindes vildig, og de andre fornævnte vidnesbyrd ikke stemmer overens, men selv en part lægger deres vidner i tvivl, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så nøjagtige, at de bør nogen magt at have, og efterdi den anden vidne om fornævnte ---- ikke fremlægges, finder vi den magtesløs at være, indtil den fremlægges.

(296)

** var skikket Jacob Nielsen, Viborg bys kæmner, på borgmester og råd sst deres vegne på den ene og havde stævnet mester Henrik Gladebeck, rådmand sst, på den anden side for en uendelig dom, han her til landstinget over en synsvidne forhvervet har, hvilke dom han formener med vrang undervisning at være forhvervet, tilmed ikke endelig at lyde: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil hvem der har i at sige stævner på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have.

(297)

** Jens Bang i Ålborg cit mester Peder Pedersen (blank) nu fremlagde Laurids Hansen blandt andre Jens Bangs underskrevne brev til mester Peder Pedersen udgivet, dateret Viborg 25/1 1630, item to Hybert Snitlocks gældsbreve til mester Peder Pedersen på 700 rigsdaler, dateret Viborg 27/3 1627, skifteregister og besked efter salig mester Tøger Pedersen, datum Ålborg 24/7 1626: efter begge parternes bevilling blev samme sag endnu opsat til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(298)

** var skikket Peder Knudsen i Redsted på den ene og havde stævnet Niels Lauridsen i Sindbjerggård og hr Jørgen Nielsen i Karby på den anden side for to landstings domme, som de lader dem af berømme, som de skulle have forhvervet 30/6, hvilke dom han formener skal være forhvervet med vrang undervisning og med en ulovlig tingsvidne, som han formener, så han derhos formener, at der ikke skal findes nogen karls person, tjenende i ---- præstegård, der hedder Søren Jensen siden sankt mikkels dag, endnu stævnet hr Jørgen Nielsen for en landstings dom, han lader sig af berømme, formener samme ikke så lovlig stævnet for, at hun bør nogen magt at have: så og efterdi samme to domme, hid stævnet er, befindes at være endelig, ved vi ikke dem at forandre, så og efterdi for herredsfogden er bevislig gjort, Peder Knudsen at have beskyldt hr Jørgen for de gerninger, ham var for nær, og ikke med lovlig vidne ham overbevist, og fogden fordi har tildømt Peder Knudsen for sådan hans beskyldning at lide tiltale, hvilke dom her til landstinget er stadfæstet, og Peder Knudsen derefter er delt bleven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke ham af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(300)

** var skikket velb jomfru Johanne Lykke til Bajlumgård med en opsættelse her af landsting i dag 14 dage, lydende hende da efter anden opsættelse at have stævnet Bertel Mogensen i Dalgård, herredsfoged i Nørherred, for en dom, han skal have sig til fordriste at skal have dømt og afsagt 15/3 sidst forleden for Verner Parsberg, at skal have dømt hendes tjener Jep Madsen i Kirkeby på hans fæste, efter Verner Parsbergs begæring, dis uanseet hun er ved to ridemænd og i Bertel Mogensens egen nærværelse efter landstings dom og kongelig forordning indført i fornævnte Kirkeby gård 14/3 nu sidst forleden for den summa pending, hendes bror Iver Lykke for lang tid siden har bekommet: så og efterdi for os i rette lægges to gode mænds indvisning, at de 14/5 har gjort udlæg til jomfru Johanne Lykke i samme gård i Kirkeby, og det i herredsfogdens egen nærværelse, førend han 15/5 samme dom har udgivet, jomfru Johanne Lykke og for herredsfogden har ladet protestere og forment sig for samme dom burde at have været stævnet, og herredsfogden dog samme dom har udgivet, hende dertil ukaldt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom ej heller den forbud og frøgælds vidne, derefter udstedt er, så noksom, at de bør nogen magt at have.

(303)

** var skikket Søren Pedersen i Hinnerup på den ene og havde stævnet Oluf Nielsen i Hinnerup, Anders Knudsen sst med flere på den anden side for et vidne, de til Harre herreds ting 21/6 vidnet har, anlangende det Søren Pedersen skulle have udæsket Christen Nielsen i Hinnerup, og formener Søren Pedersen samme vidne vildig at være, efterdi at Oluf Nielsen, som er den første mand, som vidnet har, er Christen Nielsens kones far og de andre fire Christen Nielsens ---- og folk: da efter flere ord dem imellem var, tog Søren Pedersen og Christen Nielsen nu her for retten hverandre i hånd og lovet og til forpligtet dem enhver med sin hustru og børn at skal være hinanden ubevaret, og dersom lovlig kan bevises, dem på enten sider hinanden at fejde eller udæske, skal den, slig bliver med befunden, give sin husbond en staldfærdig okse, og dermed samme vidner, nu hid stævnet er, at være kasseret

(304)

22/9 1632.

** var skikket velb Helvig Kås, salig Hannibal Gyldenstjernes, til Restrup hendes visse bud Jens Lauridsen, foged på Ellinggård, på den ene og havde stævnet Christen Poulsen i Mygdal på den anden side for et vidne, han til Horns herreds ting 31/8 1629 vidnet har, bemeldende ham at have vidnet, at en kort tid før fjenderne kom i landet, skulle Jens Mikkelsens søn i Fjelsted, Niels Jensen, kommen kørende til Strange Lauridsens i Mygdal, og Strange Lauridsen og hans hustru da skulle have lagt 17 ubrændte bukkeskind på hans vogn og kørte bort med dem, hvilke vidner Jens Mikkelsen højligen benægter aldrig at have befalet sin søn Niels Jensen at køre til Mygdal efter nogen skind: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet på visse tid, ej heller på fersk fod, ikke heller befindes Niels Jensen, som samme vidne angår, derfor at være givet nogen varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(306)

** var skikket velb Mogens Kås til Frøstrup, KM befalingsmand i Dueholm kloster, hans visse bud Hans Hansen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Laurids Poulsen i vester Assels, herredsfoged til Sønderherreds ting i Mors, på den anden side for en dele, han til fornævnte ting 7/5 sidst forleden over en Dueholm klosters tjenere, ved navn Mikkel Andersen, i Blåbjerg udstedt har, hvilken dele ---- i Movtrup forhvervet har og formelder på en sorthvid ko, som var over otte dalers værd, og formener at Laurids Poulsen dermed har uret gjort og sig imod KM udgangne forordning forseet: så og efterdi samme sag tilforn har været hid stævnet, og hvis vidner, da i sagen ganget var, ---- underkendt, såvel som den dele, derefter var udstedt, og ikke da er bleven påkendt, fogden deri sig at skulle have forseet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke videre i samme sag at dømme, eller på fogdens ulempe derfor at kende.

(308)

** var skikket Jens Bang, borger i Ålborg, hans visse bud Gert Gregersen sst med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet mester Peder Pedersen, sognepræst i Viborg, for en dom, han til Viborg rådstue har ladet forhverve, at Jens Bang skulle betale ham en 300 rigsdaler efter ---- gæld, uanseet Jens Bang formener, samme hans bevis ikke kan heden tydes for nogen fuldkommelig gældsbrev, men aleneste at han har annammet Hybert Snitlocks breve til sig, gælden efter at fordre, og efter han det ikke har kunnet erlagt, har han mester Peder og hans hustru Maren Pedersdatter berørte Hyberts breve igen tilstillet, som de ikke med god samvittighed kan benægte: da efter tiltale, gensvar og den sags lejlighed, og endog for os har været i rette lagt Jens Bangs bevis på et brev af Hybert Snitlock til mester Peder Pedersen udgivet på 700 rigsdaler, hvori han lover og sig til forpligter renten på mester Peder Pedersens vegne for ---- Hybert at indkræve, eller at fors ---- ham bemeldte brev igen til hænde, dateret 25/1 1630, så befindes dog at mester Peder Pedersen derefter -/12 1630 selv ved sin fuldmægtig til Viborg rådhus ved retten til doms omfordret fornævnte 300 rigsdaler, samme hoved ---- om formelder, og for den post med mere ---- ham skyldig var, i Ålborg har bekommet indvisning og udlæg i Hyberts bo 14/2 1631, så deraf noksom kan forfares, mester Peder selv at have været boet mægtig og derpå søgt udlæg ---- tid efter at fornævnte revers er udgivet, endog den ud af forsømmelse kan være glemt at fordre tilbage igen, mester Peder ej heller ---- gøre sig nogen anden post på fornævnte 300 daler end den selv samme at have haft hos Hybert at ----, men vurderingsmænd og indlægsmænd ej heller vil være ham gestendig for nogen interesse og rente at have gjort ham udlæg i Hyberts gods, men ---- for hovedstolen efter borgmester og råd i Viborg deres dommes lydelse, så vidt den i boen fandtes, da kunne vi ikke kende den rådhus dom, nu for os er indstævnet, som på Jens Bangs udgivne revers findes at være funderet, og i så måde, som for er rørt, er sket udlæg for, så noksom, at den bør at komme Jens Bang på nogen pendings udgift eller videre ---- til hinder eller skade i nogen måde, og efterdi mester Pedersen såvel som Jens Bang på begge sider forhvervede vidner, hid stævnet er, ikke udførlig formelder om nogen visse breve dem at have om vidnet, de ikke heller er vidnet og gjort på nogen visse dag eller fersk fod, da kunne vi ikke kende dem så noksom, at de bør nogen til hinder eller skade at komme.

(320)

** var skikket velb Mogens Kås til Frøstrup, KM befalingsmand i Dueholm kloster, hans visse bud Hans Hansen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Laurids Poulsen i vester Assels, herredsfoged til Sønderherreds ting, på den anden side for en dom, han til Sønderherreds ting i Mors 18/6 næst forleden, imellem Mogens Kås på den ene og Mads Pedersen, Christen Christensen i Ørding på den anden side, dømt og afsagt har, hvilken dom formelder Laurids Poulsen at have frifundet og kunne ej kende Mads Pedersen og Christen Christensen lægdsmænd deres ulempe efter hvis tiltale, Mogens Kås da brugte til dem, formedelst de skatten i Ørding sogn ej så retfærdeligen har lignet, lagt og oppebåren, da de har været betroet til lægdsmænd: så og efterdi ikke for herredsfogden, ej heller endnu for os, er bevislig gjort, det samme lægdsmænd nogen ubillig skat af sognemændene at have oppebåret, videre end som de ---- med kunne fuldgøre, og det dem til bode eller profit beholdt, men fast mere dem, der skatten var ydet og leveret, igen at have tilbudt sognemændene hvis øvrige, hos dem var bleven beholden, hvilke og endnu skal være sognemændene til bedste at imellem deles, og fogden fordi ikke har vidst deres ulempe deri at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(321)

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand på Ålborg slot, hans visse bud Poul Andersen i Hvilshøjgård og gav til kende, at Otte Skeel har i sin fri havende værge noget gods, liggende i Vendsyssel, hvilke efterskrevne gods han agter at lade forfølge til lås, eftersom han til landsting 4 tingdage har ladet til kende give, og nu her for retten lod læse og påskrive lovlig skøde og adkom, som han på samme gods givet og gjort er, og nu her i dag offentligt for retten gjorde Poul Andersen på Otte Skeels vegne spørgsmål til menige mænd, som her til stede var, om her var nogen, som ville vedkende sig at have nogen del, ret eller rettighed til samme gårde og gods, at de det ville til kende give, og ingen her er fremkommen, som har kendt sig til samme gods eller nogen des tilliggende eller rettighed at være berettiget i nogen måder, at så er gangen bekender vi med vores signeter her under trykt.

(322)

** var skikket velb Claus Kås til Nandrup hans visse bud Morten ---- på den ene og havde stævnet Søren Mortensen i Flade på den anden side for en dom, han 26/6 1632 til Nørherreds ting dømt har, eftersom han var sætfoged, imellem Claus Kåses fuldmægtig Peder Hjargård på den ene og side og Jens Rasmussen og Niels Christensen i Sø på den anden side for en udviselse, Claus Kås efter hans skriftlige seddels indhold til de Sø mænd har ladet gørlig advare, siden han har købt fornævnte gård, og de Sø mænd at have taget tjeneste af Claus Kås til tinge, hvorfor han formener, fornævnte sætfoged Søren Mortensen uret at have gjort, at han ikke undte Claus Kåses fuldmægtig hans udviselse ville beskrevet, og bør derfor at stande til rette: så og efterdi ikke for fogden har været bevislig gjort, det Jens Rasmussen og Niels Christensen deres fæste ikke efter recessen at have forbrudt, eller nogen dom at være gangen, dem den at være fradømt, og fogden fordi ikke har vidst nogen udviselse over dem at udstede, da ved vi efter sådan lejlighed ikke den hans dom at imod sige, eller Søren Mortensens ulempe deri at kende.

(323)

** var skikket Niels Pedersen Nipgård, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Oluf Jespersen i Elsborg på den anden side for to uendelige og en endelig dom, han til Ålborg rådhus på velb Jørgen Marsvin til Avnsbjerg forhvervet har, anlangende en kobber trisse med bolte og anden tilbehørig beslag, som skulle tilhøre Jørgen Marsvin, og Niels Nipgård i fjendernes tid skulle have købt af soldater, og i samme dom at være tildømt fornævnte trisse ham igen at skulle forskaffe: så og efterdi for borgmester og råd ikke er bevislig gjort, samme trisse at have været til stede eller befunden i Niels Nipgårds værge, siden krigsfolkene landet har kvitteret, han og benægter sig ikke at have lovet Jørgen Mortensen den at tilstille, efter han den i fjendernes tid har afhændet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme rådstue dom bør at komme Niels Pedersen Nipgård til hinder eller skade.

(324)

** var skikket Anders Markorsen i Hals hans visse bud Gert Gregersen, indvåner i Ålborg, på den ene og havde stævnet Jep Lauridsen i Hals, Peder Christensen med flere sst for et vidne, de 11/9 1629 til Hals birketing vidnet har, formeldende et rusestade at skulle have været brugt til den gård i Hals, Godske Godskesen nu påboer, uanseet med tingsvidne og dom er at bevise, det samme rusestade har ligget og været brugt til og under den gård i Hals, som Anders Markorsen nu påboer: så og efterdi samme vidne er ejendom angældende, som samme ålegård på findes, og ikke lodsejerne, som det i forbed har, derfor har fanget nogen varsel, så de kunne vidst dertil at svare, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne ej heller den dom, derpå funderet er, bør nogen magt at have.

(325)

** Peder Poulsen cit. så mødte Christen Eskesen og formente samme brev ret at være gjort og burde ved magt at blive: da for nogen 6 uger.

(326)

** var skikket Niels Rasmussen og Hans Broutmand, KM tolder og toldskriver i Viborg, på den ene og havde stævnet Jacob Nielsen, byens kæmner her sst, på den anden side for en supplikat, han på Viborg rådhus 27/8 næst forleden for retten skal have fremlagt, indeholdende nogle af borgerne skulle for lensmanden velb Knud Gyldenstjerne have supplikeret og påklaget over Niels Rasmussen såvel som toldskriveren, at de af dem med told og øl sise skulle besværges imod KM forordning: så og efterdi ikke befindes for borgmester og råd at være bevislig gjort, det Niels Rasmussen og Hans Broutmand videre told skulle have oppebåret, end efter KM forordning burde at udgives, og de dog er tildømt at have gjort uret, og burde at stande til rette, da finder vi efter sådan lejlighed denne borgmester og råds dom at være som udømt var, men efterdi borgerne, som samme supplikat har forseglet og underskrevet, ikke navnlig er stævnet, ved vi ikke på samme supplikat at dømme, førend de og lovlig stævnes og kaldes, og da gå om hvis ret er.

(329)

6/10 1632.

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Peder Callesen, foged på Irup, og havde hid kaldt sandemænd af Sønderherred i Mors, Mette Madsdatter i Fredsø hendes bane at sværge, som hendes mand Mikkel Pedersen sst skal have ombragt, og først fremlagde Peder Callesen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Sønderherreds ting i Mors 10/8 sidst forleden, Anne Nielsdatter i Fredsø og Niels Pedersen sst at have vidnet, af fredagen da var otte dage imod aften, da kom der en liden dreng til dem og sagde, at han hørte, at der råbte og skreg en i Mikkel Pedersens gård sst, så løb Anne Nielsdatter straks der heden, og da stod Mikkel Pedersen uden hans frammers dør, da lå hans hustru Mette Madsdatter i dynd og vand i gården, andre vidnede, at de nærværende hos til stede var i Mikkel Pedersens stue imellem fredag og lørdag om natten, og da sagde Mette Madsdatter, hun kunne ikke synke, hendes brøst var sønder trådt, som hendes mand Mikkel Pedersen gjorde med hans bare fødder i aftes: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Mikkel Pedersen at være hans hustru Mette Madsdatter hendes bane, og derfor svor ham fra sin fred, eftersom de selv sandhed derom havde udspurgt og forfaret.

(330)

20/10 1632.

** var skikket Jens Nielsen, borger i Hobro, på hans egne og medarvingers vegne, nemlig Søren Nielsen og Oluf Nielsen og Anne Nielsdatter, alle indvånere i Hobro, samt Mette ---- datter i Lundby i Slet herred på den ene og havde stævnet Laurids Christensen i ---- og Peder Christensen i ---- i Okse herred i Skåne på den anden side for et brev og tingsvidne, de skal have ladet forhverve til Harre herreds ting 14/8 1627, formeldende i sin mening, at de skulle være berettiget næste og medarvinger til Hermand Tomasen, barnfødt i Malmø, hvilke samme deres brev og vidne Jens Nielsen og sine medarvinger mente at være et bænkebrev og hjemgjort vidne, hvormed de mener dem stor uret at have gjort, som de formener, med sådan bænkebrev og usandfærdig beretning deres rette arvepart ville dem frasnilde: da efterdi samme sag findes tilforn tre gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor tre uendelige domme er udgangen, i hvilke samme vidne og brev er magtesløs fundet, indtil hvem der havde deri at sige stævnet på ny, hvilke tre domme findes og lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, så Laurids Christensen og Peder Christensen har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og de det dog ikke gjort har, hvorfor Jens Nielsen på sine egne og sine medarvingers vegne har været forårsaget nu atter på ny fjerde sinde for endelig dom at lade stævne, og ikke Laurids Christensen og Peder Christensen endnu er mødt, eller nogen på deres vegne nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme vidne og brev magtesløs at være.

(331)

** var skikket Niels Ibsen i Sperring hans visse bud Niels ---- i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en 6 ugers opsættelse at have stævnet Jens Jensen i Sundby, Laurids Lauridsen sst med flere for et vidne, de til Hassing herreds ting 21/6 vidnet har, i sin mening anlangende nogen ord, Niels Ibsen skulle have haft til Peder Poulsen, tjenende på Todbøl, din finger er af, mon du skal få den igen, hvilke deres vidne de ikke har vidnet til deres værneting: så og efterdi samme vidne alene er vidnet om nogen ord, Niels Ibsen skulle have haft, som ikke kan heden tydes at være nogens ære eller lempe angældende eller for nær, den ikke heller af otte mænd tinghørere straks er vidnet og ved tingsvidne givet beskrevet, da kunne vi ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have, og efterdi fogden ikke har dømt i sagen enten til eller fra, finder vi den hans dom at være som udømt, men hvem videre på skader sagen til herreds ting igen at indkalde og der gå om hvis ret er.

(333)

** var skikket velb Christen Høg til Todbøl hans visse bud Jens Sørensen, tjenende der sst, på den ene og havde stævnet Peder Simonsen Skrædder og Jens Nielsen Skomager og deres medbrødre sandemænd i Thisted på den anden side, for de til Thisted byting har kvit svoret Rasmus Brock i Thisted for vold, Christen Høg har ladet ham tillyse og med forfølge for en hans tjener, nemlig Niels Pedersen, tjenende på Todbøl, han i Thisted på sin rette farende veje har forhindret og opholdt, og med gevalt taget bidselen af hesten, han på red, da han på rettens vegne med sine medbrødre stævnet Rasmus Brock: så og efterdi ikke for sandemænd udførlig er bevislig gjort, det Rasmus Brock med vred hu Niels Pedersen skulle have uførmet, eller på ham eller nogen hans medhavende med håndgerning gjort nogen skade, og sandemænd fordi Rasmus Brock for vold har fri svoret, kunne vi ikke kende deres ulempe deri at være.

(336)

** var skikket Niels Jensen, indvåner i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en 6 ugers opsættelse at have ladet stævne Mogens Jespersen, byfoged i Ålborg, for en dom, han til Ålborg byting 23/7 sidst forleden, imellem Niels Jensen og Laurids Nielsen, borger der sst, dømt og afsagt har, anlangende en gæld efter en rigtig håndskrift, afgangne salig Peder Nielsen, forrige borger i Ålborg, til Niels Jensen udgivet har, og i samme hans dom ikke har ville anseet samme håndskrift, meget mindre vor danske lov i den første bogs 36. kapitel eller recessen i det 53. kapitel, som for ham er i rette sat, uanseet Laurids Nielsen selv i rette har lagt en kontrakt, hvori han bekender at have tagen ved arv efter salig Peder Nielsens hustru Johanne Jensdatter på sin hustrus vegne, som en eneste arving: så og efterdi befindes Peder Nielsen at have efterladt sig børn og arvinger, og Niels Jensen dog gælden af Laurids Nielsen fordrer, og Peder Nielsens børn og arvinger, som i gælden kunne være interesseret, ikke for samme dom er stævnet og kaldt, men Laurids Nielsen ganske kvit fundet, finder vi den bytings dom at være som udømt var, og hvem på skader sagen lovlig igen at stævne og gå derom hvis ret er.

(338)

** var skikket Laurids Nielsen, indvåner i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Niels Jensen sst for en dom, han sig på beråber at skal for nogen rum tid forleden over salig Peder Nielsen, som boede i Bergen i Norge, på Ålborg byting forhvervet, anlangende gæld, salig Peder Nielsen skulle være Niels Jensen skyldig, formenende samme dom med vrang undervisning at være forhvervet, og ikke Peder Nielsen derfor så lovlig at være stævnes, som det sig havde burdet, efterdi Peder Nielsen var en borger og indvåner i Bergen i Norge: så og efterdi ikke befindes Peder Nielsens arvinger navnlig for denne dom at være stævnet og kaldt, kunne vi ikke kende, den dom bør nogen magt at have.

(339)

** var skikket Poul Kras i Nørholm på Lene Jacobsdatters vegne, boende i Norge, såvel som på hendes søn Tomas Andersens vegne på den ene og havde stævnet Anders Mortensen i Vestergård på den anden side for en dom, han til Han herreds ting 29/11 1630 forhvervet har på Jens Poulsens vegne i Mølgård, hvori herredsfogden har tildømt salig Johanne Andersdatters arvinger at give Jens Poulsen i Mølgård en uigenkaldende skøde på Guldbjerggård i Gøttrup, eller bemeldte arvinger og personer at give og betale Jens Poulsen eller hans arvinger sine udgivne penge, som han til Johanne Andersdatter udgivet har, som er 4000 rigsdaler in specie, uanseet at Lene Jacobsdatter, boende i Christiania i Norge, findes dertil ustævnet og kaldt at være, dog hun og hendes salig husbond Anders Tomasen har dem tilkøbt 2 søsterlodder med deres fælles penge, såvel som to søsterlodder, hendes salig husbond Anders Tomasen og hans søster Maren Tomasdatter er arveligen tilfaldet i samme gård: så og efterdi Anders Tomasen og Lene Jacobsdatter befindes at have været bosiddende i Kristiansstad i Norge og der har deres bopæl, og de dog som rømningsfolk alene her til landstinget skal være stævnet, og ikke som de er bosiddende, kunne vi ikke kende den dom, som efter sådan ulovlig stævning udgivet er, bør nogen magt at have.

(341)

** var skikket Gregers Tomasen, borger i Ålborg, hans visse bud ---- på den ene og havde stævnet Mogens Jespersen, byfoged i Ålborg, på den anden side for en dom, han til Ålborg byting kort forleden, imellem og Poul Kras i Nørholm, dømt og afsagt har, og deri tildømt Gregers Tomasen ham at betale rente ud af 1339 sletdaler hovedstol, som Poul Kras har ladet tage indvisning i afgangne Poul Nielsens ejendom for, hvilken ejendom Mogens Tomasen på nogen års tid iboet og endnu besidder for leje: så og efterdi byfogden ikke i hans dom har forklaret eller underskedet, hvor vidt Gregers Tomasen til Poul Kras for hans kvota efter indvisning i husleje burde at udgive, da finder vi denne bytings dom at være som udømt var, og sagen til byting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, derom endelig at dømme og adskille, som det sig bør.

(342)

** var skikket Bjørn Nielsen, tolder i Thisted og ridefoged til Ørum, på den ene og havde stævnet Niels Andersen, borger i Thisted, siddende i dommersted på Thisted byting, på den anden side for en dom, han 29/9 sidst forleden til fornævnte byting udgivet har, imellem velb Christen Høg til Todbøl og Bjørn Nielsen, anlangende at Bjørn Nielsen er tildømt at betale Christen Høg nogen skadegæld, som skal lyde på 64 sletdaler, uanseet Bjørn Nielsen tilforn 18/8 sidst forleden lydeligen skal have erbudt sig med rede pending i enkende rigsdaler imod Christen Høgs fuldmægtig sin håndskrift at ville fuldgøre: så og efterdi ikke for fogden er bevislig gjort, samme penge af Bjørn Nielsen at være fordret, førend han med retten er tiltalt, hvorimod han og har tilbudt dem at ville betale, ej heller nogen takst for fogden i rette lagt og i hans dom indført, hvor højt kornet skulle sælges, som hans brev om formelder, da finder vi denne bytings dom at være som udømt var.

(345)

** Christen Nielsen Sønderby Mors. dernæst mødte og Christen Jørgensen og gav til kende, at han på sin husbonds vegne ville lade kræve på nævninger, om samme sag at tove, mente fordi her ikke burde på vidnerne at kendes: og efter sådan lejlighed ved vi ikke på samme vidner at kende, førend nævninger derom svoret har, og hvem siden på skader, da at stævne og kalde og gå derom hvis ret er.

** Niels Villadsen i Sennels. så mødte Christen Jørgensen og fremæsket af Niels Villadsen, det han Hans Christensen og hans medbrødres lidkøbs vidne og bevis skulle fremlægge, hvortil han svarede, sig den ikke nu at have til stede: og efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag måned, og der dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og Christen Christensen og hans ---- bevis da af Niels Villadsen at til stede føres.

(346)

** var skikket velb Iver Lykke på en af ---- tjenere, Søren Pedersen i Roslev, hans vegne hans visse bud Mads Jørgensen i Skive med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Anders Mortensen i Jebjerg for nogen uendelige domme, han lader sig af berømme her til landstinget at skal have forhvervet over nogen herredstings domme, Søren Pedersen og Morten Iversen i Grinderslev over ham skal have forhvervet for Søren Pedersens datter, han skal have beligget, så og over en sigtelse, Maren Sørensdatter skal have ham sigtet, og Maren Sørensdatter skal være uberygtet, som er med sognevidner og tingsvidnet at bevise, det uanseet har Anders Mortensen til Nørherreds ting benægtet, som er med tingsvidne at bevise: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have.

** var skikket Keld Christensen i Søndermølle på Laurids Nielsen i Næsgård hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter 6 ugers opsættelse at have stævnet Niels Pedersen, foged på Rostrup, for to tingsvidner, han lader sig af berømme at skal have ladet forhverve over Laurids Nielsen, barnfødt i Næsgård, 26/4 sidst forleden, belangende bordag, som skal være sket imellem Laurids Nielsen og Peder Nielsen Møller i Årup mølle: så og efterdi bemeldte to vidner alene formelder, Laurids Nielsen at være givet varsel i Næsgård, endog med Christen Pedersens seddel bevises, ham nogen tid tilforn at have sagt Christen Pedersen tjeneste på Vestervig, og ikke der til sin bopæl ej heller mundelig er stævnet, ej heller for den anden vidne er givet varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(349)

** var skikket Keld Christensen i Søndermølle på Niels Bodsen i Næsgård hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter 6 ugers opsættelse at have stævnet Christen Tordsen og Niels Jensen i Stagstrup for en skudsmåls vidne, de på Nørhå birketing 6/6 sidst forleden med sjæls ed og oprakt finger imod Niels Bodsen i Næsgård gjort og svoret har, hvilken deres vidne han formener løgnagtig at være vidnet og bør derfor magtesløs at blive: så og efterdi med Laurids Olufsens kundskab udførlig bevislig gøres, det Niels Graversen var hans stedte hjon og i hans tjeneste, og i hans bestilling forhindret den dag, samme skudsmål gjort er, så han ikke ville give ham forlov at drage til tinget, hvilket og med Peder Nielsen og hans medbrødres vidne befæstes, så deraf forfares Niels Graversen samme dag i husbonds forfald at have været, som skudsmålet om bemelder, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme skudsmål at imod sige.

(351)

** var skikket Jens Lauridsen, foged på Ellinggård, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Karen Lauridsdatter i Skavange for et vidne, hun til Børglum herreds ting 5/6 sidst forleden vidnet har, bemeldende at den fredag efter sankt volborg dag sidst forleden skulle Jens Lauridsen have kommet til Skavange og ledt efter hendes husbond Christen Sørensen sst, og han ikke skulle have været hjemme, hvorfor han da skulle gjort nogen uførm, hvilke hendes vidne Jens Lauridsen højligen benægter, ikke så at være sket og tildraget: så og efterdi Karen Lauridsdatter, Maren Lauridsdatter og Simon Jensen udførlig har vidnet om den gerning, de har seet, Jens Lauridsen gjort i husene, såvel som og siden i gården hugget hunden, og intet derimod fremlægges, hvormed kan bevises, deres vidne ikke sanddru at være, men fast mere med synsvidne bestyrkes, gerningen at være sket, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne og syn at sige eller magtesløs dømme, men efterdi samme herredstings dom på fælding ikke er endelig, nævnings eden ikke heller forinden 6 uger er svoret, da kunne vi ikke kende den forfølgning og nævnings ed så lovlig drevet, at de bør nogen magt at have.

(355)

** var skikket Tomas Christensen i Nørkær i Skjoldborg på den ene og havde stævnet Christen Sall i Vejlegård, dommer til Vestervig birketing, på den anden side for en uendelig dom, han skal have udstedt til fornævnte birketing over Tomas Christensen for en 6 år siden, anlangende en løfte, som han skal have lovet til salig velb jomfru Dorte Skeel for en mand, ved navn Niels Bodsen ---- , hvilke brev Tomas Christensen formener hverken sin hånd eller segl skal findes under, dog alligevel at være fordelt til Hundborg herreds ting 9/7 1632 efter samme doms forhvervning: så og efterdi samme birketings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen did igen bliver indstævnet, da hvem på skader indstævne sig sagen for birkefogden igen, og der gå om hvis ret er, og efterdi Tomas Christensen befindes alene efter en uendelig dom at være delt bleven, finder vi ham af den dele kvit at være.

(356)

** var skikket Niels Jensen, indvåner i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Anders Jensen Krag, borger i Nykøbing, for nogen domme og en dele, han derefter til Ålborg byting over Niels Jensen forhvervet har efter hans regnskab, anlangende en gæld, hvilke dom og dele ikke skal lyde på nogen visse dag og tid, fornævnte gæld at være gjort: så og efterdi samme bytings dom ikke er endelig, finder vi den at være som udømt var, og sagen til bytinget igen at komme, og der ved endelig dom at ordeles, og Niels Jensen af den dele, han efter samme uendelige dom i kommen er, kvit at være, men efterdi Niels Jensen i Anders Krags regnskabs bog klarlig findes indtegnet, og ikke han gælden vil benægte eller bogen for urigtig vide, ved vi ikke Anders Jensens regnskabs bog deri at imod sige.

(357)

** var skikket Christen Pedersen Bødker, borger i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Anders Jensen i Ålborg for en skøde, han sig tilholder, af Ålborg byting 18/11 1624, belangende er stykke hus og ejendom, liggende i Ålborg på Søndergade næst vesten til salig Erik Rinds ejendom, som nu Laurids Pedersen tilhører, hvilke skøde Christen Pedersen Bødker formener ikke så lovlig og ret at være, eftersom samme stykke ejendom ham efter hans salig far Peder Simonsen i Fræer arveligen er tilfalden: da efter flere ord dem imellem var, voldgav de samme tvistige sag på 4 dannemænd, Christen Pedersen Bødker på sin side til betroet Anders Bødker og Johan Jensen, borgere i Ålborg, og Gert Gregersen på Anders Jensens vegne Claus Markorsen og Niels Jensen Thybo, borgere sst, hvilke 4 dannemænd skal forsamles i Ålborg på mandag først kommende otte dage, og da have fuldmagt Christen Bødker og Anders Jensen om samme deres tvist til endelig ende at imellem sige og adskille, og hvad de deri gørende vorder, skal stande for fulde og af parterne upåtalt.

(359)

** var skikket ---- for en summa pending, som han beretter, salig doktor Peder Iversen, forrige kannik i Viborg domkirke, skulle efter hans regnskabsbog at være ham skyldig, uanseet at ---- så de af borgmester og råd er dømt til endelig regnskab at gøre, hvilket Peder Bjerring såvel som doktor Peder Iversens søn Peder Pedersen med ham har siddet over regnskab, og befindes at være bleven ham 44 daler pligtig ---- .

(1)

18/1 1634.

** var skikket ---- : så og efterdi her fremlægges tingsvidne, det Anders Pedersen samme flæsk i Sundby til ---- og bortført, ---- ikke har været for borgmester og råd, der de deres dom har udgivet, Anders Pedersen ikke heller selv har benægtet jo samme flæsk at have bekommet, da finder vi efter sådan lejlighed denne borgmester og råds dom som udømt var, og sagen til rådhus igen at komme, og borgmester og råd, når det for dem lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, og parterne deres dokumenter for dem at fremlægge og i deres dom at inddrages, som det sig bør.

(3)

** var skikket Knud Andersen, borger i Thisted, på den ene og havde stævnet Niels Tomasen, rådmand sst, på den anden side for to tingsvidner, som han over Knud Andersen til Thisted byting forhvervet har, 31/8 1633 og 7/9 1633, som formelder at Claus Madsen i Thisted og Peder Andersen og Jens Ibsen sst har vidnet, at de skulle have hos været, hørt og seet 22/8 sidst forleden, at Knud Andersen skulle da have kommet uden for Mads Tordsens vinduer og dør i gården og skulle have da med høj røst råbt og kaldt Niels Tordsens hustru, Maren Madsdatter, en hore, hvilke skældsord Knud Andersen til Thisted byting 19/10 sidst forleden ved sin højeste ed benægtet: så og efterdi Claus Madsen, Jens Ibsen og deres medfølgere har vidnet om Knud Andersens ord og mundheld, han på gaden skulle have haft, som han ikke er bestendig, fra sig bebrevet eller for tingsdom indgået og tingsvidne efter tagen, men her i dag for retten højligen benægter, og Maren Madsdatter erklærer og undskylder, som forskrevet stander, sig ikke nogen trætte med hende at være bevidst, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, ej heller samme dom og dele, derefter drevet er, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(6)

** var skikket Jens Pedersen i Vorring på den ene og havde stævnet Peder Nielsen, der sst, på den anden side for en forsværgelses vidne, udgangen til Hillerslev herreds ting 1629, at have forsvoret arv og gæld efter salig Anders Christensen, som boede og døde i Vorring, og formener han, at samme vidne bør magtesløs at være og ikke at komme Niels Pedersen til nogen forhindring på hans gældssag i nogen måde: så og efterdi med tingsvidne bevises, det Mette Christensdatter og Johanne Andersdatter lovlig til tinge i 3 ting har ladet dem frasige arv og gæld efter Anders Christensens død, og ikke bevislig gøres dem noget af hans efterladende gods at have sig med befattet eller sig tilvendt, hans gældnere til skade, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vedersigelses vidne at sige eller magtesløs dømme.

(7)

** var skikket Christen Pedersen i Hindborg på den ene og havde stævnet Christen Tomasen i Horskærgård på den anden side for en sigtelse, han til Hindborg herreds ting stakket forleden ham sigtet har, at han har stjålen en lam fra kongen, kirken og fra præsten, og fordølgt en hel tiende af hans lam, som er ham tilskiftet, da samme tiende til KM, kirken og præsten tagen blev, hvilke Christen Pedersen højligen og hårdeligen benægter sig, ingen lam at have stjålen ej heller hel eller halv tiende at have fordølgt: så og efterdi Christen Tomasens sigtelse ikke med nøjagtige vidner bekræftes eller bevislig gøres, det Christen Pedersen nogen lam at have taget eller fordølgt og hos ham befunden, KM, præsten eller kirken til skade, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme ubeviste sigtelse, ej heller den herredstings dom, derpå funderet er, så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(9)

** var skikket velb fru Helvig Kås, salig Hannibal Gyldenstjernes, til Restrup hendes visse bud Anders Jensen i Binderup med en opsættelse her af landstinget 23/11 sidst forleden, lydende hende da at have stævnet borgmester Didrik Grubbe i Ålborg, Jens Sørensen, Niels Hansen og Christian van Ginckel, rådmænd der sst, for en dom, de til Ålborg rådhus 17/5 sidst forleden, imellem velb fru Helvig Kås og Christen Nielsen Stubdrup, dømt og afsagt har, og i samme deres dom ikke har vidst Christen Nielsen anderledes den gæld til fru Helvig Kås at afbetale, og formener fru Helvig Kås, samme deres dom ikke så lovligen, ret eller nøjagtig at være, at den bør nogen magt at have: så og efterdi for borgmester og råd er fremlagt KM tilladelse brev, det Christen Nielsen sin gods og formue til sine kreditorer måtte opbyde, hvorefter og er sket likvidering og udlæg, og samme likvidation stander ved sin fuldmagt, og borgmester og råd fordi ikke har vidst anderledes Christen Nielsen at tilkende fru Helvig Kås at betale, end sket er, imens samme opbud og likvidering efter KM brev og bevilling stod ved fuldmagt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme dom at sige eller på Christen Nielsens ære at dømme, al den stund samme opbud og likvidering i så måde er urykket.

(13)

** var skikket velb Gunde Lange til Bregning, KM befalingsmand på Ørum slot, hans visse bud Bjørn Nielsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Christen Lauridsen i Gersbøl, Niels Andersen i Bundgård med deres medbrødre 6 mænd såvel som og hr Jens Poulsen, sognepræst i Snedsted sogn, og Niels Bodsen i Bodsgård og Niels Nielsen i Overgård, kirkeværger i Snedsted sogn, på den anden side, for de har tilgået og sig forsamlet, uden lensmanden og øvrighedens vilje og vidskab, og har skiftet indbyrdes imellem dem selv stolene i Snedsted kirke, både på karle såvel som på kvindesiden, som efterfølger: så og efterdi samme forordning og stolestand skifte i Snedsted kirke ikke befindes at være gjort og sket med lensmandens eller hans fuldmægtigs bevilling, ej heller i herredsprovstens nærværelse, som ordinantsen tillader, da kunne vi ikke kende samme forordning og skifte så lovligen gjort, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(15)

** var skikket velb Christen Høg til Todbøl hans visse bud Jens Sørensen på Todbøl med en opsættelse her af landstinget 9/11, lydende ham da at have stævnet Anne Sørensdatter og Margrete Poulsdatter i Thisted for et vidne, de til Thisted rådhus 12/8 1633, i sin mening at salig Peder Christensen i Gersbøl skulle have undt Hans Lang, badskær i Thisted, en sort hjelmet kvie og drukket lidkøb på den, og hans hustru Dorte Jensdatter skulle have med været og drukket af samme lidkøb, hvilke deres vidne Christen Høg formener at være vidnet på en død mand, tilmed har Dorte Jensdatter benægtet, at hun aldrig hos var eller vidste deraf i nogen måde: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Anne Sørensdatter og Birgitte Poulsdatter deres vidne med Hans Badskærs bogs opskrift bekræftes, hvorledes de om samme badskærløn, fortæring og umag er bleven forligt, såvel som og om samme kvie, Hans Badskær i betaling bekommet har, og ikke Jens Sørensen vil vide samme bog for urigtig, bemeldte vidne og bog også med Jens Christensens og hans medfølgeres vidne befæstes, hvad han skulle have til badskærløn, og hvis han derpå havde oppebåret, så de ikke kan eragtes imod hverandre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner og bogs opskrift deri at sige eller magtesløs dømme, men efterdi borgmester og råd ikke har dømt i sagen til eller fra, finder vi den deres dom at være som udømt var.

(19)

** var skikket Anders Ibsen, borgmester i Skive, på den ene og havde stævnet Else Nielsdatter, barnfødt i Tostrup ved Ålborg, på den anden side for adskillige sigtelser og bekendelse, hun på ham og hans hustru Elle Pedersdatter på Skive byting og andetsteds skal have gjort, både til og fra, med oprakt finger og ed, deres ære og lempe anrørende, hvilke hendes sigtelse og bekendelse Anders Ibsen formener her til landsting findes to gange at være vedersagt, magtesløs og usandfærdig at være: så og efterdi Else Nielsdatters vidner og bekendelse tilforn findes at have været hid stævnet, og de da er usandfærdig kendt, efter den lejlighed den dom medfører, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Else Nielsdatter jo for samme hendes usandfærdige vidner og bekendelser bør fældet at være.

(21)

** var skikket velb Gunde Lange til Bregning, KM befalingsmand på Ørum, på hans tjener Christen Jørgensen i Nebel hans visse bud Christen Jørgensen med en opsættelse her af landstinget 9/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Rasmus Pedersen Brock, borger i Thisted, for en stue købebrev, han lader sig af berømme, han af Knud Nielsen Gram, barnfødt i Thisted, skulle bekomme 17/7 sidst forleden, anlangende en vejrmølle, vesten Thisted, og en ager, som samme mølle på står, som Peder Nielsen Griis, rådmand i Thisted, Knud Nielsen skødet har, efter en uendelig landstings doms indhold derpå ganget er, hvilken stuebrev Gunde Lange formener med underfundighed at være gjort, efterdi der ingen måtte være over forligelses mål med dem: så og efterdi samme landstings dom, hid stævnet er, ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, bør den ikke længere magt at have, og efterdi vi befinder Knud Nielsen Gram 12/11 1631 at have oprettet kontrakt med Christen Jørgensen, det han skulle nyde og beholde halvparten af hvis, han af hans og hans søstres fædrene arvelod kunne indvinde i Thisted by og mark, hvilke kontrakt findes til Thisted byting at være læst og påskrevet, førend Knud Nielsen samme købebrev til Rasmus Brock har gjort og udgivet, og med dom bevises, Christen Jørgensen samme Knud Nielsen og hans søstres arvelod at have indfriet, og Knud Nielsen Gram dog 17/7 1633 alt samme vejrmølle til Rasmus Brock har afhændet ved et købebrev, som dog ikke til tinge er gjort eller udgivet, imod den kontrakt, han tilforn med Christen Jørgensen har indgået, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme købebrev så noksom, at den bør at komme Christen Jørgensen på, så vidt han i samme vejrmølle efter kontrakten kan være berettiget, til hinder eller skade, disligeste efterdi samme købebrev og kontrakt for byfogden har været fremlagt og stod ved fuldmagt, så han fordi ikke har vidst sig deri dommer, kunne vi ikke kende dermed hans ulempe, men efterdi fornævnte bytings dom, dateret 3/8, ikke er endelig, bør den at være som udømt, og den dele, derefter drevet er, ingen magt at have.

(27)

** var skikket Rasmus Knudsen, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet Mogens Jespersen, byfoged i Ålborg, på den anden side for en arrest, han efter mester Christen Hansen, superintendent i Ålborg, hans begæring har ladet gøre i nogen pending, Frands Ertmand, borger sst, Rasmus Knudsen efter en kontrakts indhold pligtig er, og mester Christen med samme arrest ville sig tilholde en summa penge, 200 rigsdaler med sin rente, Rasmus Knudsens mor Barbara Nielsdatter til mester Christen skulle udgive, så efterdi Barbara Nielsdatter samme pending, som Rasmus Knudsen og Frands Ertmand imellem var, aldeles intet vedkommer, men for hendes part den sag langsommelig tid siden for er tilfreds stillet af Rasmus Knudsen, formener derfor Rasmus Knudsen med samme arrest at være forurettet: så og efterdi med Barbara Nielsdatters underskrevne kvittants bevises, det Rasmus Knudsen har kontenteret hende hvis anpart, han kunne tilfalde af den gæld, Frands Ertmand hans far skyldig var, som stod i den bog, bladene blev afreven, så Rasmus Knudsen skulle gøre sig det så nyttig, som han bedst kunne, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme arrest bør at komme Rasmus Knudsen, på samme gæld hos Frands Ertmand at fordre, til forhindring.

(29)

** var skikket Laurids Nielsen Guldsmed, borger i Ålborg, hans visse bud Niels Lauridsen Brock sst med en opsættelse her af landstinget 9/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Jens Bang, borger der sst, for et tingsvidne, han til Ålborg byting 28/10 næst forleden har forhvervet efter Jens Nielsen Thybo, Jesper Tuesen og ---- Jacobsen, borgere sst, deres afsigelse om en indvisning, de har gjort Gert Gregersen på Jens Bangs vegne i det hus ved det vestre å i Ålborg, som skipper Peder Jensen iboer, for 96 sletdaler, og siden i Laurids Guldsmeds hovedejendom for resten, som skulle være 110 daler, hvilken indvisning skal være gjort efter en dom, Jens Bang over Laurids Guldsmed til Ålborg byting 30/4 1632 har ladet forhverve, anlangende en sæk humle og et knippe dragejern, han af Jens Bangs krejert først, der fjenderne næst forleden ufredstid kom her i landet, der for Ålborg skal have bekommet, uanseet samme dom ikke Jens Bang skal tilholde sådan indvisning og udlæg så meget, som gjort er, men hvis billigt og ret er: så og efterdi byfogden i sin dom ikke udtrykkelig har forklaret og underskedet hvad penge, Laurids Guldsmed for samme humle og dragejern til Jens Bang burde at betale, men eneste hvis billig og ret kunne være, så vurderingsmændene fordi ikke derefter kunne have visse underretning, derefter at gøre udlæg, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom at være som udømt var, og den vurdering, derefter sket er, ingen magt at have, men sagen til byting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, endelig at specificere og om kende, hvad Laurids Guldsmed for samme humle og jern bør at udgive, som det sig bør.

(32)

** var skikket Mads Jørgensen, borger i Skive, med en opsættelse her af landstinget 21/12 sidst forleden, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet velb jomfru Johanne Lykke til Bajlumgård med hendes lovværge for tre opskrifter, hun har opskreven, først rente på rente med skadegæld, vognleje og brevpending og anden omkostning på 60 sletdaler, uanseet hun aldrig på to års tid penge at have opsat, ikke heller havde krævet noget rente efter pantebrevs indhold, og han midlertid var i hendes tjeneste, og ikke heller udlagt for ham til velb fru Sofie Brahe uden 30 sletdaler: da efterdi samme sag er regnskab på begge siden anlangende, og vi fordi i forrige opsættelse har dem tilholdt at betro uvildige dannemænd og skippere imellem at regne, hvad den ene kunne den anden pligtig blive med rette, hvilke ikke endnu er efterkommet, da ved vi ikke i den sag at dømme, førend sligt sket er, og hvem siden på skader, at stævne og kalde og siden gå derom hvis ret er.

(33)

** var skikket velb Palle Rosenkrantz til ---- , KM befalingsmand over ---- , hans visse bud Keld Nielsen på ---- gård på den ene og havde stævnet Mikkel Skrædder i Øslev på den anden side for en uendelig landstings dom, han skal sig af berømme at have forhvervet over et vidne, som Palle Rosenkrantzes tjenere, nemlig Søren Hansen og Anders Jespersen Kræmmer sst til Hannæs ting 28/4 1632 vidnet har, anlangende nogen ord, som Mikkel Skrædder skal have talt om Niels Svendsen i Bisgård, hvilken uendelig landstings dom Palle Rosenkrantz formener med vrang underretning at være forhvervet og bør derfor magtesløs at være: så og efterdi fornævnte landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, bør den ikke længere magt at have, og efterdi Søren Hansen og hans medbrødre har vidnet om de ord, Mikkel Christensen for dem skulle have haft, som han ikke er gestendig, eller for tingsdom indgået, men højligen benægter, som for er rørt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(35)

** var skikket Laurids Nielsen Guldsmed, borger og indvåner i Ålborg, hans visse bud Niels Lauridsen sst på den ene og havde stævnet Jens Bang, borger i Ålborg, på den anden side for en dom, han her til landstinget 9/11 næst forleden år har ladet forhverve over en skriftlig udtog af Laurids Guldsmeds regnskabsbog, anlangende nogen gæld, Jens Bang efter des indhold skal være ham skyldig, disligeste efter en endelig dom, Laurids Guldsmed over Jens Bang på Ålborg rådhus 4/10 sidst forleden har bekommet for 69 sletdaler, han ham efter tingsvidnes indhold pligtig er, hvilken landstings dom Laurids Guldsmed formener ikke bør at komme ham til nogen hinder eller skade: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi vi befinder, Laurids Guldsmed tilforn at have leveret Jens Bang en udtog under hans egen hånd på de poster, endnu i Laurids Guldsmeds bog findes uafskrevet, hvorefter han og ved en anden udtog for samme gæld til rådhuset har fordret fuld betaling af Jens Bang, endog han selv i hans første underskrevne udtog har gjort afregning med hvis, han af Jens Bang skulle bekommet, som derpå skulle være betalt, så Jens Bang da skulle blive ham 10 daler, 6 tønder lim skyldig, Jens Bang og med sin regnskabsbog beviser, at de siden anno 1626 har gjort klart regnskab til den dag, det Laurids Guldsmed er bleven ham 500 sletdaler skyldig, hvorfor han skulle have pant i hans bod og ejendom i Skolegade, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Laurids guldsmeds bogs opskrift og sidste udtog så rigtige, at de bør nogen magt at have, men efterdi for borgmester og råd har været bevist, Jens Bang at have tilbudt Laurids Guldsmed 96 daler, han skulle blive ham skyldig i Christen Påskes hus og ejendom, hvilke Gert Gregersen og har vedgået, Jens Bang at være ham pligtig, og borgmester og råd fordi har tildømt Jens Bang samme penge at betale, ved vi ikke den deres dom at imod sige, belangende den tilbud, Gert Gregersen derimod gjort har og tilbudt Laurids Guldsmed betaling i hans hovedejendom efter den indvisning, Jens Bang deri har bekommet, og samme indvisning i hovedejendommen er underkendt, kunne vi ikke kende den tilbud nøjagtig.

(39)

** var skikket Josef Jepsen og Niels Jepsen, barnfødt i Jølby i Mors, deres visse bud Laurids Olufsen i Visby på den ene og havde stævnet Mikkel Tomasen i Overgård, Christen Christensen i Årup med flere på den anden side for en vidne, de til Hassing herredsting vidnet har 28/2 1633 sidst forleden, og i samme deres vidne at have vidnet, at Josef Jepsen og Niels Jepsen skulle have brugt ager og eng til en gård i Årup den sidst forgangen sommer og år, de sted og fæst har, og dis midlertid de brugte samme brug, havde de deres værelse og bopæl i Overgård i Årup til Mikkel Tomasen, hvilke deres vidne Josef Jepsen og Niels Jepsen formener en sankevidne at være: så og efterdi ikke befindes Josef Jepsen og Niels Jepsen for samme vidne, domme og dele lovlig at være stævnet og varsel givet, men med præstens kundskab bevises, Niels Jepsen da at have været i hans tjeneste, ikke heller med stedsmåls bog eller anden nøjagtig kundskab bevises, dem samme gård at have sted og fæst, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller samme dom og dele, derefter drevet er, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(42)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, på Oluf Jensen i Fly hans vegne hans visse bud Peder Nielsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Mikkel Pedersen i ---- på den anden side for en dom, han til Fjends herreds ting 5/11 sidst forleden dømt har, og fradømt Oluf Jensen hans fæste, og Peder Jensen i Kardyb, og hans medarvinger at igen give ham sin stedsmål og indfæstning, og det af den årsag at det skulle være en selvejer bondegård, og en medarving den skulle have fornøden at besidde: så og efterdi for herredsfogden ikke er bevislig gjort, eller i hans dom inddragen, nogen nøjagtig kundskab, det Peder Jensen eller hans søskende skulle have fornøden samme bondeeje selv at bruge og besidde, og fogden dog har ham hans fæste fradømt, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes og sligt bevislig gjort, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(44)

** var skikket velb Just Høg til Gjorslev, hovmester på det kongelige adelige akademi Sorø, hans visse bud Christen Jensen, skriver på Børglum kloster, med en opsættelse her af landstinget 7/12 sidst forleden, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Anders Pedersen i Sæby, forrige foged på Sejlstrup, for en stedsmåls seddel, han skal have udgivet 27/3 1632 til Jens Nielsen, fordum boende i Stenum på Børglum kloster stavn, indeholdende ham at have sted og fæst et hus i Vollerup på Sejlstrup stavn, uanseet Jens Nielsen ikke nogen tid tilforn for Anders Pedersen har fremlagt en lovlig bevis, hans lovlige afsked fra den gode mand Just Høg, eftersom han var hans tjener og boede på hans stavn: så og efterdi Anders Pedersen, som en fuldmægtig ridefoged, på sin husbonds vegne, som da var lenen mægtig, samme hus til Jens Nielsen har sted og fæst, og ingen forhindring da derimod har været gjort, da ved vi ikke imod samme stedsmåls seddel at sige, men efterdi birkefogden i sin dom ikke har underskedet eller forklaret, hvad Tomas Bruns forseelse, for han Jens Nielsen har ladet anholde, skulle være, så han derefter kunne vide for sig at rette, da finder vi den hans dom at være som udømt var, og hvem på skader sagen igen til birketing at indkalde, og der endelig at ordeles, som det sig bør.

(47)

** var skikket doktor Lucas Paludanus, kannik i Viborg, på hans tjener Godik Sørensen på ---- hans vegne hans visse bud Jens Christensen i ---- på den ene og havde stævnet Simon Pedersen i Højslev for et vidne, han til Højslev birketing 23/10 sidst forleden vidnet har, at han skulle have seet Godik Sørensen løben i fjorden på sankt mikkels dag sidst forleden og der samme tid skulle slagen Jens Pedersen i Stårup med en træ, som han roede i hans husbonds båd, disligeste stævnet Poul Andersen i Stårup for et vidne, han til fornævnte birketing 30/10 sidst forleden vidnet har, i lige mening som den forrige vidne om formelder, hvilke to enlige vidner Godik Sørensen højligen benægter, ikke at have slagen Jens Pedersen, som de om vidnet har: så og efterdi det befindes, Simon Pedersen at være Jens Pedersens egen bror og i så måder vildig, Poul Andersens vidne ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, og ikke lovlig varsel for samme syn er givet, så Jens Pedersens klage ikke med nøjagtige vidner og sigtelse er bevist, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, syn og klage så noksom, at de bør nogen magt at have, og efterdi samme sandemænds ed på samme vidner er funderet, og dog ikke i deres ed findes indført, bør den magtesløs at være.

(49)

** var skikket velb Vogn Vognsen til Stenshede på den ene og havde stævnet Vogn Krag til Svenstrup på den anden side for en summa penge, som han Vogn Vognsen skyldig er efter hans derpå udgivne brevs indhold, hvorover han har været forårsaget at hænde dom over til landsting 24/6 sidst forleden, som herredsfogden har tildømt ham at betale eller at have indvisning i hans gods eller løsøre. så mødte Vogn Krag og berettet, at hvad sig belanger de 36 rigsdaler og 2 rosenobler, han Vogn Vognsen pligtig er, ville han være overbødig straks at betale: og hvad sig belanger om rostjeneste indgav de på to gode mænd, Vogn Krag til betroet velb Falk Gøye til Bratskov, og Vogn Vognsen tiltog velb Johan Brockenhuus til Lerbæk, som dem nu her i byen skal imellem sige, hvad Vogn Krag for samme rostjeneste til Vogn Vognsen bør at udgive, og hvis de deri gør skal stande for fulde og upåtalt.

(50)

** var skikket Anders Christensen i Nørholm hans visse bud Jens Hansen, foged på Vang, på den ene og havde stævnet Peder Lauridsen i Nørholm på den anden side for en vedersigelse vidne, han 15/8 1630 til Kær herreds ting på Birgitte Lauridsdatter og hendes børns vegne forhvervet har, anlangende det hun eller hendes børn ikke ville arve, oppebære eller annamme efter hendes salig husbond, Peder Simonsen, ej heller nogen gæld betale i nogen måder, hvilke vedersigelses vidne Anders Christensen formener ikke så lovlig på fersk fod at være gjort og forhvervet, eller nøglen at være kastet på graven, som det sig havde burdet, menende samme vidne bør magtesløs at blive, efterdi at udtrykkeligen med tingsvidne bevises, hende af boen adskillig gods og løsøre at have forrykket og selv det at have beholden, sig selv og sine børn til nytte og fordel, hvorfor gældnerne for deres betaling er blevet udelukket: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udganget, hvori samme vedersigelses vidne og domme er magtesløs fundet, indtil hvem der havde i at sige stævnet på ny, hvilke to domme findes og lovligen til tinge at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, så samme personer har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og de det ikke gjort har, hvorfor Anders Christensen har været forårsaget nu atter tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og ikke fornævnte personer endnu er fremkommen eller nogen på deres vegne nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme vedersigelse vidne og dom magtesløs at være.

(51)

** var skikket velb Frederik Rantzau til Asdal hans visse bud Hans Nielsen, borgmester i Sæby, med en opsættelse her af landstinget 7/12 sidst forleden, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans fuldmægtig, nemlig Christen Eskildsen på Bøgsted, for en uendelig dom, han lader sig af berømme at have forhvervet, i lige måde og da hid stævnet velb Niels Friis til Krastrup, KM befalingsmand på Sejlstrup, og velb Jørgen Orning til Skårupgård, KM befalingsmand på Åstrup, for endelig dom, de har ladet forhverve til Vennebjerg herreds ting, anlangende noget brohavre af to sogne, liggende i Vennebjerg herred, nemlig sankt tomas og sankt olufs sogne, de skal pleje årligen at have udgivet af en bro, kaldes Uggerby bro, som skal være en almindelig landbro imellem Ålborg og Skagen, hvilke uendelige dom han formener med vrang undervisning at være forhvervet, og ikke heller så lovlig varsel derfor at være givet, med flere ord og tale dem derom imellem var: da efter tiltale, gensvar og sagens lejlighed, så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, bør den ikke længere magt at have.

(53)

** var skikket velb fru Sofie Sandberg, salig Envold Kruses, til Tulsted hendes visse bud Christen Eskildsen, foged på Bøgsted, på den ene og havde stævnet Søren Lauridsen i Tylstrup, birkefoged til Sæbygårds birketing, på den anden side for en dom, han 23/11 sidst forleden til fornævnte ting, imellem hendes fuldmægtig Christen Eskildsen og velb fru Sofie Brahe, Malte Sehesteds, til Sæbygård, afsagt har, og sagen til sin tilbørlig dommer heden funden, derpå først at kende, årsagen at der skal være lagt i rette for ham adskillige adelsbreve, som han synes skal være noget imod hverandre, dog ikke de breve eller skriftlige svar, som fru Sofie Brahe har ladet lægge i rette for ham, skal bemelde, at hun har forskaffet fru Sofie Sandberg de 3 smykker igen, som hun ved sin fuldmægtig begærer æskning til hende for, som hun af hende lånt og bekommet har: så og efterdi samme sag om bemeldte tre smykker tilforn for birkefogden har været i rette, og han deri fru Sofie Brahe for æskning har frikendt, hvilke hans dom her til landstinget er funden som udømt, og sagen til birketing igen at komme, fogden uden videre forhaling parterne endelig imellem at dømme og adskille, og birkefogden i denne hans dom intet har dømt til eller fra, endog ikke nogen dokumenter for ham har været fremlagt imod hverandre, som han sig på beråber, men dermed sagen forlænget og opsat, fru Sofie Sandberg til skade og omkostning, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Søren Lunov jo dermed har gjort uret, og bør derfor at forfriske fru Sofie Sandberg hendes sag, og stande hende til rette for hvis skade, hun derover lidt har, og der foruden bøde til hende 40 mark voldsbøder efter birkeretten.

(58)

1/2 1634.

** var skikket hr Niels Christensen, forrige forstander i Ålborg kloster, hans visse bud hans Lydiksen sst på den ene og havde stævnet Søren Matiasen, Johannes Clausen og Anders Pedersen, barnfødt i Haverslev, som tilforn har tjent i Ålborg kloster, på den anden side for et vidne, de på snapslandsting sidst forleden vidnet har, anlangende de skulle have sagt, hr Niels Christensen skal have dem tilskyndet at vidne et vidne til Ålborg byting, belangende en stævnings sønderrivelse, hvortil hr Niels Christensen svaret og benægtet ved sin højeste ed, dem ikke at have købt eller tilskyndet at vidne løgn: så og efterdi af forrige landstings dom forfares, at der Søren Matiasen, Johannes Clausen og Anders Pedersen for retten har været indkaldt, har de til sandheds bestyrkelse bekendt og tilstået, det hr Niels havde med været og tilskyndet dem deres forrige vidne, som han for dem havde skrevet, til tinge at bekræfte, om samme stævnings sønderrivelse, endog de ikke vidste videre deraf, end hr Niels havde sagt for dem, og hr Niels Christensen da selv har været her for retten til stede, bemeldte tre personer og siden for samme deres forrige løgnagtige vidne de to bortrømt og den tredje straffet på sin finger, så intet imod deres sidste bekendelse, her til landstinget sket er, fremlægges, da ved vi ikke den at imod sige eller magtesløs dømme.

(60)

** var skikket hr Peder Mortensen i Hassing, Christen Nielsen, Mads Nielsen sst med mange flere deres visse bud Christen Nielsen i Hassing på den ene og havde stævnet Erik Sejersen, Christen Olufsen på den anden side for en udtog, som de skal have underskreven efter salig Oluf Tomasen i Bjerregård hans restants, hvilke udtog fornævnte mænd beskylder ikke sandfærdig at være, men den hårdelig benægter ved deres højeste helgens ed, at de ikke har fået eller bekommet nogen korn af Oluf Tomasen videre, end som de med rede pending og breve har afbetalt: så og efterdi vi befinder fornævnte restants og udtog ikke at formelde om nogen visse dag eller tid eller dato, når samme korn skulle være udkommen, ej heller om de personer, deri findes indtegnet, enten skulle være solgt, lånt eller borget, så derefter kunne gøres nogen underretning, restantsen i sig selv og befindes adskillige steder uklar og makuleret, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme restants og udtog, ej heller den dom og dele, derefter drevet er, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(62)

** var skikket Henrik ---- (blank) : så og efterdi sagen tilforn på 4 dannemænd er indgiven parterne at skulle imellem sige, hvilke og berettes at være sket, da tilfinder vi fornævnte 4 mænd samme deres afsigelse under deres forsegling at give beskrevet, som det sig bør.
 
(63)

** var skikket hr Niels Christensen, forrige forstander i Helliggejsts kloster i Ålborg, hans visse bud Hans Lydiksen sst på den ene og havde stævnet Søren Jørgensen, ridefoged på Ålborg slot, på den anden side for en dom, han på Ålborg byting 23/12 1633 forhvervet har, bemeldende st Mogens Jensen, byfoged i Ålborg, har dømt hr Niels Christensen fra sin halve boeslod for et tilskyndelses vidne, som Johannes Clausen, Søren Matiasen og Anders Pedersen nogen tid siden til Ålborg byting skulle have vidnet, og her på landstinget at have bekendt, at så skulle være ---- , og for en usandfærdelig benægtelse, som hr Niels skulle have gjort til Ålborg byting og derfor bør at lide tiltale, mener hr Niels Christensen dermed stor uret at være vederfaret, og benægter han med højeste helgens ed, aldrig at have tilskyndet fornævnte 3 personer at vidne nogen vidner: så og efterdi bemeldte tre vidnesbyrd her for retten udførlig har tilstået, det hr Niels har tilskyndet dem at vidne løgn, for hvilke deres løgnagtige vidne de er fældet bleven, så de to derfor er bortrømt, og den tredje lidt på sin finger, hr Niels, som dertil skyndet har, og ved endelig dom er tilkendt sig at have forseet, og burde at stande til rette, og byfogden fordi har tildømt ham sin boeslod at have forbrudt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke den hans dom at imod sige.

(65)

** var skikket velb fru Helvig Kås, salig Hannibal Gyldenstjernes, til Restrup og fru Kirsten Kås, salig Ove Urups, til Ovesholm deres visse bud Anders Jensen i ---- på den ene og havde stævnet Jens Andersen i vester Torup, herredsfoged i Han herred, på den anden side for en dom, han til Han herreds ting 29/4 sidst forleden, imellem velb Falk Gøye til Bratskov og dem, dømt og afsagt om nogen penge efter en kontrakt, han er bleven dem skyldig, og han i samme hans dom ikke har dømt Falk Gøye enten til eller fra at betale samme pending, men har stillet sin dom i tvivl, hvorfor de formener, samme dom bør magtesløs og intet komme dem på deres retfærdige gæld til hinder eller skade i nogen måder, med flere ord dem derom imellem var: da efterdi herredsfogden i sin dom intet har dømt i sagen, til eller fra, bør den hans dom at være som udømt var, og efterdi det befindes en endelig kontrakt af tre gode mænd, efter KM og Danmark riges råds befaling, imellem fru Helvig og fru Kirsten Kås så og Falk Gøye at være oprettet, som udførlig tilholder, at Falk Gøye skulle give samme fruer 1000 specie daler til snapsting 1632 her i Viborg at erlægge, hvilke ikke bevises at være efterkommet eller dem derfor kontenteret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Falk Gøye jo er pligtig samme 1000 daler med sin interesse til bemeldte fruer at betale, og fordi tilfinder velb Niels Friis til Skumstrup og Erik Kås til Aggersborggård med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle, og med herredsfogden drage for Falk Gøyes bopæl, der udæske og gøre fru Helvig og fru Kirsten Kås udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da fornævnte fruer i anden hans jordegods eller løsøre at indvise, så de bekommer fuld udlæg for deres gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(67)

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, befalingsmand på Ålborg slot, hans visse bud Søren Jørgensen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Anders Brun i Lindum og Gyde Nielsdatter sst på den anden side for et vidne, de til Nørlyng herreds ting 2/3 sidst forleden vidnet har, hvorledes Anders Pedersen ---- i ---- og Karen Tomasdatter, barnfødt i Lindum, skal ikke være hverandre så nær i slægt og byrd sammen, at jo måtte ægte hverandre, og fast anderledes bevises, at Anders Pedersen og Karen Tomasdatter skal være to næstsøskende børn, og skal være imod KM forordning at de ikke bør at leve i ægteskab sammen, formenende Otte Skeel, at de for sådan deres løgnagtige vidne bør på deres finger fældet at være efter recessen og straffes derfor: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udganget, hvori Anders Brun og Gyde Nielsdatter for samme deres løgnagtige vidne efter recessen fældet at være og straffes som vedbør, indtil hvem der har i at sige stævner på ny, hvilke to domme findes til tinge at være læst og forkyndt, som opskriften om bemelder, så Anders Brun og Gyde Nielsdatter har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og de det dog ikke gjort har, hvorfor Otte Skeel har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og ikke Anders Brun og Gyde Nielsdatter endnu er fremkommen eller nogen på deres vegne nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed samme deres vidne løgnagtig og usandfærdig at være.

(68)

** var skikket Peder Andersen i Gislum, det han på sine egne og sine medarvingers vegne på den ene og havde stævnet Peder Christensen, indvåner i Viborg, på den anden side for en kvittants, han lader sig af berømme Peder Andersens far, Anders Nielsen, i Gislum skal have givet Peder Christensen på 20 daler, han skulle have betalt ham, uanseet Peder Andersen har Peder Christensens egen håndskrift på fornævnte 20 daler, med hvilke ulovlige kvittants, som han formener, Peder Christensen skal have forspildt ham sin ret, der han ham lod tiltale for fornævnte gæld: så og efterdi for os i rette lægges Anders Nielsens forseglet kvittants, at han samme 20 daler af Peder Christensen har oppebåret, og derfor hans brev død og magtesløs gør, Peder Andersen ikke samme kvittants vil vide for urigtig, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme kvittants ej heller fornævnte bytings dom, derpå funderet er, at sige eller magtesløs dømme.

(70)

** var skikket velb Jørgen Orning til Skårupgård, KM befalingsmand på Åstrup, hans visse bud Christen Pedersen i Rønnebjerg på den ene og havde stævnet Niels Nielsen i Skærum, Hans Pedersen sst og deres medbrødre 12 kirkenævninger af Skærum sogn for en ed og tov, de over Anne Jensdatter Drengs svoret og gjort har og svoret hende en fuld kirkenævn over efter vidner og sigtelse, for dem er fremlagt, og formener samme deres ed og tov ret at være svoret og bør ved magt at blive: så og efterdi for nævninger er bevislig gjort, det Anne Jensdatter Drengs har lovet folk ondt, hvilket dem efter hendes løfte, i synderlighed Anders Jacobsen Graver på hans helbred og Christen Jensens far på hans liv, er hændt og vederfaret, hvorfor de hende til tinge såvel som og her i dag for retten ved højeste ed har sigtet og beskyldt, det og er bevist hende af en misdæder, Anne Lauridsdatter, som for sin trolddoms bedrift allerede er heden rettet, for trolddom at være beråbt, såvel som og i langsommelig tid og mange år for trolddom at være berygtet, hun og nu her i dag selv har bekendt, sig i sådan trolddoms kunst skyldig, forsvoret dåb og kristendom, og indgav sig til den onde ånd, tilstående hans navn at være Plet, og intet Anne Jensdatter fremlægger, hvormed hun sig kan befri eller bevise, sig kristelig at have skikket og forholdt, og loven bemelder, om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved, der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sin den der sag gives med nævn i kirkesogn, og efterdi fornævnte nævninger, som i sognen hos Anne Jensdatter boende er og bedst hendes lejlighed ved, fordi har været opkrævet hende for trolddom enten at skære eller skylde, så de ved deres ed efter fornævnte vidner og sigtelse, som med hendes egen bekendelse bekræftes, har hende kirkenævn oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke nogen årsag eller tilfald dem for denne deres ed og tov at fælde, men ved sin fuldmagt at blive.

(77)

15/2 1634.

** var skikket velb Iver Lykke Christoffersen til Vindum overgård hans visse bud Gabriel Mouridsen, borger i Mariager, på den ene og havde stævnet velb Iver Lykke til Eriksen til Gunderslev kloster på den anden side, for at eftersom Iver Lykke Christoffersen har bekommet indførsel i noget Iver Lykke Eriksens jordegods, liggende på Hannæs i Lundby, så og en part i salig Manderup Parsbergs gård i København, så vidt Iver Lykke Eriksen arveligen deri på sin hustrus vegne kan være til berettiget, og mener Iver Lykke Christoffersen samme indførsel ret at være, og fornævnte gods og ejendom bør Iver Lykke Christoffersen for ejendom at efterfølge: da efterdi for os i rette lægges gode mænds indførsels brev, det de har indført Iver Lykke Christoffersen i fornævnte gods for en summa penge efter indførsels formelding, hvilke endnu stander ved sin fuldmagt, sagen og siden to gange her til landsting har været i rette kaldt, og to uendelige domme udgangen, som for er rørt, hvilke to domme er urykket og ustævnet, og findes til tinge at være læst og forkyndt, som opskriften indeholder, så Iver Lykke Christoffersen fordi har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke Iver Lykke Eriksen endnu er mødt, eller nogen på hans vegne, nogen modstand herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse ikke andet derom at sige, end samme gods efter indførselens formelding jo bør Iver Lykke Christoffersen for ejendom at efterfølge, med mindre det ham inden år og dag bliver fraløst, eller og indførselen for sin tilbørlig dommer.

(79)

** var skikket Christen Skolemester i vester Halne, Jens Tomasen i Torpet og deres medbrødre deres visse bud Jens Tomasen i Vadum torp på den ene og havde stævnet Peder Jørgensen, forrige tjenende på Rødslet, på den anden side for en underskreven restants og fortegnelse, han til sin husbond velb fru Helvig Marsvin til Nørlund udgivet har, formeldende om adskillige korn og tømmer, de skulle have udborget og bekommet på Rødslet 1629: så og efterdi samme opskrift befindes en løs register, som ikke bemelder om nogen visse dag eller tid, når sådan korn og tømmer skal være udborget, eller med brev og segl bekræftes, Morten Pedersens vidne ikke heller er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme opskrift og fornævnte enlige vidne, ej heller den dom, derpå funderet er, bør at komme Christen Skolemester, Jens Tomasen og Laurids Terkildsen på nogen udgift til hinder eller skade i nogen måder.

(81)

** var skikket Jens Tomasen i Vadum torp på den ene og havde stævnet Jens Jørgensen Kock, slagter i Ålborg, på den anden side for et snapvidne, han til Kær herreds ting 13/11 1631 forhvervet har, formeldende om 8 mark, Jens Kock skal have indskrevet i en klakbog at have givet Jens Tomasen til leje af to køer, han skulle have fødet for ham, og da skulle Jens Tomasen have sagt, at en part var løgn, han i samme sin bog skulle have ladet indskrive, uanseet Jens Tomasen højlig benægter, aldrig samme penge ej heller de andre varer, i bemeldte bog er indført, at have bekommet: så og efterdi Jens Jørgensens opskrift ikke formelder om nogen dato, dag eller tid, når Jens Tomasen en part af samme gods af ham skulle bekommet, det ikke heller med Jens Tomasens undertegnelse bekræftes, men han nu her for retten højligen har benægtet, sig ikke samme gods af Jens Jørgensen at have fanget eller oppe båret, og fordi samme bog beskyldt, da kunne vi ikke kende samme opskrift, hvormed han vil sig selv for samme gælds betaling befri, såvel som samme vidne og dom, derefter ganget er, bør at komme Jens Tomasen til nogen forhindring.

(83)

** var skikket Jens Jensen Risgård, borger i Thisted, på den ene og havde stævnet Margrete Sørensdatter Hvingler på den anden side for en usandfærdig sigtning, som hun på Thisted rådstue 14/1 1633 gjort har, anlangende Jens Jensen skulle været hendes barnefar og ligget i et ondt levned med hende, hvilke Jens Jensen siger sig samme tid straks for retten at have benægtet, aldrig at have haft legemlig fællig med hende i nogen måde, og beretter Jens Jensen, at Margrete Hvingler skulle være en rytterhore og af prædikestolen udråbt: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgangen, i hvilke samme sigtning er magtesløs funden. som forskrevet står, indtil hvem der har i at sige stævner på ny, hvilke to domme findes og lovligen til tinge at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, så Margrete Sørensdatter har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og hun det ikke gjort har, hvorfor Jens Jensen har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og ikke Margrete Sørensdatter endnu er fremkommen, eller nogen på hendes vegne, nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme sigtnings vidne magtesløs at være.

(84)

15/3 1634.

** var skikket Niels Poulsen i Sundby i Mors og havde hid kaldt sandemænd af Nørherreds ting, Poul Jensen hans bane at udlede, som blev død funden på Sundby mark, som han gik ved hans plov, og nu fremlagde Niels Poulsen for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Nørherreds ting i Mors 28/2 sidst forleden, Maren Nielsdatter, Niels Madsens datter, i Sundby at have vidnet, at hun kørte ploven for salig hr Jens i Sundby 12/2 sidst forleden, og salig Poul Jensen da bad hende holde med ploven, han ville komme noget muld fra bag ploven, og som han da stod og ville komme noget muld deraf, da faldt han omkuld, og rallede lidt i hans hals, og han da straks blev død: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Poul Jensen af hastig brat død ulykkelig at være omkommen, og det ham til bane og livs lagt, eftersom de sagde dem selv sandhed derom at have udspurgt og forfaret.

(85)

** var skikket Christen Andersen i Fogedgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Jens Mørk i Byrum, for han 22/11 1631 til Kær herreds ting har taget i Christen Pedersen Gølbos hånd og været hans fri hjemmel til hvis ege, Niels Mortensen om vidnet har, som han er kommen fra Byrum skov med, efter tingsvidnes indhold, uanseet Christen Andersen udtrykkelig med ---- har gjort bevisligt, det Christen Pedersen Gølbo, tjenende Peder Andersen i nør Halne, har haft en læs grøn ege på en vogn og er kommen fra Byrum skov: da efterdi det befindes, sagen over seks uger, tid efter anden, at være opsat, og ingen nu er mødt med samme hjemmel, nævnings ed, vidne og breve dem at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen imod bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme hjemmel, vidner og breve, hid stævnet er, magtesløs at være.

(88)

** var skikket Morten Lauridsen Kjærulf i øster Halne hans visse bud Laurids Pedersen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Clemend Tomasen, tjenende Christen Andersen Kjærulf i Fogedgård, for en vidne, han til Kær herreds ting 22/10 nu sidst forleden over Morten Kjærulf vidnet har, formeldende at han onsdag og torsdag, da var 5 uger, gik på øster Halne mark og der ville tælle Laurids Pedersens korn, da skulle Morten Kjærulf ---- til ham og truet ham, så han det ikke kunne fange talt, hvilket vidne Morten Kjærulf nu såvel som tilforn efter tingsvidnes indhold højligen ved sjæl og salighed benægter, det Clemend Tomasen usandfærdig og løgnagtig at have ham på vidnet: så og efterdi Clemend Tomasens kundskab ikke er uden én persons vidne, som regnes for ingen vidne, den og befindes imod andre vidner at være vidnet om samme ---- , som allerede her i dag er ved magt kendt, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(91)

** var skikket velb Malte Sehested til Rydhave hans visse bud Knud Tomasen, ridefoged til Sæbygård, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Jørgen Andersen i Nørlev, Laurids Sørensen i Bundgård med flere sandemænd i Vennebjerg herred for et sandemænds tov og skel, som de til fornævnte ting 18/11 sidst forleden skal have afsagt, hvorledes at de 13/11 har været på åstederne og gjort markskel, eftersom de dertil er opkrævet af Søren Pedersen i Albæk på hans husbond velb Knud Rodsteen til Lengsholm hans vegne, uanseet at Højstrup by er beliggende i Børglum herred: så og efterdi af opkrævelse vidne forfares, sandemændene i Børglum herred såvel som Vennebjerg herred at være opkrævet og varsel for givet, for at sværge og gøre både herredsskel og markskel, og Vennebjerg herreds sandemænd dog alene har gjort markskel på fornævnte åsteder, som ikke der i herredet skal være beliggende, og samme herredsskel, som de såvel som Børglum herreds sandemænd var tilkrævet, aldeles forbigået, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende denne sandemænds ed og forfølgning så noksom lovlig, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(94)

** var skikket Christen Andersen i Fogedgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter 6 ugers opsættelse at have stævnet Mads Andersen i Kinderup for en vidne, han 17/12 sidst forleden til Kær herreds ting vidnet har, indeholdende at han 5/11 1632 skulle have været med Christen Andersen i Fogedgård til Laurids Pedersen i øster Halne og forligt dem om hvis tiende, Christen Andersen skulle årlig have af Laurids Pedersen, uanseet Christen Andersen højlig straks for ting og dom, såvel som endnu, benægter sig ikke at have gjort videre tingning med ham end et år: så og efterdi Mads Andersens vidne ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, Morten Kjærulf og er vildig, sin far til behjælpning, Christen Andersen ikke heller sådan kontrakt vil være gestendig, med Laurids Pedersen og Morten Kjærulf at have gjort, som på ham vidnet er, han ikke heller det har fra sig bebrevet eller for tingsdom indgået, men højligen benægter, som forskrevet stander, da kunne vi ikke kende samme vidne bør nogen magt at have, og efterdi Laurids Jørgensen og hans medbrødre udførlig har vidnet ---- dem at have seet Clemend Tomasen talt kornet og velvilligen ---- fra sig og lagt dem på en kærve, og ikke Morten Lauridsen Kjærulf overfaldt ham med trusler eller bordag, og i så måde om den gerning, de synlig har seet, og ingen nøjagtige vidner derimod fremlægges, ikke så at være sket, da ved vi ikke den deres vidne at imod sige, sammeledes efterdi Peder Kjærulf efter 6 ugers opsættelse ikke har dømt i sagen, til eller fra, men formedelst vidnet i højere ret var stævnet, det ganske forbi ganget og dermed sagen forspildt, ved vi ikke andet derom at sige, end han sig jo dermed har forseet, belangende Laurids Pedersens dom, efterdi samme ager og ejendom var kronens gods angældende, og lensmanden ikke var stævnet, eller varsel givet, og Laurids Pedersen fordi ikke har vidst nogen vedkendelse derpå at udstede, førend lensmanden bliver stævnet og kaldt, da kunne vi ikke kende Laurids Pedersens ulempe deri at være.

(98)

** var skikket Christen Andersen i Fogedgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter 6 ugers opsættelse at have stævnet Niels Ebbesen i Vestbjerg, Tomas Nielsen i Torup med flere for et vidne, de 5/6 1633 til Kær herreds ting vidnet har, formeldende at det er dem vitterligt, den tid Byrum skov blev ---- , da stod der en gærde fra søndre side af Byrums kålgård og sønder ud med vestre side af Byrum mark ud til søndre skovdige, og ikke de har vidnet udtrykkeligen nogen visse år, dag eller tid, ej heller at de skulle have med været og gjort samme ---- på samme skov, menende fordi samme vidne, som ikke på fersk fod er vidnet, ikke så noksom lovlig eller ret at være, at den burde at komme Christen Andersen til forhindring: da efterdi befindes, sagen over 6 uger, tid efter anden, at være opsat, og ingen nu er mødt med samme vidne, syn og dom at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed bemeldte vidne, syn og dom, hid stævnet er, magtesløs at være.

(100)

** var skikket Knud Pedersen Kedelfører, borger i Thisted, med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Jens Nielsen ---- og Laurids Guldsmed, der sst, for et vidne, de 21/12 sidst forleden til Thisted byting vidnet har, anlangende parlament og bordag, som Knud Kedelfører skulle have i været med dem og Niels Mortensen Rebslår sst, uanseet Knud Kedelfører hårdeligen benægter sig ingen bordag at have i været med dem, ikke heller gjort dem sår eller skade, og kirkens band derfor skal være givet, mener dem at have vidnet i deres egen sag, dem selv til behjælpning: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den dog i seks uger til i dag er optagen, og ingen nu er mødt med samme vidner, syn, sigtelse, klage og sandemænds ed at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner, syn, sigtelse, klage og sandemænds ed magtesløs at være.

(101)

** var skikket Søren Andersen Skrædder, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en 6 ugers opsættelse at have stævnet Tøger Poulsen Høg, borger sst, for en klage seddel, han forleden år 21/1 ved sin fuldmægtig Christen Poulsen Skomager til Viborg byting har ladet læse og tingsvidne efter taget, indeholdende Søren Andersen noget tilforn i mester Peder Badskærs stue Tøger Høg uden skyld eller brøde skal have stødt, slagen og overfalden, og at han deraf skal være stymperet, som hans klage vidtløftig indeholder: så og efterdi samme klage ikke med nogen vidnesbyrd bekræftes, det Søren Skrædder skulle slaget eller gjort Tøger Høg nogen skade, som kunne være årsag til hans stymperdom, så samme klage og syn ikke med vidner eller sigtelse bekræftes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme klage og syn så noksom, at de bør nogen magt at have, eller nogen vurdering derpå at udstede.

(103)

** var skikket Mikkel Christensen i ---- gård på den ene og havde stævnet Niels Pedersen ---- på den anden side, for han uden al skyld og brøde i Mikkel Christensens egen gård har med hans blotte værge afhugget ham hans venstre tommelfinger, så han derover er kommen ganske til agters. så er Niels Pedersen ikke mødt eller nogen på hans vegne ham at erklære: da blev opnævnt Søren Block, rådmand i Hobro, med flere, hvilke dannemænd med Mikkel Christensen udgangen og straks igen indkommen og gav til kende, dem samme hans skade og stymperdom at have beseet og det vurderet, at ingen af dem ville have samme skade for 40 sletdaler

(105)

** var skikket velb fru Thale van Mehnen til Gøllebogård i Skåne, hendes visse bud Johan Nielsen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter 6 uger at have stævnet Peder Rugtved i nør Harridslev for en dom, han 25/11 1633 til Vennebjerg herreds ting dømt har, imellem den gode frue og Steen Rodsteen til Lerbæk, og i samme dom tilfunden Steen Rodsteen at betale hende 110 rigsdaler in specie eller indvisning i hans jordegods: da efterdi for os i rette lægges Steen Rodsteens udgivne brev, det han har sig til for obligeret samme spejl Johan Nielsen på hans husbonds vegne at skadesløs kontentere med rede penge eller nøjagtigt jordegods, som dem af ridemændene blev vurderet, det og med to gode mænds indvisning bevises, samme spejl af dem at være takseret og udlagt for 110 rigsdaler, sagen og til herredsting har været indkaldt, og der dom er gangen, som forskrevet stander, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Steen Rodsteen jo er pligtig samme 110 rigsdaler med sin interesse til Johan Nielsen på hans husbonds vegne at betale, og fordi tilfinder velb Niels Lange til ---- og Iver Dyre til ---- , som Johan Nielsen dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Steen Rodsteens bopæl, der udæske og gøre ham udlæg af hans jordegods, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Johan Nielsen på hans husbonds vegne i anden Steen Rodsteens jordegods og løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for samme gæld, efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(106)

** var skikket velb fru Thale Mehnen til Gøllebogård i Skåne hendes visse bud Johan Nielsen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter 6 ugers opsættelse at have stævnet Peder Rugtved i nør Harridslev for en dom, han til Vennebjerg herreds ting 25/11 1633 dømt har, imellem den gode frue og velb Steen Rodsteen til Lerbæk, og i fornævnte dom tilfunden fru Thale van Mehnen to tønder hartkorn i Christen Markorsens gård i Kvissel, og ikke velb Steen Rodsteen har efterkommet sin udgivne håndskrift og skadesløs brev, som det sig havde burdet: så og efterdi herredsfogden sin dom har funderet på Steen Rodsteens udgivne brev, og tildømt fru Thale van Mehnen samme 2 tønder hartkorn i Christen Markorsens gård at efterfølge, ved vi ikke den hans dom at imod sige eller nogen indvisning videre derpå at udstede.

(107)

** var skikket velb fru Thale van Mehnen til Gøllebogård i Skåne hendes visse bud Johan Nielsen, foged der sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter en 6 ugers opsættelse at have stævnet Peder Rugtved i nør Harridslev for en dom, som han til Vennebjerg herreds ting 25/11 1633 dømt har, imellem den gode frue og velb Steen Rodsteen, og tilfunden den gode frue at beholde hvis gård og gods, som hun af Steen Rodsteen i betaling bekommet har, og ikke i rette efter breve og adkomst med af beviser hvad gården, som Peder Lauridsen i Svenstrup sogn og by og Mogens Tomasen, der sst, påboer, skylder, at man kunne deraf erfare, hvilket sig burde for landgilde eragtes, eller gæsteri at være videre end som Steen Rodsteens egen håndskrift om formelder: så og efterdi der tvistes om samme udgift af fornævnte gårde skal være landgildes penge eller gæsteri, så da for nogen misregning kunne være sket, og ingen bevisning derom for fogden har været i rette lagt eller i hans dom indført, da finder vi den hans dom at være som udømt var, og hvem på skader, sagen til herredsting igen at indkalde, slig bevisning for herredsfogden at fremføre, og derefter endelig at dømme, som det sig bør.

(109)

** var skikket velb fru Inger Urne til Lybygård i Skåne hendes visse bud Johan Nielsen, foged på Gøllebo, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en 6 ugers opsættelse at have stævnet Peder Rugtved i nør Harridslev for en dom, han til Vennebjerg herreds ting 25/11 1633 dømt har, imellem hende og velb Steen Rodsteen til Lerbæk, og i sin doms sentering ikke ville understå sig at kende på to gode mænds forseglet brev, noget landgilde anlangende, hvilket om fornævnte landgilde eller seddel for Peder Rugtved ikke at være sat i rette, men efter velb Inger Urnes beretning æsket og begæret af Steen Rodsteen efter hans udgivne brevs formelding, lydende på en gård i Skærum, som Hans Pedersen påboer: så og efterdi der tvistes, om samme penge skal være landgilde eller gæsteri, og bemeldte to gode mænds brev ikke udførlig formelder, hvad gårde og godses skyld i skøderne, de har beseet, at komme overens, som om tvistes, da finder vi den herredstings dom at være som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, skøderne in originali for fogden at fremlægges, og derom endelig at dømme, som det sig bør.

(111)

** var skikket velb fru Inger Urne til Lybygård i Skåne hendes visse bud Johan Nielsen, foged på Gølbogård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter en 6 ugers opsættelse at have stævnet Peder Rugtved i nør Harridslev for en dom, han til Vennebjerg herreds ting 25/11 1633 dømt har, imellem hende og velb Steen Rodsteen til Lerbæk, og i sin doms sentering tilfinder, at efterdi velb fru Inger Urne ikke for dem beviser, nogen skade for samme håndskrift at have lidt, vidste han ikke imod de gode mænds indførsel at kunne kende, al den stund den stander ved sin fuldmagt: så og efterdi herredsfogden sin dom har funderet på bemeldte to gode mænds indvisning, imens den stod ved fuldmagt, da ved vi ikke den hans dom at imod sige, så længe samme indvisning for sin tilbørlig dommer stander urykket.

(114)

** var skikket velb Niels Friis, fordum boende på Lundergård i Jetsmark sogn, hans visse bud Jens Christensen i Holmgård med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Søren Mortensen i Flade i Mors for en dom, han 12/11 1633 til Nørherreds ting, da han der har siddet i dommersted, dømt har, hvori han har kvit dømt Niels Friises fuldmægtig, nemlig Niels Jensen i Søndergård, for hvis tiltale, Niels Friis kunne til ham være berettiget for hans forsømmelse med skyld og landgilde hos Niels Friises tjenere, menende ham derfor uret at have gjort, og samme hans dom magtesløs at være: så og efterdi ikke for fogden har været bevist, det Niels Jensen har sig til for obligeret, andre Niels Friises landgilde at indkræve, eller dertil haft fuldmagt, og fogden fordi har ham frikendt, såvel som og for hvis, han med kvittants har bevist, indtil anno 1627 af hans egen skyld at være betalt og i fjendernes tid skulle udgives, ved vi ikke herredsfogdens domme deri at imod sige, men efterdi ikke for fogden med underskreven restants eller anden nøjagtig kundskab er bevislig gjort, hvad Niels Jensen for anno 1632 skulle restere, ikke heller han at være tilsagt og advaret, på hvad sted han samme skyld skulle yde efter hans fæstebrevs indhold, og fogden dog har tildømt ham sin fæste at have forbrudt, kunne vi ikke kende samme domme deri bør at komme Niels Jensen på hans fæste til nogen forhindring.

(117)

** var skikket Ludvig Møller i Ålborg hans visse bud Laurids Pedersen i øster Halne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Tomas Andersen, Jens Tordsen med flere borgere for et vidne, de 8/9 sidst forleden til Ålborg byting vidnet har, anlangende nogen regnskab, Søren Madsen, forrige skriver på Ålborg slot, og Ludvig Møller imellem været har, Ludvig Møller til største skade og nachdel: så og efterdi Ludvig Christensen efter opsættelses indhold har budt sig til rede og regnskab med Søren Skriver om hvis, han kunne blive skyldig, og 4 dannemænd derefter har været tilnævnt samme regnskab at overse, hvilket i Søren Skriver såvel som Ludvig Christensens nærværelse sket er, efter begge deres dokumenter, og samme 4 mænd har overslaget, hvad Ludvig Christensen er skyldig bleven, hvilke de til tinge har afsagt, og Ludvig Christensen derfor lovlig er stævnet, og ikke bevises ham deri noget at være uforrettet, da ved vi ikke imod samme 4 mænds overslag at sige eller magtesløs dømme.

(119)

** var skikket velb Knud Rodsteen til Lengsholm hans visse bud Søren Pedersen i Ålborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Anders Rugtved i Bagterp for en dom, han til Børglum herreds ting 4/2 sidst forleden, imellem Mogens Kås til Tidemandsholm og ham, dømt har og tildømt hans tjener at føre sig hjemmel til noget skovhug, som de skal have hugget i den skov, som kaldes nør Jernskov: så og efterdi samme synsvidne ikke indeholder, nogen varsel at være givet på hvilken dag eller tid, synsmændene skulle være på åstederne, så ---- kunne vidst dertil at svare, da kunne vi ikke kende samme syn så lovlig, at den bør nogen magt at have, men efterdi Christen Madsen og hans medfølgere har vidnet dem at have seet, Jens Sørensen skulle have udvist samme træer, som er bleven huggen og afført, og med tingsvidne bevises, Jens Sørensen selv at have vedgået, at han udviste dem efter hans husbonds befaling, så samme vidner dermed bestyrkes, og fogden fordi sin dom har funderet på gode mænds afsigelse og fornævnte vidner, og tildømt dem, samme træer har udvist, hugget og afført, at føre hjemmel til samme gerning eller lide tiltale, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne eller samme herredstings dom at sige eller magtesløs dømme.

(124)

** var skikket velb Knud Rodsteen til Lengsholm hans visse bud Søren Pedersen i Ålborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Hans Lauridsen i Gunderup for en dom, han til Børglum herreds ting 11/2 sidst forleden dømt har og tildømt hans tjenere, Hans og Christen i Krogen, tiltale at lide for et gærde og noget skovhug, de skal have hugget i nør Jernskov, endog det er dem ikke overbevist, at de har hugget noget ulovligt i den gode mand Mogens Kåses skov men på de åsteder, som de fast over 20 år har haft deres øksehug: så og efterdi herredsfogden sin første dom har funderet på gode mænds afsigelse, samme gærde inden sankt volborg dag at optages og igen på sin rette sted forflyttes, ved vi ikke hans dom deri at imod sige, men hvad sig belanger, det han har tildømt Knud Rodsteens tjenere at lide tiltale for skovhug, de i Mogens Kåses skov skulle gjort, dog ingen bevis derpå for ham har været fremlagt, kunne vi ikke kende den hans dom bør at komme Knud Rodsteens tjenere til skade, sammeledes efterdi den anden herredsfogeds dom ikke er endelig, der ikke heller befindes nogen varsel at være hjemlet for hvilke dag eller tid, synsmændene skulle være på åstederne, kunne vi ikke kende samme dom og synsvidne bør nogen magt at have.

(126)

** var skikket Maximilianus Højfelder, borger i Sæby, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en 6 ugers opsættelse at have stævnet Hans Pedersen i Krogen, Christen Hansen i Brøndum med flere sandemænd i Hundslund klosters birk for en deres ed og tov, de til Hundslund birketing 27/7 sidst forleden svoret og gjort har, anlangende det de har svoret Christian Murian, som tjente på Nørgård, til fred og bod, for det han har med hans medfølgeres råd og gerning ynkelig med 5 blå og 2 blodige sår og skade har dræbt og ihjel slagen salig Jørgen Højfelder om nattetide, som med syn, klage og sigtelser udtrykkeligen for dem var bevist, og de dog ligevel aleneste har agtet og anseet nogen vildige vidnesbyrd, dem selv til befrielse, som var i flok og selskab med manddræberen, der gerningen skete: så og efterdi Niels Sørensen og hans medbrødre, såvel som og Anne Lauridsdatter og hendes medfølgere, udførlig har vidnet, hvorledes Jørgen Højfelder og Christian Murian har været i parlament, og at Jørgen Højfelder skulle slagen ham i hovedet med en glas og pibekande, så Christian Murian skulle sprungen på bænken og gjort ham hans bane, og i så måder været årsag til at værge sit liv, endog i ingen måde er bevislig, det Jørgen Højfelder enten har haft kniv eller anden værge, hvormed han kunne tragte Christian Murian efter hans liv, men med syn bevises, det Jørgen Højfelder har haft adskillige store sår og skade, som ham en del i hans bryst og arme med kniv til sin død var slagen og gjort, og sandemændene dog har svoret Christian Murian til sin fred, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner og sandemænds ed så noksom, at de bør at komme Christian Murian på hans fredløsmål til befrielse, men deri ingen magt at have, og efterdi den synsvidne til Christian Murian ikke fremlægges, bør den ingen magt at have, indtil den fremkommer.

(130)

** var skikket Mourids Pedersen i Tandrup hans visse bud Mads Tomasen i vester Vandet med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en 6 ugers opsættelse at have stævnet Peder Mouridsen i Tandrup for en vidne, han efter en kontrakt, stue eller bænkebrev til Hundborg herreds ting 1/4 sidst forleden 1633 taget og forhvervet har, lydende i sin mening, at Mourids Pedersen skulle have halvparten af al det levende kreatur, bo og boskab, som i gården fandtes, og derimod at skulle betale halvparten af hvis vitterlig gæld, som da kunne findes, salig Peder Mouridsen med rette at kunne være bortskyldig, det være sig sin bror Mikkel Pedersens mødrene arvelod, hvilket gæld Mourids Pedersen beretter, at salig Peder Mouridsen i kontrakten har angivet, hvor højt det sig da kunne bestrække, eller hvad han til enhver kunne være med rette bortskyldig: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da tid efter anden over 6 uger til i dag er optagen, og ingen nu er mødt med samme vidner, stue og bænkebreve at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner, stue eller bænkebrev magtesløs at være.

(132)

12/4 1634.

** var skikket velb Tomas Juel til Estrup, Claus Kås til Sø, Otte Kås til ---- , Mogens Kås til Tidemandsholm og Mogens Kås til Lyngholm deres visse bud Niels Andersen i Hadsten med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet velb Iver Kås til Ulstrup for en uendelig dom, som han skal have ladet forhverve nu sidst forleden snapslandsting her i Viborg 18/1, anlangende en indførsel han har forhvervet i salig jomfru Helvig Kåses gods, hvilken, som de formener, ej så lovlig og ret at være, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke at komme dem til hinder eller skade i nogen måder: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi for os i rette lægges to Niels Mouridsens udgivne breve til salig fru Anne Mogensdatter på 200 rigsdaler og 100 sletdaler med des rente, hvilke breve jomfru Helvig Kås har sig til for obligeret at betale på Niels Bruns vegne og hans hånd og segl at indfri, og ikke bevises det at være efterkommet, så samme penge og breve til Iver Kås på Hermand Brun og jomfru Anne Bruns vegne er udlagt og opdragen, så Iver Kås derefter ved retten i jomfru Helvig Kåses gods er indført, hvilke alle samme breve og indførsel stander ved deres fuldmagt, og vi ikke derover er dommere, da ved vi ikke andet derom at sige, end samme gods efter indførsels bemelding jo bør Iver Kås på bemeldte børns vegne for ejendom at efterfølge, imens og al den stund bemeldte breve og indførsel for sin tilbørlig dommer stander urykket.

(136)

** var skikket Mads Nielsen i Bradstrup med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en 14 dags opsættelse at have stævnet Laurids Nielsen Guldsmed i Ålborg for et vurderings vidne, han 2/12 sidst forleden til Ålborg byting skal have forhvervet, anlangende et 15 gulv hus uderst i Laurids Guldsmeds gård, hvilke af fire uvildige mænd i byfogdens nærværelse skal være Mads Nielsen til vurderet og udlagt for en summa pending, Laurids Guldsmed ham skyldig er: så og efterdi Mads Nielsen samme 15 gulv hus med sin gårdsrum og indgang efter Laurids Guldsmeds udgivne brev og lovlig forfølgning ved dannemænd, i byfogdens nærværelse, for sin vitterlig gæld er udlagt og tilvurderet, han og til tinge såvel som her i dag for retten tilbyder samme vurdering at vil frastå, dersom han hans penge og gæld må blive erlagt og betalt, og ingen tilbud ham derimod gøres, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme sidste vurdering bør at komme Mads Nielsen imod hans lovlig indlæg til hinder eller skade, men magtesløs at være.

(139)

** var skikket velb Falk Gøye til Bratskov hans visse bud Jens Christensen i Holmgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet, efter andre opsættelser, Benedikte Jensdatter i Vesterby på Øland og Rasmus Sørensen i ---- for et vidne, de til Oksholm birketing 24/8 sidst forleden vidnet har, anlangende det de 7/7 da sidst forleden skulle have seet og hørt, det nogen af velb Falk Gøyes tjenere skulle have slagen nogen græs og hø på to sine holme, som skulle ligge til den gård i Østerby på Øland, som Laurids Clausen iboer, hvilke samme deres vidne han formener dem ikke sandfærdig at have vidnet: så og efterdi varselsmændene ikke navnlig har om hjemlet hvilken dag eller tid, de skulle have givet Falk Gøyes tjenere og ham selv varsel for samme vidne, ej heller hans tjeneres navne vises indført, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller samme klage og dele, derefter drevet er, bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(144)

** var skikket Barbara Nielsdatter, salig Johan Ertmands efterleverske, i Ålborg hendes visse bud Gert Gregersen, indvåner sst, på den ene og havde, på Barbara Nielsdatters og hendes arvingers vegne, stævnet mester Christen Hansen, biskop i Ålborg, på den anden side for en dom, han skal have ladet forhverve på Ålborg byting 23/12 1633, belangende dem at være tildømt nu straks at betale mester Christen Hansen 200 rigsdaler, eller derfor at lide tiltale, hvilken dom Barbara Nielsdatter på hendes egne og medarvingers vegne formener ikke lovlig og ret at være, efterdi de samtlig har tilbudt mester Christen Hansen huse og ejendomme at ville rette for dem med, uden al tiltale og lovmål: så og efterdi for byfogden såvel som her er i rette lagt salig Johan Ertmands udgivne brev til Laurids Hansen på 200 rigsdaler med des rente, og ikke bevises dem at være erlagt og betalt, så byfogden fordi har tildømt Barbara Nielsdatter, salig Johan Ertmands efterleverske, og hans arvinger samme penge med sin efterstandende rente til mester Christen Hansen på hans hustrus vegne skadesløs at erlægge, eller derfor at lide tiltale, da ved vi efter sådan lejlighed ikke den hans dom at imod sige, men efterdi befindes Barbara Nielsdatter alene for al summen at være delt bleven, endog hendes medarvinger såvel som hun derfor er tildømt at lide tiltale, da finder vi hende af den dele kvit at være.

(146)

** var skikket velb Erik Juel til Hundsbæk på den ene og havde stævnet Villads Jensen i Serup, Christen Knudsen sst med deres medbrødre kirkenævninger af Odby sogn på den anden side, for de 29/3 sidst forleden til Revs herreds ting efter vidnesbyrd, løfte og sigtelses lydelse, som for dem samme tid har været i rette lagt, har svoren Mette Madsdatter Vinter en fuld kirkenævn over for trolddoms sag, hun er tillyst, hvilke deres ed og tov Erik Juel formener ret at være og burde derfor ved magt at blive: så og efterdi for nævninger er bevislig gjort, det Mette Madsdatter Vinter har lovet Karen Pedersdatter, at dersom hun var halv gal, da skulle hun blive hel gal, og lide pine på sit legeme, for hun har skyldt hende for sin sygdom, så Karen Pedersdatter efter sådan hendes løfte skal være bleven ganske svag og afsindig, og derfor tit og ofte klaget på Mette Vinter, i lige måde og bevises, det hun skal have lovet Niels Villadsen ulykke, som ham skal være hændt, det og er bevist hende tilforn at have med været hos en anden misdæder og troldkvinde hende at ville omkomme og bragt om livet, såvel som i langsommelig tid en ond rygte for trolddom at have påhængt, Peder Pedersen og til tinge, såvel som og her for retten, hende udførlig at have sigtet og beskyldt, det hun hans hustru hendes ulykke og sygdom formedelst trolddom har tilføjet, og ingen vidnesbyrd eller stokkenævn Mette Vinter derimod fremlægger, hvormed hun kan bevise sig ærlig og kristelig at have skikket og forholdt, og loven formelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved, der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den, der sag gives, med nævn i kirkesogn, og efterdi nævninger i sagen, hos Mette Vinter boende er og bedst hendes lejlighed ved, fordi har været opkrævet hende for trolddoms sag enten at skære eller skylde, så de ved deres ed har hende kirkenævn oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke nogen årsag eller tilfald dem for den deres ed og tov at fælde, men ved magt at blive.

(152)

** var skikket Mads Pedersen i Ørding på den ene og havde stævnet Oluf Christensen sst på den anden side for et tingsvidne, han til Sønderherreds ting 13/1 sidst forleden vidnet har, at han den næste onsdag efter helmis dag sidst var da skulle have fået Mads Pedersen 3 mark for Kirsten Pedersdatter sst hendes skat, hvilke han ikke med nogen sand kundskab den har bestyrket, men det at have vidnet og gjort sin egen mor til vilje og behjælpning: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd en part er uvildig Kirsten Pedersdatters egen søn, mor og sønnekone, og i så måde hende til behjælpning, hun selv har vidnet i hendes egen sag, de andre en del lagt deres vidne i tvivl, om ingen visse dag og tid, tilmed ikke heller stemmer overens, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(154)

** var skikket hr Niels Christensen, forrige hospitalsforstander i Ålborg kloster, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Søren Jørgensen, ridefoged til Ålborg slot, for en dele, som han over ham til Ålborg byting 8/2 sidst forleden forhvervet har for en løgnagtig benægtelse, som han efter tingsvidnes lydelse der på tinget 27/8 1632 gjort har, anlangende hr Niels Christensen skal have dem tilskyndet at vidne et vidne til Ålborg byting, belangende en stævnings sønderrivelse, hvilket hr Niels Christensen benægtet ved sin højeste ed, dem ikke at have købt eller tilskyndet at vidne løgn, hvilke dele hr Niels formener ikke så ret og lovlig at være gjort og dreven, som det sig burde: så og efterdi hr Niels Christensen ved endelig bytings dom er tildømt sig med samme tilskyndelse og benægtelse højligen at have forseet, og bør derfor at lide tiltale og sin boeslod at have forbrudt, hvilke bytings dom her til landsting er stadfæstet, så hr Niels derefter er delt bleven, da ved vi ikke ham af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(158)

** var skikket velb Christoffer Friis til Astrup hans visse bud Christen Jensen i ---- med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet velb Iver Lykke Eriksen for en anselig summa penge, han langsommelig tid har været skyldig, og han ved retten har været forårsaget samme penge at udfordre, og han nu til Nørherreds ting har ladet forhverve dom over ham, hvorfor Christoffer Friis i lige måde formener sig her til landstinget dom over ham at have beskrevet: da efterdi for os i rette lægges Iver Lykkes udgivne skadesløs brev på 500 daler med des rente, han Christoffer Friis pligtig er, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises dem at være betalt, sagen og til herredsting har været indkaldt, og der endelig dom ganget er, som forskrevet stander, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Iver Lykke Eriksen jo er pligtig samme 500 rigsdaler med des rente og interesse til Christoffer Friis at betale, og fordi tilfinder velb Erik Lunov til Viskumgård og Christen Harbou til Hvam, som Christen Jensen på Christoffer Friises vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med herredsfogden drage til Iver Lykke Eriksens bopæl, der udæske og gøre Christoffer Friis udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Christoffer Friis i anden Iver Lykkes jordegods eller løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for hans gæld, efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(160)

** var skikket fru Helvig Marsvin, salig Gude Galdes, til Nørlund hendes visse bud Søren Lauridsen, der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter anden opsættelse at have stævnet Laurids Nielsen, tjenende på Øland, Niels Tomasen, Niels Pedersen sst og deres medbrødre for et vidne, de til Ålborg byting 23/12 sidst forleden på velb fru Helvig Marsvins tjener vidnet har, indeholdende at Laurids Nielsen var inde til Jørgen Olufsens i Sundby imellem tirsdag og onsdag da sidst forleden var 14 dage om aftenen, da kom Christen Christensen i det røde hus derind og bad, han skulle gå ud med ham, og han da har gået ud med ham, og Christen Christensen da at have greben ham fat under hans hals i hans krave og slog ham mod jorden, og da hans staldbrødre at have kommen og hjalp ham ind fra ham, og så skulle Christen Christensen have stukken ind af Jørgen Olufsens vinduer til dem med hans værge og stak vinduerne ind, hvilke Christen Christensen ved Gud og sin sjæls salighed med oprakt finger højligen benægter: så og efterdi samme vidnesbyrd udførlig har vidnet ved dag og tid, dem at have seet Christen Christensen indstukket samme vinduer, og i så måder om hans gerninger, hvilke og med syn er bevist og påklaget, såvel som og derfor udførlig sigtet og beskyldt, vold tillyst og sandemænd opkrævet, og ingen nøjagtige vidner han derimod fremlægger, hvormed han sig lovlig kan undskylde, da ved vi efter sådan lejlighed intet imod samme vidne, syn, klage og sigtelse, som med hinanden befæstes, ej heller de 7 sandemænd deres ed, som ham derfor har vold oversvoret, at sige eller magtesløs dømme, men efterdi den 8. sandemand, Niels Vejle skomager, først 3/2, otte dage efter, de andre svor, har gjort sin ed, og ikke bevises hans skudsmål den 8. dag tilforn at være gjort efter loven, kunne vi ikke kende den hans ed så noksom, at den bør nogen magt at have.

(165)

** var skikket velb Falk Gøye til Bratskov hans visse bud Jens Pedersen i Holmgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Christen Svenningsen i Østerby på Oksholm, Simon Svenningsen sst og deres medbrødre menige mænd og folk på Øland for et vidne, de til Oksholm birketing 17/8 sidst forleden vidnet har, anlangende et stykke eng, som kaldes lille Fanø, som ligger østen og norden for Ø vejle og Gøl vejle, at samme stykke eng skulle altid, siden længst kunne mindes, havde været brugt til Ølands præstegård, og ikke skulle have deraf være givet nogen rettighed til de godtfolk, som har haft Bratskov eller andre, hvilke samme deres vidne Falk Gøye formener ikke sandfærdelig at have vidnet, efterdi samme stykke eng, de har om vidnet, skal findes Falk Gøyes endel til Bratskov, og inden til hans lovhævd og inden for hans ridemænds tov: så og efterdi Christen Svenningsen og hans medbrødre har vidnet om ejendom, som ikke tilhører vidnesbyrd at om vidne, eller med nøjagtig adkom bekræftes, da kunne vi ikke kende den deres vidne så noksom, at den bør nogen magt at have, men efterdi Niels Kock i Vesterby og hans medfølgere har vidnet enhver efter deres alder og minde, samme stykke eng at have været bjerget og brugt til Ølands præstegård, ulast og ukæret, af en præst efter anden, og aldrig de har hørt, nogen afgift deraf at være udgivet i nogen måder, og i så måde om rolig hævd og brug, og intet derimod fremlægges, hvormed kan bevises ikke så at være sket, eller bevislig gøres nogen afgift til andre af samme eng at være oppebåret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme deres vidne at sige eller magtesløs dømme, desligeste efterdi samme birketings dom ikke er endelig, finder vi den at være som udømt var.

(170)

** var skikket Poul Sørensen i sønder Harridslev hans visse bud Christen Pedersen i Rønnebjerg på den ene og havde stævnet Jens Lauridsen i Vennebjerg på den anden side for et vidne, han sig af beråber at skal have forhvervet til Vennebjerg herreds ting 19/11 1627, formeldende det en, ved navn Jens Olufsen, at have vidnet, det efterskrevne mænd med flere andre skal være i slægt og byrd med Jens Lauridsen, Laurids Jensen Vrensted, Niels Jensen i Harridslev med flere navngivne, hvilke fornævnte mænd er i tredje mand til Jens Lauridsen, og deres sønner er i fjerde mand til ham, Christen Tøgersen Hundelev, Villads Madsen sst med flere navngivne, hvilket hans vidne de hårdelig ved sjæl og salighed benægter aldrig at være i slægt eller byrd med Jens Lauridsen, disligeste og er bevist med de ældste folk i Vennebjerg sogn og andre omliggende sogne, det de aldrig at have hørt, det Jens Lauridsen at være i slægt og byrd med nogen af fornævnte mænd: så og efterdi Jens Olufsens vidne ikke er uden én persons kundskab, som agtes og regnes for ingen vidne, den ikke heller mad andre nøjagtige vidner befæstes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme enlige vidne, ej heller den dom, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(174)

** var skikket Oluf Lauridsen, borger i Thisted, på den ene og havde stævnet Anders Pedersen i Kåstrup på den anden side for en stue og bænkebrev, som han har i rette båren til Hillerslev herreds ting 21/2 1631, som i sin mening formelder Poul Jensen i Kåstrup, Christen Nielsen med flere sst skulle udgivet og forseglet i Anders Pedersens stue, anlangende Inger Christensdatter sst skulle have sagt for dem, at Oluf Lauridsen Snedker i Thisted er hendes rette barnefar til dette barn og livsfrugt, som hun reder til barsel med, og da samme tid skulle Inger Christensdatter for tingsdom skyldt Oluf Lauridsen for hendes rette barnefar, hvilke stuebrev Oluf Lauridsen hårdeligen benægter: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgangen, hvori samme brev, sigtelse, vidne er magtesløs funden, og Inger Christensdatter tilbørligen at stande til rette, indtil hvem der har i at sige stævnet på ny, bemeldte domme findes og til tinge at være læst og forkyndt, som opskriften om bemelder, så Anders Pedersen har haft noksom lang respit, samme domme at kunne have ladet igen kalde, og dog det ikke gjort har, hvorfor Oluf Lauridsen har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og ikke Anders Pedersen endnu er fremkommen, eller nogen andre, nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme brev, sigtelse og vidne magtesløs at være.

(175)

** var skikket velb fru Helvig Marsvin, salig Gunde Galdes, til Nørlund på hendes tjenere Markor Jensen i Kirkegård, Jens Madsen sst, Johanne Lauridsdatter i Burholt og deres medbrødres vegne hendes visse bud Søren Lauridsen på Nørlund med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter en 6 ugers opsættelse at have stævnet Christen Andersen i Knepholt for en ulovlig dele, han på sin mor Bodil Nielsdatter i Knepholt hendes vegne til Kær herreds ting 14/1 sidst forleden over hendes tjenere forhvervet har for deres korntiende, kirkens anpart, for det år, fjenderne drog af landet, anno 1629, da Bodil ---- afgangne husbond har haft det i fæste, hvilke deres vidne fru Helvig Marsvin formener ulovlig at være, idet fornævnte hendes tjenere og deres medbrødre ikke rester med nogen tiende for samme år, men det i Knepholt har ydet og leveret: da efterdi befindes, sagen tilforn at være hid stævnet, og den da tid efter anden over 6 uger til i dag er optagen, og ingen nu er mødt med samme delsvidne at i rette lægge, vi ikke imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme delsvidne magtesløs at være.

(178)

** var skikket Hans Borthus, borger i Ålborg, hans visse bud Gert Gregersen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet velb Gunde Lange til Bregning, KM befalingsmand på Ørum slot, for en dom, han på Ålborg rådhus 7/2 1634 skal have ladet forhverve, belangende i sin beslutning Hans Borthus at være tildømt at betale Gunde Lange 191 sletdaler, som han til ham på sin brev skal restere, med hvilken dom Hans Borthus formener sig at være sket forkort, at han er tildømt igen at betale hvis, den gode mand Gunde Lange hans fuldmægtige skriver, Peder Nielsen, på hans vegne har annammet efter kvittantses indhold: så og efterdi Hans Borthus sin udgivne brev til Gunde Lange, formelder på 234 rigsdaler for 9 par staldøksne, som er opstaldet på Kølbygård, har udgivet, hvorpå findes at være afskrevet 160 sletdaler, og ikke for borgmester og råd er bevislig gjort, Peder Nielsen at have haft nogen befaling eller kommis af Gunde Lange samme penge, som slottens regnskab ikke vedkommer, at fordre, ikke heller har været brevet mægtig dem derpå at lade afskrive, Gunde Lange ikke heller er ham det gestendig, Peder Nielsens skrivelse til Poul Holst og formelder om hvis penge, han har været Hans Borthus skyldig, som han hos ham i sin gæld vil kvittere, og borgmester og råd fordi har tildømt Hans Borthus resten på sin udgivne håndskrift at betale skadesløs, efter KM forordning, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme deres dom at sige eller magtesløs dømme.

(182)

** var skikket velb fru Dorte Budde, salig Iver Friises, til Oksholm hendes visse bud Baldser Hansen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter anden opsættelse at have stævnet Laurids Pedersen i øster Halne, herredsfoged i Kær herred, for en dom, han 24/9 1633 til fornævnte ting dømt og afsagt har, hende til skade, imellem Jens Høg til Vang og hans tjener Niels Møller i Vadum mølle, og sin dom efter en forpligt, dateret 20/5 sidst forleden, Niels Møller til behjælpning, sluttet og afsagt har, og samme forpligt skal formelde en part for den landgilde, som han til Jens Høg skal restere for det år 1628, fjenderne var landet mægtig, hvilket forpligt Jens Høgs fuldmægtig har søgt Niels Møllers bo efter ham, førend dom og dele ham overganget, formener samme forpligt ikke så retfærdeligen og ret at være, det den bør nogen magt at have: så og efterdi det befindes, vurderingsmændene ikke straks, der de Niels Møllers bo ved udlæg har besøgt, at have takseret for den værd, de det til Jens Hansen skulle udlægge, men først ved 11 uger derefter på samme korn sat vurdering, og ikke på fersk fod, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vurdering, ej heller de domme, derefter dømt er, kornet anlangende, så noksom lovlig, at de bør at komme fru Dorte Budde på hendes gælds fordring til forhindring, og efterdi Maren Andersdatter og hendes medfølgeres vidne findes vildig, der ikke heller findes lovlig varsel for givet, finder vi den magtesløs at være.

(186)

** var skikket Tomas Simonsen i Ålborg hans visse bud Christen Christensen i Sundby på den ene og havde stævnet Jens Nielsen i nør Halne på den anden side for en vedersigelse vidne, belangende Peder Simonsen, fordum boende i nør Halne, efter hans dødelige afgang skal være gjort, hvormed hans retfærdige gæld at ville fravende, uanseet han til samme vedersigelse vidne ikke skal være stævnet eller kaldt: så og efterdi med tingsvidne bevises, Birgitte Lauridsdatter og hendes børn til tinge lovlig har frasagt dem arv og gæld efter salig Peder Simonsen, og ikke bevises, dem noget af hans efterladende gods at have forrykket eller dem til bedste heden vendt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme afsigelses vidne at sige eller magtesløs dømme.

(188)

** var skikket Maren Christensdatter Bunde, borgerske i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i sag 14 dage, lydende hende da efter en anden opsættelse at have stævnet Peder Christensen Bjerring, borger sst, for nogen skøder og adkomst breve, han lader sig af berømme, som han for nogen kort tid forleden til Viborg byting af Jacob Andersen, Jens Christensen og Simon Christensen Bjerring, borgere sst, skal have bekommet, anlangende på en gård og ejendom, liggende ved sankt mogens port sst, som salig Peder Christensen, Maren Christensdatters bror, ejede og tilhørte, og hendes far salig Christen Svendsen var Peder Christensens næste arving til samme gård, uanseet Jacob Andersen, Jens Christensen og Simon Christensen ikke skal have så fuldkommen skøde, skiftebreve eller anden nøjagtig adkomst breve på samme gård og ejendom, ej heller fuldmagt af Maren Christensdatter til at de kunne være mægtig for at sælge, skøde og afhænde hendes arvelodder, som hun efter sin salig far Christen Simonsen arveligen er til berettiget: da efter flere ord dem imellem var, indgav de samme sag på 4 dannemænd, Peder Christensen og Simon Christensen betroet Peder Ostenfeld og Peder Bjerring, begge borgmestre, og Maren Christensdatter og hendes søskende tog Peder Sørensen og Niels Lauridsen, her sst, hvilke med det første skal forsamles at overslå og ligne hvis, dem i samme gård kan være berettiget og derfor bør at gives, og hvis de deri gører skal stande for fulde og upåtalt, og hvis breve, i sagen dem imellem gangen er, dermed at være kasseret og ingen videre til hinder eller skade at komme.

(189)

7/6 1634.

** var skikket Keld Nielsen i Thisted på den ene og havde stævnet Staffen Nielsen, borgmester i Thisted, og Jens Christensen Skrædder, byfoged sst, på den anden side for en vidne, de til Thisted byting 3/5 sidst forleden vidnet har, anlangende Karen Pedersdatters ---- ord, som hun skulle have haft for dem, der hun blev fangen, hvilke ord er hans liv og ære anrørende, hvorfor han formener, det bør magtesløs at være, efterdi det er vidnet efter en misdæders ord, og efterdi hun var en hore og udedisk og har dølget hendes slemme morderiske gerninger, indtil ransaget blev: så og efterdi for sandemænd er bevislig gjort, det samme barn først formedelst Anne Kedelførers liden hund er bleven funden og opgravet i kakkelovns foden, som det var nedlagt, i den kammer, det skal være født og formyrdet, og der sligt er rygtedes, har Karen Pedersdatter straks for borgmester og byfoged, der hun så barnet, været bekendt, hvorledes Keld Nielsen havde kvalt og nederlagt den, hvorfor hun og siden til tinge nogle gange og indtil døden ham har sigtet og beskyldt, det og med synsvidne bevises, samme barn med et bånd om halsen at være kvalt, så gerningen dermed befæstes, det og er bevist, at der sligt er rygtedes, og folkene er forsamlet, har Keld Nielsen der været til stede, men der han af Morten Sørensen er advaret om slig hendes beskyldning, har han straks begivet sig på flugt af byen heden med diger og bjerge, indtil han endelig i Malt er bleven pågreben og anholden, og endog han har benægtet sig ikke at have talt med Morten Sørensen samme dag, er det alligevel med andre vidner ham udtrykkelig overbevist, han og har påskudt at ville bevise sig at have været på andre steder i arbejde den ganske dag, samme barn skulle være født og formyrdet, så er dog af en hans egne vidnesbyrd bevist, det han den dag og på den pas, barnet skulle være født, har været borte fra sin arbejde, så de ikke vidste hans bestilling på de tider, han og i lige måder har begæret stokkenævn og skudsmål, hvilke borgmester, råd og andre dannemænd og med ham har vidnet, det han altid har haft rygte for tyveri og horeri, så alle fornævnte vidner om Keld Nielsens onde gerning bestyrkes, han og sit liv, formedelst sin undvigelse for samme barn, har villet befri, og ingen nøjagtige vidner han herimod fremlægger, hvormed han kan bevise sig for samme gerning uskyldig at være, og sandemænd fordi har været tilkrævet om samme barns død at tove, så de derfor har Keld Nielsen mord og drab oversvoret, da ved vi ikke nogen årsag imod samme vidner og sandemænds ed at sige eller magtesløs dømme.

(199)

** var skikket Maren Bendsdatter, salig Mads Jørgensens efterleverske, i Skive på den ene og havde stævnet velb jomfru Johanne Lykke til Bajlumgård med hendes lovværge på den anden side for en indvisning, hun for nogen tid lang siden skulle have forhvervet i noget salig Mads Jørgensen og hans børns gods, nemlig i den gård, Mads Jørgensen iboer, med en toft og to engskifter, og hans børn skulle tilhøre en part af samme toft og den ene engskifte, og ikke derfor at have bekommet varsel, og Mads Jørgen skal have tilbudt af hans gård og ejendom at udlægge, og ikke det er annammet: da efter flere ord dem imellem var, blev jomfru Johanne Lykke og Maren Bendsdatter, såvel som hendes fuldmægtig, Søren Jacobsen, som her til stede var, nu her for retten med sammenlagte hænder forligt og fordragen, så jomfru Johanne Lykke skal for ejendom beholde samme gård med sin tilliggende toft og to engskifter efter vurderings indhold, og dermed skal alle hvis gældssager og regnskaber og al anden bisag, deraf er rejst jomfru Johanne Lykke og Mads Jørgensen og hans hustru imellem været har, på begge sider være afstanden og kasseret, ingen videre til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(201)

** var skikket fru Helvig Kås, salig Hannibal Gyldenstjernes, til Restrup og velb fru Kirsten Kås, salig Ove Urups, til Ovesholm deres visse bud Anders Jensen i Binderup med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Jens Andersen i vester Torup, herredsfoged i Han herred, for en dom han til Hanherreds ting 29/4 1633, imellem velb Falk Gøye til Bratskov og dem, dømt og afsagt har, en summa penge anlangende, som han dem efter en kontrakts indhold er skyldig bleven, og han i samme sin dom ikke har dømt Falk Gøye, enten til eller fra, samme penge at betale, men har stillet sin dom i tvivl, hvorfor de formener samme dom bør magtesløs at være, med flere ord dem imellem var: da efterdi herredsfogden i sin dom ikke har i sagen, enten til eller fra, dømt, bør den at være som udømt var, og efterdi det befindes endelig kontrakt af to gode mænd, efter KM og Danmarks riges råds befaling, imellem fru Helvig Kås og fru Kirsten Kås så og Falk Gøye, at være oprettet, som udførlig tilholder at Falk Gøye skulle give fornævnte fruer 1000 specie daler til snapsting 1633, her i Viborg at erlægge, hvilket ikke befindes at være efterkommet eller dem derfor kontenteret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Falk Gøye jo pligtig samme 1000 daler med sin interesse til bemeldte fruer at betale, og fordi tilfinder velb Niels Friis til Skumstrup og Christoffer Friis til Astrup med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Falk Gøyes bopæl, og der udæske og gøre fru Helvig og fru Kirsten Kås udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da samme fruer i anden hans jordegods eller løsøre at indvise, så de bekommer fuld udlæg for deres gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(203)

** var skikket Niels Poulsen i vester Hassing og Morten Nielsen sst deres visse bud Mads Andersen i Kinderup på den ene og havde stævnet Anders Rasmussen Dal i Vodskov på den anden side for en dom, han til Kær herreds ting 15/4 sidst forleden forhvervet har, over Niels Poulsen og Morten Nielsen, anlangende en sort ko, som de skulle have taget fra velb fru Sofie Brahe til Birkelse hendes tjener Peder Clausen i Vodskov, uanseet at de hårdelig benægter aldrig har taget, ført eller gennet og ej der har haft nogen af Peder Clausens køer i hænde eller hævd, men aleneste at have med været og sætte vurdering på en ko efter syn, de af tinge var tilnævnt: så og efterdi Niels Poulsen og Morten Nielsen alene samme ko har vurderet, eftersom Peder Lauridsen i fogdens sted dem har indvist, og ikke bevises dem med samme ko videre at have befattet eller den bortført, og herredsfogden dog har tildømt dem samme ko igen at forskaffe, og stande til rette, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme herredstings dom, ej heller samme dele, derefter drevet er, bør at komme dem til hinder eller skade i nogen måder.

(206)

** var skikket Laurids Pedersen i øster Hassing på den ene og havde stævnet Laurids Mortensen sst på den anden side for en vidne, han skal have ladet forhverve til Kær herredsting 6/8 sidst forleden, anlangende Jens Christensen Hedegård, Poul Rasmussen i øster Hassing med flere at have vidnet, at 28/7 hørte i øster Hassing kirke, at Laurids Pedersen sagde til Laurids Mortensen i øster Hassing, at han havde boet uærlig og ukristelig hos ham, og at han kastet ondt på hans børn: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet om de ærerørige ord, Laurids Pedersen Laurids Mortensen i øster Hassing kirke i ærlig forsamling har tilsagt, hvilke og med 8 mænds vidne bestyrkes ham inden tinge at have vedgået, og ikke han sådan sine ord og tilsagden har bevislig gjort, så fogden fordi har tildømt ham for en løgner at lide tiltale efter recessen, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner og dom at sige eller magtesløs dømme, ej heller Laurids Pedersen Munk af de deler, han derefter i kommen er, at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(209)

** var skikket Peder Christensen i Risum med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Christen Jensen i Ustrupgård i Grønning sogn for en uendelig dom, han lader sig af berømme her til landstinget udgangen 12/4 sidst forleden, anlangende en tingsvidne, som Christen Jensen i Ustrupgård eller hans fuldmægtig forhvervet har til Harre herreds ting 13/2 sidst forleden, anlangende Peder Christensen og Christen Jensen at være venligen og vel forligt om den trætte og uenighed, som dem imellem været har, hvilke uendelige dom han formener magtesløs at være og ikke at komme ham til hinder eller skade i nogen måder: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi ikke bevises, Niels Melsen af Christen Jensen at være mægtig gjort sådan kontrakt på hans vegne at gøre eller indgå, men han fremlægger Peder Christensens rigtige brev og segl på samme gæld, og ikke bevises ham det at være betalt, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(210)

** var skikket Christen Pedersen Skrædder i nør Halne hans visse bud Laurids Andersen Kjærulf (blank) på den ene og havde stævnet Mogens Steen, fændrik over det Vendelbo kompagni, på den anden side for en endelig dom, han til Kær herreds ting 22/4 sidst forleden ved Morten Kjærulf i øster Halne har ladet forhverve, indeholdende Christen Pedersen og hans hustru at skulle forskaffe Mogens Steen sit gods igen eller og penge i steden, uanseet Peder Christensen Skrædder samme tid for herredsfogden har fremlagt en endelig dom her af landstinget 23/11 sidst forleden, hvilken dom i sin beslutning udførlig bemelder, hvis videre i den sag er forhvervet er magtesløs dømt, og Mogens Steen dog ved herredsfogden ham der tvært derimod lader tribulere og forfølge: så og efterdi samme landstings dom ikke er endelig, bør den at være som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, parterne endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(212)

** var skikket Staffen Nielsen, borgmester i Thisted, hans visse bud Christen Jensen, ridefoged til Ørum, på den ene og havde stævnet Erik Jacobsen, borger i Thisted, på den anden side for et køb, han efter et stueseddel 2. juledag forgangen år 1632 skal have sluttet og gjort med Christoffer Lauridsen ---- , borger i Thisted, anlangende Erik Jacobsen skal have solgt hans hustru, Karen Jensdatter, hendes fædrene arvelod, halvparten i et hus og jord i Thisted, hun i fællig har med hendes mor, Sidsel Pedersdatter, aldeles imod Karen Jensdatter hendes vidskab, råd, vilje og samtykke: så og efterdi Erik Jacobsens udgivne ---- brev ikke udførlig bemelder eller navngiver, hvor vidt hans hustru i samme ejendom kunne være berettiget, som han har afhændet, Christoffer Mus og selv tilstår, det ---- imellem hende og hendes mor at være uskiftet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme købebrev, så vidt ---- ejendom anlanger, ej heller den dom, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have.

(213)

** var skikket Gabriel Buntmager, borger i Ålborg, hans visse bud Oluf Jensen sst på den ene og havde stævnet Laurids Jensen, som nogen år forleden har haft sin værelse og tilhold i Ålborg, og ej nu kan vides at have nogen visse bopæl, eftersom han nogen tid siden for sin rigtige bortskyldige gæld har været arresteret og i beslag i Ålborg by, hvilken beslag han har undveget og retten fornægtet, så han derover ved bytinget er vold oversvoren, og fast over 6 uger siden er forbi gangen, og han midlertid ikke har rettet eller sat for sig, som det sig burde, da formener Gabriel Buntmager, at Laurids Jensen derfor efter recessen bør at fare som en anden fredløs mand: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udganget, hvori Laurids Jensen efter recessen er tilfunden at fare som andre fredløse mænd, indtil hvem der har i at sige stævner på ny, samme to domme findes og lovligen til tinge at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, så Laurids Jensen har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og han det ikke gjort har, hvorfor Gabriel Buntmager har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke Laurids Jensen endnu er fremkommen eller nogen på hans vegne nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da ved vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse ikke andet derom at sige, end recessen deri at følge, Laurids Jensen at fare som andre fredløse mænd.

(215)

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand på Ålborg slot, hans visse bud Søren Jørgensen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Anders Brun i ---- og Gyde Nielsdatter sst på den anden side for et vidne, de til Nørlyng herreds ting 2/3 1633 vidnet har, hvorledes Anders Pedersen Voldemor i ---- og Karen Tomasdatter i ---- ikke skal være hverandre så nær i slægt og byrd sammen, at de jo måtte ægte hverandre, ---- anderledes bevises, at Anders Pedersen Voldemor og Karen Tomasdatter skal være to næstsøskendebørn, formener skal være imod KM forordning, at de ikke bør at være i ægteskab tilsammen: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udganget, hvori Anders Brun og Byde Nielsdatter for samme deres løgnagtige vidne, de gjort har, er tilfunden efter recessen fældet at være og straffes som vedbør, indtil hvem der havde i at sige stævnet på ny, samme domme findes og lovligen til tinge at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, så Anders Brun og Gyde Nielsdatter har haft noksom lang respit samme to uendelige domme at kunne have ladet igen kalde, og de dog det ikke gjort har, hvorfor Otte Skeel har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke Anders Brun og Gyde Nielsdatter endnu er fremkommen, eller nogen på deres vegne, nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da efterdi samme deres vidne tilforn ved endelig dom er underkendt og usandfærdig dømt, ved vi ikke andet derom at sige, end de jo for samme deres løgnagtige vidne bør fældet at være.

(216)

** var skikket Christen Andersen i Fogedgård på den ene og havde stævnet Christen Mørk i Byrum og Mikkel Madsen i Biersted på den anden side for en hjemgjort stue og bænkebrev, som de Jens Mørk i Byrum til vilje har udgivet, hvilke stuebrev findes tvært imod velb jomfru Sofie Høgs udgivne seddel, at hun skulle have befalet at forskaffe Christen Gølbo nogen gamle grene, og fornævnte stuebrev formelder, Jens Mørk har undt ham dem, menende fornævnte bænkebrev ikke så noksom sandfærdig eller ret at være, at den bør nogen magt at have: så og efterdi Christen Mørk og Mikkel Matiasen deres kundskab alene er en bænkebrev, som ikke til tinge er vidnet eller varsel for givet, da kunne vi ikke kende samme brev, ej heller samme dom, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have.

(218)

** var skikket velb fru Ide Lange til Keldgård hendes visse bud Niels Pedersen i Lindum på den ene og havde stævnet Niels Jensen Hesselbjerg, borger i Skive, på den anden side, for han har indført en hendes tjenere, Niels Pedersen i Hinnerup, i hans regnskabsbog for penge og korn, han skulle have lovet ham i Skive by for hans salig brors gæld, hvilke gæld hendes tjener hårdelig ved hans højeste ed benægtet har aldrig at have lovet Niels Jensen samme gæld, så han kunne have nogen årsag til at indskrive ham i hans regnskabsbog: så og efterdi ikke bevises, Niels Pedersen noget af Niels Hesselbjerg at have udtagen på sin brors vegne, hvorfor han i hans bog kunne indskrives, samme gæld efter fornævnte opskrift ikke heller er krævet og klareret efter KM forordning, fornævnte vidne ikke heller er vidnet på fersk fod eller stemmer overens ---- , da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og opskrift, ej heller den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør at komme Niels Pedersen på nogen udgift til hinder eller skade.

(221)

** var skikket velb fru Ide Lange til Keldgård hendes visse bud Niels Pedersen i Lindum på den ene og havde stævnet, på hendes tjener Jens Nielsen i Møgeltorum hans vegne, Peder Christensen i Risum Elkær på den anden side for en dom, han til Harre herredsting 27/2 sidst forleden forhvervet har på 20 sletdaler, som afgangne Christen Christensen, som boede i Lindum, skulle have været ham pligtig, og Christen Christensens to børn, nemlig Christen Christensen og Margrete Christensdatter, som Jens Nielsen er værge for, er i samme dom tilfunden at betale Peder Christensen 20 sletdaler af hvis arv, dem efter deres salig mor var arveligen tilfalden for 16 år forleden, uanseet det aldrig skal bevises, at samme to børn arv eller bekom det aller ringeste efter deres salig far: så og efterdi herredsfogden alene har tildømt Jens Nielsen, børnenes værge, samme penge at betale eller derfor at gøres udlæg af hans bo, endog børnene ikke for samme ---- er stævnet eller kaldt, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være.

(222)

** var skikket Maximilianus Jørgensen, borger i Sæby, hans visse bud Jørgen Jørgensen sst på den ene og havde stævnet Anne Jensdatter i Aså og Karen Bodsdatter sst på den anden side for et vidne, som de til Hundslund birketing 17/7 sidst forleden vidnet og gjort har, anlangende den drab, som skete i Aså på salig Jørgen Højfelder Apoteker, som boede i Sæby og blev ihjel slagen i Aså om nattetide 3/7 sidst forleden, vidnet og kundgjort har i samme deres sag, hvilket deres vidne ikke skal stemme overens, og samme vidnesbyrd samtlig skal have hos været, eftersom de i samme deres vidne selv vedgår, og fulgt fra skade og til skade, og i deres egen sag og dem selv til befrielse at have vidnet, hvilke samme deres usandfærdige vidner her til landsting skal være magtesløs dømt, formener Maximilianus Jørgensen for samme deres usandfærdige vidne bør fældet at være og at straffes på deres fingre, derimod havde hr Christen Jensen i Aså og Niels Brock sst på deres hustruer Karen Bodsdatter og Anne Jensdatters vegne ladet stævne Maximilianus Jørgensen, borger i Søby, for to uendelige landstings domme, han skal sig af berømme over deres hustruer på deres fælding at skulle have ladet forhverve: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Karen Bodsdatter og Anne Jensdatter deres vidne tilforn har været hid stævnet, og da den alene er påkendt ikke at skulle komme Christian Murian på hans fredløsmål til befrielse, og den ikke for nogen løgnagtighed er underkendt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på Karen Bodsdatter og Anne Jensdatter deres fælding derfor at dømme.

(225)

** var skikket Anders Kjærulf i Holtet hans visse bud Peder Galskøt i Kornumgård på den ene og havde stævnet Peder Jensen i øster Kornumgård, herredsfoged i Jerslev herred, på den anden side, for han 8/5 til Jerslev herredsting har slaget ham fra sin høring over adskillige personer, som han til tredje ting lovligen har forfulgt: så og efter med tingsvidne bevises, det Peder Jensen herredsfoged 1/5 har tilstået Anders Kjærulf sin tredje ting til bemeldte personer, og han dog ottende dags dag tilforn har anseet en stævning, og derefter sagen i fem uger opsat, hvormed han har draget Anders Kjærulf fra hans 4. ting og ret, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke andet derom sige, end Peder Jensen sig jo dermed har forseet.

(227)

** var skikket Christen Andersen i Fogedgård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Laurids Pedersen i øster Halne, herredsfoged i Kær herred, for en dom, han 28/2 1633 dømt og afsagt har, og samme hans dom har funderet på en ulovlig nævnings ed, hvilken dom og nævnings ed ---- her til landstinget findes ved endelig dom magtesløs dømt, hvorfor Christen Andersen formener, Laurids Pedersen samme sin dom imod recessen og KM mandat at være dømt: så og efterdi det befindes, Laurids Pedersen herredsfoged har sagen med Jens Mørk om samme hjemmel tid efter anden at have opsat og forhalet, efter hans udgivne opsættelse og opskrifts indhold, da ved vi ikke andet derom at sige, end Laurids Pedersen sig jo dermed har forseet, og bør at igen give Christen Andersen hvis billig kost og tæring, han for samme opsættelse har gjort og anvendt.

(229)

** var skikket Christen Andersen i Fogedgård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Laurids Pedersen i øster Halne, herredsfoged i Kær herred, for tre domme, han til Kær herreds ting 16/7 og 6/8 1633 dømt og afsagt har, hvilke tre domme befindes en part været imod hverandre, hvorover Christen Andersen har været for ---- dem at indstævne her til landstinget: så og efterdi samme tre domme, hid stævnet er, nu for os er i rette lagt, og ikke befindes at være dømt imod hverandre, som foregives, de ikke heller formedelst nogen uretfærdighed er underkendt, men alene for de efter 6 ugers opsættelse ikke blev fremlagt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke derfor på Laurids Pedersens fælding at dømme, eller hans ulempe deri at kende.

(232)

** var skikket Tomas Madsen, borger i Thisted, hans visse bud Simon Christensen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Knud Nielsen Gram, barnfødt i Thisted, for han nogen tid siden til Thisted byting er vold oversvoren for gælds sag, og seks ugers dag og langt mere siden forgangen er, og ikke han har bødet, settet eller borgen sat, menende fordi han nu burde efter recessen at fare som andre fredløse mænd: da efterdi sagen findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgangen, i hvilke Knud Nielsen Gram er tilfunden efter recessen at fare som andre fredløse mænd, indtil hvem der havde i at sige stævnet på ny, hvilke to domme findes og lovligen til tinge at være læst og forkyndt efter opskriftens indhold, så Knud Nielsen Gram har haft noksom lang respit samme to uendelige domme at kunne have ladet igen kalde, og han det dog ikke gjort har, hvorfor Tomas Madsen har været forårsaget nu atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og ikke Knud Nielsen Gram endnu er fremkommen, eller nogen på hans vegne, nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da ved vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse ikke andet derom at sige, end recessen deri at følge, og Knud Nielsen Gram at fare som andre fredløse mænd.

(233)

** var skikket Christen Andersen i Fogedgård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Peder Jensen i Ajstrup, Laurids Terkildsen i Vadum torp med flere, som var ransnævninger i Kær herred 1631, for en ulovlig ed og tov, som Christen Andersen formener, de har svoren og gjort efter en uendelig hjemmel, hvilke nævnings ed og tov findes til landstinget ved endelig dom magtesløs kendt, menende samme nævninger for samme ed og tov bør fældet at være: så og efterdi fornævnte nævnings ed tilforn har været hid stævnet, og den alene er underkendt, formedelst den ikke efter 6 ugers opsættelse blev fremlagt, og ej for nogen uretfærdigheds skyld, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på samme nævningers fælding at dømme.

(236)

** var skikket Peder Ormsen, borger i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Peder Bjerring, borgmester i Viborg, for et vidne, han på ham til bytinget 17/5 forleden vidnet har, item stævnet Simon Christensen med flere vidner, de og på ham vidnet har, belangende en tyv og misdæder skulle bekendt, Peder Ormsen at skulle have lånt samme misdæder hus og tilskyndet ham at stjæle, hvilke Peder Ormsen højligen benægter, sig aldrig enten at have købt eller handlet med fornævnte misdæder meget mindre tilskyndet ham nogen tyveri eller ulovlig gerning at bedrive: så og efterdi Peder Bjerring borgmester udtrykkelig har vidnet, det Peder N, der han for hans tyveri er bleven påklagen og greben, for ham skulle bekendt, det Peder Ormsen havde købt med ham af stjålne koster, og han i hans hus skulle haft tilhold, såvel Peder Ormsen skulle tilskyndet ham, sligt at gøre, hvilket og med Simon Christensens vidne bekræftes, Anders Clemendsen og Peder Nielsen stadstjenere og udførlig har om vidnet, at der de med Peder N af borgmester var udskikket til Peder Ormsens ---- , skal han have søgt i en åben skrin efter nogen af samme koster, hvilke af skrinen var borttagen, og under Peder Ormsens seng, efter de flittig derom søgt, bleven funden, hvilke Peder Ormsen selv for ting og dom har tilstået, dog han sagde, han har haft det af tyven i pant for nogen smør, det og med sognepræsten mester Peder Pedersen og andre deres vidner stadfæstes, det Peder N, der præsten ham på sit embeds vegne besøgte, har han med grædende tårer bekendt og klaget på Peder Ormsen, som forskrevet stander, så alle samme vidner med hverandre bestyrkes, det Peder Ormsen med samme tyv skulle handlet og omgåedes, og intet Peder Ormsen derimod har fremlagt, hvormed han sig lovlig kan undskylde for sådan handel, vidskab og omgængelse, han med tyven skulle haft, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne at sige, og efterdi Jacob Nielsen i byfogdens sted efter samme vidner har tildømt Peder Ormsen at have gjort uret og som tyve medvider bør at straffes, kunne vi ikke finde nogen tilgang den hans dom at underkende men ved magt at blive.