Erik Brejls hjemmeside

Start

Bjarne Nørgaard-Pedersen


VIBORG LANDSTINGS DOMBØGER A 1608 - 1661. 3. del.

(245)

5/7 1634.

** var skikket Niels Murmester i vester Mejlsted med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Søren Olufsen i Thise, Peder Troelsen i Filholm med flere herredsnævninger, for de til Jerslev herreds ting 8/5 sidst forleden har Christen Lauridsen i Thise kirkenævn oversvoren for trolddoms bedrift, eftersom han selv halvparten af dem har opkrævet, formenende samme nævnings ed lovlig og ret at være svoret og bør ved sin fuldmagt at blive: så og efterdi ikke bevises, det Christen Lauridsen skal have været i tvist eller uenighed med Skrædder Jens, eller Kirsten Nielsdatters vidne med nøjagtig kundskab bekræftes, ham at have lovet Skrædder Jens nogen ulykke, som ham derefter kunne være hændt, samme vidnesbyrd og en part har vidnet om rygte og tidende, og ikke deres egen vitterlighed, Gregers Christoffersen og Christen Pedersen deres vidne ikke heller med uvildige vidner befæstes, men Niels Murmesters hustru at have været tilpas og avlet to børn i ægteskab, siden samme løfte skulle være sket, de om vidnet har, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, sigtelse og misdæders bekendelse, ej heller den nævnings ed, derpå funderet er, så noksom, at den bør at komme Christen Lauridsen på hans liv eller ære til forhindring, førend ham anderledes lovlig overbevises kan.

(252)

** var skikket Anne Jensdatter, salig Niels Skrivers borgmesters efterleverske, i Ålborg hendes visse bud Peder Andersen i Hvilshøjgård med en opsættelse her af landstinget 7/5 sidst forleden, lydende hende da efter andre opsættelser at have stævnet Oluf Jensen Riber i Ålborg for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme at skal have forhvervet over en dom, Mogens Jespersen, byfoged i Ålborg, har dømt Oluf Jensen Riber til at betale Anne Jensdatter 20 tønder malt, han skulle være hende skyldig for 20 tønder byg, han har bekommet af hende at gøre i malt den sommer, som fjenderne kom i landet, og ikke han vil betale hende i nogen måder: da efter flere ord dem imellem var, blev de nu her for retten så forenet, at Niels Jensen på hans brors vegne lovet at skal give Anne Jensdatter 12 sletdaler med første at betale, og dermed skal samme sag om samme malt ganske være bilagt, og hvis opskrifter, breve og domme, deri gjort er, ingen videre til hinder eller skade at komme i nogen måder.

** var skikket Laurids Pedersen i øster Halne, herredsfoged i Kær herred, på den ene og havde stævnet Christen Andersen i Fogedgård på den anden side for en æskning, han til Kær herreds ting 24/6 nu sidst forleden forhvervet har, anlangende en landsdommers dom, som tilholder Laurids Pedersen at give Christen Andersen for en sag, han til Kær herreds ting har opsat, hvis billig kost og tæring, han for samme opsættelse gjort og anvendt har: så mødte Christen Andersen og fremlagde samme sin opskrift på hvis, han for samme kost og tæring af Laurids Pedersen æsker og fordrer, som beløber sig i en summa 49 daler, hvilke hans opskrift vi har igennem seet, overregnet og efter den likvidering os synes Laurids Pedersen for samme billig kost og tæring efter landstings doms indhold til Christen Andersen at udgive 40 sletdaler.

(253)

** var skikket Christen Andersen i Fogedgård på den ene og havde stævnet Laurids Pedersen i øster Halne, herredsfoged i Kor herred, på den anden side, for han noget siden skal have fraslaget ham hvis titale, som han havde til Jens Mørk i Byrum, anlangende nogen hjemmel, som skulle påkendes, og forhalet ham hovedsagen over recessens 12. kapitel såvel som imod KM åbne mandat om hjemmel: så og efterdi ikke bevises, Laurids Pedersens dom for nogen uretfærdighed at være magtesløs dømt, han og for samme sag er tilfunden at give Christen Andersen billig kost og tæring, hvilke og her i dag er likvideret og omkendt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke for den sag på Laurids Pedersens fælding at dømme eller vores forrige dom at forandre.

(255)

** var skikket velb fru Sofie Brahe, salig Jørgen Lunges, til Odden hendes visse bud i Holmgård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da at have stævnet, på hendes tjener Peder Clausen i Vodskov hans vegne, Mogens Jespersen, byfoged i Ålborg, for en dom, han til Ålborg byting 21/10 sidst forleden dømt og afsagt har, imellem hendes tjener Peder Clausen i Vodskov på den ene og Christen Vadskær i Ålborg på den anden side, indeholdende i sin beslutning det Christen Vadskær skal være frikendt af Mogens Jespersen for hvis tiltale, hendes tjener da havde til ham for en hans køer, Christen Vadskær har lovligen ladet tage fra ham, og den forholdt og haft borte siden 1631 uden al hjemmel og tilstand: så og efterdi samme ko ved vurdering til Christen Vadskær i hans gæld er bleven udlagt, så ikke er bevist ham den uden hjemmel at have annammet, han og, efter vurderingen var underkendt, samme ko, som af ham blev fordret, igen at have tilbudt, og hos byfogden på en ret ladet forblive, og fogden fordi deri har ham for tiltale kvit kendt, ved vi ikke den hans dom at imod sige, eller samme tilbuds vidne at underkende.

(258)

** var skikket Jens Bang, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet Peder Ankersen, borgmester i Randers, på den anden side for en afsigt, han sig tilholder, som Hans Sørensen, KM tolder i Ålborg, Mogens Jespersen, byfoged sst, Tomas Gertsen, borger sst, og Mads Poulsen, borger i Randers, skal have gjort 23/5 1634, i sin beslutning Jens Bang at være tilfunden at skulle give borgmester Peder Ankersen til sankt hans dag først kommende 415 sletdaler, efter deres forsæt, indlæg, breve og andre dokumenter på begge sider, som for dem skal være fremlagt, med hvilken afsigt Jens Bang formener sig at være sket forkort, det han skal være tilfunden at skulle give Peder Ankersen en stor rente af hvis pending, han på deres skibskøb skulle restere, uanseet Peder Ankersen ikke fuldkommen skal have efterkommet kontrakten: så og efterdi samme tvistige sag på fire dannemænd har været indgiven, til endelig ende at skulle om kende, parterne og for dem er mødt med deres breve, regnskab og dokumenter og tilstået intet videre i samme sag imod hverandre at have, end de da har fremlagt og tilkende givet, og fornævnte 4 mænd dem endelig har imellem sagt, eftersom KM missive dem tilholdt, hvad Jens Bang Peder Ankersen overalt er pligtig bleven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme 4 mænds afsigt at sige, men ved magt at blive.

(262)

** var skikket Jens Bang, borger i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Poul Pop, borger i sst, for en uendelig og endelig dom, han skal have ladet forhverve på Ålborg rådhus 21/3 og 9/5 næst forleden, i dens beslutning Jens Bang at være tilfunden at betale Poul Pop hans solarium inden 15 dage for hvis rejse, han for Jens Bang gjort har, imens den afsigt, som Christian van Ginckel rådmand med sine medbrødre imellem dem afsagt har, stod ved sin fuldmagt, med hvilke dom Jens Bang formener sig at være sket forkort, at han skal være tilfunden inden 15 dage at skulle betale Poul Pop hans solarium, og aldeles forbi ganget hvis Poul Pop derimod til Jens Bang efter samme afsigt skulle restere: så og efterdi fornævnte 4 mænds afsigelse i adskillige punkter ikke endelig er afsagt, men en stor part heden stillet i tvivl, om så kunne bevises, hvilke beviser ikke endnu er fremlagt, og borgmester og råd dog har tildømt Jens Bang at betale Poul Pop hvis løn han for samme rejse var tilsagt, uanseet ---- ikke er forklaret, som for er rørt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme afsigt, så vidt bemeldte uforklarede poster sig belanger, såvel som borgmester og råds dom, derpå funderet er, så noksom, at den bør at komme Jens Bang til forhindring.

(268)

** var skikket Anders Jensen i Grønderup og Jens Hansen i Hjelmsted på den ene og havde stævnet Maren Christensdatter i Vollerup, Søren Nielsens hustru sst, og hans datter Maren Sørensdatter, nu boende i Em, og søn Niels Sørensen, nu boende i Stenvad, på den anden side for en vidne, de til Jerslev herreds ting 23/1 1634 vidnet har, anlangende det Peder Hansen, født i Kalum, Anders Jensen i Grønderup med flere kom til Søren Nielsens hus i Vollerup og til hans gård den næste søndags nat efter hellig tre kongers dag 1623 og nederslog Søren Nielsens dør og indgik i hans hus og slog hans datter, Maren Sørensdatter, for ganske ilde med hans bohave og frarøvet ham nogen koster der af husene: så og efterdi at endog de forrige vidner i sagen er underkendt, har Otte Skeel dem igen, efter han af KM bestilling er hjemkommen, ladet forny og forhvervet KM oprejsning, sagen at procedere, som den nyligen sket var, og fornævnte vidnesbyrd udførlig har vidnet, hvorledes Anders Jensen, Jens Hansen og de andre deres medbrødre er indbrudt i Søren Nielsens hus, ham og hans folk slagen og uførmet, og hans gods røvet og bort tagen, og det ved visse dag og tid om deres gerning, som og med synsvidne bekræftes, det og med tingsvidne bevises, samme sag om samme gerning på dannemænd at være voldgivet og i så måde vedgået, hvilke voldgifts vidne Anders Jensen og Jens Hansen til tinge imod Otte Skeel i rettergang har brugt, dem for videre tiltale at ville befri, de og ikke til tinge har villet benægte, jo at have været i Søren Nielsens gård, der sådan gerning er sket, den ene af deres medfølgere, nemlig Niels Lauridsen, og har tilstanden sig at have med været og af godset bekommet, såvel som og Poul Sørensen og Jens Jensen samme tid bekendt har at have været i gården, og intet Anders Jensen og Jens Hansen fremlægger, hvormed de dem kan erklære eller bevise, på de tider andre steder at have været, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner, hid stævnet er, at sige eller magtesløs dømme.

(279)

** var skikket Anders Hegelund på Niels Olufsen, slotsfoged på Frederiksborg, hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Jens Andersen i vester Torup, herredsfoged i Han herred, for at eftersom velb Falk Gøye Falksen til Bratskov for nogen år siden befandtes af ret vitterlig gæld med rette Niels Olufsen en sum pending at være skyldig bleven, efter hans derpå udgivne brev og forpligts videre om formelding, hvilke pending for rum tid forleden skal have været betalt og dog ikke sket og efterkommet er, som det sig havde burdet: så og efterdi med opsættelse bevises, samme sag om samme gælds fordring til Hanherreds ting i 6 uger til 17/2 at have været optaget, og sætfogden Niels Eskesen dog til sjette ugers dag ikke endelig har kendt i sagen men en uendelig dom udgivet, Niels Olufsens sag til forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Niels Eskesen sig jo dermed har forseet og bør derfor at igen give Anders Hegelund på Niels Olufsens vegne hvis billig kost og tæring, han for den hans dom har anvendt, og samme uendelige dom ikke nogen magt at have.

(283)

** var skikket Niels Jensen Hesselbjerg, borger i Skive, på den ene og havde stævnet Tue Poulsen, rådmand sst, Niels Poulsen, Christen Pedersen med flere borgere sst for et syn, de 23/5 sidst forleden afhjemlet har til Skive byting, at de skulle have været til syn til en bygager i byens toft, og der skulle være pløjet 3 furer jord rundt gennem til Niels Jensens ager, hvilke syn Niels Jensen formener ikke at have fanget nogen varsel for, ej heller slig gerning er ham overbevist videre at være pløjet end til rette skelsten: så og efterdi ikke befindes for samme synsvidne at være given nogen varsel, hvilken tid synsmændene skulle være på åstederne, bemeldte klage ej heller med nogen vidnesbyrd er bevist eller bestyrket, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme syn og klage, såvel som den sandemænds ed, derpå funderet er, bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(285)

** var skikket Peder Sørensen, født på Furland, på den ene og havde stævnet Søren Christensen i ---- på den anden side for en dom, han til Fjends herreds ting på ham forhvervet har, ham at være tildømt at lide tiltale for nogen ord, han til hans egen kødelige bror, Jep Sørensen, i ---- skulle have talt, som intet Peder Sørensen i nogen måde vedkommer, men samme to brødre endnu at være i tvist om deres fædrene arv, som endnu forholdes: så og efterdi Peder Sørensen alene har givet last og klage på sin bror for hans fædrene arvepart, ham forholdtes, og ikke nogen fuldkommen sigtelse på ham gjort, hans ære anrørende, det og med tingsvidne bevises, samme arvelod endnu at være i trætte, og Peder Sørensen forholdt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og dom, hid stævnet er, bør nogen magt at have eller komme Peder Sørensen til forhindring, og efterdi bemeldte uendelige domme, stævnet er, ikke fremlægges, bør de ingen magt at have, indtil de fremkommer.

(287)

** var skikket Anders Christensen Skrædder i Viborg på den ene og havde stævnet Margrete Christensdatter sst for en dom, hun til Viborg byting 2/5 næst forleden forhvervet har, anlangende en trøje og pudevår, hun skal have leveret ham at skulle ferde for sig, uanseet ikke skal være bevist for fogden, at hun ham samme trøje og pudevår har leveret: så og efterdi ingen bevisning for fogden eller her for os fremlægges, det Anders Christensen Skrædder samme trøje af Margrete Christensdatter skulle annammet, men han det højligen benægter, som forskrevet stander, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom, ej heller den dele, derefter drevet er, bør at komme Anders Christensen Skrædder til hinder eller skade.

(289)

** var skikket Henrik Holst, borger og rådmand til Kiel, hans visse bud Christen Vorde i Viborg på den ene og havde stævnet velb Henrik von der Wisch til Glasow på den anden side, for at eftersom han skal have bekommet indvisning i noget hans jordegods i Sønderlev by for en summa penge, han skal have været Henrik Holst skyldig, efter gode mænds indvisnings videre indhold, hvilke jordegods Henrik Holst formener bør ham til ejendom at efterfølge: da efterdi for os i rette lægges gode mænds indførselsbrev, det de samme gods til Henrik Holst i sin gælds betaling har udlagt, sagen og siden to gange her til landsting har været indstævnet, og to uendelige domme udgangen, hvilke stander ved deres fuldmagt og ustævnet, så Henrik Holst fordi har været forårsaget tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke Henrik von der Wisch, eller nogen på hans vegne, endnu er fremkommen nogen modstand herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse ikke andet derom at sige, end samme jordegods jo bør Henrik Holst for ejendom at efterfølge, med mindre det ham inden år og dag igen bliver fraløst efter KM forordning, dog han det igen til frie folk skal afhænde efter KM forordning.

(292)

** var skikket Peder Envoldsen i Viborg på den ene og havde stævnet Poul Lauridsen Skrædder i Viborg på den anden side for en dele, som han til Viborg byting 16/6 sidst forleden over Peder Envoldsen forhvervet har, uanseet at ingen dom er gangen for samme dele, ej heller navngivet for hvad visse eller hvor meget, han på skrædderlavs vegne Peder Envoldsen med samme tiltale ville affordre: så og efterdi Peder Envoldsen til rådhuset såvel som byting har sig til forpligtet at stille lavet tilfreds for hvis, han pligtig er, eller at stande dele uden varsel og skudsmål, hvilke han ikke beviser at have efterkommet, og fordi er delt bleven, da ved vi ikke Peder Envoldsen af samme dele at kvitdømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(294)

** var skikket velb Christoffer Pogwisch til Hagen hans visse bud Christen Jensen Vorde i Viborg på den ene og havde stævnet velb Henrik von der Wisch til Glasow på den anden side, for at eftersom han skal have bekommet indvisning i noget af hans jordegods, liggende i Vendsyssel, for en summa pending, som han skal være ham skyldig, efter gode mænds indvisning videre derom indeholder, hvilke jordegods Christoffer Pogwisch formener bør ham efter KM forordning til ejendom at efterfølge: da efterdi for os i rette lægges gode mænds indførselsbrev, det de samme gods til Christoffer Pogwisch i sin gælds betaling har udlagt, sagen og siden to gange her til landsting har været indstævnet, og to uendelige domme udgangen, hvilke stander ved deres fuldmagt og ustævnet, så Christoffer Pogwisch fordi har været forårsaget tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke Henrik von der Wisch, eller nogen på hans vegne, endnu er fremkommen nogen modstand herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse ikke andet derom at sige, end samme jordegods jo bør Christoffer Pogwisch for ejendom at efterfølge, med mindre det ham inden år og dag igen bliver fraløst efter KM forordning.

(295)

** var skikket velb Ditlev Rantzau til (blank) hans visse bud Christen Vorde i Viborg på den ene og havde stævnet velb Henrik von der Wisch til Glasow på den anden side, for at eftersom han skal have bekommet indvisning i noget af hans jordegods, liggende i Vendsyssel, for en summa penge, som han skal have været ham skyldig, efter gode mænds indvisning derom videre indeholder, hvilket jordegods Ditlev Rantzau formener bør ham efter KM forordning til ejendom at efterfølge: da efterdi for os i rette lægges gode mænds indførselsbrev, det de samme gods til Ditlev Rantzau i sin gælds betaling har udlagt, sagen og siden to gange her til landsting har været indstævnet, og to uendelige domme udgangen, hvilke stander ved deres fuldmagt og ustævnet, så Ditlev Rantzau fordi har været forårsaget tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke Henrik von der Wisch, eller nogen på hans vegne, endnu er fremkommen nogen modstand herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse ikke andet derom at sige, end samme jordegods jo bør Ditlev Rantzau for ejendom at efterfølge, med mindre det ham inden år og dag igen bliver fraløst efter KM forordning, dog han det igen til frie folk skal afhænde efter KM forordning.

(297)

** var skikket velb Hans Rantzau til Salzau hans visse bud Christen Vorde på den ene og havde stævnet velb Henrik von der Wisch til Glasow på den anden side, for at eftersom han skal have bekommet indvisning i noget af hans jordegods, liggende i Vendsyssel, for en summa penge, som han skal have været ham skyldig, efter gode mænds indvisning derom videre indeholder, hvilket jordegods Hans Rantzau formener bør ham efter KM forordning til ejendom at efterfølge: da efterdi for os i rette lægges gode mænds indførselsbrev, det de samme gods til Hans Rantzau i sin gælds betaling har udlagt, sagen og siden to gange her til landsting har været indstævnet, og to uendelige domme udganget, hvilke stander ved deres fuldmagt og ustævnet, så Hans Rantzau fordi har været forårsaget tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke Henrik von der Wisch, eller nogen på hans vegne, endnu er fremkommen nogen modstand herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse ikke andet derom at sige, end samme jordegods jo bør Hans Rantzau for ejendom at efterfølge, med mindre det ham inden år og dag igen bliver fraløst efter KM forordning.

(299)

30/8 1634.

** var skikket Christen Christensen i Flade og havde hid kaldt sandemænd af Revs herred, manddød at sværge over ung Christen Nielsen i Flade for Anders Christensen, der sst, han skal have dræbt og ihjel slagen, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Revs herreds ting 9/8 sidst forleden udgangen, Christen Christensen i Flade stod for tingsdom og da givet tilkende, at den dag 14 dage på eftermiddag kom hans søn, Anders Christensen, hjem af marken blodig med en knivsår indstukken forved den højre øje, gik ind i sin hoved, som han skyldte ung Christen Nielsen, Niels Christensens søn, i Flade, for at han stødte ham omkuld på Christen Nielsens kniv, hvilke han siden er bleven af død: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Christen Nielsen manddød over og til hans fred for Anders Christensen, han af våde og vanlykke skal have omkuld stødt på kniven, og deraf død bleven, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt og forfaret.

(304)

22/11 1634.

** var skikket Jens Christensen Smed på Fur i Nederby på den ene og havde stævnet Peder Sørensen, der sst, på den anden side for en dom, han lader sig af berømme at skal have til Fur birketing 26/9 sidst forleden forhvervet, lydende i sin mening hvori Jens Christensen skal være af fogden tildømt at lide tiltale af Peder Sørensen, uanseet at fogden, som samme dom dømt har, ikke da vidste andet derom at kende, end Jens Christensen Smed bør at lide tiltale, imens Peder Sørensens vidne står ved sin fuldmagt, uanseet ikke Peder Sørensen skal have ført nogen nøjagtige vidnesbyrd, bevisning eller efter loven erklæret sig og sin hustru Mette Pedersdatter som det sig bør, imod hvis beskyldninger, som på Peder Sørensen og hans hustru Mette Pedersdatter for trolddoms kunst på vidnet og klaget er: så og efterdi samme dom ikke lyder endelig, bør den at være som udømt var, og sagen til birketinget igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(305)

** var skikket Peder Corfitsen på Egholm hans visse bud Peder Hansen i Ålborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Anders Kjærulf på Egholm for en vidne, han 19/5 sidst forleden til Ålborg byting vidnet har, anlangende det Peder Corfitsen skulle have kommen gangende til ham ved ploven og spurgte ham ad, om han ikke så, hvor han og Bodil Jensdatter sloges, hvilke vidne Peder Corfitsen formener vildig, Anders Kjærulf brors hustru til vilje at være vidnet om de ord og mundheld, Peder Corfitsen i ingen måder er ham gestendig, men straks for retten benægtet: så og efterdi Anders Kjærulf og hans medfølgere vidnesbyrd ikke har vidnet dem at have seet, Peder Corfitsen slog Bodil Jensdatter eller gjorde hende sår eller skade, men vidner efter sagden og ikke deres egen vitterlighed, så samme syn og sigtelse ikke lovlig er bevist, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, såvel som bemeldte sigtelse og syn eller den dele, derefter drevet er, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(309)

** var skikket Mads Jensen Gade på Læsø med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Sørensen, der sst, og hans medfølgere 12 kirkenævninger af Hals sogn, for de til Læsø birketing har svoret Kirsten Poulsdatter en fuld kirkenævn over for trolddoms sag efter vidner, sigtelse, klage og misdæders bekendelse, for dem var fremlagt, formenende samme deres ed og tov ret at være og bør ved magt at blive: så og efterdi fornævnte vidner og beskyldning, for nævninger fremlagt er, ikke udførlig formelder, Kirsten Poulsdatter at have lovet nogen ondt, som dem formedelst trolddoms bedrift på liv eller helbred skal være hændt og vederfaret, det ikke heller fuldkommelig hende er på sigtet, da kunne vi ikke kende samme nævnings ed bør at komme Kirsten Poulsdatter på hendes liv til skade, men efterdi hun nu her for retten har tilstået og bekendt, sig at kunne signe, forkolde og forvride og sådant og opregnet hvis ord og fermatia hun dertil brugt, som heden tydes den hellige trefoldigheds navn til misbrug, da bør Kirsten Poulsdatter at rømme KM lande og fyrstendømmer.

(312)

** var skikket velb Vogn Krag til Nørgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Christen Sørensen i Ejstrup, Anders Nielsen i Vust med andre for et vidne, de til Han herredsting 30/9 sidst forleden vidnet har, at de om høsten da næst tilforn skulle have hørt og seet Jens Terkildsen, Niels Jensen og Birgitte Christensdatter, samtligen da tjente Vogn Krag, de læsset og hjemførte til Næsgård den vinter rugsæd og afgrøde, som Vogn Krag og Niels Madsen, som boede i Næsgård, omtvistede, og ikke de har om vidnet, hvem den rugsæd har sået, eller hvilken af dem, den tilhørte: da efterdi befindes samme forfølgning tilforn at være hid stævnet, og sagen tid efter anden i 6 uger til i dag er optagen, og ingen af samme personer nu er mødt, eller nogen på deres vegne, med samme vidner, dom, forfølgning og nævnings ed at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed bemeldte vidner, domme, forfølgning og nævnings ed magtesløs at være.

(315)

** var skikket velb Vogn Griis til Rolsgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Christensen i Skadhave, dommer til Horns herreds ting, for en dom, han til fornævnte ting 17/8 1632 dømt og afsagt har, imellem velb fru Margrete Rosenkrantz til Hundslund hendes fuldmægtig på den ene og Vogn Griis på den anden side, anlangende rostjeneste, som velb Vogn Vognsen til Stenshede beretter sig for ham at skulle have holdt, og i samme sin dom tildømt Vogn Griis at betale hvis han med rette burde, og ikke tildømt ham en summa at betale, eftersom hans jordegods kunne sig beløbe: så og efterdi samme landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ingen magt at have, og efterdi herredsfogden i sin dom har tildømt Vogn Griis sin bevislig anpart i samme rostjeneste til Vogn Vognsen at betale, og ikke deri underskedet hvor vidt han for sin kvota burde at udgive, så han kunne vide sig efter at rette, da finder vi den hans dom at være som udømt var, og sagen til hjemtinget igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem derom endelig at dømme og adskille, som det sig bør.

(316)

** var skikket Christoffer Pedersen i Skive på hans mor Kirsten Jensdatter, salig Peder Christoffersen, forrige borgmester i Skive, hans efterleverske, hendes såvel som på sine egne deres vegne på den ene og havde stævnet hr Jens Andersen i Movtrup på den anden side for en dom, han for en kort tid siden forleden til Skive byting over fornævnte hans mor og ham har ladet forhverve, og deri at være tildømt salig Peder Christoffersens udgivne brev at holde og efterkomme, hvori Christoffer Pedersen formener, at hans mor og han deri sker forkort, og ikke de bør eller pligtig er at betale Anne Tonisdatter hendes kost og tæring, efterdi hun var en umyndig barn på den tid, og ikke selv at kunne fortjene sin kost og underhold, hvilket er for 7 års kost og underholdning, hr Jens Andersen har bekostet og anvendt på salig hr Antonises datter, Anne Tonisdatter, efter samme brevs videre indhold: da efterdi Peder Christoffersens brev tilholder Anne Tonisdatters kost at skulle kvitteres, efter dannemænds tykke og sagden, og ingen overslag af dem derpå gjort er, da bevilget parterne med Tue Jacobsens, Anne Tonisdatters nu formynder, og samtykke, som her til stede var, sagen at indkomme på Jesper Christensen i Eskær og Niels Pedersen i Revshoved, hvilke to dannemænd skal forsamles i Skive inden i dag måned og påsige, hvad Anne Tonisdatters kost, midlertid hun har været hos hr Jens Andersen og hans mor, bør at kvitteres og udgives, og hvis de deri gør skal stande for fulde og upåtalt, og den bytings dom dermed ingen videre at komme til forhindring eller skade.

(318)

** var skikket velb Adolf Philip von der Wisch til Glasow hans visse bud Gregers Hvid, ridefoged til Skærsø, på den ene og havde stævnet Bertel Mogensen i Dalsgård, herredsfoged i Nørherred, på den anden side for en dom, han 25/6 1633 sidst forleden på Nørherreds ting, imellem ham og Jens Hvid i ---- , dømt har, anlangende hans korntiende, KM og kirkens anpart, han i fire år har hos sig beholden, som den gode mand i fæste har, og han skal have dømt ham fri, formedelst et brev, velb Hans Lykke skal have givet ham den tid, han havde samme tiende i fæste: så og efterdi fornævnte herredsfoged ikke endelig har senteret i sagen, til eller fra, eftersom for ham har været indstævnet, da finder vi denne hans dom at være som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(319)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Niels Christensen i Finderup for to uendelige domme, som han lader sig af berømme for nogen tid siden her til landstinget at skal have ladet forhverve, hvori han skal have fanget en klage og sigtelse magtesløs dømt, anlangende en røveri, som Niels Christensen med flere skal have beganget i Nørgård imod Christen Pedersen i øster Bølle og hans hustru Karen Andersdatter, hvilke to domme med vrang undervisning skal være forhvervet: da efterdi befindes sagen tid efter anden over 6 uger at være optagen, og ---- ikke fremlægges, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være.

(320)

** var skikket Laurids Jensen i Ås i Mors hans visse bud Anders Nielsen i Dommergård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Peder Gregersen i Sindbjerg, som da sad i dommersted, for han skal have sig understået, at han skal have tilstedt Knud Nielsen i Redsted en lov at gange, og dertil udnævne ham lovhøring efter en dom, han selv skal have dømt, efter en lang opsættelse 21/4 sidst forleden, uanseet han tilforn 24/3 af fornævnte foged selv er tilspurgt, om han sin lov ville edle og da hverken er påskudt nogen lov at ville gøre eller give: så og efterdi samme landstings dom, 28/9 1633 udgangen, alene indeholder os ikke at have vidst på Laurids Jensen og Gravers Jensen for nogen falsk at dømme, førend Knud Nielsen og hans medbrødre dem lovværger, deres signeter ikke med deres vilje for samme supplikat at være kommen, og det ikke til nogen endelig dag at skulle ske, så fogden siden til tinge har tilkendt Knud Nielsen sin lov inden 6 uger at edle, og i så måde ham lovsdag forelagt, det og bevises, Knud Nielsen ---- 6 uger derefter sin lov med 2 dannemænd og dannesvende at have edlet og drevet, at hans signet for samme supplikat ikke med hans vilje og vidskab var kommen, eftersom lovhøring har ham lov af hænde sagt, og ikke lovlig bevislig gjort, nogen af hans lovsmænd uden herredet at være bosiddende imod recessen, ej heller i loven forvunden eller i deres alder umyndig efter loven, så de billigen ikke burde at sysle inden tinge eller stå i lov, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme herredstings dom, vidner og lovsed, derpå drevet er, at sige eller magtesløs dømme.

(326)

** var skikket Gravers Jensen i Karby med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Jens Pedersen, der sst, Peder Jensen i Næs med adskillige flere for et vidne, de til Sønderherreds ting i Mors vidnet har 30/6 sidst forleden, anlangende hvad enhver har udgivet i den sidste KM pendingskat, hvilke deres vidner Gravers Jensen ved sin aller højeste ed benægter, at det ikke er så gåen og faren med samme skat, som de alle på ham vidnet har, herhos fremlagde Peder Callesen samme tingsvidne, som indeholder hvad enhver for sig har ydet i skat: så og efterdi samme vidnesbyrd enhver endelig har vidnet i deres egen sag om de penge, de selv skulle udgivet, og ikke med uvildige vidner eller Gravers Jensens udgivne kvittantser bestyrkes, de ikke heller har vidnet på fersk fod ved dag eller tid, men Gravers Jensen med slotsskriverens bevis gør bevislig, skatten af ham at være leveret, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs.

(330)

** var skikket Gravers Jensen i Karby på den ene og havde stævnet Peder Callesen på den anden side for en dom, han til Sønderherreds ting i Mors 13/10 sidst forleden skal have forhvervet på ham, lydende i sin mening at han skal have søgt at en part af ---- Karby sognemænd og folk skal have vidnet ham ---- på med den skat, som er ydet og udgivet 1633, og samme deres vidner, som han beretter at have stævnet i rette, og dem ved sin højeste ed benægter, og en part jo skal have vidnet ham usandfærdigt på, som han beretter, at han noksom vil have bevist, hvilke dom han formener med vrang undervisning forhvervet og efter en vidne, som Laurids Christensen og hans medbrødre skal have vidnet: så mødte Knud Gyldenstjerne og afstod samme dom, så den skal være som udømt var, og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måder.

** var skikket Morten Borthus, borger og indvåner i Ålborg, på den ene og havde stævnet Jørgen Olufsen, fordum borgmester sst, på den anden side for en dom og dele, han til Ålborg byting over ham forhvervet har for en part af en summa penge, Morten Borthus ham efter hans brev og segl skyldig er, og ikke Jørgen Olufsen har samme penge opsagt: så og efterdi for byfogden såvel som for os er i rette lagt Morten Borthuses udgivne håndskrift til Jørgen Olufsen på 300 sletdaler, til martini 1631 at skulle været betalt, Morten Borthus og siden på rådhuset har sig til for obligeret den halve part til pinsedag og den anden halvpart til mauriti nu forleden at skulle betalt, hvilke han ikke med kvittants beviser at være efterkommet, og byfogden fordi 16/6 har tildømt ham den første termin at betale og erlægge, eller derfor lide tiltale, så han derefter er delt bleven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme bytings dom at sige, ej heller Morten Borthus af den dele, han derefter i kommen er, at kvitdømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(332)

** var skikket velb Mogens Kås til Krabbesholm, KM befalingsmand på Dueholm kloster, hans visse bud Christen Jensen i Intrup på den ene og havde stævnet Jacob Jensen, byfoged i Skive, på den anden side for en dom, han til Skive byting 9/5 sidst forleden dømt og afsagt har, imellem Mogens Kåses fuldmægtig Christen Madsen i Intrup på den ene og Niels Jensen Hesselbjerg, kæmner i Skive, på den anden side, anlangende forbud på fiskeri for Årbjerggårds grund: så og efterdi Christen Jensen på hans husbonds vegne alene har begæret forbud beskrevet, hans egen gård angældende, efter gamle forbudsvidner, og ingen er mødt, som har vedkendtes sig deri at have nogen rettighed og fordi dertil burde at kaldes, og fogden dog ham samme forbud har frakendt, kunne vi ikke kende den hans dom bør nogen magt at have.

(334)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, på den ene og havde stævnet Niels Tøgersen, barnfødt i Dråby, på den anden side for nogen uendelig dom, han lader sig af berømme, at han her til landstinget skal have ladet forhverve, anlangende nogen vidner og domme, som Knud Gyldenstjerne til Nørherreds ting i Mors over ham har ladet forhverve, anlangende han har bortveget og rømt med KM jern og fængsel, formenende samme vidner og domme lovlig og ret at være tagen og forhvervet: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Peder Nielsen og hans medbrødre udførlig har vidnet ved dag og tid dem at have seet, Peder Callesen satte håndknuder på Niels Tøgersen og antvortet Jens Jensen og Anders Pedersen ham i en vogn og skulle føre til Nykøbing, de andre og har båret kundskab, hvorledes han med samme jern i en morads er heden løben og undveget, og i så måder om den gerning de synlig seet har, som med hinanden bekræftes, og intet derimod fremlægges, jo så at være sket, eller bevises Niels Tøgersen sig siden igen at have indstillet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner at sige eller magtesløs dømme, men efterdi fogden alene har dømt på Niels Tøgersens liv, og ikke domsmænd til sig taget efter recessen, kunne vi ikke kende samme hans enige dom så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(336)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, på den ene og havde stævnet Mourids Pedersen, tjenende i Stårupgård, med flere på den anden side for en vidne, de til Sønderherreds ting 15/9 sidst forleden vidnet har, at ved kyndelmisse tid var år, den tid Gravers Christensen i Hindborg hans bryllup var, at de da skulle have seet Mikkel Lauridsen i Redsted der samme tid og tog Guds almisse op, hvilke vidne Knud Gyldenstjerne formener et sankevidne at være, ikke heller så lovlig varsel for at være given, som det sig bør: så og efterdi Mourids Pedersen og hans medfølgere ikke har vidnet på fersk fod, men en part sat deres vidne i tvivl, ej heller udførlig båret kundskab, det Mikkel Lauridsen var en stavsmand, men bevislig gøres det han har fæstet og vil udgive skyld og landgilde, gøre arbejde og dagsværk, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, hid stævnet er, så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(338)

** var skikket Laurids Olufsen i Harring på den ene og havde stævnet Hans Hansen, foged på Lyngholm, på den anden side, for han til Hassing herreds ting den næste torsdag for sankt hans dag har givet last og klage på Laurids Olufsen, i så måder at han den næste tirsdag tilforn skulle have kommen ridende efter en hans husbonds tjenestekvinde, Volborg Jepsdatter, i Jestrup og skulle have fået fat på hende østen Jestrup og kastet hende omkuld og ville have taget hende med vold og rykket hendes klæder sønder, og lyste for hans lovmål, hvilke klage Laurids Olufsen ved Gud og sin sjæls salighed hårdeligen benægter: så mødte Peder Callesen, foged på Irup, på Knud Gyldenstjernes vegne og afstod samme klage, vidne, sigtelse og forfølgning, så det skal være som uudgivet var og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(340)

** var skikket Laurids Nielsen Guldsmed, borger og indvåner i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Mogens Jespersen, byfoged sst, for en dom han 2/8 sidst forleden har stedt og beskrevet og indført i sin dom, som er vidnet efter en skriftlig seddel, item for samme dom, han samme dag efter fornævnte vidne dømt har, uanseet det ikke skal befindes, Laurids Nielsen Guldsmed for samme vidne at være stævnet, tilmed at han i fornævnte dom har tildømt ham at betale Jens Bang en sæk humle og et knippe dragejern, der foruden er med tingsvidne at bevise, dateret Ålborg byting 12/9 1631, som om formelder, det fjenderne har taget Jens Bangs skib og gods til prise: så og efterdi Rasmus ---- og Christen Clemendsen deres kundskab, for fogden fremlagt, ene er en bænkeseddel, som ikke til tinge for otte mænd er vidnet, ved tingsvidne tagen beskrevet, og lovlig varsel for givet, og byfogden dog den i sin sentens har anseet og på funderet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme to mænds seddel og kundskab, ej heller samme bytings dom, derefter dømt er, så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(343)

** var skikket velb Palle Urne til Gyllebogård i Skåne hans visse bud Jochum Nielsen, foged der sst, på den ene og havde stævnet Christen Eskesen i Bagterp, herredsfoged i Vennebjerg herred, på den anden side for to domme, han har dømt i en sag, og både dømt endelig i hovedsagen, velb Hans Dyre at efterkomme sit brev, og siden tildømt Johan Nielsen at lide tiltale, udgangen af Vennebjerg herreds ting 15/9 1613, anlangende 8 specie daler og en sletdaler efter velb Hans Dyre til Knivholt hans skadesløs brevs formelding, hvilken håndskrift Christen Eskesen har anseet og tilfunden velb Hans Dyre at betale eller ved gode mænd indvisning i Hans Dyres gods og løsøre: så og efterdi for herredsfogden såvel som for os er i rette lagt Hans Dyres udgivne brev til Johan Nielsen på 8 rigsdaler og 1 sletdaler, han ham af vitterlig gæld skyldig er, hvilke ikke bevises ham at være erlagt, og herredsfogden har tildømt Hans Dyre samme brev at efterkomme og pengene betale, ved vi ikke deri hans dom at imod sige, men tilfinder velb Hans Basse til Gerumgård og Knud Rantzau til Lengsholm, som Johan Nielsen dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Hans Dyres bopæl, der udæske og gøre Johan Nielsen udlæg af hans løsøre, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Johan Nielsen i andet hans gods og løsøre at indvise, så han bekommer fuld udlæg for hans gæld med des interesse, efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt, men efterdi Søren Pedersen og Niels Lauridsen har vidnet om Johan Nielsens løfte, som han ikke er bestendig, eller med hans brev og segl bekræftet, men han højligen benægter, kunne vi ikke kende samme vidne, samme herredstings dom i den punkt bør nogen magt at have.

(347)

** var skikket velb Hans Dyre til Knivholt hans visse bud Christen Pedersen, foged der sst, (blank) så mødte Johan Nielsen og fremlagde samme vidne af Vennebjerg herreds ting 20/10 sidst forleden. (fortsættes på blad 349)

(348)

** var skikket Søren Pedersen Kræmmer og Hans Nielsen Skrædder, borgere i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet hr Christen Clemendsen, sognepræst til Sortebrødre sogn i Viborg, for en dele han lader sig af berømme at have forhvervet over dem til Viborg byting 18/8 sidst forleden, anlangende 3 rigsdaler, som de efter hans opskrift skulle være bleven ham skyldig for jordleje af nogen ejendom i sankt mikkels gård, uanseet de har rigtige adelspersoners købebrev, fuldmagt og skøder derpå, så de formener dem intet at være ham skyldig: da efterdi det befindes, fornævnte dele tilforn at have været hid stævnet, og sagen da, tid efter anden, over 6 uger til i dag er optagen, og ikke hr Christen Clemendsen endnu er mødt med samme dele at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dele magtesløs at være.

(349)

** (fortsat fra blad 347) og formente Johan Nielsen samme vidne ret at være og burde ved magt at blive (blank).

** var skikket velb Christen Høg til Todbøl hans visse bud Jens Sørensen, tjenende der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en 6 ugers opsættelse at have stævnet Niels Ibsen i Sperring, herredsfoged til Hundborg herreds ting, for en dom han har dømt til samme ting 21/7 nærværende år, imellem ham og velb Claus Kås til Sø, hvori han har inddømt Claus Kås i Christen Høgs bo og gode løsøre efter KM forordning, og ikke han har navngiven, hvor højt og hvor meget resten skal være: så og efterdi ikke befindes i samme herredstings dom at være indført nogen visse summa, hvad rest Christen Høg til Claus Kås skal være skyldig, fogden ikke heller derom i hans sentens har underskedet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den hans dom bør nogen magt at have, eller ved nogen indvisning derefter at udstede.

(351)

** var skikket Knud Christensen på Sand på hans søster Karen Christensdatter, Anders Jensens hustru i Flade, hans visse bud Jacob Andersen i Viborg på den ene og havde stævnet velb Hans Dyre til Knivholt på den anden side for nogen misdæders bekendelser og vidner, som Anne Lauridsdatter på Boder og Maren Hellesdatter til Sæby ting 23/10 1633 gjort har, hvori de skal have røbet og bekendt, Karen Christensdatter at skal have været med dem i selskab og adskillige spøgeri og trolddoms kunster bedreven, hvilke deres bekendelse siden og til Vennebjerg herreds ting 9/12 bemeldte år, der samme misdædere blev forrettet, har tilstået og vedgået, og ikke hun til bemeldte tider har været stævnet og kaldt, så hun der har kunnet sig erklære: så og efterdi recessen formelder, ingen udedisk menneske eller nogen anden, som forvunden er for nogen uærlig sag, tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder, skal stå til troende, hverken i vidnesbyrd eller andre måder, hvad de ville sige eller vidne på nogen, og befindes Anne Lauridsdatter og Maren Hellesdatter, som samme bekendelse gjort har, at have været to udediske mennesker, som begge for deres misgerninger er heden rettet, og ikke deres bekendelse med nøjagtig vidnesbyrd bekræftes, men med præstens kundskab og andre vidnesbyrd bevises, Karen Christensdatter sig ærligen at have skikket og forholdt, da finder vi efter sådan lejlighed, samme bekendelser, så vidt de Karen Christensdatter vedkommer, magtesløs at være, og ikke at komme hende på hendes gode rygte og navn til forhindring i nogen måde.

(353)

** var skikket Christen Andersen i Fogedgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Morten Lauridsen i øster Halne for en vidne, han 2/4 sidst forleden på Kær herreds ting, hans far til vilje, vidnet har, indeholder at forgangen år i april måned skulle Christen Andersen kommen i hans far Laurids Pedersens gård og skulle have begæret en ager på Storfløde på øster Halne mark for sin fars tiende, og straks skulle hans far og Christen Andersen bleven forligt om samme ager for sin tiende samme år, som Christen Andersen så skulle have lovet at skulle give ham derpå en seddel, og beholdt samme ager forgangen år og sået og høstet den: da efter mange ord og vidtløftig tale dem imellem var, blev de her for retten så forligt og fordragen, at Laurids Pedersen på sin og sin søn og Jens Mørk på Christen Gølbos vegne for vores bøns skyld har afstået og efterladt alle hvis vidner, dom, dele og forfølgning, i den sag ganget er, så de ikke skal komme Christen Andersen på ære og lempe til hinder eller skade i nogen måder, Christen Andersen derimod erklæret Laurids Pedersen, det han ikke vidste ham for nogen løgnagtighed at beskylde eller andet, end det en ærlig dannemand vel anstår, men belangende hvis bisager, dem imellem har været, være sig om tiende, samme agers brugelighed, kost og tæring på den trætte har ---- på underskedelige rejse og brevpending har bekostet og med ---- bør at kontenteres, og i andre måder, har de indgiven på dannemænd, Laurids Pedersen til betroet Peder Tomasen Galskøt i Kornumgård og Niels Ludvigsen i vester Halne, med hvilke to mænd Christen Andersen på sin side og lod sig nøje, vi og på rettens vegne har lagt Christen Mortensen i Søndbjerggård, hvilke tre dannemænd skal møde ved Vadum kirke på mandag først kommer 14 dage, og da have fuldmagt parterne om al deres iring og trætte til endelig ende at imellem sige og kende, og hvad de deri sigende vorder skal stande for fulde, af parterne upåtalt, og samme deres tvist dermed ganske bilagt, og hvis breve, deri tagen og forhvervet er, ingen på ære og lempe til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(359)

** var skikket Rasmus Hansen, kapitelsfoged på Læsø, på den ene og havde stævnet Mads Lauridsen Gad, birkefoged sst, på den anden side for en dom han 4/7 sidst forleden har dømt og afsagt, imellem ham på menige kapitels vegne på den ene og så mange af Læsø indbyggere på den anden side, som 17/1 næst forgangen har med været at bjerge noget jern eller gods fra det franske skib, som samme tid ved Læsø strandet, enten bør enhver for sig at lovværge sig selv tolvte, at han ikke finge mere jern eller andet gods, end som købmanden er kommen til deling, og enhver har bekommet sin anpart af til bjergeløn, eller også de samtligen bør efter loven og søretten at kontentere købmanden for sit gods, ham ulovligen er ---- for, bøde deres 3 mark for uhjemlet, og enhver sin boeslod at have forbrudt til sin herskab: så og efterdi Mads Gad ikke har dømt i sagen, til eller fra, om de punkter, for ham har været i rette sat, da finder vi efter sådan lejlighed denne hans dom at være som udømt var, og sagen til birketing igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, endelig uden videre forhaling at dømme om hvis, for ham bliver indstævnet, som det sig bør.

(362)

** var skikket Rasmus Hansen, kapitelsfoged på Læsø, på menige kapitels vegne i Viborg på den ene og havde stævnet Niels Jensen i ---- på Læsø på den anden side for et tingsvidne, han til Læsø birketing 4/7 sidst forleden forhvervet har, formeldende i sin mening at han med hans sejlskib har været hos et fransk skib, som fra ---- for landet med hans båd at bjerge, med andre af landsens indbyggere, og i samme vidne ville sig erklære, intet jern at have haft i deres båd, der han dog har været i makkerskab med Søren Knudsen, som ikke kan benægte, at han jo har haft jern i hans båd, så formener Rasmus Hansen, at samme vidne ikke er så nøjagtig, at det ham fra den sigtelse og klage, som den franske købmand ham, såvel som andre af landmændene, påført har, kan erklære, men ham med alle hans medfølgere på hans båd, enten efter loven og sørettens indhold eller ---- lovligen bør at erklære, eller og derefter bør at straffes og stå til rette: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd alene har vidnet, det Niels Jensen bjerget intet jern i land fra skibet, og ikke de har forklaret eller vidnet, om han med sin selskab med var at udtage jern fra skibet i de både, han havde makkerskab i, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom fuldkommen, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(363)

** var skikket Peder Pedersen, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Frederik Ibsen i Vranum på den anden side for en dom, han 3/11 sidst forleden til Viborg byting forhvervet har, hvori Peder Pedersen formener efter vrang undervisning skal være tildømt at skaffe Frederik Ibsen 9 stykker jord til ---- , uanseet at Frederik Ibsen, siden samme kontrakt er gjort, har ---- med to års grøde af samme jord, som han ikke i nogen måde har givet nogen skyld af, tilmed skal Frederik Ibsen ikke kan tilkomme i nærværende år undtagen 7 stykker jord, som Peder Pedersen formener, han endnu har i brug, og ikke Peder Pedersen har ham samme sæd forbudt: så og efterdi fornævnte forbudsvidne ikke har været for byfogden i rette lagt, der han hans dom har udgivet eller deri findes indført, så han kunne vidst derom at sentere, da finder vi efter sådan lejlighed denne bytings dom at være som udømt var, og hvem på skader sagen til byting igen at indstævne, parternes dokumenter at fremlægge, og derom endelig at ordele, som det sig bør.

(366)

** var skikket Peder Christensen Hammer, borger i Thisted, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet hr Jens Nielsen Tøfting, sognepræst i Frøslev i Mors med sin anneks, for et brev på 80 rigsdaler, som Peder Hammer beretter skal være betalt 11 rigsdaler efter Peder Hammers regnskabsbogs opskrift, hvilken regnskabsbog 7/1 sidst forleden på Hillerslev herreds ting for herredsfogden været i rette lagt: da efterdi det befindes, sagen om samme gæld tilforn at have været hid stævnet, og sagen da, tid efter anden, over 6 uger til i dag er optagen, og ikke hr Jens Nielsen Tøfting eller Christen Jørgensen nu er mødt med samme gældsbrev at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme gæld ikke at komme Peder Hammer imod hans regnskabsbog og opskrift til hinder eller skade.

(367)

** var skikket Niels Andersen, borger i Ålborg, hans visse bud Peder Sørensen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Poul Kock, byfoged i Sæby, for 3 vidner han til Sæby byting 30/10 sidst forleden forhvervet har, anlangende nogen spørgsmål af Poul Kock til Niels Andersens bror Peder Andersen, det anlangende nogen tvistige ord, vidnesbyrdene Otte Olufsen, indvåner i Sæby, og Oluf Andersen, skolemester sst, har vidnet, Niels Andersen og Poul Kock at være mellem kommet, såvel som slagsmål med hinanden, dernæst nogen ord hr Niels Christensen og hans hustru Anne ---- datter skulle have sagt for vidnesbyrdene: da efterdi det befindes, fornævnte vidner, klage, uendelige bytings dom og landstings dom tilforn at have været hid stævnet, og sagen da, tid efter anden, i 6 uger til i dag er optagen, og ikke Poul Kock, Jens Pedersen eller nogen andre på deres vegne nu er mødt med samme vidner, klage, uendelig bytings og landstings dom at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner, klage, uendelige bytings og landstings dom magtesløs at være.

(369)

** var skikket velb Niels Krag til Trudsholm, KM befalingsmand på Asmild kloster, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Jens Olufsen i Rogenstrup, Søren Andersen i Versted for en kontrakt, de imellem hverandre gjort har, angående at Jens Olufsen en tid lang skulle nyde og bruge nogle agre og et hus af den gårds grund i Versted, Søren Andersen nu påboer, og grøden deraf fra gården heden føre, hvilken kontrakt Niels Krag formener at være gjort imod recessen og hans tilladelse, så samme kontrakt i de poster bør magtesløs at være: da efterdi det befindes, fornævnte kontrakt tilforn at have været hid stævnet, og sagen da, tid efter anden, fast over 6 uger til i dag er optagen, og ikke Jens Olufsen og Søren Andersen nu er mødt med samme kontrakt at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme kontrakt i de poster magtesløs at være, og samme afgrøde da at avles og bruges af dem, samme gård i fæste har, og ikke af nogen anden.

(370)

** var skikket Niels Sørensen i Åsted med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Jens Nielsen, der sst, Maren Sørensdatter sst for en vidne, de 10/7 sidst forleden til Harre herreds ting vidnet har, anlangende at Niels Sørensen skulle have ---- Niels Nielsen i Åsted i hans lade og stødt hans ladedør ned og jernet sønder i den, hvilke vidne Niels Sørensen formener at skal være et vildigt og løgnagtigt vidne, som Niels ---- hans egen bror og egen hustru af had og avind ham at have på vidnet: da efterdi befindes, fornævnte vidner og nævningers ed tilforn at være hid stævnet, og sagen tid efter anden i 6 uger at være optagen, og ingen nu er mødt med samme vidner og nævningers ed at i rette lægge, endog opsættelsen findes til tinge at være læst, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed, fornævnte vidner og nævningers ed ---- magtesløs at være

(372)

** var skikket velb jomfru Johanne Lykke til Bajlumgård hendes visse bud Jep Jensen i Harre med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da at have stævnet Niels Sørensen i Kær, sætfoged til Harre herreds ting, for en dom han til samme ting 11/9 nu sidst forleden pludselig dømt og afsagt har, imellem velb Verner Parsberg til Lynderupgård og hende, anlangende at hun skulle give Verner Parsberg to års skyld og landgilde af den gård i Kirkeby, som Jep Madsen påboer, uanseet hendes fuldmægtig Jep Jensen i ---- samme dag har standet for ting og dom og påskudt hendes breve, som han ikke den dag hos sig havde til stede, men hun selv havde dem i hendes egen forvaring, og hun var ovre fjorden i Nykøbing og ikke for Guds stormige vejrlig kunne komme over: så og efterdi af samme herredstings dom forfares, jomfru Johanne Lykke alene for herredsfogden har stævnet to uendelige domme, gangen var, og Verner Parsberg derimod har ladet kalde for endelige dom, jomfru Johanne Lykkes fuldmægtig da har påskudt hendes breve ikke at kunne frem ---- , af årsag hun var ovre i Nykøbing, og fordi begæret 8 dages opsættelse, hvilke fogden ikke har ham tilstedt, men dømt i sagen, da finder vi efter sådan lejlighed denne hans dom at være som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem uden videre forhaling endelig imellem at dømme og adskille, og parterne deres dokumenter for ham at i rette.

(374)

** var skikket velb Verner Parsberg til Lynderupgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet velb jomfru Johanne Lykke til Bajlumgård, for at eftersom fire gode mænd i maj sidst forleden efter rigens ret har indført Verner Parsberg i nogle Johanne Lykkes gårde og gods i Thy, i Hvetbo herred og Revs herred for nogen hendes gæld, eftersom velb ridemænd det har given Verner Parsberg beskreven, så formener Verner Parsberg, at dersom samme gårde og gods ikke bliver ham eller hans arvinger igen fraløst inden år og dag, at det da bør at følge ham og hans arvinger for ejendom: så og efterdi for os i rette lægges gode mænds indførsel, ---- det de har indført Verner Parsberg i samme gårde og gods for hans gæld, som stander ved sin fuldmagt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end samme gårde og gods, efter indførselens bemelding, jo bør Verner Parsberg for ejendom at efterfølge, med mindre det ham inden år og dag bliver fraløst, eller og samme indførsel for sin tilbørlig dommer rykkes.

(376)

** var skikket Jens Mørk i Byrum på den ene og havde stævnet Anders Jensen i vester Halne på den anden side for en forsværgelses vidne, han lader sig af beråbe hans hustru Maren Nielsdatter ved hendes fuldmægtig Laurids Nielsen i Biersted skal have forhvervet til Kær herredsting 8/9 1629, hvori hun har ladet vedersagt arv og gæld efter hendes afgangne husbond Laurids Jensen, som døde i vester Halne, med hvilke forsværgelses vidne han ville fravende Jens Mørk sin rigtige gæld: så og efterdi Laurids Nielsen for ting og dom på hans søster Maren Nielsdatters vegne har afsagt arv og gæld efter salig Anders Jensen, og ikke bevises hende sig med hans efterladende gods at have befattet eller forrykket, sig til nytte, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vedersigelses vidne at sige eller magtesløs dømme.

(377)

** var skikket Knud Kedelfører, borger i Thisted, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Jens Nielsen ---- og Laurids Nielsen Guldsmed, borgere i Thisted, for et vidne de 21/8 1633 til Thisted byting vidnet har, anlangende parlament og bordag, som Knud Pedersen skulle have været i med dem og Niels Mortensen Rebslår sst, uanseet Knud Kedelfører hårdelig benægter sig ingen bordag at have været i med dem og har sig undergiven kirkens band, om han har med været: så og efterdi Laurids Guldsmed og Jens Nielsen Tang udførlig har vidnet, dem at have seet Knud Kedelfører slaget Niels Rebslår med en træ, det og med synsvidne bekræftes, ham at have haft sår og skade, hvorfor han Knud Kedelfører fuldkommelig har beskyldt, og intet Knud Kedelfører derimod fremlægges, hvormed han sig lovlig kan erklære, så sandemænd fordi har ham vold oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne, syn og beskyldning, ej heller samme sandemænds ed, derefter svoret er, at sige eller magtesløs dømme, sammeledes efterdi med tingsvidne bevises, Christen ---- byskriver for ting og dom at have tilbudt Knud Kedelførers breve, begær ---- sine skriverpenge, og ingen dem har villet annamme og betale, da kunne vi ikke kende skriverens ulempe deri at være.

(380)

** var skikket Søren Nielsen, borgmester i Thisted, hans visse bud Peder Hammer sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Rasmus Brock, borger sst, for en stor seddel og skøde, Erik Jacobsen, barnfødt i Blåbjerg i Mors, skal have gjort med Christoffer Lauridsen Mus, skomager i Thisted, og Rasmus Pedersen Brock 20/7 på Thisted byting har skødet til ham og hans arvinger Erik Jacobsen og hans hustru Karen Jensdatter hendes fædrene part i et lidet halvt hus og tilliggende ejendom i Thisted: så og efterdi Rasmus Brock på Erik Jacobsens vegne efter hans fuldmagt for ting og dom har solgt og skødet Christoffer Mus efter købebrevs indhold den halve huspart og jordsmon med des tillæg, som Erik Jacobsen på hans hustrus vegne kunne arveligen ---- efter hendes far Jens Bodsen, og intet derimod fremlægges, samme anpart jo Erik Jacobsen og hans hustru at have tilhørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme skøde at sige eller magtesløs dømme.

(381)

** var skikket Henrik Felthus, borger i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Claus Markorsen, rådmand sst, for en dom, som han til Ålborg rådhus 13/6 sidst forleden over ham forhvervet har, bemeldende at borgmester og råd har ham tildømt, at han skulle forpligtet være at skaffe Claus Markorsen salig Jørgen Ortmands regnskabsbog såvel som nogen klaksedler, som Claus Markorsens hustru skulle have flyet Henrik Felthus, som samme dom om formelder, og Henrik Felthus benægter aldrig at være stævnet af Claus Markorsen for fornævnte rådhus dom, og at Claus Markorsen ingen fuldmagt skal have til samme bøger og sedler at fordre, men kender sig selv for en arving til fornævnte salig menneskes efterladende gods og formue efter fuldmagt og dokumenters indhold. endnu stævnet Villum Kock hans arvinger, Jochum Villumsen, Hermand Villumsen, Mette Villumsdatter og Barbara Johansdatter og deres lovværger: så og efterdi samme rådhus dom ikke er endelig, finder vi den at være som udømt var, og efterdi med tingsvidne bevises, Henrik Felthus 23/6 at have budt sig imod Gjødert Smitt og Claus Markorsen i rette, og ingen den dag er fremkommen ham nogen sag at give, byfogden dog ottende dags dag derefter har dømt ham at lide tredje ting, kunne vi ikke kende den dom såvel som den dele, derefter drevet er, bør nogen magt at have, men efterdi hovedsagen om samme registrering og vurdering tilforn har været hid stævnet, og da af parterne på 4 dannemænd indgiven, som dem efter deres dokumenter ---- og regnskaber imellem skulle overslå og regne, hvad Gjødert Smitt såvel som hvad Jørgen Ortmands arvinger kunne tilkomme, og hvis samme 4 mænd deri gjorde skulle stande for fulde uigenkaldt, bemeldte fire mænd og derefter deres endelige afsigt under deres hænder og segl har givet beskrevet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme deres afsigelse at sige, eller Henrik Felthus mægtig derpå at tale.

(387)

** var skikket Anne Munksdatter i Viborg hendes visse bud Søren (blank) sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter andre opsættelser at have stævnet Tøger Poulsen Høg, borger her i Viborg, for en vurdering, han til Viborg byting 2/6 på salig Anders Vinters gård og ejendom forhvervet har, uanseet samme gård kort tid tilforn er af dannemænd sat og vurderet langt højere for penge end som de sidste vurderingsmænd gjort har ---- , med hvilke sidste vurdering hun formener Tøger Høg vil hende sin retfærdige gæld fravende: så og efterdi Jens Sørensen Batum, Christen Christensen Bunde og deres medbrødre, som først samme ejendom har vurderet, ikke for den sidste vurdering, derimod sket er, skal findes at have fanget nogen varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme sidste vurdering så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(389)

6/12 1634.

** var skikket velb Mogens Sehested til Holmgård, KM befalingsmand på Skivehus, hans visse bud Mogens Jensen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jens Poulsen i Søgård, Søren Jensen i Risum med flere for et vidne, de til Åsted birketing 15/8 sidst forleden vidnet har, at Jens ---- i Åsted, herredsfoged i Harre herred, ikke har villet ladet læse og påskrive nogen breve, som Jens Jensen i Durupgård og Peder Jensen i Nygård da for retten skulle fremlægge på Harre herredsting 24/7 sidst forleden, hvilke vidner Mogens Sehested formener ikke så lovlig og nøjagtig at være, at de bør nogen magt at have: så og efterdi Niels Sørensen i Kær, Niels Jensen i Vestergård og deres medbrødre 7 mænd af de 8 tinghørere til Harre herreds ting 24/7 udførlig 14 dags dag derefter på fersk fod har vidnet, hvorledes på samme herredsting bemeldte dag er tilganget, at Niels Sørensen har kastet sine 3 mark og klaget sig retsløs, ganget ud af tinget, og herredsfogden da har rejst sig og bedt herredsmændene drage det til minde, hvilke og med Jens ---- , Hans Frandsens og deres medbrødre 28 mænds vidne befæstes, det og af tingbogen forfares, fornævnte herredsfoged intet den dag på tinget har forrettet, men Niels Sørensen i Kær, som i fogdens sted er bleven forordnet, nogle tingsvidner har udstedt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme 7 mænd tinghørere og 28 mænds vidne at sige eller magtesløs dømme, men efterdi Jens Poulsen i Søgård, Jens Jensen i Durupgård og deres medfølgere deres vidner, som ikke med tingbogen eller 8 mænds vidne befæstes magtesløs at være, sammeledes efterdi Anders Andersen i Viumgård, Christen Pedersen i Vium og deres medbrødre har vidnet om de ord, Søren Jensen til Niels Sørensen ---- skulle haft, som han ikke er bestendig, men højligen benægter, kunne vi ikke kende deres vidner så noksom, at de bør nogen magt at have.

(396)

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand på Ålborghus, hans visse bud Søren Jørgensen, ridefoged sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Christen Andersen i Vejen for et vidne, han til Horns herreds ting 10/3 sidst forleden vidnet har, anlangende en af hans tjenere Christen Andersen i Tveden for 12 år siden skulle have hentet en ko i Studsholt, hos Niels Christensen en tønde rug, et pund smør med mere, formenende samme sankevidne og uendelige dom bør magtesløs at være: så og efterdi samme vidnesbyrd ikke har vidnet på fersk fod, men ved 12 år efter Christen Andersen sådan gods skulle bekommet, og ikke heller samme deres vidne med hans brev og segl befæstes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller den uendelige herredstings dom, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(398)

** var skikket Oluf Olufsen i Gunderup på den ene og havde stævnet Anders Jensen i Em, Jens Vinter, Peder Tomasen sst med flere for et syn og vurdering, de skal have afhjemlet og afsagt til Børglum herreds ting 3/9 1633, anlangende nogen gamle hussteder, som de skulle have seet i Anders Olufsens gård i Gunderup, hvilke syn Oluf Olufsen formener ikke så lovlig at være, som det sig bør, og en part af synsmændene skulle være beslægtet og besvogret til Jens Christensens hustru og hans fosterbørn: så og efterdi fornævnte synsmænd deres syn udtrykkeligen har forklaret stykvis samme huses bygfældighed og det billigen takseret, og intet derimod fremlægges, jo så at være beskaffen, som deres syn om formelder, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme synsvidne at sige, men efterdi bemeldte herredstings dom ikke er endelig, finder vi den at være som udømt var, og hvem videre på skader, sagen for herreds ---- igen at indkomme ---- .

** og nu her i dag afsagde Mogens Jensen på Oluf Tomasens vegne arv og gæld efter Henrik Olufsen, som til bytinget gjort er.

(400)

** var skikket Niels Mogensen Beck, borger og indvåner i Ålborg, hans visse bud Christen Christensen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Jens Tordsen og Jens Clemendsen, borgere i Ålborg, for en vidne, de til Ålborg byting 24/8 imod ham vidnet har, at han skulle sat borgen for bordag, han med Berend Hinkeldey af Lübeck skulle i været på Ålborg gade: da efterdi befindes fornævnte vidner og dele tilforn at være hid stævnet, og sagen tid efter anden i 6 uger at være optagen, og ingen nu er mødt med samme vidner og deler at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner og deler magtesløs at være.

(401)

** var skikket Anders Tordsen i Kalsgård, Søren Nielsen Mørk i Stade og Christen Sørensen i Vodskov på deres egne og hustruers og medarvingers vegne deres visse bud Jens Pedersen i Viborg på den ene og havde stævnet borgmester og råd i Thisted på den anden side ---- en dom, de til rådhuset dømt har ---- at være tilfalden efter deres og deres hustruers farbrors og morbrors datter, salig Maren Rasmusdatter, Hans Nielsens hustru, som boede og døde i Thisted, formener efterdi Maren Rasmusdatter ikke har efterladt sig nogen livsarvinger, har Anders Tordsen og hans medbrødre forment sig arv efter hende at tage i deres hustruers forældres sted med samme hendes morbrødre og moster, ligesom de levede. ---- vidnet, det Jens Jensen og hr Anders Jensen er Maren Rasmusdatters rette ægte morbrødre, og Birgitte Jensdatter, om hun er levende, hendes rette ægte morsøster---- hvilke dom medfører, for borgmester og råd at være fremlagt efterskrevne tingsvidne af Thisted byting 19/7 sidst forleden, Anders Nielsen Griis, Hans Klejnsmed med flere at have vidnet, at det er dem vitterligt, at Jens Jensen, fordum borger sst, og hans salig afgangne hustru Inger Andersdatter var to ægte folk og efterlod dem 4 ægte børn, nemlig Jens Jensen, hr Anders Jensen, Maren Jensdatter, som var salig afgangne hr Rasmus Nielsens hustru, og nu salig afgangne Maren Rasmusdatters ægte mor, og den fjerde, ved navn Birgitte Jensdatter, om hun nu er levende, så at Jens Jensen og hr Anders Jensen alle salig afgangne Maren Rasmusdatters ---- , dertil svarede Jens Pedersen og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Kær herreds ting 1/7 sidst forleden udganget, Niels Mørk i Dødskov, Jens Kjærulf i Agdrup med flere at have vidnet, at det er dem vitterligt, disse efterskrevne folk er salig hr Rasmus, som døde i Thisted, hans ægte brødre og søsterbørn, Laurids Nielsens børn i Stade, Niels Lauridsen i Stade, Christen Lauridsen, Obbe Lauridsen, Maren Lauridsdatter, Karen Lauridsdatter, Jens Nielsens børn i Stade, ved navn Laurids Jensen, Johanne Jensdatter og Maren Jensdatter, Anders Nielsens børn i Skoven, ved navn Johanne Andersdatter, Mette Nielsdatter i i nør Halne hendes børn Peder Tordsen, Anders Tordsen, Niels Tordsen, anden Niels Tordsen, Anne Tordsdatter og Maren Tordsdatter, disse fornævnte folk er rette ægte søskendebørn til salig Maren Rasmusdatter, salig hr Rasmus Nielsens datter, som samtlige døde i Thisted, og hendes arvinger: så og efterdi for borgmester og råd er bevislig gjort, det hr Anders Jensen og Jens Jensen er salig Maren Rasmusdatters ægte morbrødre, og derimod ikke bevises nogen andre hende at være så nær i byrd, så de derfor har tildømt dem hendes arvinger at være, da ved vi efter sådan lejlighed intet imod samme dom at ----.

(1)

18/1 1637.

** var skikket ---- : så og efterdi for herredsfogden og domsmændene er bevislig gjort, det Maren Pedersdatter selv for ting og dom har bekendt og tilstået, sig at have født samme barn, og ikke hun har det åbenbaret eller kaldt andre kvinder til sig, men sligt i dølgsmål er sket, og med synsvidne bevises, samme barn at have været fuldkommen, og halsen derpå været sønder og brudt til side, hun og for samme gerning har brudt fængsel, undveget og nogen tid været i skjul, så herredsfogden med sine medbrødre fordi har tildømt hende at straffes på hendes hals, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den hans dom at sige men ved fuldmagt at blive.

(3)

** var skikket Villads Nielsen, borger i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget 7/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Simon Smed, Hans Rebslår med flere borgere i Ålborg for en syn, de 5/9 sidst forleden til Ålborg byting afhjemlet har, formeldende at de tirsdag da sidst forleden otte dage skulle have beseet Christen Markmand, at han havde en skramme og åben sårmål på hans venstre kind, som dem syntes var skåren med en kniv, hvilke deres syn Villads Nielsen formener, de ikke har fuldkommeligen forklaret, tilmed dem af tinge ikke lovligen dertil at være tagen: så og efterdi Christen Sørensen og Anne Simonsdatter befindes at være vildige, og tilmed ikke vidnet om nogen visse dag eller tid, så samme klage, syn og sigtelse ikke med nøjagtige vidner er bevislig gjort, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme syn, klage og sigtelse, ej heller den sandemænds ed, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have, eller komme Villads Nielsen til nogen forhindring.

(6)

** var skikket Christian van Ginckel i Ålborg med en opsættelse her af landstinget 9/11 sidst forleden, lydende ham da efter en 6 ugers opsættelse at have stævnet Anders Olufsen Krag, boende i Nibe, anlangende en angivende og sigtelse, han på Nibe birketing over Christian van Ginckel skal have ladet læse, hvori Anders Olufsen Krag skal have Christian van Ginckel beskyldt for adskillig unøjagtig falskhed, besnildelse og falsk underslæb, uanseet han ham ikke i nogen måder skal noget eller det aller ringeste været overbevist, hvorfor Christian van Ginckel formener, samme angivende og sigtelse bør magtesløs at være: så og efterdi med rådhus opsættelse bevislig gøres, Christian van Ginckel da at have fremlagt Anders Olufsen Krags udgivne brev til Poul Pilsmed på 35 daler, som Christian van Ginckel og hans medarvinger i deres gæld var udlagt, Anders Krag og ved endelig dom er tilfunden samme penge at betale, så Christian van Ginckel fordi ved to mænd med øvrigheds tilladelse har gjort arrest på samme penge hos Jørgen Olufsen, og af byfogden er bleven dømt i arrest, det og af tingbogen forfares, Anders Krag selv samme gæld at have vedgået, og tilbudt derfor at gøre udlæg, som han ikke har kunnet benægte, så deraf eragtes Christian van Ginckel til samme arrest at gøre at have haft rigtig adgang, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Christian van Ginckel deri med samme arrest nogen falsk eller løgnagtigt at have gjort eller begangen, men Anders Olufsens beskyldning og tilmæle magtesløs at være, og ikke komme Christian van Ginckel på hans ærlige rygte og navn til hinder eller skade i nogen måde.

(14)

** var skikket velb Hans Bille til Jungetgård hans visse bud Poul Andersen i Hvilshøjgård med en opsættelse her af landstinget 9/11 sidst forleden, lydende ham da efter en 6 ugers opsættelse at have stævnet Søren Jensen i Ålborg og hans søn Jens Sørensen for et vidne, de til Ålborg byting 4/7 sidst forleden vidnet har, anlangende det Simon Pedersens søn Mads Simonsen, født i Hjelmsted i Jerslev herred, som drog ud af landet den tid, fjenderne drog her ud af landet, skulle være død i Helsingør, endog de ved hverken dag eller tid vidnet har, når han ved døden er afgangen, ej heller nogen lovlig varsel derfor at være given: så efterdi sagen findes tilforn at være hid stævnet, og da efter bevilling til i dag er opsat, som er over 6 uger, hvilke opsættelse som tilforn til hjemtinge findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt, som forskrevet står, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og dom magtesløs at være.

(15)

** var skikket Niels Nielsen, borger i Thisted, på den ene og havde stævnet Helle Villadsdatter og Maren Bertelsdatter sst på den anden side for en vidne, de til Thisted byting 30/6 vidnet har, at de skulle have været til Strange Nielsen Skomagers 6/5 sidst forleden, og samme dag seet en hel hob gods og løsøre i Strange Nielsens hus, som Niels Nielsen kunne fanget udlæg af samme dag, som fogden med to mænd ham besøgte for gæld, som han var tildømt til Niels Nielsen at skulle betale, som var 13 daler: da efter flere ord dem imellem var, blev de nu her for retten således venlig forligt og fordragen, at Laurids Pedersen på Christen Bjerregårds vegne lovet at skal forskaffe Niels Nielsen hans gæld, som er 13 daler, det første de hjemkommer, skadesløs, og dermed frastod Niels Nielsen samme lovmål og vurdering, så han intet videre efter denne dag sig med samme part ager skal befatte, men følge Christen Pedersen, og dermed sagen ganske bilagt.

(17)

** var skikket Niels Ludvigsen i Vestergård med en opsættelse her af landstinget 7/12 sidst forleden, lydende ham da efter en 14 dages opsættelse at have stævnet Jesper Jensen i ---- , som 13/10 nærværende år var forordnet i dommers sted på Jerslev herreds ting, for en dom han til fornævnte ting, imellem ham og vester Brønderslev mænd, nemlig Jesper Christensen, Søren Lauridsen og deres medbrødre, dømt og afsagt har, og da fradømt ham sine vidner på et dige, fornævnte bymænd skulle have nederkastet: så og efterdi ikke befindes for Peder Jensen sætfoged navnlig at være bevislig gjort, hvem samme dige skal have nederskudt imod forligelsmål, og han fordi ikke har vidst samme klage at udstede, førend det dem overbevises, ved vi ikke den hans dom at imod sige, eller hans ulempe deri at være, men efterdi Niels Ludvigsen alene har begæret vidnesbyrd om denne gerning, på samme dige var gjort, og ikke om nogen ejendom, og Jesper Jensen dog, formedelst samme vedkendelse på ejendommen var gjort, har ham hans vidner frafunden, samme hans dom ikke heller er endelig, da bør den ingen magt at have.

(19)

** var skikket Johan Brandt, borger i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget 7/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Niels Andersen, borger i Ålborg, for et 8 mænds vurderings vidne, han 21/11 sidst forleden til Ålborg byting skal have forhvervet over hvis udlæg og vurdering, byfogden med uvildige ejere taxmænd tilforn gjort har, i hvis udlæg Niels Andersen selv har erbudt sig at ville udlægge til Johan Brandt for en summa pending, han ham på de hamborgeres vegne pligtig var efter hans obligation og forpligts indhold: så og efterdi fornævnte første fire vurderings mænd i byfogdens nærværelse samme boder og ejendom stykvis hver for sin værd til Johan Brandt i sin gæld har vurderet og udlagt, Johan Brandt og da straks har tilbudt Niels Andersen samme ejendom til løsen 100 daler ringere, end det ham var tilvurderet, og ikke han det ville indfri, han og nu her for retten har tilbudt ham noksom lang respit på gælden, om han ham for pengene kunne forsikre, hvilke Niels Andersen ikke ville gøre eller indgå, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme fire mænds vurdering at sige eller magtesløs dømme, men samme 8 mænds vurdering derimod ingen magt at have eller komme Johan Brandt på samme ejendom til hinder eller skade i nogen måder.

(25)

** var skikket velb Malte Sehested til Rydhave på hans tjener Søren Jensen i Klokkerholm hans vegne hans visse bud Knud Tomasen, ridefoged til Sæbygård, med en opsættelse her af landstinget 9/11 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Jens Hansen, som tjente på Nejst og nu tjenende i Ajstrup, og Anders Jensen, som da tjente i Brønderslev præstegård, for et vidne, de til Jerslev herreds ting 5/6 1634 vidnet har, at det sommer, fjenderne var her inden i landet, så de en nat, at de ryttere, som var på Børglum kloster indkvarteret, kom til Simon Simonsen på Kraghede, og der af hans hus udtog en æske og dermed drog bort, og hans moster, som der var i huset, hun sagde at det sølv af Klokkerholm var og indlagt i samme æske, de borttog, hvilke deres vidne ej skal være vidnet på nogen visse dag eller tid, og efter en kvindes persons ord og mundheld. derimod havde fru Birgitte Lindenov ved sin fuldmægtig Poul Andersen i Hvilshøjgård stævnet Jep Rasmussen i Klæstrup for et vidne, han til Jerslev herreds ting 1/5 1634 vidnet har, anlangende efterskrevne sølv og guld, som salig Christen Nielsen i Klokkerholm og hans hustru Bodil Jensdatter, at han skulle været til Nejst til salig Christen Nielsens bror, Mads Nielsen på Nejst, at han skulle forvare: så og efterdi samme vidner på begge sider er enlige vidner, tilmed ikke heller vidnet på fersk fod eller på ---- forinden de tider, KM forordning om formelder, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom og vidner så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

 (29)

** på Viborg landsting blev fremlagt efterskrevne brev så lydende, vi efterskrevne Claus Markorsen, borger i Ålborg, på mine egne og medarvingers vegne, så og Jens Simonsen, borger i Thisted, på Mogens Madsen og Christen Jensen Hundborg, borgere der sst, deres vegne gør vitterligt, at eftersom der er given sig iring og trætte om hvis arvepart, Maren Gregersdatter af Norge kunne være til berettiget efter salig afgangne hr Mads Andersen, som boede og døde i Visby præstegård, så er vi derom forligt og venlig forenet i så måder, at jeg Claus Markorsen på mine egne og medarvingers vegne lover skadesløs at skal erlægge og betale til Jens Simonsen, på Mogens Madsen og Christen Jensens vegne, for samme omtvistige arv 17 sletdaler på to terminer, men hvad de 23 sletdaler belanger, som kommer på Niels Hansen Kræmmer, borger i Ålborg, hans part ud af samme arvepart, der foruden at betale, datum Viborg ut supra.

(31)

** var skikket Rasmus Knudsen, borger i Ålborg, hans visse bud Simon Christensen i Viborg, på den ene og havde stævnet Bendix Badskær, Niels Glød skomager med flere borgere sst på den anden side for et vidne, de til Ålborg byting 25/11 1633 vidnet har, anlangende et stykke kålgårdsjord, Rasmus Knudsen sig beråber at tilkomme efter lovlig skøde og adkomst: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd udførlig har vidnet samme kålgårdsjord, som det nu forfunden er, i langsommelig tid, og en del over recessens hævd, at have fulgt den ejendom, Poul Maler iboer, hvilke og med Niels Becks udgivne købebrev og skøde bestyrkes, og intet derimod fremlægges, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner, ej heller fornævnte bytings dom, derpå funderet er, at sige eller magtesløs dømme.

(34)

** var skikket velb fru Ide Lange, salig Jens Juels, til Keldgård på sin tjener Iver Jensen i ---- hendes visse bud Iver Jensen på den ene og havde stævnet Peder Jensen i Krejbjerg for en dom, han til Harre herreds ting 28/7 1636 forhvervet, anlangende 6 sletdaler, som Iver Jensen er tildømt at give Peder Jensens hustru, formener samme dom imod landstings underhandling, så og imod to mænd deres afsigelse, som Iver Jensen formener at have efterkommet: da efter flere ord dem imellem var, blev de nu her for retten venlig forligt, så Iver Jensen straks gav Peder Lauridsen 6 sletdaler, som han til sig annammet, og dermed kvitteret Iver Jensen for al ydermere krav, og sagen dermed at være bilagt i alle måder.

(35)

** var skikket velb Falk Gøye til Bratskov hans visse bud Anders Sørensen i Sæby med en opsættelse her af landstinget 23/11 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet hans forrige tjener, Christen Block, for han har entveget og bortrømt af sin tjeneste, han bemeldte gode mand efter hans æres forpligt lovet og tilsagt har, formenende ham dermed uret at have gjort og imod samme sin æres forpligt ikke at have forholdt, og bør derfor æresløs at være: da efterdi befindes sagen tilforn at have været hid stævnet, og den da tid efter anden over 6 uger til i dag er optagen, og Christen Block ikke nu er mødt, som forskrevet stander, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Christen Jensen Block jo bør efter samme hans egen forpligt æresløs at være.

(37)

** var skikket velb Niels Krag til Trudsholm med en opsættelse er af landstinget 7/12, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Jesper Christensen i Eskær, herredsfoged i Hindborg herred, for en dom han for nogen tid siden, imellem ham på den ene og Oddense sognemænd på den anden side, dømt og afsagt har, KM anpart korntiende af fornævnte sogn anlangende, som han har fået i fæste, og endog for ham har ladet i rette sætte, om bemeldte sognemænd, som han havde ladet tælle deres korn med, ikke burde at yde deres tiende, og de andre, som ikke ville lade tælle med sig, om de ikke burde deres tiende at yde og levere efter loven og stande til rette, så har han dog ikke dømt på de poster, som ham blev i rette sat, men funderet sin dom med denne klausul, med mindre KM brev blev forhandlet og dermed givet bønderne anledning til hove at klage: da efterdi sagen i 6 uger findes at være optagen, hvilke opsættelse til hjemtinge findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ikke er mødt, som forskrevet står, da finder vi efter sådan lejlighed, samme dom magtesløs at være, og Jesper Christensen uret at have gjort og bør derfor at stande til rette.

(39)

** var skikket Niels Ludvigsen i Vestergård med en opsættelse her af landstinget 7/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet et vidne til Kær herredsting 25/10 nærværende år, blandt andet formelder Keld Nielsen i øster Halne at have vidnet, at ham mindes i 40 år, da har de enge løkker, som Niels Ludvigsen og hans medbror omtvister, stedse fulgt dem, og en part indtagen der af fællig, andre efterskrevne vidnede det samme: så og efterdi ikke befindes i samme tre synsvidner at være indført, nogen lovlig varsel for dem at være givet, som det sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme synsvidner, ej heller de domme, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have, og efterdi Keld Nielsen og hans medbror befindes at være vildig, dem selv og deres grander til behjælpning at have vidnet, finder vi den deres vidne magtesløs at være.

(45)

** var skikket velb Falk Gøye til Bratskov hans visse bud Anders Sørensen, borger i Sæby, med en opsættelse her af landstinget 9/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Laurids Lauridsen Kold, fordum ridefoged på Baggesvogn, Mikkel Jensen sst med flere, som tilforn tjente på Baggesvogn, for adskillige vidner, de til Horns herredsting og Vennebjerg herredsting forgangen år vidnet har, at de nogle gange skulle have budt Falk Gøyes tjenere, midlertid Julius de Fey havde Baggesvogn i forpagtning, til at gøre rejser og andet arbejde, som dem tilkom, og ikke de har vidnet, om de da stod for rejser eller ikke, ej heller om de det siden har udrettet: så og efterdi for herredsfogden har været i rette lagt en kontrakt, oprettet imellem Falk Gøye og Julius de Feu hvorledes han Baggesvogn har forpantet, og tjenerne at skulle være ham hørig og lydig med ægt og arbejde, som samme kontrakt indeholder, det og med Falk Gøyes missive bekræftes, slig arbejde at skulle følge Julius de Fey indtil philipi jacobi, og fornævnte vidnesbyrd udførlig har vidnet, dem at have tilsagt bemeldte mænd i Lørslev, om samme arbejde og korn at age, og intet imod samme vidne fremlægges, ikke så at være, da ved vi ikke samme vidner at imod sige, og efterdi herredsfogden derefter har tildømt bemeldte bønder for samme overhørighed at stande til rette, ved vi ikke den hans dom at underkende, ej heller samme mænd af de deler, de derefter i kommen er, at kvitdømme, førend de retter for dem, som det sig bør.

(49)

** var skikket Niels Nielsen i Kølsinggård på den ene og havde stævnet Tomas Andersen i Kølsing for et enlig vidne, han til Vorde birketing 22/7 sidst forleden vidnet har, anlangende en liden holm, som skulle ligge i kannikkers frihed, han skulle have brugt for 9 år siden ulast og ukæret: så og efterdi for sandemænd er bevislig gjort, det Niels Nielsens dreng Anders ---- samme hø har revet, og hans piger Mette Nielsdatter og Maren Pedersdatter det har afført, hvilke Niels Nielsen og selv har vedgået og dertil været deres fuld hjemmel, og intet imod samme vidner fremlægges, ej heller Niels Nielsen beviser sig til samme holm, som græsset er på slagen, at være berettiget, så sandemænd fordi har Niels Nielsen samme tre vold, hans tjenere var tillyst, oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner, ej heller samme sandemænds ed at sige eller magtesløs dømme, men efterdi med opsættelse bevises, Niels Nielsen at have appelleret og stævnet sandemænds eden inden 6 uger, ved vi ikke nu på hans fredløsmål at dømme.

(54)

** var skikket velb fru Karen Sehested, salig Tyge Kruses, til Åstrup hendes visse bud Laurids Pedersen, foged på Øland, med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende hende da at have stævnet Niels Ibsen i Sperring, herredsfoged i Hundborg herred, for en dom han til samme ting 17/10 sidst forleden dømt og afsagt har, imellem fru Karen Sehesteds fuldmægtig, Laurids Olufsen i Visby, og Peder Andersen i Vestrup, og i samme hans dom fradømt Laurids Olufsen sin retfærdige og lovlige tiltale, som han havde til Peder Lauridsen, efter rigtig brev og segls indhold, som fru Karen Sehesteds tjener Søren Ibsen i Vestrup for rum tid siden har leveret hendes foged samme brev for skyld og landgilde: så og efterdi for os i rette lægges Peder Lauridsens forseglet brev, som han til Søren Ibsen på 12 sletdaler vitterlig gæld givet har, og ikke i nogen måder formelder på vilkår, ikke heller bevises at være betalt, da ved vi ikke samme brev at imod sige, men efterdi herredsfogden ikke har dømt om samme gæld, enten til eller fra, finder vi den hans dom som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(57)

** var skikket Laurids Nielsen ved Diget med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Anders Christensen Brun, skolemester i øster Hassing, og Christen Lauridsen Snedker sst for et vidne, de til Kær herreds ting 1/3 1636 vidnet har, at Laurids Nielsen skulle have været i råd med dem at digte den falske dom, som Anders Christensen Skolemester har stået på Kær herreds ting og bekendt sig at have skrevet samme dom, og Christen Lauridsen Snedker at have tagen nogen segl af ---- og trykket dem i nogen segl af voks for samme dom, og samme dom at være gjort over en dele, som Niels Andersen Snedker i ---- har ladet Christen Lauridsen Snedker fordele for 10 mark, og Laurids Nielsen benægter ved sin højeste ed, at han aldrig at have været i råd eller gerning med dem, og nu mødte Gunde Lange og formente, samme vidner, dom og forfølgning lovlig og ret at være, dertil svarede Laurids Nielsen og her for retten ombad Gunde Lange, at han for Guds skyld ville ham samme forfølgning efterlade, han ville sig herefter som en lydelig tjener forholde: da afstod Gunde Lange samme vidner, domme og forfølgning, så de skal være som uudgivet og ikke videre komme Laurids Nielsen til hinder eller skade.

(60)

** var skikket velb Malte Sehested til Rydhave og Frederik Rantzau til Asdal deres visse bud Knud Simonsen Holst, ridefoged til Sæbygård, og Niels Madsen i Kringelhede med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende dem da at have stævnet Christen Mogensen på Bredmose, Peder Jensen i ---- med flere for et vidne, de til Børglum herredsting 19/8 sidst forleden vidnet har, at den ejendom og eng, som velb Malte Sehested til Sæbygård og velb Knud Rodsteen omtvister, den ligger norden for ---- sigen, som synsmænd har omhjemlet, og inden for velb Knud Rodsteens ridebrev og ejendoms breve: så og efterdi det befindes, Frederik Rantzau at være en lodsejer i byen, som ejendommen omtvistes, og han ikke for samme vidner er givet 6 ugers varsel, endog han den tid var udenlands, da kunne vi efter sådan lejlighed kende samme vidner, ej heller den dom, derefter dømt er, så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(66)

** var skikket velb Mogens Sehested til Holmgård, KM befalingsmand på Skivehus, hans visse bud Niels Clemendsen i Dalgård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andet opsættelse at have stævnet Christen Jensen i Intrup for en dom, han til Nørherreds ting 2/6 1635 forhvervet har over en af KM tjenere, ved navn Niels Clemendsen i Dalgård, for en summa pending og korn, Niels Clemendsens hustrufar, salig Jacob Mogensen, som tilforn boede i Dalgård, skulle have været Christen Jensen skyldig, efter en regnskabs bog og æsknings seddels indhold, hvilke gæld Mogens Sehested formener ikke at kunne den døde påskrive eller efter mane videre, end som hans brev og segl findes kunne, som hans arvinger i nogen måder kunne vedkomme at betale, som var hans efterleverske Bodil Andersdatter og hendes to døtre Anne Jacobsdatter og Kirsten Jacobsdatter: så og efterdi fornævnte opskrift befindes i en løs makuleret klakbog af Christen Jensen, som en bonde på landsbyen boende, er skrevet, og ikke samme gæld med brev og segl bekræftes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme opskrift, ej heller fornævnte æskning og dom, derefter drevet er, så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(68)

** var skikket Niels Andersen, borger i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Just Nielsen, fordum rådmand sst, Laurids Guldsmed, Gert Henriksen, Johan Brandt, borgere der sst, med flere for vidner, de 21/10 sidst forleden til Ålborg byting vidnet har, anlangende det Theus Brandt skulle have draget fra Ålborg, der kongens krigsfolk kom til Ålborg, dog ikke udtrykkeligen vidnet om nogen håndskrift, som skulle være bleven Theus Brandt frataget, hvilke deres vidner ikke stemmer overens, eller på fersk fod at være forhvervet: så og efterdi Just Nielsen og hans medfølgeres vidne ikke er endelig, Johan Brandt og har vidnet i sin egen sag, såvel som de andre efter Theus Brandt hans mundheld, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have, og efterdi Theus Brandts udgivne bevis ikke har været for byfogden, der han sin dom har udgiven, finder vi den at være som udømt var, og sagen til byting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør, og deres dokumenter da for ham at fremlægges.

(71)

** var skikket velb Just Høg til Gjorslev, hofmester på det kongelige adelige akademi Sorø, hans visse bud Peder Pedersen i Jerslev med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Laurids Poulsen i Høgsted for en uendelig landstings dom, han her til landstinget 7/10 1635 næst forleden på sine egne og sine medbrødres vegne forhvervet har over den gårdfred, som de i Pilgård gjort og beganget har, og da ved samme uendelige dom, syn, vidne og nævnings ed at være magtesløs dømt, des uanseet skal befindes til den landsting ikke nogen varsel at være given, så lovlig som det sig bør: da efterdi sagen i 6 uger findes at være optagen, hvilke opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme uendelige landstings dom og herredstings dom magtesløs at være.

(72)

** var skikket Niels Madsen, borger i Skive, hans visse bud Peder Ostenfeld, borgmester i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Christen Poulsen, borger i Skive, for domme, han til Skive byting dømt har 18/11 og 2/12, hvori han skal have ham dømt fra sin klage, anlangende den grund og sted, Skive byting på ligger, som skal være Niels Madsens rette gårds grund og ejendom, og i samme dom til beslutning har tildømt Niels Madsen sin ejendom at adskille fra hverandre, og at annamme fyldest for en part deraf af borgmester og råd, uanseet samme stykke ejendom ikke kan skilles fra hans gård ejendom, med mindre han fra sin handel og næring ud til gården dermed skulle blive forkrænket, formener og samme dom imod forrige borgmester or råds løfte og forpligt at være dømt, fremdeles fremlagde efterskrevne tingsvidne af Skive byting 3/2 sidst forleden, som indeholder efterskrevne mænd, enhver efter deres alder og minde, at have vidnet, at så længe, de kunne mindes, da har Skive byting standet på det sted, som den endnu på står, og fremlagde Peder Ostenfeld efterskrevne åbne brev, dateret 1584, hvori Oluf Trane bevilger samme jord at lægge bytinget på: så og efterdi med borgmester, byfoged og andre dannemænd, som da var i Skive, deres brev bevislig gøres, Oluf Trane, som da ejet den ejendom, Niels Madsen påboer, at have bevilget dem samme jord en tid lang at lægge deres byting på, og til for obligeret dem, at når han eller hans efterkommere ikke ville have den der længere, skulle de eller deres efterkommere tage den derfra igen, det og med tingsvidne bevises, pladsen, samme byting på ligger, Niels Madsens ejendom at tilhøre, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom og vidner, hid stævnet er, så noksom, at de må komme Niels Madsen på samme hans ejendom til nogen forhindring.

(76)

** var skikket Peder Wacker i Ålborg på sine egne og på Niels Ovid sst hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da efter en måneds opsættelse at have stævnet Christen Gregersen i ---- for nogen domme, dele og lovmål, som han nogen tid siden til Ålborg byting over dem skal have forhvervet, anlangende nogen pramleje, som han er begærende af dem for en pram, de har ham afhyret nogen tid siden, uanseet den gang, de skal have været forligt om samme pramleje, har Christen Gregersen lovet at lade forfærdige samme pram og holde den ved magt så længe, som de havde den under lejemål: så og efterdi Niels Ovid og Peder Wackers brev udtrykkelig tilholder dem den at skulle efterkomme, som de ville ansvare for gode søfarende mænd, og ikke bevises samme sag for nogen søfarende mænd at være påkendt, men ved dom og dele til bytinget forfulgt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme domme og dele bør nogen magt at have, men sagen til søfarende mænd at indkomme, dem derom at kende efter forpligts indhold.

(79)

** var skikket Peder Mikkelsen i Høgild hans visse bud Mikkel Pedersen med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet salig Kirsten Bjerringsdatters arvinger, nemlig Peder Pedersen Bjerring, borgmester i Viborg, Jens Pedersen Bjerring, Christen Jacobsen, Laurids Jacobsen, Laurids Hansen og Johanne Jacobsdatter med hendes lovværge for en dom og dele, de til Fjends herreds ting eller Viborg byting kort tid forhvervet har, som de lader dem af berømme for nogen skyld og landgilde, som Peder Mikkelsen skulle efterstande med for år 1534, uanseet Peder Mikkelsen med salig Kirsten Bjerrings håndskrift kan bevise sig noget for jul i samme år at have gjort rede og regnskab med hende, som er med sedlen at bevise: og nu her for retten udlagde Peder Mikkelsen samme 2 sletdaler, som borgmester Peder Pedersen til sig annammet, og efter sådan lejlighed bør samme dom eller hvis dele, derefter kan være drevet, ikke at komme Peder Mikkelsen til hinder eller skade i nogen måder.

(80)

** var skikket Christen Jensen i Vorde på den ene og havde stævnet Kirsten Madsdatter i Vorde på en anden side for et enlig vidne, hun for nogen tid forleden til Vorde birketing vidnet har, anlangende det Christen Jensen skulle have kaldt Ellids Nielsdatter sst en tyv, hvilke hendes vidne han formener ikke ret at være vidnet om nogen visse dag eller tid, når slige ord skulle være falden, tilmed et enig vidne, som agtes og regnes for ingen vidne: så og efterdi Kirsten Madsdatter ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, det og er vidnet efter hans ord og mundheld, som han ikke er gestendig, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(81)

** var skikket Hybert Snitlock, borger i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget 23/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Anders Rolandsen, byfoged i Viborg, for to uendelige og den tredje endelige dom, han til Viborg byting nogen tid siden forleden dømt har, hvori han har tilfunden Hybert Snitlock at betale mester Peder Pedersen, sognepræst i Viborg, 800 rigsdaler, som han skulle være mester Peder Pedersen skyldig bleven efter hans håndskrifts indhold: og nu var Peder Nielsen, ridefoged på Hald, på mester Peder Pedersens vegne her til stede, og eftersom tilforn er vedtaget, skrivere og dannemænd deres tvistige gælds regnskab på begge sider at skulle overse, hvilket og sket er, og deres overslag nu for os fremlagt, og efter parternes tvist imod samme overslag efter deres håndskrifter og dokumenter på begge sider er af os overseet og imod hinanden konfereret og legeret, befindes Hybert Snitlock at blive mester Peder Pedersen skyldig 244 rigsdaler, dog er den sølvkande, som mester Peder havde i pant af Hybert, i fornævnte summa kvitteret, så mester Peder den skal beholde, hvilke penge han nu her for retten i hånd tog Maren Pedersdatter på hendes husbonds vegne og lovet og sig til forpligtet at betale og tilfreds stille mester Peder Pedersen til påske nu først kommende, eller derfor at lide dele til Viborg byting, når derefter påæskes, uden dom, varsel eller undskyldning i nogen måder, og dermed blev de med sammenlagte hænder venlig forligt og fordragen, så alle hvis håndskrifter, domme, indlæg, opskrifter, deler og andre breve, dem på begge sider til denne dag imellem gangen er, skal være kasseret og ingen videre gælds fordring hid indtil af hverandre at have i nogen måder.

(83)

1/2 1637.

** var skikket Jep Christensen i Hestbæk med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Christen Jensen i Gamstrup for en vidne, han til Nørherreds ting 21/6 sidst forleden vidnet har, det Jep Christensen skulle have ladet Christen Jensen i øster Hegnet love for sig for 8 sletdaler, og ikke han har vidnet, hvorfor Jep Christensen bad Christen Jensen love for sig, ikke heller hvad han er ham samme penge skyldig for, hvilke penge Jep Christensen blev tildømt at betale Christen Jensen: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet om Jep Christensens ord og løfte, som han ikke er bestendig, for tingsdom indgået eller fra sig bebrevet, men højligen benægter, som forskrevet stander, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, ej heller den dom, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(85)

** var skikket Tomas Lauridsen i Skærping på sin mor og søskendes vegne med en opsættelse her af landstinget 23/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Peder Madsen i vester Torup for en uendelig dom, som han lader sig af berømme, han for en kort tid forleden her til landstinget skulle have forhvervet, anlangende i sin beslutning det han da skulle have fanget magtesløs dømt en landstings dom, som Tomas Lauridsen her til landstinget 8/6 1635 forhvervet over nogen vildige vidner, som Peder Madsens egen hustru og han selv i deres egen sag vidnet har, hvori de har dem selv villet dem tilsværge og tilvidne en stor summa penning og korn, Tomas Lauridsens mor, Bodel Tomasdatter, og hendes små børn skulle være dem skyldig, hvilket de ved deres højeste helgens ed benægter: da efterdi sagen over 6 uger findes at være optagen, hvilke opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand derimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og dom magtesløs at være.

(89)

** var skikket velb fru Anne Kås, salig Preben Bilds, til Tårupgård hendes visse bud Christen Block, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget 7/12 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Christen Andersen i nør Ørum, Jens Jensen sst med flere for et vidne, de til Ørslev birketing 29/7 sidst forleden vidnet har, anlangende skortørv, som for rum tid forleden skal have været gravet i sønder Ørum skortørvmose, udført til Strandet efter husbondens befaling, hvilke vidner fru Anne Kås formener så og beskylder at skal være vidnet og forhvervet Jens Pedersen, som nu boer i Strandet, til behjælpning imod lovlig tiltale for en stor andel tørv, han sig har til fordristet at grave i tørvemosen i sønder Ørums indsvorne mark: da efterdi ikke befindes alle lodsejerne for de første tjeneres vidner at være stævnet og kaldt, da kunne vi ikke kende samme vidner, ej heller den dom, derpå funderet, at bør nogen magt at have, i lige måde efterdi ikke befindes fru Vibeke Bild for de sidste vidner at være givet varsel, endog godset hende og hendes mor skal være i fællig og uskiftet, og hun i de første vidner erkendes for lodsejer og derfor stævnet, da finder vi samme sidste vidner magtesløs at være.

(103)

** var skikket Christen Nielsen i Løvel på den ene og havde stævnet Birgitte Jørgensdatter, der sst, på den anden side for et vidne, hun til Vorde birketing 27/5 næst forleden vidnet har, at hun skulle have tilsagt Christen Nielsen, at han skulle være med at drage vod i åen ved Pederstrup, hvilke vidne Christen Nielsen beskylder, at hans folk var af ham udsendt at skulle drage vod, og de ikke kunne finde dem, som drog vod, alligevel at han ikke stod for den tid, dernæst stævnet velb Verner Parsberg til Sødal, for han efter samme vidne har ladet ham fordele, uanseet at der ikke skal være gangen dom for samme dele, som det sig burde: så og efterdi Birgitte Jørgensdatters vidne ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, da kunne vi ikke kende samme vidne, ej heller den dele, derefter foruden dom drevet er, bør nogen magt at have, og efterdi Niels Hjulmand og hans medbrødres vidne ikke udførlig formelder, samme pæl at have været nogen engskel, Christen Nielsen ikke heller på de steder skal have nogen engskifter, tilmed og vidnet efter hans ord og mundheld, som han ikke er gestendig, hvorover han kunne forårsages samme skel at forvilde, så Iver Skrædder og hans medbrødres syn ikke så noksom er bevist, Jens Jensen i Pederstrup, Hans Christensen i ---- og deres medfølgeres vidne og syn om samme skovhug ikke heller er vidnet om nogen visse dag og tid eller dermed procederet efter loven, som det sig burde, det ikke heller bevises, samme skorsten og hus at være nederbrudt, siden Verner Parsberg blev gården forlenet, eller Christen Nielsen siden nogen tømmer eller lægter fra gården bortsolgt, som dertil kunne være tjenlig, ej heller udførlig omvidnet ham ager eller eng fra gården at have bortlejet, den til skade, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner og syn såvel som den dom, derefter på hans fæste funderet er, så noksom, at de må komme Christen Nielsen til hinder eller skade, men magtesløs at være.

(111)

1/3 1637.

** var skikket velb Jørgen Arenfeldt til Vorgård hans fuldmægtig Peder Læsø i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Oluf Jensen, som boede i Skoven og nu værende i Kotrænge, for han natten 10/10 næst forgangen er rømt og entveget fra fornævnte bolig, Skoven, han iboede, uden lovlig opsigelse, hjemmel eller minde, og med sig bortført frø, korn og foder, alt der til forgangen sommer var avlet og bjerget, og er derfor til Vorgårds birketing 11/11 næst forgangen bleven vold oversvoret: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da t 6 uger til i dag er optagen, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end at Oluf Jensen jo bør at fare som andre fredløse mænd.

(112)

** var skikket velb Jørgen Urne til Alslev, KM befalingsmand på Vestervig kloster, hans visse bud Iver Ravn, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Peder Christensen i Villerup, Mikkel Christensen sst med flere nævninger på den anden side for en nævnings ed og tov, som de har gjort og svoren til Vestervig birketing 16/1 sidst forleden over Poul Nielsen i i Toppenbjerg, anlangende kætteri og blodskam, som han har beganget med sin ægte hustrus datter Inger Lauridsdatter, født i Toppenbjerg: så og efterdi for nævninger med tingsvidne er bevislig gjort, det Poul Nielsen for ting og dom har kendt sig med sin egen ægte hustrudatter Inger Lauridsdatter at have haft legemlig omgængelse, som han for præsten og hans medhjælpere tilstået har, hvilke han og nu her for retten har vedgået, og nævninger fordi har ham kætteri oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme deres ed at sige eller magtesløs dømme.

(113)

** var skikket velb Christoffer Pax til Stensballegård, på hans tjener Anne Sørensdatter i Hestbæk hendes vegne hans visse bud Tord Sørensen i Snabe med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en 14 dages opsættelse at have stævnet Bertel Mogensen i Dalgård, herredsfoged i Nørherred, for en dom, han til Nørherreds ting 23/8 sidst forleden dømt og afsagt har over Anne Sørensdatter og hendes børn for en forpligt, som hendes salig mand Peder Pedersen i Hestbæk skulle have udgivet til velb Christoffer Friis til Astrupgård, anlangende en bygfældighed, som det boel i Kirkeby skal være sat i fald for: så og efterdi samme synsmænd udførlig har hjemlet, hvorledes samme boelshuse på bygning er brøstfældige, og det stykvis hvad enhver af husene kunne med forfærdiges, og intet derimod fremlægges, hvormed samme synsvidne kan tilbage drives, det ikke så at være beskaffen, som de omhjemlet har, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme synsvidne at sige, og efterdi Peder Pedersen i Hestbæk for ting og dom har sig til forpligtet, på sin søsters vegne, at holde samme boel ved hævd og bygning, Christoffer Friis uden tab og skade, så herredsfogden fordi har tildømt hans arvinger samme bygfældighed at betale, efter hans udgivne forpligt, ved vi ikke den hans dom at imod sige men ved magt at blive.

(117)

** var skikket Poul Holst i Søndergård hans visse bud Rasmus Brock, borger i Thisted, på den ene og havde stævnet velb Erik Kås til Aggersborg på den anden side, eftersom han en tid forleden en summa pending lånt og forstrakt har Erik Kås og sig obligeret samme penge Poul Holst til sin datum at betale, dog ikke er sket eller efterkommet, hvorover Poul Holst har procederet i sagen og forhvervet indvisning i Erik Kåses bo og løsøre af landstinget, hvorfor Poul Holst formener samme gods bør at følge ham for ejendom: da efterdi for os i rette lægges to gode mænds indvisning, det de har indført Poul Holst i samme jordegods for sin gæld, og Erik Kås i sin skriftlige indlæg selv tilstår, ham det for sin betaling at nyde, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end samme jordegods efter bemeldte gode mænds indvisning jo bør Poul Holst for ejendom at efterfølge, med mindre det ham inden år og dag bliver fraløst, eller samme indførsel for sin tilbørlig dommer rykket, dog han det igen til frit folk skal afhænde efter håndfæstningens indhold.

(118)

** var skikket hr Oluf Nielsen, sognepræst til Hillerslev og Kåstrup sogne, hans visse bud Rasmus Brock, borger i Thisted, på den ene og havde stævnet Hans Madsen i Ejstrup på den anden side for en dom, som han til Sønderherreds ting 20/6 sidst forleden dømt og afsagt har, og da har tildømt ham at være værge for salig afgangne Jens Christoffersen, som boede og døde i Rakkeby, hans efterladende børn på fædrene side, dog det befindes, at der skulle være andre nærmere, som burde at være samme børns værge, som er verdslige folk og vederhæftige, som er Jens Tøgersen i Storup, som er samme børns morfar, item Niels Gabrielsen, borger i Nykøbing, som er brorsøn, så og Tomas Skøt, som findes at være lige så nær samme børns værge som hr Oluf Nielsen, som er søstersøn og en svagelig aldrende mand: så og efterdi samme dom ikke befindes til hr Oluf Nielsens værneting, men i Mors til en fremmed ting at være dømt og afsagt, han ikke heller tilforn for hans tilbørlig dommer har været indkaldt, som det sig burde efter ordinantsen, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom så noksom, at den bør nogen magt at have.

(119)

** var skikket velb Valdemar Lykke til Grinderslev kloster på hans vegne såvel som hans søskendes vegne hans visse bud Niels Basse i Årup med en opsættelse heraf landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Christen Christensen i Grinderslev, Poul Andersen i Rærup med flere for et vidne, de til Nørherreds ting 22/3 sidst forleden vidnet har, det Peder Christensen i Rærup, Jep Nielsen, Christen Sørensen, Peder Bertelsen sst har jord på Grinderslev mark, og samme stykker eller stuk jord skal ikke være uden eller mere end 7 tønder bygsæd ungeferlig, hvormed Christoffer Friises tjenere ville holde sig til fri forte og fællig over Grinderslev mark, og ikke skal være given lovlig varsel for samme vidne: så og efterdi varselsmændene for samme vidne ikke noksom har forklaret, hvem de havde givet mundtlig varsel eller og hvilke til deres bopæl, bemeldte vidnesbyrd og har vidnet om ejendom, som ikke tilhører vidnesbyrd at om vidne, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller samme ubeviste klage og den dom, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(124)

** var skikket Claus Markorsen, hospitalsforstander i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Jørgen Andersen i Dalgård, Jens Andersen sst med adskillige flere for en vidne, de 23/6 sidst forleden på Hassing herreds ting vidnet har, så længe enhver især kan mindes, at sognedegne der i herredet skal i langsommelig tid oppebåren halvparten af KM kvægtiende, hvilket vidne Claus Markorsen formener aldeles imod KM åbne brev at være vidnet, hvori ikke skal befindes, at degne i Hassing herred til det aller ringeste af KM kvægtiende skal være berettiget, men det alene skal være funderet til de fattige deres hospital, og herredsfogden i Hassing herred turde ikke at udstede noget forbuds vidne, mens samme vidne står ved sin magt: så og efterdi ikke befindes bispen i Ålborg, som med hospitalet bør at have indseende, for samme vidne at være givet nogen varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller den dom, derpå funderet er, bør nogen magt at have.

(129)

** var skikket velb Jørgen Kruse til Hjermeslevgård hans visse bud Christen Hansen i Torsmark på den ene og havde stævnet Anders Jensen i Kraghedegård på den anden side for et vidne, han på Jerslev herreds ting 17/11 sidst forleden vidnet har, anlangende om en person, som skulle hedde Peder Keldsen, og at have været hos ham noget i høbjergningen og da sagt for ham, at han havde vidnet et vidne med de vester Brønderslev mænd til Hundslund birketing, hvilke vidne Jørgen Kruse formener, Anders Jensen usandfærdelig at have vidnet, sin svoger i Brønderslev for venskabs skyld til befrielse, og bør magtesløs at blive: så og efterdi Anders Jensens vidne ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, den ikke heller med andre bevislige vidner bekræftes, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(130)

** var skikket Else Lauridsdatter, salig Anders Andersens efterleverske, i vester Brønderslev hendes visse bud Christen Hansen i Torsmark med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende hende da at have stævnet Oluf Pedersen i Røgelhede for vidne, han til Jerslev herreds ting 1/12 sidst forleden vidnet har, anlangende at han 26/1 1627 annammet af Knud Holst, ridefoged til Sæbygård, 10 sletdaler, som han lånte Anders Andersen i vester Brønderslev, hvilke vidne Else Lauridsdatter højligen benægter sig være aldeles ubevidst, det hendes salig mand Anders Andersen nogen tid skulle fange eller bekomme samme pending: så og efterdi Oluf Pedersen og Anders Jensen deres vidne ikke hver er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, de og har vidnet om gældssag, som ikke med brev og segl bestyrkes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(133)

** var skikket Peder Nielsen i Hvidbjerggård på den ene og havde stævnet Poul Madsen i Skovsted på den anden side for et vidne, han til Revs herreds ting 7/1 nu sidst forleden, i sin mening at Kirsten Nielsdatter, som boede i Hvidbjerg præstegård skulle have boet i Skovsted præstegård, og han skulle have ydet hende skyld og tiende og kendt hende for sin husbond, hvilket vidne Peder Nielsen beskylder og formener, at det er en enlig vidne, som bør at regnes for ingen vidne. så blev fremlagt efterskrevne tingsvidne af Revs herreds ting 7/1 sidst forleden, Poul Madsen i Skovsted at have vidnet, at Kirsten Nielsdatter, nu værende i Hvidbjerggård, indflyttet i Skovsted præstegård med sin gods og bohave, der hun drog fra Hvidbjerg præstegård og der havde sin bopæl, imidlertid hun sad i sin enkesæde, indtil hun gav sig i ægteskab med Peder Nielsen i Hvidbjerggård, dertil svarede og fremlagde Peder Nielsen hr Hans Nielsens efterskrevne brev, så lydende bekender jeg Hans Nielsen, barnfødt i Lemvig, at eftersom jeg er kaldet af hr Peder Olufsen i Hvidbjerg at være hans medtjener, da forpligter jeg mig, at dersom det så sker, at Gud kalder hr Peder bort af denne verden, og hans hustru ham overlever, da skal jeg forskaffe hende Skovsted præstegård at bo i foruden skyld og tiende, som til præsten plejer deraf at udgives, Hvidbjerg præstegård 26/6 1635 Hans Nielsen Resen egen hånd: så og efterdi Poul Madsens vidne ikke er uden én persons kundskab, som regens for ingen vidne, Christen Nielsen og hans medfølgere ikke heller udførlig har vidnet om Kirsten Nielsdatters besiddelse i Skovsted præstegård, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, ej heller den dom, derpå funderet er, så noksom, at de bør imod hr Hans Nielsens udgivne brev nogen magt at have.

(136)

** var skikket velb Niels Arenfeldt til Ullerupgård på hans tjener Mikkel Pedersen i Hov hans vegne hans visse bud Mikkel Pedersen på den ene og havde stævnet Niels Vilsen i Sennels, Poul Andersen på Gaden med flere for en vidne, de til Hillerslev herreds ting vidnet har 22/11 sidst forleden, anlangende at Mikkel Pedersen og Christen Andersen i Sennels skulle have været i en bordag med hverandre på tingvejen, og Niels Vilsen samme tid skulle have seet, at Mikkel Pedersen skulle have slaget Christen Andersen i Sennels i hans hoved med en stav, da formener Niels Arenfeldt på Mikkel Pedersens vegne, at Niels Vilsen og hans medbrødres vidne skal være vildig vidne, tilmed Poul Andersen sagsøgerens egen bror: så og efterdi Niels Nielsen og Tøger Nielsen udførlig har vidnet, dem at have seet Mikkel Pedersen slog Christen Andersen på tingvejen, og i så måde om synlig gerning, det og med synsvidne bestyrkes, Christen Andersen at have haft sår og skade i hans hoved, som omvidnet er, så han derfor er sigtet og beskyldt, og ingen vidnesbyrd Mikkel Pedersen fremlægger, hvormed han sig for samme gerning kan befri, så nævninger har ham fordi tingfred oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner, syn og sigtelse, ej heller den nævnings ed, derpå funderet er, at sige eller magtesløs dømme, men efterdi Mikkel Pedersens fremlagte syn og klage ikke med nøjagtig vidne bekræftes, kunne vi ikke kende dem så noksom, at de bør nogen magt at have.

(140)

** var skikket velb Steen Rodsteen til Lerbæk med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Jens Lauridsen i Brødland, ridefoged til Ellinggård, for en uendelig landstings dom, han skal have ladet sig af beråbe her til landstinget at have forhvervet efter et tingsvidne, Steen Rodsteen til Horns herreds ting 21/6 1637 skal have ladet forhverve, anlangende hvad et stykke ejendom, der ligger i Horns herred i Elling sogn, i langsommelig tid har været kaldt, så længe som samme vidnesbyrd, enhver efter sin alder og minde, længst kunne mindes, hvilken dom Steen Rodsteen formener med vrang undervisning at være forhvervet og bør magtesløs at være: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi ikke befindes for samme vidne lovlig varsel at være givet, vidnesbyrdene og en del har vidnet i deres egen sag, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(144)

** var skikket Niels Andersen, borger i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Mogens Jespersen, byfoged der sst, for en dom, han til Ålborg byting 12/9 nu sidst forleden dømt og afsagt har, hvori han har fridømt Johan Brandt for titale for hvis, han har angivet Niels Andersen for KM, hvilken Johan Brandts angivende formelding, det Niels Andersen ikke ville fyldest gøre og betale Johan Brandt nogle håndskrifter, som de hamborgere til Johan Brandt skulle have opladt: så og efterdi Johan Brandt befindes alene KM forskrift til lensmanden at have forhvervet, på det at han i samme gælds fordring ikke skulle forhindres, formedelst hvis forbud tilforn, de hamborger anlangende, var udgangen, og ikke den indeholder Johan Brandt Niels Andersen at have angivet, hans ære anrørende, og byfogden fordi har Johan Brandt for tiltale frikendt, kunne vi ikke kende hans ulempe deri at være, eller imod samme dom at sige eller magtesløs dømme.

(146)

** var skikket velb Steen Rodsteen til Lerbæk med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Jens Lauridsen, ridefoged til Ellinggård, for en vidne, han 16/7 1632 til Horns herreds ting skal have forhvervet, anlangende en hede og mark i Elling sogn, som vidnesbyrd samme dag har omvidnet, og kaldes Strandby hede og mark, item at de og alle Ellinggårds tjenere i samme sogn har haft brugelighed deri, så lang tid som hver af dem længst kunne mindes, hvilke vidne Steen Rodsteen formener et vildig vidne at være, og i deres egen sag at have vidnet: så og efterdi ikke befindes for samme vidne lovlig varsel at være givet, vidnesbyrdene og en del har vidnet i deres egen sag, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(149)

** var skikket Peder Svenske i Hindsels hans visse bud Erik Pedersen sst på den ene havde stævnet Laurids Nielsen i ---- Keldgård på den anden side for en seddel, han lader sig af berømme, anlangende Laurids Nielsens anpart af KM tiende at være forligt med Peder Svenske i Hindsels om, dateret Hindsels 19/12 1635, og lader Laurids Nielsen sig af berømme, at Peder Svenske skal have skreven bag på samme seddel, at Peder Svenske ville ---- en anden tid efter hans vilje, hvilke ikke er Peder Svenske vitterligt, at han har skrevet Laurids Nielsen på samme seddel: så og efterdi Peder Svenske med egen hånd har underskrevet samme seddel og findes dateret Hindsels, så samme vidne og opskrift med hinanden bestyrkes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme opskrift og seddel, ej heller fornævnte vidne at sige eller magtesløs dømme.

(150)

** var skikket Jens Tomasen i nør Gettrup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Tord Andersen i nør Gettrup for en dele, han til Revs herreds ting har forhvervet 25/6 sidst forleden, og i samme dele ham at have beskyldt, at de øg gik løse, som var tagen fra ham, er siden befunden i Tord Andersens brødre deres huse, og ikke er gangen nogen dom for dele, og ej Jens Tomasen kunne bekomme samme øg, som er med dannemænds kundskab at bevise: så og efterdi ikke befindes for de første to deler nogen dom at være ganget, finder vi dem magtesløs at være, og efterdi Peder Skøt i sin dom 24/9 har tildømt Jens Tomasen at give Tord Andersen kost og tæring, endog ingen landstings dom for ham er fremlagt, Jens Tomasen nogen kost og tæring at udgive at være tilkendt, da bør samme dom såvel som den dele, derefter drevet er, ingen magt at have, i lige måde efter Peder Skøts to domme, 28/5 og 19/3 udgangen, ikke er endelige, bør de at være som udømt var, sammeledes efterdi de andre deler, hid stævnet er, ikke fremlægges, endog sagen i 6 uger er optagen, bør de i lige måde ingen magt at have.

(154)

** var skikket Niels Lauridsen, indvåner i Viborg, og gav til kende, hvorledes han, efter en her til landstinget ved magt dømt rådstue dom, har fanget indvisning i afgangne Anders Hegelunds efterladte tøj for en summa penge, han ham på salig hr Torsten Madsen i Falledsgård hans børns vegne ham skyldig var, hvor ham er bleven udlagt i salig Laurids Friises håndskrift på penge, han Anders skyldig været har, samt en dom på indvisning for samme penge i Lauridses gods, hvor det findes kan, og der han havde ---- sig at ville have fangen udlæg i nogle pending, Laurids Friis i det spanske kompagni indlagt har og nu hos Peder Sørensen her i byen stander nedsat: så og efterdi det befindes, Laurids Friis selv for råd og ret gælden at have bekendt at være Peder Bjerring og Anders Brock pligtig, så borgmester og råd fordi har tildømt ham gælden at betale, og ikke derefter er gjort lovlig indvisning i hvis, han af samme kompagnis penge var berettiget, så borgmester og råd fordi har tildømt Peder Sørensen Laurids Friises kvota i penge til dem at levere, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme domme og indvisning at sige eller magtesløs dømme.

(157)

** var skikket Christen Mouridsen i Vordegård på den ene og havde stævnet Tomas Christensen sst på den anden side for et vidne, han med hans far Christen Jensen sst for nogen tid forleden vidnet har, anlangende det Christen Mouridsens hustru Ellids Nielsdatter skulle have skældt og kaldt Christen Jensen en gammel grå skælm, hvilket vidne Christen Mouridsen på hans hustrus vegne formener et vildigt vidne at være, idet at sønnen har vidnet med faderen: så og efterdi Anders Sørensen og Tomas Christensen har vidnet efter Ellids Nielsdatters ord og mundheld, som hun ikke er gestendig, men højlig her i dag har benægtet og Christen Jensen erklæret, som forskrevet stander, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og dele magtesløs at være.

(158)

29/3 1637.

** var skikket velb Jørgen Urne til Alslev, KM befalingsmand over Vestervig klosters len, hans visse bud Iver Ravn, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Anders Lauridsen i Oksenbøl, Christen Pedersen med flere nævninger for en ed og tov, de har gjort og svoren til Vestervig birketing 16/1 sidst forleden over Inger Lauridsdatter, født i Toppenbjerg, anlangende kætteri og blodskam, som hun har brugt og beganget med Poul Nielsen i Toppenbjerg, som er hendes mors ægte husbond, eftersom Poul Nielsen det offentligen og frivilligen for ting og dom bekendt har, samt og for præstens medhjælpere i præstens nærværelse, og derpå til døde gangen, menende samme ed og tov lovlig og ret at være svoren og dreven og bør ved fuldmagt at blive: så og efterdi det befindes, Poul Nielsen, som samme beskyldning på Inger Lauridsdatter gjort har, at have været en misdæder, som er bleven heden rettet, hvis ord og mundheld efter recessen ikke står til troende, i hvad han ville vidne eller sige på nogen, og ikke samme hans bekendelse med nogen nøjagtige vidner befæstes, ham slig omgængelse med Inger Lauridsdatter at have haft, hun det og højligen benægter, og nævninger dog har hende kætteri over svoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke den deres ed at følge, men ingen magt at have.

(161)

** var skikket Peder Christensen, borger i Sæby, hans visse bud Peder Nielsen i Ørslev med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Niels Jensen, boende i Birket i Tårs sogn for nogle domme og breve, han lader sig af beråbe at skal have forhvervet over hvis forfølgning og tiltale, som Peder Christensen på Niels Jensens vegne har forhvervet for retvis gæld, som Niels Jensen i langsommelig tid har været Peder Christensen skyldig efter to hans udgivne håndskrifter og fuldmagters indhold, tilforn har bekendt og vedgået, at han har tilbudt Peder Christensen for den gæld 12 daler: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have.

** var skikket Christen Lauridsen i Skovgård på hans datter Anne Christensdatters vegne hans visse bud Niels Jensen i ---- og Peder Lauridsen i Skodborg på sine egne vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende dem da efter 14 dages opsættelse at have stævnet Jens Pedersen i Stensbæk, Christen Staffensen i Burskov og Jens Staffensen sst for en vidne, de til Vennebjerg herreds ting 28/5 1631 vidnet har, at lørdag var 3 uger tilforn har de været ved Skovbjerg og seet Anne Christensdatter, Anders Pedersens hustru i Kringelborg kom ud af Peder Lauridsens dør, item hvad snak og tale, der skal være falden imellem dem, hvorledes Anne Christensdatter havde sig oversmurt, og de har seet nogen sår på hende, hvilke vidne Peder Lauridsen og Anne Christensdatter højlig benægter: så og efterdi Jacob Pedersen og hans medbrødre, såvel som og Jens Pedersen, Christen Pedersen og deres medfølgere udførlig har vidnet, dem på adskillige tider og steder at have seet Peder Lauridsen haft legemlig fællig med Anne Christensdatter, og i så måder om den synlige gerning, de med hinanden har bedrevet, og intet nøjagtigt derimod fremlægges, hvormed samme vidner kan tilbage drives, men fast mere med sigtelse, såvel som berygtelse vidner bestyrkes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke deri om sådan deres gerning imod samme vidner at sige eller magtesløs dømme, men efterdi Christen Pedersen har vidnet efter Peder Lauridsens ord og mundheld, det han skulle begæret, han skulle slå Oluf Madsen ihjel og tage hans breve fra ham, hvilke ord Peder Lauridsen ikke er bestendig, eller for tingsdom har indgået, men her i dag højlig benægter, da finder vi efter sådan lejlighed Christen Pedersens vidne i den punkt magtesløs at være.

(167)

** var skikket velb fru Vibeke Podebusk, salig Otte Lindenovs, til Borreby hendes visse bud ---- Mikkelsen, foged på Østergård, på den ene og havde stævnet Jens Christensen ---- i Åsted, herredsfoged i Harre herred, på den anden side for en dom, han til Harre herreds ting 16/3 nu sidst forleden dømt og afsagt har, og frafunden hans husbond hendes tiltale, som hun havde til Søren Jensen i Durupgård for to års regnskab, hvilken han ganske utrolig har omgået med, som er med Søren Jensens underskrevne leveret regnskab at bevise, hvorfor formenende Jens Christensen deri uret at have gjort, idet han ikke i samme sag har dømt endelig: så og efterdi samme herredstings dom ikke lyder endelig, bør den at være som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(168)

** var skikket velb Jens Bildt til Hæstrupgård hans visse bud Villum Christensen i Snarup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jens Nielsen i Rakkeby, Peder Jensen med flere sst for et kirkenævn, de 17/1 nu sidst forleden til Børglum herreds ting svoren har, anlangende hans tjener, Christen Gregersen i Snarup, for to øg han skulle have beblandet sig med, efter vidners indhold, for hvilke nævninger har ham kvit svoren, hvori han formener dem uret at have gjort, og fornævnte ed bør magtesløs at blive, og dem derfor at stande til rette, som vedbør: så og efterdi det befindes, for nævninger at være fremlagt Peder Poulsen såvel som Karen Pedersdatter deres enlige vidner, dem enhver på underskedelige tider at skulle seet Christen Gregersen gjort slig gerning, og ikke deres enlige vidne, som regnes for ingen kundskab, med andre nøjagtige vidner bestyrkes, men Christen Gregersen derimod med 4 personers kundskab beviser, sig ikke at have været på de åsteder eller slig gerning bedrevet, som Karen Pedersdatter på ham vidnet har, så nævninger fordi har ham kvit svoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme fire personers vidne, ej heller samme nævnings ed, derefter svoret er, at sige eller magtesløs dømme.

(170)

** var skikket Mikkel Jepsen, borger i Nykøbing i Mors, på ---- at have stævnet Knud Pedersen og Maren Christensdatter, tjenende Anders Jensen Krag, borger i Nykøbing, på den anden side for en vidne, de til Nykøbing byting 7/1 sidst forleden vidnet har, lydende at de nærværende med ---- til stede var i Anders Jensen Krags hus og store stue lørdag 21/12 nu sidst forleden år 1636, og da så og hørte det Maren Knudsdatter, Mikkel Jepsens hustru i Nykøbing, da brugte en ond og megen skændsk mund med mange unyttige ord og tale med ham, som ikke sømmelige var, for nogle penge, hun skal være ham pligtig, som han på hendes vegne havde udlagt og gjort på den gård, han nu iboer, og Anders Krag da viste hende ud af stuen og bad hende, det hun skulle holde hendes unyttige mund tilsammen: så og efterdi Knud Pedersen og Maren Christensdatter har vidnet efter Maren Knudsdatters ord og mundheld, som hun ikke er bestendig, for tingsdom indgået eller fra sig bebrevet, men højlig benægter og Anders Jensen erklærer, som forskrevet stander, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller den dom, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(172)

** var skikket Jens Hansen, forrige foged på Vang, hans visse bud Peder Pedersen i Jerslev at have stævnet Christen Tordsen, borger i Ålborg på den anden side for en dom, han til Ålborg byting 6/3 sidst forleden forhvervet har, hvilket dom iblandt andet således beslutter, at efterdi befindes Christen Turesen at have given Jens Hansen kommis samme malt på hans vegne for penge eller tjære på Gulland at forhandle, dog han hverken pendinge eller tjære for hans malt at have fået, men samme malt at have bort borget efter adskillige håndskrifter, havde byfogden dømt Jens Hansen straks samme malt at betale, hvorfor Jens Hansen formener sig dermed at ske forkort, efterdi han aldeles ingen køb der i Ålborg med Christen Turesen derom har sluttet eller gjort: så og efterdi det befindes, Christen Turesen samme malt for Ålborg at have udskibet, og derpå givet Jens Hansen commis det på Gulland, ham til bedste, for rede penge eller tjære at sælge, og ikke bevises, ham igen at være leveret enten penge, tjære eller og nogen forsikring derpå, endog Jens Hansen samme malt har forhandlet, og med hollænder skib og rejse igen hjem kommen, og byfogden fordi har tildømt Jens Hansen samme malt Christen Turesen at betale, eftersom det er solgt, når billig fragt og omkostning fratages, eller derfor at lide tiltale, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(174)

** var skikket Laurids Nielsen Guldsmed, borger og indvåner i Ålborg, hans visse bud Niels Beck sst på den ene og havde stævnet Jesper Tuesen, Iver Bertelsen med flere borgere sst på den anden side for de 27/2 1637 til Ålborg byting har omvidnet, at skulle følge Barbara Nielsdatter alt hvis, som findes nagelfast i det hus, som han nu iboer, såvel som det ganske gårdsrum for de 3 gulv hus, som de Barbara Nielsdatter udlagt har, uanseet at de med Johan Pop skrevet på 27/1 1635 har tilvurderet hendes fuldmægtig Rasmus Knudsen den ganske ejendom til gaden med jordkælder og alt undtagen en indgang i porten, som de andre der var udlagt skulle have til og fra deres part: så og efterdi det befindes, Barbara Nielsdatter samme ejendom tilforn at være til vurderet for sin gæld, som det da var forfunden, og de fleste samme vurderingsmænd siden har forklaret samme deres vurdering, så vidt nagelfast var, med gårdsrum for de tre binding at være ment og agtet, Rasmus Knudsen og på hans mors vegne endnu tilbyder Niels Beck på hans fars vegne samme ejendom til løsen 200 daler ringere, end hendes gæld sig beløber, og ikke det ville indfri, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne, hid stævnet er, at sige eller magtesløs dømme.

(177)

** var skikket Mikkel Jepsen, borger i Nykøbing, på den ene og havde stævnet Anders Jensen Krag, borger sst, på den anden side for en dom, han til Nykøbing byting 4/3 1637 forhvervet har, hvori hans hustru Maren Knudsdatter at være tildømt 18 daler at være ham skyldig, som han i hans bog har indtegnet, for hvis bekostning, han har bekostet på den gård, Maren Knudsdatter nu iboer, imidlertid den lå i fællig, hvilke Maren Knudsdatter ham ingenlunde er bestendig: så og efterdi Anders Jensens opskrift ikke om formelder eller for fogden er bevislig gjort, det Maren Knudsdatter skulle have befalet eller ombedt Anders Krag, det han noget på hendes vegne på samme gård skulle forfærdige, ikke heller befindes for samme syn at være givet nogen varsel, når synsmændene skulle være på åstederne, men forfares Anders Jensen Krag sin anpart i gården til Maren Knudsdatter at have solgt og afhændet, og ikke da sig nogen bekostning på bygning forbeholdt ene hende deri at skulle være ham pligtig, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme syn og opskrift, samme bygning anlangende, såvel som den dom, derpå funderet er, så noksom, at den bør nogen magt at have, men belangende hvis anden gæld, dem imellem er, der gås om til deres værneting hvis ret er.

(179)

** var skikket Bertel Andersen i Rybjerg, Søren Jensen sst og Jep Christensen i Hestbæk deres visse bud Jep Christensen på den ene og havde stævnet Bertel Mogensen i Dalgård, herredsfoged i Nørherred, på den anden side for en dom, han til samme ting 7/2 sidst forleden dømt og afsagt har, og tildømt Mikkel Jepsen i Nykøbing på hans hustrus vegne at have indvisning og udlæg i Bertel Andersen, Søren Jensen og Jep Christensen deres bo og løsøre for 4 tønder byg og 3 skæpper bondeskyld af de gårde, de påboer, uanseet samme kornskyld skal være betalt til Anders Krag, borger i Nykøbing: så og efterdi ikke for fogden med nogen rigtig restants er bevislig gjort, fornævnte bønder med nogen skyld til Maren Knudsdatter at restere eller tilbage stå, men bevises endelig skifte imellem hende og Anders Jensen Krag at være gjort, og deri ikke tilholdes hende samme skyld at være berettiget, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom ingen magt at have.

(181)

** var skikket velb Mogens Kås til Frøstrup, KM befalingsmand i Dueholm kloster, hans visse bud Christen Andersen på Ulstrup med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Søren Jensen i Kåstrup, herredsfoged i Hillerslev herred, for en dom, han til fornævnte herredsting 15/11 sidst forleden, imellem Mogens Kås og nogle af ---- tjenere, som tilhører under Dueholm klosters len, dømt og afsagt har, nogen restants af Dueholm klosters jordebøger, de sig pådraget har, anlangende, i hvilket herredsfogden da senteret, at han ikke vidste at tilfinde dem slig restants at udlægge, efterdi ej nogen mangel af KM rentekammer for ham fremlagdes: så og efterdi for os i rette lægges underskreven kopi af hvis mangel, Mogens Kås i renteriet gjort er, som ikke har været for herredsfogden, da han sin dom har udgivet, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom at være som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør, og dokumenterne på begge sider da for ham at fremlægges.

(184)

7/6 1637.

** var skikket Christen Skagbo i Ålborg på sine egne og på Halvor Tollesen og Søren Jacobsen, borgere sst, deres vegne deres visse bud Niels Bendsen i Ålborg med en opsættelse her af landstinget 28/3 sidst forleden, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Jens Bang, borger sst, for nogen deler og domme, som han lader sig af berømme, at han til Ålborg byting har ladet forhverve over samme mænd i deres fraværelse, midlertid de har været udsejlet på deres retfærdige rejse udenlands, og formener at de ikke har fanget så lovlig varsel derfor, som det sig bør, desligeste er delt, førend dom er gangen i samme sag, til Ålborg byting 27/6 sidst forleden, hvor Jens Jacobsen i Ålborg på Jens Bangs vegne lod dem fordele, sagende dem for de skulle have sagt, Jens Bangs tjener Mogens Jensen skal have befalet dem at aftakle Jens Bangs bojert og skibe godset op, og ikke der var fetalje ved skibet, der de lå ved Hjarbæk: så og efterdi samme tvist befindes en sag, som af søfarende mænd efter søretten bør at ordeles, da finder vi disse domme og deler magtesløs, og sagen til uvildige søfarende mænd at indkomme derpå at kende efter søretten, som det sig bør.

(187)

** var skikket velb Julius de Fey, wohnhaftig i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Peder Poulsen i Lørslev, Oluf Andersen med flere sst for en landstings stævning, de samtlig har ladet stævne velb Julius de Fey med, anlangende en landstings endelige dom, som er gangen over dem her til landsting 11/1 sidst forleden 1637, i lige måder fogden der i Vennebjerg herred, nemlig Peder Rugtved i nør Harridslev, hans endelige herredstings dom 13/3 1637, der i lige måder at være tildømt endelig at stande Julius de Fey til rette derfor, som vedbør, dermed at ville forspilde ham sin retfærdige sag med pendings udgift, ham til stor mærkelig skade i længden: så og efterdi vores forrige dom ikke tilholder, fornævnte Lørslev mænd nogen kost og tæring at skulle udgive, det ikke heller befindes den sag, recessen tillader, nogen kost og tæring for at skulle udredes, og Peder Rugtved dog har tildømt Lørslev mænd samme kost og tæring at udgive, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den hans dom i den punkt bør nogen magt at have.

(189)

** var skikket Jep Christensen i Hestbæk med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Bertel Andersen i Nykøbing, Villads Hansen sst med flere vurderingsmænd for en vurdering, de har gjort i Jep Christensens gård i Hestbæk 26/8 sidst forleden på efterskrevne fæmon, uanseet fornævnte mænd ikke har vurderet samme høveder i stykvis, hvad hver høved skulle gælde, men det alt samme i en summa vurderet, som skal befindes samme høveder at skal være bedre og mere værd, end som de den tid det for vurderet har, formener det af had og avind dermed uret at være gjort: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet og da til i dag, tid efter anden, i 6 uger er optagen, og ingen nu er mødt med samme vurdering og udlæg at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vurdering og udlæg magtesløs at være.

(191)

** var skikket menige kapitels tjenere i Viborg deres visse bud Søren Christensen i ---- med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Niels Nielsen i Kølsinggård, for han 14/8 næst forleden år til Vorde birketing har været hans tjenestefolks hjemmel til noget græs, de har slagen, reven og afført af en liden holm i kannikkernes frihed, uden deres vilje og minde, og Niels Nielsen for samme hans hjemmel er bleven tre vold oversvoren, som bemeldte hans folk var tillyst der til tinget: så og efterdi med tingsvidne bevises, Niels Nielsen 12/8 1636 tre vold at være oversvoret, hvilke sandemænds ed her til landsting 18/1 sidst forleden er konfirmeret og ved magt kendt, og befindes 6 ugers dag og langt mere siden at være forbi gangen, og ikke Niels Nielsen har rettet eller settet for sig, sagen og nu 6 uger har været optaget, så vi deri ikke kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end recessen deri at følge, Niels Nielsen at fare som andre fredløse mænd.

(193)

** var skikket Peder Christensen Lystlund, borger i Skive, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Tue Jacobsen, borger og rådmand i Skive, og Morten Tomasen, borger sst, for en vidne, de til Skive byting nogen rum tid forleden vidnet har, anlangende nogen ord, som Peder Christensen skulle have haft til Anders Ibsen, borgmester i Skive, i hans egen hus 30/3 sidst forleden: så og efterdi Tue Jacobsen og Morten Markorsen har vidnet efter Peder Lystlunds ord og mundheld, han skulle haft, som han ikke er gestendig eller for tingdom indgået, men højlig benægter, som forskrevet stander, Tomas Tøgersen og Laurids Bertelsen ikke heller har vidnet om nogen visse dag eller tid, Christen Christensens kundskab alene er et bænkebrev, som ikke til tinge er vidnet, eller varsel for givet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og brev så noksom, at det bør nogen magt at have, og efterdi dommen ikke fremlægges, endog sagen over 6 uger har været optagen, finder vi den magtesløs at være.

(196)

** var skikket Christen Lauridsen i Klokkerholms mølle hans visse bud Tomas ---- i Albæk med en opsættelse her af landstinget 29/3, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Terkild Andersen i Felden, Anders Sørensen, tjenende i Klokkerholms mølle, med flere for nogen vidner, de til Vorgårds birketing nogen tid forleden vidnet har, anlangende 11 svin skal være fundet på skoven, hvilke vidner i adskillige måder skal være vidnet, og vidnet ham det kvæg på, som han aldrig har haft eller vedkendtes, men fast mere det højligen benægter, ej heller samme vidner at have vidnet om nogen visse år, dag eller tid på fersk fod: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da efter bevilling til i dag er opsat, og da ingen af bemeldte personer er mødt til gensvar, vi ikke heller uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme syn, vidner og domme magtesløs at være.

(198)

** var skikket Anders Tomasen, barnfødt i Thisted, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet borgmester og råd, der sst, for nogen domme, som de har dømt og afsagt til Thisted rådhus 21/11 1636, anlangende skifte efter hans afgangne far, Tomas Hansen, fordum borger og rådmand i Thisted, formener sig såvel som sine medarvinger af borgmester og råd storligen at være forurettet, for det første blev boen registreret anno 1629, og siden har borgmester og råd samtykt, deres stedmor at besidde uskiftet bo og gods til 12/7 1630, og der imidlertid påvendt boen efterskrevne store gæld, dernæst stævnet borgmestre og råd for en dom, som de 21/11 senteret har, anlangende en opredt seng på hans søster Gertrud Lauridsdatters vegne, som hende efter hendes salig mor er tilfalden, ligeledes for en dom samme dag, at han ikke havde fuldmagt af hans bror hr Hans Tomasen, som skulle være fast ældre end han: så og efterdi alle fornævnte rådstuedomme ikke er endelige, eller befindes parternes dokumenter for dem fremlagt eller indført, da finder vi efter sådan lejlighed samme rådstue domme at være som udømt var, og sagen til borgmester og råd igen at komme, brevene på begge sider for dem at i rette lægges, og hovedmeningen deraf indføres, og derefter endeligen parterne at imellem dømme og adskille, når det for dem lovlig bliver indstævnet, som det sig bør.

(201)

** var skikket Christen Justsen i Ferslev på sine egne og på sine søskendes vegne på den ene og havde stævnet Ludvig Christensen i Bjerre, Anne Andersdatter på Gøttrup hede og hendes søn Anders Christensen, der sst, på den anden side for et testamente, bænkebrev og stuebrev, disligeste for adskillige hjemmels breve på øg og fæmon og andre løsøre, hvilke de lader dem på beråbe, hvormed de dem berørte løsøre af salig Niels Christensen, som boede og døde i nør Bjerre, hans efterladte behov ville tilholde, rette arvinger og mange små umyndige faderløse børn til skade og forkort, hvilke testamente og stuebrev Christen Justsen formener at skal være hans salig farbror Niels Christensen i sin store svaghed på sin sotteseng og så godt som i sit yderste aflokket af hans forredsel, fornævnte Anne Andersdatter, og hendes søn Anders Christensen og deres tilbetroet særdeles ven, som er Ludvig Christensen, som boer og var i gården: så og efterdi det befindes, samme testamente brev ikke af Niels Christensen i hans velmagt at være gjort, men fast mere synlig for øjne den i hans yderste dødstime, som af underskriften sees at skulle være gjort, samme testamente ikke heller om slig gæld, han skulle være bort skyldig, med brev og segl bekræftes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme testamente, ej heller samme hjemmel, derefter udgivet er, så noksom, at de deri bør nogen magt at have.

(205)

21/6 1637.

** var skikket Christen Andersen i Tønning hans visse bud Niels Pedersen, foged på Restrup, og havde hid kaldt sandemænd af Hassing herred, manddød at sværge over Peder Christensen i Årup for Jens Andersen sst, han uskyldig har dræbt, og først fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Hassing herreds ting 1/6 sidst forleden, Anders Lauridsen i Årup og Else Madsdatter at have vidnet, at de 18/5 sidst forleden kom gangende til Peder Christensen i Årup og Jens Andersen sst på Årup mark, og da dem at have seet, at Jens Andersen lå oven på Peder Christensen og slog ham i hans hoved med et stykke træ og greb så fat om Peder Christensens strube, så Peder Christensen var hårdelig nødt til at værge hans liv, så kom Peder Christensen op fra Jens Andersen og var blodig i hans hoved, og Jens Andersen blev på stedet: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Peder Christensen manddød over og til hans fred for Jens Andersen, han ihjel slog.

(208)

5/7 1637.

** var skikket velb fru Karen Sehested, salig Tyge Kruses, til Åstrup hendes visse bud Laurids Olufsen i Visby med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter måneds opsættelse at have stævnet Christen Nielsen i Hassing, Gregers Nielsen i Svolgård med flere tinghørere til Hassing herreds ting 15/9 sidst forleden for et vidne, de da vidnet har, i sin mening at Laurids Nielsen i Visby og Niels Nielsen i Abildgård skulle benægte med højeste ed og oprakt finder, at de ikke har haft de ord på Hassing herreds ting til hverandre, som vidnesbyrd tilforn vidnet har: så og efterdi Christen Nielsen og hans medfølgeres vidner ikke fremlægges, endog sagen i 6 uger har været optagen, tilmed med tingsvidne bevises, Laurids Nielsen og Laurids Olufsen om sagen at have kontraheret, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være, og efterdi Peder Kåds vidne ikke befindes uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, kunne vi ikke kende den, ej heller fornævnte dom, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have.

(212)

** var skikket Hans Nielsen, borgmester i Sæby, på den ene og havde stævnet Anders Tomasen i ---- på den anden side for en register og klakseddel, han lader sig af berømme at have på nogen øksne, han efter Hans Nielsens begæring for nogen rum tid for fjendernes tid skal have købt til salig velb Christoffer Gersdorff til Sæbygård, hvormed han ville sig tilvidne en summa penge, hvilke penge Hans Nielsen beretter ham en part at være leveret, førend ham købte samme øksne: da efter flere ord dem imellem var, blev de her for retten med sammenlagte hænder venligen forligt og fordragen, at Hans Nielsen lovet at skal give Anders Tomasen 100 sletdaler i rede penge skadesløs til sankt olufs dag nu først kommende at betale, og derhos kvittere ham en halv tønde smør, han på hans landgilde med resterer, og dermed skal samme opskrift såvel som hvis andet, i sagen gangen er, være kasseret, ingen videre til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(214)

** var skikket velb fru Anne Kås på Lundgård hendes visse bud Christen Block, foged på Tårupgård, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da at have stævnet Peder Bendsen i Daugbjerggård, foged til Fjends herreds ting, for en dom han der til tinget 25/4 sidst forleden dømt har, og deri tildømt hendes tjener Niels Rasmussen i sønder Ørum, en ringe boelsmand, lige ved andre halve gårde at skatte for sidst forleden martini, og funderet sin dom efter nogen gamle mandtal, hvilke dom formenes at være imod KM skattebrev, efterdi den ikke tilholder nogen boel eller gadehuse nogen skat at udgive (dom ikke indført)

(216)

** var skikket velb fru Ide Lange, salig Jens Juels, til Keldgård hendes visse bud Anders Ibsen, foged på Vosborg, på den ene og havde stævnet Jens Christensen ---- i Åsted, herredsfoged til Harre herreds ting, på den anden side for en frafindelses dom, han 22/6 sidst forleden til bemeldte herredsting skal have en hendes tjenere, ved navn Jens Christensen i Møgeltorum by, frafunden sin lovlige tiltale, som han da havde til Møgeltorum bymænd, for de skal have fratagen ham hans gods i hans gård: så og efterdi Møgeltorum bymænd samtlige samme vide har vedtaget og samtykt, og Jens Christensen sig derimod skal have forseet, så han fordi efter deres videbrev er pantet, de og har tilbudt ham samme pant igen, om han ville rette for sig, så fogden fordi ikke har vidst nogen syn eller klage over dem at udstede, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende hans ulempe deri at være, eller imod den hans dom at sige.

(218)

** var skikket Christen Nielsen, borger i Ålborg, hans visse bud Mikkel Nielsen i Torpet på den ene og havde stævnet Henrik Skomager, borger der sst, på den anden side for en dom, han med vrang undervisning over ham i hans fraværelse til Ålborg byting forhvervet har, anlangende en gæld, han skal have været salig Jørgen Ortmand skyldig efter en klakbogs formelding, uanseet samme gæld skal for rum tid siden være betalt: så og efterdi for byfogden, såvel som for os, er i rette lagt afgangne Jørgen Ortmands regnskabsbog, hvori Christen Nielsen Stubdrup for samme gæld klarligen findes indskrevet, og ikke bevises det at være aflagt og betalt, så byfogden fordi har tildømt Christen Nielsen samme penge til Henrik Felthut at betale, da ved vi ikke den hans dom at imod sige eller magtesløs dømme.

(220)

** var skikket Peder Poulsen i Ålborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet hr Niels Christensen, forrige hospitalsforstander i Ålborg, for en dom, han lader sig af berømme ved sin fuldmægtig Søren Jensen fogedsvend 21/3 sidst forleden at have ladet forhverve over Peder Poulsen til Ålborg byting for 11 sletdaler, han skulle være ham skyldig, uanseet Peder Poulsen ved højeste ed benægter sig aldrig af hr Niels penge eller pennings værd at have bekommet uden betaling derfor straks, uden hvis hr Niels Christensen skulle give Peder Poulsen til husleje af sin gård, han på et års tid har i boet: da efterdi sagen i 6 uger findes at være optagen, hvilke opsættelse til hjemtinge findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være.

** var skikket Peder Simonsen i Havreholm hans visse bud Oluf Olufsen i Gunderup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Svend Jensen i Gunderup, degn til Vrejlev og Hæstrup kirker, for en dele, som han skal have forhvervet over Peder Simonsen (fortsættes på blad 223)

(221)

** var skikket velb Malte Sehested til Rydhave hans visse bud Knud Tomasen, ridefoged til Sæbygård, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Knud Jensen i ---- og Mads Sørensen, som var i Damsgård og nu siges at skal tjene på Klarupgård, for et usandfærdigt vidne, som de med flere til Vennebjerg herredsting 27/9 1635 forleden vidnet har, anlangende to brune heste, som hans tjener Tomas Christensen i Højstrup skal være fratagen i hans gårds eng, Grønengen, hvilke deres vidne her til landstinget 22/6 sidst forleden er magtesløs kendt, løgnagtigt at være, formener han derfor Knud Jensen og Mads Sørensen bør fældet at være, og straffes derfor efter recessen: da efterdi det befindes, vores forrige dom på samme vidner udgivet er, for KM og Danmarks riges råd til første almindelige herredage at være indstævnet, ved vi ikke videre i sagen at dømme, førend det anderledes bliver ordelt, som det sig bør.

** var skikket velb Malte Sehested til Rydhave hans visse bud Knud Tomasen, ridefoged til Sæbygård, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Søren Madsen i Damsgård, Anders Lauridsen i Lundum med flere for et usandfærdigt vidne, som de til Vennebjerg herredsting 27/9 1635 forleden vidnet har, anlangende to brune heste, som hans tjener Tomas Christensen i Højstrup skal være fratagen i hans gårds eng, Grønengen, hvilke deres vidne her til landsting 22/6 sidst forleden er magtesløs kendt, såvel som og 23/11 sidst forleden er kendt løgnagtig at være, og formener han, det Søren Madsen, Christen Pedersen, Jens Mikkelsen, Anders Lauridsen for samme deres løgnagtige vidne bør fældet at være, og straffes derfor efter recessen, som vedbør: da efterdi der befindes, vores forrige dom, på samme vidner udgivet er, for KM og Danmarks riges råd til første almindelige herredage at være indstævnet, ved vi ikke videre i sagen at dømme, førend der bliver ordelt, som det sig bør.

(223)

** (fortsat fra blad 220) til Vrejlev birketing 29/3, anlangende degnerente, ost, æg og kage, som han formener, at han vil have, som Peder Simonsen skulle reste med på en 7 års tid, formenende at Svend Jensen ikke med rette kan tilkomme mere end 2 skæpper byg årligen til degnerente af hans kornavl: da efterdi sagen over 6 uger findes at være optagen, hvilke opsættelse til hjemtinge findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, finder vi efter sådan lejlighed samme dele magtesløs at være.

(224)

** var skikket mester Peder Pedersen, sognepræst i Viborg, hans visse bud Anders Mortensen Skrædder sst på den ene og havde stævnet Daniel Dalhoff, borger sst, på den anden side for en dom, han 2/5 1633 til Viborg rådhus forhvervet har, anlangende 24 sletdaler, som skulle reste på en brev, dateret 13/4 1617, mester Peder Pedersen skal være forlover for salig Mette Sørensdatter, salig Morten Hvasses, til Daniel Dalhoff, hvilken rest på samme brev mester Peder Pedersen fuldkommelig formener at være betalt af salig Mette Sørensdatters børn og arvinger, nemlig Anne Mortensdatter, salig Niels Tranes, og hendes børn, med skiftebrev, som er gjort i Anne Mortensdatters hus 22/10 1629: så og efterdi for borgmester og råd, såvel som nu her for os, er i rette lagt salig Mette Sørensdatters udgivne brev til Daniel Dalhoff, som mester Peder Pedersen til forlover og egenskyldner med hende har underskrevet, og ikke med kvittants eller opskrift bevises, samme penninge til fulde at være betalt, bemeldte fremlagte skiftebrev ikke heller udførlig indeholder, Daniel Dalhoff for den Mette Sørensdatters gæld at være gjort udlæg, men han ved højeste ed beretter, den udlæg at være sket for hvis gæld og lånte penge, Niels Trane ham selv pligtig var, så borgmester og råd fordi har tildømt mester Peder Pedersen som en forlover og egenskyldner samme rest at betale, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme dom at sige eller magtesløs dømme.

(227)

** var skikket Christen Andersen i Fogedgård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Laurids Pedersen i øster Halne for en uendelig dom, han sig af beråber til landstinget skal have ladet forhverve over nogen vidner, Jørgen Terkildsen i øster Halne med flere vidnet har, at de har ydet, fornøjet og leveret Laurids Pedersen halv Vadums kirketiende for år 1634, hvilken dom Christen Andersen formener med vrang undervisning at være forhvervet, ej heller endelig og ikke anderledes, indtil hvem på skader stævner på ny, og det nu sket er, mener han, den bør nu ikke længere magt at have: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Jørgen Terkildsen, Keld Nielsen og deres medfølgere udførlig har vidnet, dem at have været i Laurids Pedersens gård og tilbudt ham tiendekorn på Christen Andersens vegne, Laurids Pedersen befindes og da at have været til vedermåls ting og dertil svaret, og intet derimod fremlægges, men Morten Kjærulf det selv vedgår, hans far samme korn ikke ville annamme, af den årsag det ikke var forsvarligt, da ved vi ikke deri imod deres vidner at sige, men belangende Jørgen Terkildsen og hans medbrors vidne, efter Laurids Pedersens ord, det han skulle have sagt, sig ikke at skulle have mere tiendekorn af Christen Andersen, hvilke ord han ikke er gestendig, men til tinge højligen benægtet, da kunne vi ikke kende samme vidne i den punkt så noksom, at den bør nogen magt at have, sammeledes efterdi samme to første herredstings domme ikke er endelige, bør de såvel som den tredje ting og dele, derefter udstedt er, magtesløs at være, i lige måde efterdi bemeldte sidste dom befindes på de første uendelige såvel som fornævnte dele, nu er undersagt, at være funderet, finder vi den ingen magt at have.

(232)

** var skikket Christen Andersen i Fogedgård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Laurids Pedersen i øster Halne for en dom, han til Kær herreds ting 12/5 1635 forhvervet har, anlangende nogen dompenge, Christen Andersen skulle reste med til Laurids Pedersen, hvilken dom Christen Andersen formener skal være forhvervet efter en klakvidne og bænkebrev, tilmed Christen Andersen at have tilbudt rede penge og udlagt på tingskuffen og rettet for sig med: så og efterdi sætfogden Mads Andersen ikke i sin dom har underskedet, hvor vidt Christen Andersen for samme brevpenge burde at udgive, så han kunne vide sig derefter at rette, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom, ej heller de deler, derefter drevet er, så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(234)

** var skikket Christen Andersen i Fogedgård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Laurids Pedersen i øster Halne for to uendelige domme, han lader sig af berømme til Kær herreds ting for nogen tid siden skal have forhvervet over Christen Andersen, anlangende Christen Andersen skulle have given Laurids Pedersen an for KM og derfor at være tildømt at lide tiltale efter recessens 20. kapitel, hvilke uendelige dom Christen Andersen ulovlig og ukristelig at være forhvervet, ej heller endelig, og ikke anderledes indtil hvem på skader stævner på ny: da efterdi det befindes, sagen i 6 uger at have været opsat, så deri ikke længere kan gøres forhaling, og samme domme og deler ikke fremlægges, da finder vi efter sådan lejlighed samme domme og deler magtesløs at være.

** var skikket Christen Andersen i Fogedgård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Laurids Pedersen i øster Halne for to uendelige domme, han sig af berøber til Kær herreds ting for nogen rum tid siden skal have forhvervet, anlangende kost og tæring til Laurids Pedersen for to uendelige domme, han lader sig af berøbe til Kær herreds ting for nogen rum tid siden skal have forhvervet, anlangende kost og tæring til Laurids Pedersen, hvilke domme Christen Andersen formener med vrang undervisning at være forhvervet, tilmed imod KM forordning, at ikke nogen uendelig dom skulle udstedes: så og efterdi for sætfogden med endelig landstings dom er bevislig gjort, det Christen Andersen har hid stævnet Laurids Pedersen for hans dom, og den da er ved magt kendt, og sætfogden fordi efter recessen har tildømt Christen Andersen en billig kost og tæring til Laurids Pedersen at udgive, eftersom tilforn to uendelige domme var udgivet og ved magt stod, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme herredstings dom at sige eller magtesløs dømme.

(236)

** var skikket Christen Andersen i Fogedgård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Jens Mørk i Byrum for nogen syn, han til Kær herreds ting 1636 skal have forhvervet og ladet forhverve, anlangende kornskade, som skulle være gjort i Jens Mørks korn, hvilke syn, alle sammen, Christen Andersen formener at være taget til kornet den tid, det stod i græs og blade, og førend der har været kerner i kornet, og ikke Jens Mørk skal have haft Christen Andersens kvæg i hus eller gjort Jens Mørk det ringeste skade i nogen måder: så og efterdi det ikke befindes i forskrevne synsvidner at være inddraget nogen varselsmænd navnlig, som for dem skulle have stævnet eller kaldt, som det sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme synsvidne, ej heller forskrevne dom og dele, derefter drevet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(239)

** var skikket Christen Andersen i Fogedgård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Jens Mørk i Byrum for en dele, han til Kær herreds ting og en dele, han her til landstinget for nogen rum tid forleden forhvervet har, anlangende en lukke i Byrum skov, hvilke lukke Christen Andersen for nogen tid siden skal have oplukket, og dermed rettet for sig med, mener Christen Andersen fornævnte deler ikke bør nogen længere magt at have: da efterdi det befindes, sagen i 6 uger at være optagen, så deri ikke kan gøres længere forhaling, og samme dele ikke fremlægges, da finder vi efter sådan lejlighed samme deler magtesløs at være.

(240)

** var skikket Christen Andersen i Fogedgård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Jens Mørk i Byrum, Morten Lauridsen i øster Halne for to uendelige domme, de sig af berøber til landstinget skal have forhvervet over et vidne, Jørgen Terkildsen i nør Halne og Jens Nielsen sst til Oksholm birketing for nogen tid siden vidnet har, anlangende Byrum skov og grund, til Fogedgård liggende, hvilke uendelige domme Christen Andersen formener ved vrang undervisning skal være forhvervet, og ikke endelig eller anderledes, indtil hvem påskader stævner på ny: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Jørgen Terkildsen og Jens Nielsen Graver selv fragår samme vidne, ikke om nogen skovskel at have vidnet, det ikke heller tilhører vidnesbyrd derom at vidne, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den deres vidne så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(241)

** var skikket Christen Andersen i Fogedgård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Anders Dal i Vodskov, Ove Rasmussen med flere synsmænd sst for en syn, de til Kær herreds ting 22/11 1635 afhjemlet har, i hvilken deres syn de har hjemlet efter de andre deres ord og beretning, så og vidnet om nogen ---- , som skulle være afhuggen i fjendernes tid, hvilken syn, Christen Andersen formener, samme synsmænd ikke at have hjemlet for et fuldt syn, ej heller lodsejerne til Fogedgård og Byrum skov ikke skal findes stævnet og kaldt: så og efterdi ikke befindes i fornævnte synsvidne indført nogen varselsmænd navnlig, som for den skal have stævnet og kaldt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller den klage, dom og dele, derefter drevet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(246)

** var skikket Claus Markorsen, hospitalsforstander i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Christen Mortensens hustru i Hasseris, ved navn Margrete Jensdatter, og hans pige Mette Nielsdatter for et vidne, de 15/8 sidst forleden skal have vidnet på Ålborg byting, hvilke vidne de har vidnet imod 8 vurderingsmænd og 4 andre mænd deres vidne, så og efterdi fornævnte 12 mænds vidne til landstinget er ved magt kendt og nu til første herredage af KM og Danmarks riges råd er konfirmeret og stadfæstet, og Christen Mortensens hustru og piges vidne derimod er magtesløs, da formener Claus Markorsen samme deres vidne usandfærdigt og løgnagtigt at være vidnet: så og efterdi Christen Mortensens hustru og pige Margrete Jensdatter og Mette Nielsdatter deres vidne alene som et vildigt vidne og ikke for nogen løgnagtighed er underkendt, da ved vi ikke deri videre på dem at dømme, men efterdi befindes Johan Brandt og hans medbrødre vurderingsmænd, samt deres medfølgere, udførlig har vidnet, det Christen Mortensen havde skældt Claus Markorsen og kaldt ham en skælm, som og med Niels Christensen og hans medbrødres vidne er bekræftet, hvilke vidner her til landsting ved endelig dom er stadfæstet, og siden af KM og Danmarks riges råd konfirmeret, og Christen Mortensen dog til tinge, såvel som her for retten, samme deres vidne med oprakt finger og ed har benægtet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme hans benægtelse sandfærdig, men bør magtesløs at være.

(250)

** var skikket velb Christoffer Friis til Astrup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Laurids Iversen i Jebjerg, Christen Iversen i Grettrup med adskillige flere for et vidne, de 14/8 1635, de Grinderslev mænd til vilje og behjælpning, på Nørherreds ting vidnet har, at ingen anden mands tjenere udenbys skulle have jord eller nogen brug i Grinderslev mark og hede, anderledes end Peder Christensen og Jep Melsen i Rærup, som er i gårde tilsammen, og Peder Bertelsen sst, hvilke skal have haft køren til nogen små stykker jord i Grinderslev mark, hvilke deres vidne han formener usandfærdigt at være, efterdi en af Christoffer Friises tjenere, ved navn Christen Melsen i Rærup, med flere sst har både ager og eng i Grinderslev mark, på det at de Grinderslev mænd dermed ville fraholde fornævnte Rærup mænd deres retfærdige brug og fædrift i Grinderslev mark: så og efterdi vi befinder i Laurids Iversen og hans medbrødres vidne, 4/8 1635 udgangen, at være udelukket Christen Sørensen i Rærup hans navn, som og skal bruge jord i Grinderslev mark, og det af skriverens forseelse, som han selv tilstår, det og med de 8 mænd tinghøreres vidne, såvel som stævningen for samme vidne, bevises, Christen Sørensens navn med de andre samme dag at være om vidnet, da kunne vi ikke kende Laurids Iversen og hans medfølgeres første vidne så noksom, at den bør nogen magt at have, eller ved os imod Jens Hvid og hans medbrødre af de 8 mænd deres vidne, som med tingbøgerne bekræftes og overens stemmer, at sige eller magtesløs dømme, men efterdi Laurids Iversen og hans medbrødre siden 22/9 udførlig har vidnet, at de Rærup mænd ingen brug eller frihed har haft i Grinderslev mark, enten med hjord drift, tørvegrøft eller anden brugelighed, anderledes end Peder Christensen, Jep Melsen, Christen Sørensen og Peder Bertelsen har haft køring til nogen små stykker jord og fra, som de dem tilholder, og ingen anden mands tjenere udenbys har jord i Grinderslev mark og hede, hvilket og med Niels Jespersen, Anders Jensen og deres medfølgeres vidne bekræftes, så i sandhed at være, Bertel Andersen, Peder Mortensen og deres medbrødre synsmænd har hjemlet om, hvorledes de har seet samme stykke jord og land været beskaffet, eftersom de er tilkrævet og påvist, og intet derimod fremlægges jo så at være, der og befindes lovlig varsel at være for givet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner og syn, ej heller fornævnte klage og forbud at sige eller magtesløs dømme, eller Poul Andersen og hans medbrødre deres vidne, såvel som Christen Jensens klage, som ikke noksommelig bestyrket er, derimod nogen magt at have, belangende Christen Christensen i Grinderslev og hans efterfølgeres vidne, det Christoffer Friises tjenere, Peder Christensen, Jep Melsen, Christen Sørensen og Peder Bertelsen har ager og eng i Grinderslev mark, hvorimod intet fremlægges eller benægtes, men mere med Valdemar Lykkes egne forhvervede vidner bekræftes, ved vi ikke samme vidne at underkende, men ved magt at blive.

(264)

** var skikket Christen Andersen i Fogedgård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Mikkel Nielsen, født i nør Halne, Tøger Nielsen i øster Halne med flere for et vidne, de til Kær herreds ting 29/11 1636 vidnet har, det år efter fjenderne var uddragen af landet, da var den græshave vesten og sønden Byrum kålhave lige så vid, bred og lang i længde og bredde, som den nu forfunden er, og siden har Jens Mørk brugt samme have til græshave og kålhave, hvilke vidne Christen Andersen formener ulovlig at være forhvervet, helst efterdi ikke nogen af lodsejerne til Fogedgård og Byrum skov skal findes stævnet og kaldt, undtagen Christen Andersen alene, som nu vedkendes en part af samme have for ret grund og ejendom til Fogedgård liggende: så og efterdi ikke befindes lodsejerne til Fogedgård for samme vidne at være givet nogen varsel, det og ikke heller er vidnet på fersk fod, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(265)

** var skikket Christen Andersen i Fogedgård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Laurids Pedersen i øster Halne og hans søn Morten Lauridsen for nogen domme og deler, de lader dem af berømme til Kær herreds ting over ham at have forhvervet, hvilket Christen Andersen beretter og ikke skal vide, hvorfor det er, ej heller ved, hvorledes det over ham forhvervet er, af den årsag genpart ham tit og ofte forholdes for: så og efterdi ikke bevises Christen Andersen at have stævnet Laurids Pedersen for nogen dom i samme sag, så den skulle være underkendt, hvorfor han billigen til ham kost og tæring burde at udgive efter recessen, og sætfogden dog har ham der tildømt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den hans dom, ej heller den dele, derefter drevet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(268)

2/8 1637.

** var skikket velb Jørgen Høg til Todbøl hans visse bud Jens Sørensen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Staffen Nielsen og Jens Nielsen, begge borgmestre i Thisted, Poul Jacobsen, Jens Nielsen Hillerslev, Oluf Pedersen, Just Olufsen og Niels Vilsen, rådmænd sst, for en dom, de til Thisted rådhus 31/10 sidst forleden dømt og afsagt har, imellem hans salig far på den ene og 6 vurderingsmænd på den anden side, og i samme deres dom har fradømt hans salig far hans fuldmægtig sin lovlige tiltale, som han med rette havde til fornævnte vurderingsmænd, og ikke anseet landsdommeres dom, som har været i rette for dem: så og efterdi med endelig landstings dom bevises, samme vurdering at være underkendt, af årsag den ikke i stykvis var forklaret, hvad hver post af godset var takseret for, og ikke bevises samme gods siden at være bleven vurderet, da tilfinder vi bemeldte vurderingsmænd med første, når derfor lovlig bliver stævnet, dem at forsamle, samme udlagte gods stykvis at vurdere, og dersom det ikke kan tilstrække, da hovedmanden for resten at søge, som det sig bør, og borgmestre og råd og dom, såvel som samme vidne, deri ikke at komme dem til forhindring.

(271)

** var skikket Peder Bertelsen i Andrup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Jens Clemendsen i Vejby, herredsfoged i Rødding herred, for en dom, han 13/12 1634 på Rødding herreds ting efter en opsættelse, imellem Niels Pedersen i Andrup på den ene og Peder Bertelsen i Andrup, dømt og udstedt har, over hvilke hans dom Peder Bertelsen formener sig at være sket forkort: så og efterdi ikke befindes for samme synsvidne at være givet nogen varsel for hvilke dag eller tid, de skulle være på åstederne, Mads Jørgensen og hans medbrødres vidne ikke heller befindes på fersk fod, men rum tid efter gerningen skulle være sket, at være vidnet, da kunne vi ikke kende samme syn og vidne, såvel som de klager, derefter gjort er, så noksom, at de bør nogen magt at have, og efterdi herredsfogden i sin dom i den første punkt har funderet på Peder Melsens egen udgivne kontrakt, ved vi ikke deri den hans dom at imod sige, men belangende det han har tildømt Peder Bertelsen at stande til rette for hvis kunne bevises, han havde brugt imod kontrakten, og ingen nøjagtig bevis derpå for fogden har været fremlagt, da ved vi ikke den hans dom i den punkt at følge.

(275)

** var skikket velb Jørgen Høg til Todbøl hans visse bud Jens Sørensen, foged sst, på den ene og havde stævnet Jens Christensen Skrædder, fordum byfoged i Thisted, på den anden side, for han har tiltalt hans tjener Tomas Christensen i nør Skjoldborg for kost og tæring for en landstings rejse efter sin ulovlige dom, som da var stævnet for højere ret, og da ham forfulgt med høringsdele til fjerde ting: så og efterdi borgmestre og råd intet har dømt i sagen, til eller fra, eftersom for dem har været indstævnet, da finder vi efter sådan lejlighed den deres dom som udømt var, og sagen til borgmestre og råd igen at komme, deri endelig at dømme og adskille, som det sig bør, når det for dem lovlig indstævnes.

(277)

** var skikket velb Gunde Lange til Bregning, KM befalingsmand på Ålborghus, hans visse bud Jørgen ---- , ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Peder Jensen i Sterup Nørgård, herredsfoged i Jerslev herred, for en dom, han til Jerslev herreds ting 11/5 sidst forleden dømt og afsagt har imod Laurids Skøt i Ågård, på KM vegne, på den ene og Helle Olufsen i Vrensted på den anden side, hvori han har frikendt Helle Olufsen for 4 rigsdaler arbejdspenge, Helle Olufsen er pålagt at udgive, efterdi den gård, han påboer, af KM kommissarier iblandt andre af officerernes gårde udlagt er: så og efterdi ikke befindes for herredsfogden at være i rette lagt KM benådning, ej heller kommissariers afsigt, hvorledes samme gård til officerer er udlagt, da finder vi efter sådan lejlighed den dom som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, dokumenterne for fogden at fremlægges, og derefter endelig at dømme og adskille, som det sig bør, når det for ham lovlig bliver indstævnet.

(279)

** var skikket Niels Olufsen, KM fiskemester, indvåner i Helsingør, på den ene og havde stævnet Jens Jensen i Bejstrup, Maren Justdatter sst og Villads Christensen i Attrup på den anden side for et vidne, de til Han herreds ting, enhver for sig, 8/8 1621 vidnet har, anlangende hvis de til landgilde i 1619, 1620 og 1621 til Jesper Nielsen i Skjoldborg på Falk Gøyes vegne leveret har: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet om hvis værd, de selv for deres landgilde til Jesper Nielsen har udgivet, og i så måder i deres egen sag, de ikke heller har vidnet på fersk fod, men nogle år efter sligt skulle være sket, tilmed ikke heller befindes Niels Olufsen, som da var Falk Gøyes fuldmægtige foged over samme gods, og sagen i længden kan være anrørende, for samme vidner at være givet nogen varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have eller komme Niels Olufsen til skade.

(282)

** var skikket Christen Justsen i Ferslev med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter 6 ugers opsættelse at have stævnet Jacob Hansen, borger i Ålborg, for en uendelig dom, han til Ålborg byting en kort tid forleden har ladet forhverve anlangende gæld, som Christen Justsen skulle være ham skyldig, efter hvilke uendelige dom han siden har ladet søge Christen Justsens bo og udtagen så meget, som han var ham skyldig, som han formener, i hvilke Christen Justsen formener sig megen stor uret at være sket: så og efterdi med opsættelse bevises, dem at være forelagt dommen, hvorefter vurderingen sket er, her at til stede føre, at deraf kunne forfares, om sagen lovlig var procederet, og ikke samme dom, ej heller fornævnte købebrev og hjemmel fremlægges, endog sagen 6 uger har været optagen, så vi deri ikke kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom, såvel som bemeldte vurdering og køb, derefter gjort er, magtesløs at være.

(283)

** var skikket Niels Rasmussen, borger og rådmand i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Anders Christensen i Lundsgård, birkefoged i Vorde birk, for to domme og et frugtgælds vidne, han der til birketinget 16/6 sidst forleden har dømt og udstedt, den ---- formelder at have fradømt Niels Rasmussen sin tilbudne frugtgælds vidne, han imod velb Verner Parsberg til Sødal i tre ting skal have tilbudt, anlangende en ager på Viborg mark, til Løvel præbende liggende, som Niels Rasmussen har ladet gøde og ---- , og Verner Parsberg har ladet så med byg: så og efterdi doktor Henning Arneceuses brev alene formelder, ham at have lejet Niels Rasmussen samme præbende jord, så længe han det i hævd havde, og Verner Parsberg efter hans død samme præbende er med forlenet, og ikke Niels Rasmussen beviser sig af Verner Parsberg at have nogen minde eller tilladelse, samme jord at bruge eller deri at føre nogen sæd, og birkefogden fordi har Verner Parsberg samme sæd tildømt og frøgælds vidne udstedt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne og dom at sige eller magtesløs dømme.

(286)

** var skikket Peder Andersen i Risum med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Jens Knudsen i Selde for et vidne, han 16/5 til Nørherreds ting vidnet har, anlangende at Jens Knudsen har sagt og bekendt, at Peder Andersen skulle have fået ham 12 rigsdaler til fald at udgive for Dorte Sørensdatter, og benægter sig ikke at være hendes barnefar, hvilke Jens Knudsens ord og sagden Peder Andersen højlig benægter, ham usandfærdigt at være på digtet af had og avind, sønderlig fordi Dorte Sørensdatter fuldkommen i sin barnsnød, såvel som og for ting og dom, ved sin højeste ed har ham for sin rette barnefar udlagt og beskyldt: da efterdi sagen over 6 uger findes at være optagen, hvilke opsættelse til hjemtinget og for Keldgårds port findes at være forkyndt, læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

** var skikket Jens Christensen i Holmgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Kirsten Pedersdatter Hase, nuværende i ---- , for hun nogen tid forleden i Bejstrup kirke har sigtet og beskyldt for sognepræsten og menigheden, Jens Christensen at være hendes rette barnefar til det barn, hun nu i år har fanget, uanseet Kirsten Hase mange gange tilforn, både for jordemoderen og mange andre godtfolk, såvel som også i kirken for præsten og menigheden, der barnet er kristnet, har beskyldt en anden person: da efterdi sagen i 6 uger findes at være optagen, hvilke opsættelse til hjemtinge findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme beskyldning magtesløs at være.

(287)

** var skikket velb fru Karen Sehested, salig Tyge Kruses, til Åstrup hendes visse bud Laurids Olufsen i Visby med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter andre opsættelser at have stævnet Eske Jensen i Skyum, herredsfoged i Hassing herred, for en dom, han har dømt og afsagt på fornævnte ting 4/5 sidst forleden på hendes tjener Laurids Olufsen i Visby, og i samme sin dom tildømt Laurids Olufsen at lide tredje ting, hvilke dom fru Karen Sehested beskylder og formener, at Eske Jensen uret at have dømt, idet han har tildømt Laurids Olufsen at lide dele imod KM forordning, uanseet Laurids Olufsen har haft selv rede pending med sig i rette, som Eske Jensen har annammet til sig for retten: så mødte Iver Ravn og afstod samme dom, dele og forfølgning, hid stævnet er, og efter sådan lejlighed bør det ingen at komme til hinder eller skade i nogen måder.

(288)

** var skikket Christen Christensen Kock, værende i Vrå, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Tomas Christensen i nør Harridslev for et usandfærdigt og løgnagtigt vidne, som han ham for had og avind til Vennebjerg herreds ting 16/5 1636 på vidnet har, at han skulle kommet til ham, og at han der skulle have ---- med sig et øg, og ikke nogen visse dag eller tid vidnet, at samme skammelige gerning skulle være sket, hvilke Christen Christensen hårdelig benægter, at Tomas Christensen aldrig så ham på de steder: da efterdi befindes, sagen tilforn at være hid stævnet, og den da i 6 uger til i dag er optagen, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være.

(289)

** var skikket velb Knud Rodsteen til Lengsholm hans visse bud Tomas Jensen i Albæk med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Hans Lauridsen i Gunderup, herredsfoged i Børglum herred, for en dom, han til Børglum herreds ting 12/11 1633 dømt har, og da dømt ham fra fylding på sandemænd i fornævnte herred, som var opkrævet til markskel og herredsskel at gøre og sværge imellem efterskrevne marker: så og efterdi fornævnte herredsfoged har anseet skudsmål og fraslaget Knud Rodsteen fylding på sandemænd, imod forordningen, da finder vi efter sådan lejlighed samme uendelige dom magtesløs at være, og Hans Lauridsen sig dermed at have forseet, og bør igen at give Knud Rodsteen hvis billig kost og tæring, han for den hans dom lidt har.

(290)

16/8 1637.

** var skikket velb Jørgen Seefeld til Visborggård, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Peder Nielsen, ridefoged sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Anders Tomasen i Svenstrup, Knud Nielsen i Dalsgård med adskillige flere for et vidne, de 14/6 næst forleden til Højslev birketing vidnet har, hvori de skal have vidnet, en part i 50 år, en part mere, en part mindre, da skal de herskaber, som har boet på Stårupgård, midlertid haft den frihed til deres mølle, Stårup mølle, at de mænd, som der havde boet og endnu boer, mand efter mand, har haft 5 nød, såvel i hegnet såvel som i uhegnet tid, har gået på de enge imellem Stårup mølle og Dalsgård bækken, ulast og ukæret, hvilke vidner Jørgen Seefeld formener ikke at skal være så noksom nøjagtig tagen og forhvervet, at de bør at komme fornævnte KM tjenere i samme by på deres enge, høavl eller engbjergning til hinder eller skade i nogen måder, men bør magtesløs at blive: så og efterdi samme vidner er ejendom angældende, og ikke lensmanden på KM vegne derfor er stævnet, eller for bemeldte kundskab varsel givet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og kundskab, ej heller bemeldte dom, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(293)

** var skikket velb Mogens Høg til Kærgårdsholm, KM befalingsmand på Lund i Mors, hans visse bud Anders Mortensen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Pedersen Ris, borger i Skive, og hans hustru Dorte Nielsdatter for en benægtelse, de på Skive rådhus 15/3 forleden gjort har, med hvilke de formener sig at ville befri for hvis korn, som Mogens Høg formener, de uden minde og lovlig adkomst har med deres vogn ført fra hans gård, i hans fraværelse, formenende sådan deres benægtelse som usandfærdig og bør magtesløs at være, og dem pligtig samme korn at betale, såvel som at stande til rette for sådan benægtelse, som ved ed og oprakt finger gjort er: så og efterdi Peder Jensen, Jens Mortensen og deres medbrødre ikke har vidnet på fersk fod, men fast over år og dag efter samme korn skulle være udtaget. da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have, eller ved os imod Christen Pedersen eller hans hustrus benægtelse at sige eller magtesløs dømme.

(297)

** var skikket velb Gunde Lange til Bregning, KM befalingsmand på Ålborg slot, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Peder Tomasen i øster Kornum, for en vedkendelse vidne, han til Jerslev herreds ting 10/11 1636 gjort har, og deri vedkendtes fri fællig over al Agdrup mark og ejendom på sine egne og sine medejeres vegne til øster Kornum, og ikke Peder Tomasen beviser nogen lovlig adkom at skal have til Agdrup mark og endels ejendom: så og efterdi Peder Tomasens vedkendelse, såvel som Anders Lauridsen, Christen Sørensen og deres medfølgeres vidner, ikke fremlægges, endog sagen befindes i 6 uger at være optagen, så deri ikke kan gøres længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vedkendelse og vidner magtesløs at være, sammeledes efterdi Jesper Christensen, Peder Jensen og deres medfølgere har vidnet om den drift, de i øster Kornum skulle haft i Agdrup hede, og de mesten del selv stiller deres vidner i tvivl, det ikke heller med nogen sandemænds brev, lovhævd eller nøjagtig adkom befæstes, da kunne vi ikke kende samme vidner, såvel som den dom og tingsvidne, derefter ganget er, så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(301)

** var skikket velb Malte Sehested til Rydhave hans visse bud Knud Tomasen, ridefoged til Sæbygård, med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Peder Rugtved i nør Harridslev for en dom, han til Vennebjerg herreds ting 18/11 nu sidst forleden år 1633 dømt har, imellem Malte Sehested på den ene og velb Knud Rodsteen til Lengsholm på den anden side, anlangende nogen enge, som kaldes Grønenge, som har været brugt og ligget til Malte Sehesteds gård og bolig i Højstrup langt over recessens hævd upåklaget, indtil den sommer forleden, det Knud Rodsteen skal have samme enge ladet afføre, opæde og nedertræde, Højstrup bymænd og samme grund og ejendom til stor skade: så og efterdi fogden ikke har dømt i sagen, enten til eller fra, eftersom for ham har været indstævnet, da finder vi efter sådan lejlighed denne hans dom som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, fogden, når det for ham lovlig indstævnes, parterne endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(304)

** var skikket velb Mogens Høg til Kærgårdsholm, KM befalingsmand på Lund, hans visse bud Anders Mortensen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Mikkel Bertelsen, som boede i øster Assels, formedelst han imod lovlig arrest og forbud har undveget og bortrømt af ---- om nattetid af den gård, han iboede og havde fæstet, med al hans bohave, rørende og urørende, og sig siden derfor ladet sig voldsværge til Lund birketing i Mors 16/2 sidst forleden, efter derom udgangen sandemænds ed: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den dog i 6 uger til i dag er optagen, og samme opsættelse findes at være læst på Lund birketing og for den bortrømtes bopæl 10/8 sidst forleden, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet stander, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end recessen deri at følge, Mikkel Bertelsen at fare som andre fredløse mænd.

(306)

** var skikket mester Poul Jensen, sognepræst til Herlufsholm og provst i øster Flakkebjerg herred i Sjælland, hans visse bud Oluf Skåning i ---- sted med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have givet til kende, hvorledes at han 15/11 1636 til Hillerslev herreds ting efter en rigtig ---- at have ladet forhverve dom over velb Niels Arenfeldt til Ullerupgård for en summa penge, nemlig 84 sletdaler hovedstol med sin tilbørlig rente og des anvendt bekostning, hvilke dom mester Poul Jensen mente lovlig at være forhvervet, og han nu burde her til landstinget at opnævnes to gode mænd, som kunne gøre ham indvisning og udlæg i Niels Arenfeldts bo, gods og løsøre: da efter flere ord dem imellem var, og efterdi for os i rette lægges Niels Arenfeldts udgivne forskrivninger og missiver til mester Poul Jensen på samme gæld, og ikke med kvittantser bevises, dem at være erlagt, sagen og til herredsting har været indkaldt, og der endelig dom ganget, som for er rørt, da ved vi ikke andet derom at sige, end Niels Arenfeldt jo er pligtig samme sine breve at efterkomme, og mester Poul Jensen at betale, og fordi tilfinder velb Tomas Kås til Ørndrup og Christoffer Hvas til Hennegård, befalingsmand på Ørum, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle, og med herredsfogden drage for Niels Arenfeldts bopæl, der udæske og gøre mester Poul Jensen udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da mester Poul Jensen i anden hans jordegods eller løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld, med des interesse, efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(310)

** var skikket Peder Mikkelsen, borger i Sæby, med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet og givet til kende, hvorledes at han tilforn skriftligen har andraget hos hans lensmand velb Niels Friis til Krastrup otte beskyldninger, som han formente på Poul Kock, forrige byfoged sst, skal imod ham have beganget og dermed sket forkort, og skal Jens Tomasen, KM byfoged sst, sig have understået over en af samme angivelse poster at have tildømt Peder Mikkelsen at bevise eller derfor at lide tiltale, hvorover han og er delt bleven, uanseet Poul Kock sig ikke for de andre poster lovligen har erklæret, som det sig burde, men kun aleneste angreben Peder Mikkelsen for den ene post, som var for et anker og tov, som han har angiven ham for, at han ved ulovlig dom og proces skulle have bekommen fra Margrete Lauridsdatter i Sæby og hendes børn, og ikke ført i KM regnskab: så og efterdi Peder Mikkelsen i hans underskrevne indlæg til lensmanden, Niels Friis, udførlig har beskyldt Poul Kock, det han skulle taget fra en fattig enke og hendes faderløse børn et anker og tov, som han intet skulle give for til KM eller andre, hvilket synes Poul Kocks lempe for nær, og ikke Peder Mikkelsen slig sin tilmæle har bevislig gjort, så byfogden fordi har tildømt ham tiltale at lide, hvorefter han og er delt bleven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme bytings dom at sige, eller Peder Mikkelsen af den dele, han derefter i kommen er, at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(313)

30/8 1937.

** var skikket velb Mogens Kås til ---- hans visse bud Peder Christoffersen, der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Søren Lunov i Skølstrup, dommer til Sæbygård birketing, for en dom, han 8/10 næst forleden til samme ting, imellem ham på den ene og velb Malte Sehested til Rydhave på den anden side, dømt og afsagt har, anlangende et pergaments hovedbrev på 3000 rigsdaler, som hans bror salig Claus Kås til Sø med salig afgangne Peder Munk af KM og Danmarks riges højeste råd er tildømt at betale, og at stå last og brast med hverandre: så og efterdi for birkefogden er bevislig gjort med KM og Danmarks riges råds dom, det salig Peder Munk og Claus Kås skulle stande last og brast med hverandre i samme hovedbrev, såvel som og siden efter salig Peder Munks død fru Sofie Brahe i hendes enkesæde at have ladet begære samme brev til låns af Claus Kås, og den bekommet efter hendes fuldmægtig Jacob Jørgensens reverses indhold, hvori fru Sofie såvel som hendes fuldmægtig for obligeret dem, samme brev Claus Kås igen at tilstille, og ikke bevises det at være efterkommet, så Mogens Kås fordi har været forårsaget den ved retten af Malte Sehested, som fru Sofie Brahes husbond og lovværge, ladet fordre, og birkefogden da har ham for æskning frikendt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den hans dom så noksom, at den bør nogen magt at have.

(318)

** var skikket velb Mogens Kås til ---- hans visse bud Peder Christoffersen, der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Jens Lauridsen i Gunderup, herredsfoged i Børglum herred, for en dom, han til Børglum herreds ting 6/6 sidst forleden, imellem ham på den ene og velb fru Sofie Brahe til Sæbygård på den anden side, dømt og afsagt har, anlangende et hovedbrev, fru Sofie skal have lånt af salig Claus Kås til Øland efter hans skriftlige missive, såvel som hendes fuldmægtigs derpå udgivne revers, for hvilket han ikke har vidst over ham nogen tiltale at udstede, formedelst hun skal have skudt sig Sæbygårds birketing som hendes værneting: så og efterdi samme herredstings dom ikke lyder endelig, bør den at være som udømt var, og sagen til birketing igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, parterne endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

** var skikket hr Christen Bendsen på Jegindø med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter 14 dages opsættelse at have stævnet Laurids Kældersvend på Lund i Mors for en vidne, han 3/7 sidst forleden til Jegindø birketing på sin husbond velb Mogens Høgs vegne forhvervet har, anlangende at han samme tid og da har tilbudt hr Christen frøgæld for hvis korn, som der er sået til Jegind præstegård, som han har haft med sig samme tid nogle få korn i en tørklæde af hver slags, rug, byg, havre: så mødte Claus Ulf, skriver på Lund, på Mogens Høgs vegne og afstod fornævnte frøgælds vidne, hid stævnet er, og efter sådan lejlighed bør den ingen magt at have eller komme hr Christen Bendsen til nogen forhindring.

(320)

** var skikket Troels Poulsen i Ålborg hans visse bud Rasmus ---- sst med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Mogens Jespersen, byfoged der sst, for en dom, han til Ålborg byting dømt og afsagt har 17/6 1637, anlangende Troels Poulsen at skulle betale Henrik ---- en summa penge efter hans regnskabsbøgers lydelse, uanseet at Troels Poulsen har ladet fordele Henrik ---- , borger i Lübeck, 26/6 sidst forleden for 490 daler, som han Troels Poulsen pligtig er efter hans udgivne håndskrifts lydelse: så og efterdi med delsbrev bevises, Henrik ---- at have været delt og lovforvunden, da han samme dom har ladet forhverve, så han ikke var mægtig at sysle inden tinge eller nogen på hans vegne, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være.

(322)

** var skikket Rasmus Knudsen i Ålborg med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Mogens Jespersen, byfoged i Ålborg, for en dom, han til Ålborg byting 7/9 1636 dømt og afsagt har, hvor i samme dom besluttes at have tildømt Rasmus Knudsen at skulle betale 20 daler hovedstol efter det udgivne brevs lydelse, og deraf rentepenge 25 mark, og der foruden 11 daler skadepenge, uanseet ikke er specificeret, hvortil bekostning skal være anvendt, ej heller fornævnte brev skal formelde om nogen rente, hvorfor Rasmus Knudsen formener sig derfor at være forurettet: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi byfogden har dømt endelig, endog ingen er mødt til gensvar, sagen tilforn ikke heller i 6 uger har været optagen, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom, såvel som bemeldte dele, derefter drevet er, magtesløs at være.

(323)

** var skikket velb Niels Skade til Agerkrog hans visse bud Jacob Jensen i ---- med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jens Andersen i vester Torup, herredsfoged i Han herred, for en dom, han 11/1 1636 dømt har, og kvitdømt velb fru Karen Krag og Jacob Griis til øster Torup for hans tiltale, han havde ladet hende tiltale for en summa penge, hendes anpart efter hendes egen udgivne og underskrevne strenge forpligts brevs indhold: så og efterdi samme herredstings dom ikke lyder endelig, bør den at være som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, parterne endelig uden videre forhaling og ophold imellem at dømme og adskille om alle hvis punkter, som for ham bliver i rette sat, som det sig burde.

(326)

** var skikket Claus Markorsen, hospitalsforstander i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse da at have stævnet Christen Mortensen i Hasseris for den benægtelse, som han imod 12 mænds vidne med oprakt finger og helgens ed gjort har, hvilke vidne her til landsting er ved magt kendt, hvorfor Claus Markorsen formener Christen Mortensen for hans løgnagtige benægtelser bør fældet at være: så og efterdi Johan Brandt og hans medbrødre udførlig har vidnet om hvis unyttige ord, Christen Mortensen til Claus Markorsen har haft, der de på rettens vegne i hans gård havde været forsamlet, hvilke vidner her til landstinget er stadfæstet, og den vores dom siden for KM og Danmarks riges råd er konfirmeret, og Christen Mortensen dog samme vidner med ed og oprakt finger har benægtet, hvilke hans benægtelse her til landstinget er usandfærdig kendt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Christen Mortensen jo derfor bør fældet at være, med mindre han af høje øvrighed efter KM forordning, 31/3 1635 udgangen, kan blive forskånet.

(330)

** var skikket Peder Jacobsen, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Hans Hansen Sejermager, borger sst, for en dom, han til Viborg byting nogen tid siden forhvervet har, anlangende Peder Jepsen at være tildømt at betale Hans Hansen på Anders Johansens vegne, som Peder Jepsen har været værge for, en summa penge, både hovedsum, rente og skadegæld, såvel som en summa penge for nogen dags gerninger, uanseet Hans Hansen ikke med brev, segl eller nogen bevisning skal være bevist, det han skal være ham sligt skyldig: så og efterdi Peder Jepsen har været Anders Johansens værge og haft hans gods under hænder, og ikke bevises ham deraf nogen rente eller leje til Anders Johansen at have udgivet, og byfogden fordi har tildømt ham det at betale, eller indvisning i hans bo, så Hans Hansen på Anders Johansens vegne derfor i hans gods ved domsmænd er indvist, og det siden Peder Jepsen er budt til løsen, og ikke han har det indfriet, så byfogden derefter har tildømt Anders Johansen det for ejendom at følge, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme dom eller forfølgning at sige eller magtesløs dømme, dog hvis, Peder Jepsen kan bevise sig på Anders Johansens vegne at have udlagt og bekostet, ham deri at kvittere, som det sig bør.

(334)

** var skikket Christen Andersen i Fogedgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Mogens Pedersen i Bleggrav, Søren Mørk i Hvorup med flere for nogle vidner, de efter en klakseddel og bænkebrev til Kær herreds ting 4/4 sidst forleden vidnet har, anlangende nogen skovhug: så og efterdi Vogn Pedersen og hans medfølgere fire personer udførlig har vidnet, det Christen Mørk samme nat var i hans fars hus, drak hos dem til midnat, gik så i seng til dag, og ikke midlertid var i Byrum skov eller den nat så eller slog Christen Ibsen, og ingen nøjagtige vidner derimod fremlægges, hvormed det kan tilbage drives, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne at sige, men efterdi Christen Ibsen alene har vidnet og sigtet i sin egen sag, og ikke samme hans vidne og sigtelse med nogen uvildige vidner bekræftes, Christen Mørk at have været der i skoven samme nat eller ham slaget, men bevist da på andre steder at have været, hvilke vidner allerede er ved magt kendt, der ikke heller befindes lovlig varsel for samme syn og vidne at være givet, da kunne vi ikke kende samme vidne og syn så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, i lige måder efterdi for herredsfogden har været fremlagt vidne imod vidne, så han fordi ikke har vidst sig deri dommer, førend samme vidner blev påkendt, kunne vi ikke kende hans ulempe deri at være.

(341)

** var skikket Christen Andersen i Fogedgård med en opsættelse her af landstinget 2/8, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Laurids Pedersen i øster Halne, herredsfoged i Kær herred, for domme, han til Kær herreds ting 23/12 1634, 13/1 og 21/1 1635, uden lovlig kald og varsel, dømt har, uanseet Christen Andersen da har budt sig i rette, og formente da ingen synsmænd burde at opnævnes af tinge, efterdi ikke bevistes nogen lodsejerne til berørte ejendom burde at gives varsel: så og efterdi det befindes Laurids Pedersens domme tilforn at have været hid stævnet, og de da er underdømt, alene formedelst processen, at Niels Christensen på Gulland ikke for den første dom var stævnet, og ikke formedelst nogen uretfærdighed, da ved vi efter sådan lejlighed ikke derfor på Laurids Pedersens fælding at dømme.

(345)

27/9 1637.

** var skikket Anders Andersen i Sønderskov på sine egne, søskende og medarvingers vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Laurids Poulsen i Høgsted for en dom, han 26/4 1636 til Børglum herreds ting dømt har, imellem Anders Andersen på sine søskende og medarvingers vegne på den ene og Karen Dalgård i Gunderup og hendes børn på den anden side, anlangende et andel, Karen Dalgård og hendes børn bruger og bjerger, som Anders Andersen og hans søskende med rette er arvelig tilfalden, i hvilken dom Laurids Poulsen har fradømt Anders Andersen tiltale til Karen Dals og hendes børn for ulovlig brug af samme andel: så og efterdi Laurids Poulsens dom alene findes underkendt, af den årsag han ikke har dømt i sagen til eller fra, og ikke for nogen uretfærdighed magtesløs gjort, da ved vi efter sådan lejlighed ikke derfor at tilkende Laurids Poulsen sætfoged nogen kost og tæring derfor at udgive.

(347)

** var skikket Anders Andersen i Sønderskov på sine egne og hans søskende, nemlig Peder Andersen i øster Hjermeslev, Tomas Andersen i Em, Maren Andersdatter i Åsholm og Anne Andersdatter i Åsendrup deres vegne og havde hid kaldt sandemænd af Børglum herred, hærværk at sværge over Oluf Olufsen i Gunderup for den gård i Gunderup, han bruger og besidder imod deres vilje og minde, og han den efter recessen fradømt og lovlig udvist: da efter flere ord dem imellem var, blev de så forenet, at Oluf Olufsen nu her for retten sig til forpligtet at betale Anders Andersen og hans medarvinger hvis landgilde, han af deres anpart rester med, og opbygge og forbedre gården, så den kan være forsvarlig inden år og dag, eller siden deres anpart at rømme og ryddelig gøre, men hvis anden tvist, dem imellem var, indgav de på fire dannemænd, Oluf Olufsen på sin side til betroet Søren Mogensen i Vrå og Otte Pedersen i Saksager, og Anders Andersen tiltog Anders Christensen ---- og Oluf Nielsen i Agdrup, hvilke 4 dannemænd skal forsamles ved Vrejlev kirke på mandag kommer otte dage, og da have fuldmagt parterne at imellem sige til endelig ende om alt hvis, den ene den anden efter kontrakten kan skyldig blive, og hvis de deri gør og siger, skal af parterne stande for fulde i alle måder.

(351)

** var skikket velb Jørgen Seefeld til Visborggård, KM befalingsmand på Hald, på den ene og havde stævnet Gregers Nielsen i Møgeltorum på den anden side for unøjagtig vedkendelse, som han til Harre herreds ting 27/11 1634 gjort har, anlangende et stykke jord på Møgeltorum mark, som kaldes lang Jordager, som er hulgravet for hans agerende, uanseet at Gregers Nielsen ikke har været mægtig af KM lensmand eller nogen tilladelse eller bistand til samme jord at vedkendes, hvorfor han formener, den ingen længere magt at have, men magtesløs at være: så og efterdi samme vedkendelse ikke med nøjagtig vidnesbyrd er bevislig gjort, det samme ejendom den gård, Gregers Nielsen iboer, skulle være til berettiget, han ikke heller dertil har haft nogen fuldmagt slig vedkendelse at gøre, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vedkendelse noksom, og efterdi herredsfogden har tildømt ham det at bevise eller lide tiltale, endog det ingen lempe er anrørende, da bør den dom ikke at komme Gregers Nielsen til forhindring.

(353)

** var skikket Mikkel Christensen på Læsø hans visse bud Tomas Pedersen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Karen Madsdatter sst, for hun langsommelig tid siden har beskyldt ham for at være hendes barnefar til det barn, hun ungefer for 5 år siden har født til verden, hvilke hendes sigtelse og beskyldning Mikkel Christensen højligen ved hans Gud og salighed benægter, sig ikke at have været hendes barnefar til den barn, hun da beskyldte ham for, tilmed skal det være en løsagtig og letfærdig kvinde, som skal have fanget tre børn uden ægteskab og to ved sin far: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da i 6 uger til i dag er optagen, og samme opsættelse til hjemting findes lovlig at være læst og forkyndt, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, finder vi efter sådan lejlighed samme beskyldning magtesløs at være.

(355)

** var skikket Jens Pedersen Hvid i Hem med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Niels Pedersen i Hem, Bertel Lauridsen med flere sst for en syn, de til Hindborg herreds ting 22/5 har afhjemlet, imellem Jens Hvids jord og Jesper Nielsens jord, hvilke deres syn, han formener, ikke så lovlig at være, at de bør nogen magt at have, men magtesløs: da efter flere ord dem imellem var, indgav Jens Pedersen og Peder Christensen samme deres tvistige dag på 4 dannemænd, Jens Pedersen på sin side til betroet Jep Jensen i ---- og Peder Såel i Vestergård, og Peder Christensen på sin side tog Christen Sørensen i Hem og Jens Jepsen i Nørkær, som Mogens Kås og på Jesper Nielsens vegne samtykte, hvilke fire dannemænd skal møde på åstederne, om tvistes, på tirsdag først kommer 8 dage, at forfare hvad den ene den anden kan have frapløjet, som straks igen skal tilbage lægges, og dermed afstod på begge sider al hvis tvist, dem imellem var, ganske at være ophævet, så hvis breve, vidner og domme på enten sider deri forhvervet er, skal være kasseret og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måder, dog hvilken af parterne herefter sig imod den anden forbryder, eller nogen unyttig trætte uden billig årsag påfører, skal give sin husbond en par staldfærdige øksne.

(357)

** var skikket velb fru Birgitte Lindenov, salig Otte Skeels, til Hammelmose hendes visse bud Poul Andersen i Hvilshøjgård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da at have stævnet Maren Christensdatter i ---- , som tilforn har tjent Niels Mørk i Dødskov, for et brev og håndskrift, hun på Kær herreds ting 26/6 1637 i rette lagt har, som skal formelde at en af hendes tjenere, Laurids Simonsen på Striben, skulle have sig forpligtet at leve i ægteskab med hende, tilmed skal være hende 12 sletdaler skyldig, hvilke brev og håndskrift han højligen med oprakt finger og helgens ed benægter aldrig at have skrevet: så og efterdi samme forpligt formelder om ægteskab, Laurids Simonsen Maren Christensdatter skulle lovet, og sig til forpligtet hende at holde, hvilke forpligt ikke med nogen trolovelse bestyrkes at være efterkommet, kunne vi ikke kende samme forpligt deri bør at komme Laurids Simonsen til hinder eller skade, og efterdi Laurids Simonsen benægter gælden, samme brev om formelder, og vider samme brev for falsk og urigtig, da ved vi ikke i den punkt på samme brev eller samme dom, derefter dømt er, at dømme, førend Laurids Simonsen sig derfor lovværger, som det sig bør.

(359)

** var skikket Laurids Simonsen på Striben hans visse bud Poul Andersen i Hvilshøjgård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Maren Christensdatter, som tilforn tjente i Dødskov, for en sigtelse vidne, hun til Kær herreds ting 4/7 ham sigtet har, at han skulle have leveret hende et brev på palmesøndag 1636, hvilket han med oprakt finger og helgens ed benægtet har, sammeledes for et tørklæde, han af hende skulle have bekommet: så og efterdi samme brev, de om tvistes, her i dag er påkendt, og fornævnte vidnesbyrd har vidnet efter ord og sagden, og ikke samme deres vidne nøjagtig bekræftes, eller befindes på fersk fod at være vidnet, da finder vi efter sådan lejlighed samme sigtelse og vidner magtesløs at være.

(361)

** var skikket velb Mogens Sehested til Holmgård, KM befalingsmand på Skivehus, på ---- tjener ---- Peder Sørensen i Oddense hans døtres vegne hans visse bud fornævnte Peder Sørensen på den ene og havde stævnet Peder Jepsen i Oddense og hans medbror Peder Christensen sst på den anden side for to vidner, de til Hindborg herreds ting 10/7 nu sidst forleden vidnet har på Karen Pedersdatter i Oddense og hendes søster Maren Pedersdatter sst, anlangende nogen ord, som de skulle have haft om Jørgen Pedersens hustru, Inger Jensdatter i Oddense, hvilke ord, som de dem i så måder har på vidnet, Kirsten Pedersdatter, Maren Pedersdatter ved deres ed højligen og hårdeligen benægter dem aldrig at have haft: så og efterdi Peder Jepsen og hans medfølgere har vidnet efter Karen Pedersdatters og Maren Pedersdatters ord og mundheld, som de ikke er gestendig eller for tingdom indgået, men højlig benægter, som forskrevet stander, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller den klage og dom, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have.

(364)

** var skikket Hans Madsen Rebslår, borger i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende han da efter anden opsættelse at have stævnet Johanne Lauridsdatter, salig Mads Hansens efterleverske, samt hendes lovværge Henrik Sørensen, borger der sst, anlangende en dele, Henrik Sørensen 29/6 1637 til Ålborg byting over Hans Rebslår forhvervet har, lydende i sin mening at Hans Rebslår, som er Mads Hansens far og sande arving, ikke ville forsegle og underskrive en skifteregister, som er gjort i salig Mads Hansens bo 16/5 næst forgangen, formener Hans Rebslår, han ikke kan underskrive eller forsegle, af den årsag han intet bekommet har: så og efterdi ikke befindes nogen dom for samme dele at være ganget, som det sig burde efter KM forordning, da finder vi efter sådan lejlighed samme dele magtesløs at være.

(366)

** var skikket velb Hans Markdanner til Søgård hans visse bud Peder Pedersen af ---- med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have givet til kende, hvorledes han har været forårsaget at have ladet forhverve KM dom over velb Anders Friis til Vrejlev kloster, i sin mening at han bør at fyldest gøre Hans Markdanner efter indførsels lydelse, efter KM doms videre bemelding, hvorpå han agter at lade forhverve dom for indvisning her til landstinget: da efterdi for os i rette lægges KM og Danmarks riges råds dom, hvori Anders Friis er tilkendt at fyldest gøre Hans Markdanner efter indførsels lydelse, med lige så megen og lige så godt eller så godt gjort gods, som han befindes på Jørgen Ernst Worms vegne at have bekommet, og Jørgen Ernst Worm efter rigtig likvidation på hvis, på hovedbrevet ubetalt findes, kan beregnes på samme indløste 3000 dalers brev skyldig at blive, og ikke bevises samme dom at være efterkommet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Anders Friis jo er pligtig KM dom at efterkomme, og fordi tilfinder velb Frederik Markdanner til Østergård og Falk Gøye til Bratskov, som Peder Pedersen på Hans ---- vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem forsamle og med herredsfogden drage for Anders Friises bopæl, og der udæske og gøre Hans Markdanner fyldest af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Hans Markdanner i anden Anders Friises gods eller løsøre, hvor det findes han, at indvise, så han bekommer fuld udlæg efter KM dom, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(370)

** var skikket gammel Jens Jensen i Skovhus med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en 14 dags opsættelse at have stævnet Anders Pedersen i Gåser for en dom, han til Hals birketing 13/5 1636 dømt har, og deri tildømt Jens Jensen at lide tiltale for en løgner for nogen ord, han skulle have haft til hans søn ung Jens Jensen sst, anlangende en tyr, han skulle have solgt uden hans hjemmel og minde, hvilke dom han formener ikke skal lyde endelig, og ej heller gammel Jens Jensen skal overbevises, nogen på deres ære og lempe at have beskyldt, så at han burde at lide for en løgner: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den dog i 6 uger til i dag er optagen, og samme opsættelse til hjemting findes læst og forkyndt, og ikke ---- som forskrevet stander, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være.

(372)

** var skikket ung Jens Jensen i Skovhus med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Anders Pedersen i Gåser for en dom 29/7 forgangen år til Hals birketing, imellem ham og Jens Andersen på den anden side, afsagt har, i hvilken hans dom han skal have Jens Jensen frafunden hans lovlige tiltale, som han har til Jens Andersen, anlangende hans bekostning, han har ladet gøre på den fange, de begge lod anholde, og samme sag heden funden på fire mænd: så og efterdi Anders Pedersen i sin første dom har indfundet samme sag på 4 mænd derom at sige, endog parterne det ikke på dem har voldgivet, og ikke kendt i sagen til eller fra, kunne vi ikke kende den hans dom noksom, og efterdi den anden hans dom ikke heller er endelig, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom som udømt var, og sagen til birketing igen at komme, rigtige dokumenter for fogden at fremlægge og derefter parterne endelig imellem at dømme og adskille, når det for ham lovlig indstævnes.

(374)

** var skikket ung Jens Jensen i Skovhus med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Søren Nielsen Degn, skriver til Hals birketing, for han til fornævnte ting for retten 25/6 sidst forleden har beskyldt Jens Jensen, at han for 3 år siden forleden i stor Hals kirke skulle have sagt til ham, det Søren Nielsen skulle intet befatte sig med det løkke ----, thi Skovhus mænd kunne aldrig komme ham til at lukke samme løkke, hvortil Jens Jensen svarede og benægtet, at han har aldrig haft samme ord til Søren Nielsen Degn, anderledes end han skulle blive en skælm, så længe til han kunne ham det overbevise: efter flere ord dem imellem var, blev de derom forenet, at Jens Jensen erklæret Søren Nielsen Degn, så han ikke ved med ham andet end det som en ærlig karl vel egner og anstår, og derhos lovet at skal give ham herefter hans ost og anden rente, som en anden sognemand der i sognet, dermed afstod de på begge sider alle hvis vidner, domme og deler, i sagen gangen er, så de skal være kasseret, døde og magtesløs, og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(376)

** var skikket Jens Bang, borger i Århus, på den ene og havde stævnet Niels Madsen i Musted på den anden side for en dom, han til Ålborg byting 4/9 1636 over ham forhvervet har, lydende i sin mening at Jens Bang er tildømt at betale velb Jochum Beck til Gladsaxe, KM befalingsmand på Børglum, 115 daler mønt efter Jens Bangs udgivne brev, som skulle reste, formener Jens Bang den dom med vrang undervisning at være forhvervet: så og efterdi Mogens Jensens kundskab ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, kunne vi ikke kende det nøjagtig at være, og efterdi for fogden er i rette lagt Jens Bangs udgivne brev, hvorpå skal reste 115 daler, og byfogden derefter har tildømt Jens Bang samme penge at betale, eller og indvisning i hans bo, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme dom at sige eller magtesløs dømme.

(378)

** var skikket Christen Andersen i Fogedgård hans visse bud Laurids Kjærulf i Knepholt med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Laurids Pedersen i øster Halne, herredsfoged i Kær herred, for han til Kær herreds ting 15/11 1636 har udnævnt synsmænd af tinge til to kast og grøfter i Byrum skov: så og efterdi med tingsvidne bevises, fornævnte synsvidne at have været udstedt, førend Niels Andersens skudsmål er fremkommen, samme syn og siden her til landstinget formedelst ulovlig varsel er underkendt, såvel som hvis klage, dom og dele, derefter var drevet, så samme syn har været ved sin fuldmagt, da Laurids Pedersen sin dom derpå har udgivet, og ikke samme hans dom i andre måder for nogen uretfærdighed er underkendt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke at tilkende Laurids Pedersen nogen kost og tæring derfor at udgive.

(383)

** var skikket velb Jørgen Seefeld til Visborggård, KM befalingsmand på Hald, på den ene og havde stævnet Villads Jepsen i lille Torum på den anden side for et vidne, han til Harre herreds ting 15/6 sidst forleden vidnet har, så og for et vidne, Villads Jepsen har vidnet til fornævnte ting 27/7 og sidst forleden, og begge vidner i én sag med oprakt finger og helgens ed, at det er ham fuld vitterligt, at det stykke jord, som Niels Sørensen og Gregers Nielsen i Møgeltorum omtvistes, og i den første vidne vidner han, at det har været brugt til den gård, Niels Sørensen iboer, i 46 år: så og efterdi Villads Jepsen og hans medbrødre deres første vidne, 15/6 udganget, selv har sat i tvivl, det de ikke andet vidste, det ikke heller bevises for Niels Andersens vidne og kundskab at være given nogen lovlig varsel, da kunne vi ikke kende samme to vidner så noksom, at de bør nogen magt at have, men efterdi Villads Jepsen og hans medfølgere i det andet vidne 27/7 udførlig har vidnet, samme stykke jord i langsommelig tid og langt over recessens hævd at have været brugt til den gård, Niels Simonsen iboer, og intet nøjagtig derimod fremlægges, jo så at være, da ved vi ikke imod deres vidne at sige eller magtesløs dømme, i lige måde efterdi ---- Jepsen i Møgeltorum selv stiller sit vidne i tvivl, så Christen Jepsens vidne for ---- ikke kan eragtes uden for én persona kundskab, som regnes for ingen vidne, da kunne vi ikke kende samme deres vidne så nøjagtig, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(387)

** var skikket Jens Christensen i Hellerup og hans medbrødre sandemænd i Nørlyng herred deres visse bud Peder Nielsen, ridefoged på Hald, på den ene og havde stævnet Peder ---- , herredsfoged i fornævnte herred, på den anden side for en dom, han til samme ting 16/8 sidst forleden, imellem velb ---- og dem, dømt og afsagt har, hvori han har tildømt dem igen at optage nogen sten og pæle, de i deres sandemænds gang nedsat har: så og efterdi det befindes samme sandemænds tov af ridemænd at være nedreden, dog sandemænd uden skade, og fogden fordi alene har tildømt sandemændene deres sten og pæle igen at optage, og siden derfor være uden skade, da ved vi efter sådan ikke den hans dom at imod sige eller magtesløs dømme.

(388)

** var skikket velb Niels Friis til Krastrup, KM befalingsmand på Sejlstrup, hans visse bud Søren Christensen i Rakkeby med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Poul Jensen, sognepræst i Jelstrup og Lyngby sogne, og Sidsel Jensdatter, salig hr Jacob Hansens efterleverske, nu værende i Lyngby præstegård, for efterskrevne kontrakt, som dem imellem 14/2 1636 oprettet er, hvilken kontrakt Niels Friis ikke har samtykt, ej heller af ham findes at være forseglet eller underskrevet, uanseet findes det dog i samme kontrakt indført, det med hans vilje og samtykke at skulle være sluttet, tilmed befindes Sidsel Jensdatter groveligen og slemmeligen i lejermål efter sin husbonds død sig at have forseet, og derfor ikke ---- til at nyde nogen præstelig rente og indkomst: så og efterdi hr Poul Jensen selv samme brev har udgivet, forseglet og underskrevet, det han har bevilget Sidsel Jensdatter samme anneks præstegård hendes livstid at skulle beholde med videre, samme hans brev indeholder, da ved vi ikke imod samme hans brev at sige, med mindre hun af høj øvrigheden kan eragtes efter ordinantsen samme hendes bevilling, formedelst sin forseelse, at have forbrudt.

(392)

** var skikket Jørgen Olufsen, borger i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Mogens Jespersen, KM byfoged der sst, for en dom, han 20/5 sidst forleden til Ålborg byting dømt har, imellem ham og Peder Røring sst, om nogen tvistige punkter, dem imellem efter den første forpligt, Peder Røring til Jørgen Olufsen udgivet har, deres husbygning anlangende, og i samme dom og sentens har forbigået Jørgen Olufsen adskillige breve og dokumenter, som for Mogens Jespersen samme dag er i rette lagt og findes i samme dom indført, dog det intet måtte agtes, og derover senteret hans dom på et vidne, som Didrik Grubbe borgmester og Hans Sørensen, forrige borgmester, har vidnet om to punkter af hvis, som findes i Peder Rørings udgivne forpligt: så og efterdi Didrik Grubbe og Hans Sørensen har vidnet om den kontrakt og forligelses mål, Jørgen Olufsen og Peder Røring skal være imellem gjort, som Jørgen Olufsen ikke er gestendig, for tingsdom indgået eller fra sig bebrevet, men højlig benægter, som forskrevet stander, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller den dom, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(395)

** var skikket mester Christen Hansen, superintendant over Vendelbo stift, hans visse bud Christen Pedersen, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Mogens Jespersen, byfoged i Ålborg, på den anden side for vurdering og udlæg, han har gjort og udstedt til Christian van Ginckel, rådmand sst, i hus og ejendom, Laurids Nielsen Ås iboer, uanseet samme hus og ejendom i al sin længde og bredde til visse i pant er sat salig Laurids Hansen, fordum borgmester sst, af Laurids Ås, hvilke vurdering og udlæg mester Christen Hansen formener ulovlig og uret at være drevet og forhvervet, efterdi salig Laurids Hansens børn og arvinger findes dertil ikke lovlig stævnet og kaldt: så og efterdi det befindes, Christian van Ginckel på hans bror Arent van Ginckels vegne efter bytings dom i Laurids Åses ejendom at være indvist for 152 sletdaler ---- og intet imod samme indlæg og vurdering fremlægges, og byfogden fordi har tildømt Christian van Ginckel samme udlæg, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme udlæg og vurdering, ej heller den bytings dom, derpå funderet er, at sige, dog samme pantebrev, tilforn gjort er, deri uforkrænket i alle måder.

(399)

** var skikket Claus von Buchwald ---- med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Mads---- for en dom, han ---- til Resen birketing dømt har, imellem Claus von Buchwald og velb Henrik von der Wisch, anlangende 20500 rigsdaler in specie, som Claus von Buchwald har lovet og godsagt for ham såvel som og hans bror salig velb Ove von Buchwald: ---- da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Henrik von der Wisch jo er pligtig samme udgivne brev at betale og fuldgøre, og fordi tilfinder velb Verner Parsberg til Lynderupgård og Christoffer Friis til Astrup, som Jens Christensen på (følgende blad ikke bevaret)

(402)

** ----

(403)

** var skikket Søren Jensen i Durupgård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Jens Christensen i Durup, Christen Mortensen sst med flere for et vidne, de til Harre herreds ting 22/9 sidst forleden vidnet har, belangende adskillige rejser, at de agede Søren Jensen til og fra Viborg med deres heste og vogn: så og efterdi Jens Christensen i Durup, Iver Christensen i Elkær og deres medfølgere ikke har vidnet om nogen enkend visse dag eller tid, når de samme rejser med Søren Jensen skulle gjort, eller bemeldte penge for samme rug udgivet, så de ikke samme deres vidne udførlig har forklaret, som det sig burde, da kunne vi ikke kende samme vidner, ej heller samme herredstings dom i den punkt så noksom, at de bør nogen magt at have, men efterdi Christen Pedersen Møller og Tomas Nielsen udførlig har vidnet om hvis, Søren Jensen har givet dem til dage løn, da de arbejdet på bemeldte mølle, og hvor mange gange han var hos dem, hvilke og med andre deres vidner bekræftes, da ved vi ikke samme deres vidner, ej heller herredsfogdens dom i den post at imod sige, sammeledes efterdi Christen Pedersen Møllers kvittants findes imod hans egne vidne, han til tinge med oprakt finger og ed vidnet har, signeten ---- kvittants, der fandtes forseglet, ikke konkorderer med det ---- brev fandtes, nu er bleven fremlagt, kunne vi ikke kende den nøjagtig, men magtesløs at være.

(413)

11/10 1637.

** var skikket velb Steen Rodsteen til Lerbæk og havde hid kaldt sandemænd af Horns herred, Gertrud Christensdatter, som boede i Jerup, hendes bane at udlede, som for nogen tid siden er dræbt og omkommet, og nu fremlagde Steen Rodsteen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Horns herreds ting 25/9 sidst forleden, Laurids Olufsen i Nielstrup for otte mænd at have vidnet, at som da i går var 14 dage, da så han mange folk på Elling kirkegård stod omkring en ligkiste, som Gertrud Christensdatter lå, og da blev klædet, som var for hendes øjne, kastet, og der fulgte blod med samme klæde, som kom af næse og mund, hvem klædet kastet af hende, vidste han intet af, og stod Laurids Jensen i Jerup, som var hendes mand, ved kisten på samme kirkegård, og bekendte Laurids Jensen, han havde slaget hans hustru Gertrud Christensdatter, som lå i kisten, et slag med en svøbeskaft: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Laurids Jensen i Jerup at være hans hustru Gertrud Christensdatters bane, hende at have ihjel slagen, og derfor svor ham fra sin fred, eftersom de selv sandhed derom havde udspurgt.

(417)

** var skikket velb fru Birgitte Lindenov, salig Otte Skeels, til Hammelmose hendes visse bud Christen Nielsen i Holmgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter en måneds opsættelse at have stævnet Peder Rugtved i nør Harridslev, den tid i dommersted på Vennebjerg herreds ting, for en dom, han til fornævnte ting 13/6 sidst forleden dømt og afsagt har, og deri fradømt hendes tjener Christen Nielsen i Holmgård tilbud og frøgælds vidne på hvis kornsæd, der ulovligen kunne være sået i hendes tjener Laurids Christensen i stor Hunderup mark og jord, som han sted og fæst har, endog det ---- førend sankt hans dag er tilbudt: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da i 6 uger til i dag er optagen, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed Peder Rugtved dermed uret at have gjort, og bør derfor at stande til rette.

(419)

** var skikket Søren Rasmussen Skrædder, indvåner i Sæby, hans visse bud Peder Nielsen i ---- med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Jens Ibsen, fordum værende i Gersholt og nu boende i Krogsdam, og Christen Ibsen i Gersholt for et vidne, de til Børglum herreds ting 29/5 1634 vidnet har, det deres far Ib Jensen i Gersholt skal have betalt Søren Rasmussen det efterskrevne gods på den gæld, som han lader ham tiltale for, hvilke deres vidne Søren Rasmussen med oprakt finger og helgens ed har benægtet, aldrig at have bekommet noget på den gæld, som Ib Jensens brev om formelder: så og efterdi fornævnte landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet om nogen visse dag eller tid, sådan gæld skulle være betalt, det ---- brev og segl, så deres vidne ikke med kvittants eller opskrift på brev bestyrkes, samme herredstings domme ikke heller er fremlagt, endog sagen i 6 uger er optagen, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og herredstings domme magtesløs at være.

(421)

** var skikket velb Malte Sehested til Rydhave hans visse bud Peder Nielsen i ---- med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Peder Knudsen, som tilforn boede på Bredmose og nu skal bo i Sterup, Søren Tomasen i Lindum med flere for et vidne, de til Gårdbo birketing 22/4 sidst forleden vidnet har, at den lyngholm, som de tog de to brune heste på til indtægt til Lengsholm, som var Tomas Christensens heste i Højstrup, den skulle ligge norden for ---- sigen, og at de skulle have haft det til brugelighed: så og efterdi med landstings dom bevislig gøres, de vidner, som tilforn om samme hestes indtagelse på en lyngholm at skulle være sket, her til landstinget at være underkendt, af årsag det var imod Knud Jensens og Mads Sørensens egen vedgåelse, såvel som imod andre nøjagtige vidner, som ved vores endelige dom her til landstinget er stadfæstet, og samme vidnesbyrd nu atter har vidnet på ny om samme lyngholm, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme bagvidne så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(424)

** var skikket velb fru Sofie Sandberg til Baggesvogn hendes visse bud Anders Staffensen i Fjelsted med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Ove Sørensen i Tolne for en dom, han 30/1 1637 til Horns herreds ting dømt har, anlangende en buk, som hendes tjener, nemlig Anders Staffensen i Fjelsted har omtvistet med Jens Sørensen, der sst, hvilken buk hendes tjener skal have bevist sig at være given af Jens Pedersen i Høgholt, der den var kid: efter flere ord dem imellem var, blev de her for retten med sammenlagte hænder venlig forligt og fordragen, så Jens Sørensen skal forskaffe samme buk, om tvistes, eller og samme ged i steden på lørdag kommer 8 dage til de fattige i Sæby og hospitals forstanderen levere det første, han hjemkommer, og derhos tilstod på begge sider, dem ikke at vide andet med hverandre end ære og godt i alle måder, og dermed skal alle hvis vidner, domme og breve, i sagen gangen er, være kasseret og ingen videre til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(426)

** var skikket Jens Bang, borger i Ålborg, hans visse bud Niels Poulsen i Viborg på den ene og havde stævnet Jens Simonsen, indvåner i Thisted, på den anden side for en indvisning, som han skal have ladet gøre i nogen markjord, som Jens Nielsen sst skal have udlagt efter håndskrifter, dom og indvisning ved sin fuldmægtig i Thisted 28/2 1637, og formener Jens Bang, at samme håndskrift, dom og indvisning ikke så lovlig at være udstedt og forhvervet, som det sig burde: så og efterdi det befindes samme vurdering efter Hans Nielsens ukasserede gældsbrev, såvel som borgmester og råds endelige dom, at være gjort og funderet, og intet derimod fremlægges, hvormed det kan tilbage drives, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme indvisning og vurdering at sige eller magtesløs dømme.

(429)

** var skikket Anders Nielsen i Vestersogn i Bestgrøn på sine egne og på Peder Mikkelsen i Torup og Niels Madsen i Bestgrøn på Læsø deres vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Mads Lauridsen ---- , birkefoged der sst, for en dom, han 30/9 sidst forleden, imellem dem på den ene og Rasmus Hansen, kapitelsfoged der sst, på deres stedmor Anne Jensdatters vegne, dømt har, og da tildømt dem samtligen at indføre eller kvittere alt hvis, de har udæsket af boen, siden deres mor døde, uanseet ikke for ham skal være bevist, dem nogen arv eller i andre måder af deres salig mor at have af boen bekommen, tilmed skal med tingsvidne bevises, at deres far Niels Rasmussen og deres stedmor med deres ganske bo og løsøre har flyttet fra Bestgrøn og til den gård, han sidst iboede, og deres stedmor nu iboer og havde arvet efter sin salig far, og dem dismidlertid brugte deres mødrene såvel som deres fædrene arv, disligeste stævnet Anne Jensdatter med hendes lovværge, så og hendes børn Laurids Nielsen, Rasmus Nielsen, Jens Nielsen og Anne Nielsdatter med deres lovværge: så og efterdi birkefogden ikke har dømt om Anders Nielsen og hans søskendes mødrene arv, eftersom for ham er i rette sat, til eller fra, da finder vi denne hans dom at være som udømt var, og sagen til birketing igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem derom endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør, belangende Niels ---- og hans medfølgeres vidne, efterdi intet derimod fremlægges, Anders Nielsen det ej heller selv benægter, ved vi ikke den at imod sige eller magtesløs dømme.

(432)

** var skikket Christoffer Lydiksen, indvåner i Hals sogn på Læsø, hans visse bud Peder Andersen i Viborg på den ene og havde stævnet Rasmus Hansen, kapitelsfoged på Læsø, på den anden side for en uendelig landstings dom, han her til landstinget nogen rum tid forleden skal have forhvervet, hvori en birketings vidne, som der på landet 22/8 1634 er udgivet og forhvervet, skal være magtesløs dømt, og samme vidne ---- det en fransk mand Carl Deuel af Dieppe skal have erklæret Christoffer Lydiksen for alt hvis, han har bjerget og bekommet af det vraggods og skib, som Carl Deuel der havde strandet med, Rasmus Hansen dog uden lovlig kald og varsel samme dom med vrang undervisning skal have forhvervet, tilmed lyder uendelig: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi med tingsvidne bevises, det Carl Deuel for ting og dom har undskyldt Christoffer Lydiksen, det han intet vidste ham at beskylde, men hvis gods, han med sin båd har bjerget, at være kommet til skifte og deling, og straks tingsvidne er efter taget, som loven formår så stærk, at derimod må ej lov gives, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme tingsvidne at sige eller magtesløs dømme, men efterdi birkefogden efter fornævnte uendelige landstings dom, såvel som bemeldte klage, hvori Christoffer Lydiksen ikke er benævnt, har tildømt ham at give lov eller stande til rette efter søretten, hvorefter han og er delt bleven, da kunne vi ikke kende samme klage, dom og dele bør nogen magt at have eller komme Christoffer Lydiksen til nogen forhindring.

(436)

** var skikket Anders Jensen Brock i Viborg, byens kæmner, på borgmester og råds vegne på den ene og havde stævnet Daniel Dalhoff, ---- Jensdatter og deres medbrødre på den anden side for et vidne, de til Viborg byting kort forleden skal have vidnet, at den teglovn, hr Christen Clemendsen har ladet opsætte herinde i byen, ud med store adelgade, som tilforn for samme adelsgårde og andre
våninger har standen, ikke skulle være dem eller nogen til forhindring eller skade, uanseet iblandt samme vidnesfolk, de fleste ikke skal have enten huse eller ejendom ved et hus her i byen, hvorpå de nogen skade tage kunne, tilmed en part skal være nogen gamle kællinger, som skal have tagen de fattiges penge og almisser på dem og deres børn, og ikke kunne have nogen vidskab sådan ulejlighed her inde i byen, og derfor bør magtesløs at blive: så og efterdi Daniel Dalhoff og hans medfølgere selv har lagt deres vidne i tvivl, tilmed og en part imod deres forrige klage, de for borgmester og råd har andraget, Jens Madsen og hans medfølgeres vidne ej heller er endelig, og ikke borgmester og råd derfor navnlig har fanget varsel, Anne Grydestøbers kundskab og er en bænkebrev, som ikke til tinge er vidnet eller varsel for givet, tilmed ej heller hende samme ejendom at tilhøre, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, såvel som hendes bevilling, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være, sammeledes efterdi for os fremlægges Christen Pedersen Skrædder, Jesper Skomager og deres medbrødres syn, såvel som Jørgen Kocks vidne, som tilforn om en part af samme ejendom synet og vidnet har, og ikke befindes dem for Christen Hjarbæk og hans medbrødres syn, såvel som og Christen Pedersen Tjele og hans medfølgeres vidne, at have fanget nogen varsel, da kunne vi ikke kende samme sidste syn og vidne, ej heller Jens Ibsens forbud, derefter gjort er, så noksom, at de bør nogen magt at have.

(448)

8/11 1637.

** var skikket Christen Christensen Find i Egebjerg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet efterskrevne personer for et vidne, de til Revs herreds ting 22/10 nu sidst forleden vidnet har, blandt andet indeholdende at Christen Find skulle være berygtet for trolddoms bedrift, som kan bevislig gøres med misdæders bekendelse, her til landsting skal være med endelig dom magtesløs dømt, hvorfor han formener, samme deres vidne ingen magt bør at have, men magtesløs at være: så og efterdi samme vidnesbyrd mesten del har vidnet i deres egen sag, og ikke med uvildig nøjagtig vidner befæstes, det Christen Find skulle lovet nogen ondt, som dem på deres liv eller velfærd skulle være hændt eller vederfaret, Iver Ravns vidne ikke heller udførlig bestyrkes, Christen Find at have ladet nogen for sig optinge, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og sigtelse, ej heller den nævnings ed, derpå funderet er, så noksom, at de bør at komme Christen Find på hans liv til hinder eller skade, førend ham anderledes overbevises kan.

(457)

** var skikket velb Christoffer Hvas til Hennegård, KM befalingsmand på Ørum, hans visse bud Peder Skøt i Smerupgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Anne Sørensdatter, barnfødt i Int i Vang sogn, og Anne Pedersdatter, barnfødt i Vang sogn, for en vidne og bekendelse, som de til Hundborg herreds ting 12/7 nu sidst forleden gjort har, og i samme deres vidne og bekendelse, som de samme tid gjort har, anlangende deres egen tyveri og udåd, som de har begangen og gjort om søndagen under prædiken og Gudstjeneste til Morten Nielsens i Åkær, og fornævnte to personer foregiver i samme deres vidne og bekendelse, at de samme deres stjålne koster skal have båret til Ingeborg Jensdatter ved Hønkær, des midlertid hun var i kirken, hvilke deres vidne Ingeborg Jensdatter da samme tid for retten med ed og oprakt finger har benægtet, det hun aldrig var i råd eller dåd med samme deres tyveri: så og efterdi Anne Sørensdatter og Johanne Pedersdatter selv har vidnet om hvis koster, de skulle stjålet og til Ingeborg Jensdatter heden båret, hvilke deres vidne Ingeborg Jensdatter højlig har benægtet, og ikke sådan deres bekendelse med nøjagtig vidner bestyrkes, Ingeborg Jensdatter sligt af dem at have annammet, sig med befattet, eller hos hende at være befunden, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme deres bekendelse så noksom, at den bør at komme Ingeborg Jensdatter til nogen forhindring.

(460)

** var skikket velb Christoffer Kås til Overklit på den ene og havde stævnet Hans Tomasen, borger og byfoged i Hjørring, på den anden side for en selvvillig dom, han pludseligen til Hjørring byting 19/9 sidst forleden dømt og afsagt har, og uden opsættelse har fradømt velb Christoffer Kås fra sine tjeneres hjemmel til den gård i Hjørring mark, de har pløjet for deres husbond, og ikke har ville anseet Christoffer Kåses skøde på samme jord: så og efterdi for os i rette lægges Christen Terkildsens stedsmåls og forlenings brev på samme gård Bistrup, som ikke i herredsfogdens dom ved dag og dato findes indført, da finder vi efter sådan lejlighed denne hans dom som udømt var, og hvem påskader, sagen for byfogden igen at indstævne, parternes dokumenter for ham at fremlægge, og derefter dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør, og efterdi Peder Jensen og hans medbrødre vidnesbyrd har vidnet om adskillige umyndige personer, såvel som Anne Jensdatter, som ikke for samme vidne med deres lovværge har fanget varsel, da finder vi samme vidne magtesløs at være, men efterdi Peder Madsen og Poul Madsen udførlig har vidnet, dem at have forbudt de mænd, som holdt ploven og pløjet samme jord, at pløje eller have nogen brugelighed deri, imod Christen Terkildsens breve, og intet derimod fremlægges, samme forbud jo at være sket, der og befindes lovlig varsel for samme vidne at være givet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme forbuds vidne at sige eller magtesløs dømme.

(465)

** var skikket velb Jørgen Seefeld til Visborggård, KM befalingsmand på Hald slot, hans visse bud Hans Berendsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Peder Knudsen Skøt i Smerupgård, herredsfoged i Revs herred, på den anden side for to domme, som han til Revs herreds ting dømt har 27/6 1635 og 13/8, og er begge domme uendelig i en sag, imellem Knud Pedersen i Jebjerg og Peder Christensen Svenske i Hindsels og Christen Christensen i Jestrup, og efterdi samme domme findes begge at være uendelige, og at være opholden over år og dag, hvorfor han formener, herredsfogden Peder Knudsen Skøt uret at have gjort, og imod recessens 5. kapitel, som medfører at ingen herredsfoged må opholde nogen sager længere end i 6 uger: så og efterdi Peder Skøts første dom, 27/6 1635 udgangen, ikke er endelig, finder vi den såvel den anden hans dom, 13/8 på funderet er, at være som udømt var, og efterdi Peder Skøt 14/2 1635 har tildømt Knud Pedersen KM tiende til Peder Svenske at yde og forklare skadesløs, eller derfor at lide tiltale, og efterdi han ikke beviser. det at være udgivet, da ved vi ikke imod den hans dom at sige, eller Knud Pedersen af de deler, han derefter i kommen er, at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør, sammeledes efterdi bemeldte første landstings dom ikke er endelig, bør den ingen magt at have, belangende den anden vores endelige dom over samme vidne, ved vi ikke at forandre eller videre derom at dømme, end bemeldte dom om formelder.

(467)

** var skikket velb Jørgen Seefeld til Visborg, KM befalingsmand på Hald, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da på Christen Andersen i Ørum i Fjends herred på hans og hans medbrødre fordum kirkeværgers vegne efter måneds opsættelse at have hid i rette stævnet velb Otte Kås til Nandrup for en summa penge, han anno 1631 er bleven Ørum kirke skyldig, efter kirkebogen og herredstings dom, så og efter en landstings doms videre formelding, hvilke penge for rum tid siden skulle have været erlagt og betalt: da efterdi for os i rette lægges bemeldte kirkebog, hvori befindes Otte Kås anno 1631 at være skyldig bleven til Ørum kirke 57 sletdaler med et års rente deraf 4 sletdaler, og ikke bevises samme penge med des rente til samme kirke at være betalt, sagen og til herredsting har været indkaldt, og der endelig dom gangen, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Otte Kås jo er pligtig samme penge med des interesse til samme kirke at betale, og fordi tilfinder velb Tomas Kås til Ørndrup og Mogens Kås til ---- , befalingsmand på Dueholm kloster, som Jørgen Seefeld dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger at forsamle, og med herredsfogden drage til Otte Kåses bopæl, der udæske og gøre Jørgen Seefeld eller hans fuldmægtig på Ørum kirkes vegne udlæg af Otte Kåses løsøre, det rigtig og for billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Jørgen Seefeld i anden hans jordegods eller løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så kirken bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(469)

** var skikket Christen Sørensen i vester Brønderslev på den ene og havde stævnet Niels Pedersen, som sig opholder i Brønderslev, på den anden side for et vidne, han på Jerslev herreds ting 13/7 sidst forleden med oprakt finger og ed vidnet har, anlangende det han skulle have seet Christen Sørensens hustru, Maren Nielsdatter, i Krogen imellem lørdag og søndag sidst forleden var 8 dage ved 10 slet om aftenen med tre andre kvindespersoner sprungen omkring en mødding i Brønderslev efter hverandre i nogen underlig og sælsom gestalt, hvilke vidne han som et syn eller fantasi i tvivl henstiller: så og efterdi Niels Pedersens vidne ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(473)

** var skikket Jens Bang, borger og handelsmand i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Laurids Jensen Agerskov, Christen Pedersen Skrædder med flere borgere i Viborg for en ubillig og ganske unøjagtig vurdering, de 21/3 forleden år 1636 til Viborg byting gjort har, på 7 fag hus gamle og forfaldne skoleboder der sst, som ham til fuld betaling af mester Peder Pedersen sst til 16 rigsdaler blev tilbudt og udlagt: så og efterdi samme vurdering for nogen tid siden her for retten er indkaldt og optagen, vi og midlertid samme boder har beseet, og befindes for højt og ubillig at være vurderet, så Jens Bang ikke dermed efter deres vurdering kan være fornøjet, vurderingsmændene ikke heller udførlig har forklaret, hvor vidt de ham for sin summa har udlagt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vurdering, ej heller byfogdens dom, derpå funderet, så noksom, at de bør nogen magt at have.

(476)

** var skikket velb Hans Ulf Unger til Villerup på hans tjener Jens Vilsen i ---- hans vegne hans visse bud Niels Poulsen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en 14 dages opsættelse at have stævnet velb Christoffer Kås til Overklit, for han af avind og had ubillig har forfulgt samme hans tjener, for han for armod og stor trældoms skyld måtte overgive et gadehus, han havde på Christoffer Kåses stavn, og flytte på velb Hans Ulf Ungers stavn, som han sig bedre kunne nære: så og efterdi varselsmændene ikke har navngivet, hvor de gav Jens Vilsen og Else Nielsdatter varsel for samme dele, enten til deres bopæl eller mundtlig, herredsfogden ikke har dømt på Else Nielsdatters fredløsmål, som ikke var hans dom at om kende, da finder vi efter sådan lejlighed samme deler såvel som samme herredstings dom magtesløs at være.

(479)

** var skikket Søren Rasmussen i Glindvad på den ene og havde stævnet Jens Mikkelsen i Idskov på den anden side for en dom, han til Vorgårds birketing 14/4 sidst forleden dømt har, og da tildømt Søren Rasmussen at betale til hans husbond velb Jørgen Arenfeldt til Vorgård stedsmål og landgilde af den gård Togård, han iboede fra 1626 og til 1637, som skal beløbe ungefer 11 år: så og efterdi ikke befindes for herredsfogden at være fremlagt nogen rigtig restants eller bevis, på hvis Søren Rasmussen skulle reste med af samme gård, eller det stykvis i dommen er navngivet, så han kunne vide for sig at rette, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom, ej heller de deler, derefter drevet er, så noksom, at de burde nogen magt at have, men magtesløs at være.

(481)

** var skikket velb Jørgen Arenfeldt til Vorgård hans visse bud Hans Nielsen i Kirkeskov på den ene og havde stævnet Søren Sørensen ---- og Niels Madsen sst på den anden side for et vidne, de 21/10 1637 til Hundslund birketing vidnet har, indeholdende at have været på Vorgårds birketing og der begærede af Jens Mikkelsen i Idskov og Albret Hansen i ---- genpart af alle vidner og andet, som der var ganget til tinget, Søren Rasmussen, som flyttet af Togård, anlangende, og ydermere har vidnet, at de aldeles ingen vidner kunne bekomme: så og efterdi Søren Sørensen og Niels Madsen udførlig har vidnet 21/10 forleden, at de om fem uger og måned var på Vorgårds birketing og æsket og begæret af Jens Mikkelsen og Albret Hansen genpart til hvis vidner og andet, som da er ganget Søren Rasmussen anlangende, og intet de måtte bekomme, eller deres medhavende seddel påskrevet, og intet derimod fremlægges, jo så at være sket, ej heller bevises nogen vidner på de tider at være tilbudt, der og befindes lovlig varsel for samme vidne at være givet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme.

(485)

** var skikket Peder Simonsen i Havreholm hans visse bud Oluf Olufsen i Gunderup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Hans Lauridsen i Gunderup for en dom, han til Børglum herreds ting 18/7 1637 på samme ting dømt og afsagt har, imellem Svend Jensen i Gunderup, skriver til Børglum herreds ting og Vrejlev birketing og degn til Vrejlev kirke og Hæstrup kirke, på den ene og Peder Simonsen i Havreholm på den anden side, anlangende ost, æg og kage, Peder Lauridsen har Peder Simonsen tildømt at give Svend Jensen efter et snapvidne, som Peder Simonsen formener, at skal have selv skrevet, og der ikke skal være given så lovlig varsel for samme tingsvidne, som det sig burde: så og efterdi ikke befindes samme personer for samme vidne at være given varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller den dom og dele, derefter drevet er, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(487)

** var skikket Christen Mortensen i Intrup på sine egne og på hans medarvingers vegne efter salig afgangne Niels Nielsen Røgild, der boede og døde i Ålborg, deres vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Laurids Pedersen, byskriver i Ålborg, for en endelig dom, han på to uendelige domme, han til Ålborg byting nærværende år 1637 først forhvervet har, hvori han skulle være tildømt at have indvisning og udlæg i salig Niels Røgilds tilhørende gods og ejendom for noget gods, som han beretter sig at skal have i fjendernes tid indsat i Niels Nielsen Røgilds hus i forvaring og gemme, som han ikke igen skal have bekommet: så og efterdi KM forordning, 25/8 1631 udgangen, iblandt andet indeholder alle hvis trætter, i fjendernes indfald i Jylland forløb, inden år og dag til landsting eller hos bisperne skulle gøres anhængig og forfølges, ellers må derpå siden ikke tales, og ikke bevises samme sag her til landsting eller hos bispen forinden bemeldte tid at være påtalt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme domme og vurdering bør at komme Niels Røgilds arvinger til hinder eller skade men magtesløs at være.

(492)

** var skikket Peder Røring, borger i Ålborg, hans visse bud Peder Poulsen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet borgmester og råd i Ålborg for en dom, de nu sidst forleden 21/9 til Ålborg rådhus, imellem Niels Andersen, borger og indvåner sst, og Peder Røring, dømt og afsagt har, anlangende 50 tønder havre, Niels Andersens hustru 1632 i Peder Rørings skude skal have ladet indskibe, som skulle sælges for Niels Andersens egen eventyr og omkostning til Kiel, og borgmester og råd i den samme sag tilforn at have dømt Peder Røring fri for Niels Andersens tiltale: så og efterdi af samme tingsvidne, Niels Andersen fremlagt har, forfares samme halvt hundrede tønder havre anno 1632 i april måned i Peder Rørings skude at skulle være indskibet, og med Niels Andersens opskrift i Peder Rørings regnskabsbog bevises, dem 28/1 1633 at have gjort regnskab, og intet til den tid er bleven hverandre skyldig, men takkede hverandre for god regning, som Niels Andersen selv egen hånd har underskrevet, hvilke og med den regnskab, Niels Andersen under Peder Rørings hånd fremlagt har, bekræftes, og borgmester og råd dog har tildømt Peder Røring samme halvt hundrede tønder havre at betale, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den deres dom bør at komme Peder Røring til hinder eller skade.

(495)

** var skikket Christen Ingvardsen i Gundestrup hans hustru Margrete Poulsdatter med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter anden opsættelse at have stævnet Sidsel Poulsdatter i Skræm og Anne Pedersdatter sst for et vidne, de til Han herreds ting 22/6 nu sidst forleden vidnet har, det Christen Ingvardsens hustru, Margrete Poulsdatter, skulle have overfalden deres mor, Kirsten Madsdatter, med unyttige skændsord, og der iblandt skældt hende for deres mælkende, hvilket deres vidne Margrete Poulsdatter hårdelig ved sin højeste helgens ed benægter: så og efterdi Sidsel Poulsdatter og Anne Pedersdatter har vidnet om Margrete Poulsdatters ord og mundheld, som hun ikke er gestendig, fra sig bebrevet, eller for tingsdom indgået, men det højlig benægter, og Kirsten Madsdatter erklæret, som forskrevet stander, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller den dom og dele, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(497)

** var skikket Terkild Madsen i Rønnebjerg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Tomas Madsen og Jens Andersen i Rønnebjerg for et vidne, de til Børglum herreds ting 6/9 1636 vidnet har, det de skal have seet, at vandet rejste af regn og tog noget hø og førte det af en krog i gården, var Dorte Olufsdatters og Anne Simonsdatters hø, og førte det i Terkild Madsen i Rønnebjerg hans eng, hvilket vidne Terkild Madsen hårdelig benægter, at de har vidnet ham usandfærdigt på: så og efterdi Tomas Madsen og Jens Andersen ikke udtrykkelig har vidnet om hvad enkend dag og tid, samme hø skulle være reven og afført, ej heller deres vidne udførlig forklarer hvor meget hø, det skulle været, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(499)

** var skikket velb Gunde Lange til Bregning, KM befalingsmand på Ålborghus, hans visse bud Morten Kjærulf i øster Halne, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham efter en måneds opsættelse at have stævnet Niels Jensen Riber, borger og indvåner i Ålborg, for nogen gæld, rede lånte penge, han af salig Niels Malle, som døde i Ålborg, hans arvinger lader fordre, og derfor har ladet i arrest gøre en del den salig menneskes efterladte gods, uanseet han ikke med nogen rigtig håndskrift kan bevise ---- han ham gælden skal være med rente pligtig: så og efterdi bemeldte opskrift formelder om udlånte rede penge, og ikke nogen varer, og sådan opskrift ikke med rigtig brev eller Niels Malles underskrivelse bekræftes, arresten ikke heller fremlægges, endog sagen i 6 uger har været optagen, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme opskrift og arrest bør at komme Niels Malles arvinger til hinder eller skade.

(500)

** var skikket velb Mogens Kås til Nibstrup på hans salig bror afgangne Claus Kås til Sø hans børn og arvinger, som han er værge for, nemlig Envold Kås, jomfru Dorte Kås, jomfru Agnete Kås og jomfru Abild Kås, deres vegne hans visse bud Laurids Mumsen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet efterskrevne Torsted sognemænd for et vidne, de lader dem af berømme at skal for kort tid siden ladet forhverve til Hundborg herreds ting, det Torsted sognemænd har vidnet med hverandre indbyrdes, at de har ydet deres tiende for en års afgift, som de i forfølgning er for, hvilke deres vidne de ikke har vidnet på nogen visse dag eller tid eller til hvem, samme deres tiende de skulle have ydet eller leveret: så og efterdi det ikke befindes, salig Claus Kåses frue og børn med deres lovværge for samme vidne navnlig at været giver varsel, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(502)

** var skikket Christen Andersen i Fogedgård med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Laurids Pedersen i øster Halne, herredsfoged i Kær herred, for tre syn, han til Kær herreds ting 14/6, 12/7 og 23/8 1636 udstedt har, anlangende kornskade, som skulle være gjort i Jens Mørk sst hans korn, hvilket syn Christen Andersen formener ulovlig at være udstedt, og ikke han skal have fangen nogen lovlig varsel for, som det sig med rette havde burdet: så og efterdi det befindes fornævnte synsvidner tilforn at have været hid kaldt, og de da alene formedelst varsel, såvel som de domme og dele, derpå funderet var, er underkendt, og ikke for nogen ulov, Laurids Pedersen dermed skulle gjort, da ved vi efter sådan lejlighed ikke Laurids Pedersen at tilkende nogen kost og tæring derfor at udgive.

(506)

** var skikket Christen Nielsen i Kragkær hans visse bud Laurids Lauridsen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet velb Jørgen Orning til Skårupgård, KM befalingsmand på Åstrup, for en bekendelse, han lader sig af berømme ved hans fuldmægtig Laurids Nielsen i Harridslev at have ladet forhverve over hans hustru Anne Christensdatter i Kragkær, anlangende at ---- Drengs skulle have udlagt Anne Christensdatter for trolddom til Vennebjerg herreds ting, hvilken bekendelse og udlæggelse Christen Nielsen formener at være efter en misdæders ord og mundheld og ikke efter nogen deres egen vitterlighed, og samme bekendelse og udlæggelse bør magtesløs at være: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og da den i 6 uger til i dag er optagen, og samme opsættelse findes for alle deres døre og bopæle, som opsættelsen om formelder, at være forkyndt, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme bekendelse, så vidt den Anne Christensdatter vedkommer, magtesløs at være.

(507)

** var skikket hr Niels Nielsen, Guds ords tjener til Jetsmark kirke, hans visse bud Peder Jensen i Ålborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Oluf Christensen i Korup, Christen Madsen Skrædder og Mogens Nielsen i Jetsmark for nogen enlige vidner, de 15/7 sidst forleden til Hvetbo herreds ting vidnet har, i hvilket vidne Oluf Christensen har vidnet, det hr Niels Nielsen skulle have fået ---- tønde rug for Sidsel Nielsdatter og Hans Clemendsen, han havde begravet, disligeste også vidnet at hr Niels Nielsen skulle have ---- 10 mark af Kirsten Jensdatter, som da tjente Niels Friis, Mogens Nielsen har vidnet i sin egen sag, at han skulle have given hr Niels Nielsen 1 rigsdaler for hans mor, han begravede: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da i 6 uger til i dag er optagen, og samme opsættelse til herredsting findes lovlig at være forkyndt, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være.

(509)

** var skikket Laurids Pedersen i øster Halne hans visse bud Morten Lauridsen, der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Mads Andersen i Kinderup for en dom, han til Kær herreds ting 10/2 sidst forleden, imellem ham og hans vederpart Christen Andersen i Fogedgård, dømt og afsagt har, anlangende klagemål, Christen Andersen over ham for KM angivet har, som Laurids Pedersen formener usandfærdig skal findes at være angivet, hvilken dom iblandt andet så sluttes, efterdi landstings dom formelder, Christen Andersen er sket forkort af herredsfogden, vidste han fordi ikke i den sag at dømme, men det at komme til landsting og derpå at kendes, hvilken dom Laurids Pedersen formener ikke så lovlig at være dømt og afsagt, som det sig burde: så og efterdi det befindes, Mads Andersen samme sag at have sig tiltaget til doms, og tid efter anden i 6 uger opsat, og ikke han til sjette ugers dag enten har dømt til eller fra, men den ganske fra sig funden, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke andet derom kende, end Mads Andersen sig jo dermed har forseet, og den hans dom findes magtesløs at være.

(511)

** var skikket Laurids Pedersen i øster Halne hans visse bud Morten Lauridsen Kjærulf, der sst, Niels Lauridsen i vester Halne, Bertel Tomasen, Oluf Jensen i Torpet med menige Vodskov sognemænd deres visse bud Morten Lauridsen med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Mads Andersen i Kinderup for en dom, han 16/5 sidst forleden til Kær herreds ting dømt og afsagt har, og da tildømt berørte sognemænd at yde Christen Andersen i Fogedgård Vadums kirketiende eller lide tiltale, uanseet han lidet tilforn var fradømt samme tiende, for han ikke har ydet afgiften deraf i rette tid efter hans fæstebrevs indhold: da efter flere ord dem imellem var, blev de nu her for retten så forenet, at Morten Lauridsen på sin fars vegne lovet at skal give Christen Andersen for samme års tiende, om tvistes, pending for fire tønder byg og en tønde rug, og for sig selv for 1 tønde byg og en halv tønde rug, for hver tønde byg 10 mark og hver tønde rug tre daler slette penge, i rede penge og ingen andre varer, til næste tingdag for jul først kommer at betale, eller og to penge for hver en, disligeste og lovet Morten Lauridsen, at de andre sognemænd, som rester med deres tiende, skal inden fornævnte tid betale Christen Andersen enhver sin tiendekorn i penge, så meget som de, der avler lige med dem, og dermed afstod Christen Andersen samme deler for samme tiende, dog dersom de ikke til samme tid ham betaler, skal samme deler igen blive i deres esse.

(516)

** var skikket Jens Tomasen i nør Gettrup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Peder Skøt herredsfoged for en dom, han til Revs herreds ting 17/6 nu sidst forleden, imellem Hans Tomasen og Tomas Lauridsen i Revstorp, forrige herredsskriver, dømt har, og eftersom Jens Tomasen har bevist for ham, at Tomas Lauridsen har forholdt ham genpart vidner for, og han har bevist for ham, at Tomas Lauridsen har annammet hans skriftlige seddel på de vidner, som han begærer, og ikke Jens Tomasen har bekommet dom på de stykker, som han har sat i rette, men er tildømt at bevise igen, endog Tomas Lauridsen har annammet hans skriftlige seddel, mener derfor samme dom bør magtesløs at være: så og efterdi ikke for herredsfogden er bevislig gjort, Jens Tomasen af herredsskriveren at have ladet fordre nogen vidner ved dag og dato, når de skulle være udgangen, og fogden fordi har tildømt Tomas Lauridsen at forskaffe ham samme vidner, når han dem navngiver, ved vi ikke imod den hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(519)

** var skikket velb Jørgen Seefeld til Visborggård, KM befalingsmand på Hald, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Christen Bodsen, byfoged i Nykøbing, for en dom, han til Nykøbing byting i Mors 1/10 sidst forleden dømt har, og deri tildømt Hans Lauridsen, kræmmer i Nykøbing, at være i øvrigheds nåde og unåde, og at straffes efter kongelig forordninger, som udgangen er, om jomfrukrænker, for han har beligget efterskrevne tre piger, hvilken dom Jørgen Seefeld formener lovlig og ret at være dømt: så og efterdi for fogden er bevislig gjort, Hans Lauridsen at have beligget tre piger, og af dem for barnefar sigtet og beskyldt, og fogden fordi sin dom efter KM forordning har senteret og udgivet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme dom at sige eller magtesløs dømme.

(525)

** var skikket Jens Tomasen i nør Gettrup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Peder Skøt i Smerupgård for en dom, han dømt har 26/8 sidst forgangen, imellem Jens Tomasen og Peder Jensen i Sinderup, forrige herredsfoged, og for ham er bevist samme dag med dom, dele og faldsdeler, som er ukasserede ----
at Peder Jensen har ladet vurdere et stykke bygager ----- og dog Peder Skøt at have dømt Peder Jensen kvit for Jens Tomasens tiltale: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, finder vi den at være som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, parterne endelig imellem at dømme ---- som det sig bør.

(526)

** var skikket Jens Tomasen i nør Gettrup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Peder Skøt i Smerupgård for en frafindelse dom, som han har dømt 2/9, af den årsag Tord Andersen lod læse en gammel dele og ikke ville anse fornævnte mænd i nør Gettrup deres husbonds fuldmægtig har været på åstederne og forligt og betalt hovedgæld for samme dele, og Jens Tomasen har udlagt og betalt sine 3 mark fald for samme dele: så og efterdi for herredsfogden er bleven i rette lagt delsvidne over Jens Tomasen, som ved endelig dom var stadfæstet, og ikke for fogden fremlagt nogen bevisning, Jens Tomasen for sig at have rettet imod samme dele og dom, ej heller den sidste voldgifts vidne for ham i rette lagt, så han fordi ikke har vidst at tilstede Jens Tomasen nogen syn og vidne beskrevet, førend han beviser sig for samme dele at være erklæret, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende herredsfogdens ulempe deri at være, eller den hans frafindelse at underkende, og efterdi Jens Tomasen ved endelig dom er dømt i samme dele, ved vi ikke den vores dom at forandre.

(529)

6/12 1637.

** var skikket Jens Nielsen, tømmermand i Ålborg, hans visse bud Niels Poulsen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Mogens Jensen, tjenende Jens Bang, borger i Ålborg, for et vidne Mogens Jensen 22/2 1636 til Ålborg byting vidnet har, nemlig at Jens Tømmermand skulle have slaget Jens Bang omkuld på gaden, og ydermere giver Mogens Jensen last og klage over Jens Tømmermand i samme vidne, så han både vidner og klager, uanseet de andre vidner, som de samme dag vidnet har, formelder dem at have seet, at Mogens Jensen har slaget Jens Tømmermand på hans mund, der Jens Bang havde ham omkuld på gaden, og tog hans økse fra ham og kastet i åen: da efterdi befindes sagen tilforn at have været hid stævnet, og den da tid efter anden over seks uger til i dag er optagen, og samme vidner, klager, dom og deler ikke nu er i rette lagt, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner, klage, dom og deler magtesløs at være.

(531)

** var skikket Søren Rasmussen i Glindvad med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Hans Nielsen ---- Kirkeskov for en sandemænds ed og tov, han sig på beråber skal over ham forhvervet eller ladet forhverve til Vorgårds birketing 22/9 sidst forleden, uanseet han formener sig ingen volds gerning at have gjort, eller han lovlig overbevist er, hvorefter han med rette kunne blive voldsvoren. så mødte Hans Nielsen på Jørgen Arenfeldts såvel som på birkefoged og skrivers vegne og berettet, at ingen slig vold over Søren Rasmussen skal være over forhvervet eller i tingbogen findes indtegnet, formente fordi bemeldte sandemænd såvel som birkefoged og skriver for sådan hans tiltale burde kvit at være, havde og her til stede Vorgårds birks tingbog, hvori samme sandemænds ed ikke findes indskrevet at være svoret eller gjort: da efter sådan lejlighed, dersom der findes nogen volds forfølgning, bør det ikke at komme Søren Rasmussen til hinder eller skade i nogen måder.

(533)

** var skikket Peder Christensen Lystlund, borger i Skive med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter 14 dages opsættelse at have stævnet Laurids Svendsen, borger og rådmand i Skive, Mette Lauridsdatter og Birgitte Olufsdatter sst for et vidne, de til Skive byting 22/7 1636 vidnet har, anlangende nogen ord, som han skal have haft til Anne Pedersdatter i Skive i Laurids Svendsens hus noget tilforn, og da havde kaldt hende slamme, hvilket ord han ikke ville benægte, men formener, det ikke at være hendes ære og lempe anrørende i nogen måder, og ikke heller er den første, som har givet hende samme tilnavn: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da over seks uger til i dag er optagen, og samme opsættelse til hjemting findes lovlig at være læst og forkyndt, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(534)

** var skikket Søren Jensen i Nykøbing med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Jens Knudsen, borger der sst, for en uendelig dom, han lader sig af berømme for en kort tid siden at have forhvervet over hvis domme og deler, Søren Jensen skal have forhvervet over ham der til bytinget, efter regnskabers lydelse, hvilke uendelige dom Søren Jensen formener med vrang undervisning forhvervet har, og derfor ikke så lovlig stævnet at være, som der sig bør: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi ikke befindes nogen endelig dom for samme dele at være gangen, og Jens Knudsen dog før er delt bleven, da finder vi ham af den dele kvit at være

(536)

** var skikket Niels Olufsen, KM fiskemester og indvåner i Helsingør, hans visse bud Jens Clemendsen i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet velb Falk Gøye Falksen til Bratskov for en summa penge, nemlig 932 daler slet, hovedstol med deres efterstandende rente, omkostning, skade og interesse, han efter sit brev er ham skyldig bleven, og det ej har villet efterkomme eller betale, hvorfor Niels Olufsen ham til sin værneting Han herreds ting har ladet indstævne, og herredsfogden Niels Jespersen har ham tildømt at have indvisning i Falk Gøyes gods eller løsøre: da efterdi for os i rette lægges Falk Gøyes udgivne brev til Niels Olufsen på 932 sletdaler, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, dem at være betalt, sagen og til herredsting har været indkaldt, og der endelig dom gangen, såvel som og her til landsting tid efter anden i 6 uger opsat, så vi uden bevilling imod recessen deri ikke kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Falk Gøye jo er pligtig samme penge med des interesse efter brevens indhold til Niels Olufsen at betale, og fordi tilfinder velb Niels Parsberg til Eskær og Jørgen Seefeld til Visborg, KM befalingsmand på Hald, som Jens Clemendsen på Niels Olufsens vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle, og med herredsfogden drage for Falk Gøyes bopæl, der udæske og gøre Niels Olufsen eller hans fuldmægtig udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd art taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Niels Olufsen i anden hans jordegods eller løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for hans gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(538)

** var skikket Niels Pedersen Kræmmer i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Jens Mortensen, borger i ---- , for han langt over år og dag siden er uddraget af arrest og beslag i Viborg for sin bevislig og vitterlig gæld, og han derfor siden til Viborg byting er vold oversvoren, og i så måder retten foragtet, og ikke han midlertid enten har rettet eller for sig borgen sat, formener Niels Pedersen, det Jens Mortensen bør at fare som andre fredløse mænd. så mødte (blank) på Jens Mortensens vegne og fremlagde KM oprejsnings brev, hvori Jens Mortensen nådigst er ---- samme voldssag at må påtale, og efter slig lejlighed begæret dilation, samme volds forfølgning at lade stævne og kalde: hvorfor sagen blev opsat til snapslandsting først kommende, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og Jens Mortensen her forinden samme sandemænds ed at lade stævne.

(539)

** var skikket hr Christen Bendsen på Jegindø med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Claus Ulf, skriver på Lund i Mors, for to tingsvidner, han på sin husbonds vegne til Jegind ---- på adskillige tider forhvervet har, at han har forbudt hr Christen hans gårds jord og ejendom med pløjning og sin vintersæd at så, ligeledes at have forbudt menige sognefolk på Jegindø at give eller kontribuere til hr Christen det aller ringeste, være sig tiende eller andet, hvilke vidner hr Christen formener af had og avind at være tagen. dernæst fremlagde Mogens Høgs efterskrevne forsæt, eftersom hr Christen Bendsen for rum tid siden er beskyldt af Else Villadsdatter for hendes barnefar, samme sigtelse og her til landstinget 22/6 1636 er ved magt kendt, at han sig derfor skulle efter loven erklære, hvilket endnu er sket, men hr Christen af bispen er for sådan forseelse bleven forment prædikestolen, og derefter ved endelig dom dømt fra hans kald og embede, formener jeg, at hr Christen ikke kan eller bør at befatte sig med præstegården i dens jord nogen sæd at føre: så og efterdi det befindes, samme forbud at være gjort rum tid, efter hr Christen Bendsen har forhvervet KM hans stævning i hovedsagen, da kunne vi ikke kende samme forbud så noksom, at de bør at komme hr Christen Bendsen til hinder eller skade.

(542)

** var skikket Knud Christensen i Nørgård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Christen Andersen i Vridsted for en gældsbrev, han på Vorde birketing 20/10 sidst forleden i rette lagt har, og derefter forhvervet uendelig dom over ham for 18 rigsdaler og 10 sletdaler, han skulle være ham skyldig, hvilket brev Knud Christensen ved sin højeste ed hårdelig benægter, aldrig af have lånt samme pending af ham: så og efterdi Knud Christensen nu her for retten har videt og beskyldt samme brev for urigtig at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på samme brev at dømme, førend Knud Christensen sig efter loven forværger, hans signet ikke derfor at være kommen med hans vilje og vidskab, og siden gås derom hvis ret er.

(543)

** var skikket Søren Jensen i Vrågård på sine egne og på Jens Mikkelsen i Halskov gård hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Jesper Christensen i Eskær for en dom, han til Hindborg herreds ting 14/8 sidst forleden dømt har, og han i samme sin dom har tildømt Søren Jensen og Jens Mikkelsen enhver dem at skulle annamme Bodil Jensdatter i Dølbygård hver tredje ager med den tredje part af hendes gods og gode, eftersom Simon Jensen i Dølbygård, Bodil Jensdatters værge, dem enhver havde tilbudt, uanseet ikke skal befindes, dem at have begæret Bodil Jensdatters gods og pending til dem at ville annamme eller forestå, men aleneste Bodil Jensdatter selv til hendes underholdning at opholde, enhver dem hvert tredje år: så og efterdi herredsfogden har tildømt Bodil Jensdatters arvinger, som ikke er hendes rette ---- , nemlig Søren Jensen og Jens Mikkelsen, deres anpart af hendes gods at annamme, endog hun endnu er i levende live, og ikke nogen arv efter hende falden er, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den hans dom bør nogen magt at have.

(1)

17/1 1638.

** (fortsat fra ikke bevaret blad): da efterdi befindes, sagen tilforn at være hid stævnet, og den da over seks uger til i dag er optagen, og denne opsættelse til hjemting findes lovlig at være læst og forkyndt, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme bekendelse, så vidt den Anne Nielsdatter vedkommer, magtesløs at være.

** var skikket velb Mogens Kås til Nibstrup hans visse bud Peder Christoffersen, der sst, med en opsættelse her af landstinget 6/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Søren ---- i Skølstrup, birkefoged til Sæbygårds birketing, for at han 21/10 sidst forleden skal have slaget og funden ham fra æsknings beskrivelse til fjerde ting over velb Malte Sehested til Rydhave for et ---- og hovedbrev, som han her til landstinget skal ---- funden for æskning at lide ---- formedelst en kvittering, salig Claus Kås til afgangne Peder Munk skal have udgivet, at han som en medforlover sin kvota efter sin hovedbrev havde betalt ---- : så og efterdi for birkefogden har været i rette lagt vores endelige dom, hvori findes indført ---- så birkefogdens dom, som Malte Sehested den gang for æskning har befriet, er underkendt, og birkefogden dog nu igen har ham for æskning kvitdømt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke andet derom kende, end at Malte Sehested jo enten bør at levere ---- brev på Claus Kåses børns vegne ---- lide rigens æskning.

(5)

** var skikket velb Jens Høg til Vang hans fuldmægtig David Mortensen i Torp på den ene og havde stævnet Jens Jepsen i Krejbjerggård og Clemend Bertelsen i Krejbjerg på den anden side for en vidne, de 26/10 nu sidst forleden på Harre herreds ting vidnet har, anlangende det Jens Nielsen i Kærsgård skulle have lovet Maren Jensdatter i ---- ægteskab, hvilken han højligen ved hans ed benægter aldrig at have gjort: så og efterdi med tingsvidne bevises, samme sag på dannemænd at være voldgiven, ved vi ikke deri at dømme, men til fornævnte voldgiftsmænd at komme, og dem derom at adskille, som det sig bør.

(6)

** var skikket Jens Bang, borger i Ålborg, hans fuldmægtig Søren Nielsen i ---- med en opsættelse her af landstinget 20/12 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Niels Christensen, borger i ---- , for en dom, som han over ham til Ålborg rådhus 27/10 sidst forleden forhvervet har, lydende i sin mening at Jens Bang er tildømt at betale 100 sletdaler med sin omkost, som skulle reste hans udgivne brev, formener Jens Bang, samme brev at være betalt: da efterdi befindes, sagen tilforn at være hid stævnet, og den da over seks uger til i dag er optagen, og samme opsættelse til hjemting og for Niels Christensens logement findes at være forkyndt, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet stander, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom og arrest magtesløs at være.

(7)

** var skikket Mads Tomasen i Røgild hans visse bud ---- Madsen sst med en opsættelse her af landstinget 6/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet efterskrevne vidnesfolk for vidner, de til Hvetbo herreds ting for en kort tid siden vidnet har, Johan Nielsen at have vidnet, at den dag otte dage der han gik fra tinget, da kom Mads Tomasen i Røgild gangende imod Jørgen Nielsen og spurgte, hvorfor han havde ladet stævne ham, og Mads sagde til Jørgen, ---- alligevel få en djævel derfor, det skal jeg love dig, og da havde Mads Tomasen et vol eller et svøbeskaft i hans hånd og hvinget op med, men hvad heller han ville slå dermed eller ej, vidste han ikke: så og efterdi Niels ---- ikke udførlig har vidnet, hvad uførm Mads Tomasen skulle Jørgen Nielsen med ord eller nogen håndgerning gjort, de og en del har lagt deres vidner i tvivl, og ikke heller vidnet endelig, samme deres vidner ikke heller findes i nævnings eden inddraget, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, ej heller samme 11 nævningers ed, derpå funderet er, såvel som den tolvte nævning Anders Mortensen hans afsigt, som ikke er til eller fra, så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(10)

** var skikket Knud Jensen i Hals fogedgård hans visse bud Morten Kjærulf i Halne med en opsættelse her af landstinget 20/12 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet efterskrevne sandemænd i Hals birk for en ed og tov, de til Hals birketing 6/10 sidst forleden svoren og gjort har, imellem gamle Jens Jensen i Skovshoved og Knud Jensen, og i samme deres ed og tov har fri svoren gammel Jens Jensen for Knud Jensens tiltale, og ikke anseet hvis syn og vidner, Knud Jensen i den sag forhvervet har, som udtrykkelig skal formelde på visse åsteder sønden ud fra ---- og vester på at være sat 20 favne inde på Knud Jensen og hans medejere deres åleruse grund: så og efterdi adskillige vidner for sandemænd har været fremlagt om samme ruse sætte, og de ikke er stævnet og kaldt, da ved vi ikke på samme sandemænds ed at dømme, førend samme vidner og lovlig stævnes og kaldes, og da gå om hvis ret er.

(14)

** var skikket Jens Eriksen i Glimsholt med en opsættelse her af landstinget 22/11 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Jens Eriksen i Bagterp for et skifte og vurdering, Jens Eriksen skal have ladet gøre efter salig Christen Eskesen, som boede i Bagterp, skal have ladet udgøre salig Laurids Eriksens tre børns arvelod, nemlig Niels Lauridsen, Jacob Lauridsen og Jens Lauridsen, som var i salig Christen Eskesens bo, for deres mor Mette Nielsdatter, efter skiftebrevs indhold, og Jens Eriksen i Glimsholt formener ikke samme skifte og vurdering så ret at være, at det bør nogen magt at have: så og efterdi Jens Simonsen, Anders Rugtved og deres medbrødre udførlig har vidnet, det Jens Eriksen i Glimsholt har været over skifte efter Christen Eskesen, og til sig annammet til nøje en del af hvis hans salig bror Laurids Eriksens tre sønner efter deres salig far var tilfalden, efter forrige skifteregisters indhold, hvilke og med velb Jørgen Ornings kundskab bekræftes, Jens Eriksen i Glimsholt og tilstår sig selv samme tid at have været der til stede, og i så måder skiftet vedgået, og en del godset annammet, og ikke bevises samme tre børn jo deres fædrene lod efter forrige skifte at være udgjort, så sætfogden Peder Rugtved fordi først har tildømt Jens Eriksen i Glimsholt, som børnenes farbror og rette værge, deres fædrene arv at annamme, dog børnene at blive i boen hos deres mor, og intet af deres penge at tære, uden alene renten, efter første skiftebrevs indhold, og siden tildømt Jens Eriksen i Glimsholt for samme gods, som han til sig har annammet, at gøre forvaring, så han derefter er delt bleven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme skiftebreve, vidner og domme at sige eller magtesløs dømme, ej heller Jens Eriksen i Glimsholt af den dele, han derefter i kommen er, at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(24)

** var skikket Mikkel Jensen Brandt, borger og indvåner i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget 20/12 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Rasmus Lauridsen og Svend Madsen i Skindbjerg, Mads Pedersen i Horsens med flere for et vidne, de 1/8 1637 til Kær herreds ting af had og avind med Tøger Christensen, borger og indvåner i Ålborg, vidnet har, at Mikkel Jensen Brandt skulle have kommet til dem ved Ås med en stav i hans hånd, truet og undsagde dem og jog dem fra Tøger Christensens træ, som han skulle have liggende, og Mikkel Brandt skulle have vinket efter nogen personer, kom kørende med en vogn, og samme personer skulle have kørt til fornævnte træ og taget et læs deraf, hvilket Mikkel Brandt hårdelig benægter, aldrig at have truet eller slaget dem: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet på fersk fod, men næsten år og dag efter gerningen skulle være sket, ikke heller befindes Mikkel Jensen for samme hjemmels vidne nogen varsel at være givet, endog det ham var anlangende, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og hjemmel, såvel som den dom, derpå funderet er, magtesløs at være.

(28)

** var skikket Jens Adsersen på Strandbygård med en opsættelse her af landstinget 20/12 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Christen Christensen i Skadhave, dommer til Hannæs ting, for en dom, han der til tinget 8/8 1635 dømt har, og deri kvit funden Christen Christensen i Amtoft og hans medbrødre kirkeværger til Lerup og Øsløs sogne for Jens Adsersens tiltale, han til dem havde, for hvis provstekorn, de af bemeldte sogne til ham skulle udrede, som de af salig velb Pros Knudsen, befalingsmand over Tønsberg len, købt har, og det af årsag de beretter det at være ydet til Christen Gregersen ved Aggersund, uanseet Christen Gregersen ikke har haft nogen kommando eller befaling slig korn på Jens Adsersens vegne at annamme og oppebære: så og efterdi samme vidne og præstens kundskab ikke befindes på fersk fod at være vidnet og udgivet, tilmed og imod Jesper Eriksens udgivne brev, Christen Gregersens seddel og findes i hans egen sag, sig selv til behjælpning, at være udgivet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og kundskaber, ej heller den dom, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(31)

** var skikket velb fru Kirsten Kås, salig Ove Urups, til Ovesholm hendes visse bud Jens Lauridsen i Brødland med en opsættelse her af landstinget 22/11 sidst forleden, lydende hende da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Bertel Mortensen i Fuglsang, Laurids Christensen i Kvissel og deres medbrødre vidnesmænd for et vidne, de til Vennebjerg herreds ting 30/4 sidst forleden vidnet har, hvori de har vidnet, at så længe, de kunne mindes, da har efterskrevne hede, som ligger norden for Korsholt, været kaldt Elling hede, og ikke de ved, den har anden navn: så og efterdi det befindes, fru Kirsten Kås alene med otte dages varsel og stævning for samme vidne og dom at være kaldt, endog hun på de tider ikke har været her i landet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og dom så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(33)

** var skikket velb fru Kirsten Kås, salig Ove Urups, til Ovesholm hendes visse bud Jens Lauridsen i Brødland med en opsættelse her af landstinget 22/11, lydende hende da efter anden opsættelse at have stævnet Christen Lauridsen ved Åen, Christen Jensen sst og deres medbrødre vidnesmænd for et vidne, de til Horns herreds ting 10/7 sidst forleden vidnet har, hvori de har vidnet, at fra Madebækken, som ganger ned fra Lerbæk og ned ad havet og til den bæk, som gør skel imellem Lerbæk mark og Flade mark, det har været brugelighed til Lerbæk med fædrift om sommeren, hvilket vidne, fru Kirsten Kås formener uden kald og varsel at være vidnet og udstedt, og imod hendes lovlige brev og adkom på en eng, liggende til Ellinggård: så og efterdi det befindes, Peder Jensen på Skellen, Søren Mikkelsen på Holmen og Christen Jensen på Lien tilforn med deres medbrødre at have vidnet om samme eng at være brugt til Ellinggård imod Staffen Nielsen og hans medbrødres vidne, det og befindes Christen Jensen på Lien og hans medfølgere at have vidnet, samme vej ikke at have ligget igennem Ellinggård, som Christen Markorsen og hans medbrødre siden vidnet har, og de for første vidner, dog ikke befindes for de sidste, Steen Rodsteen forhvervet har, at være given varsel, da finder vi efter sådan lejlighed samme sidste vidner, såvel som samme domme, magtesløs at være.

(40)

** var skikket velb fru Kirsten Kås, salig Ove Urups, til Ovesholm hendes visse bud Jens Lauridsen i Brødland med en opsættelse her af landstinget 22/11sidst forleden, lydende hende da efter anden opsættelse at have stævnet Jens Christensen i ---- for en dom, han til Horns herreds ting 31/7 sidst forleden, imellem hende og velb Steen Rodsteen til Lerbæk, dømt og afsagt har, anlangende syn til nogen tørv, i nærværende år findes at være gravet i Strandby hede, inden for stabel og sten, som hendes fuldmægtig samme dag har begæret syn og hjemmel til, og i samme dom dømt hendes fuldmægtig fra samme syn, uanseet for ham har været fremlagt og bevist med KM og rigens højeste råds dom, dateret København 31/10 1636, som udtrykkeligen formelder, ingen, som uden skellet boer, nogen brug med graven eller tørveskær, de interesserede til skade, at være tilladt: så og efterdi sagen om Strandby hede for KM og Danmarks riges råd har været i rette, og til ridemænd indfunden, parterne at adskille, og ride og gøre kristeligt markskel, og det ikke endnu sket er, så fogden fordi ikke har vidst samme syn at udstede, førend ved ridemænd blev adskilt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(43)

** var skikket Christen Andersen i Fogedgård med en opsættelse her af landstinget 24/11 sidst forleden, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet efterskrevne personer for en vurdering og udlæg, de fra Christen Andersen i Fogedgård 11/3 1636 udlagt og vurderet har, så og til Kær herreds ting 22/3 dernæst efter afsagt, i hvilken deres udlæg og vurdering de skal have udlagt til Laurids Pedersen i øster Halne, efter doms indhold, for 200 sletdaler, hvilke Christen Andersen formener ubillig at være vurderet og fordi bør magtesløs at være, dernæst havde Christen Andersen Morten Lauridsen i øster Halne for nogen uendelig domme, til Kær herreds ting for nogen rum tid skal have forhvervet, anlangende kost og tæring, Christen Andersen skulle udgive til efterskrevne ransnævninger i Kær herred 1631, hvilke domme Christen Andersen formener Laurids Pedersen herredsfoged hans søn Morten Lauridsen til vilje at have dømt, formener samme dom ulovlig at være dømt, efterdi ransnævninger deres ed og tov er til landstinget magtesløs dømt: så mødte Laurids Pedersen og Morten Lauridsen, og efter vidtløftige ord og tale, dem imellem var, blev de her for retten venlig forligt og fordragen, så at Laurids Pedersen og Morten Lauridsen skal give Christen Andersen 36 sletdaler til påske først kommende, i rede penge og ingen andre varer, skadesløs at betale, og dermed skal alle forskrevne indstævnede sager, være sig omkost, tæring, vurdering og alle andre anhængende poster, fornævnte sager anlangende, være nederlagt, så alle hvis domme, vidner, deler, breve og hvis andet, på begge sider forhvervet er, skal være kasserede, døde og magtesløs og ingen videre til hinder eller skade at komme i nogen måder, og de på begge sider intet vidste hinanden at beskylde, men lovede herefter at være hverandres gode venner, og ikke den ene den anden nogen trætte uden billig årsag påføre, men dersom dem nogen tvist imellem falder, skal de det for lensmanden angive, kan han dem ikke forene, da enhver med lov og ret sin sag at udfordre, og hvilken sig herimod forbryder, skal være forfalden til næste hospital 100 sletdaler, venlig er de og forenet om hvis tiende, Laurids Pedersen og Morten Lauridsen skal give Christen Andersen, så Laurids Pedersen herefter årligen af alle hvis ejendoms afgrøde, han har der i sognen, skal give Christen Andersen 4 tønder byg, 1 tønde rug, og Morten Lauridsen i lige måde skal give ham af al hans jord og des afgrøde en halv tønde rug og en halv tønde byg, og hver hans husmænd gøre Christen Andersen en dags gerning, imens han samme kirketiende i fæste har, og dermed samme deres tvist bilagt

(50)

** var skikket Christen Jensen i sønder Ørum med en opsættelse her af landstinget 20/12 sidst forleden, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Jens Christensen sst for en dom, han stakket forleden til Fjends herreds ting over ham forhvervet har, hvori han skal være tildømt en tønde rug at betale Jens Olufsen for noget skade, som skal være gjort i hans rugager, uanseet Jens Olufsen ikke med nogen sandfærdig vidnesbyrd ham at have over bevist, slig skade at have gjort ham: da efterdi befindes, sagen tilforn at være hid stævnet, og den da i 6 uger til i dag er optagen, og samme opsættelse til hjemting findes lovlig at være læst og forkyndt, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være.

** var skikket Anders Christensen i Gølstrup på sin mor Kirsten Andersdatter såvel som på sine egne vegne hans visse bud Christen Andersen i Fogedgård med en opsættelse her af landstinget 20/12 sidst forleden, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Christen Jensen ---- i Gølstrup for en dele, han lader sig af beråbe, han for nogen år siden skal have fordelt sin mor, Kirsten Andersdatter, til Vennebjerg herreds ting, anlangende kornskade, dog han aldrig har bevist, enten med indtægt eller nogen levende mands vidne, det hun har ladet gjort ham nogen skade: da efterdi befindes, sagen tilforn at være hid stævnet, og den da i 6 uger til i dag er optagen, og samme opsættelse findes til hjemting lovlig at være læst og forkyndt, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, sa finder vi efter sådan lejlighed samme deler magtesløs at være.

(52)

** var skikket Jens Jensen i Hvidbjerg på Oluf Pedersen, barnfødt i Hvidbjerg, hans vegne med en opsættelse her af landstinget 20/11 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Anders Ibsen, borgmester i Skive, Laurids Svendsen, Niels Madsen med flere borgere sst for en stuevidne og bænkebrev, de skal have gjort med hverandre om nogen ord, som salig Peder Nielsen i Brøndum, da han lå under badskærs hånd i Skive 24/7 1636, skulle have bekendt for dem, i den mening at Oluf Pedersen skal have været med hans bror Jacob Pedersen på ---- mark, da Jacob Pedersen desværre ihjel slog Peder Nielsen, barnfødt i Brøndum, og nævninger i Hindborg herred efter samme stuevidne skal have Oluf Pedersen åråd oversvoren: da efterdi befindes, sagen tilforn at være hid stævnet, og den da i 6 uger til i dag er optagen, og samme opsættelse findes til hjemting lovlig at være læst og forkyndt, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner og nævnings ed magtesløs at være.

(54)

** var skikket velb Niels Skade til Agerkrog med en opsættelse her af landstinget 6/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Niels Eskesen i Bonderup, herredsfoged i Han herred, for en dom, han 12/11 næst forleden til Han herreds ting dømt har, og kvitdømt velb fru Karen Krag og Jacob Griis til øster Torup for hans tiltale for en summa pending, hendes anpart efter hendes udgivne og underskrevne forpligts brevs indhold: så og efterdi af samme indløste hovedbrev forfares, samme gæld at have været Laurids Navl, som var hans værge, hans egen gæld, som Niels Skade for ham har været forlover for, så fru Karen Krag og jomfru Anne Navl ham med deres husbond og far har lovet og hægtet til Niels Skade, og loven udtrykkelig formår møbørn eller nogen mands hustru ej må vorde borgen for penge, og ej for andet, ej heller hustru i bondens velmagt mægtig nogen gæld at gøre i bondens bo, det og befindes fru Karen Krag og hendes børn at have vedersagt arv og gæld efter Laurids Navl, og herredsfogden fordi har Jacob Griis og fru Karen Krag for tiltale kvit dømt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den hans dom at sige.

(57)

** var skikket velb fru Kirsten Kås, salig Ove Urups, til Ovesholm det hun på hendes tjenere Knud Jensen, Christen Christensen og Søren Christensen på Holternen deres vegne hendes visse bud Jens Lauridsen i Brødland på den ene og havde stævnet Tomas Jensen i Nielstrup, Laurids Jensen i Mejling og deres medbrødre synsmænd på den anden side for et syn, de til Vennebjerg herreds ting 21/11 1636 sidst forleden afhjemlet har, dem at have seet et stykke dige at være udflyttet fra Holternens mark og Ellinggårds mark og i Kvissel bys fællig, og en part jord deri at være opgraven: så og efterdi fornævnte vidne og syn ikke indeholder, nogen varsel navnlig derfor at være givet, fru Karen Kås som en lodsejer ikke heller dertil er stævnet og kaldt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme syn og vidne, ej heller samme domme, klage og deler, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(61)

** var skikket velb Jørgen Høg til Todbøl hans visse bud Jens Sørensen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget 20/12 sidst forleden, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Niels Andersen ved Strand i Thisted for en dom, han til Thisted byting 30/8 nu sidst forleden dømt og afsagt har, imellem Jørgen Høg og efterskrevne vurderingsmænd i Thisted, hvori Niels Andersen har fradømt Jørgen Høg sin lovlige tiltale og tredje ting, som han med rette havde til samme vurderingsmænd, for de ikke har villet efterkomme landsdommeres endelige dom, hvori de er tildømt det udlagte gods stykvis at vurdere, hvilket ikke endnu sket er: så og efterdi for sætfogden med tingsvidne er bevislig gjort, samme gods at være indsat i en deres medborgere nemlig Poul Jacobsens hus, vurderingsmændene og ved endelig dom er tildømt samme gods stykvis at vurdere, hvilke de ikke har efterkommet, og sætfogden dog har dem til tredje ting kvit funden, da ved vi ikke den hans dom at følge, men magtesløs at være.

(64)

** var skikket velb Anders Friis til Vrejlev med en opsættelse her af landstinget 20/12 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Peder Jensen i Nørgård, dommer til Jerslev herreds ting, for en dom, han 7/9 sidst forleden efter 6 ugers opsættelse dømt og afsagt har, imellem velb Anders Friis og Laurids Lauridsen i Mellerup, og i samme sin dom Laurids Lauridsen ---- dømt, des uagtet syn og vidner, som under sin dato til Vrejlev birketing udgivet og forhvervet er, iblandt lydende, Niels Bodder på Vrejlev for retten at have vidnet, at han havde bedt Laurids Lauridsen i Mellerup tre dage at slå hø til Vrejlev, så og sin anpart af høet i laden at indføre, og det har siddet overhørig: da efterdi befindes, sagen tilforn at være hid stævnet, og den da over 6 uger til i dag er optagen, og samme opsættelse findes til hjemting lovlig at være læst og forkyndt, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være.

(65)

** var skikket velb Hans Lindenov til Hundslund, høvedsmand på ---- slot, så og velb fru Helvig Kås til Restrup deres visse bud Jens Lauridsen i Brødland på den ene og havde stævnet Peder Kjærulf i Agdrup på den anden side for et vidne, han til Kær herreds ting 20/10 næst forleden forhvervet har, belangende fællig og fædrift, han sig ville tilegne i deres endels skov, mark og kær til Østbjerg og Brødland, formener samme vidne bør magtesløs at være og ikke at komme dem på deres endels grund og ejendom til hinder eller skade i nogen måder: så og efterdi samme vidne er Brødland ejendom angældende, og ikke fru Helvig Kås, som dertil er lodsejer, for samme vidne har fanget nogen varsel, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(66)

31/1 1638.

** var skikket Jens Pedersen i Kallerup og havde hid kaldt sandemænd af Sønderherred i Mors, Jens Jensen Førgård hans bane at udlede, som er funden dræbt og død på Nykøbings vej i Mors, imellem mandag og tirsdag for juleaften sidst forleden, og først fremlagde Jens Pedersen for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Sønderherreds ting 22/1 sidst forleden, Niels Mikkelsen at have vidnet, at for jul sidst forleden imellem mandag og tirsdag om natten da kom Christen Nielsen, som tjente hr Mikkel, ind til ham i herbergen, som han lå, og sagde, nu vil jeg give mig Gud i vold, nu tales vi aldrig mere ved, da spurgte han ham ad, hvor er det fat ---- for Guds skyld, da sagde han, Jens Førgård er falden af vognen og slagen hans hals sønder, og løb så straks ud af døren: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at fylding var sat på dem, og udlagde Christen Nielsen at være Jens Jensen Førgård hans bane, ham sagesløs at have af dage taget, og fordi svor ham fra hans fred, eftersom de sandhed derom havde udspurgt, og derefter blev den ottende sandemand hans skudsmål gjort, det han ligger på hans sygeseng, så han ikke her i dag kunne møde og gøre sin ed.

(68)

** var skikket Niels Baggesen i Spangerhede med en opsættelse her af landstinget 20/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Villum Christensen i Snarup, Peder Mikkelsen i Overklit for et vidne, de til Vennebjerg herreds ting 6/2 sidst forleden vidnet har, at det skulle være dem fuld vitterligt, det Gertrud Madsdatter, som tjente i Spangerhede, var frugtsommelig og med barn, den tid hun tjente i Spangerhede, og skulle være kommet derfra i dølgsmål, så Niels Baggesen ikke lyste for lovmål derfor, hvilke vidne Niels Baggesen formener ikke så lovlig at være forhvervet, som det sig burde: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke udførlig har vidnet, det Niels Baggesen skulle haft nogen fællig med Gertrud Madsdatter eller tilskyndet hende at bortvige, ej heller for nogen lejermåls besigtning, men med tingsvidne bevislig gøres, det Niels Baggesen har givet kære og klage på hende, for hun var rømt af hans tjeneste, imod hans minde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Villum Christensen og hans medbrødres vidne, ej heller den dom, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(72)

** var skikket velb jomfru Anne Sehested hendes visse bud Laurids Pedersen på Øland med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Peder Tomasen i Assels, foged til Sønderherred i Mors, for en dom han 13/11 sidst forleden dømt har, og deri tildømt hendes tjenere i Redsted sogn at give skat, uanseet de skal være ugedags tjenere til hendes gård Sindbjerggård: da efterdi befindes, sagen tilforn at være hid stævnet, og den da i 6 uger til i dag er optagen, og samme opsættelse på adskillige steder findes at være forkyndt, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være.

** var skikket velb Malte Sehested til Rydhave hans visse bud Knud Tomasen Holst, ridefoged til Sæbygård, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Oluf Terkildsen i Lendum, for han 2/9 sidst forleden til Sæbygårds birketing har ladet sig vold sværge, for at han uden billig årsag i Sæbygårds birk har slaget Peder Christensen Smed, tjenende på Sæbygård, og gjort ham sår og skade, og ikke han siden den tid enten har rettet eller settet for sig, og efter slig lejlighed formener han, at Oluf Pedersen bør at fare som andre fredløse mænd: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da i seks uger til i dag er optagen, og samme opsættelse findes påskrevet, at være læst på Sæbygårds birketing 20/1 og på Vennebjerg herredsting 22/1 sidst forleden, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da efter sådan lejlighed ved vi ikke andet derom at sige, end recessen deri at følge, Oluf Terkildsen at fare som andre fredløse mænd.

(73)

** var skikket Jens Nielsen i Sejlflod med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Rasmus Knudsen af Ålborg for en dom, han for nogen tid siden til Ålborg byting over ham forhvervet har, lydende i sin mening at Jens Nielsen er tildømt at betale to færdige stude efter salig Johan Ertmands regnskabsbog, og ikke er bevist hvor gode de to stude har været, som Jens Nielsen har haft af salig Johan Ertmand: da efterdi det befindes, sagen tilforn at være hid stævnet, og den da i 6 uger til i dag er optagen, og samme opsættelse til hjemting findes lovlig at være læst og forkyndt, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom, vurdering og udlæg magtesløs at være.

(74)

** var skikket Jacob Pedersen, forrige skolemester i Thisted, hans visse bud Laurids Pedersen, foged på Øland, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet efterskrevne for et vidne, de i Thisted kirke sidst forleden -/10 vidnet har på Jacob Pedersen om adskillig uskikkelighed og forsømmelse i skolen med snustobak og andet: da efterdi befindes, sagen tilforn at være hid stævnet, og den da i 6 uger til i dag er optagen, og samme opsættelse på adskillige steder findes at være forkyndt, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner og kundskaber magtesløs at være.

(75)

** var skikket Ib Jensen Snedker, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Christen Pedersen Lund i Knobjerg, for han nogen tid siden til Viborg byting er vold oversvoren, for han i arrest er dragen af Viborg by, og foragtet retten, og seks ugers dag og langt mere siden forbi gangen er, og ikke han har bødet, settet eller borgen sat, ej heller sandemænds eden rykket, menende fordi Christen Pedersen Lund bør efter recessen at fare som andre fredløse mænd: da efterdi befindes, sagen tilforn at være hid stævnet, og den da i 6 uger til i dag er optagen, og samme opsættelse findes påskreven, at være læst på Sønderherreds ting 23/1 sidst forleden, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da efter sådan lejlighed ved vi ikke andet derom at sige, end recessen deri at følge, Christen Pedersen Lund at fare som andre fredløse mænd.

(76)

28/2 1638.

** var skikket Jens Tomasen i nør Gistrup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Peder Skøt i Smerupgård, herredsfoged i Revs herred, for tre domme, som han til Revs herreds ting dømt og afsagt har, og her til landsting 1/3 sidst forleden underkendt og magtesløs dømt, og formente sig deri uret at være sket af Peder Skøt, og formener derfor Peder Skøt bør til ham at betale hvis han derpå kan have anvendt: da efter flere ord dem imellem var, voldgav Jens Tomasen såvel som og Tord Andersen på sine egne og brors vegne al deres tvist og uenighed på fire dannemænd, Jens Tomasen på sin side tog Christen Andersen Holmbo i Heltborg og Niels ---- i Kærgård, og Tord Andersen på sin og sin brors vegne tilnævnte Tomas Lauridsen i Kodal og Jens Christensen i Østergård, dem og på rettens vegne dertil er nævnt hr Peder i Helligsø, hvilke fem dannemænd skal forsamles i Helligsø på mandag, først kommer 14 dage, og da have fuldmagt at sige Jens Tomasen, Tord Andersen og hans medbrødre imellem om al hvis tvist, dem til den dag imellem er, til endelig ende, og hvad fornævnte fem mænd eller og de fleste deri siger skal stande for fulde, og af parterne upåtalt i alle måder, og hvilken af dem sig derimod forbryder eller sagen opreber skal give til hvilken hospital, lensmanden foreviser, hvor ---- deres brøst findes, 10 rigsdaler, og dermed skal alle hvis deler, domme, forfølgning, lovmål, voldgift og afsigelse på enten sider, samme deres tvist anlanger, forhvervet er, aldeles være kasseret og ingen videre til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(78)

** var skikket Jens Lauridsen, borger og indvåner i Thisted, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Christen Lauridsen i Tåbel, Laurids Christensen sst og Oluf Lauridsen i Aggergård for en vidne, de til Vestervig birketing vidnet har 6/3 1637, i sin mening at de skulle have hos været i Aggergård til Oluf Lauridsens og da skulle have hørt, at Jens Lauridsen skulle have købt noget fisk af Niels Pedersen, der sst, og skulle have lovet ham derfor 11 sletdaler, hvilke vidne Jens Lauridsen formener og beskylder for et sankevidne: så og efterdi bemeldte vidnesbyrd har vidnet om den køb og løfte, Jens Lauridsen med Niels Pedersen skulle gjort, som han ikke er gestendig, for tingdom indgået eller med hans brev og segl bekræftet, men han det højlig benægter, som for er rørt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, ej heller den dom og deler, derefter drevet er, så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(80)

** var skikket Jens Christensen, barnfødt i Tirup og nu borger i Hjørring, hans visse bud Hans Tomasen, byfoged i Hjørring, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet et kvindfolk, skal være barnfødt i Hjørring, ved navn Anne Nielsdatter, for hun skal have 15/7 1637 i sankt hans kirke i Hjørring der sigtet og beskyldt Jens Christensen, midlertid han var udenlands, ---- for et barn, hun --- nogle år siden skal have født, hvilke Jens Christensen hårdelig ved sin sjæls salighed benægter: da efterdi befindes, sagen tilforn at være hid stævnet, og den i 6 uger til i dag er optagen, og samme opsættelse til hjemting findes lovlig at være læst og forkyndt, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme sigtelse magtesløs at være.

(82)

** var skikket Hans Tomasen, byfoged i Hjørring, på KM vegne på den ene og havde stævnet efterskrevne nævninger på den anden side for en nævnings ed og tov, fornævnte mænd 13/2 1638 oversvoren Niels Stabæk her til Hjørring byting gjort har for falskmønt, han har faret med og forvekslet og købt med, imod KM og al kristen øvrigheds lov og ret: dernæst var her til stede velb Gunde Lange til Bregning, KM befalingsmand på Ålborghus, og formedelst vores forbøns skyld afstod samme sag og nævnings ed ikke videre at skal komme Søren Nielsen til forhindring, dog han lovet at skal betale hvis omkostning, derpå anvendt er.

(84)

** var skikket Bertel Andersen i Rybjerg, Søren Jensen sst og Jep Christensen i Hestbæk deres visse bud Jep Christensen med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da efter en måneds opsættelse at have stævnet Bertel Mogensen i Dalgård, herredsfoged i Nørherred, for en dom, han 7/2 1637 på Nørherreds ting dømt og udstedt har, og tildømt Mikkel Jepsen i Nykøbing, på hans hustru Maren Knudsdatters vegne, bondeskyld af de gårde, som de påboer, for anno 1632, uanseet at Bertel Mogensen ikke har ville anseet rigtig kvittants, som da samme tid for ham i rette fremlagdes: så og efterdi det befindes, Bertel Mogensen tilforn for sin dom at have været hid stævnet, og den da ved vores endelige dom er underkendt efter den lejlighed, samme dom medfører, da ved vi ikke andet derom at sige, end Bertel Mogensen sig jo har forseet, og bør derfor at igen give Bertel Andersen og hans medbrødre hvis billig kost og tæring, de for den hans dom har anvendt.

(85)

** var skikket velb fru Helvig Kås, salig Hannibal Gyldenstjernes, til Restrup og velb fru Kirsten Kås, salig Ove Urups, til Ovesholm deres visse bud Anders Jensen i ---- , med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da efter anden opsættelse at have stævnet velb Falk Gøye til Vodskov, for at eftersom de for nogen tid siden ved gode mænd er sket indvisning og udlæg i noget hans efterskrevne jordegods for en summa penge, han er bleven dem skyldig, da vil de være dom begærende, om samme jordegods ikke bør dem og deres arvinger for ejendom at følge: da efterdi for os i rette lægges to gode mænds indvisning, det de samme gods til fru Helvig Kås og fru Kirsten Kås i deres gæld har udlagt, og befindes sagen i seks uger at have været optagen, så vi deri imod recessen uden bevilling ikke kan gøre længere forhaling, samme opsættelse befindes og til tinge lovlig at være forkyndt, som opskriften om formelder, og ikke Falk Gøye, eller nogen på hans vegne, nu er fremkommen, nogen modstand at gøre, som forskrevet står, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end samme gods jo bør fru Helvig og fru Kirsten Kås for ejendom at efterfølge, med mindre det dem inden år og dag bliver fraløst efter KM forordning, eller og samme indvisning for sin tilbørlig dommer rykkes.

(88)

** var skikket velb Jochum Beck til Gladsaxe, KM befalingsmand på Bøvling slot, hans visse bud Mads Nielsen i ---- , med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Mette Nielsdatter, Johanne Christensdatter og Maren Christensdatter i Bagterp og deres lovværge, salig Christen Eskesens arvinger, fordum herredsfoged i Vennebjerg herred, for en sigtelse, Christen Eskesen 3/11 1636 på Vennebjerg herredsting udstedt har, imellem Niels Madsen, som har sit tilhold uden birket, og Maren Nielsdatter, som tjente Peder Tomasen i Bjørnholt, og hun ham sag givet, at være hendes barnefar, og bemeldte herredsfoged ikke ville anse Niels Madsens høje benægtelse, såvel som han med brev og segl har bevist for dommeren, langt før at have været ude af landet for godtfolk at tjene, så at han ikke på de tider, der barnet er avlet, var her i landet: da efterdi befindes, sagen tilforn at være hid stævnet, og den da i 6 uger til i dag er optagen, og samme opsættelse til hjemting findes lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme beskyldning magtesløs at være.

(89)

** var skikket velb Knud Rodsteen til Lengsholm hans visse bud Tomas Jensen i Ålborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Peder Jensen i Sterup, herredsfoged i Jerslev herred, for en dom, han til Jerslev herreds ting 31/8 dømt har, og da ikke at have vidst at dømme hans tjenere Markor Splidsen i Brovst i Jerslev sogn, Hans Eriksen på Bækken i Sterup krat, Peder Nielsen i Krattet fra tiltale, eftersom han har opsat sagen i 6 uger, og Malte Sehested har tiltale til dem for noget tiende af noget havre, som de skulle have ført af Sterup mark og til Ås: så og efterdi Knud Rodsteens fuldmægtig for herredsfogden med to tingsvidner, som endnu stander ved fuldmagt, har bevislig gjort, det Knud Rodsteen ikke har ladet høste eller bortføre noget korn af Sterup mark, ydermere end han har ladet så til sin gård Ås og ladet bruge til samme gård, som recessen tilholder ham fri for tiende, og herredsfogden dog har tildømt Knud Rodsteens tjenere for samme korn, de afført har, at lide tiltale, da ved vi ikke den hans dom bør nogen magt at have, eller Niels Andersen og hans medfølgeres vidne at komme Knud Rodsteen for samme hans korn til forhindring.

(91)

** var skikket velb Gunde Lange til Bregning, KM befalingsmand på Ålborg slot, på hans tjener Søren Christensen i ---- hans vegne, hans visse bud Søren Christensen med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Just Christoffersen i Kettrupgård for en ulovlig dele, han skal have over Søren Christensen forhvervet til Hanherreds ting 13/11 sidst forleden: så og efterdi ikke bevises med Søren Christensens brev eller anden nøjagtig bevis, det han skulle være samme havre skyldig, eller bedt Just Christoffersen love for sig, og han dog er delt bleven, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dele, ej heller den vurdering, derefter gjort er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(93)

** var skikket velb Niels Friis, KM befalingsmand over ---- , Åbygda samt Wembe skibred på den ene og havde stævnet velb Iver Lykke Eriksen til Grinderslev kloster for en summa pending, nemlig 2000 rigsdaler, han ham skyldig er, som Iver Lykke til Nørherreds ting er tildømt ham at betale, hvorfor Anders Friis formener, Iver Lykke pligtig er ham samme summa med des rente, skadegæld og interesse at erlægge og betale, eller derfor ham tilnævnes to dannemænd, som ham i Iver Lykkes gods kan indføre: da efterdi for os i rette lægges Axel Lykkes udgivne hovedbrev på 4000 daler, som Iver Lykke, Mogens Lykke, Anders Friis og Frands Dyre ---- alle for én og én for alle ---- forlovere for, og Anders Friis selv beretter hvis indførsel, tilforn derfor er gjort, at være underkendt, så Anders Friis fordi nu fordrer 2000 daler med sin interesse, og ikke Iver Lykke eller nogen på hans vegne herimod beviser, samme penge at være betalt, sagen og til herredsting har været indkaldt, og endelig dom der gangen, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Iver Lykke jo er pligtig samme fordrede summa med des interesse til Anders Friis at betale, og fordi tilfinder velb Otte Lunov til Grønkær og Erik Lunov til Viskumgård, som Anders Friis dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed med herredsfogden inden i dag 6 uger drage for Iver Lykkes bopæl, og der udæske og gøre Anders Friis udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere, imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Anders Friis i anden hans jordegods eller løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for hans gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(96)

** var skikket velb Anders Friis, KM befalingsmand over Thunøn, Åbygda samt Wembe skibred på den ene og havde stævnet velb Hans Lykke til Søgård på den anden side for en summa pending, nemlig 1345 rigsdaler, han ham skyldig er, som Hans Lykke til Hillerslev herreds ting er tildømt at betale, hvorfor Anders Friis formener Hans Lykke pligtig er ham samme summa pending med des rente, skade og interesse at erlægge og betale, eller og ham ved to gode mænd i Hans Lykkes gods at indføres: da efterdi for os bevises, det Hans Lykke har solgt Anders Friis af hans børns gods, og det Anders Friis igen for KM og Danmarks riges råd er fradømt, som Claus Då har bevislig gjort, børnenes at være, og ikke derimod er bevislig gjort, Anders Friis nogen vederlag af Hans Friis at have bekommet, sagen og til herredsting har været indkaldt, og der endelig dom gangen, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Hans Lykke jo bør at betale Anders Friis samme gæld efter den takst, som han ham det for har afkøbt, med sin interesse, og fordi tilfinder velb Otte Lunov til Grønkær og Erik Lunov til Viskumgård, som Anders Friis dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger med herredsfogden drage for Hans Lykkes bopæl, og der udæske og gøre Anders Friis udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Anders Friis i anden hans jordegods eller løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for hans gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(100)

** var skikket Eggert Dorn, borger og indvåner i Itzehoe på den ene og havde stævnet borgmester Peder Ostenfeld i Viborg, Just Bromand og Christen Christensen Hjarbæk, rådmænd sst, på den anden side for en dom, de 1/2 sidst forleden på Viborg rådhus dømt og afsagt har, imellem ham og Johan Ditmer, borger i Viborg, anlangende 100 mark lybsk, som hans salig formand Hans Nolte krudkræmmer, forrige boende i Itzehoe, har lovet og godsagt for ham og til salig Hans Popen, rådmand sst, efter hans udgivne skadesløs brev, dateret 4/7 1624: så og efterdi for borgmester og råd er i rette lagt Johan Ditmers håndskrift, til Hans Popen udgivet, på 100 mark lybsk, som Hans Nolte for ham har været forlover, hvilke håndskrift findes påskrevet, summen i små mønt at være betalt, dog ikke det Hans Nolte dem skulle udgive, men Hans Noltes tjener selv for notarius, såvel som og i hans egen kundskab tilstår, det samme Johan Ditmer intet var Hans Nolte pligtig, der han ved døden afgik, det og befindes af de breve, Eggert Dorn selv fremlagt har, så borgmester og råd fordi har Johan Ditmer for tiltale kvit dømt, da ved vi efter sådan lejlighed imod den deres dom at sige eller magtesløs at dømme, eller os over samme kundskaber, til Eggert udgivet, at være dommere.

(104)

** var skikket Rasmus Skomager i Østerby på sine egne og på Niels Iversen og Jens Villadsen sst deres vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Peder Lauridsen, nu værende i sønder ---- , for et vidne, han 4/11 sidst forleden til Oksholm birketing vidnet har, anlangende at de samtligen med ham skal have røgtet en ruse om mandagen ottende dags dag tilforn, som siges at skal have været Jens Christensens i Vesterby, og i samme sit vidne vidnet har, at Rasmus Skomager samt andre hans medbrødre ham samme ruse skal have udvist: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da i 6 uger til i dag er optagen, og samme opsættelse til hjemting findes lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og klage magtesløs at være.

(105)

** var skikket velb Knud Rodsteen til Lengsholm hans visse bud Tomas Jensen i Ålbæk med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Hans Lauridsen i Gunderup, herredsfoged i Børglum herred, for en dom, han til Børglum herreds ting 12/11 1633 dømt har, og da dømt ham fra fylding på sandemænd i fornævnte herred, som var opkrævet til hærværk, formedelst et skudsmål, som var gjort for en mand, ved navn Jens Jensen: så og efterdi Hans Lauridsen, formedelst skudsmål, har fradømt Knud Rodsteens fuldmægtig fylding på sandemænd, og endog Hans Lauridsen sig undskylder, det af skriverens forseelse at være sket, så bevises herimod med tingsvidne, KM forordning om sådan skudsmål samme dag, førend han dømte, for ham at være bleven fremlagt og læst, og han den dog ikke har anseet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Hans Lauridsen jo dermed har gjort uret, og bør fordi fældet at være, med mindre høje øvrighed ---- vil.

(109)

9/5 1628.

** var skikket Mads Jørgensen, borger og indvåner i Sæby, på den ene og havde stævnet Peder ---- i Ørslev på den anden side for en dom, han til Sæbygårds birketing 7/2 1638 sidst forleden forhvervet har, anlangende en gæld, Daniel Trutmand ---- til Christen Lauridsen i Gadholt, og byfogden Jens Tomasen at have tildømt Karen Lauridsdatter, nu Mads Jørgensens hustru, hendes anpart i samme gæld at betale: så og efterdi det befindes, Daniel Trutmands brev til Christen Lauridsen i Gadholt at være overleveret med andet papir, som dog kan sees at have været uden påskrevet og ikke nogen kendelig dato, den anden hans håndskrift til Christen Lauridsen ganske uden dag og dato, og fordi ikke kan eragtes for rigtig, det tredje brev til Jacob Christensen og befindes 1616 at være udgivet, og ikke forinden 20 år renoveret efter KM forordning, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme breve noksom, eller byfogdens dom deri at komme Laurids Christensen til skade, men belangende Daniel Trutmands brev til Jacob Christensen på 14 sletdaler udgivet 3/11 1618, som ikke ---- endnu at være 20 år gammel, ej heller med kvittants bevises, samme penge at være aflagt og betalt, og byfogden fordi har tildømt Karen Lauridsdatter hendes anpart at betale, da ved vi ikke imod samme brev, ej heller byfogdens dom, deri at sige eller magtesløs dømme.

(112)

** var skikket velb Just Høg til Gjorslev, hovmester for det kongelige adelige akademi Sorø, på sin tjener Anders Jensen i øster Brønderslev hans vegne hans visse bud Anders Jensen med en opsættelse her af landstinget 28/2 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Knud Tomasen i Sæby for to gældsbreve, han skal have i rette lagt til Jerslev herreds ting og derefter hændet dom over samme hans tjener, at de ham den fordrede summa skulle betale, enhver sin kvota, inden 15 dage, eller efter des forløb lide indvisning efter forordningen: så og efterdi samme to gældsbreve ikke befindes forinden 20 år at være renoveret og fornyet efter KM forordning, bemeldte gamle deler ikke heller findes til tinge årlig læst og påskrevet, som det sig burde, men fortovet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme breve og deler, ej heller den herredstings dom, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(115)

** var skikket Oluf Christensen Glarmester, borger i Nykøbing i Mors, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Søren Mouridsen i ---- for en enlig vidne, han til Harre herreds ting 17/8 sidst forleden vidnet har, at 23/5 1631, da var han i Nykøbing i Oluf Glarmesters hus og antvortet ham på hr Christen Poulsen i Grettrup hans vegne 20 sletdaler, som var i hele kroner, og Oluf Glarmester lovet at forskaffe hr Christens søn Iver Christensen, som da studeret i København, samme 20 daler med des ---- , hvilke Oluf Christensen formener skal være et sankevidne og ikke vidnet på fersk fod: så og efterdi Søren Mouridsens vidne ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, Jens Tordsen og hans medbrødre og har vidnet efter Oluf Glarmesters ord og løfte, som han ikke er bestendig, for tingsdom indgangen, eller fra sig bebrevet, men højlig benægter, tilmed og beviser borgmester og råds kundskab, hans skib og medhavende gods af storm og uvejr at være bleven, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, ej heller samme klage og dom, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(118)

** var skikket velb Mogens Høg til Kærgårdsholm hans visse bud Niels Såel i Volling på den ene og havde stævnet Jesper Christensen i Eskær, herredsfoged i Hindborg herred, på den anden side for en dom, han har dømt 18/4 sidst forleden, hvori han har frikendt Mads Christensen i Krarupgård for hans bror afgangne Jens Christensens børn deres arv og værgemål, at endog Mads Christensen, som samme børns farbror og rette værge, efter sin bror og deres fars død hverken har ladet registrere, vurdere eller i ringeste måde gjort nogen rigtighed om hans efterladte formue, og dog har ladet hans hustru Karen Mikkelsdatter sidde i en uskiftet fælles bo i mange år, så børnene nu fast er bleven arveløs, disligeste stævnet Karen Mikkelsdatter i Sindbjerg, Mikkel Jensen, Jens Jensen, Christen Jensen, Peder Jensen, Niels Jensen, Jens Jensen, Anne Jensdatter og Dorte Jensdatter med deres lovværge: så og efterdi Jesper Christensen ikke udførlig i sin dom har forklaret og om kendt, eftersom for ham har været i rette sat, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom at være som udømt var, og sagen til herredsting igen at indkomme, og herredsfogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille om hvis, for ham bliver i rette sat, som det sig bør.

(120)

** var skikket Gjødert Smitt, borger til Lübeck, hans visse bud Peder Ostenfeld, borgmester i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Henrik Felthut, borger i Ålborg, for en dom, han 15/1 sidst forleden til Ålborg byting over ham har forhvervet, hvori han er tilfunden at lide arrest, hvilken dom Gjødert Smitt formener sig derfor ikke at skal være lovligen stævnet eller kaldt: så og efterdi byfogden Mogens Jespersen endelig har tildømt Gjødert Smitt at lide arrest, endog ingen gensvar for ham er mødt, han ikke heller samme dom under hans endelige forsegling, men ved tingsvidne har givet beskrevet, det og bevises, Gjødert Smitt ---- såvel som byfogden selv at være forlover af samme arrest indtil pinsedag, efterdi det var ham umuligt bleven samme herredstings dom at forskaffe, hvorefter han dog har tilbudt nøjagtig lovning, da finder vi efter sådan lejlighed samme bytings dom, såvel som samme arrest og sandemænds ed, magtesløs at være.

(124)

** var skikket Henning Lauridsen i vester Assels hans visse bud Anders Pedersen i Kortegård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet efterskrevne vidnesfolk af vester Assels i Mors for et vidne, de til Lund birketing 6/10 sidst forleden vidnet har, anlangende at de lørdag sidst forleden var otte dage skulle de have med været at ---- til Christen Vævers i Assels og de siden skulle være gangen til kirken og der skulle have seet, Henrik Pedersen skød et skud, og ikke de i samme deres vidne skal have vidnet, at Henning Lauridsen, det han skød til Christen Væver, hvorfor Henning Lauridsen formener, deres vidne ikke så nøjagtig at være vidnet, at det bør at komme ham på hans liv, ære eller fredløsmål til hinder eller skade: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da i 6 uger til i dag er optagen, og ingen nu er mødt hertil at svare ---- vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme sandemænds ed og tov magtesløs at være.

(126)

** var skikket velb fru Vibeke Podebusk, salig Otte Lindenovs, til Borreby i Skåne hendes visse bud Laurids Mikkelsen, foged på Østergård, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter en 6 ugers opsættelse at have stævnet Mette Pedersdatter, Maren Poulsdatter med flere for en vidne, som de til Harre herreds ting 22/2 sidst forleden vidnet har, anlangende det 1633 imellem sankt mikkels dag og jul, da Søren Jensen i Durupgård i dis midlertid ---- for arbejde på Nissum og Sæbygårds mølle, så og efter jul 1634 lod gøre en ny inderhjul i Nissum mølle, og da i dis midlertid samme arbejde blev gjort, da så de, at Søren Jensen tit og ofte at være ved samme møller: så og efterdi samme vidnesbyrd ikke har vidnet på fersk fod, men nogle år og rum tid efter slig skal være sket, som deres vidne om bemelder, og deres vidne ikke heller bemelder om nogen visse dag og tid, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(128)

** var skikket Jørgen Olufsen, borger i Ålborg, hans visse bud Jens Pedersen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Morten Borthus, forrige indvåner i Ålborg, for en skøde, han 11/9 sidst forleden ved hans fuldmægtig til Ålborg byting skal have ladet gøre Jens Bang, borger sst, og deri iblandt andet skal have bort skødet til ham den gård og ejendom, som Gertrud Nemers iboer, i Strandstræde i Ålborg, uanseet Morten Borthus rum tid tilforn, nemlig 19/12 1636, til bemeldte byting for en andel summa pending, han Jørgen Olufsen er skyldig bleven, og derfor har forhvervet rigens forfølgning over ham, har pantsat til Jørgen Olufsen bemeldte gård og ejendom: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da over 6 uger til i dag er optagen, og samme opsættelse til hjemting findes lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom formelder, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme skøde, fuldmagt og købebrev magtesløs at være og ikke komme Jørgen Olufsen på hans ---- til forhindring.

(130)

** var skikket velb fru Ide Gøye, salig Jens Juels, til Lindberg hendes visse bud Peder Mikkelsen i Plet og gav til kende, at Ide Gøye har sig til forhandlet Vrejlev klosters hovedgård med jus patronatus, birk og birkeret, såvel som anden tilliggende bønder med des herlighed af velb Anders Friis efter hans derpå udgivne skødebrevs indhold, hvilke hun agter at lade drive til lås, som hun til hjemting har ladet tilkende give, og fremlagde efterskrevne tingsvidner af Vennebjerg herreds ting, og nu her for retten tilspurgte Peder Mikkelsen alle og enhver, som til stede var, om her var nogen, som ville kende sig nogen rettighed til eller i samme gods, at de det skulle til kende give, og ingen her er fremkommen, som ville tilstå sig deri at have nogen del eller rettighed.

(133)

** var skikket Rasmus Knudsen af Ålborg hans visse bud Hans Andersen i Mosbæk med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Jens Jacobsen for et vidne, han sst har forhvervet, anlangende da at have opkrævet sandemænd i Ålborg bys frihed for deres ed og tov at gøre over Rasmus Knudsen, og for sandemænds opkrævelse ikke er mødt nogen varsel at afhjemle, men alene med et tingsvidne er bleven bevist til samme vidne at være stævnet, såvel som sandemænds ed ikke skal medføre på hvad sted de har stævnet, menende fordi samme volds proces ikke så lovlig at være drevet, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at blive: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da over 6 uger til i dag er optagen, og samme opsættelse til hjemting findes lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom formelder, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme volds proces magtesløs at være.

(134)

** var skikket Niels Andersen, borger i Ålborg, hans visse bud Jens Clemendsen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Mogens Jespersen, byfoged i Ålborg, for en dom, han 20/11 sidst forleden, imellem ham og Peder Røring, borger sst, dømt og afsagt har, hvori han har dømt Peder Røring kvit for dele og tiltale, og det efter to mænds underskrevne kundskab, som de skulle have været beskikkelsesvis hos Niels Andersen på Peder Rørings vegne, dog de ikke har ---- nogen skriftlig gensvar af Niels Andersen, hvorefter fogden kunne vidst sig at rette, men de aleneste har givet kundskab ud efter hans mund om de ord, han ikke til dem har haft, som han mener, byfogden ikke havde burdet anseet og dømt ham fra sin ret: så og efterdi samme bytings dom ikke er endelig, finder vi den at være som udømt var, og sagen til byting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør, og efterdi bemeldte beskikkelses vidne findes efter Niels Andersens ord og mundheld, som han ikke er bestendig, der ikke heller befindes nogen varsel for samme vidne at være givet, kunne vi ikke kende den så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(138)

** var skikket Mads Lauridsen i Daugbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet hr Jacob Knudsen i Daugbjerg præstegård for en dele, han lader sig af berømme, han noget forleden til Fjends herreds ting over ham skal have forhvervet for to års præsterente, som han skal være ham skyldig for årene 1636-1637: så og efterdi hr Jacobs sognemænd udførlig havde vidnet, det de i mange år, hver efter deres alder og minde, har årligen givet hr Jacob og hans formænd præsteost, og intet derimod fremlægges jo så at være sket, det og bevises Mads Lauridsen selv på hr Jacobs vegne at have udtalt og med dele forfulgt dem, som med ost tilforn har resteret og tilbage stået, og intet imod samme vidner fremlægges, hvormed de kan tilbage drives, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne at sige, og efterdi Mads Lauridsen sig har forholdt samme ost i samme to år ikke til præsten at ville udgive, endog ordinantsen udtrykkelig tilholder ham hvis ret er, hans formænd for ham haft har, så Mads Lauridsen fordi for samme oste er delt bleven, da ved vi ikke ham af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(142)

** var skikket Gabriel Glarmester, borger i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Henrik Felthut, skomager sst, for en dom, han sig af berømmer, han for nogen rum tid forleden til Ålborg byting skal have ladet forhverve, anlangende nogen gæld, som han på salig Jørgen Ortmands vegne ville fordre, uanseet det for langsommelig tid tilforn skulle have været for på Ålborg rådhus, og borgmester og råd da skulle have forligt Gabriel Glarmester og Henrik Skomager om samme gæld: så og efterdi for byfogden med Jørgen Ortmands regnskabsbog, såvel som dannemænds likvidering, har været bevislig gjort, Gabriel Glarmester at have været Jørgen Ortmand samme ---- daler pligtig, og ikke er bevist dem at være betalt, så byfogden fordi har tilfunden Gabriel Glarmester samme penge at betale, eller derfor at have indvisning i hans bo, da ved vi ikke den hans dom at imod sige, men efterdi Villum ---- og hans medfølgere alene har vidnet efter Gabriel Glarmesters og Henrik Felthuts ord, de om samme kedel køb skulle haft, som Henrik Felthut ikke er bestendig, tilmed og imod Gabriel Glarmesters underskrevne opskrift i Henrik Felthuts bog, det han samme kedel af ham havde lejet, da kunne vi ikke kende, deres vidne bør nogen magt at have, men efterdi byfogdens dom i den sag ikke er endelig, finder vi den at være som udømt var, og sagen til ham igen at komme, og deri endelig at dømme og adskille, som det sig bør.

(148)

6/6 1638.

** var skikket Christen Christensen i Sturupgård på sine egne og på Peder Olufsen i Vilsgård hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Peder Tomasen i Assels, herredsfoged i Sønderherred i Mors, for en dom, han til fornævnte ting dømt og afsagt har næst forleden 18/11 1637, anlangende hvis arv, Peder Olufsen og Christen Christensen ved deres hustruer har arvet efter deres far, afgangne Jens Christoffersen, som boede og døde i Rakkeby, og i beslutningen på sin dom har frafunden dem samme arv og igen at indføre i boen eller lide tiltale derfor: så og efterdi ikke befindes for fogden at være fremlagt nogen bevis eller dokumenter om samme arv, og han dog har tildømt Peder Olufsen og Christen Christensen igen at indføre efter loven, han ikke heller i den anden punkt har dømt endelig, da finder vi efter sådan lejlighed denne hans dom magtesløs at være.

(150)

** var skikket velb Jørgen Arenfeldt til Vorgård hans fuldmægtig Hans Nielsen i Kirkeskov på den ene og havde stævnet Jens Tomasen, byfoged i Sæby, og Otte Tomasen, byskriver sst, på den anden side for en landstings opsættelse, dateret 9/5 næst forgangen, som hans tjener Hans Nielsen i Kirkeskov Otte Tomasen fik i hænde på Sæby ting for retten 16/5 sidst forgangen og begæret den at måtte fange læst og påskreven, efter opsættelsens indhold den lovlig at forkyndes, og da det sket er, har nogen begæret, samme opsættelse at måtte i tingsvidne forfattes og gives beskreven: så og efterdi ikke befindes for borgmester og råd at være bevislig gjort, det Peder Christensen nogen arv efter hans salig bror Jens Christensen at have taget, eller sig efter hans død med hans efterladende gods eller bo i nogen måder befattet, og borgmester og råd fordi har Peder Christensen for samme gæld at betale kvit dømt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme deres dom at sige eller magtesløs dømme.

(154)

** var skikket velb fru Anne Lykke, salig Claus Maltesens, til Rydhave hendes visse bud Laurids Pedersen, foged på Øland, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Knud Pedersen i Styvelgård, Peder Jespersen i Hvidbjerg med flere for en kontrakt, de på Revs herreds ting 1635 på deres egne og menige Hvidbjerg sognemænd deres vegne med Peder Christensen Svenske ---- gjort har, anlangende kirkens tiende af Hvidbjerg sogn, som Peder Christensen Svenske fæst har, i sin mening, at menige Hvidbjerg sognemænd skulle give Peder Svenske 18 tønder byg årlig mere end den sædvanlige afgift efter den forrige kontrakt: så og efterdi det befindes, to af de otte mænd tinghørere at have med været at vidne om den kontrakt, de selv skulle gjort og indganget, Peder Gregersen ikke heller samme kontrakt har samtykt, deri inddraget eller og givet nogen fuldmagt den på hans vegne at samtykke, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme kontrakt, ej heller den dele, derefter drevet er, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(158)

** var skikket Peder Tomasen Galskøt i Kornumgård hans visse bud Peder Christoffersen, foged på Nibstrup, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Jens Eriksen i Bagterp, dommer til Vennebjerg herreds ting, for en dom, han til fornævnte ting 29/1 sidst forleden, imellem ham på den ene og Niels Baggesen i Spangerhede på den anden side, dømt og afsagt har, gældssag anlangende, hvori han efter 6 ugers opsættelse skal have dømt uendelig, og ikke deri vidst at dømme, førend de havde gjort rede og regnskab med hverandre, som det sig burde, uanseet aldeles ingen dokumenter for ham skal have i rette været, hvormed Niels Baggesen kunne bevise sig nogen regnskab med Peder Galskøt at have: så og efterdi det befindes, for fogden at være bevist med Peder Galskøts underskrevne ---- har solgt ---- velb Peder Munk ---- Anders Kjærulfs kvittantser, hvad Niels Baggesen Peder Galskøt pligtig været ---- des uanseet har dømt ham til regnskab, da ved vi efter sådan lejlighed ikke den hans dom at følge eller komme Peder Galskøt til nogen forhindring.

(161)

** var skikket Bjørn Sørensen i Bangsbo på Læsø hans visse bud Søren Christensen i Hellum med en opsættelse her af landstinget 28/3 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Christoffer Lydiksen sst for en uendelig dom, han sig af beråber her til landsting at have forhvervet, anlangende et stykke jord, Bjørn Sørensen har bekommet af Jens Lauridsen Eriksen, som han med pantebrev, købebrev og opbydelse, som til Læsø birketing lovlig udstedt er, noksom kan bevise, og samme stykke jord en rum tid har haft i rolig brug, og efter slig lovlig adkomst har han sted og fæst samme jord af hans husbond doktor Wandal, og ikke Christoffer Lydiksen kan bevise, enten han eller de mænd, som tilforn har boet i den gård, har haft nogen rettighed til samme stykke jord: da og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, bør den ikke længere magt at have.

(164)

** var skikket velb Verner Parsberg til Lynderupgård på velb jomfru Birgitte Lykke hans datters vegne hans visse bud Niels Basse i Årup med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Christen Jensen i Intrup, Christen Pedersen i Ligård med flere for et vidne, som de 4/12 1637 på Hindborg herreds ting imod Verner Parsberg og Birgitte Lykkes ---- vidnet har, nemlig at herligheden af Ligård med stedsmål, ægt, arbejde og sagefald har fulgt Krabbesholm og ingen anden i 20 år: så og efterdi Christen Jensen og hans medbrødre befindes at være Mogens Kåses egne tjenere og i så måde vildige, de og har vidnet om samme herlighed, midlertid gården alt sammen har fulgt til Krabbesholm, da kunne vi ikke kende den deres vidne nøjagtig, men efterdi for os fremlægges på begge sider adskillige dokumenter, skøder, indfæstelser, underskrevne jordebøger, herligheden af samme Ligård anlangende, som synes at støde imod hverandre, så vi ikke fordi derover kan være dommere, da ved vi ikke i hovedsagen at dømme, men hvem påskader indkalde sig det for sin tilbørlig dommer, og der gå om hvis ret er.

(171)

** var skikket velb Falk Gøye til Bratskov hans visse bud Knud Sørensen, borger i Sæby, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelser at have givet til kende, at Johan Brandt, borger og indvåner i Ålborg, nogen tid forleden, eftersom ham er tilvidende vorden, skal have ladet forkynde her til landstinget nogle gamle regnskaber, dem imellem skulle have været, og dermed ---- sådant ikke af Falk Gøye at skulle ville betale, og eftersom han ikke så langsommelig tid, samme regnskab om formelder, har krævet Falk Gøye for nogen betaling, hvorimod Falk Gøye formener, Johan Brandt sig deri vidende imod KM forordning om regnskab og regnskabsbøgers tilfald at have forholdt: så og efterdi Johan Brandts øksnebog indeholder, det han 1627 skulle bekommet 80 staldøksne af Falk Gøye, og skulle give for parret 25 rigsdaler, dog ham skulle gives tre stude af udskud i køben, og hans udgivne brev til Falk Gøye formelder på 100 øksne, 26 rigsdaler parret, endog bevises med Falk Gøyes egen underskrevne brev, Johan Brandts tjener ikke at have ---- uden 90 øksne, så Johan Brandts øksnebog ikke med hans håndskrift stemmer overens, enten om tal eller køb, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme klakbog i den punkt så noksom, at den bør at komme Falk Gøye på hans fordring på ---- resten af fornævnte 90 øksne, som klippet er, til hinder eller skade, ej heller ved os imod den anden hans regnskabsbog om hvis, Falk Gøye ---- ellers i andre måder er skyldig bleven, som intet imod fremlægges, at sige.

(176)

** var skikket mester Peder Pedersen, sognepræst til Sortebrødre kirke i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Anders Rolandsen, byfoged i Viborg, for en dom han har dømt 25/2 sidst forleden til Viborg byting, og deri tildømt mester Peder Pedersen at betale til Jens Bang i Ålborg 219 sletdaler, eller derfor at lide æskning, og samme sin dom funderet på en opskrift, Jens Bangs fuldmægtig, Jens Jacobsen i Ålborg, har for ham i rette lagt, hvilken opskrift ikke findes i dommen ord fra ord indført: så og efterdi for fogden har været i rette lagt dokumenter, som tilforn til tinge i samme sag gangen er, førend udvisning er sket, hvori Jens Bangs gavebrev findes at være indført, endog den vurdering og udlæg derefter gjort er, siden til landsting efter de omstænde, den vores dom om formelder, findes at være underkendt, så deraf forfares gælden at være rigtig, og fogden fordi har tildømt mester Peder Pedersen fornævnte hovedstol med sin rente at betale, da ved vi ikke den hans dom at imod sige, hvad der derpå anvendt skadegæld belanger ---- som ej heller ---- den fremlagte opskrift på skadegæld og interesse, så vidt den kan eragtes billig af de dertil forordnede, som udlæg for gælden gøre skulle.

(181)

** var skikket Tøger Nielsen i Hellum hans visse bud Christen Nielsen i Holmgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Peder Lauridsen i Hallund, Peder Pedersen sst med flere synsmænd for et syn, de til Jerslev herreds ting 5/10 1637 afhjemlet har, anlangende den tredje kvindstol neden brigsdøren i Hellum kirke, som skulle ligge til Pilgård og Vanderskrog, så den skulle være forkortet formedelst et stykke panel og et fjæl, som skulle være indsat i en anden stol dernæst med, endog med 8 synsmænds vidne er at bevise, samme 3. kvindstol ikke at være forkortet, men findes at være bredere og videre, både i gang og sæde, end som nogen af de stole der neden for, tilmed har herredsprovsten, som er selv sognepræst der, med hans medhjælpere og andre dannemænd været i kirken 22/11 1637 og samme tvistighed forenet og forligt, formener Peder Lauridsen og hans medbrødre 4 synsmænd deres syn og hjemmel bør magtesløs at være og ikke komme Tøger Nielsen til hinder eller skade i nogen måder, herhos blev fremlagt efterskrevne tingsvidner og domme: så og efterdi alle fornævnte fremlagte dokumenter, vidner, domme og andre kundskaber er stolestand i kirken anlangende, kunne vi ikke kende dem så noksom, at de må komme herredsprovsten med sognepræsten og bedste sognemænd, i lensmandens fuldmægtigs nærværelse, til forhindring, om samme stolestand at gøre rigtig anordning, som det sig bør.

(188)

** var skikket Vogn Pedersen i Bleggrav på hans egne og medarvingers vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Christen Nielsen i Kalsensgård, herredsfoged i Hvetbo herred, for to uendelige domme, han til Hvetbo herreds ting 12/9 og 21/11 1635 dømt har, og den tredje endelige dom 28/11 samme år til fornævnte ting dømt og afsagt har, anlangende adskillig gæld, som hans salig far, Peder Selgensen, skulle være Hans Sørensen, KM tolder i Ålborg, skyldig efter hans regnskabsbogs indhold, uanseet Vogn Pedersen samme tid har budt sig til regnskab, ydermere formente, at der ikke skal befindes så lovlig stævnet og varsel for givet, hvilket skal befindes en ud af Peder Selgensens børn, ved navn Peder Pedersen at have tjent velb Just Høg på Fur, dertil og ikke skal befindes at Hans Pedersen, Inger Pedersdatter og Maren Pedersdatter for samme dom så lovlig stævnet og varsel for given: da efter flere ord dem imellem var, indgav de samme deres tvistige sag på 4 dannemænd, Hans Sørensen på sin side Claus Markorsen rådmand og ung Hans Sørensen Skriver, borger sst, og Vogn Pedersen på sine egne, sin mors og søskendes vegne tilnævnte Laurids Pedersen i øster Halne og Jens Mørk i Byrum, hvilke fire dannemænd skal forsamles i Ålborg gildehus i dag otte dage først kommende, og da have fuldmagt bemeldte tvistige parter om samme gæld til endelig ende at imellem sige, hvad den ene den anden pligtig bliver med rette, og hvis de deri siger skal stande for fulde, af parterne upåtalt i alle måder, og hvis domme og breve, gangen er, ingen videre til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(191)

** var skikket Christoffer Lydiksen, indvåner på Læsø i Hals sogn hans visse bud Niels Poulsen, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget 20/3 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Niels Olufsen og Anders Nielsen med deres medfølgere, sandemænd til Læsø birketing, for vold de skal have ham oversvoren til Læsø birketing 9/2 sidst forleden, for sår og skade han skulle have gjort Jens Lauridsen Eriksen: så og efterdi vidnesbyrdene ikke har vidnet, dem at have seet Christoffer Lydiksen slog Jens Lauridsen Eriksen eller gjort ham nogen skade, så klagen ikke noksom er bevist, sandemænds navne ej heller i deres ed findes inddragen, ej heller nogen fylding på sat, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, klage og sandemænds ed, derefter svoret er, så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(195)

** var skikket Vogn Pedersen i Bleggrav med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Jens Andersen i Fjelstedgård for en dom, han 20/5 1637 til Hvetbo herreds ting dømt og afsagt har, anlangende nogen gæld, som Vogn Pedersen skulle være Christen Poulsen, borger i Ålborg, efter hans brev pligtig, og samme dom findes straks pludseligen uden nogen opsættelse at være dømt, uanseet Vogn Pedersen ikke er mødt til gensvar: så og efterdi Jens Andersen har dømt endelig, endog ingen gensvar for ham er mødt, sagen ikke heller i 6 uger er optagen, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom, ej heller den vurdering, derefter gjort er, så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(197)

18/7 1638.

** var skikket velb Mogens Kås til Nibstrup hans fuldmægtig Peder Christoffersen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget i sag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have givet til kende, hvorledes han til Vennebjerg herreds ting 2/4 sidst forleden skal have forhvervet dom for indvisning over velb Hans Ulf Unger til Villerup for en summa pending, hvilke dom han her til landstinget agter at lade konfirmere, såvel som ---- til gode mænd, ham indvisning at gøre efter forordningen: da efterdi for os i rette lægges gode mænds kontrakt og forhandling om samme gæld, såvel som og kommissariers dom, hvori han er tilkendt samme gæld at betale, og ikke bevises det at være efterkommet, sagen og til herredsting har været indstævnet, og endelig dom ganget, den og siden her til landsting tid efter anden over 6 uger er optagen, så vi imod recessen deri ikke kan gøre længere forhaling, Hans Ulf Unger ikke heller er fremkommen eller nogen på hans vegne nogen modstand herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Hans Ulf von Unger jo er pligtig samme penge med des interesse til Mogens Kås at betale, og fordi tilfinder velb Steen Rodsteen til Lerbæk og Axel Urne til Kellerup, som Peder Christoffersen på Mogens Kåses vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Hans Ulf Ungers bopæl, der udæske og gøre Mogens Kås udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere, og imod gælden likvidere, sker der dem ikke fyldest, da Mogens Kås i anden hans jordegods eller løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg efter KM forordning for hans gæld, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(202)

** var skikket Jens Pedersen, boende på Villerup, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Christen Pedersen Ingermand, borger i Nykøbing for en vidne, han til Nykøbing byting 16/12 sidst forleden vidnet har, at han en tid lang har kendt den dannemand Jens Pedersen, byskriver sst, ungefer 17 år, og da har han brugt byens frihed og borgerlig næring, lige så vel som andre borgere sst brugt har, både til lands og vands, og han vidste ikke, at han havde givet nogen skat til KM i nogen måder: så og efterdi samme vidnesbyrd ikke har vidnet endelig, eller om nogen visse dag og tid, men selv lagt deres vidne i tvivl, det og befindes, Jens Pedersen at have været byskriver i Nykøbing, midlertid han der var bosat, som ikke i købstæderne er brugeligt, at give nogen ---- , da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller den dom, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(205)

** var skikket Simon Nielsen i Agger, på sin mor Kirsten Nielsdatter i Nors hendes vegne, hans visse bud Peder Olufsen i Vilsgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jens Pedersen i Nors, Niels Nielsen i Karby og Christen Mogensen i Thy for en forseglet opladelse brev, som Christen Terkildsen i Nors og hans far Terkild Pedersen sst skal have båret i rette og leveret velb Jørgen Seefeld til Visborggård, KM befalingsmand på Hald slot, og derefter fanget Kirsten Nielsdatter hendes gård at stede og fæste, efter samme falske opladelse brev, som han formener, hvilke brev han formener og beskylder ikke at skal være så lovlig gjort med Kirsten Nielsdatters minde, vilje eller samtykke: så og efterdi ikke befindes samme opladelse brev af Kirsten Nielsdatter at være forseglet, eller hun det vil være gestendig, men højlig benægter og fragår, de to, som det og skulle forseglet, har det benægtet og frafalden, den tredje er vildig, Christen Pedersen og hans medfølgere i lige måder har vidnet efter Kirsten Nielsdatters ord, som hun ikke er gestendig, eller for tingsdom indgået, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme opladelse brev, ej heller Christen Pedersen og hans medfølgeres vidne, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(210)

** var skikket Peder Jensen i ---- hans fuldmægtig Knud Tomasen, ridefoged til Sæbygård, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Peder Tomasen i Maden, Peder Tomasen i Nygård med flere for et usandfærdigt vidne, de til Horns herreds ting 23/4 sidst forleden vidnet har på en død mand, salig Jens Nielsen i Birket, det han skulle have bekommet et føl i Birket for hans gæld, uanseet det ikke har været hans egen gæld, men har været ret forlover for hans hustrus far salig Peder Christensen i Birket: så og efterdi Peder Tomasen og hans medbrødre ikke har vidnet på fersk fod, men rum tid efter samme skifte skulle være standen, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller den dom, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(212)

** var skikket velb Jørgen Seefeld til Visborggård, KM befalingsmand på Hald, hans fuldmægtig Peder Nielsen, ridefoged sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Anders Tomasen i Svenstrup, Clemend Andersen i Hald med flere for vidner, de til Højslev birketing 25/10 1637 vidnet har, hvori de skal have vidnet, en part i 50 år, en part mere og en part mindre, da skal de herskaber, som har boet på Stårupgård i dis midlertid haft den frihed til deres mølle, Stårup mølle, at de møllerne, som der skal have boet og endnu boer, mand efter anden har haft 5 nød, som både i hegne og uhegne tid har ganget på de enge imellem Stårup mølle og Dalsgård bakken, hvormed Gunde Rostrup ville lade sig tilvidne KM lodskifte enge og ejendom til fælled og fægang: så og efterdi det befindes, Peder Nielsen Kirkegård i Fly og hans medfølgere først at have vidnet i sagen om samme fædrift, og de dog ikke for Anders Tomasens og hans medfølgeres vidne har fanget nogen varsel, synsmændene ikke heller har omhjemlet, hans fæ samme eng skade skulle gjort, Peder Olufsen og hans medbrødre og har vidnet i deres egen sag, tilmed efter hyrdens ord, som han ikke er gestendig, samme forbud i lige måder formelder om alle de enge i Stårup birk, som kaldes Stårup marsk, endog Dommerby mænd selv deri skal have lod og del, delen og indeholder, domsmænd at være fordelt med voldsdele så fuldt ---- , som hver var en fuld vold oversvoret, endog ikke bevises samme sag med sandemænd at være forfulgt, ej heller Dommerby bymænd for samme syn, vidner, forbud og dele er givet navnlig varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner og syn, ej heller samme forbudsdele så noksom lovlig, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(220)

** var skikket velb Christoffer Pax til Stensballegård, på sin tjener Peder Pedersen i Hestbæk hans vegne, hans visse bud Tord Sørensen i Selde med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Niels Andersen i Breum, Peder Nielsen med flere sst for et vidne, de til Nørherreds ting 15/8 sidst forleden vidnet har, formeldende det samme hans tjener skulle have ganget og slaget med en bar høle en rugager på Hestbæk mark, hvilke vidne Christoffer Pax formener ikke lovlig og ret at være, efterdi ikke omvidnes, hvem som helst samme agerjord og ejendom tilhørte, som Peder Pedersen skulle have slaget samme rug på: så og efterdi Niels Andersen og hans medbrødre udtrykkelig har vidnet ved visse dag og tid, dem at have seet Peder Pedersen med en bar høle nedslagen samme rugager, og i så måder om hans gørlige gerning, og intet derimod fremlægges, hvormed det kan tilbage drives, men med synsvidne befæstes, samme rug at være nedslagen, som omvidnet er, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne, syn og klage at sige eller magtesløs dømme, men efterdi herredsfogden har tildømt Peder Pedersen hærværks bøder at udgive, endog ingen hærværks sag er ham med forfulgt eller oversvoret, da kunne vi ikke kende den hans dom bør nogen magt at have.

(224)

** var skikket velb Erik Kås til Aggersborggård hans visse bud ---- med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet velb Niels Krag til ---- for en gård i Han herred, i Bejstrup sogn og by liggende, som Christen Jensen Lund tilforn boede, som Erik Kås Niels Krag på nogle års tid har bevilget at måtte besidde og bruge, som deres imellem kontrakt gjort er derom formelder, og ikke samme kontrakt indeholder, samme længere at måtte bruge, end han den ville besidde, og Niels Krag dog sig har understået samme gård til en anden mand, ved navn Mikkel Christensen, forlenet: så og efterdi for os fremlægges Erik Kåses underskrevne brev, det han har undt og bevilget Niels Krag og hans frue samme gård i besiddelse i 6 år kvit og fri, og ikke bevises Niels Krag samme gård til nogen anden at have forlenet, eller hans år endnu forfalden, da ved vi ikke samme Erik Kåses brev at imod sige.

(226)

** var skikket velb Jørgen Arenfeldt til Vorgård hans fuldmægtig Hans Nielsen i Kirkeskov med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Jens Tomasen, byfoged i Sæby, og Otte Tomasen, byskriver sst, for de 23/5 sidst forgangen ikke har villet agtet eller anseet hans tjener, Hans Nielsen i Kirkeskov, hans skriftlige skudsmål, at han samme dag var så lovlig i hans husbonds forfald forhindret, så han den dag ikke kunne være der til stede: så og efterdi det bevises, to personer med Hans Nielsens fuldmagt at have været til Sæby byting 23/5 og ville gjort Hans Nielsens skudsmål imod Jens Tomasen byfoged eller hvem andre ham har ladet did stævne, og ikke samme seddel måtte ansees eller læses og påskrives, men samme dag er udstedt tingsvidne, som Hans Nielsen i Kirkeskov er given varsel for, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte byfoged og byskriver dem jo dermed at have forseet, og bør derfor efter birkeretten at stande til rette.

(229)

** var skikket velb Erik Kås til Aggersborggård hans fuldmægtig Iver Gregersen i Krøldrup på den ene og havde stævnet Niels Eskesen i Bonderup på den anden side for en dom, han i samme sag til Han herreds ting 9/7 sidst forleden dømt har, formener samme dom bør ingen magt at have, men magtesløs at være: så og efterdi ikke for fogden er bevislig gjort, Erik Kås at skal have lidt nogen forsømmelse for Christen Holdensens skyld med ægt eller arbejde, midlertid han samme gård besad, eller nogen bygfældighed i den korte vinters tid at være sket, men Christen Holdensen samme gård at have besiddet, indtil Erik Kås den til en anden har bortfæstet, som Christen Holdensen den har fravist, og herredsfogden fordi har ham for tiltale kvit dømt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(232)

** var skikket Poul Kras i Nørholm med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Jesper Tuesen, borger i Ålborg, Jens Nielsen rådmand med flere for en afsigelse, de til Ålborg byting 2/4 sidst forleden afsagt har, at de 12/3 sidst forleden har været i Niels Jacobsen Ovid, borger i Ålborg, hans ejendom, og der med byens gamle alen og mål har målt og forfaret, hvor lang og bred den part er i samme ejendom, som Poul Kras er tilvurderet og udlagt, hvilken afsigelse Poul Kras formener ikke då noksom lovlig er forhvervet, som det sig burde, uanseet samme ejendom i langsommelig tid har fulgt Poul Kras efter udlægs vidnes indhold: så og efterdi ikke befindes Christen Pedersen, Jens Jensen og deres medbrødre synsmænd for Jesper Tuesen, Jens Nielsen og deres medbrødres afsigelse, som siden derimod gjort er, at være given nogen varsel, da finder vi efter sådan lejlighed samme deres sidste afsigelse magtesløs at være.

(235)

** var skikket Jens Nielsen i Skræm med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Niels Christensen sst, Morten Andersen med flere for et vidne, de til Han herreds ting 25/8 sidst forleden med Jens Svenningsen i Skræm vidnet har, anlangende nogen ord, som skulle Jens Svenningsen og Jens Nielsen imellem faldet 5/8, hvilke ord Jans Nielsen ved sin højeste helgens ed benægter ikke at have haft: så og efterdi samme vidne, hid stævnet er, ikke fremlægges, endog sagen i 6 uger har været optagen, så deri ikke kan gøres længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne, såvel som dem dom og dele, derefter drevet er, magtesløs at være.

(238)

** var skikket Iver Andersen, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Søren Jensen Bjerring, rådmand her sst, for han nogen tid siden til Viborg byting har ladet ham fordele for en summa pending, anlangende for nogen pant ejendom, Iver Andersen for langsommelig tid siden skal have sat Søren Bjerring i pant, liggende her i byen, dog gården at høre til hospitalet, og hvis bygning, derpå var sat, af fjenderne skal være nederbrudt og aldeles afbrækket og bort tagen, så det er bleven øde, og Iver Andersen ingen nytte eller gavn deraf siden har nydt eller bekommet, mener det ikke nu videre bør at komme ham fattige mand til forhindring: så og efterdi ikke befindes nogen brev eller bevis på samme gæld at have været fremlagt eller i dommen indført, da den udgivet er, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom, såvel som den dele, derefter drevet er, så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(240)

** var skikket Peder Kallesen, indvåner i Skive, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Christen Christensen i Fly for en løskendelse vidne, som til Skive byting for langsommelig tid siden skal være gjort, og der skal have kendt løsen på noget eng og ejendom på Skive mark i Suderholm, som har været i pant sat til salig Peder Christoffersen, forrige borgmester i Skive, mener samme vidne og dom ikke så lovlig at være forhvervet, at det ikke bør at komme Peder Kallesen, hans hustru Maren Pedersdatter, eller hans børn på samme eng til nogen forhindring: så og efterdi Christen Christensen ikke beviser med købebrev, skiftebrev eller nogen anden adkom, samme ejendom ham at tilhøre eller dertil være berettiget, ej heller beviser, samme ejendom enten af ham selv eller hans salig far at være udsat eller forpantet, og han dog derpå har kendt løsen, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme løskendelse vidne, ej heller den dom, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(243)

** var skikket Christen Nielsen i Rærup hans visse bud Mads Mortensen på Gudum kloster på den ene og havde stævnet hr Peder Pedersen, sognepræst til Ræer, Vigsø og Hansted kirker, på den anden side for en skriftlig kundskab, han af Niels Pedersen i Borup, Tue Jensen i Hedegård med flere forhvervet har, dateret 20/4 1638, anlangende at de skal have været i Ræer kirke 15. søndag trinitatis 1637 og hørt der Johanne Sørensdatter stod åbenbarlig skrifte, at hun skal have beskyldt Christen Nielsen for hendes barnefar, hvilken beskyldning han højlig benægter: så og efterdi Niels Pedersen og hans medbrødres kundskab alene er en bænkebrev, som ikke til tinge er vidnet, eller varsel for givet, den ikke heller med Johanne Sørensdatters sigtelse bekræftes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme bænkebrev så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(245)

** var skikket Christen Andersen i Vridsted hans visse bud Peder Nielsen, ridefoged på Hald, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Knud Christensen i Nørgård for en lov, han selv tolvte til Vorde birketing 23/2 næst forleden imod Christen Andersen gjort og udgivet har, anlangende en gældsbrev, som han til Christen Andersen skulle have udgivet, lydende på 18 rigsdaler, og i så måder edlet og drevet samme sit lov, uanseet Christen Andersen med tingsvidner, som står ved sin fuldmagt, har gjort bevislig, det han har lånt Knud Christensen 18 rigsdaler, og derpå givet ham sin brev: så og efterdi Jens Jensens vidne ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, den og befindes tvært imod Jens Hestbæk og hans medbrødres vidne, og de dog derfor ikke er given varsel, da finder vi efter sådan lejlighed samme Jens Jensens vidne magtesløs at være, og efterdi Knud Christensen her til landsting har videt samme gældsbrev for urigtig, så vi ikke har vidst derpå at dømme, førend han sig derimod forværger efter loven, hvorfor birkefogden ham har tilfunden sin lov at fulddrive og lovsdag forelagt, så han derefter har svoret Christen Andersen sag på hånd, og givet sin lov selv tolvte med dannemænd, bosiddende i samme herred og birk, det han aldrig samme gældsbrev har udgivet, eller hans signet derfor med hans vilje og vidskab at være kommen, og endog Peder Nielsen med Knud Christensens kvittants og Jens Hestbæks vidne ville heden tyde, samme penge to gange at skulle være annammet, så befindes dog gørlig at se det ord, i dag, med anden pen og blæk i samme kvittants at være indført, og intet ellers herimod samme lov fremlægges, hvormed kunne bevises, den jo af lovfaste og vederhæftige mænd at være gjort og givet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme bogsed at sige eller magtesløs dømme.

(251)

** var skikket Jens Madsen Bjerring, borger i Viborg, hans visse bud Niels Mouridsen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Laurids Hansen Wandel, barnfødt i Ålborg, formedelst han sig entholder og ikke vil indløse en pant i sin gård og ejendom, i Ålborg liggende, som Jens Bjerring er udlagt og tilvurderet for 235 sletdaler hovedstol, som Laurids Hansens formand salig Laurids Andersen Holst har skyldig været, formener Jens Bjerring derfor, at han samme pant og ejendom for 235 sletdaler for evindelig ejendom bør at nyde og beholde: da efterdi med tingsvidne bevises, samme ejendom Jens Madsen Bjerring for sin gæld at være udlagt og tilvurderet, det og straks er budt til løsen forinden 8 uger, og det ikke sket er, så byfogden fordi har tildømt Jens Madsen det for ejendom at efterfølge, sagen og siden her til landsting har været indkaldt og tid efter anden over seks uger optagen, så vi imod recessen uden bevilling deri ikke kan gøre længere forhaling, og Laurids Hansen ikke endnu er mødt eller nogen på hans vegne nogen modstand herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end samme hus og ejendom jo bør Jens Madsen for ejendom at efterfølge.

(253)

** var skikket Sillie Jacobsdatter her i Viborg på hendes husbond Hans Boisen Tinstøber hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter anden opsættelse at have stævnet Niels Poulsen Skrædder, her sst, Rasmus Skrædder med flere borgere sst for et vidne, de til Viborg byting 16/2 sidst forleden vidnet har, anlangende nogen ord og tale, Hans Boisen skulle have sagt om hans kongelige majestæt, blandt andet at kongen måtte vel have bleven hjemme og tagen vare på hans diger og ikke drage op i kejserens land, hvilke ord og vidne Hans Boisen højligen benægter, sig aldeles ingen ubillige ord at have sagt om hans majestæt: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet efter Hans Boisens ord og mundheld, som han ikke har været bestendig eller for tingsdom indgangen, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller samme klage og dom, derefter forhvervet er, så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(256)

15/8 1638.

** var skikket Niels Nielsen i Thisted med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Christen Andersen Bjerregård, borger sst, for en dele, han efter dom til Thisted byting 21/3 1638 forhvervet har over Niels Nielsen for vidne at vidne, anlangende en ager i Thisted mark, som kaldes Krabbesager, hvem der høstet og afførte afgrøden af samme ager 1637, uanseet Niels Nielsen har tilforn med ed og oprakt finger efter landstings stævning, og dog vidnet sin sandhed i samme sag: så og efterdi samme vidnesbyrd til tinge har været deres vitterlighed i samme sag bestendig, og de dog findes at være fordelt for vidne at vidne, kunne vi ikke kende den dele så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(260)

** var skikket Jens Jensen i ---- hans fuldmægtig Niels Poulsen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet velb Niels Arenfeldt til Ullerupgård og hans fuldmægtig Jens Black, foged der sst, for en voldssag, syn, vidner og klage, som Jens Black til Thisted byting over ham forhvervet har, formener Jens Jensen, at samme vidner ikke skal være så lovlig gjort og forhvervet, at de bør at komme ham til hinder eller skade: så og efterdi Mads Christensen og Niels Christensen ikke udførlig har vidnet, dem at have seet Jens Jensen slaget Christen Pedersen, eller gjort ham enten sår eller skade, så samme syn ikke udførlig er bevist, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og syn, såvel som den sandemænds ed, derefter svoret er, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(264)

** var skikket velb Valdemar Lykke til Grinderslev kloster på sine egne, såvel som på hans søskendes vegne, hans visse bud Niels Basse i Årup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Jens Christensen i Jebjerg, Troels Poulsen i Roslev med flere for et vidne, de til Nørherreds ting 12/9 1637 vidnet har, og da vidnet at Jens Christensen i Jebjerg i 28 år har kendt Rævkær på Nandrup mark, og da imidlertid har samme kær været brugt til forte og fælled til menige grander og bymænd i Nandrup, og ikke han har hørt, at det har været påklaget, førend i fjor og nu i år der omtvistes: så og efterdi fornævnte vidner, syn og vedkendelser på begge sider om fornævnte ejendom er imod hverandre, og vi der har haft åstederne i besigtning, ved vi ikke på samme vidner at dømme, men indfinder samme sag til uvildig granskning på gode mænd, efter den lovlig bliver tilbudt og bevilget, at komme på åstederne dis lejlighed at forfare, og hvis de deri granskende vorder, fra dem at give beskrevet, og hvem videre påskader, da at stævne og kalde og gå derom hvis ret er.

(278)

** var skikket velb Jørgen Seefeld til Visborggård, KM befalingsmand på Hald, hans visse fuldmægtig Peder Nielsen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævner Anders Rolandsen, byfoged i Viborg, samt hans medbrødre 6 vurderingsmænd, alle borgere og indvånere i Viborg, som Anders Rolandsen samtlige efter borgmester og råds dom og rigtig håndskrifts formelding 15/6 næst forleden er med en person, ved navn Johan Künou af Königsberg på sin husbond Lindhart ---- til Königsberg hans vegne inddragen i Niels Pedersen Nipgårds bo og der gjorde Johan Künou på hans husbonds vegne udlæg og vurdering i adskillige købmandsvarer for 517 rigsdaler hovedstol og rente: så og efterdi Anders Rolandsen byfoged samt 6 vurderingsmænd udførlig har vidnet, dem på rettens vegne at have været med Johan Künou i Niels Nipgårds hus og bo, og gjort ham på hans husbonds vegne udlæg, og han ikke med det, han var tilvurderet, ville lade sig benøje eller annamme, men straks gjort akkord med Niels Nipgård, selv godset at skulle beholde og give ham 200 specie daler, og derpå taget hans håndskrift ---- igen selv har ---- leveret og ---- Anders Rolandsen den gamle Niels Nipgårds håndskrift, såvel som rådstue dom, hvilke breve endnu hos Anders Rolandsen befindes, såvel som de 200 rigsdaler hos Anders Rolandsen er nedsat, efter Niels Nipgårds sidste brev, så samme deres vidne i slige måder med samme omstænder befæstes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme deres vidne, ej heller Niels Nipgårds sidste udgivne brev, at sige eller magtesløs dømme.

(284)

** var skikket Bertel Mogensen i Dalgård, herredsfoged i Nørherred, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Niels Basse i Årup for en dom, han 12/9 sidst forleden til Nørherreds ting over ham 1637 forhvervet har, angående en stor kost og tæring, Bertel Mogensen skal være tildømt at skal udgive, uanseet Niels Basse tilforn samme sag anlangende kost og tæring, som han på velb Valdemar Lykke til Grinderslev kloster og hans søskendes vegne ville have af Bertel Mogensen, har til landstinget ladet indstævne: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være som udømt var, og den dele, derefter drevet er, ingen magt at have.

(285)

** var skikket Niels Nielsen, borger i Thisted, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Strange Nielsen, skomager sst, for en skøde, han til Thisted byting 13/5 1637 givet og gjort har Christen Pedersen Bjerregård i Thisted på 12 små skæpper bygsæd fra den søndre ende i en ager oven for ældste Christen Andersens mark i Thisted, som kaldes Krabbesager, uanseet Strange Skomager ikke skal bevise sig i nogen måder at være berettiget, eller på sin hustrus vegne, at have arvet mere i samme ager end 6 små skæpper byg: da efter flere ord dem imellem var, indgav de samme tvistige sag om samme ager på 4 dannemænd, Laurids Pedersen på Christen Bjerregårds vegne betroet Poul Jacobsen, rådmand i Thisted, og Mads Sørensen, borger sst, og Niels Nielsen på sin side tog Jens Christensen Skrædder, borgmester sst, og Christen Kås, byskriver sst, hvilke fire dannemænd forinden 14 dage først kommende skal forsamles på åstederne, og samme ager skifte og udvise, hvor vidt enhver der kan være berettiget, efter deres indførsels adkom, så de dermed kommer til en endelig ende, og hvad samme 4 mænd deri gører skal stande for fulde og uigenkaldt.

(287)

** var skikket Poul Jensen i Thisted hans visse bud Niels Poulsen i Vrågård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Søren Jensen Kanstrup, herredsfoged i Hillerslev herred for en dom, han 11/12 sidst forleden dømt og afsagt har, imellem velb Niels Arenfeldt til Ullerupgård og Poul Jensen, efter en æske seddel på 7 rigsdaler, som Niels Arenfeldt selv Poul Jensen har skreven eller ladet påskrive, hvilke brev og gæld Poul Jensen Poul Jensen ved Gud og salighed højlig benægter, aldrig at have lovet eller at være Niels Arenfeldt nogen penge skyldig: så og efterdi ikke med Poul Jensens brev og segl eller anden nøjagtig bevis bekræftes, ham samme 7 daler til Niels Arenfeldt at have udlovet, og fogden dog har tildømt ham dem at betale, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom, ej heller den dele, derefter skulle være forhvervet, så noksom, at de bør nogen magt at have.

(289)

29/8 1638.

** var skikket Jens Bang, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet efterskrevne borgmester og råd i Ålborg på den anden side for en dom, som de, imellem ham og Peder Sørensen, borger i Viborg, dømt og afsagt har på Ålborg rådstue 10/8 1638, og i samme deres dom har tildømt Jens Bang at betale Peder Sørensen 434 daler, uanseet ---- i rette lagt salig og velb Jens Juels og Otte Skeels underhandling og afsigt, formeldende hvorledes med kompagniets tilstandende gæld ---- solgt, og andet skal forholdes: så og efterdi for borgmester og råd har været i rette lagt kommissariernes overregning og likvidation, som udtrykkelig tilholder Peder Sørensen hos kompagnien har at fordre af hvis penge, ---- har i behold, pending 434 daler, og borgmester og råd fordi har tildømt Jens Bang, som kompagniens beholdning indfordrer, samme penge til Peder Sørensen at betale, da ved vi ikke imod samme dom at sige eller magtesløs dømme.

(292)

** var skikket Peder Ostenfeld, borgmester i Viborg, på Niels Andersen, borger i Ålborg, hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have givet til kende, hvorledes han for nogen rum tid forleden har forhvervet borgmester og råds dom i Ålborg over Jens Bang, borger sst, indeholdende i sin beslutning at Jens Bang bør at erlægge og betale Niels Andersen halvpart af sin indlæg i det spanske saltkompagni, efter KM kommissariers afsigt, så vidt den ham med rette tilholder, når den fremlægges, eller derfor at lide tiltale, hvilken dom Jens Bang ikke har villet agtet og efterkommet: så og efterdi samme bytings dom ikke er endelig, finder vi den at være som udømt var, og sagen til byting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, parterne endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(294)

** var skikket Peder Ostenfeld, borgmester i Viborg, på Niels Andersen, borger i Ålborg, hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Mogens Jespersen, byfoged sst, for en udviselse vidne, han der til Ålborg byting 23/6 sidst forleden udstedt har over Niels Andersen med flere på afgangne fru Helvig Kåses gård og boder: så og efterdi for os er i rette lagt salig fru Helvig Kåses udgivne brev til Niels Andersen og hans hustru på samme gård, deres livstid årlig for 30 sletdaler husleje at skulle betale, og derimod fru Helvig Kåses arvingers skøde til Erik Juel på samme gård udgivet, hvorefter han og den igen til Jens Bang har afhændet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på samme udviselse vidne at dømme, førend for sin tilbørlig dommer bliver om kendt, hvilken enten samme livsbrev eller skøder der bør ved magt at blive.

(298)

** var skikket Claus Markorsen, forstander i Helliggejst kloster i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Morten Christensen i Hasseris for et gældsbrev, han lader sig af berømme, lydende på 205 daler hovedstol med sin forfalden rente, som hans far Christen Mortensen i Hasseris skal have givet ham, dateret 11/12 1634, hvilket brev to mænd med ham skal have forseglet, den ene ved navn Henrik Felthut, skomager i Ålborg, den anden Christen Mortensens bror, som kaldes gammel Christen Mortensen, boende i Hasseris, endog gammel Christen Mortensen skal have det højlig benægtet med oprakt finder og helgens ed på Ålborg byting, det han aldrig skal have forseglet samme brev: så og efterdi samme brev befindes i sin dato at være makuleret og forandret, den ene mand, som den skulle med forseglet, og benægter og fragår, tilmed bevises Morten Christensen stedse at have været i boen hos sine forældre, og ikke så formuende, det han samme summa penge af sin egen til sin far kunne forstrække, men alene dermed ville hospitalet sin rettighed i Christen Mortensens bo ham forvinde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme brev så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(302)

** var skikket velb Falk Gøye til Bratskov hans visse bud Jens Christensen i Holmgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have givet til kende, hvorledes han kort tid forleden skal have ladet stævne Johan Brandt, borger i Ålborg, hid til landstinget og hans regnskabsbog beskyldt på nogen øksne mangel, han efter samme regnskabsbogs indhold har bekommet anno 1627, og det ikke så rigtigen anskreven, enten ved tallet på øksne eller og af købet derpå, som en ærlig mand i sin regnskabsbog burde at skrive: så og efterdi samme øksnebog tilforn har været hid stævnet, og da endelig dom ganget, den ikke at skulle komme Falk Gøye på hans anfordring for resten af samme 90 øksne, som klippet var, til hinder eller skade, Johan Brandt og i sin underskrevne udtog indskyder sig til sin udgivne brev, da ved vi efter sådan lejlighed ikke videre om samme øksnebog at kende, eller derfor på Johan Brandts ære at dømme.

(307)

** var skikket Peder Jensen, salig Jens Hases søn, i Torup hans visse bud Mads Jensen Løgstør med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Peder Madsen i Torup for en dele, han til Hannæs ting 7/7 sidst forleden over ham forhvervet har, anlangende en tønde byg, som Peder Jensens far, salig Jens Hase, skulle være Peder Madsen skyldig, efter hans brevs indhold, uanseet aldrig skal bevises det Peder Jensen eller nogen hans søskende at have annammet nogen arv efter deres salig far eller deres salig mor: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da 6 uger til i dag er optagen, og samme opsættelse til hjemting findes at være læst og forkyndt, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dele magtesløs at være.

(308)

26/9 1638.

** var skikket velb Jørgen Kruse til Kærsgård hans fuldmægtig Oluf Nielsen i Agdrup på den ene og havde stævnet Mogens Christensen i Klarup, Søren Olufsen i Gerum med flere på den anden side for et vidne, de til Jerslev herreds ting 2/3 1637 vidnet har om et stolestade i Tårs kirke, næst neden fruepigernes stol i fornævnte kirke, som omtvistes af hans tjenere Oluf Nielsen i Agdrup og Iver Christensen i Bøget, i hvilke vidne bemeldte mænd har vidnet, at de kvinder, som har boet i Bøget, nemlig Karen Nielsdatter og Kirsten Terkildsdatter, den ene efter den anden, i 30 samfulde år har de stået i det yderste stade i samme stol, uanseet det bevises af de vidner, Jørgen Kruses tjenere har forhvervet, at der har boet en kvinde i Agdrup, ved navn Maren Nielsdatter, som havde den yderste stade i samme stol: så og efterdi der befindes tvist om samme stolestand i samme kirke, indfinder vi den sag til provsten, sognepræsten og syv sognemænd at komme, og dem enhver fornævnte tvistige parter sin bekvemme stolestand efter deres alder og giftermål at udvise, og samme vidner, seddel og domme dem deri ikke at forhindre.

(314)

** var skikket velb Iver Kås til Ulstrup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet efterskrevne lægdsmænd i Snedsted sogn for en delsvidne, han til Hassing herreds ting 7/6 sidst forleden over hans tjener Laurids Pedersen i Snedsted forhvervet har, søgende ham 3 sletmark for den påbudne KM pengeskat, hvilke deres delsvidne Iver Kås formener med urette er forhvervet over hans tjener, Laurids Pedersen, at lægdsmændene i Snedsted sogn ville understå dem at lægge hans tjener i skat så højt, som dem lyster, og siden fordele ham og tage af hans hus og gods, så meget som de ville: så og efterdi det befindes, Laurids Pedersen for samme skat at være fordelt, rum tid førend den skulle udgives, endog han kunne haft respit, det at yde, samme vurdering ej heller fremlægges, endog sagen seks uger findes optagen, da finder vi efter sådan lejlighed samme deler og vurdering magtesløs at være.

(316)

** var skikket Poul Andersen i Hvilshøjgård og havde hid kaldt sandemænd af Jerslev herred, manddød at sværge over Laurids Christensen i Langholt i Vodskov sogn, for Søren Mikkelsen i Gadholt, han har dræbt og ihjel slagen. så mødte sandemændene i samme herred og berettet, at samme drab er sket og gjort i Vorgårds birk, og mente fordi her ikke burde at sættes fylding på dem, derom at tove: da efterdi bemeldte sandemænd selv tilstår, samme gerning og drab at være sket i Vorgårds birk, da ved vi ikke at stede fylding på samme herreds sandemænd, derom at tove.

(318)

** var skikket velb fru Birgitte Lindenov, salig Otte Skeels, til Hammelmose hendes visse bud Poul Andersen i Hvilshøjgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter andre opsættelser at have stævnet Jon Andersen i Hvorup, Jens Hansen og Niels Lauridsen sst for et vidne, de til Kær herreds ting 22/3 sidst forleden vidnet har, anlangende en mand i Hvorup, ved navn Jens Smed, og en mand i Ålborg, ved navn Johan Kock, med flere skulle have søgt det uderste stolestade i den stol i Hvorup kirke, som hendes tjenere, Laurids Mortensen og Morten Lauridsen i Nørgård, med Søren Mørk i Hvorup nu omtvistes, endog Jens Smed, Johan Kock med flere at være død for 60 siden, tilmed har hendes tjener Laurids Mortensen i Uttrup haft det uderste stolestade i samme stol i 20 år og mere, ulast og ukæret: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da over 6 uger til i dag er optagen, og samme opsættelse til hjemting findes at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed, samme vidner og dom magtesløs at være.

(320)

** var skikket velb Knud Rodsteen i Lengsholm hans fuldmægtig Tomas Jensen i Albæk på den ene og havde stævnet Hans Knudsen i Sterup, Jacob Pedersen med flere sst på den anden side for et vidne, de til Jerslev herreds ting 13/9 sidst forleden vidnet har med Peder Jensen i Sterup, ham til behjælpning, og da har vidnet om, at Knud Rodsteen ikke havde mere jord på Sterup mark, end som der ligger til de gårde og væresteder, som Laurids Olufsen, Christen Nielsen og Niels Pedersen iboede, uanseet Hans Eriksen på Bakken i Sterup krat og Peder Nielsen i Kratterting med flere har vidnet, at Knud Rodsteen har ladet bruge nogen jord på Sterup mark til hans gård: så og efterdi ikke befindes, Knud Rodsteens tjener, som samme jord skal have i brug, for samme vidne at være given nogen varsel, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(322)

** var skikket velb Christoffer Hvas til Hennegård, KM befalingsmand på Ørum slot, hans visse bud Peder Madsen på Ørum slot med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet efterskrevne 25 mænd og karle, borgere og indbyggere i Thisted, for et vidne, de til Thisted byting med Rasmus Brock 24/2 sidst forleden, efter hans begæring og ham til wohlgefall, vidnet har, foruden landsdommers stævning eller nogen varsel, at de vidste intet andet, siden Rasmus Pedersen Brock kom der til byen at bo, har han skikket og forholdt sig dom en ærlig ung karl, og siden som en ærlig mand vel egner og bør, i lige måder siden deres kære lensmand har sat og forordnet ham til byfoged her sst, har han forholdt sig og betjent samme sin bestilling lovlig og vel: så og efterdi det befindes, ridefogden Anders Madsen i lensmandens fraværelse at have til forordnet og befalet, Jens Tordsen at besidde tinget, indtil Rasmus Brock sig erklæret, hvilke ridefogeds befalings seddel findes til bytinget at være læst og påskrevet, førend samme dom og skudsmål er udstedt, og Niels Pedersen Rostrup dog efter Rasmus Brocks egen befaling samme dom og skudsmåls vidne har udstedt, endog for ham var protesteret, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom og vidne så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(326)

** var skikket velb Henrik Ramel til Bækkeskov hans visse bud Poul Andersen i Hvilshøjgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet velb fru Kirsten Kås, salig Ove Urups, til Ovesholm for et forbud, hendes fuldmægtig Jens Lauridsen i Brødland til Horns herreds ting 4/6 sidst forleden skal have forhvervet, anlangende nogen mandspersoner såvel som kvinder eller nogen på deres vegne efter denne dag, som boer udenfor den skel omkring Strandby hede, at indkomme i Strandby hede og have nogen brug, enten med nogen tørvegrøft, lyngslæt, fædrift eller i andre måder deri at have nogen brugelighed, uanseet hans tjenere i Elling sogn samme dag for ting og dom vedkendes dem, somme 50 år, somme 30 år at have haft brugelighed med fædrift og tørvegrøft i samme hede, hvorfor han formener, samme forbud bør magtesløs at være: så og efterdi samme vidne er ejendom anlangende, og alle lodsejere ikke derfor har fanget varsel, som det sig burde, da finder vi efter sådan lejlighed samme forbuds vidne magtesløs at være.

(328)

** var skikket Mads Jørgensen i Andrup på sine egne og på sin søster Anne Jørgensdatter i Andrup hendes vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Laurids Andersen i Andrup, Anne Lauridsdatter sst for et vidne, de til Rødding herreds ting 28/4 sidst forleden vidnet har, anlangende at de den dag skal have seet, at Peder Bertelsen i Andrup gik og årde med hans plov i Andrupgårds vester tofte, og at Mads Jørgensen at skulle være kommen til Peder Bertelsens plovfæmon med en plovstav i sin hånd, bandet, truet og høttet Peder Bertelsen fæmon, så han skulle have jaget det langt af furen, hvilke deres vidne Mads Jørgensen højlig benægter ikke så at være gangen, som vidnerne omvidnet har: så og efterdi Laurids Andersen og hans medbrødre udførlig har vidnet, dem at have seet, Mads Jørgensen og Anne Jørgensdatter kommen til Peder Bertelsen, som han gik med hans plov, og jaget hans fæmon af furen, så hans plov er kommen af jorden, og i så måder om den synlig gerning, de har seet, hvilket og med synsvidne bekræftes, og intet derimod fremlægges, hvormed det kan tilbage drives, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne, syn og klage, ej heller bemeldte 12 nævningers ed, som Mads Jørgensen derefter har plovfred over svoret, at sige eller magtesløs dømme, men efterdi det befindes alene 10 nævninger over Anne Jørgensdatter at have gjort deres ed, kunne vi ikke kende den deres ed så fuldkommen, at den bør nogen magt at have, i lige måde efterdi den anden Laurids Andersen og hans medbrødres vidne om afferi ikke fremlægges, dog sagen findes 6 uger optagen, finder vi den ingen magt at have.

(333)

** var skikket Mads Jørgensen i Andrup på sine egne og hans mor Dorte Jensdatters vegne sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Jens Bertelsen i Andrup for to deler, han lader sig af berømme, som han til Rødding herreds ting for nogen tid siden forleden skal have forhvervet over Mads Jørgensen og hans mor, hvilke deler Mads Jørgensen formener med vrang undervisning og uret forhvervet at være, den ene dele Jens Bertelsen over Mads Jørgensen forhvervet har, at have givet Mads Jørgensen sag for en hattebund og to savdeler, hvilke hattebund og savdeler Mads Jørgensen berettet, at han ved hans højeste ed benægtet, ikke at være Jens Bertelsen skyldig i nogen måder, i lige måder at have ladet fordele Dorte Jensdatter i Andrup, sagende hende for afslet på et stykke eng i Nørbjerg, liggende i Andrup mark, som var slagen 5 favne: så og efterdi ingen bevis på samme gæld fremlægges, ej heller bevises Dorte Jensdatter samme afslet at have gjort, eller hjemlet nogen sligt at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme deler magtesløs at være.

(335)

** var skikket velb Frederik Rantzau til Asdal og fru Birgitte Lindenov, salig Otte Skeels, til Hammelmose deres visse bud Poul Andersen i Hvilshøjgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da efter andre opsættelser at have stævnet Peder Jensen i Nørgård i Sterup, herredsfoged i Jerslev herred, for en dom han til Jerslev herreds ting 28/6 sidst forleden dømt har, hvori han har tildømt deres tjenere Anders Tomasen i ---- og Laurids Nielsen i ---- at lide tiltale for en stor summa penge, som Jens Tøgersen i Kalum skulle have udlagt for dem til velb Malte Sehested til Sæbygård, hvilket de hårdeligen benægter: da efterdi befindes, sagen tilforn at være hid stævnet, og den da over 6 uger til i dag er optagen, og samme opsættelse til hjemting findes at være læst og forkyndt, som opskriften derom melder, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være.

(336)

** var skikket velb Frederik Rantzau til Asdal hans fuldmægtig Henrik Krøger, foged på Tandrup, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Christen Jensen i Keldgård og Laurids Nielsen i ---- for et vidne, de 28/1 sidst forleden til Hassing herreds ting vidnet har, indeholdende dem at skal have seet i næste sommer tilforn, at Iver Andersen i Bedsted hans øg og stude skulle have standen tøjret nogen gange på den øde gårds jord, som Anders Christensen senest påboede, hvilken vidne Frederik Rantzau beskylder dem ikke udtrykkeligen at have vidnet dag eller tid, de det skulle have seet, ikke heller hvor mange øg og stude det skal have været: da efterdi befindes, sagen tilforn at være hid stævnet, og den da i 6 uger til i dag er optagen, og samme opsættelse til på Hassing herreds ting, såvel som og for Ørum slots port findes at være forkyndt, efter opskriftens indhold, og ingen af samme indstævnet personer nu er mødt med samme vidner dem ---- at i rette lægge, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner, dom og dele magtesløs at være.

(338)

** var skikket Staffen Nielsen, borgmester i Thisted, på sine egne og hans medbrødre borgmester og råds vegne sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da efter måneds opsættelse at have stævnet Rasmus Brock, borger og indvåner der sst, for en usandfærdig benægtelse og vidne, som pludselig på Thisted byting 14/4 sidst forleden med helgens ed og oprakte finger har gjort imod Thisted bys forseglet rådstuebog, item imod borgmester og råds sandfærdige skriftlige kundskab, og samme rådstuebogs kundskab her til landsting er konfirmeret og ved magt kendt, og samme Rasmus Brocks benægtelse og vidne derimod er undersagt og magtesløs, for hvilke Rasmus Brocks usandfærdige vidne de formener, efter recessen Rasmus Brock bør fældet at blive og straffes på hans to fingre: så og efterdi med Thisteds forseglet rådstuebog, såvel som og borgmester og råds kundskab, samt tingsvidne til byting efter taget, udførlig er bevislig gjort, det Rasmus Brock for råd og ret har tilsagt Christen Kås, at det var løgn, han svarede og sagde, hvilke dokumenter her til landstinget ved endelig dom er stadfæstet, og Rasmus Brock dog til tinge ved ed og oprakt finger har benægtet, sig ikke samme ord at have haft, så hans benægtelse fordi her er underkendt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Rasmus Brocks benægtelse jo findes usandfærdig at være gjort.

(348)

** var skikket Laurids Pedersen, foged på Øland, og Niels Sørensen Buntmager, borger i Thisted, på deres egne og nogen deres medarvingers vegne med en opsættelse her af landstinget 18/7 sidst forleden, lydende dem da efter andre opsættelser at have stævnet Tomas Gertsen, borger i Ålborg, for en fuldmagt han har i rette lagt på Ålborg byting 17/7 sidst var, i sit mening at salig Jens Christensen, barnfødt i Ålborg, skulle have given ham fuldmagt at annamme leje af tre kålhaver, liggende uden Østerport, imidlertid han var ikke hjemme, hvilke fuldmagt Laurids Pedersen formener ikke så nøjagtig at være, at den bør at komme salig Jens Christensens arvinger på deres ejendom til hinder eller skade efter hans død og afgang: da efterdi befindes, sagen tilforn at være hid stævnet, og den da over 6 uger til i dag er optagen, og samme opsættelse til hjemting findes at være læst og forkyndt, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme fuldmagt, vurdering, stue og bænkebrev, skøde og dom magtesløs at være.

(350)

** var skikket velb Falk Gøye til Bratskov hans visse bud Jens Christensen i Holmgård på den ene og havde stævnet Christen Bonderup, herredsfoged i Han herred, på den anden side for en dom, han til Han herreds ting 3/7 sidst forleden dømt har, indeholdende i sin beslutning det han har kvitdømt Knud Simonsen i sønder ---- for Falk Gøyes beskyldning og klage, for at han der på Bratskov inden hans lukkelse og døre har beligget en af hans bryggerpiger, ved navn Johanne Lauridsdatter, som var betroet over lås og lukkelse der på gården: så og efterdi det befindes, for herredsfogden at have været i rette lagt Knud Simonsens husbond Gunde Langes udgivne seddel, det Knud Simonsen til ham som sin rette herskab for samme lejermål har aftinget, og herredsfogden fordi har Knud Simonsen frikendt, ved vi ikke imod den hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(352)

** var skikket Arent Dyssel, indvåner i København, hans fuldmægtig Niels Lauridsen Holst, indvåner sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Didrik Grubbe og Christoffer de Hemmer, borgmestre i Ålborg, Hans Felthus, Gregers Christensen med flere rådmænd sst for en dom, de 20/7 næst forleden, imellem ham på den ene og Jens Bang, der sst, på den anden side, dømt og afsagt har, med hvilken deres dom han formener sig af dem højligen at være forurettet, idet de mere har anseet Jens Bangs undskyldning og en missive, ham tilskreven, end en rigtig veksel, fra Jørgen Urne, ridder og Danmarks riges marsk, udgiven med Jens Bangs egen hånd påskrevet, at ville gøre den klart til sin forfaldne termin, hvilket ikke er efterkommet: så og efterdi borgmestre og råd ikke udtrykkelig i deres dom har underskedet om hvis rentepenge, såvel som omkost og skade, derefter er anvendt, eftersom for dem har været i rette sat, da finder vi den deres dom som udømt var, og sagen til borgmestre og råd igen at komme, og dem uden videre forhaling parterne endelig imellem at dømme og adskille om hvis poster for dem bliver i rette sat, når det for dem lovlig indstævnes, som det sig bør.

(360)

10/10 1638.

** var skikket velb fru Birgitte Lindenov, salig Otte Skeels, til Hammelmose hendes visse bud Niels Christensen i Skarvad med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter andre opsættelser at have stævnet Jep Nielsen og Jep Jensen i Østrup for et vidne, de til Hvetbo herreds ting 4/8 sidst forleden vidnet har, anlangende at de skulle have seet otte dage tilforn, det Anders Jensens sønner, begge Christen, i Østrup de skulle have ganget til Mads Pedersens vogn i Albæks mølle i Østrup kær, og skudt nogen tørv af hans vogn og væltet vognen omkring, hvilke deres vidne de hårdelig benægter: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da i seks uger til i dag er optagen, og samme opsættelse til Hvetbo herreds ting findes at være forkyndt, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og ---- magtesløs at være.

(361)

** var skikket velb fru Kirsten Kås, salig Ove Urups, til Ovesholm hendes fuldmægtig Laurids Jacobsen i ---- med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter en måneds opsættelse at have stævnet Ove Sørensen i Tolne for en dom, han til Horns herreds ting 16/1 sidst forleden dømt har, anlangende skat af hendes tjenere i Elling sogn, og i samme hans dom har dømt, at han ikke vidste at kunne kende på KM skattebrev, uanseet for ham har været bevist med tingsvidne, at fru Kirsten Kås selv lader bruge avl til Ellinggård, holder foged og folk, dug og disk der, og hendes tjenere i Elling sogn gør daglig ugedags arbejde til Ellinggård: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da i seks uger til i dag er optagen, og samme opsættelse på Horns herreds ting og for Ålborg slot at være forkyndt, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være.

(362)

** var skikket Albret Reinicke, rådmand i Holstebro, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Jens Jacobsen, borger i Ålborg, for han i den dom, han til Ålborg byting 6/11 sidst forleden, imellem Mogens Jespersen, byfoged der sst, og hans fuldmægtig, dømt har, ikke har villet tildømme Mogens Jespersen efter birkeretten og landstings dom i nogen måder at stande Albret Reinicke til rette og tiltale at lide, enten for kost, tæring og skadegæld, ej heller for hans 40 marks voldsbøder for sin forseelse, idet at han har forslaget Albret Reinicke sin ret og gældsfordring, som han havde til afgangne Mads Andersen Krogs arvinger: da efterdi befindes, sagen tilforn at være hid stævnet, og den da i seks uger til i dag er optagen, og samme opsættelse i Mogens Jespersens og Jens Jacobsens påhørelse findes at være læst og forkyndt, og ingen nu er mødt med samme dom at i rette lægge, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være, og ikke at komme Albret Reinicke til nogen forhindring.

(364)

** var skikket Jens Christensen, skriver i Viborg, med underskreven fuldmagt af Knud Tomasen i Lindholt, så og Warnbolt Schrøder, borger og indvåner i Haderslev, og på deres vegne efter samme fuldmagts indhold, som her i dag blev læst og påskrevet, tog velb Erik Juel til Hundsbæk, landsdommer i Nørjylland og KM befalingsmand på Gudumkloster, i hånd og solgte, skødte og aldeles afhændet fra dem og deres arvinger og til Erik Juel og hans arvinger hvis anpart, dem er udlagt af velb Iver Dyres jordegods, nemlig en gård i Mors i Skallerup sogn og Torup by, som Helle Christens ---- påboer.

(368)

** var skikket Jens Pedersen Øland, borger i København, på hans far Peder Sørensen i Østerby, Laurids Sørensen, Ellen Andersdatter, Maren Andersdatter og Sidsel Andersdatter i Sundby deres vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Jens Nielsen, skriver i Nibe, for et tingsvidne han på sin søn Laurids Jensen, brygger i København, hans vegne, og Laurids Knudsen, som havde sin tilhold i Nibe, til Oksholm birketing 30/7 1636 forhvervet har, at de skulle have standen på samme ting samme dag, og tilspurgte menige mænd, om der var nogen, som kunne kende sig at være arvinger på mødrene side til den arv, som var falden i København efter salig Maren Lauridsdatter, som boede og døde der sst, da skulle ingen være fremkommen: så efterdi fornævnte første tingsvidne ikke indeholder navnlig, hvem af birkemændene den skulle vidnet, eller fornævnte vidner på begge siden, en del ikke har vidnet med oprakt finger og ed, en part efter sagden, og ikke de interesserede på enten sider er given lovlig varsel, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner og kundskab magtesløs at være.

(379)

24/10 1638.

** var skikket velb Hartvig Bille til Møllerup hans visse bud Hans Sørensen, foged på Damsgård, og efter KM oprejsningsbrev hid kaldte sandemænd af Sønderherred i Mors, en hans tjener, ved navn Christen Ovtrup hans bane at udlede, som for kort tud siden i fjorden neden for den gård ---- er omkommet, og nu fremlagde Hans Sørensen for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Sønderherreds ting i Mors, 1/10 sidst forleden udganget, Else Madsdatter, salig Christen Christensens hustru, i Ovtrup at have vidnet, at på fredag var otte dage om morgenen i dagningen gik Christen Christensen ud, og ikke kan sagde, hvor han ville gå, og ikke hun så ham, førend hun så ham død: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Christen Christensen i Ovtrup sig selv i fjorden at have omkommet, og fordi svor ham hans egen bane på.

(381)

7/11 1638.

** var skikket velb Otte Marsvin, KM befalingsmand på Dronningborg, hans visse bud Peder Nielsen i Øsløs med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Iver Jensen, ridefoged til Ålborg slot, hr Anders Nielsen, sognepræst i Vadum, herredsprovst i Kær herred, mester Erik Nielsen, sognepræst til Hammer kirke, med flere sognemænd for en register, de på stolestader i Horsens kirke, som de 4/11 1636 på deres egen vis og mening har sammen digtet uden menige sognemænds vilje og samtykke, og i så måder har sat menige sognemænd i tvist, uanseet ikke skal bevises nogen af den gode mands tjenere at have haft nogen tvist om stolestade i samme kirke, men har søgt deres rette stolestade, som er til Lyngdrup og Favrholt: så og efterdi det befindes, lensmandens fuldmægtig med herredsprovsten, sognepræsten og fornemste sognemænd har gjort rigtig anordning, hvor enhver af sognefolkene skulle have deres stolestand i kirken, efter at stolene af ny var gjort, og samme deres anordning sluttet, dermed at skulle forholdes efter ordinantsen, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme deres anordning at sige eller magtesløs dømme, men efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet om visse dag og tid, da kunne vi ikke kende samme vidne, ej heller den dom og dele, så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(388)

** var skikket velb Otte Marsvin, KM befalingsmand på Dronningborg slot, hans visse bud Peder Nielsen i Øsløs med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Peder Galskøt i øster Kornum for et syn, han til Jerslev herreds ting 17/5 sidst forleden udstedt har, til to agre, liggende norden Bredkær præstegårds mark, og samme to agre ligger til Klokkerholms mølle, og ingen varsel for samme syn er given, som recessen tilholder, hvilket Peder Galskøt ikke har villet agtet eller anseet, men gjort der tvært imod: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og da i seks uger til i dag er optagen, og samme opsættelse til hjemting og for Ålborg slots port findes at være læst og forkyndt, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed, samme syn og vidner magtesløs at være.

(390)

** var skikket velb Jørgen Seefeld til Visborggård, KM befalingsmand på Hald, hans fuldmægtig Knud Berendsen, ridefoged til Hald, på den ene og havde stævnet Peder Tomasen i øster Assels, herredsfoged til Sønderherreds ting i Mors, på den anden side for en dom, han til samme ting 1/10 sidst forleden dømt har, ---- i sin beslutning, at han vidste ikke andet derom at kende, at efterdi der bevises med tingsvidne der af tinget 18/6 sidst forleden, at velb jomfru Anne Sehested tjenere i Vejerslev gør ugedags gerning og dagligen træl til den gård i Vejerslev, som Poul Nielsen sidst påboede, vidste fogden ikke jomfru Anne Sehesteds tjenere i Vejerslev nogen skat til KM at udgive: så og efterdi Christen Christensen og hans medfølgere udførlig har vidnet, dem at gøre ugedags gerning og daglig trældom til den gård i Vejerslev, kaldet Viborggård, og jomfru Anne Sehested selv lader bruge den med hendes fogder og folk, og intet derimod fremlægges jo så at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne, ej heller den dom, derpå funderet er, at sige eller magtesløs dømme.

(392)

** var skikket Anders Jensen, møllersvend i Restrup mølle, hans visse bud Laurids Jacobsen i Bølle med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Søren Rasmussen, bøssemager i Ålborg, og hans medbrødre for et syn, de til Ålborg byting 15/6 sidst forleden afsagt har, at de skulle have beseet nogen veje og åsteder, hvor Christen Jacobsens hustru, Anne Clausdatter, skulle have falden af en vogn fra Anders Jensen, der han hende på en læs korn skulle føre til samme mølle, og hun da skulle have bleven benbrudt, i hvilke deres vidne de både har synet og vidnet, at hun sin skade skulle have bekommet formedelst Anders Jensens uagtsomhed, endog ingen af dem skulle have hos været og sligt seet: så og efterdi ikke bevises, Anders Jensen Møllersvend med vilje eller forsæt at have kørt Anne Clausdatter af vognen, og dermed har været årsag til hendes skade, men slig hende af vanlykke at være hændt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, syn og dom bør at komme Anders Jensen møllersvend til hinder eller skade i nogen måder.

(397)

** var skikket Hans Henrik Snell, badskær i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet efterskrevne vidnesfolk, samtlige indvånere i Ålborg, for et vidne de 13/8 på Ålborg byting sidst forleden vidnet har, bemeldende i sin mening, at Hans Badskær skulle have sagt til Laurids Lauridsen, de har sat ham i skat som tyranner, dog ikke de hørte, det han navngav borgmester eller råd eller de 24 mænd, som samme deres vidne vidtløftigen i sig selv formelder: så og efterdi Poul Læsø og hans medfølgere ikke udførlig har vidnet, det Hans Snell skulle navnlig sigtet nogen på ære eller lempe, men selv lagt deres vidne i tvivl, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller den dom, derefter funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have, eller komme Hans Snell til forhindring.

(400)

** var skikket Hans Henrik Snell, badskær i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Laurids Andersen, stadstjener i Ålborg, på hans læredreng Jens Pedersen hans vegne, for en sigtelse, som han 13/8 sidst forleden på Ålborg byting gjort har, i sin mening at Jens Pedersen skulle have reven hans handske ud og sigtede ham, des uanseet har Jens Pedersen benægtet, ved sin sjæl og salighed, at han ikke rørte ham eller rev hans handske ud, der de på efter borgmestre og råds befaling skulle pante for KM skat: så og efterdi samme klage og sigtelse ikke med nøjagtig vidnesbyrd er bevislig gjort, det Jens Pedersen skulle have gjort nogen skade, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og sigtelse så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(402)

** var skikket Christen Jensen Mumgård, borger i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Vogn Pedersen i Nøtten for en dom, han sig af beråber, han for nogen rum tid siden til Ålborg byting skal have forhvervet, anlangende nogen gæld, Christen Jensen Mumgård skulle være ham skyldig: efter flere ord dem imellem var, blev de her for retten så forenet, at Christen Mumgård skal give Vogn Pedersen for hvis gæld, han ham pligtig er, 17 sletdaler til snapsting først kommende med rede penge at betale, og derfor i pant satte ham hans jern kakkelovn, så dersom pengene til bemeldte tid ikke bliver Vogn Pedersen erlagt, skal samme ovn straks være ham følgagtig, og dermed samme deres tvist ganske være bilagt, og hvis håndskrifter, domme og breve, udgangen er, være kasseret og ingen videre til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(404)

** var skikket Peder Jensen i Vandborg i Lundby sogn i Slet herred med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Dorte Jensdatter, barnfødt i Tranum sogn i Han herred, for et beskyldnings vidne, hun til Hvetbo herreds ting 23/12 sidst forleden på Peder Jensen gjort har, og i samme hendes vidne har sigtet og beskyldt ham, for at han skulle have beligget og avlet barn ved hende, og at han skulle have samme gerning gjort ved hende og hende beligget til Jens Staffensens i Hov sogn ved Vesterstrand, hvilke hendes beskyldning Peder Jensen ved sin højeste helgens ed og sjæls salighed hårdelig benægter: så og efterdi Peder Jensen ikke for bemeldte sigtelses vidne, som ham egentlig angår, har fanget nogen varsel eller selv har været til vedermåls ting, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme sigtelse så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(406)

** var skikket Jens Bang, borger i Ålborg, hans visse bud Jens Jacobsen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet borgmestre og råd sst for en dom, de nogen tid siden til Ålborg rådhus over ham senteret har, at han skal betale Niels Andersen, borger der sst, en summa penge, som skulle være indlagt i kompagniet, formener Jens Bang, at borgmestre og rådmænd ikke skal have tildømt ham nogen visse summa at betale, og ikke heller har bevist med håndskrifter, hvad han til kompagniet har indlagt: så efterdi forbemeldte kommissariers afsigt ikke har været for borgmestre og råd, da de deres dom har udgivet, da finder vi efter sådan lejlighed samme deres dom som udømt var, og sagen til borgmestre og råd igen at komme, afsigten for dem at fremlægges, og derefter uden forhaling parterne endelig imellem at dømme og adskille, når det for dem lovlig indstævnes, som det sig bør.

(410)

** var skikket Claus Christensen, forrige skriver på Hald, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Claus Sidenborg, borger i Viborg, for et vidne, han til Viborg byting 27/8 sidst forleden vidnet har, anlangende nogen ord, Claus Christensen skulle have haft til Claus Sidenborg, om han vidste, hvem der havde fået det sølv, der blev borte, hvilke hans endelige vidne Claus Christensen beskylder, han ham usandfærdelig at have påvidnet og højlig benægter sig samme ord aldrig har haft : så og efterdi Claus Sidenborg og Mads Christensen har vidnet om Claus Christensens ord, som han ikke er bestendig, for tingsdom indganget eller fra sig bebrevet, men til tinge, såvel som her for retten, højlig har benægtet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør at komme Claus Christensen til hinder eller skade.

(414)

** var skikket velb Palle Rodsteen til Lundsgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Eske Jensen i Skyum, herredsfoged i Hassing herred, for at han ikke skulle ville været hans fuldmægtig følgagtig 11/9 sidst forleden at gøre Palle Rodsteen udlæg af Laurids Olufsens bo i Vesterby for 20 daler, han skulle være ham skyldig, uanseet derom skulle være besøgt i hans hus med dommen over Laurids Olufsen for samme penning: så og efterdi Christen Jensen og hans medbrødre vurderingsmænd udførlig har vidnet, dem at have været med herredsfogden Eske Jensen i Laurids Olufsens hus og bo, og der gjort Palle Rodsteens fuldmægtig udlæg af hans gods for 20 daler og 1 daler rente, og det stykvis vurderet, så intet bedre i boen var eller dem blev påvist, samme gods og straks er ført af boen, og hos en anden mand i forvaring indsat, hvilke deres vidne og med andre dannemænds kundskab, som har hos været, bekræftes, og intet derimod fremlægges, jo så at være sket, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner at sige eller magtesløs dømme, ej heller kunne kende fogdens ulempe, som ikke nu atter på ny vil gøre flere udlæg for en gæld end sket er.

(418)

21/11 1638.

** var skikket velb Jørgen Seefeld til Visborggård, KM befalingsmand på Hald, hans fuldmægtig Knud Berendsen, ridefoged der sst, og havde hid kaldt sandemænd af Nørherred i Mors, Anders Nielsen i nør Dråby hans bane at udlede, som 8/10 sidst forleden er neder falden af Sejerslev kirke himmel og straks derefter er død bleven, og nu fremlagde Knud Berendsen for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Nørherreds ting i Mors 16/10 sidst forleden, som indeholder Morten Pedersen i Sejerslev, Jens Jensen sst med flere at have vidnet, at de nærværende hos var til stede på Sejerslev kirkehimmel 8/10, så og hørte, at Anders Nielsen i nør Dråby ydede hans sundkorn, og i det samme trådte han tilbage og kom i rav over en sæk, som lå bag ved ham, og ravede så tilbage, til han kom ned af lugen og på gulvet, og han af samme hændelse og vangive fik sin dødsbane: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Anders Nielsen af våde og vanlykke at være nedfalden igennem lugen og ihjel slagen, og det ham at være til bane og livs lagt.

(420)

** var skikket velb Jørgen Arenfeldt til Vorgård hans visse bud Jens Christensen i Idskov med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Peder Jensen i Nørgård i Sterup, herredsfoged i Jerslev herred, for et tingsvidne, han til Jerslev herreds ting 20/9 næst forleden udstedt har, 4 mænd at have vidnet, at Stagsted hede i Skæve sogn ligger vesten den å, som løber under Skæve bro, uanseet Stagsted hede er Jørgen Arenfeldts rette endels grund og ejendom, liggende i Vorgårds birk: så og efterdi samme vidne er ejendom angældende, og ikke lodsejerne derfor er given varsel, som det sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(421)

** var skikket velb Hans Lindenov til Hundslund, KM befalingsmand på Kalundborg slot, hans visse bud Hans Jensen i Sejermark med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Peder Nielsen i Højslev, birkefoged til Højslev birketing, for en dom, som han 3/10 sidst forleden dømt og afsagt har, imellem Hans Lindenovs fuldmægtig på den ene og Terkild Møller i Stårup mølle på den anden side, og Peder Nielsen sin dom at have fradømt Hans Lindenovs fuldmægtig sit tredje ting, som han har til Terkild Møller for engskade, som hans fæ har gjort i Hans Lindenovs tjeneres enge i hegne tid, som for fogden blev bevist, dog han det ikke har villet anseet, men meget mere har anseet velb Gunde Rostrups beretning, vedkendelse og breve, som for han blev i rette lagt: så og efterdi det befindes, samme sag alene at være forfulgt med dele og tredje ting, og ikke tilforn ganget dom i sagen, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme proces og dom så noksom, at den bør nogen magt at have, og efterdi samme vedkendelse ikke fremlægges, opsætter vi den sag til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(423)

** var skikket Christen Sørensen i Loldrup på den ene og havde stævnet Anders Rolandsen, byfoged i Viborg, på den anden side for en bekendelse, han efter Christen Nielsen, som boede i Bjerringholm, hans ord og mundheld forhvervet har, som han på Viborg rådhus 25/9 sidst forleden gjort har, anlangende at Christen Nielsen skulle have bekendt, at Christen Sørensen skulle på adskillige tider have med været og med Christen Nielsen gjort og brugt utroskab, uanseet samme bekendelse skal være forhvervet efter en misdæders ord og mundheld, som for sin tyveri og misgerninger er dømt og heden rettet: så og efterdi recessen bemelder, ingen udedisk menneske, tyve, troldkvinder eller andre, som for nogen uærlig sag forvunden er, deres ord at skulle stande til troende, i hvad de ville sige eller vidne på nogen, og befindes Christen Nielsen, som samme bekendelse gjort har, at have været en misdæder, som for sin tyveri er heden rettet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme bekendelse i den post så noksom, at den bør nogen magt at have eller komme Christen Sørensen til hinder eller skade i nogen måder.

(425)

** var skikket Christen Mikkelsen i Tovgård på den ene og havde stævnet Anders Rolandsen, byfoged i Viborg, på den anden side for en bekendelse, han efter en misdæder, ved navn Christen Nielsen, som boede i Bjerringholm, hans ord og mundheld på Viborg rådhus 25/9 sidst forleden forhvervet har, anlangende det Christen Mikkelsen skulle have været med Christen Nielsen og brugt utroskab, uanseet Christen Mikkelsen ved hans højeste ed benægter sig aldrig at have været med Christen Nielsen og brugt utroskab, formener og, at en misdæder, som for sine misgerninger er heden rettet, hans ord og mundheld ikke bør imod recessen at stå til troende: så og efterdi recessen bemelder, ingen udedisk menneske, tyve, troldkvinder eller andre, som for nogen uærlig sag forvunden er, deres ord at skulle stande til troende, i hvad de ville sige eller vidne på nogen, og befindes Christen Nielsen, som samme bekendelse gjort har, at have været en misdæder, som for sin tyveri er heden rettet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme bekendelse i den post så noksom, at den bør nogen magt at have eller komme Christen Mikkelsen til hinder eller skade i nogen måder.

(426)

** var skikket velb Holger Rosenkrantz til Demstrup, KM befalingsmand over Bornholm, hans fuldmægtig Mourids Nielsen, foged på Langtind, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Peder Ravn i sønder Lem og Jens Jørgensen, forrige foged på Bustrup for et usandfærdigt vidne, de til Spøttrup birketing 13/11 1635 vidnet har, har drevet med Bustrup øg og fæ, eftersom hver dem kunne mindes i Kellerup mark og Egebjerg forte og fælled: så og efterdi det befindes, Christen Jensen i Egebjerg og hans medfølgere 11/6 1635 at have vidnet om samme fædrift, og ikke Jens Nielsen, Niels Tomasen og deres medfølgeres vidne, som derimod vidnet er, har fanget nogen varsel, da finder vi efter sådan lejlighed samme sidste vidne magtesløs at være.

(430)

** var skikket Mads Nielsen, Jens Andersen med flere sandemænd i Hindborg herred og gav til kende, dem til dette landsting at være opkrævet af Markor Christensen i Brøndum, om manddød at sværge, og ikke Markor Christensen er mødt, og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Hindborg herreds ting 5/11 sidst forleden, Markor Christensen i Brøndum lydeligt opkrævet sandemænd i Hindborg herred til drabssag at sværge over Niels Lauridsen i Grove, fordi han desværre har dræbt og ihjel slagen hans bror Laurids Christensen, der døde i Brøndum: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Laurids Christensen af alderdom, sygdom og skrøbelighed at være død bleven, og fordi svor Niels Lauridsen derfor kvit at være, eftersom de selv sandhed derom at have udspurgt og forfaret.

(433)

** var skikket Niels Nielsen i Viborg på den ene og havde stævnet Anders Rolandsen, byfoged i Viborg, på den anden side for en dom, han 4/12 sidst forleden til Viborg byting dømt og afsagt har, imellem Niels Nielsen og hans farbror hr Christen Clemendsen Keldorf, sognepræst i Viborg, anlangende hvis værgemål, som hr Christen Clemendsen har haft for Niels Nielsen, og fogden i samme sin dom har tildømt hr Christen Clemendsen pligtig at være fra sig og til Niels Nielsen at levere rigtig skiftebrev, som efter hans salig forældre sket og ganget er, hvori findes indført et bænkebrev, under dato 20/10 1615, som hans salig far Niels Clemendsen, da han sig med afgangne Christen Lauridsens datter i ægteskab indlod, selv skal have gjort på 100 daler: efter mange ord og tale, dem på begge sider imellem faldt, blev hr Christen Clemendsen og Niels Nielsen her for retten med sammenlagte hænder venlig forligt og fordragen, så Niels Nielsen lovet at komme til Viborg byting på mandag, nu først kommer 8 dage, og da at gøre og give hr Christen Clemendsen en rigtig og nøjagtig afkald for al hvis værgemål og oppebørsel, han for ham haft har, være sig enten fædrene eller mødrene, som Niels Nielsen formente af ham at ville fordre i løsøre, købstadsgods og alt andet, hvad det være kan, og derimod lovet hr Christen Clemendsen at skal give Niels Nielsen 100 rigsdaler, som han ham da straks en del i penge skal afbetale, og hvis der bliver bestående, til snapsting førstkommende i lige måder med rede penge og ingen andre varer at kontentere skadesløs i alle måder, dog hvis anpart Niels Nielsen kunne være berettiget i hans salig fars gård, i Hobro liggende, ham at efterfølge, dermed skal al deres tvist om fornævnte arv og værgemål aldeles være nederlagt, hr Christen Clemendsen og hans arvinger ikke videre at komme til krav, men hvis domme, breve og andet, dem på begge sider hid indtil derom imellem ganget er, skal være kasseret og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(436)

** var skikket Jens Bang, borger i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet borgmester Didrik Grubbe, Christoffer de Hemmer med flere rådmænd i Ålborg for en dom, som de 12/10 sidst forleden over Jens Bang dømt har, og tildømt ham 642 rigsdaler med rente og skadegæld at betalt til Arent Dyssel i København, uanseet Jens Bangs fuldmægtig har bevist for borgmester og råd, at samme summa penning er tilbudt Arnold Dyssel i København, ungefer 7 måneder efter som de er falden: da efter flere ord Jens Bang og Niels Lauridsen imellem var, blev de her for retten så forenet, at Jens Bang lovet at skal give og erlægge til Arent Dyssel eller hans fuldmægtig for fornævnte fordret summa med dis rente 742 enkende rigsdaler in specie i rede penning her i Peder Bertelsens hus i Viborg 24/1 nu først kommende, og derhos nu straks skal erlægge til Niels Lauridsen 100 rigsdaler og interesse og omkostning, og dermed skal alle hvis domme, breve og andet, i sagen gangen er på begge sider, være kasseret og ingen videre til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(439)

** var skikket Jens Bang, borger i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Anders Rolandsen, byfoged i Viborg, for en dom, han til Viborg byting 13/2 næst forleden, imellem mester Peder Pedersen, sognepræst i Viborg, og Jens Bang, dømt og afsagt har, i hvilken sin dom han skal have kvitdømt mester Peder Pedersen for anden ting, som Jens Bangs fuldmægtig på hans vegne skal have haft til mester Peder Pedersen, anlangende 219 daler, mester Peder Pedersen ham skyldig er bleven: efter flere ord dem imellem var, blev de nu her for retten med sammenlagte hænder venlig forligt og fordragen, så mester Peder Pedersen lovede at skal give Jens Bang 280 sletdaler til snapslandsting først kommende her i Viborg i rede penning at erlægge og betale, og dermed skal alle hvis gældsfordring, tvist og uenighed, gældsbreve, regnskabsbøger, opskrifter, domme, vidner og andet, dem hid indtil på begge sider imellem ganget er eller været har, aldeles være kasseret, død og magtesløs, ingen til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(440)

5/12 1638.

** var skikket velb Hans Lindenov til Hundslund, KM befalingsmand på Kalundborg slot, hans fuldmægtig Hans Jensen i Sejermark med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Peder Knudsen i Halskov for en skriftlig vedkendelse, som han 3/10 sidst forleden på Højslev birketing har i rette lagt, hvori velb Gunde Rostrup til Stårupgård har vedkendt sig kogang eller fædrift på Hans Lindenovs enge, for hvilken vedkendelse ikke skal være given varsel: så og efterdi intet for os i rette lægges, hvormed samme vedkendelse kan bekræftes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vedkendelse så noksom, at den bør at komme lodsejerne til hinder eller skade i nogen måder.

(442)

** var skikket Christoffer Lydiksen på Læsø på den ene og havde stævnet Bjørn Sørensen sst på den anden side for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme at skal have forhvervet over ham, anlangende et stykke jord og ejendom, liggende ved Christoffer Lydiksens gård, hvilken jord har ligget og været brugt til Christoffer Lydiksens gård rum tid over recessens hævd, ulast og påkæret, formener fordi samme uendelige dom bør magtesløs at være: så og efterdi samme landstings dom findes endelig, ved vi ikke den at forandre, og efterdi det befindes, samme pantebrev til tinge at være gjort og gangen, og ikke bevises ejendommen igen at være indløst, men fast mere med fæstebrev bekræftes, da kunne vi ikke finde nogen årsag samme pantebrev at imod sige, eller os på fornævnte fæstebrev at være dommere, men efterdi ikke befindes for samme synsvidne at være given varsel, for hvilken tid synsmændene skulle være på åstederne, Jens Jensens vidne ikke heller er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, de andre vidnesbyrd og en part ikke ---- efter sagden, og ---- om deres egen vitterlighed, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme syn og vidner så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at blive.

(446)

** var skikket Hans Jensen i Borup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Hans Lauridsen i Gunderup, herredsfoged i Børglum herred, for en klage og dom, han til Børglum herreds ting 19/6 sidst forleden har ladet forhverve over Hans Jensen, anlangende det Jens Andersen i nør Vrå har efter tingsvidne og sigtelses lydelse slaget Hans Jensen 5 år siden, der han vogtede fæ, og da har Jens Andersen slaget ham vanfør, så hans små tarme løb ned, og Hans Jensen har siden gået vanfør til i vinter sidst forgangen, han har givet sig under doktors hånd i Hjørring: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet på fersk fod, ej heller på nogen visse dag og tid, så samme klage ikke nøjagtig er bevislig gjort, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og klage, såvel som den dom, som derpå funderet er, ikke så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(449)

** var skikket velb Iver Dyre til Hvidstedgård hans visse bud Christen Christensen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Hans Lauridsen i Gunderup, dommer til Børglum herreds ting, for en uendelig dom 11/9 sidst forleden på samme ting afsagt er, imellem ham på den ene og velb Markor Kås til Tidemandsholm på den anden side, anlangende et boel, som Christen Jensen i Hovstrup påboer, med hvilken sin udgivne dom han formener sig af ham at være forurettet, idet han ham samme boel og sin rette ejendom, som han af arilds tid og endnu i hånd og hævd har, dog fradømt, formedelst velb Ove Blik hans udgivne skøde: så og efterdi der tvistes, om samme bolig, Christen Jensen påboer, skal være bygget på den gårds jord, Ove Blik solgt har, eller ej, så den burde gården at følge, og ikke sligt for herredsfogden har været bevislig gjort, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom at være som udømt var, og slig bevis at føres og for herredsfogden fremlægges, og siden endelig at dømme og adskille, når det for ham lovlig bliver indstævnet.

(452)

** var skikket Hans Jensen i Borup på den ene og havde stævnet Jens Andersen i Vrå, for han uden al skyld og brøde har slaget og trådt ham under sine fødder, så han deraf er trælbåren, så mødte Jens Andersen og højlig benægtet sig ikke at have gjort Hans Jensen samme skade og stymperdom: da blev opnævnt efterskrevne seks uvildige dannemænd, hvilke udginge og igen indkom og sagde dem samme Hans Jensens skade og bræk at have beseet, og afsagde deres vurdering, at ingen af dem ville have sådan skade for en halvt hundrede sletdaler.

(454)

** var skikket Jens Andersen i sønder Bjerge med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Oluf Krogs hustru Maren Christensdatter og deres pige Karen Lauridsdatter sst for vidner, de på Ålborg byting 27/8 sidst forleden vidnet har, anlangende det Oluf Krog skulle have fanget sår af Jens Andersens degen, item at Jens Andersen samme tid skulle have leveret Oluf Krog sin degen, så benægter Jens Andersen ved sin højeste ed, nu såvel som tilforn, at han ikke gjorde Oluf Krog nogen sår og skade: da efterdi befindes, sagen at være tilforn hid stævnet, og den dog i seks uger til i dag er optagen, og samme opsættelse findes at være forkyndt, som opskriften derom formelder, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner, syn, klage, lysning og sandemænds ed magtesløs at være.

(1)

16/1 1639.

** var skikket Peder Pedersen i ---- hans visse bud Peder ---- , foged på Øland, med en opsættelse her af landstinget 10/12 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Hans Broutmand, Niels Kræmmer med flere borgere i Viborg for et syn, de til Viborg byting afhjemlet har 30/10 1637, indeholdende i sin mening at de 10/10 skulle have været til syn til Jens Jensen sst: så og efterdi Hans Broutmand og hans medbrødre synsmænd udtrykkelig har hjemlet, dem at have seet Jens Jensen været stukken ved hans venstre arm bag op i hans ryg, så bartskæren tog en velle derover, en finger lang, det og er bevist, Anders Pedersen at have været i parlament med Jens Jensen, og haft en kniv i hans hånd, så Jens Jensen da er bleven stukken, og straks klaget på Anders Pedersen derfor, for hvilken skade Jens Jensen og til sin yderste har klaget over Anders Pedersen, så samme syn, vidner og klage med hinanden bestyrkes og med gerningen i sig selv bekræftes, og Anders Pedersen straks er undveget, og ikke for sandemænd i nogen måder sig undskyldt, så sandemænd fordi efter samme vidner og deres egen sandheds udspørgelse har svoret Anders Pedersen manddød over og fra hans fred, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme syn, klage og vidner, ej heller samme sandemænds ed, derpå funderet er, at sige eller magtesløs dømme.

(7)

** var skikket Peder Svenske i Helligsø på den ene og havde stævnet efterskrevne på den anden side for et vidne, de til Revs herreds ting 21/7 sidst forleden vidnet har, anlangende en kontrakt, som de siger, Peder Svenske med Hvidbjerg sognemænd skulle have gjort på fornævnte ting 25/4 1635 om KM tiende, som Peder Svenske i fæste har, hvilket vidne Peder Svenske beskylder og formener, det et sankevidne at være og er ført bag på landstings endelige dom: så og efterdi fornævnte 24 mænd ikke har vidnet på fersk fod, men nogle år efter de siger slig forhandling skulle være gjort, de og har vidnet om Peder Svenskes ord, som ikke straks ved tingsvidne er taget beskrevet, eller han aldeles ville være gestendig, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme 24 mænds vidne, ej heller den dom, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(11)

** var skikket velb Mogens Høg til Kærsholm, KM befalingsmand på Lund, hans visse bud Hans Madsen, der sst, på den ene og havde stævnet Jesper Christensen i Estkær, herredsfoged i Hindborg herred, på den anden side for en dom, imellem ham på den ene og Mads Christensen i Krarupgård på den anden side, afsagt har, hvori han Mads Christensen skal have frikendt for tiltale, endog han skal have været forsømmelig, og ikke ladet efter recessen registrere afgangne Jens Jydes bo, der han ved døden afgik: så og efterdi Peder Pedersen og hans medfølgere udtrykkelig har vidnet, det Mikkel Jensen og Jens Jensen var kommen til deres lovalder og over 20 år gamle, da deres far ved døden afgik, så de kunne være deres egne og deres søskendes værger, og intet derimod fremlægges, jo sanden at være, det og befindes Mikkel Jensen og Jens Jensen med deres brødre siden at have gjort skifte og jævning med deres mor, og deres søskendes anpart til dem annammet, og dermed ladet sig benøje, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner og skifte at sige, og efterdi i så måder bevises, at have været nærmere født værge end Mads Christensen, og fogden fordi har ham for tiltale kvit dømt, kunne vi ikke finde nogen årsag den hans dom at underkende, men ved magt at blive

(15)

** var skikket velb Claus Då til Borreby, KM befalingsmand på Dragsholm slot, hans fuldmægtig Niels Basse i Årup med en opsættelse her af landstinget 5/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Jesper Christensen i Estkær, herredsfoged i Hindborg herred, for han har dømt hans fuldmægtig Niels Basse i Årup fra nogen vidner, som han ville have forhvervet til Hindborg herreds ting 5/11 på hans tjeners vegne, anlangende den drabssag, som skulle have sket i Brøndum på Laurids Christensen 3/10, som siden død blev, uanseet det var en drabssag angældende, men stedte de andre deres vidner, som samme drab skulle være anlangende: så og efterdi med landstings stævning bevises, Markor Christensen at have did stævnet fornævnte vidnesbyrd for deres sandhed at vidne, og samme stævning 5/11 findes påskrevet, og herredsfogden dog har tilstedt vederparten sine vidner, og fradømt Markor Christensen hans at få beskrevet, formedelst de andre ikke har fanget varsel, endog af deres vidne i sig selv forfares, dem at have været til vedermåls ting, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke andet derom kende, end Jesper Christensen sig jo dermed har forseet, og den hans dom ingen magt at have.

(18)

** var skikket Tomas Madsen, borger i Thisted, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Erik Pedersen, borger og indvåner i Thisted, for en forbydelse vidne, han til Thisted byting 8/9 sidst forleden forhvervet har, hvilket vidne iblandt andet formelder, det Erik Pedersen har forbudt Tomas Madsen at bruge eller bruge lade eller sig med befatte, efter denne dag, med det Kærup ejendom, huse, grund, markjord og engdele, der i Thisted by og mark liggende, hvilke vidne Tomas Madsen formener, Erik Pedersen har forhvervet tvært imod Tomas Madsens lejemåls kontrakter, som han har på samme gård og markjord, hvilke kontrakter ikke endnu på nogen års tid er fuldendt, og fremlagde Tomas Madsen efterskrevne kontrakt, dateret 13/4 1635, som indeholder efterskrevne hr Anders Pedersen at have lejet Tomas Madsen iblandt andet hvis agerjord, mig af salig mester Palle Knudsens efterleverske Anne Jespersdatter udlagt er i min gæld, og blev fremlagt et brev, lydende som efterfølger, kendes vi efterskrevne hr Peder Christensen i Kærup, sognepræst til Tømmerby og Lild sogne, og Kirsten Christensdatter, salig afgangne hr Anders Pedersens efterleverske hustru sst, og Peder Andersen, salig hr Anders Pedersens søn, sst, at forskrevne gård og ejendom skal følge Tomas Madsen og hans arvinger i leje og brug, datum Thisted 20/2 1637 Peder Christensen egen hånd: så og efterdi det befindes, en kontrakt imellem Tomas Madsen og salig hr Anders Pedersen at være oprettet, hvor længe Tomas Madsen skulle have samme gård og ejendom i brug, hvilke kontrakt de begge med egne hænder har underskrevet, og ikke nøjagtig bevises Tomas Madsen samme kontrakt at have imod handlet eller forbrudt, mens den sidste forhandling sig og på den første refererer, og byfogden fordi har tildømt ham samme brug efter kontrakten at følge, da ved vi ikke imod samme kontrakt, ej heller byfogdens dom i den punkt at sige eller magtesløs dømme, men samme forbudsvidne derimod ingen magt at have.

(25)

** var skikket velb fru Kirsten Kås, salig Ove Urups, til Ovesholm og velb Palle Rodsteen til Lundsgård deres visse bud Laurids Terkildsen i Bølle med en opsættelse her af landstinget 19/12 sidst forleden, lydende dem da efter andre opsættelser at have stævnet Christen Nielsen Stubdrup, borger i Ålborg, for en gæld, han skal være bleven deres salig søster og moster afgangne fru Helvig Kås til Restrup skyldig, for hvilken gæld han agter sig at befri med et opbud, han skal have gjort af hans gods til sine kreditorer: så og efterdi det befindes, Christen Stubdrup sin formue efter KM tilladelse til hans kreditorer at have opbudt, og det enhver pro kvota at være til likvideret, hvori salig fru Helvig Kås og hendes lod er tilskrevet, som endnu skal være til stede, når hendes arvinger det vil annamme, og ikke bevises hende i samme likvidering at være forurettet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme likvidering og opbud at sige, eller videre på borgmestre og råds dom at dømme, end tilforn sket er

(29)

** var skikket velb Falk Gøye til Bratskov hans fuldmægtig Anders Sørensen, borger i Sæby, med en opsættelse her af landstinget 5/12 sidst forleden, lydende ham da efter en 14 dages opsættelse at have stævnet Mogens Jespersen, byfoged i Ålborg, for en dom han, imellem ham og Johan Brandt, borger i Ålborg, der til bytinget 10/9 sidst forleden dømt og afsagt har, hvori han har kvit funden Johan Brandt for 90 øksnes betaling, han af Falk Gøye anno 16-- bekommet har, og Mogens Jespersen skal imod rigtig håndskrift have anseet en Johan Brandts gamle regnskabsbog, over 10 år siden anskreven: så og efterdi Johan Brandts brev indeholder, ham at skulle kvitteres i summen, hvis Falk Gøye i varer hos ham udtog, og ikke befindes for byfogden at være fremlagt rigtig afregning og likvidering, dem om samme gæld imellem gjort, byfogden og har dømt om den punkt, ikke for ham var indstævnet, da finder vi efter sådan lejlighed, denne hans dom at være som udømt var, og sagen til byting igen at komme, rigtige dokumenter for fogden at fremlægges, og derefter dem endelig imellem at dømme og adskille, når det for ham lovlig bliver indstævnet, som det sig bør.

(32)

** var skikket Jens Bang, borger i Ålborg, hans fuldmægtig Jens Jacobsen sst med en opsættelse her af landstinget 19/12 sidst forleden, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Niels Jensen Thybo, borger sst, for en dom han, imellem Jens Bang og Peder Tøgersen, borger sst, dømt har 4/11 1638, anlangende noget af kompagniets salt, og der heden fundet fra bytinget og til rådhuset, uanseet sagen med byfogdens stævning og to mænd den sag at være indstævnet til bytinget, og det forbi ganget og imod forordning og det 4. kapitel at have gjort og forslagen ham retten: så og efterdi samme dom ikke er endelig, finder vi den at være som udømt var, og sagen til byting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, parterne endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(33)

** var skikket Henrik Felthut, borger i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget 19/12 sidst forleden, lydende ham da efter en måneds opsættelse at gave stævnet Rasmus Pedersen Weidemand for en opskrift, som han har opskreven på salig Jørgen Ortmand, fordum borger i Ålborg, hans ligvagt og begravelses bekostning, hvilken opskrift Henrik Felthut formener alt for højt skal være opskrevet og bekostet: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da i 6 uger til i dag er optagen, og samme opsættelse til hjemting findes at være forkyndt, og ingen nu er mødt med samme breve at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme opskrift og dom magtesløs at være.

(35)

** var skikket Niels Pedersen i Tåstrup på den ene og havde stævnet Peder Nielsen, ridefoged på Hald, på den anden side for en vidne, han 17/11 sidst forleden til Nørlyng herreds ting skal have forhvervet efter en løs kvindes mund, ved navn Mette Madsdatter, som omkring løber med pose og stav, at hun der på tinget skal have vedgået, hun skulle have målt Niels Pedersen for marsot, hvilket hun tilforn i Vranum kirke skal have tagen åbenbar skrifte for, hvilket hendes vidne Niels Pedersen højlig benægter ved højeste ed og sjæls salighed, sig aldrig hendes råd eller ---- til sig at have brugt: så og efterdi Mette Madsdatters ord og vidne ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, den ikke heller nøjagtig om gerningen bestyrkes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller den dom, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have eller komme Niels Pedersen til nogen forhindring.

(37)

** var skikket Oluf Andersen Færgemand, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Peder Jensen i Kvols og Morten Christensen sst for et vidne, de 10/7 sidst forleden til Fjends herreds ting vidnet har, at de skal have hos været i Kvols i Niels Pedersen Harbos hus 16/2 sidst forleden og da hørt og seet, det Niels Harbo købte to kedler af en kvinde, som sagde sig at hedde Anne Jensdatter, så og en gammel hampesæk, uanseet de ikke har vidnet, hvor samme Anne Jensdatter har hjemme: så og efterdi Peder Jensen og Morten Christensen udførlig har vidnet, dem at have hos været, der Niels Pedersen Harbo købte samme kedler og sæk af Anne Jensdatter, og de derpå drak lidkøb, som loven tillader, og intet derimod fremlægges, jo så at være sket, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme lidkøbs vidne at sige, og efterdi Oluf Andersen selv vedgår, sig siden at have tagen taxmærke ---- samme kedler, og dem vedkendtes, og fogden fordi har tildømt ham sig samme kedler efter loven at tilegne, ved vi ikke den hans dom at imod sige eller magtesløs dømme.

(40)

** var skikket Niels Andersen, borger i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget 21/11, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Mogens Jespersen, byfoged i Ålborg, for en dom, han 29/10 sidst forleden dømt og afsagt har, imellem Niels Andersen på den ene og Jens Bang, borger i Ålborg, på den anden side, og deri tildømt Niels Andersen at lide tiltale for nogen stykker træer, som skulle findes imellem Niels Andersens træer med skovmærke på, uanseet Niels Andersens såvel som Jens Bangs træer med flere godtfolks ligger ud ved skibsbroen på en plads, kaldes ---- , uden planke, gærde, lås og lukkelse i alle måder, så enhver kan have fri tilgang dertil, det enten at forveksle eller mærke derpå forandre i dølgsmål: så og efterdi Mogens Jespersen 16/10 1637 har tildømt Jens Bang så mange af hans træer, som fandtes iblandt Niels Andersens med det mærke, hans hjemmel om formeldte, at være følgagtig, når han eller hans fuldmægtig det vil lade annamme, og med tingsvidne bevises, Niels Andersen siden at have tilbudt Jens Bang sin tømmer fra hans at skulle lade annamme, og han det ikke gjort har, men Mogens Jespersen atter har tildømt Niels Andersen for samme tømmer at stande Jens Bang til rette, da finder vi den hans dom ingen magt at have.

(43)

** var skikket Niels Andersen, borger i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget 21/11 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Mogens Jespersen, byfoged sst,
for en opsættelse og udflugt, han skal have gjort i hans lovlige dele og forfølgning, imellem ham og Jens Bang, borger sst, nu forleden 1/12, med hvilke forhindring, hans vederpart til vilje, det han formener, han stor uret at have gjort, og det ikke aleneste imod vores dom, som tilforn i samme dele gangen er, udtrykkeligen tilholder, at når sagen lovlig for ham indstævnes, parterne derom endelig at adskille: så og efterdi det befindes, Mogens Jespersen tilforn en uendelig dom i sagen har udgivet, hvilke her er underkendt, og ham igen indfunden, endelig at skulle dømme og adskille, og han da formedelst en landstings opsættelse, Niels Andersen sin tredje ting har fraslagen, og dog ikke sagen til nogen visse tid opsat, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke andet derom kende, end Mogens Jespersen sig jo dermed har forseet.

(46)

** var skikket Henrik Schernhagen, borger i Ålborg, hans fuldmægtig Peder Hansen, borger sst, på den ene og havde stævnet Frands Ertmand, borger der sst, på den anden side for en dom, han sig på beråber, han 10/12 sidst forleden til Ålborg byting skal have ladet forhverve, anlangende 140 daler, som Frands Ertmand efter Henrik Exmand af Lübeck hans bevis ville kræve og fordre af Henrik Schernhagen, i hvilke dom byfogden Mogens Jespersen har tildømt Henrik Schernhagen samme penning at betale til Frands Ertmand inden 15 dage, med hvilke dom Henrik Schernhagen formener sig uret at være sket: så og efterdi det befindes, Henrik Exmand 12/8 1638 Henrik Schernhagens håndskrift til Henrik Helms godvillig i sin betaling at have opdragen, førend han har givet Frands Ertmand fuldmagt dem at fordre, og hos ham kvitteret, samme hans håndskrift i sig selv og nu fremlægges og af Henrik Schernhagen indløst, hvilke brev ikke har været for byfogden, der han sin dom har udgivet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom bør at komme Henrik Schernhagen til hinder eller skade i nogen måder.

(49)

** var skikket velb Jørgen Høg til Todbøl hans fuldmægtig Jens Sørensen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget 5/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Niels Ibsen i Sperring, herredsfoged i Hundborg herred, for en dom, han til samme ting 13/8 nu sidst forleden dømt og afsagt har, imellem en Jørgen Høgs tjeners dreng, ved navn Poul Jensen, og Poul Nielsen, som tilforn boede i Janderupgård, og i samme hans doms slutning har tildømt Jørgen Høgs tjeners dreng at lide dele og tiltale, efterdi han er af sin tjeneste undveget, uanseet Jørgen Høg tjeners dreng Poul Jensen har tilbudt Poul Nielsen på Hundborg herreds ting, at dersom han ville give ham nødtørftig øl og mad, ville han gerne holde sin tjeneste: så og efterdi ikke befindes i herredsfogdens dom at være inddragen nogen rigtige dokumenter eller bevis, Poul Jensen sin tjeneste at være undveget, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom, såvel som de deler, derpå funderet er, ingen magt at have.

(50)

** var skikket velb Jørgen Høg til Todbøl hans fuldmægtig Jens Sørensen, foged sst, på den ene og havde stævnet Poul Nielsen i Janderupgård og hans hustru Anne Knudsdatter på den anden side for en vidne, de til Hundborg herreds ting 24/12 1638 vidnet har, hvilke vidne Jørgen Høg beskylder, at de har vidnet i deres egen sag: så og efterdi det befindes, Poul Nielsen og hans hustru at have vidnet i deres egen sag, dem selv til behjælpning, og ikke med andre vidner bekræftes, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(51)

** var skikket Jens Bertelsen i Andrup med en opsættelse her af landstinget 5/12 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Dorte Jensdatter og Anne Jørgensdatter, der sst, for en vidne, de til Rødding herreds ting 23/6 sidst var vidnet har, anlangende noget havre, som Jens Bertelsen skulle have bekommet af dem selv, hvilke vidne Jens Bertelsen formener løgnagtig at være vidnet: så og efterdi Anne Jørgensdatter og Dorte Jensdatter har vidnet om samme havre, Jens Bertelsen skulle fanget i sin betaling på samme brev, og det ikke med kvittants eller opskrift på brevet bekræftes, da kunne vi ikke kende samme vidne, ej heller den dom, derpå funderet er, bør nogen magt at have, og efterdi Anne Jørgensdatters vidne om samme furer jord ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, finder vi den ingen magt at have.

(54)

** var skikket Niels Olufsen, KM fiskemester og indvåner i Helsingør, hans visse bud Claus Clemendsen i Viborg med en opsættelse her af landstinget 7/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet velb Falk Gøye til Bratskov for en summa penning, nemlig 932 sletdaler hovedstol med deres efterstandende rente, omkostning, skade og interesse, han efter sit brev er ham skyldig bleven, og det ej har ville efterkommet eller betalt, og herredsfogden Niels Eskesen i Bonderup har ham tildømt at have indvisning i Falk Gøyes gods eller løsøre: da efterdi for os i rette lægges Falk Gøyes ---- brev til Niels Olufsen på 932 sletdaler, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, dem at være betalt, sagen og til herredsting har været indkaldt, og der endelig dom ganget, såvel som og siden her til landstinget, tid efter anden, i 6 uger opsat, så vi uden bevilling imod recessen deri ikke kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Falk Gøye jo er pligtig samme penge med des interesse efter brevens indhold til Niels Olufsen at betale, og fordi tilfinder velb Erik Lunov til Viskum og Niels Parsberg til Eskær, som Jens Clemendsen på Niels Olufsens vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med herredsfogden drage på Falk Gøyes bopæl, der udæske og gøre Niels Olufsen eller hans fuldmægtig udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Niels Olufsen i anden hans jordegods eller løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for hans gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(55)

** var skikket velb Jørgen Arenfeldt til Vorgård hans fuldmægtig Peder ---- i Viborg med en opsættelse her af landstinget 5/12 sidst forleden, lydende ham da efter 6 ugers opsættelse at have stævnet Jens Tomasen, byfoged i Sæby, og Otte Tomasen, byskriver sst, for at eftersom de her til landstinget 19/7 sidst forleden er tildømt dem at have forseet og efter birkeretten at stande til rette, hvorfor Jørgen Arenfeldt formener dem pligtig at være at give og betale ham hvis bevislig anvendt omkostning, skadegæld med brevpenge, vognleje eller andet, derpå er anvendt: så og efterdi det befindes, Jens Tomasen og Otte Tomasen tilforn ved vores endelige dom at være tilkendt, dem at have forseet og bør efter birkeretten at stande til rette, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end de jo bør at stande Jørgen Arenfeldt for kost og tæring til rette, ham hans sag igen at forferske, og der foruden at have forbrudt 40 mark voldsbøder, dog for vores og andre gode mænds forbøns skyld har Jørgen Arenfeldt samme sag afstanden og ingen til hinder eller skade at komme.

(57)

30/1 1639.

** var skikket Johan Markorsen, borger i Sæby, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Henrik Tomasen, Laurids Tomasen med flere borgere og rådmænd i Hjørring for en dom, de 21/6 1637 dømt og afsagt har, imellem Johan Markorsen i Sæby og Svend Pedersen, forrige borgmester i Hjørring, anlangende nogen jord og ejendom, Johan Markorsens hustru, ved navn Maren Madsdatter, og hendes medarvinger efter deres salig far Mads Pedersen, som boede og døde i Gerndrup, skal have sig efterladt i Hjørring by og mark uskiftet, af den årsag, at der han ved døden afgik, var Johan Markorsens hustru og hendes medarvinger nogen umyndige børn, og Svend Pedersen samme jord, grund og ejendom skal have i brug. (følgende blad ikke bevaret)

(59)

** var skikket Johan Markorsen, borger i Sæby, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Jesper Christensen, siddende i dommersted i Hjørring, for at han 23/5 1637 har afvist Johan Markorsen, der han havde Svend Pedersen, borgmester i Hjørring, for ham i rette stævnet og har ham indfunden for borgmestre og råd, hvilke afvisning findes bag på Johan Markorsens forsæt antegnet, og ikke i andre måder måtte fange beskreven, mener sig deri uret at være sket: så og efterdi af opskriften på Johan Markorsens indlæg forfares, sagen 23/5 for Jesper Christensen, som da sad retten, at have været indstævnet, og han alene ved en opskrift sagen har heden vist og intet under forsegling givet beskrevet, til eller fra, da kunne vi ikke andet derom kende, end han sig jo dermed har forseet, og efterdi to borgmestre og råds domme ikke er endelige, finder vi dem at være som udømt var, men efterdi samme to domme stod i deres esse, og Hans Tomasen fordi sagen til rådhus har indfunden, kunne vi ikke kende hans ulempe deri at være, men hvem videre påskader, sagen på sine tilbørlige steder at indkalde, og der endelig uden forhaling at ordeles, som det sig bør.

(63)

** var skikket velb Gunde Lange til Bregning, KM befalingsmand på Ålborghus, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Anders Pedersen i Gåser, birkefoged til Hals birketing, for en dom han 9/10 næst forleden til Hals birketing dømt og afsagt har, imellem velb Hans Lindenov til Hundslund, KM befalingsmand på Kalundborg slot, og Gunde Lange, begge deres fuldmægtige Svend Pedersen i Østergård og Mads Andersen i Kinderup, anlangende Hals kirkes værger, nemlig Tue Sørensen på Heden og Morten Lauridsen i Hals, de ikke at skulle gøre Gunde Lange bemeldte kirkes regnskab, førend Hans Lindenov dertil bleven lovlig stævnet og kaldt, hvilken dom Gunde Lange formener ikke ret at være dømt, efterdi for fornævnte birkefoged ikke findes at være i rette lagt nogen bevis, at Hans Lindenov der i birket skulle have nogen indseende med den gejstlige jurisdiktion: så og efterdi bemeldte kirkeværger alene for birkefogden har været indstævnet, om de ikke burde at gøre Gunde Lange eller hans fuldmægtig Hals Kirkes regnskab, efterdi han er stiftslensmand, og ikke for ham er bevislig gjort, Hans Lindenov at have nogen rettighed samme regnskab at lade høre, og birkefogden dog har ham hans ret forspildt, indtil Hans Lindenov blev dertil stævnet og kaldt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Anders Skriver sig jo dermed har forseet og bør derfor at give Gunde Lange til bekostning 10 specie daler, og den hans dom ingen magt at have.

(65)

** var skikket Peder Svenske i Hindsels og lod læse efterskrevne forseglet og underskrevne brev, kendes jeg Peder Christensen Svenske, boende på Hindsels, og gør vitterligt, at eftersom min hustru efter indførsels indhold er udlagt ved velb Mogens Kås til Lyngholm og salig Johan Rantzau til Estvadgård fra velb Hans Dyre til Knivholt for en summa penge, han hendes salig husbond Peder Nørkær skyldig var, i en gård, liggende i Thy på Bodum, Amor Nielsen nu påboer, da har jeg nu med min kære hustrus fri vilje og velberåd hu solgt og afhændet fra os og vores arvinger til velb fru Sofie Brahe, salig Jørgen Lunges, til Odden og hendes arvinger samme en tønde og seks skæpper bygskyld, og venligen ombedt hr Christen Pedersen til Sahl sogn og Erik Pedersen, borger og indvåner i Thisted, med mig at forsegle og underskrive 28/1 1639 Peder Svenske egen hånd, Christen Pedersen Nørkær manu propria, Erik Pedersen egen hånd,

(67)

** var skikket Laurids Christensen i Langholt hans visse bud Peder Christensen i Pilgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jens Christensen, foged på Bangsbo, for KM oprejsning, han ikke så lovlig efter loven til landsting skal have ladet forkynde, som det sig bør, hvorefter lysning skulle tages, idet der ungefer findes 9 uger fra samme oprejsning er taget, og til sandemændene har svoret: så og efterdi Anne Christensdatter, Anders Skomager og deres medfølgere udførlig har vidnet, dem at have seet Laurids Christensen oprendte Søren Mikkelsen og slaget ham med en vognkæp adskillige slag over hans hals og skulder, så han straks, der han er kommen til hus, har beklaget sig, at det var hans død, og intet kunne være sig selv mægtig eller tale sønderlig, nogen kunne forstå, førend han kort derefter ved døden er afgangen, det og med synsvidne bevises, Søren Mikkelsen at have haft slig blå slag og skade, som omvidnet er, tilmed og gøres bevislig Søren Mikkelsen om dagen tilforn at have været før og stærk, og ikke med nogen sygdom behæftet, så samme vidner og syn med hinanden bestyrkes og bekræftes, Laurids Christensens bror og til tinge på hans vegne har kendtes manddød over og tilbudt sølv og penge, og sandemænd fordi, efter at sagen var lovlig oprejst og forfulgt, har svoret Laurids Christensen manddød over og fra hans fred, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner, syn og sandemænds ed at sige eller magtesløs dømme, men efterdi Christen Nielsen, Niels Nielsen, Niels Jensen og deres medfølgere, såvel som og hr Niels i Sæby deres vidne og kundskab ikke draben i sig selv angår, men aleneste efter en død mands ord at være vidnet, bør de ingen magt at have, i lige måder efterdi Niels Hermandsen, Maren Christensdatter og Godske Nielsen nu hver især er bleven forhørt, befandtes de i adskillige måder med deres vidne ikke at stemme overens, ej heller med de vidner, de tilforn til Vrejlev birketing vidnet har, men en part tvært imod hinanden, Niels Hermandsen og selv tilstår, sig af Jens Stål at være tilskyndet og købt sin forrige vidne til birketinget at gøre, da kunne vi ikke kende deres vidner så sandfærdige, at de bør nogen magt at have, men løgnagtig og magtesløs at være.

(80)

13/2 1639.

** var skikket Niels Friis til Vestrup hans visse bud Oluf Christensen i Korup med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelser at have givet til kende, hvorledes velb Laurids Friis til Spangerhede skal være ham en summa penning skyldig, som for nogen tid siden skulle have været betalt, og derfor har pantsat ham sin gård Spangerhede, og ikke samme sin pant igen skal have indfriet, hvorfor Niels Friis har ladet samme gård ved gode mænd til sig annamme, formener han samme gård nu for ejendom bør ham at efterfølge: da efterdi for os i rette lægges Laurids Friises udgivne pantebrev til Niels Friis på 300 rigsdaler med sin interesse at betale, ---- eller Niels Friis skulle have i Spangerhede til forvendes pant, så vidt som den sin rigtig gæld belanger, og ikke bevises samme pant igen at være indfriet, så Niels Friis har været forårsaget ved to gode mænd at lade annamme udlæg i gården efter sin pantebrev, sagen og i 6 uger findes optagen, så vi deri imod recessen ikke kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end samme partgård efter gode mænds annammelse jo bør Niels Friis for ejendom at efterfølge, med mindre det ham inden år og dag bliver fraløst, eller og samme annammelse for sin tilbørlig dommer bliver rykket.

(83)

** var skikket velb Gunde Lange til Bregning, KM befalingsmand på Ålborghus, hans visse bud Vogn Pedersen i Nøtten med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet efterskrevne sandemænd i Ålborg bys frihed for deres ed og tov, de 29/10 og 5/11 sidst forleden til Ålborg byting gjort og svoret har, anlangende det ynkelige og slemme mord på salig Søren Christensen, der desværre blev dræbt og ihjel slagen i Ålborg i sin egen kælder: så og efterdi det befindes, samme sandemænd lovlig at være tilkrævet og fylding på sat, Søren Christensens bane at udlede, som loven og dem tilholder, og de dog ikke har gjort deres ed endelig til eller fra, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den deres ed så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(85)

** var skikket velb Jørgen Seefeld til Visborggård, KM befalingsmand på Hald, hans fuldmægtig Peder Nielsen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham at have stævnet Visti Olufsen i Egebjerg for et 24 mænds vidne, han 31/5 næst forleden til Fjends herreds ting har i rette lagt, som iblandt andet skal formelde, at den bondegård Egebjerg, som Knud Christensen og Visti Christensen iboede, har været en gårdseje og bygget særlig i ---- , før de købte det af fald efter skipper Clemends opløb, som den er nu bygget i ---- , og gik der ikke mere af den til kronen end en bonde tynge og redsel lige ved en af de andre bedste bondegårde i Fjends herred, som var efterskrevne skat og leding, som de endnu giver af Egebjerg til kronen, og ikke der gik ægt eller arbejde af samme gård til Hald før nu stakket tid siden, at Corfits Viffert var lensmand, med hvilken vidne han vil sig friholde for ægt og arbejde, som ikke nogen varsel skal være for given: så og efterdi samme 24 mænds vidne ikke er vidnet for 7 eller 8 mænd tinghørere efter loven, den ikke heller indeholder, dem at have været kvit for ægt og arbejde, uden alene til Corfits Vifferts tid, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller den dom, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(88)

27/2 1639.

** var skikket Jens Lauridsen i Furreby hans visse bud Jens Nielsen i vester Brønderslev og havde hid kaldt sandemænd af Børglum herred, at udlede Tomas Lauridsen i Furreby hans bane, som Niels Andersen og Laurids Nielsen skulle have dræbt og ihjel slagen imellem tirsdag og onsdag 15/1 og 16/1 sidst forleden, og fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Børglum herreds snapsting sidst forleden, som indeholder Tomas Jensen og Niels Jensen i Furreby at have vidnet, at de var hos Tomas Lauridsen i Furreby og hørte hans ord og klage, og da bekendte han, at imellem lørdag og søndag om natten i dag 3 uger forleden red han til Tomas Bødker og ville hende en skørt, som Maren Mortensdatter havde vasket for dem, og da bandt hans øg uden døren, og midlertid kom Niels Andersen og Laurids Nielsen og slog øget løs, og så kom Niels Andersen ind ad ilders døren og slog over hans hoved med en jerntyv, så tog Tomas Lauridsen jerntyven fra ham, og så råbte Niels Andersen på Mads Bødker, at han skulle løbe til Jens Johansen at hente en stakket kårde og en bøsse, og da bad Tomas Lauridsen at de ikke lod de mordere tage livet af ham, og der fik han næsten alle hans sår og skade af Niels Andersen og Laurids Nielsen: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Niels Andersen i Furreby at være Tomas Lauridsens bane, og derfor svor ham manddød over og fra hans fred, eftersom de sandhed derom havde udspurgt, og derefter blev den ottende sandemand, Niels Jensen i Vejby, hans skudsmål gjort, det han er så syg og skrøbelig, det han ikke her i dag kunne møde og gøre sin ed.

(93)

** var skikket velb fru Vibeke Bild til Tårup med hendes visse bud Christen Black, foged der sst, og havde hid kaldt sandemændene af Fjends herred, hærværk at sværge over Jens Sørensen, foged på Todbøl i Thy, for at han har slagen og indhuggen vinduer i den brohus, Christen Snedker iboer, hun har ladet bygge og opsætte for den bro over Ørregårds å, og fremlagde Christen Black for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Fjends herreds ting 16/2 sidst forleden, Mette Pedersdatter i Kvols at have vidnet, at på mandag var 3 uger sidst forleden, da var hun ved brohuset ved Ørregårds å, og da kom Jens Sørensen, foged til Todbøl, kørende, og så gik bromandens kone Bodil Jensdatter ud og lod ham igennem svinglen, og der han var kommen op til brohuset, begæret bromanden Christen Jensen til bropenge 1 skilling, da sprang Jens Sørensen af hans vogn og med hans degen slog vinduerne ind i stuen: derefter gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Jens Sørensen en fuld hærværk over.

(95)

27/3 1639.

** var skikket Laurids Lauridsen i Harpsø med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Knud Tomasen i Lindholt, ridefoged til Boller, for et vidne, han til Børglum herreds ting 19/12 sidst forleden vidnet har, hans egen husbond til vilje, det Laurids Lauridsen i Harpsø moxen en år siden skulle have lovet ham en stud på hans husbonds vegne, for han måtte besidde hans gård, hvilke fæste anderledes med tingsvidne skal bevises: så og efterdi Knud Tomasen udførlig har vidnet, et Laurids Lauridsen samme okse til Malte Sehested har udlovet, hvilke og med Malte Sehesteds stedsmåls bog bestyrkes og bekræftes, og intet nøjagtigt derimod fremlægges, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne og dom at sige eller magtesløs dømme, og Laurids Lauridsen at give herredsfogden til kost og tæring 6 sletdaler.

(97)

** var skikket Hans Hansen, ridefoged til Dragsholm kloster, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Christen Mortensen i nør Dråby for et vidne, han til Nørherreds ting i Mors 18/9 næst forleden vidnet har, anlangende en ager i nør Dråby havre eller udmark på de åsteder, som kaldes Stenbjerg vang, formenende samme ager, efter vidner og dokumenters indhold, skal befindes at tilhøre og ligge til KM tjenere, som på Dybdal boer, at være deres gårds rette bonde og ejendom, Christen Mortensen dog at have vidnet sig selv og sine bymænd til vilje, den skal at have været lodskifte til nør Dråby: så og efterdi Christen Mortensens vidne ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, lodsejerne ikke heller derfor er stævnet eller varsel givet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have.

(98)

** var skikket Hans Hansen, ridefoged til Dragsholm kloster, hans visse bud Niels Jensen Skærbæk med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Søren Jensen i Tødsø, herredsfoged i Nørherred i Mors, for en dom, han der til tinget 16/10 sidst forleden, imellem Hans Hansen så og Knud Berendsen, indvåner i Nykøbing, på Mads Nielsen, Tøger Christensen og Tøger Tøgersen i nør Dråby deres vegne, dømt og afsagt har, en havrelands agers brugsel, her til Dybdal liggende, i nør Dråby mark på de åsteder, som kaldes Stenbjerg vang, de imod tilladelse og minde skal have brugt anlangende, i hvilken herredsfogdens dom senteres, det for ham ikke bevist er, det Mads Nielsen, Tøger Christensen og Tøger Tøgersen har brugt samme ager: så og efterdi det befindes, ikke for herredsfogden at være bevislig gjort, samme afgrøde med tingsdom afdelt og dermed procederet efter loven, og herredsfogden fordi Mads Nielsen og hans medbrødre for tiltale har frikendt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(100)

** var skikket Tomas Madsen, borger og rådmand i Thisted, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Niels Nielsen, rådmand i Thisted, for en indførsel, som han skal have ladet forhverve og afsagt til Thisted byting 19/5 1638, og i samme indførsel findes Niels Nielsen at have ladet sig indføre, iblandt andet, markjord 12 skæpper havrelands jord, som Tomas Madsen har lovligen købt og fanget skøde på til Thisted byting 10/6 1637 af Tomas Christensen Råkær i Skjoldborg, hvilken indførsel er sket noget mere end år og dag siden, samme skøde er lovligen udstedt: så og efterdi med skøde bevises, samme tolv små skæpper havresæd 10/6 1637 til Tomas Madsen at være solgt og skødet, og det dog 19/5 1638, næsten år og dag derefter, til Niels Nielsen er udlagt og tilvurderet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme udlæg og vurdering så noksom, at den bør at komme Tomas Madsen på samme 12 skæpper havresæd imod hans skøde til hinder eller skade i nogen måder.

(102)

** var skikket Peder Andersen i Åsendrup på sin søster Maren Andersdatter hendes vegne på den ene og havde stævnet et borgestue vidne, som en misdæder, ved navn Mette Hellesdatter, i Ålborg slots borgestue 11/1 1639 bekendt har, hvilke stuevidne samme misdæder 8/1 til Kær herreds ting har vedgået og stadfæstet, anlangende hun i samme hendes vidne ville påvidne Maren Andersdatter at skulle have given hende drik for at fordrive det barn, hun redet til barsel med, uanseet at samme misdæders vidne medfører, at hendes barn var levende, og hun der kom at føre om nattetide enligt uden nogen deres vidskab, og det omkom og bar det derfra, hvilke vidne Maren Andersdatter samme tid for ting og dom højlig har benægtet, usandfærdig at være påvidnet: så og efterdi det befindes, Mette Hellesdatter at have været en misdæder, som for sin misgerning er heden rettet, hvis ord og mundheld efter recessen ikke står til troende, Johanne Christensdatters vidne ikke heller er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme bekendelse og enlige vidne, såvel som den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have eller komme Maren Andersdatter til forhindring.

(106)

** var skikket velb Christoffer Hvas til Hennegård, KM befalingsmand på Ørum slot, Anders Madsen, skriver der sst, på den ene og havde stævnet Eske Jensen i Skyum, herredsfoged i Hassing herred, på den anden side for en dom, han til bemeldte herredsting skal have dømt og afsagt 21/3 sidst forleden, og deri fradømt Christoffer Hvas på KM vegne skatten af den gård i Snedsted, Laurids Pedersen påboer, og det formedelst den årsag, at Iver Kås til Ulstrup har af sin fæ og kvæg på Midholm, og der lader spise nogen sine folk, med hvilke hans dom Christoffer Hvas formener højligen at være forurettet, efterdi for ham med adskillige skattebøger af Ørum slot er bevist, at han såvel som andre bønder i Snedsted sogn har skattet for en gårdmand: så og efterdi for fogden er bevislig gjort, Laurids Pedersen at være Iver Kåses ugedags tjener til Ulstrup, og at Iver Kås i Snedsted sogn på Midholm har avlet fæmon og der holdt folk, såvel som og at hans tjenere i Snedsted sogn altid har været fri for KM skat, og herredsfogden fordi har Laurids Pedersen i Snedsted for skat frikendt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(108)

** var skikket Oluf Christensen Krog, borger og indvåner i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Jens Andersen i Bjerge i Han herred for en landstings dom, han til landstinget ved sig selv eller hans fuldmægtig 5/12 sidst forleden forhvervet har, som lyder i sin beslutning, at eftersom sagen at have været opsat i 6 uger, er de vidner, sandemænds ed og al forfølgning, som Oluf Krog over ham at have ladet forhverve til Ålborg byting, er magtesløs funden, uanseet Oluf Krog hårdelig benægter, at han eller hans vidner aldrig at have været stævnet for samme dom: så og efterdi samme landstings dom er endelig, ved vi ikke den at forandre.

(110)

** var skikket Oluf Krog, borger i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Jens Tomasen Fisker i Ålborg og Christen Nielsen skoleperson for en vidne, de på Ålborg byting 17/12 1638 sidst forleden vidnet har, at mandag efter sankt oles dag sidst forgangen, da kom Jens Tomasen og Christen Nielsen gangende og gik ind i Oluf Krogs hus, da skulle de have seet, at Oluf Krog hans hustru, Maren Christensdatter, og pige havde fat på Jens Andersen og holdt ham, og Oluf Krog fik Jens Andersens degen fra ham, hvilke deres vidne Oluf Krog og hans tjenestepige hårdelig med højeste helgens ed benægter, den tid at have været i Oluf Krogs stue, der Jens Andersen i Bjerge overgav ham sin degen, siden han havde gjort ham sår og skade dermed i hans hånd i hans egen hus: så og efterdi Jens Tomasen og hans medfølgere ikke har vidnet på fersk fod, men lang tid efter sligt skulle være sket, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(112)

** var skikket velb fru Sofie Brahe, salig Jørgen Lunges, til Odden hendes visse bud Anders Pedersen, rådmand i Thisted, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter andre opsættelser at have stævnet Peder Skøt i Smerupgård, herredsfoged i Revs herred, for en dom, han til Revs herreds ting dømt og afsagt har 29/11 1634, imellem hendes tjener Peder Bollesen i Bodum bisgård på den ene og Laurids Skøt i Smerupgård på velb Gunde Langes vegne på den anden side, og i samme sin dom skal have frakendt hendes tjener, Peder Bollesen, ikke samme dag at måtte fange en syn beskreven til hvis grøft, som gravet er på hendes gårds rette grund og ejendom til Bisgård: da efterdi sagen tilforn at være hid stævnet, og den da, tid efter anden, i 6 uger til i dag er opsat, og samme opsættelse findes at være læst og forkyndt, som opskriften om formelder, og ingen nu er mødt med samme dom at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være.

(114)

** var skikket Peder Lauridsen Kedelsmed på sine egne og på Anders Skomager og Peder Andersen i Hjørring deres vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende dem da efter en 6 ugers opsættelse at have stævnet Jens Madsen Holt, tjenende på Sejlstrup, for et enligt selv vildig vidne, han til Børglum herreds ting 13/11 sidst forleden uden stævning vidnet har, på efterskrevne personer i Hjørring, at se skulle have været med i den parlament, som Jens Holt og hans staldbror Niels Skriverdreng gjorde i Hjørring sankt mikkels dag om aftenen sidst forleden, der de indhuggede nogen godtfolks vinduer og havde stukket i døre og kælderhals med dragne værger. så mødte Søren Christensen i Rakkeby på Niels Friises vegne og berettet, at han agter samme åråds sag med nævninger at vil lade forfølge, mente fordi der ikke burde på vidnerne at dømmes: da efter slig lejlighed ved vi ikke på samme vidner at dømme, førend nævninger derom har tovet, og siden gå om hvis ret er.

(116)

** var skikket Oluf Olufsen i Gunderup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Hans Lauridsen sst, herredsfoged i Børglum herred, for en endelig dom, han til Børglum herreds ting 23/1 sidst forleden dømt og afsagt har, imellem Oluf Olufsen og Anders Andersen i Sønderskov, anlangende hvis skyld, som Oluf Olufsen skulle reste med til Anders Andersen og hans medarvinger, eftersom Oluf Olufsen her til landstinget 27/9 har sig til forpligtet at give dem, så som de er forenet om, idet Oluf Olufsen og Karen Dals ingen sæd havde forgangen år eller dette år uden tredje parten: så og efterdi det befindes, Oluf Olufsen her for retten at have sig til forpligtet at betale Anders Andersen og hans medarvinger hvis landgilde, han resterer med, og ikke det er efterkommet, så herredsfogden fordi har tildømt ham det at betale, ved vi ikke den hans dom at imod sige, men Oluf Olufsen at give ham til kost og tæring 6 sletdaler, og efterdi Oluf Olufsen og hans medbrødre har vidnet efter Oluf Olufsens ord og mundheld, som han ikke er bestendig, kunne vi ikke kende den deres vidne i den punkt nøjagtig, men magtesløs, i lige måde efterdi deres andre tvistige sager på fire dannemænd findes at være voldgiven, og ikke befindes dem til endelig ende at have imellem sagt, vedtog Anders Andersen og Oluf Olufsen med deres voldgifts mænd at møde ved Vrå kirke i dag 8 dage først kommende ved 10 slet, og dem da om al deres tvist til endelig ende at imellem sige, og dersom nogen af parterne eller deres voldgifts mænd udebliver, skal de, som til stede kommer, være mægtig dem endelig at imellem sige, og hvis de deri slutter skal stande for fulde, af parterne upåtalt i alle måder.

(121)

** var skikket Poul Jacobsen, borger og rådmand i Thisted, hans visse bud Simon Christensen Bjerring, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Niels Nielsen, borger og rådmand sst, for en indførsel, som han skal have ladet forhverve og er afsagt til Thisted 19/3 1638, og i samme indførsel findes Niels Nielsen at have ladet sig indføre i blandt andet markjord, 4 skæpper bygsæd, som Poul Jacobsen har lovlig købt og fanget skøde på til Thisted byting 3/6 1637 af Tomas Christensen Råkær: så og efterdi med skøde bevises, samme 4 skæpper bygsæd 3/6 1637 til Poul Jacobsen at være solgt og skødet, og det dog 19/5 1638, næsten år og dag derefter, til Niels Nielsen er udlagt og til vurderet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme udlæg og vurdering så noksom, at den bør at komme Poul Jacobsen på samme 4 skæpper bygsæd i samme ager, imod hans skøde, til hinder eller skade i nogen måder.

(123)

** var skikket velb Christoffer Hvas til Hennegård, KM befalingsmand på Ørum slot, hans fuldmægtig Anders Madsen, skriver sst, på den ene og havde stævnet Søren Jensen i Kåstrup, herredsfoged i Hillerslev herred, på den anden side for en dom, han til bemeldte ting skal have afsagt 19/3 sidst forleden, og deri fradømt KM halv skatten af Peder Nielsen i Hillerslev, formedelst en Jørgen Høgs udgivne seddel, og ej anseet adskillige mangler for ham skal være i rette lagt: så og efterdi ikke for fogden med gamle skatteregister er bevislig gjort, hvad Peder Nielsen tilform i kongeskat har udgivet, ej heller om det er en boel eller gård, han påboer, men Jørgen Høg i hans underskrevne seddel bekender, sig at have lagt Peder Nielsen i skat af en boel for en halv rigsdaler, og fogden derefter sin dom har funderet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den hans dom at sige

(125)

** var skikket Christen Nielsen Vadskær, borger i Ålborg, på sine egne og på hans søn Niels og datter Kirsten, Poul Organist og hans hustru Anne Mortensdatter med flere deres vegne, alle indvånere og værende i Ålborg, på den ene og havde stævnet Knud Sørensen Kræmmer sst på den anden side for en dom, han 15/2 1639 til Ålborg byting skal have ladet forhverve belangende noget gods, han fordrer igen, som hans hustru Maren Andersdatter har til adskillige tider til dem pantsat og en part afhændet, så KM byfoged Mogens Jespersen samme sin dom skal have funderet på lovens 3. bogs 44. kapitel, at de, som med hans hustru havde købt, skulle have tabt deres værd og ham hans gods frit igen at skulle levere, med hvilken dom de formener dem at være sket forkort, idet en part aleneste er dem til løsning igen pantsat: så og efterdi Mogens Jespersen sin dom har funderet på loven og tildømt dem, som havde handlet med Knud Kræmmers hustru imod hans vilje, deres værd at have forbrudt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den hans dom at sige.

(127)

** var skikket velb Otte Marsvin til Dybæk, KM befalingsmand på Dronningborg, hans fuldmægtig Knud Tomasen i Lindholt med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Peder Galskøt i øster Kornum for et syn, som han 7/5 sidst forleden til Jerslev herredsting udstedt har, til 3 agre, liggende til Klokkerholms mølle, norden ved Bredkær præstegårds mark, uden nogen varsel eller stævning, som er imod recessen, som formelder, at for alle tingsvidner skal gives lovlig varsel, som gælder på nogen mands grund eller ejendom, hvilke ikke er sket, men pludselig udstedt samme syn til den gode mands grund og ejendom: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da tid efter anden over 6 uger til i dag er optagen, og Peder Tomasen nu ikke er mødt at gange i rette, som forskrevet står, eller nogen på hans vegne, efter opsættelses indhold, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme syn magtesløs at være, og Peder Tomasen Galskøt at give Otte Marsvin til kost og tæring 20 sletdaler.

(130)

** (fortsat fra ikke bevaret blad) har berettet for de fire voldgifts mænd, og efter slige løse ord har han fordret betaling af Henrik Felthuts arvelod for fornævnte summa penning, Gjødert Smitt beretter, at salig Jørgen Ortmand skal have oppebåret i Ålborg af Morten Borthus og Henrik Schernhagen en summa penge, og ikke Gjødert Smitt har bevist for de fire mænd, det salig Jørgen Ortmand har oppebåret nogen penning af Morten Borthus og Henrik Schernhagen ---- dernæst stævnet Mogens Jespersen og Gjødert Smitt med fornævnte dom og udtog, så og Mikkel Nielsen i Hvoruptorp, om han ville have noget dertil at svare: så og efterdi for byfogden har været bevist, samme tvistige sag imellem Gjødert Smitt og Henrik Felthut på fire mænd at være voldgiven, og de dem har imellem sagt, hvilke deres afsigt her til landsting såvel som siden af KM og Danmarks riges råd er stadfæstet, og byfogden derefter har Gjødert Smitt for Henrik Felthuts tiltale frikendt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme bytings dom at sige eller magtesløs dømme.

(132)

** var skikket Jens Christensen Skriver i Viborg og lod læse efterskrevne underskrevne og forseglet brev så lydende, kendes jeg Tomas Christensen Skøt, boende i Hjardemål, gør for alle vitterligt, at eftersom min salig morfar Christoffer Pedersen, som boede i Skårup, ud af salig Frands Banner givet og foræret halvanden tønde og halvanden Thybo skæppe byg ---- i en gård, liggende i Fjends herred i Thy på Bodum, som Bolle Jensen Skrædder nu påboer, da har jeg nu med min og min hustrus fri vilje og velberåd hu solgt og afhændet fra os og vores arvinger til velb fru Sofie Brahe, salig Jørgen Lunges, til Odden og hendes arvinger fornævnte halvanden tønde og halvanden skæppe bygskyld med al anden herlighed og rettighed, hvorfor mig er betalt 63 rigsdaler, og har jeg nu leveret fra mig til den gode frue hvis breve og adkom, jeg har på samme gårds anpart, som er salig Frands Banners gavebrev og min salig far Christen Skøts skøde på samme halvanden tønde og halvanden skæppe bygskyld, og til vitterlighed har jeg mit signet her under påtrykt, og venligen ombedt Erik Pedersen, borger og indvåner i Thisted, og Niels Lauridsen, boende på Bodum, med mig til vitterlighed at forsegle og underskrive, actum Thisted 7/2 1639, det bekender jeg Tomas Christensen Skøt med egen hånd, Erik Pedersen egen hånd, Niels Lauridsen egen hånd.

(134)

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, KM befalingsmand på Nyborg slot, hans fuldmægtig Jens Mikkelsen i Ingstrup på den ene og havde stævnet Oluf Væver, Niels Basse med flere sandemænd i Viborg, på den anden side, som svor Jørgen Pors i Kastrup manddød over og til hans fred på Ålborg byting 11/3 sidst forleden, anlangende for en, ved navn Peder Rasmussen Ålborg, som han desværre i fjendernes tid i Viborg, for hånden at skal have ihjel stukken, og formener Mogens Kås, at efterdi Peder Rasmussen har skældt og skanderet på Jørgen Pors, tilmed stødt ham i næsen, at blodet er udganget, for han ikke ville drikke kundskab med ham i brændevin, og siden nødt ham til at slås med sig, så bør samme sandemænds ed ved magt at blive: så og efterdi for sandemænd er bevislig gjort, det Peder Rasmussen Ålborg først i huset har stødt Jørgen Pors i næsen, så blodet er udgangen, og siden på gaden været med ham redelig for hånden, og drevet ham nogen stund baglæns, så Jørgen Pors har bedt om fred, og ikke kunne være for ham tilfreds, men været forårsaget at værge sin liv, og sandemænd fordi har Jørgen Pors manddød oversvoren og til hans fred, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme sandemænds ed at sige eller magtesløs dømme.

(137)

** var skikket Morten Borthus, borger i Ålborg, hans visse bud Christen Jensen Bock sst med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en 6 ugers opsættelse at have stævnet Johan Brandt, borger i Ålborg, for en uendelig landstings dom, her af landstinget 20/7 1635, indeholdende i sin mening, at Morten Borthus 31/3 1634 har bevist, at Johan Brandt har til sig annammet et lispund ren hamp, som tilkommer Morten Borthus, som samme uendelige dom videre indeholder, er magtesløs indtil så længe der bliver lovlig stævnet, formener Morten Borthus samme dom med vrang undervisning er forhvervet i hans fraværelse, idet han har været uden riget des midlertid, og er ikke dertil lovlig stævnet eller kaldt: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere nogen magt at have.

(138)

** var skikket Henrik Felthut, borger i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet borgmester Didrik Grubbe og Christoffer de Hemmer i Ålborg og Jens Sørensen, rådmand sst, for en dom, de på Ålborg rådhus dømt har 2/5 1634, og i samme dom frikendt Hans Borthus i Ålborg for Henrik Felthuts tiltale, og i samme dom tildømt Henrik Felthut at betale Hans Borthus inden 15 dage eller at have udlæg af hans gods, hvor det findes: så og efterdi af rådstuebogen forfares, det borgmestre og råd anno 1635 har lignet og afslaget Hans Borthus og Henrik Felthut, som er arvinger efter Jørgen Ortmand, deres gæld og regnskab imod hverandre, og da befunden Henrik Felthut at være bleven Hans Borthus skyldig 15 daler, hvilke de har tilfunden ham at betale, så derefter er gjort udlæg i hans bo, og dommen da kasseret, og ikke Henrik Felthus i så langsommelig tid derpå har talt, og byfogden fordi har Hans Borthus for tiltale kvit dømt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme bytings dom, ej heller samme rådstuebog eller regnskabsbog, deri at sige eller magtesløs dømme.

(142)

** var skikket Henrik Felthut, borger i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet borgmester Didrik Grubbe i Ålborg, Jens Sørensen og Christian van Ginckel, rådmænd sst, for en dom, de på Ålborg rådhus 27/2 1635 dømt har, og i samme dom tildømt Henrik Felthut at lide tiltale for salig Jørgen Ortmands regnskabsbog, eller den straks at lægge fra sig og til Claus Markorsen i Ålborg kloster ukasseret, beskylder samme dom at de ikke har anseet de 4 mænds afsigt, som har været fremlagt for dem, som formelder Henrik Felthut skulle nyde og bruge den registrering og vurdering og salig Jørgen Ortmands regnskabsbøger til tinge og hvor behov gøres, som med 4 mænds afsigt er at bevise: så og efterdi voldgiftsmændene i deres afsigelse har sluttet, samme regnskabsbog med registreringen at skulle indlægges hos Claus Markorsen, parterne til bedste, Henrik Felthut og selv har vedgået, samme bog at have til sig annammet, og borgmestre og råd fordi har tildømt ham, samme bog til Claus Markorsen at levere, eller derfor lide tiltale, og ikke han samme deres dom har efterkommet, så han fordi er delt bleven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme borgmestre og råds dom at sige eller magtesløs dømme, ej heller Henrik Felthut af den dele, han derefter i kommen er, at kvitdømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(145)

** var skikket velb fru Sofie Brahe, salig Jørgen Lunges, til Odden på sine egne og sine børns vegne deres visse bud Anders Pedersen, rådmand i Thisted, på den ene og havde stævnet Peder Skøt i Smerupgård, herredsfoged i Revs herred, på den anden side for en dom, han til samme ting 9/3 sidst forleden dømt og afsagt har, imellem hendes fuldmægtig Anders Pedersen, borger og indvåner i Thisted, og velb Jørgen Seefeld til Visborggård, KM befalingsmand på Hald, hans fuldmægtig Knud Berendsen, ridefoged der sst, og der i samme sin dom tildømt Knud Berendsen på sin husbonds vegne at fange vidnerne beskrevet, hvilken dom fru Sofie Brahe beskylder og formener, fogden uret at have gjort, idet han har udstedt vidner imod vidner: så og efterdi det befindes, for herredsfogden at være i rette lagt et tingsvidne, som indeholder om endels mark til Bisgård såvel som om salig fru Anne Maltesdatters fæstebrev på samme Bodum bisgård, med sin mark sted fra sted, og for herredsfogden har været i rette sat, om samme forrige vidnesbyrd såvel som fru Anne Maltesdatters arvinger ikke burde for samme vidner at have varsel, hvilke ikke sket er, og herredsfogden dog har tildømt Knud Berendsen at have samme vidner beskrevet, så de derefter er udstedt, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom og vidner magtesløs at være, og Peder Skøt herredsfoged at give fru Sofie Brahe til kost og tæring 6 sletdaler.

(153)

** var skikket velb Frederik Rantzau til Asdal på hans salig bror Johan Rantzaus børn, som han er værge for, deres vegne hans visse bud Jens Jepsen i Nørkær med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet velb Jørgen Seefeld til Visborggård, KM befalingsmand på Hald, samt doktor Hans Wandal, superintendent over Viborg stift, for en sandemænds ed og tov, som Jørgen Seefeld ved hans fuldmægtig Peder Nielsen, ridefoged til Hald, og doktor Hans Wandal under hans udgivne fuldmagt har ladet forhverve, ---- og sværge markskel anlangende imellem Troelstrup mark og by på den ene og Stokholms mark og gårde på den anden side 13/11 1638 sidst forleden, og formener Frederik Rantzau, det ikke så lovligen er stævnet og kaldt, eller varsel for givet for samme sandemænds tov, som det sig bør efter loven, formedelst og efterdi hans brorsøn Frands Rantzau den tid var udenlands og burde at have haft 6 ugers varsel efter recessen, hvorfor han formener, at samme sandemænds tov og markskel burde magtesløs at være: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da over 6 uger til i dag er optagen, og samme opsættelse findes påskrevet, at være læst på Fjends herreds ting 12/3 og 19/3 sidst forleden, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme sandemænds ed, tov og forfølgning magtesløs at være.

(154)

** var skikket Jens Jensen i Fjerritslev hans fuldmægtig Peder Hansen, borger i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Laurids Pedersen i øster Halne, herredsfoged i Kær herred, for en dom, han til Kær herreds ting 28/11 1637, imellem hans fuldmægtig på den ene og Jens Tomasen i Vadum torp på den anden side, dømt og afsagt har, indeholdende at han ikke vidste i den sag at dømme, førend hovedbrevet, som forpligten om rører, fremlægges: så og efterdi samme forpligts vidne refererer og indskyder sig til Jens Tomasens håndskrift, og ikke den for herredsfogden, ikke heller her, er i rette lagt, så herredsfogden fordi ikke har vidst i sagen at dømme, førend gældsbreven i sig selv blev fremlagt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den hans dom at sige, men Jens Jensen at give ham til kost og tæring 6 sletdaler.

(155)

** var skikket Christen Christensen Guldsmed, borger i Ålborg, hans visse bud Peder Hansen, borger sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet borgmestre og råd i Ålborg for en dom, de 23/11 sidst forleden på Ålborg rådhus, imellem hans fuldmægtig på den ene og Marta Poulsdatter i Ålborg på den anden side, dømt og afsagt har, anlangende 6 daler og en jern kakkelovn, som Christen Christensen Guldsmed har ladet fordre af Marta Poulsdatter, i hvilken dom borgmestre og råd har tildømt Marta Poulsdatter ikke uden halvparten af de 4 daler, som er 2 daler, at betale, hvad sig belanger de 7 daler, efterdi det i fjendernes tid skulle være sig tildraget, vidste de ikke hende den at tilkende, belangende den jern kakkelovn, som Marta Poulsdatter har lånt, har de tildømt hende den for en købt køb at beholde, med hvilken dom de har kvit dømt Marta Poulsdatter for halvparten af de 4 daler, hun selv lånt har, endog det ikke for dem er bevislig gjort, nogen anden efter hendes husbonds død arv efter ham at have bekommet end hun selv. (følgende blad ikke bevaret)

(158)

** var skikket Niels Andersen, borger i Ålborg, hans visse bud Peder Pedersen, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en 6 ugers opsættelse at have stævnet Mogens Jespersen, byfoged i Ålborg, for en dom, han til Ålborg byting 10/12 sidst forleden, imellem Jens Bang, borger i Ålborg, og ham, dømt og afsagt har, og deri tildømt Niels Andersen at stande Jens Bang til rette, for han boer og besidder den gård og ejendom i Ålborg, salig afgangne fru Helvig Kås til Restrup har givet ham og hans hustru livsbrev på, hvilke hendes brev samme dag for ham er i rette lagt og været dateret på Restrup 18/5 1637, og byfogden samme den salig frues brev skal have forbi ganget, og sin dom senteret på en skøde af velb Erik Juel til Hundsbæk, landsdommer i Nørjylland, hans fuldmægtig, udgivet på Ålborg byting 28/5 1638 til Jens Bang: så og efterdi det befindes, samme Jens Bangs udviselses vidne tilforn at have været hid stævnet, og vi ikke har vidst på den at dømme, førend for sin tilbørlig dommer blev omkendt, hvilken enten samme livsbrev eller skøde der burde ved magt at blive, hvilke dom for Mogens Jespersen har været i rette lagt, og han dog har tildømt Niels Andersen for samme besiddelse at stande til rette, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den hans dom bør nogen magt at have, og Mogens Jespersen at give Niels Andersen 10 rigsdaler til bekostning.

(160)

** var skikket Anders Hattemager, borger i Viborg, hans visse bud Jens Pedersen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter 14 dages opsættelse og efter andre opsættelser at have stævnet Didrik Paniche, som var sted og fæst til ham, for at eftersom Anders Hattemager for nogen tid siden til Viborg byting har lader Didrik Paniche vold oversværge for sår og skade, han skal have gjort Anders Hattemager i hans egen hus: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da over 6 uger til i dag er optagen, og samme opsættelse findes at være læst og forkyndt, efter opskriftens bemelding, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end recessen deri at følge, Didrik Paniche at fare som andre fredløse mænd.

(161)

** var skikket Niels Nielsen, født i Viborg, hans visse bud Niels Poulsen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Anders Rolandsen, byfoged sst, for han skal have sig understået at stede hr Christen Clemendsen, præst i Viborg, tingsvidne der sammesteds til tinget 24/12 beskrevet, som han havde at protestere imod, som han formener er sket ham uden lovlig kald, og der han kom til tinget og ville derimod protestere, rejste hr Christen Clemendsen sig og gik af tinget og ej ville høre Niels Nielsens gensvar og protestation, formente byfogden deri uret at have gjort: så efterdi i fornævnte tilbuds vidne ikke udførlig specificeres, hvor mange penge hr Christen Clemendsen har haft på tinget til stede, de ikke heller i retten er bleven deponeret og nedersat, men hr Christen dem selv hos sig beholdt, da finder vi efter sådan lejlighed samme tilbuds vidne magtesløs at være.

(163)

8/5 1639.

** var skikket Jens Andersen i Kobberup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have hid kaldt sandemænd af Nørlyng herred, for Jens Andersens søn, Anders Jensen, hans bane at udlede, som i Kobberup by lørdagen næst forleden om natten er død bleven, og nu fremlagde Jens Andersen for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Fjends herreds ting, 9/4 sidst forleden udganget, som indeholder Jens Christensen i Søby og Christen Andersen i Dommerby at have vidnet, at på mandag var 3 uger sidst forleden da var de på Hald med vogne at skulle age noget flæsk til Randers, og idet de så dem tilbage, da så de, at kældersvenden på Hald, ved navn Markor Madsen, høttet Jens Andersens søn i Kobberup, Anders Jensen, med en svøbeskaft, som han havde i sin hånd og gav ham en slag med bag på hans skulder: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Anders Jensen af sygdom og skrøbelighed, han en rum tid har været med beladen, at være død bleven, og det ham til bane og livs lagt, eftersom de selv sandhed har udspurgt.

 (165)

22/5 1639.

** var skikket velb Just Høg til Gjorslev, hovmester for det kongelige akademi Sorø, hans fuldmægtig Jens Mikkelsen i Vittrup og havde hid kaldt sandemænd af Horns herred, Tomas Tøgersen i Tronsmark hans bane at udlede, som formenes hans egen bror, Laurids Tøgersen, sst skal være årsag i, og nu fremlagde Jens Mikkelsen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Horns herreds ting 29/4 sidst forleden, som indeholder Bodil Jensdatter i vester Tronsmark at have vidnet, at da på skærtorsdag sidst forleden, der folk var kommen fra kirke, da så hun Laurids Tøgersen og Tomas Tøgersen i Tronsmark havde hver en liden vol i hånden ud af skæmt og legede med hverandre, og ikke hun hørte eller så, det Tomas Tøgersen i nogen måde rørte Laurids Tøgersen, og ikke Tomas Tøgersen i nogen måde klagede på Laurids Tøgersen men klagede sig ganske hårdt i sin ryg, lår og ben, som var hans gamle sygdom, som han der ud af tit og ofte har ligget på sin sygeseng på tre års tid: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Tomas Tøgersen af sygdom og skrøbelighed at være død bleven, og det ham til bane og livs lagt, og fordi svor Laurids Tøgersen derfor kvit at være, eftersom de selv sandhed derom havde udspurgt.

(167)

19/6 1639.

** var skikket velb Niels Friis til Krastrup, KM befalingsmand på Sejlstrup. hans fuldmægtig Anders Nielsen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Poul Jacobsen, tjenende i Hjørring, og Maren Christensdatter i Hundelev med deres medfølgere på den anden side for et vildigt vidne, de 6/5 sidst forleden til Vennebjerg herreds ting vidnet har, indeholdende iblandt andet, det de skulle have revet hø, læsset hø og aget hø med videre arbejde, de har omvidnet, fornævnte Hundelev mænd at skal have gjort til Sejlstrup, i hvilken deres vidne ikke navngives, hvad dag og tid de samme arbejde, som de omvidnet har, skulle have fuldgjort: så og efterdi Poul Jacobsen, Niels Bagge og deres medfølgere ikke har vidnet om nogen visse dag og tid, ej heller på fersk fod, men endel i deres egen sag, og en part stillet deres vidne i tvivl, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(170)

** var skikket Søren Smed i Hedegård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Peder Tomasen i Mellerup for en dom, han noget forleden til Jerslev herreds ting 11/10 forhvervet har, i sin mening Søren Smed er tildømt til rette fardag sin gård at rømme og ryddelig gøre, af den årsag velb Mogens Kås til Nibstrup selv at ville lade bruge Hedegård, hvilke anderledes erfares i en den gode mands tjener, ved navn Peder Christoffersen, skal være bebrevet gården, og i så måder under et skin vil Søren Pedersen hans gårds fæste aftvinge: efter flere ord dem imellem var, blev de her for retten med sammenlagte hænder venligen forligt og fordragen, så Søren Smed skal beholde al hans rugavl, såvel som halvparten af al vårsæden, til gården er sået dette år, både det, han selv, såvel som Mogens Kås har ladet så, som i dannemænds nærværelse dem skal imellem skifte, og Søren Smed det fri at flytte, hvor han lyster, og dertil lovet Peder Christoffersen på hans husbonds vegne at skal give Søren Smed et halvt hundrede sletdaler til michaeli føret kommende at betale skadesløs, og Søren Smed da til samme tid at gøre gården ryddelig og ikke videre sig dermed befatte, dermed skal al hvis restants, domme, udvisning, klage og andet videre, i sagen ganget er, være kasseret og ingen videre til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(172)

** var skikket Christen Tomasen i Hundelev på sine egne og på Tomas Bertelsen, Peder Pedersen med flere, alle Sejlstrup tjenere, i Hundelev deres vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en 6 ugers opsættelse at have stævnet Laurids Nielsen Bodder i Hundelev, for et vidne han til Vennebjerg herreds ting 31/7 1637 vidnet har, det han bød dem to gange at rive hø til Sejlstrup, item og stævnet Peder Knudsen, ladegårdsfoged på Sejlstrup, for han i samme vidne skal have vidnet, at fornævnte mænd ikke havde nogen at rive hø, eftersom de skulle have været budt, hvilke vidne de formener ikke stemmer overens, men to enlige vidner i to meninger at være vidnet: så mødte Niels Friis og for vores forbøns skyld afstod samme vidner, dom og dele, hid stævnet er, og efter sådan lejlighed bør det ikke at komme Christen Tomasen og hans medfølgere til hinder eller skade i nogen måder.

(174)

** var skikket Mikkel Madsen i Sundsted på hans hustru Elle Tøgersdatter og hendes datter Anne Andersdatters vegne hans visse bud Ove Nielsen i Vrensted med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en 6 ugers opsættelse at have stævnet Peder Christensen i Stenbjerggård og hans medfølgere vidnesmænd for et vidne, de på Jerslev herreds ting 7/7 1636 vidnet og tilstået har om en gæld, Peder Christensen i Brønderup skal have påtiet salig Peder Sørensen, som døde i Stenbjerggård, at skulle været ham skyldig, hvilke vidne er vidnet på en død mand, ikke heller at have vidnet ved nogen vis år, dag eller tid, det skulle være sket, ej heller Peder Christensen med rigtig brev og segl eller nogen anden lovlig bevis at have ført, hvormed han sig sådan en stor summa penge kunne tilvidne, uden aleneste Peder Christensen, som er hans egen bror, og de andre hans svogre og blodsforvandte deres vidne, hvilke formenes at være vildig og bør magtesløs at blive, herhos fremlagde Peder Christensen et tingsvidne af Jerslev herreds ting 7/7 1636, Peder Christensen i Stenbjerggård at have vidnet, at den tid skifte stod efter salig Peder Sørensen, som døde i Stenbjerggård, da samme tid på skifte mødte Peder Christensen, nu boende i Brønderup, og påtiet, at salig Peder Sørensen var ham 120 sletdaler skyldig, og samme tider ham vitterligt, at Christen Sørensen i Åsendrup og hans medarvinger udlagde Peder Christensen i samme gæld en stud og en plov med mere: så og efterdi Peder Christensen og hans medfølgere har vidnet om gældssag, og ikke samme deres vidne med brev eller segl bestyrkes og bekræftes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, ej heller de domme, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(177)

** var skikket velb fru Birgitte Lindenov, salig Otte Skeels, til Hammelmose, hendes fuldmægtig Poul Nielsen på Vang med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter andre opsættelser at have stævnet Niels Hermandsen i Tårs, Godske Nielsen i Løt og Maren Christensdatter i Bunkhule for to usandfærdige vidner, som de til Vrejlev birketing 28/11 sidst forleden vidnet har, anlangende den manddrab, som Laurids Christensen i Langholt på Søren Mikkelsen i --- beganget har, og de for samme deres usandfærdige vidne her til landstinget magtesløs kendt, hvorfor Birgitte Lindenov formener, at de for samme deres løgnagtige vidne bør fældet at være og straffes på deres finger og stande til rette efter recessen: da efterdi det findes, samme deres vidner tilforn at have været hid stævnet, og de da ved endelig dom er usandfærdig og løgnagtig kendt, og sagen siden har været hid stævnet og tid efter anden over 6 uger opsat, så vi fordi imod recessen uden bevilling ikke deri kan gøre længere forhaling, samme opsættelse til tinge og findes lovlig læst og påskrevet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Niels Hermandsen, Godske Nielsen og Maren Christensdatter jo for samme deres løgnagtige vidne bør fældet at være.

(178)

** var skikket Jens Christensen i Hesselt med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Peder Tomasen, tjenende på Vorgård, for et brev, han har i rette lagt på Vorgårds birketing 11/1 sidst forleden, indeholdende iblandt andet hvorledes Jens Christensen skulle være Christen Nielsen, som var i ---- 20 rigsdaler skyldig, og samme gæld at være solgt den gode mand Jørgen Arenfeldt med mere gæld efter samme brevs indhold: så og efterdi det befindes, Jens Christensen ikke samme gældsbrev at have udgivet eller forseglet, han ikke heller gælden vil være gestendig eller for tingsdom indganget, men højligen benægter, såvel som hvis vidner efter hans ord og mundheld vidnet er, da kunne vi efter sådan lejlighed samme brev, såvel som samme vidner og domme ikke at komme Jens Christensen til hinder eller skade, og efterdi ikke for birkefogden med Jens Christensens brev er bevist, ham samme gæld at være pligtig, og han dog har tildømt ham det at betale, da bør han derfor at give Jens Christensen til kost og tæring 10 ---- daler.

(183)

** var skikket Jens Christensen i Hesselt med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Peder Tomasen, tjenende på Vorgård, for en vidne, han til Vorgårds birketing 15/3 sidst forleden har forhvervet, meldende iblandt andet at Jens Christensen skulle have sagt til Peder Tomasen, at det var ikke det første, den gode mand deres husbond havde gjort ham uret, hvilke 8 mænds vidne Jens Christensen højlig benægter, det han hverken nævnte eller talte om velb Jørgen Arenfeldt, og ikke at have haft de ord, de ham påvidnet har: så og efterdi fornævnte tingsvidne ikke udførlig indeholder, det Jens Christensen bemeldte Jørgen Arenfeldt med ærerørige ord på lempe at have angrebet, hvorfor han efter recessen burde at lide tiltale, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, såvel som den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have eller komme Jens Christensen til hinder eller skade.

(186)

** var skikket Søren Mortensen i Frejlev og Niels Madsen Skøt, som tjente velb fru Anne Høg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da efter en måneds opsættelse at have stævnet Christen Jacobsen, Henrik Sørensen med flere sandemænd i Ålborg frihed, for to deres ed og tov, de til Ålborg byting 26/3 og 27/3 sidst forleden svoret og gjort har over Søren Mortensen og Niels Madsen, anlangende bordag, de skulle have gjort der i Ålborg, og en person, nemlig Christen Eriksen, skulle have fanget skade, uanseet ikke udførligen for sandemændene skal være bevist, hvem af dem som skulle have gjort enten Christen Eriksen eller nogen andre skade: så og efterdi det befindes, samme sandemænds ed ikke at være svoret og drevet førend eller til sjette ugers dag, som det sig havde burdet, da kunne vi ikke kende den nøjagtig at være, men efterdi Laurids Hollænder og hans medfølgere udførlig har vidnet om samme parlament, om den synlige gerning de har seet, og intet derimod fremlægges, hvormed det kan tilbage drives, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner at sige eller magtesløs dømme.

(189)

** var skikket velb Jørgen Høg til Todbøl hans visse bud Jens Sørensen, foged der sst, på den ene og havde stævnet Jens Christensen i Torsted præstegård, Peder Skøt sst og deres medfølgere vidnesfolk på den anden side for et vidne, de til Hundborg herreds ting 1/5 1637 vidnet har, hvilke vidne Jørgen Høg beskylder ikke så ret og lovlig at være, idet at de har vidnet om fiskeri på fjorden for Thisted mænd og folk, så den kan komme ham på hans endels ejendom til hinder eller skade, efterdi der tvistes om ejendom og ikke om nogen fiskeri på hans grund og ejendom ved Dragbæks mølle: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet om fiskeri for Jørgen Høgs endels grund, og ikke udførlig hvor vidt det sig skulle heden strække, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(191)

** var skikket velb Christoffer Hvas til Hennegård, KM befalingsmand på Ørum slot, hans visse bud Jens Nielsen i Grurup på den ene og havde stævnet Karen Andersdatter, barnfødt i Sterup, på den anden side for en benægtelse, hun til Hassing herreds ting har gjort 18/4 sidst forleden, og der for ting og ret har bekendt, så sandt som hun ville arve Guds rige, da har hun åbenbarlig løgn, både på sig selv og på Christen Jensen Alstrup, så han aldrig ---- eller har tilskyndet hende at gøre noget af det, som hun har bekendt på ham: så og efterdi Karen Andersdatter først for ting og dom ved sin ed og oprakt finger har tilstået og bekendt, hvorledes hun skulle sat samme ild i Christen Christensens tag på hans hus, eftersom Christen Jensen hende dertil skulle skyndet, og hun siden ved ed og oprakt finger det har fragået og bekendt sig deri at have svoret åbenbarlig løgn, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme hendes sidste benægtelse så sandfærdig, at den bør nogen magt at have men løgnagtig og bør magtesløs at være.

(193)

** var skikket velb Iver Krabbe til Albæk, KM befalingsmand på Mariager kloster, hans fuldmægtig Hans Andersen i Mosbæk med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Jens Christensen i Finderup, Christen Jensen i Lykkegård med flere, samtlige nævninger i Nørlyng herred, for en deres ed og tov, de til samme herredsting 6/4 næst forleden svoret og gjort har, hvori de skal have kvit svoren Christen Christensen i Lindum for hærværk, han er tillyst og påklaget, formedelst hvis overlast og uførm, han 2/3 næst tilforn på fornævnte ting med Jens Christensen, foged på Sødal, gjort har, først ham uden al tilbørlig årsag med onde ord på skældt, dernæst med spyd og dragen værge ham af tinget udæsket: så og efterdi for nævninger med tingsvidne er bevislig gjort, det Christen Christensen inden tinge har uførmet Jens Christensen og ham udæsket med en dragen værge, hvorfor han er på klaget, som recessen formelder, tingfred at være, og nævninger dog har Christen Christensen derfor kvit svoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke den deres ed at følge, men ingen magt at have.

(195)

** var skikket Laurids Hansen i Ålborg og fremlagde efterskrevne fuldmagt, kendes vi underskrevne salig Hans von Orthuses børns formyndere, at vi fuldmagt giver Laurids Hansen at skøde den gård til velb fru Sofie Brahe, salig Jørgen Lunges efterleverske, som ligger i Thy på Bodum, som Christen Christensen påboer. København 17/4 1639 Jacob Bastian egen hånd, Niels Rasmussen Moskær egen hånd, Find Nielsen egen hånd. dernæst fremlagde efterskrevne brev så lydende, kendes vi efterskrevne salig Maren Hans von Orthuses arvinger og børns formyndere, Jacob Bastian på sin hustrus vegne og formynder for Jørgen ---- , Niels Rasmussen på sin hustrus vegne, Find Nielsen, formynder for Richard Hansen, borger her i København, gør vitterligt, at vi er forligt med velb fru Sofie Brahe, salig Jørgen Lunges, til Odden om en gård, som ligger i Thy, som en bonde iboer, ved navn Christen Christensen, som skylder årligen 5 tønder byg, som salig Maren Hans von Orthuses har bekommet i betaling af velb Hans Markdanner, dateret København 17/4 1639 Jacob Bastian egen hånd, Niels Rasmussen Moskær egen hånd, Find Nielsen egen hånd.

(197)

** var skikket Peder Jensen, tjenende velb Jørgen Hondorff til Røneholm hans visse bud Morten Christensen i Hasseris på den ene og havde stævnet Tomas Jensen i Ålborg og hans medfølgere på den anden side for et vidne, de har vidnet til Ålborg byting en tid lang siden, da har de vidnet, det Peder Jensen skulle have taget noget korn på ---- jord, også noget hø, da har de ikke udførlig vidnet, det de har været hos og hørt, det Peder Jensen har lejet Mogens Jespersen det jord, som de har omvidnet, ikke heller har de vidnet på nogen visse år eller dag, når Mogens Jespersen har lejet samme jord: så og efterdi Tomas Jensen og hans medfølgere ikke har vidnet på fersk fod, ej heller om nogen visse dag og tid, ikke heller befindes nogen dom for samme dele at være gangen, og ikke årlig læst og forkyndt, som det sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og dele så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(199)

** var skikket Claus Markorsen, hospitalsforstander i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Morten Christensen, Christen Mortensens søn, i Hasseris for et gældsbrev, han lader sig af berømme, formeldende på 180 daler hovedstol med sin forfaldne rente, som hans far Christen Mortensen skal have udgivet til hans hustrubror, ved navn Peder Jensen, som for nogen år siden skal have boet i Hasseris: så og efterdi det befindes, Morten Christensen selv, efter at Christen Mortensens boeslod er de fattige i hospitalet tildømt, selv at have påstanden et gældsbrev, af hans far til sig udgivet, på 205 daler, hans far skulle været ham skyldig, og derefter villet søge betaling i hans fars bo, og der det ikke kunne gelinge, men er underkendt, har han atter påstanden dette sin fars brev, som til hans morbror skulle være givet, alt til den ende, han de fattige deres gods kunne fravende, endog hans morbror Peder Jensen har været en forarmet mand, som ikke har været mægtig slige penge at udlåne, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme gældsbrev, ej heller den opladelse, derpå af Peder Jensen gjort er, såvel som byfogdens dom, derpå funderet, så noksom, at de må komme de fattige i hospitalet på Christen Mortensens bo til hinder eller skade, uden KM og Danmarks riges råd der anderledes vil omkende, ej heller ved os imod Jens Nielsen i Hasseris, Mogens Jespersen og hans medbrødres vidne, som intet nøjagtigt imod fremlægges, at sige eller magtesløs dømme.

(209)

** var skikket Tomas Poulsen Furbo, indvåner i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Christen Pedersen, tjenende velb fru Kirsten Sandberg, for en bekendelse og beskyldning, som en åbenbarlig tyv og misdæder, ved navn Niels Nielsen Elbæk, på ham på Viborg rådstue og byting 22/2 og 25/2 næst forleden gjort har, anlangende iblandt andet Tomas Furbo skulle have gemt og forvaret Niels Nielsens stjålne koster, og skulle have bekommet noget deraf, hvilke fornævnte tyv og misdæders bekendelse og beskyldning Tomas Furbo højligen ved sin højeste ed og oprakt finger for tingsdom har benægtet. (følgende blad ikke bevaret)

(210)

** var skikket velb Jørgen Høg til Todbøl hans visse bud Jens Sørensen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Niels Ibsen i Sperring, herredsfoged i Hindborg herred, for en dom han til samme ting 17/12 1638 dømt og afsagt har, imellem Jørgen Høg på den ene og Niels Simonsen i Sperring på den anden side, og i samme hans doms slutning har fradømt Jørgen Høg sin tiltale, som han havde til Niels Simonsen, for noget ræ, som han har taget på Jørgen Høgs endels grund og ejendom ved Sperring sø: så og efterdi ikke udførlig for herredsfogden er bevislig gjort, det Niels Simonsen skal have tagen nogen ræ for Jørgen Høgs endels grund og ejendom, så fogden fordi har Niels Simonsen for klage kvitfundet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(211)

** var skikket Christen Christensen i Lånum med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet hr Jacob Knudsen i Daugbjerg for et vidne, han og hans medfølgere vidnesfolk til Fjends herreds ting 16/9 1638 vidnet har, det Mette Olufsdatter i Lånum skulle have bekendt for hr Jacob i Daugbjerg i Smollerup kirke, at hun skulle have tagen det korn på Lånum mark, som Jørgen Jørgensen i Smollerup har ladet lyse efter, uanseet Mette Olufsdatter højligen og hårdeligen benægter sig aldrig at have bekendt, det hun har taget videre, end som hende med rette kunne tilkomme på kirkens vegne: så mødte Jørgen Jørgensen med samme vidner og dele, hid stævnet er, og efter vores bøn og begæring afstod Jørgen Jørgensen samme vidner og dele og hvis, i sagen gangen er, så det skal være kasseret og ingen videre til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(213)

** var skikket Søren Jensen i Salling på sine egne og på Laurids Sørensen og Karen Sørensdatter sst deres vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Christen Pedersen, foged på Vedø, for to bekendelser, han efter en misdæders ord og mund, ved navn Niels Nielsen Elbæk, forhvervet har til Viborg rådhus og byting 22/2 og 25/2, såvel som 18/3 sidst forleden, hvori han har bekendt at skulle have købt for Karen Sørensdatter en kvarter fløjl, tre alen baj, 16 alen ---- snore i Viborg for nogen stjålne penge, og skulle have ligget der en nat, og de skulle have drukken ham drukken, og han der skulle have bleven af med 50 daler af samme penge imod hans vilje og minde: da efterdi befindes, sagen tilforn at være hid stævnet, og den da efter 6 uger til i dag er optagen, og samme opsættelse findes lovlig at være forkyndt efter opsættelsens indhold, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme bekendelse, så vidt den Søren Jensen, Laurids Sørensen og Karen Sørensdatter vedkommer, magtesløs at være.

(214)

3/7 1639.

** var skikket gammel Jens Jensen i Skovshoved med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Jens Pedersen Kock, da boende i Hals, som har både synet og vidnet om det åleruse stade i Hals fjord, som Knud Jensen i Halsgård og Jens Jensen omtvister, Niels Rasmussen i Hals, Søren Bertelsen i Skovshoved med flere, som i samme sag vidnet har, anlangende at Jens Jensen skulle have sat Knud Jensen og hans medbrødre for nær med sin åleruse i Hals fjord, hvilke deres vidne Jens Jensen højlig benægter, at han aldrig har sat på de åsteder, som Knud Jensen og hans medbrødre tilhører, men har sat på de åsteder, han har sted og fæst i 38 år: så og efterdi med tingsvidne bevises, Knud Jensen og gammel Jens Jensen at have voldgiven samme deres sag på 4 dannemænd, dem til endelig ende at skulle imellem sige, og hvis, de deri gjorde, skulle stande for fulde, og samme afsigelse dog af Kurt Pedersen og Hans Andersen alene findes at være gjort, og ikke de andre to voldgifts mænd, nemlig Mads Pedersen og Peder Jensen Skøt, deres afsigt har fuldgjort, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende bemeldte to mænds afsigt så fuldkommen, at den bør nogen magt at have, men sagen til bemeldte 4 mænd at komme, og dem samtlig parterne til endelig ende at imellem sige, eftersom sagen på dem er indgivet.

(218)

** var skikket velb fru Sofie Brahe, salig Jørgen Lunges, til Odden hendes visse bud Anders Pedersen, rådmand i Thisted, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter anden opsættelse at have stævnet Peder Skøt i Smerupgård, herredsfoged i Revs herred, for en dom han til fornævnte ting 20/4 sidst forleden dømt og afsagt har, imellem hendes fuldmægtig Anders Pedersen i Thisted på den ene og Christen Kås til Skibstedgård og Knud Berendsen, ridefoged til Hald, på den anden side, hvilke hans dom velb fru Sofie Brahe beskylder og formener deri hende og hendes børn pludselig og grovelig har forurettet, idet han imod love, recessen og forordningen har fradømt hendes fuldmægtig at fange syn og forbudsvidne beskreven: så og efterdi samme herredstings dom ikke indeholder, de Bodum mænd for samme dom navnlig at være stævnet eller varsel givet for hvis syn eller forbud, Anders Pedersen til den håndgerning, de på fru Sofie Brahe og hendes børns endels ejendom ville forhverve, da finder vi den dom som udømt var, men efterdi fru Sofie Brahe og hendes medarvinger ikke for hvis hjemmel og vedkendelse, Christen Kås, Knud Berendsen og Søren Pedersen på samme ejendom gjort har, findes at være given varsel, da finder vi samme hjemmel og vedkendelse magtesløs at være.

(222)

** var skikket gammel Jens Jensen i Skovshoved med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Anders Pedersen i Gåser, birkefoged i Hals birk, for en dom han til Hals birketing 26/3 1638 dømt har, anlangende nogle svin Jens Jensen har haft til olden på nør Halskov, og i samme sin dom har tildømt Jens Jensen at stande til rette, som for andet uhjemlet gods, hvilke hans dom Jens Jensen højligen har været forårsaget til landsting for landsdommere at lade indstævne, og den da er kendt ikke at komme Jens Jensen til hinder eller skade i nogen måder: så og efterdi med tingsvidne bevises, gammel Jens Jensen så og Svend Pedersen på Anders Pedersens vegne inden tinge om samme dommes anvendte bekostning at være bleven endelig forenet, og straks otte mænds vidne efter taget, som loven formår så stærk, at der må ej lov imod gives, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme forligelse vidne at sige, eller og videre på Anders Pedersens birkefoged at dømme.

(224)

** var skikket Peder Andersen i Sterup med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Laurids Nielsen i vester Brønderslev, Tomas Olufsen i Kalum med flere, 12 herredsnævninger i Jerslev herred, for de 29/6 forleden år har imod Peder Andersens benægtelse, som han for retten efter KM forordning ved sin højeste ed og oprakt finger sig sagen fralagt, har ham tingfred oversvoren, og Laurids Nielsen, som er af de fornævnte 12 nævninger, skal både have været en af de to mænd, som har sat fylding på nævninger, så og første mand i samme nævnings ed, menende efter slig lejlighed samme deres ed og tov ikke så ret at være drevet, som det sig bør men magtesløs at blive: så mødte Jens Jensen, og for vores bøns skyld afstod Niels Jensens vidner og nævnings ed, og efter sådan lejlighed bør de ikke at komme Peder Andersen til hinder eller skade i nogen måder.

(226)

** var skikket velb Christoffer Hvas til Hennegård, KM befalingsmand på Ørum slot, hans fuldmægtig Jens Nielsen i Grurup på den ene og havde stævnet Karen Andersdatter, barnfødt i Istrup på den anden side for en benægtelse, hun til Hassing herreds ting for dom og ret med ed og oprakt finger skal have gjort 18/4 sidst forleden, og ved samme sin benægtelse fragået, at Christen Jensen Alstrup har aldrig ombedt eller tilskyndet hende at gøre den gerning, som hun på ham bekendt har, men det at være åbenbarlig løgn, hvilken hendes benægtelse her til landstinget 19/6 næst forleden er underkendt, hvorfor Christoffer Hvas formener, hun for samme usandfærdige benægtelse bør fældet at være, og straffes på hendes fingre: så og efterdi Karen Andersdatter ved sin ed og oprakt finger har bekendt sig at have sat ild i Christen Christensens tag, efter Christen Jensens tilskyndelse, og hun siden med oprakt finger har bekendt sig deri at have svoret åbenbarlig løgn, så hendes benægtelse fordi er løgnagtig kendt, ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Karen Andersdatter jo bør derfor fældet at være.

(227)

** var skikket Peder Galskøt i Kornumgård hans visse bud Niels Jensen i Hellum med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Peder Jensen i Nørgård, dommer til Jerslev herreds ting, for en dom han til fornævnte ting 2/5 næst forleden, imellem Søren Madsen, borger i Ålborg, på den ene og ham på den anden side, skal have dømt og givet beskrevet, deri tildømt Søren Madsen en halv selvejer bondegård og 2 skæpper bondeskyld, som Peder Galskøt tilkommer i Krogen i vester Brønderslev sogn og by, værd 500 rigsdaler, for 100 sletdaler at efterfølge, som Søren Madsen ham skal have lånt og forstrakt, hvilke hans dom Peder Galskøt formener at være imod KM givne mandater, som for ham skal være i rette lagt, og i så måder af ham forsætligt at være forurettet: så og efterdi for fogden er i rette sat, om samme bondegods ikke burde Søren Madsen for ejendom at efterfølge, og fogden intet derom har dømt, da finder vi efter sådan lejlighed denne hans dom som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, om hvis for ham bliver i rette sat, parterne endelig at imellem kende og adskille, som det sig bør.

(229)

** var skikket velb Jørgen Seefeld til Visborggård, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Knud Bendsen, rådmand i Nykøbing, på den ene og havde stævnet Christen Bodsen, byfoged i Nykøbing, på den anden side for en dom, han har 27/4 sidst forleden dømt på Nykøbing byting, at han ikke vidste at tildømme Peder Lauridsens søn, Laurids Pedersen, som nu siden ved døden er afganget, at give rente af 500 sletdaler, ham efter hans afgangne mor var arvelig tilfalden, hvilke dom Jørgen Seefeld formener bør magtesløs at blive og ikke at komme KM til skade på samme påbudne skat: så og efterdi samme skiftebrev indeholder Laurids Pedersen, som da var to år gammel, at skulle blive hos hans far til øl, mad, sko, klæder og skolegang, indtil han blev 15 år gammel, og hans tilfaldne penge der i boen skulle stande uden rente, så han selv ingen rente uden hans underholdning af samme penge bekommer, og fogden fordi har Peder Lauridsen på barnens vegne, for rede penge at udgive, kvit funden, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(231)

** var skikket velb Iver Krabbe til Albæk, KM befalingsmand på Mariager kloster, hans visse bud Hans Andersen, ridefoged sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jens Christensen i Vammen, Christen Stovgård i Lindum med flere, som var af de otte mænd tinghørere på Nørlyng herreds ting 2/3 sidst forleden, med flere, som samme dag på fornævnte ting skal have været til stede, for to vidner de 16/3 såvel som 30/3 til fornævnte ting vidnet har, anlangende hvis overfaldelse, skændsord, spot, sår og skade, Jens Christensen, foged på Sødal, 2/3 på samme ting af herredsfogden Peder Christensen i Agerskov og Christen Christensen i Lindum gjort er: så og efterdi Jens Christensen i Vammen og hans medbrødre syv mænd, som 2/3 var tinghørere på Nørlyng herreds ting, udførlig har vidnet, det Jens Christensen på Sødal uførmet herredsfogden Peder Christensen inden tinge, så han ikke kunne have lyd for ham, hvilke deres vidne og med Søren Frandsen og hans medfølgeres vidne bekræftes, det og befindes, Jens Christensen på Sødal selv det første vidne at have forhvervet, og intet derimod fremlægges, hvormed samme vidne kan tilbage drives, ej heller bevislig gøres Peder Christensen at have gjort Jens Christensen sår eller skade, men aleneste skudt ham fra sig og begæret lyd, og nævninger fordi har Peder Christensen for tingfred kvit svoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne og nævnings ed at sige, men efterdi Niels Poulsen og hans medbrødres syn ikke er bevislig gjort, Peder Christensen at have gjort Jens Christensen samme sår, Christen Christensen i Vammen og hans medfølgeres vidne og befindes bag på nævnings eden at være vidnet, da bør de ikke at komme Peder Christensen til nogen forhindring.

(240)

** var skikket velb Jørgen Seefeld til Visborggård, KM befalingsmand på Hald, hans fuldmægtig Peder Nielsen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jens Christensen i Søby og Christen Andersen i Dommerby for vidner, de til Fjends herreds ting for nogen tid siden skal have vidnet, at de skal have været på Hald at age flæsk til Randers, da at have seet Melkor Madsen, kældersvend på Hald, at skal have slagen Jens Andersens søn, Anders Jensen, over hans aksel med en svøbeskaft, hvilke vidner ikke med sår eller synet skade, klage eller sigtelse bestyrkes, mener de derfor ikke bør at komme Melkor Madsen til nogen forhindring, men magtesløs at blive: så og efterdi Jens Christensen og Christen Andersens vidne ikke med syn om nogen skade bestyrkes, kunne vi ikke kende det nøjagtig, men efterdi Mikkel Pedersen og hans medbrødre udførlig har vidnet om Anders Jensens sygdom og skrøbelighed, han i langsommelig tid har været med behæftet, det og med syn bevises, Anders Jensen ikke at have haft synet gerning, og intet imod samme vidne og syn fremlægges, så sandemænd fordi har udlagt Anders Jensen af sygdom og skrøbelighed at være død bleven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne, syn og sandemænds ed, efter des nu beskaffenhed og beskyldning, at sige eller magtesløs dømme.

(243)

17/7 1639.

** var skikket Peder Madsen i Horsens hans visse bud Mads Pedersen sst og havde hid kaldt sandemænd af Kær herred, manddød at sværge over Niels Pedersen, Peder Rasmussens søn i Tranholm, for Peder Pedersen, barnfødt i Hassing præstegård, han uskyldig skal have ihjel slagen, og fremlagde Mads Pedersen for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Kær herreds ting 13/6 sidst forleden, Anders Andersen i Striben, Christen Pedersen i ---- at have vidnet, at den næste dag efter vor herres himmelfærds dag sidst forleden, da gik de i Horsens Nørskov mose for at rejse tørv, da kom Niels Pedersen, Peder Rasmussens søn i Tranholm, med en høle i begge sine hænder, og slog Peder Pedersen, Peder Madsens søn i Horsens, bag i venstre side af hans hoved, og så blev han liggende på stedet og blødte: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Niels Pedersen manddød over og fra hans fred, for sagesløs mand, Peder Pedersen han ihjel slog.

(244)

31/7 1639.

** var skikket Jens Christensen i Øsløs og havde hid kaldt sandemænd af Han herred, Christen Sørensen i Aggersborg by hans bane at udlede, som menes Christen Smed i Villerup for nogen tid siden i Villerup by skal have dræbt og ihjel slagen, og nu fremlagde Jens Christensen for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Han herreds ting 8/7 sidst forleden, Tue Lauridsen i Aggersborg Villerup for otte mænd efter recessen at have vidnet, at næste søndag for pinsedag næst forleden da kom han ind til Mads Tordsens i Villerup og købte en pot øl, og da var Christen Sørensen i Aggersborg, som nu ved døden er afgangen, der inde og sad og drak, da kom Christen Smed i Villerup derind, så straks førte Christen Sørensen sig i skændskab med Christen Smed, og kaldte ham meget skarn og talte ham mange ukvemsord til, da bad Christen Smed ham mange gange, han ville lade ham være tilfreds, han ville intet have med ham at bestille uden godt, og ville have gået hjem, så løb Christen Sørensen ud og hentede et dragen værge og æskede Christen Smed ud, og han skældte ham for skælm og ønsket djævlen skulle splitte ham ad, og derefter kom de sammen, og Christen Smed havde en fork i hånden, men om han gjorde Christen Sørensen nogen skade eller ikke, vidste han ikke, og dersom han havde gjort ham nogen skade, da var han tvunget dertil at befri hans liv: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Christen Smed manddød over og fra hans fred, for Christen Sørensen han ihjel slog, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt.

(246)

** var skikket Christen Lauridsen i Klokkerholms mølle hans visse bud Peder Nielsen i Ørslev med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Jesper Jensen i Svennum for et vidne, han til Jerslev herreds ting 21/1 sidst forleden udstedt har om noget rug, som Christen Lauridsen i Klokkerholms mølle beskyldes for, som på Krabdrup mark næst forleden år om nattetide er bleven opmejet og borttagen: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet på fersk fod, men langsommelig tid efter samme korn skulle være afført, der og befindes for en del af samme vidner ikke lovlig varsel at være givet, ej heller klagen så nøjagtig at være bevist, som det sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner og klage, ej heller den bogsed og nævnings ed så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(251)

** var skikket velb Niels Munk til Rosborg på den ene og havde stævnet Peder Christensen, Niels Jepsen med flere på den anden side, for de 3/7 sidst forleden har kirkenævn oversvoret et kvindfolk, ved navn Birgitte Mouridsdatter for trolddoms kunst, hvilke deres ed og tov han formener lovlig og ret at være og ved sin fuldmagt at blive: så og efterdi Birgitte Mouridsdatter for ting og dom udførlig har bekendt, det hun for 10 år siden ved Durup kirke har forsvoren den hellige trefoldighed, afsagt dåben og kristendom og indgivet sig til satan, og siden med adskillige personer brugt spøgeri og trolddoms kunst, og selv nævnt hendes dreng, den onde, som hende skulle tjene og være behjælpelig, hvilke hendes bekendelser hun og her i dag frivilligen har været bestendig, så nævninger fordi for sådan hendes ugerning og trolddoms bedrift har hende kirkenævn oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke nogen årsag imod samme deres ed at sige, men den ved sin fuldmagt at blive.

(255)

** var skikket velb Niels Munk til Rosborg på den ene og havde stævnet Mikkel Pedersen i Kongstrup, Niels Jensen i Møgelbjerg med flere på den anden side, for at de 3/7 nu sidst forleden har kirkenævn oversvoren en mand, Søren Fredbjerg, for trolddoms sag, hvilke deres ed og tov han formener lovlig og ret at være og bør ved magt at blive: så og efterdi Søren Christensen Fredbjerg for ting og dom udførlig har bekendt og tilstået, at han for 36 år siden ved Hoven kirke i Vendsyssel har forsvoret den hellige trefoldighed, afsagt dåb og kristendom og indgivet sig til satan, og siden med adskillige personer på underskedelige tider brugt spøgeri og trolddoms kunst, Gud aller mægtigste til fortørnelse og menneskene til skade, og selv nævnt hans dreng, den onde, som ham skulle tjene og være behjælpelig, hvilken hans bekendelse han og her i dag frivillig har været bestendig, så nævninger fordi for sådan hans uhørlige gerning og trolddoms bedrift har ham kirkenævn oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme deres ed at sige, men ved sin fuldmagt at blive.

(259)

** var skikket velb Niels Munk til Rosborg på den ene og havde stævnet Laurids Jensen i Daugbjerg. Jens Jacobsen i Egedal med flere på den anden side, for at de 3/7 sidst forleden har kirkenævn oversvoren et kvindfolk, ved navn Mette Mouridsdatter, for trolddoms sag, hvilke deres ed og tov han formener så lovlig og ret at være, at den bør ved magt at være: så og efterdi Mette Mouridsdatter for ting og dom udførlig har bekendt, det hun for 37 år siden ved Resen kirke har forsvoret den hellige trefoldighed, frasagt dåb og kristendom og givet sig fanden i vold, og siden med adskillige personer brugt spøgeri og trolddoms kunst, og selv nævnt hendes dreng, den onde ånd, som hende skulle tjene og være behjælpelig, hvilke hendes bekendelse hun og her i dag frivillig har været bestendig, så nævninger fordi for sådan hendes uhørlig gerning og trolddoms bedrift har hende kirkenævn oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme deres ed at sige men ved fuldmagt at blive.

(264)

** var skikket velb Just Høg til Gjorslev, hovmester for det kongelige adelige akademi Sorø, hans fuldmægtig Christen Jensen, ridefoged der sst, og gav til kende, hvorledes han til Børglum birketing 5/7 sidst forleden skal have ladet forhverve dom over en kvindesperson, ved navn Maren Christensdatter, som på Børglum kloster skal være fængsligen anholdt, at hun for adskillige hendes grove, forargelige og for Gud vederstyggelige bedrifter er dømt i KM nåde og unåde, efter hvis vidner og hendes egne adskillige bekendelser, så endog Just Høg vel formener, birkefogden ikke så ---- at have kendt efter irettesættelsen, eller sig med domsmænd efter recessen at have forholdt, som det sig burde, agtes derhos og at den høje øvrighed, om sådan hendes uforskammede, forargelige, fast uhørlige gerningers fortjente straf, billigen har at determinere, da formener Just Høg, det samme birketings dom bør at konfirmeres og stadfæstes, derpå han her til landstinget agter at hænde dom. (følgende blad ikke bevaret)

(266)

** var skikket Niels Rasmussen, rådmand i Viborg, på den ene og havde stævnet Anders Rolandsen, byfoged sst, på den anden side for en usædvanlig dom, han til samme ting 8/5 sidst forleden dømt og afsagt har, og deri formelder at Niels Rasmussen sig urigtig ved kirkens regnskab har ladet befinde, hvilket af vester Bølles kirkes regnskab skal forfares, dog Niels Rasmussen agter det her for retten anderledes at ville bevise, og der foruden tildømt ham pligtig være kirkeværgens regnskab i Viborg stift uforandret fra sig at levere, hvilke dog aldrig har været hørt, sligt af nogen skriver at have været begæret, siden kirkebøgerne 1575 er funderet. (følgende blad ikke bevaret)

(269)

** var skikket Knud Sørensen, borger i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Mads Lauridsen, borger i Ålborg, for et vidne han for nogen tid siden til Ålborg byting vidnet har, lydende i sin mening at han har seet, det Knud Sørensen skulle have slagen Margrete Christensdatter, borgerske der sst, på gaden, formener Knud Sørensen ham stor uret at være sket, idet han er bleven vold oversvoren efter et enligt vidne, som ikke burde at agtes imod Knud Sørensens høje benægtelse: så og efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da i 6 uger til i dag er optagen, og samme opsættelse til Ålborg byting findes at være læst og forkyndt, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling (følgende blad ikke bevaret)

(270)

** var skikket Johan Markorsen, borger og indvåner i Sæby, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Svend Pedersen, forrige borgmester i Hjørring, for et købebrev og skøde som han rum tid forleden til Hjørring byting forhvervet har, det salig Anders Jensen, borger i Ålborg, stedfar til salig Mads Pedersens børn i Gerndrup og Otte Madsen, Johan Markorsens hustrubror, det jord og ejendom i sine umyndige år, liggende i Hjørring mark, solgt og skødet har fra nogen fattige faderløse pigebørn, dem til stor skade på deres retfærdige fædrene arv, og i så måder dem deres grund og ejendom fravendt, som er imod loven og anden lovlig proces, og mener fornævnte købebrev, skøde og den dom, derpå funderet er, bør magtesløs at blive og ikke at komme Johan Markorsen, hans hustru og hendes nedsøskende til hinder eller skade i nogen måder, endnu stævnet hr Anders Andersen i Voer hans hustru Maren Andersdatter, Else Andersdatter med hendes lovværge, Mads Andersen, Anders Andersen, Otte Madsen, samt salig Svend Pedersen efterleverske Margrete Hansdatter med hendes lovværge, herhos blev fremlagt efterskrevne købebrev, så lydende kendes vi efterskrevne Anders Jensen, borger i Ålborg, og Otte Madsen, Mads Pedersens søn, som boede i Østergård i øster Gerndrup gør vitterligt, at jeg Anders Jensen på mine egne og på min hustru Johanne Sørensdatters vegne og jeg Otte Madsen på mine egne og mine søskende Niels Madsen, Karen Madsdatter, Maren Madsdatter og anden Karen Madsdatter deres vegne aldeles har solgt fra os og vores arvinger og til Svend Pedersen, borgmester i Hjørring og hans arvinger efterskrevne jorder i Hjørring mark, datum Ålborg 2/11 1612: så og efterdi det befindes, samme købebrev og skøde fast mere end 20 år siden at være gjort og udgiven, og ejendommen derefter Svend Pedersen har efterfulgt, og ikke bevises forinden recessens hævd at være ilsket eller kendt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme købebrev og skøde at sige eller magtesløs dømme.

(274)

** var skikket Mette Melkorsdatter, salig hr Gerts i Hjørring, på den ene og havde stævnet Hans Tomasen, byfoged sst, på den anden side for en dom, han til Hjørring byting 12/5 sidst forleden dømt og afsagt har, og deri tildømt hende landskyld og skatter at udgive af hvis jord, hun ejer på Hjørring mark, eller der indvisning i hendes bo efter forordningen, i hvilke dom hun formener sig stor uret at ske, idet fogden ikke har ville agtet eller anseet KM forordning, at KM har undt og bevilget hende såvel som andre præste og gejstlige enker, at de skal være fri for alle kongelige og byens tynge, så længe de sidder i deres enkesæde: så og efterdi byfogden i sin sentens ikke endelig har omkendt, hvor meget Mette Melkorsdatter af samme jorder burde at udrede, eller for hvilke år det skulle restere, da finder vi efter sådan lejlighed denne hans dom at være som udømt var, og sagen til byting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, derom endelig at dømme og adskille, som det sig bør.

(275)

** var skikket Jens Jensen, fordum boende i Hellum, hans visse bud Peder Nielsen Ørslev med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Peder Jensen i Nørgård, herredsfoged i Jerslev herred, for en dom han dømte til fornævnte ting 16/2 1637, hvori han har tildømt Jens Jensen at fare som andre fredløse mænd, for han er gårdfred oversvoren, for han ikke har bødet eller sat inden 6 ugers dag, uanseet han sine bøder har tilbudt, som findes i dommen indført, er dog tildømt at fare som andre fredløse mænd, mener ikke heller gårdfreds forfølgning kan heden tydes på fredløsmål: så og efterdi herredsfogden Peder Jensen har tildømt Jens Jensen at fare som andre fredløse mænd, hvilke ikke var hans dom at omkende, da finder vi den hans dom magtesløs at være, og ham at give Jens Jensen til kost og tæring 10 rigsdaler, og efterdi samme klage ikke fremlægges, dog sagen i 6 uger findes optagen, bør den ingen magt at have.

(276)

** var skikket Jens Madsen, foged på Krabbesholm, på hans salig husbonds tjener Mads Christensen i Hem hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Christoffer Lauridsen i Dølby for en dom han i fogdens sted 1/4 på Hindborg herredsting, imellem ---- i Hem og Mads Christensen, dømt har, anlangende 2 tønder byg og 4 tønder havre, der skulle reste af hans søsters arvelod, som Iver Jespersen havde under sit værgemål, inden 15 dage at betale, uanseet ingen bevis er for ham fremlagt: så og efterdi ikke befindes for fogden med skiftebrev eller anden lovlig bevis at være bevislig gjort, Karen Jespersdatter samme korn at være berettiget af Mads Christensen at indfordre, ej heller om hun nu er levende eller ikke, da finder vi efter sådan lejlighed denne dom at være som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, dokumenterne for fogden at fremlægges, og derefter dem at adskille, når det for ham lovlig indstævnes, som det sig bør.

(278)

** var skikket velb Just Høg til Gjorslev, hovmester for det kongelige adelige akademi Sorø, hans fuldmægtig Christen Jensen, ridefoged på Børglum kloster, på den ene og havde stævnet Maren Christensdatter, nu på Børglum kloster skal være anholden, på den anden side for en benægtelse, hun inden Børglum birketing 3/5 sidst forleden med oprakt finger og ed forsætligen med fri vilje skal have gjort, i så måder, at hun ikke skulle være den Maren Christensdatter, eller de gerninger at være skyldig, som Laurids Simonsen i Striben ---- har hende for sigtet, men da sagt sig at være ved navn Anne Sørensdatter, navngiven sine forældre og fødested: så og efterdi Maren Christensdatter til Børglum birketing 3/5 har tilstået hendes navn at skulle være Anne Sørensdatter, og der hende at være overbevist at hedde Maren Christensdatter, har hun ved hendes ed og oprakt finger benægtet sig ikke den kvindfolk at være Maren Christensdatter, og hun siden til tinge har bekendt sig at være Maren Christensdatter, hvilke hun her i dag for retten offentlig har tilstået og bekendt sig at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Maren Christensdatters første vidne og benægtelse jo findes løgnagtig og bør magtesløs at være.

(280)

** var skikket Niels Rasmussen, rådmand i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Peder Bjerring, borgmester i Viborg, og Christen Rasmussen, rådmand sst, for to domme de på Viborg rådhus 30/6 1634 har dømt og afsagt om en beslagen vogn og noget løsøre, formedelst de begge imod rigtig kvittering og afkald ---- og bogstaver befindes at være dømt og afsagt, er de derfor her til landstinget 2/3 1636 underkendt, herhos havde Niels Rasmussen fremlagt efterskrevne afkaldsvidne af Viborg byting 20/7 1631, som bemelder hr Søren Hansen (i Torup) på sine egne og på hans søskende, nemlig Jacob Hansen den unge, Hans Hansen, Maren Hansdatter og Mette Hansdatter, som han er værge for, deres vegne at have givet deres stedfar, Niels Rasmussen afkald for al den arv, som dem med rette er arveligen tilfaldet efter deres salig far afgangne Hans Sørensen Skriver, fordum rådmand her i Viborg, og efter deres salig mor Mette Sørensdatter, som begge boede og døde i Viborg, og de bekendte, at deres stedfar Niels Rasmussen har skiftet og delt ærligen, kristeligen og retfærdeligen med dem: så og efterdi for borgmester og råd har været i rette lagt beviser og underskrevne fortegnelser på hvis, da af Niels Rasmussen blev fordret, som den tid stod ved sin magt, og borgmester og råd derpå deres dom har funderet, imens det stod urykket, og samme opskrift siden er underkendt, og borgmester og råds domme fordi ikke at have magt eller komme Niels Rasmussen til hinder eller skade, da ved vi efter sådan lejlighed ikke derfor på borgmester og råds fælding at dømme, men for den tiltale kvit at være.

(283)

** var skikket velb Jørgen Seefeld til Visborggård, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Peder Nielsen, ridefoged sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Anders Nielsen i Hasseris, Jens Jensen sst og deres medbrødre 24 mænd for et vidne, de til Vorde birketing 1/3 næst forleden vidnet har, hvori de skal have vidnet, at der skal være 12 ringe boel i Kølsing, som mølleren sst skal bruge, sammeledes stævnet Anders Christensen i Lundsgård, birkefoged i Vorde birk, for to domme han 17/3 1637 og 29/3 nærværende år dømt og afsagt har, hvori han skal have kvitdømt boelsmændene i Vorde sogn for 3. ting for kornskat at udgive til lensmanden på KM vegne, uanseet samme dag for ham blev bevist med skriverens kvittants, det lægdsmænd i Vorde sogn har klart gjort fornævnte boelsmænd deres kornskat, formener ham dermed uret at have gjort og bør derfor at stande til rette: så og efterdi der ikke befindes nogen varsel for Anders Nielsen og hans medfølgeres vidne at være givet, finder vi det magtesløs at være, og efterdi bemeldte birketings domme såvel som samme landstings dom ikke er endelig, bør de ingen magt at have, men efterdi Tøger Villadsen og hans medbrødre udførlig har vidnet om samme boel i Kølsing, hvorledes med dem og deres tilliggelse er beskaffen, og intet derimod fremlægges, hvormed kan bevises, ikke så at være, som de omvidnet har, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme.

(287)

** var skikket mester Peder Pedersen, sognepræst i Viborg, hans visse bud Jens Clemendsen i Viborg med en opsættelse har af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Mogens Jespersen, byfoged i Ålborg, for at eftersom mester Peder Pedersen skal have ved hans fuldmægtig Jens Clemendsen, borger i Viborg, 23/4 sidst forleden ladet ham anmode og været begærende, at han efter sin til forordnet bestilling ville på rettens vegne gøre ham nøjagtig udlæg og vurdering i Hybert Snitlock, borger og rådmand i Viborg, hans bo for en summa penge, han ham skyldig er, og Mogens Jespersen deri skal have vægret og forholdt sig og ikke ville ---- hans fuldmægtig søge Hybert Snitlocks bopæl, hvor han boer og holder hus der i byen, og der i dannemænds nærværelse gøre ham udlæg og vurdering, som det havde sig burdet: så og efterdi ikke befindes Christen Nielsen og Niels Pedersen, tjenende fru Anne Høg, som tilforn i sagen vidnet har, Just Rasmussen, Jens Jacobsen og deres medfølgeres vidner, som siden til Ålborg byting derimod vidnet er, at være givet varsel, da finder vi Just Rasmussen, Jens Jacobsen og deres medfølgeres vidne magtesløs at være, og efterdi det bevises, mester Peder Pedersens fuldmægtig Jens Clemendsen af Mogens Jespersen at have været begærende, det han ville gøre udlæg i Hybert Snitlocks bo og først søge hans bopæl efter KM forordning, og ikke han det har villet efterkomme, da ved vi ikke andet derom at sige, end Mogens Jespersen sig jo dermed har forseet og bør at give mester Peder Pedersen for anvendt omkostning 10 rigsdaler.

(292)

** var skikket Søren Christensen i Ræer og Niels Pedersen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da efter andre opsættelser at have stævnet Peder Sørensen, borger i Ålborg, anlangende nogen gæld, som han af dem fordrer efter to sedler og håndskrifter, hvilke sedler og håndskrifter de formener ikke lovlig at være eller så nøjagtig at være, at de bør at komme til nogen skade eller pendings udgift, disligeste for en opskrift af hans regnskabsbog, som i langsommelig tid har stået og ikke at have været krævet efter KM forordning før nu, hvilket de og formener ulovligt at være: da efter flere ord dem imellem var, blev de nu her for retten så forenet, at Søren Christensen, Niels Pedersen lovet at skal give Peder Sørensen 24 sletdaler til snapsting først kommende her i byen skadesløs at betale, og dermed skal samme sedler, opskrifter og hvis andet, i sagen gangen er, være kasseret og ingen videre til hinder eller skade at komme.

(293)

** var skikket Tomas Skøt i Hjardemål med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Peder Tomasen i Assels, herredsfoged til Sønderherreds ting i Mors, for en dom han har dømt til samme ting 13/11 1637, imellem Tomas Skøt på Christoffer Jensen og Gabriel Jensens vegne på den ene og Peder Olufsen i Vilsgård og Christen Christensen i Stårupgård på den anden side, anlangende den arvelod, som de var tildømt at føre tilbage igen efter loven, og landsdommere har kendt på samme hans dom at være uendelig, og efterdi Peder Tomasen havde respit over 6 uger at gøre hans dom endelig efter KM Mandat, hvilket ikke sket er, så formener Tomas Skøt på de fattige faderløse børns vegne, at Peder Tomasen bør at give ham al sin kostning igen fra først og til sidst, og nu fremlagde Tomas Skøt efterskrevne dom af Sønderherreds ting 13/11 1637, anlangende Peder Olufsen og Christen Christensen deres hustruer Karen Jensdatter og Mette Jensdatter, som har arvet deres salig mor Karen Bertelsdatter og er inddragen i salig Jens Christoffersens bo: så og efterdi det befindes, Peder Tomasens første dom tilforn at have været hid stævnet, og den da er påkendt, formedelst den i nogen måder ikke var endelig, da ved vi ikke videre på hans dom at dømme, og efterdi herredsfogden i den sidste dom ikke har vidst Peder Olufsen og Christen Pedersen nogen arvelod at indføre, imens den afkald, de tilforn gjort havde, stod ved magt, kunne vi ikke kende hans ulempe deri at være, eller imod den hans dom at sige.

(294)

** var skikket Jens Bang, borger i Ålborg, hans fuldmægtig Jens Jacobsen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Mogens Jespersen, byfoged der sst, for en dom som han 26/3 sidst forleden dømt har, imellem Jens Bang og Peder Tougsen, borger sst, og i samme sin dom frifunden Peder Tougsen for 8 læster salt, uanseet for ham var i rette lagt Peder Tougsens egen register, hvori han bekender sig samme salt at have bekommet af kompagniet og solgt, og kommissariers afsigt formelder, Jens Bang skal og må alene indfordre hvis salt, som står uforklaret af kompagniets varer: så og efterdi fornævnte bytings dom ikke er endelig, finder vi den at være som udømt var, og sagen til byting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, parterne uden videre forhaling endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(296)

** var skikket Karen, salig Johan Borkers, i Odense hendes visse bud Peder Pedersen, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter en måneds opsættelse at have stævnet velb Niels Munk på Rosborg, for at eftersom for nogen tid forleden skal være over ham forhvervet endelig dom til Fjends herreds ting for 120 kurant daler med sin efterstandende rente og skadegæld, efter hans skadesløs brevs indhold, han hende pligtig er, hvorfor hun formener samme dom lovlig og ret at være, og hende eller hendes fuldmægtig her til landstinget at tilnævnes to gode mænd, hende for samme penge at gøre indvisning i Niels Munks løsøre eller jordegods: da efterdi for os i rette lægges Niels Munks underskrevne brev til Karen, salig Johan Borkers, på 170 kurant daler, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, dem at være erlagt og betalt, sagen og til herredsting har været indstævnet, og endelig dom der ganget, som for er rørt, det og befindes, sagen i 6 uger her at være optagen, så vi imod recessen uden bevilling ikke deri kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Niels Munk jo er pligtig samme summa penge med sin interesse til Karen, salig Johan Borkers, at betale, og fordi tilfinder velb ---- til Viskumgård og Jørgen Mund til Tidselholt, som Peder Pedersen på Karen, Johan Borkers, vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Niels Munks bopæl, der udæske og gøre Karen, salig Johan Borkers, udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da hende i anden Niels Munks jordegods eller løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så hun bekommer fuld udlæg efter KM forordning for bemeldte gæld, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(298)

14/8 1639.

** var skikket velb Poul Skinkel til (blank) på hans svoger velb Niels Munk til Rosborg hans vegne og havde efter KM oprejsnings brev hid kaldt sandemænd af Fjends herred, Anne Mouridsdatter, som boede i Ravnstrup, hendes bane at udlede, som 4/6 sidst forleden på Rosborg i fængsel er død bleven, eftersom hun for trolddoms sag var anholden, og formenes med forgift at være sket, som hende hemmeligt kan være tilbragt, og nu fremlagde Poul Skinkel for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Fjends herreds ting 30/7 sidst forleden, Svend Madsen på Rosborg at have vidnet, at da på mandag var 9 uger sidst forleden, da lå han med nogen flere Niels Munks karle i et hus, som Anne Mouridsdatter lå fængslet, da kom Rasmus Tomasen i Ravnstrup, Anne Mouridsdatters søn, og råbte på sin mor og sagde, jeg har her noget klæde, min kone sender eder, der Svend Madsen stod op, da var der gjort et hul på væggen og indkastet noget hvidt klæde bag døren, som var svøbt sammen, hvad der var i samme klæde, vidste han ikke, for han så det intet efter: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Anne Mouridsdatter sig selv at have omkommet, og fordi svor hende hendes egen bane på.

(299)

** var skikket velb Just Høg til Gjorslev, hovmester for det kongelige adelige akademi Sorø, hans fuldmægtig Jens Mikkelsen i Vittrup på den ene og havde stævnet Maren Christensdatter, på Børglum kloster skal være anholden, for en løgnagtig benægtelse, hun til Børglum birketing 3/5 sidst forleden med oprakt finger og ed forsætligen med fri vilje skal have gjort, som med landstings dom 31/7 sidst forleden er at bevise, hvorefter Just Høg formener, at Maren Christensdatter hun efter for berørte lejlighed bør for samme hendes løgnagtighed fældet at være, og straffes på hendes finger efter recessen, derpå han til landstinget agter at hænde dom: så og efterdi Maren Christensdatter tilforn har været hid stævnet, og samme hendes første vidne og benægtelse, hun med oprakt finger gjort har, da er løgnagtig og magtesløs kendt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Maren Christensdatter jo for samme hendes løgnagtige benægtelse bør fældet at være.

(301)

11/9 1639.

** var skikket velb Mogens Sehested til Holmgård, KM befalingsmand på Skivehus, på en af KM tjeneres vegne, ved navn Søren Jepsen i Hvidbjerg, hans visse bud Mogens Jensen i Skive på den ene og havde stævnet Iver Nielsen i Rettrup, Niels Jensen i Otting med flere på den anden side for et vidne, de til Hindborg herreds ting 23/7 1635 vidnet har, anlangende vej på Hvidbjerg mark, som er til KM tjeneres jord, som de mænd af Bønding ville have deres fri køren på: så og efterdi det befindes, Jens Jørgensen og hans medfølgere tilforn at have vidnet om samme vej, og de ikke for Iver Nielsen og hans medbrødres vidne, såvel som fornævnte syn, er stævnet eller varsel givet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme sidste vidne og syn, såvel som den klage, derefter gjort er, så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(304)

** var skikket velb Just Høg til Gjorslev, hovmester på det kongelige adelige akademi Sorø, hans visse bud Christen Jensen, ridefoged på Børglum kloster, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Peder Kræmmer i Sterup for en benægtelse, han inden Jerslev herreds ting 14/6 sidst forleden ---- med oprakt finger og ed skal have gjort imod et fuldt tingsvidne, hvilke hans benægtelse Just Høg formener her til landstinget bør for usandfærdig at påkendes og magtesløs blive, efterdi tingsvidne efter loven så stærkt er, at derfor ej lov at imod gives, derpå han agter at hænde dom: så og efterdi otte mænd tinghørere udførlig har vidnet, det Peder Kræmmer inden tinge slog Niels Jensen på hans mund for retten og straks tingsvidne er efter taget, som koven formår så stærkt at være, at derimod må ej lov gives, og Peder Kræmmer dog ottende dags dag derefter sligt ved ed og oprakte fingre har benægtet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme benægtelse så noksom, men løgnagtig og bør magtesløs at være.

(305)

** var skikket Oluf Gregersen i Roslev på hans hustru Mette Jensdatter hendes vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Niels Olufsen i Roslev og Simon Bodelsen sst for en vidne, de til Harre herreds ting 10/4 1638 vidnet har, det Mette Jensdatter skulle have bekendt for hr Mads Pedersen i Roslev præstegård, at Degn Pedersen, som tjente i Roslev, skulle have haft fællig med hende siden påske da sidst var, hvilke deres vidne Mette Jensdatter højlig og hårdeligen med hendes ed og oprakt finger efter recessen benægter, aldrig at have haft de ord, meget mindre at have given nogen årsag dertil: så og efterdi Niels Olufsen og Simon Bodelsen har vidnet om Mette Jensdatters ord og mundheld, som hun ikke er bestendig, ej heller for tingsdom indgået, men højlig benægter, som forskrevet står, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den deres vidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs være.

(307)

** var skikket Christen Lauridsen i Stå på den ene og havde stævnet Jens Mortensen i vester Hassing på den anden side for et vidne, han til Ålborg byting 4/8 sidst forleden forhvervet har, belangende Jens Pedersen badskærsvend, tjenende Hans Badskær i Ålborg, at have vidnet, at otte dage for vorfrue dag sidst forleden hørte han, at Anne Jensdatter af vester Hassing, som lå til Hans Badskærs under hans hånd, sagde i deres stegers til ham og Hans Badskærs kvinde og pige, at hun var selvanden med Christen Lauridsen i Stå: så og efterdi samme vidnesbyrd har vidnet efter Anne Jensdatters ord og mundheld, som ved døden er afgangen, og ikke samme deres vidne, med hendes sigtelse i levende live gjort, befæstes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne bør nogen magt at have eller komme Christen Lauridsen til hinder eller skade.

(308)

** var skikket Albret Reinicke, rådmand i Holstebro, hans visse bud Søren Skriver sst med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Jens Jacobsen, borger i Ålborg, for han i den dom, han der til bytinget 6/11 1637, imellem Mogens Jespersen, byfoged der sst, og hans fuldmægtig, dømt har, ikke har villet tildømme Mogens Jespersen at stande Albret Reinicke til rette eller tiltale at lide, enten for kost og tæring, eller for hans 40 marks voldsbøder for sin forseelse, idet at han har forslagen ham sin ret og gælds fordring, som han havde til afgangne Mads Andersen Krogs arvinger: så og efterdi Jens Jacobsens dom tilforn har været hid stævnet, og den da ved endelig dom er underkendt, da ved vi ikke andet derom at sige, end Jens Jacobsen jo bør at give Albret Reinicke til kost og tæring 10 rigsdaler, og hovedsagen til Ålborg byting ved endelig dom, når den did stævnes, uden forhaling at ordeles efter forrige landstings doms indhold.

(310)

** var skikket Mads Madsen Fjerritslev med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Mette Christensdatter, som nogen tid lang har haft sin værelse og tilhold i Fjerritslev, for en sigtelse og beskyldning, hun til Han herreds ting 8/7 sidst forleden gjort har, og hun i samme sin sigtelse har sigtet og beskyldt Mads Madsen, for at han skulle være hendes rette barnefar til det barn, som hun nu sidst har født til verden, hvilke hendes beskyldning Mads Madsen ved sin højeste helgens ed hårdelig benægter, hende usandfærdeligen og løgnagtig ham har beskyldt: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da i 6 uger til i dag er optagen, og samme opsættelse til hjemting findes læst og forkyndt, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme sigtelse og beskyldning magtesløs at være.

(312)

** (fortsat fra ubevaret blad) ejendom i Ålborg dem til hospitalet at have forbrudt, uanseet Jens Bang havde sin skriftlige svar på rådhuset påskød sine breve ikke at have til stede, fuldmægtig var til landstinget begæret fordi 8 dages respit, at han kunne blive brevene mægtig, hvilke ikke måtte ham vederfares, hvori Jens Bang formener, Claus Markorsen uret at have gjort, idet det ham noksom var bevist, det Jens Bang havde regnskab og afregning med Claus Markorsen: så og efterdi samme vidnesbyrd ikke har vidnet om nogen visse år, dag eller tid, når de samme penge skulle krævet, eller hvor meget det skulle været, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne, såvel som den dom, derpå funderet er, magtesløs at være.

(314)

** var skikket Christoffer Pedersen, borger i Skive, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Johanne Hansdatter og Bodil Pedersdatter sst for et vidne, han til Skive byting 27/6 1638 vidnet har, at de skulle have hos været Christoffer Pedersen den tid, hans hustru fødte hendes barn, og da skulle have sagt, at samme barn var levende og fuldkommen, som den burde: så og efterdi Johanne Hansdatter og Bodil Pedersdatter udførlig har vidnet, dem at have hos været, der Christoffer Pedersens hustru gjorde barsel, og da seet hendes barn at have været fuldkommen, som en barn burde, og i så måder om det, de synlig har seet, og intet derimod fremlægges, hvormed samme deres vidne kan tilbage drives, ikke så at være, Christoffer Pedersen og selv vedgår hr Laurids Knudsens udgivne kundskab, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne og kundskab at sige eller magtesløs dømme, men efterdi hr Morten Madsens vidne ikke noksom er forklaret, det ikke heller for fogden er bevisligt gjort, Christoffer Pedersen sig så at have forseet, det hans boeslod kunne være forbrudt, da kunne vi ikke kende hr Morten Madsens kundskab, såvel som fornævnte bytings dom, bør at komme Christoffer Pedersen til hinder eller skade.

(318)

** var skikket Jens Christensen, borgmester i Thisted, hans hustru Maren Lauridsdatter hendes visse bud Morten Jensen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter anden opsættelse at have stævnet Tomas Nielsen soldat, Christen Christensen og Mogens Madsens pige, ved navn Anne Christensdatter, for en vidne, de til Thisted byting 30/5 nærværende år vidnet har, formeldende i sin mening om nogen ord, Jens Christensens hustru Maren Lauridsdatter skulle have haft til Mogens Madsen på Thisted gade 15/3 sidst forleden, og blandt andet kaldt ham en troldkarl, som skulle være hans ære og lempe angældende, hvilke ord Maren Lauridsdatter benægter, sig aldrig at have haft, hvorfor hun formener, samme vidne bør magtesløs at være: så og efterdi Tomas Nielsen og hans medfølgere har vidnet om Maren Lauridsdatters ord og mundheld, som hun ikke er bestendig, eller for tingsdom indgået, men her for retten, der opsættelsen sket er, ved hendes højeste ed har benægtet og fragået, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke komme Maren Lauridsdatter imod hendes benægtelse til forhindring.

(321)

** var skikket Christen Nielsen, boende i Hvorvarp i Års herred, på hans datter Anne Christensdatter i Viborg hendes vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Karen Christensdatter Bødkerkone i Viborg, Jep Pedersen med flere, alle boende og værende i Viborg, og deres medfølgere vidnesmænd for et vidne, de til Viborg rådhus kort forleden vidnet har, anlangende det Anne Christensdatter skulle have holdt drik i hendes hus med letfærdighed, hvilke deres vidne Anne Christensdatter ved hendes højeste ed hårdelig benægtet sig nogen utugt eller letfærdighed ej heller drik at have beganget eller holdt, men hvis foster hun nu er med, det vil hun ved hendes ed og salighed vedgå og være bestendig, ingen anden karls person er far dertil uden aleneste hendes egen trolovede fæstemand Jens Sørensen, som tjener Mikkel Smed i Randers: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke navnlig har omvidnet, hvem de unge karle skulle været, Anne Christensdatter skulle holdt slig løsagtighed med, de og en del har vidnet om rygte og tidende, og ikke deres egen vitterlighed om sådan hendes bedrift, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(323)

** var skikket velb Niels Munk til Rosborg og gav til kende, hvorledes han har 3/9 sidst forleden forhvervet 12 herredsnævninger af Fjends herred deres ed og tov, trolddomssag anlangende, over Anders Christensen af Fusøre, som nu efter KM befaling anholdt er på Hald slot, hvilke deres ed og tov Niels Munk agter til landstinget at lade konfirmere og stadfæste: så og efterdi samme tre personer, samme bekendelser gjort har, befindes at have været nogle misdædere, som for deres misgerninger er heden rettet, hvis ord efter recessen ikke stå til troende, hr Frands Christensen og hans medbrødre præster og har vidnet efter samme misdæderes ord og bekendelser, der og med dom bevises, Christen Jensen ---- at være tildømt som ---- som for uhjemlet at stå til rette, da han samme vidne vidnet har, de andre vidnesbyrd, som og i husen skal have hos været, der samme løfte skulle være sket, det ---- vidne ikke kan eragtes uden for én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, Christen Christensen og hans medfølgere ikke heller har vidnet om nogen Anders Christensens løfte, ej heller nogen bevis for nævninger om Niels Munks børns sygdom er fremlagt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme bekendelser og vidner, ej heller Niels Munks sigtelse, såvel som nævningers ed, derpå funderet er, så noksom, at de må komme Anders Christensen på hans liv eller velfærd til nogen forhindring eller skade, førend ham anderledes overbevises kan, vide ej heller videre på (følgende blad ikke bevaret)

(333)

** var skikket Laurids Svendsen, borger og rådmand i Skive, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Christen Poulsen, byfoged i Skive, for en dom han til Skive byting 12/7 sidst forleden dømt har (blank) anlangende, fradømt ham sin tredje ting og ville kendes løsen på noget ejendom, ager og eng, som hr Laurids Knudsen er pantsat en tid lang siden : så og efterdi Laurids Svendsen på hr Keld Christensens vegne alene har indstævnet hr Laurids Knudsen til bytinget for løsen at kendes på samme jord, som hr Laurids Knudsens egen pantebrev tilholder, der at skulle ske, og ikke vedkommer nogen gejstlig sag, som efter ordinantsen for provsten burde at ordeles, og byfogden dog har indfunden sagen for herredsprovsten, og hr Kelds fuldmægtig Laurids Svendsen ikke løskendelsen fraslaget, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Christen Poulsen sig jo dermed har forseet, og bør at give Laurids Svendsen på hr Kelds vegne til kost og tæring 6 rigsdaler, og den hans frafindelse ingen magt at have.

(337)

** var skikket Knud Pedersen i Egebjerg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Peder Skøt i Smerupgård, herredsfoged i Revs herred, for en uendelig dom han til Revs herreds ting 8/6 1639 dømt har, anlangende en rans lysning imellem Knud Pedersen i Egebjerg og Peder Svenske i Hindsels og Christen Christensen i ---- , som samme dom om formelder: så og efterdi det befindes, Knud Pedersen tilforn samme sag for herredsfogden at have indstævnet, og han sin dom har udgivet, som nu for ham har været i rette lagt og i hans dom findes indført, og ikke er bevist samme hans første dom at være underkendt men endnu ved magt, så han fordi ikke har vidst videre i sagen at dømme, imens den første stod ved magt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Peder Skøts ulempe deri at være eller imod den hans sidste dom at sige, og efterdi Anne Jensdatter og hendes medfølgeres vidne, som stævnet er, ikke fremlægges, dog sagen i 6 uger har været opsat, finder vi den ingen magt at have.

(339)

25/9 1639.

** var skikket Jens Andersen i Møgelmose med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Jens Pedersen med flere sandemænd i Hundslund birk for et vold, som de ham til Hundslund birk 27/7 sidst forleden oversvoret har, anlangende sår og skade: så og efterdi samme sigtelse og syn ikke med nøjagtig vidnesbyrd bekræftes, det Jens Andersen skulle gjort Niels Sørensen nogen sår eller skade, da kunne vi ikke kende samme ubeviste sigtelse og syn, ej heller den sandemænds ed, derpå funderet er, så noksom, at den bør nogen magt at have eller komme Jens Andersen til hinder eller skade.

(341)

** var skikket velb fru Sofie Brahe, salig Jørgen Lunges, til Odden, det hun på hendes tjener Anders Kock i Vejen hans vegne, hendes fuldmægtig Jesper Pedersen Hafgård på den ene og havde stævnet Mikkel Knudsen i Snevre på den anden side for en dom, han til Horns herreds ting 27/5 sidst forleden skal have udgivet over Anders Jensen Kock, imellem ham og Ove Sørensen i Tolne, anlangende nogen penge, Ove Sørensen beretter at skulle have leveret i Anders Kocks hus, uanseet Anders Kock det højligen benægter ved sjæls højeste ed, at han aldrig har været nogen penge begærende, ikke heller nogen penge annammet, af Ove Sørensen: så og efter ikke for fogden med Anders Kocks brev og segl eller andre forpligt, det han samme penge til sig skulle annammet, og lovet igen at levere, men fornævnte vidnesbyrd alene har vidnet efter hans ord og mundheld, som han ikke er bestendig eller for tingsdom indgået, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller den dom, derpå funderet er, bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(343)

** var skikket Christen Mikkelsen, borger i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Villads Nielsen Slagter, indvåner sst, for en dele han lader sig af berømme, at skal have forhvervet til Ålborg byting over Christen Mikkelsen, såvel som her til landsting, for en løgner på hans ære og lempe, som dog ikke lyder på æreskælden eller på ære og lempe sag: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da i 6 uger til i dag er optagen, og samme opsættelse til hjemting findes at være læst og forkyndt, som opskriften derom formelder, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme domme, deler og forbud magtesløs at være.

(344)

** var skikket Jens Bang, borger i Ålborg, hans fuldmægtig Peder Hansen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Claus Markorsen, hospitalsforstander sst, for en dom han til Ålborg byting 22/6 over ham forhvervet har, indeholdende i sin mening Jens Bang at være tildømt en summa penge at betale til de fattige i hospitalet i Ålborg, formener Jens Bang ingen resterende pendinge at være skyldig til hospitalet eller de fattige. (følgende blad ikke bevaret)

(347)

** var skikket Oluf Olufsen i Gunderup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Mads Pedersen og Christen Pedersen i Borup, for de har været i Oluf Olufsens hus og gård 29/3 sidst forleden i hans fraværelse, som han da 27/3 var på Viborg landsting i rette imod Anders Andersen, og førend Oluf Olufsen kunne komme til sin hus, eller før landstings dommen blev læst og påskrevet, og ---- eller voldgiftsmænd fik sagt dem imellem om al deres tvist, og før herredstings dom gik, har samme mænd der gjort Anders Andersen udlæg af hans bohave i hans fraværelse: da efter flere ord dem imellem var, blev de forenet, at samme deres tvistige sag endnu skal indkomme for forskrevne fire dannemænd, Anders Andersen og Oluf Olufsen og samtlig dertil har betroet Villum Nielsen i Borup i Tårs sogn, hvilke fem dannemænd skal forsamles ved Tårs kirke i dag måned først kommende, og da samme parter om al hvis tvist, dem til denne dag imellem været har, intet undtagen, til endelig ende at imellem sige, og hvis de samtlig, eller og de fleste, deri gørende vorder skal stande for fulde, af parterne upåtalt og oprebet i alle måder, og dermed skal al hvis domme, deler, vurdering, breve og afsigt, dem hid indtil imellem gangen er, ingen videre til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(350)

** var skikket velb fru Sofie Brahe, salig Jørgen Lunges, til Odden hendes fuldmægtig Jesper Pedersen i Hafgård med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende hende da efter andre opsættelser at have stævnet Christen Madsen i sønder Bindslev, som samme dag sad i dommersted, for en dom, han til Horns herreds ting 10/6 sidst forleden skal have dømt og afsagt, imellem Ove Sørensen i Tolne og hendes fuldmægtig Niels Hansen, foged på Odden, anlangende nogen vidner, som Niels Hansen på sin husbonds vegne vil have forhørt, og Christen Madsen har fradømt samme vidner ikke at blive forhørt, dog samme vidner noksom at være lovlig stævnet (dom ikke indført)

(351)

** var skikket velb Mogens Høg til Kærgårdsholm, KM befalingsmand på Lund, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Anne Pedersdatter i ---- for et stokkenævn, hun til Lund birketing 14/8 sidst forleden år forhvervet har af 24 mænd, i så mening at de vidste ej andet med hende, end det som godt var, endog hun i vitterlig horeri nogle gange er bleven befunden, både med ægtemænd og andre, efter hendes egen bekendelse og tingsvidne, hun og for sidste horesag med en ægtemand på Lund gods begangen: så og efterdi med tingsvidne bevises, det Anne Pedersdatter i Lund birk har haft lejermål med en ægtemand, og derfor er birket forvist, og Mogens Høg, som sligt har forhvervet, dog ikke for samme 24 mænds vidne har fanget nogen varsel, kunne vi ikke kende den så nøjagtig, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(354)

20/11 1639.

** var skikket velb Otte Skeel til Katholm hans visse bud Jens Pedersen i Frøslevgård og efter KM oprejsnings brev havde hidkaldt sandemænd af Sønderherred i Mors, Peder Jensen i Frøslev hans bane at udlade, som for nogen tid siden er død og omkommen, der han om aftenen fra et bryllup ville hjem gå, og nu fremlagde Jens Pedersen efterskrevne tingsvidne af Sønderherreds ting i Mors 29/4 sidst forleden, Hans Pedersen at have vidnet, at han fulgtes med hans far Peder Jensen af salen i gården, og som han kom uden døren med ham på broen, da forviste hans far ham ind til naboen at tale til hans mor, de ville hjem, og da hørte han, førend han kom i husen, at der faldt en, og der han ---- sig om så, at det var hans far, som var falden ned af en høj askemødding, som lå ned til samme stenbro uden døren, og på lå jorden: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Peder Jensen at våde og vanlykke at være falden ned af møddingen og deraf død bleven, og det ham til bane og livs lagt.

(358)

** var skikket velb Erik Grubbe til Tjele, KM befalingsmand på Århusgård, hans visse bud Jens Jørgensen, foged på Tjele, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have hid kaldt sandemænd af Nørlyng herred, hærværk at sværge over Christen Andersen og Niels Andersen i Lindum, for de om nattetid, mørke og mulm skal være indkommen i Just Jensens hus i Vammen og nederslagen hans døre og ham uførmet imod hans vilje og minde: derefter gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Christen Andersen i Lindum hærværk over, og Niels Andersen, som intet er over bevist, kvit at være.

(359)

** var skikket Niels Pedersen, indvåner i Sæby, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Otte Tomasen, borger sst, og Oluf Soldbinder, værende sst, for et syn som de til Sæby byting 7/8 sidst forleden skal have afhjemlet, menende deres syn ikke fuldkommen og nøjagtigt at være, og Oluf Soldbinder en løsgænger og ingen borger at være, og Karen Pedersdatter, Laurids Nielsen Tamstrups hustru hendes beskyldning skal befindes med løse ord og ikke efter recessen at skal være gjort, og Karen Christensdatter Torslev tilmed samme beskyldning for ting og dom højlig at have benægtet, aldrig at have gjort hende nogen sår eller skade, menende samme syn bør magtesløs at være, fordi det ej af øvrighed er udstedt: så og efterdi Anne Pedersdatter og Margrete Lauridsdatter skal være Laurids Nielsens egen datter og tjenestepige og i så måder vildig, og ikke samme deres vidne med uvildige vidner bestyrkes, da kunne vi ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have, og efterdi samme syn, beskyldning og klage ikke nøjagtig er bevist, finder vi det såvel som den sandemænds ed, derpå funderet er, bør magtesløs at være.

(362)

** var skikket Kirsten Villumsdatter i Knud hendes visse bud Jacob Villumsen i Ørende med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter andre opsættelser at have stævnet velb Niels Munk til Rosborg, KM kaptajn, for to bekendelser, han lader sig af berømme at have forhvervet efter en misdæder, ved navn Mette Mouridsdatter, som for sine misgerninger er heden rettet, hendes ord og mundheld, både hjemme i Rosborg og det siden til Fjends herreds ting ved tingsvidne taget beskrevet, hvori Mette Mouridsdatter iblandt andet skal have beskyldt Kirsten Villumsdatter, at hun skulle have været med hende trolddoms kunster at forrette, hvilke misdæders bekendelse Kirsten Villumsdatter højligen og hårdeligen benægter ved Gud og hendes sjæls salighed, hende aldrig at have lært nogen trolddoms kunster: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da over seks uger til i dag er optagen, og samme opsættelse til hjemting findes at være læst og forkyndt, som opskriften derom formelder, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme bekendelser, så vidt de Kirsten Villumsdatter vedkommer, magtesløs at være og ikke komme hende på hendes ære, gode rygte og navn til nogen forhindring.

(364)

** var skikket Jens Christensen ----- med en opsættelse her af landstinget i dag ----efter andre opsættelser ---- Christen Andersen i Dollerup ---- lader sig af berømme at ---- på den gård, han i fæste ---- hospital liggende, hvilket han formener ikke så lovlig at være varsel for givet, at den bør nogen magt at have, eller komme Christen Andersen, på skyld og landgilde til de fattige at udgive, til befrielse, sammeledes stævnet Christen Andersen for en fæstebrev, han med vrang undervisning af Jens Bjerring, rådmand i Viborg, forhvervet har, mener den i lige måde bør magtesløs at være: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da over seks uger til i dag er optagen, og samme opsættelse til hjemting findes at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og fæstebrev magtesløs at være.

(1)

15/1 1640.

** (fortsat fra ikke bevaret blad) ---- som samme restants indeholder, endnu fremlagde Gert Gregersen sin skriftlige svar, hvori han formener samme dom lovlig og ret at være og bør ved magt at blive: så og efterdi for byfogden, såvel som her, er i rette lagt en rigtig restants, af borgmester og råd underskrevet, på hvis Jens Bang år efter anden af sin skat, som han af 24 mænd er pålagt at udgive, skulle med restere og tilbage stå, og ikke bevises ham det at have betalt, men skattens rest med sin rente af byen at fordres, og byfogden fordi har tildømt Jens Bang sin rest at betale, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme dom at sige eller magtesløs dømme.

(2)

** var skikket velb Verner Parsberg til Lynderupgård på velb jomfru Beate Lykke hendes vegne, som han er værge for, hans visse bud Niels Basse i Årup med en opsættelse her af landstinget 18/12 sidst forleden, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Christen Jensen i Intrup, foged til Resen birketing, for en dom han dømt har til Resen birketing 16/10 1639, og da som sagen har lovlig været indstævnet for ham, anlangende den stedsmål og herlighed med ægt og arbejde og andet, som salig Mogens Kås har tilholdt sig, alt sammen af Legård, uanseet jomfru Beate har 6 tønder 2 skæpper korn og 2 album af samme gård, og Mogens Kåses arvinger ikke skal have fulgt 5 tønder korn i fornævnte gård til landgilde, og er bevist med tingsvidne, det alt ægt og arbejde har fulgt til Krabbesholm, så jomfru Beate Lykke har intet bekommet derimod, og ikke Christen Jensen har specificeret, hvor vidt hun skal have af samme stedsmål, hvad ægt og arbejde er anlangende har han sat fra sig, og ikke ville kende endelig: så og efterdi bemeldte tingsvidne, Niels Basse i rette lagt har, ikke for fogden har været fremlagt, eller i hans dom indført, han ikke heller har specificeret, hvor vidt hun af samme stedsmål tilkommer, da finder vi efter sådan lejlighed denne hans dom som udømt, og sagen til birketinget igen at komme, samme tingsvidne såvel som andre dokumenter for fogden at fremlægges, og uden forhaling endelig at adskille hvad jomfru Beate Lykke af samme oppebørsel, ægt og arbejde kan tilkomme med rette, som det sig bør, når det for ham lovlig indstævnes.

(5)

** var skikket velb Jørgen Høg til Todbøl hans fuldmægtig Jens Sørensen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget 20/11 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Niels Andersen, boende i Thisted, for en brev han har i rette båret til Thisted byting 18/5 sidst forleden, dateret Todbøl 19/2 1637, hvilke brev Jørgen Høg beskylder at Niels Andersen ikke at have så rigtigen med samme brev omgået, men den falskeligen at have forandret, som han formener, hvorfor Jørgen Høg formener samme brev bør magtesløs at være, og Niels Andersen derfor at lide som en falskner: så og efterdi samme brev for os fremlægges, som Jørgen Høg selv har med forseglet og underskrevet, og ingen den vil vide for unøjagtig, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på samme brev at dømme, ej heller samme dom, derpå funderet er, at imod sige eller magtesløs dømme.

(6)

** var skikket mester Peder Pedersen, sognepræst i Viborg til Sortebrødre sogn, hans fuldmægtig Jens Clemendsen i Viborg med en opsættelse her af landstinget 4/12 sidst forleden, lydende ham da at have givet til kende, hvorledes han 24/11 sidst forleden har bekommet dom til Ålborg byting over Hybert Snitlock, der sst, at han bør at lide æskning for en summa penge, han mester Peder Pedersen skyldig er, og han hos sig forholder og ikke vil betale: så og efterdi for os i rette lægges kontrakt her af landstinget, hvori befindes Hybert Snitlock at være bleven skyldig til mester Peder Pedersen 349 rigsdaler, som han til forpligtet sig at betale mester Peder Pedersen til påske næst efter kom, og ikke bevises sligt at være efterkommet, men dom til bytinget gangen er, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Hybert Snitlock jo derfor bør at lide æskning.

(8)

** var skikket Christen Villadsen, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget 18/12 sidst forleden, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have givet til kende, hvorledes den henbrændt og rettet troldmand og kætter, Søren Fredbjerg, næst forgangen 2/8 sidst forleden i Rosborg efter en skriftlig seddel, 6/8 for retten på Fjends herreds ting er bleven læst, skal have sagt, at Christen Villadsen og hans hustru skulle være troldfolk, hvilken bekendelse Christen Villadsen på sine egne og sin hustrus vegne højligen benægter, og dem i slig ukristelige gerninger aldrig at have været kyndige eller skyldige, men skal med Guds hjælp befindes dem oprigtig og ærligen mod alle at have skikket og forholdt: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da i seks uger til i dag er optagen, og samme opsættelse til hjemting findes at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme bekendelse, så vidt den Christen Villadsen og hans hustru Bodil Pedersdatter vedkommer, magtesløs at være og ikke komme dem på deres ærlige rygte og navn til nogen forhindring eller skade i nogen måder.

(10)

** var skikket Søren Madsen Skriver, borger i Ålborg, hans visse bud Peder Hansen sst med en opsættelse her af landstinget 18/12 sidst forleden, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Peder Galskøt i Kornum for en indvisning, han 7/2 sidst forleden til Jens Jacobsen i Ålborg på Erik Jørgensen, borger og rådmand i Odense, hans vegne gjort har i den gård, Krogen i vester Brønderslev, som Anders Lauridsen iboer, og Peder Galskøt da vedkendtes sig otte tønder hartkorn i samme gård og bad 4 efterskrevne vurderingsmænd, at de deri skulle gøre Jens Jacobsen udlæg, i hver tønde hartkorn for 45 rigsdaler, uanseet Peder Galskøt til Søren Madsen 4/7 forleden år 1638 sin strenge forpligt udgivet har på en summa penge, til sankt mortens dag der næst efter at betale skadesløs i alle måder, eller og halvparten 2 skæpper korn bondeskyld, som ham i Krogen tilkom, lovlig være Søren Madsen for samme summa penge følgagtig: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da i seks uger til i dag er optagen, og samme opsættelse til hjemting og for Jens Jacobsens bopæl findes at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme indvisning og udlæg magtesløs at være.

(11)

29/1 1640.

** var skikket Jens Jensen i sønder Feldingbjerg på hans hustru søster, nemlig Gunder Nielsdatter i Ørum, hendes vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet velb Niels Munk til Rosborg, KM Kaptajn, for nogen bekendelser, han lader sig af berømme efter nogen misdæderes ord og mundheld skal have forhvervet, og i samme deres bekendelse beskyldt Gunder Nielsdatter, for at hun skulle have været med dem og brugt trolddoms kunster, dog ikke navngivet hvorledes og hvad det har været, uanseet at samme deres bekendelse og beskyldning før er gjort på Rosborg, og der det skulle ved tingsvidne til tinget stadfæstes, har de det ved deres ed fraganget, dog de siden igen til tinget hende atter igen at have beskyldt: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da i seks uger til i dag er optagen, og samme opsættelse til hjemting findes at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme bekendelser, så vidt de Gunder Nielsdatter vedkommer, magtesløs at være og ikke komme hende på hendes ære, gode rygte og navn til forhindring.

(13)

** var skikket velb fru Dorte Budde, Iver Friises, til Bjørnkær hendes visse bud Peder Hansen i Ålborg og havde hid kaldt sandemænd af Kær herred, Christen Jensen, barnfødt i ---- , hans bane at udlede, som 9/12 sidst forleden i Christen Mortensen i Svinbjerggård hans lade desværre er død bleven, og nu fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Kær herreds ting 24/12, som indeholder Laurids Christensen i Svinbjerggård at have vidnet, at efter middag 9/12 sidst forleden, da så han, at Christen Jensen og Rasmus Christensen gik ind i Christen Mortensens lade i Svinbjerggård, og så gik han efter dem, og da lå de på omkuld på loen, og da bad han, at de skulle være stille og tage deres arbejde vare, og da rejste Christen Jensen sig op og sagde, han var visselig stukken af Rasmus Christensens kniv, medfører samme vidne, Rasmus Christensen at have bekendt ved sjæl og salighed så at være ganget, som omvidnet er, og derhos ved ed benægtet, at han ikke havde kniv i sin hånd eller med vred hu havde nogen trætte med Christen Jensen, eller var årsag til hans død: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Morten Christensen at være Christen Jensens bane, og svor ham manddød over og fra hans fred, eftersom de sagde dem selv sandhed derom at have udspurgt.

(15)

** var skikket Mads Christensen Skyldal, borger i Nykøbing i Mors, med en opsættelse her af landstinget 18/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Christen Madsen, borger i Nykøbing, og Niels Gabrielsen sst for et vidne, de til Nykøbing byting 22/12 1638 sidst forleden vidnet har, anlangende at de 8/12 på Hans Lauridsen Kræmmers vegne i Nykøbing skulle have været hos Mads Christensen Skyldal og da tilspurgt ham, hvorledes han er kommet til Hans Kræmmers båd og årer, som stander neden til hans grøngård, og hvad hjemmel han til den har, thi den har været ham fra hænde i langsommelig tid, hvortil Mads Christensen skulle have svaret, at han havde lejet den af færgemanden, og bad at de ville sige til Hans Lauridsen Kræmmer, at han nu selv skulle tage vare på den, hvilke deres vidne Mads Christensen benægter ved sin højeste helgens ed, at han ikke har haft sådanne ord, ikke heller har nogen grøngård, som de omvidnet har: efter flere ord dem imellem var, blev de her for retten med sammenlagte hænder venligen forligt og fordragen om al hvis tvist og uenighed, dem hid indtil imellem været har, være sig gælds fordring og alt andet, så det alt sammen skal være bilagt, og alle hvis vidner, domme, breve eller opskrifter, dem imellem ganget, skal være kasseret, så de skal være hinandens gode ven, og hvilke, som kan overbevises herefter imod den anden uden billig årsag med unyttig trætte eller i andre måder sig forbryder, skal give til de fattige i Nykøbing 10 rigsdaler.

(16)

** var skikket velb Falk Gøye til Bratskov hans fuldmægtig Hemmik Hansen, ridefoged sst, på den ene og havde stævnet Niels Eskesen i Bonderup, herredsfoged i Han herred, på den anden side for en frafindelse dom, han har 25/11 næst afvigte anno 1639 udstedt på Han herreds ting, imellem ham på den ene og Niels Bodsen i Næsgård på den anden side, grundende hans sentens på Falks forrige angivende, som han beretter, sig på ære og lempe skulle heden tyde, og derfor sagen hid til landstinget heden funden, uanseet han samme sin proces og tiltale så vidt skal have afstanden, og aleneste for ham sat i rette, at efterdi Niels Bodsen Falk Gøyes honning med en tyv købt og af ham har bekommet, om han ikke derfor burde at have tabt sin værd og pligtig være ham samme honning, eller dis værd, igen at levere, eller derfor at lide tiltale og at stande til rette: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, finder vi den at være som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, parterne endelig, uden videre forhaling om hvis, for ham blev i rette sat, at adskille, som det sig bør.

(17)

** var skikket Peder Munk i Gettrup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Mogens Jespersen, byfoged i Ålborg, for en dom han der til bytinget 21/10 sidst forleden, imellem ham og Jens Bang, borger i Ålborg, dømt og afsagt har, hvori Peder Munk blev tilfunden Jens Bang inden 15 dage at betale 463 daler, imens Jens Bangs regnskabsbog stod ved sin fuldmagt, hvori Peder Munk formener, Mogens Jespersen ham højlig at have forurettet, først at efterdi for Mogens Jespersen har været i rette lagt Jens Bangs udgivne bevis, indeholdende Jens Bang kendes at have afkøbt Peder Munk 12 foderøksne, parret for 24 rigsdaler: da efter flere ord dem imellem var, blev de her for retten venligen forenet, at Jens Bang nu straks skal betale Peder Munk 144 rigsdaler, som på hans håndskrift skal afskrives, og hvis anden gælds fordring og regnskab, dem til denne dag imellem været har, har de indgivet på fire dannemænd, Jens Bang på sin side til betroet Christian van Ginckel og Hans Sørensen, tolder i Ålborg, og Peder Munk tilnævnte Johan Brandt og ung Hans Sørensen sst, hvilke fire dannemænd skal forsamles i Ålborg gildehus i dag 3 uger, først kommende, ved 1 slet efter middag, og parterne til endelig ende imellem likvidere, og hvis den ene den anden efter rigtige dokumenter skyldig bliver straks skadesløs at kontentere, eller næste ting derefter at stande dele til Ålborg byting, uden varsel eller skudsmål, men dersom nogen af samme fire dannemænd for lovlig skudsmål ikke kan være til stede, da en anden i dens sted at tages, og hvis samme 4 mænd deri sigende vorder skal stande for fulde af parterne upåtalt i alle måder.

(21)

** var skikket Peder Joensen i Kronholm med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Oluf Jensen i Krogholm og hans drenge, ved navn Niels Matiasen og Niels Lauridsen, for et vidne, de til Vennebjerg herreds ting 16/9 sidst forleden vidnet har på ham, formeldende det Peder Joensen nu i høst at have været i Krogholm til Oluf Jensens og samme tid skulle have truet hr Jacob Christensen i Rubjerg med en kniv, og endda ydermere de har, hr Jacob til vilje, at Peder Joensen skulle kaldt ham en skælm og landløber: så og efterdi Oluf Jensen, Niels Matiasen, Karen Olufsdatter og deres medfølgere har vidnet efter Peder Joensens ord og mundheld, som han ikke er bestendig, for tingsdom indgået eller fra sig bebrevet, men højlig benægter, som forskrevet stander, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(23)

** var skikket Peder Christensen i Hindsels på sin hustrudatter Lisbeth Pedersdatters vegne på den ene og havde stævnet Jens Clemendsen i Vejby, herredsfoged i Rødding herred, på den anden side for en dom, han 19/12 1638 til Rødding herreds ting, imellem Erik Pedersen på sin søster Lisbeth Pedersdatters vegne og hr Mogens Jensen i Håsum, dømt og afsagt har, at efter herredsprovstens dom, som i sin sentens så besluttes, at efterdi han kendte sig ikke dommer i slige ærerørige sager at være, men til verdslig ret at komme, da har herredsfogden i lige måder heden fundet samme sag fra sig og til højere dommere, menende ham heri uret at have gjort og bør ham samme skade og bekostning at betale: så mødte hr Mogens Jensen og bekendte, at det som han i ubetænkende havde skrevet, vidste han ingen skel til, og ikke han vidste med Lisbeth Pedersdatter eller nogen af hendes andet end alt godt og det som ærlige folk vel egner og anstår i alle måder, og dermed, formedelst vores bøns skyld, afstod Peder Christensen, såvel som hr Christen Pedersen i Sahl, Jacob Jensen, Erik Pedersen og andre deres venner, som her til stede var, samme sag, så alle hvis breve, domme og andet, deri gangen er, skal være kasseret og ingen videre til hinder eller skade at komme i nogen måder, dog skal hr Mogens Jensen udgive til de fattige i Viborg 20 rigsdaler, med det første at betale.

(26)

** var skikket Jens Knudsen i Nykøbing i Mors på den ene og havde stævnet Peder Bollesen, borger sst, på den anden side for et håndskrift, han lader sig af berømme, han til ham skulle have udgivet, anlangende 9 sletdaler, uanseet Jens Knudsen skulle have betalt derpå en ---- sild for 7 sletdaler, som er med hans regnskabsbog at bevise, og ikke findes at skal have afskrevet på samme brev samme 7 sletdaler: så og efterdi for os i rette lægges Jens Knudsens egen underskrevne brev, såvel som og tingsvidne og forpligt, han til tinge derefter gjort har, og Jens Knudsen dog derimod har Peder Bollesen stævnet og omkostning påført, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme brev og forpligt at sige, men Jens Knudsen at give Peder Bollesen for sin omkostning 4 sletdaler.

(27)

** var skikket Peder Tagesen, borger og indvåner i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i ag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Jens Bang, borger og indvåner sst, for en dom han til Ålborg byting 23/9 sidst forleden har ladet forhverve, i sin mening at Mogens Jespersen byfoged skulle have tilfunden Peder Tagesen at betale til Jens Bang 7 læster spansk salt, som skulle være af kompagniens salt, som han for nogle år forleden skulle have udlovet til participanterne i Viborg, eller med rigtig kvittants at bevise, det at være betalt, med hvilken dom Peder Tagesen formener sig at være sket forkort: og efterdi ingen bevis fremlægges, det Peder Tagesen har til for obligeret sig samme salt at betale, eller det til sig annammet, da for vores bøns skyld afstod Jens Bang samme sag, dom og tiltale, så Peder Tagesen derfor skal være kvit i alle måder.

(29)

** var skikket Jens Jensen i sønder Feldingbjerg på hans hustru Volborg Nielsdatter sst hendes vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet velb Niels Munk til Rosborg, KM kaptajn, for nogen bekendelser, han lader sig af berømme efter nogen misdæders ord og mundheld skal have forhvervet, og i samme deres bekendelser beskyldt Volborg Nielsdatter for at hun skulle været med dem og brugt trolddoms kunster, dog ikke navngiven hvorledes og hvad det har været, uanseet at samme deres bekendelser og beskyldninger er først gjort på Rosborg, og der det skulle ved tingsvidne til tinget stadfæstes, har de det ved deres ed fraganget, dog de siden igen til tinget hende atter igen at have beskyldt: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da i 6 uger til i dag er optagen, og samme opsættelse til hjemting findes at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme bekendelser, så vidt de Volborg Nielsdatter vedkommer, magtesløs at være, og ikke komme hende på hendes ærlige rygte og navn til nogen forhindring i nogen måder.

(30)

** var skikket Jens Mikkelsen, borger og byens kæmner i Viborg, på borgmester og råds vegne sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet hr Jacob Knudsen i Daugbjerg, Jacob Christensen i Mønstedgård med flere for nogen vidner, de til en part for herredsprovsten, hr Oluf i Hjulskov, nogen til Fjends herreds ting og Vorde birketing nogen tid siden forleden vidnet har, anlangende det mestermanden, mester Oluf, og hans kvinde Magdalene Mikkelsdatter skulle have pint Søren Fredbjerg, som for hans misgerning er blev brændt, til at udlægge Christen Villadsen i Viborg og hans hustru Bodil Pedersdatter for trolddom, hvilken deres vidne mestermanden og hans kvinde højligen for tingsdom har benægtet, dem ikke at have til pint ham at råbe på nogen, men dem at have pint ham som andre misdædere for sine misgerninger: så og efterdi bemeldte vidnesbyrd både har vidnet efter en misdæders ord, så og mestermanden og hans kvindes mundheld, som de ikke er gestendig eller i samme bekendelse findes inddragen, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner og kundskab så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(34)

12/2 1640.

** var skikket velb Otte Marsvin til Dybæk, KM befalingsmand på Dronningborg, hams visse bud Laurids Lauridsen i Viborg og havde hid kaldt sandemænd af Jerslev herred, Peder Pedersens bane at udlede, som tjente i Favrholt, som 30/12 om natten er udgangen og om morgenen efter funden død i en dam, og fremlagde Laurids Lauridsen for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Jerslev herreds ting 23/1 sidst forleden, som indeholder Niels Pedersen og Tomas Rasmussen i Lyngdrup at have vidnet, at torsdag næst for nytårsdag om morgenen var de ombedt at skulle med være at søge og lede efter Peder Pedersen, som tjente i Favrholt, og da fandt de hans lig i dammen, og de kunne ikke kende eller se nogen synlig gerning på hans legeme, som kunne være ---- til hans død: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Peder Pedersen sig selv i dammen at have druknet og omkommet, og fordi svor ham hans egen bane på.

(35)

** var skikket velb Jørgen Seefeld til Visborggård, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Jens Hvid i ---- og havde hid kaldt sandemænd af Hindborg herred, Christen Andersen ---- hans kvinde ved navn Anne Jensdatter, hendes bane at udlede, som morderisk er ombragt, og 3/1 sidst forleden er optagen af Hindborg kirkegård og da er befunden hendes strube at være sønder skåren: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Christen Andersen ---- at være hans kvinde Anne Jensdatters bane, og svor ham mord over og fra hans fred, eftersom de sagde dem selv sandhed derom at have udspurgt og forfaret.

(37)

** var skikket Mads Tomasen i ---- i Tårs sogn hans visse bud Mikkel Pedersen i Karmesholt og havde hid kaldt sandemænd af Børglum herred, manddød at sværge over Mads Nielsen, boende i Vrangmose i Skæve sogn, for at han skulle have dræbt og ihjel slagen Mads Tomasens bror, ved navn Knud Tomasen, i Vrå 4/1 sidst forleden, og nu fremlagde Mikkel Pedersen efterskrevne tingsvidne af Børglum herreds ting 21/1 sidst forleden, Christen Lauridsen i Vrå at have vidnet, at på sankt staffens dag ---- om aftenen, som salig Mads Tomasen i Vrå og Mads Nielsen på Vrangmose var til hans og var gæste budt, og som Mads Nielsen gik ud af bursdøren og ville gå til hans morbror Jens Olufsen, så bad Maren Tomasdatter, Mads Nielsens kvinde, Knud Tomasen, hendes bror, at han ville gå med ham, så gik de ud, og da de ville se, hvor de var, da lå Knud Tomasen på jorden og klagede sig, og Mads Nielsen gik øster: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Mads Nielsen manddød over og fra hans fred, for sagesløs mand Knud Tomasen, han ihjel slog, eftersom de sandhed derom havde udspurgt, derhos gjorde den ottende sandemand Clemend Bertelsen i Furreby hans skudsmål, det han er så syg og skrøbelig, så han ikke kunne møde her i dag og gøre sin ed.

(40)

26/2 1640.

** var skikket Jens Jensen Gammelgård, borger i Skive, på hans hustru Maren Sørensdatters vegne, hans visse bud Niels Jensen ---- med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet velb Niels Munk til Rosborg, KM kaptajn, for en bekendelse, han lader sig af berømme, en misdæder, nemlig Mette Mouridsdatter, af Finderup først på Rosborg og siden derefter til Fjends herreds ting på hende at skal have sagt og bekendt, i den mening at hun skulle kunne med trolddoms kunster, dog Maren Sørensdatter ikke at være navngiven i samme bekendelse, videre end som en kvinde i Skive sønden til Christen Gammelgårds, ved navn Maren, ved en stor kilde: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og da den i seks uger til i dag er optagen, og samme opsættelse til hjemting findes at være læst og forkyndt, som opskriften derom formelder, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme bekendelse, så vidt den Maren Sørensdatter vedkommer, magtesløs at være og ikke komme hende på hendes ære, gode rygte og navn til nogen forhindring.

(42)

** var skikket Jens Jensen Gammelgård, borger i Skive, på Kirsten Pedersdatter ---- hendes vegne, hans visse bud Niels Christensen i Toftum med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet velb Niels Munk til Rosborg, KM kaptajn, for en bekendelse, han lader sig af berømme, en misdæder, nemlig Mette Mouridsdatter, af Finderup først på Rosborg og siden derefter til Fjends herreds ting på hende skal have sagt og bekendt, i den mening at hun skulle kunne med trolddoms kunster, og Kirsten Pedersdatter hendes ærlige rygte og navn at ville forklejne, uanseet at ingen mennesker, som nu lever, skal hende i nogen måder beskylde andet end al ærlighed og godt: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da i seks uger til i dag er optagen, og samme opsættelse til hjemting findes at være læst og forkyndt, som opskriften derom formelder, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme bekendelse, så vidt den Kirsten Pedersdatter vedkommer, magtesløs at være og ikke komme hende på hendes ære, gode rygte og navn til nogen forhindring.

(43)

** var skikket Christen Nielsen Søndergård i sønder Ørum med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet velb Niels Munk til Rosborg, KM kaptajn, for en bekendelse han lader sig af berømme, nogen misdædere, nemlig Søren Christensen Fredbjerg, Birgitte Mouridsdatter og Mette Mouridsdatter, først på Rosborg og siden derefter til Fjends herreds ting på ham skal have bekendt og sagt, i den mening at han skulle kunne med trolddoms kunster, dog ikke navngivet hvad det skulle have været, dog de siden tvært imod på adskillige tider på Fjends herreds ting, såvel som den dag, de er bleven heden rettet, har deres første bekendelse fraganget: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da over seks uger til i dag er optagen, og samme opsættelse til hjemting findes at være læst og forkyndt, som opskriften derom formelder, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme bekendelse, så vidt den Christen Nielsen vedkommer, magtesløs at være og ikke komme ham på hans ære, gode rygte og navn til nogen forhindring.

(44)

** var skikket Clemend Bertelsen i Furreby, en af sandemændene i Børglum herred, og gav til kende, at hans medbrødre i dag 14 dage havde gjort deres tov over Mads Nielsen på Vrangmose for Knud Tomasen i Vrå, han ihjel slog, og han da formedelst hans skrøbelighed ikke her kunne møde, så hans skudsmål fordi er gjort, og fordi nu i dag gjorde Clemend Bertelsen sin ed, og svor Mads Nielsen manddød over og fra hans fred, eftersom hans medbrødre i dag 14 dage gjort har.

(45)

** var skikket velb Anders Kås til Ålegård hans visse bud Jens Svenningsen i Skræm med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Maren Jensdatter og Mette Jensdatter, Jens Nielsens børn i Skærm, for et vidne de til Han herreds ting 16/12 sidst forleden efter en skriftlig seddel vidnet har, det deres far Jens Nielsen på sankt mikkels dag efter middag stod og snakket med Christen Skrædder, da skulle Anders Kås have kommet gangende og slaget til Jens Nielsen med en liden kæp i hans hoved, så han derover skal være falden omkuld, og siden slagen ham, siden han har ligget på jorden: så og efterdi Maren Jensdatter og Mette Jensdatter befindes at være Jens Nielsens egne døtre, og i så måder vildige, ham til behjælpning at have vidnet, de ikke heller har båret kundskab på fersk fod, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller Jens Nielsens sigtelse, så vidt den derefter gjort er, såvel som den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have.

(48)

** var skikket Peder Nielsen i Gammelstrup hans visse bud Christen Nielsen Søndergård i ---- med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet velb Niels Munk til Rosborg, KM kaptajn, for en bekendelse han lader sig af berømme, nogen misdædere, nemlig Søren Fredbjerg, Agnete Madsdatter og Mette Mouridsdatter først på Rosborg, siden derefter til Fjends herreds ting på ham skal have bekendt og sagt, i den mening at han skulle kunne med trolddoms kunster, dog ikke navngivet hvad det skulle have været, dog de siden tvært imod på adskillige tider på Fjends herreds ting, såvel som og den dag, de er bleven heden rettet, har deres første bekendelse fraganget: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da over seks uger til i dag er optagen, og samme opsættelse til hjemting findes at være læst og forkyndt, som opskriften derom formelder, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet stander, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme bekendelse, så vidt den Peder Nielsen vedkommer, magtesløs at være og ikke komme ham på hans ære, gode rygte og navn til nogen forhindring.

(50)

** var skikket Jens Bang, borger i Ålborg, hans visse bud Peder Ibsen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Mogens Jespersen, byfoged i Ålborg, for en dom han 25/11 1629, imellem Jens Bang og Niels Andersen, dømt og afsagt har på Ålborg byting, som formelder Jens Bang ikke mere tildømt end 30 sletdaler af den ejendom og tilliggende boder, som Niels Andersen forpagtet har sin livstid, og årlig kan gives til husleje af boderne alene, foruden den part Niels Andersen har iboet og i brug haft, 72 daler, og af det, Niels Andersen selv har iboet, kan gives årligen 40 rigsdaler, som kan beløbe sig 162 sletdaler hvert år, og ikke mere tildømt for halvandet års husleje end 30 sletdaler, uanseet er fremlagt KM og rigens råds dom lydende, samme livsbrev intet skal agtes eller længere gælde, end den sin livstid, som det har udgivet: så og efterdi Mogens Jespersen sin dom på salig fru Helvig Kåses brev, huslejen anlangende, såvel som på KM og rigens råds dom om besiddelse har funderet, og derefter tildømt Niels Andersen at betale, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(52)

** var skikket Ove Olufsen i Gunderup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Christen Pedersen i Gunderup og Niels Jensen sst for en vidne, de 16/7 sidst forleden til Børglum herreds ting vidnet har, bemeldende i sin mening at de for en tre uger tilforn har været til stede i Gunderup i den gård, Oluf har iboet, og da så de noget gods uden for ladedøren, og ikke vidste hvem det udkastet, ligeledes stævnet Oluf Olufsen, sin hustru Gyde Nielsdatter, hans bror Peder Olufsen og hans børn Oluf Olufsen, nu værende i Mørum, Mette Olufsdatter, Maren Olufsdatter, Tomas Olufsen og Karen Olufsdatter i Gunderup, enhver med sin lovværge: efter flere ord dem imellem var blev Ove Olufsen og Oluf Olufsen her for retten med sammenlagte hænder venligen forligt og fordragen, at Ove Olufsen skal give Oluf Olufsen for al hvis part og rettighed, han kan have eller være berettiget i samme gård, de om tvister, 30 sletdaler, og Oluf Olufsen straks, han hjemkommer, samme sin anpart at lade lovbyde, og derefter gøre Ove Olufsen lovlig skøde, og når det sker, ham pengene straks af Ove Olufsen at leveres og betales, dermed skal samme deres trætte ganske være bilagt, så alle hvis vidner, domme, nævnings ed og forfølgning, deri gangen er, skal være kasseret og ingen ydermere til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(55)

** var skikket Christen Nielsen Abildgård, borger i Nykøbing, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Christen Bodsen, byfoged i Nykøbing, for en dom han til samme ting 16/2 sidst forleden dømt har, anlangende nogen breve, som Knud Berendsen, ridefoged over Hals gods i Mors, Christen Nielsen antvordet har at udfordre gæld efter i København, Sjælland og Falster, med sin fuldmagt dertil, uanseet Christen Nielsen har tilbudt Knud Berendsen gode rede regnskab i sin hus og på rådhuset, siden han hjemkom, i sin gode betaling for hvis, som han over sin omkost og betaling kan være skyldig med rette: efter flere ord dem imellem var, indgav de samme deres tvistige sag på fire dannemænd, Christen Abildgård på sin side til betroet Søren Skriver borgmester og Anders Jensen Krag, og Knud Berendsen til betroet Rasmus Pedersen og Niels Poulsen, rådmænd sst, hvilke fire dannemænd skal forsamles på Nykøbing rådhus på fredag først kommende otte dage, og da parterne til endelig ende imellem likvidere og regne, hvad den ene den anden skyldig bliver og bør at kontentere, og hvis breve og domme, i sagen gangen er, dermed ingen videre til hinder eller skade at komme.

(57)

10/3 1640.

** var skikket Simon Nielsen i Redsted på sine egne såvel som på sine brødre og søsterbørn, som han er værge for en part af dem deres vegne hans visse bud Christen Mikkelsen på ---- på Mors med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Peder Tomasen i Assels, herredsfoged til Sønderherreds ting i Mors, for en dom han til samme ting 17/3 1638 dømt og afsagt har, imellem Simon Nielsen og hans medarvinger på den ene og Niels Jensen i Søndergård i Redsted og hans hustru Else Nielsdatter på den anden side, anlangende en arvelod, som de har arvet efter deres salig bror, farbror og morbror Knud Nielsen, som boede og døde i Søndergård i Redsted, og har han og de fattige faderløse og moderløse børn sket stor uret, idet fornævnte herredsfoged har dømt dem nu fra deres rette tilfaldne arvelod, og salig Knud Nielsens søster, Else Nielsdatter, mere at have arvet hendes bror, og de andre hans brorbørn og søsterbørn intet derimod at have arvet: efter flere ord dem imellem var, indgav de samme deres tvist på fire dannemænd, Christen Mikkelsen på sin og sine medarvingers vegne til betroet Søren Jensen på Agger i Mors og Terkild Jensen i Nørgård i Rakkeby, og Niels Jensen på sin side tog Niels Lauridsen i Kærgård i Torp og Peder Madsen i Søgård i Vils, hvilke 4 dannemænd skal møde ved Sønderherreds ting i Mors på mandag først kommer 8 dage, og da parterne om samme arve tvist til endelig ende imellem sige, og hvad de deri gørende vorder skal stande for fulde, af parterne upåtalt i alle måder.

(58)

** var skikket Jens Svenningsen i Skræm med en opsættelse her af landstinget i sag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Jens Nielsen sst, for han på Han herreds snapsting for retten forleden år, såvel som også på samme ting 28/2 også her for retten for bemeldte år skal have Jens Svenningsen læsteligen med mange ærerørige ord overfaldet, og sagt til ham at han skulle blive en løgner og ingen ærlig karl, og han ikke var den, der måtte bestille noget inden fire tingstokke, og skal have bedt ham tage den skelsten vare, der han havde flyttet og forvildet: så og efterdi Jens Nielsen for ting og dom offentligt har tilsagt Jens Svenningsen, at han skulle blive en løgner, og ingen ærlig karl, og straks otte mænds vidne er efter taget, som loven formår så stærk, at der må ej imod lov gives, og ikke Jens Nielsen sådanne hans ærerørige ord har Jens Svenningsen overbevist, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Jens Nielsen jo selv bør at være den mand, han Jens Svenningsen tilmeldt har.

(61)

** var skikket Peder Clemendsen i Ganderup hans visse bud Peder Hansen i Ålborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Niels Pedersen Savmand, boende i Gåser, for en misdæders bekendelse, ved navn Johanne Pedersdatter Stygges, han til Kær herreds ting 3/12 sidst forleden har forhvervet og taget beskrevet, som iblandt andet skal formelde, at fornævnte misdæder, der hun blev pinlig forhørt, skal have løgnagtig påråbt og beskyldt hans hustru Mette Nielsdatter for trolddoms bedrift, hvilken han formener aldrig nogen ærlig menneske med sandfærdighed skal hende påsige eller overbevise, men samme misdæder til sådan løgnagtig påråbelse at være pint og til tvungen: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da i seks uger til i dag er optagen, og samme opsættelse til hjemting findes at være læst og forkyndt, som opskriften derom formelder, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme bekendelse, så vidt den Mette Nielsdatter vedkommer, magtesløs at være og ikke komme hende på hendes ære, gode rygte og navn til nogen forhindring.

(62)

** var skikket Simon Christensen Bjerring, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Knud Nielsen Gram i Thisted i Thy, for han langsommelig tid siden til Viborg byting er vold oversvoren, for han er dragen her af byens arrest og foragtet retten, og seks ugers dag og langt mere siden forgangen er, og ikke han har bødet eller borgen sat, ej heller sandemænds eden rykket, men den endnu at stande ved sin fuldmagt, menende fordi Knud Nielsen Gram bør derfor efter recessen at fare som andre fredløse mænd: så efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da i seks uger til i dag er optagen, og samme opsættelse findes påskrevet, at være læst på Thisted byting 7/3 sidst forleden, og ikke Knud Nielsen Gram nu er mødt eller nogen på hans vegne at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da efter sådan lejlighed ved vi ikke andet derom at sige, end recessen deri at følge, Knud Nielsen Gram at fare som andre fredløse mænd.

(63)

** var skikket Jesper Andersen i Løvel med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet velb Niels Munk på Rosborg og hans fuldmægtig Svend Madsen for en bekendelse, de efter tre misdædere, Søren Fredbjerg, Mette og Margrete Mouridsdatter deres ord og mundheld forhvervet har, trolddoms sag anlangende, hvilke misdæderes bekendelse Jesper Andersen formener ikke efter recessen at stande til troende, i hvad de ville sige eller vidne på nogen, Kirsten Andersdatter det og højligen benægter, hende i trolddoms kunster ganske uskyldig at være, menende fordi samme bekendelser efter recessen bør magtesløs at være: så og efterdi Søren Fredbjerg, Mette og Birgitte Mouridsdatter deres bekendelser befindes af nogen misdædere at være gjort, hvis ord og mundheld efter recessen ikke står til troende, i hvad de ville sige eller vidne på nogen, Inger Nielsdatters vidne og er én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, Søren Christensen og hans medfølgeres vidne ikke heller indeholder om nogen deres onde løfte, som Niels Munk skulle være lovet og derefter vederfaret, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme bekendelse og vidner, ej heller Niels Munks sigtelse, derpå funderet er, bør at komme Kirsten Andersdatter på hendes liv eller ære til hinder eller skade, og efterdi med stokkenævn og sognevidne bevises, Kirsten Andersdatter sig ærlig og kristelig at have skikket og forholdt, og nævninger fordi har hende for trolddoms sag kvitsvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den deres ed at sige eller magtesløs dømme.

(67)

** var skikket velb Frederik Rantzau til Asdal på hans salig brors søn Frands Rantzau til Estvadgård, som han er værge for, hans vegne hans fuldmægtig Peder Hansen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet velb Jørgen Seefeld til Visborggård, KM befalingsmand på Hald, så og doktor Hans Wandal, superintendent over Viborg stift, for en sandemænds ed og tov, som Jørgen Seefeld med hans fuldmægtig Peder Nielsen, ridefoged til Hald, og doktor Hans Wandal under hans givne fuldmagt har ladet forhverve, markskel anlangende, imellem Troelstrup mark og by på den ene og Stoholm mark og gårde på den anden side, 11/6 1639 sidst forleden, og formener Frederik Rantzau det ikke så lovligen er ganget og skikket, efterdi ingen syn har været for sandemændene, ej heller varsel givet for synsmænds opkrævelse efter loven, som der sig burde: så og efterdi ikke befindes i samme klage, opkrævelse, fyldingsvidne eller sandemænds ed at være inddraget nogen varselsmænd, som for samme forfølgning skal have givet varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme forfølgning så lovlig at være drevet, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(72)

** var skikket Christen Christensen Bunde, borger i Viborg på hans søsterbørn, nemlig Karen Andersdatter og Ovens Andersdatter, barnfødt sst, som han er værge for, deres vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet mester Oluf Christensen (Kedelsmed), sognepræst i Viborg på hans børn nemlig, Anders Olufsen, Christen Olufsen, Laurids Olufsen og Mette Olufsdatter deres vegne, for to pantebreve, som hans børn er arveligen tilfalden efter deres salig oldemor afgangne Kirsten Tøgersdatter, formeldende på noget markjord, som Karen og Ovens Andersdøtre deres salig far Anders Jensen Finderup, fordum borger her i Viborg, i hans levende live har i pantsat til Peder Sørensen og hans salig hustru Kirsten Tøgersdatter, og Christen Christensen på hans søsterbørns vegne har til Viborg byting tilbudt mester Oluf på hans børns vegne 110 daler for samme jord at ville indløse: så mødte Peder Christensen Bjerring i Viborg på mester Oluf Christensens vegne, og formedelst vores underhandling blev det så forenet, at mester Oluf Christensen nu på mandag kommer 8 dage til Viborg byting skal lade levere Christen Christensen samme pantebreve, og pengene da straks mester Oluf at betale, dog hvis gøde, som er ført på en del af samme markjord, skal følge dem til ---- det har påført, og den leje, de deraf skal udgive, at følge Christen Christensen på børnenes vegne efter den lejemål, mester Oluf med dem gjort har.

(75)

** var skikket velb Niels Munk til Rosborg hans fuldmægtig Svend Madsen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Peder Christensen i Agerskov, herredsfoged i Nørlyng herred, for et tingsvidne han 12/10 sidst forleden af Lyng herreds ting har udstedt, vidnesbyrd anlangende, hvilke vidne således imod Jacob Poulsen i Fjelsø hans forrige vidne, som er for han i rette lagt, da inden tinge læst og påskrevet, er ganske kontrær og en af parternes fælding og ære anrørende, hvilke tingsvidne formenende efter recessens 24. artikel ikke måtte eller skulle have været udstedt: så og efterdi det befindes, Jacob Poulsen i Fjelsø og hans medbrødre tilforn at have vidnet i sagen, og Jacob Poulsen dog ikke for den sidste vidne, 12/10 udgangen, har fanget nogen varsel, endog den første vidne samme dag, den sidste vidnet er, på tinget er læst og påskrevet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme sidste vidne så lovlig, at den bør nogen magt at have, men Peder Christensen, som det udstedt har, derfor at give Niels Munk til kost og tæring 4 sletdaler.

(78)

** var skikket velb Jørgen Seefeld til Visborggård på den ene og havde stævnet velb Niels Munk kaptajn i Rosborg på den anden side for en vidne og bekendelse, han til Fjends herreds ting 11/6 1639 næst forleden skal have ladet forhverve, i sin mening at Søren Christensen Fredbjerg, Birgitte Mouridsdatter og Mette Mouridsdatter, alle unødet og utvungen, frivillig ved deres højeste helgens ed, sjæls salighed hver efter anden med oprakte finger efter recessen svor og bekendte, det Mette Pedersdatter i Fusøre med dem og flere troldfolk skal have været forsamlet i Fusøre i Anders Christensens den lille stue, og der at skal have båret 3 voksbørn, som Søren Christensen skal have døbt i fandens navn: så og efterdi det befindes, Søren Fredbjerg, Mette Mouridsdatter og Birgitte Mouridsdatter, som samme bekendelse gjort har, at have været nogen misdædere, som for deres onde gerninger er heden rettet, hvis ord og mundheld efter recessen ikke står til troende, hvad de ville sige på nogen, fornævnte præsters første kundskab og efter fornævnte misdæderes ord vidnet er, de ikke heller i deres andet vidne, såvel som og ej Jens Christensen i Hornum og hans medfølgeres vidne bemelder, Mette Pedersdatter at have lovet Niels Munk eller nogen af hans ulykke, som dem skulle være vederfaret, Inger Jensdatters vidne og er én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme bekendelser og vidner, ej heller Niels Munks sigtelse, derefter gjort, såvel som samme nævnings ed, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have, eller komme Mette Pedersdatter til hinder eller skade, med mindre hende anderledes overbevises kan.

(87)

** var skikket velb Jørgen Seefeld til Visborggård, KM befalingsmand på Hald, på den ene og havde stævnet velb Niels Munk kaptajn i Rosborg på den anden side for en bekendelse vidne, han til Fjends herreds ting 11/6 1639 skal have ladet forhverve, i sin mening at Søren Christensen Fredbjerg, Birgitte Mouridsdatter og Mette Mouridsdatter, alle unødet og utvungen, frivilligen svor og bekendte, at de den næste lørdag for nytårsdag da sidst forleden, da blev efterskrevne personer forsamlet i den lille stue til Anders Christensens i Fusøre, og iblandt andet da havde de 3 voksbørn, hvilken skulle døbes i fandens navn og i en ny gryde indlægges, og siden på Rosborg nedersættes til Niels Munks ulykke og fordærv: så og efterdi det befindes, Søren Fredbjerg, Mette og Birgitte Mouridsdatter, som samme bekendelse gjort har, at have været nogle misdædere, som for deres misgerninger er heden rettet, hvis ord og mundheld efter recessen ikke står til troende, i hvad de vil sige eller vidne på nogen, fornævnte præsters første kundskab og efter bemeldte misdæderes ord vidnet er, de ikke heller i deres andet vidne, såvel som Jens Christensen i Hornum og hans medfølgeres vidne, bemelder Christen Lauridsen at have lovet Niels Munk eller nogen af hans ulykke, som dem skulle være vederfaret, Anders Nielsen og hans medbrødres vidne og er vidnet om rygte og ikke om deres egen vitterlighed, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme bekendelse og vidner, ej heller Niels Munks sigtelse, derefter gjort, såvel som nævnings ed, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have eller komme Christen Lauridsen til hinder eller skade, førend ham anderledes overbevises.

(95)

** var skikket velb Jørgen Seefeld til Visborggård, KM befalingsmand på Hald, på den ene og havde stævnet velb Niels Munk kaptajn i Rosborg på den anden side for en bekendelse vidne, han til Fjends herreds ting 11/6 1639 skal have ladet forhverve, i sin mening at Søren Christensen Fredbjerg, Birgitte Mouridsdatter og Mette Mouridsdatter svor og bekendte, at den næste lørdag for nytårsdag da næst forleden da skal Anders Christensens søn i Fusøre, Christen Andersen, med flere været forsamlet i Anders Christensen sst hans liden stue, og siden i fugle lignelse begivet dem til Rosborg og der tre gange danset avet omkring gården til Niels Munks ulykke og fordærv: så og efterdi samme bekendelse befindes af tre misdædere, Søren Fredbjerg, Mette og Birgitte Mouridsdatter, som for deres onde gerninger er heden rettet, at være gjort, hvis ord og mundheld efter recessen ikke står til troende, i hvad de vil sige eller vidne på nogen, fornævnte præsters første kundskab og efter bemeldte misdæderes ord vidnet er, de ikke heller i deres andet vidne, såvel som Jens Christensen og hans medfølgeres vidne, bemelder, det Christen Andersen skulle lovet Niels Munk nogen ulykke, som ham eller hans skulle være vederfaret, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme bekendelse og vidner, ej heller Niels Munks sigtelse, derefter gjort, såvel som fornævnte nævnings ed, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have eller komme Christen Andersen til hinder eller skade, førend ham anderledes overbevises kan.

(100)

** var skikket velb Jørgen Seefeld til Visborggård, KM befalingsmand på Hald, på den ene og havde stævnet velb Niels Munk kaptajn i Rosborg, på den anden side for en bekendelse, han til Fjends herreds ting efter tingsvidnes formelding 11/6 1639 skal have ladet forhverve, i sin mening at Søren Christensen Fredbjerg, Birgitte Mouridsdatter og Mette Mouridsdatter, alle unødet og utvungen, frivilligen ved deres højeste helgens ed svoret og bekendt har, at Karen Andersdatter, Anders Christensens datter i Fusøre, med flere var forsamlet i Anders Christensens den lille stue den næste lørdag efter nytårsdag næst forleden, da skal Karen Andersdatter have syet en pose af et stykke sort lærred, hvori skal være indlagt adskillige dyrs hår og tre hønseæg og så med samme pose med de andre i fugle lignelse at skal have begivet dem til Rosborg, og der iblandt andet til Niels Munks ulykke og fordærv danset tre gange avet omkring gården, og taget sand i deres venstre hænder og kastet det over deres hoveder: så og efterdi Søren Fredbjerg, Mette og Birgitte Mouridsdatter, som samme bekendelse gjort har, befindes at have været nogen misdædere, som for deres onde gerninger er heden rettet, hvis ord og mundheld efter recessen ikke står til troende, i hvad de ville sige eller vidne på nogen, fornævnte præsters første kundskab og efter bemeldte misdæderes ord og mundheld vidnet er, de ikke heller i deres andet vidne, såvel som Jens Christensen i Hornum og hans medfølgeres vidne, bemelder Karen Andersdatter at have lovet Niels Munk ulykke, som ham eller hans skal være vederfaret, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme bekendelse og vidner, ej heller Niels Munks sigtelse, derefter gjort, såvel som nævningers ed, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have eller komme Karen Andersdatter til hinder eller skade i nogen måder.

(106)

8/4 1640.

** var skikket velb Falk Gøye Falksen til Bratskov med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Niels Eskesen i Bonderup, herredsfoged i Han herred, for at han forleden fastelavns mandag med to landstings stævninger for ham har indstævnet adskillige vidner, såvel som beskikkelse og synsmænd i den sag, imellem ham på sin tjeners vegne, Jens Nielsen i Skræm, på den ene og velb Anders Kås på Ålegård på den anden side, hvilke hans processer er bleven forholdt, formedelst han den dag ikke har villet holdt ting, som han formener, han efter landsloven og recessen pligtigen og billigen burde gjort: så og efterdi Søren Eriksen i Jegerum og hans medbrødres vidne ikke er stævnet og kaldt, ved vi ikke i hovedsagen at dømme, førend det lovlig stævnes, og da gå om hvis ret er.

(109)

** var skikket Knud Berendsen, borger og rådmand i Nykøbing, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Peder Andersen, forrige boende i ---- og nu indvåner i Thisted, for en skøde, han lader sig af berømme at have bekommet af Anders Poulsen, borger i Nykøbing, til bytinget der sst anno 1637, på en gård der i byen og noget markjord, og uanseet samme markjord skal være lovlig pantsat der til bytinget nogle år tilforn: så og efterdi det befindes, Anders Poulsen samme ager, norden Skavnsled, anno 1635 til Peder Lauridsen at have i pant sat, og ikke bevises den lovlig igen at være indfriet, og han dog 1637 samme ager til Peder Andersen i Gerup har solgt og afhændet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme skøde, så vidt samme ager anlangende, bør at komme Knud Berendsen imod samme pantebrev til hinder eller skade.

(110)

** var skikket Hans Nielsen i Uttrup hans visse bud Niels Hansen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Peder Kjærulf i Agdrup for et synsvidne, han 23/7 sidst forleden til Kær herreds ting skal have ladet forhverve, belangende Tomas Jensen i Horsens, Laurids Nielsen i Sulsted med flere at have afhjemlet, at de havde været til syn i Østbjerg skov og der seet et træ og dem syntes, at samme træ var fordærvet med kløvning og skade for 1 rigsdaler: så og efterdi ikke befindes for samme syn at være given nogen varsel, når samme træer skulle besigtiges, så de kunne vidst dertil at svare, Søren Sørensens vidne ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, så samme sigtelse ikke med nøjagtig vidnesbyrd er bevislig gjort, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme syn, vidne og sigtelse, såvel som den dele, derefter drevet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men Peder Kjærulf, som Hans Nielsen og hans søn slig unødig trætte påført har, at give ham til kost og tæring 4 rigsdaler.

(113)

** var skikket velb fru Dorte Budde til Bjørnkær hendes visse bud Peder Hansen i Ålborg med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da efter 14 dages opsættelse at have stævnet Niels Pedersen ---- i vester Halne og Jens Pedersen, tjenende Anders Kjærulf i nør Halne, for en vidne de til Ålborg byting 10/6 sidst forleden vidnet har, at på vor herres himmelfærds dag sidst forleden skulle Mikkel Andersen på Bjørnkær være indkommen til Anders Kjærulf i nør Halne og der given sig i drik med Anders Kjærulfs gæster og siden fulgtes ud med Christen Andersen i Fogedgård, og Mikkel Andersen skulle en stund derefter have kommet igen i Anders Kjærulfs gård og havde en vognkæp i hånden og skulle have udæsket Laurids Andersen Kjærulf og sagt, her ud Laurids Kjærulf din skælm, uanseet det noksom bevises kan, det Mikkel Andersen ikke har udæsket Laurids Andersen Kjærulf: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da i 6 uger til i dag er optagen, og samme opsættelse til hjemting og for Anders Pedersen og Knud Jensen bopæle findes at være læst og forkyndt ---- .

(117)

17/6 1640.

** var skikket velb Jørgen Høg til Todbøl hans fuldmægtig Jens Sørensen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet velb Palle Rodsteen til Ristrup for et vidne, som han har ladet forhverve til Hundborg herreds ting 17/6 1639, anlangende Palle Rodsteen at have ladet opkræve synsmænd til Tomas Madsens og Niels Simonsens agerjord og eng i Sperring mark, hvilke vidne Jørgen Høg beskylder ikke lovlig kald eller varsel at være for givet: så og efterdi der ikke befindes for samme opkrævelse, syn og vidner lovlig varsel at være givet, Mogens Kåses skrivelse ej heller bemelder om samme fiskeri, men med tingsvidne bevises, samme ---- holm og søen derhos i langsommelig tid over recessens hævd at være brugt til Todbøl, hvilke og med lovhævd bekræftes, dertil at være indvordet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme syn, vidner, kundskab og forbud, ej heller den frafindelse, derefter gjort er, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(123)

** var skikket Tomas Gertsen, borger i Ålborg, på salig Jens Andersen Hals, fordum borger og rådmand i Ålborg, hans børn og arvingers vegne hans visse bud Jens Mørk i Byrum med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Morten Kjærulf i øster Halne herredsfoged for en dom, han til Kær herreds ting 6/8 sidst forleden dømt og afsagt har, anlangende en summa pending velb fru Dorte Budde til Bjørnkær fornævnte børn og arvinger efter deres salig fars efterskrevne regnskabsbøger skyldig er, hvilke summa pending hun blev tildømt at betale: da efterdi for os i rette lægges salig Jens Halses regnskabsbog, hvori samme gæld rigtig ved dag og dato findes indført, fru Dorte ham at være pligtig bleven, og ikke med kvittants eller andre måder bevises, det at være betalt, men Peder Hansen på fru Dorte Buddes vegne mere gælden vedgår og formener det med korn og andet at skulle være betalt, endog han ingen kvittants eller bevis derpå fremlægger, sagen og til herredsting har været indkaldt, og der endelig dom gangen, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fru Dorte Budde jo er pligtig samme gæld til Jens Andersen Halses børn og arvinger at betale, og fordi tilfinder velb mænd Mogens Kås til Nibstrup og Iver Dyre til Hvidstedgård, som Jens Mørk dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger at forsamle, og med herredsfogden drage for fru Dorte Buddes bopæl, der udæske og gøre bemeldte arvinger udlæg af hendes løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da samme arvinger i anden hendes gods eller løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så samme arvinger bekommer fuld udlæg for bemeldte gæld efter KM forordning, som det sig bør, eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(127)

** var skikket Johan Sturck, borger i Ribe, hans visse bud Henrik Jacobsen Hessellund med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet velb Vogn Vognsen til Stenshede, for at eftersom han har været Christoffer Vogt og Tomas Bilenbeck til Hamborg en summa pending skyldig ---- : da efterdi for os i rette lægges Vogn Vognsens udgivne brev på samme penge, han til Christoffer Vogt og Tomas Bilenbeck er skyldig bleven, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises dem til fulde at være betalt, men Vogn Vognsen i sin skrivelse den vedgår og tilbyder at ville gøre udlæg, sagen og til herredsting har været indkaldt, og endelig dom der gangen, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Vogn Vognsen jo er pligtig resten af samme gæld med sin interesse at betale, og fordi tilfinder velb Steen Rodsteen til Lerbæk og Iver Dyre til Hvidstedgård, som Henrik Jacobsen på Johan Sturcks vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Vogn Vognsens bopæl, og der udæske og gøre Johan Sturck eller hans fuldmægtig udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Johan Sturck i anden Vogn Vognsens løsøre eller jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg og betaling for sin gæld, efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(129)

** var skikket Iver ---- i Gammelgård på hans dreng Christen Andersen sst hans vegne hans visse bud ---- Poulsen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Gert Jensen i Bilstrup og Søren Jensen i Egeris for et vidne, de 20/7 sidst forleden til Fjends herreds ting vidnet har, anlangende at Christen Andersen skulle have sagt til dem på Egeris mark, at han skulle have seet på Skive marked, det Jens Nielsen Smed i Bilstrup skulle have siddet hos en skomager i Skive markeds tirsdag og drukken to stunder efter middag, og der skulle hænge en par sko på hans arm, og der Jens Nielsen ville rejse sig op og gå heden med samme sko, da skulle skomageren have taget samme sko fra ham og sagt, han ikke havde betalt dem, hvilke deres vidne han formener ikke ret at være, efterdi Christen Andersen ikke er sådanne ord bestendig: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet efter Christen Andersens ord og mundheld, som han ikke er bestendig eller for tingdom indganget, men højlig benægter, som forskrevet stander, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, såvel som den klage, dom og deler, derefter drevet er, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(133)

** var skikket Søren Nielsen Smed i Tingstrup med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have efter andre opsættelser hid stævnet Niels Ibsen i Sperring, herredsfoged i Hundborg herred, for en dom han til samme ting 3/2 sidst forleden dømt og afsagt har, imellem Søren Nielsen Smed på den ene og Salmand Christensen i vester Vandet på den anden side, og i samme sin doms beslutning har tildømt Søren Nielsen at give Salmand Christensen 8 sletdaler, dis uanseet Søren Nielsen formener sig at være sket uret af Salmand Christensen, fordi han har ladet hans skude bort sejle imod Søren Nielsens vilje og vidskab, uanseet Salmand Christensen har udgivet sin fragtbrev til Søren Nielsen, i sin ---- har fragtet ham sin skude til 14 øg eller heste fra Norge og til Jylland: efter flere ord dem imellem var, indgav de samme tvist på to dannemænd, Søren Smed til betroet Niels Nielsen i Thisted, og Niels Ibsen på Poul Salmandsens vegne Matias Madsen sst, hvilke to dannemænd skal forsamles i Thisted i morgen otte dage først kommende, og da parterne til endelig ende imellem sige, og hvad de gørende vorder skal stande for fulde upåtalt.

(135)

** var skikket velb Vogn Krag til Nørgård hans fuldmægtig Niels Bodsen i Næsgård på den ene og havde stævnet Niels Eskesen i Bonderup, herredsfoged i Han herred, på den anden side for en frafindelse dom, han til Hanherreds ting 13/4 sidst forleden dømt har, og dermed fraslagen ham hans ret og lovlig tiltale, han til en kvinde, ved navn Birgitte Christensdatter, som forgangen år tjente på Næsgård ---- , havde, for hun sig tre gange skal med løsagtighed og lejermål have sig forseet: så og efterdi fogden ikke har dømt til eller fra, eftersom for ham har været i rette sat, finder vi denne hans dom at være som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, deri endelig at dømme og adskille, som det sig bør.

(136)

** var skikket Laurids Andersen Kjærulf i Fogedgård hans fuldmægtig Christen Andersen i ---- Halne med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Niels Matiasen i nør Halne for et vidne, han til Kær herreds ting 11/6 sidst forleden vidnet har, det Laurids Andersen Kjærulf slog Mikkel Andersen, der han lå på jorden: så og efterdi Niels Matiasen, Mads Christensen og deres medfølgere udtrykkelig har vidnet, dem at have seet Laurids Kjærulf slog Mikkel Andersen, så han er falden til jorden, hvilke og med syn befæstes, ham at have haft adskillige blåslag, åbne sår og skade, ---- og i så måder båret kundskab om den synlige gerning, de har seet, så samme vidne, syn, klage og sigtelse med hinanden bestyrkes og bekræftes, og intet nøjagtig derimod fremlægges, hvormed Laurids Kjærulf sig kan befri eller undskylde, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner, syn, klage og sigtelse, ej heller den dom, derpå funderet er, at sige, ej heller Laurids Kjærulf af den dele, han derefter i kommen er ---- at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(144)

** var skikket Jens Mørk i Byrum med en opsættelse her af landstinget ---- Anders Kjærulf i nør Halne, Peder Andersen i Knepholt med flere for et syn og hjemmel, de til Kær herreds ting 17/9 sidst forleden afhjemlet har, bemeldende at de da sidst i høbjergningen var i Byrums mark, eng og skov, til Fogedgård liggende, at se og forfare, hvis skade der fandtes gjort, da syntes dem der var gjort skade for 10 læs græs og mere, hvilke de hjemlet for et fuldt syn og vurdering: så og efterdi ikke befindes lovlig varsel for samme syn at være afhjemlet, vidnesbyrdene ikke heller har vidnet på nogen visse dag og tid, ej heller på fersk fod, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme syn og vidne, ej heller den dom, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(147)

** var skikket Poul Heien, borger i Bergen, hans visse bud Knud Pedersen i Randers med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Christen Nielsen Brems, Søren Jensen, født ved Ebeltoft, som nu skal sejle med Christen Årestrup i Ålborg, og Hans Pedersen, barnfødt i Thorsbiern i Norge, og nu skal sejle med Mads Ludvigsen fra Ålborg, for et vidne, de til Ålborg byting 30/3 sidst forleden vidnet har efter Peder Jensen Mammens ord og mundheld, anlangende de skulle have med været på Peder Jensen Mammens skib, der de sejlede fra København og Stettin, og da i ---- skulle være tagen 7 tønder kød til prise og en part deraf ført til Stettin, hvilke deres vidner ikke skal komme overens, men fast mere sætter dem i tvivl, tilmed ikke har vidnet, hvo samme kød skulle have tilhørt, ej heller på fersk fod: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da i 6 uger til i dag er optagen, og samme opsættelse til hjemting findes at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og kundskab magtesløs at være.

(148)

** var skikket Albret Reinicke, borger og rådmand i Holstebro, hans visse bud Søren Mikkelsen, byskriver i Holstebro, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Jens Jacobsen, borger i Ålborg, for en dom han 27/5 1639 dømt og afsagt har, uanseet hverken Albret Reinicke eller hans fuldmægtig da har været til stede, hoved opsættelsen at i rette lægge, meget mindre nogen dom derefter på Albret Reinickes vegne været begærende: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da i 6 uger til i dag er optagen, og samme opsættelse til hjemting findes at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være.

(149)

** var skikket Christen Christensen i Gåser på sin hustru Anne Ibsdatters vegne, såvel som på Peder Madsens hustru Karen Sørensdatter sst og Niels Jensen sst hans hustru Anne Nielsdatters vegne hans visse bud Peder Hansen i Ålborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Niels Pedersen i Gåser for en bekendelse, han sig på beråber, at han har forhvervet, som Johanne Pedersdatter Stygges, som for trolddom blev brændt ved Kær herreds ting, skal have gjort og bekendt i Gåser, der hun pinligen er forhørt, hvori hun har udlagt og beskyldt Anne Ibsdatter, Karen Sørensdatter og Anne Nielsdatter i trolddoms bedrift med hende at have været med flere, at de skulle være lige gode og i råd og gerning med hende: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da i 6 uger til i dag er optagen, og samme opsættelse til hjemting findes at være at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme bekendelse, så vidt den Anne Ibsdatter, Karen Sørensdatter og Anne Nielsdatter vedkommer, magtesløs at være og ikke komme dem på liv, ære, gode rygte og navn til nogen forhindring.

(151)

** var skikket Peder Andersen i Knepholt med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Christen Nielsen i Lindholm for et vidne, han til Kær herreds ting 24/9 sidst forleden vidnet har, indeholdende i sin mening det han 16/9 om aftenen skulle have seet to karle komme kørende i en vogn, som ham syntes skulle være to af Knepholts karle, og kørte over Lindholm å, noget derefter skulle Mikkel Andersen i Bjørnkær redet over åen og ville til Bjørnkær, Bertel Tomasen i vester Halne og Jep Keldsen i øster Halne i samme vidne at have vidnet, at samme aften skulle Mikkel Andersen i Bjørnkær været kommen ridende i Morten Kjærulfs gård i øster Halne og klaget sig, at de Knepholts karle havde været på vejen for ham og ville have taget livet af ham, og Laurids Kjærulf og Peder Andersen i Knepholt havde berøvet ham på vejen hans hat og hans gode husbonds breve fra, og han da var blodig, hvilke Christen Nielsen og Morten Lauridsen deres vidne de har stillet i tvivl, idet de har vidnet om Knepholts karle, og ikke navngiven hvem det skulle være, ej heller stemmer overens: så og efterdi ingen af fornævnte vidnesbyrd udførlig at have vidnet, dem at have seet, Peder Andersen slaget Mikkel Andersen eller gjort ham nogen skade, så samme syn, klage og sigtelse ikke nøjagtig er bevislig gjort, ikke heller befindes nogen varsel for samme badskærs vidne at være givet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, syn, klage og sigtelse, ej heller den forfølgning og proces, derefter drevet er, bør at komme Peder Andersen til nogen forhindring.

(159)

** var skikket velb Erik Lunov til Viskumgård på sine egne og sine medarvingers vegne hans visse bud Peder Christensen Bjerring, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Jens Sørensen og Anders Mouridsen med flere for en vidne, de til Hundborg herreds ting 13/4 nu sidst forleden vidnet har, som findes i en opsættelse indført, lydende iblandt andet i sin mening at Jørgen Nielsen i Diernæs skulle drage til Nystrup 7/3, siden det var mørkt, at tale med salig Christoffer Lunov, og det var dem ikke vitterligt, at de så eller fornemmede, der kom noget af velb den gode salig mands gods eller penge til Diernæs: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da i 6 uger til i dag er optagen, og samme opsættelse findes til hjemting at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være.

(160)

** var skikket Jens Olufsen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Peder Bertelsen Skomager, borger sst, for en dom, han efter to opsættelser til Viborg rådhus 21/12 1639 forhvervet har, anlangende det Jens Olufsen skal være tildømt at give Peder Bertelsen afkald og ---- for hvis, som Peder Bertelsen har haft under hænder og værgemål for Jens Olufsens hustru, Else Bertelsdatter: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da over 6 uger til i dag er optagen, og samme opsættelse til hjemting findes at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom og dele magtesløs at være.

(161)

1/7 1640.

** var skikket Peder Pedersen i vester Torup med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have hid kaldt sandemænd af Hillerslev herred, Jacob Pedersen i Lynderup hans bane at udlede, som ---- Laurids Lauridsen i Vigsø, Anders Christensen ---- i Ræer og Jens Nielsen sst skal have med været at dræbe og ihjel slagen, og fremlagde Peder Pedersen for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Hillerslev herreds ting 12/5 sidst forleden, Mads Tomasen i Østerild og Anders Tomasen i Lynderup at have vidnet, at de var inde til Jacob Pedersens og hørte hans efterladende hustru Anne Pedersdatters ord, da sagde hun for dem, at hendes salig husbond i hans døds stund klaget på Hans Nielsen i Langgård, Jens Nielsen i Ræer og Laurids Lauridsen i Vigsø, at de slog ham og var hans skademænd: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Laurids Lauridsen i Vigsø at være Jacob Pedersens bane, og derfor svor ham manddød over og fra hans fred, eftersom de sagde dem selv sandhed derom havde udspurgt og forfaret.

(164)

15/7 1640.

** var skikket velb Falk Gøye Falksen til Bratskov hans visse bud Jens Christensen i Holmgård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Niels Eskesen i Bonderup, herredsfoged i Han herred, for en dom han der på Han herreds ting 12/11 1638 har udstedt, imellem Niels Bodsen i Næsgård på den ene og Christen Pedersen, forrige gartner på Bratskov, på den anden side, anlangende nogen ærerørige ord Christen Pedersen Niels Bodsen ved ed og oprakt finger har for beskyldt for dom og ret, nemlig ham at have tilbragt utroskab at bedrive, hvori han har tilkendt Christen Pedersen Gartner sin angivende lovlig at bevise, eller derfor at lide tiltale og stå til rette: så og efterdi bemeldte første dom befindes at være Christen Pedersen Gartner anlangende, og Jens Christensen selv med dom beviser, ham at være dømt fra hans liv, og fordi ikke i Falk Gøyes tjeneste, ej heller nogen fuldmagt af ham fremlægges, kunne vi ikke kende Falk Gøye på samme dom at må tale, og efterdi bemeldte borgestue vidne ikke til tinge er vidnet eller varsel for givet, Christen Gartner og Laurids Hyrde og selv har vidnet om deres egen gerning, og ikke med uvildig vidne bestyrkes, ej heller samme honning i Niels Bodsens værge er befunden, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller fornævnte dom, derefter funderet er, så noksom, at det må komme Niels Bodsen til hinder eller skade i nogen måder.

(168)

** var skikket velb Jens Høg til Vang på den ene og havde stævnet David Mortensen i Torp på den anden side for et kvitterings vidne, han på Rødding herreds ting 17/11 1638 Christen Andersen Mørk givet har på en restants, Bustrup bønder og tjenere efter jordebogen skulle med restere, og ikke skulle befindes at David Mortensen skal have haft nogen fuldmagt at give nogen kvittering på samme restants, eftersom han formener, ingen kvittering i så måder bør at gives uden af ham selv: efter flere ord dem imellem var, blev det så forhandlet, at Jens Høg såvel som Christen Mørk skal møde ved Rødding herredsting på lørdag, først kommer otte dage, og Jens Høg skal lade Bustrup tjenere, som i restantsen findes indført, sammen kalde, og hvis de deraf vedgår eller og tilforn har vedgået, og ikke med Christen Mørks kvittants kan bevises at være betalt, lovet Jens Høg at ville kvittere Christen Mørk, men hvis han ham derefter skyldig bliver, skal han betale efter hans forrige forpligt, og dermed deres trætte aldeles ---- .

(169)

** var skikket Karen Pedersdatter von ---- , salig Hermand Kortes, i Ålborg hendes visse bud Gert Gregersen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Mette Sadelmagers sst, for et vurdering og afsigelse, hun sig på beråber til Ålborg byting nogen tid siden at skal have ladet forhverve, anlangende noget sort engelsk, nemlig 5 alen og en kvarter, hun i pant har af Karen Pedersdatter for 8 sletdaler, hvilket klæde langt bedre var end samme penge, og til hende derpå har betalt 2 sletdaler, dog alligevel sig samme klæde, Karen Pedersdatter ubevidst, har ladet til vurdere, mener fordi Mette Sadelmagers uret at have gjort og bør samme klæde til Karen Pedersdatter for samme rest at levere: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da efter 6 uger til i dag er optagen, og samme opsættelse findes at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet stander, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vurdering magtesløs at være.

(170)

** var skikket Jesper Hansen, barnfødt i Brogård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Niels Smed i Bedsted med flere for en vidne, de til Ørum ting 7/7 1639 vidnet har, i sin mening at de skulle have seet Jesper Hansen bære en langjern efter Anne Christensdatter i Bedsted op ad Ørum port, hvilket deres vidne Jesper Hansen formener og beskylder, at de ikke har om vidnet, hvor Jesper Hansen bekom samme langjern, ej heller hvis det skulle være, enten hans egen eller andre deres, eller hvor han ville med samme langjern: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da i 6 uger til i dag er optagen, og samme opsættelse findes at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner, syn og dom magtesløs at være.

(173)

29/7 1640.

** var skikket Jens Pedersen i Hoven og havde hid kaldt sandemænd af Hvetbo herred, Maren Jørgensdatter i Klitgård hendes bane at udlede, som Christen Lauridsen i Hedegård, Niels Mortensen i Hoven og Knud Nielsen sst, der hun redte til barsel, skal have hos været, myrdet og af dage taget, og nu fremlagde Jens Pedersen for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Hvetbo herreds ting 27/6 sidst forleden, Laurids Jensen i Hoven at have vidnet, at da på søndag, var 14 dage, om aftenen så han, at Christen Lauridsen i Hedegård slog Maren Jensdatter med en plejl på hendes ganske legeme, og Niels Mortensen i Hoven havde en kæpstok og dermed slog hende i hovedet og andre steder, så hun blev liggende på steden: dernæst gjorde sandemændene deres ed, og efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Christen Lauridsen i Hedegård at være Maren Jensdatters bane, hende uskyldig at have ihjel slagen, og fordi svor ham fra hans fred.

(175)

** var skikket Christen Christensen i Kølske mølle med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Christen Svendsen, tjenende i Kølskegård, for en vidne, han 28/11 næst forleden år til Jerslev herreds ting vidnet har, at han kørte til Skagen og bad hus hos Iver Nielsen sst, og andendagen ledte han en ravnsort hest, som han blev tilspurgt om, af Iver Nielsens stald i Iver Nielsens gård, der tog Christen Christensen samme hest af ham og red af gården: så og efterdi Christen Svendsen selv har vidnet i hans egen sag, dem selv til behjælpning, Iver Nielsen og hans medfølgere ikke heller har vidnet på fersk fod, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller den første dom, derpå funderet er, bør nogen magt at have, og efterdi herredsfogden i den sidste dom endelig, endog ingen er mødt til gensvar, eller sagen i seks uger optagen, da finder vi den hans dom ingen magt at have, men Peder Jensen derfor at give Christen Christensen til kost og tæring 8 sletdaler.

(179)

** var skikket Hermand Syrickes, borger og indvåner i Ålborg, hans fuldmægtig Gert Gregersen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Mads Andersen i Kinderup for en dom, han 4/5 sidst forleden til Ålborg byting skal have forhvervet, i sin slutning Hermand Syrickes at være tildømt at skulle betale ham nogle øksne, som han af ham skulle have bekommet, med hvilke dom Hermand Syrickes formener sig at være sket forkort: efter flere ord dem imellem var, indgav de samme sag på fire dannemænd, Mads Andersen på sin side til betroet Gregers Tomasen og Ove Andersen, borgere i Ålborg, og Gert Gregersen på Hermand Syrickes vegne Hans Sørensen Skriver og Johan Brandt, borgere sst, hvilke fire dannemænd skal forsamles i Ålborg gildehus på mandag først kommer, ved otte slet, og da endelig forhøre parternes regnskab og likvidere, hvad den ene den anden pligtig bliver, som den skyldige straks til den anden skal kontentere, og dersom nogen af fornævnte tvistige parter til samme tid udebliver, skal han give til de fattige 10 sletdaler, og dermed skal alle hvis vidner og domme, i sagen gangen er, være kasseret og ingen til hinder eller skade i nogen måder.

(181)

** var skikket Niels Gundesen i Tanderupgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Hans Lauridsen, født i Kollerup præstegård, for et vidne han til Han herreds ting 18/9 sidst forleden med Oluf Pedersen i Kollerup vidnet har, at fra det første år han mindes, at hans far boede i Kollerup kald, fik han hans tiende årlig af Tanderupgårds nørmark, undertiden på kærve og undertiden på skæppe, og at han skulle hente tienden i Tanderupgård på skæppe og føre til Kollerup præstegård: efter flere ord dem på begge sider imellem var, indgav de samme tvistige sag om samme tiende på deres gunstige lensmand velb Gunde Lange så og mester Christen Hansen, superintendent over Vendelbo stift, hvilke dem skal imellem sige, hvem af parterne til samme tiende skal være berettiget, og hvad de derom siger, skal derved forblive, og dermed skal alle hvis vidner, dele og lovmål, i sagen gangen, være kasseret og ingen videre til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(183)

26/8 1640.

** var skikket velb Jørgen Urne til Alslev, KM befalingsmand på Vestervig kloster, hans fuldmægtig Christen Pedersen i Revsgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet hr Oluf Madsen, sognepræst til Visby og Heltborg sogne, Christen Frost i Toftum og deres medbrødre 24 mænd af Heltborg sogn for et kundskabs vidne, 9/2 1640 udgivet, til Niels Nielsen i Futtrup, belangende hans gårds brugelighed, hvilke Jørgen Urne formener ikke sandfærdig at være, men tvært imod Niels Nielsens egen bekendelse og vidne eller og hjemmels seddel, hr Oluf selv har i rette ladet lægge: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da over 6 uger til i dag er optagen, og samme opsættelse findes påskrevet, at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, og ingen nu er mødt med samme kundskabs vidne at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og kundskab magtesløs at være.

(184)

** var skikket velb Falk Gøye Falksen til Bratskov med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Christen Nielsen i Kalsensgård, herredsfoged i Hvetbo herred, for en dom han 12/5 sidst forleden til samme herredsting dømt og afsagt har, anlangende køb, mageskifte og forhandling, som Falk Gøye og jomfru Kirsten Bildt imellem været har om Lundergård i Vendsyssel, som jomfru Kirsten Bildt af Falk Gøye skal have bekommet, og noget gods i Norge, som hun derimod til Falk Gøye skal have udlagt: da efterdi for os i rette lægges en kontrakt, imellem Falk Gøye og jomfru Kirsten Bildt oprettet, anlangende det hun skulle have af Falk Gøye Lundergård med des tilliggende gods, og han derimod skulle have af hende noget gods i Norge, hvorpå de skulle give hverandre nøjagtig skøde til martini 1639, og der foruden til visse terminer hende at skulle erlægge Falk Gøye en summa penge for hvis Lundergård og gods kunne være bedre end hvis hun igen til ham havde udlagt, og ikke bevises hende samme kontrakt at have efterkommet, sagen og til herredsting har været indstævnet, og endelig dom der ganget er, såvel som og siden her i seks uger optagen, så vi imod recessen ikke deri kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end jomfru Kirsten Bildt jo er pligtig samme kontrakt at holde, og fordi tilfinder velb Axel Urne til Kellerup og Niels Krag til ---- , som Falk Gøye dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem forsamle, og med herredsfogden drage for jomfru Kirsten Bildts bopæl, og der udæske og gøre Falk Gøye udlæg for hvis, hun med rette kan blive ham skyldig, det rigtig og for en billig værd taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Falk Gøye i anden hendes løsøre eller jordegods at indvise, så han bekommer fuld udlæg for hans gæld, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(189)

** var skikket velb Jørgen Urne til Alslev, KM befalingsmand på Vestervig kloster, hans fuldmægtig Christen Pedersen i Revsgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Oluf Christensen i Barslev, Anders Christensen med flere sst for et syn, de til Revs herreds ting 4/5 1639 har vidnet og afhjemlet, om et stykke jord skulle være indhævdet, som de i deres vidne har indført, at det skulle være fæstet i Karen Jespersdatter i Flovlev hendes stald mødding, og skal Jørgen Urne ikke til samme synsvidne være stævnet og kaldt: så og efterdi samme syn og vidne er ejendom og fæste angældende, og ikke Jørgen Urne derfor har fanget varsel, vidnesbyrdene og findes vildig og i deres egen sag vidnet, da finder vi efter sådan lejlighed samme syn og vidne, såvel som den dom og dele, derpå funderet er, magtesløs at være.

(193)

** var skikket Anders Pedersen i Alsted i Mors hans visse bud Morten Pedersen, borger i Nykøbing, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Tøger Sørensen og Mads Christensen i Alsted for en vidne de til Nørherreds ting i Mors 10/3 sidst forleden vidnet har, at de nærværende hos og tilstede skulle have været i Borup i ---- syssel hos Anders Pedersen i Alsted, som var med dem i Borup, og der kom nogen folk til ham ved hans vogn og vedkendtes en hjul og en greb og tog der fra ham og gav ham mange hug og slag, for han havde taget det, hvilken vidne, Tøger Sørensen og Mads Christensen vidnet har, Anders Pedersen hårdelig benægter, og samme vidne ej ved dag eller dato at være funderet: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da over seks uger til i dag er optagen, og samme opsættelse til hjemting findes at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(194)

9/9 1640.

** var skikket Peder Madsen Skomager i vester Hassing på den ene og havde stævnet Mette Nielsdatter, tjenende i Ganderup, på den anden side, for hun har lovet, truet og undsagt hans salig bror, Anders Madsen, som boede i Ganderup, at han skulle vederfares ulykke og en djævels færd, både på sig selv og på kvæg og fæmon, hvilket ham og på kvæg og fæmon er vederfaret og så siden er bleven døde: så og efterdi fornævnte vidner og sigtelser befindes mestendel af en part at være vidnet og gjort efter rygte og tidende, og tilmed mestendel af Anders Madsens egen far, brødre og hustru, og i så måder vildig, og ikke de med nøjagtig og uvildig vidnesbyrd noksommelig bekræftes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner og sigtelser, ej heller den nævnings ed, derefter svoret er, så noksom, at de bør at komme Mette Nielsdatter på hendes liv til hinder eller skade, med mindre hende anderledes overbevises kan.

(202)

** var skikket Jens Olufsen i Skyum med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Kirsten Sørensdatter sst, for hun til Skyum birketing 15/1 sidst forleden har beskyldt Jens Olufsen for sin barnefar, og at han skulle have haft legemlig fællig med hende da i forgangen sommer ved toftedigen og på Skyum mark, og ikke hun har navngivet ---- samme beliggelse skal være sket på Irup grund eller på kronens grund: så og efterdi Kirsten Sørensdatter til hjemting, såvel som nu her i dag for retten, udførlig har sigtet og beskyldt Jens Olufsen for hendes barnefar, da ved vi ikke imod samme hendes beskyldning, ej heller den dom og dele, derefter drevet er, at sige, med mindre Jens Olufsen sig derimod kan forværge efter ---- , dog dersom han slig sin lov kan edle, da samme dele deri midlertid ikke at komme ham til forhindring.

(204)

** var skikket Hans Nielsen, borgmester i Sæby, på sine egne og på borgmester og råds vegne sst hans visse bud Johan Markorsen, borger sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Jørgen Jørgensen Apoteker, forrige borger sst, for han 12/12 sidst forleden i en ærlig borgerhus og forsamling dem har skældt, at de har gjort imod ham som ingen ærlig mand, og skældt en af deres medborgere, ved navn Peder Madsen, for en tyv (sag overstreget)

(205)

23/9 1640.

** var skikket Oluf Jensen Find, borger i Nykøbing, hans fuldmægtig Søren Madsen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Søren Sørensen Skomager sst for en dom, han lader sig på beråbe at skal have forhvervet over Oluf Jensen Find der til bytinget 12/5 1632, og samme dom skal indeholde, ham at betale 6 daler, som han skulle stå til rest med, som skulle være byskytters og bådsmænds kostpenge, eller derfor at lide tiltale, og samme dom i hans fraværelse, der han ikke havde været hjemme, at være forhvervet. (fortsættes på blad 208)

(206)

** var skikket Margrete Jensdatter i Hasseris med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter måneds opsættelse at have stævnet Knud Sørensen sst og Anders Nielsen og deres medbrødre for vidner og bekendelse, endnu stævnet Mogens Jespersen, byfoged i Ålborg, for en frafindelse ---- , i lige måde og da stævnet mester Jacob, sognepræst i Ålborg, for en forordning og en mandat, som han har skrevet med sin egen hånd og underskrevet bag i Hasseris grandebog, så og hid stævnet Jens Sørensen i Ålborg og hans medbrødre sandemænd til Ålborg byting og der frisvoren Anders Nielsen og hans medfølgere for en røversk gerning, som de skulle have gjort, som hun formener, på pinsemandag nu sidst forleden, hvor de skulle have taget hendes vogn bort. (følgende blad ikke bevaret)

(208)

** (fortsat fra blad 205): så og efterdi samme restants in originali ikke for byfogden er fremlagt, sådan restants ikke heller befindes på fersk fod i rette tid at være fordret, ej heller lovlig bevist, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme rodeseddel, Oluf Find anlangende, ej heller den dom og dele, derefter drevet er, så noksom at de bør at komme Oluf Find til nogen forhindring, men magtesløs at være.

** var skikket velb Jørgen Urne til Alslev, KM høvedsmand over Vestervig kloster, hans visse bud Christen Pedersen i Revsgård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en 14 dages opsættelse at have stævnet Niels Christensen i Resen, barnfødt i Tinggård, for et vidne han 11/5 sidst forleden forhvervet har til Vestervig birketing, anlangende hvor han er født og båren, item om hans levneds forhold, hvilke vidne Jørgen Urne beskylder, at derfor ikke skal være given så lovlig varsel, som det sig bør, og en part af samme mænd, som fornævnte vidner vidnet har, skal findes delt og lovforvunden, og en af samme mænd skal være tyvesag overgangen, formener derfor samme vidner bør magtesløs at være: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da i seks uger til i dag er optagen, og samme opsættelse til hjemting findes at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(209)

** var skikket velb Jørgen Høg til Todbøl hans fuldmægtig Jens Sørensen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Peder Andersen, sætfoged i Thisted, for en dom han til Thisted byting 30/5 nu sidst forleden dømt har, anlangende arbejdspenge, som Jørgen Høg har haft tiltale til Niels Andersen, borger i Thisted, for af en gård i Østerild, som hans hustru er med forlenet, og i samme sin doms slutning ikke har vidst sig dommer i den sag at være over Jørgen Høgs jordebog og tingsvidne af Hillerslev herreds ting udgangen efter en salig Christen Høg seddel 21/3 1637, uanseet for ham er bevist, at Niels Andersen ungefer år efter har gjort en ny kontrakt med en person, ved navn Jesper Nielsen, som nu boer i bemeldte gård, hvorfor Jørgen Høg formener, at Peder Andersen ham storligen at have forurettet, idet han har Niels Andersen for Jørgen Høgs tiltale kvit funden: så og efterdi sætfogden i sin dom har anseet Jørgen Høgs jordebog på samme arbejdspenge, og ikke salig Christen Høgs seddel, hvad arbejdspenge af samme gård burde at gives, såvel som hans hustrus forlenings brev, og ikke deri dømt i sagen, til eller fra, da finder vi efter sådan lejlighed denne hans frafindelse som udømt var, og sagen til hjemtinget igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(211)

** var skikket velb Jørgen Seefeld til Visborggård, KM befalingsmand på Hald, hans fuldmægtig Knud Berendsen, rådmand i Nykøbing, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Søren Jensen i ---- , herredsfoged til Nørherreds ting i Mors, for en dom han til samme ting har dømt 30/6 sidst forleden, og fradømt Oluf Christensen i Flade sin fæste og sæd, i Præstehave liggende, ---- til KM præstegård i Flade, som hr Christen Christensen i Frøslev præstegård skal have bort sted og fæst Jens Jensen og hans medbrødre, hvilke stykke jord hr Christen var bevilget, imidlertid han var hr Christoffer Olufsens kapellan i Flade og og Dråby sogne, uanseet at hr Christoffer Olufsen, sognepræst sst, havde sted og fæst samme stykke jord bort tilforn for 3 år siden og mere: så og efterdi samme tingsvidne, nu er i rette lagt, ikke har været for herredsfogden, der han sin dom har udgivet, da finder vi denne hans dom som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, dokumenterne for fogden at fremlægges, og derefter parterne at adskille, som det sig bør.

(213)

** var skikket Joen Nielsen på Læsø hans visse bud Tomas Poulsen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet er letfærdigt kvindfolk, ved navn Åse Simonsdatter, i Hals sogn på Læsø, for at hun har beskyldt ham for hendes barnefar, hvilket Joen Nielsen højligen benægter, aldrig at have haft legemlig fællig med hende, men Åse Simonsdatter har holdt hus med en anden kones ægtemand, som så nær er i svogerskab, at hun ham ikke kunne beskylde, thi formener Joen Nielsen, at hendes letfærdige beskyldning ikke bør at komme ham til nogen hinder eller skade men bør magtesløs at være: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da i 6 uger til i dag er optagen, og samme opsættelse til hjemting findes at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme beskyldning magtesløs at være.

(214)

7/10 1640.

** var skikket velb Falk Gøye Falksen til Bratskov hans fuldmægtig Tomas Hansen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Sidsel Jensdatter og Jens Christensen, begge tjenende Niels Bodsen i Næsgård, for et vidne de 27/4 næst forleden på Han herredsting vidnet har, anlangende en kvindes person, ved navn Birgitte Christensdatter, som tilforn tjente Niels Bodsen på Næsgård, hvor hun og er bleven besovet, i hvilke deres vidne de med ed og oprakt finger havde tilstået, at bemeldte kvindes person den anden advents søndag 1639, der hun i Svenstrup kirke af hr Jens Jensen sognepræst blev åbenbarligen afløst, først to gange udlagde en karl af Randers, ved navn Søren Lauridsen, for hendes rette barnefar: så og efterdi præsten og hans medfølgere, som først i sagen har båret kundskab, ikke for Sidsel Jensdatter og hendes medfølgeres vidner har fanget varsel, kunne vi ikke kende samme deres vidne så nøjagtig, at den bør nogen magt at have, og efterdi hr Jenses og hans medfølgeres kundskab ikke til tinge er vidnet, eller varsel for givet, de ikke heller med deres oprakte finger det har været bestendig, Christoffer Jensen og hans medfølgere ikke heller har vidnet endelig, men en del selv lagt deres vidne i tvivl, bør samme deres kundskaber magtesløs at være, men efterdi med tingsvidne bevises, Birgitte Christensdatter for ting og dom har sigtet og beskyldt Niels Bodsen for hendes barnefar at være, da ved vi ikke imod samme hendes sigtelse at sige, med mindre han sig lovlig derimod kan forværge efter loven, som det sig bør.

(220)

** var skikket velb Verner Parsberg til Lynderupgård, på velb jomfru Beate Lykke Hansdatters vegne, hans visse bud Mogens Christoffersen i Sundstrup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet velb salig Mogens Kås til Krabbesholm hans børn og arvinger, som er velb Jens Kås, jomfru Anne, jomfru Eline, jomfru Margrete og jomfru Kirsten Kås, for at eftersom de til Resen birketing 4/5 sidst forleden er tildømt at lægge fra dem til velb jomfru Beate Lykke 36 rigsdaler in specie stedsmåls penge, deres salig far har ladet annamme af de bønder i Lidegård: så og efterdi for herredsfogden, såvel som nu her for os, er fremlagt KM og Danmarks rigsråds dom, hvori parterne er tildømt at nyde af herligheden, så vidt som de nyder i landgilde i samme Lidegård, og med underskreven jordebog er bevist, jomfru Beate Lykke at tilkomme 6 tønder 2 skæpper korn 2 album i landgilde, det og er bevist salig Mogens Kåses fuldmægtig 60 rigsdaler til stedsmål af samme gård at have annammet, og al herlighed med ægt, arbejde og sagefald at have fulgt til Krabbesholm og ingen anden, og birkefogden fordi har tildømt salig Mogens Kåses arvinger halvparten af samme stedsmål, såvel som 4 rigsdaler arbejdspenge til jomfru Beate Lykke at udlægge, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme dom at sige, og fordi tilfinder velb Hans Bille til Junget og Niels Parsberg til Eskær, som Mogens Christoffersen på Verner Parsbergs vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med kongens foged drage for salig Mogens Kåses arvingers bopæl og der udæske og gøre Verner Parsberg på jomfru Beate Lykkes vegne udlæg af deres løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod den fordrede summa likvidere, sker dem der ikke fyldest, da i anden deres jordegods eller løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han for bemeldte gæld bekommer fuld udlæg efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(225)

** var skikket velb Jørgen Seefeld til Visborggård, KM befalingsmand på Hald, med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Christen Olufsen i Finderup, Anders Mikkelsen i Lindum og deres medbrødre 12 herredsnævninger, for de 11/7 næst forleden til Nørlyng herreds ting har svoren Christen Mogensen, som nogen tid har været anholden på Hald slot, en fuld røveri og stimands tov over, for han på retfærdige veje og stier med bøsse og dragen værge har tiltvungen en, ved navn Søren Christensen ---- at løslade en den gode mands fanger, ved navn Jens Hede, som skulle have været ført til København for sine begangne gerninger: så og efterdi for nævninger, såvel som her for os, med adskillige bekendelser såvel som andre vidnesbyrd er bevislig gjort, det Christen Mogensen på farende veje med forbudne gevær har overfaldet Søren Christensen og taget den fangne mand, Jens Hede, som han til København skulle overført, fra ham og ---- , så nævninger fordi har ham stimands tov oversvoret. da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme nævningers ed at sige men ved magt at blive.

(233)

** var skikket velb Frederik Rantzau til Asdal, som er værge for Frands Rantzau til Estvadgård, hans visse bud Peder Henningsen, foged på Estvadgård, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Anders Christensen i Smollerup, Poul Jensen sst og deres medbrødre 12 ejermænd for en ejer tov, da har svoret og gjort 27/6 sidst forleden, fra en hans bøndergård, til Estvadgård liggende, kaldes Stoholm, og der skulle have indsvoret ret fædrift, som hans tjenere i Stoholm haft har ud af arilds tid og bør at have med rette: da efterdi befindes sagen i 6 uger at have været optagen, og ingen nu er mødt med samme ejers ed at i rette lægge, som for er rørt, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme ejermænds afsigelse magtesløs at være.

(234)

** var skikket Laurids Tøgersen i Albæk hans visse bud Jens Christensen i Idskov med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have givet til kende, hvorledes Peder Mortensen i Holt nogen kort tid siden for retten til Vorgårds birketing skal have sigtet og beskyldt hans hustru, Anne Jensdatter, for en vitterlig troldkone, formenende ham dermed uret at have gjort, hvorfor han har efter lovlig kald og varsel været dom over ham begærende til Vorgårds birketing: da efterdi samme sag er trolddom anlangende, som Laurids Tøgersens hustru skal være for beskyldt, og ikke bevises hende derfor at være erklæret efter loven, da ved vi ikke i sagen at dømme, førend nævninger derom har tovet, som det sig bør.

(235)

** var skikket Laurids Andersen i Øsløs hans visse bud Tomas Poulsen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Christen Nielsen i Nørgård i Ullerup for en dele, han til Han herreds ting 27/7 over ham har forhvervet, anlangende to tønder byg, som hans salig formand, Jens Lauridsen, skulle være ham skyldig, uanseet han ej har bevislig gjort, at Laurids Andersen noget af den salig mands efterladte gæld skulle betale, eller og hans efterladte børn det skulle betale: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da i 6 uger til i dag er optagen, og samme opsættelse til hjemting findes at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dele magtesløs at være.

(237)

** var skikket velb Erik Lunov til Viskumgård på sine egne og sine medarvingers vegne på den ene og havde stævnet Clemend Clemendsen i Korsgård, Knud Christensen i Nørby i Torup på den anden side for deres vidne at forklare ved dag og tid, som de til Hundborg herreds ting 27/7 sidst forleden vidnet har, at de tit og mange sinde har hørt deres sognepræst der i kirken om søndagen og andre tider, han har gjort tjeneste, har gjort bøn for velb Christoffer Lunge, synderlig i hans sygdom og skrøbelighed, og ikke de har vidnet om nogen visse dag eller tid: så og efterdi med tingsvidne bevises, samme mænd deres sandhed med oprakt finger og ed at have været bekendt, de og i deres skriftlig forseglet indlæg dem erklærer, ikke at være videre bevidst derom, end samme deres vidne indeholder, da kunne vi ikke tilkende dem derom videre at vidne.

(238)

21/10 1640.

** var skikket Jens Bang, borger i Ålborg, hans visse bud Niels Pedersen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Didrik Grubbe og Christoffer de Hemmer, borgmestre i Ålborg, Christian van Ginckel, Johan Brandt med flere rådmand sst for en dom, de 21/2 sidst forleden på Ålborg rådhus dømt og afsagt har, anlangende Christen Jepsen i Lemvig formeldende om nogen penge, som han fordrer af Jens Bang, uanseet Christen Jepsen ikke har holdt og efterkommet den sart, som Jens Bang og ham imellem gjort og ganget er: så og efterdi for borgmestre og råd er i rette lagt Jens Bangs underskrevne sart, det han har lovet Christen Jepsen til fragt 200 rigsdaler, hvorpå findes at restere ---- sletdaler, og ikke bevises Christen Jepsen samme rest at være betalt, eller nogen mangel på samme rejse at være sket, og borgmestre og råd fordi har tildømt Jens Bang Christen Jepsen samme rest at betale, eller indvisning at ske efter KM forordning, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte borgmestre og råds dom at sige eller magtesløs at dømme.

(240)

** var skikket Jens Poulsen i Havgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Bertel Mogensen i Dalgård, herredsfoged i Nørherred, for han 18/8 nu næst forleden ikke ville drage med Jens Poulsen til Niels Møller i Lyby mølle og der gøre ham udlæg efter doms lydelse, og tilbød Bertel Mogensen hest og vogn eller og sin hesteleje, dertil Bertel Mogensen at have svarer, at han gjorde ingen udlæg fra fornævnte møller, førend hans husbond fik hvis, han var ham skyldig: så og efterdi med tingsvidne bevises, det Jens Poulsen af Bertel Mogensen har begæret, det han ville drage med ham og gøre ham udlæg efter dommens indhold, og han ham det har nægtet, formedelst husbondens ---- ikke havde fanget udlæg for samme rest, så Bertel Mogensen dermed Jens Poulsen sin gæld og ret har forhindret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Bertel Mogensen jo bør at forskaffe Jens Poulsen hans gæld, og der foruden give ham for hans skade og omkostning 4 sletdaler.

(242)

** var skikket Johan van Lenop, borger i Viborg, hans visse bud Christen Bjerring, borger sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Karen Lauridsdatter, salig mester Henrik Gladebecks efterleverske, sst for en dom, hun over ham til Viborg rådhus kort tid forleden ved hendes fuldmægtig, Niels Poulsen, forhvervet har, anlangende 15 daler, han skulle være hende skyldig til husleje af den hus, han iboede, hvilken Johan van Lenop formener med vrang undervisning at være forhvervet, efterdi ikke skal være bevist, det han skulle have lovet hende nogen husleje: så og efterdi fornævnte kundskab om samme gårds besiddelse, Johan Lenop at skulle være bevilget, ikke skal for borgmester og råd have været i rette lagt, der de deres dom har udgivet, da finder vi efter sådan lejlighed den deres dom at være, som den udømt var, og sagen til dem igen at komme, deri endelig at dømme og adskille, som det sig bør.

(244)

** var skikket Søren Jensen, borger i Nykøbing i Mors, hans visse bud Glob Sørensen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Peder Madsen Kræmmer, borger der sst, for dom og dele, som han har ladet hans hustru overkomme til Nykøbing byting 9/5 og 13/7 sidst forleden for 7 sletdaler, hvilke gæld Søren Jensen formener ikke så lovligen at være gjort, og ikke ham i nogen måder er bevist, eller hos ham samme gæld at skal være til kende givet eller hos ham er fordret: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da i seks uger til i dag er optagen, og samme opsættelse til hjemting findes at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme domme og deler magtesløs at være.

(246)

** var skikket Søren Jensen, borger i Nykøbing i Mors, hans visse bud Glob Sørensen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Christen Nielsen ---- for en enlig vidne, han til ---- herreds ting 27/3 1639 skal have vidnet, at han og Mikkel Bertelsen i vester Torup skulle have været i Nykøbing ---- , endnu stævnet Christen Christensen i ---- for en dom, han til ---- ting 27/4 1639 dømt har, og i samme sin dom fradømt Søren Jensens fuldmægtig tiltale til Mikkel Bertelsen i vester Torup for en okse, han med mere fæ har annammet i sin forvaring til græsning, og ikke Mikkel Bertelsen ville forskaffe ham sin okse igen: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da i seks uger til i dag er opsat, og samme opsættelse til hjemting findes at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet stander, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner og dom magtesløs at være.

(247)

4/11 1640.

** var skikket Christen Christensen Tømmermand, borger i Nykøbing, på sine egne og på Knud Jensen Mørk sst hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Søren Sørensen Skomager, borger sst, for en dom han lader sig af beråbe, han ---- til Nykøbing byting 17/4 sidst forleden forhvervet har, anlangende KM skat, hovedsum og rente, som skulle restere for anno 1632 efter rodesedlens indhold, uanseet at det er for en rum tid siden forleden og ikke på fersk fod påtalt: så og efterdi samme skatteseddel tilforn har været hid stævnet og er underkendt, da bør den, såvel som den dele, så vidt den Christen Tømmermand og Knud Mørk anlanger, derefter drevet er, ingen magt at have eller komme dem til hinder eller skade

(248)

** var skikket Knud Pedersen i ---- hans visse bud Peder Knudsen med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Peder Svenske i Hindsels for en dele, han til Revs herreds ting 12/9 sidst forleden forhvervet har, og der i samme dele har beskyldt Knud Pedersen for et års kongetiende efter recessen, for år 1638, som han formener at være imod hans egen kontrakt og håndskrift, uanseet der ikke er gangen dom for samme dele efter KM forordning: efter flere ord dem imellem var, blev de nu her for retten så forenet, det Knud Pedersens sønner, nemlig Niels Knudsen og Peder Knudsen, lovet nu straks de hjemkommer at skal give og lade levere Peder Svenske 25 skæpper byg for samme 1638 års tiende, og dermed for vores skyld afstod Peder Svenske samme dele ikke at skal komme Knud Pedersen til hinder eller skade.

(249)

** var skikket Christen Christensen i sønder Ørum hans visse bud Niels Christensen i ---- med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Else Tomasdatter, barnfødt i Østerris for nogen sigtelser og beskyldninger, hun har gjort på ham, først på Ørslevkloster og siden på adskillige tingdage på Fjends herreds ting, og beskyldt ham for at have haft legemlig fællig med hende og at være ret far til den barn, som hun reder til barsel med, uanseet med trofaste vidnesbyrd kan bevislig gøres, at Else Tomasdatter har haft løsagtig omgængelse med Jens Lynggård: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da i seks uger til i dag er optagen, og samme opsættelse til hjemting findes at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner og sigtelser magtesløs at være.

(251)

** var skikket hr Jens Christensen i Vang på sin hustru og folks vegne og Jørgen Nielsen i Diernæs på sine egne og sin drengs vegne deres visse bud Christen Knase i Thisted med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Anne Madsdatter, tjenende på Nystrup, for en bekendelse og enligt vidne, som hun til Sønderlyng herreds ting vidnet har 19/5 sidst var, i sin mening at den nat, salig Christoffer Lunov døde, skulle hun, efter Jørgen Nielsen i Diernæs og Anne Christoffersdatter, hr Jensen hustru, i Vang præstegård deres begæring, opladt for dem kammerdøre og skabsdøre, og de der skulle have udtagen adskilligt gods, sølvskeer og andet, hvilke hendes vidne de formener et sankevidne at være, som ikke med nogen anden stemmer overet: så og efterdi Anne Poulsdatter og Maren Pedersdatter udførlig har vidnet om den gjorte gerning og godsets udtagelse, de har seet Anne Christensdatter, Jørgen Holt og Anne Madsdatter gjort i salig Christoffer Lunovs bo, hvilke deres vidner de og nu her i dag for retten, der de særlig er overhørt, ved deres højeste ed fuldkommeligen har været bestendig, og intet nøjagtig derimod fremlægges, hvormed samme deres vidne kan tilbage drives, ikke sandfærdigt at være, da ved vi ikke deri imod samme deres vidne, ej heller fornævnte klage ---- hr Jens og Jørgen Holst deres folk angår, som ikke bevist er, bør den ikke at komme dem til forhindring, men belangende hvis de har vidnet efter andre deres ord og mundheld, som de ikke er bestendig, kunne vi i de måder ikke kende deres vidner, ej heller Anne Madsdatters enige kundskab, så noksom, at de bør nogen magt at have, i lige måder efterdi Peder Jensen Åkær, Jens Svendsen, Anders Pallesen og deres medfølgeres vidner ikke har vidnet endelig, men en part selv lagt deres vidner i tvivl, de ikke heller udførlig har vidnet om gerningen i sig selv, finder vi deres vidner ingen magt at have.

(261)

18/11 1640.

** var skikket velb Erik Krabbe, KM befalingsmand i Kristianopel befæstning, hans visse bud Jens Pedersen på Strandbjerggård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Peder Lauridsen i Tingstrup, Niels Tomasen i Torp og Christen Poulsen sst for en vidne, de til Hundborg herreds ting 1/6, nu sidst var, vidnet har, dog ikke med sjæls ed og oprakt finder at være gjort, men sig beklaget, at så tit og ofte, som enhver af dem har været lægsmænd, siden fjenderne drog af landet, har de udlagt samme boels skat, hellere end de ville trætte med hans husbond eller ham derom: så og efterdi Peder Lauridsen og hans medfølgere ikke har vidnet med oprakte finger og ed, det ikke heller ved tingsvidne er taget beskrevet, og lovlig varsel for givet, men i deres egen sag, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og kundskab, ej heller den dom, derpå udgivet er, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(265)

** var skikket Jens Henriksen Smed, borger og indvåner i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Gregers Smed og Maren Andersdatter, da tjenende Villads Nielsen, boende ved Vesterport, for en vidne, de 30/5 sidst forleden til Ålborg byting vidnet har, formeldende at der lå en liden stenskive i salig Gabriel Hansen Swertfegers halvtag under noget lyng, og der skiftet var gjort, bar de den ind i stuen: så og efterdi fornævnte vidner ikke på fersk fod er vidnet, men lang tid efter sådan skifte skulle være gjort, tilmed bag på samme afkald, som endnu stander ved sin fuldmagt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, ej heller den ---- , derefter dømt er, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(267)

** var skikket Niels Bodsen på Næsgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet hr Jacob Andersen, sognepræst til Torslev sogn og provst i Hanherred, og hr Jens Jensen, sognepræst til Broby og Svenstrup sogne, og Henrik Hansen, ridefoged til Bratskov, for en seddel og stuekundskab de skal have til velb Falk Gøye til Bratskov udgivet, anlangende nogen ord Niels Bodsen skulle have ladet falde i mester Christen Hansen, superintendent over Vendelbo stift, hans hus 13/8 sidst forleden, i sin mening det Niels Bodsen skulle have sagt, at Falk Gøye skulle have med trusler tilskyndet Svenstrup sognefolk til at vidne hvis, han ville have vidnet efter samme seddels videre indhold: så og efterdi hr Jens og Gert Gregersen i deres vidne og kundskab har vidnet om Niels Bodsens ord og mundheld, som han ikke er bestendig, eller for tingsdom indgået, men højlig benægter, Henrik Hansens kundskab ikke fremlægges, dog sagen i 6 uger har været optaget, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og kundskab, såvel som den dom, derefter ganget er, magtesløs at være.

(270)

2/12 1640.

** var skikket Søren Tomasen i Vestergård i Lindum på hans søn Peder Sørensens vegne hans visse bud Tomas Sørensen, der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet efterskrevne herredsnævninger, for de 29/9 sidst forleden på Vennebjerg herreds ting skal have svoren Peder Sørensen et fuld åråd over efter nogen sankevidner, så og efter Christen Mortensen, barnfødt i ---- , som var et letfærdigt menneske og en misdæder, hans ord, han har haft, der han skulle stå sin ret og miste sit liv for sine onde gerninger, han havde gjort, der han desværre ihjel skød Mads Jensen i Milbakken, og ikke de har anseet Peder Sørensens benægtelse: så og efterdi Christen Mortensen, som samme bekendelse gjort har, befindes at have været en misdæder, som for sin misgerning er heden rettet, hvis ord og mundheld efter recessen ikke står til troende, Christen Madsen og hans medbrødre og har vidnet efter Peder Sørensens ord, som han ikke er bestendig, men til tinge har benægtet, de og en del er vildige, og ikke er bevislig gjort, det Peder Sørensen skal have hos været, der samme drab skete, eller gjort nogen håndgerning på Mads Jensen, så han kunne være årsag og tilskynder til hans død, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme bekendelse, vidne og klage, ej heller den nævnings ed, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have, eller komme Peder Sørensen på hans liv til hinder eller skade i nogen måder.

(274)

** var skikket velb Steen Rodsteen til Lerbæk med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Jens Eriksen i Bagterp, herredsfoged i Vennebjerg herred, for en dom, som han 21/1 1639, imellem ham på den ene side og hans bror Knud Rodsteen til Lengsholm på den anden side, dømt og afsagt har, med hvilken hans dom han formener sig i adskillige måder af ham at være forurettet, og samme hans dom derfor bør magtesløs at blive, anseende han ikke heller har ham frakendt vederlag for en gård, som han med rigtig underskrevne lodder har gjort bevisligt, ham af sine søskende at være tilskiftet: så og efterdi af samme lod, for herredsfogden har været i rette lagt, forfares, samme skifte at have standen over 20 år, og i så langsommelig tid ---- enhver med hvis ham var tilfalden at have ladet benøje, og ikke gjort ---- videre anfordring, og fogden fordi har Knud Rodsteen, for vederlag at gøre, frikendt, ved vi ikke imod den hans dom at sige eller derfor ---- over Knud Rodsteen for at stede.

(1)

28/1 1646.

** var skikket Inger Jensdatter, borgerske i Hjørring, hendes fuldmægtig Mads Christensen, rådmand der sst, på den ene og havde stævnet Jacob Christensen, borgmester sst, og Christen Terkildsen, borger sst, på den anden side for et voldgift, de skal være i tagen her til landsting 10/12 sidst forleden, imellem Villum Jørgensen og hans far Jørgen Skomager og deres medbrødre på den ene side for korn, de har tagen på Hjørring mark af Inger Jensdatters sæd, efter syn og vidners indhold, uden vilje og minde, dom og rettergang: da efter flere ord dem derom imellem var, indgav de samme deres tvistige sag på de fire dannemænd, som de tilforn her fra landsting er på indgivet, nemlig Jørgen Nielsen på sin søn Villum Jørgensens vegne tog Jacob Christensen, borgmester i Hjørring, og Christen Terkildsen, borger sst, Mads Christensen på ---- Jensdatters vegne tog Oluf Nielsen ---- Agdrup og Jens Eriksen i Bagterp, og nu her samtligen derfor tilnævnte og bevilget mester Niels i Hjørring så og ---- Knud Tordsen Holst i Sæby og Knud Tomasen i Lindholt, hvilke syv dannemænd skal forsamles på Hjørring rådhus i dag 3 uger, og da have fuldmagt parterne om samme tvistighed til endelig ende at imellem sige, og hvad de da samtligen, eller og de fleste af dem, deri sigende og gørende vorder, skal stande for fulde, af parterne upåtalt i alle måder, og hvis dom, vidner, sandemænds ed og forfølgning, i sagen ganget er, dermed ingen videre til skade.

(2)

** var skikket velb Steen Bille til Hedegård, KM befalingsmand på Sejlstrup, hans fuldmægtig Niels Simonsen, der sst, på den ene og havde stævnet Gøde Lauridsdatter i Kærsgård, Maren Lauridsdatter, jordemor i Vrå, med flere på den anden side for adskillige vidner, de til Børglum herredsting vidnet har, om et utidigt foster, som hr Daniel Jensens hustru, Anne Olufsdatter, har født og ikke gået med det til tid, men nogle få uger over halv gående: så og efterdi bemeldte vidnesbyrd udførlig har vidnet, samme barn at være utidigt født, og ej fuldkommet, hvilke og med synsvidner bekræftes, og intet derimod fremlægges, hvormed kan bevises ikke så at være som omvidnet og synet er, da vidste vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne og syn at sige eller magtesløs dømme, men ved magt at blive.

(5)

** var skikket velb Valdemar Då til Bonderup hans fuldmægtig Iver Lauridsen i Elkær med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Mads Nielsen i Rødding, dommer til Spøttrup birketing, for en dom han der til tinget 28/11 sidst forleden dømt og afsagt har, imellem Lembart Jensen i Nørmølle og en hans tjenere, nemlig Maren, salig Niels Lauridsens, i Humlegård, hvori de skal have hende tildømt at betale Lembart Jensen 10 rigsdaler, som hun skulle være i løfte for til Søren Nielsen Bøg i Nykøbing, eller derfor at lide tiltale, hvilke Søren Bøg har betalt Maren Nielsdatter på en kontrakt, han med hende har oprettet 13/8 1643: da efter flere ord dem imellem var, da formedelst vores underhandling afstod Søren Bøg samme sag og derhos lovet at igen give Lembart Møller bemeldte 10 rigsdaler, og dermed er samme omtvistede sag på begge sider ophævet og bilagt og ingen videre til hinder eller skade efter denne dag i nogen måder.

(8)

** var skikket velb Vogn Vognsen til Stenshede hans fuldmægtig Peder Nielsen i Ørslev på den ene og havde stævnet Peder Poulsen i Høgsted, Peder Andersen sst og deres medfølgere på den anden side for et vidne, de til Vrejlev birketing 2/4 sidst forleden vidnet har, at de nærværende hos og til stede var på Høgsted mark den fredag var otte dage og så, det Anders Justsen, Anders Tomasen i Stenshede med flere kom ridende og kørende på Høgsted mark og til Christen Olufsens plov og med magt tog et brunstjernet øg fra dem og slog Simon Tomasen, som holdt på ploven, omkuld til jorden, og ikke de har vidnet udførligen, hvem af samme karle, der skulle have slagen Simon Tomasen, ikke heller bevises med syn, nogen sår eller skade at være gjort: da efter flere ord dem imellem var, indgav de samme tvistige sag på fire dannemænd, Christen Olufsen tog Hans Lauridsen i Gunderup og Matias Nielsen i Guldager, Peder Nielsen derimod på Vogn Vognsens vegne tog Christen Christensen i Ålborg i Børglum herred og Bertel Svendsen i Gersholt, de og samtlige dertil bevilget Jens Hansen i Søndergård, hvilke fem dannemænd skal møde ved Børglum herredsting nu på tirsdag, først kommer fem uger, og da have fuldmagt parterne om samme tvistighed til mindelighed eller ret til endelig ende at imellem sige og forhandle, og hvad de da samtlig eller og de fleste af dem deri sigende og gørende vorder, skal stå for fulde af parterne upåtalt i alle måder, og dermed skal hvis volds ed, vidner og forfølgning, i sagen gangen er, ingen videre komme til forhindring.

(10)

** var skikket Anders Jespersen i Hem på den ene og havde stævnet Christen Jensen, tjenende Jens Pedersen Hvid i Hem, og Dorte Jensdatter, Jens Hvids datter, sst på den anden side for en vidne, de 10/11 sidst forleden til Hindborg herredsting på Anders Jespersen skal have vidnet, anlangende nogle ord, som de siger han skulle have haft til Dorte Jensdatter, og der at have kaldt hende en tyv, og at hun skulle med været og brudt Kirsten Olufsdatters kiste, hvilke deres vidne, Anders Jespersen hårdelig og ved sin højeste ed benægtet: så og efterdi Christen Jensen og Dorte Jensdatter har vidnet efter Anders Jespersens ord og mundheld, som han ikke er bestendig, fra sig bebrevet eller for tingsdom indgået, men benægtet og Dorte Jensdatter erklæret, som forskrevet står, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(11)

** var skikket Christen Jensen i Fjelsted med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Niels Andersen, ladegårdsfoged på Høgholt, for et vidne han til Vennebjerg herreds ting 21/4 1645 skal have vidnet, anlangende en hest, som tilhørte Christen Christensen i Fjelsted, ---- Christen Jensen skulle have ---- på Høgholt, hvilke deres enlige vidne, som ej på fersk fod skal være drevet, alene efter ord og snak, den og ikke med nogen sandfærdighed bestyrkes, som Christen Jensen formener imod hans høje benægtelse ej bør at komme ham til hinder eller skade i nogen måder: da efter flere ord dem imellem var, indgav de samme deres tvistige sag på fire dannemænd, Christen Jensen i Fjelsted dertil tog Laurids Lauridsen i Slotved og Jacob Olufsen i Vradset, og Christen Christensen derimod tilnævnte Morten Nielsen i Birket og Villads Olufsen i Nejst, da og samtligen dertil bevilget hr Erik Christensen i Sindal præstegård, hvilke fem dannemænd skal forsamles til hr Erik Christensens i dag 14 dage, og da have fuldmagt parterne om samme deres tvistighed til endelig ende at imellem sige og forhandle, og hvad de samtligen eller og de fleste deri gørende vorder, skal stå for fulde upåtalt i alle måder, og dermed hvis vidner og landstings dom, i sagen gangen er, ingen videre til skade.

(12)

** var skikket Knud Holst, ridefoged til Sæbygård, på sin egen og hans svoger Johan Christensens vegne på den ene og havde stævnet Otte Henriksen, borger i Sæby, på den anden side for en dom, han der til Sæby byting 7/5 sidst forleden dømt har, hvori han har tildømt Laurids Andersen i Gården på Læsø at betale Knud Holst og Johan Christensen 80 rigsdaler eller at have indvisning i hans bo og gods, som han er skyldig bleven på en skude, han dem afkøbt har: da efter flere ord dem imellem var, indgav de samme sag på fire dannemænd, Søren Madsen på Laurids Andersens vegne dertil tog Laurids Nielsen Tamstrup og Sindel Mikkelsen i Sæby, hvorimod Knud Tomasen tog Gert Hermandsen og Laurids Nielsen ---- , de og samtligen dertil nævnte og bevilget Jens Christensen sst, hvilke fem dannemænd skal møde på Sæby rådhus i dag 7 uger, og da have fuldmagt parterne derom til endelig ende at imellem sige og forhandle, og hvad de samtlig eller de fleste deri sigende og gørende vorder, skal stå for fulde, af parterne upåtalt i alle måder, og hvis dom, i sagen gangen er, dermed ingen videre til forhindring.

(13)

** var skikket Christen Jensen ---- i Ålborg hans visse bud Peder Hansen, prokurator i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Hans Jørgensen, borger og indvåner sst, for en dom, han sig af beråber, han 8/12 sidst forleden til Ålborg byting skal have ladet forhverve, anlangende to års husleje, som Hans Jørgensen fordrer af Christen Jensen ---- fra michaelis 1643 og til forleden michaelis 1645, og derfor begærer 36 sletdaler, uanseet hvis som er forbedret i husen, har Hans Jørgensens far lovet ham at skal blive ham godtgjort i hans husleje, hvilke endnu ikke er sket: da efter flere ord dem imellem var, indgav de samme sag på fire dannemænd, Niels Beck på Hans Jørgensens vegne dertil tog Tomas Lauridsen og Tøger Christensen, borgere i Ålborg, hvorimod Peder Hansen på Christen Jensen ---- deres vegne tilnævnte ung Hans Sørensen, rådmand der sst, og ---- Nielsen, borger sst, hvilke fire dannemænd skal forsamles på Ålborg gildehus i dag 3 uger, og da have fuldmagt parterne til minde eller ret til endelig ende at imellem sige og forhandle, og hvad de deri sigende og gørende vorder, skal stå for fulde, af parterne upåtalt i alle måder, og fornævnte dom dermed ingen videre til forhindring.

(15)

** (til Anne Jørgensdatter i Sæby hendes opsættelse) så er Christen Christensen Fellermand ikke nu mødt eller nogen på hans vegne herimod at svare, hvorfor samme sag er opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå derom så meget, som lov og ret kan findes, og denne opsættelse her forinden lovlig at læses, og efterdi Christen Christensen Fellermand ikke nu er mødt herimod at svare, som for er rørt, da dersom han findes lovlig hid kaldt og stævnet efter dis opskrift, for ham forkyndt, bør han efter forordningen at give Anne Jørgensdatter til kost og tæring 4 rigsdaler.

** var skikket Dorte Nielsdatter, salig Christen Rises efterleverske, i Skive på sine egne og hendes umyndige børns vegne, nemlig Peder Christensen, Johanne Christensdatter, Margrete Christensdatter og Elle Christensdatter, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter anden opsættelse at have stævnet hendes svoger Bodel Sørensen sst, eftersom hans hustru, Dorte Nielsdatters datter, Anne Christensdatter nogen tid forleden ved døden skal være afgangen, og på rette trødningsdag ingen registrering, vurdering eller skifte for adskillige årsagers skyld er bleven holdt: da efter flere ord dem imellem var, indgav de samme deres tvistige sag på to dannemænd, Bodel Sørensen tog Villads Frandsen i Bersholm og Dorte Nielsdatter derimod Niels Andersen Roland, borger i Viborg, de og samtligen tilnævnte Niels Ostenfeld, borger sst, hvilke tre dannemænd skal forsamles i Niels Ostenfelds hus på fredag først kommende, som er 30/1, og da have fuldmagt parterne om samme deres tvist at imellem sige og forhandle, og hvad de samtligen, eller og de fleste, deri gørende vorder, skal stå for fulde af parterne upåtalt i alle måder.

(16)

** (til Peder Munk i Gettrup hans opsættelse): så er Benedikte Porster eller nogen anden indstævnte personer ikke mødt herimod at svare, hvorfor samme sag er opsat til i dag 6 uger, og da dem her at møde, og gå derom så meget, som lov og ret kan findes, og denne opsættelse her forinden to gange lovlig at læses, og efterdi Benedikte Porster efter stævnings opskrift iblandt andet findes hid stævnet, og dog ingen er mødt på hendes vegne herimod at svare, som forskrevet står, da dersom hun findes hid kaldt, bør hun efter forordningen at give Peder Munk til kost og tæring 4 rigsdaler.

11/2 1646.

** var skikket velb Otte Kås til Lyngholm hans fuldmægtig Hans Hansen i Kellerup og fremlagde et forseglet og underskrevet opbud så lydende, eftersom jeg underskrevne er højligen forårsaget, formedelst den forbi gående onde tilstand, som været har, og formedelst to års rente, mig på hænger, og stor besværing, såvel som og mine kreditorer ville endelig have deres penge, og det mig umuligt er at bringe til veje, hvorfor jeg nu til dette Viborg landsting ville have mit jordegods, som jeg nu har, med al min løsøre opbudt til mine kreditorer, hvorfor jeg herhos tilskikker efterskrevne fortegnelse på al min jordegods, tilstandende gæld og løsøre, datum Nandrupgård 10/2 1646, Otte Kås egen hånd, og Hans Hansen på Otte Kåses vegne derhos berettet og gav til kende, at han i bemeldte sin opbud og tilkendegivelse havde til bevilget velb Iver Kås til Ulstrup og Erik Lunov til Viskumgård samme hans opbud med gods og løsøre imod gælden til hans kreditorer at likvidere, hvorfor vi nu tilfinder og forordner bemeldte to gode mænd Otte Kåses kreditorer til visse tid og sted at lade vide og tilsammen kalde, og Otte Kåses opbudne gods og løsøre at taksere og imod gælden til kreditorerne at likvidere, efter KM forordning og reces, som det sig bør, og dersom nogen af fornævnte gode mænd for lovlig forfald ikke møder, da en anden vederhæftig god mand, som dertil kan bevilges, i hans sted at tages, så samme likvidation kan fuldkommes efter forordningen, som forskrevet står, og at fornævnte gode mænd det til de interesserede give fra dem beskrevet, som de vil ansvare og være bekendt.
 
(22)

** var skikket Christen Hestbæk, borger ---- , og lod læse efterskrevne underskrevne seddel, eftersom salig fru Margrete Banner til Rævkærgård er ved døden bortkaldt, og barn og arvinger arv og gæld at have fragået og vedersagt, og efterdi der i gården findes en ganske ---- ting, gælden med at betale, som af syn og vurderings vidne er at erfare, er derfor underdanigst begærende af de gode landsdommere, at de vil forordne to gode mænd, som til en vis ---- og tid for dem ville indstævne kreditorerne, og gælden imod godset likvidere, actum Viborg 7/2 16 – Jesper Pedersen egen hånd.

(23)

** (til Niels Friis og Niels Andersens opsættelse) dertil svarede Oluf Christensen, at der endnu flere vidnesbyrd, om ---- øksne vidnet har, som dog ikke skal være hid kaldt, nemlig Peder Nielsen i Vestrup, Niels Jensen i Haverslev og deres medfølgere, og der så fremvise tingsvidne af Hvetbo herreds ting 7/2 sidst forleden, og formente Oluf Christensen, det samme vidner og burde at stævnes: da endog sagen med Niels Andersens indstævnte vidner i 6 uger til i dag er optagen, og Niels Friises fuldmægtig alligevel nu fremlægger anden vidnesbyrds vidne, som ikke af Niels Andersen er hid kaldt, som for er rørt, ved vi ikke i sagen at dømme, førend samme vidner og lovlig bliver indstævnet, og fordi opsatte samme sag til i dag 14 dage, og Niels Andersen her forinden Peder Nielsen og hans medbrødres vidne til samme tid at lade stævne og hid kalde, og da dem her at møde og gå derom hvis lov og ret kan findes.

(24)

** (til Niels Friis til Vestrup hans opsættelse) (kopi af ovennævnte sag, overstreget)

(25)

** var skikket Christen Andersen i Hasseris hans visse bud Hans Kall, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Kirsten Christensdatter, som siden har sig ladet kalde Karen, som er født i Vendsyssel i Hellevad sogn, og forleden sommer tjente hos Knud Sørensen i Hasseris, for en usandfærdig sigtelse og beskyldning, hun til Ålborg byting 8/9 sidst forleden over ham gjort har, og ham beskyldt for hendes barnefar til det barn, hun da redte til barsel med, for hvilke hendes beskyldning Christen Andersen ikke har fået nogen varsel, menende fordi samme letfærdige kvinde, som sin rette døbenavn har fordulgt og givet sig anden navn, men hendes rette døbenavn var Kirsten, hendes usandfærdige sigtelse og beskyldning ikke så noksom nøjagtig eller lovlig, at det bør nogen magt at have: da efterdi det befindes, sagen tilforn at have været hid stævnet, og da tid efter anden i 6 uger til i dag er opsat, og ikke Kirsten Christensdatter eller nogen på hendes vegne nu er mødt, som forskrevet stander, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme sigtelse og beskyldning magtesløs at være.

(26)

25/2 1646.

** var skikket Anders Tordsen i Krogsgård hans visse bud Christen Christensen i ---- og havde efter KM oprejsningsbrev hid kaldt sandemænd af Hvetbo herred, manddød at sværge over Niels Mortensen i Fristrup for Niels Tordsen i nør Halne, han 23/2 1645 i mørke og mulm skal have dræbt og omkommen, og nu fremlagde Christen Christensen for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Hvetbo herreds ting 10/1 sidst forleden, som indeholder Søren Lauridsen og Anne Lauridsdatter med flere i nør Halne at have vidnet, at den næste søndag efter sankt peders dag, som var 23/2 1645, var de nærværende hos og til stede i Røgild til Anders Mortensens bryllup, der så og hørte de, at Niels Mortensen i Fristrup ville have yppet sig i parlament med Søren Lauridsen i nør Halne, så gik Niels Tordsen, som var brudens far og skaffer i samme bryllup, og bad Niels Mortensen, som var brudgommens bror, at han med de andre godtfolk skulle give sig tilfreds og forliges vel, så rejste Niels Mortensen sig op og drog Niels Tordsen ud af stuen, der havde Niels Mortensen sin kniv til stede og gjorde Niels Tordsen sin bane og døds sår, uden al skyld og brøde: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Niels Mortensen manddød over og fra hans fred for sagesløs mand Niels Tordsen, han uskyldig dræbte og ihjel slog.

(27)

** var skikket Unmack Gertsen, borger og rådmand i Skive, på den ene og havde stævnet ---- Lauridsen i Hvidbjerg og Ebbe ---- sst på den anden side for et vidne, de til Rødding herreds ting 10/1 sidst forleden vidnet har, at Maren Nielsdatter, nu Unmack Gertsens hustru, i Skive skulle den første år, svenskens folk kom her i landet, have købt en kedel af en dragon, som lå i kvarter i Bønding for 9 mark, og Maren Nielsdatter ikke den tid har været Unmack Gertsens hustru eller kommen med ham i ægteskab, hvorfor Unmack Gertsen formener, samme vidne ikke så lovlig og ret at være, at den bør nogen magt at have: så mødte Casper Gersdorff og afstod samme vidne, og efter sådan lejlighed bør den ikke at komme Unmack Gertsen til nogen forhindring.

(28)

** var skikket velb fru Sofie Brahe, salig Jørgen Lunges, til Odden hendes fuldmægtig Anders Madsen i Røgild med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da at have stævnet Christen Nielsen i Kalsensgård, herredsfoged i Hvetbo herred, for en dom han til for bemeldte ting 19/4 sidst forleden over efterskrevne otte personer af hendes tjenere i klage dømt har, for de ikke greb manddræberen, Niels Mortensen, som dræbte salig Niels Tordsen i det bryllup i Røgild, hvorfor han har tildømt dem at udlægge deres bøder efter KM forordning, dis uanseet hendes tjenere var ikke hos, hørte eller så deres parlament og bordag før den, der død blev, kom selv ind i salen og klaget på Niels Mortensen, at han havde gjort ham sår og skade: så og efterdi Niels Tordsen og Søren Lauridsen udførligen har vidnet, for beskyldte personer, Niels Christensen Bunde, Rasmus Christensen og deres medbrødre, i vidnet indført, at have været i lav og forsamling til Niels Tomasens i Røgild, der det drab er sket på Niels Tordsen af Niels Mortensen, og han dog ikke er hindret eller pågreben, endog med andre vidner befæstes, Niels Mortensen om mandagen at have været til bryllup, søgt ---- og givet brudeskænk, og intet derimod fremlægges, hvormed kan bevises, ikke så at være sket, som omvidnet er, så herredsfogden fordi har tildømt fornævnte personer at lide klage, såvel som og deres bøder deri efter KM forordning at udgive, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner og domme at sige eller magtesløs dømme.

(35)

** var skikket velb Steen Bille til Hedegård, KM befalingsmand på Sejlstrup, hans visse bud Hans Kall, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Johanne Madsdatter jordemor, boende i Understed i Skibtved, på den anden side for et vidne, hun til Sæby byting 12/11 sidst forleden vidnet har, indeholdende at hun var hos Karen Jacobsdatter, hr Peder Mørks, i Understed præstegård i den anden uge efter sankt mikkelsdag sidst forleden, der hun blev forløst, da var mor og barn moxen døde, og syntes barnet ingenlunde at kunne blive ved livet: så og efterdi bemeldte indstævnte vidner og kundskab en part formelder om samme barns fødsel, såvel som og dis utidige beskaffenhed, tilmed og med andre vidner befæstes, Karen Jacobsdatter at skal være falden og sig slagen, og noget derefter i stor nød gjort barsel, og intet derimod fremlægges, ikke så at være, som omvidnet er, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner og kundskaber at sige eller magtesløs dømme.

(40)

** var skikket Anders Nielsen i ---- gård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Morten Nielsen ved Næssund og Niels Jensen i Ginderup for et vidne, de til Revs herreds ting 9/11 1644 vidnet har, i sin mening at samme år imod vårdag om morgenen tidlig da skulle de have seet, at Johanne Jensdatter, salig Jens Nielsens datter, i Heltborg skulle have ligget i sengen under klæderne hos den svenske rytter, som skulle have liggen til Christen Christensens ved Heltborg kirke i kvarter, hvilke deres vidne Anders Nielsen beskylder, at de ikke udtrykkeligen har vidnet, hvad heller det skulle have været i fornævnte rytters seng, som han dertil søgte, der han lå der i Christen Christensens hus i kvarter, eller i Johanne Jensdatters egen seng: så og efterdi Morten Nielsen, Niels Jensen, Anne Mogensdatter og deres medfølgere udførligen har vidnet, dem at have seet Johanne Jensdatter at have ligget og søgt seng med fornævnte svenske rytter, og i så måder om den gørlige gerning, de seet har, hvilke og med Christen Andersen Holm, Niels Mikkelsen og deres medbrødres vidne om rygte og tidende, derom vidnet, bekræftes, og intet nøjagtigt Johanne Jensdatter derimod fremlægger, hvormed hun kan bevise sig deri uskyldig at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner at sige eller magtesløs dømme, men efterdi Christen Andersen og Christen Nielsen har vidnet efter Johanne Jensdatters ord, hun til dem skulle haft, at de ville tale med præsten, at hun måtte få åbenbarlig skifte, hvilke hun ikke er gestendig, men højligen benægter, som forskrevet står, da bør den deres vidne magtesløs at være.

(48)

** var skikket Peder Murmester i Kørum med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Jens Christensen i Lund, Knud Christensen, Christen Christensen og Svend Christensen sst for et vidne, de til Hindborg herreds ting 14/10 1644 vidnet har, i sin mening at de skulle have været til Peder Pedersens i Kørum og der at have udspurgt og søgt efter to hopper, som skulle have været hen røvet og bort stjålen, og at Peder Pedersen da at skulle have forsvaret sig for dem, at han ikke havde seet eller fornemmet samme hopper, ej heller de var hos ham, de siden derefter at have ganget til Kørum og søgt med magt i Peder Murmesters hus og forvaring, og var fundet samme to hopper, og ydermere at have vidnet, at Peder Murmester i denne farlige forleden ufredstid har hølt og dølt med fjenderne: så og efterdi Jens Christensen i Lund, Jens Sahl i Otting og deres medfølgere vidnesbyrd udførlig har vidnet, samme hopper at være funden og opsøgt i Peder Murmesters hus, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den deres vidne i den punkt at sige eller magtesløs dømme, men så vidt de, såvel som Christen Sørensen og hans medfølgere, om rytterens ord såvel som og at Peder Murmester skulle for ---- dem, for rytteren vidnet har, som Peder Murmester højlig benægter, som for er rørt, kunne vi ikke kende deres vidner, såvel som den sigtelse, derefter gjort er, deri så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og efterdi fornævnte dele ikke lovlig findes bevist, bør den ingen magt at have.

(52)

** (til Mogens Kåses opsættelse) så mødte Eske Ibsen: da for nogen lejlighed sig heri begiver, blev samme sag med bevilling opsat til den næste tingdag efter pinsedag først kommende, og da dem her at møde, og gå derom så meget, som lov og ret kan findes, og fornævnte deler midlertid ikke at komme bemeldte mænd til nogen forhindring

** (til Christoffer Hvasses opsættelse): så ---- nævninger til stede, dog er ingen af de andre indstævnte mødt, hvorfor samme sag er opsat til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og denne opsættelse her forinden lovlig at læses.

(53)

** var skikket Johan Markorsen, borger i Sæby, hans visse bud Peder Nielsen i Ørslev med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Helle Sørensen og Kirsten Pedersdatter ved Fladstrand for et vidne, de til Sæby byting 16/8 1643, enhver særdeles, vidnet har, først Helle Sørensen at have vidnet, at ved sankt mikkels dags tide 1641 lejede Jørgen ---- stud, han ledte ud til Johan Markorsen, som var en sorthjelmet stud, Kirsten Pedersdatter at have vidnet, at hun samme tid tjente Johan Markorsen, og hun da efter hans hustru og datters befaling tog og annammet samme stud af Helle Sørensen, da Johan Markorsen ikke selv var hjemme, og at samme stud andendagen derefter gik ved byens hjord og kvæg, og ikke deres vidne formelder, at samme stud skal være kommen Johan Markorsens hans hustru og børn til hænde eller nogen annammelse: så og efterdi bemeldte vidnesbyrd ikke har vidnet på fersk fod, dag eller tid, men rum tid efter at sådant skulle være sket, som ikke med Johan Markorsens brev eller anden lovlig bevis bekræftes, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og dom, derpå funderet er, magtesløs at være, og ikke at komme Johan Markorsen til nogen forhindring eller skade.

(55)

** var skikket velb Malte Sehested til Rydhave hans fuldmægtig Knud Tomasen i Lindholt med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have given til kende, hvorledes i en hans enghave i sidste forleden svenske fejdetid skal være af adskillige bønder huggen og bortført 54 egetræer efter synsvidnes indhold, og nu har han bevist med skovfogden Poul Christensen i Dalen, det Peder Sørensen i Silkeborg, Niels Tomasen i Hammerholt med flere samme træer at have hugget og bortført, formente samme skovhug at være ulovlig og mener dem derfor at lide tiltale som for andet uhjemlet: så og efterdi for fornævnte synsvidne befindes ej varsel givet for syn på åstederne at møde, Poul Christensen ej heller udførlig har vidnet ved visse dag og tid at have seet fornævnte personer hugget eller afført fornævnte træ, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og dom, derpå funderet er, magtesløs at være.

(58)

** var skikket velb Steen Bille Holgersen til Hedegård, KM befalingsmand på Sejlstrup, hans visse bud Jens Pedersen i Bejstrup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Peder Nielsen ---- for en fuldmagt, Steen Bille ham givet har ---- 21/8 1641, anlangende at han på hr Christoffer Frandsen, sognepræst til Torslev med sin anneks og provst i Børglum herred, hans vegne skulle svare og fulddrive for ham hans sager hvilke sted og hvor fornøden gøres, formener Peder Nielsen har til fordristet sig og ladet skrive to linier imellem Steen Billes hånd og dets dato, og ikke at være skreven med et slags blæk, fuldmagten i sig selv er skreven med: så og efterdi Peder Nielsen højligen benægter nu her fremlagde fuldmagt ikke i hans værge at være forandret, den og befindes Peder Nielsen for rum tid siden at være af hændet og fra hændet, Steen Billes fuldmægtig og ikke heller udførlig her for retten ville vide samme fuldmagt, Peder Nielsen dermed nogen falskhed at have gjort, da ved vi efter sådan lejlighed ikke deri Peder Nielsen at tildømme nogen falskhed at have begået.

(60)

11/3 1646.

** var skikket Jens Pedersen i Hem på sine egne og sine medarvingers vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Niels Christensen i Tolstrup og hans efterskrevne voldgiftsmænd, for de ikke 26/7 sidst forleden ville afsige deres voldgift, og ikke de er mødt til Rødding herreds ting 7/10 med hans voldgiftsmænd at afsige deres voldgift og en endelig ed derpå at gøre efter landsdommers dom og samtykke, formener derfor Niels Christensen i Tolstrup uret at have gjort og hans voldgiftsmænd, efterdi han ikke har fuldkommen den afsigelse, som hans voldgiftsmænd har afsagt, og bør derfor at stande til rette, som det sig bør, også i lige måder for deres guld, sølv og penning og jordegods, Niels Christensen i Tolstrup har brugt i så langsommelig tid imod deres vilje og minde: da efter flere ord dem imellem var, blev Jens ---- Hvid og Niels Christensen nu her for retten med sammenlagte hænder om samme deres tvistighed bemeldte ---- anlangende i så måder var forligt og fordragen, det ---- Christensen lovet og til forpligtet sig at skulle udgive og betale Jens Pedersen Hvid 110 sletdaler, og hvis den ---- bliver betalt til pinsedag først kommende, skal ingen rente af gives, men hvis som af samme summa penge siden rester og tilbage står, og ikke da fornævnte tid bliver betalt, skal gives ---- af siden til pinsedag 1647, ---- hvilke tid den ganske summa uden tøe og trætte skadesløs skal erlægges og afbetales, derimod lovet Jens Pedersen Hvid for sig og medarvinger, såvel som og for Peder Andersen derpå kunne tale at holde Niels Christensen og hans ---- aldeles kvit og kravsløs for al ---- arv, det være sig i jordegods og løsøre, efter salig Maren Sørensdatter, som boede i Jestrup i ---- , og dermed samme deres tvistige sag bilagt.

(61)

** var skikket Christoffer Pedersen Skomager, borger i Århus, hans fuldmægtig Søren Christensen Bjerring, prokurator i Viborg, på den ene og havde stævnet Christen Villadsen, Anders Johansen og Jacob Fris, borgere i Viborg, på den anden side for et synsvidne, de 3/2 sidst forleden til Viborg byting afhjemlet har, anlangende af de 26/1 sidst forgangen skulle have seet salig Anders Jensen, som død blev her i Viborg, hans lig, hvilke vidner og kundskaber Christoffer Pedersen formener ikke lovlig eller fuldkommen at være vidnet, og en part vidnet efter en andens sagden: så og efterdi Gertrud Hermandsdatter, ---- Lauridsdatter og Hilleborg Jensdatter udførligen har vidnet, det Anders Jensen skal være kommen hastig løbende bagved efter Niels Vinter, som havde vendt sig om og sagt, de havde ingen uvenskab med hinanden og begæret fred, og Niels Vinter hårdelig var nødt og tvungen sig at værge sit liv, og meget gerne uden klammeri ville have været fra ham, hvilket og med fru Margrete Marsvins underskrevne kundskab befæstes, bevises og med synsvidne, Niels Vinter at have bekommet sår og skade, det hans kappe var ganske igennem stukket, og intet derimod fremlægges, hvormed kan bevises, ikke så at være sket, som omvidnet er, så sandemænd fordi har Niels Vinter, formedelst nødværge, manddød oversvoret og til hans fred, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner og kundskab, ej heller den sandemænds ed, derpå funderet er, at sige eller magtesløs dømme.

(65)

** var skikket Christen Jensen i Dalstrup i Salling med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Staffen Olufsen i Flade og Peder Lauridsen sst for et vidne, som de 16/12 sidst forleden til Nørherreds ting vidnet har, hvorledes Christen Jensen skulle have været i Flade 27/5 1644 og der tagen to øksne og en vogn med andet mere gods og udplyndret, og ikke svenskens folk da at have været hos ham, der han kørte af gården, hvilket vidne menes usandfærdig at være, eftersom enhver forstandig godtfolk sig vel derpå kan forstå, ikke Christen Jensen skulle have sig til fordristet om højlys dag at drage på fremmede steder i godtfolk deres gårde og huse således sig at skulle have anstillet: så mødte Oluf Christoffersen og afstod bemeldte indstævnte vidne, og efter sådan lejlighed bør den ikke at komme Christen Jensen til hinder eller skade i nogen måder.

(66)

** var skikket Jørgen Simonsen Hatstafferer, borger i Viborg, på den ene og havde stævnet Kirsten Christensdatter, salig Jens Madsen Bjerrings efterleverske, sst på den anden side for en dom, hun til Viborg byting 17/11 sidst forleden har ladet forhverve, hvori Jørgen Simonsen skal være tiltalt og tildømt at betale 6 daler efter en regnskabsbog, han formener at bevise for rum tid siden at være betalt, og ham for stor uret at ske, og samme bog, såvel som samme dom, derpå funderet, ikke så lovlig at være, som det sig bør: så og efterdi bemeldte kvittants på fornævnte udtog ikke for fogden har været i rette lagt, der han sin dom har udgivet, så han kunne vidst sig derefter at rette, da bør samme hans dom i den punkt, Jørgen Simonsen anlangende, at være som udømt var, og sagen til bytinget igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, bemeldte kvittants for ham at i rette lægges, og siden derefter parterne endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(68)

** (fortsat fra ikke bevaret blad): så og efterdi Hans Sejermager her for retten tilstår, Jens Jørgensen byfoged til tredje ting af ham at have været begærende, samme deres opskrifter til regnskab at indkomme, og Jens Jørgensen, formedelst Hans Sejermager og Søren Skrædder havde opskrift og regnskab imod hverandre, det til afregning henfunden, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den hans dom at sige eller magtesløs dømme, eller hans ulempe deri at være.

(69)

** (til Peder Munk i Gettrup hans opsættelse) så mødte Peder Hansen i Ålborg på mester Erik i Hammer, Benedikte Porster og Morten Kjærulf deres vegne: da efter parternes bevilling blev samme sag opsat til næste landsting efter påskedag først kommende, og derhos bevilget de, at samme sag midlertid her forinden til afregning på to dannemænd at indkomme, Peder Munk på sin side tog Peder Tomasen Galskøt i Kornum, og Peder Hansen derimod tilnævnte Christen Christensen ---- , hvilke to dannemænd skal forsamles i Hammer i mester Erik hans hus, og da at overregne og likvidere afgiften af Kornumgård imod hvis rigtig bevis, da kan fremlægges, deraf at være betalt, såvel som og for 100 dalers brev til Gertrud Munk, item om det byg, klæde og det brev på 505 daler, og dersom bemeldte mænd da dem ikke til mindelighed efter deres regning og likvidering kan imellem forene og fordrage, da parterne her til fornævnte tid at møde, og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

** (til Amdi Arildsen Smed i Holms hans opsættelse): da endog sagen i 6 uger er optagen, og ikke Dorte Hansdatter her nu er mødt, som forskrevet står, opsatte vi samme sag til næste landsting efter pinsedag først kommende, og da Dorte Hansdatter selv her i egen person at møde, og gå derom hvis lov og ret kan findes, og den opsættelse her forinden lovlig at forkyndes.

** (til Christen Christensen, borger i Sæby, hans opsættelse) så mødte Jens Pedersen i Viborg med Peder Nielsen i Ørslev hans skrivelse og begæret, sagen nogen tid at måtte opstå: da efter sådan lejlighed blev samme sag med bevilling opsat til i dag 6 uger, og da dem her at møde, og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(70)

22/4 1646.

** var skikket velb Markor Kås til Tidemandsholm hans fuldmægtig Oluf Nielsen i ---- og havde efter KM oprejsningsbrev hid kaldt sandemænd af Børglum herred, manddød at sværge over Peder Nielsen i ---- i Børglum herred i Vendsyssel for hans tjener, Peder Pedersen i Koldbro, han for nogen tid siden skal have dræbt og ihjel slagen, og nu fremlagde Oluf Nielsen efterskrevne tingsvidne af Børglum herreds ting 23/2 1645, Bertel Sørensen i Sessing at have vidnet, at han hørte og så, at Peder Nielsen kom gangende på ret hjemvej og vidste sig ingen fare, og der de kom sønden Christen Pedersens i Koldbro, da kom Peder Skomager tvært på dem, og Bertel Sørensen da løb imellem og ville forhindre Peder Skomager, på det ingen ulykke skulle ske, da løb Peder Skomager hastig omkring ham med en kniv dragen i hånden og opløb Peder Nielsen og slog nogen slag til ham med kniven, og Peder Nielsen gjorde nødværge med næverne og havde hverken våben eller værge i hånden: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Peder Nielsen manddød over og til hans fred for Peder Pedersen Skomager, han af nødværge ihjel slog, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt og forfaret.

(72)

6/5 1646.

** var skikket velb fru Ide Skeel, salig Frederik Rantzaus, til Asdal hendes fuldmægtig Peder Christensen, ridefoged der sst, og havde hid kaldt sandemænd af Horns herred, manddød at sværge over Christen Pedersen Skomager, da boende i Råbjerg, for Peder Jensen, født sst, han ihjel slog 23/3 sidst forleden, og nu fremlagde Peder Christensen for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Horns herreds ting 13/4 sidst forleden, Christen Jensen Trane i Råbjerg at have vidnet, at den dag 3 uger en halv stund for solrøst da så han og hørte, det Peder Jensen, barnfødt i Råbjerg, kom ind til Karen Terkildsdatter i Råbjerg og byttede en daler penge med hende, da sad Christen Pedersen Skomager derinde og drak, og bad Christen Skomager at Peder Jensen ville drikke med ham, Peder Jensen da at have svaret nej, da sagde Christen Skomager, da vil jeg give eder en djævel, så tog Christen Pedersen og Peder Jensen fat over armene på hverandre, med det samme tog Christen Pedersen Skomager sin kniv ud og stak til Peder Jensen i i hans bryst, så råbte Peder Jensen, han har blodet af mig og slaget mig ilde, men Christen Skomager gav ingen ord fra sig enten før eller siden og undløb: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Christen Pedersen Skomager manddød over og fra hans fred for sagesløs mand, Peder Jensen, han dræbte og ihjel slog.

(74)

** var skikket Anders Christensen i øster Lyby i Salling og havde efter KM oprejsningsbrev hid kaldt sandemænd af Nørherred, manddød at sværge over Christen Skøt, som tjente på Grinderslev kloster, for hans søn Jens Andersen i øster Lyby, han for nogen tid siden skal have dræbt og ihjel slagen, og nu fremlagde Anders Christensen for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Nørherreds ting 7/4 sidst forleden, Laurids Lauridsen i Vinde at have vidnet, at han var ved Lyby mølle den næste lørdag efter pinse helligdage år 1644 og der da så og hørte, det Christen Pedersen Skøt, som tjente på Grinderslev kloster, kom ridende med en lang bøsse på sin hest og red ned ved bakkesiden ovenfor Lyby mølle og skød til Jens Andersen i øster Lyby, som da lå og sov ved mølledammen, så at Jens Andersen døde deraf: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Peder Christensen Skøt manddød over og fra hans fred, for sagesløs mand, Jens Andersen, han uskyldig ihjel skød, dernæst blev den ottende sandemand, Peder ---- hans skudsmål gjort, det han ligger på sin sygeseng, og fordi ikke her i dag kunne møde at sværge sin ed.

(76)

17/6 1646.

** var skikket velb Christoffer Hvas til Hennegård, KM befalingsmand på Ørum slot, hans visse bud Jens Nielsen i Grurup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet efterskrevne 14 herredsnævninger i Revs herred for en nævnings ed, de til Revs herreds ting 26/4 45 svoret har, og i samme deres ed kvitsvoret Anne Clemendsdatter, som har været berygtet for husfred og gårdfred, for de vidner ikke var så noksom, at de anderledes kunne sværge, hvorfor Christoffer Hvas formener, dem uret at have svoret, efterdi for dem tingsvidne af Revs herreds ting, udgangen 29/3 1645, er fremlagt, indeholdende Margrete Rasmusdatter i Barslev har vidnet, at hun 16/3 sidst forleden var i Anne Andersdatters stue i Barslev, så kom Anne Clemendsdatter, som havde vogtet Barslev hjord, og førte sig i skændskab med Anne Andersdatter og hendes gæster, så tog Karen Clemendsdatter Anne Clemendsdatter og førte hende ud af stuen, så kom hun ud af døren, så hørte hun nogle slag, så gik hun til vinduet og så ud, da gik Anne Clemendsdatter i gården med en vognkæp og slog til bodsdøren: da efterdi samme sag befindes langt over 6 uger at være optagen, og ikke Anne Clemendsdatters fuldmægtig, eller nogen på hendes vegne, med samme indstævnte nævnings ed er mødt at i rette lægge, vi og ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme nævnings ed magtesløs at være.

(77)

** var skikket Niels Staffensen i Sludstrup med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Christen Jensen i Harpsø, Christen Jensen i Linderum og Laurids Jensen i ---- for et vidne, de til Horns herreds ting 6/4 1645 vidnet har, anlangende de da 9/12 1645 skulle samtlig med hverandre været hos Niels Staffensen på Eget mark på Jens Skrædders vogn i Kragvad og tilbød Niels Staffensen et øg, som Jens Skrædder har købt af ham 16/12, dog de intet har nogen øg med dem, hvorfor Niels Staffensen formener, samme deres tilbud ikke så lovlig at være, som det sig bør: da endog sagen befindes over 6 uger at være optagen, og Christen Mogensen påstår sig samme hest af Oluf Lauridsen at skulle have lånt og den igen bekommet, så Oluf Lauridsen sig deri over ham, efter bemeldte fremlagte seddel, ikke skulle have at klage, og sagen Christen Mogensens hoppe angår, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på samme indstævnte vidne og sandemænds ed nu at dømme, men opsætter samme sag til i dag måned, og Oluf Lauridsen, såvel som og Christen Mogensens vidnesbyrd, da her i egen person at møde, og gå derom så meget som lov og ret kan findes ---- Christen Mogensen til forhindring.

(79)

** var skikket Jens Sørensen i Sejlflod hans visse bud Peder Hansen i Ålborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Peder Andersen Thisted, fordum tilholdende i Ålborg, for en enlig og særlig vidne, han til Ålborg byting 20/3 1643 vidnet har, at 1642 straks efter jul skulle han have seet, at Anders Tomasen i Astrup skulle have til talt Jens Jensen Holmbo 20 sletdaler i rigsdaler og adskillige mønt, hvilken enlig, særlig og vildig vidne, som ikke på fersk fod vidnet er, meget mindre med nogen anden sandfærdig vidne bestyrkes, hvormed Anders Tomasen den gæld, som han Jens Jensen Holmbo skyldig er, ville fravidne, menende samme vidne ikke så noksom, nøjagtig eller sandfærdig, at den bør nogen magt at have: da efterdi befindes sagen tilforn at have været hid stævnet, og den da tid efter anden langt over 6 uger til i dag er optagen, opsættelsen til hjemting findes at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, og ingen endnu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og dom magtesløs at være, og ikke at komme Jens Sørensen til nogen forhindring, og at Anders Tomasen at give ham til kost og tæring 4 rigsdaler.

(80)

** var skikket velb fru Ide Skeel, salig Frederik Rantzaus, til Asdal, på hendes tjener, Jens Christensen i Alstrup, hans vegne hendes visse bud Peder Hansen, borger i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter måneds opsættelse at have stævnet Simon Andersen i vester Brønderslev, Søren Lauridsen sst og deres medbrødre 10 herredsnævninger, for at de 18/12 sidst forleden til Jerslev herreds ting har svoren Karen Pedersdatter, Jens Mortensens hustru, i Klattrup kvit for kirkefred, hende var tillyst, efter vidner og klages formelding, som da samme dag fornævnte nævninger fik læst og påskrevet, og aleneste funderet samme deres tov på Niels Christensen i Ågård hans enige svar og løse ord, hvilken deres ed de ikke så lovligen efter loven og recessen har svoret og gjort, som det sig burde, menende fordi samme deres tov bør magtesløs at være: da efterdi befindes sagen tilforn at have været hid stævnet, og den da tid efter anden i seks uger til i dag er opsat, opsættelsen findes og til hjemting at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, så vi imod recessen uden bevilling deri ikke kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme nævninger deres ed og tov magtesløs at være.

(81)

** var skikket Amdi Arildsen Smed i Holm hans visse bud Peder Hansen, borger i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Dorte Hansdatter i ---- bakken, som tjente Niels Smed i Allerup, for en løgnagtig beskyldning og sigtelse, hun over ham første gang til Jerslev herreds ting 22/9 1642 gjort har, og ham sigtet og beskyldt at være rette barnefar til det barn, hun da redte til barsel med, anden gang for sognepræsten i Hellevad kirke 19/1 1645 ham beskyldt til to tider, samme deres bedrift at være begangen, nemlig til påske og jul, uanseet at barnet var født ad helmis efter, og dersom barnet var avlet ad jul eller før, havde hun ganget seks uger over tide, og dersom det havde været sket til påske, er det 12 uger, før hendes tid kom, tilmed benægter Amdi Arildsen højligen ved sjæl og salighed, sig aldrig at have haft legemlig fællig med Dorte Hansdatter: da efterdi befindes sagen tilforn at have været hid stævnet, og den da tid efter anden langt over seks uger til i dag findes at være optagen, og opsættelsen til hjemting at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, og ikke Dorte Hansdatter endnu er mødt, dog hun det er forelagt, ej heller nogen anden samme indstævnte sigtelse at i rette lægge, så vi ikke imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme sigtelse og beskyldning magtesløs at være og ikke komme Amdi Arildsen til nogen forhindring.

(82)

** var skikket velb Hans Bille til Junget hans fuldmægtig Laurids Olufsen i Visby på den ene og havde stævnet Oluf Jepsen, tingskriver til Nørherreds ting, på den anden side for han 3/2 til fornævnte ting har udelukket hovedmeningen af en part vidner, Hans Bille samme dag til fornævnte ting ved hans fuldmægtig da har ladet forhverve, menende ham dermed forsætlig uret at have gjort og bør derfor at stande til rette, som vedbør: så og efterdi Mads Jepsen i Grettrup udførligen at have vidnet, det Anders Jensen Krag og Villum Orgemester i den fjerde uge efter sankt volborg dag år 1644 gik op på kornloften på Jungetgård og lod fylde noget byg og rug i sække, og lagt det på en vogn, og ført ned til fjorden til en båd, og kom straks igen med samme vogn, og tog en halvkiste og nogen skrin og noget andet gods fra Jungetgård og førte det ned til båden ved fjorden, og svenskens folk havde kvitteret Jungetgård med sak og pak og været slet og aldeles derfra, hvilket og med Lauge Olufsen, Villads Christensen, Anders Jepsen, Niels Jensen og deres medfølgeres vidner bekræftes, at de og så Anders Krag og Villum Orgemester kom ned fra Jungetgård med fornævnte korn og gods og fulgtes med vognen med kiste og skrin på, det og med Morten Lauridsen, Peder ---- og deres medbrødres vidner i lige måde befæstes, at Anders Jensen Krag kom ned til fjorden med en vogn og havde to sække med havre, en liden halvkiste og en liden skrin på, og i så måder ---- og båret kundskab om den synlig gerning at have seet, som deres vidne om bemelder, og intet derimod fremlægges, ikke så at være sket, ---- , da vidste vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner at sige eller magtesløs dømme, sammeledes efterdi Jacob Pedersen og Anders Bertelsen i lige måde udførlig har vidnet ved visse år og dag dem at have seet Anders Jensen Krag taget en par grå hjelmede øksne i Jungetgårds lade, fik hans drenge dem og skikket dem bort, og han selv fulgtes med, hvilket og med Svend Jensen og hans medbrødres vidner bevises, at Anders Krag lod hente samme to øksne fra skoven nogle dage derefter, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den deres vidne at sige, men ved magt at blive, men efterdi Søren Pedersen i Nederby på Fur, Poul Nielsen og deres medfølgere ikke uden alene har vidnet dem vitterligt, at obersten, der lå på Jungetgård, skulle derfra marcheret 27/5, og en parti ryttere kom og holdt deres kvarter der igen, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den deres vidne så noksom, at den bør at komme Anders Krag og Villum Orgemester imod de vidner, nu er ved magt dømt, til nogen befrielse, men magtesløs, sammeledes efterdi Niels Mørk og Peder Skibbygger deres vidne ikke formelder, dem at have seet fornævnte symfoni at være kommet fra Jungetgård, men ---- aleneste de så den blev udbåret af Anders Jensen Krag, da finder vi samme deres vidne magtesløs at være, belangende den tiltale og beskyldning med herredsskriveren afstod Laurids Olufsen, så den ikke skal komme ham til forhindring.

(92)

** var skikket Peder Henriksen Rottenborg, borger i Skive, på den ene og havde stævnet Anders Jepsen og Hans Smed i Skive på den anden side for en forbud, de 13/9 1645 gjort har Søren Jørgensen i Egebjerg og Anne Gregersdatter i Råbjerg for et vidne, de til Ginding herreds ting 30/10 1645 vidnet har, i sin mening at til jul 1643 da tjente de Peder Kallesen i Skive, og da lå der på hans skorstensstue loft fire dynger korn, rug, byg, malt og havre, og en part deraf hans egen avl, og en part var af indkøbt korn, og lå det på samme loft, der rytterne kom der, dernæst stævnet Christoffer Lauridsen i Dalby og Laurids Jørgensen i øster Dalby for et vidne, de til Hindborg herreds ting 26/1 sidst forleden vidnet har, anlangende at de tit og ofte i svenskens og fjendernes tid har solgt Peder Callesen, borger i Skive, rug, byg og havre og opbåret det på Peder Kallesens skorstens stueloft, og otte dage efter sankt hans dag, som var 1/7 1644, siden kaptajnen var dragen fra Peder Kallesen, som lå der i kvarter, da var de med og tog al det rug og byg, som lå på Peder Kallesens loft derfra og op på Laurids Svendsens loft, og Peder Henningsen Rottenborg, borger i Skive, da hos og til stede var og tog mål derpå: da efter flere ord og tale dem imellem var, indgav de samme deres tvistige sager på fire dannemænd, Maren Pedersdatter Hesselbjerg på sin husbond Peder Callesens vegne tog Mogens Jensen, ridefoged til Skivehus, og Anders Sørensen, rådmand i Skive, derimod tog Peder Henriksen Villads Frandsen på Krabbesholm og Jens Madsen i Intrup, de og samtlig tilnævnte Niels Madsen ved tinget, borger i Skive, hvilke fem dannemænd skal forsamles på Skive rådhus på fredag, først kommende 3 uger, efter prædiken og gudstjeneste er endt, og da have fuldmagt parterne om alle deres tvistigheder til endelig ende at imellem sige og forhandle, og hvad de samtlig, eller og de fleste, deri siger eller gørende vorder, skal stå for fulde af parterne uoprebet og upåtalt i alle måder.

(100)

** var skikket Anders Jensen Krag, borger i Nykøbing, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Knud Berendsen, borger sst, for et enlig vidne, som han vidnet har til Nykøbing byting 24/1 sidst forleden, at han 6/3 1644 skulle have hørt, det Anders Jensen Krag skulle have sagt til korporalen, som lå i kvarter til Søren Jensen Skrivers, at han kunne det vel give et hundrede daler til ham, fire eller fem og var lige gode, hvilke Anders Krag højligen benægter, aldrig at have haft slige ord og tale, som Knud Berendsen usandfærdeligen ham har på vidnet: da efterdi befindes sagen tilforn at have været hid stævnet, og den da tid efter anden i seks uger til i dag er optagen, opsættelsen og til tinge og for deres bopæl at være læst og forkyndt, som opskriften om bemelder, og ingen endnu er mødt at gange i rette, som forskrevet stander, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed, samme vidner magtesløs at være, og ikke at komme Anders Krag til forhindring.

(102)

** var skikket Niels Ostenfeld, borger i Viborg, hans fuldmægtig Hans Kall, prokurator sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Jørgen ---- , soldat under kaptajnløjtnant Jochum Wogler, liggende i kvarter hos Laurids Niels Trane, for et stuevidne, han skal have vidnet for samme sin kaptajnløjtnant her i hans stue 24/12 1645 sidst forleden, om nogle ord og andet, som Niels Ostenfeld skulle have haft i Laurids Tranes hus, hvilken hans vidne han benægter, sådanne ord ikke at have haft eller ved af at sige: da efterdi befindes sagen tilforn at have været hid stævnet, og den da tid efter anden i seks uger til i dag er optagen, opsættelsen findes og til hjemtinge at være læst og forkyndt, som opskriften om bemelder, og ikke Laurids Trane eller nogen anden er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed, samme vidne magtesløs at være.

(103)

** var skikket Peder Christensen i Søndergård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Gravers Christensen og Christen Christensen af Norge for en vidne, de til Hassing herreds ting 3/7 sidst forleden vidnet har, i sin mening at de skulle have ført Peder Christensen til Norge, efter hans begæring, såvel som det skulle være dem vitterligt, med adskilligt gods, som han skulle der have solgt, hvilke vidne Peder Christensen formener og beskylder for et sankevidne at være, ej heller på nogen visse dag eller tid, hvorfor han formener, samme vidne bør magtesløs være: da efterdi befindes sagen tilforn at have været hid stævnet, og den da tid efter anden langt over seks uger til i dag at være optagen, opsættelsen og til hjemtinge findes at være læst og forkyndt, som opskriften om bemelder, og ingen endnu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed, samme vidne og dom magtesløs at være.

(104)

** var skikket Gertrud Clausdatter i Hessel, salig Peder Mogensens efterleverske, og deres børn deres visse bud Christen Sørensen i Ålborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da efter andre opsættelser at have stævnet Anders Mortensen, fordum tjenende i Skæggesholt, Laurids Lauridsen på Bakken med flere for nogen løgnagtige og usandfærdige vidner, de til Jerslev herreds ting og Hvetbo herreds ting 3/7 og 23/8 sidst forleden vidnet har, dem den næste onsdag efter hellig trefoldigheds søndag at have været i Hessel fra morgen til aften om natten tilforn og anden nat, og da var Anders Mortensen i Skæggesholt, Laurids Lauridsen på Bakken med flere ikke i Hesselt gård eller hus samme nat eller dag, såvel som ikke seet Niels Koldbro i fængsel eller jern at være sat af Peder Mogensen, men at han godvilligen og utiltvungen gjorde sin bekendelse, hvilke deres vidne her til landstinget er magtesløs dømt og kendt usandfærdig: da efterdi med endelig landstings dom bevislig gøres, Anders Mortensen, Laurids Lauridsen, Peder Madsen, Bertel Nielsen, Christen Nielsen i Holm, Hans Nielsen i Heden, Niels Hansen på Slettingen, og Morten Jensen deres vidner, såvel som og Niels Nielsen, Maren Smedekones søn i Koldbro, hans benægtelse at være usandfærdig kendt, efter deres tilfald og lejlighed denne vores endelige dom medfører og indeholder, sagen og siden her til landsting på deres fælding er indstævnet, og tid efter anden over seks uger til i dag optagen, og ikke bemeldte personer endnu er mødt, eller nogen på deres vegne, herimod at svare, som forskrevet står, så vi nu ikke længere imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Anders Mortensen, Laurids Lauridsen, Peder Madsen, Bertel Nielsen, Christen Nielsen, anden Christen Nielsen i Holm, Hans Nielsen, Niels Hansen og Morten Jensen jo for samme deres usandfærdige vidner, såvel som og Niels Nielsen for hans usandfærdige benægtelse, enhver af dem bør fældet at være.

(107)

1/7 1646.

** var skikket velb fru Birgitte Lindenov til Bangsbo hendes visse bud Anders Poulsen i Lindet og efter KM oprejsnings brev hid kaldt sandemænd af Vennebjerg herred, Tomas Clausen Stenhugger hans bane at udlade, som for nogen tid forleden skal være dræbt ved Bangsbo strand, og nu fremlagde Anders Poulsen efterskrevne tingsvidne af Vennebjerg herreds ting 17/10 1645, som indeholder efterskrevne vidnesfolk, alle boende ved Bangsbo strand, først Peder Jensen Mørk at have vidnet, at 23/8 kom der bud til ham, det han skulle komme hastigt til Tomas Clausen Stenhugger, og der han kom til hans gård, da sagde han, det er ilde fat med mig, Tomas Andersen har stukket mig til døde, og Tomas Stenhuggers hustru, Johanne Jensdatter, at have vidnet, at den selv samme lørdag, da så hun, det hendes salig mand gangende i hans gård, det han havde hans tarme i sin hånd, råbte, skreg og sagde, Tomas Andersen har stukken mig til døde: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Tomas Andersen at være Tomas Clausen Stenhuggers bane, og fordi svor ham manddød over og fra hans fred.

(109)

** var skikket Peder Christensen i Roslev og havde hid kaldt sandemænd af Harre herred at udlede hans far Christen Pedersens bane, som på pinsedag sidst forleden skal være slagen og såret og siden deraf 26/5 næst ---- er død bleven. så var sandemændene her til stede og begærede nogen tid respit, på det de des bedre om samme drabs sag kunne komme i sandheds forfaring, eftersom det var dem tvivlsomt nu at om tove, da bevilget Peder Christensen samme sag at opstå til i dag måned, og sandemændene bepligtet dem derfor at møde og gøre deres ed under samme hesteleje, som de i dag skulle gjort.

15/7 1646.

** var skikket Christen Pedersen i ---- på Maren Christensdatter samt hans kvarters medbrødre deres vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet hr Niels Lauridsen, sognepræst til Hvidbjerg og Lyngs sogne på Thyholm for en polet seddel, han anno 1644 med egen hånd skal have udgivet, og deri har indført nogen mænd af Hvidbjerg og Lyngs sogne, som skulle være i en ritmesters kvarter, som lå til hr Niels Lauridsen, og deri havde taget sig magt og myndighed til i denne ufredstid at sætte og taksere på skyld og landgilde, som deres egen gode øvrighed ikke har tilladt eller bevilget, hvorfor de formener, samme polet seddel, som ikke af nogen da landsens fjender er stadfæstet og underskrevet, bør magtesløs at være: så og efterdi fornævnte ritmesters fuldmagt, til hr Niels Lauridsen udgivet, befindes af en ud af landsens fjender udgivet, bevises og med Jens Knudsen i Gravgård og deres medbrødre, som samme polet og fortegnelse seddel har underskrevet, for tingsdom og ---- vidnet og tilstået, at hvad samme kvarterseddel eller regnskab, som Laurids Hansen i rette lagde 17/1, var ret eller ikke, det vidste de ikke, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme fuldmagt, polet og indstævnte seddel videre bør at komme Christen Pedersen i Lyngs og hans kvarters medbrødre til udgift ---- som de billigen og med rette efter deres da formue kunne tåle, men hvem på skader, da fire uvildige dannemænd af tinge at opnævnes og fornævnte personer lovligen at sætte og taksere, hvad enhver af dem billigen i samme fjendtlige kontribution kunne formå at udgive, som det sig bør, og såfremt da nogen kunne befindes at være forurettet, da gås derom siden hvis ret er, og fornævnte herredstings dom, som deri dømt og på funderet er, magtesløs at være.

(114)

** var skikket mester Niels Lauridsen, sognepræst til Hvidbjerg kirke med sin anneks, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Christen Pedersen i Barslev for et vidne, han til Revs herreds ting 8/11 1644 vidnet har, at Jens Pedersen i Barslev mølle skulle have givet hr Niels 3 sletdaler, for han skulle holde ham kvit for kvarters udgift, hvilke deres vidne hr Niels benægter: så efterdi Jens Pedersen i Barslev hans vidne befindes enlig og ikke uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, Bodil Lauridsdatter, Ingeborg Sørensdatter og Kirsten Jensdatter og befindes vildig, tilmed fornævnte vidner vidnet om ord og ---- , som hr Niels Lauridsen skulle haft, hvilket han ej er gestendig, for tingsdom indgået eller fra sig bebrevet, men her i dag højlig benægter, som forskrevet står, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(116)

** var skikket Anders Christensen Ørum, boende i Sundby, hans fuldmægtig Simon Bjerring i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at gave stævnet Anne Valstrup, boende i Røgelhede i Jerslev herred, for hun 14/11 1644 til Jerslev herreds ting skal have vedersagt arv og gæld efter hendes salig husbond afgangne Oluf Pedersen, som boede i Røgelhede, sammeledes og da hid stævnet Anne Valstrup med hendes lovværge samt hendes børn, nemlig Axel Olufsen, Steen Olufsen, Christen Olufsen og Sofie Olufsdatter, endnu Peder Olufsen med alle de umyndige deres lovværger, og herhos blev fremlagt efterskrevne vedersigelse af Jerslev herreds ting 14/11 1644: så og efterdi Anne Valstrup til tinge arv og gæld efter hendes salig husbond Oluf Pedersens død har afsagt og fragået, og ikke befindes hende sig med noget af hans efterladte gods at have med befattet eller forrykket, da ved i efter sådan lejlighed ikke deri imod samme vedersigelse at sige men ved magt at blive.

(117)

** var skikket velb Knud Ulfeld til Østergård hans visse bud Jens Jensen i Durupgård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Jens Andersen Kjær i Nejsum og Jens Olufsen sst ---- for en ed og tov, som de til Åsted birketing 8/5 sidst forleden gjort har, og da at have svoren Knud Nielsen i Åsted skov kvit og fri for vold, som deres ed og tov videre om formelder, uanseet for sandemændene med tingsvidne var bevislig gjort, Knud Nielsen at have draget vod i åen ved Åsted sø: så og efterdi fornævnte sandemænds ed ikke indeholder nogen vidner deri at være inddragen, som fornævnte sandemænd deres ed på funderet har, som det sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke deri kende samme sandemænds ed så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(119)

** var skikket velb Christoffer Hvas til Hennegård, KM befalingsmand over Ørum len, hans visse bud Jens Nielsen i Grurup med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Christen Jensen Alstrup i Sønderhå, for han på juledag 1644 i Sønderhå kirke og på kirkegården, siden prædiken og gudstjeneste var endt, og præsten da gik ned i kirken, og Christen Jensen da at have over skældt hr Jens Nielsen, sognepræst i Sønderhå og Hørsted sogne, med mange æreskændige ord, og sagde til ham, du skal få en djævels færd, din tyv: så mødte Christen Jensen og ved sin højeste ed erklærede hr Jens Nielsen sig ikke at vide med ham andet, end alt hvis en ærlig præstemand vel egner, sømmer og anstår, dermed for vores bøns skyld afstod Jens Nielsen i Grurup på hr Jens Nielsens vegne samme sag og tiltale med Christen Jensen, så det ikke videre skal komme ham til nogen forhindring, men ganske bilagt, dog Christen Jensen, straks efter han hjemkommer, skal levere til hr Jens Nielsen 4 sletdaler, som hr Jens selv til de fattige der i sognen skal udbytte, og hvis det ikke sker, da Christen Jensen til hans værneting at stå dele for samme penge, uden varsel og skudsmål, når påæskes i alle måder.

(120)

** var skikket Peder Munk i Gettrup med en opsættelse her af landstinget 20/5 sidst forleden, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet hans kære moster, Benedikte Porsdatter i Attrup, for en opskrift og fortegnelse, hun fra sig skal have given beskreven, anlangende Peder Munk skulle være hende og hendes børn skyldig for en afgift af deres anpart i Kornumgårds landgilde, 24 tønder byg, dateret Attrup 5/8 1637, og deri fuldmagt giver hendes børn, nemlig Dorte Munk og Gertrud Munk, samme korn af Peder Munk at affordre, hvilke opskrift og gæld Peder Munk benægter ikke ret at være, sammeledes stævnet salig Hans Pedersens arvinger i Attrup, nemlig Dorte Munk og hendes datter Margrete Hansdatter, enhver med deres rette lovværge. så mødte Morten Kjærulf på sine egne vegne, såvel som og Peder Hansen i Ålborg på mester Erik i Hammer og Benedikte Porsdatters vegne og fremlagde efterskrevne domme, den første 4/10 1642 udgangen, hvori fremlægges Benedikte Porsdatters bevis på 12 tønder byg, hun til Hans Pedersen i hans hustru Dorte Munks arvelod har udlagt, dertil svarede Peder Munk og fremlagde efterskrevne afregning på det korn, min morsøster Benedikte Porsdatter i Attrup har oppebåret af mig på hendes døtre Dorte og Gertrud Munk deres vegne, endnu har hun oppebåret af Peder Jensen, forrige boende i Kornumgård, som han var mig skyldig af de anparter i samme gård, som min moster Benedikte Porsdatter og hendes datter Inger Munk havde afhændet 1630, herpå kvitteret min morsøster Benedikte Porsdatter, som følger, og venlig ombedt min svoger Erik Bang i Davding med mig at underskrive. Gettrup 19/11 1639 Benedikte Porsdatter egen hånd, Erik Bang egen hånd: så og efterdi her fremlægges bemeldte afregning og fortegnelse, af Benedikte Porsdatter underskrevet, som ikke befindes for herredsfogden at have været i rette, eller i hans dom inddragen, som det sig burde, Peder Munk og der foruden påstår at ville gøre bevisligt sig i adskillige poster at være sket forkort, da bør samme indstævnte domme at være som udømt var, og hvem på skader indkalder sig samme omtvistige sager igen til herredstinget, og for bemeldte afregning, såvel som alle andre dokumenter og beviser, af parterne på begge sider at fremlægges, og fogden, eller hvo retten betjenende vorder, det i hans domme at lade inddrage, og parterne så derefter endeligen imellem at kende, adskille og underskede om hvis, for ham bliver i rette sat, og særdeles hver sag for sig selv, eftersom han vil forsvare og være bekendt.

(125)

** var skikket Mikkel Nielsen ved Oddesund og Jens Pedersen i Barslev vejrmølle med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende dem da at have stævnet Laurids Hansen i Kallerup for en uforskammet opskrift, som han lader kalde en svensk fuldmagt, som han siger til hr Niels Lauridsen i Hvidbjerg skal være udgivet, under datum 27/1 1644, som Laurids Hansen har i rette lagt på Revs herreds ting 28/2 1646, hvilke opskrift og svensk fuldmagt Mikkel Nielsen og Jens Pedersen beskylder og formener, at hr Niels Lauridsen i den onde og bedrøvelige tid kunne sig tilegne og skrive hvis opskrifter og fuldmagter, han af landsens fjender, som han da var i omgængelse med, ville have, på det han landsotterne og bønderne kunne på bringe des større skade og afbræk: så og efterdi fornævnt ritmesters fuldmagt og ---- , til hr Niels Lauridsen udgivet, befindes ud af en af landsens fjender udgivet, da finder vi efter sådan lejlighed samme fuldmagt, såvel som og den fortegnelse og polet seddel, derefter gjort er, ikke videre deri bør at komme Mikkel Nielsen Færgemand og Jens Pedersen Møller til udgift, end som de billigen efter deres da formue kunne tåle at udgive, men hvem på skader, da fire uvildige dannemænd af tinge at opnævnes, og Mikkel Nielsen og Jens Pedersen lovligen at sætte og taksere, hvad enhver af dem billigen i samme fjendtlige udgift kunne formå at udgive, som forskrevet står, og efterdi herredsfogden har fradømt dem hvis vidner, de i sagen ville føre, formedelst fru Pernille Banner og jordebøgerne ikke var stævnet, endog hun ikke i deres kvarter var med interesseret, eller og var grund og ejendom anlangende, da bør den hans dom magtesløs at være, og ham at give Mikkel Nielsen og Jens Pedersen til kost og tæring seks rigsdaler.

(128)

** var skikket velb Christoffer Hvas til Hennegård, KM befalingsmand på Ørum slot, hans fuldmægtig Peder Madsen, skiver sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Søren Jensen i Kanstrup, herredsfoged i Hillerslev herred, for en dom han til fornævnte ting 28/12 sidst forleden, imellem ham på KM vegne og Poul Christensen, KM tilforordnede strandfoged ved Skiveren klit, skal have afsagt, og i samme sin dom tilfunden Poul Christensen at lide tiltale, anseende Christoffer Hvas for ham har ladet sætte i rette, om Poul Christensen ikke burde at straffes i KM nåde og unåde, formedelst han ikke efter sin egen forpligt, udgangen til Hillerslev herreds ting 17/5 1637, har ladet ham eller hans fuldmægtig vide nogen vissenskab om den skib, som indstrandet på KM forstrand for Skiveren klit 10/8 sidst forleden: så og efterdi Søren Jensen herredsfoged ikke har dømt i sagen, enten til eller fra, som for ham har været i rette sat, da finder vi efter sådan lejlighed, den hans dom at være som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, da endelig at dømme og adskille om hvis, for ham bliver i rette sat, som det sig bør, og efterdi Søren Jensen deri har Christoffer Hvas omkostning tilføjet, bør han at give ham til kost og tæring fire rigsdaler.

(130)

** var skikket Christen Lauridsen i Havbæk hans visse bud Jens Nielsen i Grurup og havde hid kaldt sandemænd af Revs herred, manddød at sværge over Christen Pedersen i Revstorp for Anders Lauridsen, barnfødt i Ørum by, han da på mandag forgangen otte dage ihjel slog ved Oddesund, og nu fremlagde Jens Nielsen for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Hassing herreds ting 3/7 sidst forleden, som indeholder Tomas Jensen Wild i Kold---- at have vidnet, eftersom han med en landstings stævning er bleven kaldt, at han kom kørende til Oddesund med hans hest og vogn 8/6 da sidst forleden og holdt der på stranden nogen stund, og da så og hørte han samme tid, Anders Lauridsen, boende i Torsted ved Horsens, stod med en fork i hans hænder og bød ad Christen Pedersen i Revstorp med den, og bad Christen Pedersen for Guds skyld, han skulle lade ham være med fred, thi han var en fattig fremmed mand, han ville intet have med ham at bestille, og så huggede Christen Pedersen med en degen og gjorde ham den sår og skade, som han havde i hans hoved: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Christen Pedersen manddød over og fra hans fred, for Anders Lauridsen han dræbte og ihjel huggede, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt og forfaret.

(133)

** var skikket Mads Sørensen i Brøndum med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Niels Sørensen i Hvidbjerg for en dom, han til Hindborg herreds ting 6/4 1645 over Mads Sørensen forhvervet har, anlangende en sølvbælte, så god som 20 rigsdaler, og en sølvske, så god som 2 rigsdaler, endog at Mads Sørensen hverken har lånt eller bekommet samme sølv af Niels Sørensen, som han højlig benægter og formener dermed uret at have sket: så og efterdi ikke med Mads Christensens brev eller anden nøjagtig bevis er bevislig gjort, Mads Sørensen samme sølv af hans bror Niels Sørensen at have annammet, men det her i dag højlig benægter, som forskrevet står, og fogden dog har tildømt ham samme sølv at betale, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være.

(134)

** var skikket Peder Ibsen, kældersvend på Sæbygård, hans visse bud Christen Sørensen i Ålborg med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Christen Christensen i Solholt for en dom, han 3/5 1645 til Vorgårds birketing dømt har, imellem Jens Simonsen i Avnkødt og hans hustru, nu boende i Hjørring, på den ene og Peder Ibsen på den anden side, hvori han har fradømt Peder Ibsen nogle pendinge, eftersom salig Anders Kjærulf, som da boede i Avnkødt, Jens Ibsens formand, imod Anders Kjærulfs udgivne brev, såvel som Jens Simonsens hustrus skrivelse, at hun har tilskrevet Peder Ibsen, at hun ville betale hendes salig husbonds udgivne brev, birkefogden dog derimod har sin dom heden tydet på Anders Kjærulfs arvinger, af den årsag Jens Simonsen samme dag til fornævnte ting har videt hans hustrus skrivelse for falsk: da efterdi samme sag befindes i seks uger til i dag at være optagen, og ingen nu er mødt med samme dom at i rette lægge, vi og ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være, og Jens Simonsen at give Peder Ibsen til kost og tæring fire rigsdaler.

(136)

** var skikket Peder Nielsen i Ørslev på sine egne og Laurids Nielsen Tamstrup, borger i Sæby, hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Mogens Jespersen, byfoged i Ålborg, for en regnskabsbog eller opskrift, han til Ålborg byting 24/1 sidst forleden og 14/4 næst efter, som befindes i samme håndskrift besluttet 705 daler, som han til de svenske, som lå til Ålborg, skal have udlagt, på Peder Nielsens vegne og Laurids Nielsens vegne, af den gård han iboer, og til dem af Frands Ertmand er opdragen, og ikke skal bevises det fornævnte mænd at have lovet Mogens Jespersen fri for hvis kontribution, han til de svenske blev pålagt at udgive: efter flere ord dem imellem var, da afstod Niels Beck al hvis domme ---- , vurderinger og regnskabsbogs opskrifter, indstævnet er, samme gård anlangende, så det ikke videre efter denne dag skal komme Peder Nielsen og Laurids Nielsen på fornævnte gård til hinder eller skade i nogen måder, men hermed ganske kasseret.

(138)

** var skikket Peder Christensen, indvåner i Sæby, med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Peder Andersen, Johan Markorsen, Gert Hermandsen rådmænd, med flere for et vidne, som de til Sæby byting 11/3 sidst forleden vidnet har, meldende at de år 1644, noget førend de svenske krigsfolk kom her over landet til Sæby, da var de inde i Otte Tomasens hus i Sæby og uddele nogle penge til 18 personer, der sst, som der da af byen blev udskreven at skulle være i den skanse ved ---- høj, og ad hver person fik 4 rigsdaler pending, og at samme pending var af skatte pending: så og efterdi Otte Tomasen og Niels Sørensen har vidnet, dem at have hos været, at der er bleven leveret til de personer, som skulle til skansen, af skattepenge, og da der blev tilovers penge i to poster, som Peder Christensen skulle annamme, hvilken rest af fremlagte kvittants og fortegnelse forfares siden at være udlagt, som skulle være 23 rigsdaler, som Peder Christensen hos sig tilovers skulle have beholdt og selv er gestendig, da ved vi efter sådan lejlighed ikke deri imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme.

(141)

** (fortsat fra ikke bevaret blad) sammeledes og da stævnet Christen Nielsen i Kalsensgård, herredsfoged i Hvetbo herred, for en dom han 24/5 sidst forleden afsagt har, hvori han har heden funden samme sag for sin tilbørlig dommer, disligeste stævnet Vogn Pedersen og Poul Nielsen, som samme enlige vidne vidnet og forhvervet har. derimod havde Vogn Pedersen og Poul Nielsen stævnet Laurids Nielsen i Hoven, Tomas i Skarnager med flere for et syn, de til Vrejlev birketing 23/10 1646 afhjemlet har, om adskillige slag og sårmål, som Jens Hansen i Hjelmsted har haft, såvel sting i hans klæder, item synet om adskillige døre, skabe og vinduer, som skulle have været brækket og hugget, hvilke deres syn Vogn Pedersen og Poul Nielsen formener ikke så lovlig og ret at være synet og afhjemlet: så og efterdi Jens Sørensen i Underåre, Christen Nielsen i Serridslev og deres medfølgere vidnesbyrd udførligen har vidnet om den gerning, de gørligen har seet, Poul Nielsen i Brogård, Mads Skomager i Sønderby, Vogn Pedersen i Bleggrav og deres medfølgere den næste mandag for pinsedag sidst forleden har gjort ved (følgende blad ikke bevaret)

(145)

** var skikket Jens Tomasen i nør Gettrup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Jens Nielsen i Stensgård for en vidne, han til Revs herreds ting 21/7 vidnet har, at Niels Tomasen slog til Niels Christensen i Gundtoftgård med sin kølle og nogen sten, og efterdi Jens Christensen og Niels Christensen var lige om at gøre hans søn Niels Jensen stor sår og skade, så mener han ikke den ene bør at vidne på ham den anden til behjælpning: da efter flere ord dem imellem var, blev Jens Tomasen og Niels Christensen nu her for retten med sammenlagte hænder venligen forligt og fordragen, og dermed afstod de alle hvis vidner, synsbreve og andet, samme deres tvistighed anlangende, så det på begge sider skal være som det ugjort og uudgivet var, og ingen videre til nogen forhindring at komme, men herefter at være hverandres gode venner og med ord og gerninger ubevaret, og dernæst vedtog at hvilke af dem, som herefter hinanden ubilligen overfalder, og det nøjagtigen med uvildige vidnesbyrd kan gøres bevisligt, da den forbrydende at give til sin husbond for hver gang en god færdig okse.

(149)

** var skikket Christen Mogensen i Lemdrup med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Oluf Lauridsen i Østerby på Øland for et enlig vidne, han i sin egen sag der til tinget skal vidnet have, at Christen Mogensen tirsdag efter alle helgens dag skulle have taget en hans hest i hans gård uden hans vilje og minde og med den bortkørt af landet, dog formener Oluf Lauridsen ikke at skulle have vidnet samme vidne, at dersom det måtte tilstedes af Oluf Lauridsen for landsdommerne sin sandhed om samme hest og vidne måtte være bestendig, da skulle det noksom erfares, ham det ganske at fragå: efter flere ord dem imellem var, afstod Knud Seefeld, som nu her for retten var til stede, samme vidner, sandemænds ed og forfølgning, og efter sådan lejlighed bør det ingen videre til hinder eller skade at komme i nogen måder, men samme sag deri ganske bilagt.

(151)

** var skikket Christen Christensen, borger i Sæby, hans visse bud Mikkel Jensen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Niels Dal og Mikkel Skrædder, borgere i Sæby, for et vidne de til Sæby byting 21/5 sidst forleden vidnet har, iblandt andet indeholdende at de den næste uge efter hellig påskedag sidst forleden skulle være om bedt at gå med Christen Christensen til Mikkel Jensen, borger sst, at tilbyde ham nogen penge, som han skulle have annammet af Mikkel Jensen på den ager, som Christen Christensen til Rasmus Vilsbæk pantsat havde, uanseet at Christen Christensen med tingsvidne af Sæbygårds birketing, udgivet 3/5 næst tilforn, beviser, at han med to mænd 24/3 tilforn har været hos Rasmus Vilsbæks hustru Anne Jørgensdatter og forhøre, om hun kunne benægte, at Christen Christensen jo nogle gange tilforn havde tilbudt hende den ager til købs: da efter flere ord dem imellem var, blev Peder Nielsen og Mikkel Jensen og Christen Christensens fuldmægtig således forenet, at Christen Christensens fuldmægtig her for retten tog Peder Nielsen i hånd og lovet og sig til forpligtet, det han nu på først kommende onsdag otte dage 29/7på Sæby byting at skal betale og erlægge til hr Johannes Andersen 14 sletdaler i rede penge og ingen andre varer, som af ham da der på tinget skal annammes, og dermed skal samme ager med afgrøden følge Christen Christensen, dog frøgælden præsten igen at gives for hvis korn, der dette år i den kan være sået, og dermed samme deres tvistighed ganske bilagt.

(155)

** var skikket Laurids Nielsen Skagbo, borger i Sæby, på sin hustru Karen Villumsdatter og hendes 3 børns vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Laurids Nielsen Tamstrup, borger sst, for et vidne han skal have forhvervet til Sæby byting 22/2 1643, indeholdende iblandt andet det Laurids Tamstrup skal have ladet læse en opsættelse af fornævnte ting, udstedt den dag 5 uger næst tilforn, hvorledes han da skal have tiltale til Peder Markorsen Solsbæk, Karen Villumsdatter forrige mand, for 38 rigsdaler, ham skulle resteret hos Peder Markorsen, efter Laurids Tamstrups regnskabsbogs indhold, for noget korn, Peder Markorsen annammet har og skulle sælge i Norge: da efter flere ord dem imellem var, da indgav de samme tvistigheder på fire dannemænd, Laurids Nielsen Skagbo tog Knud Holst og Laurids Rus i Sæby, Peder Nielsen på Laurids Nielsens vegne tog Gert Hermandsen og Erik Jensen, der sst, de og samtlig tilnævnte Jens Christensen Bangsbo, hvilke fem dannemænd skal forsamles på Sæby rådhus en gang inden sankt mortens dag først kommende, det første de samtlig hjemkommer til stede, og da have fuldmagt parterne om samme deres tvistighed til endelig ende at imellem sige og forhandle, og hvad de samtlig eller og de fleste deri siger eller gørende vorder, skal stande for fulde, af parterne upåtalt i alle måder.

(159)

29/7 1646.

** var skikket Peder Christensen i Roslev med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have hid kaldt sandemænd af Harre herred, hans far Christen Pedersens bane at udlede, som på pinsedag sidst forleden skal være slagen og såret og siden deraf 26/5 næst efter død bleven, og nu fremlagde Peder Christensen efterskrevne tingsvidne af Harre herreds ting, 25/6 sidst forleden udgivet, som indeholder Maren Pedersdatter i Roslev at have vidnet, at hun hørte på pinsedag sidst forleden, i præsten hr Henrik hans nærværelse, det Christen Pedersen i Roslev han klaget på Christen Jensen i Bundgård i Roslev for hvis skade, som han havde: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Peder Jensen at være Christen Pedersens bane, og svor ham fordi manddød over og fra hans fred, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt og forfaret.

(161)

** var skikket velb Iver Kås til Ulstrup på sin tjener Mads Sørensen i Hundborg og hans medbrødres vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Niels Andersen i Langgård i Torup sogn for en vidne, han til Hundborg herreds ting 22/9 sidst forleden vidnet har, i sin mening lydende at han har seet Mads Sørensen, Christen Lauridsen med flere i Hundborg på Vesterhavs strand 11/8 og optog og førte af skibs vrag, såvel som og sejl og kabel, som dem forekom, med mere, hvilke Niels Andersens enlige vidne de formener ingen magt at have, af den årsag han har vidnet i sin egen sag, fordi hvis vrag, som fornævnte mænd har bekommet, Niels Andersen og de købt tilsammen af skibsfolkene, og har Niels Andersen annammet rede penge af fornævnte mænd for hvis vrag, de bekommet har: så og efterdi Niels Andersen Langgård alene har vidnet, det Mads Sørensen og hans medfølgere, Iver Kåses tjenere, iblandt andet at have bekommet af fornævnte vrag, hvilket og Mads Sørensen og hans medbrødre selv tilstår at have bekommet deraf, dog det for penge betalt, da ved vi ikke imod den hans vidne så vidt at sige, ej heller den bør at komme Iver Kåses tjenere til nogen plyndren eller røveris begåelse på fornævnte vrag til nogen forhindring, og efterdi Christen Lauridsen og hans medfølgere udførlig har vidnet, dem at have seet strandfogden, Niels Andersen, at have annammet penge af samme mænd for hvis vrag, de bekom, og leveret skipperen, og i så måder båret kundskab om den synlige gerning, de har seet, og intet nøjagtig derimod fremlægges, hvormed kunne bevises, ikke så at være, som om vidnet er, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme deres vidne at sige eller magtesløs dømme.

(164)

** var skikket velb Christoffer Hvas til Hennegård, KM befalingsmand på Ørum slot, hans fuldmægtig Peder Madsen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Niels Ibsen i Sperring for en dom, han til Hundborg herreds ting 10/11 sidst forleden, imellem ham på KM vegne og efterskrevne bønder der i lenet, skal have afsagt, formedelst de for KM forstrand af havet har optagen en del stykker ankertov, og efterdi fornævnte personer sig dermed svigagtigen imod KM og imod sørettens 59. kapitel har forholdt, formenende han, de samme stykker ankertov med en kønsed til ham på KM vegne burde at levere, der foruden at straffes, som vedbør: efter flere ord dem imellem var, blev det her for retten så forhandlet, at Oluf Christensen og Anders Poulsen, på deres egne og deres medbrødres vegne, bepligtet dem, det de nu på først kommende mandag god betiden skal møde ved vester Vandet kirke, og Peder Madsen efter deres begæring lovet at føre vognene der til stede at annamme af dem bemeldte vrags tov, og så straks dermed at være følgagtig til Hundborg herreds ting, og der med deres ed, enhver af dem, at overlevere til Peder Madsen samme tov, at det var det samme, som de bekommet havde, og ikke de fik andet, og dermed skal samme sag på begge sider være bilagt, og ingen videre til forhindring eller skade.

(166)

** var skikket velb Christoffer Hvas til Hennegård, KM befalingsmand på Ørum slot, hans fuldmægtig Peder Madsen, ridefoged sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Søren Jensen i Kanstrup, herredsfoged i Hillerslev herred, for en dom han 23/12 sidst forleden, imellem ham og en del bønder der i lenet, skal have dømt og afsagt, formedelst de på KM forstrand af indstrandet vrag med røven og plyndren har dem til bemægtiget, efter tingsvidnes indhold, som for ham er fremlagt og i samme dom findes indført, og han har ladet sætte i rette, om de personer derfor burde at straffes i KM nåde og unåde, hvilket han ikke har ville anseet, men hans dom sluttet, han slig syntes at gå på deres ære, og derfor det indfunden for sin tilbørlige dommere: så efterdi Søren Jensen ikke har dømt enten til eller fra, som for ham har været i rette sat, da bør den hans dom at være som udømt var, sagen til herredsting igen at komme, fogden, når det for ham lovlig indstævnes, deri endelig at dømme og adskille, som det sig bør.

(168)

** var skikket velb Christoffer Hvas til Hennegård, KM befalingsmand på Ørum slot, hans fuldmægtig Peder Madsen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Niels Ibsen i Sperring for en dom, han til Hundborg herreds ting 22/12 sidst forleden, imellem ham og en del personer, som i august måned sidst forleden skulle have været på KM forstrand i Ørum len, sig der af indstrandet vrag bemægtiget: så og efterdi Jep Pedersen Krabbe og Niels Christensen Block strandfogder ikke udførlig har vidnet, det Morten Christensen, Niels Ibsen og Niels Mikkelsen iblandt andre at skulle have været ved stranden at plyndre eller tage indstrandede vrag, og dermed taget i hænde, som det sig burde, men med andre indstævnte vidner bevises, dem på andre steder da at skulle have været, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Jep Krabbe og Niels Christensen Block deres vidne, såvel som fru Karen Dyres missive, som og ikke formelder, hvo navnlig der ved stranden skulle have gjort det indstrandede skibs folk overlast, at det deri bør nogen magt at have, men magtesløs ---- , så vidt det Morten Christensen, Niels Mikkelsen og Niels Ibsen anlanger, dog efterdi Niels Ibsen ikke efter den beskyldning, som for ham har været i rette sat, har vidst at dømme på de personers ære, som skulle været på stranden at tage vrag, ved vi ikke hans ulempe deri at være.

(173)

** var skikket velb Christoffer Hvas til Hennegård, KM befalingsmand på Ørum slot, hans fuldmægtig Peder Madsen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Niels Ibsen i Sperring for en dom, han 22/12 1645 til Hundborg herreds ting skal have afsagt, imellem ham og Søren Nielsen Smed i Tingstrup, for en anker, han på KM forstrand skal have taget 10/8 sidst forleden, menende han for samme anker burde at lide som for andet uhjemlet koste, hvilke han ikke heller har ville agtet, men hans dom sentens han synes det at gå på hans ære, og derfor det indfunden for sin tilbørlige dommer: så og efterdi Søren Smed i sin indlæg beråber sig på samme anker af skipperen at skulle være købt og ført til Thisted, og ikke han skulle haft der med at bestille, som kunne bevises, da efter sådan lejlighed bør samme herredstings dom at være som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og sådanne beviser, som Søren Smed sig på beråber, for fogden at fremlægges, og ham derefter endelig at dømme og adskille, som det sig bør, om hvis, for ham bliver i rette sat.

(175)

** var skikket doktor Christen ---- , kanonikus og medikus i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Anders Christensen i Lundgård, birkefoged til Vorde birketing 13/12 1639 skal have afsagt, anlangende Navntoft hede, hvilken hede han i samme dom ligesom skal have givet ---- over til Kølsing mænd ikke aleneste til sin fællig med deres fædrift, men end også til sin tørvegrøft og lyngslæt, hvilken hans dom han ingen anden grund eller fundament skal have haft at fundere på, end at på 13/12 på Vorde birketing skal have været til stede efterskrevne 4 personer, som har kendt dem ved Navntoft hede: så og efterdi Peder Smed og hans medfølgere har gjort vedkendelse på Navntoft hede for fri fællig med tørvegrøft, lyngslæt og fædrift, og ej det lovligen bevislig gjort, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den deres vedkendelse så nøjagtig, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og efterdi birkefogden efter slig vedkendelse uden foregående lovlig proces har frafunden Christen Poulsen forbud beskrevet, da bør den hans dom ingen magt at have, og han pligtig at give doktor Christen til kost og tæring fire sletdaler.

(176)

** var skikket Laurids Nielsen i Krogen i Tårs sogn med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Christen Svendsen i Tårs og hans medbrødre synsmænd for et syn, de til Vrejlev birketing 22/10 1645 afhjemlet har, bemeldende at de den dag forgangen var i ---- skov, kaldes Lendistved skov, så der at være hugget to grene af et træ, noget mindre end til læssestænger, og 6 grene af et andet træ, store som staver, item stævnet Matias Nielsen i Guldager, Anders Pedersen i Harken, to af synsmændene i Vrejlev birk, for at de 5/11 sidst forleden til Vrejlev birketing har ham vold oversvoren for samme træ, uanseet de andre 2 synsmænd deres medbrødre har samme dag svoret ham kvit for samme vold, efterdi han udtrykkeligen med andre vidner beviser på hvad andre åsteder, han de træer bekommet har: da efter flere ord dem imellem var, da afstod Oluf Olufsen og Laurids Ibsen samme indstævnede vidner, syn, arrest, forbud og sandemænds ed, så det på begge sider skal være kasseret og ingen videre til hinder eller skade at komme.

(179)

** var skikket Maren Poppes, salig doktor Lucas Paludanus, forrige kannik i Viborg, hans efterleverske hendes fuldmægtig Hans Kall, prokurator sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende hende da at have stævnet Christen R i Lundgård, foged til Vorde birketing, for en dom han 15/5 sidst forleden til bemeldte birketing dømt har, og tildømt Maren Poppes at betale salig mester Henrik Gladebecks arvinger efter hans regnskabsbogs opskrift og udtog hendes anpart af 10 rigsdaler eller lide indvisning: da efterdi bemeldte 10 rigsdaler, som i samme bog for så langsommelig tid siden er indskrevet ikke efter salig doktor Lucas hans dødelige afgang til trødingsdag er fordret eller og med hans hånd bekræftes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme bogs opskrift, såvel som den udskrift, derefter gjort er, og den dom derpå funderet, så noksom, at det deri bør at komme Maren Poppes eller hendes børn til nogen forhindring eller skade, men magtesløs at være.

(181)

** var skikket Cornelius Matiasen på hans principal Henrik von ---- , borger og handelsmand i Hamborg, hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Morten Borthus, borger og indvåner i Ålborg, for en dom han lader sig af berømme at skulle have ladet forhverve i Mogens Jespersen byfoged hans hus i Ålborg, i sin slutning at have tilfunden Cornelius Matiasen at skulle annamme i betaling halvanden skippund tobak og 11 daler rede pending for 600 mark lybsk, som skulle have været betalt til sidst forleden 25/3 1644, og sin interesse og skadegæld, til overdommere at være henfunden, hvilke dom Cornelius Matiasen på hans principals vegne formener sig at være forurettet, og Morten Borthuses håndskrift og forpligt ganske forbigået: så og efterdi Mogens Jespersen byfoged ikke har dømt i samme sag, som for ham har været i rette sat, eller bemeldte håndskrift i hans dom inddraget, som det sig burde, da bør den hans dom ingen magt at have, og byfogden endeligen uden forhaling, når det for ham lovlig indstævnes, om hovedsummen, såvel som omkostningen og skadegæld at dømme og adskille, eftersom for ham derom bliver i rette sat, som det sig bør, og Mogens Jespersen at give Cornelius på sin principals vegne til kost og tæring 10 sletdaler.

(182)

** var skikket Knud Madsen ---- af Ålborg hans visse bud Christen Sørensen af Ålborg med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Christen Mikkelsen, Laurids Lauridsen med flere rådmænd i Ålborg for en afsigt, de med hverandre gjort har, eftersom de til landsting 10/12 1645 var udtaget, Knud Madsen og Laurids Christensen ---- om al deres tvistighed at imellem regne og sige, og ikke i den mening at nogen af parterne skulle derover forurettes eller de selv gøre efter deres egen vilje, enten ret eller uret, hvis dem selv lystede: så og efterdi befindes Knud Madsen og Laurids Christensen her til landsting at have indgivet deres tvistighed på fire dannemænd, dem om al deres tvistighed til endelig ende at imellem regne og sige, og hvad de deri gjorde, at stå for fulde upåtalt, og de dem derover har imellem sagt og gjort afregning efter deres afsigts indhold, da ved vi efter sådan lejlighed ikke derimod at sige, men det derved at forblive, og efterdi Knud Madsen imod sin egen voldgift nu siden har protesteret, da bør han at give bemeldte fire voldgiftsmænd til kost og tæring 10 sletdaler.

(186)

** var skikket Niels Ostenfeld, borger i Viborg, hans visse bud Hans Kall sst med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Søren Lauridsen, foged på Sebberkloster, for at han ham for en gæld for noget korn lader tiltale, uanseet han Niels Ostenfeld for sin kvota af håndskriften aldeles har af kvitteret, og dog ligevel har ladet hænde dom over ham 8/6 sidst forleden til Viborg byting, hvori han formener sig uret at ske og bør for hans tiltale kvit at være, og dommen magtesløs: så og efterdi fornævnte kvittants, nu her fremlagt er, ikke befindes for byfogden at have været i rette eller i hans dom inddraget, da bør den hans dom at være som udømt var, og sagen til bytinget igen at komme, fornævnte kvittants med andre breve at fremlægges og i fogdens dom at inddrages, og dem endelig derom at imellem dømme, som det sig bør.

(187)

** var skikket velb fru Birgitte Lindenov, salig Otte Skeels, til Hammelmose hendes fuldmægtig Niels Beck i Ålborg med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende hende da efter andre opsættelser at have stævnet hr Ludvig Joensen, sognepræst i Ingstrup med dis annekser, for et kundskab og bænkebrev, han Niels Christensen i Ingstrup meddelt har, anlangende hvorledes han imod hans vilje og minde i denne svenske ufredstid måtte tjene en officer og køre hans rustvogn, og ham sig imod sin lensmand forholdt, som det sig bør: så og efterdi af Tomas Jensen og Peder Christensens vidne udtrykkeligen forfares, fornævnte løjtnant at have redet neder ad kæret og kommet Niels Christensen til at genne samme stude ad land, og Matias Olufsens far, Oluf Madsen, at have fulgtes med samme øksne ind i Clemend Tøgersens gård, som løjtnanten havde sin kvarter, og intet derimod bevises, Niels Christensen dertil at skulle have været tilskyndet, eller sig utilbørlig forholdt, men fast mere med præstens såvel som med sognevidne og anden kundskab bevises, han sig i svenskens tjeneste imod andre hans landsfolk ærligt at have forholdt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner og kundskab at sige eller magtesløs dømme, og efterdi Jens Olufsen og hans medfølgeres vidne befindes vildig, såvel som og ej udførligen vidnet, eller med andre uvildige nøjagtige vidner bekræftes, da finder vi efter sådan lejlighed, samme deres vidner såvel som og Søren Tomasen og hans medbrødres bænkebreve, som findes hid stævnet og dog ej er fremlagt, og fornævnte henfindelses dom magtesløs at være

(192)

12/8 1646.

** var skikket velb Gunde Lange til Kølbygård, KM befalingsmand på Ålborg slot, hans fuldmægtig Rasmus Brock, borger i Thisted, og havde hid kaldt sandemænd af Han herred, en liden dreng, ved navn Niels (blank), hans bane at udlede, som er død funden i Peder Pedersens have i Torup, og nu fremlagde Rasmus Brock for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Hannæs ting 4/7 sidst forleden, som indeholder Poul Holst i Søndergård at have tilspurgt Peder Pedersen i vester Torup, om han vidste noget af, hvorledes den lille dreng, som lå død i hans have, var kommen af dage, hvortil Peder Pedersen at have svaret, at hans tjenestedreng, ved navn Laurids Jensen, det vedkendtes at have gjort og rømt straks af hans tjeneste: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Laurids Jensen, som tjente Peder Pedersen i Torup, at være fornævnte lille dreng, som skulle hedde Niels, hans bane, ham at have ihjel slagen, og fordi svor ham manddød over og fra hans fred, eftersom de selv sandhed derom havde udspurgt og forfaret, tilmed han og for gerningen er veget og bortrømt.

(193)

9/9 1646.

** var skikket velb Christen Skeel til Hammelmose hans fuldmægtig Christen Jensen i ---- gård og havde hid kaldt sandemænd af Kær herred, Christen Christensen, som tjente Christen Skeel, hans bane at udlede, som fandtes død imellem Sundby og Rødslet 1/8 sidst forleden, og nu fremlagde Christen Jensen for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Kær herreds ting 11/8 sidst forleden, Laurids Mikkelsen i Lindholm med flere at have vidnet, at da på lørdag var otte dage da sidst forleden, da kom der to velb Christen Skeels folk kørende fra Sundby, den ene lå bag i vognen, og den, som kørte, sad og slingrede hid og did på vognen, så de tykte, de var meget drukne: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Christen Christensen af drukkenskab at være død og omkommen, og fordi svor ham hans egen bane på.

(194)

** var skikket velb Jørgen Seefeld til Visborggård, KM befalingsmand på Hald slot, hans fuldmægtig Knud Berendsen, rådmand i Nykøbing, med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Tomas Gregersen, byfoged i Nykøbing, for en dom han har dømt der til bytinget 17/6 sidst forleden, anlangende hvis ærerørige ord, Anders Krag har haft til mandhaftig Peder Gude løjtnant, som har kvarter der i byen, med sine underhavende folk under kaptajn Rott, at de samtlige var tyve, mordere og skælme, og han havde ønsket, fjenderne at skulle være herinde igen, og at fjenderne var bedre og holdt bedre justits, end som KM officerer gør, om ikke Anders Krag derfor bør at være i KM nåde og unåde: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd alene har vidnet efter Anders Krags ord og mundheld, han skulle have haft, som han ej er gestendig, fra sig bebrevet eller for tingsdom indganget, men fast mere her i dag benægter sig ikke at have haft, som forskrevet står, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, ej heller den heden findelse dom, derefter dømt er, så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(197)

** var skikket Simon Christensen Bjerring, borger og prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter 6 ugers opsættelse at have stævnet Peder Andersen Gerup, byfoged til Thisted byting, for en dom, som han til bemeldte ting 13/6 sidst forleden dømt og afsagt har, imellem Simon Bjerring på den ene og Bodil Christensdatter, borgerske i Thisted, på den anden side, formeldende iblandt andet i sentens og beslutning, at han ikke vidste jo andet derom for retten at kende, end Simon Christensen Bjerring 20 sletdaler med des skadegæld og interesse skadesløs at betale til Bodil Christensdatter inden 15 dage efter KM forordning eller derfor at lide tiltale, anseet der ikke var fremlagt for fogden nogen skiftebrev, som Simon Bjerring kunne vide sig efter at rette, hvem fornævnte penge tilkommer, ej heller med ham at vide hvad han på sin hustrus vegne arveligen kan være tilfalden efter hendes salig fars død og afgang: da efterdi det befindes sagen tilforn at have været hid stævnet, og den tid efter anden over 6 uger til i dag er optagen, og ingen endnu er mødt at gange i rette, som forskrevet stander, opsættelsen findes og til tinge at være læst og forkyndt, så sagen dem noksom er bevidst, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være, og efterdi samme byfoged, såvel som og Bodil Christensdatter, ikke nu er mødt, såvel som tilforn sagen optagen er, herimod at svare, og i så måde Simon Christensen Bjerring omkostning tilføjet, da bør de samtlig at give ham til kost og tæring 4 sletdaler.

(199)

** var skikket Laurids Jensen i Torup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet skipper Mikkel Jørgensens arvinger og hustru, som boede i Ålborg, for et brev og opskrift, han 30/9 1644 til Ålborg byting skal have udgivet, indeholder i sin mening han 10/5 1644 skulle hos været, der Christen Tomasen i Ålborg skulle på Ålborg gade købt tre sort hjemlet stude af Jens Lauridsen i Torup, og salig skipper Mikkel Jørgensen selv siden til Ålborg byting 25/11 næst efter er personlig mødt og været sin forrige opskrift gestendig, hvortil Laurids Jensen har beskyldninger, at salig skipper Mikkel Jørgensen ikke at have vidnet med oprakt finger efter recessen, hvorfor han mener, hans løse opskrift og ord ikke bør ham til forhindring at komme: da efter flere ord dem imellem var, indgav Laurids Jensen så og Peder Hansen på Christen Tomasens vegne samme tvistighed om fornævnte øksne på fire dannemænd, Laurids Jensen tog Morten Christoffersen i Sundby og Niels Mikkelsen sst, hvorimod Peder Hansen på Christen Tomasens vegne tog Johan Brinck og Matias Bertelsen i Ålborg, blev og på rettens vegne tilnævnt Morten Kjærulf i øster Halne, herredsfoged i Kær herred, hvilke fem dannemænd skal forsamles i Ålborg den næste dag for sankt mikkels dag først kommende på gildehuset sst om formiddagen, og da have fuldmagt parterne om samme deres tvistighed til endelig ende at imellem sige og forhandle, og hvad de samtlig, eller og de fleste, deri sigende eller gørende vorder, skal stande for fulde af parterne upåtalt i alle måder, og dermed alle hvis domme, vidner eller forfølgning, på enten sider forhvervet er, ingen videre til hinder eller skade at komme.

(204)

** var skikket Simon Lauridsen i Klitgård hans visse bud Peder Munk i Gettrup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Søren Christensen Vadskær, barnfødt i Ålborg, for at eftersom han nu i denne bedrøvelige ufredstid unødet og utiltvungen skal have begivet sig i tjeneste med vores fjender de svenske for en rytter til en ritmester, som skal have haft Elkær, Vrågård og Langholt i Kær herred i kvarter med deres underliggende bønder og tjenere, og da skal Søren Vadskær have skikket og forholdt sig imod hans egne landsmænd og fattige folk og tjenere, som var i samme kvarter, ukristeligen og utilbørligen, dem udspiset og for klaget for fjenderne, domineret og ødelagt fornævnte fattige folk alt, hvis han kunne overkomme: så og efterdi fremlagte tingsvidne ikke for fogden har været i rette, der han sin dom har udgivet, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom at være som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, fogden, når det for ham lovlig indstævnes, bemeldte tingsvidne såvel som andre dokumenter, som for ham bliver fremlagt, i hans dom at lade inddrage og parterne endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(206)

** var skikket velb Iver Dyre til Sørup hans visse bud Peder Nielsen i Øsløs med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Karen Jespersdatter og Maren Mogensdatter i Nørkrog for et vidne, de til Horns herreds ting 14/4 1645 skal samme dag med deres ed have vidnet, at fornævnte den gode mand med Christen Christensen med flere, i alt 6 personer stærk, skulle været i Mourids Iversens gård i Nørkrog, og da af stalden udtagen og bortført en hest, så formener den gode mand, at samme vidne er et vildigt vidne, af Mourids Iversens egne kvindfolk og løgnagtigt og usandfærdigt, som kan eragtes, at der ikke findes nogen i Hvidsted, som hedder Christen Christensen: så mødte Mourids Iversen og afstod bemeldte indstævnte vidner og hjemmel, og efter sådan lejlighed bør det ingen videre til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(208)

** var skikket velb Jørgen Seefeld til Visborggård, KM befalingsmand på Hald, hans fuldmægtig Knud Berendsen, rådmand i Nykøbing, med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Christen Bendsen, byfoged til Nykøbing byting i Mors, for en dom han til fornævnte ting 14/2 sidst forleden dømt og afsagt har, imellem velb Jørgen Seefelds tjener og fuldmægtig og Anders Krag, indvåner der sst, og har dømt fra sig og til sin tilbørlig overdommer for en ulovlig og forbudt puffert eller lommebøsse, Anders Krag har uadvaret og uden al billig årsag skudt og stymperet sin fattige nabo, Jens Jensen Mørk, på KM gade om nattetide i mørke og mulm, og sættes i al dom og rette her til landsting, om Anders Krag jo ikke har forbrudt sin hals efter KM ny reces pag. 245: så og efterdi for Christen Berendsen udførlig er i rette sat, om Anders Krag for sådan ulovlig gevær ikke efter KM nådigste reces og forordning burde at straffes og stå til rette, som er hans liv angældende, og fogden dog ene, foruden otte mænd til sig taget, har dømt hverken til eller fra i sagen, da bør den hans dom at være som udømt var, og sagen til byting igen at komme, og byfogden, når det lovlig indstævnes, da at tage domsmænd til sig og endelig i sagen at dømme og adskille, som det sig bør, belangende de på begge sider indstævnte vidner og breve, da efterdi gerningen i sig selv alene gjort deri ikke benægtes, men af Anders Krag vedgås, såvel som og af oprettede kontrakt bestyrkes, da ved vi ikke dem, så vidt gerningen og hovedsagen vedgår, at være imod hverandre, at fogden jo vel deri kan dømme, som forskrevet står, og hvem siden på skader da indkalder sig sagen på sine tilbørlige steder, og gås derom hvis ret er.

(213)

** var skikket velb Tomas Kås til Ørndrup på sin salig bror børns tjener, Knud Pedersen i Halne hans vegne hans fuldmægtig Jens Madsen i Intrup på den ene og havde stævnet Christen Pedersen i Hellevad, Niels Lauridsen sst og Anders Sørensen i Klokkerholms mølle på den anden side for et vidne, de til Hundslund birketing 15/11 1645 med Christen Møller vidnet har, bemeldende at Knud Pedersen skulle have været i Klokkerholms mølle det år for svenskens krigsfolk kom her i landet, og da skulle have lånt af Christen Lauridsen 5 sletdaler, som ikke skulle være betalt: da efter flere ord dem imellem var, indgav Jens Madsen på Knud Pedersens vegne, så og Peder Nielsen på Christen Lauridsens vegne samme tvistige sag på fire dannemænd, Jens Madsen på Knud Pedersens vegne tog Laurids Nielsen i Brønderslev og Simon Andersen sst, hvorimod Peder Nielsen på Christen Lauridsens vegne tog Laurids Madsen i Try og Peder Jensen i Bjerget, de og samtlig tilnævnte Anders Christensen i Fuglsang, hvilke fem dannemænd skal forsamles ved Hellum kirke 1/10 først kommende, og da have fuldmagt parterne, så vidt deres tvistighed om fornævnte 5 sletdaler og udlæg sig belanger, til endelig ende at imellem sige, og hvad de samtligen, eller og de fleste, deri sigende og gørende vorder, skal stande for fulde af parterne upåtalt i alle måder.

(215)

** var skikket Christen Lauridsen i Klokkerholms mølle hans fuldmægtig Peder Nielsen i Øsløs på den ene og havde stævnet Christen Mortensen i Halne, Jens Pedersen med flere i Kølske mølle og Christen Pedersen, forrige foged på Kølskegård, for et vidne, de til Jerslev herreds ting 16/10 forleden år vidnet har, at de to stude, Christen i Kølske mølle havde at føde for Tomas Lauridsen i Klokkerholms mølle, og han nu havde tiltale til ham for, de samme to stude blev Christen Lauridsen om nattetide frastjålen, dis midlertid fjenderne var landet mægtig, hvilke vidne ej heller formelder om nogen visse dag, tid eller år, sådant skal være sket: så og efterdi Christen Mortensen, Jens Bertelsen og deres medfølgere udtrykkelig har vidnet, at de 2 stude, som Christen Christensen i Kølske mølle havde at føde for Christen Lauridsen i Klokkerholms mølle, de blev Christen Christensen om nattetide med mere gods frastjålen, midlertid fjenderne var landet mægtig, hvilke og med Søren Olufsen og hans medbrødres vidne bestyrkes, at de om nattetide har seet den rytter, som lå til Laurids Mikkelsens i Hjelmsted, og Jens Lauridsen i Fuglsig skulle gennet fire stude ved ---- og ---- ned ad Laurids Mikkelsens gård i Hjelmsted, og de 2 været sort hjelmet, så og en rødbrun og en ravnsort, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner, såvel som og Christen Christensens vedkendelse og den dom, derpå funderet er, at sige eller magtesløs dømme.

(217)

** var skikket Valbert Pedersen, bøssemagersvend i Viborg, hans fuldmægtig Peder Hansen i Ålborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Birgitte Rasmusdatter i Ålborg for en enlig og særlig vidne, hun til Ålborg byting 25/5 sidst forleden vidnet har, dog i samme hendes vidne forbigår Anders Sørensen Skomagers fulde gerninger og bedrifter, som han udrettede og bestilte ved Christen Nielsen Møllers hus, hvor de har gjort Valbert Pedersen skade og sønderrevet hans klæder, disligeste stævnet Anders Sørensens bror, Laurids Sørensen, skomager i Ålborg, og hans søn Jens Lauridsen for en vildig vidne, de til Ålborg byting 8/6 sidst forleden vidnet har, dem selv til befrielse, eftersom de har været hos fulgt til skade og fra, menende samme enlige, særlige, vildige og sankevidner ikke så noksom at være vidnet, at de bør nogen magt at have: da efter flere ord dem imellem var, afstod Christen Sørensen på Anders Sørensen Skomagers vegne samme indstævnte vidner, syn, klage, sandemænds ed og forfølgning, så det ingen videre til hinder eller skade efter denne dag skal komme i nogen måder.

(219)

** var skikket Frands Ertmand af Ålborg, nu værende i Sundby, hans fuldmægtig Peder Nielsen i Ørslev med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en 6 ugers opsættelse at have stævnet Otte Jensen i Halne og hans medbrødre for et vidne, de til Jerslev herreds ting vidnet har 7/8 sidst forleden, at der de svenske folk kom her i landet, da tog den rytter, Christen Nielsen og han havde i kvarter, et øg fra Christen Nielsen i Halne og fik ham derfor i steden igen den grå broget glasøjet hest, som Christen Nielsen 26/7 havde der inden tinge og omvidnet var, og siden fjenderne var uddragen ved 3 uger for sankt mikkels dag, da blev samme hest Christen Nielsen frastjålen, hvilke vidner ikke skal være vidnet på fersk fod, eller visse dag og tig sådant skal være sket: da efter flere ord dem imellem var, indgav Peder Nielsen på Frands Ertmands vegne, og Jens Nielsen på Christen Nielsens vegne samme omtvistede sag på fire dannemænd, Peder Nielsen tog Laurids Madsen i Try og Peder Nielsen i Bjerget, hvorimod Jens Madsen tilnævnte Laurids Nielsen i Brønderslev og Simon Andersen sst, de og samtlig bevilget Anders Christensen i Fuglsang, hvilke fem dannemænd skal forsamles ved Hellum kirke 1/10 først kommende, og da have fuldmagt parterne, så vidt deres tvistighed og bemeldte hest anlanger, til endelig ende at imellem sige og forhandle, og hvad de samtlig, eller og de fleste, deri sigende og gørende vorder, skal stande for fulde af parterne upåtalt i alle måder.

(221)

** var skikket Jens Madsen i Heltborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet sin trolovede fæstemø, ved navn Margrete Pedersdatter, for at eftersom hun for en tid lang siden med ham har ladet sig trolove, og siden samme trolovelse har fået et barn og den ---- , som med tingsvidne er at bevise, og hun siden til herredsting for samme sin begangne gerning for herredsfogden har været i rette stævnet og været beskyldt på hendes hals, hvilken herredsfogden fra sig har heden fundet for sin tilbørlig dommer, efterdi det hendes ære og lempe vedkommer: så og efterdi her fremlægges adskillige tingsvidner, som ikke for herredsfogden har været i rette lagt, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom at være som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, da endelig at dømme og adskille om hvis, som for ham bliver i rette sat, som det sig bør, og hvis vidner, som for ham bliver i rette lagt, i hans dom at lade inddrage.

(225)

** var skikket Jens Jørgensen, byfoged i Viborg, på salig Anders Jensen hans arvinger, nemlig Christoffer Pedersen i Års og hans hustrus mor Mette Andersdatter i Glesborg deres vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Peder Nielsen på Frøstrup og Peder Didriksen, tjenende velb Frederik Urne til Bregentved, KM befalingsmand på Trondheim gård i Norge, for et bænkebrev og kundskab, de efter salig Anders Jensens ord og mundheld har givet beskrevet, som dog ej til tinge er bekræftet, eller varsel for givet, anlangende en håndskrift på 200 rigsdaler, den salig karl skulle leveret Peder Olufsen i Odsgård og befalet ham dem til hans fæstekvinde Margrete Pedersdatter at levere, sammeledes stævnet Peder Jensen i Hjorthede, herredsfoged i Middelsom herred, for en dom han 12/3 sidst forleden til samme herredsting dømt har, og tildømt Peder Olufsen fornævnte håndskrift på 200 rigsdaler at levere til Margrete Pedersdatter, når han sin betaling bekommer, som Anders Jensen ham lovet har, hvori Jens Jørgensen formener, salig Anders Jensens arvinger at være sket stor uret, synderlig efterdi fornævnte hans håndskrift på bemeldte summa penge alene af Margrete Pedersdatters far, salig mester Peder Pedersen, samme gæld fra sig og sine arvinger til Anders Jensen, forrige korporal under velb Christoffer Hvasses kompagni, og hans arvinger er udgiven, til en visse tid skadesløs at betale, som ej er efterkommet, og efterdi Margrete Pedersdatter og den salig karl ikke var kommen i ægteskab med hverandre, så kunne hun og ikke arving være til samme håndskrift: da efterdi samme Laurids Tranes kundskab ikke findes stævnet, og Margrete Pedersdatters fuldmægtig ikke vil bevilge videre opsættelse, da efter sådan lejlighed vidste vi ikke i sagen at dømme, førend igen på ny bliver lovlig stævnet, som det sig bør.

(228)

** var skikket Peder Nielsen Trompeter, boende i Almind, på sin egen og sin hustru Gertrud Lauridsdatters vegne hans fuldmægtig Simon Bjerring i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Knud Skrædder, borger i Viborg, Dorte Jensdatter og Karen Andersdatter sst for et vidne, de 22/12 1645 til Viborg byting vidnet har, anlangende at nu første gang svenskens krigsfolk var herinde, da var han og hans hustru udjaget af deres hus af fjenderne, da var han til Jørgen Skrædders her i Viborg en tid lang, og at Jørgen Skrædder var to gange spændt i bukken af fjenderne, og sagde til ham, at han skulle vise dem adelens gods såvel som hans egen, hvilke deres vidne ikke på nogen visse år, dag eller tid er vidnet, når sligt skulle være sket, og ikke samme vidne om bemelder, det fornævnte vidnesbyrd det gørligen skal have seet, som omvidnet er, men dem at have vidnet efter Jørgen Skrædders ord: så og efterdi Knud Pedersen, Dorte Jensdatter og Karen Andersdatter ikke udførligen har vidnet dem gørlig at have seet, at fjenderne skulle have bort taget hvis penge og varer, som Gertrud Lauridsdatter havde leveret Jørgen Skrædder i forvaring, meget mindre enten seet eller fornemmet, fjenderne havde det i sin gevalt, tilmed Karen Andersdatter har vidnet og lagt sin vidne i tvivl, at hun ikke ved, hvem det tog, og Knud Skrædder og Dorte Jensdatter alene vidnet efter Jørgen Skrædders ord og sagden, og ikke om deres egen synlige vitterlighed, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner deri så noksom, at de bør komme Peder Trompeter eller hans hustru til nogen forhindring, men efterdi Peder Bjerring borgmester som en øvrigheds person, der retten administrerer, på rettens vegne for sig har ladet indkalde Jørgen Skrædder for samme gods, og han da for ham bekendt hvis, ham var leveret af Gertrud Lauridsdatter i forvaring, skulle noksom komme hende til hænde igen, dersom det for svenskens afbræk kunne blive forvaret, hvilke samme borgmesters vidne og med jomfru Helene Prim, som der samme tid har været til stede i borgmesterens hus, bekræftes, Jørgen Andersen Skrædder og nu her i dag for retten har tilstanden sig at have lånt Gertrud Lauridsdatter samme tid i borgmesterens hus 9 sletmark, som jomfru Helene Prim har båret kundskab om, så det og med det andet bestyrkes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte borgmesters og jomfru Helene Prims vidne og kundskab så vidt at sige eller magtesløs dømme, og samme hedenfindelse dom dermed ingen magt at have.

(232)

** var skikket velb Steen Bille til Hedegård, KM befalingsmand på Sejlstrup, hans fuldmægtig Henrik Block, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dagmåned, lydende ham da at have stævnet Niels Eskesen i Bonderup, herredsfoged i Han herred, for en dom han 23/3 1646 dømt og afsagt har, imellem hans fuldmægtig Jens Pedersen i Bejstrup og en mand, ved navn Niels Jensen Roed, boende i vester Svenstrup i Han herred, stor uret at have gjort og burde derfor at straffes som vedbør, og ikke i sin dom han har specificeret eller navngiven, eftersom for ham har været i rette sat, enten efter forordningen, recessen eller loven, hvad hans straf skulle være, uanseet udtrykkelig for ham er bevislig gjort, det han har skudt med en lang bøsse efter en mand i fjendernes tid: så og efterdi for herredsfogden har været i rette sat, om Niels Roed ikke for sin begangne gerning burde efter KM forordning at straffes, og fogden dog intet derom har dømt eller underskedet hvad straf han skulle udstå, da bør den hans dom at være som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, fogden, når det for ham lovlig indstævnes, da endeligen i sagen at dømme og adskille, som det sig bør, og Niels Eskesen at give Steen Bille til kost og tæring 4 rigsdaler.

(234)

** var skikket doktor Søren Hofmand, medikus i Randers, hans fuldmægtig Søren Års i Randers med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Niels Eskesen i Bonderup, herredsfoged i Han herred, for en dom han 22/6 sidst forleden, imellem ham på den ene og velb fru Helvig Brahe til Bratskov på den anden side, dømt og afsagt har, anlangende tiltale til hende for et hendes salig husbond Falk Gøyes udgivne brev til doktor Søren Hofmand, formeldende på 600 rigsdaler in specie hovedstol med efterstandende rente, og med samme dom tildømt sin salig husbonds brev at holde og efterkomme: da efterdi for os i rette lægges Falk Gøyes udgivne brev til doktor Søren Hofmand påskrevet 600 rigsdaler med sin rente, han ham er skyldig bleven, som ikke bevises ham at være erlagt, så sagen fordi til hjemting har været indkaldt, og der endelig dom ganget, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fru Helvig Brahe jo er pligtig samme summa penge med sin efterstandende rente og interesse at betale doktor Søren Hofmand, og fordi tilfinder velb Niels Friis til Favrskov og Christoffer Friis til Astrup, som doktor Sørens fuldmægtig Søren Jensen dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for fru Helvig Brahes bopæl, der udæske og gøre doktor Søren Hofmand udlæg af hendes løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere, og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da doktor Søren i andet hendes løsøre og jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for hans gæld, efter KM forordning, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(236)

** var skikket Hans Henriksen Snell, bartskær i Ålborg, hans visse bud Hans Kall i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Antoni Medici, feltskær under ritmester Lykke, i kvarter sst, for et skriftligt vidne han 19/1 1646 til Ålborg byting selv har vidnet, i sin mening at 28/11 1645 var han til Morten Borthuses hus hos en ritmester, og der han siden gik i sit kvarter til Anne Thybos, kom Hans Badskær at ville forrette noget med ham, og han iblandt andet skulle have sagt, at dersom Jens Bang ikke havde ved døden afgangen, da havde han gjort Morten Borthus til en skælm, hvilke hans enlige og skriftlige vidne Hans Badskær straks for retten højligen har benægtet og endnu benægter: så og efterdi Antoni Medici hans vidne ikke alene er én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, tilmed vidnet efter Hans Badskærs ord, som han ej er gestendig, men fast mere til hjemting ved sin højeste ed benægtet ej at have haft, såvel som og Morten Borthus erklæret sig ikke at vide andet med ham end ærligt og godt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke at komme Hans Bartskær til forhindring, og efterdi samme dom, hid stævnet er, ikke er fremlagt, endog sagen over 6 uger er optaget, bør den ingen magt at have.

(238)

** (Christoffer Pedersen i Års, opsættelse) så mødte Laurids Trane på sine egne vegne såvel som og Jens Clemendsen i Viborg på Maren Pedersdatters vegne, og bevilget parterne samme sag til i dag måned at opstå, og midlertid vedtog de samme tvistighed på efterskrevne fire dannemænd at indkomme, hvilke fire dannemænd med førdeligste skal forsamles, at de dem i venlighed kan imellem forhandle, og dersom det ikke ske kan, at de dem derom kan forene, da parterne samtlig her til fornævnte tid at møde, og gå derom hvis lov og ret kan findes.

** (til Knud Seefelds opsættelse) så mødte Søren Eriksen og berettet, at der siden igen andre 12 synsmænd på ny taget, som ikke findes hid stævnet, hvortil Peder Hansen svarede og begærede sagen nogen tid at opstå, at samme synsmænds syn kunne indstævnes: da efter sådan lejlighed og efter parternes bevilling er samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde.

(239)

** (til Niels Parsbergs opsættelse) da er sagen opsat til i dag, og derhos berettet Jens Knudsen flere vidner og kundskab i sagen at have forhvervet, end som hid stævnet er, hvilke han fremviste, hvortil Mogens Christoffersen svarede og begærede dilation, at hans husbond samme vidner og kundskaber kunne lade hid kalde: da efter sådan lejlighed og efter parternes bevilling blev samme sag opsat til i dag 6 uger, og da dem her at møde og gå derom så meget.

** var skikket salig Peder Sørensen, fordum borgmester i Viborg, hans samtlige arvinger deres fuldmægtig Jens Clemendsen sst med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet borgmestre Peder Ostenfeld og Peder Bjerring samt Christen Hjarbæk og Niels Pedersen Nipgård for en dom på Viborg rådhus 27/7 sidst ---- , imellem dem og Jens Podemester, har dømt og afsagt, dis indhold at de har dem tilkendt at betale til Jens Nielsen Podemester 21 sletdaler foruden ved 12 år årligen 2 daler for poden og arbejde, som han skulle have gjort i den salig mands have, efter hans regnskab, som de formener opskrift og fordring, des uanseet at fremlagdes for dem Jens Nielsen Podemesters rigtige håndskrift, dateret Viborg 28/8 1645, des formelding at han skyldig var salig Peder Sørensen eller hans arvinger 30 enkende rigsdaler foruden 21 sletdaler, han selv siden har undertegnet på samme håndskrift: så og efterdi her fremlægges rigtig håndskrift på afgangne salig Peder Sørensens tilkrav og fordring hos Jens Podemester, hvilken håndskrift ud af Jens Podemester siden findes undertegnet, ham videre at være bleven Peder Sørensen 2 daler skyldig uden al afkortning, og Jens Podemester derimod hverken med regnskab, undertegnelse i hans bog beviser sin tilkrav, endog hans gæld mange år siden skal være gjort, borgmestre og råd dog alligevel har tilfunden Peder Sørensens arvinger at kvittere en andel af deres ---- på fornævnte håndskrift imod Jens Podemesters gamle opskrift, som ikke er renoveret, som det sig burde, da kunne vi ikke kende den deres dom i den post, såvel som fornævnte bogs opskrift, den på funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(242)

23/9 1646.

** var skikket velb fru Ingeborg Parsberg, salig Iver Juuls, til Villestrup hendes visse bud Peder Jacobsen Ørregård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende efter andre opsættelser at have stævnet Mads Lauridsen i Daugbjerg, foged til Fjends herreds ting, for en uendelig dom, han til samme ting 28/6 1642 da sidst forleden skal have dømt, imellem hende og velb Henrik Lindenov, da til Ørslevkloster, og tilfundet ham forbud beskrevet, at Tårupgårds fiskere med voddræt i Ørum å ikke at måtte have nogen gang på den vestre side af åen på Strandet hovedgård, uanseet for fogden udførlig skal være bevist med gode ærlige mænds kontrakt, efter kongelig befaling oprettet, det hvem Tårupgård i værge har, at skulle have den fiskeri i Ørum å og Ørum sø for et frit enemærke til begge land: da for nogen lejlighed sig heri begiver, er samme sag med parternes bevilling opsat til i dag seks uger, og da her at fremvises hvis lovlig adkom, hvorefter Sivert Urne i andet gods kan være interesseret, og da at gå derom hvis lov og ret kan findes.

(245)

** var skikket mester Anders Hansen, sognepræst til øster og vester Hassing sogne, hans visse bud Peder Munk i Gettrup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Mogens Jespersen, byfoged i Ålborg, for en vurdering, skifte og jævning, han til Ålborg byting 28/7 sidst forleden udstedt har, imellem Jørgen Guldsmed, borger i Ålborg, og hans søn Jochum Jørgensen for mødrene arvelod, hvilke vurdering, skifte og jævning, mester Anders formener ikke så lovlig at være gjort, som det sig burde: så og efterdi befindes Jørgen Guldsmed rum tid tilforn, førend samme skifte gjort er, at have til visse forsikring til et fuldt underpant pantsat til mester Anders Hansen hans hus og ejendom, som han iboede, i al sin længde og bredde, for 100 sletdaler med sin rente, som han til mester Anders Hansen af vitterlig gæld er skyldig bleven, da efter sådan lejlighed bør fornævnte skiftebrev og tingsvidne, derefter udstedt er, ikke deri at komme mester Anders Hansen på hans pant og gælds betaling til nogen forhindring.

(248)

** (til Jørgen Rosenkrantzes opsættelse med hr Jens på Fur) så er Jens Christensen, som samme vidne skal have forhvervet, ikke mødt herimod at svare eller nogen på hans vegne hans undskyldning at gøre, hvorfor samme sag er opsat til i dag 6 uger, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og denne opsættelse her forinden to gange lovlig at læses, og efterdi Jens Christensen ikke er mødt eller nogen på hans vegne herimod at svare, efter KM forordning, da bør han at give Jørgen Rosenkrantz til kost og tæring 4 rigsdaler.

** (til Mogens Arenfeldts opsættelse med Peder Pallesen) så var Peder Pallesen her for retten til stede og berettet, samme sine breve ikke at have til stede: da for nogen lejlighed sig heri begiver, blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og Niels Nielsen Abildgård og Søren Nielsen i Revs vidnesbyrd, såvel som og Poul Sørensen i Revs og Poul Nielsen i Abildgård varselsmænd, da her personlig at møde, og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

** (til Erik Lunovs opsættelse med Markus Mortensen): så er Markus Mortensen ikke nu mødt eller nogen på hans vegne hans undskyldning herimod at gøre, hvorfor samme sag er opsat til i dag 14 dage, og da dem såvel som fornævnte vidnesbyrd ---- og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og denne opsættelse her forinden lovlig at læses, og efterdi Markus Mortensen, som en hovedmand, ikke er mødt eller nogen på hans vegne herimod at svare, efter KM forordning, da bør han at give Erik Lunov og fru Else ---- til kost og tæring 3 rigsdaler.

(249)

** var skikket velb Gunde Lange til Kølbygård, KM befalingsmand på Ålborg slot, på sin tjener Laurids Nielsen i Blasgård hans vegne hans fuldmægtig Niels Nielsen i Hundal med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Isak Lauridsen i sønder Klit for et vidne, han til Hillerslev herreds ting 11/3 næst forleden år 1645 vidnet har, i sin mening at om dagen imod aften for kyndelmisse dag var han til Laurids Nielsen i Blasgård og drak en kande øl og betalte dem dyrt nok, og der han gik derfra og kom norden til Blasgård mark, kom Laurids Nielsen til ham med en brun øg og bad ham, at han ville forvare den på en dags tid eller to, så ville han eller hans søn Søren ride ned til hans konebror, og det var dem selv samme øg, som hans bror Jens Isaksen i Klit havde i forvaring, hvilke vidne Gunde Lange på hans tjeners vegne formener usandfærdig at være imod seks personer deres sandfærdige vidne, af Hillerslev herredsting udgangen 18/3 1645, som formelder det Isak Lauridsen ikke var den dag eller aften i Laurids Nielsen i Blasgård hans hus: da efterdi befindes sagen tilforn at have været hid stævnet, og den da i seks uger til i dag at være optaget, opsættelsen findes og til hjemting at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(250)

** var skikket velb Henrik Rommel til Bækkeskov, hovmester for det kongelige akademi Sorø og KM befalingsmand over Børglum kloster len, hans visse bud Søren Bertelsen i Børglum by med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Laurids Andersen i Skøttrup for en sigtelse, han inden Børglum herreds ting 19/8 1642, såvel som og 7/4 næst forleden, og da Christen Sørensen i Skøttrup fuldkommelig for sigtet har, det han skulle haft fællig med et øg som en anden hest, for hvilken gernings bedrift Christen Sørensen af nævninger, såvel som til landstinget, findes frikendt, så efterdi enhver kan forstå, fornævnte sigtelse ikke sandfærdig er, men sådant af Laurids Andersen var gjort af had og avind, men derfor Laurids Andersens sigtelse bør magtesløs kendes. (dom ikke indført)

(252)

** var skikket Peder Poulsen i Øsløs på sin søster Volborg Poulsdatter i Kårup i Lynderup sogn i Mors hendes vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Peder Mikkelsen i Lødderup og Niels Pedersen i Tødsø i Nørherred for et vildig sankevidne, de har vidnet til Sønderherreds ting 2/3 sidst forleden, at de nærværende hos og til stede var i Kårup til Mette Nielsdatters og der skulle have hørt, at Poul Mikkelsen i Fredsø skulle have tilspurgt Volborg Poulsdatter, hvor hans hustrus klæder var, som skulle have været taget ham fra, hvilket vidne beskyldes at være et vildig og sankevidne, Peder Mikkelsen at have vidnet sin bror til behjælpning, og ikke samme deres vidne formelder, hvem der skulle have taget samme klæder fra Poul Mikkelsen: så og efterdi Peder Mikkelsen og Niels Pedersen har vidnet efter Volborg Poulsdatters ord og mundheld, som hun ikke er gestendig eller for tingsdom indgangen, men fast mere her i dag højlig benægtet, sig ej slige ord at have haft om fornævnte klæder, som hende påvidnet er, som forskrevet står, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(253)

** var skikket Poul Kras i Nørholm hans visse bud Peder Hansen i Ålborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet hr Johannes Andersen, medtjener i Guds ord i Sæby, og hans hustru Maren Tomasdatter sst for en købebrev, de lader dem af berømme, de af hendes brorsøn Tomas Andersen skulle have bekommet, og Anders Sørensen rådmand og Jens Christensen, borger i Sæby, med ham til vitterlighed skal have underskrevet, og samme dag 4/3 sidst forleden til Sæby byting tingsvidne derefter taget, anlangende en brev, som han formener ham efter hans farmor Margrete Nielsdatter Kras i Nibe skulle tilfalde, når hun ved døden afgår, uanseet samme oldearv ikke endnu er forfalden, ej heller lovlig lovbudt, som det med rette burde, tilmed er Tomas Andersen ej heller endnu hans egen værge, men under formynderskab, menende fordi samme arvekøb imod KM reces og forordning at være sluttet og gjort, så mødte Peder Nielsen i Ørslev på hr Johannes Andersens vegne og fremlagde efterskrevne brev lydende, kendes jeg mig Tomas Andersen, barnfødt i Kristiania i Norge, at jeg har solgt og afhændet fra mig og mine arvinger til min farsøster Maren Tomasdatter hendes kære husbond hr Johannes Andersen, medtjener i Guds ord til Sæby, og deres arvinger al den arvepart, som jeg i Nibe efter min farmor Margrete Nielsdatter Kras hendes død og afgang arveligen kan tilfalde, actum Sæby 4/3 1646 Tomas Andersen egen hånd: så og efterdi ikke befindes med samme køb at være forholdt efter KM forordning, som det sig burde, da bør samme købebrev såvel som den tingsvidne, der siden efter af Tomas Andersen indganget er, magtesløs at være, og hr Johannes at give Poul Kras til kost og tæring fire rigsdaler.

(256)

** var skikket velb Vogn Vognsen til Stenshede med en opsættelse her af landstinget 15/7 sidst forleden, lydende ham da efter en 6 ugers opsættelse at have stævnet Jesper Pedersen, Christen Gertsen med flere borgere og indvånere i Sæby for et vidne, de til Sæby byting 28/5 forleden år vidnet har, anlangende Vogn Vognsens gods, som Jens Lauridsen ---- i Sæby, skal have indtaget og skulle føre til København efter deres forligelsemål, hvilke deres vidne skal formelde, at ungefer 14 dage for jul, da er Jens Lauridsen med sin skude og Vogn Vognsen hans ---- udsejlet der af Sæby å, og da agtede sig over til København med den gode mands gods, men formedelst vinters hårdhed, ham påkom, forårsagede han til at måtte løbe derud i åen igen, hvilke deres vidne ikke skal formelde om nogen vis dag eller tid, ej heller på fersk fos at være forhvervet: med flere ord dem imellem var, indgav de samme deres tvistighed på fire søfarende mænd, hvortil Jens Lauridsen tog Frederik Samuelsen og Jesper Pedersen i Sæby, derimod tog Vogn Vognsen Jens Christensen og Samuel Hermandsen, der sst, de og samtlig tilnævnte Knud Tomasen Holst sst, hvilke fem dannemænd skal forsamles på Sæby rådhus den 2. dag efter hellig 3 kongers dag først kommende, og da have fuldmagt parterne om samme tvistighed til endelig ende at imellem sige og forhandle, og hvad de samtlig, eller og de fleste, deri sigendes og gørendes vorder, skal stande for fulde af parterne upåtalt i alle måder.

(258)

** var skikket ---- Sørensen, foged på Torstedlund, på sin gunstige husbond velb Gregers Krabbe til Torstedlund, KM befalingsmand på Riberhus, hans tjener Niels Andersen i Gammelholm, fordum boende i ----, hans vegne hans visse bud Christen Sørensen i Ålborg med en opsættelse her af landstinget 17/6 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Christen Hansen i Torsmark for fire tingsvidner, han til Jerslev herredsting skal have forhvervet 13/3 1645, det første belangende Peder Tomasen Galskøt i ---- Kornumgård, Hans Jensen i Stenbjerggård med adskillige flere samtlig at have vidnet, at Christen Hansen i Torsmark har igen bekommet i Ålborg den sortbroget gilding, og Knud Madsen i Hjermeslevgårds mølle har hjemlet ham samme gilding, som blev ham voldeligen fratagen af fjenderne imellem påske og pinsedag, og ikke udlagt i kontribution, for hvilke vidner ikke lovlig varsel skal være givet: efter flere ord dem imellem var, indgav de samme deres tvistige sag på fire dannemænd, Christen Sørensen på Mads Sørensens vegne tog Jens Nielsen i ---- og Peder Nielsen i Ørslev, hvorimod Christen Hansen tog Peder Tomasen i Kornumgård og Peder Christoffersen i Hedegård, de og samtlig der foruden tilnævnte Laurids Lauridsen, rådmand i Ålborg, hvilke fem dannemænd skal forsamles i Ålborg nu på lørdag, først kommer 3 uger, som er 17/10, i Christen Mumgårds hus, og da have fuldmagt parterne til endelig ende om samme deres tvistighed at imellem sige, og hvad de samtlige, eller og de fleste, deri sigende og gørende vorder, skal stande for fulde, af parterne upåtalt i alle måder.

(260)

** (til Niels Andersen Roland hans opsættelse) så mødte Jens Jørgensen. dernæst var her for retten til stede Jens Nielsen og ---- Markmand og var deres vidner gestendig: da for nogen lejlighed sig heri begiver, blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde, og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(261)

** var skikket skipper Tomas Nielsen Fur hans fuldmægtig Peder Hansen i Ålborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Karsten Werkmeister, borger i Ålborg, for en dom han sig af berømmer, han til Ålborg byting 1/6 sidst forleden forhvervet har, anlangende den håndskrift og sendebrev, som Karsten Werkmeister tiltaler ham for, uanseet Karsten Werkmeister ikke beviser enten med Tomas Nielsens hånd, brev eller nøjagtig bevis, at han samme breve til sig skal have annammet, tilmed Tomas Nielsen Fur højlig benægter, sig aldrig at have fået eller bekommet andre breve af Karsten Werkmeister, end han jo alle sammen igen har bekommet: så og efterdi Tomas Nielsen Fur benægter sig samme brev ikke at have annammet, tilmed ej heller Karsten Werkmeisters bogs opskrift med Tomas Furs underskrivelse, eller i andre måder, nøjagtig bekræftes, eftersom han kan læse eller skrive, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme bogs opskrift deri så noksom, ej heller den dom, derpå funderet er, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være, og ikke at komme Tomas Fur til nogen forhindring.

(262)

** var skikket Margrete, salig doktor Jørgen Fyrings, indvåner og borgerske i København hendes fuldmægtig Simon Bjerring i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende hende da at have stævnet Søren Jensen i Kanstrup, herredsfoged i Hillerslev herred, for en dom han 13/6 sidst forleden til Hillerslev herreds ting dømt og afsagt har, anlangende nogen summa penge, som velb Niels Arenfeldt og hans velb fru Karen Dyre til Ullerupgård skal være Margrete, salig Jørgen Fyrings, skyldig efter deres udgivne skadesløs brevs videre indhold, og de derfor har sat hende adskillige guldstykker, perler og andet til underpant, og fogden Søren Jensen derefter i samme hans dom har ikke vidst andet derom at kende, end fru Karen Dyre og hendes børn jo samme pending til Margrete, salig doktor Jørgen Fyrings, at betale inden 14 dage, eller derfor indvisning i fornævnte underpant, formener samme dom ret at være, og at hun her til landsting at tilnævnes to gode mænd, som kan gøre Margrete, salig doktor Jørgen Fyrings, udlæg og indvisning i fornævnte underpant: da efterdi for os i rette lægges Niels Arenfeldt og fru Karen Dyres breve på fornævnte summa penge, og derfor at have pantsat fornævnte guld, diamanter og perler, efter deres bemeldte breves indhold, som ikke endnu igen befindes indløste, sagen og til hjemting har været indkaldt, og der dom i sagen gangen, som forskrevet står, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Margrete, salig Jørgen Fyrings, i bemeldte pant jo bør at have sin betaling, og fordi tilfinder velb Erik Lunov til Viskumgård og Ove Blik til Beg, som Simon Bjerring dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle, og med KM foged da gøre Margrete, salig Jørgen Fyrings, udlæg for sin gæld med rente og interesse i fornævnte pant, og det efter KM forordning, som de vil ansvare og være bekendt.

(265)

** var skikket Søren Jensen, skriver på Sejlstrup, hans fuldmægtig Henrik Block, ridefoged sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Iver Bertelsen, borger i Ålborg, for et vidne han der til byting 20/4 sidst forleden vidnet har, indeholdende at imidlertid fjenderne var i Ålborg, lå der en korporal med hans folk i kvarter hos Anne Jensdatter i Ålborg, og da midlertid skulle en af svenskens folk have kommen til Iver Bertelsen, spurgte om han havde tjære at sælge, og om han ville have rug igen, svarede han ja, så kom han til ham med noget rug i en sæk og fik tjære igen: så og efterdi Iver Bertelsens vidne alene---- ikke uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, ---- Lauridsen, Christen Andersen og deres medfølgere ikke heller udførligen har vidnet på visse dag og tid, men efter en skriftlig indlæg deres vidne alene at have kundgjort, og ikke egentlig om vidnet, hvis havre eller andet hvem det skal have tilhørt, som blev borttaget, tilmed samtligen slutter deres vidne dog ej ved deres ed efter recessen, det de syntes, der var intet med fred af huset kommen, der var på Anne Jensdatters loft, og i så måder derom lagt deres vidne i tvivl, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, ej heller den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(269)

** var skikket velb Jørgen Høg til Todbøl hans fuldmægtig Jens Sørensen, der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Mogens Jespersen, byfoged i Ålborg, for en dom han til Ålborg byting 13/7 sidst forleden dømt og afsagt har, imellem Jørgen Høg og Peder Røring, borger i Ålborg, for en summa penge, og i samme hans dom har fradømt Jørgen Høg sin lovlige tiltale, som han med rette har, og Jørgen Høg heden funden at annamme udlæg i noget Peder Rørings huse og øde ladegård, uden Ålborg liggende, formenende Mogens Jespersen ganske imod recessen og KM forordning at have dømt, og han derfor at stande til rette: så og efterdi Mogens Jespersen har tildømt Jørgen Høg efter Peder Rørings tilbud for hans gælds fordring at have indlæg i de tilbudne huse og ejendomme, som dog ej for ham er navngivet, hvor det beliggende er, tilmed ikke sin dom på recessen eller forordningen grundet eller fulgt, som det sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den hans dom så noksom nøjagtig, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke at komme Jørgen Høg til nogen forhindring.

(271)

7/10 1646.

** var skikket Søren Rasmussen i Hov med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en 6 ugers opsættelse at have stævnet Anders Lauridsen, Jep Christensen og Laurids Jacobsen, samtlig i sst, for et vidne de til Hals birketing vidnet har, i sin mening at de 4/3 1645 hos og til stede var i Hov og hørte på nogen regnskab imellem Jens Pedersen i Kæret og Søren Rasmussen, anlangende to domme, de havde på hverandre, og efter afregning med hverandre blev de forligt, således at Søren Rasmussen skulle give Jens Pedersen 16 sletdaler, hvilke vidner Søren Rasmussen ikke er gestendig: så og efterdi Anders Lauridsen og hans medfølgere har vidnet om hvis regnskab og forlig, de skulle påhørt, at være gjort imellem Søren Rasmussen og Jens Pedersen, hvilket han ej er gestendig eller for tingsdom bevilget eller indgået, men slige ord højlig benægter, som forskrevet står, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme deres vidne, ej heller den dom og vurdering og til ---- , derefter dømt og gjort er, så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være, og efterdi Rasmus Sørensen og Maren Christensdatter og deres medfølgere ikke har vidnet på visse år eller dag, når Jens Pedersen samme hø skulle have bekommet, de og en part befindes vildig og i så måder vidnet Søren Rasmussen til behjælpning, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, såvel som den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have.

(275)

** var skikket velb Frands Rantzau til Estvadgård på sin tjener Simon Jepsen i Øksenvad hans vegne hans visse bud Laurids Sørensen i Leigård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Mette Nielsdatter, Borkart van Steinberg, borger i Skive, hans hustru, item hans datter Vibeke Borkartsdatter og Anne Graversdatter i Skive for et vidne, de til Skive byting 27/2 sidst forleden vidnet har, at hvis klæder og gods, som Knud Sørensen i Øksenvad har omvidnet, det skulle være kommen i Borkart van Steinberg hans hus, som han af soldaterne skulle have bekommet, det skulle Knud Sørensen og de soldater, som den tid skulle være med ham, og stak det i en sæk og udgangen af husene med det og lagde det i en vogn og kørte bort dermed, hvor det siden er af bleven, vidste de ikke: så og efterdi Mette Nielsdatter og Vibeke Borkartsdatter befindes at være Borkart van Steinbergs hustru og datter og i så måder vildige, og Anne Graversdatter deri ---- , da kunne vi ikke kende den deres vidne deri så vidt noksom, at den bør nogen magt at have, men efterdi Niels Christensen, Oluf Christensen og Niels Christensen udførlig har vidnet, dem at have hos været i Borkart Steinbergs hus, og hørt at han og hans hustru tilbød Christen Jensen og Dorte Andersdatter hvis klæder, han havde af deres, som han af fjenderne havde købt, men han fik igen hvis, han derfor givet havde, hvilket og med Christen Jensen i Øksenvad og hans medbrødres indstævnte vidne, såvel som og af Borkart van Steinbergs egen tilbud, bekræftes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod Niels Christensen og hans medbrødre deres vidne at sige eller magtesløs dømme, og efterdi Knud Simonsen, Dorte Andersdatter og Christen Jepsen deres vidner en del findes enlig, tilmed ---- Dorte Andersdatter og Jep Jensen selv at have vurderet samme klæder efter deres egen tykke, og ikke ved uvildige vurderingsmænd, som det sig burde, da kunne vi ikke kende samme deres vidne og vurdering så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(280)

** var skikket velb Jacob Seefeld til Ovegård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet efterskrevne vidnesbyrd for et vidne, de til Hals birketing 30/6 sidst forleden vidnet har, anlangende en grå blisset myndehund, som velb Jacob Seefeld forfølger Niels Lauridsen Skøt i Hals for, har Niels Skøt haft i hans havende værge i to år og mere, hvilke deres vidner ikke stemmer overens med hverandre: så og efterdi at endog sagen i 6 uger er optagen, og Jacob Seefelds forhvervede vidner i samme sag ikke imod Niels Skøts vidner findes indstævnet, som det sig burde, da ved vi ikke i sagen at dømme, førend de og lovlig af Niels Skøt bliver indstævnet, og siden at gå derom hvis ret er, og efterdi birkefogden samme sag fra sig har heden funden, formedelst der i så måder var ført vidner imod hverandre, da ved vi ikke den hans dom at imod sige eller hans ulempe deri at være.

(282)

** (til Erik Lunovs opsættelse): så mødte Markus Mortensen med samme indstævnte vidner, og efterdi vidnesbyrdene, Christen Christensen, ladefoged på Østergård, Else Pedersdatter i Viborg og Iver Iversen ikke er mødt, eftersom de i egen person findes indstævnet, da efter sådan lejlighed opsatte vi samme sag endnu til i dag måned, og da Markus Mortensen såvel som bemeldte vidnesbyrd her personlig at møde, og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(283)

** ( til Anders Krags nævninger): så mødte Mads Christensen Skyldal med flere, og for nogen lejlighed, sig heri begiver, blev samme sag opsat til i dag seks uger, og da dem her at møde, og gå derom så meget som liv og ret kan findes.

** (til Mogens Arenfeldts opsættelse): så mødte Niels Abildgård på hans søn Niels Nielsens vegne og begærede, at samme sag endnu nogen tid at måtte opstå, og efter sådan lejlighed blev samme sag med bevilling opsat til i dag seks uger, og da Peder Pallesen såvel som og vidnesbyrd, Niels Nielsen og Søren Nielsen, disligeste og varselsmændene Poul Sørensen og Poul Nielsen, her da personligen at møde, og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

** var skikket Anders Poulsen ---- , Peder Pallesen i Skoven med flere deres visse bud Jørgen Jørgensen i Sæby på den ene og havde stævnet Christen Lauridsen i Kvissel på den anden side for et vidne, han på Sæby byting 29/7 1645 sidst forleden vidnet har, hvori de har vidnet, at 8 eller 14 dage førend de svenske fjender kom her i landet, da var menige Åsted sognemænd forsamlet ved Åsted kirke og ---- om 2 heste, som de var af øvrigheden pålagt at skulle forskaffe til Ålborg slot, som til KM behov at skulle bruges, og da skulle Christen Lauridsen i Kvissel have hørt ved Åsted kirke, det Anders Poulsen og hans medbrødre skulle lovet og godsagt til hans salig far Laurids Christensen og hans bror Anders Lauridsen i Kvissel for samme heste for 53 daler at ville forskaffe dem på menige sognemænds vegne i Åsted sogn: så og efterdi Christen Lauridsen, Søren Christensen og Christen Svendsen en part af dem findes vildige, ikke heller deres vidne med Anders Poulsen og hans medbrødres brev eller segl bekræftes, det og ej er bevislig gjort, samme to heste at være bleven annammet, som de omvidnet har, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, såvel som den dom, derpå funderet er, så noksom, dog Niels Jensens undtagen, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være, og efterdi Christen Svendsen, Bertel Markorsen og deres medbrødre vidnesbyrd ikke har vidnet på visse dag eller tid, tilmed uendelig og lagt deres vidne i tvivl, da kunne vi ikke kende den deres vidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(1)

31/1 1649.

** ---- : så og efterdi for os såvel som for herredsfogden er i rette lagt salig Vogn Vognsens underskrevne skadesløs brev på 228 daler med 6 daler af hundrede årligen rente, til afgangne Jørgen Olufsen udgiven, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, samme summa penge med efterstandende rente at være betalt, tilmed og befindes samme gæld ved nævn at være påtalt, førend 20 år forfalden er, efter brevens datum, og herredsfogden har tildømt Vogn Vognsen sin kvota deraf at betale, da ved vi ikke imod samme brev og dom at sige, og fordi tilfindes velb Hans Dyre til Knivholt og Steen Rodsteen til Lerbæk, som Christen Sørensen på Jørgen Olufsens arvingers vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Vogn Vognsens bopæl, og der udæske og gøre salig Jørgen Olufsens arvinger udlæg for hans anpart af fornævnte gæld, så vidt han med rette tilkommer at betale, af hovedsummen, rente og interesse, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da fornævnte arvinger i andet Vogn Vognsen hans løsøre og jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så de bekommer fuld udlæg for deres gæld, så vidt hans anpart efter fornævnte brev erlanger, og det efter forordningen, som de vil ansvare og være bekendt.

(4)

** var skikket salig Jens Olufsen, fordum borgmester i Ringkøbing, hans arvinger deres fuldmægtig Jacob Jensen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da efter andre opsættelser at have stævnet velb Gunde Rostrup og Hartvig Rostrup til Stårupgård for en stor summa penge, nemlig 2273 rigsdaler in specie, da salig velb Hans Krabbe til Søgård skyldig var, for hvilken summa penge Gunde Rostrup og Hartvig Rostrup har i pant sat salig Hans Krabbe adskilligt gods med den kondition, at dersom fornævnte summa penge ikke til determinerede tider bliver rigtig erlagt og betalt, da ved to gode mænd at have indførsel: da efterdi for os i rette lægges Gunde Rostrup og Hartvig Rostrup deres forseglede og underskrevne pantebrev, til salig Hans Krabbe på 2273 rigsdaler in specie, med 6 procent årlig rente ---- har pantsat fornævnte jordegods, og dersom samme summa penge ikke blev betalt, da Hans Krabbe eller hans arvinger for den ganske resterende summa, rente og skadegæld ved to gode mænd at lade indføre dem i fornævnte gods, uden al dom, proces eller rets søgelse, som samme brev derom videre bemelder, hvilke fornævnte brev Hans Krabbe siden igen til Jens Olufsen, forrige borgmester i Ringkøbing, har opdragen, og derfor ---- hans fulde ---- og nøje, så fornævnte pantebrev dermed skulle følge og tilhøre ham og hans arvinger, og derefter dis summa indfordre som hans eller deres egen gæld, og sig i alle måder nyttig gører, som de bedst kunne, af ham og hans arvinger aldeles upåtalt og ubehindret, hvorefter og salig Jens Olufsens arvinger sagen her til landsting har ladet indkalde, gode mænd at til forordnes, som dem i bemeldte pantegods kunne gøre indvisning og likvidering, og den da tid efter anden i 6 uger til i dag er optagen, så vi imod recessen uden bevilling ikke kan gøre længere forhaling, hvorfor vi tilfinder velb Knud Sørensen til Tredje og Mikkel Hvas til Sørup, som Jacob Jensen dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger i herredsfogdens nærværelse, salig Jens Olufsens arvinger i bemeldte pantsatte gods at indføre, og det imod gælden at taksere og likvidere, hvor vidt det bedrage kan, og det efter forordningen og recessen, som de vil ansvare og være bekendt.

(7)

** (til Hans Badskærs opsættelse) som samme vidner videre bemelder, dertil svarede Christen Sørensen og var stævning efter samme vidner begærende, og sagen nogen tid måtte sig bero: da endog sagen i 6 uger til i dag er optagen, og her fremlægges ---- vidner, som Morten Bendixens fuldmægtig er stævning over begærende, efterdi det er ære og lempe angældende, da er vi dog deri forårsaget samme sag til i dag måned at optage, og fornævnte vidner herfor imod at stævnes, og da dem her at møde, og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(8)

** (til fru Karen Dyres opsættelse) og nu mødte Christen Pedersen på sin husbond Henrik Rantzaus vegne og var begærende, sagen nogen tid at måtte opstå, på det hans husbond der ---- , som Mikkel Pedersen for herredsfogden gjort har, såvel som og den heden findelse dom, derpå funderet er, kunne lade i rette kalde, da er sagen deri med bevilling opsat til i dag måned, og da dem her at møde, og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

** (til Christoffer Friises opsættelse): så er Christen Jensen eller nogen ikke mødt til gensvar, hvorfor samme sag er opsat til i dag seks uger, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og denne opsættelse her forinden lovlig at læses, og efterdi Christen Jensen ikke er mødt, som forskrevet står, da dersom han befindes lovlig hid stævnet, bør han at give Christoffer Friis til kost og tæring to rigsdaler.

** var skikket Mourids Ulf, boende i Bækmaden, hans fuldmægtig Hans Kall, prokurator i Viborg, på den ene og havde stævnet Mourids Christensen i Favrholt og Christen Hellesen i Fladen på den anden side for et vidne, de til Horns herreds ting 17/7 sidst forleden vidnet har, indeholdende hvorledes de på sankt mikkelsdag, var 5 år, da at skulle have seet og hørt, at Peder Hellesen, som da var i Favrholt, skulle have lånt Mourids i Bækmaden ---- rigsdaler i Mogens Christensens stue i Favrholt, hvilket deres vidne Mourids Ulf formener usandfærdigt og unøjagtigt at være, og ville dem selv gæld tilvidne uden lovlig bevis i alle måder, eftersom Mogens Christensen er Peder Hellesens stedfar, og Christen Hellesen at være Peder Hellesens ---- : så og efterdi bemeldte gæld, som fornævnte vidnesbyrd har omvidnet, ikke med brev eller segl bekræftes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme indstævnte vidne, såvel som og den dom og dele, derpå dømt og udgivet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(11)

** var skikket Barbara Nielsdatter, borgerske i Ålborg, hendes visse bud Peder Hansen sst med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende hende da at have stævnet Poul Pop Jørgensen, borger i Ålborg, for en hans udgivne gældsbrev, dateret Ålborg 20/12 1630, formeldende på 300 daler, hver daler beregnet til 32 skilling lybsk, med sin årlig rente 6 daler af hver hundrede, som han til Barbara Nielsdatters afgangne husbond, salig Johan Ertmand, fordum rådmand i Ålborg, udgivet har, hvilket hans udgivne brev han ikke har holdt eller efterkommet, hvorfor Barbara Nielsdatter har været forårsaget til Ålborg byting over Poul Pop at hænde dom, hvor han er tildømt enten straks at betale eller derfor at lide rigens æskning: da efterdi for byfogden såvel som for os er fremlagt Poul Pops forseglede og underskrevne skadesløs brev og forpligt, til salig Johan Ertmand udgiven, på 300 daler ---- , så byfogden fordi har til hjemtinget tildømt ham samme summa penge med efterstående rente skadesløs at betale Barbara Nielsdatter, eller æskning at lide, eftersom hun ved forrige dom ikke har kunnet ---- sin betaling hos ham bekomme, og fordi sagen her til landsting ladet indkalde, og i seks uger til i dag er optaget, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Poul Pop jo bør at betale Barbara Nielsdatter fornævnte summa penge med efterstandende rente og skadegæld, eller derfor at lide æskning.

(13)

** var skikket velb Mogens Høg til Kærgårdsholm, landsdommer i Nørjylland, med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Christen Jensen ---- i Hindborg for en hjemmel, som han ---- til Hindborg herreds ting 30/10 sidst forleden gjort har, om hvis korn og afgrøde af hans gårds jord, som han ulovlig har solgt og ladet afføre til Skive, og efterdi han ikke selv har anden hjemmel end at må bruge ager og eng, efter recessen og forordningen, formener for bemeldte den gode mand, at han ingenlunde kunne hjemle nogen anden sådan hans gårds afgrøde, og derfor samme hjemmel bør magtesløs at være: da efterdi befindes sagen i 6 uger til i dag at være optaget, og opsættelsen til hjemting, som forskrevet står, er forkyndt, så vi imod recessen uden bevilling ikke kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme Christen Jensens vedkendelse magtesløs at være og ikke komme Mogens Høg til nogen forhindring.

(14)

28/2 1649.

** var skikket Christen Pedersen i Østergård i Hvidbjerg hans visse bud Niels Lauridsen på Kloster med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Niels Tomasen i Tustrup og Christen Madsen i Grønning for et vidne til Nørherreds ting 16/5 sidst forleden vidnet har, hvori de har vidnet, Christen Jensen i Tustrup at have lånt Christen Pedersen halv tredje tønde sædehavre, en ko og et læs byg, så godt som to tønder byg, hvilket han hårdelig benægter aldrig at have lånt af Christen Jensen: nu mødte Christen Jensen og afstod samme vidner og dom, og efter sådan lejlighed bør det ingen magt at have.

(15)

** var skikket velb Gregers Høg til Rørbæk hans fuldmægtig Niels Lauridsen på Kloster med en opsættelse har af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Poulsen, borger og byfoged i Skive, for en dom han har dømt og afsagt til Skive byting 16/2 1648, fordi han har kvitdømt hr Laurids Knudsen, sognepræst i Skive, for en okse, han har bekommet fra Krabbesholm, ---- fjenderne var uddragen af landet, og derpå betalt ti rigsdaler, efter hr Lauridses fuldmægtigs rigtige bevis: så og efterdi Jens Madsens seddel ---- fordi hans dom at være som udømt var, sagen til bytinget igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, bemeldte seddel for ham at i rette lægges, og i sagen endelig at dømme og adskille, som det sig bør.

(16)

** var skikket velb fru Sofie Sandberg til Baggesvogn hendes visse bud Jesper Christensen i Hjørring med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende hende da at have stævnet Niels Markorsen i Sønderskov for nogen frapløjning fra hans husbonds tjener, ung Christen Jensen i ---- : da endog sagen i 6 uger til i dag er optagen ---- begærende at måtte meddeles, og respit så længe at tillades, efterdi det deri hans lempe angik, da ved vi efter sådan lejlighed ikke i sagen at kunne dømme, førend fornævnte domme såvel som andet, i sagen ganget er på begge sider, lovlig imod hverandre bliver indstævnet, og siden at gås om hvis ret er.

(18)

** var skikket Peder Nielsen Sigsgård med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Tøger Jensen i Klæstrup og Søren Lauridsen i Brønderslev for et vidne, de til Jerslev herreds ting 6/4 sidst forleden vidnet har, anlangende at de tjente Christen Mørk i Grindsted år 1644, da svenskens folk var landet mægtig, og de svenske folk fra røvede Christen Mørk i Grindsted af sit eget såvel og af sine datterbørns efterskrevne klæder, stod begravet i hans lade i en kiste: så og efterdi bemeldte vidnesbyrd nu lang tid efter har vidnet og båret kundskab, om hvis i forleden fjendtlige tilstand af fjenderne skulle være gjort, og ikke da straks påtalt, Peder Nielsen og ikke er gestendig, eller med kvittants bevises, det han en del af samme klæder skulle annammet, som skiftebrevet skulle om formelde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(21)

** var skikket velb Laurids Henrik til Bækkeskov, hovmester for det kongelige adelige akademi Sorø og KM befalingsmand over Børglum klosters len, hans visse bud Mads Jacobsen i Linderup med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Hans Lauridsen i Gunderup, herredsfoged i Børglum herred, for en dom, han til Børglum herreds ting 23/2 1647 dømt og afsagt har, anlangende en restants for anno 1643, Børglum tjenere i Børglum herred deres skyld og landgilde efter Børglum klosters jordebog med resterer, hvilken dom besluttes, at efterdi Børglum klosters tjenere tiltales for deres landgilde anno 1643, som var forfalden til martini ---- , da vidste han ikke dem at frikende for, så vidt de med rette kan tilkomme at betale, med mindre KM forordning kan dem friholde: så og efterdi herredsfogden uendeligen i sagen har dømt, så bør samme hans dom som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, fogden, når det for ham lovligen indstævnes, da ---- såvel som restantsen for ham i rette lægges, og ham endelig i sagen at dømme, som han vil ansvare og være bekendt, og efterdi han Laurids Rommel med samme hans uendelige dom har omkostning tilføjet, da bør han at give ham til kost og tæring 6 rigsdaler.

(24)

** var skikket Christen Hansen i ---- hans fuldmægtig Jens Christensen i ---- med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Volborg Jensdatter, barnfødt i Thisted, for en løgnagtig vidne, hun på ham vidnet har, og skyldt ham for hendes barnefar til Thisted byting 8/7 sidst forleden 1648, hvilke vidne Christen Hansen ved sin højeste sandheds ed hårdelig benægter, at han aldrig har haft nogen legemlig fællig eller samkvem med hende i nogen måder: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og siden da i 6 uger til i dag er optagen, opsættelsen findes og til hjemting at være læst og forkyndt, efter opskriftens formelding, og ingen endnu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og beskyldning magtesløs at være.

(25)

** var skikket Anders Tomasen Skrædder, borger i Ålborg, hans visse bud Hans Kall, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Knud Poulsen, borger sst, for en doms indhold af Ålborg byting, 31/7 sidst forleden 1648 udstedt, for 12 daler 2 års resterende husleje på salig Claus Markorsens børns vegne, og fornævnte 12 daler at være tildømt at betale inden 15 dage, hvilken dom Anders Tomasen Skrædder formener ikke ret at være, først efterdi Knud Poulsen ikke har bevist med salig Claus Markorsens bog, at have lejet ham nogen huse for sådan leje, og det ikke med Anders Tomasen Skrædders hånd at være bekræftet: da efterdi befindes sagen tilforn at have været hid stævnet, og den da i 6 uger til i dag er optagen, opsættelsen findes og til hjemting at være læst og forkyndt, efter opskriftens bemelding, og ingen endnu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være.

(27)

** var skikket Niels Christensen, ---- ladegårdsfoged på Asdal, med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Christen Jensen i ---- og Christen Christensen Pohl på ---- for et vidne, de til Horns herreds ting 27/11 sidst forleden vidnet har, at de hos skulle været ---- og der skulle hørt og seet, at Niels Christensen på Asdal skulle været i ---- og afkøbt Christen Pohl ti læs langhalm, a 3 mark 12 skilling, og ikke de i samme deres vidne har omvidnet, at han samme langhalm straks har bekommet, eller når han det skulle bekomme, ej heller har vidnet, at han samme langhalm betalte eller ikke: så og efterdi bemeldte vidnesbyrd ikke på fersk fod har vidnet, men lang tid efter sådant skulle være sket, bemeldte kundskab ikke heller med fornævnte Niels Ladefogeds brev eller segl bekræftes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være og ikke at komme Niels Ladefoged til nogen forhindring.

(28)

** (til Frands Rantzaus opsættelse) nu mødte Tomas Johansen på Frands Pogwisches vegne: da for nogen lejlighed sig heri begiver, blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og da hvis vidner, som i sagen på enten sider gangen er, videre endnu er hid kaldt, lovlig hid stævnet, også alle fornævnte vidnesbyrd såvel som og den beskyldte person, Niels Poulsen, alle her i egen person til fornævnte tid at møde, og da at gå derom hvis lov og ret kan findes, og den opsættelse her forinden fordi lovlig at forkyndes.

(29)

** var skikket Iver Nielsen i Rettrup hans visse bud Jacob Sørensen i Skive med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Tomas Christensen i Hindborg, Morten Jensen og Christen Jensen sst synsmænd for et syn, de til Hindborg herreds ting 23/10 sidst forleden hjemlet og afsagt har, at de, som på lørdag da sidst var otte dage, om aftenen var i Oluf Jepsens stue i Hindborg og der at have seet, som Christen Madsen i Rettrup dem foreviste, en resen slag på den venstre side oven på hans hoved, og det for et fuldt syn at have afhjemlet: da efter flere ord dem imellem var, afstod Iver Nielsen og Christen Madsen, som nu begge her for retten var til stede, samme indstævnte vidnesbyrd, syn, sigtelse og nævnings ed, som på enten sider forhvervet er, så det deri skal ---- optagen, dog efterdi Christen Madsen Iver Nielsen unødig trætte har påført, bør han at give ham til kost og tæring 4 rigsdaler.

(32)

** var skikket Niels Madsen Kældersvend, borger i Skive, hans visse bud Claus Nielsen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Christen Poulsen, byfoged i Skive, for en dom han til fornævnte byting 6/10 sidst forleden, imellem Niels Madsen på den ene og Mogens Jensen sst på den anden side, dømt og afsagt har, anlangende 12 sletdaler, som Mogens Jensen er bleven Niels Madsen skyldig for adskillige varer, han hos ham har ladet hente og udtage, efter hans regnskabsbogs indhold, hvilke regnskabsbog byfogden Christen Poulsen ikke har villet anseet, men den ganske og aldeles forbi gået, og efter en løs seddel og beretning, som Mogens Jensens fuldmægtig, Oluf Jensen i Hindborg, har i rette lagt, har han sin dom senteret: så og efterdi byfogden ikke har dømt i sagen, til eller fra, som for ham var i rette sat, men sagen heden funden, da bør den hans dom at være som udømt var, sagen til bytinget igen at komme, og fogden, når det for ham lovligen indstævnes, derom endeligen at dømme, som det sig bør, og efterdi han med samme hans henfindelse dom har Niels Kældersvend omkostning tilføjet, bør han at give ham til kost og tæring to rigsdaler.

(34)

** var skikket Laurids Ibsen i Romdrup med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Jens Pedersen, Peder Madsen og Sidsel Christensdatter i Romdrup for et samtlig vidne, de til Ålborg byting 12/10 1648 vidnet har, bemeldende at de 18/7 sidst forleden så, at Laurids Ibsen kom i Niels Mouridsens lade sst, og Niels Mouridsen tilspurgte Laurids Ibsen, om han ikke vidste, hvor hans spænder og krudthorn blev, Laurids Ibsen da at have svaret, at han tog det af sin bror Peder Ibsens lomme, og derefter at have tilspurgt Laurids Ibsen, hvorledes han og hans far, Jep Christensen, ville have det med hans bøsse, og da Laurids Ibsen at skulle have svaret, at han eller hans far skulle betale den, hvilke deres vidne Laurids Ibsen beskylder, at de har vidnet 18/7, og ikke nogen af dem enten kan læse eller skrive, hvoraf kunne agtes dem at kunne vidne eller vide sådan enkende dag og tid at forklare: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet efter Laurids Ibsens ord og mundheld, som han højlig benægter sig ej at have haft, som forskrevet står, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne deri så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(36)

** var skikket Søren Bendsen i Hobro med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Niels Lauridsen Beck, borger i Ålborg, sætfoged til Ålborg byting, for en dom han 21/8 sidst forleden dømt og afsagt har, imellem Peder Røring på den ene og Søren Bendsen på den anden side, anlangende 107 sletdaler, Peder Røring fordrer af Søren Bendsen efter hans regnskabsbogs indhold, hvori findes indført 78 sletdaler i Peder Rørings bog, som Søren Bendsen højlig benægter, han ikke ved, hvad han for fornævnte penge af Peder Røring har bekommet: da efter flere ord dem imellem var, da bevilget de samme gælds tvistighed imellem dem til afregning på to dannemænd at indkomme, hvortil Søren Bendsen på sin side tog Søren Nielsen Tostrup i Hobro, og Peder Hansen derimod på Peder Rørings vegne tog Christian van Ginckel i Ålborg, hvilke to dannemænd skal møde i Christian van Ginckels hus i dag måned, samme deres regnskaber på begge sider at igennem se, overregne og likvidere, hvor vidt den ene med rette og billighed den anden kan skyldig blive, og det fra dem at give beskrevet, og derhos gøre deres flid over de dem til mindelighed kunne imellem forhandle, hvis ikke da enhver sin ret ---- , og fornævnte dom såvel som og udlæg og vurdering, som derefter hos Søren Bendsen sket er, ikke at komme ham til nogen forhindring.

(39)

** var skikket borgmestre og rådmænd i Viborg, at de på en umyndig pige Edel Hansdatter, salig Hans Randrup, fordum borger sst, hans datters vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da at have stævnet Jens Bartum, borger sst, for en afkald han sig på beråber, at skal have bekommet af fornævnte piges morbror, hr Peder Sørensen i Vejlby, uanseet ingen fuldkommen registrering, vurdering, skifte eller jævning skal være sluttet eller gjort efter Edel Hansdatters mor, salig Maren Sørensdatter: da efter flere ord dem imellem var, blev det nu her for retten således forhandlet, at Jens Bartum lovet med førdeligste ved retten, dersom det ikke heller i mindelighed ske kan, at lade tiltale hr Peder Sørensen, som samme barns gods har annammet, det han i ---- igen at lade levere, eller og ham borgmestre og råd for dis annammelse at forsikre, som det sig bør.

(40)

** var skikket Hermand Hahne, borger og indvåner i Odense i Fyn, hans visse bud Jesper Christensen i Hjørring med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet velb fru Lisbeth Rodsteen, salig Jørgen Ornings efterleverske, til Skårupgård, anlangende for en summa penge, Lisbeth Rodsteen er ham skyldig bleven, nemlig 230 daler hovedstol, rente, skadegæld og interesse, og eftersom Jesper Christensen har ladet fru Lisbeth Rodsteen med hendes lovværge stævne til Horns herreds ting, har herredsfogden tilfunden Jesper Christensen at have indvisning og udlæg i Lisbeth Rodsteens løsøre og jordegods: da efterdi for os i rette lægges fru Lisbeth Rodsteens underskrevne skadesløs brev, til Hermand Hahne udgivet, på 230 sletdaler, så sagen derom til hjemting har været indkaldt, og da dom ganget er, som forskrevet står, såvel som og her til landsting i lige måde indkaldt og i 6 uger til i dag optagen, hvilke opsættelse til hjemting er forkyndt ---- så vi imod recessen uden bevilling ikke kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fru Lisbeth Rodsteen jo pligtig er og bør at betale Hermand Hahne bemeldte summa penge, efter hendes skadesløs brevs indhold, og fordi tilfinder velb Hans Wolf Unger til Villerup og Jens Bildt til Hæstrupgård, som Jesper Christensen, berettes næst ved fru Lisbeth Rodsteens gård at være boende, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle, og med herredsfogden drage for fru Lisbeth Rodsteens bopæl, der udæske og gøre Hermand Hahne udlæg af hendes løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, de da i andet fru Lisbeth Rodsteens løsøre og jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for hans gæld, og det efter KM forordning, som de vil ansvare og være bekendt.

(42)

** var skikket Peder Jensen i Kardyb med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Mads Lauridsen i Daugbjerg, dommer til Fjends herreds ting, for en dom han nogen tid tilforn dømt har på 9 sletdaler, som Peder Jensen var sin salig bror Mourids Jensen i Fly skyldig, som var rest af arv efter deres salig søster Kirsten Jensdatter, som Peder Jensen var værge for og ikke har villet anseet dom, tingsvidne og sandfærdig bevis: så og efterdi for herredsfogden, såvel som for os, er fremlagt Peder Jensens underskrevne skadesløs brev og forpligt, til hans bror Mourids Jensen udgivet, på 9 daler, og fogden sin dom derpå har funderet, ved vi ej den at imod sige, men ved magt at blive.

(43)

** var skikket Hans ---- , badskær i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have givet til kende, hvorledes han har været forårsaget at lade hid stævne Morten Bendixen sst, eftersom han efter adskillige vidners indhold på adskillige steder, såvel som på Ålborg byting, uden nogen kald og varsel Hans Badskær ---- har angrebet og skanderet på sit ærlige rygte og navn: nu mødte Morten Bendixen og tilstod sig ikke at vide andet med Hans Badskær end al ære og godt, såvel som og ikke heller med hans hustru eller børn, men hvis, som han kunne have sagt om Hans Badskær, det at være sket ubetænkt i hastmodighed, og derhos lovede og til forpligtede sig, at han herefter, såvel som og hans hustru og børn, at være Hans Badskær og hans hustru og børn med skændsord ---- ubevaret, så dersom det herefter ydermere befindes, at han Hans Badskær med ord eller gerninger uden billig årsag overfalder og det bevise kan, da han derfor tilbørlig at stå til rette, og dermed for vores underhandling lod Hans Badskær sagen med Morten Bendixen forblive, og han at give Hans Badskær til kost og tæring 6 sletdaler.

(45)

** var skikket Hans Lauridsen Kræmmer, borger i Nykøbing i Mors, hans fuldmægtig Jens Jegindbo i Nykøbing med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Mikkel Jepsen, Christen Andersen med flere borgere i Nykøbing for en sandemænds ed og tov, de 23/12 1648 på Nykøbing byting svoret og gjort har, og deri fri svoren Søren Sørensen i København for vold, Hans Lauridsen har ham tillyst, formedelst han var dragen af byens frihed, imod arrest og beslag: da efter flere ord dem imellem var, da indgav Jens Jegindbo på Hans Kræmmers vegne og Søren Sørensen på sine egne vegne samme tvistighed på to dannemænd, hvortil Jens Jegindbo på Hans Kræmmers vegne tog Laurids Dråby i Nykøbing, og Søren Sørensen derimod tog Niels Tøgersen sst, hvortil vi og på rettens vegne tilsagde Knud Berendsen, der sst, hvilke tre dannemænd skal forsamles i Knud Berendsens hus 8/3 først kommende, og da parterne til endelig ende og fornævnte deres tvist og trætte at imellem sige og forhandle, og hvad de samtligen, eller og de fleste, derom gørende vorder, skal stande for fulde, upåtalt ingen videre til forhindring.

(49)

** var skikket Knud Nielsen i Åsted skov med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Christen Christensen, tjenende i Risum, og Christen Christensen, tjenende i Åsted, for et vidne, de af bare vanvittighed over Knud Nielsen til Åsted birketing 1/12 sidst forleden vidnet har, at de skal have hos været i Åsted skov, der Jørgen Sørensen i ---- kom ind i Knud Nielsens lade og ville have sat dem til at tærske noget rug, som hans husbond velb Knud Ulfeld var tilvurderet, da at skulle have hørt og seet, det Jørgen Sørensen gik hen i laden til en dynge rug, som han dagen tilforn havde ladet aftærske, og spurgt, hvi det var så mange avner i det, og Knud Nielsen da skulle sagt, at der skulle fare en djævel i den skælm, han havde intet stjålet deraf, og han ville skide i ham, med mange flere ukvemsord: og nu mødte Jørgen Sørensen med samme vidner og sandemænds ed og formente det ret at være, dertil svarede Knud Nielsen og ved højeste ed benægete sig ikke slige ord om Jørgen Sørensen at have haft, som ham påvidnet er, og dernæst afstod Jørgen Sørensen samme indstævnte vidner, klage og sandemænds ed, og efter sådan lejlighed bør det ikke at komme Knud Nielsen til nogen forhindring.

(50)

** var skikket Poul Pop, borger i Ålborg, hans visse bud Christen Sørensen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Mogens Jespersen, byfoged i Ålborg, for to domme han til Ålborg byting 6/7 1646 dømt og afsagt har, imellem Poul Pop og Morten Borthus, borgere sst, hvilke sine domme og deri hans indførte sentenser og afsigter skal befindes tvært imod tingbogen, hvorfor Poul Pop formener sig forsætligen af Mogens Jespersen at være storligen forurettet. (dom ikke indført)

(52)

14/3 1649.

** var skikket velb Frands Rantzau til Estvadgård hans visse bud Niels Christensen i Tastum med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Christen Jensen i Sørup og Troels Sørensen i Vrove for et vidne, de til Fjends herreds ting 19/12 sidst forleden vidnet har, at 17/9 sidst forleden, da den evangelium indeholdt om den enkes søn af Nain, da de kom kørende i en vogn norden for Åkær på en bakke, da skulle de have seet ned i en slej, det Niels Poulsen i Åkær skulle have standen tæt bag op til en brunstjernet hoppe og da at have seet ham at bedrive en skammelig gerning med samme hoppe: da efterdi befindes samme tillagte sag og beskyldning med Niels Poulsen at angå den gerning, som ved nævn bør at forfølges og procederes, og ej det sket er, da vidste vi ikke i sagen at dømme, førend nævninger lovlig bliver opkaldt og derom tovet, som de sig burde, og hvo siden på skader, indkalde sig sagen hid til landsting, og da at gås derom hvis ret er.

(54)

** var skikket Christoffer Pedersen i Skive med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Jep Christensen, ridefoged til Skivehus, for en dele han 6/10 1648 på hr Laurids Knudsen, sognepræst i Skive, hans vegne til Skive byting over Christoffer Pedersen forhvervet har, for han ikke har udvist hr Laurids Knudsen hans ager og eng, så vidt han har haft i brug, uanseet han det har udvist, som med tingsvidne er at bevise, dateret Skive byting 26/3 1641, så han intet ved af samme eng og jord at sige, end han sagt har, hvorfor Christoffer Pedersen formener sig stor uret at være sket: så og efterdi med genpart af tingsvidne bevises, som hr Laurids Knudsens fuldmægtig har taget beskrevet, efter Christoffer Pedersens skriftlige vidne og kundskab på det jord, han skulle have udvist hr Laurids, og Christoffer Pedersen dog er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed samme dele, som ej lovlig til tinge er forkyndt, læst og påskrevet, deri så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være og ikke at komme Christoffer Pedersen til nogen forhindring.

(57)

** var skikket velb Christoffer Friis til Astrup med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Christen Jensen i ---- for en sigtelse og beskyldning, som han skal have beskyldt hans tjener Jens Christensen i Roslev på Harre herreds ting 25/6 forgangen år 1648, anlangende tre blytavler og en ----, item at Jens Christensens søn skal have ladet smede en muranker i Ilbjerg smedje, som var tagen af Roslev kirke, formener Christen Jensen pligtig at være, samme sigtelse at gøre bevislig, eller at blive den samme, som han har beskyldt hans tjener Jens Christensen for: da efter flere ord dem imellem var, da afstod Christoffer Friis og Hans Kall på begge sider samme sag, så det ingen videre skal komme til hinder eller skade i nogen måder, men fornævnte indstævnte sigtelse, vidner og syn deri magtesløs at være, dog Christen Jensen at betale Christoffer Friis de to rigsdaler, som han for hans udeblivelse her til landstinget er tilfunden at udgive.

(59)

** var skikket Peder Røring, borger og indvåner i Ålborg, hans fuldmægtig Niels Lauridsen Beck, borger i Ålborg, på den ene og havde stævnet Mogens Jespersen, byfoged sst, på den anden side for en gæsterets dom, han 21/2 sidst forleden dømt og afsagt har, imellem ham og Boduin Jansen van Drill af Amsterdam hans fuldmægtig Matias Pedersen, der sst, og ham tildømt at have udlæg af hans bo, gods og formue, hvor der findes kan, for en summa pending Peder Rørings svoger Harding Pedersen efter sit udgivne brevs indhold på Peder Rørings vegne udgivet har til Boduin Jansen van Drill: så og efterdi for Mogens Jespersen, såvel som for os, er i rette lagt Harding Pedersens skadesløs brev, som han på Peder Rørings vegne til Boduin Jansen van Drill på fornævnte summa penge udgivet har, som ikke med kvittants bevises at være betalt, og byfogden fordi efter Peder Rørings ---- har tildømt ham samme penge at betale Matias Pedersen og her i dag for retten tilstår, at hvad opskriften for tæring og omkostninger belanger, som fogden og i sin doms slutning til købmænd har indfunden at omkende, var han med benøjet, da vidste vi efter sådan lejlighed ikke imod samme indstævnte gæsterets dom at sige eller magtesløs dømme, men efterdi Peder Røring derimod har stævnet i sagen, og Matias Pedersen på hans principals vegne jo videre omkostning tilføjet, da bør han at give ham derfor til kost og tæring 4 daler.

(62)

** var skikket borgmestre og råd i Viborg, såvel som Jens Christensen Bjerring, som er værge for Anders Pedersen, barnfødt i Viborg, som er et umyndigt barn deres visse bud Hans Kall, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Hermand Christensen, borger sst, fornævnte barns stedfar, for han har sig til fordristet for nogen tid siden og ulovlig pantsat al hans hus, gård og ejendom til mester Oluf Christensen, sognepræst til Gråbrødre kirke sst, af årsag Hermand Christensen ville fra snilde det fattige umyndige barn sin fædrene arv, nemlig 105 sletdaler, herhos blev fremlagt efterskrevne skiftebrev, dateret Viborg 6/10 1641, som er gjort imellem Anne Andersdatter, salig Peder Christensen Bjerrings, på den ene og hendes søn Anders Pedersen på den anden side: så og efterdi af fornævnte skiftebrev udførlig forfares, salig Peder Bjerrings søn, Anders Pedersen, efter hans død at være tilfalden 105 sletdaler, som hans mor og Hermand Christensen skulle beholde i boen efter skiftebrevets dato at forrente i 16 år, og ikke fornævnte skiftebrev formelder, at for fornævnte barns penge i gården er gjort nogen forsikring, så Hermand Christensen ikke deri da kunne været mægtig det derimod at forpante, da vidste vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte indstævnede pantebrev, som Hermand Christensen til mester Oluf på samme gård gjort har, at sige eller magtesløs dømme.

(65)

** var skikket Andreas Skult, borger i Viborg, på sine egne, Jens Jørgensen, byfoged sst, på KM og borgmestre og råd sst på Viborg bys vegne deres fuldmægtig Andreas Skult med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende dem da at have stævnet Anders Sørensen i Sæby, for at eftersom han for nogen rum tid siden er bleven af Andreas Skult vold svoren her til Viborg byting, og Anders Sørensen inden 6 ugers dag derefter ikke har rettet for sig, formener Andreas Skult såvel som Jens Jørgensen på KM vegne, og borgmestre og råd på Viborg bys vegne, det Anders Sørensen bør at fare som en anden fredløs mand: da efterdi befindes Anders Sørensen at være vold oversvoren, som findes 40 marks sag at være, og han ikke har rettet for sig eller sandemænds eden rykket, og sagen befindes i 6 uger at være optagen, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end recessen deri at følge, Anders Sørensen at fare som andre fredløse mænd.

(67)

** var skikket Tomas Isaksen i Løgstør på sin mor Anne Sørensdatter i Langvad hendes vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have givet til kende, hvorledes han var forårsaget at hid stævne Christen Nielsen i Klim, Anders Nielsen sst for et vildigt vidne, de til Hannæs ting 15/5 1648 vidnet har, hvilke deres vidne medfører, Mette Tomasdatter i Klim, Tomas Andersens egen datter, som samme vidne forhvervet har, som den tid var et vankundigt barn, item en letfærdig hore, ved navn Anne Madsdatter, at have vidnet hvis gods og formue, som Tomas Isaksens mor er kommen til Tomas Andersen, imidlertid hendes datter levende var, skulle Tomas Andersen bekommet til hjemfærd og medgift, hvilke deres vidne at være vidnet imod Tomas Andersens udgivne forpligt, dateret Hannæs ting 26/6 1647, det Tomas Andersen har da forpligtet sig til Tomas Isaksen, på sin mors vegne, at skulle ham hendes gods betale efter dannemænds tykke: så er fornævnte indstævnte personer ikke mødt i rette herimod at svare, og formente Tomas Isaksen og satte i rette, at efterdi samme indstævnte sager i 6 uger har været optagen, det han nu i dag burde at have endelig dom. (følgende blad ikke bevaret)

(70)

11/4 1649.

** var skikket velb Jørgen Kruse til Kærsgård hans fuldmægtig Jesper Christensen i Hjørring med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet velb fru Lisbeth Rodsteen, salig Jørgen Ornings efterleverske, til Skårupgård og hans børn, nemlig velb Vil Orning, velb jomfru Kirsten Orning, velb jomfru Sofie Orning og velb jomfru Agathe Orning, anlangende en summa pending, salig Jørgen Orning velb Jørgen Kruse er skyldig, efter hans udgivne skadesløs brevs indhold, nemlig 300 enkende rigsdaler in specie med efterstandende rente, skadegæld og interesse: da efterdi for os i rette lægges salig Jørgen Ornings forseglede og underskrevne skadesløs brev, til Jørgen Kruse, på 300 enkende in specie med 6 rigsdaler årlig rente af hver hundrede, udgivet, så sagen fordi til hjemting har været indkaldt, og der dom ganget, som for er rørt, såvel som og her til landsting i lige måde indstævnet, og i 6 uger til i dag optagen, så imod recessen ikke kan gøres længere forhaling, så ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end fru Lisbeth Rodsteen og salig Jørgen Ornings børn jo bør pro kvota, så vidt de med rette tilkommer, at betale til Jørgen Kruse samme summa penge med efterstandende rente og interesse, og fordi tilfinder velb Henrik Sandberg til Bøgsted oberstløjtnant, så og Hans Wolf Unger til Villerup, som Jesper Christensen på Jørgen Kruses vegne nævnt har, med førdeligste lejlighed dem og inden i dag 6 uger med herredsfogden at forsamle, og drage for Lisbeth Rodsteen og salig Jørgen Ornings børns bopæl, der udæske og gøre Jørgen Kruse udlæg af deres løsøre, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Jørgen Kruse i anden Lisbeth Rodsteens og bemeldte børns jordegods og løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så at han bekommer fuld udlæg for hans gæld, og det efter KM forordning, som de vil ansvare og være bekendt.

(72)

** var skikket Laurids Madsen, foged på Odden, hans fuldmægtig Hans Kall, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Anders Ibsen i Hjørring, Anne Nielsdatter, Maren Nielsdatter og anden Maren Nielsdatter, som har tjent Niels Hansen i Bistrup i forleden sommer, for et vidne de til Hjørring byting 8/10 sidst forleden vidnet har, anlangende at de skulle have været hver personlig til stede i Bistrup 11/9 sidst forleden, og der da skulle have hørt det Laurids Madsen skulle have skældt Tomas Andersens hustru i Hjørring ud for en hore, i Niels Hansens hus i Bistrup, og Johanne Staffensdatter skulle have svaret, at han skulle være en tyv, til han beviste hende nogen horestykke over: så og efterdi Anders Ibsen og hans medfølgeres vidne er vidnet efter Laurids Madsens ord og mundheld, som han ej er gestendig, fra sig bebrevet, eller for tingsdom indgået, bemeldte syn og sigtelse ikke heller udførligen med vidnesbyrds vidner er bekræftet, tilmed ej heller varsels personerne at have omhjemlet, hvad steder eller og mundtlig de Laurids Madsen derfor skulle have stævnet og varsel givet, som det sig burde, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme vidner, syn og sigtelse, såvel og den dom, derefter dømt og funderet er, deri så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være, og ikke at komme Laurids Madsen til nogen forhindring.

(76)

** var skikket velb Helvig Bille, salig Johan Brockenhuuses, til Lerbæk hendes fuldmægtig Jens Clausen i Kølholt med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende hende da at have stævnet Anders Christensen i Fuglsang og Peder Jensen i Bjerget for et vidne, de til Børglum herreds ting 21/12 1647 vidnet har, at næste torsdag efter sankt karens dag 1640 skal de have været tilfunden af herredsfogden at gøre Anders Sørensen i Sæby udlæg hos Johan Brockenhuus og hans mors tjenere i Torslev og Hørby sogne for hvis, de rester med efter jordebogen og herredstings dom, og at der da ingensteds skulle have været noget at bekomme at gøre udlæg af til nøje til Anders Sørensen: så og efterdi Anders Christensen i Fuglsang og hans medbrødres vidne, såvel som og hr Christoffer Frandsens indstævnte kundskab, ej nu er fremlagt, endog sagen i 6 uger til i dag er optagen, så imod recessen uden bevilling ikke længere kan gøres forhaling, da finder vi efter slig lejlighed samme vidne og kundskab magtesløs at være, og efterdi hr Otte Jacobsens enlige kundskab ikke på tilbørlige steder findes vidnet eller varsel for givet, så fru Helvig Bille kunne vidst derimod at lade svare, da kunne vi ikke kende samme hr Otte Jacobsens kundskab deri så noksom, at den bør nogen magt at have, men i lige måder magtesløs at være, og ikke at komme fru Helvig Bille til nogen forhindring.

(79)

** var skikket Peder Albretsen, boende i lille Torum, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en 6 ugers opsættelse at have stævnet Jens Tomasen, borger og rådmand i Skive, for en dom han til Skive byting 22/12 sidst forleden forhvervet har, bemeldende i sin mening nogen gæld, han Jens Tomasen skulle skyldig være, og ikke Jens Tomasen nogen Peder Albretsens breve, håndskrifter eller andre deslige dokumenter fremlagt har, hvormed han samme gæld kunne gøre bevislig, formenende samme dom bør magtesløs at være: nu mødte Hans Kall på Jens Tomasens vegne og afstod samme indstævnede bytings dom, så den ikke, så vidt Peder Albretsen anlanger, skal komme ham til nogen forhindring eller skade, men magtesløs at være.

** (til Jesper Christensen i Hjørring hans opsættelse) så mødte Niels Madsen i Kringelhede på Peder Christensens vegne: da efter parternes bevilling blev samme sag opsat til næste landsting efter sankt hans dag midsommer først kommende, og Peder Bersholm da her i egen person med samme opsættelse og des forgående stævning at møde og gå derom, så vidt lov og ret kan findes.

** (til Peder Christensen i Bersholm hans opsættelse) så mødte Jesper Christensen og formente, samme stævning ikke lovlig at skulle været forkyndt, og fordi begæret sagen at måtte opstå: da efter slig lejlighed og med parternes bevilling blev samme sag opsat til den næste landsting efter sankt hans dag midsommer først kommende, og da dem her at møde og gåes derom hvis ret er.

(80)

25/4 1649.

** var skikket hr Christoffer Olufsen, sognepræst til Flade og sønder Dråby sogne, hans fuldmægtig Oluf Christoffersen på Nandrup med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Mogens Pedersen, nu boende i sønder Dråby, for en vidne, han har vidnet til Nykøbing byting 13/12 1645, at han på 17 års tid, som han boede i sønder Dråby, førend han flyttede til Nykøbing, da havde han i brug et stykke stugjord, liggende i Dråby mark til Flade præstegård, kaldes Præstehave, og dis midlertid skulle der ingen tiende have ganget eller givet af samme jord uden skyld, som er tre tønder byg: så og efterdi Mogens Pedersens vidne befindes et enlig persons kundskab, som regnes for ingen vidne, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den imod ordinantsen på hvis korn ---- tiende af fornævnte jord bør at komme hr Christoffer Olufsen til forhindring, men den såvel som fornævnte dom, derpå funderet er, magtesløs at være.

(82)

** var skikket Peder Jørgensen på Læsø på sine egne og på Mads Nielsen ved Dammen og Anders Lauridsen ---- på Læsø deres vegne deres fuldmægtig Jørgen Jørgensen Hattemager, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende dem da at have givet til kende, hvorledes de højlig er forårsaget at lade hid stævne Laurids Andersen i Gården, birkefoged på Læsø, for en dom han 22/12 sidst forleden dømt og afsagt har, imellem Rasmus Hansen, kapitelsfoged på Læsø, på den ene og fornævnte mænd på den anden side, anlangende en ---- , som Rasmus Hansen på kapitlets vegne fordrer ud af deres skuder, som de 20/6 sidst forleden har fanget en hollænder, ved navn Cornelius Frandsen, boende til Amsterdam, som på fornævnte ---- med sin skib var løben på grunden, som de har ---- for en billig betaling, og foruden tildømt fornævnte mænd en ---- ud af hver skude fra sig at lægge til kapitels herrerne: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da i 6 uger til i dag er optagen, opsættelsen til hjemting findes at være forkyndt efter opskriftens bemelding, og ingen endnu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være.

(83)

** (til Laurids Nielsen i Skive hans opsættelse ---- ) så mødte ---- på ---- og Christen Tomasens vegne med samme deler, og formente dem ret at være, dertil svarede Laurids Nielsen og begæret dilation: da efter slig lejlighed og parternes bevilling er samme sag opsat til næste landsting efter sankt hans dag midsommer først kommende, og Laurids Nielsen midlertid af samme deler kvit at være, og fornævnte vidner da til bemeldte tid at indstævnes, og gå derom hvis ret er.

(84)

1/8 1649.

** var skikket Bertel Pedersen i Sund mølle med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Karen Andersdatter, barnfødt i Jestrup i Hvidbjerg sogn, for en løgnagtig vidne hun på ham vidnet har til Skyum ting 28/3 sidst forleden, og da for tingsdom at have sigtet og skyldt Bertel Pedersen for at skulle være hendes barnefar til det barn, hun da stod med samme tid, og han samme barn at have tillagt med hende i Sund mølle, hvilke vidne Bertel Pedersen ved Gud og sin højeste sjæls salighed ed hårdelig benægter: så og efterdi med bemeldte vidnesbyrds vidner og kundskab, som til tinge stadfæst er, bevises Karen Andersdatter i hendes barnsnød at have for sin barnefar udlagt Tomas Lauridsen, hvilket og med præsten hr Laurids Knudsens kundskab bestyrkes, det Tomas Lauridsen i barnens dåb for samme barns far er udlagt, hvilket og en del dens faddere har vidnet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme Karen Andersdatters sigtelse, som hun i så måder som den, hvis ord ikke står til troende, på Bertel Møller gjort har, så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være, og ikke at komme Bertel Møller til nogen forhindring, og efterdi den bekendelse, som hun for hr Daniel og hans medhjælpere skulle have gjort, ej er fremlagt, hidkaldt er, endog sagen over 6 uger til i dag er optagen, da bør den i lige måde magtesløs at være.

(88)

** var skikket Niels Christensen i Brøndum skov med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Niels Sørensen i Brøndum for en dele, han til Hindborg herreds ting 20/4 1646 efter en dom, som nogen tid tilforn til fornævnte ting over Maren Andersdatter i Brøndum har forhvervet, at hun bør at lide dele og tiltale for en løgner for nogen ærerørige ord, som hun skal have haft til Niels Sørensen på Hindborg herreds ting for nogen rugkærve, som han skal have tagen på præstens ager og båret til hans fars hus: da efter flere ord dem imellem var, da afstod parterne på begge sider samme dom, dele og vidner, i sagen gangen er, så det skal være som det ugjort og uudgivet var, ingen på ære eller lempe til videre forhindring eller skade i nogen måder.

(89)

** var skikket Laurids Nielsen, borger i Skive, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Niels Madsen i Nykøbing, Jens Henriksen, Peder Pedersen, alle borgere og rådmænd i Skive, for en snapvidne, de til Skive byting 13/2 vidnet har, det han 20/4 på Skive rådhus, eftersom de sig påråber, at han skulle været opkaldt og for retten fremkommen, at have bekendt for anno 1643 skyld til Estvad kirke skulle have indkrævet, hvilket han højlig benægter, han det ikke har gjort: så og efterdi ikke befindes nogen bevis på samme kornskyld, Laurids Nielsen skulle have oppebåret, da samme dele over ham er forhvervet, at være fremlagt, men siden derefter påvidnet ham de ord, som han derom på rådhuset skulle haft i deres egen sag, som dog ej på fersk fod straks er tagen beskrevet, og han det ej er gestendig, men benægter, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dele og vidner deri så noksom lovlig, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke at komme Laurids Nielsen til nogen forhindring, og efterdi fornævnte ---- og Christen Tomasen i så måder har Laurids Nielsen ved sådan forfølgning, som nu underkendt er, omkostning tilføjet, bør enhver af dem at give ham til kost og tæring 2 rigsdaler.

(92)

** var skikket Jørgen Jespersen i Sæby, fordum hører i Sæby skole, hans fuldmægtig Peder Nielsen i Ørslev med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Mikkel Hansen Slesvig Skomager og Mads Jensen Smed, borgere i Sæby, for et syn de til Sæby byting 21/2 sidst forleden hjemlet har, at som nu på søndag sidst var 4 uger om aftenen, da så de Ellen Christensdatter det hun havde et blåslag neden om hendes venstre øje, og ikke samme syn skal være tagen af tinge, eller af byfogden tilnævnt, og ikke heller synsmændene at have navngivet, hvad sted de har seet samme skade: så og efterdi Jep Andersen og hans medbrødre har vidnet efter andre deres sagden, og ikke om deres egen vitterlighed, Ellen Christensdatter hendes vidne og findes enlig og i egen sag vidnet, så Mikkel Hansen og hans medfølgeres syn ikke med uvildige vidnesbyrd om nogen gjort gerning befæstes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende fornævnte indstævnte vidner, syn og sigtelse deri så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være, og Otte Christensen deri at give Jørgen Jespersen til kost og tæring 6 sletdaler.

(95)

** var skikket Svend Bertelsen, boende i Åsted, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Christoffer Jespersen i sønder Thise, Bendt Olufsen i lille Torum med flere for et vidne, de 3/4 sidst forleden med Jens Olufsen, foged til Jungetgård, til Nørherreds ting vidnet har, at Svend Bertelsen tirsdag næst for påske skulle kommet i Svend Jensen Degn hans hus og stue i Grettrup og sendt bud efter Jens Olufsen, foged på Jungetgård, at han skulle komme til ham, og der skulle stede den gård i Grettrup, Lauge Sørensen fradøde, hvilket deres vidne han formener et sammen rottet, vildigt vidne at være, ham af had at være påvidnet: så og efterdi bemeldte indstævnte vidnesbyrd deres vidner med Hans Billes jordebog og udgivne seddel stadfæstes, over hvilke vi ej er dommere, da vidste vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte vidner og dom, derpå funderet er, at sige, imens Hans Billes jordebog og seddel for tilbørlig dommer står urykket.

(98)

** var skikket velb Ebbe Ulfeld til Urup, KM befalingsmand på Skivehus, hans fuldmægtig Jep Christensen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Bertel Mogensen i Dalgård for en halv gårds hus og bygning i vester Lyby, han uden hjemmel og minde skal have nedbrudt og bortført, så og den øverste grund, gårdsted og kålgårdsted mesten opgravet og bortført: da endog sagen over 6 uger til i dag er optagen, og Bertel Mogensen skyder sig til jordebogens skatteregister, hvori han mener sin navn for samme halvgård skal findes indskrevet, da er vi deri forårsaget sagen til i dag 14 dage at optage, og da dem her at møde, og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og jordebog og skatteregister da her at fremvises.

(100)

** var skikket Anne Nielsdatter, salig hr Jens Olufsen Finds efterleverske, i Vilsted hendes fuldmægtig Poul Lauridsen i Brårup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter andre opsættelser at have stævnet Jens Pedersen i ---- , herredsfoged i Sønderherred i Mors, med hans medfølgere vidnespersoner for vidne, de til fornævnte ting 18/12 forleden vidnet har, at de 18/2 tilforn skulle være forsamlet i Frøslev præstegård og der seet og hørt, at Knud Berendsen i Nykøbing leverede fra sig til salig hr Jens Olufsen Find i Vilsted og hans fuldmægtig Peder Lauridsen i Borup, som salig hr Christen i Frøslev hans tre sønner var arveligen tilfalden efter deres salig mor: og efter flere ord og tale dem på begge sider imellem var, da blev det således imellem hr Hans Poulsen og Knud Berendsen her i dag for retten forhandlet, at Knud Berendsen skal efter den første vurdering, som er gjort i salig hr Christen Christensens bo i Frøslev præstegård 14/9 1647, og tingsvidne efter taget beskrevet til Sønderherreds ting 18/10 næst efter, skal fra sig levere til hr Hans Poulsen eller hans fuldmægtig hvis, salig hr Christens børn endnu efter samme skifte og vurdering resterer, eller og pengene derfor, eftersom det er ---- og vurderet, efter bemeldte første vurdering, og det i ærlig og velagte mand Jens Jørgensen byfogeds hus her i Viborg 11/9 først kommer at levere, hr Hans Poulsen uden skade, belangende børnenes bekostning hos Knud Berendsen, det indgav de på to dannemænd, hvortil Knud Berendsen på sin side tog Jens Jørgensen, og hr Hans Poulsen tog Niels Pedersen Nipgård, rådmand, de og samtlig tilnævnte Jens Ibsen, her sst, hvilke 3 dannemænd skal være til stede i Jens Jørgensens hus samme tid og da have fuldmagt dem derom at imellem sige, hvor meget Knud Berendsen til billighed bør i samme levering for børnenes bekostning at kvitteres og godtgøres, og hvis, fornævnte mænd samtlig eller og de fleste om fornævnte bekostning sigende vorder, skal stande for fulde af parterne upåtalt.

(104)

** var skikket velb Manderup Abildgård til Rugballegård hans fuldmægtig Oluf Christoffersen på Nandrupgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en 6 ugers opsættelse at have stævnet Niels Tomasen i Tødsøgård, Jens Jepsen og Peder Knudsen sst for en vidne, de på Nørherreds ting i Mors 27/2 sidst forleden vidnet har, i den mening at Søren Jensen i Tødsø skulle have opsat to vokslys i Tødsø kirke, som skulle være afgift af et stykke jord, liggende på Bjørndrup mark, formenende samme vidne usandfærdigt at være vidnet i den punkt, at det skulle være afgift af samme jord, hvilket der ej skal gøres bevisligt, at der nogen sinde særdeles at have ganget eller givet nogen afgift eller lys af fornævnte jord: så og efterdi for os fremlægges bemeldte dom af fornævnte herredsting år 1601, imellem salig Jørgen Friis, da lensmand på Hald, og afgangne Ludvig Munk udganget, samme jord anlangende, som Manderup Abildgårds tjenere, nu til fornævnte gård i Bjørndrup skal tilhøre, hvori fornævnte omtvistede jord efter da fremlagte vidner og dokumenter er tildømt samme gård at følge, som ikke bevises at være rykket, men at stå i sin fulde esse, og ikke endnu med andre adkom eller nøjagtig bevis for os bevislig gøres, samme jord kirken derimod fra samme gård at være til berettiget, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme indstævnte vidner, forbud og fæstebrev, som bag på samme dom nu så lang tid derefter gjort og udstedt er, så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være, og ikke at komme Manderup Abildgård til nogen forhindring.

(107)

** var skikket velb Valdemar Då til Bonderup hans visse bud Iver Lauridsen i Elkær med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Karen Jensdatter i Nørby og Mette Jensdatter i ---- for et vidne, de til Rødding herreds ting 25/11 sidst forleden 1648, at de skulle kan mindes for en 44 år siden, at deres salig forældre skulle have boet i over Balling mølle, og midlertid han der skulle have boet, skulle han ingen forhold gjort på vandet for de andre dannemænd og folk, enten i den nederste mølle eller i Balling mellemmølle, og ikke han skal have det gjort nogen tid, dem til fortræd eller forhindring på deres malen, og ikke heller han vidste, han måtte gøre nogen forhold på vandet i over Balling mølledam i nogen måder, men at have ladet vandet løbe ned over møllehjulet til dem i mellem mølle og neder mølle: så og efterdi ikke befindes Valdemar Då for fornævnte vidner, af ham indstævnet er, at være varsel givet, endog han sig over dem besværger, ham på møllen præjudicerlig, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner deri så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(116)

** var skikket Knud Nielsen på Fur med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en 6 ugers opsættelse at have stævnet Niels Christensen i Ranum og Laurids Jensen sst for et vidne, de til Åle birketing 22/12 sidst forleden vidnet har, nemlig det de fem uger tilforn skal have været på Livø at skulle stævne Knud Nielsen, og da at være kommen til ham ved stranden og havde seet, Knud Nielsen skal have haft fire læs ved i hans båd, hvoraf de to læs skal have været ferske egeklode, over hvilke vidner Knud Nielsen formener sig at være forurettet, og det af had og avind over ham at være vidnet: da efterdi befindes sagen tilforn at have været hid stævnet, og den da tid efter anden over 6 uger til i dag er optagen, opsættelsen findes og for deres bopæl i deres egen og folks påhør at være forkyndt, efter opskriftens bemelding, og ingen endnu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner, syn, klage og dom magtesløs at være.

(119)

** var skikket Niels Lauridsen Vinter i Vestersogn på Læsø med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Jens Andersen i Byrum sogn, Peder Nielsen ved Stranden og Rasmus Nielsen, der sst, for et vidne de til Læsø birketing 16/2 sidst forleden vidnet har, anlangende adskillig gods, penge, hø og anden mere, som Niels Vinter skulle være Laurids Lauridsen i Skoven skyldig bleven, hvilke vidne beskyldes for det første, at Jens Andersen at have vidnet i sin egen sag, tilmed enlig, Rasmus Nielsen befindes at være vildig, idet han er Laurids Lauridsens stedsøn: da efterdi sagen befindes over seks uger til i dag optagen, så vi imod recessen ikke kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner, løse opskrift og dom, derpå så vidt i den post funderet, magtesløs at være, og Laurids Lauridsen pligtig at give Niels Vinter til kost og tæring fire rigsdaler.

(120)

** var skikket velb Manderup Due til Halkær, KM befalingsmand på Åstrup, hans visse bud Poul Lauridsen i Brårup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Jens Jørgensen Vester, borger i Ålborg, Niels Andersen skrædder med flere sandemænd i Ålborg bys frihed for deres ed og tov, de 5/2 sidst forleden på Ålborg byting, imellem Manderup Dues fuldmægtig på den ene og Christen Sørensen Husgård og Christen Andersen Munksgård på den anden side, gjort og svoret har, i hvilke deres ed og tov fornævnte sandemænd har frisvoren Christen Sørensen og Christen Andersen for vold, uanseet det udtrykkelig og sandfærdelig med vidne og klage af Slet herreds ting 17/8 sidst forleden 1648 for sandemænd er bevist, det Christen Sørensen Husgård og Christen Andersen i Munksgård 18/8 da næst tilforn i Ålborg bys frihed på Hasseris mark med hug og slag har overfalden Manderup Dues tjener Erik Madsen på hans retfærdige og farende vej på sin husbonds ærinde og rejse ud til Ålborg: så og efterdi bemeldte syn, som til Erik Madsen tagen er, nu for os fremlagt er, ikke befindes for sandemændene at have været i rette, eller i deres ed inddragen, så de kunne vidst dem derefter at rette, da bør den deres ed at være som ugjort og usvoret være, og hvem påskader da efter lovlig medfart at kalde på sandemænd, dokumenterne for dem at fremlægges, og dem at gøre deres ed, som de vil ansvare og være bekendt.

(122)

** var skikket velb Frands Rantzau til Estvadgård hans visse bud Niels Christensen i Tastum med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Laurids Bertelsen i Hvidbjerg, Niels Sørensen sst med flere synsmænd for et syn, de til Hindborg herreds ting 26/2 sidst forleden afhjemlet har, at de da som på torsdag da sidst forleden var otte dage var i Melsen Andersens gård i Hvidbjerg og der at have seet, at den østerste dør af hans lade lå i laden, og på den ene hjørne af samme dør var noget afbrækket, og på den vestre side af Melsen Andersens hoved var hovedet blodigt, dernæst Erik Nielsen sst at have vidnet, at han 14/2 var i Melsen Andersens hus, og da hørte han, at Melsen Andersen og Hans Sørensen var i tvist med hverandre, og at Melsen sagde, at han var blodig i hans hoved, og ikke han så, hvem der gjorde ham skade: så og efterdi befindes samme syn at være afhjemlet om fornævnte Teglgårds huse og bygnings bygfældighed, og ikke salig Peder Sørensens arvinger, som i dis bygning kan være medinteresserede, derfor alle findes lovlig varsel givet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme syn, så vidt den bemeldte arvinger på Teglgårdens bygning vedkommer, så noksom, at den bør at komme dem derpå til nogen forhindring, men belangende den opladelse, som borgmester Peder Ostenfeld til hans søn Niels Ostenfeld på hans part i Teglgård over ---- og huses bygning gjort har, som Peder Sørensens arvinger til underkendelse og har indstævnet, som dem dog ej på den part vedkommer at påtale, da ved vi ikke deri imod samme opladelse efter denne beskyldning at sige eller magtesløs dømme.

(127)

** (til den opsættelse om ---- ) og var nu her til stede mødt Niels Skriver i Tastum med samme indstævnede vidner, dog gav til kende, sig ikke at have derimod hid stævnet de to personers vidne, som om gerningen skal have vidnet: da fordi efter slig lejlighed formedelst samme vidner, som hovedsagen ---- , ikke er hid stævnet og beskyldt, da er sagen endnu med parternes bevilling opsat til næste landsting efter ---- dage først kommende, og fornævnte to personers vidne til den tid at hid stævnes, og den beskyldte person, såvel som og vidnesbyrdene her i egen person at møde, og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(128)

** var skikket velb Niels Krag til Trudsholm, KM befalingsmand på Århusgård, hvorledes han på Hans Jørgensen i Vridsted hans vegne hans fuldmægtig Oluf Byrgesen i Boller på den ene og havde stævnet Niels Pedersen i Vrove, Troels Sørensen med flere sst på den anden side for et syn, de 19/12 til Fjends herreds ting afhjemlet har, anlangende bygfældighed til den halve gård i Vridsted på KM stavn der sst, til Hald liggende, som da skulle været bygfældig for et halvt hundrede rigsdaler: så og efterdi bemeldte synsmænd ikke har specificeret eller særdeles takseret hvis på gården for ---- bygfældig, bemeldte vidnesbyrd og ikke heller har vidnet på visse dag eller tid, når de skulle seet Hans Jørgensen har ført tømmer og fodring fra fornævnte halve gård, eller navngivet hans søstre, som de dog påvidner at skulle med været, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme syn og vidner, ej heller den dom, derpå funderet er, så noksom lovlig, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(131)

15/8 1649.

** var skikket Oluf Pedersen, borger og indvåner i Thisted, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Tomas Nielsen Bagge i Thisted for en letfærdig opskrift, han i en bog, han kalder sin regnskabsbog, har opskrevet, uanseet som han formener ikke skal være nogen svoren skatteborger, eller giver nogen borgerlig tynge, meningen af fornævnte opskrift på den fjerde blad, at han anno 164- i Hjørring marked skulle have lånt Oluf Pedersen en kramlagen, hvilken opskrift og uretfærdig opdigt Oluf Pedersen hårdelig ved Gud og sin højeste ed benægter, aldrig at have lånt nogen kramlagen: så og efterdi Oluf Kræmmer befindes i Tomas Nielsens regnskabsbog været indskreven, det han fornævnte kramlagen af ham at have lånt, og ikke han des opskrift ---- , tilmed bevises med borgmester og råds kundskab, Tomas Nielsen som en ---- borger ---- Thisted at skatte, så hans regnskabsbog fordi deri efter recessens tilladelse ---- imod andre at agtes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod Tomas Nielsens bogs opskrift i den post at sige, eller Oluf Kræmmer ---- dele, han derefter i kommet er, at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(133)

** var skikket Morten Nielsen i Birket med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Laurids Ousen i Gunderup og Niels Lauridsen i Korslund for et vidne, de til Jerslev herreds ting 1/3 sidst forleden vidnet har, at de skulle have 11/4 år 1646 været nærværende til stede i Agdrup og samme tid hørte de, det Morten Nielsen i Birket tog Anders Andersen i Korslund i hånden og lovet ham på hans søster Gertrud Nielsdatters vegne i Agdrup for et øg, to tønder rug og en tønde havre at betale til mikkelsdag, uanseet at Anders Andersen i Korslund ikke at have bevist, det Gertrud Nielsdatter eller Morgen Nielsen at have købt nogen øg af ham: så og efterdi Laurids Ousen og Niels Olufsen at have vidnet om hvis løfte, Morten Nielsen skulle have gjort til Anders Andersen på fornævnte korn, og ikke sådant med Morten Nielsens brev eller segl bekræftes eller og vil være gestendig, men benægter sig ej slig løfte at have gjort, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være

(134)

** var skikket velb Erik Høg til Langholt hans visse bud Morten Nielsen i Bjerget med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Hans Lauridsen i Gundestrup for en dom, han til Børglum herreds ting 22/3 sidst forleden dømt og udstedt har, hvori han har frikendt Christen Graver i Tårs for noget korn, hans fuldmægtig havde tiltale til Christen Graver for, han forgangen år 1648 på Langholt af hans fuldmægtig bekommet har, uanseet at for ham er bevist med Morten Tomasens underskrevne restants, at han havde leveret Christen Graver samme korn: så og efterdi ikke nogen rigtig restants for fogden er fremlagt på fornævnte korn, som Christen Graver skulle bekommet, men alene Morten Tomasens seddel, som med Christen Gravers bevis ikke bekræftes, og fogden fordi ikke har vidst nogen tiltale til Christen Graver derfor at udstede, da ved vi ikke imod den hans dom at sige, eller hans ulempe deri at være.

(136)

** var skikket Poul Jensen, borger i Hjørring, hans fuldmægtig Christen Sørensen i Ålborg med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Hans Tomasen, byfoged i Hjørring, for en dom, han 23/1 1649 til Hjørring byting dømt og afsagt har, indeholdende han skal have dømt indvisning i Poul Jensens bo for to håndskrifter og meget mere, Niels Hansen i Bistrup har ham saget for, hvorover Poul Jensen formener sig stor uret at være sket, først idet for fogden ikke er bevist nogen summa penge, som Niels Hansen sager ham for, for øksne og andre varer, som billig burde efter recessen at bevises, tilmed ikke Niels Hansen at skulle ville gøre nogen rigtig regnskab med Poul Jensen: så og efterdi samme sag befindes til hjemting langt over 6 uger at være optagen, og ikke bevises nogen på Poul Jensens vegne at være mødt, den så længe at bevilge at opstå ---- han den dag at være mødt, der dommen udstedt er, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom deri så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(138)

** var skikket Peder Røring, borger og indvåner i Ålborg, hans visse bud og fuldmægtig Hans Kall, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have givet til kende, hvorledes han har været forårsaget at hænde dom til Jerslev herreds ting over velb Mogens Kås til Nibstrup for en summa pending, efter hans underskrevne resterende regnskabs lydelse, hvilken dom Peder Røring formener her til landsting bør at konfirmeres: da efterdi for os fremlægges Peder Rørings regnskab på hvis varer, som Mogens Kås af ham skulle have bekommet, hvorpå i en summa skulle restere 66 daler, under hvilken rest befindes med Mogens Kåses hånd bekræftet uden skade at ville betale, og ikke bevises videre at være betalt på fornævnte regnskabs rest, end som på samme regnskab findes afskreven, så sagen fordi til hjemting har været indkaldt, og der endelig dom ganget, som forskrevet står, såvel som og her til landsting i lige måder indstævnet og i seks uger til i dag er optagen, så vi imod recessen uden bevilling ikke kan gøre længere forhaling, da vidste vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Mogens Kås jo pligtig er at betale Peder Røring samme fornævnte regnskabs resterende rest, 66 daler, uden skade efter hans underskrivelses indhold, og fordi tilfinder velb Hans Dyre til Knivholt og Steen Rodsteen til Lerbæk, som Hans Kall på Peder Rørings vegne nævnt har, med førderligste lejlighed, inden i dag seks uger dem forsamle og med herredsfogden drage for Mogens Kåses bopæl, der udæske og gøre Peder Røring udlæg af hans løsøre, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker ham der ikke fyldest, da i anden Mogens Kåses jordegods eller løsøre, hvor det findes kan, Peder Røring at indvise, så at han bekommer fuld udlæg for sin gæld, og det efter KM forordning, som de vil ansvare og være bekendt.

(140)

** (til Anders Lauridsen i Agdrup hans opsættelse) så mødte Anders Andersen i Korslund og berettet sig ikke samme breve, som vurderingen er efter gjort, at have til stede, formedelst de da den tid er bort leveret: da efter slig lejlighed er sagen deri med bevilling til i dag seks uger optagen, og da brevene, enten af den, som vurderingen har sted i boen, eller og den vurderingen er gjort fra, om han dem er leveret, til fornævnte tid her til stede at fremvises, og gå derom hvis lov og ret kan findes.

** (til Erik Juels opsættelse) så blev Oluf Nielsens skrivelse fremlagt, hvori han er begærende, sagen endnu nogen tid at måtte opstå: da efter sådan lejlighed er samme sag med bevilling opsat til næste landsting efter ---- landsting, og da dem her at møde og gå derom, hvis lov og ret kan findes.

** var skikket Søren Pedersen i Jerslev hans visse bud Christen Sørensen i Ålborg med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet og givet til kende, hvorledes Staffen Pedersen, barnfødt i Åbenterp og nu boende i Kalum, for et brev med to segl under, som Søren Pedersen skulle til ham have udgivet i den svenske fejdetid, lydende på nogle gældsbreve, han til Staffen Pedersen skulle have solgt, des uanseet Søren Pedersen hårdelig benægter samme brev ikke at have udgivet: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da i seks uger til i dag er optagen, opsættelsen findes og til hjemting og bopæl at være forkyndt efter opskriftens bemelding, og ingen endnu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme købebrev, vidner, dom og hjemmel magtesløs at være.

(143)

26/9 1649.

** var skikket velb Henrik Rantzau til Schöneweide hans fuldmægtig Christen Pedersen i Årup med en opsættelse her af landstinget 18/7 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Peder Iversen i Hjardemål med hans medfølgere synsmænd for to syn, de til Hillerslev herreds ting 2/11 1647 og 26/10 1648 afhjemlet har, at de tilforn har været i klitterne ved Anders Christensen Fuglsangs gård og der seet en pyt, som dem syntes at være gravet i sommer tilforn, endvidere dem at være bevidst, at der ligger et stykke eng, hedder Søndereng, sønden fra Anders Christensens gård i sønder Klit, og det at skulle ligge til fornævnte gård med brugelighed i alle måder: så og efterdi samme indstævnede vidner, syn og vedkendelser på begge sider, fornævnte omtvistede ejendoms åsteder des beskafning angående, som os ikke des lejlighed til underretning er bevist, da vidste vi ikke deri på fornævnte vidner, syn og vedkendelser at kunne dømme, men det til gode mænds granskning at indkomme, åstederne og ---- ejendom at besigtige, og det at gives beskrevet, og siden hvo videre på skader, da at gås herom, hvis ret er.

(150)

** var skikket hr Christen Madsen, sognepræst til Åsted sogn, hans fuldmægtig Jesper Christensen, borger i Hjørring, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet velb fru Lisbeth Rodsteen, salig Jørgen Ornings, til Skårupgård og den salig mands børn, nemlig velb Vil Orning, jomfru Kirsten Orning, Sofie Orning og jomfru Agathe Orning, anlangende en summa pending, efter den salig mands udgivne håndskrifts lydelse, nemlig på 200 sletdaler med sin efterstandende rente, skadegæld og interesse, og eftersom Jesper Christensen har ladet fru Lisbeth Rodsteen og salig Jørgen Ornings børn indstævne til deres herredsting, og herredsfogden har tilfunden Jesper Christensen at have indvisning og udlæg i salig Jørgen Ornings arvingers og fru Lisbeth Rodsteens løsøre og jordegods, hvilke dom Jesper Christensen har ladet til landstinget indstævne at konfirmeres og stadfæstes: da efterdi for os i rette lægges salig Jørgen Ornings underskrevne skadesløs brev, på bemeldte summa penge, som han har forpligtet sig og sine arvinger hr Christen Madsen at betale, fru Lisbeth Rodsteen ikke heller er mødt eller nogen på hendes vegne herimod at svare, endog sagen over seks uger til i dag er optagen, så vi imod recessen ikke kan gøre længere forhaling, sagen og til herredsting har været indkaldt, og dom endelig ganget, som forskrevet står, da ved vi ikke andet derom at sige, end fru Lisbeth Rodsteen og salig Jørgen Ornings børn jo er pligtig pro kvota at betale hr Christen Madsen samme summa penge, efter fornævnte håndskrifters indhold, og fordi tilfinder velb Vogn Vognsen til Stenshede og Anders Munk til Hedeås, som Jesper Christensen på hr Christen Madsens vegne tilnævnt har, og som næst skal være bosiddende, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle, og med herredsfogden drage for fru Lisbeth Rodsteens og bemeldte børns bopæl, og der udæske og gøre hr Christen Madsen udlæg af fru Lisbeth Rodsteen og Jørgen Ornings børn deres løsøre, hver i ---- særdeleshed, så vidt de pro kvota i fornævnte summa penge med rette kan tilkomme at betale, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da dem i andet fru Lisbeth Rodsteens og børns løsøre eller jordegods, hvor det findes kan, hr Christen Madsen at indvise, så han bekommer fuld udlæg for samme gæld, og det efter KM forordning, som de vil ansvare og være bekendt.

(152)

** var skikket Jesper Christensen, borger i Hjørring, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet velb fru Lisbeth Rodsteen, salig Jørgen Ornings, til Skårupgård og den salig mands børn, nemlig velb Vil Orning, jomfru Kirsten Orning, Sofie Orning og jomfru Agathe Orning, anlangende en summa pending, efter den salig mands udgivne håndskrifts lydelse, nemlig på 990 sletdaler hovedstol med sin efterstandende rente, skadegæld og interesse, og fornævnte håndskrift er Jesper Christensen udlagt i betaling for sin gæld, og eftersom Jesper Christensen har ladet fru Lisbeth Rodsteen og salig Jørgen Ornings børn indstævne til deres herredsting, og herredsfogden har tilfunden Jesper Christensen at have indvisning og udlæg i salig Jørgen Ornings arvingers og fru Lisbeth Rodsteens løsøre og jordegods, hvilke dom Jesper Christensen har ladet til landstinget indstævne: da efterdi for os i rette lægges salig Jørgen Ornings to underskrevne skadesløs breve, den ene til Jens Hansen, forrige ladegårdsfoged på Åstrup, på 45 rigsdaler, den anden til Christen Simonsen på 32 rigsdaler, hvilke breve befindes igen til Jesper Christensen i hans gælds betaling opdragen, fru Lisbeth Rodsteen ikke heller er mødt eller nogen på hendes vegne herimod at svare, endog sagen over seks uger til i dag er optagen, så vi imod recessen ikke kan gøre længere forhaling, sagen og til herredsting har været indkaldt, og der dom ganget, som forskrevet står, da ved vi ikke andet derom at sige, end fru Lisbeth Rodsteen og salig Jørgen Ornings børn jo er pligtig pro kvota at betale Jesper Christensen samme summa penge, efter salig Jørgen Ornings breves indhold, og fordi tilfindes velb Vogn Vognsen til Stenshede og Anders Munk til Hedeås, som Jesper Christensen tilnævnt har, og som næst skal være bosiddende, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle, og med herredsfogden drage for fru Lisbeth Rodsteens og ---- børns bopæl, og der udæske og gøre Jesper Christensen udlæg af fru Lisbeth Rodsteen og Jørgen Ornings børn deres løsøre, hver i ---- særdeleshed, så vidt de pro kvota i fornævnte summa penge med rette kan tilkomme at betale, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da dem i andet fru Lisbeth Rodsteens og børns løsøre eller jordegods, hvor det findes kan, Jesper Christensen at indvise, så han bekommer fuld udlæg for samme gæld, og det efter KM forordning, som de vil ansvare og være bekendt.

(154)

** var skikket mester Niels Lauridsen, sognepræst til Hjørring sogn og herredsprovst i Vennebjerg herred, hans fuldmægtig Jesper Christensen, borger i Hjørring, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet velb fru Lisbeth Rodsteen, salig Jørgen Ornings, til Skårupgård og den salig mands børn, nemlig velb Vil Orning, jomfru Kirsten Orning, jomfru Sofie Orning og jomfru Agathe Orning anlangende en summa pending, efter den salig mands to udgivne håndskrifters lydelse og den gode frues egen håndskrift, og Jesper Christensen har ladet dem indstævne, på mester Niels Lauridsens vegne, til deres hjemting, og fogden har tilfunden Jesper Christensen at have indvisning og udlæg i salig Jørgen Ornings arvingers og fru Lisbeth Rodsteens løsøre og jordegods, hvilke herredsfogdens dom Jesper Christensen har ladet her til landstinget indstævne: da efterdi for os i rette lægges salig Jørgen Ornings og fru Lisbeth Rodsteens skadesløs brev på for bemeldte summa penge, som de har forpligtet dem og deres arvinger mester Niels Lauridsen at betale, fru Lisbeth Rodsteen ikke heller er mødt eller nogen på hendes vegne herimod at svare, endog sagen i seks uger til i dag er optagen, så vi imod recessen ikke kan gøre længere forhaling, sagen og til herredsting har været indkaldt, og der endelig dom ganget, som forskrevet står, da ved vi ikke andet derom at sige, end fru Lisbeth Rodsteen og salig Jørgen Ornings børn jo er pligtig pro kvota at betale mester Niels Lauridsen samme summa penge, efter fornævnte håndskrifters indhold, med efterstandende rente og interesse, og fordi tilfinder velb Henrik Sandberg til Bøgsted oberstløjtnant så og Henrik Lange Nielsen til Fuglsig, som Jesper Christensen på mester Niels Lauridsens vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle, og med herredsfogden drage for fru Lisbeth Rodsteen og bemeldte børns bopæl, der udæske og gøre mester Niels Lauridsen udlæg af fru Lisbeth Rodsteen og Jørgen Ornings børn deres løsøre, hver i særdeleshed, så vidt som de pro kvota i fornævnte summa penge med rette kan tilkomme at betale, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da dem i andet fru Lisbeth Rodsteens og børns løsøre eller jordegods i for bemeldte måde, hvor det findes kan, mester Niels Lauridsen at indvise, så han bekommer fuld udlæg for hans gæld, og det efter KM forordning, som de vil ansvare og være bekendt.

(157)

** var skikket hr Albret Keldsen, kapellan og skolemester i Hjørring, hans fuldmægtig Jesper Christensen i Hjørring med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet velb fru Lisbeth Rodsteen, salig Jørgen Ornings, til Skårupgård og den salig mands børn, nemlig velb Vil Orning, jomfru Kirsten Orning, jomfru Sofie Orning og jomfru Agathe Orning, anlangende en summa penge, efter den salig mands udgivne håndskrifters lydelse, nemlig 200 rigsdaler, med sin efterstandende rente, og herredsfogden Ove Sørensen i Tolne har tilfunden Jesper Christensen at have indvisning og udlæg i salig Jørgen Ornings arvingers og fru Lisbeth Rodsteens løsøre og jordegods, efter dommens indhold, hvilken dom Jesper Christensen har ladet til landstinget indstævne og der at konfirmeres: da efterdi for os i rette lægges salig Jørgen Ornings forseglede og underskrevne skadesløs brev, til hr Albret Keldsen på 200 rigsdaler in specie med sin tilbørlig rente udgiven, som han forpligtet sig og sine arvinger skadesløs at betale hr Albret Keldsen, fru Lisbeth Rodsteen ikke heller er mødt eller nogen på hendes vegne herimod at svare, endog sagen over seks uger til i dag er optagen, så vi imod recessen ikke kan gøre længere forhaling, sagen og til herredsting har været indkaldt, og dom der ganget, som forskrevet står, da ved vi ikke andet derom at sige, end fru Lisbeth Rodsteen og salig Jørgen Ornings børn jo er pligtig pro kvota at betale hr Albret Keldsen samme summa penge med efterstandende rente og interesse, og fordi tilfinder velb Hans Sandberg til Bøgsted oberstløjtnant, så og Henrik Lange Nielsen til Fuglsig, som Jesper Christensen på hr Albret Keldsens vegne tilnævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle, og med herredsfogden drage for fru Lisbeth Rodsteen og bemeldte børns bopæl, og der udæske og gøre hr Albret Keldsen udlæg af fru Lisbeth Rodsteen og Jørgen Ornings børn deres løsøre, hver i særdeleshed, så vidt de pro kvota i fornævnte summa penge med rette kan tilkomme at betale, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da dem i andet fru Lisbeth Rodsteen og børns løsøre eller jordegods i for bemeldte måde, hvor det findes kan, hr Albret Keldsen at indvise, så han bekommer fuld udlæg for hans gæld, og det efter KM forordning, som de vil ansvare og være bekendt.

(160)

** var skikket Hermand Hahne, borger i Odense, hans fuldmægtig Jesper Christensen, borger i Hjørring, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet velb fru Lisbeth Rodsteen, salig Jørgen Ornings efterleverske, til Skårupgård, anlangende for en summa penge fru Lisbeth Rodsteen er ham skyldig, efter hendes udgivne skadesløs brevs indhold, nemlig 230 sletdaler, med sin efterstandende rente, skadegæld og interesse, og eftersom Jesper Christensen på Hermand Hahnes vegne har ladet fru Lisbeth Rodsteen stævne til Horns herreds ting for fornævnte summa penge, og herredsfogden Ove Sørensen i Tolne har tilfunden Jesper Christensen på Hermand Hahnes vegne at have indvisning og udlæg i fru Lisbeth Rodsteens løsøre og jordegods, hvilken dom Jesper Christensen lader her til landstinget indstævne at konfirmeres og stadfæstes: da efterdi for os i rette lægges fru Lisbeth Rodsteens underskrevne skadesløs brev, til Hermand Hahne udgivet, på 230 sletdaler, så sagen derom til herredsting har været indkaldt, og dom der ganget er, som forskrevet står, såvel som og her til landsting i lige måde indkaldt og over seks uger til i dag optagen, opsættelse findes og til hjemting at være forkyndt, så vi imod recessen uden bevilling ikke kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fru Lisbeth Rodsteen jo pligtig er og bør at betale Hermand Hahne bemeldte summa penge, efter hendes skadesløs brevs indhold, og fordi tilfinder velb Vogn Vognsen til Stenshede og Anders Munk til Hedeås, som Jesper Christensen på Hermand Hahne hans vegne tilnævnt har, og som næst skal være bosiddende, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle, og med herredsfogden drage for fru Lisbeth Rodsteens bopæl, og der udæske og gøre og gøre Hermand Hahne udlæg af hendes løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da dem i andet fru Lisbeth Rodsteens løsøre og jordegods at indvise, hvor det findes kan, så han bekommer fuld udlæg for hans gæld, og det efter KM forordning, som de vil ansvare og være bekendt.

(162)

** var skikket Anders Lauridsen i Agdrup på sin egen og sin hustru Gertrud Nielsdatters vegne hans fuldmægtig Jesper Christensen i Hjørring med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Anders Andersen i Korslund for en dom, han til Hillerslev herreds ting 3/4 sidst forleden på dem forhvervet har, og det efter en forhandling og nogle tilkøbte sedlers lydelse, som Anders Andersen i Korslund tilkøbt og forhandlet har af nogen unge karle i Korslund for en summa penge, nemlig 46 daler, som Anders Lauridsen og hans hustru skulle være fornævnte tre karle skyldig, uanseet at de har oppebåret af Anders Lauridsen og hans hustru en hel hob betaling på samme gæld, både korn, penge, øksne de har fødet og fodret for dem: så og efterdi samme dom ikke ---- personer kommer, gives skulle eller og i beslutning specificeret, hvor vidt gælden sig efter brevene i én summa ville bedrage, så Anders Lauridsen sig med des betaling derefter kunne have sig at rette, så bør den hans dom at være som udømt var, sagen igen til herredsting at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, da derom at specificere og underskede, som det sig bør, og efterdi befindes fornævnte kvæg i Anders Lauridsens gård at være vurderet, som vurderings mændene, bemeldte Jacob Sørensen og Jens Andersen tilstår sig dem ---- at have udlagt til Anders Andersen, og da imod gælden på steden likvideret, tilmed samme vurderings vidne ikke heller formelder, om samme udlæg i herredsfogden eller hans fuldmægtigs nærværelse og tilladelse sket er, som det sig burde, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme vurdering så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(165)

** var skikket velb fru Ingeborg Skeel, salig Palle Rodsteens, til Brandbjerg hendes fuldmægtig Tomas Pedersen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter en måneds opsættelse at have stævnet Søren Orning til Eget for hvis penge, han hende efter sit skadesløs brevs indhold skyldig er, som for rum tid siden skulle have været betalt, og dog ikke efterkommet, hvorfor hun er forårsaget over ham til Vennebjerg herreds ting at forhverve dom, hvilken dom hun formener lovlig og ret at være, og hende af landstinget at udnævnes to gode mænd, som kan gøre hende udlæg i Søren Ornings gods og løsøre for fornævnte penge: så og efterdi for os i rette lægges Søren Ornings skadesløs brev på 12 sletdaler, han salig Palle Rodsteen er skyldig bleven, hvor om dom til hjemting ganget er, som forskrevet står, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Søren Orning jo pligtig er at betale fru Ingeborg Skeel samme penge skadesløs, og fordi tilfinder velb Steen Rodsteen til Lerbæk og Vogn Vognsen til Stenshede, som Tomas Pedersen dertil nævnt har, med førderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Søren Ornings bopæl, der udæske og gøre fru Ingeborg Skeel udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da dem i andet Søren Ornings løsøre og jordegods at indvise, hvor det findes kan, så hun bekommer fuld udlæg for hendes gæld, og det efter KM forordning, som de vil ansvare og være bekendt.

(166)

** var skikket Hans Zentzler af Hamborg hans fuldmægtig Christen Sørensen i Ålborg med en opsættelse her af landstinget 1/8 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Matias Clausen Skrædder, borger i Ålborg, og hans medfølgere vidnesfolk for et vidne, de til Ålborg byting 28/7 sidst forleden vidnet har om nogen ord og mundheld, som Hans Zentzler påsiges at skulle have haft på Ålborg byting 3/7 næst tilforn, angående Peder Røring og andre, og ikke samme vidne af de otte mænd tinghørere straks på fersk fod at være vidnet, men siden rum tid efter at sammen sanke sligt opdigt, den fattige fremmede karl sådant at påvidne, ej heller fornævnte otte mænd deres vidne skal overens stemme, men fast mere imod hverandre: så mødte Hans Kall, prokurator i Viborg, på Peder Rørings vegne og afstod samme vidner, så de ingen videre skal komme til skade men magtesløs at være.

(167)

** var skikket Søren Mortensen i ---- med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Niels Pedersen Nipgård, borger i Viborg, for han har i Viborg 9/10 sidst forleden ved to mænd skal have ladet arrestere for betaling for 1 tønde rug, og siden ham efter samme arrest til Viborg byting 20/11 næst efter ladet voldsværge, og beretter Søren Mortensen sig aldrig noget rug at Niels Nipgård at have bekommet eller annammet: så mødte Niels Nipgård, og for vores underhandling da afstod han samme betaling for samme tønde rug, såvel som hvis arrest, sandemænds ed og volds forfølgning, så det ikke videre skal komme Søren Mortensen til nogen forhindring men magtesløs.

(170)

** var skikket Laurids Nielsen Tamstrup, borger og indvåner i Sæby, hans visse bud Jesper Christensen, borger i Hjørring, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet velb fru Lisbeth Rodsteen, salig Jørgen Ornings, til Skårupgård og den salig mands børn, nemlig velb Vil Orning, jomfru Kirsten Orning, jomfru Sofie Orning og jomfru Agathe Orning, anlangende en summa penge, efter den salig mands udgivne håndskrifts lydelse, nemlig 50 rigsdaler med efterstandende rente, og Jesper Christensen har ladet fru Lisbeth Rodsteen og salig Jørgen Ornings børn indstævne til deres herredsting, og herredsfogden har tilfundet Jesper Christensen at have indvisning og udlæg i deres løsøre og jordegods, hvilken dom han har ladet her til landstinget indstævne at konfirmeres: da efterdi for os i rette lægges salig Jørgen Ornings underskrevne skadesløs brev til Laurids Tamstrup på 50 rigsdaler udgivet, fru Lisbeth Rodsteen ikke heller er mødt eller nogen på hendes vegne herimod at svare, endog sagen over seks uger til i dag er optagen, så vi imod recessen ikke kan gøre længere forhaling, sagen og til herredsting har været indkaldt, og der endelig dom ganget, som forskrevet står, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fru Lisbeth Rodsteen og salig Jørgen Ornings børn jo er pligtig pro kvota at betale Laurids Tamstrup samme penge med sin interesse, og fordi tilfinder velb Vogn Vognsen til Stenshede og Anders Munk til Hedeås, som Jesper Christensen på Laurids Tamstrups vegne nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle, og med herredsfogden drage for fru Lisbeth Rodsteens og bemeldte børns bopæl, og der udæske og gøre Laurids Tamstrup udlæg af Lisbeth Rodsteen og Jørgen Ornings børn deres løsøre, hver i særdeleshed, så vidt de som de pro kvota i fornævnte penge med rette kan tilkomme at betale, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Laurids Nielsen i andet fru Lisbeth Rodsteen og børns løsøre eller jordegods i for bemeldte måde, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for hans gæld, og det efter KM forordning, som de vil ansvare og være bekendt.

(172)

** var skikket Hans Sørensen, KM tolder i Ålborg, hans visse bud Jesper Christensen, borger i Hjørring, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet velb fru Lisbeth Rodsteen, salig Jørgen Ornings, til Skårupgård og den salig mands børn, nemlig velb Vil Orning, jomfru Kirsten Orning, jomfru Sofie Orning og jomfru Agathe Orning, anlangende en summa penge, efter den salig mands udgivne håndskrifts lydelse, nemlig 200 rigsdaler med sin efterstandende rente, og Jesper Christensen har ladet fru Lisbeth Rodsteen og salig Jørgen Ornings børn indstævne til deres herredsting, og herredsfogden har tilfundet Jesper Christensen at have indvisning og udlæg i deres løsøre og jordegods, hvilken dom han har ladet her til landstinget indstævne at konfirmeres: da efterdi for os i rette lægges salig Jørgen Ornings underskrevne skadesløs brev til Hans Sørensen på 200 rigsdaler med sin rente udgivet, fru Lisbeth Rodsteen ikke heller er mødt eller nogen på hendes vegne herimod at svare, endog sagen over seks uger til i dag er optagen, så vi imod recessen ikke kan gøre længere forhaling, sagen og til herredsting har været indkaldt, og der dom ganget, som forskrevet står, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fru Lisbeth Rodsteen og salig Jørgen Ornings børn jo er pligtig pro kvota at betale Hans Sørensen samme summa penge med efterstandende rente og skadegæld, og fordi tilfinder velb Henrik Sandberg til Bøgsted oberstløjtnant så og Henrik Lange Nielsen til Fuglsig, som Jesper Christensen på Hans Sørensens vegne nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle, og med herredsfogden drage for fru Lisbeth Rodsteens og bemeldte børns bopæl, og der udæske og gøre Hans Sørensen udlæg af Lisbeth Rodsteen og Jørgen Ornings børn deres løsøre, hver i særdeleshed, så vidt som de pro kvota i fornævnte penge med rette kan tilkomme at betale, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Hans Sørensen i andet fru Lisbeth Rodsteen og børns løsøre eller jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så at han bekommer fuld udlæg for sin gæld, og det efter KM forordning, som de vil ansvare og være bekendt.

(174)

** var skikket Claus Nielsen, latinske skolemester i Sæby, hans visse bud Jesper Christensen, borger i Hjørring, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet velb fru Lisbeth Rodsteen, salig Jørgen Ornings, til Skårupgård og den salig mands børn, nemlig velb Vil Orning, jomfru Kirsten Orning, jomfru Sofie Orning og jomfru Agathe Orning, anlangende en summa pending, efter den salig mands udgivne håndskrifts lydelse, nemlig 170 rigsdaler, og Jesper Christensen har ladet fru Lisbeth Rodsteen og salig Jørgen Ornings børn indstævne til deres herredsting, og herredsfogden har tilfundet Jesper Christensen at have indvisning og udlæg i deres løsøre og jordegods, hvilken dom han har ladet her til landstinget indstævne at konfirmeres: da efterdi for os i rette lægges salig Jørgen Ornings udgivne underskrevne skadesløs brev og sedler til Hans Sørensen på fornævnte penge og korn, som salig Jørgen Orning ---- afgangne Rasmus Vilsbæk er skyldig bleven, sagen og til herredsting har været indkaldt, og der dom ganget er, fru Lisbeth Rodsteen ikke heller er mødt eller nogen på hendes vegne herimod at svare, endog sagen over seks uger til i dag er optagen, så vi imod recessen ikke kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fru Lisbeth Rodsteen og salig Jørgen Ornings børn jo er pligtig pro kvota at betale Claus Nielsen efter fornævnte håndskrifter og bevisers indhold, så vidt endnu resterer, og fordi tilfinder velb Vogn Vognsen til Stenshede og Anders Munk til Hedeås, som Jesper Christensen på Claus Nielsens vegne nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle, og med herredsfogden drage for fru Lisbeth Rodsteens og bemeldte børns bopæl, og der udæske og gøre og gøre Claus Nielsen udlæg af Lisbeth Rodsteen og Jørgen Ornings børn deres løsøre, hver i særdeleshed, så vidt de pro kvota i fornævnte summa penge og gælds betaling med rette kan tilkomme at betale, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da dem i andet fru Lisbeth Rodsteen og børns løsøre eller jordegods i for bemeldte måde, hvor det findes kan, at indvise, så at han bekommer fuld udlæg for fornævnte fordrede gæld efter bemeldte breves indhold, og det efter KM forordning, som de vil ansvare og være bekendt.

(177)

** var skikket Christoffer de Hemmer, borgmester i Ålborg, hans visse bud Jesper Christensen, borger i Hjørring, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet fru Lisbeth Rodsteen, salig Jørgen Ornings, til Skårupgård og den salig mands børn, nemlig velb Vil Orning, jomfru Kirsten Orning, jomfru Sofie Orning og jomfru Agathe Orning, anlangende en summa pending efter den salig mands udgivne håndskrifts lydelse, og Jesper Christensen har ladet fru Lisbeth Rodsteen og salig Jørgen Ornings børn indstævne til deres herredsting, og herredsfogden har tilfundet Jesper Christensen at have indvisning og udlæg i deres løsøre og jordegods, hvilken dom han har ladet her til landstinget indstævne at konfirmeres: da efterdi for os i rette lægges Christoffer de Hemmers regnskabsbog og underskrevne udtog derefter, hvorpå han skulle ---- efter hans anfordring, 180 daler, på hvis salig Jørgen Orning og fru Lisbeth Rodsteen hos ham skulle have ladet udtage, såvel som og beviser med adskillige vidners sedler på hvis de ham har om tilskrevet, tilmed en del korn ---- Christoffer de Hemmer efter hans ---- på gæld betalt, fru Lisbeth Rodsteen ikke heller er mødt eller nogen på hendes vegne herimod at svare, endog sagen over seks uger til i dag er optagen, så imod recessen ikke kan gøre længere forhaling, sagen og til herredsting har været indkaldt, og fogden da har tildømt fru Lisbeth Rodsteen og Jørgen Ornings børn samme summa penge at betale, ved vi ej den hans dom at imod sige, så vidt billig betaling kan eragtes, og fordi tilfinder velb Henrik Sandberg til Bøgsted oberstløjtnant så og Henrik Lange Nielsen til Fuglsig, som Jesper Christensen på Christoffer de Hammers vegne nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle, og med herredsfogden drage for fru Lisbeth Rodsteens bopæl, og der udæske og gøre Christoffer de Hemmer udlæg af fru Lisbeth Rodsteen og Jørgen Ornings børn deres løsøre, hver i særdeleshed, så vidt de pro kvota med rette i fornævnte resterende summa penge kan tilkomme at betale, sker dem der ikke fyldest, da Christoffer de Hemmer i andet fru Lisbeth Rodsteen og børns løsøre eller jordegods efter for berørte måde, hvor det findes kan, at indvise, dog at have i agt, at dersom nogen af ---- findes for højt opskrevet, såvel som og det korn, som derpå betalt er, for ringe af Christoffer de Hammer at være ---- , eftersom kornet de åringer da gælden ---- , da det imod hverandre at vurdere, og fru Lisbeth Rodsteen og børn i gælden at afkortes, og det efter KM forordning at ---- , som de vil ansvare og være bekendt.

(184)

** var skikket velb Hans Juul til ---- , KM befalingsmand på Dueholm kloster, hans visse bud Søren Jensen, ridefoged der sst, på den ene og gav til kende, hvorledes han har ladet tilfylde kirkenævninger i Nørherred i Mors i Sejerslev sogn at gøre deres ed og nævn over Elle Pedersdatter i Sejerslev på den anden side for trolddom, som hende er tillyst efter derpå nævnings eds videre indhold, hvilken nævnings ed Hans Juul formener så lovlig og ret at være svoren, at den bør ved magt at blive og her til landsting at konfirmeres, og Elle Pedersdatter efter hendes egen bekendelse og forhvervede vidner og dokumenter at lide på kroppen: så og efterdi ikke bevises, Elle Pedersdatter at have lovet nogen noget ondt, som dem derefter på liv og helbred eller i andre måder kunne være hændt eller vederfaret, eller og hende for trolddoms sag efter loven besigtet, da kunne vi fordi efter slig lejlighed ikke kende samme nævnings ed deri så noksom, at den bør at komme hende på hendes liv til nogen forhindring, men efterdi Elle Pedersdatter for ting og dom har tilstået sig med signelse ---- have omgået, som sig til ---- da bør hun derfor efter forordnings tilladelse at rømme KM riger, lande og fyrstendømmer.

(188)

** var skikket hr Christen Christensen Vorde, sognepræst til Storvorde og Sejlflod sogne, på sine egne, mor og søskendes vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Jens Jørgensen, byfoged i Viborg, for en dom han til Viborg byting for nogen tid forleden efter en brev, som for ham skal være i rette lagt, dømt har, som berettes hr Christens mor, Johanne Christensdatter, skulle have udgivet 12/3 1641, hvilke brev hr Christen Vorde formener ikke så lovlig eller retmæssig at være gjort, endvidere stævnet efterskrevne, der iblandt Baldser Trompeters arvinger i Viborg, nemlig hans hustru Kathrine og hans børn Margrethe Baldsersdatter og Vibeke Baldsersdatter: så og efterdi samme gældsbrev, som hr Christen Vordes mor, Johanne Christensdatter, beskyldes for at skal have udgivet på bemeldte 834 sletdaler, tilholder at hun til des vidnesbyrd at skulle have trykt hendes signet derunder, hvilket ej befindes, men samme brev med salig afgangne Christen Vordes signet forseglet og undertrykt, som tilforn før samme brevs dato ungefer 6 års tid er bortdød, og ikke salig Christen Vordes hustru, Johanne Christensdatter, slig gæld er gestendig eller det for ting eller dom indgået og bekræftet, eller og ved hendes eget signet og værges underskrivelse stadfæstet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme gældsbrev, og den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have eller at komme Johanne Christensdatter og hendes børn til nogen forhindring.

(190)

** var skikket Anders Jensen i Rødding med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Peder Madsen i Løvel og Jens Pedersen sst for en vurdering og udlæg, de til Vorde birketing 27/7 sidst forleden afsagt har, på Jens Jensen i Løvel hans tredje kærve rug for hvis gæld, han Mads Madsen i Jestrup skulle skyldig være, hvilken vurdering Anders Tomasen birkefoged skal have med været at gøre og siden det samme dag stedt beskrevet, uanseet for ham bevises med Jens Jensens købebrev, Jens Jensen rum tid tilfor har solgt og afhændet til Anders Jensen samme tredje kærve: så og efterdi befindes Jens Jensen tilforn at have solgt og afhændet til Anders Jensen hans tredje kærve rug, efter bemeldte hans købebrevs indhold, hvilket og med bemeldte Verner Parsbergs udgivne hjemmel og kundskab bestyrkes, hvilket og findes læst og påskreven til fornævnte birketing der samme dag, nemlig 27/7 der vurderings vidner er udstedt, alligevel Verner Parsberg ikke befindes derfor varsel givet, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme indstævnede vurderings vidne så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(193)

** var skikket Jens Jacobsen, indvåner i Sæby, med en opsættelse her af landstinget 1/8 sidst forleden, lydende ham da efter en 14 dages opsættelse at have stævnet Otte Christensen i Sæby for nogen ærerørige og skældsord, Otte Christensen på Sæbygård 20/1 sidst forleden har Jens Jacobsen tilsagt, der han kom og kørte øster ad gaden med sin vogn, da har Otte Christensen kommen løbende efter Jens Jacobsen med en kniv og en økse i hans hænder, og da samme tid har Otte Christensen truet og undsagt Jens Jacobsen, kaldt og skældt ham, det han var en tyv og en skælm og har stjålet hans gods: da efter flere ord dem derom imellem var, blev de efter slig lejlighed med sammenlagte hænder her for retten forenet, at Jens Jacobsen afstod samme indstævnede vidne og tiltale, og Otte Christensen at give ham til kost og tæring 4 rigsdaler, straks når han hjemkommer, og Jens Jacobsen dem lader fordre i rede penge og ingen andre varer, eller derfor at lide dele næste tingdag efter til Sæby byting, uden varsel eller skudsmål.

(196)

** var skikket Anders Lauridsen, indvåner i Viborg, på sin hustru Karen Poulsdatters vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Hans Lauridsen i Gunderup, herredsfoged i Børglum herred, for en endelig dom han til Børglum herredsting 31/10 sidst forleden, imellem Anders Lauridsens hustru og den tid hendes formynder Laurids Jensens vegne af København og velb Vogn Vognsen til Stenshede på den anden side, dømt og afsagt har, anlangende en summa penge velb Vogn Vognsen Anders Lauridsens hustru skyldig er, efter hans udgivne brev, lydende på 250 sletdaler, hvilket brev han blev tilfunden at efterkomme og betale, eller ved gode mænd lide indvisning i hans løsøre eller jordegods: da efterdi for os i rette lægges Vogn Vognsens forseglede og underskrevne skadesløs brev til Karen Poulsdatter på 250 daler i mønt, med sin tilbørlig rente, udgivet, Vogn Vognsen og i sin skriftlig indlæg gælden tilstår ved udlæg at ville betale, så vidt med kvittering ikke kan afbevises at være betalt, så sagen til hjemtinget har været indkaldt, og der dom ganget, ved vi ikke andet derom at sige, end Vogn Vognsen jo pligtig er og bør at betale Karen Poulsdatter samme fornævnte summa penge med rente, interesse og skadegæld, og fordi tilfinder velb Iver Dyre til Hvidstedgård og Søren Orning til Eget, som Anders Lauridsen dertil nævnt har, med førderligste lejlighed og inden i dag seks uger at forsamle og med herredsfogden drage for Vogn Vognsens bopæl, der udæske og gøre Anders Lauridsen udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Anders Lauridsen i anden Vogn Vognsens gods og løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld, og det efter KM forordning, som de vil ansvare og være bekendt.

(198)

** var skikket Clemend Staffensen, borger i Ålborg, hans fuldmægtig Peder Fox, der sst, på den ene og havde stævnet Anne Pedersdatter, nu tjenende i Helliggejst kloster i Ålborg, Baldser Schmaltz, som for 2 år forleden var i Antoni Medici hans tjeneste på den anden side for en vidne, de 23/7 sidst forleden på Ålborg byting, hver i særdeleshed, vidnet har, at Antoni Medici skulle have brændt drik og indgivet Clemend Staffensen og hans salig hustru nogle gange, hvilke vidne Clemend Staffensen beskylder, at de har vidnet enlig og særlig, uden lovlig kald og varsel, ej heller på fersk fod, eller dem vitterligt det Clemend Staffensen skulle være Antoni Medici nogen gæld skyldig: så og efterdi byfogden Hans Andersen efter Antoni Medicis regnskabsbog, som med bemeldte tingsvidne bekræftes, har tilfunden Clemend Staffensen at betale Antoni Medici de resterende 20 rigsdaler for den kurering, som han på ham og hans hustru gjort har, Clemend Staffensens fuldmægtig Peder Hansen og her i dag for retten ikke fragår de fornævnte vidner, Hans ---- har vidnet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme indstævnede vidne, bogs opskrift og dom, derpå funderet er, at sige eller magtesløs dømme.

(200)

** var skikket Christen Sørensen i Ålborg på Villads Nielsen, der sst, hans vegne og gav til kende, hvorledes Villads Nielsen efter opsættelses indhold af Niels Knudsen og Tomas Simonsen, skomagere der sst, til dette landsting skulle være hid kaldt, og bød sig derimod i al rette. så er Niels Knudsen og Tomas Simonsen ikke fremkommen med samme opsættelse, ham derefter at saggive: da efter sådan lejlighed bør Villads Nielsen for den opsættelse kvit at være, og Niels Knudsen og Tomas Simonsen, enhver af dem, at give Villads Nielsen til kost og tæring to rigsdaler.

(202)

** var skikket Peder Røring, borger og indvåner i Ålborg, hans visse bud Hans Kall, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget 1/8 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Peder Caspersen, borger og indvåner i Ålborg, for en skøde han 9/8 1647 til Ålborg byting Jørgen Weidemand, borger og indvåner sst, givet har på en have, liggende udenfor Vesterport for Ålborg by, norden op til Jørgen Weidemands egen have, som fordum tilhørte salig Søren Skriver, fordum hospitalsforstander der sst, som Peder Røring tilhører, som han den salig mand Niels Poulsen, fordum borger sst, for en ganske rum tid siden rigtig afkøbt og betalt har: så og efterdi bemeldte købebrev, hid stævnet er, befindes med Niels Poulsens hånd at skal være underskreven, da ved vi ej den efter denne skødning at kunne imod sige eller magtesløs dømme, men efterdi samme skøde, som siden derefter imod samme købebrev er gjort, da bør den efter slig lejlighed ingen magt at have, og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke deres vidne på fersk fod har vidnet eller på visse dag, år og tid, da finder vi den i lige måde magtesløs at være.

(206)

** var skikket Mogens Jensen, forrige ridefoged til Skivehus, hans visse bud Hans Kall, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Christen Poulsen, byfoged i Skive, for en dom han til Skive byting 4/5 1649 dømt og afsagt har, hvori han har tildømt Mogens Jensen at betale Niels Madsen Kældersvend 11 daler efter hans regnskabsbogs indhold, og ikke for Christen Poulsen er bevislig gjort, at han samme fornævnte gods skal have bekommet: da efter flere ord parterne imellem var, da afstod Hans Kall på Mogens Jensens vegne såvel som og bemeldte Niels Madsen på sine vegne samme indstævnte bogs opskrift, dom og vidnesbyrds vidner, så det ingen videre skal komme til hinder eller skade i nogen måder, men kasseret og magtesløs at være.

(207)

** var skikket velb Ebbe Ulfeld til Urup, KM befalingsmand på Skivehus, hans fuldmægtig Jep Christensen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Bertel Mogensen i Dalgård for en halvgårds hus og bygning i vester Lyby, han uden hjemmel og minde skal have nedbrudt og bortført, så og den øverste grund, gårdsted og kålgårdsted mesten opgravet og ladet stedet ganske ---- og øde: da efterdi med Jens Jensen og hans medfølgeres vidner bevislig gøres, det Bertel Mogensen og hans børn og folk skulle have nederbrudt de huse af den halve gård i vester Lyby, som han uden fæste i brug haft har, og alt tømmeret deraf bortført, undtagen et stykke hus, som siden skal være afbrændt, såvel som bort tagen gøden og den øverste grund af gårdstedet og en stor part af kålgårds digerne og den bedste øverste grund, og det ført på samme halve gårds toftejord, bevises og med Kirsten Christensdatters vidne, det han imod hendes vilje og minde har brugt, nederbrudt og bortført samme halve gårds hus og bygning, og hun aldrig det for ham havde opladt, hvilke vidner og med syn er bestyrket, at på samme byggested aldeles ingen huse, tømmer eller sten at være befunden, eftersom dog er om synet på samme byggested at skulle have standen 3 huse, og endog befindes samme sag, tid efter anden, her til landsting over 6 uger til i dag optagen, efter des opsættelses indhold, så er Bertel Mogensen alligevel ikke mødt hertil at svare eller sig herimod at erklære, meget mindre slige vidner og syn af ham til underkendelse indkaldt, hvorfor vi og ikke længere uden bevilling imod recessen kan gøre længere forhaling, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Bertel Mogensen jo bør deri for uhjemlet at bøde sine 3 mark.

(211)

** var skikket Just Hansen, sadelmager i Nykøbing, og gav til kende, hvorledes han sig af Hans Kræmmer i Nykøbing til dette landsting skal være hid stævnet og bød sig imod Hans Kræmmer i al rette: eftersom Just Hansen befindes af Hans Kræmmer til dette landsting hid kaldt, og han dog ej er mødt, som forskrevet står, da bør Just Sadelmager for samme opsættelse kvit at være, og Hans Kræmmer pligtig at give ham til kost og tæring 4 rigsdaler.

(212)

** var skikket Jens Tøgersen Bøssemager, indvåner i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Jens Jørgensen, byfoged sst, for en opsættelse, som Jens Tøgersen til bytinget har forhvervet, som først i 4 uger er opsat, og som han da med samme opsættelse og var dom begærende, og da blev sagen igen opsat i 14 dage, og da han efter samme 6 ugers opsættelse mødte og var dom begærende, da har Jens Jørgensen kastet samme opsættelse til ham igen, så han hverken da eller nogen tid nogen ret kan vederfares (dom ikke indført)

(214)

10/10 1649.

** var skikket velb Jørgen Seefeld til Visborggård, KM befalingsmand på Augdesiden len i Norge, hans visse bud Laurids Andersen i Øland på den ene og havde stævnet Mads Jensen i Harringgård med flere kirkenævninger på den anden side, for de 20/9 til Hassing herreds ting har Anne Madsdatter et fuldt kirkenævn og trolddoms sag oversvoren for hendes begangne gerninger og trolddoms bedrifter, efter adskillige tingsvidner og dokumenters indhold, ---- samme deres ed og tov lovlig og ret at være, og hende for hendes trolddoms bedrift og begangne gerninger tilbørligen at straffes og stå hendes ret: så og efterdi ikke befindes nogen fuldkommen sigtelse for nævninger at være gjort eller fremlagt over Anne Madsdatter, efter loven, for trolddom, som det sig burde, da bør samme nævnings ed fordi at være som usvoret og uudgivet være, og hvo videre på skader kalde igen på nævninger og efter lovlig sigtelse at gøre deres ed, som de vil ansvare og være bekendt.

(215)

** Melkor Juel til Hindsels gør vitterligt i dette mit åbne brev, at jeg med min fri vilje og velberåd hu har solgt, skødet og afhændet fra mig og mine arvinger til velb Frands Rantzau til Estvadgård og hans arvinger min anpart i Stubbergård med sin tilliggende, disligeste efterskrevne jordegods, som til gården er beliggende, actum Estvadgård 10/9 1672 Melkor Juel.

(217)

** var skikket Peder Madsen, borger og rådmand i Nykøbing, hans fuldmægtig Jens Jegindbo, borger sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Tomas Gregersen, byfoged i Nykøbing, for en dom han til Nykøbing byting 2/6 sidst forleden dømt og afsagt har, anlangende det Peder Madsen i sin skrivelse skulle have skrevet Mads uskyldig kræmmer, og derefter tildømt Peder Madsen at bevise, det at være Mads Christensens rette navn, enten efter hans forældre eller hans forfædre, eller således at være nævnt og kaldt af andre, eller derfor tilbørligen at stande til rette: så og efterdi fornævnte ord uskyldig kræmmer ikke egentlig ære eller lempe angår, og fogden dog har tildømt Peder Madsen sligt at bevise, eller derfor tilbørligen at stande til rette, da vidste vi efter slig lejlighed ikke den hans dom at kunne følge, men magtesløs at være, og ham pligtig at give Peder Madsen til kost og tæring 2 rigsdaler.

(219)

** var skikket Peder Madsen, borger og rådmand i Nykøbing, hans fuldmægtig Jens Jegindbo, borger sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Tomas Gregersen, byfoged i Nykøbing, for en dom han til Nykøbing byting 2/6 sidst forleden dømt og afsagt har, anlangende en summa penge, Esaias Krøger, borger til Lübeck, lader fordre hos Peder Madsen, og i samme sin dom tildømt Peder Madsen, efter hans brev, skadesløs at betale eller derfor at lide dele og tiltale, uanseet det Peder Madsen for retten har tilbudt udlæg i hans bo med gode varer at ville betale, eftersom han da ikke havde middel til rede penge: så og efterdi for byfogden såvel som for os er i rette lagt bemeldte udgivne skadesløs gældsbrev, hvorpå og fogden sin dom har funderet, og tildømt Peder Madsen resten på samme håndskrift med skadegæld at betale Esaias Krøger eller lide dele og tiltale, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod den hans dom at sige eller magtesløs dømme, såvel som og ikke heller Peder Madsen af den dele, han derefter i kommen er, at kvitdømme, førend han retter for sig, som det sig burde, og ham pligtig at give byfogden Tomas Gregersen for unyttig stævning til kost og tæring to sletdaler.

(221)

** var skikket Morten Borthus, borger i Ålborg, hans visse bud Peder Hansen, prokurator sst, på den ene og havde stævnet Henrik og Hans Pompe af Hamborg deres fuldmægtig Jacob Princke, tilholdende i Ålborg, på den anden side for en pantebrev, han sig lader af beråbe, som Henrik Elkær for nogen tid forleden i Ålborg skal have bekommet, med hvilken pantebrev Jacob Princke formener at ville gøre Morten Borthus forhindring i Ålborg på hans lovlige fordring og til vurderede gælds betaling, som ham efter rigtig håndskrifts indhold af uvildige dannemænd er udlagt og til vurderet, uanseet samme pantebrev ikke at skal befindes efter recessen til tinge at være gjort: så og efterdi ikke bevises samme pantebrev til tinget at være gjort og udgivet, som det sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme hjemgjorte pantebrev deri så noksom, at det bør at komme Morten Borthus på hans indlæg til nogen forhindring eller skade, men så vidt magtesløs at være.

(225)

** var skikket Niels Jensen i Skovsgård med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Peder Munk i Gettrup for en restants, han ved sin fuldmægtig Jens Jespersen i Ulsted til Kær herreds ting 29/8 1648 sidst forleden har ladet i rette lægge, lydende i sin mening rigtig restants af Vrågårds jordebog for des tilliggende gods, beregnet fra philipi jacobi dag 1625 til årsdagen 1626, hvor iblandt andet findes, Hanherred Hingelbjerg, Christen Olufsen 3 pund byg 10 rigsdaler, med andre flere, som samme restants i sig selv skal formelde, med hvilke restants han vil fraslå Niels Jensen hans lovlige tiltale, som han til ham for 55 sletdaler efter hans håndskrift havde: da efter slig lejlighed bevilget Peder Hansen på Peder Munks vegne og Niels Jensen på sine egne vegne, det fornævnte mænd, som tilforn på begge sider, efter bemeldte tingsvidnes indhold, bevilget er, endnu at gøre en endelig afregning imellem dem, de og samtlig tilnævnte Jacob Mortensen, boende i salig hr Jens Høgs gård i Ålborg, som i dag måned da skal være med de andre forrige dannemænd over samme endelige afregning der til stede, klokken ti slet formiddag, og hvilken af parterne, som ikke møder til stede, endelig til 12 slet ---- , den at give den anden til kost og tæring 10 rigsdaler, og hvad fornævnte mænd samtligen, eller og de fleste, dem om samme tvistighed imellem regnende og gørende vorder, det at stå for fulde upåtalt.

(227)

24/10 1649.

** var skikket Christen Tomasen på Engen med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Knud Tordsen i Lindholt for et syn, han til Børglum herreds ting 14/9 1647 har ladet forhverve, Christen Andersen i ---- og Peder Andersen sst at have hjemlet, at de har seet Knud Tomasens rug på ---- at være gjort skade for 4 tønder rug, for hvilket syn Christen Tomasen formener sig ikke at være stævnet for synsmænd at være taget af tinge eller at være på åstederne sig derimod at forklare, eftersom Knud Tomasen ville ham for samme kornskade ---- , mener samme syn ikke lovlig at være begyndt eller fuldendt, så det bør ved magt at blive: efter flere ord dem imellem var, indgav Knud Tordsen og Christen Tomasen samme deres tvistighed på fire dannemænd, hvortil Christen Tomasen på sin side tog Eske Jensen i Uttrup og Ib Andersen i Hesselholt, hvorimod Knud Tomasen på sin side tog Niels Markorsen i Tranget og Villum Nielsen i Borup, de og samtlig der foruden tilnævnte Iver Christensen i Bøget, hvilke 5 dannemænd skal forsamles i dag 14 dage på Tidemandsholm, og da i velb Markor Kåses overværelse Knud Tomasen og Christen Tomasen om bemeldte deres tvistighed imellem at sige og forhandle, og hvad de samtlig, eller og de fleste, dem derom imellem sigende og gørende vorder, skal stande for fulde, af parterne upåtalt i alle måder.

(229)

** var skikket velb Anders Bille til Damsbo, KM befalingsmand over Vestervig klosters len, hans fuldmægtig Peder Olufsen i Odsgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have givet til kende, hvorledes han skal været forårsaget at hænde dom til Højslev birketing over velb Gunde Rostrup til Stårupgård for 138 rigsdaler in specie hovedstol med des påløbende rente og interesse, som han for ham til doktor Egidius Jensen i Randers skal have udlagt og betalt for Gunde Rostrup, i hvilke dom Gunde Rostrup er tildømt at betale hr Anders Bille fornævnte summa, hvilken dom Anders Bille formener bør ved magt at blive, og ham ved gode mænd at have indvisning i Gunde Rostrups løsøre og jordegods: da efterdi for os fremlægges Gunde Rostrups forseglet og underskrevne brev, til doktor Egidius udgiven, på 138 rigsdaler med sin tilbørlig rente, hvilke brev befindes til hr Anders Bille af doktor Egidius hans fuldmægtig overdraget, og ---- ham fornævnte summa penge den om formelder med sin efterstandende rente betalt, så hr Anders Bille af KM og Danmarks riges råd deri til sidste forleden herredage er tildømt fri sin opretning at søge, sagen og siden, efter bemeldte summa penge ikke igen derefter er bleven hr Anders Bille betalt, til Gunde Rostrups værneting er gjort anhængig, og der endelig dom ganget, som forskrevet står, såvel som og her til landsting i lige måde indkaldt og i 6 uger til i dag optaget, og des opsættelse til hjemting forkyndt, og Gunde Rostrup dog alligevel ej er mødt herimod at svare, så imod recessen uden bevilling ikke deri kan gøres længere forhaling, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Gunde Rostrup jo pligtig er og bør at betale hr Anders Bille fornævnte summa penge med efterstandende rente, skadegæld og interesse, og fordi tilfinder velb Erik Lunov til Viskumgård og Ove Blik til Nørbeggård, som Peder Olufsen på rigens marsks vegne nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag 6 uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Gunde Rostrups bopæl, der udæske og gøre hr Anders Bille udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da hr Anders Bille i andet Gunde Rostrups jordegods og løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så rigens marsk bekommer fuld udlæg for sin gæld, og det efter KM forordning, som de vil ansvare og være bekendt.

(232)

7/11 1649.

** var skikket Maren Nielsdatter, boende ved Vist brohus, hendes fuldmægtig Christen Sørensen i Ålborg med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da efter andre opsættelser at have stævnet velb Knud Seefeld til Oksholm og således andragen og til kende givet, det hende har været forårsaget til Oksholm birketing at lade i rette stævne og kalde velb Knud Seefeld for en summa penge, som han befindes at være Maren Nielsdatter pligtig, efter derom hende og hendes salig husbond hans udgivne brevs formelding, og der befindes til Oksholm birketing 23/7 sidst forleden dom imellem dem, velb Knud Seefeld at lide æskning, er derfor forårsaget samme dom til landsting at lade indkalde, og formener, nu som tilforn, Knud Seefeld bør samme summa penge med rente og omkostning til Maren Nielsdatter at erlægge og betale, eller og lide til landsting æskning: så og efterdi for os fremlægges Knud Seefelds forseglede og underskrevne brev på 400 sletdaler med sin rente, til Laurids Iversen og hans hustru Maren Nielsdatter udgiven, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, det at være betalt, så dom derfor til Oksholm birketing er forhvervet, som forskrevet står, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Knud Seefeld jo deri bør æskning at lide.

(235)

** var skikket Jens Jensen i Køge, fordum boende i Skovshoved, hans fuldmægtig Christen Sørensen i Ålborg med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Gertrud Jensdatter og Maren Jensdatter så og lille Jens Jensen i Skovshoved for et vidne, de til Hals birketing 29/6 sidst forleden vidnet har, at det er dem fuld vitterligt i sandhed, at Jens Jensen har lånt af deres salig far Jens Sørensen rede penge 33 sletdaler, og i så måder ville dem selv gæld tilvende, som ikke med brev og segl bestyrkes: da efterdi befindes sagen tilforn at have været hid stævnet, og den da i 6 uger til i dag er optagen, opsættelse findes til hjemting at være forkyndt, efter opskriftens bemelding, og ingen endnu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og dom magtesløs at være.

(236)

** var skikket velb Frands Pogwisch til Ravnholt, KM befalingsmand på Hald, hans fuldmægtig Hans Johansen, ridefoged sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Anders Christensen i Åkær, Bodil Madsdatter, Anne Poulsdatter og Mette Poulsdatter sst for et vidne, de 16/1 sidst forleden på Fjends herreds ting vidnet har, anlangende en skammelig gerning, som Niels Poulsen med en hoppe skal have beganget, hvilket vidne formenes at være et vildigt sankevidne, ikke på fersk fod forhvervet, dermed ville befri Niels Poulsen for sin velfortjente straf: så og efterdi Christen Jensen og Troels Sørensen udførlig har vidnet, ved visse år, dag og tid, dem at have seet Niels Poulsen at skulle have bedrevet med en brunstjernet hoppe en skammelig gerning, og i så måde vidnet om den synlige gerning, de seet har, hvilke deres vidne, de nu her i dag såvel som tilforn, der de ved højeste eds forlæg og eksaminering er overhørt, har gestendig været, og at de gørligen kendte det at være Niels Poulsen, som samme skammelige gerning skal have bedrevet, og aldeles intet nøjagtig Niels Poulsen derimod fremlægger, hvorved deres vidne rykkes kan, og han for slig bedrift imod deres vidne kan undskyldes, uden aleneste hvis vidner, som har vidnet, han samme søndag kunne været i Fly kirke, såvel som og bemeldte synsvidner, som om åstedernes beskaffenhed, hvor gerningen skulle være gjort, hjemlet har, og om Christen Jensens og Troels Sørensens ord og mundheld, derom vidnet ---- , hvilke de ej er gestendig, da har vi efter slig for berørte lejlighed og dis omstænde ikke vidst Christen Jensen og Troels Sørensens vidne at kunne underdømme, men ved magt at blive, og efterdi nævningerne, efter fornævnte derimod forhvervede unøjagtige vidner og syn, har Niels Poulsen for samme skammelige bedrift og gerning fri svoren, da finder vi efter slig lejlighed den deres ed og tov, såvel som fornævnte indstævnte vidner og syn, magtesløs at være.

(247)

** var skikket skipper Peder Clemendsen i Ålborg hans fuldmægtig Peder Hansen Fox sst med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Keld Sindelsen sst for en dele, han -/9 sidst forleden til Ålborg byting har ladet forhverve, formeldende på 11 mark, som Niels Sindelsen foregiver, det Peder Clemendsen skulle være ham skyldig for en hyre fra Ålborg og til København og tilbage igen, uanseet Peder Clemendsen fuldkommelig tilforn havde betalt Keld Sindelsen 9 sletdaler til hyre for samme rejse: da efterdi befindes sagen tilforn at have været hid stævnet, og den da i seks uger til i dag er optagen, opsættelse findes til hjemting at være forkyndt efter opskriftens bemelding, og ingen endnu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dele og vurdering magtesløs at være.

(248)

21/11 1649.

** var skikket Bertel Jensen, borger og rådmand i Viborg, på sine egne og samtlige medarvingers vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Jens Jørgensen, byfoged i Viborg, for en dom han, imellem borgmestre og råd sst og salig Peder Sørensens arvinger, 6/12 1647 dømt har, og deri efter deres angivende tildømt salig Peder Sørensens arvinger hver deres anpart at betale af 500 sletdaler med sin rente, han og hans salig hustru Kirsten Sørensdatter skulle have udlovet at give til et fattigt børnehus i Ålborg, og samme hans dom grundet på en æsknings seddel i salig Niels Lauridsens bo, såvel som på en post i skiftebrevet over samme bo: så og efterdi i samme doms slutning ikke befindes fornævnte arvingers navne indført, ikke heller i dommen inddragen, hvor arvingerne er stævnet, eller stævnings personerne deres navne, som dem skal have for samme dom i rette kaldt, da bør samme dom, efter slig lejlighed, at være som udømt var, og sagen til bytinget igen at komme, byfogden, når det for ham lovlig indstævnes, da at specificere, hvor vidt enhver af arvingerne med rette kan tilkomme at betale, som det sig bør.

(251)

** var skikket Bertel Jensen, borger og rådmand i Viborg, på sine egne og samtlige medarvingers vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Jens Jørgensen, byfoged i Viborg, for en dom han til Viborg byting 6/12 1647 dømt har, og deri tildømt salig Peder Sørensens arvinger at betale til Viborg by 32 sletdaler for byens resterende skatter, jordskyld, damleje, og derhos dem fornævnte ejendoms gods frafunden, hvilken dom beskyldes først, at de ikke så lovlig derfor er stævnet og kaldt, og ikke heller er endelig dømt: så og efterdi i samme doms slutning ikke befindes fornævnte arvingers navne indført, ikke heller i dommen inddragen, hvor arvingerne er stævnet, eller stævnings personerne deres navne, som dem skal have for samme dom i rette kaldt, da bør samme dom at være som udømt var, og sagen til bytinget igen at komme, byfogden, når det for ham lovlig indkaldes, da derom at dømme og adskille, som det sig bør.

(253)

** var skikket Knud Jensen i Tingstrup i Thy med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Jep Pedersen i Tingstrup for en løgnagtig vidne, som han til Hindborg herreds ting 23/7 sidst forleden vidnet har, i sin mening at han om natten imellem 9/7 og 10/7 sidst forleden så, det Knud Jensen i Tingstrup kom gangende af Mads Andersens ladehus i Tingstrup med en stor byrde tag på hans ryg, og da talte Jep Pedersen mundelig med Knud Jensen, og kom Knud Jensen til at bære samme tag ind i Mads Andersens lade, som han det der havde udtagen, hvilke vidne Knud Jensen hårdelig benægter: da efterdi befindes sagen tilforn at have været hid stævnet, og den da tid efter anden i 6 uger til i dag er optagen, opsættelsen findes også at være forkyndt efter opskriftens bemelding, og ingen endnu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være, og efterdi Niels ---- ikke er mødt og i så måder Knud Jensen deri omkostning tilføjet, da bør han at give han til kost og tæring 2 rigsdaler.

(254)

** var skikket Anders Jensen i Rødding med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Jacob Madsen i Havris, Laurids Iversen i Vorde med flere sandemænd i Vorde birk for en ed og tov, de 7/9 sidst forleden til fornævnte birketing gjort har, og kvit svoret Mads Madsen i Estrup for vold, han var tillyst og med forfulgt for hvis korn, han skal have ladet høste og bortføre på Løvel mark, som Anders Jensen havde købt af Jens Jensen i Løvel: da efter flere ord dem imellem var, da blev Anders Jensen og Mads Madsen her for retten om samme deres tvistighed, fornævnte korn anlangende, til endelig ende forligt og fordragen i så måder, at Mads Madsen skal beholde samme omtvistede rug, hvorimod han lovede og til forpligtede sig at skal give Anders Jensen 16 sletdaler, som han ham i snapsting først kommende i rede penge og ingen andre varer skal betale ham uden videre skade, og dermed deres tvistighed bilagt.

(1)

19/1 1653.

** var skikket Jens Jørgensen Vester, borger i Ålborg, hans fuldmægtig ---- og et sårmål på venstre kindben under hans øje ---- vidnet har, at Peder Mouridsen skulle have klaget for dem, at Jens Jørgensen, Christen Rebslår og deres hustruer skulle have slaget ham, som samme synsmænds vidne medfører: så og efterdi ikke bevises Jens Jørgensen at have gjort Peder Mouridsen sår eller skade, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme syn, vidner, klage og sandemænds ed, derefter svoret er, så noksom, at det bør nogen magt at have, så vidt det Jens Jørgensen angår, men magtesløs at være.

(7)

** var skikket velb Frands Rantzau til Estvadgård på hans tjener, nemlig Jep Jensen i Hem hans vegne hans fuldmægtig Niels Christensen i Tastum med en opsættelse her af landstinget 17/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Jep Christensen, ridefoged til Skivehus, for en dom, han til Hindborg herredsting 12/7 sidst forleden på Peder Nielsen, barnfødt i Otting, hans vegne forhvervet har, anlangende et forseglet skiftebrev med foregående registrering og vurdering, som over skifte til 30. dag, nemlig 12/2 1641, i Otting i salig Niels Jensens hus gjort og ganget er, på hvis, som Peder Nielsen og hans 3 søskende efter deres salig forældre kunne være tilfalden, og da har fogden tilfunden Jep Jensen i Hem at fremlægge den skiftebrev, som til 30. dag i boen gik beskreven, og for Peder Nielsens arvelod at gøre regnskab og forklaring: så og efterdi for herredsfogden, så vel som og for os, i rette lægges tingsvidne efter den skiftebrev, som er gjort, imellem salig Niels Jensen og hans salig hustrus efterladte børn, på hvis gods og gode, de arveligen efter dem var tilfalden, hvilke vurdering og skiftebrev, vurderings mændene og til tinge har stadfæstet, den og ikke heller for falsk eller urigtig vider, men fast mere med Peder ---- to udgivne underskrevne kvittantser bevislig gøres, ham af hans farbror Jens Jensen fornævnte summa penge, rente og korn af hans fædrene og mødrene arv til sig at have annammet og for kvitteret, efter samme kvittantses formelding, som forskrevet står, bevises og med tingsvidne, Peder Nielsen af hans farbror Jens Jensen at være tilbudt til ham hans fædrene og mødrene arv at ville klarere efter skiftebrevet, hvis han ikke ---- af tilforn bekommet har, og fogden dog har tilfunden Jep Jensen den skiftebrev, som i boen gangen var, at fremlægge, og for Peder Nielsens arv at gøre regnskab, endog Jens Jensen det til sig har annammet, da vidste vi efter for berørte lejlighed ikke den hans dom at kunne følge, men den såvel som den dele, derefter drevet er, magtesløs at være, og fornævnte tingsvidne efter bemeldte skiftebrev samt og Peder Nielsens egen udgivne kvittants, hid stævnet er, ved magt at blive.

(17)

** var skikket Christen Sørensen i Ålborg på salig Anders Christensen Klatgårds arvingers vegne berettet og gav til kende. hvorledes bemeldte arvinger af Laurids Jensen Rebslår i Ålborg, efter opsættelse, til dette landsting skulle være hid kaldt, så er Laurids Rebslår ofte påråbt, og dog ej eller nogen på hans vegne fremkommen bemeldte arvinger sag at give: da finder vi efter sådan lejlighed Anders Christensen Klatgårds arvinger for denne opsættelse kvit at være, og Laurids Jensen Rebslår at give dem til kost og tæring 4 rigsdaler.

(19)

** var skikket Peder Panck, byskriver i Ålborg, hans fuldmægtig Jens Hansen Fox sst med en opsættelse her af landstinget 17/4 sidst forleden, lydende ham da at have givet til kende, hvorledes Hans Andersen, byfoged der sst, på Ålborg byting 4/8 1651 har forhvervet tingsvidne imod Peder Panck, som Hans Andersens hustru Johanne Mogensdatter og hans datter Karen Hansdatter vidnet har om nogen ord og tale, som Hans Andersen og Peder Panck ---- skal være imellem falden, anlangende hvis breve Peder Røring ---- : da efterdi befindes sagen tilforn at have været hid stævnet, og den da i 6 uger til i dag er optagen, opsættelsen findes og til hjemting at være forkyndt, efter opskriftens indhold, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter slig lejlighed samme indstævnte vidner magtesløs at være.

(20)

** var skikket Amdi Arildsen Smed i Hellum, Eskild Sørensen i ---- , Jens Lauridsen Skrædder i Allerup deres fuldmægtig Amdi Arildsen med en opsættelse her af landstinget 17/11 sidst forleden, lydende dem da at have stævnet Poul Lauridsen, ridefoged til Hundslund kloster, for to misdæderes bekendelse, han til Hundslund birketing 12/4 1651 forhvervet har, det Tomas Jensen og Oluf ---- for tingsdom fornævnte dag, som de blev heden rettet, skal have udlagt og beskyldt fornævnte personer, at de skulle have med været på adskillige tider og steder og borttaget adskillige varer og kvæg: da efterdi befindes sagen tilforn at have været hid stævnet, og den da i 6 uger til i dag er optagen, opsættelse findes og til hjemting at være forkyndt, efter opskriftens indhold, og ingen endnu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme to misdæderes bekendelse, så vidt det fornævnte Amdi Arildsen, Eskild Sørensen og Jens Lauridsen Skrædder angår, magtesløs at være.

(22)

** var skikket Claus Nielsen, latinske skolemester i Sæby, med en opsættelse her af landstinget 17/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Otte Henriksen og Niels Nielsen Riis, borgere og indvånere i Sæby, for et vidne de til Sæby byting 28/7 sidst forleden vidnet har, at de den dag 8 dage sidst forleden skal have været hos Claus Nielsen på hr Christen Christensen, sognepræst der sst, hans vegne og begæret, det han som andre borgere der i byen ville yde ham sin tiende på kærven, og hvis han ikke ville, da forbød de ham at indføre hans korn, uanseet ikke lovlig varsel for samme vidne skal være given: så mødte Christen Sørensen i Ålborg på hr Christen Christensens vegne og afstod bemeldte vidner, dom og dele, og efter sådan lejlighed bør det ingen magt at have eller komme Claus Nielsen til nogen forhindring.

(24)

** var skikket Claus Nielsen, latinske skolemester i Sæby, med en opsættelse her af landstinget 14/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Niels Jensen, byfoged i Sæby, for en dom han til Sæby byting 14/5 1651 dømt og afsagt har, imellem Claus Nielsen og borgmester og råd, der sst, at efterdi Claus Nielsen ikke for fogden beviste, at ham nogen ---- af borgmester og råd at være sket, men en venlig erklæring på hvis, de af ham i venlighed skal have begæret, da vidste han ej efter sådan lejlighed borgmestre og råd for den hans angivende nogen tiltale at lide: så og efterdi befindes i en del borgmester og råds til Claus Nielsen overleverede posters beskyldning, det som synes at angå ---- og byfogden dog dem fridømt uden nogen for ham fremlagte bevis, beskyldning eller erklæring, sligt med at bestyrkes, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende den hans dom så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og byfogden Niels Jensen deri pligtig at give Claus Nielsen til kost og tæring 6 rigsdaler.

(26)

** var skikket Tøger Nielsen i Sejersbøl på hans far Niels Tøgersens vegne, så og Hans Kall, prokurator i Viborg, på Erik Pedersen i (blank) hans vegne og gav til kende, hvorledes Niels Tøgersen og Erik Pedersen af Hans Christensen i Skårup til dette landsting skal være hid stævnet, så er Hans Christensen ikke nu mødt eller nogen på hans vegne, Niels Tøgersen og Erik Pedersen sag at give: og blev fordi her så påsagt for rette, at dersom Niels Tøgersen og Erik Pedersen findes lovlig af Hans Christensen til dette landsting at være hid stævnet, og han dog nu ikke er mødt, eller nogen på hans vegne, dem sag at give, som forskrevet står, da bør Niels Tøgersen og Erik Pedersen for denne stævning kvit at være, og Hans Christensen at give dem til kost og tæring 4 sletdaler.

(27)

** var skikket Matias Buchse Guldsmed, borger og indvåner i Viborg, hans fuldmægtig Hans Kall, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget 17/11 sidst forleden, lydende ham da at have været forårsaget ved lovlig proces at hid stævne Maren Pedersdatter, salig Jens Mønsterskrivers, sst for en anselig summa penge, nemlig 100 rigsdaler in specie, med mange års rente, både til byting og landsting, hvilke hun aldeles intet at ville agte, men sig modvillig forholder, og ham ikke billig vil kontentere hans rede penge, som han selv på andre steder har lovet og godsagt for, og derfor er sket udlæg hos ham, ham fattige mand til største skade, og derfor 11/10 sidst forleden er hændet dom over Maren Pedersdatter til Viborg byting at lide æskning for fornævnte hovedstol med al rente og skadegæld: da efterdi for os i rette lægges Maren Pedersdatters salig husbond Jens Christensen hans underskrevne skadesløs brev til Margrete Johansdatter, salig doktor Hans Wandals, udgivet, på 100 rigsdaler in specie med sin rente, hvilket hovedbrev Matias Guldsmed, som en tro forlover, med ham har underskrevet, for hvilken hans brev hendes husbond til Matias Guldsmed sin skadesløs brev har udgivet, og med endelig dom af Viborg landsting bevises, Matias Guldsmed for samme sin løfte er søgt gælden at betale, og han derfor igen har forhvervet dom over Maren Pedersdatter for samme sin løfte og skadelidelse at lide rigens æskning, eftersom hun deri beskyldes i langsommelig tid skulle have siddet i en uskiftet bo, og hovedbrevet formelder på Jens Christensens arvinger, én for alle og alle for én, og ikke Maren Pedersdatter herimod er mødt at svare, nogen erklæring eller undskyldning at gøre, som forskrevet står, endog sagen i 6 uger til i dag er optaget, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Maren Pedersdatter jo bør æskning at lide.

(30)

** var skikket Vogn Pedersen i nør Saltum med en opsættelse her af landstinget 3/11 sidst forleden, lydende ham da efter en 6 ugers opsættelse at havde stævnet Knud Christensen i Bisgård, herredsfoged i Hvetbo herred, for en dom han til Hvetbo herreds ting dømt har 30/8 1651, hvori han tildømmer velb Vogn Pedersen at betale Just Christensen i Østrup 10 sletdaler inden 15 dage: da efterdi det befindes, sagen tilforn at have været hid stævnet, og den da tid efter anden over 6 uger med bevilling til i dag er optagen, og ingen nu er mødt med samme dom at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være.

(34)

** var skikket velb fru Christence Rodsteen, salig Vogn Vognsens, til Stenshede hendes fuldmægtig Peder Nielsen i Ørslev med en opsættelse her af landstinget 17/11 sidst forleden, lydende da at have stævnet Sidsel Jacobsdatter i Fladholt, for at hun 15/6 1651 til Sæby byting har forbudt og vedkendtes to af den gode frues tjenere, nemlig Mads Jensen i ---- og Laurids Jensen i Kyllingborg at gøre eller give velb den gode frue skyld eller landgilde, eller at gøre hende ægt og arbejde, men at de skulle svare Sidsel Jacobsdatter og give hende skyld og landgilde og gøre hende ægt og arbejde til Fladholt, derimod havde Christen Jacobsen Bunde, borger og prokurator i København på hans søsterdatter Kirsten Vogndatter og Peder Christensen i Fladholt på sin hustru Sidsel Jacobsdatters vegne ved deres fuldmægtig Hans Kall, prokurator i Viborg, stævnet velb fru Christence Rodsteen til Stenshede hendes fuldmægtig Peder Nielsen i Ørslev, og fremlagde efterskrevne vidisse her af landstingets pantebog, som indeholder her til landstinget 31/1 1638 at være fremkommen Vogn Vognsen til Stenshede hans brev, at eftersom Gud har begavet ham og Sidsel Jacobsdatter med et barn tilsammen, da har han afhændet fra sig og sine arvinger og til Sidsel Jacobsdatter og deres barn Kirsten Vognsdatter en hans gård i Børglum herred i Karup sogn, kaldes Fladholt, deres livstid, datum Stenshede 23/10 1637: så og efterdi af fornævnte vidisse forfares, Sidsel Jacobsdatter hendes datter, Kirsten Vognsdatter, i samme gavebrev med hendes mor at være interesseret, og hun dog ikke for samme dom og dele er stævnet eller varsel givet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke kende det så noksom forhvervet, at det bør magt at have, men magtesløs at være, men efterdi fornævnte forbud ikke findes til underkendelse hid stævnet, vidste vi ikke i sagen, så vidt den angår, at kende.

(38)

3/2 1653.

** var skikket velb fru Elsebe Juel, salig Ove Juuls, til Brusgård hendes fuldmægtig Peder Iversen i Hjardemål med en opsættelse her af landstinget 1/12 sidst forleden, lydende da at have stævnet Mikkel Pedersen i Hov for synsvidne, han til Hillerslev herreds ting 3/8 sidst forleden forhvervet har, disligeste en vedkendelse, som han og gjort har til fornævnte ting 7/9 sidst forleden, anlangende et stykke jord i ---- , liggende til Mads Tomasens gård, som velb fru Elsebe Juel og velb Claus Pors til Ullerupgård omtvister, så formener Peder Iversen, at Mikkel Pedersen i Hov ikke at have givet fru Elsebe Juel til samme syns opkrævelse, som det sig burde, efterdi hun vedkendes ejendommen som en ret jordejer at være: så og efterdi ikke befindes Elsebe Juel imod samme syn at være stævnet, såvel som og ikke heller nogen varsel på åstederne, for samme syn at møde, at være givet, så der kunne være bevidst dertil at svare, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme syn så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(39)

** var skikket Jesper Christensen i lille Torup og Søren Iversen sst, Mikkel Jensen med flere deres fuldmægtig Christen Ibsen Skriver i Strellev kærgård med en opsættelse her af landstinget 1/12 sidst forleden, lydende dem da efter andre opsættelser at have stævnet Christen Nielsen i Jestrup, Søren Jensen i Ravnstrup med flere for en syn, de til Vorde birketing 9/7 har afvidnet, at de samme dag var til syn til tre små holme, som skulle ligge ind til Knud Nielsen og Niels Mikkelsen i Finderup deres gårdseng, som afgrøden skulle være afført: da efter flere ord dem imellem var, blev Christen Ibsen på hans husbond Iver Vinds såvel som og på hans tjenere i lille Torup og deres medfølgeres vegne på den ene, disligeste Knud Lauridsen Skrædder i Viborg på mester Frands Rosenbergs vegne på den anden side nu her i dag for retten med sammenlagte hænder om fornævnte iring og tvistighed således til endelig ende venlig forligt og fordragen, så at den omtvistede nordeste holm skal følge mester Frands Rosenberg, og skel at være den rette løbende adel å, for på det ikke videre tvistighed en anden tid skulle forårsages, er vedtagen at sættes pæle med kapitels og bispens brænde på, til underretning, som det sig bør, og dermed er ---- indstævnte tvistighed i alle måder til endelig ende bilagt, så at hvis dokumenter og forfølgninger, deri forhvervet, ganget og drevet er på begge sider, at være kasseret, død og magtesløs, ingen videre til skade.

(47)

** var skikket Jens Jensen, barnfødt i Sennelsgård på sine egne og sin mor, Dorte Tordsdatter samt hans brødre, Christen Jensen og Poul Jensen, deres vegne med en opsættelse her af landstinget 3/11 sidst forleden, lydende ham da efter en 6 ugers opsættelse at have stævnet Christen Jensen i Malle, Anders Mikkelsen i Vandtrang med flere for et vidne, de til Hillerslev herreds ting 14/1 1643 vidnet har, anlangende det Maren Jensdatter var salig afgangne Jens Jensen og salig Maren Nielsdatter, som boede og døde i Sennels, deres eneste ægte datter, der hendes salig mor ved døden afgik, og da drev hendes salig far med hjulplov og havde god formue med avl, og havde heste, køer, får, svin og andet kreatur og andet godt boskab og var en formuende mand, imod hvilke vidne beskyldes, først at de har vidnet en ganske langsommelig tid, ungefer 30 samfulde år, efter at salig Maren Nielsdatter ved døden er afgangen, og nu den salig mands børn, som den tid var ufødte, efter sligt et sligt sankevidne for vild og venskab, slægt og svogerskabs skyld vidnet er, som af des vidner i sig selv kan eragtes: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke udførligen har navngivet den formue, som salig Jens Jensen og hans hustru Maren Nielsdatter dem har efterladt, der de ved døden er afgangen, tilmed og rum tid derefter og ej på fersk fod, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme deres vidne, såvel som den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(51)

** var skikket velb Frands Pogwisch til Ravnholt, KM befalingsmand på Hald, det han på hans tjener Søren Sørensen Randers, indvåner i Viborg, hans vegne hans fuldmægtig Jens Christensen Høg, prokurator sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Jens Jørgensen, byfoged i Viborg, for en rådstuevidne, han til Viborg rådstue 15/9 1645 over Søren Sørensen forhvervet har, hvilket tingsvidne indeholder, det Søren Randers den dag var indkaldt på rådstuen for borgmester og råd og iblandt andet skulle have tilstået og bekendt, at i sidst forleden svenskes tid, det første år de var ankommet her til byen i kvarter, skulle han have slagtet en af to køer i Jacob Snedkers hus her sst, hvilke vidne han højligen benægter, aldrig at have haft de ord: da efterdi befindes sagen tilforn at have været hid stævnet, og den da tid efter anden i 6 uger til i dag er optaget, opsættelsen findes til hjemting at være forkyndt, efter opskriftens indhold, og ingen endnu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme fornævnte poster i bemeldte vidne magtesløs at være.

(53)

** var skikket Hans Markorsen, borgmester i Horsens, hans fuldmægtig Jens Christensen Høg, prokurator i Viborg, i Hans Markorsens egen nærværelse med en opsættelse her af landstinget 3/11 sidst forleden, lydende ham da efter 6 ugers opsættelse at have stævnet Tomas Andersen, byfoged i Ålborg, for en dom han til Ålborg byting 26/7 1651, imellem ham på den ene og borgmestre og råd på den anden side, dømt og afsagt har, anlangende hans hustru Anne Hansdatter og hendes bror Jacob Hansen Ovid deres rette tilfaldne arvelodder, som skal beløbe sig 1295 kurant daler, som dem efter deres salig far Hans Ovid, fordum borger sst, og deres salig mor Maren Pedersdatter for 31 år siden tilfalden er, som Anders Jensen Krag i Nibe og Christen Stubdrup havde under værgemål: så og efterdi Hans Markorsen hans fuldmægtig for byfogden, såvel som og for os, har fremlagt et kopi af salig højlovlig kong Christian den fjerde hans missive, salig Otte Skeel tilskrevet, om borgmestre og råds erklæring at fordre, samme arv angældende, hvorpå de og tilsatte formyndere efter borgmestre og råds ---- , samt og Jacob Ovids begæring regnskab har tilbudt og igennem seet, med dis kvittantser og andre breve, samme værgemål tilhørende, og ej blev annammet, hvilke endnu af formynderne og deres fuldmægtig tilbydes, og efterdi samme tilbudne værgemåls regnskab således har heden stået på en ganske langsommelig tid, som nu ikke skal befindes eller bevislig gøres nogen af de borgmestre og råd i levende live, der Hans Markorsens hustru og hendes broders salig forældre ved døden er afganget rum tid, førend de kejserske indfald, og fogden fordi har borgmestre og råd, som nu er for samme arvs tiltale frifunden, og Hans Markorsen og Jacob Hansen om deres arv med værgemål at være over regnskab tilkendt, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod den hans dom at sige, men ved magt at blive.

(60)

** (til velb Christoffer Friises opsættelse) så mødte Jens Clemendsen i Viborg på Tue Joensen og hans hustru Kirsten Sørensdatter såvel som på Joen Tuesens vegne: og for nogen lejlighed sin heri begiver, er samme sag opsat med bevilling til i dag 14 dage, og da Tue Joensen, Joen Tuesen og Kirsten Sørensdatter samt vidnesbyrdene, såvel som varsels mændene, her personligen at møde uden nogen undskyldning, og da at gå derom så meget som lov og ret kan findes, og denne opsættelse for fornævnte personer, vidnesbyrd og varsels mænd til underretning at forkyndes.

(61)

** var skikket Hans ---- i København på Mariche de From af Amsterdam hendes vegne og havde her for retten til stede begge Viborg bys stadstjenere, nemlig Peder Nielsen og Laurids Andersen, som tilstod og bekendte, det de nu forleden onsdag var 8 dage på Henrik Ostenfelds vegne læste en landstings stævning, anlangende Mariche og hendes fuldmægtig, såvel som Jens Jørgensen byfoged, her til denne landsting skal møde, en gæsterets dom til underkendelse, som Mariche de From over Henrik Ostenfeld havde ladet forhverve. så er Henrik Ostenfeld tit og ofte påråbt, og dog ej eller nogen på hans vegne med samme stævning mødt i rette: da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Mariche de From jo for den stævning kvit at være, og Henrik Ostenfeld pligtig deri for udeblivelse at give Mariche til kost og tæring 6 rigsdaler, hende i rede penge og ingen andre varer at betale.

(62)

** var skikket Iver Bertelsen i lille Torum på den ene og havde stævnet Oluf Nielsen i Harre herredsfoged på den anden side for en dom, han til Harre herreds ting 9/12 sidst forleden dømt og udstedt har, imellem Iver Bertelsen på den ene og Jens Mortensen Sahl i Tovstrup på den anden side, anlangende en pung med 13 daler i, som er bleven tabt for Iver Bertelsen på Viborg mark den næste fredag for mauritii dag sidst forleden, som Jens Mortensen har funden og optagen, og samme sin doms sentens har sluttet at skulle være en ærerørig sag og ikke hans dom, og derfor indfunden det for sin overdommer, hvorfor Iver Bertelsen formener sig af Oluf Nielsen højligen at være forurettet: så og efterdi Svend Bertelsen befindes at være Iver Bertelsens bror, og i så måder vildig, og Johanne Poulsdatters vidne deri enlig, som ikke med andre uvildige vidner bekræftes, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme vidner, såvel som og den sigtelse og dom, derefter gjort og ganget er, bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(66)

16/2 1653.

** var skikket velb Christoffer Friis til Astrup hans fuldmægtig Jens Christensen Høg, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget 3/2 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Jens Tuesen i Møgeltorum, Christen Nielsen, Karen Andersdatter sst for et vidne, de 13/7 sidst forleden til Fur birketing med oprakt finger og ed vidnet har, at de nærværende hos og til stede var 27/7 sidst forleden på Jep Christensens toft i Møgeltorum, og da skulle have seet og hørt, det Kirsten Sørensdatter i Møgeltorum kom gangende af marken fra deres korn, og da samme tid så og hørte de, at Mikkel Pedersen, tjenende på Astrup, Jep Bertelsen på Astrup med flere kom løbende efter Kirsten Sørensdatter med bøsser, dragne kårder og spyd og da overfalden hende, stødte og slog hende om kuld, sparket hende, siden hun lå på jorden, med deres fødder, og dis midlertid skulle hendes mand Joen Tuesen kommen gangende, og da skulle Mikkel Pedersen og Christen Henriksen sat hanen på deres bøsser, og sagt de skulle skyde ham som en hund: så og efterdi befindes fornævnte indstævnte vidnesbyrds vidner på begge sider at være vidnet i deres egen sag, og i så måder vildig, og ikke med andre nøjagtige uvildige vidner er bekræftet, fornævnte syn og ikke heller på fersk fod er taget eller udførlig er bevislig gjort, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme på begge sider indstævnte vidner, syn og heden findelse dom deri så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, men efterdi befindes Joen Tuesens vidner, nemlig Jens Tuesen, Christen Nielsen, Karen Andersdatter, Anne Joensdatter, item synsmænd Jep Jensen, Jens Nielsen, Christen Jensen, anden Christen Jensen, Jens Lauridsen og Jens Christensen, såvel som og Mads Nielsen og Anders Melsen, samt varsels personerne, Laurids Christensen og Niels Joensen, disligeste og Joen Tuesen og hans far Tue Joensen at være på rettens vegne forelagt i egen person her i dag at skulle til stede møde, og dog udeblevet, da bør enhver af fornævnte personer derfor at give Christoffer Friis til kost og tæring 2 rigsdaler, i rede penge at betale.

(81)

** var skikket velb Christoffer Friis til Astrup på hans tjener Christen Jensen i øster Hegnet hans vegne hans fuldmægtig Jens Christensen Høg, prokurator i Viborg, i Christen Jensens egen nærværelse, med en opsættelse her af landstinget 3/2 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Christen Tuesen i Nykøbing og Jens Tuesen i Møgeltorum for et vidne, de til Fur birketing 3/9 med oprakt finger og ed vidnet har, at lørdag 8/3 1645 da skulle de have været til Christen Jensens i øster Hegnet med deres far Tue Joensen og ---- om den sag for ham for den beskyldning en kvinde har gjort for lejermål, og en dele han på hans husbonds vegne over ham har forhvervet, og de da samtligen skulle have seet og hørt, det Tue Joensen leveret Christen Jensen i øster Hegnet 12 sletdaler for de ---- , og Christen Jensen skulle have lovet dem, at Tue Joensen skulle være kvit for al den tiltale, som han på hans husbonds vegne havde haft til ham til denne dag: så og efterdi bemeldte vidnesbyrd befindes at være Tue Joensens egne børn, og i så måder deres far til vilje og behjælp vidnet har, og om det som for lang tid siden skulle være sket, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, men fast mere af Christen Jensen benægtet og fragået er, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom nøjagtig, at den bør magt at have men magtesløs at være, og Joen Tuesen, som samme vidne har forhvervet, deri at give Christoffer Friis til kost og tæring 2 rigsdaler, i rede penge at betale.

(83)

** var skikket hr Oluf Christensen, sognepræst til Gråbrødre i Viborg, hans fuldmægtig Christen Olufsen, borger i Viborg, på den ene og gav til kende, hvorledes han højligen forårsagedes til at lade stævne Henrik Thawell, indvåner og kniplingskræmmer til Slesvig, for en gæsterets dom, han efter vrang beretning 8/2 af den dannemand Jens Jørgensen, byfoged her i Viborg, forhvervet har, anlangende nogen pending mester Olufs hustru Kathrine Johansdatter skulle være ham skyldig: så og efterdi her fremlægges Kathrine mester Olufs brev på en summa penge, nemlig 45 sletdaler, til Henrik Thawell udgivet, for adskillige varer efter en hans tjeneres underskrevne bogs ---- , hvilket hendes husbond mester Oluf ej er gestendig, eller med hans tilladelse og befaling at være sket, tilmed bevises hende da på de tider med sinds urolighed, ---- Gud allernådigst været hjemsøgt, her foruden befindes en del af dis varer nogle måneder efter brevens dato in oktober at skulle være udtaget, og dog den fulde summa i fornævnte håndskrift til samme dato 29/7 at være indført, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme håndskrift, som af Kathrine Johansdatter i hendes svaghed udgivet er, såvel som den dom, derpå funderet er, så nøjagtig at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke at komme mester Oluf og hans hustru til nogen forhindring eller skade.

(87)

2/3 1653.

** var skikket velb Ebbe Ulfeld til Urup, KM befalingsmand på Skivehus, hans fuldmægtig Jep Christensen, ridefoged til Skivehus, med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Jacob Sørensen Bønding, byfoged i Skive, for en dom han til Skive byting 15/10 sidst forleden skal have dømt og afsagt, mellem velb Ebbe Ulfeld på den ene og borgmester og en del rådmænd og arvinger i Skive på den anden side, anlangende en halv tønde smør, som årligen skulle været udgivet af Brårup eng til Skive kirke, efter kong Christian den 3. brev til Skive by, forhvervet til forbedring, dateret Viborg 1540 på det sjette, hvori han skal have tildømt Anders Jepsen og Laurids Svendsen, forrige borgmestre, med flere, at de hver i sin tid skulle indfordre fornævnte halve tønde smør, eller stå til rette, efterdi at de selv, under lensmandens direktion, er deres kirkes forsvar: så og efterdi for os, såvel som for byfogden, er i rette lagt et salig højlovlig kong Christian den tredje hans åbne brev, til borgmester og rådmænd i Skive nådigst udgivet, hvor iblandt andet formeldes, det stykke eng i Brårup kær, som plejer at ligge til Skivehus, og gaves 1/2 tønde smør af til kirken, den samme eng skulle derefter som tilforn, for samme årlig skyld deraf at ydes til kirken, blive til slottet, med videre samme kongelige brev derom formelder, hvilke brev og hos borgmester og råd i deres forvaring at forblive, eftersom de og den til hjemting såvel som og her for retten har været i rette båret, og ikke bevises dem samme halve tønde smør på kirkens vegne af de forrige lensmænd at have til kende givet, og det i kirkebogen efter samme kongebrevs indhold ladet indføre, kirken til indtægt, endog bevises en part af rådmændene og selv at have været kirkeværger og gjort regnskab, og alligevel intet i fornævnte kirkebog om samme halve tønde smør formeldes, så byfogden fordi har tilfunden de for ham indstævnte borgmester og råd og deres arvinger fornævnte kirkens indkomst hver i sin tid at indfordre, kirken til gavn og bedste, da har vi efter for berørte lejlighed ikke vidst imod den hans dom, så vidt at kunne imod sige, men ved magt at blive.

(94)

** var skikket velb Hans Juul til Stårupgård, KM befalingsmand på Dueholms kloster, hans fuldmægtig Christen Andersen, herredsskriver i Nørherred i Mors, på den ene og havde stævnet Peder Christensen i ---- , sætfoged ---- ting i Mors på den anden side, for en dom han 23/8 sidst forleden på fornævnte ting dømt og afsagt har: så og efterdi befindes for fogden at være bevislig gjort med tingsvidne, at den tid Christen Mikkelsen fik den gård i fæste i Legind, da stod der to huse derpå, en rålingshus, en lade og en stald, bygget ved enden, såvel som og i lige måde for ham med synsvidne bevises, to huse på fornævnte gård at have standen, og ingen huse siden derpå været, midlertid Christen Mikkelsen havde det i fæste, og sætfogden Peder Christensen det dog har forbi gået, og frifunden Christen Mikkelsen for dis tiltale, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme dom så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og efterdi Peder Christensen med samme dom har Hans Juul deri omkostning tilføjet, da bør han derfor at give ham 4 sletdaler, i rede penge at betale og ingen andre varer.

(96)

** var skikket velb Oluf Parsberg til Jernit, KM befalingsmand på Vestervig kloster, hans fuldmægtig Christen Nielsen i Olufgård med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet efterskrevne 4 sandemænd i Vestervig birk for et sandemænds ed og tov, de til Vestervig birketing 12/6 1652 gjort og svoret har over Christen Andersen for sår og skade, han på Niels Christensen i Tygstrup, efter syn, sigtelse og tingsvidnes indhold, gjort og beganget har: da efterdi med sandemænds ed bevislig gøres, Christen Andersen at være vold oversvoren for sår og skade, han skulle have gjort Niels Christensen, som befindes 40 marks sag at være, og ikke han inden seks uger har for sig bødet eller sat, ej heller sandemænds eden rykket, sagen og her til landsting har været indstævnet og i seks uger optagen, så uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da ved vi ikke andet derom at sige, end recessen deri at følge, og Christen Andersen at fare som andre fredløse mænd.

(98)

** var skikket Maren Iversdatter, salig Albret Reinickes, i Holstebro hendes fuldmægtig Niels Miltersen, rådmand i Holstebro, med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende hende da at have stævnet Søren Jensen i Kanstrup, herredsfoged til Hillerslev herreds ting, for en dom han til fornævnte herredsting 27/7 sidst forleden dømt har, og deri frikendt velb fru Birgitte Sehested til Søgård for Maren Iversdatters tiltale for en summa pending, fru Birgitte Sehested Maren Iversdatters salig husbond Albret Reinicke skyldig har været, efter hendes brevs formelding, hvilken dom herredsfogden har sluttet, imedens indførte dokumenter stander ved magt, hvilke menes imod recessen at være: med bevilling opsat en måned.

(100)

** var skikket Henrik Hansen, nu boende i nør Saltum, hans fuldmægtig Peder Hansen Fox i Ålborg med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Hans Andersen, byfoged i Ålborg, for en dom han på Ålborg byting 25/10 sidst forleden skal have afsagt, imellem Morten Borthus, borger i Ålborg, på den ene og ham på den anden side, anlangende en afregning, dem imellem skal være gangen 13/3 1649, og Henrik da skal være bleven Morten Borthus et halvt hundrede og seks tønder havre skyldig, eller 1 sletdaler for hver tønde havre, over hvilken dom Henrik sig højligen har at beskylde, dommen ikke straks for retten, som recessen tilholder, at være afsagt eller i tingbogen indført: så og efterdi fremlægges bemeldte beskikkelse seddel, såvel som og berettes des betaling i Morten Borthuses regnskabs bog at skulle være indført, da finder vi efter slig lejlighed samme dom at være som udømt var, og sagen igen til bytinget at komme, og fogden, når det for ham indstævnes, da fornævnte beskikkelse seddel og Morten Borthuses regnskabs bog for ham at i rette lægges, i hans dom at lade inddrage, og derefter parterne endelig imellem at dømme, som han vil ansvare og være bekendt.

(102)

** var skikket Hans Seehusen, borger og handelsmand i Ålborg, hans fuldmægtig Jens Christensen Høg, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Tøger Christensen, borger og rådmand, samt Hans Andersen, byfoged sst, for et udlæg og vurdering, de begge samtligen har gjort og ladet gøre i salig Jens Bangs hovedejendom, som skal være sket 10/7 1560: da efter flere ord dem imellem var, indgav Jens Høg på Hans Seehusens vegne såvel som og Tøger Christensen på sine egne vegne her for retten samme tvistighed på fire dannemænd, hvortil Tøger Christensen først på sin side tog Peder Jespersen og Didrik Nielsen, derimod tog Jens Høg på Hans Seehusens vegne Morten Borthus og Henrik de Hammer, de og samtlig tilnævnte Johan Brinck, alle borgere i Ålborg, hvilke fem dannemænd skal møde på de omtvistede åsteder engang inden påske først kommende og da at tage parternes adkom for, og derefter at have fuldmagt dem enten til mindelighed at forene eller og endelig om samme deres tvistighed at imellem sige, og hvad de samtlige eller og de fleste dem imellem gørende og sigende vorder at stå for fulde, af parterne upåtalt i alle måder.

(105)

** (til Poul Jensen i Hjørring hans opsættelse) så mødte Mads Christensen og formente samme dom og vurdering ret at være, dertil svarede Peder Ørslev og formente Poul Jensen uret at være sket imod den pantebrev, han udgivet har: da her tvistes om opsættelse for sagen gangen er eller ikke, da er forårsaget på rettens vegne samme sag fremdeles endnu til i dag måned at optage, og da tingbogen såvel som og den fundats til sankt Katarina kirke udgivet for 100 rigsdaler anlangende her at til stede føre, og da gå om hvis lov og ret er.

** var skikket Mads Pedersen i Lyngsø hans fuldmægtig Jens Christensen Høg, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Bodel Andersen i Gerum, forrige værende i Faldet, for at han 23/8 1650 til Vorgårds birketing i en bekendelse har Mads Pedersen udlagt, at han imellem 24/5 og 25/5 næst forleden skulle have været i råd og dåd med ham og taget en ko fra Peder Christensen i ---- , uanseet Bodel Andersen for samme gerning til Vorgårds birketing 2/8 1650 næst tilforn er tildømt at fare som andre tyve: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da i seks uger til i dag er optagen, opsættelsen findes og til hjemting forkyndt, efter opskriftens indhold, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme bekendelse og beskyldning, så vidt den Mads Pedersen angår, magtesløs at være.

(107)

** var skikket mester Jens Ostenfeld, sognepræst til Sortebrødre kirke, så og Peder Ostenfeld, Jens Ibsen rådmand, Jens Jørgensen byfoged og Niels Ostenfeld deres fuldmægtig Jens Christensen Høg, prokurator i Viborg, på den ene og havde stævnet efterskrevne vidnespersoner, alle borgere og indvånere i Viborg, på den anden side for et vidne, de til Viborg byting 31/8 sidst forleden vidnet har, anlangende ---- , som sig skulle have tildraget i Sortebrødre kirke 7/1 næst tilforn, der højlærde person Mads Pedersen blev kaldet til kapellan i fornævnte kirke, og da har vidnet om adskillige ord, som imellem sognefolkene, der til stede var, skulle have passeret, som samme deres vidne i sig selv vidtløftig indeholder: så og efterdi befindes fornævnte indstævnte forhvervede vidner i sønderlighed at angå den person Mads Pedersen hans kaldelse, og dis derom anmodning til kapellaniet at betjene til Sortebrødre kirke, og bevises med lensmanden Frands Pogwisch såvel som og mester Frands Rosenberg superintendenter deres udgivne stævning, det samme for berørte persons erlangede kaldsbrev for dem deri efter dis førte vidner og i andre måder beskyldning at være imod citeret, og sagen derom at påkende i opsættelse er taget efter samme citation og opsættelses bemelding, som forskrevet står, da efter slig lejlighed er her ikke vidst derimod på samme vidner at kunne dømmes, førend i samme omtvistede sag efter samme stævning og opsættelses lydelse blive påkendt, som det sig bør, da at kalde det på tilbørlige steder, og gå derom hvis ret er.

(115)

** var skikket Niels Nielsen i Næsgård med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Anders Andersen i Spangbjerg og Anders Christensen i Villerslev præstegård for et vidne, de til Hassing herreds ting nærværende år 1/4 sidst forleden vidnet har, formeldende at de skulle have været hos og til stede 2. dag efter kyndelmisse da sidst, og der skulle have sammen mæglet Poul Andersen på Midholm og Niels Nielsen om en sortbrun fire års gilding, som Niels Nielsen da samme tid skulle have købt af Poul Andersen og lovet ham 22 sletdaler derfor: så og efterdi Anders Andersen og Anders Christensen udførligen ved visse dag og tid har vidnet, dem at have hos været og seet og hørt, det Niels Nielsen afkøbte Poul Andersen samme hest fra hans vogn på Holstebro gade, og i så måder vidnet om en gørlige gerning, de hos været og seet har, hvilke