11/3 1640.

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk hans visse bud Peder Olufsen i Oldrup med en opsættelse har af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Mads Madsen i Tarm bisgård for en dom, han 17/10 sidst forleden på Nørherreds ting afsagt har, hvori han har kvit dømt Peder Lauritsen i Tarm, formedelst hans benægtelse, for Johan Brockenhuuses tiltale for en af hans okser, han til sig skal have annammet, som med hans egen seddel og andre nøjagtig kundskab, i en herredstings dom 8/9 1631 tilforn indført, for ham har været gjort bevislig, hvilken okse da blev fundet i Jep Olufsens plov, og Maren Tygesdatter og Christen Envoldsen, som nu er hendes mand, blev tildømt at betale den gode mand, for så vidt hun tog i arv efter Jep Olufsen: så og efterdi ikke for herredsfogden er bevislig gjort, det Peder Lauritsen samme okse til sig har annammet eller sig til fordel fordulgt eller underslagen, han og samme seddel benægter, og ikke den for fogden in originale er bleven fremlagt, og herredsfogden fordi har kvit dømt Peder Lauritsen for samme okse at betale og sine tre mark at bøde, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme dom at sige eller magtesløs dømme.

(106)

** var skikket velb Frands Lykke til Overgård hans visse bud Christen Pedersen i Agerskov med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Jens Mortensen i Hammerum for en ulovlig vedkendelse, han 3/12 1631 til Hammerum herredsting på et stykke svoren jord, liggende til Frands Lykkes gård stor Agerskov, hvilke stykke forte jord, Jens Mortensen har af forte oppløjet og vedkendt sig for sin rette endels jord til hans gård i Hammerum, som Sidsel Lauritskone og hendes sønner Jens Lauritsen og Oluf Lauritsen iboer, og med samme sin usandfærdige vedkendelse slagen Frands Lykkes tjener fra sin ret: så og efterdi samme vedkendelse ikke med nogen lovlig adkom bekræftes, kunne vi ikke kende den nøjagtig men bør magtesløs at være.

(107)

** var skikket Hans Nielsen, borger i Ribe, på hans egen og på hans to brødre Peder Nielsen og Hans Nielsen deres vegne og havde stævnet Niels Hansen i Seem, herredsfoged i Lustrup birk for en dom, han til fornævnte birketing 15/10 næst forgangen dømt og afsagt har imellem Hans Nielsen og hans to brødre på den ene og Laurits Madsen i Dalgård på den anden side, og i samme sin dom funden Laurits Madsen kvit for Hans Nielsen og hans brødres tiltale, for deres salig mor Anne Lauritsdatter hendes arve og bønder ejendom, som dem efter deres mor arvelig kan være tilfalden i den bøndergård og ejendom i Lovrup mark, som Laurits Madsen kort forleden skal have solgt, og derpå fremlagt deres bror Laurits Nielsens skøde, som lyder på samme deres moderlige arv og ejendom, som og fornævnte birkefoged sin dom inden tinge skal have funderet og afsagt, og efter opsættelse til landsting forhvervet, har fogden igen forandret samme sin dom, at det ikke for ham var bevislig gjort, at Laurits Madsen nogen deres arv og ejendom skal have bort skødt, hvilke dog noksom er bevislig gjort, at han jo har skødt og solgt Tomas Brodersen i Lovrup al den arvegrund på Lovrup mark, såvel som fornævnte brødre deres mors arv og ejendom, som og sin egen faderlige arv, og Laurits Madsen ikke det kan benægte, at fornævnte brødre deres mor Anne Lauritsdatter jo er Laurits Madsen sin far Mads Lauritsens fulde søster både på fædrene og mødrene side, og en fød arving efter en søsterlod i samme bøndergård og grund: så og efterdi ikke for birkefogden har været bevist, ej heller endnu for os bevislig gøres, det Laurits Madsen skal have bort skødt noget af Hans Nielsens eller hans salig mors bøndergrund og ejendom, og fogden fordi har Laurits Madsen for tiltale kvit dømt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den hans dom at sige eller magtesløs dømme, men Hans Nielsen at give birkefogden til kost og tæring fire rigsdaler.

(108)

** var skikket Hans Nielsen, borger i Ribe, og havde stævnet Niels Hansen i Seem, birkefoged i Lustrup birk, for han 7/1 næst forleden på fornævnte birketing har opholden Hans Nielsen og hans brødre og ikke ville tilstede, at deres opsættelses dom, som de til landsting 18/12 skal have forhvervet, måtte blive læst og påskreven, og derved deres ret og tiltale i den sag imellem Laurits Madsen i Dalgård og Hans Nielsen og sine brødre, at de derover er bleven retsløs: så og efterdi ikke bevises Hans Nielsen at have været til birketinget og begæret samme breve påskrevet, og fogden det ham forsætlig skulle forment, da kunne vi ikke kende birkefogdens ulempe deri at være.

(110)

** var skikket velb Frands Lykke til Overgård hans visse bud Peder Christensen Hagenskov med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Oluf Christensen og Jens Christensen i Hammerum for et vidne, de til Hammerum herredsting 8/6 næst forleden vidnet har, det de den anden torsdag næst tilforn skulle seet hans tjener Jens Christensen i Agerskov hans sorte øg og brune hest standet tøjret i deres far Christen Andersen i Hammerum hans rug. dernæst stævnet Kirsten Tordsdatter og Mette Mikkelsdatter sst, for de i samme vidne har vidnet, at de fornævnte dag skulle have standen ved Hammerum tornebuske og seet hans tjenere Jens Christensen, Christen Jensen i Agerskov skulle taget stor Agerskov fæ og vogtet på fornævnte åsteder, som Jens Christensens hoppe og hest skulle have standen tøjret i rugen, hvilke vidner er vildige vidner, som er deres egen far og naboer til vilje, tilmed er med nøjagtig sandfærdig vidner derimod at bevise, det Jens Christensens hoppe og hest stod tøjret i hans egen forte samme aften og nat, der de blev borttaget: da efter flere ord dem imellem var, blev de her for retten så forenet, at de på begge sider afstod alle hvis vidner, syn og breve, taget eller forhvervet er, samme kornskade, såvel som fornævnte indtagne hest og hoppe anlangende, så det skal være kasseret og ingen videre til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(114)

torsdag næst efter vorfrue dag 26/3 1640.

(Peder Bertelsen ene)

8/4 1640.

** var skikket Frederik Jacobsen, staldmester på Koldinghus, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Jens Lauritsen, snedker i Kolding, for et vidne, han 15/6 til Kolding byting vidnet har, anlangende han skulle have hørt, at Frederik Jacobsen skulle have lovet Maren Jørgensdatter ægteskab, om det var hans alvor eller ikke, vidste han ikke. disligeste Mette Jørgensdatter, Maren Jørgensdatters søster, at have vidnet, at Frederik Jacobsen havde lovet hendes søster ægteskab i Hans Jørgensens hus i Kolding. Gyde Pedersdatter at have vidnet, at Frederik Jacobsen skulle have indkommet 25/8 1633 i hendes hus og bedt hendes salig husbond Jørgen Pedersen og hende om deres datter Maren Jørgensdatter til ægte, og den dag, barnet blev kristnet, som var 4/1 1635, da kom Frederik Jacobsen ind til hende og da lovede hende ægteskab: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet efter Frederik Jacobsens ord og løfte lang tid efter sligt skulle være sket, og ikke på fersk fod, han ikke heller det vil være bestendig, men højlig benægter sådan ægteskabs løfte, ej heller med trolovelse er fuldkommet, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have, eller ved os imod Frederik Jacobsens benægtelse at sige eller magtesløs dømme.

(118)

** var skikket Peder Munk, borger og rådmand i Holstebro, hans visse bud Peder Christensen Bjerring, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Anders Sørensen borgmester, Skøt Simonsen, Peder Stærk og Christoffer Christensen, rådmænd sst, for en dom de til Holstebro rådhus 19/11 1639 sidst forleden imellem Peder Munk og Christen Lauritsen Solgård dømt og afsagt har, formeldende Peder Munk burde 40 rigsdaler med sin rente til Christen Solgård at betale, eller derfor udlæg af hans gods og gode efter recessen, uanseet Christen Lauritsen først efter opsættelsen har påskudt at have Peder Munks håndskrift på samme 40 rigsdaler med sin rente til snapsting 1629, som hverken blev læst eller påskrevet samme tid, ej heller skal have i rette lagt samme håndskrift: så og efterdi Peder Munks hovedbrev i sig selv ikke for borgmester og råd, ej heller her er i rette lagt, hvormed lovlig kunne bevises, ham at være Christen Solgård samme 40 rigsdaler pligtig, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme borgmester og råds dom bør at komme Peder Munk til hinder eller skade.

(120)

** var skikket velb Gregers Krabbe til Torstedlund, befalingsmand på Riberhus, hans visse bud Peder Børgesen, ridefoged sst, og havde stævnet. så mødte Laurits Jensen, borgmester i Varde, på Maren Ottes vegne og formente, at samme vidner og sandemænds ed lovlig og ret at være: da efter begge parters bevilling blev samme sag opsat til 17/6 først kommende.

22/4 1640.

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk hans visse bud Jens Clausen i Kølholt og lod læse efterskrevne underskrevne brev, som her i dag blev læst og påskrevet, i hvilket brev han afsagde arv og gæld efter hans salig bror Just Brockenhuus.

(121)

6/5 1640.

(Peder Bertelsen ene)

** var skikket velb Erik Krabbe til Strandbjerggård, KM befalingsmand på Kristianopels befæstning, hans visse bud Jens Pedersen, foged på Strandbjerggård, og havde hid kaldt sandemænd af Skodborg herred, en kvinde, ved navn Maren Jacobsdatter, hendes bane at udlede, som er bleven død i Sønderskov på Venø om natten imellem 5/4 og 6/4, hvad hende vorde til bane og livs lagt, og først fremlagde Jens Pedersen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Skodborg herredsting 27/1 sidst forleden, Jacob Nielsen, bartskær i Holstebro, at have vidnet, at på påske eftermiddag kom han til Keld Pedersen i Sønderskov, så noget ud på natten kom Keld Pedersen og råbte til hr Jacob, han skulle stå op, Maren Jacobsdatter var så bitter syg, så kom hr Jacob til hende, og da gav hun to gisp af sig. dernæst et tingsvidne at fornævnte herredsting 20/4, Christen Mogensen i Bredal at have fremlagt efterskrevne skriftlig syn og seddel, at 9/4 var de til syn til Maren Jacobsdatter, som tjente i Sønderskov, hendes lig, og konerne drog på siden af hendes bryster, da så de, at der flød mælk af dem, dernæst så de at hendes bug var stor, og syntes at det var af en stor barn, som konerne foreviste dem, og hendes hals og kinder var sortblå, og ikke dem syntes at have seet sådan en lig tilforn, uden den havde været forgiven: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, at efterdi det var bevist, præsten med andre folk at have været i husen, der Maren Jacobsdatter er død, og ikke bevises nogen at have været årsag til hendes død, udlagde de Maren Jacobsdatter formedelst hastig sygdom at være død bleven, og det hende til bane og livs lagt.

(125)

20/5 1640.

(Peder Bertelsen ene)

3/6 1640.

(Peder Bertelsen ene)

17/6 1640.

** var skikket velb Henrik Rantzau til Møgelkær på sin salig brødre børns, salig Johan Rantzaus, deres vegne hans visse bud Peder Henriksen, foged på Estvadgård, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet velb Jørgen Munk til Haraldskær for en summa penning, nemlig 500 enkende rigsdaler med sin efterstandende rente, skadegæld og interesse, som han salig Johan Rantzau til Estvadgård skyldig var efter hans skadesløs brevs indhold, hvilken hovedstol med rente ikke er blevet betalt, hvorfor Henrik Rantzau har forhvervet dom over Jørgen Munk til Tørrild herredsting, bemeldende Jørgen Munk skulle ham betale, eller og dem at ske indvisning i hans løsøre og jordegods, hvilken endnu ikke sket er, mener fordi samme herredstings dom ret at være dømt, og den gode mand på hans brorbørns vegne her til landstinget at tilnævnes to gode mænd, som kan gøre dem udlæg i Jørgen Munks løsøre og jordegods: da efterdi for os i rette lægges Jørgen Munks udgivne brev på 500 rigsdaler, han af Peder Henriksen på hans husbonds vegne har annammet og bepligter sig med gods eller rede penge igen at kontentere og skadesløs holde, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, det at være efterkommet, sagen og til herredsting har været indkaldt, og endelig dom ganget, såvel som og hid stævnet og over seks uger optaget, så vi deri uden bevilling imod recessen ikke kan gøre længere ophold, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Jørgen Munk jo er pligtig samme penge med sin interesse til Johan Rantzaus arvinger at betale, og fordi tilfinder velb Morten Pax til Bjerre og Jacob Krabbe til Væbnersholm, som Peder Henriksen på Henrik Rantzaus vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Jørgen Munks bopæl, der udæske og gøre Johan Rantzaus arvinger udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da bemeldte arvinger i andet Jørgen Munks jordegods eller løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så de bekommer fuld udlæg for deres gæld efter forordningen, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(126)

** var skikket Claus Berentsen pottemager, borger i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Niels Iversen, byfoged sst, for en dom han på ham til Kolding byting afsagt har 31/10 1638, og ham tilfunden at bøde efter recessen hos lensmanden, eftersom han sig imod højheden har forseet for en stævning, han besigtes for at have sønder revet, hvilket han højlig benægter, aldrig at have gjort, ej heller samme landstings stævning skal være i rette lagt: så og efterdi det befindes med tingsvidne at være bevislig gjort, det Claus Pottemager samme landstings stævning har sønder revet, da den for ham er bleven forkyndt, hvilken tingsvidne her til landstinget ved endelig dom er konfirmeret, og byfogden fordi har tildømt Claus Pottemager dermed uret at have gjort og burde derfor at stande til rette, så han derefter er delt bleven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme dom at sige, ej heller Claus Berentsen af den dele, han derefter i kommen er, at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør, og Claus Pottemager for sin unødige trætte at give dem til kost og tæring 8 sletdaler.

(130)

** var skikket Rasmus Hansen, smed på Koldinghus, hans visse bud Peder Nielsen, ridefoged på Koldinghus, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Tomas Gregersen, borger i Kolding, for en dom han til Kolding byting 5/2 1640 over ham forhvervet har for en arvepart, Rasmus Hansen skulle levere til Tomas Gregersen efter en fuldmagts lydelse, hvori Rasmus Hansen formener sig ikke nogen arvepart til Tomas Gregersen at kunne levere, meget mindre ham regnskab derfor at gøre, eftersom han med underslæb samme arveparter skal have sig tilkøbt. så mødte Tomas Gregersen og fremlagde efterskrevne dom af Kolding byting 5/2 sidst forleden, hvori han har fremlagt en fuldmagt af Iver Johansen, borger i Bergen på hans egne og hans bror Jens Johansens vegne at oppebære hvad dem kunne arvelig med rette være tilfalden efter deres salig morbror Jens Iversen Gardener, som boede og døde i Kolding, hvilke arvepart Rasmus Hansen, smed på Koldinghus, har til sig annammet: så og efterdi for byfogden er bleven i rette lagt Iver Johansen Kolding hans fuldmagt, på sin og sin brors vegne givet Tomas Gregersen, samme arvelod på deres vegne at indfordre, og derfor give afkald, og ikke indeholder ham samme arv at have købt eller sig til forhandlet efter KM forordning, og byfogden derefter sin dom har udgivet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme fuldmagt og dom at sige eller magtesløs dømme.

(131)

** var skikket Anne Madsdatter i Sædding hendes visse bud Laurits Mikkelsen i sønder Bork med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Christen Nissen i Styg, for han i år 1637 har fradømt hendes fuldmægtig fra hendes lovlige tiltale, som hun har til Margrete Hansdatter i Vostrup og hendes børn, salig Niels Christensen Smeds arvinger af Vostrup, for en summa penning efter to Niels Christensens udgivne breves indhold, hvilke hans dom af de gode landsdommere er magtesløs dømt og underkendt: så og efterdi fornævnte to Niels Christensen Smeds gældsbreve formelder, pengene at skulle betales til hvem, samme breve har eller hos findes, og hun nu brevene mægtig er, så birkefogden dog ved sine to domme har forslaget hende hendes tiltale og lovmål, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom ikke at komme Anne Madsdatter på hendes gælds fordring til forhindring, men birkefogden at give hende til kost og tæring fire rigsdaler.

(133)

** var skikket Anne Gødesdatter i Bøl med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter en måneds opsættelse at have stævnet Christen Nissen i Styg, for han 4/2 næst forleden på Lønborg birketing skal have kvit dømt Peder Nielsen i Varisbøl for hendes beskyldning, anlangende hendes jomfrukrænkelse og barnefar, formedelst hun ikke den dag personlig er mødt på tinge ham at beskylde, uanseet han ikke efter loven var sigtet samme tid, formenende ham deri uret at have gjort, og ikke mægtig at være, ham længere at have kvit dømt, indtil han efter loven blev sigtet: så og efterdi birkefogden i sin første dom har kvit dømt Peder Nielsen for Anne Gødesdatters udlæggelse og beskyldning, som ikke da til tinge gjort var eller hans dom at om kende, birkefogden og siden har fradømt hendes bror Anders Gødesen at få hendes sigtelse ved tingsvidne beskrevet, hun og her i dag udførlig har sigtet og beskyldt Peder Nielsen for hendes barnefar og jomfrukrænker, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme to birketings domme bør at komme Anne Gødesdatter til hinder eller skade, men birkefogden, som hende hendes sigtelse har fraslaget, derfor at give hende til kost og tæring ti rigsdaler.

(134)

** var skikket Markor Andersen i Kongsted med en opsættelse her af landstinget 22/4 sidst, lydende ham da at have stævnet efter andre opsættelsers indhold Mikkel Olufsen, Mads Bull og Jens Staffensen i Bjert for et vidne, de til Brusk herredsting 14/12 1639 vidnet har, at Mikkel Olufsen, som nammet skal være fratagen, har vidnet i hans egen sag, at Mads Bull og Jens Staffensen sst, som skal have været hans vurderingsmænd, og formener at skulle have været to mænd til i samme vurdering, som ikke har vidnet eller kendt i samme sag, og ej heller har været på fersk fod. nu mødte Jørgen Buck og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Brusk herredsting 14/12 sidst forleden, Mikkel Olufsen, Mads Bull og Jens Staffensen i Bjert at have vidnet, at de gjorde Markor Andersen udsæt hos Mikkel Olufsen i Bjert for 13 sletdaler, som var den gæld, hans hustru Gertrud Staffensdatter og hendes barn Kirsten Villumsdatter tilkom efter skiftebrevs indhold, dateret Brusk herredsting 10/7 1630: så efterdi Mikkel Olufsen og hans medfølgere har vidnet i deres egen sag, og tilmed syv år efter samme vurdering skulle være sket, deres vidne ikke heller med vurderings vidne, på fersk fod taget, bekræftes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller den dom, derefter dømt er, så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(136)

** var skikket Markor Andersen i Kongsted med en opsættelse her af landstinget 22/4 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Anders Jørgensen i Nebel, herredsfoged i Brusk herred, for en dom han til Brusk herredsting 22/2 sidst forleden dømt har, eftersom Iver Markorsen i Kongsted på hans fars vegne har tiltale til Peder Buck i Lilleballe for hvis gods, som hans hustru Gertrud Markors har ført til ham, i dismidlertid hun var i splidagtighed med ham, som hun har fra ham tagen, og samme sag er på 4 mænd voldgiven, at Markor Andersen skulle have hans gods igen, hvilket han ikke kunne have bekommet: så og efterdi herredsfogden ikke har dømt i sagen til eller fra, eftersom for ham har været indstævnet, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom at være som udømt var, sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(138)

** var skikket velb Eskild Gøye til Brandholm og havde stævnet Peder Poulsen i Givskud, herredsfoged i Nørvang herred, for en dom han 9/6 dømt og afsagt har imellem ham og velb fru Barbara Breide, salig Otte Urnes, til (blank) 376 rigsdaler in specie med sin efterstående rente og interesse anlangende, som hun ham er skyldig bleven, hvori han har hende tildømt at betale, hvilken dom han formener ret at være: da efterdi for os i rette lægges fru Barbara Breides udgivne skadesløs brev, udgivet til Eskild Gøye på samme summa penge, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises dem at være betalt, men fru Barbara Breide i hendes underskrevne indlæg gælden vedgår og tilbyder udlæg, sagen og til herredsting har været indkaldt, og der endelig dom ganget, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fru Barbara Breide jo er pligtig samme summa penge med sin interesse til Eskild Gøye at betale, og fordi tilfinder velb Johan Brockenhuus til Lerbæk og Jørgen Juul til Agersbøl, som Eskild Gøye dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for fru Barbara Breides bopæl, og der udæske og gøre Eskild Gøye udlæg af hendes løsøre eller tilbudne gæld, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Eskild Gøye i andet fru Barbara Breides løsøre eller jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM forordning, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(139)

** var skikket Christen Villadsen i Estvad på hans hustru Karen Eskildsdatter sst hendes vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Niels Andersen i Estvad med flere for et vidne, de til Ginding herredsting 5/3 sidst forleden vidnet har, og deri vidnet, somme på 10 år, 9 år og 8 år, at Karen Eskildsdatter har været berygtet, at hun har brugt andre deres konød og gode af deres mælken, dog ikke skal bevises nogen udediske mennesker hende at have beskyldt eller påråbt, at hun skulle have lovet nogen ondt, enten med trolddoms sag eller i andre måder at være befunden førend nu, Niels Andersen og hans medfølgere det af had og avind gjort har, og dem sådant at have vidnet efter rygte og tidende: så og efterdi sagen i seks uger har været opsat, så vi imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, og endog samme vidne ikke fremlægges, finder vi den magtesløs at være.

(141)

** var skikket Niels Jensen i Hee sogn og havde hid kaldt sandemænd af Hind herred, om manddød at sværge over Christen Andersen, født i Røgen, for Anders Jensen i Sønderkær han i morderisk vis har dræbt og ihjel skudt, og først fremlagde Jep Jensen efterskrevne tingsvidne af Hind herredsting 30/4 sidst forleden, som indeholder Margrete Madsdatter i Estrup at have vidnet, at da på tirsdag var otte dage så hun, det Christen Andersen Røgen, som tjente i Nørkær i vinter, gik på Estrup mark med en bøsse i sin arm, da kom Anders Jensen i Sønderkær gående med en kæp i sin hånd, og som hun stod og spredte møg, hørte hun, at bøssen gik af, da hun så sig op, lå Anders Jensen falden på jorden, og Christen Andersen løb flux øster på med bøssen: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Christen Andersen i Røgen mord og manddød over og fra hans fred, for Anders Jensen i Sønderkær han sagesløs ihjel skød.

** var skikket velb Gregers Krabbe til Torstedlund, KM befalingsmand på Riberhus, hans visse bud Peder Børgesen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget 8/4 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Christen Lauritsen, Hans Lauritsen, Maren Pedersdatter og Kirsten Lauritskone for et vidne, de til Varde byting 10/2 forleden har vidnet, og iblandt andet deres vidne skal formelde, dem ikke at have seet eller hørt Niels Jensen, som tjente Maren, salig Otte Rasmussens i Varde, i hendes hus og gård siden den torsdag aften ved mortens dags tide, hun gik fra ham af hendes køkken, og han om fredag morgen stod op af sengen og gik bort, uanseet samme vidnesfolk til Skast herredsting tilforn har vidnet, og en del af dem intet om slig hans bortgang har vidst andet, end de har hørt andre sige: så og efterdi Christen Lauritsen, Hans Lauritsen, Maren Pedersdatter og Kirsten Lauritskone udførlig har vidnet, dem ikke at have seet Niels Jensen været i Maren Ottes hus og gård eller omgængelse siden den torsdag aften, hun gik fra ham af hendes køkken, og han gik ud i sengekammeret til sin seng, og om fredag morgen stod op og gik bort, hvilken deres vidne ikke kan eragtes at være imod de vidner til Skast herredsting vidnet er, men mere stemmer overens, bemeldte fire personer og nu her er mødt og særlig forhørt og med hinanden samt deres forrige vidner overens kommer, såvel som og med højeste ed og stor formaning været gestendig, det Maren Ottes ikke med hug eller slag overfaldt Niels Jensen, eller havde nogen bismer ned af krogen, og intet imod samme deres vidner fremlægges, hvormed anderledes bevises kan, men fast mere med andre rygte vidner bestyrkes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner at sige, men efterdi for sandemændene er bevislig gjort, det Niels Jensen skulle beklaget sig at ville tage livet af sig selv, og derefter er bleven borte, indtil han i åen er død funden, så sandemænd efter slig lejlighed og deres sandheds egen udspørgelse, som loven dem tilholder, har svoret Niels Jensen hans egen bane på, kunne vi ikke finde nogen årsag den deres ed at underkende men ved magt at blive.

(153)

** var skikket Henrik Ravn i Børkop med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Bertel Markorsen, møller i Gudsø mølle, for en dom han til Holman herredsting 16/3 sidst forleden forhvervet har over Henrik Ravn, anlangende en gæld efter en håndskrift, som Henrik Ravn skulle have været Markor Pedersen, møller i Koldinghus mølle, pligtig bleven for 19 eller 20 år forleden, hvilken gæld Peder Ravn ved højeste ed beretter straks efter med nøjagtige varer, nemlig en hest, såvel som godt ren byg, som er med tingsvidne at bevise, og da blev lovet at samme brev ej skal komme ham til videre skade: så og efterdi for herredsfogden, såvel som her er i rette lagt Henrik Ravns underskrevne brev på bemeldte 29 daler, og ikke med kvittants bevises dem at være betalt, så herredsfogden derefter sin dom har udgivet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme brev og dom at sige eller magtesløs dømme.

(154)

** var skikket velb Vincents Bille til Valbygård hans visse bud Anders Christensen i Koldkær med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet velb Jørgen Munk til Haraldskær for en summa penge, nemlig 1500 rigsdaler in specie, Jørgen Munk ham skyldig og pligtig er på velb jomfru Anne Grubbes vegne, hvilke 1500 rigsdaler Jørgen Munk ikke endnu har erlagt, hvorfor Vincents Bille har ladet forhverve endelig dom over ham til Tørrild herredsting, og er Vincents Bille nu endelig landstings dom over ham begærende: da efterdi for os i rette lægges Jørgen Munks udgivne forpligt til jomfru Anne Grubbe på bemeldte summa penge, hvilken gæld hun igen til Vincents Bille har opdragen, og Jørgen Munk sig har for obligeret til ham at betale, og ikke med kvittants bevises det at være efterkommet, sagen og til herredsting har været indkaldt, og endelig dom der ganget, såvel som og her til landstinget i seks uger opsat, så vi uden bevilling imod recessen ikke deri kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Jørgen Munk jo er pligtig samme penge med sin interesse til Vincents Bille at betale, og fordi tilfinder velb Henrik Bille til Tirsbæk og Jørgen Juul til Agersbøl, som Anders Christensen dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Jørgen Munks bopæl, der udæske og gøre Vincents Bille udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Vincents Bille i andet Jørgen Munks løsøre eller jordegods, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM forordning, og det som de vil ansvare og være bekendt.

(157)

** var skikket Abild Jensdatter, salig Jens Christensen Hammerums efterleverske, i Viborg hendes visse bud Niels Mouridsen, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Josua Jensen, født i Birk i Gellerup sogn, for 7 sletdaler, han Jens Christensens bror salig Anders Olufsen efter sit derpå udgivne skadesløs håndskrifts indhold er skyldig bleven, dateret Hammerum 2/6 1622, beretter endelig dom til Hammerum herredsting at være gangen, og Abild Jensdatter formener, Josua Jensen bør pligtig samme penge med tilbørlig 17 års rente at betale, eller hun derfor efter forordningen ved to selvejer bønder at have indvisning i Josua Jensens efterladte jordegods i Langlund i Gellerup sogn, synderlig for Josua Jensen for rum tid siden er for manddrab fredløs svoren: da efterdi for os i rette lægges Josua Jensens udgivne skadesløs brev, som han til Anders Olufsen på syv daler udgivet har, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises den at være betalt, sagen og til herredsting har været indstævnet, og der endelig dom ganget, tilmed og her i seks uger optaget, så vi imod recessen uden bevilling ikke deri kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Josua Jensen jo bør samme penge med sin interesse at betale, og fordi tilfinder Jens Mortensen i Have Kær---- og Jens Mortensen i Hammerum, som Niels Mouridsen dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage til Josua Jensens efterladte bøndergods, og der udæske og gøre Abild Jensdatter fyldest for hendes gæld, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere efter KM forordning, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(159)

** var skikket Laurits Mikkelsen i sønder Bork med en opsættelse her af landstinget i dag a4 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Christen Pedersen i Esbøl med flere for en vidne, de til Nørherreds ting for nogen kort tid siden vidnet har med Laurits Christensen i Esbøl, ham til behjælpning, at det skulle være dem vitterligt, at Laurits Christensen skulle have betalt Laurits Mikkelsens bror salig Jørgen Mikkelsen af Vium hvis korn, Laurits Christensen salig Jørgen Mikkelsen pligtig været har, fra 1631 og til 1638, beskylder samme vidne, først at de ikke har om vidnet at have hos været, hørt eller seet samme korn skulle have været betalt, men aleneste at det var dem vitterligt, item at de har vidnet tvært imod Laurits Christensens underskrevne brev og på en død mand, menende samme deres vidne bør magtesløs at blive: da efterdi sagen findes i seks uger til i dag at være optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner, testamente og domme magtesløs at være.

(160)

** var skikket velb fru Sofie Below til Fårupgård hendes visse bud Anders Christensen i Keldkær med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Oluf Nielsen i Gadbjerg for en dom, han til Tørrild herredsting 16/11 1639 dømt og afsagt har imellem hende og hendes tjener Jens Lauritsen i Lund, i hvilken hans dom han har kvit dømt Jens Lauritsen for hvis, han kan være falden for til sin husbond, for han har ligget i et ondt levned med en kvindes person, nemlig Anne Jensdatter, barnfødt i Stovby, des uanseet med tingsvidne, for ham i rette er lagt, er bevist, at hun for ting og dom har udlagt ham, tilmed og er sat i rette, om han ikke burde at straffes efter kirkeforordningen for samme begangne gerning: så og efterdi det befindes for samme dom at være stævnet og givet varsel på en søndag, som ikke tillades efter forordningen, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom ingen magt at have.

(161)

** var skikket Søren Mikkelsen, borger i Holstebro, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jørgen Tomasen Tømmermand med flere, alle borgere i Ringkøbing, for en syn de 21/12 1631 til Ringkøbing byting har afhjemlet, dem samme dag, før ting holdtes, at skulle have været til syn over bageovnen i den salshus, som mesten var afbrændt, Matias Knudsen iboede, og Søren Mikkelsen tilhørte, og da at have ladet ild optænde i samme ovn, og seet at der kom nogen røg ud og var ikke tæt, hvilke Søren Mikkelsen formener ikke at være en fuldkommen syn, efterdi den ikke formelder på hvad steder, samme røg skulle have kommen igennem fornævnte bageovn, enten bag på, oven eller på hvilken af siderne, dernæst om skønt så havde været, kunne salshusene, der den af ildens forbrændthed nedfaldt, slagen den fordærvet, eller og da kunne i andre måder være forstyrret, efterdi fornævnte syn blev forhvervet og hjemlet 3 uger efter husene var borte, mener fordi samme syn og vidne bør magtesløs at være: da efterdi befindes sagen tilforn at have været hid stævnet, og vi den da i seks uger til i dag har optaget, så vi imod recessen uden bevilling deri ikke kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme synsvidner, benægtelse og dom magtesløs at være.

(163)

1/7 1640.

(Peder Bertelsen ene)

15/7 1640.

** var skikket velb fru Ide Lange, salig Jens Juels, til Vosborg hendes visse bud Claus Nielsen i nør Tang med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter en seks ugers stævning at have stævnet Laurits Olufsen i Visby for en fuldmagt, han 26/2 sidst forleden skal have i rette lagt på landstinget, som en ved navn Christen Christensen i Gørslev i Sjælland skulle have udgivet, dateret Visby 26/9 1639, bemeldende at have fuldmagt givet Laurits Olufsen at oppebære hvis arvelod, han kunne være tilfalden efter hans salig morbror Christen Christensen Skriver, som døde i Øgelstrup, hvilke fuldmagt findes at være ført i to landstings domme, endog Christen Christensen ikke er boende i fornævnte Gørslev, og fordi formener fru Ide Lange samme fuldmagt bør magtesløs at være: så og efterdi samme forseglede fuldmagt for os fremlægges, og ikke Claus Nielsen den vider for urigtig, men med tingsvidne bevises, Christen Christensen at bo i en anden Gørslev i Sjælland i Bjæverskov herred, han og samme dag, fuldmagten er udgivet, til Hassing herredsting har solgt Laurits Olufsen hans anpart af samme arv, så fuldmagten dermed bekræftes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme fuldmagt at sige, eller for urigtig af underkende.

(165)

** var skikket hr Hans Bertelsen i Ansager med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Tomas Ebbesen og Christen Ebbesen i Kvie for en dele, som de lader dem af berømme, som de kort for jul 1639 skal have forhvervet over hr Hans Bertelsen for en summa pending, han skulle være dem pligtig, hvilke gæld hr Hans Bertelsen beretter sig med tingsvidne og domme at kan bevise at være voldgiven på efterskrevne mænd: så og efterdi med tingsvidne bevises, fornævnte tvistige gældssag tilforn på tre dannemænd at være indgiven, deres regnskaber at forhøre, og hvilken Visti Lauritsen af de andre to skulle stande og gælde, og ikke bevises fornævnte tre mænd samtlig at have været over deres regnskab, men hr Hans er før delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed hr Hans for disse deler kvit at være, og sagen til bemeldte tre mænd at indkomme, og parterne forinden seks uger for dem indkalde, og til endelig ende imellem sige efter voldgiftens formelding.

(167)

** var skikket hr Hans Bertelsen i Ansager med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Jep Tomasen og Anders Knudsen i Bovnum og deres medbrødre for en vidne og stokkenævn, de til Østerherreds ting 9/12 næst forleden vidnet har, anlangende at hr Hans skulle være berygtet for falskmønt at skulle have med begået, uanseet de selv i samme deres vidne bekender dem ingen vidskab at have i sagen, hvoraf samme rygte skal være kommen. i lige måder da hid stævnet Mikkel Poulsen i Mølby og hans medbrødre vidnesmænd for en vidne, de til fornævnte ting 2/12 1639 vidnet har, i sit indhold, at hr Hans skulle have haft på to søndage én tekst at oplæse og forklare i Ansager kirke, hvilket vidne de ikke på fersk fod har vidnet eller givet til kende, om de havde dem noget derover at beklage, tilmed skal befindes at de fleste af fornævnte vidnesfolk skal være nogen ulærde bønderfolk, som ikke skal vide at forrede og kundgøre, enten hvad parter teksten er i delt, ikke heller skulle kunne opregne og fortælle nogle synderlige sentenser og forklaringer af hvis, som for dem samme dag er bleven forhandlet: så og efterdi Jep Tomasen og hans medbrødre alene har vidnet om rygte og tiding, og ikke om nogen deres egen vitterlighed eller synlig gerning, da kunne vi ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have, men efterdi Mikkel Poulsen og hans medbrødre udførlig har vidnet, hvorledes hr Hans sig i kirken med sin prædiken og tjeneste har forhandlet ved visse dag og tid, og intet derimod fremlægges, jo så at være sket, som de om vidnet har, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme.

(169)

** hr Hans stævnet Maren Christensdatter for en sigtelse. så mødte Christen Olufsen i Stavning på Iver Vinds vegne, dog er Maren Christensdatter ikke selv fremkommen samme hendes sigtelse til fulde enten at vedgå eller fratræde: da efter parternes bevilling blev samme sag endnu opsat til i dag seks uger, og da parterne såvel som Maren Christensdatter at møde, og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

** var skikket velb Mogens Bille til Skerrildgård, på sine egne og søskendes vegne, hans visse bud Hans Andersen i Assendrup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Mads Madsen i Tarm bisgård, herredsfoged i Nørherred, for en dom han skal have dømt og afsagt på Nørherreds ting 26/9 1639 imellem ham og de nør Grene mænd, hvori Mogens Bille på sine egne, søskende og medarvingers vegne formener sig storligen at skal være uforettet, idet Mads Madsen ikke endelig skal have dømt på hvis syn, vidner, vedkendelser, lovhævder og andre dokumenter, som for han har ladet lægge i rette, som i hans dom er indført, men dømt sin dom i tvivl og uendelig, idet han beslutter, han ikke turde understå sig fornævnte sten for Ørbæks rette grund og ejendom at tildømme, men dermed at ville have frakendt ham og hans søskende fra deres lovlige og retfærdige grund: så og efterdi samme dom ikke er endelig, finder vi den at være som udømt var, og sagen til herredsting igen at indkomme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, parterne efter hvis dokumenter, for ham bliver i rette lagt, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(171)

** var skikket Peder Hansen i Bøl, som Christen Sørensen sst hans arvepart efter salig Jep Christensen Bøl, borger i Varde, er berettiget, Christen Pedersen i Tøstrup på Christen Bollesen og Jens Bollesen, født i Styg, deres vegne, Bertel Hansen i Ansager på Strange Jensen i Lavstrup hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Laurits Terbensen i Møgelgård for en dom, han til Lønborg birketing over dem forhvervet har, at de skulle gøre ham fuld udsætning af salig Jep Christensen Bøl hans efterladende bohave, førend hans bo blev skiftet, for hans fædrene arv, han er tilfalden efter hans salig far Terben Christensen af Kyvling, som Jep Christensen havde under værgemål, som er 338 daler, daleren til 34 skilling lybsk, og for hans arv efter hans salig oldemor Johanne Christens af Bøl 200 daler, desuden har Laurits Terbensen ladet sig tildømme en stor gæld og taget udsætning af Jep Christensens bohave derfor, både for sig selv og på Jep Christensens brorsøn Christen Jensen i bemeldte sogn hans vegne, dernæst blev Laurits Terbensen i Møgelgård udlagt ved nam og vurdering hos efterskrevne salig Jep Christensens arvinger, hver deres anpart i fornævnte breve, som er Christen Sørensen i Bøl, Peder Jørgensens hustru Karen Sørensdatter, Niels Nielsens hustru Maren Sørensdatter, Anne Sørensdatter sst, Maren Bollesdatter i Lavstrup og Jens Bollesen i Styg: så og efterdi for os fremlægges afkald og bevis, det Laurits Terbensen sin fædrene arv af Jep Christensen har annammet og ham for kvitteret, såvel som og en del af ham efter Johanne Christens kunne tilkomme at have oppebåret, hvilke brev ikke har været for birkefogden, der han sin dom har udgivet, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom at være som udømt var, og sagen til birketing igen lovlig at indstævnes, dokumenterne for fogden at fremlægges, og derefter dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør, og efterdi bemeldte vurdering findes efter samme dom, som nu er undersagt, at være gjort, kunne vi ikke kende den, ej heller den dom, siden derpå funderet er, bør nogen magt at have.

(175)

** var skikket Peder Hansen i Bøl, som Christen Sørensen sst hans arvepart efter salig Jep Christensen Bøl er berettiget, Christen Pedersen i Tøstrup på Christen Bollesen og Jens Bollesen, født i Styg, deres vegne, Bertel Hansen i Ansager på Strange Jensens i Lavstrup hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham efter andre opsættelser at have stævnet Mads Madsen, ridefoged til Lønborggård, for en dom han til Lønborg birketing 19/2 1639 på Bolle Christensen, født i Tøstrup, hans vegne forhvervet har, anlangende Bolle Christensens fædrene arv, Jep Christensen skulle have haft under sin værgemål, og ladet hans arvinger tildømme samme barns fædrene arv hver deres anpart at betale, hvorfor fornævnte personer formener, samme barns gods, som Jep Christensen skulle have haft under hans værgemål, ikke til trødingsdag eller seks ugers dag efter Jep Christensens død skal have været æsket. endnu stævnet Mads Madsen for en dele, han efter samme dom til fornævnte ting 7/1 sidst forleden forhvervet har, hvori han lod fordele Christen Sørensen i Bøl, Anne Sørensdatter sst, Maren Terbensdatter, Maren Niskone i Bøl, eftersom enhver af fornævnte personer kunne være berettiget til Bolle Christensen at betale: så og efterdi birkefogden i sin dom ikke navnlig har underskedet, hvem i birket til samme gæld burde at svare og betale, så de derefter kunne vide dem at rette, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom som udømt var, og den dele, derefter drevet er, ingen magt at have, og sagen til birketinget igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og underskede, som det sig bør.

(176)

** var skikket Peder Hansen i Bøl, som Christen Sørensen sst hans arvepart efter salig Jep Christensen Bøl er berettiget, Christen Pedersen i Tøstrup på Christen Bollesen og Jens Bollesen, født i Styg, deres vegne, Bertel Hansen i Ansager på Strange Jensen i Lavstrup hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Jep Andersen og Jep Jensen i Lønborg by for to birketings domme, de til fornævnte ting for en kort tid, og en dele Jep Andersen Christen Sørensen efter hans dom forhvervet har, ladet dele, anlangende om nogen gæld de skulle være berettiget Jep Christensen til dem at skulle betale, hvilke gæld ikke heller til trødingsdag eller sjette ugers dag efter Jep Christensens død at være æsket: så og efterdi birkefogden i sin dom ikke navnlig har underskedet, hvem i birket til samme gæld burde at svare og betale, så de derefter kunne vide dem at rette, da finder vi efter sådan lejlighed samme domme som udømt var, og den dele, derefter drevet er, ingen magt at have, og sagen til birketinget igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og underskede, som det sig bør.

(177)

** var skikket Søren Nielsen i Bøl, som er Niels Sørensen og Terben Sørensen, født i Bøl, deres arvepart efter salig Jep Christensen er berettiget, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Laurits Terbensen i Møgelgård for en dom og nogen deler, han på dem til Bølling herredsting lader sig af berømme at have ladet forhverve, i den mening at betale ham hvis arv og gæld, Jep Christensen skulle være ham berettiget, deres anpart deri at betale, såvel som deres anpart oldearv efter salig Johanne Christens af Bøl, hvilke dom og deler han formener bør magtesløs at være, og Laurits Terbensen at søge Jep Christensens bohave derfor: så og efterdi herredsfogden i sin dom ikke har underskedet, hvad Niels Sørensen og Torben Sørensen til Laurits Terbensen burde at betale, så de derefter kunne vide dem at rette, da bør den dom at være som udømt var, og fornævnte dele, derefter drevet er, ingen magt at have, og sagen igen til herredstinget at indkomme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og underskede, som det sig bør.

(178)

** var skikket Christen Pedersen i Tøstrup på sin hustru Anne Bollesdatter og Else Sørensdatters vegne i Lønborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Laurits Terbensen i Møgelgård for en dom, han og til Nørherreds ting lader sig høre at have forhvervet, at de skulle betale deres anpart til ham af hvis arv og gæld, Jep Christensen til ham burde at udgive, menende at Laurits Terbensen bør at søge sin betaling i Jep Christensens efterladte gods og gode. endnu stævnet Jep Andersen for en dom, han til Nørherreds ting på hende, og en dele til Lønborg birketing derefter forhvervet har, anlangende noget gæld, Jep Christensen skulle være berettiget til Jep Andersen at betale, og Maren Terbensdatter er delt for hendes anpart deri, og mente at Jep Andersen burde søge at hans betaling af Jep Christensens efterladte bo: så og efterdi herredsfogden i sin dom ikke har underskedet, hvor meget Maren Terbensdatter, Anne Bollesdatter og Else Sørensdatter til Jep Andersen burde at betale, så de derefter kunne vide dem at rette, da bør den dom at være som udømt var, og sagen igen til herredstinget at indkomme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og underskede, som det sig bør, og efterdi den anden dom og fornævnte deler, hid stævnet er, ikke fremlægges, dog sagen i seks uger har været opsat, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom og deler magtesløs at være.

(179)

** var skikket Christen Jensen i Lavstrup hans visse bud Christen Pedersen i Tøstrup og havde stævnet Christen Nissen i Styg, birkefoged til Lønborg birketing, for en dom han til Lønborg birketing 2/6 næst forleden imellem ham og Mads Madsen i Tarm bisgård, ridefoged til Lønborggård, på KM tjener Maren, salig Hans Jensen af Bøl, hans efterladte hustrus vegne dømt og afsagt har, og fradømt ham sin retfærdige gæld, hun efter hendes skadesløs brevs indhold er ham pligtig, menende ham dermed uret at have gjort, og samme hans dom bør magtesløs at være: så og efterdi Maren Hanskones husbond Hans Jensen har været i levende live, da samme brev er udgivet, og arv og gæld siden efter ham er forsvoren, og loven formelder ingen mands hustru må være borgen for penge eller andet, så birkefogden fordi sin dom på loven har funderet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(181)

29/7 1640.

** var skikket Hans Jensen i Revsted og havde hid kaldt sandemænd af Brusk herred, manddød at sværge over Jens Christensen i Almind for Niels Madsen, som tjente i Viuf, han ihjel slog, og først fremlagde Hans Jensen efterskrevne tingsvidne af Brusk herredsting, som indeholder Anders Jensen i Almind at have vidnet, at tirsdag 2/7 sidst forleden var de til Hans Smeds i Viuf at hugge en ovn op for ham, da så og hørte han, at en ungkarl drak Jens Christensen i Almind til og sagde, godt tår Jens Hellesen. og så lod han det i skænke og fik han det, og sagde det sende dig Gud Jens Christensen, da svarede han, mens du vidste mit rette fædrene navn, hvi kalder du mig ikke så tilforn, da svarede Niels Madsen, holder du ikke din mund, da skal du få en djævel i dag, og så slog de til hver andre, og i det samme fik Niels Madsen sit banesår af en kniv, men hvilken af dem der slog det første slag, det vidste han ikke: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Jens Christensen i Almind manddød over og fra hans fred for sagesløs mand Niels Madsen han dræbte, eftersom de sandhed derom har udspurgt og forfaret.

(183)

** var skikket Jørgen Lauritsen i Kyvling, nu boende i Hedegård, hans visse bud Laurits Lauritsen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Christen Christensen Smed i Lønborg og Jep Mikkelsen sst for et vidne, de til Lønborg birketing 9/4 1639 vidnet har, at de skal have hos været ved Lønborg kirke ved sankt peders dags tide og der hørte, at Jørgen Lauritsen da skulle have sagt til Christen Christensen, at han skulle få en ---- færd og ulykke, fordi han tilforn havde slået hans søn, og noget derefter havde styrtet hans ben i sønder, hvilke deres vidne Jørgen Lauritsen benægter ved sin højeste ed. sammeledes hid kaldt Peder Hansen i Bøl med flere for et vidne, de samme år og dag til Lønborg birketing vidnet har, at de skulle have nærværende været til stede i Lønborg kirke tredje søndag for jul da næst forleden og seet, mester Jens Skøt uddelte alterens sakramente og gav Jørgen Lauritsen det velsignede brød i hans mund, og der mester Jens gik fra ham til bordet, faldt samme brød fra Jørgen Lauritsens mund og ned på jorden, og Jørgen Lauritsen straks at have tagen det op og puttet det selv i hans mund, og mester Jens straks at have begæret af dem, at de ville vidne deres sandhed, af hvilken vidne noksom kan eragtes, at præsten ham ikke samme brød fuldkommelig i hans mund at have meddelt, ej heller kan synes ham samme højværdige brød at have foragtet, efterdi han det selv har straks optaget og puttet i hans mund: da efterdi sagen findes i seks uger til i dag at være optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme deler magtesløs at være.

(184)

** var skikket Hans Nielsen i Møleng med en opsættelse her af landstinget i sag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Peder Nielsen i Møleng for nogen delsvidner, han lader sig af berømme at have forhvervet over Hans Nielsen, og Hans Nielsen ved sin Gud og salighed højlig benægter, at han er Peder Nielsen aldeles intet pligtig i nogen måder. da efterdi sagen findes i seks uger til i dag at være optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme deler magtesløs at være.

(185)

** var skikket Jens Pedersen i Skærup og havde stævnet Hans Mikkelsen sst, for han 20/4 sidst forleden har pludselig og voldelig frarøvet og tagen for tingsdom og dermed bortgangen, som var et beseglet tingsvidne efter et købebrev, som Hans Mikkelsen og hans hustru havde udgivet til Jens Pedersen på halvparten at det bondebolig, han iboer, og han dermed mit retfærdige køb ville forspilde, og efter seks ugers opsættelse har herredsfogden samme sag indfunden for landsdommere, efterdi det findes ærerørig sag angældende, hvorfor Jens Pedersen formener, at Hans Mikkelsen højlig har gjort imod lov og ret som en rettens foragter, og for sin begangne voldelige gerning bør at straffes på sin ære og hals: så og efterdi det befindes Jens Pedersen selv at have indstævnet Hans Mikkelsen for herredsfogden, og tilmed formedelst delsbrev afvist ham ikke at måtte svare for sig, da finder vi deres henfindelse at være som udømt var, og sagen til hjemtinget igen at indkomme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(186)

12/8 1640.

(Peder Bertelsen ene)

26/8 1640.

** var skikket velb Mogens Sehested til Holmgård, KM befalingsmand på Skivehus, hans visse bud Laurits Lauritsen i Viborg og havde stævnet Søren Jensen i Kvistgård, den dag i dommersted på Skodborg herredsting, Jens Jensen i Prebensgård og hans medbrødre domsmænd for en dom, de til Skodborg herredsting 20/7 sidst forleden dømt og afsagt har, og deri dømt Peder Jørgensen i Mostrup at straffes på hans hals for Søren Adsersen i Halby, han for nogen tid siden dræbt og ihjelslagen har, hvilken dom Mogens Sehested i den punkt formener lovlig og ret at være og ved sin magt at blive. belangende at de har om kendt, uden øvrigheden vil ham benåde, formener Mogens Sehested den punkt ikke at komme Peder Jørgensen til nogen befrielse for sådan hans begangne drabs gerning, men magtesløs at være. derimod har Peder Jørgensen fremlagt efterskrevne samfrænders brev, dateret Estrup 29/11 1595, lydende vi efterskrevne Peder Adsersen og Jens Adsersen i Nørgård i Hee sogn kendes for alle med dette vores åbne brev, at vi er nu venlig og vel forlige og fordragen med denne brevviser Peder Jørgensen Hvingel for hvis hans ulempe og forseelse kan findes imod os, idet han ud af våde og stor ulykke har dræbt og ihjelslagen vores bror Søren Adsersen, og har Peder Jørgensen stillet os tilfreds både på vores egne og på vores køns vegne med gode varer og rede penning, så vi aldrig mere enten vi eller nogen af vores skal hade eller fejde på Peder Jørgensen, og ej heller mere anklage ham for samme sag efter den dag i nogen måder: så og efterdi med sandemænds brev bevises, Peder Jørgensen for langsommelig tid og mange år siden at være fredløs svoren, for Søren Adsersen han har dræbt og ihjelslagen, og ikke han samme sandemænds ed har rykket, ej heller beviser sig af højøvrighed at have bekommet lejde eller oprejsning, og fogden med domsmænd fordi har tildømt ham at straffes på hans hals, da ved vi efter sådan lejlighed deri ikke imod samme dom at sige eller magtesløs dømme, men fornævnte dom i den anden post ikke at komme ham til befrielse.

(189)

** var skikket velb Christian Rantzau til Breitenburg, KM befalingsmand på Rendsborg, hans visse bud Søren Jensen i Høgsholt med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet velb Jørgen Munk til Haraldskær for en summa pending, nemlig 500 rigsdaler in specie, som Jørgen Munk Christian Rantzau og hans søster skyldig og pligtig er, hvilke 500 rigsdaler med sin tilbørlig rente Jørgen Munk ikke endnu har betalt, hvorfor Christian Rantzau har ladet forhverve dom over ham til Tørrild herredsting, og nu er Christian Rantzau endelig dom over Jørgen Munk begærende: da efterdi for os i rette lægges Jørgen Munks skadesløs brev til Christian Rantzau og hans søstre og deres arvinger udgivet på fornævnte penge, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, dem at være erlagt, sagen og til herredsting har været indstævnet, og der endelig dom gangen, som for er rørt, såvel som og her til landsting i seks uger opsat, så vi imod recessen uden bevilling deri ikke kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Jørgen Munk jo er pligtig at betale Christian Rantzau og hans søskende bemeldte summa penge med dis rente og interesse, og fordi tilfinder velb Jacob Krabbe til Væbnersholm og Christoffer Pax til Bjerre, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Jørgen Munks bopæl, der udæske og gøre Christian Rantzau og hans søskende udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Christian Rantzau og hans søskende i andet Jørgen Munks jordegods eller løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM forordning, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(190)

** var skikket Laurits Olufsen i Visby på velb fru Karen Sehested, salig Tyge Kruses, til Åstrup hendes vegne, Christen Pedersen i Rævsgård på hans husbonds tjeners vegne, Mogens Christensen i Heltborg på sine egne og på Peder Skøt i Smerupgård hans husbonds tjeners vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da efter andre opsættelser at have stævnet Mette Jensdatter, salig Christen Skrivers efterleverske i Øgelstrup, med hendes lovværge, Christen Jensen i Hvolby og hans hustru Margrete Hermandsdatter med hendes lovværge, Gregers Tomasen i Idumlund og hans hustru for et lovbudsvidne, de lader dem af berømme, som skal være udganget til Ulfborg herredsting 3/12 1625, hvori Christen Skriver i Øgelstrup skal have ladet lovbyde hans selvejer bondegård Idumlund til nogen af hans arvinger, hans søskende, som er Niels Christensen i Heltborg i Thy, Mogens Christensen, Kirsten Christensdatter og Maren Christensdatter sst, dog ikke til hans søster Karen Christensdatters børn, nemlig Oluf Jensen i Holmgårds mølle og hans hustru Maren Jensdatter, i lige måder hans hustru salig Anne Christensdatters børn, Christen Nielsen i Horsfeld, salig Dorte Christensdatters børn, et Jens Nielsens børn, og hans søster, som ikke til samme lovbuds vidne skal være stævnet og kaldt, ej heller at have bekommet nogen lovlig varsel, menende fordi samme lovbudsvidne bør magtesløs at være. endnu stævnet Gregers Tomasen i Idumlund og hans hustru Anne Sørensdatter for et stue og bænkebrev, de har ladet dem af berømme, at salig Christen Skriver skulle have givet Anne Sørensdatter den halve part af den selvejer bondegård Idumlund, som tilhørte salig Christen Skriver i Øgelstrup, som de siger de af ham skulle have bekommet efter samme gavebrev. dernæst fremlagde Christen Skrivers efterskrevne forseglede brev, dateret 10/12 1625, lydende at eftersom jeg for nogen tid siden har lovet Søren Troelsen i Karstoft at skulle forsørge hans datter Anne Sørensdatter, som er min kære hustru Mette Jensdatter hendes søsterdatter, og hun siden har tjent mig i fast 16 år, da har jeg for hendes tro tjeneste undt og givet hende med hendes arvinger halvparten en gård i Idum sogn, som kaldes Idumlund. sammeledes i rette lagt efterskrevne skøde af Ulfborg herredsting 3/12 1636, hvori Claus Nielsen på Christen Skriver hans vegne skødte til Christen Jensen i Hvolby og hans hustru Margrete Hermandsdatter og deres arvinger halvparten af deres selvejer bondegård Idumlund, Gregers Tomasen påboer. dernæst fremlagde Christen Jensen en skøde af Ulfborg herredsting 29/10 1608, som indeholder Frands Nielsen til Ørs at have solgt til Christen Skriver al den lod og rettighed, han havde i Idumlund. endnu fremlagde en anden skøde af fornævnte herredsting 7/2 1624, Erik Mogensen, født på Sønderholm, at have solgt til Christen Skriver hans anpart i den vesterste gård i Idumlund, som han havde arvet efter hans mor Ide Nielsdatter: så og efterdi første lovbuds vidne ikke udførlig er gjort efter loven, Christen Skrivers gavebreve og alene tilholder samme partgård efter hans død og afgang først at skulle følge Gregers Tomasens hustru, da han det ikke kunne afhænde hans arvinger til skade, samme gods ej heller har fulgt efter breves indhold, men befindes Christen Skriver i hans levende live sig selv det at have tilholdt, det ej heller befindes salig Christen Skrivers søsterbørn, som efter KM forordning ham kunne arve, for samme lovbud, hvorefter den skøde til Christen Jensen gjort er, at have fanget nogen varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme lovbuds vidne, ej heller fornævnte gavebreve og skøde, så vidt det ejendom angælder, så noksom, at de bør nogen magt at have, og efterdi Gregers Tomasen den sidste lovbud, hid stævnet er, ikke fremlægger, bør den magtesløs at være, og efterdi herredsfogden i sin dom ikke har dømt til eller fra, finder vi den hans dom som udømt var, og hvem videre påskader ved endelig dom at ordeles, som det sig bør.

(196)

** var skikket Knud Sørensen i Ølby med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Søren Christensen i Sier med flere voldgiftsmænd på Christen Graversen i Ølby med flere deres vegne for et seddel, de til Hjerm herredsting 31/7 1639 i rette lagt har, som skal formelde, at hver skal have, som de har fanget, og takke hverandre godt, hvilke deres afsigelse Knud Sørensen formener ikke lovlig eller ret at være, men skal befindes efter lang forhaling, siden han hans sag på voldgiftsmænd med hans vederpart at have voldgiven, ikke ville til ende gøre, men måtte tage stævning i sagen af hans voldgiftsmænd, og sagen i rette stævnet, hvori noksom kan eragtes, ikke fornævnte mænd har villet agte hans stævnings breve, domme og hans store skade og uforrettelse, for Christen Graversen i Ølby med flere er kommen til ham på hane egen mark, slået og bundet ham og kørt ham bort i med hans egen vogn, formener samme deres afsigelse bør magtesløs at være, og dem uret at have gjort: så og efterdi det befindes Knud Sørensen og Christen Graversen at have voldgiven deres tvistige sager på fire dannemænd, såvel som og Knud Sørensen og Niels Christensen i Ølbygård på sin og sine bymænds vegne deres tvist har indgiven på fire andre dannemænd, som dem skulle imellem sige, og hvis de deri gør skulle de orges og nøjes med, og fornævnte voldgiftsmænd i deres afsigter dog ikke endelig til eller fra dem har imellem kendt, da finder vi efter sådan lejlighed disse deres afsigter at være som ugjort var, og sagen til bemeldte voldgiftsmænd igen at komme, parterne med det første inden michaeli at indkalde, og endelig om deres tvistige sager imellem at kende og sige, og hvad de samtlig eller og de fleste deri kendende vorder at skal stande for fulde efter deres voldgifts formelding.

(200)

** var skikket Laurits Olufsen i Visby på velb fru Karen Sehested, salig Tyge Kruses, til Åstrup hendes vegne, Christen Pedersen i Rævsgård på hans husbonds tjener vegne, Mogens Christensen i Heltborg på sin egne og på Peder Skøt i Smerupgård hans husbonds tjeners vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Peder Christensen i gammel Stenum, Jep Jensen i Knudsig, Christen Christensen ved Heltborg kirke og Knud Jensen i Gerup for efterskrevne vurdering, de skal have gjort over salig Christen Skriver, som boede og døde i Øgelstrup, hans efterladende bo 8/8 1639, hvilken vurdering de beskylder et stue og bænkebrev at være, som ikke findes at nogen salig Christen Skrivers arvinger samtykt, mener fordi samme stue og bænke vurdering bør magtesløs at være: så og efterdi med tingsvidne bevises, det Mogens Christensen i Heltborg på sin og sine medarvingers vegne har af herredsfogden begæret to mænd, boen at registrere og vurdere, og herredsfogden ham har tilnævnt Peder Christensen i gammel Stenum og Jep Jensen i Knudsig, de og dertil har haft to mænd af Thy, nemlig Christen Christensen ved Heltborg kirke og Knud Jensen i Gerup, hvilke fire mænd boen har registreret og vurderet, så forfares det efter arvingernes begæring og vilje at være sket, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme registrering og vurdering, så vidt den indeholder, at sige, dog dersom kan bevises noget udelukket, da ikke at forhindre Christen Skrivers arvinger derpå at tale, og efterdi for fogden er bevist, kornavlen at være indhøstet i laden, arvingerne til gavn og bedste, og ikke Mette Jensdatter noget deraf skulle ladet forrykke, så fogden fordi har hende for tiltale frikendt, da ved vi ikke den hans dom at imod sige, men efterdi befindes nogle Christen Skrivers arvinger, nemlig Maren Jensdatter og Maren Nielsdatter ikke for fornævnte klage, syn og vidner at være givet nogen varsel, da kunne vi ikke kende samme klage, vidner og syn så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(209)

** var skikket Peder Buck i Lilleballe hans visse bud hans søn, Jørgen Pedersen, sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Jep Lauritsen i Horsted og Mads Lauritsen sst for nogen kontrakter og forlig, som de med deres salig bror Anders Lauritsen, som boede og døde i Horsted, gjort har, anlangende efterskrevne kontrakt og forlig, dateret Jerlev herredsting 1/10 1634, hvori Jep Lauritsen og Mads Lauritsen skal have afhændet til deres bror Anders Lauritsen al den bondegårds grund og ejendom i Horsted, som de er arvelig tilfalden efter deres salig forældre Laurits Jensen og Usse Lauritskone, uanseet at Peder Buchs hustru Anne Lauritsdatter skal have den største lod og ejendom i fornævnte bondegård, som hende skal være arvelig tilfalden efter hendes salig far Laurits Jensen og mor Maren Lauritskone efter efterskrevne skødes indhold, dateret Jerlev herredsting onsdag næst efter martini 1577, hvorfor Peder Buck formener sig på sin hustru Anne Lauritsdatters vegne uret at være sket, og at fornævnte kontrakter ikke at komme Anne Lauritsdatter eller hendes medarvinger, nemlig Jes Lauritsen i Højen, Maren Lauritsdatter i Hallund og Dorte Lauritsdatter i Velling på deres grund og ejendom til skade. disligeste stævnet salig Anders Lauritsens arvinger, som er Usse Andersdatter og Anne Andersdatter, så og salig Anders Lauritsens hustru Dorte Anderskone, item Staffen Lauritsens hustru Kirsten Staffens arvinger i Horsted, ved navn Niels Staffensen og Usse Staffensdatter. dertil svarede Jørgen Buck, at hans mor Anne Lauritsdatter skal have lod og part i samme bondegård, og fremlagde efterskrevne skøde, dateret onsdag næst efter martini episcopi 1577, Søren Christensen i Hoven på sin og sin søster Sidsel Christensdatters vegne og Niels Christensen i Ågård på sine egne vegne at have solgt til Laurits Jensen og hans hustru Maren Lauritskone al den lod, som dem er arvelig tilfalden efter deres mor Mette Madsdatter i den bondegård i Horsted, Laurits Jensen påboer, som er den fjerde part: så og efterdi samme kontrakter er bondeejendom anlangende, som ved skøde bevises Anne Lauritsdatter efter hendes far og mor at være berettiget, og ikke bevises samme gods lovlig at være lovbudt, som loven tilholder, førend det er afhændet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme kontrakter, ejendommen anlangende, så noksom, at det bør at komme Anne Lauritsdatter til hinder eller skade i nogen måder.

(212)

** var skikket Morten Nielsen i Resen på sin egen og på hans søskende, nemlig Simon Nielsen i Gindingskov, Mikkel Nielsen i Trælund, Peder Nielsen sst, Maren Nielsdatter i Dagedal i Vridsted, Kirsten Nielsdatter i Sjørup og Johanne Nielsdatter i Vestorp deres vegne deres visse bud Simon Nielsen med en opsættelse her af landstinget i sag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Visti Pedersen i neder Feldborg for en gammel bekendelse, han 4/6 sidst forleden på Ginding herredsting har fremlagt, ladet læse og påskrive, og taget tingsvidne efter, belangende to udediske misdædere, Anders Sørensen Munk og Gertrud Skolders, som for 10 år siden ved Hind herredsting for deres misgerninger er bleven heden rettet, skal have bekendt og beråbt på Morten Nielsen og hans søskende deres salig afgangne mor Mette Mikkelsdatter, som boede i Vestorp og døde i Trælund, at hun skulle have været en troldkvinde, hvilken bekendelse han formener usandfærdig at være, og ingen bevisning at være fremlagt, det den salig kone at have brugt eller beganget nogen trolddoms gerninger eller bedrift: da efterdi sagen findes i seks uger til i dag at være optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og bekendelse, så vidt de Mette Mikkelsdatter og hendes børn vedkommer, magtesløs at være.

(213)

** var skikket Anders Pedersen på Stavsholm og Poul Offersen i Agerskov med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Christen Lykke i Sønderby, Peder Jensen sst, Gravers Jensen i Engbjerggård, Christen Madsen på Kæret og deres arvinger, nemlig Laurits Graversen i Engbjerggård og Margrete Christensdatter i Pågård samt deres medarvinger og deres lovværge for en vurdering de 14 dage for 11/10 1606 skal have gjort i salig Peder Andersen i Dalgård i Hygum hans efterladte bo og bohave, hvilke vurdering de har afhjemlet og kundgjort til Vandfuld herredsting 11/10, og da der til den vitterlige gæld var udlagt, skulle hans søn Anders Pedersen tilfalde 100 daler, hvilke vurdering Anders Pedersen og Poul Offersen formener ikke lovlig og ret at være, idet fornævnte vurderingsmænd ikke har specificeret, vurderet og registreret hvad gods og gode stykvis. sammeledes stævnet Christen Jensen i Nygård, som samme vurdering forhvervet har, hans arvinger ved navn Søren Christensen i Kongensgård, Laurits Christensen på Stavsholm, Jens Christensen i Dalgård hans arving Gertrud Jens Christensens datter i Lemvig, Mette Christensdatter i Byskov, Margrete Christensdatter i Påkær, Sidsel Christensdatter i Nygård, Johanne Christensdatter i Fjaltring og Maren Christensdatter i Sandholm og deres lovværge, så og Anne Pedersdatter i Nygård med hendes lovværge: så og efterdi det befindes, samme skifte og vurdering at være sket og gjort til trøndingsdag i Peder Andersens bo år 1606, og den i så langsommelig tid har standet upåtalt til nu, godset kan være forkommet, og en part folkene hendøde, vurderings vidne og indeholder, barnens værge samme skifte og vurdering at have samtykt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme skifte og vurdering at sige eller magtesløs dømme.

(214)

** var skikket velb Frederik Reedtz til Tygestrup, KM befalingsmand på Vordingborg slot, hans visse bud Jørgen Phillipsen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Niels Nielsen Kær med flere i Fjand for et vidne, de til Ulfborg herredsting vidnet har, anlangende at de skulle have hørt, at Maren Nielsdatter i Fjand skulle have kaldt Peder Fiskers datter sst, Anne Pedersdatter en hore, hvilke deres vidne Maren Nielsdatter ved højeste ed benægter, at hun ikke har haft de ord om Anne Pedersdatter: da efterdi sagen findes i seks uger til i dag at være optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner, dom og deler magtesløs at være.

(215)

** var skikket Niels Skøtsen, borger i Holstebro, på Svend Mikkelsen og Mikkel Christensen Vinters vegne, boende i Lolland og Rødby, deres vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have med en seks ugers stævning hid stævnet afgangne Holger Bille af Bjørnsholm hans arvinger og kreditorer for en summa pending, som afgangne Holger Billes udgivne skadesløs breve med sin efterstående rente og omkostning om formelder, hvorover Niels Skøtsen har forhvervet dom af Hammerum herredsting udstedt, og af herredsfogden er tildømt at have indvisning i Holger Billes gods og løsøre, formener samme dom ret at være, og at udnævnes to gode mænd at gøre ham udlæg i hans gods og løsøre: da efterdi for os i rette lægges Holger Billes udgivne håndskrifter på samme summa penge, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises dem til fulde at være betalt, sagen og til herredsting har været indkaldt, og der endelig dom ganget, såvel som og her til landstinget over seks uger til i dag opsat, så vi uden bevilling imod recessen ikke deri kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Niels Skøtsen jo bør at have sin betaling af Holger Billes efterladende gods, og fordi tilfinder velb Mikkel Hvas til Sørup og Jens Bildt til Hæstrupgård, som Niels Skøtsen dertil at have bevilget, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Holger Billes efterladende gods, der udæske og gøre Niels Skøtsen fyldest af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Niels Skøtsen i anden Holger Billes efterladende jordegods eller løsøre at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM forordning, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(217)

9/9 1640.

** var skikket velb Frederik Rantzau til Asdal hans visse bud Jens Jepsen i Nørkær og havde hid kaldt sandemænd af Ginding herred, Søren Jensen i øster Ligård hans bane at udlede, som 7/8 sidst forleden noget fra hans gård er død funden, hvad ham vorden til bane og livs lagt, og fremlagde Jens Jepsen efterskrevne tingsvidne af Ginding herredsting 27/8 forleden, Jens Christensen i Vejlgård med flere synsmænd at have om hjemlet, at de var til syn fredag var 14 dage over Søren Jensen, som boede i øster Ligård, og som fandtes død under en læs hø, da syntes dem det at være sket af vanlykke, thi ingen folk derhos til stede var: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Søren Jensen af våde og vanlykke, formedelst høet, at være ihjelslaget, og det ham til bane og livs lagt.

** var skikket velb Gregers Høg til Rørbæk hans visse bud Mads Christensen i Bjerlev med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Mikkel Sørensen i Ørum med flere for et syn, de til Nørvang herredsting 7/7 næst forleden afhjemlet og vidnet har, anlangende en eg, som skal være huggen på en skovskifte til den gård liggende i Båstrup, Erik Pedersen påboer, som hører Jørgen Juul til Agersbøl til, og i samme deres syn de har vidnet om skel og skelsten, som skulle ligge imellem Gregers Høg og Jørgen Juuls tjeneres skovskifte, som er grund og ejendom anlangende, og ikke Gregers Høg derfor skal være varsel given, såvel og fornævnte synsmænd i samme syn har vidnet, at de har målt samme skovskel efter en snor, formente Gregers Høg dermed at være urigtig og uret synet, eftersi ingen skelsten af ejermænd eller sandemænd sættes eller sværges nogetsteds efter snor: dernæst formedelst vores underhandling afstod Jørgen Juel samme vidner, klager, domme og forfølgning, så det skal være som ugjort var, og ingen parterne komme videre til hinder eller skade i nogen måder.

(220)

23/9 1640.

** var skikket Christen Lambretsen i Forsum med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Niels Madsen i Brosbøl for en vidne, han til Nørherreds ting 5/12 1639 med Jens Christensen i Forsum vidnet har, at henved 2 år siden skulle Niels Madsen kommen i Jens Christensens gård, og da skulle Christen Lambretsen have spurgt Jens Christensen ad, hvad endte det sig med den gæld med Jens Sørensen i Varde, og Jens Christensen da at have svaret, jeg fik den brev, han ville have 3 mark til rente, vil du lægge dem, da kan du fange din brev igen, og Christen Lambretsen da at have lovet at holde Jens Christensen kvit og uden skade, hvilke vidne Christen Lambretsen ved sin højeste ed og sjæls salighed benægter, at han ikke lovede at betale til Jens Christensen de 3 mark: da efterdi befindes sagen tilforn at have været hid stævnet, og vi den da tid efter anden i seks uger til i dag har opsat, hvilken opsættelse findes til hjemting læst og påskreven efter KM forordning, vi og ikke imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner, dom og deler magtesløs at være, og Jens Christensen at give Christen Lambretsen for hans unødige påførte trætte til kost og tæring tre sletdaler.

(221)

** var skikket hr Hans Bertelsen i Ansager med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Maren Christensdatter Vorbasse, som i langsommelig tid har været anholden på Lundenæs, for en sigtelse, som hun på Skjern birketing 17/1 sidst forleden over ham gjort har, og ham for barnefar udlagt, hende derover for slig beskyldning i langsommelig tid på Lundenæs at være anholden og anseet, formener han at være af den årsag, det hun ikke skulle komme i sin egen frelse og blive ved sin forrige sandfærdige udlæg og bekendelse, at hun tilforn både i hendes barnefødsels nød og i åbenbare skriftemål en anden at have udlagt. havde og stævnet Maren Christensdatter med sin lovværge og hendes sigtelse enten at vedgå eller og fragå. så mødte Poul Jespersen i Gellerup på Iver Vinds vegne og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Skjern birketing 17/1 sidst forleden, Maren Christensdatter, værende i Vorbasse sogn, at have bekendt, at ungefer for 8 år siden tjente hun i Ansager præstegård hos hr Hans Bertelsen, og blev hun ved ham frugtsommelig, og ved påsketid derefter fik hun en drengebarn, og lod ham kalde Christen, hvilke søn endnu lever, og stod for hendes forseelse skrifte åbenbar i Ansager kirke af hr Hans Bertelsen selv, og da ved oprakt finger og højeste ed beskyldte hr Hans Bertelsen for ret barnefar dertil at være. derhos fremlagde stiftslensmanden i Ribe samt superintendantens dom 27/3 1640, hvori hr Hans Bertelsen sin kald er fradømt. (fortsættes 237)

(223)

(fortsat fra 246) så mødte Laurits Bertelsen på fru Christence Krags, såvel som på Hans Nielsen Friis og Morten Lauritsen deres vegne og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Skast herredsting 21/7 sidst forleden, som indeholder Christen Hansen i Veldbæk og hans medbrødre sandemænd i Skast herred at have kundgjort, at de i dag otte dage gjorde efterskrevne tov og markskel imellem Livstrup mark og Partbo mark og imellem Livstrup og Harhede mark, som bruges af Varde borgerskab, med flere marker, og da begyndte deres tov nordvest for Livstrup, og der satte de den første skel og sten med kul og flint under, og dernæst de næste sten, som efterfølger. (fortsættes 247)

(225)

** var skikket velb Gunde Lange til Bregning, KM befalingsmand på Ålborg slot, hans visse bud Niels Mouridsen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Anne Tomaskone i Rødklit for en sigtelse, hun har gjort på hans tjener Jens Jensen ved Bregning kirke, anlangende sår og skade, han skal have gjort Anne Tomaskone, hvilke Jens Jensen højlig ved sin ed benægter med vilje eller vidskab at have gjort hende, tilmed skal Anne Tomaskone ikke have sigtet og beskyldt ham med oprakte fingre, som det sig burde: så og efterdi Niels Jensen, Hans Jepsen og deres medfølgere udførlig har vidnet, dem at have seet Jens Jensen indkørt på Anne Tomaskone og ramt hende imellem vognene, så hun der har fået sår og skade, hvilket og med synsvidne bestyrkes, så samme sigtelse dermed bevislig gjort, og intet derimod fremlægges, hvormed det kan tilbage drives, Jens Jensen og selv har været til vedermåls ting, da samme vidner, syn og sigtelse er forhvervet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner, syn og sigtelse at sige eller magtesløs dømme, men efterdi med stedsmåls seddel bevises, Jens Jensen at have sted og fæst ved Bregning kirke, og han dog ikke til sin rette bopæl for samme sandemænds ed er stævnet, eller den dag været til vedermåls ting, da kunne vi ikke kende denne sandemænds ed bør at komme ham til hinder eller skade men magtesløs at være.

(229)

** var skikket hr Hans Sørensen, Guds ords tjener til Ølgod og Strellev kirke, hans visse bud Christen Pedersen i Tøstrup med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Christen Madsen i Lundtarp, herredsfoged i Vesterherred, for en dom han 11/1 sidst forleden på Vesterherreds ting skal have dømt og afsagt imellem hr Hans Sørensen og Søren Jepsen i Hallum og hans hustru Kirsten Sørens, anlangende nogen afførsels penge og tiende af noget korn, som Kirsten Sørens har haft sået og avlet på Mosby mark, og ikke for ham har været bevist, det Kirsten Sørens har enten ydet eller tilbudt hr Hans Sørensen tiende af fornævnte korn, ikke heller for ham har været bevist, det hun nogen forlovspenge til hr Hans Sørensen at have udlagt, der hun med sit gods flyttet af hans annekspræstegård, dog det uanseet af dumdristighed og ved ulovlig udflugter at have Kirsten Sørens kvit dømt for tiltale: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd selv har lagt deres vidner i tvivl, og ikke fuldkommen vidnet, ej heller på fersk fod derom båret kundskab, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være, og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være som udømt var, fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(231)

7/10 1640.

** var skikket Albret Reinicke, rådmand i Holstebro, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Anders Sørensen, borger i Holstebro, for en dom han til Holstebro rådhus i maj sidst forleden i hans fraværelse har forhvervet, lydende, som han mener, at han bør at igen forskaffe ham sin hånd og segl fra et skadesløsbrev, de samtlig til velb Mogens Sehested til Holmgård, befalingsmand på Skivehus, 1633 udgivet har, lydende på 600 rigsdaler in specie, hvilke summa penge Albret Reinicke til den gode mands fuldmægtig har udlagt, og ikke Anders med kvittantser eller andet skal nøjagtig bevise sig det ringeste dertil at have udlagt: da efter flere ord dem imellem var, indgav de på begge sider samme deres tvistige regnskab, dem imellem er, på fire dannemænd, Albret Reinicke på sin side til betroede Jens Olufsen, borgmester i Ringkøbing, og Simon Christensen, borgmester i Lemvig, og Anders Sørensen på sin side tog Peder Ostenfeld, borgmester i Viborg, og Jens Madsen Bjerring, borger sst, hvilke fire dannemænd skal forsamles her i Viborg til snapsting først kommende, og da have fuldmagt parternes regnskaber og tvist at igennem se og likvidere, hvad den ene den anden med rette kan skyldig blive, og hvis de deri gør skal stande for fulde og af parterne upåtalt i alle måder.

(232)

** var skikket Albret Reinicke, rådmand i Holstebro, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Jørgen Jensen, borgmester i Holstebro, Peder Munk, Peder Stærk, Christen Solgård og Christoffer Christensen, rådmænd der sst, for en dom de 28/4 sidst forleden på Holstebro rådstue dømt og afsagt har, ved hvilken de har kvit dømt Anders Sørensen, borgmester sst, for hvis tiltale Albret Reinicke var begærende til ham for halvparten af 600 rigsdaler hovedsum med anden interesse, de begge efter deres udgivne skadesløsbrev var bleven velb Mogens Sehested til Holmgård, befalingsmand på Skivehus, skyldig 1633 for øksne, lydende en for begge at betale, hvilken summa penning Albret ene har måttet udlægge og betale: så og efterdi borgmester og råd deres dom har sluttet, det de ikke vidste Anders Sørensen at tilfinde nogen gæld efter en kasseret og skåren håndskrift at betale, da ved vi ikke imod den deres dom at sige eller magtesløs dømme.

(233)

** var skikket velb Iver Vind til Nørholm, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Christen Hansen i Hulvig med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Hans Madsen, født i Agervig, for en dele han forhvervet har over hans tjener Bertel Christensen i Agervig 7/7 1640, anlangende nogen uvis gæld, som ingen bevis findes for, og tilmed noget registreret gods, som han har beskyldt hans tjener, ham og hans hustru skulle have taget fra ham, hvilke de, som han formener, ikke skal bevise. (fortsættes 238)

(237)

(fortsat fra 222): så og efterdi med tingsvidne bevises, Maren Christensdatter for ting og dom udførlig at have sigtet og beskyldt hr Hans Bertelsen for hendes rette barnefar at være, hun og underskellige tider er forelagt her at skulle møde, om hun samme sin beskyldning ville fragå, og ikke hun er fremkommen sig derimod at erklære, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme hendes beskyldning at sige, med mindre hr Hans Bertelsen sig derimod forværger efter loven, som det sig bør.

(238)

(fortsat fra 235): så og efterdi ingen nøjagtig brev eller segl fremlægges, det Jens Lauritsen og Bertel Christensen skulle være Hans Madsen samme gæld skyldig, og han dog derfor har ladet dem forlede, da kunne vi ikke kende samme delsbrev så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være, og Hans Madsen at give dem til kost og tæring fire sletdaler, og efterdi herredsfogden har tildømt Jens Lauritsen samme kedel fra sig at levere, og årlig bøde 3 mark, endog for ham med voldgiftsmænds afsigt har været bevislig gjort, kedlen at være pantsat og lovlig tilkommen, og fogden dog har tildømt Jens Lauritsen at bøde sine tre mark, kunne vi ikke kende den dom bør at komme Jens Lauritsen til nogen forhindring, eller ved os imod samme tilbudsvidne at sige, men efterdi Niels Hansen og hans medfølgere ikke har vidnet på fersk fod, men tre år efter sådant skulle være sket, da kunne vi ikke kende den deres vidne nøjagtig men magtesløs.

(239)

** var skikket velb Iver Vind til Nørholm, befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Gregers Lauritsen, ridefoged til Lundenæs, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Jens Pedersen i Knurborg med flere for et vidne, de i en bænkebrev, dateret 11/11 1637, gjort har, anlangende de efter deres hustruers ord i samme deres vidne at have vidnet, Maren Christensdatter i Vorbasse, da værende i Knurborg, i hendes barnefødsel at have udlagt Christen Nielsen for hendes barnefar, som tjente med hende i Ansager præstegård, formenende samme deres vidne, som de ikke efter egen hørelse vidnet har, bør magtesløs at være, synderlig efterdi Maren Christensdatter en anden for sin barnefar skal have udlagt efter tingsvidnes indhold: da efterdi befindes, sagen tilforn at have været hid stævnet, og vi den da i seks uger til i dag har optagen, hvilken opsættelse findes til hjemting efter KM forordning at være læst og forkyndt, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og bænkebrev magtesløs at være.

(240)

21/10 1640.

** var skikket Niels Jensen i Lemtorp med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Mads Madsen med flere borgere i Lemvig for efterskrevne syn, de 5/6 sidst forleden der til bytinget hjemlet og afsagt har, lydende de samme dag var med Simon Christensen, borgmester sst, til syn norden til en gård i Lemtorp, som Christen Bjerregård iboer, og da sønden og vesten for Niels Jensens havegårds dige så de, at der var gravet hundrede såd og flere, som var lagt på Niels Jensens havegårds dige: så og efterdi samme synsvidne, klage og forfølgning ikke med nøjagtig vidnesbyrd er bevislig gjort, det Niels Jensen samme tørv skulle have ladet grave eller gravet, der ikke heller befindes nogen varsel at være givet, når synsmændene skulle være på åsteden, men han det højlig benægter, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme syn, klage og sigtelse, ej heller den sandemænds ed, derefter svoret er, så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være, og efterdi sigtelsen og frafindelse dommen ikke fremlægges, endog sagen i seks uger har været optagen, bør det i lige måder ingen magt at have.

(242)

** var skikket Laurits Jensen, borger i Lemvig, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Svend Olufsen, byfoged der sst, for en dom han til Lemvig byting 28/2 dette år dømt har, og tildømt Laurits Jensen at lide tiltale, for han ikke har gjort rigtig regnskab, skifte og deling med Iver Albretsen sst, anlangende den arv dem imellem er, uanseet Laurits Jensen 31/1 næst tilforn har æsket og begæret regnskab, skifte og deling af Iver Albretsen, på det han kunne vide, hvad han med rette kunne tilfalde af hans salig mors gods, som Iver Albretsen til tro hænde har under hænderne: da efter begge parters bevilling blev samme sag opsat til snapsting først kommende, og de interesserede her forinden i dannemænds overværelse i boen at forsamles, at de om samme arv og skifte kan forenes, og fornævnte indstævnede domme og dele her forinden ingen at komme til hinder eller skade.

(243)

4/11 1640.

** var skikket Laurits Jensen, borgmester i Varde, på sin egne og på KM, borgmester og råd og Varde bys vegne med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Christen Hansen i Veldbæk og hans medbrødre sandemænd i Skast herred, for en sandemænds tov og gang de 14/7 næst forleden svoret og ganget har på Livstrup mark, Partbo mark, Harhede, Gellerup og Skonager, og den siden 21/7 næst forleden til Skast herredsting ved oprakte fingre og ed vidnet og afhjemlet har, hvilke deres sandemænds tov og ed de blandt andet beskylder, at med samme deres sandemænds gang skilles Varde markrettighed og herlighed fra Skast herred, hvilke ikke alene kan eragtes markskel imellem by og birk men end også imellem herred og birk, og derfor sandemænd ud af samtlig herred og birk dertil burde lovlig at have været opkaldt, efterdi ingen tov eller markskel tilforn imellem herred og birk gjort er. (246)( fortsættes på 223) (247)(fortsat fra 224) endnu fremlagde KM efterskrevne pergaments brev, dateret København 22/7 1623, indeholdende KM på Riber kapitels vegne til fyldest og vederlag har udlagt til borgmester og råd i Varde på byens vegne Riber kapitels gård og gods, kaldt Partbo, som Hans Lange i fæste har. endnu fremlagde et tingsvidne af Skast herredsting 16/7 sidst forleden, som indeholder Niels Lauritsen i Tranbjerg at have ladet læse efterskrevne pergaments lovhævd, dateret MCDLXXX (1480), at Oluf Jensen gav sin lovhævd med ridemænds mænd og ejermænd på Mølbjerg mark: så og efterdi ikke bevislig gøres Harhede mark eller Partbo mark at være ind korporeret i Varde bys frihed eller birkeret, så deres sandemænd burde om samme markskel at tove, men alene Varde by at være forundt og tilskiftet med deres tilliggelse at bruge, endog de i Skast herred skal være beliggende, og herredsfogden fordi har dømt og stedt fylding på sandemænd i Skast herred imellem forskrevne marker, som uden byens friheder liggende var, at sværge og gøre skel, og ikke bevises sandemændene med samme deres gang nogen fornævnte marker at have forurettet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende herredsfogdens ulempe, eller af den årsag imod samme dom, fylding og sandemænds ed at sige, men hvem videre påskader at kalde sig på ridemænd, som det sig bør.

(253)

** var skikket Peder Andersen i Lillelund med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet hr Hans Bertelsen i Ansager for en dom, han lader sig af berømme at have forhvervet til Østerherreds ting 6/7 nu sidst forleden over Peder Andersen, anlangende seks rigsdaler, dog uanseet hr Hans Bertelsen det ikke rigtig med nogen brev og segl skal kan bevise, at Peder Andersen skal være ham nogen pending skyldig. sammeledes eftersom samme dom indeholder, at Peder Andersen skal restere til hr Hans Bertelsen med nogen års efterstandende tiende korn, som Peder Andersen ved sin Gud og salighed højlig benægter, men ham årlig at have betalt: så og efterdi Peder Andersen højlig benægter sig ikke at være hr Hans samme seks daler pligtig, det ikke heller med hans brev og segl bevises, og fogden dog har tildømt ham samme seks daler at betale, da kunne vi ikke kende samme dom deri så nøjagtig, at den bør at komme Peder Andersen til hinder eller skade, men efterdi for os i rette lægges hr Hans Bertelsens to bøger, hvori Peder Andersen for samme resterende korn findes indskrevet, da ved vi ikke samme dom, så vidt den derpå funderet er, at imod sige, imens samme to bøger stander urykket.

(254)

** var skikket Søren Hår i Nebbe på Maren Andersdatters vegne og på salig Poul Sørensen, barnfødt i Dons, hans arvinger, Søren Sørensen i Dons, Hans Hansen i Skærup, Tomas Nielsen i Påby og Hans Christensen i Egtved deres vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Henrik Ravn i Kolding for en hjemgjort kontrakt og købebrev, han skulle have, som imellem ham og salig Poul Sørensen skulle være gjort, og dermed ville sig tilegne og tilholde salig Poul Sørensens fædrene gård og ejendom i Kolding, uanseet Henrik Ravn ikke skal kunne bevise, han samme gård og ejendom at have betalt: så og efterdi fornævnte kontrakt, imellem Henrik Ravn og Poul Sørensen oprettet, befindes i Helsingør at være gjort og udgivet, såvel som og fornævnte sendesbrev og udlæg der dateret, ved vi os ikke derover dommer, men vil have for sin tilbørlig dommer heden stillet, og ikke ved os imod byfogdens dom, derpå funderet, at sige, imens samme kontrakt og breve stander urykket, belangende Henrik Ravn og hans medrederes kontrakter og afhændelser, de om samme skib imellem hverandre gjort har, hvorimod intet fremlægges, hvormed de kunne rykkes, ved vi ikke imod sådan deres forhandling at sige eller magtesløs dømme.

(257)

** var skikket Peder Pedersen Skrædder i Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Jens Hansen i Bramdrup for et vidne, han til Brusk herredsting 15/2 sidst forleden vidnet har, anlangende nogen stave og ris Peder Pedersen skulle have taget af Anders Sørensens enghave i Bramdrup skov og kørt bort dermed, og samme tid skulle have frataget Peder Pedersen en økse, hvilket vidne Peder Pedersen ved sin højeste helgens ed højlig benægter: så og efterdi Jens Hansens vidne ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller den fornævnte dom og dele, derefter drevet er, så noksom, at det bør nogen magt at have.

(258)

** var skikket velb fru Christence Krag til Ølluf så og Hans Nielsen Friis og Morten Lauritsen, borgmester i Ribe og hospitalsforstander, deres visse bud Laurits Bertelsen, foged på Ølluf, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Peder Andersen med flere borgere og indvånere i Varde for efterskrevne vidner, de til Varde byting 29/6 sidst forleden vidnet, enhver efter alder, anlangende dreft og greft, lyngslet, de i Livstrup hede og mark har vidtløftig om vidnet, at de har brugt til Varde så vidt de ville, uanseet de selv i deres egen sag har vidnet, ikke heller de skal have given varsel til jorddrotter så lovlig, som det sig burde: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd, en part har vidnet i deres egen sag, og en del om markskel, som ikke tilhører vidnesbyrd at om vidne, eller med sandemænds brev bestyrkes og bekræftes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(261)

** var skikket velb fru Christence Krag til Ølluf og Hans Nielsen Friis, Morgen Lauritsen, borgmester i Ribe hospitalsforstander sst, deres visse bud Laurits Bertelsen, foged på Ølluf, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende dem da at have stævnet borgmestre og råd i Varde for et ubevislig anklage til Skast herredsting 18/8 sidst forleden gjort har på den sandemænds tov og gang, som fru Christence Krag og hospitalsforstander ved loven har ladet drive imellem Livstrup mark, Partbo og Harhede mark, som bruges til Varde efter KM brev, med andre omliggende marker, og ikke borgmestre og råd har bevist deres klage: så og efterdi samme klage befindes at være gjort på den sandemænds gang, hid stævnet er og allerede konfirmeret, kunne vi ikke kende samme klage så noksom, at den bør at komme fru Christence Krag eller Ribe hospitalsforstander imod samme sandemænds gang til hinder eller skade i nogen måder.

(264)

** var skikket Laurits Jensen, borgmester i Varde, på sin egne og på KM og Varde bys vegne med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende dem da at have stævnet velb fru Christence Krag, salig Fasti Staverskovs til Ølluf, for et forbuds vidne hun til Varde byting 10/6 1639 har ladet forhverve, hvori forbydes alle så mange, i Varde by bygger og boer, som har ladet grave på Livstrup mark og sønden Røverkælder, samme tørv at afføre under lovmål: så mødte velb Niels Krag til Trudsholm, KM befalingsmand på Lundenæs, på hans søster fru Christence Krags vegne og berettede, at efterdi sandemænd i Skast herred allerede har svoret og gjort markskel om fornævnte tvistige åsteder, og deres ed her er konfirmeret, ville han på hans søsters vegne for vidtløftigheds skyld fornævnte indstævnede vidner, forbud, klage og syn afstå, og efter sådan lejlighed bør de ikke at komme borgmester og råd på Varde bys vegne til hinder eller skade.

(268)

** var skikket Hans Madsen Brun i Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Hans Nielsen Dalby, borger i Kolding, for en regnskabsbog, som han sig alene tilholder imod beseglet skiftebrevs indhold, nemlig en fælles gæld, som skulle indfordres Hans Madsen Bruns hustru og hendes stedbørn, Mads Nielsen Dalby og Hans Nielsen Dalby til bedste, og eftersom Niels Iversen, byfoged i Kolding, har dømt Hans Nielsen til samme fælles gæld, formener han samme bytings dom bør magtesløs at være og ikke komme Hans Brun eller hans hustru Maren Knudsdatter, som var salig Niels Dalbys efterleverske. på hendes rette tilfaldne anpart på skifte til hinder eller skade: da efterdi befindes sagen tilforn at have været hid stævnet, og vi den da tid efter anden i seks uger til i dag har opsat, hvilke opsættelse til hjemting at være læst og påskrevet, efter KM forordning, vi og ikke imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner og dom magtesløs at være.

18/11 1640.

** var skikket Cathrine Stangenet i Vejle hendes visse bud Hans Clemendsen i Vejle med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter en måneds opsættelse at have stævnet Anders Christensen i Jelling og Niels Ibsen i Jerlev for en dom, de til Vejle byting 17/9 næst forleden forhvervet har, anlangende betaling for 12 ørte rug, som hendes husbond Clemend Sørensen, lagmand i Tønsberg og forrige borgmester i Vejle, skal være afgangne Christen Andersen, som boede i Jelling, og som var Anders Christensens far, skyldig bleven efter et skriftligt bevis, dateret 1622: så efterdi det befindes Clemend Sørensen at være bosiddende lagmand i Norge og der har sin visse bopæl, og han dog ikke der for samme dom er lovlig stævnet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom så noksom, at den bør nogen magt at have.

(269)

** var skikket velb Hans Markdanner til Søgård hans visse bud Peder Hansen (blank) og gav til kende, hvorledes han skal have forhvervet KM og rigens råds dom over velb Jørgen Munk til Haraldskær, anlangende forløfte han skal have været i for Sigward Pogwisch til Hagen efter indløste hovedbrevs indhold, som han selv har måttet betale, hvorover samme dom, dateret Hafnia 14/7 1623, til formelder, at Jørgen Munk er pligtig Hans Markdanner at betale, og eftersom han samme dom ej endnu skal have fuldgjort, da er Hans Markdanner begærende ham to gode mænd her af landstinget at udnævnes, som ham efter dommen i hans løsøre og jordegods udlæg gøre kunne: da efterdi for os i rette lægges Jørgen Munks udgivne hovedbrev til Sigward Pogwisch på 2000 rigsdaler med des rente og interesse, som Hans Markdanner befindes en forlover for, såvel som og Jørgen Munks udgivne skadesløs brev til Hans Markdanner for samme løfte, i lige måder KM og Danmarks riges råds dom, hvori Jørgen Munk er tilkendt Hans Markdanner samme gæld at betale, og ikke bevises Jørgen Munk samme sine breve til fulde at have efterkommet, men han i hans underskrevne indlæg selv tilstår for resten at ville gøre udlæg, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Jørgen Munk jo er pligtig at betale Hans Markdanner hvis han ham for samme løfte skyldig bliver, og fordi tilfinder velb Mourids Aschersleben til Jerstrup og Christen Normand til Ølstedgård, som Hans Markdanners fuldmægtig beretter sig dertil at have bevilget, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Jørgen Munks bopæl, der udæske og gøre Hans Markdanner udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Hans Markdanner i anden Jørgen Munks jordegods eller løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for hans gæld efter KM forordning, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(271)

** var skikket Søren Mikkelsen, byskriver i Holstebro, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Morten Pedersen, byfoged i Ringkøbing, for han nogen tid forleden til Ringkøbing byting skal have opsat Søren Mikkelsen hans sag med Matias Knudsen og hans hustru Else Matiaskone i seks uger, og derefter dømt uendelig. dernæst for han i samme dom har dem kvit funden efter nogle vidner, som ikke for ham var i rette, ej heller i hans dom indført, og sagen derfor her til landstinget er indstævnet, og dommen funden magtesløs, og ham at give Søren Mikkelsen kost og tæring, formener Morten Pedersen for slig sin forurettelse bør efter birkeretten at bøde 40 mark: så og efterdi samme dom tilforn har været hid stævnet og underkendt, så Morten Pedersen skulle give Søren Skriver til kost og tæring otte daler, da ved vi efter sådan lejlighed ikke videre derfor på byfogdens ulempe at dømme, men for den Søren Skrivers tiltale kvit at være.

(273)
 
** var skikket velb Ernst Normand til Selsø, KM befalingsmand på Koldinghus, hans visse bud Peder Christensen Bjerring, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Kirsten Tulles i Verst for et vidne, hun til Anst herredsting 30/4 sidst forleden vidnet har i hendes egen sag og ikke på nogen visse år, dag eller tid eller på fersk fod, og ikke heller med nogen anden sandfærdig vidnesbyrd skal kunne bekræftes, at for en tid lang siden da tjente hun i Bække præstegård, og der blev hun krænket og beligget, og da gav hun salig hr Staffen Sørensen i Verst, som samme tid var præst til Verst og Bække sogne, sine bøder og sagefald: så efterdi Kirsten Tulles vidne ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller den dom, derefter drevet er, så noksom, at det bør nogen magt at have.

(274)

** var skikket Peder Munk, borger og rådmand i Holstebro, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Christen Lauritsen Solgård, borger og rådmand i Holstebro, formedelst Christen Solgård i hans regnskabsbog skal have indført og skrevet 40 rigsdaler, Peder Munk skulle være ham skyldig, og de 1639 skulle have gjort regnskab med hverandre, og da skulle Christen Lauritsen Solgård være bleven Peder Munk to sletdaler skyldig, og Peder Munk formener for fornævnte 40 rigsdalers gæld her til landstinget at være kvit dømt, og Christen Solgårds urigtige regnskab burde magtesløs at blive: da efter flere ord dem imellem var, indgav de al deres tvist og uenighed på fire dannemænd, Christen Solgård på sin side til betroede Anders Sørensen, borgmester og Christen Hauff, byfoged, og Peder Munk på sin side tilnævnte Jørgen Jensen borgmester og Peder Madsen, borger der sst, hvilke fire dannemænd skal forsamles på Holstebro rådhus i dag otte dage først kommende, og da have fuldmagt Christen Solgård og Peder Munk om al hvis tvist, dem til denne dag imellem været har, være sig gæld, regnskab eller andet, til endelig ende at imellem sige, og hvis de deri gørende vorder skal stande for fulde, af parterne upåtalt i alle måder.

(276)

** var skikket Søren Mikkelsen, byskriver i Holstebro, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Morten Pedersen, byfoged i Ringkøbing, for en benægtelse vidne han til Ringkøbing byting imod Søren Mikkelsen hans sigtelse 25/10 1639 efter otte dages varsel udstedt har, uanseet Søren Mikkelsen både da såvel som rum tid tilforn og endnu har sin værelse og vis bopæl i Holstebro, seks mil fra Ringkøbing og i en anden herred, menende samme benægtelse vidne at være udstedt imod KM forordning og recessen om varsels forhold: så efterdi det befindes Søren Mikkelsen for samme benægtelse vidne alene at være given otte dags varsel, endog han den tid ikke havde nogen bopæl i Ringkøbing, men i Holstebro, som er uden herred, samme benægtelse og tilforn ved endelig dom alene efter seks ugers opsættelse er underkendt, da kunne vi ikke kende samme benægtelse bør at komme Søren Mikkelsen til forhindring, eller videre deri at dømme, og efterdi ikke for byfogden er bevislig gjort, samme ildebrand formedelst Matias Knudsen eller hans hustrus forsømmelse eller vangemme at være påkommen, så de deri kunne være årsag, men fast mere er bevislig gjort mesten del deres gode i huset at være bleven forbrændt, og byfogden fordi har dem for Søren Mikkelsens tiltale frikendt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme dom at sige eller magtesløs dømme, men sagen hermed ophævet, og ingen kost og tæring på enten sider at udgives.

(281)

** var skikket Søren Mikkelsen, byskriver i Holstebro, med en opsættelse her af landstinget i dag 114 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Morten Pedersen, byfoged i Ringkøbing, for en dom han til Ringkøbing byting 20/9 1639 dømt har, og deri kvit funden Matias Knudsen, borger i Ringkøbing, og hans hustru Else Matiaskone for den tiltale, som Søren Mikkelsen havde til dem, for hvis skade han den torsdag næst for sankt andrei dag 1638 af deres ild, som de har ladet optænde, og formedelst deres grove skødesløshed og forsømmelse bekom på hans to huse der i byen, uanseet for Morten Pedersen var bevist, samme ild alene først at have udbrændt ved brotag på udskudden, som ingen ildsted plejede at holdes, og des uanseet dem kvit dømt: så og efterdi fornævnte byfogeds dom tilforn har været hid stævnet, og den da alene efter seks ugers opsættelse og ikke formedelst nogen uretfærdighed skal være underkendt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke videre deri at dømme.

(283)

2/12 1640.

** var skikket Christen Pedersen i Roden med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Christen Jensen i Hodsager kirkegård, Oluf Graversen sst, Maren Knudsdatter og Anne Madsdatter sst, for et løgnagtig og usandfærdig vidne de til Ginding herredsting 1/10 sidst forleden på ham vidnet har, formeldende at 1639 på den næste lørdag for nytårsaften da sad Christen Pedersen i Mads Markorsens stue, og da hørte de, at Christen Pedersen sagde, at hans far havde en skalke brev på hans bror lydende på en stor summa penge, dersom han havde ham for sin hånd, da skulle han gøre ham til en skalk for den, og Christen Pedersen skal have lovet at fange Mads Markorsen den, og de fik hverandre sin hånd derpå, hvilke vidne Christen Pedersen ved sin højeste ed benægter, ikke de ord at have talt, og samme vidne vildig at være, som Mads Markorsens egen hustru og datter han til behjælpning at have vidnet: så og efterdi Christen Jensen og hans medbrødre vidnesbyrd har vidnet efter Christen Pedersens ord og mundheld, som han ikke er bestendig, eller for tingdom indgået, men højlig benægter, som forskrevet står, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(284)

** var skikket Lauge Ravn i Velling med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Niels Ravn sst for en dele, han lader sig af berømme at have forhvervet over ham til Holman herredsting nogen rum tid forleden, for han da ikke skulle have holdt rigtig skifte med ham efter deres bror Peder Ravn, uanseet han samme gods ikke har haft i sin værge og gemme mere end Niels Ravn, og han siden skal have forhvervet dom til landsting efter samme dele efter sin vrange beretning, hvorimod Lauge Ravn nu skal have forhvervet ---- deres fælles brors gods er derefter dem imellem skiftet og delt, og efter slig lejlighed formener han samme dele burde magtesløs at være: så og eftersom samme dele tilforn har været hid stævnet, og vi da ikke har vidst, Lauge Ravn at fri dømme, førend han rettet for sig, som det sig bør, da ved vi efter sådan lejlighed ikke den vores dom at forandre, men dem i dannemænds overværelse at holde skifte og jævning, som det sig bør.

(285)

** var skikket ---- til Selsø, KM befalingsmand på Koldinghus, hans visse bud Jesper Andersen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Peder Jensen, værende i Møgeltønder, for et skriftlig kundskab og villig bevis, han til Anders Hansen, forrige skriver på Koldinghus, har udgivet, dateret Riberhus 18/11 1638, som lyder ham at være vitterlig, at Anders Hansen har leveret og forskikket til Ernst Normand adskillige summa penge i det år fra philipi jacobi dag 1634 og til årsdagen 1635, des midlertid han tjente der i skriverstuen, han da var Anders Hansens egen tjener, hvilke hans kundskab og bevis Ernst Normand formener ikke udtrykkelig formelder at have seet eller hos været, ej heller ved dag og tid forklaret, tilmed i nogle poster højere end Anders Hansens leverede regnskab formelder, formener den derfor bør magtesløs at være: så og efterdi for os i rette lægges Johan Lyllofsens kundskab, hvormed Peder Jensens bevis bekræftes, såvel som og kommissariers udgivne stævning, som tilholder dem Ernst Normand og Anders Hansen om deres regnskaber enten til mindelighed eller og ved endelig dom at adskille, da ved vi efter sådan lejlighed ikke i sagen at dømme, men for de gode kommissarier efter KM befaling at ordeles, som det sig bør.

(287)

--/-- 1640.

(Peder Bertelsen ene)

(1)

19/1 1642.

** var skikket Simon ---- en opsættelse her af landstinget ---- stævnet Anne Knudsdatter ---- for en sigtelse, som hun skal have ---- Simon Nielsen 5/9 ---- hverken kan læse eller skrive ---- magtesløs at være: da efterdi bevises ---- tilforn at have været ---- over seks uger ----, hvilke opsættelse ---- efter KM ---- og forkyndt ---- recessen uden bevilling ---- kan gøre længere ---- finder vi efter sådan lejlighed samme vidner ----.

(2)

** var skikket velb Christoffer ---- hans visse bud Christen Jensen med en opsættelse her af landstinget 21/12 ---- kendetegn eller visse tal på fornævnte fæ, ikke heller hvad hyrden hans navn skal have været, ikke heller skal for samme vidne være given nogen lovlig varsel ---- : da efterdi befindes sagen tilforn at have været hid stævnet og over seks uger til i dag opsat, hvilke opsættelse findes til hjemting efter KM forordning at være læst og forkyndt, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner og syn magtesløs at være.

(3)

** var skikket velb fru Sofie Friis ---- til Haraldskær hendes visse bud Niels Poulsen ---- med en opsættelse her af landstinget x/11 sidst forleden, lydende hende da efter anden opsættelse at have stævnet efterskrevne ---- og hvor mange, som har fæstet deres gårde af ham, og hvad de enhver har givet ham til fæste: og efterdi ---- deres sandhed til ---- været bekendt ----.

(4)

3/2 1642.

** var skikket ---- med en opsættelse her af landstinget ---- lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet ---- Niels Jepsen og Christen Andersen i ---- for en vidne, de til Ulfborg herredsting vidnet har, at de så og hørte Peder Fisker hans datter, Anne Pedersdatter, førte hjelme og klittag hjem til hendes fars gård og taget det på de åsteder, som synsmænd om hjemlet har ----, uanseet det ikke for ham skal være bevist, det Peder Fisker nogen tid at have med været, meget mindre gjort slig gerninger, som på ham dømt var, tilmed hans datter, Anne Pedersdatter, højlig benægter, at hun ikke har skåren eller oprykket, og ikke heller hjemført hjelme: så mødte Niels Eriksen, foged på Bratskov, på Frederik Reedtzes vegne og afstod samme synsvidner og dom, og efter sådan lejlighed bør det ingen videre til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(5)

** var skikket Morten Pedersen, byfoged i Ringkøbing, på KM vegne, borgmestre og råd på byens vegne deres visse bud Simon Christensen Bjerring ---- i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag ----, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet ---- modvillig forholder ikke at have udgivet og betalt hans bøder ---- for hans begangne gerninger: da efter flere ord dem imellem var, afstod Simon Christensen på borgmester, råd og ---- vegne samme tiltale med Jens Jensen, så vidt hans fredløsmål anlanger, dog han sine rette bøder skal udrede, som det sig bør.

(6)

** var skikket velb Birte ---- til Fussingø hendes visse bud ---- Sørensen, foged på Lergrav, og havde hid kaldt sandemænd af ---- : så var fornævnte sandemænd her til stede og begærede dilation at de dem kunne opholde og spørge om samme sag, da bevilget Hans Sørensen samme sag til 30/3 først kommende at måtte bero, og sandemændene forpligtet dem under samme hesteleje at møde og gøre deres ed, som de i dag skulle gjort.

(7)

16/2 1642.

(intet beskrevet endeligt var her i stiftet)

2/3 1642.

** var skikket velb ---- til Breitenburg, KM ---- på Rendsborg slot hans visse bud Niels Madsen i Brendgård og havde hid kaldt sandemænd i Hammerum herred ---- i Birk hendes bane at udlede ---- imellem 23/1 og 24/1 sidst forleden ----, og først fremlagde Niels Madsen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Hammerum herredsting 19/2 sidst forleden, det Terkild Nielsen i Birk at have vidnet, at han hos var i Birk den næste søndag aften for kyndelmisse dag sidst forleden, og da kom hans stedmor Anne Jepsdatter og råbte, at han skulle råbe folket op og komme ind og se den ulykke, som var sket, som var Mette Jepsdatter havde omkommet og hængt sig selv forved Niels Ibsen i Birk hans bageovn, og hun hængte i et bånd, som var bundet om en træ: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Maren Jepsdatter sig selv at have hængt og omkommen, og fordi svor hende hendes egen bane på.

(8)

** var skikket velb Peder Lange til Kærgård med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet velb fru Sofie Friis, salig Frederik Munks til Haraldskær, så og velb ---- Normand til Brandholm, Jørgen Munk til Haraldskær, item jomfru Sofie Munk ---- Munk og jomfru Edel Munk til Haraldskær, hver med sin lovværge, anlangende et pantebrev, salig Frederik Munk havde pantsat noget sit jordegods for 3000 rigsdaler in specie til brugelig pant, som han formener dem pligtig at være at give ham 3000 rigsdaler hovedstol, eller og ham samme gods for ejendom at følge: da efterdi Peder Lange beviser sig pantebreve og indførsel på samme gods at have til forhandlet, og tilbyder det endnu at vil lade til løsen, og ingen ham samme gods har villet fra løse, da tilfinder vi velb Niels Krag til Trudsholm og Christen Krag til Lydumgård forinden seks uger dem til samme gods at begive, det rigtig at taksere og imod Peder Langes fordrede summa at likvidere, og deraf gøre ham nøjagtig fyldest og udlæg for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør.

(11)

** var skikket Johan Wesseling, rådmand i Ringkøbing, på sin egen og sin hustru Dorte Christoffersdatters vegne deres visse bud Mogens Madsen, borger sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Morten Pedersen, byfoged i Ringkøbing, for en dom han til Ringkøbing byting 26/1 1638 imellem hr Hans Kær, herredsprovst i Hind herred og sognepræst i Ringkøbing kirke, og Johan Wesseling og hans hustru, anlangende 100 rigsdaler, afgangne Peder Pedersen, ---- i Ringkøbing, på Ringkøbing kirkes vegne har oppebåret af Stadil kirke ---- 1618, dømt og afsagt har, og på en forgemt og fordulgt bevis af Peder Pedersen udgivet 22/1 1618 tildømt Johan Wesseling og hans hustru fornævnte 100 rigsdaler, uanseet de ikke findes at være fornævnte borgmester Peder Pedersens arvinger, item er holden skifte i afgangne Peder Pedersens bo, der hans forrige hustru salig Lisbeth Iversdatter døde år 1619, og dernæst efter ham selv år 1628, og ikke fornævnte gæld skal findes fordret: da efterdi sagen befindes i seks uger til i dag at være optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme bevis ---- magtesløs at være.

(12)

** var skikket Simon Lauritsen, borger og indvåner i Lemvig, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Svend Poulsen, rådmand der sst, for 16 rigsdaler han skal være indskrevet for i hans regnskabsbog 14/6 1636, og Simon Lauritsen benægter ved sin salighed aldrig samme 16 daler at have bekommen: så og efterdi for os i rette lægges Svend Poulsens regnskabsbog, hvori Simon Lauritsen for samme seksten daler klarlig findes indskrevet, og ikke Simon Lauritsen ville vide samme bog for falsk eller urigtig, da ved vi efter sådan lejlighed ikke i den punkt imod samme bog at sige eller magtesløs dømme.

(13)

** var skikket Lauge Ravn i Velling med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Jens Christensen i Tudvad, Morten Ulf i Sellerup hans arvinger Anders Mortensen, Hans Mortensen, Staffen Mortensen og Maren Mortensdatter, Hans Pallesens arvinger ----, Søren Madsen i Stubdrup, Niels Jensen i ----, Christen Jensen i Fredsted, ---- i Velling hans arvinger Niels ---- Maren Hansdatter, Niels Klinkhammer ----, Oluf Hansen i Andkær, og Hans Bunde ----, for de skal have den understanden ---- samfrænders sætning på den bondegård ----, Lauge Ravn påboer, uanseet ikke ---- ikke skal befindes at være rette ---- eller ham beslægtet: så og efterdi bemeldte samfrænder i deres afsigelse alene har tilsagt Niels Ravn de to parter af samme halve bondegård, og intet om kendt eller udregnet, hvor vidt Lauge Ravn for sin anpart deri kunne være berettiget efter lensmandens bevillings indhold, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende ---- samfrænders afsigelse så noksom, at den bør nogen magt at have.

(15)

** Laurits Ebbesen stævnet (blank). så var Niels Madsen Lyngholm her til stede og højlig svor sig i samme sag og drab uskyldig at være, og begæret at han måtte tilstedes respit efter KM oprejsning, ham er meddelt at stævne og kalde og forhverve hvis vidner, han sig til undskyldning kunne bekomme: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag seks uger, og da dem her at møde.

** Christian Rantzau stævnet Anders Lauritsen og hans datter Karen. så var Anders Lauritsen og Karen Andersdatter her til stede og formente dem ingen ---- gerning at have gjort: da for nogen lejlighed, sig heri begiver, blev samme sag opsat til i dag seks uger, og da dem her at møde.

** Johanne Jacobsdatter, salig Oluf Rebslårs, stævnet Gertrud, hr Jensen, barnfødt sst. så mødte Søren Hår i Nebbe på Gertrud, hr Jenses, vegne: da for nogen lejlighed, sig heri begiver, blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem og Johanne Jacobsdatter personlig her at møde og gå derom hvis ret er.

** Anders Hansen, forrige skriver på Koldinghus, stævnet Niels Kreng i Brejning, Hans Jørgensen i Gesten. så mødte Søren Hår på Anders Jørgensens vegne: da efter begge parters bevilling blev samme sag opsat til i dag seks uger, da dem her at møde.

** Anders Hansen stævnet Anders Jørgensen i Nebel. og nu mødte Søren Hår på Nebbe på Anders Jørgensens vegne: da efter begge parters bevilling blev samme sag opsat til i dag seks uger, og da dem her at møde og gå derom hvis ret er.

** var skikket Maren, salig Peder Hvids efterleverske i Vejle, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter en måneds opsættelse at have stævnet Jacob Nielsen, borger i Vejle, for en dom han til Vejle byting 20/7 1641 efter et pantebrevs lydelse over hende forhvervet har, i sin mening at Anders Jensen, byfoged sst, har fradømt Maren Jensdatter hende og hendes umyndige børn deres gård og ejendom til Jacob Nielsen Ammidsbøl efter et pantebrevs lydelse, uanseet at Laurits Lauritsen, borger og rådmand i Vejle, på fornævnte Maren Hvids vegne har til Vejle byting tredje ting, såvel som Maren Hvids selv personlig til landsting har frembudt rede penge med rente og hovedsumma, som hun er ham skyldig: da efter flere ord dem imellem var, blev det så forhandlet, at de indgav samme deres tvistige sag om fornævnte gæld på fire dannemænd, Jacob Ammidsbøl på sin side til betroede Søren Hår i Nebbe og Hermand Joensen i Bølling, og Maren, Peder Hvids, på sin side Jesper Andersen, borgmester i Vejle, og Oluf Keldsen, borger der sst, hvilke fire dannemænd skal forsamles på Vejle rådhus i dag otte dage ved otte slet og likvidere og over regne hvis Maren, Peder Hvids, efter lovlig breve og kontrakt kan blive Jacob Ammidsbøl skyldig med rette, og dersom hun ikke inden sjette ugers dag derefter til Vejle byting ham rigtig ---- og betaler, da gården og des tillæg at følge Jacob Ammidsbøl for ejendom upåtalt, den anden punkt, bemeldte skældsord anlangende, afstod Jacob Ammidsbøl, så det ikke videre skal komme hende imod hendes erklæring ---- skade.

(18)

** var skikket velb Christoffer Hvas til Hennegård, KM befalingsmand på Ørum slot, hans visse bud Christen ---- med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Christen Madsen i Lundtarp, birkefoged til Kærgård birketing, for han 26/11 sidst forleden ikke at have vedkendt sig dom at udstede imellem Christoffer Hvas og hr Poul Christensen ----, dog sagen for ham har været opsat i seks uger, anlangende velb mand at have ladet i rette stævne hr Poul Christensen, og mener han derfor bør at lide dele: så og efterdi det befindes, præsten for herredsprovsten at have været indkaldt, og han det til verdslig ret har heden funden, og birkefogden dog intet har dømt i sagen til eller fra, som for ham har været indstævnet, da finder vi efter sådan lejlighed den hans afsigelse som ugjort var, og sagen til birketinget igen at indkomme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(20)

** var skikket Laurits Christensen på Stavsholm med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Sidsel Andersdatter og Margrete Andersdatter for et vidne, de med deres far Anders Christensen Sandholm 29/7 1640 til Harboøre birketing vidnet har, formeldende at hendes far og Maren Jensdatter fulgtes fra Harboøre med hverandre og gav hverandre onde ord, og hun da skulle have lovet ham en ond færd, hvilke vidne beskyldes vildig og af hans egne to umyndige pigebørn, og ikke at være taget på fersk fod. item stævnet Anders Pedersen på Stavsholm, som er Anders Sandholms konesøn, for et vidne han til fornævnte birketing 19/8 1640 efter en skriftlig seddel gjort har, indeholdende i sin mening at 16/4 1638, som var den dag Anders Pedersens trolovelse skete på Stavsholm, skulle Maren Jensdatter have sagt til ham, om han turde sværge på ikke at have haft legemlig omgængelse med hans fæstemø Margrete Poulsdatter, som han svor for Maren Lauritsdatter på Røn, og Maren Jensdatter da skal have sagt, havde han ikke endnu haft hans vilje med hende, da skulle han ikke heller herefter, og på tredje dag derefter har bleven skrøbelig og mistet hans mandlem, og for samme skrøbelighed han den tid havde besigtet Maren Jensdatter at have gjort det med trolddoms kunst: så og efterdi Anders Sandholms sigtelse ikke nøjagtig er bevislig gjort, at Maren Jensdatter skulle have lovet ham eller hans stedsøm noget ondt, som hun dem med trolddoms kunst eller bedrift skulle tilføjet, men med sognevidne og stokkenævn beviser hende sig ærlig og kristelig at have skikket og forholdt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme sigtelse og vidner så noksom, at de bør nogen magt at have eller komme Maren Jensdatter på hendes ærlige rygte og navn til nogen forhindring, men fornævnte nævnings ed ved sin fuldmagt at blive, og efterdi ---- fremlagte vidner ---- befindes enlig, en del ikke på fersk fod, og en del efter andre deres ord og sagden at være vidnet, finder vi dem magtesløs at være, og Anders Sandholm, som Laurits Christensen og hans hustru sådan unødig trætte har påført, at give dem til kost og tæring tyve rigsdaler

(38)

** var skikket Lauge Ravn i Velling på sin egne og Søren Madsen i Mejsling hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da efter en måneds opsættelse at have stævnet Niels Ravn i Velling for nogen skøder og købebreve, som han med vrang undervisning skal have forhvervet på nogen arveparter og ejendom i den gård i Velling, de påboer, som Lauge Ravn efter sin fars død i langsommelig tid og rolighed skal have haft samme gård i besiddelse og brug og holden den ved hævd, og i forgangen ufredstid lidt og udstanden meget ondt med fængsel, hug og slag, og udgiven sine penge, gods og formue, for gården ej skulle blive øde og nedbrudt, som mange andre blev, og Niels Ravn da såvel som tilforn har haft sin hus og gård i Kolding, og ikke befattet sid med nogen brug eller besiddelse i samme gård, eller skal have udgiven det aller ringeste derfor at holde gården ved magt, og formener Lauge Ravn sig af Niels Ravn forurettet at være sket, idet han vil ham med sin underfundighed gården fratrænge. sammeledes stævnet Niels Ravn med samme skøder og domme, så og Lauge, boer i Bredstrup, og Villadses arvinger i Landerupgård, som samme breve og skøder gjort har, disligeste stævnet deres børn og arvinger, nemlig Henrik Laugesen, Lauge Laugesen, Anders Laugesen, Else Laugesdatter, Maren Laugesdatter og deres lovværge, Jep Villadsen, Peder Villadsen, Niels Villadsen, Laurits Villadsen, Karen Villadsdatter, Dorte Villadsdatters arvinger, Lauge Hansen og Oluf Hansen, Gertrud Villadsdatter, Kirsten Villadsdatter med deres lovværger, som samme brev ---- : efter flere ord dem imellem var, indgav Niels Ravn og Lauge Ravn al hvis tvist og uenighed, dem til den dag imellem er, på fire dannemænd, Niels Ravn på sin side til betroede Jacob From, borger i Kolding, og Søren Hår i Nebbe, og Lauge Ravn på sin side tog Peder Ravn i Skærup og Hans Ravn i Velling, hvilke fire dannemænd skal forsamles i Velling i morgen 14 dage først kommer, og da have fuldmagt Niels Ravn og Lauge Ravn om al deres tvist og uenighed, dem hid indtil imellem er, til endelig ende at imellem sige og kende, og hvad bemeldte fire mænd deri gør skal stande for fulde af parterne upåtalt, og hvilken af dem derimod appellerer skal have forbrudt til de fattige tyve rigsdaler.

(40)

16/3 1642.

** var skikket Jep Christensen, barnfødt i Egtved, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter 14 dags opsættelse at have stævnet Iver Pedersen i Dollerup for en hjemgjort bænkebrev og kontrakts klakskrift, som han 16/10 1639 på Jerlev herredsting har fremlagt, og 27/11 næst efter har dom efter forhvervet, hvilke hjemgjorte bænkebrev Jep Christensen formener, Iver Pedersen selv har ladet skrive og gjort, og Jep Christensen ved sin ed hårdelig benægter, at han den ikke har underskreven, og formener Jep Christensen, at fornævnte dom, som på fornævnte bænke kontrakt funderet er, bør magtesløs at være: da efterdi sagen befindes i seks uger til i dag at være optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme kontrakt og dom magtesløs at være.

(41)

** var skikket Niels Nielsen i Obling på Else Mortensdatter i nør Bork hendes vegne, som han er værge for, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet ---- bænkebrev ville fravende deres umyndige søster Else Mortensdatter hendes fædrene og mødrene arv, og ikke efter lovens skal være sket nogen registrering i boen, men Jørgen Mortensen er kommen i ægteskab i samme fælles bo og den endnu bruger, tilmed er samme bænkebrev ikke heller gjort til tinge, og med samme deres umyndige søster uretfærdig at have handlet, menende samme brev bør magtesløs at blive: da efterdi sagen befindes i seks uger til i fag at være optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme bænkebrev og dom magtesløs at være.

(42)

30/3 1642.

** var skikket velb fru Sofie Friis, salig Frederik Munks, til Haraldskær med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter en måneds opsættelse at have stævnet velb Tomas Juel til Estrup, for at eftersom han for nogen tid siden forleden skal have bekommet noget gods i pant af hendes husbond salig Frederik Munk, og han det for en kort tid siden skulle have afhændet uden hendes hjemmel og minde, og førend hende det lovlig har ladet opbyde efter KM forordning og pant, formenende ham derfor uret at have gjort og bør derfor at stande hende til rette: så og efterdi det befindes samme gods af Frederik Munk til Tomas Juel i pant at være sat, og bevises samme gods, så vidt det var bedre end Tomas Juel havde det i pant, til adskillige andre Frederik Munks kreditorer i deres gæld ved indførsel at være udlagt, og de derefter har hændet dom på hvis dem var udlagt for ejendom at skulle følge, hvilke indførsler og domme endnu stander ved deres fulde magt, så Tomas Juel fordi samme sin pant til Peder Lange, som og i samme gods var interesseret, har opdraget, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Tomas Juel nogen ulov dermed at have gjort, men for den fru Sofie Friises tiltale kvit at være.

(49)

** var skikket Hans Nielsen i Skovlund med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Karen Sørensdatter i Lund for et vidne, hun til Østerherreds ting 26/10 1640 næst forleden vidnet har, i sin indhold Hans Nielsen for en seks års tid havde han bekommet i leje af hendes morsøstre Sidsel Graversdatter og Apelone Graversdatter en kvie med kalv, hvilke vidne Hans Nielsen højlig ved Gud og sin salighed benægter og vider den usandfærdig, ham at være på vidnet af Karen Sørensdatter: så og efterdi Karen Sørensdatters vidne ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, den ikke heller er vidnet på fersk fod, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne, såvel som den dom, derefter dømt er, magtesløs at være, og efterdi bemeldte to gælds breve er over 20 år gamle, og ikke befindes lovlig at være renoveret efter KM forordning, som det sig burde, da bør samme breve, såvel som den dom, derefter drevet er, ingen magt at have.

(51)

** var skikket Niels Hansen, barnfødt i Skovlund, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Mads Jensen i Kvie for en vidne, han 21/9 1641 på Østerherreds ting vidnet har, det han syntes Niels Hansen var drukken den tid, han kom i kirken elvte søndag efter trinitatis fornævnte år, og han skulle have kastet op, des midlertid præsten var i prædikestolen, hvilke vidne Niels Hansen formener usandfærdig at være: så og efterdi Christen Christensen udførlig har vidnet, det Niels Hansen samme søndag drak mjød og tobak i sin mølle, førend han gik i kirken, så Mads Jensen og hans medfølgere har vidnet ---- drukken i ---- og intet nøjagtig derimod fremlægges, men mere befindes samme vidner af bispen og stifts lensmanden at være anseet, så de derfor har tildømt Niels Hansen at tage åbenbarlig skrifte, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner og dom at sige eller magtesløs dømme.

(54)

13/4 1642.

(ingen dommer)

27/4 1642

(ingen dommer)

11/5 1642

(ingen dommer, Peder Bertelsen ene)

(55)

25/5 1642.

** var skikket Jens Christensen i Tudvad hans visse bud Jens Jensen sst og havde hid kaldt sandemænd af Bølling herred, manddød at sværge over Oluf N rytter for Niels Jensen i Oksvig, han 20/3 sidst forleden har dræbt og ihjelslagen, og først fremlagde Jens Jensen efterskrevne tingsvidne af Bølling herredsting 11/5 sidst forleden, Bodil Jensdatter i ---- og Mette Lauritsdatter sst at have vidnet, at 20/3 sidst forleden da folkene gik til kirke, da red en rytter, som lod sig kalde Oluf N, i Jens Jensens vej, og da Niels Jensen kom og ville køre sin vogn, da så de at samme rytter slog Niels Jensen mange slag med en kæp, og der kæppen var sønder slagen, så drog fornævnte rytter hans værge ud og stak Niels Jensen i hans venstre side, og dermed gjorde ham hans bane og dødssår: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Oluf N Rytter manddød over og fra hans fred for sagesløs mand Niels Jensen i Oksvig han ihjelslog, eftersom de sandhed derom har udspurgt og forfaret.

(56)

** var skikket velb Mogens Juel til Vosborg hans visse bud Jens Jensen i Smedegård og havde hid kaldt sandemænd af Ulfborg herred, om hærværk at sværge over Niels Christensen i Ulfborg Kærgård for den gård, han bruger og besidder imod Mogens Juels vilje og minde, efter at han er hans fæste fradømt og udvist, og først fremlagde Jens Jensen et tingsvidne af Ulfborg herredsting 27/11 1639, synsmænd at have hjemlet, at de på fredag sidst forleden var til syn over Ulfborg Kærgård bygning, da så de at alle huse var brøstfældig på tag for 20 rigsdaler: derefter gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Niels Christensen et fuldt hærværk over.

(58)

8/6 1642.

** var skikket velb fru Birte Friis, salig Albret Skeels, til Fussingø hendes visse bud Jens Sørensen, foged på Lerbæk, med en opsættelse her af landstinget 30/3 sidst forleden, lydende hende da efter en anden opsættelse at have ladet hid kalde sandemænd af Ginding herred, Peder Christensen, barnfødt i Dueholm, hans bane at udlede, som 8/12 sidst forleden er død funden på Dueholm mark, og fremlagde Jens Sørensen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Ginding herredsting 23/12 1641, som indeholder Christen Christensen i Skave og hans medfølgere synsmænd at have hjemlet og afsagt deres syn, at de 8/12 var til syn til Peder Christensen, barnfødt i Dueholm, som lå død på Dueholm mark, da så de, at han var blåplettet på hans arme, ryg, skulder og hals, og under højre knæ var huden af og venstre knæ var ganske blå, og var samme skade på knæene synet, som han selv skulle have krøbet det af på jorden: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Peder Christensen af skrøbelighed, frost og kulde at være omkommen, og det ham til bane og livs lagt, eftersom de sandhed derom har udspurgt.

(63)

** var skikket velb Jørgen Rathlou til Krogsgård hans visse bud Gregers Tomasen i Andrup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Godske Hansen i Plovstrup, herredsfoged i Malt herred, for en dom han til Malt herredsting 12/2 næst forleden imellem Jørgen Rathlou og Johan Styrck på Skodborghus dømt har, og deri skal have dem tilfunden til regnskab belangende en gælds sag, Jørgen Rathlou hos Johan Styrck havde at fordre, uanseet ---- Johan Styrcks åbne brev for ham skal være fremlagt, hvormed bevises Johan Styrck samme gæld pligtig ---- : så og efterdi for os i rette lægges to Jørgen Rathlous udgivne kvittantser, som ikke har været for herredsfogden, der han sin dom har udgivet, hvilke deri findes inddragen, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom at være som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, ---- for fogden at i rette lægges, og parterne endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(64)

** var skikket velb Jørgen Høg til Todbøl hans visse bud Niels Hansen i (blank) med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Peder Poulsen i Givskud, herredsfoged i Nørvang herred, for en dom han til Nørvang herredsting 23/11 sidst forleden har sig tiltagen at ville imellem kende Hans Nielsen i Båstrup og Mikkel Jensen i Soel, anlangende den tvistighed om deres stolestade i Snede kirke, og samme sag tre gange opsat, og dog ikke til sjette ugers dag dem har imellem kendt enten til eller fra, men sagen henstillet til sin tilbørlig dommer, uanseet for ham er bevist med lensmandens og herredsprovstens anordning, at ældst gifte karle såvel som kvindfolk at skulle nyde yderste stolestand, end også med tingsvidne er bevist, hans tjener Hans Nielsen at være ældre gift end Mikkel Jensen: da efterdi herredsfogden i sin dom intet har dømt til eller fra, finder vi den hans dom at være som den udømt var, og hvem påskader sagen til herredsting igen at indkalde, og der gå om hvis ret er.

(65)

** Anders Hansen, forrige skriver på Koldinghus, nu borger og indvåner i Helsingør, hans visse bud Hans Jørgensen, der sst, med en opsættelse her af landstinget 13/4 sidst forleden, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Anders Jørgensen i Nebel, herredsfoged i Brusk herred, for en dom han der af herredstinget udstedte 16/11 1639 imellem ham og velb Ernst Normand til Selsø, KM befalingsmand på Koldinghus, hvilken dom har været indstævnet for landstinget, over hvilken dom han sig besværer, fordi han den uden lovlig kald og varsel har udstedt, alligevel for ham bevises, at Anders Hansen til holder i Helsingør, dog har agtet det kald og fyldest, som skulle være sket i Kolding, som Anders Hansen ikke var: da efterdi det befindes, sagen tilforn at have været hid stævnet og over seks uger til i dag at være opsat, så vi imod recessen uden bevilling deri ikke kan gøre længere forhaling, samme dom ikke heller nu fremlægges, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være.

(66)

** var skikket Anders Hansen, skriver på Koldinghus, nu borger og indvåner i Helsingør, hans visse bud Peder Nielsen sst med en opsættelse her af landstinget 13/4 sidst, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Niels Kreng i Brejning, Hans Jørgensen og Peder Jørgensen i Gesten, for de 21/10 1639 til Holman herredsting har vidnet, at ommeldte tid, han var skriver på Koldinghus, da at have forhøjet deres smør landgilde det ene år efter det andet: så og efterdi bemeldte vidnesbyrd har vidnet i deres egen sag om de penning, de selv skulle udgivet, samme deres vidne og ikke er gjort på fersk fod, men nogle år og rum tid efter sådan skulle være sket, tilmed ikke heller for samme vidner lovlig varsel givet er, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være.

(68)

** var skikket Gertrud Andersdatter i Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter andre opsættelser at have stævnet Jens Jørgensen Hår, borger sst, for en dom som han lader sig af berømme, at skal have forhvervet kort forleden over hendes salig husbond, Henrik Denton, til Kolding byting for en summa penge, som hendes salig far Anders Andersen Hår, fordum borger og rådmand i Kolding, og hendes salig bror Anders Andersen, uanseet ikke Jens Sørensen har det bevist med hendes salig fars og brors rigtig håndskrift: så og efterdi byfogden har tildømt Henrik Denton på hans hustrus vegne al samme gæld at betale, endog hun har haft flere medarvinger, som og dertil burde at svare, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom at være som udømt var. belangende samme afkald er med bevilling opsat til i dag 14 dage, og da gå om hvis ret er.

(70)

** var skikket Søren Hår på Nebbe med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for et vidne han til Kolding byting 26/3 sidst forleden vidnet har, at han 1634 skal være indgangen i det hus, Knud Bertelsen nu iboer, som da salig Henrik Hansen og salig Mette Sørens i Dons og Søren Hår i Nebbe skal have været forsamlet, da var der et beslået skrin på bordet med nogen breve i, og Søren Hår tog en håndskrift deraf og spurgte Mette Sørens, om det var med hendes vilje, han måtte levere Frederik Skriver den, hvilket vidne Søren Hår højlig benægter. disligeste stævnet Maren, salig Frederik Skrivers, i Kolding, Gertrud Andersdatter sst med deres lovværger, Hans Hansen i Skærup, Søren Sørensens i Dons, Tomas Nielsen i Påby, Hans Christensen i Egtved, Søren Christensen i Kolding, Jens Jørgensen og Knud Bertelsen sst, om de vil have noget dertil at svare: så og efterdi samme vidne ---- er uden én mands kundskab, som regnes for igen vidne, den ikke heller er vidnet på fersk fod, men Niels Iversen selv har lagt sin vidne i tvivl, da kunne vi ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(71)

** var skikket Søren Hår på Nebbe, herredsfoged i Holman herred, med en opsættelse her af landstinget 13/4 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Anker Ibsen Kyed i Kolding for en bevis, han i Søren Hårs navn skal have skreven og til Kolding byting 26/1 sidst forleden fremlagt på nogen breve, Søren Hår 28/12 1639 skulle af ham annammet, i hvilket bevis Søren Hår bekender at have annammet af salig Maren, salig Frederik Hansen Skrivers efterleverske i Kolding, efternævnte breve, salig Anders Andersen Hår, fordum rådmand i Kolding, hans børn og arvinger anlangende, der iblandt et brev anlangende hvis, som salig Anders Hårs stedbørn kunne tilkomme efter deres salig far Søren Bertelsen: så og efterdi fornævnte revers ikke befindes af Søren Hår at være skrevet eller underskrevet, men han benægter sig ikke samme brev at være leveret, som den pålyder, da kunne vi ikke kende samme revers, ej heller den vidne, derefter vidnet er, så noksom, at det bør nogen magt at have eller komme Søren Hår til nogen forhindring.

(74)

** var skikket Lyder Henriksen Split, rådmand i Kolding, og havde stævnet Gregers Lilleballe, anlangende at han havde overfaldet ham 16/3 sidst forleden uden for hans egen dør, der han kom fra København, med mange ublufærdige slemme skænds, trussels og urørige ord, hvilke ord han nu her for retten bør at bevise: derhos nu her for retten ved højeste ed svor og benægtede Gregers Lilleballe sig ikke slig ord og skælden imod Lyder Henriksen at have haft, som på ham vidnet er, og ikke heller han vidste ham andet at beskylde, end som en ærlig dannemand vel egner og anstår, og derefter for vores bøns skyld afstod Lyder Split samme vidner og kundskaber, så de ikke videre skal komme Gregers Lilleballe til forhindring.

(75)

** var skikket Gregers Lilleballe i Kolding og havde stævnet Lyder Henriksen, borger og indvåner i Kolding, for en dom han til Kolding byting over ham forhvervet har 2/3 sidst forleden efter et skriftlig indlæg, anlangende 22 sletdaler, og ikke Lyder Henriksen har æsket nogen gæld på skifte efter hans salig hustrus død, og formener Gregers Lilleballe, at Lyder Henriksen skal have fordulgt hans håndskrift, som skal være betalt for en langsommelig tid siden: så og efterdi der ikke befindes i byfogdens dom inddragen nogen bevis på samme gæld, Gregers Lilleballe skal være ham skyldig, hvorefter han sin dom kunne senteret, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom som udømt var, og sagen igen til bytinget at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(76)

** var skikket velb Ernst Normand til Selsø, KM befalingsmand på Koldinghus, hans visse bud Hans Jørgensen, der sst, med en opsættelse her af landstinget 13/4, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Peder Jensen, nu værende i Møgeltønder, for en skriftlig kundskab og vildig bevis han til Anders Hansen, forrige skriver på Koldinghus har udgivet, dateret Riberhus 18/11, som lyder at være ham vitterligt, at Anders Hansen har leveret og forskaffet til Ernst Normand adskillige summa pending fra philipi jacobi 1634 og til årsdagen 1635, des midlertid han tjente der i skriverstuen, han da var Anders Hansens egen tjener, hvilket hans kundskab og bevis Ernst Normand formener ikke udtrykkelig formelder at have seet eller hos været, ej heller ved dag og tid forklares, tilmed i nogen poster højere end Anders Hansens leverede regnskab formelder: så og efterdi Anders Hansen har sig til for obligeret ikke at skrive Ernst Normand nogen udgift til, med mindre han havde hans underskrevne seddel derpå, og ikke Peder Jensen og Johan Lyllofsens kundskaber med Ernst Normands beviser bestyrkes, Ernst Normand ej heller vil være ham gestendig samme 300 daler at have annammet, samme deres beviser ikke heller til tinge er ----, eller varsel for givet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme to indstævnede kundskaber så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(81)

** var skikket velb Laurits Ebbesen til Ristrup, KM befalingsmand på Skanderborg, hans visse bud Oluf Nielsen i Gadbjerg med en opsættelse her af landstinget 13/4 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Anders Lauritsen i Snoghøj, Karen Andersdatter sst og Maren Frederiksdatter, barnfødt i Kolding, for en bekendelse de på Herningholm 29/10 sidst forleden i hr Anders Dolmer, sognepræst til Rind og Herning sogne, Henrik Reiner, forvalter på Lindved, Peder Jensen, foged på Herningholm, Christen Poulsen, Anders Olufsen i Holling og Adser Smed i Hedeager gjort har, anlangende den røveri som skal være gjort i Omme sogn i en bolig, kaldes Klink, at Niels Madsen i Tulstrup og Peder Bundgård sst skulle have taget to økser, en bøsse og to pistoler ---- og siden om natten er igen kommet med tre kvinde kjortler med mere: så og efterdi Anders Lauritsen og hans datter Karen Andersdatter udtrykkelig har vidnet og bekendt, det Niels Madsen kom til Snoghøj og begærede Karen Andersdatter ville gøre ham og hans medbror anvisning til Klink, hvilket hun og har gjort, og Niels Madsen og Peder Bundgård da er gangen til gården med bøsser og anden gevær, og noget derefter kommen tilbage med adskillig klæder og gods, og Niels Madsen har sagt, at han skød og slog kvinden og jaget hende i en kælder med mere deres vidne indeholder, hvilke deres vidne de og her i dag ved helgens ed og oprakte fingre har været bestendig, og sigtet og påteet Niels Madsen sådan slem handling at have gjort og begangen, samme deres vidne og med Maren Frederiksdatters kundskab om samme røvede klæder bestyrkes og bekræftes, Clemend Nielsen og udførlig ved sin ed har sigtet Niels Madsen på hånd for samme sag deri at være skyldig, det og med bartskærs, såvel som præstens kundskab, i lige måder med synsvidne bevises Clemend Nielsen, hans hustru og søn adskillige og mange dødelige sår og skade at have haft, da de straks andendagen er bleven beseet, så det ene med det andet bestyrkes, og intet nøjagtig Niels Madsen derimod fremlægger, hvormed han kan bevise sig for samme gerning uskyldig at være, eller sig på de tider på andre steder at have befundet, så sandemænd fordi har udlagt Niels Madsen at være Else Christensdatters bane, og svoret ham mord over og fra hans fred, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner, syn og kundskaber, Niels Madsen anlangende, ej heller fornævnte sandemænds ed, derpå funderet er, at sige eller magtesløs dømme, men Anders Christensens og hans medfølgeres kundskaber, som de selv har fragået, derimod ingen magt at have.

(92)

** var skikket Henrik Christensen i Skadstoft hans visse bud Christen Nielsen i Marup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Bodil Eskesdatter, nu værende i Vorgård, for en usandfærdig udlæggelse, som hun på ham gjort har i Dejbjerg kirke, idet hun ham for hendes barnefar har beskyldt, og eftersom han på samme hendes beskyldning har forhvervet dom til Bølling herredsting, formener han at han også bør endelig dom til landsting at have: da efterdi sagen befindes i seks uger til i dag at være optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes læst og påskreven efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme beskyldning og udlæggelse magtesløs at være.

(93)

** var skikket Peder Andersen i ---- på hans mor Kirsten Andersdatters vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Oluf Jensen i Agerbæk for en vidne, han 20/x 1639 til Sevel birketing vidnet har, i den mening at for seks år næst tilforn skulle Kirsten Andersdatters får været i Oluf Jensen i Agerbæk hans korn og gjort skade deri, og tre år derefter skal Oluf Jensen have mistet en ko, to stude og en øg. Jens Madsen at have vidnet, at Kirsten Madsdatter skulle have sagt, det Oluf Jensen i Agerbæk skulle få både skam og skade, for han var årsag til, at hun blev dreven af Agerbæk, men Kirsten Andersdatter højlig benægter slige ord at have haft: da efterdi ---- befindes i seks uger til i dag at være optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være.

(94)

** var skikket Anders Christensen Høst, borger i Lemvig, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Simon Christensen borgmester, Oluf Jensen, Svend Poulsen og Laurits Hansen, rådmænd der sst, for en dom de til Lemvig rådstue 28/1 dømt har, anlangende imellem Christen Simonsen og Anders Høst for en hamborger gæld, de Christen Simonsens fuldmægtig, Gregers Lang, har tildømt Anders Høst at betale til ---- og Jesper Kock, indvåner i Hamborg, en summa penge, hvilken dom Anders Høst formener at være gjort imod KM mandat, dateret Flensborg 18/3 1637, i sin mening at forbydes ingen hamborger at må købe og sælge ---- i vores riger og ---- lande, eller sig med gæld at befatte, hvorfor han formener, at samme dom bør magtesløs at være: så mødte Jens Christensen Fejring på borgmester og råd, så og Gregers Langs vegne og afstod samme dom, så den ingen videre skal komme til hinder eller skade i nogen måder.

(95)

** var skikket Laurits Poulsen i Ammidsbøl på sin søn Mads Lauritsen og sin hustru Sidsel Lauritskones vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en 14 dags opsættelse at have stævnet Mads Jensen i Ammidsbøl for en klagevidne, han til Jerlev herredsting 14/7 sidst forleden over Laurits Poulsen, sine børn og hustru gjort har, at de den lørdag efter vor herres himmelfarts dag, før solen gik ned, skulle Laurits Poulsens søn, Mads Lauritsen, kommen ridende med to hopper imod Mads Jensen, der han kom af marken, og da at skulle have sprungen fra samme hopper og slagen Mads Jensen et slag på hans ryg med en kølle, og skulle Laurits Poulsen og sin hustru være kommen med en økse og truet Mads Jensen med, hvilke klagevidne Laurits Poulsen ved sin ed benægter, sig aldrig at have truet Mads Jensen: da efter flere ord dem imellem var, indgav parterne samme deres tvistige sag på fire dannemænd, Jens Ibsen på sin søn Mads Jensens vegne til betroede Anders Jørgensen i Nebel og Hans Christensen i Hesselballe, og Laurits Poulsen på sin egen, hustru og søns vegne tog Germand Joensen i Bølling og Iver Mortensen i Vilstrup, de og samtlig bevilget Oluf Nielsen i Gadbjerg, hvilke fem dannemænd skal forsamles i Ammidsbøl til Niels Lauritsens på tirsdag, først kommer otte dage, og da have fuldmagt parterne om samme deres tvistige sag til endelig ende at imellem sige og forhandle, og hvad bemeldte dannemænd samtlig eller og de fleste deri gørende vorder, skal stande for fulde af parterne upåtalt i alle måder.

(101)

22/6 1642.

** var skikket Peder Sørensen i Skærup og havde hid kaldt sandemænd af Holman herred, om manddød og mord at sværge over Niels Andersen, barnfødt i Pjedsted, for Søren Pedersen i Børkop, han 12/4 sidst forleden skal have dræbt og ihjel slagen, og først fremlagde Peder Sørensen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Holman herredsting 25/4 sidst forleden, Maren Peders i Børkop at have vidnet, at hun hørte og så på tredje påske dag sidst forleden, at Søren Pedersen i Børkop kom gangende, og så kom Niels Andersen, tjenende Niels Buck, efter ham med en vognkæp, og da kastede de nogen ord sammen, så slog Niels Andersen til Søren Pedersen med samme vognkæp over hans hoved, så han faldt omkuld: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Niels Andersen i Børkop manddød over og fra hans fred for sagesløs mand Søren Pedersen, han dræbte og ihjel slog.

(104)

** var skikket Anne, salig Tøger Knudsens efterleverske, borgerske i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter en måneds opsættelse at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en dom han til Kolding byting 19/1 sidst forleden dømt og afsagt har, og deri tildømt Anne, salig Tøger Knudsens, at betale Laurits Tomasen, borger ----, 50 sletdaler, som hun skulle være ham pligtig, som hun formener ikke ret, efterdi hun højlig benægter sig aldeles ingen gæld at være Laurits Tomasen skyldig i ingen måder, det ikke heller med segl eller regnskabsbog skal gøres bevisligt: så og efterdi ikke befindes nogen bevis på samme gæld i byfogdens dom at være inddragen, endog han sin dom derpå har funderet, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom, såvel som fornævnte udlæg, derpå skrevet er, ingen magt at have, og ---- Iversen byfoged at give Anne, Tøger Knudsens, til kost og tæring ti sletdaler.

(106)

** var skikket Gertrud Andersdatter, salig Henrik Denton borger i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da at have stævnet Jens Jørgensen Hår, borger sst, og formente at han endelig bør at gøre hende rigtig rede og regnskab for hvis, han har haft under værgemål af hendes salig bror Anders Andersens, eller også fremlægge rigtig afkald, som skal være gjort til Kolding byting med hendes salig brors egen hånd underskreven. derimod havde Jens Jørgensen hid stævnet borgmestre og rådmænd i Kolding, at Jens Jørgensen sig beklager at nogen breve er ham frakommen og forvildet, nemlig en afkald, at salig ung Anders Andersen Hår har annammet sit værgemål af Jens Jørgensen og givet ham afkald 10/12 1630. så blev Kolding rådstuebog fremlagt, som findes i indskreven 10/12 1630, da var skikket Anders Andersen, afgangne Anders Hansen, fordum rådmands søn, og gav Jens Jørgensen og hans arvinger afkald og takkede ham for god rigtig regnskab og værgemål: da efterdi det befindes, salig Gregers Ottesen, Jacob Tønder, Hans Viuf og Søren Andersen Skriver, som samme afkald udstedt har, ikke samtlig eller deres arvinger at være hid stævnet og kaldt, ved vi ikke og på samme afkald at dømme, førend de og dertil lovlig stævnes og kaldes, som det sig bør.

(108)

** var skikket Søren Hår i Nebbe, herredsfoged i Holman herred, hans visse bud Jens Ravn i Skærup og havde stævnet Anker Ibsen i Kolding for en usandfærdig bevis, han i Søren Hårs navn har skreven og udgiven, og 28/1 sidst forleden på Kolding byting for retten fremlagt, og dermed påført Søren Hår stor omkostning, uanseet Søren Hår den bevis ikke har udgiven eller underskrevet, formener derfor Anders Ibsen at have gjort uret og bør fældet at være og stå Søren Hår til rette for skade og omkostning: så og efterdi Anker Ibsens bevis og vidne tilforn at have været hid stævnet og da er underkendt, af den årsag Søren Hår den ikke har underskrevet eller ville være den gestendig, og ikke formedelst nogen løgnagtighed at være på dømt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på Anker Ibsens fælding at dømme, men for den Søren Hårs tiltale kvit at være.

(109)

** var skikket Laurits Vistesen i Odderup med en opsættelse her af landstinget 27/4 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Bend Degn, boende ved Oddum kirke, for han til Nørherreds ting 21/10 næst forleden har fremlagt for retten en skriftlig beskyldning, hvori han beskylder Laurits Mikkelsen, at han 21/10 skal have på vidnet ham, det han var en løgner og æreskænder: da efter flere ord dem imellem var, blev det så forhandlet, at Bend Degn nu her for retten erklæret Laurits Vistesen, at han ikke ved ham eller nogen hans sognemænd andet at beskylde, end al ære og godt i alle måder, og derhos for vores bøns skyld afstod Laurits Vistesen samme sag, så hvis vidner, domme og breve, deri gangen er, skal være kasseret, dog Bend Degn til forpligtede sig herefter ikke at påføre nogen sine sognemænd eller folk nogen unødig trætte med ord eller gerninger, og dersom det skulle ske og lovlig kan bevises, skal sagen igen stå åben, som den nu sluppet er, og Bend Degn straks at rømme Oddum sogn uden nogen forhaling.

(110)

** var skikket Mikkel Basse i Viuf hans visse bud Mourids Lauritsen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Jens Nielsen i Viuf med flere for et vidne, de til Brusk herredsting 26/2 næst forleden vidnet har, eftersom enhver kan mindes, at de to agre, som ligger norden Lunds made på Viuf mark, de har været til den gård, Hans Andersen boer, dog nogen bolsmænd skal have brugt samme ager og haft det i deres minde, som har boet i den gård, Hans Gris nu iboer, hvilke vidne Mikkel Basse beskylder at være vidnet imod gamle breve, som han har på samme agre: så og efterdi Jens Nielsen og hans medbrødre har vidnet om ejendom, som ikke tilhører vidnesbyrd at om vidne, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være og ikke komme Mikkel Basse til nogen forhindring.

(112)

** var skikket velb fru Anne Friis, salig Laurits Lindenovs, til Oregård hendes visse bud Jørgen Andersen i Viborg og havde stævnet velb Jørgen Munk til Haraldskær, for eftersom han er til Tørrild herredsting tildømt at betale hende en summa penning, som han hende skyldig er, da bør han hende straks betale eller at have indvisning i hans jordegods og løsøre: da efterdi for os i rette lægges Jørgen Munks udgivne skadesløs brev til fru Anne Friis på 632 rigsdaler, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, dem at være betalt, men Jørgen Munk selv gælden vedgår, sagen og til herredsting har været indstævnet, og endelig dom at være gangen, som forskrevet står, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Jørgen Munk jo er pligtig samme summa penning med sin interesse til fru Anne Friis at betale, og fordi tilfinder velb Christoffer Skade til Kærbygård og Torben Gabriel til Erholm, som Jørgen Skrædder berettede dertil at være bevilget, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Jørgen Munks bopæl, og der udæske og gøre fru Anne Friis fyldest af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da fru Anne Friis i anden hans løsøre eller jordegods at indvise, så hun bekommer fuld udlæg for hendes gæld efter KM forordning, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(113)

6/7 1642.

(ingen dommer, Peder Bertelsen ene)

20/7 1642.

** var skikket velb Christian Rantzau til Breitenburg, KM holstenske råd og befalingsmand på Rendsborg slot, hans visse bud Niels Madsen i Brendgård med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Anders Lauritsen og hans datter Karen Andersdatter i Snoghøj, for de om natten imellem lørdag og søndag 17/10 har været i råd og dåd og tilskyndet og påvist tyve og mordere til Clemend Jensen på Klink i Omme sogn hans hus og gård, Clemend Nielsen og hans søn Jørgen Clemendsen overfalden med mange hug og slag, såvel som hans hustru Else Christensdatter morderisk har skudt, dræbt og ihjel slagen, som er med Anders Lauritsen og hans datter deres egen bekendelse og tingsvidne at bevise, skal og befindes det Anders Lauritsen skal have lovet Clemend Nielsen ondt, for han har gjort ham skade på hans gård: så og efterdi at endog ikke bevises, det Anders Lauritsen og hans datter Karen Andersdatter har været i Klink, der gerningen sket er, eller gjort nogen håndgerning, så befindes dog Anders Lauritsen at have tilskyndet hans datter at vise Niels Madsen og Peder Bundgård vejen did, som hun og gjort her, og i så måder været tilskynder, da kunne vi ikke finde årsag fornævnte nævninger, som dem åråd har oversvoren, for deres ed at fælde, dog samme ed og forfølgning ikke at komme dem på deres liv til skade, men Anders Lauritsen på Bremerholm at straffes hans livstid og hans datter i tugthuset, indtil høje øvrighed hende benåde vil.

(121)

** var skikket velb Christian Rantzau til Breitenburg, KM holstenske råd og befalingsmand på Rendsborg slot, hans visse bud Niels Madsen i Brendgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Jens Iversen i Kvistgård for en vidne, han til Hammerum herredsting 6/4 sidst forleden, i sin egen sag sig selv til befrielse, imod hvis tiltale, velb Christian Rantzau kunne have til ham for hans søsterdatter Maren Jepsdatters fædrene og mødrene arvegods, hun til ham skal have forbrudt, hvilke vidne ikke skal være så lovlig, den bør at komme Christian Rantzau på Maren Jepsdatters efterladende gods til forhindring, har vidnet, at han ikke har opsagt den værgemål, han havde for hans søsterdatter Maren Jepsdatter. Laurits Vistesen, Lauge Vistesen med flere i Borbjerg i samme vidne at have vidnet, det de skulle hos været i Kvistgård og hørt, Maren Jepsdatter, barnfødt i Hajslund, bedt forlov af Jens Iversen at drage til hendes søster Anne Jepsdatter i Birk: så og efterdi Niels Ibsen og hans medfølgere udførlig har vidnet, det Maren Jepsdatter havde fæst hus i Birk lidet efter sankt mikkels dag forleden og haft det i Christian Rantzaus minde, og deraf givet en mark til husbond som andre inderster, og siden været i samme hus indtil hun sig selv ombragt, hvilket og med ---- vidner befæstes hende der at have haft husværing og søgt sognekirke, Christian Rantzau som hendes husbond har forhvervet sandemænds ed, der hun sig selv har ombragt, så samme vidner dermed bestyrkes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner at sige eller magtesløs dømme, men efterdi Jens Iversen selv har vidnet i hans egen sag, de andre hans medfølgeres vidner ikke udførlig har vidnet, hende hos Jens Iversen at have haft nogen ---- eller fæste, da kunne vi ikke kende samme vidner eller kundskab, ej heller den dom, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(127)

** var skikket velb Holger Rosenkrantz til Demstrup, KM befalingsmand på Hammershus, hans visse bud Mourids ----, foged på Landting, og havde stævnet Jens Mortensen i ---- med flere for et vidne, de har vidnet til Rødding herredsting 30/4 sidst forleden, anlangende Bustrup fæ, de skulle have seet drive over Trøvelen herredsskel i Egebjerg bys forte og i Kellerup hede, og at Bustrup fæ er af de Egebjerg folk tagen og drevet til Egebjerg by, hvilke vidner hentyder sig på fædrift og græsgange, som velb Casper von Gersdorff af Bustrup i Bølling ville sig tilholde med sin fæ over den gamle sandemænds gang. derhos blev fremlagt adskillige tingsvidner og dokumenter, der iblandt KM låsebrev, dateret 26/3 1636, hvori Jens Høg har ladet drive Bustrup hovedgård med sin tilliggende gods til lås, dernæst efterskrevne lovhævd af Ginding herredsting sankt margrete dag 1447, som indeholder Niels Eriksen af Landting at have været på den grund, som man Gisel eng kalder, med mere, som han vordede sig til en ejer i. derefter efterskrevne lovhævd af Ginding herredsting under dato 1492, indeholdende Axel Nielsen var på Kellerup mark og Egebjerg mark og gjorde sin lovhævd på sin mors vegne, fru Inger af Landting, fremlagde og efterskrevne tingsvidne af fornævnte herred, sandemænd at have gjort ret tov imellem Kellerup mark og Kærgård mark. for det sidste fremlagde kong Frederik den anden hans udgivne låsebrev under dato 1582, som indeholder salig velb Palle Juel til Strandet at have ladet inddrive til lås tre gårde i Ejsing sogn i Egebjerg: så og efterdi Jens Mortensen i Mølvig, Laurits Pedersen i Håsum, Christen Pedersen i vester Lem, Henrik Christensen og deres medbrødre udførlig har vidnet, hver efter sin alder og minde, det Bjødstrup fæ har drevet vidt over Bjødstrup Trøvel til Egebjerg enge afstøtter og i Kellerup hede og Rushede, og der ganget til vand og græs, og i så måder alene vidnet om brugelighed, som de af Bustrup på fornævnte åsteder langt over recessens hævd, førend nogen klage og forbud af Landting derpå er gjort, hvilket og med låsebrev og andre dokumenter bestyrkes, og intet nøjagtigt derimod fremlægges, hvormed kan bevises ikke så ----, Peder Olufsen og Niels Nielsen og udførlig har vidnet, at Bustrup fæ at være taget i Gisel eng, som med salig Christian Holcks brev bestyrkes og bekræftes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner at sige eller magtesløs dømme, men efterdi Christen Jepsen i Egebjerg, Christen Jepsen i Geddal og deres medbrødre, Mourids Nielsens fremlagde vidner en part har vidnet i deres egen sag, dem selv til behjælpning, og tilmed mesten del om ejendom og endel, som ikke tilhører vidnesbyrd at om vidne, det og er bevist samme ejendom ikke at være nogen endel, som deres ----, klage, syn og vedkendelse om bemelder, men andre lodsejere deri at være berettiget, så ikke fornævnte lovhævd og gamle breve rolig skal have efterfulgt, det og med Peder Olufsen og Peder Nielsens vidne bevises, Bustrup fæ at være indtaget af Gisel eng og ikke i forten, som Oluf Mortensen, Peder Eskesen og deres medbrødres vidner om formelder, hvilket og af Christian Holcks skrivelse forfares, som for er rørt, da kunne vi efter sådanne circumstantser ikke kende samme vidner og dom, ej heller bemeldte forbud, klage, syn og vedkendelse så noksom, at de imod Casper von Gersdorffs forhvervede vidner, som nu allerede er ved magt kendt, bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(145)

** var skikket Mikkel Basse i Viuf med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Hans Andersen Gris i Viuf for en vedkendelse, som han har gjort og forhvervet til Brusk herredsting 12/2 sidst forleden, som formelder at han da for tingsdom har været to mænd i Almind deres fulde hjemmel til noget græs, som de har bekommet på to agre, som ligger norden Lunds made, som skal være brugt til den gård, Hans Gris iboer, i 60 år efter KM hjemmel, hvilke hjemmel dog ikke skal formelde om fornævnte to agre, formener derfor samme hans hjemmel og vedkendelse bør magtesløs at være: da efterdi det befindes, sagen i seks uger at være optagen, så vi imod recessen uden bevilling deri ikke kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme hjemmel og vedkendelse magtesløs at være.

(146)

** var skikket Else Lauritsdatter, salig Christen Pedersens efterleverske, i Holstebro hendes visse bud Peder Orgemester med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter anden opsættelse at have stævnet Albret Reinicke, rådmand sst, for en vurderings vidne han 13/7 sidst forleden til Holstebro byting ved sin visse bud Christen Mikkelsen, borger sst, har ladet forhverve, lydende fire mænd med byfogden i hendes søn Peder Orgemester hans bo at gøre Albret Reinicke udlæg for 41 sletdaler, han ham efter håndskrifts lydelse skyldig var, og ikke fandtes i boen så meget gode til samme gæld, så begav de dem ud på Holstebro østre bymark, og der til vurderede Albert Reinicke bemeldte tre agre for fornævnte gæld: så og efterdi med skiftebrev og tingsvidne bevises, samme agre, vurderingsvidne om formelder, at være Else Lauritsdatter og hendes søn Laurits Christensen på skifte tilfalden, og det dog i Peder Orgemesters gæld er vurderet og udlagt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vurdering så noksom, at det bør nogen magt at have, eller komme Else Lauritsdatter og Laurits Christensen på deres ejendom til hinder eller skade i nogen måder.

(149)

** var skikket Maren Andersdatter i Stabildal med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter en måneds opsættelse at have stævnet velb fru Ingeborg Parsberg, salig Iver Juuls, til Villestrup for en skøde, hun lader sig af berømme ved hendes fuldmægtig Peder Ibsen til Hjerm herredsting at have ---- forhverve på den selvejer bondegård ----, og ikke hendes søn Poul Sørensen skal have haft nogen fuldmagt af Maren Andersdatter til samme skøde at udgive, ej heller skal fru Ingeborg have haft KM tilladelse sådan ufrit bondegods sig at til forhandle. så mødte Anders Lauritsen i Lindtorp på fru Ingeborg Parsbergs vegne og fremlagde efterskrevne skøde af Hjerm herredsting 17/4 1633, da at være fremkommen Peder Sørensen i Stabildal på sine egne og hustru Kirsten Eriksdatters vegne, dernæst Poul Sørensen sst på sine egne og på sin mor Maren Andersdatters vegne, og med alle deres velberåd hu, fri vilje og samtykke, tog muld med kniv efter gammel skik og landsens sædvane, solgte og skødte fra dem og deres arvinger og til fru Ingeborg Parsberg og hendes arvinger al deres bonde ejendom i Stabildal i Navr sogn: så og efterdi ikke bevises Maren Andersdatter nogen fuldmagt at have udgivet til hendes søn Peder Sørensen, hendes bondeeje at skøde eller afhænde, det ikke heller findes lovbudt efter ----, førend skøden gik, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme skøde bør at komme Maren Andersdatter på hendes anpart i fornævnte gård til hinder eller skade.

(150)

** var skikket Jacob Clausen, borger og rådmand i Varde, hans visse bud Peder Lauritsen i Varde med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Christen Andersen i Kyvling for et fæstebrev, han lader sig af berømme, og han på Nørherreds ting har ladet fremlægge 24/2 næst forleden, som han med vrang undervisning skal have bekommet på den halve gård i Kyvling, han påboer, af mester Lauge Andersen, sognepræst til sankt katharine kirke i Ribe, som iblandt andet skal formelde, at den skulle være ham arvelig tilfalden efter hans salig forældre, uanseet Jacob Clausen med rigtig købebrev udførlig beviser at have ni søsterlodder i fornævnte gård, som er fri bøndergods, og Jacob Clausen formener, at Christen Andersen ikke med nøjagtig kvittants skal bevise, at mester Lauge Andersen har oppebåret skyld og landgilde eller nogen rettighed af fornævnte bondegods, så vidt de ni søsterlodder, Jacob Clausen der i er berettiget, vedkommer, formener derfor fornævnte fæstebrev bør magtesløs at være: så og efterdi mester Lauge Andersen, samme brev udgivet har, befindes i Ribe boende, og samme brev der dateret, da ved vi os ikke dommere over fornævnte brev at være, men hvem påskader den på sine tilbørlige steder indkalde, og der gå om hvis ret er.

(151)

13/8 1642.

** var skikket Jens Skrædder i Kolding og havde hid kaldt sandemænd af Anst herred, manddød at sværge over Jep Jacobsen i Seest for Otte Jensen sst, han dræbte og ihjel slog, og først fremlagde Jens Skrædder for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Anst herredsting 7/7 sidst, som indeholder Hans Eskesen i Seest at have vidnet, at på midsommerdag sidst forleden om eftermiddag, som han sad inde ved hans skive og fik sig noget mad med hans barn på hans knæ, da kom Otte Jensen løbende og Jep Jacobsen løbende efter ham med en fork i hans hånd, så stod Hans Eskildsen op fra bordet og ville se, hvor de blev af, da så han at Otte Jensen lå styrtet omkuld på jorden i hans kålgård. så mødte Hans Jacobsen i Seest på dræberen Jep Jacobsens vegne og fremlagde efterskrevne tingsvidne af bemeldte herredsting 27/7 sidst, som indeholder Bertel Pedersen i Seest med flere at have vidnet, at da lidt før jul sidst forleden, der Otte Jensen og Jep Jacobsen var i bordag tilsammen i Kolding, siden den tid kunne Jep Jacobsen ikke være i fred for Otte Jensen: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Jep Jacobsen i Seest manddød over og fra hans fred for sagesløs mand Otte Jensen sst, han ihjel slog.

(153)

** var skikket velb Hartvig Sachs til Siuandt, KM befalingsmand på Lønborg bisgård, hans visse bud Axel Nielsen, skriver der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Anders Nielsen i Lønborg med flere for et vidne, de 15/2 næst forleden på Lønborg birketing vidnet har, deres børn, svogerskab og frændskab til vilje, som skal formelde at dersom en part af Lønborg og Bølling skulle gøre så mange ægter til Lønborggård, som de tilforn gjort har, siden Hartvig Sachs den fik i forpagtning, da kunne de ikke blive ved magt eller besidde deres gårde, hvilket deres vidne har formener usandfærdigt at være vidnet: så og efterdi Anders Nielsen og Anders Christensen har vidnet i deres egen sag, dem selv til behjælpning, de og tilforn har vidnet i lige mening, og samme deres vidne ved endelig dom her er underkendt, da bør samme deres bagvidne ingen magt at have, og efterdi Axel Nielsen, Niels Brunkertsen og Apelone Christensdatter og har vidnet i deres egen sag, og ikke befindes for deres vidner, såvel som Axel Nielsens spørgsmåls vidne lovlig varsel at være givet, bør de ingen magt at have, men efterdi Christen Jensen og hans medbrødre ved deres fuldmægtig selv til tinge har ladet svare til Mads Madsens spørgsmål og dem undskyldt, og intet derimod fremlægges, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme deres vidne at imod sige eller magtesløs dømme.

(156)

** var skikket velb Hartvig Sachs til Siuandt, KM befalingsmand på Lønborg bisgård, hans visse bud Axel Nielsen, skriver sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Anders Matiasen i Bøl med flere for et vidne, de 19/5 1640 på Lønborg birketing vidnet har, formeldende Anne Gødesdatter i Bøl kan ikke formå at udgive mere end to rigsdaler til KM for den beliggelse, hun har beganget med Peder Nielsen i Varisbøl, hvilke deres vidne den gode mand formener usandfærdig at være, som med andre personers vidne tværtimod er at bevise: så og efterdi Christen Bøl og hans medbrødre udførlig har vidnet, det Anne Gødesdatter var så formuende, at hun hendes bøder for samme beliggelse kunne udrede, og befindes hende at kan væve håndværk, hvormed hun kan søge sin næring og fortjeneste, da ved vi ikke samme vidne at imod sige, men Anders Matiasen og hans medfølgeres vidne derimod ikke bør at komme Hartvig Sachs på samme bøder til nogen forhindring.

(158)

** var skikket Niels Christensen i Lønborg by på sine egen og på Jep Jensen sst hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Christen Nielsen stift birkefoged i Lønborg birk for en dom, han 24/8 sidst forleden imellem dem og Mads Madsen i Tarm bisgård på deres husbond velb Hartvig Sachs på Lønborggård afsagt har, bemeldende at efterdi KM forordning formelder, at ingen øksne må købes til at drives eller udføres, uden de bevises at være købt af KM ladegårde eller adelens gårde, såvel som ingen at må sælge sine øksne til nogen udlandsk, men alene til adelen eller borgere her i riget, da har han tildømt dem at lade den gode mand vide, hvor de samme øksne har solgt, eller derfor at stande til rette: så og efterdi ikke for fogden er bevislig gjort, det Niels Christensen og hans medbrødre har solgt eller afhændet nogen øksne imod KM forordning, og fogden dog har tildømt dem at stande til rette, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom, såvel som den dele, derpå ----, ikke at komme fornævnte mænd til hinder eller skade.

(160)

** var skikket Peder Hansen i Smedebæk mølle med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet velb fru Maren Below til Hasdorf for en tingsvidne klage og beskyldning, som hun har ladet forhverve til Hasdorf birketing 14/4 sidst forleden, anlangende det Anne Pedersdatter i Tykskov by skal have beskyldt Peder Hansen, for at han skulle have taget hende med vold, hvilke Peder Hansen nu såvel som tilforn efter et tingsvidnes indhold hårdelig benægter, at han aldrig har gjort hende noget ondt, og loven i den anden bogs 17. kapitel tilholder, at hvem som vil klage sig voldtagen at være, da skulle de klage det, så snart de kommer i deres egen frelse, og hun har ikke klaget førend mange dage og tider efter den dag, som hun har beskyldt ham for den gerning: så og efterdi Anne Pedersdatters klage og beskyldning ikke med nogen nøjagtige vidnesbyrd beviser, det Peder Hansen hende slig overlast skulle gjort, hun ikke heller derfor på fersk fod straks har klaget på ham, det hende voldtægt skulle være sket efter loven, som det sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme klage og beskyldning, såvel som den dom, derpå funderet er, så noksom at det bør nogen magt at have.

(162)

** var skikket velb Christoffer Skade til Kærbygård hans visse bud Frands Pedersen i Vittarp med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Jens Nielsen i Vallund med flere for en vidne, de til Østerherreds ting 25/4 sidst forleden vidnet har, at en hans tjenere, nemlig Maren Tomaskone i Vallund skulle have uførmet velb fru Ide Gøye, salig Jens Juels, til Lindbjerg hendes tjener Karen Niskone i Vognslund i hendes stolestand i Ølgod kirke på påskedag sidst forleden, idet Maren Tomaskone holdt sig uderst i fornævnte stol næst op til knappen, så at Karen Nielskone ikke kunne fanget rum til enten at sidde tilbage eller stå i hendes forordnede stolestand, og ikke heller kunne vel få rum at falde på knæ og gøre hendes bønner, som det sig bør: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd udførlig har vidnet, det Maren Tomaskone i Vallund uførmede Karen Nielskone i kirken og satte sig på hendes klæder og fortrykte hende i hendes rette stolestade imod kirkeforordning, og intet imod samme vidner fremlægges, hvormed den kan tilbage drives, ikke så at være sket, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne, ej heller den nævnings ed, derpå funderet er, at sige eller magtesløs dømme.

(165)

** var skikket velb fru Berte Friis, salig hr Albret Skeels, til Fussingø hendes visse bud Jens Sørensen, foged på Lergrav, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da at have stævnet Bertel Tomasen i Hodsager og hans medbrødre sandemænd i Ginding herred, for de skal have ladet dem understå at til fordriste her til landstinget 8/6 sidst forleden at have svoret Peder Christensen, barnfødt i ----, til bane sag skrøbelighed, frost og ---- for dem var bevist med syn, det Peder Christensen at have været blå stødt, trådt og slagen og ilde medhandlet, der han er blevet død funden: så og efterdi Søren Jepsen i Gråsand udførlig har vidnet, det Peder Christensen gik uden skade fra over Feldborg og ikke var stødt eller slagen i nogen måder, hvilke og med Anne Lauritsdatter og Johanne Olufsdatters vidne befæstes, såvel som og med Christen Sands naboers vidne bestyrkes, og intet imod samme vidner fremlægges, hvormed de kan tilbage drives ikke sanddru at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner at sige, og efterdi ikke for sandemænd er bevislig gjort, nogen at have været årsag i Peder Christensens død eller slagen og gjort nogen håndgerning på ham, så sandemændene efter hvis dokumenter, for dem er bleven fremlagt, og deres egen sandheds udspørgelse, som loven dem tilholder, har svoret Peder Christensen af skrøbelighed, frost og kulde at være omkommen, kunne vi ikke finde nogen tilgang dem for den deres ed og tov at kunne fælde men ved sin magt at blive.

(168)

17/8 1642.

(ingen dommer, Peder Bertelsen ene)

** var skikket velb jomfru Lene Juel til Alsted hendes visse bud Christen Lauritsen i Fausing og havde hid kaldt sandemænd af Nørvang herred, Hans Hansen i Ilved hans bane, som 10/7 sidst forleden skal være myrdet og uskyldig af dage taget, at udlede, og først fremlagde Christen Lauritsen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Nørvang herredsting 28/7 1642, som indeholder Knud Christensen, tjenende i Ilved, med flere at have vidnet, at de søndag 10/7 nærværende var i Peder Rasmussens hus i Ilved, som samme tid gjorde sin datters bryllup, og da gik Peder Jensen Hauff til Hans Hansen, og de kom i parlament på gulvet, så kom Terkild Jensen til sin bror Peder Jensen, så fik de Hans Hansen omkuld og de lå begge på ham og slog ham, så kom Peder Rasmussen og rev dem af ham, så råbte deres far Jens Pedersen Hauff til sine sønner og bad dem, at de skulle slå Hans Hansen, den tyv og skælm, for han havde slået ham, så søgte de alle tre ind på Hans Hansen, og Peder Jensen drog en kniv og slog Hans Hansen et knivslag i hver hans øjne igennem øjenlågene og et knivslag i hans højre side i hans hals, af hvilke Hans Hansen fik sin død: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Peder Jensen Hauff at være Hans Hansens bane, ham uskyldig at have ihjel slagen, og fordi svor ham manddød over og fra hans fred. derefter gjorde den tredje sandemand Peder Nielsen hans skudsmål, at han ligger på hans sygeseng, så han ikke kunne møde her i dag at gøre sin ed.

(169)

** var skikket velb Tomas Juel til Estrup hans visse bud Hans Svendsen i Hjortlund og havde hid kaldt sandemænd af Malt herred, manddød at sværge over Peder Hansen i Holsted, for Mads Svendsen han ihjel slog, mente ham sagesløs at være af dage taget, og først fremlagde Hans Svendsen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Malt herredsting 16/7 sidst forleden, som indeholder Søren Hansen i Holsted at have vidnet, at han nærværende hos var søndag 26/6, der han kom af marken, da så han at Mads Svendsen løb i gården med en dragen kniv efter Jens Nielsen og Peder Hansen i Holsted, og i det samme slog Peder Hansen til Mads Svendsen, at han styrtet, hvormed vidste han ikke: derefter gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Peder Hansen i Holsted manddød over og fra hans fred, for sagesløs mand Mads Svendsen han ihjel slog, eftersom de sandhed derom havde udspurgt og forfaret.

(171)

31/8 1642.

** var skikket Jens Tordsen i Hostrup og havde hid kaldt sandemænd af Brusk herred, om manddød at sværge over Anders Andersen, som tjente Oluf Ravn i Bjert, for Jens Pedersen, barnfødt i Vilstrup, han 17/7 sidst forleden dræbte og ihjel slog, og først fremlagde Jens Tordsen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Brusk herredsting 6/8 sidst forleden, Christen Olufsen, som tjente Hans Nebel i Bjert, at have vidnet at 17/7 sidst forleden da kom han af marken og kom til det nørre vangled ved Bjert, der stod Oluf Ravn og hans svend Anders Andersen, som havde en degen i hånden, og så gav Anders Andersen sig imellem leddet og Jens Pedersen, da sagde Jens Pedersen, jeg tror ikke, at du vil stjæle livet af mig, så drog Anders Andersen sin degen ud og huggede ham over hovedet, i sin venstre aksel og tredje gang stak han ham i sin venstre side, som blev hans banesår: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Anders Andersen manddød over og fra hans fred, for sagesløs mand Jens Pedersen, han dræbte og ihjel slog.

(172)

** var skikket velb Christoffer Friis til Astrup hans visse bud Christen Jensen i Hemmed med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Peder Poulsen i Givskud, herredsfoged i Nørvang herred, for en dom han dømt har imellem Christoffer Friises fuldmægtig og hans tjener Maren Christens i Omvrå, i hvilke dom han skal have kvit dømt Maren Christens i Omvrå at gøre hendes husbond nogen ægt og arbejde, og af den årsag at Christoffer Friis skal have givet de tre Omvrå mænd en seddel, at han skal have bevilget hans tre tjenere i Omvrå for årlig afgift, som er skyld og landgilde, ægt og arbejde, for 35 rigsdaler, uanseet ikke skal befindes, at Christoffer Friis skal have givet hendes afgangne husbond Christen Pedersen nogen brev, hvormed Maren Christens kunne sig tilholde at være fri for ægt og arbejde: da efterdi det befindes, sagen tilforn har været hid stævnet, den da tid efter anden over seks uger til i dag er optagen, og ikke alle domme nu fremlægges, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være og ikke komme Christoffer Friis til nogen forhindring.

(174)

** var skikket velb Christoffer Friis til Astrup hans visse bud Christen Jensen i Hemmed med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Peder Poulsen i Givskud, herredsfoged i Nørvang herred, for en dom han 29/3 sidst forleden dømt har imellem Christoffer Friises fuldmægtig og Peder Christensen i Omvrå, anlangende et stykke kirkeeng, som kaldes Gårdkær, som Peder Christensen skal have af Omme kirke i fæste, hvilken kirke jordskyld Peder Christensen ikke skal have ydet til den rette tid, hvilket fogden dog ikke skal have anseet, men dog pludselig dømt Peder Christensen fri for Christoffer Friises tiltale: så og efterdi ikke befindes nogen fæstebrev eller restants på samme kirkeeng for fogden at være fremlagt eller i hans dom inddraget, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, parterne uden forhaling efter deres dokumenter dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(175)

** var skikket Laurits Sørensen, borger i Varde, hans visse bud Jens Pedersen, borger sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Peder Jacobsen Buck, rådmand i Varde, og Hans Hansen Brøns, borger sst, for en bænkebrev de til Mads Pedersen Buck, borger der sst, udgivet har på en ager, som Laurits Sørensen har opbrudt af bar hede, som med tingsvidne er at bevise, liggende på Varde mark sønden byen, hvilken deres købebrev Laurits Sørensen formener og beskylder, at Mads Bucks far Peder Jacobsen hans søn til vilje og behjælpning at have udgivet, og formener dem ingen rettighed til samme ager at have: så og efterdi samme brev er ejendom angældende og alene et bænkebrev, som ikke til tinge ved lovlig skøde er fuldkommen, som det sig burde, da finder vi efter sådan lejlighed samme bænkebrev, såvel som den dom, derefter funderet er, ikke så lovlig og ret at være, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(176)

** var skikket Christen Lauritsen Solgård i Holstebro med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham efter andre opsættelser at have stævnet Christen Christensen Hauff, byfoged sst, for en udlæg han 7/7 1640 med dannemænd i Peder Stærk og Christoffer Christensen, rådmænd der sst, deres bo til Christen Solgård skal have gjort, og deri til vurderet ham på kirkens vegne, der sst, for resterende gæld, nemlig 178 sletdaler, hvilke udlæg Christen Solgård lovlig skal have tilbudt til løsen, og formener Christen Hauff uret at have gjort, formedelst han først skal have gjort ham udlæg på et sted og siden tildømt ham udlæg på en anden sted: så og efterdi det befindes, Christen Solgård ved byfogden og domsmænd at være gjort udlæg i Peder Stærk og Christoffer Christensens ejendom for samme kirkegæld, hvilke udlæg endnu skal stande ved sin fulde magt, da kunne vi ikke kende samme to byfogeds domme bør at komme Christen Solgård imod sin vurdering og udlæg til forhindring, imens den stander ved sin fuldmagt.

(178)

** var skikket velb Peder Lange til Kærgård hans visse bud Hans Sørensen, der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet velb fru Sofie Friis, salig Frederik Munks, til Haraldskær, Jørgen Munk til Haraldskær, velb Knud Gabrielsen til ---- Brandholm, jomfru Anne, ----, Edel og Sofie Munk, alle salig Frederik Munks arvinger, for at eftersom han for nogen tid siden har indfriet noget gods, som Frederik Munk til Tønne Friis har pantsat for 3000 rigsdaler in specie, og derpå dom på ejendom forhvervet, hvorpå han efter landstings dom har ført gode mænds likvidation på samme gods, hvorfor han formener dem pligtig samme likvideret gods ham inden år og dag at fra løse, eller fornævnte gods ham for ejendom at efterfølge: da efterdi befindes, sagen til første almindelige herredag at være indstævnet, da ved vi ikke deri at dømme, førend sagen bliver ordelt, som det sig bør.

** var skikket Søren Sørensen i Åstrup på sin egne, sin hustru Mette Tomaskone og på sin steddatter Karen Tomasdatters vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Hans Christensen i Tjæreborg, herredsfoged i Skast herred, for en dom han til Skast herredsting 8/2 næst forleden dømt og afsagt har imellem dem og salig Hans Olufsens og salig Anne Hanskone af Åstrup deres arvinger, som formelder i sin sentens, efterdi det fledførings vidne med hvis bænkebreve og hvis andet, som i den sag dreven og forhvervet her til landstinget, er af landsdommere underkendt og magtesløs dømt, så fordi salig Hans Olufsen og Anne Hanskones gods nu stander hos Søren Sørensen, Mette Tomaskone og Karen Tomasdatter, såvel som brugt af dem, desligeste bevises med stokkenævn, Hans Olufsen og Anne Hanskone at have været to rige formuende folk, og deres efterladte gode og gods ikke at være skiftet imellem deres rette arvinger efter loven, som det sig ----, da vidste han ikke rettere derpå at kende, end fornævnte Mette Tomaskone og Karen Tomasdatter, med deres lovværge, samt Søren Sørensen, som samme bo og gode bruger og hos dem har, bør jo samme gods til Hans Olufsen og Anne Hanskones rette arvinger med deres kønsed at udlægge efter loven, og beskyldes samme sentens, at landsdommeres dom ikke heden tyder enten på kontrakter og forpligter, som imellem Hans Olufsen, Tomas Pedersen, Mette Hanskone, Karen Tomasdatter og Hans Olufsens arvinger ganget og gjort er om samme arv, siden fledføringen var sket: da efter flere ord dem imellem var, indgav Søren Sørensen og Jens Christensen samme tvistige sag på fire dannemænd, Jens Christensen på fru Christence Krag sine egne og de andre deres vegne efter fuldmagter til betroede Jacob Svendsen i Nebel og Oluf Christensen i Allerup, og Søren Sørensen tog Hans Nielsen borgmester og Jacob Jensen, borger og rådmand i Varde, de og samtlig dertil nævnte Niels Lauritsen i Tranbjerg, hvilke fem dannemænd skal forsamles ved Skast herredsting på tirsdag først kommer tre uger, og da have fuldmagt parterne om samme arvetvist til endelig ende at imellem sige og forhandle, og hvad de samtlig eller og de fleste deri gørende vorder, skal stande for fulde af parterne upåtalt i alle måder.

(180)

** var skikket Anne, salig Søren Hansens i Allerup, hendes visse bud Eskild Sørensen i Grisbæk med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter andre opsættelser at have stævnet Morten Sørensen i Jer og Maren Mortens sst for et vidne, de til Gørding herredsting 2/5 næst forleden efter en skriftlig seddel har vidnet, at de skulle været i salig Peder Tygesens bo i Tranbjerg 5/3 1636, da der skulle bleven skiftet og over delt imellem Morten Sørensen, Maren Mortens og salig Peder Tygesens børn, nemlig Hans Pedersen, Maren Pedersdatter, Karen Pedersdatter, Kirsten Pedersdatter, Anne Pedersdatter og Bodil Pedersdatter, deres vidne og medfører Anne Sørens husbond, salig Søren Hansen, da i boen skulle med været og samme børnegods til sig taget, og under hænder og værgemål annammet, endog samme deres vidne ikke med nogen vurderings vidne eller nøjagtig kundskab skal kan bekræftes, Søren Hansen efter loven burde at være værge, men har det annammet på sin bror Jørgen Hansen i Ribe hans vegne: da efter flere ord dem imellem var, indgav Eskild Sørensen på Anne Søren Hansens vegne, så og Hans Hansen på sin bror og sin mors vegne samme deres tvistige sag på fire dannemænd, Eskild Sørensen på Anne Søren Hansens vegne til betroede Hans Tomasen i Skylvad og Jacob Jensen i Tømmerby, og Hans Hansen på sin og sin mors vegne tog Morten Nielsen i Alslev og Jens Jensen i Made, de og samtlig til betroede Hans Christensen i Tjæreborg, hvilke fem dannemænd skal forsamles i Allerup i dag 14 dage først kommende, og til endelig ende rigtig over regne, hvad Anne Sørens med rette bliver boen skyldig, som hun og dem straks skal forsikre for, og hvad fornævnte fem mand deri samtlig eller de fleste gørende vorder, skal stande for fulde og af parterne upåtalt i alle måder.
 
(183)

** var skikket Laurits Poulsen i Pjedsted med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Jens Simonsen i Rands med flere for en ed og tov, de har gjort over ham til Holman herredsting 27/7 sidst forleden, og ham åråd over svoren, for han skal have med været i flok og følge, der Søren Pedersen i Børkop blev slagen i sit hoved af Niels Andersen, som fornævnte Niels Andersen er fredløs svoren for, uanseet Laurits Poulsen har bevist med tingsvidne, at han ikke var hos, der fornævnte drab skete, havde og ingen parlament med Søren Pedersen, hvorfor han og ikke heller skal have på ham i sin levende live for nogen skade eller åråd: så og efterdi Mette Sørensdatter og Else Nielsdatter har vidnet efter Laurits Poulsens ord og mundheld, som han ikke er gestendig eller for tingsdom indgået, men højlig benægter, som for er rørt, så samme klage og sigtelse ikke udførlig er bevislig gjort, det Laurits Poulsen skulle have gjort nogen åråd eller håndgerning på Søren Pedersen, men fast mere bevist ham ikke at have hos været i gården, der samme drab sket er, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Mette Sørensdatter og Mette Nielsdatters vidne, såvel som fornævnte klage og sigtelse, ej heller den nævnings ed, derefter svoren er, så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs eller komme Laurits Poulsen til hinder eller skade i nogen måder.

(186)

** var skikket Peder Sørensen i Skærup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Søren Pedersen og Søren Andersen i Gårslev og deres medbrødre nævninger over Peder Andersen Knabe i Børkop, for de 27/6 sidst forleden har kvit svoren ham for ran efter nogen bagvidner, som i samme sag forhvervet er, Peder Andersen Hvid i Børkop at have vidnet, at Peder Andersen Knabe kom op ad gaden med Kirsten Peders, og han da ikke vidste til visse, hvad samme parlament var sket eller ej, Morten Tomasen i Børkop og Maren Mortens at have vidnet, at Peder Andersen Knabe ikke skal have været hos, der parlamenten skete: så og efterdi Peder Andersen Hvid og hans medfølgere udførlig har vidnet, det Peder Andersen Knabe ikke var i Søren Tomasens gård, der samme drab skete men kom siden med andre folk følgende der til gården, og intet derimod fremlægges, hvormed kan bevises Peder Andersen at have været hos eller gjort nogen håndgerning på Søren Pedersen, så nævninger fordi for åråd har ham kvit svoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte vidner, ej heller fornævnte nævnings ed at sige, men ved magt at blive.

(190)

** var skikket Peder Sørensen i Skærup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Hans Kreng i Svenstrup og Iver Sørensen sst, for de 27/6 sidst forleden har fri svoren ung Peder Andersen Knabe, som og skal have været i flok og følge med, den tid Søren Pedersen blev slagen, og ikke de har villet fulgt deres medbrødre ti mænd, som ham åråd har over svoret, menende dem også uret at have gjort, og samme deres ed og tov burde magtesløs at være: så og efterdi ikke for nævninger er bevislig gjort, fornævnte unge umyndige dreng Peder Knabe skulle have hos været, der samme drab er sket, meget mindre gjort nogen håndgerning på ham eller tilskynder til hans død i nogen måder, og Hans Kreng og Iver Sørensen ---- fordi har ham for åråd kvit svoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den deres ed at sige eller magtesløs dømme, men Niels Jensen Basse og hans medfølgere deres nævnings ed, som ung Peder Knabe har åråd over svoret, deres ed derimod ingen magt at have eller komme ham til forhindring, og fornævnte ti nævninger at give hans far Anders Pedersen til kost og tæring ti sletdaler.

(192)

** var skikket Søren Jepsen Kastbjerg i Lemvig med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Christen Lauritsen, barnfødt sst, for et vidne, han 13/3 sidst forleden 1640 der til bytinget vidnet har, lydende at Søren Jepsen Kastbjerg skulle have givet ham en rigsmark for at underskrive en seddel, anlangende nogen penge, han til Christen Jepsen, borger sst, hans afgangne hustru Gertrud Jensdatter skulle have udgivet 1638, for en hest, han hende afkøbt har, hvilke Søren Jepsen højlig ved hans Gud og salighed benægter, at han aldrig gav ham samme rigsmark: så og efterdi Christen Lauritsens vidne er ikke uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(193)

** var skikket Jacob Terkildsen Stag, borger i Vejle, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Terkild Lauritsen, borger i Vejle, og Knud Tomasen sst for et vidne, de til Vejle byting 8/4 1641 på byens vegne med Niels Knudsen, byens kæmner der sst, vidnet har, at det udskud, som stod tilforn til adelgaden her i byen i Torvegade, som Jacob Terkildsen har ladet opsætte et ny bygning, det skulle Gregers Sørensen, fordum byfoged sst, ladet opsætte med øvrigheden, som da var der i byen, deres bevilling: så og efterdi samme vidner ikke er vidnet om nogen visse dag og tid, den ikke heller med nogen lovlig syn eller vedkendelse bekræftes, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner, såvel som den dom og dele, derefter drevet er, magtesløs at være.

(195)

** var skikket Eske Jensen, barnfødt i Tåstrup mølle, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Niels Nielsen Bøgvad, borger i Kolding, for nogen skifter og indtægter, han ham påskrevet har, som ikke skal findes med Eske Jensens hånd at være underskrevet og stadfæst, hvilke Eske Jensen vil ved sin ed benægte, og eftersom Eske Jensen ved byfogdens dom måtte fordre Niels Nielsen til at gøre ham regnskab, eftersom han har været hans betroede tjener og krambod svend, på det han kunne blive entlediget for ham uden vidtløftig proces for indtægter, som han bekommet har af Niels Bøgvad, formener sig ikke burde at være til videre indtægt, end som findes med hans hånd underskrevet: så og efterdi det befindes, samme regnskab og tvist for overkøbmænd i Kolding at have været gjort anhængig, og de intet deri har gjort til eller fra, da finder vi samme sag for overkøbmænd og dannemænd i Kolding igen at indkomme, og dem parterne om fornævnte deres købmands handel og regnskab endelig imellem likvidere, som det sig bør.

(197)

14/9 1642.

** var skikket Jacob Mortensen i Bjødstrup med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter en seks ugers stævning at have stævnet afgangne Claus Pedersen, som boede i Sædding i Nebel sogn i Vesterherred i Kærgård birk, alle hans arvinger og kreditorer inden eller udenlands, hvor de findes kan, for 100 rigsdaler med sin efterstående rente i 18 år, som han er for rum tid bleven hans far salig Morten Jacobsen skyldig efter hans skadesløs brevs indhold, og derfor pantsat ham en sin bondegård og ejendom i Sædding, som Claus Pedersen da selv iboede, og Maren Jepskone nu iboer, og efterdi hans gods ikke anderledes er at søge, thi arv og gæld skal være forsvoren efter Claus Pedersen, har Jacob Mortensen vært forårsaget at hænde dom til birketing 4/6 sidst forleden på vurdering og udlæg i bemeldte bondegård, og formener samme dom ret at være og af landstinget at opnævnes to selvejer bønder af fornævnte herred til at gøre indvisning og udlæg, og nu fremlagde efterskrevne brev så lydende, jeg Claus Pedersen i sønder Sædding kendes mig skyldig at være Morten Jacobsen i Vådde et hundrede enkende fuldgørende daler, hvorfor jeg ham til forvaring og pant sat har den bondegård i sønder Sædding med sin ejendom, datum Vådde pinsedag 1600, det bekender jeg Claus Pedersen med min egen hånd. derhos fremlagde KM efterskrevne missive, Albret Skeel tilskrevet, så lydende at eftersom nærværende Jacob Mortensen i Bjødstrup os underdanigst har ladet til kende givet, hvorledes hans afgangne far Morten Jacobsen skal have sig til forpantet en selvejer bondegård i Vester herred i Sædding by, som Claus Pedersen da påboede, og efterdi han har været forsømmelig og ikke deraf i nogle år udredt til vort slot Riberhus den sædvanlige afgift efter jordebogens formelding, er samme gård skuren i fald, og der under slottet til os og kronen annammet, og siden der samme bonde er ved døden afgangen, er arv og gæld forsvoret, så at Jacob Mortensen og hans børn der ud over har lidt stor skade, underdanigst begærende at vi ham nådigst ville bevilge og tillade, at han samme gård igen måtte bekomme og indfri af fald, da beder vi eder og bevilger, at i Jacob Mortensen fornævnte bondegård uden stedsmål lader igen bekomme, dog han den af fald indfrier og udlægger al den resterende landgilde, så vidt samme gård er kommen i fald for, dateret 10/4 1633 Christian: da efterdi for os i rette lægges Claus Pedersens udgivne pantebrev på samme bondegård til Jacob Mortensens far på 100 rigsdaler med sin interesse, og ikke bevises den at være hjemløst, så Jacob Mortensen fordi har forhvervet KM brev, samme gård af fald at være befriet, og nu deri søger sin betaling, sagen og til birketinget har været indkaldt, og der endelig dom ganget, som forskrevet står, da tilfinder vi Christen Jensen og Christen Christensen i Dybvadgård, som Jacob Mortensen beretter sig dertil at have bevilget, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med birkefogden gøre Jacob Mortensen udlæg i bemeldte bondegård og des rettighed for samme 100 daler med sin interesse, så han bekommer sin betaling efter KM forordning, som der sig bør, eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(200)

** var skikket Abild Jensdatter, salig Jens Hammerums efterleverske, i Viborg hendes visse bud Niels Mouridsen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende hende da med seks ugers stævning at have stævnet Josua Jensen, født i Birk, og sin hustru Maren Christensdatter, som boede i Bjødstrup, for at eftersom Abild Jensdatter har været forårsaget at hænde dom til herredsting og landsting på indvisning i deres bonde ejendom i den anpart gård i stor Langlund, som Christen Andersen nu påboer, for en summa penning, og er derfor udlagt og til vurderet bondeskyld i bemeldte gård, og derefter forhvervet dom til herredsting 8/9 1641, det samme indførte anpart hende for ejendom at efterfølge, og formener samme anpart bondeskyld hende for ejendom at efterfølge, efterdi Josua Jensen og hans hustru for manddrab og åråd er fredløs svoren: da efterdi for os i rette lægges to selvejer bønder deres indlæg, at de har til vurderet Abild Jensdatter udlæg i fornævnte gård for en tiendedel skæppe hartkorn bondeskyld, takseret for 5 sletdaler, og ikke det hende igen er fraløst, da ved vi ikke andet derom at sige, end samme anpart i fornævnte gård jo bør Abild Jensdatter efter udlægget for ejendom at følge, med mindre det hende inden år og dag bliver fraløst, som det sig bør.

(202)

** var skikket velb Christoffer Hvas til Hennegård, KM befalingsmand på Ørum slot, hans visse bud Peder Madsen, skriver der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Niels Knudsen i Hennebjerg med flere for et vidne, de til Kærgård birketing 18/3 sidst forleden vidnet har, enhver efter sin alder og minde, des midlertid de præster, som har boet i KM præstegård i Henne, såvel som hr Poul Christensen, som nu der påboer, at have altid haft tørvegrøft på den hede imellem Søgård og Råtrup norden den vej, som løber over samme hede omkring og på de åsteder, som hr Poul Christensen den næst forgangne år har ladet sine tørv grave, og ikke de har hørt last eller klage derpå i nogen måder før nu, velb Christoffer Hvas til Hennegård vil gøre forhindring derpå, hvilke vidne Christoffer Hvas beskylder at være imod hans lovlig skøder og adkomst: da efterdi sagen i seks uger befindes til i dag at være optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen nu er mødt nogen modstand herimod at gøre, vi og imod recessen uden bevilling deri ikke kan gøre længere ophold, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(204)

28/9 1642.

** var skikket Peder Christensen, organist i Holstebro, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Christen Pedersen Skrædder, barnfødt i Hjerm hede, for en dom han til Holstebro rådstue 22/1 1639 forhvervet har for 67 sletdaler, som skulle reste for 8 års leje og rente af 50 sletdaler, 50 rigsdaler, tilhobe 125 sletdaler hovedstol, som han har 9 agre jord i pant for, liggende på Holstebro nørre mark, og ingen var mødt i rette med ham, des uanseet Christen Skrædder ikke skal bevise enten med tingsvidne, håndskrift eller nogen bevis, Peder Organist at have lovet ham årlig 10 sletdaler, formenende at være ubillig og imod recessen: efter flere ord dem imellem var, indgav de samme deres tvistige sag på fire dannemænd, Peder Christensen på sin side til betroede Jørgen Jensen borgmester og Christen Solgård, og Christen Pedersen Skrædder tog Anders Sørensen borgmester og Christen Knudsen, hvilke fire dannemænd skal forsamles på Holstebro rådstue på sankt mortens dag først kommende, og parterne om samme deres tvistige iring til endelig ende imellem sige og forhandle, og hvad de deri sigende vorder, skal stande for fulde af parterne upåtalt i alle måder.

(206)

** Niels Vind stævnet Jørgen Mogensen: så efterdi Hans Pedersen Randulf skovrider ikke selv nu kunne være til stede, begærede Bo Bossen sagen endnu måtte bero, og efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå derom, så meget som lov og ret kan findes.

(207)

** var skikket velb Erik Qvitzow til Tanderup hans visse bud Anders Pedersen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Anders Sørensen, borgmester i Holstebro, Albret Reinicke, Peder Stærk og Christoffer Christensen, rådmænd sst, for en dom de på Holstebro rådstue 22/2 sidst forleden mellem ham og Niels Christensen Solgård i Holstebro dømt og afsagt har, anlangende en summa pending, Niels Solgård Erik Qvitzow skyldig er, hvori de ganske har Niels Solgård kvit dømt, formedelst nogen regnskab imellem Erik Qvitzow, Niels Solgård og hans far Christen Solgård skulle imellem være, hvilke dog ikke kan opløbe den fulde summa, Niels Solgård Erik Qvitzow efter udgivne brev skyldig er, men har eragtet hvis regnskab, som Christen Solgård hans søn til vilje har i rette lagt, som ikke vedkommer hans søns udgivne håndskrift: så og efterdi der tvistes om, hvor meget Niels Solgård skal på hans håndskrift være skyldig, og borgmester og råd i deres dom intet deri har underskedet, så han kunne vide for sig at rette, da finder vi samme borgmester og råds dom som udømt var, og sagen igen til rådhuset at komme, parternes dokumenter at fremlægges, og derefter endelig at dømme og underskedes, som det sig bør.

(208)

** var skikket Johan Styrck på Skodborghus med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Gregers Jørgensen og Niels Hansen i stor Darum for et vidne, de til Skast herredsting 14/4 1640 efter deres søn og svoger Tomas Nielsen, boende i Tjæreborg, hans begæring vidnet har, anlangende en halv gård, Johan Styrck for nogle år siden til Tomas Nielsen skal have sted og bort fæst med sådan kondition og vilkår, at dersom Tomas Nielsen ville gøre af samme gård fuld arbejde, han da skulle give til fæste 30 daler, men ville han gøre halv arbejde, han da skulle give 50 daler, hvilken vidne Johan Styrck højlig benægter enten med slig kondition ikke at have bort fæst, men beretter at han 1637 har sted og fæst Gravers Jørgensen og Niels Hansen i Darum en halv gård i Tjæreborg til deres søn Tomas Nielsen, som den tid var en soldat og i KM tjeneste, på det de ham der ud af kunne befri, men efter deres egne praticerede vidner og forhvervede dom har æsket og krævet en del af deres penge ud af Johan Styrck igen: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet på fersk fod, men langt efter slig kontrakt skulle være sket, Johan Styrck ikke heller er samme vidne bestandig men benægtet, tilmed og ikke med hans fæstebrev, Tomas Nielsen selv fremlagt har, stemmer overens, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør at komme Johan Styrck til nogen forhindring men magtesløs at være.

(210)

12/10 1642.

(ingen dommer)

26/10 1642.

(ingen dommer)

9/11 1642.

(ingen dommer, Peder Bertelsen alene)

23/11 1642.

(ingen dommer, Peder Bertelsen hører)

** var skikket Peder Hansen i Skærup og havde hid kaldt sandemænd af Holman herred, Jørgen Mortensen, som tjente i Vinding, hans bane at udlægge, som blev stukken på adelvejen imellem Skærup og Vinding 14/10, så han derover døde 16/10 sidst forleden, og først fremlagde Peder Hansen for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Holman herredsting 14/11 sidst forleden, Hans Nielsen Bunde i Vinding og Niels Hansen sst at have vidnet, at 14/10 sidst forleden kørte de fra Skærup og til Vinding på deres rette hjemvej, og Jørgen Mortensen, som død blev, agede med dem, og der de kom til Voldmandsbjerg, holdt der to hofkarle i vejen for dem, og en af dem sagde til Jørgen Mortensen, du skal alligevel få skam for din umage, det skal jeg love dig, hvortil Jørgen Mortensen svarede, du skal selv få skam, for du ---- din bøsse til os her på vores rette hjemvej i kongens frihed, og der de ville have kørt dem forbi, kom Jørgen Mortensen af vognen til fornævnte karle, og råbte til Hans Bunde, han for Guds skyld ville hjælpe ham, og sagde til den ene af fornævnte hofkarle, du stak mig som en skælm: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Mikkel Trompeter at være Jørgen Mortensens bane, og svor ham fra hans fred, eftersom de selv sandhed havde udspurgt.

(212)

7/12 1642.

** var skikket velb Tomas Juel til Estrup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet velb fru Sofie Friis til Haraldskær, for at hun 21/8 1641 på Malt herredsting for fogden, Godske Hansen i Plovstrup, har ladet fremlægge hendes skriftlige indlæg, og ham deri skal have angiven, formenende ham at skal uden hjemmel og minde have afstanden det gods i Skast og Gørding herreder, som hendes husbond Frederik ham til en følgende og brugelig pant hade i pant sat, nemlig for 3000 rigsdaler hovedstol, og til velb Peder Lange til Kærgård, item hun ham deri skal have beskyldt, at han ulovlig dermed skal have omgået, og for slig hans ulovlig forhandling bør at stå til rette: da efterdi fru Sofie Friis angivende er Tomas Juels lempe angældende, ved vi os ikke deri at være dommere, men hvem påskader det for sin tilbørlige dommer at indkalde, og der gås om hvis ret er.

(214)

** var skikket Peder Bertelsen i Ovsgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Svend Olufsen, byfoged i Lemvig, for en skøde han til Lemvig byting 8/5 1640 har udstedt, formeldende det Laurits Jensen, rådmand sst, har den dag standen for tingsdom, skødt og aldeles afhændet fra sig og sine arvinger og til Søren Jessen og Niels Andersen, borgere i Lemvig, og deres arvinger efterskrevne stykke jord med kær og mose, liggende i Lemvig vestermark af salig Peder Tomasens ejendom, des uanseet Laurits Jensen har standen på Lemvig byting 27/10 1637 og kendt sig på sin egne og på sin hustru mors Maren Poulsdatters vegne skyldig at være Peder Bertelsen i Ovsgård 20 enkende rigsdaler og et halvt hundrede rigsdaler efter to Laurits Jensens og salig Niels Andersen, forrige byfoged i Lemvig, deres udgivne brevs videre bemelding, og derfor til en fri underpant har pantsat til Peder Bertelsen og hans arvinger fornævnte jord og ejendom: så og efterdi med tingsvidne bevises, det Laurits Jensen anno 1637 samme jord og ejendom til Peder Bertelsen for en halv hundrede og tyve rigsdaler har i pant sat, og ikke bevises det igen af pant at være indfriet, og han dog anno 1640 samme ejendom til Søren Jessen og Niels Andersen har solgt og afhændet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme skøde så noksom, at den bør at komme Peder Bertelsen imod hans pantebrev til hinder eller skade i nogen måder.

(216)

** var skikket Mads Lauritsen, rådmand og KM tolder i Ribe, og Laurits Jensen, byskriver sst, deres visse bud Hans Nielsen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da efter andre opsættelser at have stævnet Jens Christensen i Gundesbøl og Laurits Sørensen i sønder Bork for en vidne, de til Nørherreds ting 13/1 sidst forleden vidnet har, at de 4/6 1635 var på Ribe gæsteting, så og hørte det Niels Nielsen Obling, borger i Varde, leverede til Mads Lauritsen og Laurits Jensen to håndskrifter, lyder på salig Hans Hansen, fornemme borger i Ribe, hvorefter Mads Lauritsen, som da var byfoged, da skulle have tagen sig dom til, hvilke deres vidne Mads Lauritsen højlig benægter, at han ikke i den sag har taget sig dom til, ej heller annammet samme breve til sig, formener samme deres vidne ikke så lovlig at være, at den bør nogen magt at have: da efterdi befindes sagen tilforn at have været hid stævnet og over seks uger til i dag opsat, hvilke opsættelser findes til hjemting efter KM forordning at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være.

(218)

** var skikket Niels Ibsen i Jerlev med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Germand Joensen i Bølling for en dom, han til Jerlev herredsting 27/10 1641 dømt har, og tildømt Bodil Christensdatter, Niels Ibsen og hendes børn at betale til Anders Hansen, slotsskriver på Koldinghus, 105 sletdaler efter en uretfærdig opskrift, som Anders Hansens tjener, Erik Pedersen, fremlagde, på adskillige summa penge for resterende skyld og landgilde for 1631 og siden fremad, som Niels Ibsen kan med tingsvidne bevise, at de til tinge har været tilbudt til boen til rette trøndingsdag efter salig Morten Bundesens død, så mange som kendte dem ved arv og gæld, og ikke nogen restants blev krævet, som man plejer efter lovens 1. bogs 23. kapitel: så og efterdi samme skiftebrev og kvittants, nu er i rette lagt, ikke har været for herredsfogden, der han sin dom har udgivet eller deri findes inddraget, da finder vi efter sådan lejlighed denne dom som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, dokumenterne for fogden at fremlægges, og ham derefter parterne endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(220)

** var skikket Niels Ibsen i Jerlev med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Germand Joensen i Bølling for to domme, han over Niels Ibsen dømt har 19/5 og 25/8 1641, hvori han har tildømt Niels Ibsen at fremvise sin adkomst eller derfor at stande til rette, endnu stævnet Germand Joensen for en dele, han 7/12 1641 over Niels Ibsen udstedt har, hvilke dom og dele, Niels Ibsen formener, står hans ære for nær efter samme rettergang, såvel som og det Niels Ibsen for uhjemlet, og ikke Germand Joensen ville eragte at samme tingsvidne, som han udstede dom og dele efter, tilforn til landstinget var magtesløs dømt: så og efterdi Germand Joensen sin første dom 19/5 har funderet på et tingsvidne af Grundet birketing, som siden her til landstinget ved endelig dom er underkendt, der og i den anden dom for ham er fremlagt salig Hans Markdanners hjemmels seddel på samme hopper og kalve, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme to domme, ej heller hvis deler og hedenfindelser, derefter udgangen er, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være, og Germand Joensen at give Niels Ibsen til kost og tæring ti sletdaler.

(223)

** var skikket Niels Ibsen i Jerlev med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Laurits Lauritsen i ---- og Joen Nielsen i Jerlev for et løgne vidne, de til Grundet birketing 17/2 1741 vidnet har, at Niels Ibsen skulle have stjålet to bjælker i Velling skov imellem 21/6 og 22/6 1641, hvilke tingsvidne her til landsting er magtesløs kendt og siden løgnagtig dømt, hvorfor Niels Ibsen formener, at de for deres åbenbare løgn bør at være fældet og straffes på deres fingre: da efterdi befindes sagen i seks uger at være optagen, så vi uden bevilling imod recessen deri ikke kan gøre længere forhaling, og med endelig landstings dom bevises, Laurits Lauritsen og Joen Nielsens vidne at være løgnagtig kendt, hvilken dom af KM og Danmarks riges råd er konfirmeret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Laurits Lauritsen og Joen Nielsen jo for samme deres løgnagtige vidne bør fældet at være.

(224)

** var skikket Oluf Hansen Ravn i Bjert med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Christen Olufsen, som tjener Hans Nebel i Bjert, for et vidne han 6/8 sidst forleden til Brusk herredsting ham på vidnet har, anlangende at der Anders Andersen forgangen 17/7 har stukken Hans Pedersen hans banesår i Bjert, at Oluf Ravn da skulle have taget to tøjrekøller i sin hånd og sagt, hvem der tager min svend, han skal få djævlen, hvilke ord Oluf Ravn ved sin helgens ed benægter aldrig at have sagt: så efterdi befindes sagen tilforn at have været hid stævnet og over seks uger til i dag opsat, hvilke opsættelse findes til hjemting efter KM forordning at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(225)

** var skikket velb Ernst Normand til Selsø, KM befalingsmand på Koldinghus, hans visse bud Peder Nielsen, ridefoged sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Anders Christensen på Lerbæk med flere, alle tjenende sst, for et vidne de til Tørrild herredsting 21/5 sidst forleden vidnet har, dem at skulle være vitterligt, at Peder Sørensen, tjenende for skytte på Lerbæk, skulle have været på skærtorsdag sidst forleden i Hover kirke og hørt prædiken, og den tid den var ude, skulle Peder Sørensen været til deres husbonds svendebord med andre gårdens folk, dog har ikke nogen af fornævnte personer udtrykkelig vidnet, hvor Peder Skøt har været for prædiken på fornævnte skærtorsdag, men bevises med Hans Randulf, KM skov ----, hans to skrivelser, at Peder Sørensen skulle have været i KM vildtbane i Velling skov på fornævnte skærtorsdag: så og efterdi Anders Christensen, Morten Jepsen og deres medfølgere, Peder Skøts forhvervede vidner, udtrykkelig har vidnet, det Peder Skøt på skærtorsdag forleden var i Hover kirke og efter prædiken hjemme til bords, og ikke var reden uden Lerbæk gårdsport med hans hest den dag, og intet nøjagtigt derimod fremlægges, hvormed det kan tilbage drives, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme, og efterdi Jørgen Mogensen, Hans Ravn og deres medbrødre ikke udførlig og navnlig har vidnet, hvad skytter de skulle seet i KM vildtbane, der at have brugt nogen skytteri eller ulovlig gerning, ej heller taget dem med noget i hænde og dem dermed andrevet, Peder Tomasens vidne og ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, Laurits Bjerg og Peder Fallesen og har vidnet efter Mikkel Madsens og Jens Madsens ord og mundheld, som de ikke er bestandig, men for tingsdom har fragået, så Hans Randulfs angivende og vidne ikke nøjagtig er bevisligt gjort, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, angivende og æskning så noksom, at de bør nogen magt at have eller komme Peder Skøt på hans liv til skade i nogen måder.

(237)

** var skikket velb Niels Vind til Grundet, KM befalingsmand på København slot, hans visse bud Christen Jensen i Grejs med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Jørgen Mogensen i Velling for en vidne, han til Holman herredsting 27/6 sidst forleden vidnet har, at han på skærtorsdag eftermiddag næst forleden at have seet to skytter i KM vildtbane med lange bøsser, Peder Tomasen i Sellerup at have vidnet, at otte dage for sankt mikkelsdag næst forleden, at der han var i skoven med Hans Randulf, da en skytte at være kommen imod dem, ved navn lange Peder Skøt, og ikke har vidnet, om samme skytte har fulgt vejen eller ikke, eller har ført nogen lange bøsser eller hunde med sig, men det at skulle have seet igennem en tåge, dersom de skulle have seet nogen skytte til visse, kunne de vel have seet på hesten og skudt ham, efterdi de var begge skovridere: så og efterdi Jørgen Mogensen, Hans Ravn, Peder Ravn og deres medfølgere vidnesmænd ikke udførlig eller navnlig har vidnet, hvad skytter de skulle have seet i KM vildtbane, der at have brugt nogen skytteri eller ulovlig gerning, ej heller taget dem med noget i hænder og dem dermed andrevet, Peder Tomasens vidne ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, Laurits Bjerg og Peder Tomasen og har vidnet efter Mikkel Madsen og Jes Madsen deres ord og mundheld, de for dem skulle haft, som de ikke er bestendig, men for tingsdom har fragået, og Peder Skøt samme ord højlig benægter, som forskrevet står, så ---- Randulfs angivende og vidne ---- er bevislig gjort, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner ---- og æskning så noksom, at de bør nogen magt at have eller komme Peder Skøt på hans liv til nogen forhindring.

(246)

** var skikket Christen Lauritsen i Vejlby med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Hans Jensen Bull sst for nogen ærerørige og utilbørlige ord, som han skal Christen Lauritsen tilsagt på Elbo herredsting 1/3 sidst forleden, at Christen Lauritsen skal have fortjent sin degneløn med skælmeri, og han havde berøvet Hans Jensen hans fornuft og førlighed fra ham, desligeste stævnet Hans Jensen Bulls far Jens Hansen Bull for nogen skælderi, han skal have Christen Lauritsen tilsagt, og formente Christen Lauritsen at Hans Jensen Bull og Jens Hansen Bull burde at være og blive samme mand, de ham tilsagt har: da efter flere ord dem imellem var ---- forhandlet ---- Hans Jensen ---- erklæret ---- andet at beskylde, end det som ærligt og godt er i alle måder, og derhos lovede sig efter denne dag ikke at skal påføre Christen Lauritsen nogen unyttig trætte, og dermed afstod Hans Bull på sin og sin fars vegne samme vidner og tiltale, så det ikke videre skal komme dem til skade.

(248)

** var skikket borgmester og råd i Vejle deres visse bud Oluf Nielsen i Gadbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Anders Jensen, byfoged i Vejle, for et ---- vidne han til Vejle byting 19/8 1641 udstedt har, i meningen at Anders Madsen Byg og Vinter Bertelsen i Vejle skulle efter en skriftlig seddel have vidnet, at de har været med Laurits Pedersen Bjerg i Vejle skov og synet en bøgestub, som skulle have været borte, og ikke Anders Jensen byfoged skal have agtet eller ville anseet, at for samme syn ikke var givet varsel enten til de synsmænd, som tilforn har synet skoven, eller til de vidnesbyrd, som om samme træer tilforn vidnet har, formedelst han dermed 26/8 ved en afvisnings dom kunne så vidt spilde byens sag og tiltale, Laurits Bjerg til vilje, for sådan skovhug, formener Anders Jensen byfoged uret imod recessen at have gjort og bør efter recessens 9. og birkerettens 5. kapitel at lide: da efterdi befindes sagen tilforn at have været hid stævnet, og i seks uger til i dag opsat, hvilke opsættelser findes til hjemting læst og påskrevet efter KM forordning, vi og ikke imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og dom magtesløs at være.

** var skikket Gregers Pedersen Lilleballe, borger i Kolding, og havde stævnet Anne Tøgers, borgerske sst, for en dom hun til Kolding byting kort forleden skal have forhvervet, at han skulle være hende skyldig for nogen fisk og rug, hun skal have ham opskreven for i en klakbog, hvilke Gregers Pedersen ved hans sjæls salighed højlig benægter, men hvis han har bekommet af hende, siden hendes salig husbond ved døden er afgangen, har hun ham foræret, fordi han har været hendes værge over skifte: så mødte Hans Jensen på ---- og afstod samme dom og opskrift, og efter sådan lejlighed bør det ikke at komme Gregers Lilleballe til nogen forhindring eller skade.

(249)

** var skikket Søren Christensen, borger i Kolding, hans visse bud Hans Jensen sst og havde stævnet Niels Rasmussen rådmand, Jens Madsen Bjerg, Niels Nipgård og Claus Christensen, borger i Viborg, for at eftersom den tvistige sag imellem og Gertrud Andersdatter i Kolding, hendes arv anlangende, til dem er voldgiven dem at foretage, og dem imellem regne og parterne om fornævnte arv at adskille, så har de ikke dog ville anseet hans erklæring og bevisning, om at Gertrud Andersdatter selv med sin mand, Henrik Denton, deres gods at have bemægtiget på nogle hundrede dalers gode af de interesserede, men enhver efter hendes mor og oldemor kunne være berettiget, bortsolgt og en part pantsat ---- skiftebreve efter hendes salig mor Maren Sørensdatter, disligeste formener han, at de også har ham forurettet i det, at de Mogens Eriksen har frikendt, som var Anker Andersens værge, videre lader de i deres afsigt indføre, at Søren Christensen skulle have det skiftebrev efter Maren Sørensdatter, Gertruds mor, forseglet og underskreven, som ej sandfærdig kan bevises, disligeste i deres afsigt indført en kontrakt, dateret 21/6 1631, som deraf kan eragtes mere arvinger at være end Gertrud alene med hendes søster Maren. endnu videre kan eragtes, at Søren Christensen 16/3 1640 har da såvel som tilforn erbudt sig til regnskab, men Henrik Denton mødt med sit regnskab på engelsk og begæret en rum tids dilation, hvoraf kunne været agtet, at det ikke er Søren Christensens forsømmelse eller opholden. i lige måder stævnet Gertrud Andersdatter med hendes lovværge samt hendes børn Anders Henriksen, Sara Henriksdatter og Maren Henriksdatter med deres lovværge, Jens Tomasen i Kolding, endnu stævnet Søren Hår på Nebbe, herredsfoged i Holman herred, som er Maren Andersdatters værge, samt Mette Poulsdatters arvinger, som var Anders Hårs efterleverske, hendes børn og svogre, nemlig Søren Sørensen i Dons, Hans Hansen i Skærup, Hans Christensen i Egtved, Laurits Nielsen i Påby, som er Maren og Gertrud Andersdatters rette medarvinger efter forbemeldte kontrakts bemelding, under dato 21/6 1631, både i mor og oldearv. disligeste Mogens Eriksen på Anker Andersens vegne, som han var værge for, og Jens Jørgensen på Anders Andersens vegne, som han er værge for, så og Jacob From, om han vil på arvinger Mette Poulsdatters vegne have noget dertil at svare. anlangende Gertrud Andersdatters oldearv, som hende efter salig Else Pouls i Kolding er tilfalden, da har de inddraget hendes kvota deraf, udregnet som den 7. part: så og efterdi det befindes sagen på fornævnte fire dannemænd at være voldgiven, parterne om samme deres tvist til endelig ende at skulle imellem sige og likvidere, da finder vi denne deres afsigelse som ugjort, undtagen hvis de om kost og tæring har afsagt, og sagen til bemeldte fire voldgiftsmænd igen at komme, og parterne samtlig uden nogen forhaling for dem her i Viborg at møde med alle deres breve og dokumenter 25/1 først kommende, og voldgiftsmændene dem til endelig ende at imellem sige og kende efter forrige voldgifts indhold.

(254)

** var skikket Gertrud Andersdatter i Kolding ---- opsættelse i dag 14 dage ---- betale hr Søren Poulsen i Egtved ---- på sin egne og på hans børns vegne, og for den gælds betaling har han til sig annammet 3 boder, liggende i Kolding, og har beholdt samme boder uskiftet til den gælds betaling, som hendes salig mors skiftebrev om formelder, som hendes salig far har udlagt hende og hendes søskende for deres mødrene arv 5 boder, liggende i Provstegade, og siden hendes salig far ved døden er afgået, da har fornævnte Mogens Eriksen, Søren Christensen, Søren Hår på Nebbe udsat samme boder godvillig til hr Søren i Egtved, uanseet de aldrig skal bevise med hendes salig fars hånd, at han skulle i hans levende live pantet eller udlagt noget af hans børns mødrene arv. sammeledes stævnet salig hr Søren Poulsen i Egtved hans arvinger, nemlig Inger, hr Sørens, mester Anker i Kolding, hr Poul i Hjarup, Maren Pedersdatter med hendes lovværge. da er sagen opsat til i dag, og da havde Gertrud Andersdatter ned en stævning hid stævnet salig hr Søren Poulsen i Egtved hans arvinger, nemlig Anker Pedersen, Tomas Pedersen, Christen Pedersen, Frederik Pedersen, Staffen Hansen, Margrete Hansdatter og Mette Hansdatter, så og Staffen Staffensen og Mette Staffensdatter, om de ville have noget til eller imod fornævnte sag at svare, anlangende en skøde, som Gertrud Andersdatter her til landstinget har ladet indstævne, udstedt til hr Søren Poulsen i Egtved. så mødte Laurits Hansen, borger i Århus, på Mogens Eriksens vegne og fremlagde hans efterskrevne indlæg, at eftersom Gertrud Andersdatter har ladet mig stævne til landstinget, anlangende nogen våninger, som jeg med hendes formyndere Søren Christensen og Søren Hår på Nebbe har udsat i hendes fars gæld til hr Søren Poulsen i Egtved og indfriet hendes salig fars rigtige håndskrift, som efter død bør at indfries, da indgav vi vores tvistige sager på dannemænd, mest efter Gertrud Andersdatters egen begæring, og de fire dannemænd har sagt os imellem, og mig for hendes tiltale frikendt, da formener jeg, at jeg bør for hendes tiltale kvit at være. dernæst fremlagde efterskrevne skriftlige indlæg, at eftersom Gertrud Andersdatter har os underskrevne stævnet til Viborg landsting anlangende nogen boder i Kolding, som vores salig far hr Søren Poulsen i Egtved har i sin gælds betaling annammet ---- ikke at svare førend vores brorbarn, salig Staffen Sørensen, fordum materialskriver på Bremerholm, hans søn i København og andre vor søsterbørn og medarvinger efter vores salig far lovlig did kaldes og stævnes, endnu der foruden bekender jeg Poul Sørensen fornævnte stævning: da efterdi det befindes samme skøde tilforn at have været hid stævnet, og sagen over seks uger ---- opsat, så vi imod recessen uden bevilling ikke kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme skøde magtesløs at være.

(256)

** var skikket Poul Offersen i Agerskov med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Niels Offersen i Hovmade for to domme, han til Vandfuld herredsting dømt og afsagt har 13/6 og 16/10 1641, og i samme sin dom fradømt Poul Offersen hans retfærdige tiltale, som han havde til Christen Madsen i Nygård og Anne Pedersdatter sst for Anders Pedersens fædrene arv på Stavsholm, som Poul Offersen skal være interesseret i, såvel som efter andre rigtig adkomst breve, som på samme arv skal være i rette lagt for ham, hvilke domme Poul Offersen formener og beskylder, at Niels Offersen uret at have gjort, og mere anseet en dom af Harboøre birketing end sin egen dom. disligeste stævnet Laurits Jessen på Harboøre for en dom, han til Harboøre birketing 13/10 1641 dømt og afsagt har, og der i sin dom kvit dømt Christen Madsen i Nygård og Anne Pedersdatter sst for Anders Pedersens fædrene arvelod, som hans hustrufar Christen Joensen i Nygård, som var Anders Pedersens oldefar, og rette lovværge, og Christen Madsen, som har Christen Joensens datter, og burde i så måder svare, såvel som hans oldemor Anne Pedersdatter efter Christen Joensens død og afgang, og burde at forskaffe Poul Offersen på Anders Pedersens vegne fornævnte hans fædrene arvelod. derimod havde Søren Christensen i Kammersgård på sin egne og på Anne Pedersdatter, salig Christen Joensens efterleverske i Nygård, og samtlig Christen Joensens børn og arvingers vegne stævnet Poul Offersen for et bænkebrev, han lader sig af berømme at have bekommet af hans svoger Anders Pedersen på Stavsholm, anlangende nogen hans hustrus anpart arv, som i Stavsholm bo skulle stå ubetalt, uanseet Poul Offersen for nogle år forleden skal have gjort Anders Pedersens formand salig Mads Sørensen, som da havde Poul Offersens konesøster, ved navn Margrete Poulsdatter afkald for al hvis arv, Poul Offersens kone efter hendes salig forældre, som begge er døde, på Stavsholm var tilfaldet, skal og befindes at kort tid førend Anders Pedersen er indgift i Poul Offersens konesøster Margrete Poulsdatters bo på Stavsholm, al hvis arv og gæld, enhver der i boen tilstod, da at være æsket og krævet, som var 22/12 1637, i Poul Offersen på hans konesøster Margrete Poulsdatters vegne i hendes enkebo, og da skal boen have beløbet sig over gælden 132 sletdaler: da efter flere ord dem imellem var, indgav de samme deres tvistige sag på fire dannemænd, Søren Christensen og Christen Madsen på deres vegne og Anne Pedersdatters vegne til betroede Knud Gregersen og Jens Nielsen i Vinkel, og Poul Offersen på sin egne og Anders Pedersens vegne tog Eske i Flansmose og Mads Mikkelsen i Skidenvad, hvilke fire dannemænd skal forsamles til Jens Kældersvends i Byskov på mandag først kommer otte dage, og da have fuldmagt parterne om al deres iring til endelig ende at imellem sige, hvis de deri gørende vorder skal stande for fulde af parterne upåtalt i alle måder.

(258)

** var skikket Poul Offersen i Agerskov med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Peder Madsen i Rævskov for en dele, han til Vandfuld herredsting 7/11 1640 taget og forhvervet har, hvilke deler Poul Offersen formener og beskylder at Peder Madsen imod KM forordning har pludselig samme dele forhvervet, menende ham deri uret at have gjort, og samme dele bør magtesløs at være: så og efterdi ingen bevis på samme havre fremlægges, Poul Offersen det til Søren Christensen at være skyldig, men han det højlig benægter, som forskrevet står, det og er over ---- dalers værd, og ingen dom for dele gangen er, da finder vi efter sådan lejlighed samme delsbreve magtesløs at være, og Niels Offersen, som samme ulovlige dele udstedt har, at give Poul Offersen til kost og tæring seks rigsdaler.

(260)

** var skikket Jørgen Andersen i Tyvkær med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Poul Pedersen i Ammidsbøl for en klage, han til Kolding byting 4/5 sidst forleden gjort har over Jørgen Andersen, for han skal have stukken hans bror Jens Pedersen i Tyvkær i Peder Bertelsens hus i Kolding, hvilke vidner, klage og syn Jørgen Andersen højlig benægter, at han aldrig har gjort Jens Pedersen sår og skade, som de om vidnet har: da efterdi befindes sagen tilforn at have været hid stævnet og over seks uger til i dag opsat, hvilke opsættelse findes til hjemting efter KM forordning at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme klage vidner, syn og dom magtesløs at være.

(261)

** var skikket Gertrud Andersdatter i Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter andre opsættelser at have stævnet Otte Sørensen, borger og sætfoged sst, for en dom han til Kolding byting har tildømt Gertrud Andersdatter at betale Barbara Nielsdatter, salig Niels Ibsens efterleverske, og børn i Kolding en summa pending, som de skal have udlagt til den spanske kompagni, eftersom de beretter, at hendes salig far skulle have været forvalter for, uanseet Gertrud Andersdatter aldeles ubevidst, og ikke heller har udfordret nogen gæld eller penning på det spanske kompagnis vegne over registrering, der gods og gæld er registreret, som burde at fordre efter trødningsdag efter 1. bogs 23. kapital efter død mand. disligeste stævnet Barbara, salig Niels Ibsens med hendes og hendes børns lovværge, Niels Nielsen, Anders Nielsen, Jens Nielsen, Anne Nielsdatter og Kirsten Nielsdatter: da efterdi befindes sagen tilforn at have været hid stævnet og over seks uger til i dag opsat, hvilke opsættelse findes til hjemtinget efter KM forordning at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være.

(1)

20/1 1647.

** var skikket Søren Jensen og Jens Jensen i Tudvad med en opsættelse her af landstinget 16/x sidst forleden, lydende dem da efter seks ugers opsættelse at have stævnet Germand Joensen i Bølling, herredsfoged i Jerlev herred, for en dom, han 19/8 sidst forleden på Jerlev herredsting over dem dømt har, og dem tildømt at stande lensmanden til rette og lide som vedbør efter tingsvidne, som da skal være fremlagt, anlangende bukke og geder, som de beskyldes af fogden at skulle have forringet for ham, des uanseet samme tingsvidne ikke formelder, enten Peder Jensen eller Jens Jensen det ringeste at have forjaget eller bortført af stedet enten bukke eller geder, eller dem derfor noget at være overbevist, førend fogden dem uden bevis har tildømt dem at stande til rette, formener derfor fogden uret at have dømt, og hans dom bør magtesløs at være, havde og stævnet Simon Salmandsen i Hesselballe med flere for et vidne, de på fornævnte ting 25/7 sidst forleden vidnet har, at de 9/6 næst tilforn var med ridefoged Jens Madsen at optage geder og bukke at drive til slottet, og da på Tudvad gade skulle have fundet 30 stykker, som de skulle have drevet, og Søren Jensen skulle have reden for og spurgt, hvor samme bukke skulle hen, og ridefogden skulle have sagt, de skulle til slottet, og Søren Jensen da skulle have sagt, det sker ikke i dag, og han så skulle have jaget samme bukke heden i buskene, så de ikke kunne drive dem længere, hvilke vidne Søren Jensen højlig ved helgens ed benægter, sig aldrig de ord til Jens Madsen at have sagt, ej heller enten jaget bukke eller geder fra dem i nogen måder: så og efterdi bemeldte forfølgning om samme geder og bukke at afskaffe ej befindes lovlig procederet med nøjagtig forbud til tinge gjort, og lovlig varsel derfor til bønderne givet, så de kunne vidst dem derefter at rette, som det sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme indstævnede vidner, syn, dom og dele så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(4)

** var skikket Niels Hansen i Jerlev på sin egne og andre hans brødre Jens Hansen og Hans Hansens vegne og havde stævnet Niels Ibsen sst for en voldgift, han med deres salig far Niels Bunde 30/8 1643 har indgået, anlangende et slagsmål, som de tilforn imellem været har, og dog den sag om fornævnte slagsmål på fem dannemænd voldgivet har, som skulle påkende, hvad Hans Bunde for sig og sine sønner skulle give Niels Ibsen for den skade, han bekommet havde, sammeledes stævnet fornævnte voldgiftsmænd for deres voldgifts afsigt, de 2/11 1643 i Nebel gjort har, og da tilsagt Hans Bunde for sig og sine sønner en stor summa pending, 260 sletdaler, til Niels Ibsen at udgive, og sat hverandre borgen på et halvt tusinde rigsdaler, som de med hverandre holdt harm, til rum tid efter at fjenderne var af landet udrejst, så er samme borgen igen af borgens mænd opsagt, hvilken ubillige summa penge såvel som også og en stor borgen, der sat var Niels Hansen og sine brødre ---- aldrig nogen steds har til forpligtet, samtykt eller med deres far indganget enten at udgive eller i nogen måder at sætte borgen, formener derfor at samme borgen nu efter deres salig fars død ikke at komme dem til hinder eller skade, men for den kvit at være: så og efterdi befindes Hans Nielsen Bunde på sin egne og sine sønners vegne her til landsting at have indgivet deres tvistige sag på fem dannemænd, som dem til endelig ende skulle imellem sige, hvad Hans Bunde og hans sønner skulle give Niels Ibsen for hvis sår og ---- med omkostning og forsømmelse, de ham havde gjort og forårsaget, og ---- sætte hinanden nøjagtig borgen for et halvt tusinde rigsdaler ---- dannemænd hinanden at være ube ----, hvilke fem dannemænd siden efter fornævnte voldgift har dem imellem kendt og tilfunden Hans Bunde for sig og sine tre sønner at skulle give Niels Ibsen 260 rigsdaler, såvel som og borgen at sætte, og herredsfogden fordi har tildømt Hans Nielsen for sig og sine tre sønner den resterende summa pending at betale Niels Ibsen såvel som og borgen at sætte, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme voldgift og dis afsigt, som derefter gjort er, ej heller den dom og dele, derpå dømt og udstedt er, at sige eller magtesløs dømme, men efterdi Niels Ibsen ikke bemeldte klage har bevislig gjort, det han af dem noget på liv eller i andre måder er angrebet eller tilføjet, da bør samme klage ingen magt at have men magtesløs at være.

(8)

** var skikket velb Peder Lange til Kærgård hans visse bud Christen Mogensen, borger i Viborg, og havde hid kaldt sandemænd af Hind herred, Christen Friis af Ribe hans bane at udlede, som skal være død funden på den gode mands tjeneres grund i Askov 30/11 sidst forleden, under et humlelæs liggende, og nu fremlagde Christen Mogensen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Hind herredsting 7/1 sidst forleden, det Christen Mikkelsen og Niels Pedersen i Omme at have vidnet, at 30/11 sidst forleden kom der bud til dem, som velb Erik Juel havde udskikket, at der la en død mand på Askov hede under en humlelæs, og fandtes samme lig, vogn, heste og gode sønden Præstebjerg vad på Askov hede: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Christen Friis at våde og vanlykke at humlelæsset, som var væltet på ham, at være død og omkommet, og det ham til bane og livs lagt.

(9)

** var skikket velb fru Margrete Pax, salig Erik Qvitzows til Tanderup, hendes visse bud Jacob Ulf, der sst, som her i dag lod læse og påskrive et hendes efterskrevne forseglede og underskrevne indlæg, at da hun formener, hendes salig husbond sig nogen vidtløftig gæld at have efterladt, så vil hun hermed have tilbudt alle den salig mands kreditorer af hans efterladte jordegods og løsøre deri at tage deres betaling og udlæg, actum Viborg 17/1 16--, Margrete Pax, hvorefter Jacob Ulf på sin husbonds vegne var begærende, at to gode mænd måtte forordnes al ting dermed at gøre til endelig ende: hvorfor vi og nu tilfinder og forordner velb Jørgen Seefeld til Vosborg gård, KM befalingsmand på Hald, og Jørgen Rosenkrantz til Keldgård, som fru Margrete selv har ladet tilnævne, Erik Qvitzows kreditorer til visse tid og sted at lade vide og tilsammen kalde, hans jordegods og løsøre at taksere og imod gælden til kreditorerne likvidere efter KM forordning og reces, som det sig bør, og dersom nogen af fornævnte to gode mænd for lovlig forfald ikke møder, da en anden vederhæftig god mand, som dertil kunne bevilges, i hans sted at tages, så samme likvidation kan fuldkommes, som forskrevet står, og at fornævnte gode mænd det siden til de interesserede giver fra dem beskrevet, som de ville ansvare og være bekendt.

(10)

** var skikket Jesper Andersen, borgmester i Vejle, med en opsættelse her af landstinget 18/11 sidst forleden, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Søren Hår på Nebbe, herredsfoged i Holman herred, for to afvisninger eller uendelige domme i en sag 23/3 1646 og 31/8 sidst forleden, over hvilke domme han sig besværer, at eftersom han har haft to øksne til foders i Vinding herred til Tomas Hvids, og de Vinding bymænd har ladet tage dem og ydet til svenskens folk i Kolding for byens fælles kontributions skat, og han derfor har ladet dem tiltale, da har Søren Hår dømt de Vinding mænd til at betale Jesper Andersen hans øksne eller lide tiltale, og derefter Søren Hår imod hans forrige dem befriet for 4 rigsdaler, de efter egen tykke har frembudt, og ikke ville betale eller rette for dem: da efter flere ord dem imellem var, blev Jesper Andersen og Hans Hansen nu her for retten om samme deres tvistighed således forenet, at Hans Hansen på sin egne og Vinding bymænds vegne lovede og sig til forpligtede, det han på først kommende torsdag 14 dage, som er 4/2, på Vejle byting skal betale og erlægge til Jesper Andersen borgmester 8 enkende rigsdaler, under et fuld volds bøder at være forfalden, dersom der ikke af ham da bliver efterkommet, og dermed samme deres tvistighed bilagt, og herredsfogden der foruden at give Jesper Andersen til kost og tæring to rigsdaler.

(11)

** var skikket Peder Ravn i Skærup på sin datter Lene, salig Jacob Ammidsbøls, i Vejle og hendes umyndige barn Niels Jacobsens vegne og havde stævnet Anders Jensen, byfoged i Vejle, for en dom han til Vejle byting har dømt 16/8 sidst forleden, og deri tildømt Lene, salig Jacob Ammidsbøls, og hendes fattige faderløse barn at betale 80 rigsdaler inden 15 dage, eller derfor lide nam, til salig afgangne hr Niels Christensen, forrige skolemester i Vejle, hans arvinger, som hendes husbond salig Jacob Ammidsbøl skulle være ham skyldig. havde derfor stævnet Hans Jensen i Vissing, som samme dom forhvervet har, såvel som alle afgangne hr Niels Christensen, født i Sneptrup som døde i Vejle, hans arvinger, nemlig Hans Jensen i Storring, hr Christen i Tammestrup, hans mor Anne i Sneptrup og hendes datter Karen, med deres lovværger, sammeledes Maren Hansdatter og Kirsten Hansdatter i Vissing, Maren Sørensdatter i Eriknaur med deres lovværger: så og efterdi for os fremlægges skifte og udlæg, som i salig Jacob Ammidsbøls bo gjort er, hvori findes indført Peder Ravn på sin datters vegne og Jens Nielsen på hendes barns vegne at have opgivet til kreditorerne al den salig mands bo, gods og formue, hvilken skifte og udlæg ikke for byfogden har været i rette, der han sin dom har udgivet, da efter slig lejlighed bør den hans dom at være som udømt var, og sagen til bytinget igen at komme, fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dokumenterne for ham at fremlægges, og i hans dom at lade inddrage, og parterne endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(14)

** var skikket velb Peder Lange til Kærgård hans visse bud Morten Jørgensen i Vilslev med en opsættelse her af landstinget 16/12 sidst forleden, formeldende ham da efter seks ugers opsættelse at have stævnet velb Iver Lange til Bramming, for at eftersom han for nogen tid siden har sagt god for ham til Tomas Jensen af Ringkøbing for en summa pending, hvilke han ham ej har betalt, så han derfor har været forårsaget ved gode mænd at lade sig i hans jordegods indføre, hvilket gods han ikke til dis har villet ham fraløse, hvorfor han formener, han nu straks bør med rede penge ham at fraløse, eller bemeldte gods ham for ejendom bør at følge: da efterdi for os i rette lægges bemeldte gode mænds indvisning, at de har udlagt fornævnte gods til Peder Lange for fornævnte sin gælds fordring, og sagen nu over seks uger har været optagen, hvilke opsættelse til hjemting forkyndt, og ikke Iver Lange eller nogen på hans vegne herimod er mødt at svare, som forskrevet står, så vi imod recessen uden bevilling ikke deri kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte gods med sin rettighed jo bør Peder Lange for ejendom at efterfølge, med mindre det ham inden år og dag bliver fraløst, eller og indførslen for sin tilbørlig dommer rykket.

(15)

** var skikket velb Jørgen Juul til Agersbøl hans visse bud Mikkel Andersen i Ørum med en opsættelse her af landstinget 4/11 sidst forleden, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Peder Poulsen i Givskud, herredsfoged i Nørvang herred, for en dom han 4/8 sidst forleden på fornævnte ting dømt har, anlangende Anders Mortensen i øster Snede, som ulovlig har draget ind i Kragelund skov at hugge på velb Jørgen Juuls skovspart på langfredag 1645, og er da påpantet ved stub og stavn, og Peder Poulsen ikke vil anse pant og vidner, men dømt ham fri for al tiltale, hvori Jørgen Juul formener, at herredsfogden Peder Poulsen deri har dømt uret og derfor at stande til rette, og hans dom magtesløs at være: da efterdi samme sag befindes over seks uger til i dag at være optagen, og ingen er mødt med samme indstævnede dom, så vi imod recessen uden bevilling ikke deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme indstævnede domme magtesløs at være.

(16)

** var skikket Jesper Holst i Bøl med en opsættelse her af landstinget 18/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Daniel Phillipsen, byfoged i Varde, for en dom han til Varde byting 4/5 sidst forleden imellem hr Hans Hansen Bager, sognepræst til sankt nikolaj kirke i Varde og Jesper Hansen dømt og afsagt har, og grunder han samme sin dom på nogen bænke og hjemgjorte stuebrev og sedler af Christen Nielsen Obling, hr Peder Clausen i Ål og Jens Pedersen i Varde udgivet, i sin mening hr Peder og Christen Nielsen som arvinger skulle være participanter i Jens Munks gård i Varde, hvilke Jens Pedersen i betaling for gæld skulle være berettiget, som han ved en anden hjemgjort seddel skulle have solgt hr Hans, i hvilken ejendom Daniel Phillipsen Jesper Hansen til betaling for sin vitterlig gæld at annamme, dis uanseet ikke for byfogden er bevislig gjort enten med skiftebrev, lodsedler eller med andre medarvingers bevis, hr Peder eller Christen Nielsen i fornævnte ejendom at have enten lod eller del. desligeste stævnet hr Hans Hansen, hr Peder Clausen til Ål kirke, Christen Nielsen Obling, Jens Pedersen i Varde, Niels Nielsen Obl ----, Maren Nielskone i Obling og Maren Nielsdatter i Ål præstegård: så og efterdi Daniel Phillipsen iblandt andet har tildømt Jesper Holst at annamme fyldest efter hr Hanses tilbuds seddel og breve i noget grund og ejendom i Varde, så vidt det kunne tilstrække i hovedstol og rente, imod Jesper Holsts vilje, såvel som og hvis for ham var i rette sat, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme hans dom i den post så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og Daniel Phillipsen deri at give Jesper Holst til kost og tæring ti sletdaler.

(18)

** var skikket Christen Lauritsen i Slav hans visse bud Christen Christensen sst med en opsættelse her af landstinget 2/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Kirsten Jesdatter i Bølling og hendes mand Christen Hansen for en skøde, som Hans Jessen Brum skal have udgiven til Jerlev herredsting år 1618 til Jep Pedersen, anlangende den bondegårds ejendom i Bølling, som Christen Lauritsens hustrufar salig Jes Brun påboede, formenende samme skøde ikke så rigtig lovlig gjort, som det sig bør, årsagen at salig Jes Brun, som fornævnte ejendom da tilhørte, ikke har det bort skødet, efterdi slig i hans levende live og velmagt sket er, men hans søn Hans Jessen Brun, som ikke da enten havde haft lod eller skøde, dertil berettiget var, der han slig skøde eller afhændelse at have gjort til en fremmed karl Jep Pedersen, skal ikke heller været lovlig varsel given enten for lovbydelse eller skøde til Christen Lauritsens hustru, Mette Jesdatter, som det arve skulle. disligeste stævnet Kirsten Jesdatter og hendes lovværge Christen Hansen med samme skøde, Hans Jepsen Brun til hendes forrige mand Jep Pedersen skulle have udgivet, samt salig Jep Pedersens arvinger og børn, Mette Jepsdatter, Karen Jepsdatter, Anne Jepsdatter og Maren Jepsdatter, hver med deres lovværge, så og salig Joen Hansen af Bølling, forrige herredsfoged i Jerlev herred, som lovbydelse og skøde udstedte, hans arvinger Germand Joensen i Bølling, Anne Joens i Kolding. så mødte Laurits Mortensen i Bøgvad på Jep Pedersens børns vegne og fremlagde efterskrevne pergament tingsvidne af Jerlev herredsting 29/4 1618, formeldende det Hans Jessen i Bølling at have afhændet fra sig og sine arvinger en fuld broderlod i den halve bondegård i Bølling, som Jes Olufsen da påboede, som han kunne arve efter sin far Jes Olufsen og efter sin mor Karen Jeskone, når de ved døden afgik, og til Jep Pedersen Dollerup og hans arvinger: så og efterdi samme skøde befindes anno 1618 gjort og udgivet, og samme bondeeje efter skødens indhold rolig fulgt langt over recessens hævd, og ikke bevises derpå enten at være klaget, påtalt eller forbud gjort, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme skøde at sige eller magtesløs dømme.

(20)

** var skikket Tomas Andersen i Lønborg hans visse bud Hans Kall, prokurator i Viborg, efter hans fuldmagt og nu her for retten i hånd tog velb fru Margrete Ulfstand, Mogens Juels, til Vosborg hendes fuldmægtig Rasmus Svendsen, foged på Vosborg, solgte og skødte fra ham og hans arvinger og til fru Margrete og hendes arvinger en skæppe rug åbomål med videre, som ham for hans gælds fordring på likvidationen efter salig Mogens Juel i en gård i Ulfborg herred og sogn liggende, kaldes Rævsgård, er tilfalden og udlagt.

** var skikket Morten Christensen Høst, borger i Lemvig, med en opsættelse her af landstinget 16/9 sidst forleden, lydende ham da efter en seks ugers stævning at have stævnet Christen Ibsen rådmand og Peder Tranborg sst for et vidne, de 3/4 sidst forleden på Lemvig byting vidnet har, så og Hans Madsen og hans hustru Karen Christensdatter, i hvilket vidne de vidner om adskillige trusler og andet, hvormed Erik Hansen skal have ville tiltvunget sin bror Laurits Hansen, rådmand sst, og hans hustru Karen Simonsdatter i fjendernes tid adskilligt, dog de ikke har egentlig vidnet, at de har hos været eller seet, at Laurits Hansen har givet sin bror Erik Hansen noget. så og stævnet Laurits Hansen for en opskrift og brev, han har i rette lagt, og æsket betaling efter en død mand, salig Laurits Jensen, på en af landsens fjenders vegne for 170 sletdaler, uanseet samme pantebrev er magtesløs dømt, efter hans bog for en hoppe og en hest samt kappe, hvilke gælds fordring ikke skal vedkomme Morten Høst, men salig Laurits Jensens arvinger derfor at være stævnet, ikke heller Morten Høst på de tider skulle have været alle salig Laurits Jensens børns værge: så og efterdi Christen Jepsen, Peder Jensen ----, Knud Simonsen og deres medfølgere har vidnet om Erik Hansens ord og trusler, så og hvis han imod sin bror skulle gjort, der han sig i rigens fjenders tjeneste har indladt, for salig Laurits Jensens gæld, han ham skulle skyldig være, som Laurits Hansen foregiver, og ej sådan lovlig efter KM forordning, om hvis i fjendernes tid tildraget er, gjort anhængig, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende fornævnte vidner, såvel som Laurits Hansens bogs opskrift og den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør at komme salig Laurits Jensens børn, så vidt det dem vedkommer, til nogen forhindring men magtesløs at være.

(25)

** (til fru Sofie Staverskovs opsættelse med Peder Poulsen i Givskud): så er Mikkel Tomasen, såvel som nogen af de indstævnede personer ikke mødt, hvorfor denne sag er opsat til i dag seks uger, og efterdi Mikkel Tomasen ikke er mødt eller nogen på hans vegne her imod at svare, som forskrevet står, da dersom han findes lovlig hid kaldt, bør han at give fru Sofie Staverskov til kost og tæring 4 sletdaler.

** var skikket Niels Pedersen Juel, boende i Hygum, med en opsættelse her af landstinget 16/12 sidst forleden, lydende ham da efter en 6 ugers opsættelse at have stævnet Hans Christensen i Tjæreborg, herredsfoged i Skast herred, for en dom han til fornævnte ting 5/5 sidst forleden dømt og afsagt har, lydende i sin sentens at efterdi Niels Juel selv fremlægger et opladelse brev på nogen krone stug ager og eng på Tjæreborg mark, at Jens Jepsen må stede og fæste af KM lensmand, tilmed og fremdragen den gode mands fæstebrev på samme ager og eng, at må have det i fæste hans livstid, så og det hans livstid efter samme opladelse og fæstebrev nydt og brugt har, så vidste han ikke at tilfinde Morten Hansen og hans hustru Gertrud Jørgensdatter at udlægge til Niels Juel hvis minde, han af salig Jens Jepsen annammet har: så og efterdi Hans Christensen herredsfoged sin dom på bemeldte opladelse, såvel som og på lensmandens derefter udgivne fæstebrev, har funderet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(29)

** var skikket velb fru Ingeborg Arenfeldt, salig Ernst Normands, til Selsø hendes visse bud Peder Henriksen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget 13/11 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Niels Ibsen i Jerlev, den dag sætfoged til Jerlev herredsting, for nogen vidner, som han skal have ---- Jørgen Stålsen af fornævnte herredsting 7/1 sidst forleden, hvorfor fru Ingeborg Arenfeldt formener ikke at være så lovlig kald og varsel ved kalds seddel ----, som det sig burde: så og efterdi Germand Joensen, Jens Rasmussen, Niels Buck, Jens Lauritsen og Hans Jensen udførlig har vidnet, at de fra år 1638 og til 1639, førend de af KM bekom afslag på bemeldte Nygårds marks forpagtning, at have ydet og klart gjort på Koldinghus for den års afgift 70 sletdaler, som de årlig plejer at give, og siden de har bekommet KM missive til Ernst Normand, at de marken måtte beholde for 500 sletdaler fornøje og betale Jørgen Stålsen, som da var slotsskriver, til dem fornævnte fem mænd igen penge 200 sletdaler, hvilke deres vidner de i deres skriftlige indlæg, såvel som og Jens Rasmussen der foruden her i dag for retten er mødt på sin egne og medbrødre vidnesbyrds vegne, og fuldkommen været samme deres vidne gestendig, såvel som og den rette dato og måned skal 21/1 KM missive er på dateret at have ---- vidnet, og intet derimod fremlægges ikke så at være, som de om fornævnte marks forpagtning vidnet har, men samme deres vidne fast mere i adskillige måder bekræftes, både med underskrevne kopier af KM missive, såvel som og med Ernst Normands og Jørgen Stålsens egne underskrevne foræring, som de i kommissariernes overværelse skulle have om hvis poster indbyrdes imellem dem at forklare, hvori udtrykkelig formeldes, at eftersom fra anno 1638 til 1639 er ført i KM regnskab til indtægt fornævnte Nygårds marks forpagtning 333 rigsdaler, og derimod i samme års ugebog ført lensmanden til udgift at have annammet 420 rigsdaler af bønderne at være udgivet, dersom det kunne befindes samme 420 rigsdaler af bønderne at være udgivet, førend afslaget efter KM brevs dato sket er, da Jørgen Stålsen for videre Ernst Normands krav at være fri, hvilke års ugebog og for os er fremlagt, findes påskrevet at være kontraheret imod Ernst Normands egen genpart, så og påtegnet at den efter rentemesterens befaling er regnet og efterlagt, bevises og der foruden med Ernst Normands egen underskrevne kvittants, det han anno 1638 har annammet af Germand Joensen i Bølling 140 sletdaler for hans anpart af Nygårds mark fra philipi jacobi samme år og til årsdagen 1639, så det ene med det andet i så måder derom bestyrkes, og byfogden deri har Jørgen Stålsen frifunden for samme omtvistede post, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod bemeldte indstævnede vidne og dom i den post at sige eller magtesløs dømme, men efterdi befindes herredsskriveren Iver Lauritsen, som dog af forseelse kan være sket, det han den ret ---- måneds dato, KM missive på dateret, som vidnesbyrdene skal have om vidnet, ikke at have indført, og i så måder sig forseet, og fru Ingeborg Arenfeldt omkostning tilføjet, bør han at give hende til kost og tæring tyve sletdaler.

(36)

** var skikket Morten Christensen Høst og Peder Jensen Trans, borgere i Lemvig, med en opsættelse her af landstinget 16/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Simon Christensen og Peder Lang, borgmestre der sst, for de 28/6 sidst forleden har tilsagt Morten Høst og Peder Trans at være værger for salig Laurits Jensens børn, idet de er børnenes næste frænder og vederhæftige: så og efterdi befindes Morten Høst og Peder Trans af borgmestre efter deres underskrevne seddel at være til forordnet og befalet Laurits Jensens børns værgemål at forestå, og rådmændene fordi har tilfunden Morten Høst og Peder Jensen Trans borgmestres befaling at efterkomme, da ved vi ikke imod den deres ---- at sige eller magtesløs dømme, og efterdi Morten Høst og Peder Trans her i dag for retten erbyder dem regnskab af Laurits Hansen for samme børns værgemål at ville annamme, da bør samme dele ikke videre at komme dem til forhindring men magtesløs, og Laurits Hansen derimod forpligt at være at gøre Morten Høst og Peder Trans rigtighed, rede og regnskab for fornævnte børns værgemål, han under hænder haft har, som han vil ansvare og være bekendt.

(38)

** var skikket Hans Nielsen, rådmand i Mariager, og havde stævnet velb fru Susanne Krabbe med hendes lovværge, salig Niels Friises til Krastrup, for hendes anpart af 213 rigsdaler, så og hendes anpart af 114 rigsdaler, som hendes salig husbond til Hans Nielsen skyldig var efter hovedbrevs formelding, hvilke summa han formener Susanne Krabbe pligtig er at betale ham, eller Hans Nielsen derfor at have indvisning og udlæg af fru Susannes bedste løsøre eller jordegods: så og efterdi for fogden, såvel som for os i rette lægges Niels Friises skadesløs brev på 213 rigsdaler, han Hans Nielsen er skyldig bleven, såvel som adskillige sendebreve og hans fogeds beviser, samt og afregning imellem salig Niels Friis og Hans Nielsen gjort, det han da ham er bleven skyldig 114 rigsdaler, disligeste fortegnelse af Susanne Krabbe underskrevet på ---- Hans Nielsen har købt og udlagt til den salig mands begravelse 26 ----, og fogden fordi bemeldte håndskrift og beviser har tildømt fru Susanne Krabbe ---- anpart deraf at betale, da ved vi ikke den hans dom at imod sige, men tilfinder velb Hans ---- til Søgård og Peder Seefeld til Dalsgård, som Hans Nielsen dertil nævnt har, med førderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for fru Susanne Krabbes bopæl, der udæske og gøre Hans Nielsen udlæg af hendes løsøre, for så vidt som hun med rette af den fordrede summa kan tilkomme at betale, den rigtig og for en billig værd at taksere, og imod gælden likvidere, sker dem ikke der fyldest, da Hans Nielsen i andet fru Susanne Krabbes jordegods og løsøre at indvise, hvor det findes kan, så han bekommer fuld udlæg for hendes anpart deraf, og det efter KM forordning, som de ville ansvare og være bekendt.

(42)

** var skikket Hans Pedersen Randulf i Børkop, KM skovrider i Holman herred og Elbo herred, hans visse bud Peder Ravn i Skærup med en opsættelse her af landstinget 16/x sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en dom han skal have dømt til Kolding byting 12/8 sidst forleden imellem ham og Mogens Eriksen, rådmand der sst, og deri ikke endelig senteret, efter Hans Randulf ham beskylder for 45 tønder havre, Mogens Eriksen ham afkøbt, men han ham dog imod sin løfte sin betaling for samme havre forholder og ikke vil betale, med mindre det bevises, de andre som fik korn på Koldinghus, det år svenskens indfald skete, det betalte, hvori Hans Randulf sig formener stor uret at være sket, efterdi samme korn var hans fortjente løn, som han Mogens Eriksen for et fuldt køb solgt har, og ikke at vedkomme enten KM eller slottens korn, hvilket byfogden alt samme skal have forbigangen, og ej i sagen endelig at have dømt, eller sin betaling for sit havre har ville tilfunden: da efterdi samme sag befindes over seks uger til i dag er optagen, og Niels Iversen og Mogens Eriksen ikke nu er mødt eller nogen på deres vegne nogen modsigelse herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være og ikke komme Hans Pedersen Randulf til nogen forhindring.

(43)

** var skikket Niels Pedersen Juel i Hygum på salig Peder Tygesens børns vegne, som han er værge for, med en opsættelse her af landstinget 16/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Hans Christensen i Tjæreborg, herredsfoged i Skast herred, for en dom han til fornævnte ting 21/3 1643 har kvit dømt Claus Jensen i Rovst for 80 sletdaler og 8 års rente efter brevs lydelse, og beskyldes hans dom i følgende måder, først at Hans Christensen 1642 har draget til Rovst til Claus Jensen og Mette Clauses og begæret brev på 10 sletdaler, for han skulle dømme ham kvit for Niels Juel, som da på salig Peder Tygesens børns vegne havde ham i forfølgning for en summa pending, dernæst for at brevene skal være over 20 år, og ikke anseet en uendelig dom og to opsættelser, som for ham var i rette lagt, at sagen har været i proces i langsommelig tid tilforn, førend brevene blev 20 år, som i dommen er indført, formener Hans Christensen deri for gunst og gave har ham på fornævnte faderløse børns vegne gjort stor uret: da efter flere ord dem imellem var, da afstod de på begge sider bemeldte indstævnede dom, vidne og brev, så det skal være kasseret, død og magtesløs, og ingen videre til hinder eller skade, men Niels Juel der foruden at give Hans Christensen herredsfoged til kost og tæring 4 rigsdaler.

(45)

** var skikket Søren Sørensen i Astrup med en opsættelse her af landstinget 16/12 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Else Anderskone i Astrup, Volborg Christensdatter i Guldager, Gertrud Andersdatter i Myrtue og Christen Christensen i Gesing for et vidne, de til Skast herreds ting 2/8 1642 med Anders Lauritsen i Astrup vidnet har, anlangende Søren Sørensen skulle have overfaldet Anders Lauritsen med skændsord, og kaldt ham en hestegilder, en hundsfot og en tyv, og truede og undsagde ham og kaldte ham en djævels krop, hvilke ord Søren Sørensen højlig benægter aldrig af ham talt, men ham af Else Anderskone, som er Anders Lauritsens hustru, og Volborg Christensdatter og Gertrud Andersdatter, som er hans egen datter og steddatter ham til vilje og af avind at være Søren Sørensen påvidnet: så og efterdi Else Anderskone og hendes medfølgeres vidne, som 2/8 1642 skulle være udgået, hid stævnet er, ikke fremlægges, endog sagen over seks uger til i dag er optagen, Iver Nielsen og hans medfølgere ikke heller udførlig har vidnet, dem at have seet Søren Sørensen skulle slaget Anders Lauritsen med samme sten, så fornævnte syn og sigtelse ikke deri fuldkommelig er bevislig gjort, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme indstævnede vidner, syn og sigtelse, såvel som den dele, derefter forhvervet er, så noksom at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke at komme Søren Sørensen til nogen forhindring, men Anders Lauritsen at give Søren Sørensen til kost og tæring 3 rigsdaler.

(48)

3/2 1647.

** var skikket Laurits Nielsen i Amtrup med en opsættelse her af landstinget 2/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Christen Sørensen Skrædder, borger i Holstebro, Søren Jensen Ladefoged og Christen Swertfejer for en villig vidne, de 27/10 til Holstebro byting efter en skriftlig seddel med oprakte finger og ed gjort har, at på torsdag, da sidst forleden var 14 dage, skulle Laurits Nielsen kommen ind i Peder Madsens gård, borger sst, og der søgt efter Laurits Jensen, tjenende Jonas Hansen Blymester, som den tid tjene ham at arbejde, og der han skulle have fundet ham i Peder Madsens gård, skulle han have overfaldet ham med mange skændsord, parlament og slagsmål, og skulle have kaldt ham landrøver, og skulle Laurits Nielsen have løbet til Laurits Jensen og slagen ham med en kæp: så og efterdi Christen Sørensen Skrædder, Søren Jensen Ladefoged og Christen Swertfejer udtrykkelig har vidnet om visse dag og tid at have seet Laurits Nielsen kommet i Peder Madsens gård, og Laurits Jensen ved parlament og slagsmål overfalden, og slagen ham med en kæp, hvilke deres vidne med syn bekræftes, Laurits Jensen at have haft en blå plet på hans højre hånd, så sandemænd fordi har ham iblandt andet på sagvolderen Laurits Jensens, KM og byens vegne vold oversvoren, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne, syn og den sandemænds ed, så vidt deri svoret er, at sige eller magtesløs dømme, men efterdi fornævnte sandemænd i lige måde har Laurits Nielsen vold oversvoren på Peder Madsens vegne, formedelst han samme parlament i Peder Madsens gård skulle gjort, endog ej bevises ham noget imod Peder Madsen at have gjort med slagsmål eller andet, da bør deres ed deri ingen magt at have, og efterdi Laurits Nielsens benægtelse befindes imod fornævnte vidner, som nu er ved magt kendt, at være gjort, da finder vi den ingen magt at have men magtesløs at være.

(51)

** var skikket Laurits Nielsen i Nørkærgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Mads Madsen i Tarm bisgård, herredsfoged i Nørherred, for en dom han 22/10 sidst forleden på Nørherreds ting imellem ham og hans kære husbond velb Jacob Grubbe til Kabbel dømt og afsagt har, og deri tildømt ham efter recessen at udvises af sin gård, formedelst at han ikke skal have ydet sin skyldsmør til sankt hans dag midsommer næst forleden, hvilken dom Laurits Nielsen beskylder i efterfølgende måder, først ham ikke at have agtet adskillige skrivelser fra hans husbonds fuldmægtig, som for ham samme dag har været i rette lagt, formeldende at årlig skulle give rede penge i enkende rigsdaler for alt hans, såvel som andre hans medtjenere, deres skyldsmør og anden årlig landgilde, hvilken skrivelser han år efter anden altid har efterkommen og ydet rede penge, ikke heller for herredsfogden har været bevist, han i denne forgangen år skal være advaret eller tilsagt at yde smør eller andet til landgilde end rede penge, som han altid tilforn i langsommelig tider gjort har, menende herredsfogden deri uret at have gjort, og hans dom bør magtesløs at være: så og efterdi befindes for herredsfogden udførlig har været i rette sat, om Laurits Nissen ikke havde sin gårds fæste efter recessen forbrudt, og fogden dog alligevel ikke egentlig derom har underskedet, da bør den hans dom at være som udømt var, sagen til herredstinget igen at komme, fogden, når det for ham lovlig indstævnes, endelig om hvis for ham bliver i rette sat, at dømme og adskille, som han vil ansvare og være bekendt.

(54)

** var skikket Niels Gertsen, borger i Kolding, og havde stævnet Hans Hansen og Knud Bertelsen, overformyndere der sst, for en kontrakt og forlig, som de skal have gjort og oprettet imellem ham og hans svoger Gerhard Ortwein 10/4 næst forleden, anlangende en oldearv, som Niels Gertsens datter Maren Nielsdatter, Gerhard Ortweins hustru, skulle være arvelig tilfalden efter hendes morfar, Jep Madsen Smed i Kolding, for en rum forleden tid, hvilken tvistighed dem derom imellem var: så og efterdi for byfogden såvel som for os er i rette lagt et kontrakts brev og forening imellem Niels Gertsen og Erhard Ortwein gjort og oprettet, som de begge med egen hånd har underskrevet, og byfogden fordi har tildømt Niels Gertsen samme kontrakt at holde og efterkomme, og at betale hans svoger Erhard Ortwein samme summa penge, eller lide nam og vurdering, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme kontrakt eller den dom, derpå funderet er, at sige eller magtesløs dømme.

(57)

** var skikket Johan Pouch, borger og rådmand i Ribe, hans visse bud Hans Jessen i Lunderup med en opsættelse her af landstinget 4/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet velb Iver Lange til Bramming, anlangende noget jordegods som Johan Pouch ved to gode mænd efter landstings dom har ved indvisning har bekommet for en summa penge, Iver Krabbe ham skyldig var, hvilke jordegods Iver Lange ikke endnu har indløst, hvorfor Johan Pouch formener Iver Lange pligtig at være ham samme jordegods nu straks at fraløse, eller samme jordegods Johan Pouch bør for ejendom at følge og tilhøre: da efterdi for os i rette lægges fornævnte to gode mænds indvisning, det de har indført Johan Pouch i Iver Langes fornævnte jordegods for samme summa penge til sin gælds betaling, sagen og her til landsting har været indkaldt og i seks uger optagen, så vi imod recessen uden bevilling ikke kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end samme udlagte gods jo efter bemeldte gode mænds indførsels brevs formelding bør Johan Pouch for ejendom at efterfølge, såfremt indførselen ikke for sin tilbørlig dommer bliver rykket, dog han det igen efter håndfæstningen til frit folk at skal afhænde.

(58)

** var skikket Laurits Mortensen i Tvevad og havde stævnet Knud Pedersen i Skibild for nogen ord, som han Laurits Mortensen på Nøvling kirkegård i menigheds og ærlig forsamling tilsagt har, hvilke ord skal være Laurits Mortensen hans ære og lempe anrørende, hvorfor han formener, at Knud Pedersen slig hans ord og tilsagn bør at gøre bevisligt, eller for slig hans ærerørige ord efter forordning at lide dom og dele: så mødte Knud Pedersen og erklærede Laurits Mortensen, det han ikke vidste med ham andet end hvis ærligt og godt er, og efter sådan lejlighed afstod Laurits Mortensen samme sag og tiltale, så samme vidne og dom, som deri kan være forhvervet, dermed skal være kasseret og ingen videre til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(59)

** var skikket Jes Pedersen i lille Velling med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Henrik Ravn i Børkop for et lovbud og vedkendelse, han på Holman herredsting 3/8 sidst forleden gjort har og lovbudt og vedkendt sig en fuld broderlod i samme halve bondegård, Jes Pedersen iboer. endnu havde stævnet Peder Ravn i Skærup med flere for et vidne, de på Holman herredsting 10/8 sidst forleden gjort har, at Henrik Ravns far, salig Jens Ravn, han var barnfødt i lille Velling i den bondegård, Hans Ravn og Jes Pedersen iboer, som da var én gård og arvede en fuld broderlod efter sin salig far Peder Ravn og mor Kirsten Ravns, såvel i den bondegård, Jes Pedersen iboer, som i den bondegård, Hans Ravn påboer, men om samme hans broderlod i Jes Pedersens gård var solgt eller ikke, det kunne erfares af breve og dokumenter, disligeste at den salig mand Niels Ravn og Lauge Ravn langsommelig tid har trættet om samme ejendom, og gården først Niels Ravn tildømt i brug og besiddelse: så og efterdi Henrik Ravns lovbud og vedkendelse til fornævnte bondegods ikke befindes med lovlig adkomst, skøder, lodder eller andet bekræftet, som det sig burde, Peder Ravn, Jens Tomasen og deres medfølgere vidnesbyrd og mesten part befindes uendelig vidnet, og deres vidne derom i tvivl heden stillet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme lovbud, vedkendelse og vidne, såvel som den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(62)

** var skikket Henrik Ravn i Børkop og havde stævnet Søren Hår i Nebbe, herredsfoged i Holman herred, Hans Hansen i Skærup, Peder Ravn og Hans Ravn sst for en afsigt og brev, de skal have afsagt og gjort, hvori de skal have til berettiget Lauge Ravn og salig Niels Ravn i lille Velling al den gård i lille Velling, som Niels Ravn og hans bror Lauge Ravn påboede, for deres ejendom at være, uanseet Henrik Ravns far salig Jens Ravn havde arvet en fuld broderlod i fornævnte ejendom efter sine salig forældre Peder Ravn og Kirsten Ravns, som ejede al fornævnte ejendom, og ikke samme Frederik Ravns fars arvedel skal være solgt eller afhændet. så fremlagde Jes Pedersen ovennævnte efterskrevne afsigt, dateret lille Velling 17/3 1642, at eftersom de ikke kunne forene Niels Ravn og Lauge Ravn, da har de afsagt, at samme ejendom kunne være 600 rigsdaler værd, hvori Niels Ravn efter skøder og dokumenter kunne være til berettiget 540 sletdaler, Lauge Ravn for sin egen arvepart 270 sletdaler, og derforuden Jørgen Ravns broderlod, som Lauge Ravn sig har tilkøbt, beregnet for den ottende part af samme gård, i penge anslagen for 88 sletdaler, blev Lauges anpart derved 358 sletdaler, og formente Jes Pedersen, Henrik Ravn ikke med nogen adkom, skøder eller lodder skulle bevise sig i samme bondegård at være berettiget: så og efterdi Henrik Ravn ikke med nogen lovlig adkomst, breve, skøder, lodder eller andre nøjagtig bevis beviser sig i samme bondegård og dis ejendom lovlig til berettiget at være, men fast mere bevises fornævnte gård og ejendom efter landstings voldgift af fire mænd at være Niels Ravn og Lauge Ravn imellem forhandlet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Henrik Ravn deri mægtig på samme fire mænds afsigt at tale

(64)

** på Viborg landsting har vi seet og hørt efterskrevne forseglede brev, så lydende jeg Niels Juel til Astrup gør vitterligt at jeg har annammet af Otte Krumpen, høvedsmand på Hald, fem beseglede pergamentsbreve, lydende på noget Grindeslev klosters gods, den første brev, som skal være et tingsvidne af Nørherreds ting 1470, lydende at hr Mikkel, prior af Grindeslev, lod opkræve sandemænd at gøre markskel imellem Grindeslev og Rærup, den anden en dom af landsting 1470 lydende på fornævnte markskel, den tredje brev et Eskild Nielsens skiftebrev, lydende på to gårde i Roslev og Tustrup, han har skiftet til Grindeslev kloster, dateret 1435, den fjerde et sandemænds brev på Lyby mølledam, damsbund og fiskeri, den femte et lovhævds brev på Lyby mølle, dateret 1454, hvilke breve jeg forpligter mig at igen udskikke her i Viborg i KM brevkiste, dateret Viborg under sin dato 1556 min hånd Niels Juel.

(65)

17/2 1647.

** var skikket Peder Henriksen på velb fru Ingeborg Arenfeldt til Selsø hendes vegne og gav til kende, hvorledes fru Ingeborg Arenfeldt af Jørgen Stålsen i Vejle efter adskillige opsættelser til dette landsting skulle være hidkaldt og bød sig imod ham i rette. så er Jørgen Stålsen ikke for retten mødt med samme opsættelse at gå i rette: da bør fru Ingeborg Arenfeldt for samme opsættelse kvit at være, og Jørgen Stålsen pligtig at give hende til kost og tæring 4 rigsdaler.

** (til fru Ingeborg Arenfeldts opsættelse) og nu mødte Christoffer Lauritsen på Jørgen Stålsen hans vegne og fremlagde efterskrevne seddel, lydende eftersom velb fru Ingeborg Arenfeldt til Palsgård har ladet Anders Jensen, byfoged i Vejle, stævne til Viborg landsting for adskillige domme, han imellem den gode frue og underskrevne dømt har, og jeg med svaghed og sygdom på min seng er behindret, da er jeg af gode velb landsdommere begærende, at hvis domme og sager, som lovlig er indstævnet, måtte opsættes til næste landsting: da efter slig lejlighed blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og dem da her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

** (til hr Anders Nielsen i Uldum hans opsættelse) så mødte Niels Graversen i Lervads kær på Jørgen Nielsens vegne og begærede sagen nogen tid at måtte sig bero: da efter parternes bevilling er samme sag opsat til næste landsting efter pinsedag først kommende, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og fornævnte dom og forfølgning imidlertid ikke at komme hr Anders Nielsen til nogen forhindring eller skade.

(66)

** (til Mogens Billes opsættelse om den brev med Tudvad mænd): da for nogen lejlighed sig heri begiver og efter begge parternes bevilling blev samme sag opsat til næste landsting efter pinsedag, og dem da her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og bemeldte indstævnede otte mænd da samtlig personligt her at møde, og da tingbogen her at til stede føre.

3/3 1647.

(var ingen dommer, men hører Henrik Jensen)

17/3 1647.

** var skikket Hans Tomasen Riis af Bergen i Norge med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet velb fru Inger Hvas, Iver Langes til Bramming, og velb Jens Lange til Bramming for to kundskaber eller beviser, de deres husbond og far velb Jens Lange til Bramming givet har, at Hans Tomasen Riis skulle have kommen til Bramming i kejserens tid med fjendernes folk med sig og truede sig en håndskrift til af Iver Lange med ild og brand, at om han ikke ville give ham nøjagtig hvad han var begærende, da at hente flere til sig, og inden aften den gode mands gård ellers at skulle sættes i ild og rød lue, hvorover han var nødt til at udgive den, hvilke deres kundskaber han i ingen måder er gestendig, men var forårsaget at komme her i landet at fordre betaling for hvis, han af god vilje på fremmede steder til den gode mands barn forstrakt havde, og i så måde lige ved andre landsens indbyggere gerådet under fjendernes tvang og gevalt: så og efterdi fru Inger Hvas og Jens Langes kundskaber, såvel som og Morten Jørgensen og Peder Eskildsens kundskaber og vidner befindes at være gjort og vidnet imod Iver Langes udgivne gælds brev og forpligt, tilmed og Inger Hvas og Jens Lange deri befindes vildig, Iver Lange til behjælpning vidnet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme kundskaber og vidne så noksom, at de bør at komme Hans Tomasen Riis til nogen forhindring men magtesløs at være, og efterdi herredsfogden efter Iver Langes forseglede og underskrevne skadesløs håndskrift har tildømt ham samme seks hundrede rigsdaler at betale, så ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte dom og håndskrift at sige, men Iver Lange pligtig samme summa penge skadesløs til Hans Riis bør at betale, og fordi tilfinder velb Claus Dyre til Vingegård og Hartvig Rostrup til Stårupgård, som Hans Riis selv dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Iver Langes bopæl, der udæske og gøre ham udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem ikke der fyldest, da Hans Tomasen Riis i andet Iver Langes løsøre og jordegods, hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(71)

** var skikket velb Jens Høg til Vang på sin egne og på velb Gunde Lange til Kølbygård, KM befalingsmand på Ålborg slot, hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet velb Erik Krabbe, at eftersom han skal have for nogen rum tid siden sat bemeldte gode mænd to hans ejendoms gårde og gods i pant, liggende i Hardsyssel i Skodborg herred, som kaldes Brejnholt og Korkholm, for hvis løfter, de skal være i for ham i land Holsten, og eftersom de gode mænd for samme deres løfte skal have lidt skade, maning og pendings udlæg, har de været forårsaget at gøre annammelse i samme panter, og efterdi Erik Krabbe ikke hidtil har indløst samme pant, er de forårsaget at hænde dom på samme pantegods, om det ikke bør at følge de gode mænd til ejendom: da efterdi for os fremlægges Erik Krabbes pergaments hovedbrev, som Gunde Lange og Jens Høg som tro forlover nu i forgangen snapsting 1647 efter dis opskrift med 2000 rigsdaler og syv procent, såvel som 40 rigsdaler, som er rejse omkostning, har indløst, såvel og derforuden Erik Krabbes to breve på 250 rigsdaler med seks procent, som Jens Høg som en forlover og har indløst, for hvilke løfte han dem til forsikring har i pant sat for bemeldte hans jordegods det at lade annamme, hvorefter de og har ladet gøre annammelse i fornævnte gods, og fordi sagen her til landsting ladet indkalde, to gode mænd at til forordnes samme annammede pantsatte gods dem at til likvidere, da efter sådan lejlighed tilfinder vi velb Iver Kås til Ulstrup og Jacob Grubbe til Kabbel, som Christen Christensen på Gunde Lange og Jens Høgs vegne dertil nævnt har, med førderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle, og i KM fogeds overværelse gøre Gunde Lange og Jens Høg ved rigtig likvidation udlæg i fornævnte pantsatte gods for deres gæld efter KM forordning, som det sig bør.

(75)

** var skikket Matias Mogensen og gav til kende, for at eftersom velb Iver Lange til Bramming er ham en summa pending skyldig bleven, og ikke endnu er blevet betalt, har han været forårsaget ham derfor med rette at lade søge til Gørding herredsting, og der 14/12 forhvervet dom, at han skal betale, og agter til landstinget den at lade konfirmere, og at ham må opnævnes to gode mænd, som efter KM forordning kunne gøre ham indvisning og udlæg af velb Iver Langes løsøre eller jordegods: så og efterdi for herredsfogden såvel som for os er i rette lagt Iver Langes underskrevne brev og forpligt på 300 rigsdaler, som hans søn er bleven ham skyldig, som han bepligter sig ham skadesløs i alle måder at holde, og ikke med kvittants eller i andre måder nøjagtig bevises, samme penge at være ham betalt, så fogden fordi har tildømt Iver Lange samme summa penge at betale med interesse, da ved vi ikke imod den hans dom at sige eller magtesløs dømme, og fordi tilfinder velb Claus Dyre til Vingegård og Hartvig Rostrup til Stårupgård med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Iver Langes bopæl, der at udæske og gøre Matias Mogensen udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Matias Mogensen i andet Iver Langes jordegods eller løsøre at indvise, så han bekommer fuld udlæg for hans gæld efter Iver Langes skadesløs brev og forpligt, som det sig bør, og det eftersom de ville ansvare og være bekendt.

(78)

** var skikket Hans Justsen, borger og rådmand i Århus, hans visse bud Niels Madsen, der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Iver Lange til Bramming, for at eftersom han ved to gode mænd er gjort indførsel i Iver Langes hovedgård Bramming for 1680 rigsdaler hovedstol, rente og interesse, han til Hans Justsen efter hans skadesløs brev har skyldig været, hvorfor han er udlagt i Bramming hovedgård 18 tønder rugskyld og 11 tønder bygskyld, og formener Hans Justsen samme udlæg bør at følge ham og hans arvinger for ejendom: da efterdi for os i rette lægges bemeldte gode mænds indførsel, det de Hans Justsen for 18 tønder rugskyld og 11 tønder bygskyld i Bramming hovedgård for hans fordrede gæld har udlagt, sagen og her til landsting har været indkaldt og i seks uger optagen, så vi imod recessen uden bevilling ikke deri kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte udlagte kornskyld i Bramming hovedgård jo efter bemeldte gode mænds indførsels brevs formelding bør Hans Justsen for ejendom at følge, med mindre det ham inden år og dag bliver fraløst, eller og fornævnte indførsel for sin tilbørlig dommer rykket, dog han det igen efter håndfæstningen til frit folk skal afhænde.

(80)

** var skikket Niels Jensen i Jerlev med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Niels Ibsen sst for en gammel forgemt dele, han på Jerlev herredsting 18/11 fremlagt, og der ladet den læse og påskrive, belangende nogen penge, som Niels Jensen skulle være ham skyldig, og ikke at han kunne få sin visse sum at vide, ej heller hvor gammel samme dele skulle være, på det han ville holde ham længe i samme dele, des uanseet at han tre ting har sine bøder på Jerlev herredsting tilbudt, og ikke at Niels Ibsen dem annamme ville, og Niels Jensen nu forårsages sine bøder til landsting at udlægge, og formener derfor samme dele bør magtesløs at være: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den over seks uger til i dag er optagen, hvilken opsættelse til hjemtinget findes læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, og dog ingen af fornævnte indstævnede nu her er mødt at gange i rette eller nogen modstand herimod at gøre, vi og ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dele magtesløs at være og ikke komme Niels Jensen til nogen forhindring.

(81)

** var skikket Hans Lauritsen i Lemvig med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Peder Andersen, borger sst, for nogen sankevidner han til Lemvig byting forhvervet har, belangende Morten Høst og Laurits Agerskov at have vidnet, at Hans Lauritsen skulle have lovet Peder Andersen betaling for en hest, en svensk løjtnant skulle fra ham have bekommet, hvilke Hans Lauritsen hårdelig benægter sig aldrig at have gjort i sine dage. fremdeles stævnet Peder Andersen for en dom, han til Lemvig rådstue efter samme vidner forhvervet har, belangende rådmænd at have tilfunden Hans Lauritsen at betale Peder Andersen ti rigsdaler, uanseet Hans Lauritsen beviste for dem med kæmnerne Mads Madsen og Christen Andersen sst, at de al den stund, svensken var landet mægtig, krævede Peder Andersen for sin skat, han til dem skulle udlægge, da svarede han dem, han ikke ville udgive den skat, han var lagt for, førend han fik betaling for hans hest, som løjtnant Suck bekom: da efterdi samme sag befindes i seks uger at være optagen, og opsættelsen til hjemting forkyndt efter opskriftens indhold, så vi imod recessen uden bevilling ikke kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner og dom magtesløs at være, og ikke at komme Hans Lauritsen til nogen forhindring, og Peder Andersen at give Hans Lauritsen til kost og tæring 4 rigsdaler.

(83)

** var skikket Simon Rasmussen Skomager, borger i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da have stævnet Laurits Ibsen Kyed, borger sst, for et pantebrev, han lader sig af berømme han til Kolding byting nogen tid siden forhvervet har, anlangende det Simon Rasmussen skulle have været Laurits Ibsen en summe penning, nemlig 200 sletdaler, skyldig, og Simon Rasmussen ved sin fuldmægtig, Niels Iversen, byfoged i Kolding, for samme penning skulle have sat Laurits Ibsen sin gård og ejendom i pant, dog han ikke har udgivet sin fuldmagt til Niels Iversen, slig pant at udgive, og ikke Simon Rasmussen enten kan læse eller skrive, ikke heller nogen med ham slig fuldmagt har til vitterlighed underskrevet, dog Niels Iversen imod Simon Rasmussens minde og vilje har sat Laurits Ibsen samme gård i pant, den at bruge eller bruge lade. dernæst stævnet Niels Iversen, byfoged sst, for en dom han 15/10 1645 til Kolding byting i samme sag dømt har, formeldende at bemeldte byfoged har tildømt Simon Rasmussen samme pant at indfri, eller Laurits Ibsen sig det at nyttig gøre, uanseet Simon Rasmussen formener sig ingen fuldmagt dertil at have udgivet, så vidt at pantsætte, tilmed formener samme dom ikke ret, efterdi sagen ikke lovlig er forfulgt, ikke heller nogen mødt til gensvar, men straks dømt uden opsættelse: da efter flere ord dem imellem var, indgav de samme deres tvistighed på fire dannemænd, Simon Rasmussen på sin side tog Morten Panck, borgmester i Kolding, og Laurits Slajkær sst, hvorimod Laurits Ibsen tog Peder Nielsen skipper og Hans Hansen, borger sst, de og samtlig tilnævnte Søren Hår, rådmand sst, hvilke fem dannemænd skal møde i Morten Pancks hus i dag tre uger, og da have fuldmagt dem om samme deres tvistighed at imellem forhandle, og hvad de samtlig eller og de fleste deri sigende eller gørende vorder, skal stande for fulde, af parterne upåtalt i alle måder, og såfremt nogen af parterne da bliver ved og gør ophold, da den at oprette sin vederpart skaden, som derover forårsages.

(85)

** var skikket Envold Jensen, borger i Varde, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Terkild Turesen, overkæmner i Varde, for et opskrift eller restants, såvel som et fremlagt indlæg, han kalder byens protokol, han 5/10 1646 på Varde byting har fremlagt, hvori Envold Jensen skal findes indskrevet for adskillige rest af engpenge, nemlig 158 rigsdaler, han 1640, 1642 og 1643 skulle være Varde by skyldig, hvilke restants og protokol beskyldes i efterfølgende måder, blandt andet at ham ikke er overbevist, han har udlovet penge at betale af de enges brug i de åringer, han findes for i overkæmnerens fremlagte restants, ikke heller han har brugt eller nydt samme egne i fornævnte åringer, og dog er han efter slig unøjagtig opskrift til Varde byting tildømt fornævnte summa penning at betale: så og efterdi befindes Envold Jensen sig i Varde bys bog og protokol at have ladet indskrive og gjort sin borgerlig ed, sig efter de skrevne artikler at forholde, hvilket han med egen hånd har underskrevet, hvorefter han og i fornævnte protokol findes indført fornævnte summa penge for forbemeldte engleje har udlovet at ville give i fornævnte åringer, som ikke med kvittants bevises af ham at være betalt, men resterer, han og der foruden, efter bemeldte rådstue vidnes indhold, iblandt andet har lovet og indgået, enhver for sin eng i byens bog indskreven at holde byen det skadesløs, og byfogden fordi har tildømt Envold Jensen at betale fornævnte summa penge engleje med rente, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme Varde bogs protokol og restants, såvel som den dom, derpå funderet er, at sige eller magtesløs dømme, og Envold Jensen deri pligtig for unyttig trætte imod hans egen forpligt og love at give borgmester og råd til kost og tæring ti sletdaler.

(88)

** var skikket velb Jacob Grubbe til Kabbel hans visse bud Hans Kall, prokurator her i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet velb Iver Lange til Bramming, for at eftersom han for nogen tid siden ved gode mænd har bekommet indvisning for hans gælds fordring, 150 rigsdaler, i Bramming hovedgårds takst, hvorfor Jacob Grubbe efter slig lejlighed formener, Iver Lange enten bør samme udlæg fra ham at indløse, eller og det siden bør at følge ham og hans arvinger for ejendom efter KM forordning: da efterdi for os i rette lægges to gode mænds indførsels brev, hvori de Jacob Grubbe for hans gælds fordring har indført i fornævnte Bramming gods bygtakst for halv tredje tønde bygskyld, Iver Langes fuldmægtig og her i dag er mødt og berettet, at Iver Lange intet derimod har at sige, som forskrevet står, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte anpart bygskyld i Bramming hovedgårds korntakst efter bemeldte gode mænds indførsel jo bør Jacob Grubbe for ejendom at efterfølge, med mindre det ham inden år og dag bliver fraløst, eller og fornævnte indførsel for sin tilbørlig dommer rykket.

(89)

** var skikket Hans Frederiksen i Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Hans Jensen Buck, sætfoged til Kolding byting 14/10 sidst forleden dømt har, og Hans Frederiksen tildømt at lide tiltale for en bordag, han skal have gjort med Niels Pedersen, knivsmed sst, uanseet aldrig er ham overbevist, det han har gjort ham sår og skade, eller derfor til tinge at være sigtet eller beskyldt med helgens ed og oprakte fingre efter loven: da efterdi samme sag befindes i seks uger til i dag optagen, og dog ingen mødt med samme indstævnede vidner, dom og dele at i rette lægge, vi og ej imod recessen kan gøre uden bevilling længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner, dom og dele magtesløs at være, og ikke at komme Hans Frederiksen til nogen forhindring, men Hans Buck og Niels Iversen byfoged at give Hans Frederiksen hver to rigsdaler til kost og tæring.

(90)

** var skikket Jep Pedersen Skrædder ved Heldum kirke med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Peder Eskesen i Ballegård med flere for et syn og vidne, de 23/11 sidst forleden på Skodborg herredsting synet og hjemlet har, at de fornævnte dag var med Kynde Christensen i Heldum præstegård på hans mor Kirsten Jørgensdatters vegne til syn på efterskrevne åsteder, hvor var gravet nogen digetørv, som var afført, som var i længden 33 skaft, og i breddelsen en trin somme steder to trin, hvilke deres usandfærdige sanke og vildige købevidne Jep Skrædder hårdelig benægter ikke sandfærdig at være vidnet, formedelst vild, frændskab, gunst og gave, uanseet at Jep Skrædder i mange år har brugt samme jord: så og efterdi for fornævnte vidne og syn ej befindes varsel til jorddrotten at være given, som det sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og syn så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(93)

** var skikket Søren Villumsen, orgemester i Vejle, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Hans Glarmester samt andre efterskrevne sandemænd i Vejle formedelst deres ed og tov, de har gjort og afsagt til Vejle byting 26/11 sidst forleden imellem ham og Lene, salig Anders Munks der sst, i sin mening at de da skulle have ham en fuld vold oversvoren og funderet deres ed og tov efter en sammen rottet og usandfærdig vidne, og ikke har ville anseet, at Søren Villumsen som en fattig fremmed karl om nattetide på gaden er overfalden af Peder Andersen og Anders Andersen Munk, og næppelig med livet undkommen, og da han er kommet hjem og lå i hans seng, er de kommen for hans dør og udæsket ham med mange ukvemsord, og indslaget fire vinduer på hans hus, og dog frikendt dem for vold at bøde, som lader sig anse at være gjort for svogerskab, vild og venskab, eftersom formanden Hans Glarmester er Peder Andersen og Anders Andersens svoger: dernæst afstod Søren Villumsen orgemester så og Anders Andersen på begge sider bemeldte indstævnede vidner, klage, syn, forfølgning og sandemænds ed, så det ingen videre til hinder eller skade skal komme i nogen måder,

(96)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Oluf Nielsen i Gadbjerg med flere, for at de 9/12 1644 har været i Førstballe i den gård, afgangne Jens Mortensen iboede og afdøde, og der skiftet og vurderet gods, indgæld og udgæld, som fandtes efter ham, eftersom det da skulle have været trøde dag, og da udsat til Jacob Brockenhuus seks skæpper rugsæd for 10 skæpper rug og 20 skæpper havre, som de angiver ham at restere af hans landgilde for 1653, dog ikke navngiver på hvad steder, samme sæd skulle befindes at være sat, og efterdi Johan Brockenhuus den tid var i Fyn, og ikke i det ringeste om sådan deres foretagne partiering noget tilforn er blevet til kende givet, men dem efter lovens første bogs 23. kapitel tilsteder når kreditorerne er udenbys eller udenlands af deres egen tiltagne myndighed og uden lovlig opkald af tinge boen at have udbyttet, hvorfor han formener dem pligtig at være selv tolvte at gøre boen igen så god som den var, før de den udbyttede og partierede. disligeste stævnet Johanne Jenses i Førstballe, Niels Mortensen, Kirsten Mortensdatter og Anne Mortensdatter i Smidstrup, Maren Jenses og Knud Jensen i Mørup, Else Nielsdatter i Amlund, Anne Jensdatter i Søgård og Maren Jenses i Tofthøj, samtlig afgangne Jens Mortensens hustru og arvinger, om de vil have noget herimod at svare: da efterdi samme sag befindes i seks uger til i dag optagen, og ikke Oluf Nielsen, Søren Lauritsen eller nogen andre herimod er mødt at svare, så vi imod recessen uden bevilling ikke deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme udlæg og domme magtesløs at være.

(98)

** var skikket Jørgen Stålsen, indvåner i Vejle, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet efterskrevne vidnesfolk for efterskrevne vidner, de til Elbo herredsting 11/4 1643, Anst herredsting 13/4 1643, Holman herredsting 17/4 1653 og Kolding byting 12/4 1643 vidnet har, anlangende den gode mand lensmanden i de åringer 1633 - 1634, 1638, 1640 - 1642 skal med sine ridefogder og delefogder har ladet tilholde KM bønder og tjenere, under Koldinghus beliggende, at de skulle yde deres landgilde fra dem og til Jacob Madsens tjener af Christianshavn i Kolding, hvilke efter deres vidnes formelding af bønderne med korn og penge skal være efterkommet, hvilke vidner Jørgen Stålsen formener at være sammen sanket for vild og venskab i deres egen sag at have vidnet, en part eftersom de tilforn skal have udlagt med hverandre at ville vidne, og nogle af dem skal have vidnet, at de skulle have givet Jørgen Stålsen og hans tjener penge for en del af deres landgilde, nogen og skal have vidnet, at de har ladet yde til borgerskabet deres landgilde korn, og ikke med vidner skal bekræfte, hvem samme korn har leveret, eller hvem det har annammet, hvorfor Jørgen Stålsen formener, samme vidner ikke så lovlig og ret at være, at de bør magtesløs at blive og ikke at komme ham til hinder eller skade: så og efterdi bemeldte vidner, som Jørgen Stålsen nu efter 14 dags opsættelse til underkendelse har ladet hid kalde, i bemeldte bytings dom befindes i rette lagt, så sagen og sig derpå beror, og Peder Henriksen alene begærer dom over fornævnte bytings dom, formedelst sagen dermed i seks uger er optaget, og ikke deri vil gå i rette imod Jørgen Stålsen, som samme vidner alene efter en 14 dags opsættelse har indkaldt, som forskrevet står, han ikke heller opsættelse vil bevilge om fornævnte dom, så vi derover efter slig lejlighed ikke kunne dømme på fornævnte dom, alligevel sagen i seks igen er optagen, men det frafunden, indtil sagen lovlig bliver igen på begge sider indkaldt, og de med hverandre vil gå i rette, som det sig bør.

(108)

** var skikket Jochum Irgens, KM kammertjener, hans visse bud Hans Kall, prokurator sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en dom han på Kolding byting har afsagt imellem ham og borgmester Morten Panck, Lyder Henriksen, Mogens Eriksen, rådmænd i Kolding, en gæld anlangende og ham da tilfunden at føre rigtig bevis, hvor han den håndskrift bekommet har, hvilket han og har efterkommet, og det ved notarius publicus af Hamborg bevist, mener derfor fornævnte hans dom burde ved magt at blive, og fornævnte mænd deres brev at indfri og fyldest gøre: så og efterdi for os fremlægges bemeldte tre certifikater, bemeldte gæld anrørende, som ej for fogden har været i rette lagt, der han sin dom har udgivet, eller deri inddragen, da bør samme dom at være som udømt var, og sagen til byting igen at komme, fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dokumenterne i hans dom at lade indføre, og endelig i sagen at dømme, som han vil ansvare og være bekendt.

(109)

** var skikket Peder Jensen i Borup på sin egen samt Mogens Jensen i Kølhede, Søren Christensen i Kammersgård og Jens Madsen i Byskov, salig Knud Gregersens børns værger, deres vegne og havde på fornævnte børns vegne stævnet Jens Andersen ved Rom led og Mads Pedersen i Overby for et bænkebrev og kundskab, de Vill Skrædder i Lemvig til behjælpning har udgivet, dateret 19/5 1645, som de siden til Skodborg herredsting 12/10 sidst forleden har bekræftet, indeholdende at de 17/5 1645 skulle have været inde til salig Knud Gregersen i Lemvig, der hørt at Knud Gregersen har lovet Vill Christensen Skrædder 10 rigsdaler og to sølvskeer, han ham skulle have leveret på en halv gård i Overby, efterdi han ikke skulle have fanget stedsmåls brev på samme halvgård, og han ikke heller den beholdt, og Knud Gregersen da skulle have lovet Mads Pedersen samme halve gård, og Vill Skrædder sine ti rigsdaler og to sølvskeer igen, hvilken gæld salig Knud Gregersens arvinger og børn formener ikke at være sandfærdig og vidnet på en død mand: så og efterdi Jens Andersen og Mads Pedersen har vidnet på en død mand, og ikke sligt med hans brev eller segl bekræftes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, såvel som fornævnte klakbog og den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(111)

** var skikket Peder Jensen i Borup på sin egen og salig Knud Gregersens børns værger, nemlig Mogens Jensen i Kølhede, Søren Christensen i Kammersgård og Jens Madsen i Byskov deres vegne, efter deres fuldmagt, på salig Knud Gregersens børns vegne og havde stævnet Svend Olufsen, byfoged i Lemvig, for nogen domme han til Lemvig byting 13/11 sidst forleden imellem dem på fornævnte børns vegne på den ene side og nogle af Lemvigs borgere på den anden side dømt og afsagt har, og i samme sin dom tildømt dem på salig Knud Gregersens børns vegne at betale til efterskrevne Lemvig borgere for adskillige gæld efter deres regnskabsbøgers formelding, salig Knud Gregersen dem skulle skyldig være for adskillige varer og gode, han hos dem skulle have ladet udtage, uanseet formenende aldeles ingen af bemeldte Lemvig borgere deres bøger med salig Knud Gregersens hånd skal findes underskrevet. dernæst blev fremlagt efterskrevne regnskabsbøger: så og efterdi alle fornævnte indstævnede og nu for os fremlagte regnskabsbøger ikke med Knud Gregersens, hans hustrus eller hans datters beviser stadfæstes, de og ikke heller findes renoveret efter forordningen, men sligt alene fordres efter fornævnte bøgers opskrifter, siden Knud Gregersen og hans hustru ved døden er afgangen, og ej i deres levende live bevises derpå at være talt og regnskab derom med dem gjort, så de da dertil kunne svare, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme bøgers opskrift, så vidt de salig Knud Gregersens børn og arvinger anlanger, såvel som og de domme, derefter forhvervet er, så noksom, at de bør at komme dem til nogen forhindring, men magtesløs, dog undtagen Mads Lauritsens bogs opskrift på noget brændevin, som skulle beløbe tre sletdaler, hvilke til salig Knud Gregersens begravelse skal være udtaget, som Peder Jensen dog har erbudt sig her i dag for retten børnene at skulle betale. disligeste og efterdi med Knud Gregersens seddel, Christen Jensen om ---- savdeler tilskrevet, bevises, han ham skulle forunde, dem bør og fornævnte børn at betale, og efterdi Christen Andersen, Søren Kastbjerg og Jens Gregersen ikke er mødt, da så vidt samme sag med dem er anlangende, opsætter vi til i dag seks uger, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(115)

** var skikket Peder Jensen i Borup på sin egen og medbrødre Mogens Jensen i Kølhede, Søren Christensen og Jens Madsen, samtlig Knud Gregersens børns værger, med deres fuldmagt og havde på fornævnte børns vegne stævnet Svend Olufsen, byfoged i Lemvig, for to domme han til Lemvig byting dømt og afsagt har 13/11 sidst forleden, og deri i den ene dom tildømt dem på salig Knud Gregersens børns vegne at betale til Gregers Lang, byskriver der sst, for hvis breve Knud Gregersen skulle have forhvervet til Lemvig rådstue og byting, og i den anden dom tildømt dem på fornævnte børns vegne at betale til Jens Guldsmed ni sletdaler efter en ubevist seddel og opskrift, uden anden lovlig bevis: så og efterdi Gregers Lang og Jens Guldsmeds opskrifter ikke med nogen nøjagtig bevis bekræftes, og byfogden dog har tildømt salig Knud Gregersens børns formyndere deres anparter deraf at betale, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme opskrifter såvel de domme, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(118)

** var skikket fru Ingeborg Arenfeldt, salig Ernst Normands, til Selsø hendes visse bud Peder Henriksen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Anders Jensen, byfoged i Vejle, for en dom han skal have dømt på Vejle byting 1/10 nu næst forleden ham på sin husbonds vegne på den ene og Jørgen Stålsen på den anden side, eftersom Peder Henriksen skal have Jørgen Stålsen tiltalt for nogen nummererede beviser, hvilke beviser salig Ernst Normand Jørgen Stålsen skal have på fru Ingeborg Arenfeldts vegne afbetalt, og er sat for ham i rette, om Jørgen Stålsen ikke jo bør samme beviser fra sig og til fru Ingeborg Arenfeldt at levere: så og efterdi befindes Jørgen Stålsen på Vejle byting, der dom er falden, har tilbudt Peder Henriksen bemeldte beviser og sedler at ville levere, og han derfor at kvitteres, såvel som og siden ---- på fornævnte ting ham dem og tilbudt, dog han ikke da dem ville annamme efter et otte mænds vidnes indhold, så Jørgen Stålsen endnu her i dag for retten har Peder Henriksen dem tilbudt at ville levere, og han for retten vedgik og lovede dem at ville annamme, og i så måder fornævnte bytings dom efterkommet, da ved vi ikke imod samme dom i den post at sige ---- Jørgen Stålsen videre tiltale for fornævnte nummererede og nu fra sig leverede sedler og beviser at lide, men derfor kvit at være.

(121)

31/3 1647.

(ingen dommere, Henrik Jensen ene, var to opsættelser til bedste)

14/4 1647.

** var skikket velb Mogens Bille til Tirsbæk, KM befalingsmand på Koldinghus, hans visse bud Christen Jensen Hestbæk, borger i Viborg, og havde hid kaldt sandemænd af Holman herred, Jens Iversen, som tjente Niels Buck i Børkop i Holman herred, hans bane at udlægge, som skal være kørt til skoven og stævnet i et træ og deraf forklemt, og siden deraf død bleven: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på den, og udlagde Jens Iversen af våde og vanlykke af grenen, som han af træerne har nedstævnet, og siden deraf død bleven, og det ham til bane og livs lagt, eftersom de selv sandhed derom havde udspurgt og forfaret.

(122)

28/4 1647.

(Henrik Jensen ene, ingen dommere)

12/5 1647.

(Henrik Jensen ene, ingen dommere)

26/5 1647.

(Henrik Jensen ene, ingen dommere)

9/6 1647.

(ingen dommer. Henrik Jensen hører)

** var skikket Peder Hansen i Orre hans visse bud Laurits Nissen i Bork og havde hid kaldt sandemænd af Skast herred at udlede Jep Hansen i Orre hans bane, som 8/4 sidst forleden skal være dræbt bleven. så mødte Niels Christensen i Ansager på sandemændenes vegne og gav til kende, hvorledes de med markskels tov, som de er tilnævnt at gøre, er forhindret, så de ikke her i dag kunne møde og gøre deres ed, som de er til opkaldt, og fordi begærede samme sag at bero: da formedelst slig lejlighed og forfald bevilget Laurits Nissen på Peder Hansens vegne, bemeldte sag om tov til i dag 14 dage at opstå, og sandemændene da her at møde og gøre deres ed, som de i dag skulle gjort.

(123)

23/6 1647.

** var skikket Peder Hansen i Orre med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da ved sin fuldmægtig Laurits Nissen i Bork at have hid kaldt sandemænd af Skast herred, at udlede Jep Hansen i Orre hans bane, som 8/4 sidst forleden skal være dræbt bleven, og nu fremlagde Peder Hansen for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Skast herredsting 27/4 sidst forleden, som indeholder Peder Nielsen i Skonager med flere at have vidnet, at 8/4 sidst forleden var de med flere godtfolk indbudt af Mads Clemendsen i Skonager til sin datters fæstensøl, og samme dag ad aften, der lysene var tændt, da så og hørte de, at Jep Hansen i Orre kom nogen ord imellem med Hans Dinesen i Skonager, og Jep Hansen drog sin kniv, da sagde Jens Hansen til Jep Hansen, hvorfor drager i så eders kniv til nogen med vred hu i sådant selskab, og i det samme slog han Jens Hansen med sin knyttede næve under hans øje, og førend Jens Hansen da kunne komme til at gøre nogen modstand, da greb Jep Hansen og hans bror Peder Hansen i Orre ham og slog ham ned på jorden, så han lå under dem, og Jep Hansen havde en dragen kniv i sin hånd, og siden de fik ham fra dem, da havde en stor skade i sin hånd. dernæst fremlagde efterskrevne tingsvidne af Skast herredsting 29/5 sidst forleden, som indeholder Anne Christensdatter og Maren Dinesdatter i Skonager at have vidnet, at de den næste torsdag for skærtorsdag om natten var inde til Hans Jensens i Skonager, og da hørte og så, straks efter Jep Hansen i Skonager var indkommen, at Jep Hansen ombad sine brødre Peder Hansen og Hans Hansen i Orre og hans hustru Kirsten Jeps, de skulle ikke stræbe Jens Hansen efter, thi han havde selv forvoldt den skade, han havde fået. sammeledes et tingsvidne af fornævnte herredsting 11/5 sidst forleden, det Gregers Jepsen med flere i Skonager at have vidnet, at de nærværende hos var på Orre kirkegård 11/4 sidst forleden, den tid salig Jep Hansen i Orre blev begravet, og der blev lyst manddød over graven for Jep Hansens død og bane, og da hørte de og så, at Maren Hanskone i Skonager kendtes manddød over på sin søn Jens Hansens vegne, og bød bod og bedring til: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Jens Hansen at være Jep Hansens bane, ham efter fornævnte vidne af nødværge at have dræbt, og fordi svor ham manddød over og til hans fred, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt og forfaret.

(127)

** var skikket Søren Andersen i Bovsø med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Laurits Eriksen i Lønborg og Peder Nielsen i Varisbøl for et vildig vidne, de til Vesterherreds ting 27/2 sidst forleden vidnet har, formeldende de den næste mandag for sankt peders dag 1643 skal have ganget ind i Stavning våbenhus at ville sidde og hvile dem, at de da skulle have seet, at Søren Andersen i Bovsø og Karen Nielsdatter, Christen Smeds hustru, boende ved Stavning kirke, lå bag våbenhus døren i en lang ris vognkurv, og alt hendes klæder var opkiltet, og hans bukser om hans hæle, og de bedrev horeri med hverandre, hvilke deres vidne Søren Andersen påberåber ham usandfærdig at være på vidnet, og han ved sin højeste ed benægter sig den dag ikke at have været på de åsteder, som deres vidne om formelder: da efterdi her fremlægges endelig dom af Ribe kapitel, det Karen Nielsdatter efter samme tingsvidne er tilfunden sit ægteskab med Christen Christensen at have forbrudt, og ham fri for sig med en anden i ægte fællig at begive, hvilken dom endnu stander i sin fulde esse uigenkaldt, da efter sådan lejlighed vidste vi ikke deri på bemeldte indstævnede vidne at dømme, men hvem påskader indkalde sig samme dom på tilbørlig steder og der gås om hvis ret er.

(129)

** var skikket hr Anders Nielsen Bøgvad i Uldum, Guds ords tjener til Uldum og Langskov sogne, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Peder Poulsen i Givskud for en dom, han til Nørvang herredsting dømt og afsagt har 10/11 1646, hvori han har tildømt hr Anders Nielsen at stande til rette og lide for en rødsodet rytterhoppe med stjerne i panden, som Jørgen Nielsen i Leret sig hos ham vedkender, og var ham fra stjålet 1644, og han ikke derimod ville anse KM udgivne forordning, som samme dag for retten blev læst, formeldende hvor længe der på sligt opkommen trætte, formedelst fjendernes indfald, måtte tales, ej heller hans fremlagte vidne og Laurits Andersens hjemmels vidne i Tørring på samme hoppe og rigtige dokumenter, hvorover hr Anders Bøgvad formener sig højlig af ham at være forurettet: så og efterdi befindes Peder Poulsen herredsfoged samme sin dom efter fornævnte vidner at have dømt og udgivet, siden den tid KM forordning om formelder, hvis sig i ufredstid er tildraget skulle anhængig gøres, han og derfor uden videre har dømt end han med rette burde, da bør han deri at give at give hr Anders Nielsen til kost og tæring ti sletdaler, og den hans dom, såvel som og Peder Poulsen, Jens Sørensen, Knud Mortensen, Jørgen Jensen og deres medfølgere indstævnede vidner magtesløs at være og ikke komme hr Anders Nielsen til forhindring i nogen måder, og efterdi hr Anders Nielsen derimod udførlig beviser, hvorledes han til samme omtvistede hoppe i ufredstid er kommet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod Anders Andersen, Knud Sørensen og deres medbrødres vidne, såvel som den hjemmel, derpå gjort er, at sige eller magtesløs dømme.

(134)

** var skikket Poul Lauritsen i Brørup lod læse og påskrive efterskrevne seddel, hvori Sivert Brockenhuus på hans hustru Sofie Sandberg og jomfru Elsebe Sandberg deres vegne frasiger arv og gæld efter salig Henrik Holck, dateret Ullerup 12/6 1647.

** var skikket Otte Eskesen i Tøstrup og havde stævnet Christen Pedersen, nu boende i Puglund i Oddum sogn, for en syn og vidne, sigtelse og klage, han til Nørherreds ting 20/11 og 27/11 1645 forhvervet har, hvilke syn, vidne, sigtelse og klage Otte Eskesen beskylder, først at samme syn ikke er lovlig optagen til tinge, men Christen Pedersen at have bedt nogle mænd se sig, som ham deri til vilje ville være, og nogle af de samme mænd, som har synet, også har vidnet, at der de var sammen og sloges, kom de og skilte dem fra hverandre, og Otte Eskesen da skulle have taget sig til og slagen Christen Pedersen et slag med hans næve, hvilke deres vidne han højlig benægter ikke så at være, som de om vidnet har: så og efterdi Christen Pedersens sigtelse ikke med fuldkommen vidnesbyrd om samme sårmål udførlig er bevislig gjort, men fast mere med Iver Vinds seddel bevises, Christen Pedersen at være efterladt den slagsmål og bordag, som han havde beganget imod Otte Eskesen, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme indstævnede syn, sigtelse, vidne og klage, såvel som den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke at komme Otte Eskesen til nogen forhindring, og Christen Christensen, som samme dom dømt har, at give Otte Eskesen to rigsdaler, og Christen Pedersen at give ham og i lige måde for unødig trættes påførelse til kost og tæring to rigsdaler.

(136)

** var skikket Henrik von Senden, borger i Varde, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse 3/2 sidst forleden på den ene at have stævnet Daniel Phillipsen, byfoged der sst, på den anden side for en dom, han 12/10 1646 imellem Henrik von Senden på den ene og velb fru Anne Munk til ---- på den anden side sidst forleden dømt og afsagt har, og deri tildømmer Henrik von Senden at betale Anne Munk 347 daler, og samme sin dom grunder og funderer først på nogen sendesedler og breve, Henrik von Senden hende skulle have tilskrevet, for det andet funderes hans dom på Varde bys tingbog, hvoraf skulle erfares at Henrik von Senden 1643 skal endelig være tildømt af hans middel at betale eller vurdering have: så og efterdi Henrik von Sendens obligationer på fornævnte summa penge ikke for byfogden, såvel som og ej heller for os in originali er bleven fremlagt, han og ved højeste ed hårdelig benægter sig samme summa penge ikke at være fru Anne Munk skyldig, men at have hende betalt, og sin brev indløst og kasseret, og intet nøjagtig fremlægges, hvormed udførlig kunne bevises fornævnte summa penge til fru Anne Munk at være ubetalt, og byfogden dog har tildømt Henrik von Senden en visse summa penge at betale, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende denne hans dom så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke at komme Henrik von Senden til nogen forhindring.

(141)

** var skikket Laurits Nissen i Nørkærgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have Mads Madsen i Tarm bisgård herredsfoged for en dom, han 4/3 sidst forleden på Nørherreds ting imellem ham og hans kære husbond velb Jacob Grubbe til Kabbel dømt og afsagt har, og deri tildømt Laurits Nissen sin fæste at have forbrudt, for han ikke skal have ydet sin skyldsmør til sankt hans dag midsommer næst forleden, hvilke dom Laurits Nissen beskylder i adskillige efterfølgende måder, først at have dømt, at hans fæste skulle være forbrudt, uanseet at hans fæstebrev ikke skal være stævnet for herredsfogden i rette eller i rette lagt, for det andet han ikke har anseet adskillige skrivelser fra hans husbonds fuldmægtig, som for ham samme dag har været i rette lagt, formeldende at årlig skulle gives rede penning i enkende rigsdaler for al hans, såvel som for andre hans medtjenere deres skyldsmør og andet årlig landgilde: så og efterdi restants for fogden fremlagt, Laurits Nissen med smørskyld og landgilde at restere til rette tid ej ydet og klareret, hvilket han og selv har vedgået, og derfor sig erbudt med penge at ville betale, og i så måder restantsen vedgået, og fogden fordi ham sin gårds fæste efter recessen at have fradømt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme dom at sige eller magtesløs dømme, og dernæst afstod Jens Jensen fornævnte syn og klage, gårdens bygfældighed anlangende, hid stævnet er, så det ej skal komme Laurits Nissen til nogen skade.

(143)

** var skikket Hans Nielsen, borgmester i Varde, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Envold Jensen, borger sst, for eftersom han har 1645 betalt til byen afgrøden af byens eng, øster Skibskrog, 25 rigsdaler og ladet den slå og sammen rive med sine folk 9/7 om eftermiddag, og om morgenen, før solen gik op, var den bedste part i samme stakke bortført af hans bestilte vogne og ført i hans gård, men som han er advaret på hans seng og er kommet ned imod broen, da har han ladet opkalde af deres senge efterskrevne næste naboer, som skulle se vognene og høre deres ord, hvor de har taget samme hø, da skulle han være hastig kommen til dem på brovasen med en sølvslagen rør og svunget den og sagt til ham, hvorfor han forholdt hans vogne, at han ikke måtte køre med hans hø, og han da skulle have svaret, at han ikke forholdt hans hø, men det hø, som var på de vogne og hvis der var hændt i nat, for jeg mener, det er tagen af øster Skibskrog eng og var hans, for han havde købt og betalt det: da efter flere ord dem imellem var, blev Hans Nielsen borgmester og Envold Jensen her for retten således forenet, at Envold Jensen lovede og sig til forpligtede inden i dag 14 dage at betale Hans Nielsen borgmester 25 rigsdaler hovedstol, som han har udlagt af Skibskrog eng, såvel som og der foruden 10 sletdaler omkostning, og derhos bekendte Envold Jensen Hans Nielsen borgmester, sig ikke at vide andet med ham end alt ærligt og godt, tilmed benægtede hvis ord, som ham på vidnet er, ej at have haft, og da formedelst vores underhandling afstod Hans Nielsen borgmester samme indstævnede vidner, dom, dele og breve, så det ikke videre skal komme nogen til hinder eller skade efter denne dag, men deri magtesløs at være.

(150)

** var skikket Laurits Mikkelsen i sønder Bork med en opsættelse her af landstinget 17/5 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Mads Madsen i Tarm bisgård, herredsfoged i Nørherred, for en dom han til Nørherreds ting 10/12 1646 sidst forleden imellem Laurits Mikkelsen og Clemend Christensen Toftum, borger i Varde, dømt har, og deri tildømt Laurits Mikkelsen renten af 23 rigsdaler, som Laurits Mikkelsen med sin brev har lovet til Clemend Christensen fra Christen Pedersen i Skulbøl, uanseet af herredsfogden, at Laurits Mikkelsen straks samme dag for retten har nedsat og frembudt til Clemend Christensen fornævnte 23 rigsdaler efter brevens indhold, og derhos berettet, at fornævnte brev ikke formelder om nogen rente af fornævnte penge, eller at samme penge skulle opsiges, ej heller Clemend Christensen skal have krævet samme penge førend fornævnte dag, han har stævnet for dem om fornævnte penning: så og efterdi for herredsfogden, såvel som for os er fremlagt Laurits Mikkelsens underskrevne skadesløs brev og forpligt, til Clemend Toftum udgiven, på bemeldte 32 rigsdaler til en visse dag at betale, hvilke han ej har efterkommet, og fogden fordi har tildømt ham sin brev at holde og efterkomme, med tilbørlig rente at betale skadesløs inden 15 dage, eller hans bo ved nam at søges, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(152)

** var skikket hr Niels Pedersen i Ringgive på sin egen og Christen Knudsen i sønder Langlund og Laurits Ibsen i Risbjerg deres vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet velb Herluf Mormand til Brandholm og hans velb fru Mette Munk med hendes lovværge for nogle pendinge, de dem skyldig er efter deres udgivne breve, hvorover de herredstings dom forhvervet har, og herredsfogden har dem tilfunden samme deres breve til dem skadesløs at betale, hvilket ikke sket er, hvorfor fornævnte mænd er forårsaget samme dom til landsting at indstævne, den at lade konfirmere, og formener der bør at udnævnes to gode mænd, som dem kan gøre indvisning i velb Herluf Mormand og fra Mette Munks bo, løsøre og jordegods: da efterdi for os i rette lægges Herluf Mormands og fru Mette Munks underskrevne skadesløs breve til hr Niels, Christen Knudsen og Laurits Ibsen udgivet til visse dag at betale, sagen og til herredsting har været indkaldt, og der endelig dom gangen, såvel som og siden her til landsting i lige måde indstævnet, og over seks uger til i dag optagen, opsættelsen og til hjemting findes læst og påskrevet efter opskriftens formelding, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Herluf Normand og fru Mette Munk jo bør fornævnte summa penge til hr Niels, Christen Knudsen og Laurits Ibsen skadesløs at betale, og fordi tilfinder velb Jacob Krabbe til Væbnersholm og Bendix Norby til Urup, som hr Niels på sin egen, Laurits Ibsen og Christen Knudsens vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Herluf Mormands og fru Mette Munks bopæl, der udæske og gøre dem udlæg af deres løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden at likvidere, sker dem der ikke fyldest, da hr Niels, Laurits Ibsen og Christen Knudsen i andet deres jordegods og løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så de bekommer fuld udlæg for deres gæld, og det efter KM forordning, som de ville ansvare og være bekendt.

(154)

** var skikket velb Laurits Pogwisch til Skrumsager på sin tjener Peder Jensen i Stensgård hans vegne hans visse bud Bendix Jensen, foged der sst, med en opsættelse har af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Mads Madsen i Tarm bisgård, herredsfoged i Nørherred, for en dom han til Nørherreds ting 11/8 1646, lav svensken var landet mægtig, dømt har imellem Niels Nielsen i Obling og Peder Jensen i Stensgård med flere, og deri tildømt bemeldte gode mands hans tjener Peder Jensen at betale til Niels Obling 9 skæpper rug, 8 skæpper byg og 7 rigsdaler penge, uanseet af herredsfogden, at der ingen bevis har været for ham i rette lagt, at Peder Jensen skulle Niels Nielsen fornævnte korn og penge pligtig være, og Peder Jensen ved sin højeste ed benægter sig intet at være Niels Nielsen pligtig: så og efterdi Niels Obling benægter sig ikke samme dom at have, som hid stævnet er, da dersom sådan dom befindes, og den nu ej fremlægges, endog sagen over seks uger er optagen, da bør den ingen magt at have, men efterdi der tvistes om samme vurdering, hid kaldt er, efter fornævnte dom, som nu er underkendt, eller og efter den anden dom, Niels Obling nu fremlagt har, skal være gjort eller ej, da er vi forårsaget sagen med bemeldte vurdering anlangende til i dag seks uger at optage, og da parterne her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(155)

** var skikket Anders Christensen, født i Nordenkær, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse 28/4 sidst forleden at have stævnet Jørgen Tømmermand i Ringkøbing for en bænkebrev og skriftlig kundskab, som han 13/11 sidst forleden har udgivet og meddelt de godtfolk i Mølgård i Bøvling sogn, dem til behjælpning, at han så vinduer var indslagen i deres østerstue, og Anders Christensen beretter, at han og hans bror på deres mors vegne var i Mølgård og stævnet for deres retfærdige gæld, og formener Anders Christensen, at de Mølgård folk selv under et skin har ihjel stukket deres hund, item indslaget deres vinduer. dernæst hidstævnet Christen Madsen i Mølgård for en klage, han 15/1 sidst forleden til Bølling herredsting på Anders Christensen gjort har, førend hans mor Johanne Christensdatter og hans søster Maren Madsdatter vidnet har, at 13/11sidst forleden, der folkene var ad kirke, da sad de i deres vesterstue, da sprang deres hund op og gøede, da så de Anders Christensen i Nordenkær og hans bror kom ridende, og der de kom til døren, så de Anders Christensen var i lænken hos hunden, tilmed var dem begge vitterlig, at Anders Christensen var skyldig, uanseet de intet deraf har seet, ham at have gjort nogen uførm eller gerning i nogen måder: så og efterdi Johanne Christensdatter og hendes datter har vidnet i deres egen sag, dem selv til behjælpning, Jørgen Tømmermands vidne og kundskab og befindes enlig, som ikke regnes for nogen vidne, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, såvel som fornævnte syn, og de sigtelse, klager og dele, som derefter gjort og udstedt er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke at komme Anders Christensen til nogen forhindring eller skade.

(160)

** var skikket Niels Knudsen i Ammidsbøl med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Tomas Pedersen i Vesterby med flere for et vidne, de 21/4 sidst forleden på Jerlev herredsting vidnet har, at de 15/4 næst tilforn skulle have været med Niels Jensen Buck i Vork, KM delefoged i Jerlev herred, til syn til Jep Jensen i Ammidsbøl, og der havde seet nogen blåslag på ham, som han skulle have klaget på Niels Knudsen i Ammidsbøl for, des uanseet at Jep Jensen ikke selv har været til tinget der enten klaget eller sigtet Niels Knudsen enten for sår, slag eller skade: så og efterdi bemeldte syn ikke med nøjagtig vidner er bestyrket eller bevislig gjort, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme syn, ej heller den klage, deri gjort er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke at komme Niels Knudsen til nogen forhindring.

(162)

** var skikket velb Mogens Bille til Tirsbæk, KM befalingsmand på Koldinghus, hans visse bud Jens Madsen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Jens Christensen i Tudvad i Jerlev herred, for han skal have til fordristet sig på Jerlev herredsting 22/4 sidst forleden og med magt der for retten taget et forseglet og underskreven brev, som af Peder Jensen i Rugsted skal være fremlagt, lydende på et stykke enemærke jord på Rugsted mark, hvilke han var tingsvidne begærende, og han samme brev for retten skal have i stykker revet med vold og magt: så og efterdi bemeldte otte mænds vidne bemelder, det Jens Christensen skulle have taget fornævnte brev med vold og magt fra sin søn Peder Jensen inden tinge og den sønder revet, da ved vi ikke imod den at sige, så vidt gerningen ved brevet angår, at den i sønder revet er, men efterdi samme otte mænds vidne ikke udførlig formelder, at Peder Jensen da offentlig for nogen ulovlig gerning straks på fersk fod at have klaget over sin far for vold og magt imod sig begået, meget mindre proces eller tiltale med ham derfor begyndt ---- ikke heller egentlig ære eller lempe angår, som ingen klage og sigtelse er fuldt derpå gjort, Jens Christensen og hans søn Peder Jensen samtlig nu her i dag for rette har tilstået sig ingen tvistighed med hinanden om samme kasserede brev at have haft, men derom været med hverandre indbyrdes tilforn venlig forligt og fordragen, da har vi efter sådan lejlighed ikke deri vidst at kunne tilfinde Jens Christensen som rettens foragter at stå til rette.

(165)

** var skikket Mads Gregersen i Kolding og havde stævnet Niels Iversen, byfoged sst, for en afvisnings dom, som imellem ham og Hans Jørgensen, der sst, på hans hustru Gertrud Andersdatter til Kolding byting 9/11 1646 udgivet har, i sin beslutning til formelding, eftersom på begge sider findes vidtløftig regnskab efter indlagte dokumenters videre bemelding, at sådan vidtløftighed ikke til besværing skulle geråde, har han samme deres tvistige regnskab henfunden til Lyder Henriksen overkøbmand, Hans Due bisidder, Christen Bramdrup og Hans Jensen Horskær, dem efter parternes anfordring at imellem regne 18/9 næst følgende, og da hverken af parterne den anden skyldig bliver straks at betale eller være nam undergiven, dis uanseet at Mads Gregersen samme dag på bemeldte ting har fremlagt sit skriftlige indlæg, til formening at Mads Gregersens far salig Gregers Pedersen Lilleballe ikke anden regnskab har haft med Hans Jørgensens hustru, Gertrud Andersdatter, end som deri befindes med den salig mands hånd underskrevet: da efter flere ord dem imellem var, indgav Mads Gregersen såvel som Gertrud Andersdatter på sin egen og hendes husbond Hans Jørgensens vegne samme deres tvistige sag på to dannemænd, så vidt de indstævnede domme ikke på urigtige håndskrifter er forhvervet, Gertrud Andersdatter tog Lyder Henriksen Split, og Mads Gregersen derimod tog Mogens Eriksen, de og samtlig tilnævnte Niels Iversen byfoged, hvilke tre dannemænd skal forsamles på først kommende fredag til Mogens Eriksens i Kolding klokken 12 slet om middagen, og da have fuldmagt parterne om samme deres tvist, som for berørt er, til endelig ende at imellem sige og forhandle, og hvad de samtlig eller og de fleste dem derom imellem sigende vorder, skal stande for fulde af parterne upåtalt i alle måder.

(167)

** var skikket Jens Pedersen i Velling med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Kirsten Tomasdatter i Velling og Lauge Laugesen sst for et vidne, de på Holman herredsting 18/1 sidst forleden vidnet har, at det skulle være dem vitterligt, at Lauge Ravn havde to stykker savskåren træ ved sin fars gård, dem skulle Jens Pedersen have taget imod hans minde, dernæst skulle Jens Pedersen og hans hustru have ladet tage fra Lauge Ravn tre egefjæl, en egekiste og fuld skive, som Lauge Ravn havde stående der i bolshuset, og at Jens Pedersen skulle have taget hans møg, gødning og jord, som han tilforn har haft i brug, og udkastet hans fodring med mere, hvilke vidner er hans egen hustru og hans egen søn er vildige i sagen, og eftersom befindes Lauge Ravn at være fordelt til herredsting, for han ikke gården efter afsigten ikke ville gøre ryddelig, så formener Jens Pedersen, han er ikke den mand, der burde at sysle inden tinge og føre en fattig mand skade på: så og efterdi Kirsten Tomasdatter befindes at være Lauge Ravns hustru, og Lauge Laugesen hans søn, som samme vidne vidnet har, og i så måde Lauge Ravn til vilje at have vidnet, de og ikke heller har om vidnet eller forklaret, hvor sligt er heden ført, som de om vidner, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den deres vidne, såvel som den dom, derpå funderet er, så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være, og Lauge Ravn at give Jens Pedersen til kost og tæring tre rigsdaler.

(168)

** var skikket Bertel Mariusen i Gudsø mølle med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse 17/3 sidst forleden at have stævnet Iver Jacobsen i Kolding for et pant, som han har sig til forhandlet af Laurits Skrædder i Kolding, for det værgemål som han havde for Karen Poulsdatter, barnfødt i Kolding, som nu sidst forleden sommer er kommen i ægteskab med Bertel Mariusen, efter en opdragelse, som Laurits Skrædder har gjort til Iver Jacobsens fuldmægtig, Otte Sørensen, på en summa penge efter et tingsvidnes formelding 6/5 1646, og dermed at gøre sig Bertel Mariusens pantebrev så nyttig, som han bedst kan, hvilke pant er beliggende i Kolding klostergård, hvorefter Iver Jacobsen har 28/4 1646 forhvervet dom over Bertel Mariusen til Kolding byting, at Otte Sørensen sætfoged har tildømt Iver Jacobsen samme ejendom at være følgagtig, uagtet at sådan pants afhændelse skal være Bertel Mariusen aldeles i alle måder ubevidst: da efter flere ord dem imellem var, blev Niels Iversen på Iver Jacobsens vegne med Bertel Mariusen således forenet, det Bertel Mariusen lovede og sig til forpligtede nu til sankt mikkelsdag først kommende at betale til Iver Jacobsen hovedstolen 76 sletdaler efter pantebrevs lydelse, med efterstående rente, og rente på rente, og såfremt det ikke til fornævnte tid af Bertel Mariusen efterkommes, da bemeldte pant efter fornævnte vurdering og dom Iver Jacobsen efter forordningen at følge, som det sig bør.

(170)

** var skikket Clemend Jensen i Brande med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Else Nielsdatter, barnfødt vester i Brande sogn, for en usandfærdig beskyldning, hun ham for præsten i Brande sognekirke i hende skriftemål gjort har og udlagt ham for sin barnefar, hvilken han benægter sig deri uskyldig at være, tilmed har han i tre samfulde ting standen på Nørvang herredsting og fremæsket, om hun havde ham noget at beskylde, og ikke hun eller nogen på hendes vegne er fremkommen, ham noget at beskylde: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den over seks uger til i dag er optagen, hvilken opsættelse til hjemtinget findes læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, og dog ingen af forskrevne indstævnede nu her er mødt at gange i rette eller nogen modstand herimod at gøre, vi og ikke heller imod recessen uden bevilling deri ikke kan gøre længere ophold, da ved vi efter sådan lejlighed samme Else Nielsdatters beskyldning og udlæg magtesløs at være, og ikke komme Clemend Jensen til nogen forhindring.

** var skikket Henrik Christoffersen, borger og rådmand i Vejle, hans visse bud Jørgen Stålsen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet salig afgangne Eskild Gøyes arvinger, nemlig velb fru Emmerentze Rosenkrantz og velb Henrik Gøye, jomfru Birgitte Gøye og Sibylle Gøye, hver med sin lovværge, for en summa penge, den salig mand ham skyldig var efter hans skadesløs brevs indhold, hvorpå Henrik Christoffersen til herredsting har hændet fogdens dom til betaling, menende derfor han bør at tilnævnes to gode mænd her af landstinget at gøre ham indvisning af deres løsøre eller jordegods: da efterdi for os i rette lægges salig Eskild Gøyes underskrevne skadesløsbrev til Henrik Christoffersen på 190 sletdaler, hvorpå er betalt 40 sletdaler, sagen og derom til herredsting er indkaldt, og der endelig dom ganget, såvel som her til landsting og over seks uger optagen, så vi imod recessen uden bevilling ikke deri kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end salig Eskild Gøyes arvinger jo er pligtig at betale Henrik Christoffersen resten af fornævnte summa skadesløs, og derfor tilfinder velb Jacob Krabbe til Væbnersholm og Peder Munk til Merringgård med førderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle, og med herredsfogden drage for Eskild Gøyes arvingers bopæl, der udæske og gøre ham udlæg af deres løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker ham der ikke fyldest, da ham i andet deres jordegods og løsøre at indvise, så Henrik Christoffersen bekommer fuld udlæg for hans gæld efter KM forordning, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(173)

** var skikket velb Gunde Lange til Kølbygård, KM befalingsmand på Ålborg slot, og Jens Høg til Vang deres visse bud Christen Christensen i Nordenkær med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Erik Krabbe til Strandbjerggård, at eftersom han skal have sat bemeldte gode mænd to hans gårde og gods i pant for hvis løfte, de er i for ham i land Holsten, nemlig Kokholm og Brejnholt, liggende i Skodborg herred, efter dis pantebrevs videre formelding, og eftersom de har været manet for samme deres løfte, såvel som har betalt hovedstol, rente og skadegæld og indløst hans udgivne breve, hvorfor Gunde Lange og Jens Høg efter deres pantebrev har ladet gøre annammelse i bemeldte to gårde, og efterdi Erik Krabbe ikke hidtil har igenløst samme pantegods, er de forårsaget at hænde dom derpå for ejendom at efterfølge, hvorfor de formener, at samme to gårde ned al dis herlighed bør at efterfølge dem til ejendom: da efterdi for i rette lægges to gode mænds indførsels brev, det de har indført og gjort Gunde Lange og Jens Høg udlæg i Kokholm og Brejnholt for fornævnte summa penge til deres gælds betaling, sagen og befindes over seks uger til i dag optagen, og ikke Erik Krabbe eller nogen på hans vegne er mødt noget herimod at svare, som forskrevet står, så vi imod recessen uden bevilling ikke kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte to gårde med dis ejendom og herlighed jo bør Gunde Lange og Jens Høg for ejendom efter bemeldte indførsels og pants tilvurderings formelding at efterfølge, med mindre det dem inden år og dag bliver fraløst, eller og fornævnte indlæg og vurdering for sin tilbørlig dommer rykket.

(174)

** var skikket velb Jens Høg til Vang hans visse bud Christen Christensen i Nordenkær med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Erik Krabbe til Strandbjerggård, for at eftersom Jens Høg har lovet og godsagt for ham her i landet på adskillige steder, og derfor pantsat ham en gård, liggende i Hillerslev herred i øster Vandet, efter dis pantebrevs formelding, og eftersom Jens Høg har betalt hovedstol, rente og skadegæld, og indløst hans udgivne brev, hvorfor Jens Høg har ladet gøre annammelse i samme gård, og efterdi Erik Krabbe ikke hid indtil har igenløst samme pantegods, er Jens Høg forårsaget at hænde dom på samme gård med dis tilliggelse, og det ham ubehindret til ejendom at efterfølge, formener derfor at samme gård med dis tilliggelse bør at efterfølge ham til ejendom: da efterdi for i rette lægges to gode mænds indførsels brev, det de har indført og gjort Jens Høg udlæg i bemeldte gård i Vandet for fornævnte summa penge til sin gælds betaling, sagen og befindes i seks uger til i dag optagen, og ikke Erik Krabbe eller nogen på hans vegne er mødt noget herimod at svare, som forskrevet står, så vi imod recessen uden bevilling ikke kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte gård med dis ejendom og herlighed jo bør Jens Høg for ejendom efter bemeldte indførsels og pants tilvurderings formelding at efterfølge, med mindre det ham inden år og dag bliver fraløst, eller og fornævnte indlæg og vurdering for sin tilbørlig dommer rykket.

(176)

** var skikket Jens Rasmussen kaptajn på Hjelmdrup med en opsættelse her af landstinget 3/3 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Anders Jørgensen i Nebel, herredsfoged i Brusk herred, for en dom han på Brusk herredsting 24/10 1646 dømt har, og i samme hans sentens indført, da fremlagdes en genpart af en herredstings dom 18/7 tilforn udgangen, hvori han har tildømt Søren Møller i Koldinghus mølle at forskaffe Jens Rasmussen hans hoppe igen, som han har beholden, for en billig købepenge, hvis sig belanger at skaffe til stede eller at lide som for uhjemlet, vidste han ikke at kende, efterdi det er sket i ufredstid, og ikke har agtet at Jens Rasmussen kaptajn ikke har sat i rette eller begæret dom på nogen hoppe eller føl, men aleneste om Søren Møller ikke burde at skaffe sin hjemmel eller derfor at lide som for uhjemlet, og da vidste han ikke imod samme hans dom at kende eller dømme, imens den stod ved magt, formener efter slig lejlighed samme afvisnings dom bør magtesløs at være, og fogden at give kost og tæring og stå til rette: da efter flere ord dem imellem faldt, indgav Jens Rasmussen og Christen Hansen i Eltang samme deres tvistige sag på fire dannemænd, Jens Rasmussen på sin side tog Jens Jørgensen i Boløv og Peder Jørgensen sst, hvorimod Christen Hansen på Søren Markorsens vegne tog Jens Jørgensen i Kolding og Niels Iversen, byfoged sst, de og samtlig tilnævnte Mogens Eriksen, rådmand sst, hvilke fem dannemænd skal forsamles i Mogens Eriksens hus nu på mandag kommer otte dage klokken otte slet, og da have fuldmagt parterne om al deres fornævnte tvistighed til endelig ende at imellem sige, og hvad de samtlig eller og de fleste deri sigende eller gørende vorder skal stå for fulde af parterne upåtalt i alle måder.

(177)

** var skikket velb fru Anne Rantzau til Trøjborg hendes visse bud Matias Andersen i Borg med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende hende da at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en dom han 13/1 sidst forleden til Kolding byting dømt og afsagt har imellem fru Anne Rantzau og Mogens Eriksen i Kolding, og i samme sin dom har tildømt Mogens Eriksen fri for fru Anne Rantzaus tiltale for 60 rigsdaler græspenge, som han hende for hendes mark Østerbyg skyldig var, uanseet at for fogden har været bevist med et tingsvidne af Frøs herredsting, som i fyrstendømmet Slesvig er udganget, som samme hendes mark er i beliggende, dateret juli 1646, bemeldende at Mogens Eriksen har 1644, der fjenderne var her i landet, lejet og fæstet græsning i Østerbyg mark, som han har nydt og brugt, for 60 rigsdaler at betale hende til jul næstefter: så og efterdi fornævnte omtvistede sag er den græsning anlangende, som Mogens Eriksen i forleden ufredstid til hans fæmon og kreatur skulle have i Østerbyg mark, og ej befindes samme sag efter KM forordning at være gjort anhængig forinden den tid, den om formelder, som det sig burde, det og ej heller med Mogens Eriksens brev og forpligt bevises, han om samme græsning har gjort nogen akkordering, og deraf nogen penge ved forpligt udlovet, og fogden fordi har Mogens Eriksen fri funden, da ved vi efter sådan lejlighed ikke deri så vidt imod den hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(179)

** var skikket Jørgen Stålsen. indvåner i Vejle, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Anders Jensen, byfoged i Vejle, for en afvisnings dom, som han skal have dømt på Vejle byting 15/10 sidst forleden imellem Jørgen Stålsen og Peder Henriksen, tjenende velb fru Ingeborg Arenfeldt, anlangende eftersom Peder Henriksen på Vejle byting for retten skal have beskyldt hvis ugebøger og andre beviser, Jørgen Stålsen til erklæring imod hans tiltale skal have i rette lagt, ikke at skulle befindes underskreven af salig Ernst Normand, hvilket dog straks for retten er bevislig gjort, Peder Henriksens ord usandfærdig at være, og eftersom byfogden i slig sager imod recessen ikke bør at dømme, er Jørgen Stålsen forårsaget samme sag til landsting at lade indstævne: så og efterdi befindes Vejle byting ikke at være Peder Henriksens værneting, eftersom berettes han i Sjælland er bosiddende, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme bytings dom, hid stævnet er, så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være, og hvem videre på skader, indkalder sig sagen på tilbørlige steder, og der gås om hvis ret er.

(180)

** var skikket Søren Olufsen i Trelde med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Hans Jensen Bull i Vejle for en dom, han nogen tid siden har ladet forhverve til Elbo herredsting over Søren Olufsen, anlangende nogen gæld, som Hans Jensen Bull lader sig på beråbe, han skulle være hans salig far Jens Bull skyldig, hvilken gæld Søren Olufsen ved sin højeste ed hårdelig benægter, at han aldrig var hans salig far skyldig, enten penge eller penges værd, den tid han ved døden afgik: så og efterdi for herredsfogden ikke er fremlagt nogen nøjagtig bevis på samme gæld, og fogden dog har tildømt Søren Olufsen samme penge med rente at betale, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den hans dom så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke at komme Søren Olufsen til forhindring eller skade i nogen måder.

(181)

** var skikket velb fru Ingeborg Arenfeldt, salig Ernst Normands, til Selsø hendes visse bud Christen Christensen, foged på Palsgård, og havde med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter andre opsættelser at have stævnet Anders Jensen, byfoged i Vejle, for en dom han skal have dømt på Vejle byting imellem hende og Jørgen Stålsen, nu tilholdende i Vejle, 1/10 1646, anlangende hun skal have ladet Jørgen Stålsen ved hendes fuldmægtig tiltale for hvis restantser, som af hendes salig husbond har annammet Antvorskov, Korsør og Sæbygård KM bønder at skulle indfordre, efter hans derpå strenge forpligts indhold, som han sig til salig Ernst Normand har for obligeret, at skulle gøre sin flid samme restants at indfordre: så og efterdi for os i rette lægges bemeldte restants, såvel som adskillige kvittantser, som ej befindes for byfogden at være i rette lagt, der han samme sin dom har udgivet, da efter sådan lejlighed bør denne hans dom at være som udømt var, og sagen til bytinget igen at komme, fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dokumenterne for ham in originali at fremlægges, og i hans dom at lade inddrage, og ham derefter parterne at imellem domme og adskille, som han vil ansvare og være bekendt.

(183)

** var skikket Peder Madsen i Ødsted og gav til kende, hvorledes han af Iver Pedersen sst til dette landsting skal være hid kaldt og bød sig imod ham i rette, så er Iver Pedersen ikke mødt ham sag at give: blev fordi her afsagt, at han for den stævning bør kvit at være, og Iver Pedersen at give ham til kost og tæring fire rigsdaler.

** var skikket Broder Klempten på Vesterlands Før med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Anke Knudsen, Nichels Thayen og deres medbrødre rådmænd på Vesterlands Før for en dom, de x/4 1645 udgivet har, og deri ham tildømt at betale Karen Arfestersen for 29 års løn 100 mark lybsk, eller og sig med tolv mænds ed befriet inden 14 dage, uanseet ej for dem er bevislig gjort, at han sig en summa pending for hendes løn er skyldig bleven: da efter flere ord og tale dem imellem var, blev Broder Klempten og Jens Dejgård på fornævnte rådmænd og herredsfogdens vegne om deres tvistighed til endelig ende forligt og fordragen i så måder, at bemeldte rådmænd og herredsfoged skal igen udlægge til Broder Klempten hvis landeri ham er frataget for Karen Arfestersens løn, såvel som og igen forskaffe ham hvis andre varer, som ham er fra vurderet, og dersom varerne ikke er til stede, da dis betaling i rede penge igen til Broder Klempten at betales, som det sig bør, uden videre molest eller ophold, når han det er begærende, og dermed skal alle hvis domme og vurderinger, som derpå kan være forhvervet og udganget, ganske være kasserede, og ingen videre til skade i nogen måde. belangende hvis skælden og andre utilbørlige ord, som på enten siden kan være falden og i pennen forfattet, skal aldeles og i lige måde være kasserede, eftersom og befindes dom her til landsting om forrige skælden udgangen og magtesløs gjort, så sligt ingen videre til forklejning efter denne dag skal komme, men fornævnte sager ved denne kontrakt ganske dæmpet og bilagt.

(185)

** var skikket Anders Pedersen i Middelfart med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Jacob Tomasen i Søholm, herredsfoged i Elbo herred, for en dom han til Elbo herredsting 3/11 sidst forleden imellem Anders Pedersen og hr Peder Nielsen Bøgvad i Pugdal dømt og afsagt har, og deri tilfunden hr Peder Nielsen Bøgvad at kontentere og betale Anders Pedersen en summa penninge efter hans udgivne forpligt og skadesløs brev inden 15 dage, hvorfor hr Peder har 1/12 næst forleden rettet for sig med to heste for skadegæld og en part af hovedstolen, som på obligationen skal findes afskreven, og samme dag har Anders Pedersen æsket og begæret af Jacob Tomasen, at han ville gøre ham indvisning i en beslagen vogn, som stod ved tinget, for den øvrige rest: så og efterdi for os fremlægges Jacob Tomasens udgivne dom, hvori han efter hr Peder Nielsens underskrevne brev og forpligt har tildømt ham 60 sletdaler skadesløs at betale inden 15 dage eller lide udlæg af hans bo efter forordningen, hvilke hans dom han ej har efterkommet og gjort Anders Pedersen fuldkommen udlæg for fornævnte summa penge med des billig skadegæld, som det sig burde, men kun alene efter fremlagte vurdering ved tinget udlagt to heste, den ene for 28 rigsdaler, den anden for 18 rigsdaler, for så vidt de 60 daler kunne beløbe, hvorfra han endda skulle lægge efter hr Peders begæring 6 rigsdaler, og i så måde intet for skadegæld til vurderet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Jacob Tomasen sig jo deri har forseet og bør at give Anders Pedersen til kost og tæring fire rigsdaler, og der foruden efter samme dom at forskaffe ham nøjagtig og billig udlæg for skadelidelse, som det sig bør.

(187)

** var skikket Niels Ibsen i Jerlev med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet ung Hans Nielsen i Jerlev, Maren, salig Hans Bundes, og Anne Hansdatter sst for et vidne, de på Jerlev herredsting 24/3 vidnet har, at de 25/2 var i salig Hans Bundes hus i Jerlev og skulle have hørt og seet, at Jens Madsen, ridefoged på Koldinghus, førte Tomas Hansen i Mejsling derind, og Jens Madsen skulle være af lensmanden befalet at føre Tomas Hansen og Anders Nielsen savmænd til slottet, at de skulle gøre efterretning om den store kongeeg, og imidlertid kom Niels Ibsen i Jerlev og Mads Espensen i Ødsted derind og med stor uførm, skælden, banden og med magt ville udtage Tomas Hansen, og Niels Ibsen skulle have sagt, jeg pudser djævlen på dig eller ridefogden, der skulle fare djævlen i ham, om bly kan bide på ham: så og efterdi ung Hans Nielsen i Jerlev og hans medfølgere vidnesbyrd har vidnet efter Niels Ibsens ord og mundheld, at han skulle have truet Jens Madsen og skældt på ham, hvilket han her i dag højlig har benægtet, fornævnte vidnesbyrd ikke heller udførlig har vidnet, Niels Ibsen at have ved hug eller slag Tomas Hansen af huset udtagen eller ham hos sig eller bortført, men Tomas Hansen straks i huset er indgangen, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke deri kende fornævnte vidner, såvel som fornævnte klage, æskning og borgens begærelse vidner, derefter gjort er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og efterdi ikke bevises Niels Ibsen noget imod hans benægtelse Jens Madsen at have tilføjet eller gjort, da ved vi den ikke at imod sige, sammeledes efterdi Jens Christensen i Tudvad og hans medbrødre borgens mænd for ting og dom har at have tilbudt borgen, dog ikke navnlig efter KM missives indhold, da bør samme borgens tilbydelse ----.

(195)

** var skikket velb Manderup Abildgård til Rugballegård hans visse bud Laurits Pedersen i Handest med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Niels Ibsen i Jerlev, for han uden hans hjemmel og minde er inddraget på hans gård Rugballegård, indgangen på hans fruerstue, der bort tagen hans jern kakkelovn, som stod der sst i det år 1644 ved påske helligdage, samme kakkelovn udbåren, lagt på en vogn og dermed bortkørt til den gård i Jerlev, han iboer, hvori han formener, Niels Ibsen uret at have gjort: så og efterdi Hans Nielsen, Gregers Pedersen, Anne Pedersdatter og deres medfølgere udførlig ved visse dag og tid har vidnet, det Niels Ibsen af fruerstuen på Rugballegård skulle have udtaget bemeldte kakkelovn og med den bortkørt, Gregers og Anne Pedersdatter og her i dag for retten ved højeste ed har tilstået, ingen salvegarde da den tid på Rugballegård at have været, såvel og samme kakkelovn Manderup Abildgård at have tilhørt, og intet nøjagtig derimod fremlægges ikke så at være, som de om vidnet har, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme, men Mikkel Hansen og Poul Nielsens indstævnede vidne deri ikke så noksom sandfærdig vidnet, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(199)

** var skikket Niels Ibsen i Jerlev med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Mads Nielsen i Jerlev for et vidne, han på Jerlev herredsting 2/12 sidst forleden vidnet har, at Niels Ibsen 1645 skulle have skudt en hare, og hans klæder skulle have bleven blodig af samme hares blod, og kvinderne i huset skulle have tvættet blodet af hans klæder, og videre vidner, at en tid lang derefter, siden freden var sluttet, da var Niels Ibsen i Vejle og skulle have tagen Mads Nielsen med sig og kørt i Vejle skov og skulle have skudt et rådyr og en råbuk, som han førte til Vejle, hvilke Niels Ibsen højlig benægter, ikke at have skudt eller ført, men Mads Nielsen ham af had og avind har på vidnet: så og efterdi Mads Nielsens vidne er ikke uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, han og ikke heller har vidst at svare, hvor samme dyr var af bleven, da han derom inden tinge er tilspurgt, så samme hans vidne ikke med andre uvildige vidner bekræftes, uden alene hans søster Anne Nielsdatter, som synes ham til vilje har vidnet, at hun skulle seet dyrene i Niels Ibsens vogn, dog ikke seet hvor de er heden kommen, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne deri så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke komme Niels Ibsen til nogen forhindring.

(202)

** var skikket Pope Olufsen på Toftum på land Før med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Anke Knudsen, Arfest Olufsen med flere rådmænd på Vesterlands Før og Amrum, for en dom de 25/8 sidst forleden dømt har, og deri fradømt ham en stor del af hans fæstejord, uden lovlig bevis, som Pop Olufsen mange adskillige tider efter bevises formelding har æsket, men aleneste funderet deres dom på nogen løse ubeviste beretning, og ikke anseet velb ---- Friises fæstebrev, tilmed bevises med sognepræstens afregning, at han kirken intet er skyldig bleven: da efter flere ord dem imellem var, blev Pope Olufsen og Jens Dejgård på fornævnte rådmænd, så og herredsfogden Erik Olufsen, Olde Knudsen og deres medbrødres vegne om samme tvistighed til endelig ende forligt og fordragen i så måder, at Pop Olufsen skal igen nyde og beholde hans fra vurderede landeri og jord, som ham efter salig Albret Skeels fæstebrev og derpå konfirmation er til berettiget, som forskrevet står, hvorimod Pope Olufsen lovede at tage kirkeværgemålet an, og det at forestå, som han vil ansvare og være bekendt, indtil en anden i hans sted efter lensmandens befaling til kirkeværge bliver forordnet, og dermed skal ganske være kasserede hvis indstævnede domme, vidner og vurdering, som på fornævnte Pop Olufsen deri kan være forhvervede, og ingen af parterne efter denne dag videre at komme til forhindring eller skade i nogen måder.

(204)

** var skikket Niels Pedersen i Meltang på Mads Christensen ved Fabjerg kirke hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Oluf Pedersen på Vrist på Harboøre, Mads Jespersen og Skaris Jespersen med flere for et vidne, de til Skodborg herredsting 12/10 sidst forleden vidnet har, så og Mads Jespersen og Skaris Jespersen i samme vidne efter deres mor Mette Skarisdatters ord, samtligen formeldende, at de alle nærværende var på Vrist 9/9 sidst forleden på en bededag på Harboøre efter tjeneste til Mette Skarisdatters, der hr Jørgen Andersen, sognepræst til Engbjerg og Harboøre, berettet Jørgen Christensen Blexgård, borger i Holstebro, som da lå syg på gulvet, og der han var bleven berettet, klagede han sig, at hvis skade han havde, havde Mads Christensen ved Fabjerg kirke gjort ham, som kom til ham nogen tid tilforn på sin rejse til Harboøre, og havde to eller tre med sig, tog ham noget salt fra, og slog ham fra al hans velfærd: så og efterdi Niels Eriksen i ----, Niels Christensen i Skød og deres medfølgere vidnesbyrd udførlig har vidnet, Jørgen Christensen Blexgård at være kommen syg fra Viborg og klaget sig ganske svag at være, hvilket og med hans egen søster Karen Christensdatter Blexgård hendes vidne bekræftes, det han og klagede sig for hende at have haft sygdom en tid lang i hans embede, og var slagen op for brystet i hans ----, så han troede sig ikke at komme derfra med livet, og ikke Jørgen Blexgård da at skal have klaget på Mads Christensen eller sig ladet syne hvad skade, Mads Christensen ham på hans rejse og hjemvej fra Viborg skulle have gjort eller tilføjet, og intet derimod fremlægges, hvormed kunne bevises Mads Christensen enten at have slaget eller gjort Jørgen Blexgård sår eller skade, men fast mere erfares af den ene vidnesbyrd, Christen Jensen i Rom by, som i sagen tilforn vidnet har, og nu her i dag for retten er mødt sin sandhed ydermere at tilstå, eftersom han derom iblandt andet er hid kaldt, og bekendt sig ikke da at turde vidne sin sandhed, som han dog nu ikke med en god samvittighed kunne dølge, og fordi ved sin højeste ed her udtrykkelig har vidnet og bekendt, det han fornævnte tid, som Jørgen Blexgård har gjort klage på, af Mads Christensen skulle at skulle være slaget, da ham med sin bror at have været på Rom bys mark at binde korn, ungefer en stens kast fra vejen, og seet Jørgen Blexgård og Mads Christensen mødtes med hverandre, og Mads da at have fået nogen saltsten i minde af Jørgen Blexgård, og ingen fork at haft i sine hænder uden en liden svøbe eller voller, og ikke at have slaget eller gjort Jørgen Blexgård noget, men skiltes fra hverandre, hvilket og med hans bror Jens Jensens underskrevne vidne og kundskab, nu for os fremlagt er, bestyrkes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte indstævnede vidner at sige eller magtesløs dømme, men belangende de andre indstævnede vidner, kundskaber, klage, syn og sigtelse, da efterdi det dog alene er vidnet og gjort efter Jørgen Blexgårds egen ubeviste ord og mundheld, så og rygte og tidende, og ikke med nogen vidnesbyrds synlighed, eller nogen nøjagtig syn, på fersk fod taget, bekræftes, da kunne vi ikke kende den dom så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og efterdi bemeldte vidner, som nu er ved magt dømt, ikke befindes da forhvervet eller for sandemændene fremlagt, der de deres ed gjort har, så de kunne vidst derefter at rette, men med sandemænds eden så hastig procederet efter lysnings tagelse, så Mads Christensen vidner til sin uskyldighed ikke har kunnet føre, eller dilation dertil meddelt, da bør samme sandemænds ed ikke deri at komme Mads Christensen på hans fredløsmål til forhindring, men magtesløs at være.

(223)

7/7 1647.

** var skikket Jacob Eskesen i Fabjerg på sin egen og på Peder Eskesen i Mølgård og Christen Eskesen i Lomborg præstegård deres vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Frands Jensen i Overby for en dom, han til fornævnte herredsting 6/7 sidst forleden dømt og afsagt har imellem salig Christen Christensen i Nordenkær, som dræbt blev, hans arvinger på den ene og Jacob Eskesen, Peder Eskesen og Christen Eskesen på den anden side, og tildømt dem at bøde 40 mark til salig Christen Christensen i Nordenkær, hans arvinger over andre bøder, formedelst deres bror Jørgen Eskesen har gjort drab på Christen Christensen Nordenkær i Lomborg kirke med kniv, og derfor fredløs svoret, uanseet Jørgen Eskesens frænder at have udlagt den rette landbod efter lovens 3. bogs 22. kapitel: så og efterdi recessen og forordningen udførlig formår, hvad bøder til bod skal udgives, og fogden dog tildømt dem 40 mark over den landbod, som allerede efter tingsvidnes indhold til den dødes frænder leveret er, at udgive, da kunne vi ikke kende den hans dom så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(225)

** var skikket Peder Jensen i Borup på sin egen, Søren Christensen i Kammersgård og Jens Madsen i Byskov deres vegne på salig Knud Gregersens børns vegne, de er værger for, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Simon Olufsen, byfoged i Lemvig, for tre domme han til Lemvig byting 15/11 sidst forleden imellem dem på fornævnte børns vegne på den ene og Christen Andersen, Søren Jepsen Kostbæk og Jens Gregersen, alle borgere i Lemvig, på den anden side dømt og afsagt har, og i samme sin dom tildømt dem på salig Knud Gregersens børns vegne at betale til Christen Andersen, Søren Kostbæk og Jens Gregersen for adskillig gæld efter deres regnskabsbøgers formelding, salig Knud Gregersen i Vinkel dem skyldig skulle være for adskillige varer og gode, de ham i deres bøger skal have ladet indskrive for, han og hans datter Mette Knudsdatter hos dem skulle have ladet udtage, og i andre måder skyldig bleven, uanseet formenende ingen af deres bøger med salig Knud Gregersens hånd skal findes underskreven: så og efterdi bemeldte gæld ikke med salig Knud Gregersens hånd eller segl i bemeldte bøgers opskrifter bekræftes, eller derom i hans levende live gjort regnskab og anfordring, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme indstævnede bøgers opskrifter, så vidt de salig Knud Gregersen og hans børn anlanger, såvel som fornævnte domme, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(227)

21/7 1647.

** var skikket Jep Lauritsen ved Høj hans visse bud Jesper Jepsen sst og havde hid kaldt sandemænd af Vandfuld herred, Laurits Jepsen, født ved Høj, hans død og bane at udlede, som 12/6 sidst forleden er bleven dræbt og ihjel slagen, og først fremlagde Jesper Jepsen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Vandfuld herredsting 3/7 sidst forleden, Mads Pedersen i Fladhede med flere at have vidnet, at den dag tre uger, da de kom kørende sønden Rammegård, da så de at der lå en karl på grønen imellem to veje, og en anden karl stod hos ham, og som de kom nærmere til dem, så de, at det var Jep Lauritsens sønner ved Høj ved navn Laurits Jepsen, som lå, og Jep Jepsen, som stod ved ham, da sagde Jep Jepsen til dem, at Henrik Lauritsen i Hjortkær havde slagen hans bror Laurits Jepsen med en kniv, så kørte de sønder fra, da så de, at Henrik Lauritsen i Hjortkær løb sønder på og tørrede hans kniv i hans trøjeflaske: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Henrik Lauritsen i Hjortkær at være Laurits Jepsens bane, ham at have ihjel slagen, og fordi svor ham manddød over og fra hans fred.

(229)

** var skikket Mads Simonsen i Oksvig og havde hid kaldt sandemænd af Jerlev herred, hans søn Simon Madsen i Jerlev hans bane at udlægge, som imellem 7/6 og 8/6 sidst forleden om natten uden skyld og brøde med en kniv i sin bug af Niels Hansen i Højen da myrdet og ihjel slagen, og først fremlagde Mads Simonsen efterskrevne tingsvidne for sandemænd af Jerlev herredsting 30/6 sidst forleden, som indeholder Oluf Jørgensen i Stubberup med flere at have vidnet, at de 10/6 sidst forleden var de med Niels Jensen Buck i Vork, KM delefoged i Jerlev herred, til syn at syne og se hvis sår og skade, som Simon Madsen i Jerlev havde, da så de, et sår var gjort med en kniv i hans rør på den højre side, så tarmene gik derud af, hvilke sår og skade Simon Madsen klaget for dem, at Niels Hansen i Højen har gjort samme morgen før dag i Hans Pedersens gård i Højen uden al skyld og brøde: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Niels Hansen mord og manddød over og fra hans fred for sagesløs mand, Simon Madsen, han uskyldig har dræbt og ihjel slagen, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt og forfaret.

(230)

** var skikket Peder Feddersen i Møgeltønder hans visse bud Mads Tomasen i Grejs med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Laurits Lauritsen i Møgeltønder, birkefoged til Møgeltønder birketing, for en dom han 24/2 næst forleden dømt og afsagt har imellem Peder Feddersen og Peder Andersen, nu boende i Møgeltønder, anlangende en summa penge, han skal have dømt Peder Feddersen til at betale og give Peder Andersen, eller nam og vurdering i hans bo, inden 15 dage, uanseet han ikke skal have anseet kvittants med Peder Andersens egen hånd underskrevet: så og efterdi ikke befindes nogen nøjagtig bevis om samme fordrede gæld for birkefogden at være fremlagt eller i hans dom inddragen, og han dog har tildømt Peder Feddersen bemeldte 63 mark lybsk inden 15 dage at betale eller lide indvisning i hans bo, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være, og birkefogden, Laurits Lauritsen, at give Peder Feddersen til kost og tæring fire rigsdaler.

(231)

** var skikket Hans Juel i Jerne på ---- Niels Juels vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Svend Jepsen i Gredsted, Hans Jensen sst med flere for et vidne, de til Gørding herredsting 8/6 sidst forleden med Joen Pedersen i Vilslev og Claus Karlsen i lille Darum vidnet har, formeldende at de skulle have hos været i Jerne, den tid Terkild Christensens bo og gods blev registreret, og de da skulle have seet og hørt, at Hans Juel skulle have lovet at give salig Terkild Christensens fire drengebørn hver 200 daler, en ustraffelig seng og en kiste, så god som fire daler og to hele års skolegang, dernæst benægtede Hans Juel og Niels Juel ved Gud og deres salighed, at de aldrig har gjort kontrakt med fornævnte børn, og efterdi Svend Jepsen har børnene deres farsøster, og Hans Jensen deres svoger, formener Hans Juel og Niels Juel, at deres vildige vidne bør magtesløs at være og ikke at komme dem til hinder eller skade: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet på nogen visse år, dag eller tid, når sådant er sket, som de om vidnet har, tilmed vidnet efter Hans Juels og Niels Juels ord og mundheld, som de ej er gestendig, eller med deres brev og segl bekræftes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(233)

** var skikket Hans Due, borger i Kolding, hans visse bud Hans Kall, prokurator i Viborg, og havde stævnet Niels Iversen i Kolding for en dom og sentens, som han skal have med været Kolding rådstue 29/6 og da med borgmester og rådmænd i rådstuen så for retten afsagt efter en anfordring, som Jørgen Beyer, KM toldskriver i Helsingør, for retten det sst i rådstuen har angiven, at Hans Due skulle være ham skyldig bleven for to års rente, imidlertid fjenderne bar landet mægtig, af en summa kapital, som Hans Due er Jørgen Beyer skyldig bleven af den gårds betaling, han skal i besitz have og han Jørgen Beyer afkøbt har: så og efterdi befindes Hans Due af byens tjenere mundelig at være stævnet på rådhuset til gæsteret at møde, og han dog ej er mødt, så borgmester og råd med byfogden har tildømt Hans Due at betale Jørgen Beyer fire års rentepenge, forfalden til michaeli 1646 af 500 rigsdaler hovedstol, som han Hans Due efter hans skadesløs brev pligtig var, inden tre solemærker, eller derfor i hans gods og bo at lide vurdering, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den deres dom at sige eller magtesløs dømme.

(237)

** var skikket velb Erik Juel til Hundsbæk, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Peder Vistisen i Vium og havde hid kaldt sandemænd af Vandfuld herred, Niels Jensen, boende i værsted på nør Dyby mark, hans hustru Gertrud Nielskones bane at udlægge, som 3/6 sidst forleden var død funden på fornævnte mark i en skortørve pyt, og først fremlagde Peder Vistisen for sandemænd efterskrevne tingsvidne at Vandfuld herredsting 3/7 sidst forleden, Niels Pedersen i nør Dybe og hans hustru Anne Brun at have vidnet, at næste torsdag for pinsedag da var Niels Jensen der i nør Dyby og fik noget brød, og så gik han hjem med samme brød, og så straks derefter kom han til dem og klagede sig, at hans hustru var bleven borte, og da gik de med ham til en mose norden hans hus, og der var nogle skortørve pytter, og da ledte de i alle pytter, og på det sidste kom de til en pyt, hvor de fandt hende, og hun var død. endnu et tingsvidne af fornævnte herredsting 12/6 sidst forleden, synsmænd at have hjemlet, at de var til syn over Niels Jensen, boende på nør Dyby stavn, hans hustru Gertrud Jensdatters lig, som lå i en kiste uden hans dør, og da to gange lagde Niels Jensen hans hånd på hende med grædende tårer og gjorde sin bøn til Gud, at dersom han var skyldig i hendes død, at hun ville give nogen tegn fra sig, og aldeles ingen tegn hun gav fra sig: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Gertrud Nielskone af våde og ulykke at være falden i forskrevne skortørve pyt og der druknet og omkommet, og det hende til bane og livs lagt.

(239)

** var skikket Niels Pedersen i Melsøgård hans visse bud Peder Nielsen sst og havde stævnet Poul Pedersen med flere for et syn, de til Harboøre birketing 6/7 1642 afhjemlet har, at de skulle have seet en engholm, nordvest fra Plet, som skulle være slagen med høleer, og noget skulle være bortført, og noget skulle ligge på åstederne igen, hvilke syn Niels Pedersen formener og beskylder ikke då lovlig at være dreven eller gangen, idet de ikke skal have specificeret, hvor vidt hjemmels brev skal om formelde, mener samme syn bør magtesløs at være og ikke komme Niels Pedersen til hinder eller skade på hans gods eller ejendom: da efter flere ord dem imellem var, indgav Peder Nielsen på sin far Niels Pedersens vegne og Clemend Tomasen samme deres tvistighed på fire dannemænd, Clemend Tomasen tog på sin side Peder Jensen i Borup og Jens Madsen i Byskov, hvorimod Niels Pedersen tog Anders Christensen på Sandholm og Søren Christensen i Kammersgård, de og samtlig tilnævnte ridefogden Poul Jensen, som på lensmandens vegne med fornævnte fire mænd skal møde i dag seks uger på de omtvistede åsteder, og hvad de da samtlig, eller og de fleste, om Niels Pedersens og Clemend Tomasens tvistighed forhandlende eller gørende vorder, det skal derved forblive, og af ingen af parterne videre påtale i nogen måder.

(242)

** var skikket Jørgen Jensen, borgmester i Holstebro, og Christen Christensen Hauff, byfoged der sst, på KM og byens vegne deres visse bud Jacob Christensen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da efter en måneds opsættelse at have stævnet Laurits Nielsen i stor Amtrup, for han har uførmet og slaget Laurits Jensen, barnfødt i Holstebro, og sandemænds tov, derefter svoret og forhvervet, er af landsdommere kendt ved sin fuldmagt, og seks uger og mere er forgangen, og Laurits Nielsen ikke har bødet, sat, rettet eller borgen sat, ej heller sandemænds tov eller landstings dom rykket, hvorfor Jørgen Jensen og Christen Christensen formener, Laurits Nielsen bør at fare som andre fredløse mænd: så og efterdi her i dag ingen er mødt at benægte samme voldsbøder, som bemeldte vidnesbyrd har om vidnet, han og her for retten tilbyder for sig at vil rette, da endog sagen i seks uger er optagen, er vi forårsaget endnu den at opsætte til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, såfremt fornævnte voldsbøder ikke da forinden bliver annammet, men belangende Laurits Nielsen på hans fælding for hans benægtelse er hid stævnet, og ikke samme hans benægtelse endnu er usandfærdig kendt, men alene magtesløs funden, efter landstings doms formelding, da vidste vi ikke efter den stævning deri på hans fælding at dømme.

(245)

** var skikket Henrik Schuldt til Slesvig hans visse bud Jens Nielsen Dejgård i Vallund med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet velb Iver Lange til Bramming for en summa penning, han Henrik Schuldt efter hans udgivne brev er skyldig bleven, dog Iver Lange hverken hovedstol eller rente har villet betale, som det sig burde, har Henrik Schuldt derfor været forårsaget ham først til hans værneting ladet indstævne, og der endelig dom erlanget, det han er tilfunden hovedstol med sin interesse at betale eller lide indvisning, hvilket han dog ej har efterkommet, menende fordi Iver Lange pligtig samme summa penge at betale, eller Henrik Schuldt at have indvisning af hans bo eller bedste gods: da efterdi for os i rette lægges Iver Langes underskrevne og forseglede skadesløsbrev, til Henrik Schuldt udgivet, på 140 rigsdaler med des interesse, sagen og til herredsting har været indkaldt, og der endelig dom ganget er, såvel som og siden her til landstinget indstævnet og i seks uger til i dag optagen, opsættelsen til hjemting forkyndt, så vi imod recessen uden bevilling ikke deri kan gøre længere forhaling, da ved vi ikke andet derom at sige, end Iver Lange jo er pligtig samme summa penge med sin interesse, efter hans skadesløs brevs indhold, at betale, og derfor tilfinder velb Tomas Juel til Estrup og kaptajn Otte Skade til Kærbygård, som Jens Nielsen beretter, Henrik Schuldt dertil skulle nævnt at ville begære, med førderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle, og med herredsfogden drage for Iver Langes bopæl, der udæske og gøre ham fyldest af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Henrik Schuldt i andet Iver Langes løsøre og jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så at han bekommer fuld udlæg for hans gæld efter KM forordning, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(247)

4/8 1647.

** var skikket Niels Frandsen i Allerup hans visse bud Hans Jessen i Hunderup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Hans Christensen i Tjæreborg, herredsfoged til Skast herred, for en dom han til Skast herredsting 21/7 1646 dømt og afsagt har, og dermed tildømt Jes Sørensens hustru i Allerup den uderste stolestand i Sneum kirke i den stol, Niels Frandsen og Jes Sørensens hustru i står, og det uanseet salig Mette Ingvards hendes vidne, hun i den sag vidnet har, som udførlig formelder, at det uderste kvinde stolestand hørte til den partgård, Niels Frandsen påboer, og blev hende bevilget af den årsag, salig Ingvard Frandsen var ridefoged til Riberhus, efter hans død siden hun kom i ægteskab med salig Peder Skriver, og han kom i KM bestilling og blev herredsskriver hans søn Laurits Pedersen, som fik gården efter ham, og så var først KM delefoged og derefter herredsskriver, så de mænd, der har boet på samme gård, har været i KM bestilling, så den uderste kvinde stolestand af den årsag har derfor været deres hustruer undt og bevilget, men Hans Christensen mere har anseet nogen vildig og sankevidner, som har vidnet, at salig Mette Ingvards har ejet denne hendes livstid og over recessens hævd, endog Nis Frandsen formener, at det ikke bør at regnes for nogen hævd, som er bevilling eller løn, tilmed er Nis Frandsens hustru 20 år ældre gift end Jes Sørensens hustru. disligeste stævnet salig Mette Ingvards arvinger, Laurits Pedersen i Rovst, Anne Ingvardsdatter sst, så og Jes Sørensens hustru Bodil Jenskone med hendes lovværge: så og efterdi der tvistes om uderste stolestade i fornævnte stol i Sneum kirke, da bør provsten efter ordinantsen i dannemænds overværelse, det til ende at midle, som det sig bør, og fornævnte dom magtesløs at være, og hvis vidner, som i dagen på enten sider kan være gangen, ikke deri at komme dem på deres afsigt til forhindring.

(248)

** var skikket velb Oluf Parsberg til Jernit, KM befalingsmand over Skanderborg og Åkær len, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, bemeldende bemeldte den gode mands fuldmægtig da at have givet til kende, hvorledes Didrik Fri af Flensborg på Steffen Klink og Didrik Klöcker, borgere der sst, deres vegne har gjort afregning med Oluf Parsberg, og de er ham da skyldig bleven 300 rigsdaler, og Didrik Fri på hans principalers vegne til dis betaling har opdraget til Oluf Parsberg en indvisning i Iver Lange til Bramming og sin hustru fru Inger Hvas deres hovedgård Bramming for halv sjette hundrede rigsdaler, som de Didrik Klöcker og Steffen Klink har skyldig været, hvorfor Oluf Parsberg efter forberørte opdragelses indhold formener, at fornævnte udlæg i Bramming hovedgård nu bør ham for ejendom at efterfølge: da efterdi for os i rette lægges bemeldte gode mænds indførsels brev, dem at have indført Didrik Fri på Steffen Klink, Didrik Klöcker og Villum Kopman deres vegne i Bramming hovedgård for ti tønder bygskyld, og sat hver tønde for 55 rigsdaler, som sig beløber 550 rigsdaler, hvilke gode mænds indførsel og udlæg bemeldte Didrik Fri på Steffen Klinks og Didrik Klöckers vegne siden igen til Oluf Parsberg har opdraget, efter bemeldte opdragelses bemelding, sagen og her til landstinget har været indkaldt, og i seks uger til i dag optagen, og opsættelsen til hjemting forkyndt, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da ved vi ikke andet derom at sige, end forbemeldte udlæg i Bramming hovedgård efter bemeldte gode mænds indførsels bemelding, og Didrik Fri hans opdragelses indhold, jo bør at følge Oluf Parsberg for ejendom, med mindre det ham inden år og dag bliver fraløst, eller og fornævnte indførsel for sin tilbørlig dommer rykket.

(251)

** var skikket Malte Mogensen, værende i Havnstrup, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Erik Olufsen i Noes, herredsfoged i Anst herred, for en dom han til fornævnte ting 24/12 sidst forleden imellem ham og hr Niels Christensen i Verst dømt og afsagt har, anlangende nogen gæld hr Niels Christensen ham skyldig er efter brevs formelding, hvori Erik Olufsen ikke har dømt på de poster, for ham har været i rette sat, som formeldte på dele og forfølgning, men det ganske forbigået, og efter sin egen vilje og tykke tildømt ham inden 15 dage at betale, eller derfor at lide nam og vurdering i hans bo og gods: da efter flere ord dem imellem var, da efter vores underhandling lod Malte Mogensen samme gælds fordring og dis tiltale imod hr Niels Christensen forblive ved 45 rigsdaler, som han ham i dag tre uger i rede penge skal erlægge og betale, og dersom det ikke sker, at Malte Mogensen da bliver bemeldte penge betalt, da lovede Erik Olufsen herredsfoged her for retten, det han straks, når Malte Mogensen det af ham begærende er, at gøre ham nøjagtig udlæg i hr Niels Christensens bo og gods i gode varer, som for penge kan sælges for fornævnte 45 rigsdaler, som det sig bør.

(252)

** var skikket Hans Jensen i Tyvkær hans visse bud Jens Hansen sst med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Hans Tomasen i Tyvkær med flere for et vidne, de til Brusk herredsting 10/4 sidst forleden vidnet har, anlangende et stykke jord, som ligger i den nedre enemærke på Tyvkær mark, og dem at have vidnet, hver eftersom de kunne mindes, det skulle være brugt til Hans Pedersens gård i Tyvkær, uanseet at samme enemærke findes at være et uskiftet jord, som skoven er afhugget, og ikke det er brugt med plov eller sæd førend nu, en part af de Tyvkær mænd har sig det til taget, og ikke det findes at være tillagt KM tjenere: så og efterdi fornævnte indstævnede vidner, en part findes vildig og en del uedelig, tilmed en part ikke udførlig om recessens tillagt har vidnet, såvel som og ej for dem lovlig varsel givet, som det sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner deri så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(256)

** var skikket Wenzel Rothkirck til Krogsgård, befalingsmand på Antvorskov slot, hans visse bud Hans Jensen i Hunderup med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Jens Jørgensen i Lydum og Peder Madsen Rosengård i Varde for et vidne, de til Varde byting 12/4 næst forleden efter Maren Lauritsdatter og Mette Hansdatter sst deres mund vidnet har, at de den dag skulle have vidnet for dem, at Anne Christensdatter, født i Vesterbæk, skulle have været til Laurits Jensen borgmesters, 8 dage efter han havde gjort sin datters bryllup i nærværende år, og Else, Laurits Jensens, da skulle have betalt hende hvis, hun havde tjent hende af, og dertil spurgt hende, om hun havde forlovet sig til tjeneste i tilkommende sommer, hvortil hun skulle have svaret nej, og Else Lauritskone da skulle have tilspurgt hende, om hun ville tjene hende i sommer, og hun skulle have svaret ja, hvilke deres vidne beskyldes, at de efter Maren Lauritsdatters og Mette Hansdatters mund og ord at skulle have vidnet, og Anne Christensdatter højlig benægter, at hun ikke har lovet Else Lauritskone at tjene hende, hvorfor Wenzel Rothkirck formener, fornævnte vidne ikke så lovlig og noksom at være, at den bør nogen magt at have: da efterdi sagen i seks uger til i dag er optagen, og ikke fornævnte indstævnte tingsvidne er i rette lagt, bemeldte Hans Jensen og i sin skriftlig indlæg fornævnte dele afstår, da efter sådan lejlighed bør samme vidne og dele magtesløs at være, og ikke at komme Anne Christensdatter til nogen forhindring.

(257)

** var skikket Morten Christensen Høst, borger i Lemvig, på hans søn Christen Mortensens vegne på den ene og havde stævnet Frands Jensen i Overby, herredsfoged i Skodborg herred, for en dom han til fornævnte herredsting 26/4 sidst forleden dømt og afsagt har, at Frands Jensen har fradømt Morten Høsts søn, som er degn i Heldum, hans plovkorn i 5 år på anneks præstegård i Heldum, uanseet de forrige mænd, som der boede tilforn, førend Christen Smed og hans hustru Kirsten Jørgensdatter kom der, og Frands Jensen har ham fradømt hans korn efter en sætfoged Mikkel Sodborg hans dom, som han for vild og venskab har en fattig enke med hendes tre sønner fradømt 2/4 1638: da efter flere ord dem imellem var, blev de her for retten således forenet, at Jens Christensen på bemeldte hans mors vegne nu til sankt mortens dag først kommende lovede at give Morten Høsts søn, Christen Mortensen, for resterende degnekorn, som de til den tid forfalden er, en tønde godt byg, og dermed fornævnte dom magtesløs, og samme deres tvist bilagt.

(258)

** var skikket Anders Madsen, borger i Lemvig, på sin hustrus vegne på den ene og havde med en seks ugers stævning stævnet Svend Pedersen, Jens Pedersen, Christen Pedersen og Peder Pedersen, indvånere sst, på den anden side, for de ville vedkendes dem noget bondegods efter en gavebrev, som de påstår, at en som lader sig kalde Johan Sibeck skulle have givet deres far salig Peder Christensen noget arv, hvilke gavebrev deres far aldrig har haft, ej heller noget arv efter samme gavebrev i hans levende velmagt har bekommet, enten i Staby kærgård eller andre steder, uden aleneste på hans hustru Johanne Jensdatters vegne, som er rette fød arvinger med hendes bror salig Jens Jensen, som har gjort hende lige med sig i al arv, som er med kundskab at bevise, at samme bondegods er deres mor Johanne Jensdatter og hendes bror med rette arvelig tilfalden efter deres farbror salig Peder Munk i Staby kærgård, som er med æskning, dom og kundskab at bevise, som til Ulfborg herredsting 15/6 1616 derom er udgangen, som til landstinget er ved magt kendt, såvel som med skiftebrev i Staby kærgård 17/10 fornævnte år i adelsmænds overværelse, med Peder Christensens egen hånd bekræftes, og ikke heller deres far fornævnte Peder Christensen har haft nogen bondegods, end han på hans hustrus vegne i Staby kærgård annammet og arvet har, som hun alene vedkendes, hendes børn ingen arv eller rettighed at have i samme bondegods, mens hun lever, hvorfor Anders Madsen på hans hustru Johanne Jensdatters vegne mener, eftersom fornævnte hendes sønner deres far salig Peder Christensen aldeles ingen arve oppebørsel eller nogen bondegods efter samme gavebrev har bekommet, så vidste han sig intet til samme Johan Sibecks gavebrev at svare, ikke heller samme gavebrev efter deres salig fars død ikke i registreringen er indført videre end som deres mor har arvet efter hendes farbror salig Peder Munk i Staby kærgård, og nu fremlagde Peder Pedersen efterskrevne kopi af en dom her af landstinget 3/12 1631, hvori findes indført et brev, så lydende bekender jeg Jon Sibeck, KM bestilter kaptajn i Gønge herred, at eftersom mig først efter min salig mor Johanne Nielsdatter og siden efter min salig far Svend Nielsen, borgmester i Lemvig, i lige måde efter min salig halvbror Peder Munk, som boede i Staby kærgård arveligen, både i købstadgods og frit bondegods og løsøre, er tilfalden, og samme arv i min fraværelse den stund jeg i mange år har været udenlands mig til gode er beholden både hos min salig fars hustru Sidsel Pedersdatter i lige måde hos min salig brors hustru velb fru Karen Munk, så efterdi nærværende Peder Christensen Munk, borger i Lemvig, har min salig bror Jens Svendsens datter Johanne Jensdatter til sin ægte hustru, så har jeg af et venligt og godt kærligt hjertelag det opladt og givet ham og hans hustru, min brordatter, såvel som og min brorsøn Jens Jensen og deres arvinger al fornævnte min tilfalden arv, dateret 2/5 1616: så og efterdi for os fremlægges kopi af landstings dom, hvori for bemeldte Johan Sibecks gavebrev findes indført, såvel som og fornævnte landstings dom iblandt andet derpå funderet er, samt og fremlægges en registrering og vurdering, gjort i salig Peder Christensen Munks bo, såvel som og fornævnte domme, som endnu står urykket, og ikke befindes sagen endnu endelig til hjemting om fornævnte omtvistede arv at være ordelt, som det sig burde, da efter sådan lejlighed finder vi samme sag did at komme, og der ved endelig dom at ordeles og påkendes, hvor vidt Peder Pedersen og hans søskende af deres fædrene arv i bondegods og andet lovlig kan være tilfalden og berettiget, som det sig bør.

(262)

** var skikket Niels Nielsen på Lindbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet efter anden opsættelses indhold Laurits Mikkelsen i sønder Bork for en dom, han til Nørherreds ting 22/6 1646 sidst forleden imellem Niels Nielsen på den ene og velb Laurits Pogwisch til Skrumsager og Christoffer Hvas til Hennegård på deres tjeneres vegne, Laurits Nielsen i sønder Bork, Søren Smed sst, Laurits Bertelsen i Obling og Laurits Lauritsen, der sst, dømt har, så beskyldes hans dom blandt andet, for han ikke har anseet hans underskrevne restants, og imod fornævnte restants sig selv kvit dømt for 6 rigsdaler, han derpå findes at være skyldig, og af dommen udelukket sit eget navn, eftersom han med samtlige sognemænd for samme restants stævnet var, og for det sidste efter seks ugers opsættelse dømt uendelig, og ikke meldes, hvor meget enhver betale bør: så og efterdi Laurits Mikkelsen sætfoged i sin doms slutning ikke navnlig har om kendt, hvem der burde fri at være, eller hvem der burde at betale, eller hvor højt enhver betale skulle, da bør denne hans dom at være som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og der endelig at underskedes og påkendes, som det sig bør.

(263)

** var skikket Peder Andersen i Krarup med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Laurits Jacobsen og Jacob Lauritsen i Ødsted for et vidne de til Jerlev herredsting 4/11 sidst forleden vidnet har, anlangende at om Kolding marked sidst forleden var 4 år skulle Peder Andersen have været i Ødsted og fæstet Karen Bertelsdatter, og lovet hende til løn årlig 5 sletdaler og et par sko, og hun skulle have tjent ham på det tredje år, og samme fornævnte løn skulle udgives hendes lovværge, Hans Ibsen i Revsgård, hvilke deres vidne Peder Andersen højlig ved sin ed ville benægte, deres vidne ikke heller er vidnet straks efter gerningen skulle være sket: da efterdi ingen er mødt med fornævnte vidne og dom at fremlægge, endog sagen i seks uger er optagen, opsættelsen til hjemting læst og forkyndt, som forskrevet står, så vi imod recessen uden bevilling ikke deri kan gøre længere forhaling, da efter slig lejlighed finder vi samme vidne og dom magtesløs at være, og ikke at komme Peder Andersen til hinder eller skade i nogen måde.

(265)

** var skikket Bertel Nielsen i Sønderby med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jørgen Madsen i Sønderby og hans hustru Karen Jørgens sst for en sigtelse og klage, de på ham har gjort på Slavs herredsting 9/7 næst forleden, og der sigtet og beskyldt ham at være årsag i deres barns død, som kort tid tilforn ved døden var afgangen, og de ikke har agtet eller anseet deres egen forhvervede syn, de på samme barn brugt har, formelder at der ingen håndgerning på hende var kendt, ikke heller var bevist Bertel Nielsen på samme deres barn nogen håndgerning at have gjort: så og efterdi Jørgen Madsen og hans hustru Karen Jørgens deres klage og sigtelse ikke med uvildige vidner er bevislig gjort, at Bertel Nielsen enten skulle have slaget eller gjort nogen håndgerning på deres barn, som med syn eller i andre måder kunne være bekræftet, men fast mere med præstens kundskab og andre deres vidne bevises, deres barn af sprinkel sygdom at være død bleven, hun og ikke for præsten på Bertel Nielsen at have klaget, men med syn, som hendes far til liget taget har, bevises, ingen håndgerning på den at være synet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme indstævnte klage, sigtelse og vidner deri så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være, og ikke at komme Bertel Nielsen til nogen forhindring.

(268)

** var skikket Morten Christensen Høst og Peder Trans, borgere i Lemvig, på den ene og havde stævnet Svend Olufsen, byfoged i Lemvig, på den anden side for en dele, han til Lemvig byting 25/6 sidst forleden over dem udstedt har, for de ikke på Christen Jepsens og Laurits Hansen interesserede overleveret formynderskabs regnskab har ville leveret dem deres endelig mangel, salig Laurits Jensens børn anlangende, og gjort derpå en endelig ende efter dom og deres forpligts formelding, hvilken dele Morten Christensen og Peder Trans beskylder Svend Olufsen uret at have udstedt: så og efterdi for os bevises med syv af de otte mænd tinghørere til Lemvig byting 4/6 deres forseglede og underskrevne kundskab, at Laurits Hansen og Christen Jepsen ikke Morten Høst og Peder Transes beskyldninger på deres regnskaber at ville annamme, og Morten Høst og Peder Trans det ikke ved tingsvidne måtte bekomme, hvilket deres kundskab bemeldte syv tinghørere og i deres skriftlig fuldmagt, her i dag for retten fremlagt, er gestendig, og Morten Høst og Peder Trans dog i fornævnte vidne 4/6 er tilfunden at levere deres mangler, efter deres forpligt, eller tiltale at lide, og ikke byfogden samme sin dom under hans enige segl har givet beskreven, som det sig burde, men Morten Høst og Peder Trans derefter er delt bleven, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme tingsvidne, og deri indførte dom, såvel som og de indstævnede deler så noksom lovlig, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og efterdi Svend Olufsen byfoged, såvel som og Laurits Hansen og Christen Jepsen i så måder Morten Høst og Peder Trans deri omkostning har tilføjet, da bør de enhver at give dem til kost og tæring fire rigsdaler. sammeledes efterdi Svend Poulsen rådmand i sin dom har tildømt Laurits Jensens børns rette formyndere, Morten Høst og Peder Trans, at betale på børnenes vegne til Simon Christensen borgmester på skolens vegne 3 års efterstandende rentepenge, eller udlæg i deres bo, endog ikke bevises Morten Høst eller Peder Trans da i de åringer, samme rente er forfalden, at have været fornævnte børns rette hovedformynder og værge, da kunne vi og efter sådan lejlighed ikke kende den hans dom så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være. belangende de omtvistede mangler og beskyldninger på Laurits Hansen og Christen Jepsens regnskaber, da efterdi Laurits Hansen nu her i dag for retten af Morten Høst og Peder Trans er leveret de omtvistede mangler, da bør Laurits Hansen og Christen Jepsen engang inden i dag seks uger i borgmester, råd og overformynderes nærværelse at svare Morten Høst og Peder Trans til samme mangler, og siden derefter at gøre dem rigtig rede og regnskab for fornævnte børns værgemål, som det sig bør, eller da derfor at stå til rette, og når sligt er efterkommet, og med samme regnskab og mangler er til ende gjort, da Morten Høst og Peder Trans at give Laurits Jensen og Christen Jepsen afkald for samme værgemål, som det sig bør.

(277)

** var skikket Niels Ibsen i Jerlev med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter en 14 dags opsættelse at have stævnet Niels Andersen Gris i Bølling, Hans Christensen i Egtved, Jens Jensen i Vork, Jens Pedersen i Ødsted, Laurits Mikkelsen i Højen med flere for et synsvidne, de på Jerlev herredsting 13/5 sidst forleden afvidnet har, at de har været til syn til Jerlev herreds skove, og iblandt andet synet en egestub på Jerlev skov skulle være tre alen i bredden, og lodsejeren vidste ikke på åsteden at give til kende, hvem den havde huggen eller ladet hugge. endnu havde stævnet Hans Nielsen i Jerlev, Simon Madsen, Poul Jørgensen med flere sst for en klage, de på Koldinghus 14/8 sidst forleden gjort har og klaget, at Niels Ibsen skulle have huggen en stor eg på Jerlev skov i fjendernes tid det år 1644 og forbrugt til bygningstømmer, endnu stævnet fornævnte vidnespersoner for et vidne, de på Jerlev herredsting x/12 vidnet har, hvilke synsvidne, klage og vidne ikke stemmer overens, eller har synet og vidnet, at Niels Ibsen den har huggen, eller vidnet på dag eller tid, når det skulle være sket, og Niels Ibsen i fjendernes tid var fra hans gård i 24 uger, undtagen han undertiden hemmelig om nattetide rejste til den, og han beretter sådan ikke af hans naboer at være forskyldt, eftersom han tid efter anden flyede dem deres heste og hopper og deres børn igen, som fjenderne havde dem fratagen, og han engang på en tid tog fra fjenderne i Kærbølling by, som de havde tagen fra hans naboer der omkring, 26 heste og hopper, og de fik hver sin igen uden betaling, og han i lige måder gjorde fjenderne afbræk efter kommissariers befaling, og dog for intet vovet liv og blod for sit fædrene land, og nu har sådan løn, og beretter de ham af had har på vidnet, og mener efter slig lejlighed samme syn og vidner bør magtesløs at blive: så og efterdi befindes Hans Bunde, Hans Nielsen og deres medbrødre først at have klaget og bekendt på Koldinghus, at Niels Ibsen havde ladet hugge en stor kongeeg i Jerlev skov i fjendernes tid 1644, og det forbrugt til bygningstømmer, hvilke deres bekendelse og klage de siden til tinge har med deres egen vidne bekræftet, og dog ej udførlig bevises, Niels Jensen samme eg at have hugget eller ladet hugge ved visse dag eller tid, meget mindre ved stub eller stavn taget, tilmed ikke heller sligt tømmer og træ hos ham af samme eg er vedkendtes, Niels Ibsen og ikke heller for den synsvidne, som til samme ege stub tagen er, navnlig er varsel givet eller deri indført, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme indstævnede vidner, syn, klage, såvel som den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være, men efterdi Laurits Mikkelsen i Højen, Jørgen Buck i Horsted og deres medfølgere synsmænd udførlig har hjemlet, dem at have synet hvis, som af fjenderne på Niels Ibsens gård var spoleret, og hans gård da at være befunden brøstfældig på tømmer, vægge, boskab, lofter og døre, og der ikke da var forbrugt eller forbygget noget savskåren egetømmer på samme gård, siden fjenderne kom i landet, og intet derimod fremlægges ikke så at være, som om synet er, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme syn at sige eller magtesløs dømme.

(286)

** var skikket Niels Nielsen på Lindbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Laurits Mikkelsen i sønder Bork, for han 16/11 1637 udførlig for tingdom har beskyldt et tingsvidne, som seks dannemænd samme dag med ed og oprakte fingre har afvidnet, for løgnagtig. endnu stævnet Laurits Mikkelsen, for han 8/5 1645 har beskyldt en kvittants for løgnagtig, som Niels Nielsen har givet en dannemand i Bork på hans skat, han har betalt, og har begæret samme seddel indlagt i god forvaring, lige så mente som den skulle have været både løgnagtig og falsk, endog Niels Nielsen vedstår samme kvittants og er gestendig at have skreven. sammeledes stævnet Laurits Mikkelsen for han 1643 og 1645 imod Niels Nielsens vilje har indhøstet halvparten kirkens anpart korntiende, som Niels Nielsen i fæste har, uden hjemmel og forlov, menende ham af Laurits Mikkelsen ikke aleneste i mangfoldige måder trætte er påført, men endogså på sin gode rygte og lempe, som ærerørig ham har angreben, uret at have gjort og hans beskyldning løgnagtig at være: da efter flere ord dem imellem var, indgav Laurits Mikkelsen og Niels Nielsen Obling nu her for retten deres tvistige sag på fire dannemænd, Laurits Mikkelsen på sin side tog Mads Madsen i Tarm bisgård og Visti Lauritsen i Bindesbøl, hvorimod Niels Nielsen tog på sin side Peder Friis i List og Jep Gødesen i Galthoved, de og samtlig tilnævnte Niels Poulsen i Tønning, hvilke fem dannemænd skal forsamles til Visti Lauritsens nu på fredag først kommer 14 dage, og da have fuldmagt parterne om al deres gælds fordring og tvistighed, som dem til denne dag har imellem været, såvel som og om hvis iring Laurits Mikkelsen og Niels Oblings mor Mette Jensdatter har imellem været, det være sig om tiende eller andet, og hvem som befindes af dem at have given årsag til deres trætte og uenighed, da den af fornævnte voldgifts mænd at tilsiges billig kost og tæring, og hvad de samtlig eller og de fleste parterne imellem sigende vorder, skal stande for fulde, af dem upåtalt i alle måder, og dermed erklærede Laurits Mikkelsen Niels Obling sig intet andet at vide med ham end alt ære og godt, og deres tvistighed bilagt, så hvis i sagen gangen er skal være kasseret og ingen af parterne videre til skade, men dersom nogen af dem samme sag igen opripper eller hinanden utilbørlig skælder eller og uden billig årsag den anden unødig trætte påfører, da den, som herimod forbryder sig, at give til de fattige et hundrede rigsdaler.

(290)

18/8 1647.

(ingen dommer, hører Henrik Jensen)

** var skikket Anders Iversen i Brogård hans visse bud Hans Christensen i Hyvild og havde hid kaldt sandemænd af Anst herred, Peder Iversen, som tjente Hans Gregersen i Seest, hans bane at udlede, som 8/7 sidst forleden er overfalden med hug og slag udenfor Steffen Olufsens gårdsled af nogen personer, og siden den tredje dag der næst efter 11/7 er død bleven, og først fremlagde Hans Christensen på Anders Iversens vegne for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Anst herredsting 29/7 sidst forleden, som indeholder Niels Christensen i Seest og Søren Jepsen sst med flere at have vidnet, at de nærværende hos var 8/7 efter middag, og da så de at Peder Iversen sprang af vognen udenfor Steffen Olufsens gårdsled og søgte ind på Knud Lauritsen, der han var i parlament med Oluf Jensen i Seest, og greb ham i hans hår og slog ham til jorden, og som de kom begge op igen, søgte Peder Iversen efter Knud Lauritsen, så han måtte vige tilbage til hans vogn og fik et ledrag skaft i sin hånd og ramte Peder Iversen dermed i sit hoved, så at han gjorde nødværge og var nødt og tvungen til at værge sit liv: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Knud Lauritsen at være Peder Iversens bane, ham at have ihjel slagen, og fordi svor ham manddød over og fra hans fred, efterdi ej er bevist Peder Iversen ham med nogen håndværge at have søgt, så han kunne vide forårsaget sin liv at nødværge Knud Lauritsen, og for gerningen er veget og holder sig i skjul.

(292)

** var skikket velb Herluf Mormand til Brandholm og lod læse og påskrive efterskrevne tilkendegivelse seddel, at efterdi formedelst svenskens indfald min formue meget er bleven forkrænket og svækket, at jeg ikke, som jeg gerne ville, penge til mine kreditorer kan til veje bringe, hvorfor jeg desværre og på det, de godtfolk næst Guds hjælp kunne bekomme fyldest, er jeg forårsaget min formue at opbyde, hvorfor jeg er begærende, at de gode landsdommere ville tilforordne to gode mænd, nemlig velb Jørgen Juul til Agersbøl og Jørgen Høg til Hammergård, samme mit løsøre og jordegods at likvidere og taksere, indtil samme opbydelse kunne fuld drives, dateret 18/8 1647: så efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, da dermed optagen til i dag 14 dage, og da at ske hvis ret er.

1/9 1647.

** var skikket Bertel Olufsen i Dalager og Niels Nielsen i Hvollig deres visse bud Søren Nielsen på Hestbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jørgen Jensen i Herborg, herredsfoged til Bølling herredsting, for en dom han til fornævnte ting 22/3 næst forleden imellem dem på den ene og menige sognemænd i Borris sogn norden åen på den anden side dømt og afsagt har, anlangende kirkens anpart korntiende af Borris kirke for 1643, og samme dom har henstillet og grundet på KM forordning, såvel som på en anordning KM kommissarier skulle have gjort, og dermed frikendt fornævnte Borris sognemænd for tiende til Borris kirke at yde og udgive for 1643, uanseet at den tiende var falden, førend fjenderne blev landet mægtig: så og efterdi befindes Borris sognemænd at restere til kirken med deres afgift korntiende for 1643, og dog ikke bevises dem det af fjenden at være fra plyndret og forødt, så de jo vel kirken det kunne have ydet, eftersom og befindes kirkernes indkomst i korn at være sat og takseret, hvor vidt derfor til regnskab skulle gives, og kirken til indtægt ført, og fogden dog bemeldte sognemænd for fornævnte års tiende iblandt andet har kvit funden, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den hans dom deri så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være, og efterdi han og i sin dom om bemeldte 1645 års tiende ikke egentlig har dømt enten til eller fra, da bør den hans dom i den post at være som udømt, og sagen derom igen til ham at komme, og endelig at dømme og underskede, som han vil ansvare og være bekendt.

(294)

** var skikket Mikkel Christensen på Slumstrup hans visse bud Søren Nielsen på Hestbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jørgen Jensen i Herborg, herredsfoged til Bølling herredsting, for en dom han til fornævnte ting 18/3 næst forleden imellem dem på den ene og menige Sinding sognemænd på den anden side dømt og afsagt har, anlangende kirkens anpart korntiende af Sinding sogn for 1643, og samme dom at have heden stillet og grundet på KM forordning, såvel som på en anordning KM kommissarier skulle have gjort, og dermed frikendt fornævnte Sinding sognemænd for tiende til Sinding kirke at yde og udgive for 1643, uanseet at den tiende var falden, førend fjenderne blev landet mægtig: da efterdi samme sag i seks uger til i dag er optagen og opsat, til hjemtinget forkyndt, som forskrevet står, vi uden bevilling imod recessen ikke heller deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være, og ikke komme kirken på fornævnte års tiende til forhindring.

(295)

** var skikket velb Herluf Mormand til Brandholm hans visse bud Knud Pedersen, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham at have ladet læse og påskrive efterskrevne tilkendegivelse seddel, at efterdi formedelst svenskens indfald min formue meget er bleven forkrænket og svækket, at jeg ikke, som jeg gerne ville, penge til mine kreditorer kan til veje bringe, hvorfor jeg desværre og på det, de godtfolk næst Guds hjælp kunne bekomme fyldest, er jeg forårsaget min formue at opbyde, hvorfor jeg er begærende, at de gode landsdommere ville tilforordne to gode mænd, nemlig velb Jørgen Juul til Agersbøl og Jørgen Høg til Hammergård, samme mit løsøre og jordegods at likvidere og taksere, indtil samme opbydelse kunne fuld drives, dateret 18/8 1647. og fremlagde Knud Pedersen Herluf Mormands efterskrevne forseglede og underskrevne fortegnelse på hans kreditorer og hans løsøre og jordegods, hvilke fortegnelse og jordebog vi nu straks her til landstinget har forkyndt, læst og påskrevet, og Knud Pedersen på Herluf Mormands vegne gav til kende, at han har til bevilget velb Jørgen Juul til Agersbøl og Jørgen Høg til Hammergård samme hans løsøre og jordegods at likvidere og taksere imod gælden til hans kreditorer, hvorfor vi tilfinder og forordner bemeldte to gode mænd Herluf Mormand hans kreditorer til visse tid og sted at lade vide og tilsammen kalde, og Herluf Mormand hans opbudne gods og løsøre at taksere og imod gælden til kreditorerne at likvidere efter KM forordning og reces, som det sig bør, og dersom nogen af fornævnte gode mænd for lovlig forfald ikke møder, da en anden vederhæftig god mand, som dertil kunne bevilges, i hans sted at tages, så samme likvidation kan fuldkommes efter forordningen, som forskrevet står, og at forskrevne gode mænd det siden til de interesserede give fra dem beskrevet, som de ville ansvare og være bekendt

(298)

** var skikket Mikkel Christensen på Slumstrup hans visse bud Søren Nielsen på Hestbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jørgen Jensen i Herborg, for en dom han til fornævnte ting 25/3 næst forleden imellem ham på den ene og menige Bølling sognemænd på den anden side dømt og afsagt har, anlangende kirkens anpart korntiende af Bølling sogn, som han fæsten er berettiget for 1643, og i samme dom at have heden stillet og grundet på KM forordning, såvel som på en anordning KM kommissarier skulle have gjort, og dermed frikendt fornævnte Bølling sognemænd for tiende til Bølling kirke at yde og udgive for 1643, uanseet at den tiende var forfalden, førend fjenderne blev landet mægtig: så og efterdi fornævnte års tiende til Bølling kirke befindes at være forfalden det år 1643, førend fjenderne kom her i landet, og ikke bevises sognemændene det fra dem af fjenderne at være fra plyndret, men bevises kirkens korn og indkomst af Henrik Lange at være takseret, hvor vidt fornævnte års tiende skulle i kirkens regnskab sættes for og kirken til indtægt ført, og herredsfogden dog iblandt andet har fornævnte sognemænd for fornævnte års tiende fri funden, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den hans dom i den post så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke at komme Bølling kirke på bemeldte års tiende til nogen forhindring.

(300)

** var skikket Gregers Nielsen, danske skolemester i Kolding, og havde stævnet Hans Jensen Buck, Peder Sørensen Skrædder med flere, alle borgere i Kolding, eftersom de efter loven til bemeldte byting er lovlig opkrævet fornævnte 15 mænd kirkenævn deres lov at gøre over Johanne Hanskone Krøbelkvinde, Hans Lauritsens hustru, eftersom Gregers Nielsen med hans fuldmægtig Jacob Nielsen har dem til deres lov lovlig ladet forfølge med to lovfaste mænd 26/8 sidst forleden, og efter at Gregers Nielsen havde sig bemeldte Johanne Hanskone både i rådstuen såvel som på Kolding byting har sig vedkendt trolddoms sag at overbevise, som han med tingsvidne og dokumenter har for dem bevislig gjort, såvel som hendes egen bekendelse med trolddoms sager at have omgået, item med signen og igenvisning, hvorefter fornævnte mænd har 25/8 gjort deres ed til bemeldte ting og hende trolddoms sag over svoren, og samme dag, førend de deres lov har gjort, Johanne Hanskone for retten at være tilspurgt, om hun vidste sig imod bemeldte vidner at erklære, eller nogen på hendes vegne ville have noget dertil at svare, og ingen at være fremkommen, hvorfor Gregers Skolemester (hans hustru Inger Jacobsdatter) forårsaget samme sag til landstinget at indstævne, og formente samme 15 mænds ed burde ved magt at blive: så og efterdi af fornævnte vidner forfares og med bevises Johanne Krøbelkvinde at have omgået med adskillige spøgeri, signelse og andet, hvilke hun og til hjemting, såvel som her for retten nu har vedgået, og beråbt sig på en kvinde Lisbet, som hun tit og ofte skulle haft omgængelse med, og vidste vel at bukket Maren, så vel som og de andre, hun nu her for retten på bekendt har, at være troldfolk, og i synderlighed bukket Maren, dersom hun blev påtaget, fik de vel andet at vide, hun og tilstår sig de to små poser at skulle bekommet af Lisbet, som nu her for retten er fremvist, som hun egentlig vidste at sige, hvad deri var, nemlig rønne, salt og rugkorn, såvel som og iblandt andet tilstår sig at have været i råd at fly Bodil Tomasdatters fæstemand hjem, hvilke og skete, at han kom hjem en pinsenat derefter, så det ene med det andet om Johanne Krøbelkvinde efter hendes egen bekendelse, såvel som og i andre måder befæstes hende i trolddoms bedrifter og spøgeri skyldig at være, og aldeles hun intet derimod fremlægger sig med at bevise kristelig og ærlig at have forholdt, men fast mere med stokkenævn og 24 mænds vidne bevises, at hun i lang tid har påhængt et ondt rygte for spøgeri, og loven formår, at hvo der vides for trolddom, da værge sig med nævn derfor, så nævninger fordi har været opkrævet, som hende ved deres ed har for hendes trolddoms bedrifter kirkenævn oversvoret, da ved vi efter for berørte lejlighed ikke dem for den deres ed og tov at fælde, men ved magt at blive.

(313)

** var skikket Hans Tomasen Russ med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet velb Iver Lange til Bramming, for at eftersom han har været Hans Tomasen Russ er summa penning skyldig, hvorfor han nogen tid siden fået ved to gode mænd indførsel i nogen hans jordegods samt mølle og hovedgårds bygning, og nu agter han samme de gode mænds indførsel at lade her til landstinget konfirmere, og formener han samme gods ham at følge for ejendom: da efterdi for os i rette lægges bemeldte gode mænds indførsels brev, det de har indført Hans Russ for hans gælds fordring i bemeldte mølle, jordegods og Bramming hovedgårds bygning, efter samme indførsels bemelding, sagen og i seks uger til i dag er optagen, og opsættelsen til hjemting forkyndt, så vi imod recessen uden bevilling ikke kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte anparter i bemeldte mølle, jordegods og hovedgårds bygning, så vidt det Hans Russ efter indførselens indhold udlagt er, jo bør ham for ejendom at efterfølge, med mindre det ham inden år og dag bliver fraløst, eller og indførselen for sin tilbørlig dommer rykket, dog Hans Russ det igen til frit folk efter forordningen eller håndfæstningen at afhænde.

(315)

** var skikket Jens Nielsen, borger i Varde, og Laurits Baggesen i Ribe deres visse bud Jens Clemendsen, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Mads Jensen af Ringkøbing for nogen anselig summa penge, han efter sine udgivne breve ham er skyldig bleven, dog Mads Jensen hverken hovedstol eller rente har villet betale, som det sig burde, hvorfor Jens Nielsen og Laurits Baggesen har været forårsaget Mads Jensen først til hans værneting ladet indstævne, og der 4 endelige domme erlanget, hvori Mads Jensen er tilfunden hovedstolen med des interesse at betale inden 15 dage, eller lide indvisning i hans fædrene arv, hvilke domme han dog ej har efterkommet, hvorfor Jens Nielsen og Laurits Baggesen formener dem ved to selvejerbønder at have indvisning i Mads Jensens bøndergods. herhos fremlagde Jens Clemendsen ovennævnte domme, hvori er indført Mads Jensens gældsbreve til hans svogre Laurits Baggesen og Jens Nielsen: da efterdi for os i rette lægges fornævnte domme, hvori findes indført bemeldte breve og beviser, hvorefter Mads Jensen er bleven Laurits Baggesen og Jens Nielsen samme fornævnte summaer penge skyldig skadesløs med sin rente at betale, det og til hjemting har været indkaldt, og der endelig dom ganget, Mads Jensen og i sin skriftlig indlæg til sin gælds betaling erbyder sig af sin bøndergods, som han efter hans far er tilfalden, udlæg at ville gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Mads Jensen jo pligtig er Laurits Baggesen og Jens Nielsen at betale bemeldte summaer penge skadesløs, og fordi indfinder (blank) selvejere, som Jens Clemendsen dertil på deres vegne nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med KM foged gøre Laurits Baggesen og Jens Nielsen udlæg af Mads Jensens bøndergods, så vidt det kan tilstrække, hvor det findes, det at taksere og imod gælden likvidere, som de efter KM forordning vil ansvare og være bekendt.

(320)

** til borgmester og råd i Kolding deres opsættelse anlangende Gregers Nielsen skolemester: så mødte Gregers Nielsen skolemester, og for nogen lejlighed sig heri begiver, er samme sag opsat til i dag seks uger, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og dernæst nu her for retten lovede og til forpligtede Gregers Nielsen sig under sin hals fortabelse ikke nogensteds at vige eller rømme men blive til stede til lovens yderste udendregt, som det sig bør

(321)

29/9 1647, som indfaldt sankt mikkelsdag, og holdtes næste torsdag derefter, som var 30/9.

** var skikket Søren Knudsen Kølholt, borger og rådmand i Vejle, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet velb fru Sofie Friis, salig Frederik Munks, til Haraldskær for hendes kvota af 130 daler med efterstandende rente og omkost, som salig jomfru Lisbeth Friis har været Søren Knudsen skyldig efter hendes håndskrifts formelding, hvorfor han har forhvervet dom på Sofie Friis til hendes herredsting, hvori hun er tildømt sin kvota at betale, eller at have indvisning i hendes løsøre og jordegods, hvilken dom Søren Knudsen formener ret at være, og fru Sofie Friis sin anpart at betale, eller bør at have indvisning i hendes løsøre og jordegods: så og efterdi befindes fru Sofie Friis ikke lovlig for samme dom at være stævnet eller med hendes lovværge varsel givet, som det sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom deri så noksom, at den bør nogen magt at have, men hvem videre påskader indkalde sig sagen lovlig igen til hjemting, og der gå om hvis ret er.

(323)

** var skikket Mads Jessen i Almstok med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Christen Iversen i Løvlund, herredsfoged i Slavs herred, for en dom han til fornævnte ting 11/3 1646 imellem ham og Søren Jensen i Høgholt på sin husbonds vegne dømt har, og der tildømt Mads Jensen at have gjort uret og stå til rette, for han ikke har kunne taget velb Christian Rantzau den sag og skifte og på hans vegne til tinge beskrevet, og ikke anseet at ingen på den gode mands vegne var det begærende eller endnu ville have det beskrevet til tinge, hvor meget der blev krævet til skifte deraf af hans fromheds tjener Bertel Nielsen i Sønderby til forbemeldte husbond efterstandende landgilde, eftersom Bertel Nielsen og har tagen samme gode og gods til sig på forbemeldte husbond og de andre gældneres vegne: da efter flere ord dem imellem var, da nu her for retten vedtog Søren Jensen og Mads Jessen, at de nu på tirsdag først kommende 8 dage, som er 12/10, skal møde i ---- i dannemænds nærværelse, som Søren Jensen på Christian ---- tilnævnte Christen Risbøl og Anders Steffensen i Dal, hvorimod Mads Jessen på sin og sine medkonsorters vegne tilnævnte Mads Nissen i Vorbasse og Søren Pedersen sst, og da i fornævnte dannemænds, såvel som herredsfogdens hosværelse af salig Knud Dinesens efterladte bo og gods til hans kreditorer og gældnere efter rigtig fordring pro kvota at ---- så vidt med ret bør og til strække kan, og fornævnte mænd det siden til tinge uden varsels forgivelse eller nogen modstand at afsige, og hvis dom og vurdering, som på enten sider forhvervet er, heri at være kasseret, og ingen videre til forhindring eller skade.

(325)

** var skikket Hans Clemendsen i Vejle med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Niels Olufsen i Helsingør for en skriftlig vidne og bænkebrev, han på Koldinghus 15/8 1646 har fra sig given, i sin mening at han 11/8 næst tilforn var med Hans Madsen ridefoged og mester Henrik Eriksen i Vejle og hr Peder Iversen i Egtved, Henrik Christoffersen i Vejle, Niels Knudsen sst, Anders Madsen sst at de skulle være overværende, imens Søren Knudsen og Hans Clemendsen leveret Jens Madsen nogen breve, Jelling syssels provsti anlangende, som tilforn Niels Olufsen igen skulle leveres, og nogle gamle breve skulle have fremlagt, og Søren Knudsen skulle have tagen de 3 mænds og gangen bort, og Hans Clemendsen siden i deres logement skulle have budt dem flere til: så og efterdi Niels Olufsens kundskab om fornævnte breve befindes i hans egen sag at være udgivet, som dog ej til tinge er vidnet eller varsel for givet, mester Henrik Eriksen og hr Peder Iversens vidner ikke heller udtrykkelig formelder om hvis breve, Hans Clemendsen skulle have fremlagt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme kundskab og vidner så noksom, at det bør nogen magt at have, og efterdi Hans Clemendsen til bytinget i hans skriftlig indlæg, såvel som nu her for retten har tilbudt Bredsten kirkebog, såvel som og juris patronatus, dom og fortegnelse, som 15/10 findes påskrevet, at være læst på Vejle byting, fra sig at ville levere med hvis andre breve, om han derfor måtte kvitteres, at de af ham annammet er, som dog ikke er sket, at han bevis på dis levering er meddelt, og byfogden dog har tildømt ham samme breve fra sig at levere, eller at lide og stå til rette, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom, såvel som den dele, han derefter over ham udstedt har, magtesløs at være, og fornævnte byfoged pligtig at give Hans Clemendsen til kost og tæring seks rigsdaler.

(331)

** var skikket Anders Munk i Vejle hans visse bud Hans Clemendsen, borger sst, og havde stævnet Anders Christensen i Jelling for en dom, han 13/5 1647 til Vejle byting på velb Mogens Bille, lensmand på Koldinghus, hans vegne over ham forhvervet har, anlangende lejermål han skal have bedrevet, med hvilke dom han formener sig uret at være sket, idet han med tingsvidne kan bevise, sagen at være aftinget hos den gode mands fuldmægtig ridefoged Jens Madsen, som har annammet penge derfor og lovet at holde Anders Munk derfor skadesløs: så og efterdi for os fremlægges tingsvidne, det Anders Munk med Jens Madsen for sådan lejermål skulle have aftinget, og at Jens Munk skulle leveret ham på Anders Munks vegne fire rigsdaler, hvilke tingsvidne ikke befindes for byfogden at have været i rette lagt, eller noget deraf i hans dom indført, da bør den hans dom, såvel som den dele, derefter udstedt er, magtesløs at være, og hvem videre påskader, indkalde sig sagen til bytinget, dokumenterne for fogden at fremlægges, og ham derefter at dømme og adskille, som han vil ansvare og være bekendt.

(333)

** var skikket Hans Nielsen i Darum på hans hustru Kirsten Jesdatters vegne deres visse bud Hans Jensen i Hunderup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter seks ugers opsættelse at have stævnet Peder Lauritsen i lille Darum og Anne Lauritskone i Darum, salig Laurits Pedersens arvinger sst, for to tingsvidner til Gørding herredsting 18/1 1641 og 31/7 1643 af Laurits Pedersen forhvervet, anlangende at Oluf Nielsen i Darum har til vederlag udlagt til Laurits Pedersen adskillige engskifter af den bondegårds tilliggelse i Darum, han iboede, for hvis han af Laurits Pedersen havde heden pantet, da efterdi Jes Tomasen i Hunderup langt tilforn på hans datter Kirsten Jesdatters vegne har afkøbt Oluf Nielsen halvparten af fornævnte bondegård og gods og halvparten at fornævnte engskifter, som hører til samme gård, ikke i fornævnte tingsvidner er undtagen, og efterdi det er bondegods og ejendom, og ikke lovlig er lovbudt, førend det til vederlag er udlagt, thi mener Hans Nielsen samme vederlag ikke så nøjagtig og udførlig at være gjort, at den bør at komme hans fornævnte hustru på nogen hendes fornævnte halve bondegårds tilliggelse til nogen forhindring, men magtesløs at være: så og efterdi ikke befindes for fornævnte magelavs vidne, nu fremlagt er, 31/7 1643 udgivet, af Oluf Nielsen gjort på fornævnte bondeejendom, at være lovbudt, eller og bevises Oluf Nielsen da at have haft nogen bondeeje og omgået efter loven, så han kunne været mægtig sådant at afhænde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme tingsvidne, såvel som bemeldte dom, så noksom, at det bør at komme Hans Nielsen på bemeldte bondegårds ejendom til nogen forhindring, og efterdi den anden tingsvidne, som 18/1 1641 skal være udstedt, såvel som fornævnte pantebrev, hid kaldt er, ej fremlagt er, endog sagen over seks uger til i dag er optagen, så vi imod recessen uden bevilling ikke deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme tingsvidne og pantebrev magtesløs at være.

(336)

** var skikket velb fru Ingeborg Skeel, salig Palle Rodsteens, til Brandbjerg hendes visse bud Tomas Pedersen, foged på Brandbjerg, og havde med en opsættelse her af landstinget i dag måned stævnet Peder Poulsen i Givskud for en dom, han til Nørvang herredsting 8/12 sidst forleden dømt og afsagt har imellem fru Ingeborg Skeel på den ene og Søren Lauritsen i Givskud på den anden side, hvori han skal have Søren Lauritsen fri kendt for Ingeborg Skeels lovlig proces og tiltale, uanseet ikke for fogden har været bevist, at Søren Lauritsen var mere nødt og tvungen til at drage fra den gård i Harresø, han iboede, end som hans naboer var på lige adelvej med ham, som dog sad og holdt deres gårde ved magt, men har ham for alle lovmål i en dom fri kendt, og ikke herredsfogden har ville anseet KM brev, som for ham har været i rette, som lyder at det er adelen frit for at handle med deres egne bønder og tjenere med skyld og landgilde, som de ville: så og efterdi bevises, endelig dom her til landstinget tilforn imellem fru Ingeborg Skeel og Søren Lauritsen at være udgangen, fornævnte gård anlangende, hvori en part iblandt andet af dis dokumenter er underkendt, og ikke bevises Søren Lauritsen for år 1644 at have boet i samme gård, men af rigens fjender derfra at skulle været jaget og forødt, og fogden fordi ikke har vidst ham nogen lovmål at kunne tildømme at lide, da ved vi efter sådan lejlighed ikke deri imod den hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(339)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk hans visse bud Jens Clausen i Kølholt med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Niels Pedersen i Høgholt og Søren Pedersen i Hover for usandfærdig benægtelse, de 14/2 og 28/2 1646 gjort har med oprakte fingre og ed, at de ikke har hugget og afført de to ege, som de er bleven tyvsvoren for, så efterdi samme deres benægtelser derfor til landsting 23/9 er bleven magtesløs dømt, da formener han, at de bør på deres fingre fældet at være og at bøde deres tre mark for løgnere: da efterdi for os fremlægges endelig dom her af landsting, hvori Søren Sørensen, Morten Jepsen og deres medfølgeres vidner, som har Niels Pedersen og Søren Pedersen på vidnet, dem at have huggen og afført to ege for Storlunds agers ender i skoven, befindes at være ved magt dømt, og Niels Pedersen og Søren Pedersen deres benægtelse derimod magtesløs kendt, og i så måder usandfærdig eragtes, sagen og her til landsting over seks uger er optagen, og ikke Niels Pedersen og Søren Pedersen nu er mødt eller nogen på deres vegne herimod at svare, endog opsættelsen til hjemting er læst og forkyndt, som forskrevet står, så vi imod recessen uden bevilling ikke kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Niels Pedersen og Søren Pedersen jo deres benægtelse usandfærdig at være.

(341)

** var skikket Peder Lauritsen i Nørå med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse 4/8 sidst forleden at have stævnet Terkild Hansen i Borre og Christen Frandsen i Vrøgum for et vidne, de til Kærgårds birketing 27/9 1644 vidnet har, at de skulle været hos i Ål præstegård, hørt og seet, at Conrad Brudernell, ritmester under svensken, som var indkvarteret i Varde, hans rytter kom til Ål præstegård og annammet en ganger af hr Peder Clausen og leverede ham i steden igen en brunstjernet hoppe med en føl, som fornævnte rytter da skulle have berettet, at Peder Lauritsen i Nørå havde ydet ham i hans kvarter, dog ikke udførlig har vidnet, at rytteren nødte eller tvang hr Peder til at skifte med sig, dog Peder Lauritsen med et tingsvidne af Vesterherreds ting 5/5 sidst forleden udtrykkelig beviser, at han ikke nogen tid i næst forleden fjendernes tid ydet nogen heste eller hopper til den rytter, han holdt i kvarter, mener fordi samme deres vidne løgnagtig at være: så og efterdi samme sag i fjendernes tid at være tildraget, og ikke her til landsting af enten af parterne inden den tid, KM nådigste forordning derom udgangen er, er gjort anhængig, som det sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, på begge sider forhvervet, såvel som den dom, på Peder Lauritsen dømt er, så noksom, at det bør at komme nogen af dem til forhindring men magtesløs, og ikke videre at påtales.

(344)

** var skikket velb Jørgen Kruse til Hjermeslevgård på sin egen og Henrik Lindenovs vegne deres visse bud Christen Hansen i Torsmark med en opsættelse i dag måned, lydende ham da at have stævnet Erik Krabbe til Strandbygård for en summa penning, som de for ham til Hans Nielsen, borgmester i København, efter hans udgivne skadesløs brev har betalt, eftersom fornævnte penge med sin efterstandende rente ikke til sin rette tid er bleven betalt, hvorfor Jørgen Kruse og Henrik Lindenov de har været forårsaget at lade stævne Erik Krabbe til Skodborg herredsting, hvori Jørgen Kruse og Henrik Lindenov er tildømt enhver at have sin hovedstol med efterstående rente og interesse betalt eller og at have indvisning i Erik Krabbes jordegods, købstadsgods eller løsøre, hvorfor de formener, at Erik Krabbe bør enhver af dem at betale, eller derfor at have indvisning af hans løsøre eller jordegods: så og efterdi befindes Erik Krabbe sin gods og formue til sine kreditorer at have opbudt, og kommissarierne for adskillige tilfald ikke har vidst dengang vores tilfindelse om fornævnte opbud at kunne fyldest gøre, førend på alle og enhver de interesserede beskyldninger for deres overdommer endelig blev kendt, og ikke bevises det endnu at være sket, da har vi efter sådan lejlighed ikke deri vidst Jørgen Kruse og Henrik Lindenov nogen indvisning at kunne stede beskrevet, førend fornævnte opbud på tilbørlige steder bliver påkendt.

(347)

** var skikket hr Oluf Christensen, Guds ords tjener til Tørring og Heldum sogne, hans visse bud Jens Christensen i Heldum præstegård ned en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse her af landstinget 4/8 sidst forleden at have stævnet Søren Jensen i Kvistgård, forrige herredsfoged i Skodborg herred, hans arvinger, for en dom han 10/10 1642 til fornævnte herredsting dømt og afsagt har, og da i samme sin dom tildømt salig Christen Smed i Heldum præstegård at skulle udgive til KM og kirkens korn og kvægtiende af Heldum præstegård, uanseet det aldrig nogen tid tilforn sket var, som er med gamle pergaments breve at bevise, nemlig efterskrevne vidisse her af landsting 2/7 1608, som indeholder da her at være læst efterskrevne pergaments tingsvidne af Skodborg herredsting under sin dato 1537. disligeste stævnet fornævnte Søren Jensens arvinger, Søren Sørensen nu boende i Kvistgård, Jacob Sørensen, Maren Sørensdatter med deres lovværge, samt Knud Gregersen, forrige ridefoged til Bøvling slot, hans arvinger, Mette Knudsdatter, Christoffer Knudsen, Iver Knudsen og Jens Knudsen med deres lovværge: så og efterdi for os fremlægges vidisse her af landsting efter et pergaments tingsvidne, Heldum kirkes anneks præstegårds afgift anlangende, som ej befindes for Søren Jensen, da herredsfoged, at have været i rette lagt eller i hans dom indført, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være.

(349)

** var skikket Christ, salig Falentins, i Varde hendes visse bud Anders Jensen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter andre opsættelser at have stævnet Laurits Christensen i Blaksmark for nogen vidner, han over hende har forhvervet 5/4 og 10/5, formeldende Tomas Jacobsen murmester at have vidnet til Varde byting, at Laurits Blaksmark efter salig Falentins begæring skulle have fået ham en jern kakkelovn, og Falentin skulle have givet ham til leje deraf til påske der næstefter 1 rigsdaler, hvilke vidne beskyldes, at det er en enlig vidne, som ikke formelder på nogen visse dag eller tid. dernæst stævnet Jens Pedersen, byens prokurator i Varde, for en vidne han samme dag til fornævnte ting vidnet har, at salig Falentin skulle have berettet, at Laurits Blaksmark skulle have lånt ham samme kakkelovn, hvilket hans vidne og beskyldes enlig at være og imod stemmende: så og efterdi bemeldte vidnesbyrd mesten part befindes enlig, tilmed vidnet på en død mand, som ikke med bog, brev eller segl nøjagtig bekræftes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, såvel som fornævnte hjemtings deler og landstings dele, derefter udstedt er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke at komme Christ Falentins til hinder eller skade i nogen måder.

(353)

** var skikket hr Anders Nielsen Dolmer, sognepræst til Rind og Herning sogne, som nu her for retten i hånd tog Hans Kall, prokurator i Viborg, på velb Christian Rantzau til Breitenburg og Rantzau, KM holstenske råd, befalingsmand over Rendsborghus og Tranekær len, hans vegne solgte og skødte fra sig og sine arvinger til Christian Rantzau og hans arvinger efterskrevne bolig i Hammerum herred i Rind sogn, kaldes Orneborg, hvilken bolig Oluf Simonsen i Orneborg i sin gælds betaling er udlagt af salig Erik Qvitzows gods, og Oluf Simonsen samme gæld og udlæg til hr Anders Dolmer har opdraget.

(354)

13/10 1647.

** var skikket Mads Jensen, borger i Vejle, hans visse bud Niels Miltersen i Stagshede med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have givet til kende, at Albret Reinicke, borger og rådmand i Holstebro, har været ham 327 rigsdaler in specie skyldig, og for samme hans pending har pantsat ham efterskrevne markjord og ejendom, liggende på Holstebro mark, og efterdi Albret Reinicke ikke har hovedstolen villet aflægge, ej heller rente rettigheden betalt, har Mads Jensen 30/9 næst forleden været forårsaget dom på samme pant ham at efterfølge, hvilke byfogdens dom han formener ret at være. (tilføjelse i margen: skal intet agtes eller i dommen indføres, men skal begyndes når Villads Frandsens stævning)

** var skikket Villads Frandsen på Krabbesholm og havde stævnet Mads Jensen, borger i Vejle, for et pantebrev, han skal have af Albret Reinicke, rådmand i Holstebro, iblandt andet på efterskrevne toft agerjord på Holstebro mark, hvilke toft agerjord skal være Villads Frandsen tilforn pantsat, formener derfor at Mads Jensens pantebrev, som siden er udstedt på hvis jord, ham tilforn pantsat var, ikke så lovlig og ret at være, at den bør nogen magt at have: så og efterdi befindes Albret Reinicke først 22/10 1639 iblandt andet at have pantsat til Villads Frandsen fornævnte toft, og siden derefter til Mads Jensen i lige måder pantsat fornævnte toftejord, og i så måder Villads Frandsen først derpå pant bekommet har, som forskrevet står, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den pant, som der ovenpå til Mads Jensen gjort er i fornævnte toft, eller den dom, derpå funderet er, så vidt fornævnte toft anlanger, deri så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs, og ikke komme Villads Frandsen til nogen forhindring.

(356)

** var skikket Jacob Graversen i Nissum præstegård og havde hid kaldt sandemænd i Ulfborg herred, manddød at sværge over Christen Christensen i Vodde i Ulfborg sogn, for Christen Graversen i Vium han dræbte og ihjel slog ved Ulfborg kirke 6/9 nu sidst forleden, og fremlagde Jacob Graversen for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Ulfborg herredsting 25/9 sidst forleden, som indeholder Anders Christensen i Bundgård og hans medbrødre 24 mænd for otte mænd at have vidnet, at de har hørt og spurgt i al sandhed, at Christen Christensen i Vodde uden al årsag, skyld eller brøde med en kniv stukket og gjort salig Christen Graversen i Vium hans dødssår den næste mandag for vorfrue dag sidst forleden ved Ulfborg kirke i Skærum marked: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem. og svor Christen Christensen i Vodde manddød over og fra sin fred, for Christen Graversen han ihjel stak, eftersom de selv noksom sandhed derom havde udspurgt og forfaret, tilmed han og for gerningen er veget og bortrømt.

(357)

** var skikket Frederik Nielsen, borger i Kolding, og havde stævnet Knud Jørgensen og Hans Didriksen sst for et vidne, de 31/7 1647 til Kolding byting vidnet har, anlangende en kramkurv, de skal have seet liggende i Frederik Nielsens bod i Middelfart marked sidst forleden, og ikke de skal have seet eller hos været, det Mads Nielsen skal have leveret Frederik Nielsen nogen kramkurve i forvaring og gemme, ej heller hvem den i hans bod skal have nedersat. item stævnet Johanne Knudsdatter for et vidne, hun samme dag til bemeldte ting vidnet har, det Frederik Nielsen skal have været i hans hus og fordret fragt for samme kurve, hvilke vidner Frederik Nielsen højlig benægter ved hans højeste ed. disligeste stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en dom han til Kolding byting 15/9 1647 efter samme sankevidner dømt har, og deri tilfunden Frederik Nielsen nu at forskaffe Mads Nielsen hans kramkurve igen eller vederlag derfor: så og efterdi Knud Jørgensen, Niels Andersen og deres medfølgeres vidnesbyrd ikke udførlig har om vidnet, dem at have seet Mads Nielsen leveret til Frederik Nielsen samme kramkurve i gemme og forvaring, det og ikke heller med Frederik Nielsens brev eller segl bevises, at han den har annammet, men Frederik Nielsen benægter sig ikke samme kramkurve at have annammet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, såvel som den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være og ikke at komme Frederik Nielsen til nogen forhindring.

(359)

** var skikket Erik Jørgensen, rådmand i Odense, hans visse bud Herman Hoann, borger sst, og efter fuldmagts indhold i hånd tog Peder Lauritsen, indvåner i Viborg, på velb Christian Rantzau til Breitenburg og Rantzau, KM holstenske råd, befalingsmand over Rendsborghus og Tranekær len, hans vegne solgte og skødte fra Erik Jørgensen og hans arvinger til Christian Rantzau og hans arvinger efterskrevne gård, kaldes lille Erskov, Jens Andersen påboer, hvilke gård Erik Qvitzow til Sandager er af kommissarierne i sin gælds betaling udlagt af salig Erik Qvitzow til Tanderup hans jordegods, og det nu igen til Erik Jørgensen har opdraget.

(360)

** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse efterskrevne fuldmagt, så lydende vi efterskrevne Laurits Below og Frederik Below til Spøttrup på vores egne og vores bror Tyge Belows vegne kendes og gøre vitterligt, at eftersom vores kære brors Henrik Below til Spøttrup hans vilje og samtykke samtlige er bleven til sinds vores hovedgård Spøttrup med des underliggende gods at sælge og afhænde, da har vi vores kære bror Henrik Below fuldmagt givet på samtlige vores vegne heri at gøre opladelse, som han bedst synes. datum København 26/5 1647.

** var skikket Niels Miltersen i Stagshede og havde stævnet Christen Christensen Hauff i Holstebro for en dom, han 10/8 næst forleden til fornævnte byting dømt har, og deri kvit dømt Niels Iversen, borger sst, for en part af 15 ugers hold til en rytter og sin hest af svenskens folk, og da i samme dom tildømt Jøllen Christensdatter, Jens Vegengårds hustru der sst, sin part af bemeldte 15 ugers hold efter dannemænds tykke at betale, hvilke dom byfogden på en anden dom, 27/1 1646 til fornævnte ting skal være udgangen, at have funderet og deri mere anseet et kopi af fjendernes seddel, som i de tider lettelig kunne være at bekomme, og derhos løs snak og beretning end borgmester og ret byens øvrigheds polet seddel: så og efterdi ikke bevises sagen forinden den tid, KM forordning om bemelder, her til landstinget at være gjort anhængig, eftersom det i forleden ufredstid er tildraget, da bør samme domme deri ingen videre til skade at komme, men magtesløs, og ej videre at påtales.

(363)

** var skikket Ebbe Poulsen i Tarm med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Jep Skarisen i Marup for en tingsvidne efter en registrering, han 9/2 1637 til Bølling herredsting forhvervet har, som Jens Jensen i Nørgård, Christen Jensen i Ganer med flere vidnet har, anlangende at de 22/12 1636 skal have været forsamlet i vester Smedegård i den bo, Jep Skarisens salig bror Jens Skarisen fradøde, over efterskrevne venlig skifte og jævning imellem salig Jens Skarisens efterladende hustru Kirsten Andersdatter på den ene og Jep Skarisen i Marup på salig Jens Skarisens børn, som er Christen Jensen, Kirsten Jensdatter og Anne Jensdatter, som han var lovværge for, på dem anden side, og der vurderet hans efterladende bo, hvilket skal være sket en rum tid, mere end halvt andet år, efter salig Jens Skarisens død og afgang efter KM forordning, og blev Jep Skarisen og Niels Lauritsen, som nu skal have salig Jens Skarisens hustru, således forligt, at Niels Lauritsen skal føde og klæde fornævnte tre børn, Christen Jensen til han bliver 16 år gammel, og de to pigebørn til de bliver hver 18 år gamle, og formener Ebbe Poulsen, som er tildømt samme børns værgemål at forestå, fornævnte registrering ikke så lovlig at være forhvervet, at den bør nogen magt at have: så og efterdi Ebbe Poulsen ikke i ringeste måde beviser med bemeldte registrering nogen underslæb eller urigtighed at være gjort, så han ikke deri kunne være benøjet, eller fornævnte børn til forkort at være sket, men fast mere bevises Ebbe Poulsen imod Jep Skarisens tilbud at have med Poul Jepsen på hans fars vegne til betroet dannemænd i deres overværelse at være over rigtig rede og regnskab om fornævnte børns gods og værgemål, hvortil Poul Jepsen på sin fars vegne har taget Christen Olufsen i Stavning og Peder Mouridsen i Kragsig, og Ebbe Poulsen på sin side Mads Madsen i Tarm bisgård og Jørgen Frandsen i Tarm, så Ebbe Poulsen har fornævnte registrering deri i så måder vedgået, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme registrering at sige eller magtesløs dømme, men bemeldte fire dannemænd at overregne hvis bemeldte børn efter fornævnte registrering lovlig er til berettiget, eftersom de vil ansvare og være bekendt, og det fra dem under deres hænder og segl at give beskrevet, og Ebbe Poulsen samme børns arvelod så til sig at annamme, og derpå give Jep Skarisen kvittering, som det sig bør, og bemeldte dom såvel som og tilbuds vidner 23/11 udstedt, hid stævnet er, ikke imidlertid at komme Ebbe Poulsen til forhindring.

(370)

27/10 1647.

(ingen dommer, Henrik ene)

10/11 1647.

(ingen dommer, Henrik Jensen landstingshører ene, havde jeg samme tid til min gunst og løn opsættelse)

(371)

23/11 1647.

(ingen dommere, Henrik ene)

8/12 1647.

** var skikket Matias Mogensen med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have givet til kende for os, eftersom velb Iver Lange til Bramming har været ham en summa penning skyldig, hvorfor han for nogen tid siden har fået ved to gode mænd indførsel i Bramming hovedgårds bygning, disligeste i noget boskab og løsøre, og efterdi han er fremmed og formedelst dis skyld og beholdende ikke uden sin store forsømmelse og omkostning, agter han samme de gode mænds indførsel at lade her til landstinget konfirmere og formener, samme gods bør ham at følge for ejendom: da efterdi for os i rette lægges bemeldte gode mænds indførsels brev, som iblandt andet indeholder dem at have indført Matias Mogensen til hans gælds betaling i Bramming hovedgårds bygning for 407 rigsdaler, sagen og her til landsting i seks uger til i dag er optagen, og opsættelsen til hjemting forkyndt, så fordi imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte udlæg i Bramming hovedgårds bygning jo bør at følge Matias Mogensen efter bemeldte indførsels bemelding til besiddelse og brug og nyde efter forordningen, med mindre det ham inden år og dag bliver fraløst, eller og indførslen for sin tilbørlig dommer rykket.

(372)

** var skikket Niels Buck i Børkop med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Søren Hansen i Gårslev, som var tilforordnet dommer på Holman herredsting 12/7 1647, for en dom han over ham samme dag har udgivet, og tildømt ham at holde og til fyldest gøre et aftægts bænkebrev, han til Sidsel Sørensdatter i Børkop har udgivet, uanseet Sidsel Sørensdatter har udgift sig af gården fra ham til en anden kronegård der i byen, som er fast bedre at bruge end hans, og derfor imod recessen kan tillades at bruge ager og eng fra denne kronegård til en anden, synes og en ubillig begæring, at hun, som boer på en kronegård og selv har hus og hjem, ville bruge en hus, vej eller håndtering fra en anden kronegård og tiltvinge ham af den ene kronegård til en anden at føre sig ildebrand eller anden ufornøden ting, som i samme brev skal være indført, kronens gård til forsvækkelse og ham fattige mand, derpå boer, til stor fortrængsel: da efter flere ord dem imellem var, indgav de samme tvistige sag på fire dannemænd, så Niels Buck på sin side tog Anders Jensen, byfoged i Vejle, og Henrik Ravn i Kolding, derimod Søren Pedersen på sin hustrus vegne tilnævnte Peder Ravn og hans Hansen i Skærup, de og samtlig tog Jens Pedersen i Skærup, hvilke fem dannemænd skal forsamles i Børkop i Niels Bucks hus på fjerde juledag først kommende, og da have fuldmagt parterne om samme deres iring og tvist til endelig ende at imellem sige, og hvad de samtlig eller og de fleste deri sigende eller gørende vorder, skal stå for fulde af parterne upåtalt i alle måder

(375)

** var skikket Mads Jacobsen, borger i Varde, hans visse bud Laurits Jensen, borgmester sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Hans Pedersen i Hungerbjerg med flere synsmænd for et syn og vidne, de til Østerherreds ting 26/8 sidst forleden vidnet har, anlangende sårmål, som Christen Poulsen, tjenende på Lindbjerg, dem skulle have ladet se og syne i hans ansigt i hans hoved og på hans hals, som de syntes en del at være slagen og mesten part revet, hvilke deres vidne han iblandt andet beskylder, at de ikke lovlig til tinge skal være opnævnt, men de dem selv dertil har ladet overtale, og af Christen Poulsen at være sammen sanket, og ikke i deres syn klarlig specificerer, hvor mange sår eller skade, Christen Poulsen haft har, formener Mads Jacobsen derfor fornævnte vidne ikke så lovlig og ret at være, at den bør nogen magt at have men magtesløs: da efterdi samme sag befindes over seks uger til i dag optagen, og opsættelsen til hjemtinget forkyndt, så vi imod recessen uden bevilling ikke deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme syn, klage og vidne ---- og ---- sigtelse magtesløs at være.

(378)

** var skikket Jacob Mortensen i Bjødstrup og havde stævnet Jens Pedersen, født i nør Søby, for 150 rigsdaler, han ham skyldig er, og derfor i pant og til forvaring pantsat ham en halv selvejer bondegård i nør Søby, som Laurits Mikkelsen påboer og i brug har, og efterdi Jacob Mortensen ikke anderledes kan komme til sin betaling end ved dom og indvisning i bemeldte pantegods, hvorfor han har været forårsaget at hænde dom på ham til Hammerum herredsting 13/11 sidst forleden på udlæg af fornævnte pantegods, mener samme dom lovlig og ret at være, og det han nu bør at have henfindelsen af landstinget på to jordejer bønder i fornævnte herred til at gøre ham indvisning, vurdering og udlæg af bemeldte pantegods: da efterdi for os i rette lægges Jens Pedersens udgivne skadesløs pant på 150 rigsdaler, og derfor i pant sat til Jacob Mortensen hans halve bondegård i nør Søby, hvilke halve gård Jens Pedersen ikke fra Jacob Mortensen har indfriet, og ham samme summa penge igen erlagt, så han fordi ved sin skriftlig svar, nu her fremlagt er, erbyder sig at gøre Jacob Mortensen udlæg for samme gæld i fornævnte pantegods, sagen og til hjemting har været indkaldt, og endelig dom ganget, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Jacob Mortensen jo bør for fornævnte summa penge med rente og interesse, efter pantebrevs formelding, at have vidvisning i fornævnte pant, og fordi tilfinder Peder Christensen i Gellerup og Jacob Pedersen i nør Søby, selvejere, som Jacob Mortensen dertil nævnt har, med førderligste lejlighed og inden i dag seks uger at gøre Jacob Mortensen for sin gæld udlæg i bemeldte pantsatte halve gård, efter KM forordning, eftersom de ville ansvare og være bekendt.

(381)

** var skikket Christen Mogensen i Lilleballe med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter en anden seks ugers opsættelse at have stævnet Anders Jørgensen i Nebel, herredsfoged i Brusk herred, for to frafindelser som han har udstedt på Brusk herredsting 13/2 og 6/3 sidst forleden, anlangende hvis tiltale han havde til Staffen Madsen i Lilleballe for en bøg, han efter hans egen bekendelse ham har frahugget på hans selvejer bondeskov for de store agerender østen ved Skiden, hvilke Staffen Madsen ikke selv skal have eller kunne benægte, og fogden ham dog fra hans rette lovmål og til større skade har frafunden, og henvises ham til skovrideren, delefoged og lodsejere, hvilke og sket er, og han ham dog ligevel hans lovmål har frafunden, mener sig heri storlig at være forurettet, idet han ikke måtte bekomme sin syn og vidne beskrevet, som han sin store brøst og skade med kunne bevise, men naboer og skovrideren kunne fange beskreven, hvad de ville: så og efterdi Staffen Madsen vedgår de åsteder at skal være liggende til hans gård, bemeldte bøg skal være på hugget, og ikke befindes samme åsteder, som den omtvistede skovhugst skal være sket, endnu af Christen Mogensen lovlig at være vidnet efter loven, eller og noksom bevislig gjort, om fornævnte bøg er huggen inden de åsteder, han sig på beråber, som vidner tilforn har om vidnet, og her til landsting ved magt kendt, eller ikke, så Staffen Madsen burde derfor at lide, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme indstævnede domme, hedenfindelser og deler deri så noksom, at det bør nogen magt at have, men hvem påskader, da med syn og rebning, efter lovlig medfart og varsels forgivelse, at procederes, som det sig bør, og siden at gås om fornævnte omtvistede skovhugst hvis ret er.

(387)

** var skikket Christen Mogensen i Lilleballe med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Niels Jensen, Mikkel Hansen, Jens Staffensen og Poul Poulsen sst for et vidne, de skulle have vidnet med Christen Bull i Lilleballe og Hans Poulsen på Brusk herredsting 27/3 nu sidst forleden, anlangende det fald på Lilleballe skov, som kaldes Langskifte, og da har vidnet at Christen Bulls den østre 5. otting og Hans Poulsens gårds skovskifte skulle med den søndre ende vende på en grue med Bjert markskel, uanseet at Christen Mogensens skovskifte, som er tre fulde otting rebdragen jord, ligger langs henved samme grue og markskel med den søndre side, hvilket de ikke har ville anseet, men vidnet derom tvært igennem hans skov med den søndre side til samme grue, på det Niels Jensen og andre lodsejere og selvejere kunne bekomme mere skov til hver deres ejergårde ved seks alen bredde, som han mener, og hans rette rebdragne skovskifte dermed forkortet: så og efterdi bemeldte vidnesbyrds vidner befindes at være ejendom angældende, hvori en part interesserede, i Lilleballe boende er, derom vidnet har, tilmed ikke for samme syn er givet så lovlig varsel på åstederne at møde, som der sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner og syn, såvel som den klage og dom, som derefter gjort og udstedt er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, men hvem påskader, da efter loven ved rebning og mål lovlig at procedere, hvor vidt enhver er til berettiget, som det sig bør.

(390)

** var skikket Christen Bull og Hans Poulsen i Lilleballe og havde stævnet Christen Mogensen for en ubevist klage, han 13/2 sidst forleden på Brusk herredsting har ladet læse og påskrive og tingsvidne derefter tagen beskrevet, hvilke hans klage de formener ganske usandfærdig, og aldrig lovlig skal kunne bevislig gøres, hvis han deri ubevist angiver, men tvært imod skal bevislig gøres med nøjagtig og sandfærdig tingsvidner, det Christen Mogensen ikke skal videre tilhøre end 3 otting jord, som og skal være med tingsvidne efter hans egen bekendelse at bevise: så og efterdi samme klage ikke udførlig er bevislig gjort, tilmed allerede i dag dom i en del de omtvistede sager falden er, efter dis bemelding, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme klage så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(392)

** var skikket Niels Jensen Bødker, indvåner i Holstebro, hans visse bud Christen Lauritsen Solgård, borger i Holstebro, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Niels Miltersen, borger sst, for han 25/5 sidst forleden er vold oversvoren til Holstebro byting, for han har slaget og uførmet Niels Jensen Bødker hans hustru Else Christensdatter og gjorde hende skade efter syns vidnesbyrd og klages lydelse, og seks uger og mere er forgangen, og ikke Niels Miltersen har bødet, sat eller rettet for sig eller borgen sat, ej heller sandemænds eden rykket, hvorfor Christen Solgård på Niels Jensen bødkers vegne formener, Niels Miltersen bør at fare som andre fredløse mænd: da efterdi samme sag findes over seks uger til i dag er optagen, og opsættelsen til hjemtinget forkyndt, så vi imod recessen uden bevilling kan deri ikke længere gøre forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed Niels Miltersen at fare som andre fredløse mænd.

** var skikket Morten Pedersen i Tved med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, indeholdende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Germand Joensen i Bølling, herredsfoged i Jerlev herred, for en dele han 1/9 sidst forleden på Jerlev herredsting over ham udstedt har, for nogle soldaterpenge 3 rigsdaler, som Mikkel Basse i Viuf har giver ham til sag for at skulle have udlagt til soldater i deres lægd, som de har lejet, og for en ringdaler til løjtnanten og hans dreng i Starup, hvilke forlig Morten Pedersen ved sin højeste ed hårdelig benægter sig aldrig i nogen måder at have samtykt eller lejet nogen soldater: så og efterdi ikke befindes nogen dom for samme dele at være ganget, eller med nogen soldater lægdsseddel bevislig gjort, Morten Pedersen samme penge at tilkomme at udgive, og han dog er delt bleven, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dele så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være og ikke komme Morten Pedersen til nogen forhindring.

(394)

** var skikket Maren Pedersdatter i Rindum præstegård og gav til kende, det hun af Gregers Christensen i Gødstrup efter opsættelse til dette landsting skulle være stævnet, og bød sig imod ham i rette, så er Gregers Gødstrup dog ikke mødt eller nogen på hans vegne med samme opsættelse hende sag at give: da finder vi efter sådan lejlighed Maren Christensdatter for samme opsættelse kvit at være, og Gregers Gødstrup at give hende til kost og tæring fire rigsdaler.

(395)

** var skikket Hans Koed i Velling og Jep Smed sst deres visse bud Niels Lauritsen i Velling med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Peder Tomasen i Velling med flere for et vidne, de til Holman herredsting 1645 vidnet har, anlangende at de i fjendernes tid skulle have seet to vakse hopper, og at Hans Bunde og Jep Smed skulle have haft samme hopper, dog samme deres vidne ikke stemmer overens, og de ved højeste ed benægter ingen vakse hopper at have haft, men i fjendernes tid, der de udmarcherede af landet, da købte de to hopper af en svensk rytter, eftersom deres egne var dem fratagen, som de ikke ---- nogen høl eller døl på, men brugte for hver mands påsyn, og efterdi der kom ingen ejermand til dem, eller nogen som efter dem søgte og ladte, da har de dem solgt igen for rytter værd, eftersom da i landet desværre var brugeligt, og derfor formener ingen uret at have gjort: så og efterdi ikke bevises Hans Koed og Jep Smed samme hopper ulovlig at have bekommet, eller dølgsmål på båret, meget mindre af nogen ejermand i deres værge vedkendtes, eller lovlig derfor søgt at være, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme indstævnede vidner, såvel som den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke at komme Hans Koed og Jep Smed til nogen forhindring eller skade i nogen måder.

(397)

** var skikket Niels Nielsen på Lindbjerg hans visse bud Tomas Bertelsen på Lindbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Daniel Phillipsen, byfoged i Varde, for et tingsvidne han 26/7 til Varde byting udstedt har, i formening at Mads Jacobsen i Varde stod denne dag for dom og lyste sine lovmål, at han var sket gevalt anden dagen tilforn i Varde såvel som hans hustru, for hvilke udstedelse Daniel Phillipsen beskyldes, det ikke at have agtet eller anseet recessen, at for alle tingsvidne skal gives varsel, men uagtet forbigået, og næste dag efter denne klammeri er sket mellem Christen Poulsen, Mads Jacobsen og hans hustru, samme tingsvidne udstedes, uanseet samme klammeri var ham til kende given straks på steden, efter dette var sket, endog der foruden har forurettet Niels Nielsen, idet Anders Olufsen har fragået dette vidne på Varde byting, han har vidnet, og bad fare djævlen i sig, om han havde seet Mads Jacobsen og Niels Nielsen slås, hvilke straks på steden er begæret beskreven, men ej måtte tilstedes, formener Daniel Phillipsen uret at have gjort og at stande til rette: så og efterdi Anders Pedersen Bork, Anders Olufsen og Anders Halmsted udførlig har vidnet ved visse dag og tid, det Niels Obling at være kommen ind i Jacob Jensens hus i Varde til Mads Jacobsen og der kommen i parlament og slagsmål med Mads Jacobsen, og Mads Jacobsens hustru Anne Lauritsdatter at være kommen imellem dem, og Anders Pedersen ydermere vidnet, at Niels Obling stødte Anne Lauritsdatter, så at hun skulle være falden om på en åben bænkekiste, som Niels Obling skulle taget lågen af, som og med Anders Halmsteds vidne bekræftes, at han så Anne Lauritsdatter var kommen oven ind og ligget baglæns omkuld over samme bænkekiste, såvel som med Maren Iversdatters vidne i lige måde befæstes, hende at have seet og hørt fornævnte parlament og slagsmål, og i så måder bemeldte vidnesbyrd at have vidnet om den synlig gerning, de gørlig seet har, det og med syn er bevislig gjort Mads Jacobsen at have haft skade, og intet Niels Obling derimod lader fremlægge, hvormed det kan tilbage drives, ikke så at være som om vidnet og synet er, men hvis vidne, som Niels Obling iblandt andet mod Christen Poulsen kunne have ladet forhverve, nu allerede i dag ved endelig dom er underkendt, efter den lejlighed samme dom medfører, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod bemeldte vidner og syn, såvel som den klage, derpå gjort er, så vidt den deri om fornævnte parlament imellem Mads Jacobsen og Niels Obling for deres personer anlanger, at sige eller magtesløs dømme, og efterdi Anders Pedersen, den ottende sandemand, efter bemeldte vidner, syn og klage, som nu er ved magt dømt, har iblandt andet Niels Nielsen deri to vold oversvoren, da vidste vi ikke nogen tilfald ham for den hans ed og tov at kunne fælde, men den ved magt at blive, og de andre syv sandemænd, som Niels Obling for vold har kvit svoren, deres ed derimod ingen magt at have, men magtesløs at være.

(406)

** (til Jørgen Brahes opsættelse) så mødte Niels Ibsen og efter bevilling blev samme sag opsat til først kommende snapslandsting, og tingbøgerne til Gørding herredsting og Jerlev herredsting for nærværende år 1647 da her at til stede føres, og da at gå derom hvis lov og ret kan findes.

(407)

** var skikket Jens Pedersen i Ødsted med en opsættelse her af landstinget 13/10 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Mads Pedersen i Dons, Tomas Andersen Hvid, Hans Lauritsen og Anders Tomasen for en vurdering og udsæt, de 24/3 1645 i ufredstid med Anders Jørgensen i Nebel herredsfoged gjort har, efter salig Søren Sørensens død, der boede og døde i Dons, imellem hans hustru Gyde Jensdatter med hendes far og ret værge Jens Pedersen i Ødsted hans overværelse på den ene, og salig Søren Sørensens og Gyde Jensdatters barn Mette Sørensdatter med sin oldefar fornævnte Jens Pedersen og Jens Christensen i Tudvad deres overværelse, og da iblandt andet er bleven forhandlet og i fornævnte registerring at være indført, skyldig til Jørgen Stålsen, forrige slotsskriver på Koldinghus efter hans restants og jordebog, så og for oldengæld 1639 - 1642 sig in summa 47 sletdaler, som Jens Pedersen i Ødsted at have lovet at skulle blive betalt, og endvidere en stor gæld, nemlig 144 sletdaler, at betale på sin datters vegne, som er til Jørgen Jensens i Dons, kaptajn Jens Rasmussen på Hjelmdrup med flere at betales af et håndskrift, som Hans Hansen i Skærup skal have været salig Søren Sørensen skyldig for en arv efter salig Poul Sørensen, lydende på 100 rigsdaler, hvilke håndskrift Jens Pedersen højlig benægter sig aldrig nogen håndskrift at have bekommet, ej heller lovet nogen gæld at betale, formener derfor samme hjemgjort bænkebrev, som ikke til tinge gjort er, bør magtesløs at være: så og efterdi bemeldte registrering og udsætning befindes af herredsfogden og dannemænd i Jens Pedersens overværelse at være gjort og forrettet, da ved vi ikke imod samme registrering, skifte og udsætning, såvel som den dom, som deri på funderet er, at sige eller magtesløs dømme, men efterdi Jep Christensen, Tomas Nielsen og deres medbrødres vidne alene befindes at være vidnet på en død mand, Søren Sørensen, som ikke med brev eller segl er bekræftet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme deres vidner så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(412)

** var skikket ældste Christen Madsen i Mølgård med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jacob Knudsen i Velsensgård for en klage, han på Bølling birketing 16/7 sidst forleden på Christen Madsen gjort har, indeholdende at da forgangen søndag skal hans søn, ved navn Peder Jacobsen, kommen hjem i hans gård, skregen og klaget, at ældste Christen Madsen i Mølgård har slagen ham med en kæp i Møgelkær, hvilke usandfærdig klage Christen Madsen beskylder, at den ikke er lovlig bevist, eller med nogen vidnesbyrd bestyrkes: så mødte Jens Madsen i Byskov på Mogens Sehesteds vegne og i Peder Jacobsens fars Jacob Knudsens egen nærværelse afstod han samme indstævnede klage, syn, beskyldning, sigtelse og sandemænds ed, så det ikke skal komme Christen Madsen til nogen forhindring, men magtesløs at være.
 
(414)

** var skikket Henrik Schuldt til Slesvig hans visse bud Tomas Poulsen i Hjerbæk med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet velb Iver Lange til Bramming for en summa penning, han Henrik Schuldt efter hans udgivne brev er skyldig blevet, med deraf resterende rente, skadegæld og interesse, hvilken gæld han ikke har villet betale, så Henrik Schuldt fordi været forårsaget ham at lade indstævne til hans værneting og siden til landsting, og endelig dom erlanget til to gode mænd at gøre indvisning hos Iver Lange: da efterdi for os i rette lægges Iver Langes underskrevne og forseglede skadesløsbrev, til Henrik Schuldt udgivet, på 140 rigsdaler med des interesse, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises dem at være Henrik Schuldt betalt, da ved vi ikke andet derom at sige, end Iver Lange jo er pligtig samme summa penge med sin interesse, efter hans skadesløs brevs indhold, at betale, og fordi tilfinder velb Hartvig Sachs til Siuandt, KM befalingsmand på Lønborg bisgård og kaptajn Otte Skade til Kærbygård, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger at forsamle, og med herredsfogden drage for Iver Langes bopæl, der udæske og gøre ham fyldest af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Henrik Schuldt i andet Iver Langes løsøre og jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så at han bekommer fuld udlæg for hans gæld efter KM forordning, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(417)

22/12 1647.

(ingen dommere, Henrik ene)

(1)

x/1 1649.

** var skikket Jens Andersen i ---- med en opsættelse her af landstinget x/10 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Niels Christensen i ----, herredsfoged i Hjerm herred, for han til fornævnte herredsting 24/x på ham dømt har og afsagt har, meldende at have tildømt ---- at betale til hr Søren Sørensen i Ølby på sin egen og søskendes vegne, enhver sin anpart af 30 sletdaler med sin rente og skadegæld, som han skal have været Christen Sørensen pligtig, hvilke dom Jens Andersen formener sig med uret at være tildømt, efterdi han beviser med Christen Sørensens sendebrev, at han ville vel gøre og levere hans bror Keld Sørensen 20 rigsdaler, ---- med Keld Sørensens kvittants og sendebrev videre bemelder, hvilke Niels Christensen ikke har ville agtet eller anseet, det han ved sin højeste ed bekræfter fornævnte 20 rigsdaler at have betalt: da efter flere ord dem imellem var, indgav de samme omtvistede ---- to dannemænd, hr Christen ---- sin side tog Christen Nielsen i ----, hvorimod Jens Andersen på sin side tog Niels Nielsen i Avsumgård, og samtlig til nævnte Jørgen ----, borgmester i Holstebro, hvilke tre ---- mænd skal forsamles nu på mandag kommer otte dage i Jørgen Jensens hus, og da have fuldmagt parterne om samme deres iring og tvist, bemeldte gæld anlangende, til endelig ende at imellem sige, og hvad de samtlig eller og de fleste deri sigende eller gørende vorder, skal stå for fulde, af parterne upåtalt i alle måder, men sagen deri ganske bilagt.

(2)

** var skikket Christen Graversen i Ølby med ---- her af landstinget 11/10 sidst forleden, ---- ham da at have stævnet ---- i Gammelby, herredsfoged til Hjerm herred, ---- vidne han 6/10 1647 efter ---- i Ølby hans letfærdige og usandfærdig ord udstedt ---- tiltale Tue Madsen for seks daler, han ---- skyldig var efter hans udgivne forpligt, da er Tue Madsen dristelig fremkommen og sagt til Christen Graversen, at det var et falsk brev han fremlagde, og han lagde et brev i rette, som er skiden, og begærede samme brev under forsegling, og ikke han sin ed med oprakt finger videt samme brev for falsk, ej heller tilbød imod samme brev at ville give lov, eller og imod samme gæld og brev lovlig at ville fragå eller sig erklære, des uanseet har herredsfogden Niels Christensen efter Tue Madsens usandfærdige ord forspildt Christen Graversen hans lovlige tiltale, som han har til Tue Madsen for hans lovlige gæld: så og efterdi Tue Madsen nu her for retten har videt og beskyldt samme brev for falsk og urigtig at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke i sagen at kunne dømme, førend Tue Madsen sig efter loven forværger sig ikke samme brev at have forseglet eller udgivet, som det sig bør, og siden gåes derom, hvis lov og ret er.

(4)

** var skikket Otte Thott til Næs på ---- Knud Villadsen i Dellerup hans vegne hans visse bud Laurits ----, ridefoged til sønder Vang, med en opsættelse her af landstinget 22/11 ---- forleden, lydende ham da at have stævnet Søren Christensen i Sir med flere for en vidne, som de x/3 1648 til Hjerm herredsting vidnet har, at 19/8 1638 der skifte stod i Dellerup efter Peder Nielsen, da hørte og så de, at Christen Nielsen i Ballegård ingen arvelod bekom der af boen på Apelone Pedersdatter, Edel Pedersdatter og Anne Pedersdatters vegne, han var værge for, efter deres salig bror Laurits Poulsen, og de ikke vidner eller kundgør, at Christen Nielsen på fornævnte kvinders og pigers vegne nogen arv er tilfalden, som der af boen burde at udlægges, mener fordi samme deres vidne bør magtesløs at være. dernæst stævnet Christen Jensen i Dellerup med flere for en vidne, de til Hjerm herredsting 15/12 1647 vidnet har, at en tid lang efter kejserens krigsfolk 1629 drog her af landet, døde Laurits Poulsen i Dellerup, barnfødt sst, som var Apelone Pedersdatter, nu Peder Knudsen i Styvel hans hustru, hendes halvbror, som hun kunne tilfalde arv efter. fremdeles fremlagde efterskrevne dom at Hjerm herreds ting 3/5 sidst forleden, som så besluttes at efterdi for fogden bevises med nogen afkald eller kvittering Apelone, Edel og Anne Pedersdatter er tilfaldet i Dellerup efter deres salig bror Laurits Poulsen at være udlagt, da vidste fogden ikke andet derpå at kende, end at Knud Villadsen, som der i boen er indkommen og har fornævnte tre piger deres mor til ægte, jo bør at gøre Christen Nielsen, deres rette værge, rede og regnskab for den arvelod, de er tilfalden efter deres halvbror: så og efterdi bemeldte vidnesbyrd for lang tid siden har vidnet om Laurits Poulsens død, såvel som og ingen arv Apelone Pedersdatter, Edel Pedersdatter og Anne Pedersdatter efter ham i salig Peder Nielsens bo at skulle bekommet, dog ej bevises noget af Laurits Poulsens gods at have været i boen, eller og til trødingsdag lovlig æsket og fordret, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner eller dom, derefter dømt og udgivet er, deri så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være, og ikke komme Knud Villadsen til nogen forhindring.

(7)

** var skikket Peder Knudsen, borger i Kolding, ---- opsættelse her af landstinget 22/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet ----, foged sst, for en dom han 11/10 sidst forleden ---- Kolding byting imellem ham og Niels Madsens arvinger på den ene og Jens Jørgensen, borger sst, ---- side dømt og afsagt har, og i samme hans dom tildømt Peder Knudsen og salig Niels Madsens arvinger ---- og regnskab med Jens Jørgensen for ---- salig Niels Madsen Wessel og Jens Jørgensen skulle have haft med hverandre på en Stockholms rejse om sommeren 1641 efter nogen løse sedler om hvis gods, nemlig salt, norsk fisk, saltet Riber fisk samt tørret hvilling, som de i madschaberi på rejsen til Stockholm skal have sammen lagt, item købt til Stockholm i samme rejse stangjern, en læst tjære og ligsten, store og små, såvel som efter en sart, som de har gjort med Niels Nielsen Ammidsbøl om skibet, som de har ham af fragtet, hvorefter Jens Jørgensen nu efter en død mand fordrer betaling så langsommelig tid efter deres madschaberi hos Peder Knudsen og for berørte medarvinger 300 sletdaler, som ikke med nogen rigtig bog kan bevislig gøres, salig Niels Madsen ham derpå skyldig at være. herhos fremlagde et Jens Jørgensens efterskrevne underskrevne seddel på hvis restede ham af Niels Madsen, summa 41 sletdaler, og fandtes på samme seddel skrevet, læst på skifte efter salig Else Hansdatter 29/11 1643, dernæst og fremlagde efterskrevne forseglet skiftebrev, dateret 4/5 1648, efter salig Niels Madsen Wessel imellem hans stedbørn Peder Knudsen og Hartvig Knudsen for deres mødrene arv efter deres salig mor Else Hansdatter på den ene og salig Niels Madsens arvinger på den anden side: så og efterdi Hans Bull og Laurits Tomasen ikke på fersk fod har vidnet om fornævnte gods, men rum tid efter på en død mand, som dog ikke med brev eller segl er bekræftet, befindes og Jens Jørgensen med hans underskrevne seddel atter på skifte efter Niels Madsen Wessel hans hustrus afgang at have ladet æske 41 sletdaler, og ikke der inden da fordret eller navngivet den summa penge, deres madschaberi og regnskab videre var anlangende, som da burde af boen at have været betalt, men fast mere med skiftebrev bevises, som siden efter salig Niels Wessel hans stedsønner og medarvinger gjort er, da af Jens Jørgensen på bemeldte skifte at være fordret fornævnte 41 sletdaler, og derfor udlæg gjort, og fogden dog har hedenfunden det til regnskab, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og gældsfordring, såvel som den hedenfindelse dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(13)

** var skikket Bertel Markorsen i Gudsø mølle med en opsættelse her af landstinget 27/9 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, eftersom Bertel Markorsen har for nogen år, førend de svenske fjender er indfalden her i Jylland, skal have pantsat hans ejendom, i Kolding beliggende, til Laurits Christensen Skrædder på Poul Styrcks børns vegne, hvilke pant Laurits Skrædder siden har til Iver Jacobsen i Kolding solgt og afhændet, uanseet at pengene efter pantebrevs formelding ikke er Bertel Markorsen lovlig opsagt, og da er parterne her for retten endelig forligte, at Bertel Møller skulle til sankt mikkels dag 1647 betale Iver Jacobsen 76 sletdaler hovedstol med efterstående rente og rente af rente, ellers fornævnte ejendom Iver Jacobsen følgagtig at være. endnu stævnet Niels Iversen for en dom, han til Kolding byting 10/11 1647 imellem Bertel Møller og Iver Jacobsen dømt og afsagt har, eftersom Bertel Møller da havde i rette stævnet ham for en skorsten, som han havde i for berørte pantsatte ejendom ladet nedbryde, mens sagen stod i proces til landstinget, og fridømt Iver Jacobsen for Bertel Møllers tiltale, og Bertel Møller at derfor betale Iver Jacobsen for hans anvendte omkost: så og efterdi for byfogden Niels Iversen med synsvidne har været bevislig gjort, fornævnte skorsten at have været brøstfældig, så den ikke længere kunne blive stående, og intet Bertel Møller derimod fremlagde, hvormed kunne bevises ikke så at være, som om synet er, så han fordi ikke har vidst at tildømme Iver Jacobsen derfor noget at lide, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den hans dom så vidt at sige, men efterdi han og i samme dom har tildømt Bertel Markorsen anvendte bekostning at betale, så vidt ret kunne agtes, dog ej det navngiven, da bør den hans dom i den post magtesløs at være.

(16)

** var skikket velb fru Margrete Ahlefeldt til Visselbjerg hendes visse bud Anders Jensen i Varde med en opsættelse her af landstinget 22/11 sidst forleden, lydende hende da at have stævnet Hans Christensen i Tjæreborg, herredsfoged i Skast herred, for en dom han til Skast herredsting 18/7 næst forleden imellem hendes fuldmægtig og Morten Nielsen i Alslev dømt og afsagt har, og beskylder hendes velbyrdighed Hans Christensen, at han ikke udførlig har dømt og senteret på hvis beskyldninger, hendes velbyrdighed har haft til Morten Nielsen, om han som hendes gårdsfoged og ridefoged ikke har gjort uret, idet han har ladet efterskrevne enge rum tid forleden komme fra hendes stavn, imidlertid der hun langsommelig på nogle års tid sig i land Holsten har opholdt, og Morten Nielsen hendes gård Visselbjerg at forvalte: så og efterdi ikke befindes nogen bevis for herredsfogden fremlagt, det Morten Nielsen sig til forpligtet på samme enge at skulle tale, eller derom af hans husbond været befalet, så de formedelst hans forsømmelse skulle være bortkommet, og fogden dog har tildømt Morten Nielsen på samme enge at skulle tale eller derfor at skulle stå til rette, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom magtesløs at være.

(18)

** var skikket Hans Koed i Håstrup med en opsættelse her af landstinget 22/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Søren Germandsen i Viuf på sin hustru Maren Hanskones vegne, født i Viuf, såvel som på alle medarvingers vegne, som i den halve bondegård i Viuf, Søren Germandsen har iboet, er berettiget og interesserede for en lovbydelse og skøde, som de på Brusk herredsting 11/2 og 25/2 1643 inden tinge gjort har, og dermed skødt og afhændet fra dem og deres arvinger halvparten af den halve bondegård i Viuf, Søren Germandsen og salig Gertrud Sørens iboede, og hun afdøde, dis uanseet at de umyndige moderløse børn, nemlig Anne Sørensdatter såvel som Maren Hans Koeds lod og arvepart i fornævnte bondegård i Viuf, som af dem i fornævnte ejendom efter deres salig mor Gertrud Sørens død var arvelig tilfalden, ej imod fornævnte skøder at være afregnet eller derimod af fælles bo i løsøre at være gjort vederlag efter loven, som det sig bør. disligeste befindes at den medgift, som Karen Hanskone har givet sin datter, er til landstinget underkendt, formedelst søskende ikke hver bekom deres lod, menende ejendommen ikke mere bør at bortsælges som løsøren, eftersom løsøren er dømt til samfrænderne, ej heller alle arvinger at være så lovlig varsel givet. sammeledes stævnet Søren Germandsen, som samme skøde på fornævnte ejendom gjort har, så og Jens Nielsen, som samme skøde forhvervet har, Karen Hanskone med hendes lovværge, item Hans Sørensen og hans hustru Kirsten Hansdatter med samme skøde at fremlægge, og Anders Hår i Nebel, som samme skøde udstedt har, om han vil have noget dertil at svare. så mødte Christen Hansen i Eltang på Hans Sørensen og hans hustrus vegne og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Brusk herredsting 11/2 1643, otte mænd vidnet, at Søren Germandsen til tredje ting lovbød halvparten af den halve bondegård i Viuf, som han iboer, da at være fremkommen Jens Nielsen i Viuf og på Hans Sørensen og Kirsten Hansdatter i Viuf deres vegne bød sølv og penninge, i lige måde stod og da for dom Hans Jensen Koed i Håstrup og på hans hustru Maren Sørensdatters vegne bød sølv og pendinge imod fornævnte lovbydelse. dernæst fremlagde efterskrevne skøde af Brusk herredsting 25/2 1645, at Søren Germandsen i Viuf i hånd tog Jens Nielsen i Viuf og solgte og skødte fra sig og sine arvinger og til hans søn Hans Sørensen i Viuf og hans trolovede fæstemø Kirsten Hansdatter og deres arvinger halvparten af den bondegård og ejendom, som Søren Germandsen iboede. derhos berettet Christen Hansen, at Hans Sørensen ikke i den anden halve part at skulle arve, efterdi hans far ham den anden halve part skødt havde, hvortil Hans Koed svaret og formente, at hans hustrufar ikke var mægtig imod loven at give den ene barn, og de andre lade miste, og fordi samme lovbud og skøde burde magtesløs at være: så og efterdi Christen Hansen for retten tilstår bemeldte Hans Sørensen ikke i den anden halvpart af fornævnte halve bondegård at skulle arve, så deri erfares Søren Germandsen samme skøde imod loven til hans søn at have givet, og hans andre børn ikke vederlag bekommet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme lovbud og skøde så noksom lovlig at være gjort, det bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(20)

** var skikket velb fru Margrete Lunge, salig Mogens Billes, til Tirsbæk hendes visse bud Jørgen Kall, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget 27/9 sidst forleden, lydende hende da at have stævnet Søren Lauritsen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en vidne han til fornævnte herredsting 14/3 1646 efter Søren Knudsen Kølholt, rådmand i Vejle, og Hans Clemendsen, borger sst, deres ---- har udstedt, anlangende Bredsten kirkes vedligeholdelse, førend fjenderne kom her i landet, og dis ornamenter og opbyggelse, hvorledes de var renoveret, item hvorledes fornævnte kirke skal være ---- fjenderne kom her i landet skal være udspoleret og røvet, og ikke navngiver om slig af landsens fjender eller af andre onde mennesker er gjort og forrettet, tilmed er hverken KM lensmand på Koldinghus eller KM fiskemester, som med samme kirkes jura patronatus nådigst er forlenet eller de, som samme renovation forrettet har, ikke derimod givet lovlig varsel, formener derfor samme tingsvidne bør magtesløs at være: da efterdi sagen befindes over seks uger med bevilling til i dag er optagen, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være.

(21)

** var skikket Detlev Nielsen, borger og handelsmand i Skelskør, på sine egne og sine medarvingers vegne med en opsættelse her af landstinget 27/9 sidst forleden, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Just Tomasen, ridefoged i Holman herred, Peder Nielsen på Nebbe, herredsfoged sst, Peder Ravn og Jens Pedersen Ravn, delefoged og i skriverens sted, for de har dem til fordristet at drage i Peder Ibsens hus og gård i Andkær skovgård næste dag, efter salig mand ved døden afgik, som skete i Kolding, og der registreret en del af hans gods efter deres egen tykke, og Jens Tomasen har opslagen den salig mands kister med vold og magt i arvingernes fraværelse, uanseet at nøglerne fandtes hos den salig mand selv, og hans efterladte gods ej var forbrudt til nogen øvrighed. derhos fremlagde Peder Nielsen, Jens Pedersen og Just Tomasen to registreringer, den ene dateret 10/11 1647 efter salig Peder Ibsens hustru Mette Jepsdatter, den anden dateret 13/5 1648 efter salig Peder Ibsens, dernæst fremlagde efterskrevne skiftebrev, dateret Andkær 13/6 1648, med den fordrende gæld og restants på hvis, Peder Ibsen resteret med til Koldinghus: så og efterdi fornævnte restants for 1646 og 1647 ikke befindes efter recessen at være med forholdt, som det sig burde, tilmed ej heller lovlig varsel for samme syn, til gårdens bygfældighed taget, at være givet synsmændene, og ikke heller udførlig har specificeret egentlig i stykvis alt hvis, som på gården skulle fandtes og den med forbygges skulle, som deres syn om bemelder, Hans Ravn og hans medfølgeres vidne og befindes at være vidnet efter en død mand Peder Ibsens ord, som han skulle haft og bekendt restantsen skyldig, der hans hustru døde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme restantser og fornævnte syn, såvel som og bemeldte vidne og de domme, derpå funderet er, så noksom, men det såvel som fornævnte registrering, som efter salig Peder Ibsens hustru gjort er, og dog ikke af ham forseglet eller underskrevet, bør nogen magt at have men magtesløs at være, men belangende restantsen for 1648, de af arvingerne pro kvota at betale, som de med rette kan tilkomme, i lige måder efterdi og ikke befindes de andre fornævnte tilkrav og gælds fordringer, som i skiftebrevet inddraget er, som forskrevet står, med brev, segl eller anden nøjagtig bevis at være bekræftet, da kunne vi ikke kende det så noksom nøjagtig, som det sig burde, men magtesløs at være og ikke komme Detlev Nielsen på arvingernes vegne til nogen forhindring, belangende den fol, som Peder Ravn skulle have bekommet af arvingerne for 18 daler, derom er de forenet, det Peder Ravn skal beholde samme fol og give Detlev Nielsen på arvingernes vegne ti sletdaler, foruden fornævnte 18 daler, straks når han dem hos Peder Ravn begærer i rede penge, hvad belangende er den omtvistede kornavl, da er Detlev Nielsen og Just Tomasen nu her for retten således derom forenet, det Just Tomasen skal samme kornavl beholde, og bevilgede de på begge sider med al rette to dannemænd, som samme korn, straks efter de hid kommer, med forderligst at skulle tælle, sætte og taksere, hvor meget Just Tomasen med al rette bør at give Detlev Nielsen på arvingernes vegne for fornævnte avling, hvortil Just Tomasen på sin side tog Peder Nielsen på Nebbe, og Detlev Nielsen derimod tog Niels Jacobsen i Svinholt, og hvis Just Tomasen til Detlev Nielsen derfor skal give, skal han og straks ham med rede penge efter hans nøje at kontentere og afbetale, og dersom de ikke om fornævnte kornavls betaling kan blive fordraget, da Ditlev Nielsen sin rettighed til samme avl hermed uforkrænket det at afhænde til hvem, han vil, dog straks i gården at forblive, og dermed er ellers fornævnte deres tvistigheder, bemeldte skifter og registreringers medfart efter Peder Ibsen og hans hustru ----, på begge sider ganske bilagt, og ingen videre til hinder eller skade i nogen måder, og hvis forløfte Detlev Nielsen ved Hans Tomasen i Skærup eller andre fra sig kan have gjort efter den vedtægt, her til landstinget sket er, det fornævnte mænd ikke heri at komme til forhindring. dernæst bevilgede Just Tomasen, at Ditlev Nielsen skulle beholde to skiver og en bagstol, som er vurderet for 8 sletdaler, hvilke han derfor skal fra sig igen levere, når han samme skive og bagstol annammer, såvel som og hvis gods og løsøre ellers i gården af arvinger hvis han var ---- det Ditlev ubehindret at efterfølge.

(35)

** var skikket Anders Sørensen i Tangvad med en opsættelse her af landstinget 8/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Frands Jensen i Overby, forrige tinghører på Skodborg herredsting, for en dom han til fornævnte ting 17/4 sidst forleden dømt og afsagt har, hvori han har tildømt Anders Sørensen at være hans bror salig Oluf Andersen, som boede og døde i Dalby i Gimsing sogn, hans fem pigebørns rette hovedværge og dem med deres arv og gode efter loven tilbørlig at forestå, hvori Anders Sørensen mener sig uret at være sket, idet Frands Jensen ikke har agtet eller anseet, det for ham samme dag har været i rette lagt, læst og påskrevet, det Anders Sørensen befindes en fattig, gældbunden og forarmet mand: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den over seks uger til i dag er optagen, og samme opsættelse findes påskrevet til hjemting at være læst, som opskriften derom formelder, og ingen nu er mødt at gange i rette, som fornævnt står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være og ikke komme Anders Sørensen til hinder eller skade i nogen måder.

(36)

** var skikket Anne Jensdatter, salig hr Keld Nielsens, forrige sognepræst til Ulfborg og Råsted sogne, hans efterleverske, nu boende i Ringkøbing, med en opsættelse her af landstinget 8/11 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Morten Biesch, byfoged i Ringkøbing, for en dom han til Ringkøbing byting for nogen tid siden dømt og afsagt har, i hvilken dom han har tildømt Anne Jensdatter at udgive kongelige skatter, borgeleje og byens tynge, lige ved andre byens indvånere, af sit arvede tilskifte jord, liggende i Ringkøbing mark, hvorfor hun lader fremlægge Christian den fjerdes efterskrevne forordning, dateret Ringkøbing palmesøndag 1537, samt brev, dateret København 8/6 1606, hvilke alle gejstlige enker, som sig i købstæder nedersætter, befries for al kongelig, borgerlig og byers tynge, tilstår dem og nogen ringe handel at måtte bruge, de og ej har brugt nogen købingskab eller drevet nogen handel, men hun for sine børns skyld, hvilke hun ville holde til skole, ære og lære og for hindes og deres huse stand, findes i Ringkøbing, at ved magt holde, så den kongelige forordning ej er agtet og efterkommet af ham, og Morten Biesches dom derfor bør magtesløs at være: så og efterdi ikke befindes salig og højlovlig ihukommelse konger deres breve, som for os fremlagt er, at have været for byfogden i rette eller i hans dom inddragen, da bør den hans dom at være som udømt var, sagen til bytinget igen at komme, fogden, når det for ham lovlig indkaldes, bemeldte kongebreve for ham at i rette lægges, og ham endelig at dømme, som han ville ansvare og være bekendt.

(37)

** var skikket Mogens Hansen, tjenende velb rigens hovmester, med en opsættelse her af landstinget 8/11 sidst forleden, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Peder Hansen og hans hustru Margrete Jensdatter i Søgård for tre skøder, de sig skal på beråbe på en tredje part af en halv gård i Søgård, for hvilke skøder Mogens Hansen formener ikke så lovlig skal være givet gjort lovbud for eller stævnet og gjort kald og varsel, som det sig bør, og derfor fornævnte skøder bør magtesløs at blive og ikke komme Mogens Hansen på hans retfærdige arvepart i samme gård til hinder eller skade. disligeste stævnet salig Hans Madsens arvinger, Peder Hansen, slotsskriver på Skanderborg, Christen Hansen i Torup, item salig Mads Hansens børn, Maren Madsdatter og Anne Madsdatter med deres lovværge, såvel som Christen Madsen Bundgård, som fornævnte skøder og lovbud har udstedt. så mødte Peder Hansen i Søgård og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Ulfborg herredsting 14/6 1634, otte mænd vidnet har, at Hans Madsen i Søgård i Husby solgte og skødte fra sig og sine arvinger og til Margrete Jensdatter og hendes arvinger halvparten af den tredje part af en halv gård Søgård, som han da påboede, endnu fremstod Christen Hansen, født i Søgård, og solgte fra ham og hans arvinger og til Margrete Jensdatter og hendes arvinger halvparten af den broderlod, som han kunne tilfalde i Søgård, som hans far, fornævnte Hans Madsen, den dag for tingsdom ham oplod. endnu en anden tingsvidne af fornævnte herredsting fornævnte år og dag udgangen, at Hans Madsen i Søgård solgte og skødte fra ham og hans arvinger og til hans søn Peder Hansen og hans arvinger halvparten af den tredje part af den halve gård Søgård, som han da påboede, desligeste Christen Hansen, født i Søgård, solgte og skødte fra ham og hans arvinger og til Peder Hansen og hans arvinger halvparten af den broderlod, som han kunne tilfalde i Søgård, som hans far Hans Madsen den dag for tingsdom oplod: så og efterdi for fornævnte lovbuds vidne, som for samme skøde ganget er, ikke befindes efter fornævnte varsel, her af landsting givet er, Mogens Hansen med seks ugers stævning, som da skal have været udenlands, lovlig deri at være stævnet og varsel givet, som det sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme skøde og lovbuds vidne deri så noksom, at det bør at komme Mogens Hansen til nogen forhindring, men, så vidt det ham anlanger, magtesløs at være.

(40)

** var skikket Peder Jørgensen Nagler, borger og indvåner i Kolding, på den ene og havde stævnet Maren, salig Peder Saxes, i Kolding for noget børnegods imod hans vilje og minde til en mand af Bergen i Norge skal have solgt og afhændet, som hendes bror Hans Jensen, nu boende i Bergen, hans to sønner, nemlig Jacob Hansen og Jens Hansen arveligen efter deres mormor Anne, salig Gregers Ottesens, er tilfalden, som han er af øvrigheden i Kolding vorden tilforordnet at være værge for i hendes salig husbonds sted, hvilke gods han på skifte, som efter hendes salig mand er bleven holden 24/11 1640, har æsket og begæret af hende, hvilket imod al lov og ret ham voldeligen har forholden, og ikke aleneste det, men endog derimod understanden sig fornævnte børnegods at sælge til fremmede og udenrigs folk, hvilke han former imod al lov og ret at være, og de pligtig at være at skaffe hjemmel og minde til fornævnte børns bort solgte gods, eller og derfor at lide og stande til rette som vedbør, hvilke sag byfogden Niels Iversen for sin tilbørlig dommer har henfunden at påkendes, så han derfor nu agter her til landstinget at hænde dom: så og efterdi for byfogden Niels Iversen ikke nogen bevis er fremlagt, tilmed ej heller i hans forrige dom indført, alligevel han sig i sin doms slutning derpå refererer, da bør denne hans indstævnte dom at være som udømt var, sagen til bytinget igen at komme, fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dokumenterne for ham at fremlægges, i hans dom at inddrages, og derefter at dømme, som han ville ansvare og være bekendt.

(41)

** var skikket Mads Gregersen, borger i Kolding, med en opsættelse her af landstinget 11/10 sidst forleden, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Gertrud Andersdatter sst for en indlæg, som hun ved hendes fuldmægtig Jacob Nielsen Skrædder har på Kolding byting ladet for retten fremlægge 9/8 forleden, med hendes egen hånd underskrevet, i hvilken hendes indlæg hun skal have sig over Mads Gregersen at beklage, at han 25/7 sidst forleden skulle falskelig udkaldt hendes barn Anders fra Niels Hjulers, og draget ham fra skuden og til Bramdrup og lagt ham uærlige ord i munden, item at han skulle have tagen en hest fra ham, og nederslagen hendes søn fra hesten på jorden og udrevet hans klæder, og for sådanne hendes ubeviste klage Mads Gregersen har været forårsaget til hjemtinget hende at tiltale, om hun jo burde sine ord at bevise, eller derfor at lide, og en løgner at være, efterdi det på hans ære egentlig skulle angå, og derfor sagen af byfogden Niels Iversen til landsdommere heden forvist, eftersom det er æren anrørende: så og efterdi byfogden Niels Iversen har dømt alene efter en fjorten dags opsættelse og sagen henvist, alligevel Gertrud Andersdatter eller nogen på hendes vegne ikke var mødt, da finder vi efter sådan lejlighed samme hedenfindelse dom magtesløs at være, og Niels Iversen at give Gertrud Andersdatter til kost og tæring fire rigsdaler, og endog hovedsagen om Gertrud Andersdatters beskyldning over seks uger her til landsting er optagen, og hun nu fremviser adskillig vidner, som hun formener sig samme hendes beskyldning vil med bevise, over hvilke Mads Gregersen er stævning begærende, da er vi deri forårsaget samme sag til i dag seks uger at optage, og Mads Gregersen til bemeldte tid samme vidner at lade hid stævne, og da at gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(44)

** var skikket Niels Jensen af Nebel med en opsættelse her af landstinget 13/9 sidst forleden. lydende ham da at have stævnet Anders Jørgensen i Nebel, herredsfoged i Brusk herred, for en dom som han til Brusk herredsting 26/8 næst forleden dømt og afsagt har imellem Niels Jensen og Jacob Johansen, slotsfoged på Koldinghus, anlangende Niels Jensen skal have kørt for Jacob Johansen for ægt i Brusk herred til kirkesyn 29/5 sidst forleden, og som de skal have kørt deres rette vej fra Nebel kirke og til Starup kirke, er de kørt ned af en stor bakke, og der i hulvejen er kabler og tømmer gået sønder, og så ikke kunne regere heste og vogn, men blev om væltet, så både Niels Jensen såvel som Jacob Johansen har fået skade, og Niels Jensen beretter det at være sket af våde og vådes hændelse, og aldeles imod hans vilje og minde, og Anders Jørgensen herredsfoged efter synsvidne, sigtelse og klage har tilfundet Niels Jensen at stande Jacob Johansen til rette: så og efterdi ikke med nøjagtige vidnesbyrd er bevislig gjort, det Nis Jensen formedelst hans forsæt samme ulykkelige tilfald Jacob Jacobsen at have tilføjet, men fast mere af hans egen klage forfares, at kablen er gået i sønder, og så vognen væltet, og slig ulykkelig tilfald dermed at være hændt, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme syn, klage og dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør at komme Nis Jensen til nogen forhindring eller skade.

(47)

** var skikket Christen Hansen Lund i Kolding og havde med en opsættelse her af landstinget 22/11 sidst forleden stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en dom han 11/10 sidst forleden dømt og afsagt har, anlangende nogen skælderi og æreskænden, Villum Clausen pottemager sst imod Christen Hansen Lund for en siddende ret på samme byting beganget har, hvilken dom Christen Hansen Lund formener sig højligen at være forurettet, idet fornævnte byfoged ikke har anseet hverken tingsvidne, loven, recessen eller andre dokumenter, som for han er i rette lagt, men tvært imod efter vild, venskab og ganske imod retten og den myndighed, han efter recessen og loven tillagt er, formenende fornævnte byfoged for sådan hans dumdristige forseelse imod hans svorne ed at have gjort, og bør derfor at stå til rette: så mødte Niels Iversen på sin egen og Jacob Skrædder på Villum Clausen pottemagers egne, og sagen med parternes bevilling til i dag otte uger er optagen, og såfremt Villum Pottemager her forinden ikke Christen Lund til Kolding byting vil erklære sig ikke at vide med ham uden ærligt og godt, hvormed Christen Lund og tilstod sig at ville være med benøjet, da dem her ingen til bemeldte tid at møde, og sagen at stå åben, som den nu sluppet er, og Villum Clausen pligtig at give Christen Lund til kost og tæring fire rigsdaler.

(48)

** var skikket Christen Mogensen i Lilleballe med en opsættelse her af landstinget 8/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Mads Pedersen i Dons med flere for en synsvidne, de på Brusk herredsting 29/1 sidst forleden afvidnet har, at de 27/1 var på Lilleballe skov og mark, og ikke skal være af de Lilleballe mænd så rettelig påvist eller meldt, som det sig bør, men skal være gjort de Lilleballe bymænd på deres uretfærdige trætte til bestyrkelse og Staffen Madsen på sin ulovlige skovhugst og vedkendelse til behjælpning, mens Christen Mogensen på hans ejendom til største skade og afbræk, skal og befindes nogen ny skelsten at være sat samme dag og Christen Mogensens skovskifte, som har ligget til hans gård af arilds tid, imod hans minde og samtykke inde på hans skovskifte østen for Skiden, disligeste har de tilkastet ham hans lod og skovsparter i hans egen havegård, som er omgærdet og indhegnet: da efter flere ord dem imellem var, indgav parterne deres tvist og iring på fire dannemænd, hvortil Christen Mogensen på sin side tog Jens Pedersen i Skærup og Bertel Hansen i Eltang, derimod tog Hans Poulsen og Hans Christensen på deres egne og medbrødres vegne Hans Jørgensen Hår i Starup og Hans Mikkelsen i Håstrup, de samtlig tilnævnte Germand Joensen i Bølling, hvilke fem dannemænd straks efter påske, når vejrlauget sig bekvemmer, parterne at lade advare om visse dag for dem på åstederne at møde med deres breve, dokumenter og adkom, og da dem imellem at forhandle, hvor vidt enhver af det omtvistede ejendom til deres gårde og boliger lovlig er berettiget efter forrige syn og vidner, som her til landstinget er stadfæstet, såvel som og deri at have i agt det Christen Mogensen tre ottinger bekommer, og hvad de samtlig eller og de fleste deri gørende vorder, det fra dem at give beskrevet og stå for fulde, af parterne upåtalt i alle måder.

(51)

** var skikket Anders Sørensen i Bramdrup på sin egne og medarvingers vegne med en opsættelse her af landstinget 11/10 sidst forleden, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Søren Hansen i Gårslev for efterskrevne skiftebrev, han 28/10, 29/10 og 30/10 1647 i Nebbegård efter salig Søren Hår gjort har, med udlæg for den fordrende gæld, disligeste stævnet andre for efterskrevne registrering, som efter salig Søren Hårs bror Anders Sørensen i Bramdrup samt efter den salig mands hustru Anne Jacobsdatters begæring gjort er: så og efterdi bemeldte udlæg, som til Gårslev kirke for 110 sletdaler er udlagt, med kirkebogen kommer overens, salig Søren Hår kirken samme gæld har skyldig været, såvel som med salig Søren Hårs regnskabsbog bestyrkes, den udlæg som til Sidsel Tues, Peder Pedersen, Peder Grundet, Tomas Tuesen såvel som til folkeløn udlagt er, item Anders Sørensen ikke heller fragår de 80 daler, som salig Søren Hår til Mads Tordsen endnu resterer efter fornævnte bog, disligeste og ikke heller fragår de foræringer, som Jochum Damcke, Cathrine Baldsers, Lyder Henriksen, Bertel Jensen, Hans Mouridsen, Niels Kræmmer, Iver Jacobsen og Gertrud Jacobsdatter, så vidt de 18 daler anlangende, gjort har, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme fordringer og hvis udlæg, derefter gjort er, at sige, men belangende Henrik Laugesen, Iver Nielsen, Laurits Slajkær, Hans Due og Henrik Ravn deres tilkrav, hvilket Anders Sørensen på sin og sine medarvingers vegne ikke vil være gestendig, eller og det med salig Søren Hårs brev eller hånd befæstes, da bør samme tilkrav, såvel som hvis udlæg, derefter kan være gjort, ingen magt at have, belangende Anne Jacobsdatters fordring 112 daler, som hun til hendes salig husbond Søren Hårs begravelse og jordefærd anvendt og bekostet har og derfor bekommet af fælles bo udsætning, så beviser Anders Sørensen aldeles intet derimod jo så at være på den salig mands begravelse bekostet, som hendes opskrift om bemelder, da ved vi og ikke imod fornævnte hendes opskrift at sige, dernæst lovede Peder Nielsen at give Anders Sørensen tre sletdaler, som er halvparten af en lispund kobberskat, såvel som og at give ham halvparten af de 43 daler i rede penge, Nebbegårds skyld anlangende, som var gjort udlæg for, disligeste 10 mark for nogen trævarer efter registrering, og halvparten af de sengeklæder, som forskrevet står, og efterdi fornævnte restants på de små skatter af Nebbegård og ---- for 1643 og 1646 efter recessen og forordningen er med forholdt, da bør den såvel som den udlæg, derefter kan være udsat, ingen magt at have, men efterdi befindes Anders Sørensen bemeldte indstævnede registrering at have overværet og med egen hånd bekræftet og underskrevet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod Søren Hansen i Gårslev og hans medbrødres vidne, såvel som den tilbud, som efter fornævnte registrering så vidt vidnet er, at sige eller magtesløs dømme, disligeste efter og Anders Sørensen selv tilstår Niels Wessels arvinger i Kolding ikke stævnet at være, såvel som og sig på beråber Søren Hårs brev til Gertrud Jacobsdatter på de 303 daler at ville lade i rette kalde, da ved vi ikke i fornævnte to poster at dømme, førend Niels Wessels arvinger såvel som fornævnte på beråbte brev, lovlig hid stævnet er, og siden at gå derom hvis ret er.

(65)

** var skikket Hans Hansen Nebel i Bjert med en opsættelse her af landstinget 27/9 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for omkostning og anvendt fortæring for to rejser til København og Frederiksborg gjort har, anlangende den drabssag efter hans salig Anders Jensen, som er dræbt og ihjel slaget i hans egen hus i Kolding uden skyld og brøde 10/12 164x, da eftersom Niels Iversens frafindelse dom til landstinget er magtesløs kendt, og siden til Kolding byting er Niels Iversen tilfunden at forferske Hans Hansen Nebel samme dag, så vidt den da var procederet, og hans forseelse for sin tilbørlig overdommer efter fornævnte doms indhold af Kolding byting 29/3 1648, hvilke dom Hans Hansen Nebel formener bør ved magt at blive: da efter flere ord dem imellem var, blev Hans Hansen og Niels Iversen nu her for retten om fornævnte tvistighed forenet, at Niels Iversen lovede at give Hans Hansen Nebel 24 sletdaler nu til påske først kommende i rede penge og ingen andre varer for hvis omkostning, han gjort har, såvel som og lovede at forskaffe Hans Hansen KM oprejsning i fornævnte drabssag, så og lysning derefter, Hans Hansen uden bekostning, og dermed samme deres tvist bilagt.

** var skikket velb Frands Pogwisch til Ravnholt, KM befalingsmand på Hald slot, hans visse bud Hans Johansen, ridefoged sst, med en opsættelse her af landstinget 22/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Poul Vistisen i Skov, sætfoged til Ginding herredsting, for en dom han skal have dømt 20/6 1648 imellem velb Frands Pogwisch og velb Malte Sehested til Rydhave, anlangende et gadehus, som er bygget og opsat i nør Bjært på KM grund, ingen mand til trængsel, ydermere ingen af naboerne har klaget på fornævnte gadehus, at det er bygget for nær på deres forte, men aleneste sætfogden har mest anseet den gode mand Malte Sehesteds egen tjenere, som har vidnet i deres egen sag, tilmed har de ikke vidnet, at det omtvistede gadehus er bygger på Malte Sehesteds grund: så og efterdi Christian Rosenkrantz ikke for samme vidne med seks ugers kald findes stævnet, som da har været udenlands, tilmed ej heller Niels Krag eller Christian Rosenkrantz for fornævnte syn er stævnet, eller nogen varsel for åstederne givet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, syn og den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(68)

** var skikket Maren Sørensdatter, tjenende velb jomfru Anne Munk til Haraldskær og havde stævnet Christen Jensen på Glasbjerg med flere for et vidne, de til Jelling birketing 5/1 sidst forleden vidnet har, formeldende at på tredje juledag sidst forleden, der gudstjeneste i Skibet kirke var forrettet, da skulle de have seet og hørt på Haraldskær borgegård, at Maren Sørensdatter skulle have kaldt Jørgen Sørensen, tjenende velb Jørgen Munk for en foged, en tyv og en skælm, hvilke deres vidne Maren Sørensdatter højlig benægter, at hun aldrig har haft de ord: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet om Maren Sørensdatters ord og mundheld rum tid efter, hun sligt ord skulle haft, hvilke hun dog ikke for ting og dom har indgået, men her i dag for retten benægtet og fragået, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have, men de såvel som fornævnte henfindelse dom, som i den post dømt er, magtesløs at være og ikke at komme Maren Sørensdatter til nogen forhindring, og Jørgen Sørensen at give Maren Sørensdatter til kost og tæring to rigsdaler, og efterdi for fogden ej er bevist fornævnte mænd at have gjort nogen uførm eller håndgerning på nogen i Haraldskær, og fogden fordi dem frikendt, da ved vi ikke den hans dom i den post at imod sige, men ved magt at blive.

(70)

** var skikket Poul Pedersen i Højby og hans brødre Hans Pedersen, Anders Pedersen og Jacob Pedersen i Ullerup deres visse bud fornævnte Anders Pedersen med en opsættelse her af landstinget 27/9 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Niels Iversen i Kolding, for en løgnagtig bekendelse, han skal have forhvervet over deres søster Maren Pedersdatter der i Kolding efter en berygtet trolddomskvinde hendes mund, ved navn Johanne Krøbelkvinde, som for hendes begangne gerninger har lidt til bål og brand, hvilke bekendelse hendes brødre formener ej lovlig til tinge at være sket, meget mindre hende derfor noget at være påklaget, ikke heller noget i det ringeste at være hende over bevist, førend Niels Iversen havde hende ved livet ombragt eller ladet ombringe, foruden dom eller nogen højagtig lovmål at være sket, formener samme løgnagtige bekendelse derfor bør magtesløs at blive: så og efterdi befindes fornævnte bukket Maren at være udlagt og beskyldt af bemeldte misdæder Johanne Krøbelkvinde for trolddom, så hun fordi er pågrebet og til sagens uddrag i fængsel at skulle forvares, er hedensat, hvor hun imidlertid, førend sagen med nævninger efter loven er gjort anhængig, er bortdød, og ikke bevises Niels Iversen at have været skyldig i hendes død, da ved vi efter slig tilfald og des omstændighed ikke i den sag at dømme, eller Niels Iversen deri noget at lide, men for des tiltale fri at være.

(74)

** på Viborg landsting har si seet og hørt læse efterskrevne tingsvidne, lydende at Peder Gundesen i Ellidshøj, herredsfoged i Hornum herred med flere gør vitterlig, 9/1 1632 var skikket Knud Jensen i Gammelholm på sin husbond velb Gregers Krabbe til Torstedlund, KM befalingsmand på Hindsgavl, hans vegne æsket og fik tingsvidne af de otte mænd, de vidnede, at de så og hørte Knud Jensen på sin husbonds vegne til tredje ting forbød nogen efter denne dag at gange, ride eller age ad disse efterskrevne veje eller genstier over Torstedlunds endels marker og over Dyvelstrup vaser og enge.

(75)

** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse efterskrevne tingsvidne, lydende Laurits Kras i Molbjerg, herredsfoged i Hornum herred, med flere gør vitterligt, at 18/2 1622 var skikket Søren Andersen i Suldrup på sin husbond velb Niels Krabbe til Torstedlund hans vegne æsket og fik tingsvidne af otte dannemænd, de vidnede at de så og hørte, Niels Andersen i Suldrup på sin husbonds vegne lod fordele efterskrevne veje og stier, som løber over og igennem hans husbonds efterskrevne endels mark enge og skov.

(76)

** var skikket velb fru Sofie Friis, salig Frederik Munks, til Haraldskær med en opsættelse her af landstinget 22/11 sidst forleden, lydende hende da at have stævnet Søren Lauritsen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom han til fornævnte herredsting 25/9 1647 dømt og afsagt har imellem hende og Peder Joensen i Lerskov, i hvilken hendes dom han har fradømt hende hendes retfærdige arv og herlighed, som hun efter hendes salig søster jomfru Lisbeth Friis til Vosnæsgård retfærdigt arvet har, anlangende skyld, landgilde og herlighed, halvpart hendes anpart af den gård, Peder Joensen i Lerskov påboer, som var salig jomfru Lisbeth Friises, med hvilken hans dom hun formener sig storligen at være forurettet, først eftersom Søren Lauritsen i hans dom sentens formelder, efterdi hun ikke fremlagde jordebog eller nogen underskreven restants, ej heller nogen syn på skoven eller opskrift på olden: så og efterdi fornævnte tingsvidne og Jørgen Munks seddel, nu for os fremlagt er, ikke for herredsfogden har været i rette, da bør den hans dom at være som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, fogden, når det for ham lovlig indstævnes, bemeldte tingsvidne og seddel såvel som parternes dokumenter på begge sider for ham at i rette lægges og i hans dom at lade inddrage, og ham derefter at dømme og adskille, som det sig bør.

(80)

** var skikket velb fru Sofie Friis, salig Frederik Munks, til Haraldskær med en opsættelse her af landstinget 22/11 sidst forleden, lydende hende da at have stævnet Jens Joensen i Vork for en dom, han på Jerlev herredsting 30/8 1648 dømt og afsagt har, i hvilken dom hun formener Jens Joensen har gjort hende retløs, idet han har ikke kendt på nogen af de poster, som for ham har været sat i rette, som er først eftersom hun har fæst Jørgen Jensen det grund og ejendom, han påboer, og samme fæstebrev i to domme indført, og det er hendes arve og ejendom, som hun har kendt sig ved, at han eller de, som boer på samme grund, at give, gøre og skylde til hende, hvilken post Jens Joensen ikke har påkendt i nogen måde, uanseet det har været bevist for ham, at det var fru Sofie Friis gods og ejendom: så og efterdi for herredsfogden befindes at være fremlagt fru Sofie Friises og hendes datter jomfru Edel Munks begge underskrevne fæstebreve imod hverandre, fru Sofie Friis og i vores opsættelse, som efter hendes forhvervede stævning udganget er, beskylder samme fæstebrev falsk at være, såvel som og i hendes skriftlig indlæg, for fogden fremlagt, i lige måde beskylder den for falsk, og fogden fordi har sagen, formedelst der var breve imod, til overdommere henvist, da ved vi ikke den hans dom at imod sige, men hvem deri påskader, da indkalde sig sagen på tilbørlige steder, og der gås om hvis ret er.

(84)

** var skikket Johan Wesseling, borger i Ringkøbing, med en opsættelse her af landstinget 11/10 sidst forleden, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Christen Jensen, født i Smedegård, og Else Ebbesdatter for en vidne, de til Skjern birketing 13/3 1646 vidnet har, nemlig at Johan Wesseling skal være Niels Lauritsen i Smedegård skyldig bleven for adskillig proviant, han fra ham skulle have bekommet, dis midlertid han selv brugte avling i Smedegård, som han lovet at gøre Niels Lauritsen det godt for i hans skyld. i lige måder stævnet Niels Jensen i Knudgård og Houli Christensen, tjenende i Smedegård, for et vidne de til Bølling herredsting 21/2 vidnet har, at de ved midsommertid sidst forleden så, at Niels Lauritsen i Smedegård ydet Dorte Christoffersdatter henved en halv pund smør, og da lovet at kvittere det i Niels Lauritsens skyldsmør, hvilket vidne Johan Wesseling og hans hustru Dorte Christoffersdatter ved deres ed benægter: så og efterdi fornævnte indstævnede vidner ikke har vidnet på fersk fod, men mesten part vidnet og båret kundskab efter Johan Wesselings og hans hustrus ord og mundheld, som ikke med brev, bevis eller kvittants bestyrkes, men fast mere af Johan Wesseling og hans hustru fragås, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme indstævnede vidner såvel som den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være og ikke at komme Johan Wesseling til nogen forhindring, og efterdi bemeldte kundskab såvel som og Niels Christensen i Henne og hans medbrødres vidne, disligeste den ene dom, som hidstævnet, ikke er fremlagt, endog sagen langt over seks uger med bevilling er optaget, da finder vi det og i lige måder ingen magt at have, og Niels Lauritsen pligtig at give Johan Wesseling til kost og tæring fire rigsdaler.

(88)

** var skikket Hans Jensen, forrige boende i Horsens, hans visse bud Keld Lauritsen i Livstrup med en opsættelse her af landstinget 8/11 sidst forleden, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Erik Olufsen i Noes, herredsfoged i Anst herred, for en dom han på fornævnte herredsting 12/3 1648 dømt og afsagt har imellem hr Jacob Hansen Buck på den ene og Jacob From, borger i Kolding, på den anden side, anlangende 20 rigsdaler Hans Jensen skulle have været Tomas Jensen, borger i Ribe, skyldig efter Jacob Buck i Nagbøl været forlover derfor, og Jacob From samme gæld til sig købt har, og i samme sin dom dømt hr Jacob Buck samme penning at betale inden 15 dage efter forordningen, uanseet at hovedmanden, nemlig Hans Jensen aldrig skal bevises at være krævet for samme gæld eller bekommen lovlig varsel for samme dom, der tilmed skal samme gæld være betalt, formener Hans Jensen stor uret at være sket, idet han samme gæld skulle betale to gange: da efter flere ord dem imellem var, afstod Keld Lauritsen på Hans Jensens vegne samme stævning, så Jacob From sin gæld efter samme dom og brev kunne søge.

(89)

** var skikket Joachim Irgens, fordum kong Christian den fjerdes kammertjener, hans fuldmægtig Hans Kall, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget 27/9 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en dom han 12/1 sidst forleden på Kolding byting imellem Joachim Irgens hans fuldmægtig på den ene og borgmester Morten Panck i Kolding, item Lyder Split og Mogens Eriksen, rådmænd sst, deres fuldmægtig på den anden side dømt og afsagt har, anlangende en anselig summa penge, nemlig 1226 rigsdaler med sin efterstående rente, interesse og skadegæld, Jochum Irgens formener sig hos fornævnte borgmester og rådmænd, enhver pro kvota, efter rigtige håndskrift og lovlig adkom at være berettiget, for hvilken tiltale Niels Iversen skal have frikendt bemeldte borgmester og rådmænd, i hvilken dom han formener, Niels Iversen mere at have agtet fornævnte tre mænds løse opdigtede ubeviste fremlagte indlæg såvel som kopier af nogen kongelige missiver end Joachim Irgens hans rigtige dokumenter, som for ham er fremlagt i rette, og forbigået den tredje og principaleste certifikations fuldkomne ord og rette mening, og deraf aldeles intet i dommen indført, som synes alt samme for vild at være gjort: så og efterdi Niels Iversen samme sin dom uendelig har sluttet og udgivet, da bør den hans dom at være som udømt var, og sagen til bytinget igen at komme, og byfogden, når det for ham lovlig indstævnes, da endelig i sagen at dømme, som han vil ansvare og være bekendt, og Niels Iversen deri at give Joachim Irgens til kost og tæring ti sletdaler.

(93)

31/1 1649.

** var skikket Mads Lauritsen i Lemvig og havde stævnet borgmester Peder Lang, Laurits Hansen, Jens Trans, Oluf Jepsen rådmænd for en dom, de 27/10 sidst forleden på Lemvig rådstue dømt og afsagt har, og tildømt Mads Lauritsen hans anpart af en summa penge at betale til Peder Pedersen Munk, som han svigagtig har sig til fordristet og indskrevet Simon Lauritsen i et nyt begyndt regnskabsbog, og funderet efter et kvittering, som han underfundig hos sig har forholdt, på fire øksne, salig Simon Lauritsen har købt af hr Niels Poulsen i Vejrum og ladet betale ved Peder Munk, som var et sendebud efter fornævnte øksne: så og efterdi ingen bevis ved brev eller segl fremlægges, hvormed fornævnte opskrift i Peder Munks bog kan bestyrkes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme bogs opskrift såvel som den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke at komme Mads Lauritsen til nogen forhindring eller skade.

(95)

** var skikket Maren Sørensdatter, tjenende velb jomfru Anne Munk, med en opsættelse her af landstinget 6/12 sidst forleden, lydende dem da at have stævnet Jørgen Sørensen, tjenende på Haraldskær, og Hans Madsen sst for et vidne, de til Tørrild herredsting 8/2 sidst forleden vidnet har, at den anden onsdag efter sankt hans dag da sidst forleden, som var 7/7, da skulle de have seet Maren Sørensdatter med hest og vogn i Hvolbæk og Præstskov, og at de optog hassel, en ganske læs, og solbærris, og at have gravet dem op med roden og siden afført dem uden hjemmel, hvorimod Maren Sørensdatter formener hende samme vidne usandfærdig at være på vidnet, eftersom noksom kan eragtes, ingen menneske, som har fornuft, flytter solbærris efter sankt hans dags tide, når bærrene er modne, og efterdi med adels og uadels sandfærdige kundskaber og tingsvidne er at bevise, at Maren Sørensdatter mandag 5/7 næst tilforn rejste fra Jylland og over til Fyn med fornævnte hendes jomfru og var i Fyn mere end seks uger, hvilket deres vidne og til landstinget 27/9 sidst forleden befindes magtesløs dømt, formener hun Jørgen Sørensen og Hans Madsen bør derfor efter recessen på deres fingre fældet at være: da efterdi bemeldte vores dom ikke medfører, Jørgen Sørensen og Hans Madsen deres vidne for usandfærdig at være underkendt, da ved vi ikke deri på deres fælding at dømme, men efterdi Jørgen Sørensen og Hans Madsen ikke nu såvel som tilforn, der opsættelse er udgivet, er mødt til gensvar, og i så måder Maren Sørensdatter omkostning tilføjet, da bør de at give hende til kost og tæring otte rigsdaler.

(97)

** var skikket Knud Knudsen i Gesten med en opsættelse her af landstinget 6/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Hans Olufsen sst for et vidne, han på Anst herredsting 9/11 sidst forleden vidnet har, at han ved sankt hans dags tid 1644 skulle have indkommen til Maren Niskone i Møgelgesten og spurgt, hvor det var med hende, og hun skulle have svaret, hun var kommen i drømme og tykte, at Anne Knuds sst skar kål på hendes ryg på en træbrikke. endnu stævnet Niels Mikkelsen Krag i Gesten for et vidne, han fornævnte dag på fornævnte ting vidnet har, at den tid hans salig hustru lå syg på sit yderste, da havde hun vel anke til Anne Knuds i Gesten og mente, at hun var årsag i hendes sygdom: da efterdi det befindes den sag at være, som ved kirkenævning bør at procederes, og ikke bevises det at være efterkommet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke i sagen at kunne dømme, førend nævninger af hvem påskader bliver opnævnt derom at tove, og siden at gåes derom hvis ret er.

(98)

** var skikket Henrik Meien, ridefoged og skriver på Silkeborg, på KM tjener Christen Christensen i Skovdal samt på sin egen tjener Peder Sten på Silkeborg deres vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelses indhold at have stævnet efterskrevne fire sandemænd i Herningholms birk for et vold og sandemænds ed, de 22/9 sidst forleden til fornævnte birketing gjort og svoret har, anlangende at de Peder Sten og Christen Christensen i Skovdal har vold over svoret, for de med beråd hu uden hjemmel og forlov såvel uden birkefogdens nærværelse skal have inddraget i birket på velb Christian Rantzaus stavn i Remmegård, og med vold og magt slog dem ind for Mads Andersens hund, som stod bunden i lænken for døren, og stødte salsdøren op og ransaget der i huset efter en kvindfolk, ved navn Maren Mortensdatter, som med syn og vidner skal være at bevise: og nu mødte Frands Nielsen i Brendgård på Christian Rantzaus vegne og afstod fornævnte vidner, syn, klage, sigtelse, forfølgning og sandemænds ed, så det ingen videre på enten sider til hinder eller skade skal komme i nogen måder.

(101)

** var skikket Niels Nielsen i Bastlund med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Mette Jensdatter, Søren Jepsens hustru, i Gråsand samt hendes to børn, nemlig Jens Sørensen og Anne Sørensdatter sst, for et vildigt vidne de Søren Jepsen til behjælpning vidnet har til Ginding herredsting 10/8 sidst forleden, anlangende nogen bier, som Mette Jensdatter skulle have funden den næste søndag for sankt olufs dag sidst forleden ved Bastlund østen ved en vejbrink, og Niels Nielsens hustru, Maren Andersdatter, skulle slagen Søren Jepsen og taget sten op og truet dem, så at Mette Jensdatter måtte tage sig fra hende, at hun ikke skulle få hug, hvilke bier Søren Jepsen og hans hustru har sig ville til egnet, endog de der tvært imod med andre vidner beviser, fornævnte bier at være Niels Nielsens og sværmet fra hans stok, og fulgte dem til den sted, de dem på lagde, og satte en liden dreng dem at vogte, mens Niels Nielsens hustru, Maren Andersdatter, løb hjem efter en kube: da efter flere ord parterne imellem var, da voldgav de samme deres tvistige sag og iring på fire dannemænd, hvortil Christen Jensen på Søren Jepsens vegne tog Mads Vistesen i Abildholt og Simon Christensen i Hoager, derimod tog Niels Nielsen på sin side Jens Pedersen i Egelund og Mads Sørensen i Gråsand, de og samtlig der foruden begge tilnævnte hr Jens Christensen i Haderup, hvilke fem dannemænd nu på fredag først kommer otte dage skal forsamles i Haderup i hr Jens Christensens hus, og da have fuldmagt parterne om samme deres tvistighed til endelig ende at imellem sige og forhandle, og hvad de samtlig eller og de fleste deri gørende vorder, det at stå for fulde, af parterne upåtalt i alle måder, og fornævnte indstævnte vidner dermed ingen videre til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(105)

** var skikket velb fru Margrete Lunge, salig Mogens Billes til Tirsbæk, forrige lensmand på Koldinghus, hendes visse bud Anders Jensen, underskriver der sst, og havde hid kaldt sandemænd af Jerlev herred, Niels Ibsen i Jerlev hans bane at udlede, som 17/12 sidst forleden på Jerlev kirkegård skal være myrdet, dræbt og ihjel slagen, sandemænd at udlede, hvad var ham til bane og livs lagt, og først fremlagde Anders Jensen for sandemændene efterskrevne kundskab, lydende eftersom jeg Peder Jensen Friis, uværdige Guds ords tjener til Højen og Jerlev sogne, er indstævnet at vidne min sandhed om den drab med Niels Ibsen i Jerlev hos min provst, at den tredje søndag i advent 1648 der prædiken og gudstjeneste havde endt, da talte jeg med Niels Ibsen på Jerlev kirkegård, og der vi skiltes, gik jeg til min vogn, og Niels Ibsen gik ud af den nordeste låge, og derefter kom Niels Ibsen ind ad den samme låge, skreg og gav sig såre, da kom Niels Hansen, boende i Jerlev efter ham og slog Niels Ibsen i hovedet med en økse, og da løb jeg til kirkeværgen og bad ham komme. og der vi kom på kirkegården, lå Niels Ibsen død: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Niels Hansen at være Niels Ibsens bane, ham på Jerlev kirkegård at have myrdet og ihjel slagen, og fordi svor ham hans bane på, mord over, og fra hans fred, eftersom de selv sandhed derom havde udspurgt og forfaret.

(112)

** (til Anders Christensen i Jelling hans opsættelse med hr Peder Madsen) så mødte Anders Jensen, underskriver på Koldinghus, på hr Peder Madsen Friis hans vegne og fremlagde hans efterskrevne underskrevne seddel så lydende, eftersom jeg Peder Madsen Friis, Guds ords tjener til Højen og Jerlev sogne er indstævnet af Anders Christensen i Jelling til Viborg landsting mit vidne i salig Niels Ibsens drab ydermere at stadfæste, da efterdi jeg er forhindret i mit kald og arbejde, og jeg har vidnet lovlig for min herredsprovst, så ved jeg intet ydermere i samme sag at vidne. Højen præstegård 28/1 1649 Peder Madsen F egen hånd: da for nogen lejlighed sig heri begiver, er samme sag opsat til i dag måned, og hr Peder Madsen her da i egen person at møde, såfremt han ikke for sine uhørsom vil stande til rette, som vedbør, og denne opsættelse for ham her forinden lovlig at forkyndes, hvorefter han sig kan vide at rette.

(113)

** var skikket Jacob Jensen, borger og rådmand i Varde, med en opsættelse her af landstinget 11/10 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Daniel Phillipsen, byfoged der sst, for en dom 21/6 da næst forleden til Varde byting dømt har, og deri tilfunden Jacob Jensen at betale Niels Nielsen på Lindbjerg 1608 carls gylden nogen hollandske breve anlangende, han af Søren Brøndum i Ribe har annammet, beskyldes samme dom, at Jacob Jensen er ham ingen penge for samme breve skyldig, ikke heller sig til forpligtet nogen penge Niels Nielsen derfor at betale, ikke des mindre har byfogden tildømt Niels Nielsen for samme breves betaling at have udsæt af hans gods, men først nogle få dage efter at Jacob Jensen med hans øksne var af landet forrejst, var ham da trætte påført, aleneste efter formening til den henseende, at Nielses fordring uden modsigelse kunne have des bedre fortgang: så og efterdi befindes Jacob Jensen ikke uden aleneste at være givet fem nætters stævning for hver af fornævnte to domme, som Niels Nielsen 21/6 og 19/7 for fornævnte gælds fordring forhvervet har, endog han på de tider skal have været udenlands forrejst, og i så måder ikke lovlig dertil at være stævnet og kaldt, som det sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme to domme, såvel som den vurdering og den dom, derefter forhvervet, på funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være, og efterdi fornævnte afregning befindes af Niels Nielsen underskrevet, ved vi ikke imod den at sige, belangende de hollandske breve såvel som og kopi af Niels Oblings missive, Cornelius Sivertsen tilskrevet, da efterdi de ej af Niels Obling endnu er beskyldt, ved vi ikke deri at dømme, men gåes derom i sin tid hvem påskader og beskylder, hvis ret er, sammeledes efterdi den pantebrev, som til Christen Lange skal være udgivet, hid stævnet er, ej er fremlagt, endog sagen langt over seks uger er optagen, bør den ingen magt at have.

(128)

14/2 1649.

(ingen dommere, Henrik Jensen ene)

28/2 1649.

** var skikket Peder Pedersen, borger i Lemvig, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Mads Lauritsen, borger her sst, for to delsvidner, som han 4/8 1648 forhvervet har efter hans regnskabsbogs indhold, uanseet Peder Pedersen den samme dag havde tiltale til Mads Lauritsen efter hans regnskabsbog for 23 daler, som de var ham skyldig efter hans salig brors død, hvilke 23 mark, som han har ladet ham fordele for, som han salig Simon Lauritsen og Mads Lauritsen skyldig skulle være, hvilke summa penge er afregnet og af kvitteret i de forrige regnskaber: så og efterdi befindes i salig Simon Lauritsens regnskabsbog ved dag og dato iblandt andet findes indskrevet Peder Munk af ham at have bekommet to alen spansk klæde for 13 mark, og endog Peder Munk beråber sig på, det i anden regnskab, dem skulle imellem været, at have været af kvitteret, hvilket dog ej bevislig gøres, da vidste vi ej efter slig lejlighed ikke imod fornævnte bogs opskrift og den dele, han derefter i kommen er, at kunne sige eller magtesløs dømme, men efterdi han benægter og fragår sig ikke de ni mark på de 5 sletdaler at reste, som Mads Lauritsen ham i hans bog for indskrevet at være skyldig blevet ikke med hans brev bevises, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme bogs opskrift derom eller den dele og udlæg, derefter gjort er, bør nogen magt at have, belangende den udlæg, som og for fornævnte 13 mark efter fornævnte dele, nu er ved magt kendt, ikke til tinge ved tingsvidne og tilbud er taget beskrevet, som det sig burde, da den til hjemting lovlig at ske, som vedbør, og siden hvo påskader da at gåes derom hvis ret er.

(131)

** var skikket Mikkel Basse i Viuf hans visse bud Anders Jørgensen i Nebel, herredsfoged i Brusk herred, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Peder Nielsen Amhede i Møsvrå og hans hustru Karen Pedersdatter, for at eftersom de er bleven Mikkel Basse en summa penge skyldig efter pantebrevs formelding såvel som og andre gældsbreve og bevisers indhold, som ikke til ret tid og termin er bleven betalt, hvorfor Mikkel Basse har været forårsaget at lade forhverve dom til Brusk herreds ting19/2 1648, hvori Mikkel Basse er tilfunden sin betaling inden 15 dage eller indførsel i Peder Nielsens bondegods og ejendom, da formener Mikkel Basse, at han burde her til landstinget at forordnes to selvejer bønder, som ham efter forordningen kan indvise og gøre udlæg i bemeldte hans bondegods og løsøre: da efterdi for os i rette lægges bemeldte tingsvidne, hvori Peder Nielsen kendes sig skyldig at være Mikkel Basse 80 sletdaler, og til underpant pantsat ham så meget lod og anpart i den halve bondegård og ejendom i Møsvrå, som fornævnte 80 sletdaler sig kunne beløbe, såvel som og der foruden for adskillige gældsbreve på hvis penge, han ellers der foruden er Mikkel Basse skyldig, hvorpå dom til hjemtinget gangen er, som forskrevet står, såvel som og sagen her til landstinget indkaldt og i seks uger til i dag optagen, så imod recessen ikke kan gøres længere forhaling, da tilfinder vi Mogens Pedersen i Viuf og Iver Karlsen sst selvejere med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem med herredsfogden at forsamle for Peder Nielsens bopæl, der udæske og gøre Mikkel Basse udlæg af hans løsøre og bo for hans gæld, og hvis det ikke til strække kan, da i hans bondeeje at gøre ham udlæg, og det efter forordningen og den ny reces, som de vil ansvare og være bekendt.

(133)

** var skikket Mikkel Basse i Viuf hans visse bud Anders Jørgensen i Nebel, herredsfoged i Brusk herred, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Iver Pedersen i Møsvrå og hans hustru Karen Pedersdatter, for at eftersom han er bleven Mikkel Basse en summa penge skyldig efter pantebrevs lydelse, som ikke til rette tid er bleven betalt, hvorfor Mikkel Basse har været forårsaget dom til Brusk herreds ting 23/1 sidst forleden at lade forhverve, hvori Mikkel Basse er tilfunden hans betaling inden 15 dage eller indførsel i Iver Pedersens bondegods, og efterdi det er bondeeje, formener Mikkel Basse sig her til landsting to selvejer bønder at forordnes, som ham efter forordningen kan indvise og gøre udlæg i hans bondegods og ejendom: så og efterdi for os i rette lægges bemeldte tingsvidne, hvori Iver Pedersen bekender sig skyldig at være Mikkel Basse 113 sletdaler hovedstol og efterstående rente, som var af Niels Pedersens gæld i Møsvrå, som han lover med tilbørlig rente at betale Mikkel Basse, og derfor til et frit underpant pantsætter ham den halve bondegård og ejendom i Møsvrå med sin tilliggelse, og ikke bevises fornævnte penge at være ham betalt og panten indløst, sagen og til hjemting har været indkaldt, og der dom ganget er, såvel som og her til landsting i seks uger til i dag optagen, så vi imod recessen ikke deri kan gøre længere forhaling, da efter sådan lejlighed tilfinder vi Mogens Pedersen i Viuf og Iver Karlsen sst selvejere, som Anders Jørgensen på Mikkel Basses vegne dertil nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger med herredsfogden dem til Iver Pedersens bopæl at forsamle for fornævnte summa penge med efterstående rente og skadegæld at gøre Mikkel Basse likvidering og indlæg, efter bemeldte pantebrev, i fornævnte bondegods, og det efter forordningen og den ny reces, som de vil ansvare og være bekendt.

(135)

** var skikket Eske Pedersen i Ude med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Niels Christensen Blaksmark i Ansager og Peder Bendsen sst for et vidne, de til Østerherreds ting 6/11 sidst forleden har afvidnet. endnu hid stævnet Maren Bendsdatter og Mette Jensdatter i Ansager for et vidne, de 20/11 til fornævnte ting har afvidnet, hvilke vidner indeholder Eske Pedersen og hans hustru Elle Eskeskone på påskeaften skulle have drukken øl og brændevin, efter de skulle have været absolveret, og danset Elle Eskeskone lystig omkring med en ungkarl, som var i selskab med dem, og hun faldt omkuld i dansen og faldt på jorden, hvilke vidner beskyldes at være grundet og funderet på, at den ene dannemand med sin hustru er indgangen i en anden dannemands hus, efter de har hørt to prædikener, såvel som samme dag blev absolveret, har de til deres nødtørftighed drukken en ganske føjting øl og brændevin, så der aldrig af nogen troværdig menneske skal bevises dem i det ringeste overflødig med samme Guds gaver at skal have omgået eller nogen usømmelighed at have beganget: så og efterdi bemeldte vidnesbyrd ikke har vidnet på fersk fod, men rum tid efter sligt skulle have sket, da først båret vidne som forskrevet står, da kunne vi efter sådanne lejlighed ikke kende samme fornævnte indstævnede vidner så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke komme Eske Pedersen eller hans hustru til nogen forhindring.

(139)

** var skikket Christen Jensen Kobberø, bromand ved Skjern bro, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jens Jensen i Kelder, herredsfoged i Skodborg herred, for en dom han 11/12 næst forleden på Skodborg herredsting dømt og afsagt har, og deri fradømt Christen Jensen Kobberø fra hans stævning og ret tiltale, som han har i rette stævnet Bodil Nielsdatter, født i Nees sogn, for en usandfærdig beskyldning, hun skal have gjort på ham i Nees kirke noget for påske næst forleden, og deri beskyldt ham for hendes barnefar at være, hvilke hendes beskyldning Christen Jensen formente, at hun burde lovlig til tinge at være bestandig og der sigtet og beskyldt, så vil han sig derfor efter loven erklære. så er bemeldte indstævnede ikke mødt ej heller nogen på deres vegne, og nu bød Christen Jensen Kobberø sig i rette og formente, at han burde at have endelig dom: da efterdi befindes sagen i seks uger til i dag er optagen, opsættelsen findes også lovlig at være læst og påskreven, som opskriften derpå om bemelder, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme beskyldning magtesløs at være, og ikke at komme Christen Jensen til nogen forhindring.

(140)

** var skikket Hans Jensen, boende i Sejstrup, hans visse bud Hans Jensen i Hunderup med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Søren Tomasen og Ingeborg Tomasdatter for en vidne, de deres far Tomas Terkildsen til vilje vidnet har, anlangende at de forgangen sommer skal have fundet et af Tomas Terkildsen deres fars får i hans sti, som siden er bleven borte, og det beskyldes, at det hverken er taget for fersk fod, tilmed og deres far til vilje vidnet har, og derfor bør magtesløs at være: da efterdi befindes sagen i seks uger til i dag er optagen, opsættelsen findes også lovlig at være læst og påskreven, som opskriften derpå om bemelder, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være og ikke komme Hans Jensen til nogen forhindring.

(141)

** var skikket Mads Lauritsen, borger i Lemvig, på sin egen og Peder Sørensen sst hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelser at have efter en seks ugers stævning stævnet Peder Lang, borgmester i Lemvig, item Laurits Hansen, Jens Trans og Oluf Jepsen, rådmænd sst, for en dom de 27/10 sidst forleden i Lemvig rådstue dømt og afsagt har, og i samme dom tildømt dem at betale til velb Jacob Grubbe en summa pending, uanseet noksom for dem var bevist, samme penge uden lovlig proces ved nam og vurdering til Christen Jepsen tilforne kontenteret, hvilke proces ikke endda for sin overdommer var indstævnet meget mindre kasseret, tilmed skal ej heller for dem være bevist i nogen måder, hvorledes Envold Jensen samme gæld at fordre var bemægtiget med Mads Jensens hånd og segl, og dem i så måder en gæld to gange at kontentere, formener dem derfor af borgmester og råd at være forurettet og derfor billig at igen give dem en billig kost og tæring, og deres dom magtesløs at være: så og efterdi for borgmester og råd af Mads Lauritsen har været i rette lagt fornævnte bytings dom, såvel som den skriftlig udlæg, gjort er, som de ikke var dommere over, men stod for dem urykket, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende fornævnte dom så noksom, at den bør komme Mads Lauritsen eller Peder Sørensen til nogen forhindring men magtesløs, og borgmester og råd deri at give dem til kost og tæring ti sletdaler, men efterdi bemeldte skriftlig vurdering, i borgmester og råds dom indført, og hid stævnet er, ikke da ved tingsvidne er taget beskrevet, ved vi ej på den at kunne dømme, førend den ved rigtig tingsvidne og varsels forgivelse tages beskrevet, som det sig bør, og hvo siden påskader da gås derom hvis ret er.

(146)

** var skikket Laurits Poulsen i Ammidsbøl på sin søstersøns børns vegne, nemlig Poul Madsen, Niels Madsen, ung Poul Madsen, Usse Madsdatter og Mette Madsdatter i Ødsted, som han er fød værge for, hans visse bud Hans Kall, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Iver Pedersen i Ødsted for et mageskifte, han til Jerlev herredsting 11/10 sidst forleden, og tingsvidne derefter tagen, med salig Mads Espensen i Ødsted om to stolestader i Ødsted kirke, og i så måder at Iver Pedersen skal have Mads Espensens bondegårds gang stolestand i karlestolen i den anden stol næst bag kvinderne på den søndre side, og Mads Espensen derimod skal have fra den fæstegård, Iver Pedersen iboer, den anden stand i Iver Pedersens gårds karle stolestand, og det skulle blive en evig skifte, des uanseet at Iver Pedersen ikke var mægtig til fra KM og kronens gård at bort skifte enten stolestand eller andet af gårdens rette tilliggelse, imod recessen og kirkens forordning: så og efterdi bemeldte tingsvidne indeholder, Mads Espensen og Iver Pedersen for ting og dom mageskifte med hverandre om fornævnte stolestand at have indgået iblandt andet for dem og deres arvinger, hvilket og med provstens seddel bekræftes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Mads Espensens børn og arvinger på deres fars kontrakt mægtig at tale, så vidt dem anlanger.

(147)

** (til den opsættelse hr Peder Friis vedkommer) så var hr Peder Friis til stede mødt, og efterdi hr Peders degn, som kundskab om samme drag skal have udgivet ikke nu var her til stede, da er sagen til i dag 14 dage opsat med hr Peders vidne, som han vidnet har, at forklare, og da hr Peder såvel som og degnen her i egen person at møde, og derhos tilstod hr Peder Friis at han hermed fuldkommelig ville stå Anders Christensen på salig Niels Ibsens arvingers vegne for kald og varsel, for hvis vidner, som han til Jelling birketing her forinden i samme sag, hvilken tingdag han det da begæres, at tage beskrevet.

(148)

** var skikket Mads Gregersen, borger i Kolding, og havde stævnet Anders Sørensen i Bramdrup for et vidne, han til Brusk herreds ting 12/8 sidst forleden vidnet har, at han skal have sagt til lille Anders Frederiksen, som skulle have begæret at låne en hest til hans mor, Gertrud Andersdatter, da skulle han ham have svaret, han ikke kunne miste sin hest, tilmed om han hende den ville låne, da er han så liden, at han ikke selv kan føre den til Kolding, og han i fornævnte vidne har vidnet efter samme drengs mund, at han ham skulle have svaret, at der er en mand, som vil hjælpe mig ud til Kolding med den, som Anders Sørensen i sit vidne har digtet, at han så Mads Gregersen i gården, skulle han have sagt til ham, ville i hjælpe ham ud med hesten, som samme vidne videre bemelder, det Mads Gregersen skulle have lovet at hjælpe ham ud med hesten, hvilket Mads Gregersen ved hans højeste helligånds ed benægter, han det aldrig havde lovet, ikke heller ham kan over bevise at have seet, det Mads Gregersen skal have ført samme hest til Kolding, hvori kan eragtes et vildige vidne, det Anders Sørensen har vidnet hans søskendebarn Gertrud Sørensdatter til vilje. i lige måde stævnet Poul Jensen sst, Anders Sørensens svoger, for et vidne han til Brusk herreds ting samme dag vidnet har om samme hest efter Mads Gregersens mund, det han har lovet at hjælpe bemeldte dreng ud med hesten. derimod havde Gertrud Andersdatter stævnet Mads Gregersen i Kolding, for han har falskelig forført hendes umyndige barn og taget ham op til Bramdrup og løjet sig en hest til i hendes navn, og har siden bundet den for hendes dør ud på adelgaden, og siden ladet byfogden sætte vurdering på den, hvorfor formener hun, at hun er sket stor uret, idet han har først forført hendes barn, og siden ganget imod forordningen og ladet vurdere en hest til, som han bandt selv uden hendes dør, som ikke stod enten i hendes gård eller under hendes tag, hvorfor formener hun at fornævnte vurdering er ikke så lovlig, som det sig bør, at det bør nogen magt at have, og Mads Gregersen at stande til rette for samme hest, som vedbør: da efter flere ord dem imellem var, da blev Gertrud Andersdatter og Mads Gregersen nu her i dag om samme tvistighed, bemeldte hest anlangende, således forenet, at Mads Gregersen lovet og sig til forpligtet, at han i dag 14 dage i Poul Bertelsens hus i Kolding, klokken imellem ti og tolv, skal erlægge og betale til Gertrud Andersdatter, og ingen andre end til hende selv, ti rigsdaler i rede penge og ingen andre varer, under et fuld volds forbrydelse, og dernæst bevilget Mads Gregersen og Gertrud Andersdatter, det Anders Jørgensen i Nebel og Bertel Hansen i Eltang da samme tid i Poul Bertelsens hus at møde, og fuldmagt have at vurdere og sige, hvad Mads Gregersen til Anders Sørensen i Bramdrup for samme hest skal give, og hvad de Mads Gregersen deri til sigende vorder, ham straks og i lige måde i rede penge at betale, og dermed afstod Gertrud Andersdatter samme indstævnede vidner, såvel som hvis beskyldning og sag, som hun over Mads Gregersen for samme sag kunne have haft, så det ikke så vidt skal komme Mads Gregersen til forhindring, og efterdi Niels Iversen med samme hests vurdering deri og har Gertrud Andersdatter omkostning påbragt, da bør han at give Gertrud Andersdatter til kost og tæring ti sletdaler.

(151)

** var skikket Hans Jørgensen, indvåner i Kolding, hans visse bud Hans Kall, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Jens Jørgensen, borger sst, for et værgemål, han for hans hustru Gertrud Andersdatters bror, salig ung Anders Andersen, har haft under hænder, og ikke hid indtil for samme værgemål gjort nogen rigtighed, som det sig efter loven og stadsretten burde, men uanseet Jens Jørgensen selv adskillige tider har hændet dom og nu nyligen har taget vurdering for en stor summa penge af Anders Andersens gæld, dog aldrig nogen rigtig afkald for hans værgemål fremlagt, hvorfor Hans Jørgensen formener Jens Jørgensen bør pligtig at være straks med rigtig afkald at bevise sig sådanne værgemål at være kvitteret. så mødte Anders Jørgensen i Nebel på Jens Jørgensens vegne og berettede, hvorledes fornævnte afkald i fjendetiden skulle være borte bleven, men den dog i rådstuebogen er indført. så mødte Niels Hansen, Kolding bys kæmner, med bemeldte efterskrevne rådstuebog, hvori fandtes 10/12 1630 at være skikket Anders Andersen, salig afgangne Anders Hårs fordum rådmands søn her sst og gav til kende, at eftersom Jens Jørgensen, borger i Kolding, har været betroet at være Anders Andersens formynder i hans fraværelse, da bekendte han, at Jens Jørgensen har gjort ham rigtig og klar regnskab for alt hvis, han på hans vegne har haft under sin værgemål og formynderskab, og derfor fremstod Anders Andersen og for sig og sine arvinger gav Jens Jørgensen og hans arvinger afkald og takker ham for god og rigtig regnskab og betaling. derpå fremlagde en dom af Kolding byting 24/8 1642. som Jens Jørgensen forhvervet har over Gertrud Andersdatter og hendes børn, som indeholder Jens Jørgensen at have givet dem til sag efter hans regnskabsbog, som han der på Kolding rådstue på salig ung Anders Hårs vegne gjort har, eftersom han var hans formynder, som således formeldte, 8/8 1633 overværende i Kolding rådstue Søren Christensen på Gertrud Andersdatters vegne, Søren Hår på Nebbe på Maren Andersdatters vegne gjorde Jens Jørgensen regnskab for hvis, han på salig ung Anders Hårs vegne har haft under formynderskab, lignet og aflagt hans indtægt imod hans udgift, da beregnet at Anders Hår den unge blev Jens Jørgensen skyldig 24 og halvfemte sletdaler halvanden mark og 4 skilling. blev samme dag gjort regnskab i overformynderes og dannemænds overværelse, som tilstede var, som salig Anders Hårs børn og arvinger, hver for deres anpart, skal betale Jens Jørgensen af alt regnskab salig Anders Hår hans farbror dem har imellem været, da tilkommer Jens Jørgensen deraf pending 24 sletdaler halvanden mark og 2 skilling: så og efterdi at endog i fornævnte rådstuebog 10/12 1630 befindes indført fornævnte afkald, som Anders Andersen da skulle have givet hans formynder Jens Jørgensen, det han havde gjort ham rigtig og klar regnskab for alt hvis, han havde haft på hans vegne under sit værgemål og formynderskab, hvilke afkald dog ikke befindes af otte mænd at være til rådstue eller ting lovlig vidnet og bekræftet, som det sig burde, tilmed og af bemeldte bytings dom erfares, Jens Jørgensen da selv at have i rette lagt en regnskab, som han på Kolding rådstue 8/8 1633 for hvis, han på ung Anders Hårs vegne havde haft under sit formynderskab, eftersom han da ved døden skulle være afgangen, siden han afkald til Jens Jørgensen givet har, endog Anders Andersens egen afkald formelder, det Jens Jørgensen har gjort ham klar regnskab for alt hvis, han på hans vegne havde haft under værgemål, som forskrevet står, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme afkald så noksom, at den deri bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(154)

** var skikket Knud Knudsen, indvåner i Køge, hans visse bud Hans Clemendsen, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for et tingsvidne han til Kolding byting 10/6 sidst forleden skal have udstedt, som Niels Pedersen Skrædder skal have forhvervet, samme tingsvidne i meningen skal indeholde to borgere, nemlig Peder Sørensen og Phillip Nielsen da uden al given kald og varsel da på tinget at være fremkommen, og efter befaling skal have været i mester Hans Organist hans hus at skulle registrere hvis gods, Niels skrædder tilhørte, og da adskilligt der forfunden af Nielses gods, eftersom Knud Knudsen sin stedfar Niels Pedersen til hans værneting søgt og saggivet har, for han nu på tre års tid har heden siddet i uregistreret og ubeseglet bo, som han jo billigt efter sin mors død var en arving i, formener samme tingsvidne aldeles imod recessen at være udstedt, idet recessen udtrykkelig siger, for alle tingsvidner skal gives lovlig kald og varsel, og derfor ikke at komme Knud Knudsen til nogen forhindring på hans tiltale til Niels Pedersen: da efterdi samme sag befindes i seks uger til i dag optagen, opsættelsen til hjemting forkyndt, dog alligevel ingen er mødt med bemeldte vidne og dom at i rette lægge, vi og ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og dom magtesløs at være og ikke komme Knud Knudsen til nogen forhindring.

(155)

** var skikket Mads Gregersen i Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Niels Iversen byfoged for en dom, han til Kolding byting 11/10 1648, i hans fraværelse, på den ene og Anne Tøger Knudsens der sst på den anden side dømt og afsagt har, hvori hans sentens han skal have ham tilfunden hende at betale 100 og nogle daler efter en rigtig opskrift og regnskabsbogs formelding, hvilken bog skal være nylig indbunden, og den med en hånd og blæk at være skreven, ej heller samme gæld tilbørlig efter recessen hver år renoveret, alligevel hun ham ulovlig i samme bog for adskilligt skal have ladet indskrive, som han højlig benægter, han aldrig af hende skal have bekommen: efter flere ord dem imellem var, da afstod Anne Tøgers bemeldte bogs opskrift og dom, derpå funderet er, og efter sådan lejlighed bør det ikke at komme Mads Gregersen til nogen forhindring.

(156)

** var skikket Peder Nielsen, født på Høkelbjerg, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Morten Biesch, byfoged i Ringkøbing, for en dom han til Ringkøbing byting 28/7 næst forleden imellem ham på den ene og Johan Wesseling, rådmand i Ringkøbing og hans hustru Dorte Christoffersdatter på den anden side dømt og afsagt har, i hvilken dom han har tildømt Johan Wesseling og Dorte Christoffersdatter til Peder Nielsen inden 15 dage at betale 200 rigsdaler in specie, som de ham efter pantebrev og forpligt skyldig er, eller og han bør at have indvisning i deres gods og ejendom, som de ham for samme summa penge i pant sat har, og efterdi Johan Wesseling og Dorte Christoffersdatter ikke har efterkommet fornævnte deres forpligt og dom, formener Peder Nielsen at ham bør at tilfindes to jordejer bønder, som ham i Johan Wesselings og Dorte Christoffersdatters jordegods kan gøre indvisning: da efterdi for os i rette lægges bemeldte tingsvidne af Bølling herredsting 23/3 1640, hvori Johan Wesselings fuldmægtig Peder Nielsen for fornævnte 200 rigsdaler med sin rente til underpant at have pantsat til Niels Pedersen eller hans arvinger en deres halve gård, vester Smedegård, med sin tilliggende ejendom efter samme pante bemelding, og eftersom befindes Peder Nielsens far ved døden er afgangen, har hans søn Peder Nielsen, som en arving, sagen til Johan Wesselings værneting indkaldt, og der dom ganget som forskrevet står, såvel som og her til landsting i lige måde indstævnet, og i seks uger til i dag optagen, så imod recessen ikke kan gøres længere forhaling, da efter slig lejlighed finder vi Niels Jespersen i Stavning og Tue Madsen sst selvejere, som Peder Nielsen dertil nævnt har, med førderligste lejlighed og inden i dag seks uger med herredsfogden, efter fornævnte pantebrev, at gøre Peder Nielsen for fornævnte summa penge indvisning og vurdering i fornævnte halve gård og dis ejendom, for så vidt han som en arving lovlig kan være til berettiget, og det efter KM forordning og ny reces, som de ville ansvare og være bekendt.

(159)

** var skikket Jørgen Sørensen i Vejle hans visse bud og fuldmægtig Oluf Nielsen i Gadbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Usse Steffensdatter, værende i Vilstrup i den bondegård, Peder Madsen påboer, med hendes lovværge for en summa penge, nemlig 39 sletdaler hovedstol, med des efterstandende rente og interesse efter hendes salig fars efterskrevne håndskrifts formelding, dateret Horsted 14/8 1635, og eftersom Jørgen Sørensen har været forårsaget til Jerlev herredsting dom over Usse Steffensdatter at forhverve for samme gæld, og fogden ham i hendes gods og løsøre derfor har indfundet, hvorfor Jørgen Sørensen formener ham her af landstinget to selvejer bønder at tilnævnes, som i Steffen Lauritsens efterladte gods og ejendom kan gøre ham udlæg for den resterende gæld: da efterdi for os i rette lægges salig Steffen Lauritsens underskrevne brev, hvorpå skal restere ubetalt til Jørgen Sørensen 39 sletdaler, hvilke Usse Steffensdatter som en arving efter hendes salig far er tildømt at betale, såvel som og sagen her til landsting om selvejers tilfindelse er indkaldt, og i seks uger til i dag optagen, så imod recessen ikke kan gøres længere forhaling, da tilfinder vi Nis Jensen i Høllund og Niels Poulsen sst selvejere, som Oluf Nielsen tilnævnt har, med forderligste lejlighed og inden i sag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Usse Steffensdatters bopæl, og der udæske og gøre Jørgen Sørensen for fornævnte resterende penge, efter brevens indhold, udlæg af hendes bo, gods og løsøre, og dersom det ikke tilstrække kan, da i bøndergods for resten at gøre ham udlæg, og det efter KM forordning, som de vil ansvare og være bekendt.

(161)

14/3 1649.

** var skikket velb Christoffer Friis til Astrup med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Visti Lauritsen i Bindesbøl, herredsfoged i Østerherred, fordi at han 16/2 1647 skal have været i Grimlund med Christoffer Friises fuldmægtig der at gøre udlæg i Mikkel Nielsens bo i Grimlund for seks skipper rug og fire skæpper byg, som Mikkel Nielsen af gammel restants skal blive Christoffer Friis skyldig af Hoven sogn korntiende, KM anpart, eftersom Mikkel Nielsen for fornævnte restants ved retten skal være forfulgt og tiltalt, som er med Visti Lauritsens egen dom at bevise, og det uanseet skal han ikke have villet gøre samme hans fuldmægtig nogen udlæg, og af den årsag at Mikkel Nielsen samme tid, der udlæg skulle ske, skal have frembåren en kvittants, at samme korntiende skulle være ydet, endog samme kvittants ikke skal formelde enten i Christoffer Friises navn eller i deres navn, som samme korntiende har sted: så og efterdi ikke med nøjagtig tingsvidne er bevislig gjort, Visti Lauritsen at have været fordret til at gøre udlæg efter dom til Christoffer Friis i bemeldte Mikkel Nielsens bo, og han det ikke deri har villet efterkomme, da vidste vi efter slig lejlighed ikke ham derfor at kunne tilfinde noget at lide, men når han lovlig æskes, da at gøre Christoffer Friis eller hans fuldmægtig udlæg i Mikkel Nielsens bo efter forordning, som han vil forsvare og være bekendt, og efterdi fornævnte kvittants, hid stævnet er, ej er fremlagt, endog sagen i seks uger til i dag er optagen, så ej uden bevilling kan gøres længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed den magtesløs at være.

(162)

** var skikket velb fru Ide Gøye til Lindbjerg hendes visse bud Frands Christensen Egknud i Varde med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende hende da at have stævnet Visti Lauritsen i Bindesbøl for en dom, han til Østerherreds ting 2/10 dømt og afsagt har imellem hendes tjener Laurits Terkildsen i Gødsvang på den ene og hans bror Tomas Terkildsen i Gravild på den anden side, hvori han tildømmer Tomas Terkildsen hans halvsøster Margrete Terkildsdatter hendes fædrene og mødrene arv under sin værgemål at annamme, og Laurits Terkildsen at gøre ham rede og regnskab for fornævnte hendes fædrene og mødrene arv, dis uanseet Tomas Terkildsen for nogen tid siden skal have ladet sig samme værgemål fradømme, tilmed Laurits Terkildsen, som er fuld bror, det en tid lang nu har haft under hænder, og hans søster dermed har været fornøjet og er fremdeles begærende, at han det under sin værgemål måtte videre beholde, også bevises at han er så vederhæftig og har formue, at han det efter loven kan forestå, da formener hun, at samme dom bør magtesløs være: da efterdi sagen i seks uger til i dag er optagen, opsættelsen findes læst og påskreven, som forskrevet står, og ingen er mødt nogen modsigelse herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være.

(163)

** var skikket Hans Clemendsen, borger i Vejle, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Maren Andersdatter, barnfødt i Vejle, for en klage hun på Vejle rådstue 17/8 sidst forleden gjort har, hvori hun ham hans hustru beskylder, at de skal have ubillig overfalden hende i Hans Clemendsens hus med banden, ærerørige skældsord, hug og slag og ilde trakteret og medhandlede hende og da jaget hende af huset, hvilke hendes ubeviste klage Hans Clemendsen formener ikke så lovlig og sandfærdig at være, at den bør nogen magt at have eller komme ham eller hans hustru imod deres høje benægtelse til nogen hinder eller skade. endnu har Hans Clemendsen efter en anden opsættelse stævnet Niels Knudsen, borger der sst, sætfoged for en dom, han på Vejle byting 12/10 sidst forleden dømt har, og efter Maren Andersdatters løse beretning og opskrift dømt Hans Clemendsen og hende til regnskab, og ikke agtet at hverken hun selv eller hendes mand, Peder Hansen, eller fuldmægtig fremlagde nogen skadesløs breve for retten på nogen gæld. endnu stævnet Hans Clemendsen for en vidne, han 17/8 næst forleden for borgmester og råd vidnet har, anlangende at Maren Andersdatters ældste bror Peder Andersen Munk har slaget lås for hendes stuedør. endnu stævnet Peder Andersen Munk på Grundet for nogle ord, han fornævnte dag skulle have sagt til sin søster Dorte Andersdatter, sammeledes stævnet Hans Clemendsen hans hustru Dorte Andersdatter og Jens Pedersen Munk: da efter flere ord dem imellem var, indgav Peder Hansen og Hans Clemendsen samme deres tvist og iring på fire dannemænd, hvortil Peder Hansen på sin side tog Hans Svane og Mads Torstensen i Vejle, og Hans Clemendsen derimod tog Jens Clausen i Kølholt og Søren Jensen i Høgsholt, de og der foruden samtlig tilnævnte Jørgen Stålsen i Vejle, hvilke fem dannemænd skal forsamles på lørdag først kommer, om muligt er, i Hans Svanes hus, og dersom det til den tid ikke ske kan, da dem den næste søgnedag efter pinse helligdage først kommende at komme tilhobe i Hans Svanes hus, og der fuldkommelig magt have, parterne om samme deres tvist og iring til endelig ende at imellem sige og forhandle, og hvad de samtlig eller og de fleste af dem deri sigende og gørende vorder at stå for fulde af parterne upåtalt i alle måder.

(170)

** var skikket Niels Jensen i Lemtorp og bød sig i rette imod Anders Christensen Høst i Lemvig, og beviste med et tingsvidne af Lemvig byting 3/2 sidst forleden, det Anders Christensen Høst den dag at have fremlagt et landstings stævning over Niels Jensen, og Anders Høst dog ej er mødt eller nogen på hans vegne for Niels Jensen sag at give: da efter slig lejlighed bør Anders Høst at give Niels Jensen til kost og tæring 4 sletdaler.

(172)

** var skikket Christen Hansen Lund i Kolding med en opsættelse her af landstinget 17/1 sidst forleden, indeholdende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en dom han 11/10 sidst forleden dømt og afsagt har, anlangende nogen skælderi og æreskælden Villum Clausen pottemager sst imod Christen Hansen Lund for en siddende ret på samme byting beganget har, med hvilken dom Christen Hansen Lund formener sig højlig at være forurettet, det fornævnte byfoged ikke har anseet hverken tingsvidne, loven, recessen eller andre dokumenter, som ham er i rette lagt, men tvært imod efter vild og venskab imod retten og denne myndighed, han efter recessen og loven tillagt er, formener fornævnte byfoged for sådan hans dumdristige forseelse imod hans svorne ed at have gjort og bør derfor at stande til rette: så og efterdi befindes Villum Pottemager til Kolding byting at have Christen Lund erklæret, som forskrevet står, så samme forening, som her til landsting imellem dem derom gjort er, er fuldgjort og efterkommet, da vidste vi efter sådan lejlighed ikke derimod på Villum Pottemager noget at kunne dømme.

(173)

** var skikket Anders Christensen i Jelling med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet hr Peder Friis, evangeli tjener til Højen og Jerlev sogne, for at eftersom hr Peder Friis har vidnet sin skriftlig vidne for sin herredsprovst hr Mads Christensen i Grindsted om Niels Ibsens dødelige afgang, som skete på Jerlev kirkegård 3. søndag i advent sidst forleden i hr Peder Friises nærværelse, idet han har vidnet, han gik ud af den nordeste låge til sin vogn, og siden vidner han løb til kirkeværgen Jens Joensens og bad ham komme ud slig klammeri at dæmpe, så han har været til stede både først og sidst, og dog alligevel ikke vidnet, hvem derhos var, der den salig mand blev ombragt livet. så var hr Peder Friis til stede og tilstod sig vel at kunne erindre, det en havde i hans kjortel, men han straks af frygt og rædsel gav sig over kirkegårds muren, i lige måde og tilstod han, at han siden hørte af degnen, hvorledes tilgik, og han siden derefter fra sagde. disligeste var og her til stede mødt fornævnte degn, Jacob Nielsen, og Mikkel Pedersen i Jerlev, som ved højeste ed og oprakte finger tilstod og bekendte, at Niels Ibsen stod på kirkegården og snakket med hr Peder Friis, og den tid han ville gå ud af nørre stetten, da stod Niels Hansen og Hans Nielsen og slog til Niels Ibsen med sten, så løb Niels Ibsen ind på kirkegården igen, og de fulgte efter ham, slog ham omkuld, og slog ham med en økse, og de var begge lige gode med hverandre i samme drab.

(175)

** var skikket salig Niels Ibsens arvinger i Jerlev deres fuldmægtig Anders Christensen i Jelling med en opsættelse her af landsting 17/1 sidst forleden, lydende dem da efter andre opsættelser at have stævnet Christen Hansen i Eltang for en dom, han til Brusk herreds ting 1/7 sidst forleden dømt har og henvist til landsting fire poster, som Niels Ibsen har i rette sat, for det første at Jørgen Kall har Niels Ibsens heste og hoppe med vogn, som ham er frarøvet, men han burde at have værget sig efter lovens 2. bogs 40. kapitel, for det anden formener han, at Jørgen Kall bør at skaffe ham samme gods igen efter fornævnte kapitel, for det tredje har Jørgen Kall 13/12 sidst forleden ransaget Niels Ibsens gård, midlertid hans hustru lå på hendes sygeseng, og Niels Ibsen var i fængsel i bolt og jern, og gården blev udplyndret, og godset blev spoleret, hvoraf Niels Ibsen er kommet til agters og stor skade, for det fjerde da har Jørgen Kall samme 13/12 fanget og bundet Niels Ibsen i bolt og jern og ført ham fangen bort imod lov og ret, og han hverken har stjålet eller røvet Jørgen Kall eller nogen deres koster, formener Niels Ibsen sig deri uret at være sket, det lov og ret ikke måtte have sin gænge: da efter flere ord dem imellem var, da indgav Jørgen Kall og Anders Christensen same iring og tvistighed på fire dannemænd, hvortil Jørgen Kall tog Morten Panck og Poul Bertelsen i Kolding, der imod Anders Christensen tog Knud Bertelsen i Kolding og Mads Tomasen i Grejs, de og samtlig tilnævnte Lyder Henriksen i Kolding, hvilke fem dannemænd skal forsamles i Knud Bertelsens hus den næste torsdag efter påske helligdage først kommende, og da have fuldmagt parterne om samme tvist og iring til endelig ende at imellem sige og forhandle, og hvis de samtlig eller og de fleste deri sigende og gørende vorder skal stå for fulde af parterne upåtalt i alle måder, mens så sagen dermed ganske bilagt.

(179)

** var skikket Mads Clausen i Felde på sin egen såvel som Gravers Jensen i Gydsbæk og hans medarvingers vegne med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Mette Bendsdatter i Måbjerg kirkegård for en urigtig og ulovlig skifte, vurdering og registrering, som hun har ladet gøre i Måbjerg kirkegård efter hendes salig husbond, Niels Mikkelsen, som boede og døde der sst, 1/11 sidst forleden, idet der skal befindes en hel hob gods og gode i boen, som ikke i registreringen skal findes, item også rugavlen i marken skal også findes uvurderet og ikke registreret, tilmed også det, som vurderet er bleven, befindes en part deraf meget tinge at være vurderet, på det hun kunne forsnille arvinger og hans gældnere fra deres tilfaldne lod og retfærdige gæld. disligeste stævnet salig Niels Mikkelsens søskende, nemlig Mads Mikkelsen i Handerup by, Dorte Mikkelsdatter i Gydsbæk og Maren Mikkelsdatter i Snøder: da efter flere ord dem imellem var, da voldgav parterne samme tvistighed på fire dannemænd, så Niels Bendsen på sin søster Mette Bendsdatters vegne tog Mads Christensen smed i Svenstrup og Malte Albretsen i Skovlending, hvorimod Mads Clausen på sin egen og Gravers Jensen i Gydsbæk på sin og medarvingers vegne tog Christen Andersen i Kragelund og Christen Bjerregård i Hjerm, da og samtlig der foruden tilnævnte Søren Lauritsen i Kirkebækgård, hvilke fem dannemænd i dag otte dage skal forsamles til Søren Lauritsens, og da have fuldmagt parterne om samme tvistighed til endelig ende at imellem sige og adskille, så hvis de samtlig eller og de fleste af dem deri gørende og sigende vorder skal stå for fulde, af parterne upåtalt i alle måder.

(184)

28/3 1649.

** var skikket velb fru Margrete Lunge, salig Mogens Billes efterleverske, på Koldinghus hendes visse bud Christen Jensen Hestbæk, borger i Viborg, og havde hid kaldt sandemænd af Holman herred, Anders Tomasen, som boede i Gårslev, hans bane at udlede, som fandtes død på Gårslevgård 11/2 sidst forleden, og nu fremlagde Christen Jensen efterskrevne tingsvidne af Holman herreds ting 19/2 1649, som indeholder Søren Andersen i Gårslev med flere at have vidnet, at de 13/2 sidst forleden var med ridefogden og delefogden til syn til Anders Tomasen, bolsmand i Gårslev, som lå død på Gårslevgård, da så de at han lå baglæns på et skree is, og lå der et stor stykke trind bøgetræ hos ham over for hans hoved, og var hans hoved sønder knust, så dem syntes at han havde bekommet sin bane og død af fornævnte træ og is, han lå på: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Anders Tomasen af våde og ulykke at være falden omkuld på isen med fornævnte træ, og det ham slaget og deraf død bleven, og det ham til bane og livs lagt.

(185)

11/4 1649.

** var skikket hr Jens Christensen Gødstrup, sognepræst i Hee, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende han da at have stævnet Jørgen Jensen, borgmester i Holstebro, og Christen Knudsen, rådmand sst, for en dom de til Ringkøbing byting 22/9 1648 har ladet forhverve på to rebs jord, liggende på Ringkøbing bymark, som hr Jens Christensen dem for 200 sletdaler da pantsat har, og efter fornævnte dom dem fornævnte to rebs jord for ejendom tilholdt, uanseet fornævnte pant og jord skal befindes mere end dobbelt bedre at være end fornævnte 200 sletdaler, og ikke de efter KM reces enten har ladet fornævnte pant vurdere eller hr Jens Christensen det derefter til løsen at tilbyde: så og efterdi for byfogden såvel som og for os er i rette lagt hr Jens Christensens forpligt, det han har kendt sig skyldig at være Jørgen Jensen og Christen Knudsen 200 sletdaler skadesløs at betale, og derfor i pantsat dem de to rebs mark jord der i Ringkøbing mark, efter samme pantebrevs bemelding, og fogden i hans dom iblandt andet har tildømt hr Jens Christensen samme summa pending inden 15 dage at betale, da ved vi ej den hans dom i den post at imod sige, men efterdi han og har om kendt, at dersom det ikke skete, da fornævnte to rebs markjord efter hr Jenses egen forpligt dem for ejendom at tilhøre, og ikke bevises det dermed efter forordningen at være forholdt, om samme jord kunne findes bedre, end pantet kunne bedrage, da vidste vi ej byfogdens dom deri at kunne følge, men i den post magtesløs at være.

(187)

** var skikket Maren Knudsdatter i Skast hendes visse bud Hans Jessen i Hunderup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da at have stævnet Jes Frandsen, født i Tue, for en benægtelse han til Skast herreds ting 20/6 næst forleden år 1648 gjort har, og ved sin ed og sjæls salighed benægtet, at han ikke var hendes barnefar, hvilke hans ene ed, Maren Knudsdatter formente ikke så noksom, at den imod hendes sandfærdige sigtelse og beskyldning, som hun både i barns nød såvel som til tinge ved højeste ed ham for hendes barnefar har beskyldt, at den bør at komme ham til nogen befrielse men magtesløs at blive. derefter blev fremlagt efterskrevne dom af Skast herreds ting 28/11 sidst forleden, som så besluttes at efter Maren Knudsdatters egen bekendelse erfares, at have udganget ved 42 uger, efter Jes Frandsen sidst skulle have haft med hende at bestille, nemlig i den tredje uge for Riber marked 1647, førend hun fødte hendes foster, tilmed bevises at han i samme tredje uge drog til Frisland at tærske, og kom ikke hjem igen førend fjorten dage efter sankt mikkels dag derefter, vidste fogden ikke rettere derom at kende, end Jes Frandsen bør jo for hendes barnefar kvit at være: så og efterdi Frands Olufsen og Gyde Frandses alene har vidnet efter Maren Knudsdatters ord og mundheld, som hun dog ej har gestendig været, eller for ting og dom indgået, Frands Olufsen, Hans Jensen og deres medbrødre ikke heller har vidnet på fersk fod, eller udtrykkelig forklaret til hvad visse sted, han skal være hjemkommen, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, såvel som ikke heller Jes Frandsens benægtelse, samt den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(190)

** var skikket Niels Madsen, indvåner i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter en seks ugers stævning at have stævnet Jørgen Lausen i Gaverslund med flere for en del af deres landgilde, de rester med til KM for dette år fra philipi jacobi 1642 og til årsdagen igen 1643, da han var skriverstuen på Koldinghus betroet, og derfor i KM rentekammer har gjort regnskab for og skal betale, hvilken restants de til Holman herreds ting 28/9 1646 skal have benægtet: da efterdi sagen i seks uger til i dag er opsat, opsættelsen til hjemtinget findes lovlig læst og forkyndt, som opskriften derpå om bemelder, vi ikke heller imod recessen deri uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme benægtelse magtesløs at være, og ikke at komme Niels Madsen til nogen forhindring.

(192)

** var skikket Magdalene Andersdatter, barnfødt i Viborg, hendes visse bud Hans Kall, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende hende da efter andre opsættelser at have stævnet Christen Pedersen i Hodsager, herredsfoged i Ginding herred, for en dom han 14/12 sidst forleden på fornævnte herredsting imellem Magdalene Andersdatters til forordnede fuldmægtig på den ene og hr Christen Pedersen i Sahl på den anden side dømt og afsagt har, og i samme dom fri dømt hr Christen Pedersen for hendes lovlig tiltale for et værgemål, hun formener at bevise og skal have bevist, hr Christens far, afgangne Peder Nørkær, skal have haft under hænder, hvilke dom fornævnte herredsfoged alene skal have funderet på en kvittants, sub dato 20/3 1605, uanseet for ham er bevist med landstings dom, det Peder Nørkær mange år derefter har ikke alene befattet sig med samme værgemål, men endog bortsolgt en part hendes salig mor og morsøsters arv og ejendom, hvoraf Magdalene Andersdatter formener noksom kan eragtes, fornævnte kvittants ikke så noksom at være, at den hr Christen kan befri, at han jo bør pro kvota at svare til hendes salig mor Karen Engelbrets arv, og fornævnte dom bør derfor magtesløs at blive. nu mødte hr Christen Pedersen og fremlagde efterskrevne dom af Ginding herredsting 14/11 sidst forleden, som besluttes efterdi med rigtig kvittants af Hvidbjerg 20/3 1605 for fogden bevistes, at Magdalene Andersdatters far Anders Sørensen til hr Christen Pedersen, præst til Sahl kirke, hans far salig Peder Christensen Nørkær, som boede og døde i Hindsels, ham og hans arvinger for al den værgemål og formynderskab, han for Anders Sørensens hustru Karen Engelbretsdatter haft har, for dem og deres arvinger kvit at være given, vidste fogden ej andet derpå at kende, end hr Christen Pedersen jo for samme værgemåls regnskab så og Hans Kalls tiltale på Magdalene Andersdatters vegne i den sag kvit at være: så og efterdi for os såvel som for herredsfogden er i rette lagt Magdalene Andersdatters salig far Anders Sørensens underskrevne kvittants og kvittering til hr Christen Pedersens far, salig Peder Christensen, udgiven, sub dato Hvidbjerg 20/3 1645, som indeholder Peder Christensen da at have gjort ham gode rede og beskening for al hvis værgemål, han i alle måder han været hans hustru Karen Engelbretsdatters værge, så han takket ham godt for alle fornævnte værgemål i alle måde, og derfor ville ham og hans arvinger for sig og sine arvinger aldeles for kvitteret for alle ydermere krav eller tiltale i nogen måder, hvilken kvittants Magdalene Andersdatters fuldmægtig og nu her i dag ej for retten har turdet understå sig for urigtig at vide eller beskylde, så fogden efter fornævnte kvittering har hr Christen Pedersen for samme værgemåls regnskab og Hans Kalls tiltale på Magdalene Andersdatters vegne kvit funden, da vidste vi efter slig lejlighed ikke imod fornævnte kvittants såvel som den dom, derpå funderet er, at sige eller magtesløs dømme.

(194)

** (til fru Margrete Lunges opsættelse anlangende den drab på Mads Espensen i Ødsted) så er sagen opsat til i dag, så var iblandt andre mødt Jørgen Kall, som ved sin ed vidnede, at Jørgen Knudsen var i stuen, den tid drabet skete, tilstod og at den tid Mads Espensen havde fået hans banesår og ville ud af døren, da var Jens Bertelsen i Vesterby bag efter ham og havde en dragen kniv i sin hånd og oppe i vejret over Mads Espensen, og da var Tove Madskone, Maren Pouls med flere imellem, som hindrede ham fra Mads Espensen: da efter slig lejlighed og parternes bevilling er samme sag opsat til anden landsting efter sankt hans dag midsommer først kommende, og da parterne såvel som alle fornævnte vidnesbyrd, som i sagen vidnet har, disligeste alle synsmændene samt Jørgen Knudsen i Vesterby, Jens Bertelsen og hans hustru Johanne Knudsdatter alle personligen uden nogen undskyldning her i egen person at møde, og gås derom hvis ret er.

(195)

** var skikket velb Niels Krag til Trudsholm, KM befalingsmand på Lund, hans visse bud Anders Sørensen på Hindø med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Pedersen på Toft med flere for et vidne, de til Hind herreds ting 28/9 sidst forleden vidnet har, anlangende Vig enge at skulle være slagen til Hee præstegård efter sten og skel, og de skulle med været i nogle år, hvilke deres vidne Niels Krag formener ikke så noksom nøjagtig at være vidnet, som det sig bør, men at have vidnet deres sognepræst hr Jens Christensen i Hee til vilje og behjælpning: efter flere ord dem imellem var, da afstod hr Jens Christensen på sin egne vegne såvel som og Jens Christensen i Bundgård på Mogens Sehesteds vegne samme indstævnede vidnesbyrds vidner, synsvidne og spørgsmåls vidne, så det ikke videre skal komme Niels Krag på fornævnte omtvistede egne til nogen forhindring, men at følge Niels Krags gård Tegltoft for ejendom efter fornævnte herredstings dom, som derpå dømt er, og derhos lod Anders Sørensen på Niels Krags vegne, formedelst godtfolks underhandling, falde hvis tiltale, som Niels Krag kunne forment sig at have haft til hr Jens Christensen for engenes afgrøde og afførsel, som herredsfogden ikke havde om kendt, og for han var i rette sat, så det ikke deri skal komme hr Jens Christensen til nogen forhindring, men den sag hermed bilagt.

(196)

** var skikket velb Mogens Sehested til Holmgård, KM befalingsmand på Bøvling, og velb Henrik Lange til Oldager, domprovst i Ribe, så og hr Jens Christensen Gødstrup, sognepræst i Hee og No sogne, deres visse bud Jens Christensen i Bundgård, i hr Jenses nærværelse, med en opsættelse her af landstinget 28/3 sidst forleden, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet velb Niels Krag til Trudsholm, KM befalingsmand til Lund, for en dom som han har ved sin delefoged Anders Sørensen på Hindø på Hind herredsting snapstorsdag 1648 ladet forhverve, og dermed ville forringe KM, Hee kirke og sognepræsten i Hee og No sogne den sædvanlige kvægtiende, nemlig føl og kalve, uanseet han har i 30 år og derover haft hans hovedgård Voldbjerg og hans bøndergårde og tjenere i fornævnte sogne, såvel som og tilforn har tiendet af de 4 slags ungkvæg, nemlig kalve, lam, grise og føl, som med stokkenævn og tingbogen kan bevises, og des midlertid aldrig har derpå anket, formener derfor fornævnte Hee og No sognefolk, herefter som hid indtil, efter ordinants og recesses formelding at give tiende af fornævnte slags kvæg: så og efterdi Anders Sørensen tilstår, i Christen Pedersen og hans medfølgeres vidne, at skulle være forskrevet det for hver tiende føl skulle gives 4 skilling og for hver tiende kalv 2 skilling til tiende, hvilket dog skulle forstås og at være vidnet, at der gaves af hver føl, som blev født, 4 skilling og af hver kalv 2 skilling, så fornævnte vidne i så måde ikke noksom derom er givet beskrevet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og efterdi den frafindelse, hid stævnet er, ej er fremlagt, endog sagen i seks uger er optagen, bør den i lige måde ingen magt at have.

(198)

** var skikket hr Jens Pedersen i Bramming hans visse bud og fuldmægtig Hans Jessen i Hunderup med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jacob Jensen i Tømmerby, herredsfoged i Gørding herred, for en dom han til Gørding herreds ting 13/11 næst forleden år 1648 imellem hr Jens og hans sognefolk i Bramming sogn i efterfølgende poster dømt har, og først har han tildømt Peder Simonsen, Anders Steffen, Jens Kær i Tømmerby alene tienden at betale, uanseet hr Jens ikke tiltaler dem for nogen betaling, efterdi tienden uden fortingning ulovlig, de ham uadspurgt, af ageren havde borttagen, som han ---- de igen lovlig burde at føre til stede og stande til rette, hvilket herredsfogden dog ikke ville anse, for det andet har han Peder Nielsen i Tømmerby for tiende at udgive fri dømt, fordi han beretter sig ikke tilforn at have givet tiende, uanseet han ikke benægter sig jo at bruge avl og kornsæd, thi mener hr Jens Pedersen, at herredsfogden ham i alle fornævnte poster har forurettet, og mere af vild hans bymænd til vilje gjort end retten efterfulgt, og fordi hans dom magtesløs at blive: så og efterdi bemeldte herredsfoged i sin sentenses sluttelse i de fire poster ikke i en part egentlig har underskedet, nemlig hvor vidt Peder Simonsen og hans medfølgere for deres anpart skulle betale, såvel som og efter Peder Nielsens benægtelse uendelig kendt, disligeste om Peder Nielsen, Tøste Andersen og deres medbrødres tingsel ikke at have forbrudt, formedelst kontrakt ej for ham fremlagdes, samt og i lige måde er specificeret hvad Anders Clemendsens anpart tiende kunne bedrage, som han med skulle restere og inden 15 dage betale, da bør fornævnte hans domsposter i de måder at være som udømt var, og sagen til hjemting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, da endelig på hvis, for ham efter bevisning i rette sættes, uden nogen udflugt at dømme og underskede, som han vil ansvare og være bekendt, men efterdi Peder Nielsen i Tømmerby og hans medfølgeres vidne, hid stævnet er og i dommen findes indført, at de den har vidnet samme dag, dommen faldet er, hvorpå og fogden sin doms femte post om hvis folkenes høstdags arbejde sig berører, som han ikke vidste hr Jens nogen betaling for at tildømme, og ikke samme vidne in originali fremlægges, dog sagen i seks uger er optagen, da finder vi efter sådan lejlighed fornævnte vidne såvel som bemeldte domspost, derpå funderet er, magtesløs at være, og herhos afstod Hans Jensen den formente tiltale, som hr Jens Pedersen kunne have til bemeldte mænd, anlangende tiendens ulovlige afførsel, så derpå ikke videre skal tales, end som tienden på skæppe efter forrige tingning sig kan bedrage til hr Jens at udgive.

(202)

** var skikket Gertrud Andersdatter i Kolding med en opsættelse af landstinget i dag måned, indeholdende hende da efter en 14 dags opsættelse at have stævnet Barbara Nielsdatter sst for to kvittantser, hun 7/2 sidst forleden på Kolding byting imod en kontrakt her af landsting 13/9 sidst forleden, lydende på 60 daler, til Gertrud Andersdatter at betale, har ladet i rette lægge, af Hans Jørgensen udgivet partiske vis med Barbara Nielsdatter søn Anders Nielsen Bøgvads hånd bekræftet, uanseet Hans Jørgensen ikke var så vederhæftig nogen fuldkommen kvittants at udgive, han og ingen af pengene skal have bekommet, som samme kvittants på lyder. derefter Gertrud Andersdatter tilspurgte Barbara, Niels Jepsens, om hun turde understå sig med en god samvittighed sin ed med oprakte fingre at gøre, det Hans Jørgensen efter kvittantserne samme penge af hende bleven erlagt og til sig annammet, da ville hun dermed være befrediget, hvilke Barbara, Niels Jepsens, ikke gøre ville, men skød sig til kvittantserne: da endog sagen i seks uger til i dag er optagen, og efter for berørte lejlighed vidste vi ikke i sagen at kunne dømme, men på rettens vegne Barbara, Niels Jepsens, heri fjorten dage forelagt på Kolding rådstue at møde, der under sin ed at purgere, efterdi hun ikke det nu her for retten gøre ville, og hvo derefter videre påskader, indkalde sig sagen her til landstinget og gå derom så vidt lov og ret er.

(204)

** var skikket Barbara, Niels Jepsens, i Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da at have stævnet Hans Jørgensen og Gertrud Andersdatter i Kolding for en dom, som de til Kolding byting 14/1 sidst forleden over hende forhvervet har, i samme deres indlæg angiver Barbara, salig Niels Jepsens, dem at skulle være skyldig bleven 90 sletdaler og et trøje klæde, så god som halv elvte sletdaler, efter en gammel regnskabsbog, som skal have været salig Anders Hårs i Kolding, som for mange forleden år ved døden er afgangen, og tilforn er dømt i sagerne, regnskabsbog imod regnskabsbog, og Barbara, salig Niels Jepsens, beretter med hende regnskab gjort at have, og da hende at være skyldig bleven 60 sletdaler, som tilforn har været her på landsting i rette, hvilken afregning Hans Jørgensen og hans hustru Gertrud Andersdatter nu vil fragå, forårsages derfor for sådan ufornøden trætte salig Anders Hårs regnskabsbog til at indstævne lade: så og efterdi fornævnte dom 6/4 1642 udganget nu fremlagt er, som byfogden Peder Christensen hans indstævnede dom 17/1 udgivet, har på funderet, ikke befindes i hans dom inddraget, som det sig burde, da bør den hans dom at være som udømt var, og hvo påskader indkalde sig sagen til bytinget, og bemeldte dom såvel som parternes andre dokumenter for fogden at fremlægges, i hans dom at lade inddrage, og derefter at dømme, som han vil ansvare og være bekendt.

(205)

25/4 1649.

** var skikket velb Jacob Grubbe til Kabbel hans visse bud Jens Jensen Prebensgård med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Christen Jensen, rådmand i Lemvig, for en vurderings tingsvidne, han 26/1 1649 sidst forleden til Lemvig byting har taget beskreven efter fire mænd med byfogden 14/9 1648 og da har gjort udlæg i Mads Lauritsen og Peder Sørensen i Lemvig deres bo og gods, og der udlagt til fornævnte Christen Jepsen for en part gæld, som salig Simon Lauritsen, forrige borger i Lemvig, var Mads Jensen i Ringkøbing skyldig, uanseet samme gæld for en langsommelig tid siden at være overdragen fra Mads Jensen i Ringkøbing og til Envold Jensen i Varde i hans gælds betaling, og Envold Jensen igen har overdraget Simon Lauritsens gældsbrev i sin gælds betaling til velb Jacob Krabbe, og ikke befindes Jacob Krabbe eller Envold Jensen i Varde at have bekommet varsel for samme vurdering, hvilke vurdering og udlæg Jacob Grubbe formener ikke så lovlig at være, at det bør nogen magt at have. derhos blev fremlagt ovennævnte efterskrevne tingsvidne af Lemvig byting 26/1 1649 anlangende udlæg hos salig Simon Lauritsen, forrige borger i Lemvig, hans arvinger for et gæld på 100 sletdaler, og da blev udlagt hos Mads Lauritsen for 50 sletdaler og 25 dalers betaling i Jens Clemendsens, som Peder Sørensens hustru Karen Lauritsdatter var tilfaldet efter hendes forældre: så og efterdi at endog den skriftlig vurdering tilforn, efter forrige dom her af landsting dis indhold, var hid stævnet og ej påkendt, førend det med rigtig tingsvidne og varsels for givelse tages beskrevet, så befindes Jacob Grubbe alligevel for fornævnte nu indstævnede vurderings vidne, som dog efter hans opdragelse var deri interesserede at svare, ikke nogen varsel eller kald at være givet, som det sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vurderings vidne så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(208)

9/5 1649.

(dommere ikke til stede, hører Henrik Jensen alene)

23/5 1649.

(dommere ikke til stede, hører Henrik Jensen ene)

6/6 1649.

(dommere ikke til stede, Henrik ene)

20/6 1649.

(dommere ikke til stede, Henrik Jensen ene)

4/7 1649.

(ingen dommere, Henrik Jensen ene)

(209)

18/7 1649.

(ingen dommere, Henrik Jensen ene)

** (til Rasmus Madsens to opsættelser) da er sagen opsat til i dag. og nu mødte Hans Kall, prokurator i Viborg, og fremlagde efterskrevne indlæg, så lydende fuldmagt giver vi underskrevne
nærværende brevviser Hans Kall på vores vegne at bevilge den proces imellem os og Rasmus Madsen Heitwinkel, borger og handelsmand i Viborg, at må bestå og opsættes til Viborg snapslandsting først kommende anlangende gælds fordring, actum Viborg 14/7 1649 Otte Lunov egen hånd, Laurits Lunov egen hånd: da efter slig lejlighed bevilget Anders Madsen på Rasmus Madsens vegne så og Hans Kall på Otte Lunovs og Laurits Lunovs vegne efter for berørte indlægs bemelding til snapslandsting først kommende at opstå, og da parterne her til fornævnte tid at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

1/8 1649.

(som var den første landsting efter herredagene, aftakkede den gode mand velb Mogens Høg til Kærgårdsholm, nu Danmark riges råd, og igen i hans sted er forordnet velb Peder Lange til Kærgård)

** var skikket velb Jørgen Kruse til Hjermeslevgård på velb fru Anne Beck, salig Christian Bülows, til Smidstrup på hendes vegne på den ene og havde stævnet velb Erik Krabbe til Strandbjerggård på den anden side for 1000 rigsdaler in specie, som fru Anne Becks salig husbond Christian Bülow har lovet og godsagt for ham til doktor Claus Blum, professor i København, med årlig rente deraf, dog af fru Anne Beck på hendes salig husbonds vegne til doktor Claus Blum har erlagt og betalt, og hendes salig husbonds og Erik Krabbes brev fra ham indløst, og efterdi Erik Krabbe er bleven forsømmelig og ikke har villet betale til fru Anne Beck samme summa penge, har hun derfor været forårsaget dom over ham til hans værneting, Skodborg herreds ting, at lade forhverve, hvor han er tildømt fornævnte gæld at betale, hvilke dom fru Anne Beck formener lovlig og ret at være, og hende fordi her til landstinget at forordnes to gode mænd, som kan gøre hende indvisning for fornævnte summa penge med rente, skadegæld og interesse i Erik Krabbes jordegods og løsøre: da efterdi for os i rette lægges Erik Krabbes forseglede og underskrevne brev på 1000 rigsdaler med sin rente til Claus Blomme udgivet, som Tage Thott Andersen og Christian Bülow som tro forlovere og selvskyldnere, én for alle og alle for én, med ham forseglet og underskrevet har, hvilke hovedbrev fru Anne Beck efter hendes salig husbond Christian Bülows død befindes efter dis opskrift at have indløst og betalt, så sagen fordi til herredsting har været indkaldt, og der dom gangen, som for er rørt, det og befindes ---- opbud, som Erik Krabbe til sine kreditorer har ladet gøre nu til sidst forleden herredage, af KM og Danmark riges råd er underkendt, Erik Krabbe og i sin skriftlig indlæg, her i dag for retten fremlagt, er begærende gode mænd at tilnævnes, hende indførsel uden ophold at gøre ham, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Erik Krabbe jo pligtig er og bør at betale fru Anne Beck bemeldte summa penge med efterstandende rente og interesse, og fordi tilfinder velb Niels Parsberg til Lynderupgård og Valdemar Då til Bonderup med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Erik Krabbes bopæl, der udæske og gøre fru Anne Beck udlæg af Erik Krabbes løsøre, det rigtig og for en billig værd taksere, og imod gælden likvidere, sker dem ikke der fyldest, da hende i andet Erik Krabbes jordegods og løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så hun bekommer fuld udlæg for hendes gæld, og det efter KM forordning som de ville ansvare og være bekendt.

(213)

** var skikket velb Jørgen Kruse til Hjermeslevgård på sin egen og velb Henrik Lindenov til Øvid kloster og havde stævnet velb Erik Krabbe til Strandbjerggård for en summa pending, som de for ham til Hans Nielsen, borgmester i København, efter hans udgivne skadesløs brev og hovedbrev har betalt, eftersom fornævnte penge med sin efterstående rente ikke til sin rette tid er bleven betalt, som vel havde burdet, hvorfor Jørgen Kruse og Henrik Lindenov har været forårsaget at lade stævne Erik Krabbe til Skodborg herreds ting, og de har herredsfogden tildømt Jørgen Kruse og Henrik Lindenov enhver at have sin hovedstol med sin efterstående rente og interesse betalt, eller og at have indvisning i Erik Krabbes løsøre, jordegods eller købstadsgods: da efterdi for os fremlægges Erik Krabbes forseglede og underskrevne skadesløs brev, som Jørgen Kruse og Henrik Lindenov med ham som tro forlovere forseglet og underskrevet har, lydende på 1000 rigsdaler med sin rente, som findes påskrevet af Jørgen Kruse at være indfriet, så sagen fordi til herredsting har været indkaldt, og der dom gangen, som forskrevet står, det og befindes at den opbud, som Erik Krabbe til sine kreditorer har ladet gøre, nu til forleden herredage af KM og Danmark riges råd er underdømt, så Erik Krabbe i sin skriftlig indlæg, her i dag for retten fremlagt, er begærende gode mænd at tilnævnes, Jørgen Kruse indførsel uden ophold at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Erik Krabbe jo pligtig er og bør bemeldte summa penge med sin rente og interesse til Jørgen Kruse at betale, og fordi tilfinder velb Niels Parsberg til Lynderupgård og Valdemar Då til Bonderup, som Jørgen Kruse dertil nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Erik Krabbes bopæl, der udæske og gøre Jørgen Kruse og Henrik Lindenov udlæg af Erik Krabbes løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere, og imod gælden likvidere, sker dem ikke der fyldest, da Jørgen Kruse og Henrik Lindenov i andet Erik Krabbes jordegods og løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så de bekommer udlæg for deres gæld, og det efter KM forordning som de ville ansvare og være bekendt.

(216)

** var skikket velb Frederik Reedtz til Tygestrup, befalingsmand på Vordingborg slot, hans fuldmægtig Jens Simonsen, ridefoged til (blank), og gav til kende, hvorledes han har været forårsaget at hænde dom til Børglum herreds ting over velb Erik Krabbe på Hæstrupgård for en summa penning, han er ham skyldig bleven efter hans hoved og skadesløs brev, og herredsfogden i Børglum herred da at have tildømt velb Erik Krabbe samme fornævnte summa penning med sin rente, omkostning og interesse at betale, eller og Frederik Reedtz ved gode mænd at have fyldest og fuld betaling af hans løsøre eller jordegods, agter derfor fornævnte dom ved landsting at konfirmere og stadfæste, såvel som indvisning til gode mænd at tage beskrevet: da efterdi for os fremlægges Erik Krabbes forseglede og underskrevne hovedbrev til Jacob Dreyer på 200 rigsdaler med sin rente udgiven, så Frederik Reedtz med ham som en tro forlover og selvskyldner forseglet og underskrevet har, hvilke hovedbrev Frederik Reedtz har indfriet, og hovedstolen med da resterende rente betalt til Jacob Dreyer, så Frederik Reedtz efter Erik Krabbes skadesløs brev har været forårsaget sagen til hjemting at indkalde, og der dom gangen er, som for er rørt, Erik Krabbe og ved sin fuldmægtig her i dag for retten har ladet fremlægge sin forseglede og underskrevne indlæg, hvori han gælden er gestendig, og ville ikke gøre imod eller forhindre, at Frederik Reedtz jo uden ophold må søge indførsel for samme penge med sin rente og anvendte bekostning, om noget kunne findes, som han eller hans hustru med rette tilkommer, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Erik Krabbe jo bør fornævnte summa pending med sin rente og interesse skadesløs at betale Frederik Reedtz, og fordi tilfinder velb Valdemar Lykke til Grindeslev kloster og Ove Rosenkrantz til Råkilde med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Erik Krabbes bopæl, der udæske og gøre Frederik Reedtz udlæg af Erik Krabbes løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere, og imod gælden likvidere, sker dem ikke der fyldest, da Frederik Reedtz i andet hans gods og løsøre at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM forordning, som de ville ansvare og være bekendt.

(219)

** var skikket Oluf Tomasen i Darum hans visse bud Hans Jessen i Hunderup og havde stævnet Maren Gerlevsdatter sst for en klage, hun til Gørding herreds ting 19/2 1649 over ham gjort har, at det skulle sket sig den morgen kom 18 dags dag gik hun ned i den hus, som hendes mor tilforn iboede, og der udtog en hare, da skulle Oluf Tomasen sst kommen til hende uden ved døren og slagen hende 10 slag med hans næve, 3 slag med en træ og sparkede hende 4 gange med hans træsko og havde hende 3 gange i hendes hår, dog hun ikke har ladet se eller syne det aller ringeste blåslagen sår eller synlig gerning i nogen måder, eller hendes klage og sigtelse med det ringeste vidne bekræftet, og Oluf Tomasen det højlig benægter. derimod havde Maren Gerlevsdatter ved sin mor Anne Gerlevs i Nørå med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, som indeholder hende da efter andre opsættelser at have stævnet Oluf Tomasen i Darum for et klage vidne, han til Gørding herredsting 19/2 næst forleden på hende gjort har, at hun skulle have overfaldet ham og slaget ham flere slag, end han slog hende, såvel som sparket ham mere og rykket ham i hans skæg og slog ham først, før han slog hende, hvilken klage Olof Tomasen ikke med nogen lovlige vidner skal bevise, sligt at være sket: da efter flere ord dem imellem var, afstod de på begge sider bemeldte indstævnte klager, syn, vidner og nævnings ed og forfølgning, så det ingen videre til hinder eller skade skal komme i nogen måder.

(223)

** var skikket Anders Andersen Munk i Hvilsbjerg hans fuldmægtig Jens Nielsen Ammidsbøl, borger i Vejle, på den ene og havde stævnet Peder Hansen løjtnant og hans hustru Maren Andersdatter, tilholdende i Vejle, på den anden side for en dom, de til Vejle byting 29/3 ved deres fuldmægtig Mads Tomasen i Grejs over ham forhvervet har, anlangende en summa penge, nemlig 90 sletdaler, og interesse, som Anders Munk dem skyldig skulle være, hvorfor han formener sig med samme dom uret at være sket, det han på tinget, førend dommen gik, har budt sig i rette, og har opbudt hans gods til dem og ville rette for sig, efterdi han ikke havde rede penge at betale med: så og efterdi for byfogden er fremlagt Anders Munks skadesløs brev og forpligt, til hans søster Maren Andersdatter udgivet, på bemeldte 90 sletdaler, hvorefter han har tildømt Anders Andersen at betale fornævnte hovedstol med rente og omkostning, eller og efter forordningen at lide indvisning og udlæg af hans bo og gods, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den hans dom at sige eller magtesløs dømme, og efterdi Anders Andersen har stævnet imod hans udgivne brev, og deri Peder Hansen omkostning tilføjet, bør han at give ham til kost og tæring seks rigsdaler.

(224)

** var skikket Hans Knudsen i Borlev på den ene og havde stævnet Agge Andersen i Salpeterhuset og hans søn David Aggesen sst for et vidne, de til Jerlev herreds ting 13/6 næst forleden vidnet har, anlangende Hans Knudsen da på torsdag sidst forleden var 3 uger kom til KM salpeterhus, i Jerlev herred liggende, og der med gevalt opslog døren for KM salpeterhus, som salpeter i sydet, så og med en økse hugget i fornævnte salpeterhuses dør, hvilket han højlig benægter aldrig at have gjort, og beskylder samme deres vidne vildig i deres egen sag at have vidnet: så og efterdi Agge Andersen og hans søn at have vidnet i egen sag og i så måde vildig, og ikke deres vidner med andre nøjagtig uvildig vidner bekræftes, tilmed og Hans Knudsen slig gerning benægter, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke deri kende samme vidne såvel som den syn og nævnings ed, derpå funderet og drevet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke at komme Hans Knudsen til nogen forhindring.

(227)

** var skikket Jens Nielsen Ammidsbøl i Vejle på velb Margrete Lunge, salig Mogens Billes, til Tirsbæk hendes samt sin egen og salig Mads Espensen i Ødsted hans arvingers vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Jens Lauritsen i Ødsted med flere for vidne, de til Jerlev herredsting 8/11 vidnet og båret har, anlangende det drab, som skete i Vesterby i salig Poul Pedersens hus og stue, og Jørgen Knudsen i Vesterby begik på Mads Espensen i Ødsted, hvilke deres vidne de formener ikke så sandfærdig at have vidnet, som det sig bør: så og efterdi Jens Lauritsen, Mikkel Rasmussen og deres medfølgere har om vidnet, det Mads Espensen drog sin kniv, og søgte over borden med den i sin højre hånd og greben fat på Jørgen Knudsen i hans skæg med den venstre hånd, slaget oven over hans hoved med kniven så at kniven gik bag ned igennem hans klæder skrings ned i hans ryg, og kom under bordet og siden han skulle være igen opkommet og bedt om fred, søgte Mads Espensen ham dog igen med kniven, så Jørgen Knudsen i sin livs nød skulle taget sin kniv og slaget Mads Espensen under hans venstre arm, der han havde ham i skæg og hår, og bemeldte vidnesbyrd i så måder udførlig har vidnet og båret kundskab om den synlig gerning, de seet har, og aldeles intet nøjagtig derimod fremlægges, hvormed kunne erfares ikke så at være tilganget, som fornævnte vidnesbyrd om vidnet har, men fast mere med syn til Jørgen Knudsen bestyrkes, såvel som med syn til den døde befæstes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner og syn, som til Jørgen Knudsen taget er, at sige eller magtesløs dømme, og efterdi sandemændene efter samme vidner formedelst nødværge, efter lovens tilladelse, har svoret Jørgen Knudsen manddød over og til hans fred, da har vi ikke deri vidst dem for den deres ed og tov at kunne fælde men ved magt at blive.

(241)

** var skikket velb fru Mette Rosenkrantz, salig Niels Vinds, til Grundet hendes visse bud Peder Hansen i ---- med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende efter andre opsættelser at have stævnet Mads Pedersen og Mads Jacobsen, begge borgere i Vejle, for at de torsdag 5/4 næst forleden har hendes tjener Keld Sørensen i Grejs til Vejle byting ran over svoret for nogen skovhug, han for beskyldes at skal have gjort efter nogen ulovlig vidner, på hvilke de samme deres ransnævnings ed funderet og sluttet har, ej heller gjort deres ed til tredje ting efter loven: nu mødte Jens Nielsen Ammidsbøl, borger i Vejle, og afstod samme nævnings ed, vidner, syn og forfølgning, og efter slig lejlighed bør det ingen videre at komme til hinder eller skade i nogen måde, men magtesløs at være.

(242)

** var skikket Mikkel Sørensen på sin egne vegne og på sin bror Niels Sørensens vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Jens Pedersen skrædder, Hans Olufsen, borgere og sandemænd i Vejle, for vold de har Mikkel Sørensen og Niels Sørensen til Vejle byting over svoren. endnu stævnet Anders Bundesen med flere for en vidne, de til Vejle byting vidnet har, formende ikke for samme sandemænds ed, syn eller vidner at være så lovlig varsel given, som det sig burde, efterdi Mikkel Sørensen er en rytter og har sit kvarter i Kolding, og Niels Sørensen et barn i sit 14. år og ej er hjemme hos sin far, men tjener en anden mand, så han mener, sligt et barn ikke synderlig volds gerning kunne udrette, formenende også Vejle bys frihed ikke skulle strække sig på de åsteder, de for beskyldes skulle have været, ej heller skal bevise, nogen har seet dem nogen ulovlig volds gerning har begået: nu mødte Jens Nielsen Ammidsbøl i Vejle og afstod samme sandemænds ed, syn, vidner og forfølgning, og efter slig lejlighed bør det ingen at komme videre til hinder eller skade i nogen måde, men magtesløs at være.

(243)

** var skikket Ebbe Christensen i Forsum på sin egen og på Anders Sørensen i Forsum hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da efter andre opsættelser at have stævnet Frands Pedersen i Tarm og Peder Jørgensen sst for en vurdering, de skal have af hjemlet 15/2 sidst forleden til Nørherreds ting, at de den næste fredag for jul næst forleden skulle have været i den bo, som Claus Pedersen iboede og siden fradøde, og der skulle have gjort Jens Christensen, Christen Pedersen og Ebbe Christensen, Christen Jensen på hans mors vegne og Anders Sørensen udsætning af Claus Pedersens bo og bohave, undtagen det, som tilforn med nam og vurdering af rugsæd til Frands Pedersen ikke skal have været nogen vurdering --- den dag. endnu stævnet Søren Christensen i Forsum for en dom, han 19/4 sidst forleden til Nørherreds ting dømt har, hvori han skal have dømt Ebbe Christensen og Anders Sørensen at føre tilbage igen så meget hø, halm og andet gode, som de derfra bekommet har: da efter flere ord dem imellem var. indgav de samme deres tvistighed på fire dannemænd, så Ebbe Christensen på sin side tog Jens Christensen i Egvad præstegård og Mads Madsen i Tarm bisgård, derimod tog Jens Christensen Peder Jørgensen i Tarm og Frands Pedersen sst, de og samtlig tilnævnte Visti Lauritsen i Bindesbøl, hvilke fem dannemænd nu på torsdag først kommer otte dage skal møde i Forsum ved middags tide, og da have fuldmagt parterne om samme tvist og iring til endelig ende at imellem sige, og hvad de samtlig eller og de fleste deri sigende vorder, skal stå for fulde af parterne upåtalt i alle måder.

(245)

** var skikket Hans Christensen i Hesselballe med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Anders Jørgensen Hår i Nebel, herredsfoged i Brusk herred, for en udlæg som han efter en landstings dom med to mænd her af landstinget er tilfunden, og Hans Christensen har betroet ham at gøre udlæg af salig Søren Jensen i Viuf hans ejendom, som han til Hans Christensen efter hans håndskrift og udgivne brev er skyldig bleven, at efterkomme inden seks uger, som den dom videre bemelder, dateret Viborg landsting 13/9 1648, hvilke landstings dom han formener de ikke skal have efterkommet, som det sig burde: så og efterdi bemeldte udlægs mænd ikke har specificeret, hvor vidt Hans Christensen for sin gæld i samme bondeeje er indlagt, da bør samme udlægs vidne fordi efter slig lejlighed magtesløs at være, og herredsfogden med fornævnte mænd igen at gøre Hans Christensen fuldkommelig udlæg, hvor vidt han i bondeejendommens skæppeskyld lovlig kan være for sin gælds fordring til berettiget, KM rettighed deri uforkrænket.

(247)

** var skikket Berete, salig Niels Poulsens i Nørå hendes visse bud Peder Brun i Varde med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Jes Tomasen i Hunderup for en opsigelses vidne, han til Gørding herreds ting 30/10 1643 på sin datter Kirsten Jesdatters vegne i Darum forhvervet har, efter en skriftlig seddel, formenende at han da på Kirsten Jesdatters vegne skal have vedkendt og opsagt Oluf Nielsen i Darum hans tilhørende gode og gæld, så hun intet vil have sig med noget af hans gode at befatte, ej heller svare til hans gæld, efterdi at de på kapitlet var adskilt. item stævnet Jacob Jensen i Tømmerby, herredsfoged i Gørding herred, for en dom han til Gørding herred 13/3 1648 imellem Berete Nielskone og Kirsten Jesdatter dømt har, og deri kvit funden Kirsten Jesdatter for Oluf Nielsens gæld, uanseet Kirsten Jesdatter siden har brugt af deres fælles gods, formener sig derfor højligen at være forurettet, og samme dom bør magtesløs at være: så og efterdi Jep Nielsen og hans medfølgere vidnesbyrd ikke udførligen har vidnet, bemeldte Kirsten Jesdatter at have forrykket eller borttaget noget af Oluf Nielsens bo, siden hun samme vedersigelse har ladet gøre og fra ham dømt og adskilt, da kunne vi ikke kende den deres vidne så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og fornævnte vedersigelse vidne såvel som den dom, derpå funderet er, ved magt at blive.

(249)

** var skikket Henrik Hansen ved åen hans visse bud Mads Tomasen Gress med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter en anden opsættelse såvel som en seks ugers stævning at have stævnet Laurits Lauritsen i Møgeltønder for en dom, han til Møgeltønder birketing 31/1 sidst forleden dømt og afsagt har, og tildømt Henrik Hansen en gæld til Peder Korsvrå at betale, efter en eneste vildig og broderlig vidnesbyrd kundskab, dog ej til ting lovlig vidnet, og dernæst efter et regnskab, som skal befindes urigtig at være: da efterdi samme sag befindes over seks uger til i dag optagen, så vi imod recessen uden bevilling ikke kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være og ikke at komme Henrik Hansen til nogen forhindring, og efterdi Laurits Lauritsen og Peder Korsvrå har Henrik Hansen omkostning tilføjet, da bør de samtlig at give ham til kost og tæring ti sletdaler.

(250)

** var skikket Maren Hansdatter i Tobøl hendes visse bud Hans Hansen i Gesing med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Kirsten Dinesdatter sst for en mummesnak, hun har hende på digtet, at hun skulle have seet en barnefod ligge i en fad under Maren Hansdatters seng, og samme hendes usandfærdige tale han Kirsten Dinesdatter til Skast herreds ting bekendt og vedgået, hvilken hendes letfærdige eftersagen og bekendelse, hun ikke har vidst at forklare nogen visse år, dag eller tid, hun sligt skulle have seet: da efterdi samme sag over seks uger til i dag er optagen, og samme opsættelse til hjemtinget lovlig findes læst og forkyndt, som opskriften derpå om bemelder, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være og ikke komme Maren Hansdatter til nogen forhindring.

(251)

** var skikket Morten Jensen i Torbøl med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Maren Eskes i Allerslev og Apelone Sørens i Løftgård for et vidne, de til Vesterherreds ting 10/10 1646 vidnet har, i sin mening at de skulle hos været i Allerslev den næste onsdag efter sankt mikkels dag da næst forleden og der skulle have seet, at Morten Jensen skulle have slagen Kirsten Jørgens i Allerslev på hendes hoved med en knabret kæp nogle slag, hvilke deres vidne han højligen benægter, tilmed beskylder deres vidne for en vildig vidne af Apelone Sørens, som er Søren Eskesens hustrus brors hustru, vidnet er, formener samme deres vidne ikke så lovlig og nøjagtig at være vidnet, at den bør nogen magt at have: og efter flere ord dem imellem var, da indgav Morten Jensen og Jørgen Jespersen samtlig deres forskrevne tvistighed på Peder Børgesen, ridefoged til Riberhus, og Mads Rask, delefoged i Vesterherred, hvilke to dannemænd, efter at de derom er advaret, skal møde til Vesterherreds ting nu på lørdag først kommer otte dage, og da have fuldmagt Morten Jensen og Jørgen Jespersen om samme deres tvistighed til endelig ende at imellem sige, hvor meget Morten Jensen til billighed med rette kan tilkomme for samme sag til Jørgen Jespersen at udgive, og hvad de derom i så måder sigende og gørende vorder skal stå for fulde af parterne upåtalt, og deri hvis dom, vurdering og udlæg, som allerede ganget og gjort er, Morten Jensen ikke til forhindring.

(255)

** var skikket Knud Knudsen i Gesten på hans hustru Anne Knuds vegne, i hendes egen nærværelse, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelse at have stævnet Hans Olufsen i Gesten for et vidne, han til Anst herreds ting 3/11 sidst forleden vidnet har, at han ved sankt hans dags tider 1644 var indkommen til Maren Niskone i Møgelgesten og tilspurgte hende, hvad var fat med hende, Maren Niskone da at skulle have svaret, at hun var kommen i drøm og tykte, at Anne Knuds skar kål på hendes ryg på en træbrikke. endnu stævnet Niels Mikkelsen Krag i Gesten for et vidne, han fornævnte dag på fornævnte ting vidnet har, at den tid hans salig hustru lå syg på sit yderste, da havde hun vel anke til Anne Knuds i Gesten og mente, at hun var årsag i hendes sygdom, og intet Niels Krag nu videre dermed har at gøre: så og efterdi ingen af bemeldte indstævnede vidnesbyrd befindes udførlig at have vidnet, Anne Knuds at have brugt nogen trolddom, men dem mesten vidnet efter Maren Niskone hendes ord og mundheld såvel som rygte og tidende, og ikke om egen vitterlighed, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, hid kaldt er, så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke at komme Anne Knuds til forklejning, og efterdi nævninger for trolddoms sag deri har Anne Knuds fri svoren, da ved vi ikke den deres ed og tov at imod sige, og Hans Hansen pligtig at give Knud Knudsen på hans hustrus vegne ti rigsdaler til kost og tæring.

(259)

** var skikket Christen Graversen, født i øster Ølby, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, indeholdende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Jens Nielsen smed i øster Ølby og Jens Jensen i vester Ølby, anlangende en skræddersaks, som Keld Olufsen, nu herredsskriver i Ginding herred, i svenskens tid har vedkendtes, hvilke vidne om Christen Graversens ord skulle formelde, hvilke deres vidne Christen Graversen ved sin ed højligen benægter, aldrig at have haft de ord om hjemmel til bemeldte saks. så mødte Jens Poulsen i Viborg på Johan Henriksens vegne og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Hjerm herreds ting 2/11 1648, at Johan Henriksen lod læse og påskrive hans underskrevne seddel, at han har ladet stævne Christen Graversen i Ølby for at føre sin hjemmelsmand til en skræddersaks, som Keld Olufsen hos ham har fundet, og derhos var forvaret af sølv og andet henved 200 sletdalers gode, både af mit eget og min husbonds, som blev optagen og mig tyvstjålet fra på det sted, jeg havde ladet det nedersætte og forvare, dateret Volstrup 2/11 1648 Johan Henriksen egen hånd. endnu efterskrevne tingsvidne af Volstrup birketing 23/11 sidst forleden, Jens Christensen, ladefoged på Volstrup, at have vidnet og bekendt, at år 1643, noget før svensken indkom her i landet, var han hos og så, hvor Johan Henriksen, foged på Volstrup, stod og ned pakkede i en fjerding en ganske andel sølv, der iblandt 164 sølvknapper, af hans husbond Axel Juuls og hans eget, mange breve og Volstrup regnskaber, og oven i samme fjerding lagde han den skræddersaks, som Keld Olufsen hos Christen Graversen fundet har, som Johan Frederiksen sig nu har vedkendt, og Jens Ladefoged nedsatte fornævnte fjerding på Volstrup røn norden og østen Volstrup ved fjorden, som siden ulovligen blev optagen: så og efterdi bemeldte vidnesbyrd har vidnet om hvis, i så måde i fjendernes tid skulle være sket, og ikke bevises det inden den tid, forordningen tillader, at være her til landstinget gjort anhængig, tilmed en part vidnet om Christen Graversens ord og mundheld, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner og sigtelse, såvel som den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og herredsfogden, Niels Christensen, at give Christen Graversen til kost og tæring fire sletdaler.

(265)

** var skikket Peder Joensen i Limskov med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, som indeholder han da at have stævnet Jørgen Eskerod, foged på Haraldskær, for et vidne han til Tørrild herreds ting 13/1 sidst forleden vidnet har, at Peder Joensen 11/6 1647 skal have været på Haraldskær og ville have gjort klart for hans halve skyld, arbejdspenge og herlighed for 6 år, og da skulle have leveret 25 sletdaler fra sig og bedt Jørgen Munk bære dem indtil sin mor, og at Peder Joensen skulle så siden taget dem til sig igen, og det skete siden skifte og forlig var gjort i København, hvilke vidne han formener et vildigt vidne at være, eftersom Jørgen Eskerod tjener fru Sofie Friis: så og efterdi Jørgen Eskerod og hans medfølgeres vidne bestyrkes med Jørgen Munks kundskab, som de ikke er dommere over, da ved vi ikke imod samme vidner eller den dom, derpå funderet er, at sige, imens og al den stund Jørgen Munks vidne står til tilbørlig dommer urykket.

(269)

** var skikket Mads Jensen, rådmand i Vejle, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Henrik Henriksen Hattemager, borger der sst, for en summa pending, han skal være Mads Jensen rådmand skyldig bleven, efter hans to derpå udgivne håndskrifters formelding, og samme penge ikke til rette tid og termin har villet aflægge og betale, hvorfor Mads Jensen til Vejle byting har dom over ham forhvervet, hvori fogden har ham tildømt at betale samme gæld skadesløs, eller og efter rigens ret at lide æskning, hvilken bytings dom Henrik Henriksen skal have forbi gået, hvorfor han samme dom til landstinget forårsages at heden stævne og formener så lovlig at være dømt, den bør ved magt at blive, og Henrik Henriksen samme gæld at betale eller og efter rigens rets dele at stande til rette: da efterdi for os fremlægges Henrik Henriksen hattemagers underskrevne håndskrifter, den ene formeldende på 100 daler, og den anden på 12 sletdaler i rede penge og ingen andre varer skadesløs at betale, hvilke ej skal være efterkommet, så æsknings dom over ham fordi til hans værneting er forhvervet, og sagen her til landsting i lige måde er indkaldt og til i dag i seks uger optagen, så deri imod recessen ikke kunne gøres længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Henrik Henriksen jo bør for samme summa pending med sin rente og interesse æskning at lide.

(270)

** var skikket salig Niels Gertsens hustru Maren Jensdatter i Kolding på sin egen og sine børns vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter anden opsættelse at have stævnet Niels Iversen, byfoged sst, for to gange han med domsmænd har været i Niels Gertsens bo, og gjort hans svoger Erhardt Ortwein udsæt på hans hustru Maren Nielsdatters vegne for en oldearv efter en kontrakts formelding, som er sket i overformyndernes overværelse, at Niels Gertsen skulle give bemeldte hans svoger Erhardt Ortwein 85 sletdaler, efter forhvervet dom, som er til landstinget konfirmeret, hvori Niels Gertsen formener sig højligen forurettet at være, efter landstings konfirmands ej formelder om nogen kost og tæring: efter flere ord dem imellem var, blev Niels Iversen og Maren, Niels Gertsens, nu her for retten om samme tvistighed så forenet, at Niels Iversen lovede igen at give Maren, Niels Gertsens, for omkostning ti sletdaler i rede penge næste tingdag på Kolding byting, efter de hjem kommende vorder, eller og da derfor at stande dele der til bytinget, når hun påæsker, uden varsel og skudsmål.

(271)

** var skikket Søren Mortensen ved Endrupholms bro hans visse bud Morten Jensen i Torbøl med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Søren Mikkelsen med flere i Vang for et vidne, de til Skast herreds ting 12/11 1633 med Hans Andersen, degn til Nykirke og Fåborg sogne, vidnet har anlangende nogen ord Søren Mortensen og hans hustru Maren Sørens skulle have tilsagt ham i Nykirke 19. søndag efter trinitatis
da sidst forleden, hvilke ord de i nogen måder er gestendig at have sagt, men det højligen benægter, og sig beklager at de dermed ville vidne dem munden fra, hvorfor Søren Mortensen formener, at hvis vidne, de i så måder efter deres ord og mundheld vidnet har, ikke så lovlig og nøjagtig at være, at det bør nogen magt at have. item hid stævnet salig Niels Olufsen i Tjæreborg, forrige herredsfoged i Skast herred, hans arvinger for en dom, han til fornævnte ting 14/1 1634 dømt har, og deri tilfunden Søren Mortensen og Maren Sørens for formeldte ord at lide tiltale efter recessen, hvilke dom på bemeldte sankevidne er funderet, hvorefter Søren Mortensen og hans hustru er fordelt for løgnere, uanseet derfor ikke var given lovlig varsel, hvorfor han formener samme dom og dele bør magtesløs at være. nu er bemeldte indstævnede ikke mødt, hvorfor Morten Jensen på Søren Mortensens vegne bød sig i rette og formente, at han nu burde at have endelig dom: da efterdi samme sag over seks uger til i dag er optagen, og opsættelsen til hjemtinget findes læst og påskrevet, som opskriften derpå om bemelder, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne, dom og dele magtesløs at være, og ikke komme Søren Mortensen eller hans hustru til nogen forhindring.

(273)

** var skikket Niels Knudsen i Vejle med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter seks ugers opsættelse at have stævnet Morten Jensen, borger i Vejle, for en dom han 20/1 1635 over ham til Vejle byting forhvervet har, i hans fraværelse, formeldende i sin slutning, efterdi Niels Knudsen har forpligtet sig at indfri samme hans omtvistede humlegård om fastelavn, når pengene er lovlig opsagt i jul tilforn, eller gården at være Morten Jensen og hans arvinger følgagtig for eje og ejendom, hvilken dom Niels Knudsen formener ikke så lovlig og ret at være forhvervet, at den bør nogen magt at have, efterdi Morten Jensen ikke har ladet samme hans humlegård vurdere og tage fyldest af panten efter KM forordning, og Niels Knudsen beviser med en dom på Vejle byting 27/1 1648 at have æsket hans humlegård at indfri af pantet og tilbudt Morten Jensen hans penge: så og efterdi bemeldte dom, anno 1635 udganget, befindes efter Niels Knudsens pantebrev dømt, og ikke han beviser sig inden den tid, forordningen tillader, den at have ladet den hid kalde, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på den at kunne dømme.

(275)

** var skikket Maren, salig Niels Gertsens, i Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, indeholdende hende da efter andre opsættelser at have stævnet Bertel Knudsen, borger sst, på den anden side for 200 sletdaler, som efter en landstings kontrakt er ham skyldig bleven, for hun har sat bygning på hans pantsatte ejendom, uden hans hjemmel og minde, som er to boder, som Jep Poulsen endnu i pant har, dertil et andet stykke hosliggende jord også ført bygning på uden Niels Gertsens hjemmel og minde, hvilke summa penge, som er resten efter efterskrevne kontrakts indhold, at skulle være ---- til påske nu næst forleden, hvilke penge han sig skal ---- at fra sig lægge, undtagen Niels Gertsen først vil give ham skøde på fornævnte omtvistede ejendom: efter endnu flere ord parterne imellem var, da leverede Bertel Knudsen til Maren, Niels Gertsens, de to hundrede sletdaler, som endnu restet på kontrakten, såvel som og seks sletdaler kost og tæring, og dermed har Bertel Knudsen fornævnte kontrakt fyldest gjort, dog de 60 daler, som Jep Slagter efter kontrakten skulle leveres, dem af fornævnte 200 daler, nu leveret er, at erlægges, hvilket og Hans Due i Kolding, som nu var til stede, og samme 200 daler på Maren, Niels Gertsens, vegne i hendes egen nærværelse efter hendes begæring i forvaring annamme, lovede, når han hjem kommer bemeldte Jep Slagter af fornævnte penge at overlevere, og dermed samme tvistighed til endelig ende ganske bilagt.

(278)

** var skikket velb Jørgen Munk til Haraldskær med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Peder Christensen, borger i Kolding, for en uretfærdig dom, han 24/1 1649 på Kolding byting imellem ham og Christen Iversen Årø dømt har, og dømt ham fri for en løgnagtig seddel, hans tjener skulle have underskrevet, uanseet at det skal befindes anderledes, at hans tjener den dag ikke var i Kolding, som sedlen lyder på, men bevises med Christen Iversens egen kundskab, at han selv leveret Hans Due kakkelovnene, og ikke hans tjener, hvorfor ham uret at have gjort og bør derfor straffes og stå til rette og lide dele: da efter flere ord dem imellem var, blev Jørgen Munk og Hans Due om samme deres indstævnet tvistighed til endelig ende således imellem forhandlet, at Jørgen Munk betalte straks Hans Due fornævnte pending, og dernæst ville Jørgen Munk lade affordre hos Hans Due de to jernovne og de elleve tylter deler, som skipper Christen Årø hos ham har indsat, som ham imod kvittering skal være følgagtig, og dermed afstod Jørgen Munk for vores underhandling, såvel som og Hans Due, på begge sider alle fornævnte indstævnte forfølgning, vidner, dom og beskyldte seddel, så det ingen videre skal komme til hinder eller skade i nogen måder, men kasseret, og al deres fornævnte tvistighed heri ganske bilagt.

(281)

** var skikket Jens Nielsen i Varde og Laurits Baggesen, borger i Ribe, deres fuldmægtig Jacob Jensen, indvåner i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Morten Biesch, byfoged i Ringkøbing, for en dom han til Ringkøbing byting 14/5 1647 imellem salig Jens Olufsen, fordum borgmester i Ringkøbing, hans arvinger på den ene og Peder Lang, borgmester i Lemvig, på den anden side dømt har, og deri tilfunden Jens Olufsens arvinger, efter en gammel fortiet madskaberis antegnelse, at betale 104 sletdaler inden 15 dage, eller deres bo og gods at søges med nam og vurdering, derhos tilfunden dem at gøre regnskab. item stævnet alle Jens Olufsens arvinger med deres lovværger, som var Oluf Jensen, Mads Jensen, Tomas Jensen, Jens Jensen, Anne Jensdatter, Karen Jensdatter, Mette Jensdatter og Maren Jensdatter: så og efterdi ej befindes bemeldte Jørgen Nielsen og Laurits Baggesen iblandt andre salig Jens Olufsens arvinger for samme gælds fordring til deres værneting særdeles at være søgt og tiltalt, så de kunne vidst dertil dis bedre at svare, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme indstævnte dom, så vidt den iblandt andet bemeldte Jens Nielsen og Laurits Baggesen anlanger, så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og hvo påskader indkalde sig sagen igen til enhver sin værneting, og der gås om hvis ret er.

** (til Hans Dues opsættelse) så er sagen opsat til i dag, og nu mødte Niels Iversen på Iver Jacobsens vegne, dog ej samme indstævnede indførsel eller forbud fremviste, men begæret sagen nogen tid at måtte bero: efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og fornævnte indførsel og forbud midlertid ikke at komme Hans Due på kornsædens indhøstning til nogen forhindring.

(283)

** var skikket mester Henrik Eriksen, sognepræst i Vejle og provst i Nørvang herred, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Oluf Keldsen, rådmand i Vejle, for et købebrev, dateret Vejle 17/4 1646, som Anders Hansen Møller, før borger sst, skal udgivet have, og dermed solgt ham sin arvelod efter sin afgangne mor Kirsten Sørensdatter, med hvilke købebrev han lader sig vender, så at forhindre og forvende mester Henrik fra sin gælds betaling for lærred og drejl, Anders Hansen havde lovet at sælge i Norge for mester Henriks hustru, imod lovlig forhvervede dom over Anders Hansen efter hans skadesløs brev, og den indførsel byfogden gjort har derefter i samme arvelod, som dommen og tingsvidne udviser, uanseet samme Anders Møllers seddel kun er et bænkebrev, som ikke er ganget til tinge, ej heller samme arv rigtig skal befindes være købt og solgt efter recessen om arvekøb, boens rigtige registrering kom først til ende 6/5 1648, og købebrevet er dateret to år tilforn. og fremlagde Oluf Keldsen efterskrevne indstævnede købebrev, så lydende kendes jeg Anders Hansen Møller, borger i Vejle, at have afhændet fra mig og min hustru Mette Olufsdatter og vores arvinger og til min svoger Oluf Keldsen, borger i Vejle, og hans arvinger min arvelod, som mig kan tilfalde efter min salig far Hans Andersen og min salig mor Kirsten Sørensdatter, som boede og døde i Vejle mølle, datum Vejle 17/4 1646 Anders Hansen Møller egen hånd: så og efterdi bemeldte indstævnte skødebrev efter forberørte beskyldning ikke befindes lovlig efter recessens tilladelse gjort og udgivet, som det sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme købebrev deri så noksom, at den bør nogen magt at have, men den såvel som fornævnte heden findelse dom magtesløs at være, og ikke at komme mester Henrik til nogen forhindring, men efterdi befindes fornævnte indlæg i fornævnte arv, efter Anders Hansen Møllers håndskrift og derpå forhvervede dom, at være gjort, eftersom ikke andre udlæg derfor i hans bo kunne findes, og intet derimod fremlægges, da ved vi ikke imod samme indlæg at sige, men ved magt at blive.

(290)

** var skikket Keld Laugesen i Bøgballe med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Hans Andersen i Nebel, som han beviser med en dom af Brusk herreds ting 14/11 1639, at Hans Andersen er tildømt at stande Keld Lauritsen og hans bror Søren Lauritsen for hvis, han deres part i den gård i Nebel i Brusk herred brugt har, hvilke han endnu ikke har talt deres minde for, hvorfor Keld Lauritsen har været forårsaget at lade ham forbyde at bruge hans part, disligeste delt ham bag på samme dom og forbydelse, desligeste beviser han med en dom af Brusk herreds ting 1/7 1648, Hans Andersen i Nebel at være tildømt enten at tage penge for sin part, som han havde arvet og købt af Hans Andersens medarvinger, inden to måneder eller indførsel i samme gård. endnu hid stævnet Jens Andersen i Nebel med samme dom og vidne samt Anders Jørgensen i Nebel, herredsfoged i Brusk herred, og Christen Hansen i Eltang, om de vil have noget dertil at svare. herhos fremviste Keld Lausen først Hans Skovgård til Gundestrup, Karen Skovgård til Varho, Maren Skovgård til Oksholm og Anne Skovgård deres forseglede og underskrevne brev, dateret Odense 18/4 1590, hvori de har undt og givet Anne Jørgensdatter al den lod og anpart, de tilkom i den gård i Nebel, som hun da selv iboede, så hun den måtte bruge og beholde til sig og sine arvinger for arvelig ejendom. fremlagde og Morten Brock til Barløsegård, jomfru Margrete Skovgård og jomfru Karen Skovgård deres forseglede og underskrevne brev, dateret Barløsegård 15/7 1587, des indhold at de og har givet Anne Jørgensdatter al den lod og part, dem tilkom i den gård i Nebel, som hun da selv iboede, så hun dem måtte bruge og beholde til sig og sine arvinger for arvelig ejendom. herhos blev fremlagt efterskrevne dom af fornævnte herredsting 1/7 1646, som indeholder Keld Laugesen da at have stævnet Hans Andersen for den anpart i den gård i Nebel, Hans Andersen påboer, som han både havde arvet og købt, og Hans Andersen var tildømt at stå ham til rette for hvis han hans part brugt har, og ikke da havde talt hans minde for, og da i hans skriftlige indlæg korbudt ham, at dersom Hans Andersen ville afstå samme gård med al sin rettighed, da ville han give ham for hvis han havde i samme ejendom halvt andet hundrede og ti sletdaler, eller og Hans Andersen ville give ham for enhver søsterlod, han havde deri, efter hans breves lydelse, enten rede penge eller forsikring, og da havde fogden der om sagt, at efter Keld Laugesen med adskillige breve beviste sig til lod og anpart i fornævnte gård efter sine forældre, og Hans Andersen ikke har mødt, da fandt fogden Hans Andersen enten at tage pendinge for sin lod og anpart i fornævnte gård, eller og at give Keld Laugesen pendinge eller nøjagtig forsikring for hans lod og anpart deri, eller og ham at have indførsel i fornævnte gård efter KM forordning, endvidere iblandt andet fremlagt et købebrev, dateret Livstrup 15/9 1639, lydende på en broderlod, som Keld Laugesen havde købt af sin far Lauge Jørgensen i fornævnte gård i Nebel: da efterdi for os fremlægges bemeldte adelige gavebreve til Anne Jørgensdatter på hvis lod og anpart, de i den gård Nebel kunne tilkomme, så hun det måtte bruge og beholde til sig og sine arvinger for arvelig ejendom, og Keld Laugesen beviser sig med skøde, købebreve og andre dokumenter i fornævnte gårdspart at være til berettiget, så til hjemting er forhvervet dom over Hans Andersen, for han samme parter i fornævnte gård brugte, og tilfunden at gøre fyldest for samme lodder og anparter, eller derfor at lide, efter hvilke dom han og befindes til hjemting, såvel som og her til landsting at være lovsøgt og delt bleven, bevises og med en anden dom af fornævnte herredsting, Hans Andersen at være tilfunden enten at tage pending for sin lod og anpart i fornævnte gård og ejendom, eller og at give Keld Laugesen penge eller nøjagtig forsikring for hans lod og anpart deri efter hans korbydelse, og efterdi ej befindes samme dom eller dis adkom af Hans Andersen at være rykket, men i sin fulde esse, har Keld Laugesen efter igen Hans Andersen til hjemting ladet indkalde, og for fogden såvel som for os fremlagt hans underskrevne restants på hvis, ham i ni år for hans anparter i bemeldte gård i Nebel med resterer, nemlig 89 daler, hvilke han og er tildømt ham at betale inden 15 dage, eller indvisning i hans bo og løsøre, og om det ikke kunne til strække, da ham at have indvisning i Hans Andersens jordegods, sagen og her til landsting har været indkaldt, og over seks uger til i dag optagen, og ikke Hans Andersen dog er mødt eller nogen på hans vegne her imod at svare, alligevel opsættelsen til hjemting findes forkyndt, som forskrevet står, så vi imod recessen uden bevilling ikke kan gøre længere forhaling, da ved vi ikke andet derom at sige, end Hans Andersen jo pligtig er og bør at betale Niels Laugesen hans anparter i fornævnte gård, såvel som og bemeldte åringers restants af samme anparter, så vidt han lovligen er til berettiget, og efterdi det i så måder, som for bemeldt er, frit gods anlanger, da tilfinder vi velb Manderup Abildgård til Rugballegård og Jørgen Juul til Agersbøl, som Keld Laugesen dertil nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger, i herredsfogdens nærværelse, drage til fornævnte gård i Nebel, og der af Hans Andersens løsøre for de parter, som Keld Laugesen er til berettiget, såvel som og for fornævnte restants at gøre ham udlæg, sker dem deri ikke fyldest, da Keld Laugesen i fornævnte parter og Hans Andersens jordegods at gøre udlæg, for så vidt han lovlig deri kan tilkomme, og det fra dem at give beskrevet, som de vil ansvare og være bekendt.

(295)

15/8 1649.

** var skikket velb Oluf Parsberg til Jernit, KM befalingsmand på Skanderborg slot, hans fuldmægtig Peder Jensen, foged på Palstrup, på den ene og havde stævnet velb Erik Krabbe til Strandbjerggård på den anden side, givende ham til sag for 1000 rigsdaler, som Oluf Parsberg har været forlover for Erik Krabbe til doktor Tomas Fincke, som Oluf Parsberg har måttet indløse og betale på Erik Krabbes vegne, for hvilke 1000 rigsdaler Oluf Parsberg har forhvervet dom over Erik Krabbe for til Skodborg herreds ting 6/8 sidst forleden for fornævnte hovedstol med efterstandende rente. skadegæld og des anvendt omkostning og des interesse, og Erik Krabbe endnu forholder sig fornævnte fordrede summa at betale, hvorfor Oluf Parsberg formener, at Erik Krabbe er forpligtet og bør fornævnte gæld at betale, eller og Oluf Parsberg bør derfor at have indvisning i Erik Krabbes jordegods og løsøre: da efterdi for os i rette lægges Erik Krabbes forseglede og underskrevne skadesløs brev til doktor Tomas Fincke på 1000 rigsdaler hovedstol med seks procent af hver hundrede udgivet, som Oluf Parsberg som en tro forlover og selvskyldner med ham har forseglet og underskrevet har, hvilke brev Oluf Parsberg har indfriet, og fornævnte summa pending med sin rente til doktor Tomas Fincke erlagt, så sagen fordi til herredsting har været indkaldt, og der dom gangen, som for er rørt, såvel som og her til landsting i lige måde til i dag indstævnet, og Erik Krabbe ved sin fuldmægtig har fremlagt fornævnte ---- underskrevne svar, iblandt andet lydende, at landsdommere i sagen ville ingen ophold gøre, thi han ingen modsigelse gøre kunne, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Erik Krabbe jo pligtig er at betale Oluf Parsberg samme summa penge med efterstående rente og interesse, og fordi tilfinder velb Just Friis til Vadskærgård og Henrik Krabbe til Damsgård, som Peder Jensen på Oluf Parsbergs vegne dertil nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Erik Krabbes bopæl, der udæske og gøre Oluf Parsberg udlæg af Erik Krabbes løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere, og imod gælden likvidere, sker dem ikke der fyldest, da Oluf Parsberg i andet Erik Krabbes jordegods og løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fulde udlæg for sin gæld, og det efter KM forordning som de ville ansvare og være bekendt.

(298)

** var skikket Niels Jensen Sløck, borger i Holstebro, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Anne Jensdatter, salig her Keld, forrige sognepræst i Ulfborg, hans efterleverske i Ringkøbing, for en vurderings vidne hun til Holstebro byting 21/12 1647 forhvervet har, anlangende gæld, nemlig 32 rigsdaler, hans formand salig Christen Nielsen Hedegård, fordum borger i Holstebro, salig hr Keld skulle være skyldig bleven for en løfte, han til ham for Christen Jensen Hjerm lovet og godsagt har, og 3 rigsdaler omkost derpå, og derfor ladet sig til vurdere 5 fag hus i salig Christen Nielsen Hedegårds gård, uanseet dommen, 6/10 1646 til Holstebro byting gangen er, formelder i sin slutning Else Knudsdatter, salig Christen Nielsen Hedegårds efterleverske, at være tildømt at betale samme gæld eller derfor udlæg, undtagen hvis, i salig hr Kelds sendebrev om formelder, at tages deraf til brandskatten at udlægge der de at kvitteres, og det andet Christen Jensens skat og uges kontribution af salig hr Kelds ejendom der i byen at komme ind for uvildige dannemænd derom at forenes: da efter flere ord dem imellem var, blev Niels Sløck på sin hustrus vegne så og Jens Christensen Høg på Anne Jensdatters vegne om samme tvistighed således forenet, at Niels Sløck lovet at give Anne Jensdatter to og fem rigsdaler til jul først kommer i hendes hus i rede pending og ingen andre varer, og derimod skal Niels Sløck følge og beholde den udlæg, som i bemeldte hus og ejendom gjort er, efter vurdering og indlægs vidnes indhold, og dermed sagen på begge sider ganske bilagt.

(299)

** var skikket Villads Jensen i Byskov på den ene og havde stævnet Christen Jensen Jegindbo sst for en dele, han 30/1 1646 til Lemvig byting over ham forhvervet har, som han sig på beråbe lader efter hans regnskabsbog, som han der i rette skulle have fremlagt, og ikke i fornævnte bog skal findes Villads Jensens håndskrift underskrevet, at han i nogen måder skal have bekendt at have fået noget af Christen Jensens gods, meget mindre at have stået i handel med ham: så og efterdi ikke befindes nogen regnskabsbog eller andre bevis at være fremvist, hvormed delen kunne bekræftes, den og ikke heller formelder, hvorfor samme gæld skulle være, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke deri kende samme dele, såvel som den udlæg, derefter gjort er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke at komme Villads Jensen til nogen forhindring.

(301)

** var skikket Carsten Tønnesen, foged på Enggård, hans fuldmægtig Rasmus Clausen i Bogense med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en dom han der til bytinget 2/5 næst forleden imellem ham på den ene og Niels Nielsen Ammidsbøl, borger sst, på den anden side dømt og afsagt har, med hvilken hans dom han formener sig imod al kristelig og vores lands lov og ret storligen at være forurettet, såvel som og skal være imod hans forrige dom, han dem 21/3 næst forbi gangen imellem dømt har, hvori han da har tilfunden Niels Nielsen Ammidsbøl at betale Carsten Tønnesen 234 sletdaler hovedstol med dis interesse skadesløs efter hans brevs formelding inden 15 dage efter forordning, eller efter dis forløb at lide som vedbør, efter hvilken hans dom Carsten Tønnesen har ladet Niels Nielsen Ammidsbøl i rette kalde, for han den ikke har efterkommet, og høringsdele over ham ladet begære, og efter hans egen dom første og anden høring over han sted har, men han tredje ting over ham skal have nægtet, af årsag, som han i sin sidste doms sentens påberåber, det Carsten Tønnesen ikke har søgt hans bo, som det sig burde, des uanseet hans første dom der tvært imod strider: så og efterdi befindes byfogden Niels Iversen i hans første dom at have tilfunden Niels Ammidsbøl at betale Carsten Tønnesen fornævnte hovedstol med dis interesse skadesløs efter hans udgivne brevs formelding inden 15 dage, eller efter dis forløb lide som vedbør, hvilken dom befindes for Niels Iversen at have været fremlagt, og i hans anden dom, som hid stævnet er, inddraget, og han dog alligevel formedelst landstings stævning, som da over hans forrige dom af Niels Ammidsbøl fremlagt har, ikke vidst Carsten Tønnesens fuldmægtig videre lovmål over Niels Ammidsbøl at stede, da ved vi ikke andet derom at sige, end Niels Iversen sig jo deri at have forseet, og samme indstævnede sidste dom magtesløs at være, og Niels Iversen pligtig derfor at give Carsten Tønnesen til kost og tæring tyve sletdaler.

(303)

** var skikket Henrik Christensen Skomager, borger i Lemvig, på den ene og havde stævnet Gregers Hermandsen, borger sst, på den anden side for en bænkebrev og vidne, som han 18/12 1646 har ladet forhverve til Lemvig byting, af Christen Pedersen med flere, at de skulle have været med Gregers Hermandsen til syn i en øde hus der i byen, og ikke de har selv forklaret deres vidne, ej heller de det har fremlagt, men Gregers Hermandsen det selv for retten deres bænkebrev og vidne at have fremlagt, og i samme deres seddel og vidne har både vidnet, synet og vurderet, som ikke burde at have sket, dog i fornævnte deres seddel og vidne at have vidnet, at Henrik Christensen lovede Gregers Hermandsen betaling for en kakkelovn, som skulle være sket i fornævnte hus, hvilket Henrik Christensen det højligen benægter, han det aldrig har gjort: da efter flere ord dem imellem var, afstod Peder Christensen samme indstævnte breve, vidner og deler, så det ingen videre skal komme til skade, men magtesløs at være.

(304)

** (til sandemændenes opsættelse i Hjerm herred) så var her til stede mødt sandemændene og var begærende, sagen en tid lang måtte sig bero, på det at de dis bedre i samme sag kunne komme i forfaring: så bevilgede Niels Christensen på Palle Rosenkrantzes vegne, samme sag til i dag seks uger at opstå, og sandemændene bepligtede dem da her at møde og gøre deres ed under samme hesteleje, som de i dag skulle gjort.

(305)

** var skikket velb Ebbe Gyldenstjerne til Tyrrestrup, KM befalingsmand på Koldinghus, hans visse bud Henrik Christensen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Mikkel Pedersen i Jerlev og Peder Henriksen i Ammidsbøl for en vidne, de til Elbo herreds ting 23/1 sidst forleden vidnet har, dis indhold at Niels Ibsen i Jerlev, som 17/12 1648 skulle have forført sig på Niels Hansen sst, og Niels Hansen der ud over skulle have været forårsaget at gøre nødværge, og de deri formelder, at de ikke vidste videre deri at vidne, uanseet Mikkel Pedersen derefter 14/3 sidst forleden her til landstinget sin sandhed om samme drab udtrykkeligere og langt anderledes har vidnet og tilstået efter samme landstings vidnes videre indhold, tilmed har de vidnet deres vidne til en fremmed ting, og ikke til deres rette værneting, hvoraf noksom kan eragtes, slig vidne til sagens forvildelse og for vild og venskab at være for vidnet, formenende samme deres vidne bør ikke sandfærdig at agtes: da efterdi Jacob Nielsen skoleperson, degn til Jerlev kirke, har vidnet og båret kundskab om fornævnte mord og drabs tildragelse, som på Niels Ibsen samme søndag gjort er, hvorledes han så, Niels Ibsen skiltes fra præsten på kirkegården, og gik til den nordeste låge og ville hjem, da var nogen udenfor lågen, slog til ham med sten, og han skulle have vendt sig, der de ramte ham og det skrap ind på kirkegården ved porten, og Niels Hansen og Hans Nielsen ind igennem lågen efter ham, og Niels Hansen så at skal have hugget Niels Ibsen med en økse bag i hans hoved, det han styrtet, og Hans Nielsen da holdt ham, hvilke Jacob Degns vidne med Mikkel Pedersen i Jerlev, som dog tilforn Niels Hansen til befrielse med Peder Henriksen i Ammidsbøl vidnet har, hans tilståelse, her til landstinget gjort, bekræftes, der han om samme drabs beskaffenhed, hvorledes tilgik, er eksamineret, fornemligen det han og da så, Niels Ibsen ville gå ud af kirkelågen, og Niels Hansen og Hans Nielsen da var udenfor stetten, slaget til ham med sten, så han løb ind på kirkegården, og de efter ham, og Hans Nielsen da først slog Niels Ibsen omkuld på knæ med en økse, og så skød Niels Hansen øksen i hånden, som han huggede ham hans bane med, og Hans Nielsen og Niels Hansen var begge lige gode med hverandre i samme drab, Mikkel Pedersen han og siden samme tilståelse til landsting at have ved ed og oprakte fingre gestendig været, såvel som og inden tinge i Hans Nielsens nærværelse bekendt, det han kom ham til at vidne den vidne til Elbo herreds ting om samme drab, det og med tre syn, nemlig Søren Mikkelsen og Mikkel Christensens, desligeste Søren Olufsen og hans medbrødres samt og Oluf Nielsen Gadbjerg og hans medfølgere 24 mænds er bevislig gjort, Niels Ibsen iblandt andet at have haft to åbne sår på den venstre side bag i hans hoved, så og et slag over hans isse, såvel som adskillige sårmål, efter samme deres syns bemelding, bevises og at der Hans Nielsen her fra sidst forleden landsting skulle hjem føres, er han på rejsen i nør Snede rømt og bortvigt, og i så måder den gerning, som han er for beskyldt og påklaget for, vedgået, da har vi efter slig lejlighed ikke vidst samme Jacob Degn skolepersons vidne, såvel som og ej heller Mikkel Pedersens tilståelse, her til landsting om samme drab gjort er, og den bekræftelse og bekendelse, som han til hjemting derpå gjort har, samt bemeldte klage, som til underkendelse af Hans Nielsen har været indkaldt, at kunne underdømme, men det såvel som den åråds ed og tov, som over Hans Nielsen deri svoret og gjort er, ved magt at være, men efterdi Mikkel Pedersen i Jerlev og Peder Henriksen i Ammidsbøl har vidnet om hvis overfald, Niels Ibsen da skulle gjort Niels Hansen og slaget ham bag i hans hoved med en kæp, og Niels Hansen så skulle vendt sig med en økse og gjort nødværge, hvilke vidne Mikkel Pedersen dog siden her til landsting anderledes om samme drab har tilstået, og Jacob Degns vidne bekræftet, det og til hjemting været bekendt, sig til samme vidne af Hans Nielsen at være tilskyndet, som forskrevet står, og endog de personer, Niels Knudsen i Stenderup og Hans Carstensen i Bjert, som og i lige måde i samme mening til Vejle byting 11/1 under slig navne og steders givelse vidnet har, så bevises alligevel med bemeldte kaptajn Christen Iversens kundskab, det to soldater at skal have været, som samme vidne under slig navne skal have vidnet, eftersom den ene Hans Hansen af Allerup for ham skal bekendt sig i drukkenskab af Niels Hansens frænder dertil købt, og den anden, som med ham har vidnet, skulle være Knud Christensen af Højby, og han gav råd, det de i vidnet deres navne og stedet, de havde hjemme, skulle forvende, og Hans Hansen så hemmelig fra sin gevær bortrømt, Mads Nielsen og Anne Nielsdatter i Jerlev, såvel som og Anne Tomasdatter i Høver, som og i lige måder til fornævnte byting samme fornævnte 11/1 i en anden særlig vidne vidnet har om Niels Ibsens trussel, og at han med en kæp skulle slaget Niels Hansen, så han måtte gøre nødværge, hvilke vidne Mads Nielsen og Anne Nielsdatter er forelagt her at skulle forantvorde, såvel som og Peder Henriksen den vidne, han med Mikkel Pedersen har vidnet, er de dog ikke mødt, men med herredsfogden og andre deres kundskab bevises, samme personer at være veget, bestyrket, så det ene med det andet i så måder bestyrkes og befæstes, fornævnte vidnesbyrd, Mikkel Pedersen, Peder Henriksen, Mads Nielsen, Anne Nielsdatter og Anne Tomasdatter, såvel som de to soldater, bemeldte Hans Hansen og Knud Christensen, som deres navne forvendt har, usandfærdig at have vidnet, og fordi efter slig for berørte lejlighed finder vi deres vidner løgnagtig og magtesløs at være, sammeledes og efterdi Poul P ---- i Højby og hans medbrødres vidne og syn, som de om Niels Hansens skade vidnet har, han for dem skal ladet til syne, og da været blodig i hans nakke, og hans ene hånd hævet, og beskyldt Niels Ibsen for ham at have gjort, og ikke sligt i andre måder end med bemeldte vidner, som nu for nogen løgnagtighed er underkendt, bevislig gøres, da finder vi efter slig lejlighed den deres syn og vidne, såvel som Søren Madsen i Mejsling, Laurits Poulsen i Ammidsbøl og deres medfølgeres syn, som og om Niels Ibsens sår og skade hjemlet har, magtesløs at være.

(323)

** var skikket Jens Nielsen i Vallund med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Laurits Torbensen i Møgelgård for en dom, han til Østerherreds ting 4/12 sidst forleden har forhvervet, anlangende nogen gæld Jens Nielsen skulle have skyldig været salig Jep Christensen Bøl efter nogen gamle røvede og forrykkede breve, og er i samme dom tilkendt fornævnte gæld efter brevenes indhold, undtagen hvis han efter kvittants af beviser skadesløs at være betalt, uanseet samme breve skal være langt over 20 år gamle: så og efterdi alle fornævnte indstævnede gældsbreve befindes langt ældre over den tid, recessen tillader, at være udgivet, og ikke lovlig eller nøjagtig bevises dem at være renoveret og fornyet, som det sig burde, da har vi efter slig lejlighed og dis medfart ikke deri kunne kendt samme gamle gældsbreve og den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og efterdi den anden indstævnte dom og dele ej fremlægges, som for er rørt, alligevel sagen i seks uger er optagen, da bør det og i lige måde ingen magt at have.

(326)

** var skikket Jens Christensen Høst, borger i Lemvig, på den ene og havde stævnet Svend Olufsen, byfoged sst, på den anden side for en dom, han 18/5 nu sidst forleden over ham forhvervet har til Lemvig rådstue, både på KM og sin egne vegne, efter hans bogs sedler, som han da i rette at have fremlagt, og for nogen gamle deler, som han i tingbøgerne har opsøgt, en part er udgangen for 14 år siden, en part ældre at være, dog Jens Høst aldrig vidste, at samme deler var udganget, ikke heller Svend Olufsen har gjort udlæg i hans bo derfor, og ikke Svend Olufsen at have fremlagt nogen bevis, at han regnskab derfor skal have gjort til KM for nogen sag, Jens Høst skulle være falden for: så og efterdi Svend Olufsens bogs optegnelse ikke med hoveddeler eller faldsdeler bekræftes, eller lovlig på fersk fod nogen sagefald eller faldsmål hos Jens Høst ---- søgt, som det sig burde, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende den Svend Olufsens bogs optegnelse, så vidt den Jens Høst anlanger, eller den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke komme Jens Høst til nogen forhindring.

(328)

** var skikket Godske Olufsen i Knudsbøl på stedbørns vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Peder Sørensen, borger i Kolding, for en dom han til Kolding byting 28/3 sidst forleden over Godske Olufsens hustru og hendes børn forhvervet har for resten af en håndskrift, som foregives at være 16 sletdaler, fornævnte bevis at være dateret Kolding 18/5 1627, hvilke fornævnte ikke rigtig at være forseglet eller underskrevet, som det sig bør, tilmed ej heller i salig Peder Vistisens levende live samme tilkrav lovlig at være fordret, men over recessens hævd gøres først anfordring, formener samme uforseglede bevis ikke så noksom eller retfærdig at være, at den bør nogen magt at have: da efterdi sagen i seks uger til i dag er optagen, opsættelsen til hjemtinget findes påskrevet at være læst og forkyndt, som fornævnt står, så vi ikke imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme bevis og dom magtesløs at være, og Peder Sørensen Købmand at give Godske Olufsens hustru og stedbørn til kost og tæring fire rigsdaler.

(329)

** var skikket Jep Nielsen i Kolding hans visse bud Hans Kall, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende han da at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en dom som han på bytinget sst 18/4 sidst forleden imellem ham og Søren Sørensen skoflikker dømt og afsagt har, anlangende nogen sår og skade, som Søren Sørensen skoflikker morderisk vis har gjort Jep Nielsen på Kolding gade i mørke og mulm om nattetide, som han ville gå hjem til hans hus, imellem 26/2 og 27/2, og da standen selvanden i lur på vejen for ham, og ham overfalden og grebet i hans hår og slaget ham under sig til jorden, og da har han skamferet ham med en kniv i hans ansigt, og dersom han ikke havde råbt om hjælp af godtfolk der i gaden, som det skete, skulle de have myrdet ham. og da i sin sentens frikendt Søren Sørensen skoflikker for Jep Nielsens tiltale, formedelst at ikke for ham bevises Søren Sørensen den skade gjort at have, og ham med fængsel 14 dage derfor straffet at være, og ikke vidste ham derfor videre at lide, hvilket formenes at være imod al lands lov for sådan morderisk gerning med sådan fængsel at kvit kendes: da efterdi sagen i seks uger til i dag er optagen, og opsættelsen findes påskrevet at være læst og forkyndt, som opskriften derpå om bemelder, og ingen er mødt, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom og bænkevidne magtesløs at være, og Niels Iversen byfoged at give Jep Nielsen til kost og tæring to rigsdaler.

(331)

29/8 1649.

(ingen dommere til stede, Henrik ene)

12/9 1649.

(ingen dommere til stede, Henrik Jensen ene)

26/9 1649.

** var skikket velb Palle Rosenkrantz til Vadskærgård, KM befalingsmand på Lundenæs, hans fuldmægtig Laurits Brodersen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have bevist med lysbrev her af landstinget 4/7 sidst forleden, at han da ved sin fuldmægtig havde ladet hid kalde sandemænd af Hjerm herred, Mette Iversdatter, som boede i Måbjerg degnebol, hendes banemand at udlægge, som imellem 16/6 og 17/6 sidst forleden om natten i Måbjerg degnebol er slagen og siden 25/6 der næst efter af samme slag er død bleven, og nu fremlagde Laurits Brodersen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Hjerm herreds ting 15/8 sidst forleden, som indeholder Christen Jensen med flere i Måbjerg by for otte mænd at have hjemlet og tilstået, at de 26/6 sidst forleden var til syn i Måbjerg degnebol til salig Mette Iversdatter, da så de at der var åben sår forpå hendes hoved, og hovedbenet og hendes næseben var i sønder, og flød hendes hjerne ned igennem næsen. dernæst Jens Christensen i Måbjerg med flere at have vidnet, at de 17/6 sidst forleden var til syn i Måbjerg degnebol, da så de at tre af stue vinduerne var nyligen indslagen, og salsdøren var sønderslagen, som Mette Iversdatter klaget for dem, en karl havde sønder slaget, og slagen hende således, som hun var, og bort tog hendes kåbe af en kiste: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Tomas Hestesnider at være Mette Iversdatters bane hende at have myrdet, og fordi svor ham hendes bane på, mord over, og fra hans fred.

(334)

** var skikket Morten Vinter i Tørring på hans datter Ellen Mortensdatters vegne, som tjente i nør Tang i Gudum sogn, hans fuldmægtig Peder Jensen, foged på Kabbel, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Apelone Madsdatter i nør Tang og hendes medfølgere vidnesfolk for en vidne, de 3/8 sidst forleden til Gudum birketing vidnet har, Apelone Madsdatter vidner, at hun og Ellen Mortensdatter i forgangen år i bygsæd skulle have været skældagtig, og i hendes egen sag vidner, at hun en nat lå i hendes kohus, og vidner at noget tilforn skulle Ellen Mortensdatter have slagen hende, og siden igen skudt hende omkuld, og hendes ben stod i vejret, og siger hun skulle have kaldt hende en hore og en hitteben. andre vidnede om samme, hvilke vidner, snak og digt de har sammen sanket, Ellen Mortensdatter formener bør tilsammen magtesløs at blive: og nu her i dag afstod Erik Juel samme indstævnte vidner, så det ikke skal komme Ellen Mortensdatter til nogen skade, dog hun sig her af Gudum sogn herefter skal entholde.

(335)

** var skikket velb fru Sofie Friis, salig Frederik Munks, til Haraldskær hendes visse bud Christen Nielsen i Vosnæs med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Laurits Pedersen Bjerg i Vejle med flere for et vidne, de til Vejle byting 20/9 1648 vidnet har, hvilke deres vidne skal befindes løgnagtig, thi Laurits Lauritsen bor i Vejle, hvorledes han da kunne vide, hvorledes tilgår i Rue med drift eller andet, og Hans Frandsen bor i Holman herred, hun lader berette derhos, at det skal befindes hendes søn Jørgen Munk skal have ved sin tjener ladet tage deres kvæg i hus i Rue, for de har ladet drive der kvæg over bækken, som går imellem Rue og Risbøl, hvorfor han formener deres vidne skal løgnagtig at være, og dem at lide derfor, som vedbør på deres fingre: da efterdi befindes sagen over seks uger til i dag er opsat, og opsættelsen til hjemting findes læst og forkyndt, som opskriften derpå om formelder, og ingen er mødt, som forskrevet står, kunne vi ikke heller imod recessen uden bevilling gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være.

(337)

** var skikket Jens Christensen i Bundgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, indeholdende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet velb Niels Krag til Trudsholm for en vurderings vidne, hans delefoged Anders Sørensen på Hindø til Hind herredsting 15/3 nu sidst forleden forhvervet har på Peder Christensen i Ejstrup hans rugsæd, uden al lovsens forfølgning, dom, dele eller herredsfogdens udsætning, og i samme vurdering for bygfæld, førend bygfæld blev synet eller af dannemænd ved tingsvidne afhjemlet, dog med sådan påfund ville forvinde Jens Christensen sin sandfærdige gæld, som ham i fornævnte rugsæd er til vurderet for, efter lovlig forfølgning af dannemænd: så og efterdi ikke bevises fornævnte vurdering, som Anders Sørensen i Peder Christensens rugsæd gjort har, at være forhvervet efter nogen foregående forfølgning, som det sig burde, meget mindre i herredsfogden eller hans fuldmægtigs overværelse sket, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende den vurdering deri så noksom, at den bør nogen magt at have eller komme Jens Bundgård på den vurdering, som han og efter gældsbrev og dele i herredsfogdens fuldmægtigs nærværelse har ladet gøre i Peder Christensens kornsæd til nogen forhindring, men Jens Christensen Bundgårds forhvervede vurdering derimod ved magt at blive.

(341)

** var skikket Niels Nielsen i Stenhule på den ene og havde stævnet Simon Pedersen i Knorborg og Gregers Olufsen ved Hovdam på den anden side for et vidne, de til Vandfuld herreds ting 4/8 nu sidst forleden vidnet har, i sin mening det de skulle have seet Niels Nielsen skulle have tagen tre beslagne hjul af Knorborggård, hvilke vidne Niels Nielsen formener og beskylder Gregers Olufsen at være Oluf Gregersens far, og den anden Oluf Gregersens hustrus far, og i så måder har vidnet deres søn og svoger til vilje og behjælpning og af had og avind, som han formener, for at de dermed kunne komme ham fattige mand i øvrighedens unåde, gods, ære og pengespild, tilmed benægter Niels Nielsen højligen ved Gud og sin salighed aldrig sådant at have gjort: så mødte Oluf Gregersen og efter flere ord dem imellem var, afstod parterne på begge sider samme indstævnet sag, vidner, klage, sigtelse, nævnings ed og forfølgning, og efter slig lejlighed bør det ingen videre til hinder eller skade at komme, men magtesløs at være.

(342)

** var skikket velb Jacob Grubbe til Kabbel hans visse bud Peder Jensen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget 29/8 sidst forleden, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Svend Olufsen, byfoged i Lemvig, for en heden findelse dom, han 15/6 sidst forleden til Lemvig byting fra sig heden funden til hans overdommere, og sluttet så, at han ikke vidste at være dommer i denne sag, anlangende salig Simon Lauritsen i Lemvig hans gældsbrev til Mads Jensen i Ringkøbing at betale, lydende på 72 rigsdaler: så og efterdi befindes Simon Lauritsens gældsbrev på bemeldte 72 rigsdaler først af Mads Jensen i hans gælds betaling iblandt andet til Jens Nielsen og Envold Jensen at være opdraget, og siden derefter 27/7 1648 af Envold Jensen i Varde i hans gælds betaling opdraget til Jacob Grubbe, så endog Christen Jepsen skal have ladet ved to personer gøre arrest tilforn 6/11 1642 hos Simon Lauritsen, ham ikke at frahænde sig de pending, han var Mads Jensen skyldig, så befindes dog ikke samme arrest lovlig i KM byfogeds nærværelse at være gjort, til tinge taget beskrevet, og derefter straks på fersk fod lovlig procederet, som det sig havde burdet, men slig arrest deri fortovet, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme arrest så noksom lovlig gjort og forfulgt, at den bør nogen magt at have, men den såvel som fornævnte vurdering magtesløs at være og ikke at komme Jacob Grubbe til nogen forhindring, og efterdi byfogden, formedelst fornævnte dokumenter for ham var fremlagt, som han ej var dommer over, har sagen fra sig heden vist, da ved vi hans ulempe deri ikke at kunnet findes.

(347)

** var skikket Laurits Lauritsen i Vestergård på den ene og havde stævnet Mads Madsen i Tarm bisgård, herredsfoged i Nørherred, på den anden side for en dom, han 18/2 næst forleden til Nørherreds ting imellem ham og Visti Lauritsen i Bindesbøl dømt har, anlangende 23 rigsdaler hovedstol med rente deraf, tilsammen 59 rigsdaler, hvilke gæld Visti Lauritsen ikke kan benægte, han jo er Laurits Lauritsen skyldig efter skadesløs brevs indhold, at han skulle betale ham, så han skulle være vel tilfreds, hvilken forpligt han ikke har efterkommet, og derfor har Laurits Lauritsen været forårsaget ved rettens middel ham at tiltale, i formening at han burde at betale ham med rede pending, dog har Mads Madsen ganske forbigået Laurits Lauritsens stævning og intet dømt på hvis, for ham var indstævnet, så og ikke heller agtet en forpligt på speciel mønt, som recessen om formelder: da efter flere ord dem imellem var, blev Mads Madsen og Laurits Lauritsen her i dag for retten således forenet, at Mads Madsen på Visti Lauritsens vegne lovet og til forpligtet sig nu på torsdag, først kommer 14 dage, på Nørherreds ting skal betale og levere til Laurits Lauritsen et halvt hundrede og ni rigsdaler i rigsdaler og gangbar mønt skadesløs, og Laurits Lauritsen at levere til Mads Madsen Visti Lauritsens håndskrift, når pengene erlagt er, og dermed samme sag ganske bilagt.

(349)

** var skikket Visti Lauritsen i Bindesbøl hans visse bud Mads Madsen i Tarm bisgård på den ene og havde stævnet Jens Vistisen i Stovstrup og hans hustru Margrete Ibsdatter sst på den anden side for en summa penning, nemlig 40 rigsdaler, som de efter brevs indhold er Visti Lauritsen pligtig og til herredsting er tildømt at betale, som de har tilbudt at ville betale med den anpart bondegods, som hun har i den bol i Stovstrup, de påboer, som er den niende part: da efterdi for os fremlægges Jens Vistisen og Margrete Ibsdatters underforseglede skadesløs brev, til Visti Lauritsen udgivet, på fornævnte 40 enkende rigsdaler, de ham er skyldig bleven, hvorfor han og til hjemting har ladet forhverve dom, som for er meldt, Jens Vistisen og i sin indlæg tilstår gælden, og giver til kende dem intet andet at have med at betale uden den niende part bondegods i den bondebol i Stovstrup, som han og hans hustru er overbødig dermed, såvel som deres ringe løsøre, vil med betale, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Visti Lauritsen jo ved to selvejere, som Mads Madsen nævnt har, nemlig Frands Pedersen og Poul Jepsen i Tarm, jo bør i herredsfogdens nærværelse at have indvisning for samme summa penge, efter hans skadesløs brevs indhold, i Jens Vistisen og hans hustrus tilbudne jordegods, så vidt deres løsøre ikke til dis betaling kan tilstrække, og fornævnte mænd det efter forordningen inden i dag seks uger at forrette, som de vil ansvare og være bekendt.

(351)

** var skikket Jens Jensen Dalgård hans visse bud Villads Jensen i Byskov med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Svend Olufsen, byfoged i Lemvig, for en dele han over ham til Lemvig byting 16/3 sidst forleden udstedt har, efter Jep Jensen, som boede i Smedshave, hans enlige vidne, anlangende en bøsse, som Christen Jensen, borger i Lemvig, skal have lånt Jep Jensens søn Oluf Jepsen, og Jens Jensen Dalgård den igen skal have bekommen af Oluf Jepsen og sagt, at Christen Jepsen havde lånt ham den, og formener Jens Jensen, at Jep Jensen har vidnet, dog ikke hans vidne på en visse dag vidnet er, sig og sin søn Oluf Jepsen til befrielse, hvilke Jens Jensen benægter ikke nogen tid at have lånt nogen bøsse af Christen Jepsen, formener samme vidne og dele bør magtesløs at være: så og efterdi sagen i seks uger til i dag er opsat, og opsættelsen findes til hjemting at være læst og påskrevet, som fornævnt står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og dele magtesløs at være, og ikke at komme Jens Jensen til forhindring.

(353)

** var skikket velb fru Lisbeth Lunge, salig Palle Rosenkrantzes, til Krenkerup hendes fuldmægtig Søren Sørensen, foged på Estvad, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter andre opsættelser at have stævnet velb Erik Krabbe til Strandbjerggård for en summa penge, 1600 rigsdaler in specie hovedstol med sin efterstående rente, skadegæld og interesse, Erik Krabbe efter hans udgivne skadesløs brev til ham skyldig er, og ikke til sin ret termin har villet erlægge og betale, så hun har været forårsaget til Skodborg herredsting Erik Krabbe for samme gæld med dom og indvisning at lade søge og tiltale, og formener Lisbeth Lunge samme dom her til landsting at konfirmeres og stadfæstes, og hende to gode mænd at tilnævnes hende i Erik Krabbes gods og løsøre udlæg at gøre: da efterdi for os i rette lægges Erik Krabbes forseglede og underskrevne skadesløs brev til fru Lisbeth Lunge på fornævnte summa 1600 rigsdaler in specie med sin rente, som hende 14 dage for juleaften i København 1645 skulle have været betalt, og dog ikke efterkommet, sagen og derom til hjemting har været gjort anhængig, og dom ganget, som forskrevet står, såvel som og her til landsting i lige måde indkaldt og til i dag optagen, og ikke Erik Krabbe eller nogen på hans vegne herimod er mødt at svare, så imod recessen ikke kan gøres forhaling, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Erik Krabbe jo pligtig er og bør at betale fru Lisbeth Lunge samme fornævnte summa pending med efterstående rente og interesse skadesløs at betale, og fordi tilfinder velb Casper Gersdorff til Bustrup og Johan Brockenhuus til Hindsels med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Erik Krabbes bopæl, der udæske og gøre fru Lisbeth Lunge udlæg af Erik Krabbes løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere, og imod gælden likvidere, sker dem ikke der fyldest, da hende i andet Erik Krabbes jordegods og løsøre at indvise, hvor det findes kan, så at hun bekommer fuld udlæg for hendes gæld, og det efter KM forordning som de ville ansvare og være bekendt.

(356)

** var skikket Jens Madsen i Nordenbjerg med en opsættelse her af landstinget 25/4 sidst forleden, lydende dem da at efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Morten Andersen i R ----, for han 17/3 1628 har ladet hans gods og løsøre, som Søren Jensen, som boede og døde i Hanninggård, og hans hustru Else Andersdatter dem efterlod, og fornævnte Jens Madsens brorsøn, ved navn Anders Sørensen, barnfødt i Hanninggård, alene var arving til, uden nogen lovlig registrering eller skifte på rette 30. dagen efter loven, udvurderet og udsat til ham selv såvel som andre efter fornævnte bænke og hjemgjort skiftebrev, som han siden 20/7 1629 til Bølling herredsting har ladet afhjemle og ved tingsvidne tage beskrevet, uanseet at Morten Andersen ikke var Anders Sørensens fød værge, men var hans morbror, formener Jens Madsen, samme skiftebrev ikke så lovlig at være forhvervet, at det bør nogen magt at have. derhos Morten Andersen formente, at den skiftebrev, vurdering og udlæg, som af uvildige mænd gjort er i Hanninggård 17/3 1628 i Morten Andersen og Jens Madsen i Nordenbjerg og hans bror Sibast Madsen i Rødding deres overværelse, som var næste frænder på mødrene og fædrene side, lovlig og ret at være: så efter flere ord dem imellem var, indgav de samme deres tvistige sag på fire dannemænd, Jens Madsen tog Søren Nielsen på Hestbjerg og Niels Miltersen i Stagshede, hvorimod Morten Andersen tog Jacob Mortensen i Bjødstrup og Mads Jensen i Tjørring, de og samtlig der foruden tilnævnte Christen Skriver i Østergård, hvilke fem dannemænd nu på sankt martini dag først kommende skal møde i Holstebro i Christen Knudsens hus, hvor da Morten Andersen for dem skal gøre regnskab på Anders Sørensens arv, og bevise lovlig hvorfor og til hvem gælden efter brev og bevis er udlagt, og fornævnte dannemænd derefter parterne til endelig ende at imellem sige, hvor vidt Morten Andersen for Anders Sørensens arvelod til Jens Madsen skal erlægge og udgive, som billigt og ret kan være, og hvad fornævnte dannemænd samtlig eller og de fleste af dem derom sigende og gørende vorder skal stå for fulde af parterne upåtalt i alle måder.

(359)

** var skikket Niels Poulsen i Hove kirkeby på den ene og havde stævnet Niels Tomasen i Hulgård, Eske Tomasen i Mølgård, Christen Christensen i Sodborg og Christen Madsen i Skidenvad for en vidne, de 8/6 nu sidst forleden til Lemvig byting vidnet har, at de skulle have været da forsamlet i Skidenvad 1617 noget førend Skjern marked til Mads Mikkelsens i Skidenvad, og da Niels Poulsen i Kirkeby samme tid skulle være der og budt Niels Mikkelsen en sølvbælte til pant, og da skulle de være forenet, at han skulle have bekommet en halv tønde smør og nogen penge på samme bælte, hvilke Niels Poulsen højligen benægter ikke sandfærdig at være, som de på ham vidnet har, de to at være Mads Mikkelsens søskendebørn, den tredje at være Mads Terkildsens søn, den fjerde at være en enlig vidne, som ej regnes for nogen vidne, tilmed ej at have vidnet, hvad samme smør skulle gælde, formener Niels Poulsen samme deres vildige vidne bør magtesløs at være: og efter flere ord dem imellem var, indgav Mads Mikkelsen og Niels Poulsen samme deres tvistighed på efterskrevne, hvortil Mads Mikkelsen på sin side tog Peder Jensen i Borup og Niels Poulsen derimod tog Poul Jensen, ridefoged til Bøvling, som skal have fuldmagt dem til endelig ende om samme deres tvistighed at imellem sige og forhandle, og hvad de deri gørende vorder skal stå for fulde upåtalt, såvel som og at lade parterne vide hvilken dag de derom for dem på Bøvling slot skal til stede møde.

(362)

** var skikket velb Wenzel Rothkirck til Krogsgård, befalingsmand på Antvorskov slot, hans visse bud Jens Clemendsen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Hans Christensen i Tjæreborg, herredsfoged i Skast herred, for at han 2/6 sidst forleden selv villig og uæsket med vurderingsmænd skal have gjort vurdering og udsætning hos en af hans bønder i Andrup, ved navn Christen Hansen, og der vurderet hus, bygning, kornsæd på marken, møg og en del at hans løsøre, og det straks likviderede til hans gældnere og kreditorer, endog ingen af dem har været det begærende, således givet samme bonde anledning, han uden nogen opsigelse eller advarsel er draget fra sin gård, og samme gård og gods dermed er bleven øde, og ingen sæd eller avl dertil er sået, formenende samme herredsfoged uret at have gjort, og samme ulovlige vurdering bør magtesløs at være: så og efterdi af bemeldte udlægs vidne befindes Christen Hansens gældnere og kreditorer af ham at være fordret og varsel givet til hans bo at møde, hvori de og da pro kvota imod deres gælds fordring i herredsfogdens hosværelse ved vurderingsmænd til deres gælds betaling af Christen Hansen er gjort udlæg, da har vi efter slig lejlighed og denne beskyldning ikke vidst imod samme vurdering og udlægs vidne at sige eller magtesløs dømme, ej heller herredsfogdens ulempe deri at være.

(365)

** var skikket Peder Lauritsen, hospitalsforstander i Viborg, på Peder Mortensen hospitalstjener, boende i Testrup, hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, indeholdende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Villum Lauritsen i Mosbæk med flere for et vidne, de dem 10/4 sidst forleden til Års herredsting vidnet har, at Peder Holm i Ovstrup har betalt salig Mads Jensen i Kællingtand mølle et gældsbrev på otte daler og 4 skæpper rug med alt hvis han var Mads Jensen skyldig, og det skulle været sket otte dage førend sankt mortens dag 1643, formener at samme vidne, som er vidnet på en død mand, imod rigtig gældsbrev samt efter hans ord og mundheld, som han skulle haft, og arvingerne ikke varsel derfor bekommet, ikke så lovlig og ret at være vidnet, og ikke komme Peder Mortensen på sin retfærdige gælds fordring til hinder eller skade: så og efterdi Villum Lauritsen og hans medbrødres vidne ikke med kvittants imod samme gældsbrev bekræftes, da finder vi efter slig lejlighed den deres vidne, såvel som og Christen Schiønnings dom, som han derefter dømt og funderet har, magtesløs at være.

(367)

** var skikket velb Bendix Norby til Urup og Peder Norby til Lunderup deres visse bud Christen Pedersen i Risbøl med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Jens Nielsen, borger i Varde, for en br ---- han skal have ladet fremlægge til Slavs herreds ting 30/3 1648, såvel som samme år 19/---- på Østerherreds ting, og til begge fornævnte herredsting ladet dom forhverve over Bendix Norby og hans børn for 30 rigsdaler med rente og interesse, som han formener, de skulle udgive til sankt jacobi kirke i Varde efter samme b ----, som i sin indhold formelende at være udgivet af Bendix Norbys salig hustru velb fru Dorte Lange, og dersom det kunne findes hendes hånd at være, formener han det dog imod loven at være gjort, imedens hun var under værgemål, og aldrig Bendix Norby det beviste i nogen måder, førend langsommelig tid efter hendes dødelige afgang, dernæst skal samme brev indeholde, at hun for sin mand såvel som for sig selv at have lovet, formenende ham sligt til despekt at være gjort, og efterdi de gode mænd landsdommere efter forordning må dømme imod slig breve, sætter han i rette og formener samme brev, imod loven er udgiven, bør ingen magt at have, disligeste formener hvis dom, derefter forhvervet er, bør magtesløs at være: da efterdi samme sag befindes over seks uger til i dag at være opsat, og opsættelsen findes til hjemting læst og påskrevet, som fornævnt står, vi ikke heller deri uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom og brev magtesløs at være, og ikke komme Bendix Norby eller hans børn til forhindring.

(369)

** var skikket Mads Madsen i Tarm bisgård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Peder Olufsen i Nogård, herredsfoged i Hind herred, for en dom han 24/5 næst forleden på Hind herreds ting imellem ham og velb fru Christence Juul til Søgård, salig Hans Krabbes efterleverske, dømt og afsagt har, og i samme dom kvit dømt fru Christence Juul for halvparten af 150 rigsdaler at betale, som salig Hans Krabbe var ham skyldig, hvilken hans dom han beskylder blandt andet den af være funderet på en forening, lodseddel og skiftebrev, som imellem fru Christence Juul og salig Hans Krabbes arvinger gangen og forhandlet er i Viborg 20/6 1648 og på Søgård 14/8 samme år, hvilken forening og underhandling, lodseddel og skiftebrev han skal mere anseet end dommen og recessen: så og efterdi for herredsfogden såvel som for os er i rette lagt Hans Krabbes to skadesløs breve til Mads Madsen udgiven, den ene lydende på 100 rigsdaler til fornævnte tid at betale eller og bepligter sig og sine arvinger, een for alle eller alle for een maning at lyde, den anden brev på 50 daler, som han og lover for sig og sine arvinger til sin bemeldte tid at betale, og herredsfogden dog, efter hvis forening imellem fru Christence Juul og hendes arvinger kunne være gjort, og i andre måder hans dom om bemelder, ikke har vidst fru Christence Juul videre at til dømme at betale, end hun på lod kunne være tilfalden, såvel som og om kendt, at hvis gæld, fru Christence Juul ellers på lod kunne være tilfalden, til Mads Madsen at betale, det burde hun inden 15 dage med hovedstol, rente og skadegæld at fuldgøre, som dog ikke for ham skal være i rette, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme herredsfogeds dom deri så noksom at være dømt, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ham at give Mads Madsen til kost og tæring fire rigsdaler.

(372)

** var skikket Niels Buck i Vork hans visse bud Iver Lauritsen i Ammidsbøl med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, indeholdende ham da efter en seks ugers opsættelse i rette stævnet Mads Espensens efterladte hustru og børn i Ødsted, nemlig Tove Madskone, Poul Madsen, Niels Madsen, ung Poul Madsen, Usse Madsdatter og Mette Madsdatter for nogen gæld, afgangne Mads Espensen ham med rette skyldig skal være efter rigtig håndskrift og herredstings doms forhvervelse, og eftersom ikke skal være befunden nogen løsøre i Mads Espensens bo, der registreringen skete efter hans død, som herredsfogden ham til samme sin gælds betaling kunne gøre fyldest og udlæg af, formenende herredsfogdens udgivne dom i samme sag bør ved magt at blive, og eftersom der ikke befandtes løsøre i boen, han da ved to dannemænd, som er selvejerbønder, med herredsfogden bør at gøres fyldest og udlæg i afgangne Mads Espensens selvejer bondegårds ejendom: da efterdi for os i rette lægges Mads Espensens udgivne gældsbrev, til Niels Buck udgivet, på fornævnte 13 daler hovedstol med sin rente skadesløs at betale til sin termin, som forskrevet står, sagen og til hjemting har været indstævnet, og der endelig dom ganget, som forskrevet står, såvel som og her til landstinget indkaldt, og over seks uger til i dag optagen, så vi deri ikke kan gøres længere forhaling, da ved vi ikke andet derom at sige, end salig Mads Espensens arvinger jo pligtig er og bør at betale Niels Buck samme 13 daler hovedstol med sin rente skadesløs, og derfor tilfinder Peder Jensen i Rugsted og Tomas Pedersen sst selvejere, som Iver Lauritsen dertil nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i sag seks uger at drage for salig Mads Espensens bopæl, og der af hans løsøre at gøre Nis Buck udlæg og det imod gælden likvidere, og dersom hans løsøre ikke til strækker, da at gære ham udlæg i salig Mads Espensens bondeeje, så Nis Buck bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM forordning, som de vil ansvare og være bekendt.

(374)

** var skikket Hans Kall prokurator på Jep Petersen på Vesterland Før hans vegne, i hans egen nærværelse, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Broder Klempten på Vesterland Før for nogen ærerørige skældsord, han ham 10/9 for retten skal have tilsagt, idet han har skældt på Jep Petersen herredsskriver for en løgner mange gange, som formenes Broder Klempten aldrig skal kunne bevise imod rigtig kundskab og 24 mænds vidne, og Broder Klempten derfor bør at stande til rette, og at være den samme, han Jep Petersen for skældt har: da efterdi samme sag befindes tid efter anden langt over seks uger her til landstinget optagen, og opsættelsen på underskedelige tider læst og forkyndt, som forskrevet står, så vi imod recessen uden bevilling ikke kan gøre længere forhaling, og med tingsvidne bevises Broder Klempten inden tinge at have skældt Jep Petersen for løgn i hans skrivning, og ikke han sligt sin tilmæle har bevislig gjort, eller her er mødt sig derimod at erklære, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Broder Klempten jo bør at være den samme, som han Jep Petersen tilmælet har, og efterdi han deri har Jep Petersen omkostning tilføjet, og sig fra retten entholdt, da bør han at give ham til kost og tæring tyve rigsdaler.

(375)

** var skikket Hans Kall prokurator på Sivert Fridrichs på Vesterland Før hans vegne, i hans egen nærværelse, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, indeholdende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Tøger Olders, Jens Broders med flere rådmænd sst for en dom, de 23/10 sidst forleden imellem Sivert Fridrichs på den ene og Hermand Ulrich af Tønder på den anden side derpå ---- dømt og afsagt har, og deri tildømt Sivert Fridrichs at betale Hermand Ulrich 50 rigsdaler med 18 års rente og omkostning inden 15 dage at betale, med hvilken dom han formener sig højlig at være læderet og forurettet, for det første ingen rigtig håndskridt eller bevis på samme gælds fordring for dem var fremlagt, ej heller skal Hermand Ulrich have sig bevist at være samme gæld berettiget i nogen måde, men fast mere for dem at være bevist med kongelig og fyrstelig mandater om nørstrandingers gæld, formedelst den store vandflod, som desværre 1634 skete, ikke efter den tid at måtte fordres, som af en deres forrige dom om samme gæld, 27/10 1645 diserneret, kan erfaret, sagen og Hermand Ulrich til vilje og Sivert Fridrichs til skade, er op ----,
eftersom han ved fornævnte vandflods overfald skal være geråden ikke aleneste i 2400 mark lybsk skade, men endogså formedelst stort arbejde ved diget samme tid og siden i andre måder at søge sin næring, som dog ej Guds vilje og vejrs magt kunne imod stå, har mistet sin helbred og førlighed: da efterdi samme sag befindes tid efter anden over seks uger til i dag optagen, og opsættelsen underskedelige tider læst og forkyndt, som forskrevet står, så vi imod recessen uden bevilling ikke kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom og vidner magtesløs at være, og ikke at komme Sivert Fridrichs til nogen forhindring, og efterdi Hermand Ulrich, foruden brev eller segls bevis, fremlagt på samme gæld, har Sivert Fridrichs omkostning tilføjet, da bør han at give ham til kost og tæring tyve rigsdaler.

(377)

** var skikket Jacob Jensen, borger i Varde, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Niels Nielsen Obling på Lindbjerg for en gældsbrev, han 9/5 sidst forleden til Varde byting for retten han fremlagt, som af Jacob Grubbe skulle være udgivet, og fornævnte dag endelig dom derefter taget beskrevet, formeldende på 1992 rigsdaler, derpå findes skrevet at skulle være betalt 32 rigsdaler, da rester så 1960 rigsdaler, hvilket gældsbrev beskyldes i adskillige måder at være forandret, for det første at af 992 rigsdaler er gjort 1992 rigsdaler, dernæst er 63 stald øksne skrevet i brevet som 63 par stald øksne: da efter flere ord dem imellem var, da afstod Jacob Jensen og Niels Nielsen samme tvistighed om bemeldte brev, så den såvel som hvis beskyldning, fornævnte brev angår, ingen videre skal komme til hinder eller skade i nogen måde, men belangende hvis andre rigtige gælds fordring, som dem ellers derfor udlæg efter rigtig brev og bevis kan imellem være, det indgav de på to dannemænd, hvortil Jacob Jensen på sin side tog Peder Byrisen, ridefoged til Riberhus, og Niels Nielsen der imod tog Mads Madsen i Tarm bisgård, de og samtlig tilnævnte Hans Gødesen i Bolkær, hvilke tre dannemænd skal møde i Hans Gødesens hus 22/10 først kommende, og da have fuldmagt parterne om samme deres rigtige gæld at imellem sige, og hvad de samtligen eller og de fleste dem imellem sigende og gørende vorder, skal stå for fulde af parterne upåtalt i alle måder.

(381)

** var skikket Poul Pedersen i Ammidsbøl med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, indeholdende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Iver Lauritsen i Ammidsbøl, tingskriver til Jerlev herreds ting, for at han 31/5 1648 har ham forurettet, idet han da havde været til Jerlev herredsting med to sine varsels personer og ladet dem for ting og dom indskrive, deres varsels sedler at afhjemle, for tingsvidne, han ville forhverve over sine lodsejere for deres forpligt at gøre, hvilke tingsvidne Iver Lauritsen derefter for ting og dom har leveret Poul Pedersen, som ikke befindes med herredsfogdens signet forseglet, af årsag Iver Lauritsen har af sin fri forsæt og underfundighed samme varselspersoner deres navne udelukket af fornævnte uforseglede tingsvidne, hans ret dermed at ville forvende og spilde, og formener han ham deri uret at have gjort, og derfor at stande til rette som en falskner: efter flere ord Poul Pedersen og Iver Lauritsen imellem var, afstod de på begge sider samme sag, så det ingen videre skal komme til skade, dog Iver Lauritsen at give Poul Pedersen til kost og tæring tre rigsdaler.

(383)

** var skikket Niels Nielsen Ammidsbøl, borger i Kolding, hans fuldmægtig Niels Bøgvad sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, som indeholder ham da efter andre opsættelsers formelding at have stævnet Niels Iversen, byfoged der sst, for en dom han til Kolding byting 11/8 1647 dømt og afsagt har imellem ham på Kolding skoles vegne på den ene og Jep Poulsen Slagter, borger sst, på den anden side, anlangende et pant, som Kolding skole har i Jep Poulsens ejendom, i Svidegade beliggende, efter efterskrevne pantebrevs formelding. dateret 20/4 1631, hvilke Niels Nielsen formener at være nedbrudt og ruineret, formedelst Jep Poulsens egen uagtsomhed og forsømmelse, efterdi han ikke holder folk deri, ej heller advaret borgmester og råd eller kirkeværger, det han af huset er uddraget, kan og ikke bevises det af fjenderne at være kommen til skade, des uanseet skal han tilkendt skolen at nyde sin pant, om det ikke af Jep Poulsen indløst vorder: så og efterdi befindes byfogden sin dom på Jep Poulsen Slagters for ham fremlagte pantebrev at have funderet, og ikke bevises ham samme gård at have ruineret, da ved vi den hans dom ikke at imod sige eller hans ulempe deri at være.

(385)

** var skikket Laurits Jensen på Sejbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Christen Christensen i Overlund for han 16/3 sidst forleden med tre mænd til sig er inddraget i hans gård Sejbjerg i herredsfogdens sted at gøre udlæg for Mads Jensen i Stadsbjerg for nogen tvistighed og slagsmål, Mads Jensen og ham skulle have været imellem sidst forleden år, uanseet at samme tvistighed og alt hvis, dem til denne dag imellem været har, 11/10 1648 til Viborg landsting på tre dannemænd voldgiven af begge parterne, og samme voldgift står endnu ved magt, og formente Mads Jensen, at ingen udlæg burde at have været sket eller gjort for samme sag imod bemeldte voldgift, og han fordi for slig tiltale burde kvit at være: efter flere ord dem imellem var, da afstod Laurits Jensen og Christen Christensen samme nu indstævnede vidner, syn, klage, sigtelse, dom og nævnings ed, som siden efter bemeldte voldgift udganget og forhvervet er, så det ingen videre skal komme til forhindring eller skade i nogen måder men magtesløs, og dernæst vedtog og bevilget fornævnte voldgiftsmænd endnu efter forrige voldgift at møde ved Hjerm herredsting nu 17/10 først kommende, og da efter dens indhold og bemelding parterne at imellem sige, som det sig bør.

(390)

** var skikket Frands Christensen Egknud, borger i Varde, hans visse bud Niels Juel, borger sst, med en opsættelse her af landstinget 12/9 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Mikkel Jensen Hundehoved, borger sst, med flere for et vidne de til Varde byting 21/8 sidst forleden har vidnet, i sin mening at de skulle have været bestilt af Jacob Jensen og Jens Pedersen sst på torsdag, da sidst forleden var 14 dage, at opage noget af det fælles hø, så skulle de have opaget med tre vogne ved en halv dags tid og lagt det på en slet grønning, og samme dag 27/8 skulle de have været på åsteden, og da skulle samme hø, på en ringe ting nær, være bort tagen, og otte dage derefter skulle Laurits Skrædder og Hans Kæmner have været på åsteden, som de andre fire har om vidnet, og da skulle de have seet, at Frands Christensen Egknud samlede hø tilsammen, og da skulle Laurits Skrædder have sagt til ham, befatter eder intet med det hø, det hører Jacob Jensen og Jens Pedersen til, og derefter skulle Frands Egknud med hans hjælpere ladet en vogn opføre tre læs af samme hø, hvilke deres sammen sankede vidner beskyldes at være funderet på deres egne gerninger, egne samtaler, egne ord og mundheld: da efterdi befindes samme sag over seks uger til i dag optagen, og opsættelsen til hjemtinget forkyndt, som fornævnt står, så vi imod recessen uden bevilling ikke kan gøre længere forhaling, da finder vi efter slig lejlighed samme vidner, klager, sandemænds eder og forfølgning magtesløs at være og ikke komme Frands Christensen Egknud til nogen forhindring.

(394)

** var skikket Mads Iversen, borger i Holstebro, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, indeholdende ham da efter andre opsættelser at have stævnet velb Otte Lunov til Herpinggård for en summa penning, nemlig 20 sletdaler, som han ham skyldig er, efter Otte Lunovs brevs indhold, såvel som dommen, derefter funderet er, at Otte Lunov bør fornævnte 20 daler med sin omkostning til Mads Iversen at betale, dog det ikke sket er, og formener Mads Iversen samme dom bør ved sin fuld magt at blive, hvorfor Mads Iversen forårsages Otte Lunov for gode mænds opkrævelse for nam, vurdering og udlæg her til landsting i hans gods, løsøre og købstadsgods: da efterdi for os i fremlægges Otte Lunovs underskrevne skadesløs brev og forpligt, til Niels Solgård udgivet, som han lover at betale ham eller hvo, den hans brev har, så sagen derom til herredsting har været indkaldt, og dom ganget, som for er rørt, såvel som og til landstinget i lige måde indstævnet, og over seks uger til i dag optagen, så vi imod recessen uden bevilling ikke deri kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Otte Lunov jo pligtig er og bør at betale Mads Iversen, som samme breve mægtig er, fornævnte 20 sletdaler skadesløs, og fordi tilfinder velb Knud Sørensen til Tredje og Niels Krag til Straelstrup, som Niels Basse på Mads Iversens vegne nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Otte Lunovs bopæl, der udæske og gøre Mads Iversen udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere, og imod gælden likvidere, sker dem ikke der fyldest, da Mads Iversen i andet Otte Lunovs løsøre eller jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så at han bekommer fuld udlæg for hans gæld, og det efter KM forordning som de ville ansvare og være bekendt.

(395)

** var skikket Niels Nielsen Obling, sitzhaftig på Lindbjerg, og havde stævnet Jacob Jensen, Laurits Jensen og deres medbrødre samtlig borgmester og råd i Varde for nogen volds eder og forfølgning, de ham og nogen andre fattige folk, fleste parten Lindbjerg tjenere, på adskillige tider uretmæssig har ladet over sværge, så beskyldes samme vold i efterfølgende måder, for det første grundes og funderes det på en ugjort gerning, for det andet på uvisse vidnesbyrd, idet en part af vidnerne siger i deres vidnesbyrd, at gerningen skal være gjort 27/5, og siden siger de samme og nogle flere deres staldbrødre, at gerningen, hvorfor han er vold svoren, er gjort 10/6, og med sådan i lov og ret ugrundet dokumenter ville bringe ham, både til kongen og byen, og hans vederpart en ulidelig summa penge at udgive, er derfor her til landsting dom begærende, og formener at samme voldsbøder og hvis vidner, de er på funderet, magtesløs at være: så mødte Jacob Jensen på sin egen såvel som og på fornævnte borgmester, rådmand og byfogdens vegne og afstod alle hvis voldsbøder, vidner og forfølgninger, såvel som deraf alle rejsende sager, intet undtagen, som over Niels Nielsen og hans medfølgere drevet og forhvervet er, så det ingen videre skal komme til nogen forhindring.

(396)

10/10 1649.

** var skikket Laurits Mogensen på Handbjerg hovgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Christen Pedersen i gammel Hodsager, herredsfoged til Ginding herreds ting, for en dom han til bemeldte ting 26/3 næst forleden dømt og afsagt har, anlangende en halv tønde rugskyld bondeejendom i en bol i Stendis, i Ginding herred liggende, som en bonde, navnlig Christen Jensen Bur, påboer, hvilken ejendom Niels Nielsen Borbjerg, nu degn til Gudbjerg kirke i Fyn, har fuldmagt for Laurits Mogensen, på sine vegne, at skulle til Ginding herreds ting lovligen lovbyde og efter lovbydelsen til Holger Christensen i vester Ølby bort skøde, hvilke fuldmagt og lovbydelses vidne for berørte herredsfoged Christen Pedersen ikke har ville anseet, som han fornemmer, idet han ikke efter Laurits Mogensens ofte erbydelse fornævnte skøde under tingsvidne ville udstede beskreven, men alene anseet nogen løse sedler, som han formener, som Niels Nielsen til Søren Lauritsen i Ryde kirkegård for ejendom og pålydende udgivet har, i den mening at Søren Lauritsen bemeldte ejendom skulle lovbyde og til en Niels Nielsens næste fraænder bortskøde, uanseet fornævnte personer eller frænder ikke enten ved navn ej heller ved nogen visse påboende steder i fornævnte sedler angiven: så og efterdi befindes Niels Nielsen Borbjerg først at have udgiven fuldmagt til Laurits Mogensen at han skulle lovbyde samme ejendom, og siden efter lovlig lovbydelse give skøde til Holger Christensen, og han dog siden derefter har udgivet fornævnte nu to indstævnte brev og fuldmagt, at det til en af hans frænder skulle afhændes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme brev og fuldmagt deri så noksom, at det bør at komme Holger Christensen imod Niels Nielsens første fuldmagt, til Laurits Mogensen udgivet, til nogen forhindring, efterdi den endnu står i sin fulde esse ustævnet, men magtesløs, og efterdi samme breve og fuldmagter for fogden fremlagt, som han ej var dommer over, har fordi sagen heden vist, ved vi ikke hans ulempe deri at være.

(399)

** var skikket Laurits Christensen, borger i Horsens, på Karen Lauritsdatter i Hatting, i hendes egen nærværelse, hendes vegne med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende hende da at have stævnet Albret Jensen i Horsens for en klage, han skal have over hende forhvervet 11/3 1646, at han da skal have beskyldt hende at hun skulle have tagen en sort klæde skørt af hans mor Inger Jørgensdatters hus, så god som 7 sletdaler, uanseet han ikke har hende udtrykkelig navngivet, hvilket Karen Lauritsdatter ved Gud og sin salighed benægter, aldrig at have taget fra Inger Jørgensdatter enten skørter eller andet: så og efterdi Albret Jensens beskyldning og klage, såvel som fornævnte indstævnte vidnesbyrds vidne, han siden derpå ført har, angår fornævnte klæde skørt, som Karen Lauritsdatter ulovlig skulle have bekommet, og dog ikke i ringeste måde bevises, at hun dermed er taget i hænde, og efter loven dermed procederet, som det sig havde burdet, og Christence Lauritsdatter dog alligevel på tinge befindes slig førte vidne at have frembåret, Karen Lauritsdatter dermed at føre i vanlykke, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme beskyldning og tingsvidne deri så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke at komme Karen Lauritsdatter på ære eller lempe til nogen forhindring, men Albret Jensen deri pligtig at give hende til kost og tæring seks rigsdaler, og Christence Lauritsdatter i lige måde at give hende tre rigsdaler.

(402)

** var skikket velb Mogens Sehested til Holmgård, KM befalingsmand på Bøvling slot, hans fuldmægtig Poul Jensen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende han da at have stævnet Anders Christensen, barnfødt i Nordenkær, for en løgnagtig benægtelse, han med sine oprakte fingre og ed til Vandfuld herredsting 14/7 sidst forleden gjort har, at han ikke har været i Jacob Tomasen i Ferring hans hus eller gård den dag eller tid, som Jacob Tomasen har påklaget ham der at være, uanseet samme hans benægtelse med mange trofaste vidnesbyrd befindes løgnagtig at være: så og efterdi Else Jacobsdatter, Maren Lauritsdatter og Mette Jacobsdatter udførligen har vidnet, at den næste onsdag efter sankt hans dag sidst forleden noget før aften, kom Anders Christensen i Nordenkær i Jacob Tomasens gård, blev der om natten til om morgenen noget efter solen var oppe, og da som Jacob Tomasen var ude, tog han nogen gældsbreve, sat imellem loften og bjælken, og stak noget rent papir i steden igen, stukket dem siden derefter i lommen og gået bort ud af husen med dem, og i så måder vidnet og båret kundskab om den synlig gerning, de seet har, og endog Anders Christensen beskylder samme deres vidne vildig, formedelst de skal være Jacob Tomasens hustru og børn, så bestyrkes det dog alligevel med Jens Knudsens vidne, det Anders Christensen sig til ham har opladt at have en hans gældsbreve på 20 rigsdaler, til Jacob Tomasen givet, dersom han ville betale ham, ville han få ham den igen, så ---- som og i lige måde med Jens Christensen og Anne Olufsdatters vidne befæstes, at de den næste onsdag efter sankt hans dag, som Else Jacobsdatter og hendes medfølgere om vidnet har, så Anders Christensen, noget førend solen gik ned, kom af sønden og gik ned til Jacob Tomasens gård og ind i gården, bevises og med Elle Andersdatters vidne, det hun og samme onsdag aften så en karl fik mad med Jacob Tomasen, og han kaldte ham Anders Christensen, det og i lige måder med Peder Jespersens vidne bevises, det han den næste torsdag efter sankt hans dag var til Jacob Tomasens at arbejde for ham, og efter solens opgang kom der en ungkarl ud af Jacob Tomasens sønder dør, budt god morgen til ham og Jacob Tomasen, som de stod og arbejdet, og Jacob da svaret ham dertil, og kaldt ham Anders Christensen, og sagde han lå der om natten, hvilken vidne Peder Espensen siden til tinge har gestendig været, og ydermere vidnet at han siden den tid nogle gange har seet samme karl der ved tinget og andre steder, og var ham fuld vitterlig at det var Anders Christensen i Nordenkær, som fornævnte dag udkom af Jacob Tomasens salsdør, som han vidnet har, så det ene i så måder med det andet stadfæstes og bekræftes, og aldeles intet derimod fremlægges, hvormed samme vidner, klage og sigtelse kunne rykkes, ikke jo så at være gjort og sket, som om vidnet, klaget og sigtet er, meget mindre Anders Christensen beviser eller sig erklærer da på de tider andre steder at have været, da har vi efter slig lejlighed ikke vidst imod samme vidner, klage og sigtelse, såvel som den ransed, som derefter over Anders Christensen svoret og drevet er, at kunne sige, men ved magt at blive, og Anders Christensens benægtelse, som han deri imod Jacob Tomasens klage gjort har, magtesløs og løgnagtig at være.

(411)

24/10 1649.

** var skikket velb fru Anne Lunge, salig Just Høgs, til Gjorslev hendes fuldmægtig Peder Jacobsen, forrige foged på Asmildkloster, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, indeholdende hende da efter 14 dags opsættelse at have stævnet velb Erik Krabbe til Strandbjerggård for en summa penge, nemlig 460 rigsdaler, han hendes salig husbond Just Høg efter sit til ham udgivne håndskrifts formelding skyldig været har, og fru Anne Lunge derpå dom til Skodborg herreds ting over Erik Krabbe har ladet forhverve 3/9 1649, hvilke dom fru Anne Lunge formener ret at være, og derfor hende bør her til landsting at tilnævnes to gode mænd, som i Erik Krabbes jordegods kunne gøre hende indvisning: da efterdi for os i rette lægges Erik Krabbes to forseglede og underskrevne håndskrifter, hvorpå endnu resterer ubetalt 460 rigsdaler med des efterstående rente og interesse, og sagen til hjemtinget findes indstævnet, og der endelig dom ganget, som forskrevet står, såvel som og her til landsting indkaldt, og i seks uger til i dag optaget, og opsættelsen til hjemtinget læst og forkyndt, som forskrevet står, vi ikke heller uden bevilling imod recessen kan gøre længere forhaling, da ved vi ikke andet derom at sige, end Erik Krabbe jo pligtig er og bør at betale fornævnte 460 rigsdaler med deres efterstående rente og interesse skadesløs at betale fru Anne Lunge efter hans forpligts indhold, og derfor tilfinder velb Erik Lunov til Viskumgård og Ove Blik til Nørbeg, som Peder Jacobsen på fru Anne Lunges vegne dertil nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Erik Krabbes bopæl, der udæske og gøre fru Anne Lunge udlæg af Erik Krabbes løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere, og imod gælden likvidere, sker dem ikke der fyldest, da fru Anne Lunge i andet Erik Krabbes gods og løsøre at indvise, hvor det findes kan, så hun bekommer fuld udlæg for hendes gæld, og det efter KM forordning, som de ville ansvare og være bekendt.

(413)

** var skikket Christen Jensen, nu boende i salig Mikkel Vibes kro ved København, hans fuldmægtig Jacob Jensen med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet velb Erik Krabbe til Strandbjerggård for 400 rigsdaler med des pådragne rente, interesse og skadegæld, Erik Krabbe til Skodborg herreds ting 3/9 sidst forleden er tilfunden at betale, eller og at have indvisning i hans gods og løsøre, hvilken dom Christen Jensen formener så lovlig og ret at være, at den bør ved sin fuldmagt at blive, og ham at tilnævnes to gode mænd her af landstinget, som ham for samme sin gæld, rente og al anvendt bekostning kan indføre i Erik Krabbes løsøre og jordegods: da efterdi for os i rette lægges Erik Krabbes forseglede og underskrevne brev på 400 rigsdaler in specie med sin rente, sagen og til hjemtinget har været indkaldt, og der dom ganget, som for er rørt, såvel som og her til landstinget siden derefter i lige måder hid stævnet, og i seks uger til i dag optaget, så imod recessen uden bevilling deri ikke kan gøre længere forhaling, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Erik Krabbe jo pligtig er og bør at betale Christen Jensen samme summa penge med efterstående rente, skadegæld og interesse skadesløs, og fordi tilfinder velb Ove Blik til Nørbeggård og Erik Blik til (blank), som Jacob Jensen på Christen Jensens vegne dertil nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Erik Krabbes bopæl, der udæske og gøre Christen Jensen udlæg af Erik Krabbes løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere, og imod gælden likvidere, sker dem ikke der fyldest, da Christen Jensen i andet Erik Krabbes gods og løsøre at indvise, hvor det findes kan, så han bekommer fuld udlæg for hans gæld, og det efter KM forordning, som de ville ansvare og være bekendt.

(415)

** var skikket Peder Christensen, byskriver i København, hans fuldmægtig Jacob Jensen, indvåner i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en 14 dags opsættelse at have stævnet velb Erik Krabbe til Strandbjerggård for 600 rigsdaler in specie kapital, han efter hans udgivne håndskrift er Peder Christensen skyldig, hvilke 600 rigsdaler med des pådragne rente, interesse og skadegæld Erik Krabbe til Skodborg herredsting 3/9 sidst forleden er tilfunden at betale, eller at have indvisning i hans gods og løsøre, hvilken dom Peder Christensen formener lovlig og ret at være, og han bør at tilnævnes to gode mænd her af landstinget, som ham for samme gæld kan indføre i Erik Krabbes løsøre eller jordegods: da efterdi for os i rette lægges Erik Krabbes forseglede og underskrevne skadesløs brev på 600 rigsdaler in specie med sin rente, sagen og til hjemtinget har været indkaldt, og der dom ganget, som for er rørt, såvel som og her til landstinget siden derefter i lige måder hid stævnet, og i seks uger til i dag optaget, så imod recessen uden bevilling deri ikke kan gøre længere forhaling, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Erik Krabbe jo pligtig er og bør at betale Peder Christensen samme summa penge med efterstående rente, skadegæld og interesse, og fordi tilfinder velb Ove Blik til Nørbeggård og Erik Blik til (blank), som Jacob Jensen på Peder Christensens vegne dertil nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Erik Krabbes bopæl, der udæske og gøre Peder Christensen udlæg af Erik Krabbes løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere, og imod gælden likvidere, sker dem ikke der fyldest, da Peder Christensen i andet Erik Krabbes gods og løsøre at indvise, hvor det findes kan, så han bekommer fuld udlæg for hans gæld, og det efter KM forordning, som de ville ansvare og være bekendt.

(417)

** var skikket velb Keld Sørensen til Tredje hans visse bud Mourids Lauritsen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Mads Jensen, fordum boende i Ringkøbing, for 198 rigsdaler han, efter to hans udgivne håndskrifters bemelding, er skyldig bleven, hvilke penge med des pådragne rente Mads Jensen til Ringkøbing byting 5/3 1647 er tildømt at betale inden 15 dage med sin interesse eller skadegæld, eller da at have indvisning i hans bo og fædrene arv, hvilken dom Knud Sørensen formener så lovlig og ret at være, at den bør ved sin fuldmagt at blive, og ham efter KM forordning bør at tilnævnes to gode mænd her af landstinget, som ham for samme gæld kan indføre i hvis ejendomme og adelsgods, som Mads Jensen til sin anpart efter sin salig far arveligen tilfalden, og med to gode mænd blev indført i 19/2, 20/2 og 22/2 sidst forleden, liggende i Hammerum herred, Hjerm herred og Bølling herred: da efterdi for os fremlægges Mads Jensens to forseglede og underskrevne skadesløs breve, til Knud Sørensen udgivet, hvorpå endnu skulle restere 198 rigsdaler, så dom derpå til Mads Jensens værneting ganget er, som forskrevet står, såvel som siden derefter her til landstinget i lige måder indkaldt, og sættes i rette om Knud Sørensen for samme sin gælds fordring ikke jo ved gode mænd at have indvisning i hvis jordegods, som Mads Jensen for hans anpart med andre hans medarvinger kunne være efter indført i en del fornævnte bonde og Hartvig Rostrups jordegods, eftersom formenes Mads Jensen ikke andet til samme gælds betaling skulle have for sig med at rette, og sagen i seks uger derom til i dag er optagen, og ikke Mads Jensen eller nogen er mødt hertil at svare eller gensigelse imod at gøre, endog opsættelsen to gange til Ringkøbing byting findes læst og påskrevet, efter des opskrifts bemelding, som for er rørt, så imod recessen uden bevilling ikke deri kan gøres længere forhaling, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Mads Jensen jo pligtig er at betale Knud Sørensen samme summa penge efter hans skadesløs brevs indhold, og fordi tilfinder velb Claus Dyre til Sindinggård og Jesper Vognsen til Østergård, som Mourids Lauritsen på Knud Sørensens vegne dertil nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle, og i KM foged og vurderingsmænds nærværelse først at drage for Mads Jensens bopæl, og der til samme gælds fordring at udæske betaling af hans løsøre og formue, sker der ingen fyldest, da fornævnte gode mænd i hvis jordegods, som Mads Jensen med andre hans medarvinger pro kvota arveligen kan være tilfalden og berettiget i bemeldte bonde og Hartvig Rostrups jordegods, efter fornævnte gode mænds likvidering og indførsels indhold at indvise, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, så at Knud Sørensen bekommer fuld udlæg for sin gælds betaling, og det efter KM forordning, som de vil ansvare og være bekendt.

(420)

** (til Oluf Bucks opsættelse i Kolding) så mødte Niels Iversen byfoged såvel som Mads Jensen: da for nogen lejlighed sig heri begiver, er samme sag med parternes bevilling opsat til snapslandsting først kommende, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og den på beråbte kontrakt, som for beskyldes, fogden sin dom har på funderet, da til fornævnte tider ved beskyldning lovlig at indstævnes.

** (til Sidsel, Peder Jensens, i Strårup hendes opsættelse) så mødte Niels Iversen, byfoged i Kolding, på Anne Andersdatter og Peder Kyeds vegne med fuldmagt og begæring, sagen nogen tid måtte bero: da for nogen lejlighed sig heri begiver, er samme sag opsat med parternes bevilling til snapslandsting førstkommende, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(423)

7/11 1649.

** var skikket Christen Pedersen i Fjerbæk i Lydum sogn, fordum boende i Skjern mølle, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Niels Gødesen i Kovstrup og Erik Christensen i vester Venner for et vidne, de 23/3 1648 på Hind herreds ting, deres egen far og bror Christen Gødesen til behjælpning, vidnet har, formeldende Christen Pedersen skulle have sagt, han var salig Tomas Gødesen noget skyldig, det skulle han betale Christen Gødesen uden skade, hvilke deres vildige vidne Christen Pedersen højligen benægter usandfærdig at være sig aldrig at have haft slige ord med Christen Gødesen, ej heller at have været Tomas Gødesen nogen penge skyldig: da efter sagen i seks uger til i dag er optagen, og opsættelsen findes påskrevet, at være læst og forkyndt, som forskrevet står, vi ikke heller uden bevilling imod recessen kan gøre længere forhaling, da finder di efter sådan lejlighed samme vidner, domme og deler magtesløs at være, og ikke at komme Christen Pedersen til nogen forhindring, og efterdi Christen Gødesen ikke nu såvel som tilforn er mødt herimod at svare, og i så måde deri Christen Pedersen ved slig udeblivelse imod forordningen omkostning tilføjet, da bør han at give Christen Pedersen til kost og tæring tre rigsdaler.

(425)

** var skikket Anne Jensdatter i Lundsby hendes visse bud Christen Nielsen Obling med en opsættelse her af landstinget 36/9 sidst forleden, lydende hende da at have stævnet Tomas Christensen i Skodsbøl for et vidne, han til Nørherreds ting 29/6 vidnet har, at han har haft en ond mistanke til Anne Jensdatter for trolddom, og at hun med trolddoms kunst var årsag til den sygdom, hans mor for nogen tid siden havde, og ikke samme vidne be ----, at Anne Jensdatter har været i nogen udsætmål med hans mor eller lovet hende ondt, ikke heller nogen visse år, dag eller tid om bemelder enten hun har været syg, eller hun selv har klaget på Anne Jensdatter i nogen måder, mener fordi samme vidne bør magtesløs at blive: da endog sagen i seks uger til i dag er optagen, og ingen er mødt hertil at svare, så befindes samme sag alligevel at være hvilke ved nævn efter loven burde at være ordelt, hvorfor vi og efter dis lejlighed ikke vidste på fornævnte indstævnte vidner at kunne dømme, men hvo påskader kalde sig på nævninger derom først efter loven at tove, som det sig bør, og siden gås om hvis ret er.

(429)

** (til Mikkel Basses opsættelse) så er ingen mødt noget herimod at svare: hvorfor sagen er opsat til i dag seks uger, da dem her at møde, og gås derom så meget som lov og ret kan findes, og denne opsættelse forinden lovlig at læses, og efterdi (blank) ikke er mødt, og i så måde Mikkel Basse omkostning tilføjet imod forordning, da bør han at give Mikkel Basse til kost og tæring to rigsdaler.

** (til Mikkel Hansen i Tyvkær hans opsættelse) så mødte Mikkel Basse: da for nogen lejlighed og med parternes bevilling blev sagen opsat til snapslandsting først kommende, og dem da her at møde og gå derom hvis lov og ret kan findes, og denne opsættelse til hjemtinget forinden lovlig forkyndes, og dersom Mikkel Basse ikke da her personlig kan møde, da med nøjagtig tingsvidne eller i andre måder ved hans signets bekræftelse at give den fuldmagt, som for ham skal gå i rette.

** var skikket velb fru Birgitte Brockenhuus, salig Jacob Ulfelds, til Urup hendes fuldmægtig Hans Johansen, ridefoged til Hald, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende hende da at have stævnet Peder Jensen i Harresø for et vidne, han til Nørvang herredsting 17/4 sidst forleden vidnet har, anlangende det salig Peder Poulsen, som boede i Givskud, kom til ham i hans gård med to sorte mærplage og bad ham, det han skulle lede dem hjem i hans gård, hvilke han også skal have gjort, og ikke Peder Jensen har kunnet vide af hvem Peder Poulsen samme to plage har bekommet, ej heller hvad år eller dag, det skulle være sket, tilmed har vidnet på en død mand, mener derfor samme hans vidne bør magtesløs at være: så og efterdi bemeldte vidnesbyrd på begge sider ikke befindes at have vidnet på fersk fod, men rum tid efter sådant ---- var sket, som dog ikke med brev eller segl bekræftes, meget mindre parterne det vil gestendig være, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme indstævnte vidner deri så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(433)

** var skikket Niels Simonsen i Grenekrog på den ene og havde stævnet Matias Gregersen i Hindum og Niels Gregersen i Trøgelborg på den anden side for et vidne, de til Slavs herreds ting 19/3 sidst forleden vidnet har, at 21/3 1645 da at skulle hos været i Loft, seet og hørt, at Niels Simonsen skulle have i hånd taget Christen Nielsen Gilbjerg og lovet ham 18 sletdaler for hans salig bror Oluf Simonsens barn, Oluf Simonsen, hans kost og underholdning hvert år mens han var hos ham, hvilke vidner Niels Simonsen højligen benægter, det han aldrig har lovet ham nogen penge eller penges værd, derfor formener, at de har på vidnet ham samme vidne af had og avind, ikke heller at være vidnet på fersk fod: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd befindes ikke på fersk fod at have vidnet, men lang tid efter sligt skulle være sket, at have båret kundskab, som dog ikke med Niels Simonsens brev eller segl bekræftes, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme vidne såvel som Rasmus Mortensen og hans medfølgeres kundskab, som ikke til tinge er vidnet eller varsel for givet, så noksom at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke at komme Niels Simonsen til nogen forhindring.

(434)

** var skikket Morten Christensen Høst og Peder Christensen Trans, borgere i Lemvig, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende dem da at have stævnet Svend Poulsen, rådmand der sst, for en dom han til Lemvig rådstue 13/7 nu sidst forleden afsagt har, og tildømt salig Laurits Jensens søn, ved navn Peder Lauritsen, det Morten Høst og Peder Trans skulle levere Peder Lauritsen hvis, han kunne tilfalde efter hans salig forældre, som beholden er, eller derfor at lide tiltale, uanseet det Laurits Hansen og Christen Jepsen ikke det ringeste endnu har leveret fra dem af hvis gods, de har haft under hænder, hvilket formynderskab de er fradømt, og Morten Høst og Peder Trans er tilsat samme ganske formynderskab at forestå: så og efterdi den kendelse og afsigt om den omtvistede formynderskabs regnskab og mangler her i dag er pådømt at være som ugjort var, efter vores doms indhold, og fornævnte dom, nu hid kaldt er, sig derpå beror, da bør den efter slig lejlighed deri magtesløs at være.

(436)

** var skikket Gertrud Andersdatter i Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende hende da at have stævnet Barbara Nielsdatter i Kolding, for at eftersom hun er tilbudt her på landstinget 11/4 sidst forleden, at hun den 14. dag skulle sig ved sin ed purgere på Kolding rådhus. hvilket ikke udførligen skulle være sket, men deri som ellers med spidskundige ord ville hendes benægtelse sig selv befri, eftersom ikke er bevist nogen akkord derom at være gjort, men sagen alene derpå skal bero, at hun skulle purgere sig med sin ed, om Hans Jørgensen havde bekommet de penge, de to kvittantser om formelder, eftersom han på landstinget har fragået intet at have bekommet at det, de om formelder, men hun at have beholdt både kvittantser og penge, og formener efter slig lejlighed Barbaras benægtelse bør magtesløs at blive, og hun pligtig de 60 daler, som den proces af forårsages, såvel som og billig kost og tæring at erstatte. endnu havde Gertrud Andersdatter stævnet Tomas Eskildsen og Niels Andersen i Kolding for et vidne, de 25/7 sidst forleden på Kolding byting vidnet har, anlangende den overfald, Barbara Nielsdatter sst og hendes datter Anne Nielsdatter og hendes pige Margrete 12/7 imod Gertrud Andersdatter beganget har: da efter flere ord dem imellem var, da indgav Gertrud Andersdatter og Barbara, salig Niels Jepsens, deres indstævnte tvistighed på to dannemænd, hvortil Gertrud Andersdatter på sin side tog Claus Christensen Skriver, og Barbara, salig Niels Jepsens, derimod tog Bertel Jensen, begge rådmænd her i Viborg, de og samtlig der foruden tilnævnte Peder Bering, borgmester sst, hvilke tre dannemænd skal forsamles i Claus Skrivers hus 9/11 først kommende, og da at have fuldmagt Gertrud Andersdatter og Barbara, salig Niels Jepsens, om deres indstævnte tvistighed at imellem sige, og hvad de samtlig eller og de fleste deri sigende eller gørende vorder, skal stå for fulde af parterne upåtalt i alle måder.

(438)

** var skikket velb Bendix Norby til Urup hans fuldmægtig Christen Pedersen i Risbøl med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet velb Niels Skade til Mosbøl, for han ikke efter sin udgivne brev og forpligt har indløst Bendix Norbys hånd og segl, som han for Niels Skade har udsat og lovet til Jens Pedersen i Åsted for 100 rigsdaler, hvilke sag Bendix Norby til hjemtinget skal have ladet dom forhverve for, menende samme herredstings dom lovlig og ret at være, og bør her til landstinget at konfirmeres og befaling til gode mænd at have, som ham kan udlæg gøre i Niels Skades løsøre og jordegods: da efterdi for os i rette lægges Niels Skades skadesløs brev, til Bendix Norby udgivet, for løfte som han for ham til Jes Pedersen i Åsted for hundrede rigsdaler in specie gjort har, så sagen derom til hjemting har været indkaldt, såvel som og her til landsting i lige måde indstævnet, og i seks uger til i dag optagen, og opsættelse til hjemting forkyndt, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Niels Skade jo pligtig er og bør at betale Bendix Norby samme 100 rigsdaler med rente, interesse og skadegæld, og fordi tilfinder velb Christen Lange til Hesselmed og Laurits Pogwisch til Skrumsager, som Christen Pedersen nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle, og med herredsfogden drage for Niels Skades bopæl, der udæske og gøre Bendix Norby udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden for fornævnte løfte at likvidere, sker dem ikke der fyldest, da ham i andet Niels Skades jordegods og løsøre at indvise, så han for samme sin løfte og gælds fordring bekommer fuld udlæg, og det efter KM forordning, som de vil ansvare og være bekendt.

(440)

** var skikket Mogens Hansen, født i Søgård, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Peder Hansen i Søgård for efterskrevne tingsvidne, han af Ulfborg herredsting 14/6 1634, lydende at Hans Madsen i Søgård lod læse en seddel så lydende, har jeg Hans Madsen undt min søn Peder Hansen en part af min halve gård med så skel, at Peder Hansen skal avle og bjerge min part af gården, lige såvel som hans egen, dog i en fri fællig, hvilke vidne er forhvervet bag på de skøder, som her til landstinget er magtesløs dømt, og i så måder Mogens Hansen sin retfærdige arv at ville forvende. dernæst stævnet Maren Jensdatter i Søgård, salig Hans Madsens efterleverske, for en vedkendelse, hun 21/4 sidst forleden gjort har, hvori hun vedkendes Mogens Hansens arvepart, såvel som hendes eget, Mogens Hansen til største skade, og ikke Mogens Hansen nogen lovlig varsel at have bekommet, fordi han er fremmed og udenlands, giver ham dog varsel med otte dages stævning, mener det ikke lovlig at være. endnu hid stævnet Jacob Mikkelsen i Søgård for en dom, han til Ulfborg herreds ting 19/3 sidst forleden dømt har, angående Mogens Hansen og medarvinger, hvorover Mogens Hansen har været forårsaget at lade hid i rette stævne hans medarvinger for rigtighed på hans fædrene arv, registrering og vurdering, på det at han kunne vide sin lod, dog hans medsøskende har givet dem i fællesbo, uden skifte og deling, og Mogens Hansen har i rette sat og forment, hans medarvinger burde at føre boen tilsammen efter loven, hvilket herredsfogden har forbi gangen og ikke dømt på de poster, som for ham var i rette sat, årsagen at han selv boer på den gård, som omtvistes. endnu hid stævnet Maren Jensdatter med sin lovværge også Christen Hansen i Tarm, salig Mads Espensens børn og hustru, Mette Nielsdatter og hendes børn Maren Madsdatter og Anne Madsdatter, enhver med sin lovværge, og Peder Hansen, skriver på Skanderborg: så og efterdi bemeldte indstævnede to tingsvidner ikke alene iblandt andet angår uden om den fællig, som Peder Hansens far og mor med ham der i Søgård ville have, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner deri så nøjagtig, at de bør at komme Mogens Hansen på hans fædrene arvs fordring til nogen forhindring eller skade, og efterdi herredsfogden om fornævnte arv ikke befindes at have dømt på hvis, som for ham er i rette sat, enten til eller fra, da bør den hans dom at være som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, fogden, når det for ham lovlig indstævnes, da ham endelig på hvis, for ham i rette sættes, at dømme og underskede, som han vil ansvare og være bekendt, og efterdi herredsfogden med samme dom har Mogens Hansen omkostning tilføjet, bør han give ham til kost og tæring tre rigsdaler, men efterdi den anden dom er dømt efter Mogens Hansens brev, deri indført. som han ej fragår sig jo at have udgivet, da ved vi den dom ej at imod sige, og efterdi den dele, hid stævnet er, ej fremlægges, endog sagen over seks uger er optagen, da bør den ingen magt at have.

(443)

** var skikket Jens Nielsen i Hovvinkel hans fuldmægtig Jens Jensen i Prebensgård på den ene og havde stævnet Anders Madsen, Jens Madsen ung, Mads Madsen og Oluf Madsen, borgere i Lemvig, samt Svend Olufsen, byfoged sst, på den anden side for en udlæg og vurdering, de samtligen 2/3 sidst forleden har gjort i salig Laurits Jensens hus og gård og ejendom i Lemvig, og i samme udlæg udlagt til Jens Nielsen efter salig Laurits Jensens skadesløs brevs indhold, dateret 17/9 1627, for både hovedsummen og en del rente 168 sletdaler, uanseet at dommen, som fornævnte mænd har gjort udlæg efter, skal være forhvervet 28/7 1643, og fornævnte mænd og byfoged ikke da har gjort Jens Nielsen fuld udlæg for alle sin rente og skadegæld og omkostning og andet, som på salig Laurits Jensens skadesløs brev er blevet anvendt til 2/3 sidst forleden, samme udlæg er gjort, item stævnet Jens Trans, rådmand i Lemvig, for en dom han til Lemvig rådstue 4/5 sidst forleden efter samme vurdering dømt har, og deri kvit dømt salig Laurits Jensens børns formynder for Jens Nielsens tiltale for samme resterende rente og omkostning, og tilmed kvit dømt Laurits Hansen og Christen Jepsen for Jens Nielsens tiltale i fornævnte proces, uanseet at de slet ingen regnskab har gjort for fornævnte værgemål og formynderskab, som de har haft for salig Laurits Jensens børn, i nogen gælds betaling til Jens Nielsen, formener ham derover uret at være gjort: så og efterdi befindes Jens Nielsen engang tilforn at skulle have bekommet og søgt udlæg for hvis gæld, salig Laurits Jensen var ham skyldig, og ikke da for vurderingsmændene omkostningens summa at have specificeret, hvorvidt den sig da bedrog, og Jens Trans fordi har salig Laurits Jensens børns formynder for dis tiltale deri fri funden, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod den hans dom at sige, men ved magt at blive.

(447)

** var skikket Poul Offersen i Agerskov med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Svend Olufsen, byfoged i Lemvig, for han 13/4 sidst forleden til Lemvig byting har sig til fordristet og tildømt Poul Offersen, at han skulle betale Anders Amorsen i Lemvig ni sletdaler og syv mark smør efter Anders Amorsens bog og egen opskrifts formelding, og Anders Amorsen aldrig skal bevise med Peder Offersens hånd eller segl, at han har handlet, købt eller tagen noget af ham i Lemvig siden 11/4 1647, som er med brev og segl at bevise: da efter flere ord dem derom imellem var, afstod Anders Amorsen samme indstævnte dom og bogs opskrift, og efter slig lejlighed bør det ikke at komme Poul Offersen til nogen forhindring i nogen måder.

(448)

** var skikket Hans Nielsen i Havrum med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Simon Sørensen i Grundet for en dom, han ved sin fuldmægtig Frands Hansen i Hvejsel til Nørvang herreds ting 18/3 1648 over ham har ladet forhverve, hvori han er tilfunden til Simon Sørensen at betale 21 daler indfæst af den halve gård i Hedensted, Poul Hansen og Hans Poulsen påboer. i lige måde stævnet Poul Hansen og Hans Poulsen for en vidne, de til Hatting herreds ting 13/12 1647 vidnet har, formeldende deri at have vidnet, at de for ham har opladt den halve gård i Hedensted, som de iboer, såvel som Poul Hansen at have vidnet, at han samme dag var i Grundet med Hans Nielsen til Simon Sørensens, og der han skulle have fæst samme halve gård af ham og hans mor og udlovet til fæste 21 rigsdaler, hvilke deres vidne ikke er vidnet på fersk fod, ej heller han er gestendig at have lovet for samme fæste: så og efterdi bemeldte vidnesbyrd ikke med Hans Nielsens brev eller segl bekræftes, han og ej heller sligt er gestendig, men benægter og fragår, da kunne vi efter slig lejlighed ikke deri kende samme vidne og dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(450)

** var skikket Bertel Jensen, rådmand i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet afgangne velb Eskild Gøyes arvinger, nemlig velb Henrik Gøye og velb jomfru Birgitte Gøye og Sibylle Gøye og deres lovværge for en summa penge, deres salig far, som er hovedstol 100 rigsdaler in specie med efterstandende rente, ham har skyldig været efter hans strenge og skadesløs brev og forskrivnings lydelse, hvorfor dom til Nørvang herreds ting i sagen falden er, så Bertel Jensen fordi har været forårsaget sagen i lige måde her til landstinget ladet indstævne, og formener bemeldte arvinger pligtig at være enhver sin kvota med hovedstol og rente, skadegæld og interesse at betale, og ham dertil gode mænd at forordnes, som ham derfor i deres løsøre og jordegods kan gøre indvisning: da efterdi for os såvel som for fogden er i rette lagt salig Eskild Gøyes underskrevne skadesløs håndskrift, hvori han sig og sine arvinger har til forpligtet at betale Bertel Jensen formeldte 100 rigsdaler, som forskrevet står, én for alle og alle for én, da ved vi ikke andet derom at sige, end salig Eskild Gøyes arvinger pro kvota jo bør at betale fornævnte 100 rigsdaler skadesløs til Bertel Jensen efter fornævnte forpligts indhold, og derfor tilfinder velb Jørgen Hartvigsen til Terpgård og Valdemar Lykke til Grindeslev kloster som Bertel Jensen dertil nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle, og med herredsfogden drage for Eskild Gøyes arvingers bopæl, der udæske og gøre Bertel Jensen udlæg af deres løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden at likvidere, sker dem ikke der fyldest, da Bertel Hansen i andet fornævnte arvingers løsøre og jordegods at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM forordning, som de vil ansvare og være bekendt.

(451)

** var skikket Mads Gregersen, borger i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i sag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Jens Jørgensen, borger sst, for et vidne han til Kolding byring 25/7 sidst forleden vidnet har, anlangende hvor han 6/7 næst tilforn skulle være bevist, at Jens Lauritsen med Mads Gregersen skulle været indkommen i Niels Iversens hus og klaget på Mads Gregersen, at han skulle have slaget ham, for han krævet nogen vognleje, for han skulle have aget ham noget på en Viborg rejse, og Jens Jørgensen da skulle have seet, Jens Lauritsen at være blodig ved hans mund, hvilke ikke med syn bekræftes, ej heller Mads Gregersen derfor at være sigtet for tingsdom med oprakte fingre og helgens ed efter recessen, ikke heller Mads Gregersen skal lovlig overbevises ham nogen sår og skade at have gjort, mener fordi samme enlige vidne ikke så noksom eller ret at være, at det bør nogen magt at have: så og efterdi Jens Jørgensen og Jochum Damcke ikke har om vidnet dem at have seet Mads Gregersen slaget eller gjort Jens Lauritsen nogen sår eller skade, og byfogden dog deri har, foruden bevis, tildømt Mads Gregersen at stå til rette og lide dele og tiltale, da finder vi efter slig lejlighed samme vidne og dom magtesløs at være, og ikke at komme Mads Gregersen til nogen forhindring, men Niels Iversen pligtig for slig udstedte dom at give Mads Gregersen til kost og tæring to rigsdaler.

(453)

** var skikket Mads Gregersen, borger i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en dom han til Kolding byting 5/9 sidst forleden dømt har, og tildømt Mads Gregersen at betale Peder Bartskær inden 15 dage efter bogens indhold, anlangende en gæld efter Peder Badskærs regnskabsbog, som skal i findes skreven, med Mads Gregersens egen hånd, dem at have gjort regnskab om alt hvis dem imellem været har indtil denne dag, og nu igen på en anden sted i fornævnte bog at være en gæld opskreven, hvilke gæld Mads Gregersen ved hans højeste helgens ed benægter sig ikke at være skyldig: så og efterdi samme dom og indstævnte bog ej fremlægges, endog sagen i seks uger til i dag er optagen, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da efter slig lejlighed bør samme indstævnte dom og bogs opskrift magtesløs at være, og ikke at komme Mads Gregersen til nogen forhindring, og efterdi Peder Bartskær og Niels Iversen deri har Mads Gregersen omkostning efter dis beskyldning tilføjet, da bør Peder Bartskær for sin person at give ham fire rigsdaler, og Niels Iversen to rigsdaler til kost og tæring.

(454)

** var skikket velb Oluf Parsberg til Jernit, befalingsmand på Skanderborg, hans fuldmægtig Peder Jensen, foged på Palstrup, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, som indeholder ham da at have stævnet Niels Madsen i Volder, herredsfoged i Vandfuld herred, for en dom han 8/4 1648 dømt og afsagt har imellem hr Jørgen Andersen, sognepræst til Engbjerg og Harboøre sogn og sognemændene i Engbjerg, hr Jørgen Andersen til vilje, idet ham af Engbjerg sognemænd skulle årligen skulle gives to tønder byg, iblandt fornævnte sognemænd Oluf Parsberg skal have en bonde og tjener, navnlig Laurits Graversen i Engbjerggård, som Oluf Parsberg formener sker åbenbarlig uret, idet fornævnte herredsfoged ikke har villet anseet hvis KM fundats samt andre dokumenter, for ham har været i rette lagt, som i udtrykkelige bogstaver udtyder, præsterne i Engbjerg er af KM og kronens tiendekorn af Engbjerg sogn bevilget årlig to tønder byg, hvilken herredsfogdens dom Oluf Parsberg formener bør magtesløs at være: så og efterdi ikke befindes Engbjerg sognemænd navnlig til samme dom at være stævnet eller deri navngivet, da efter slig lejlighed bør samme dom at være som udømt var, og hvo påskader, da efter lovlig stævning igen at indkalde sagen til herredsting, og fogden derom endelig at dømme og adskille, som det sig bør.

(455)

** var skikket velb Oluf Parsberg til Jernit, befalingsmand på Skanderborg, hans visse bud Peder Jensen, foged på Palstrup, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, indeholdende ham da at have stævnet velb Erik Krabbe til Strandbjerggård, for at eftersom han for nogen tid siden ved gode mænd da at have bekommet indvisning for hans gælds fordring, som beløber sig i en summa, tilhobe 1499 rigsdaler, i Erik Krabbes jordegods, hvorfor Oluf Parsberg efter slig lejlighed formener Erik Krabbe enten bør samme udlæg i hans efterskrevne jordegods fra ham at indløse, eller og det siden bør at følge ham og hans arvinger for ejendom efter KM forordning. hvorimod mødte til gensvar Oluf Nielsen Gadbjerg på sin husbond velb fru Sofie Staverskov, salig Laurits Ebbesens, til Revstrup hendes vegne og berettede, at Oluf Parsbergs ridemænd skal have gjort indførsel i en del Erik Krabbes jordegods, som fru Sofie Staverskov for hendes gælds fordring og pantebrevs forskrivning er gjort likvidering i, og derpå fremlagde efterskrevne likvidering, dateret Viborg 18/2 1648: så og efterdi befindes fru Sofie Staverskov tilforn ved gode mænds likvidation, efter Erik Krabbes pantebrev, og derpå gjorte annammelse, at have bekommet likvidering og udlæg for sin gælds fordring i en del Erik Krabbes jordegods, som Oluf Parsberg siden og har ved gode mænd ladet gøre indførsel i, da har vi efter slig lejlighed ikke deri vidst Oluf Parsberg samme gods for ejendom at tildømme imod forrige gode mænds likvidering og siden derefter på forhvervet landstings dom, som forskrevet står, men hvo påskader indkalde sig sagen for tilbørlig dommer, og gå derom hvis ret er.

(459)

** var skikket Gertrud Andersdatter i Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende hende da at have været forårsaget, i hendes mands fraværelse, til Kolding byting at have ladet indstævne Anders Nielsen sst for en rejsekjole, at hendes mand Hans Jørgensen uden hjemmel og minde har i hans fraværelse i Skive frataget og bortført, der han med Anders Nielsen var rejst efter nogen penge at skulle annamme efter to kvittantser, som han og hans mor Barbara Nielsdatter ham havde lovet der at forskaffe, som dog ej skete, og byfogden Niels Iversen i Kolding derfor skal have heden funden samme sag for sin tilbørlig dommer, da formenende Anders Nielsen bør at skaffe hjemmel til samme kjole eller at stande til rette efter loven. endnu havde Gertrud Andersdatter stævnet Ingeborg Jacobsdatter, Karen Jensdatter og Anne Jørgensdatter sst, for et vidne, de 29/8 på fornævnte byting vidnet har, hvilket vidne befindes vildigt, idet de er hovedmandens hustru og hendes tjenestepiger: og efter flere ord dem imellem var, da blev Barbara, salig Niels Jepsens, på hendes søn Anders Nielsens vegne nu her for retten med Gertrud Andersdatter forenet, det Barbara, Niels Jepsens, lovet og til forpligtet sig på hendes søns vegne nu til førstkommende juleaften at skal erlægge og betale til Gertrud Andersdatter selv, og ikke til hendes mand eller andre, tyve sletdaler i rede penge, og ingen andre varer, for fornævnte rejsekjole, og dersom det ikke sker, da Barbara, Niels Jepsens, at stå dele til Kolding byting næste tingdag efter først kommende jule helligt, uden dom, varsel eller skudsmål, og sagen hermed om fornævnte omtvistede rejsekjortel i så måder bilagt.

(461)

** var skikket Tomas Bager, borger i Tønder, hans fuldmægtig Hans Nielsen i Aptrup med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Laurits Lauritsen i Møgeltønder, birkefoged til Møgeltønder birketing, for en dom han til Møgeltønder birketing 19/1 1648 dømt og afsagt har imellem Tomas Bager på den ene og Laurits Nissen i Møgeltønder på den anden side, samme sin dom dømt Claus Nissen fri for sit udgivne håndskrift, som han til sin bror Carsten Nissen, borger i Tønder, udgivet har, lydende på 800 mark lybsk, og samme summa pending har Claus Nissen til i dag, år og tid efter lejlighed betalt så nær som 91 daler, som han og årlig har forrentet sin bror Carsten Nissen i Tønder sin livstid, og efter hans dødelige afgang er hans gods skiftet og delt imellem sin bror og rette arvinger på den ene side og sin efterladte hustru Kirsten Namensdatter på den anden side, og hvis gælds breve, som fandtes i deres fælles bo, skulle hun beholde i sin lod, og samme håndskrift ikke skal findes fordulgt imod KM forordning eller reces, men noksom er renoveret, læst og påskrevet: så og efterdi at endog Hans Nielsen ej bemeldte brev fremlægger, så befindes den dog alligevel efter den dato, som deraf i bemeldte dom er indført, at skulle være 1621 udgivet, så fogden fordi efter recessens tilladelse, formedelst den da var over tyve år gammel, har Claus Nissen for Tomas Bagers tiltale kvit funden, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod den hans dom at sige, men ved magt at blive.

(463)

** var skikket Maren, salig Hans Pedersens, i Hjarup hendes visse bud Mads Gregersen i Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende hende da at have stævnet Erik Olesen i Noes, herredsfoged i Anst herred, for en dom han til Anst herreds ting 30/8 sidst forleden imellem Maren Hanses på den ene og Niels Jensen i Hjarup på den anden side dømt og afsagt har, hvori han i hans dom skal have hende tilfunden at betale ham 10 sletdaler efter en løs seddel, som for han skal være i rette lagt, bemeldende om husleje og andet, som hun skal være skyldig bleven, hvilke hun ved hendes højeste helgens ed benægtet sig aldrig at være ham skyldig for skillings værd siden 1648, det hendes salig husbond Hans Pedersen og Niels Jensen gjorde regnskab med hverandre: så og efterdi ikke befindes nogen bevis på fornævnte penge for fogden fremlagt, som ved brev eller segl kunne være bekræftet, da finder vi efter slig lejlighed samme dom magtesløs at være, og ikke at komme Maren, Hans Pedersens, til nogen forhindring, og efterdi Niels Jensen hende deri ved slig ubeviste påførte trætte har omkostning tilføjet, da bør han at give hende til kost og tæring tre rigsdaler.

(464)

** var skikket Maren, salig Niels Gertsens efterleverske, i Kolding på sin svoger Erhard Ortwein hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende hende da at have stævnet Otte Sørensen, sætfoged i Kolding, for en dom han til Kolding byting 18/7 1649 dømt og afsagt har, hvor i hans sentens skal have tilfunden Maren Hans Gertsens svoger Erhard at betale Hans Hansen, Oluf Ottesen, Hans ---- samtlig 23 sletdaler, og ikke har været for ham i rette lagt nogen regn ----, breve eller bevis, hvormed kunne gøres bevisligt, ham dem slig en summa penge med rette at være skyldig bleven, men aleneste hans som efter nogen klak bøger, som for ham skal være i rette lagt, hvorfor hun formener hendes svoger Erhard Ortwein med samme hans dom at have forurettet, hvorfor den bør magtesløs at være: så og efterdi samme dom, hid stævnet er, ej er fremlagt, endog sagen i seks uger til i dag er optagen, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da finder vi efter slig lejlighed samme dom magtesløs at være og ikke at komme Erhart Ortwein til nogen forhindring eller skade, men efterdi Maren, Niels Gertsens, at være af Hans Hansen, Oluf Ottesen og Hans Kær derved hende på fornævnte Erharts vegne omkostning påbragt, da bør enhver af dem at give hende til kost og tæring en rigsdaler.

(465)

** var skikket Keld Lauritsen i Bøgballe med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Hans Andersen i Nebel, for eftersom han beviser med en dom af Brusk herreds ting 14/12 1639, at Hans Andersen er tildømt at stande Keld Lauritsen til rette for hvis, han hans part i den gård i Nebel i Brusk herred brugt har, hvilke han endnu ikke har talt hans minde for, hvorfor Keld Lauritsen har været forårsaget at lade ham forbyde at bruge hans part, disligeste delt ham bag på samme dom og forbydelse, desligeste beviser han med en dom af Brusk herreds ting 1/7 1648, det Hans Andersen i Nebel at være tildømt enten at tage pending for hans part, som er en broderlod og en søsterlod og tredje parten af en broderlod, som han har købt af Hans Andersens medarvinger, inden to måneder, eller indførsel i samme gård efter hans skøde og købebreve, indtil han bliver lovligen fornøjet og betalt efter hans korbydelse, men Hans Andersen det endnu imod hans hjemmel og minde besidder, og hverken stævnet dommen eller den billigen efterkommet. desligeste en dom af Brusk herreds ting 17/2 dette år, at Hans Andersen er tildømt at betale tre søsterlodder og tredje part af en broderlod, såvel som 9 års afgift, som er 89 sletdaler, formener samme dom lovlig og ret at være og bør ved magt at blive, og han af landstinget bør at nævnes to gode mænd, ham at indføre i samme gård og ejendom, så vidt han er deri berettiget. sammeledes stævnet Hans Andersen i Nebel med alt hvis han har i den sag at påstå, desligeste Hans Jørgensen i Nebel, herredsfoged i Brusk herred, og Christen Hansen i Eltang, som samme dom udstedt har, om de vil have noget dertil at svare. herhos fremviste Keld Lausen først Hans Skovgård til Gundestrup, Karen Skovgård til Varho, Maren Skovgård til Oksholm og Anne Skovgård deres forseglede og underskrevne brev, dateret Odense 28/4 1580, hvori de har undt og givet Anne Jørgensdatter al den lod og anpart, de tilkom i den gård i Nebel, som hun da selv iboede, så hun den måtte bruge og beholde til sig og sine arvinger for arvelig ejendom. fremlagde og Morten Brock til Barløsegård, jomfru Margrete Skovgård og jomfru Karen Skovgård deres forseglede og underskrevne brev, dateret Barløsegård 15/7 1581, des indhold at de og har givet Anne Jørgensdatter al den lod og part, dem tilkom i den gård i Nebel, som hun da selv iboede, så hun dem måtte bruge og beholde til sig og sine arvinger for arvelig ejendom. herhos blev fremlagt efterskrevne dom af fornævnte herredsting 1/7 1646, som indeholder Keld Laugesen da at have stævnet Hans Andersen for den anpart i den gård i Nebel, Hans Andersen påboer, som han både havde arvet og købt, og Hans Andersen var tildømt at stå ham til rette for hvis han hans part brugt har, og ikke da havde talt hans minde for, og da i hans skriftlige indlæg korbudt ham, at dersom Hans Andersen ville afstå samme gård med al sin rettighed, da ville han give ham for hvis, han havde i samme ejendom, halvt andet hundrede og ti sletdaler, eller og Hans Andersen ville give ham for enhver søsterlod, han havde deri, efter hans breves lydelse, enten rede penge eller forsikring, og da havde fogden der om sagt, at efter Keld Lauritsen med adskillige breve beviser sig til lod og anpart i fornævnte gård efter sine forældre, og Hans Andersen ikke har mødt eller nogen på hans vegne der noget imod at svare, eller ham at erklære, da fandt fogden Hans Andersen enten at tage pending for sin lod og anpart i fornævnte gård, eller og at give Keld Lauritsen pending eller nøjagtig forsikring for hans lod. endnu fremlagde efterskrevne dom af Brusk herreds ting 17/2 dette år, indeholdende blandt andet Keld Lauritsen da at have fremlagt en skøde, dateret Brusk herreds ting 15/1 1640, som lyder på en søsterlod, Keld Lauritsen har købt af Peder Pedersen i Gejsing, dernæst et købebrev, dateret Livstrup 15/2 1639 lydende på en broderlod, som Keld Lauritsen har købt af hans far Laurits Jørgensen i fornævnte gård i Nebel, endda og et underskrevet købebrev, dateret Gejsing 26/9 1640, lydende på en søsterlod Keld Lauritsen har købt af hans bror Søren Lauritsen, endnu et købebrev, dateret Livstrup 27/7 1637 formeldende Søren Lauritsen at have købt af hans fars søsters børn i sønder Bøl: da efterdi for os fremlægges bemeldte adelige gavebreve til Anne Jørgensdatter på hvis lod og anpart, de i den gård Nebel kunne tilkomme, så hun den måtte bruge og beholde til sig og sine arvinger til arv og ejendom, og Keld Lauritsen beviser sig med skøde, købebrev og andre dokumenter i fornævnte gårdspart at være til berettiget, som til hjemtinget er forhvervet dom over Hans Andersen, for han samme part i fornævnte gård brugte, og tilfunden at gøre fyldest for samme lodder og anpart eller derfor at lide, efter hvilken dom han og befindes til hjemting såvel som og her til landsting at være lovsøgt og delt bleven, bevises og med en anden dom af fornævnte herreds ting, Hans Andersen at være tilfunden enten at tage pending for sin lod og anpart i fornævnte gård og ejendom, eller og at give Keld Lauritsen penge eller nøjagtig forsikring for hans lod og anpart efter hans korbydelse, og efterdi ej befindes samme dom eller visse af kom af Hans Andersen at være rykket men i sin fulde esse, har Keld Lauritsen efter igen Hans Andersen til hjemtinget ladet indkalde og for fogden såvel som for os fremlagt hans underskrevne restants på hvis, han i ni år for hans anparter i bemeldte gård i Nebel med resterer, nemlig 89 daler, og han er tildømt ham at betale inden 15 dage eller indvisning i hans bo og løsøre, om dette ikke kunne til strække, da ham at have indvisning i Hans Andersens jordegods, sagen og her til landstinget har været indkaldt, og over seks uger til i dag optagen, og ikke Hans Andersen dog er mødt eller nogen på hans vegne herimod at svare, alligevel opsættelsen til hjemting findes forkyndt, som forskrevet står, så vi imod recessen uden bevilling ikke kan gøre længere forhaling, da ved vi ikke andet derom at sige, end Hans Andersen jo pligtig er og bør at betale Keld Lauritsen hans anparter i fornævnte gård, såvel som og bemeldte åringers restants af samme anpart, så vidt han lovlig er til berettiget, og efterdi dette i så måder, som for bemeldt er, frit gods anlanger, da tilfinder vi velb Herluf Mormand til Brandholm og Peder Mund til Merringgård, som Keld Lauritsen dertil nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem i herredsfogdens nærværelse drage til fornævnte gård i Nebel, og der af Hans Andersens løsøre for de parter, som Keld Lauritsen er til berettiget, såvel som og for fornævnte restants at gøre ham udlæg, sker dem ikke der fyldest, da Keld Lauritsen i fornævnte parter og Hans Andersens jordegods at gøre udlæg, for så vidt han lovlig deri kan tilkomme, og det fra dem at give beskrevet, som de vil ansvare og være bekendt.

(471)

** var skikket Morten Høst og Peder Trans, borgere i Lemvig, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende dem da at have stævnet Svend Bertelsen og Christen Madsen, Laurits Jensens børns formyndere, for en afsigelse de på Lemvig rådstue 2/9 forhvervet har, anlangende salig Laurits Jensens børn, over deres første formyndere, nemlig Christen Jepsen og Laurits Hansen deres mangler anlangende, som Morten Høst og Peder Trans, Christen Hansen og Laurits Hansen gjort har, og ikke samme manglers afsigelse er efterkommet, og tid efter anden opholden, børnene til største skade, så vidt de kunne komme til en endelig ende, hvorfor vi formener samme afsigelse ikke endelig men uendelig og i tvivl at være afsagt, og derfor bør magtløs at være, og Christen Jepsen og Laurits Hansen forpligtet at give og gøre samme mangler fyldest: så og efterdi samme kendelse og afsigt, hid kaldt er, ikke befindes så endelig at være gjort ved tiltale og gensvar på hver post, som det sig burde, da bør samme kendelse og afsigt at være som ugjort var, og det igen til borgmester, råd og overformynder at komme, og stykvis i deres afsigt, som de derom for dem skal give beskrevet, de besværgede poster at lade inddrage, og derpå parternes svar igen imod at indføre, og særligen på hver post at om kende, hvad ret og billig kan være, som de vil ansvare, og siden hvo derpå kan skade, da forbeholden at kalde sig det på tilbørlig steder og der gås om hvis ret er.

(474)

** var skikket Gertrud Andersdatter i Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende hende at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en dom han 13/6 sidst forleden på bytinget der sst afsagt har, og deri dømt Jens Jørgensen kvit for hendes tiltale for værgemåls regnskab efter hendes salig bror Anders Andersen Hår, uanseet når de dokumenter, som han sin dom på funderet har, bliver redelig eksamineret og igennem seet, formener hun, de ej alene ikke skal befri Jens Jørgensen men fast mere ham at vedgange at have været den salig karls værge, Jens Jørgensens på råbte afkald også her til landstinget underdømt, hans fremlagte regnskab og ikke af nogen den salig karls arvinger, som Gertrud Andersdatter nu alene er, skal befindes at være konfirmeret, formener efter slig lejlighed fornævnte domme såvel som kontrakter, regnskaber og andre fremlagte dokumenter bør ikke at komme Gertrud Andersdatter til forhindring, at Jens Jørgensen jo bør at gøre hende rigtig værgemåls regnskab efter salig Anders Hår: så og efterdi byfogden sin dom på kontrakt, regnskab og breve, for ham af Jens Jørgensen fremlagt, som i hans dom er inddraget, såvel som og her for os in originali fremvist er, har funderet, og Jens Jørgensen for slig Gertrud Andersdatters tiltale fri funden, da vidste vi efter dis lejlighed ikke imod fornævnte byfogeds dom at kunne sige, men ved magt at blive, dog formedelst vores underhandling godvilligen lovet Jens Jørgensen i rede penge at give og forære Gertrud Andersdatter ti rigsdaler, som han til hende straks leveret, og hun til sig af ham annammet.

(477)

21/11 1649.

** var skikket Morten Knudsen i Skjern møllegård med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Christen Simonsen på Ager og Niels Christensen i Skjern mølle for et bænkebrev og kundskab seddel, de skal have udgivet for nogen tid siden, formeldende iblandt andet, at Morten Knudsen skulle have lovet dem at betale alle hans salig bror Simon Knudsens bort skyldige gæld, hvilke deres stuevidne, bænkebrev, kundskab seddel han højligen benægter, han aldrig har haft slig ord og tale med nogen, ej heller med hans brev, segl, tingsvidne eller nogen anden nøjagtig kundskab skulle bestyrkes, menende fornævnte kundskabs seddel og bænkevidner bør magtesløs at være: så og efterdi Christen Sørensen og Niels Christensen deres kundskab ikke med Morten Knudsens hånd eller segl bekræftes, bemeldte to domme, som 26/2 og 2/4 skal være udganget, hid stævnet er, og ikke heller er fremlagt, endog sagen i seks uger er optagen, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende fornævnte kundskab, såvel som bemeldte vurderings vidne, som efter fornævnte to domme kan være gjort, ikke heller fornævnte dom og dele, som formedelst samme kopi over Morten Knudsen forhvervet er, deri så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og efterdi den falds dele, i lige måde hid stævnet er og ikke fremlagt, da bør den og magtesløs at være, og ikke komme Morten Knudsen til nogen forhindring.

(481)

** var skikket velb Laurits Pogwisch til Skrumsager hans visse bud Bend Jensen, foged på Skrumsager, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Søren Poulsen i sønder Bork og hans hustru Maren Christensdatter for et vidne, de til Nørherreds ting med Niels Nielsen Obling vidnet har 16/2 1647, hvori de har vidnet at Laurits Pogwischs tjener, Christen Nielsen i Obling, og hans hustru Kirsten Jensdatter og Christen Graversen skulle have borttaget og bortført noget af Niels Nielsens korn, som han med nam og tag skulle have ladet sig til vurdere af Søren Poulsens korn, og ikke deraf sat kirkens tiende, hvilke Søren Poulsen og hans hustrus vidne beskyldes, for det første at være i deres egen sag, som de har vidnet, lader sig anse at de ville tilvende sig andres korn at betale deres gæld med. så og stævnet Mads Madsen i Tarm bisgård, herredsfoged i Nørherred, for en dom han til Nørherreds ting 6/4 1648 dømt har, hvori han tildømt har Christen Nielsen, Kirsten Jensdatter og Christen Graversen at stande til rette, hvilke dom han på samme vidner har funderet, menende så bør magtesløs blive: da efterdi sagen i seks uger til i dag er optagen, og opsættelsen findes påskrevet til hjemtinget at være læst, og ingen er mødt herimod at svare, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kunne gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner og dom magtesløs at være, og Niels Nielsen Obling at give Laurits Pogwisch til kost og tæring fire rigsdaler.

(482)

** var skikket Anders Axelsen i Vedersø kærgård hans fuldmægtig Oluf Pedersen Krag i Vedersø med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Johanne Eriksdatter, født i Nissum, nu tjenende Christen Lauritsen i Vedersø kærgård, og Knud Jørgensen i Stadil for et vidne, de til Hind herreds ting 9/8 nu sidst hans hustru Anne Madsdatter ud af had og andre til behjælpning på vidnet har, Johanne Eriksdatter har vidnet, at hun har taget en lam på fælles forte og gåen ind og taget livet af det, og Knud Jørgensen har vidnet, at den dag, han slog hø for Christen Lauritsen ved ----, da skulle have taget Christen Lauritsens får på fælles forte, og taget en lam fra det og slagtet, hvilket deres vidne ikke kommer overens, den ene vidner, at hun skulle taget et lam, og den anden vidner, hun skulle taget ---- på fælles forte, og ikke nogen vidner på nogen visse dag, eller hvad det var for en lam, hvad lød eller hvis lam det var, så deraf noksom kan erfares og eragtes, deres vidne usandfærdig at være, formener samme deres vidne bør magtesløs at være: da efterdi samme sag i seks uger til i dag er opsat, og opsættelsen findes påskrevet at være læst og forkyndt til hjemtinget, som forskrevet står, og ingen er mødt herimod at svare, vi ikke heller uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være, og ikke komme Anders Axelsens hustru Anne Madsdatter til nogen forhindring, og Niels Christensen ved Kær at give Anders Axelsen til kost og tæring to rigsdaler.

(485)

** var skikket velb Erik Juel til Hundsbæk, befalingsmand på Ålborghus, og efter KM oprejsningsbrev havde hid kaldt sandemænd af Jerlev herred, at udlægge to at Erik Juels tjenere, nemlig Christen Tuesen i Lørslev og Ole Pedersen af Mors deres bane, som for nogen tid siden uskyldig skal være myrdet og omkommen og funden død på Randbøl hede, så er her til stede mødt en af sandemændene i fornævnte herred, Niels Madsen, på sine egne og medbrødres vegne og begæret, samme sag en tid lang måtte sig bero, på det de des bedre om samme mord og drab kunne udforske deres banemænd: da efter slig lejlighed bevilget Erik Juel samme sag at opstå, og Niels Madsen på sin egne og medbrødre sandemænds vegne bepligtet sig da her under samme hesteleje at møde, og gøre deres tov derom, som de i dag skulle have gjort.

(486)

** var skikket Maren, salig Peder Saxes, i Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag måned, som indeholder hende da at have stævnet Peder Jørgensen, borger i Kolding, for et værgemål han af borgmester og råd er til forordnet at annamme på Else Nielsdatters børns vegne, og dette ikke endnu har villet efterkomme og annamme, hvilket værgemål afgangne Peder Saxesen har haft under hænder, men den fattige enke derfor tribuleret og nu forleden 17/10 skal have ladet forhvervet dele over hende, og hun den ikke har fået beskrevet, efterdi hun sig erbyder ham gerne at kontentere og forsikre, formener hun samme dele magtesløs at være: så efterdi fornævnte delsvidne ikke medfører Maren, salig Peder Saxes, for nogen visse summa at være lovsøgt og saggivet, så hun med dis betaling eller i andre måder kunne vidst sig derefter at rette, da finder vi efter slig lejlighed samme delsvidne magtesløs at være.

** var skikket Maren Andersdatter på hendes husbond Peder Hansen i Landskrona hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Hans Knudsen Svane, borgmester i Vejle, Mads Jensen, rådmand sst, med flere indvånere i Vejle for en afsigt, de 23/7 sidst forleden i Jørgen Stålsens hus i Vejle var forsamlet, eftersom de samtlig af Viborg landsting 14/3 af os var til forordnet imellem Peder Hansen og hans hustru Maren Andersdatter og Hans Clemendsen, borger i Vejle, om deres to omtvistede poster, de dem imellem skulle likvidere og imellem kende, da eftersom de har tilfunden Hans Clemendsen en summa penge til husleje af Maren Andersdatters gods, så vidt dem godt syntes, og han burde med rette. belangende den anden post, efter Maren Andersdatters klage, rådstue vidner og syn, og eftersom Hans Svane og Mads Jensen selv har med været, både på rådhuset såvel som i Mads Clemendsens hus, og selv grangiveligen hørt, seet og forfaret, låse at være slagen udenfor Maren Andersdatters egen lås og lukkelse, og der forfaret den første dag af Maren Andersdatters gods ikke har medhandlet og omgået, som det sig burde, og på den anden dag er befundet noget af hendes gods på de åsteder igen indsat, og de dog samme sidste post om samme tvist har henfunden til deres overdommere, hvorfor Peder Hansen formener deri at være sket uret, og samme deres afsigt bør i den post magtesløs at blive: så og efterdi befindes sagen iblandt andet om hvis billig overfald, som Maren Andersdatter i Hans Clemendsens hus skal være vederfaret, her til landstinget tilforn indkaldt, og da formedelst det ærerørigt angik voldgivet, og Hans Svane og hans medbrødre dog intet derom kendt, men det fra dem heden funden, da bør den deres heden findelses post, hid kaldt er, at være som ugjort, og bemeldte dannemænd efter voldgiften endnu i dag 14 dage at møde i Hans Svanes hus, og da fuldkommelig om samme tvistighed og besværgede post endelig at om kende, hvor meget Hans Clemendsen for slig beskyldning bør Peder Hansen på hans hustru Maren Andersdatter vegne at erstatte og betale, og hvilken af parterne eller deres fuldmægtig, som ikke da til fornævnte tid møder til stede, da at stå sin vederpart for dis omkostning, som derpå siden kan følge, til rette.

(489)

** var skikket Niels Nielsen i Bastlund på sin egne og sin hustru Maren Andersdatters vegne med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Jens Sørensen i Gråsand og Anne Sørensdatter sst for en vidne, de efter igen på deres forrige vidne, nu 7/5 sidst forleden til Ginding herreds ting vidnet har, og i nævningers eden indført, eftersom Niels Nielsen beretter sig ingen genpart deraf kunne bekomme, anlangende hvorledes Niels Nielsen og hans hustru Maren Andersdatter ved vold og magt at have tagen en sværm bier fra Søren Jensen i Gråsand og hans hustru Mette Jensdatter, som skulle sket den næste søndag efter sankt olufs dag sidst forleden, hvilke vidne Jens Sørensen og Anne Sørensdatter deres far, bemeldte Søren Jensen, til vilje vidnet har, tvært imod deres forrige vidne, dog er Niels Bastlund og hans hustru Maren Andersdatter ved fornævnte herredsting 28/6 sidst forleden en fuld ran oversvoret for fornævnte bier: så og efterdi samme sag befindes tilforn hid stævnet, og til endelig ende på fornævnte dannemænd efter bemeldte voldgifts indhold indgivet, og med Mads Vistisen og hans medbrødres vidne bevises, samme voldgift af Niels Nielsen at have været begæret, dog han selv her nu tilstår sig og den at have haft til stede, og i så måder deres vidne vedgår, da finder vi efter slig lejlighed den deres vidne ved magt at blive, og fornævnte dannemænd endnu på mandag otte dage at forsamles i hr Jens Christensens hus parterne om samme tvist efter fornævnte voldgifts indhold at imellem sige, og efterdi Niels Nielsen ikke tilforn samme voldgift har fremvist for voldgifts mændene, bør han at give til de fattige to rigsdaler, sammeledes og efterdi Søren Jepsen bagpå fornævnte voldgift har ladet oprippe sagen, og ført fornævnte vidner, nævnings ed og dom, da bør det deri magtesløs at være, såvel som og den sigtelse, hid kaldt er, og ej fremlagt, og Søren Jepsen deri i lige måde at give til de fattige to rigsdaler, og hvo af parterne eller deres fuldmægtige, som nu til fornævnte tid udebliver, ikke mødt for voldgifts mændene til stede, da at stå den anden til rette for hvis omkostning derpå kan følge.

(493)

** var skikket Niels Lauritsen i Smedegård med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jørgen Jensen i Herborg, herredsfoged i Bølling herred, for en dom han 11/6 sidst forleden dømt og afsagt har, at efterdi Johan Wesseling beviser med skøde og adkomst, at samme Smedegård hans hustru Dorte Christoffersdatter og hendes arvinger efter hendes forrige husbond afgangne Peder Skrivers død er solgt og skødet af hans arvinger, så er Niels Lauritsen tildømt 4 års resterende landgilde at udgive til Johan Wesseling, imod Torsten Jensen Smedegård hans kvittants, som skal have oppebåren samme 4 års landgilde, efter hans pantebrevs indhold, formener samme dom ikke så lovlig forhvervet at være, at den bør nogen magt at have: så og efterdi befindes Johan Wesseling, efter sin for fogden fremlagte adkomst til Smedegård, at have søgt Niels Lauritsen for fornævnte åringers resterende skyld, og ikke Johan Wesselings kvittants, som nu for os fremvist er, da for fogden at have været fremlagt, uden Christen Jensens kvittering, som ikke med Johan Wesselings hånd bekræftes, så fogden fordi har tildømt Niels Lauritsen bemeldte åringers restants, såvel som de fire rigsdaler kost og tæring efter landstings dom til Johan Wesseling at betale inden 15 dage eller lide nam og vurdering i sin bo, da ved vi efter slig lejlighed ikke den hans dom, dog så vidt Johan Wesselings kvittants belanger undtagen, at imod sige, men ved magt at blive, og Niels Lauritsen for unødig trætte at give Johan Wesseling til kost og tæring fire sletdaler.

(495)

5/12 1649.

(ingen dommer. Henrik Jensen ene)

(0)

( år 1651 landstings udkastnings bog i Ribe stift. elske retfærdighed, i som dømmer på jorden. Peder Lauritsen )

(1)

15/1 1651.

** var skikket Claus Nielsen i nør Tang hans visse bud og fuldmægtig Jens Christensen Høg, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget 20/11 sidst forleden, indeholdende ham da at have stævnet Ib Christensen i Muldbjerg med flere for en afsigt, de 20/6 sidst forleden til Hind herreds ting afsagt har, anlangende den halve selvejer bondegård i Gammelby i Torsted sogn, Gravers Olufsen iboer, og Claus Nielsen har tredjeparten i, til hvilke 12 samfrænders afsigt Claus Nielsen ikke skal være givet så noksom lovlig varsel for syn på åstederne, som det sig bør, hvorfor Claus Nielsen formener ikke fornævnte afsigt bør nogen magt at have: så og efterdi bemeldte tingsvidne, som efter fornævnte samfrænders afsigt taget er, ikke formelder eller deri indsat, salig Niels Bunde i Lystbæk og hans hustrus arvinger navnlig derfor af varselsmændene at være stævnet og kald givet, dom det sig burde, tilmed og fornævnte samfrænder at have kendt på hvad stedsmål, som af samme bondegods udgives skulle, som dem ikke tilkom, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme samfrænders afsigt, ej heller den tingsvidne derefter taget er, så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være

(3)

** var skikket Jean le Clerck, borger og handelsmand i Christianshavn, hans fuldmægtig Jens Madsen Block af København og havde stævnet velb Christian Friis til Lyndbygård, KM felttøjmester, anlangende en summa pending, den gode mand efter sin udgivne håndskrift til ham skyldig er. og efterdi Christian Friis sin skadesløs håndskrift ej til rette tid har efterkommet og fyldest gjort, da Jean le Clerck uden videre ophold i den gode mands jordegods for hovedstol, rente og interesse udlæg at stedes ved to gode mænd: da efterdi for os i rette lægges Christian Friises forseglede og underskrevne skadesløs brev på bemeldte summa pending udgivet, hvilke summa ej til sin forfaldne tid skal være erlagt, så sagen fordi til hjemting har været indkaldt, og der dom faldet er, efter Christian Friises egen udgivne seddel, som der såvel som her for os er fremlagt, hvori han for samme gæld er varsel og kald gestendig, på det processen dermed ikke skulle opholdes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Christian Friis jo pligtig er, efter sin håndskrifts bemelding, at betale Jean le Clerck samme summa pending med sin rente og interesse, og fordi tilfinder velb Knud Sørensen til Tredje og Mikkel Hvas til Søgård, som Jens Block nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Christian Friises bopæl, der udæske og gøre Jean le Clerck udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere, og imod gælden likvidere, sker dem ikke der fyldest, da ham i andet Christian Friises jordegods og løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så Jean le Clerck bekommer fuld udlæg for samme gæld, og det efter recessen, som de ville ansvare og være bekendt.

(6)

** var skikket Knud Pedersen på Engelunds mark hans fuldmægtig Niels Jensen, foged på Kabbel, med en opsættelse her af landstinget sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Christen Jensen i Gudumklosters mølle for en vidne, han 6/9 sidst forleden til Gudum birketing vidnet har, at ved kyndelmisse tid 1649 da kom Knud Pedersen og hans hustru Anne Nielsdatter til Gudumklosters mølle med noget korn, de ville have malet, og visse dag derefter da hentede de samme korn igen, som han da havde malet for dem, da samme tid da blev der ud af huset bort stjålen en pose med nogen mel i, hvilket skulle have været Mads Pedersens pige i nør Tang, og samme pose skulle Mads Pedersen og hans ---- Anne Pedersdatter og lagt på deres vogn, hvilke vidne Knud Pedersen højligen benægter: så og efterdi samme sag befindes i seks uger til i dag optagen, og fornævnte vidner dog alligevel ikke fremlægges, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da finder vi efter slig lejlighed samme vidner magtesløs at være.

(8)

** var skikket Niels Poulsen i Hove kirkegård med en opsættelse her af landstinget 18/12 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Niels Madsen i Volder, herredsfoged i Vandfuld herred, for to domme, som han i een sag dømt og afsagt har 28/7 og 18/12 nu sidst forgangen 1649, dog uanseet de i een sag forhvervet er, og på een gæld, formener herredsfogden deri stor uret at have gjort, idet at han dømmer to domme i een sag og på een gæld på Niels Poulsen, og ikke årsmål var i, som imellem dem var sat, som videre af deres kontrakt erfares kan, tilmed har han givet Margrete Jensdatter af hans egne penge 81 sletdaler, og der endnu står tilbage en år af fornævnte mål, som ej er kommen til ende, hvilke Niels Poulsen gerne med rede penge vil betale, såvel hvis fædrene arv, hun kunne tilfalde efter hendes salig far Jens Lauritsen, som boede og døde på Tolbjerg, og herredsfogden det ej ville anse, men tildømt ham fornævnte pending at betale i den ene dom, og i den anden dom dømt Niels Poulsen til at betale fornævnte penge med sin rente og omkostning, og dog på een gæld, og samme domme ikke derfor stemmer overens med hverandre, formener herredsfogden dermed uret at have gjort, og hans dom magtesløs at blive: så og efterdi befindes samme to domme på Niels Poulsens skadesløs forpligt at være funderet for forberørte 100 rigsdaler, han sin steddatter Margrete Jensdatter har kendt sig for hendes fædrene arv skyldig at være, såvel som og der foruden for 5 års rente, imidlertid hun har været fra ham, hvilket Niels Poulsen ikke fragår, eller det af beviser, så vurdering og udlæg derfor skal være gjort hos ham, og berettes begge domme og vurdering alene for en gælds fordring i så måde at være ganget og gjort, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod fornævnte domme og vurdering at sige, og efterdi i så måder hos Niels Poulsen for samme gælds tilkrav er gjort udlæg, da bør fordi deri samme forpligts vidner og domme ham at tilstilles, og ej videre end sket er ham til forhindring at komme.

(13)

** var skikket Niels Poulsen i Kirkeby med en opsættelse her af landstinget 18/12 sidst forleden, indeholdende ham da efter seks ugers opsættelse at have stævnet Christen Andersen på Yderstræde for en dom, som han 1/12 1649 over ham har ladet forhverve til Vandfuld herreds ting, anlangende nogen penge Niels Poulsen skulle være Gregers Christensen i Galtmose skyldig til minde og opladelse af nu i fæste har, anlangende at Gregers Christensen skulle være hans formand afgangne Jens Andersen, som boede og døde i Galtmose, hans tre børn, som han er stedfar til, nemlig Jens Jensen, Maren Jensdatter og Sidsel Jensdatter, som er hans brors børn en summa skyldig, som han har været værge for, og samme penge forhvervet en uendelig dom over Niels Poulsen for, og dog på adskillige steder måtte fornævnte penge udgive og betale, førend han samme gård til fæste kunne bekomme, dog uanseet at Christen Andersen på Yderstræde har en gang taget udlæg fra Gregers Christensen i Galtmose derfor i hans bo, gods og løsøre, og det ej måtte ansees, men pludselig ville overfalde Niels Poulsen for 90 daler, som han til Gregers Christensen udgivet har til mindelighed og opladelse af Galtmose, formener Niels Poulsen samme dom og alt hvis andet, i samme sag gangen er, bør magtesløs at være: så og efterdi ikke bevises Gregers Christensen eller nogen andre på hans vegne straks på fersk fod at have gjort nogen annammelse eller udlæg hos Niels Poulsen i samme 90 daler, han ham til gårds minde bekendt sig skyldig at være, men fast mere med Gregers Christensens forseglede brev bevises, det Niels Poulsen på hans vegne skulle betale en del hans kreditorer hvis gæld, han dem skyldig var, ud af fornævnte gårds minde, og fogden dog Niels Poulsen tilfunden den ganske summa, bemeldte 90 daler, at betale eller indvisning at lide, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme dom deri så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(16)

**var skikket Gregers Clemendsen i Andrup med en opsættelse her af landstinget 20/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Laurits Christensen på Fanø og salig Jep Christensens arvinger af Veldbæk for et vidne, Jep Christensen og Laurits Christensen til Skast herreds ting 24/10 1648 vidnet har, formeldende i sin mening at Gregers Clemendsen lovede dem på deres salig far Christen Hansens vegne 55 rigsdaler for 5 øksne, som Jens Lauritsen, foged på Krogsgård, bekom, hvilke deres vidne Gregers Clemendsen beskylder blandt andet ikke at være vidnet på fersk fod: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet efter Gregers Clemendsens ord og løfte om samme øksnes betaling, som ikke med hans brev bevises, men han det benægter og fragår, da finder vi efter slig lejlighed samme vidne såvel som den dom, derpå funderet er, magtesløs at være, og ikke at komme Gregers Clemendsen til nogen forhindring.

(18)

** var skikket hr Jens Jensen i Herslev hans fuldmægtig Jens Clemendsen i Viborg på den ene og havde stævnet Anders Jørgensen i Nebel, herredsfoged i Brusk herred, for en dom som han til Brusk herreds ting 20/4 sidst forleden imellem hr Jens Jensen på den ene og Johan Styrck på den anden side dømt og afsagt har, i hvilken hans dom han skal have ham tilfunden at betale Johan Styrck 35 sletdaler for græsløn i den forleden ufredstid, efter nogen missiver og sendebreve, som hr Jens Jensen Johan Styrck tilskrevet har, uanseet at samme missive intet om formelder, hvor meget hr Jens Johan Styrck skyldig er, dernæst at der ingen skriftlig kontrakt af Johan Styrck eller hans fuldmægtig i rette er lagt: så og efterdi ikke befindes herredsfogden Anders Jørgensen i sin dom at have ladet inddrage de breve og dokumenter, som Johan Styrck hr Jens Jensen tiltaler efter, for de penge han ham skulle skyldig være, og dog alligevel sig derpå funderet, da har Anders Jørgensen sig dermed forseet, og den hans dom magtesløs, og ham pligtig at give Johan Styrck derfor til kost og tæring to rigsdaler, og sagen til herredstinget igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dokumenterne i hans dom at lade inddrage, og derefter at dømme som han vil ansvare og være bekendt.

(20)

** var skikket Maren, Niels Gertsens, i Kolding med en opsættelse her af landstinget 4/11 sidst forleden, indeholdende hende da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en dom som han til bytinget imellem hende og hendes børn på den ene og Magdalene Udsdatter, salig Bertel Knudsens, og hendes børn på den anden side 15/1 sidst forleden dømt og for retten afsagt har, anlangende nogen pantsatte ejendom, som salig Niels Gertsen skal have til Jep Poulsen Slagter sst i pant, nemlig to boder i Bøddelstræde, og Jep Poulsen samme to boder til Bertel Knudsen skal have solgt for en summa pending, og samme boder af ham er nedbrudt og nye i steden opsat, imod hendes salig husbond Niels Gertsens vilje og minde, og der udover samme sag været til landstinget indstævnet. og sagen der forligt, og de udlovede penge, det omtvistede ejendom anlangende, at være erlagt, da vidste fogden ikke rettere at kende, end de pantsatte jorder, toft og ejendom i Bøddelstræde bør at være salig Bertel Knudsens hustru og arvinger følgagtig, hvori hun formener sig højlig forurettet. sammeledes stævnet Magdalene Udsdatter med hendes børn, Ude Bertelsen, Knud Bertelsen, Søren Bertelsen. så mødte Peder Helt i Kolding på sin hustru Magdalene Udsdatter og hendes børns vegne og fremlagde ovennævnte dom af Kolding byting 15/1: så og efterdi byfogden Niels Iversen sin dom på landstings kontrakt har funderet, endog den i hans dom ikke befindes indført, som det sig burde, da bør den hans dom fordi at være som udømt, og sagen til bytinget igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dokumenterne i hans dom at indføres, og ham derefter endelig at dømme og adskille, som han vil ansvare og være bekendt, og Niels Iversen deri at give Maren, salig Niels Gertsens, til omkostning fire rigsdaler.

(21)

** (til Maren Eskesdatters opsættelse) da er sagen opsat til i dag, og nu mødte Niels Poulsen i Bjert og Mikkel Basse på deres egne og medbrødre sandemænds vegne med de indstævnte vidner, kundskab og sandemænds eder, og formente det ret at være. dertil svarede Mikkel Eskesen og formente, det Maren Eskesdatter ganske uskyldig at være i bemeldte piges død, og derpå fremlagde et tingsvidne af Brusk herreds ting 11/1 sidst udganget, Kirsten Jensdatter i Bjert med flere at have vidnet, at Anne Nielsdatter, som døde i Eltang, hendes mor Maren Peders havde sagt, at den skade, som hun havde på hendes kindben, det havde hun faldet og stødt sig i hendes sygdom. endnu et tingsvidne af Jerlev herreds ting 23/10 sidst forleden, af Mikkel Eskesen i Lejrskov forhvervet og af Claus Bartskær i Torsted vidnet, at Mads Hansens hustru i Stenderup har været af og til med et lidet barn hos ham, han har haft under hænder at kurere og læge, og formente Mikkel Eskesen dem ret at være, hvilke vidner ej af sandemændene var hid stævnet: hvorfor samme sag med bevilling til i dag otte dage er optagen, og fornævnte vidner, som på enten sider til sagens oplysning her forinden på enten sider forhverves og føres kan, da at his kaldes, og ej formedelst skudsmål eller udflugt at forhindres at føre, og hovedmanden derfor at varsel gives, og så at gå derom hvis ret er.

** var skikket Hans Christensen Bull i Lilleballe med en opsættelse her af landstinget 20/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet hr Poul Nielsen, præst i Ikast, for nogen adkom og fuldmagt han skal have forhvervet og bekommet på hvis, som Johanne Madsdatter arvet efter hendes bror salig Niels Madsen Wessel, som boede og døde i Kolding, som var gjort og ganget efter hans købebrev og fuldmagt, som en ved navn Jens Pedersen Søby har forhvervet og haft på samme arv af Johanne Madsdatters ægtemand Jens Sørensen i Kirke Hvalsø i Sjælland, uanseet Jens Pedersen på de tider var en fredløs mand, og alle hvis købebrev og fuldmagt, han på samme arv har forhvervet og bekommet, det skal aldeles og imod recessen at være forhvervet, og derfor af landsdommere i Sjælland er magtesløs dømt, formener Hans Christensen, at alle hvis adkomst og fuldmagt ved køb, som hr Poul Nielsen kan have bekommet, såvel som skifte forhandling, køb og afkald, derefter gjort er, bør magtesløs at være og ikke komme Hans Christensen på hans retfærdige fordring på samme søsterlodder arv til skade eller forhindring. ligeledes stævnet efterskrevne, der iblandt salig Mogens Eriksens hustru og børn, nemlig Inger Mogens Eriksens, Anker Mogensen, Erik Mogensen, Poul Mogensen, Jacob Mogensen, Iver Mogensen, Margrete Mogensdatter og Maren Mogensdatter med sin lovværge, item salig Knud Bertelsens hustru og børn, nemlig Maren, Knud Bertelsens, Peder Knudsen, Bertel Knudsen og Karen Knudsdatter, hver med sin lovværge, Mikkel Andersen i Fonnesbæk og hans hustru Else Madsdatter, Jacob Andersen i Hesselbjerg og hans hustru Anne Jensdatter, om de har noget dertil at svare. endnu havde Hans Christensen stævnet salig Mikkel Andersen Fårbæk hans børn og arvinger, ved navn Anders Mikkelsen, værende i Byskov, og Christen Mikkelsen sst, eftersom deres mor Else Madsdatter salig Niels Madsen Wessel, som boede og døde i Kolding, og eftersom sig er tildraget nogen trætte en arvepart, som Johanne Madsdatter, boende i Kirke Hvalsø i Sjælland efter hendes bror salig Niels Madsen Wessel kunne arve og tilfalde, formedelst nogen afhændelse og køb derpå gjort med en person, ved navn Jens Pedersen Søby, da hid stævnet fornævnte Anders Mikkelsen og Christen Mikkelsen. så mødte hr Poul Nielsen og fremlagde Jens Sørensens efterskrevne købebrev, indeholdende at eftersom min hustru Johanne Madsdatter hendes bror Niels Madsen, forrige borger i Kolding, skal ved døden være afgangen, hvilke begge både min hustru og hendes salig bror var født og båren i Hesselbjerg i Ikast sogn i Hammerum herred, og som ret trøndingsdag efter ham skal indfalde 18/4 først kommende. og da det er os umuligt at komme fra hus og hjem, hvorover jeg med min hustru er begge tilsinds bleven, og med vores fri vilje og beråd hu at sælge og afhænde fra os og vores arvinger og til den brevviser Jens Pedersen, barnfødt i Rind sogn i nør Søby i Hammerum herred, al hvis arvelod og part, som med rette efter den salig mand kan tilkomme, datum Hvalsø 9/1 1648 ISS. dernæst blev fremlagt efterskrevne skiftebrev, formeldende 4/5 1648 blev skifte holden efter salig Niels Madsen Wessel, forrige borger i Kolding, imellem hans stedsønner Peder Knudsen på sin egne vegne og Hartvig Knudsen med hans betroede værge, Peder Bertelsen, borger her sst, hans vegne for deres mødrene arv efter deres salig mor Else Hansdatter på den ene side og salig Niels Madsens efterladte arvinger, nemlig hr Poul Nielsen Grum, sognepræst til Ikast sogn, med fuldmagt af den salig mands efterladte arvinger, Jacob Andersen i Hesselbjerg på hans hustru salig Niels Madsens mors vegne, item Christen Madsen i Snede sogn, som er salig Niels Madsens bror på sine egne vegne, i lige måde med fuldmagt af Niels Andersen i Fonnesbæk i Ikast sogn på hans hustru Else Madsdatters vegne, som er salig Niels Madsens søster, sammeledes af Jens Sørensen i Kirke Hvalsø i Sjælland på hans hustru Johanne Madsdatters vegne. herhos fremlagde Hans Bull efterskrevne tingsvidne af Voldborg herreds ting i Sjælland 3/3 1649, indeholdende da af Hans Bull at være i rette lagt efterskrevne købebrev, kendes jeg Jens Sørensen, boende i Kirke Hvalsø, at Hans Christensen Bull i Lilleballe har ladet forkynde en skriftlig registrering på salig Niels Madsen Wessel, som boede og døde i Kolding, og hans hustru Else deres efterladte bo, dateret Kolding 4/5 1648, hvori bortskyldig gæld kunne beløbe sig in summa 683 daler og derimod gods og gode, som er vurderet at beløbe sig 1010 daler og tilstående gæld at beløbe sig 1998 daler, da har jeg med min hustrus vilje og samtykke solgt fra mig og min hustru og vores arvinger og til Hans Bull og hans arvinger al hvis lod og del, som min hustru kunne tilkomme, som er den sjette part: så og efterdi med endelig dom af Sjællandsfars landsting bevislig gøres den købebrev og fuldmagt at være magtesløs dømt, som Jens Sørensen i Hvalsø på sin hustru Johanne Madsdatters vegne til Jens Pedersen, født i nør Søby her i Jylland, udgivet på hvis arvelodder, hans hustru Johanne Madsdatter efter hendes bror Niels Madsen var tilfalden, efter den lejlighed samme landstings dom derom medfører, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende den opladelse brev, som Jens Pedersen efter samme købebrev til hr Poul Nielsen gjort og udgivet, så noksom, men den såvel som hvis skiftebrev, som sig så vidt på fornævnte lod refererer, magtesløs at være, og ikke at komme Hans Bull imod hans fremlagte købebrev, som står i sin fulde esse, til nogen forhindring, og efterdi fornævnte afkald, som og iblandt andet i så måder deri på fornævnte lod kan være udgivet, hid kaldt er, ej er fremlagt, endog sagen og dermed i seks uger er optaget, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da bør samme afkald og i så vidt i lige måde på fornævnte lod magtesløs at være.

(29)

** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse efterskrevne tingsvidne, lydende Niels Christensen i Smollerup, tinghører til Fjends herreds ting, og efterskrevne, som sandemænd er, gør vitterligt år efter Guds byrd 1572 tirsdagen næst efter søndag misericordia på fornævnte ting var skikket Poul Mikkelsen i Kardyb på sin husbonds vegne, velb Bjørn Kås til Stårupgård æsket og fik tingsvidne af Visti Andersen i Skalmstrup med flere, hvilke dannemænd vidnede på deres gode tro og sanden, at de hørte og så samme dag inden stokke på fornævnte ting, det alle fornævnte sandemænd her i herredet kundgjorde deres tov og stadfæstet deres ed, som de har gjort imellem Kardyb og Kobberup mark, og sammeledes imellem Kobberup mark og Tastum mark, da først begyndte deres tov og ed ved en sten, som stander norden og vesten fra Kardyb i en grob imellem Kardyb og Kobberup mark, siden lidet næst derfra i en bæk, som løber ned i søen ad Møtkær, som de satte sten og pæl imellem Kardyb og Kollerup mark, item siden begyndte deres tov og ed imellem Kardyb og Tastum ved en sø i en bæk, som løber i søen, kaldes Lundbæk, og derefter satte sten og pæl som efterfølger.

(30)

** var skikket Jep Jensen Skrædder i Resen by med en opsættelse her af landstinget 20/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Anne Børgesdatter, salig hr Bertel Poulsens, i Resen, Mogens Bertelsen, født i Resen præstegård, Niels Jensen i Resen by og Christen Bertelsen, Jens Bertelsen, Simon Hansen, degn sst, for et bænkevidne og kundskab, de har givet fra dem under deres hænder og signeter beskrevet 21/4 1648, som Christen Nielsen i Bjerregård på hr Godske Bertelsen, sognepræst til Resen og Humlum sogne, hans vegne på Skodborg herreds ting 18/12 lod læse og påskrive, og skal samme kundskab medføre, at Christen Nielsen i Pilgård og Peder Pedersen på Hede har vidnet, at de den dag, førend de rejste til tinget, har været i stor Hedegård og hørt Anne Børgesdatters ord såvel som en anden kvindes, anlangende nogen smørskyld og arbejde, som de siger at skulle være givet og gjort af Resen kirkes inddigede toft og bol, som Jep Jensen skrædder nu i brug og i fæste har, hvilke kundskab fornævnte vidnespersoner ikke selv efter recessen til tinge med oprakte fingre og ed bekræftet, tilmed hr Godskes egen mors ord og en anden sengeliggende muligt ---- ord forbragt, tilmed af hr Godskes egen bror, Mogens Bertelsen, underskrevet, hvilke kundskab Jep Skrædder formener at være vildig og ikke så nøjagtigt at være gjort, at det bør nogen magt at have. endnu stævnet Anne Børgesdatter og hendes arvinger, hr Godske Bertelsen, sognepræst til Resen og Humlum sogne, Mogens Bertelsen, borger i Lemvig, Oluf Bertelsen i Svejgård, Anne Bertelsdatter i Hedegård, Mette Bertelsdatter sst, Jørgen Bertelsen, Christen Bertelsen, Hans Bertelsen, Poul Bertelsen og Børge Bertelsen med deres lovværge, item Mogens Bertelsen i Lemvig, Niels Jensen i Resen by, Christen Bertelsen, Jens Bertelsen i sst, og Simon Hansen, degn sst, så og fornævnte Christen Bertelsens arvinger, Bertel Christensen, Maren Christensdatter, Kirsten Christensdatter og Ingefred Christensdatter med deres lovværge, disligeste Peder Pedersen i Hedegård, så og fornævnte Peder Pedersens arvinger, Peder Pedersen og Sofie Pedersdatter med deres lovværge, item Maren Lauritsdatter i Resen by og hendes arvinger Maren Lauritsdatter og Anne Lauritsdatter med deres lovværge, som samme bænkebrev og vidner har vidnet, for samme bænkebrev og vidner at forsvare: så og efterdi fornævnte vidne, hid stævnet er, ej er fremlagt, endog sagen i seks uger til i dag er opsat, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da finder vi efter slig lejlighed samme vidne, såvel som og fornævnte dom, derpå funderet er, magtesløs at være og ikke at komme Jep Skrædder til nogen forhindring.

(32)

** var skikket Jens Pedersen i Langergårds mølle med en opsættelse her af landstinget, lydende ham da at have stævnet Gravers Nielsen i Brokær for en usandfærdig vidne og bekendelse, som han til Skodborg herreds ting 6/5 sidst forleden forhvervet har efter en misdæder, ved navn Else Lauritsdatter, som samme dag henrettet er, hendes ord og bekendelse, at hun samme dag der for retten skal have bekendt, førend der gik dom over hende for hendes foster, hun hemmeligen i dølgsmål har fået, ombragt og forsat, og da blandt andet bekendt, at Jens Pedersen skulle haft sin legemlig omgængelse med hende tit og mange sinde, havde og bekendt at hun var ej heller fri for Niels Nielsen i lille Humlum, men han har også kigget i med hende og haft sin legemlig bedrift og omgængelse med hende, dog kunne hun ikke vide hvilken en af dem, der er hendes barnefar, hvilken usandfærdig bekendelse Jens Pedersen ved sin højeste ed hårdelig benægtet, aldrig at have haft nogen legemlig bedrift eller omgængelse med hende: da efterdi samme sag befindes i seks uger optagen, og opsættelsen til hjemting findes lovlig læst og forkyndt, som opskriften derpå om bemelder, og ingen er mødt, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme bekendelse magtesløs at være, og ikke komme Jens Pedersen til nogen forhindring.

(33)

** var skikket mester Frederik Linthof hans fuldmægtig Jens Christensen Høg, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget 4/12 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en dom han 13/2 sidst forleden dømt og afsagt har imellem ham og Jep Nielsen, borger i Kolding, anlangende betaling for en stor svaghed, som Jep Nielsen var med beladen, og mester Frederik ham, næst Guds hjælp, har for kureret, og deri en stor summa penge til adskillige medikamenter forbrugt, såvel som ved møje og stor besværing og forsømmelse sligt ved flittighed forrettet, og Jep Nielsen dog derimod skal sig ved lidet eller ganske ringe betaling ladet befinde, og byfogden ikke har dømt på hvis for ham skal være i rette sat, på 100 rigsdalers betaling, men fast mere heden funden det til fire mænds sigelse, da formener mester Frederik samme dom ikke så lovlig afsagt at være, at den bør nogen magt at have: så og efterdi befindes fornævnte dannemænd at have tilsagt mester Frederik at skulle betales fire sletdaler af Jep Nielsen foruden hvis, han forhen har oppebåret, hvilke fire daler mester Frederik siden derefter skal have annammet og kvittants derpå givet, da finder vi efter slig lejlighed Jep Nielsen for mester Frederiks tiltale deri fri at være, og fornævnte bytings dom dermed ingen videre til forhindring at komme men magtesløs.

(35)

** var skikket Hans Jensen, boende i Bergen i Norge, hans fuldmægtig Jens Clemendsen i Viborg på den ene og havde stævnet Jacob Tomasen, herredsfoged i Elbo herred, på den anden side for en dom, han til Elbo herreds ting imellem ham og Poul Tygesen, boende i Kongsted torp dømt og afsagt har på Elbo herreds ting 31/10 1650 sidst forleden, og i hans sentens imod et åben håndskrift tilfindes Poul Tygesen fri for Hans Jensens tiltale for hans retfærdige gæld, uanseet at Hans Jensen har forstrakt Anne Madsdatter for hendes flittig og tro tjeneste med adskillige formue, efterdi Poul Tygesen derimod fremlægger hans salig hustrus og hendes søn salig Jens Hansen deres arvingers kundskab og bevis, dateret Kølstrup 6/9 1647, at de kendes, at Poul Tygesen har betalt dem for alle deres arveparter efter salig Anne Madsdatter og hendes søn. herhos fremlagde Poul Tygesen efterskrevne afkald og kvittering af Bjerge herreds ting i Fyn 14/10 sidst forleden, som indeholder da inden tinge at have fremstået Mads Pedersen, boende i Kølstrup på sine egne såvel som på sin søster Dorte Pedersdatter og Anne Pedersdatter deres vegne, Peder Pedersen, tjenende i Kølstrup, på sine egne vegne, Christen Pedersen, tjenende i Kejrup, Hans Pedersen, boende i Ladby, på deres egne så og på deres søster Maren Pedersdatters vegne i Birkende og Ursula Madsdatter, boende i Kølstrup, på sin egne vegne med hendes værge fornævnte Peder Pedersens samtykke, de samtlige gav Peder Tygesen, boende i Kongsted torp i Jylland afkald og kvittering for al hvis arv, som dem er tilfalden efter Poul Tygesens hustru salig Anne Madsdatter, som var deres søster og farsøster, som var barnfødt i Kølstrup, såvel som for arv efter hendes søn: så og efterdi befindes salig Anne Madsdatter og hendes søn afgangne Jens Hansens arvinger at have givet og gjort Poul Tygesen kvittering og afkald for al hvis arv, som de efter hans hustru og hendes søn Jens Hansen kunne være tilfalden, salig Jens Hansen, og som en slegfred ej af fædrene imod loven arves kan, og fogden fordi har Poul Tygesen for fornævnte summa penges udgift fri kendt, da vidste vi efter slig lejlighed ikke imod den hans dom at sige, men ved magt at blive.

(37)

** var skikket Maren, salig Niels Gertsens, i Kolding med en opsættelse her af landstinget 4/12 sidst forleden, indeholdende hende da efter andre opsættelsers formelding at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en dom han til fornævnte byting 10/7 sidst forleden imellem Hans Due, borger der sst, på den ene og Maren, salig Niels Gertsens, på den anden side dømt og afsagt har, anlangende nogen ord, som hende og Hans Due 23/1 næst forleden på fornævnte byting for retten skal være imellem falden, og hende derfor tilfunden sine ord at bevise eller derfor at lide dele og lovmål, uanseet at hun med tingsvidne 23/1 beviser, at Hans Due har standen for retten og sagde til Maren, Niels Gertsens, i har oppebåren så mange penge, hvorfor ingen rigtighed er gjort, hvor de er anvendt og forsvundet, mente Lyder Henriksen som en kreditor af disse penge at burde at betales, desligeste betale hendes egen svoger Christen Årø med rede penge, om gælden ellers var rigtig, og ikke med pratik eller skin at være gjort, Maren, Niels Gertsens, dertil ej anderledes at have svaret, at hvem som siger hende på, at hun har gjort pratiske breve med nogen, de siger hende på som ingen ærlig mand, da formener hende med samme dom imod birkeretten forurettet at have: så og efterdi befindes Niels Iversen bemeldte dom over Maren, Niels Gertsens, for fornævnte ord, efter bemeldte tingsvidne, at have dømt, hende slig ord at bevise eller tiltale at lide, hvorefter han og dele over hende har udstedt for hvis ærerørige ord, hun Hans Due skulle have tilsagt, eftersom og sligt i tingbogen, som i dag her for retten til stede var, derom indført er, endog det ord ærerørig i fornævnte dele med forandret blæk befandtes en streg overdragen, så Niels Iversen fordi samme dom og dele imod recessens tilladelse har dømt og udstedt, fornævnte hovedvidne og genparten ikke heller med hverandre om fornævnte ord stemmer over eet, som det sig burde, da finder vi efter slig lejlighed samme dom, såvel som fornævnte dele, derefter i for berørte måde udstedt er, magtesløs at være, og ikke at komme Maren, Niels Gertsens, til forhindring, og efterdi hun deri omkostning er tilføjet, da bør Niels Iversen for den hans forseelse at give hende til kost og tæring tyve sletdaler, og Henrik Laugesen i lige måde for sin forseelse at give hende femten sletdaler, og det hende i rede pending af dem at betales, som det sig bør.

(39)

** var skikket Maren, salig Niels Gertsens, i Kolding med en opsættelse her af landstinget 4/12 sidst forleden, indeholdende hende da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Jochum Damcke og Johan Vogt, borgere i Kolding, for et vidne de til Kolding byting 15/5 sidst forleden vidnet har, anlangende at de fornævnte dag, efter gudstjeneste var ende, har været i salig Niels Gertsens hus i hendes søn Gert Nielsen og Kirsten Nielsdatters nærværelse, da Hans Due udtalte 37 daler i Maren, salig Niels Gertsens, fraværelse, da Lyder Henriksen i Kolding med byfogden indkom og begærede udsæt for hans gælds fordring, efter byfogdens dom og landsdommeres dom, og fornævnte rede penge til sig annammet. dernæst stævnet Niels Iversen byfoged med flere for et udsæt og vurdering. de 16/5 sidst forleden skulle have med været og gjort Lyder Henriksen af hvis penge, Hans Due skal have udtalt i Maren salig Niels Gertsens hus, hvilke vidne og udsætning og vurdering ikke overens med hinanden stemmer, idet vidnet er gjort 15/5 og udsætningen 16/5: så og efterdi befindes Jochum Damcke og Johan Vogt at have vidnet, at den omtvistede udlæg skulle være gjort 15/5, hvilket og Niels Iversen såvel som og vurderings mændene Peder Hansen og deres medfølgere her i dag for retten udførlig har gestendig været, og Niels Iversen, som for dem om den 16/5 først vidnet har, tilstået sig med samme dags dato bemeldte 16/5 efter en almanak at have forgrebet, derpå at om vidne, og efterdi Niels Iversen, som retten betjente, sig deri ved slig ubetænkte forseelse har Maren, Niels Gertsens, såvel som og hans medfølgere bemeldte vurderings mænd omkostning tilføjet, da bør han for den hans forseelse at give Maren, Niels Gertsens, til kost og tæring femten sletdaler, såvel som og i lige måde at give de fire vurderings mænd hver af dem to rigsdaler i rede pending, og efterdi bemeldte fire vurderingsmænd, som her i dag for retten er til stede mødt, udførlig har vedgået, at samme udsæt, som Jochum Damcke og de samtlig har med været at gøre, er sket 15/5 og ej 16/5, som forskrevet står, dog de ikke alle tillige i Maren Niels Gertsens hus på en gang er indkommet, men alligevel alle været til stede, der udlægen sket er, så sligt ej eragtes nogen til forklejning at komme, men fornævnte vurderingsmænd for tiltale fri at være.

(43)

29/1 1651.

** var skikket velb Otte Krag til Voldbjerg, KM øverste sekretær, hans fuldmægtig Jens Jacobsen i Stadsgård, ridefoged til Havreballegård og gav til kende, hvorledes han efter lovlig proces til velb Erik Lunov til Viskumgård og Niels Lykke til Valden for 1100 rigsdaler, som salig Christoffer Friis til Otte Krag skyldig var at være 17/8 sidst forleden indført i efterskrevne gårde, gods og ejendom, som tilforn har ligget til Tiimgård, formener Otte Krag for hans lov fordring efter indførsels formelding bør at efterfølge ham og hans arvinger for evindelig ejendom: så og efterdi for os fremlægges bemeldte gode mænds indførsels brev på fornævnte jordegods, som Otte Krag for sin gælds fordring er udlagt fra Christian Friis, som for er rørt, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte jordegods jo efter bemeldte gode mænds indførsels brevs formelding bør Otte Krag for ejendom at følge, med mindre det ham efter forordningen fra løses, eller og indførslen for tilbørlig dommer rykket.

(45)

** var skikket Claus Eriksen i Knudgård med en opsættelse her af landstinget 6/11 sidst forleden, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Johan Wessel, borger og rådmand i Ringkøbing, for en summa penge med sin interesse, som han efter skadesløs pante tingsvidnes indhold ham skyldig er bleven, og derfor i pant sat halv vester Smedegård med dens tilliggende ejendom, som Christen Frandsen da påboede, og Hans Lauritsen nu påboer og i brug har, samt to efterskrevne enge, og derfor har bekommet indvisning og vurdering på bemeldte pantsatte bondegård og enge for 400 rigsdaler hovedsumma, 28 sletdaler resterende rente og skadegæld, efter endelig herredstings dom af Bølling herreds ting 3/7 1649 sidst forleden, på samme halve bondegård og enge for ejendom er tildømt, hvorfor Claus Eriksen formener, at samme halve pantsatte bondegård og enge bør ham og hans arvinger at efterfølge: da efterdi for os fremlægges fornævnte selvejeres indførsel i fornævnte halve gård og enge, til Claus Eriksen gjort, for hans gælds fordring hos Johan Wesseling og hans hustru, så sagen derom nu her til landsting med bevilling til i dag over seks uger er optagen, og imod recessen uden bevilling ej kan gøres længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte halve gård og enge jo efter samme selvejeres udlægs bemelding jo bør Claus Eriksen for ejendom at følge, med mindre det ham lovlig fra løses efter forordningen, eller og indførslen rykkes.

(47)

** var skikket Søren Christensen i Ørum med en opsættelse her af landstinget 4/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Margrete Knudsdatter i Ørum for en vidne, hun til Nørvang herreds ting 20/8 næst forleden vidnet har, at hun 4/8 næst forleden har været i marken efter hø, og han da med en fork skal have slagen Christen Andersens hest i Ørum to slag, og ikke har hos været og seet, at han har stukken samme hest eller skade gjort i nogen måder, og hvis hun i samme vidne vidnet har, hun det at have vidnet efter hans egen mund, hvilke han ingenlunde er gestendig, men det ved sin højeste helgens ed benægter, ham usandfærdig at være på vidnet: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke udførlig har vidnet dem gørligen at have seet, det Søren Christensen skulle stukket samme hest, men ikke uden aleneste vidnet at han den skulle slaget, en part af dem og at have vidnet efter hans ord og mundheld, som han derom skulle haft, hvilke han ej er gestendig, men fast mere benægter og fragår, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme indstævnte vidner, syn og den dom, derpå funderet er, så noksom at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke at komme Søren Christensen til forhindring.

(49)

** var skikket velb Niels Trolle til Trolholm, KM befalingsmand på Roskildegård, så og velb Oluf Rosenkrantz til Egholm og velb fru Mette Rosenkrantz, salig Niels Vinds, til Grundet på deres egen og deres søskendes vegne på den ene og havde stævnet velb Christian Friis til Lyndbygård, KM felttøjmester, for nogle summaer penge, han dem efter hans derpå udgivne skadesløs breves indhold skal være skyldig bleven, hvilke penge Christian Friis ikke kontenteret eller betalt har, hvorfor de har været forårsaget at have ladet hænde endelig dom over Christian Friis til Tiim birketing 17/1 sidst forleden for fornævnte summa penge, og han da af birkefogden er bleven tildømt sine håndskrifter at efterkomme og betale, hvilken dom de formener bør at konfirmeres, og dem her af landstinget to gode mænd tilnævnes at gøre dem udlæg af Christian Friises løsøre og jordegods: da efterdi for os i rette lægges Christian Friises underskrevne og forseglede skadesløs håndskrifter på for berørte summa penge, for hvilken fordring han ikke alene i sin underskrevne seddel tilstår sig varsel og kald her til landsting at være gestendig, men hans fuldmægtig og her i dag er mødt i rette, og ej forhaling, berettet, deri at kunne gøres, sagen og til hjemting har været indkaldt, og der endelig dom ganget er, som forskrevet står, da ved vi ikke andet derom at sige, end Christian Friis jo bør at betale, efter hans håndskrifts bemelding, samme summa penge med rente og interesse, og fordi tilfinder velb Palle Rosenkrantz til Vesløsgård, befalingsmand på Lundenæs, og Jacob Grubbe til Kabbel, som Niels Nielsen nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med fogden drage for Christian Friises bopæl, der udæske og gøre Niels Trolle, Oluf Rosenkrantz, fru Mette Rosenkrantz og deres medarvinger udlæg af Christian Friises løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere, og imod gælden likvidere, sker dem ikke der fyldest, da dem i andet Christian Friises jordegods og løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så de bekommer fuld udlæg for deres gæld, enhver efter sin brevs lydelse, og det efter recessen, som de ville ansvare og være bekendt.

(53)

** var skikket velb fru Christence Lindenov, salig Claus Sehesteds, til Ørslevkloster hendes fuldmægtig Niels Nielsen, foged på Pallesbjerg, på den ene og havde stævnet velb Christian Friis til Lyndbygård, KM og kronens felttøjmester, for en summa penge, nemlig 6000 enkende rigsdaler in specie, han hendes salig husbond skulle være skyldig bleven, efter hans derpå udgivne skadesløs brevs indhold, hvilke penge Christian Friis ikke kontenteret eller betalt har, hvorfor hun har været forårsaget at have ladet hænde endelig dom over ham til Tiim birketing 17/1 sidst forleden for fornævnte summa penge, hvor han da af birkefogden er bleven tildømt sine håndskrifter at efterkomme og betale, hvilken dom hun formener bør at konfirmeres, og hende her af landstinget to gode mænd tilnævnes at gøre hende udlæg af Christian Friises løsøre og jordegods: da efterdi for os i rette lægges Christian Friises forseglede og underskrevne skadesløs håndskrift på 6000 rigsdaler med sin rente, for hvilken fordring han ikke alene i sin underskrevne seddel tilstår sig varsel og kald her til landsting at være gestendig, men hans fuldmægtig og her i dag er mødt i rette, og ej forhaling, berettet, deri at kunne gøres, sagen og til hjemting har været indkaldt, og der endelig dom ganget er, som forskrevet står, da ved vi ikke andet derom at sige, end Christian Friis jo bør at betale fornævnte summa penge med rente og interesse til fru Christence Lindenov, og fordi tilfinder velb Palle Rosenkrantz til Vesløsgård, befalingsmand på Lundenæs, og Jacob Grubbe til Kabbel, som Niels Nielsen nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med fogden drage for Christian Friises bopæl, der udæske og gøre fru Christence Lindenov udlæg af Christian Friises løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere, og imod gælden likvidere, sker dem ikke der fyldest, da hende i andet Christian Friises jordegods og løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så hun bekommer fuld udlæg for sin gælds fordring, og det efter recessen, som de ville ansvare og være bekendt.

(55)

** var skikket velb Niels Lykke til Valden, KM ritmester, hans fuldmægtig Niels Nielsen, foged på Pallesbjerg, på den ene og havde stævnet velb Christian Friis til Lyndbygård, KM og kronens felttøjmester, på den anden side for en summa penge, nemlig 1120 rigsdaler in specie kapital, som han Niels Lykke skal være skyldig efter hans udgivne skadesløs brevs indehold, hvilke penge Christian Friis ikke kontenteret og afbetalt har, hvorfor han har været forårsaget at hænde endelig dom over ham til Tiim birketing 17/1 sidst forleden for fornævnte summa penge, hvor han da af birkefogden er bleven tildømt sine håndskrifter at efterkomme og betale, hvilken dom Niels Friis formener bør at konfirmeres, og ham her af landstinget to gode mænd tilnævnes at gøre ham udlæg af Christian Friises løsøre og jordegods: da efterdi for os i rette lægges Christian Friises forseglede og underskrevne håndskrift på bemeldte summa pending med sin rente, for hvilken fordring han ikke alene i sin underskrevne seddel tilstår sig varsel og kald her til landsting at være gestendig, men hans fuldmægtig og her i dag er mødt i rette, og ej forhaling, berettet, deri at kunne gøres, sagen og til hjemting har været indkaldt, og der dom ganget, som forskrevet står, da ved vi ikke andet derom at sige, end Christian Friis jo bør at betale fornævnte summa penge med sin rente og interesse til Niels Lykke, og derfor tilfinder velb Palle Rosenkrantz til Vesløsgård, befalingsmand på Lundenæs, og Jacob Grubbe til Kabbel, som Niels Nielsen nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med fogden drage for Christian Friises bopæl, der udæske og gøre Niels Lykke udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere, og imod gælden likvidere, sker dem ikke der fyldest, da Niels Lykke i andet Christian Friises jordegods og løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gælds fordring, og det efter recessen, som de ville ansvare og være bekendt.

(57)

** var skikket Claus Sidenborg, rådmand i Viborg, som her i dag for retten i hånd tog velb Viffert Seefeld til Revs hans fuldmægtig Christen Sørensen af Ålborg solgte og skødte fra sig og sine arvinger og til Viffert Seefeld og hans arvinger så vidt ham i sin gælds betaling, efter lodseddels formelding, er udlagt af salig fru Anne Kåses jordegods til Restrup, nemlig i Ellidshøj sogn Bonderupgård, som Jens Andersen påboer.

** var skikket Frands Christensen i Egknud i Mosbøl på den ene og havde stævnet Peder Ottesen i Hodde på den anden side for en vidne til Nørherreds ting og ikke til sin værneting 17/10 sidst forleden vidnet har, at han for nogen tid lang siden tjente velb Niels Skade på Agerkrog på 7 års tid, og da at have været ham vitterlig, at Frands Christensen bekom i adskillige åringer heden ved 8 læs hø af Niels Skade på Agerkrog enge, og i 1642 to ørte rug af ham leveret, og endda det år derefter bekom Frands Christensen en par øksne, af ham ved den gode mands tjenere blev uddreven, som alt blev Frands Christensen leveret på den brev og gæld, han var ham pligtig. disligeste stævnet Anne Nielsdatter i Mosbøl, for hun i samme vidne vidnet har, at det skal være i sandhed, ligesom Peder Ottesen om vidnet har, hvilke vidner Frands Christensen beskylder, ikke på fersk fod at være forhvervet, ikke heller fuldkommelig hvor meget hø det skulle have været, og ikke de tjenere navngiven med hvilke slig skulle have sket, efter slig lejlighed formener samme deres vidne bør magtesløs at være. i lige måde stævnet Niels Skade, eftersom han ved herredstings dom er tildømt at betale ham 30 sletdaler skadesløs, da formener Frands Christensen samme dom lovlig og ret at være dømt, og ham bør gode mænd at tilnævnes at gøre ham udlæg derfor i Niels Skades gods efter recessen: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet på nogen visse år, dag eller tid, eller sligt med kvittants bevises, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være, og efterdi for os i rette lægges Niels Skades håndskrift på 30 sletdaler udgivet, som han sig til forpligtet har Frands Egknud skadesløs at betale, så sagen derom til herredsting har været indkaldt, og dom ganget, som for er rørt, da ved vi ikke andet derom at sige, end Niels Skade jo pligtig er at betale Frands Egknud samme penge efter sit skadesløs brevs indhold, og fordi tilfinder velb Bendix Norby til Urup, og Gjord Galt til Viumgård, som Frands Egknud nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med fogden drage for Niels Skades bopæl, der udæske og gøre Frands Egknud udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere, og imod gælden likvidere, sker dem ikke der fyldest, da Frands Egknud i andet Niels Skades løsøre og jordegods at indvise, hvor det findes kan, så han bekommer fuld udlæg for sin gælds fordring, og det efter recessen, som de ville ansvare og være bekendt.

(59)

** var skikket Mads Jepsen af Skodborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en dom han til Kolding byting 26/9 1649 imellem Mads Jepsen og Niels Pedersen i Tapdrup på hans hustrus vegne dømt har, og Mads Jepsen hende tilfunden at betale en summa penge for adskillige varer at skal have bekommet, mens hun var oldfrue på Koldinghus, og ikke for fogden skal være fremlagt Mads Jepsens åbne brev og segl, hvormed retmæssig kunne gøres bevislig, han hende den gæld at være skyldig bleven, men Niels Iversen at have funderet efter Niels Pedersens angivelse uden bevis imod forordningen, tilmed benægter Mads Jepsen ved hans højeste ed, han aldrig at skal have bekommet af Niels Pedersens hustru Cathrine for skillings værd ubetalt: da efterdi sagen i seks uger til i dag er optagen, og opsættelsen forkyndt, som forskrevet står, og Niels Pedersen dog ikke er mødt med samme dom og vurderings vidne, vi og ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter slig lejlighed samme dom og vurdering magtesløs at være, og ikke komme Mads Jepsen til nogen forhindring, men Niels Pedersen i Tapdrup at give Mads Jepsen til kost og tæring seks rigsdaler, såvel som Niels Iversen i lige måde at give ham to rigsdaler.

(60)

** var skikket Søren Jensen på Haraldskær på sin mor Magdalene, salig Jens Terkildsens, af København såvel som på sin egen og søskendes vegne med en opsættelse her af landstinget 4/12 sidst forleden, indeholdende hende da efter andre opsættelser at have stævnet Peder Adsersen i Søskov for en skøde med des lovbydelse, som han lader sig på beråbe for nogen tid forleden at skulle være gjort og givet af Peder Lauritsen, som tilforn boede i Søskov og nu er ved døden afgangen, hvilke skøde og lovbud dog skal sig heden referere på den tredje part af den 4. part fornævnte Magdalenes husbond Jens Terkildsen efter sin far Terkild Sørensen, som boede og døde i fornævnte bondegård Søskov, eftersom formenes aldrig skal bevises, det Jens Terkildsen i hans levende live noget for sin til berettiget anpart i samme bondegårds eje at skal have bekommet, som med skøde og købebrev kan bevislig gøres: da efter flere ord dem derom imellem var, blev Peder Adsersen nu her for retten med Søren Jensen på sin egen, hans mors og søskendes vegne, om samme på tvistede part i fornævnte bondegård, således til endelig ende derom forligt og fordragen, at Peder Adsersen lovede at give Søren Jensen, hans mor og søskende seksten sletdaler i rede penge og ingen andre varer, til to terminer at betale, den første halve part nu på lørdag kommer otte dage på Tørrild herreds ting at levere til Søren Jensen eller hans mor, og siden den anden halve part i lige måde at leveres på fornævnte herreds ting næste lørdag efter påske først kommende, og tingsvidne på dis levering Peder Adsersen at meddeles, men dersom Peder Adsersen findes forsømmelig, og ikke fornævnte pending til hver sin termin erlægger, som forskrevet står, da ham derfor at stå dele straks på tinget for enhver forfalden termins betaling, og det uden dom, varsel, skudsmål eller nogen modsigelse i nogen måder, og dermed er samme omtvistede sag

(61)

** var skikket Peder Lauritsen landstingsskriver, indvåner i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, indeholdende ham da at have stævnet Morten Poulsen i Nykøbing med flere for et vidne, de til Nykøbing byting 23/11 sidst forleden vidnet har, Knud Berentsen til vilje, anlangende at Birgitte Pedersdatter i forleden fjendtlig indfald, da hun var Peder Lauritsens fæstemø, på nogle ugers tid i Knud Berentsens hus skulle være til logement, mad, øl, ildebrand og seng. item stævnet Knud Berentsen for en regnskab, han til fornævnte byting har ladet i rette lægge, på Birgitte Pedersdatters kost, midlertid hun der skulle have været, som skal bedrage 46 sletdaler. disligeste stævnet byfogden Tomas Gregersen for to domme, han 7/12 sidst forleden på Peder Lauritsen og hans hustru Birgitte Pedersdatter dømt har, og tilfunden dem samme summa at betale. så mødte Christen Mogensen, indvåner i Viborg, med fuldmagt af Knud Berentsen, til på hans vegne at afstå de af Peder Lauritsen indstævnede domme, så det ikke skal komme Peder Lauritsen eller hans hustru Birgitte Pedersdatter til nogen forhindring: da efter bemeldte fuldmagt afstod Christen Mogensen på Knud Berentsens vegne samme vidner og domme, bogs opskrift og dis tiltale, så det ikke videre skal komme Peder Lauritsen eller hans hustru Birgitte Pedersdatter til nogen forhindring eller skade, men det heri kasseret, død og magtesløs at være.

(63)

** var skikket Frands Christensen Egknud i Mosbøl på den ene og havde stævnet Anne Nielsdatter sst for en sigtelse, hun på hans hustru Maren Lauritsdatter gjort har til Nørherreds ting 3/10 næst forleden, at hun skulle have slagen hende med sten 20 slag den lørdag 14 dage, og derfor at have klaget på hende og Frands Christensens tjenestedreng, om hun det ikke kunne forvinde, at de da skulle være hendes banemænd. og var stævnet velb Niels Skade for en enlig bænkebrev, han har udgivet, som han selv for ting og dom samme dag har fremlagt, og derefter gjort en bekendelse, at han skulle have seet Maren Lauritsdatter skulle have slagen hende. item stævnet Niels Madsen i Adsbøl med flere, som havde vidnet om samme, hvilke sigtelse og sammen sanket enlig og uoverens stemmende vidner i følgende måder beskyldes, for det første benægter Maren Lauritsdatter og Frands Christensens dreng ved højeste ed og salighed, at de hverken slog eller stødte Anne Nielsdatter enten med hånd eller sten: så og efterdi befindes Niels Skade sin vidne og kundskab i samme sag gjort og udgivet har, hvormed de andre indstævnte vidner bekræftes, da har vi efter slig lejlighed ikke deri vidst i sagen at dømme, førend Niels Skades kundskab og vidne på tilbørlig steder bliver indkaldt og påkendt, dog Frands Egknud og hans hustru midlertid af samme forfølgning kvit at være, belangende den anden indstævnte dom, som skal formelde om de fire skæpper rug og fløjls muffe, da efterdi den ikke er fremlagt, opsætter vi samme sag til i dag seks uger, og da dem her at møde og gå derom, hvis lov og ret kan findes.

(65)

12/2 1651.

** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse et gammelt sandemænds brev, med ti segl påtrykt, dog vokset af alder og vangemme noget brækket og frafalden, så lydende Jep Pedersen i Brøndum, herredsfoged i Slet herred, Jørgen Mouridsen i Ørbæk med flere efterskrevne kundgør at år efter Guds byrd 12/9 1583 på fornævnte ting var skikket Christen Andersen, foged på Vår og bedes og fik et fuld tingsvidne af Christen Pedersen i Brøndum og efterskrevne otte mænd, hvilke kundgjorde, at de så og hørte, at Jørgen Mouridsen i Ørbæk og hans medbrødre sandemænd i fornævnte herred afsagde deres ed og tov, at de var opkrævet at sværge og gøre ret markskel imellem Munkgårds enemærke og Barmer mark, og de tilstod at de begyndte deres ed og tov østen ved Munkgårds toftdige ved den sidste skelsten, og satte der den første sten og derefter gik de videre og satte de næste 20 sten, som efterfølger.

(68)

26/2 1651.

** var skikket Peter Widow, borger og handelsmand i Hamborg, hans visse bud Henrik Ravn i Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en uendelig dom som han næst forleden 9/10 1650 imellem ham på den ene og Barbara, salig Niels Jepsens, og søn Anders Nielsen, begge boende i Kolding, dømt og afsagt har, i hvilken dom han formener sig højligen af ham at være forurettet, idet de ikke ville anse deres rigtig udgivne ukasseret håndskrift, som for ham er fremlagt for retten, lydende på 800 mark lybsk hovedstol, men dem til vilje og ham til stor nærings forsværgelse og pengespild og imod recessen ham vidtløftig proces påført, idet han sagen til landsting har indvist, hvorfor han formener, at han bør ham at stå til rette: så og efterdi befindes byfogden Niels Iversen ikke efter for ham fremlagte breve, samme gælds fordring anlangende, at have udførlig om kendt, som det sig burde, men sagen deri iblandt andet fra sig fundet, da har han sig dermed forseet, og den hans dom magtesløs at være, og sagen til bytinget igen at komme, og når det for ham lovlig indstævnes, da deri endelig uden nogen udflugt at dømme, som han vil ansvare og være bekendt, og efterdi han med slig hans doms udstedelse har Peter Widow omkostning tilføjet, bør han at give ham til kost og tæring ti rigsdaler.

(69)

** var skikket velb Steen Bille til Kærsgård, KM befalingsmand på Rugård, hans fuldmægtig Jens Clausen i Kølholt på den ene og havde stævnet velb Christian Friis til Tiimgård, KM felttøjmester, for en summa penge, han efter et sit håndskrift ham skyldig er, lydende på 4000 rigsdaler in specie med sin rente, og efterdi de endnu ikke er erlagt og betalt, og birkefogden til Tiim birketing 14/2 sidst forleden har tilfunden Christian Friis at betale Steen Bille samme gæld, eller derfor med gode mænd at have indvisning af hans jordegods eller løsøre: da efterdi for os i rette lægges Christian Friises skadesløs håndskrift til Steen Bille på fornævnte 4000 rigsdaler med sin årlig rente udgivet, så sagen fordi til hjemting har været indkaldt, og der dom ganget er, Christian Friises fuldmægtig og her i dag er mødt og udlæg herimod samme gæld tilbyder, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Christian Friis jo bør at betale Steen Bille for berørte summa pending med rente og interesse, og derfor tilfinder velb Jacob Grubbe til Kabbel og Jørgen Marsvin til Avnsbjerg, som Jens Clausen dertil nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med fogden drage for Christian Friises bopæl, der udæske og gøre Steen Bille udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere, og imod gælden likvidere, sker dem ikke der fyldest, da ham i andet Christian Friises løsøre og jordegods at indvise, hvor det findes kan, så han bekommer fuld udlæg og betaling for sin gæld, og det efter recessen, som de ville ansvare og være bekendt.

(72)

** var skikket velb Steen Bille til Hedegård, KM befalingsmand på Rugård, hans fuldmægtig Jens Clausen i Kølholt og havde stævnet velb Christian Friis til Tiimgård, KM felttøjmester, på den anden side for en summa penge, han efter et sit håndskrift ham skyldig er, lydende på 1440 rigsdaler in specie med sin rente, og efterdi de endnu ikke er erlagt og betalt, og birkefogden til Tiim birketing 14/2 sidst forleden har tilfunden Christian Friis at betale Steen Bille samme gæld, eller derfor med gode mænd at have indvisning af hans jordegods eller løsøre:

da efterdi for os i rette lægges Christian Friises skadesløs håndskrift på 1440 rigsdaler med sin rente, til Steen Bille udgivet, så sagen fordi til hjemting har været indkaldt, og der dom ganget er, Christian Friises fuldmægtig og her i dag er mødt og udlæg imod samme gæld tilbudt, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Christian Friis jo pligtig er at betale Steen Bille for berørte summa pending med rente og interesse, og fordi tilfinder velb Jacob Grubbe til Kabbel og Jørgen Marsvin til Avnsbjerg, som Jens Clausen nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med fogden drage for Christian Friises bopæl, der udæske og gøre Steen Bille udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Steen Bille i andet Christian Friises løsøre og jordegods at indvise, hvor det findes kan, så han bekommer fuld udlæg for sin gælds fordring, og det efter recessen, som de vil ansvare og være bekendt.

(74)

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, høvedsmand på Nyborg slot, hans fuldmægtig Jørgen Pors i Kåstrup og havde stævnet velb Christian Friis til Tiimgård, general felttøjmester og oberst, anlangende 2526 rigsdaler in specie kapital, som han Mogens Kås skal være skyldig efter hans derpå udgivne skadesløs brevs indhold, som skulle have været betalt og dog ikke sket er, hvorfor Mogens Kås skal være forårsaget at have ladet hænde endelig dom til Tiim birketing over Christian Friis 13/12 sidst forleden for fornævnte summa penge, hvor han da af birkefogden er tildømt at betale Mogens Kås, hvilken dom han formener bør ved sin fuldmagt at blive og konfirmeret at være, og ham her af landstinget to gode mænd at tilnævnes at gøre Mogens Kås fyldest og udlæg af Christian Friises løsøre eller jordegods: da efterdi for os i rette lægges Christian Friises skadesløs håndskrift til Mogens Kås udgivet på 2526 enkende rigsdaler med sin rente, så sagen fordi til hjemting har været indkaldt, og der dom ganget er, Christian Friises fuldmægtig og i dag er mødt og udlæg imod gælden tilbyder, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Christian Friis jo er pligtig for berørte summa penge med sin rente og interesse til Mogens Kås at betale, og derfor tilfinder velb Mikkel Hvas til Sørup og Knud Sørensen til Tredje, som Jørgen Pors nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med fogden drage for Christian Friises bopæl, der udæske og gøre Mogens Kås udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere, og imod gælden likvidere, sker dem ikke der fyldest, da Mogens Kås i andet Christian Friises jordegods og løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld, og det efter recessen, som de ville ansvare og være bekendt.

(76)

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, høvedsmand på Nyborg slot, hans fuldmægtig Jørgen Pors i Kastrup og havde stævnet velb Christian Friis til Tiimgård, general felttøjmester, at eftersom Mogens Kås skal have været forårsaget en tid lang siden at forhverve dom over ham til Tiim birketing for en summa penge med sin rente, som han skal have lovet og godsagt for ham til doktor Tomas Fincke og Margrete, salig doktor Fyhrens i København, hvilke summa penge med efterstående rente Mogens Kås selv skal have betalt og Christian Friises hovedbrev indløst, og eftersom fornævnte birketings dom siden til landsting har været indstævnet, og der ved endelig dom konfirmeret, og to gode mænd tilfunden at gøre Mogens Kås udlæg for samme penge, hvilke gode mænd har udlagt dette efterskrevne gods i Hind herred i Tiim birk: da efterdi for os i rette lægges for bemeldte gode mænds indførsels brev, som indeholder dem at have indført Mogens Kås i for berørte jordegods, hvorimod Christian Friises fuldmægtig i dag her for retten er til stede mødt, og ikke vidste sig noget derimod at svare, som forskrevet står, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte udlagte jordegods jo efter bemeldte gode mænds indførsels bemelding bør Mogens Kås for ejendom at efterfølge, med mindre det ham inden år og dag fra løses, eller og indførslen for tilbørlig dommer rykket.

(77)

** (til Palle Rosenkrantzes opsættelse med Niels Lauritsen i Smedegård ) så mødte Niels Lauritsen og berettet, at Christen Jensen, født i Smedegård, og hans medbrødres vidne ikke skulle findes hid stævnet, så her i sagen fordi ikke nu burde at kendes: da endog sagen i seks uger er optagen, og slig bemeldte vidne er fremlagt, som ej findes hid kaldt, da er vi deri forårsaget, sagen fremdeles til i dag 14 dage at optage, og da dem såvel som og lovsmændene, tingskriver og tingbogen her at møde til stede, og gå derom hvis ret er, og her forinden ingen andre vidner på enten sider sagen til videre forhaling at forhverves.

(78)

** var skikket velb Frands Pogwisch til Ravnholt, KM befalingsmand på Hald slot, hans visse bud Hans Johansen, ridefoged sst, hvorledes han på sin fattige tjener Peder Olufsen i øster Ølby hans vegne havde stævnet Maren Lauritsdatter og Maren Tomasdatter i øster Ølby for et vidne, de til Hjerm herreds ting 14/8 sidst forleden vidnet har, anlangende at Peder Olufsen skulle være kommen til Niels Christensen i Ølbygård hans datter Maren Nielsdatter på Ølby mark og slagen hende med en kæp nogen slag, hvilke vidner beskyldes vildig købe og bænkevidner at være, tilmed ikke overens stemmer, men mere af had og avind ham på vidnet, på det de kunne sig befri for hvis skade, som Niels Christensens får og kvæg havde gjort Peder Olufsen i hans korn: så og efterdi at endog en del bemeldte vidnesbyrd skal have vidnet om nogle slag, Peder Poulsen skulle slaget Niels Christensens datter, at hun skulle falden omkuld, en part og fornævnte vidnesbyrd vidnet, at hun derefter løbet og jaget ham af kornet, så hun fordi ikke kunne have været trælbåren, tilmed og mesten del fornævnte vidnesbyrd vildig af Niels Christensens folk og tjenere og ikke overens stemmende, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme vidner, syn, klage og sigtelse, såvel som den dom, derefter forhvervet er, så noksom at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og efterdi fornævnte syn ---- til fornævnte kornskade ikke så noksom er bevislig gjort, som det sig havde burdet, da finder vi den og i lige måde magtesløs at være.

(84)

** var skikket Jens Andersen Notler i Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Anders Jørgensen i Nebel, herredsfoged i Brusk herred, for et skifte som han 4/4 1649 har i Jacob Johansen, slotsfoged på Koldinghus, Niels Tuesen i Bjert, delefoged i samme herred, med flere deres overværelse skal fornævnte dag have holdt i salig Hans Jensen Tordsens i Bramdrup hans efterladte bo imellem hans efterleverske hustru Sidsel Hanskone og hans efterlevende børn og kreditorer, og Jens Andersen på hans hustru Karen Hansdatters vegne, såsom på hendes søstre Maren Hansdatter, Dorte Hansdatter og Mette Hansdatter deres vegne, som han er værge for, alle er salig Hans Jensen Tordsens børn og arvinger har fordret efter deres salig mor Karen Hanskone for hvis dem kunne være arvelig tilfalden i løsøre på hver søsterlod 5 daler, hvilke penge er bleven bestående hos deres far på rente, siden skifte er holden efter deres mor salig Karen Hanskone 6/7 1622, som beløber på enhver søsterlod ungefer 30 sletdaler. endnu havde stævnet Hans Jensen i Bramdrup og hans medbrødre vurderingsmænd for et vidne, som de 14/7 1649 til Brusk herreds ting har vidnet, at de 4/4 tilforn samme år skulle over skifte have forligt Jens Andersen på hans hustru Karen Hansdatters vegne, såvel som på hendes to søstres vegne, som han er værge for, Mette Hansdatter og Maren Hansdatter, med Hans Hansen Tordsen og hans mor Sidsel Hansdatter, i hendes lovværge Christen Hansen i Eltang hans nærværelse, at Hans Hansen Tordsen og hans mor skulle give Jens Andersen samme sommer 5 ustraffelig læs hø og afgrøden af den bedste boghvedeager, og dermed på de tre søstres vegne ikke videre at have med den afgrøde at bestille, hvilke deres vidne Jens Andersen højligen ved sin ed benægter, ikke nogen kontrakt eller forlig med dem i så måder at have gjort: da efter flere ord Hans Hansen Tordsen og Jens Andersen om samme sag imellem faldt, da indgav de samme tvistighed på efterskrevne dannemænd, hvortil Jens Andersen på sin side tog Hans Nebel i Bjert og Oluf Ravn sst, derimod Hans Hansen Tordsen på sin side tog Christen Hansen i Eltang og Jep Nielsen i Kolding, de og samtlig der foruden tilnævnte Bertel Hansen i Eltang, hvilke fem dannemænd skal forsamles i dag otte dage i Kolding i Anders Dalby hans hus, og da have fuldmagt parterne om samme deres tvistighed til endelig ende at imellem sige og forhandle, og hvad de samtlig eller og de fleste deri sigende eller gørende vorder at stå for fulde af parterne upåtalt.

(86)

** var skikket Bertel Jensen Duns, rådmand i Viborg, hans fuldmægtig Jacob Jensen, indvåner her sst, som her i dag i hånd tog velb Viffert Seefeld til Revs hans fuldmægtig Christen Sørensen af Ålborg, og efter Bertel Jensens fuldmagt solgte og skødte fra Bertel Jensen og hans arvinger og til Viffert Seefeld og hans arvinger en gård i Frejlev sogn i Drastrup by, som Anders Troelsen nu påboer, og Bertel Jensen i sin gælds betaling af salig Anne Kås til Restrup i hendes jordegods er bleven udlagt, med efterskrevne skyld, som deraf går.

(87)

** var skikket Niels Hansen Skrædder i Rovsthøj med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter en seks ugers stævning at have stævnet Morten Nielsen i Alslev med flere for et afsigelse, de 13/6 1640 imellem Hans Madsen, født i Agervig, og Niels Hansen gjort og afsagt har, anlangende den sår og skade Niels Hansen skulle have gjort Hans Madsen i Tomas Olufsens hus i Orre 1/7 1639, og deri tilfunden Niels Hansen til Hans Madsen at udgive 50 sletdaler, uanseet ikke for dem har været fremlagt lovlig dokumenter, hvorefter de kunne have nogen føje eller ret at gøre Hans Madsen sådan stor summa penge til, efterdi for dem lovlig var bevist, Niels Hansen sligt skulle have gjort af nødværge, hvorfor Niels Hansen formener sig deri højligen at være forurettet, og samme deres afsigelse bør magtesløs at være: da efterdi sagen i seks uger til i dag er opsat, og opsættelsen findes påskrevet at være læst på hjemtinget, og ingen er mødt hertil at svare, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme afsigelse magtesløs at være og ikke at komme Niels Hansen til nogen forhindring.

** var skikket Laurits Mortensen i Bøgvad på Niels Nielsen Ammidsbøl i Kolding hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jens Ibsen i Ammidsbøl, eftersom Laurits Mortensen har 3 ting tilforn standen for retten på Jerlev herreds ting og efter recessen lovbudt hvis ejendoms part, som Niels Nielsens hustru hendes liden søn, som er berettiget efter hans salig formand Jens Jensen Ammidsbøl, fordum borger i Kolding, berettiget i den halve selvejer bondegård i Ammidsbøl, som Jens Ibsen nu påboer og i brug har, og Jens Ibsen til tredje ting, som var 18/12 1650, som for retten blev læst og påskrevet en kvittering, som i mening skal formelde, at Jens Ibsen skal have betalt fornævnte ejendom, som er halve part i den halve bondegård til fornævnte Jens Jensen Ammidsbøl med 41 rigsdaler, hvilke kvittering klarlig kan agtes falsk at være, thi det ikke skal befindes, at den af salig Jens Jensen Ammidsbøl underskrevet, ej heller de andre folks hænder, som deri nævnes, til vitterlighed har underskreven, rigtig at være, og skal kunne eragtes falskeligen at være, eftersom kvittantsen er dateret 1625, og Jens Jensen Ammidsbøl skal have sig forpligtet at gøre Jens Ibsen forvaring, når påæskes, og han først døde 1639, og midlertid aldrig er æsket nogen skøde for fornævnte selvejer gods, og formener Laurits Mortensen, at Jens Ibsen bør et betale til hans principals værge fornævnte ejendom, og der foruden vederlag for så mange års brug, som han sig der har tilegnet: da efter flere ord og tale dem derom imellem var, er de i dag om fornævnte tvistighed således forenet, at fornævnte arvelod i bemeldte bondegård, som ung Jens Jensen efter hans far salig Jens Jensen Ammidsbøl er tilfalden og berettiget, ham at skal være følgagtig uden nogen Jens Ibsens eller hans arvingers modsigelse, og derhos bepligtede Jens Ibsen sig og sine arvinger der foruden at give Laurits Mortensen på Niels Ammidsbøls vegne et halvt hundrede enkende rigsdaler at betale og erlægge ham på Jerlev herredsting på onsdag først kommende 8 dage, såvel som og der foruden i lige måde at betale ham den billig omkostning og brevpenge, som derpå bekostet og anvendt er, og dermed afstod Jens Ibsen og Laurits Mortensen på begge sider bemeldte indstævnte købebrev, såvel som og hvis tingsvidner, videlse og beskyldning, som derpå udganget og gjort er, så det ingen videre skal komme til hinder eller skade i nogen måder, men ganske kasseret, død og magtesløs at være.

(91)

** var skikket Peder Poulsen i Hedegård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, som indeholder ham da efter 14 dags opsættelse at have stævnet Niels Christensen i Gammelby, herredsfoged i Hjerm herred, for en dom han på fornævnte herredsting 12/6 sidst forleden dømt har, hvori han skal have tildømt Peder Poulsen 13 rigsdaler at betale til velb Palle Rosenkrantz til Vesløsgård, KM befalingsmand på Lundenæs, som skal være restants af Hedegård på officer penge for 1648 og 1649 inden 15 dage, eller derfor at have udlæg af hans bo, uanseet Peder Poulsen beretter sig fornævnte to år at have ydet til Lundenæs sin landgilde: så og efterdi for foged såvel som og for os er i rette lagt for bemeldte Iver Vinds takst på de gårde i Lundenæs len, som til officerer var anordnet, med skyld og landgilde, da han Lundenæs har haft i forlening, hvorefter fogden og har tilfunden Peder Poulsen de resterende officer penge til Palle Rosenkrantz at betale inden 15 dage, eller derfor at have indvisning i hans bo og gods, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod den hans dom at sige, men ved magt at blive.

(92)

** var skikket Søren Madsen i Mejsling med en opsættelse her af landstinget i dav seks uger, lydende ham da at have stævnet Germand Joensen i Bølling, herredsfoged i Jerlev herred, for en dom han 18/9 sidst forleden til Jerlev herredsting dømt og afsagt har, indeholdende i beslutning, efterdi Søren Madsen gives til sag for gæld, han til salig Knud Bertelsen skulle have skyldig været, at han inden 15 dage med rede penge hvis resterende gæld, han ikke med nøjagtig kvittants kunne af bevise, skulle betale, hvilken dom Søren Madsen formener uret og med vrang undervisning at være forhvervet, og ikke skal bevises at han nogen forpligt til salig Knud Bertelsen at have udgivet, formener fordi samme dom bør magtesløs at være: da efterdi sagen i seks uger til i dag er optagen, opsættelsen til hjemtinget findes læst og forkyndt, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være og ikke komme Søren Madsen til nogen forhindring.

(93)

** var skikket Lisbet Jensdatter, salig Laurits Lauritsens, i Vestergård hendes fuldmægtig Jacob Jensen, borger i Varde, med en opsættelse her af landstinget 15/1 sidst forleden, lydende hende da efter en anden opsættelse at have stævnet Niels Poulsen i Linding for en dom, han til Østerherreds ting 30/9 næst forleden imellem hende, hendes børn og Mikkel Nielsen i Grimlund dømt har, og deri kvit dømt Mikkel Nielsen for 10 sletdaler, han dem efter nøjagtig bevis og endelig dom er skyldig, og alene funderet hans dom på, at en dom, hvorefter gælden blandt andet fordres, skulle være 24 år gammel, samt funderet sin dom på æskning til 30. dag efter salig Niels Lauritsen, og ingen dom eller dele på Sofie Nielsdatter, salig Niels Lauritsens, blev fremlagt, menende samme dom ulovlig og uret at være, og bør magtesløs at blive: da efterdi samme sag befindes i seks uger til i dag optagen, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, og ikke fornævnte dom dog er fremlagt, da bør den efter slig lejlighed magtesløs at være.

(94)

12/3 1651.

** var skikket velb Gregers Krabbe til Torstedlund, KM befalingsmand på Riberhus, desligeste Gregers Hansen i Grimstrup deres fuldmægtig Peder Børgesen, ridefoged til Riberhus, og havde hid kaldt sandemænd af Skast herred, Niels Hansen af Orre hans bane at udlede, som 30/1 sidst forleden skal være funden død i hans egen hus, og først fremlagde Peder Børgesen for sandemænd efterskrevne tingsvidne at Skast herreds ting 18/2 sidst forleden, som indeholder Peder Andersen med flere i Rovst at have vidnet, at Laurits Pedersen i Rovst, Apelone Nielskone og Ingeborg Tomasdatter i Orre var bortrømt og ikke har været til stede, siden Niels Hansen i Orre fandtes dræbt, og går i rygte og tidende, at de alle tre for samme gerning er bortrømt. dernæst blev fremlagt Laurits Pedersens skriftlig svar, så lydende 29/1 1651 som jeg underskrevne gik ud af Niels Hansens hus i Orre og ville gå ned i byen efter min hest, er han dismidlertid til mig kommen løbende i hans bare skjorte med en dragen kniv i hans hånd, og dersom jeg ikke havde bleven det var, havde han stukket mig ihjel dermed, så jeg nødtes til at gøre værge med en ringe kæp, jeg havde i min hånd, og fik omsider kniven fra ham og kastet den bort, og kom på jorden med hverandre, og i det samme bed han mig i min næse og rykkede mit skæg og en stor part af min hår, og jeg på det sidste af nødværge, efter at han havde fat på kniven igen, slog ham fire slag ved hans tinding med min næve, så han faldt imod jorden, i det samme kom hans hustru i hendes bare særk og fik ham ind i huset: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Laurits Pedersen i Rovst at være Niels Hansens bane, ham i morderisk vis at have ombragt, og fordi svor ham hans bane på, mord over, og fra hans fred, eftersom de sandhed derom havde udspurgt og forfaret, og han for gerningen er veget og rømt.

(96)

** var skikket Christen Hermandsen i Vium med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, som indeholder ham da at have stævnet Jesper Lauritsen i Lyne, for han skal have sig til fordristet og med hans oprakte fingre sigtet og beskyldt ham for adskillige hug og slag, og iblandt andet skulle have været årsag til en knivslag, han skulle have bekommet, dis uagtet Jesper Lauritsens sigtelse aldrig med nogen lovfast vidnesbyrd at skal bekræftes, det Christen Hermandsen har lagt nogen håndgerning på ham. i lige måder stævnet Laurits Mikkelsen i Bork for en dom, han til Nørherreds ting 18/4 næst forleden dømt har, og deri tildømt Christen Hermandsen at stande til rette efter loven, hvilken dom funderes på fornævnte ulovlige sigtelse, syn og bænkebrev, menende efter slig lejlighed fornævnte sigtelse, syn, bænkebrev og dom, derpå funderet er, bør magtesløs at blive: så og efterdi bemeldte sigtelse og syn ikke nøjagtig er bevislig gjort, det Christen Hermandsen nogen håndgerning eller slagsmål på Jesper Lauritsen skulle have gjort, da finder vi efter slig lejlighed samme sigtelse, syn og dom, så vidt det Christen Hermandsen angår, magtesløs at være, såvel som og Niels Madsen og hans medbrødres vidne, som om forlig vidnet har, hvilke Christen Hermandsen ej er gestendig, i lige måder ingen magt at have.

(98)

** var skikket Silius Jørgensen i Forsum med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Christen Hansen i Allerslev med flere for et syn og vidne, de 27/1 1649 på Vesterherreds ting vidnet og afhjemlet har, formeldende nogen skorsten og murarbejde på Søvig, som Bertel Nielsen i Hede skulle have dem påvist at være skade på for 20 rigsdaler, hvilke deres syn og vidner han beskylder i efterfølgende måder, at synsmændene ikke til tinge skal have lovlig været tagen, ikke heller lovlig varsel for samme deres syn at være givet: så og efterdi ikke befindes Silius Jørgensen murmester at være given nogen varsel på åstederne at være til stede, der syn taget er, så han kunne vidst dertil at svare, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme synsvidne eller den dom, derpå funderet er, så noksom at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke komme Silius Jørgensen til nogen forhindring.

(99)

** var skikket Niels Madsen i Torbøl på den ene og havde stævnet Niels Knudsen i Dejrup for en dom, han 17/2 1649 til Vesterherreds ting dømt og afsagt har, hvor i samme dom han skal have kvit dømt Mette, salig Peder Ståls, i Rottarp for Niels Madsens tiltale, og befriet hende for udsætning af hendes søns Christen Pedersens fædrene arv og gode, som han var arveligen tilfalden efter hans salig far Peder Stål, som er i boen hos hende, uanseet for ham skal være fremlagt en dom af Vesterherreds ting 16/4 1642, hvori Christen Pedersen skal være tildømt at betale Niels Madsen inden 15 dage eller derfor at have udlæg af hans bo og gods, og ikke Niels Knudsen ville anse samme dom, men tvært imod den har fradømt ham at fange udsætning af Christen Pedersens fædrene arvegods, hvorfor han formener at Niels Knudsen deri uret at have gjort, og hans dom bør magtesløs være. endnu stævnet Mette Peders, så og salig Peder Ståls arvinger, Karen Pedersdatter i Mølby, Birgitte Pedersdatter i Gamdrup, Inger Pedersdatter i Varde og Kirsten Pedersdatter i Bækhuse: så og efterdi befindes bemeldte indstævnte dom uendelig at være dømt og udgivet, da bør den efter slig lejlighed magtesløs at være.

(101)

** var skikket Tomas Andersen i Lønborg by hans fuldmægtig Jesper Holst i Bøl med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Envold Jensen, borger i Varde, for 82 rigsdaler, som han Tomas Andersen skyldig er efter hans udgivne skadesløs brevs indhold, og sig modvilligen forholder og ikke vil betale, så Tomas Andersen derfor har været forårsaget at tage dom over Envold Jensen til Lønborg birketing, i hvilken dom han er tildømt fornævnte 78 rigsdaler med deres forfalden rente og skadegæld med al interesse i Tomas Andersens hus at betale, eller fordi at lide rigens æskning og forfølgning: da efterdi for os i rette lægges Envold Jensens skadesløs håndskrift, til Tomas Andersen udgivet, på samme summa pending at betale, så dom derpå til æskning at lide over Envold Jensen til hjemting er forhvervet, som forskrevet står, og siden sagen her til landstinget i lige måde indkaldt, og i seks uger optaget, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Envold Jensen jo bør derfor æskning at lide.

(102)

** var skikket Jørgen Eskerod, fru Sofie Friis til Haraldskær hendes forrige tjener med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have været forårsaget at lade fru Sofie Friis stævne for hans løn, han hende aftjent har så langsommelig tid, som hun er ham skyldig for, som og herredsfogden til Tørrild herreds ting 17/8 sidst forleden har tilfundet hende skadesløs at betale Jørgen Eskerod hans løn, hvilke hun ikke har efterkommet, men ved udflugt gjort Jørgen Eskerod skade og omkostning, hvorfor han formener endnu at han bør opnævnes og tilfindes her af landstinget to gode mænd, at gøre ham udlæg efter hendes skadesløs bevis for hans løn: da efterdi for os i rette lægges fru Sofie Friis hendes forseglede og underskrevne skadesløs håndskrift, hvori hun kendes sig skyldig fornævnte 20 rigsdaler årlig løn at være til Jørgen Eskerod for 1642 og til brevets dato, efter samme brevs indhold, så sagen fordi til hjemting har været indkaldt, og der dom ganget er, såvel som og her til landsting i lige måde indstævnet, og i seks uger til i dag opsat, og opsættelsen til hjemting forkyndt, som for er rørt, så imod recessen uden bevilling ikke længere kan gøres forhaling, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end fru Sofie Friis jo pligtig er og bør at betale Jørgen Eskerod samme gæld efter hendes brevs formelding skadesløs, og fordi tilfinder velb Jacob Krabbe, sitzhaftig i Vejle, og Peder Mund til Merringgård, som han dertil nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for fru Sofie Friises bopæl, der udæske og gøre Jørgen Eskerod udlæg af hendes løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere, og imod gælden likvidere, sker dem ikke der fyldest, da ham i andet fru Sofie Friises løsøre og jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for hans gæld, og det efter KM forordning som de ville ansvare og være bekendt.

(103)

** var skikket hr Anders Nielsen Bøgvad, præst til Uldum og Langskov sogne, med en opsættelse her af landstinget 29/1 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Vill Pedersen i øster Ho ----, herredsfoged i Nørvang herred, for en dom han har imellem ham og to hans sognemænd, Anders Mikkelsen og Morten Nielsen i Ølholm, afsagt til Nørvang herreds ting 5/3 1650, hvori han synes at stadfæste og ved magt at kende Morten Nielsens hjemmel på hvis korntiende, som Anders Mikkelsen i fjor bemeldte sin præst forholdt: så og efterdi for fogden såvel som for os er i rette lagt hr Anders Bøgvads underskrevne brev, til Morten Nielsen udgivet, hvori han kendes sig af ham at være fornøjet og betalt af den gård, han da iboede, den korntiende præsten vedkom hans livstid, og imidlertid de begge tilsammen levede, så fogden fordi derimod ej har vidst Anders Mikkelsen, som samme gård nu besidder, nogen tiende til præsten efter Mortens hjemmel og fornævnte brev at give, da vidste vi efter slig lejlighed ikke imod samme brev eller dom, derpå funderet er, at kunne sige, eller magtesløs dømme.

(105)

** var skikket Tomas Madsen Tarp, borger i Varde, hans fuldmægtig Hans Kall prokurator med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jens Christensen, borger i Varde, for nogen ærerørige ord han14/11 næst forleden i hans egen hus i godtfolks nærværelse og påhør, nemlig at han har gjort imod ham som en skælm, som er med tingsvidne og hans egen vedgåelse på Varde byting for dom, 2/12 næst forleden udstedt er, at bevise, hvilke ord og på skælden han formener at være for nær, og med urette påtalt: da formedelst vores underhandling og efter Jens Christensens erklæring, afstod Hans Kall på Tomas Madsens vegne samme tiltale, så det på enten sider ingen videre skal komme til skade, og lovede Jens Christensen at skal give Tomas Madsen endnu fire sletdaler til kost og tæring, foruden de to rigsdaler, som han tilforn efter opsættelsens indhold er tilfunden ham at skulle give, og dermed sagen ganske bilagt.

(106)

** var skikket Dorte Sørensdatter af Bjerndrup og havde stævnet Maren Mikkels med flere i Bjerndrup for en vidne, de til Gørding herreds ting 17/6 sidst forleden vidnet har, indeholdende i sin mening, at de skal have nærværende til stede til hendes mand Jens Jepsen 2/5, såvel som 3/5 hos været i kirken, og da skulle de først adspurgt hende, hvo der skulle udlægges for præsten for barnefar, hvortil hun da skulle have svaret, at Jens Pedersen, som tjente på Kærgård for kusk, var hendes rette barnefar, så og hørte han er bleven udlagt, der barnet skulle døbes, hvilke deres ord og vidner hun dem i ingen måder er gestendig, ved sin højeste ed agter at benægte, det hun dem aldrig talt har, eller haft for dem nogen slig ord, at andre end hendes ægtemand, Jens Jepsen, at være hendes barnefar, men sådan at være deres egen opdigt og snak, uden al billighed, til hendes og sin mands ægte skilsmisse, thi endskønt han kunne have lagt sig til hende, førend de for den kristelige er sammen viet, så findes dog den tids forløb imellem den dag og deres trolovelses dag, at hendes ægtemand nok kan sandfærdig agtes barnefar at være: så og efterdi Maren Mikkels og hendes medfølgere udførlig har vidnet og båret kundskab, dem at have været inde i Jes Jepsens hus og da hørt, Dorte Sørensdatter for hendes rette barnefar at have udlagt Jens Pedersen, hvilket og med hr Niels Pedersens kundskab bestyrkes, at Jens Pedersen ved dåben i Gørding kirke, der barnet er døbt bleven, for barnefar dertil er udlagt, hvilket og med Jens Pedersens bekendelse, som han for hr Jens Pedersen i Hunderup kirke udgivet har, der han tog åbenbarlig afløsning, befæstes, da har vi efter slig lejlighed ikke vidst imod fornævnte indstævnte vidner og bekendelse at kunne sige, men ved magt at blive.

(108)

** var skikket velb fru Christence Lindenov, salig Claus Sehesteds, til Ørslevkloster hendes fuldmægtig Jens Høg, prokurator i Viborg, på den ene og havde stævnet velb Christian Friis til Lyndbygård, kronens vel bestalter zeugmester, på den anden side for en summa penge, som sig med rente og omkostning beløber 7030 rigsdaler, for hvilke summa penge, hun har været forårsaget at hænde endelig dom over ham for til Tiim birketing, og siden her til landstinget er bleven konfirmeret, og da tilfunden to gode mænd at gøre fru Christence Lindenov udlæg af Christian Friises jordegods: da efterdi for os i rette lægges bemeldte gode mænds indførsels brev, dem for fru Christence Lindenovs fordrede gæld iblandt andet at have indført hende i for bemeldte jordegods, Christian Friises fuldmægtig og i dag er mødt i rette, og tilstod sig ej at vide noget herimod at sige, som forskrevet står, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at kende, end samme jordegods, jo efter fornævnte gode mænds indførsels bemelding, bør Christence Lindenov for ejendom at følge, med mindre det hende inden år og dag fra løses, eller og fornævnte indførsel for tilbørlig dommer rykket.

(109)

** var skikket velb Niels Lykke til Valden, KM ritmester, hans fuldmægtig Jens Høg, prokurator her i Viborg, på den ene og havde stævnet velb Christian Friis til Lyndbygård, KM felttøjmester, på den anden side for en summa penge, som sig med rente og omkostning beløber 1289 rigsdaler, for hvilke summa penge, han har været forårsaget at hænde endelig dom over ham for til Tiim birketing, og siden her til landstinget er bleven konfirmeret, og da tilfunden to gode mænd at gøre Niels Lykke udlæg af Christian Friises jordegods: da efterdi for os i rette lægges bemeldte gode mænds indførsels brev, dem at have indført Niels Lykke for samme sin gælds fordring i fornævnte jordegods, Christian Friises fuldmægtig og i dag er mødt i rette, og tilstod sig ej at vide derimod at sige, som forskrevet står, da ved vi ikke andet derom at kende, end fornævnte jordegods jo efter fornævnte gode mænds indførsels bemelding jo bør Niels Lykke for ejendom at følge, med mindre det ham inden år og dag fra løses, eller og indførslen for tilbørlig dommer rykket.

(110)

** var skikket velb Steen Bille til Kærsgård hans fuldmægtig Jens Clausen i Kølholt og havde stævnet velb Christian Friis til Lyndbygård, kronens vel bestalter felt zeugmester, for at eftersom han ved gode mænd er bleven indført i Tiim hovedgårds bygning, disligeste i jus patronatus til Tiim og Madum kirker, samt i hvis jordegods efter samme indførsels videre bemelding, for hovedstol, rente og omkostning in summa 6170 rigsdaler efter hans to håndskrifters bemelding, som han til Tiim birketing og her til landstinget befindes dømt at betale, eller lide indvisning i hans gods, efter samme doms videre indhold, hvilke gode Steen Bille formener sig for evindelig ejendom bør at følge: da efterdi for os i rette lægges bemeldte gode mænds indførsels brev, dem at have indført Niels Lykke for samme sin gælds fordring i fornævnte jordegods, Christian Friises fuldmægtig og i dag er mødt i rette, og tilstod sig ej at vide derimod at sige, som forskrevet står, da ved vi ikke andet derom at kende, end fornævnte jordegods jo efter fornævnte gode mænds indførsels bemelding jo bør Niels Lykke for ejendom at følge, med mindre det ham inden år og dag fra løses, eller og indførslen for tilbørlig dommer rykket.

(112)

** var skikket Jens Christensen Høg, prokurator i Viborg, på Jens Christensen, borger i Varde, hans vegne i hans egen nærværelse på den ene og havde stævnet salig Jacob Clausens arvinger sst, nemlig Maren Jacobs, Mads Jacobsen, Claus Jacobsen, Lisbet Jacobsdatter, Karen Jacobsdatter og Kirsten Jacobsdatter på den anden side for en dele, de dem lader af berømme at skal findes efter deres salig far, at han for 12 år forleden eller mere skal have ladet Jens Christensen fordele til Varde byting for noget gæld, han skulle være ham skyldig, hvilke gæld Jens Christensen benægter ikke at have været Jacob Clausen skyldig, og formener at det ikke med hans hånd eller segl eller andet bevis skal fremlægges: så og efterdi fornævnte dele ikke befindes årlig til tinge forkyndt, som det sig burde, med i så måder den i lang tid deri fordulgt, bemeldte gæld og ikke heller med Jens Christensens brev eller segl bekræftes, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme dele så noksom lovlig, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke komme Jens Christensen til nogen forhindring, og Jacob Clausens arvinger at give ham til kost og tæring to rigsdaler.

(114)

** var skikket Niels Nielsen Obling i sønder Bork med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Tomas Sørensen i Vallund, for han 6/2 1648 i Ølgod kirke skal have målt halvparten Ølgod kirkes korntiendes afgift med en urigtig skæppe, hvilken skæppe skal befindes at være brændt med en falsk brænde og en rigtig brænde, som andre skæpper brændes med, når de er krempet imod kobber skæppen, hvilken skalskhed Tomas Sørensen selv på Østerherreds ting 10/4 samme år har vedgangen, og samme skæppe såsom andet falsk indlagt i herredsfogden Visti Lauritsen i Bindesbøl hans forvaring, og da herredsfogden imod recessen ikke er mægtig at dømme på nogen deres lempes pårørelse, har han sagen til sin overdommer henstillet. sammeledes stævnet afgangne Visti Lauritsens arvinger, nemlig Karen Vistiskone, Mads Vistisen, Laurits Vistisen, Christen Vistisen, Tomas Vistisen, anden Christen Vistisen, Anne Vistisdatter, Gertrud Vistisdatter, Karen Vistisdatter, Maren Vistisdatter, Anne Vistisdatter og Else Vistisdatter med deres lovværge: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke udførligen har vidnet, samme skæppe at skal have tilhørt Tomas Sørensen, eller og at han skulle begæret, kornet med den at skulle måles, og på kirkehimlen ladet føre, de og ikke heller har om vidnet eller seet, samme skæppe da på steden imod andre at være brugt, men siden derefter alene i Varde imod kobber skæppen at være forsøgt, hvorefter Tomas Sørensen har sig og erbudt, at dersom han kornet ville have om målt med en anden skæppe, måtte det gerne ske, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne deri så noksom, at den bør nogen magt at have, men såvel som fornævnte hedenfindelse dom magtesløs at være, og ikke at komme Tomas Sørensen til nogen forhindring, ---- ved os deri, efter forskrevne Niels Oblings beskyldning for falsk, Tomas Sørensen til mindre mand at dømme.

(118)

** var skikket Mads Nissen, født i Nørkærgård, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende han da at have stævnet Oluf Sørensen Strudvad, nu boende i Terpager, for 20 rigsdaler, han Mads Nissen skyldig er efter hans udgivne skadesløs brevs formelding, og sig modvilligen forholder og ikke vil betale, så Mads Nissen derfor har været forårsaget at tage dom over Oluf Sørensen til Lønborg birketing, i hvilken dom han er tildømt 20 rigsdaler skadesløs at betale Mads Nissen i hans hus i Kongensgård eller derfor at lide rigens æskning: da efterdi med Oluf Sørensens underskrevne brev bevislig gøres, ham at være Mads Nissen 20 rigsdaler skyldig, med rede penge uden skade ham at betale, hvilket ej skal være sket, så dom over ham til hjemting er forhvervet, hvori han er tildømt samme penge at betale eller lide æskning, sagen og i lige måde her til landsting indkaldt, og i seks uger optagen, så imod recessen uden bevilling ej kan gøres længere forhaling, da ved vi ikke andet derom at kende, end Oluf Sørensen jo bør æskning at lide.

(119)

** (til Jens Pedersen i Juelsgård hans opsættelse) så mødte Christen Bjerregård på hr Niels Christensens vegne i Ferring præstegård og formente samme stævning ikke lovlig forkyndt at være, og den med hr Niels hans hånd skulle være påskrevet: da efterdi den opskrift, som iblandt andet fandtes på stævningen skrevet, at være i blækket udslettet, og ikke Christen Bjerregård videre ville svare på hr Niels Christensens vegne, end som forskrevet står, da har vi deri været forårsaget, samme sag til i dag seks uger at opsætte, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og denne opsættelse forinden lovlig at forkyndes, og hr Niels Christensen at give Jens Christensen og Jacob Tomasen til kost og tæring 4 sletdaler.

(120)

** var skikket Peder Christensen i Stenderup hans fuldmægtig Christen Skriver i Strellev med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Visti Lauritsen i Bindesbøl, herredsfoged i Østerherred, hans arvinger for en dom han til Østerherreds ting 8/1 1649 dømt og afsagt har imellem Laurits Lauritsen i Kvie på den ene og Peder Christensen på den anden side, og tildømt Peder Christensen 8 sletdaler at betale for noget bly, Laurits Lauritsen skal have betalt til Staffen Nielsen i Varde efter en seddel, som Staffen Nielsen til ham derom har givet, og ingen har ombedt Laurits Lauritsen slig gæld at betale, fornævnte seddel skal medføre, at salig Christen Pedersen i Stenderup skulle tilkomme samme bly at betale, og ikke skal bevises med salig Christen Pedersens hånd eller segl, ham samme bly at have bekommet: da efterdi sagen i seks uger til i dag optagen, og opsættelsen til hjemting findes læst og påskrevet, som opskriften derom bemelder, og ingen er mødt, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom og seddel magtesløs at være, og Laurits Lauritsen i Kvie at give Peder Christensen til kost og tæring 2 sletdaler.

(121)

** var skikket velb Niels Skade til Mosbølgård hans fuldmægtig Jens Pedersen, prokurator i Varde, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Frands Christensen Egknud i Mosbøl og Gregers Pedersen i Ulbæk, at i lørdagen for midsommer dag sidst forleden, som var 22/6 1650 da har de fordristet sig til ulovligen ophuggen 4 store pile af bemeldte gode mands have og enemærke, som er med tingsvidne at bevise, og herredsfogden har dem tildømt at stande til rette efter loven, og mener fogdens dom ved magt at blive. derimod havde Frands Egknud i Mosbøl og Gregers Pedersen i Ulbæk stævnet Bertel Nielsen, værende hos Niels Skade, og Anne Peders ved Strellev kirke for en vidne, de til Nørherreds ting vidnet har om nogen pile, de skulle have huggen i den kålgård, som Frands Christensen selv har i forpagtning, og beskyldes samme deres vidne, at de ikke har om vidnet eller vidst, hvilken en af Frands Christensen eller af Gregers Pedersen, der skulle have om huggen samme pile, Bertel Nielsen og at være et umyndigt barn, menende fordi samme vidne bør magtesløs at være: da efter flere ord, parterne derom imellem var, da indgav Jens Pedersen på Niels Skades vegne, og Hans Kall på Frands Egknud og Gregers Pedersens vegne samme iring og tvistighed på efterskrevne dannemænd, hvortil Jens Pedersen på Niels Skades vegne tog Niels Poulsen i Tønming, og Hans Kall derimod på Frands Egknud og Gregers Pedersens vegne tog Christen Skriver i Strellev, hvilke to dannemænd skal forsamles i Christen Skrivers hus lørdagen næst efter påske først kommende, hvor da parterne eller deres fuldmægtige for dem skal møde til stede, og da have fuldmagt dem om samme deres tvistighed til endelig ende at imellem sige og forhandle, og hvis de deri sigende eller gørende vorder, at skal stå for fulde, af parterne upåtalt i alle måder.

(122)

** var skikket Laurits Hansen, rådmand i Lemvig, hans fuldmægtig Mogens Bertelsen, borger sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Svend Olufsen byfoged for en dom, han 20/9 sidst forleden har kvit dømt Morten Christoffersen for hans hustrus anpart gæld efter hendes salig forældre at betale, og i så måde vil hen vende al udgælden på hendes to søstre efter hendes salig far Simon Christensen, som hun dog arveligen imod en af dem, ej heller skal det gøre bevisligt, Laurits Hansen eller Jens Trans nogen sted skal have dem til forpligtet at betale nogen gæld for Morten Christoffersen, uden aleneste til Jacob Clausen, som af Morten Christoffersens egen kontrakt kan eragtes, men enhver som arver bør også i gælden at betale sin anpart, formener Laurits Hansen og Jens Trans dem storligen af byfogden at være forurettet, formener samme dom bør magtesløs at blive, og Morten Christoffersen og hans hustru Maren Simonsdatter at være forpligt tredje part at betale, eftersom de er tre fuld søstre. så mødte Morten Christoffersen og fremlagde et tingsvidne der af tinget 12/2 1649, bemeldende salig Christen Simonsen, forrige borger der sst, at have fremlagt et skiftebrev, som imellem ham og hans to svogre Laurits Hansen og Jens Trans, rådmænd der sst, gjort var, som blandt andet fandtes indskrevet hvis retfærdige gæld, salig Simon Christensen kunne være bort skyldig, enhver at betale sin anpart, som fandtes med Christen Simonsen, Laurits Hansen og Jens Trans deres hænder underskreven: så og efterdi byfogden efter for ham fremlagte skiftebreve, som alene af Christen Simonsen, Laurits Hansen og Jens Trans befindes underskrevet, har Morten Christoffersen for fornævnte tiltale for samme gælds rest kvit funden, ved vi ej den hans dom efter slig lejlighed at imod sige, men ved magt at blive.

(123)

** var skikket Morten Christoffersen, borger i Lemvig, på den ene og havde stævnet Laurits Hansen, rådmand sst, på den anden side, imellem ham og Jens Trans rådmand dømt har på Lemvig rådstue 8/11 sidst forleden, anlangende gældssag, og Laurits Hansen samme sin dom imod rigtig brev og håndskrift har dømt Morten Christoffersen og Jens Trans under regnskab, uanseet at Morten Christoffersen har Jens Transes brev på 46 rigsdaler, og ikke ville anse deres aller nådigste konges forordning, recessen og mandat er bemeldende, at der må ikke gange nogen opskrift imod nogen rigtig gældsbreve underskrevet eller forsegling, formenende Laurits Hansen uret deri at have gjort, og Morten Christoffersen formener samme dom bør magtesløs at være, og ikke komme ham imod hans rigtig brev til nogen forhindring: så og efterdi befindes for Laurits Hansen at have været i rette lagt Jens Transes underskrevne skadesløs brev, til Morten Christoffersen udgivet, og han dog imod fornævnte håndskrift har heden funden Morten Christoffersen til afregning med Jens Trans, efter hans regnskabs bog, endog Morten Christoffersen da ikke af Jens Trans derom skal befindes for Laurits Hansen lovlig indkaldt, da kunne vi efter slig lejlighed ikke deri kende samme Laurits Hansens udgivne dom så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og efterdi Laurits Hansen i så måder har Morten Christoffersen dermed omkostning tilføjet, bør han at give ham til kost og tæring 4 rigsdaler.

(125)

** var skikket Mikkel Eskesen i Lejrskov på hans søster Maren Eskesdatter i Stenderup hendes vegne med en opsættelse her af landstinget 15/1 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet hr Niels Nielsen Bøgvad i Stenderup for to skriftlige vidner, som han for herredsprovsten, mester Anker Sørensen, indlagt har på to tider, nemlig 6/7 og 28/8 sidst forleden, anlangende bortdøde Anne Nielsdatter, som i Eltang er bortdød, at hun skulle have beskyldt Maren Eskesdatter i Stenderup for hendes bane, og ikke samme vidne efter recessen med nogen juriment at være sket, som det sig lovlig med gemes burde i sådan vigtig sag at forelægges, og ikke ved hans ed men ved en seddels fremlæggelse, at Anne Nielsdatter i hendes sygdom i Eltang, der hun var uden forlov veget fra hendes husbond, Mads Hansen i Stenderup, og er bortdød, da hende at skulle have i hendes sygdom svaret sognepræsten, hr Niels Nielsen Bøgvad, der hun af ham er meddelt sakramentet, at hun ikke vidste årsag til hendes død, uden Maren Eskesdatter kunne have nogen årsag deri, og at hun var svag over hendes ganske krop, og ikke hr Niels sit vidne med oprakte med oprakte fingre efter recessen har vidnet, mener samme vidne bør magtesløs at være, og ikke bør Maren Eskesdatter at komme til hinder eller skade på hendes fred i nogen måde: så og efterdi befindes hr Niels Bøgvad udførlig at have vidnet og båret kundskab om den klage og beskyldning, som Anne Nielsdatter i sin yderste for ham på Mads Hansens hustru, Maren Eskesdatter, i adskillige måder gjort har, hvilket og med hendes forrige klage, der han på sit embeds vegne er kaldt til hende, bekræftes, og med syn er bestyrket, Maren Eskesdatter og straks på fersk fod at skal være bort veget, og med hendes husbond Mads Hansens udgivne fuldmagt bevises, bod og bedring for Anne Nielsdatter at være over graven tilbudt, såvel som og forligelse mål begæret, så og med Hans Madsens udgivne gælds brev til hendes brødre stadfæstes, hvori gerningen, som Mads Hansens hustru af hendes tjenestepige Anne Nielsdatter er for beskyldt og på klaget, af fornævnte berørte omstændigheder og indstævnede vidner med hverandre derom bestyrkes, Maren Eskesdatter i Anne Nielsdatters død og bane brødig at være, da vidste vi efter slig lejlighed ikke imod hr Niels Bøgvads, såvel som og de andre indstævnte vidner, så vidt de Maren Eskesdatter anlanger, at suge, men ved magt at blive, og efterdi sandemændene for slig gerning har Maren Eskesdatter bemeldte Anne Nielsdatters bane på svoret, og fra hendes fred, da har vi og ikke vidst nogen tilfald, dem for den deres ed og tov at kunne fælde, men i lige måder ved magt at være, og Mikkel Eskesen at give dem til kost og tæring 6 rigsdaler, belangende Hans Clausen badskær hans vidne såvel som og Mette Christensdatter, Maren Andersdatter og de andre indstævnte vidner, som er ført Maren Eskesdatter imod samme gerning til befrielse, en del førend sandemænd gjorde deres tov, og mesten part siden bagpå eden, da efterdi slige vidner ikke udførligen med andre nøjagtige kundskab er bekræftet, kunne vi ikke kende dem så noksom, at de imod hvis vidner, nu ved magt dømt er, bør at komme Maren Eskesdatter til befrielse, men magtesløs at være.

(148)

26/3 1651.

(ingen af dommerne til stede, Henrik Jensen ene)

** var skikket velb fru Maren Skram, salig Hartvig Huitfeldts, til Rammegård hendes fuldmægtig Gregers Poulsen i Marsbjerg og havde hid kaldt sandemænd af Vandfuld herred, Mette Christensdatters bane at udlægge, som desværre af våde og vanlykke 24/2 sidst forleden er bleven omkommen på Rammegård, og nu først fremlagde Gregers Poulsen efterskrevne tingsvidne af Vandfuld herreds ting 24/3 sidst forleden, som indeholder Keld Jensen med flere at have vidnet, at som de og de andre gårdens folk 24/2 sidst forleden imellem syv og otte om morgenen havde været oppe til frokost, og fulgtes så ned i laden, da lidt derefter kom Jørgen Brun indtil dem med en bøsse, var nogen stund i laden, tog så noget til at strø for spurve med, og sagde han ville se, om han kunne få nogen spurve at skyde, begyndte så at spænde bøssen, men hjulet slog tilbage igen, og som han anden gang ville gøre færdig, gik bøssen uformodende af for ham imellem hænderne, imod hans vilje, der bøssen således var afgangen, og han fornam, at der var en kommen for det ulykkelige skud, gav han et svar skrig af sig, lukkede døren op og sagde, Gud nåde mig arme menneske, hvad er her nu gjort, så løb de straks ud og blev da var, at der et kvindfolk østen for ladedøren, og så at det var Mette Christensdatter, og er dem vitterlig, samme ulykkelige gerning skete af våde og vanlykke: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Jørgen Brun at våde og ulykkelig tilfald uforvarende imod hans vilje at have skudt Mette Christensdatter, og fordi svor ham hendes bane på og til hans fred, eftersom de og selv sandhed derom havde udspurgt og forfaret.

(152)

** var skikket Jean le Clerck, borger og handelsmand i Christianshavn, hans fuldmægtig Mogens Block i Lerbjerg på den ene og havde stævnet velb Christian Friis til Lyndbygård. kronens vel bestalter zeugmester, for en anselig summa penge, som sig med hovedstol og rente og omkostning beløber 3420 rigsdaler, for hvilke summa penge han har været forårsaget at have ladet hænde dom over ham til hjemting, og siden her til landstinget er bleven konfirmeret og da tilfunden to gode mænd at gøre Jean le Clerck udlæg af Christian Friises løsøre eller jordegods: da efterdi for os fremlægges fornævnte gode mænds indførsels brev, indeholdende dem, for Jean le Clerck hans gælds fordring, at have indført hans fuldmægtig i for berørte jordegods, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte jordegods jo, efter bemeldte indførsels brevs formelding, bør Jean le Clerck for ejendom at efterfølge, med mindre det ham efter forordningen bliver fra løst, eller og indførslen for til dommer rykket.

(153)

** var skikket Iver Sørensen i Bølling på sin egen, Nis Brun, Hans Sørensen, Maren Sørens, Else Grises og Mette Ibsdatter sst deres vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Germand Joensen i Bølling, herredsfoged i Jerlev herred, for en dom han på fornævnte ting 24/7 sidst forleden imellem slotsherren på Koldinghus, velb Ebbe Gyldenstjerne til Tyrrestrup hans fuldmægtig Frederik Christensen ridefoged på den ene og fornævnte folk og selvejer bønder i Bølling på den anden side, anlangende uforvist skovhug på Bølling skov af næst forleden år til philippi jacobi dag 1650, hvorfor han har dem tildømt at betale en summa pending lige ved andre kronens tjenere efter en takst, som slotsherren har gjort efter et synsvidnes formelding: så og efterdi befindes herredsfogden Germand Joensen ikke i sin doms slutning at have navngivet de mænd og personer, som han har tilfunden at betale lensmanden efter taksten, meget mindre deri specificeret, hvor vidt enhver betale skulle, da bør samme dom fordi at være som udømt var, så vidt den Nis Brun og hans bemeldte medfølgere jordejere angår, og hvo videre påskader, indkalder sig sagen igen til hjemting, og derom endelig at underskedes, som det sig bør.

(155)

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, høvedsmand på Nyborg slot, hans fuldmægtig Jørgen Pors i Kåstrup på den ene og havde stævnet velb Christian Friis til Tiimgård, general felt zeugmester, for at eftersom Mogens Kås skal have været forårsaget en kort tid siden at forhverve dom over ham til Tiim birketing for en summa penge, som han efter hans strenge skadesløs brevs indhold skal have været Mogens Kås skyldig, og eftersom fornævnte birketings dom siden her til landstinget har været indstævnet og der ved endelig dom konfirmeret, og to gode mænd tilfunden at gøre Mogens Kås udlæg for samme penge, og da har de udlagt efterskrevne gods: da efterdi for os i rette lægges fornævnte gode mænds indførsels brev, hvormed bevises dem at have indført Mogens Kåses fuldmægtig for hans gælds fordring i for berørte jordegods, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte gods jo efter indførslens lydelse bør Mogens Kås for ejendom at følge, med mindre det ham efter forordningen fra løses, eller og indførslen for tilbørlig dommer rykket.

(158)

** var skikket Hans Jensen, indvåner i Bergen i Norge, hans fuldmægtig Jens Høg, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, indeholdende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Peder Eriksen af Stovstrup for en dom imellem ham og Jacob Tomasen Harbo i Søholm, herredsfoged i Elbo herred, dømt og afsagt har 4/2 sidst forleden, med hvilken hans dom han har frikendt Jacob Tomasen at betale Hans Jensen 80 sletdaler med sin tilbørlig rente efter deres imellem dem oprettet kontrakt, som formelder Jacob Tomasen til Hans Jensen at skulle skyldig være, hvilken kontrakt for ham er lagt i rette, og den alligevel at have forbi gangen og ikke ville anseet, men funderet hans dom på en skøde, som salig Knud Bertelsen, borger af Kolding, Jacob Tomasen gjort har: så og efterdi med fornævnte skøde bevisligt gøres, det Knud Bertelsen efter Hans Junges fuldmagt inden tinge fuldkommelig at have skødt og afhændt på hans vegne til Jacob Tomasen fornævnte bolig i Erritsø, og deri kendtes fuld nøje og betaling af Jacob Tomasen efter kontrakten at have oppebåren og annammet, så Peder Skriver sætfogden fordi har Jacob Tomasen deri frikendt, da ved vi efter slig lejlighed ikke den hans dom at imod sige men ved magt at blive.

(161)

** var skikket velb Iver Vind til Nørholm, KM befalingsmand i Dalum kloster, hans fuldmægtig Christen Ibsen i Strellev kærgård med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Tøste Knudsen i Nordenskov med flere sandemænd i Nørholm birk for en ed og tov, de imellem Iver Vind og Anne Nielsdatter i Hedbo 22/1 svoren har, anlangende en vold, den gode mand har ladet rejse på hende for en brev, som var salig Søren Tomasens af Hede hans arvingers, som hun efter tingsvidnes indhold sønderreven, hvilke deres ed og afhjemmelse i følgende måder beskyldes, blandt andet at fornævnte sandemænd ganske har gået forbi sandfærdig tingsvidne om fornævnte brevs sønderrivelse, som for dem i rette har været lagt, og hende dog alligevel har fri svoren for fornævnte volds gerning, hvorfor Iver Vind formener fornævnte sandemænd heri ingen ret at have gjort, og samme deres ed og tov bør magtesløs at være: så og efterdi for sandemændene ikke er bevisligt gjort, det Anne Nielsdatter med gevalt at skulle have taget samme seddel, men fast mere den i hænde leveret, det og med Christen Tomasens seddel bevises, Anne Nielsdatter at have gjort regnskab med Søren Kelst og andre om gammel rest af tiendekorn, og da at have betalt ham to skæpper byg, som Søren Kelst fik hende seddel på var ydet, da har vi efter sådan lejlighed ikke vidst imod samme sandemænds ed at sige men ved magt at blive.

(162)

** var skikket Niels Lauritsen i Smedegård på den ene og havde stævnet Hans Jensen, borger og rådmand i Ringkøbing, Christen Jensen i Ganer og Gregers Nielsen, borger og rådmand i Ringkøbing, og Søren Jensen, borger sst, på den anden side for en vidne de 16/12 1650 til Bølling herredsting vidnet har, dem selv og deres medborger Johan Wessel til villig og behjælpning vidnet har, formeldende at de skulle have overværet i Johan Wessels hus i Ringkøbing 21/12 1638, og der seet at Niels Lauritsen i Smedegård selv først underskrev den brev, som han har givet fra sig ----, hvilke deres vidne han beskylder i efterfølgende måder, blandt andet at deres vidne skal være vidnet i deres egen sag, og være vidnet på langsommelig mange år, han samme brev skulle have underskrevet, uanseet han aldrig skulle have kunnet læse eller skrive, og vidnet bagpå hans lovlig undskyldning og lovsed, som han skal have gjort, det han aldrig skal have udgiven samme brev eller den underskreven. så mødte Laurits Brodersen, ridefoged på Lundenæs, og beretter at efterdi befindes varsel på en søndag, af forseelse, for samme hid stævnte vidner at være givet, hvorfor han beretter sig samme vidne nu at ville afstå, og da efter lovlig varsel på ny ville lade forhverve: da efter sådan lejlighed bør samme vidne, som efter slig varsel forhvervet er, ingen magt at have.

(163)

** var skikket Jørgen Jensen i Vilslev med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Jens Keldsen sst for et pant, han 27/1 sidst forleden på Gørding herresting skal have gjort Søren Pedersen i ---- på sin halve gård i Vilslev, han iboer, efter pantebrevs vidtløftig formelding, hvilke pant og pantsætning Jørgen Jensen formener ikke så lovlig og ret at være, som det sig burde, efterdi Jens Keldsen skal være Jørgen Jensen adskillig stor summa pending skyldig, og dom derfor over ham skal være forhvervet, hvilke gæld at betale, Jens Keldsen ikke skal være vederhæftig, uden sidste pantsatte halvgård og ejendom dertil muligt skal medgå, for det andet skulle Jørgen Jensen også have Jens Keldsen i dele efter delsvidnes formelding: da efter flere ord dem imellem var, blev Jørgen Jensen og Søren Pedersen om samme tvistighed, fornævnte panter anlangende, således her i dag for retten forenet, det Søren Pedersen lovet og forpligtet sig at erlægge og betale til Jørgen Jensen den hovedstol, nemlig 430 sletdaler, som Jens Keldsen ham skyldig er, med halvfjerde års efterstående rente til sankt mikkelsdag først kommende, og dersom fornævnte summa penge med bemeldte rente ikke til fornævnte tid bliver Jørgen Jensen afbetalt, da Jens Keldsens anden halve gård, som Søren Pedersen har i pant af ham, og nu om tvistet er, at være Jørgen Jensen til en fuldkommen brugelig pant følgagtig, indtil han samme summa penge skadesløs med sin rente bliver afbetalt, og ikke den pant, som Jens Keldsen til Søren Pedersen gjort har, derpå efter fornævnte tid at komme Jørgen Jensen til nogen forhindring, men dersom Jørgen Jensen ikke til fornævnte tid bliver samme summa penge og rente betalt, da ham straks at træde fra sin pants rettighed, og det til Søren Pedersen overlevere, og sådanne to panter i Jens Keldsens gods efter des indhold at følge Søren Pedersen til brugelig pant, indtil Jens Keldsen dem skadesløs fra han igen indløser, og dermed fornævnte deres tvistighed til endelig ende bilagt.

(164)

** var skikket velb Jørgen Munk til Haraldskær med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Germand Joensen i Bølling, herredsfoged i Jerlev herred, for en henfindelse dom han 13/6 1649 dømt har imellem Jørgen Munk og søstres efterskrevne tjenere i Rue, hvori Jørgen Munk formener Germand Joensen har gjort uret, idet han har ikke dømt en part af dem til at lide, som har handlet dem så meget grueligt i hans søstres skove, hvorfor han formener Germand Joensens henfindelse bør magtesløs at være. så mødte Jens Nielsen i Hølund og fremlagde jomfru Edel Munks efterskrevne indlæg så lydende, jomfru Edel Munk til Haraldskær på hendes tjenere i Rue deres vegne svar 23/4 1651, eftersom Jørgen Munk for værgemål lader sig understå, tid efter anden, stor ufornøden trætte mig at påføre, nemlig for nogle træer, som i adskillige tider skulle være huggen på min grund i Rue, der mine tjenere boer, så er dertil mit svar, at samme syn og tiltale Jørgen Munk slet og aldeles intet vedkommer i det aller ringeste at påtale, thi han var ikke min værge på skifte, ej heller endnu, idet jeg og min søster Anne Munk har selv KM missive, at vi selv må være værger for det ringe gods, der os efter vores salig far er tilfalden. dernæst fremlagde Jens Nielsen efterskrevne ovennævnte KM missive, givet på vor slot Haderslevhus 6/2 1639 under vort signet Christian. derhos brev fremlagt en dom af Jerlev herreds ting 13/6 1649 som besluttes, at efterdi der for retten er fremlagt tre adelspersoners hånd imod hånd, og som ikke stemmer overens, men den enes hjemmels brev imod den andens tiltale, da efter slig lejlighed vidste fogden ej i den sag at påkende, men ville have den sag for den gunstige overdommer indstillet. NB: skal ikke ---- skrives ---- Niels Gris ---- Bølling har udstedt dommen, og er intet stævnet derfor.

(166)

** var skikket Peder Christensen i Skovlund med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Oluf Christensen i Skovlund og Dines Hansen sst for et vidne, de 28/11 næst forleden til Nørholm birketing vidnet har, formeldende at de efter Rask Hansen i Olling og hans brors begæring skal have været til Peder Christensens i Skovlund og der seet og synet en lam, som Peder Christensens hustru og han selv skal have påvist dem, hvilke lam skal have adskillige mærker, og Peder Christensen og hans hustru skal have svoret, at samme lam skulle have været deres datter Anne Jensdatters lam, hvilke hans og hans hustru deres vidne han beskylder, iblandt andet at de både har synet og vidnet efter deres mundheld, hvilke Peder Christensen og hans hustru højlig benægter, at de aldrig har haft de ord, tale eller mundheld med dem om samme lam, som deres usandfærdige vidne om formelder, ikke heller at have båren nogen dølgsmål på samme lam: så mødte Jep Gødesen i Galtho på Rask Hansen og Laurits Hansens vegne og afstod bemeldte indstævnte vidner og syn, så det ikke skal komme Peder Christensen eller nogen til forhindring eller skade, men død og magtesløs at være.

(168)

** var skikket Christen Christensen Bjerregård med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Svend Olufsen, byfoged i Lemvig, for en frafindelse han til Lemvig byting dømt har 22/2 sidst forleden, anlangende at han ikke vidste at finde salig Simon Christensens arvinger til at lide tiltale af Christen Christensen Bjerregård for forsikring på halve Bjerregård, så han og hans hustru og børn kunne være angerløst efter salig Simon Christensens forpligt, eftersom salig Simon Christensens arvinger har annammet penge for halv Bjerregård, og byfogden tilforn dem har tildømt at lide tiltale, som med hans dom, dateret 19/7 1650, kan gøres bevisligt, formenende byfogden i samme frafindelse uret at have gjort, og at den bør magtesløs at være: da efterdi samme sag i seks uger til i dag er optagen, og opsættelsen til hjemtinget findes læst og forkyndt, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme frafindelse magtesløs at være og ikke komme Christen Bjerregård til nogen forhindring.

** var skikket Jens Pedersen i Juelsgård og Jacob Tomasen, kirkeværger i Ferring, deres fuldmægtig Christen Sørensen i Kastbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende dem da at have stævnet Niels Madsen i Volder, herredsfoged i Vandfuld herred, for en dom han til Vandfuld herreds ting 28/9 1650 dømt og afsagt har, imellem fornævnte Ferring kirkeværger på den ene og hr Niels Christensen, præst i Ferring, på den anden side anlangende 7 skæpper rug kirketiende, som altid har været udgiven til kirken af to kronens bol, som nu for sin årlig og sædvanlig skyld og afgift skal bruges under præstegården, og i samme sin dom kvit dømt hr Niels Christensen for samme 7 skæpper rug, og det kun efter bare ord og vrang beretning, og ikke skal for ham være bevist, at præsten skal være samme bol tillagt fri for tiende, formener Niels Madsen dermed uret at have gjort, og samme hans dom bør magtesløs at være: så og efterdi ikke befindes for Peder Jensen og hans medfølgeres vidne at være givet nogen varsel til salig hr Jens hans arvinger, eftersom de ham i deres vidne har navngivet og om vidnet, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og efterdi herredsfogden, Niels Madsen, sin dom har funderet på det, som ingen bevis for ham har været i rette lagt, da bør den hans dom og i lige måde magtesløs at være.

(172)

** var skikket Jens Christensen, borger i Varde, hans fuldmægtig Jens Pedersen, prokurator der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Niels Christensen, tjenende i Guldager, for en dom han til Varde byting 5/3 1649 forhvervet har, indeholdende i sin mening af sentensen, at Jens Christensen skulle for retten have sagt til Søren Christensen, boende ved Næsbjerg kirke, at den parlament, som han og Søren Christensen tilsammen havde haft, var sket for hans bror Niels Christensen tagen hjul fra ham, og derefter sig til bevis ---- tingsvidne 2/10 1648 forhvervet, hvor efter samme vidne og ord byfogden sin sentens funderet har, og derefter tildømt Jens Christensen samme sine ord at bevise, eller derfor efter recessen at lide dele, hvilke dom og vidne beskyldes, at det ikke er hans ære for nær talt, efterdi han ikke i ringeste måder er af ham for nogen tyveri eller uærlig sag beskyldt: da efterdi sagen i seks uger til i dag er optagen, og opsættelsen findes lovlig læst, og ingen er mødt, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og dom magtesløs at være og ikke komme Jens Christensen til nogen forhindring.

(173)

** var skikket Christen Christoffersen af Hovlbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jens Christensen i Bundgård, delefoged i Hind herred, for en enlig vidne han bagpå en landstings dom på Tiim birketing 31/5 sidst forleden vidnet har, bemeldende at han med værende hos var, hørte og så tredje påskedag på Tiimgård 1644, at Staffen Nielsen i Varde da var på Tiimgård og gjorde køb på 120 stald øksne, for parret 24 rigsdaler, ved Christen Christoffersen, og dagen der næst efter igen var på Tiimgård hos ham og hørte, om Eske Jensen samme køb ville samtykke, med andet mere opdigtede snak, samme hans vidne indeholder, hvilket vidne Christen Christoffersen formener bør magtesløs være: så og efterdi Jens Bundgårds vidne ikke formelder, at Christen Christoffersen samme øksne til Steffen Nielsen skulle have solgt og afhændet, men det på fogden Eske Jensens samtykke skulle være heden sat, Jens Bundgård og her i dag for retten har tilstået, det Steffen Nielsen ikke skulle bekommet øksne, og sligt på Eske Jensens behag heden stillet, så de siden i fjendetiden skulle være bortkommet, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme vidne deri bør at komme Christen Christoffersen til nogen forhindring, men magtesløs.

(174)

** var skikket Peder Jensen, barnfødt i Frøjk, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Niels Christensen i Gammelby, herredsfoged i Hjerm herred, for en dom han der til tinget 8/5 sidst forleden udgivet, og deri tilfunden Peder Jensen at give og gøre Jens Nielsen og hans bror Christen Nielsen i Frøjk rigtig afkald og kvittering på hans tilfaldne fædrene og mødrene arv, som han til sig i Frøjk annammet, eller derfor at lide dele, uanseet ej for ham skal være bevist, det han hans arvepart fra steden til sig skulle have annammet: så og efterdi befindes herredsfogden Niels Christensen ikke i hans doms slutning at have kundgjort, hvorpå han den grundet har, meget mindre specificeret hvad eller hvor meget Peder Jensen havde annammet, og han dog ham tilfunden afkald for hans annammet arvegods at give, eller dele at lide, da kunne vi efter slig lejlighed ikke deri kende den hans dom så noksom at være, at den bør nogen magt at have, men den såvel som fornævnte dele, derefter drevet er, magtesløs at være, og ikke at komme Peder Jensen til nogen forhindring.

(176)

** var skikket Jesper Holst i Bøl med en opsættelse her af landstinget 12/3 sidst forleden, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Niels Pedersen i Frøtoft, Jacob Jensen, rådmand i Varde, og Jens Pedersen, prokurator der sst, for en overdragelse og forpligt 30/8 sidst forleden, af Niels Pedersen udgivet, hvori han har overdragen til Jacob Jensen og Jens Pedersen 128 rigsdaler, afgangne Mads Buck af Varde skulle have været ham pligtig, som han tilforn til Jesper Holst overdraget har, og benægter derhos i samme brev ingen overdragelse på samme gæld tilforn at have udgivet, og forpligtet sig, om samme overdragelse nogen sinde imod Jacob Jepsen eller Jens Pedersen bliver i rette lagt, skulle han den fragå og efter lands lov sig derfor erklære: da efter flere ord og tale dem derom imellem var, blev Niels Pedersen Frøtoft og Jesper Holst nu her i dag for retten med sammenlagte hænder venligen om samme tvistighed til endelig ende forenet, så at Niels Pedersen tilstod sig ikke at vide andet med Jesper Holst, end hvis ærligt og godt er, og derhos lovet Jesper Holst fra sig at levere til Jacob Jensen og Jens Pedersen, på Niels Frøtofts vegne, alle hvis domme og breve, som han kan have haft efter den fuldmagt og oprettede kontrakt, imellem Jesper Holst, Niels Pedersen, Clemend Toftum og Niels Obling gjort er, dateret Varde den næste mandag efter gregori dag 1648, anlangende Mads Buck i Varde, og såfremt kan befindes, at Jesper Holst noget af Mads Buchs gods kunne have oppebåren, da det, eller dis værd, til Jacob Jensen og Jens Pedersen at levere, som for er rørt, og dermed afstod de på begge sider alle fornævnte beskyldning og tvistighed, så det ingen videre at komme til forhindring, men sagen imellem dem dermed ganske ophævet og bilagt.

(184)

7/5 1651.

** var skikket velb Gunde Rosenkrantz til Vinding, KM befalingsmand på Kalø slot, hans fuldmægtig Jacob Christensen sst på den ene og havde stævnet til konfirmation en herredstings dom, udstedt på Skodborg herreds ting 28/4 sidst forleden, hvori Gunde Rosenkrantz tilfunden at skal have indvisning for 1510 rigsdaler, med sin pågående rente og omkostning, i noget gods på Venø land, som velb fru Anne Beck, salig Christian Bülows, til Smidstrup har ved indførsel fra Erik Krabbe bekommet, og fru Anne Beck en rigtig designation på samme gods har overgivet til Gunde Rosenkrantz, formener Jacob Christensen på sin husbonds vegne, samme herredstings dom bør ved magt at blive, tilmed at tilnævnes to gode mænd her af landstinget, som i samme gods kan Gunde Rosenkrantz kan gøre indførsel i: da efterdi for os i rette lægges bemeldte gode mænds indførsel, hvoraf forfares fru Anne Beck for ridemændene at have indlagt fortegnelse under hendes hånd, hvori blandt andet formeldes, at Gunde Rosenkrantz for 1510 rigsdaler ved indførsel måtte lade annamme det gods her i Jylland, som hun af Erik Krabbe for samme summa penge ved indførsel havde bekommet, på hvilke gods og fremlægges fru Anne Becks underskrevne fortegnelse, såvel som og en hendes underskrevne indlæg, at hun imod denne indførsel er Gunde Rosenkrantz fuldkommen kald og varsel gestendig, da efter slig lejlighed tilfinder vi velb Claus Dyre til Sindinggård og Johan Brockenhuus til Handbjerg hovgård, som Jacob Christensen nævnt har, med forderligste lejlighed, og inden i dag seks uger, dem at forsamle, og med herredsfogden gøre Gunde Rosenkrantz indvisning og til likvidering i samme tilbudne gods, efter derpå fru Anne Becks fortegnelses indhold, for samme summa penge med rente og interesse, og det efter forordningen, som de vil ansvare og være bekendt.

(186)

** var skikket Gertrud Andersdatter i Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, indeholdende hende da efter en måneds opsættelse at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for han ikke har anseet den dom, her af landstinget er udstedt 28/2 1649, anlangende uretfærdig vurdering, han da skal have gjort på en hest til Mads Gregersen sst, og han derfor tildømt at give hende 10 sletdaler til kost og tæring, hvilke han ville ikke have udgivet, og derved forårsaget hende videre penge spilde, nu her om det samme at hid stævne, hvori hun formener ham forsætligen at have gjort uret imod hans ed, og derfor bør at lide og stå til rette: så og efterdi Otte Sørensen ikke så fuldkommelig sin dom at have sluttet, så Gertrud Andersdatter derefter kunne søgt betaling, som det sig burde, da finder vi efter slig lejlighed den hans dom at være som udømt, og sagen til bytinget om samme penges betaling igen at indkomme, og deri endelig at kendes, som ret er, og efterdi Otte Sørensen Gertrud Andersdatter omkostning har tilføjet, da bør han derfor at give hende til kost og tæring 4 sletdaler, hende skadesløs at betale.

(188)

** var skikket Peder Lauritsen, hospitalsforstander i Viborg, som her for retten i hånd tog velb Jørgen Marsvin til Avnsbjerg hans fuldmægtig Søren Olufsen i Elsborg, solgte, skødte og afhændte fra Viborg hospital og til Jørgen Marsvin og hans arvinger efterskrevne jordegods, som efter lodsedlens formelding er bleven de fattige udlagt af salig fru Anne Kåses jordegods i Himmersyssel i Hornum herred i Sønderholm sogn.

21/5 1651.

(ingen dommere til stede, Henrik Jensen ene)

(189)

** var skikket Birgitte Bertelsdatter, salig Christen Hjerbæks efterleverske, i Viborg hendes fuldmægtig Peder Lauritsen, hospitalsforstander sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, indeholdende hende da efter en måneds opsættelse at have stævnet Jens Jensen Hestbæk, borger her i Viborg, for en summa penge med dis rente og interesse, eftersom hendes husbond har været i forløfte for ham til mester Christen Olufsen, sognepræst til Gråbrødre sst, hvilke hans udgivne brev Birgitte Bertelsdatter, som een for alle har været forårsaget at indfri, eftersom mester Christen Olufsen hende for samme gæld ladet søge og kræve, og efterdi Jens Hestbæk sig igen med betalingen modvilligen entholder, da har hun været forårsaget æsknings dom over ham ladet forhverve, hvori han er tildømt hovedstolen med rente og interesse straks at betale, eller lide rigens æskning og forfølgning, formenende samme dom bør ved sin fuldmagt at blive, og Jens Hestbæk i lige måde her til landstinget pligtig er og bør at lide rigens æskning: da efterdi med Jens Hestbæk hans underskrevne og forseglede skadesløs brev bevislig gøres, ham at have været mester Oluf Christensen 200 rigsdaler med sin rente skyldig, hvilken brev salig Christen Hjerbæk, som en tro forlover og selvskyldner, med ham forseglet og underskrevet har, og deri forpligtet dem og deres arvinger, een for alle og alle for een, skadesløs at holde, som børnepending i alle måder, hvorpå Jens Hestbæk sin skadesløs brev til Christen Hjerbæk for samme sin løfte har udgivet, og befindes Birgitte Bertelsdatter efter hoved brevens opskrift som en arving, een for alle, at have ladet erlægge og afbetale til mester Oluf Christensen fornævnte hovedstol med sin forfaldne rente efter samme opskrifts lydelse, og fordi til byting derfor igen at have ladet søge Jens Hestbæk, så endelig dom deri falden er, som forskrevet står, og endog siden af ham skal være af hovedstolen igen erlagt 100 daler, og ikke den ganske summa med sin rente endnu skal være skadesløs afbetalt, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Jens Hestbæk jo for resten bør æskning at lide, som det sig bør.

(192)

4/6 1651.

(ingen dommere, hører Henrik Jensen)

** var skikket Hans Udsen Koed i stor Velling og havde hid kaldt sandemænd af Elbo herred, Jens Udsen i Taulov Nebel hans bane at udlægge, som døde imellem 4/4 og 5/4 sidst forleden, og i hans sidste for præsten har klaget på Hans Skrædder sst, og først fremlagde Hans Udsen for sandemænd efterskrevne dom af Elbo herreds ting 1/8 1650 udganget, hvori blandt andet findes indført et tingsvidne af fornævnte herredsting 9/8 sidst forleden, Jens Udsen i Nebel klagede på Hans Pedersen skrædder i Nebel, at på torsdag ad aften da overfaldt Hans Pedersen ham og slog ham med en fork i hans højre side i hans hoved og stak ham i hans bryst og rykkede noget hår af den højre side af hans skæg. item fremstod Bertel Nielsen i Kongsted med flere, som vidnede, at eftersom de der på tinget af fogden blev udnævnt at syne Jens Udsen, da havde de synet omtalte skader, endnu Niels Olufsen i Nebel med flere at have vidnet om slagsmål imellem Jens Udsen og Hans Skrædder: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Jens Udsen af sygdom og skrøbelighed at være død bleven, og det ham til bane og livs lagt, eftersom de selv sandhed derom havde udspurgt og forfaret, såvel som og en part af dem ham at have besøgt og ikke fornemmet, at han havde de sår eller skade, som kunne være årsag til hans død.

(198)

18/6 1651.

(ingen dommere, Henrik Jensen ene)

2/7 1651.

(som indfaldt marie besøgelse, og holdtes næste torsdag derefter. ingen dommere til stede, Henrik Jensen ene)

16/7 1651.

(ingen dommere, Henrik Jensen ene)

30/7 1651.

(ingen dommere, Henrik Jensen ene)

14/8 1651.

(ingen dommere, Henrik Jensen ene)

28/8 1651.

(ingen dommere, Henrik Jensen ene)

(efterskrevne tre vidner henhører til den landsting, som blev holdt 10/9 1651)

(199)

** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse efterskrevne pergaments brev lydende, jeg Tomas Jensen i Snab ---- kendes at have solgt fra mig og mine arvinger og til Morten Jensen i Hannerup og hans arvinger al den del og rettighed, som jeg har, i det dam og dæmning, som ligger sønden og vesten til Hannerup, og har bedt to dannemænd, Peder Black i Hørby og Peder Keldsen i Døstrup med mig af besegle, skrevet i Hannerup midfaste søndag 1538.

** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse et lidet pergaments brev så lydende, vi efterskrevne Bent Poulsen, foged til Bølling herreds ting, med flere år efter Guds byrd 1545 den mandag næst efter søndagen judica var skikket velb Hans Lauritsen i Kærgård æsket og fik uvildigt syn af Anders Pedersen og hans medbrødre 8 dannemænd, hvilke vidnede, at de var over Kærgårds mark, gransket og forfaret en byggested, da kunne de ingen byggesteder finde der i nogen måder, og aldrig de kunne fornemme eller spørge af fædre eller forældre, at der har været nogen byggested i Kærgårds mark så længe, som dem længst kunne mindes.

** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse et pergaments brev så lydende, alle mænd dette brev seer eller hører læse hilse vi Peder Olufsen af Hollingholt, herredsfoged på Hammerum herredsting, Niels Christensen, præst til Snejbjerg, Morten Grøn af Ørnhoved, med flere med dette vort åbne brev at år efter Guds byrd 1532 lørdagen næst for sankt jørgens dag da var skikket for os og for flere gode mænd på Hammerum herreds ting, at Splid Bang til Agersbæk æsket og fik en fuld tingsvidne af 8 dannemænd, som var Morten Grøn af Ørnhoved væbner, Niels Lauritsen i Tanderup væbner, Peder Christensen i Tjørring, Nis Jensen i Ørskov, Christen Poulsen i gammel Arnborg, Søren Eriksen i Bæk, Christen Gundesen i Sunds, Jes Jensen i Snejbjerg, disse vidnede at de hørte og så samme dag på Hammerum herredsting, at Splid Bang til Agersbæk hans lovhævd og høring vidnede for dem, som var Nis Tomasen i Merrild og Svend Smed i Næstholt, at de hos var i Nybo torsdag næst tilforn, hørte og så at Splid Bang gjorde hans lovhævd selv tolvte med frie mænd og bønder og jordejere, og indvorde han en gård, som kaldes Nybo, med al hendes rette tilliggelse, item indvorde han en gård, kaldes Nøvlingskov, med hendes rette tilliggelse, item en gård Egebæk med hendes rette tilliggelse med flere efterskrevne skove og enge.

(201)

10/9 1651.

(aftakket velb Erik Juel fra landsdommers bestilling, eftersom han nu er i Danmarks riges råd, hvortil Gud forlene ham lykke for kristi skyld. i den gode mands sted er igen forordnet og betroet af Gud og høj øvrighed velb Laurits Below til (blank) Gud give ham lykke og velsignelse)

** var skikket Henrik Møller, KM og kronens general tolder over Danmark og forvalter på Lønborggård, hans fuldmægtig Jens Pedersen, skriver der sst, på den ene og havde stævnet Niels Christensen i Lønborg by med flere kirkenævninger i Lønborg sogn på den anden side, for de 8/7 sidst forleden har svoren Gunder Christensdatter, født i Bøl, tov og trolddoms sag over, og til samme deres retmæssige ed og tovs bekræftelse givet Gunder Christensdatter til sag, at hun formedelst hendes grove trolddoms bedrifter og gerninger skal for 17 år forleden være tov og trolddoms sag oversvoren, som med sigtelse og nævnings ed 4/3 1634 er at bevise, foruden hvis vidnesbyrd, som for samme hendes trolddoms bedrifter har da været for nævninger, og efter at en af Gunders selskab, navnlig Margrete Hansdatter, er bleven dømt, og Gunder, førend samme fange er henrettet, har været til munds med hende, og i hendes åbne øjne beskyldt hende, som med sognepræsten mester Jens Skøt og flere troværdige dannemænds kundskaber er at bevise, da har Gunder rømt, og i 17 år af og til været borte og i dølgsmål, så at når nogen ville hende antaste, er hun hemmelig bortkommen: så og efterdi ikke befindes de vidner og dokumenter i bemeldte nævnings ed at være indført, hvorpå de deres ed funderet har, da bør samme nævnings ed at være som udømt var, og nævningerne igen med forderligste deres ed i sagen at gøre, og alle hvis vidner og breve, som for dem bliver fremlagt, i deres ed at indføres, som der sig bør.

(204)

** var skikket Christen Jacobsen på sin egne og Jørgen Hansen, børnehusforstander i Viborg, hans vegne med en opsættelse her af landstinget 13/8 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelser at have været forårsaget at lade stævne Christen Iversen i Løvlund, herredsfoged til Slavs herreds ting, for en dom han 17/4 til fornævnte ting dømt har, og deri tilfunden for bemeldte børnehusets forstander at annamme velb Bendix Norby hans pantsatte gods til fri brugelig pant, så længe han det indløser, efter hans brevs indhold, med hvilke hans dom de formener dem at være forurettet, efterdi den ikke aleneste er dømt imod Bendix Norby hans udgivne skadesløs brev og forpligt, men endog forsætligvis ganske forbi gangen alt det, som for ham om en anselig summa penge er i rette sat: så og efterdi befindes herredsfogden ikke at have dømt i sagen efter dis beskaffenhed på hvis, for ham er i sat, da bør samme dom magtesløs at være, men efterdi for os i rette lægges Bendix Norby hans forseglede og underskrevne brev, lydende på bemeldte 1600 rigsdaler hovedstol med dis tilbørlig årlig rente, seks af hver hundrede, til børnehuset og dens forstander her i Viborg skadesløs at betale, og deri til dis forsikring i pant sat en del af hans jordegods, efter bemeldte hovedbrevs indhold, hvilke summa penge, hovedstol og rente, ikke med kvittants for os bevises noget deraf eller på at være betalt, så børnehusets forstander der udover skal have været forårsaget, nu så rum tid efter brevens dato og dis betaling og rentes afholdelse sagen til Bendix Norbys værneting at lade indkalde, og der dom ganget, som før er meldt, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at kende, end Bendix Norby jo pligtig er at betale til børnehusets forstander fornævnte 1600 rigsdaler med rente og interesse, og fordi tilfinder velb Erik Lindenov til Viskumgård og Ove Blik til Nørbeggård, som børnehusets forstander Christen Jacobsen nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger, i herredsfogdens nærværelse, at begive for Bendix Norbys bopæl, og der udæske fornævnte summa penges erlæggelse med rente og omkostning, sker dem der ikke fuldkommen nøjagtig betaling, da at begive dem til fornævnte pantsatte gods, og deri at gøre børnehusets fuldmægtig nøjagtig likvidering og udlæg, og hvis det ikke til strække kan, da for resten i andet Bendix Norbys løsøre eller jordegods at gøre indvisning, hvor det findes kan, så børnehusets forstander bekommer fuld udlæg for samme summa penge med rente og interesse, og det efter recessen, som de ville ansvare og være bekendt.

(208)

** var skikket Jep Sindersen, født i Smedshave, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have til kende givet, hvorledes han højligen skal være forårsaget at påtale, om nogen forurettelse ham såvel som hans fattige den tid umyndige søskende er sket på noget bondegods, dem lovlig tilkommer, formedelst deres lovværges forsømmelses skyld, og formedelst han uden lovlig tilstand med en anden, som og siges skulle været værge for, fornævnte bondegods har solgt og afhændet, dem selv og andre til profit, og formedelst sagen i så rum tid har opstået, af årsag ingen har svaret, som for de umyndige har ville svaret, og han i KM tjeneste har været forhindret, har han nu været forårsaget KM oprejsning at begære, sagen ved retten at procedere, hvorfor Jep Sindersen har stævnet Niels Madsen. herredsfoged i Vandfuld herred, for en lovbuds vidne og en skøde, samt det tilstandelses vidne på samme skøde, som hans far Sinders Jensen gjort har til dem, som godset har solgt, udstedt af Vandfuld herreds ting 14/4 1627 til salig Simon Christensen, da rådmand i Lemvig, på en gårdspart, grund og ejendom, kaldes Smedshave: så og efterdi for os i rette lægges KM oprejsnings brev, det Jep Sindersen nådigst er tilladt samme sag at må påtale, og efter at endog Laurits Hansen og Mogens Bertelsen, som nu her i dag på salig Simon Christensens arvingers vegne imod Jep Sindersen er i rette mødt, har til kende givet, dem ikke fornævnte indstævnte lovbud og skøde, såvel som den tilståelse vidne, Sinders Jensen derpå gjort har, at i rette lægge, så er alligevel det af Jep Sindersen selv her for retten til sagens underretning fremlagt, som han af Vandfuld herreds tingbog for 1627 udskrevet af, ved tingsvidne skal have erlanget, hvorefter erfares samme lovbud tillige med skøden på een dag, nemlig 14/4 1627 at være gjort og udstedt, som dog ej ske burde, lovbud og skøde een dag at gå beskrevet, dog ikke af Sinders Jensen gjort, men han alligevel selv samme dag befindes at skal have været inden tinge, og da samme skøde og lovbud i et andet tingsvidne at have tilstået, fuldbyrdet og samtykt, såvel som og deri i lige måde tilstod sig at have skødt og afhændt alle hvis lod og anpart, han efter hans salig far og mor arveligen var tilfalden i Smedshave, så og i den bol på Hygum bjerg og i to agre i Sønderby mark, så Simon Christensen derfor har givet Sinders Jensen hans hustru og børn deres fulde værd og betaling, så befindes i dag Sinders Jensen her til landsting ved endelig dom rum tid tilforn, nemlig 14/9 1611, at være pådømt falskelig og løgnagtig at have omgået, og burde derfor at straffes efter recessen, og i så måder nederfældig, og han alligevel 4/1 1627, førend fornævnte skøde, lovbud og tilståelse gjort er, til Simon Christensen at have udgivet sin gældsbrev på bemeldte 321 rigsdaler, ham at betale, eller i hans jordegods at indtræde, befindes og efter at samme skøde, lovbud og tilståelse er passeret og udstedt, da er 7/7 1627 der oven og bagpå af Simon Christensen efter fornævnte håndskrift forhvervet dom over Sinders Jensen for samme gæld, og i samme dom indført, det han da til genmæle inden tinge skal have været mødt, og gælden gestendig været, så han af fogden er tilfunden det at betale, eller Simon Christensen at have nam og udlæg i Smedshave jordegods, hvor det findes kan, som dog tilforn til Simon Christensen bort skødt var, og alligevel derefter ingen udlæg siden befindes at være sket, førend samme dom og håndskrift hid til landsting af Christen Offersen i Ellemose 18/8 1627 til underkendelse med dis beskyldning er indkaldt formedelst 11 sletdaler, Sinders ham skulle skyldig været, dog her da ikke anderledes endelig er bleven påkendt, uden aleneste efter slig Christen Offersens beskyldning har ikke vidst imod fornævnte brev og dom, derefter ganget, at kunne siges, siden efter at samme dom her til landsting således udstedt er, befindes straks derefter 18/8 af herredsfogden, foruden landstings tilfindelse eller selvejeres opkaldelse, at være gjort vurdering og udlæg efter fornævnte gældsbrev og dom, og det først i Sinders Jensens løsøre, endog dommen ikke derpå formeldte, og så dernæst i hans bondegods og ejendom, så intet Sinders Jensen var arveligen til berettiget, efter far, mor og bror, dog ej deri Sinders anpart i skæppeskyld navnlig sat eller specificeret, hvor vidt det sig imod gælden kunne bedrage, da efter for berørte lejlighed og efterdi udførligen bevises, Sinders Jensen på de tider og rum tid og åringer tilforn at have været nederfældig, som forskrevet står, førend han samme brev til Simon Christensen på bemeldte gæld udgivet, såvel som fornævnte skøde, lovbud og Sinders Jensens tilståelse, derpå gjort er, så han fordi deri efter loven ikke var lovfør eller mægtig gæld at gøre, meget mindre inden tinge nogen svar eller syssel i retten eller rettergang at have eller tilstedes, og han dog imod samme doms tiltale, som Simon Christensen over ham for samme gæld forhvervet har, befindes at have været til genmæle, da har vi ikke kunne kendt samme indstævnte gældsbrev såvel som og det lovbud, skøde, tilståelse vidne, herredstings dom og den vurdering og udlæg, derefter gjort er, så noksom lovlig, at det, efter denne beskyldning og deri KM oprejsnings brevs tilladelse, bør at komme Jep Sindersen eller hans søskende på deres arveparter i fornævnte bondegods og ejendom til nogen forhindring, men magtesløs at være.

(219)

** var skikket Jep Sindersen, født i Smedshave, på sin egen og sine søskendes vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Niels Madsen, herredsfoged i Vandfuld herred, for en lovbydelse vidne samt en skøde, som han til Vandfuld herreds ting 14/4 1627 til salig Simon Christensen, da rådmand i Lemvig, udstedt har, anlangende hans farbror Simon Jensen i Hvistenhvol skal have solgt og skødt til salig Simon Christensen al den anpart bondegods, som han var arveligen tilfalden efter hans salig bror Niels Jensen i Smedshave, såvel som i den bol på Hygumbjerg og i de to agre i Sønderby mark, uanseet han ikke lovlig har lovbudt det efter loven, eftersom samme lovbydelse vidne og skøde er udstedt een dag, og har Simon Jensen ikke indløst fornævnte gods, som salig Niels Jensen havde pantsat til Mette Jepsdatter, salig Jens Lunds hustru, i Lund i Engbjerg, hvorfor Jep Sindersen på sin egen og sine søskendes vegne formener, samme lovbydelse vidne og skøde ikke er så lovlig, at det bør nogen magt at have. sammeledes havde stævnet salig Simon Christensens arvinger, nemlig Karen Svendsdatter, Maren Simonsdatter og Margrete Simonsdatter med deres lovværge, så og salig Simon Jensens arvinger, Maren Jensdatter, Christen Sørensen, Peder Sørensen, Sidsel Sørensdatter, Maren Sørensdatter, Margrete Sørensdatter, Anne Sørensdatter og Gertrud Sørensdatter, så og Anne Mortensdatter: da efterdi befindes samme sag her til landsting fast over seks uger til i dag at være optaget, og dog ikke fornævnte lovbud og skøde er i rette lagt, så imod recessen uden bevilling ikke dermed længere kan gøres forhaling, da finder vi efter slig lejlighed samme lovbud og skøde magtesløs at være, og ikke at komme Jep Sindersen eller hans søskende til nogen forhindring.

(222)

** var skikket Christen Tomasen i vester Bork med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Mikkel Mikkelsen i øster Fundrup for en pantebrev, som afgangne Christen Tomasen af Langergård ham givet har, på de to parter af den halve gård i Langergård, og arv og gæld efter afgangne Christen Tomasen er vedersagt, hvor udover hans kreditorer fik en stor skade på deres gælds betaling, og ikke Mikkel Mikkelsen på 30. dag efter afgangne Christen Tomasens død har ladet fornævnte pantebrev forkynde, læse og påskrive, ikke heller der skal være gangen nogen lovbud for samme pant, formener samme pantebrev ikke skal være så lovlig, at det bør nogen magt at have, i lige måde stævnet Christen Olufsen i Sønderby, herredsfoged i Bølling herred, for en dom han til Bølling herreds ting 18/5 sidst forleden, efter fornævnte pantebrev, dømt og afsagt har, idet han Mikkel Mikkelsen både hovedstol og resterende rente tildømt har, uanseet Christen Hansen har bevist, at Mikkel Mikkelsen skal have bekommet sin rente: så og efterdi ikke befindes nogen lovbud for samme pant efter lovens tilladelse at være gjort og ganget, som det sig burde, da kunne vi efter slig lejlighed ikke deri kende samme pant eller den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og efterdi herredsfogden, Christen Olufsen, i hans doms slutning iblandt andet har senteret på hvis kundskaber, for ham i sagen er fremlagt, som ikke hans dom var gemes, da bør han fordi at give Christen Tomasen til kost og tæring 4 rigsdaler.

(224)

** var skikket Niels Nielsen i Bækhuse med en opsættelse her af landstinget, lydende ham da efter en seks ugers stævning at have stævnet Clemend Nielsen Nyland, Søren Nielsen i Ejsbøl for et vidne, de til Nørherreds ting 23/1 sidst forleden vidnet har, at de skulle have hørt ved Vesterherreds ting, at Niels Nielsen blev tilsagt, at han skulle have hentet et læs tagsten for hans husbond, også skulle hente et fødenød på Skrumsager, hvilke vidne han benægter, at han ikke har haft slig ord, som deres vidne medfører, tilmed skal også være bevist, at hvis ægter, hans frihedsbrev udkræver, er fuldgjort: så og efterdi Clemend Nielsen, Søren Madsen, Christen Obling og Anders Nielsen udførlig har vidnet på visse dag og tid, dem at have hos været og hørt, det Hans Jensen i sønder Bork tilsagde Niels Nielsen Bækhuse på Laurits Pogwisches vegne, det han med hans heste og vogn skulle hente en læs tagsten i Varde og age til Skrumsager, såvel som og at hente sin fødenød på Skrumsager, hvilket og med Hans Hansen og Jens Henriksens vidne bekræftes, at Niels Nielsen skulle have siddet med samme ægte og fødenøds annammelse overhørig, Niels Nielsen og her i dag for retten har tilstået, sig ikke at kunne benægte han jo derom skulle være tilsagt. da vidste vi efter slig lejlighed ikke imod samme deres vidner at kunne sige, men ved magt at blive, dog så vidt de ellers om hans ord og mundheld vidnet har, som han ej er gestendig, men her i dag for retten fragået, som forskrevet står, det i den post magtesløs at være, og efterdi Poul Jensen og Poul Jacobsen har vidnet om hvis ægter, som for rum tid siden skulle være gjort af Bækhuse, og dog ej forklarer hvor de er heden gjort, eller hvo navnlig derom er tilsagt, da bør samme deres vidne deri ingen magt at have, disligeste efterdi af fornævnte dom forfares, at den stævning, som derfor i opsættelse taget er, skulle findes påskrevet at være læst 19/1 sidst forleden for Niels Bækhuse hans dør, hvilket befindes på en søndag at være sket, efter dis opskrifts bemelding, som forordningen ej tillader på helligt at ske, da finder vi efter slig lejlighed samme dom, som efter bemeldte stævnings forkyndelse i så måder forhvervet og udstedt er, magtesløs at være, og sætfogden Niels Knudsen at give Niels Bækhuse til kost og tæring to sletdaler.

(233)

** var skikket velb Steen Bille til Kærsgård, KM befalingsmand på Rugård, hans fuldmægtig Jens Clausen i Kølholt med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jens Sørensen i Grejs, disligeste hans forrige svend, som lader sig kalde Frands Krog, eftersom med tingsvidne bevises, som med syn bekræftes, at Jens Sørensen den næste torsdag for sankt sørens dag sidst forleden har rodhugget en stor el på Lerbæk grund, som han og hans svend har afført, formener dem for samme ulovlige gerning pligtig at være, enhver at bøde deres tre mark for uhjemlet: da efterdi for os med vidnesbyrd bevislig gøres, det Jens Sørensen at have ned hugget fra rod og grøde en stor el på Lerbæk grund, som han og hans svend, Frands Krog, skal have bortført fra stub og sted, hvilket og med syn bekræftes, hvorefter de for uhjemlet til tre marks bøder til hjemtinget er søgt, og sagen derfra her til landsting indfunden, og befindes i seks uger til i dag optagen, og opsættelse til hjemting forkyndt, som for er meldt, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere ophold, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Jens Sørensen og Frands Krog jo for uhjemlet enhver at bøde sine tre mark.

(234)

** var skikket Anne Sørensdatter, salig Niels Gregersens, i Vejle med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Maren, Hans Jespersen Spilmands hustru, i Vejle for et enlig og usandfærdig vidne, hun med hendes mand i Vejle kirke for sognepræsten og nogle byens øvrigheder 12/4 sidst forleden afsagt har, at det var hende bevidst, at hendes mand havde bedrevet hor med Anne Sørensdatter og ligget to gange hos hende, hvilke vidne Anne Sørensdatter formener ikke så sandfærdig og lovlig at være, at det imod hendes høje benægtelse bør at komme hende til nogen hinder: da efterdi befindes Hans Espensen Spilmand i kirken, efter tjenestens endelse, at have ved oprakte fingre og ed bekendt, sig legemlig omgængelse med Anne Sørensdatter at skulle haft, hvilke hans tilmæle han dog ikke til tinge eller i andre måder har bevislig gjort, anderledes end hans hustru da i kirken, ham til vilje, sligt bekræftet at være vitterligt, så beviser dog Anne Sørensdatter med stokkenævn og skudsmål, sig ærligen at have forholdt, såvel som og derimod bevises Hans Jespersen at have påhængt et ondt rygte slemmelig tilforn i lige måde påtalt Søren Smed i Mørkholt hans datter hendes ære til forkrænkelse, og efterdi Hans Jespersen Spilmand ikke nu her i dag for retten er mødt, slig sin tilmæle at være gestendig og forsvare, men sig fra rettergang entholder, endog sagen i seks uger er optagen, og opsættelsen til hjemting forkyndt, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da ved vi ikke andet derom at sige, end Hans Spilmand og hans hustrus beskyldning bør magtesløs at være, og ikke komme Anne Sørensdatter på hendes ære og rygte til forklejning, men Hans Spilmand for slig utilbørlig tilmæle en løgner at være.

(239)

** var skikket Laurits Mortensen af Bøgvad med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Anders Jensen, ---- skriver i Brusk herred, for en indvisnings vidne, han til Brusk herreds ting 21/9 1650 skal have skreven, anlangende en gælds fordring, Laurits Bøgvad på sin egne såvel som på sin bror Peder Mortensens vegne havde hos Iver Pedersen i Møsvrå at fordre, hvor for forskrevne gæld herredsfogden med dannemænd skal have gjort indvisning i Iver Pedersens selvejer gods i Møsvrå 17/9 sidst forleden, hvor imod samme indvisnings vidnes beskrivelse Laurits Mortensen beskylder Anders Jensen herredsskriver, for han ham skal have forurettet 48 sletdaler, som med landstings dom klarlig kan bevises, og ikke han har ført hans kaldsmænd ind i indvisnings vidne, hvorved Anders Jensen uret at have gjort, ham fattige karl til stor skade og pengespild, hvorfor han pligtig er at stande ham til rette, og lide som en falskner: da efter flere ord dem imellem var, blev Anders Jensen og Laurits Mortensen med sammenlagte hænder nu her for retten venlig forligt og fordragen, og det således at der nu straks skulle gives lovlig varsel og kald for samme forrige indlægs vidne til konfirmats at tage beskreven, og hvortil Anders Jensen lovede at være Laurits Mortensen imod dis bekostning og forrettelse behjælpelig, på det at de forrige indlægs mænd så, efter lovlig varsels for givelse, kan møde til tinget, og der den deres forrige indførsel og udlæg at konfirmere og stadfæste, som det sig bør, så at Laurits Mortensen ikke deri skulle forårsages nogen skadelidelse, eftersom og Anders Jensen foregiver ikke nogen at søge samme udlæg, eller derpå at tale, som forskrevet står, og dermed er samme deres tvistighed i så måde ganske bilagt.

(240)

** var skikket Hans Hansen Tordsen i Bramdrup med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Hans Hansen Nebel i Bjert, Oluf Hansen Ravn, der sst, og Bertel Hansen i Eltang for en afsigt, som de 5/3 sidst forleden i Kolding i adskillige poster imellem Jens Andersen Notler i Kolding og Hans Tordsen afsagt havde, som Hans Tordsen formener ubilligen og utilbørligen at være, først eftersom der skal være holden skifte i Bramdrup efter Jens Notlers hustrus mor 6/7 1622, og derefter skulle være ganget tingsvidne til Brusk herreds ting næsten to år derefter, som skulle efter fornævnte skiftebrev befindes, at salig Hans Tordsen skulle være bleven skyldig til fire små uopdragne moderløse pigebørn, hver 9 1/2 sletdaler, som skulle bedrage sig tilsammen 38 sletdaler, som samme mænd samme dag har til regnet samme pigebørn rente af rente, og ikke anseet, at deres fattige far har kristeligen og vel opdragen fornævnte pigebørn, indtil de kunne fortjene deres brød, formenende Hans Hansen Tordsen imod al kristelig ret og billighed at have frasagt Hans Tordsens mor og søskende deres selvejer bondegård og tildømt Jens Notler den: så og efterdi befindes samme afsigt, som efter fornævnte landstings ---- voldgift gjort er, ikke fuldkommeligen efter dens indhold at være til ende gjort og sluttet, da bør det i hvis poster, det ej sket er, at være som ugjort, og til voldgifts mændene igen at komme, og dem derom til endelig ende at sige og forhandle, efter voldgiftens tilladelse, som det sig bør.

(242)

** var skikket Christen Lauritsen i Slav hans fuldmægtig Christen Pedersen i Risbøl med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have, efter andre opsættelsers indhold, stævnet Rask Hansen i Olling for en dom, han skal have forhvervet over ham til Slavs herreds ting 20/11 næst forleden, anlangende en brev, Christen Lauritsen for rum tid skulle have udgivet på 16 rigsdaler, hvilken brev efter Rask Hansens angivelse skulle i fjendernes tid være ham frakommen, og Christen Lauritsen dog godvilligen ham skal have betalt, som med Rask Hansens kvittants og egen hånd skal være at bevise, hvilken kvittants Christen Lauritsen for uformodelig forfald ikke har kunnet møde til herreds ting at forelægge, formodende Rask Hansen ham heri stor uret at gøre ham: da efter flere ord dem derom imellem var, da kasserede og afstod Christen Pedersen nu her for retten på Christen Lauritsens vegne samme omtvistede kvittants, så den imod bemeldte indstævnte dom og fornævnte gælds fordring ikke skal komme Rask Hansen til nogen forhindring, men fornævnte dom deri ved magt at være, og efterdi Christen Lauritsen bemeldte Rask Hansen trætte og omkostning har påført, imod rigtig gældsbrev, bør han deri udgive ham til kost og tæring 4 rigsdaler.

** var skikket Jes Jepsen af Bjerndrup med en opsættelse her af landstinget 30/7 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Dorte Sørensdatter af Tværsig med hendes far og lovværge Søren Eskesen, der sst, for en sigtelse og beskyldning hun på Gørding herreds ting 3/3 1651 på ham gjort har, at han skulle have haft legemlig omgængelse med hende, siden hun fødte den barn i Bjerndrup, for hvilke sigtelse og beskyldning han formener ganske usandfærdig og løgnagtig at være, eftersom han samme sigtelse på Gørding herreds ting 28/4 1651 med hans oprakte fingre og ed benægtet har, hvilken han og her for retten ved hans højeste ed med en god samvittighed vil benægte, efterdi hans nej er jo så god som hendes ja, men hun nu som tilforn ham at ville berygte, som hun på Ribe kapitels hus 18/12 1650 gjort har: da efterdi samme sag befindes i seks uger til i dag opsat, og Dorte Sørensdatters sigtelse dog alligevel ikke fremlægges, som forskrevet står, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da efter slig lejlighed finder vi samme hendes sigtelse magtesløs at være, og ikke komme Jes Jepsen til nogen forhindring.

(244)

** var skikket Oluf Christensen, tjenende på Pallesgård, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en dom han ---- år dømt har, og deri fradømt Christen Bull i Lilleballe hvis dom over Jørgen Knudsen, borgmester i Kolding, som Christen Bull på Oluf Christensens vegne lovlig fordrede og begærede for nogen gæld, Jørgen Knudsen efter hans udgivne brev var Oluf Christensen skyldig, og har byfogden dømt og afsagt i samme sin dom således, at efterdi ikke bevises Christen Bull at være af øvrigheden befalet til at eller forordnet sig fremmede sager at påtale, vidste fogden ikke at tilfinde borgmester Jørgen Knudsen ham noget at svare, førend Oluf Christensen eller nogen eller en af øvrighed tilforordnet prokurator lovlig derpå taler, uanseet at Christen Bull er en af Oluf Christensens næste frænder, og har fuldmagt af ham ved retten at udfordre samme gæld, formener Oluf Christensen at Niels Iversen har ham højligen forurettet, og samme hans dom bør magtesløs at være. så er ikke Niels Iversen eller nogen på hans vegne mødt herimod at svare: da efterdi samme sag befindes tid efter anden over seks uger til i dag er optagen, opsættelsen og til hjemtinget forkyndt som forskrevet står, så vi imod recessen uden bevilling ikke kan gøre længere forhaling, da finder vi efter slig lejlighed samme dom magtesløs at være, og ikke at komme Oluf Christensen til nogen forhindring, og efterdi Niels Iversen med samme sin dom har Oluf Christensen omkostning tilføjet, da bør han deri at give Oluf Christensen til kost og tæring fire rigsdaler.

(245)

** var skikket Jørgen Sørensen i Ilved på Niels Nielsen i Harresø hans vegne, i hans egen nærværelse, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, indeholdende han da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Morten Christensen i Givskud for en dom, han på Nørvang herreds ting 23/4 1651 på Tomas Christensen i Fruerlund hans vegne forhvervet har, belangende 10 sletdaler, som Niels Nielsen skulle være Tomas Christensen i Fruerlund skyldig, hvilke 10 daler han højligen benægter ved sin sjæl og salighed, at han hverken er eller har været Tomas Christensen
penge skyldig i nogen måder: så og efterdi aldeles ingen bevis for herredsfogden på slig gæld befindes at være i rette lagt, Niels Nielsen det og her i dag for retten højlig benægtede, og fogden dog har tildømt ham samme gæld at betale, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme dom og den udlæg, derefter gjort er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke komme Niels Nielsen til nogen forhindring, og efterdi herredsfogden, Vill Pedersen, Niels Nielsen med samme doms udstedelse omkostning tilføjet, da bør han at give ham til kost og tæring to sletdaler.

(247)

** var skikket Jørgen Sørensen i Ilved på Niels Nielsen i Harresø hans vegne, i hans egen nærværelse, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Vill Pedersen, herredsfoged i Nørvang herreds ting 8/7 næst forgangen på Christen Tøgersens vegne forhvervet har, som delsvidnet derom formelder efter en brev, lyder på 4 sletdaler, som Niels Nielsen skulle være Laurits Tøgersen skyldig, og hverken hånd eller signet skal findes under samme brev, hvilke brev han højligen benægter ved sin sjæls salighed aldrig at have udgivet samme brev eller vidste af, der var skreven nogen breve på ham, for han var dem intet skyldig: så og efterdi bemeldte brev medfører, det Niels Nielsen til vidnesbyrd sin signet der under skulle trykt, og dog ikke med hans signet befindes bekræftet anderledes end et makuleret, som han ej er gestendig, men fast mere fornævnte brev og gæld fragår, eftersom den og ikke heller på nogen år skal findes dateret eller udgivet, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme brev, såvel som den dele, vurdering og udlæg, derefter gjort er, så noksom at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke at komme Niels Nielsen til nogen forhindring, og efterdi Mikkel Andersen sætfoged dele efter slig en brev har udstedt, og Vill Pedersen den forhvervet har, og i så måde Niels Nielsen omkostning tilføjet, da bør de deri at give ham, enhver af dem, til kost og tæring to rigsdaler.

(248)

** var skikket Laurits Mortensen af Bøgvad med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Mads Tomasen i Grejs for et vidne, han til Nørvang herreds ting 30/10 1649 forhvervet har, belangende en bekendelse som Terkild Jensen Ravn 29/10 næst tilforn i Stovgårds borgestue i to mænd, nemlig Laurits Andersen og Christen Jensen i Ølbjerg, deres nærværelse og påhørelse, at Terkild Ravn skulle have for dem bekendt, at Henrik Ladefogeds hest på Grundet blev taget af Keld Mikkelsen, boede i Dalby, som siden blev solgt til Bøgvad karle, dog ikke han skal have navngiven hvem, de har været, hvilke Laurits Mortensen formener uærligt at være påsagt, som kan vel eragtes af Terkild Ravns lovsvidner, at han aldrig har handlet eller været i omgængelse med dem, langt mindre han Laurits Mortensen og hans brødre aldrig havde kendt i nogen måder, og nu beskyldes Laurits Mortensen og hans bror Hans Mortensen havde ført ulovlig og forreden KM told med øg og heste for over 3000 daler, og skulle have ført dem til deres bror i Holsten: så og efterdi befindes Terkild Ravn at have været en misdæder, som for sine misgerninger er heden rettet, hvis ord og mundheld efter recessen ikke står til troende, i hvad de ville sige eller vidne på nogen, da finder vi efter slig lejlighed samme bekendelse, så vidt den Laurits Mortensen angår, magtesløs at være, og ikke at komme ham til nogen forklejning, hinder eller skade i nogen måde.

(250)

** var skikket Peder Christensen i gammel Stenum hans fuldmægtig Hans Pedersen sst med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Laurits Poulsen i Lund i Vinding sogn for en kvittants, han har fremlagt på Ulfborg herreds ting 1/9 1649, lydende på 20 rigsdaler, imod hans derpå udgivne skadesløs brevs indhold, dermed sig fra sin gælds betaling at befri, hvorfor Peder Christensen formener, det Laurits skal endelig bevise med nogen levende vidne eller med Peder Christensens retfærdige hånd og brev, men højlig benægter han aldrig har udgivet nogle kvittantser, videre end som findes afskrevet på hovedbrevet: så og efterdi fornævnte kvittants, hid stævnet er, befindes i årstallet ved andet blæk, end kvittantsen med skrevet er, at være forandret, tilmed og der foruden ikke på nogen visse sted og datum, såvel som og ikke heller fornævnte 20 rigsdaler om bemelder, på hovedbrevet afskrevet, som tilforn ---- og siden på kvittantsen, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme kvittants såvel som den dom, så vidt derpå funderet er, bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(252)

** var skikket Niels Clausen i Busgård med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Jens Jensen i Kelder, herredsfoged i Skodborg herred, for en dom, han 24/3 nu sidst forleden dømt og afsagt har, imellem Oluf Jepsen rådmand og Oluf Madsen, borger i Lemvig, på den ene og Niels Clausen på den anden side, og han har tildømt Niels Clausen at betale Oluf Jepsen og Oluf Madsen fire limvogne i 4 år, som er fra 1646 - 1649, som kirken til indtægt er sat på penge 5 sletdaler, hvilken dom Niels Clausen formener ikke nøjagtig at være dømt, efterdi fornævnte åringers restantser ved nam er søgt, tilmed skal de ej bevise, at han nogen Lemvigs kirkejord har i fæste: så og efterdi for herredsfogden såvel som for os er i rette lagt Lemvigs kirkebøger, hvori blandt andet findes indskrevet i kirkens jordskyld af jord til Busgård, en limvogn, for hvilket og befindes både i den gamle og ny kirkebog på adskillige åringer til indtægt at være ført kirken til regnskab, så fogden fordi har tilfunden Niels Clausen at betale for samme fire limvogne fem sletdaler, efter kirkebøgernes formelding, da vidste vi efter slig lejlighed ikke imod den hans dom at sige, men ved magt at blive.

(254)

** var skikket Ingefred Christensdatter i Moskær med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Villads Christensen i Mouridsgård Peder Lauritsen sst, Anders Christensen i Østerby og Jep Christensen i Nørgård for en vidne, de til Hjerm herreds ting 16/4 sidst forleden vidnet har, at salig Christen Nielsen, som boede og døde i Moskærgård, skulle være Inger Christensdatter i Moskærgård 8 sletdaler skyldig, der han døde, hvilke deres vidne Ingefred Christensdatter hårdelig ved sin Gud og salighed benægter, at hun eller hendes salig husbond Christen Nielsen ikke var Inger Christensdatter samme 8 sletdaler skyldig, da han døde, tilmed skal samme vidne være vildig, idet Anders Christensen i Østerby og Jep Christensen i Nørgård at være Inger Christensdatters brødre, og Peder Lauritsen i Mouridsgård at være hendes svoger. herhos blev fremlagt efterskrevne ovennævnte tingsvidne af Hjerm herreds ting 16/4 sidst forleden, som indeholder, Villads Christensen i Mouridsgård Peder Lauritsen sst, Anders Christensen i Østerby og Jep Christensen i Nørgård at have vidnet, at de nærværende hos var 22/1 1646, der skiftet stod i Moskærgård efter salig Svend Nielsen i Østerby, på Jens Christensen, Tue Christensen, Kynde Christensen, Bertel Christensen og Karen Christensdatter, født i Moskærgård, deres vegne med Poul Christensen, Christen Christensen og Niels Christensen sst på deres egne og deres mor Ingefred N sst deres vegne, om hvis gæld, som stander indsat i vurderingsvidne, som den dag blev fremlagt: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet og båret kundskab om fornævnte gælds betaling, hvilket dog ikke med Ingefred Christensdatters brev og segl bekræftes, men af hende her i dag fast mere benægtet og fragået er, da kunne vi efter dis lejlighed ikke deri kende samme vidne, såvel som den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke at komme Ingefred Christensdatter til nogen forhindring.

(256)

** (til Peder Buntmagers opsættelse) da er sagen opsat til i dag: da for nogen lejlighed blev samme sag opsat til i dag måned, og da de beskyldte personer, nemlig Peder Jensen Buntmager, hans sønner Anders Pedersen og Peder Pedersen, såvel som vidnesbyrd Peder Jepsen Kyed og Anders Eriksen, de som nu tilstede er, i egen person uden forhaling her at møde, og da gå derom hvis lov og ret kan findes, og denne opsættelse her forinden dem til underretning at forkyndes.

** (til Laurits Mogensen i Brødbæk hans opsættelse) da er sagen opsat til i dag: og efterdi af tingsvidne erfares vidnesbyrd iblandt andet at skal have og heden stillet deres vidne på et syn, som 24/4 skulle være udstedt, hvilket dog ikke nu her for retten er fremvist, eller af Laurits Mogensen hid kaldt, da er vi deri forårsaget sagen endnu med bevilling at optage til i dag seks uger, og da til fornævnte tid den om vidnede synsvidne, såvel som tingbogen, hvori den skal være indført, da at til stede føres og af Laurits Mogensen at i rette kaldes, og da at gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(257)

** var skikket velb fru Ide Gøye til Lindbjerg hendes fuldmægtig Christen Ibsen ---- med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da efter seks ugers opsættelse at have stævnet Mikkel Nielsen i Grimlund, foged i Østerherred, for en dele han skal have udstedt og givet beskrevet på Østerherreds ting 5/5 sidst forleden på en hendes tjener, nemlig Peder Jensen i Agersnap, efter en gældsbrev, lydende på 17 sletdaler, ham gaves til sag, at han skulle have været Margrete Knudsdatter i ---- skyldig, som beskyldes blandt andet at Peder Jensen højligen undskylder ikke at kunne efter rigtig afregning blive Margrete Knudsdatter så meget skyldig, eftersom hun forleden ved martini tid efter sandfærdige vidnesbyrd fik i hendes betaling en okse for 11 sletdaler, som hendes søstersøn Simon Nielsen i Ølgod til sig på hendes vegne har annammet, formener samme deler såvel som den dom og vurdering, derefter til fornævnte ting 26/5 sidst forleden taget er, bør magtesløs at være. så er Mikkel Nielsen ikke eller nogen på hans vegne mødt til gensvar: da efterdi samme sag befindes, tid efter anden, langt over seks uger til i dag opsat, og opsættelsen til hjemtinget forkyndt, som forskrevet står, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da finder vi efter slig lejlighed samme dele og vurdering, hid kaldt er, magtesløs at være, og Mikkel Nielsen pligtig at give fru Ide Gøye til kost og tæring 4 sletdaler.

(259)

** var skikket Hans Iversen i Bølling med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet mester Anker Sørensen, herredsprovst i Brusk herred og sognepræst i Kolding, på Anders Jensen i Hjelmdrup hans vegne, han skal over skifte i Hjelmdrup efter hans far, salig Jens Rasmussen, forrige kaptajn, hans værgemål påtagen 17/2, disligeste stævnet Morten Nielsen Panck, borgmester i Kolding, som samme fornævnte tid næst forleden i lige måde skal have Christen Jensen i Hjelmdrup hans værgemål påtagen over skifte efter hans salig far, eftersom Hans Iversen tilforn herimod til landstinget ladet indstævne selvejer bønder i Jerlev herred for et vidne, de til Jerlev herreds ting 26/10 næst forleden vidnet har, andragende en sætning og takst, som de på den halve selvejer bondegård i Bølling, Hans Iversen påboer, efter salig Jens Rasmussens opkrævelse af tinge gjort har, disligeste stævnet Germand Joensen i Bølling, herredsfoged i Jerlev herred, for en indvisning, som han med efterskrevne selvejerbønder har gjort for Jens Rasmussen i samme halve selvejer bondegård, som Hans Iversen påboer, 25/9 for en summa penge rente med hovedstol og interesse, hvori samme gransknings takst og indfordring såvel som denne gælds fordring ulovlig at være, som den forrige stævnings videre bemelding, til 9/4 først kommende at møde her til landstinget, tilmed formener sig også forurettet at være, idet renten for nogen forløbne år betalt at være, som derom var oprettet kontrakter, hvilket Hans Iversen, der de svenske fjender hans huse afbrændte, bleven ham borte og forbrændt, dog samme kontrakter skal vel findes indført i Jerslev herreds tingbøger 1634 - 35 - 36. endnu stævnet Germand Joensen i Bølling for en indvisning, han med efterskrevne selvejerbønder 24/9 sidst forleden har gjort Jens Rasmussen på Hjelmdrup i Hans Iversen i Bølling hans halve selvejer bondegård, aldeles intet af samme ejendoms grund, så vidt ham tilhører undtagen, for 100 sletdaler, som han til Jens Rasmussen efter en håndskrift 23/6 1632 er ham skyldig bleven, og Jens Rasmussen samme dag på Jerlev herreds ting har fremlagt en fuldmagt af Anders Andersen Munk, til Jens Rasmussen udgivet, på fornævnte 100 sletdaler med dis efterstandende rente, som Anders Andersen Munks far skulle tilforn have Jens Rasmussen fraløst dette pantebrev og håndskrift, uanseet at samme brev og pant lyder på Jens Rasmussen selv, som i samme dom findes indført 4/1 1648. sammeledes stævnet fornævnte 14 gransknings mænd til deres afsigt at svare, Hans Ibsen og Jens Jørgensen til deres indvisning at svare, så og Anders Munk i Hvilsbjerg med hvis breve og dokumenter, de har med at bevise, Hans Iversen nogen gæld til hans far skyldig at være, så og til deres udgivne fuldmagt at svare, så og Jens Pedersen Munk i Vejle, om han har noget dertil at svare, så og Else, salig Niels Andersen Grises, og hendes børn, nemlig Jochum Nielsen og Kirsten Nielsdatter, alle med deres lovværge, om de har noget dertil at svare, item Jens Rasmussens arvinger, nemlig Rasmus Jensen, Laurits Jensen, Anders Jensen og Christen Jensen, med deres lovværger, alle i Hjelmdrup, så og Margrete, hr Peder Iversens, i Egtved med hendes lovværge med fornævnte dom, indførsel, panteskøder og håndskrifter, så vidt som Hans Iversen vedkommer: så og efterdi befindes den sidste nu fornævnte indstævnte indlæg i bemeldte halve bondegård og gods, lige såvel som den første, her til landsting siden er underkendt, begge alene at være gjort efter bemeldte landstings tilfindelse, som lyder inden seks uger at skulle forrettes, så den sidste indlæg befindes rum tid over seks uger efter den første at være sket, og ingen landstings tilfindelse på ny for den er forhvervet, som det sig havde burdet, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme sidste indlæg, som i så måder forhvervet er, deri så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og efterdi Lauge Jensen og hans medfølgere deres takserings vidne ikke er fremlagt, endog sagen fast over seks uger til i dag er optagen, så imod recessen ikke kan gøres længere forhaling, da bør den og i lige måder magtesløs at være.

(264)

** var skikket Mikkel Hansen, borger i Kolding, hans fuldmægtig Jens Høg, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Niels Iversen, borger i Kolding, for en dom han til Kolding byting dømt og afsagt har imellem Niels Nielsen Ammidsbøl og Mikkel Hansen for en tid lang siden, som Mikkel Hansen formener at være gangen 29/5 1650 sidst forleden, uden lovlig opsættelse i hans fraværelse, for nogen rentepenge, Mikkel Hansen skulle restere til Niels Ammidsbøls stedsøn, Jens Jensen Ammidsbøl, uanseet Niels Nielsen og hans hustru tilforn 1648 har afhandlet Mikkel Hansen den gæld, som ham tilstod for velb Niels Lykkes rytteri, de var Mikkel Hansen skyldig: så og efterdi befindes Niels Iversen byfoged alene efter en otte dags stævning, efter at sagen for ham er indkaldt, samme indstævnte dom at have udgivet, endog ingen genmæle for ham på Mikkel Hansens vegne været har, da finder vi efter slig lejlighed samme dom, som i så måder udstedt, magtesløs at være, og ikke komme Mikkel Hansen til nogen forhindring.

(266)

** var skikket velb fru Ide Rantzau, salig Henrik Rantzaus, til Schmoel og Hagenfeld, hvorledes hun på hendes tjeners to små umyndige børn, nemlig Sidsel Christensdatter og Anne Christensdatter i Viuf, deres vegne hendes visse bud Mads Tomasen i Grejs med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Niels Knudsen, byfoged i Vejle, for en dom han til Vejle byting 6/6 1650 dømt og afsagt har, anlangende fornævnte børns farbror og rette lovværge, salig Clemend Olufsen, som en tid lang har tjent Jacob Terkildsen Stag, borger i Vejle, er hastig død i hans hus har haft sin formål, og berettet Jacob Terkildsen så og hans hustru Maren Jacobsdatter, hans tid blev ikke lang, at de ville fly ham en hæderlig begravelse, og ikke de har flyet ham præsten til sig eller påskudt andre end hans egen hustru og ingen fremmede af sine andre næste medborgere, dertil berettet Jacob Terkildsen, han ville bevise han var uskyldig i hans død, hvilket ikke sket er, fogden dog des uanseet har funden Jacob Terkildsen kvit uden nogen erklæring imod hans egne ord: så og efterdi fornævnte indstævnte domme ikke er fremlagt, endog sagen over seks uger til i dag er optagen, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da finder vi efter slig lejlighed samme domme magtesløs at være, og efterdi bemeldte opskrift på begravelsens bekostning ikke med foregående lovlig registrering på salig Clemend Olufsens efterladte formue bekræftes, hvoraf kunne erfares, hvorledes dermed beskaffet var, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme opskrift så noksom, at den bør nogen magt at have, men i lige måde magtesløs at være.

(268)

** var skikket Morten Panck, borgmester i Kolding, Lyder Henriksen, Poul Bertelsen, Søren Hår pg Iver Nielsen, rådmænd sst, dis fuldmægtig Henrik Ravn, borger sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende dem da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Otte Sørensen, borger i Kolding og sætfoged sst, for en dom han 14/5 næst forleden der på bytinget over dem såvel som deres medbrødre dømt og afsagt har, anlangende en søsterlod, som skal være forfalden efter salig Niels Madsen Wessel, fordum borger i Kolding, som Hans Christensen af Lilleballe tre fjerding år, efter at skifte er holden, samme søsterlod skal have sig til forhandlet, med hvilken hans dom de formener sig højligen af ham at være forurettet, idet at han dem lige såvel som dem, der har været på samme skifte og det samtykt og forseglet skiftebrev i deres fraværelse, tilfinder at lide æskning og rigens forfølgning, og ikke for ham har været bevist, at fornævnte mænd enten har været til stede på skifte, ikke heller dermed enten til eller fra samtykt: så og efterdi af bemeldte fremlagte skiftebrev forfares, det Morten Panck, Lyder Split, Poul Bertelsen, Søren Hår og Iver Nielsen ikke samme skifte til overværelse har været, eller deres navne deri indført, forseglet eller underskrevet, og sætfogden Otte Sørensen dog iblandt andre deres medbrødre for samme omtvistede søsterlods arv har tilfunden dem æskning at lide, da har vi efter dis lejlighed ikke deri vidst den hans dom, så vidt det for bemeldte mænd angår, at kunne følge, men magtesløs.

(270)

** var skikket Hans Christensen Bull i Lilleballe med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have iblandt andet stævnet Jørgen Knudsen, borgmester i Kolding, Simon Christensen Sejrup, Niels Andersen, Laurits Slajkær, disligeste salig Mogens Eriksen, fordum rådmand her sst, hans efterladte hustru Johanne Poulsdatter med hendes lovværge, såvel hendes børn, Anker Mogensen, Erik Mogensen, Poul Mogensen og Jacob Mogensen, Iver Mogensen, Grete Mogensdatter og Maren Mogensdatter, hver med deres rette lovværge, for en søsterlod arv, som Johanne Madsdatter arvet efter hendes bror, salig Niels Madsen Wessel, som boede og døde i Kolding, hvilke arvepart skal være falden til arv 1648, og samme arv siden af Kolding afført, efter nogen ulovlig køb og forhandling, som var gjort aldeles imod recessen, og ikke Hans Christensen kunne bekomme samme arvepart, endog han den sig lovlig har tilkøbt og til forhandlet: så og efterdi af bemeldte skiftebrev forfares, det Jørgen Knudsen borgmester, Niels Andersen Bøgvad og Simon Christensen Sejrup rådmænd at have iblandt andet til overværelse været over samme skifte, hvilken skiftebrev og her til landsting, såvel som hvis afkald, derpå gjort er, så vidt det den omtvistede søsterlod anlanger, er underkendt, efter den lejlighed samme dom derom bemelder og indeholder, som forskrevet står, hvori Hans Christensen og siden derefter skal have søgt borgmester og råd i Kolding for samme søsterlods arv igen at forskaffe ham, eller æskning at lide, da vidste vi efter for berørte lejlighed ikke imod samme dom at kunne sige, så vidt den Jørgen Knudsen borgmester, Niels Andersen Bøgvad og Simon Sejrup rådmænd angår, men dem deri for samme søsterlod eller dis værd, efter skifte og vurderings indhold, æskning at lide.

(274)

** var skikket Maren, salig Peder Nielsens, i Kolding hendes fuldmægtig Mads Gregersen sst på den ene og havde stævnet Niels Iversen, byfoged der sst, for en dom han 6/8 næst forleden til bemeldte byting udstedt har, og i samme hans dom tilfunden hende inden 15 dage at erlægge og kontentere til Iver Jacobsen, borger der sst, 37 sletdaler for 10 tønder malt, som hendes husbond, salig Peder Nielsen, skulle være ham skyldig bleven, og da på fornævnte ting at have fremstanden hendes to sønner, nemlig Anders Pedersen og Niels Pedersen, og benægtet ikke mere til Iver Jacobsen skyldig at være: så og efterdi samme opskrift i bemeldte regnskabsbog på fornævnte 37 daler befindes neden på et blad antegnet, og ikke formeldes til nogen visse års udgang at betales, sligt og ikke ved brev og segl stadfæstes, eller renoveret efter håndskriftens opskrift, ikke heller vedgås, og byfogden dog har tilfunden Maren, salig Peder Nielsens, og hendes medarvinger fornævnte penge skadesløs at betale inden 15 dage, eller lide nam og vurdering, endog ingen skadesløs brev for ham derpå fremlagt, eller og hendes medarvinger for samme gæld for ham at være i rette kaldt, da finder vi efter slig lejlighed samme hans opskrift, så vidt fornævnte gæld anlanger, såvel som den dom, derpå funderet er, magtesløs at være, og ikke komme Maren, salig Peder Nielsens, eller hendes medarvinger til nogen forhindring, og Niels Iversen for samme dom, han i så måder udgivet har, at give Maren, salig Peder Nielsens, til kost og tæring tre rigsdaler.

(278)

** var skikket velb Iver Vind til Nørholm, KM befalingsmand på Dalum kloster, hans fuldmægtig ---- med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Oluf Christensen med flere for en syn, de til Østerherreds ting med borgmester og råd og Varde by 8/3 1650 afvidnet har, at den gamle å, som ved slusen har været af dæmmet, har bort skyllet dæmningen ved vestre side fuld 39 alen, i lige måde at have vidnet, at de syntes at der var ej årsag at klage på, at nogen enge blev stævnet på ovenfor slusen, efterdi der var ingen stævning. endnu stævnet Mads Bertelsen Møller og hans hustru Maren Madsdatter for et vidne, de 16/4 med fornævnte borgmester og råd vidnet har, at de for 4 år siden skulle være kommen til Varde mølle, og vandet da nogen gange at have været udbrudt, og da at have været næsten to år siden, den gamle å tog sin løb og strøm vesten ved slusen. så mødte Jens Pedersen, prokurator i Varde, på borgmester og rådmænd sst deres vegne, og fremlagde efterskrevne dom af Varde byting 7/10 sidst forleden, som indeholder Iver Vind formente, at borgmester og råd burde på deres egne og byens vegne at yde og betale deres resterende mølleskyld, efterdi de ikke har gjort åen og Iver Vinds forstrog ryddelig, og fly åen sin rette gamle løb, som på den sted hun haft af arilds tid, og det førend de kunne dem tilegne fornævnte mølleskyld kvit være, eller og at stande tilbørlig til rette, da har sætfogden således om kendt, at da borgmestre og råd indskyder dem til KM brev, som tilholder dem ikke mere at yde til Nørholm videre end halvparten af mølleskylden, som de bekommer af samme mølle, da burde de ikke at udgive videre end halvparten af hvis, de får og oppebærer, både af mølleskyld og stedsmål: så og efterdi ikke befindes bemeldte sætfoged Tøste Christensen endeligen at have dømt på hvis, for ham er i rette sat, men mere søgt deri i sin doms slutning udelukket, da finder vi efter slig lejlighed den hans dom magtesløs at være, og ikke at komme Iver Vind til nogen forhindring, og fornævnte sætfoged at give ham til kost og tæring fire rigsdaler, dog hvo videre påskader, indkalde sig sagen igen til bytinget, og byfogden endelig at kende på hvis, for ham i rette sættes, efter dokumenterne i rette bliver lagt, som det sig bør, og det eftersom han vil ansvare og være bekendt.

(283)

** var skikket Maren, salig Niels Gertsens, i Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da efter anden opsættelses indhold at have stævnet Niels Iversen, byfoged der sst, for en kost og tæring, som han til landsting 15/1 nu sidst forleden er funden hende at give, belangende at han til Kolding byting en dom over hende udstedt har for nogen ord, hende og Hans Due på samme byting skulle være imellem passeret, som nogen sin ære egentlig ikke er angående: så og efterdi befindes Niels Iversen her til landsting at være tilfunden at give Maren, Niels Gertsens, for hans forseelse til kost og tæring 20 sletdaler i rede penge efter en lejlighed, samme landstings dom medfører, og ikke bevises Niels Iversen den at have efterkommet, men adskillig udflugt efter forhvervede tingsvidne søgt, endog samme landstings dom adskillige tingdage på bytinget er forkyndt, så ham fordi samme kost og tæring vel har været bevidst, og efterdi Niels Iversen deri har Maren, Niels Gertsens, videre omkostning tilføjet, da bør han fordi endnu at give hende til kost og tæring seks sletdaler, belangende Otte Sørensen sætfogeds dom, hid kaldt er, da efterdi han ikke sin dom på nogen vis tid har udgivet, når Niels Iversen samme kost og tæring skulle udgive, da finder vi den magtesløs at være, og ikke at komme Maren, Niels Gertsens, til forhindring.

(284)

** var skikket Maren, salig Niels Gertsens, i Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Otte Sørensen, sætfoged sst, for en afvisnings dom, som til meldte ting imellem hende på den ene og Niels Iversen på den anden side, afvist har 5/3 1651, eftersom hun har tiltale og hendes tredje ting til Niels Iversen for 131 sletdaler, som hendes salig husbond Niels Gertsen på bemeldte byting 2/9 1640 efter en doms indhold beviste samme penge at forklare, hvorhen de erlagt eller udgivet: så og efterdi Otte Sørensen i hans doms slutning, 5/3 udganget, iblandt andet, formedelst sagen i højere ret skulle være stævnet, at have frafunden Maren, Niels Gertsens, tredje ting og lovmål til Niels Iversen, såvel som og i hans anden dom, 15/5 udgangen, at have funden parterne til regnskab, og hvilken som hinanden skyldig bliver, da inden 15 dage efter forordningen at betale, disligeste og så tilkendes Niels Iversen at gøre Maren, Niels Gertsens, anvisning hvor de deponerede penge var heden svundet, eller efter lovlig medfart at stå til rette, og i så måde ikke endelig dømt og underskedet, som det sig burde, på hvis for ham har været sat i rette, da finder vi efter slig lejlighed samme to indstævnte domme magtesløs at være, og ikke at komme Maren, Niels Gertsens, til nogen forhindring, og efterdi Otte Sørensen der udover har Maren, Niels Gertsens, omkostning tilføjet, da bør han at give hende til kost og tæring 10 sletdaler i rede penge, og hvo påskader, indkalde sig samme sag igen til bytinget, og der endelig imellem parterne, uden nogen videre udflugt, at dømmes og underskedes på hvis i rette sættes.

(286)

** (til Hans Jensen Bramdrup hans opsættelse) så mødte Germand Joensen og Nis Buck på deres egne og de interesseredes vegne og fremlagde en dom: da for nogen lejlighed blev samme sag med bevilling opsat til snapslandsting først kommende, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og Hans Jensen til samme tid bemeldte restants dom, som nu ikke fandtes
hid kaldt og beskyldt, til fornævnte tid at lade hid i rette stævne, som det sig bør.

24/9 1651.

** var skikket Henrik Møller, KM og kronens general tolder over Danmark og forvalter på Lønborggård, hans fuldmægtig Christen Pedersen i Lønborg på den ene og havde stævnet Niels Christensen i Lønborg by med flere kirkenævninger i Lønborg sogn, for de 16/9 sidst forleden har svoren Gunder Christensdatter, født i Bøl, tov og trolddomssag over, eftersom de er tilfunden af landsdommere samme deres ed med forderligste at gøre, og til samme deres retmæssig ed og tovs bekræftelse give Gunder Christensdatter til sag, at hun formedelst hendes grove trolddoms bedrifter og gerninger skal for 17 år forleden været tov og trolddoms sag oversvoren, som med sigtelse og nævnings ed 4/3 1634 er at bevise, foruden hvis vidnesbyrd, som for samme hendes trolddoms bedrifter har da været for nævninger, efter adskillige lovfaste tingsvidner og sigtelsers bemelding dis videre indhold: så og efterdi af adskillige vidner forfares, Gunder Christensdatter at skal have lovet folk ondt, som en part på liv, helbred og i andre måder er vederfaret, hvorfor hun og til hjemting såvel som her for retten fuldkommeligen, ved hendes pålæggelse og højeste eds derpå bekræftelse til fulde mål, er sigtet og for beskyldt, hun og i langsommelig tid en ond rygte for trolddom og spøgeri at have påhængt, hvilket og med hendes egne forhvervede stokkenævn befæstes, såvel som end også tilforn af to misdædere at være udlagt, og for slig gerninger entveget, og fra det høj værdige sakramente sig i adskillige åringer fra holdt, så det ene i så måder med det andet om hendes onde liv og levned bestyrkes, og intet hun derimod fremlægger, hvormed hun kunne bevise sig kristeligen og ærligen at have forholdt, og efterdi loven formår, at hvo som vider anden for trolddom, og ganger han ej ved, det sigtet vorder, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den, der sag gives, med nævn i kirkesogn, så nævninger fordi af Lønborg sogn, hvor Gunder Christensdatter skal have tilhold, har været opkrævet, som bedst hendes lejlighed var bevidst, og de ved deres ed for trolddoms sag har hende kirkenævn oversvoret, da har vi efter for berørte lejlighed ikke vidst nogen tilgang dem for den deres ed og tov at kunne fælde, men ved magt at blive.

(298)

** var skikket Bo Petersen på Vesterland Før hans fuldmægtig Hans Kall, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jens Brodersen med flere rådmænd sst for en dom de med en deres medbrødre, ved navn Jørgen Knudsen sst, 31/7 dømt og afsagt har, uanseet at den sag, eftersom de selv bekender, for dem samme dom efter en Bo Petersens klage at være begyndt over halvfjerde års tid forleden, som Bo Pedersen formener at være imod deres svorne rådmands ed, og udførligen imod recessen, som ikke tillader sådan vidtløftig og ulovlig ophold: så og efterdi befindes for rådmændene at være i rette lagt en deres forrige dom, som de 29/5 1641 udgivet har, som stod for dem urykket, hvorpå de og denne deres indstævnte dom har funderet, da har vi efter slig lejlighed ikke vidst denne deres dom at imod sige, eller deres ulempe deri at kende, så længe bemeldte deres forrige dom efter forordningens tilladelse står uigenkaldt, og Bo Petersen at give rådmændene til kost og tæring fire rigsdaler.

(300)

** var skikket Niels Christensen, nu værende i Mejlvang, med en opsættelse her af landstinget 13/8 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Palle Lauritsen, boende i Mejlvang, for et vidne han til Østerherreds ting 14/4 sidst forleden over Niels Christensen forhvervet har, dernæst stævnet Morten Lauritsen i Tarp for et vildigt løgnagtigt vidne, som han 14/4 nu sidst forleden til Østerherreds ting over Niels Christensen vidnet har, sin bror Palle Lauritsen i sin egen sag til behjælpning, og Niels Christensen til aller største skade og forklejning, på hans ære, ærlige navn og gode rygte, på det Palle Lauritsen underfundeligen og svigagteligen efter din egen bror Mourids vidne kunne frasnille Niels Christensen sin ringe og årlige aftægt, som Palle Lauritsen skulle give Niels Christensen af den halve gård i Mejlvang, Palle Lauritsen nu påboer, disligeste stævnet Else Clemendsdatter, Palle Lauritsens egen hustru for et usandfærdigt vidne, hun samme dag til Østerherreds ting vidnet har, hvilke alle vidner og sigtelser Niels Christensen højligen ved sjæl og salighed benægter usandfærdelig på ham at være vidnet, blandt andet om noget hø, han skal have bortsolgt af den aftægts eng: da efter flere ord dem derom imellem var, afstod Palle Lauritsen samme indstævnte vidner, syn, sigtelse, lysning og dom, så det ingen videre skal komme til forhindring eller skade, men magtesløs at være, men efterdi Niels Christensen ved slig forfølgning og dom er omkostning tilføjet, da bør herredsfogden Mikkel Nielsen såvel som og Palle Lauritsen, hver at give Niels Christensen til kost og tæring to sletdaler i rede penning.

(303)

** var skikket Mads Madsen Ovesen, borger i Lemvig, hans visse bud og fuldmægtig Peder Jensen Bjerregård sst med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Morten Christensen Høst, borger i Lemvig, for en dom han til Lemvig rådstue 28/2 sidst forleden forhvervet har, anlangende at salig Søren Pedersen Ovesen skulle være ham noget skyldig efter hans regnskabsbogs indhold, som han da for retten har fremlagt, uanseet de skal have gjort regnskab 1647 med hverandre om alt hvis, de imellem været har, enten med kirkeregnskab eller i andre måder: så og efterdi bemeldte Morten Høsts regnskabsbog, hvormed samme opskrift på fornævnte gæld kunne kasseres, men fast mere befindes salig Søren Pedersen Ovesen hans regnskabsbog imod Morten Høsts af borgmester og råd at være på fornævnte gæld igennem seet, eftersom de købmands bøger på begge sider angik, hvorefter og borgmester og råd har tilkendt Mads Madsen at fornøje og betale Morten Høst samme fire sletdaler, som salig Søren Pedersen bevises at være Morten Høst skyldig, efter hans regnskabsbogs indhold, da vidste vi efter slig lejlighed ikke imod den deres dom at sige, men ved magt at blive.

(304)

** var skikket Mads Hermandsen i Fovsing hans fuldmægtig Niels Jensen, foged på Kabbel, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Svend Olufsen, byfoged i Lemvig, for en frafindelse han til Lemvig byting 2/5 nu sidst forleden har frafunden ham hans tilbuds vidne på en reb jord, han har i pantsat Bertel Mortensen, borger i Lemvig, for seks sletdaler, og hans husbond velb Jacob Grubbe hans fuldmægtig Niels Jensen i Lemtorp på Mads Hermandsens vegne med hans fuldmagt på Lemvig byting og tilbød Bertel Mortensen 6 sletdaler, som han samme jord havde i pant for, og han da alligevel har frafunden ham, at han ikke måtte få hans egen jord til løsen igen for de penge, som han har ham det pantsat for: så og efterdi salig højlovlig ihukommelse kong Christian den fjerde hans udgivne brev, for byfogden fremlagt, udtrykkelig formelder, hvorledes med samme jorder og ejendomme skulle forholdes, så byfogden fordi ikke har vidst sig i så måder at udstede bemeldte Jacob Grubbes fuldmægtig Niels Jensen nogen tilbuds vidne, fornævnte rebsjord anlangende, der den dag beskrevet, da har vi, efter slig lejlighed, ikke deri vidst den hans dom at imod sige, men ved magt at blive.

(307)

** var skikket hr Jens Gregersen og pantsat de parter i fornævnte Bundgård, som han ej havde i hånd og hævd, hans medarvinger ganske uafvidende, som ej burde at ske, at pantsætte en andens græs, tilmed skal fornævnte pantebrev være en bænkebrev, som ej burde at agtes, efterdi den ej til tinge at være stadfæstet og samtykt af salig Iver Albretsen hans medarvinger på hans hustru salig Maren Svendsdatters vegne, hvorfor hr Jens Gregersen og hr Laurits Gregersen og deres medarvinger formener samme bænkebrev, pant og dom, derefter dreven er, bør magtesløs at være. sammeledes stævnet Niels Mikkelsen for samme hans dom at ansvare, disligeste Claus Nielsen i nør Tang med hvis adkomst og pantebrev, som han derpå har: da for nogen lejlighed sig heri begiver, blev samme sag opsat til i dag seks uger, og da dem her at møde og gå om hvis ret er.

(308)

** var skikket Jacob Christensen i Ballegård, borger i Holstebro, med en opsættelse her af landstinget i sag seks uger, lydende ham da at have stævnet Niels Christensen i Gammelby, herredsfoged i Hjerm herreds ting, 16/10 sidst forleden dømt og afsagt har imellem Jacob Christensen og Christen Jensen i Falshede, og deri tildømt Christen Jensen på sin hustru Maren Christensdatters vegne, som er hr Christen Nielsens rette arving, at betale Jacob Christensen inden 15 dage, så vidt af 5 sletdaler, som salig hr Christen Nielsen, fordum præst i Navr, hans børns anpart den halve gæld af 10 sletdaler, som salig hr Christen Nielsen og hans arvinger er Jacob Christensen skyldig, eller derfor at have indvisning i hans bedste bo og gods: da efterdi sagen befindes i seks uger til i dag optagen, og ikke fornævnte herredsfoged eller og Christen Jensen samme dom har ladet i rette lægge, eller og Christen Jensen mødt herimod at svare, så fordi imod recessen uden bevilling ikke længere kan gøres ophold, da finder vi efter slig lejlighed samme dom magtesløs at blive, og herredsfogden Niels Christensen såvel som Christen Jensen at give Jacob Christensen til kost og tæring hver to sletdaler i rede penge.

(309)

** (hører til Maren Gertsdatters opsættelse) så mødte Hans Kall, prokurator i Viborg, på Peder Helts vegne. og efterdi Maren, Niels Gertsens, endnu som tilforn skyder sig til to års tingbøger, nemlig for år 1643 og 1645, hvoraf deres tvistighed, som hun foregiver, skulle kunne forfares: da efter slig lejlighed er sagen med parternes bevilling opsat til snapslandsting først kommende, og da dem her at møde, og fornævnte åringers tingbøger da her at til stede føres, og byskriveren Henrik Laugesen til fornævnte tid i egen person at møde, og gå om hvis ret er.

(310)

** var skikket Poul Offersen i Agerskov på den ene og havde stævnet Laurits Jensen i Agerskov for en vidne, som han til Vandfuld herredsting vidnet har 15/9 1649, i sin mening at han på mandag var tre uger, da skulle han have gået og høstet byg ved Agerskov, da gik Maren Christensdatters fire får nordvest for Agerskov, klokken kunne være 10 slet om formiddag, og så noget derefter kom Poul Offersen og skulle have borttaget dem, men dog ikke Laurits Jensen skulle have om vidnet, hvad for en Maren Christensdatter det skulle være, eller hvor hun havde hjemme, ej heller han noget sejerværk havde, der han kunne vide klokkeslæt, formener samme hans vidne bør magtesløs at være, og ikke komme Poul Offersen til hinder eller skade: så og efterdi befindes en part vidnesbyrd deres vidner på visse klokkeslæt at have heden stillet, som dog ikke så egentlig kunne været dem bevidst at om vidne, de og ikke heller samtlig med hverandre stemmer overens, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme vidne, såvel som ikke heller Maren Christensdatters sigtelse og beskyldning så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke komme Poul Offersen til nogen forhindring.

(312)

** var skikket Petter Johnen i Oldsum på Vesterland Før med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter en anden opsættelses indhold at have stævnet Drevs Addes, Jens Brodersen med flere rådmænd på Vesterland Før for en dom, de imellem ham på den ene og Thay Junge Rauert, i Toften boende, 20/6 sidst forleden 1650 dømt og afsagt har, og deri frakendt Petter Johnen en ammer land, efter nogen enlig, vildig og sankevidner efter to døde mænds mund, og ikke anseet Petter Johnens breve og dokumenter, som han for dem skal have fremlagt: da efter flere ord og tale Petter Johnen og dem derom imellem var, blev Jørgen Knudsen, Jep Petersen og Petter Johnen nu her for retten om bemeldte omtvistede ammer land således forenet, at Jørgen Knudsen og Jep Petersen lovede med forderligste, efter at de hjem kommende vorder, at forskaffe Petter Johnen fem ammer land, så vidt og bredt som hans naboer kan have deres og bør at være med rette, og dermed afstod Petter Johnen den tvistighed, som han med Thay Junge Rauert om samme ammer land haft har, og sagen dermed til ende, ellers belangende den tvistighed, som Petter Johnen med Jep Pedersen skriver haft har, anlangende han ikke skulle have ville hans dokumenter for ham imod hans vederpart indføre, da efterdi Jep Pedersen nu i dag med tingsvidner har bevislig gjort, sig ej skyldig deri at have været, bør han for slig Petter Johnens tiltale deri fri at være, og han at give Jep Pedersen for unødig stævning og tiltale til kost og tæring fire rigsdaler.

(314)

** (til Rasmus Mortensen i Sønderby hans opsættelse) og nu fremlagde Rasmus Mortensen en forseglet kvittants imod samme gæld, hvilken kvittants Keld Ibsen formente ikke lovlig at skulle være udgivet, og fordi begærede sagen en tid lang at måtte bero, og stævning over kvittantsen at meddeles, og samme kvittants her under forsegling i retten at blive til stede, hvilket er sket: da efter sådan lejlighed er sagen med bevilling til i dag seks uger optagen, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(315)

** var skikket velb Manderup Due til Halkær, KM befalingsmand på Ørum hans visse bud Jens Clemendsen i Viborg og havde efter KM oprejsnings brev hid kaldt sandemænd af Gørding herred, for et kvindfolk, ved navn Kirsten Christensdatters bane, som 10/3 sidst forleden skal være død fundet i åen østen for Bolding, at udlede, og fremlagde Jens Clemendsen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Gørding herreds ting 7/7 1651, Jens Clemendsen i Terpling og Maren Jenskone sst at have vidnet, at eftersom Kirsten Christensdatter har haft sin husværelse hos dem forgangen vinter, hun er bleven borte den næste søndag efter sankt pouls dag, da har de ikke nogen tid siden seet hende levende siden samme dag, hun gik ind til Knud Tomasen, deres gårdmand. dernæst Kirsten Christensdatters far og mor, Christen Poulsen og Anne Christens at have vidnet, at de ikke nogen tid har seet hende levende eller talt med hende siden fornævnte dag: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Kirsten Christensdatter sig i åen at have druknet og omkommet, og fordi svor hende sin egen bane på, eftersom de selv sandhed derom havde forfaret.

(320)

** var skikket velb Jørgen Rosenkrantz til Keldgård, KM øverste rentemester, hans fuldmægtig Mads Mortensen i Sønderkær og fremlagde efterskrevne skriftlige seddel og tilkendegivelse så lydende, at eftersom velb fru Birgitte Brahe, salig Hans Casper von Reibnitzes, til Bækmark har forundt hendes søstersøns datter hans kære datter, velb jomfru Sofie Rosenkrantz efterskrevne gårde, Flyndergård i Flynder sogn og Bådsgård i Bøvling sogn, så agter han at lade forfølge og dele samme gårde til lås, og nu her i dag på Viborg landsting lader fremæske, om der er nogen, som vil kendes sig nogen lod, del eller rettighed i fornævnte gårde, at de det nu ville til kende give, og dernæst fremlagde fru Birgitte Brahes efterskrevne pergaments gavebrev, dateret Bækmark 24/3 sidst forleden. og nu her i dag offentlig for retten gjorde Mads Mortensen spørgsmål til menige mænd, som her i dag til stede var, om her var nogen som ville vedkende sig at have nogen del, ret eller rettighed til fornævnte gård, gods eller dis tilliggende ejendom, at de nu det ville til kende give, og ingen er fremkommen, som har kendt sig noget dertil at være berettiget i nogen måder. at så i dag ganget er, bekender vi med vores signeter.

(321)

** var skikket velb jomfru Karen Qvitzow hendes fuldmægtig Mads Mortensen i Sønderkær og fremlagde efterskrevne skriftlige seddel og tilkendegivelse så lydende, at eftersom velb fru Birgitte Brahe, salig Hans Casper von Reibnitzes, til Bækmark har forundt sin kære søsterdatter jomfru Karen Qvitzow efterskrevne gårde, Kviesgård og Korslund i Fabjerg sogn, så agter hun at lade forfølge og dele samme gårde til lås, og nu her i dag på Viborg landsting lader fremæske, om der er nogen, som vil kendes sig nogen lod, del eller rettighed i fornævnte gårde, at de det nu ville til kende give, og dernæst fremlagde fru Birgitte Brahes efterskrevne pergaments gavebrev. og nu her i dag offentlig for retten gjorde Mads Mortensen spørgsmål til menige mænd, som her i dag til stede var, om her var nogen som ville vedkende sig at have nogen del, ret eller rettighed til fornævnte gård, gods eller dis tilliggende ejendom, at de nu det ville til kende give, og ingen er fremkommen, som har kendt sig noget dertil at være berettiget i nogen måder. at så i dag ganget er, bekender vi med vores signeter.

(322)

** var skikket Mads Vistesen i Bindesbøl, skriver på Dalum, hans fuldmægtig Laurits Christensen Bindesbøl med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Tøste Christensen og Jens Mortensen, borgere i Varde, for et vidne de til Varde byting 30/6 sidst forleden, efter en kvinde, som lader sig kalde Mette Bjørnsdatter, værende hos Jacob Bjørnsen, borger der sst, hendes mundheld af vidnet har i formelding, at hun skulle have hos været i Jacob Bjørnsens hus 10/6 næst forleden, og da skulle have hørt, at Mads Vistesen skulle være kommen udenfor Jacob Bjørnsens dør, vred og ilde tilfreds, som hun syntes, hujet, råbte og skulle være gåen til Jacob Bjørnsens vinduer og indslagen og brækket en stor part af bemeldte vinduer, og gåen så vredladen bort igen, hvilke deres vidne beskyldes at være funderet på en mundfuld vejr, som de skulle have hørt af samme kvindes mund, og dersom det havde været sandhed, som hun berettet for dem, da havde hun vel efter gammel lovmæssig skik gåen til ting og selv personlig hendes vidne ved ed og oprakte fingre aflagt: så og efterdi befindes Tøste Christensen og Jens Mortensen alene at have vidnet efter Mette Bjørnsdatters ord, som hun for dem skulle have haft, og i så måder ikke om deres egen vitterlighed, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende deres vidne deri så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs, med efterdi Maren Christensdatter og Jep Knudsen udførligen har vidnet, dem at have seet Mads at være kommen uden Jacob Bjørnsens dør, truet, råbt og ganget til Jacob Bjørnsens vinduer, indslaget og brækket en stor part af en bemeldte vinduer, og i så måder vidnet om den synlig gerning, de seet har, og intet derimod fremlægges, hvormed kunne bevises ikke så at være sket, men fast mere med Sidsel Jepsdatters vidne bekræftes, det hun hørte samme vinduer blev indslagen, og glasset i døren indsprungen, hvilket og med syn til vinduet taget befæstes, da vidste vi efter slig lejlighed ikke imod samme vidner og bevis, såvel som hvis klage og sigtelse, derpå gjort er, at kunne sige, men ved magt at blive, dog belangende de sandemænds eder, som over Mads Vistesen derefter iblandt andet drevet er, da efterdi ikke befindes dem inden seks ugers dag, efter gerningen sket er, at være svoret, som det sig burde, kunne vi ikke kende deres eder deri så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs, og efterdi fornævnte fældings dom, hid kaldt er, ej er fremlagt, endog sagen i seks uger er optagen, bør den i lige måder magtesløs at være.

(329)

8/10 1651.

** var skikket Niels Nielsen i Perregård på den ene og havde stævnet Mads Pedersen i neder Telling for et vidne, han til Hjerm herreds ting 16/4 sidst forleden forhvervet har, formeldende Christen Pedersen Murmester i Handbjerg og Niels Andersen, tjenende på Handbjerg skovgård, at have vidnet, at de den næste lørdag for påskedag var de i jagt med deres gunstige husbond, og der de kom til Kvium mose, da så de lå en død kvindelig noget fra landet i mosen, som Mads Pedersen med synsmændene til og vedkendtes for sin datter Mette Madsdatter, med mere samme vidne medfører: så og efterdi for sandemændene såvel som for os med adskillige vidner er bevislig gjort, Mads Pedersens datter, Mette Madsdatter, at have været i Niels Nielsen Perregård hans tjeneste for jul sidst forleden, og derefter bleven borte, og ikke siden mere seet, førend langsommelig tid derefter, at hun for påskeaften i Kvium mose er funden død liggende, det og med to syn, som til liget er taget, der det funden er, bevises den at have været beliggende i en kær i samme mose, og da at have haft på højre skulder og ved hendes hals en langagtig blodslagen plet, ungeferlig en halv finger lang, såvel som og på venstre skulder op ved halsen en langagtig blodstemt opsvollen plet, en halv finger lang, og under den venstre øre en blodstemt og svollen plet, så stor som en rigsdaler, og af samme øre rendt blod ud rundt på kinden, og i synderlighed iblandt andet i lige måder at være om hjemlet, at den hue, som hun havde på hovedet, skulle overalt været gammel blodig, såvel som og kundgjort, at det vand, som liget lå i, ikke skal have været højere, end hun næsten vel kunne sees med ganske krop, så græsset sig opløftede, der hun kom af stedet, og ikke været af fugle eller dyr rørt, men klæderne ferske og ikke tykke men smal, som hun var, der hun levede, så af samme syn med dis omstændigheder fast eragtes, Mette Madsdatter ikke at være druknet, men ved slig slag og syns gerning ombragt, og synes på de åsteder kort været beliggende, og alligevel Mette Madsdatter har været i Niels Nielsens tjeneste og bort blevet, som forskrevet står, så beviser han dog alligevel sig ikke efter hende på fersk fod eller i andre måder at have ladet søge eller spørge, meget mindre bevislig gør hun af nogen er seet eller vedtalt, siden hun skal sidst været i hans hus og tjeneste, endog ingen vidnesbyrd i slig en tvivlrådig sag til fornævnte sandemænd kunne føres, det Niels Nielsen nogen håndgerning på fornævnte hans tjenestepige gjort, så har de dog efter for berørte omstændigheder, og som loven tillader, sambyrdes gjort deres ed og svoret Niels Nielsen til hendes banemand, da har vi og deri efter slig circumstantser ikke vidst dem for den deres ed og tov at kunne fælde, eller imod sige, med mindre hans kongelige majestæt ham nådigst vil benåde.

(338)

** var skikket Peder Jensen Buntmager i Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Peder Kyed, borger sst, for et vidne, han skriftlig til Kolding byting 8/1 1651 vidnet har, at han 9/12 1650 skal have seet Peder Buntmager skal have gået ud af Christen Madsens dør, og der blev udkastet to stykker af en degen til ham, hvilke han skal have taget og kastet over Niels Kræmmers hus og Karen Adsbøls hus, dog ikke hans vidne skal om bemelde at have hos været i Christen Madsens hus, at Peder Buntmager og hans sønner, Anders Pedersen og Peder Pedersen, enten Christen Madsen, hans hustru, børn og tjenere nogen skade i ringeste måder at have gjort: så og efterdi Peder Kyed og Anders Eriksen udførligen har vidnet om den gørlig gerning, de seet har, hvilke deres vidne de nu her for retten med deres ed har gestendig været, og intet Peder Jensen Buntmager derimod fremlægger, hvormed kunne bevises jo så at være, som om vidnet er, da vidste vi efter slig lejlighed ikke imod samme deres vidne at sige, men ved magt at blive, og efterdi Peder Buntmager bemeldte vidnesbyrd for den deres vidne, som nu er ved magt dømt, omkostning har påført, bør han ---- give dem til kost og tæring hver 4 sletdaler, dog efterdi byfogden Niels Iversen ikke endelig har dømt og underskedet, hvad bøder Peder Buntmager og hans søn give skulle, da bør den hans dom at være som udømt, såvel som og den dele, derefter udstedt er, ingen magt at have, og sagen til bytinget af hvo påskader igen at indkaldes, og da derom endelig at dømme og underskede, som det sig bør.

(340)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Sebber kloster hans fuldmægtig Poul Lauritsen i Brårup med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da efter andre opsættelsers indhold på hans tjenere Mads Sørensen og Oluf Pedersen på Handbjerggård deres vegne at have stævnet Christen Jensen i Lidegård og Tue Lauritsen i Bøge for et vidne, de til Ginding herreds ting 24/4 forleden vidnet har, dem at skulle seet da mandag forleden var 14 dage, det fornævnte to personer skulle fisket i åen den helle en balje hartad fuld med aborrer og skulle båret dem til Handbjerggård: så og efterdi befindes bemeldte vidnesbyrd Christen Jensen og Tue Lauritsen udførligen ved visse dag og tid at have vidnet, dem at have seet Mads Sørensen og Oluf Pedersen fisket i åen den helle og i så måder vidnet om den gørlig gerning, de seet har, og intet derimod fremlægges, hvormed kunne bevises ikke så at være sket, som om vidnet er, da vidste vi efter slig lejlighed ikke imod den deres vidne, som ---- klage derpå gjort er, at kunne sige, men ved magt at blive, dog efterdi ikke bevises bemeldte personer for sådan gerning ran at være tillyst, da kunne vi efter slig lejlighed ikke deri kende samme nævnings ed så noksom lovlig procederet og med forfulgt, som det sig burde, men magtesløs at være.

(342)

** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse efterskrevne gamle pergaments tingsvidne, med seks segl forseglet, så lydende Niels Vinter i Kornum, den tid tinghører til Slet herreds ting, Mads Lauritsen herredsskriver med flere kundgør år efter Guds byrd 1562 var skikket Niels Jensen i Hornsgård, der bedes og fik et uvildigt stokkenævn af 24 mænd, som kundgjorde, at de så og hørte at Niels Jensen lod læse her i dag for tingsdom, et hr Anders Andersen, abbed i Vitskøl kloster, og menige konvent åbne og beseglet brev på pergament 1562 udgivet, så lydende at efterdi denne brevviser Niels Jensen i Hornsgård af en dreng på KM vegne ærligen og troligen os tjent har, og disligeste den gård, han nu iboer, som han to gange af øde har opbygget, som var afbrændt for ham, og disligeste for de pendinge, han til KM behov tilforn givet har, thi har vi nu på KM vegne forlenet Niels Jensen og hans hustru i al deres livstid al Hornsgård med al sin rette tilliggelse.

(344)

** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse efterskrevne gamle pergaments vidisse her af landstinget, lydende landsdommere gør vitterlig at år efter Guds byrd 1645 på Viborg landsting var skikket Niels Jensen i Hornsgård, der bedes og fik et uvildigt stokkenævn af 24 mænd, som kundgjorde, at de så og hørte at Niels Jensen lod læse et åben pergaments brev, så lydende jeg Anders Andersen, abbed og forstander på Vitskøl kloster, hr Jens Eriksen prior og menige konvent gør vitterligt, at efterdi denne brevviser Niels Jensen har tjent os og klostret på KM vegne ærlig, trolig og vel, da for sådan sin tro tjeneste og sin udlagte pending til KM behov, da har vi nu forlenet, sted og fæst Niels Jensen og hans hustru i begge deres livstid halvparten af Hornsgård med al sin rette tilliggelse.

(345)

22/10 1651.

** var skikket Laurits Mogensen i Brødbæk med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Anders Jensen i Handbjerg by og hans medbrødre seks synsmænd for et syn, som de til Hjerm herreds ting 20/3 sidst forleden af hjemlet har, belangende bygfældighed til den part på Handbjerg hovgård for 86 rigsdaler, som Laurits Mogensen har haft i forpagtning, sammeledes stævnet Niels Pedersen i Gammelby, herredsfoged i Hjerm herred, for en dom han til fornævnte ting dømt og afsagt har, og tildømt Laurits Mogensen at betale velb Johan Brockenhuus fornævnte 86 rigsdaler bygfældighed inden 15 dage, eller indvisning at lide, hvilke syn Laurits Mogensen formener ikke lovlig varsel for at være givet til de forrige synsmænd, som han 25/5 1642 selv har ladet tage til samme gård, ej heller bemeldte syn af uvildige herredsmænd taget og afhjemlet, samme deres syn ikke heller findes specificeret eller i stykvis forklaret, formener Laurits Mogensen samme syn og dom, derpå funderet er, ikke så lovlig og ret at være, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være: da efter flere ord dem derom imellem var, da formedelst vores underhandling lod Johan Brockenhuus samme sag og tiltale med Laurits Mogensen falde, hvorimod Laurits Mogensen bepligtede sig og sine arvinger at skulle erlægge og betale Johan Brockenhuus eller hans arvinger 100 rigsdaler i rede penge og ingen andre varer til sankt mikkels dag først kommende 1652, dog til bemeldte tid uden rente, men dersom fornævnte summa penge ikke da til fornævnte tid bliver erlagt og betalt, som forskrevet står, da Laurits Mogensen eller sine arvinger derfor at stå dele til hans værneting, uden al varsel eller skudsmål, og dermed er samme sag og tvistighed i for berørte måde imellem Johan Brockenhuus og Laurits Mogensen på begge sider ganske bilagt.

(353)

** var skikket Peder Terkildsen i Gaverslund med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Tue Clausen Skrædder og hans hustru Kirsten Tues, for de skal have udskældt ham for en tyv og en rakker, og tilsagt ham at have stjålen svin fra Jørgen Lauritsen såvel som Søren Madsen, item kaldt hans hustru en rakkerhore, efter tingsvidnes indhold af Holman herreds ting 1/7 1650, hvilke deres løgnagtige ord Peder Terkildsen formener, at Tue Clausen eller hans hustru aldrig skal kan bevise, og bør derfor tilbørligen at være og blive det samme, de dem har påsagt og tilmeldt, nemlig tyve og horer: efter flere ord dem derom imellem var, blev de med sammenlagte hænder forenet samme deres oprettede kontrakt at ville holde og efterkomme, og efter dis indhold hverandre erklærede, og dermed samme deres tvistighed bilagt, ingen andre til skade at komme.

(354)

** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse efterskrevne gamle pergaments brev, lydende som efterfølger, alle mænd dette brev seer eller høre læse, hilse vi Peder Tollesen, foged på Fleskum herreds ting, Anders Jensen i Nøvling med flere kærligen med Gud kundgør vi med dette vort åbne brev domino 1480 octavo, den mandag næst for sankt mortens dag, da var skikket for os og flere dannemænd beskeden mand Mikkel Andersen i Ferslev, hvilke der lovlig æsket og fremlede et fuldt tingsvidne af otte trofaste mænd, hvilke vidnede på deres gode tro, sjæl og rette sanden, at de så og hørte samme på Fleskum herreds ting, inden alle fire stokke, Mikkel Andersens lovhøringe kundgjorde og tilstod, at de nærværende hos var den torsdag næst for sankt mortens dag i Ferslev i Mikkel Andersens gård, så og hørte, at Mikkel Andersen gjorde lovhævd og vorde den gård i Ferslev, som han nu selv iboer, og alle hendes rette tilliggelse, med tre fjerding jord over al Ferslev mark, samt flere enge, dem vorde han til hans gårds rette tilliggelse. item vorde og fornævnte otte mænd, at fornævnte lovhævd var lovlig tilbudt til Fleskum herreds ting tre samfulde ting, og funden af fogden og af herredsmænd og givet lov med deres bønder og jordejers mænd efter loven, og volte hans lovhøring ham lov at hænde, og hans ed stadig at blive

(356)

** (til fru Ingeborgs opsættelse med Jens Andersen i Navr kærgård) da for nogen lejlighed sig heri begiver, blev samme sag med begge parternes bevilling opsat til næste landsting efter snapslandsting først kommende, og da dem, såvel som vidnesbyrd på begge sider her personlig at møde, og gå derom så vidt som lov og ret kan findes, og denne opsættelse her forinden, dem til efterretning, at forkyndes.

** (til fru Ingeborg Parsbergs opsættelse) så mødte Niels Jensen på sin husbond Jacob Grubbes vegne og berettet, at Anders Jensen i Linde, som synsmænd på åstederne skulle forvist, ikke for samme sag at skulle være stævnet: da for nogen lejlighed sig heri begiver, blev samme sag med parternes bevilling opsat til næste landsting efter snapslandsting først kommende, og da de otte mænd, som til samme synsvidne har været tinghørere, såvel som herredsfogden og tingskriveren med tingbogen, samt og Anders Jensen i Linde her i egen person at møde, og gå derom hvis ret kan findes, og denne opsættelse her forinden, dem til efterretning, at forkyndes, og Anders Lauritsen midlertid for samme dom og forfølgning kvit at være.

(357)

** var skikket Peder Hansen i Bøl på sin egen og sin søn Søren Pedersens vegne med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jens Nielsen i Vostrup og Christen Pedersen ved Lønborg kirke for et synsvidne, de til Lønborg birketing 15/7 sidst forleden forhvervet har, anlangende at Palle Nielsen i Styg med flere at have vidnet, at de den dag var til syn på Lønborg kirkegård, og seet at der var slagen græs ved nordsiden kirken på kirkegården, og det var afført, hvilket deres syn og vidne de beskylder, ulovligt at være tagen af tinge, ej heller at være given varsel for samme syn. endnu stævnet Jens Pedersen i Lønborg for et vidne, han fornævnte dag til fornævnte ting vidnet har, at noget for sankt hans dag næst forleden skal han have seet, at Peder Hansen gik og slog græs på kirkegården, hvilket vidne beskyldes for ikke skal være vidnet på nogen visse dag eller tid, tilmed er en ensom vidne, som regnes for ingen vidne: så og efterdi ikke befindes nogen varsel til Peder Hansen at være givet på åstederne at møde, der synet sket er, så han kunne vidst derimod at svare, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme syn så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være, og efterdi bemeldte vidnesbyrd, en part befindes enlig, og en del ikke vidnet på nogen visse dag, eller med hverandre kommer overens, og lovlig varsel for givet, men fast mere mesten part vidnet deres vidne efter fornævnte syn, som nu er underkendt, der og ikke heller befindes nogen dokumenter i sandemænds eden indført, da finder vi efter slig lejlighed fornævnte vidner, klage og sandemænds ed i lige måde magtesløs at være, og ikke at komme Peder Hansen eller hans søn Søren Pedersen til forhindring eller skade i nogen måde.

(360)

** var skikket Jesper Hansen i Bøl med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Kirsten Hansdatter i Yderik og Anne Nielsdatter i Agerkrog for et vidne, de til Nørholms birketing 6/2 sidst forleden har af vidnet, formeldende at de skulle hos været i Kragelund for pinsedag 1649 og der skulle have hørt, Jesper Hansen skulle have tilspurgt Nis Tomsen, hvorledes hans kreatur var ved magt, som han havde sendt ham til græs, da svarede Nis Tomsen, det er, Gud ske lov, ved magt og begynder at trives, som i skal få at se, og derefter, han så skulle have seet det, skulle han have sagt, det er sanden, at det er vel ved magt, hvad vil i have for eders umag til græsløn, og da skulle Nis Tomsen have sagt, jeg trænger for noget korn, og da skulle Jesper Hansen have sagt, han skulle det gerne bekomme, hvilke vidne Jesper Hansen beskylder for vildigt og usandfærdigt af Nis Tomasen hans børn og folk at være vidnet, og aldrig med nogen troværdige uvildige vidner skal bekræftes: da efterdi samme sag tilforn findes hid stævnet, og i seks uger til i dag optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes forkyndt, og Niels Tomasen dog ikke er mødt, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da finder vi efter slig lejlighed samme vidne og dele magtesløs at være, og ikke at komme Jesper Hansen til nogen forhindring, og efterdi Niels Tomasen i så måde har Jesper Hansen omkostning tilføjet, bør han at give Jesper Hansen til kost og tæring 5 rigsdaler.

(362)

** var skikket Søren Nielsen Møller i Vranderup mølle hans fuldmægtig Mads Gregersen i Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Niels Andersen i Vranderup for et vidne, han til Anst herreds ting 14/8 sidst forleden vidnet har, at forleden år noget efter pinsedag en aften skal han være kommen gangende ud af hans gård, skal han blive Jørgen Møller og hans hustru og søn var, uden ved hans gård dem at have standen, da skulle Niels Andersen dem tilspurgt, hvor det var fat mens i står her, hvortil Jørgen Møller ham skulle have svaret, at hans svoger Søren Møller skal have dem udjaget af møllen, hvilke Søren Nielsen benægter ikke sandfærdig at være, tilmed et enlig vidne at være, ej heller at være vidnet ved dag eller tid, hvorfor det ikke bør ham til forhindring at komme. endnu stævnet hans konemor Mette Jørgensdatter for et vildig vidne, hun og hendes tjenestepige Anne Lauritsdatter til Anst herreds ting samme dag vidnet har, at tre uger for jul forleden år 1650 skulle deres svoger Søren Nielsen være hjemkommen fra Kolding og var drukken, at han da skulle have tagen en økse op til sengen til Jørgen Møller og ville have huggen sengen ned på ham, og sagde, du skal herud du gamle skælm, medfører samme to vidner, at Søren Nielsen Møller af drukkenskab faldt på hans frugtsommelige hustru Gunder Jørgensdatter, straks efter samme fald skal hun være kommen i barselsseng, og barnet straks efter fødslen bortdød. nu er bemeldte indstævnte vidner ikke mødt, ej heller nogen på deres vegne, hvorimod Mads Gregersen på Søren Nielsen Møllers vegne formente, at han nu burde endelig dom beskreven: da efterdi sagen i seks uger til i dag er opsat, og opsættelsen til hjemtinget findes læst og påskrevet, som opskriften derpå om bemelder, vi ikke heller uden bevilling imod recessen kan gøre længere forhaling, da finder vi efter slig lejlighed samme fornævnte vidne magtesløs at være, og ikke komme ham til hinder eller skade i nogen måder.

(363)

** var skikket Christen Madsen Ovesen, borger i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have, på sin svend Jens Mortensens vegne, stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en dom han til Kolding byting 18/6 sidst dømt og afsagt har imellem Peder Buntmager og hans to sønner, Anders Pedersen og Peder Pedersen, på den ene og Jens Mortensen på den anden side, anlangende Peder Buntmager og hans to sønner skulle være indkommen i Christen Madsens hus 9/12 1650 og der overfaldet hans svend, Niels Mortensen, med bug, sting, trådt ham under fødder, og gav ham mange slemme slag, og huggen ham i sin hoved, og i samme sin doms slutning tilfunden Anders Pedersen at bøde alene et fuld vold eller lide dele, og forbi gangen hans far og hans bror, som er lige gode i samme parlament at gøre: da efterdi samme sag befindes i seks uger til i dag optagen, og opsættelsen til hjemting forkyndt, som før er rørt, og Niels Iversen byfoged, Peder Buntmager eller hans fornævnte to sønner dog ikke her i dag er mødt hertil at svare, og efterdi befindes Niels Iversen iblandt andet alene at have dømt på Anders Pedersen, og ganske forbi gået hans far Peder Buntmager og bror Peder Pedersen, endog de lige så vel som han for deres gerninger var i rette stævnet, og derom i rette sat, der foruden befindes fornævnte syn og vidner om samme sag af hans dom udelukket, uinddraget, endog de findes påskrevet den dag, dommen udgivet er, inden tinge at skal have været læst, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende den hans dom så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og efterdi fornævnte byfoged deri har Christen Madsen omkostning tilføjet, da bør han at give ham til kost og tæring i rede penge 10 sletdaler.

(365)

** var skikket Niels Eskildsen i Grønkrog og Laurits Iversen i Elkær med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet velb Jørgen Kås til Hindum for en brev og skriftlig kundskab har forhvervet af Christen Pedersen i Hindum med flere, at en misdæder, ved navn Niels Graversen, skulle have for dem bekendt, at Niels Eskildsen skulle have ham tilhørt en hoppe, som Jørgen Kås var frastjålen, og han samme hoppe antvordet i Laurits Iversens gård og egen nærværelse, hvilke de begge højligen benægtet har og endnu ved højeste ed benægter. endnu stævnet Jørgen Kås for en tingsvidne, han til Slavs herreds ting 10/7 efter samme brev forhvervet har, om fornævnte misdæder Niels Graversen, formener samme misdæders ord og enlige vidne, såvel som berørte brev og tingsvidne, derefter forhvervet er, bør magtesløs at være. så er Jørgen Kås, ej heller nogen af fornævnte mødt eller andre på deres vegne at svare: da efterdi samme sag befindes i seks uger til i dag optagen, og opsættelsen til hjemting forkyndt, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter slig lejlighed bemeldte kundskab, vidner såvel som og fornævnte misdæder Niels Graversens bekendelse, så vidt det Niels Eskildsen og Laurits Iversen angår, magtesløs at være, og ikke komme dem til nogen forhindring.

(367)

** var skikket Jørgen Jensen i Vilslev hans fuldmægtig Jens Høg, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Keld Jensen og Anne Jenskone i Vilslev for et vidne, de til Gørding herreds ting 18/8 sidst forleden vidnet har, anlangende at Jens Keldsen i Vilslev skulle have fået Jørgen Jensen ti rigsdaler det næste år efter at svensken drog af landet, og dertil afkøbte Jens Keldsen en svin for 11 mark, for hvilke Jens Keldsen intet skal have fået regnskab for, hvilke vidne Jørgen Jensen formener, at det ikke nøjagtig skal befindes, men det at være vildig vidne, efterdi det befindes af Jens Keldsens egen hustru og søn at være vidnet, Jens Keldsen til vilje: da efterdi samme sag befindes i seks uger til i dag optagen, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da finder vi efter slig lejlighed samme vidne magtesløs at være, og ikke komme Jørgen Jensen til nogen forhindring.

** var skikket Christen Jensen i Silkeborg kro hans visse bud Hans Caspersen, der sst, på den ene og havde stævnet velb Jørgen Munk til Haraldskær, for eftersom han har forhvervet dom over ham til Tørrild herreds ting for en summa penge, han ham skyldig, hvilken dom han formener ret at være og bør derfor ydermere at have indvisning i hans jordegods og løsøre ved to gode mænd efter den ny forordning: da efterdi for os i rette lægges Jørgen Munks forseglede og underskrevne skadesløs brev, hvori han kender sig skyldig at være Christen Jensen 200 rigsdaler med 6 procento, hvilke for rum tid skulle være betalt, og ikke sket er, Jørgen Munk samme gæld og er gestendig, og derimod tilbyder udlæg, sagen og til herredsting har været indkaldt, og der dom ganget, da ved vi ikke andet derom at sige, end Jørgen Munk jo er og bør at betale Christen Jensen samme summa penge med sin rente og interesse, og fordi tilfinder velb Jacob Krabbe, sitzhaftig i Vejle, og Henrik Mund til Serreslevgård, som Hans Casper nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Jørgen Munks bopæl, der udæske og gøre Christen Jensen udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Christen Jensen i andet Jørgen Munks løsøre eller jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld, og det efter recessen, som de vil ansvare og være bekendt.

(369)

** var skikket Henrik Møller, KM og kronens general toldforvalter, hans fuldmægtig Jens Pedersen, ridefoged til Lønborg bisgård, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Christen Jensen i Lavstrup for en dom, han til Lønborg birketing 15/7 sidst forleden dømt har imellem Henrik Møller på den ene og Poul Andersen, forrige skriver på Kalø, på den anden side for 300 rigsdaler, Poul Andersen er Henrik Møller skyldig, men sin efterstandende rente, skadegæld og omkostning, efter hans forpligts indhold, dateret København 7/7 1649, hvilke dom Christen Jensen har tilfunden Poul Andersen fornævnte summa pendinge med sin efterstandende rente, skadegæld og omkostning inden 15 dage at betale, eller bør derfor at lide rigens æskning, hvilken dom findes påskrevet, at være læst på Lønborg birketing 16/9 og 23/9, såvel som og til øster Lisbjerg herredsting 5/10 og 15/10 sidst forleden: da efterdi for os i rette lægges Poul Andersens forseglede og underskrevne brev, til Henrik Møller udgivet, på 300 rigsdaler, og i samme sin brev til forpligtet sig at stå Henrik Møller eller hans fuldmægtig derfor til rette, hvor og på hvad sted det af ham begæres, hvorfor og dom til hjemting er forhvervet, og Poul Andersen er tilfunden at betale Henrik Møller den summa penge med rente og interesse, eller lide rigens æskning, som forskrevet står, sagen og til landsting i seks uger til i dag er optagen, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Poul Andersen jo deri for samme summa penges betaling efter hans skadesløs brevs indhold bør æskning at lide.

(371)

** var skikket Gertrud Andersdatter af Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende hende da at have stævnet Otte Sørensen sst, for at han imod recessen, lov og ret modvilligen og foragteligen imod hans herre lensmandens befaling til at sidde retten efter recessen, formedelst sagen Niels Iversen, som var byfoged, angår, eftersom Otte Sørensen selv havde dømt ham til at lide dele for 10 daler kost og tæring, efter landsdommeres dom, endog som udstedt tre ting derefter, dog til fjerde ting sig retten entholdt og forhindret hende i sin rigtige proces til endelig eksekution imod Niels Iversen, eftersom med landstings opsættelses opskrift på Kolding byting kan bevises, Gertrud Andersdatter til stede at have været, og Niels Iversen den dag, som var 23/7 sidst forleden, forsætligen splittede tinget, førend hun fik hendes sag til fjerde ting forrettet efter lovlig proces, kald og varsel. dernæst og stævnet Niels Iversen, som sig imod landstings dom, og derefter dreven proces til hjemting, om samme kost og tæring trodseligen og modvilligen forholder og har forholdt, og samme kost og tæring ikke vil udgive: da efterdi Otte Sørensen og Niels Iversen efter opsættelses indhold findes hid stævnet, i egen person her imod samme beskyldning at skulle møde sig at erklære, og sagen til i dag i seks uger er optaget, hvilke opsættelse findes til Kolding byting påskrevet at være læst og forkyndt, så de sligt deri vel har været bevidst, og de dog dis uanseet ikke i dag er mødt eller nogen på deres vegne dem at erklære, som forskrevet står, men sig fra rettergang entholdt, og i så måder Gertrud Andersdatter omkostning tilføjet imod rettens tilladelse, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Otte Sørensen og Niels Iversen for slig deres udebliven at give Gertrud Andersdatter til kost og tæring hver af dem 5 rigsdaler i rede penge, og ingen andre varer, straks at betale, men ellers fornævnte beskyldning til Otte Sørensen og Niels Iversen belangende, da efterdi ikke bevises det til værneting at være ordelt, finder vi den sag did at komme, og hvo påskader da gås derom hvis ret er.

(373)

** var skikket Peder Poulsen i Hedegård på den ene og havde stævnet Niels Christensen i Gammelby, herredsfoged i Hjerm herred, for en dom han til Hjerm herreds ting 11/6 sidst forleden dømt har og deri tildømt Peder Poulsen at betale Peder Nielsen i nør Bjært 43 sletdaler med mere gods, som er hans hustrus arv efter hendes salig forældre, Poul Christensen Brun i Hedegård ifølge skifte, dateret 12/3 1649, og efter Mette Christensdatter i Hedegård, dateret 31/1 1650, uanseet Peder Poulsen ikke er fornævnte hans søster hendes rette formynder eller lovværge, men deres anden bror Christen Poulsen, boende i Navntoft, som er deres ældste bror: så og efterdi af skiftebrev, for fogden fremlagt, udførligen forfares, Peder Poulsen hans søster Anne Poulsdatters arv til sig annammet under værgemål, han og her i dag for retten det har gestendig været, som forskrevet står, som Peder Nielsen, som har Anne Poulsdatter til ægte, hendes bror Peder Poulsen derefter for hendes tilfaldne arv ved retten søgt har, og herredsfogden fordi har tilfunden Peder Poulsen at betale og erlægge til Peder Nielsen så vidt af Anne Poulsdatters arvelod, han til sig efter vurderings vidnes indhold annammet har, inden 15 dage, eller derefter at have indvisning i hans bo og løsøre, da ved vi ikke imod den hans dom at sige, men ved magt at blive.

(375)

** var skikket Jørgen Mikkelsen i Bramdrup på sin egen og hans mor Kirsten Mikkels deres vegne deres fuldmægtig Mads Gregersen i Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende dem da at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en dom han til Kolding byting kort forleden imellem dem på den ene og Oluf Andersen Skrædder, borger i Kolding, på den anden side dømt har, og dem tilfunden ham at betale en summa pendinge for adskillige, nemlig rug, flæsk og brændevin, som de skulle af ham bekommet, efter en klakbog, som for herredsfogden skal være i rette lagt, og ikke i samme bog skal være bevis, som billig havde burdet efter recessen, hvilke gæld de og benægter, ikke ham at være skyldig: da efter flere ord dem imellem var, afstod Hans Kall på Oluf Andersens vegne samme dom og bogs opskrift, og efter slig lejlighed bør det ikke at komme Jørgen Mikkelsen eller hans mor Kirsten Mikkels til nogen forhindring.

(376)

5/11 1651.

** var skikket Erik Pedersen i Starup med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Hans Knudsen i Starup med flere synsmænd for et syn, de til Skast herreds ting 5/8 sidst forleden afhjemlet har, at de var til syn på Starup mark til en halv rugagers ender, og da de skulle have seet, at der var slagen fem alen og mere af fornævnte rugagers ender, og stubbene skulle have standen til synen, og rugen afslagen og afført, hvilke deres syn beskyldes, at fornævnte synsmænd ikke lovlig af tinge taget, og de har ikke afhjemlet hvad år eller dato, de sligt skulle have synet eller været på åstederne: så og efterdi ikke befindes synsmændene på nogen visse dag og tid at have hjemlet og kundgjort, når de på samme syn skulle været, eller varsel på åstederne at være givet, tilmed fornævnte vidnesbyrds vidne ikke på fersk fod at være tagen, eller Erik Pedersens folk navnlig at være om vidnet, som skulle været med at slå og afrive, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme syn at være så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være og ikke komme Erik Pedersen til nogen forhindring.

(378)

** var skikket Hans Nielsen i Kærbølling på den ene og havde stævnet Johanne Nielsdatter, nu tilholdende der sst, for en udlæggelse hun i Skibet kirke, midlertid hun havde hendes tilhold i Jennum til Jep Knudsens, der hun for hendes løsagtighed stod åbenbarlig skrifte 16/3 sidst forleden, gjort har, og da til hendes barnefar udlagt Hans Nielsen, hvorimod han højligen ved højeste ed benægter sig ikke hendes barnefar at være, ej heller ved nogen legemlig omgængelse til løsagtighed med hende at have haft: så og efterdi det befindes Johanne Nielsdatter i skriftemål at have udlagt Hans Nielsen for sin barnefar, hvilke hendes beskyldning hun og her i dag for retten har gestendig været, og ham igen for sin barnefar fuldkommelig udlagt, som forskrevet står, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod den hendes beskyldning at kunne sige eller underkende, førend Hans Nielsen sig der imod efter loven forværger, som det sig bør, men efterdi samme indstævnte dom, som over ham for hans bøder forhvervet er, ej er fremlagt, og sagen derom til i dag først er indkaldt, da opsætter vi sagen dermed, samme dom angående, til i dag seks uger, og denne opsættelse her forinden to gange lovlig at læses.

(379)

** var skikket velb Laxmand Gyldenstjerne til Tyrrestrup hans fuldmægtig Christen Jørgensen, tjenende på Viskumgård, med en opsættelse her af landstinget 24/9 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet velb fru Sofie Friis til Haraldskær for 1000 rigsdaler in specie hovedstol med dis påløbende renter og interesse, hvilke gæld hun til den almindelige herredag 10/7 1650 af KM og Danmarks højvise råd er tildømt Laxmand Gyldenstjerne at betale, hvilke dom hun sig skal have entholdt, og ham ikke derefter skal have villet kontentere, hvorfor Laxmand Gyldenstjerne skal være forårsaget sagen til landstinget at lade indstævne, formenende hun ham fornævnte gæld bør at betale, eller og derfor ham ved to mænd at have indvisning og vurdering i hendes bo og gods: da efterdi med KM og Danmarks riges råds dom bevises, fru Sofie Friis at være tildømt sin anpart af de omtvistede 2000 dalers gæld til Laxmand Gyldenstjerne at betale, hvilke dom ikke af hende skal være efterkommet, så Laxmand Gyldenstjerne fordi her til landsting sagen til indvisning har ladet indkalde, og i seks uger til i dag opsat, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end fru Sofie Friis jo er pligtig samme hans majestæts og rigens råds dom med hendes anpart af fornævnte summa penges betaling at efterkomme, og fordi tilfinder velb Jørgen Kruse til Ryumgård og Gunde Rosenkrantz til Vindingegård, som Christen Jørgensen på Laxmand Gyldenstjernes vegne nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for fru Sofie Friises bopæl, der udæske og gøre Laxmand Gyldenstjerne udlæg og betaling af hendes løsøre, det rigtig og for en billig værd imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Laxmand Gyldenstjerne i andet hendes løsøre og jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg og betaling for sin gæld, og det efter recessen og forordningen, som de vil ansvare og være bekendt.

(382)

** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse efterskrevne tingsvidne, som med to segl er forseglet, og af vangemme noget brækket, lydende Niels Madsen ----, herredsfoged i Vandfuld herred, med flere gør vitterlig, at lørdagen 8/4 1624 på fornævnte ting var skikket Niels Jensen i Smedshave, som lovlig æskes, bedes og fik et fuldt tingsvidne af Niels Offersen i Hovmade og andre otte mænd, hvilke otte dannemænd vidnede, at de hørte og så, at Niels Jensen i Smedshave lod læse og påskrive KM pergaments brev, lydende ord fra ord, som herefter følger, vi Christian med Guds nåde Danmark, Norges, Vendils og Goters koning gør vitterligt, at efterdi denne brevviser Jens Pedersen i Smedshave og Eske Pedersen i Mølgård har nu gjort handel med os om deres og deres søskende medarvingers bondegods, som de har liggende i Vandfuld herred, som er Mølgård, Eske Pedersen og hans mor selv iboer i Vandborg sogn, Smedshave i Engbjerg sogn, som Jens Pedersen iboer, med flere gårde, og har derfor været i vor minde, da har vi undt og tilladt, og med dette vort åbne brev under og tillader, at Jens Pedersen og Eske Pedersen og deres søskende og medarvinger herefter må og skulle have, nyde og beholde fornævnte bøndergods så fri og ---- landgilde, tynge og afgift, som de deraf gjordes og gaves, førend nu sidst forleden fejde her i riget begyndtes, dog så at de og deres søskende medarvinger og deres arvinger skulle være os, vore arvinger og efterkommende konger i Danmark huld og tro, og årligen til gode rede gøre og give til os og kronen sådan landgilde, tynge og afgift, som plejer og bør at gøres og gaves af gammel tid og førend fejden begyndtes. givet i vor købstad Holstebro nyårs aften MDXLIJ (1542) under vort signet.

(383)

** var skikket Rasmus Mortensen i Sønderby med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Maren Jørgens i Grønkrog for en dele, hun over ham til Slavs herreds ting har ladet forhverve 13/6 1650 sidst forleden, over en gældsbrev, lydende på 10 rigsdaler, som Rasmus Mortensen til salig Jørgen Pedersen, som boede og døde i Grenekrog, udgivet har, og Jørgen Pedersen skulle indløse og betale en gældsbrev for Rasmus Mortensen på andre steder derfor, som dog ikke er sket, formener efter slig lejlighed fornævnte gældsbrev og deler, derefter forhvervet er, bør magtesløs at være, og ikke komme Rasmus Mortensen til hinder eller skade. sammeledes stævnet Maren Jørgens med sin lovværge, såvel som hendes børn, Peder Jørgensen, Maren Jørgensdatter, Johanne Jørgensdatter, Anne Jørgensdatter i Vorbasse, hver med deres lovværge: så og efterdi fornævnte kvittants nu her i dag for retten af Maren Jørgens for falsk og urigtig er videt og beskyldt, som forskrevet står, og lov og ret derimod erbudt, da har vi efter slig lejlighed ikke vidst i samme indstævnte sag og på bemeldte kvittants, som sig derpå refererer, at kunne dømme, førend Maren Jørgens sig imod kvittantsen lovværger, som det sig bør.

(387)

** var skikket Peder Christensen, foged på Volstrup, så og Jep Sindersen, født i Smedshave, og fremlagde to efterskrevne breve og kontrakter, den første lydende, kendes jeg mig Peder Christensen, foged til Volstrup, at jeg har opladt til Jep Sindersen, født i Smedshave, at den part som mig er udlagt i Smedshave, så og efter salig Dorte Jacobsdatter hendes udlæg, som hendes arvinger har til mig afstanden, som salig Knud Gregersens børns lovværge har hende udlagt i hendes gælds betaling, som Knud Gregersen hende skyldig var, med hvis breve og skøder og domme, som salig Knud Gregersen kan derpå forhvervet, som en part skel befindes hos salig Simon Christensens arvinger, efter Simon Christensens udgivne brevs indhold. ex Viborg 3/11 1651 Peder Christensen egen hånd. den anden lydende, kendes jeg Jep Sindersen i Smedshave hermed skyldig at være Peder Christensen, foged på Vilstrup, 105 rigsdaler in specie, som jeg lover redeligen og vel at betale Peder Christensen eller hans arvinger til pinsedag 1653, datum Viborg 3/11 1651 ISS. dernæst nu her for retten leverede Peder Christensen til Jep Sindersen to efterskrevne breve, den første lydende, jeg Peder Lang, borgmester i Lemvig kendes, at jeg har annammet i min gemme og forvaring et brev og udlæg, som salig Knud Gregersens børns formyndere Mogens Jensen i Kølhede, Peder Jensen i Mosebjerg, Søren Christensen i Kammersgård og Jens Madsen i Byskov 18/9 1646 i Vinkel efter salig Knud Gregersens død har udlagt til mig for 121 rigsdaler, så og til Dorte Jacobsdatter, tjenende på Volstrup, for 121 rigsdaler, som salig Knud Gregersen var mig og Dorte Jacobsdatter skyldig, og derfor til os udlagt halvparten af Smedshave i Engborg sogn med mere, actum Lemvig 18/9 1646 Peder Lang egen hånd. den anden lydende, kendes vi underskrevne salig Dorte Jacobsdatters arvinger og næste slægt, som er Jacob Christensen i Gjerslev, herredsfoged i Løve herred i Sjælland, på mine egne og Ingeborg Nielsdatter min farsøsters vegne, Peder Jacobsen på mine egne vegne, Jens Simonsen i Års i Sjælland på sin hustru Valborg Nielsdatter hendes vegne, Christen Pedersen i Råkær i Voer sogn i Vendsyssel, på sine egne og er fuldmagt på sine søskende og medarvingers vegne, som er Iver Pedersen, Peder Pedersen, Anne Pedersdatter og Maren Pedersdatters vegne, såvel som Christen Nielsen af Fyn på hr Hans Andersen, sognepræst i Fraugde i Fyn hans hustru Anne Nielsdatters vegne, efter fuldmagtens bemelding, har været her på Volstrup og skiftet og delt os imellem hvis os efter salig Dorte Jacobsdatter kunne tilfalde, og eftersom den salig pige har været Peder Christensen, foged på Volstrup, en summa pending skyldig, og efterdi nu ikke findes efter hendes død så mange rede penge ham kan afbetales, da har vi samtligen samtykt, et gældsbrev, salig Knud Gregersen til salig Dorte på 100 rigsdaler udgivet har med dis udlæg, som derfor udlagt og gjort i Smedshave i Engbjerg sogn med mere, hvilke gældsbrev og udlæg Peder Christensen og hans arvinger til sin betaling for hvis, Dorte Jacobsdatter var ham skyldig, skal nyde, bruge og beholde, datum Volstrup 5/6 1651.

(390)

** var skikket hr Jens Gregersen, præst til Grejs og Sindbjerg sogne, hr Laurits Gregersen i Vandborg, Bertel Mortensen på hans hustru Magdalene Gregersdatters vegne, Peder Olufsen på hans hustru Kirsten Gregersdatters vegne deres fuldmægtig Poul Offersen i Agerskov med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende dem da at have Jacob Mikkelsen i Søgård for en dom, han til Ulfborg herreds ting dømt og afsagt har 2/8 sidst forleden, anlangende en bondegård, liggende i Staby sogn, kaldes Bendisgård, som til Claus Nielsen i nør Tang skulle være pantsat, som pantebreven videre derom bemelder og indeholder, hvorfor hr Jens Gregersen og hans medarvinger formener samme pantebrev ikke så lovlig og ret at være gjort, den bør at komme dem til hinder eller skade på deres arveparter i Bendisgård, idet at Iver Albretsen ikke har uden en ringe part deri, som hans hustru, Maren Svendsdatter, kunne tilkomme efter hendes salig forældres afgang og død, og dog salig Iver Albretsen har sig til fordristet og pantsat de parter i Bendisgård, som han ej havde i hånd og hævd, hvilket ej burde at ske at pantsætte en andens gods, tilmed skal samme pantebrev være en bænkebrev, som ej burde at agtes eller ansees. endnu havde hr Jens Gregersen og hans medarvinger stævnet Peder Lang, borgmester i Lemvig, med flere rådmænd i Lemvig, disligeste salig Knud Gregersens arvinger, nemlig Christoffer Knudsen, Iver Knudsen og Hans Knudsen og Christen Lauritsen i Vinkel på sin hustru salig Mette Knudsdatters vegne for en afsigt, de 22/2 1643 efter en landstings voldgift, anlangende Bendisgård i Staby sogn, har afsagt, hvori deres farmor salig Maren Lauritsdatter var den halve part berettiget og tilfalden efter skiftebrevs indhold, dis uanseet har dog Iver Albretsen pantsat den hele gård til Claus Nielsen i Tang for 208 rigsdaler in specie, som er for øksne han ham afkøbt og bekommet har. dernæst blev fremlagt ovennævnte efterskrevne pantebrev, actum nør Tang 28/8 1639. dernæst fremlagt bemeldte indstævnte afsigt, dateret Lemvig 22/2 1643, som iblandt andet formelder, da for dem at være fremlagt et skiftebrev, dateret Lemvig 28/12 1640, indeholdende at salig Maren Lauritsdatters efterladte gods og løsøre hendes børn hr Gregers Jensen og Laurits Jensen på den ene, item Albret Reinicke og Maren Svendsdatter på den anden side at være imellem skiftet og delt. endvidere fremlagt efterskrevne voldgift af Lemvig byting 1/2 1643, som indeholder Albret Reinicke da at have ladet stævne Simon Christensen i Lemvig for en forbydelse, ham ikke at drage der af byen, førend han skiftet og delte med hans salig søns hustru Maren Svendsdatter. derefter fremlagde Mads Mortensen efterskrevne skriftlige indlæg, så lydende eftersom Claus Nielsen i nør Tang er stævnet til Viborg landsting 5/11 1651 af salig hr Gregers Jensen arvinger i Vandborg, anlangende hendes gård i Staby, som han i langsommelig tid og endnu har i pant, da efterdi at salig Iver Albretsen, som samme gård til ham i pant sat har, er ved døden afgangen, og al hvis iring og trætte, som kunne være, af salig Iver Albretsens arvinger og hans hustru Maren Svendsdatters fuldmægtig på Viborg landsting fuldkommen udgiven på fem dannemænd, og eftersom samme fem voldgifts mænd har til endelig ende gjort al hvis tvist og iring, som hende og salig Iver Albretsens arvinger imellem været har, og det i hr Gregers Jensen, præst i Vandborg, som var Maren Lauritsdatters rette arving og Maren Svendsdatters bror og Simon Christensen, da borgmester i Lemvig, som var hendes farbror deres overværelse, som derimod intet har protesteret, hvorfor jeg formener, samme afsigt lovlig og ret at være. dertil svarede Poul Offersen, at Maren Lauritsdatter den halve part af Bendisgård skulle være tilfaldet efter salig Svend Christensen, og derpå fremlagde en registrering, vurdering og skifte, dateret Lemvig 9/11 1636, hvori iblandt andet Bendisgård findes indført, og sluttes at Maren Lauritsdatter den halve part af bondegodset tilhører, og Iver Albretsen på hans hustrus vegne den anden halve part: så og efterdi med endelig voldgift her af landstinget 1/2 1643 bevises al den iring og tvistighed, som da efter dis indstævnings beskyldning og irettesættelse på dannemænd at være indgiven, hvorefter og befindes, de deres afsigt derpå samme år 22/2 at have gjort, og da for dem iblandt andet at være fremlagt et skiftebrev under dato Lemvig 28/12 1640, at salig Maren Lauritsdatters gods og løsøre efter forrige registrering hendes børn, hr Gregers Jensen og Laurits Jensen på den ene, så og Albret Reinicke og Maren Svendsdatter på den anden side at være imellem skiftet, disligeste og der foruden for dem fremlagt et andet skiftebrev, dateret Lemvig 1641, det Albret Reinicke, Maren Svendsdatter, hr Gregers Jensen og Laurits Jensen ved rigtig skifte og lod er imellem delt al hvis markjord, huse og gårde, de efter deres salig mor Maren Lauritsdatter til fælles har, hvori og skulle findes benævnt hvis bondegods, de har til fælles, og da iblandt andet i en post af voldgifts mændene at være om kendt, at Bendisgård i Staby sogn, som var Maren Svendsdatters bondegods, og salig Iver Albretsen til Claus Nielsen for 144 rigsdaler havde i pant sat, samme gård ham efter pantebrevet at følge, indtil den ham lovlig fra løses, og Maren Svendsdatter for samme hendes bondegård for hvis det stod i pant for først forlods af det beholdne markjord og andet løsøre at gøres udlæg, og hun derimod for samme gæld at tilfreds stille Claus Nielsen efter pantebrevens indhold, så samme pantebrev med fornævnte afsigt fordi i så måde bestyrkes, og ikke bevises salig hr Gregers Jensen i hans levende live på samme skifte, pantebrev og afsigt at have anket eller påtalt, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod samme indstævnte pantebrev, afsigt og dom at kunne sige, men ved magt at blive.

(396)

** var skikket Jep Sindersen i Smedshave med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet salig Simon Christensen, borgmester i Lemvig, hans arvinger, Maren Simonsdatter, Karen Simonsdatter og Margrete Simonsdatter med deres lovværge for en fæstebrev, som salig Simon Christensen har udgivet til Niels Andersen ved Voes i Bøvling sogn, dateret Lemvig 20/3 1648, anlangende hans anpart af fornævnte bondegård, Smedshave, har sted Niels Andersen hans livstid, hvor udover Jep Sindersen formener, at salig Simon Christensen ikke lovlig hjemmel har fornævnte fæstebrev at udgive, og samme fæstebrev bør magtesløs at blive, så vidt som salig Simon Christensen ikke har lovlig købebrev eller adkom, så vidt som Anders Jensen og Simon Jensen tilhørte, som de var arvelig tilfalden efter fædrene og mødrene, som var fulde broder lodder: så og efterdi med endelig dom her af landsting bevises, salig Simon Christensens adkom, som han på fornævnte Smedshave bondegård og dis tilliggende grund og ejendom haft har, at være underkendt efter den lejlighed, samme dom bemelder og indeholder, da kunne vi efter slig lejlighed ikke deri kende fornævnte fæstebrev, som Simon Christensen derpå iblandt andet udgivet har, så noksom men, så vidt det fornævnte anpart deri angår, magtesløs at være.

(398)

** var skikket Volborg Envolds i Plovstrup hendes fuldmægtig Hans Kall, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende hende da at have stævnet Hans Christensen i Assersbøl for en tingsvidne, han 5/4 sidst forleden på Malt herreds ting, eftersom han i den sag har været sætfoged på fornævnte ting, udstedt har, nemlig at Thule Grummesen i Tobøl med flere skulle have vidnet, at Hans Envoldsen i Plovstrup, som har været soldat for dem, har været hjemme i Plovstrup, siden han kunne gøre gavn hos hans forældre, og ikke han skulle have været hos fremmede folk at tjene, og at Hans Envoldsen selv havde bekendt, at når han skulle gå på KM mønstring, da skulle hans mor have en anden i hans sted, for hvilke vidne hun ingen varsel skal være given, at hun kunne have mødt at svare: så og efterdi ikke bevises, Hans Envoldsen hos hans mor for nogen løn at have været i tjeneste, men fast mere af Gregers Krabbes udgivne beviser og sedler forfares, lægdsmændene at være på mindet, Hans Envoldsen enten i tjeneste at tage eller ham hans løn at give, befindes og efter tingsvidnes lydelse ham med lægdsmændene om sin løn at have været akkorderet, og ingen af dem har efter lensmandens befaling ham annammet, da kunne vi efter slig lejlighed ikke deri kende Thule Grummesen og hans medfølgeres vidne, som de i deres egen sag, dem selv til behjælpning, vidnet har, såvel som den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og efterdi Hans Envoldsen og hans mor der udover er omkostning tilføjet, da bør de mænd i samme lægd såvel som Hans Christensen sætfoged, der samme dom dømt har, samtlige at give Hans Envoldsen og hans mor til kost og tæring seks rigsdaler i rede penge at betale.

(402)

** var skikket Niels Nielsen Hindsholm, indvåner i Holstebro, og gav til kende hvorledes Anders Pedersen, foged på Handbjerg hovgård, skulle have ladet læse en landstings stævning på Hjerm herreds ting 24/9 sidst forleden over en dele, som Niels Nielsen har forhvervet over Niels Påskesen i Handbjerg by for tre høstakke, så gode som tre sletdaler, og i hans husbond velb Johan Brockenhuuses navn stævnet Niels Nielsen til landsting den dag seks uger, og nu bød Niels Nielsen sig imod Anders Pedersen i rette. så er Anders Pedersen ikke mødt eller nogen på hans vegne Niels Nielsen sag at give: da finder vi efter slig lejlighed ham for denne stævning kvit at være, og Anders Pedersen deri at give Niels Nielsen til kost og tæring tre rigsdaler.

(404)

19/11 1651.

** var skikket Henrik Møller, KM og kronens general toldforvalter over Danmark, hans fuldmægtig Jens Pedersen, ridefoged til Lønborg bisgård, på den ene og havde stævnet Oluf Christensen i Varisbøl med flere kirkenævninger i Lønborg sogn, for de 11/11 sidst forleden har svoren Anders Skrædder i Bøl tov og trolddoms sag over, efter adskillige lovfaste tingsvidner og sigtelsers bemelding, som for dem er læst og påskrevet, og i nævnings eden findes indført, og Henrik Møller sagen ikke længere kunne lade bero, men har været forårsaget sagen til landstinget at lade indstævne, i formening at fornævnte vidnesbyrd, sigtelser, nævnings ed, som grundet og funderet på lovens bog 69. kapitel lovlig og ret at være og bør ved sin fuld magt at blive, og Anders Skrædder for hans begangne gerninger at lide som vedbør: så og efterdi med adskillige vidner bevislig gøres, Anders Skrædder at have lovet folk ondt, en part på liv og helbred, og en del på sin kvæg og fæmon at være hændt og vederfaret, han og af den misdæder Gunder, som for kort tid siden er heden rettet, er udlagt for trolddoms kunst og gerninger med hende iblandt andre at have i været, og i synderlighed Jesper Hansen i Bøl at forgøre, hvorom og fornævnte Gunder har bekendt spøgeri ved fandens kunst at være gjort, nemlig i kirken med voksbarn, som Anders Skrædder tog vokset af dertil at forbruges af alterlysene, som og med vidnesbyrds vidner da til taget, vokset fra lyset ved menneskers tænder afbidt, der og efter hendes bekendelse er befunden i dannemænds hosværelse, syn og kundskab hår i Jesper Hansens gård nedsat, såvel som og ---- husen i en klud en voks ---- optaget, hvilket og her for retten er fremvist, så Anders Skrædder til hjemting såvel som og nu her for retten ved hånds pålæggelse fuldkommelig er sigtet og vedkendes for trolddoms ----, som forskrevet står, skyldig og brødig at være, og intet nøjagtig han derimod fremlægger, men fast mere med 24 mænds vidne bevises, han en ond rygte for trolddom, siden hans mor og for slig kunst er heden rettet, han påhængt, der foruden bevises han sig inden lås og lukkelse at have fordulgt ----, han er om søgt til fornævnte misdæder Gunders bekendelse at skulle til stede møde, sig derimod at erklære, han og til tinge derimod gjort sin svar, for ---- mænd at have sig frygtet, Gunder noget ved hans skulle ----, så det ene i så måder med det andet med fornævnte vidnesbyrd, sigtelser, klager, syn og bekendelse bestyrkes, og loven formelder hvo der vider anden for trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder den anden det på hænde, da værger sig den der sag gives med nævn i kirkesogn, hvilke og er ham tilbudt, og nævninger fordi af Lønborg sogn, som bedst hans lejlighed har været bevidst, har været opkrævet, og de ved deres ed har ham for trolddoms bedrift kirkenævn oversvoret, da har vi efter for berørte ikke vidst fornævnte nævninger for den deres ed og tov at kunne fælde, men ved magt at blive.

(425)

3/12 1651.

** var skikket velb Børge Rosenkrantz til Vesløsgård, KM hofjunker, hans fuldmægtig Laurits Brodersen, ridefoged til Lundenæs, og fremlagde en fuldmagt, lydende jeg Børge Rosenkrantz gør vitterlig, at jeg fuldmagt giver min tjener Laurits Brodersen på mine vegne på Viborg landsting 3/12 først kommende, at fremlægge min jordebog og registrering på alt mit jordegods og løsøre, og det at lade læse og påskrive til opbud, og siden at tage beskreven, actum Lundenæs 30/11 1651 Børge Rosenkrantz. hvorefter Laurits Brodersen fremlagde Børge Rosenkrantzes tilkendegivelse, så lydende, eftersom jeg forårsages til Viborg landsting at opbyde alt hvis jordegods og løsøre, mig tilhører, formedelst en anselig summa penge mig af en del min salig fars kreditorer er opskreven til 11/12 at erlægge, hvilke ikke er muligt, som jeg gerne så og ville, så fremskikker jeg herhos jordebog på alt mit jordegods, samt og registrering og fortegnelse på alt mit løsøre, venligen begærende de gode mænd landsdommere det på landsting ville lade læse og forkynde, og tilnævne to gode mænd, som efter recessen sligt ville forrette, actum Lundenæs 30/11 1651 Børge Rosenkrantz. dernæst fremlagde Laurits Brodersen efterskrevne fortegnelse på bortskyldig gæld samt hvis løsøre, som findes på Vesløsgård, actum Lundenæs 30/11 1651 Børge Rosenkrantz. for det sidste fremlagde Laurits Brodersen efterskrevne jordebog til Vesløsgård, actum Lundenæs 30/11 1651 Børge Rosenkrantz: Laurits Brodersen nu her i dag for retten efter for berørte på Børge Rosenkrantzes vegne tilnævnte velb Christen Lange til Rønnovsholm og Jørgen Seefeld til Visborggård, KM befalingsmand på Koldinghus, samme for bemeldte opbudne løsøre og jordegods imod gælden til kreditorerne at likvidere, hvorfor og derud inden tilfindes bemeldte to gode mænd Børge Rosenkrantz og hans salig fars kreditorer til visse tid og sted det at lade vide og tilsammen kalde, og fornævnte opbudne løsøre og jordegods at taksere og imod gælden til kreditorerne likvidere, efter forordningen og recessens lydelse, som det sig bør, og dersom nogen af fornævnte to gode mænd for lovlig forfald ikke kan være til stede, da en anden vederhæftig god mand, som dertil i hans sted kunne bevilges, at tages, så samme likvidation kan fuldkommes efter recessen, som forskrevet står, og fornævnte gode mænd det siden til de interesserede at give for dem beskrevet, eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(443)

** var skikket Hermand Hanne, borger og handelsmand i Odense i Fyn, hans fuldmægtig Christen Sørensen i Ålborg med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have været forårsaget til Bølling herreds ting at lade i rette stævne fru Mette Lange, salig Erik Lykkes, fordum til Rindumgård og nu værende på Dejbjerglund, for en summa pending, nemlig 530 rigsdaler hovedstol, fru Mette Lange bemeldte Hermand Hanne pligtig er, efter derom hendes udgivne brevs bemelding, og eftersom herredsfogden til Bølling herreds ting har tildømt fru Mette Lange samme hovedstol med sin rente, omkostning og interesse at betale, eller og at have indvisning i hendes løsøre eller jordegods, er derfor forårsaget samme herredstings dom til landstinget at lade indstævne, og formente nu som tilforn, fru Mette Lange pligtig at være og burde Hermand Hanne fornævnte summa at kontentere og betale, eller og ham her af landstinget at tilnævnes gode mænd, som kunne gøre ham indvisning og udlæg af Mette Langes løsøre og jordegods: da efterdi her i rette lægges fru Mette Langes underskrevne skadesløs brev og forpligt, til Hermand Hanne udgivet, på 530 rigsdaler, som ikke bevises ham at være betalt, så sagen fordi derom til hjemting har været indkaldt, og dom der ganget, som forskrevet står, da ved vi ikke andet derom at sige, end fru Mette Lange jo bør at betale Hermand Hanne samme for berørte summa penge med rente og interesse, og fordi tilfinder velb Knud Sørensen til Tredje og Frederik Sachs til Rybjerg, som berettes næst deri egnen besiddende, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for fru Mette Langes bopæl, der udæske og gøre Hermand Hanne udlæg af hendes løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere, og imod gælden likvidere, sker dem der ikke der fyldest, da ham i andet hendes løsøre og jordegods at gøre indvisning, hvor det findes kan, og det efter recessen og forordningen, som de ville ansvare og være bekendt.

(446)

17/12 1651.

(ingen af dommerne til stede, Henrik Jensen ene)

(1)

14/1 1652.

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Sebber kloster, hvorledes han på hans tjener Peder Sørensens vegne med en opsættelse her af landsting 3/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Christen Mikkelsen i sønder Bjært for et vidne, han til Ginding herreds ting 1/5 vidnet har, at han den dag tre uger skulle seet, Peder Sørensen gået til åen den helle, og taget fisk deraf. sammeledes stævnet Jens Pedersen i Obedsø, for han samme dag har givet last og klage på Peder Sørensen, item for sigtelse, han til fornævnte ting 9/5 gjort har, at Peder Sørensen skulle ranfisket i fornævnte å, endog han det ikke havde lovlig bevist. dernæst stævnet Christen Pedersen i gammel Hodsager, herredsfoged til fornævnte ting, for han har udstedt fylding på ransnævninger, at de skulle gøre ed og tov over Peder Sørensen, endog ham ikke har været ran tillyst: da efter flere ord dem imellem var, afstod Jens Poulsen på sin husbond Malte Sehesteds vegne samme indstævnte vidner, klage, sigtelse, nævnings ed og dis forfølgning, hvorimod og Johan Brockenhuus for vores forbøns skyld afstod hvis tiltale og beskyldning, han til herredsfogden Christen Pedersen og skriveren Keld Olufsen kunne have at påstå, dog herredsfogden Christen Pedersen deri at give Johan Brockenhuus to rigsdaler, og skriveren Keld Olufsen at give ham fire rigsdaler til omkostning, og dermed er samme sag og tiltale på begge sider bilagt, ingen videre til skade.

(3)

** var skikket velb salig Christian Rosenkrantzes arvinger til Landting ved deres fuldmægtig Børge Hansen, foged på Landting, med en opsættelse her af landstinget 19/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Morten Christensen i Handbjerg by med flere for en vidne, de til Volstrup birketing 3/10 sidst forleden vidnet har, at de på lørdagen 26/7 sidst forleden så, at Niels Pedersen Porst i Egebjerg og hans pige de holdt sønder i Handbjerg by med en læs hø på en vogn, og de skulle have seet, at han kørte samme vogn og læs hø ned til Handbjerg hovgård, og Niels Pedersen havde selv ved tømmen, og ikke de så Johan Brockenhuus eller nogen hans folk nødte eller tvang ham dertil i nogen måder. da efterdi fornævnte mænd, som vidnet har, var Johan Brockenhuuses egne tjenere og med var 26/7, da Niels Pedersen Porst af Johan Brockenhuus blev tvungen og truet til at køre fra adelvejen med ham ned til hans gård Handbjerg hovgård, og da fængslingen anholdt, hvorfor de formener, at Niels Pedersen Porst ikke selv har kørt velvilligen, tilmed ej heller for samme vidne så lovlig varsel givet, som det sig bør: så mødte Anders Pedersen på Johan Brockenhuuses vegne og gav til kende, at der ikke noksom varsel for samme vidne, hid stævnet er, at være givet, og fordi nu her for retten afstod Anders Pedersen samme indstævnte vidne, og bør fordi magtesløs at være.

(4)

** var skikket Jens Nielsen Dejgård i Vallund med en opsættelse her af landstinget 17/12 sidst forleden, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Christen Christensen Stavskær i Adsbøl for en æsknings vidne, han til Østerherreds ting 23/7 næst forlede forhvervet har, bemeldende at Christen Christensen i fire ting skulle have udæsket Jens Nielsen fra sin svoger Gregers Bertelsen i Vallund med hans farkoste efter loven, og begæret at Gregers Bertelsen ville enten rette for ham eller ham udlægge, eftersom han skulle have dom over ham for nogen gælds sag, uanseet Christen Christensen ikke efter rigens ret har navngivet, hvor stor den gæld sig beløber, hvilken vidne beskyldes i efterfølgende poster, at dersom gælden sandfærdelig kunne befindes, Jens Nielsen har været Christen Stavskær nogen gæld skyldig, kunne han noksom på tilbørlige steder uden æskning ladet ham søge, for det andet skal med rigtig kvittantser bevises, det Jens Nielsen ingen gæld skal være ham skyldig: efter flere ord dem imellem faldt, indgav Jens Dejgård på sin egne, så og Christen Skriver på Christen Stavskærs vegne samme tvistighed på to dannemænd, så de samtlig på begge sider dertil bevilgede og tog hr Peder Jensen i Ølgod og Peder Friis i List, de og der foruden tilnævnte Mads Madsen i Tarm bisgård, hvilke dannemænd skal møde til Nørherreds ting på torsdag først kommende fjorten dage, og da have fuldmagt Jens Dejgård og Christen Stavskær om samme deres tvistighed til endelig ende at imellem sige og forhandle, og hvad de samtlig eller og de fleste deri gørende vorder, det ved tingsvidne fra dem at give beskrevet, og stå for fulde af parterne upåtalt i alle måder.

(5)

** var skikket Jens Nielsen i Ravnholt med en opsættelse her af landstinget 19/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Christen Pedersen i gammel Hodsager, herredsfoged i Ginding herred, for en dom han til Ginding herreds ting 2/10 sidst forleden imellem ham på den ene og Jørgen Sørensen, foged på Østergård, på den anden side afsagt har, efterdi var fremlagt Jørgen Sørensens restants på hvor meget Jens Nielsen skal restere på sin landgilde, efter restantsens indhold, og Jens Nielsen derimod fremlagde Jørgen Sørensens bevis på 53 sletdaler at være betalt, da vidste fogden ikke andet derom at kende, end Jens Nielsen bør til sin husbond at betale 43 sletdaler, som rester på samme landgilde, i hvilken dom Jens Nielsen formener sig storlig at være forurettet, idet fogden ikke har villet anseet bevis, som for ham var i rette lagt: så og efterdi for os nu fremlagte tingsvidne, sedler og breve ikke befindes for herredsfogden fremlagt, så han kunne vidst sig derefter at rette, da bør den hans dom at være som udømt var, sagen til herredsting igen at komme, dokumenterne på begge sider for fogden at i rette lægges, i hans dom lade inddrage, og ham så parterne endelig at imellem dømme og underskede om hvis, for ham i rette sættes, og det eftersom han vil ansvare og være bekendt.

(8)

** (til Johan Brockenhuuses opsættelse) så er Niels Nielsen Hindsholm såvel som herredsfogden Niels Christensen ikke mødt eller nogen på deres vegne herimod at svare: da er samme sag opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gås derom så meget som lov og ret kan findes, og denne opsættelse forinden at forkyndes, og efterdi Niels Nielsen og Niels Christensen ikke er mødt, som forskrevet står, da bør de deri, efter recessen, for udeblivelse at give Johan Brockenhuus kost og tæring, nemlig Niels Hindsholm fire rigsdaler og herredsfogden Niels Christensen at give ham to rigsdaler, og det i rede penge og ingen andre varer.

(9)

** var skikket Peder Hansen i Dollerup med en opsættelse her af landstinget 19/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Peder Poulsen i Ferup, delefoged i Anst herred, med 24 mænd for et vidne, de til Anst herreds ting 28/11 1650 har vidnet efter Peder Poulsen delefoged, der Peder Hansen stod i rette på fornævnte herreds ting og var sit skudsmål begærende af menige herredsmænd, som den dag ting søgte, hvorledes han har skikket og forholdt sig med dem og herredsmændene i liv, levned og omgængelse: så og efterdi befindes Peder Poulsen og hans medfølgere 24 mænd at have vidnet, det Peder Hansen en ond tyverygte at skulle have på standet, endog ikke bevises ham med noget ulovligt at have været taget i hænde, eller og det overbevist, meget mindre af nogen misdæder derfor udlagt og omgængelse med dem haft, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme deres vidne deri så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke at komme Peder Hansen til nogen forhindring, og efterdi bemeldte 24 mænd Peder Hansen med slig deres vidne omkostning har påført, da bør enhver af dem at give ham en rigsdaler i rede penge og ingen andre varer.

(11)

** var skikket Jesper Hansen i Bøl hans fuldmægtig Hans Bertelsen i Varde med en opsættelse her af landstinget 19/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Peder Hansen der sst for 40 sletdaler med des efterstående og skadegæld, han ham skyldig er, for hvilke penge han har været forårsaget at hænde dom på Peder Hansen inden 15 dage at betale eller æskning at lide, hvorfor Jesper Hansen formener samme dom lovlig og ret at være og bør ved magt at blive, og Peder Hansen pligtig at være at lide æskning efter samme doms indhold: da efterdi for os i rette lægges Peder Hansens udgivne skadesløs håndskrift på 40 sletdaler med sin rente til Jesper Hansen at betale, hvilket dog ikke sket er, så sagen fordi til hjemting findes indstævnet, og der dom ganget er, som forskrevet står, såvel som og her til landstinget indkaldt og i seks uger til i dag opsat, så vi mod recessen uden bevilling ikke kan gøre længere forhaling, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Peder Hansen jo deri bør æskning at lide.

(12)

** var skikket Mikkel Jepsen i Agerbæk og Peder Nielsen i Debel på deres egen og deres medbrødre 12 nævninger deres vegne og beviste med kopi af en stævning, dem nu hid til denne landsting stævnet og kaldt at være af Niels Hansen i Rovsthøj på sin datter Apelone Nielskones vegne og Laurits Eskesen i Orre på sin fæstemø Ingeborg Tomasdatters vegne, anlangende en åråds ed, de over Apelone Nielskone og Ingeborg Tomasdatter svoret har, og nu bød Mikkel Jepsen og Peder Nielsen på deres egne og medbrødres vegne dem imod Niels Hansen og Laurits Eskesen i alle rette. så er ingen af dem med samme stævning her i rette mødt med den at fremlægge, eller dem sag at give: blev fordi her således påsagt, at dersom bevislig gøres, bemeldte nævninger til denne landsting af Niels Hansen og Laurits Eskesen stævnet og kaldt at være, og dog ej er mødt som forskrevet står, da bør de for den deres stævning fri at være, og Niels Hansen og Laurits Eskesen at give fornævnte 12 nævninger enhver af dem to sletdaler.

(13)

** (til Bertel Markorsens opsættelse i Gudsø mølle) så mødte Bertel Hansen: da efter nogen lejlighed sig heri begiver, blev denne sag endnu fremdeles med bevilling opsat til i dag seks uger, og da dem her at møde, og gås derom så meget som lov og ret kan findes, og dis midlertid ingen videre vidner eller syn på enten sider at føres eller forhverves, sagen siden til videre ophold.

** (til Laurits Jespersen af Seem hans opsættelse) da er sagen opsat til i dag, hvilken opsættelse medfører, tingbogen her nu at skulle været til stede ført, såvel som og i lige måde befindes Peder Lauritsen birkeskriver at være særdeles i egen person med tingbogen i lige måde hid kaldt, disligeste med hvis vidner, han hos sig kunne have forholdt: da efterdi fornævnte tingbog ej heller Peder Lauritsen derimod er her nu mødt eller fremkommen dis beskaffenhed at erfare, da er vi endnu forårsaget på rettens vegne sagen fremdeles til i dag måned at optage, og da Peder Lauritsen birkefoged her i egen person at møde med hvis vidner, han efter dis beskyldning hos sig kan have, såvel som og tingbogen at hid stævnes og til stede at komme, og så at gå derom hvis lov og ret kan findes, og denne opsættelse forinden til underretning at forkyndes, og efterdi birkeskriveren Peder Lauritsen, formedelst hans udeblivelse, har Laurits Jespersen imod indstævning heri omkostning påført, bør han at give ham i rede pending to rigsdaler.

** var skikket Mads Christensen i Marup med en opsættelse her af landstinget 19/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Maren Christensdatter, som næst forleden sommer tjente i Marup, for en usandfærdig udlæggelse og beskyldning, som hun nogen tid siden i Skjern kirke på ham gjort har, anlangende at han skulle være far til den barn, som hun noget for sankt valborgs dag sidst forleden skal have født til verden, hvilke hendes usandfærdig udlæggelse og beskyldning beskyldes i så måder, først benægter Mads Christensen højlig, at han aldrig har haft nogen legemlig omgængelse med hende, for det andet den tid, hendes barn er født til verden, og i hendes nød ej skal have udlagt ham, men en anden person, for det tredje udlagt en anden den tid hendes barn kristnet blev, og ikke ham i det ringeste skal have udlagt eller beskyldt, men derefter en tid lang, der hun har været til skrifte i Skjern kirke, da at have først udlagt ham. da er dagen opsat til i dag, og nu er Maren Christensdatter ikke mødt eller nogen på hendes vegne, hvorfor Mads Christensen formente, at han nu burde endelig dom beskrevet: da efterdi sagen i seks uger til i dag er optagen, og opsættelsen findes læst, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme udlæggelse og beskyldning magtesløs at være, og ikke komme Mads Christensen til nogen forhindring.

(15)

** var skikket Maren Madsdatter, salig Jacob Clausens, i Varde hendes fuldmægtig Hans Bertelsen sst med en opsættelse her af landstinget 17/12 sidst forleden, indeholdende hende da at have stævnet Jørgen Nielsen, nu boende i Sjelborg, for et kundskab Torsten Christensen i Guldager af ham skal have forhvervet 4/9 1644, at han på Torsten Christensens vegne skulle have betalt Jacob Clausen 38 sletdaler, og samme kundskab eller bænkebrev til Skast herreds ting 9/7 1645 ved tingsvidne bekræftet, disligeste stævnet Christen Nielsen i Hostrup for et kundskab han 4/9 1644 Torsten Christensen givet har, at han skulle have betalt på Torsten Christensens vegne til Jacob Clausen 16 sletdaler, så besluttes samme bænkebreve og vidner at være vildig vidnet og gjort i deres egen sag, eftersom de ikke er forhvervet på fersk fod, men 14 år efter sligt skulle være passeret, og Jørgen Nielsen og Christen Nielsen er Torsten Christensens hustru Annes brødre: så og efterdi fornævnte kundskaber og opskrift ikke med kvittants eller i andre måder nøjagtig bekræftes, fornævnte vidnesbyrds vidner ikke heller med Jacob Clausens tilståelse er bestyrket, og sætfogden Jens Pedersen dog imod for ham fremlagte gældsbreve og bevis har det til regnskab indfundet, da finder vi efter slig lejlighed samme indstævnte kundskaber, vidner og seddel såvel som fornævnte dom magtesløs at være, og ikke at komme Maren Madsdatter til nogen forhindring, men Jens Pedersen, formedelst den hans doms udstedelse, at give Maren Madsdatter derfor til kost og tæring to rigsdaler.

(18)

** var skikket Mogens Hansen, født i Søgård, på den ene og havde stævnet Peder Hansen, født i Søgård, for en skifte, som skulle være sket i Søgård 15/4 1651 i Søgård, som var 10 dage efter hans salig mor Maren Hanskones død, item stævnet Jens Jensen i Kærgård, Christen Hansen i Torup, Peder Hansen i Horns og salig Mads Hansen hans hustru og børn, Anne Madsdatter, Maren Madsdatter og deres mor Mette Nielsdatter med deres lovværge. så mødte Jacob Sørensen, skriver og ridefoged til Bøvling, på Peder Hansens vegne og gav til kende, at Peder Hansen 19/3 1649 skal have forhvervet endelig dom til Ulfborg herreds ting over Mogens Hansen for hans anpart i 80 rigsdaler at betale Peder Hansen og hans hustru Margrete Jensdatter, formedelst hvis skøde, som deres far Hans Madsen havde givet Peder Hansen og hans hustru på nogen parter i Søgård, og derfor annammet 80 rigsdaler af dem, hvilke skøde var magtesløs dømt: efterdi Mogens Hansen ikke for os beviser, sig fornævnte dom forinden den tid, forordningen tillader, at have her til landstinget indkaldt, vidste vi efter slig lejlighed ikke Mogens Hansen mægtig imod fornævnte dele i rettergang mod hans brors fuldmægtig at sysle, førend han oprejsning på fornævnte dom at påtale, hvorefter samme dele drevet er, erlanger, at stævne og kalde, som det sig bør. (gik ikke beskrevet)

(19)

** (til Gertrud Andersdatters opsættelse) nu mødte Gertrud Andersdatter med hendes breve og bød sig i rettergang med Niels Iversens fuldmægtig, hvorimod han begærede opsættelse, dertil svarede
(fortsættes på 28)

(20)

(fortsat fra 54) for det sidste fremlagde Hans Christensen hr Jens Jensens indstævnte vidne, Søren Jensen at være bortdød 16/1 1643: så og efterdi udførlig befindes Mads Jensen inden tinge at være skødet samme lodder og anparter i fornævnte bondegård og ejendom, nemlig 1646, rum tid førend Hans Christensen siden bag på samme skøde har forhvervet hjemtings domme og landstings indvisninger, og derefter indførsler og tilbud i fornævnte bondegård og ejendom, det og bevises med KM og Danmarks riges råds dom til sidste forleden herredage udganget, hvori hvis domme, i sagen gangen er, at være optagen, og sagen igen hjemfundet, fornævnte skiftebrev og her ved endelig landstings dom tilforn er påkendt, såvel som de domme, derpå funderet var, ikke så noksom at have været, det de burde at komme Mads Jensen imod hans skøde til forhindring, da finder vi efter slig lejlighed samme indstævnte domme, indførsler og tilbuds vidne, såvel som og hr Jens Jensens vidne, som ej varsel til Mads Jensen er for givet, magtesløs at være, og ikke at komme Mads Jensen til nogen forhindring, men hans skøde derimod ved sin fuldmagt at være.

(21)

** var skikket Peder Nielsen i Rydlund med en opsættelse her af landstinget 19/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Christen Pedersen i gammel Hodsager, foged til Ginding herreds ting, for en dom han der til tinget 16/6 sidst forleden dømt og afsagt har imellem ham og Bertel Simonsen i Trabjerg, og tildømt Bertel Simonsen fri at være for regnskab at gøre Peder Nielsen for bondeskyld af den gård i Trabjerg, Bertel Simonsen påboede, med mindre han kunne bevise, at hans hustru Anne Poulsdatter havde nogen arveparter deri, uanseet fornævnte herredsfoged vel har været bevidst, at Peder Nielsen har bemeldte Anne Pedersdatter til ægte, og fornævnte bondegård hende såvel andre hendes søskende efter deres salig forældre er berettiget: så og efterdi samme dom ikke befindes endelig at være dømt, enten til eller fra, imod recessen, da finder vi efter slig lejlighed samme dom magtesløs at være, og hvo påskader indkalde sagen til hjemtinget, og fogden endelig at dømme og underskede på hvis, for ham i rette sættes, som det sig bør, og efterdi fogden uendelig har dømt, bør han at give Peder Nielsen til omkostning to sletdaler,

(22)

** var skikket Gøde Andersen i Gelballe på den ene og havde stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, på den anden side for en dom, han over ham til Kolding byting 19/11 sidst forleden dømt har, og fradømt ham seks øksne at have forbrudt, for han med dem har dreven til sin hus og gård, der han kom fra Ry marked, dog ikke skal være for ham bevist, at han over ulovlige vadesteder har uddreven med samme øksne, ikke heller forklarer ved hans dom til hvem, samme øksne skal være forbrudt, Gøde Andersen også formener sig ikke nogen gerning at have gjort, hvorfor han kunne have haft føje og ret til ham hans øksne at fra dømme: så og efterdi ikke befindes i den dom, som byfogden over Gøde Andersen dømt har, at være indført KM anordning, som han sin dom på funderet har, eller andre bevisning, og han dog ham seks øksne har fradømt, forbrudt at være, det og af den anden hans dom forfares, Hans Jepsen alene, og ikke Gøde Andersen, for ham at være i rette stævnet, anlangende fire øksne, som han over de forbudne vadesteder skulle have ladet over drive, og formente dem at være forbrudt, og byfogden dog har tilfunden Gøde Andersen, som en forlover, 40 daler at betale, efter en vidne for ham fremlagt, det Hans Jepsen skulle blive til stede, og dog ej for ham bevist Hans Jepsen sig imod samme vidne at have entholdt eller bortveget, og alligevel dømt på Gøde Andersen, som intet for ham har været i rette sat, og derimod ustævnet, som forskrevet står, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme domme så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og hvem påskader indkalde sig sagen til bytinget, dokumenterne in originali for fogden at i rette lægges, og ham derefter endelig at dømme, som han vil ansvare og være bekendt, og efterdi byfoged Niels Iversen i så måder deri har Gøde Andersen omkostning tilføjet, bør han at give ham til kost og tæring tre rigsdaler i rede penge at betale.

(27)

** (til Maren salig Niels Gertsens opsættelse) så mødte Peder Helt på sin egen og Hans Due på Niels Iversen byfoged, Henrik Laugesen byskriver og Jep Slagters vegne med hvis landstings kontrakter og den bytings pantebrev, og formente Peder Helt det samme toft derefter burde at følge ham med rette, dertil svarede Karen, Niels Gertsens, og formente samme toft ikke samme landstings kontrakter vedkommer: da efter slig lejlighed og med bevilling er samme sag opsat til den næste landsting for påske for påske først kommende, og da parterne her at møde, såvel som og Henrik Laugesen byskriver i egen person, og bemeldte tingbøger for fornævnte åringer heri at opsøges, eller og nøjagtig erklæring og bevis, hvorledes med dem er passeret, på det sagen een gang for alle kan komme til ende, eftersom Maren, salig Niels Gertsens, sig så højlig på samme tingbøger beråber, og da at gå derom hvis lov og ret kan findes, og denne opsættelse her forinden på tilbørlige steder at læses og forkyndes til underretning, som det sig bør.

(28)

(fortsat fra 19) Gertrud Andersdatter og formente, at han ikke burde både at stævne og opsættelse til udflugt begære, og mente fordi han enten burde at gange i rette, eller og hende kost og tæring for hendes lange rejse at erstatte: da efter slig lejlighed opsatte vi samme sag til i dag seks uger, og Niels Iversen, formedelst han ej ville holde rettergang med Gertrud Andersdatter, at give hende for den hendes rejse og omkostning i rede penge, ingen andre varer, fire rigsdaler.

** var skikket Mogens Hansen, født i Søgård, og fremviste stævning anlangende at have stævnet hans bror Peder Hansen i Søgård for en dom 19/3 1649, såvel som en dele efter samme dom over ham drevet og forhvervet til Vandfuld herreds ting 28/6 1651 anlangende hans anpart af 80 rigsdaler at betale til hans bror, formedelst nogle skøder her til landsting er underkendt, som begge deres far har givet Peder Hansen på nogle parter i Søgård, og Peder Hansen fordi har søgt hans bror for hans anpart, som en arving, at vederlægge formedelst vanhjemmels brøst skyld: da efterdi Mogens Hansen ikke her for retten bevislig gør, sig samme dom forinden den tid, recessen om bemelder, at have lovlig hid i rette kalde, da har vi deri fordi ikke vidst på samme dom, imod recessen, at kunne dømme, eller og Mogens Hansen mægtig imod samme dele, som efter samme dom over ham drevet og forhvervet er, i hvis sager, han nu indstævnet har, at kunne rettergang tillades.(sag overstreget)

(29)

** var skikket velb Jørgen Brahe til Hvedholm, KM befalingsmand på Hagenskov, hans fuldmægtig Søren Knudsen Kølholt med en opsættelse her af tinget 17/12 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Jørgen Pedersen Billund for en skriftlig kundskab, som han har fremlagt på Slavs herreds ting 17/4 næst forleden imod hans tjener Maren Jørgens i Grenkrog og sig dermed at ville befri imod hendes lovlig gælds kravsmål, hvilke kundskab Jørgen Brahe formener aldeles urigtig og usandfærdig at være, og den samme skrivelse opdigt på en person, ved navn Peder Nielsen, som ikke benævnes hvor han boer, den anden er en umyndig dreng, som er i Jørgen Pedersens tjeneste, og herredsfogden formedelst samme kundskab har frikendt Jørgen Pedersen, formener samme kundskab ingen magt at have, ikke heller den herredstings dom, derpå grundet er, men magtesløs at være: da efterdi sagen i over seks uger til i dag at være opsat, og opsættelsen til hjemtinget findes læst og påskrevet, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme kundskab og dom magtesløs at være og ikke komme Maren Jørgens til nogen forhindring, og herredsfogden Christen Iversen såvel som Jørgen Billund for udeblivelse imod recessen at give Jørgen Brahe enhver af dem to rigsdaler.

(30)

** var skikket Mads Jensen, rådmand i Vejle, med en opsættelse her af landstinget 8/10 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Anders Byg, borger i Vejle, for 63 rigsdaler in specie, som han pro kvota tilkommer at udgive af 500 rigsdaler in specie, som Mads Jensen til KM har udlovet og betalt på sin egne, Anders Byg med flere interesserede deres vegne formedelst et rådstuevidne af Vejle rådhus 17/8 1648, som med rådstuebogen ikke skal overens stemme, hvilke vidne Anders Byg med forseglet har, og han des uanseet og imod KM tilladelse, som udførligen formelder, at han hos borgmester og råd i Vejle dem, som samme rådstuevidne har med forseglet eller underskrevet, skulle søge og igen have sin betaling af enhver dem for deres kvota, hvorimod Anders Byg viderlig befinder og ikke sin kvota deraf ville udgive, formener ham deri uret at have gjort og endelig forpligtet hans kvota at betale: så og efterdi udførlig befindes Anders Madsen Byg i titlen til samme rådstuevidne med hans medbror Peder Nielsen af de otte mænd at have været med borgmester og råd den at udstede og med dem forseglet, KM brev under dato 19/10 1650 og udtrykkelig formelder, Mads Tordsen hans majestæt at have tilfreds stillet, på de interesseredes vegne, for den tiltale, som hans majestæt til dem havde for samme rådstuevidnes udstedelse, som dog ikke kom overens med rådstuebogen, så det skulle være ham frit for hos borgmester og råd hans medbrødre og dem, som fornævnte vidne havde underskrevet og beseglet, igen at søge erstatning for hvis, han derfor til hans majestæt havde udlovet, så vidt enhver af dem for deres kvota deri med rette kunne tilkomme, det og med KM kvittering bevislig gøres, at Mads Tordsen siden derefter at have erlagt i hans majestæts eget kammer 500 rigsdaler for samme forseelse og tiltale, og Mads Tordsen uforment hos de andre deri interesserede hvers kvota at søge, så Søren Knudsen og hans medbrødre rådmænd, såvel som og Peder Nielsen, som med Anders Madsen har været otte mænd til samme rådstuevidne, og den underskrevet, til Mads Tordsen deres brev på enhver deres kvota har udgivet, i hvilke brev Anders Madsens navn og er indført, endog han sig derimod har vægret ikke at forsegle, og efterdi byfogden efter fornævnte brev, for ham fremlagt er, har tilfunden Anders Madsen Byg sin kvota af fornævnte summa at betale Mads Tordsen, eller derfor efter rigens ret at lide æskning, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod den hans dom at sige, men ved magt at blive, og Anders Madsen deri æskning at lide.

(36)

** (til fru Sofie Friis hendes opsættelse) så er sagen opsat til i dag, og nu mødte Søren Knudsen Kølholt og berettede, at Jørgen Eskerod ikke herimod skulle være stævnet, som sagen dog angår, dertil svarede Jørgen Munk, at samme indførsel for KM og Danmarks riges råd til næste berammede herredage skal være indstævnet: da efter slig lejlighed da bevilgede Jørgen Munk og Søren Knudsen nu samme indstævnte sag til næste landsting efter næst kommende herredage, vi her kommer til stede retten at besidde, i stilstand sig at bero, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(37)

** var skikket velb Frederik von Buchwald til Nedergård hans fuldmægtig Gregers Hvid, ridefoged til Mariager kloster, med en opsættelse her af landstinget 5/11 sidst forleden, lydende han da at have stævnet Laurits Pedersen i gammel Arnborg og Peder Christensen sst for et forbudsvidne, som de har afhjemlet til Hammerum herreds ting 16/8 sidst forleden, at de på hr Laurits Nielsen i Skarrild hans vegne skal have forbudt hans tjener Clemend Jensen i Feldingbjerg og hans medfølgere at flytte og føre det rug, som de havde høstet på de to vestre rugagre, liggende til Arnborg kirkegård, hvilken forbudsvidne Frederik von Buchwald formener ikke er så nøjagtig gjort eller dreven, idet hans tjener Clemend Jensen har på fornævnte to agre lovlig pantebrev af salig Mogens Clemendsen, som boede og døde i Arnborg kirkegård, hvori han sig forpligtet, såfremt pengene ikke til rette tid blev betalt, da skulle samme korn og afgrøde være solgt og købt for samme penge til Clemend Jensen: efter flere ord dem imellem var, blev det nu her således for retten forhandlet, at hr Laurits Nielsen afstod samme indstævnte vidner, ransed og dis forfølgning, så hr Laurits Nielsen skal beholde det omtvistede rug, halmen undtagen, som ved gården skal forblive, hvorimod hr Laurits lovede at give Clemend Jensen i rede penge, ingen andre varer, med forderligste at betale 15 sletdaler, og dermed er sagen imellem dem på begge sider ganske ophævet og bilagt, så alle hvis vidner, syn, nævnings ed og dis forfølgning, samt den pantebrev og hvis andet, på enten sider taget og forhvervet er, skal heri være kasseret, og ingen videre til skade i nogen måder.

(41)

** var skikket Hans Jensen, boende i Egtved, med en opsættelse her af landstinget 10/9 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold havde stævnet Niels Jensen i Vork og Jens Jensen, tjenende på Koldinghus, for de skal være indkommen i Hans Jensens gård søndagen 27/1 1650 under prædiken og der borttagen et par hopper, 5 køer og en kvie, 2 stude, 8 får, en bryggekedel og en brændevinskedel med mere, de samme tid borttog, og ikke nogen breve eller dom på steden er bleven fremvist, hvorefter de det for nogen gældssag kunne borttage, tilmed ikke heller herredsfogden har med været, så vurderingen på åstederne kunne have sket, som er med en frafindelse af Jerlev herreds ting 10/4 1650 at bevise, dog efterdi Germand Joensen skal have sted vurdering på samme gods på andre steder og ikke på sine tilbørlige steder, som det sig bør, og da har ladet sig melde, at dette skal være sket efter en håndskrift, som Laurits Borresen, skriver på Koldinghus, skal have bekommet af Hans Jensen til en forløfte for hans mor for nogen eng, hun skal have bekommet på Nygårds mark i hendes enkesæde, og ej samme håndskrift er blevet i rette lagt, meget mindre dom efter taget, og endog selv i deres selvtægt og utilbørlig vurdering bekender, at de har borttaget og vurderet hans køer med mere, mere end gælden kunne sig bedrage, mener for slig deres forurettelse fornævnte udstedte vurdering, gjort under prædiken, bør magtesløs at være: da efter flere ord, dem og Hans Jensen imellem var, blev de nu her for retten med sammenlagte hænder venligen forligt og fordragen, så at Germand Joensen, Niels Buck, Jens Jensen og Jens Høg på deres egen, såvel som og på alle de andre interesseredes vegne lovet, at de samtlig skal erlægge og betale Hans Jensen 225 sletdaler i rede penge, ingen andre varer, til fastelavn først kommende, i en samlet summa, god gangbar mønt, på Jerlev herreds ting at levere af dem eller deres arvinger til Hans Jensen eller hans arvinger, og dermed har nu Hans Jensen ganske afstanden hvis tiltale og forfølgning, som han til fornævnte mænd og de med interesserede kunne haft at påstå, hvorimod de og lovede, at Hans Jensen med den udlæg og vurdering, som ham for fornævnte hundrede daler gjort og sket er, for videre krav eller tiltale i alle måder skal være kvitteret og kravs løs holden, men parterne på begge sider deri afstod alle fornævnte indstævnte tiltale og beskyldning, så samme sag ganske dermed skal være ophævet og bilagt, ingen videre til nogen forhindring eller skade.

(45)

** var skikket Laurits Mortensen i Møsvrå på sine egne og sin bror Hans Mortensen i Bøgvad på den ene og havde stævnet Hans Johansen, ridefoged til Hald, såvel Jørgen Hansen og Tomas Below, værende på Haderslevhus, for en bekendelse de efter en misdæders mund, der han pinligen er bleven forhørt, skulle have tagen beskrevet, som skulle være bekendt på Haderslevhus, hans navn Keld Mikkelsen Dalby, og i samme sin løgnagtige bekendelse beskylder Laurits Mortensen og Hans Mortensen, at de skal have været i handel og køb med ham, såvel beskylder dem, at de skal have forreden toldsted, hvilket de med deres højeste ed højlig benægter, at de aldrig i deres tid har enten købt eller handlet med ham, ej heller forbi reden KM toldbod, hvoraf kan eragtes hans bekendelse usandfærdig at være, efterdi han har bekendt at have haft sin tilflugt i Bøgvad, og Laurits Mortensen i langsommelig tid har været og boet i Møsvrå, og ikke han har bekendt at have været i hans gård, såvel Hans Mortensen også, som boer og er i Dalby, ikke har haft sin værelse i Bøgvad i mange år, hvoraf kan eragtes han ikke med dem at have haft nogen omgængelse, formener fordi hans løgnagtige bekendelse bør magtesløs at være: så og efterdi Keld Mikkelsen, som samme bekendelse gjort har, befindes at have været en misdæder, som for sine misgerninger er heden rettet, hvis ord og mundheld efter recessen ikke står til troende, da finder vi efter slig lejlighed samme bekendelse, så vidt den Laurits Mortensen og hans bror Hans Skøt anlanger, magtesløs at være, og ikke komme dem til forhindring.

(47)

** var skikket Hans Christensen i Hesselballe med en opsættelse her af landstinget 8/10 sidst forleden, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Hans Hansen i Bjert og hans hustru Mette Jensdatter, item Sidsel Lauritsdatter i stor Velling, salig Hans Pedersens efterleverske, Johanne Lauritsdatter i Viuf for en skøde, de til Brusk herreds ting har gjort og udgivet til Mads Jensen, rådmand i Vejle, og hans hustru Lisbet Madsdatter 20/6 1646, belangende Hans Hansen og hans hustru Mette Jensdatter vegne at have solgt til Mads Jensen en fuld søsterlod, som hans hustru Mette Jensdatter kunne arveligen tilfalde i den selvejer bondegård i Viuf, som Søren Jensen, hendes bror, påboede og afdøde, efter hendes far salig Jens Sørensen og mor salig Sidsel Bertelsdatter, som for ham boede på fornævnte selvejer bondegård, item til bemeldte dag at have på fornævnte ting skødet, solgt og afhændet til Mads Jensen og hans hustru den 4. part af en søsterlod, som hans hustru Mette Jensdatter kunne være arveligen berettiget efter hendes bror salig Søren Jensen, endnu samme dag Sidsel Lauritsdatter og Johanne Lauritsdatter med deres lovværge at de i lige måder har skødet til Mads Jensen og hans hustru en fuld søsterlod efter deres oldefar salig Jens Sørensen og oldemor salig Sidsel Bertelsdatter, og en fjerde del af en søsterlod, som de er arveligen tilfalden efter deres morbror, Søren Jensen i Viuf, i samme efterladte gård og ejendom, uanseet Hans Christensen beviser sig først med Søren Jensens håndskrift, dateret Hesselballe 3/8 1643 til Hans Christensen pligtig at være 60 rigsdaler, som over skifte 15/2 16 – er fordret, hvor dom er forhvervet til Brusk herreds ting 8/- 1648, salig Søren Jensens arvinger, Sidsel Lauritsdatter i Tyvkær, Sidsel Pedersdatter sst, Johanne Lauritsdatter i Bjert, Mette Jensdatter og Karen Jensdatter og da samme tid af herredsfogden Anders Jørgensen, enhver din kvota, skadesløs at betale. item stævnet salig Søren Hår af Nebbe hans efterskrevne arvinger. (fortsættes på 20)

(55)

** var skikket Jens Christensen Høg, prokurator i Viborg, på Anne Christensdatter i Lemvig hendes vegne med en opsættelse her af landstinget 22/10, indeholdende hende da at have stævnet Laurits Nielsen, værende i Halgård i Tørring sogn, for en dom som han til Lemvig byting 23/5 sidst forleden over hende forhvervet har, i sin mening at hendes salig far Christen Madsen Smed, fordum borger og boende i Lemvig, at han ej skulle have given Laurits Nielsen sin medgift med hans datter salig Birgitte Christensdatter, som han til ægte havde haft på det næste 40 år, siden den salig gamle Birgitte Christensdatter og Laurits Nielsen er kommen i ægteskab sammen, og ikke Laurits Nielsen havde det omtalt, æsket eller begæret, for den salig kone vel vidste, at hun sig medgift bekommet havde af hendes salig fars bo, førend for stakket siden: så og efterdi ikke befindes bemeldte registrering, vurdering og udlæg, såvel som og bemeldte vidner, at have været for fogden i rette, da bør samme domme, såvel som den dele, derefter dreven er, ingen magt at have, og hvo påskader indkalde sig sagen igen til bytinget, dokumenterne for byfogden, eller hvo retten betjener, at fremlægges, i hans dom at lade inddrage, og parterne om hvis, som bliver i rette sat, endelig imellem at dømme og adskille, som han vil ansvare og være bekendt.

(61)

** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse efterskrevne gamle papirsbrev, så lydende jeg Jens Grøn til Ulsund gør vitterligt for alle med dette mit åbne brev, at jeg i dag med alle mine kære arvinger, som nu lever, som er Phillipus Heidersdorff til Orelund på sin kære hustrus vegne, Tomas Galskøt til Hvidstedgård på sin hustrus vegne, Anders Rytter til Kabbel på sin hustrus vegne, Dorte Munksdatter til Jellinggård på sine egne vegne, Christen Vognsen på sine egne vegne og Christen Ågesen i Vinkelgård på sin hustrus vegne deres råd, gode vilje og samtykke, og nu i dette mit åbne brev samtykker og tillader Bodil Madsdatter, som jeg har taget til min ægte hustru, dette efterskrevne gods i Ramme sogn, Bjerregård og Jellingsmark, som hun straks efter min død skal til sig annamme, og det i hendes livstid at have, nyde, bruge og beholde, og efter hendes død skal min datter Birgitte Jensdatter, som Bodil Madsdatter nu ved mig har, samme gods hendes livstid kvit og fri for al skyld, og efter det barns død og afgang skal samme gods straks igen komme, være og blive hos mine rette arvinger, datum Ulsund 15/5 1582 Jens Grøn med egen hånd.

(62)

** var skikket velb Jesper Vognsen til Østergård og fremlagde efterskrevne forseglede brev, så lydende jeg Christence Rodsteen, salig Vogn Vognsens, til Stenshede kendes, at eftersom min kære salig husbond Vogn Vognsen er ved den timelige død bortkaldt her af denne syndige verden, da har jeg såvel som min lovværge velb Markor Rodsteen til Lundsgård efter den venlige forening og kontrakt min kære bror velb Jesper Vognsen til Østergård med mig indganget har, påtaget mig al den gæld efter min salig husbond, og derfor skal han nyde halvt løsøre og ham min morgengave brev igen til hænde stilles, actum Stenshede 8/6 1650 Christence Rodsteen, salig Vogn Vognsens, egen hånd.

(63)

28/1 1652.

** var skikket hr Niels Christensen Gødstrup, sognepræst til Snejbjerg og Tjørring sogne, samt Jep Ulf i Havnstrup og Peder Olufsen i Ørskov, kirkeværger i Snejbjerg sogn, deres fuldmægtig Jacob Ulf i Havnstrup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have i rette til kende givet, hvorledes de har været forårsaget her til landsting til konfirmats at lade indstævne en herredstings dom af Hammerum herreds ting 15/11 sidst forleden, hvori Laurits Nielsen Bastrup i neder Amtrup er tildømt for sin urigtig medfart med sin korntiendes tilbud, afsættelse og heden førelse at lide, som vedbør, hvilke dom de formener så nøjagtig og ret at være dømt, at den bør ved magt at blive, og Laurits Nielsen pligtig at være for slig modvillig bedrift sin korn, som han dem uadvaret har indført, deres retfærdige tiende deraf ved sin tolv mænds ed at udlægge, efterdi man ved ikke andre rigtig middel kan få sin retfærdige tiende af ham: efter flere ord dem imellem var, blev Jacob Ulf på hr Niels Christensen Gødstrups vegne, Jep Ulf i Havnstrup og Peder Olufsen i Ørskov deres vegne med Laurits Nielsen venligen forligt og fordragen, og det i så måder, at Laurits Nielsen lovede for samme sidste forleden års omtvistede tiende at skal yde og levere til hr Niels Christensen, såvel som og kirkeværgerne på kirkens vegne, til enhver part 12 skæpper ydefærdig rug og det nu straks, efter han hjemkommer, dem at yde, og derhos i lige måde lovede og til forpligtede han sig, i seks år herefter, årligen til hver michaeli for al hans korn avling, midlertid han i Amtrup boende er, at yde og give hr Niels og kirkeværgerne, som nu er eller efter kommende vorder, lige så meget som forskrevet står, og dermed afstod de på begge sider samme indstævnte vidner og dom, så det ingen videre skulle komme til skade, men deri magtesløs at være.

(66)

** var skikket velb fru Ingeborg Parsberg, salig Iver Juuls, til Villestrup hendes fuldmægtig Anders Lauritsen på Lindtorp med en opsættelse her af landstinget 22/10 sidst forleden, lydende hende da efter andre opsættelser at have stævnet Niels Jensen, foged på Kabbel, for et synsvidne han til Hjerm herreds ting 12/2 sidst forleden på hans velb husbond Jacob Grubbes vegne forhvervet har, formelder Peder Tomasen i Nørby med flere at de den anden mandag for juleaften sidst forleden var til syn i Oksemose, da så de at der var nylig bortført af mosen otte læs tørv ved den nordeste side i mosen, i lige måde stævnet Niels Jensen for et vidne, han på hans husbonds vegne til fornævnte ting fornævnte dag forhvervet har, formeldende Christen Christensen i Skræddergård og Jens Graversen i Linde at den anden mandag for juleaften sidst forleden var de i Oksemose, og da så de at der lå mange vognslag fra mosen og til Lindtorp ind ad gårdsleden, og nogen tørv tabt på vejen: så og efterdi Peder Tomasen i Nørby og hans medbrødre synsmænd at have hjemlet om otte læs tørv, som skulle være taget ved den nordvest side i Oksemose, og nogen af dem skulle være ned reden og ligget på isen over pytterne, og i så måder egentlig på otte læs vidnet og synet, som de dog ej selv læsset, Christen Christensen i Skræddergård og Jens Graversen i Linde og i lige måder alene har vidnet om mange vognslag, de skulle have seet ligge fra mosen og til Lindtorp ind ad gårdsleddet, og ligget skortørv tabt på samme vognslag, og dog ikke om vidnet hvor samme vogne skulle kørt, eller hvo de tilhørte, der og ikke heller befindes lovlig varsel for samme syn at være givet på åstederne at møde, som det sig burde, Poul Madsen og Peder Olufsen i Linde og alene befindes at have vidnet om et læs skortørv, som Anders Lauritsen og en karls person med ham skulle have læsset i fornævnte mose, og kørt hjem med til Lindtorp, dog ej om vidnet hvo tørvene tilhørte, enten Anders Lauritsen selv eller andre, meget mindre karlen navngivet, fru Ingeborg Parsberg og ikke heller befindes for samme syn og vidner med hendes lovværge at være stævnet eller varsel givet, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme syn og vidner deri så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og efterdi Niels Jensen efter samme syn og vidner, som nu er underkendt, med højeste helgens ed har bunden bogsed over Anders Lauritsen, at han havde bortført, røvet og taget af hans husbonds tjenere deres tørv af Oksemose, da kunne vi og ikke kende samme bogsed så noksom, at det bør nogen magt at have, men den såvel som fornævnte vedkendelse, klage, lysning og opkrævelse magtesløs at være, og efterdi befindes herredsfogden Niels Christensen at have tildømt Anders Lauritsen samme tørv på åsteden igen at føre, eller så mange og så gode, som de var afført, og derover at bøde sine tre mark efter loven, og i så måder dømt på det, hans dom ikke var gemes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end han jo sig deri har forseet, og den hans dom magtesløs at være, og ikke komme Anders Lauritsen til nogen forhindring, men han pligtig deri at give fru Ingeborg Parsberg for dis forårsagede omkostning, på hendes tjener Anders Lauritsens vegne, i rede penge, ingen andre varer, ti rigsdaler, og efterdi Niels Christensen har tilfunden fru Ingeborg Parsberg fornævnte indstævnte granskning og vidner, som bagpå sandemænds eden skal være forhvervet, da finder vi efter slig lejlighed samme dom, granskning og vidner deri fordi ingen magt at have.

(83)

** var skikket Niels Knudsen, byfoged i Vejle, på KM vegne, Jørgen Nielsen Due, byens kæmner der sst, på borgmester og råd samt byens vegne, deres fuldmægtig Jens Clemendsen i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, som indeholder dem da at have stævnet Morten Nielsen, Peder Jacobsen og Anders Jensen Hjuler, sandemænd i Vejle, for en ed og tov til Vejle byting de 3/7 sidst forleden gjort har, disligeste Hans Andersen Byg for hans ed, som han derefter 10/7 også gjort har, anlangende at de imod al lov og ret har svoret Laurits Jacobsen Svinholt kvit og fri for den overlast, sår og skade, som fornævnte Laurits Jacobsen uden al skyld og brøde 17/5 slog og gjorde Maren Sørensdatter, Jens Lauritsens hustru, i Vejle, uanseet for dem er bevist med klage, sår og syns gerning efter tingsvidnes bemelding, desligeste Laurits Jacobsen for fornævnte sår og skade har afsonet og tilfreds stillet Jens Lauritsen og hans hustru Maren Sørensdatter: så og efterdi ikke for sandemændene er bevislig gjort, Laurits Svinholt at have gjort Maren Sørensdatter nogen gevalt, sår eller skade, hvorfor de og ham for vold deri har kvit svoret, da ved vi efter slig lejlighed ikke den deres ed at imod sige, men ved magt at blive, og efterdi Maren Sørensdatter og hendes mand Jens Lauritsen har vidnet med hverandre om den forlig, som Laurits Svinholt derom med dem skulle have indgået, som ikke med hans brev eller segl bekræftes, han og det ikke heller er gestendig, men fast mere fragår, da bør den deres vidne magtesløs at være.

(85)

** var skikket hr Niels Christensen Resen, sognepræst til Ferring kirke, hans fuldmægtig Jens Høg, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget 14/1 sidst forleden, indeholdende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Oluf Jensen Klit i Ferring for en vidne, han har vidnet på Vandfuld herreds ting 21/6 1651, i sin mening at han var kirkeværge i Ferring 1610, og da kvitteret salig hr Jens Nielsen, fordum præst sst, ham 3 skæpper byg til tiende af de tre tønder byg, som går til vin og brød for Laurits Skrædders bol, som salig hr Jens da skulle have haft i brug under præstegården, hvilke vidne hr Niels mener at være vidnet på en død mand, som ikke kan gøre modsigelse imod samme vidne: så og efterdi befindes fornævnte vidnesbyrd mesten del at have vidnet og båret kundskab om tre skæpper byg, som hr Niels Resens formand salig hr Jens Nielsen for lang tid og åringer forleden skulle have kvitteret af fornævnte bol, som bruges under præstegården, og det til tiende af samme bol i de tre tønder byg, som gik til vin og brød af Ferring kirkes indkomst, og i så måder vidnet på en død mand, og ikke sligt med hans kvittants bevises, da kunne vi efter slig lejlighed ikke deri kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke at komme hr Niels Resen til nogen forhindring.

(87)

** var skikket velb Hans Juul til Stårupgård, KM befalingsmand på Dueholm kloster, hans fuldmægtig Søren Bøg, borger og indvåner i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, indeholdende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet velb Gunde Rostrup til Ålegård for adskillig summaer penge, han efter sin udgivne håndskrifters formelding til Hans Juul pligtig er, hvilke han ved herredstings dom er tilfunden at betale, som Hans Juul formener han bør ham at kontentere og betale, og derfor af landstinget bør at tilfindes to gode mænd, som ham i Gunde Rostrups jordegods og løsøre kan gøre udlæg: da efterdi for os i rette lægges Gunde Rostrups underskrevne forpligter og gældsbreve, en del til andre som Hans Juul har indfriet, så og en del til Hans Juul selv udgivet, samt og på hvis korn, han efter dis taksering bekommet har, på for berørte summaer penge, som endnu efter dis indhold resterer til Hans Juul ubetalt, så sagen fordi til hjemting har været indkaldt, og der dom ganget, såvel som og her til landsting i lige måde indstævnet, og i seks uger til i dag optagen, så vi imod recessen uden bevilling ikke kan gøre længere forhaling, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Gunde Rostrup jo efter sine skadesløs breve og forpligter samt andet fornævnte gæld for fornævnte korn jo bør at betale Hans Juul med dis rente og interesse, og fordi tilfinder velb Jørgen Kruse til Ryumgård og Erik Lunov til Viskumgård, som Søren Bøg på Hans Juuls vegne nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med fogden, som retten betjener, drage for Gunde Rostrups bopæl, der udæske og gøre Hans Juul udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere, og imod gælden likvidere, sker dem ikke der fyldest, da Hans Juul i andet Gunde Rostrups jordegods og løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for hans gælds betaling, og det efter recessen som de ville ansvare og være bekendt.

(91)

** var skikket Laurits Graversen på Tavlborg og bød sig i rette imod Laurits Jensen i Dalgård og berettede sig til denne landsting af ham at være indstævnet, så er Laurits Jensen ikke heller nogen på hans vegne nu mødt ham at sag give: blev fordi så påsagt for rette, at dersom Laurits Graversen findes af Laurits Jensen hid til dette landsting lovlig stævnet og kaldt at være, og dog ej er mødt ham sag at give, som forskrevet står, da bør han for den stævning kvit at være, og Laurits Jensen pligtig at give ham til kost og tæring tre sletdaler.

** var skikket velb Hans Friis til Clausholm hans fuldmægtig Laurits Mikkelsen i Voldum og fremlagde en skriftlige seddel, som her i dag er læst og påskrevet, så lydende, eftersom velb Hans Friis til Clausholm beretter sig at skulle have udgivet et brev til mig på 1000 rigsdaler, som hans svoger Tønne Juul til Søgård med ham til forlover skulle have underskrevet, så er samme brev ikke mig til hænde kommet. ex København 11/7 1651 Christen Skeel Jørgensen.

(93)

11/2 1652

** var skikket mester Hans Kær, sognepræst i Ringkøbing, hans fuldmægtig Jens Høg, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget 17/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet fru Mette Lange Henriksdatter til Rindumgård, nu værende på Dejbjerglund, for en summa penning, hun ham efter hendes udgivne skadesløs brev skal være skyldig, hvorfor han har ladet hænde dom over hende til Bølling herreds ting, hvor hun af herredsfogden skal være tilfunden inden 15 dage hendes brev at fyldest gøre, eller og hendes løsøre og gods ved nam at søges, og mener ham derefter udlæg at skulle ske: så og efterdi for herredsfogden, såvel som her i rette, er fremlagt fru Mette Langes udgivne skadesløs brev til mester Hans Kær på 300 sletdaler, og ikke med kvittants bevises dem at være betalt, så fogden iblandt andet har tilfunden hende samme penge at betale med rente og interesse, da ved vi efter slig lejlighed ikke den hans dom så vidt at imod sige, og fordi tilfinder velb Mikkel Hvas til Sørup og Frederik Sachs til Rybjerg, som Jens Høg nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for fru Mette Langes bopæl, der udæske og gøre Hans Kær udlæg af hendes løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere, og imod gælden likvidere, sker dem ikke der fyldest, da mester Hans Kær i andet fru Mette Langes løsøre og jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld, og det efter recessen som de ville ansvare og være bekendt.

(96)

** var skikket velb Ditlev von Buchwald til Tvis, Frederik Sachs til Rybjerg, Hans ---- von Pudewels til Gram og Christoffer Jørgen Pudewels til Kiel deres fuldmægtig Peder Pedersen i Bjerregård med en opsættelse her af landstinget 14/12 sidst forleden, lydende dem da at have stævnet velb fru Mette Lange Henriksdatter, nu værende på Dejbjerglund, for eftersom de har været forårsaget hende til Bølling herreds ting at lade i rette stævne for en summa penning, hendes salig husbond salig Erik Lykke har været skyldig salig afgangne Iven von Buchwald til Rybjerg efter Erik Lykke og fru Mette Lange deres brev og håndskrifts bemelding, og herredsfoged til bemeldte ting skal have tildømt fru Mette Lange fornævnte summa penge til bemeldte gode mænd at betale inden 15 dage, eller da hendes løsøre eller gods med nam at søges, og derfor ved gode mænd, som her af landstinget bliver tilnævnt, at ske fyldest og udlæg: da efterdi fremlægges salig Erik Lykke hans forseglet og underskrevne skadesløs brev, til Iven von Buchwald udgivet, på 100 rigsdaler med seks pro cento, såvel som og derpå fremlægges fru Mette Langes underskrevne seddel, det hun lover samme summa penge efter hendes husbonds død nøjagtig til gode rede at betale, så sagen derom til hjemting har været indkaldt, og der dom ganget, som forskrevet står, såvel som og i lige måde her til landstinget indstævnet, og i seks uger til i dag optagen, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end fru Mette Lange jo pligtig er og bør at betale Iven von Buchwalds bemeldte arvinger samme summa penge med rente og interesse, og fordi tilfinder velb Knud Sørensen til Tredje og Claus Dyre til Sindinggård, som Peder Pedersen nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Mette Langes bopæl, der udæske og gøre salig Iven von Buchwalds arvinger udlæg af hendes løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere, og imod gælden likvidere, sker dem ikke der fyldest, da dem i andet fru Mette Langes løsøre og jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så de bekommer fuld udlæg for fornævnte gæld, og det efter recessen som de ville ansvare og være bekendt.

(98)

** var skikket Oluf Madsen i Veldbæk på den ene så og Niels Sørensen i Gammelby, Niels Lambertsen sst, Frands Madsen i Jerne, Margrete Christensdatter sst og Hans Christensen i Boldesager deres vegne med en opsættelse her af landstinget 17/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Matias Hansen og Hans Hansen i Jerne for et skriftlig kundskab de Anne, salig Hans Jørgensens, i Lykke 18/1 1650 givet har, hvilke de 22/1 næst efter ved tingsvidne har afhjemlet, formeldende at Anne Hanskone skulle have bekendt for dem, at hendes svoger Niels Christensen og hendes datter Anne Nielskone på Fanø havde bekommet fra hende 100 sletdaler, hun skulle have til stået hos Laurits Andersen på Fanø og 90 sletdaler hos Tove Keldsens sst, tilmed noget andet gods, hvilke vidne og kundskab beskyldes at være gjort efter Anne Hanskones egen begæring, opregning, mundheld og egen sag, som ikke med nogen troværdige vidnesbyrd bekræftes. i lige måde stævnet Hans Hansen Esbjerg i Lykke for en æskning seddel, han 17/6 næst forleden på Skast herreds ting har fremlagt, og deri æsket 211 sletdaler, som Niels Christensen på Fanø skulle være hans mor Anne Hanskone skyldig, dog ikke i det ringeste bevises, Niels Christensen skulle være hans mor Anne Hanskone skyldig: så og efterdi fornævnte vidner alene befindes at have vidnet og båret kundskab om hvis ord, Anne Hanskone til dem skulle haft, og dog ikke sligt med nogen andre nøjagtige bevis bekræftes, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme kundskab og vidne, såvel som og den æsknings seddel eller den dom, derpå funderet er, så noksom at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(102)

** var skikket Laurits Jespersen i Seem med en opsættelse her af landstinget 14/1 sidst forleden, lydende ham da at have efter andre opsættelser stævnet Anders Sørensen sst og Karen Frendesdatter i Tolbæk mølle for et vidne, de til Lustrup birketing 9/9 sidst forleden vidnet har, at Jesper Lauritsen i Seem skulle have søgt Frende Jensen med sin kniv, midlertid han sprang af sit vogn, hvilke deres vidne Laurits Jespersen formener usandfærdig og en vildig vidne at være, først efterdi den fattige bedrøvet mand Jesper Lauritsen det højt ved sin ed og benægtelse seddel beviser, at han ikke søgte Frende Jensen eller tog til hans kniv, førend Frende Jensen slog ham omkuld til jorden, så at han da nødes til at værge sit liv, for det andet har Anders Sørensen og Karen Frendesdatter vidnet, at det skulle være sket 10/8, uanseet de hverken kan læse eller skrive, og fordi ikke forstår dem på, hvad den 10/8 er, hvoraf noksom kan eragtes, at de ikke ved besked til det, de har vidnet, formener samme vidne bør magtesløs at være. dernæst stævnet Eske Jensen i Lustrup med flere sandemænd i Lustrup birk, for de 16/9 sidst forleden på Lustrup birketing, efter fornævnte vidne, har svoret Jesper Lauritsen fra sin fred, dog ikke endelig, men sat deres ed og tov i tvivl, hvilke Laurits Jespersen formener i lige måder bør magtesløs at være: da efterdi samme sag befindes langt over seks uger med bevilling til i dag optagen, og opsættelsen til hjemting forkyndt, som forskrevet står, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere ophold, da finder vi efter slig lejlighed samme vidner, sandemænds ed og forfølgning magtesløs at være.

(104)

** (til Peder Lauritsen i Lemvig hans opsættelse) så mødte Mogens Bertelsen, borger i Lemvig, på Laurits Hansens vegne, og her for retten leveret til Peder Lauritsen et forseglet og underskrevet regnskab, som han berettede at være på det omtvistede værgemål, som Peder Lauritsen tiltaler Laurits Hansen for, og var begærende, at han på sin side ville tilnævne to dannemænd, som samme regnskab kunne igennem se, da ville han og på Laurits Hansens vegne tilnævne to dannemænd, på det at de een gang for alle kunne komme til en endelig ende, hvilke Peder Lauritsen ej ville indgå, eftersom han berettede sig ej nu tid at have, men samme regnskab ville tage hjem med sig, der at igennem se: hvorfor efter slig lejlighed bevilgede de på begge sider, samme sag til i dag måned at opstå, og Peder Lauritsen midlertid at lade Laurits Hansen hvis billig mangler og antegnelser, som deri kan findes, så forstandige og skriftlig overlevere, på det han derimod og skriftlig kan sig erklære, og parterne siden dermed til fornævnte tid her at møde, og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(105)

** var skikket velb Ove Blik til Nørbeggård på sin egen og velb Claus Dyre til Sindinggård hans vegne med en opsættelse her af landstinget 17/12 sidst forleden, som indeholder dem da at have stævnet fru Maren Skram, salig Hartvig Huitfeldts, til Rammegård, at eftersom de til Vandfuld herreds ting havde tiltale til Niels Lauritsen i Bjerregård og Mads Christensen i Jellingsmark for skyld og landgilde, de formener med rette at tilkomme efter salig Jens Grøn, efter de adkomst breve, de derpå har, hvorimod hun på fornævnte ting skal have fremlagt to skøder, hvormed hun dem på samme gårde og landgilde ville forholde, hvilken sag Niels Madsen i Volder skal fra sig til sine overdommere indsat. da er sagen opsat til i dag, og nu mødte Peder Mose på fru Maren Skrams vegne, og blev fremlagt efterskrevne dom af Vandfuld herreds ting 11/1 1651, som indholder da for fogden at være fremlagt et tingsvidne der af tinget 12/10 da sidst, indeholdende Claus Dyre og Ove Blik har den dag givet til kende, at efterdi Bodil Madsdatter og Birgitte Jensdatter er begge ved døden afgangen, og salig Jens Grøns forlenings brev tilholder, såvel som hans testamente brev, at Bjerregård og Jellingsmark, som de begge var forlenet med deres livstud, skulle igen komme til hans arvinger, så kendtes Ove Blik og Claus Dyre dem da rette arvinger til Bjerregård og Jellingsmark. herhos fremlagt Jens Grøns efterskrevne gavebrev på Bjerregård og Jellingsmark, dateret Ulsund 15/5 1582. derimod var mødt Peder Mose på fru Maren Skrams vegne med to pergaments skøder, af Jørgen Skeel til Sostrup og Albret Skeel til Fussingø, dateret Viborg 24/12 1612, lydende på Ulsund og dis tilliggende gods, som de bekender at have solgt, skødet og afhændet til nu salig Anne Vind til Rammegård og hendes arvinger, iblandt andet Jellingsmark og Bjerregård: så og efterdi her fremlægges bemeldte gavebrev, såvel som og fornævnte skøder for bemeldte omtvistede gods anlangende, som her ikke kan påkendes, da hvo påskader indkalde sig sagen for tilbørlig dommer, og der gåes om hvis ret er.

(107)

** var skikket Lauge Gregersen, borger i Kolding, med en opsættelse her af landstinget 17/12 sidst forleden, indeholdende ham da at have stævnet Hans Jørgensen, barnfødt sst, belangende hans breve, han til Frederik Sørensen, borger der sst, udgivet har, dateret 8/9 1645 og 27/5 1651, hvormed samme hans bænkebreves befrielser Frederik Sørensen bemægtiger sig Lauge Gregersens halve gård imod hans vilje og minde, han fattige mand til stor skade, og ikke Hans Jørgensen har nogle retmæssig adkomst til Frederik Sørensen at indsætte i hans halve gård at bruge eller besidde, som han formener, efterdi med rigtig beseglet skiftebrev kan erfares, at Hans Jørgensen på sin egen og hans bror Christen Jørgensen deres vegne deres pro kvota efter deres salig far, Jørgen Sørensen Skibbygger, ud af gården har bekommet, og efter slig lejlighed formener Lauge Gregersen, samme Hans Jørgensens til Frederik Sørensen udgivne hjemmels bænkebreve bør magtesløs at være. herhos blev fremlagt efterskrevne skiftebrev efter afgangne Jørgen Sørensen Skibbygger, som iblandt andet formelder at 5/4 1645 blev skifte holdt efter salig Jørgen Sørensen Skibbygger, borger i Kolding, og da blev tilovers fra al gælds betaling, som Maren Nisdatter og samtlige arvinger havde at skifte og dele, 29 daler, hvoraf Maren Nisdatter tilkom den halve part, og arvingerne lige så meget, foruden Dorte Jørgensdatters særlige arv 14 sletdaler: så og efterdi bemeldte skiftebrev ikke formelder, at Hans Jørgensen nogen part i fornævnte gård og ejendom at være udsat og til berettiget over hvis pant i gården har været, og den udlæg til kreditorerne gjort er, efter den likviderings indhold, som derpå i skiftebrevet sket er, og han dog fornævnte to hjemmels breve til Frederik Sørensen på samme gårds besiddelse har udgivet, da kunne vi efter slig lejlighed ikke, imod samme skiftebrev, kende samme indstævnte hjemmels breve deri så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være, og ikke komme Lauge Gregersen til nogen forhindring, og efterdi Hans Jørgensen i så måder har Lauge Gregersen omkostning tilføjet, bør han deri at give ham til kost og tæring fire rigsdaler.

(112)

** var skikket Jens Madsen, borger i Lemvig, hans fuldmægtig Jens Høg, prokurator i Viborg, på den ene og havde stævnet Peder Eskildsen, boende i Ballegård, og hans medbrødre for en dom, han 28/7 sidst forleden til Lemvig byting forhvervet har, lydende i sin beslutning da fogden Svend Olufsen at have tildømt Jens Madsen at betale til Peder Eskildsen hans medbrødre en summa penge, nemlig 13 sletdaler, hvilke sentering Jens Madsen formener, det Svend Olufsen byfoged i at have gjort uret, idet han Jens Madsen har tildømt at betale Erik Hansen hans gæld, dog Erik Hansen derimod var Jens Madsen en summa penge skyldig, som er med Erik Hansen hans egen hånd at bevise, hvilke fogden ingenlunde ville anse, menende fogden deri uret at have gjort, tilmed bevises og Erik Hansen at have velvilligen givet sig til rigens fjender, nemlig de svenske, og tjent dem for en lands fordærver, og riget til skade og afbræk, som KM brev om formelder: så og efterdi byfogden har funderet sin dom på bemeldte for ham fremlagte Jens Madsens egen udgivne og underskrevne skadesløs brev og forpligt, som ingen kvittants er imod fremlagt, da ved vi efter slig lejlighed ikke den hans dom at kunne underkende, men ved magt at være.

(113)

** var skikket Laurits Hansen, rådmand i Lemvig, hans fuldmægtig Mogens Bertelsen, borger og indvåner sst, med en opsættelse her af landstinget 22/10, lydende ham da at have stævnet Svend Olufsen, byfoged der sst, for en rigens æsknings vidne, han 26/9 sidst forleden til Peder Lauritsen sst, som Laurits Hansen formener ulovlig over ham at være udstedt, ikke heller har Svend Olufsen villet anseet, at han selv samme dag på tinget lydelig læste Laurits Hansens landstings stævning over samme ganske proces, dog han ikke måtte få skreven på sin stævning, formener fordi byfogden ulovligen uden dom, med samme rigens æskning, for vild og venskab efter hans egen fantasi imod rigens ret har handlet, og burde fordi samme rigens æsknings vidne magtesløs at være: da efterdi samme sag befindes rum tid med bevilling over seks uger til i dag optagen, og dog ingen er mødt herimod at svare eller gå i rette, som forskrevet står, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da finder vi efter slig lejlighed samme æsknings vidne magtesløs at være og ikke at komme Laurits Hansen til nogen forhindring, og efterdi Svend Olufsen i så måder med samme æsknings udstedelse har Laurits Hansen omkostning tilføjet, da bør han fordi deri at give ham ti rigsdaler i rede penge, ingen andre varer, at betale.

(115)

** har vi seet og hørt læse efterskrevne seddel, så lydende 1649 sidst i mauritii marked har Johannes Lorchini, apoteker i Viborg, betalt mig underskrevne på hans pantebrev 145 rigsdaler. Viborg Margrete Marsvin.

25/2 1652.

** var skikket Laurits Ibsen Kyed, borger og indvåner i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da have stævnet Peder Sørensen Købmand, borger sst, for en dom han 17/12 sidst forleden til Kolding byting forhvervet har, efter en regnskabsbog som han for fogden skal have lagt i rette, bemeldende i sin mening at Laurits Kyed ham hans gård skal have af lejet fra sankt mikkels dag 1643 og til sankt mikkels dag 1644, for hvilke samme års husleje Laurits Ibsen skal have ham belovet 20 rigsdaler, som Peder Sørensen skal have given ham sag for, og derover forhvervet dom, hvori Laurits Kyed han formener sig af Peder Sørensen, såvel som af Niels Iversen byfoged, at være forurettet, idet han til fuld husleje er hen funden at betale, og han gården ikke kunne være mægtig at besidde uden fra mikkelsdag og til jul, det svensken i landet indfaldt, han med sin hustru og børn måtte derfra entvige, tilmed skal Peder Sørensen hans egen iboende gård ikke være mægtig samme tid, men derfra også sig entholder, og ikke den, formedelst svenskens begæringer og tribulations udgivelser, den kunne besidde, efter slig for berørte lejlighed, såvel som ikke heller i samme år for fjendernes indfald Peder Sørensen ham gården ikke kunne frelse, formener Laurits Ibsen ham ikke videre husleje er pligtig, end som i det første fjerding år, han den med fredelighed nød og iboede: så og efterdi bemeldte bogs opskrift ikke om formelder, Laurits Ibsen Kyed at have lovet fornævnte husleje skadesløs at skulle betale, og byfogden dog derimod har tilfunden Laurits Kyed den resterende husleje skadesløs at betale Peder Sørensen, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende den hans dom så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(119)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Sebber kloster med en opsættelse her af landstinget 28/1 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Oluf Mortensen i Rovst og Mads Christensen i Landting skovhus for vidner, de fra deres egen værneting og til et fremmed ting, dem til Holstebro forføjet, vidnet 19/8, at anden dagen tilforn var måned, var de hos Niels Nielsen Hindsholm og Niels Påskesen i Handbjerg by på fælled imellem Landting enge, da dem at skulle seet og hørt, at Niels Nielsen købte tre høstakke af Niels Påskesen og gav ham tre sletdaler derfor, i hvilke deres vidne de ikke har vidnet på hvilken åsteder, samme høstakke Niels Nielsen skulle tilstilles, enten de stod på nogen visse åsteder, eller de skulle gøres på nogen sted, og hvorledes Niels dem skulle affordre, tilmed til et fremmed ting vidnet, hvorfor Johan Brockenhuus ikke har fået nogen kald eller varsel, mener samme vidne bør ingen magt at have, men magtesløs at være: så og efterdi befindes tingsvidne 14/8 til Ginding herreds ting af Johan Brockenhuuses fuldmægtig Niels Jørgensen at være forhvervet efter hvis bekendelse, som Niels Pedersen Porst i Egebjerg og Else Jørgensdatter om samme omtvistede hø på Handbjerg hovgård skal have bekendt, og Johan Brockenhuus eller hans fuldmægtig, meget mindre Niels Pedersen eller Else Jørgensdatter for Oluf Mortensen i Rovst og Mads Christensen i Landting skovhus deres indstævnte vidne, som de 19/8 derefter til Holstebro byting om samme hø vidnet har, ikke at være given nogen varsel eller kald, der og ikke heller befindes for mesten part de andre indstævnte vidner i lige måder så noksom varsel givet, som det sig efter dis omstændigheder havde burdet, tilmed og iblandt andet vidnet om ord og mundheld, som ikke for ting og dom er indgået, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme vidner eller de deler, såvel som fornævnte bogsed, derefter forhvervet og gjort er, så noksom procederet, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være, og efterdi bemeldte nævnings ed og forfølgning ikke befindes efter loven at være forfulgt, og herredsfogden dog stedt fylding på nævninger, ran at sværge, da bør den deres ed i lige måder magtesløs at være, og ikke at komme Johan Brockenhuus til nogen forhindring, men for den hans forseelse at give Johan Brockenhuus til kost og tæring seks rigsdaler i rede penge, ingen andre varer, at betale.

(137)

** var skikket Jørgen Andersen og Ebbe Poulsen i Tarm med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, som indeholder dem da at have stævnet Peder Jørgensen i Tarm med flere for et vidne, de 23/10 næst forleden til Nørherreds ting med Tomas Pedersen vidnet har, anlangende det Peder Jørgensen og Jens Jensen har vidnet på 8 - 20 års tid, og i for bemeldte år skulle det have været dem vitterlig, det Jørgen Andersen skulle have haft hans korntiende i årlig tingsel med Frands Pedersen for rent korn på skæppen, nemlig kirkens part for halvdel af kongens anpart, som ham skulle være berettiget, sammeledes det Ebbe Poulsen skulle have haft hans korntiende, Frands Pedersen anpart, i årlig tingsel med ham for rent korn på skæppen, siden svenskens folk drog her ud af landet, uanseet det skulle være fornævnte vidnesmænd noksom bevidst, det Frands Nielsen selv adskillige åringer i for bemeldte tid har opsagt hvis tingsel, både de og flere af Egvad sognemænd har haft med ham på de år, vorherre lod kornet vokse noget rundelig på jorden, og ikke deres vidne skal bemelde på nogen visse år, tid eller sted, de skulle have hos været, da Jørgen Andersen og Ebbe Poulsen skulle have indgået samme årlig tingsel med Frands Pedersen: da efter flere ord dem imellem var, indgav Jørgen Andersen, Ebbe Poulsen og Frands Pedersen samme deres tvist, bemeldte forleden års tiende anlangende, på to dannemænd, hvortil Jørgen Andersen og Ebbe Poulsen på deres side tog Christen Skriver i Strellev kærgård, hvorimod Frands Pedersen på sin side tog Mads Madsen i Tarm bisgård, de og samtlig tilnævnte Jesper Holst i Bøl, hvilke tre dannemænd skal møde til Ebbe Poulsens i Tarm 5/3 først kommende, og da have fuldmagt parterne om samme forgangen års tiende til endelig ende at imellem sige og forhandle, og hvad de samtlig eller og de fleste deri sigende og gørende vorder, at stå for fulde af parterne upåtalt, og fornævnte vidner ikke at komme dem på samme deres afsigt til nogen forhindring.

(140)

** (til Bertel Markorsens og Bertel Hansens opsættelse): da for nogen lejlighed sig heri begiver er samme sag med bevilling fremdeles opsat til næste landsting efter pinsedag først kommende, og sagerne her forinden på begge sider at adskilles til dis underretning, og da dem her at møde, og så at gå derom hvis lov og ret kan findes, og bemeldte dom, som over Bertel Markorsen forhvervet er, imidlertid ikke at komme ham til nogen forhindring.

** (til Gertrud Andersdatters og Jens Jørgensens opsættelse): da efterdi Niels Iversen her i dag for retten har til kende givet, sig ikke at have fornævnte dom, gældsbrev og vurdering her til stede, hvorfor sagen med bevilling til i dag 14 dage er opsat, og da Jens Jørgensen med dokumenterne, hvorefter samme vurdering og udlæg sket er, her at møde og gå derom hvis lov og ret er, og efterdi han ikke nu her er mødt det at fremvise, og i så måder Gertrud Andersdatter omkostning tilføjet, bør han deri at give hende i rede penge, ingen andre varer, fem rigsdaler.

(141)

** var skikket Jens Christensen, borger i Varde, hans fuldmægtig Jens Høg, prokurator i Viborg, i hans egen nærværelse, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende han da at have stævnet Jens Olufsen Bjerg, Ebbe Jepsen, Hans Pedersen, borgere i Varde, for et vidne de til Varde byting 14/6 og Phillipus Jochensen, borger sst, 11/8 næst forleden vidnet har, formeldende iblandt andet, at Daniel Phillipsen byfoged 28/6 næst forleden skulle have befalet dem at gå i Jens Christensens gård, eftersom der var indtaget noget fæ, som den tid skulle have standen der sst, som Jacob Jensen rådmand kendte sig ved på hans hustrus mor Maren salig Jacob Clausens vegne og Claus Jacobsen kendte sig ved og beklaget dem voldelig af marken at være indtagen og imod deres vilje og minde i hans gård indsat, og dis formedelst skulle Jens Christensen i deres nærværelse for byfogden være indstævnet og måtte for retten i Daniel Phillipsens hus, og ikke skulle have benægtet fornævnte køer og kreatur stod i hans gård og efter hans befaling at skulle være i hægte indtagen, samme deres vidne af Jens Christensen i efterfølgende beskyldes, at det aldrig sandfærdig skal bevises, at samme køer og kreatur efter hans befaling skal være indtagen, og ikke deres vidne skal formelde, at nogen ham om samme køer og kreatur har tilspurgt, mener derfor deres vidne bør magtesløs at være: så og efterdi ikke bevises, Jens Christensen bemeldte kvæg og fæ at have indtaget, det og befindes to personer at have gjort tov på to af sandemændenes vegne, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme indstævnte vidner, såvel som hvis sandemænds eder og forfølgning, derefter over Jens Christensen dreven og forhvervet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke komme Jens Christensen til nogen forhindring.

(145)

** var skikket Clemend Christensen Toftum, borger i Varde, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Daniel Phillipsen, byfoged sst, for en dom han 5/6 1650 på Varde byting imellem Clemend Toftum og Jacob Bjørnsen, borger der sst, dømt har, og deri tildømt Clemend Christensen at betale Jacob Bjørnsen halvparten af efterskrevne summaer rigsdaler, hvilke dom beskyldes at ikke for bemeldte byfoged er bevist, Clemend Christensen ej heller Jacob Bjørnsen samme pending skyldig, men billig fører sig dem til udgift i et hollandsk regnskab, samme penge på hans vegne fornøden ---- og endeligen måtte udgives, af årsag Jacob Bjørnsens øksne der var gjort i arrest, formedelst skibens befragter hans forpligt til skipperen på 300 rigsdaler, så formelder Clemend Toftums Jacob Bjørnsens leverede regnskab, at han samme penge, som meldt er, endelig på hans vegne var i retten tiltvungen at udgive. disligeste stævnet Daniel Phillipsen for en dom, han 2/4 næst forleden imellem Jacob Bjørnsen hans hustru Maren Nielsdatter og Clemend Toftum, og deri tildømt dem at betale ham 9 daler, hvilket hun i ringeste måde ikke efterkommet har: så og efterdi Daniel Phillipsens første indstævnte dom befindes uendelig, hvorpå han og den anden hans dom har funderet, da bør fordi samme dom at være som udømt var, og sagen til bytinget igen at komme, og der endelig at dømmes, som det sig bør, og Daniel Phillipsen deri at give Clemend Toftum til kost og tæring to rigsdaler, men belangende den tredje dom, 3/6 udganget, da efterdi Maren Nielsdatters kvittering for langsommelig tid siden befindes at være udgivet, og ikke fornævnte rest at være af Clemend Toftum fordret på skifte efter Maren Nielsdatters salig husbond, Maren Nielsdatter og ikke heller befindes at have sig til forpligtet nogen penge til Clemend Toftum at betale, og fogden fordi ikke har vidst at tilfinde Maren Nielsdatter samme penge til Clemend Toftum at erlægge, da ved vi efter slig lejlighed ikke den hans dom at imod sige, men ved magt at blive.

(150)

** var skikket Niels Nielsen i neder Bjerrum med en opsættelse her af landstinget i sag seks uger, som indeholder ham da at have stævnet Jens Andersen i Lustrup og hans hustru Karen, for at de Niels Nielsen 29/7 sidst forleden med adskillige ærerørige ord hos og for mange godtfolk har udråbt. disligeste stævnet Clemend Madsen i Ribe med flere, for de med Jens Andersen har ransaget i Niels Nielsens hus og gård, uden hans rette øvrigheds tilladelse eller birkefogdens eller herredsfogdens nærværelse, som han formener at være imod loven, og i deres ransagelse vidnet om nogen ord, som Niels Nielsen ikke er gestendig, hvilke vidner Niels Nielsen formener ikke sandfærdig at være gjort eller vidnet, men Jens Andersen, Karen Jenskone og Niels Pedersen Smed, enhver for sig, bør at være løgnere derfor: så og efterdi ikke befindes Jens Andersen, hans hustru Karen eller og Niels Pedersen ---- imod fornævnte ransagelse vidne at have erklæret, eller undskyldt Niels Nielsen for samme hø, de og ikke heller her er mødt eller nogen på deres vegne, sig imod stævning eller i andre måder dem for Niels Nielsens tiltale at undskylde, birkefogden og imod hvis, som for ham er i rette sat, har dømt i samme sag, som dog ej var hans dom gemes, han og ikke heller alle Niels Nielsens forhvervede vidner i hans dom har ladet inddrage, eller og fuldkommelig indført, hvor længe sagen i opsættelse har været optagen, eftersom berettes han sagen over seks uger uden bevilling skulle have opsat, da finder vi efter slig lejlighed den hans dom magtesløs at være, og fornævnte birkefoged deri at give Niels Nielsen til kost og tæring fire rigsdaler, disligeste og efterdi Jens Andersen og Niels Pedersen ikke er mødt herimod at svare, eller nogen erklæring at gøre, men dem fra rettergang entholdt, bør de og i lige måde for deres person, enhver af dem, at give Niels Nielsen fire rigsdaler.

(152)

** var skikket Niels Nielsen Hindsholm, indvåner i Holstebro, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en 14 dags opsættelse at have stævnet Anders Pedersen, tjenende på Handbjerg hovgård, for en ulovmæssig bogsed han 11/9 sidst forleden til Ginding herreds ting gjort har, indeholdende ham med sin ed og oprakte fingre for dom og ret at have svoret, det Niels Nielsen Hindsholm, foged på Landting, og Else Jørgensdatter havde ranet og bortført fra Anders Pedersens husbond velb Johan Brockenhuus til Handbjerg hovgård for halv marks koste og mere, efter samme bogseds indhold, hvilke bogsed Anders Pedersen ubesindelig uden nogen grund og bevis gjort har, ej agtende sin næstes ære, navn og gode rygte, men den ulovlig at have beklikket og beskyldt i det, han ikke vidste skel eller rede til, imod sin egen samvittighed og al lov og ret, formenende Anders Pedersen dermed stor uret at have gjort, og burde for samme hans usandfærdige bogsed at stande til rette: så og efterdi ikke befindes Else Jørgensdatter for samme bogsed med hendes lovværge at være varsel givet, som det sig burde, Niels Påskesen og ikke heller i lige måde befindes at være varsel givet for den hjemmel, som Niels Nielsen til Niels Pedersen Post gjort har, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme indstævnte bogsed og hjemmel deri så noksom, at det bør nogen magt at have, men det såvel som den heden findelse dom, derpå iblandt andet funderet er, magtesløs at være, og efterdi nævninger har Niels Nielsen og Else Jørgensdatter for ran kvit svoret, formedelst ej var bevist de samme hø fra steden havde bortført, da vidste vi efter slig lejlighed ikke imod samme deres ed at kunne sige, men ved magt at blive.

(159)

** var skikket Morten Christensen i Sædding med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse og efter en seks ugers stævning at have stævnet Maren Pedersdatter, som siger sig at være født i Henne by, for en sigtelse hun til Kærgårds birketing 30/5 sidst forleden på ham gjort har, formeldende at han skulle være far til det første drengebarn, hun fødte, og at skulle være bleven med samme barn for nogle år siden, da hun skulle have været til hus i Sædding, hvis hendes i lov og ret ugrundet og ubevislig sigtelse, Morten Christensen straks på fersk fod for ting og dom har benægtet, og endnu højt og hårdelig benægter aldrig at have haft nogen omgængelse legemlig med samme kvinde, men af hans misundere og efterstræbere at være på digtet, tilmed skal samme kvinde, formedelst hendes usømmelig og ukristelig liv og levneds forhold, har været anholdt på Hennegård og der forsvoren nogle herreder og ej i dem lade sig finde, hvilke hendes høje ed og forpligt hun ganske uagtet har forbi gangen og gjort der tvært imod, så deraf lader sig anse, hvad for en kvinde hun er. nu er bemeldte indstævnede ikke mødt, ej heller nogen på deres vegne, hvorfor Morten Christensen formente, han nu burde endelig dom beskrevet: da efterdi samme sag over seks uger med bevilling til i dag er optaget, og opsættelsen til hjemtinget findes læst og påskrevet, og ingen er mødt, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme sigtelse og vidner magtesløs at være, og ikke komme Morten Christensen til nogen forhindring.

(163)

** var skikket velb Jørgen Munk til Haraldskær med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da efter en 6 ugers stævning at have stævnet efterskrevne 26 mænd for efterskrevne vidne, de til Jerlev herreds ting 19/6 1650 vidnet har, som er Jens Ibsen i Ammidsbøl far til Niels Poulsens kvinde i Hølund, at de Hølund mænd skulle have brugt det ejendom ulast og ukæret i 60 år, som Jørgen Munk på sin søsters vegne har sig vedkendt, og de videre i deres vidne vidner og kalder det Hølund mark, mens ridemændene kalder det Rue mark, og det i en kontrakt, som blev oprettet på Horsens rådhus imellem salig Anders Friis og Jens Jensen i Hølund, Jørgen Sørensen i Vesterby 30 år, Niels Buck i Vork 40 år, Jep Jensen i Ammidsbøl, som er Niels Poulsens kvindes bror i Hølund i 40 år, Søren Madsen i Vesterby, som er fornævnte Niels Poulsens kvindes halvbror i Hølund i 36 år og mange flere personer, og var hans beskyldninger til fornævnte mænd, at de har vidnet usandfærdig imod retmæssige lovhævder, håndfæstninger og forbud, og de har vidnet en del deres forældre, brødre svogre og slægt og er vildige, hvorfor Jørgen Munk formener dem uret at have gjort, og samme deres vidne bør magtesløs at være og dem derfor at lide efter recessen på deres fingre. herhos fremlagt velb jomfru Edel Munks efterskrevne brev, som blandt andet indeholder, at ikke min bror velb Jørgen Munk har min fuldmagt, eller jeg har kendt ham for min lovværge, samme jord at påtale i nogen måde, actum Rue 14/6 1650 Edel Munk egen hånd. dertil svarede og fremlagde Jørgen Munk en anden jomfru Edel Munks efterskrevne seddel, at eftersom de Hølund mænd skal sig af berømme af en seddel, de skal have bekommet af mig om noget jord i Hølund mark, så tror jeg ikke, at om de har nogen seddel af mig, at den kan blive dem noget til nytte i den sag. ex Rue 20/2 1652 Edel Munk egen hånd: så og efterdi for os fremlægges to jomfru Edel Munks udgivne underskrevne sedler imod hverandre, samme sag angående, da har vi efter slig lejlighed ikke vidst på fornævnte indstævnte vidne at kunne dømme, førend jomfru Edel Munks sedler på tilbørlige steder bliver påkendt.

(167)

** var skikket Hans Due, borger i Kolding, på Anne Nomens i Ditmarsken, salig doktor Fridericus Zeuerins efterleverske, hendes vegne med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, som indeholder hende da at have stævnet Peder Vidisen i Pjedsted for 100 rigsdaler samt sin tilbørlig rente fra martini 1642, og skadegæld derpå allerede anvendt er, eller herefter, og indtil hun betalt vorder, fremdeles på bliver bekostet og anvendt efter hans udgivne strenge brev og pant forsikrings indhold, hvilke Peder Vistisen ikke skal have efterkommet, som det sig burde, og han sig strengelig, som en selvskyldner, for sin kones far, hr Berent Fahlenkamp i Pjedsted, obligeret og til forpligtet har, så hun derover er forårsaget bleven til Holman herreds ting ved hendes fuldmægtig Hans Due at forhverve dom til indvisning, udlæg og vurdering i Peder Vidisens pantsatte arv og ejendom, om han fornævnte penge ikke inden 15 dage betaler, hvilke dom Peder Vidisen hidindtil ej skal have efterkommet, hvorfor Hans Due bemeldte herredstings dom til Viborg landsting til konfirmats har ladet i rette stævne, og begærer hende på rettens vegne ved to mænd og herredsfogden bør at gøre hende udlæg i Peder Vidisens pantsatte selvejer bondegods: da efterdi for os i rette lægges tingsvidne efter Peder Vidisens udgivne pantebrev, på 100 rigsdaler med sin rente, i hans bondegård og ejendom i Pjedsted, som han påboer, og ikke bevises Peder Vidisen samme pant at have indfriet, så sagen derom til hjemting har været indkaldt, og der dom ganget som forskrevet står, da ved vi ikke andet derom at sige, end Peder Vidissen jo bør samme summa penge med sin rente og interesse efter hans brev at betale, og fordi tilfinder Jens Pedersen Ravn i Skærup og Christen Pedersen i Surkær, selvejer bønder, som Hans Due nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem med herredsfogden at forsamle til Peder Vidisens bopæl, der udæske og gøre udlæg for fornævnte summa penge med sin rente og skadegæld af hans løsøre, sker dem ikke der fyldest, da i hans bondegods og ejendom efter pantebrevet at gøre udlæg, så for fornævnte gæld bekommes fuld udlæg, og det efter recessen som de ville ansvare og være bekendt.

(169)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Handbjerg hovgård hans fuldmægtig Poul Lauritsen i Brårup med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, som indholder ham da at have stævnet Rasmus Henriksen, barnfødt i Årslev i Hads herred, for en letfærdig bekendelse og enlig vidne, han 4/12 forleden til Ginding herreds ting vidnet har, at han den næste fredag for sankt olufs dag forleden var rejst hen at lede efter en hest, som var borte for ham, da at han samme dag lå og bedede med en hest, han red på, norden i Simmelkær, og da samme tid skal have funden en tørv, liggende ved siden på engen, og at han da optændte ild i samme tørv med sin bøsselås og krudt, og at han ville drikke sig en pibe tobak, og at han da skulle have fundet et stykke skår, som han syntes kunne have været af en sandpotte, og han lagde en glød derpå, og drak sig noget tobak, og før han tog sig vare for, da tog ilden løs i mosen for ham, så han kunne det ikke stille og bekendte, at han brændte alle de moser og heder, der ligger til over Feldborg og neder Feldborg, som nu befindes at være afbrændt, efter samme hans løgnagtige bekendelse, og for hvilket vidne ikke skal være givet lovlig varsel: så og efterdi ikke befindes for Rasmus Henriksens vidne og bekendelse noksom lovlig varsel givet, som det sig burde, da finder vi efter slig lejlighed samme hans bekendelse magtesløs at være.

(172)

** var skikket Gertrud Andersdatter i Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende hende da at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for at han 7/5 1651 ved sin fuldmægtig sidst forleden har ladet i rette lægge et indlæg, hvori han hende fattige kvinde hårdeligen ærerørigen skal have antastet og uførmeligen angiven for en hemmelig angiven opsættelse, hun til landstinget skulle have forhvervet, såvel som antegnet, at hun med flere skulle lade stille med flere stævninger i Viborg og dem der lade påskrive og derhos selv foregiver, det at være misbrug imod forordning og lovens ret gemes med flere ukvemsord, samme hans indlæg skal medføre. dernæst stævnet Iver Jacobsen sst, forordnet foged i denne sag, for en frafindelse han 10/10 gjort har til samme ting sidst forleden, og dermed afvist hende og spildt hende hendes retmæssige tiltale til Niels Iversen, aleneste for en landstings stævning, som han på en blanket kunne skrive, når han ville, endog tvært imod landstings dom, som denne hendes proces på lyder, uanseet hun formener ingen stævning kan forhindre hendes eller nogens lovlig dreven proces, og fornævnte afvisnings dom bør magtesløs at være: og efter flere ord dem imellem var, erklæret Niels Iversen nu her for retten Gertrud Andersdatter for samme sag, det han ikke vidste hende noget deri at beskylde, og dermed for vores underhandling afstod Gertrud Andersdatter samme tiltale til Niels Iversen, hvor imod han lovede nu straks, efter han hjem kommer og hun dem begærende er, at give Gertrud Andersdatter i rede penge, ingen andre varer, 15 sletdaler for hvis bekostning, hun på samme sag anvendt har, og her foruden at betale hende efter vores forrige dom 10 sletdaler, og dermed denne deres tvistigheder bilagt, men efterdi Iver Jacobsen formedelst landstings stævning ikke har vidst lovmål eller tredje ting over Niels Iversen at stede, og i så måde hende fra sin ret deri fundet, som ikke ske burde, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme heden findelse dom så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og efterdi Iver Jacobsen Gertrud Andersdatter dermed omkostning har påført, bør han derfor at give hende i rede penge, ingen andre varer, tre rigsdaler.

(173)

** var skikket velb Jørgen Munk til Haraldskær med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Niels Grises arvinger i Bølling, som er hans hustru Else Hansdatter, hans børn Johan Nielsen og Kirsten Nielsdatter for en hjemfindelse dom, deres husbond og far 13/7 1649 dømt har imellem Jørgen Munk og hans mors og søsters tjenere i Rue, hvori Jørgen Munk formener, Niels Gris har gjort uret, idet at han har ikke tildømt en part af dem at lide, som har handlet sig så groveligen i hans mors og søsters skove, thi han har udtrykkeligen dømt imod recessens 30. artikel, item Christian den fjerdes åbne brev om hjemmel, thi fornævnte bønder, som ugudelig har forhuggen de uskiftede skove, har selv lagt hjemmels seddel frem, og efterdi de det gjorde, burde de straks at have lidt forfølgning, han formener ikke hans ene søsters hjemmel kan eller bør befri dem for fælles skovhug: så og efterdi for os i rette lægges jomfru Edel Munks underskrevne indlæg, hvori hun bekender sig at have bevilget hendes tjenere noget træ til at bygge og forbedre samme tre små boliger med, såvel som og noget ringe ting til hendes egen ildebrand, på hvilket hun havde givet dem hendes hjemmel, og endnu efter samme seddels indhold er deres fri hjemmel til samme træ, da efter slig lejlighed har vi ikke vidst deri i samme sag at dømme, men hvo påskader, indkalde sig sagen for tilbørlig dommer, og da gås om hvis ret er.

(175)

** var skikket velb Jørgen Munk til Haraldskær med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Germand Joensen i Bølling, herredsfoged i Jerlev herred, for en dom han til Jerlev herreds ting sidst forleden imellem Søren Kølholt i vejle på hans søsters tjener i Rue, Jørgen Sørensen, og tildømt Jørgen Sørensen at betale Søren Kølholt, uanseet at hoppen blev købt på Jørgen Munks vegne, og Jørgen Munk har givet Søren Kølholt brev på pengene for hoppen, og Jørgen Munks beretning blev leveret Germand Joensen i hånd, og dog ikke ville anse denne ene gang, hvorfor Jørgen Munk formener, Germand Joensen uret at have gjort, såvel som Søren Kølholt, som ville kræve hans forrige tjener for den gæld, han har Jørgen Munks brev på, og hans dom derfor magtesløs at være: så og efterdi befindes for herredsfogden at have været i rette lagt Jørgen Munks underskrevne seddel, hvori han kendes at have givet Søren Knudsen Kølholt sit brev på pengene for en hoppe, hvilket han og her i dag for retten har tilstået bemeldte ord, som i samme dom findes indført, Jørgen Sørensen derom skulle haft, ikke med tingsvidne bekræftes, og fogden dog har tildømt Jørgen Sørensen otte daler til Søren Knudsen for en hoppe at betale, da vidste vi efter slig lejlighed ikke den hans dom at kunne følge, men magtesløs at være, og Germand Joensen at give Jørgen Munk til kost og tæring to rigsdaler.

(176)

** var skikket velb Jørgen Munk til Haraldskær på sin mor velb fru Sofie Friises vegne med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende hende da at have stævnet Jens Andersen på Glasbjerg, formedelst han har imod hendes hjemmel og minde pløjet og sået i hendes grund og ejendom, som ligger på Ravnsbøl ladegårds grund, og deraf ladet bortføre, hvorfor de og har ham indstævnet for herredsfogden i Jerlev herred, og fordi han søges for sine uhjemmels bøder, som æren angik, da vidste han ikke derpå at kende, men den sag for sin overdommer indstillet: så og efterdi befindes herredsfoged Germand Joensen at have dømt i samme sag, efter at det første gang for ham var indstævnet, og ikke sagen i opsættelse tagen, eftersom ingen genmæle derimod for ham har været, da finder vi efter slig lejlighed den hans heden findelse dom magtesløs at være, og ham at give Jens Andersen deri til kost og tæring fire sletdaler.

(178)

10/3 1652.

** var skikket Søren Nielsen på Hestbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter KM oprejsning at have stævnet Christen Christensen Hauff, byfoged i Holstebro, for en dom han til Holstebro byting 21/11 1637 imellem Måbjerg kirke på den ene og borgmester, råd og menige indbyggere i Holstebro, anlangende tiende af Bisgårds ejendom, liggende udenfor Holstebro, på den anden side dømt og afsagt har, i hvilken dom, muligt i hans egen sag, bemeldte borgmester, råd og borgerskab til vilje, har fradømt Måbjerg kirke sin tiende rettighed af fornævnte Bisgårds ejendom, som fornævnte kirke stedt haft har, eftersom foregives nogen skulle have vidnet, der skulle have boet en kvinde i Bisgård, som skulle have hørt prædiken og søgt sakramente i Holstebro kirke, og skulle have givet offer og tiende til sognepræsten der sst, op på det sted forbigået at formelde, at det er een sognepræst, som betjener Holstebro kirke og Måbjerg kirke, og derfor var lige meget, hvor han ville tage sin rettighed og betjene hans sognefolk, dernæst havde han og funderet sin dom på KM benådningsbrev til borgmester, råd og borgerskabet i Holstebro, som bruger Bisgård ejendom, meddelt, bemeldende at samme Bisgårds ejendom skal være lagt under Holstebro bys frihed at nyde og bruges, og forbigår og udelukker i sin sentens de ord, som samme KM benådnings brev indeholder, nemlig at de skal forpligtet være, årligen al den rettighed at udgive, som deraf sædvanligt gjort og ganget er, formener Søren Nielsen at KM benådningsbrev, hvorpå byfogden har funderet hans dom, ikke i ringeste måde fortager Måbjerg kirke sin tiende af Bisgårds ejendom. sammeledes stævnet efterskrevne borgmester, råd og borgere eller deres arvinger, så og menige borgere og indvånere, som har Bisgårds ejendom i brug: så og efterdi byfogden Christen Hauff selv som en med interesseret i sagen at have dømt, tilmed ej i hans doms slutning specificeret eller navngiven de Holstebro bys indvånere, som han for bemeldte Måbjerg kirkes tiende har fri dømt, da finder vi efter slig lejlighed samme hans første dom, han i samme sag dømt har, såvel som og den anden, han derpå funderet har, magtesløs at være.

(183)

** var skikket Mikkel Poulsen i Mølby på sin egen og medbrødre Tomas Ebbesen i Kvie med flere deres vegne på den ene og havde stævnet Niels Christensen Blaksmark i Ansager på den anden side for nogen klage og beskyldning, som han i en dom, dateret Østerherreds ting 21/10 1650, er indført i sin mening, at de underfundeligen med deres sognemænd har omgået, og tilmed den største del af sognemændene har været højligen forårsaget dem for deres gunstige lensmand at beklage, at de dem i KM tjeneste har forurettet, hvilke klage og beskyldning findes til herredstinget at have været indstævnet, og ikke da noget over dem at have overbevist, men da ydermere i sin indlæg Mikkel Poulsen og hans medbrødre beskylder, at de dem uoprigtigen og underfundigen imod deres sognemænd og ---- at have omgået, hvilke beskyldninger Mikkel Poulsen og hans medbrødre formener deres ære, ærlige navn og rygte at være talt for nær, og bør dem sligt sandfærdig at overbevise, eller derfor lide recessens dele, efter som herredsfogden da det at have heden funden for sin overdommer, formedelst det skulle være ære angældende: efter flere ord dem imellem var, da nu her for retten erklæret Niels Blaksmark, Mikkel Poulsen, Tomas Nielsen, Tomas Ebbesen, Niels Christensen, Jens Pedersen og Otte Christensen, så han ikke vidste med dem andet end ærligt og ret, hvorimod Mikkel Poulsen berettede sig at være med fornøjet, og dermed denne indstævning og tiltale afstod.

(184)

** var skikket Eskild Sørensen i Grisbæk og Christen Jensen i Vejrup kirkegård, kirkeværger til Vejrup kirke, deres visse bud Verner Christensen Vorde i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende dem da at have stævnet Hans Joensen i Vejrup, forrige kirkeværge til Vejrup kirke, for at eftersom de har været forårsaget ved retten til herredsting at hænde dom over ham for 52 sletdaler, som han ud af hans kirke værgemål til fornævnte kirke med resterer for næst forleden år, efter kirkebogens lydelse, i hvilken dom han er tildømt for berørte gæld at betale, og efterdi intet findes hos ham, hvormed han kan gøre kirken fyldest, uden alene i hans bonde jordegods, og formener fornævnte kirkeværger på kirkens vegne bør at tilfindes to vederhæftige jordejer bønder at gøre udlæg for bemeldte fordring: da efterdi med Vejrup kirkebog bevislig gøres, Hans Joensen på regnskab til kirken at være skyldig bleven 52 sletdaler, såvel som og foruden 3 daler, som han og sag gives til regnskab, gæsteri og skriverpenge, voks og lys, hvorom sagen til hjemting har været indkaldt, og der dom ganget, som forskrevet står, og siden her til landsting i lige måde indstævnet, og i seks uger til i dag optagen, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere ophold, da ved vi ikke andet derom at sige, end Hans Joensen jo bør samme resterende penge til kirkeværgerne at betale med sin interesse, og fordi tilfinder Joen Christensen og Matias Pedersen i Vejrup jordejere, som Verner Christensen nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger i herredsfogdens nærværelse drage til Hans Joensens bopæl, der udæske betaling for fornævnte gæld af hans løsøre, sker dem ikke deri fyldest, da kirkeværgerne i andet hans løsøre eller jordejer gods, hvor det findes kan, at indvise, så de på kirkens vegne for samme gæld bekommer fuld udlæg, og det efter recessen, som de vil ansvare og være bekendt.

(185)

** var skikket Barbara, salig Niels Jepsens, i Kolding såvel som hendes søn Anders Nielsen Bøgvad, borger i Kolding, deres fuldmægtig Mads Gregersen sst med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, som indeholder dem da at have stævnet Niels Iversen, byfoged sst, for en dom han til Kolding byting kort forleden, imellem dem på den ene og Henrik Ravn i Kolding på Peder Widows vegne af Hamborg på den anden side, dømt og afsagt har, og dem tilfunden ham at betale en summa pending efter en håndskrift, hvilken sag kort tilforn for ham skal have været i rette på Kolding byting, og da ham den til landsting for landsdommere indfunden, formedelst en landstings dom for ham skal være lagt i rette, hvori bemeldende i sin sentens, at Eske Jensen skal have lovet og sig til forpligtet at betale Peder Widow fornævnte summa penge, som Eske Jensen til Peder Widow hans håndskrift udgiven har, så det skal være Barbara, salig Niels Jepsens, og hendes to sønner, nemlig Niels Nielsen og Anders Nielsen, skadesløs: så og efterdi befindes byfogden Niels Iversen alene, efter otte dages stævning, endelig at have dømt i sagen, og ikke den i opsættelse taget, eftersom ingen genmæle for ham har været i rette, da finder vi efter slig lejlighed den hans dom, såvel som den dele, derefter drevet er, og ej nu imod seks ugers opsættelse er fremlagt, magtesløs at være, og Niels Iversen deri at give Barbara, Niels Jepsens, til kost og tæring for den hans forseelse tre rigsdaler.

(187)

** var skikket Hans Kall, prokurator i Viborg, på Gertrud Andersdatters vegne i Kolding i hendes egen nærværelse med en opsættelse. (se 188)

** var skikket Jep Sindersen i Smedshave med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, som indeholder iblandt andet ham da at have ladet stævne Peder Lang, borgmester i Lemvig, for han ulovlig uden hjemmel har sted og fæst, med Simon Christensen, Magdalene Jensdatter hendes bondegods heden til Niels Andersen hans livstid, uanseet Peder Lang har ingen livsbrev haft derpå, og formener Peder Lang med Simon Christensen uret at have gjort, og uden lovlig hjemmel skyld deraf oppebåren, og imod KM forbuds brev gjort forhindring deri, som er på samme gods, formente Jep Sindersen Peder Lang hans udgivne fæstebrev bør magtesløs at være, og ikke komme Jep Sindersen eller hans søskende til hinder eller skade på hendes bondegods, havde og stævnet Peder Lang, det at forantvorde, så og Niels Andersen med samme fæstebrev, samt salig Simon Christensens arvinger, Maren Simonsdatter, Margrete Simonsdatter og Karen Simonsdatter med deres lovværge, om de har noget dertil at svare: da efterdi sagen i seks uger til i dag er opsat, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da finder vi efter slig lejlighed samme fæstebrev, som Peder Lang med Simon Christensen udgivet har, magtesløs at være, og efterdi Niels Andersen sig fra retten med samme fæstebrev har entholdt, og i så måde Jep Sindersen omkostning tilføjet, bør han at give ham fem sletdaler, i rede penge at betale.

(188)

** var skikket Hans Kall, prokurator i Viborg, på Gertrud Andersdatter i Kolding hendes vegne, i hendes egen nærværelse, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Niels Iversen, byfoged der sst, for en indvisning som han med fire mænd 12/7 1650 og siden derefter 17/7 næst følgende til Kolding byting afhjemlet har, at have indvist Jens Jørgensen, borger sst, i Gertrud Andersdatters og hendes husbonds hus og gård med to hos følgende boder, disligeste i en toftejord sønden Kolding, kaldes Gåsebæks toft, næst efter Peder Pedersen Helt i Nykøbing på Falster, uanseet at de selv i samme vurderings afhjemmelse bekender og vedgår, at Jens Jørgensen Hår sig tilforn deri har ladet indføre for to år ungefer da næst forleden, hvilket hun agter at bevise at være for en gæld efter en dom, hvorfor Gertrud Andersdatter sig beklager højligen forsætligen af Niels Iversen og Jens Jørgensen at være forurettet, idet at der er gjort indvisning to gange for een gæld, hende og hendes fattige børn dermed i største armod og elendighed at bringe, formener derfor Niels Iversen for sådan forurettelse burde fældet være, såvel hvis fordring, som Jens Jørgensen to gange skal have taget indvisning for, skal være grundet på en gammel håndskrift, som Gertrud Andersdatter hendes salig husbond Henrik Denton siges at skal være udgivet, og ikke at skal kunne bevises, han i danske sprog i ringeste måder enten dansk at kunne skrive eller læse, meget mindre at kunne forstå, hvilket bænkebrev hun formener ikke at komme hende eller hendes små børn til hinder eller skade, har derfor stævnet blandt andre Peder Pedersen Helt, item Jens Jensen Slagters hustru Karen Jenskone samt hans børn Jens Jensen, Niels Jensen og Bertel Jensen, hver med deres lovværge, om de vil have noget dertil at svare. så mødte Jens Jørgensen Hår og fremlagde Henrik Dentons efterskrevne brev lydende, bekender jeg Henrik Denton Engelskmand, borger i Kolding, at jeg at vitterlig gæld skyldig er Jens Jørgensen Hår, borger i Kolding, 55 daler, datum Kolding 29/11 1639 Henrik Denton egen hånd: så og efterdi samme sag befindes over seks uger til i dag med bevilling at være optagen, og ikke fornævnte bytings dom og vurdering er fremlagt uden Henrik Dentons håndskrift alene, som Jens Jørgensen her for retten har haft til stede, som forskrevet står, og imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da finder vi efter slig lejlighed samme bytings dom og de vurderinger og udlæg, derefter gjort er, magtesløs at være.

(192)

** var skikket velb Jørgen Munk til Haraldskær med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelses indhold at have stævnet Germand Joensen i Bølling, herredsfoged i Jerlev herred, for en sigtelse og synsvidne, som han til fornævnte ting 12/11 udstedt har, anlangende at hans svoger Christen Mortensen i Jerlev med flere mænd at have været i Rue på jomfru Edel Munk hendes grund og stavn, og der synet og seet hendes tjenere Mads Christensen og Simon Nielsen nogen skade, som de 2/11 skulle have bekommet til Jørgen Sørensens bryllup i Rue. og der samme tid, der de er synet, dem hver at have sigtet Jørgen Sørensen hver for et knivslag, uanseet Jørgen Sørensen ikke skal have været i den stue, som parlamenten er sket, på den tid, men kan føre sanddru vidner, at han var gangen i brudekammeret til sengs med sin brud, og ikke skal befindes enten jomfru Edel Munk eller hendes bror velb Jørgen Munk, som er hendes værge, sådant at være til kende givet, som efter recessen billigen burde i den sag at tale, hvilken brøsten hos fandtes, og deres bøder ved retten at søge, og formener Christen Mortensen den sag aldeles intet at vedkomme, men uden deres velbyrdigheds minde sig sådant imod kong Christian den tredje og kong Christian den fjerdes recesser påtager, formener dem højligen deri forseet at have, og burde derfor at lide som den recessen overtræder, og samme syn og sigtelse vidne burde magtesløs at blive: så efterdi sagen med bevilling befindes til i dag opsat, og ingen er mødt, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen deri han gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme syn og sigtelse magtesløs at være.

(193)

** var skikket velb Jesper Vognsen til Østergård hans visse bud og fuldmægtig Jens Høg, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jens Pedersen i Lustrup, sætfoged til Østerherreds ting, for en dom han 27/10 sidst forleden til Østerherreds ting dømt og afsagt har, og deri fradømt bemeldte gode mand hans lovlige tiltale, som hans fuldmægtig Niels i Adsbøl til hans tjener Jep Dinesen i Bonum haft har, og i samme hans dom søgt adskillige udflugt og forvendelse, hvormed han bemeldte gode mands sag og lovlig tiltale har forspildt, uanseet for ham har været i rette lagt den edsvorne herredsfogeds dom, i samme sag udgivet, af fornævnte ting 26/5 næst forleden, hvori fornævnte gode mands tjener Jep Dinesen er tildømt at stande sin husbond til rette for al den skade med den resterende ægt og arbejde, skyld og landgilde, mener sætfogdens dom uret at være, og bør magtesløs at blive. nu er bemeldte indstævnede ikke mødt eller nogen på deres vegne herimod at svare, hvorfor Jens Høg på Jesper Vognsens vegne formente, det han nu burde at have endelig dom beskrevet: da efterdi sagen i seks uger til i dag er opsat, og opsættelsen til hjemting findes læst og påskrevet, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være, og fornævnte sætfoged Jens Pedersen såvel som Jep Dinesen, enhver af dem, at give Jesper Vognsen penge to sletdaler.

(194)

24/3 1652.

** var skikket velb Mogens Sehested til Holmgård, KM befalingsmand på Riberhus, hans visse bud Jens Høg, prokurator i Viborg, og havde hid kaldt sandemænd af Gørding herred, en kvindespersons bane, ved navn Johanne Hansdatter, som fandtes død 23/1 sidst forleden i den røde møllestrøm ved Jested, fordum boende i Gredsted i Gørding herred, sandemændene hendes bane at udlede, og først fremlagde Jens Høg efterskrevne tingsvidne af Gørding herreds ting 9/2 sidst forleden, som indeholder Poul Hansen i Gredsted for otte mænd at have vidnet, at tirsdag aften for sankt pouls dag sidst forleden, da noget ud på aftenen, kom Johanne Hansdatter, hans søster, om til ham og sagde, at hun havde haft en aften den aften, for hun havde givet Villads noget mælk og brød, og klagede, at hendes kindben, aksel og arme var slagen fordærvet, og da fik hun ham en stykke af en ildklove og en blodig halsklæde, og bad han skulle forvare hende det, at de kunne komme ud til Ribe og klage det for skriveren, så sagde hun, at hun ville gå hjem i Jesu navn. disligeste fremlagde efterskrevne tingsvidne af fornævnte herreds ting samme dag, Anne Nielsdatter, Villads Nielsen og Hans Nielsen i Gredsted at have vidnet, at den næste tirsdag for sankt pouls dag sidst forleden ad aften, da fornævnte Villads Nielsen kom fra skoven og krævede noget mad, da gav hans mor salig Johanne Hansdatter ham noget mælk og brød i en potte, hvorfor hendes mand Zendtsus Karlsen skændte på hende og sagde, at hun skulle sætte mælken til fløde, det djævlen skulle fare i hende, og derefter hørte de, at han slog hende nogen slag med en klove og slog samme klove i sønder, siden gik deres mor og Zendtsus Karlsen frem tilhobe, og derefter hørte de intet til dem førend om morgenen, da lå Zendtsus Karlsen i hans seng i hans klæder, nemlig en par lærreds bukser, en ulden skjorte og en livstykke, og der hørte Villads Nielsen og Hans Nielsen, at Zendtsus Karlsen råbte på deres mor, at hun skulle komme i hendes seng, og ydermede Anne Nielsdatter, Villads Nielsen og Hans Nielsen at have vidnet, at siden de havde fundet deres mor død, da sagde Zendtsus Karlsen til dem, at de skulle tie stille og give dem tilfreds, thi han ville give dem hver 20 rigsdaler til en minde af hans gård og deres mors kiste og klæder: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Johanne Hansdatter sig selv i åen at have druknet, og fordi svor hende sin egen bane på, eftersom de sandhed derom havde udspurgt og forfaret.

(197)

7/4 1652.

(dommerne ikke til stede, Henrik Jensen ene)

21/4 1652.

(dommerne ikke til stede, Henrik Jensen ene)

** var skikket velb Malte Sehested til Rydhave, KM befalingsmand over Stavanger len i Norge, hans fuldmægtig Morten Jensen, foged på Rydhave, og havde hid kaldt sandemænd af Ginding herred, manddød at sværge over Mads Christensen i Landting skovhus for Mourids Lauritsen i Kodborg, han ihjel slog, og først fremlagde Morten Jensen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Ginding herreds ting 1/4 sidst forleden, som indeholder Christen Pedersen i Østerskov med mange flere at have vidnet, at de har hørt rygte og tidende, det Mads Christensen i Skovhus har ihjel slagen Mourids Lauritsen, som boede i Kodborg, og siden 13/3 sidst forleden da har vi ikke seet Mads Christensen enten ved hans hus eller kommen til hans kirke eller ham nogen andensteds fornemmet i nogen måder. dernæst fremlagde efterskrevne tingsvidne af Hindborg herreds ting 5/4 sidst forleden, som indeholder Bodil Olufsdatter i Landting skovhus at have vidnet, at nu forgangen sankt gregori dag om natten, var hendes mand Mads Christensen, skovvogter over Landting skov, udgangen at se til skoven, og noget efter gik hun ud efter ham, og da så hun, at Mourids Lauritsen med flere var ved en stor grøn bøg, som de havde afsavet, og havde læsset en stor stykke af samme træ på en vogn, og der hendes mand ville forhindre dem at køre bort, da faldt samtlige fire personer ind på ham og slog på ham med sten, og Mourids Lauritsen slog til ham med en lang stage med en pig i, så han måtte nødes til at værge sit liv for ham og dem, og kunne næppelig undkomme fra dem med livet: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Mads Christensen manddød over og fra hans fred for Mourids Lauritsen, han ihjelslog, eftersom de sandhed derom havde udspurgt.

(201)

5/5 1652.

(landsting holdtes på Asmildkloster)

** var skikket Hans Buck i Påby med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet salig Niels Grises arvinger i Tolstrup, nemlig Karen, Poul Grises, for nogle børnepenge, som Niels Gris har været værge for, som er Birgitte Pedersdatter, barnfødt i Påby, hendes fædrene arv efter hendes salig far og er æsket over skifte efter Niels Gris, og eftersom der ikke var gods eller løsøre at betale med, blev det indsat af fogden i ejendom, som Karen, Niels Grises, påboer, som er med skiftebrev at bevise, dateret Tolstrup, siden har hans søn Poul Gris og hans hustru Karen Grises tiltagen dem fornævnte ejendom og lovet at ville betale Hans Buck i Påby fornævnte børnepenge, og imidlertid har de bort pantet halvparten af fornævnte ejendom, uanseet børnepengene ikke er betalt, og efter Poul Gris er afgangen, har Hans Buck anden gang over skifte æsket samme børnepenge, og eftersom der endog ikke var gods eller løsøre at bekomme, er han anden gang indsat i ejendommen, og efter Birgitte Pedersdatters ægtemand har rejst fra Lolland og herover med stor bekostning, og ville have hendes penge, at han ikke dem kunne bekomme, hvorfor hendes husbond Mikkel Nielsen har fuldmagt givet Hans Buck ved retten at udfordre dem, da har fogden til Brusk herreds ting tildømt dem at fordres i ejendommen. endnu stævnet Jacob Madsen i Tolstrup og hans hustru Johanne Christensdatter og hendes børn, Jens Christensen og Kirsten Christensdatter og deres rette lovværge for et pantebrev, de skulle have forhvervet på halvparten af fornævnte ejendom, siden Hans Buck er indsat i fornævnte ejendom for fornævnte børnepenge. nu mødte Jens Clemendsen i Viborg på hr Jens i Herslev hans vegne og fremlagde samme efterskrevne pantebrev ved tingsvidne, udstedt af Brusk herreds ting 12/2 1648, som indeholder at Poul Gris har bekendt sig skyldig at være Johanne Mikkelsdatters søn Jens Christensen 86 sletdaler, som var børnepenge af Jens Christensens fædrene arv, og til forsikring pantsatte halvparten af en otting bondejord over al Tolstrup skov og mark. derimod fremlagde Hans Buck et tingsvidne af Brusk herreds ting 13/3 1630, otte mænd vidnet, at Poul Pedersen i Påby lod læse efterskrevne tingsvidne, udgivet 28/2 1625, otte mænd da at have vidnet, at Tomas Nielsen i Påby udlagde 65 sletdaler, som var de penge, salig Gertrud Knuds i Påby gav hendes døtre børn Anne, og samme penge annammede Niels Gris i Tolstrup, som var børnenes rette værge, og kvitteret Tomas Nielsen og hans arvinger for forskrevne Peder Mogensens børn og deres arvinger. dernæst fremlagde efterskrevne tingsvidne af fornævnte herreds ting 29/3 1634, otte mænd vidnet har, at Niels Gris i Tolstrup kendtes at have annammet af Hans Mogensen i Påby 15 sletdaler på Birgitte Pedersdatters vegne sst, som er for alt, hun kunne arveligen tilkomme efter hendes salig far Peder Mouridsen, undtagen en seng: da efterdi med bemeldte tingsvidner bevises, Birgitte Pedersdatter at restere en del hendes fædrene arv, hvorpå dom til herredsting er falden, da ved vi ikke andet derom at sige, end Hans Buck jo for resten med rente og skadegæld i fornævnte bonde ejendom, så vidt ej pantsat er, at have indvisning, og fordi tilfinder Christen Bull i Lilleballe og Bertel Hansen i Eltang selvejere, som Hans Buck nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger med herredsfogden det at forrette, og det efter recessen, som de vil ansvare og være bekendt.

(204)

** var skikket Mads Hansen i Herslev med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter seks ugers opsættelse at have stævnet Jens Pedersen i Rugsted for et tingsvidne, som han til Jerlev herreds ting 16/71651 forhvervet har, at han skulle have standen 3 samfulde ting for dom og ret og lovbudt Jens Pedersen og hans hustru Kirsten Jenskone med al hvis gods og formue, som de havde, og til deres søn ung Peder Jensen i Rugsted og hans hustru Kirsten Tomasdatter for deres klæde og føde deres livstid, uanseet at Jens Pedersen og hans hustru Kirsten Jenskone har opladt den fæstegård, de påboede, for deres søn ung Peder Jensen, og han derfor skulle være forpligtet deres aftægt af gården at give begge deres livstid, så de ikke havde i behov dem til deres søn og sønnekvinde at fledføre, men med sådant at kan ansees at ville, som formenes, med underfundighed besnilde deres egen datter Anne Jensdatter, Mads Hansens hustru, hendes arvepart fra: så og efterdi ikke befindes for fornævnte lovbud og fledførings vidner at være varsel givet Mads Hansen, så han som en svoger derimod kunne vidst at svare, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme lovbud og fledførings vidne deri så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(205)

** var skikket Søren Hansen i Bramdrup med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Hans Johansen, ridefoged til Hald, såvel som Jørgen Hansen og Tomas Below, værende på Haderslevhus, for en bekendelse, som de efter en misdæders mund skulle have tagen beskreven, og som skal være bekendt på Haderslevhus, hans navn Keld Mikkelsen Dalby, og i samme sin løgnagtige bekendelse beskyldt Søren Hansen, at han ham skal have afkøbt to stjålne heste i Bramdrup og to i Bøgvad, og forreden tolden med, item 63 rigsdaler, som Søren Hansen skulle være ham skyldig, hvilket Søren Hansen ved hans højeste ed højligen benægter, at han aldrig har enten købt eller handlet med ham, ej heller forbi reden KM toldbod, formener slig hans løgnagtige bekendelse bør magtesløs at være. så er ingen af bemeldte indstævnte nu mødt med samme bekendelse at i rette lægge: da efterdi sagen i seks uger til i dag er opsat, opsættelse til hjemting forkyndt, som forskrevet står, så vi imod recessen uden bevilling ikke kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme bekendelse, så vidt den bemeldte Søren Hansen angår, magtesløs at være.

(206)

** var skikket Laurits Hansen, rådmand i Lemvig, og Morten Christensen Høst, borger sst, deres visse bud Mogens Bertelsen, borger sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Svend Olufsen, byfoged i Lemvig, for en dom han 21/3 1651 sidst forleden over dem udstedt har, i sin mening at de skulle skaffe borgmester og råd, på skolens vegne, så meget markjord i pant igen, som kan være 200 rigsdaler værd, eller også de derfor skulle lide tiltale, hvori Laurits Hansen og Morten Høst formener, dem af byfogden storligen at være forurettet, først har han vrangeligen funderet sig, at de som selvskyldnere på Laurits Jensens børns vegne dem i pantet skulle have forpligtet, for det andet er det 5 år siden, Laurits Hansen af øvrigheden fra samme formynderskab er bleven forlovet, for der tredje har borgmester og råd for nyligen annammet underpant i Lemtorp ejendom, og er det ikke dem og skolen aleneste, men alle forrige Lemtorps lodsejere deres rettighed deri fradømt, dog deres penge derfor af Jacob Grubbe, som af kongens og rigens råds dom kan erfares, har borgmester Peder Lang og Oluf Jepsen rådmand, siden kongens og rigens dom er gangen, oprettet en kontrakt med velb Jacob Grubbe om Lemtorp ejendom, enhver på sine egne og lodsejeres vegne at skulle oppebære deres tilregnede penge, og at dele deres lodsejere, enhver sin kvota, af pengene til igen, og i lige måde på deres egne og lodsejeres vegne at gøre Jacob Grubbe nøjagtig skøde, og ikke samme kontrakt af Laurits Hansen og Morten Høst er samtykt, for det femte de 300 rigsdaler, som borgmester Peder Lang ikke kan nægte, efter fornævnte kontrakt, jo har oppebåren hos Jacob Grubbe, deraf tilkommer skolen den femte part, som er 60 rigsdaler, og eftersom hans hustru Maren Svendsdatter var farsøster til Laurits Jensens børn, og Laurits Jensens børn var lodsejere i skolens pant, og er Lemtorp eller des værdi hos Jacob Grubbe, borgmester Peder Lang og Laurits Jensens børn imellem uskiftet, formener Svend Olufsen heri uret at have dømt, og burde fordi samme dom magtesløs at være: så og efterdi befindes byfogden Svend Olufsen iblandt andet at have dømt på Morten Høst, endog han ikke imod samme dom har været stævnet eller varsel givet, så han kunne vidst dertil at svare, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom så noksom udgivet, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og Svend Olufsen at give Laurits Hansen og Morten Høst til kost og tæring tre rigsdaler i rede penge og ingen andre varer at betale.

(209)

** var skikket Christen Jacobsen, rådmand og forstander for børnehuset i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have været forårsaget ved retten at søge Christen Pedersen i Risbøl, som tilhører børnehuset, for modvillig oversiddelse, og herredsfogden Christen Iversen i Løvlund har tiltaget sig dom i samme sag 4/12 næst forleden, og sagen seks uger opsat, dog sig til fordristet at dømme 8/1, som er, når fra ting til andet regnes otte dage, til månedsdagen, og i så måder forsætlig Christen Jacobsen sin ret forslagen, at dokumenterne ej skulle komme i rette, formenende dermed ham forsætlig uret at have gjort, imod sin ed, så den hans dom bør magtesløs at være: så og efterdi befindes fornævnte herredsfoged Christen Iversen at have dømt samme dom, førend seks ugers dag efter opsættelsens indhold med rette var forfalden, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Christen Iversen sig jo deri har forseet, og den hans dom fordi bør magtesløs at være, og ham pligtig at give Christen Jacobsen på børnehusets vegne til omkostning fem sletdaler, i rede penge ingen andre varer at betale.

(210)

** var skikket velb fru Sofie Friis, salig Frederik Munks, til Haraldskær hendes fuldmægtig velb Jørgen Munk til Haraldskær med en opsættelse her af landstinget 10/3 sidst forleden, lydende hende da at have stævnet Anders Christensen i Jelling for en dom, han imellem hende og Jørgen Eskerod dømt og afsagt har 31/1 1652, med hvilken sin dom hun beretter højligen af ham at være forurettet, idet han dømte efter en løgnagtig fuldmagt og beretning, som Søren Knudsen i Vejle har i rette fremlagt, item efter en dom, der skulle have været dømt til Tørrild herreds ting tilforn, som den landløber og lediggænger Jørgen Eskerod indfører i sin løgnagtige fuldmagt og beretning, som Søren Knudsen Kølholt har fremlagt, og ikke dommen var fremlagt, men hun har, efter seks ugers varsel fra landsting, lovligen ladet Jørgen Eskerod søge, som slige knægte bør at søges, som ingen visse bopæl har, og det er både Anders Christensen og andre bevidst, at hendes søn Jørgen Munk havde dom over ham for hans trussel, og siden var fangen derefter, ud af hvilken fængsel han bort rømte, hvorfor fru Sofie Friis formener, Anders Christensen uret at have gjort, og hans dom magtesløs at blive: da efterdi samme sag befindes seks uger med bevilling til i dag opsat, så imod recessen ikke længere kan gøres ophold, da finder vi efter slig lejlighed samme dom magtesløs at være, og Jørgen Eskerod og Søren Knudsen Kølholt at give fru Sofie Friis til kost og tæring hver tre rigsdaler i rede penge, ingen andre varer at betale.

(211)

** var skikket velb Jørgen Munk til Haraldskær med en opsættelse her af landstinget 10/5 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Søren Lauritsen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for to domme han imellem ham og Jørgen Eskerod dømt og afsagt har til Tørrild herreds ting 14/2 1652, med hvilken sin dom han beretter højligen af ham at være forurettet, idet han dømte ham fra sin ret, imod sin ed, efter en løgnagtig fuldmagt og beretning, som Søren Knudsen i Vejle har i rette fremlagt, item efter en dom, der skulle have været dømt til Tørrild herreds ting tilforn, som den landløber og lediggænger Jørgen Eskerod indfører i sin løgnagtige fuldmagt og beretning, som Søren Knudsen Kølholt har fremlagt, og ikke dommen var fremlagt, men han har, efter seks ugers varsel fra landsting, lovligen ladet Jørgen Eskerod søge, som slige knægte bør at søges, som ingen visse bopæl har, og det er både Søren Lauritsen og andre her i egnen noksom bevidst, at Jørgen Munk havde dom over ham for hans trussel, og siden var fangen derefter, ud af hvilken fængsel han bort rømte, hvorfor Jørgen Munk formener, Søren Lauritsen uret at have gjort, og hans dom magtesløs at blive: da efterdi samme sag over seks uger til i dag befindes optaget, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da finder vi efter slig lejlighed samme indstævnte domme magtesløs at være, og Jørgen Eskerod og Søren Knudsen Kølholt at give Jørgen Munk til kost og tæring, hver tre rigsdaler, i rede pending ingen andre varer at betale.

(212)

** var skikket velb Gjord Galt til Rækkergård hans fuldmægtig Hans Kall, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet velb Gunde Rostrup til Ålegård for en summa penge, nemlig 420 rigsdaler in specie, såvel som 220 rigsdaler in specie, efter to skadesløs breves formelding, og eftersom samme breve skulle formelde på pant i en bondegård, kaldes store Skindbjerg, at dersom fornævnte kapital med deres forfaldne rente, interesse og skadegæld ikke til udlovet termin at blive erlagt, som det sig burde, da at lade annamme fornævnte gård efter forordning skadesløs, hvorfor Gjord Galt formener, at han nu bør at udnævnes to gode mænd, som han kunne i fornævnte gård indføre, så vidt han kan være berettiget: da efterdi for os i rette lægges bemeldte to udgivne breve på fornævnte resterende summaer penge, til Henrik Lange udgivet, hvorfor han eller hans arvinger efter forordningen at lade annamme i store Skindbjerggård sin fulde nøjagtig betaling, både for den summa 220 rigsdaler såvel som for den første summa 420 rigsdaler in specie, efter Gunde Rostrups hustrus salig mors pantebrevs indhold, både for hovedstol og efterstående rente, hvorfor vi og tilfinder velb Laurits Pogwisch til Skrumsager og Frederik Sachs til Rybjerg, som Hans Kall nævnt har, inden i dag seks uger dem at forsamle og efter forskrevne breves forskrivning, for berørte summaer penge og gælds fordring, at gøre Gjord Galt likvidering i fornævnte pantsatte gård Skindbjerg med des tilliggelse og herlighed, og det efter recessen, som de vil ansvare og være bekendt.

(214)

** var skikket velb Iver Vind til Nørholm, KM befalingsmand på Dalum kloster, hans fuldmægtig Christen Ibsen i Strellev med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, som indeholder ham da efter seks ugers opsættelse at have stævnet Christen Bertelsen i Vestterp, for han den næste søndag for fastelavns søndag 3/2 har ladet sig finde i Haltrup lund og enemærke og hugget egetræer under prædiken og gudstjeneste, hvor bemeldte gode mands foged har ham hos stubben antastet, og til sandheds videre oplysning har frataget ham øksen, og Christen Bertelsen for birkefogden har været indstævnet, i den mening for slig ulovlig gerning burde at lide og straffes efter loven, som for andet tyveri, hvorpå han ikke har vidst at dømme, for det var ærerørigt, hvori Iver Vind har ladet Christen Bertelsen til landsting indstævne. da er sagen opsat til i dag, og nu mødte Christen Bertelsen og formente sig uskyldig at være, dog gav til kende sig gerne at ville være i Iver Vinds vilje og minde: da dermed lod Christen Skriver sagen sig derpå bero.

(215)

** var skikket Maren, salig Niels Gertsens, i Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Tomas Gregersen Hannerup i Kolding, Peder Christensen Vorbasse med flere i Kolding, item Gregers Lilleballes arvinger sst, nemlig Mads Gregersen og Hans Gregersen, for en vidne, de til Kolding byting 11/10 1643 at have vidnet, at salig Niels Gertsen skulle have pantsat til Jep Poulsen Slagter i Kolding og hans hustru Hilleborg Pedersdatter en toft sønden for byen, så og to bebyggede boder, liggende i Bøddelstræde, for 60 sletdaler, uanseet at hendes husbond salig Niels Gertsen den dag for retten ikke videre at skal have pantsat Jep Poulsen end som de to boder, og formener ikke videre i tingbogen at skal findes indført end som de to boder for 60 sletdaler. endnu og stævnet Niels Iversen byfoged for en dom, som han til fornævnte ting imellem hende på den ene og Jep Poulsen Slagter på den anden side afsagt har 23/2 1650, der hun i rette haft tiltale til Jep Poulsen, anlangende nogen sæd og grødes afførsel af for berørte toft, hvortil hun formente, Jep Poulsen burde at skaffe sig hjemmel dertil eller lide som vedbør efter loven, dog i deres dom sluttet ham, imod al billighed, for hendes tiltale frikendt, og formener dermed uret at have gjort, og hans dom burde magtesløs blive. endnu havde Maren, salig Niels Gertsens, stævnet Anders Nielsen Bøgvad, sætfoged til Kolding byting, for en dom han til Kolding byting 3/7 sidst forleden dømt og afsagt har imellem hende og Peder Hansen Helt, borger der sst, samt hans hustru Madeline Nielsdatter og hendes børn, Ude Bertelsen, Knud Bertelsen og Søren Bertelsen, anlangende et stykke jord i Bøddelstræde i Kolding beliggende, som imod hendes vilje og minde er ført bygning på. item stævnet fornævnte Peder Hansen og hans hustru for en toft sønden Kolding, uden hjemmel og minde at have i ført sæd, som Peder Helt i hans indlæg ikke fragår, og tilforn salig Bertel Knudsen og Magdalene Udsdatter 1649 at have afført afgrøden af samme toft: så og efterdi at endog Maren, Niels Gertsens, tit og ofte har sig på beråbt og heden skudt til den tingbog for 1643, hvori hun ville formene, at samme tov ikke skulle være indført i pantet, hvilken tingbog dog forfares i forleden fjendtlig indfald at være bort kommet, så bevises alligevel med tingsvidne, som efter fornævnte pant, til Kolding byting samme år 11/10 udstedt, det Maren, Niels Gertsens, husbond Niels Gertsen da der inden tinge har pantsat Jep Poulsen Slagter for 60 daler en skov, liggende sønden for Kolding, og to boder i Bøddelstræde, hvilke pantebrev og befindes at være gjort og udgivet efter Niels Gertsens egen underskrevne brev, som findes på bytinget læst og påskrevet 11/10, da fornævnte pant ved otte mænds vidne af Niels Gertsen indgået og stadfæstet, som loven formår så stærkt at være, at der ej imod kan lov gives, det og i lige måder bevises med en kontrakt her af landstinget 27/9 1648, imellem Jep Poulsen Slagter, Bertel Knudsen og Niels Gertsen gjort og oprettet, dem derom deres indstævnte iring, den omtvistede ejendom anlangende, her til endelig ende at være forligt og fordragen, så at Bertel Knudsen skulle give Niels Gertsen 300 sletdaler, af hvilken siden Jep Slagter skulle betales af Niels Gertsen de 60 sletdaler, som han har sat ham ejendommen i pant for, efter pantebrevens lydelse, og dermed skulle Bertel Knudsen nyde og beholde fornævnte pantsatte og omtvistede ejendom, der foruden og bevises med en anden kontrakt og forhandling, her af landstinget 1/8 1649 udganget, da Maren, Niels Gertsens, og Bertel Knudsen med hverandre til hjemting, såvel som her til landsting, har haft tvistighed om fornævnte skov og ejendom til Bertel Knudsen at skøde, og den forrige kontrakt da her er fremlagt, hvorefter og her for retten er bleven forhandlet, at Bertel Knudsen til Maren, Niels Gertsens, har overleveret de 200 daler, som endnu restet på kontrakten, og seks sletdaler kost og tæring, af hvilken summa for berørte 60 sletdaler til Jep Slagter efter samme forrige kontrakt skulle leveres, og dermed samme tvistighed til endelig ende ganske bilagt, så det ene med det andet af fornævnte kontrakter og forhandlinger og af des indstævnte beskyldninger forfares, såvel som og med pantebrevet udførlig bestyrkes, bemeldte tvistighed deri om fornævnte toft, boder, jord og ejendom til endelig ende at være bilagt, og bevises Jep Slagter de 60 sletdaler for pantet med Maren, Niels Gertsens, vilje at være leveret, efter tingsvidnes lydelse, og hun dog oven på fornævnte dokumenter sagen igen med adskillige lovmål om uhjemlet og andet har oprippet, så byfogden Niels Iversen efter berørte pantebrev 23/10 1650 har Jep Poulsen for uhjemlet kvit funden, formedelst han havde ført sæd i fornævnte til ham pantsatte skov, såvel som og Anders Nielsen Bøgvad sætfoged 3/7 1651, efter domme og kontrakters formelding, ikke at have vidst Peder Hansen Helt samme toft og jord at frakende, da har vi efter for berørte lejlighed ikke vidst imod samme to indstævnte domme at sige, men ved magt at blive, eller deri vidst på Peder Helt for uhjemlet at kende, og efterdi Maren, Niels Gertsens, i så måder har Henrik Laugesen byskriver, såvel som og Peder Helt omkostning påført, bør hun at give dem for dis unyttige trætte ti rigsdaler.

(225)

** var skikket velb fru Sofie Staverskov, salig Laurits Ebbesens efterleverske, til Spøttrup hendes fuldmægtig Jacob Jensen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende hende da at have stævnet Christen Pedersen i Agerskov, birkefoged til Herningholms birketing, at eftersom hun 12/12 sidst forleden til fornævnte birketing skal have ladet forhverve dom over en part hendes forrige bønder og tjenere i fornævnte birk for hvis restants, de hende pligtig var, og da for birkefogden i hans egen skriftlig stævning havde sat i rette og formente, at samme bønder burde at erstatte hende hvis billig omkostning, som hun på samme gælds fordring kunne forårsages at gøre, hvilke omkostning og des irettesættelse birkefogden da ganske har forbi ganget, og aldeles intet i hans doms slutning om rørt, formenende derfor han udflugt og uret har gjort, og ham derfor selv pligtig at være den anvendte bekostning at erstatte, item stævnet de tiltalte personer, der iblandt Peder Lauritsens arvinger i Skave, Mads Pedersen, Christen Pedersen, Jens Pedersen, Peder Pedersen, Else Pedersdatter, Kirsten Pedersdatter, Maren Pedersdatter og Mette Pedersdatter med deres lovværge: så og efterdi befindes for birkefogden at være i rette sat lige såvel om skadegæld som om restantsens betaling, og han dog i hans doms slutning intet derpå har kendt, enten til eller fra, da har han sig dermed forseet, og bør derfor at give fru Sofie Staverskov til omkostning fire sletdaler, og sagen derom igen til birketinget at komme, og fogden, efter lovlig indkaldelse, på den post at kende, efter dis irettesættelse, enten til eller fra, som han vil ansvare og være bekendt.

(227)

** var skikket hr Peder Christensen, præst til Bølling og Sædding sogne, hans fuldmægtig Peder Nielsen i Vrå på den ene og havde stævnet Niels Christensen Tiim, borger i Holstebro, på den anden side for en dom, han har forhvervet til Holstebro byting 9/7 1650, at han dermed ville af kvitteret ham et års jordleje, nemlig for 1646, formener ham det ikke med rette gøre kan, synderlig af den årsag, at han for 1646 bør at fremlægge en special kvittants som for de andre, efter hans forpligts lydelse, mener derfor hr Peder samme dom bør magtesløs at være, og ikke at komme ham på hans retfærdige jordleje til hinder: så og efterdi fogden i sin dom på for ham fremlagte kvittants har funderet, som udtrykkeligen formelder, Niels Christensen Tiim at have betalt jordleje for 1647 med resterende, og ikke deri nogen forrige åringers rest specificeret eller undtaget, og fordi Niels Tiim for hr Peder Christensens tiltale kvit funden, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod den hans dom at sige men ved magt at blive.

(228)

** var skikket velb Christen Lange til Dejbjerglund hans fuldmægtig Jens Høg, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, som indeholder ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Hans Lauritsen i Smedegård for et vidne, han til Bølling herreds ting 28/7 sidst forleden har ladet sig forlyste at vidne, at ham skulle være vitterligt, at den næste lørdag for sankt hans dag at have seet Peder Nielsen i Vrå køre til Dejbjerglund port, og skulle have haft nogen smør med sig, som han skulle have sagt at være hans landgilde smør, som han ville yde på Dejbjerglund: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet og båret kundskab på visse dag og tid om Peder Nielsen hans landgilde smørs tilbydelse på Dejbjerglund, såvel som og det til tinge af Peder Nielsen i lige måder at være Christen Lange tilbudt, og intet derimod fremlægges, hvormed kunne bevises ikke så at være, som om vidnet og sket er, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod samme vidner eller den dom, derpå i sagen funderet er, at kunne sige, men ved magt at blive.

(232)

** var skikket Laurits Mortensen Bøgvad i Møsvrå med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelses indhold at have stævnet Peder Svendsen i Håstrup med mange flere for et vidne, de til Brusk herreds ting 25/10 1651 vidnet har, at Laurits Mortensen er og har været i rygte og tidende både for tyveri og KM tolds forridelse, som samme deres vidne i sig selv indeholder, dog ikke de udførligen skal eller kan med en god samvittighed vidne, dem at have seet Laurits Mortensen nogen gørlig tyveri at have begået eller med betruffet, ej heller ham skal heller overbevises KM told at have forreden i nogen måder, men bemeldte vidner at have vidnet efter rygte og tidende, og efter slig lejlighed formener Laurits Bøgvad samme deres usandfærdige vidner bør magtesløs at være: så og efterdi ikke befindes for Peder Svendsen og hans medfølgeres vidne at være så noksom lovlig varsel givet, og med otte mænds vidne udstedt og forhvervet, som det sig burde, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme deres vidne bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(235)

** var skikket Peder Hansen i Dollerup med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Poul Jensen i Højrup med flere for et vidne, de til Anst herreds ting 8/1 sidst forleden vidnet har, at Peder Hansen skal på nogen tid lang på standen en tyverygte, hvad heller han deri var skyldig eller ej, vidste de ikke, hvilke deres vidne Peder Hansen usandfærdigt ud af had ham på vidnet har, hvilke deres vidner her til landsting er magtesløs kendt, ej heller ham for nogen tyveri udlagt eller overbevist i nogen måder, formener Peder Hansen de ham med deres usandfærdige vidne højligen at have forurettet, hvorfor de bør magtesløs at være, så er fornævnte vidnesbyrd ikke mødt, og mente Peder Hansen, at han nu burde at have endelig dom beskreven: da efterdi samme sag befindes i seks uger at være opsat, og opsættelsen til hjemting forkyndt, som forskrevet står, så vi imod recessen uden bevilling ikke kan gøre længere forhaling, finder vi samme vidne magtesløs at være, og hver af fornævnte vidnes personer deri at give Peder Hansen en rigsdaler, og Peder Nielsen, som vidnet forhvervet har, at give ham to rigsdaler, i rede penge at betale.

(237)

** var skikket Troels Nielsen i Vium med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter seks ugers opsættelse at have stævnet Sidsel Markorsdatter, Sidsel Jensdatter, Anne Jensdatter og Christen Jensen, født i Egeris, givende dem til sag, at de ved endelig herredstings dom af Bølling herreds ting 16/12 næst forleden er tildømt ham en summa penge at betale, efter salig Jens Christensen af Egeris hans død, efter hans skadesløs brevs indhold, med dis rente og interesse, og han ikke derfor kan bekomme sin gods i løsøre efter hans død, hvori Troels Nielsen er forårsaget dem her til landsting at indstævne, og fordi formener han med herredsfogden og to selvejer bønder bør derfor at have indvisning og vurdering i deres bøndergods og ejendom, hvor det findes, indtil han fuldkommelig for samme gæld i alle måder bliver betalt. nu fremlagde Troels Nielsen efterskrevne dom af Bølling herreds ting 15/12 sidst forleden, som indeholder da for fogden at være fremlagt salig Jens Egeris hans gældsbreve til Troels Nielsen samt hans bror Mikkel Christensen i Vium og dennes følgebrev til Troels Nielsen, og da har fogden så om sagt, at salig Jens Christensens arvinger og efterleverske Sidsel Markorsdatter, Sidsel Jensdatter, Anne Jensdatter og Christen Jensen, enhver for sin kvota, jo bør deres anpart i fornævnte gælds rest at betale inden 15 dage, eller deres bo, gods og bedste løsøre at søges ved nam efter KM forordning: da efterdi til hjemting såvel som og her for os er i rette lagt for bemeldte adskillige gældsbreve på fornævnte resterende summa penge, hvorfor og dom i sagen er forhvervet, som forskrevet står, såvel som og her til landsting siden derefter indkaldt, og over seks uger til i dag optaget, da imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, hvorfor vi tilfinder Niels Poulsen i Sønderup og Jens Jepsen i Fiskbæk selvejere, som Troels Nielsen nævnt har, med forderligste lejlighed. og inden i dag seks uger med herredsfogden at gøre Troels Nielsen udlæg i salig Jens Christensens arvingers løsøre og bondegods for hans gælds fordring, så vidt der endnu med rette resterer, og det efter forordningen som de vil ansvare og være bekendt.

(240)

** var skikket velb Erik Qvitzow til Sandagergård, KM oberstløjtnant over det sjællandske regiment til fods, hans fuldmægtig Christen Jensen i Hvolby, i Anders Pedersen i Øgelstrup hans nærværelse, med en opsættelse her af landstinget 10/3 sidst forleden, indeholdende ham da at have stævnet Jacob Mikkelsen i Søgård, herredsfoged i Ulfborg herred, for en dom han 14/2 sidst forleden til Ulfborg herreds ting dømt og afsagt har, hvori han pludseligen har tildømt hans tjener Anders Pedersen i Øgelstrup at betale til afgangne Niels Jepsen i Fidde hans arvinger 30 sletdaler efter en løs og unummereret klakbogs formelding, som ikke med hans tjener Anders Pedersens hånd eller segl skal bekræftes, men Niels Jepsen at have bekommet af Anders Pedersen til adskillige tider både flæsk og smør og i rede penge 14 rigsdaler, dog det ikke i ringeste måde måtte ansees: da efter flere ord dem imellem faldt, indgav de samme deres tvistighed på to dannemænd, hvortil Jens Christensen på sin side tog Niels Jepsen i Fjand, hvorimod Anders Pedersen tog Christen Olufsen i Stenumgård, de og samtlig der foruden tilnævnte Mads Mortensen i Sønderkær, hvilke tre dannemænd skal møde i Anders Pedersens hus i Øgelstrup 13/5 først kommende, og da have fuldmagt parterne om samme tvistighed til endelig ende at imellem sige og forhandle, og hvad de samtlig eller og de fleste dem derom imellem sigende og gørende vorder, skal stå for fulde af parterne upåtalt i alle måder.

(241)

** var skikket Laurits Pedersen Bjerg, borger og indvåner i Vejle, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, indeholdende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Niels Madsen Hofkarl i Vejle for en forpligt, han sig af berømmer at Laurits Pedersen Bjerg til ham skal have udgiven, lydende på 60 rigsdaler, for en rød hest, og i samme forpligts slutning skulle Laurits Bjerg have sig til forpligtet under hans segl og bomærke, og til videre bekræftelse skulle han have om bedt borger og ungkarl med sig til vitterlighed at underskrive, hvilke forpligt beskyldes ikke så lovlig og ret at være, idet ikke under hans forpligt skal findes hans segl men to bogstaver, Laurits Bjerg højligen benægter aldrig at have med været, samtykt eller i ringeste måder underskrevet: så og efterdi Laurits Pedersen Bjerg nu her for retten har videt og beskyldt samme fornævnte brev for falsk og urigtig at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på samme brev at dømme, førend Laurits Pedersen sig derimod efter loven forværger, sig ikke den at have udgivet eller hans navn eller bomærke der underskrevet, og siden at gås derom hvis ret er.

(243)

19/5 1652.

** var skikket velb fru Maren Belows arvinger, nemlig velb Tyge Below, KM befalingsmand på Hindsgavl, fru Birgitte Thott til Turebygård, Oluf Då til Holmgård, Henrik Below, KM befalingsmand på Åstrup, Henrik Thott, KM befalingsmand på Dronningborg, Laurits Below til Kølskegård, fru Elisabeth Då til Væbnersholm og velb jomfru Anne Thott deres fuldmægtig Jens Høg, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget 24/3 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Tøger Christensen i Svinbæk og Simon Terkildsen i Tykkeby for et vidne, de til Nørvang herreds ting 3/2 sidst forleden, indeholdende dem med oprakte fingre at have vidnet, at det er dem i sandhed vitterligt, at den eng i Galtkær, som de Hedegårds mænd vil dem tilholde, ligger inden i Hastrup mark og er brugt til fornævnte gård Hastrup anno 1602, og er høstet med le og rive og afført til fornævnte gård Hastrup ulast og ukæret, førend fornævnte eng nogen tid blev forlenet at bruges til Hedegård. endnu støvnet Peder Pedersen i Tyregodlund med flere for et vidne, de til fornævnte ting 3/2 sidst forleden vidnet har, anlangende at på 20 år til 35 år dis imidlertid var det dem vitterligt, at den dal, som ligger vesten ved Ålbæk, som kaldes Espedal, er holdt for ret markskel imellem Ålbæk mark og Hastrup mark og siden sønder på ad Højbjerg, dernæst en sten stander ved vesten ved Rævshøj, og videre derefter som efterfølger, og til sidst ned ad åen skal stande en sten i en hede, Lyngballe, og det er dem i Guds sandhed bevidst at disse sten findes runden steden om Hastrup mark. fremdeles efterskrevne tingsvidne af fornævnte herredsting 3/2 sidst forleden, som indeholder Mikkel Andersen i Ørum med flere at være opkaldt til at syne og se den dal, som kaldes Espedal, og de sten som var sat derfra, som efterfølger, indtil en sten i en hede, Lyngballe. dernæst efterskrevne tingsvidne af Hastrup birketing, otte mænd vidnet har, det Hans Christensen på sin husbonds vegne har disse efterskrevne synsmænd til stede, nemlig Mikkel Andersen i Ørum ned flere, eftersom de 11/2 næst forleden var til syn, at skulle se og syne de rette åsteder og skelsten, som er holdt som ret markskel om Hastrup mark, da blev de påvist fra sted og til sted, som efterfølger indtil Flodkær, som de syntes at være ret markskel imellem Tyregodlunds mark og Tyregod bys mark såvel som Hastrup mark. siden derfra og sydvest til den skelsten, som står ret vesten for Hastrup kirkevej, siden videre derfra som efterfølger, som er ret markskel imellem Grarup mark og Hastrup mark, siden begav de dem derfra og ret nør på til den skelsten, som stander norden Goldbæk, og derfra videre fra sten til sten, som efterfølger til den fjortende skelsten, som er ret skelsten imellem Arvad mark og Hastrup mark: så og efterdi befindes bemeldte vidnesbyrd og synsmænd, mestendel at have vidnet om markskel, grund og ejendom, som dem ikke tilhører eller bør at vidne eller om syne, slig deres vidner og syn ikke med sandemænd eller ejers brev bekræftes, tilmed ikke heller så nøjagtig varsel for fornævnte vidner, syn, æskning og tilbud at være afhjemlet, som det sig burde, da har vi efter for berørte lejlighed ikke kunne kendt samme indstævnte vidner, syn, æskning og tilbud så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(261)

** var skikket Jørgen Knudsen, borgmester i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, som indeholder ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Niels Iversen. (to blanke sider) da er sagen opsat til i dag, og nu mødte Hans Bull og fremlagde samme dom af Kolding byting 12/11 1651, hvori byfogden har tilfunden borgmester Jørgen Knudsen at betale Oluf Christensen fornævnte penge skadesløs inden 15 dage efter forordningen, eller nam og vurdering i hans bo og gods, fremlagde og Jørgen Knudsens håndskrift, dateret Kolding 12/2 1637, hvori han sig har til forpligtet at betale til Oluf Christensen, da tjenende på Palsgård, tyve sletdaler til påske da næst efter 1628: så og efterdi byfogden sin dom på borgmester Jørgen Knudsens håndskrift har funderet, og tildømt ham samme penge efter den skadesløs at betale, eller lide nam og vurdering, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod den hans dom at sige, men ved magt at blive.

(263)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Handbjerg hovgård hans fuldmægtig Anders Pedersen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham at have til kende givet, eftersom han 4/2 forleden til Hjerm herreds ting har været forårsaget at hænde dom imod Niels Christensen i Gammelby for noget korn for 18 daler, han skal bekommet på Handbjerggård, og eftersom Niels Christensen det selv vedgået har og det ikke kan benægte, alene sig til undskyldning foregiver samme korn med tørv at skulle have betalt, som dog er løse ord og ikke nogen betaling, formener Johan Brockenhuus samme dom ret at være: så og efterdi Niels Christensens fuldmægtig tilstår, det han, efter samme forhvervede dom, for sig imod Johan Brockenhuus vil rette og betale, og fordi den stævning og opsættelse, som over samme dom tagen og forhvervet er, afstanden som forskrevet står, da eftersom Niels Christensen deri har Johan Brockenhuus med slig stævning og opsættelse omkostning tilføjet, bør han at give ham til kost og tæring to rigsdaler.

(265)

2/6 1652.

(ingen dommer, Henrik Jensen hører alene)

** var skikket Søren Olufsen i Allerup hans fuldmægtig Jes Sørensen sst og havde hid kaldt sandemænd af Skast herred, Bodil Jørgensdatter, født i Allerup, hendes bane at udlede, som desværre 28/4 sidst forleden med en bøsse i Mikkel Jensens hus i Allerup af Søren Svendsen, født i Gredsted, skal være ihjel skudt, og først fremlagde Jes Sørensen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Skast herreds ting 25/5 sidst forleden, som indeholder Anne Mikkelsdatter at have vidnet, at Søren Svendsen kom løbende frem af lillestuen igennem storstuen, og døren tæt, og sagde til hende, nu er Bodil død, og hendes øje er ude, så løb hun ind i lillestuen, da lå Bodil Jørgensdatter død på jorden, og klagede han sig, bøssen gik af imod hans vilje, nu vil jeg gå at drukne mig, Gud nåde mig fattige barn, da sagde hun til ham, gak din vej og løb din kurs, og drukne dig ikke. endnu fremlagde efterskrevne tingsvidne af Skast herreds ting 25/5 sidst udganget, indeholder Peder Sørensen med flere i Allerup at have vidnet, at de nærværende hos var på Sneum kirkegård 2/5 sidst forleden, der salig Bodil Jørgensdatter blev nedsat og begraven i hendes grav, og lydelig hørte, det Christen Svendsen i Gredsted på sin bror Søren Svendsens vegne (13 år) kendtes manddød for hendes bane, som han uforvarende havde ihjel skudt med en bøsse, som gik af imod hans vilje, inde til Mikkel Jensens i Allerup, og tilbød sølv og penge til bod og bedring, efterdi det skete i våde og vanlykke, og var hans egen søsters barn: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Søren Olufsen af våde og ulykkelig tilfald uforvarende at have skudt Bodil Jørgensdatter, og fordi svor ham hendes bane på og til hans fred.

(266)

** (til sandemændenes opsættelse af Skodborg herred) så var sandemændene her til stede og begærede en tid lang respit, at de des bedre kunne komme i sandheds forfaring derom: da bevilget Christen Mikkelsen samme sag at om tove til i dag måned, og sandemændene bepligtede dem da her under samme hesteleje at møde og gøre deres ed, som de i dag skulle gjort.

16/6 1652.

** var skikket velb Niels Trolle til Trolholm, KM befalingsmand på Roskilde bisgård, og velb Otte Krag til Voldbjerg, KM befalingsmand på Bøvling, og andre nu salig Christian Rosenkrantzes arvinger deres fuldmægtig Iver Christensen i Egebjerg med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet sandemænd i Ginding herred, for de her til landstinget 21/4 sidst forleden har Mads Christensen i Skovhus manddød oversvoren og fra hans fred, for Mourids Lauritsen, som boede i Kodborg, han ihjel slog, uanseet ikke for sandemændene er bevislig gjort med nogen sand vidnesbyrd, mand eller kvindespersoner, at han dræbte eller omkommet Mourids Lauritsen, ej heller med syn bevist, hvor eller på hvad sted Mads Christensen skulle have given ham sit banesår, men aleneste efter rygte og tidende, tilmed Mads Christensen at være velb den salig mands arvingers fuldmægtige skovfoged over Landting skov, og menende ham af den årsag at være eftertragtet, at han til samme skov har haft opsyn, at den ikke skulle forhugges: så og efterdi ikke aleneste af fornævnte rygte vidner forfares, Mads Christensen at skulle have ihjel slaget Mourids Lauritsen, men endog af adskillige vidner, som på Mads Christensens vegne i sagen forhvervet er, bestyrkes, en del af hans egen hustru, såvel som og af Mads Christensen selv og andre, hvormed udførligen bevislig gøres, ham at have været i slagsmål med Mourids Lauritsen og hans medfølgere, det og med syn befæstes, hans hoved at have været sønder slagen, så hjernen er udflydt af mund og næse, og intet derimod fremlægges, hvormed kunne bevises Mads Christensen i samme gerning uskyldig at være, uden aleneste hans hustru, som dog er vildig, han at skulle have gjort nødværge, han og for gerningen sig fra rettergang entholder for sig personlig at svare, så sandemændene efter deres egen sandheds udspørgelse, som loven dem tillader, har Mads Christensen manddød oversvoret og fra hans fred, for Mourids Lauritsen han har ihjel slaget, da har vi efter slig lejlighed ikke vidst dem for den deres ed og tov at kunne fælde, men den såvel som fornævnte rygte vidner og syn ved magt at blive, og Mads Christensen så og hans hustru såvel som og Søren Nielsen Smed deres vidner samt Christen Christensen i Hasselholtgård og hans medfølgere synsmænd deres syn derimod så vidt ingen magt at have, eller komme Mads Christensen til befrielse, belangende Oluf Mortensen og Mads Pedersens indstævnte vidne, da efterdi samme vidne er ført bagpå sandemænds eden, da bør den deres vidne og i lige måder magtesløs at være.

(277)

** (til Jens Nissens opsættelse i Vostrup) så var her for retten til stede mødt Torben Jørgensen i Kyvling på sin mors vegne, i hendes egen nærværelse, og begæret sagen nogen tid at måtte sig bero, på det han de vidner og nævnings ed, som over hans mor forhvervet og svoret er, kunne lade hid i rette stævne, eftersom han formente hende i slig beskyldning uskyldig at være: da efter slig lejlighed er samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

** var skikket Lisbet, salig Laurits Lauritsens efterleverske, i Vestergård på sin egne og Jens Lauritsen Vestergård, KM renteskriver i København, på sine egne og umyndige søskendes vegne hendes fuldmægtig Jens Høg, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende dem da at have stævnet Mads Madsen i Tarm bisgård, herredsfoged i Nørherred, for en dom han 8/1 næst forleden til fornævnte herreds ting imellem Lisbet Jensdatter og hr Søren Christensen, sognepræst til sønder og nør Bork kirker, dømt har, og deri hende at have tildømt ham at betale 15 ørter byg til tiende af nør Bork præstegård og 18 skæpper byg af Vestergård, hvilken dom beskyldes i efterfølgende måder, at aldrig hr Søren kan bevise, at hendes salig husbond eller hun nogen årlig tingsel med ham gjort eller oprettet har, og samme sin dom funderet på fornævnte fremlagte opskrift, som hr Søren beretter, af hr Oluf Clausen, forrige sognepræst til sønder og nør Bork kirker, skulle være skrevet og optegnet, hvilke opskrift ikke med salig Laurits Lauritsen eller andre troværdige vidnesbyrd bekræftes, menende efter slig lejlighed samme opskrift samt fornævnte dom, derpå funderet er, ulovlig og uret at være, og bør magtesløs at blive: så og efterdi for herredsfogden befindes at have været i rette lagt salig Laurits Lauritsens to sedler, under dato 1648, hvori han der over fornævnte tiende har sig besværget, og ikke bevises Lisbet Jensdatter, meget mindre hendes husbond, siden efter den tid nogen visse forhindring på samme tiendes afgift at have gjort, tilmed ej heller så noksom lovlig stævning, varsel og kald for samme doms forhvervelse at være givet, som det sig burde, da finder vi efter slig lejlighed samme dom, som i så måde om fornævnte tiende iblandt andet udgivet er, såvel som fornævnte opskrift magtesløs at være.

(281)

** (til Gunde Rosenkrantzes opsættelse) nu mødte Hans Kall, prokurator i Viborg, på Daniel Phillipsens vegne: da for nogen lejlighed sig heri begiver, er samme sag endnu fremdeles, med parternes bevilling, opsat til i dag måned, og dem såvel som Jesper Holst i egen person her at møde med den opdragelse, som Clemend Toftum tilform skulle have udgivet, dateret 11/9 1648, hvori Clemend Toftums fuldmagt skal være indført, og da at gå der om hvis lov og ret er.

** var skikket velb Jørgen Munk til Haraldskær med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Germand Joensen i Bølling for to domme, berettes han skal have dømt 7/1 sidst forleden over hans søsters tjener Jørgen Sørensen på Risbøl, og tildømt ham at lide, som han formener, for den bordag, som skete i ---- 2/11 sidst forleden, og det efter en syn og ubevist sigtelse, som var den tid indstævnet for landsdommere til svækkelse, og er også underkendt, og fornævnte landsdommeres underkendelse blev lagt i rette den samme dag på Jerlev herredsting, og ingen erklæring derimod er sket, har fogden ej rettere vidst derpå at kende, end Jørgen Sørensen bør at lide efter lovens 3. bogs 22 og 23. kapitler: så og efterdi befindes bemeldte syn og sigtelse her tilforn ved endelig dom at være underkendt, da finder vi efter sådan lejlighed samme indstævnte dom, som på fornævnte underkendte syn og sigtelse funderet er, magtesløs at være, og Germand Joensen at give Jørgen Munk til kost og tæring to rigsdaler, og efterdi den anden dom, hid stævnet er, ikke er fremlagt, endog sagen seks uger er opsat, da bør den og i lige måder ingen magt at have.

(283)

** var skikket velb Mogens Nielsen til Ørnhoved på hans tjener Jens Nielsen i Bielderbæk og hans hustru deres vegne deres fuldmægtig Hans Kall, prokurator i Viborg, i Jens Nielsen og hans hustrus egen nærværelse, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Pedersen i Burgårde og Oluf Tomasen i Kringelgård for et vidne, de til Hammerum herreds ting 1/2 forleden år vidnet har, at de den anden søndag da næst for jul skulle have (hørt), at en løs og letfærdig kvindfolk, ved navn Maren Keldsdatter, barnfødt i Ikast sogn, skulle have bekendt for dem, at Jens Nielsen og hans hustru Anne Christensdatter skulle have kommet hende til at gå til Vildbjerg præstegård at stjæle nogen klæder og andet gode til dem, og de med hende ville hølle og dølle, og nogle dage for sankt mikkels dag da tilforn skulle hun have ganget til fornævnte præstegård og der en nat bort stjålen nogen klæder med andet og det båren til Bielderbæk. i lige måde og stævnet Peder Knudsen i Holflod, Christen Christensen i Merrild og Christen Pedersen i Burgårde for et vidne, de til fornævnte ting samme dag vidnet har, at de efter hr Jens Tomasens begæring i Vildbjerg skulle have ganget til Bielderbæk og forhørt med Jens Nielsen og hans hustru, om de ville forskaffe ham hans klæder og gode igen, hvortil Jens Nielsen og hans hustru da at skulle have svaret, at de klæder og gode, som blev stjålen fra hr Jens, skulle have været hos dem, og at have høllet og døllet tyven i deres ladehus dermed, hvilke vidner beskyldes usandfærdige og sankevidner at være, eftersom mesten parterne skal være præstens slægt og svogre, tilmed såvel tyven selv at være præstens svoger, som alle for vild og venskab, præsten til vilje, at skulle have vidnet efter andres mundheld, som dog ikke til tinge er med fornævnte tyvs bekendelse bekræftet: da efter flere ord dem imellem var, da afstod Peder Jacobsen på hr Jens Tomasens vegne samme indstævnte vidner, dom, dele og beskyldning, som i samme sag drevet og forhvervet er, og efter slig lejlighed bør det ingen magt at have.

(286)

30/6 1652.

** var skikket velb Otte Krag til Voldbjerg, KM befalingsmand på Bøvling slot, hans fuldmægtig Jacob Sørensen, ridefoged og slotsskriver der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have hid kaldt sandemænd af Skodborg herred, Anne Christensdatter hendes bane at udlede, som er død funden i en å. da efter bevilling er sagen opsat til i dag, og først fremlagde Jacob Sørensen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Skodborg herred 26/4 sidst forleden, som indeholder for otte mænd Christen Sørensen i Frørstesgård med mange flere at have vidnet, at de har hørt rygte og tidende, at Anne Christensdatter, som er død funden i Skalstrup å, skulle have været frugtsommelig med et barn ved Christen Knudsen i Harpøt, såvel som hørt rygte og tidende, at han skulle være skyldig i Anne Christensdatters død: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Christen Knudsen at være skyldig i Anne Christensdatters død og bane, og fordi svor ham mord over og fra hans fred, eftersom de selv sandhed derom havde udspurgt og forfaret.

(292)

14/7 1652.

** var skikket velb Otte Krag til Voldborg, KM befalingsmand på Bøvling slot, hans fuldmægtig Jacob Sørensen, skriver og ridefoged der sst, på den ene og gav til kende, hvorledes han skal have været forårsaget at have stævnet Christen Knudsen, boende i Harpøt i Skodborg herred, formedelst han efter egen bekendelse har brugt legemlig fælligskab med Anne Christensdatter Dalgård, og siden, efter at hun var fremmelig med barn, skal han hende myrdeste vis have ombragt og hende af dage taget, fordi hun ville ham som rette barnefar udlægge, ej ladende det derved forblive, men endog belistigen tilkøbt og tilskyndet hans brorsøn Knud Pedersen såvel som Jens Jepsen i Nørbygård at lægge hånd på hende, og med råd i været ensommelig i samme ublu gerning, hende at omkomme og henkastet hende i Skalstrup å, til den ende at deres sammenlagte myrdeske råd og gerning ej skulle komme til lyset, efter derom forhvervede lysning, syn og vidnesbyrds optagelse, sandemænds opkrævelse, klage og sigtelse over hendes døds bane: da efterdi for sandemændene med adskillige vidner er bevislig gjort, Anne Christensdatter Dalgård at have været frugtsommelig ved Christen Knudsen, og hun er borte blevet, ved Skalstrup å befunden, og med syn bevist hvorledes hendes lig har været beskaffet, og halsen rød og blodstemt, Christen Knudsen opholdt sig i skjul, der han er pågrebet og eftersøgt, han og her til landsting, der sandemænd svoret har, at have bekendt sig til Jens Jepsen at have leveret 10 sletdaler, som han skulle få hende, på det hun ikke skulle beskylde ham for barnefar, Jens Jepsen og siden, der han er eftersøgt, har sig selv med en kniv formyrdet, og en anden person Knud Pedersen, som i samme morderiske gerning med været, bortrømt, så sandemændene fordi, efter deres egen sandheds opspørgelse, som loven dem tillader, har udlagt Christen Knudsen skyldig i Anne Christensdatters død og bane, og fordi mord oversvoren og fra hans fred, befindes og efter Christen Knudsens egen underskrevne bekendelses indhold, som han siden, efter dom over ham til hjemting ganget er, har bekendt, hvorledes med samme morderiske gerning er tilganget, da efter for berørte lejlighed ved vi ikke imod bemeldte sandemænds ed, ej heller den dom, derefter over Christen Knudsen forhvervet er, at sige, men ved magt at blive.

(302)

** var skikket Clemend Christensen Toftum, borger i Varde, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Anders Jensen, borger der sst, sætfoged til Varde byting 22/4 1650, for en dom han fornævnte år og dag til fornævnte ting imellem Clemend Toftum og Daniel Phillipsen, byfoged sst, dømt har, og deri kvit dømt Daniel Phillipsen ---- rigsdaler med dis tilbørlig rente og skadegæld, som afgangne Mads Buck, fordum borger i Varde, ham skyldig var, og det for det første af den årsag, at Clemend Toftum i sin gælds betaling samme fornævnte gæld til Jesper Hansen i Bøl skal have afstanden og overdraget, for det andet efterdi de gode landsdommeres dom ikke skulle formelde, hvor højlig Daniel Phillipsen sig imod Clemend Toftum har forseet, har han det heden funden for overdommere: da efterdi befindes samme sag langt over seks uger til i dag optagen, så vi imod recessen uden bevilling ikke kan gøre længere forhaling, og Daniel Phillipsen ej heller nogen andre på hans vegne nu er mødt herimod at svare eller samme dom at fremlægge, som forskrevet står, da findes vi efter slig lejlighed samme indstævnte sætfogeds dom magtesløs at være, og ikke komme Clemend Toftum til nogen forhindring.

(305)

** var skikket Tomas Bertelsen, forpagter på Juellingsholm, med en opsættelse her af landstinget i sag 14 dage, lydende ham da med en opsættelses indhold at have stævnet velb Jesper Vognsen til Østergård for 100 rigsdaler med to års rente efterstående, som hans salig bror velb Vogn Vognsen til Stenshede ham skal have skyldig været, efter derpå udgivne brevs videre bemelding, hvori den gode mand har sig til forpligtet sig eller sine arvinger at betale Tomas Bertelsen eller sine arvinger, og velb Jesper Vognsen er den salig mands brod og ret arving, og ikke vil betale, hvorfor Tomas Bertelsen har været forårsaget at forhverve dom over velb Jesper Vognsen til Nørherreds ting 15/1 sidst forleden, Mads Madsen i Tarm bisgård har tildømt velb Jesper Vognsen at betale fornævnte gæld, eller derfor lide æskning og forfølgning: så og efterdi for os i rette lægges Jesper Vognsens salig bror Vogn Vognsens underskrevne skadesløs brev, til Tomas Bertelsen udgivet, på 100 rigsdaler med seks procento, og der foruden forpligtet sig og sine arvinger, een for alle og alle for een, at betale Tomas Bertelsen eller hans arvinger, hvilket ikke sket er, så Tomas Bertelsen Jesper Vognsen, som en arving, efter samme brev søgt har, og til hjemting dom ganget, og der at være tilfundet samme summa penge med rente og interesse at betale eller æskning at lide, som forskrevet står, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Jesper Vognsen jo bør æskning at lide.

(307)

** var skikket Frands Iversen i ---- og havde hid kaldt sandemænd af Nørvang herred, manddød at sværge over Niels Jensen, som for nogen tid siden tjente i Kalhave, for Jørgen Iversen sst, han tredje pinsedag sidst forleden skal have slagen i Bøgballe, hvorover han kort derefter er død bleven, og først fremlagde Frands Iversen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Nørherreds ting 30/6 sidst forleden, som indeholder Niels Jensen i Kalhave med flere sst at have vidnet, at sidst forleden pinsedage var de i Bøgballe og så, at Niels Jensen kom op til salig Jørgen Iversen og slog ham nogle slag uden skyld og brøde: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Niels Jensen manddød over og fra hans fred, for Jørgen Iversen han ihjel slog, eftersom de sandhed derom har udspurgt, og han for gerningen bortrømte.

(308)

** var skikket Mogens Lauritsen i Gottrup hans fuldmægtig Christen Jensen i Havskov på den ene og havde stævnet Maren Pedersdatter i øster Bjerrum samt hendes børn, Peder Jensen, Anders Jensen, Anne Jensdatter, Karen Jensdatter og Birgitte Jensdatter, enhver med deres lovværge på den anden side for et, deres husbond og far salig Jens Andersen til Gudum birketing 23/9 1642 forhvervet har, bemeldende Jens Andersens søster Kirsten Andersdatter skal have standen der denne dag for tingsdom og bekendt, at hun havde annammet og oppebåren af Jens Andersen, hendes bror og rette lovværge, 6 alen engelsk til en kappe disligeste noget vadmel samt en rigsdaler, hvilke vidner Mogens Lauritsen formener, det hendes bror Jens Andersen har hende dertil lokket og tilskyndet, hvormed han Kirsten Andersdatter hendes retfærdige fædrene og mødrene arv hende at ville frasnille, uanseet loven i første bogs 36. kapitel tilholder, at møbarn må ej mere oppebære end et halv mark sølv eet år, menende samme vidne ikke så lovlig og ret at være forhvervet, så at det bør Mogens Lauritsens hustru Kirsten Andersdatter til hinder eller skade at komme, men magtesløs at være: da efter flere ord dem imellem var, indgav Christen Jensen på Mogens Lauritsens vegne og Kynde Christensen på sine egen og hustrus vegne samme tvistighed på fire dannemænd, hvortil Christen Jensen nævnte Peder Jensen på Vesterlund og Mads Pedersen i øster Tang, derimod tog Kynde Christensen Christen Lauritsen i Vinkel og Morten Jensen i Marken, de og samtlig tog Peder Christensen i nør Skodborg, hvilke fem dannemænd skal forsamles til Gudum birketing nu på fredag først kommer otte dage, og da have fuldmagt parterne om samme tvistighed til endelig ende at imellem sige, og hvis de samtlige, eller og de fleste, deri gørende vorder, at stå for fulde af parterne upåtalt i alle måder.

(310)

** var skikket Ingeborg Nielskone i Hostrup hendes fuldmægtig Christen Ibsen Skriver i Strellev med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende derefter at have efter anden opsættelses indhold i rette stævnet Søren Simonsen i Næsbjerg og Mads Jensen i Skonager for en vidne, de til Varde byting 1/12 næst forleden vidnet har, i sin mening at de ved sankt mortens dags tide 1650 skulle have været i Ingeborg Nielskones hus og der skulle have hørt, det hun skulle have sagt, at hun var salig Knud Nielsen i Gellerup en summa penge skyldig, som hun ikke vidste at fange råd til at betale, og hun befrygtede sig, at hans arvinger skulle overfalde hende derfor, hvilke ord hun benægter aldrig at have haft, hvorfor hun formener samme vidner bør magtesløs at være, såvel som den dom til Nørholms birketing 24/3 udgivet, som på fornævnte vidner grundet er: så og efterdi bemeldte vidnesbyrd har vidnet efter Ingeborg Nielskones ord og mundheld om den gæld, hun skulle sagt at have været salig Knud Nielsen i Gellerup skyldig, som ikke med brev eller segl bekræftes, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme vidne såvel som den doms post, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke komme Ingeborg Nielskone til nogen forhindring.

(312)

** var skikket Lauge Gregersen, borger i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Niels Iversen, byfoged sst, for en dom han til Kolding byting 14/4 1652 dømt og afsagt har, hvor i hans sentens han skal have fri kendt Frederik Sørensen for Lauge Gregersens tiltale og ham ganske forbi gået, og tilfindes ham Hans Jørgensen at søge, uanseet ikke var sat i rette i ringeste måder om Hans Jørgensen, men for fogden var i rette sat, eftersom Frederik Sørensen imod hans og hans hustrus vilje og minde havde besiddet hans hus og våning, liggende ved hans egen gård, han iboer, siden svenskens krigsfolk uddrog af landet, og ikke havde givet ham eller hans hustru skillings værd, eller frembudt nogen vederlag eller betaling for samme hans ejendoms besiddelse, satte derfor i rette, om Frederik Sørensen ikke burde at stå ham til rette på hans tre mark for uhjemlet, og da havde fogden så om sagt, eftersom Lauge Gregersen tiltaler Frederik Sørensen for uhjemlet at bøde hans tre mark, på hvilken post fogden ikke har vidst at kende, og efterdi Frederik Sørensen den våning efter landstings dom kvitteret har, han da for Lauge Gregersens tiltale kvit at være: så og efterdi ikke befindes Lauge Gregersen udførlig for byfogden at have i rette sat, om nogen visse åringers husleje eller andet, som han hos Frederik Sørensen, formedelst hans vanhjemmels brøst, for samme gårds besiddelse kunne have hos ham at fordre, da finder vi efter slig lejlighed samme dom at være som udømt, og sagen igen til bytinget at komme, og fogden da, efter hvis for ham derom i rette sættes, parterne endelig imellem at dømme og adskille, og det eftersom han vil ansvare og være bekendt.

(314)

** var skikket Niels Nielsen i Bækhuse med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Christen Madsen i Lundtarp, herredsfoged i Vesterherred, for en dom han 8/11 sidst forleden på Vesterherreds ting dømt og afsagt har, hvori han skal have dømt Niels Nielsen fra hans fæste, for han ikke skulle have gjort ---- ægter til Varde efter nogen tagsten, og ikke heller skulle have hentet fødenød, som han skulle være budt om, og samme sin dom funderet på nogen sankevidner, som Clemend Nielsen og Søren Madsen 23/1 1651 til Nørherreds ting skal have vidnet, at de skulle have hørt ved Vesterherreds ting, at Niels Nielsen skulle have bleven tilsagt at skulle hende et læs tagsten i Varde og så skulle have hentet en fødenød: så og efterdi med endelig dom her af landsting bevises de vidner, anlangende de ægter og den fødenød, som Niels Nielsen har siddet med overhørig imod derom tilsigelse, at være ved magt dømt, så herredsfogden fordi har ham sin gårds fæste deri efter recessen frafunden, da har vi efter slig lejlighed ikke vidst imod den hans dom at kunne sige, men ved magt at blive, men efterdi befindes Niels Nielsen bagpå bemeldte landstings dom at have ført for berørte vidner, som dog mesten del i sagen havde vidnet tilforn og endelig her i fornævnte dom underkendt, Jens Envoldsen og de andre vidnesbyrd en part enlig, og ikke på visse dag eller det gørligen seet, men om vitterlighed, da finder vi efter slig lejlighed samme vidner magtesløs at være, og efterdi ---- ikke er mødt imod Niels Nielsens beskyldning sig at erklære, bør han at give Niels Nielsen deri til omkostning fire sletdaler i rede penge og ingen andre varer at betale.

(321)

** var skikket Søren Jensen i Høgsholt med en opsættelse her af landstinget 2/6 sidst forleden, som indeholder ham da at have stævnet Peder Ibsen Stokholm, borger i Vejle, for en dele han i fogdens sted over ham på Vejle byting 22/1 sidst forleden udstedt har, for 15 mark danske, som Laurits Lauritsen, rådmand i Vejle, ham skal have givet til sag, at være for resten af hans søns Jens Sørensens kost, hvori Søren Jensen formener, Peder Ibsen uret at have gjort, efterdi ingen bevis af Laurits Lauritsen for ham er fremlagt, at Søren Jensen var ham de penge skyldig, som han ej heller er ham gestendig: så og efterdi samme dele, uden nogen dom for gået, såvel som og uden nogen fremlagte nøjagtig bevis, da læst og påskrevet, er forhvervet, Søren Jensen og slig gæld ved højeste ed benægter og fragår, da finder vi efter slig lejlighed samme dele magtesløs at være, og ikke komme Søren Jensen til nogen forhindring eller skade, og efterdi Laurits Lauritsen dermed har Søren Jensen omkostning tilføjet, da bør han at give ham til kost og tæring tre rigsdaler.

(323)

** var skikket velb Mogens Sehested til Holmgård, KM befalingsmand over Riberhus og Møgeltønder len, hans fuldmægtig Hans Kall, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Troels Troelsen i Bådsbøl med flere kirkenævninger for en nævnings ed og tov, de til Ballum birketing 18/6 over Anne Bois svoren og gjort har, og hende efter vidnesbyrd, hendes egen bekendelse såvel som sigtelse og hånds pålæggelse, at hun var en vitterlig troldkvinde, og derefter svoren hende til bål og brand, hvilke vidner, sigtelse, hendes egen påkendelse, hånds pålæggelse såvel som 15 mænd deres ed og tov, som de over Anne Bois formedelst hendes trolddoms bedrift svoren og gjort har, han formener ret at være og ved magt at blive: så og efterdi Anne Bois med adskillige vidner er over bevist, sigtet og påklaget trolddoms kunst at have gjort og beganget, hvilket hun og, der nævnings ed over hende svoret er, har tilstået, og udlagt sin dreng, som hun dertil brugt har, at hedde Nis, hun og siden derefter for otte mænd inden tinge fuldkommeligen har trolddoms kunst vedgået, og adskillige personer da i slig bedrifter med hende udlagt, og i så måder gerningen vedgået, og nævninger fordi efter slig vidner, sigtelse og beskyldning såvel som hendes egen bekendelse har hende trolddoms sag på svoret, da vidste vi dem efter for berørte lejlighed ikke for den deres ed og tov at kunne fælde, men ved magt at blive.

(330)

** var skikket velb Jesper Vognsen til Østergård med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Mads Madsen i Tarm bisgård, herredsfoged i Nørherred, for en dom han til Nørherreds ting 19/2 sidst forleden imellem for bemeldte gode mand på den ene og Frands Tarm og Jørgen Frandsen sst på den anden side dømt og afsagt har, og deri tildømt Jesper Vognsen at betale til Frands Pedersen og Jørgen Frandsen 11 ørte rug, som han skulle have været Peder Nissen, som boede i Nærild pligtig, og de dem samme fordring af Peder Nissen skal have til forhandlet, hvilke hans uretfærdige dom beskyldes, ikke enten på lov eller ret mere funderet eftersom for herredsfogden samme dag er fremlagt og nøjagtig bevislig gjort, at ---- Peder Nissen, hvilke Frands Pedersen og Jørgen Frandsen den samme gæld på for bemeldte gode mand imod recessen har tilkøbt, dette Peder Nissen er betalt og nøjagtig tilfreds stillet, for at han skulle bie samme rug til et andet år, eftersom frosten intet rug på den egn i 1651 blev avlet, hvilke vidnesbyrd fornævnte herredsfoged ganske uagtet har forbi ganget, for det andet har fornævnte herredsfoged dømt en 15 dags dom, berørte Jesper Vognsen samme private personer at betale, eller de ved gode mænd at have indvisning i hans bohave, hvilke ikke kan komme overens med recessen, forordning og vort lands lov: så og efterdi befindes herredsfogden 15 dags dom på Jesper Vognsen at have udgivet, som ej bør på en adelsmand at udstedes, da har herredsfogden sig dermed forseet, og den hans dom magtesløs at være, og sagen igen til hjemting at indkomme, og fogden efter lovlig indstævning at dømme, som han vil ansvare og være bekendt, og ham pligtig deri at give Jesper Vognsen til omkostning to rigsdaler.

(332)

** var skikket Niels Nielsen i Bækhuse med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelses indhold at have stævnet Hans Jensen Lund og Niels Olufsen i Kastkær for et vidne, de til Vesterherreds ting 29/11 næst forleden vidnet har, at en tid lang siden skulle de have hørt i Kastkær, at Oluf Nielsen sst skulle have købt af Niels Nielsen en halv tønde rug, og han da skulle have svaret, han skulle betale ham det, hvilke deres vidne han højligen benægter sig ikke har haft de ord, ej heller er ham noget rug pligtig: så og efterdi Hans Jensen Lund og Niels Olufsen har vidnet efter Niels Nielsen i Bækhuse hans ord og mundheld om en halv ørte tør rug, som han skulle sagt sig af Oluf Nielsen at have bekommet og ville betale, hvilke ord han ej er gestendig men fast mere benægter og fragår, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme vidne såvel som den dom og dele, derefter udstedt er, så noksom at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og efterdi herredsfoged Christen Madsen har udstedt dele over Niels Nielsen, endog han ej af ham er tildømt nogen tiltale derfor at lide, da bør han deri at give ham til kost og tæring to rigsdaler, sammeledes og efterdi Christen Jensen Vrøgum og Karen Jensdatter ikke har vidnet på visse år, dag eller tid, ikke heller seet eller hørt hvis, de har om vidnet, men alene om deres vitterlighed, da finder vi og efter slig lejlighed samme deres vidne magtesløs at være.

(334)

** var skikket Johan Wesseling, rådmand i Ringkøbing, hans fuldmægtig Jens Høg, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jens Madsen, byfoged i Ringkøbing, for en dom han til Ringkøbing byting 9/1 næst forleden dømt og afsagt har, hvori han skal have tildømt Johan Wesseling at betale til Claus Eriksen i Knudgård 13 rigsdaler hovedstol med sin rente, efter en gammel dom, her til Ringkøbing byting skal være forhvervet 9/2 1638, i hvilken afgangne Dorte Christoffersdatter tildømmes samme gæld at betale efter dis indhold, på hvilken gammel dom Jens Madsen skal have grundet sin dom, og tildømt Johan Wesseling samme gæld at betale, og ikke for fornævnte byfoged skal være i rette lagt nogen håndskrift, brev eller bevis, Johan Wesseling samme gæld skyldig at være. så mødte Claus Eriksen i Knudgård og fremlagde efterskrevne brev, så lydende kendes jeg Dorte Christoffersdatter, salig Peder Skrivers, i Ringkøbing skyldig at være Erik Pedersen i Ganer 30 rigsdaler rentepenge, ex Ganer 8/10 1629 Dorte, salig Peder Skrivers, egen hånd: så og efterdi befindes byfogden Jens Madsen sin dom har funderet på forrige for ham fremlagte dom anno 1638, som da efter samme håndskrift under dato 1629 er forhvervet, som da ikke efter recessen var fortovet, hvilken dom har standen i sin fulde esse, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod fornævnte sidste indstævnte dom og bemeldte håndskrift at kunne sige, men ved magt at blive.

(336)

** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse efterskrevne brev, så lydende kendes vi underskrevne Poul Fredberg, Niels Fredberg til Fredbjerggård, og Jørgen Pors og Kirsten Fredberg til Kastrup kendes, at eftersom Gert Tomasen, vores kære stedfar, og vores kære mor fru Anne Munk i Fredbjerggård er med vores fri vilje, råd og samtykke er kommen tilsammen i den hellige ægteskabs stand, og vores kære mor inden år og dag, efter samme deres ægteskabs begyndelse er forbi gangen, har solgt og afhændet sig hendes fri jordegods, en part til mig Poul Fredberg og en part til andre gode ærlige fri folk, og jeg nu igen til mine søskende Niels Fredberg og Kirsten Fredberg og min søsterdatter jomfru Anne Brun har afstanden og igen undt, dog i så måder, at jeg og de alle skal have samtlig til skifte, enhver sin lod, når Gert Tomasen og vores kære mor fru Anne Munk ved døden begge er afgangen, og nu i dag 4/6 1640 har Poul Fredberg på min egne og på min kære søsterdatter jomfru Anne Bruns vegne, som jeg af KM er til forordnet at være værge for, og jeg Niels Fredberg på mine egne vegne, desligeste jeg Jørgen Pors på min kære hustru Kirsten Fredbergs vegne har undt og tilladt Gert Tomasen og vores kære mor fru Anne Munk dette efterskrevne jordegods, datum Fredbjerggård 4/6 1640.

(338)

** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse efterskrevne brev, så lydende vi efterskrevne Niels Fredberg til Fredbjerggård, Poul Fredberg til Fredbjerggård på mine egne og min søsterdatter jomfru Anne Brun, som jeg er værge for, hendes vegne, Gert Tomasen på mine egne vegne og jeg Jørgen Pors til Kastrup på min hustru Kirsten Fredbergs vegne kendes, at eftersom vi i dag 28/3 har samtlig været i velb Søren Munk til Mølgård, Niels Munk til Havbrogård og Jørgen Harbou Ottesens deres nærværelse her i Fredbjerggård over skifte og deling efter vores salig mor, hustru og hustrumor fru Anne Munk, som boede og døde sst, om hvis løsøre, som os samtlig efter hendes dødelige afgang kunne tilkomme, da er vi deri forenet, som efterfølger. Fredbjerggård 28/3 1643.

(339)

** var skikket Jens Nissen i Vostrup med en opsættelse her af landstinget i dag måned, som indeholder ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Niels Christensen i Kyvling med flere, for de 4/5 sidst forleden har svoret Margrete Jørgens i Kyvling tov og trolddoms sag over, efter adskillige lovfaste vidner og sigtelsers bemelding, som for dem er fremlagt, læst og påskreven, og i nævnings eden findes indført, hende fornævnte sag at have oversvoret, og Jens Nissen sagen ikke længere at kan lade beroes, men er forårsaget sagen her til landstinget at lade indstævne, i formening at fornævnte vidner, sigtelse og nævnings ed, som grundet og funderet er på lovens 3. bogs 69. kapitel lovlig og ret at være, og bør ved sin fuldmagt at blive, og Margrete Jørgens for hendes begangne gerninger at lide som vedbør: så og efterdi Gunder Christensdatter og Anders Skrædder befindes at have været to misdædere, som for deres misgerninger for trolddom er heden rettet, hvis ord og mundheld efter recessen ikke står til troende, i hvad de ville sige eller vidne på nogen, da finder vi efter slig lejlighed, så vidt de Jørgen Nielsen og Margrete Jørgens angår, magtesløs at blive, sammeledes og efterdi bemeldte vidnesbyrd og en part befindes at have vidnet om rygte og tidende og ikke om egen vitterlighed, de og mesten del vildig, og ikke med andre uvildige vidner om Margrete Jørgens løfte og tilsagn bekræftes, men fast mere med Iver Nielsens vidne såvel som andre vidnesbyrd bevislig gøres Morten Sørensen selv været årsag, formedelst bådens forlading, at den ulykke med ham og de andre medhavende sig tildraget har, og ikke Stig Ravn at være seet ved stranden, hvilket og Iver Nielsen, som da havde på båden med været, og her i dag for retten har tilstået, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme indstævnte vidner såvel som sigtelse og klage, derefter gjort er, samt den nævnings ed, derpå funderet, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(352)

** var skikket mester Knud Dinesen med en opsættelse her af landstinget 16/6 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for to domme han til Kolding byting 28/4 sidst forleden dømt og udstedt har, anlangende den ene dom på 200 lod sølv og korn, takseret for ---- mark lybsk, som mester Knuds værge har sat Peder Ankersen, fordum herredsfoged i Tyrstrup i Haderslevhus len under pant, som pantebrevet i sig selv derom formelder, og derpå er optagen til mester Knuds studerings behov 140 rigsdaler, så at pantet sig fast højere beløber end den lånte pending, som berettet mester Knud Dinesen er forhvervet dom over for, og eftersom mester Knud Dinesen ved sin fuldmægtig har været dom over dem af ham begærende, om Oluf Buck og Iver Jacobsen, borgere i Kolding, samme pantebreve besidder, ikke burde at levere ham hans breve igen med hvis ham af pantet kunne restere, hvorpå han i den ene dom har dømt Peder Ankersens arvinger kvit for hans tiltale, og i den anden dom tilfunden mester Knud Dinesen til at betale håndskrifterne inden 15 dage eller lide dele, dog ikke findes i håndskrifterne, mester Knud til salig Peder Ankersen udgivet, til hvad tid bemeldte penge skulle betales, ej heller mester Knud sig deri ham eller hans arvinger i Kolding har forpligtet at betale, hvorefter han retmæssig kunne stede dom over ham, langt mindre ved tag og nam sammesteds ham kunne søges, hvori mester Knud Dinesen formener sig af Niels Iversen med samme hans domme at være forurettet, og at Peder Ankersen har været fornøjet med pantet til sin betaling, disligeste hans efterkommer salig Gregers Mogensen, forrige borgmester i Kolding, Peder Ankersens hustrus anden mand, som på 12 år er ikke krævet noget af dem, efter formynderens død, førend pantebrevet er nu udkommen på den tredje mand. for byfogden at være i rette lagt en kopi af efterskrevne håndskrift, som Claus Frederiksen i Vestergård på mester Knud Dinesens vegne har udgivet til Peder Ankersen i Åstrup, lydende som følger, jeg Claus Frederiksen i Vestergård kendes for mig og mine arvinger, at jeg skyldig og pligtig er Peder Ankersen i Åstrup, herredsfoged i Tyrstrup herred, eller hans arvinger, som er 100 rigsdaler in specie, som han mig godvilligen lånte til Knud Dinesen, som nu er i Rostock, til hans studeringer, og derfor pantsat ham efterskrevne af Knud Dinesens sølvtøj. dateret sankt mikkelsdag 1635 Claus Frederiksen egen hånd: så og efterdi befindes for byfogden i den ene dom at være i rette lagt det pantebrev, som mester Knud Dinesens formynder og værge, salig Claus Frederiksen, til nu afgangne Peder Ankersen udgivet har, på 200 rigsdaler til mester Knuds studering i Rostock, og derfor i pantsat ham for bemeldte sølv samt og en del gæld for det korn på 140 mark lybsk, og dersom Peder Ankersen samme summa penge oppebåret, skulle de afkortes i fornævnte 200 rigsdaler, når de skulle betales, efter hvilken pantebrev mester Knud har søgt Peder Ankersens arvinger efter hans skriftlige indlæg, og byfogden dog tilfunden mester Knud Dinesen det at søge hos hans værger og deres arvinger, og salig Peder Ankersens arvinger for tiltale kvitdømt, såvel som og derimod tilfunden mester Knud til hans obligationer at svare på sine tilbørlige steder, efter derpå forhvervede dom, dis uanseet ingen dom befindes da for ham i rette lagt, ikke heller mester Knud for nogen gælds fordring af salig Peder Ankersens arvinger i samme dom for ham været indstævnet, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende den hans dom så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være, og sagen igen til bytinget at komme, hvis parterne ikke i dannemænds overværelse ved likvidering kan blive forenet og byfogden, når det for ham indstævnes, dokumenterne in originali at i rette lægges, og ham på de indstævnte poster endelig uden nogen udflugt at kende, eftersom han vil ansvare og være bekendt. den anden dom anlangende om hvis gæld, mester Knud selv været salig Peder Ankersen skyldig, da efterdi samme dom ikke om formelder nogen at være mødt til gensvar eller ikke, endog den med den anden dom på een dag er udstedt, hvori mester Knud da efter hans obligation er tilfunden at svare på sin tilbørlige steder, da bør og den hans dom deri magtesløs at være, og give til omkostning til mester Knud fire rigsdaler i rede penge og ingen andre varer.

(358)

** var skikket Gertrud Andersdatter i Kolding ned en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, som indeholder hende da at have stævnet Jørgen Knudsen borgmester, Niels Andersen Bøgvad, Simon Sejrup, Poul Bertelsen og Søren Hår, rådmænd sst, for et 24 mænds vurdering, de sig har understanden 11/8 1648 at lade gøre på hendes gård og boder såvel som en toft, uden foregående kald og varsel imod recessen, som ej heller enten til tinge eller på rådhus er afhjemlet, samme vurdering ganske ringe er på sådan velbygget og vel beliggende gård, idet de har vurderet det tilsammen for 800 sletdaler, næsten tredje parten ringere nu at være vurderet, end som på skifte sket er. dernæst stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en ulovlig indvisning han med vurderingsmænd 15/8 1648 har gjort, dog ikke søgt hendes husbond eller hendes bo efter recessen, men forsætligt og dumdristig gjort, hvad ham lystet, og indvist Jens Jørgensen Hår i Kolding på Peder Helts vegne i Nykøbing i Falster i hendes og hendes børns gård, boder og toft, efter en pantebrev, ikke anseet hans ukasserede udgivne dom. endvidere stævnet efterskrevne, der iblandt salig Niels Gertsen hans hustru og arvinger, nemlig Maren Nielses, Gert Nielsen, Jens Nielsen, Kirsten Nielsdatter og Johanne Nielsdatter, med deres lovværge, salig Niels Jensen Slagters hustru og arvinger, nemlig Karen Jenses, Jens Jensen, Niels Jensen, Bertel Jensen med deres lovværge, om de har noget dertil at svare, Morten Panck, borgmester i Kolding og salig Mogens Eriksens hustru og arvinger, nemlig Inger Poulsdatter, Erik Mogensen, Anker Mogensen, Poul Mogensen, Jacob Mogensen, Iver Mogensen, Margrete Mogensdatter og Maren Mogensdatter med deres lovværge. så mødte Iver Jacobsen på sin egne og Peder Hansen Helt i Kolding på sin morbror Peder Helt i Nykøbing hans vegne, og blev fremlagt forskrevne 24 mænds vurdering (blank) blev og fremlagt efterskrevne skøde efter købebrev af Kolding byting 23/10 1650, som indeholder Peder Hansen Helt med fuldmagt af sin morbror Peder Pedersen Helt i Nykøbing, dateret Kolding 29/9 1650, efter samme fuldmagt solgte og skødte fra Peder Helt og hans arvinger og til Iver Jacobsen og hans arvinger den gård med to hosliggende boder, som Peder Pedersen Helt for hans gældskrav hos Gertrud Andersdatter er bleven til vurderet, beliggende i Kolding ved torvet imellem Mikkel Hansens ejendom ved den vestre og Bertel Guldsmeds arvingers bod og Peder Nielsen på Nebbe hans ejendom ved den østre og nørre side, adelgaden ved den søndre, og slottets forte ved den nørre ende. sammeledes blev fremlagt borgmester og rådmænd af Kolding deres efterskrevne svar, som indeholder iblandt andet, at eftersom Gertruds salig fars gård og to hosliggende boder af 24 uvildige mænd at være vurderet for 800 sletdaler, som den var meget brøstfældig, og fjenderne har været imidlertid i landet, gården til stor afbræk og skade, og gården at være solgt for 100 sletdaler ringere, end som den er vurderet for, hvorfor kan eragtes, at hun er ikke deri forurettet. (dom ikke indført)

(366)

** var skikket Bertel Jensen, rådmand i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, som indeholder ham at have stævnet Mikkel Christensen i vester Harild med flere for et vidne, de 18/7 1650 til Hastrup birketing, Clemend Jensen Smed i Vrå til vilje, vidnet har, at det skulle være dem vitterligt, det Arvad mølle skulle have udbrudt i karmen 9/1 da næst tilforn, som Clemend Smed da iboede, såvel som og være udbrudt 4/2 og 4/3 næstefter, vidner ham og her til vilje i samme deres vidne, at han dertil skal have købt og bekostet adskillige til samme mølle at forfærdige, hvilke vidner formenes vildige sankevidner at være, som har vidnet mølleren til vilje og behjælpning, at han dermed for hvis skyld og landgilde, Bertel Jensen af samme mølle, efter gode mænds indførsel, kan være berettiget, såvel som for at han samme mølle har afflyttet, foruden nogen lovlig opsigelse eller bygfældigheds erlæggelse: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd alene har vidnet om deres vitterlighed og ikke om noget synligt, tilmed ej heller med syn bekræftet, eller lovlig varsel for givet, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme vidne eller den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og efterdi herredsfogden Vill Pedersen har tildømt Bertel Jensen, efter samme vidne, at betale sin anpart i hvis bekostning på møllen gjort er, endog Bertel Jensen alene selv havde ladet sagen indstævne, tilmed og dømt på ham der til tinget på det, som ikke var indstævnet af Clemend Møller, det og ikke heller der var hans værneting, såvel som ham og fri funden, formedelst han flyttede af møllen, og ingen fæste af Bertel Jensen bekommet, endog han efter for ham fremlagte indførsel bevises, at være lodsejer i fornævnte mølleskyld, da bør og samme dom i de poster magtesløs at være, og ikke at komme Bertel Jensen til nogen forhindring, og Vill Pedersen for slig forseelse at give Bertel Jensen til kost og tæring ti sletdaler, i rede penge at betale.

(368)

** var skikket Bertel Hansen i Eltang med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, som indeholder ham da at have stævnet Gertrud Andersdatter i Kolding med hendes børn, nemlig Anders Henriksen Denton, Sara Henriksdatter og Maren Andersdatter, samtlige med deres lovværge, eftersom Gertrud Andersdatters salig far Anders Hår, forrige rådmand i Kolding, efter hans egen udgivne obligation er skyldig bleven til Bertel Hansen 40 sletdaler, hvorpå en del findes at være betalt, dog derpå bliver til rest, som er af Gertrud Andersdatters kvota 7 daler, hvorfor han har været forårsaget hende derfor ved indførsel at søge, dateret Kolding byting 5/11 1634, formeldende ham da i hendes fædrene gård arv, og ej være indsat efter lovlig proces i den gård på torvet, næst op til Johan Wessels gård og ejendom, og dog siden des uanseet har Gertrud Andersdatter samt hendes afgangne husbond Henrik Denton pantet al samme ejendom til Peder Pedersen Helt i Nykøbing. da er sagen opsat til i dag, og nu mødte Gertrud Andersdatter på sin egne vegne, og Peder Hansen Helt på sin morbror Peder Helts vegne i Nyborg: da efter flere ord dem imellem var, blev Peder Helt og Bertel Hansen her for retten således forenet, at endog Bertel Hansen for hovedsumma, rente og skadegæld fordrede 47 sletdaler, så lod han det dog, formedelst vores underhandling, forblive ved 20 sletdaler, hvilke tyve sletdaler Peder Hansen Helt på hans morbror Peder Pedersen Helts vegne lovede at erlægge og betale til Bertel Hansen inden i dag otte dage i Kolding, og han derimod igen at levere han samme gældsbrev, forfølgning og den vurdering og indlæg, som i gården gjort er, og dermed samme deres tvistighed bilagt.

(369)

** var skikket Peder Nielsen i Gørding præstegård og bød sig i rette imod Eskild Sørensen i Grisbæk, og berettet sig nu her til dette landsting at være af ham stævnet og kaldt, så er Eskild Sørensen ej heller nogen på hans vegne mødt ham sag at give: da efter slig lejlighed blev her således påsagt for rette, at dersom han kan bevise sig her til denne landsting lovlig stævnet at være, og Eskild Sørensen eller nogen på hans vegne er mødt ham sag at give, da bør han for denne stævning kvit at være, og Eskild Sørensen pligtig deri at give Peder Nielsen til kost og tæring tre rigsdaler.

(370)

** (til Mogens Hansen, født i Søgård, hans opsættelse cit Peder Hansen for en dom og derpå forhvervede dele) da er sagen opsat til i dag, og nu mødte Jens Kall, prokurator i Viborg, på Peder Hansens vegne og begærede sagen at opstå, hvortil Mogens Hansen svarede, om han havde nogen fuldmagt fra Peder Hansen eller herredsfogden Jacob Mikkelsen, hvorimod Jens Hansen formente sig ikke nogen fuldmagt dertil at have: da efterdi Peder Hansen og ikke er mødt, eller og Jens Hansen fuldmagt fremvist, er sagen til i dag måned opsat, og den opsættelse forinden at forkyndes, og Peder Hansen at give ham til kost og tæring for denne rejse (blank) sletdaler.

** (til Mogens Hansens opsættelse cit Jens Hansen herredsskriver) da er sagen opsat til i dag, og nu mødte Jens Kall, prokurator i Viborg, på Peder Hansens vegne og begærede sagen opsat, hvortil Mogens Hansen svarede, om han havde nogen fuldmagt fra Peder Tomasen eller herredsfoged eller herredsskriver, Jens Høg derimod formente sig ikke fuldmagt at have: da efterdi Jacob Mikkelsen herredsfoged og Jens Hansen herredsskriver ikke er mødt i rette, er sagen opsat til i dag måned, og denne opsættelse forinden at forkyndes, og herredsfoged Jacob Mikkelsen og herredsskriver Jens Hansen for udeblivelse enhver at give Mogens Hansen for denne rejses omkostning (blank) sletdaler.

** (til Mogens Hansens tredje opsættelse cit Peder Hansen ) da er sagen opsat til i dag, og nu mødte Jens Kall, prokurator i Viborg, på Peder Hansens vegne og begærede sagen opsat, hvortil Mogens Hansen svarede, om han havde nogen fuldmagt af ham eller de andre ----, hvorimod Jens Høg formente sig ikke den at have: da er sagen opsat til i dag måned, og denne opsættelse her forinden at forkyndes, og Anders Christensen i Bundgård, som samme registrering forhvervet har, for udeblivelse at give Mogens Hansen for denne rejses bekostning (blank) sletdaler.

(371)

** var skikket Tyra Bendsdatter af Kolding og bød sig i rette imod Claus Guldsmed i Kolding, og beviste med kopi af en stævning, det hun til denne landsting af ham var hid kaldt, hvilke Jens Høg, prokurator her sst, og Mads Gregersen i Kolding tilstod at være ret kopi af samme hans stævning, så er Claus Guldsmed, ej heller nogen på hans vegne, nu mødt med samme stævning, eller hende sag at give: da efterdi bevises hun af ham findes hid kaldt nu til denne landsting, og han dog ej er mødt med stævningen at fremlægge, blev her således påsagt for rette, at Tyra Bendsdatter bør for denne stævning fri at være, og Claus Guldsmed pligtig at give hende til kost og tæring fire rigsdaler i rede penge ingen andre varer at betale.

28/7 1652.

(ingen dommere til stede, Henrik Jensen ene)

11/8 1652.

(ingen dommere til stede, Henrik Jensen ene)

25/8 1652.

(ingen dommere til stede, Henrik Jensen ene)

8/9 1652.

(ingen dommere, Henrik Jensen ene)

(372)

22/9 1652.

** var skikket Laurits Ibsen Kyed, borger i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Niels Iversen, byfoged sst, for en dom han til Kolding byting 16/6 sidst forleden dømt og afsagt har, hvori han skal have tildømt Laurits Ibsen at betale Peder Sørensen Købmand, borger i Kolding, halvparten af dette års husleje, han ham skal være skyldig bleven efter en kontrakt, dem derom imellem skal være oprettet, uanseet byfogden 17/9 næst tilforn i samme sag til Kolding byting skal have dømt, og ham den resterende husleje efter bogens indhold at betale skadesløst, dog ikke anseet bogens opskrift om formelder, ham at have lovet bemeldte husleje skadesløst at betale, og efter for berørte lejlighed er samme hans dom magtesløs kendt, hvorefter Peder Sørensen siden igen Laurits Kyed til Kolding byting ladet tiltale, og byfogden ham efter igen tilfunden halvpart at betale: så og efterdi befindes at Laurits Ibsen Kyed selv under hans egen hånds bekræftelse, i Peder Jørgensens regnskabsbog indskrevet, bekender sig at have lejet den gård i Lusby, som Peder Købmand tilkom, fra sankt mikkels dag 1643 og til årsdagen igen kom, og der at give ham til leje tyve rigsdaler, Laurits Kyed og til hjemting, i sin skriftlig indlæg fremlagt, har indgået sig en fjerding års husleje at ville udgive, og i så måder kontrakten på samme års husleje vedgår, den ikke ved nogen regnskab at være betalt, som dem kunne have imellem været, og ikke han beviser sig samme gård tilforn at have opsagt, og byfogden dog alene har tildømt Laurits Kyed den halve års husleje at udgive imod Laurits Kyeds egen hånd, da finder vi efter slig lejlighed den hans dom magtesløs at være.

(375)

** (til Jacob Grubbes opsættelse anlangende pulsvoden) så mødte Jacob Sørensen på velb Otte Krags vegne med samme indstævnte vidner, og formente dem lovlig og ret at være og burde ved magt at blive: da for nogen lejlighed sig heri begiver, og med bevilling, er samme sag endnu fremdeles opsat til i dag måned, og de bemeldte indstævnte vidnesbyrd, såvel som og fiskeren Christen Simonsen, disligeste og Morten Vinter, samtlige enhver i egen person her at møde, og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og denne opsættelse her forinden til underretning at forkyndes.

(376)

** (til Fabjerg sognemænd og Jacob Grubbes opsættelse, anlangende kirketiende den halve part efter Falk Gøyes fæstebrev) så er her nu mødt Staffen Nielsen i Varde på velb Falk Gøyes vegne og formente, samme fæstebrev ret at være udgivet, og frem æskede Fabjerg sognemænds fæstebrev, som de dem på beråber sig samme halve kirketiende med at ville tilholde, og ingen derpå blev fremvist. herimod at svare var mødt Jacob Sørensen, ridefoged og skriver på Bøvling, på KM tjenere i Fabjerg sogn deres vegne og begæret sagen nogen tid at måtte opstå, på det at Fabjerg kirkebog og regnskaber til sagens oplysning kunne komme til stede: da efter slig lejlighed og parternes bevilling er samme sag endnu fremdeles opsat til snapslandsting først kommende, og her forinden bemeldte Fabjergs kirkebog og dens regnskaber da til fornævnte tid af Fabjerg sognemænd her at indkaldes til sagens oplysning, og da gå derom hvis ret er, og denne opsættelse har forinden lovlig at forkyndes.

** var skikket velb Jacob Grubbe til Kabbel hans fuldmægtig Niels Jensen, foged på Kabbel, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Christen Madsen i Lundsby for en usædvanlig greft og kast, han sig til fordristet har, uden hjemmel og forlov, og kastet i Jacob Grubbes mark, som ikke tilforn nogen greft og kast været har: da efterdi med vidnesbyrds vidne bevislig gøres, Christen Madsen at have kastet og ladet kaste den kast og rende, som er kastet vesten Lundsby hovgårds dige år 1653, det og med andre vidner i lige måde bevises, at der ingen rende tilforn på de steder har været, og med syn bekræftes, samme kast og rende at være gjort, så Christen Madsen fordi er tildømt den igen at nederlægge, og endog han her til landstinget på sine tre marks bøder for uhjemlet derfor er indstævnet, og sagen over seks uger til i dag er optagen, og ikke Christen Madsen eller nogen på hans vegne herimod er mødt til gensvar, nogen erklæring eller undskyldning at gøre, så imod recessen ikke længere uden bevilling kan gøres ophold, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod fornævnte herredstings dom at sige, men ved magt at blive, og Christen Madsen jo efter loven deri at bøde for uhjemlet sine tre mark.

(378)

** var skikket Jørgen Joensen Stuff i Skanderup hans fuldmægtig Søren Nielsen Møller i Seest mølle på den ene og havde stævnet Beate Hansdatter for en dom, hun ved sin prokurator, Nis Basse i Gesing, til Anst herreds ting 15/7 sidst forleden forhvervet har, belangende 13 sletdaler han hende for to års løn skulle være skyldig bleven, hvilket han benægter ikke sandfærdig er, men hvis han har været hende skyldig for løn i de åringer, hun ham har fortjent, har han hende betalt: så og efterdi Beate Hansdatter nu her for retten ved sin højeste ed fuldkommelig har sigtet og beskyldt Jørgen Joensen, at være hende skyldig samme 13 daler på hendes to års tjeneste, han og ikke heller hverken til hjemting imod seks ugers opsættelse, der sagen did stævnet er, såvel som og her til landsting personlig er mødt, sig derimod nøjagtig at erklære, og fogden fordi har tilfunden ham samme løn efter hendes sigtelse at betale, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod den hans dom at sige, men ved magt at blive, og efterdi Jørgen Joensen bemeldte Beate Hansdatter deri omkostning har tilføjet, da bør han derfor at give hende til kost og tæring tre rigsdaler.

(380)

** var skikket Tomas Sørensen i Vallund med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Niels Jensen i Vium og Laurits Nielsen i nør Bork for et vidne, de til Nørherreds ting 6/5 sidst forleden med Niels Nielsen Obling i sønder Bork, ham til behjælpning, vidnet har, indeholder at de skulle have været på Lindbjerg den sommer, svenskens folk drog her af landet, og der da skulle have seet og hørt, at Tomas Sørensen i Vallund skulle have købt en brun gilding af Niels Nielsen for ti rigsdaler, hvilke deres vidne Tomas Sørensen højlig benægtet ved sin Gud og salighed, at han aldrig har købt nogen gilding, hest eller hoppe af Niels Nielsen på Lindbjerg. i lige måde stævnet Niels Nielsen for en dom, han til Østerherreds ting 24/5 næst forleden forhvervet har, hvori Tomas Sørensen er tilkendt 10 rigsdaler til Niels Nielsen at betale, mens fornævnte vidner står ved magt, menende fornævnte vidner såvel som fornævnte dom bør magtesløs at være: da efterdi samme sag befindes langt over seks uger til i dag optaget, og ikke fornævnte indstævnte vidner og dom af Niels Oblings fuldmægtig er i rette lagt, så imod recessen uden bevilling ikke må gøres længere ophold, da finder vi efter slig lejlighed samme vidne og dom magtesløs at være, og ikke komme Tomas Sørensen Vallund til nogen forhindring, og Niels Obling pligtig for slig trætte at give Tomas Sørensen til kost og tæring fire rigsdaler i rede penge ingen andre varer. disligeste efterdi og beskyldes at herredsfogden Laurits Vistisen samme dom, som en prokurator, på Niels Oblings vegne at have forhvervet, såvel som og herredsskriveren Niels Poulsen at have gjort sig til dommer, uden øvrigheds befaling, og samme dom udgivet, da bør de og deri at give Tomas Sørensen, enhver af dem, to rigsdaler i lige måde i rede penge.

(381)

** var skikket Niels Clausen, borger i Lemvig, på sin egen og sine medbrødre, nemlig Jens Madsen og Mads Lauritsen, borgere sst, deres vegne med en opsættelse her af landstinget 14/7 sidst forleden, lydende dem da at have stævnet Morten Lauritsen, borger der sst, for en gavebrev, dateret Lemvig 9/1 1650, som han sig skal have tilbragt af sin salig bror Christen Lauritsen, fordum borger sst, på en part hans hus, gård og ejendom, som er fem fag, strækker sig sønder fra Mads Lauritsens salshus, og nør på til byens rådhus, af vender øster på til gården, og vester på til Mads Lauritsens ladehus ved tag, han iboede, videre end som han selv med rette kunne tilfalde, hvilke han skal have given hans bror Morten Lauritsens datter, Kirsten Mortensdatter, at efterfølge hende og hendes arvinger efter hans død og afgang, til en venlig ihukommelse, hvilke hjemgjorte bænke gavebrev med en part af salig Christen Jepsens rette arvingers vilje og samtykke ulovlig at være gjort, efterdi det ikke for ting og dom, i Christen Lauritsens levende live og velmagt, er given eller bort skødet. item stævnet salig Christen Lauritsens arvinger, som fornævnte bænkebrev har underskrevet, Maren Christensdatter, Karen Christensdatter, Anne Christensdatter, Margrete Christensdatter og anden Maren Christensdatter med deres lovværge: så og efterdi ikke befindes fornævnte gavebrev af Christen Lauritsens samtlige arvinger, eller deres formyndere, med hånd eller segl at være bekræftet, eller og i hans levende live ved nøjagtigt skøde til tinge stadfæstet, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme gavebrev eller fornævnte dom så noksom, at det bør at komme Niels Clausen, Jens Madsen og Mads Lauritsen, på deres arv i fornævnte hus og ejendom, til nogen forhindring, så vidt de berettiget er, men magtesløs at være.

(384)

** var skikket velb fru Ide Rantzau, salig Henrik Rantzaus, til Schmoel på hendes tjeners to små umyndige børn, nemlig Sidsel Christensdatter og Anne Christensdatter i Viuf deres vegne, hendes fuldmægtig Mads Tomasen i Grejs, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Jacob Terkildsen Stage, borger i Vejle, anlangende salig Clemend Olufsen, som tjente og hastig døde hos Jacob Terkildsen, og ikke han straks efter hans død har ladet hans efterladte gods og formue registrere, ej heller til tredvte dag ville holde skifte, tilmed har han oppebåret penge og gods, så vidt han kunne høre og spørge og bekomme, foruden anden hans formue, han havde hos sig selv, og det endnu uden hjemmel og minde, hvorfor den gode frue formener, Jacob Terkildsen sig forsætlig har gjort hendes tjener uret, og bør derfor at bøde og lide som for andet uhjemlet: da formedelst vores underhandling, da afstod Mads Tomasen hvis tiltale, som han til Jacob Terkildsen, efter bemeldte indstævninger og forfølgning, kunne have, og Jacob Terkildsen derimod lovet og til forpligtet sig at give, erlægge og betale til Mads Tomasen på bemeldte Sidsel og Anne Christensdøtre deres vegne tredve sletdaler, i rede penge og ingen andre varer, til sankt mortens dag først kommende, såfremt det ikke sker, da bemeldte sager at stå åben for, som de nu sluppen er, men når pengene erlagt er, som for er rørt, skal samme sager ganske være bilagt og ingen videre til skade.

(386)

** var skikket Tyra Bendsdatter i Kolding hendes fuldmægtig Mads Mouridsen i Kolding med en opsættelse her af landstinget 25/8 sidst forleden, lydende hende da at have stævnet Claus Rasmussen Guldsmed, borger i Kolding, for et pant han Peder Udsen, borger sst, 24/6 1652 skal have gjort til Kolding byting på 130 sletdaler, hvilke gæld Tyra Bendsdatter formener ikke rigtig er, men Claus Guldsmed ham det under et skin skal have gjort, idet han hende svigelig hendes retfærdige gæld ville fragå, eftersom kan erfares i Claus Guldsmeds forrige til hende udgivne forpligt, bemeldende på 130 sletdaler, han hende rum tid tilforn skal have udgivet, førend han samme pant til Peder Udsen skal have udgiven, og deri sig til forpligtet at gøre pant næst efter Gertrud, salig Frederik Ganzes pant. så mødte Jens Høg, prokurator i Viborg, og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Kolding byting 24/3 sidst forleden, indeholdende Claus Rasmussen Guldsmed kendtes for sig og sin hustru Anne Pedersdatter af vitterlig gæld skyldig at være Peder Udsen og hans kære hustru Dorte Poulsdatter 100 sletdaler, og derfor pantsatte hans hus og ejendom, som han selv iboer, beliggende her i byen imellem Anne salig Lauge Madsens gård ved den vestre ende og Inger salig Mogens Eriksens ejendom, som Hans Jørgensen iboer, ved den østre side, næst efter det pant Gertrud, salig Tomas Terkildsens, i Ødsted deri har: så og efterdi befindes Claus Rasmussen at have udgivet til Tyra Bendsdatter hans underskrevne skadesløs brev og forpligt på 130 sletdaler, og til dis forsikring forpligtet sig at gøre hende et fuldkommen pant og forvaring i hans hus, gård, grund og ejendom, som han iboede, og Niels Kjær afkøbt har, næst efter det pant, som Gertrud Ganzes havde i samme ejendom, når påæskes, foruden nogen forhindring, skudsmål eller modsigelse, hvilke Claus Rasmussens håndskrift og forpligt og befindes på Kolding byting at være læst den samme dag, der Claus Rasmussen samme pant til Peder Udsen har udgivet, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme pant, som til Peder Udsen deri gjort er, så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(389)

** (til Knud Ulfelds opsættelse imod Jens Nielsen i Overholt) så mødte Jens Nielsen: da for nogen lejlighed sig heri begiver, blev denne sag opsat til i dag seks uger med parternes bevilling, og herredsfogden med tingbogen såvel som og de otte mænd 26/3 sidst forleden her i egen person at møde, og imidlertid ingen ydermere vidner eller kundskaber, sagen til længere forholdelse, på enten sider at forhverve, og da at gå derom hvis ret er, og den opsættelse her forinden, fogden og de otte mænd til underretning, at forkyndes.

** var skikket Knud Pedersen Lybcher, borger i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Niels Madsen Rosendal, borger sst, for et vidne han til Kolding byting 7/7 sidst forleden efter en skriftlig kundskab i hans hus med en fremmed karl skal have underskreven, ved navn Hans Sørensen Kær, anlangende nogen ærerørige ord imod den gode mand velb Jørgen Seefeld, KM befalingsmand på Koldinghus, hvilke Niels Rosendal bekendte for tingsdom, at han var så drukken, så han ikke af vidste, hvad han underskrev, og Knud Pedersen ved højeste helligånds ed højligen benægtede, at han aldrig slige ord om den gode mand at have sagt. så er ingen af fornævnte indstævnte nu mødt herimod at svare, og formente Knud Lybcher, han nu burde at have endelig dom: da efterdi befindes samme sag i seks uger at være opsat, og opsættelsen til hjemting forkyndt, som forskrevet står, så vi imod recessen, uden bevilling, ikke kan gøre længere forhaling, da finder vi efter slig lejlighed samme kundskab og vidner magtesløs at være, og ikke komme Knud Lybcher til nogen forhindring.

(390)

** var skikket Anders Pedersen, boende i Strandhuse, på sin egen og på hans mor Kirsten, salig Peder Andersens sst, hendes vegne deres fuldmægtig Hans Kall, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende dem da efter en anden opsættelse at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en dom han til Kolding byting 21/4 sidst forleden over bemeldte Anders Pedersen og hans mor dømt og udstedt har, og dem tilfunden at betale Niels Hansen i Kolding 6 sletdaler efter en regnskabsbog, som de ham skulle være skyldig, uanseet ikke for ham for retten nogen skadesløs håndskrift at være lagt i rette, hvilke gæld Anders Pedersen og hans mor højligen benægter ham ikke at være skyldig: så og efterdi befindes samme sag over seks uger til i dag optagen, og ingen er mødt med bemeldte indstævnte dom at i rette lægge, så vi imod recessen, uden bevilling, ikke kan gøre længere forhaling, da finder vi efter slig lejlighed samme dom magtesløs at være, og ikke at komme Anders Pedersen eller hans mor Kirsten, salig Peder Andersens, til nogen forhindring, og Niels Iversen at give dem til kost og tæring to sletdaler.

(392)

** var skikket Bertel Markorsen i Gudsø mølle på den ene og havde stævnet Peder Jørgensen med flere i Eltang på den anden side for et vidne, de 19/8 til Brusk herreds ting vidnet, at de bemeldte dag skal have synet, i hans fraværelse, anlangende et stykke gærde, sat om huset, som af svenskens krigsfolk blev nedbrudt, som de beskyldte for en kålgård, Bertel Markorsen og Bertel Hansen i Eltang omtvister, hvilket deres syn og hjemmelse Bertel Markorsen formener usandfærdig at være, men de Bertel Hansen det til vilje og slægtskab har synet og afhjemlet efter en forlig, Bertel Markorsen og Bertel Hansen for nogen tid dem imellem skal være gjort, og han sig ikke med samme jord skal have med befattet, som samme deres forlig om formelder, tilmed skal Bertel Markorsen ført to uvildige syn på samme hussted og grund, som for bemeldte vildige syn om vidnet har, 4/6 og 9/7 sidst forleden, og Bertel Hansen med hans fornævnte synsmænd at have mødt på åstederne, og ikke da Bertel Hansen og hans fornævnte synsmænd har Bertel Markorsens uvildige synsmænd, dog ---- nogen gærde at være udflyttet eller sat på Bertel Hansens jord, som de har om vidnet, hvilke deres syn ikke med de første overens stemmer: så og efterdi ikke befindes for samme syn lovlig at være varsel givet på åstederne at møde, så Bertel Markorsen med flere interesserede kunne vidst derimod at svare, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme synsvidne, såvel som og den dom, derpå iblandt andet så vidt funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og efterdi herredsfogden Anders Jørgensen og iblandt andet, efter Bertel Hansens indlæg og irettesættelse, har tildømt Bertel Markorsen at have gjort uret, og burde derfor efter loven at lide, som vedburde, hvilke ikke var hans dom gemes at om kende, da har han sig deri forseet, og bør derfor at give Bertel Markorsen til omkostning ti rigsdaler, i rede pending ingen andre varer at betale.

(396)

** var skikket Bertel Hansen i Eltang med en opsættelse her af landstinget 14/7 sidst forleden, indeholdende ham da at have stævnet Jacob Johansen i Hønborg ladegård, Anders Olufsen i Børup med mange flere for et vidne, de til Elbo herreds ting 19/9 1651 med Bertel Markorsen i Gudsø mølle vidnet har, indeholdende at fornævnte mænd, en part på adskillige års ---- vidnet har, at det var dem vitterligt, at når de har rejst til Skibdræt mølle med korn at lade male, hvad enten de har været gangende, agende eller ridende, da har de forrejst over den vej, som løber norden og vesten for Gudsø mølle og op til Skibdræt mølle og igennem porten ved Møldamskær, til og fra, og når de ikke kunne få malet ved den ene mølle, da har de faren ad samme vej til den liden mølle, uforhindret i alle måder, hvilke deres vidne Bertel Hansen formener en sammen sanket vidne at være, og har vidnet Bertel Møller i Gudsø mølle til vilje og gefald, og ikke de i ringeste måder vidner, at samme vej er nogen ret møllevej, tilmed en ganske hob af samme vidner aldrig at skulle kunne bevise, at de nogen tid har været eller kommet der til Skibdræt mølle at lade male: så og efterdi befindes varsels personerne på begge sider ikke at afhjemlet og specificeret hvo, de har ved talt, der de deres kald og varsel har de til de interesserede tilkende givet, såvel en part både synet og vidnet om samme vej, som ikke med ejermænds brev bekræftes, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme vidner og syn på begge sider så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og hvo påskader da på dis tvistighed at kalde på ejermænd, og efter loven den rette vej at udlægge, som de vil ansvare og være bekendt, men efterdi befindes herredsfogden Anders Jørgensen at have frafunden Bertel Markorsen sine vidner beskrevet, endog i samme frafindelse og befindes vidnesbyrd at være taget til forhør, og varsel indført derfor at være givet, og dog ikke nogen protestering derimod at være gjort, da efter slig lejlighed bør den hans forseelse ingen magt at have, men magtesløs at være, og efterdi Anders Jørgensen sig i så måder uden nogen indførte rettergang har forseet, og Bertel Markorsen deri omkostning deri tilføjet, bør han derfor at give ham 5 rigsdaler, i rede penge ingen andre varer at betale.

(404)

** var skikket Christen Jacobsen, rådmand i Viborg og børnehusforstander sst, med en opsættelse her af landstinget 14/7 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet velb Bendix Urby til Urup, for han skal have pantsat til Viborg børnehus noget af sit jordegods, iblandt andet Risbøl, som Christen Pedersen påboer, for en summa penge, som han skal være børnehuset i Viborg skyldig efter hans pantebrevs formelding, dateret 25/7 1643, hvori Bendix Urby skal have sig til forpligtet til en visse tid børnehuset at betale, hvilket ikke sket er, hvorfor Christen Jacobsen har været forårsaget Bendix Norby ved retten at lade tiltale, og fornævnte forstander, efter lovlig forfølgning, Bendix Urbys pantsatte gods med mere, de gode mænd at lade tiltale, annamme og gøre indførsel i, og efterdi at sligt skal være sket, er Christen Pedersen, som boer på Risbøl, tilsagt at gøre og give fornævnte børnehus og deres forstander, Christen Jacobsen, den rettighed med ægt, arbejde og landgilde, som han efter recessen pligtig er, hvilket Christen Pedersen sig deri har besværget, sligt ikke at ville efterkomme og fuldgøre, formedelst Bendix Urby for hans tro tjeneste skal have givet ham efterskrevne frihedsbrev sin livstid, sin hustrus livstid Risbølgård kvit og fri, dateret Urup 21/1 1641: så og efterdi befindes til forordnede gode mænd, efter Bendix Urbys udgivne pantebrev, fuldkommelig at have gjort Viborg børnehuses forstander iblandt andet indlæg i bemeldte gård Risbøl, eftersom og i Bendix Norbys pantebrev ikke var ekscepteret eller forbeholden nogen frihed efter samme indførsels bemelding, Bendix Urby og nu her i dag for retten i hans underskrevne indlæg bekræfter, det han samme gård eller dis herlighed intet har med at bestille, da efter slig lejlighed og bemeldte gode mænds indførsel bør samme gård Risbøl børnehuset med al sin rettighed at efterfølge, og frihedsbreve ikke deri at komme børnehuset til nogen forhindring, og samme hedenfindelse dom magtesløs at være.

(412)

** var skikket velb Jørgen Seefeld til Visborggård, KM befalingsmand på Koldinghus, hans fuldmægtig Hans Due, borger i Kolding, med en opsættelse her af landstinget 28/7 sidst forleden, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Peder Olufsen og Hans Barkensen, tærskere på Koldinghus ladegård, for et vidne de til Kolding byting 10/3 sidst forleden vidnet har på to sine folk og tjenere, Christen Tomasen Skøt og Peder Pedersen, formeldende at da de for retten skal have frem standen og bekræftet den stævning, således i sandhed at være efter dens indhold, hvilken deres vidne den gode mand formener iblandt andet, først at være et vildigt vidne, som for gunst og gave er af dem ikke lovlig vidnet, for det andet deres vidne at være usandfærdigt, hvorfor deres vidner ikke bør at komme Christen Tomasen og Peder Pedersen på deres fred til hinder eller skade i nogen måder, men magtesløs at blive: så og efterdi udførlig bevises Christen Tomasen at have skudt Rasmus Kock, det han straks efter ned styrtede, og med synsvidne bekræftes, ham at være skudt 35 huller i hans side, og ikke bevises Rasmus Kock noget ulovligt at have gjort, eller med i hænde taget, men fast mere befindes Christen Skytte for samme gerning at være bort rømt, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod fornævnte vidner, så vidt de Christen Tomasen Skytte angår, at kunne sige, men ved magt at blive, og efterdi sandemændene Christen Skytte for slig gerning har mord og manddrab iblandt andet oversvoren og fra hans fred, da ved vi ikke dem for den deres ed og tov at kunne fælde, men ved magt at være, dog efterdi om vidnet er, Peder Pedersen at skal have ført skytten til Rasmus Kock, og sandemændene fordi deri, af misforstand og efter dis opkrævelse, har udlagt Peder Pedersen for morder og meddræber, hvilken sag dog med åråds nævninger over ham efter loven burde at have været procederet, da bør samme deres ed, dog dem uden skade, så vidt den Peder Pedersen angår, magtesløs at være, eller belangende hvis vidner, hid stævnet er, Peder Pedersen vedkommende, da efterdi sagen med hans person, som forskrevet står, ved nævn bør at forfølges, da ved vi efter slig lejlighed ikke på dem, så vidt de Peder Pedersen vedrørende er, at kende, men hvo påskader sagen først ved nævninger at ordeles, som det sig bør.

(427)

** var skikket Søren Nielsen Møller i Vranderup mølle med en opsættelse her af landstinget 14/7 1652, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Jørgen Møller i bemeldte mølle for et vidne, han til Kolding rådstue vidnet har, at han fire skæpper malt skulle have malet for Morten Skrædder i Kolding uden accise seddel, item Morten Skrædders datter Kirsten Mortensdatter, som samme malt skal have ladet male, for et vidne de til Kolding rådstue samme dag vidnet har, at de skal have seet og hørt, ligesom Jørgen Møller bekendt og vidnet har, hvilket deres vidne de Jørgen Møller til vilje skal have vidnet i deres egen sag, tilmed benægter Søren Møller ved højeste helgens ed, at han ikke bad ham samme malt male, men var imod hans vilje, ej heller var i møllen, der samme malt blev malet, som af Søren Møllers forrige vidne kan eragtes: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd alene har vidnet iblandt andet om samme fire skæpper malts maling efter Søren Møllers ord og mundheld, som han ikke er gestendig, men til hjemting såvel som her for retten højligen benægter og fragår, sligt ikke at have befalet, Jørgen Møller det og selv har benægtet, sig det at have malet, loven og formår hjon ej bør at føre bonden skade i gårde, da kunne vi deri efter slig lejlighed ikke kende samme vidne, såvel som den dom og fravurdering, hos Søren Møller sket er, så noksom lovlig, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være, og ikke komme Søren Møller til nogen forhindring, men efterdi Laurits Albretsen i Seest mølle udførlig har vidnet, det Søren Møller ikke at have befalet samme malt uden accise seddel at måtte males, men da ud af møllen, hvilket og med Lauge Gregersens vidne, som bemeldte malt førte til møllen, bekræftes, og intet nøjagtig derimod fremlægges, at Søren Møller det har forlovet at male, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod samme vidne at sige men ved magt at blive.

(433)

6/10 1652.

** var skikket Jens Jensen Trans, rådmand i Lemvig, på sin egen og Peder Jensen Bjerregård på Morten Christoffersen og Laurits Hansens vegne med en opsættelse her af landstinget 25/8 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Morten Biesch, borger og indvåner i Ringkøbing, for en dom, han 4/6 sidst forleden 1652, da i fogdens sted, på Ringkøbing byting over ham dømt og afsagt har, og tildømt dem en summa pending at betale Johan Wesseling, borger og indvåner i Ringkøbing, inden 15 dage efter et urigtigt gældsbrev, som er 20 år gammelt, som af salig Christen Simonsen skulle være udgivet, og eftersom han deri ikke har forpligtet sine arvinger at betale, og ikke til rette trødningsdag æsket efter den salig karls død, som loven om formelder, hvori de formener dem uret at være sket: da efter flere ord dem imellem var, blev Jens Jensen Trans på sin egne og sine medarvingers vegne med Johan Wesseling nu her for retten således forenet, at Jens Jensen på sin egen og deres vegne lovede at give Johan Wesseling ti sletdaler, i rede penge og ingen andre varer, at betale ham i dag otte dage, og dermed fornævnte dom og håndskrift kasseret og magtesløs, og ingen videre til skade.

(434)

** var skikket Jes Tomasen i Hunderup på den ene og havde stævnet Jacob Hansen i Hunderup, Karen Jacobs og Søren Jacobsen i Hunderup for et vidne, de til Hunderup birketing 24/9 sidst forleden vidnet har, at Jes Tomasen samme dag, da han havde spurgt efter den, som tog fornævnte neg på Kærgård, som var den næste mandag efter ---- søndag for jul næst forleden, skulle have sagt til Jacob Hansen, at Jørgen havde fået det, og Jacob Hansen da skulle have spurgt, hvad for en Jørgen, og Jes Tomasen da skulle have sagt, at Jørgen Tomasen fik det, hvilke vidne beskyldes at de ham det således af had og avind på vidnet har, dernæst benægter Jes Tomasen højligen, at han aldrig har haft de ord: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet efter Jes Tomasens ord og mundheld, som han ej for tingsdom har indgået, men fast mere her i dag for retten benægtet, tilmed og erklæret Jørgen Tomasen Jacob Hansen og Anders Hansen, som forskrevet står, da finder vi efter slig lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(436)

** var skikket Anders Olufsen i Baggeskær, Peder Pedersen i Mørup og Christen Pedersen i Felding mosegård med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende dem da at have stævnet Jørgen Bertelsen i Tovstrup, Kirsten Pedersdatter sst for et vidne, de til Hammerum herreds ting 22/5 nærværende år vidnet har, at det skulle være dem vitterligt, at Anders Olufsen, Peder Pedersen og Christen Pedersen skulle have kommet og annammet 4 stude af salig Niels Nielsen Assing, som de skulle have til deres plov, og skulle derfor føde dem, og når sæden var sået, skulle de forskaffe Niels Jensen samme stude igen, når det blev begæret, og fornævnte mænd endnu skal have samme stude, hvorimod fornævnte mænd ved højeste ed benægter, at de ingen stude af Niels Nielsens stude har lånt, lejet, annammet eller bekommet: så og efterdi bemeldte vidnesbyrd, en part befindes vildig, såvel som og en del vidnet efter Niels Nielsens ord og mundheld, som ikke med brev eller segl bekræftes, Anders Olufsen, Peder Pedersen og Christen Pedersen og her i dag for retten sligt højlig har fragået og benægtet, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme vidne eller den dom og dele, derpå funderet og udstedt er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(438)

** var skikket Christen Ibsen i Strellev kirkegård med en opsættelse her af landstinget 25/8 sidst forleden, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Gravers Pedersen i Fugdal med flere for et vidne, de til Slavs herreds ting 15/3 1649 med hr Mads Christensen, Guds ords tjener til Grindsted og Hejnsvig sogne vidnet har, at det var dem vitterligt og hos var i Hejnsvig præstegård næste dag for sankt sørens dag var 13 år i 1635, og da skulle have seet salig Christen Pedersen af Stenderup og hr Mads gjorde regnskab, eftersom hr Mads havde fanget en rød gilding af Christen Pedersen, og Christen Pedersen den igen skulle have bekommen, og lovede hr Mads hans brev igen, og deres regnskab dermed skulle have bleven klar, hvilke deres vidne beskyldes ikke på fersk fod er forhvervet, men for 13 år siden, og efter en død mands ord og mundheld, efter slig lejlighed formener Christen Ibsen fornævnte deres vidne bør magtesløs at være: så og efterdi samme sag befindes i seks uger til i dag at være optaget, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, og ikke hr Madses fuldmægtig har samme vidne og dom fremlagt, da finder vi efter slig lejlighed fornævnte vidner og dom magtesløs at være, og efterdi herredsfogden, Christen Iversen, imod for ham fremlagte gældsbrev, som efter recessen ikke var fortovet, efter bemeldte vidne har hr Mads kvit dømt, og i så måder Christen Ibsen omkostning tilføjet, bør han derfor at give Christen Ibsen til kost og tæring fire rigsdaler.

(439)

** (til Maren Pedersdatter i Grene hendes opsættelse) og nu mødte Jens Eskesen i Hejnsvig på Maren Jørgens og Christen Iversens vegne: da for nogen lejlighed blev denne sag opsat til i dag seks uger, og Hans Jensen i Krogager, Peder Christensen i Stenderup og Mads Poulsen i Trøllund her da i egen person at møde, og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og denne opsættelse dem til underretning at forkyndes.

(440)

** var skikket Hermann Hanne, borger og handelsmand i Odense, hans fuldmægtig Peder Nielsen i Øsløs med en opsættelse her af landstinget 11/8 sidst forleden, som indeholder ham da efter en anden opsættelses indhold at have givet til kende, hvorledes han har været forårsaget hans rigtige gæld og fordring efter udgivne skadesløs brev hos velb Christen Lange til Dejbjerglund samt hans søster fru Mette Lange, salig Erik Lykkes, fordum til Rindumgård, og nu residerende på Dejbjerglund, med stor besværing og vidtløftig omkostning til hjemtinget og landstinget at affordre, og eftersom Hermann Hanne samme sag ved sin fuldmægtig til Bølling herreds ting har ladet indstævne, og af fornævnte herreds ting er falden endelig dom 10/5 1652, bemeldende Christen Lange at være tildømt Hermann Hanne at betale 530 rigsdaler, eller derfor rigens æskning at lide, og formener Hermann Hanne Christen Lange pligtig at være at betale fornævnte summa med omkostning, eller og her til landstinget at lide rigens æskning: så og efterdi befindes Mette Lange at have givet Hermann Hanne sit brev på 530 rigsdaler at betale skadesløs i rede penge, foruden nogen modsigelse eller ophold, og hendes bror Christen Lange har tilbudt Hermann Hanne hans fuldmægtig betaling for samme penge i jordegods, og dermed kendes ved gælden og den vedgår, så sætfogden fordi har tilfunden Christen Lange samme hovedstol med rente og interesse at betale eller lide æskning, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod den hans dom at sige, men ved magt at blive, og Christen Lange at lide æskning. belangende at sætfogden Morten Jensen sig i dommersted har nedsat, og sig tiltaget den myndighed derpå at kende, uden øvrigheds befaling og tilladelse efter recessens udtrykkelige formelding, bør han derfor at give Christen Lange til kost og tæring 6 rigsdaler i rede penge ingen andre varer.

(444)

** var skikket Niels Nielsen Obling med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet hr Poul Christensen, sognepræst til Henne kirke, for at eftersom Niels Jensen af ham i sin gælds betaling har udlagt til Niels Nielsen al den arvelod, del og rettighed, som han efter sin far Niels Christensen tilfaldet var, og fornævnte Jens Christensen i hans velmagt skal være med al sin formue, sølv og penge og tilstandende gæld, både hos adel og uadel, inddragen til hr Poul Christensen, og der ved den timelige død afgangen, og ingen rigtig registrering i samtlige arvingers nærværelse efter loven gjort eller ganget er, hvorfor hr Poul Christensen er i retten stævnet og dom overganget til Kærgårds birketing 20/3 1648, Niels Jensen i Hoven har ladet stævne hr Poul Christensen og givet ham til sag, det hans salig far Jens Christensen for nogle år siden med al sin formue samt skiftebrev, som nyligen tilforn i Nebel imellem hans salig far og hans børn gjort er, efter salig Anne Iversdatter, som var Jens Christensens hustru, hvoraf kunne eragtes, hvad hans fars formue været har, hvilken dom tilholder hr Poul Christensen fornævnte Jens Christensens gods og gode efter loven at udlægge, og siden holde skifte med Jens Christensens børn. herhos blev fremlagt afgangne Jens Christensen af Nebel hans efterskrevne gavebrev så lydende, bekender jeg Jens Christensen, værende i Henne præstegård, at jeg har skiftet og delt imellem mine børn, på det ikke efter min død iblandt dem skulle forårsages unyttig trætte og kiv, undtagen efterskrevne, som jeg har overleveret min kære svoger hr Poul Christensen og min kære datter Lisbeth Jensdatter, actum Henne præstegård 2/3 1643 Jens Christensen egen hånd: så og efterdi for os i rette lægges bemeldte herredstings dom anno 1646 udgangen, af Niels Jensen i Hoven hans fuldmægtig forhvervet, hvori hr Poul Christensen er tilfunden fra sig at lægge efter loven hvis gode og gods, som salig Jens Christensen har med sig til Henne præstegård indført, og sig der hos ham efterladt, den tid han ved døden afgik, og det siden retfærdig at skifte og dele, eller derfor at lide videre tiltale, hvilken herredstings dom endnu stander i sin fulde esse, og ikke i tilbørlig tid rykket eller igen kaldt, så Niels Jensen siden straks derefter i sin gælds betaling til Niels Obling samme hans fædrene arv og gæld efter bemeldte dom har opdraget, og Niels Obling dom derpå over hr Poul Christensen til hjemting på rigens æskning, efter samme opdragelse, forhvervet, da har vi efter slig lejlighed ikke vidst andet derom at sige, end hr Poul Christensen jo for samme arv og gælds fordring bør æskning at lide, og efterdi fornævnte gavebrev ikke af Niels Jensen, som en arving, befindes at være samtykt og underskrevet, kunne vi ikke kende den deri så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være, og ikke komme Niels Nielsen til nogen forhindring.

(449)

** var skikket Anders Munk i Andkær med en opsættelse her af landstinget 25/8 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Peder Nielsen i Nebbe, herredsfoged i Holman herred, for to domme de til Holman herreds ting udstedt og dømt har 22/12 og 11/8 1651 imellem hr Berent Fahlenkamp i Pjedsted og ham, anlangende nogen lånte penge, som skulle udgives til Jens Nielsen i Andkær, som hr Berent ham skyldig er, nemlig 400 rigsdaler og 2 års rente, for bemeldte penge har hr Berent pantsat til Jens Nielsen i Andkær en bondegård i Hvilsbjerg, og nu midlertid har hr Berent samme bondegård solgt til Anders Munk, efter en kontrakt imellem dem oprettet 5/2 1649, som i sin mening indeholdt, at hr Berent har sig til forpligtet at gøre ham en nøjagtig skøde på for bemeldte bondegård, og Anders Munk derimod at indfri pantet fra Jens Nielsen, hvilket hr Berent ikke har holdt eller efterkommet, formedelst han også samme gård har pantsat til Mads Tordsen i Vejle, så han ikke kunne bortskøde den, førend han var kommen til ende med Mads Tordsen, formedelst en trætte, som var dem imellem, hvorfor hr Berent af bemeldte årsag har for tingsdom bevilget Anders Munk summen, som skulle have været udgivet til Jens Nielsen, måtte blive stående, Anders Munk uden skade, og rente indtil han kunne gøre ham nøjagtig skøde, ikke heller skal hr Berent bevise, af Anders Munk nogen forsømmelse eller forhaling er bleven sket deri, men ---- hr Berents egen efterladenhed, som er af skøden at eragte, som han til Just Tomasen i Hvilsbjerg udgivet har, og samme sit pantebrev er hjemløst og ham leveret, dog alligevel har tildømt ham en del af renten at betale til Jens Nielsen, formener efter slig lejlighed samme domme bør magtesløs være: da efterdi sagen i seks uger til i dag er opsat, og opsættelsen til hjemtinget findes læst og forkyndt, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme domme magtesløs at være.

(450)

** var skikket Christen Jensen i Havskov på Jep Lauritsen i Kærgård hans vegne, i hans egen overværelse, med en opsættelse her af landstinget 14/7 sidst forleden, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Villads Lauritsen i Nebtorp for et vidne, han til Skodborg herreds ting 4/3 1651 forhvervet har, bemeldende Jens Andersen og Mads Pedersen i Overby at have vidnet, at de den dag otte dage der ved tinget var hos Jep Lauritsen i Bjerregård på Villads Lauritsens vegne, æsket og begæret af Jep Lauritsen, at han ville forskaffe hans søsterdatter, nemlig Johanne Villadsdatter, som Villads Lauritsen havde avlet med Jep Lauritsens søster, salig Maren Lauritsdatter, der til tinget at Villads Lauritsen efter loven kunne indlyse hende i kuld og køn. dernæst stævnet Villads Lauritsen for et indlysnings vidne, han til fornævnte ting 6/5 samme fornævnte år forhvervet har, at Villads Lauritsen stod den dag for tingsdom og indlyste Johanne Villadsdatter, som han havde avlet med salig Maren Lauritsdatter, i kuld og køn, hvilke forskrevne æsknings og indlysnings vidner Christen Jensen på Jep Lauritsens vegne i følgende måder beskyldes, at eftersom Villads Lauritsen havde bedraget Jep Lauritsens salig søster Maren Lauritsdatter, og ikke har villet ægte hende, men købt sig brøde fra moderen, og han og ej, mens moderen levede, har villet indlyse fornævnte barn i kuld og køn med hans ægte børn, men efter hendes død og afgang har indlyst fornævnte barn under et skin, at han ville sig fornævnte barns gods og gode til forsnille: så og efterdi ikke befindes Villads Lauritsen i Maren Lauritsdatters levende live at have lovlig til tinge ført det barn, Johanne Villadsdatter, som han med Maren Lauritsdatter avlet har, hende ved adelkone børn indlyst, han og ikke heller efter moderens død har haft fornævnte slegfred barn inden tinge, som loven tillader, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme æskning og indlysnings vidne så noksom nøjagtig, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(452)

** var skikket Peder Gregersen Kammersgård, borger i Varde, hans fuldmægtig Anders Jensen sst med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Daniel Phillipsen, byfoged i Varde, for en dom han 7/4 1651 til Varde byting imellem salig Peder Steffensen, fordum borger i Varde, hans børn, nemlig Steffen Pedersen og Jens Pedersen den ældre og Jens Pedersen den yngre, begge i Vranderup, på den ene og Peder Gregersen Kammersgård på den anden side dømt og afsagt har, og deri tildømt Peder Gregersen at lide dele og tiltale for to bemeldte hans hustrusønners arv efter deres salig far, fornævnte Peder Steffensen, uanseet at samme arveparter endnu ikke nogen åringer kan blive forfalden, som med deres egne udgivne skadesløs kontrakts brev, som i Peder Kammersgårds gård og fornævnte to Hans Staffensønner i Vranderup, samme børns farbrødre og rette formyndere, gjort og oprettet, er at bevise, hvilket fogden ej i nogen måder har villet anseet, men fast mere imod skadesløs kontrakt Peder Kammersgård tildømt at lide dele, og formener efter for berørte lejlighed samme domme og deler, derefter drevet er, bør magtesløs at være. så er bemeldte indstævnede ikke mødt, ej heller nogen på deres vegne, hvorfor Anders Jensen på Peder Gregersens vegne formente, det han nu burde endelig dom beskrevet: da efterdi sagen i 6 uger til i dag er optagen, og opsættelsen til hjemting findes læst og påskreven, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom og dele magtesløs at være, og ikke komme Peder Kammersgård til nogen forhindring.

(454)

** var skikket Jens Nielsen, født i Staby kærgård, på Maren Andersdatter hendes vegne, og bød sig i rette mod Christen Nielsen på Nørklit, og beviste med tingsvidne af Ulfborg herreds ting 25/9 sidst forleden, hende til dette landsting af Christen Nielsen stævnet og kaldt at være, så er han ikke heller nogen på hans vegne nu mødt Maren Andersdatter sag at give: blev fordi nu her påsagt for retten, at hun for denne stævning bør fri at være, og Christen Nielsen pligtig at give Maren Andersdatter til kost og tæring fire sletdaler i rede pending at betale.

(455)

** var skikket velb Jørgen Munk til Haraldskær på sin mor fru Sofie Friises vegne med en opsættelse her af landstinget 16/6 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Søren Lauritsen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom han imellem Jørgen Jensen i Ravning dømt og afsagt har 6/5 1652, hvilken dom hun formener at være funderet på en falsk seddel, som Jørgen Jensen har fremlagt, som hun vider udtrykkeligen for falsk, thi det kan man eragte, havde han haft hendes seddel, da havde han vel lagt den frem på Jerlev herreds ting imod den klagevidne, som gik for ting 3/11 1647, og førend den dom faldt til fornævnte ting 16/2 1648, thi det stemmer ikke fejl, at den, der har skrevet de andre falske breve, havde vel også skrevet den. ydermere kan det befindes i mange stykker, at Jørgen Jensen har brugt mange underfundelige og skalkagtige stykker: da formedelst vores underhandling afstod Jørgen Munk på sin mor fru Sofie Friises vegne, såvel som og Jørgen Jensen på sin egne vegne, samme indstævnte tvistighed, så fornævnte kvittants, domme, deler og forfølgning, som på begge sider i sagen dreven, forhvervet og udgivet er, skal være kasseret, døde og magtesløs, dog nu for retten lovet Jørgen Jensen nu til fastelavn først kommende at betale og udgive til fru Sofie Friis ti sletdaler.

(456)

** var skikket Peter Petersen af Husum hans fuldmægtig Jens Høg, prokurator i Viborg, og bød sig i rette imod Hans Sønnichsen på Vesterland Før, som han beretter at have Peter Petersen til dette landsting indstævnet, så er Hans Sønnichsen og hans fuldmægtig ofte påråbt, og dog ej fremkommen med samme stævning at gå i rette, hvorfor Jens Høg på Peter Petersens vegne satte i rette og formente, at Hans Sønnichsen for udeblivelse burde at erstatte kost og tæring: da efter slig lejlighed er derpå for retten afsagt, det Peter Petersen bør for denne Hans Sønnichsens stævning kvit at være, og ham pligtig at give Peter Petersen til omkostning ti rigsdaler.

20/10 1652.

** var skikket Jep Sindersen i Smedshave med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Laurits Graversen i Engbjerggård med flere for et syn, som de 17/7 sidst forleden til Vandfuld herreds ting vidnet og afhjemlet har, at de den ottende dags dag tilforn var med Jens Madsen i Byskov, delefoged i fornævnte herred, til efterskrevne syn over en engdel, som han dem foreviste, nordvest for Engbjerg kirke, som kaldes Tagkærholm, da så de i østerende en pæl, som var ret skel imellem Troldborg og Smedshave enge, hvilke enge Jens Madsen ikke til visse at skulle vide, hvem det tilhørte med rette, dernæst stævnet Peder Jensen, fordum boende i Rosdal for et vidne, han 31/7 til fornævnte ting vidnet har, at han har boet i Rosdal i 30 år, og midlertid havde efterskrevne 3. part af Troldborg i fæste, og da slog han i de enge uden Engbjerg, som Jep Sindersen og Laurits i Rosdal omtvister, hans søn Jens Pedersen med flere vidnede om skel i fornævnte eng: da efter flere ord dem imellem var, da nu her for retten afstod Jens Madsen på Otte Krags vegne, såvel som og Laurits Christensen på sin egne vegne samme indstævnte vidner, syn, klage, sigtelse og bogsed, indstævnet er, så det ingen videre skal komme til forhindring eller skade, og fordi deri magtesløs at være.

(460)

** var skikket Jens Basse i Skærbæk med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, som indeholder ham da at have stævnet Niels Pedersen i Kongsted for nogen uærlige ord, som han skal have Jens Basse tilsagt i Bertel Mikkelsens hus i Kolding for nogen tid forleden, hvorfor for slig ærerørige ord Jens Basse har indstævnet Niels Pedersen til Elbo herreds ting, hvilken sag herredsfogden for sin overdommer har heden funden, eftersom det ære er angående, og efter slig lejlighed har Jens Basse været forårsaget samme sag her til landstinget at lade indstævne: så og efterdi Peder Pedersen og hans medfølgere vidnesbyrd, hid stævnet er, har vidnet efter Niels Pedersens ord, som han ej er gestendig, fra sig bebrevet eller for tingsdom indgået, da finder vi efter slig lejlighed samme deres vidne magtesløs at være, og efterdi Niels Pedersen sig dog her for rettergang entholdt har, og ej imod Jens Basses forhvervede opsættelse noget til samme vidne at svare, som det sig havde burdet, og i så måder Jens Basse omkostning tilføjet, bør han deri at give ham til kost og tæring seks sletdaler i rede penge at betale.

(461)

** var skikket Jens Nielsen Basse, boende i Skærbæk, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Iver Madsen i Børup og Niels Hansen i Erritsø for et vidne, de 20/7 sidst forleden til Elbo herreds ting vidnet har, at de skal have hos været i Jens Basses hus i Skærbæk, der Peder Nielsen skulle have Bodil Pedersdatter til ægte, da skulle de have seet og hørt, at Jens Basse og hans hustru Karen Nielsdatter lovet og samtykte, at Peder Nielsen skulle have til medgift med Bodil Pedersdatter de penge, som var over hendes egen lod i det pantebrev, som salig Niels Ibsen havde gjort salig Peder Mikkelsen i Skærbæk 13/7 1641, bemeldende på 60 sletdaler, hvori hende selv kunne være berettiget 20 sletdaler, de 20 sletdaler hendes bror, som er umyndig, og de 20 daler hendes mor, som Jens Basse nu har til ægte, hvilke 40 sletdaler, som er uden hendes egen tilfaldne lod, bemeldte vidner skal have vidnet, at Jens Basse, hendes stedfar, skulle have lovet hende til medgift, hvilket Jens Basse benægtet ved hans højeste helgens ed, at han aldrig hende videre har lovet til medgift, end som i skiftebrevet befindes indført: så og efterdi Iver Madsen og Niels Hansen befindes at have vidnet efter Jens Basse og hans hustru Karen Nielsdatters ord og løfte, som ikke med brev eller segl bekræftes, tilmed vildig, og ej på visse dag, men bagpå skiftebrevet, hvori befindes samme pant moderen og børnene at være imellem delt, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende den deres vidne deri så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke at komme Jens Basse til nogen forhindring, men Peder Nielsen derimod for unyttig trætte, han Jens Basse påført har, at give ham seks sletdaler til kost og tæring i rede penge ingen andre varer at betale.

(465)

** (til Jep Sindersens opsættelse) nu mødte Jacob Sørensen såvel som og Jens Madsen og Niels Andersen med samme indstævnte forfølgning, og formente det ret at være, dertil svarede Jep Sindersen, og formente sig ingen ran at have beganget, fremlagde og efterskrevne kopi, så lydende 24/3 1652 er Niels Andersen i Smedshave og Jep Sindersen sst med hverandre venlig og vel forligt, at Niels Andersen må beholde hvis foder, han har avlet i Smedshave indtil den dag, dertil skal Niels Andersen nyde og beholde det sengepanel, som finde i liden stuen i Smedshave: da efter flere ord dem imellem faldt, bevilget parterne samme sag til først kommende snapslandsting at opstå, og de otte mænd 14/8 til Vandfuld herreds ting, såvel som herredsfoged Poul Nielsen samt og præsten hr Jørgen i Engbjerg, med originalen til samme kontrakt, hver i egen person at til stede møde, og da gå derom så meget som lov og ret kan findes, og denne opsættelse, dem til underretning, at læses og forkyndes, i dismidlertid fornævnte indstævnte ransnævnings ed og forfølgning ikke at komme Jep Sindersen til nogen forhindring.

** (til Jørgen Munks opsættelse på hans mors vegne med Anders Jensen i Vejle) da er sagen opsat til i dag, og nu mødte Søren Knudsen på sin egen og byfogden Anders Jensens vegne: da for nogen lejlighed sig heri begiver, er samme sag med bevilling opsat til snapslandsting først kommende, og da Anders Jensen såvel som og de otte mænd 25/6 samt tingbogen da at til stede møde, og gå derom hvis lov og ret er.

(466)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Sebber kloster hans fuldmægtig Anders Pedersen, foged der sst, på Mads Madsen i Ølby hans vegne, i hans egen nærværelse, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jep Olufsen i Nold og Niels Poulsen i Obedsø for et vildigt vidne, de til Ginding herreds ting 26/3 sidst forleden skal have vidnet, at Jens Poulsen i Obedsø skulle have leveret Mads Madsen 10 sletdaler på en gældsbrev, og dermed at skal have betalt Mads Madsen hans hustru, Karen Poulsdatter, hendes arvelod, som hun efter hendes far Poul Pedersen var tilfalden. dernæst stævnet Niels Poulsen i Obedsø og Anne Jensdatter sst for et vidne, de til fornævnte herredsting samme dag vidnet har, at Mads Madsen skulle have lånt af Jens Poulsen i Obedsø 5 rigsdaler, hvilke vidner Johan Brockenhuus på bemeldte hans tjeners vegne formener ikke så nøjagtig at være, at de ham dermed nogen gæld kan påvidne, eftersom de højligen benægter, men bør magtesløs at være, og Jens Poulsen pligtig at være til Mads Madsens hustrus arv efter hendes salig far at svare. dernæst stævnet Jep Olufsen i Nold og hans hustru Lene Poulsdatter for et vidne, de samme dag vidnet har, at salig Poul Pedersen i 4 år, førend han døde, ikke kunne læse eller skrive for skrøbelighed, og Karen Poulsdatter i Ølby var til huse hos dem i Nold og da havde et gældsbrev på 24 sletdaler, som Jens Poulsen skulle være hans, og efter hendes salig fars død skulle hun ingen fuldmagt have til samme brev, hvilke vidner Johan Brockenhuus på hans tjeners vegne formener ikke så nøjagtig at være, eftersom befindes en part af vidnerne at være Jens Poulsens egne søskende, svoger og mor: da efter flere ord og tale dem imellem var, afstod Jens Poulsen og Mads Madsen på begge sider fornævnte indstævnte og beskyldte gældsbrev på 24 daler, såvel som og dis fuldmagt og kvittants, så det her for retten er kasseret, og fordi efter slig lejlighed ingen videre til skade at komme, og efterdi herredsfogden ikke endelig har parterne imellem om anden deres tvistighed adskilt, belangende den fordring om de fem rigsdaler, samt og de elleve daler, såvel som og de 9 daler, da bør den hans dom at være som udømt, og sagen så vidt til hjemting igen at komme, og fogden, efter dis for ham fremlagte dokumenter, endelig at dømme og adskille, uden nogen udflugt, som han vil ansvare og være bekendt.

(470)

** (til Jacob Grubbes opsættelse om de pulsvodder) da er sagen opsat til i dag, og nu her i dag fremæsket Jacob Sørensen bemeldte vidnesbyrd her for retten at fremkomme, så er Anders Tomasen og hans efterskrevne medbrødre påråbt, dog ej fremkommen til samme deres vidne at svare: da efter slig lejlighed har vi ikke vidst i sagen at dømme, men den med parternes bevilling fremdeles opsat til snapslandsting førstkommende, og da fornævnte vidnesbyrd såvel som og fiskeren, Christen Simonsen, og Morten Vinter, enhver i egen person, at møde ----, og efterdi Anders Tomasen og hans medfølgere vidnesbyrd imod forrige opsættelse og dis forlov i dag fra rettergang har sig entholdt, og i så måder Jacob Grubbe omkostning tilføjet, bør enhver af dem at give ham to sletdaler i rede penge og ingen andre varer at betale.

** (til Johan Brockenhuuses opsættelse på salig Jep Christensen i Ølby hans arvingers vegne) nu mødte Carsten Hansen: da for nogen lejlighed, sig heri begiver, er denne sag opsat med parternes bevilling til snapslandsting først kommende, og da Peder Hansen i egen person at møde, og gå derom hvis lov og ret kan findes, og denne opsættelse her forinden ham til underretning at forkyndes.

** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse efterskrevne brev, så lydende vi efterskrevne Albret Skeel til Fussingø og Iver Juul til Volstrup gør vitterligt, eftersom vi har bekommet KM missive, dateret på Københavns slot 16/7 1618, formeldende at Jens Svendsen, Jens Mikkelsen, Mads Christensen og Peder Pedersen i Fjaltring sogn for hans majestæt har ladet give til kende, hvorledes de af mester Hans Olufsen, læsemester i Ribe, med ægt og arbejde for ham at gøre skulle besværges, formenende det dem for tungt at være, efterdi at de boer 24 mils vej fra Ribe, så de det fordi ikke kunne eller burde gøre, hvorfor hans majestæt i hans missive os befalet, at vi samtligen den sags lejlighed skulle erfare, og dem siden en kontrakt med hverandre at lade indgå, så har vi i dag, som er onsdag 20/1 været her i Viborg til stede, og eftersom vi begge tvistige parter tilforn har ladet indstævne, da er mødt Morten Lime, borgmester i Ribe, på mester Hans Olufsens vegne og Jep Knudsen i Mårupgård så og Tomas Madsen i Keldbjerg på hans far Mads Christensens vegne med en fuldmagt på de andres vegne, da har vi efter KM befaling dem imellem gjort efterskrevne forordning, hvad de enhver af de efterskrevne årligt i penge skal give for ægt og arbejde.

(472)

** var skikket Jens Nielsen Basse i Skærbæk med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Peder Nielsen og hans hustru Bodil Pedersdatter i Skærbæk for nogen ærerørige ord, de om ham skal have haft 11/5 sidst forleden på Skærbæk gade, at Jens Nielsen Basse skulle tage vare på den hud, han tog af Søren Madsens stud, hvorfor for slige ærerørige ord Jens Basse har Peder Nielsen indstævnet til Elbo herreds ting, hvilke dog herredsfogden, Jacob Tomasen, har for sin overdomme heden fundet, eftersom det er ære angående, hvilken dom Jens Nielsen har været forårsaget til landstinget at lade indstævne: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet efter Peder Nielsen og hans hustrus ord og mundheld, som de ej for tingsdom har indgået, men Peder Nielsen sligt benægter og fragår, han og nu her for retten på sin egen og hustrus vegne Jens Basse derfor erklæret, som forskrevet står, da finder vi efter slig lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(475)

3/11 1652.

** var skikket velb Just Friis til Vadskærgård hans fuldmægtig Christen Nielsen i Eskebæk med en opsættelse her af landstinget 22/9 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Poul Jensen i Lundsby, for at eftersom Christen Christensen under Tørring bjerg med flere har samtlig vidnet et vidne til Skodborg herreds ting 9/8 sidst forleden, formeldende Christen Christensen under Tørring bjerg har mere jord at bruge til det bolig, han iboer, og halvparten af Aist jord, som Jens Jacobsen under Tørring bjerg har lejet halvparten ud, hvilke deres vidne, efterdi det skal være vidnet hans tjener Jens Jacobsen til hinder og skade, dermed at besmykke en dom, som Jens Jensen i Kælder ---- fordum herredsfoged i Skodborg herred, 12/7 sidst forleden har dømt imellem velb Henrik Linderot til Kongensgård og Jens Jacobsen, i hvilken hans dom han har dømt ham fra sin fæste på fornævnte halvpart af fornævnte Aist jord: så og efterdi befindes for fornævnte sætfoged Poul Jensen at være i rette lagt uendelig dom der af tinget tilforn udgivet, hvori bevises Jens Jensen hans fæste i samme Aist jord at være fra dømt, hvilken dom stod for ham urykket, så Poul Jensen fordi ikke har vidst at udstede Just Friises fuldmægtig nogen syn over bemeldte Henrik Linderots gård og ejendom over samme Aist jord beskrevet, da har vi efter slig lejlighed ikke vidst imod den hans dom at sige, eller hans ulempe deri at være.

(477)

** var skikket Joen Christensen i Vejrup med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Peder Pedersen i Grisbæk med flere for en vidne, de på Gørding herreds ting 16/8 sidst forleden vidnet har, efter Johanne Jørgens i Vejrup hendes ord og mundheld, det Johanne skulle have sagt, at Joen Christensen kom ud af hans møllehus med hans bukser løse, og hans mandermål stod forud ved ham, og Anne Lauritskone kom hastig ud bagefter ham, og ydermere vidnede de, at samme tid i Sortvad da målte Johanne Jørgens på hendes riveskaft og sagde, så lang var Joen Christensens tingest, videre vidnet at nu i høst forgangen rugskær, da sagde Johanne Jørgens, at Joen Christensen i Vejrup tog fat på Anne Lauritskone i Vejrup inde i hendes dynevår, efter fornævnte vidner vidtløftig specificerer og dem formeldes, så formener Joen Christensen at samme deres vidner ikke skal være andet end skvalder: så og efterdi befindes fornævnte vidnesbyrd en part at have vidnet efter de ord, Johanne Jørgens for dem skulle haft, som hun dog har fragået, en del og enlig at have vidnet, som dog ikke med nogen andre nøjagtige vidner og gørlig gerning bekræftes, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og Eske Tygesen, som slig vidner forhvervet har, deri pligtig at give Joen Christensen til kost og tæring seks rigsdaler.

(479)

** var skikket Niels Poulsen i Tønning hans fuldmægtig Niels Jensen i Tistrup med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Peder Gregersen Kammersgård, borger i Varde, givende ham til sag for 23 rigsdaler, han er ham skyldig efter sin udgivne brevs indhold, og Niels Poulsen for hans modvillighed har været forårsaget og ladet forhverve dom over ham for samme gæld til Varde byting, og er tilkendt fornævnte 23 rigsdaler med forfalden rente til Niels Poulsen skadesløs at betale inden 15 dage, eller derfor at lide æskning, formener Niels Poulsen Peder Gregersen bør at lide æskning: da efterdi for os i rette lægges Peder Gregersen Kammersgård hans underskrevne skadesløs brev, til Niels Poulsen udgivet, på 23 rigsdaler med rede penge ingen andre varer at betale, så han derefter til hjemting er tilfunden samme summa penge med hovedstol, rente og interesse at betale, sagen og her til landsting i lige måde er indkaldt, og i seks uger til i dag optagen, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Peder Gregersen Kammersgård jo deri for fornævnte gælds fordring bør æskning at lide.

(481)

** (til Bertel Markorsens opsættelse i Gudsø mølle, som havde stævnet Christen Hansen i Eltang) da er sagen opsat til i dag, og nu mødte Bertel Hansen i Eltang på salig Christen Hansens arvingers vegne: da for nogen lejlighed er sagen, med parternes bevilling, opsat til anden landsting efter snapslandsting først kommende, og dem da her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og den tingbog for anno 1648 da til fornævnte tid her at indstævnes og til stede føres.

** (til Laurits Poulsen af Ammidsbøl hans opsættelse) så mødte Jens Pedersen i Ødsted og gammel Peder Jensen i Rugsted på deres egen og med interesseredes vegne: da for nogen lejlighed sig heri begiver, er samme sag, med parternes bevilling, opsat til anden landsting efter snapslandsting først kommende, og da dem her at møde, og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og fornævnte ransed og forfølgning imidlertid ikke at komme Laurits Poulsen, Poul Lauritsen og Søren Sørensen i Tudvad til nogen forhindring.

** var skikket Peder Udsen, borger i Kolding, hans fuldmægtig Hans Kall, prokurator i Viborg, på den ene og havde stævnet Mads Mouridsen sst for en landstings stævning, hvorefter han vrangeligen og usandfærdeligen skal have ham angiven, idet han for landsdommere i hans stævning skal have ladet indføre, at Claus Rasmussen, borger der sst, ham det pant på de 100 daler under et skin skal have gjort, hvormed Claus Guldsmed Tyra Bendsdatter hendes gæld svigeligen ville fragå, hvorefter han, med vrang undervisning, samme hans retmæssige pant til landsting at være bleven underkendt. nu mødte Mads Mouridsen og berettet, at tilforn var dom faldet i samme sag, hvilken dom han og fremlagde, her af landstinget 22/9 sidst forleden udganget, som så besluttes, efterdi befindes Claus Rasmussen at have udgivet til Tyra Bendsdatter hans underskrevne skadesløs brev og forpligt på 130 sletdaler, og til dis forsikring forpligtet sig at gøre hende et fuldkommen pant og forvaring i hans hus, gård, grund og ejendom, som han iboede, og Niels Kjær afkøbt har, næst efter det pant, som Gertrud Ganzes havde i samme ejendom, når påæskes, foruden nogen forhindring, skudsmål eller modsigelse, hvilke Claus Rasmussens håndskrift og forpligt og befindes på Kolding byting at være læst den samme dag, der Claus Rasmussen samme pant til Peder Udsen har udgivet, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme pant, som til Peder Udsen deri gjort er, så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være: så og efterdi med fornævnte dom her af landsting bevislig gøres, endelig i samme sag at være dømt, da ved vi ej den vores dom at forandre, men Peder Udsen deri at give Mads Mouridsen til kost og tæring fire rigsdaler i rede penge at betale.

(484)

** var skikket Laurits Jensen Torbøl i Ringkøbing hans fuldmægtig Hans Kall, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, som indeholder ham da at have stævnet Anders Jensen, byfoged i Vejle, for en frafindelse dom, han til Vejle byting 12/8 sidst forleden imellem Laurits Jensen Torbøl i Ringkøbing og Rasmus Pedersen Åstrup, borger og indvåner i Vejle, dømt og afsagt har, anlangende en sort klæde kappe, som Rasmus Pedersen skal have i pant efter en seddels formelding, dateret 6/4 1643 af salig Eske Jensen, forrige boende i Ringkøbing, og den salig mand siden 12/11 samme år til hans svoger, Laurits Jensen Torbøl, har opdragen: så og efterdi udførligen bevises, Eske Jensen at have i pant sat til Rasmus Pedersen samme kappe for den gæld, han til ham og Niels Boisen efter fornævnte håndskrifter har skyldig været, hvorimod Rasmus Pedersen sin revers har udgivet, hvormed samme gældsbreve og pant bestyrkes, og ikke med kvittants bevises samme summa penge at være Rasmus Pedersen betalt, men han endnu kappen uindløst har i sin værge, og byfogden dog den sag har fra sig fundet, da efter slig lejlighed bør den hans hedenfindelse magtesløs at være, og bemeldte kappe, efter lovlig vurdering, i Rasmus Pedersens gælds betaling at efterfølge, som det sig bør, og efterdi Laurits Jensen, uden nøjagtig bevis, har Rasmus Pedersen unyttig trætte påført, da bør han deri at give ham otte rigsdaler i rede penge at betale.

(486)

** var skikket Hans Nielsen i ---- gård på den ene og havde stævnet Peder Olufsen i Nugård, herredsfoged i Hind herred, på den anden side for en ulovlig vurdering, som han har gjort i Hans Nielsens gård 8/9 sidst forleden efter en dom, han selv har udstedt der af tinget 1/3 1649, anlangende at Hans Nielsen skulle være tilfunden at betale Niels Gødesen i Velling 12 sletdaler, som Hans Nielsen efter hans brev skulle være ham skyldig, i hvilken vurdering og udlæg hans Nielsen formener sig højligen at være forurettet, eftersom dommen befindes at være udstedt over 2 år siden ---- KM forordning: da efter flere ord og tale, dem imellem var, blev Hans Nielsen og Niels Gødesen nu her for retten med sammenlagte hænder således forenet, at Niels Gødesen lovet og til forpligtet sig nu straks, han hjem kommendes vorder, at give Hans Nielsen otte rigsdaler i rede penge ingen andre varer, og derimod skal Niels Gødesen beholde den fornævnte udlæg, sket er, hvori den indstævnte dom, dele, vurdering, gældsbrev samt alt hvis anden gæld, dem til denne dag på enten sider imellem været har, ganske afstået, kasseret og ingen videre til skade.

(487)

** var skikket Christen Nielsen i Oksby hans visse bud Niels Jensen (blank) med hans fuldmagt med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Mads Andersen i Oksby for en dele, han lader sig af berømme, han skal have forhvervet over Christen Nielsen til Vesterherreds ting 4/1 nu sidst forleden for noget fragt, som Mads Andersen har lovet at skulle fly ham til Hamborg uden nogen betaling og for noget ubevist gæld, som ikke heller med hans brev skal bekræftes ---- : da efterdi sagen i seks uger til i dag er optagen, og opsættelsen findes læst og påskrevet, og ingen er mødt, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dele magtesløs at være.

(488)

** var skikket hr Jens Christensen Gødstrup, sognepræst i Hee, hans fuldmægtig Niels Christensen sst med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Anders Nielsen, forrige foged på Tiimgård, for en dom han ved sin fuldmægtig Niels Jepsen i ---- gård i Tiim på Hind herreds ting 20/1 1652 skal have ladet forhverve for en summa pending, som hans salig søn Mikkel Jensen i Hee skal have været ham skyldig, hvilke han formener hr Jens Christensen bør at betale ham, uanseet salig Mikkel Jensens gælds seddel aldeles intet formelder om nogen arvinger at betale, med mere han eller hans fuldmægtig ved samme dom at beskylde, formenende den derfor bør magtesløs at være: da efterdi befindes sagen i seks uger til i dag er opsat, og opsættelsen findes læst og forkyndt, og ingen er mødt, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter slig lejlighed samme dom magtesløs at være.

(489)

** var skikket Claus Eriksen i Knudgård med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Christen Jensen i Ganer med flere for et vidne, de til Skjern birketing vidnet har 19/7 sidst forleden, at det er dem vitterligt, at Claus Eriksen i Knudgård og hans folk, som var Christen Nielsen, Karen Clemendsdatter, Erik Clausen, Terkild Clausen og Erik Nielsen, de hos var på sankt hans dag sidst forleden på Sønderkær på en eng, som hører til den halve gård, Niels Lauritsen i Smedegård påboer, og skatter og skylder årlig af samme eng, og der slog, rev, læsset og afførte og borttog Niels Lauritsens hø og kørte bort dermed, hvilke vidne Claus Eriksen formener er et vildig vidne, som af hans egne stedbørn og hans søskendebarn, ham til behjælpning, vidnet har, ikke heller de skulle have vidnet, hvis eng ligger i ren med samme eng på enten sider: da efterdi befindes samme sag i seks uger til i dag optagen, så imod recessen ikke længere uden bevilling kan gøres ophold, da finder vi efter slig lejlighed samme fornævnte vidner, syn, sigtelse, bogsed, nævnings ed og dis forfølgning magtesløs at være, og ikke at komme Claus Eriksen og hans efterskrevne folk til nogen forhindring eller skade, men Niels Lauritsen deri pligtig at give Claus Eriksen til kost og tæring otte rigsdaler i rede penge at betale.

(493)

** var skikket Peder Hansen Helt, borger og indvåner i Kolding, hans fuldmægtig Jens Høg, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet borgmester og råd i Kolding, for en dom de sidst forleden 23/7 imellem ham og Matias Melhørn, visiterer der sst, dømt og afsagt har, anlangende en kasse rosiner, så og et lidet bunden skrin med snutobak i, som skal være pakket imellem noget speceri, som Peder Helt har forskrevet fra Lübeck, men ikke at have forskrevet enten efter rosiner eller snutobak, eller befindes i hans fragter, udtog eller skrivelse at have tilskikket Peder Helt for bemeldte rosiner eller snutobak, end som han hos KM tolder har angiven og fortoldet, men befindes nok kan bevises med missive, dateret Lübeck 16/8 sidst forleden, at samme fornævnte rosiner og tobak at være i vildsomhed indpakket i Peder Helts gods, men skulle have været i pakket i et andet fad og fremskikket til en anden købmand i Slagelse, men borgmester og råd uden nogen videre opsættelse har tildømt samme gods til pris, som ikke af nogen kundskab eller vilje samme gods at være forsvegen, og Peder Hansen Helt for samme gods at have dømt i ti rigsdaler for en anden mands gods, som ham aldeles intet vedkom i nogen måde, men ham stor despekt har gjort lige som den, der hans majestæts told har besværget og bestjålen, at han derfor for fornævnte ti rigsdalers faldsbøder skulle bøde, hvorfor han formener sig stor uret at være sket, og formener borgmester og råds dom burde magtesløs at være. nu er for bemeldte indstævnte ikke mødt, ej heller nogen på deres vegne, hvorfor Jens Høg på Peder Helts vegne formente, det han nu burde endelig dom beskrevet: da efterdi sagen i seks uger til i dag er opsat, og opsættelsen findes læst og påskrevet, og ingen er mødt, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være, og ikke komme Peder Hansen Helt til nogen forhindring.

(494)

** var skikket Morten Knudsen i Skjern møllegård med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Peder Gødesen i Knude, Laurits Christensen i Lyager, Tomas Pedersen i Ganer med flere for et vidne, de til Bølling herreds ting 14/1 1650 vidnet har, hvori de skal have sig til fordristet at have af vidnet, at salig Simon Knudsen skulle have boet i Skjern møllegård, men Morten Knudsen at have boet i samme gård, siden hans salig stedfar Villads Villumsen ved døden afgik, tilmed skal fornævnte vidner have vidnet, at salig Simon Knudsens efterladte gods og gode at være bleven i Skjern møllegård efter hans død, og Morten Knudsen skal have det til sig annammet, ej heller nogen skifte og jævning til 30. dag, som det sig havde burdet, ydermere fornævnte personer at have vidnet, at Morten Knudsen ej heller har betalt hans bror Simon Knudsens gæld, og fornævnte Peder Gødesen befindes at være Christen Gødesens bror, Peder Pedersen hans konebror og Laurits Christensen i Lyager at have Christen Gødesens søsterdatter, og de derfor af største vildighed har vidnet Christen Gødesen til behjælpning, hvorfor Morten Knudsen formener, deres vidne bør magtesløs at være. dernæst fremlagde en dom af fornævnte herreds ting 3/10, som så besluttes, at mens fornævnte håndskrift og tingsvidne stod ved magt, da Morten Knudsen burde samme 8 rigsdaler til Christen Gødesen med resterende rente inden 15 dage at betale, eftersom Christen Gødesen ved arv på hans hustrus vegne efter hendes salig far skal være berettiget, eller og da Morten Knudsens bo at søges ved nam. sammeledes efterskrevne tingsvidne af Bølling herreds ting 11/10 sidst forleden, som indeholder Peder Jensen i Kragsig med flere at have vidnet, at de var nærværende i Skjern møllegård 27/7 næst forleden, da hørte de, at Morten Knudsen lovet at ville betale de 8 rigsdaler, som salig Simon Knudsen var Christen Gødesens hustru hendes salig far Peder Graversen af Ganer skyldig: så og efterdi befindes Morten Knudsen med andre hans medarvinger arv og gæld efter hans bror salig Simon Knudsen at have afsagt, men med Peder Gødesen og hans medbrødres vidne bevises, ham at have haft hans efterladte gode hos sig, så fogden fordi efter samme vidne og gældsbrev har tildømt Morten Knudsen at betale Christen Gødesen fornævnte otte rigsdaler, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod samme vidne og dom, såvel som den vurdering, derefter gjort er, at kunne sige, men ved magt at blive, men efterdi Peder Jensen i Kragsig og hans medbrødre har vidnet efter Morten Knudsens ord, som han ej er gestendig, da bør den deres vidne deri magtesløs at være, og efterdi her til landsting tilforn endelig dom er udganget, at den deres vurdering, som på den bryggekedel gjort var, er underkendt, og Christen Gødesen dog så rum tid derefter endnu skal have fornævnte kedel hos sig, da har Christen Gødesen sig dermed forseet, og pligtig fornævnte kedel til Morten Knudsen at levere, og give ham til kost og tæring fire rigsdaler.

(498)

** (til Morten Knudsens opsættelse med Niels Gødesen, som af hans nu indstævnte opsættelse skal uddrages) da er sagen opsat til i dag, og nu mødte Niels Gødesen med samme dom og dele: da for nogen lejlighed sig heri begiver, er samme sag med parternes bevilling opsat til anden landsting efter snapslandsting først kommende, og da den forpligt, Niels Gødesen sig på beråber at have udgivet, til samme tid at til stede føres, og da gås derom hvis ret er.

(499)

** var skikket Hans Pedersen i Randerup, herredsfoged i Lø herred, hans fuldmægtig Peder Hansen sst på den ene og havde stævnet Peder Pedersen og hans medbrødre 15 mænd, for de 22/10 sidst forleden har til Ballum herreds ting oversvoren Mette Tøvrings, Niels Tøvrings hustru, på Rømø fuld trolddoms gerning, hvilke deres ed Hans Pedersen formener lovlig og ret at være, og bør ved sin fuldmagt at blive, og Mette Tøvrings for hendes trolddoms gerninger, som hun har med været og fortroldet salig Jens Hansen i Randerup og hans med havende folk med skib og gods, bør at straffes med ild og brand. dernæst fremlagde efterskrevne tingsvidne af Ballum birketing 30/7 sidst forleden, at Anders Tomasen på KM vegne fremlagde Anne Bois på Rømø hendes skriftlige bekendelse, hvori hun iblandt andet bekendte, at hun med Mette Tøvrings med flere forgjorde Jens Hansen af Randerup hans skib samt folk og gods, årsag dertil var, at Karen Matiasdatter ikke ville ægte hendes fæstemand, Ege Boisen, som var med på skibet, fordi hun var bange for hans gæld, og ikke ville den betale, det skete på en søndag morgen, som var i forgangen midsommer, og da var Anne Bois selv tredje på Jens Hansens skibs master i tre sorte ravnes lignelse, og skete på norske rev samme dag om morgen før dag, stod fire af skibsfolkene ved roret i skibet, og kunne dog ej styre skibet, thi de gjorde vinden så stærk med slig middel, og de gjorde knuder på et bånd i satans navn og løste dem op i satans bavn, og jo flere de bandt og opløste, jo stærkere blev vinden, og vi var årsag til samme storm, som fordærvede meget hø og korn her i vores land. disligeste den tid, Jens Hansen sejlede ud af Lister dyb med hans skib og folk, da var de samme kvinder med og havde deres skindkjortler vrang vendt over deres hoveder, og gjorde dem til sælhunde: så og efterdi for os ej bevislig gøres, Mette Tøvrings at have lovet nogen menneske ondt, som dem efter hendes løfte på liv eller helbred er vederfaret, uden aleneste fornævnte misdæder Anne Bois bekendelse, hvis ord efter recessen ej står til troende, meget mindre det med andre nøjagtige vidner om trolddoms bedrifter bekræftes, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme forfølgning og nævnings ed, som over Mette Tøvrings drevet og forhvervet er, så noksom, at det bør at komme hende på hendes liv til forhindring, med mindre hende anderledes herefter lovlig over bevises kan.

(506)

** var skikket hr Jens Jensen, sognepræst til Herslev og Viuf sogne, hans fuldmægtig Bertel Hansen i Eltang med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, som indeholder ham da at have stævnet Karen Madsdatter i Tolstrup med hendes rette lovværge, i lige måde hendes børn, Mads Poulsen og Birgitte Poulsdatter, samt deres lovværge, for en dom han på sin salig bror Christen Jensens søn Jens Christensens vegne i Tolstrup agter at lade forhverve, anlangende det pant, som Poul Gris, fordum boende i Tolstrup, ham i sin halve bondegård gjort har, og hr Jens Jensen på sin brodersøns vegne derpå tilforn til hans værneting, efter recessen, herredsfogdens dom forhvervet. så fremlagde Peder Hansen efterskrevne tingsvidne af Brusk herreds ting 12/2 1648, som indeholder Poul Nielsen Gris i Tolstrup kendes sig af ret vitterlig gæld at være Johanne Mikkelsdatters søn, nemlig Jens Christensen, pending 86 sletdaler, som er børnepenge af Jens Christensens fædrene arvelod: da efterdi for os i rette lægges tingsvidne efter samme pant på 86 sletdaler, som Poul Gris kendes sig skyldig at være Jens Christensen, og fordi dom til hjemting over Karen, Poul Grises, og hendes børn er forhvervet, disligeste og her til landstinget indkaldt, og i seks uger til i dag optagen, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Karen, Poul Grises, og hendes børn bemeldte summa penge med sin rente skadesløs at betale, og fordi tilfinder Niels Poulsen i Herslev og Jens Nielsen i Tolstrup selvejere, som Bertel Hansen dertil nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger med herredsfogden at gøre hr Jens Jensen, på sin salig brorsøn Jens Christensens vegne, udlæg i samme pantsatte gods og ejendom, og det efter recessen og forordningen, som de ville ansvare og være bekendt.

(508)

** var skikket velb Jørgen Seefeld til Visborggård, KM befalingsmand på Koldinghus, hans fuldmægtig Hans Kall, prokurator her sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, som indeholder ham da at have stævnet en dom, han på Brusk herreds ting 17/7 sidst forleden har ladet forhverve over Laurits Mortensen Bøgvad i Møsvrå efter en hans udgivne forpligt, dateret 11/11 1651, hvori han sig til forpligter at ---- samme ejendomsgård i Møsvrå til KM skal være forfaldet, om han ikke den summa penge, nemlig 100 rigsdaler, efter forpligtens indhold til sin bestemte tid og termin erlagt og betalt, hvilket dog ikke sket er, hvorfor Jørgen Seefeld formener herredsfogdens dom, som efter hans forpligt på forhvervet er noksom retmæssig og ret at være, og bør ved magt at blive, hvorfor hans forhvervede dom for os har ladet indstævne, den at konfirmere og stadfæste, og ved to selvejere i fornævnte hans bondegård og KM deri at blive indvist: da efterdi for os i rette lægges Laurits Mortensens udgivne brev til velb Jørgen Seefeld på 100 rigsdaler sagefald til KM, fremlægges og den supplikation, som Laurits Mortensen til hans majestæt på samme penges efterladelse gjort har, hvorpå findes Erik Krag ---- underskrivelse, at på Jørgen Seefelds erklæring og svar, det hans majestæt lod det ved lensmandens aftingning forblive, så sagen til hjemting om samme summa penges betaling er forfulgt, og dom ganget, såvel som og her til landstinget i lige måde indkaldt, og i seks uger til i dag optagen, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Laurits Mortensen jo efter samme hans brevs indhold bør at betale fornævnte summa penge, og fordi tilfinder Mikkel Basse i Viuf og Bertel Hansen i Eltang selvejere, som Hans Kall nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger med herredsfogden gøre Jørgen Seefeld på KM vegne udlæg i Laurits Mortensens bondeeje, og det efter recessen, som de vil ansvare og være bekendt.

(510)

** var skikket Jens Lauritsen, som tilforn boede i Kongensgård og nu i Skulbøl, hans fuldmægtig Mads Pedersen i Vostrup med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jens Pedersen, ridefoged på Lønborggård, for to udlæggelser og bekendelser, han på sin husbond Henrik Møllers vegne til Lønborg birketing efter to misdædere, Gunder Christensdatter og Anders Skrædder, deres ord forhvervet har, og ikke fornævnte to misdædere selv mundelig for tingsdom stykvis noget at have bekendt andet end efter en seddel, som er oplæst, og Gunder Christensdatters bekendelse at være imod Anders Skrædders bekendelse, idet den sidste ikke har beskyldt så mange som den første, tilmed benægter Jens Lauritsen ved sin Gud og sjæls salighed, ham i slig gerning uskyldig at være, fast mere med stokkenævn og sandfærdig kundskab er at bevise, ham i liv og levned ærligen at have forholdt: så og efterdi Gunder Christensdatter og Anders Skrædder befindes at være to misdædere, som for deres misgerninger er heden rettet, hvis ord og mundheld ej efter recessen står til troende, i hvad som helst de ville sige eller vidne på nogen, da finder vi efter slig lejlighed samme to bekendelser, så vidt de Jens Lauritsen angår, magtesløs at være.

(511)

** var skikket Jens Pedersen i Bøl med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jens Pedersen, ridefoged til Lønborggård, for to udlæggelser og bekendelser han på sin husbond Henrik Møller hans vegne til Lønborg birketing efter to misdædere, Gunder Christensdatter og Anders Skrædder, deres ord, forhvervet har, og ikke fornævnte to misdædere selv mundelig for tingsdom stykvis noget at have bekendt andet end efter en seddel, som er oplæst, og Gunder Christensdatters bekendelse at være imod Anders Skrædders bekendelse, idet den sidste ikke har beskyldt så mange som den første, tilmed benægter Jens Pedersen ved sin Gud og sjæls salighed, ham i slig gerning uskyldig at være, fast mere med stokkenævn og sandfærdig kundskab er at bevise, ham i liv og levned ærligen at have forholdt: så og efterdi Gunder Christensdatter og Anders Skrædder befindes at være to misdædere, som for deres misgerninger er heden rettet, hvis ord og mundheld efter recessen ej står til troende, i hvad som helst de ville sige eller vidne på nogen, da finder vi efter slig lejlighed samme to bekendelser, så vidt de Jens Pedersen anlanger, magtesløs at være.

(513)

** var skikket Peder Jespersen i Lovstrup hans visse bud Mads Pedersen i Vostrup med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jens Pedersen, ridefoged på Lønborggård, for to udlæggelser og bekendelser han på sin husbond Henrik Møller hans vegne til Lønborg birketing efter to misdædere, Gunder Christensdatter og Anders Skrædder, deres ord, forhvervet har, og ikke fornævnte to misdædere selv mundelig for tingsdom stykvis noget at have bekendt andet end efter en seddel, som er oplæst, og Gunder Christensdatters bekendelse at være imod Anders Skrædders bekendelse, idet den sidste ikke har beskyldt så mange som den første, tilmed benægter Peder Jespersen ved sin Gud og sjæls salighed, ham i slig gerning uskyldig at være, fast mere med stokkenævn og sandfærdig kundskab er at bevise, ham i liv og levned ærligen at have forholdt: så og efterdi Gunder Christensdatter og Anders Skrædder befindes at være to misdædere, som for deres misgerninger er heden rettet, hvis ord og mundheld efter recessen ej står til troende, i hvad som helst de ville sige eller vidne på nogen, da finder vi efter slig lejlighed samme to bekendelser, så vidt de Peder Jespersen anlanger, magtesløs at være.

(514)

** var skikket Maren Pederskone i Vostrup hendes fuldmægtig Mads Pedersen sst med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jens Pedersen, ridefoged på Lønborggård, for to udlæggelser og bekendelser på sin husbond Henrik Møller hans vegne til Lønborg birketing efter to misdædere, Gunder Christensdatter og Anders Skrædder, deres ord, forhvervet har, og ikke fornævnte to misdædere selv mundelig for tingsdom stykvis noget at have bekendt andet end efter en seddel, som er oplæst, og Gunder Christensdatters bekendelse at være imod Anders Skrædders bekendelse, idet den sidste ikke har beskyldt så mange som den første, tilmed benægter Maren Pederskone ved sin Gud og sjæls salighed, hende i slig gerning uskyldig at være, fast mere med stokkenævn og sandfærdig kundskab er at bevise, hende i liv og levned ærligen at have forholdt: så og efterdi Gunder Christensdatter og Anders Skrædder befindes at være to misdædere, som for deres misgerninger er heden rettet, hvis ord og mundheld efter recessen ej står til troende, i hvad som helst de ville sige eller vidne på nogen, da finder vi efter slig lejlighed samme to bekendelser, så vidt de Maren Pederskone anlanger, magtesløs at være.

(516)

** var skikket velb Knud Seefeld til Svenstrup, KM befalingsmand på Landskrona slot, hans fuldmægtig Jørgen Sørensen, ridefoged til Østergård, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Jep Jensen i Kirkegård med flere for et hjemgjort kundskab, som de med Jens Nielsen i Ravnholt bekostet har, anlangende noget tømmer og mølletræ, som skal være kommen og ført i deres gård 1648, formenende ikke lovlig og ret at være, synderlig efterdi at de personer, som slig kundskab gjort har, ikke skal tilstå videre at være ført eller brugt til den gode mand Knud Seefelds gavn og nytte videre indtil anno 1646: så og efterdi befindes Jørgen Sørensen og Jens Nielsen om samme restants og tømmer til hjemting, såvel som her til landsting i lang tid at have haft deres ---- iring og tvistighed, og for fogden derom at have været i rette lagt adskillige vidner og kundskaber om fornævnte tømmer, såvel som og restantser på Jens Nielsens resterende skyld, landgilde, ægt og arbejde samt og hvis kvittants, Jørgen Sørensen ham på tømmer og landgilde kvitteret har, og herredsfogden, Christen Pedersen, dog derimod har kvit funden Jens Nielsen for restantsen, formedelst Jørgen Sørenden den ikke årlig havde ind fordret, befindes og den rettergang om Jens Nielsens fæstes forbrydelse i samme dom at være udelukket, tilmed og den ej i tingbogen med sin indstævning og dokumenter er indført, som det sig burde, hvoraf kunne erfares om de kundskaber, som i dommen er indført, var rigtige eller ikke, eftersom Jørgen Sørensen sig derover besværget, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme dom så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og Christen Pedersen herredsfoged og Peder Bertelsen skriver deri pligtig at give Knud Seefeld deri til kost og tæring tyve rigsdaler i rede penge, og derhos nu her for retten blev Jørgen Sørensen på sin husbonds vegne og Jens Nielsen på sin egen vegne med sammenlagte hænder således forenet, det han for samme resterende restants skal give og betale til Jørgen Sørensen 40 sletdaler i rede penge, halvdelen til påske først kommende og halvparten til sankt hans dag midsommer, såfremt sagen ikke igen skal stå åben, som den nu sluppet er, og dermed samme fornævnte restants såvel som og for bemeldte vidner og kundskaber, indkaldt er, at være kasseret ingen videre til skade.

(522)

** var skikket Niels Knudsen ved Bredsten kirke hans fuldmægtig Hans Kall, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Knud Jørgensen, forrige foged på Engelsholm, for et vidne han til Tørrild herreds ting 7/4 1649, anlangende for tingsdom stod Jens Christensen, barnfødt i ----, en misdæder, tilstod og bekendte iblandt andet, at Niels Knudsen ved Bredsten kirke har købt af ham to tavler bly, som han tog af den vestre side på våbenhuset ved Bredsten kirke, uanseet Niels Knudsen benægter, at han aldrig har kendt fornævnte misdæder eller tyv, meget mindre skal bevises, at han har haft nogen omgængelse, handel eller køb med ham, men samme misdæder at være af Niels Knudsens uvenner og avindsmænd tilskyndet ham at påsige, ej heller skal formeldes om nogen visse dag eller tid, når samme gods skal være stjålen, men dertil skal være pint af rettermanden, formener efter for berørte omstændighed at fornævnte tingsvidne og bekendelse bør magtesløs at være. da for nogen lejlighed er sagen opsat til i dag, og nu er bemeldte indstævnte ikke mødt, eller nogen på deres vegne, hvorfor Hans Kall på Niels Knudsens vegne formente, efterdi sagen i seks uger til i dag er opsat, det han nu burde endelig dom beskrevet: da efterdi sagen med bemeldte bekendelser, vidner og dom i seks uger til i dag er optagen, og opsættelsen findes læst og påskrevet, og dog ingen er mødt som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner, bekendelser og dom, så vidt det Niels Knudsen angår, magtesløs at være og ikke komme ham til nogen forhindring.

(525)

1/12 1652.

** var skikket Morten Andersen i Snede med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Mikkel Sørensen i Kragelund, for han i godtfolks nærværelse og forsamling for en tyv og en tyvepak at have skældt og udtrykkeligen tilsagt, hvilke hans ord han aldrig enten med mænd eller kvinder skal bevislig gøre, nogen utroskab eller uærligt at skal have gjort eller begangen, formener Mikkel Sørensen dermed at have gjort stor uret, og bør derfor en løgner at være: så mødte Mikkel Sørensen og ved sin højeste ed benægtet sig ej slige ord at have haft, som de ham på vidnet har, tilmed erklæret han Morten Andersen sig, ej at vide med ham andet end hvis ærligt og godt er, hvorefter de og her for retten om samme tvistighed blev forenet, så samme sag ganske deri er ophævet og bilagt, ingen videre til skade.

(526)

** var skikket Jens Sørensen i Landerupgård med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have været forårsaget at have ladet stævne Mogens Nielsen og Kirsten Jørgens i Vilstrup for et vidne, de med Hans Olufsen i Skovsgård på Brusk herreds ting 11/9 sidst forleden vidnet har, at fornævnte Jens Sørensen skulle være nogen ord imellem kommen med Hans Olufsen, og deri truet og undsagt Hans Olufsen, og ikke de siger eller omtaler, hvoraf nogen tvistighed imellem dem skal have kommet: da efter flere ord dem imellem var, blev Hans Olufsen og Jens Sørensen nu her for retten, med sammenlagte hænder, således forenet, at de herefter ikke skal på mark, vej, by eller andre steder uførme eller forurette hverandre, uden hvis ved retten ske kan, såfremt enten af dem sig derimod forgriber, og det lovligt bevises kan, da den skyldige til sin herskab til straf at udgive et halvt hundrede sletdaler, og dermed er denne indstævnte tvistighed bilagt, og ingen af dem videre til skade.

(529)

** (til Jens Christensen i Bøgballe og velb Jørgen Juuls opsættelse): da for nogen lejlighed, sig heri begiver, er samme sag opsat til næste landsting efter snapslandsting først kommende, og da KM missive, dateret Hafnia 24/4 sidst forleden, hvorpå Jens Christensen renteskriver hans fæstebrev sig refererer, da her at tilstede føres, og så gå derom hvis ret er.

** var skikket Christen Nielsen, forrige skriver på Lundenæs, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Niels Christensen i Bølling og Anders Sørensen i Marup for et vildig vidne, de til Bølling herreds ting 24/5 sidst forleden, Søren Andersen i vester Marup til vilje, vidnet har, hvilke vidne beskyldes ganske vildig og usandfærdig at være, idet Anders Sørensen er Søren Andersens egen søn, som sin far til befrielse for Christen Nielsens tiltale vidnet har om to øksne, som til Christen Nielsen skulle være leveret på en håndskrift, lydende på 15 rigsdaler, hvilket Christen Nielsen højlig benægter, aldrig nogen øksne på samme håndskrift at have bekommet: så og efterdi den ene af fornævnte vidnesbyrd befindes at være Søren Andersens egen søn, og i så måder vildig, og den anden løsgænger, tilmed ej vidnet på visse dag eller tid, eller med kvittants bevises, samme øksne på Søren Andersens forpligt at være betalt, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller den heden findelse dom, derpå funderet, så noksom at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke komme Christen Nielsen til nogen forhindring, og efterdi herredsfogden, Christen Olufsen, samme vidne imod for ham fremlagte forpligt har anseet, og sagen fra dig fundet, og dermed Christen Nielsen omkostning tilføjet, da bør han deri at give ham fire rigsdaler i rede penge at betale.

 (1)

19/1 1653.

** var skikket velb Jørgen Kås til Hastrup med en opsættelse her af landstinget -/10 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Jørgen Nielsen i Hedegård for et vidne, han til Vrads herreds ting 9/7 sidst forleden har vidnet, at det næste år efter kejserens folk drog af Jylland, da flyttede han til Hedegård og har boet der siden, og havde samme tid høstet hans anpart af det eng i Galtkær uden eet år, som var straks efter kejserens folk drog her af landet, da blev det skattet fra ham, andre indstævnede vidnede om samme eng, hvilke vidner beskyldes for at de ikke har navngivet, hvem som fornævnte eng dem har fra skattet, tilmed for de ikke med nogen rigtig bevis bevist har, den omtvistede eng for noget afslæt at være indhøstet til Hastrup: så og efterdi bemeldte indstævnte vidner og syn på begge sider angår fornævnte omtvistede eng, hvilke af fornævnte parter bør at følge, efter ---- fremlagde breve og dokumenter, eller ikke, da efter dis omstændigheder vidste vi ikke på samme vidner og syn at kunne kende, men det til gode mænds granskning indfinder, dis åsteder at besigtige, som det sig bør, og hvo siden påskader, da at gås derom hvis ret er.

(16)

** var skikket hr Poul Jepsen i Grand præstegård, sognepræst til Overhalden præstegæld i Namdal i Trondheim stift i Norge hans fuldmægtig Jens Andersen i Navr kærgård, med hr Pouls fuldmagt dateret Grand præstegård 9/8 1650, og med en opsættelse har af landstinget 3/11 sidst forleden. indeholdende ham da at have stævnet Kirsten Nielsdatter, salig Jep Eskesens, værende i stor Hedegård, med hendes lovværge for et registrering og vurdering, som salig Christen Jepsen i Tangsgård på hendes vegne forhvervet har til Gudum birketing 28/7 1648, hvori findes indført et gældsbrev på 120 sletdaler, som hr Poul Jepsen skulle være hans salig far Jep Eskesen, som boede og døde i Tangsgård, skyldig efter fornævnte brevs bemelding, dateret Tangsgård 20/6 1623, hvilke gældsbrev salig Jep Eskesens arvinger, Niels Jepsen, Anders Jepsen, salig Eske Jepsen i Dragsgård og salig Christen Jepsen, som boede og døde i Tangsgård, har dem nyttig gjort, endog samme brev den tid har været langt over 20 år gammel, og efter recessen fordi bør magtesløs at være. dernæst blev fremlagt et hr Pouls efterskrevne gældsbrev, så lydende jeg Poul Jepsen, barnfødt i Kokholm i Resen sogn, kendes mig af en ret vitterlig gæld skyldig at være min kære far Jep Eskesen i Tangsgård 120 daler, dateret Tangsgård 20/6 1623 Poul Jepsen egen hånd, endvidere fremlagt hr Pouls efterskrevne missiver, dateret Fornes i Namdal 4/12 1636 og Grand præstegård i Namdal 12/2 1649: så og efterdi med hr Poul Jepsens udgivne håndskrift, dateret Tangsgård 20/6 1623, bevislig gøres, ham at have været hans far salig Jep Eskesen 120 daler skyldig, hvilken gæld hr Poul og i to hans missiver, den ene under dato 4/12 1635, og den anden 12/2 1649, efter dis indhold udførlig har vedgået, fornyet og stadfæstet førend tyve års udgang efter recessen, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod samme gældsbrev, såvel som og de registreringer og vurderinger, som derefter gjort er, at kunne sige, men ved magt at blive.

(22)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Sebber kloster hans fuldmægtig Anders Pedersen, foged på Handbjerg hovgård, med en opsættelse her af landstinget 28/10 sidst forleden, lydende ham da på hans tjener salig Jep Christensen i Ølby hans arvingers vegne efter en anden opsættelses indhold at have stævnet Carsten Hansen på Vejbjerg for et brev og opskrift, han 27/7 forleden til Hjerm herreds ting i rette lagt har, i sin mening at Johan Brockenhuus hans tjener Jep Christensen i Ølby adskillige varer og penge på underskedelige tider at skal have bekommet på et gældsbrev, lydende på 28 rigsdaler, hvilket brev Jep Christensen aldrig skal have udgivet, tilmed samme seddel i en død mands navn, nemlig Niels Jensen i Stokkendal, at skulle være underskrevet, samt og af hans bror Feder Hansen i Strandbygård, som er vildig i sagen, og til vitterlighed med Jep Christensen at skulle have underskrevet, som ikke kunne skrive eller læse, mener fordi samme opskrift og brev ikke så lovlig og ret at være, at det bør nogen magt at have: så og efterdi med fornævnte vurderings vidne bevislig gøres, for den resterende hovedstol og omkostning at være gjort Christen Jepsen udlæg i Carsten Hansens bo, og da gældsbrevet og derefter forhvervede dom at være kasseret, og ikke bemeldte nu omtvistede brev da derimod at være fremvist, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme brev og opskrift eller den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og efterdi Feder Hansen befindes at være forlagt her at skulle møde, og det dog ikke gjort har, da bør han deri at give Johan Brockenhuus på hans tjeners vegne til omkostning fire rigsdaler, såvel som og Carsten Hansen at give ham to rigsdaler.

(27)

** var skikket Peder Hansen Ulf i Darum med en opsættelse her af landstinget 3/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Søren Karlsen i lille Darum, Johanne Sørens, Else Peders, Johanne Hanskone og Mette Pedersdatter sst for et vidne, de til Gørding herreds ting 13/2, i sin mening at det skulle være dem vitterligt, at kirkens tiende er ydet og betalt af lille Darum mænd til Peder Ulf hver år, siden de svenske var her i landet, hvilke deres vidne ---- forstås, det Søren Karlsen befindes besvogret til Niels Skrædder, og bruger selv hans gård og ejendom, hvoraf tiendes skal, Johanne Sørens og Else Peders vidner ved sine mænd, Mette Pedersdatter befindes Peder Hansens datter der sst, og alle at have vidnet i sin, deres mænd og forældre deres egen sag, efterdi enhver forskrevne mænd og enker selv resterer med samme tiende: så og efterdi Søren Karlsen og hans medfølgere vidnesbyrd befindes vildig, tilmed ej på fersk fod, eller lovlig varsel for given, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være, og ikke at komme Peder Hansen til nogen forhindring, men Peder Juul og hans medbrødre at give Peder Hansen Ulf til kost og tæring samtlig tre rigsdaler, ham i rede penge at betale.

(28)

** var skikket Jep Sindersen i Smedshave med en opsættelse her af landstinget 3/11 sidst forleden, indeholdende ham da efter KM oprejsningsbrev at have stævnet Frands Jensen i Overby for et vidne, han skal have udstedt til Skodborg herreds ting 15/6 1646, indeholdende at Magdalene Jensdatter, født i Smedshave, den dag på fornævnte ting skal have bekendt, at hun til hendes føde og underholdning har annammet af Simon Christensen i Lemvig og salig Knud Gregersen i sønder Vinkel al den årlige bondeskyld af hendes part i den bondegård i Smedshave fuldt og alt, som til den tid var forfalden, hvilke vidne Jep Sindersen formener, at Magdalene Jensdatter har vidnet og gjort uden hendes lovværges og frænders vidskab, eller specificeret hvad og hvor meget det skulle være, hun havde oppebåret af fornævnte skæppeskyld, hendes anpart, tilmed og Maren Jensdatter og hendes søn Gregers Pedersen, som i lige måder skal have vidnet, ikke heller specificeret og navngivet, hvor vidt hun havde oppebåret, hvoraf kan eragtes, de til slig vidne har lokket og tilskyndet andre til vilje: så og efterdi ikke befindes Magdalene Jensdatter, med hendes formynder og værges nærværelse eller tilladelse, samme vidne og bekendelse at have gjort, hun og ikke heller som en møbarn efter loven dertil var mægtig, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme vidne og hendes bekendelse, såvel som og den bekræftelse, som hendes søster Maren Jensdatter og Gregers Pedersen, som med hende deri er vildig, af vidnet og gjort har, disligeste den dom, som derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(31)

** var skikket Christen Nielsen, forrige skriver på Lundenæs, på den ene og havde stævnet Vill Pedersen i Østerhoved, herredsfoged i Nørvang herred, på den anden side for en frafindelse dom, han 11/5 sidst forleden på fornævnte ting dømt og afsagt har imellem Christen Nielsen og Niels Matiasen, boende i Brande kirkeby, anlangende 3 ørte rug, som Niels Matiasen til Christen Nielsen med resterer og tilbage står, efter KM jordebog for 1648, 1649 og 1650, såvel som og en rigsdaler rytterskat for 1649, item for to års skat for landgilde af de gårde, som var udlagt til rytterne, som Christen Nielsen på KM rentekammer årlig skal have klaret for, og samme sin dom funderet på et sognevidne, dateret Brande kirke 9/3 1651, hvor alle efterskrevne personer har svoret og vidnet efter deres alder og minde, at af arilds tid ikke er gangen mere kornskyld deraf, undtagen 3 ørte rug: så og efterdi befindes for fogden at være i rette lagt KM jordebog såvel som og restants, og fogden dog der imod tingsvidner har anseet, og sagen fra sig funden, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme hans heden findelse så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs, og sagen igen til herredstinget at komme, dokumenterne for fogden at i rette lægges, og ham derefter at dømme, som han vil ansvare og være bekendt, og fornævnte herredsfoged Vill Pedersen for den hans forseelse at give Christen Nielsen Skriver til kost og tæring fire rigsdaler i rede penge at betale.

(34)

** var skikket Jens Høg, prokurator i Viborg, på Boi Joensen af Odense i Fyn hans vegne og gav til kende, hvorledes han af Barbara, salig Niels Jepsens, at Kolding til dette landsting skulle være hid stævnet, og bød sig imod hende på Boi Joensens vegne i rette. så er Barbara, salig Niels Jepsens, ikke nu mødt eller nogen på hendes vegne Boi Joensen sag at give: blev fordi så påsagt for rette, at dersom Boi Joensen befindes af Barbara, salig Niels Jepsens, hid til dette landsting kaldt at være, og dog ej fremkommen ham sag at give, som forskrevet står, da bør Boi Joensen for den stævning kvit at være, og Barbara, salig Niels Jepsens, at give ham til kost og tæring to rigsdaler.

** var skikket velb Jørgen Munk til Haraldskær på sin mor velb fru Sofie Friis, salig Frederik Munks, hendes vegne med en opsættelse her af landstinget 20/10 sidst forleden, lydende hende da efter andre opsættelsers indhold da at have stævnet Anders Jensen, byfoged i Vejle, for en stor uret, som han hende gjort har 25/6, at han ikke har efter hendes og hendes fuldmægtigs begæring udstedt
seks høring over Søren Knudsen i Vejle, uanseet at hendes fuldmægtig havde hans tredje ting alt henne, hvorfor fru Sofie Friis formener ham uret at have gjort og imod recessen: da formedelst vores underhandling afstod Jørgen Munk samme tiltale, han til Anders Jensen har haft, så det ikke skal komme ham til forhindring, dog Anders Jensen at give Jørgen Munk til kost og tæring to rigsdaler.

(36)

** var skikket velb Manderup Abildgård til Estrup hans fuldmægtig Søren Jensen i Høgsholt med en opsættelse her af landstinget 1/12 sidst forleden, lydende ham da efter en anden opsættelses indhold at have stævnet Godske Hansen i Plovstrup for en dom, han 7/8 sidst forleden på Malt herreds ting dømt og afsagt har, imellem hans tjener Iver Pedersen i Holsted på den ene og Mads Nielsen i Tobøl og hans søskende på den anden side, anlangende en summa penge og andet gods, som Iver Pedersen i Holsted hans salig far Peder Terkildsen skulle have været værge for, dis uanseet ikke efter Iver Pedersens salig fars død er fremlagt nogen rigtig registrering eller skiftebrev, ej heller for herredsfogden nogen rigtig bevis, hånd eller segl er fremlagt, at salig Peder Terkildsen nogen penge eller andet gods til sig har annammet af den første sum og arvepart, som fordres efter dommens indhold, thi samme arvepart er falden i salig Nis Madsens egen levende liv, og han selv har været til stede i Ringkøbing og givet afkald derfor, ikke heller findes det aller ringeste angiven eller ført til stede i skifte i salig Nis Madsens efterladte bo i Tobøl, den tid salig Peder Terkildsen det under sin værgemål annammet, hverken håndskrifter eller andet, hvorefter samme arv kunne kræves, hvoraf lettelig kan eragtes at herredsfogden Iver Pedersen har forurettet, eftersom han i samme sin dom har tildømt Iver Pedersen alene at svare til samme arv og værgemål, efterdi han sin fars gård besidder, og sig med tingsvidne skulle have til forpligtet at holde hans søskende kvit og skadesløs for al deres salig fars gæld. sammeledes stævnet salig Nis Madsen i Tobøl hans efterladte hustru, børn og arvinger, nemlig Maren Niskone med hendes lovværge, Mads Nissen, Peder Nissen og Anne Nisdatter, Kirsten Nisdatter, hver med deres lovværge. dernæst blev fremlagt efterskrevne dom af Malt herreds ting 13/5 1637, af Tomas Juel til Estrup på hans tjener Maren Peders i Holsted hendes vegne forhvervet, og besluttes samme dom, efterdi at Knud Terkildsen i Foldingbro var næst på fædrene side, og vederhæftig, vidste fogden ikke andet derom at sige, end Knud Terkildsen jo bør samme værgemål at annamme, og det hende at forestå: så og efterdi for os fremlægges fornævnte dom, hvori Knud Terkildsen er tilfunden salig Niels Bruns børns værgemål at forestå, hvilken dom ikke befindes for herredsfogden at have været i rette lagt, da finder vi efter slig lejlighed den hans dom at være som udømt, og hvo påskader indkalde sig sagen igen til herredstinget, og samme dom såvel som andre parternes breve for fogden at fremlægges, i hans dom at lade inddrage, og derefter at dømme, som han vil ansvare og være bekendt.

(38)

** var skikket Jacob Eskesen på Bjerg på sin egen og medbrødre Fabjerg sognemænds vegne med en opsættelse her af landstinget 22/9 sidst forleden, indeholdende ham da efter andre opsættelser at have ladet stævne velb Falk Gøye til Hvidkilde, hovmester for det kongelige akademi Sorø, for han 24/6 i næst forleden år, imod Fabjerg sognemænds vilje og minde, uden lovlig opladelse har bort fæstet til velb Jacob Grubbe til Kabbel halvpart af Fabjerg kirketiende, som sognemændene selv alene i fæste havde, som to mænd havde indfæstet på deres egne og menige sognemænd deres vegne, i fornævnte to mænds deres livstid at nyde og beholde, hvilke fæstebrev Jacob Eskesen og hans medfølgere beskylder i følgende måder og formener, Jacob Grubbe det med vrang beretning at have bekommet, hvilken opladelse ikke at være så lovlig eller nøjagtig, og ikke gjort med menige sognemænds vilje og samtykke, efter slig lejlighed formener de fornævnte opladelse bør magtesløs at være; så og efterdi Falk Gøyes fæstebrev til underkendelse befindes at være hid stævnet, på hvilke her ikke må dømmes, da har vi efter slig lejlighed ikke vidst i sagen at kunne dømme, førend samme fæstebrev af KM og rigens råd bliver påkendt.

(48)

** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse efterskrevne gamle brev, så lydende Hans Pedersen, kannik og læsemester i Viborg, Hieronimus, vicarius og sognepræst sst, og Søren Torup, forstander for hospitalet sst, gør vitterligt, at vi i dag har seet og læst et lovhævd, skrevet på pergament, vel beseglet og uforfalsket i alle måder, lydende ord fra ord alle mænd dette brev seer eller høre læse, hilse vi Laurits Jensen, foged på Fleskum herreds ting, Peder Skrædder i Nøvling med flere evindelig med Gud da skal alle mænd være vitterligt, værende og kommende skullende, at år efter Guds byrd MCDLXXXIIJ (1483) den mandag næst efter sankt mikkels dag da var skikket for os og for mange flere gode mænd, som da nærværende var på fornævnte ting, hr Palle Tomasen, sognepræst i Gunderup og provst i samme herred, hvilke som lovlig æsket, fik og framlede et fuldt tingsvidne af efterskrevne otte lovfaste mænd, hvilke otte mænd vidnede endrechteligen, at hr Palle Tomasen hans lovhævds høring var inden alle fire stokke på fornævnte ting samme dag kundgjorde og tilstod, at de hos var, så og hørte, at hr Palle gjorde lovhævd med præster og med kirkemænd, først vorde han at det ----, som ligger til Gunderup kirke, først præstegården i Gunderup, som hr Palle nu iboer, med al gårdens tilliggelse, og derefter efterskrevne gårde, gårdsteder og bol.

(51)

** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse efterskrevne pergaments brev, lydende alle mænd dette brev seer eller høre læse, vi Erik Pedersen, foged på Rinds herreds ting med flere kundgør med dette brev, at år efter Guds byrd 1475 den mandag næst for sankt mortens dag, da var skikket for os på Rinds herreds ting velb marsks bud Henrik Ottesen, ridder på Bjørnsholm, som lovlig æsket et tingsvidne, fik og framlede af efterskrevne otte dannemænd, hvilke dannemænd vidnede, at de så på fornævnte ting, det sandemænd i Rinds herred de stod på fornævnte ting og kundgjorde deres tov, som de var lovlig opkrævet at gøre, imellem Holm mark og Gørup mark, ret markskel, det har de alt over ganget og udledt det sandeste, de kunne på finde, fra sted til sted, som efterfølger.

** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse efterskrevne pergaments brev, lydende alle mænd dette brev seer eller høre læse, hilse vi Nis Tomasen i Restrup, foged til Rinds herreds ting, med flere, at år efter Guds byrd 1516 den mandag næst efter trinitatis søndag til Rinds herreds ting var skikket Christen Jensen i Herup, hvilken som lovlig æsket og fik et fuldt tingsvidne af efterskrevne otte dannemænd, hvilke vidnede at de så og hørte samme dag på fornævnte ting, at de efterskrevne gode sandemænd i Rinds herred, de kundgjorde deres tov og ed, som de havde gjort imellem Torup mark og Gørup, først fra den sten, de satte ved Gørup bæk og derfra videre, som efterfølger.

(52)

** var skikket velb Jacob Grubbe til Kabbel hans fuldmægtig Niels Jensen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget 20/10 sidst forleden, som indeholder ham da efter andre opsættelser at have stævnet Jacob Sørensen, ridefoged og skriver på Bøvling, for et vidne han på Skodborg herreds ting 5/7 sidst forleden forhvervet har, formelder Christen Pedersen under Tørring bjerg og Peder Sørensen sst har med deres medbrødre nu på fire års tid, hvert år, være til tvungen at måtte tinge med den gode mand Jacob Grubbes fiskere, for de måtte slå med puls, men og derfor skulle give dem samme åringer 19 snes ål, og fornævnte ål skulle skal hans foged og fiskere have annammet, hvorimod Jacob Grubbe formener, at Christen Pedersen og Peder Sørensen deres vidne ikke skal formelde, at give hans fiskere nogen ål, tilmed de vidner, at hans foged og fiskere har egentlig på 4 års tid annammet ål af dem, og ikke deres vidne ---- holder, at give dem hvad fogden eller fiskerne hed, som samme ål af dem skal have annammet: så og efterdi ikke bevises nogen af for bemeldte mænd og fiskere med Jacob Grubbe at have akkorderet, som de og her for retten har tilstået, men en part af fornævnte vidnesbyrd at have vidnet efter Morten Vinters ord og mundheld, hvilket han dog ej er gestendig, men fast mere det og her i dag for retten ved højeste ed har fragået, sig ej slig ord at have haft, som ham påvidnet er, Jacob Grubbe ej heller er sin fisker Christen Simonsens hjemmel til hvis ål, han i så måder kan have, på nogen akkord pulsvodder at bruge, annammet, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør at komme Jacob Grubbe til forhindring eller skade i nogen måder, men så vidt ham angår magtesløs at være, belangende Christen Simonsen fisker, da efterdi vidnesbyrd udførligen har vidnet om gørlig gerning, ham at have annammet ål af dem for pulsvod fiskeri at begå, og en part på visse dag og tid, hvilket de og ham her for retten har påtiet, og intet han derimod fremlægger, ikke så at være sket, men fast mere vedgået at hvis ål, han af dem kunne have bekommet, havde han betalt, og i så måder skal have seet igennem fingre med dem, da finder vi efter slig lejlighed samme vidner, så vidt ham anlanger, ved magt at være.

(60)

** var skikket velb Iver Vind til Nørholm, KM befalingsmand på Dalum kloster, hans fuldmægtig Christen Ibsen i Strellev kærgård med en opsættelse her af landstinget 17/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet velb Christen Lange til Dejbjerglund og Anders Lange til Vennergård, givende dem til sag, hvorledes deres salig far velb Henrik Lange har skødt og solgt Iver Vind nogle gårde og gods i Østerherred 1634, og der iblandt en i Hulvig by, Christen Smed påboede, som med hans skadesløs skødebrev er at bevise, og der Iver Vind har ladet Christen Smed om ægt og arbejde tilsige, og sin landgilde at yde, har han fremvist den salig mand Henrik Langes frihedsbrev, for det sin livstid at skulle være forskånet, og der Iver Vind har ladet Christen Smed for fornævnte landgilde og arbejdspenge stævne og kalde, er han formedelst hans frihedsbrev, han har fremlagt, kvit dømt, og herredsfogden derefter 29/3 næst forleden på Bølling herreds ting har Christen Lange og Anders Lange tildømt, efter deres salig fars skøde, at stande Iver Vind til rette for samme landgilde, ægt og arbejde i 18 år, hvilken dom Iver Vind formener ret at være, og ham at forundes gode mænd, som efter recessen for fornævnte landgilde, ægt og arbejde kan gøre ham indvisning og udlæg i bemeldte gode mænds løsøre og jordegods, for hver sin anpart: så og efterdi for os er i rette lagt gode mænds indførsel, hvori Christen Smeds gård iblandt andet er Henrik Lange og Jacob Krabbe udlagt, og deri indført for fuld landgilde, og ikke da derimod er protesteret, eller nogen frihedsbrev fremlagt, efter hvilken indførsel Henrik Lange det til Iver Vind solgt og fuldkommelig skødt har, hvorimod Christen Smed nu fremlægger salig Hans Langes frihedsbrev, som han og altid hid indtil upåanket, både før og siden indførsel og skøde ganget er, rolig har nydt og efterfulgt, og således findes adelspersoners breve imod hverandre, da finder vi efter slig lejlighed samme indstævnte dom magtesløs at være, og hvo påskader indkalde sig sagen for KM og rigens råd, og der gås om hvis ret er.

(64)

** var skikket velb Iver Vind til Nørholm, KM befalingsmand på Dalum kloster, hans fuldmægtig Christen Ibsen i Strellev kærgård med en opsættelse her af landstinget -/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet velb Christen Lange til Dejbjerglund og Anders Lange til Vennergård, givende dem til sag hvorledes Iver Vind efter hans brevs indhold var deres salig far velb Henrik Lange 600 rigsdaler skyldig, som han efter den salig mands kvittantsers indhold har betalt, hvilke brev de på Bølling herreds ting 29/3 næst forleden er tildømt at forskaffe Iver Vind igen, og holde ham det skadesløs, og endnu ikke er bleven Iver Vinds fuldmægtig tilstillet eller leveret, hvilke herredstings dom Iver Vind formener lovlig og ret at være, og bemeldte gode mænd at stande ham til rette for hvis skade, han derover lider: så og efterdi for herredsfogden såvel som for os efter fornævnte dokumenter omtvistet, angående fornævnte hovedbrevs levering, førend renten af samme summa penge bliver erlagt, og fogden dog intet efter der om, for ham irettesættelse, har underskedet, som det sig burde, men alene tilfunden Christen og Anders Lange til Iver Vind bemeldte hovedbrev at levere, da efter slig lejlighed bør den hans dom magtesløs at være, og hvo videre påskader, indkalde sig sagen igen til herredstinget, og fogden efter parternes irettesættelse endelig at dømme og underskede, som han vil ansvare og bære bekendt.

(67)

** var skikket velb Christen Vind til Nørholm hans fuldmægtig Christen Ibsen i Strellev kærgård med en opsættelse her af landstinget 17/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Christen Olufsen i Stavning, herredsfoged i Bølling herred, for en dom han til Bølling herreds ting 29/3 næst forleden dømt har imellem bemeldte gode mands fuldmægtig på den ene og salig Henrik Langes arvinger, velb Christen Lange og Anders Lange deres fuldmægtig på den anden side, anlangende en kannik residents, som salig velb Henrik Lange havde i Stenbogade i Ribe, til fornævnte residents er prepertineret 100 rigsdaler, som af den salig mands jordebog, som han i kapitlet har indlagt, er at bevise, hvilke residents Henrik Langes arvinger billig burde til philippi jacobi dag efter den salig mands død ved magt at holde, og så have bevist at den var for ----, som en kannik residents ved uvildig og sandfærdig syn at have leveret til kapitlet efter deres salig far, førend de den fra ----, hvilken de dem ganske har fra holden, muligt til den ende formedelst den store bygfældighed, derpå fandtes, hvilken de som den salig mands arvinger burde at have leveret, eller og de burde derfor at stande til rette: så og efterdi befindes det syn til samme kannike residentses bygfældighed ikke på fersk fod, straks efter salig Henrik Langes død, at være taget, men ungefer 3 fjerding år derefter, og fogden fordi har tilkendt Christen og Anders Lange ikke at svare til videre bygfældighed indtil den dag, deres salig far ved døden afgik, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod den hans doms første post at kunne sige, men ved magt at blive, belangende den anden post om de hundrede rigsdaler, som med samme residents efter en kopi fordres, da efterdi herredsfogden har deri uendelig kendt, bør den hans dom deri magtesløs at være, og hvo påskader indkalde sig sagen derom igen til herredstinget, og da kapitels statut om samme penge, til den residents skal være tillagt, at fremlægges, samt og Henrik Langes egen hånd derpå med hvis alle andre breve, den sag tilhører, og så fogden derpå at kende hvis ret er, som han vil forsvare.

(72)

** var skikket Tomas Andersen i Lønborg by, på sin hustru Kirsten Tomaskone hendes vegne, hans fuldmægtig Mads Madsen, født i Tarm bisgård, på den ene og havde stævnet Jens Pedersen, ridefoged på Lønborggård, på den anden side for en udlæggelse og bekendelse, han på sin husbond Henrik Møller hans vegne til Lønborg birketing efter en misdæder, ved navn Gunder Christensdatter, hendes ord forhvervet har 30/9 1653, og ikke forskrevne misdæder selv mundelig for tingsdom stykvis noget at have bekendt andet end som efter en seddel, som er oplæst, tilmed benægter Kirsten Tomaskone ved sin Gud og sjæls saligheds ed i slig gerning uskyldig at være, og ikke nogen hende noget uærligt at skal overbevise, men fast mere med stokkenævn og sandfærdig kundskaber er at bevise, hende i liv og levned sig ærligt at have forholdt: så og efterdi befindes Gunder Christensdatter at have været en misdæder, som for sin misgerning er heden rettet, hvis ord og mundheld efter recessen ej står til troende, hvad som helst de vil sige eller vidne på nogen, da finder vi efter slig lejlighed Gunder Christensdatters bekendelse, så vidt den Kirsten Tomaskone angår, magtesløs at være, og ikke komme hende til nogen forhindring.

(73)

** var skikket Kirsten Olufskone, boende i Hoven sogn i Påbøl, hendes fuldmægtig Mads Madsen, foged i Tarm bisgård, på den ene og havde stævnet Jens Pedersen, ridefoged på Lønborggård, på den anden side for en udlæggelse og bekendelse, han på sin husbond Henrik Møller hans vegne til Lønborg birketing efter en misdæders mund, ved navn Anders Christensen, hans ord forhvervet har 25/11 1651, og ikke forskrevne misdæder selv mundelig for tingsdom stykvis noget at have bekendt andet end som efter en seddel, som er oplæst, tilmed benægter Kirsten Olufskone ved sin Gud og sjæls salighed i slig gerninger uskyldig at være, og ikke nogen hende noget uærligt skal overbevise, men fast mere med stokkenævn og sandfærdig kundskaber er at bevise, hende i liv og levned sig ærligt at have forholdt: så og efterdi befindes Anders Christensen at have været en misdæder, som for sin misgerning er heden rettet, hvis ord og mundheld efter recessen ej står til troende, hvad som helst de vil sige eller vidne på nogen, da finder vi efter slig lejlighed samme bekendelse, så vidt den Kirsten Olufskone angår, magtesløs at være, og ikke komme hende til nogen forhindring.

(74)

** (til Christen Jensens opsættelse af Havskov) så er sagen opsat til i dag: da for nogen lejlighed sig heri begiver, er samme sag med parternes bevilling opsat til i dag måned, og da fornævnte vidnesbyrd, såvel som og Jens Poulsen, samtlige enhver i egen person, her at møde og gås derom så meget som lov og ret er.

** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse efterskrevne papirsbrev, så lydende Jep Pedersen i Brøndum, herredsfoged i Slet herred, med flere kundgør, at år efter Guds byrd 1583 torsdagen, som er 11/7, på fornævnte ting var skikket Christen Andersen, foged på Vår, der bedes og fik et fuld tingsvidne af efterskrevne otte trofaste dannemænd, hvilke kundgjorde at de så og hørte, at Jørgen Mogensen i Ørbæk og hans medbrødre sandemænd i Slet herred afsagde deres ed og tov, som velb Bjørn Andersen til Stenholt, høvedsmand på Ålborghus, havde ladet dem tilkræve at sværge imellem Barmer mark og Sebbergårds mark, imellem Beltoft mark og Ørsnæs og Styrisholms mark, og bestod de at de først begyndte deres tov i vester enden af en dal, kaldes Næsdal, og så gik de vester på med en agerren og i vesterenden af samme ren satte de den første sten, og derefter gik de videre og satte sten, som efterfølger.

(76)

** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse efterskrevne papirs brev, så lydende Jep Pedersen i Brøndum, herredsfoged i Slet herred, med flere kundgjorde, at år efter Guds byrd 1583 torsdagen, som er 11/7, på fornævnte ting var skikket velb Jørgen Friis til Krastrup hans fuldmyndige og visse bud Søren Jensen i Kølbygård, der bedes og fik et fuld tingsvidne af efterskrevne trofaste otte mænd, hvilke vidnede at de så og hørte, at efterskrevne sandemænd i Slet herred afsagde deres ed og tov, som Jørgen Friis har ladet dem tilkræve, at oprette og forny et gammel skel imellem Svenstrup mark og Beltoft mark, imellem Svenstrup mark og stor Erkilstrup mark, og bestod de at de begyndte deres tov og ed østen Beltoft bæk og gik så vester på og oprettede skelsten som efterfølger.

(77)

** var skikket Jep Sindersen i Smedshave med en opsættelse har af landstinget 20/10 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelses indhold at have stævnet Niels Andersen, forrige boende i Smedshave, for en sigtelse han til Vandfuld herreds ting 14/8 sidst forleden på ham gjort har, at han skulle have fra ranet ham hans rugsæd og den indhøstet imod hans vilje og minde, som han havde sået i Smedshave mark, som han selv beretter, uanseet han ikke hans sigtelse skal have bevist, ikke heller ført bevis hvis hjemmel og tilstand, han har haft dertil at føre sæd i en andens ejendom uden hjemmel imod forbud, han forfølges derfor efter loven, thi Niels Andersen var det forbudt at så eller bruge salig Magdalene Jensdatters bondegods i Smedshave, og dis midlertid stod gården i trætte og proces, thi recessen ikke kan være ham behjælpelig deri, thi han har ikke sået ulast og ukæret, eftersom grund og ejendom blev ham fra vidnet: så og efterdi befindes Jep Sindersen inden tinge at have vedgået, det han lod høste og afføre Niels Andersens rugsæd, som han havde sået i Smedshave jord, og han formente sig rettighed til, og nævninger alligevel har svoret ham ran over imod loven, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende den bogsed, på ran gjort er, såvel som og fornævnte nævnings ed og forfølgning, derefter drevet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(83)

** var skikket Jesper Hansen Holst i Bøl med en opsættelse her af landstinget 17/11 sidst forleden, indeholdende ham da efter anden opsættelse at have stævnet velb Frederik Sachs til Rybjerg og velb fru Lisbet Skade til Tanderup, afgangne og nu salig Hartvig Sachs, forrige høvedsmand på Lønborggård, hans arvinger for en seddel, han til Jens Nielsen i Vostrup 3/9 1636 skulle have udgivet en stolestand i Lønborg kirke anlangende, hvilke seddel slutter i sin mening, at han på KM gode behov har undt og bevilget Jens Nielsen i Vostrup til sin datter at må lade en stolestand indsætte, uanseet fornævnte gode mand ikke i ringeste måde i den sag havde at råde eller disponere uden domprovstens bevilling og samtykke, mener samme seddel bør ikke at hindre Jesper Holst imod domprovsten Erik Krag, KM sekretær og dekan i Ribe domkirke, hans udgivne brev, dateret Lydumgård 7/5 1651, hvori han bevilger Jesper Holst samme stolestand til sin datter, men bør magtesløs at være. sammeledes stævnet Jesper Hansen og hans hustru Kirsten Jespers og hans datter Anne Jespersdatter med deres lovværge for efterskrevne syn: så og efterdi for os med Erik Krag, docanus i Riber kapitel, som kirkens forsvar, hans udgivne seddel bevises, ham at have forundt Jesper Holst samme stolestand til hans datter i Lønborg kirke ovenfor Lønborggårds stol, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte stolestand jo efter samme seddels indhold bør Jesper Holsts datter at følge, og salig Hartvig Sachses seddel ikke derimod at komme ham til forhindring, og efterdi ikke befindes noksom lovlig varsel for Jens Nissens forhvervede syn og vidne til Erik Krag at være givet, som det sig burde, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme vidner, såvel som og den heden findelse dom, hid kaldt er, og ej fremlagt, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(88)

3/2 1653.

** var skikket Niels Hansen i Båstrup på sin egen og Jens Christensen i Bøgballe hans vegne med en opsættelse her af landstinget 1/12 sidst forleden, lydende dem da at have stævnet Vill Pedersen i Østerhoved, herredsfoged til Nørvang herred, for en henfindelse, han til fornævnte ting 31/8 givet har, at eftersom de samme tid har haft tiltale til efterskrevne øster Snede sognemænd, som er mesten parten velb Jørgen Juul til Agersbøl hans tjenere, og samme tid har de given enhver til sag for sin rette tillagte anpart korntiende, fæstepenge og omkostninger, som de har udlagt og bekostet på menige sognemænds bedste for fornævnte sognetiende, som kong Frederik den tredje har bevilget sognemændene, hvorfor de formener Vill Pedersen uret at have gjort, det han ikke har endelig dømt, efter KM befaling og fæstebrevs indhold, men samme sag har fra sig funden: så og efterdi for os i rette lægges kong Christian den fjerdes brev, iblandt andet samme tiende anlangende, for fæste og afgift at måtte bekomme, når de mænd ved døden afgik, som den da i fæste havde, hvorimod fremlægges Jens Christensens fæstebrev, såvel som og en underskrevet kopi af ---- efter KM missive, hvorpå fornævnte fæstebrev sig refererer, samme tiende derefter at være fæstet til øster Snede sognemænd, efter dis indhold, da har vi efter for berørte lejlighed ikke vidst i samme sag at dømme, men det for KM og Danmarks riges råd heden finder.

(95)

** var skikket velb Christoffer Hvas til Hennegård hans fuldmægtig Bertel Nielsen i Fidde med en opsættelse her af landstinget 17/11 sidst forleden, lydende ham da efter en anden opsættelses indhold at have stævnet Jens Nielsen, borger i Varde, for han nu på det sidste år har brugt den tredje part gård i Stavrsø med avl og andet mere, dertil er liggende, og derhos af ageren ladet bortføre Henne kirkens part tiende til fornævnte tredje part gård nu i seks år, og ikke det at have afsat på ageren i kærven efter recessen, ikke heller han har til bemeldte gode mands fuldmægtig på Hennegård ladet overlevere noget korn for fornævnte tiende i fornævnte åringer, eftersom den gode mand er samme tiende på kirkens vegne berettiget, og Jens Nielsen derfor er tildømt sin hjemmel på fornævnte tiendes bortførsel at til stede føre, og efter samme dom er Jens Nielsen delt bleven, hvorfor Christoffer Hvas mener, det Jens Nielsen bør at bøde sine tre mark. disligeste stævnet Jens Nielsen, for han i næst forleden år 1646 og til 1651 trodseligen har brugt den tredje part gård i Stavrsø, og ikke til sin husbond, Christoffer Hvas, i bemeldte seks år har udgivet nogen skyld eller landgilde, dog KM skøde ham dertil fuldkommeligen tilholder at udgive. derimod havde Jens Nielsen ved sin fuldmægtig Jens Pedersen, prokurator i Varde, efter en opsættelse 17/11 sidst forleden her af landstinget, indeholdende ham da at have stævnet Eske Børgesen på Hennegård for et vidne, han 27/2 næst forleden til Hennegårds birketing med velb Christoffer Hvas til Hennegård hans fuldmægtig vidnet har, at han skulle have været bededreng på Hennegård i nogle år, og efter Gregers Pedersens befaling tilsagt mænd i Stavrsø om ægt og arbejde, og ingen han fandt på den 3. part gård i Stavrsø, som Jens Nielsen må bruge, som ville gøre nogen ægt eller arbejde, hvilke hans vidne beskyldes enlig, ikke vidnet ved nogen år og visse dag eller tid, at skulle have tilsagt Jens Nielsens folk om ægt og arbejde at gøre til Hennegård. samt stævnet Bertel Nielsen i Fidde, birkefoged til Hennegårds birketing, for en dom han 26/3 nu sidst forleden til Hennegårds birketing dømt har, at han ikke vidste jo andet at kende, end Jens Nielsen er pligtig landgilde og tiendekorn, så meget det hver år gældt har og er takseret for, hvilke beskyldes at være dømt imod recessen om gæld og restants, hvori Jens Nielsen formener sig ingen ulov at have gjort. dernæst blev stævnet efterskrevne, der iblandt afgangne Christen Jensen af Kirkeby hans arvinger, nemlig Gyde Christens, Jens Christensen, Anne Christensdatter og Kirsten Christensdatter med deres lovværge, item Christoffer Hvas, som fornævnte vidner, synsvidner og domme har ladet forhvervet, med bemeldte vidner, synsvidner, domme, delsvidner og stævning samt forskrevne restants at fremlægge (ingen dom indført)

 (104)

** var skikket Anne, salig Peder Sørensens, i Bollesager hendes fuldmægtig Anders Jensen i Varde med en opsættelse her af landstinget 1/12 sidst forleden, lydende hende da at have stævnet Peder Christensen i Hygum, Maren Hanskone og Bodil Hansdatter sst for et vidne, de til Skast herreds ting 26/10 sidst forleden med Hans Sørensen i Hygum vidnet har, at dem skulle vitterligt være, at Hans Sørensens bror salig Peder Sørensen i Bollesager skulle have været til Hans Sørensens i Hygum forgangen sankt hans dag, var 2 år sidst forleden, og begærede en ny brev på den seng, Hans Sørensen havde lovet ham, eller han ville straks have fornævnte seng eller 20 daler i steden for den seng, fordi den brev, han havde på fornævnte seng, var gammel, og da samme tid skulle Hans Sørensen og hans bror Peder Sørensen således bleven forligt med hverandre, at Hans Sørensen skulle straks give Peder Sørensen en ny brev på 20 daler i steden for samme seng, og bie Hans Sørensen renteløs indtil så længe, at han kunne det bedre bekomme at fly ham den, hvilke deres vidne i efterfølgende måder beskyldes, for det første for vildig vidnet af Peder Christensen, som er Hans Sørensens fulde søskendebarn, Maren Hanskone hans egen hustru og Bodil Hansdatter, som er hans egen datter, ham til vilje og behjælpning, at have vidnet, tilmed på en død mand at være vidnet: så og efterdi bemeldte vidnesbyrd mesten del befindes vildig, og en del enlig uoverens stemmende på en død mand vidnet, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(106)

** var skikket velb Jørgen Munk til Haraldskær på velb Hans Friis til Kragerup hans vegne med en opsættelse her af landstinget 1/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Vill Pedersen i Østerhoved, herredsfoged i Nørvang herred, for to domme han til Nørvang herreds ting dømt har imellem Niels Nielsen i Harresø og Iver Christensen i Givskudlund, med hvilke hans domme Hans Friis formener sig højligen af ham at være forurettet, thi eftersom han tilforn har tildømt Christen Nielsens arvinger 18/5 sidst forleden at stå til rette efter Christen Nielsens forpligt, thi de søges ikke for penge, men for tømmer og andet, som var ham leveret og var borte, der han døde, thi hvor kunne nogen vurdere det, som ikke var til stede, tilmed også ville hverken Hans Friis eller andre befatte sig med gården, førend hans arvinger har standen derfor til rette, både efter fornævnte forpligt såvel som for gårdens ødelæggelse, som han havde i fæste, hvorfor Hans Friis formener, Vill Pedersen har forsætligvis gjort uret, efterdi han har ikke stedt tredje ting over Niels Nielsen: så og efterdi for herredsfogden ikke er bevislig gjort, samme omtvistede tømmer og træ imod Christen Nielsens forpligt at være borte, der han ved døden afgik, så hans arvinger dertil burde at svare, og fogden fordi har Iver Christensen og Niels Nielsen for tiltale kvit fundet, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod samme to domme at sige, men ved magt at blive.

(107)

** (til Hans Friises opsættelse) da er sagen opsat til i dag, og nu mødte Niels Nielsen og formente sig i samme tillagte sag og beskyldning uskyldig at være, dertil svarede Jørgen Munk, at bemeldte varsels personer ham slig gerning udtrykkelig har på vidnet, dog den ene varsels person, Jacob Sørensen ikke nu her var til stede mødt, sin vidne med sin medbror at tilstå: da endog sagen i seks uger til i dag er optagen, er vi deri forårsaget på rettens vegne samme sag fremdeles at opsætte til i dag otte uger, og da fornævnte varsels person, Jacob Sørensen, i egen person at møde, såvel som og Niels Nielsens førte vidnesbyrd, og Niels Nielsen til fornævnte tid at indstævne fornævnte varsels personers vidne og syn, og da etc.

(108)

** var skikket Laurits Pedersen i Jerne hans fuldmægtig Jens Høg, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Kirsten Christensdatter af Alsbro for nogen ærerørige ord, hun ham skal have påsagt, anlangende nogle håndfulde korn, han skulle have taget i Ilsted mølle, efter tingsvidne af Hunderup birketing, og eftersom han har været forårsaget, for slige ord og påsigelse, det til fornævnte ting at ladet indstævne, og eftersom birkefogden der sst ikke har vidst sig deri at kende, af årsag det er æren angældende, thi mener Laurits Pedersen at Kirsten Christensdatter bør samme ærerørige ord og påsigelse at bevislig gøre, eller derfor at lide som vedbør: da efterdi samme sag befindes i seks uger til i dag optagen, og ikke Kirsten Christensdatter eller nogen på hendes vegne er mødt herimod at svare, så imod recessen ikke kan længere gøres forhaling, og efterdi Kirsten Christensdatter befindes til hjemting at have Laurits Pedersen erklæret efter tingsvidnes indhold, som hans fuldmægtig her i dag har fremlagt, og slig ord benægtet og fragået, da bør samme vidne ikke at komme Laurits Pedersen på hans ærlig rygte og navn til forhindring i nogen måder.

(109)

** var skikket Jes Hansen i Rovsthøj hans fuldmægtig Jens Pedersen, prokurator i Varde, med en opsættelse her af landstinget 17/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Margrete Nielskone med hendes lovværge for nogen ord og rygter, hun på Skast herreds ting 9/6 har vidnet, nemlig at skulle flyet Hans Nielsen en tom sæk ind af en hul imellem øksnehuset og laden på Ølluf forgangen år, i den agt møg på gårdens mark, og om aftenen, der de skulle hjem, da var samme sæk fuld, og Jens Hansen da selv skulle have løftet den på sin vogn og tog den af gården med sig, hvilke hendes usandfærdige ord og vidne han højligen ved sin ed har benægtet, sætter derfor i rette, om hun ikke bør en løgner at være: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet efter Margrete Nielskones ord og mundheld, hun og ikke heller Jens Hansen for noget uærligt egentlig beskyldt, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(111)

** var skikket Christen Jensen i Fovsing hans fuldmægtig Jens Høg, prokurator her i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, indeholdende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet salig Jens Olufsen i Højbjerg hans arvinger, nemlig Oluf Jensen, Peder Jensen, Christen Jensen, Karen Jensdatter, Maren Jensdatter, Kirsten Jensdatter og Johanne Jensdatter med deres lovværge for en købe og pantebrev, bemeldte deres salig far Jens Olufsen skal have forhvervet hos Niels Christensen i nør Vinkel, at han skal have skødt og afhændet halvparten af nør Vinkel i Heldum sogn i Skodborg herred, som han af sin salig bror Oluf Christensen købt har, fra sig og sine arvinger og til salig Jens Olufsen og hans arvinger, formener Christen Jensen i Fovsing på sin egen og hustrus vegne, Mette Mortensdatter, som er fornævnte Niels Christensens søsterdatter, ikke at have bekommet lovlig kald og varsel, ej heller Niels Christensens søster Kirsten Christensdatter, som er tjenende her i landet, at have bekommet lovligt varsel, mener fordi samme lovbud, købe og pantebrev og skøde, derefter ganget er, ikke så lovlig og ret at være dreven og forhvervet, at det bør nogen magt at have. endnu stævnet salig Jens Jensens arvinger i Kælder, nemlig hans hustru Mette Eskesdatter, hans børn Jørgen Jensen, Anne Jensdatter, Maren Jensdatter med deres lovværge for en dom, han 16/8 1652, midlertid han var svoren foged til Skodborg herreds ting, dømt har, hvori han har tildømt Niels Christensen at lide dele, for han ikke ville underskrive og forsegle den skøde på halv nør Vinkel, som han til salig Jens Olufsen i Højbjerg udgivet har. derhos fremlagde Niels Christensen efterskrevne seddel, lydende kendes jeg Åge Christensen i Vinding og hermed er varsel gestendig for min bror Niels Christensen i nør Vinkel, på min egne og min søsterdatter Anne Jensdatters vegne, som jer er værge for, anlangende lovbydelse for skøde på halvpart i nør Vinkel, actum nør Vinkel 30/3 1650 Age Christensen egen hånd. medfører samme vidne, Jens Pedersen og Anders Christensen, tjenende i nør Vinkel, at have bestået, at de den dag 3 uger gjorde Anne Madsdatter, salig Oluf Christensens efterleverske i nør Vinkel, så og hendes datter Lisbet Olufsdatter, enhver med deres lovværge, varsel for dette lovbudsvidne, disligeste samme dag gjorde de Maren Olufsdatter, barnfødt i nør Vinkel, med hendes lovværge mundelig varsel i nør Vinkel for denne lovbuds vidne: så og efterdi befindes Kirsten Christensdatter og Mette Mortensdatter som medarvinger i samme bondegods berettiget, og dog ikke for samme lovbud lovlig at være stævnet og varsel givet, som det sig burde, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme lovbud, såvel som den skøde, derefter gjort er, samt fornævnte dom og dele, hid stævnet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(115)

** (til hr Hans Hansen, borger i Varde, hans opsættelse) så mødte Anders Jensen i Varde på mester Jørgen Poulsens vegne og berettet, at denne fornævnte stævning ikke den at være, som her til landstinget 17/11 sidst forleden er fremlagt, og opsættelse efter taget, og begærede at Jacob Jensen hoved opsættelse dertil ville fremlægge, dertil svarede Jacob Jensen, at samme opsættelse er ham fra hænde kommen: da for nogen lejlighed sig heri begiver, er samme sag med parternes bevilling opsat til i dag otte uger, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

** (til hr Hans Hansen i Varde hans opsættelse cit Daniel Phillipsen) så mødte Anders Jensen i Varde og Niels Pedersen Kræmmer: da for nogen lejlighed sig heri begiver, er samme sag med parternes bevilling endnu fremdeles opsat til i dag otte uger, og hr Hans Hansen, Jacob Jensen og Envold Jensen heri på rettens vegne forelagt i egen person samme tid at møde, og da at gå om hvis lov og ret kan findes, og denne opsættelse, dem til underretning, at forkyndes.

(116)

16/2 1653.

** var skikket Bertel Markorsen i Gudsø mølle på den ene og havde stævnet Poul Pedersen i Bjert med flere på den anden side for et vidne, de til Brusk herreds ting dem at have til fordristet igen 16/10 1652, Bertel Hansen i Eltang til vilje, vidnet har, enhver efter deres år og minde, anlangende i Riberdal at være en ret afstenet møllevej, og samme vej altid at være brugt imellem begge møller, og ingen anden vej der har været imellem Gudsø mølle og Skibdræt mølle end den samme, hvilke de har vidnet usandfærdig og løgnagtig, eftersom Riberdal har altid været et stykke fælles jord indtil 1652, at de Eltang mænd har det indtagen og gjort det til en hegnings vang at være hvert år, som de vel ved, og de da skulle have taget seks mænd, lignet og lagt fornævnte jord imellem dem, og samme tid gjort og afstenet en vej til fornævnte jord og en vej til Skibdræt mølle, som hører dem selv til, eftersom fornævnte Skibdræt mølle ligger i fornævnte Riberdal vang, og ej samme vej at tilhøre Gudsø mølle: så og efterdi samme vidne befindes at være forhvervet bag på landstings dom, Bertel Hansen den og her i dag for retten har afstanden, da finder vi efter slig lejlighed fornævnte vidne magtesløs at være, og efterdi Bertel Hansen samme vidne i så måder at have forhvervet, bør han deri at give Bertel Markorsen til kost og tæring to rigsdaler, og herredsfogden, som samme vidne har udstedt, i lige måde at give ham to rigsdaler.

(118)

** var skikket Niels Gødesen i Kovstrup og gav til kende, hvorledes han af Morten Knudsen i Skjern møllegård til dette landsting efter opsættelse skulle være hid kaldt, og bød sig imod ham i al rette, så er Morten Knudsen ej fremkommen, eller nogen på hans vegne Niels Gødesen sag at give: og blev fordi så påsagt for retten, at dersom Niels Gødesen findes af Morten Knudsen til dette landsting lovlig hid kaldt, og han dog ej er mødt, som forskrevet står, da bør han for samme opsættelse kvit at være, og Morten Knudsen pligtig at give ham til kost og tæring fire sletdaler.

(119)

** (til Laurits Poulsens opsættelse i Ammidsbøl) dernæst var her til stede Søren Jensen i Rugsted såvel som Tove Madskone: og for nogen lejlighed sig heri begiver, blev samme sag med parternes bevilling opsat til i dag seks uger, og Poul Madsen i Ødsted, som hjemmel gjort har, her da i egen person at til stede møde, og midlertid fornævnte ransed og forfølgning ikke at komme Laurits Poulsen, Søren Sørensen og Poul Lauritsen til nogen forhindring.

(120)

** var skikket Bertel Hansen i Eltang med en opsættelse her af landstinget 3/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Hans Madsen i Herslev, Hans Bull sst med flere for et syn, som de samtligen 1/7 sidst forleden på Brusk herreds ting afhjemlet har, anlangende at de den næste fredag for pinse dag sidst forleden, efter Bertel Markorsen, møller i Gudsø mølle, hans påvisning, har synet et gærde imellem Søren Mikkelsen Skrædders kålgårds have i Gudsø og en stor sten, som skulle stå østen derved, og de da at skulle have seet, samme gærde at have standen fuldkommelig gærde imellem fornævnte sten og en gammel støtte, som de hjemlet skulle stå i samme gærde, men hvad heller samme gærde nu stod på sit rette sted eller ikke, det kunne de ikke vide: så og efterdi befindes Hans Madsen, Oluf Ebbesen og deres medbrødre synsmænd iblandt andet deres syn at have lagt i tvivl, og i så måder uendelig hjemlet, det og i lige måde befindes varsels mændene ikke udførligen at have varsel givet, de interesserede på åstederne at møde, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme indstævnte syn deri så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(124)

** var skikket Laurits Poulsen i Ammidsbøl med en opsættelse her af landstinget 30/10 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Tove Madskone i Ødsted, salig Mads Espensens efterladte hustru, og hendes søn Poul Madsen såvel som Søren Jensen i Rugsted for et hjemmel, de til Jerlev herreds ting 1/9 sidst forleden gjort har og seet, at Tove Madskone var Jens Pedersens hjemmel i Ødsted til to agre på Brobjerg mark, og hendes søn var hjemmel for hans anpart, uanseet han ikke er sin egen værge, ej heller nogen værgemål igen af Laurits Poulsen bekommet har, og Søren Jensen, som boer på et præstebolig og ikke vederhæftig, ville sig selv nogen værgemål påtage på salig Mads Christensens børns vegne, tilmed Niels Espensen, som var salig Mads Espensens fødte bror, er udenlands, ikke derfor at have fanget varsel. item stævnet Tove Madskone i Ødsted med hendes lovværge, så og hendes børn Poul Madsen, Niels Madsen, ung Poul Madsen og Usse Madsdatter, om de vil have noget dertil at svare. (overstreget og tilføjet, denne gik ikke beskrevet, men kom i opsættelse)

(130)

** var skikket Bertel Hansen i Eltang med en opsættelse her af landstinget 3/11 sidst forleden, indeholdende ham da at have stævnet Niels Andersen i Vilstrup med flere for et vidne og syn, de skal have afhjemlet til Brusk herreds ting 11/10 1652, anlangende en greft og gammel dige, som nogen skulle have sagt, at det var ved Bertel Hansens semholds skifte, som Bertel Møller og han omtvister, det efter Bertel Møller på hans søn Jens Bertelsens vegnes angivelse, og ikke Bertel Møller eller hans søn, Jens Bertelsen, ej heller øvrigheden, eller nogen på deres vegne, der har sig nogen grund eller ejendom på Eltang mark på de steder til samme mål at vedkende, uden fladmål alene, tilmed har fornævnte mænd også lagt deres vidner i tvivl, de ikke vidste, hvem samme grund tilhørte, mener derfor deres vidne bør magtesløs at være, og ikke komme Bertel Hansen på sin grund og ejendom til forhindring i nogen måder: så og efterdi ikke befindes for Niels Andersen i Vilstrup og hans medbrødre synsmænd at være varsel givet på åstederne at møde, som vedburde, de og en del tvivlsom at have svoret og hjemlet, bemeldte Jens Staffensen og hans medfølgere synsmænd en del beskyldes vildig, og befindes at have hjemlet om Bertel Hansens lod, hvad alen og mål det udviste, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme på begge siden indstævnte synsvidner deri så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(133)

** var skikket Henrik Linderot til Kongensgård hans fuldmægtig Hans Madsen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, indeholdende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Jens Jacobsen under Tørring bjerg, for at eftersom har haft halvpart af Aist jord, i Tørring sogn liggende, i fæste og brug, og Henrik Linderot nu samme jord af KM pantsat er, efter pantebrevs formelding, som iblandt andet indeholder, afgrøden fra steden ikke at måtte fra føres eller flyttes, hvilket Jens Jacobsen ikke har agtet, men trodselig og modvillig hø og korns afgrøde deraf næst forleden høst har afført til den bolig, han har af velb Just Høg til Vadskærgård, hvorfor Henrik Linderot formener, at Jens Jacobsen heri forsætlig uret at have gjort, og samme afgrøde bør at føre på steden og bøde sine tre mark: så og efterdi for herredsfogden såvel som for os er i rette lagt KM pantebrev, til Henrik Linderot udgivet, hvori hans majestæt iblandt andet har til ham pantsat fornævnte Aist jord, med al sin herlighed og rettighed, og Jens Jacobsen dog imod recessen med tilsagt arbejde, såvel som og en del restants efter jordebogen har siddet overhørig, og herredsfogden fordi har ham sin fæste fradømt, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod den hans dom at sige, men ved magt at blive, og efterdi Mourids Nielsen og hans medfølgere vidnesbyrds vidner befindes at være imod Jens Jacobsens første fæstebrev, som han nu selv her for retten har fremlagt, anlangende bygning på samme jord at føre, såvel som og sig efter recessen i alle måder at forholde, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de deri bør at komme Henrik Linderot til nogen forhindring, desligeste og efterdi befindes Jens Jacobsen imod forbud har fraført hø og korn af Aist jord og grund og til Just Friises bolig, han påboer, uden Henrik Linderots tilstand, hjemmel og minde, da ved vi ikke andet derom at sige, end Jens Jacobsen jo dertil bør at skaffe hjemmel, eller bøde sine tre mark.

(140)

2/3 1653.

** var skikket Morten Lauritsen, borger i Lemvig, på sin egen og på sin søsterdatter Kirsten Christensdatters vegne deres fuldmægtig Niels Jensen i Lemtorp med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Mads Lauritsen, borger der sst, for en gavebrev, han skal have sig til læst og forhandlet, anlangende hans salig bror Christen Lauritsen sidste tid, bemeldende i sin mening, at han skal have given Mads Lauritsens søn, ved navn Laurits Madsen, hans anpart i den gård, han iboede, et fem fag hus til en ihukommelse, uanseet at fornævnte dreng Laurits Madsen ikke er arving, ej heller fornævnte gavebrev af hans arvinger samtykt, eller passeret for ting og dom. herhos blev fremlagt efterskrevne brev, så lydende kendes jeg mig Christen Lauritsen, borger og indvåner i Lemvig, det jeg af en god betænkelse har givet og afhændet fra mig og mine arvinger og til min salig hustru Anne Madsdatter hendes søn Mads Lauritsen, borger sst, hans søn Laurits Madsen og hans arvinger en liden fem fag hus, stående norden i den gård, jeg og Mads Lauritsen iboer og tilhører, næst østen til Svend Poulsen rådmand hans hus, til hjælp til hans skolegang og ophold efter min død, datum Lemvig 4/1 1650 Niels Bertelsen egen hånd. denne gavebrev bekræfter jeg på min hustrus vegne, ved navn Maren Madsdatter, for hendes anpart Christen Poulsen egen hånd: så og efterdi ikke befindes fornævnte indstævnte gavebrev, af salig Christen Lauritsen samtlige arvinger at være samtykt, forseglet eller underskrevet, meget mindre i hans levende live ved nøjagtig skøde til tinge stadfæstet, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme gavebrev, ej heller den frafindelse dom, hid kaldt er, så noksom, at det bør at komme Morten Lauritsen og Kirsten Christensdatter til nogen forhindring, men så vidt det dem angår, magtesløs at være.

(142)

** var skikket velb Iver Vind til Nørholm, KM befalingsmand på Dalum kloster, hans fuldmægtig Christen Ibsen i Strellev kærgård med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Poul Sørensen, nu værende i Åstrup, tilform boende i Øse, givende ham til sag at han 8/1 1646 på Skast herreds ting har for falsk beskyldt to breve, som Iver Vinds tjener, Peder Knudsen i Haltrup, samme dag har i rette lagt, og straks er bleven indlagt under forsegling, og dersom de havde befandtes falsk efter hans beskyldning, burde Peder Knudsen derfor at have været straffet som en falskner på sit liv, hvilken ublu og usandfærdig beskyldning Poul Jørgensen dog næste tingdag efter jul 1647 har bekendt sin beskyldning på fornævnte breve som løgn at have talt, og i så måder gjort sig nær selv til en løgner for sin usandfærdige beskyldning, hvori Iver Vind formener Poul Sørensen bør at være den samme mand, han har beskyldt den gode mands tjener Peder Knudsen for, og at være en løgner og straffes som en falskner: da efterdi med otte mænds vidne bevislig gøres, Poul Sørensen inden tinge at have videt de to håndskrifter for falsk, som Peder Knudsen da lod læse og påskrive, hvilke hans beskyldning han ikke har bevislig gjort, men fast mere med tingsvidne bevislig gøres, Poul Sørensen siden derefter og inden tinge har tilstået, det han ikke til slig beskyldning har vidst enten skel eller ret, han og sig her i dag fra rettergang entholder, og ikke er mødt, eller nogen på hans vegne, herimod at svare, endog sagen i seks uger er optagen, så uden bevilling imod recessen ikke kan gøres længere forhaling, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Poul Sørensen jo for slig hans videlse og ubeviste beskyldning bør en løgner at være.

(145)

** var skikket Peder Lauritsen i Lemvig på sin egen, Peder Tranes og Morten Høsts vegne med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende dem da at have stævnet Svend Olufsen, byfoged sst, for en dom han til Lemvig byting 3/12 sidst forleden dømt har, at han salig Erik Hansen, som sig godvilligen i rigens fjenders tjeneste lod sig underholde, hans arvinger Laurits Hansen rådmand, Peder Eskildsen i Ballegård, Niels Jensen Brydebol, tildømt dem i salig Laurits Jensens børns løsøre, efter en pantebrevs indhold, dateret 31/7 1635, for en summa penning, uanseet Laurits Hansen til Lemvig byting har selv tilforn procederet i samme sag, og siden af Morten Høst her til landstinget indstævnet og magtesløs dømt af de gode mænd landsdommere, som er med deres dom at bevise, at salig Laurits Jensens fattige døve, dovne og umyndige børn den gæld, så vidt dem vedkommer, til nogen forhindring at komme. sammeledes stævnet salig Laurits Jensens arvinger, nemlig Peder Lauritsen, Jens Lauritsen, Gregers Lauritsen og Svend Lauritsen, Maren Lauritsdatter og Karen Lauritsdatter med deres lovværge: så og efterdi for fogden såvel som og for retten er fremlagt bemeldte rådstuedom, hvori Erik Hansen da efter samme håndskrift af borgmester og råd er tilfunden at søge hans gæld igen i salig Laurits Jensens løsøre, og ikke bevises nogen udlæg derfor at have bekommet, mens samme håndskrift ukasseret endnu at være i salig Erik Hansens arvingers hævd og værge, så byfogden fordi har sin dom derpå funderet, og deri tilfunden de for ham indstævnte salig Laurits Jensens børns formynder og arving at betale salig Erik Hansens arvinger for et halvt hundrede rigsdaler, med sin tilbørlig rente deraf i otte år, fra brevens dato og til fornævnte rådstuedom udgangen er, inden 15 dage, eller og derfor at have nam, vurdering og udlæg i salig Laurits Jensens efterladte gode og løsøre, det pantjord undtagen, da har vi efter slig lejlighed ikke vidst imod samme gældsbrev eller fornævnte dom at kunne sige, men ved magt at blive.

(149)

** (til grev Rantzaus opsættelse) da er sagen opsat til i dag, og nu mødte Niels Nielsen og fremæskede Svend Svendsen her for retten at fremkomme, så er han dog ikke til stede mødt, sig imod denne sag at erklære: da endog sagen i seks uger er optagen, forårsages efter slig lejlighed deri på rettens vegne fremdeles sagen til i dag måned at optage, og Svend Svendsen da her personligen at møde, og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(150)

** var skikket Laurits Olufsen i Bastrup hans fuldmægtig Jens Høg, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet velb Jørgen Seefeld til Visborggård, KM befalingsmand på Koldinghus, for en udlæggelse og bekendelse, som en misdæder, ved navn Morten Sørensen, tilholdende i den ny stad Frederiksodde, skal have gjort på Koldinghus 4/12 næst forleden, som tilforn 2/12 til Anst herreds ting, for sine begangne misgerninger og medtagen befundne koster og tyvstjålne gods, var allerede hendømt til galge og gren, og samme misdæder i sin bekendelse skal have påsagt Laurits Olufsen at skulle have været med ham i videnskab at købe og dølge, og ej i hans bekendelse skal have udlagt enten hvis gods det skulle have tilhørt eller ved nogen år eller tid, hvilke han højlig ved sin helgens ed benægter aldrig at have været med ham, enten med råd, dåd eller håndgerning, men samme misdæder ham løgnagtig at have påsagt, formener samme bekendelse imod recessen ej så nøjagtig at være, men burde magtesløs at være: da efterdi sagen i seks uger til i dag er optagen, og opsættelsen til hjemtinget findes læst og påskreven, og ingen er mødt, som forskrevet står, da finder vi efter sådan lejlighed samme bekendelse, så vidt den Laurits Olufsen vedkommer, magtesløs at være, og ikke komme ham til nogen forhindring.

(151)

** var skikket velb Jørgen Seefeld, KM befalingsmand på Koldinghus, hans fuldmægtig Peder Rasmussen i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Anders Jørgensen i Nebel, herredsfoged i Brusk herred, for en dom han 14/8 sidst forleden til Brusk herreds ting skal have dømt og afsagt, anlangende 9 rodhugne bøge på 109 læs ved, som har været huggen i Almind skov, KM og vildbanens frihed, vildbanen til skade og efterskrevne hospitalstjenere, boende i fri Almind, eftersom den gode mand dem derfor ved retten lader søge, de uforvist i KM vildbane og skove har ladet hugge, bønderne i KM len ved hans dom dem skal have fradømt, og at de bøder, som for sådant uforvist skovhug i vildbanens frihed skal udgives, skulle følge Kolding hospital som dets skyld og landgilde, herlighed og rente, uanseet skal befindes fornævnte skov af KM kommissarier at være i den mageskifte med Kolding hospital anslagen eller udlagt til visse landgilde og svins olden, som ellers anden steds sket er, hvor KM skove er takseret og anslagen til så mange svins olden på visse landgilde, som skoven findes god for, mindre skal befindes KM derfor at have bekommet vederlag: så og efterdi i rette lægges KM mageskiftebrev, hvori Kolding hospital nådigst er udlagt af hans majestæts og kronens for berørte gårde og gods i Almind med skov, mark, såvel som og herlighed, rente og rette tilliggelse, intet undtaget, hospitalet at følge, derimod fremlægges for bemeldte jordebog under Ebbe Gyldenstjernes hånd på det gods, som af kommissarierne til rigens gæld er udlagt, hvori ikke befindes indført noget skov til fornævnte gods at følge, såvel som og udskrift af kommissariernes afsigt, som iblandt andet medfører, hospitalet ej videre end landgilden, stedsmål og sagefald, så vidt som de tilforn af deres gods haft og nydt har, følger, og KM på skytteri til præjudice i vildbanen, da efter slig for berørte lejlighed bør samme indstævnte dom magtesløs at være, og sagen derom til KM egen resolution og betænkende underdanigst heden stillet.

(157)

** var skikket Christen Madsen i nør Søller med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Niels Christensen i Engsnap med flere for et syn, de til Hammerum herreds ting 18/8 sidst forleden har afhjemlet, anlangende at de den mandag næst tilforn var til syn i Ålsgård til en pige, ved navn Maren Christensdatter, tjenende sst, og hun at skulle have en blå plet på hendes højre arm med mere, samme deres syn videre medfører. sammeledes stævnet Johanne Villadsdatter i Stabildal med flere, for de i samme vidne fornævnte dag har vidnet, at de fornævnte mandag var til syn over Maren Christensdatter, de da at skulle seet, hun havde tredve sårmål og flere på hendes lår, og syntes at være gjort med en nål eller en syl. endnu havde stævnet Maren Christensdatter i nør Søller, for hun i samme vidne fornævnte dag har sigtet Bend Lauritsdatter, Christen Madsens hustru, i nør Søller, at hun skulle have gjort hende samme skade, hvilke syn og sigtelse ikke med nogen lovlig vidnesbyrd skulle gøres bevislig: så og efterdi Maren Andersdatter og Ide Christensdatters vidner befindes enlig og ikke med hverandre at stemme over eet, dem at have seet Bend Lauritsdatter gjort Maren Christensdatter sår eller skade, så samme syn, klage og sigtelse fordi i så måder ej er bevislig gjort, Bend Lauritsdatter det og her i dag højlig har benægtet, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme indstævnte vidner, syn, sigtelse og klage så noksom, at det såvel som den dom, derpå funderet er, bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke komme Bend Lauritsdatter til nogen forhindring.

(161)

** var skikket Laurits Nielsen, tjenende i stor Skindbjerg, hans fuldmægtig Gravers Christensen i Østerby med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Anne Christensdatter i Kirkeby i Velling sogn, givende hende til sag, at eftersom hun ham for barnefar forgangen sommer i Dejbjerg kirke har udlagt, hvilke hendes udlæggelse han benægter aldrig nogen legemlig omgængelse med hende har haft, men samme hendes beskyldning af had, og en anden til befrielse, at være påsagt, hvorover han af dis nødvendig årsag hende til hendes hjemting har ladet indstævne, om hun samme hendes udlæggelse der ydermere på ham stadfæste og bekræfte ville, hvor samme steds hun ej har villet møde ham at sigte, ej heller nogen på hendes vegne er fremkommet ham at beskylde: da efterdi samme sag i seks uger til i dag er optagen, og ingen er mødt herimod at svare, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme hendes udlæggelse og beskyldning magtesløs at være, og ikke komme Laurits Nielsen til nogen forhindring.

(162)

** var skikket Christen Nielsen, forrige skriver på Lundenæs, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jørgen Andersen med flere, alle i Tarm boende, for en seddel, Hans Smed til Nørherreds ting 1/7 sidst forleden fremlagt har, at de samtlig havde lejet Hans Smed i Tarm at vogte deres enge for fremmed kreatur, sønden og norden Skjern å, fra det første om året græs gror og til sankt volborg dag i samme fornævnte år, hvilke skriftlig raderet seddel beskyldes for det første ikke at skal lyde på nogen visse dag eller tid at skal anfange at vogte mark og enge, tilmed var ej årsens tid, mark og enge at hegne, førend sankt volborg dag, så deraf grangiveligen kan erfares, Hans Smed til vilje at være gjort, idet han om nattetide, som han selv bekender, lod sig finde på ulovlige steder ved KM lavs fiskeri imod forbud og KM frihed: så og efterdi Jørgen Andersen og hans medfølgere deres udgivne bevis til Hans Smed i synderlighed formelder, ham at skulle vogte deres enge fra det første, deres enge groede, og til sankt volborg dag, da i det år 1652, sønden og norden åen, samme bevis og findes makuleret, og en del disse ord kasseret, og andet igen imellem linierne indsat, Jørgen Frandsen og hans medbrødre synsmænd deres syn, såvel som og Hans Smeds klage og sigtelse ikke nøjagtig er bevislig gjort, eller fornævnte klage og sigtelse til tinge bekræftet, og lovlig varsel derfor givet, som det sig burde, tilmed og befindes Jens Jensen i Tarm og hans medfølgere vidnesbyrd at have vidnet, det de og deres medbrødre skulle lejet Hans Smed at vogte deres enge, og ikke nogen af deres medbrødre varsel givet, eller de og den deres vidne med dem bekræftet, meget mindre lovlig varsel derfor at være givet, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme indstævnte brev og bevis, såvel som og fornævnte synsvidne og frafindelse dom, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, men efterdi Mikkel Ovensen, Knud Christensen Fisker og Laurits Nielsen udførligen på visse tid har om vidnet dem om nattetid på Skjern adelvej, norden for Skjern bro, norden åen, at have kommet til Hans Christensen Smed, som han gik at fiske, og da seet to personer på sønderside åen, tvært overfor Hans Smed, med fiskegarn hos dem, og i så måde vidnet og båret kundskab om den synlig og gørlig gerning, de seet har, og aldeles intet derimod fremlægges, hvormed kunne bevises ikke så at være, som om vidnet er, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod den deres vidne at sige, men ved magt at blive.

(170)

** var skikket Jesper Hansen i Bøl hans visse bud lange Lauge Pedersen i Lønborggård med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter en seks ugers stævning at have stævnet Jens Christensen og Oluf Nielsen, borgere i Varde, for et bænkebrev de 18/4 1652 efter Daniel Phillipsen, byfoged der sst, hans ord og mundheld skal have udgivet, formeldende at fornævnte personer skal være skikkede til Daniel Phillipsen, byfoged der sst, og skulle begære en nøgle af ham til en hængelås, som lukkede for salig Mads Bochs gård, og Daniel Phillipsen da skulle have svaret, at Jesper Holst beholdt nøglen, da han og Niels Obling, siden Jens Nielsens sidste vurdering sket var, udtog en del korn, klæder og andet løsøre, og da skulle Jesper have beholdt nøglen, Clemend Toftum vidnede det samme, hvilke bænkebrev Jesper Holst beskylder, Clemend Toftum og Daniel Phillipsen ikke var dem slig ord gestendig, de omvidnet har, og dersom de imod al forhåbning ville være dem det ringeste af slig snak gestendig, da benægter Jesper Holst højt og hårdelig aldrig at have bekommet af Mads Bochs gods for skilling eller skillings værd, men at han har ladet sig indføre på Jens Nielsen, borger i Varde, hans vurdering og indførsel, for sin gælds betaling. endnu stævnet Daniel Phillipsen for en dom, han til Varde byting 20/1 dømt har, og deri tildømt Jesper Holst at indføre i Mads Bochs vedersagte bo så meget og så godt gods, som han sig tilegnet har, hvilke dom beskyldes at være funderet på nogen løgnagtige bænkebreve, mener samme bænkebreve og domme ulovlig at være, og bør magtesløs at være. så er ingen af fornævnte indstævnte mødt herimod at svare, og formente Lauge Pedersen på Jesper Holsts vegne at have endelig dom beskrevet: da efterdi befindes samme sag i seks uger opsat, og opsættelsen til hjemting forkyndt, som forskrevet står, så vi imod recessen uden bevilling ikke kan gøre længere forhaling, da finder vi efter slig lejlighed samme indstævnte bænkebreve, dom og dele, derpå funderet er, magtesløs at være.

(172)

** var skikket Morten Christoffersen, borger i Lemvig, hans fuldmægtig Peder Jensen Bjerregård, borger sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Oluf Jespersen, borgmester i Lemvig, Peder Trans og Oluf Madsen Hjort, rådmænd sst, for en dom som de på Lemvig rådstue 30/7 sidst forleden, imellem Morten Christoffersen på den ene og Laurits Hansen, rådmand sst, på den anden side, dømt og afsagt har, hvori de har tildømt Morten Christoffersen at kvittere lige meget i den kvittering med velb Jacob Grubbe af den summa pending, nemlig 323 rigsdaler, som var alle Lemtorps lodsejere deres, og tredje parten af fornævnte penge er 107 rigsdaler, femte parten deraf tilkommer Morten Christoffersen, er 21 rigsdaler, at kvittere videre end den femte part af fornævnte summa penge, efter ---- hans hustru ikke tagen i arv uden en søsterlod, som er den femte part, og Laurits Hansen på hans hustrus vegne har taget hver en broderlod, hvori Morten Christoffersen formener sig storligen at være forurettet. herhos blev i rette lagt efterskrevne dom af Lemvig rådstue 30/7 sidst forleden, som besluttes efterdi Morten Christoffersen lader fremlægge en kontrakt, med hans egen hånd og Laurits Hansen og Jens Trane deres hænder underskrevet, og deri bekender at have solgt hans hustrus arvelod efter hendes salig far i Lemtorp til hendes salig bror Christen Simonsen for 159 rigsdaler, og Morten Christoffersen i samme kontrakt forpligter sig, at Karen Simonsdatter, enhver at tage så mange penge for Lemtorps ejendom og af samme kontrakt, da vidste de ikke andet herom at kende, end at enhver af dem bør at kvittere lige meget. og Laurits Hansen og Jens Trane for Morten Christoffersens tiltale kvit at være: så og efterdi borgmester og råd alene deres dom har sluttet, at enhver af dem burde at kvittere lige meget, og ikke det navnlig specificeret, hvor vidt enhver pro kvota, som han tog i arv, bror for brorlod og søster for søsterlod, burde at kvittere, som det sig havde burdet, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme dom så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og hvo videre påskader, indkalde sig sagen igen til rådhuset, og der endelig, som forskrevet står, at underskede og dømme, som det sig bør, og efterdi Oluf Jepsen borgmester, Peder Jensen Trans og Oluf Madsen rådmænd, deri med samme dom har Morten Christoffersen omkostning tilføjet, da bør enhver af dem at give ham til kost og tæring en rigsdaler, i rede penge at betale.

(174)

16/3 1653.

** var skikket Hans Clemendsen, borger i Vejle, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Anders Jensen, byfoged sst, for en dom han 2/9 nu sidst forleden på Vejle byting, imellem ham på den ene og Peder Ottesen af Norge på den anden side, dømt og afsagt har, i hvilken sin dom han skal have tildømt Clemendsen, efter Peder Ottesens og Peder Stokholms indlægs formelding, til Peder Ottesen at betale hovedsum 243 rigsdaler med forfalden rente og rejses bekostning, som bedrager sig 160 rigsdaler, og det for sin bryllups bekostning, som han siger sig selv skal have gjort med hans hustru Magdalene Clemendsdatter, fornævnte Hans Clemendsens søster, med hvilken dom han formener sig af bemeldte byfoged højligen at være forurettet, først idet for ham ej skal være fremlagt nogen salig Clemend Sørensens, forrige borgmester i Vejle, befaling til Peder Ottesen udgivet, at ham sådan en bryllups bekostning igen skulle godtgøres og betales af salig Clemend Sørensen eller hans arvinger, megen mindre nogen Peder Ottesens rigtig opskrift med hosfølgende beviser, hvortil sådan summa penge forbrugt er, skal findes fremlagt. item stævnet Peder Ottesen i Norge, som samme dom forhvervet har, Knud Jacobsen, borgmester i Odense, hr Erik Clemendsen i Varde, Foch Albretsen i Horsens, mester Peder Bering i øster Snede, item Søren Knudsen i Vejle, Tomas Madsen og hans lovværge, om de har noget dertil at svare, endnu havde Hans Clemendsen stævnet Christoffer Clemendsen og Clemend Clemendsen, barnfødt i Vejle, om de vil have noget at svare til den fordring, deres svoger Peder Ottesen af Hellstad i Tunsberg len i Norge har ladet fordre for deres søsters bryllupskost: så og efterdi befindes byfogden har tilfunden Peder Ottesen sin betaling at søge i salig Clemend Sørensens gård, efter Peder Ottesens og Peder Stokholms indlægs formelding, og ikke nogen visse summa deri navngivet eller underskedet, efter parternes irettesættelse, da bør den hans dom at være som udømt, og sagen igen til bytinget at komme, og fogden, når der for ham lovlig indstævnes, dokumenterne på begge sider at i rette lægges, og i hans dom at lade inddrage, og derefter endelig at dømme og underskede, som han vil ansvare og være bekendt, og byfogden at give Hans Clemendsen til kost og tæring to rigsdaler.

(180)

** var skikket Christen Jensen i Ommegård hans fuldmægtig Christen Tomasen i Vesterbæk og havde i hans egen nærværelse efter KM oprejsnings brev indkaldt sandemænd af Hind herred, hærværk at sværge over Christen Madsen i Mølgård, Niels Mikkelsen på Døj, Mads Nielsen Glarbjerg og Niels Jespersen på Bjerg, for de har inddraget i Christen Jensens gård, og der bortført ham og hans hustru af deres frelse, og ham i jern, uden al lov og ret, for ganske og aldeles ubevist sag, og derpå først for sandemændene i rette lagde efterskrevne tingsvidne af Hind herreds ting 10/2 sidst forleden, som indeholder Jens Pedersen i Kodal med flere at have vidnet, at de hørte og så 17/10 sidst forleden, at Christen Madsen Mølgård og Niels Mikkelsen på Døj kom ind i Omme kirke under prædiken med Christen Jensen i Ommegård hans hustru Kirsten Christenskone, og havde ført hende af hendes frelse, mod hendes vilje, og ledte hende i karlskammel, og forholdt hende hendes egen stol i kirken, og der gudstjeneste og prædiken var endt, tog de hende bort med dem og ledte hende over til Spåbæk imod hendes vilje og minde, og der forholdt den dag og nat over: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Christen Madsen, Niels Mikkelsen, Mads Nielsen og Niels Jespersen, hver en fuld hærværk over, for de har taget og ført Christen Jensen og hans hustru af deres egen frelse for ubevist sag. derhos blev den ottende sandemand Christen Andersens skudsmål gjort, det han er på sin sygeseng forhindret, så han ikke her i dag kunne møde, sin ed og tov at gøre.

(182)

** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse efterskrevne kontrakt, så lydende jeg Christen Ostenfeld, sognepræst til Sortebrødre i Viborg, gør hermed vitterligt, eftersom hr Laurits Nielsen Fog er kaldet til at være min kapellan og medtjener til Sortebrødre kirke og sogn, da er jeg med ham således venligen forenet, at jeg skal give ham tilbørligen, så længe han forbliver min kapellan, 100 rigsdaler, og det efter vores lensmands venlige underhandling, dog lover sognemændene, eller deres fuldmægtig, med al villighed at gå deres sognepræst under øjne, så han sig over dem ikke kan have at besværge, datum Hald slot 26/6 1648.

(183)

30/3 1653.

** var skikket velb Jacob Grubbe til Kabbel hans fuldmægtig Niels Jensen, foged på Kabbel, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jacob Mortensen i Bjødstrup, herredsfoged i Hammerum herred, for en dom han 8/2 nu sidst forleden til Hammerum herreds ting dømt og afsagt har, imellem velb Gunde Rostrup til Aller på den ene og velb Jacob Grubbe til Kabbel på den anden side, og tildømt Gunde Rostrup at betale til Jacob Grubbe 700 rigsdaler kapital hovedsum efter Gunde Rostrups to skadesløs breve, eftersom Jacob Grubbe på Gunde Rostrup hans vegne måtte betale, eftersom han var forlover for samme summa penge til Egidius Jensen i Randers og til doktor Søren Hofmand sst, efter afskrivning på to Gunde Rostrups gældsbreve er at bevise, hvorfor Jacob Grubbe formener, herredsfogdens dom bør ved magt at blive, og han bør ved to gode mænd og herredsfogden at have indvisning i Gunde Rostrups bedste løsøre og jordegods: da efterdi for os i rette lægges Gunde Rostrups to skadesløs hovedbreve, til doktor Egidius Jensen og doktor Søren Hofmand udgivet, på fornævnte summaer penge, hvilke Jacob Grubbe, som en tro forlover, har underskrevet, bevises og med opskriften på samme breve, det Jacob Grubbe dem at have indfriet og hjemløst, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Gunde Rostrup jo bør at betale Jacob Grubbe, efter hans skadesløs breves forskrivning, bemeldte summaer pending med sin rente og interesse, og fordi tilfinder velb mænd Mikkel Hvas til Sørup Og Laurits Lunov til Damsgård, som Jacob Grubbes fuldmægtig Niels Jensen nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle, og med herredsfogden drage for Gunde Rostrups bopæl, der udæske og gøre Jacob Grubbe udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere, og imod gælden likvidere, sker dem ikke der fyldest, da han i andet Gunde Rostrups jordegods og løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for samme sin gæld, og det efter recessen som de vil ansvare og være bekendt.

(187)

** var skikket Niels Poulsen i Tønning og Jep Gødesen i Galthoved deres visse bud Niels Jensen i Tistrup med en opsættelse her af landstinget 3/2 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Niels Nielsen Obling i sønder Bork, givende ham til sag for 20 rigsdaler med fire års forfalden rente 5 rigsdaler, som han har skyldig været Knud Hansen i Olling efter hans udgivne brevs indhold, endnu 15 sletdaler med mere, som han har skyldig været Rask Hansen i Olling, hvilken gæld bedrager sig 69 sletdaler, som er Niels Poulsen og Jep Gødesen af Knud og Rask Hansen i deres gælds betaling udlagt og overdraget, og Niels Poulsen og Jep Gødesen har været forårsaget, for hans modvillighed, dom til Nørherreds ting for samme gæld over ham forhvervet, og deri tilkendt fornævnte pending til Niels Poulsen og Jep Gødesen at betale inden 15 dage, eller derfor at lide æskning efter rigens rets indhold: så og efterdi for os i rette lægges Niels Oblings skadesløs håndskrifter til Knud Hansen og Rask Hansen på bemeldte summaer penge, hvilke gældsbreve de igen til Niels Poulsen og Jep Gødesen i deres gælds betaling har opdraget, så fogden fordi har tilfunden Niels Obling at betale Niels Poulsen og Jep Gødesen fornævnte pending, hans breve om bemelder, med rente og interesse skadesløs, eller derfor at lide æskning efter rigens ret, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod den hans dom at sige, men ved magt at blive, og Niels Obling deri æskning at lide.

(192)

** var skikket Laurits Poulsen i Ammidsbøl med en opsættelse her af landstinget i sag seks uger, lydende ham da, efter andre opsættelsers indhold, at have stævnet Tove Madskone i Ødsted, salig Mads Espensens efterladte hustru, og hendes søn Poul Madsen, såvel som Søren Jensen i Rugsted for et hjemmel, de til Jerlev herreds ting 1/9 sidst forleden gjort har og seet, at Tove Madskone var Jens Pedersens hjemmel i Ødsted til to boghvede agre på Brobjerg på Ødsted mark, efter et brev og segls indhold, og hendes søn var hjemmel for hans anpart, uanseet han ikke er sin egen værge, ej heller nogen værgemål igen af Laurits Poulsen bekommet har, og Søren Jensen, som boer på et præstebolig og ikke vederhæftig, ville sig selv nogen værgemål påtage på salig Mads Christensens børns vegne og ville hjemle hvis, han kunne være værge for, uanseet loven tilholder, at en må ikke hjemmel videre i fællig end sin fællig kan tåle, hvilke Tove Madskone ikke har agtet eller anseet, men pludselig været hjemmel til al jorden, de umyndige såvel som hendes eget, og således ville de umyndige deres jord og ejendom fra skøde, tilmed Niels Espensen, som var salig Mads Espensens fødte bror, er udenlands, ikke derfor at have fanget varsel, formener derfor samme hjemmel ikke så lovlig og ret at være, at den på de umyndiges grund og ejendom bør at komme dem til hinder eller skade, men magtesløs at være. item stævnet Tove Madskone i Ødsted med hendes lovværge, så og hendes børn Poul Madsen, Niels Madsen, ung Poul Madsen og Usse Madsdatter, om de vil have noget dertil at svare: da efter flere ord dem imellem var, blev Laurits Poulsen, Jens Pedersen, Peder Jensen, Søren Jensen og Tove Madskone nu her for retten, med sammenlagte hænder, om fornævnte iring og tvistigheder således til endelig ende forligt og fordragen, så at de på begge sider først afstod samme indstævnte hjemmel, vidner, syn, klage, bogsed samt ransnævnings ed og alle dis forfølgning, så det ingen videre skal komme til nogen forhindring eller skade, men deri kasseret, død og magtesløs i alle måder, belangende den omtvistede værgemål, da er og Laurits Poulsen og Søren Jensen derom således forenet, at Søren Jensen, efter fornævnte indstævnte dom, skal være salig Mads Espensens børns formynder, og Laurits Poulsen til ham at overlevere hvis, han på børnenes vegne kan have oppebåren, dog ham at godtgøres og kvitteres hvis, han på børnenes vegne kan have udgivet, såvel som og Søren Jensen for samme børns værgemål ved nøjagtig tingsvidne og forvaring at sætte Laurits Poulsen forlover og forsikring med to vederhæftige dannemænd, så det kan blive ham og hans arvinger uden skade i alle måder, og dermed samme deres tvistigheder ganske ophævet og bilagt.

(198)

** (til Niels Pedersen Kræmmers opsættelse) og nu mødte Christen Nielsen Obling på Kirsten Hansdatters vegne og begæret sagen måtte nogen tid opstå, dog er ingen mødt på Jacob Jensen, Envold Jensen eller Maren Jensdatters vegne: og efter slig lejlighed er sagen opsat til i dag seks uger, og da dem her at møde og gå derom hvis lov og ret kan findes, og denne opsættelse forinden lovlig at forkyndes, og efterdi Jacob Jensen, Envold Jensen og Maren Jensdatter ikke er mødt eller nogen på deres vegne herimod at svare, da bør Envold Jensen og Jacob Jensen, for deres udeblivelse imod recessen, enhver af dem at give Niels Pedersen til kost og tæring tre rigsdaler, og Maren Jensdatter en rigsdaler, i rede penge ham at betale.

(199)

** var skikket Laurits Karlsen i Darum hans fuldmægtig Jens Høg, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget 16/3 sidst forleden, lydende ham da efter en anden opsættelses indhold at have stævnet Jens Nielsen i Darum for et vidne, han til Gørding herreds ting 10/1 næst forleden har vidnet, at han skulle hos været i Darum kirke den anden søndag næst for jul, og der skulle seet og hørt, at Laurits Karlsens hustru Anne Lauritskone skulle ført Johanne Sørens i lille Darum af stolen og ud på kirkegulvet. disligeste stævnet Gravers Christensen og Hans Jacobsen i Darum, for de 24/1 og til fornævnte ting efter et skriftlig seddel vidnet har, at de så det samme, hvilke deres vidner Anne Lauritskone med oprakte finger og ed har benægtet, ikke Johanne Sørens i det ringeste at have skudt eller ført at fornævnte stol, kan og der eragtes Anne Lauritskone umuligt hende enten at skyde eller føre, eftersom hun da stod med en spæd barn på hendes arm og havde barn til dåben: da efterdi sagen i seks uger til i dag er opsat, og opsættelsen til hjemting findes læst og påskrevet, og ingen er mødt som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og nævnings ed magtesløs at være.

(200)

** var skikket velb Hans Friis til Clausholm hans fuldmægtig Jens Clemendsen i Viborg med en opsættelse her af landstinget 3/2 sidst forleden, som indeholder ham da at have stævnet Peder Nielsen Hindskov, Jens Pedersen i Skovbølling og Anne Hansdatter, Anne Pedersdatter i Givskud for en løgnagtig vidne, de til Nørvang herreds ting 17/8 1652 vidnet har og findes vildig, thi det er med deres egen bror Niels Nielsen, som den tid boede i Givskud og boer nu i Harresø, og ville sig dermed befri Niels Nielsen for det slagsmål, han gjorde med Hans Friises varselsmand, hvorfor Hans Friis formener samme deres vidne bør magtesløs at være, men også dem at lide på deres finger efter recessen: så og efterdi Niels Nielsens vidnesbyrd, nemlig Peder Nielsen, befindes at være hans egen bror og i så måde vildig, og Jens Pedersen deri enlig, tilmed og Anne Hansdatter umyndig, hun og her i dag har tilstået, sig ikke at være bevidst, hvorledes hun derom på tinge med de andre vidnet har, bevises og varsels personerne for den deres vidne iblandt andet at have givet Knud Jepsen varsel til sin bopæl, og talt med hans hustru, endog der tvært imod med vidnesbyrds vidne bevises, ham ugift at være, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme indstævnte vidne, eller og Niels Pedersen og Peder Sørensen deres varsels afhjemmelse for samme vidne så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og efterdi Oluf Knudsen og Jens Sørensen udførligen ved visse dag og tid har om vidnet, det Niels Nielsen på marken imellem Harresø og Givskudlund, der de havde sagt, at de skulle stævne ham, at have slaget dem med en kæp, og i synderlighed slaget Oluf Knudsen om på jorden og gjort ham blå slag, som med syn og klage er bevislig gjort, og intet nøjagtig derimod fremlægges, ikke jo så at være som om vidnet, synet og klaget, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod samme varsels personers vidne, ej heller fornævnte syn og klage at kunne sige, men ved magt at blive.

(207)

** var skikket Søren Jensen Kold, indvåner i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, som indeholder ham da at have stævnet Hans Christensen i Hovkilde, velb Jørgen Kås til Hasdorf hans fuldmægtig, for to bekendelser, som en misdæder, ved navn Niels Pedersen, barnfødt i Borre, har gjort til Hastrup birketing 13/1 sidst forleden, hvori han har beskyldt Søren Kold, det han skulle have købt og afhandlet ham i adskillige tider nogen stude og køer, uanseet at det kan bevislig gøres, det Søren Kold ingen gård eller gods kunne have haft eller endnu har, og med sin højeste ed benægter og fragår, det han aldrig har kendt forskrevne personer, som samme bekendelser gjort har, meget mindre at have handlet eller købt med ham: så og efterdi befindes Niels Pedersen, som samme bekendelse gjort har, at være en misdæder, som for sin tyveri og misgerninger er heden rettet, hvis ord og mundheld, efter recessen, ej står til troende, i hvad de ville sige eller vidne på nogen, Tomas Nielsen hans vidne og befindes at være gjort efter hans fars fornævnte misdæders gerninger, tilmed et enlig vidne som ikke regnes for nogen vidne eller i andre måder bekræftet, Søren Kold og sligt højlig benægter, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme bekendelser og vidner, så vidt det Søren Kold angår, så noksom, at det deri bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke at komme ham til nogen forhindring.

(210)

** var skikket Hans Christensen i Egtved med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, som indeholder ham da at have stævnet Otte Sørensen, sætfoged og borger i Kolding, for en dom, som han til Kolding byting 19/1 sidst forleden, imellem ham på den ene og Niels Iversen, byfoged sst, på den anden side, dømt har, og heri tilfunden Hans Christensen at betale til Niels Iversen 14 sletdaler, efter den skiftebrev, som var sket efter afgangne Johan Ribe, fordum borger i Kolding, dateret 9/5 1624 (1640), og ikke for ham er fremlagt enten rigtig brev eller segl, ej med håndskrift, ej heller nogen rigtig regnskabsbog, som havde burdet, hvorfor Hans Christensen samme dag selv på fornævnte ting har mødt i rette og samme gæld højligen benægtet, at han aldrig har været Johan Ribe nogen gæld pligtig eller skyldig: så og efterdi ikke befindes for sætfogden Otte Sørensen at være i rette lagt nogen rigtig gældsbrev eller nøjagtig bevis, af Hans Christensen udgivet, på samme gælds fordring, som i så langsommelig tid har heden stået, og ej lovlig i rette tid fordret, han og det ej er gestendig men benægter og fragår, og Otte Sørensen dog har tildømt ham det at betale til Niels Iversen, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme hans dom så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være, og ikke at komme Hans Christensen til nogen forhindring.

(211)

** var skikket Gregers Andersen på Harboøre med en opsættelse her af landstinget i dag måned, som indeholder ham da at have stævnet Poul Pedersen på Vrist der sst for en dom, han 14/11 til Harboøre birketing, da han sad i dommersted, dømt og afsagt har, hvori han har kvit dømt Tomas Pedersen på Harboøre for 80 sletdaler at betale, som Tomas Pedersen hans egen søn Jens Tomasen hans søster Kirsten Tomasdatter lovet har og skyldig var, efter hans håndskrifts indhold, uanseet Tomas Pedersen er Jens Tomasens rette far og arving, og hans efterladte gods og gode har til sig taget og annammet, og loven formelder udtrykkelig i den første bogs 26. kapitel, at hvo som arver skal og betale gælden, formenende samme dom bør magtesløs at være: så og efterdi for os i rette lægges Jens Tomasens underskrevne brev, under dato 6/4 1650, det han skal give sin søster Kirsten Tomasdatter 50 sletdaler, når hun kom i ægteskab de første 20 rigsdaler, og de 20 slette når hans sidste penning var ham leveret af sin fars bo, som var hans arvegods, hvilke brev og straks derover til tinge er tingsvidne efter taget 10/4, og da af Jens Tomasen samtykt, det og der for retten med tingsvidne bevises, Jens Tomasen på sin far Tomas Pedersens vegne at have kvitteret Christen Madsen på Hygum bjerg for al hvis gods, som han havde i forvaring for salig Jens Tomasen, så det ene i så måde med det andet bestyrkes, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme indstævnte dom så noksom, at den imod fornævnte brev bør at komme Gregers Andersen på hans hustrus vegne til nogen forhindring, men magtesløs at være.

(213)

** var skikket velb Tyge Below til Frøstrup, KM befalingsmand på Hindsgavl, på hans tjener Oluf Nielsen i Kastkær hans vegne hans fuldmægtig Jens Høg, prokurator i Viborg, i Oluf Nielsens egen nærværelse, med en opsættelse her af landstinget 7/2 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Christen Madsen, herredsfoged til Vesterherreds ting, for en dom han til fornævnte herredsting 20/7 1651 dømt og afsagt har, imellem Oluf Nielsen og Niels Obling, bemeldende i sin sentens, at han ikke vidste derom at kende, end Oluf Nielsen burde at betale Niels Obling ni sletdaler inden 15 dage skadesløs, da først beskyldes Christen Madsens dom og sentens, det ikke for ham er bevist, at Oluf Nielsen har været Niels Obling de krævede ni daler, ej heller de to daler han siger til folkeløn at være lånt, skyldig, som i hans indlæg fordres, men deraf gørlig sees og eragtes, det Niels Obling skyldig er at betale Oluf Nielsen fornævnte ni daler for en hests overfodring: så og efterdi befindes ikke nogen bevis for fogden at have været i rette lagt på en del af de fordrede penge eller dis skades lidelse, tilmed ikke heller i hans doms slutning har specificeret eller navngivet nogen visse sum, hovedstol eller rente, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme dom eller den vurdering, derefter gjort, som den ene vurderingsmand Morten Jørgensen dog efter tingsvidnes lydelse har fragået, så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være, disligeste efterdi Laurits Nielsen i sønder Bork og hans medfølgere vidnesbyrd ikke har vidnet på nogen visse dag eller tid, når Oluf Nielsen samme rødblisset ganger af Niels Nielsen skulle annammet, såvel som og at han skulle ført den hjem igen til sønder Bork fjorten dage for sankt peders dag, og da seet den ussel og forsultet, og nogen stund derefter død, og i så måder uendelig vidnet, da finder vi efter slig lejlighed samme vidne i lige måde magtesløs at være, sammeledes efterdi med Morten Jørgensens vidne bevislig gøres, at Niels Obling den bryggekedel har annammet, dog ikke tilvordet, som hans fuldmægtig ej fragår, men mere med afskrivelse på samme håndskrift bekræftes, tilmed og Jørgen Espensen, Viffert Christensen og deres medfølgeres vidnesbyrd, en part befindes at have vidnet om fornævnte udlæg og vurdering, såvel som og når fornævnte hest med 4 skæpper havre er Niels Obling leveret, og samme hest at have siden gået for Niels Oblings tørvevogn, og intet nøjagtig derimod fremlægges, ikke så at være som om vidnet er, hvilket og Niels Oblings fuldmægtig, da han her i dag for retten derom er udspurgt, ikke benægtet, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod samme vidner at sige, men ved magt at blive.

(223)

** var skikket Peder Nielsen i Harresø med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet velb Jørgen Munk til Haraldskær for et skrivelse, han med sin egen hånd har velb Jørgen Kås til Hastrup tilskrevet 31/5 sidst forleden, anlangende at han iblandt andet i samme skrivelse har beskyldt Peder Nielsen for en letfærdig skælm og tyv, såvel som mesten alle Peder Nielsens brødre, hvilke skrivelse Peder Nielsen og hans bror Niels Nielsen Harresø formener, Jørgen Munk ulovlig dem at have påskreven, som han aldrig skal bevise, men Peder Nielsen og hans brødre med rigtig sognevidne der tvært imod kan bevise sig ærligen og kristeligen at have forholden, formener fordi Jørgen Mink bør at blive den samme mand, som han dem har tilmodet. dernæst tiltale til Mads Hansen på Haraldskær og Johanne Christensdatter sst, Jørgen Munks egne tjenere, for et vidne, de 18/8 sidst forleden til Jelling birketing, Jørgen Munk til vilje og hans skrivelse til bestyrkelse, vidnet har, indeholdende at Peder Nielsen uden hjemmel og minde skulle have tagen Jørgen Munks heste og vogn i Harresø om nattetide og kørte bort med den og skulle være kommen igen i dagningen: så og efterdi samme beskyldning angår Jørgen Munk hans ære og reputation, da efter slig lejlighed indfinder vi samme sag for KM og Danmarks riges råd, og der gås om hvis ret er.

(226)

** var skikket den velb greve Christen Rantzau, greve til Rantzau med videre, hans bud Peder Nielsen i Hindskov med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Søren Lauritsen i Jelling, for en dom han til Tørrild herreds ting 10/5 næst forleden, efter velb Hans Friis til Kragerup hans fuldmægtigs angiven, over hans tjenere Søren Nielsen i Hygum, Hans Nielsen sst med flere dømt og afsagt har, og tilfunden dem at efterkomme afgangne Christen Nielsen i Harresø hans forpligt, eller lide videre dele og tiltale, anlangende tømmer og andet, som skulle have fundets i Hans Friises gård i Harresø, uanseet ikke er for herredsfogden bevist med syn eller vidner, hvor meget tømmer eller andet, der fandtes i fornævnte Harresø gård den tid, afgangne Christen Nielsen kom der at tage det ---- i, som forpligten om formelder, ikke heller er bevist hvorledes gården samme tid var ved hævd og magt, mener Eske Mortensen på sin herres tjeneres vegne, Søren Lauritsen med hans dom dem at have forurettet: så og efterdi Peder Nielsen ikke nogen fuldmagt fra grev Rantzau fremviser, hvorefter han er fuldmægtiget i samme sag at svare, og opsættelse i hans navn at forhverve, da efter slig lejlighed bør Hans Friis og Jørgen Munk for samme opsættelse kvit at være, og Peder Nielsen, som uden nøjagtig fuldmagt den har forhvervet, at give dem til kost og tæring ti rigsdaler.

(230)

** var skikket velb Ebbe Ulfeld til Urup, KM befalingsmand på Skivehus, hans fuldmægtig Jep Christensen, ridefoged til Skivehus, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet på KM tjener Iver Nielsen i Egebjerg med flere for et syn, de til Ginding herreds ting 16/2 sidst forleden skal have afsagt, at de tirsdagen næst tilform skulle været i kæret norden for Nørkær og seet, at der var gravet 24 huggen tørv ved sider og ende af Jens Christensen og Anders Madsen i Rønbjerg deres enge, og var bortført, disligeste stævnet Jep Lauritsen i vester Hedegård med flere for et vidne, de 2/8 sidst forleden til Ginding herreds ting har vidnet, at de den dag tre uger talte med Erik Jensen i Hindborg, der han skulle stande og grave de tørv norden fra Nørkær, synsvidne om formelder, i den nør ende i Jens Christensens og Anders Madsens enge, hvilke deres syn og vidne Ebbe Ulfeld formener uden lovlig varsel til lodsejere og jorddrotter at være forhvervet, efterdi de skal have synet og vidnet om fælles kær: så og efterdi ikke befindes for Frands Rantzaus forhvervede vidne at være til lodsejerne varsel givet, som det sig burde, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme vidne, syn og klage så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være, men efterdi intet imod Eske Nielsen og hans medfølgeres syn fremlægges, hvormed kunne bevises ikke så at være, som om synet og hjemlet er, da finder vi efter slig lejlighed samme syn ved magt at blive, og efterdi Erik Jensen selv samme vedkendelse gjort har 11/10 uden husbondens fuldmagt, tilmed han og 16/9 tilforn har været klage bunden, da bør den hans vedkendelse ingen magt at have.

(238)

** (til grev Christian Rantzaus opsættelse) så er sagen opsat til i dag, hvilke opsættelse medfører, Niels Nielsen i Avsumgård da her at være mødt og fremæsket Svend Svendsen her for retten at fremkomme, sig imod den sag at erklære, og da samme tid på rettens vegne er Svend Svendsen forelagt nu her personlig at skulle møde, hvilket dog endnu ikke sket er: hvorfor vi fremdeles og på rettens vegne, efter Niels Nielsens begæring, er forårsaget, formedelst denne sags beskaffenhed, til anden landsting efter sankt hans dag at optage, og Svend Svendsen da her personlig at møde, og gås derom så meget som lov og ret kan findes, og denne opsættelse her forinden til hjemting lovlig at forkyndes.

** var skikket velb Jørgen Munk til Haraldskær på den ene og havde stævnet Niels Nielsen i Harresø og Kirsten Pedersdatter i Hindskov på den anden side for et vidne, de til Hastrup birketing 9/12 sidst forleden vidnet har, og er hans beskyldninger til samme vidne, først at de har vidnet med deres egen bror og husbond Peder Nielsen i Hindskov, som er vildige, for det andet skal den befindes usandfærdig at være, thi der berettes at han roste af, at han således har taget Jørgen Munks vogn imod hans minde om nattetide, efter at hans folk havde brugt dem i to ganske dage i Hans Friises arbejde ved hans gård i Harresø, disligeste er han dømt på Bremerholm, for han ville slå kongens delefoged, item dømt i kongens nåde og unåde, fordi han har talt inde om kongen, hvorfor Jørgen Munk formener deres vidne bør magtesløs at være, og dem at miste deres fingre: så og efterdi Niels Nielsen befindes at være bemeldte Peder Nielsens bror, og i så måder af ham og Peder Nielsens egen hustru vildigt vidnet, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(241)

** var skikket velb Just Friis til Vadskærgård, på hans tjener Jens Jacobsens vegne, hans fuldmægtig Christen Nielsen i Eskebæk med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Christen Jørgensen i Mågård med flere for et vidne, de til Skodborg herreds ting 23/8 sidst forleden vidnet har, formeldende at Christen Jørgensen og Christen Christensen i næste høbjergning og høst har seet, at Jens Jacobsen neden Tørring bjerg har hjem aget hø og korn af halvparten af Aist jord og det indført i den boligs hus, han har af Just Friis, hvilke deres vidner ikke stemmer overens, og formener ikke at være så noksom, at det bør at komme Jens Jacobsen til skade, men bør magtesløs at være: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har om vidnet, dem at have seet Jens Jacobsen har hjem aget hø og korn af halvpart Aist jord til den bolig, han af Just Friis har i fæste, og intet derimod fremlægges, hvormed kunne bevises ikke så at være sket og gjort, som om vidnet er, men fast mere med endelig landstings dom, i hovedsagen udgivet er, bestyrkes, Jens Jacobsen her og ikke heller da sligt har benægtet eller fragået, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod fornævnte indstævnte vidne at sige, men ved magt at blive.

(243)

** var skikket Søren Nielsen i lille Darum hans fuldmægtig Oluf Nielsen sst med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en 14 dags opsættelse at have stævnet Søren Karlsen i lille Darum, Claus Karlsen sst og Anne Ingvards sst for et vidne, de til Gørding herreds ting 10/1 sidst forleden vidnet har, at de skulle hos været i Darum kirke på den tredje bededag om eftermiddag sidst forleden, og da skulle have seet, at Johanne Sørens i lille Darum skal have kommen gangende i Darum kirke ind i Laurits Karlsens hustrus kvinde stolestand, som Laurits Karlsens hustru, Anne Lauritskone stod i stolen, og skulle have skudt til Anne Lauritskone med hendes venstre aksel, så hun skulle have falden omkuld i stolen, så beskyldes samme deres vidne, først en meget vildig vidne at være, efterdi Søren Karlsen og Anne Ingvards hendes mand, Ingvard Tomasen, er ganske nær beslægtet, både til Claus Karlsen og hans hustru, disligeste er Claus Karlsen fornævnte Laurits Karlsens bror. dernæst stævnet efterskrevne nævninger, for de 24/1 sidst forleden på Gørding herreds ting, efter fornævnte vildige vidner, skal have svoren hans hustru Johanne Sørens kirkefred over: da efterdi sagen i seks uger til i dag er optagen, og opsættelsen til hjemting findes læst og påskrevet, og ingen er mødt som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen, uden bevilling, kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner, klage og nævnings ed magtesløs at være.

(245)

** var skikket Niels Nielsen, boende i næst Bjerrum ved Ribe, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jens Andersen i Lustrup og hans hustru Karen Jenskone, for de 29/7 1651 ham med utilbørlige ærerørige har overfalden i mange godtfolks nærværelse og påhør, og fuldkommeligen har ladet ransage i Niels Nielsens gård og huse, uden hans rette øvrigheds tilladelse eller birkefogden eller herredsfogdens nærværelse, ej heller lagt sine tre mark, som det sig bør, efter recessen: da efterdi af fornævnte vidner og dokumenter erfares, Jens Andersen og hans hustru Karen Jenskone at have beskyldt og sigtet Niels Nielsen for det hø, som dem skulle være fra stjålen og hos ham derom ladet ransage, og ikke slig tilmæle nøjagtig har bevislig gjort, og Niels Nielsen derfor erklæret, som det sig burde, eftersom sligt hans ære og lempe var anrørende, så sagen her til landsting fordi er indkaldt, og i seks uger til i dag optaget, så imod recessen, uden bevilling, ikke kan gøres længere forhaling, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Jens Andersen og hans hustru Karen Jenskone jo bør deri løgnere at være.

(250)

13/4 1653.

(landsdommerne ikke til stede)

27/4 1653.

(dommere ikke til stede, Henrik Jensen ene)

** var skikket Tomas Gødesen i Tjæreborg, på sandemændene i Skast herred deres vegne, berettet og gav til kende, at de var opkrævet nu til dette landsting, at skulle have gjort deres ed og tov, anlangende Niels Nielsen i Grimstrup hans hustru Maren Envoldsdatters bane, som skal være fundet hængt og ombragt i hans egen hus, og formedelst sandemændene dis bedre kunne komme i sagens forfaring, har deres lensmand, velb Mogens Sehested til Holmgård, KM befalingsmand på Riberhus, bevilget dem endnu respit på en måneds tid, dog Tomas Gødesen ikke har enten lysebrev eller opkrævelse til stede: da efter slig lejlighed er samme sag opsat til i dag måned, og sandemændene da her at møde, og lysnings brev samt opkrævelse vidne at til stede komme.

11/5 1653.

(dommerne ikke til stede, hører Henrik Jensen ene)

(251)

25/5 1653.

(ingen dommere, hører Henrik Jensen alene)

** var skikket velb Mogens Sehested til Holmgård, KM befalingsmand på Riberhus, hans fuldmægtig Niels Lauritsen i Tranbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende at være da hid kaldt sandemænd af Skast herred, at udlede Maren Envoldsdatter i Grimstrup hendes bane, som 6/3 da sidst forleden om morgenen tidig fandtes død hængende i hendes mand Niels Nielsens lade, og herhos fremlagde efterskrevne tingsvidne af Skast herreds ting 5/4 sidst forleden, som indeholder Christen Knudsen i Grimstrup med flere at have vidnet, at de har hørt, at Nis Nielsen i Grimstrup har haft ond forligelse mål med hans hustru Maren Envoldsdatter, siden de kom i ægteskab, disligeste er det dem fuldt vitterligt, at Nis Nielsen er berygtet for, at han selv skal være skyldig og årsag til hendes død. dernæst fremlagde efterskrevne tingsvidne af fornævnte herredsting 19/4 sidst forleden, Sofie Nielsdatter i Gunderup at have vidnet, at nogle dage før Maren Envoldsdatter blev død, da spurgte hun Maren Envoldsdatter ad, hvad hende skadede, da svarede hun, at hun var så bange, hun skulle enten hen at ligge, eller hun ville tage livet af sig selv, Birgitte Matias i Grimstrup vidnede at den tid, Niels Nielsen i Grimstrup var i Ribe med hans skat, da talte hun med Maren Envoldsdatter, og da sagde hun til hende, ville Niels Nielsen ikke give hende de penge, hun stod til i Storsbøl, da ville hun gå hen og tage livet af sig selv, thi hun kunne ikke være færdig at gøre nogen gavn. disligeste vidnede Niels Tomasen i Grimstrup med flere, at de nærværende hos var, hørte og så den tid, de var syn om Maren Envoldsdatter, at Nis Nielsen i Grimstrup lagde sin hånd på hende og bad alle de godtfolk, som den tid til stede var, at de skulle bede til Gud med ham, at om han var årsag i hendes død, at Gud i himlen skulle gøre jærtegn, og ingen jærtegn da skete. endnu fremlagde Nis Nielsens efterskrevne beretning vedrørende hans hustrus død, hvorefter ved højeste ed benægtet Nis Nielsen sig ikke i hans hustrus død at være skyldig i nogen måder: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Maren Envoldsdatter sig selv, i banghed efter tingsvidnes lydelse, at have af dage taget, og derfor svor hende hendes egen bane til, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt og forfaret.

(258)

** var skikket velb Peder Kås til Tygestrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans fuldmægtig Christen Nielsen i Østergård, og havde hid kaldt sandemænd af Hjerm herred, et spædt pigebarns bane at udlægge, som 27/3 sidst forleden er bleven død funden i Anglands mose i Fovsing sogn i en klynepøt, og nu fremlagde Christen Nielsen efterskrevne tingsvidne af Hjerm herreds ting 20/4, Maren Andersdatter og Johanne Jensdatter at have vidnet, at de nærværende hos var på Bjerg i Fovsing på sidst forleden lørdag i Christen Christensens stue og så, at jordemoderen malket mælk af Maren Jensdatter, som var til værelse sst i vinter, disligeste Mads Jensen på Bjerg med flere at have vidnet, at de havde hørt rygte og tidende nu i forgangen vinter, at Maren Jensdatter skulle været med barn, før hun drog af sognet, og hun skulle være mor til det barn, som blev funden død i Anglands mose. var nu her for retten til stede Maren Jensdatter, som var fængsligt anholdt på slottet, og ved højeste ed benægtet, sig ikke samme barn at have fået eller ombragt: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Maren Jensdatter at være fornævnte spædbarns bane, den at have født og af dage taget, og fordi svor de hende fra hendes fred, eftersom de sandhed havde udspurgt og forfaret.

(260)

8/6 item 22/6, 6/7 og 20/7 1653.

(ingen af dommerne til stede, Henrik Jensen landstings hører ene)

(261)

3/8 1653.

** var skikket velb Hermand Kås til Revstrup hans fuldmægtig Jacob Jensen i Viborg med en opsættelse her af landstinget 20/7 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelser og efter en seks ugers stævning at have stævnet efterskrevne synsmænd for et syn, de til Slavs herreds ting 18/5 1648 afhjemlet har, anlangende hvis skade og hultråd, som Hermand Kåses tjener, Christen Andersen i Skjoldbjerg hans fæmon skulle have gjort på et stykke eng, som ligger inde i Skjoldbjerg mark, som Christen Nielsen og Tomas Nielsen i Gedbjerg dem tilholder at bruge: så og efterdi ikke befindes Mads Gregersen i Trøllund og hans medbrødres syn med vidnesbyrds vidner at være bekræftet, hvis kvæg og fæmon, som samme hultræden skulle gjort, de om hjemlet har, da finder vi efter slig lejlighed samme syn og den sigtelse, derpå gjort er, magtesløs at være, disligeste og efterdi ikke befindes for fornævnte Ebbe Jensen, Christen Staffensen og deres medfølgeres vidnesbyrd deres vidner, såvel som og ikke heller for Christen Nielsen i Trøllund og hans medbrødre synsmænds vidne at være givet nogen varsel til Revstrups lodsejere, så de kunne vidst derimod at svare, da kunne vi efter slig lejlighed ikke deri kende fornævnte indstævnte vidner, syn, sigtelse og den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, men efterdi Gunder Christens, Søren Hansen og Kirsten Christens udførlig har vidnet, hver efter sin alder og minde, dem vitterligt såvel som og har seet, at de mænd, som har boet i neder Skjoldbjerg deres heste og kvæg har haft og brugt den græsbed og græsning, såvel som af deres egen eng, af det stykke eng, som ligger i Skjoldbjerg mark, sydvest ved Almstok bæk, siden de Gedbjerg mænd har afført den første gøde og afgrøde, og ikke er dem vitterligt at Gedbjerg folk deraf brugt nogen høste grøde til den dag, da ved vi ikke imod den deres vidne at sige, men ved magt at blive.

(267)

** var skikket hr Niels Nielsen, sognepræst i Torsted sogn, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Niels Offersen i Lystbæk, Tue Nielsen i Brendgård, Tue Nielsen i nør Lisby og Gravers Olufsen i Gammelby for et skiftebrev, gjort efter salig hr Jacob i Torsted, imellem hans arvinger og hr Jacobs hustru, som hr Niels nu har til ægte, og da imod ordinantsen har tilskiftet arvingerne den halve rugsæd, der var sået i jorden, så og den halve tiende, uanseet ordinantsen udtrykkelig tilholder, enken alene rugsæden og tiende at skulle beholde, når præsten afgår imellem martini og bartolomei dag, som der sket er, eftersom hr Jacob er død noget før martini, skal og befindes i samme skifte ikke at være gjort fuldt udsæt til gårdens bygfældighed. sammeledes stævnet Søren Nielsen i Harrestrup, og Poul Nielsen sst samt Anne Christensdatter, født i Idum sogn, med hendes lovværge, fornævnte hr Jacobs arvinger, item Niels Offersens arvinger i Lystbæk, nemlig hans hustru Maren Svendsdatter, disligeste hendes børn Svend Nielsen, Christoffer Nielsen og Christen Nielsen, Lene Nielsdatter med deres lovværge, som har været en af vurderingsmændene: da efter flere ord dem imellem var, er hr Niels Nielsen på den ene, såvel som og Søren Nielsen på sin egne og medarvingers vegne på den anden side, om samme tvistighed således til endelig ende fordraget, at de tyve rigsdaler, som Else Pedersdatter, salig afgangne hr Jacobs, havde udlovet for den rugsæd, skal hr Niels Nielsen igen af arvingerne over leveres, så vidt han deraf allerede har betalt, og hvis ikke udgivet er, skal han være fri for. der foruden skal de tre fornævnte arvinger give hr Niels til omkostning hver fem sletdaler, i rede penge og ingen andre varer, belangende det rug, som hr Peder i Lem og Jens Bundgård har ladet udtærske og annamme af hr Nielses lade for forloverskab for fornævnte tyve rigsdaler, det skal de begge igen lægge fra sig til hr Niels Nielsen, eller dis værd som rugen da gjalt, eller og tønde for tønde, og en skæppe rug til overgift på hver tønde, og dermed i så måder fornævnte tvistighed bilagt ingen videre til skade

(269)

** var skikket velb Jacob Grubbe til Kabbel hans fuldmægtig Niels Jensen, skriver sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have givet til kende, at han ved gode mænd har bekommet indførsel i salig Gunde Rostrup til Aller hans jordegods for en summa penge, efter den gode mands skadesløs breve, og efter landsdommeres dom, og eftersom samme jordegods er budt den gode mand til løsning, efter recessen, og det ikke ville agte eller indløse, som er med tingsvidne af Hammerum herreds ting 23/4 at bevise, efter de gode mænds likvidering, efter fornævnte gods imod gælden er takseret, hvorfor Jacob Grubbe formener samme gods, efter de gode mænds likvidering, bør ham, efter recessen og rigens rets formelding, at følge for ejendom: så og efterdi for os i rette lægges for bemeldte gode mænds indførsels brev, det de har indført Jacob Grubbe for sin gælds fordring med rente og interesse i for berørte Gunde Rostrups jordegods, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end samme fornævnte jordegods jo efter indførselens bemelding bør Jacob Grubbe for ejendom at følge, med mindre det inden år og dag ham fraløses, eller og indførselen for tilbørlig dommer rykkes.

(275)

** var skikket Jørgen Pedersen i Billund med en opsættelse her af landstinget i sag seks uger, lydende han da efter anden opsættelse at have stævnet Anders Jensen, byfoged i Vejle, for en frafindelse dom han til Vejle byting 6/3 sidst forleden afsagt har, imellem Jørgen Pedersen på den ene og Anders Madsen Byg på den anden side, anlangende 20 sletdaler med sin efterstandende rente, Anders Madsen Byg til Jørgen Pedersen skyldig er efter hans efterskrevne skadesløs håndskrifts indhold, for tre gældsbreve, som fru Abel Blik, Niels Krags, i Norge til Jørgen Pedersens far Peder Jensen, som boede i Vrå, udgivet havde, og i samme håndskrift lovet at give Jørgen Pedersens hustru Maren Jensdatter en foræring, hvilken håndskrift var dateret Vejle 25/8 1633, med hvilke hans frafindelse dom Jørgen Pedersen formener sig storligen at være forurettet, idet han sagen imod recessen har heden funden, og mere har anseet en missive, som for ham er i rette lagt, dateret 26/5 1633, med hvilke missive han Jørgen Pedersens tiltale og retfærdig gælds fordring ville forhindre, som dog ikke hovedsagen vedkommer, tilmed befindes Anders Madsens håndskrift at være udgivet 12 ugers tid siden fornævnte missive er skrevet, ej heller Anders Byg har bevist og fordret det gæld i Norge: så og efterdi for os i rette lægges Anders Madsens og Anders Iversens oprettede kontrakts brev, til Jørgen Pedersen udgivet, dateret Vejle 25/8 1633, anlangende fornævnte tre gældsbreves opdragelse til dem, hvorfor de skulle give Jørgen Pedersen 40 sletdaler, én for alle og alle for én at betale, hvoraf de 20 daler da er betalt, og resten inden påskedag, da først kom, skadesløs, dog med kondition at samme breve og gæld fandtes rigtig, og ikke derimod fremlagdes nogen udgivne kvittantser eller anden lovlig afvisning, og hvis det befandtes og forelagdes, da dem den køb og forhandling kvit, og Jørgen Pedersen dem fornævnte 20 daler igen at erlægge, efter samme breves videre indhold, og intet nøjagtig af Anders Byg imod samme brev fremlægges, hvormed han kunne bevise gælden lovlig at være krævet eller ved retten søgt og frakendt, meget mindre kvittantser derimod fremvist, men fast mere samme gældsbreve i så langsommelig tid hos sig beholder, og ikke Jørgen Pedersen ved lovlig bevis tilbudt, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende fornævnte Clemend Sørensens missive, såvel som og Hans Bertelsens og Niels Andersens kundskab så noksom, at de bør at komme Jørgen Pedersen imod kontrakten til nogen forhindring, og efterdi byfogden sagen fra sig har heden funden, bør den hans henfindelse magtesløs at være, og ham at give Jørgen Pedersen til kost og tæring to rigsdaler, belangende Niels Nielsen i Vejle og Maren Jensdatter deres vidne om den stævnings udråbelse, de skulle have hørt af to personer på sankt mikkelsdag, efterdi Maren Jensdatter, Anders Bygs hustru, i så måder vildig, og Niels Nielsen deri enlig, da kunne vi ikke kende samme deres vidne så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(283)

** var skikket Jørgen Pedersen i Billund med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, som indeholder ham da, efter andre opsættelsers indhold, at have stævnet Anders Jensen, byfoged i Vejle, for en dele han til fornævnte byting 2/3 sidst forleden over Jørgen Pedersen udstedt har, anlangende nogen gæld, som Jørgen Pedersen skulle være Anders Byg skyldig, uanseet der ikke for samme dele er dom forhvervet, tilmed har Jørgen Pedersen tilbudt fogden for retten at ville rette for sig foruden nogen lovmål: så og efterdi i fornævnte hoveddele ikke findes de seks høringer navnlig indført, som det sig burde, eller nogen visse bud angiven, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dele, såvel som og den faldsdele, derefter drevet er, så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(285)

** var skikket Jørgen Pedersen i Billund med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Anders Madsen Byg i Vejle for et vidne, han til Vejle byting 20/6 sidst forleden, efter to tyve og misdæderes munde, forhvervet har, at Niels Jensen skulle have bekommet falske penge af Jørgen Pedersen, med hvilke løgnagtige misdæderes vidne Anders Byg ville bespotte Jørgen Pedersen og i så måder betale sin bort skyldige gæld til Jørgen Pedersen: så og efterdi Niels Jensen Træskomand, som samme bekendelse gjort har, befindes at have været en misdæder, som for sine misgerninger skal være heden rettet, hvis ord og mundheld efter recessen ikke står til troende, i hvad de ville sige eller vidne på nogen, da finder vi efter slig lejlighed samme bekendelse og vidne magtesløs at være, og ikke at komme Jørgen Pedersen til nogen forhindring.

(287)

** var skikket mester Peder Villumsen Paludanus, kanonikus og lektor i Viborg, hans fuldmægtig Jens Høg, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Niels Christensen i nør Vinkel, for at eftersom han nogen tid siden har solgt til mester Peder Villumsen sin selvejergård Hulbæk i Haderup sogn med dens tilhørige ejendom for en summa penge, og han dog ingen nøjagtighed derpå kan bekomme, hvorfor mester Peder Villumsen har været forårsaget at hænde dom til hjemting på samme selvejergård til indvisning, og formener samme dom ret at være, og ham her af landsting nu to selvejer bønder at tilnævnes, som med herredsfogden i samme gård, mølle og ejendom gøre mester Peder Villumsen udlæg: da efterdi for os i rette lægges Niels Christensens underskrevne skadesløs købebrev, til mester Peder Villumsen udgivet, på Hulbækgård og mølle med dis tilliggende ejendom, hvorfor han kendes sig at have oppebåren af ham 600 rigsdaler in specie, og derfor sig til forpligtet at gøre ham nøjagtig skøde og forvaring, hvilket ej er efterkommet, så mester Peder Villumsen fordi har været forårsaget dom til hjemting at lade forhverve, som forskrevet står, såvel som og sagen i lige måde her til landsting har ladet indkalde, og i seks uger til i dag optaget, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end mester Peder Villumsen jo, for samme summa penge med rente og interesse i fornævnte gård, mølle og dis tilliggende ejendom bør at have indvisning, og fordi tilfinder Christen Knudsen i Fårbæk og Poul Vistisen i Skov, selvejere, som Jens Høg nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger med herredsfogden at begive dem til fornævnte bonde ejendom, og deri gøre mester Peder Villumsen nøjagtig udlæg for sin gæld, og det efter recessen, som de vil ansvare og være bekendt.

(289)

** var skikket Anders Lauritsen på Lindtorp med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelses indhold at have stævnet Niels Jensen, foged på Kabbel, for han 26/2 1651på Hjerm herreds ting har tillyst ham en fuld ran til, for han den anden lørdag for julenat har med været og læsset et læs skortørv på hans egen vogn og bortført af Oksemose til Lindtorp, sammeledes stævnet Niels Jensen, for han til fornævnte ting 5/3 1651 har standen for ting og dom og med aller højeste helgens ed bandt bogsed, lagde sin hånd på bogen, svor Anders Lauritsen sagen på hånden, at han havde bortført og taget af hans husbonds tjenere deres tørv af Oksemose, som syn og vidner er tagen til mere end halv marks koste, hvilket Anders Lauritsen ved højeste helligånds ed benægter og fragår slig gerning aldrig at gjort, som Niels Jensen aldrig har bevist: og efter flere ord dem imellem var, da formedelst vores underhandling blev Anders Lauritsen og Niels Jensen nu her for retten, med sammenlagte hænder, venlig forenet, at Niels Jensen på sin husbond Jacob Grubbe såvel som på sine egne vegne, disligeste og Anders Lauritsen på sin egne vegne afstod samme fornævnte på begge sider indstævnte tiltale og beskyldninger, så det ingen videre skal komme til nogen forhindring, men aldeles deri bilagt og kasseret, død og magtesløs i alle måder.

(291)

** (til Peder Rantzaus opsættelse) så er Maren Jensdatter nu her for retten til stede, og højlig benægtet sig ikke at være mor til det barn, som hun for beskyldes: da for nogen lejlighed sig heri begiver, er samme sag opsat til i dag seks uger, og da Anne Pedersdatter i Fovsing, såvel som og den jordemoder, som Maren Jensdatter skal have synet, her i egen person at møde, og da at gås derom så vidt lov og ret kan findes.

** var skikket Oluf Jensen i Højbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have igen, på hans egne og søskendes vegne, at have stævnet Niels Christensen i nør Vinkel, for han har ikke efterkommet hans forpligt, lydende i sin mening at han skyldig er Jens Olufsen i Højbjerg penge 200 rigsdaler til snapsting 1649 at betale, og i samme brev til forsikring har Niels Christensen leveret salig Jens Olufsen et skøde på den halve gård Vinkel, som han nu iboer, og af hans bror Oluf Christensen afkøbt har efter lovbud, og efter samme pligtet sig til, at dersom pengene ikke til fornævnte tid og termin bliver betalt, da måtte Jens Olufsen have indvisning og udlæg i fornævnte halve gård: da efterdi for os i rette lægges Niels Christensens udgivne håndskrifter og forskrivninger på samme gæld, så endelig dom til hjemting derpå taget er, som forskrevet står, såvel som og her til landstinget indkaldt, og i seks uger til i dag optagen, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere ophold, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Niels Christensen jo pligtig er fornævnte summaer penge og gælds fordring, efter sine udgivne skadesløs breve, at betale til Oluf Jensen og hans søskende, og fordi tilfinder Anders Andersen i Dalgård og Peder Christensen i Makholm, selvejere, som Oluf Jensen nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger, i herredsfogdens nærværelse, drage til Niels Christensens bopæl, og der udæske betaling af hans løsøre, sker deri ikke fyldest, da i hans bondegårds ejendom at gøre Oluf Jensen og hans søskende udlæg for deres gælds fordring, og det efter recessen som de vil ansvare og være bekendt.

(296)

** var skikket mester Peder Villumsen Paludanus, kanonikus og lektor i Viborg, hans fuldmægtig Jens Høg, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet velagte karl Niels Christensen i nør Vinkel for en summa penge, efter hans forpligts indhold, for hvilke penge han skal have pantsat til mester Peder Villumsen halvparten af sin gård Vinkel, dog ikke sligt ved tingsvidne er bekræftet, hvorover mester Peder Villumsen skal have været forårsaget at hænde dom på samme ejendom på hjemting til indvisning deri, og formener derfor samme dom ret at være, og han her til landsting bør at nævnes to selvejerbønder, som med herredsfogden i samme halve gård og ejendom kan gøre mester Peder Villumsen nøjagtig udlæg for sit gældskrav: da efterdi for os i rette lægges Niels Christensen hans underskrevne udgivne skadesløs brev til mester Peder Villumsen for bemeldte summa penge med sin rente, og sagen derom til hjemting har været indstævnet, og der dom ganget, såvel som og her til landstinget i lige måde indkaldt, og i seks uger til i dag optaget, så imod recessen uden bevilling ikke længere kan gøres ophold, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Niels Christensen jo pligtig er og bør at betale mester Peder Villumsen bemeldte summa penge med sin rente og interesse, og fordi tilfindes Anders Andersen i Dalgård og Niels Jepsen i stor Hedegård, selvejere, som Jens Høg nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger, i herredsfogdens nærværelse, drage til Niels Christensens bopæl, der udæske betaling af hans løsøre, sker dem der ikke fyldest, da i hans bondegods og ejendom at gøre mester Peder Villumsen nøjagtig udlæg for sin gælds betaling, og det efter recessen, som de vil ansvare og være bekendt.

(299)

** var skikket Troels Bertelsen i Jegum hans fuldmægtig Anders Jensen i Varde med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, indeholdende ham da efter en anden opsættelses indhold at have stævnet Søren Knudsen i Borre og Niels Nielsen i Varde for et vidne, de til Kærgårds birketing 5/4 vidnet har, formeldende at Anders Hansen, født i Børsmose, som for tyveri i galgen er ophængt, og at have standen for tingsdom fornævnte dag, der han er bleven dømt, bekendt at have stjålet en bryggekedel fra Jes Ebbesen i Markskel, hvilken han skulle have solgt Troels Bertelsen i Jegum med en stålgryde, som han skulle have stjålen fra Jens Ebbesen i Vrøgum, beskylder samme vidne i efterfølgende måder, først at de ikke i deres vidne formelder, at de samme kedel har seet lidet når den skulle været Jens Ebbesen frakommen eller hvad da enten den at have haft at vejet, eller nogen kundskab derom videre end en gætte og hjælpe vidne, tilmed at Troels Ebbesen derfor ikke efter gammel lands lov at være varsel given, eller der nogen om bevist, og ved højeste ed benægter og fragår, aldrig at have købt eller handlet med Anders Hansen, formener samme bekendelse bør magtesløs at være og ikke at komme han på hans ærlige navn og rygte til forhindring eller fordærvelse i nogen måder. nu er bemeldte indstævnte ikke mødt, eller nogen på deres vegne deres lovlige undskyldning herimod at gøre: da efterdi sagen over seks uger til i dag er optagen, og opsættelsen til hjemting er læst og forkyndt, og ingen er mødt, som forskrevet står, vi ikke heller uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner og dom såvel som bekendelse, så vidt Troels Bertelsen er anrørende, magtesløs at være.

(302)

** (til Niels Pedersen Kræmmers opsættelse) dertil svarede Anders Jensen og formente samme stævning ikke lovlig eller ret at være at være medfaren, og derpå fremlagde efterskrevne kundskab anlangende samme stævning: da efter slig lejlighed og endog hovedsagen over seks uger til i dag er optagen, og Jacob Jensen og Envold Jensen dog ikke her er mødt, da er vi endnu forårsaget på rettens vegne samme sag at optage til næste landsting efter sankt martini dag først kommende, og da parterne såvel som Jacob Jensen og Envold Jensen her personlig at møde, såvel som og Niels Nielsen og Poul Tomsen, som samme kundskab har udgivet, disligeste og de otte mænd 9/8 1652 til Varde byting var tinghørere, nemlig Peder Lauritsen, Tøste Christensen og deres medfølgere, i lige måder i egen person her at møde og da gå derom hvis lov og ret kan findes, og denne opsættelse her forinden dem til underretning at forkyndes.

** var skikket Niels Poulsen i Bjert og Poul Pedersen sst på Tue Pedersens vegne, som de er til forordnet værge for, efter en opsættelses indhold her af landstinget 21/6 sidst forleden, stævnet Jørgen Pedersen i Bjert for et pantebrev, som han lader sig af berømme at have bekommet af hans salig hustru Anne Jensdatter, på halvparten af hvis ejendom hun var berettiget i den bondegård, hun og han iboede, formener samme pantebrev burde magtesløs at være og ikke komme hendes søn Tue Pedersen til skade. dernæst blev fremlagt efterskrevne tingsvidne efter fornævnte pant af Brusk herreds ting 27/2 1647, otte mænd vidnet har, at Anne Jensdatter, salig Peder Tuesens i Bjert, med hendes far og rette lovværge Jens Nielsen i Viuf stod den dag for tingsdom og kendtes, at hun har annammet af Jørgen Pedersen, barnfødt i Bjert, otte snes sletdaler, som han hende lånt har, og derfor pantsatte hun ham halvparten af den bondegård i Bjert, som Peder Tuesen og hun iboede: så og efterdi fornævnte indstævnte pantebrev befindes af Anne Jensdatter, i hendes lovværges nærværelse, råd og samtykke inden tinge at være gjort og givet til Jørgen Pedersen på den halve part af al hvis ejendoms lod og anpart, som hun enten havde arvet, pantet eller købt i den bondegård i Bjert, som hendes salig husbond Peder Tuesen og hun iboede, for hvilke pant og befindes lovbud at være for udganget, efter samme pantebrevs bemelding, da har vi efter slig lejlighed ikke vidst imod samme pantebrev at sige, men ved magt at blive.

(305)

** var skikket Hermand Hanne, borger og handelsmand i Odense, hans fuldmægtig Christen Sørensen i Ålborg, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, og gav til kende, hvorledes han har været forårsaget til herredsting såvel som her til landsting at lade i rette stævne velb Christen Lange til Dejbjerglund, og her til landsting befindes at være falden dom Christen Lange at betale Hermand Hanne 530 rigsdaler med sin interesse, eller lide æskning, og Hermand Hanne siden til Bølling herreds ting har ladet stævne Christen Lange, og der i fire ting æsket og fordret af Christen Lange bemeldte summa med sin rente, omkostning og interesse uden videre ophold at betale, hvilken hans æskning Christen Lange ikke har villet efterkomme, og derfor er forårsaget Christen Lange her til landstinget at lade indstævne for æskning, anfordring og begæring ville lade forhverve og tage beskrevet, og vil være begærende det ham bemeldte summa med sin interesse, omkostning og skadegæld måtte tilstilles, hvilket og blev ham tilladt: så æsket han nu her i dag til Viborg landsting på Hermand Hannes vegne af Christen Lange i lige måde, som til herredsting æsket er.

(309)

** var skikket Hans Christensen Bull i Lilleballe, Johan Bull sst, Jens Nielsen i Erritsø, Hans Sørensen i Håstrup, Morten Lauritsen i Kolding (Gertrud Lauritsdatters bror) og Erik Ibsen sst deres fuldmægtig Christoffer Villumsen, herredsskriver i Brusk herred, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, indeholdende dem da, efter andre opsættelsers indhold, at have stævnet Gertrud Lauritsdatter i Lilleballe og hendes børn, Bertel Hansen og Lisbet Hansdatter sst, for nogle penge Gertrud Lauritsdatters mand salig Hans Poulsen i Lilleballe skyldig var til fornævnte mænd og folk, efter hans udgivne skadesløs brev og anden vitterlig gæld, hvilke gæld beløber sig i en summa penge 114 daler. i lige måde iblandt andre stævnet Staffen Hansen, Anders Hansen, Anne Hansdatter og Mette Hansdatter, alle barnfødt i Lilleballe, hver med sin lovværge, item salig Hans Steffensen hans søn Steffen Hansen, om han vil have noget dertil at svare, item salig Christen Hansens arvinger, Mette Christens, Hans Christensen, Maren Christensdatter og Mette Christensdatter i Eltang: da efterdi for os i rette lægges Hans Poulsens udgivne breve til bemeldte personer på fornævnte kedel, såvel som og fornævnte fortegnelse, og sagen fordi til hjemting har været indkaldt, og der endelig dom ganget, som forskrevet står, da ved vi ikke andet derom at sige, end Gertrud Hansdatter og hendes børn jo pligtig er fornævnte summa penge at betale til bemeldte personer, og fordi tilfinder Mikkel Jensen Basse i Viuf og Christen Hansen sst, selvejere, som Christoffer Villumsen dertil nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og i herredsfogdens nærværelse begive dem til Gertrud Hansdatter og hendes børns bopæl, og der gøre fornævnte personer for deres gælds fordring udlæg i deres løsøre og bondegods, så de bekommer fuld betaling for deres gæld pro kvota, og det efter recessen som de vil ansvare og være bekendt.

(314)

** var skikket Jens Hansen, borger i Kolding, med en opsættelse her af landstinget 20/7 sidst forleden, som indeholder ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Hans Jensen Horskær sst, Peder Christensen Vorbasse og Laurits Pedersen, alle borgere sst, for et vidne, som de til Kolding byting for kort tid forleden vidnet har, efter Jens Hansens ord og mundheld, at Jens Brodersen på Vamdrupgård skulle have forstrakt ham i England 1636, mens han tjente for Jens Hansens far, 22 sletdaler, uanseet de ikke skal have hos været, det Jens Brodersen ham for bemeldte penge skal have forstrakt, ej heller at have om vidnet hvad år, dag eller tid, det han ham for bemeldte skal have forstrakt: så og efterdi Hans Jensen Bull og hans medfølgere vidnesbyrd har vidnet efter Jens Hansens ord og mundheld, som han skulle haft om samme gæld, hvilke han dog ej er gestendig, eller med brev og segl bekræftes, da kunne vi efter slig lejlighed ikke deri kende samme indstævnte vidne så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke at komme Jens Hansen til forhindring.

(317)

** var skikket Mads Gregersen, borger i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelses indhold at have stævnet Jacob Nielsen Skrædder sst, at eftersom han 3/2 sidst forleden på Kolding byting for retten har sigtet og beskyldt Mads Gregersen ---- sviger, og han dermed omgået som en skælm og ingen ærlig mand, som Jacob Skrædder selv ved tingsvidne samme hans ærerørige ord for ting og dom samme dag til tinget ikke nogen retmæssig proces med Mads Gregersen at forrette, andet end han forsætlig samme dag i Mads Gregersens fraværelse ham utilbørlig på hans ære sigtet og beskyldt uden billig årsag, hvorfor Mads Gregersen satte i rette, om han ham ikke slig ærerørige ord bør at overbevise, eller ham derfor billigen burde at lide efter recessen ---- derimod havde Jacob Skrædder stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en dom han til bemeldte ting 19/1 næst forleden, imellem ham på den ene side og Mads Gregersen på den anden side, dømt og afsagt har, og hans dom funderet på et tingsvidne, dateret Horsens byting 8/8 1653, til formelding i sin mening, det Gregers Pedersen Lilleballe, Mads Gregersens far, at have afkøbt Mette Mortens, salig Morten Nielsen, forrige danske skoleholder i Viborg, hans efterleverske en arvepart, som hendes afdøde datter salig Anne Mortensdatter skulle have været arveligen berettiget efter to sønners døde ---- nemlig Mads Nielsen og Mikkel Nielsen, som er salig Niels Mikkelsen, forrige danske skolemester i Kolding, hans sønner, og efter samme tingsvidne og dom tilfindes Mads Gregersen at have indvisning i salig Niels Mikkelsens skolemesters ejendom: da for nogen lejlighed er sagen opsat til i dag, og efter flere ord dem imellem var, da nu her for retten tog Mads Gregersen og Jacob Skrædder hverandre i hånd og erklæret hverandre ikke at vide andet end ærligt og godt, og dermed afstod de på begge sider bemeldte indstævnte beskyldninger, såvel som og fornævnte bytings dom og tingsvidne, så det ingen videre deri skal komme til hinder eller skade i ingen måder, dog den forrige landstings dom uforkrænket, og derhos vedtog de, at hvilken af dem, som den anden, uden nogen lovlig til given årsag, her efter overskælder, da at give til de fattige i Kolding ti rigsdaler, og dermed er denne indstævnte sag ganske bilagt.

(320)

** var skikket Niels Matiasen i Brande med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, formeldende ham da efter en anden opsættelses indhold at have stævnet Laurits Nielsen, forrige tjenende på Lundenæs, og Niels Madsen, som nu er på Tarm bisgård, for et vidne de til Bølling herreds ting 9/8 1652 vidnet har, at det er dem vitterligt, at Niels Matiasen i Brande kirkeby i Nørvang herred har været på Lundenæs, og der i skriverstuen 1648, 1649 og 1650 klareret og ydet hans landgilde, undtagen en ørte rug, årlig, som han begæret dag på, thi han ville supplikere til hove, at han måtte få afslag derpå, og derhos lovede Niels Madsen hver gang, at han skulle betale Christen Nielsen fornævnte ørte rug for hvert år af fornævnte år skadesløs, hvilke deres vidne Niels Madsen højligen benægter aldrig at have lovet samme ørter rug skadesløs at betale: da efter flere ord dem imellem var, blev Christen Nielsen og Niels Matiasen nu her for retten således forenet, at Niels Matiasen lovede og til forpligtet sig at betale til Christen Nielsen de resterende tre ørte rug, som dom over ham iblandt andet er over forhvervet, og det for den værd, som Christen Nielsen i renteriet efter hans regnskabs lydelse har betalt, disligeste og at give ham for dis forårsagede omkostning 23 sletdaler, og det til sammen i rede pending at betale, og ingen andre varer, fjorten dage efter sankt mikkels dag først kommende.

(321)

** var skikket Hans Hansen, birkefoged på Fanø, på KM og hans husbond velb Mogens Sehested til Holmgård, KM befalingsmand på Riberhus, hans fuldmægtig Anders Jensen i Varde med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Hans Madsen, delefoged på Sønderhoved, for en dom han skal have dømt og afsagt på Fanø birketing 10/3 sidst forleden, anlangende en mand, nemlig Gregers Christensen, skal være funden død i Niels Sønnichsens gadehus på Fanø, og siden af Niels Sønnichsens hustru Maren Nielskone med flere at være bortført til stranden og indlagt ham i et øde fiskebod, hvori Hans Hansen formener, efter sådan medfart, at fornævnte koner samtlig har været skyldig i Gregers Christensens død. nu mødte Jens Høg, prokurator i Viborg, på Hans Madsens vegne, og blev fremlagde efterskrevne dom af Fanø birketing 10/3 sidst forleden, da iblandt andet at have ladet stævne sandemænd der i birket, for de ikke har mødt der til tinget og gjort deres tov, som de var opkrævet på, hvorfor Hans Hansen formente, på øvrighedens vegne, at sandemændene burde at lide på deres halve boeslod efter loven, og sætfogden Hans Madsen da derom har påkendt, at eftersom sandemændene stævnedes på deres fælding, vidste han sig ikke deri dommer at være: så og efterdi ikke bevises sandemændene her til landstinget at være fældede og påkendt, og sætfogden fordi, efter dis for ham irettesættelse, ikke har vidst derpå over sandemændene at dømme, da efter slig lejlighed har vi ikke vidst imod den hans doms post at sige, eller hans ulempe deri at være.

(323)

** var skikket Peder Jensen, tjenende i Aspe præstegård med en opsættelse her af landstinget 22/6 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Mads Madsen i vester Ølby og Jens Nielsen sst for et syn, de til Hjerm herreds ting 8/9 sidst forleden afhjemlet har, at de på lørdag næst tilforn var otte dage skulle være til syn i Ølby fælled til Clemend Pedersen i Østerby, da at have seet tre blå pletter på hans højre arm og på hans ryg, hvilken syn beskyldes ulovlig, efterdi den ikke uden af to mænd afhjemlet og ikke en fuld syn, eller til tinget dertil at være lovlig opkrævet. item stævnet Niels Christensen i Gammelby, herredsfoged i Hjerm herred, for en dom han til fornævnte ting 17/11 dømt og afsagt har, hvori han efter ulovlig syn, ubevist sigtelse og klage har tildømt Peder Jensen at betale til Clemend Pedersen for hver blå plet 6 mark, som loven udviser, menende Niels Christensen deri uret at have gjort: da efterdi sagen i seks uger til i dag er optagen, og opsættelsen til hjemting er læst og forkyndt, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme syn, klager, sigtelse, vidne, dele og dom magtesløs at være, og ikke komme Peder Jensen til nogen forhindring, og Clemend Pedersen pligtig at give Peder Jensen til kost og tæring fire sletdaler.

(326)

** var skikket velb Jørgen Kås til Hasdorf med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende eftersom ham af velb nu salig fru Marie Belows arvinger skal være påført en vidtløftig og, som han formener, en unødvendig trætte for en stykke eng, liggende i Hasdorfgårds mark i Galtkær, som de Hedegårds mænd dem vil tilholde, hvilken trætte endnu ikke er kommen til nogen endelig ende, men er her af herredstinget fundet til gode mænds granskning, som med landstings dom, dateret Viborg landsting 19/1 sidst forleden er at bevise, hvorefter en kongelig befaling er forhvervet til fire herremænd, som af begge parterne er bevilgede samme omtvistede enge og åsteder at skulle besigtige, og deres afsigt 24/3 sidst forleden fra sig givet, hvori skal formeldes, fornævnte enge at ligge i Hasdorfgårds mark og enemærke, som de Hedegårds mænd for dem skal have bekendt og vedgået, og ikke at være afmærket med sten eller stabel, hvoraf det kunne eragtes, det at være stug eller særkøb efter loven, som de gode mænds afsigt skal i sig selv formelde: så og efterdi for os i rette lægges salig fru Marie Belows udgivne skøde til Jørgen Kås på fornævnte Hasdorf hovedgård med møllen og dis tilliggende gods og ejendom inden birket med al sin birke rettighed og enemærke, som nu tilligger og af arilds tid tilligget har med ager og eng. bevises og med ---- vidner samme omtvistede eng i langsommelig tid at have været brugt til Hedegård og deraf givet smørskyld, derimod Jørgen Kås fremlægger gode mænds granskning, hvori befindes Hedegårds mænd for kommissarier, ---- de omtvistede åsteder har besigtiget, at have bekendt, de tvistige engskifter at ligge i Hasdorfgårds enemærke, kommissarierne ikke heller kunne granske eller besigtige fornævnte enge nogen stub eller særkøb at være, hvilke fornævnte skøde og bemeldte gode mænds granskning synes, efter dis indhold, at være imod hverandre, da efter slig lejlighed har vi ikke vidst deri at dømme, men samme sag indfinder for KM og Danmarks højvise råd.

(340)

17/8 1653.

** var skikket Niels Madsen i Adsbøl med en opsættelse her af landstinget 6/7 sidst forleden, lydende ham da, efter en anden opsættelses indhold, at have stævnet Christen Stavskær i Adsbøl, givende ham til sag hvorledes nogen af Adsbøl bymænd forgangen år slog noget græs i deres tørvemoser, og der de slog, advarede de ham, om han ville slå med dem, efterdi der var så meget græs, formedelst de havde ingen hyrde der i byen som tilforn at drive det med, da sagde han nej, så efter de havde slaget og bjerget noget, som de var storligen fornøden, formedelst misvækst på engen, da lod han dem stævne og formente, de havde gjort imod deres vide: da efter flere ord dem derom imellem var, blev Niels Madsen på hans egne og fornævnte bymænds vegne så og Christen Stavskær på sine egne vegne nu her for retten således forenet, at de på begge sider afstod samme indstævnte sag og beskyldning, så det samt den omtvistede videbrev skal være kasseret, død og magtesløs, ingen videre til hinder eller skade, og dernæst vedtog de, at en ny videbrev efter alle Adsbøl grander deres samtykke skal skrives og forsegles med det forderligste, og dermed er samme sag ganske bilagt, som forskrevet står.

(342)

** var skikket Hans Jørgen major på sin egen og på Tomas Hasse, borger her i Viborg, hans vegne med en opsættelse her af landstinget 20/7 sidst forleden, lydende dem da at have stævnet efterskrevne domsmænd, borgmester og råd i Vejle, nemlig Jesper Andersen borgmester, Søren Knudsen, Henrik Christoffersen og deres medbrødre rådmænd for en dom, de 17/5 sidst forleden dømt og afsagt har til Vejle rådhus, imellem Hans Jørgen og Jacob Hasse på den ene og Jacob Hansen, visiterer i Horsens, på den anden side, og i samme deres dom fradømt Hans Jørgen og Jacob Hasse deres kramvarer, som de til Vejle har ladet skibe, uden nogen billig årsag, endog for borgmester og rådmænd skal være bevist, at samme varer kom i to pakker og en bylt af skipper Jacob Almond, som dem inde havde, hos KM tolder Jørgen Stålsen i Vejle ansagt har, med begæring de måtte opskibes, indtil ejermændene Hans Jørgen og Jacob Hasse derom kunne forstændiges, og de selv deres gods kunne åbne, hvorefter KM told kunne erlægges: så og efterdi ikke befindes borgmester og råd endelig i sagen at have dømt, som det sig burde, da bør den deres dom fordi at være som udømt, og sagen til borgmester og råd igen at komme, og dem endelig at dømme og underskede på det, som for dem i rette sættes, eftersom de ville være ansvare og være bekendt.

(345)

** var skikket velb Christoffer Skade til Kærbygård, på sin tjener Tomas Sørensen i Vallund hans vegne, hans fuldmægtig Knud Lauritsen i Viborg, i Tomas Sørensens egen nærværelse, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter en seks ugers stævning at have stævnet Jochum Erich, indvåner i Viborg, for et vidne han til Viborg byting 7/4 1651 med Niels Nielsen i sønder Bork, ham til behjælpning, på Tomas Sørensen i Vallund vidnet har, anlangende en kontrakt eller forhandlings brev imellem Niels Nielsen Obling og Tomas Sørensen i Vallund, item stævnet Mads Mikkelsen i Lydum hede og Niels Jepsen, boende i Vium, for et vidne, de til Vesterherreds ting 3/4 1651 vidnet har, anlangende at de skulle have hos været i Viborg i Birgitte Andersdatter, Oluf Færgemands hus 4/3 1651, og der skulle have hørt, at Tomas Sørensen skulle have begæret at gøre kontrakt med Niels Nielsen Obling om nogen trætte, de har i været med noget kirkekorn, hvilke vidner Tomas Sørensen højligen benægter, at han aldrig har begæret at gøre nogen kontrakt med Niels Nielsen Obling: så og efterdi samme sag befindes i seks uger til i dag optagen, og ikke fornævnte vidner og dom i rette lægges, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da finder vi efter slig lejlighed samme indstævnte vidner og dom magtesløs at være og ikke komme Tomas Sørensen til nogen forhindring eller skade, men Niels Obling at give ham til kost og tæring fem rigsdaler.

(349)

** var skikket Tomas Sørensen i Vallund med en opsættelse her af landstinget 6/7 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Iver Nielsen i Vejers og Jens Christensen sst for et vidne, de til Kærgårds birketing 17/9 1652 vidnet har, formeldende at de skulle have været på Lindbjerg den sommer, som svenskens folk drog her af landet, og der at have hørt og seet, at Tomas Sørensen i Vallund skulle have afkøbt Niels Nielsen Obling en brun gilding for 20 rigsdaler, hvilke deres vidne Tomas Sørensen højligen benægter, at han aldrig har været på Lindbjerg og købt nogen hest, og beskylder deres vidner at være nogle sankevidner, og ikke at være vidnet på fersk fod: så og efterdi bemeldte vidnesbyrd har vidnet efter Tomas Sørensens ord om samme hest, som han ej er gestendig, eller med brev og segl bekræftes, tilmed en part ført bag på endelig dom her af landstinget, tilforn i sagen udgivet, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme indstævnte vidner, såvel som den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, samt og den tilspørgelse vidne, som Niels Obling til Tomas Sørensen om hans benægtelse gjort har, i lige måde ingen magt at have, og efterdi Niels Obling i så måder deri befindes at have påført Tomas Sørensen efter igen unyttig trætte, da bør han pligtig at være at give Tomas Sørensen fire rigsdaler, og Laurits Vistesen herredsfoged fire rigsdaler, begge ham i rede penge og ingen andre varer at betale.

(351)

** var skikket Oluf Mortensen Bøgvad på sin egne og bror Laurits Mortensens vegne på den ene, og havde stævnet Peder Møller i Vranderup mølle for en bekendelse, han efter to misdæderes mund skal have tagen beskreven, som de skal have bekendt på Anst herreds ting, deres ---- Morten Sørensen og Terkild Christensen, og i samme deres bekendelse har beskyldt Laurits og Oluf Mortensen, at de dem skulle have afkøbt nogle hopper og heste, hvilket de højligen benægter, at de aldrig har købt eller handlet med dem i det ringeste i nogen måder, men de dem løgnagtig at have påsagt: så og efterdi befindes Morten Sørensen og Terkild Christensen befindes at have været to misdædere, som for deres misgerninger er heden rettet, hvis ord og mundheld efter recessen ikke står til troende, i hvad som helst de ville sige eller vidne på nogen, da finder vi samme deres bekendelse, så vidt det Laurits Mortensen og Oluf Mortensen Bøhvad angår, magtesløs at være og ikke komme dem til nogen forhindring.

(353)

** var skikket mester Knud Dinesen med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, som indeholder ham da at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en dom han 16/2 1653 afsagt ---- for ham i rette blev lagt en landstings dom af landstinget 14/7 udstedt, i hvilken han klarligen bliver undervist, hvis han skulle gøre og lade med dokumenterne in originali i rette at lægge, og på de indstævnede poster uden nogen udflugt at kende, som han ville ansvare, belangende hvis pantegods og breve, Iver Jacobsen og Oluf Buck i Kolding mester Knud har ulovlig afhændet: da endnu med parternes bevilling blev samme sag fremdeles optagen til i dag seks uger, og her forinden vedtog de samme omtvistede sag til dannemænds afregning og likvidering at indkomme, hvortil mester Knud på sin side tog Anker Jepsen rådmand og mester Peder Bartskær i Kolding, derimod tog Jens Clemendsen på Iver Jacobsen og Oluf Buck deres vegne Henrik Ravn og Niels Hansen der sst, hvilke fire dannemænd skal forsamles i borgmester Jørgen Knudsens hus i Kolding på torsdag først kommende fjorten dage, og da at gøre deres flid mester Knud, Oluf Buck og Iver Jacobsen om deres tvistighed ved afregning og likvidering at imellem forhandle, og hvis ikke sker, de dem deri til mindelighed forene kan, da samme afregning imellem dem at give beskrevet, og så parterne her til fornævnte tid at møde, og siden gå derom hvis ret er.

(354)

** var skikket Jens Jensen Trans, borger og rådmand i Lemvig, på sin egne og på sine interesserede medarving Morten Christoffersens vegne med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Svend Olufsen, byfoged i Lemvig, for et dom han til Lemvig byting 4/2 sidst forleden, imellem Christen Christensen Bjerregård på den ene og Jens Trans og Morten Christoffersen på den anden side, dømt og afsagt har, hvori Svend Olufsen med sin egen udgivne tingsvidne og forlig af Lemvig byting 3/3 1651 har tildømt Jens Trans og Morten Christoffersen, efter ubeviste løse ord, at levere Christen Bjerregård adkomst breve anrørende den halve gård Bjerregård, han iboer, eller derfor at lide tiltale, uanseet Christen Bjerregård for rum tid siden selv på Lemvig byting ved tingsvidne har forhvervet Jens Transes og Morten Christoffersens forpligt, des indehold at alle hvis skøder og breve, som Christen Bjerregård skulle have given salig Simon Christensen, fordum borgmester i Lemvig, den halve gård Bjerregård anrørende, ikke skulle komme Christen Bjerregård til nogen forhindring: så og efterdi befindes for byfogden at have været i rette lagt et otte mænds vidne, som Christen Bjerregård selv har taget beskrevet, hvori Jens Jensen Trans på sin egne såvel som og Peder Jensen Trans på Morten Christoffersens vegne har bepligtet dem, at alle hvis breve og skøder, som findes kunne, som Christen Bjerregård skulle have givet og leveret salig Simon Christensen, den halve Bjerregård, Christen Christensen iboer, anlangende, de ikke at skulle komme ham til nogen forhindring efter samme tingsvidnes videre indhold, og byfogden dog imod for ham fremlagte otte mænds vidne har ikke vidst andet derpå at kende, end Jens Trans og Morten Christoffersen jo burde, så vidt dem vedkommer, at levere Christen Christensen de adkomst breve, halve Bjerregård anrørende, eller derfor at lide tiltale, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende den hans dom så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være, og byfogden deri at give Jens Trans og Morten Christoffersen til kost og tæring to rigsdaler.

(358)

31/8 1653.

(ingen dommere, Henrik Jensen ene)

14/9 1653.

(ingen dommere, Henrik Jensen alene)

28/9 1653.

** var skikket Peder Reedtz til Tygestrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans fuldmægtig ----, foged til Lundenæs, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Maren Jensdatter i Fovsing for drab, hun skal have beganget på hendes egen barn og foster, efter tingsvidnes lydelse, for hvilke hendes begangne gerning hun befindes af sandemænd af Hjerm herred ---- til landstinget at være oversvoret, formenende samme sandemænds ed lovlig og ret at være og bør ved magt at blive, og Maren Jensdatter for slig hendes grove gerning at straffes på hendes hals: så og efterdi ikke bevises Maren Jensdatter på de tider at have redt til barsel, eller samme ---- hende udførlig overbevist, Anne Pedersdatter, som hun var til huse hos, nu her i dag for retten ved højeste ed har tilstået, sig ikke det med hende at have enten seet eller fornemmet, som forskrevet står, da har vi efter slig lejlighed ikke vidst samme sandemænds ed at kunne ved magt kende eller deri så noksom, at den bør hende på sin liv at komme til forhindring, men magtesløs, dog sandemændene efter dis beskaffenhed uden skade.

(362)

** (til Laurits Jørgensen på Flenstofte hans opsættelse) endnu havde Laurits Jørgensen ved hans fuldmægtig, efter en seks ugers stævning, her til landstinget læst og påskrevet, stævnet Laurits Lauritsen for et vidne, udstedt af Nørherreds ting 8/1 1652, anlangende den sag om hvis tyveris begangelse, som skal være gjort på velb Hartvig Sachses penge, havde derfor stævnet Laurits Lauritsen her i dag at møde, sammeledes efterskrevne, der iblandt hr Jens Poulsen, præst til Dreslette sogn, Peder Lauritsen i Dreslette, om de dertil eller imod ville have noget at svare.

** var skikket Christen Nielsen, født i Skidengård i Vandborg sogn, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Povl Nielsen i Eskesgård, herredsfoged i Vandfuld herred, for en dom han til fornævnte ting 18/12 sidst forleden, imellem Christen Nielsen på den ene og Mads Jensen i Ferring by på den anden side, dømt og afsagt har efter et tingsvidne, Mads Jensen den dag havde i rette lagt, at Niels Knudsen i Flansmose 6/11 sidst forleden, der for retten skulle have tilbudt Christen Nielsen rigtig rede og regnskab for al hvis værgemål, som Christen Nielsens morbror salig Jens Jensen ved dom på Christen Nielsen og hans søskendes vegne i hånd og hævd har, og deri tilfunden Christen Nielsen til samme værgemåls regnskab i uvildige dannemænds nærværelse først at forhøre, hvor vidt den hans arv angår, uanseet salig Jens Jensen var en fattig, forarmet og gældbunden mand, og aldrig var så vederhæftig eller formuende, at han nogen værgemål kunne påtage: så mødte Jens Høg, prokurator i Viborg, på Mads Jensens vegne og fremlagde efterskrevne dom af Vandfuld herreds ting 18/12 sidst forleden, som indeholder Christen Nielsen da at have ladet stævne Mads Jensen i Ferring, og for fogden fremlagt et skriftligt forsæt, så lydende eftersom jeg har i rette ladet stævne Mads Jensen i Ferring for min mødrene arv, efter min mor Mette Jensdatter og oldemor Kirsten Jespersdatter, som boede og døde i Ferring i den gård, Mads Jensen iboer, så sætter jeg Christen Nielsen i rette for herredsfogden, at efterdi Mads Jensen i Ferring er min ægte morbror og fulde lovværge efter loven, om han ikke bør at gøre mig rede og regnskab for min mødrene arv såvel som oldearv efter min mormor: så og efterdi befindes udførlig for herredsfogden Poul Nielsen af Christen Nielsen at være i rette sat, om hans morbror Mads Jensen, som en værge efter loven, ikke jo burde at gøre ham rede og regnskab for hans mødrene arv og oldearv, og fogden dog intet derpå enten til eller fra har om kendt, da bør den hans dom efter slig lejlighed ingen magt at have, og sagen igen til herredstinget at indkomme, og fogden, når det for ham indstævnes, da ham derom endelig at dømme og adskille på hvis, for ham bliver i rette sat, såvel som og dokumenterne i hans dom at lade indføre, som det sig bør, og efterdi Christen Nielsen med samme dom deri er omkostning tilføjet, da bør Poul Nielsen derfor at give ham fire rigsdaler, i rede penge at betale.

(367)

** var skikket Jens Hansen i Slelde med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, indeholdende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Søren Lauritsen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom han til fornævnte herredsting 25/9 1652 dømt og afsagt har, og i samme sin dom tildømt Jens Hansen at holde registrering, skifte og jævning, og i samme sin dom udelukket to hans søskende, Iver Hansen og Johanne Hansdatter, som sidder i en fællig bunden bo, hvorfor formenes Søren Lauritsen deri har gjort uret, og samme dom derfor bør magtesløs at være. dernæst blev fremlagt Jens Hansens efterskrevne indlæg så lydende, eftersom jeg skal være stævnet af min søster Mae Hansdatter i Slelde, anlangende hun lader fordre registrering og skifte efter vores salig forældre, hvorimod er mit rette svar, at jeg og mine søskende selv tredje har holdt vores forældre ved magt deres livstid, i synderlighed vores mor, som lå på sin sygeseng i mere end 20 år, tilmed i kejserens og svenskens indfald og os fra skattet og røvet mesten al vor formue, desuden er vores søster Mae Hansdatter udgift med bryllupskost og medgift, så dersom hun kunne komme i skifte igen med os, som hun ikke kan, da kunne hun blive os meget skyldig: så og efterdi Jens Hansen befindes at sidde i en uskiftet og uregistreret bo, imod recessen, efter hans salig mor, hvilket han og ikke heller fragået, så fogden fordi iblandt andet ikke har vidst rettere derom at kende, end Jens Hansen sig jo at have forseet og burde at holde rigtig skifte og jævning efter recessen, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod den hans dom så vidt at kunne sige men ved magt at blive, men efterdi Jep Knudsen og Anders Madsen har vidnet efter en død mands ord om fornævnte 50 daler, som ikke i andre måder nøjagtig bekræftes, da bør samme vidne og den dom, derpå funderet er, ingen magt at have, og efterdi Jens Hansen og hans søskendes kundskab, i fornævnte indlæg indført, befindes af dem selv gjort, og et bænkebrev at være, bør den og ingen magt at have.

(372)

** var skikket Lisbet Jensdatter, salig Laurits Lauritsens, i Vestergård hendes fuldmægtig Jacob Jensen, rådmand i Varde, med en opsættelse her af landstinget 31/8 sidst forleden, lydende hende da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Jesper Staffensen i Magård, Jep Jensen, Laurits Lauritsen og Peder Jensen i Obling, for de 1/3 1651 noget af hendes tømmer, som hun sig af en norsk mand til forhandlet har, har taget og bortført (ufuldendt og overstreget)

(374)

** var skikket Lisbet Jensdatter, salig Lars Lauritsens, i Vestergård hendes fuldmægtig Jacob Jensen, rådmand i Varde, med en opsættelse her af landstinget 31/8 sidst forleden, lydende hende da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Jesper Steffensen i Magård, Jep Jensen, Laurits Lauritsen og Peder Jensen i Obling, for de 1/3 1651 noget af hendes tømmer, som hun sig af en norsk mand til forhandlet har, har taget og bortført, efterdi sagen 23/7 1652 for herredsfogden Mads Madsen er indstævnet, og der i hovedsagen endelig dømt er, formenende fornævnte personer, som samme tømmer ulovlig og imod hendes vilje og minde sig skal have bemægtiget og bortført, uret at have gjort, og efter bevis, vidner og fogdens dom bør samme tømmer fra sig og til Lisbet Jensdatter ved deres tolv mænds ed at udlægge og bøde tre mark: da efterdi for os med vidnesbyrds vidne bevislig gøres, Jesper Staffensen, Jep Jessen, Laurits Lauritsen og Peder Jensen iblandt andet skal have bort taget det tømmer, som Lisbet Jensdatter af Erik Bjørnsen i Norge havde købt, som og med hans udgivne hjemmels seddel bestyrkes, hvilke fornævnte tingsvidne og hjemmels brev står ved sin fuldmagt uigenkaldt, tilmed og befindes samme sag over seks uger til i dag at være optaget, og des opsættelse efter opskrifts indhold læst og forkyndt, og ikke Jesper Staffensen, Jep Jessen, Laurits Lauritsen og Peder Jensen eller nogen på deres vegne nu i dag, såvel som ikke heller tilforn, er mødt nogen erklæring herimod at gøre, som forskrevet står, så vi imod recessen uden bevilling ikke kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end de indstævnte personer jo bør samme tømmer igen til Lisbet Jensdatter at levere, eller og derfor sine tre mark for uhjemlet efter loven at bøde.

(376)

** var skikket Villads Christensen i Staby hans fuldmægtig Jens Madsen i Viborg og havde hid kaldt sandemænd af Ulfborg herred, Niels Christensen i Staby kærgård hans banemand at udlede, som 7/8 sidst forleden om aftenen på sin hjemrejse fra Tiim kirke er bleven ihjel slagen, og fremlagde Jens Madsen efterskrevne tingsvidne af Ulfborg herreds ting 27/8 sidst forleden, som indeholder Søren Bertelsen i nør Staby at have vidnet, at den næste søndag for sankt laurids dag om aftenen sildig, to timer efter solen nedgang, da agede Niels Christensen forved Peder Christensen, og da de er kommet over Uls mølledams bro, da stod Niels Christensen af vognen og gik til Peder Christensen med en slagvol i hånden og slog ham tre slag dermed, så løb Niels Christensen tilbage igen og bad, de skulle køre i djævlens navn, så der de havde kørt noget af sted, væltede de i det samme, og der de stod og rejste vognen op, da kom Peder Christensen, og da bad Niels Christensen, at den ærlige karl skulle komme til ham, og kom Peder Christensen til ham med en sten og sagde, nu skal du få djævlen, og i det samme faldt Niels Christensen til jorden: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Peder Christensen i Madum kærgård at være Niels Christensens banemand, ham at have ihjel slaget, og fordi svor ham hans bane på, og fra hans fred.

(378)

** var skikket Niels Jessen Skomager, borger i Ringkøbing, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Christen Glarmester med flere for en vidne, de til Ringkøbing byting 1/3 nu sidst forleden vidnet har, og samme deres vidne heden stillet imod Niels Jessen hans lovlige skøde, igennem hans gårdsted og Mariagers gårdsted, som Niels Jessen i leje har, at der skulle have været opkøren til Nørtoft imellem Mariagers gårdsted, Mads Smed boet på, og den anden hus på den anden gårdsted, Gravers Lauritsen boet i, og samme deres vidne har sat i tvivl, efterdi de ikke har om vidnet hvad den gårdsted, Gravers Lauritsen skulle boet på, ligger østen eller vesten fra Mariagers gårdsted, ej heller samme deres vidner med syn at være bestyrket: så og efterdi ikke befindes samme vidnesbyrds vidne med nøjagtig syn at være bekræftet, eller nogen varsel til Mariagers gårdsteds ejer at være givet, tilmed og ikke heller bevislig gøres Niels Jessen videre at have indlukket eller sig tilegnet end hans skøde og adkom ham hjemle kan, eller nogen udsvoren vej på de åsteder efter loven at have været lagt, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme vidne og indstævnte klage såvel som den dem, derefter over Niels Jessen drevet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke at komme ham til nogen forhindring, og efterdi Laurits Torbøl og Anders Lauritsen i så måder har påført Niels Jessen omkostning, da bør de derfor at give ham i rede penge fire rigsdaler, såvel som og Christen Bollerup, som samme dele uden doms forgivelse udstedt har, endog det var ejendom angældende, da bør han og deri at give Niels Jessen i rede penge to rigsdaler.

(382)

** var skikket Anders Jensen i Varde på Niels Pedersen, kræmmer sst, hans vegne i hans egen nærværelse, med en opsættelse her af landstinget 3/8 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Daniel Phillipsen, byfoged der sst, for en dom han til Varde byting 9/8 sidst forleden, imellem hr Hans Hansen Bager, sognepræst til sankt nicolai i Varde, og Niels Pedersen, dømt og afsagt har, og deri fradømt Niels Pedersen sin betaling for et par handsker, formedelst en ringe forseelse Niels Pedersens hustru, som en udtog af bogen skrevet har, og efter hr Hanses begæring hen skikket, som af hende så vidt af enfoldighed at være sket, at hun ikke dato ret efter bogen har agtet, dertil skal nøjagtig bevises hr Hans Hansen samme dag på tinget for retten at have bekendt, samme handsker at være ubetalt, og derfor for otte mænd tilbudt Niels Pedersen betaling for samme handsker. i lige måde stævnet salig hr Hans Hansens hustru Maren Jensdatter og salig Hans Hansen ---- datter Kirsten Hansdatter, fornævnte salig hr Hans Hansens arvinger, med deres rette lovværge, for en vitterlig tribulation og trætte uden billig årsag ham af salig hr Hans påført, søgende ham til meneder at drive, og eftersom hr Hans personlig at skulle møde her på landstinget 30/3 først kommende, og som berettes hr Hans skal være ved døden afgangen, menende derfor hans arvinger bør ham for samme handsker at betale. derimod havde Maren Jensdatter, salig Hans Hansens, forrige sognepræst til sankt nicolai kirke i Varde, på sine egne, og Iver Jensen i Nebel på hans søsterdatters umyndige barn Kirsten Hansdatters vegne stævnet Niels Pedersen Kræmmer, for han 9/8 næst forleden skal have indstævnet deres salig husbond og far for et par handsker, for hvilke han ham skulle skyldig været 5 sletdaler, efter hans regnskabsbogs indhold, hvilke hans fordring beskyldes at være betalt, med hans egen hånd 16/9 1651 at bevise: så og efterdi med bemeldte syv tinghørere deres vidne, hvilken de og her for retten med oprakte finger og ed enhellig bekræfter, som Jacob Jensen, tilspurgt og eden forelagt, ej heller ville benægte, bevises at salig hr Hans Bager de omtvistede handsker har villet betale med rede penge, som han der på tinget havde til stede, og dermed gælden vedkendtes og vedgået, da finder vi efter sådan lejlighed samme deres vidne ved magt at være, og derimod fornævnte bytings dom i den post, bemeldte handsker anlangende, magtesløs, og Niels Pedersen for slig tiltale fri at være, men efterdi bemeldte syv tinghørere og har om vidnet, hvilke de og med lige svoren ed som tilforn her for retten har bekræftet, at Jacob Jensen da inden tinge med utilbørlige ord, banden og senden salig hr Hans Bager fra retten udvist, såvel som og med håndgerning ham af tinget udstødt, da hr Hans samme handsker til Niels Pedersen har villet betale, og i så måder vidnet om den synlig gerning, de som tinghørere for retten seet og hørt har, og aldeles intet Jacob Jensen derimod fremlægger, meget mindre sligt har villet benægte, som forskrevet står, da bør og bemeldte syv tinghøreres vidne og i lige måder i den post ved magt at blive, og efterdi Jacob Jensen dermed har forårsaget Niels Pedersen en stor vidtløftig trætte, penge spild og uenighed, og som en prokurator, af høje øvrighed ikke tilsat eller i ed tagen efter recessen, ladet sig bruge, da finder vi ham deri uret at have gjort, og tilbørligen derfor at stande til rette, så og erstatte Niels Pedersen sin bevislig kost og tæring, belangende de otte mænds vidne, den 14/3 udgangen, om et skudsmål, som Jacob Jensen imod Niels Pedersens vidne ville lade gøre, da efterdi fornævnte otte mænd derom udtrykkeligen har vidnet, Niels Pedersens vidner tilforn i tingbogen at være indskreven, førend hr Hanses skudsmål mødte til stede, og byfogden fordi har tildømt Niels Pedersen sine vidner af tingbogen at få beskrevet, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod fornævnte otte mænds vidner og bemeldte dom, som derom dømt er, at imod sige, men ved magt at blive, og byfogdens ulempe ikke deri at være, men Maren Jensdatter og hendes datter Kirsten Hansdatter at give Daniel Phillipsen til kost og tæring samtligen fem rigsdaler, belangende den beskyldte landstings stævnings forandrings urigtighed, da efterdi derom til hjemting ikke er procederet, da bør den sag did at komme, og samme stævning efter forordningen fordi velb Mogens Sehested til Holmgård, KM befalingsmand på Riberhus, som Jacob Jensens lensmand, tilstillet.

(398)

** var skikket mester Jens Skytte, sognepræst i Lønborg og Egvad sogne, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Laurits Andersen med flere i Kyvling for et vidne, de til Nørherreds ting 10/7 næst forleden med Niels Christensen derom vidnet har, at de næst forgangen høst var med Niels Christensen i Lønborg præstegård, og da skulle have hørt og seet, fornævnte mænd ydede deres tiendekorn, præstens anpart, i kærve og neg, da skulle mester Jens have taget samme tiendekorn til nøje: så og efterdi med tingsvidne bevislig gøres, tienden af ---- at være mester Jens opsagt, at han den da i tilkommende høst 1651 på kærve skulle annamme, såvel som med adskillige vidner bevises, tienden på kærve af adskillige personer i mester Jens Skyttes gård at være leveret, hvilket og mester Jens Skytte ikke heller her for retten har benægtet eller fragået, tilmed ej heller befindes nogen kontrakt imellem mester Jens og sognemændene at være gjort og oprettet, om samme tiende årlig på skæppe at leveres, eller den på enten sider skulle opsiges, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod samme indstævnte vidner ej heller den dom, derpå funderet er, at kunne sige men ved magt at blive, belangende mester Jenses derimod indstævnte forhvervede vidner, da efterdi ikke for dem befindes nogen lovlig varsel for givet, tilmed ikke på fersk fod eller visse dag vidnet, ikke heller deres vidne med kontrakt bekræftes, da bør de deri ingen magt at have.

(410)

** var skikket velb Oluf Parsberg til Jernit, KN befalingsmand på Vestervig kloster, med en opsættelse her af landstinget 3/8 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Svend Olufsen, byfoged i Lemvig, for en dom han til Lemvig byting 15/4 sidst forleden dømt og afsagt har, gældssag anlangende, og i samme sin dom fradømt afgangne salig hr Christen Poulsen, fordum sognepræst til Vestervig, hans efterladte børn deres lovlige og retfærdige gælds fordring hos Mogens Bertelsen efter hans derpå udgivne egen forlovelse, lydende på 52 rigsdaler, hvoraf ham den halve part skal tilkomme at betale, med hvilken dom Oluf Parsberg formener, afgangne hr Christen Poulsens børn meget at være forurettet. så mødte Mogens Bertelsen og fremlagde efterskrevne dom af Lemvig byting 15/4 sidst forleden så lydende, da har fogden så om sagt, at efterdi for fogden bevistes, fornævnte 52 rigsdaler at være en æsket gæld efter salig hr Bertel Poulsens død, som tilforn hr Christen Poulsens arvinger deres fuldmægtig af fælles bo i høstens tid 1653 med korn, på alle arvingers vegne, da skal have være gjort udlæg, og ingen på salig hr Christens arvingers vegne til fornævnte bestemte tid har mødt med salig hr Bertel Poulsens udgivne gældsbrev, som udlæg kunne efter gøres, og ikke heller for fogden bevistes da Mogens Bertelsen eller Oluf Børgesen af boen derfor har bekommet nogen udlæg, vidste fogden i så måder ikke andet derpå at kende, end salig hr Christen Poulsens arvinger jo bør at fordre fornævnte gæld hos samtlig alle salig hr Bertel Poulsens og hans hustru salig Anne Børgesdatters arvinger efter salig Bertel Poulsens udgivne brev: så og efterdi ikke befindes byfogden at have dømt enten til eller fra på hvis, for ham var i rette sat og indstævnet, såvel som og Oluf Børgesens navn i hans doms slutning indført og om han på påkendt, endog han ikke dertil var stævnet, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være, og hvo påskader indkalde sig sagen på tilbørlige steder, dokumenterne for retten på begge sider at i rette lægges, og i dommen at indføres, og fogden derefter endelig at dømme, som han vil ansvare og være bekendt, og efterdi byfogden har dermed Oluf Parsberg omkostning tilføjet, da bør han derfor at give ham to rigsdaler.

(413)

12/10 1653.

** var skikket velb Jesper Vognsen til Østergård hans fuldmægtig Christen Ibsen i Strellev kærgård, i Jesper Vognsens egen nærværelse, med en opsættelse her af landstinget 17/8 sidst forleden, lydende han da at have stævnet Niels Lauritsen, som boede i Lyne, for en opsigelse vidne, han på Nørherreds ting 17/2 næst forleden gjort har, som skal formelde han den dag at skal have opsagt de væringer og boliger i Lyne by, han har påboet, så han efter denne dag ikke ville befatte sig med noget des avling eller ejendom, og beskyldes fornævnte opsigelse vidne som efterfølger, Niels Lauritsen ikke for rugsæden i rette tide har gjort fornævnte opsigelse, at den gode mand selv kunne have ladet så dertil, og Niels Lauritsen så derpå kunne have boet til rette fardag, ikke sligt skulle være en bonde frit for, sin gård at opsige og fraflytte, når han selv synes: så og efterdi ikke befindes for fornævnte opsigelse vidne, synsvidner og vidnesbyrds vidner, på begge sider indstævnet er, ikke så noksom lovlig varsel for givet, som det sig burde, idet varsels personerne ikke har navngivet eller om hjemlet for hvem, de samme varsler har forkyndt, bemeldte opsigelse ikke heller efter recessen er gjort i rette tid, som det sig burde, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme opsigelse vidne, synsvidner og vidnesbyrds vidne så noksom, på begge sider forhvervet, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(417)

** var skikket velb Jesper Vognsen til Østergård hans fuldmægtig Christen Ibsen i Strellev kærgård, i Jesper Vognsens egen nærværelse, med en opsættelse her af landstinget 14/8 sidst forleden, som indeholder ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Jesper Lauritsen i Glibstrup for en dele, han til Østerherreds ting 14/11 næst forleden på sine to brødre Peder Lauritsen i Stenderup og Peder Lauritsen i Kvie deres vegne, forhvervet har, og på deres vegne fordelt deres bror Niels Lauritsen i Lyne på Peder Lauritsen i Stenderup hans vegne for 80 rigsdaler, og Peder Lauritsen i Kvie hans vegne for 30 rigsdaler, han skulle være dem skyldig for deres fædrene og mødrene arv, og beskyldes fornævnte dele, at noksom kan eragtes den ved underslæb at være drevet til hans egne brødre for deres fædrene og mødrene arv, alt til den henseende, at de des formedelst således med nam dem hans rugsæd kunne til vinde, og gården, han fradrog, des formedelst kunne fordærve, fornævnte dele snildelig til en fremmed ting er forhvervet. sammeledes stævnet Jesper Lauritsen i Glibstrup, Peder Lauritsen i Stenderup, Peder Lauritsen i Kvie, disligeste Niels Lauritsens mor Anne Lauritskone med hendes lovværge: så og efterdi intet imod Niels Lauritsens udgivne brev fremlægges, eller for urigtig vides, hvorfor den burde at ved kendes, da ved vi ikke imod samme brev at sige, men ved magt blive, men efterdi ikke befindes seks høringer i bemeldte delsvidne navnlig indført efter Niels Lauritsens egen forpligt, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende fornævnte dele og den vurdering, derefter gjort er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(421)

** var skikket velb Jesper Vognsen til Østergård hans fuldmægtig Christen Ibsen i Strellev, i Jesper Vognsens egen nærværelse, med en opsættelse her af landstinget 17/8 sidst forleden kaldt Jesper Lauritsen i Glibstrup og Jens Pedersen i Lyne for en uendelig og tvivlsom vidne bag på landstings opsættelse, de til Nørherreds ting, Niels Lauritsen til vilje, 20/6 vidnet har efter en person ved navn Iver Pedersens ord og mund, at Iver Pedersen annammet afførsels penge af Niels Lauritsen, nu boende i Tarm, og sagde at han dertil havde befaling af hans øvrighed, som han straks for tingsdom har benægtet, disligeste stævnet Iver Pedersen, røgter på Østergård, for han ydermere i samme vidne vidnet har, at hans velb husbonds frue skulle have ham befalet at gå til Lyne og se hvor det dertil tilstod og lukke dørene til, hvilke han aldrig skal bevise, hun ham sligt befalet har, som hun og højligen benægter, dis formedelst formener Jesper Vognsen samme vidner bør magtesløs at være: så og efterdi Iver Pedersen ikke befindes at være sin husbond Jesper Vognsens fuldmægtig nogen penge at annamme, han selv og højligen benægter, sig ikke at have haft nogen befaling dertil af hans øvrighed, der ikke heller for samme vidne findes lovlig varsel givet, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende fornævnte vidne så noksom, at bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(423)

** var skikket Niels Lauritsen i Lyne på den ene og havde stævnet Bend Jensen i Lyne med flere for et vidne, de 11/8 sidst forleden på Nørherreds ting for dom vidnet har, bemeldende at de nærværende hos var på Lyne mark den tid, velb Jesper Vognsen lod det rug binde, som var sået til den gård i Lyne, Niels Lauritsen fraflyttede, og satte det i skruer på de agre, som samme rug var vokset på, desligeste vidnet, at Niels Lauritsen og hans folk afførte samme korn på en anden mark, hvilken deres vidne han ved sin sjæl og salighed benægtet, at ikke ham eller hans folk har haft med samme korn at bestille, siden det ham med nam og vurdering blev fratagen: så og efterdi befindes Jens Bertelsen og hans medfølgere vidnesbyrd ikke har vidnet på visse dag eller tid, når samme rug på Lyne mark er bundet og sat i skruer, Jens Bertelsen og hans medbrødre og har vidnet alene om deres vitterlighed, det Niels Lauritsen med sine folk afførte samme korn, og ej udførlig vidnet dem ved visse dag og tid der gørligen at have seet, som det sig burde, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme deres vidne, såvel som ikke heller fornævnte tilbud og forbud så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(425)

** var skikket Iver Jacobsen, borger i Kolding, på sin egen og Oluf Jepsen Buck, borger sst, hans vegne på den ene og havde stævnet mester Knud Dinesen, nu tilholdende i Kolding til mester Peter Kruckows, for em æsknings dom, dateret Kolding byting 31/8 1653, og efterdi mester Knud ikke har bemeldte dom stævnet, forårsages bemeldte mænd den til landstinget at indstævne, og formener de den dom bør ved magt at blive, og til stadfæstelse og konfirmats er de derpå dom begærende. nu fremlagde Iver Jacobsen efterskrevne håndskrifter, begge så lydende, kendes jeg mester Knud Dinesen, barnfødt i Tyrstrup, skyldig at være Peder Ankersen i Åstrup, KM herredsfoged i Tyrstrup herred, 20 rigsdaler, som han mig lånt har, actum Kolding 27/11 1639 og Åstrup 27/7 1640 mester Knud Dinesen egen hånd: da efterdi for os i rette lægges mester Knud Dinesens håndskrifter på fornævnte summaer penge udgivet, hvilke han ej har betalt, så dom til bytinget derom ganget er, bevises og med mester Knud Dinesen, Iver Jacobsen og Oluf Buck deres underskrevne kontrakt, hvori de har vedtaget nu til dette landsting til endelig dom at møde og svare, efter samme kontrakts indhold, som forskrevet står, og mester Knud Dinesen dog det uagtet fra rettergang, imod hans forpligt, er udeblevet, da efter slig lejlighed vidste vi ikke andet derom at kende, end mester Knud Dinesen jo pligtig er at betale samme summaer penge, efter sin skadesløs håndskrifters indhold, eller og derfor æskning at lide, og efterdi han Iver Jacobsen og Oluf Buck til dette landsting imod kontrakten har dem omkostning tilføjet, da bør han derfor at give dem seks rigsdaler, i rede penge at betale.

(428)

** (til Laurits Hansens opsættelse af Lemvig) da er sagen opsat til i dag, og nu mødte Jens Trans på sin hustru Margrete Simonsdatters vegne, i hendes egen nærværelse, med samme indstævnte vidne og syn, og formente dem lovlig og ret at være, Margrete Simonsdatter og nu her for retten ved højeste ed fuldkommelig beskyldte Laurits Hansen for samme slag, sårmål og overvold, såvel som og fremviste adskillige blodige klæder, var og til stede Jens Munk, som ved sin højeste ed og oprakte fingre var sin vidne gestendig, dertil svarede Laurits Hansen og formente sig med vidnesbyrds vidner at ville bevise, det Margrete Simonsdatter havde truet ham, hvilke vidner Jens Trans begæret stævning over at meddeles, og begæret sagen endnu nogen tid at opstå: da efter slig lejlighed er den med bevilling til i dag måned opsat, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(429)

** var skikket Bertel Hansen i Eltang med en opsættelse her af landstinget 17/8 sidst forleden, lydende ham da efter en anden opsættelses indhold at have stævnet Bertel Markorsen Møller, boende i Gudsø mølle, for nogen skældsord, han ham fredag 6/8 1562 skal have tilsagt, og han da skal have sagt, at han skulle få en ulykke, og ydermere skældt ham for en tyv, og at han skulle have aftinget for tyveri, og kaldt ham et æsel, hvilket med tingsvidne af Brusk herreds ting 17/8 1652 skal være at bevise, og formener Bertel Hansen, at Bertel Markorsen Møller for sådanne ærerørige ord, han ham tilsagt har, enten bør sig derfor lovlig at erklære, som det sig bør, eller han og for samme ord og skælden at lide efter recessen og forordningen: da efter flere ord dem imellem var, blev Bertel Hansen og Bertel Markorsen nu her for retten med sammenlagte hænder, bemeldte indstævnte tvistighed og beskyldning anlangende, således forenet, at de deri erklæret hverandre på begge sider for samme tiltale og beskyldning, og fordi det afstod, og efter slig lejlighed bør det ingen videre til hinder eller skade at komme i nogen måder, men den sag dermed imellem dem i så måde ganske ophævet og bilagt.

(430)

** var skikket velb Casper Gersdorff til Hindsels hans fuldmægtig Jens Pedersen, foged der sst, og gav til kende, at hans husbond Casper von Gersdorff til dette landsting var indstævnet af Niels Pedersen i Søbygård, hvilke han beviste med en tingsvidne efter hans stævning af Hjerm herreds ting 7/9 sidst forleden, hvorefter Jens Pedersen på sin husbonds vegne bød sig i rette, så er Niels Pedersen ikke heller nogen på hans vegne mødt: da efterdi bevises med tingsvidne, efter fornævnte stævning, Niels Pedersen til denne landsting at have stævnet Casper von Gersdorff, og dog ikke er mødt eller nogen på hans vegne dermed at gå i rette, blev her således påsagt for rette, at Casper von Gersdorff bør for den indstævning fri at være, og Niels Pedersen i Søbygård pligtig at give ham deri til kost og tæring tre rigsdaler i rede penge.

(431)

** var skikket velb Jacob Ulfeld til Karstoft hans fuldmægtig Mads Gregersen i Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Jacob Mortensen i Bjødstrup, herredsfoged i Hammerum herred, for en dom han til Hammerum herreds ting 5/1 sidst forleden dømt og afsagt har, imellem Jacob Ulfeld på den ene og Morten Lauritsen i vester Døvling på den anden side, og ham for Jacob Ulfelds tiltale fri kendt, eftersom Jacob Ulfeld ved sin fuldmægtig har haft sin retmæssige tiltale til ham, anlangende eftersom Morten Lauritsen besidder og bruger hans gods og ejendom i vester Døvling uden hans fæste og minde, som for tingsdom blev angiven, tilmed skal Jacob Ulfelds fuldmægtig for retten indlagt en skøde, dateret Ringkøbing 1/8 1651, af mester Hans Hansen Kjær, da sognepræst i Ringkøbing, udgivet, formeldende han til Jacob Ulfeld skal have solgt og skødt, så vidt han og hans arvinger kunne være berettiget fornævnte Døvling, hvilke skøde findes læst og påskrevet og i opsættelsen indført, uanseet Jacob Mortensen den ikke har anseet, som han billig havde burdet, eftersom Jacob Ulfeld dermed klarligen beviste ham i fornævnte vester Døvling at have en anpart, men den ganske forbigangen, og frikender Morten Lauritsen for Jacob Ulfelds tiltale: så og efterdi Laurits Baggesen og Jens Nielsen har bemeldte fuldmagt udgivet til Mads Rasmussen, at han måtte stede og bortfæste fornævnte to gårde, nemlig Lildbro og vester Døvling med al sin rettighed uden aleneste et pund smør, salig mester Hans Kær deri var berettiget, efter hvilken fuldmagt Mads Rasmussen befindes at have fæstet til Morten Lauritsen den fjerde part i fornævnte Døvling, da vidste vi efter slig lejlighed ikke imod samme fuldmagt og den fæstebrev, såvel som og fornævnte dom, som på samme fæstebrev så vidt er funderet, at sige, men ved magt at blive.

(436)

26/10 1653.

** var skikket velb Peder Reedtz til Tygestrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans fuldmægtig Jens Christensen, slotsskriver og ridefoged der sst, og havde hid kaldt sandemænd af Skjern birk, Maren Nielsdatter af Gjaldbæk hendes bane at udlede, som er død funden i Stovstrup å 22/9 sidst forleden, og nu fremlagde Jens Christensen efterskrevne tingsvidne af Skjern birketing 21/10 sidst forleden, som indeholder Laurits Nielsen i Gjaldbæk med flere at have vidnet, at 22/9 sidst forleden var de til syn over salig Maren Nielsdatter, barnfødt i Gjaldbæk, som samme til blev optagen af Stovstrup å, og da synet og beså de hendes bare legeme og krop, og ikke der da befandtes sår eller synlig gerning på hende, eller anderledes efter deres tykke at være omkommen end af våde druknet og død af vandet i åen: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Maren Nielsdatter af våde og vanlykke i åen at være druknet og omkommet, og det hende til bane og livs lagt, eftersom de selv sandhed derom havde udspurgt og forfaret.

(438)

9/11 1653.

** var skikket velb fru Maren Skram, salig Hartvig Huitfeldts, til Rammegård hendes visse bud Peder Mose, ridefoged til Rammegård, med en opsættelse her af landstinget 26/10 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelses indhold at have stævnet afgangne Birgitte Jensdatter, som boede og døde i Trabjerggård i Gudum sogn, hendes børn og arvinger, nemlig Eske Andersen, tilholder i Sahl sogn i Hovlbjerg herred, Oluf Andersen i Ølby, Bodil Andersdatter i Trabjerggård, Kirsten Andersdatter i ---- , Johanne Andersdatter sst, Elle Andersdatter i Holstebro med deres lovværger, item afgangne Jens Andersens børn i Bjerrum, nemlig Anders Jensen, Peder Jensen, Anne Jensdatter, Karen Jensdatter og Birgitte Jensdatter, så og Anders Iversen, tjenende i Trabjerggård, og Birgitte Iversdatter i Holstebro, med deres lovværger, for to fæstebreve Birgitte Jensdatter nogen tid siden forleden skal have udgiven til hendes tjener Mads Christensen i Jellingsmark og Niels Lauritsen i Bjerregård i Ramme sogn, i hvilke hendes fæstebreve hun bekender sig at have sted og fæst dem fornævnte gårde, de iboer, deres livstid, uanseet samme gods og gårde skal aleneste have været hende selv undt og bevilget i hendes livstid. havde derfor stævnet Eske Andersen, Oluf Andersen, Bodil Andersdatter, Kirsten Andersdatter, Elle Andersdatter, Johanne Andersdatter og Anne Andersdatter, fornævnte Birgitte Jensdatters børn og arvinger, disligeste afgangne Jens Andersens børn i Bjerrum, nemlig Anders Jensen, Peder Jensen, Anne Jensdatter, Karen Jensdatter og Birgitte Jensdatter, så og Anders Iversen og Birgitte Iversdatter. herhos fremlagde Tomas Poulsen ovennævnte fæstebreve, af Birgitte Jensdatter udgivet i overværelse af hendes søn Jens Andersen i Bjerrum og hendes svoger Tomas Poulsen i Trabjerggård, dateret 1637 og 1643. dertil svarede Tomas Poulsen og fremlagde efterskrevne brev, så lydende jeg Jens Grøn til Ulsund gør vitterligt for alle med dette mit åbne brev, at jeg i dag med alle mine kære arvinger, som nu lever, som er Phillipus Heidersdorff til Orelund på sin kære hustrus vegne, Tomas Galskøt til Hvidstedgård på sin hustrus vegne, Anders Rytter til Kabbel på sin hustrus vegne, Dorte Munksdatter til Jellinggård på sine egne vegne, Christen Vognsen på sine egne vegne og Christen Ågesen i Vinkelgård på sin hustrus vegne deres råd, gode vilje og samtykke, og nu i dette mit åbne brev samtykker og tillader Bodil Madsdatter, som jeg har taget til min ægte hustru, dette efterskrevne gods i Ramme sogn, Bjerregård og Jellingsmark, som hun straks efter min død skal til sig annamme, og det i hendes livstid at have, nyde, bruge og beholde, og efter hendes død skal min datter Birgitte Jensdatter, som Bodil Madsdatter nu ved mig har, samme gods hendes livstid kvit og fri for al skyld, og efter det barns død og afgang skal samme gods straks igen komme, være og blive hos mine rette arvinger, datum Ulsund 15/5 1582 Jens Grøn med egen hånd: så og efterdi salig Jens Grøns forlenings brev alene formelder iblandt andet, Birgitte Jensdatter at skulle nyde fornævnte gård og gods hendes livstid, kvit og fri for al skyld eller nogen rettighed, som deraf går, og ikke i samme brev formeldes, hende mægtig det til andre deres livstid at bortfæste, og hun dog fornævnte gård og bolig til Niels Lauritsen og Mads Christensen deres livstid har sted og fæst, hvilket fornævnte forlenings brev ikke tillader, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende fornævnte to indstævnte fæstebreve deri så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(443)

** var skikket Christen Jensen i Havskov, på sin husbonds tjenere i Gudum sogn deres vegne, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have været forårsaget at lade stævne Christen Christensen i Bjerregård, tilsat i herredsfogdens sted på Skodborg herreds ting, for en dom han til fornævnte ting 21/2 sidst forleden, imellem KM tjenere til Gudumkloster på den ene og Kynde Christensen i Østerbjerg og Karen Bodsdatter i Hvistendal på den anden side, dømt og afsagt har, hvori han, imod KM brev såvel som lensmandens skriftlige befaling, har kvit og fri dømt Kynde Christensen og Karen Bodsdatter for geværspenge, som de med andre deres med sognemænd er takseret og lagt for, og samme sin dom efter et fæstebrev, som Kynde Christensen (hans hustru Maren Poulsdatter) fornævnte dag har fremlagt, såvel som og Jacob Sørensen, slotsskriver på Bøvling, hans udgivne seddel, som Christen Mikkelsen ved Lønborg kirke samme dag imod lægdsmændene af Gudum sogn har i rette lagt, funderet har, og ikke deri agtet eller anseet, at ingen for samme geværspenge med KM brev må være forskånet: så og efterdi samme sag befindes i seks uger opsat, og bemeldte indstævnte dom dog ikke er fremlagt, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da finder vi efter slig lejlighed samme dom magtesløs at være.

(444)

** var skikket Niels Jensen Styck, borger i Holstebro, med en opsættelse her af landstinget 26/11 sidst forleden, lydende ham da, efter andre opsættelsers indhold, at have stævnet velb Anders Mogensen i Møgelgård for en summa penge hans velb salig frue Kirsten Krabbe hans formand salig Christen Nielsen Hedegård, fordum borger i Holstebro, skyldig været har, efter to håndskrifter og rigtig regnskabsbogs indhold, og i samme sager forhvervet dom til Vandfuld herreds ting, hvori herredsfogden Poul Nielsen i Eskesgård har tildømt Anders Mogensen part af samme gæld, nemlig 8 1/2 sletdaler med rente og omkostning til Niels Jensen Styck at betale, eller derfor med gode mænd at have indvisning og udlæg i hans bo, løsøre og jordegods: så og efterdi i rette lægges salig fru Kirsten Krabbes underskrevne skadesløs håndskrift på halv niende sletdaler, dateret Holstebro sankt olufs dag 1633, hvilke brev og derefter gælds fordring befindes ved retten at være gjort anhængig førend tyve års forløb efter recessen, så dom derpå til hjemting er forhvervet, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Anders Mogensen jo bør samme halv niende sletdaler skadesløs at erlægge og betale til Niels Jensen, og fordi tilfinder velb mænd, Mikkel Hvas til Sjørup og Knud Sørensen til Tredje, som Niels Jensen nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Anders Mogensens bopæl, der udæske og gøre Niels Jensen Styck udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem deri ikke fyldest, da i anden hans jordegods og løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for samme gæld, og som de efter forordningen vil være bekendt, men efterdi den anden fru Kirsten Krabbes udgivne håndskrift, dateret 13/6 1619, de 14 daler anlangende, befindes imod recessen ikke i rette tide påfordret, såvel som og samme regnskab ikke med hånds underskrivelse bekræftet, da bør Anders Mogensen for indvisning for den gæld kvit at være.

(448)

** var skikket velb fru Ingeborg Arenfeldt, afgangne Ernst Normands, til Selsø hendes fuldmægtig Søren Hansen, foged på Palsgård, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Niels Iversen, KM byfoged i Kolding, for en dom han til Kolding byting 23/2 sidst forleden dømt og afsagt har, imellem hende på den ene og Niels Madsen, forrige skriver på Koldinghus, på den anden side, nogle mangels antegnelser anlangende, som hun i KM rentekammer måtte erlægge og betale, hvilken blev anslagen og gjort i Koldinghuses regnskab 1642 og 1643, på hvilken tid Niels Madsen Koldinghuses skriverstue betjente og sin forpligt fra sig given samme års regnskaber i KM rentekammer at erlægge og forklare og forskaffe sin velb husbonds kvittants derfra, hvilket ikke er sket, men fru Ingeborg Arenfeldt selv samme mangler måtte erlægge og betale, om hun ellers ville have sin kvittering, hvorefter byfogden har tildømt ham at gøre rigtig afregning med den gode frue, og den regnskab at forklare, eller derfor at lide som vedbør: da efterdi her i rette lægges Niels Madsens forseglede og underskrevne udgivne brev og forpligt, dateret Palsgård 1/10 1643, hvori han iblandt andet lover og til forpligter sig straks at begive sig med et års Koldinghus regnskaber samt mandtaller på de påbudne skatter, fra philippi jacobi 1642 og til årsdagen 1643, i KM rentekammer at indlevere forberørte regnskaber og mandtaller at lade høre og forklare, og derfor at forskaffe hans husbond rigtig kvittants, med mere samme hans forpligt om bemelder, og ikke Niels Madsen derimod med kvittantser af rentekammeret bevislig gør, det at være efterkommet, men fast mere med mangelposter i fornævnte års regnskaber og mandtaller under to af rentekammerets skrivere deres hænder bevises, fru Ingeborg Arenfeldt at have i rentekammeret erlagt 294 rigsdaler med sin rente fra philippi Jacobi 1643 og til 15/12 1651, og byfogden dog ikke endelig kendt på det, som for ham var i rette lagt, da finder vi efter slig lejlighed den hans dom magtesløs at være, og Niels Madsen pligtig at fornøje fru Ingeborg Arenfeldt for samme for berørte mangels poster efter hans forpligts lydelse, eller derfor at lide æskning.

(452)
 
** var skikket velb Jørgen Munk til Haraldskær med en opsættelse her af landstinget 28/9 sidst forleden, formeldende ham da at have stævnet Niels Buck i Verst, formedelst han har gjort sig selv til dommer imellem Germand Joensen og ham, uanseet Jørgen Munk havde selv forhvervet lensmandens velb Jørgen Seefelds befaling til Tomas Pedersen i Rugsted, som skulle sidde i dommersted imellem ham og Germand Joensen, des uanseet har Niels Buck 21/7 sidst forleden udstedt en snapvidne, som Jørgen Munk hverken fået varsel for, og ikke heller er hans ---- eller fuldmagt deri indført, som hans fuldmægtig Søren Pedersen havde med sig til tinget, som Jørgen Munk formener skal lyde, efterdi Germand Joensen ikke har rettet for sig til tredje ting, at han bør at lide seks høringers dele til fjerde ting, hvorfor Jørgen Munk formener, det Niels Buck har gjort uret. så er Niels Buck ikke mødt herimod til gensvar, ej heller nogen på hans vegne, ham herimod at erklære: da efterdi sagen befindes i seks uger til i dag at være optagen, så vi imod recessen ikke kan gøre længere forhaling, og efterdi bevises Niels Buck at have sat sig i herredsfogdens sted, samme tingsvidne til Germand Joensen at udstede, imod lensmandens seddel, da har han sig deri forseet, og fordi pligtig at give Jørgen Munk til omkostning fire rigsdaler.

(453)

** var skikket Laurits Hansen, rådmand i Lemvig, på sin og medarvingers vegne, hans fuldmægtig Mogens Bertelsen, borger sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Christen Christensen Bjerregård i Rom sogn, for han 18/7 sidst forleden på Skodborg herreds ting imod lovlig skøde på sin og medsøskendes vegne har gjort vedkendelse på otte søsterlodder i den anden halve Bjerregård, Jens Christensen påboer, som salig Eskild Pedersen i Flansmose på sin søster salig Maren Eskildsdatter i Bjerregård hendes vegne til salig Christen Simonsen, på sin salig far Simon Christensens vegne, på Skodborg herreds ting snaps mandag 1637 skal have skødet og afhændet, og ikke Christen Bjerregård skal have fremlagt nogen bevis at bestyrke sin vedkendelse med, og er nu 16 år siden skøde er udgangen, hvoraf lettelig kan eragtes, at han nu på ny med sine rænker og vrang undervisning vil undervinde sig den anden halve Bjerregård, formener efter for berørte omstændigheder Eskild Pedersens udgivne skøde billigen burde ved magt at blive, og Christen Bjerregårds ulovlig vedkendelse burde magtesløs at være: da er sagen med bevilling opsat til i dag, og nu mødte Christen Christensen Bjerregård og afstod samme indstævnte vedkendelse, og efter slig lejlighed bør den ikke at komme Laurits Hansen eller hans medarvinger til nogen forhindring.

(454)

** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse efterskrevne gamle pergaments brev, så lydende Erik Skram til Hastrup med flere landsdommere og Jens Skriver, landstingshører sst, gør vitterlig, at år efter Guds byrd MDLIJ (1552) lørdag næst for søndagen judica på Viborg landsting var skikket Amdi Christensen i Hørup og havde stævnet Laurits i Tulstrup, for han har fordelt ham og beklaget, det samme sag har tit og ofte været opsat, og han ikke derfor kunne komme af den dele, og velb Otte Krumpen, høvedsmand på Hald mødte og bestod, at han havde givet hans delefoged at dele ham for den fiskegård, han bruger, liggende vesten nedenfor Løvel bro, siden den er opdæmmet, dertil svarede Amdi og Anne Clemendses bud og satte i rette, at den fiskegård, som Amdi blev tiltalt for, den havde været brugt i rolig besiddelse i 40 år og mere til Niels Clemendsens og hans arvinger, og mente samme forfølgelse og dele var gjort imod loven og recessen, og da forligte vi dem her i dag, det Otte Krumpen overgav al den dele og tiltale, som han lod forfølge Amdi med, og samme fiskegårde at følge Anne Clemends og hendes arvinger herefter som tilforn, dog med sådan skel, at samme fiskegårde ikke skulle stævnes højere med sin stævning, end som den har gjort af arilds tid, siden den bygget blev.

(455)

23/11 1653.

** var skikket velb Niels Trolle til Trolholm, KM befalingsmand på Roskildegård, hans fuldmægtig Niels Nielsen, foged på Pallesbjerg, med en opsættelse her af landstinget 26/10 sidst forleden, lydende ham da efter en anden opsættelses indhold at have stævnet Christen Lauritsen i sønder Vinkel, herredsfoged i Skodborg herred, for en dom han til Skodborg herreds ting 1/8 sidst forleden, imellem Niels Trolle på den ene og Christen Eskesen i Hestbæk i Gudum sogn på den anden side, dømt og afsagt har, og da fridømt Christen Eskesen for sin salig bror Jacob Eskildsen, forrige forpagter på Jonstrup i Sjælland, hans umyndige efterladte børns værge at være, uanseet for fornævnte herredsfoged med tingsvidner skal være bevist, Christen Eskildsen at være samme børns farbror og rette lovværge efter loven, tilmed skal ikke befindes at være nogen vederhæftig værge andre end Christen Eskildsen, Christen Lauritsen ham dog, efter to vurderings vidner såvel som sin egen indlæg, har fridømt for sin egne brorbørns værgemål at forestå, at efterdi Christen Eskildsen har to værgemål under hænder at forestå, og tilmed befindes en fattig mand, har han ikke vidst samme værgemål at tildømme. sammeledes den dag for fogden at være i rette lagt efterskrevne tingsvidne af Hjerm herred 22/1 1634, som Jens Nielsen i Vemb præstegård forhvervet har, som indeholder Jens Nielsen at have fremlagt en kontrakt, som har formeldt Søren Sørensen i øster Vemb med flere kendes, at vi 19/1 1634 var over en venlig kontrakt, imellem Christen Eskildsen Torp på den ene og Jens Nielsen i Vemb præstegård på den anden side, anlangende salig Eske Pedersens efterladende fem børn, som er Niels Eskildsen, Peder Eskildsen, Hans Eskildsen, Maren Eskildsdatter og Anne Eskildsdatter deres ophold hos deres stedfar Jens Nielsen. dernæst for fogden at være fremlagt efterskrevne vurderingsvidne der af tinget 27/9 1652, indeholdende Jens Bertelsen i Sivekær med flere at have vidnet, at de 11/2 1651 var forsamlede i Hestbæk til Christen Eskildsens sst i hans bo, som var rette trødningsdag efter hans salig hustru Maren Christensdatter, som boede og døde der sst, at skifte og vurdere deres bo, som beløb sig 120 sletdaler, hvoraf Christen Eskildsen tilkommer halvparten, og hans syv børn, Eskild Christensen, Christen Christensen, Mads Christensen, Jacob Christensen, Maren Christensdatter, Mette Christensdatter og Anne Christensdatter den anden halvpart: så og efterdi for herredsfogden udførligen er bevislig gjort, Christen Eskesen at være formynder for hans bror salig Eske Pedersens efterladende fem børn, og deres værgemål endnu at forestå, tilmed og der foruden sin egne børns gods efter deres salig mor i lige måde under sin værgemål, så Christen Eskesens formue ikke deri efter loven sig kan bedrage ham noksom vederhæftig hans bror salig Jacob Eskesen, som døde i Sjælland, hans efterladende børns arv til sig under værgemål at kunne annamme, så herredsfogden fordi ikke har vidst Christen Eskesen samme sin salig bror Jacob Eskesens børns værgemål eller formynderskab at tildømme, da vidste vi ikke imod den hans dom at sige, men ved magt at blive.

(460)

** (til Peder Nielsen i Krogshede hans opsættelse) så er Kirsten Danielsdatter ikke mødt hertil at svare, og formente Hans Kall, at efterdi Jens Mortensen til hjemting har ladet forhverve tingsvidne efter Kirsten Danielsdatters undskyldning, det han da burde med rette at føre hende her til stede: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til snapslandsting først kommende, og da Kirsten Danielsdatter her i egen person at møde, og den opsættelse her forinden lovlig at forkyndes.

** var skikket Niels Nielsen Obling i sønder Bork med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Else Jacobsdatter i Fusgård og hendes børn, nemlig Jacob Pedersen, Christen Pedersen, Else Pedersdatter og Anne Pedersdatter for en vedersigelse vidne, de 22/4 1652 til Nørherreds ting ved deres fuldmægtig Mads Andersen i Pagård og Jacob Christensen i Østergård forhvervet har, hvori de vedersagde og fragik arv og gæld efter afgangne Peder Madsen af Fusgård, samme vedersigelse vidne beskyldes, at Else Jacobsdatter og hendes børn ikke så retmæssig med boen og des bohave at have omgået, som det sig bør, men en del deraf forført, og en del deraf endnu bruger, menende efter for berørte lejlighed samme vidne ulovlig og uret at være: da efterdi sagen i seks uger til i dag er opsat, og opsættelsen til hjemting findes læst og påskreven, som forskrevet står, vi og ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vedersigelse vidne magtesløs at være, og Else Jacobsdatter at give Niels Nielsen til omkostning fire sletdaler.

(462)

7/12 1653.

(ingen dommere, Henrik Jensen ene)

21/12 1653.

(ingen dommer, Henrik Jensen ene)

(1)

18/1 1654.

** var skikket Hans Clemendsen, borger i Vejle, med en opsættelse her af landstinget 28/9 sidst forleden, formeldende ham da, efter en anden opsættelses indhold, at have stævnet Anders Jensen, byfoged i Vejle, for en dom han skal have dømt til Vejle byting 2/6 sidst forleden og deri skal have tilfunden Peder Ottesen i Norge at søge hans betaling i salig Clemend Sørensens gård i Vejle for hans bryllups bekostning, han siger sig selv at have bekostet for 243 rigsdaler, og ikke specificeret eller navngivet, hvortil sådan stor summa penge forbrugt er, med hvilke dom Hans Clemendsen sig højligen at være forurettet, idet at eftersom han otte dags dag tilforn var stævnet derfor, og fogden straks første ting uden nogen rettergang skal have dømt, uanseet Hans Clemendsens hustru Dorte Andersdatter mødte til tinge med sin husbonds skrivelse, og begæret sagen måtte opstå, hvilket ingenlunde for retten måtte blive agtet eller anseet, formenende byfogden ham i så måder at have overilet og gjort tvært imod recessen, såvel som en henfindelse landstings dom 16/11 sidst forleden, hvilke i slutningen tilholder Anders Jensen byfoged at dømme og underskede, som han vil ansvare og være bekendt, skal ej heller lovlig være stævnet for samme dom, nemlig Clemend Clemendsen og salig mester Laurits Clemendsens arvinger, mester Oluf Bager i Lund i Skåne, formener også Peder Ottesen burde at anse, at hans hustru Magdalene Clemendsdatters udflyning og medgift har af fælles uskiftet bo kostet hans salig far Clemend Sørensen over halv ottende hundrede sletdaler, som med den salig mands hånd er at bevise: da efter flere ord dem imellem var, blev Hans Clemendsen og Anders Jensen formedelst vores underhandling her for retten således forenet, at Anders Jensen lovede at give Hans Clemendsen til kost og tæring 35 sletdaler foruden den kost og tæring, han tilforn er tilfunden, til påske først kommende ham i rede penge at betale og ingen andre varer, og fornævnte indstævnte domme og vurdering dermed magtesløs at være, og ikke at komme Hans Clemendsen til forhindring.

(9)

** var skikket Laurits Mikkelsen i sønder Bork med opsættelse her af landstinget 23/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Jep Sørensen Krohus i Obling med flere for et vidne, de til Nørherreds ting 24/3 nærværende år med Niels Nielsen i sønder Bork efter hans begæring vidnet har, indeholdende at det var dem vitterligt, at Laurits Mikkelsen ikke har ydet nogen afgift af den kirkens eng, han har i fæste, til Maren Jensdatter i Obling i 14 år, og at de tit og ofte har hørt, at Maren Jensdatter har beklaget sig for dem derover, hvilke deres vidne Laurits Mikkelsen højligen benægter, beskylder samme deres vidne, at de har tjent eller boet andre steder, så de ikke kunne vide, hvad Maren Jensdatter og hendes to sønner Niels Obling og Christen Obling kunne oppebære af kirkens indkomst i 14 år, ikke heller bevises Maren Jensdatter på så langsommelig tid skal have æsket eller krævet, ikke heller skal findes i sønder Bork kirkens bog ham at restere, som de om vidnet har, menende samme deres vidne bør magtesløs at blive: så og efterdi for os i rette lægges bemeldte voldgift her af landstinget imellem Niels Obling og Laurits Mikkelsen, hvori de deres tvistighed på fornævnte dannemænd har voldgivet, og fornævnte nu indstævnte tingsvidne deres forrige tvistighed angår, da har vi ikke vidst på fornævnte nu indstævnte vidne at dømme, men fornævnte deres tvistighed efter voldgiften på bemeldte dannemænd at indkomme, det at til ende gøre, og efterdi Visti Lauritsen, den ene af Laurits Mikkelsens voldgifts mænd, siden ved døden er afgangen, da i hans sted tilnævnte Laurits Mikkelsen Christen Ibsen Skriver i Strellev kærgård, som med de andre fornævnte tiltagne dannemænd skal møde i Lyne kirke den næste onsdag for dimmeluge først kommende, og da dem efter fornævnte ---- voldgift til endelig ende at imellem sige, som det sig bør.

(14)

** var skikket Christen Ibsen i Strellev på Peder Jensen i Mejlvang hans vegne, i hans egen nærværelse, med en opsættelse her af landstinget 23/11 sidst forleden, indeholdende ham da at have stævnet Mikkel Clemendsen i Højlund og Maren Lauritsdatter sst for en vidne, de til Østerherreds ting 11/7 næst forleden vidnet har, at det skulle være dem vitterligt, at Peder Jensen skal have med Niels Blaksmark taget adskillige gode fra Christen Christensen i Højlund, endnu stævnet Christen Christensen i Højlund, for han fremdeles i samme vidne har for uærlig sag klage bunden, og derfor sigtet med sit oprakte finger, endnu stævnet Laurits Nielsen, foged på Dejbjerglund, for han i samme vidne har tillyst ham en fuld ran og kaldt på ransnævninger, hvilke vidne beskyldes først Maren Lauritsdatter vildig Christen Christensens hustru, Peder Christensen i Karstoft Christen Christensens bror og i så måder alle vildige: da efter flere ord dem imellem var, afstod de på begge sider samme vidner, sigtelse, klage, domme og forfølgning, så vidt det Peder Jensen Mejlvang angår, så det ikke skal komme ham til nogen forhindring, belangende sagen med Niels Blaksmark, da efterdi han findes hid stævnet, og dog ingen på hans vegne mødt hertil at svare, er det, så vidt ham anlanger, til i dag seks uger optaget, og da her at møde og gå derom hvis ret er, og denne opsættelse her forinden lovlig at forkyndes, og ham for udeblivelse at give Christen Lange til kost og tæring fire rigsdaler.

(18)

** var skikket doktor Peder Jensen Kragelund, superintendant over Ribe stift, hans fuldmægtig Christen Ibsen Skriver i Strellev med en opsættelse her af landstinget 23/11 sidst forleden, formeldende hvorledes han sig højligen har at besværge over Iver Christensen i Ulbæk og ham til sag gives, at han har KM korntiende i fæste i Lyne sogn årligen for 16 ørte korn, og i så måder er vedtagen forhandling imellem ham og bispen, hvad kornet var ond eller god, at skulle ydes bemeldte afgift til den udlovede visse tid, dog des uanseet har Iver Christensen nu i næst forleden to år, kornet var ringe, dis udlovede afgift ikke fuldkommelig ydet og betalt men resterer for fornævnte resterende tiendes afgift, eftersom kornet kostet har, har bispen ladet Iver Christensen stævne, og ham derimod i rette skal være mødt og løgnagtig fremsat, han ikke skulle være bispen videre skyldig, end han havde klart gjort, og ikke sig andre råd sin usandfærdige beretning til bestyrkning har vidst, end hans hustrus far Laurits Mikkelsen i sønder Bork ham som en vildig og dumdristig kunne behjælpe, dis formedelst havde doktor Peder Jensen stævnet Laurits Mikkelsen for en dom, som han til Nørherreds ting 23/8 siger sig at skulle have senteret, og beskyldes ydermere for svogerskab at have fridømt Iver Christensen efter snak og ubevist tale, som han billigen burde med kvittants at have bevist, sig fornævnte korn at have klart gjort, formener bispen Laurits Mikkelsen såvel som Iver Christensen uret at have gjort, og fornævnte dom magtesløs at være: da efterdi samme sag befindes i seks uger til i dag at være optagen, og Iver Christensen ikke samme dom har ladet i rette lægge, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da finder vi efter slig lejlighed samme dom magtesløs at være, og ikke at komme doktor Peder Kragelund til nogen forhindring, og Laurits Mikkelsen og Iver Christensen at give doktor Peder Kragelund til kost og tæring otte rigsdaler i rede penge og ingen andre varer at betale.

(19)

** (til Knud Hansen i Alling hans opsættelse) da er sagen opsat til i dag, og nu mødte Bertel Hansen på sin egen og Jep Gødesens vegne: og for nogen lejlighed sig heri begiver, er samme sag opsat til i dag seks uger, og Knud Hansen, Rask Hansen og Jens Hansen, disligeste Jep Gødesen enhver i egen person her da at møde og gå derom hvis lov og ret kan findes, og denne opsættelse dem til underretning at forkyndes.

(20)

** var skikket velb Bendix Norby til Urup hans fuldmægtig Christen Pedersen i Risbøl med en opsættelse her af landstinget 23/11 sidst forleden, lydende ham da efter en anden opsættelses indhold at have stævnet Jep Nielsen Skomager, Mette Iversdatter med flere borgere og borgersker i Varde for vidner, de til Varde byting 20/12 1652 med Iver Jensen og Mads Jacobsen, borgere i Varde, vidnet har, anlangende de fornemmeste stolestande i sankt jacobs kirke i Varde, hvorledes de langsommelig tider, som de kan mindes, har været brugt til en ladegårds ejendom ved Varde å, såvel som af privat som af adelspersoner, og Laurits Jensen snedker at have vidnet, at have været med på snedker håndværk at gøre en stolestand, som blev indsat i fornævnte kirke i Varde, og de i samme deres vidner skal have sluttet, at imens enhver kunne mindes, nogle fra halvfjerdsindstyve år og nogle ringere, og så siden de tider skulle samme stolestand, både på karle og kvindesiden, været brugt af de personer, som havde ejet fornævnte ladegård, og ikke nogen adel eller uadel derpå tvistet eller talt, uanseet at salig velb Otte Krag, som boede des midlertid på Lunderup, samt hans velb fru Karen Brockenhuus og deres folk har haft og brugt samme stolestand, item salig velb fru Sofie Skeel, og efter deres tid velb Hans Lange, som boede på Lunderup, altid har brugt samme stolestand. dernæst blev fremlagt efterskrevne tingsvidne af Varde byting 20/12 1652, som indeholder Jens Olufsen Bjerg med flere at have vidnet, at de den dag efter byfogdens befaling var i sankt jacobi kirke i Varde at syne og se nogen panel lukkede stolestand, som var forsynet med våben og navne, som efterfølger: så og efterdi med Erik Krag, som med Varde syssel provsti forlenet er, hans udgivne seddel bevislig gøres, det Bendix Norby er tilladt to stolestader på karlesiden og lige så mange på kvindesiden i fornævnte kirke at indsætte på de steder, hvor samme Lunderup stole tilforn været, og han det udvist har, bevises og med adskillig vidnesbyrds vidner, at de adelsfolk, som har boet på Lunderup, at have haft de samme stolestader i fornævnte kirke, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme Iver Jensen og Mads Jensens indstævnte førte vidner, syn og forbud så noksom, at det bør imod Erik Krags seddel at komme Bendix Norby på hans fornævnte stolestader at indsætte i bemeldte kirke til nogen forhindring.

(29)

** (til Christen Pedersen i Egeris mølle hans opsættelse) så mødte Christen Tomasen med samme indstævnte vidner og dom og bød sig dermed i rette. dertil svarede Johan Henriksen og var opsættelse begærende: da efter slig lejlighed opsatte vi samme sag til i dag seks uger, og Christen Pedersen og Oluf Pedersen at give Christen Tomasen til kost og tæring tre sletdaler.

** var skikket Iver Jacobsen, borger i Kolding, med en opsættelse her af landstinget11/10 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelses indhold at have stævnet Anders Jørgensen i Nebel, herredsfoged i Brusk herred, for en dom han 23/7 næst forleden på fornævnte herredsting dømt og afsagt har, imellem ham på den ene og Hans Pedersen Sandemand i Møsvrå på den anden side, hvori han har ham frafunden hans retmæssig fordrende gæld, ham efter rigtig dom med rette tilkom hos fornævnte Hans Pedersen på Dorte Knudsdatter, Hans Nielsens hustru, i Torup hendes vegne, som Dorte Knudsdatters forrige husbond afgangne Oluf Pedersen i Møsvrå skyldig var til Iver Jacobsen, så og til Hans Pedersen, barnfødt i Møsvrå, nu tjenende mester Mads Linde i Middelfart, som beløber sig tilhobe med rente og interesse til 44 sletdaler, hvori Iver Jacobsen formener sig af ham meget at være forurettet, først efterdi han ikke har villet agte og anse en herredstings dom, til Elbo herreds ting udstedt 27/7 1652, hvori Hans Nielsen i Torup på sin hustru Dorte Knudsdatters vegne er tildømt at betale til Iver Jacobsen og Hans Pedersen, tjenende i Middelfart, halvparten af deres gælds tilkrav 44 sletdaler: så og efterdi med endelig dom af Elbo herreds ting bevislig gøres, Iver Jacobsen og Hans Pedersen at være tildømt at have indvisning i Dorte Knudsdatters bo og gods, såvel som og bevises herredsfogden af Elbo herred derefter med dannemænd at have søgt hendes bo, og ikke der kunne bekommes udlæg for gælden, så herredsfogden Anders Jørgensen efter samme dom, såvel som efter lensmanden Jørgen Seefelds befaling, har gjort Iver Jacobsen og Hans Pedersen indvisning i den aftægts brev af de penge, som Hans Pedersen Sandemand Dorte Knudsdatter endda skyldig var, for fornævnte deres gælds fordring, befindes og Hans Pedersen Sandemand at have været til vedermåls ting, der samme indførsels vidne er ganget beskrevet, og tilstået, at 60 sletdaler hos ham endda stod af de penge, han til Dorte Knudsdatter for hendes aftægt udlovet har, og herredsfogden Anders Jørgensen dog der imod ikke har vidst at tilfinde Hans Pedersen Sandemand samme penge til Iver Jacobsen at erlægge, da kunne vi efter slig lejlighed ikke deri kende den hans dom så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være, og ikke at komme Iver Jacobsen og Hans Pedersen til nogen forhindring.

(35)

** (til Iver Vinds opsættelse) da er sagen opsat til i dag, og nu mødte Bertel Hansen på sin egen og Jep Gødesens vegne og fremlagde samme kontrakter, som samme kontrakt i sig selv bemeldte: og for nogen lejlighed sig heri begiver, er samme sag med bevilling opsat til i dag seks uger, og da Bertel Hansen, Jep Gødesen, Rask Hansen, Knud Hansen og Hans Hansen her personlig at møde, og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og denne opsættelse her forinden til underretning at forkyndes.

** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse efterskrevne landstings dom, lydende ord fra ord, Palle Juel til Strandet Malte Jensen til Holmgård, landsdommere i Nørjylland, og Gunde Skriver, landstingshører sst, gør vitterligt at år efter Guds byrd MDLXXVIJ (1577) lørdagen, som var 9/11, på Viborg landsting var skikket Søren Vinter i Næsborg på den ene og havde stævnet hr Simon, sognepræst der sst, som er kirkeværge til Næsborg kirke, på den anden side om han har noget at svare til det jord, som kaldes Kirketorp, som Søren Vinters forfædre skulle have givet til fornævnte kirke, men dos skulle samme forfædre og deres efterkommere, arving efter arving, ---- hvis stedsmål, som deraf ganger, nyde og beholde, undtagen en tønde byg, som skal gives til Næsborg kirke, og Søren Vinters oldefar samme jord i hånd og hævd at skulle have haft, den stund han levede, og siden Søren Vinters far Anders Vinter havde og samme jord, og siden Anders Vinter er død, har Søren Vinter haft samme jord, og mente Søren Vinter efter recessens lydelse, at samme jord burde ham og hans arvinger at følge, og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Slet herreds ting MDLVJ (1556) som indeholder Anders Vinter at have fremlagt en gammel kirkebog af Næsborg kirke, og lod læse, lydende anno doma MXXXVD (1465) item har Næsborg kirke efterskrevne jord, som Anders Plovmand gav til Næsborg kirke, der iblandt et stug jord, som kaldes Kirketerp, og skal Anders Plovmand og hans sande arvinger have indfæstning og al anden rettighed, undtagen en ørte byg til Næsborg kirke: blev her så påsagt for rette, at dersom hr Simon findes til lovlig tid stævnet at være af Søren Vinter, og han ikke er mødt, som forskrevet står, da finder vi samme jord, som kaldes Kirketorp, Søren Vinter og hans arvinger angerløs at følge, indtil hr Simon stævnes på ny, kommer her og kan bevise, Næsborg kirke nogen rettighed dertil at have.

(36)

** var skikket velb Otte Krag til Voldbjerg, KM befalingsmand på Bøvling slot, hans fuldmægtig Jacob Sørensen, ridefoged til Bøvling, med en opsættelse her af landstinget -/11 sidst forleden, formeldende ham da efter en anden opsættelses indhold at have stævnet Svend Olufsen, byfoged i Lemvig, formedelst han uden nogen føje eller billig anledning har dømt Laurits Hansen, rådmand sst, til sine 3 mark for slagsmål, han på Jens Trane rådmands hustru Margrete Sørensdatter beganget har, og de for ham i rette lagte akter ganske af dommen udelukket, så som syn, vidnesbyrd, sandemænds opkrævelse og andet mere, formenende han for sådan uforsætlig udredelse bør at være fældet og aldrig nogen ret længere at betjene: da efterdi samme sag befindes over seks uger til i dag optagen, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da finder vi efter slig lejlighed samme dom magtesløs at være, dog formedelst vores forbøns skyld afstod Jacob Sørensen samme indstævnte sag og tiltale til Svend Olufsen, og ham deri pligtig at give Jacob Sørensen på sin husbond velb Otte Krags vegne til kost og tæring ti sletdaler i rede penge og ingen andre varer at betale.

(38)

** var skikket Oluf Sørensen, borger og indvåner i Kolding, hans fuldmægtig Christoffer Villumsen, skriver i Brusk herred, med en opsættelse her af landstinget 26/41 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelses indhold at have stævnet Gregers Nielsen, skolemester og indvåner i Kolding, for nogen ærerørige ord, som han 11/7 sidst forleden skal have hans hustru løgnagteligen udskældt, og mange ulykker lovet ham og hans hustru at vederfares, hvorfor han har for byfogden Niels Iversen sat i rette, om Gregers Nielsen jo ikke bør for sådan skælden og skældsord imod Oluf Sørensens hustru, som egentlig er hendes ære angående, at lide og en løgner og æreskænder at være, og så samme sag 1/9 efter seks ugers opsættelse her til landstinget og sin overdommer af byfogden henvist: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet efter Gregers Nielsens ord og mundheld, hvilke han højligen benægter, tilmed og med lige ed her for retten tilstået, sig ikke at vide andet med Oluf Sørensen og hans hustru end ærligt, kristeligt og godt, en del af fornævnte vidnesbyrd og derom har vidnet uendeligt og uoverensstemmende, da kunne vi efter slig lejlighed ikke deri kende samme indstævnte vidner, såvel som og den hedenfindelse dom, derefter udstedt er, så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være, og ikke komme Gregers Nielsen til nogen forhindring.

(42)

** var skikket Søren Hår, rådmand i Kolding, hans fuldmægtig Christoffer Villumsen, skriver i Brusk herred, med en opsættelse her af landstinget 26/10 sidst forleden, indeholdende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Gregers Nielsen, danske skoleholder der sst, for nogen ærerørige ord, som han 11/7 sidst forleden skal have ham skammelig og løgnagtig med udskældt og havde sagt, at alt hvis jord, hus og gårde, han havde, det havde de med djævlens kunst, hvorefter for byfogden Niels Iversen sat i al rette, om jo Gregers Nielsen for sådan hans løgnagtige skælden og skændsord imod Søren Hår, som egentlig er hans ære angående, at lide og en løgner være, og da samme sag 7/9 efter seks ugers opsættelse til landstinget for sin overdommer henvist: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet efter Gregers Nielsens ord og mundheld, som han dog højligen benægter, tilmed han og her i dag for retten ved lige ed har erklæret Søren Hår, sig ikke at vide med ham eller hans pårørende andet end hvis ærligt, kristeligt og godt er, da kunne vi efter slig lejlighed ikke deri kende samme indstævnte vidner eller den frafindelse dom, derefter udstedt er, så noksom at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke at komme Gregers Nielsen til forhindring.

(46)

** var skikket salig Simon Christensens arvinger i Lemvig, nemlig Laurits Hansen, Jens Trans og Morten Christoffersen, borgere sst, deres fuldmægtig Mogens Bertelsen, borger i Lemvig, med en opsættelse her af landstinget 28/9 sidst forleden, indeholdende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Svend Olufsen, byfoged der sst, for han 18/4 nærværende år efter en sendebrev og kopi af salig Hans Sørensens regnskabsbog har dømt forskrevne salig Simon Christensens arvinger til Anne Bendsdatter, salig Hans Sørensens, i Ålborg at betale 30 sletdaler og 7 rigsdaler, og ikke byfogden har ville anse salig Simon Christensens regnskabsbog, som samme dag er blevet på tinget fremlagt, uden aleneste et udtog af Hans Sørensens regnskabsbog: så og efterdi for byfogden ikke befindes at være i rette lagt salig Hans Sørensens regnskabsbog, såvel som og den ikke heller for os er bleven fremlagt, endog sagen derom er bleven optaget, og nogle gange forelagt forskrevne regnskabsbog her at skulle til stede føres, dis lejlighed om samme fordring deraf at forfare, og fogden dog efter samme udtog, for ham fremlagt, har tilfunden salig Simon Christensens arvinger enhver sin anpart af fornævnte penge med sin rente skadesløs at betalt, da kunne vi efter slig lejlighed ikke deri kende samme dom så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og byfogden Svend Olufsen at give Mogens Bertelsen på salig Simon Christensens arvingers vegne tre rigsdaler til kost og tæring.

(49)

** var skikket Jens Madsen, boende i Tolstrup, hans fuldmægtig Hans Mortensen i Møsvrå med en opsættelse her af landstinget 7/12 sidst forleden, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Hans Lauritsen i Dons med flere for et syn, de 24/9 sidst forleden til Brusk herreds ting skal have afhjemlet, at de fornævnte dag ved tinget skal have synet Ide Tomaskone af Tolstrup, og da skulle de have seet på hendes højre arm et sår, som nu igen skulle være helet, men hvor hun det havde bekommet, vidste de ikke, og ikke de om nogen åben sår eller skade at have seet hende i ringeste måde at have, ikke heller hun med vidnesbyrd beviser, det Jens Madsen hende nogen sår at have gjort, andet end med hendes egen sigtelse, uden bevis imod recessen, tilmed benægter Jens Madsen ved højeste helligånds ed, at han aldrig hende har gjort, som hun ham usandfærdig beskyldt har: da efterdi samme sag befindes over seks uger til i dag optagen, og samme synsvidne og sigtelse dog ej er fremlagt, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme synsvidne og sigtelse magtesløs at være, og ikke at komme Jens Madsen til nogen forhindring.

(50)

** var skikket Hans Mortensen Bøgvad, boende i Møsvrå, med en opsættelse her af landstinget 26/10 sidst forleden, lydende ham da, efter anden opsættelses indhold, at have stævnet Oluf Nielsen i Kærbølling for en bekendelse, han til Tørrild herreds ting efter en misdæders mund skal have tagen beskreven, hans navn Mikkel Hansen, og i samme hans løgnagtige bekendelse beskyldt ham, at han nogen år forleden, førend han var ført på Bremerholm, fornævnte misdæder da skulle være bevidst, at Hans Mortensen skulle have forreden KM toldsted med to heste i Jørgenskovs løkke, hvilket Hans Mortensen ved højeste helligånds ed benægter aldrig at have gjort: da efterdi samme sag befindes over seks uger til i dag optaget, og ikke samme bekendelse er fremlagt, så fordi imod recessen uden bevilling ej længere må gøres forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme bekendelse magtesløs at være og ikke at komme Hans Mortensen til nogen forhindring.

(51)

** var skikket Gertrud Andersdatter i Kolding med en opsættelse her af landstinget 28/9 sidst forleden, indeholdende hende da at have stævnet Niels Iversen, byfoged sst, for en ulovlig dele han på bytinget der sst 17/8 sidst forleden, uden lovlig forgående kald eller varsel eller nogen dom for dele, tilmed uden seks høringers navngivelse, udstedt har, end også funderet samme dele på to domme, som efter forordningen er for gamle, eftersom begge domme skulle været dateret 1647, og derefter søgt ved nam 1651, som er langt over fire år: så og efterdi befindes byfogden Niels Iversen efter fornævnte to gamle domme, imod forordningen, har udstedt dele over Gertrud Andersdatter, tilmed ikke seks høringer deri indført, eller noksom lovlig varsel for givet, som det sig burde, og hende i så måde deri uforrettet og omkostning tilføjet, da finder vi efter slig lejlighed samme dele magtesløs at være, og Niels Iversen pligtig at give Gertrud Andersdatter til kost og tæring seks rigsdaler i rede penge, ingen andre varer at betale.

(53)

** var skikket Niels Pedersen i Kolding hans fuldmægtig Jens Høg, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget 24/11 sidst forleden, formeldende ham da efter en anden opsættelses indhold at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en dom han til Kolding byting 26/2 sidst forleden, imellem Niels Pedersen på den ene og Peder Lauritsen af Middelfart på den anden side, dømt og afsagt har, og tilfunden Niels Pedersen hans kvota af et håndskrift, han til Peder Lauritsen skal have udgivet, for sig og sin mor, ham at være skyldig bleven, bemeldende på 84 sletdaler, for hvilke gæld borgmester og råd, såvel som Niels Iversen byfoged skal have gjort Peder Lauritsen indførsel for i den fjerde part i det skib, Niels Pedersen og hans mor har, med Niels Pedersen 29/1 næst tilforn, der skifte stod efter Niels Pedersens salig far. herhos fremlagde Niels Pedersen et skiftebrev efter salig Peder Nielsen Strandhus, dateret 29/1 1653, hvori blandt andet formeldes Peder Lauritsen Middelfart lod fordre efter håndskrift 45 daler med to års efterstående rente, hvilke skiftebrev og indeholder Peder Lauritsen iblandt andre kreditorer at være indført på den fjerde part skib for 51 sletdaler, og efter slig lejlighed formente Niels Pedersen sig med samme dom at være forurettet, og burde fordi magtesløs at være: så og efterdi for os fremlægges bemeldte skiftebrev, som ikke for fogden har været i rette, tilmed og befindes ham at have dømt i sagen, straks efter det for ham var indstævnet uden nogen opsættelse, da findes vi efter slig lejlighed samme dom magtesløs at være, og hvem påskader indkalde sig sagen igen til bytinget, dokumenterne for fogden på begge sider at i rette lægges, i hans dom at inddrage, og derefter endelig at dømme, som han vil ansvare og være bekendt.

(56)

** var skikket Jens Jensen Trans, borger og rådmand i Lemvig, hans fuldmægtig Christen Thybo i Viborg med en opsættelse her af landstinget 9/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Jep Sindersen i Smedshave for den anpart i samme gård, med dis tilliggende bols ejendom, som salig Simon Christensen og salig Knud Gregersen i Vinkel har indløst og deri gjort til ham udlæg af Maren Kringel og betalt halvparten af seks tønder bygskyld efter kontraktens indhold, Simon Christensens arvinger og børn er tilfalden og tilhører, som Jep Sindersen, dem uadspurgt, ulovlig og uden hjemmel og tilstand brugt har samme deres anpart ejendom i to år uden al afgift, stedsmål eller andet, menende ham deri uret at have gjort og bør derfor at stande til rette: da efter flere ord dem imellem var, bevilget Jep Sindersen på sin egen og Christen Thybo på Jens Transes vegne, sagen på samfrænder at indkomme efter fornævnte dom, og efter deres dokumenter forfare og udrede, hvor vidt dem i samme omtvistede gård og boelsjord kan være lovlig til berettiget, og det at give beskrevet, og hvo siden videre påskader, da at gå derom hvis ret er.

(57)

** (til Herman Kåses opsættelse til i dag): da for nogen lejlighed sig heri begiver, blev samme sag med bevilling opsat til i dag seks uger, og midlertid lovet Christen Risbøl ejendoms breve, fornævnte tvistighed anlangende, at eftersøges og her da at komme til stede, og sagen så ikke længere med nogen udflugt til videre ---- at spildes, men da at gå om hvis ret er. (ikke tilskreven)

(58)

** var skikket Jep Sindersen i Smedshave med en opsættelse her af landstinget 9/11 sidst forleden, lydende ham da, efter en anden opsættelses indhold, at have stævnet for dom salig Simon Christensens arvinger, nemlig Mette Simonsdatter, Margrete Simonsdatter, Karen Simonsdatter med deres lovværge til rigens æskning at lide for al den oppebørsel, stedsmål og skyld, som salig Simon Christensens arvinger har oppebåren i 23 års tid af Jep Sindersen og hans søskende deres bondegods i Smedshave, eftersom de er det arveligen tilkommen, og satte i al rette, om salig Simon Christensens arvinger bør ikke at lide rigens æskning for fornævnte gode, eftersom de af byfogden er tildømt det at betale til Jep Sindersen eller at lide rigens æskning efter recessen: så og efterdi med endelig dom her af landstinget bevislig gøres samme køb, skøde og lovbud med dis forfølgning at være underkendt, som salig Simon Christensen med Sindersen Jensen havde gjort, formedelst det af en lovfældt mand var gjort og oprettet efter samme doms videre bemelding, og byfogden fordi har tilfunden salig Simon Christensens arvinger at betale den årlig skyld og stedsmål, som han og hans arvinger havde oppebåret af fornævnte gods, såvel som omkostning, disligeste ejendoms breve, som salig Simon Christensen har tilstået sig i forvaring at have annammet, Smedshave anlangende, da har vi efter bemeldte dokumenter ikke vidst fornævnte byfogeds dom at kunne underkende, men tilfunden salig Simon Christensens arvinger at erstatte og betale til Jep Sindersen og hans medarvinger hvis oppebørsel med stedsmål, skyld og landgilde, samt og billig anvendt bekostning fra bemeldte ulovlig købs og forhandlings dato, disligeste og ejendoms breve fra dem at levere, eller og derfor æskning at lide.

(65)

** var skikket Jep Sindersen i Smedshave med en opsættelse her af landstinget 9/11 sidst forleden, indeholdende ham da, efter en anden opsættelse, at have stævnet for dom salig Simon Christensens arvinger, Maren Simonsdatter, Margrete Simonsdatter og Karen Simonsdatter med deres lovværge til rigens æskning at lide for al den oppebørsel, stedsmål og skyld, som salig Simon Christensen og hans arvinger har oppebåren i 23 års tid af salig Magdalene Madsdatter hendes bondegods i Smedshave, uden hendes lovværger samtykke eller hjemmel, og satte i al rette, om salig Simon Christensens arvinger bør ikke at lide rigens æskning for fornævnte gode, eftersom de af byfogden er tildømt det at betale til Jep Sindersen eller at lide rigens æskning efter recessen: så og efterdi bevises med Tomas Nielsen, salig Magdalene Jensdatters rette lovværge, hans opbydelse og brev, til Jep Sindersen udgivet, hendes værgemål at annamme og påtale, anlangende Magdalene Jensdatters part i Smedshave, befindes og ---- salig Simon Christensen Smedshave at have bort fæstet, bevises og med den kontrakt imellem salig Simon Christensen og Knud Gregersen oprettet, at de er lige i al Smedshave, undtagen Magdalene hendes anpart, tilmed og befindes at alle hvis dokumenter og adkom, som salig Simon Christensen havde sig bemeldte anpart i Smedshave på Magdalene Jensdatters vegne til forhandlet, ved endelig dom her af landstinget underkendt, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end salig Simon Christensens arvinger jo bør deri at klarere og afbetale til Jep Sindersen og hans medarvinger Magdalene Jensdatter hendes anpart stedsmål, skyld og landgilde, samt og dis billig derpå forårsagede omkostning siden samme kontrakts dato, eller og derfor bør æskning at lide.

(71)

1/2 1654.

** var skikket velb Tyge Below til Frøstrup, KM befalingsmand på Hindsgavl, på sin tjener Oluf Nielsen Kastkær hans vegne, i hans egen nærværelse, med en opsættelse her af landstinget 23/11 sidst forleden, lydende ham da, efter en anden opsættelses indhold, at have stævnet Morten Christensen i Sædding med flere for et vidne, de til Kærgårds birketing 26/3 1653 vidnet har, indeholdende at de skal have været i Kastkær 19/2 1652 og da skulle have hørt og seet, at Eske Hansen og Morten Jørgensen var vurderingsmænd over det gods, som blev Oluf Nielsen frataget, sammeledes havde stævnet Niels Olufsen, født i Kastkær, med flere for et vidne, de til Vesterherreds ting 7/1 sidst forleden vidnet har, formeldende at de skulle have været i Kastkær 1652 den dag, Niels Nielsen Obling og hans medfølgere tog de to køer og den plagfol fra Oluf Nielsen. dernæst stævnet Hans Mogensen, foged på Frøstrup, for en dom han på Nørherreds ting 26/5 næst forleden over Niels Nielsen forhvervet har, bemeldende i sin mening at Niels Nielsen skulle udgive og betale til Oluf Nielsen Kastkær for en brun hestplag 20 rigsdaler og for to køer 22 sletdaler, eller det at føre tilbage inden 6 uger, uanseet samme køer og plag Niels Nielsen ved lovlig nam og vurdering for sin rigtige gælds fordring er tilvurderet af Oluf Nielsens bo: da efter flere ord dem imellem var, voldgav Niels Nielsen Obling og Oluf Nielsen Kastkær samme deres iring og tvistighed, bemeldte udlæg og vurdering anlangende, på fire dannemænd, hvortil Niels Nielsen på sin side tog Laurits Jensen, borgmester i Varde, og Peder Børgesen i Hyllested, derimod tog Oluf Kastkær på sin side Christen Tarp og Steffen Nielsen, rådmænd i Varde, de og samtligen der foruden tilnævnte Jens Andersen, ridefoged til Riberhus, hvilke fem dannemænd skal forsamles til Clemend Christensen Toftums i Varde på sankt peders dag først kommende, og da have fuldmagt parterne om samme deres tvistighed til endelig ende at imellem sige og forhandle, og hvad de samtligen eller og de fleste af dem deri sigende og gørende vorder, at stå for fulde af parterne upåtalt i alle måder, og dermed er sagen ophævet og bilagt, ingen videre til hinder.

(81)

** var skikket Jep Pedersen, borger og indvåner i Middelfart, med en opsættelse her af landstinget 7/12 sidst forleden, formeldende ham da at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en dom han på Kolding byting 14/1 1652 dømt og afsagt har, imellem Jep Pedersen og hans hustrus bror Poul Bertelsen, rådmand i Kolding, eftersom han skal have for ham i rette ladet stævne Poul Bertelsen, ham tiltalte at han for retten skulle fremlægge forseglede skiftebreve, som er gangen efter salig hr Bertel Iversen, fordum sognepræst til Taulov sogn, og hvis gods, hans hustru Ellen Bertelsdatter arveligen kan være tilfalden, hvilke hans tiltale han ikke skal have anseet, men Poul Bertelsen derfor frikendt. item stævnet hr Bertel Henriksen, sognepræst i Ringkøbing, Dorte hr Christens i Taulov med hendes lovværge, Anne Henriksdatter, værende i Taulov, med hendes lovværge, såvel som Mads Gregersen, borger og indvåner i Kolding, om han vil have noget dertil at svare. nu mødte Poul Bertelsen og fremlagde fornævnte indstævnte dom af Kolding byting 14/1 1652, som så besluttes, eftersom Jep Pedersen i Middelfart tiltaler Poul Bertelsen rådmand for et værgemål på hans hustru Ellen Bertelsdatters vegne, og ikke for ham bevises, Poul Bertelsen noget at have annammet under sit værgemål, men med tingsvidne og Dorte, hr Christens, i Taulov hendes kundskab bevises, at de to boder, ved hospitalet i Kolding liggende, som efter salig hr Henrik Sørensens dødelige afgang er udlagt til Ellen Bertelsdatter og Engel Bertelsdatter for deres fædrene arv, som afgangne hr Henrik Sørensen havde annammet til sig efter deres salig fars død, af hvilke boder Dorte, hr Christens, i Taulov og hendes datter Ellen har oppebåren husleje til Ellen og Engel Bertelsdatter deres nødtørftig underholdning, da har byfogden så om sagt, at efterdi ikke for ham bevistes, Poul Bertelsen noget at have oppebåret af Ellen og Engel Bertelsdøtres gods, men bevises at hr Henrik Sørensen har annammet deres fædrene arv og sig til forpligtet at holde Poul Bertelsen det uden skade, vidste han ikke at tilfinde Poul Bertelsen noget dertil at svare: så og efterdi befindes Poul Bertelsen at have været hans søster Ellen Bertelsdatters værge og formynder, og byfogden dog alligevel har ham for dis tiltale frifunden, anlangende skriftlig brevs levering og regnskabs forklaring, eftersom for ham derom har været i rette sat, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende den hans dom så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og byfogden Niels Iversen deri at give Jep Pedersen til kost og tæring fire rigsdaler.

(82)

** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse efterskrevne gamle pergaments brev, som lyder jeg Bertel Jensen, foged til Kær herreds ting, Jep Jensen i Vadum med flere kundgør i dette vort åbne brev, at år efter Guds byrd 1533 den tirsdag næst efter sankt hans baptist dag på fornævnte ting var skikket beskedne mænd Jens Tuesen i Horsens og fik et fuldt tingsvidne af efterskrevne otte lovfaste mænd, hvilke samdregteligen vidnede, at de så og hørte samme dag på fornævnte ting sandemænd i Kær herred kundgjorde deres tov, som de gjorde ved Højbukhave, som ligger sønden til Ulmose, og så nør fra den høj til en rende, som løber i Ulmose, og derfra satte de stem fra sted til sted, som efterfølger, som de kundgjorde var ret markskel imellem Horsens og Attrup.

(83)

15/2 1654.

(ingen af Ribe stift denne landsting mødte og gik i rette)

1/3 1654.

** var skikket velb Christen Tomasen til Stovgård, KM befalingsmand på sankt knuds kloster, hans visse bud Jørgen Sørensen i Ilved med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Vill Pedersen i Østerhoved, herredsfoged i Nørvang herred, for en dom han på fornævnte herreds ting 5/7 næst forgangen dømt har, anlangende to boldet stude, som skal være solgt til Terkild Pallesen i Billund, og ikke han har dømt enten til eller fra, hvorfor han formener, at herredsfogden har gjort uret, og hans dom magtesløs at blive. ydermere havde Christen Tomasen ved sin fuldmægtig stævnet Vill Pedersen i Østerhoved for en dom, han til Nørvang herreds ting 8/3 næst forgangen dømt har, hvori han har tildømt Terkild Pallesen i Billund at lide og tilbørlig at stande til rette for to boldet stude, som han har købt af hans konebror, en tyv ved navn Søren Johansen af Ilskov, som er bleven heden rettet for sin tyveri, og i forrige dom er bonden sin koste tildømt, hvori han formener samme dom bør ved magt at blive, og Terkild Pallesen bør at betale hans tjenere Niels Andersen og Peder Christensen i Tørring fornævnte to boldet stude: så og efterdi Vill Pedersen herredsfoged i hans sidste dom ikke har dømt på hvis, som for ham efter hans forrige dom var i rette sat og indstævnet, da finder vi efter slig lejlighed fornævnte sidste udgivne dom magtesløs at være, og Vill Pedersen for dis derpå forårsagede omkostning at give velb Christen Tomasen tre rigsdaler i rede penge, ingen andre varer at betale.

(86)

** var skikket Laurits Jørgensen i Flenstofte i Fyn hans fuldmægtig Søren Lauritsen, skriver på Skanderborg, i Laurits Jørgensen egen nærværelse, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter en seks ugers stævning at have stævnet Laurits Jensen på Skøde og Iver Hansen, født i Lønborg, såvel som og Mads Madsen den yngre, født i Tarm bisgård, for et vidne de til Nørherreds ting 8/1 1652 vidnet har, anlangende en tyv, som skulle have stjålen en andel penge med mere fra den salig mand Hartvig Sachs til Tanderup, hvilken tyv, Iver Hansen på velb fru Lisbet Skade, salig Hartvig Sachses, til Tanderup hendes vegne skal have eftersøgt på sin gode herre rigens marsks gård Flenstofte, som han har i forpagtning, og Iver Hansen skal have berettet, at der sst en del af fornævnte tyvekoster at skal have funden, som han ydermere beretter, at Laurits Jørgensen på Flenstofte af tyven skal have i forvaring og til ham leveret, hvilke Laurits Jørgensen formener af Iver Hansen ubetænksom og meget letfærdig at være påsagt, som han aldrig kan eller skal bevise: så og efterdi befindes Laurits Jensen og Iver Hansen at have vidnet en del om Laurits Jørgensens ord og mundheld om fornævnte gods, han dem selv skulle have leveret, hvilket han dog her i dag for retten har benægtet ved højeste ed og oprakt finger ikke så at være, som de ham på vidnet har, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende fornævnte indstævnte vidne, så og Mads Madsens vidne, så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(90)

** var skikket Clemend Sørensen, korporal i Frederiksodde, hans fuldmægtig Jørgen Johansen sergent med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jens Nielsen Keldsen sst, formedelst han skal have sig bemægtiget et hus og tømmer ved huset, som Anders Olufsen væver fraløb i Frederiksodde, og det efter et panteseddel og derefter forhvervede dom til Frederiksoddes byting for en ringe gæld, som ikke skulle kunne nær opløbe hvis, samme hus og tømmer, han sig har bemægtiget, værd var, hvorimod Clemend Sørensen efter rigtig brev og forhvervede dom har og nogle penge at fordre hos bortløbne Anders Olufsen væver, og formente og i lige måde at nyde indførsel i fornævnte hus og tømmer, så vidt det kan videre værd været, end Jens Nielsen Keldsens rette fordring, og dog intet har måttet nyde til betaling: da efterdi sagen i seks uger er optagen, og opsættelsen til hjemting findes påskreven, og ingen er mødt, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter slig lejlighed samme vurdering og dom magtesløs at være, og ikke komme Clemend Sørensen til nogen forhindring.

(91)

** (til Peder Nielsens opsættelse i Krogshede) da er sagen opsat til i dag, så var her til stede mødt Maren Jensdatter jordemoder, som ved højeste ed og opholden finger tilstod og bekendte, der eden hende derom blev forelagt, det Kirsten Danielsdatter i hendes største barnenød udlagde og beskyldte Jens Mortensen for sin rette barnefar at være. så er Kirsten Danielsdatter endnu ikke fremkommen sig herimod at svare: da for nogen lejlighed sig heri begiver, er samme sag opsat til anden landsting efter påske først kommende, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og Kirsten Danielsdatter her i egen person da til fornævnte tid at møde til stede, og den opsættelse her forinden lovlig at forkyndes.

(92)

** var skikket Jens Christensen i Fakse i Sjælland på Iver Mortensen i Sakskøbing i Lolland hans vegne, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Tomas Nielsen i Trelde, Poul Sørensen i Egeskov med flere anlangende en sognevidne og sandfærdig kundskab, som de Iver Mortensen i deres sognekirke, nemlig i Vejlby kirke, anden juledag 1651 sandfærdig har meddelt, anlangende hans hustru og hendes mor deres slægt og byrd på fædrene og mødrene side, og formeldende at salig Laurits Kock, som boede og døde i Næstved, og Sidsel Madsdatter, Iver Mortensens hustru, var næstsøskendebørn. dernæst blev fremlagt efterskrevne tingsvidne af Elbo herreds ting 24/8 1652, at eftersom Iver Mortensen Svarrer, borger i Sakskøbing, har ladet stævne Hans Nielsen i Trelde med flere for deres sandhed at vidne, eftersom deres sognevidne om bemelder, som de har udgivet i Vejlby kirke anden juledag 1651, anlangende Iver Mortensens hustrumor Anne Nielsdatter, barnfødt i Trelde, hendes slægtskab, da at være fremstanden Hans Hansen med flere, som vidnede, at Anne Nielsdatter er barnfødt i Trelde, hendes far den salig mand Niels Jensen, hendes mor den salig kvinde Sidsel Nielses, som begge boede og døde i Trelde, siden blev Anne Nielsdatter gift over til Højrup i Herslev sogn, og kom i ægteskab med Mads Nielsen, som boede og døde i Højrup, med hvilke hun havde et pigebarn Sidsel Madsdatter, og der hendes mand ved døden afgik, rejste hun med samme sin datter over til Sjælland, sine slægtninge og venner at besøge, og var det dem vitterligt, at Anne Nielsdatters farbror, ved navn Peder Jensen Ovesen, som boede og døde i Trelde, at han havde en datter, ved navn Johanne Pedersdatter, som siden og rejste over til Sjælland, hun havde en slegfred søn, hvad hans navn var vidste Tomas Pedersen med flere ikke, men Jens Jensen vidnede, at han havde ligget i salig Laurits Kocks hus i Næstved, og han sagde, at han var beslægtet til ham, såvel som til Iver Mortensens hustrumor Anne Nielsdatter. medfører samme vidne Svend Olufsen og Søren Nielsen ved ed afhjemlet, at de blandt andet 17/6 sidst forleden var i Sakskøbing og der varsel gav salig Jacob Henriksens hustru Susanne Jacobs med hendes lovværge og hendes børn Henrik Jacobsen, Frederik Jacobsen, Else Jacobsdatter, Margrete Jacobsdatter og Kirsten Jacobsdatter, de umyndige med deres lovværge. 8/7 var de i Næstved og der varsel gav Margrete, salig Laurits Kocks efterleverske med hendes lovværge. dernæst blev fremlage efterskrevne sognevidne, så lydende kendes vi efterskrevne Hans Nielsen i Trelde med flere i dette vort åbne brev, at 1651 anden juledag for os og menige mænd, som til stede var i Vejlby kirke vat skikket Iver Mortensen, boende i Sakskøbing, og begærede deres sandfærdige vidnesbyrd og kundskab for sin hustrus mor Anne Nielsdatter, som er barnfødt i Trelde, hendes slægtskab, hvortil vi svarede, at Anne Nielsdatter er barnfødt i Trelde, hendes far den salig mand Niels Jensen, hendes mor den salig kvinde Sidsel Nielses, som begge boede og døde i Trelde, siden blev Anne Nielsdatter gift over til Højrup i Herslev sogn, og kom i ægteskab med Mads Nielsen, som boede og døde i Højrup, med hvilke hun havde et pigebarn Sidsel Madsdatter, og der hendes mand ved døden afgik, rejste hun med samme sin datter over til Sjælland, sine slægtninge og venner at besøge, item er det os vitterligt, at Anne Nielsdatters farbror, ved navn Peder Jensen Ovesen, som boede og døde i Trelde, at han havde en datter, ved navn Johanne Pedersdatter, som siden og rejste over til Sjælland, hun havde der en søn, Laurits Nielsen, og som befindes Sidsel Madsdatter og Johanne Pedersdatters søn at være næstsøskendebørn: så og efterdi befindes tingsvidne ikke aldeles med sognevidne overens kommer, endog fornævnte mænd, som til tinge har været, samme sognevidne at skulle bekræfte, tilstår samme sognevidne ret at være, efter deres skriftlige svar des bemelding, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme tingsvidne så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke komme Iver Mortensen til nogen forhindring.

(96)

** (til mester Henrik Eriksens opsættelse i Vejle) da er sagen opsat til i dag, og nu mødte Jens Høg, prokurator i Viborg, på fornævnte borgmester og råd, disligeste på byfogdens vegne: og for nogen lejlighed sig heri begiver, er sagen opsat til i dag seks uger med bevilling, og byfogden Anders Jensen da her i egen person at møde, og tage med sig til stede håndskrifter, såvel som opladelse brev og hans forrige dom, samt de 100 daler, som Hans Hansen skal være deponeret, og da at gå der om hvis lov og ret er.

** var skikket Christen Simonsen i Janderup hans fuldmægtig Christen Poulsen, borger i Ribe, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet (blank) for han 20/12 1653 sidst forleden er inddragen i hans bo og gård, og der ind hjemlet vurderingsmænd, som har vurderet adskillige gode fra ham til Bennit Jensen på Skrumsager, på velb Laurits Pogwisches vegne, og det bortførte, Christen Simonsen til stor skade til fornævnte hjemmel og vurdering at gøre, Christen Simonsen formener, Niels Knudsen ikke skal kan gøres bevisligt, sig der til af lensmanden eller ridefoged at være forordnet, uanseet KM reces nådigst formelder, om nogen herredsfoged forårsages for sygdom eller i andre måder sin sæde ikke kan betjene, skal en anden vederhæftig mand af lensmanden i hans sted forordnes, hvilket i ringeste måde ikke skal befindes at være sket: så og efterdi befindes herredsfogden Christen Madsen at have til forordnet Niels Knudsen i hans sted at gøre udlæg i Christen Simonsens bo, og hverken Niels Knudsen eller herredsfogden har Christen Poulsen eller til Christen Simonsen samme gælds brev og derefter forhvervede dom i tilbørlig tid igen tilstillet, efter udlæg sket var, endog samme håndskrift og ---- til tinge ---- , men af Laurits Pogwisches fuldmægtig Bennit Jensen nu her for retten først igen overleveret til Christen Poulsen, og i så måder ham og Christen Simonsen omkostning tilføjet, da bør Christen Madsen såvel som og Niels Knudsen, enhver af dem, at give Christen Poulsen og Christen Simonsen til kost og tæring fire rigsdaler, i rede penge at betale.

(98)

** var skikket velb Jesper Vognsen til Østergård hans fuldmægtig Christen Ibsen Skriver i Strellev med en opsættelse her af landstinget 18/1 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Jesper Lauritsen i Glibstrup, anlangende hvorledes han har sig at besværge over hans bror Niels Lauritsen, som boede i Lyne, han havde indstævnet til landsting en synsvidne, som Jesper Vognsen har forhvervet på bygfæld over den gård i Lyne, han påboede, og i hans stævning beskyldt nogen af bemeldte gode mands synsmænd fordelt at skulle være, og da Niels Lauritsen på landsting blev fremæsket at skulle bevise, han nogen af dem havde lovfældt, så fremstod Jesper Lauritsen og sagde, at han havde en af fornævnte synsmænd fordelt, som var Christen Nielsen i Nørtarp i Strellev sogn og fremlagde en delsvidne af Nørherreds ting 11/9 1651, og formente Jesper Vognsen, han falskelig deri at have indskreven, siden han den fra skriveren annammet har, og burde derfor at straffes som en falskner: så og efterdi ikke bevises hvo samme Niels Christensen skulle været, som i margen findes indført i samme dele, ikke heller hans bo at være søgt, Jesper Lauritsen og her for retten højligen har benægtet, det ikke at have skrevet eller ladet skrive, meget mindre vidste hvem det gjort har, Jesper Lauritsen ikke heller derfor er sigtet efter loven, som det sig burde, så han sig derimod kunne have erklæret, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Jesper Lauritsen jo for den formente ---- bør fri at være.

(99)

** var skikket Niels Gødesen i Kovstrup og bød sig i rette imod Morten Knudsen i Skjern møllegård, efter en opsættelses indhold her af landstinget 7/12 sidst forleden, så er Morten Knudsen, ikke heller nogen på hans vegne nu mødt ham sag at give: da finder vi efter slig lejlighed Niels Gødesen for samme opsættelse kvit at være, og Morten Knudsen pligtig deri for udeblivelse at give Niels Gødesen til kost og tæring fire rigsdaler.

(100)

** var skikket velb Laurits Pogwisch til Skrumsager hans fuldmægtig Bennit Jensen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Markor Tomasen i Frisgård med flere for et vidne, de til Nørherreds ting 8/1 senest forleden med velb Erik Krag til Bramming vidnet har, hvori de har vidnet på 13-30 års vitterlighed, at i dis midlertid skulle Christen Pedersen i Obling med flere og deres formænd i fornævnte åringer skulle have hjemavlet til Lydumgård, samt menige sønder Bork sognemænd, en eng på Vesterkær, hver helgård to læs hø og hver halvgård en læs hø, hvilke deres vidne fornævnte mænd højligen benægter, og det dem usandfærdeligen at være på vidnet, og dermed beskylder deres vidne for en vildig vidne, efterdi at de på den tid var Erik Krags egne bønder, mest i deres egen sag at have vidnet, på det de selv for den arbejde kunne blive befriet: da efterdi sagen i seks uger til i dag er optagen, og opsættelsen findes på hjemting læst og ---- , og ingen er mødt som forskrevet står, da ---- vi efter sådan lejlighed samme domme, vidner ---- breve magtesløs at være.

(104)

** var skikket Poul Tomasen på Kabbel hans fuldmægtig Knud Lauritsen, skrædder i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Maren Christensdatter, som forleden ---- tjente på Houm, formedelst at hun 8/7 sidst forleden på Kabbel borgestue, i flere af gårdens karles påhør, har beskyldt ---- at være far til det barn, som hun på fornævnte gård Houm er bleven frugtsommelig med, og da barnet 21/8 1653 i Fabjerg kirke blev kristnet, ham igen for barnefar har udlagt, så foregiver Poul Tomasen, at samme hendes beskyldninger er ganske usandfærdige, hvorfor han har været forårsaget hende at lade tiltale til Skodborg herreds ting, og da har herredsfogden ham for Maren Christensdatters beskyldning frikendt, efterdi det befindes at være imellem den ene gang, nemlig 12/10 1652, da han var derude, og til den dag barnet blev født, som skal være 5/8 1653, 11 1/2 måneder ringere 3 dage, derfor formener at samme hendes beskyldninger bør magtesløs at være: da efterdi samme sag befindes i seks uger til i dag at være opsat, og opsættelsen til hjemting findes læst og påskreven, som forskrevet står, og ingen er mødt, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme beskyldning magtesløs at være, og ikke komme Poul Tomasen til nogen forhindring.

(105)

** var skikket velb Iver Vind til Nørholm, KM befalingsmand i Dalum kloster, hans fuldmægtig Christen Ibsen i Strellev med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter en anden opsættelses indhold at have stævnet Bertel Hansen, født i Ansager præstegård, nu nærværende på Donslund, og Jep Gødesen, nu boende i Sædding, såvel som til hans tjenere Knud Hansen i Obling, Rask Hansen og Jens Hansen sst for en ulovlig arvekøb, de imellem hverandre oprettet har, som fornævnte gode mands tjenere skal have solgt, og Bertel Hansen og Jep Gødesen skulle have købt efter salig Christen Knudsen af Obling, fornævnte hans tjeneres bror, som købebrevet derom vidtløftig formelder, Bertel Hansen på Slavs herreds ting 28/6 sidst forleden fremlagt har, hvilke brev beskyldes imod den nye reces at være oprettet, uden al foregående registrering, og øvrighedens tilladelse og samtykke, og mener Iver Vind des formedelst den bør magtesløs at være: så og efterdi Knud Hansen, Rask Hansen og Jens Hansen har ---- og beskyldt samme brevs underskrivelse for falsk og urigtig, dem den ikke at have underskrevet eller udgivet, og derpå deres lov tilbudt, da har vi efter slig ---- fordi ikke deri ---- samme købebrev eller i sagen at kunne dømme, førend Knud Hansen, Rask Hansen og Jens Hansen sig derimod enhver efter loven forværger, som det sig bør.

(110)

** var skikket Christen Tuesen, rådmand i Ringkøbing, hans fuldmægtig Jens Høg, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget 18/1 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Jens Christensen Bundgård, den dag dommer i herredsfogdens sted i Hind herred, for en dom han har afsagt, imellem Christen Jensen i Kirkeby på den ene og Jens Jensen i Gadegård på Holm, 9/6 nu sidst forleden, og for ham er lagt i rette synsvidne af herredstinget 28/4 sidst forleden, seks mænd for otte mænd har vidnet, at eftersom de var kaldt til syn over en grøn lukke, som var indelukket sønden Gadegård af grøn jord, og mesten parten nyligen indelukket, så er et stykke i øster ende, som man ikke kan lukke for bløde, endnu fremlagt for ham en tingsvidne af herredstinget udstedt samme dag, efterskrevne trofaste dannemænd af Holmsland har vidnet efter deres minde, at på 16 - 50 år har den lukke, som fornævnte synsmænd har synet sønden til Gadegård, været forte og fædrift, under hov og horn, indtil nu er kort tid siden. endnu at være fremlagt efterskrevne gamle dom lydende, kundgør vi efterskrevne Laurits Jensen, herredsfoged i Hind herred med flere med dette vort åbne brev, at år efter Guds byrd 1532 torsdagen næst efter sankt petri dag var skikket Nis Madsen på Holm på den ene side og Jep Lauritsen sst på den anden side om trætte, dem imellem var, om en lukke, som er lukket af fælles forte til Gadegård, og da blev afsagt for rette, at samme lukke bør at nedlægges. dernæst var fremlagt efterskrevne vidne der af tinget, 1554 udgivet, Nis Madsen da at have æsket og fik en fuld tingsvidne af otte dannemænd, som vidnede på tro, sjæl og rette sanden, at de så og hørte i dag inden alle 4 stokke på fornævnte ting, og to samfulde ting tilforn, delt på Jens Ibsen med tre lovdage for den lukke, som han har indelukket af fælles forte og var neddømt, og mødte Jens Ibsen der den dag og ej ville udlægge samme fald, kost og tæring og skadegæld for samme lukke, som han har holdt, siden den var neddømt, hvorefter Christen Jensen formente, det Jens Jensen Gadegård burde at nedlægge samme lukke, han har indelukket, eller lide dele og tiltale: så og efterdi for herredsfogden, såvel som for os, er i rette lagt bemeldte lovhævd på en grønnings jord til Gadegård indvordet, såvel som og i lige måde for fogden i rette lagt adskillig vidnesbyrds vidner, anlangende den grønning, som er indelukket, og vi ikke har haft åstederne til underretning i besigtning, da har vi efter slig lejlighed fordi ikke vidst i sagen at dømme, førend fornævnte åsteder, grønningsjorder med dis beskaffenhed, efter fornævnte dokumenter, af gode mænd bliver gransket, og siden hvo påskader da at gås derom hvis ret er.

(113)

** (til Søren Christensen i Løgstør hans opsættelse imod byfogden og byskriveren i Lemvig) da er sagen opsat til i dag, så er Svend Olufsen byfoged eller Gregers Lang skriver ikke nu mødt eller nogen på deres vegne, dem herimod at erklære, hvorover vi endnu er forårsaget sagen til i dag måned at optage, og da Svend Olufsen og Gregers Lang her i egen person at møde, og tingbogen for næst forleden år 1653 da her at til stede føre, og da gå derom hvis lov og ret kan findes, og denne opsættelse her forinden, dem til underretning, at forkyndes.

** (til Iver Jacobsen og Oluf Buck deres opsættelse imod mester Knud Dinesen) da er sagen opsat til i dag, så er mester Knud Dinesen ikke heller nogen på hans vegne nu mødt herimod at svare eller hans undskyldning at gøre, og mente Knud Lauritsen, at efterdi sagen i seks uger var opsat, det han nu burde at have endelig dom: da endog sagen til i dag i seks uger er opsat, og det mester Knud Dinesens ære angår, forårsages vi samme sag endnu på rettens vegne til i dag måned at optage, og mester Knud Dinesen selv i egen person her at møde, og den opsættelse her forinden, efter lovlig bevis, for mester Knud Dinesen i hans egen nærværelse at forkyndes, og så gå derom hvis lov og ret kan findes.

** var skikket velb Jørgen Munk til Haraldskær på sin egen og velb Hans Friis til Kragerup hans vegne med en opsættelse her af landstinget, som indeholder dem da at have stævnet Niels Nielsen i Harresø, Peder Nielsen i Vesterlund og hans hustru Kirsten Vistisdatter (gik ikke beskrevet. Jørgen Munk tog brevet til sig igen)

(114)

** (til mester Anders Vilslev hans opsættelse 16/8 1654) da er sagen opsat til i dag, og nu mødte Jørgen Jensen på sin egen og hans søn Peder Jørgensens vegne: da for nogen lejlighed sig heri begiver, er samme sag med bevilling opsat til i dag seks uger, og da mester Anders selv her i egen person at til stede møde, og gå derom hvis lov og ret er.

** (til Christen Madsen i nør Søller hans opsættelse samme dag) da er sagen opsat til i dag, og nu mødte Jørgen Tomasen på sin egen, såvel som og Christen Nielsen på sin far Niels Christensen herredsfogeds vegne: da for nogen lejlighed sig heri begiver, er samme sag fremdeles opsat til i dag seks uger, og da mester Peder Lauritsen i Skibsted og Niels Nielsen i Avsumgård, disligeste Anders Pedersen i Navr sogn, item Jørgen Tomasen og hans far Tomas Christensen samt og Jens Christensen degn i Aspe sogn, såvel som også hr Niels Poulsen i Vejrum med hans formand mester Peder Lauritsens tegnebog, alle og enhver fornævnte her at møde til fornævnte ting i egen person, og Christen Madsen ---- kvittants, han sig på beråber, in originali da her at til stede føre, og så at gå derom hvis lov og ret kan findes, og den opsættelse her forinden bemeldte personer at forkyndes.

** (til hr Jens Pedersen i Bramming hans opsættelse fornævnte 16/8) da er sagen opsat til i dag, og nu mødte Hans Mulvad og fremlagde (blank) som den vidne videre bemelder, hvilke vidne befandtes af hr Jens ikke at være hid stævnet: da for nogen lejlighed sig heri begiver, er samme sag fremdeles opsat til i dag seks uger, og da hr Jens Pedersen såvel som bemeldte vidnesbyrd her i egen person at møde, og fornævnte vidne, som nu ustævnet er, da til samme tid at i rette kaldes, og så gå derom, hvis lov og ret er, og denne opsættelse her forinden at forkyndes.

(115)

** (til Steen Billes opsættelse med borgmester, råd og borgerskabet i Vejle samme dag) da er sagen opsat til i dag, og nu mødte Jesper Andersen borgmester på sin egen og medbrødre borgmester, rådmænd samt borgerskabets vegne: og for nogen lejlighed dog heri begiver, bevilget parterne sagen at opstå, indtil gode mænd, efter den kongelig befaling forhvervet er, åstederne at besigtige derpå har været, og der som de da eragter nødig, sagen her at skulle ordeles, da parterne efter denne stævning og opsættelse til den anden landsting derefter indfalder her at møde, og gå derom hvis lov og ret er, og denne opsættelse her forinden lovlig at forkyndes.

(116)

** var skikket Hans Hansen i Bjerregård med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Anne Andersdatter, salig Albret Matiasens efterleverske, i Holstebro, for en kontrakt hr Christen Hansen, kapellan der sst, og hendes salig husbond Albret Matiasen med hans formand Christen Sylvestersen i Bjerregård 29/10 1649 gjort har, bemeldende om 28 ørte byg, de ham af Bjerre kirkekorn har afkøbt efter kapitels køb, hvilke 28 ørte byg Anne Andersdatter benægter ikke at have fanget videre af end otte tønder, som er urimelig, eftersom hendes salig husbond og hr Christen Hansen afkøbte salig Christen Sylvestersen fulde 28 ørte byg, og Albret Matiasen sin del, nemlig halvparten bekom, lige så vel som hr Christen Hansen sin halvpart. i lige måde stævnet hr Christen Hansen, kapellan i Holstebro, for en vidne, som han 23/2 1653 for sin herredsprovst hr Laurits Christensen i Ulfborg vidnet har således, at hans hustru Karen Pedersdatter og salig Albret Madsens hustru Anne Andersdatter var i Bjerregård 1649 om sankt martini, og de annammede 16 tønder byg, hvoraf Anne Andersdatter bekom de otte tønder. (fortsættes på 124)

(117)

** (fortsat fra 123): så og efterdi i samme syns opkrævelse vidne ikke befindes varselspersonerne at have om hjemlet, hvo de deres varsel for Revstrup port navnlig har til kende givet, det og ikke heller befindes varsels personerne at have været inden tinge, og varsel for samme syn og vidne efter recessen afhjemlet, som det sig burde, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme opkrævelse, såvel som fornævnte syn og vidnesbyrds indstævnte vidner så noksom lovlig forhvervet, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke at komme Hermand Kås til nogen forhindring.

** var skikket Christen Poulsen, borger i Ribe, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Laurits Vistisen i Bindesbøl for en vidne, han til Østerherreds ting 7/3 1652 efter Hans Nielsen borgmester og Jens Pedersen, prokurator i Varde, deres begæring ---- at han 16/11 da næst ---- 1652 skulle have været i Christen Simonsen Andrup hans hus, og der skulle have talt med Christen Poulsen, og da tilspurgte Christen Poulsen, om han havde noget indsprængt farve klæde til købs, og Christen Poulsen da skal have svaret, han havde ikke på den farve, men om Laurits Vistisen begæret at have af andre adskillige slags ---- rød og brun farve, da kunne han det bekomme.(følgende blad ikke bevaret)

(118)

** (fortsat fra 124) så og efterdi for birkefogden såvel som og ikke heller for os er bevislig gjort, salig Albret Maltesen eller hans hustru Anne Andersdatter videre at have bekommet af fornævnte byg, uden de otte tønder, hvilket og i hr Christen Hansens vidne bekræftes, og birkefogden fordi ikke har vidst at tildømme Anne Andersdatter at betale videre, end bemeldte otte tønder byg kunne gælde, da har vi efter slig lejlighed ikke vidst imod samme dom og hr Christen Madsens vidne at sige, men ved magt at blive.

(120)

** var skikket velb Hermand Kås til Revstrup med en opsættelse her af landstinget 18/1 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet velb Bendix Norby til Urup for syns opkrævelse, han på Slavs herreds ting 15/9 sidst forleden forhvervet har om et stykke engjord ved Almstok bæk, endnu da stævnet Jørgen Pedersen i Billund med flere for et syn, de på fornævnte ting 22/9 sidst forleden afhjemlet har, hvilke syn og vidner beskyldes ikke så lovlig kald og varsel at være for givet, fast mindre for tingsdom ---- lovligen kald og varsel afhjemlet, som det sig bør, tilmed vidnerne både synet og vidnet i een sag, formener samme syn og vidner bør magtesløs at være, og ikke komme Hermand Kås til nogen forhindring: (fortsættes på 117)

(124)

** (fortsat fra 116) sammeledes stævnet Anne Andersdatter, salig Albret Madsens efterleverske, med hendes lovværge og hendes børn, nemlig Christen Albretsen, Anders Albretsen, Karen Albretsdatter og Margrete Albretsdatter, så og deres lovværge og formynder, med hvis breve og dokumenter, som de i samme sag sig med har at befri. (fortsættes på 118)

(125)

15/3 1654.

** var skikket hr Jens Pedersen i Bramming, hans fuldmægtig Jens Høg, prokurator i Viborg, på den ene og havde stævnet efterskrevne synsmænd på den anden side for et syn, de 17/1 1653 afhjemlet til Gørding herreds ting, som de 21/12 tilforn var af Peder Nielsen, sitzhaftig på Bramminggård, forevist, til en dæmning og en ålegård over midtstrøm, disligeste stævnet et meget stort antal personer for vidner, de til Gørding herreds ting vidnet har, anlangende samme dæmning, ålegård, enge og kørsel derover. dernæst fremlagde Jens Høg Erik Krags underskrevne akkord og forening, så lydende eftersom jeg underskrevne er kommen i venlig akkord og forening med hr Jens Pedersen, Guds ords tjener til Bramming og Hunderup sogne om den ejendoms trætte, som en tid lang har været imellem mig og ham og min fuldmægtig Peder Nielsen på mine vegne, efter den imellem os gjorte forenings videre indhold, under dato Endrupholm 7/3 1654, så skal alle de af Peder Nielsen med hr Jens førte dokumenter, tingsvidner, domme, stævninger eller andet, som hid indtil i samme sag tagen er, være død og magtesløs. Endrupholm 7/3 1654 Erik Krag: da efter hvilke fornævnte akkorder og foreningers formelding, Jens Høg og Jens Clemendsen nu her for retten tilstod, er samme indstævnte sag at være forenet og bilagt, og dermed alt hvis i sagen ganget er kasseret, død og magtesløs, ingen videre til nogen forhindring eller skade at komme.

(135)

** var skikket Laurits Jensen, borgmester i Varde, på sine børn Lisbet Lauritsdatter, Else Lauritsdatter og Ingeborg Lauritsdatter deres vegne, Jens Nielsen, rådmand der sst, på sin egen, Mads Jacobsen, borger sst, på ---- sin hustru Anne Lauritsdatters vegne, deres fuldmægtig Jens Pedersen, prokurator i Varde, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende dem da at have stævnet Jacob Bjørnsen, borger i Varde, og sig over ham har at besværge, for han ikke så lovlig eller nøjagtig sig har forholden og omgangen med sin og sin salig hustru Maren Nielsdatters bo efter hendes dødelige afgang 31/8 sidst forleden, og ikke boen straks har ladet forsegle, registrere og vurdere, som det sig burde, ikke heller hans salig hustrus lodseddel på hvis, hun efter hendes søster salig Apelone Nielsdatter, mester Jørgens, arveligen er tilfalden, i registreringen er indført, eftersom i samme lodseddel befindes skal, at have en part tilstående arv efter hendes mor salig Maren Rasmusdatter uskiftet, såvel den anpart Maren Nielsdatter i lige måder selv på lod efter bemeldte hendes mor arveligen uskiftet kan tilstå, sammeledes en afsigelse, velb Albret Skeel til Fussingø og velb Jens Juel til Keldgård 1/8 1632 har afsagt imod Varde borgere på den ene og salig Maren Rasmusdatter og fornævnte Maren Nielsdatter hendes forrige husbond salig Otte Rasmussen på den anden side, anlangende en summa penge Varde borgere til salig Maren Rasmusdatter og Otte Rasmussen er til gjort at betale, hvilke gæld ganske er forbigangen og af registreringen udelukket, hvilke arv enhver af hans salig hustrus arvinger egentlig vedkommer: da efterdi samme sag ej til hjemting er ordelt, finder vi den did at komme, og der først at gås om hvis ret er.

(140)

** var skikket velb Ulrik Parsberg til Jernit, KM befalingsmand over Vestervig kloster, Manderup Due til Halkær, KM befalingsmand på Ørum slot, Jacob Grubbe til Kabbel landkommissar og velb Corfits Ulfeld til Mattrup på sin søn Jacob Ulfelds vegne deres fuldmægtig Peder Jensen i Hindbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet efterskrevne 12 synsmænd for en syn, de har afhjemlet på Herningholms birketing 16/9 nu sidst forleden, i lige måde stævnet efterskrevne 12 synsmænd for en syn, de på Hammerum herreds ting 19/9 nu sidst forleden har afhjemlet imellem de Grøde, Remme og Hold mænd på den ene og de mænd i Ravnholt på den anden side, anlangende fælled og forte, hvilket deres syn alle 24 mænd sætter i tvivl og funderer den på andre deres forsagen, for det første siger de, at det er sagt for dem, at engene skulle ligge til Jens Nielsens gård i Ravnholt, og der at være kastet en ny kast, som de synede, og ikke de kunne høre, granske eller forfare den eng kunne tilhøre, som ligger norden, og tilmed funderer deres syn, at der befindes mangesteds trebundne sten, og ikke de navngiver hvor mange de omtalte trebundne sten kunne være i tal, lige vel ville de 24 mænd det hentyde, at det skulle være ret markskel, og ikke har ville agte eller anseet, at trebundne sten ikke markskel kan gøre, med mindre det med rigtig brev og bogstav kan bevises, tilmed har fornævnte 24 synsmænd draget over ret herreds skel ind i Vrads herred og Ginding herred at syne, hvilke menes er imod loven, og ikke engang taler om herreds skel, endog for dem at være bevist, alle tre herreds skel mødes på en sted imellem alle tre herreder på Ravnholts eng, liggende i Vrads herred og Ginding herred på den ene side og Hammerum herred på den anden side, så den omtvistede fælled og forte ligger i Vrads herred og Ginding herred, efter hvilke for berørte beskyldning menende samme deres afhjemlede syn ingen kraft at have, men magtesløs at blive. fremledes fremlagt efterskrevne tingsvidne af Herningholms birketing 23/9, efterskrevne at have vidnet efter år og minde, der iblandt Iver Andersen i Vådde i 20 år, at de mænd, som tilforn havde boet i Remme, Grøde og neder Hold, og de mænd som endnu boer i fornævnte byer og gårde, aldrig har haft deres fædrift i Naseskær og sønden indtil Ravnholt. dernæst fremlagt efterskrevne tingsvidne af Hammerum herreds ting 4/9 1650, som indeholder Anders Christensen i Højris at have vidnet, at han kan mindes i 36 år, og andre efter år og minde at have vidnet, at så længe enhver kan mindes, da har de mænd, som har boet i Remmegård, haft deres fædrift i Naseskær og sønden og østen om Ravnholt: så og efterdi fornævnte synsmænd har hjemlet og synet om markskel og trebundne sten, hvorefter og fornævnte vidnesbyrd har om vidnet, som ikke dem tilkommer at syne og om vidne, bemeldte syn og vidner ikke heller med sandemænd eller ejermænds tov bekræftet, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme indstævnte syn og vidnesbyrds vidner så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(151)

** var skikket velb Oluf Parsberg til Jernit, KM befalingsmand over Vestervig kloster, Manderup Due til Halkær, KM befalingsmand på Ørum slot, Jacob Grubbe til Kabbel landkommissar og velb Corfits Ulfeld til Mattrup på sin søn Jacob Ulfelds vegne deres fuldmægtig Peder Jensen i Hindbjerg, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende dem da at have stævnet Christen Jensen i Grøde, Niels Madsen i Remme med flere for et vidne, de 5/8 sidst forleden på Herningholms birketing vidnet har, at de har tit og mange gange seet i dette forgangen sommer, de mænd i Ravnholt deres fæ og heste har ganget på Ravnholt enge, som hører til de gårde i Ravnholt, som samme mænd påboer, og gjort skade, og de i samme deres vidne ikke navngiver på hvad steder, samme enge ligger, som de om vidnet har, eftersom de Ravnholt mænd har deres eng på adskillige steder: så og efterdi ikke befindes for fornævnte indstævnte vidner på begge sider så noksom lovlig kald og varsel at være givet, som det sig burde, i synderlighed iblandt andet til jorddrotten såvel som og til forrige vidner, eftersom det er ejendom angående, varsels personerne og ikke heller om hjemlet, hvo de deres stævning og kald har til kende givet, da kunne vi efter slig lejlighed ikke deri kende så på begge sider indstævnte vidner, syn og klage, samt bemeldte heden findelse dom så noksom forhvervet, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(163)

** var skikket velb Manderup Due til Halkær, KM befalingsmand over Ørum slot, på hans bonde Jens Nielsen i Ravnholts vegne hans fuldmægtig Peder Jensen, ridefoged til Palstrup, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Laurits Jensen i Grøde, Mads Andersen i Remme med flere for et vidne, de til Herningholms birketing 2/9 sidst forleden vidnet har, at Jens Nielsen skule have kommet løbende fra Ravnholt med en lang bøsse og skulle have truet Christen Poulsen i Grøde, hvilke deres vidne Jens Nielsen højligen ved helgens ed benægter, ikke at have truet eller skudt efter Christen Poulsen. dernæst fremlagde efterskrevne tingsvidne af Herningholms birketing 30/9 1653, som indeholder Christen Poulsen i Grøde, Mads Andersen i Remme, Anders Olufsen i Grøde, Anders Christensen og Maren Poulsdatter sst at have vidnet, at de 14/6 sidst forleden nærværende hos var og så, Jens Nielsen kaste en ny grøft, dige og grob i Remmegård og neder Holds forte og fælled, sønden for Jens Nielsens eng, som ikke har været kastet tilforn: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd mesten del findes vildig i egen sag vidnet, tilmed og en part vidnet efter Jens Nielsens ord og trussel, som dog ikke befindes nogen gørlig gerning, derefter at være sket, en del af fornævnte vidnesbyrd og at have vidnet om fornævnte grøft, og ikke lovlig varsel til jorddrotten givet, eftersom det ejendom angår, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke deri kende samme indstævnte vidner og klager så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(167)

** var skikket Claus Eriksen i Knudgård med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Christen Olufsen i Sønderby, herredsfoged i Bølling herred, for en dom han 9/1 sidst forleden skal have dømt og udstedt imellem Niels Lauritsen i Smedegård og Claus Eriksen, hvori Christen Olufsen skal have funden samme sag ind for sin overdommer at indkomme, og stillet samme sin dom i tvivl, at der skulle findes vidner imod hverandre, som han synes og ikke det skal så befindes at være, men formente at Christen Olufsen burde at dømme, enten til eller fra, tilmed skal have tagen en anden brev, som var ustævnet, og ført i hans sag og forblommer hans sag dermed, endnu stævnet en vidne, udgangen til Skjern birketing 13/3 1640, som Hans Lauritsen i Smedegård skal have vidnet, at ungefer ved 20 år da kendte han Jens Skarisen i Smedegård, da brugte Jens Skarisen den eng fra Sønderkær til den halve, som ligger på Skjering marsk, og siden brugte han den halve gård, imedens han levede, som Niels Lauritsen nu påboer, hvilke er en enlig vidne, som han sin bror Niels Lauritsen til behjælpning vidnet har. endnu stævnet et vidne af Skjern birketing 9/12 1653, Christen Nielsen i Grene at have vidnet, at Niels Lauritsen i Smedegård ikke har brugt andre enge på Sønderkær eller afført andet hø, end som hørte til dem halve gård i Smedegård: så og efterdi befindes fornævnte vidnesbyrd at være vildig, tilmed enlige og ej på visse år, dag eller tid om vidnet, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme vidner så noksom nøjagtig, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være, og efterdi herredsfogden Christen Olufsen efter fornævnte vidner, som nu er underkendt, har sagen heden funden, endog for ham er i rette lagt bemeldte landstings indvisning såvel som den vurdering og indlæg, derefter gjort er, da finder vi efter slig lejlighed samme henfindelse dom magtesløs at være, og efterdi Christen Olufsen deri har Claus Eriksen med samme sin frafindelse omkostning tilføjet, bør han at give ham seks rigsdaler i rede penge og ingen andre varer at betale.

(172)

** (til Niels Lauritsen i Smedegård hans opsættelse) havde derfor stævnet Christen Olufsen i Sønderby, herredsfoged i Bølling herred, med samme brev, som han har i sin gemme og forvaring, endnu stævnet Hans Lauritsen for en beskyldnings vidne, han skal have beskyldt for falsk på Bølling herreds ting 1653, så og stævnet Hans Lauritsen så og hans medbrødre, som samme vidne vidnet har, det at forsvare, og Claus Eriksen med samme vidne: da for nogen lejlighed sig heri begiver, blev samme sag opsat til i dag seks uger, og da Hans Lauritsen i egen person her at møde, såvel som fornævnte indlagte brev under forsegling, som for falsk skal være beskyldt af Hans Lauritsen, da her at til stede føres, og gå derom hvis lov og ret er, og denne opsættelse forinden lovlig at læses.

** (til Tomas Jensen i Ringkøbing og Christen Jensen Ganer deres opsættelse): da for nogen lejlighed deri begiver, blev samme sag med parternes bevilling endnu fremdeles opsat til i dag 14 dage, og Niels Lauritsen såvel som hans lovsmænd alle her i egen person at møde, og Niels Lauritsen med sig at føre til stede den fæstebrev, dateret 27/11 1636, disligeste og tingbogen for 1650 at hid føres, sammeledes og da her at til stede møde Gregers Nielsen og Jens Sørensen i egen person, og da at gå om hvis lov og ret kan findes, og denne opsættelse her forinden til underretning lovlig at forkyndes.

(173)

29/3 1654.

** var skikket Hans Jensen, rådmand i Ringkøbing, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelses indhold at have stævnet Niels Lauritsen i Smedegård og efterskrevne mænd, der har givet lov med ham, for en lov de til Bølling herreds ting 2/9 1650 gjort, givet og vidnet har, anlangende på et brev, som af Johan Wesseling, rådmand i Ringkøbing, -/11 i bemeldte år på Bølling herreds ting skal være i rette lagt, lydende på 1000 rigsdaler og et par øksne, som Niels Lauritsen til indfæst af halve Smedegård var Johan Wesseling skyldig bleven, hvilke brev var ---- Niels Lauritsen falskeligen påskrevet og gjort imod hans vilje, ej heller af ham underskrevet, men beskylder samme brev i alle måder falsk at være, hvorpå Niels Lauritsen og hans lovsmænd har gjort deres lov, hvilken lovsed Hans Jensen og Christen Jensen formener ikke så lovlig eller sandfærdigen at være dreven: så og efterdi Gregers Nielsen og Jens Sørensen udførlig har om vidnet, at de 22/11 1636 hos var med Hans Jensen rådmand i Christen Jensen Ganer, Niels Lauritsen Smedegård og Johan Wesseling i Johan Wesselings hus, og da så at Niels Lauritsen Smedegård selv først underskrev samme brev på 100 rigsdaler og en par øksne med egen hånd, og da hørte ---- bad Hans Jensen og Christen Jensen med sig til vitterlighed at forsegle og underskrive, hvilke de og har gjort, og i så måder vidnet om den gørlig gerning, de seet har, de og her i dag for rette samme deres vidne ved højeste ed og oprakte finger har bekræftet sandfærdig at være, og intet nøjagtig Niels Lauritsen derimod fremlægger, hvormed han kunne bevise ikke så at være, som de om vidnet har, men fast mere af nu for os fremlagte herredstings dom bevislig gøres, det Niels Lauritsen Johan Wesselings fæstebrev da fremlagt, som sig på samme Niels Lauritsens gældsbrev, begge under een dag og dato refererer, og heden tyder på bemeldte halve gård Smedegård, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod samme deres vidne at sige, men ved magt at blive, og efterdi Niels Lauritsen sin lov imod samme brev er tilfunden og lovlig lovdag efter loven forelagt, tilmed sine lovsmænd selv tagen og ikke ham tilnævnt efter loven, som det sig burde, da finder vi efter slig lejlighed samme lovsed og brevs beskyldning såvel som og Christen Jensen Smedegård hans medfølgeres vidner, som om Niels Lauritsens ---- vidnet har, magtesløs at være, og ikke at komme ---- Jensen, Christen Jensen og Johan Wesseling til nogen forhindring, og efterdi herredsfogden Christen Olufsen har til stedt Niels ---- sin lov at edle, uden ---- foregående doms tilfindelse, og i så måder Hans Jensen og Christen Jensen omkostning tilføjet, da bør han for den hans forseelse at give dem samtlig ti rigsdaler i rede penge ingen andre varer at frembyde.

(182)

** var skikket velb Jørgen Munk til Haraldskær med en opsættelse her af landstinget 1/3 sidst forleden, lydende ham da efter en anden opsættelses indhold at have stævnet Germand Joensen i Bølling, formedelst mange forurettelser, han har gjort ham, idet han ville intet unde ham beskrevet til Jerlev herreds ting i sager, som han ved hans tjener har at forrette på sin mor og søstres vegne, og han lader opkræve synsmænd at syne hvis ulovlige staver, der sættes på alle deres grund, som er en part af dem til fortrængsel, som beløber sig 1150 staver, de har sat ulovligt, hvorefter er gangen synsvidne, synsmændene er bleven ---- og mødte 3 ting efter hinanden, og intet man har måttet få beskrevet, enten til eller fra: da efterdi befindes fornævnte synsmænd Søren Sørensen med flere at være forelagt enhver i egen person her i dag at skulle møde, og dog udeblevet, sagen deri til lang forhaling, da bør de enhver for deres udeblivelse at give Jørgen Munk til kost og tæring to rigsdaler i rede penge og ingen andre varer at betale.

(184)

** var skikket Christen Pedersen i Egeris mølle på sin egen, Oluf Pedersen i Drongstrup på sin datter Maren Olufsdatter i Uggerby og hendes umyndige børns vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende dem da at have stævnet Christen Jensen i Egeris og Anne Jensdatter sst for et vidne, de til Bølling herreds ting 31/10 sidst forleden af vidnet har, deres egen svoger og søster Christen Tomasen og Sidsel Jensdatter i Bølling til behjælpning, bemeldende Christen Pedersen i Egeris mølle skal være Sidsel Jensdatter 4 tønder mel skyldig, mølleskyld af Egeris mølle, uanseet deres søster aldeles intet i samme mølleskyld var berettiget, som med pantebrev, indførsel og domme er at bevise, og dog med samme deres vildig vidne ville dem såvel som deres søster samme mølleskyld tilholde, og Maren Olufsdatter og hendes faderløse børn, samme mølleskyld er berettiget, snildeligen ville fravidne: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd befindes vildig, tilmed og en part af dem at have vidnet efter Christen Pedersens ord og løfter om fornævnte mølleskyld at betale, som han ikke er gestendig eller med hans brev og segl bekræftes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, såvel som og den dom, derefter og på funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(186)

** var skikket Niels Pedersen Kræmmer i Kolding hans visse bud Iver Sørensen i Bølling med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter en anden opsættelses indhold at have stævnet Orfeus Grefke, ridefoged til Koldinghus, for 62 sletdaler, som han efter hans obligats ham er skyldig bleven, og anlovet ved hans æres fortabelse samme penning at betale til 1/3 1653, hvilket ikke er efterkommet eller holdt: da efterdi for os i rette lægges Orfeus Grefke hans forseglede og underskrevne udgivne æres forpligt til Niels Pedersen på 62 sletdaler ham til 1/5 1652 at betale, hvilke hans æres forpligt han ikke har efterkommet eller Niels Pedersen efter forrige dom tilfreds stillet, eller nogen udlæg derfor har kunne bekommet, ---- Niels Pedersen fordi siden igen til bytinget har Orfeus Grefke efter hans æres forskrivning ladet tiltale, og sagen efter heden findelse den derfra igen her til landstinget i lige måder ladet indkalde, og langt over seks uger til i dag optaget, og dis opsættelse til hjemtingene adskillige tingdage forkyndt, som forskrevet står, og Orfeus Grefke eller nogen på hans vegne dog ikke er mødt sig herimod at erklære, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Orfeus Grefke jo efter sin egen udgivne æres forpligt bør æreløs at være.

(191)

** var skikket Christen Nielsen i Obling med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende han da at have stævnet Jørgen Sørensen i Ilved for en løgnagtig bekendelse, han på sin husbond velb Christen Tomasen til Skovgård, KM kansler, hans tjeners vegne forhvervet har, og samme bekendelse i den heden rettede tyv Søren Johansens dom til Nørvang herreds ting 21/12 1652 ladet indføre, hvilke tyv hans ord skulle have været, det han skulle have købt en hoppe og en hest af Christen Nielsen, som han skulle have stjålen fra Christen Madsen i Balle, hvilke Christen Nielsen hårdelig benægter, men der foruden sig erbyder, om nogen retsindig tør have den dristighed ham for slig gerning efter tyves mundheld at ville sigte, vil han sig derfor lovlig efter loven lovværge og rigtig erklære: så og efterdi befindes Søren Johansen, som samme bekendelse gjort har, at have været en misdæder, som for sin tyveri er heden rettet, hvis ord og mundheld efter recessen ej står til troende, i hvad han ville sige eller vidne på nogen, da finder vi efter slig lejlighed samme bekendelse, såvel som fornævnte heden findelse dom, så vidt det Christen Nielsen Obling ---- angår, magtesløs at være og ikke komme ham til nogen forhindring.

(195)

** (hører til Oluf Pedersen i Drongstrup hans opsættelse): og efter flere ord parterne imellem var, da bevilgede de sagen på begge sider endnu fremdeles til i dag måned at opstå, og Niels Christensen i Vium kirkegård såvel som Sidsel Markorsdatter samt og hendes børn, Anne Jensdatter og Christen Jensen, disligeste og Christen Nielsen i Bundgård og Peder Madsen i Djævelmose her til fornævnte tid i egen person at møde, såfremt som de for udeblivelse og uhørsom imod retten ikke vil stå til rette som vedbør, og denne opsættelse her forinden dem til underretning at forkyndes.

(197)

** var skikket Mette Pedersdatter i Kolding hendes fuldmægtig Hans Kall i Viborg, i hendes egen nærværelse, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende hende da at have stævnet borgmester Jørgen Knudsen i Kolding, Simon Christensen Sejrup og Anker Jepsen rådmænd, Niels Iversen byfoged, Henrik Lauritsen byskriver med flere borgere formedelst et skifte, de skal have holdt efter salig Søren Pedersen Tonbo, som boede og døde i Kolding, imellem hans efterladte hustru Margrete Hansdatter på den ene og hans søster Mette Pedersdatter på den anden side, efter et skiftebrevs formelding, dateret 3/6 1653, med hvilke deres skifte Mette Pedersdatter formener, de hende højligen skal have forurettet, og ikke så lovlig dermed omgangen, som det sig burde: så og efterdi for os i rette lægges for bemeldte afkald af Kolding byting udstedt 22/6 1653, som udførligen formelder Hans Jensen Buck på Mette Pedersdatters vegne at have givet og gjort Simon Andersen Dover på Margrete Hansdatters vegne en tryg, fast og urykkelig afkald og forvaring for alt hvis, Mette Pedersdatter kunne arveligen tilfalde efter hendes salig bror Søren Pedersen Tonbo, så han takket Margrete Hansdatter godt for god, redelig betaling og fuldkommen afklaring efter skiftebrev og kontraktens formelding, efter samme afkalds videre bemelding, som forskrevet står, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod fornævnte indstævnte registrering, vurdering og skiftebrev at kunne sige, men ved magt at blive.

(202)

** var skikket Christen Nielsen i Obling med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Laurits Mikkelsen i sønder Bork og giver ham til sag, at han skal have og beskyldt en afskrivning på en brev for falsk, hvilke brev Laurits Mikkelsen for mange år siden skal have udgivet til en dannesvend, nemlig Christen Lauritsen, som Christen Lauritsen i gælds betaling til Christen Nielsens frænde skal have udgivet og igen overleveret, som af overdragelse brev skal erfares, ikke af ham eller sin frænde Tomas Bertelsen at være forfalsket, ej heller falsk af nogen dommer kan eragtes, men at Laurits Mikkelsen kan have efter sin beretning betalt flere penge på brevet end afskrevet, burde han at have seet sig for den gang de blev afskrevet. formener Christen Nielsen, at Laurits Mikkelsen bør ham falskhed at overbevise, eller selv deles for en falskner: da efterdi befindes Lars Mikkelsen for herredsfogden at have ---- i rette mødt og beskyldt den opskrift, som fandtes på samme brev for urigtig og falsk afskrift, og derpå ville give sin lov og værn, så fogden fordi ikke i sagen har vidst at dømme, imens forskrevne beskyldning stod ved magt, da og ikke befindes Laurits Mikkelsen sin lov og værn efter sin beskyldning ---- at have edlet og drevet, da bør han den deri i tilbørlig tid at efterkomme efter lovlig medfart, som det sig bør, og efterdi Laurits Mikkelsen ikke er mødt sig derimod at undskylde, endog sagen i seks uger er opsat, og i så måder Christen Nielsen omkostning tilføjet, da bør Laurits Mikkelsen derfor at give ham i rede penge og ingen andre varer ti rigsdaler.

(205)

** var skikket Niels Nielsen Obling i sønder Bork hans fuldmægtig og bror Christen Nielsen Obling med en opsættelse her af landstinget 18/2 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Kirsten Olufsdatter, salig hr Søren Gluds efterleverske, af Hemmet og hendes børn, nemlig Oluf Sørensen, Sidsel Sørensdatter, Maren Sørensdatter, Gertrud Sørensdatter, Kirsten Sørensdatter og Margrete Sørensdatter for en kvittering, dateret sankt mikkels dag 1651, til Anne Nielskone og Kirsten Lauritskone af Bådsbøl udgivet på nogle ---- lam, hvori hr Søren kvitterer fornævnte personer for samme føl og lam, uanseet han intet med bispens part havde at kvittere med, skal den salig mand være sket fyldest på andre steder i fornævnte sogne, så at hverken den føl eller lam ham tilhørte, men bevises med hr Sørens lodseddel, at være Niels Nielsen på bispens vegne tilladt: da efterdi samme sag i seks uger til i dag er opsat, opsættelsen til hjemting findes læst og påskrevet, som forskrevet står, så imod recessen uden bevilling ikke længere kan gøres forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme indstævnte kvittering og dom magtesløs at være, og Kirsten Olufsdatter at give Niels Nielsen til kost og tæring to rigsdaler.

(206)

** var skikket Germand Joensen i Bølling, herredsfoged i Jerlev herred, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet velb Jørgen Munk til Haraldskær for et vidne, han til Jelling birketing 23/1 sidst forleden forhvervet har, at Christen Sørensen, tjenende på Haraldskær, har vidnet, at han den næste onsdag for juleaften sidst forleden var på Jerlev herreds ting og skulle have fremlagt på tinget på sin velb husbonds vegne to sager, så at Germand Joensen herredsfoged skulle have taget den ene sag for sig og den igennem seet og så skulle fanget Christen Sørensen den igen, og skulle derhos have bandet ham og hans velb husbond med flere ord, hvilket langt anderledes kan bevislig gøres, det Germand Joensen ikke i ringeste måder Christen Sørensen på sin husbonds vegne forurettet i nogen måder: så og efterdi Christen Jensen og hans medfølgere, som samme vidner vidnet har, befindes at være Jørgen Munks egne tjenere og i så måder vildige, da finder vi efter slig lejlighed samme deres vidner magtesløs at være, disligeste efterdi ikke befindes varsels personerne at have om hjemlet ---- varsel og kald for fornævnte ---- har til kende givet og ---- talt, som det sig burde, da bør og deres vidner i lige måder magtesløs at være, og dernæst da nu her for retten blev Jørgen Munk og Germand Joensen med sammenlagte hænder venligen forenet, så at Jørgen Munk erklæret Germand Joensen sig ikke at vide ham andet at beskylde, end hvis ærligt er, men tilstod at hvad de skrivelser belanger med dis beskyldning, som han velb Christian Bille til Kærsgård, KM befalingsmand på Koldinghus, om Germand Joensen kunne have tilskrevet, det at være sket i hastmodighed og fordi ikke at komme Germand Joensen på hans ære og lempe til nogen forklejning ---- og ingen af dem deri til nogen videre forhindring eller skade at komme i nogen måder.

(210)

12/4 1654.

** var skikket Niels Andersen Roland i Viborg på Ketel Jørgens til Toftum hans vegne, i Ketel Jørgens hans nærværelse, med en opsættelse her af landstinget 12/10 sidst forleden, lydende han da at have stævnet Drewes Addes med flere, alle rådmænd på Vesterland Før og Amrum, for en dom de 9/11 1652 imellem Ketel Jørgens og Ketel Jungfrøden til Oldisen dømt og afsagt har på en tvistighed dem imellem skal været, og deri tildømt Ketel Jørgens at stande til rette, men er ikke for dem bevist bleven, nogen misgerning af Ketel Jørgens at være begangen, ej heller nogen syn for dem er bleven fremlagt, hvormed nogen skade kunne bevises at være sket, men fast mere befindes Ketel Jørgens i øvrigheds bestilling at være overfalden af Ketel Jungfrøden, hvorfor han formener ikke aleneste samme dom, så vidt ham angår, bør magtesløs at være, og ikke komme Ketel Jørgens til hinder eller skade. nu mødte Jens Høg, prokurator i Viborg på Ketel Jungfrøden hans vegne, og blev fremlagt efterskrevne dom af Vesterland Før 17/12 1652 (på dialekt). dernæst blev fremlagt efterskrevne brev (på dialekt), underskrevet med navne, bogstaver eller bomærker: så og efterdi for os i rette lægges en vidne eller ---- at bese hvis skade deres ukrøget og upløkket svin har gjort, hvilken vedtægt af ---- lensmænd er konfirmeret, her og i rette lægges fogdens seddel til otte mænd samme skade at bese, og Ketel Jungfrøden har derimod stillet sig til værge imod synsmændene, som forskrevet står, og han derfor af rådmændene er tildømt at aftinge hos sin øvrighed, da ved vi ikke imod den deres doms post at sige, men ved magt at blive, ---- belangende at Ketel Jørgens skulle gjort parlament i Ketel Jungfrødens hus, som ikke for rådmænd er bevislig gjort, og de dog har tildømt dem at stille øvrigheden tilfreds, da bør den deres doms post magtesløs at være.

(214)

** var skikket Niels Hansen, født på Vesterland Før, på sin egen og medarvingers vegne, eftersom hans salig far Hans Sønnichsen, der sst, med en opsættelse her af landstinget 12/10 sidst forleden, som indeholder ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Jens Broders med flere rådmænd på Vesterland Før og Amrum for en dom, de 26/8 1651, imellem Hans Sønnichsen på den ene og Peder Pedersen, rådmand på Amrum, hans fuldmægtig Poul Martensen på Vesterland Før på den anden side, dømt og afsagt har, og deri tildømt at betale til Peder Pedersen en anselig summa penge med sin rente og omkostning, eller efter 15 dage at have vurdering i hans bo, med hvilken dom Hans Sønnichsen formener sig højligen og forsætligen af fornævnte rådmænd dumdristeligen og uretfærdeligen at være imod gjort, eftersom for dem er i rette lagt KM dom, dateret Flensborg 16/4 1640, hvori Hans Sønnichsen for sådan fordring nådigst er frikendt, hvilket de aldeles intet har villet agte eller anse. så mødte Jens Høg, prokurator i Viborg, på Peter Petersens vegne og fremlagde efterskrevne dom af Vesterland Før 26/8 1651, affattet på plattysk eller frisisk. dertil svarede Niels Hansen og fremlagde efterskrevne KM dom på højtysk, dateret Flensborg 26/4 1640, og dernæst fremlagde efterskrevne KM benådningsbrev på tysk angående Nordstrands undergang 1634: så og efterdi for os i rette lægges KM benådnings brev, dateret Glückstadt 22/3 sidst forleden, hvori Anne, salig Hans Sønnichsens efterleverske, ikke må tiltales og eksekveres for hvis gæld, som var gjort, førend den vandflod 1634, indtil hun bedre formue kan bekomme, med videre KM brev formelder, som forskrevet står, da bør samme dom magtesløs at være.

(218)

** var skikket Gøde Christensen i Velling og Jens ---- sst med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Peder Nielsen i Kærgård i Nysogn på Holm for et stuevidne og bænke skiftebrev, som han 30/8 1629 skal have ladet forhverve deres hustru Anne Poulsdatter til stor skade og afkort på deres retfærdige arv efter deres salig oldefar Niels Graversen, som boede og døde i Kærgård, og ikke skal befindes at være på rette 30. dag holden nogen lovlig skifte og jævning, og tilmed skal han have gjort en stor gæld efter den salig mand og tagen fyldest og udlæg af hans efterladte bohave, og ikke benævnt i fornævnte bænkebrev til hvem, den salig mand det skyldig var, formener samme hjemgjorte bænkebrev ikke bør nogen magt at have, men magtesløs at være. endnu stævnet Peder Nielsen for en benægtelse, han på Hind herreds ting ---- gjort har, at han ingen arv har annammet efter hans farbror og farsøster, som boede og døde i Gravers Iversens gård på Holm på Anne Poulsdatter og Maren Poulsdatter deres vegne: efter flere ord dem imellem var, voldgav parterne samme tvistighed på to dannemænd, hvortil Jens Bundgård på Peder Nielsens vegne tog Iver ---- i Plovgård på Holmsland, derimod tog Gøde Christensen og Jens Jespersen på ---- Christen Gødesen i vester Venner, og de og ---- samtlig tilnævnte Christen ---- , rådmand i Ringkøbing, hvilke tre dannemænd skal møde i Christen Tuesens hus nu på tirsdag først kommende, og da have fuldmagt parterne om samme tvistighed til endelig ende at imellem sige, og hvad de samtlig eller og de fleste deri ---- og gørende vorder, at stå for fulde af parterne upåtalt i alle måder.

(220)

** var skikket Mogens Bertelsen i Lemvig hans fuldmægtig Jens Høg, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget 15/3 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Svend Olufsen, byfoged i Lemvig, for en dom han 9/12 sidst forleden dømt og afsagt har, hvori han har tilfunden Mogens Bertelsen at betale til salig hr Christen Poulsens børn af Vestervig 26 rigsdaler skadesløs efter et bevis over skifte udgivet, gælden at være æsket inden 15 dage, eller derfor at lide dele og tiltale, over hvilken hans dom Mogens Bertelsen har sig i efterskrevne punkter højligen at besværge, for det første benægter Mogens Bertelsen, at hans salig far hr Bertel Poulsen for nogle år forleden skal have udgivet ---- på en summa penge til salig hr Christen i Vestervig. item stævnet hr Niels Skytte, sognepræst til Vestervig, salig hr Christen Poulsens børns stedfar, med sine stedbørn, nemlig Jacob Christensen, Hans Christensen, Anne Christensdatter, Margrete Christensdatter, Maren Christensdatter, Mette Christensdatter, hver med deres lovværge. nu mødte Peder Skytte i Smerupgård, herredsfoged i Revs herred, på Oluf Parsberg item hr Niels Skytte og salig hr Christen Poulsens børns vegne og fremlagde efterskrevne dom af Lemvig byting 9/12 1653. derhos fremlagde efterskrevne brev så lydende, eftersom Jens Nielsen i Grarup i dag, som er 30. dagen efter salig hr Bertel Poulsens død, har været i Resen præstegård og æsket betaling for halvpart af 104 rigsdaler med sin rente, salig hr Bertel var hans bror salig hr Christen Poulsen, forrige sognepræst i Vestervig, skyldig, da har vi underskrevne ---- de 26 rigsdaler til først kommende ---- at betale, og resten til snapsting der næst efter 1645, dateret Resen præstegård 17/7 1643 Oluf Børgesen egen hånd Mogens Bertelsen Resen egen hånd. endnu fremlagde et hr Godske Bertelsen Resen hans efterskrevne missive til hr Niels Skytte, at jeg har fået eders skrivelse, at jeg ville annamme til mig hvis korn, som min morbror Oluf Børgesen og min bror Mogens Bertelsen har lovet at ville udlægge til salig hr Christens børns gæld, ex Resen præstegård 26/9 1643 Godske Bertelsen Resen egen hånd: så og efterdi for byfogden såvel som og for os er i rette lagt bemeldte forløftes brev på 52 rigsdaler, til salig hr Christen Poulsens børn udgiven, med dis konditioner samme skadesløs forløftes brev om bemelder, som forskrevet står, som ikke bevises at være efterkommet, så Mogens Bertelsen for den halve part af fornævnte summa, nemlig 26 rigsdaler, ved retten er søgt, her og for os i rette lægges hr Bertel Bertelsens missive, hr Niels Skytte tilskrevet, dateret 26/9 1643, det han intet af fornævnte korn i salig hr Christens børns gæld af hans bror Mogens Bertelsen og hans søskende er udlagt, eller de ville udlægge, og byfogden sin dom på fornævnte forløftes brev og ---- vidne har funderet, og tildømt Mogens Bertelsen bemeldte 26 rigsdaler skadesløs efter hans løfte og love at betale, eller og derfor at lide dele og tiltale, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod den hans dom at sige, men ved magt at blive.

(223)

** var skikket Anders Mortensen i Nørtarp med en opsættelse her af landstinget 1/3 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Sidsel Nielsdatter og Maren Steffensdatter i Strellev for en vidne, de til Nørherreds ting 14/7 næst forleden vidnet har, anlangende en bisværm, som kom flyvende da forgangen dag otte dage af sønder til Apelone Steffens hendes kålgård, og hun lod dem stokke, da hørte de, at Anders Mortensen i Nørtarp sagde, at det var hans bier, og hans hustru sagde, hun ville slå dem af kuben, og ham da at have svaret, nej han skulle have livet af dem. dernæst stævnet Hans Nielsen i Adsbøl og Christen Nielsen i Topgård, for de i samme vidne har vidnet, at de den dag otte dage var til syn til fornævnte bier, da så de, at fleste part lå døde af dem, som de syntes var kvalt af surlud, hvilke Sidsel Nielsdatter og Maren Steffensdatters vidne beskyldes vildig, begge Apelone Steffens hendes egne døtre, da også har vidnet efter ---- og Anders Mortensen og hans hustrus ord og mundheld, som Anders Mortensen og hans hustru hårdelig benægter aldrig har haft de ord eller seet de bier, de om vidner: da efterdi samme sag findes over seks uger til i dag optagen, og opsættelsen til hjemting forkyndt, læst og påskrevet, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da finder vi efter slig lejlighed samme vidner og syn magtesløs at være, og ikke at komme Anders Mortensen eller hans hustru til nogen forhindring.

(225)

** var skikket Feder Hansen i Høver hans fuldmægtig Jens Høg, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget 23/11 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Feder Hansen på Rømø for en dom og nogle sankevidner, han til Ballum birketing 11/2 1653 sidst forleden forhvervet har, nemlig Tue Jespersen med flere, hvilke vidnesfolk samme deres vidne har ladet udskrive på løst papir, og ikke ---- som det sig burde, har af vidnet, så og med samme deres opskrift ydermere er at bevise, anlangende en hamborger efter rigtig håndskrift og fuldmagts indhold, og efter fornævnte vidnesfolk deres løse seddel forhvervet fogdens dom, hvilke Feder Hansen anderledes agter med rigtige breve sandfærdig at bevise, og formener sig dermed uret at være sket, idet fogden Feder Hansen i Ballum ikke rettelig har agtet og anseet hvis retmæssig breve og dokumenter, som for ham er bleven lagt i rette, men mere skal være gangen efter hans egen hoved: da efterdi sagen over seks uger med bevilling til i dag er opsat, og ingen er mødt herimod at svare, som forskrevet står, vi ikke heller uden bevilling imod recessen kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner og dom magtesløs at være.

(226)

** var skikket velb Oluf Parsberg til Jernit, KM befalingsmand på Vestervig kloster, hans fuldmægtig Peder Skytte i Smerupgård, herredsfoged i Revs herred, med en opsættelse her af landstinget 15/3 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Svend Olufsen, byfoged i Lemvig, for en dom han til Lemvig byting -/4 sidst forleden år 1653 dømt og afsagt har, imellem hans fuldmægtig Jørgen Sørensen i ---- på afgangne hr Christen Poulsen, fordum sognepræst til Vestervig, hans efterladte børn og arvingers vegne og Mogens Bertelsen, borger og indvåner i Lemvig, på den anden side, anlangende nogen gælds fordring ---- formener at være berettiget, og byfogden ham i samme dom skal have fradømt, hvilke hans dom her til landstinget siden 28/9 næst forleden skal være underkendt og magtesløs dømt, og fordi tildømt at udgive 2 rigsdaler til kost og tæring, hvilke dom han ej skal have efterkommet, men sig har vægret samme penge at udgive, hvorfor Oluf Parsberg formener, byfogden Svend Olufsen for hans uretfærdige doms afsigelse bør at lide efter recessen og birkeretten: da og efterdi befindes Svend Olufsens første dom, som han 15/4 1653 dømt har, her til landsting ved endelig dom at være underkendt, og Svend Olufsen deri at være tilfunden at give kost og tæring efter samme doms videre formelding, da vidste vi efter slig lejlighed ikke ---- Svend Olufsen for samme hans da underkendte dom at ---- sket er. belangende at Svend Olufsens henfindelse dom, det han ikke ville stede tredje ting over Mogens Bertelsen, formedelst han --- sagen her til landsting at skulle være indstævnet, da efterdi Svend Olufsen deri befindes at have fradømt Oluf Parsberg tredje ting over Mogens Bertelsen, imod hans egen udstedte dom, som for ham stod urykket, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Svend Olufsen sig jo deri har forseet, og bør derfor at give Oluf Parsberg otte rigsdaler i rede penge ingen andre varer at betale.

(230)
** var skikket Peder Nielsen i Krogshede i Bølling sogn hans fuldmægtig Niels Andersen Roland, borger i Viborg, i Peder Nielsens egen nærværelse, med en opsættelse her af landstinget 18/1 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Kirsten Danielsdatter, værende i Gørding for et vidne, hun til Ulfborg herreds ting 15/1 vidnet har, at Jens Mortensen ---- Bøvling sogn aldeles og aldrig ---- utilbørlig måde sig med hende haft har at befatte eller bestille, fast mindre at han skulle være hendes rette barnefar, hvilke vidne Jens Mortensen i Lund i Bøvling sogn forhvervet har sig til befrielse, eftersom Kirsten Danielsdatter tilforn i hr Christen i Gørding og flere dannemænds overværelse ham havde udlagt for sin rette barnefar til det barn, hun havde fået, og bekendt at Jens Mortensen havde købt hende til at beskylde Peder Nielsen i Krogshede for barnefar, og til en fremmed ting, ikke hans ej heller hendes værneting tagen eller forhvervet er, uden nogen varsel, og ikke hun da at have nogen anden til barnefar udlagt: så og efterdi hr Christen ---- og hans medfølgere ---- har om vidnet det ---- Danielsdatter 14/12 1652 i hr Christen ---- sens hus at have bekendt sig, ikke anderledes at kunne sige end sandhed, det Jens Mortensen i ---- har for Gud og verden været den rette barnefar til det barn, som hun havde falskeligen udlagt Peder Nielsen for, og at Jens Mortensen havde købt hende til at årsage sig og skylde Peder Nielsen, det og med fostermoderen Maren Jensdatter, såvel som og med Anne Jensdatters vidne bekræftes, som hos Kirsten Danielsdatter i hendes barnenød været har, det hun i højeste barnenød Jens Mortensen i lige måder har udlagt, hvilke deres vidne de siden derefter til tinge ved højeste ed har bekræftet, såvel som og ---- jordemoderen her til landstinget i lige måde det har ---- , disligeste og ---- da at være mødt ---- bekræftet, det Kirsten Danielsdatter i Gørding præstegård Jens Mortensen for hendes rette barnefar at være, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod den deres vidne at sige men ved magt at blive, belangende Kirsten Danielsdatters vidne, som hun siden 15/1 1653 til Ulfborg herreds ting vidnet har, imod forrige sigtelse og udlæggelse, for præsten og hans medfølgere 14/12 1652 gjort har på Jens Mortensen, såvel som og Christen Pedersen i Agergård, Niels Graversen i ---- og deres medfølgeres indstævnte ---- , som Jens Mortensen ---- har forhvervet, da ---- ikke befindes Peder Nielsen at ---- varsel for Kirsten Danielsdatters vidne, der hun Jens Mortensen ---- , så han kunne vidst dertil at svare, befindes og det Kirsten Danielsdatter siden, efter at hun samme ---- sigelse vidne Jens Mortensen givet har, at være bort blevet, og sig fra rettergang entholdt, endog hun tit og ofte her til landstinget er forelagt i egen person her for retten at skulle møde, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende Kirsten Danielsdatters årsagelse vidne, såvel som Christen Pedersen Agergård, Niels Graversen og deres medfølgeres vidne, som har vidnet, en part efter ord og mundheld, og en del uden lovlig varsels for givelse, og ej på visse dag, så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være, hvad sig Peder Jensen sætfoged hans dom anlanger, hvori han efter ---- irettesættelse efter recessen har tilfunden Jens Mortensen ---- , da efterdi det var ikke ---- bør den ingen magt at have.

(241)

26/4 1654.

** var skikket mester Niels Jørgensen, sognepræst til Tiim, på den ene og havde stævnet Keld Jensen ---- på den anden side for en synsvidne ---- Holstebro byting 13/12 ---- en sønderrevet stævning, hvilke syn ej er tagen til værnetinget ---- skulle være sønderreven, ej heller tagen på fersk fod men mere end år og dag efter stævningens sønderrivelse, men med loven fradraget mester Niels Jørgensen sin værneting til stor bekostning og pengespild, ej heller en fuldkommen syn med seks synsmænd, som loven udkræver, og samme stævning findes ganske forhutlet og forslidt, ligesom den var omløbet landet med i bettel vis, og mester Niels Jørgensen ved højeste ed svor og benægtede sig ikke samme stævning at have sønderrevet: så og efterdi befindes fornævnte syn til bemeldte sønderrevne stævning, såvel som fornævnte stævnings personers vidne derom ikke på fersk fod at være synet, vidnet eller på klaget, som det sig burde, men mere end år og dag efter sligt skulle være sket, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme syn og vidne, samt den sigtelse og klage, derefter gjort er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke komme mester Niels Jørgensen til forhindring.

(246)

** (til Jacob Håses opsættelse) så mødte Jacob Håse på sin egen og medbror Hans Jørgens vegne og fremlagde sin efterskrevne indlæg, og er begærende, at sagen nogen tid måtte opsættes, indtil min kompagni brors hjemkomst, datum Viborg 26/4 1654 Jacob Håse: da efter slig lejlighed blev den sag opsat til i dag seks uger, og dem da her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og den opsættelse forinden at forkyndes.

** var skikket Henrik Ravn, rådmand i Kolding ---- på Maren, salig Peder Saxes sst, hendes vegne, og gav til kende, hvorledes hun til dette landsting efter en måneds opsættelse ---- sidst forleden ---- være hid stævnet, hvilket bevistes ned kopi efter stævningen, og fordi nu bød Henrik Ravn sig på Maren, salig Peder Saxes, vegne imod Jens Hansen i rette, så er Jens Hansen med samme opsættelse eller nogen på hans vegne ikke fremkommen: da finder vi efter slig lejlighed Maren, salig Peder Saxes, for den opsættelse kvit at være, og Jens Hansen deri pligtig at give hende til kost og tæring fire rigsdaler i rede penge ingen andre varer at betale.

(247)

** var skikket Søren Madsen i Oksvig med en opsættelse her af landstinget i dag måned, som indeholder ham da at have stævnet Anders Jørgensen, ridefoged til Koldinghus, for en dom han til Jerlev herreds ting 28/9 næst forleden ---- ham forhvervet har efter en ---- og beskyldt ham for nogen ---- for han 23/7 skulle have slået Simon Nielsen, som han gik og slog græs på hans mors ager, efter Simon Nielsens usandfærdige klage, som tingsvidne bemeldte dag bemelder, nemlig 2 slag, et sår og et jordskud, og ikke det syn lovlig af tinge er udnævnt, der han sin klage angav, ej heller et uvildigt vidne Anders Jørgensen har ført af Kirsten Nielsdatter, som er Simon Nielsens søster, og Jens Lauritsen, som både er beslægtet til Simon Nielsen og tjener hos moderen: så og efterdi ---- mesten del ---- tilmed ikke ---- derfor givet ---- da kunne vi ---- deri ---- indstævnte vidner ---- sigtelse, såvel som den dom og dele, derefter dømt og udstedt er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke at komme Søren Madsen til nogen forhindring.

(250)

** (til Niels Nielsen i Oblings opsættelse) da er sagen opsat til i dag, og nu mødte Niels Knudsen i Varde og Laurits Lauritsen i Obling på Niels Oblings vegne med Niels Nielsens fuldmagt, så lydende ---- dernæst gjorde Niels Knudsen og Laurits Lauritsen ved deres ed og oprakte finger Niels Oblings, det han med svaghed og sygdom er så lovlig forhindret, så han ikke nu til dette landsting kunne møde: da efter sådan skudsmål og efter bevilling er sagen endnu opsat til 3. landsting efter sankt hans dag nu først kommende, og dem da her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

** var skikket velb Peder Lange til Kærgård ---- hans fuldmægtig Jens Høg, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Laurits Boisen, KM fiskemester, for ---- , nemlig 306 rigsdaler ---- efter hans forpligts indhold til KM ---- Claus Christensen i Viborg udgivet ---- vil betale, så Peder Lange derover skal være forårsaget ham ved rigens ret at søge, og han allerede skal have forhvervet endelig dom til Kolding byting over Laurits Boisen, hvor han skal være tildømt fornævnte 306 rigsdaler ned dis rente og omkostning at betale, eller derfor at lide rigens æskning: da efterdi ---- lægges Laurits Boisens skadesløs forpligt, til Claus Christensen kommissarieskriver udgivet, på 306 rigsdaler, hvilke summa penge ikke til sin forfalden tid er bleven erlagt, så dom over ham til hans værneting er bleven forhvervet, æskning at lide, som forskrevet står, og sagen siden i lige måde her til landstinget indkaldt, og i seks uger til i dag optagen, og opsættelsen til hjemting forkyndt, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Laurits Boisen jo bør for bemeldte summa penge med rente og interesse, efter hans skadesløs forpligt, at betale, eller og derfor æskning at lide.

(254)

** var skikket Oluf Pedersen i Drongstrup ---- hvorledes han på hans datter Maren Olufsdatter, salig Troels Nielsens efterleverske, i Vium og hendes børns vegne deres fuldmægtig Jens Christensen Høg, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, da efter andre opsættelser at have stævnet Sidsel Markorsdatter i ---- , salig Jens Christensens efterleverske, Christen Tomasen i øster Bølling på hans hustru Sidsel Jensdatters vegne, og hendes børn Anne Jensdatter og Christen Jensen, født i Egeris, for at eftersom deres afgangne far og husbond, salig Jens Christensen af Egeris, skal være bleven fornævnte Maren Troelskones salig afgangne husbond Troels Nielsen af Vium en summa pending skyldig efter adskillige derpå hans udgivne breves bemelding, for hvilke gæld en pant til herreds og landsting skal være forhvervet, domme og vurdering derefter gjort og gået er, i fornævnte personer deres jordegods, nemlig halv Egerisgård samt i den halve tilliggende mølle. endnu stævnet ---- Olufsdatter, salig Troels Nielsen af Vium hans efterleverske, såvel som og hendes børn Niels Troelsen, Karen Troelsdatter, Kirsten Troelsdatter og Apelone Troelsdatter for nogen gældsbreve, deres salig far Troels Nielsen sig skal have til handlet og bekommet efter salig Jens Christensen af Egeris hans dødelige afgang, samt salig Jørgen Jensens arvinger og efterleverske, nemlig Karen Jørgensdatter, Jens Jørgensen, Lauge Jørgensen, Jørgen Jørgensen, Apelone Jørgensdatter, Karen Jørgensdatter, Maren Jørgensdatter med flere: da for nogen lejlighed sig heri begiver, er samme sag med parternes bevilling fremdeles opsat til næste landsting efter mauritii dag først kommende, og dernæst bevilget parterne samme tvistighed til forligelse mål og afregning, al fornævnte gælds omtvistede poster anlangende, på fire dannemænd imidlertid at indkomme, hvortil Jens Ibsen ---- på Oluf Pedersens vegne i Drongstrup tog Jens Christensen, skriver på Lundenæs, og Christen Tomasen i Vesterbæk, derimod tog Christen Tomasen på sin og med interesseredes vegne Tomas ---- og Niels ---- , hvilke fornævnte ---- forsamles i Klokmose til Morten Jensens næste søndag efter pinse helligt først kommende, og da have fuldmagt ---- dokumenter at igennem se og dis gælds fordring med hovedsum, rente og interesse at overregne, og så derefter at gøre deres flid samme tvistighed om fornævnte bondegods i mindelighed at forene, hvis ikke ske kan, at give fra dem beskreven hvis afregning de derom gørende vorder, og parterne så til fornævnte tid med deres breve og dokumenter her at møde, og gå derom, uden videre ---- eller sagens forspildelse, så vidt lov og ret er, dernæst vedtog de, at gårdens avling med hø og korn skal indføres i fornævnte bondegård imidlertid, som det sig bør.

(267)

10/5 1654.

(ingen dommere, Henrik Jensen ene)

24/5 1654.

(ingen dommere, Henrik Jensen ene)

7/6 1654.

(ingen dommere, Henrik Jensen ene)

21/6 1654.

(ingen dommere, Henrik Jensen ene)

4/7 1654.

(ingen dommere, Henrik Jensen ene)

19/7 1654.

(ingen dommere, Henrik Jensen ene)

2/8 1654.

(ingen dommere, Henrik Jensen ene)(var denne sommer formørkelse i solen)

(268)

** var skikket Henrik Møller, indvåner i København og forvalter på Lønborggård, hans visse bud Christen Pedersen ved Lønborg kirke og havde hid kaldt sandemænd af Nørherred, Anders Jensen af Pagård hans bane at udlade, for han kort forleden skal være omkommen og død i hans søns ---- , og nu fremlagde Christen Pedersen for sandemændene ---- tingsvidne af Nørherreds ting 29/6 sidst forleden ---- og fremlagde efterskrevne skriftlige seddel, hr Iver Tomasen, sognepræst til Hemmet og Vium kirke, som med ed og oprakt finger at det var vitterlig i sandhed, at der langsommelig tid har været en ond og forargelig omgængelse imellem Mads Andersen hans hustru Anne Houlisdatter og hans far og hans mor salig Anders Jensen og Karen Madsdatter i Pagård: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var fylding på dem sat, og udlagde Anders Jensen af våde og ulykkelig tilfald at være druknet og omkommet, og det ham til bane og livs lagt, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt og forfaret.

(269)

16/8 1654.

** var skikket Peder Nielsen i Bobøl og havde hid kaldt sandemænd af Malt herred, Karen Pedersdatters bane, som i ---- hus i Holsted på sankt hans dag nu sidst forleden skal være ihjel skudt, at udlægge, og dernæst fremlagde efterskrevne tingsvidne af Malt herreds ting 22/7, efterskrevne at have vidnet, at på sankt hans dag sidst forleden da sad Peder Christensen ved skiven og havde en bøsse, som han smurte på, og da kom Karen Pedersdatter igennem stuen, og da gik bøssen af, og pigen deraf blev død, og ikke de har udsætmål, førend gerningen var sket af våde, da råbte drengen, oh moder jeg vidste intet, der var nogen i bøssen: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Peder Christensen uskyldig at have dræbt Karen Pedersdatter, og for det svor ham hendes bane på og fra hans fred, eftersom de selv sandhed derom havde udspurgt og forfaret.

(272)

** var skikket Laurits Andersen, borger og indvåner i Holstebro, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Niels Christensen ---- , byfoged i Holstebro, for en dom han til fornævnte byting 31/1 sidst forleden, imellem Laurits Andersens hustru Maren Christensdatter og hendes børn på den ene, disligeste Mads Vistisen i Abildholt på den anden side, dømt og afsagt har, og deri tilfunden Laurits Andersens hustru Maren Christensdatter og hendes barn at betale deres kvota af en gældsbrev, som foregives hendes forrige husbond Niels Jensen i Gadegård til Mads Vistisen skulle have udgivet på 20 sletdaler, uanseet ham fuld vitterligt var, Niels Jensen i sidste ufredstid med rigens fjender de svenske bortrejste, og med sig tog hvis gods og gode, han havde, det bortsolgt, øde ---- aldeles intet efter sig lod uden aleneste hans fattige hustru Maren Christensdatter med et lidet barn i armod og fattigdom: da efterdi samme sag langt over seks uger til i dag er opsat, og opsættelsen til hjemting forkyndt, læst og påskrevet, og Mads Mikkelsen eller nogen på hans vegne ikke er mødt med samme indstævnte dom og gældsbrev at i rette lægge, som forskrevet står, så vi deri imod recessen uden bevilling ikke kan gøre længere ophold, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom og gældsbrev magtesløs at være, og Mads Mikkelsen for udeblivelse at give Laurits Andersen til kost og tæring fire rigsdaler i rede penge at betale.

(274)

** var skikket Johan Lyllofsen, skriver på Kalø, med en opsættelse her af landstinget 19/7 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Christen Nielsen, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom han til Tørrild herreds ting 15/10 1653 dømt og afsagt har, imellem ham på den ene og Eske Mortensen i ---- på Mads Rasmussens vegne på Vig på den anden side, i hvilken hans dom han skal have tildømt Johan Lyllofsen at betale en del korn til Kollerup kirke, såvel som 10 læs hø ham tildømt at betale efter en løs opskrift og fortegnelse, af Mads Rasmussen underskrevet, og ikke kirkebogen for ham skal være i rette lagt, og ikke har villet agtet eller anseet kontrakten, som for ham i rette er lagt: så og efterdi ikke befindes Kollerup kirkebog for fogden at være fremlagt, da efter slig lejlighed bør denne indstævnte dom samt den vurdering og udlæg, som derefter gjort er, ingen magt at have, og sagen til herredsting igen at komme, og kirkebogen såvel som kontrakten og parternes dokumenter på begge sider in originali for fogden at i rette lægges, og i hans dom at lade inddrage, og så ham derefter endelig at dømme og adskille, eftersom han vil ansvare og være bekendt.

(278)

** var skikket Niels Pedersen i Sivegård med en opsættelse her af landstinget 5/7 sidst forleden lydende ham da at have stævnet Jens Madsen i Skovbæk og Oluf Christensen i Kovind for en vidne, de til Hjerm herreds ting 24/8 sidst forleden vidnet har, at de to sidste år ---- efter sankt olai dag ---- har seet Niels Pedersen i Sivegård har ført al kornavling af Skovbæk mark og ejendom og til Sivegård, ydermere vidnede Jens Madsen enlig, at Niels Pedersen og hans folk skulle have gravet tørv på de åsteder, som hans far Mads Christensen i Skovbæk havde i brug, og med hans folk førte samme tørv til Sivegård, hvilke deres vidne beskyldes ikke at være vidnet på fersk fod eller nogen visse dag, tilmed benægter Niels Pedersen ikke at have ført samme avling til Sivegård, menende derfor samme vidne bør nogen magt at have: så og efterdi fornævnte vidner ikke på fersk fod har vidnet, men lang tid efter sådant skulle være sket ---- da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende fornævnte vidner og syn samt de domme, derpå funderet er, så noksom at det bør nogen magt at have men magtesløs at blive.

(283)

** var skikket Hans Nielsen i Harres hans fuldmægtig Peder Jensen i Ribe med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Peder Nielsen ---- Hans Pedersen i Randerup, herredsfoged i Lø herred, for en hedenfindelse dom, han 5/- imellem ---- og Peder Nielsen ---- dømt og afsagt har ---- endog Peder Nielsen ikke for retten blev forelagt nogen korporlig ed, at han ikke ville eller kunne benægte gælden, ej heller var Laurits Nielsens hånd, og ikke han sligt, som en herredsfoged, ikke har ---- forelagt, hvorfor Hans Nielsen formener samme hans hedenfindelse dom bør magtesløs at være: så og efterdi ikke befindes den fremlagte gamle brev for fogden for falsk eller urigtig at ---- videt eller beskyldt, og herredsfogden dog sagen om samme gælds fordring fra sig har heden fundet, da finder vi efter slig lejlighed den hans hedenfindelse dom magtesløs at være ---- to rigsdaler i rede penge og ingen andre varer.

(285)

** var skikket Laurits Møller i Harres på Mads Iversens vegne i (blank) og bød sig i rette imod Hans Nielsen i Harres, eftersom af landstings protokol bevistes, at Hans Nielsen havde ladet Mads Iversen i dag måned hid stævnet, og sagen til dette landsting er opsat, så er Hans Nielsen eller nogen på hans vegne ikke mødt med samme opsættelse: og blev fordi således for rette afsagt, at Mads Iversen for den stævning og opsættelse bør fri at være, og Hans Nielsen at give Mads Iversen til kost og tæring tre rigsdaler.

** var skikket Tomas Sørensen i Vallund med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage. lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Niels Nielsen Obling i sønder Bork og sig over ham beklaget, hvorledes Niels Nielsen i rette til herredsting og landsting imod Tomas Sørensen har i rette lagt et brev, dateret 14/3 1651, og efter hans usandfærdig beretning ville sige Tomas Sørensen skulle have samtykt, og sig dermed usandfærdig ville befri for Tomas Sørensens tiltale, som han har ladet i rette stævne for, i den mening Niels Nielsen burde at være den samme mand såsom en falskner, han Tomas Sørensen havde beskyldt efter landstings doms indhold, hvilke brev Tomas Sørensen hårdeligen benægter sig aldrig at have samtykt, ej heller forseglet, thi hver ærlig menneske kan forstå sligt et brev uret at være, efterdi Tomas Sørensen kan skrive, og ikke sin hånd der under skal have skrevet, efter slig lejlighed formener Tomas Sørensen, at fornævnte brev bør magtesløs at være: da efter flere ord dem imellem var, indgav Niels Obling og Tomas Sørensen al deres tvistighed på to dannemænd, anlangende den kontrakt og forlig, som imellem dem her i byen for nogen tid forleden skulle være oprettet, såvel som og for hovedsagen i sig selv, som her til landstinget nu såvel som tilforn har været indkaldt, samt og til herredage er indstævnet, disligeste og om den derpå forårsagede omkostning, hvo den anden deri har påført og tilføjet, hvortil Niels Obling på sin side betroede og tiltog Peder Læsø landstingsskriver, derimod tog Tomas Sørensen på sin side Søren Nielsen Bøg her i Viborg, de og samtlig tilnævnte Peder Lauritsen landstingsskriver her sst, hvilke tre dannemænd nu på onsdag først kommende klokken ved tolv slet skal møde i Peder Lauritsens hus, og da parterne for dem deres dokumenter at fremvise, og dem til endelig ende at imellem sige og forhandle, og hvad de samtlig eller og de fleste parterne imellem sigende og gørende vorder, det at stå uforfulgt, upåtalt i alle måder.

(287)

30/8 1654.

** var skikket Anders Nielsen i Østerende Ballum på sin egen og sin søster Ester Nielsdatters vegne deres fuldmægtig Ib Pedersen Barsbøl med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende dem da at have stævnet deres halvbror Mikkel Tygesen i Østerende, for at eftersom han var dem skyldig hver sin summa penge, som de arveligen tilfaldt efter deres salig far og mor, efter derom tingsvidnes indhold, dateret Ballum birketing 16/1 1642, hvori meldes at Mikkel Tygesen skal have pantsat sin hus og gård i Østerende med al sin tilliggelse, så god som han af dem og deres lovværge købt har, og berettes at restere af deres fædrene og mødrene hovedlod og rente 1283 mark lybsk, og ikke han nogen tid har afbetalt Anders Nielsen og sin søster, men endog skal lade sig berømme, at samme deres gård skal være tildømt, uanseet Anders Nielsen og sin søster ikke lovlig at være kaldt og stævnet for samme sag: da efter flere ord dem imellem var, da nu her for retten tog Ib Pedersen på Anders Nielsen og Ester Nielsdatters vegne, såvel som og Anders Tomasen på sin egen vegne, hverandre i hænder og voldgav samme deres tvistighed på fire dannemænd, hvortil enhver på sin side skal nævne de to, og de samtlig der foruden at tiltage en dannemand til opmand, hvilke tilbetroede og tilnævnte dannemænd så derefter til 20/10 skal møde til Niels Nielsens i Skærbæk med enhver deres dokumenter for dem at fremlægge, og hvad de tilnævnte dannemænd samtlig eller og de fleste deri om deres tvistighed imellem sigende og gørende vorder, at stå for fulde af parterne upåtalt i alle måder.

(291)

** var skikket velb Jacob Grubbe til Kabbel hans fuldmægtig Henrik Jepsen i Vrå med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Peder Barkensen i Lund, for han trodseligen og modvilligen bruger og besidder den gård i Lund, salig Niels Hansen fradøde, som Jacob Grubbe tilhører, som er med skøde og følgebrev at bevise, hvorfor sagen til Vesterherreds ting 3/6 sidst forleden har været indstævnet, og Christen Madsen i Lundtarp, herredsfoged i fornævnte herred, sagen fra sig har heden vist til sine overdommere af den årsag, at Peder Barkensen i rette lagde et pantebrev, dateret Kokkedal 21/4 1653, lydende i sin mening, at velb jomfru Karen Galde til Kokkedal var Peder Barkensen 400 rigsdaler skyldig, og derfor ham i pant satte den gård i Lund, som salig Niels Hansen fradøde, hvilke pantebrev beskyldes, først at skal være udgivet af velb jomfru Karen Galde, hendes lovværge hanske ubevidst, og ej af ham samtykt, og jyske lov i den første bogs 21. kapitel udførlig formelder, at møbarn må aldrig sin jord afhænde, uden hun vorder så fattig, at hun det sælger for livsføde, dog med hendes næste frænders råd, dernæst er det imod kong Christian den 3. reces den 38. artikels formelding, at ingen ufri mand må enten købe eller pante noget frit adelsgods her i riget: så og efterdi for os fremlægges jomfru Karen Galdes forseglede og underskrevne skøde, som hun med hendes lovværge Jørgen Kruses fuldbyrd og samtykke, efter KM brevs tilladelse, til Jacob Grubbe på fornævnte gård udgivet har, såvel som og derpå følgebrev til Peder Barkensen, at han skulle rette sig efter at svare Jacob Grubbe med skyld, landgilde, ægt og arbejde, som en tjener sin husbond efter recessen pligtig er, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme pantebrev, som jomfru Karen Galde til Peder Barkensen har tilforn udgivet, imod fornævnte skøde og følgebrev, deri at komme Jacob Grubbe på fornævnte gård eller dens skyld, landgilde, rente og herlighed og rettighed til forhindring i nogen måde.

(295)

** var skikket velb Erik Bille til Løgismose hans fuldmægtig Matias ---- i Grejs med en opsættelse her af landstinget 19/7 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Mads Sørensen, forrige ladefoged på Grundet, for han i letfærdighed har sig til fordristet og beligget nøglepigen Anne Jensdatter, som de begge tjente der på Grundet i gårde samen, og hun var betroet nøgle til øl, mad, kælderen og andet der på gården, som han ville have forvaret, og med hende ligger i en letfærdig og forargelig levned, efter hendes egen fri bekendelse, som hun for uvildige dannemænd udtrykkeligen bekendt har, efter vidnes lydelse, såvel som for præsten og menigheden i Hornstrup kirke, som hun for samme gerning har standen åbenbar skrifte, efter præstens udgivne kundskab er at bevise: da efterdi med Anne Jensdatters sigtelse og beskyldning bevislig gøres, hende at have udlagt Mads Sørensen for sin barnefar, hende at have lokket og beligget, midlertid hun tjente på Grundet, og der været nøgle og lås betroet, sagen og til hjemting såvel som og her til landsting er indkaldt og i seks uger til i dag optagen, og Mads Sørensen eller nogen på hans vegne dog ej er mødt sig herimod at erklære, som forskrevet står, så vi imod recessen uden bevilling ikke kan gøre længere forhaling, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Mads Sørensen jo for slig hans begangne gerning bør efter gårdsretten at stå til rette som vedbør.

(297)

13/9 1654.

** var skikket velb Oluf Parsberg til Jernit, KM befalingsmand på Vestervig kloster, Manderup Due til Halkær, KM befalingsmand på Ørum slot, Jacob Grubbe til Kabbel, landkommissær over Jylland, og Corfits Ulfeld til Mattrup deres fuldmægtig Peder Jensen i Hindbjerg, med en opsættelse her af landstinget 2/8 sidst forleden, lydende dem da at have stævnet Christen Pedersen i Hodsager, herredsfoged i Ginding herred, for en frafindelse, han 6/7 har dømt og afsagt, item hid kaldt Christen Pedersen i Agerskov, birkefoged til Herningholms birketing, for en frafindelse, han 7/7 sidst forleden og har afsagt, dernæst hid stævnet Jacob Mortensen i Bjødstrup, herredsfoged i Hammerum herred, for en frafindelse, han har gjort 8/7, hvilke tre frafindelser er dem til stor bekostning, skade og besværing, deres gård og ejendom anrørende, at ville til sand markskel have i hævd og forsvar ved sandemænds gang og tov for ---- liggende til Ravnholt, og nu det har været sandemænd i fornævnte herreder og birk så nær i proces at skulle sættes fylding på deres gang og tov efter loven at udrede og gøre, har enhver dem det frafunden, formedelst er i rette lagt velb fru Anne Brahe til Lykkesborg hendes seddel angående et stykke eng, liggende sønden Naseskær, som bruges til hendes mølle, kaldes Kideris mølle: så og efterdi for fornævnte herredsfoged såvel som og for birkefogden er fremlagt fru Anne Brahes udgivne underskrevne seddel, hvori hun tilstår sig at have et stykke eng, som støder på de åsteder, liggende sønden Naseskær, som hendes møller i Kideris mølle bruger, og hun kendes sig ved for ejendom til fornævnte mølle, og hun dog ikke har bekommet kald og varsel for den sandemænds gang og des opkrævelse imellem Ravnholt og Ikast sogn, og fordi forbudt herredsfogder og birkefogder at udstede fylding på sandemænd til samme tov at gøre, førend hun derfor fik lovlig kald og varsel, såvel som og i lige måde for dem at være i rette lagt en fæsteseddel, til Peder Pedersen ved Ikast kirke udgivet, på et eng, han har i brug på de åsteder, som sandemænd var til opkrævet, og dog ej varsel givet, og ikke befindes fru Anne Brahes seddel, til Oluf Parsberg hans med interessenter givet, for dem har været i rette lagt, så de deri fordi ikke har vidst at udstede fylding på sandemænd, førend fru Anne Brahe samt alle andre vedkommende derfor blev lovlig varsel givet efter recessen, som det sig burde, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod samme frafindelse at kunne sige eller magtesløs dømme, belangende Søren Christensen og hans medfølgeres vidne, hid stævnet er, da efterdi samme vidne ikke befindes af fru Anne Brahes fuldmægtig forhvervet, eller hun dertil er varsel givet, eftersom de om hendes eng og ejendom vidnet har, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne fordi deri ingen magt at have.

(305)

** var skikket Christen Olufsen i Lavlund med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Christen Poulsen i ---- og Tomas Andersen i ---- for en vidne, de til Herningholms birketing 20/4 1649 vidnet har, formeldende det Christen Olufsen og Niels Degn i Rind blev forligt om Herning ---- degnekald, og da skulle have lovet Niels Degn at levere rigtig register og fortegnelse ---- på degnerente, hvilke vidne beskyldes for det første ikke på fersk fod at være vidnet, for det andet beskyldes for en vildig vidne, idet Christen Poulsen er Niels Degns far, og Tomas Andersens søn har Christen Poulsens søster til ægte, dog uanseet har Christen Olufsen til Niels Christensen Degn overleveret en fortegnelse på hvis degnerente, som han på hans salig fars vegne i hans svaghed har indfordret 1642 og 1643, og ikke Christen Olufsen der i sognen har tjent for nogen degn, mener fordi samme deres vidne bør magtesløs at være: så og efterdi befindes Christen Olufsen at have leveret til Niels Christensen i ---- fortegnelse på hvis degnerente, han i fornævnte to år af Rind og Herning sogne har oppebåret, og Niels Christensen siden derefter i nogle år har den hos sig beholden, og ikke på fersk fod den har beskylde eller derpå talt ved retten, befindes og ikke heller Christen Olufsen nogen skadesløs forpligt derpå at have udgivet, og sætfogden Christen Tomasen dog har tildømt ham at oprette Niels Degn hvis skade, han efter samme opskrift kunne bevise sig at have lidt, og derud over at forskaffe ham rigtig register eller lide dele, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme dom, såvel som bemeldte dele, derefter udstedt er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og sætfogden deri at give Christen Olufsen til kost og tæring to rigsdaler, og efterdi befindes fornævnte indstævnte vidner, en part at have vidnet efter Christen Olufsens ord og mundheld, og en del vildig, om det som for lang tid siden skulle være sket, og en part siden samme dom er udstedt, da finder vi efter slig lejlighed samme vidner magtesløs at være.

(309)

** var skikket velb Peder Reedtz til Tygestrup, KM rentemester og befalingsmand på Lundenæs, hans fuldmægtig Axel Nielsen i Vittarp med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Anders Gødesen og Anders Nielsen i Bøl for et vidne, de til Lønborg birketing 27/6 næst forleden vidnet har, bemeldende at de på søndag der næst var 14 dage om aftenen skulle have seet, at Niels Nielsen i Bøl gik på Bøl enge i Lønborg birk og tøjret hans heste, som de skulle stå om natten, så skulle de have seet Knud Christensen, fisker på Lundenæs, med flere komme til Niels Nielsen og havde bøsser og ---- i hænderne, og dermed slog Niels Nielsen mange hug og slag, og ingen årsag har gjorde eller gav dem dertil i nogen måder, hvilke vidne beskyldes Anders Nielsen at være Niels Nielsens egen bror, og de andre vidnespersoner at være hans svogre og slægt: så og befindes vidnesbyrd vildig at være i slægt og svogerskab til Niels Nielsen, varsels mændene og ikke heller har om hjemlet hvo, de deres varsel og kald mundelig har til kende givet, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme indstævnte vidner såvel som og den sigtelse, klage og sandemænds ed, som derpå gjort og funderet er, så noksom at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(314)

** var skikket mester Laurits Ernstsen i Gammelby, sognepræst til Hornum og Stovby kirker, på sin hustru Else Lauritsdatters vegne, Laurits Jensen, borgmester i Varde, på hans datter Ingeborg Lauritsdatters vegne, Mads Tordsen, rådmand i Vejle, på sin hustru Lisbet Lauritsdatters vegne, Jens Nielsen, rådmand i Varde, på sin egen og Mads Jacobsen, borgmester sst, på hustru Anne Lauritsdatters vegne deres fuldmægtig Jens Pedersen, prokurator i Varde, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende dem da at have stævnet Daniel Phillipsen, byfoged der sst, for en dom han 22/5 næst forleden, imellem dem fornævnte og Jacob Bjørnsen, indvåner i Varde, til Varde byting dømt og afsagt har, og deri imod deres første beskyldning Jacob Bjørnsens salig hustru Maren Nielsdatters efterladte gode og gods, som dem arveligen er tilfalden anlangende, således i sin sentens henstiller, at efterdi for ham bevistes, salig Maren Nielsdatter 31/8 næst forleden befindes ved den timelig død at være bortkaldt, og 9/9 næst efter til jorden bestedigt, den 13. næst efter skulle Jacob Bjørnsen ladet Maren Nielsdatters arvinger beskikke, de ville overvære boen med ham at forsegle eller registrere, og efter han der tvivlsom og uendelig skulle været svaret bleven, det samme ved lige beskikkelse skulle have gjort 16/9, og derefter 20/9 boen ladet forsegle, og til rette trødningsdag nogen breve udtagen, boen ladet registrere og vurdere, da har fornævnte byfoged ikke vidst Jacob Bjørnsens ulempe deri at findes, hvilken dom beskyldes i følgende måder, for det første Jacob Bjørnsen ikke har forholdt sig som loven og recessen tilholder, for det fjerde hvis den lodseddel på hvis arvepart, salig Maren Nielsdatter efter hendes salig søster Apelone Nielsdatter er tilfalden, såvel og den afsigelse velb Albret Skeel til Fussingø og Jens Juel til Keldgård imellem salig Maren Rasmusdatter og Maren Nielsdatters forrige husbond, salig Otte Rasmussen, på den ene og Varde borgere på den anden side 9/8 1632 gjort har, og Jacob Bjørnsen skulle benægte samme lodseddel. endnu for fogden at være fremlagt efterskrevne lodseddel efter salig Apelone Nielsdatter, salig mester Jørgen Pallesens, i Varde, og Niels Nielsen Hedebo på sin mor Anne Nielsdatters vegne, Laurits Jensen borgmester på sin svoger mester Laurits Ernstsen i Gammelby og Mads Tordsen, rådmand i Vejle på deres hustruer Lisbet Lauritsdatter og Else Lauritsdatters vegne, som deres fuldmægtig, samt på hans datter Ingeborg Lauritsdatters vegne, som hendes rette lovværge, og Mads Jacobsen på sin hustru Anne Lauritsdatters vegne vidnede, at de har været over skifte i mester Jørgen Pallesen, sognepræst i sankt jacobi kirke i Varde, og hans hustru salig Apelone Nielsdatters bo, og den dog i to lige lodder blev skiftet og delt. dernæst fremlagde Jens Pedersen på Lisbeth Jensdatter, salig Laurits Lauritsens, i Vestergård hendes vegne efterskrevne købebrev, som Jacob Bjørnsen i Varde har udgiven på nogen enge, jeg ham har afkøbt efter købebrevs bemelding og den at lade indføre i hvis, som for retten passerer imellem min kære bror borgmester Laurits Jensen og Jens Nielsen i Varde og deres medarvinger, datum Vestergård 19/5 1654 og underskrevet Lisbeth Jensdatter, salig Laurits Lauritsens, item fremlagde Jens Pedersen efterskrevne tingsvidne af Varde byting 7/11 bæst forleden i sin mening otte mænd vidnet, det Laurits Jensen borgmester på sine børn Lisbet Lauritsdatter, Else Lauritsdatter, og Ingeborg Lauritsdatters vegne, Jens Nielsen på sine egne vegne, Niels Nielsen Hedebo på sin mor Anne Nielsdatters vegne, og Mads Jacobsen på sin hustru Anne Lauritsdatters vegne æskede af Jacob Bjørnsen registrering og vurdering efter hans hustru Maren Nielsdatters dødelige afgang: så og efterdi befindes salig Maren Nielsdatter ved den timelig død at være bortkaldt 31/8 og 9/9 næst efter begravet, og den fjerde dag derefter, som var 13/9 såvel som 16/9 Jacob Bjørnsen at have tilbudt hendes arvinger at ville overvære boen med ham at forsegle eller registrere, hvorpå arvingerne ingen endelig besked har givet, så Jacob Bjørnsen har været forårsaget 20/9 boen at lade forsegle og hvis ikke ---- kunne det registreret i en del borgmester og råd med byfogdens overværelse, indtil han til tredvte dag boen har ladet registrere og vurdere med dannemænd af tinge tilnævnt, og ikke befindes eller bevises nogen underslæb eller forrykkelse at boens formue at være gjort, da har vi efter slig lejlighed ikke vidst imod samme indstævnte registrering og vurdering at kunne sige, men ved magt at blive, belangende de ---- som arvingerne formener at være ----- jordegods ---- alene at være berettiget, formedelst Jacob Bjørnsen ikke derimod har omgået efter loven, ---- Maren Nielsdatter, da efterdi ikke bevises samme ---- nogen herlighed deraf ---- at være gangen, som af jordegen gods plejer at udgives, men at bruges som andet købstadgods og løsøre, og byfogden ---- har tilkendt Jacob Bjørnsen den halve part af samme enge som sædvanligt at nyde, da ved vi ikke den hans doms post at imod sige, anlangende de penge, som fra Flensborg i boen skal være indkommen, da efterdi Jacob Bjørnsen ikke fragår en summa penge jo at have bekommet, og derfor sig erbudt for dis annammelse og udgift til endelig skifte og deling at ville gøre rigtig rede og regnskab, og byfogden fordi ikke har kendt Jacob Bjørnsen deri nogen uret at have gjort, som vurdering eller registrering kunne komme til forsvækkelse i nogen måde, da vidste vi efter slig lejlighed ikke imod den hans doms post at sige, ellers belangende byfogdens dom i de andre indstævnte poster og dis beskyldninger, samme ---- angående, da efterdi intet nøjagtig fremlægges, hvorved Jacob Bjørnsens ulempe kunne befindes, og byfogden fordi efter den på funderede adskillig posters formelding har ham fri funden, vidste vi og ikke heller imod samme hans doms poster at sige, men ved magt at blive, og efterdi byfogden i hans anden indstævnte dom har tilfunden Jacob Bjørnsen adskillig beskikkelser, som han til arvingerne har ladet gøre, ved tingsvidner at få beskrevet, da efterdi samme sag ikke Henrik Møller vedkommer, så han dertil burde at stævnes, vidste vi ikke heller imod samme dom, såvel som Jacob Bjørnsens beskikkelser og tingsvidner at kunne sige, men ved magt at blive.

(359)

27/9 1654.

** var skikket ---- og havde stævnet Mads Iversen i Vollum og Mads Hansen i Døstrup på den anden side ---- de til Lø herreds ting skal have vidnet ---- kunne arveligen tilfalde efter salig Maren Lauritsdatter i den bondegård ---- : så og efterdi befindes Mads Iversen i Vollum og Mads Hansen i Døstrup udførligen at have vidnet om den voldgift, de med ---- imellem Hans Nielsen i Harres og Laurits Møller, som Laurits Møller skulle give Hans Nielsen ---- lybsk for alt hvis hans børn kunne arve efter salig Maren Lauritsdatter i Harres af den bondegård, Laurits Nielsen iboer, hvilke vidne medfører Hans Nielsen såvel som og hans voldgifts mænd Nis Pedersen og Hans Tomasen endnu at have været til vedermåls ting, og ikke sligt fragået, men fast mere med Laurits Pedersen i ---- og hans medbrødre seks af de otte mænd tinghørere deres vidne bekræftes, så inden tinge at være passeret, så Mads Iversen og Mads ---- om vidnet har ---- da ved vi efter slig lejlighed ikke imod samme voldgift at sige ---- .

(362)

** var skikket mester Anders Laugesen, sognepræst til Vilslev kirke, hans fuldmægtig Jens Christensen Høg, prokurator i Viborg, i mester Anders Laugesens egen nærværelse, med en opsættelse her af landstinget 16/8 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Jørgen Jensen i Vilslev og Peder Jørgensen sst for et vidne, de til Hunderup birketing 7/4 næst forleden, efter en landstings stævning, dem skal have til vendt i den mening, otte mænd vidnet, det Mads Nielsen og Niels Nielsen, født i Vilslev, den dag for retten med en landstings stævning blev fremkaldt deres sandhed med oprakt finger og ed efter recessen at vidne og bekende, om de ikke hos var og hørte i Vilslev schreudt den næste onsdag for gregori dag nu sidst forleden, det mester Anders Laugesen, sognepræst til Vilslev kirke, sigtede og beskyldte Peder Jørgensen for et troldpak, og ydermere sagde mester Anders Laugesen til Peder Jørgensen, det han samme fornævnte dag havde kirkens nøgle hentet og gjort trolddoms kunster med, dertil svarede mester Anders Laugesen og benægtede sig ikke slige ord at have haft, som de ham på vidnet har, såvel som og tilstod sig ikke at vide andet med Jørgen Jensen eller hans hustru og børn end hvis ærligt og godt er: så og efterdi ---- vidnesbyrd befindes at have vidnet efter mester Anders Laugesens ord og mundheld, som han ikke er gestendig, men ---- her i dag for retten sligt fragår, som forskrevet står, der og ikke heller befindes lovlig varsel for samme vidner givet, tilmed vildig Jørgen Jensens egne tjenestefolk, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke komme mester Anders Laugesen såvel som og ikke heller Jørgen Jensen, hans hustru eller børn på enten sider til forklejning, hinder eller skade i nogen måde.

(366)

** var skikket Peder Ottesen i Hillestad i Tunsberg len i Norge hans fuldmægtig Peder Ibsen Stagholm, prokurator i Vejle, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Anders Joensen, KM byfoged i Vejle, for en dom han har dømt på Vejle byting 23/4 1654, i hvilken dom han skal have henfunden Peder Ottesen eller hans fuldmægtig at give Maren Lauritsdatter, salig Oluf Bagers, i Lund i Skåne varsel, som den sag aldeles intet skal være vedkommende, og tilmed skal være ved døden afgangen ungefer for ---- år siden, som er med hendes salig far mester Laurits Christensen, hr Erik Clemendsen og ---- Ernstsen, KM tolder i Horsens, deres ---- at bevise, med hvilke hans ulovlige dom, som han formener, han skal have spildt ham hans sag til stor pendings spild og omkostning, idet han ikke har villet anseet den kontrakt, dateret Vejle 28/9 1643, som da har været i rette, som med dets opskrift skal kunne bevises, efter hvilke kontrakt alle og enhver, som der indført er, skal have bekommet fyldest og fuld udlæg for enhver skilling, de findes da indført for, uden Peder Ottesen alene, som slet intet har bekommet, som skal være at bevise med den registrering og gælds betaling, som skete 11/2 1646, efter hvilke kontrakt samt Peder Ottesens svogeres henvisnings sedler, han formener, at byfogden havde burdet at dømme endeligt i hovedsagen. nu mødte Hans Clemendsen og blev fremlagt samme indstævnte dom af Vejle byting 13/4 sidst forleden, som indeholder Hans Clemendsen for byfogden at have fremlagt en registrering efter hans salig forældre, dateret Vejle 11/2 1646, indeholdende efterskrevne Anders Joensen, KM byfoged i Vejle, Peder Nielsen Jerlev og Anders Madsen Byg, overformyndere her sst, gør vitterlig, at eftersom salig Clemend Sørensen, forrige borgmester her i byen, hans arvinger, nemlig Hans Clemendsen, borger her i byen, Clemend Clemendsen, her sst, enhver på sin egne vegne, Søren Knudsen, rådmand her i byen, på sin hustru Maren Clemendsdatters vegne, Foch Albretsen, rådmand i Horsens, på hans hustru Lene Clemendsdatter, så og på sin hustrus søster Mette Clemendsdatter, her sst, deres vegne og Knud Jacobsen, rådmand i Odense, på sin hustru Mette Clemends og sin svoger Christoffer Clemendsens deres vegne, har angivet eftersom ---- ved døden over 21 år siden har bortkaldt bemeldte deres salig far og hans hustrufar salig Clemend Sørensen ---- han en temmelig gæld har efterladt ---- : så og efterdi for byfogden er fremlagt en skifteregister, dateret Vejle 11/2 1646, hvori formeldes salig mester Laurits Clemendsens barn Maren, mester Oluf Bagers i Lund, at være en medarving efter salig Clemend Sørensen, og ikke for byfogden bevises hende ---- at være varsel given med deres lovværge, og byfogden fordi ikke har vidst i sagen at kunne dømme, førend der efter recessen blev lovlig stævnet og varsel given, som det sig burde, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod samme dom at kunne sige, eller Anders Joensen byfoged hans ulempe at kunne være.

(369)

** var skikket hr Jens Pedersen i Bramming hans fuldmægtig Jens Høg, prokurator i Viborg, i hr Jens Pedersens egen nærværelse, med en opsættelse her af landstinget 16/8 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Johan Styrck, sitzhaftig på ---- gård og Peder Nielsen i Darum med flere for et vidne, de til Skast herreds ting 6/5 sidst forleden vidnet har, at de 9/2 var i Allerup præstegård og hørte, at hr Jens Pedersen skældte Hans Nielsen Mulvad for en tyv, skælm, æsel, skabhals, hundsfot og mange flere ubeskedne ord: så og efterdi befindes af fornævnte vidnesbyrd at være vildig og en del enlig, og ej på fersk fod vidnet, mesten del ---- uoverens stemmende, og i synderlighed alle efter hr Jens Pedersens ord og mundheld, som han ej er gestendig, men til hjemting såvel som for provsten, og nu her for retten benægtet og fragået, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme indstævnte vidner så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke at komme hr Jens Pedersen eller Hans Mulvad på enten sider til forklejning, hinder eller skade i nogen måde, men belangende den benægtelse hr Jens Pedersen imod fornævnte vidner ---- har, ved vi ikke efter for berørte lejlighed at imod sige, men ved magt at blive.

(383)

** var skikket Jacob Hansen, KM toldinspektør i Horsens, med en opsættelse her af landstinget -/- sidst forleden, lydende ham da at have stævnet efterskrevne borgmestre og rådmænd for en dom, de til Vejle rådstue 21/10 1653, imellem ham på KM vegne på den ene og Hans Jørgen Majoner og Jacob Hasse af Viborg på den anden side, dømt og afsagt har, anlangende to pakker og en bylt kramgods, som for Vejle 22/4 forskrevne år, uden tolds erlæggelse eller toldseddels annammelse, er i land skibet, og da for dem i rette sat, om samme gods jo billigen burde for slig toldsvigs begangelse efter forordningen om tolden i recessen at være forbrudt, da dog tvært imod kongelige forordninger har deres dom på Hans Jørgens og Jacob Hasses bedragelig specifikation funderet, og en parti af samme gods, som beløber 604 rigsdaler, i konfiskation hendømt: så og efterdi ---- Hans Jørgen og Jacob Hasse at for ---- det gods. som efter specifikationen i samme to pakker og bylt befandtes efter ordinantsen, som det sig burde, da ved vi ikke imod den deres doms post at sige eller samme gods så vidt dem at kunne fra dømme, men belangende ---- som ellers der iblandt er ---- og ej i specifikationen er indført, som af takserborgere i provincial toldforvalter såvel som i Hans Jurich og andre dannemænd deres nærværelse er vurderet for 604 rigsdaler, så borgmester og råd fordi efter told ordinantsen har dømt samme summa forbrudt at være, da ved efter slig lejlighed og ikke imod den deres doms post at sige, men ved magt at blive, ellers ---- .

(405)

** var skikket velb Daniel Rantzau til Trøjborg hans fuldmægtig ---- Randerup med en opsættelse her af landstinget 16/4 sidst forleden, formeldende ham da at have stævnet Hans Pedersen i Randerup, herredsfoged i Lø herred, for en dom han 12/4 1654 har dømt og afsagt imellem Daniel Rantzau på den ene og Laurits Tomasen i ---- på den anden side, og i samme sin dom tildømt Laurits Tomasen at betale sin husbond Daniel Rantzau sine efterskrevne tre års efterstandende skyld og landgilde, frihedspenge og engpenge efter Trøjborg jordebog: så og efterdi for os er fremlagt en underskreven restants på fornævnte resterende skyld og landgilde, som Laurits Tomasen til Daniel Rantzau er skyldig og med resterer, så sagen fordi derom til hjemting er indstævnet, og dom ganget, som forskrevet står, såvel som og i lige måde her til landstinget indkaldt og i seks uger til i dag optagen, og ikke Laurits Tomasen er mødt sig herimod at erklære, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end ---- jo pligtig er at betale Daniel Rantzau samme resterende gæld efter restantsen, og fordi tilfinder to selvejerbønder, nemlig Laurits Nielsen i Vestergård i Harres og Peder Poulsen i sønder Ballum, som Feder Hansen nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger med herredsfogden drage for Laurits Tomasens bopæl, der udæske og gøre Daniel Rantzau udlæg af hans løsøre, sker dem deri ikke fyldest, da i Laurits Tomasens jordegods at gøre indvisning, så Daniel Rantzau for samme resterende gæld fuld udlæg bekommer, og det efter recessen, som de vil ansvare og være bekendt.

(406)

** var skikket Hans Pedersen i Randerup, herredsfoged i Lø herred, hans fuldmægtig Peder Hansen sst med en opsættelse her af landstinget 16/8 sidst forleden, formeldende ham da at have stævnet Mads Pedersen i Harres tingholder for en dom, han 9/10 1652 til Lø herreds ting dømt og afsagt har, imellem Hans Pedersen og Hans Nielsen i Harres, og samme sin dom har indfunden for landsdommere, de derpå at kende, hvilke dom Hans Pedersen formener lovlig og ret at være, og derpå at kendes og dømmes her til landsting hvis ret er. herhos blev fremlagt efterskrevne dom af Lø herreds ting 9/10 1652, som besluttes, at eftersom Hans Pedersen tiltaler Hans Nielsen i Harres, om han ikke bør at lide tiltale efter recessen for hans usandfærdig klage, som han for KM har over Hans Pedersen indgiven, såvel og ham tiltaler for kost og tæring, som han har ladet gøre i Holsten i retten, der Hans Nielsen har ladet ham stævne til Rendsborg, og Hans Nielsen i så måder har forbi gangen vores konges danske ret til landsting, da efter slig forberørte lejlighed, efterdi samme sag gælder på herredsfogdens ærlige rygte og navn, så fogden ---- ikke burde at kende ------ : så og efterdi for os i rette lægges ---- kongelig majestæts missive og åbne brev, som ikke befindes for sætfogden Mads ---- at være i rette lagt eller i hans dom indført ---- , da finder vi efter slig lejlighed samme dom at være som udømt, og sagen igen til hjemting at komme, dokumenterne for fogden, som retten betjenende vorder, at i rette lægges og i hans dom at inddrages, og ham derefter at dømme, som han vil ansvare og være bekendt.

(409)

** var skikket Peder Hansen Ulf i Darum med en opsættelse her af landstinget 16/8 sidst forleden, indeholdende ham da at have stævnet Jacob Jensen i Tømmerby, herredsfoged i Gørding herred, for en uendelig dom han på fornævnte herred 4/4 1653, imellem Peder Hansen Ulf på den ene og lille Darum mænd på den anden side, afsagt har, anlangende at Peder Hansen ville have dele og 4. ting til lille Darum mænd for kirkens tiende 1646, han dem for beskylder, og da vidste fogden efter slig lejlighed ikke nogen tiltale til dem for samme tiende at kunne udstede, med mindre anderledes for ham for bevislig gøres: så og efterdi for os i rette lægges Erik Krags seddel, samme resterende tiende anlangende, hvori kirkeværgerne tillades Darum sognemænd på tilbørlige steder derfor at søges, efter samme seddels derom videre bemelding, som forskrevet står, da efter slig lejlighed bør fornævnte dom at være som udømt, og sagen igen til herredsting at komme ---- for fogden at i rette lægges og i hans dom at lade inddrage, og ham i sagen endelig at dømme, som han vil ansvare og være bekendt.

(411)

** var skikket velb Mogens Sehested til Holmgård, KM befalingsmand, hans fuldmægtig Peder Jensen, skriver og ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet, efter andre opsættelsers indhold, Godske Hansen i Plovstrup, herredsfoged i Malt herred, for en dom han 2/5 sidst forleden imellem Mogens Sehested og velb Manderup Abildgård dømt og afsagt har, for det første beskyldes hans dom at han skal have frakendt 29 personer, som er bosiddende på tre selvejergårde og halvfemte fæstegårde, som ikke ved navn i dommen findes indført, alle boende i Brørup sogn, for hans kongelige majestæts påbudne penge, korn og flæskeskat, som de årligen og af arilds tid til KM har udgiven, og sidst påbudne skat var bedaget at skulle være given til ---- 1653, og det efter Jens Jørgensen i Gravengård hans angivende, og har funderet samme hans dom på KM skattebrev, som ikke skal befindes samme dag for retten at skal være læst og forkyndt, i lige måder formenes, at de udførlig deres vidne bør ydermere at forklare, og folkenes navne, enhver særdeles, såvel som og navngive hvor mange øskne, som på Gravengård er opstaldet: så og efterdi ikke befindes varsels personerne at have om hjemlet, hvo de mundtlig deres stævning og kald for samme indstævnte vidner har til kende givet, som det sig burde, da finder vi efter slig lejlighed samme vidner og dom deri magtesløs at være, og efterdi herredsfogden ikke har ladet indføre vidnesbyrdene ved navn i hans dom, så Mogens Sehested sig med stævning kunne vidst at rette, da bør han deri at give Mogens Sehested til kost og tæring to rigsdaler.

(416)

** var skikket Gravers Nielsen i Torbøl, hvorledes han på sin umyndige søn Niels Graversens vegne med en opsættelse her af landstinget ---- stævnet Christen Nielsens hustru Inger Jensdatter for en sigtelse, hun 12/11 1653 på ham med oprakt finger gjort har, i sin mening at Gravers Nissens søn Niels Graversen skulle have slået hende med en sten, at hun styrtede om på møddingen, og da skulle blodet have været ude af næse og mund, hvilket hendes enlige vidne, som i lov og ret ikke agtes, Gravers Nissen højt og hårdelig benægter usandfærdig at være, hans søn aldrig at være kommen til Christen Nielsens gård hans hustru i ringeste måder at fortørne, men Christen Nielsen af had og avind formedelst langvarig trætte, som har været imellem ham og Christen Nielsen, hans fattige umyndige barn sligt usandfærdig at have på digtet: da efter flere ord dem imellem var, da formedelst vores underhandling afstod Peder Børgesen, Christen Nielsen og Gravers Nissen på ---- sider samme indstævnte vidner, nævnings ed, syn ---- lovmål og forfølgning, såvel som og fornævnte nu fremlagte tingsvidne, 6/8 1653 forhvervet, som er vidnet om Christen Nielsen og hans hustru, så det ingen videre skal komme til hindring eller skade i nogen måder, men deri ganske kasseret, død og magtesløs at være, og dernæst nu for retten tog Gravers Nissen, Niels Madsen og Christen Nielsen hverandre i hånd, lovede og til forpligtet dem, på deres egne og naboers vegne, herefter med ord og gerning at være hverandre ubevaret, så dersom befindes og lovlig bevise kan, at nogen af dem med skælderi eller unødig trætte, uden lovlig tilgiven årsag. hverandre eller og sine grander og naboer i Torbøl overfalden, da at have forbrudt et halvt hundrede sletdaler til de fattige at udgive, og i rede penge til lensmandens fuldmægtig at over levere, og til de fattige at uddele.

(423)

** en dom af Viborg landsting 27/9 1654, indeholdende Oluf Pedersen i Drongstrup da efter opsættelses indhold at have ladet i rette stævne Sidsel Markorsdatter i Egeris, salig Jens Christensens efterleverske, Christen Tomasen i øster Bølling på hans hustru Sidsel Jensdatters vegne, og hendes børn Anne Jensdatter og Christen Jensen, født i Egeris, for en summa penge salig Jens Christensen af Egeris skulle være salig Troels Nielsen af Vium med flere skyldig bleven, efter adskillige derpå hans udgivne breves bemelding, for hvilke gæld en pant til herreds og landsting skal være forhvervet, domme og vurdering med meget andet mere da at være indstævnet, og formelder samme dom til beslutning således: så og efterdi ikke befindes lovbud for den pant at være gjort og ganget, som Jens Christensen i Egeris til Jørgen Jensen i Herborg for forskrevne 80 sletdaler på halv Egeris mølle skal have udgivet 1642 efter udskrift af tingbogen des indhold, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme pant så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, men efterdi befindes Troels Nielsen inden tinge for otte mænd at ---- for samme pant leveret til salig Jørgen Jensens hustrus fuldmægtig bemeldte 80 daler, da ved vi ikke samme otte mænds vidne så vidt at imod sige, og efterdi Niels Christensen i Vium kirkegård og hans medfølgere befindes at have vidnet om en forlig imellem Oluf Pedersen og Sidsel Markorsdatter om hvis, hun skulle have til ophold, og derimod igen lovede at forskaffe Oluf Pedersens datter Maren Olufsdatter en 48 dalers brev, som Maren Olufsdatters husbond salig Troels Nielsen havde givet Sidsel Markorsdatter, og dermed samme brev at være betalt, og i så måder vidnet efter Sidsel Markorsdatters ord om samme forlig, som hun dog ej til tinge har indgået, eller med nøjagtig brev og kvittants bestyrkes, da finder vi efter slig lejlighed den deres vidne ingen magt at have, belangende den indstævnte dom 15/12 udganget, som efter syv gældsbreve og følgebreve dømt er, da efterdi befindes indvisnings dom her til landstinget, efter samme dom og deri indførte gældsbreve, at være udgivet, da finder vi efter slig lejlighed ikke imod fornævnte gældsbreve, som samme vores indvisnings dom, som endnu står i sin fulde esse, på funderet er, at kunne sige, men efterdi ikke befindes de to selvejerbønder, som her af landstinget er tilfunden for samme gælds fordring, efter samme indvisnings dom, at gøre udlæg i salig Jens Christensens bondegods, ikke at have i deres indlæg og vurderings vidne specificeret eller indført fornævnte gælds rente, skade og omkostning, hvor vidt des summa billigen eragtes kunne sig at bedrage, og dog gjort udlæg for en visse summa 320 daler for hovedstol, rente og omkostning, da har vi efter slig lejlighed ikke deri kunne kendt samme fornævnte indlæg og vurderings vidne, såvel og den dom 28/3 16 -- efter dømt er, samt tilbuds vidne så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, disligeste og efterdi Christen Pedersen i Husted og ung Niels Nielsen i Egeris har om vidnet, at der ingen løsøre i Egeris til udlæg var at bekomme, og intet derimod fremlægges ikke jo så at have været, vidste vi ikke den deres vidne så vidt at imod sige, ellers belangende den indstævnte dom 28/2 1653 udganget, som Tomas Andersen i Egeris har forhvervet over hans hustrus mor Sidsel Markorsdatter og hendes børn, efter en hans hustrus far Jens Christensen i Egeris hans gældsbrev til Jens Christensen i Fjelstervang på 24 daler udgivet, for hver sin anpart deri at betale med sin rente, hvilken gældsbrev af Jens Fjelstervang igen til Tomas Andersen opdraget er, da efterdi samme dom er dømt efter fornævnte gældsbrev og opdragelse, og med tingsvidne efter den skifte i hans dom indført, som efter salig Jens Egeris sket er år 1649, bevises samme gældsbrev ikke da været uden 18 år gammel, og i så måder gælden over skifte da fordret og renoveret, da ved vi ikke imod samme dom så vidt at sige, men efterdi Sidsel Jensdatters opdragelse brev på fornævnte gældsbrev og dom til Maren Olufsdatter udgivet, befindes af Sidsel Jensdatter, da hun sad i hendes enkesæde, med hendes farbror Niels Christensens råd og samtykke udgivet og forseglet, hvilke brev Christen Tomasen, som nu har Sidsel Jensdatter til ægte, ikke her i dag for falsk eller urigtig har villet vide eller beskylde, da ved vi ikke imod samme opdragelse brev at sige, dernæst og efterdi i lige måder er hid stævnet det brev, Niels Christensen i Vium kirkegård 2/6 1653 på hans brødrebørns vegne til Oluf Pedersen udgivet har, at Maren Olufsdatter skulle nyde og beholde de tre hans brødrebørns ---- Egerisgård og mølle, kunne til ---- , tilmed og den fuldmagt og foræring, som Sidsel Markorsdatter til Mikkel Christensen i Vium udgivet, ikke af hende findes forseglet, eller og til tinge stadfæstet, eftersom samme hjemgjorte breve bondeeje angår, bør de deri ingen magt at have, sammeledes og efterdi herredsfogden 31/10 1653 iblandt andet efter fornævnte pantebrev, som nu er underkendt, såvel som efter forrige vurdering og det 24 dalers brev har tildømt Maren Troelskone samme fornævnte halve gård og halve mølle for ejendom at følge, endog det ikke var hans dom gemes eller noksom dermed procederet til herredsting og landsting, som det sig burde, da finder vi efter slig lejlighed den hans dom magtesløs at være, disligeste og belangende den dom, 31/1 udganget, som og hid stævnet er, fornævnte 24 dalers brev anlangende, Maren Troelskone skulle være fridømt for at betale, som hun skulle have købt af Sidsel Jensdatter efter des beskyldning, da efterdi samme dom ej er fremlagt, endog sagen over seks uger er opsat, da bør den og i lige måder magtesløs at være.

(427)

** var skikket ---- : da efterdi med vidnesbyrds vidner udførligen bevises, Oluf Nielsen organist imod hans forpligt har utilbørligen skældt og overfaldet borgmester Jesper Andersen tilmed og på ære og lempe ham angreben, kaldt ham en skælm, hvilke vidnesbyrds vidne står ved sin fulde magt af Oluf Nielsen uigenkaldt, sagen og til hjemting har været indkaldt, såvel som og her til landsting i seks uger opsat, og dis opsættelse til hjemting lovlig forkyndt, som forskrevet står, og han dog ikke er mødt, men sig fra rettergang entholder, vi imod recessen uden bevilling ikke længere kan gøre ophold, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Oluf Nielsen jo bør for slig hans ubevislig utilbørlig æreskælden, han på byens øvrighed gjort har, en løgner at være ---- finder vi det did at komme, og så gå derom hvis ret er.

(430)

** (til Peter Gilofsen på Vesterland Før hans opsættelse imod rådmand ---- ) : efterdi Geke Gilofsen såvel som rådmændene eller nogen på deres vegne ikke er mødt herimod at svare, da tilfinder vi Geke Gilofsen for udeblivelse imod recessen og forordningen for sin person at give Peter Gilofsen og Henrik Hain fire rigsdaler, såvel som og bemeldte indstævnte rådmænd i lige måder enhver af dem at give Peter Gilofsen og Peter Hain en rigsdaler til kost og tæring, og Peter Gilofsen og Henrik Hain imidlertid for samme indstævnte doms eksekution kvit at være.

** (til Jep Jepsens opsættelse) ---- opsat til næste landsting efter påske først kommende ---- og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og denne opsættelse her forinden ---- at forkyndes.

** var skikket ---- med en opsættelse her af landstinget 16/8 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Jørgen Tomasen, født i nør Søller, for en løgnagtig, usandfærdig og urigtig gældsbrev, som han på ---- herreds ting 1/5 sidst forleden har i rette lagt og derefter hændet dom for 115 sletdaler med sin rente og interesse, hvilke penge Christen Madsen har annammet af Jørgen Tomasens svoger Tomas Christensen i Krunderup 28/5 1634 efter samme brevs videre formelding, hvilke brev Christen Madsen beskylder usandfærdig at være og ikke den rette hovedbrev, som han udgav på samme penge, som mester Peder Lauritsen Lem, da sognepræst i Vejrum, skrev ham og Tomas Christensen imellem, som lyder, at Jørgen Tomasen ikke skulle have samme penge uden som skete, at hans mor Inger Christensdatter ham i hans umyndige år fradøde, og derfor har leveret samme penge til Anders Gregersen, som er Inger Christensdatters husbond ---- 1634, da han fik hende til ægte, hvorpå han siden har givet ham kvittants ---- . dernæst blev fremlagt hr Peder Lauritsen Lem, sognepræst til Skibsted og Lyngby sogne, og provst i Hellum herred, hans efterskrevne brev, at som Christen Madsen i nør Søller i Vejrun sogn har begæret min kundskab anlangende forligelses mål imellem ham og Tomas Christensen, nu boende i Krunderup, om den beliggelses mål, som han med Christen Madsens datter Inger Christensdatter beganget har, om jeg ikke forligte dem derom, skrev dem imellem, og hvorledes den skriftlige kontrakt lyder, da er det mig i sandhed vitterlig, at der jeg var sognepræst i Vejrum sogn, at jeg forligte dem i så måder, at Tomas Christensen skulle give Inger Christensdatter, som han har besovet, 115 sletdaler ---- , dateret Skibsted præstegård 11/1 1654: så og efterdi ---- hvilken kvittants imod fornævnte kontrakt for herredsfogden stod urykket, og han dog har tildømt Christen Madsen fornævnte summa penge efter kontrakten med rente og interesse at betale eller lide indvisning, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende sådan hans dom såvel som og den vurdering og udlæg, derefter gjort og sket er, så noksom oprigtig at være med omgået, som det sig burde, men fordi magtesløs at være og i lige måde ikke at komme Christen Madsen til nogen forhindring.

(440)

** (til velb ---- Hilleborg ---- ) ---- og da at gå derom hvis lov og ret kan findes.

(441)

** var skikket ---- sandfærdig vidnesbyrd, hvoraf noksom kan eragtes, at Peder Nielsen først selv har givet årsag til samme parlament og hans bane, idet han først uden årsag har taget fat på Tomas Madsen og slagen ham baglæns ned af en stol til jorden, og da trådte og stødte ham, både med fødder og knæ, indtil en mand rykkede Peder Nielsen af Tomas Madsen, så han kom op, og da fik han en degen i sin hånd og veg ud af døren for ham i forstuen, og dismidlertid fik Peder Nielsen sin banesår: ---- og intet nøjagtig af Tomas Torps fuldmægtig derimod fremlægges, ---- af nødværge imod Peder Nielsen formedelst ---- eftertragtelse at være gjort, men Tomas Torp fast mere befindes for slig drab ---- , angående de indstævnte vidner, som Tomas Madsen har ladet forhverve, og en del at have vidnet Peder Nielsen i sin drukkenskab været oprørsk, såvel som og en part vidnet om Tomas Torps gode forhold med omgængelse, køb og salg, da efterdi samme vidner ikke denne drabssag angår, bør de ikke deri at komme Tomas Madsen Torp imod bemeldte vidner, syn og sandemænds ed, som nu er ved magt dømt, til nogen befrielse.

(453)

** var skikket velb Christoffer Hvas til Hennegård ---- efterskrevne for et vidne, de til Vesterherreds ting 26/3 1632 om fornævnte stolestand vidnet har, hvilke vidner formenes ikke af ---- fundament og grund, eller så lovlig varsel for givet, at det bør nogen magt at have, men burde magtesløs at blive. item stævnet Christen Gregersen i Lundtarp, som samme vidner udstedt har, hans arvinger, nemlig Mette Peders i Rattrup, Christen Tarp i Varde og Anne Christensdatter i Lundtarp ---- : da efterdi sagen ---- seks uger ---- så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da finder vi efter slig lejlighed samme indstævnte vidner og domme magtesløs at være, og Niels Nielsen at give Christoffer Hvas til kost og tæring fire rigsdaler i rede penge at betale.

(455)

** var skikket Matias Hansen i Kelst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Peder Mikkelsen i Billum og Hans Nielsen sst for et vidne, de til Vesterherreds ting med Bachen Dinesen i Kelst vidnet har, at Bachen Dinesen i Kelst skulle have kommet til dem i deres gård i Billum og sig for dem beklaget, at han var slaget fordærvet, og da skulle de have seet fem blå pletter på hans højre aksel, så beskyldes samme vidne og syn, at der ej er nogen bevis, ej heller deres vidne om formelder, Matias Hansen ham at have slået ---- : så og efterdi befindes Bachen Dinesen inden tinge for otte mænd at have ladet syne og se hvis sår og blå slag, han på hans arme og aksel havde, hvilket og med Peder Mikkelsen i Billum og Hans Nielsen sst deres vidne og syn, straks på fersk fod gjort er, bekræftes, så Bachen Dinesen for slig sår og skade til hjemting såvel som og her for retten har ved ed og oprakte fingre fuldkommelig sigtet og beskyldt Matias Hansen, og intet nøjagtig han derimod fremlægger, fast mindre det ved ed eller oprakte fingre benægtet eller fragået, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod samme syn, vidner, sigtelse og klage at sige eller magtesløs dømme, men ved magt at blive, og efterdi Matias Hansen med stævning der imod har Bachen Dinesen omkostning tilføjet, bør han foruden hans rette bøder at give ham fire rigsdaler i rede penge at betale.

(457)

** var skikket Jørgen Espensen i Allerslev med en opsættelse her af landstinget 16/8 sidst forleden ---- han skulle have været i Viffert Christensens hus i Lunde 26/11 og der seet, at Jørgen Espensen tog 2 rigsdaler af Viffert Christensens skab og med sig bortførte, hvilket løgnagtig vidne Jørgen Espensen højt og hårdelig benægter, ham usandfærdig, så vidt det hans ære vedkommer, at være på digtet, endnu stævnet Søren Pedersen i Lunde for et enlig vidne, han om samme penge vidnet har, i sin mening at Viffert Christensen skulle have klaget for ham, at Jørgen Espensen tog samme to rigsdaler imod hans vilje og minde, hvis hans i lov og ret ugrundet enlig vidne beskyldes, at han ikke vidner om hans egen vitterlighed, at have hørt eller seet nogen ulovlig gjort gerning af Jørgen Espensen i ringeste måde at være begangen, men mest efter Viffert Christensens egne hadske ord og mundheld: så og efterdi befindes ---- at have vidnet, og den anden vidnesbyrd Søren Nielsen at have vidnet efter Vifferts ord, Viffert Christensen og ikke heller har sigtet Jørgen Espensen for samme penge eller nogen anden lovlig nøjagtig bevis derom ført, da finder vi efter slig lejlighed samme deres vidner magtesløs at være, og ikke komme Jørgen Espensen til nogen forklejning, hinder eller skade i nogen måder, og efterdi Viffert Christensen deri har påført Jørgen Espensen omkostning, bør han at give ham seks rigsdaler i rede penge og ingen andre varer at betale, belangende den tiltale, som Jørgen Espensen ---- .

(459)

** var skikket hr Oluf Clausen, forrige præst til sønder og nør Bork sogne, på den ene og havde stævnet Niels Nielsen Obling i sønder Bork for en seddel, han på hr Oluf Clausens vegne hr Søren Christensen, nu sognepræst i Bork sogne, ----- med ham har samtykt og voldgivet ---- anlangende den avling, han har ladet drive til Bork præstegård 1647, efter hvilken seddel voldgifts mændene skal have gjort hr Oluf Clausen over 100 rigsdaler til forkort, og aldrig skal bevises hr Oluf Clausen slig voldgift at have bevilget eller samtykt, men Niels Nielsen af egen myndighed uden nogen fuldmagt af hr Oluf Clausen sådant med hr Søren Christensen, hr Oluf Clausen ubevidst, at have oprettet. herhos blev fremlagt efterskrevne voldgifts brev, kendes vi underskrevne hr Søren Christensen, sognepræst til sønder og nør Bork sogne, og Niels Nielsen på Lindbjerg, at eftersom sig er begivet nogen tvistighed imellem mig hr Søren Christensen og hr Oluf Clausen, forrige sognepræst til Bork kirker, anlangende den avling, som hr Oluf forgangen år 1647 har ladet drive til Bork præstegård, så vidt enhver kunne være berettiget, efter lensmanden og bispens forhandling, så har jeg hr Søren Christensen på mine egne vegne og jeg Niels Nielsen på hr Oluf Clausens vegne indstillet og voldgiven samme tvist på 4 dannemænd. (fortsættes på 462)

(461)

** (fortsat fra 462) ---- : da finder vi efter slig lejlighed den hans dom som udømt og magtesløs at være, og ham fordi til omkostning at give Hermand Kås i rede penge tre rigsdaler, og efterdi Søren Lauritsen og Oluf Lauritsen befindes for birkefogden ej at være mødt, som forskrevet står, såvel som og i lige måde endnu dem her fra rettergang entholder, da bør og Søren Lauritsen og Oluf Lauritsen at give Hermand Kås hver tre rigsdaler til omkostning i rede penge at betale, dog videre tiltale til dem dermed uforkrænket.

(462)

** (fortsat fra 460): så og efterdi ikke bevises hr Oluf Clausen at have udgivet til Niels Nielsen Obling nogen fuldmagt ham mægtig på hans vegne samme sin ---- imellem hr Oluf Clausen og hr Søren Christensen at indgå eller bevilge, hvorfor og Niels Oblings tilstævnte voldgifts mænd ikke samme afsigt har villet samtykke, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende Niels Nielsens voldgifts brev, såvel som og ikke heller de to mænds afsigt, som derefter gjort er, så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

** var skikket velb Frands Kås til ---- med en opsættelse her af landstinget i seks uger, ---- imellem Hermand Kås på hans tjener Christen Christensen i Fare mølgård på den ene og Søren Lauritsen i Felding og hans bror Oluf Lauritsen i ---- på den anden side ---- da ikke for birkefogden er mødt eller nogen på deres vegne dem lovlig at undskylde, eller modstand at gøre, men dem fra rettergang entholder, da birkefogden fordi har således afsagt, at efterdi sagen i seks uger har været opsat, så han imod recessen uden bevilling ikke længere opsættelse kunne gøre, og der den dag for retten fremlagdes syn, vidner, sigtelse og klage, det Søren Lauritsen i Felding torp og Oluf Lauritsen i Skovbjerg har slagen og overfalden Christen Christensen i stor Fare mølgård og gjort ham sår og skade, vidste fogden ikke rettere derpå at kende og dømme, end Søren Lauritsen og Oluf Lauritsen dermed uret at have gjort, og enhver for sin anpart efter angivelsen bør derfor at bøde og lide efter loven. (fortsættes på 461)

(463)

** (løst blad, hører til følgende sag) Christen Jensen efter ---- salig far og husbond Jens Christensen at ---- kunne være berettiget og arveligen tilfalden ---- hvilken den rette hoved pantebrev, som Jens Christensens signet fandtes under trykt, for rum tid skal være betalt og indløst fra salig Jørgen Jensen, efterdi at Jens Christensen ikke har den sidste pant samtykt eller den dag på tinget.
 
(464)

** var skikket ---- og havde stævnet Sidsel Markorsdatter i Egeris, salig Jens Christensens efterleverske, Christen Tomasen i øster Bølling på hans hustru Sidsel Jensdatter, hendes børn Anne Jensdatter og Christen Jensen deres vegne, eftersom deres afgangne far og husbond, salig Jens Christensen af Egeris, skal være bleven fornævnte Maren Troelskones salig afgangne husbond Troels Nielsen af Vium en summa pending skyldig, efter adskillige derpå hans udgivne breves bemelding, for hvilke gæld en pant til herreds og landsting skal være forhvervet, domme og vurdering derefter gjort og gået er, i fornævnte personer deres jordegods, nemlig halv Egerisgård samt i den halve tilliggende mølle, såvel som anden pant, som Jens Christensen af Egeris skulle have gjort og været bortskyldig, hvilke Maren Olufsdatter hendes salig husbond Troels Nielsen skulle have indløst ---- .

(1)

17/1 1655.

** var skikket Mads Tygesen i Lem og havde hid kaldt sandemænd af Bølling herred, Søren Tygesen, som tjente i ---- hans bane at udlede, og nu først fremlagde efterskrevne tingsvidne af Bølling herreds ting 8/1 sidst forleden, indeholdende ---- endvidere Johanne Jensdatter med flere at have vidnet, ikke at have hørt eller fornemmet, at Jens Nielsen og Søren Tygesen havde falden ord imellem, som nogen uenighed kunne forårsage: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Jens Nielsen Hem i Herborg af våde og ulykkelig tilfald at være Søren Tygesens bane, og fordi svor ham hans bane på og til hans fred, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt og forfaret.

(2)

** var skikket velb Peder Reedtz til Tygestrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans fuldmægtig Jens Pedersen. ridefoged sst, med en opsættelse her af landstinget 22/11 sidst forleden, formeldende ham da at have stævnet Hans Lauritsen i Smedegård, for han 19/12 1653 på Bølling herreds ting har ladet sig til fordriste og offentlig for retten videt et brev for falsk at være, som Niels Lauritsen i Smedegård den dag der på tinget fremlagde, dateret Smedegård, og Kirsten Nielsdatter deres navne undertegnet, hvilket brev er herredsfogden Christen Olufsen i Stavning til sagens uddrag i forvaring leveret. dertil blev stævnet salig Christen Olufsen i Stavning hans arvinger, nemlig Bodil Christensdatter, salig Christen Olufsens, Christen Jespersen, Jesper Christensen, Hans Christensen, Niels Christensen, Oluf Christensen, Peder Christensen og Apelone Christensdatter med deres lovværge: så og efterdi befindes Hans Lauritsen inden tinge for otte mænd samme brev for falsk at have beskyldt, og den under forsegling begæret, for retten at indlægges til sagens uddrag, hvilket og sket er, og han dog --- sin beskyldning så langsommelig tid derefter ikke derimod edlet og drevet har, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Hans Lauritsen jo deri bør sin beskyldning lovlig at bevise eller og efter loven at lide tiltale som vedbør.

(6)

** var skikket Niels Nielsen i Frederiksodde hans fuldmægtig Niels Keldsen, prokurator der sst, med en opsættelse her af landstinget 11/10 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Jens Nielsen Skrædder i Frederiksodde for en stævning, Jens Nielsen Skrædder skal have ladet læse for deres hus, som de egentlig ikke ved hvorom eller hvorledes den er, eftersom de hverken skal have måtte fået den at læse i kopi eller rigtig kopi deraf, hvorfor de mener samme stævning ikke bør at komme dem til nogen forhindring i hvis proces, de har med Jens Nielsen Skrædder på hans hustrus vegne. derimod havde Jens Nielsen Skrædder stævnet Sidsel Madsdatter, Niels Nielsens hustru, med hendes lovværge, eftersom hun havde skældt Jens Nielsen Skrædders hustru på en bilagt sag, eftersom hun ikke til tinge i egen person har Jens Nielsen Skrædders kone ikke lovlig har erklæret: så og efterdi i byfogdens dom er indført en voldgifts tingsvidne imellem Niels Nielsen og Jens Nielsen Skrædder, anlangende hvis tvistighed deres hustruer har imellem været, på fem dannemænd at være indgivet, såvel som og for byfogden i rette lagt de fem mænds underskrevne afsigt, de efter samme voldgift fra dem har givet beskrevet, iblandt andet formeldende at Niels Nielsen og Jens Nielsens hustruer begge at komme på Frederiksoddes byting og hverandre tilbørlig at undskylde og erklære, og byfogden på samme afsigt og Niels Nielsens erklæring sin dom har funderet, da ved vi ikke den så vidt at imod sige, men Nielsen og Jens Nielsen Skrædders hustruer begge pligtig efter fornævnte fem mænds afsigt nu på mandag, først kommer otte dage, den 29/1 personligen at møde på Frederiksoddes byting og der efter samme afsigt indhold hverandre at erklære, og dermed fornævnte dele, som over Jens Skrædder efter bemeldte dom ganget er, ikke videre at komme ham til nogen forhindring, men magtesløs at være. belangende de tre rigsdaler, som Laurits Kock sætfoged Jens Skrædder har tildømt at udgive, formedelst han ikke afsigten har efterkommet, da efterdi fornævnte fem mænds afsigt alene tilholder Jens Nielsen og Niels Nielsens hustru begge på bytinget skulle hverandre erklære, som forskrevet står, hvilket ej af dem er efterkommet, da bør samme dom så vidt deri fordi ingen magt at have, men Niels Nielsen og Jens Nielsen Skrædder på deres hustruers vegne samtlig pligtige fornævnte tre rigsdaler tilhobe til byen at udgive, ellers belangende den tiltale til byskriveren Erik Pedersen, da efterdi bevises med tingsvidne, fornævnte byskriver til hjemting at have tilbudt Jens Nielsen Skrædder hvis breve han for ham skrevet har, hvilket han og her i dag for retten i lige måder gjort har, og fordret sine skriverpenge, da bør Erik Pedersen for Jens Nielsen Skrædders tiltale deri fri at være, og Jens Nielsen ham sin billig skriverpenge efter forordningen at betale hvis ret er.

(13)

** var skikket Christen Nielsen, født i Skidengård, med en opsættelse her af landstinget 8/11 sidst forleden, indeholdende ham da at have stævnet Poul Nielsen i Eskesgård, herredsfoged i Vandfuld herred, for en dom han til Vandfuld herreds ting 3/12 sidst forleden, imellem Christen Nielsen på den ene og Mads Hansen i Ferring by på den anden side, dømt og afsagt har, og sagen da anden gang for ham er indstævnet anlangende Christen Nielsens mødrene og oldearv efter hans salig mor Mette Jensdatter, som døde i Skidengård, og efter hans salig oldemor Kirsten Jespersdatter, som boede og døde i Ferring by i den gård, som Mads Jensen nu iboer, og som Mads Jensen forholder ham, Poul Nielsen deri ikke har agtet eller anseet landsdommeres dom, som for ham samme dag er i rette lagt, læst og påskrevet, og eftersom hans forrige dom til landstinget er magtesløs dømt, er han tilfunden endelig at dømme og adskille på hvis, for ham bliver i rette sat, og i fornævnte herredstings dom al Christen Nielsens beskyldninger forbi gangen, der iblandt et kvitterings vidne, at Christen Nielsen hans far Niels Madsen på sin hustru Mette Jensdatter hendes vegne har kendt sig at have oppebåret af Mads Jensen sølv, pending og fuld værd for hendes arv efter hendes far Jens Nielsen og mor Kirsten Jespersdatter, hvilken kvitterings vidne formener ikke skal være ganget lovlig for ting og dom eller skal findes i tingbogen indført eller tilforn lagt i rette: så og efterdi for herredsfogden såvel som og for os er i rette lagt en afkald og kvitterings vidne af Vandfuld herreds ting 9/6 1618, hvori Christen Nielsens far Niels Madsen fuldkommelig har kvitteret Mads Jensen for al den arv, som hans hustru Mette Jensdatter var tilfalden efter hendes far Jens Madsen og hendes mor Kirsten Jespersdatter, såvel som og i lige måder er i rette lagt en underskreven udtog af Vandfuld herreds tingbog for 3/4 1619, dis indhold at skifte da er gjort efter Christen Nielsens salig mor Mette Jensdatter, og hans far Niels Madsen da til sig at have annammet hvis arv, som Christen Nielsen og hans søskende efter deres mor var tilfalden, bevises og med et vurderings vidne af fornævnte herreds ting 19/6 1630 udgivet, hvori befindes Christen Nielsens far Niels Madsen hans efterladte bo, der han ved døden er afganget, imellem hans kreditorer at være likvideret, såvel som og Christen Nielsen da at have været til stede, og han med andre sine søskende for deres mødrene arv udlæg bekommet, så vidt boen kunne til strække, disligeste og med præstens kundskab bevislig gøres, Christen Nielsen da til sin lovalder at være kommet, og ikke bevises hans morbror Mads Jensen noget til sig at have annammet, og Christen Nielsen dog imod fornævnte afkald og kvittering for al arv efter hans mormor Kirsten Jespersdatter såvel som og for sin mødrene arv, som hans far til sig har annammet, tiltaler hans morbror Mads Jensen, så herredsfogden fordi efter bemeldte dokumenter, som alle står i sin fulde esse, har Mads Jensen for slig hans tiltale fri funden, da ved vi efter slig lejligheder ikke imod den hans dom at kunne sige, men ved magt at blive.

(27)

** på Viborg landsting har vi seet og hørt et gammelt pergaments gavebrev, lydende som følger Kirsten Mikkelsdatter, Myg Kids efterlever, kundgør at jeg har undt og givet til præstebord i Vejrum al det eng, som jeg har liggende i Hjal ---- til evindelig ejendom med sådan vilkår, at præst efter præst skal bede for mig og mine børns sjæle til evig tid i fornævnte kirke, item stadfæster jeg den sjælegave, som min oldefar gav til en fredags messe i Vejrum kirke, som er kornskyld af den gård, Jes Eriksen nu iboer, fire ørte korn til evig tid, med sådan vilkår at fornævnte messe holdes og der bedes for hans sjæl hr Niels Krag, og tilbyder jeg mig og mine arvinger at fri og frelse fornævnte eng til evig tid til fornævnte præstebord, til vidnesbyrd hænger jeg mit indsegl neden dette brev med mine sønners indsegl, som er Mikkel Krag, Christen Krag og Erik Kid, datum MCDXCWIIJ, die senti benedicti abbot.

** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse et stokkenævn på pergament, lydende som efterfølger, kundgør vi Mikkel Skriver i Vejrum, den dag dommer til Hjerm herreds ting, Søren Madsen i Præstegård med flere i dette vort åbne brev, år efter Guds byrd MDXLIIIJ, den lørdag for dominica cantate på fornævnte ting var skikket hr Jens Hansen, sognepræst til Vejrum kirke, hvilke der lovlig æsket, bedes og fik et venlig stokkenævn af efterskrevne 24 gamle trofaste danemænd, hvilke 24 dannemænd hr Jens han lod stævne at sige deres sandige på deres penges fald om det, han dem adspurgte, da fremgik først for tingsdom efterskrevne otte dannemænd og vidnede på deres sjæl og sanden, at dem fuldt vitterligt er og mindes i 40, 60 år og mere, da er der redeligt udgivet 2 ørte korn af den gård i Lundby, som Mikkel Hjermbo og Christen Madsen nu iboer, hvert år til Vejrum kirke præstegård, disligeste fremgik efterskrevne 16 dannemænd, som vidnede det samme.

(29)

** var skikket velb Jacob Grubbe til Kabbel hans fuldmægtig Niels Jensen, foged sst, med en opsættelse her af landstinget 20/12 sidst forleden, formeldende ham da efter en anden opsættelses indhold at have stævnet Christen Lauritsen i sønder Vinkel, herredsfoged i Skodborg herred, for en dom han til Skodborg herreds ting 12/6 nu sidst forleden dømt og afsagt har, imellem Jacob Grubbes tjener Jens Christensen, boende i Lemtorp, på den ene og velb Henrik Krabbe til Damsgård på den anden side, og i samme hans dom tildømt Jens Christensen at betale til velb Henrik Krabbe 12 rigsdaler, formedelst han skal have beligget hans hustru Else Jacobsdatter, førend han hende ægtede, hvorimod Jacob Grubbe formener, at Christen Lauritsen har hans tjener Jens Christensen forurettet, idet han af sin egen snedighed tildømt ham til hans fulde bøder lige ved dem, som letfærdeligen hverandre besover, og så uretmæssig udtyder recessen, at de som ægter hverandre skal give fuld lige ved de personer, som ikke ægter hverandre: så og efterdi befindes Jens Christensen at have ægtet Else Jacobsdatter, siden han hende havde besovet, så fordi eragtes han ikke tilkommer 12 rigsdalers bøder at udgive, med mindre han hende ej ægtet havde, og fogden dog har tilfunden Jens Christensen sine fulde bøder at udgive, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den hans dom så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(30)

** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse et vidisse her af landstinget så lydende, Mourids Stygge til Holbækgård, Jørgen Friis til Krastrup, landsdommere i nør Jylland. og Gunde Skriver, landstingshører sst, gør vitterligt at 13/10 1593 på Viborg landsting har vi seet og lydelig hørt læse et åbent papirs brev lydende, alle mænd dette brev seer eller hører læse, hilse vi Søren Jensen, foged til Rougsø herreds ting, med flere, at MDXXXWIIIJ den torsdag næst for vorfrue dag i faste da var skikket for os og for flere dannemænd, som den dag fornævnte ting søgte, velb Henrik Bjørnsen på Stenalt, hvilke lovlig bedes og fik et fuldt stokkenævn af Christen Pedersen i Ingerslev og andre efterskrevne 23 dannemænd, som alle samdrægtig vidnede, at de hørte og så, at Henrik Bjørnsen lod læse et beseglet pergamentsbrev lydende, alle mænd dette brev seer eller hører læse, hilse vi Niels Juel, foged på Kalø med flere, at MCDLX quinta (1465) da var skikket for os og flere gode mænd på Hald herreds ting inden alle fire stokke velb Anders Jacobsen, ridder på Stenalt, bedis og fik et fuldt standende tingsvidne af otte uvildige skellige dannemænd, der iblandt Peder Mikkelsen i Kord, hvilke mænd vidnede og sagde på sjæl og sanden, at de hørte og så for dem 12 lovfaste jordejer bønder, der iblandt Anders Tuesen af Vejlby, Andi Sejer i Hørning, hvilke vidnede på sjæl og sanden, at det dem vitterligt var, at den vejle ved Alling ---- liggende, er fra Alling åmund og så til en fiskegård, man kalder Udsgård, det er ret fælles vand, og vidnede de på sjæl og sanden, at dem mindes og ihukom, at hr Otte Nielsen og hr Stygge Nielsen og andre gode mænd, som det gods havde haft i Vejlby, som nu hr Anders Jacobsen i værge har, og de nu havde deres frit fiskende i fornævnte Vejlby efter deres egen vilje til dette fornævnte gods.

(32)

** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse en forseglet herredstings dom så lydende, Jens Nielsen i Søby, herredsfoged i Hald herred, gør vitterligt at MDLXXXIIIJ mandagen næst efter kyndelmisse dag var skikket Peder Bang i Tøjstrup på hans husbond velb fru Karen, salig Bjørn Andersens efterleverske, hendes vegne på den ene og berettet, hvorledes han har med dele tiltalt sognemænd og Årslev sognemænd for deres lod og anpart, de ikke har ferdet i Hejrbæk, som KM brev dem tilholder: da efter tiltale, gensvar og sagens lejlighed, var der så til svaret, at så mange, som Peder Bang med dele lovlig har fulgt og kan bevise ikke at have været i Hejrbæk med deres heste og vogne og ler og grus i ført efter KM brevs lydelse, er jeg overbødig høring ham til dem at stede, men Skader sognemænd og Årslev sognemænd, som har bevist, at de der har været og ferdiget så mange favne, som dem er tilskiftet, såvel som de andre deres bro der bedst er ferdiget i samme vejle Hejrbæk, dem vidste jeg ingen høring til at stede den stund, samme deres vidner ved magt er.

(34)

31/1 1655.

** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse efterskrevne forseglet gældsbrev så lydende, kendes jeg Jens Olufsen, forrige skriver på Silkeborg, mig af ret vitterlig gæld skyldig at være doktor Niels Bendsen i Ålborg 200 enkende rigsdaler in specie, hvilke penge jeg bepligter mig eller mine arvinger, en for alle og alle for en, at betale til snapsting først kommende 1643, ex Viborg 30/1 1642 Jens Olufsen egen hånd.

(35)

** (til Jørgen Juuls opsættelse): da for nogen lejlighed sig heri begiver, er samme sag opsat til i dag 14 dage, og da til fornævnte tid Sindbjerg kirkebog såvel som og Niels Olufsens fæstebrev, til afgangne Rasmus Dinesen udgivet, her at til stede føres, og så at gå derom hvis ret er.

** (til Axel Nielsens opsættelse) så mødte Christen Ibsen, og for nogen lejlighed sig heri begiver, er samme sag opsat til i dag seks uger, og da dem, såvel som de otte mænd tinghørere til Nørherreds ting 23/2 1654, da personligen her at møde, såvel som og tingbogen at til stede føres, og gå derom hvis lov og ret er.

(36)

** var skikket velb Jacob Grubbe til Kabbel med en opsættelse her af landstinget 6/12 sidst forleden lydende ham da at have stævnet Terkild Clausen i Lund med flere for et vidne, de til Vesterherreds ting 7/10 sidst forleden, Peder Bertelsen til vilje, vidnet har, at det er dem vitterligt, at Peder Bertelsen har ladet tække og bygget på den gård i Lund, som han påboer, uanseet de ikke i deres vidne har vidnet, hvor mange traver tag, han på samme gårds huse har ladet tække, ikke heller med rigtig syn takseret, hvad det kan gælde, og derfor ikke lovlig varsel for given til hans husbond velb Jacob Grubbe: så og efterdi ikke befindes for Terkild Clausen, Viffert Christensen og deres medfølgeres indstævnte vidner og syn så noksom lovlig varsel at være givet og gjort, som det sig burde, Peder Bertelsens opsigelse vidne ikke heller befindes lovlig i rette tid efter forordningen at være gjort, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og syn, såvel som fornævnte opsigelse vidne, bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(39)

** var skikket Lisbet Jensdatter, salig Laurits Lauritsens, i Vestergård på hendes egen og børns vegne deres fuldmægtig Jens Lauritsen med en opsættelse her af landsting 28/11 sidst forleden, indeholdende hende da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Mads Madsen i Tarm bisgård, herredsfoged i Nørherred, for en indvisning han 19/7 1641 og 16/9 næst efter ved tingsvidne til Nørherreds ting er udstedt, og det i så måder han fornævnte tid havde været i Overgård og der indhjemlet Laurits Nissen i Toftum og Dines Jensen i Nordenå at gøre Hans Nielsen, borgmester i Varde, hans fuldmægtig indvisning i ---- brev, lydende på 113 rigsdaler hovedsum, som salig velb fru Margrete Krag til Varho salig Mads Overgård skyldig var, og rester deraf velb Erik Krag til Bramming at betale efter breves udviselse tilkommer, og det for gæld Oluf Lauritsen Have og Laurits Pedersen Vognslund Hans Nielsen skulle have pligtig været, og eftersom Oluf Lauritsen og Laurits Pedersen på sin hustru Karen Lauritsdatters vegne, iblandt andre skulle været deres salig morbror Matias Olufsens arvinger, da har Mads Madsen sig understanden, at Hans Nielsens fuldmægtig udsætning i brevs betaling for 24 sletdaler, hvilke vurdering beskyldes af Oluf Have og Laurits Pedersen aldeles ingen lod eller rettighed til eller i fornævnte brev på samme 130 rigsdaler hovedsum, men alene deres medarvinger, nemlig Laurits Bertelsen i Obling, Jørgen Bertelsen og Jep Bertelsen i Overgård, Mae Niskone i Lønborg by og Hans Ibsen i Hessel på sin hustru Kirsten Lauritsdatters vegne med flere, rum til førend samme indvisning gjort blev, arveligen er tilfalden, og derimod fornævnte personer af anden tilstående gæld har fanget vederlag med skiftebrev og lodseddel at bevise. item stævnet Jørgen Bertelsens hustru og arvinger, Mette Jensdatter, Jens Jørgensen, Oluf Jørgensen, Karen Jørgensdatter, endnu stævnet Laurits Lauritsen, Jens Lauritsen, Niels Lauritsen deres hustruer og arvinger, nemlig Lisbet Jensdatter i Vestergård, Maren Lauritsdatter, Anne Lauritsdatter, Lisbet Lauritsdatter, anden Maren Lauritsdatter, Jens Lauritsen, Laurits Lauritsen, Niels Lauritsen, Kirsten Lauritsdatter, fornævnte Anne Lauritsdatter, Kirsten Jensdatter, Karen Jensdatter, Anne Jensdatter og Christen Jensen, Iver Nielsen, Anders Nielsen i Hede, Jens Bertelsen i Overgård, Laurits Bertelsen sst, Jens Hansen i nør Bork, Peder Friis i List og Christen Ibsen i Strellev kærgård for en lodseddel, de samtlig eller forældre med Laurits Lauritsen, Jens Lauritsen og Niels Lauritsen skal have gjort Oluf Lauritsen i Have og søster Mae Lauritsdatter sst, anlangende den arvepart, de på lod skulle være tilfalden efter salig Matias Overgård i gældsbreve. endvidere stævnet Jens Lauritsen af Hede hans hustru og arvinger, nemlig Anne Lauritsdatter, Maren Jensdatter, Kirsten Jensdatter, Karen Jensdatter og Anne Jensdatter, født i Hede, og hans søn Christen Jensen: så og efterdi for os i rette lægges en skiftebrev og lodseddel, af dannemænd og en del af arvingerne underskrevet, 8/7 1641, hvori salig Matias Olufsen, som døde i Overgård, hans efterladende gods, gældsbreve og gode hans arvinger imellem er bleven delt og skiftet, hvorefter enhver af arvingerne har ladet sig nøje, og intet derpå talt eller sig derover besværget, men fast mere med Oluf Lauritsens udgivne, underforseglede brev bevises, under dato 8/7 1641, ham at have annammet den arvepart, som han på skifte var til loddet efter skiftebrevs indhold, efter hans morbror salig Matias Olufsen, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme skiftebrev og lodseddel at kunne sige, men ved magt at blive, belangende den indvisning 16/9 1641 ved tingsvidne udstedt, som 29/7 tilforn skulle være gjort, hvori befindes herredsfogden Mads Madsen har været med Hans Nielsen borgmesters fuldmægtig i Overgård til Jørgen Bertelsens, og der ved to vurderings mænd gjort udlæg i nogle gældsbreve i en skrin indlagt, da efterdi samme indvisning og udlæg er gjort i nogle breve, som efter Jørgen Bertelsens beretning skulle været i samme skrin, og ikke har haft dem for sig eller seet samme breve, hvad derpå var betalt eller kunne restere, meget mindre om Oluf Lauritsen i samme breve var nogen lod til berettiget, da kunne vi ikke kende samme indvisning og udlæg, såvel som og Oluf Lauritsens to indstævnte svar, samt og arrest og derpå forhvervede dom 7/7 1649 udstedt, i lige måde Jens Pedersen i Varde og hans medbrødres vidne om Oluf Lauritsens ord så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være, og efterdi herredsfogden Mads Madsen med ulovlig indvisning har Lisbet Jensdatter omkostning tilføjet, bør han deri at give hende til kost og tæring 20 sletdaler, i rede penge at betale.

(56)

** var skikket velb fru Hilleborg Bille, salig Christoffer Paxes, til Stensballegård hendes fuldmægtig Bertel Nielsen i Stensballe med en opsættelse her af landstinget 27/9 sidst forleden, formeldende hende da efter en anden opsættelses indhold at have stævnet velb Jørgen Munk til Haraldskær for en persons vidne, som Jørgen Munk til Jelling birketing 20/2 sidst forleden forhvervet har, det Mads Rasmussen, forrige tjenende på Stensballegård, og nu værende i Vejle, vidnede efter recessen, at 1653 fredagen for kyndelmisse da er det ham i Guds sandhed fuldt vitterligt, at da kom velb Jørgen Munk til Haraldskær hans tjener Rasmus Hansen til Stensballe med nogle af Jørgen Munks breve og var gangen ind til Engel Smeds, og som Mads Rasmussen da sad i borgestuen og fik mad, da kom Engel Smed ind og begæret af velb fru Hilleborg Billes pige noget mad til Jørgen Munks tjener, fruen befalede det, og sagde, nu har fruen fået Jørgen Munks breve fra drengen, så fik han et brød og nogle små sild ud til ham, og straks derefter kom Jørgen Munks tjener i borgestuen og var der i to dage og tre nætter, så forskikkede fru Hilleborg Rasmus Hansen, Jørgen Munks tjener, over til Sjælland, hvilke Mads Rasmussens enlig og løse vidne, som er vidnet efter Engel Smeds mundheld, det som han ikke selv har seet, hørt eller fornemmet, formener derfor samme enlige vidne bør magtesløs at være: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd befindes at have vidnet efter Engel Smeds ord og mundheld, såvel som og om rygte og ikke om nogen synlig gjort gerning, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme indstævnte vidnesbyrds vidner, såvel som og fornævnte klage, så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(60)

** var skikket velb Peder Reedtz til Tygestrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans fuldmægtig Axel Nielsen i Vittarp på den ene og havde stævnet Christen Ibsen i Strellev kærgård, forrige skriver til Nørherreds ting, på den anden side, givende ham til sag at han 23/2 sidst forleden skal være fremkommen på Nørherreds ting og der for dom og ret overfalden hans tjener Axel Nielsen, som var betroet KM tingbog at være tingskriver, med mange ukvemsord uden al billig årsag, og blandt andet sagt, at der var skreven falsk i tingbogen: efter flere ord dem imellem var, blev Christen Ibsen og Axel Nielsen nu her i dag for retten, formedelst vores underhandling, om samme indstævnte tvistighed med sammenlagte hænder venligen forligt og fordragen, så de ikke vidste hverandre andet end ærligt og godt, og dermed på begge sider afstod de fornævnte beskyldninger, og efter slig lejlighed bør det ingen videre magt at have, men kasseret og ingen videre til forhindring eller skade at komme i nogen måder.

(63)

14/2 1655.

** var skikket Jens Christensen i Hesselbjerg og havde hid kaldt sandemænd af Hammerum herred, manddød at sværge over Anders Nielsen i Tulstrup for Christen Christensen i Hesselbjerg, han imellem fredag og lørdag om natten næst for nytårsdag sidst forleden har draget og ihjel slagen i Hesselbjerg, og nu blev fremlagt for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Hammerum herreds ting 13/1 sidst forleden, som indeholder Mette Poulsdatter, Karen Poulsdatter, begge tjenende i Hesselbjerg, Sidsel Christensdatter og Christen Christensen, begge i Hesselbjerg, at have vidnet, at de nærværende hos var i Hesselbjerg i Jacob Andersen hans hus, hørte og så, at Anders Nielsen i Tulstrup og nu salig Christen Christensen i Hesselbjerg var i parlament med hverandre, og Anders Nielsen havde en vognkæp i hans hånd og slog til Christen Christensen med i hans hår nogle slag, og slog til ham over hans øre, så han styrtet til jorden og talte aldrig mere: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Anders Nielsen i Tulstrup manddød over og fra hans fred for sagesløs mand Christen Christensen, han dræbte og ihjel slog.

(64)

** var skikket velb Jørgen Juul til Agersbøl hans fuldmægtig Mikkel Andersen i Ørum med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, indeholdende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet efterskrevne Sindbjerg sognemænd, der iblandt Jep Andersen i Sindbjerg, formedelst de modvillig forholder ham den halve part af Sindbjerg kirkes anpart korntiende, som han efter Rasmus Dinesen i Ulkær hans død skal have i fæste bekommet efter hans fæstebrevs indhold: så og efterdi for os af Jørgen Munks fuldmægtig nu her i dag for retten er fremlagt en dom af Nørvang herreds ting 7/10 1651, hvori blandt andet findes indført og af Rasmus Dinesen, Søren Knudsen med flere imod Jørgen Munks tiltale at være i rette lagt en Niels Olufsen fiskemester hans udgivne fæstebrev, dateret København 14/10 1650, som indeholder at han efter KM befaling og Peder Eriksens opladelse brev har fæstet Sindbjerg kirketiende til Rasmus Dinesen og Søren Knudsen på sognemænds vegne dem at følge deres livstid, hvilket og med deres indlæg bekræftes, som de og da samme dag for herredsfogden fremlagt har, som og i lige måder i samme dom er indført, så Christen Andersen, Christen Pedersen og deres medfølgeres indstævnte vidne med fornævnte fæstebrev og beretning bestyrkes, og intet derimod fremlægges, da finder vi efter slig lejlighed samme deres vidne ved magt at blive, og efterdi med hr Peder Iversen hans udgivne fæstebrev, dateret Egtved præstegård 3/1 1654 bevislig gøres, det han på Jens Christensen i København, da renteriskriver og regnskabsprovst over Jelling syssel, hans skriftlige befaling og efter Riber kapitels privilegier at have sted og fæst til Jørgen Juul halvdelen af Sindbjerg kirkes anpart korntiende, hvilke Rasmus Dinesen tilforn på sognemænds vegne havde i fæste sin livstid, og da var falden for fæste, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte halvpart korntiende i fornævnte sogn jo efter Rasmus Dinesens død bør Jørgen Juul at efterfølge.

(76)

28/2 1655.

** var skikket velb Steen Bille til Kærsgård, KM befalingsmand på Koldinghus, hans visse bud Christen Hansen i Viuf, delefoged der sst, og havde hid kaldt sandemænd af Brusk herreds ting, salig Poul Clemendsen i Viuf i Brusk herred hans bane, som er død funden imellem Frederiksodde og Viuf 16/9 sidst forleden, at udlede hvad ham er kommen til bane og livs. medfører og samme lysning eftersom den smitsomme sygdom der i herredet var optændt, da sandemænd sig efter KM brev at rette, og sig fra landsting entholder indtil videre besked, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Kolding byting 30/10 sidst forleden, Christen Jørgensen i Frederiksodde med flere at have vidnet, at de hos var i Frederiksoddes stadskælder 16/9 sidst forleden, og da var Poul Clemendsen så svag, at han ikke kunne løfte en salttønde på vognen med Peder Mogensen, men andre måtte hjælpe ham, og da klagede Poul Clemendsen sig, at han havde ondt: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Poul Clemendsen af sygdom og skrøbelighed at være død, og det ham til bane, eftersom de selv sandhed derom havde udspurgt.

(83)

** var skikket Jacob Lauritsen Beck, slotsfoged på Koldinghus, hans fuldmægtig Christen Hansen af Viuf, delefoged i Brusk herred, med en opsættelse her af landstinget 19/7 sidst forleden, indeholdende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Oluf Hansen Ravn i Bjert, eftersom han skal have bekommet velb Christian Billes skriftlige befaling, at han skulle være sætfoged imellem Jacob Lauritsen Beck på KM vegne og Anders Jørgensen i Nebel, herredsfoged i Brusk herred, idet han ikke har agtet at Mads Hansen i Stenderup og Mikkel Eskesen af Lejrskov på sin søster Maren Eskesdatters vegne de samtlig har standen for retten i Brusk herred 14/7 1651 og fra sig leveret 70 sletdaler, som Anders Jørgensen i Nebel, herredsfoged i Brusk herred, til sig annammet, og eftersom befindes og sin hustru Maren Eskesdatter for en grov drabssag, som beganget er, er bortrømt og ikke nogen ved, hvor de er at finde, hvorfor Mads Hansen og Maren Eskesdatters gods, boeslod og formue blev tildømt KM af herredsfogden Anders Jørgensen, som er med dom at bevise, dateret Brusk herreds ting 13/8 1653, hvilke dom han ikke skal have agtet og alt forbi gangen, og frakendt KM sin tilfaldne rettighed: så og efterdi bemeldte 70 sletdaler befindes at være udlovet til eftermålsmanden med den kondition, at Maren Eskesdatter måtte nyde sin fred, befindes derimod og hendes husbond Mads Hansen som fredløs at være rømt, og ham sin part 35 daler at være tilforn leveret, førend ham nogen dom var overgangen, og ikke bevises nogen arrest tilforn på samme penge hos herredsfogden at være gjort, det og befindes dom på hans boeslod siden forhvervet, så sætfogden fordi ikke har vidst at påkende samme penge til KM at være forfalden, da vidste vi efter slig lejlighed ikke imod den hans dom at sige, men ved magt at blive.

(89)

** (til Hans Møllers opsættelse) nu mødte Laurits Nielsen i sønder Bork og Søren Christensen i Forsum og på deres egne og medbrødre sandemænds vegne formente dem med deres ed og tov ingen uret at have gjort, dernæst var til stede Mads Andersen i Pagård og blev tilspurgt, om han var med at tage hans fars lig op af åen, hvortil han svarede sig ikke at have med været: da for nogen lejlighed sig heri begiver, er samme sag med bevilling opsat til i dag måned, og da Mads Andersen såvel som og hans hustru Anne Houlisdatter samt Christen Andersen, Laurits Andersen, Laurits Christensen og Jens Jessen alle i egen person her at møde og gå om hvis lov og ret kan findes, og denne opsættelse dem til underretning at forkyndes.

** (til Søren Olufsen i Kongsted hans opsættelse) nu mødte Niels Pedersen i Kongsted på sine egne og medbrødres vegne: da for nogen lejlighed sig heri begiver, er samme sag med bevilling opsat til i dag måned, og hr Christen Olufsen i Taulov og hr Iver Nielsen i Bredstrup, som samme kontrakt til vitterlighed skal have underskrevet, her i egen person at møde, og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og denne opsættelse her forinden dem til underretning at forkyndes.

** (til Christen Mogensen i Lilleballe hans opsættelse) så er ingen mødt herimod at svare: hvorfor samme sag til i dag seks uger er opsat, og denne opsættelse her forinden at forkyndes, og midlertid Christen Mogensen af samme dele kvit at være, og ikke ham til nogen forhindring at komme.

(90)

** (til hr Christen Tomasens opsættelse) og nu mødte Hans Christensen i Hvejsel på Anders Madsens vegne: da for nogen lejlighed sig heri begiver, er samme sag med bevilling opsat til i dag måned, og denne opsættelse her forinden til Brusk herreds ting, Nørvang og Tørrild herreds ting at forkyndes, og midlertid fornævnte dele ikke at komme velb Christian Tønnesens tjenere til nogen forhindring.

** var skikket Jens Nielsen, foged på Krogsdal, med en opsættelse her af landstinget 17/1 sidst forleden, indeholdende ham da at have stævnet Niels Christensen, byfoged i Holstebro, for et vidne han til Holstebro byting 12/9 sidst forleden udstedt har, indeholdende Jep Andersen i Råskov med flere at have vidnet, det Morten Nielsen på Krogsdal 20/7 på Krogsdal eng skulle have slagen Christen Jørgensen i Sparkær med en spanskrør uden al skyld og brøde: så og efterdi Jep Andersen og hans medfølgeres vidne befindes bag på sandemændenes ed ført, og ej lovlig varsel til sandemændene derfor givet, befindes og byfogden at have kvit funden Knud Eriksen prokurator imod recessens ord om opsættelsers forkyndelse, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme vidne og dom så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være, og byfogden at give Morten Nielsen til kost og tæring to sletdaler, og prokurator Knud Eriksen i lige måder at give to sletdaler, men efterdi Søren Nielsen og hans medfølgere vidnesbyrd udførlig har vidnet om gørlig gerning, dem at have seet Christen Jørgensen sønder revet Morten Nielsens kram og gjort ham sårmål i ansigtet, hvilket og med syn er bekræftet, så sandemændene fordi har Christen Jørgensen vold oversvoret, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod samme vidnesbyrds vidne og syn, såvel som den sandemænds ed, derefter svoret er, at kunne sige men ved magt at blive.

(96)

** var skikket Jens Nielsen i Ammidsbøl, borger i Vejle, med en opsættelse her af landstinget 17/1 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Laurits Jensen Hølund, nu tilholdende i Fredsted, først for 50 sletdaler efter hans udgivne brev, dateret Vejle 1637, formeldende at skulle have været betalt til sankt volborg dag der næst efter, endnu stævnet Laurits Hølund på Peder Jensen, borger i Vejle, hans vegne for 43 sletdaler, som rester på hans udgivne brev, dateret 1638, hvilke håndskrift han til Jens Nielsen opdraget har, endnu stævnet Anders Jensen, byfoged i Vejle, for en dom han til Vejle byting 4/12 dømt og afsagt har, og i samme sin dom tilfunden Laurits Hølund fornævnte summa penge at betale til Jens Nielsen Ammidsbøl og Peder Jensen, eller siden at være nam undergiven i hans bo, gods og løsøre: da efterdi for os i rette lægges Laurits Jensens udgivne brev til Peder Jensen og Peder Nielsen på fornævnte summa penge skadesløs at betale, efter hvilke brev dom til Vejle byting er forhvervet, så Laurits Hølund er tilfunden at betale til Peder Jensen 43 sletdaler, såvel og til Jens Nielsen 50 sletdaler, sagen og her til landsting er i lige måder indstævnet og i seks uger opsat, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Peder Jensen og Jens Nielsen jo ved to selvejere, Jens Nielsen dertil nævnt har, Laurits ---- og Poul ---- bør inden seks uger for ---- gældsfordring, i herredsfogdens nærværelse, at have indvisning i Laurits Hølunds bondegods og løsøre, hvor det findes kan, og det efter recessen og forordning, som fornævnte selvejere vil forsvare og være bekendt.

(99)

** var skikket velb Erik Bille til Løgismose hans fuldmægtig Hans Christensen i Højlund med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jens Sørensen, nu tjenende i Holtum og næst forleden sommer tjente i gammel Sole for at han lørdag 8/7 1654 har overfaldet hans ladefoged Iver Nielsen, tjenende på Grundet, som han er gangen med hans bønder og tjenere og følge i arbejde efter klage og vidnes lydelse, hvorpå han til Grundet birketing 9/8 er en fuld vold oversvoren, efter sandemænds eds indhold, i nærværende år, og efter han er given lang tids respit og ikke inden seks uger dog hverken har bødet eller borgen sat efter recessen, formenende Jens Sørensen deri uret at have gjort, og derfor bør at fare som andre fredløse mænd: da efterdi med sandemænds ed bevislig gøres, at Jens Sørensen for rum tid siden er vold oversvoren, som findes 40 marks sag at være, og ikke Jens Sørensen for sig inden seks uger derefter har bødet for sig, rettet eller sandemænds eden rykket, sagen og findes i seks uger til i dag opsat, så imod recessen ikke længere kan gøres ophold, da ved vi ikke andet derom at sige, end recessen deri at følge, Jens Sørensen at fare som andre fredløse mænd.

(101)

** var skikket velb Jørgen Munk til Haraldskær med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Vill Pedersen i Østerhoved, herredsfoged i Nørvang herred, for en uretfærdig dom han til fornævnte ting 4/11 sidst forleden dømt og afsagt har, imellem Jørgen Munk på den ene og velb Herluf Mormand på den anden side, med hvilken hans dom Jørgen Munk formener sig ganske at være forurettet, idet han funderer på først en forsikring, at Jørgen Munk skulle gøre til Herluf Mormand ---- , thi Jørgen Munk er Herluf Mormand intet skyldig, thi han har ingen gæld betalt for Jørgen Munk og hans medarvinger, men de har betalt for ham, og mere end hvad ret er: så og efterdi Jens Nielsen og hans medfølgere vidnesbyrd befindes en part enlig og ikke på visse dag og tid, og en del af dem vidnet om Herluf Mormands ord, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme deres vidner så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være, men efterdi for herredsfogden, såvel som og for os er bevislig gjort, Brandholm med dis tilliggende gods at være pantsat til nu salig Falk Gøye på hans broderbørns vegne, på hvilken pant såvel som og Herluf Mormands tilbud er til Jørgen Munk gjort, samme pantsatte gods anlangende, som for er rørt, herredsfogden sin dom har funderet, og deri ikke vidst Jørgen Munk burde at have med samme gods at befatte, så vidt samme pant om formelder, førend det bliver indløst, eller Jørgen Munk efter samme tilbud Herluf Mormand forsikret, da vidste vi efter slig lejlighed ikke imod den hans dom at sige, men ved magt at blive.

(108)

** var skikket velb Jørgen Munk til Haraldskær med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet velb Herluf Mormand til Brandholm, for eftersom han har ladet forhverve 4 tingsvidner til Nørvang herreds ting, som er vidnet af Laurits Nielsen, tjenende på Brandholm, med flere, da er Jørgen Munks beskyldning til vidnerne, først fordi de befindes usandfærdige at være, thi de siger at Jørgen Munk skulle have med trusler og grumhed udjaget dem af loen, og de ikke vidner, hvormed de blev udjaget, enten med bøsser, forke eller spyd, men det skal bevises med sandfærdige dannemænd, at der Jørgen Munk kom ind i gården og ville til marken, som Herluf Mormand selv har ladet ham tilskifte, da sagde Jørgen Munk med god besked til Laurits Olufsen, at efterdi Herluf Mormand ville holde ladedøren til for Jørgen Munk og hans folk, så vil han også på sin egen og medarvingers vegne gøre det samme og sætte sin lås for døren: så og efterdi befindes Herluf Mormand iblandt andet at have ladet hid i rette stævne Jørgen Munk, formener ham pligtig for sådan ulovlig selv ved gående overfald, og i sin stævning vedgået gerning, burde at straffes efter loven, recessen og KM mandater, disligeste er og for os af Jørgen Munk i rette stævnet hans søster jomfru Anne Munks seddel og bevis over hvilke for berørte beskyldning og irettesættelse, såvel som jomfru Anne Munks seddel, vi ej er dommere at påkende, hvorfor vi samme sag for KM og Danmarks riges højvise råd heden finder.

(116)

** var skikket velb Jørgen Munk til Haraldskær med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have i rette stævnet Vill Pedersen i Østerhoved, herredsfoged i Nørvang herred, for en uretfærdig dom, han atter på ny 12/12 1654 dømt har, og dømt hans mors bønder til at gøre ægt og arbejde til Brandholm efter en kontrakt, som skulle være oprettet imellem hans mor og Herluf Mormand, og formener Jørgen Munk ikke samme kontrakt så nøjagtig at være, som den burde, efterdi hun ligger og kan hverken røre hænder eller fødder, ikke hellere kan hun komme videre af steden, to eller tre folk skal flytte hende, ikke heller kan hun læse skrift: så og efterdi for os i rette lægges for berørte fru Sofie Friises kontrakts brev, til Herluf Mormand udgivet, under hendes segl og hånd bekræftet, såvel som og bemeldte Jørgen Munks underskrevne forbud i tingsvidne indført, da har vi efter slig lejlighed fordi ikke vidst i samme sag at kunne dømme, men den for KM og Danmarks højvise rigens råd indfunden.

(124)

** var skikket velb Jørgen Munk til Haraldskær med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Vill Pedersen i Østerhoved, herredsfoged i Nørvang herred, for en tingsvidne han har udstedt på fornævnte ting 5/12 sidst forleden, anlangende fru Sofie Friises bønder, som hun har i pant af Herluf Mormand, er tilsagt 28/- af Herluf Mormands tjener, at skulle komme til Brandholm at gøre arbejde efter en kald, som dem skal være givet 4/11, som er ungefer 3 uger førend de er tilsagt, så det er en ulovlig kald og varsel udstedt vidnesbyrd efter, tilmed også skal bevises, at de to små drenge, som gav kald og varsel, ikke har givet fru Sofie Friis varsel, som de har afhjemlet, men det efter Hans Hjuls indskydelse, som ikke burde eller kunne stå i lov eller tov imod nogen ærlig mand, efterdi han omgås med en del tyve og skælme, som kan bevises han har haft dem i sin hus: så og efterdi bemeldte Jørgen Munks stævning angår Herluf Mormands fuldmægtig Hans Christensen Hjul med grove beskyldning, hvorimod Herluf Mormand på sin egen og sin fuldmægtig Hans Christensens vegne har indstævnet Jørgen Munk, og formener ham efter loven, recessen og håndfæstning burde på tilbørlige steder at stande til rette og lide som vedbør, da ved vi ikke deri at dømme men det for KM og Danmarks højvise rigens råd indfinder.

(128)

** var skikket Anders Pedersen i Frederiksodde hans visse bud Jacob Pedersen sst med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Hans Madsen, byfoged der sst, for en dom han skal have dømt imellem Anders Pedersen på den ene og Niels Keldsen prokurator med fuldmagt af Peder Mortensen i Børkop på den anden side nu 20/11 1654, i hvilken dom Anders Pedersen mener højligen af ham at være forurettet af den årsag, han skal have tildømt ham nogen penge til Peder Mortensen i Børkop efter hans doms indhold inden 15 dage, eller at lide nam i hans bo og gods, som er for en ko som han skal have ham afkøbt, og Anders Pedersen dog hårdelig benægter ikke det ringeste ham pligtig er: så og efterdi med vidnesbyrds vidne udførlig bevislig gøres, Anders Pedersen at have afkøbt Peder Mortensen samme ko, og den ej til ham betalt, så dom over ham for dis betaling er forhvervet, imod hvilken dom og vidnesbyrds vidne Anders Pedersen ej er mødt, det at benægte eller fragå, eller nogen lovlig skudsmål for sig efter recessen ladet gøre, som det har sig burdet, bevises og med vurderingsmænds vidne, at den tid udlæg og vurdering i Anders Pedersens bo er gjort, at Peder Mortensens fuldmægtig da dom fra sig påskrevet skal have fra sig lagt i Anders Pedersens hytte, og intet nøjagtig derimod fremlægges, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod fornævnte dom eller den vurdering, derefter gjort er, at kunne sige, men ved magt at blive, og Anders Pedersen for unødig trættes påførelse at give Peder Mortensen til kost og tæring to rigsdaler.

(133)

** var skikket Jacob Pedersen i Frederiksodde med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Hans Madsen, byfoged der sst, for en dom han skal have dømt imellem Jens Hansen i Vejlby på den ene side og Jacob Pedersen på den anden side, i hvilken dom Jacob Pedersen mener sig højligen at være forurettet af den årsag, at Hans Madsen byfoged skal have tildømt Jacob Pedersen en summa penge til Jens Hansen i Vejlby at betale inden 15 dage, eller også at lide nam i hans bo og gods, for en ejendoms anpart, han skal have sig vedkendt, uanseet Jens Hansen aldrig skal ---- nogen ejendoms anpart skal have til bevist hos Jacob Pedersen at have, meget mindre nogen summa til Jens Hansen at være udlovet. herhos fremlagde Niels Andersen Roland efterskrevne tingsvidne af Elbo herreds ting 11/6 1650, otte mænd vidnet har, at Jacob Hansen i Vejlby, Poul Hansen i stor Ullerup, Oluf Hansen i Stallerup og Hans Hansen i Vejlby brødre, de gav til kende, at deres salig far Hans Poulsen, som boede og døde i Vejlby, var til berettiget en fuld broderlod i den halve selvejergård i stor Ullerup, som Jacob Pedersen nu påboer: så og efterdi for os i rette lægges tingsvidne af Elbo herreds ting 11/6 1650, hvormed bevises Jens Hansens brødre til ham at have givet til hans vanførsel og skrøbeligheds behjælpning den anpart, som de efter deres salig far Hans Poulsen på en broderlod var til berettiget i den halve bondegård i stor Ullerup, i lige måde og fremlægges lovbudsvidne, derefter af Jens Hansen forhvervet 22/7 fornævnte år, hvori han til tredje ting har lovbudt samme ejendoms lod og part, hvilken lovbuds vidne medfører, Jacob Pedersen da for retten at have fremstået og derimod ved sin skriftlige svar tilbudt sølv og penge efter skæppeskyld og tolv samfrænders udredning, anlangende den ejendom de til tinge lod opbyde, bevises og med Jørgen Seefelds underskrevne seddel, under dato 12/9 1651, at herredsfogden i Elbo herred skulle opnævne Jens Hansen tolv samfrænder, at udrede og taksere hvis ham og hans søskende var tilfalden i fornævnte halve gård i Ullerup, såvel som og med herredstings dom 18/11 fornævnte år i lige måde bevises, samme halve gård og ejendom at være tilfundet ved samfrænder at takseres, Jens Hansen og hans søskendes part at udregne, så af alle fornævnte dokumenter, som endnu står ved sin fulde esse, forfares Jens Hansen og hans søskende i samme halve bondegård arveligen har været til berettiget, og intet nøjagtig derimod af Jacob Pedersen fremlægges, så byfogden fordi har tildømt Jacob Pedersen for samme ejendom at give Jens Hansen tyve rigsdaler, eller derfor at lide nam og vurdering i hans bo, gods eller jord og ejendom, hvor det findes eller påvises kunne, formedelst den forandring samme ejendom under Frederiksoddes fæstning kommet er, og Jens Hansen fordi deri ladet sig benøje samme dom uigenkaldt, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod fornævnte indstævnte dom at sige men ved magt at blive, og Jacob Pedersen for unødig trættes påførelse at give Jens Hansen til kost og tæring to rigsdaler.

(139)

** var skikket Christen Madsen i nør Søller med en opsættelse her af landstinget 17/1 sidst forleden, indeholdende ham da have stævnet Christen Jensen i Måbjerg by for en dom, han til Hjerm herreds ting 29/11 sidst forleden dømt og afsagt har, og deri tildømt Niels Christensen herredsfoged, Jørgen Tomasen, født i nør Søller, samt fire vurderingsmænd at levere Christen Madsen hans gode igen, som blev taget fra ham sidste vårtid, og ikke agtet eller anseet Niels Christensen hans fremlæg, han den dag har på tinget fremlagt, som formelder at Niels Christensen ikke vidste fornævnte fire mænd Christen Madsens bo til samme udlæg at gøre, men de det gjorde imod hans vilje og minde, da han er kommen til nør Søller med dem til den ende, at han kunne forligt sagen: da efter flere ord dem imellem var, blev fornævnte herredsfoged og fornævnte fire vurderingsmænd nu her for retten med Christen Madsen, een efter anden, med sammenlagte hænder venligen forligt i så måder som efterfølger, nemlig Søren Christensen først lovede og til forpligtet sig at give Christen Madsen fjorten sletdaler for to grå køer, såvel som og for en hest firetyve rigsdaler, halvparten deraf inden påske og den anden halvpart inden sankt volborg dag først kommende i rede penge, lovede og derhos straks han hjem kommer at forskaffe Christen Madsen den plov, som ham og blev fra vurderet, dernæst og lovede Peder Mørk straks at fly og forskaffe Christen Madsen en grå ko igen, som ham og blev fra vurderet, derhos og lovede Markus Christensen inden påske først kommende at erlægge og betale til Christen Madsen ti sletdaler, som er for en vogn, ham og blev fra vurderet, item lovede og Christen Christensen inden påske at give Christen Madsen to rigsdaler, disligeste lovede og herredsfogden Niels Christensen at give Christen Madsen fire sletdaler til sankt hans dag først kommende, alt i rede penge at betale, og dermed er samme omtvistede sag imellem Niels Christensen herredsfoged og bemeldte fire vurderingsmænd på den ene og Christen Madsen på den anden side, så vidt samme omtvistede sag dem angår, til endelig ende forligt og fordragen, og fornævnte indstævnte dom for deres personer ikke videre til forhindring at komme, men efterdi befindes Jørgen Tomasen efter et falsk brev at have forhvervet dom og derefter ladet gøre udlæg hos Christen Madsen, ham til aller største skade, da bør samme dom fordi, så vidt ham angår, ved magt at blive, og sine tre mark for uhjemlet at bøde.

(143)

** var skikket velb jomfru Hilleborg Bille til Tirsbæk hendes fuldmægtig Jens Høg, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Hans Andersen i Vejle, forrige boende i Assendrup i hendes gård, som i hendes lod er falden, der hendes kære far velb Henrik Bille til Tirsbæk sit jordegods imellem sine børn har lignet og delt, hvilken gård Hans Andersen sig påberåber at skulle være bevilget af hendes kære far velb Henrik Bille, og samme skriftlige bevilling ej nogen sinde i rette er fremlagt eller bevist, og Hans Andersen samme velb jomfrus gård i Assendrup har besiddet og brugt nogen tid, uden hendes minde og rette kendelse, som billigen efter loven bør at udgives, når husbonds skifte sker, og for det andet imidlertid Hans Andersen samme gård har besiddet, da har han den slemmelig ladet forfalde og ikke holdt husene ved hævd og magt, så gården skal være ganske bygfældig: så og efterdi for os fremlægges Henrik Billes forseglede og underskrevne brev, til Hans Andersen på fornævnte gård udgivet, som ikke befindes for birkefogden at være i rette lagt eller i hans domme indført, da finder vi efter slig lejlighed samme domme at være som udømt og uudgivet var, og sagen til hjemting igen at komme, og fogden, når det for ham indstævnes, da fornævnte brev såvel andre parternes dokumenter for ham at i rette lægges, og i hans dom inddrages, og ham derefter parterne endelig imellem at dømme, som han vil ansvare og være bekendt.

(149)

14/3 1655.

** var skikket velb Wenzel Rothkirck til Krogsgård, KM befalingsmand på Antvorskov slot, hans arvinger deres fuldmægtig Just Pedersen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget 31/1 sidst forleden, indeholdende ham da at have stævnet, på to hans tjenere nemlig Peder Hansen og Jep Hansen i Uglvig deres vegne, at have stævnet Mads Lauritsen og Iver Nielsen i Novrup for en vildig vidne, som de på Skast herreds ting 23/5 næst forleden dem skal have vidnet, at Iver Nielsen skal have kommet fra Novrup mark 9/5 næst tilforn, og da skulle have seet, at Tomas Madsen i Norup hans to heste og to hopper skulle have stået tøjret på hans toft på Tomas Madsens ny land, skulle siden have ganget op at ville se til hans korn, hvor han da skulle have seet, at Tomas Madsen og hans far Mads Lauritsen i Novrup skulle have ligget på Tomas Madsens agertoft i en ager, hvor og han har spurgt dem ud, hvorfor de lå der om nattetide, og Tomas Madsen skulle have svaret, at de tog vare på deres heste, thi de var rædde, at der skulle komme og stjæle dem bort, ydermere at Iver Nielsen og Mads Lauritsen i Novrup samme dag på Skast herreds ting skal have vidnet, at Peder Hansen og Jep Hansen imellem 9/5 og 10/5 skulle have kommet gangende på Novrup mark til Tomas Madsens sortbrune hoppe og der at skulle have sønder skåret et tøjr, som den stod tøjret ved: efter flere ord parterne imellem var, blev Tomas Madsen på sin egen såvel som og Peder Hansen på sin og sin bror Jep Hansens vegne nu for retten med sammenlagte hænder om samme tvistighed venlig forenet, så de afstod på begge sider samme for berørte indstævnte forfølgning, nævnings ed, vidner og dis beskyldninger, og fordi nu her for retten på begge sider fra dem lagde hvis breve, i sagen forhvervet og ganget er, så det deri skal være kasseret, død og magtesløs og ingen videre til forhindring, hinder eller skade efter denne dag at komme i nogen måder, men den sag derom ganske ophævet og bilagt.

(157)

** var skikket Niels Jensen i Nissum på sin hustru Apelone Christensdatter Ravn hendes vegne hans visse bud Jens Høg, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Christen Christensen i Glistrup med flere for et vidne, de til Ulfborg herreds ting for nogen tid forleden med Niels Christensen i Nygård vidnet har, hvori de skal have vidnet, at i Apelone Christensdatter hendes hus skal være funderet af Niels Nygårds koster, menende samme vidner ikke så noksom lovlig eller ret at være vidnet, at de bør nogen magt at have men magtesløs at blive, i lige måde stævnet Jacob Mikkelsen i Søgård, herredsfoged i Ulfborg herred, for en dom han efter samme sanke og en del vildige vidner dømt har, hvori han skal have tildømt Apelone Christensdatter at stande til rette og lide som for andet uhjemlet: da efterdi sagen i seks uger til i dag er opsat, og opsættelsen til hjemtinget findes læst og påskrevet, og ingen er mødt som forskrevet står, vi ikke heller uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og dom magtesløs at være og ikke komme Niels Jensens hustru Apelone Christensdatter til nogen forhindring eller skade.

(159)

** var skikket velb Niels Trolle til Trolholm, KM befalingsmand på Roskildegård, hans fuldmægtig Jens Høg, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget 31/1 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet hr Peder Christensen, sognepræst til Husby og Nissum, for en skriftlig seddel og kundskab, han til Jens Sørensen i Ulfborg kærgård skal have udgivet, dateret øster Husby 1/3 sidst forleden, hvori han kendes at skal have annammet af salig Brix Christensen, som døde i øster Husby, 60 sletdaler, som salig Brix Christensen skulle have givet til fire faderløse børn i Vedersø sogn, ved navn Christen Tomasen, Tomas Tomasen, Else Tomasdatter og Anne Tomasdatter, født i Tarpgård i Vedersø sogn, og dermed alene vil fravende den gode mands tjenere og medarvinger deres rette tilfaldne arv: så og efterdi med hr Peder Christensens underskrevne seddel og bevis udførlig bevislig gøres, det han til sig efter Brix Christensens egen begæring har annammet 60 sletdaler, som han i sin levende live gav og foræret til fire børn i Vedersø i dannemænds nærværelse, som fornævnte penge, da han sin gods og formue mægtig var, efter sin vilje er ankommen, hvilket og med indstævnte vidnesbyrds vidner bekræftes, og fogden fordi har tildømt fornævnte fire børn samme penge at nyde og bekomme, såvel som og i en anden hans dom tildømt hr Peder fornævnte penge inden 15 dage til fornævnte børn at levere, eller og at lide indvisning, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod fornævnte indstævnte seddel, tingsvidne og dom at sige, men ved magt at blive.

(163)

** var skikket Hans Clemendsen, borger i Vejle, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Anders Jensen, byfoged sst, for en dom han 22/6 sidst forleden dømt har, og i samme hans doms sentens slutter sin dom efter sit eget hoved således, efterdi af Hans Guldsmed fremlagdes købebrev og skøde på 5 fag hus og grund, hvilket var yngre dateret og gjort end Hans Clemendsens dokumenter, som han sig en del efter ville vedkende, og derefter tilfunden Hans Olufsen Guldsmed fem fag hus med dis grund, så vidt hans købebrev og skøde, uanseet Hans Clemendsen til samme tid er mødt til genmæle og for fogden fremlagt en bytings dom af Vejle byting 29/7 1632, i hvilken dom befindes indført et tingsvidne af Vejle byting 28/6 næst tilforn udstedt, hvori 12 borgere har vidnet, at de har vurderet otte fag hus, så og kælderen, imod adelgaden og anden tilliggelse, som 29/7 er tildømt at følge Peder i Skærup på sin formynderskabs vegne, som da så siden til salig Clemend Sørensen i Vejle skødet og afhændet har: så og efterdi ikke befindes byfogden Anders Jensen i sin doms slutning egentlig at have omkendt eller underskedet den for ham indstævnte tvistighed efter parternes dokumenter og irettesættelse, samme kælders parter anlangende, som det sig burde, da finder vi efter slig lejlighed den hans dom at være som udømt, og hvo videre påskader, da indkalde sig sagen derom igen til bytinget, og parternes dokumenter på begge sider for fogden at i rette lægges, i hans dom at lade inddrage, og ham derefter på hvis for ham om samme tvistighed i rette sættes endelig at dømme og underskede, som det sig bør, og efterdi byfogden Anders Jensen deri med samme dom har Hans Clemendsen omkostning tilføjet, bør han at give ham derfor fire rigsdaler.

(166)

** (til Bendix Norby hans opsættelse imod Jørgen Munk) så mødte Laurits Pedersen på Haraldskær på Jørgen Munks vegne og begæret opsættelse i sagen i seks uger, og slutningen af KM og rigens råds dom at måtte ham til efterretning meddelelse, hvortil Christen Pedersen svarede, at han ikke opsættelse i seks uger ville bevilge, men fremlagde samme dom 15/7 1623, af Hans Lange til Nørholm forhvervet, som besluttes, at Jørgen Munk er tilfunden pligtig samme gæld at betale, og holde det Hans Lange skadesløs: da efter slig lejlighed blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde, og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

** var skikket Hans Due, nu boende i Frederiksodde, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Bertel Mikkelsen, borger og overformynder i Kolding, for en skude, kaldes Lærken, han ham til troer hånd med dis båd, sejl, anker, tove og tilbehørig redskab har an fortroet og lejet 30/4 1653 sidst forleden, en rejse den at sejle fra Kolding til Lübeck og hjem igen, hvilken skude med båd han igen leverede, der rejsen var fuldendt, som det sig burde, men derimod uden hjemmel, minde og vilje har slagen hans låse og lukkelse for Hans Dues skude, og under hans lås, lukkelse og forvaring den ladet synke og fordærve, og han ikke har efterkommet hans skadesløs udgivne forpligt: så og efterdi Christen Årø og hans medbrødre fire skippere i deres afsigt ikke udførlig har omkendt på hvis, som for dem af Hans Due er i rette sat, ej heller parternes dokumenter i deres afsigt indført, da bør samme deres afsigt at være som ugjort og uudgivet var, og hvo videre påskader, da samme tvistighed igen for de bemeldte skippere at indkomme, og parterne på begge sider deres dokumenter for dem at i rette lægge, og i deres afsigt at lade indføre, og derefter endelig dem at imellem sige og kende, som det sig bør.

(170)

** var skikket Niels Nielsen Obling i sønder Bork med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Jens Jensen i Bandsbøl for en kvittants, dateret 11/10 1646, hvilke han på Nørherreds ting 5/6 1651 for retten fremlagt har, formeldende at Jacob Nielsen, født i sønder Bork, skulle have annammet af Jens Jensen 25 rigsdaler, som han skulle have lovet at levere Niels Nielsen, og ikke Niels Nielsen samme penge bekommet har, hvorfor han har ladet Jacob Nielsen beskikke med to dannemænd, om han slig kvittering på Niels Nielsens vitterlig gæld havde udgivet, da skal Jacob Nielsen højt og hårdelig have benægtet aldrig nogen kvittering til Jens Jensen at have udgivet, menende samme kvittering ulovlig og uret at være, og bør magtesløs at være, og Jens Jensen derfor tilbørlig at stande til rette: da efterdi samme sag befindes i seks uger optagen, og samme opsættelse findes at være læst og forkyndt, som forskrevet står, vi og imod recessen uden bevilling ikke kan gøre længere forhaling, da finder vi efter slig lejlighed samme kvittants magtesløs at være, og Jens Jensen Bandsbøl pligtig at give Niels Nielsen til kost og tæring seks rigsdaler.

(171)

** var skikket Niels Nielsen Obling i sønder Bork på velb Laurits Pogwisch til Skrumsager hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Laurits Mikkelsen sønder Bork, for han 16/11 1637 har standen for tingsdom og beskyldt den gode mands tjeneres vidne, som de samme dag med ed og oprakte fingre har af vidnet, for løgnagtig, ikke i agt havende at Laurits Mikkelsen aldrig samme sin beskyldning nøjagtig skal bevise, men foruden nogen billig føje slige ord har ladet falde for ting og dom: så og efterdi her for retten fremlægges bemeldte landstings dom, 27/9 1643 udganget, hvori vidnerne er magtesløs kendt, formedelst mesten part har vidnet i deres egen sag, ikke heller på visse dag, sammeledes og er fremlagt en landstings kontrakt og voldgift imellem Laurits Mikkelsen og Niels Obling, hvori Laurits Mikkelsen har erklæret Niels Nielsen Obling, og deres tvistigheder at være bilagt, så hvis i sagen gangen var skulle være kasseret, ingen af parterne videre til skade, da efter slig lejlighed vidstes ikke på Laurits Mikkelsen efter bemeldte beskyldning at kunne dømme, men for Niels Nielsens tiltale deri fri at være.

(175)

** (til Christen Oblings opsættelse imod fru Birgitte Juul) nu fremlagde Christen Obling et tingsvidne af Nørherreds ting 2/11 sidst forleden, i sin mening Søren Jensen og Laurits Jensen i sønder Bork vidnede, at de i dag måned så de to grå hopper for en plov på Viumgårds mark. endnu fremlagde et tingsvidne af Slavs herreds ting 1/3 1655, af Christen Obling forhvervet, Peder Nielsen på Donslund at have vidnet, at Christen Obling forleden sommer havde de to grå hopper i sin havende værge, og Christen Obling kørte til Viumgård med samme hopper. så mødte Anders Jensen i Varde på fru Birgitte Juuls vegne og begærede opsættelse i sagen: da efter slig lejlighed og med bevilling er samme sag opsat til i dag seks uger, og midlertid de fremlagte vidner og købebrev af fru Birgitte Juul at hid stævnes, og da gå derom hvis ret er.

(177)

** var skikket Jørgen Jensen i Vilslev hans fuldmægtig Jens Høg, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget 21/1 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Jacob Jensen i Tømmerby, herredsfoged til Gørding herreds ting, for en dom han skal have afsagt på Gørding herreds ting 30/10 1654 over ham på den ene og velb Mogens Sehested til Holmgård, KM befalingsmand på Riberhus, på den anden side har udstedt, belangende KM laksegård i Vilslev å, som Jørgen Jensen har brugt, og ikke bevises med fæstebrev sig til samme brug at være forlovet, da vidste fogden ikke rettere, end Jørgen Jensen dermed at have gjort uret, og bør samme gård at afstå: da efterdi for os fremlægges fornævnte to kvittantser, som ikke befindes for fogden at være i rette lagt eller i hans dom inddragen, da bør den hans dom at være som udømt, og hvo påskader, da indstævne sig sagen igen til hjemtinget, og samme kvittantser for fogden at i rette lægges, i hans dom at indføres, og fogden derefter at dømme, som det sig bør.

(179)

** (til Wenzel Rothkircks afståelse med Tomas Madsen) så var her for retten til stede Peder Hansen på sin egen og bror Jep Hansens vegne: efter flere ord parterne imellem var, da blev Tomas Madsen på sin egen såvel som og Peder Hansen på sin og sin bror Jep Hansens vegne nu her for retten, med sammenlagte hænder, om samme tvistighed venlig forenet, så de afstod på begge sider samme for berørte indstævnte forfølgning, nævnings ed, vidner og dis beskyldninger, og fordi her nu for retten på begge sider fra dem lagde hvis breve, i sagen forhvervet og ganget er, så det deri skal være kasseret, død og magtesløs, og ingen videre til forklejning, hinder eller skade efter denne dag at komme i nogen måder, men den sag derom ganske ophævet og bilagt.

(180)

** var skikket Hans Madsen, foged på Frøstrup, med en opsættelse her af landstinget 31/6 sidst forleden, indeholdende ham da på sin egen og Christen Madsens vegne i Bøl at skulle have stævnet Christen Nielsen Obling for en henfindelse dom, han til Vesterherreds ting 11/11 sidst forleden med ham har ladet forhverve, som indeholder Christen Obling da at have ladet stævne Hans Madsen og givet ham til sag for en indlæg, han på Nørherreds ting 15/12 1653 på sin husbonds tjener Christen Madsen i Bøl hans vegne har fremlagt, og af idel dumdristig uretfærdighed imod al lov og ret sigtet og beskyldt Christen Nielsen Obling, at han har været årsag og skilt Christen Madsen ved en grå hoppe og en brunblisset hest, og ydermere i samme indlæg inddraget, at han ville bevise med Søren Johansen i Filskov hans bekendelse, at Christen Nielsen sligt så som tyveri skulle have beganget: så og efterdi med fornævnte hedenfindelse dom 15/12 1653 bevislig gøres, det Hans Madsen da på sin husbonds tjener Christen Madsens vegne at have ladet i rette stævne Christen Nielsen Obling for en hest og en hoppe, som en misdæder Søren Johansen af Filskov har bekendt sig af Christen Obling at skulle have købt, som han havde stjålet fra Christen Madsen, hvilken misdæders bekendelse da befindes af Christen Obling at have været urykket og standet i sin fulde esse indtil rum tid derefter, nemlig 29/3 1654, den af Christen Obling er indstævnet og underkendt, efter den lejlighed samme dom medfører, så Hans Madsen da, midlertid samme bekendelse stod urykket, har Christen Obling derefter beskyldt og for fornævnte hest og hoppe tiltalt, hvormed Christen Obling nu formener sig dermed på ære at være angrebet, og derfor ved adskillige grove beskyldninger Hans Madsen og Christen Madsen efterstræber og tiltaler, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Hans Madsen og Christen Madsen jo bør for slig Christen Oblings grove beskyldninger kvit og fri at være, og ikke at komme dem til nogen forklejning.

(187)

28/3 1655.

** var skikket velb Steen Bille til Kærsgård, KM befalingsmand på Koldinghus, hans visse bud Anders Jørgensen, ridefoged der sst, og havde hid kaldt sandemænd af Anst herred, Jens Knudsen af Hjarup hans bane at udlede, som 19/1 sidst forleden er slagen med en økse, og af samme skade er død bleven imellem 11/2 og 12/2 sidst forleden, og nu fremlagde Anders Jørgensen efterskrevne tingsvidne af Anst herreds ting 8/3 sidst forleden, som indeholder Gregers Keldsen i Hjarup at have vidnet, at 12/1 sidst forleden kom Jens Knudsen i Hjarup og gik ind i Christen Andersen Svarrer hans hus til Hans Christensen Svarrer, så straks kom Kirsten Hansdatter i døren og råbte på Gregers Keldsen, kom ind for Guds skyld, han myrder os, så gik Gregers Keldsen straks ind i huset, og da stod Jens Knudsen og Hans Christensen ved svarrebordet, og da var Jens Knudsen skåret i hans venstre skulder med en økse: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Hans Christensen at være Jens Knudsens banemand, og fordi svor ham hans bane på og fra hans fred.

(188)

** var skikket Niels Ravn i Kongsted og havde hid kaldt sandemænd af Brusk herred, Maren Madsdatter, født i Kongsted, hendes bane at udlede, som er slagen i sin arm i Tolstrup med en kniv og siden deraf død bleven, og fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Elbo herreds ting 29/8 sidst forleden, som indeholder Claus Tomasen i Kongsted at have vidnet, at han hos og tilstede var i hans eget hus i Kongsted 15/6 sidst forgangen, der Maren Madsdatter blev berettet, da hørte han, at hun sagde, det Hans Jensen i Bramdrup havde slaget hende i sin venstre arm med sin kniv, hende ganske uafvidende: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Hans Jensen af Bramdrup at være Maren Madsdatters bane, og fordi svor ham hendes bane på og fra hans fred, eftersom de selv sandhed derom havde forfaret, derhos blev den ---- sandemand Hans Hansen i Bjert hans skudsmål gjort, det han er så lovlig forhindret, at han ikke kunne komme til stede sin ed at gøre.

(190)

** var skikket velb Otte Krag til Voldbjerg, KM befalingsmand på Bøvling, hans fuldmægtig Jens Mortensen, slotsskriver sst, med en opsættelse her af landstinget 14/2 sidst forleden, formeldende ham da at have ladet stævne en kvindfolk, som for ungefer tre år siden tjente hr Claus Olufsen i Fjaltring præstegård, ved navn Bodil Lauritsdatter, og i samme sin tjeneste undveg hans gård foruden nogen billig given årsag, lov eller afsked, som det sig burde, og straks nogle dage derefter skal hun, muligt ved formedelst onde menneskers råd og tilskyndelse, have lagt sig som den, der skulle været syg, målløs og ligget for døden, i den agt og mening ved slig ukristelig middel at ville føre hr Claus Olufsen i største ulykke, skade og fordærvelse: da er sagen opsat til ----.

(196)

** var skikket velb ---- til Skovgård, KM kansler, hans fuldmægtig Jørgen Sørensen i ---- med en opsættelse her af landstinget i dag måned, indeholdende ham da, efter andre opsættelsers indhold, at have på sin tjener Oluf Jacobsen i Vindelev hans vegne at have stævnet Vill Pedersen i Østerhoved, herredsfoged i Nørvang herred, for en dom han til Nørvang herreds ting 25/7 næst forleden, imellem hans tjener Oluf Jacobsen og Anders Madsen, slotsskriver på Koldinghus, dømt og afsagt har, og i samme sin dom tildømt Oluf Jacobsen at give Anders Madsen 20 rigsdaler, uanseet det ikke for fogden er bevislig gjort, enten med brev eller nøjagtig vidnesbyrd, men funderer sin dom på Anders Madsens egne ord: så og efterdi befindes herredsfogden sin dom at have funderet på Anders Madsens egen seddel, samme 20 rigsdaler anlangende, som han til Oluf Jacobsen skulle have leveret, hvilket ikke med Oluf Jacobsens bevis derimod bekræftes, men af ham benægtes og fragås, og fogden dog har tildømt Oluf Jacobsen samme penge til Anders Madsen at betale, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme dom, såvel som fornævnte dele, derefter udganget er, så noksom at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og efterdi fornævnte indstævnte tingsvidne ikke udførlig formelder, det Jørgen Sørensen har tilstået, at Oluf Jacobsen samme 20 rigsdaler af Anders Madsen har annammet, da finder vi efter slig lejlighed samme vidne i lige måde magtesløs at være.

(198)

** var skikket Henrik Møller, indvåner i København og forvalter over Lønborg bisgård, hans fuldmægtig Peder Jensen ridefoged med en opsættelse her af landstinget i dag måned, indeholdende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet sandemænd under Nørherred for en deres ed og tov, de til landsting 2/8 sidst forleden svoret og afsagt har, anlangende Anders Jensen af Pagård hans bane, som nogen kort tid tilforn skal være druknet og omkommen der ved Pagård i Henne å, og nu fremlagde Peder Jensen samme sandemænds ed her af landstinget 2/8 1654, som indeholder da for sandemændene at være fremlagt et tingsvidne af Nørherreds ting 29/6 sidst forleden, som indeholder at Jens Pedersen, ridefoged på Lønborg bisgård, fremlagde sin seddel lydende ham på KM og sin gode husbonds vegne giver last, kære og klage, at salig Anders Jensen af Pagård er fundet død i hans søn Mads Andersens af Pagård hans hus, og som uden skriftemål er kommen af dage, så man ikke kan vide ret underretning, hvorledes er tilgået med den fattige gamle mand, endnu fremlagde hr Iver Tomasen, sognepræst til Hemmet og Vium kirker hans kundskab, at det ham i sandhed vitterligt var, at der jo langsommelig tid har været en meget ond forligelse og omgængelse imellem Mads Andersen, hans hustru Anne Houlisdatter og hans far og mor salig Anders Jensen og Karen Madsdatter i Pagård, sammeledes fremlagde efterskrevne tingsvidne af Nørherreds ting 29/6 1654, som indeholder Christen Pedersen ved Lønborg kirke med flere at have vidnet, at de 2/6 sidst forleden var synsmænd og synet afgangne Anders Jensen af Pagård hans døde legeme, og da var han lagt på langhalm og klædt som et andet lig, og da så de at omkring det venstre øre var han ganske blå, såvel som på halsen og noget på hans højre arm, men hvorledes han kunne have fanget samme skade, kunne de ikke vide: så og efterdi fornævnte personer nu her i dag for retten er til stede mødt, og udførlig ved deres ed tilstået, Anders Jensen i åen at være druknet og omkommet, og ingen andre bevis derimod fremlægges, hvormed kunne bevises, nogen i hans død og bane skyldig at være, så sandemændene efter deres egen sandheds udspørgelse, som loven tillader, har udlagt Anders Jensen at våde og ulykkelig tilfald at være druknet og omkommet, da har vi efter slig lejlighed ikke vidst imod den deres ed og tov at sige, men ved magt at blive.

(203)

** var skikket Iver Jacobsen, borger og indvåner i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, indeholdende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Christen Hansen i Viuf, for at eftersom han skulle være sætfoged i den sag imellem Iver Jacobsen og Anders Jørgensen i Nebel, herredsfoged i Brusk herred, hvilken sag han og sig skal have tiltagen og i seks uger opsat, og da at sjette ugers dag kom, som var 1/4 sidst forleden, har ikke dømt nogen endelig, enten til eller fra, dem at adskille, ej agtet eller anseet, at Iver Jacobsen 11/2 sidst forleden leverede alle dokumenter, i den sag gangen er, hvoraf han havde kunnet se og forfare, hvis uret Iver Jacobsen på de umyndige børns vegne formener at være sket af Anders Jørgensen, idet han har frafunden Iver Jacobsen sin retfærdige gæld hos Hans Nielsen og Dorte Knudsdatter i Torp tvært imod en dom af Elbo herreds ting 27/7 1652: da for nogen lejlighed sig heri begiver, er samme sag endnu med bevilling opsat til i dag måned, og Hans Nielsen borgmester, såvel som Jens Pedersen og de interesserede her da at møde, og gå derom hvis lov og ret kan findes, og ingen flere vidnesbyrd dis midlertid på enten sider sagen til videre forhindring at føres.

(207)

** (til Christen Poulsens opsættelse lige så som tilført) så og efterdi befindes samme ---- .

(208)

** var skikket Gøde Christensen i Åstrup på sin egen og Jens Jespersen i Vestrup hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, som indeholder dem da at have stævnet Peder Nielsen i Kærgård på Holm for en arvelod, som Gøde Christensen og Jens Jespersen deres hustruer Anne Poulsdatter og Maren Poulsdatter efter deres oldefars bror salig Iver Graversen og oldefars søster salig Gunder Graversdatter, som boede og døde i Gravers Juels gård på Holm, og Peder Nielsen har været fornævnte kvinder deres værge, disligeste har de tiltale til Jens Christensen i Bundgård for en dom, han 3/2 på Hind herreds ting dømt har imellem Gøde Christensen, Jens Jacobsen og Peder Nielsen i Kærgård, og Gøde Christensen da samme dag havde ladet Peder Nielsen stævne for rede og regnskab at gøre for den værgemål, han på deres hustruers vegne har haft, og Jens Christensen har sig til fordristet og dømt Peder Nielsen kvit for Gøde Christensens tiltale, formenende han dermed uret at have gjort, og hans dom magtesløs at være og ikke at komme Gøde Christensen eller Jens Jespersen på deres hustruers arv til nogen hinder eller skade, og derhos at give dem billig kost og tæring. dernæst blev fremlagt efterskrevne voldgift her af landstinget 12/4 1654, som indeholder iblandt andet Gøde Christensen og Jens Jespersen da at have ladet stævne Peder Nielsen i Kærgård for et stuevidne og bænkebrev, som han 30/5 1629 skulle have ladet forhverve, deres hustruer Anne Poulsdatter og Maren Poulsdatters arv anlangende til stor skade efter deres salig oldefar Niels Graversen, som boede og døde i Kærgård: så og efterdi befindes sagen her til landstinget at være voldgiven, siden fornævnte dom til hjemting gangen er, og voldgiftsmændene dog ikke på alle poster, samme omtvistede arv anlangende, parterne har imellem endelig adskilt, som det sig burde, da bør fordi samme afsigt deri at være som ugjort, og fornævnte voldgiftsmænd igen til 6/4 først kommende i Christen Tuesens hus at forsamles, og der i parterne eller deres fuldmægtiges nærværelse sagen efter bemeldte voldgift for dem at tage, og til endelig ende dem imellem at sige og kende, som det sig bør.

(213)

** (til Henrik Møllers opsættelse imod Jens Pedersen, forrige skriver på Lønborggård) så er Jens Pedersen nu her for retten til stede, og var begærende opsættelse i sagen at meddeles, på det han her forinden kunne afklarere og hans husbond tilfreds stille: derfor er samme sag deri er opsat til i dag seks uger, og parterne da her at møde og gå derom så vidt lov og ret kan findes.

** var skikket Poul Lauritsen Brårup på Gertrud Andersdatter, nu tilholdende i Skive ?, hendes vegne i hendes egen nærværelse, med en opsættelse her af landstinget 14/2, som indeholder hende da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Jørgen Knudsen, borgmester i Kolding, Niels Andersen ---- , Simon Sejrup, Poul Bertelsen og Søren Hår, rådmænd sst, for en 24 mænds vurdering, de sig har understanden 11/4 1648 at lade gøre på hendes gård og boder, såvel og en toft, uden foregående kald og varsel imod recessen, som ej heller siden til tinge eller rådhus er afhjemlet. ligeledes stævnet salig Niels Gertsens hustru og børn, nemlig Maren Nielses, Gert Nielsen, Jens Nielsen, Kirsten Nielsdatter og Johanne Nielsdatter, med deres lovværge, salig Jens Jensen Slagters hustru og arvinger, nemlig Karen Jenses, Jens Jensen, Niels Jensen, Bertel Jensen med deres lovværge, salig Mogens Eriksens hustru og børn, nemlig Inger Poulsdatter, Erik Mogensen, Anker Mogensen, Poul Mogensen, Jacob Mogensen og Iver Mogensen, Margrete Mogensdatter og Maren Mogensdatter med deres lovværge, Mikkel Hansens arvinger, nemlig Hans Mikkelsen, Karen Mikkelsdatter, Maren Mikkelsdatter, Dorte Mikkelsdatter og Bodil Mikkelsdatter, enhver med deres lovværge, item Jens Jørgensens hustru og arvinger, nemlig Anne Hansdatter, Lene Jensdatter, Mette Jensdatter og Laurits Jensdatter, item Iver Hansen, KM skibskaptajn i København og Anders Hansen boende i Radenne by i Belgien, afgangne husfoged Hans Jensen, fordum husfoged på Koldinghus, hans arvinger, nemlig Jens Hansen i Kolding, Inger Hansdatter boende i Bergen i Norge, og Johanne Hansdatter boende i Souen i Bergenhus len. endvidere blandt andet fremlagt efterskrevne skiftebrev, dateret Kolding 21/12 1643, efter salig Henrik Denton, imellem hans hustru Gertrud Andersdatter med hendes fæstemand Hans Jørgensen på hendes vegne på den ene side, og hendes børn Anders Henriksen Denton, Sara Henriksdatter og Maren Henriksdatter med deres lovværge på den anden side: så og efterdi ikke befindes fornævnte 24 mænds vurdering til ting eller rådhus for otte mænd efter foregående kald og varsel at være afhjemlet og derefter ved tingsvidne taget beskrevet, som ske burde, da kunne vi ikke kende samme borgmester og råds kundskab, som efter sådan vurdering udgivet er, såvel som de derpå grundede indstævnte indvisninger, syn, tilbud og købebreve, ej heller mester Peter Kruckow og hans medfølgere vurderingsmænd deres vurdering, som nogle år efter første vurdering er gjort og dog dem derpå refererer, og ikke lovlig varsel for givet, så noksom lovlig forhvervet og procederet, at det deri bør nogen magt at have men magtesløs at være, og efterdi fornævnte skøde, som Peder Helt til Iver Jacobsen udgivet har, til underkendelse iblandt er indstævnet, og dog ikke for os er fremlagt, alligevel sagen i lang tid er opsat, så vi imod recessen ikke længere uden bevilling kan gøre ophold, da finder vi efter sådan lejlighed samme skøde i lige måder magtesløs at være.

(237)

11/4 1655.

** var skikket Bertel Markorsen, møller i Gudsø mølle, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Christen Hansen i Eltang med flere, et forbudsvidne og forelæggelses vidne anlangende, at de lader forbyde nogen at gå at trosse både op ad åen, item forelagde alle de veje og stier, som gøres ad deres ---- vej, enten langs eller tværs, hvilke deres forbydelse og forelæggelses vidne Bertel Markorsen formener ikke med nogen adkomst, syn, klage eller skades beviselse eller misbrug at være bevist i rette tide, eller mens græsset har standen i sin vækst og grøde, men 10/11 i vinterens dag først syn, som fast mere kan agtes, sådant af had og avind og KM møllers rette brug og møllens ødelæggelse at have udseende, og ikke bevises med synsvidne, den tid nogen usædvanlig skade eller misbrug at være gjort, sligt at have nogen et til, og Christen Hansen dog at have dragen til Middelfart byting, og da at lade forbyde nogen at fare til møllen og fra, som er ham mølleren til stor skade på KM skyld at fortjene, hvorfor han formener, han bør derfor at stå til rette. sammeledes stævnet blandt andre Christen Hansens arvinger, nemlig Mette Christens, Hans Christensen, Maren Christensdatter og Mette Christensdatter med deres lovværge: da efterdi sagen i seks uger til i dag er opsat, og ingen nu er mødt herimod at svare som forskrevet, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed fornævnte samme synsvidne, tingsvidner, forbudsvidner og forligelse magtesløs at være og ikke komme Bertel Markorsen til nogen forhindring.

(239)

** var skikket Laurits Mikkelsen i Ulbæk og hans søn Peder Lauritsen med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da efter en måneds opsættelse at have højligen beklaget over en usandfærdig og løgnagtig bekendelse, som en misdæder ved navn Laurits Christensen, født i Dall i Ringgive sogn og forgangen sommer boede i Allerslev i Vesterherred, på dem til Riber gæsteting 6/11 1654 ubluligt sagt og tilstanden har, at han skulle med sin med konsort været til Laurits Mikkelsens i alle de tre hellige påskedage i dølgsmål, og da skulle Laurits Mikkelsen have dem bedt og befalet, at de skulle gå til Clemend Iversens i Lyne hans hus, og da tog hul på væggen og udtog nogen klæder og førte til Ulbæk, og var det ikke, at han havde plovlæg med Clemend Iversen, da sagde han, at de skulle have taget hans øg, og da recessen formelder, ingen misdæders mund at stå til troende, være sig hvad de siger, efter fornævnte lejlighed formener Laurits Mikkelsen og Peder Lauritsen, det Laurits Christensens bekendelse bør magtesløs at være og ikke komme dem til nogen forklejning: da efterdi sagen i seks uger til i dag er opsat, og opsættelsen findes læst og påskrevet, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme bekendelse, så vidt dem Laurits Mikkelsen og hans søn Peder Lauritsen vedkommer, magtesløs at være og ikke komme dem til nogen forhindring.

(240)

** var skikket velb Gjord Galt til Rækkergård hans fuldmægtig Niels Olufsen på Rækkergård med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet velb Gunde Rostrup til Allergård for en summa penge, nemlig 420 rigsdaler in specie, efter to skadesløs breves formelding, og eftersom samme breve skulle formelde på pant i en bondegård, kaldes stor Skindbjerg, at dersom fornævnte kapitaler med deres forfaldne rente, interesse og skadegæld ikke til udlovede termin bliver erlagt, som det sig burde, hvorfor Gjord Galt formener sig deri stor uret at være sket og mener, det Gunde Rostrup bør pligtig at være fornævnte penge med rede penge nu straks at betale, eller og derfor efter lovlig forfølgning i hans jordegods og bedste løsøre ved to mænd at have indvisning efter recessen: efterdi for os i rette lægges bemeldte to udgivne breve på fornævnte resterende summaer penge, til Henrik Lange udgivet, hvorfor han eller hans arvinger efter forordningen at lade annamme i stor Skindbjerggård sin fulde nøjagtig betaling, både for den summa 220 rigsdaler såvel som for den første summa 420 rigsdaler in specie efter bemeldte Gunde Rostrups hustrus salig mors pantebrevs indhold, både for hovedstol og efterstående rente, hvorfor vi og tilfinder velb Knud Sørensen til Holm og Frederik Sachs til Rybjerg, som Gjord Galts fuldmægtig nævnt har, inden i dag seks uger dem at forsamle og efter fornævnte breves forskrivning for berørte summaer penge og gælds fordring at gøre Gjord Galt likvidering i fornævnte pantsatte gård Skindbjerg med des tilliggelse og herlighed, og det efter recessen som de vil ansvare og være bekendt.

(243)

** var skikket Bertel Hansen i Eltang hans fuldmægtig Niels Bertelsen sst på den ene og havde stævnet Søren Nielsen med flere i Gudsø på den anden side for et vidne, de på Brusk herreds ting 19/8 1654 vidnet har, enhver efter sin alder og minde, at de som har boet i Gudsø mølle skal årligen have kørt igennem porten og over sandgraven med møllerens hø og ført det ind i møllens overhus ad den nør ende, indtil næst forleden christi, men hvad mølleren har haft det i minde at køre ad samme vej eller ikke, det vidste de ikke: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd befindes uendelig og tvivlsom at have vidnet, tilmed og bag på landstings dom, som iblandt andet tilholder vejen ved ejermænd at udsværges, efter den lejlighed samme dom derom medfører, som endnu står ved fuldmagt urykket, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme indstævnte vidnesbyrds vidne så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(246)

** (til Bertel Markorsen og Bertel Hansens opsættelse imod hverandre) og nu fremviste Bertel Markorsen her for retten de dokumenter, hvorefter han formente, Bertel Hansen for slig hans ubeviste beskyldning burde at lide og var dom begærende, dertil svarede Niels Bertelsen og formente, at hans far Bertel Hansen for slig beskyldning burde fri at være, og begærede sagen at måtte bero, indtil hans far personligen kunne møde sig at erklære: da efter slig lejlighed, og endog Bertel Markorsen sagen efter seks ugers opsættelse har ladet hid kalde, og det er ære og lempe angående, og ikke Bertel Hansen personligen nu har til stede været, sig derimod at erklære, da er vi deri på rettens vegne forårsaget, samme sag endnu fremdeles til i dag 14 dage at optage, og da Bertel Markorsen såvel som og Bertel Hansen begge i egen person her at møde, og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(247)

25/4 1655.

** var skikket velb Steen Bille til Kærsgård, KM befalingsmand på Koldinghus, hans fuldmægtig Anders Jørgensen, ridefoged der sst, og havde hid kaldt sandemænd af Jerlev herred, Rasmus Madsen af Fitting i Slavs herred, hans bane at udlede, som er bleven død funden 21/3 sidst forleden på Nørbæk mark i Jerlev herred, sandemændene hans bane at udlede, og nu fremlagde Anders Jørgensen for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Jerlev herreds ting 18/4 sidst forleden, som indeholder Jens Madsen i Tågelund at have vidnet, at Kirsten Rasmusdatter i Fitting jo på første bededag, efter prædiken var endt, kom til ham og begæret, at han ville gå med hende og søge efter hendes husbond, og som de gik den rette vej fra Tågelund og ret ad Fitting, og da fandtes Rasmus Madsen liggende død tvært over vejen, Hans Christensen i Egtved at have vidnet, at han havde været med to af sandemændene at se og syne en mand, der lå død på Nørbæk mark, ved navn Rasmus Madsen af Fitting, og ikke nogen synet gerning, de kunne kende på ham: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Rasmus Madsen af alderdom, sygdom og stor skrøbeligheds tilfald hastig at være død bleven, og det ham til bane og livs lagt, eftersom de selv sandhed derom havde udspurgt og forfaret.

(249)

** var skikket Johan Ebbes på Vesterland Før hans fuldmægtig Niels Rolandsen i Viborg i Johan Ebbes egen nærværelse med en opsættelse her af landstinget 27/9 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelses indhold at have stævnet rådmændene der sst, nemlig Peter Jensen, Vogn Jensen med flere for en dom, de 18/3 1653 dømt har, imellem Johan Ebbes på den ene og Olde Peders på Vesterland Før på den anden side, om et stykke jordsmål, som Olde Peders bruger og berettet at have samme jord i pant og derefter at have sagt, det var hans ejendom, så skal han og have sagt og på Johan Ebbesens indlæg ladet skrive, han var nær mere til den køb som Johan Ebbesen var, at noksom kan eragtes faust deri at være, og da ligevel funderet deres dom på en anden dom i samme sag: så og efterdi fornævnte rådmænd befindes ikke alene at have dømt uendeligt, men og funderet deres dom på en anden dom, som dog ej for dem har været i rette lagt, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende den deres dom så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være og ikke at komme Johan Ebbes til nogen forhindring.

(251)

** var skikket Jep Petersen, KM foged på Vesterland Før, hans fuldmægtig Niels Andersen Roland med en opsættelse hr af landstinget 27/9 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelses indhold at have stævnet og givet til kende, hvorledes en af de rådmænd der sst Vogn Jensen skulle have sagt på Vesterland Før ting en skiempele ord om Poul Christensen, KM slotsskriver på Riberhus, samme ord findes i tingsvidne og i affindelse dom, som er gangen 23/8 1653 imellem fornævnte amtsskriver Poul Jensens fuldmægtig Peder Hansen på den ene og Vogn Jensen på Vesterland Før på den anden, samme frafindelse ud af 7 rådmænd, Vogn Jensens medbrødre, at være underskreven, formenende de stor uret gjort har, og formener Vogn Jensen bør at bevise sine ord: og efter flere ord dem imellem var, da nu her for retten erklæret Vogn Jensen Jep Petersen, såvel som Johan Ebbes, det han ikke vidste med dem andet end al ærligt og godt, og dermed tog han Jep Petersen og Johan Ebbes i hånd, og de med hverandre om samme tvistighed blev forenet, så at Jep Petersen deri for vores underhandling afstod samme tiltale, og efter slig lejlighed bør det ingen videre til hinder, skade eller forklejning at komme i nogen måder.

(253)

** var skikket Niels Andersen Roland i Viborg på Jep Petersen, KM foged på Vesterland Før, hans vegne i hans egen nærværelse på den ene og havde stævnet rådmænd på Vesterland Før Peder Jensen, Jørgen Knudsen med flere på den anden side, hvorledes de har dømt 21/9 1654 imellem ham på den ene og Vogn Jensen på den anden side, anlangende om efterstandende restants, som er falden, imidlertid den salig foged Erik Olufsen levede, som Jep Petersen adskillige gange om bliver tilskreven, og har Poul Jensen, slotsskriver på Riberhus, og befalet Vogn Jensen skulle klarere samme restantser, såfremt han ej vil bleven straffet, og da alligevel har de besluttet, at han må fri blive, også har de ej ville anse restants seddel eller i nærværende dom indføre, som er for dem fremlagt: så og efterdi ikke befindes bemeldte restantser i rådmændenes dom at være indført, som det sig burde, da finder vi efter slig lejlighed fordi samme indstævnte dom magtesløs at være, og hvo videre påskader, da indkalde sig sagen igen for rådmændene, og da restantser, såvel som og kvittantser af parterne på begge sider at i rette lægges, og rådmændene det i deres dom at lade indføre, og dem derefter endelig at dømme, som de vil ansvare og være bekendt.

(256)

** var skikket Vogn Lauritsen på Vesterland Før hans fuldmægtig Niels Andersen Roland i Viborg på den ene og havde stævnet rådmændene på Vesterland Før for en dom 6/2 sidst dømt ham til at betale 16 mark lybsk og rente deraf samt omkostning betale, og ej specificeret hvor meget omkostning til en fyrstens tjener, ved navn Falkert Jensen, som er rådmanden Vogn Jensens bror, og har de dømt Vogn Lauritsen skal ham deres underpant indrømme, og ej specificeret hvad underpant det skulle være, hus eller jordsmål, og så har de hverken håndskrift eller bog indført i dommen, hvorefter han skal betales, og har han på Vesterland Før anholden om en kopi af sin salig fars håndskrift og ej kunne bekomme. så mødte Anke Arfest på sin egen og medbrødre rådmænds vegne, og fremlagde efterskrevne indstævnte dom 6/2 sidst forleden (på dialekt), dernæst fremlagde et Laurits Vognsens gældsbrev til Bøje Lauritsen på 16 mark lybsk, dateret 15/12 1621: så og efterdi fornævnte håndskrift ikke befindes i rådmændenes dom indført, som det sig burde, da finder vi efter slig lejlighed samme dom magtesløs at være, og hvo videre påskader indkalde sig sagen igen for rådmændene, og fornævnte håndskrift, såvel som Vogn Lauritsens lodseddel, 30/11 1654 dateret, samt og tingsvidne for rådmændene at i rette lægges, det i deres dom at lade indføre, og derefter parterne endelig imellem at dømme og adskille, eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(257)

** var skikket velb fru Christence Krag til Ølluf hendes fuldmægtig Niels Nielsen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Peder Pedersen i Kraghede for en kundskab eller hjemmelsbrev, dateret Varde 30/6 1654, han til en hendes tjener Niels Hansen i lille Ølluf skal have udgivet, og deri været hans hjemmel til to hopper med mere des indhold, hvilken kundskab og hjemmels seddel beskyldes ikke efter recessen at være gjort af ham personlig til tinge, som det sig burde, ej heller er underskrevet af borgmester Laurits Jensen i Varde, disligeste er imod en anden seddel, Peder Pedersen har udgivet 1/7 1654, om samme hopper, hvori han går fra den hjemmel: så og efterdi fornævnte Peder Pedersens hjemmels seddel ikke ved hans personlige nærværelse til tinge er bekræftet efter recessen, som der sig burde, bemeldte Sten Andersens kundskab befindes et bænkebrev, som ikke heller til tinge er bekræftet, eller varsel for givet, såvel som begge ikke heller af borgmester Laurits Jensen til vitterlighed underskrevet, som de om formelder, men fast mere med en anden Peder Pedersens kundskab bevislig gøres, at han intet med fornævnte to hopper ville sig befatte, om noget andet derpå følge kunne, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende fornævnte Peder Pedersens hjemmel og Sten Andersens kundskab, såvel som den dom, derpå funderet er, så noksom at det bør nogen magt at have men magtesløs at være, men efterdi fornævnte Niels Hansen intet nøjagtig imod fornævnte indstævnte vidner og missiver fremlægger, da ved vi ikke derimod at sige men ved magt at blive.

(265)

** var skikket Laurits Mikkelsen i sønder Bork med en opsættelse her af landstinget 24/3 sidst forleden, formeldende ham da at have stævnet Christen Nielsen i Obling og Anders Nielsen i Vittarp, herredsskriver i Nørherred, og sig først over Christen Nielsen har at beklage, hvorledes Christen Nielsen på Viborg landsting 29/3 sidst forleden har forhvervet en dom over Laurits Mikkelsen, indeholdende Laurits Mikkelsen er tildømt sin lov at give, formedelst afskriften på en brev, Laurits Mikkelsen for falsk har beskyldt, samme landstings dom har Christen Nielsen erlanget med vrang beretning og undervisning, disligeste stævnet Axel Nielsen og sig over ham beklager, for han i 10/6 1652 har til sig annammet et håndskrift, som Laurits Mikkelsen til Christen Lauritsen i Sunds har udgivet, og Laurits Mikkelsen afskriften på fornævnte håndskridt har beskyldt for urigtig og falsk: da efter flere ord parterne imellem var, blev Laurits Mikkelsen, Axel Nielsen såvel som og Niels Nielsen Obling på sin bror Christen Oblings vegne nu her for retten således forenet, at Laurits Mikkelsen lovede og sig til forpligtede at betale til Tomas ---- Lindvig de halvfjerde sletdaler uden rente, rester på Laurits Mikkelsens brev, til Christen Lauritsen i Sunds udgivet, såvel som til Christen Obling ikke videre uden fem rigsdaler af den kost og tæring, Laurits Mikkelsen er tildømt her til landsting at udgive, og alle fornævnte penge, straks han hjemkommer, i rede penge at erlægge og betale, og dermed er alle deres fornævnte indstævnte tvistighed imellem parterne på alle sider ganske ophævet og bilagt, ingen videre til forklejning, hinder eller skade at komme efter denne dag i nogen måder.

(269)

** var skikket Bertel Markorsen i Gudsø mølle med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, som indeholder ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Bertel Hansen i Eltang, for at eftersom han 9/8 1651 til Brusk herreds ting et synsvidne skulle have forhvervet, grundet på Bertel Hansens egen påvisning og beskyldning, det Bertel Markusen skulle have udflyttet to gærder på Bertel Hansens grund ved Gudsø mølle og Skibdræt mølle, og eftersom han til fornævnte ting 25/11 1651 har hændet dom efter vildig tingsvidne, og beskyldt Bertel Markorsen, at han uden hjemmel og tilstand skulle have tilhævdet sig hans bondegårds jord, hvilken dom her til landsting 22/12 1652 findes underkendt, da formener Bertel Markorsen, at Bertel Hansen imod ham gjort uret uden bevis med sin grove beskyldning: så og efterdi for os i rette lægges kontrakt og forligelse, ved tingsvidne beskrevet, imellem Bertel Hansen og Bertel Markorsen er oprettet, som Bertel Hansen formener det samme jord at være, som de med hverandre omtvister, hvorpå tilforn syn er tagen, og siden her til landstinget for varsels skyld alene er underkendt, efter den lejlighed samme vores dom derom bemelder, og vi ikke har haft åstederne i besigtning, hvorledes dermed beskaffet er, da har vi efter slig lejlighed ikke vidst i samme sag at dømme, men det til gode mænds granskning heden finder, hvo siden påskader indkalde sig sagen på tilbørlige steder og gås derom hvis ret er.

(276)

** var skikket Niels Andersen Rolandsen, prokurator i Viborg, på Staffen Nielsen i Vilstrup hans vegne, i Staffen Nielsens egen nærværelse, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Anders Nielsen i Herslev for en vidne, han til Brusk herreds ting 6/5 sidst forleden vidnet har, at mandagen næst tilforn otte dage skulle have kommen gangende i Landerup kobbel og da hørte et kvindfolk klage sig, skreg og råbte, at han da skulle have løben til stedet, som råbet kom fra, og da der funden Maren Lauritsdatter af Vilstrup og tilspurgte hende, hvem hende havde slaget, da hun at skulle have svaret, at Niels Rasmussens søn, Staffen Nielsen i Vilstrup, havde slaget hende, item at have vidnet, at den tid han først kom til hende, at have seet en karl løbe fra hende, men hvem det var, skulle han ikke vide, og han ikke heller vidner, hvem den Niels Rasmussen som skulle hedde, som hun på klaget: da efterdi sagen i seks uger til i dag er opsat, og opsættelsen til hjemtinget findes læst og påskrevet, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og syn magtesløs at være, og ikke komme Staffen Nielsen til nogen forhindring, og Maren Lauritsdatter for udeblivelse imod recessen at give ham fire sletdaler.

(279)

** var skikket Niels Andersen Roland på Jep Petersen, KM landfoged på Vesterland Før, hans vegne i Jeps egen nærværelse på den ene og havde stævnet Vogn Jensen og hans medbrødre rådmænd på Vesterland Før og Amrum på den anden side for en dom, de 31/1 1655 dømt og afsagt har, angående en summa penge, nemlig 30 rigsdaler, som han Lütke Dirichs skal have forstrakt til en fæstekro efter hans udgivne obligations formelding, og derpå er betalt 10 rigsdaler, og den anden termin 10 rigsdaler skulle han betales sankt mikkels dag 1654, som ej er sket, og da skal de have dømt ham fra hans penning, tilmed også dømt, at enhver skal give den anden sine breve igen. så mødte Anke Arfestsen på sin egen og medbrødre rådmænds vegne, og fremlagde efterskrevne indstævnte dom 23/1 sidst forleden (på dialekt), dertil svarede Jep Petersen og fremlagde efterskrevne brev (på dialekt) af Lütke Dirichsen udgivet, dateret 12/12 1653: så og efterdi for os i rette lægges Lütke Dirichs udgivne brev til Jep Petersen på tredve rigsdaler, samme kro anlangende, til underskedelige terminer efter samme brevs dato at betale, hvor den første rest ti rigsdaler er betalt, og rådmændene dog har Lütke Dirichs for resten imod samme brev at holde frifunden, da finder vi efter slig lejlighed den deres dom magtesløs at være, og ikke komme Jep Petersen til nogen forhindring, men Lütke Dirichs samme sin brev at holde, som det sig bør.

(281)

** var skikket Vogn Lauritsen i Sønderende på Vesterland Før hans fuldmægtig Niels Andersen Roland på den ene og havde stævnet Rauert Olufs til ---- og på Vesterland Før boende, på den anden side, for han 21/7 1653 ungefer, der han i hans andagt sad på marken og ville læse efter måltid, ham en smertelig skade hemmeligvis gjort, og da har rådmændene en dom 15/11 1653 udgivet, i sin mening besluttes, efterdi det var ærerørigt, har rådmændene det til landstinget heden funden, og Rauert Olufsen sagen hos øvrigheden at afsone, hvad omkostningen belanger, skulle videre om kendes efter sagens uddrag, med hvilken uendelig dom Vogn Lauritsen ikke var tilfreds, efterdi det jo ved to vidnesbyrd er bevisligt, at han lå omkuld, der han slog ham, hvilken hans skade ved syn er bekræftet, hvorfor han formener, samme dom ikke så noksom at være, at den bør nogen magt at have: så og efterdi for os i rette lægges bemeldte kontrakts brev imellem Vogn Lauritsen og Rauert Olufs, i dannemænds nærværelse gjort og oprettet, samme deres tvistighed anlangende, at være forenet og bilagt, som står ved sin fuldmagt, da bør det og derved at forblive, og fornævnte indstævnte dom deri magtesløs at være, og ingen videre til forhindring eller forklejning i nogen måder.

(283)

** var skikket Peter Gilofsen på Vesterland Før på egen og på Henrik Hain til Toften sst hans vegne deres fuldmægtig Niels Andersen Roland i Viborg, i Peter Gilofsens egen nærværelse, med en opsættelse her af landstinget 27/9 sidst forleden, lydende dem da at have stævnet rådmænd til Vesterland Før og Amrum Falkert Jensen, Peter Jensen med flere for en dom, fornævnte rådmænd 26/8 1652, imellem Peter Gilofsen og Henrik Hain på den ene og Olcke Gilofsen til Oldis på den anden side, funderet og afsagt har, og i samme deres dom tildømt dem at betale nogen bortskyldig gæld, som måske efter forældre kunne fordres. så mødte Olcke Gilofsen og fremlagde samme dom, dateret 26/8 1652, indeholdende efterskrevne afkalds brev (på dialekt) dateret 21/3 1651: så og efterdi ikke befindes for rådmændene at være bevislig gjort nogen gælds betaling at være fordret, og de dog har tildømt hver sin anpart af den bort skyldige gæld at betale, eftersom de gods arvet har, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende den deres dom så noksom dømt, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være, og hvo herefter med rigtig brev og bevis nogen lovlig gæld fordre kan, da det gås derom i retten, så vidt gemes er.

(287)

** (til velb Otte Krags opsættelse anlangende Bodil Lauritsdatter) hvilken opsættelse medfører, Bodil Lauritsdatter såvel som og hendes brødre Christen Lauritsen på Lisbjerg og Mads Lauritsen i Kelder da her at være i rette mødt og fremlagde en fuldmagt så lydende, jeg Bodil Lauritsdatter (fuldmagt ikke indført) efter hvilken fuldmagt Christen Lauritsen og Mads Lauritsen med oprakte fingre og ed gjorde Bodil Lauritsdatters skudsmål, at hun for skrøbeligheds skyld i hendes barsels seng er så forhindret, at hun ikke her i dag kunne møde for sig at svare, og fordi begærede sagen sig at bero: da formedelst slig skudsmål er vi forårsaget endnu sagen fremdeles til anden landsting, efter herredagene holden er, og vi igen kommer til stede næst Guds hjælp retten at besidde, at optage, og da fornævnte præster, som tilforn forelagt er, samt Bodil Lauritsdatter og hendes brødre her i egen person at møde, og efterdi hendes brødre Christen Lauritsen og Mads Lauritsen, som nu slig skudsmål for deres søster gjort har, bør de deri imidlertid hende at holde til stede, og hende da her for retten at indstille, så sagen dermed da en gang uden videre forhaling kan komme til endelig ende, og gå derom hvis lov og ret kan findes.

(288)

** var skikket velb Bendix Norby til Urup hans fuldmægtig Christen Pedersen i Risbøl med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelses indhold at have stævnet velb Jørgen Munk til Haraldskær for en summa penge, nemlig 2280 rigsdaler in specie hovedstol med rente og skadegæld, som velb salig Hans Lange til Lunderup for rum tid forleden skal have lovet og godsagt for Jørgen Munk, hvilken gæld Jørgen Munk ikke efter løfte og skadesløs brev har villet betale, men Hans Lange selv sin udgivne brev måtte indfri, som Jørgen Munk ikke siden har ville ladet bekvemme at erlægge og betale, men højligen forårsaget Hans Lange dom i sagen at forhverve både for KM og rigens råd og til landstinget indvisning, og dog aldeles ingen udlæg bekommen, men hvilke gældnere ---- med sine børn efter Hans Langes dødelige afgang er berettiget at påtale, formenende at han bør have dom i sagen, og to gode mænd at tilnævnes, som ham og hans børn kan gøre udlæg af Jørgen Munks jordegods og løsøre: da efterdi for os i rette lægges Jørgen Munks udgivne hovedbrev til Adolf Frederik Rantzau på fornævnte 2280 rigsdaler hovedstol med sin rente, som Hans Lange og Iver Munk som tro forlovere een for alle har forseglet og underskrevet, såvel som og for os i rette lægges Jørgen Munks skadesløs brev, at holde Hans Lange for samme sin løfte skadesløs, hvilke han og af KM og er tildømt at holde og efterkomme, efter hans udgivne brev og forskrivnings indhold, da efter slig lejlighed tilfinder vi velb Laurits Pogwisch til Skrumsager og Jesper Vognsen til Østergård, som Bendix Norbys fuldmægtig dertil nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger at forsamle og med herredsfogden drage for Jørgen Munks bopæl, og der efter fornævnte dokumenters lydelse æske udlæg af Jørgen Munks løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere, og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Bendix Norby i Jørgen Munks andet løsøre og jordegods at indvise, hvor det findes kan, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld og det efter recessen, som de vil ansvare og være bekendt.

(291)

** var skikket Jens Staffensen i Ågård på sin egen og menige Ågårds bymænd deres vegne med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Anders Jørgensen i Nebel, herredsfoged i Brusk herred, Jens Lauritsen, der sst, med flere for et vidne, de til Brusk herreds ting 7/1 1654 vidnet har, at de med de Ågårds bymænd skulle have været på den hedejord østen Ågård 10/12 næst tilforn, og Hans Simonsen i Ågård på bemeldte dag på fornævnte åsteder skulle have taget Mads Jensen i Starup i hånd på sin egen og to menige Ågård ejermænds vegne og indgå den forlig om samme heder og jords omtvistighed, og ikke deres vidne melder om, at de samme tid har seet eller hørt, Hans Simonsen har haft nogen fuldmagt af samme bymænd: så og efterdi bemeldte vidnesbyrd har vidnet om samme forlig, som ej for ting og dom er indgået, tilmed og vidnet hvor markskel holdes skulle, som dem ikke tilhører om at vidne, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(293)

** var skikket Hans Simonsen, boende i Ågård, på sin egen og menige Ågård bymænd deres vegne med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende dem da at have stævnet Mikkel Basse i Viuf, Hans ---- i Starup og Niels Nielsen i Fredsted for et voldgifts tingsvidne, de til Brusk herreds ting 9/5 1652 sidst forleden skal give deres sag på deres vegne, og menige Viuf, Starup og Fredsted mænd deres vegne, på seks mænd, at de i lensmanden eller fuldmægtigens hos nærværelse og menige lodsejeres nærværelse skulle sætte skel imellem deres bymark, og de med flere deres medkonsorter 24/4 skal have været på åsteden og vist lensmanden, husfogden og de seks mænd, hvor de vil have markskel: så og efterdi fornævnte voldgifts vidne ikke af samtlig grander og bymænd er samtykt og indgået, eller det i lensmandens fuldmægtigs nærværelse sket er, eller lovlig varsel for givet, som det sig burde, bemeldte indstævnte vidnesbyrd på begge sider og befindes at have vidnet om markskel, som ikke tilhører vidnesbyrd at om vidne, ikke heller for en del deraf at være varsel givet til de interesserede, fornævnte indstævnte sandemænds ed og befindes uendelig gjort, såvel som ikke heller til de Ågård mænd, som derimod ---- at være ---- , da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme indstævnte voldgifts vidne, såvel som på begge sider indstævnte vidner, samt og bemeldte sandemænds ed dis foregående opkrævelse med dis forfølgning, så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være, og hvo påskader, da efter lovlig medfart at kalde på sandemænd ret markskel at udvise efter loven, som det sig bør.

(304)

** var skikket Christen Poulsen, borger i Ribe, med en opsættelse her af landstinget 28/3 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Niels Pedersen, borger i Varde, og hans hustru Maren Pedersdatter for et vidne, de til Varde byting 14/3 1653 ---- Tosti Christensen, Laurits Bager, alle borgere i Varde, for en vidne såsom villig i deres egen sag 14/3 1653 vidnet har, item stævnet Laurits Jensen Bager med flere borgere i Varde for en bekendelse, de til Varde byting 14/3 1653 gjort har, endnu stævnet Simon Jacobsen og Oluf Jensen, borgere i Varde, for en hjemgjort bænkebrev, de 12/2 1653 udgivet har, hvilket vidne Christen Poulsen beskylder ikke på fersk fod at være forhvervet, ikke heller på nogen vis dag eller tid, dem selv vidner i deres egen sag, ikke heller navngiver, hvad det skulle have kostet, eller de det købte for, dis formedelst formener Christen Poulsen deres vidne bør magtesløs at være: så og efterdi Niels Pedersen og hans medfølgere vidnesbyrd har vidnet om den vin og sild, som de Christen Poulsen skal have afkøbt, hvilket og Christen Poulsen ikke heller benægter, Tomas Torp og hans medbrødre og har vidnet om hans købmandskab, som Christen Poulsen har brugt i Janderup, Hans Olufsen Bjerg og hans medfølgere, item Peder Lauritsen og hans medfølgere deres vidne, som har vidnet om ---- kramgods og pakker, hvilke de øjensynlig har seet til Christen Simonsens i Janderup i Christen Poulsens kammer inden hans lukkelse, såvel som og Laurits Hansen og hans medbrødre deres vidne om den registrering, som de har gjort på samme gods, disligeste og Simon Jacobsen og hans medbrødre har vidnet om Christen Poulsens ord, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod samme vidner, så vidt de har vidnet om samme kramgods og andet, som de øjensynlig seet har, og Christen Poulsen intet nøjagtig derimod fremlægger, at kunne imod sige, men ved magt at blive, men så vidt de efter Christen Poulsens ord og mundheld vidnet har, hvilke han ikke er gestendig, magtesløs at være, belangende Niels Lauritsen, Gravers Bertelsen og deres medfølgeres vidner, da efterdi en del af dem har vidnet efter borgmester Hans Nielsens ord, som han ej er gestendig, tilmed Gravers Bertelsen findes vildig og uendelig om samme breve vidnet, som borgmester af et skin skulle op --- , da bør samme deres vidne så vidt magtesløs at være, såvel som og Niels Tomasens enlige vidne i lige måde ingen magt at have, men hvis om godset og skrinens udtagelse i samme vidner vidnet er, som ikke heller benægtes eller fragås, ved vi ikke imod at sige, men ved magt at blive, belangende det gods, som iblandt Christen Poulsens er bortført, som hans søster da på steden sig vedkendte, da efterdi det ikke befindes at være nogen købmands vare, som hun til forprang kunne have købt, men til egen fornøden brug, da bør samme gods igen, når begæres, at være Mette Poulsdatter følgagtig, belangende de ord imellem Jens Poulsen og Christen Poulsen, som på Varde byting 11/12 1654 skulle være falden, da efterdi befindes endelig dom her til landstinget på samme vidne at være udganget, ved vi ikke videre i den sag at dømme, men samme beskyldning deri ikke at komme nogen til forhindring.

(325)

** Peder Lange til Kærgård og Laurits Below til Kølskegård, landsdommere i Nørjylland, og Henrik Jensen, landstingshører sst, gør vitterlig at 25/4 1655 på Viborg landsting har vi seet og hørt læse efterskrevne pergaments tingsvidne, lydende Niels Ibsen i Lyngby, der den tid var dommer på Hellum herreds ting, med flere evindelig med Gud 1562 tirsdagen for olai regis på fornævnte ting var skikket Peder Jud i Torsted, herredsfoged sst, på velb mands vegne Otte Brahe til Knudstrup, høvedsmand på Ålborghus, han der bedes og fik en fuld tingsvidne af trofaste dannemænd Søren Mikkelsen i Sejlstrup med flere, hvilke vidnede, at de hørte og så samme dag på fornævnte ting efterskrevne 12 rebsmænd, hvilke afsagde deres reb og ret mål, som de havde gjort på Højbjerg skov, og først begyndte de at rebe efter solens opgang efter loven og efter skyld og landgilde til hver gård i Oplev, som efterfølger.

(328)

** var skikket Niels Nielsen Obling i sønder Bork med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, som indeholder ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Jørgen Pedersen i nør Bork, for han i år 1648 har indhøstet hele kronens anpart korntiende, såvel som fjerde part kirkens tiende, af hans kornavl, hvilken tiende Niels Nielsen i fæste har, og Jørgen Pedersen det hverken på ageren efter recessen afsat, ej hellet skikket Niels Nielsen bud, at han ville binde sit korn, men af idel trods og uretfærdig modvilje det indavlet, hvorfor Niels Nielsen har ladet Jørgen Pedersen stævne til sin værneting, og ikke har villet møde i rette eller svaret det mindste dertil, og eftersom recessen ikke bevilger nogen underdommer at dømme på nogen deres lempes pårørelse, har Niels Nielsen været forårsaget samme sag til landsting at indstævne i den formening, om Jørgen Pedersen ikke pligtig er sine 3 mark at bøde: da efterdi samme sag befindes langt over seks uger, dog med Niels Oblings bevilling, til i dag er opsat, og ikke Jørgen Pedersen eller nogen på hans vegne er mødt herimod at svare, da vidste vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Jørgen Pedersen jo sig deri har forseet, og fordi bør at betale Niels Obling samme tiende, og der foruden at give ham til omkostning ti sletdaler.

(330)

** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse et gammelt pergamentsbrev, lydende Peder Kodal, foged på Fjends herreds ting, med flere evindelig med Gud kundgør anno domino 1468 den tirsdag næst efter sankt peders dag vineta da var skikket for os søster Ingeborg Mogensdatter, priorisse i Ørslev kloster, æsket og fik et fuldt standende tingsvidne af Peder Jensen i Søby med flere, som vidnede, at de hos var, så og hørte den samme dag på fornævnte ting, det de gode sandemænd i Fjends herred opstod i god lyd og kundgjorde lydelig inden fire stokke deres ed og tov, som fornævnte prioresse lod dem tilnævne, på Ørslev klosters vegne, markskel at gøre, først imellem Sejstrup mark og Hald mark og derefter, som efterfølger.

(331)

** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse et gammelt pergaments brev, lydende som efterfølger Visti Christensen, tinghører til Fjends herreds ting, hr Jens Jensen, præst og official i Smollerup, med flere gør vitterligt år efter Guds byrd 1502 tirsdag næst efter sankt tiburtii på fornævnte ting var skikket Jes Tomasen i Toftum på Ørslev klosters vegne æsket og fik et fuldt uvildigt tingsvidne af Peder Lauritsen i Søby med flere, hvilke vidnede, at de hørte og så samme dag inden alle fire stokke på fornævnte ting, Jens Tomasens lovhøringe kundgjorde, hvor Jes Tomasen selv ---- og gode selvejere på Ørslev klosters vegne næste mandag tilforn indvordede med lov og lovhævd efterskrevne fire gårde i Vinkel, som efterfølger.

(332)

9/5 1655.

(ingen dommere, Henrik Jensen ene)

23/5 1655.

(ingen dommere, Henrik Jensen ene)

(333)

6/6 1655.

(ingen dommere, hører Henrik Jensen alene)

** var skikket Jens Jensen på Haraldskær på velb jomfru Anne Munk, jomfru Edel Munk og jomfru Sofie Munk deres vegne, med deres underskrevne fuldmagt, og fremlagde deres efterskrevne afsigelses seddel lydende, eftersom Gud aller mægtigste ved den timelige død har bortkaldt vores salig bror velb Jørgen Munk til Haraldskær, da efterdi vi efterskrevne, nemlig Anne Munk, Edel Munk og Sofie Munk ikke kan vide vores salig brors besværlige gæld, så vi derfor ikke kan vide os at arve, hvorfor jeg Anne Munk og jeg Edel Munk og jeg Sofie Munk, enhver på vores egne vegne, frasiger os al arv og gæld efter vores salig bror, så at vi hverken vil arve eller gælde efter ham i nogen måder, actum Haraldskær 3/6 1655 Anne Munk egen hånd, Edel Munk egen hånd, Sofie Munk egen hånd. herhos afsagde Jens Jensen på velb Anne Munk, velb Edel Munk og Sofie Munk deres vegne arv og gæld efter deres salig bror Jørgen Munk.

** var skikket Jens Jensen på Haraldskær på velb Knud Gabriel til Hjulerød og Claus Sparre til Tose deres vegne og lod læse efterskrevne frasigelses seddel, lydende eftersom Gud aller mægtigste har til sig fordret vores kære svoger og morbror velb Jørgen Munk til Haraldskær, da lader jeg Knud Gabriel til Hjulerød på min datter velb jomfru Anne Cathrine Akeleje og jeg Claus Sparre til Tose på min hustru velb fru Barbara Dorte ---- deres vegne over den salig mands grav offentlig frasige os fra arv og gæld efter den salig mand, dateret Hjulerød 18/5 1655. dernæst for retten afsagde Jens Jensen på velb Knud Gabriel og Claus Sparre deres vegne arv og gæld efter Jørgen Munk, så de hverken vil arve eller gælde efter salig Jørgen Munk.

(334)

20/6 1655.

(ingen dommere, Henrik Jensen alene)

(335)

4/7 1655.

(ingen dommere, hører Henrik Jensen alene)

** var skikket Jørgen Pedersen i Hvilsbjerg og havde kaldt sandemænd af Holman herred, manddød at sværge over Anders Mortensen af Hvilsbjerg for Niels Jensen, han skal have ihjel skudt på Hvilsbjerg gade fredag om aftenen 18/5 sidst forleden, og først fremlagde Jørgen Pedersen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Holman herreds ting, Anders Munk i Andkær at have vidnet, at på fredag otte dage sidst forleden da var han i Hvilsbjerg, og da holdt Niels Jensen på gaden udenfor Anders Mortensens gård og var kommen i stor skænderi med Anders Mortensen, så de kalde hverandre ornetyve, savtyve og andre slemme navn, og da råbte Anderses kone og bad han skulle vare sig og ikke komme nærmere, thi Anders havde en bøsse, siden begyndte de at skænde på hverandre igen og beskyldte hverandre for tyveri og horeri, og Niels Jensen bad Anders Mogensens kone holde sin mund, den hore og den tyv, og dertil svarede Anders, intet har hun været din hore Niels Tyv, da sagde Niels, ikke brugte du hende sidst, og kaldte Anders en hanrej, så kom Nielses søster Bodil Peders og fik ham med sig, men så kom Niels løbende tilbage igen med en sten i hans hånd imod kålgården, som Anders stod, og som han ville slå stenen af sin hånd over gærden til Anders, i det samme gik skuddet af, at han styrtede til jorden: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Anders Mortensen manddød over og fra hans fred for Niels Jensen, han med en lang bøsse, som er forbudt gevær, har dræbt og ihjel skudt.

(341)

18/7 1655.

(ingen dommere, H Jensen)

1/8 1655.

(ingen dommere)

(342)

15/8 1655.

(ingen dommere, Henrik Jensen ene)

29/8 1655.

(ingen dommere, Henrik Jensen ene)

12/9 1655.

(ingen dommere, Henrik Jensen ene)

26/9 1655.

(som var den første efter herredagene)

** var skikket Christen Poulsen, borger og indvåner i Ribe, med en opsættelse her af landstinget 28/3 sidst forleden, indeholdende ham da at have stævnet Laurits Jessen i Lervad, Oluf Andersen Bjerremose og Anders Joensen i Rotbøl, anlangende at han sig over dem højligen har at beklage, hvorledes hans fuldmægtig Niels Madsen i Oksbøl på hans vegne nogen kost og tæring efter landsdommeres doms indhold skulle affordre af nogen vidnesbyrd, som har vidnet usandfærdigt på ham, og dis formedelst magtesløs dømt, eftersom ingen af dem til landsting ville eller turde møde, og der Niels Madsen kom i Laurits Jensen i Lervad hans gård, en rigsdaler af ham at affordre, har fornævnte mænd Niels Madsen voldeligen overfalden med hug og slag og landsdom sønderrevet, formener efter slig lejlighed det Laurits Jessen, Oluf Andersen og Anders Tomasen bør for slig ubillig gerning at stande til rette, og endnu stævnet Niels Madsen i Lervad og Kirsten Tomasdatter, tjenende sst, for en vidne, de 19/6 sidst forleden til Østerherreds ting vidnet har, hvori de har vidnet, Niels Madsen selv skulle have revet den landstings dom, han var betroet af Christen Poulsen, kost og tæring at indfordre, hvilket deres vidne han højligen benægter, dernæst fremlagde efterskrevne voldgifts brev, hvilke voldgift Christen Poulsen og Niels Madsen nu her for retten med Laurits Jessen og Oluf Andersen samtykte: og efter slig lejlighed indfinder vi samme tvistighed på fornævnte tiltagne voldgifts mænd at komme, og dem derom at møde til hr Peder Jensens i Ølgod præstegård i dag tre uger, som er 17/10 først kommende, og da parterne om deres tvistighed til endelig ende at imellem sige, efter bemeldte voldgifts indhold, og det fra dem at give beskrevet, som det sig bør.

(346)

** (til Henrik Møllers opsættelse) nu var Jens Pedersen her for retten til stede: og efter flere ord dem imellem var, da formedelst vores underhandling og Jens Pedersens flittig anmodning bevilget Peder Jensen sagen endnu fremdeles at opstå til i dag måned, og midlertid Peder Jensen og Jens Pedersen enhver at tilskrive Henrik Møller, om han vil være tilfreds at Jens Pedersen selv hos Claus Christensen kommissarieskriver klarerer den summa penge, som til landkisten resterer, og Henrik Møller siden ville tillade, at Jens Pedersen på hans egen forpligt måtte komme på fri fod at indfordre hvis gæld og restants, han kunne have at indfordre, sine regnskaber med at klarere hos Henrik Møller, og så at gøre ham rigtig rede og regnskab, som det sig bør, var og her for retten mødt Christen Pedersen i Årup og havde et skrin til stede, som han berettet var i indlagt hans bror Jens Pedersen af hans søskende og slægt var forstrakt, nemlig i rede penge 450 rigsdaler, så og der foruden håndskrifter på 50 sletdaler, hvilke skrin med fornævnte penge og håndskrifter Christen Pedersen lovede hos en dannemand her i byen i forvaring til i dag måned at nedsætte, indtil Henrik Møllers ---- som forskrevet står herpå erlanges.

** var skikket Christen Hansen i Vejle med en opsættelse her af landstinget 6/6 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet efterskrevne mænd i Vejle, der iblandt Niels Jensen Søskov for en ed og tov for ubevislig gerning, de 26/4 næst forleden på fornævnte ting ham påsvoret har, formedelst Maren Jensdatter efter egen dog ubevislig beretning skal være slagen på begge hendes ben af Christen Hansen 18/3 sidst forleden, hvilke hendes beretning og klage billigen efter loven burde i ringeste måder at være bevislig gjort, hvilke dog ej sket er, og fornævnte sandemænd alligevel efter løse ord og klage Christen Hansen vold påsvoret har: så og efterdi ikke befindes nogen bevis for sandemænd fremlagt, hvormed Maren Jensdatters sigtelse, klage samt fornævnte syn kunne med bestyrkes, befindes og samme deres ed over seks uger, efter gerningen skal være gjort, at være svoret Christen Hansen vold over for samme sag, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme indstævnte syn, sigtelse, klage såvel som og den sandemænds ed, derpå funderet er, så noksom at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke at komme Christen Hansen til nogen forhindring, og hver af sandemændene at give Christen Hansen een sletdaler til omkostning.

(350)

** var skikket Mads Tomasen i Højrup på sin egen, søskende og medarvingers vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have i rette kaldt Henrik Jensen Ravn i Børkop for et lovbudsvidne, han til Holman herreds ting 20/2 1654 og lovbudt den gård, han da iboede, fædrene til fædrene og mødrene til nødrene, som Mads Tomasen og hans søskendes far salig Tomas Jensen Ravn er barnfødt i, som Henrik Ravn ikke skal bevise, deres far at have bekommet nogen vederlag og betaling i nogen måder for samme deres fars anpart i samme gård, som er den femte part af den gård og endda mere, som deres forskrevne farbror har været deres værge efter deres salig fars død, brugte deres ejendom og ikke dem nogen nytte deraf givet har, indtil nu han har gjort en ulovlig lovbuds vidne, endnu har han tiltale til Henrik Jensen Ravn med sin hustru Lene Sørensdatter med hendes lovværge for en skøde efter samme ulovlige lovbuds vidne til Holman herreds ting 6/3 1654 til Tyge Nielsen og hans hustru Lene Jensdatter på samme gård, formener samme skøde bør magtesløs at være, og dem deres tilfaldne arvepart igen at udlægge, endnu stævnet Peder Nielsen på Nebbe, herredsfoged i Holman herred, for en uendelig dom, han til Holman herreds ting 17/7 1654 dømt og afsagt har, og dømt dem fra deres vedkendelse, formenende formedelst fogden sin bror Tyge Nielsen og herredsskriver Jens Pedersen i Skærup hans datter, som samme gård er tilskødet, hvilket alt sammen er gjort dem til gavn og bedste, at samme uendelige dom, lovbudsvidne og skøde bør magtesløs at blive: så og efterdi med skøde til Holman herreds ting bevislig gøres, 1621 udganget, Mads Tomasens far Tomas Ravn til hans bror Henrik Ravn at have solgt, skødet og aldeles afhændet al den lod, del og ejendom, som han arveligen var tilfalden i den bondegård i Børkop, deres far Jens Ravn iboede, både efter deres salig far Jens Ravn og bror Peder Jensen Ravn, hvilken bondeejendom Henrik Ravn siden i lang tid rolig har efterfulgt, så Henrik Ravn samme bondegårds eje og ejendom siden efter lovbuds foregåelse igen til Tyge Nielsen har solgt og afhændet, bevises og med tingsvidne, Henrik Ravn at have tilbudt Mads Tomasen samme bondegård for en visse summa at kunne bekomme, den dag lovbuden til tinge gjort er, hvorimod Mads Tomasen ikke befindes nogen visse summa Henrik Ravn at have tilbudt, så han fordi samme bondegård og ejendom efter adkom og lovbud har solgt og afhændet til Tyge Nielsen, som forskrevet står, og ingen nøjagtig adkom Mads Tomasen derimod fremlægger, sig deri nogen anpart at være berettiget, så herredsfogden fordi ikke har vidst imod fornævnte skøde og adkom, vedkendelse at udstede, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod samme indstævnte skøder og lovbud, såvel som og den dom, derpå funderet er, at sige, men ved magt at blive.

(355)

** var skikket velb Steen Bille til Kærsgård, KM befalingsmand på Koldinghus, hans fuldmægtig Anders Mortensen, ridefoged på Koldinghus, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Germand Joensen af Bølling, forrige herredsfoged i Jerlev herred, hans efterladte arvinger, nemlig Malene Germands, Christen Mortensen i Jerlev, Joen Germandsen i Bølling, Anne Germandsdatter, Poul Germandsen og Dorte Germandsdatter med deres lovværge for en dom, salig Germand Joensen i Bølling til Jerlev herreds ting 20/12 sidst forleden dømt og afsagt har over en del KM bønder i bemeldte herred, hvoraf en part resterer med deres landgilde, ved og kul nu fast på to års tid af jordebogens indkomst, hvilke de årlig burde at yde til sankt hans dag eller straks efter, og en part af bemeldte bønder resterer med en del hjælpeved, som de efter KM missive blev påbudt at yde på Koldinghus til KM hofholdnings fornødenhed, som for ham skal være bevislig gjort og for ham sat i rette over de indstævnede, om kronens tjenere ikke bør at have deres stede og fæste forbrudt, og selvejere deres husbondhold, formedelst de ikke har ydet deres landgilde, som forskrevet står: så og efterdi befindes salig Germand Joensen ikke at have dømt enten til eller fra på hvis, som for ham var i rette sat, da finder vi den hans dom magtesløs at være, og sagen til herredstinget igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, da endelig at dømme og underskede på hvis, som for ham i rette sættes, eftersom han vil ansvare og være bekendt, og efterdi salig Germand Joensen i så måder har velb Steen Bille omkostning tilføjet, da bør hans arvinger at give ham til omkostning fire rigsdaler.

(357)

** var skikket Peder Olufsen i Starup på sin egen og menige lodsejere Starup bymænds vegne med en opsættelse her af landstinget 15/8 sidst forleden, formeldende dem da at have stævnet Hans Vidisen i Egtved, Niels Tomasen i Bølling med flere for et syn, de på Jerlev herreds ting 27/4 1653 afsagt har, dis formelding til meningen at de efter velb Jørgen Seefeld, forrige slotsherre på Koldinghus, hans befaling har 26/4 der næst tilforn været med Niels Buck i Vork, KM delefoged i Jerlev herred, til syn til Ågårds hede og fædrift, efter Ågård mænds angivende, at dem skete forkort på deres fædrift, og fornævnte synsmænd da har synet og målt med reb, og da på nogle steder var sået sæd i til Starup by, så og opbrudt gammel hedejord, som var pløjet og tværpløjet over de fæstier, som går fra Ågårds by og op til fornævnte hede og fædrift, og fornævnte synsmænd har vidnet eftersom Ågårds bymænd dem påviste: så og efterdi varsels personer ikke har omhjemlet, dem at have givet de interesserede varsel for syn på åstederne at møde, så de kunne vidst dertil at svare, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme syn deri så noksom forhvervet, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(361)

** (til Gregers Poulsens opsættelse i Lemvig) og nu fremlagde Niels Jensen Gregers Poulsens regnskabsbog, hvori blandt andet findes således indskrevet, 15/1 1651 gjorde jeg regnskab med min bror Gregers Poulsen, og da blev Gregers Poulsen mig skyldig 24 sletdaler, og dermed er alle vores regnskaber klart til denne dag, her foruden har vi til fællig af krejeren, som er noget redskab, tov, storsejl med mere, som er skatteret for 200 rigsdaler, og hvilken som det beholder, skal give den anden 100 rigsdaler, Lemvig Svend Poulsen egen hånd, Gregers Poulsen egen hånd. så mødte Jens Svendsen og formente at ville bevislig gøre, at den skattering, som på samme redskab er gjort, og hans salig fars hånd findes under sat, ikke at have været derunder, der dom og dele ganget er, og fordi begærede, at samme blade i regnskabsbogen, som sligt findes indskrevet, måtte påskrives, formedelst det ej skulle forandres, hvilket og sket er, disligeste sagen en tid lang at måtte sig bero: da efter slig lejlighed er samme sag med bevilling opsat til snapslandsting først kommende, og da Gregers Poulsen i egen person her at møde med samme sin regnskabsbog og da at gå om hvis lov og ret er.

** var skikket Anders Tomasen i Dons, Tomas Andersen sst, Hans Nielsen Koed i Viuf, Søren Germandsen, Iver Nielsen, Peder Mogensen og Kirsten Jenskone, selvejere sst, Tomas Andersen på sin egen og hans fornævnte medfølgeres vegne med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholder dem da at have stævnet Hans Mogensen Buck i Påby med flere for et syn, som de på Brusk herreds ting 5/5 1655 afsagt har, anlangende at de 9/4 og 6/4 da næst tilforn skal have været med Jacob Lauritsen Beck, slotsfoged på Koldinghus, og Christen Hansen i Viuf delefoged at syne og forfare om hvis, som kunne være huggen uforvist på skovene i Brusk herred, og fornævnte synsmænd da i samme deres aflagte syn har ladet fornævnte Anders Tomasen i Dons, Tomas Andersen sst, Hans Nielsen Koed i Viuf, Søren Germandsen, Iver Nielsen, Peder Mogensen og Kirsten Jenskone, samtlige selvejere, indskrive for en del rodhuggen og en del tværstævnet træ, både eg og bøg, at være afhuggen på deres selvskove, den uforvist, og samme synsmænd har ikke navngivet, hvad samme træ har været store eller små, ikke heller gjort nogen takst eller vurdering på samme træ eller stubbe: så og efterdi ikke befindes for Hans Mogensen i Påby og hans medfølgere synsmænd deres syn lovlig varsel givet, ikke heller på åstederne at møde, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende den deres syn så noksom, samt den dom, derpå funderet er, så vidt det Anders Tomasen og hans medfølgere selvejere anlanger, bør deri nogen magt at have, men magtesløs at være, og efterdi Iver Jepsen i Harte og hans medbrødre synsmænd ikke har omhjemlet, hvad dag de på åstederne har til syn været, ikke heller lovlig varsel til Tomas Andersen Hvid og Anders Tomasen givet, som ske burde, da bør og samme syn i lige måde magtesløs at være.

(367)

** var skikket Carsten Hansen på Vejbjerg med en opsættelse her af landstinget 18/7 sidst forleden, som indeholder ham da at have stævnet Christen Lauritsen i Vinkel, herredsfoged i Skodborg herred, for en dom han til fornævnte herreds ting 9/4 nu sidst dømt og afsagt har, og i samme sin dom tildømt Carsten Hansen imod nøjagtig kvittantser, som for ham var i rette lagt, at udlægge og betale til husbonden 30 rigsdaler, som skulle være den sidst forfaldne halv års hyre af Vejbjerg, efter oprettet kontrakt: så og efterdi for os i rette lægges bemeldte kvittering, af Henrik Reimer til Carsten Hansen udgivet, på 50 rigsdaler, som ikke i fogdens dom findes at være inddraget, da finder vi efter slig lejlighed samme dom magtesløs at være, og hvo videre påskader indkalde sig sagen igen til herredsting, og samme kvittering med andre tilhørige dokumenter og kvittantser for fogden at i rette lægges og i hans dom at lade inddrage, og derefter at dømme, som han vil ansvare og være bekendt.

(369)

** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse et pergamentsbrev, lydende alle mænd denne brev se eller høre læse hilse vi Poul Nielsen, foged på Hindsted herreds ting, med flere, evindeligen med Gud og kundgør vi, at år efter Guds byrd MCDLWJ den tirsdag næst for sankt mortens dag da var skikket for os den dag Jacob Skriver på hr Jens Madsens vegne æsket lovligen fik og fremlede et fuld tingsvidne af otte efterskrevne uvildige dannemænd, hvilke vidnede, at de hørte og så, at hr Jens Madsens bud var tre samfulde ting inden alle fire stokke på fornævnte ting og bød lovligen lovhævd til, på hr Jens Madsens vegne, både på arvegods og købegods, som er øster Korup skov og mark med alle sine rette tilliggelse og øster Korup mølle med dam og damsbund samt flere efterskrevne gårde.

(370)

** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse efterskrevne gamle pergaments brev, som lyder alle mænd dette brev seer eller hører læse, hilse vi Bugge i Overgård med flere evindeligen med Gud, og kundgør vi at år efter Guds byrd 1468 den mandag næst efter tolv dags jul, da var vi nærværende i Visborggård, så det og hørte at velb Niels Madsen af Visborggård denne nærværende brevviser vordede lovlig og skellig med lovhævd Visborggård med alle sin rette rettighed, og besynderlig imellem Munkeskov og Koruplund, så ned ad midtstrøm på den søndre side til Visborg og derfra som efterfølger.

(373)

** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse efterskrevne pergaments brev lydende, alle mænd dette brev seer eller hører læse, hilse vi Ebbe Pedersen, foged i Hindsted herred, med flere, og kundgør at år efter Guds byrd 1468 den torsdag næst for sankt pouls dag var velb Jens Madsen af Visborg ridder hans bud Hans Steiner inden alle fire stokke æsket lovlig og fik og fremlede et fuldt standende tingsvidne på hans vegne af efterskrevne otte trofaste dannemænd, hvilke vidnede at de så og hørte hr Jens Madsen hans lovhøring på fornævnte ting, hvilke vidnede, at de så og hørte at hr Jens Madsen vordede lovlig og skellig med lovhævd gods og ejendom, som herefter nævnes, med al deres rettighed fra sted til sted som efterfølger.

(376)

** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse efterskrevne pergamentsbrev lydende, alle mænd dette brev seer eller hører læse, hilse vi Jes Jensen i Rold, foged til Hindsted herreds ting, med flere og kundgør vi, at 1509 den torsdag næst for sankt johans dag midsommer da var skikket for os nærværende brevviser velb Jens Tygesen på Visborggård, hvilket der lovlig æsket, bedis, fik og fremlede et fuldt tingsvidne af efterskrevne otte mænd, hvilke vidnede, at de så og hørte velb Jens Tygesen hans lovhøringe, hvilke tilstod at de nærværende hos var i Visborggård, hørte og så at Jens Tygesen gjorde deres lovhævd selv tolvte og indvordede Visborggård med alle gårdens ejendom, som efterfølger.

(377)

** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse efterskrevne gamle pergamentsbrev lydende, Poul Nielsen, foged på Hindsted herreds ting, med flere kundgør at år efter Guds byrd 1503 torsdagen næst efter trinitatis søndag var skikket for os beskedne mand Nis Smed i Ejstrup og fik et fuldt tingsvidne af efterskrevne otte mænd, hvilke vidnede at de så og hørte samme dag, at velb Jacob Andersen af Vorgård hans lovhøring kundgjorde, at han havde gjort lovhævd selv tolvte med ridermænds mænd og jordejere, på hans søsterbørns vegne, og indvordede han efterskrevne gods, som er Visborggård med alle sine rette tilliggelse, som efterfølger.

(378)

** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse efterskrevne gamle pergamentsbrev lydende, Niels Block i Rold, foged til Hindsted herreds ting, med flere gør vitterligt med dette vort åbne brev, at år efter Guds byrd MDLX torsdagen næst efter midfaste var skikket Anders Findsen i Nakkedal og lovlig æsket og fik et fuldt tingsvidne af efterskrevne otte mænd, hvilke vidnede at de så og hørte samme dag på fornævnte ting 12 rebsmænd, hvilke kundgjorde, at de var i Karlskov ret rebsdag, som velb fru Agate Pogwisch til Visborggård havde lovligen ladet tiltalt Karlskov og eng til reb og ret mål, og da fandtes skoven at være skiftet tilforn i samfulde stykker i fire parter, dog efter begge parterne og deres fuldmyndiges vilje og samtykke, blev det påtalt til mindelighed, og fik fru Agate efterskrevne skifter i Karlskov.

(379)

** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse efterskrevne gamle pergamentsbrev lydende, vi Hans med Guds nåde Danmarks, Norges, Venders og Goters koning etc gør vitterlig, at år efter Guds byrd MCD ---- den torsdag sankt dorotei for os på vort retterting fandtes i Gråbrødre kloster, nærværende Peder Brockenhuus, landsdommer i Nørjylland, med flere, var skikket velb svend Bjørn Andersen, vor elskelige høvedsmand, på den ene og flere vore bønder i Rougsø herred på den anden side om trætte, dem imellem var, om jord, ager, eng og fædrift, da først i rette lagde Bjørn Andersen et låsebrev, udgivet i vor forfar kong Eriks tid, at Laurits Muus var tildømt en hovedgård, man kalder Stenalt, med mere, item vor kære fars brev, lydende at Anders Jacobsen ridder var for ham med et lovhævds brev på Stenalt og al dens tilliggelse, som efterfølger, derimod fremlagde vore bønder tingsvidne og sognevidne, hvormed de skulle have rettighed i den ejendel, som det låsebrev og lovhævds brev indeholdt: derom var så for rette påsagt, at fornævnte låsebrev bør ved sin fuldmagt at blive, og Bjørn Andersen at nyde og beholde det gods, som det låsebrev pålyder, til evindelig tid, og sammeledes at beholde det gods, hans far Anders Jacobsen har indvordet med sin lovhævd.

(380)

** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse efterskrevne gamle pergaments brev lydende, alle mænd dette brev seer eller hører læse, hilse vi Jes Jensen i Rold, foged til Hindsted herreds ting, med flere og bekendt gør, at år efter Guds byrd MDXW den torsdag næst for (blank) da var skikket for os og mange flere gode dannemænd på fornævnte ting denne nærværende brevviser velb Jacob Munk på Visborg, hvilken der lovligen æsket, bedis, fik og fremlede et fuldt tingsvidne af otte trofaste dannemænd, som vidnede det de hørte og så for dem samme dag på fornævnte ting inden alle fire stokke velb svend Jacob Munk hans lovhøring, hvilke kundgjorde, at de nærværende hos var i Visborggård den tirsdag næst for sankt peders dag, hørte og så, at Jacob Munk gjorde sin lovhævd selv tolvte og indvordede han med lovhævd Visborggård med al gårdens ejendom og enemærke, som efterfølger.

(382)

** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse efterskrevne gamle pergaments brev lydende, alle mænd dette brev seer eller hører læse, kundgør vi Jes Jensen i Rold, herredsfoged til Hindsted herreds ting, hr Jacob Hansen, provst og official i Overgård, med flere, at år efter Guds byrd MD septo den torsdag næst efter sankt volborg dag da var skikket beskeden svend Just Poulsen i Kelstrup lovlig æsket, fik et fuldt standende tingsvidne af otte dannemænd, hvilke vidnede at de så og hørte samme dag inden alle fire stokke på fornævnte ting, Just Poulsens lovhøring kundgjorde at de nærværende hos var i Kelstrup, så og hørte, at Just Poulsen vordede med lovhævd al Kelstrup med al sin rette tilliggelse, som hans forældre har haft i hånd og hævd for ham, uden den del Stig Nielsen har der i Kelstrup nu i hånd og hævd, item indvordede han efterskrevne gårde.

(383)

** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse efterskrevne kongelige pergaments dom så lydende, vi Christian med Guds nåde Danmarks, Sverige, Norges, Venders og Goters konge etc gør alle vitterligt at år efter Guds byrd MCDLXX septimo den næste fredag efter sankt laurenti dag for os, vort elskelige råd og gode mænd på vort retterting i Gråbrødre klosterstue i København var skikket velb mands bud Jens Madsen ridder i Visborg og i rette lagde for os breve og bevisninger af Hindsted herreds ting og af Viborg landsting, lydende at hans lovhøringe var inden fire stokke og kundgjorde, at han indvordede lovlig og adskillig gods og ejendom, som herefter nævnes, med alle deres ret og var hans lov meldt stadigt og ved sin fulde magt, fordi hun var lovlig given lovtide dag med gode fribårne mænd og jordegne bønder, først Visborggård med sin rettighed, som han nu i hånd og hævd har, med ager, eng, skov, mark, kær og mose, fiskevand og fægang, vådt og tørt, hvad det helst er eller nævnes kan, intet undertaget, og besynderlig imellem Munkeskov og Koruplund, åen ned ad midtstrøms på den søndre side til Visborg, og så åen øster til mølledammen tager ved med dam og damsbund og derfra videre, som efterfølger: thi tildømmer vi Jens Madsen og hans arvinger fornævnte gård og gods til evindelig eje.

(386)

** var skikket Jens Nielsen i Herborg hans fuldmægtig Jens Christensen Høg, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget 15/8 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet velb Knud Sørensen til Holmgård for en summa penge, nemlig 200 enkende rigsdaler in specie hovedstol med dis efterstandende rente og interesse, som han Jens Nielsen og hans stedbørn efter hans udgivne skadesløs brevs indhold, og til juli nu sidst forleden skulle have været betalt, pligtig er, og det dog ikke er efterkommet, og derfor indstævnet til hans værneting og der dom overganget, bemeldte summa penge at betale eller derfor ved to gode mænd at have indvisning i hans bedste bohave, løsøre eller jordegods: så og efterdi for os i rette lægges Knud Sørensens forseglede og underskrevne brev, til Jens Nielsen udgivet, på 200 enkende rigsdaler hovedstol med sin rente, som ikke til sin forfaldne tid er bleven betalt, så dom fordi til hjemting ganget er, Knud Sørensen og i sin underskrevne tilbud tilbyder udlæg, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Knud Sørensen jo er pligtig samme summa pending med sin resterende rente og interesse til Jens Nielsen at betale, og fordi tilfinder velb Gunde Rostrup til Aller og Gjord Galt til Viumgård med forderligste og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Knud Sørensens bopæl, der udæske og gøre Jens Nielsen udlæg af Knud Sørensens løsøre, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem ikke der fyldest, da Jens Nielsen i det tilbudne gods eller andet Knud Sørensens jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så Jens Nielsen bekommer fuld udlæg og betaling for samme sin gæld, som det sig bør, og det efter forordningen, som de vil ansvare og være bekendt.

(389)

** var skikket Laurits Nielsen, borger i Lemvig, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, indeholdende ham da efter andre opsættelsers indhold at have kaldt Niels Mogensen sst for et skøde, han til Lemvig byting i november 1654 forhvervet har, lydende da at have fanget skøde på hans salig fars gård i Lemvig, som Laurits Nielsen i 30 år har besiddet og endnu besidder, hvilke gård Laurits Nielsen til rette trødnette dag efter hans svoger salig Niels Christensen i Søndergård i Ettrup i Hurup sogn i Thy er blevet forligt med hans arvinger, at skal give dem 20 rigsdaler for deres anpart af samme gård, som med opsættelse af Lemvig byting er at bevise, det byens prokurator har Laurits Nielsen for samme 20 daler forfulgt, og nu har Niels Mogensen mod al lov og ret og imod stadsretten købt og sig til forhandlet Laurits Nielsen hans købte køb for en ringe penning. nu fremlagde Niels Mogensen efterskrevne tingsvidne af Lemvig byting 17/11 1654, otte mænd vidnet har, det Peder Madsen i Sinderup i Ydby sogn i Thy på Peder Christensen i Sinderup, Niels Christensen i Simonsgård, Christen Christensen i Søndergård i Ettrup, Anders Nielsen i Hurup præstegård, Laurits Nielsen i Revsgård, Poul Christensen i Ydby i Thy med deres fuldmagt og på deres vegne og Jens Pedersen i Revsgård i Hurup sogn i Thy på sin egne vegne skødte og afhændede fra dem og deres arvinger og til Niels Mogensen, borger i Lemvig, og hans arvinger al den anpart gård, liggende i Lemvig i Østergade, som salig Niels Christensen, som boede og døde i Søndergård i Ettrup i Hurup sogn i Thy, ejede, som de og alle deres medarvinger var tilfalden efter ham. dernæst fremlagde efterskrevne skøde af Lemvig byting 22/2 1639, otte mænd vidnet har, at Laurits Nielsen Agerskov på sin egen og på hans bror Søren Nielsen Agerskov, såvel som på hans søstre Sidsel Nielsdatter og Dorte Nielsdatter, som han er værge for, og Jens Nielsen på sin egne vegne med Oluf Jensen hans vilje, ja og samtykke gav og gjorde Niels Christensen i Søndergård en fuld skøde på den gård, liggende her i Lemvig i Østergade, som deres salig far Niels Lauritsen Agerskov iboede og ejede, øster på til salig Jens Transes arvingers hus vedtager, øster og vester på til Peder Jensen, borger sst, hans hus og ejendom af vandet og nør på til adelgaden vedtager: så og efterdi for os i rette lægges et pergaments skøde 1639 til Lemvig byting udganget, som iblandt andet indeholder Laurits Nielsen Agerskov at have på sin egen og sine søskendes vegne, han var værge for, solgt, skødet og afhændet til Niels Christensen i Ettrup i Thy fornævnte gård og ejendom, så Niels Christensens arvinger siden igen efter hans død 1654 har solgt og skødet for bemeldte gård og ejendom til Niels Mogensen, hvorimod Laurits Nielsen Agerskov ingen nøjagtig adkom fremlægger, og byfogden fordi har tildømt Laurits Nielsen at gøre Niels Mogensen fornævnte gård og ejendom ryddelig eller at stå til rette, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod samme indstævnte dom og skøde at sige, men ved magt at blive, men efterdi de seks høringer i fornævnte dele ikke navnlig befindes at være indført, som det sig burde, da finder vi samme dele deri magtesløs at være.

(394)

** var skikket velb Steen Bille til Kærsgård, KM befalingsmand på Koldinghus, hans fuldmægtig Anders Jørgensen, ridefoged sst, med en opsættelse her af landstinget 29/8 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Erik Olufsen i Noes, herredsfoged i Anst herred, for en dom han på Anst herreds ting torsdag 22/8 sidst forleden dømt og afsagt har over en del af KM bønder og tjenere i Anst herred, hvoraf enhver resterer med en part af deres landgilde, ved og kul på en to års tid, som de efter jordebogen skulle have ydet på Koldinghus, hvilke de ikke har ydet i rette tid årligen til sankt hans dag eller straks efter, og en part rester med hjælpeved, som de efter KM missive skulle have ydet på Koldinghus til KM hofholdnings fornødenhed, som for ham skal være bevislig gjort og for ham er sat i rette over de indstævnede, om enhver af kronens tjenere ikke jo deres stede og fæste burde at have forbrudt, og enhver af selvejerbønder disligeste de som resterer med hjælpeved ikke burde at straffes, som de der KM missive ej agte ville, hvilke irettesættelse han i hans doms slutning har forbi gangen: så og efterdi herredsfogden Erik Olufsen ikke har dømt endelig enten til eller fra på hvis, som for ham er i satte sat, da bør den hans dom magtesløs at være, og sagen igen til herredstinget at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, da endelig på hvis, som for ham i rette sættes, at dømme, som han vil ansvare og være bekendt, og Erik Olufsen at give Steen Bille til omkostning fire rigsdaler.

(396)

** var skikket Jens Jensen Trans, borger og rådmand i Lemvig, med en opsættelse her af landstinget 25/4 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Svend Olufsen, forrige byfoged i Lemvig, for en dom, han sig selv har tiltagen uden lensmand eller hans fuldmægtigs tilladelse, imellem Laurits Hansen, borger og rådmand sst, på den ene og Jens Trans på den anden side, dømt og afsagt har, hvori han har tildømt Jens Trans efter en løs opskrift og indlæg at betale til Laurits Hansen 23 sletdaler for adskillig trættes bekostning, Laurits Hansen skulle have bekostet på Jens Transes vegne, uanseet Laurits Hansen aldrig skal kunne bevislig gøre med nogen fuldmagt af Jens Trans, at han har bekostet nogen trætte for ham, siden afsigt imellem dem er gangen, dateret Lemvig rådstue 6/4 1653: efter flere ord dem imellem var, voldgav Laurits Hansen og Jens Trans samme deres tvistighed til endelig regnskab og likvidering imellem dem på to dannemænd, hvortil Laurits Hansen på sin side tog Christen Lauritsen i sønder Vinkel, derimod tog Jens Trans på sin side Christen Madsen, borger i Lemvig, de og samtlig tilnævnte Oluf Jepsen, borgmester der sst, hvilke tre dannemænd skal møde i for bemeldte borgmesters hus engang inden sankt martini dag først kommende, og da have fuldmagt parterne om samme deres tvistighed og regnskab til endelig ende at imellem sige og forhandle, og hvad de samtlig eller og de fleste deri sigende eller gørende vorder, at stande for fulde, af parterne upåtalt i alle måder.

(399)

** var skikket Christen Madsen i Lundtarp, herredsfoged i Vesterherred, hans fuldmægtig Jens Høg, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget 25/4 sidst forleden, formeldende ham da at have stævnet Niels Knudsen i Kærup for en dom, han til Vesterherreds ting lørdag 24/2 1655, imellem Christen Madsen i Lundtarp og Jes Madsen i Tang på sin egne, mor og søskendes vegne, dømt og afsagt har, og deri tildømt Christen Madsen at betale til Jes Madsen den fordrede penge, nemlig 26 daler, hvorover Christen Madsen har sig at besværge, at han først i dommersted sig har indsat på tinget at dømme imellem bemeldte Christen Madsen og Jes Madsen på sine egne, mors og søskendes vegne, og ikke i ringeste måder fremvist nogen skriftlig eller mundtlig befaling af vores lensmand udgivet, befalet eller dertil fuldmægtiget, og ikke i agt at der ikke var lovlig stævnet eller varsel given, hvorfor Christen Madsen formener, Niels Knudsen imod retten forseet og bør ham derfor at stå til rette, og der foruden enhver billig kost og tæring at erstatte: så og efterdi befindes Christen Madsen herredsfoged at være æsket om udlæg at gøre i Christen Christensen i Dybvadgård hans bo efter hans gældsbrev og derpå forhvervede dele efter hans forpligts indhold, og Christen Madsen dog uden lovlig forfald ikke har været Jes Madsen følgagtig eller en anden i hans sted fuldmægtiget, som det sig burde, så Christen Christensen derefter ved døden er afgangen, og arv og gæld efter ham vedersagt, og Jes Madsen samme gælds fordring der udover ikke har kunne bekommet, så sætfogden Niels Knudsen fordi har tildømt herredsfogden Christen Madsen fornævnte gælds fordring, nemlig 16 sletdaler, til Jes Madsen og hans medarvinger at betale inden 15 dage, eller derfor udsætning af hans bo, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod den hans dom at sige, men ved magt at blive, og Christen Madsen deri pligtig at give Jes Madsen og hans medarvinger seks rigsdaler til omkostning, såvel som og i lige måde at give sætfogden Niels Knudsen to rigsdaler, men efterdi Niels Christensen i Dybvadgård og hans medfølgere indstævnte vidnesbyrd befindes at have vidnet efter ord og mundheld og efter andre deres sagden, såvel som og om to stude, Maren Madskone på samme gæld skulle have bekommet, som dog ikke med kvittants eller på gældsbreve eller dele findes afskrevet, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at blive, og ikke komme Jes Madsen eller hans medarvinger til nogen forhindring.

(406)

** var skikket Carsten Hansen, forvalter på Vejbjerg, med en opsættelse her af landstinget 18/7 sidst forleden, formeldende ham da at have stævnet Søren Jensen Ørskov for et stue og bænkebrev såvel som et tingsvidne, han på Gudum birketing 1/9 sidst forleden efter for bemeldte bænkebrev vidnet har, og i samme sin vidne at have vidnet, at han skulle have solgt Peder Lauritsen i Palsgård den femte part af den dybvods skib såvel som sin part af redskab, som skulle have været brugt i fællig til samme skib, og ikke han har vidnet, at det den tid skulle være i fællig med Carsten Hansen, ikke heller det Carsten Hansen derpå havde gjort enten Søren Ørskov eller Peder Lauritsen nogen forhindring i nogen måder, tilmed beskyldes samme vidne for et enlig vidne, som ikke bør at regnes for nogen vidne, menende fordi samme bænkebrev og enlig vidne ikke så noksom at være, at de bør at komme Carsten Hansen på hans retfærdige gods til nogen forhindring eller skade: og efter flere ord dem imellem var, blev Carsten Hansen og Peder Lauritsen nu her for retten med sammenlagte hænder således forenet, at de først på begge sider afstod alle forskrevne indstævnte vidner, klage, beskyldninger og domme anlangende samme vodfællig, item såvel som og den angivelse til grev Christian Rantzau samt og den fælding på vidnesbyrden for deres uhørsom, så samme tvistigheder på begge sider ganske imellem dem er ophævet og bilagt, så hvis breve, vidner, dom og forfølgning derom på enten sider forhvervet er deri skal være kasseret, død og magtesløs ingen videre til forhindring eller skade, belangende den femte part, som Peder Lauritsen i samme fiskeskib er til berettiget da deri er de og derom således forenet, at hver deres anpart i samme skib sig skal bero på fire uvildige dannemænds taksering, som de dertil selv har at tilnævne og bevilge, som engang inden 14 dage eller og straks derefter sligt skal forrette, og den ene den anden efter samme fire mænds taksering sin kvota i samme fiskeskib at betale, og dermed deres tvistighed om samme skib i så måder bilagt.

(412)

** var skikket Knud Pedersen i Drøstrup i Han herred med en opsættelse her af landstinget 12/9 sidst forleden, indeholdende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Feder Hansen, foged til Ballum birketing, for en dom han til fornævnte ting 19/11 1653 dømt har, og alene tildømt Hans Pedersen i Ballum mølle at betale Knud Pedersen sine udlagte penge, så vidt han med Peder Pedersen af København hans egen hånd kunne bevise ham at have betalt, hvilken sags beskaffenhed i efterskrevne måder formelder, at eftersom Knud Pedersen hans formand afgangne Christen Tomasen, fordum boende i Broby i Fyn, ved døden var heden kaldt, og hans efterladte hustru Margrete Eriksdatter, som nu er Knud Pedersens hustru, der hun efter hendes forrige husbonds afgang har ladet indkalde hendes salig mands arvinger, og fornævnte Jens Pedersen Møller, som en medarving, efter en kontrakt, dateret 20/9 1641, item efter to afkald og andre dokumenter erfares, hvorledes Hans Pedersen til sig skal have annammet Peder Pedersen af København adskillige hans tilfaldne arvegods, som hans farbror Christen Tomasen tilforn havde annammet. så blev fremlagt samme indstævnte dom af Ballum birketing 19/11 1653, som indeholder iblandt andet at være fremlagt en kontrakts brev imellem Margrete Eriksdatter og hendes salig husbond Christen Tomasen hans arvinger gjort, hvor iblandt Hans Pedersen i Ballum brink mølle den at have indgået på sin egne og hans søskende Tomas Pedersen i Brøns mølle, Peder Pedersen, tjenende i København, og Maren Pedersdatter i Husum deres vegne, og de efter den salig mand er tilkommet 500 rigsdaler, som hun straks til dem har betalt, endnu at være fremlagt en afkald af Sallinge herreds ting 21/9 1641, som indeholder Hans Pedersen Møller på hans bror Peder Pedersens vegne har givet hr Laurits Eriksen i Utterslev i Lolland på hans søster Margrete, salig Christen Tomasens, hendes vegne afkald for hvis gods, som hans salig farbror Christen Tomasen havde i forvaring, som Peder Pedersen efter hans salig farbror Laurits Tomasen, som døde i København, efter ham havde arvet: så og efterdi for fogden befindes at være i rette lagt bemeldte kontrakt, som Hans Pedersen iblandt andre med Margrete Eriksdatter på hans bror Peder Pedersens vegne har indgået om samme arv, hende det skadesløs at holde, er og for fogden fremlagt Hans Pedersens to afkald, som han til Margrete Eriksdatter på hans bror Peder Pedersens vegne har udgivet, og deri forpligtet sig at holde hende det kravsløs, med hvilke afkald Peder Pedersen ikke har ville ladet sig benøje, men Hans Pedersen uden hans bevilling og fuldmagt samme arv har annammet, og Peder Pedersen ved proces har ladet det igen søge hos salig Christen Tomasens hustru Margrete Eriksdatter, så hun ham samme arv og omkostning har fornøjet med 65 sletdaler, som han ville have hende for kvitteret, og hun fuldmagt har samme arvs annammelse igen at søge hos hans bror Hans Pedersen, efter samme hans kvitterings indhold, dateret 24/2 1645, befindes og for fogden fremlagt en Hans Pedersen Møllers underskrevne bevis, at han alt Peder Pedersens gods til sig har annammet, som hans farbror salig Christen Tomasen havde i forvaring, hvorfor Margrete Eriksdatter skulle være kvitteret, og birkefogden dog har uendelig dømt, og ikke navngivet den summa med omkostning, Hans Pedersen burde at betale, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende den hans dom så noksom dømt, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke at komme Knud Pedersen på hans hustrus vegne til nogen forhindring, og efterdi birkefogden Feder Hansen bemeldte Knud Pedersen med samme hans dom i så måder har omkostning tilføjet, bør han derfor at give ham seks rigsdaler, i rede penge at betale.

(417)

** var skikket Gertrud Andersdatter, nu værende i Hvilsgård, med en opsættelse her af landstinget 29/8 sidst forleden, lydende hende da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Iver Jacobsen, borger og forrige prokurator i Kolding, for en ulovlig og langvarig trættes påfør af egen tiltagen magt og myndighed skal have gjort imod recessen, og dermed påført hende stor omkostning og penge spilde, dernæst stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en dom han til bemeldte ting 5/7 1654 imellem Gertrud Andersdatter og Iver Jacobsen dømt og afsagt har, hvori han skal have dømt Iver Jacobsen til vilje og fri for hendes tiltale, og beråber der på en landstings dom, der skulle være fyldest gjort, med hvilken dom hun formener hende højligen at have forurettet, han den ikke skal have dømt i hovedsagen, som for ham var indstævnet, men søgt udflugt og forblommet sagen, efterdi han ikke har specificeret, hvad det var for en landstings dom, der skulle være efterkommet: da efterdi samme sag befindes langt over seks uger opsat, og ikke samme indstævnte dom af Iver Jacobsens fuldmægtig nu for os er i rette lagt, så imod recessen uden bevilling ikke længere kan gøres forhaling, befindes og at Iver Jacobsen her til landstinget 28/3 sidst forleden er mødt i rette, der sagen først er indstævnet, og da at have berettet sig ikke samme dom at have haft til stede, og fordi begæret sagen en tid lang måtte opstå, og ikke samme dom endnu er fremlagt, som forskrevet står, da finder vi efter slig lejlighed samme dom magtesløs at være, og Iver Jacobsen pligtig deri at give Gertrud Andersdatter til omkostning fem rigsdaler, i rede penge at betale.

(419)

** såfremt nogen dom bliver beskrevet imellem Laurits Pogwisch og Niels Bækhus, da herefter at skal indskrives, eftersom dommen i denne landsting faldt. (ingen dom indført)

(423)

** var skikket velb Steen Bille til Kærsgård, KM befalingsmand på Koldinghus, hans fuldmægtig Anders Jørgensen, ridefoged sst, med en opsættelse her af landstinget 6/6 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Søren Jensen Kortsen i Mejsling med flere for et syn de 13/5 sidst forleden på Tørrild herredsting har afhjemlet, at de 14/4 næst forleden skal have været til syn til en ager, som kaldes Hommandspøts ager, og der synet at fra Anne salig Søren Madsens ager og til Oluf Joensens ager nogle furer i breddelsen og nogle på længelsen, hvilke syn Steen Bille formener i sig selv rigtig at være, når målene i breddelsen og længelsen imod hinanden eksamineres, dernæst stævnet Niels Madsen i Mejsling med flere for et andet syn, de samme dag og tid om nogle agre, kaldes Vesterbårer, hvilket syn i alle måder lige som det første syn sin urigtighed skal forklare. dernæst blev fremlagt en dom af fornævnte herreds ting 28/9 1653, hvori blandt andet findes indført et gammelt tingsvidne der af tinget 1584, som indeholder først at have vidnet hr Niels, præst til Højen kirke, at han mindes i 50 år, da er det ham vitterligt, at der har været efterskrevne fire fulde gårde i Stubdrup, Bertel Madsen i Nebel vidnede, at han kan mindes 60 år, siden hans far fæstede gården i Stubdrup, andre vidnede videre om samme gårde og deres beboere, og da vidste fogden ikke rettere derpå at dømme, end Oluf Joensen jo bør at have hver fjerde ager lige så bred som enhver af hans naboer og lodsejere, både i længden og bredden, og der at gøre ham hans ager så bred som deres, efter gammel tingsvidnes lydelse: så og efterdi for fornævnte Søren Kortsen, Mads Hansen og deres medbrødres indstævnte synsvidner ikke befindes varsel for given til Christen Mortensen i Jerlev og hans medfølgere synsmænd, som 27/7 1653 tilforn synet har, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme to synsvidner deri så noksom, ej heller den dom og dele, så vidt på samme synsvidner udstedt er, bør nogen magt at have, men efterdi og befindes fornævnte dom i synderlighed iblandt andet at være funderet på samme gamle tingsvidne af Bølling herreds ting år 1584 af hr Niels, præst til Højen kirke, og hans medfølgere vidnet og står urykket, og intet imod fremlægges, da bør samme dom, i den post fornævnte gamle vidne angående, samt fornævnte dele så vidt ved magt at blive.

(435)

** var skikket Anders Jepsen i Tjørring med en opsættelse her af landstinget 29/8 sidst forleden, formeldende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Kirsten Tomasdatter i Trælund for en beskyldning, som siges det hun på skærtorsdag nu sidst forleden i Tjørring kirke på ham gjort har, og da Anders Jepsen for sin barnefar, som af nogle skulle menes, at have beskyldt og udlagt, hvilke hendes usandfærdige udlæggelse, som siges hun på ham skulle gjort, han ved højeste ed benægter ikke nogen legemlig bedrift med hende haft har, ikke heller skal bevislig gøres, det hun i hendes barnefødsel det ringeste om ham har talt: da efterdi samme sag befindes i seks uger at være opsat, og opsættelsen til hjemting forkyndt, som forskrevet står, så vi imod recessen uden bevilling ikke kan gøre længere forhaling, da finder vi efter slig lejlighed Kirsten Tomasdatters beskyldning magtesløs at være, og ikke komme Anders Jepsen til nogen forhindring.

(436)

** var skikket velb Gjord Galt til Viumgård hans fuldmægtig Jens Mikkelsen, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget 15/8 sidst forleden, formeldende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Gunde Rostrup til Allergård, anlangende at han har været forårsaget ved gode mænd efter foregående dom at lade annamme Skindbjerggård for hvis gæld, Gunde Rostrup ham har været skyldig og i pant sat efter hans salig mor Dorte Friises pantebrevs videre formelding og gode mænds indførsel, derefter gjort, vidtløftig udviser, hvorfor Gjord Galt formener samme pantsatte gods ved gode mænd likvideres, og annammet gods bør for ejendom at følge: da efterdi med gode mænds indførsels brev for os bevislig gøres, Gjord Galt for sin gælds fordring at være indført i fornævnte gårds skyld og landgilde, som forskrevet står, og ikke Gunde Rostrup eller nogen på hans vegne er mødt herimod at svare, så vi imod recessen uden bevilling ikke kan gøre længere ophold, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte gård jo bør efter fornævnte indførsels lydelse at følge Gjort Galt for ejendom, med mindre det ham inden år og dag fraløses, eller og fornævnte indførsel bliver for tilbørlig dommer rykket.

(440)

10/10 1655.

** var skikket velb Otte Krag til Voldbjerg, KM befalingsmand på Riberhus, hans fuldmægtig Jens Jørgensen, byfoged i Viborg, på hr Claus Olufsen, præst i Fjaltring, hans vegne, og i hr Claus Olufsens egen nærværelse, med en opsættelse her af landstinget 25/4 sidst forleden, formeldende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet et kvindfolk, som for nogen rum tid siden tjente hr Claus Olufsen i Fjaltring præstegård, ved navn Bodil Lauritsdatter, og i samme sin tjeneste undveg hans gård foruden nogen billig given årsag eller afsked, som det sig burde, og straks nogle dage derefter skal hun, muligt ved formedelst onde menneskers råd og tilskyndelse, have lagt sig som den, der skulle været syg, målløs og ligget for døden, i den agt og mening ved slig ukristelig middel at ville føre hr Claus Olufsen i største ulykke, skade og fordærvelse: så og efterdi befindes Bodil Lauritsdatter at være gået af hr Claus Olufsens hus og tjeneste 20/1 1652, hvilke hun ikke heller benægter eller fragår, bevises og med Henrik Krabbes skrivelse 26/1 næst efter, som var den samme dag, Bodil Lauritsdatter blev sakramente meddelt, at der var rygte og tidende, hun havde beskyldt hr Claus Olufsen at have slaget hende, bekræftes og med salig afgangne hr Niels Ågårds vidne, som hende sakramente meddelt har, at hendes bror Christen Lauritsen tilspurgte Bodil Lauritsdatter i hr Nielses nærværelse, om hun klagede på hr Claus i Fjaltring for sin sygdom og død, om hun bortdøde, at hun da skulle kryste på hr Nielses og Christen Lauritsens hånd, og hun da at have krystet hårdt på hr Nielses hånd, og i så måder vidnet om den gørlig gerning, som i ærlig forsamling til ham skete, da han sådant høj vigtigt værk forrettet, hvilke hendes klage siden derefter og med Jacob Sørensen, da skriver og ridefoged på Bøvling, hans vidne bekræftes, såvel som og der foruden med Mads Sørensen i Skalkhøj og hans medbrødres vidne, som har vidnet om hvis ord 26/1 i hr Clauses gård til hans hustru i hans fraværelse af Bodil Lauritsdatters brødre, nemlig Christen Lauritsen og Mads Lauritsen, sket og gjort er, og endog en del af indstævnte vidner og dokumenter beskyldes ikke på fersk fod at være gjort og udgivet, så bestyrkes dog det ene i så måder med det andet og om fornævnte gerning, som således af Bodil Lauritsdatter gjort og sket er hvilke af adskillige circumstantser befæstes, og intet nøjagtig derimod fremlægges, da vidste vi efter slig lejlighed ikke imod fornævnte indstævnte vidner, breve og dokumenter at kunne sige.

(455)

** var skikket Simon Jensen Strandhuse, borger og indvåner i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have tilforn her til landstinget ladet stævne Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en dom han til bytinget sst, imellem borgmester Lyder Split på den ene og Simon Jensen på den anden side, uden nogen opsættelse dømt har, såvel også gjort udlæg derefter, så beretter Simon Jensen sig end ydermere at være forårsaget sig over Niels Iversen om samme dom og udlæg at besværge, at samme gæld ikke med rigtig håndskrift eller lovlig bevis er bekræftet, eller bogen efter recessen fornyet, som det sig burde: så og efterdi samme gæld, som i Lyder Henriksens regnskabsbog findes indskrevet, befindes for langsommelig tid forleden at skulle være gjort, hvilket dog ikke efter recessen er renoveret, Simon Jensen og benægter sig ikke at være samme gæld skyldig, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme dom, samt den vurdering, udlæg og tilbud, derefter gjort er, så noksom at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke komme Simon Jensen til nogen forhindring.

(458)

** var skikket Morten Lauritsen, forrige borger i Kolding og nu boende i Frederiksodde, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet tiltale til Jørgen Nielsen i Hollensted, Oluf Sørensen og Erik Nielsen portnere for et vidne de til Kolding byting 4/5 1653 vidnet har, at de 14/3 næst tilforn skal have været i byfogden Niels Iversens hus og da skulle have hørt, eftersom Jørgen Stuff i Skanderup skal have ladet Morten Lauritsen opstævne, belangende nogen uld og linned garn, som Jørgen Stuff ved hans tjenestepige skulle have leveret en kvinde, ved navn Bodil Hansdatter, at væve, som Morten Lauritsen samme tid skulle have bekræftet, han samme garn havde, som samme deres vidne videre derom i sig selv videre indeholder, hvilke Morten Lauritsen højligen benægter aldrig de ord i byfogdens hus skal have haft, ikke heller Jørgen Stuff kan sige, det enten ham eller nogen af hans folk eller tjenere nogen garn at have leveret, enten til Morten Lauritsen eller nogen af hans folk: da for nogen lejlighed sig heri begiver, samt og med parternes bevilling, blev sagen opsat til i dag seks uger, og da vedtog de på begge sider at møde og gå i rette uden videre ophold, stævningers spildelse eller afviselse, og da at nyde hvis lov og ret kan findes.

(460)

** var skikket Gertrud Andersdatter i Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, indeholdende hende da at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, eftersom hun 1/8 sidst forleden efter en seks ugers opsættelse har på Kolding byting i rette tiltale til Iver Jacobsen, borger der sst, for en anselig kost og tæring, som Iver Jacobsen formedelst en indvisning, som han 15/4 1646 uden lovlig foregående kald og varsel udstedt har i en toft, kaldes Gåsebæks toft, sønden for Kolding beliggende, for 41 sletdaler med rente og omkostning for nogen gæld, som hendes husbond, salig Hans Jørgensen, skulle have været Gregers Markorsen i Kolding skyldig bleven, hvilken indvisning formedelst lovlig medfart imod rettens gemes er 28/3 1655 magtesløs og underkendt til landstinget: så og efterdi fornævnte indstævnte dom ikke i rette lægges, endog sagen i seks uger er optagen, så vi imod recessen uden bevilling ikke kan gøre længere forhaling, da bør samme dom efter slig lejlighed magtesløs at være, og Niels Iversen byfoged deri pligtig at give Gertrud Andersdatter to rigsdaler, og Iver Jacobsen at give hende fire rigsdaler i rede penge til kost og tæring.

(462)

** var skikket Christen Nielsen i Obling på den ene og havde stævnet Axel Nielsen i Vittarp, herredsskriver i Nørherred, for en vidne han 6/9 sidst forleden, imellem velb fru Birgitte Juul til Viumgård på den ene og Christen Obling på den anden side skrevet har, angående to grå hopper fru Birgitte Juul og Christen Obling omtrætter, og i samme vidne, som han selv med sin egen finger har skrevet, har han til egen fordel og fru Birgitte Juuls fuldmægtig til vilje ladet samme vidne udgå tvært imod den del, ærlige dannemænd samme dag vidnet har og straks på steden i tingbogen blev indført, thi når samme vidne og fru Birgitte Juuls pant samt hr Iver i Hemmet hans vidne, så og tingbogen på Viborg landsting bliver fremlagt og imod hverandre, i særdeleshed den sidste og tingbogen, konfereret, da skal gives til kende hvorledes Axel Nielsen imod retten har omgået, og efter slig lejlighed formente Christen Obling, at her ikke i sagen nu burde at dømmes, førend tingskriveren med tingbogen kom her til stede: da efter slig lejlighed er samme sag til i dag seks uger, og da tingskriveren Axel Nielsen med tingbogen samt de fornævnte otte mænd tinghørere, såvel som vidnesbyrdene, hver i egen person her at møde, og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og denne opsættelse forinden, dem til underretning, at forkyndes.

(464)

24/10 1655.

** var skikket velb Erik Brockenhuus til Lerbæk hans fuldmægtig Jens Clausen i Kølholt på den ene og havde stævnet Søren Lauritsen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, på den anden side for en henfindelse, han på Tørrild herreds ting 1/9 sidst forleden gjort har, angående Jens Jensen i neder Knabberup, for han har overfaldet Jens Jørgensen, forvalter på Lerbæk, og da ikke ville dømme i sagen af årsag han foregiver, det skulle være ære angældende: så og efterdi befindes for herredsfogden at være i rette sat, om ung Jens Jensen ikke burde at miste sin liv efter gårdsretten, så fogden fordi deri, formedelst ære og liv lige skattes, ikke har vidst derom at dømme, men sagen fra sig funden, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod denne hans hedenfindelse at sige, eller hans ulempe deri at være.

(465)

** (til hr Knuds opsættelse i Sevel) nu mødte Christen Jensen, rådmand i Århus, på sin egen og Hans Deusters arvingers vegne: og sagen med bevilling endnu blev fremdeles opsat til snapslandsting først kommende, og hr Knud Jørgensen lovede her forinden at gøre sin flid og indløse salig Hans Deusters brev fra Christen Skeel Jørgensen, hvis ikke sker, da parterne her til fornævnte tid at møde, og gå derom hvis lov og ret kan findes.

(465)

** var skikket Niels Dinesen i Ånum med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Kirsten Jepsdatter i Ånum for en usandfærdig sigtelse, hun 26/7 på Skjern birketing over Niels Dinesen gjort har, anlangende at han skulle haft gjort hende sin skade i ---- , som hun havde i hendes hoved, hvilke Niels Dinesen højligen ved Gud og sin sjæls salighed benægter, at han aldrig har gjort hende samme skade, ikke heller hun formelder hvad skade det er eller hvor det skulle være gjort, og ikke heller med nogen sandfærdig vidnesbyrd bevises: så og efterdi Kirsten Jepsdatter hendes klage og sigtelse ikke er bevislig gjort, det Niels Dinesen med hende at have været i parlament og slagsmål, hvilket og med Mette Jepsdatters vidne bekræftes, der og ikke befindes lovlig varsel for samme sigtelse og klage givet, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme klage, syn og sigtelse, eller den sandemænds ed, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være og ikke komme Niels Dinesen til nogen forhindring.

(470)

** var skikket Christen Tomasen i Egeris på den ene og havde stævnet Niels Jensen i Revstrup på den anden side for en dom, han til Bølling herreds ting skal have forhvervet nu i forleden sommer på Jens Nielsen, barnfødt i Bølling by, hans vegne efter en brev, skal været lydende på 13 sletdaler, hvorfor han beskylder samme dom ikke så lovlig og ret at være, som det sig bør, idet Jens Nielsen aldrig skal kan bevise, at han har ladet stævne i sagen for samme dom, men Jens Nielsen har selv oppebåret håndskrift på en summa penning, som Niels Tomasen i Bølling by for en par stude skyldig var, og noget mere regnskab, om de imellem var, hvor i samme hans svogers og søsters gæld han samme gæld har kvitteret, menende samme brev og dom bør magtesløs at være: så og efterdi for herredsfogden såvel som for os er i rette lagt Christen Tomasens udgivne skadesløs brev, til Jens Nielsen, barnfødt i Bølling by, udgivet på 13 sletdaler, hvilke brev med hans navns tre bogstaver findes underskrevet, som han ikke for urigtig har villet beskylde, eller nogen kvittants derimod fremlagt, så herredsfogden fordi har tildømt ham samme gæld at betale, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod den hans dom, samt den vurdering, derefter gjort er, at sige, men ved magt at blive, og efterdi Christen Tomasen i så måder imod sin udgivne brev, som han ikke kan fragå, har Christen Nielsen herredsfoged omkostning tilføjet, bør han at give Christen Nielsen fire rigsdaler, i rede penge at betale.

(473)

** var skikket Christen Tomasen i Egeris med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, som indeholder ham da at have stævnet Oluf Pedersen i Drongstrup på hans datters vegne for otte adskillige gældsbreve, han på Bølling herreds ting 18/6 sidst forleden fremlagde, som salig Jens Christensen af Egeris på adskillige steder udgivet har, endnu stævnet Niels Nielsen i Egeris og Jørgen Nielsen i Skærbæk for en vidne, de til Bølling herreds ting 3/9 sidst forleden vidnet har, at på fredag var 14 dage så de, at Christen Tomasen i Egeris og Sidsel Jensdatter og Christen Jensen i Egeris kom kørende med en vogn fra Egeris og kørte vester på Egeris mark og ---- noget havre til Egeris, som skulle have været Christen Pedersens i møllen hans havre, hvilken samme vidne beskyldes ikke lovlig og ret at være, idet de ikke har vidnet, at Christen Pedersen enten har høstet eller ført samme havre på Egeris mark: så og efterdi for herredsfogden såvel som for os er fremlagt bemeldte udgivne gældsbreve og følgebreve, hvilke Christen Tomasen ikke for urigtig eller falsk har villet vide eller beskylde, befindes og indvisnings dom her af landstinget 5/5 1652, såvel som og en anden vores endelige dom 27/9 1654 i sagen udganget, efter de lejligheder samme domme medfører, som endnu står urykket, så herredsfogden fordi har tildømt salig Jens Christensens hustru og medarvinger, som for ham er i rette stævnet, enhver pro kvota den fordrede gæld inden 15 dage at betale med resterende rente og interesse, eller derfor at have indvisning i deres bo, gods og løsøre eller bondeejendom, hvis løsøre ej tilstrække kan, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod samme indstævnte gældsbreve og opdragelser, såvel som ikke heller fornævnte to domme, derpå funderet er, at kunne sige, men ved magt at blive, belangende den tredje indstævnte dom, kost og tæring af salig Christen Olufsens arvinger samt og den tiltale til Maren ---- og hendes børn om den vurdering og udlæg, som i Egeris gård og mølle tilforn gjort er, såvel som og dis oppebørsel og bygfældighed med mere dis beskyldning angående, da efterdi samme vurderinger og udlæg alene, formedelst processen, iblandt andet her tilforn er underkendt, og ikke nogen kost og tæring deri da er omkendt, Christen Tomasen for fogden ej heller for os bevislig gører, hvorledes med samme bondeeje var beskaffet, der udlæg deri gjort er, så herredsfogden fordi har salig Christen Olufsens arvinger, såvel som og Maren Troelskone og hendes børn for Christen Tomasens ubevislige tiltale kvit funden, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod den hans dom at sige men ved magt at være, ellers belangende den tiltale, som Christen Tomasen formener sig til Christen Pedersen i Egeris mølle for mølletold, såvel som for en agers lejemåls brev, da efterdi ikke befindes sagen derom til hjemting at have været ordelt, finder vi den af hvo påskader did at indkaldes, og der gås om hvis ret er.

(491)

7/11 1655.

** var skikket Inger Nielsdatter, borgerske i Ringkøbing, hendes visse bud Hans Christensen i Hee sogn med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende hende da at have stævnet Laurits Jensen Torbøl sst for en dele og delsvidne, han til Ringkøbing byting 23/1 1652 over hende skal have ladet forhverve, uanseet hende ganske og aldeles uvitterligt for 9 marks penge, hun skulle være ham skyldig, og ikke navngivet hvorfor samme gæld skulle være, og hun ved sin højeste ed og salighed benægter, at hun er ham hverken mark eller skillings værd skyldig: da efterdi sagen i seks uger er opsat, og opsættelsen til hjemting findes læst og påskrevet, og ingen er mødt som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da findes efter slig lejlighed samme dele og delsvidne magtesløs at være og ikke komme Inger Nielsdatter til forhindring, og Laurits Jensen for unødig trættes påførelse at give Inger Nielsdatter til kost og tæring to rigsdaler, i rede penge at betale.

(495)

** var skikket Lauge Sørensen i vester Gesten hans fuldmægtig Anders Tomasen i Dons og havde hid kaldt sandemænd af Anst herred, manddød at sværge over Tomas Poulsen soldat i Gesten, for han 28/9 sidst forleden skal have dræbt og ihjel skudt salig Peder Tomasen sst, og nu fremlagde Anders Tomasen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Anst herreds ting 25/10 sidst forleden, Lauge Sørensen i Gesten med flere at have vidnet, at de forgangen 29/9 var med to af sandemændene til syn til salig Peder Tomasen og lå død i sit eget hus, og da så de, at han var skudt i hans ryg, så blodet var gangen ud af hans mund: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Tomas Poulsen manddød over og fra hans fred, for Peder Tomasen han dræbte og ihjel skød, eftersom han og for gerningen veget og bortrømt er.

** var skikket Mikkel Christensen på Møllebjerg med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, formeldende da at have stævnet Jens Pedersen og Anne Gregersdatter i Hornshøj i Gudum sogn for et vidne, de der til Gudum birketing 18/5 sidst forleden vidnet har, at de skal have seet Mikkel Christensen på Møllebjerg hans søn at have været i Hornshøj på snaps fredag sidst forleden med hans fars øg og vogn og der hentet 4 tønder sædhavre, som Mikkel Christensen købte af Anders Jensen sst, hvilket deres vidne Mikkel Christensen højligen benægter sig ikke enten at have købt fornævnte havre af Anders Jensen, eller hans søn med hans vilje og vidskab at have hentet noget havre i Hornshøj: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd befindes at have vidnet om samme sædhavre, som Mikkel Christensen skulle have købt af Anders Jensen, hvilket ej med Mikkel Christensens brev eller bevis er bevislig gjort, tilmed og han det højlig benægter sig ikke samme havre eller penge at have bekommet eller været Anders Jensen det skyldig, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme vidne såvel som og den dom, derpå funderet er, så noksom at det bør nogen magt at have men magtesløs at være og ikke at komme Mikkel Christensen til nogen forhindring.

(498)

** var skikket Jochum Melkorsen i Frederiksodde hans fuldmægtig Niels Andersen Roland, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Hans Kås sst, eftersom Jochum Melkorsen er gjort indførsel i Hans Kåses påboende plads og hytte der i Frederiksodde efter rigtig forhvervet dom for hovedsum og omkostning, tilhobe for penge 15 sletdaler, og Hans Kåses påboende plads og hytte er Jochum Melkorsen til vurderet tilsammen for 18 sletdaler: da efterdi med endelig dom af Frederiksoddes byting bevislig gøres, hvori Hans Kås er tildømt at betale Jochum Melkorsen 13 sletdaler med anvendte omkostning eller derfor at lide vurdering, hvorefter befindes for samme gælds fordring med sin interesse at være gjort indlæg og vurdering i Hans Kåses hus og plads, og det ham til vurderet for 18 sletdaler, og det siden ham til løsen at være tilbudt, eftersom samme dom, indlæg og vurdering og tilbud derom bemelder, som af Hans Kås står uigenkaldt i sin fulde esse, sagen og her til landstinget i seks uger er opsat, så imod recessen uden bevilling ikke længere kan gøres ophold, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte hus og plads efter samme indlæg og vurderings indhold jo bør at følge Jochum Melkorsen for ejendom.

(503)

** var skikket Niels Andersen Roland, prokurator i Viborg, på Jochum Melkorsen af Frederiksodde hans vegne med et delsvidne af Frederiksoddes byting 6/8 sidst forleden, bemeldende Niels Nielsen, prokurator i Frederiksodde, da der inden tinge med seks høring efter foregangende dom, indlæg, vurdering og tilbuds formelding har ladet fordele Hans Kås i Frederiksodde, for han ikke har villet og ikke endda ville fuldbyrde og efterkomme nogen af dommens posters tilfindelse: så blev Hans Kås og i lige måde fordelt her i dag til Viborg landsting.

** var skikket Søren Hansen Skipper, borger i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have ladet stævne Christen Bredning og Anders Pedersen i Lejrskov for et vidne, de til Anst herreds ting 2/8 sidst forleden vidnet har, eftersom Søren Skippersen 5/7 sidst forleden skal være indkommen i hr Niels Olufsens hus i Lejrskov og ledt efter en hynde, som var Jens Pedersens i Kolding, som han kørte for til Lejrskov, og da skulle de have fulgtes med ham fra Lejrskov og tilbage igen og ledt om samme hynde, og da det at have funden i gyden ved leddet, og så skulle Christen Bredning og Anders Pedersen fulgtes med Søren Hansen til vognen, da skulle Jens Pedersen sagt til Søren Skippersen, kør nu, da skulle Søren Skippersen ham svaret, at djævlen skulle gøre for din tyv og din skælm, hvilke Søren Skippersen højligen benægter aldrig de ord at skulle have haft, som de om vidnet har, men de ham usandfærdig og løgnagtig på vidnet har, som han formener og Jens Pedersen til vilje vidnet har, og han dermed vil søge udflugt sig til befrielse imod hvis lovlig proces, det Søren Skippersen 25/7 sidst forleden skal have forrettet på Kolding byting, og givet last og klage på Jens Pedersen, for han skulle have overfaldet ham, dernæst nu her for retten tilstod og bekendte Søren Hansen Skippersen sig ikke at vide andet med Jens Pedersen end hvis som en ærlig karl vel egner, sømmer og i alle måder vel anstår: da efter slig lejlighed og formedelst vores underhandling afstod Jens Pedersen samme indstævnte vidner, beskyldning og tiltale, og dermed blev Jens Pedersen og Søren Skippersen med sammenlagte hænder forligt, så hvis deri i sagen gangen er, såvel som fornævnte klage, skal være kasseret, død og magtesløs, ingen videre til forklejning, hinder eller skade at komme i nogen måde.

(507)

** var skikket Steffen Nielsen, rådmand i Varde og ridefoged i Riberhus len, på KM vegne, borgmester og råd sst på deres egen og byens vegne, samt Peder Madsen Lundsmark på egne vegne, deres fuldmægtig Anders Jensen i Varde med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende dem da at have stævnet Søren Terkildsen, ---- visiterer i Varde, Anne Ingvardsdatter og Maren Christensdatter der sst for et bænkebrev og kundskab, de til Christen Lauritsen felbereder og Laurits Christensen udgivet har, i sin mening som følger, at det dem skulle være vitterligt, at på fredag aften 22/4 sidst forleden skulle Peder Madsen Lundsmark have udganget til Christen Sadderups at være beskænket, og begærede han brændevin for to skilling, lidt efter kom Christen Lauritsen felbereder og Laurits Christensen og begærede en kande øl, og da begærede Peder Madsen, at de ville sidde ned på bænken hos ham, dertil skulle Christen og Laurits svaret nej, de ville ikke sidde hos ham, førend han lagde den kniv fra sig, som han holdt bag hans ryg i sin hånd, i det samme skulle Peder Madsen have sprungen op af bænken med samme dragne kniv og slagen lyset ud, som det stod på bordet og skåren omkring med sig med samme kniv som en galen menneske, så de næppelig kunne vare dem for skade, og ikke de så samme aften Christen Lauritsen eller Laurits Christensen gav årsag til nogen fortørnelse: så og efterdi bemeldte kundskab ikke befindes til tinge at være vidnet, og varsel for givet som det sig burde, da bør den magtesløs at være, men efterdi ikke bevises Christen Lauritsen og Laurits Christensen at have været i parlament med Peder Madsen Lundsmark, eller gjort ham sår og skade, hvilket de og højligen her i dag for retten har benægtet, og sandemændene fordi dem for vold kvit svoren, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod deres ed og tov at kunne sige, men ved magt at blive.

(511)

** var skikket Peder Jensen, født i Højbjerg, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Keld Nielsen i Tangsgård, foged til Gudum birketing, for en dom han til fornævnte ting 29/6 sidst forleden, imellem Karen Bodsdatter, som boede i Hvistendal, på den ene og Peder Jensen på den anden side, dømt og afsagt har, hvori han har tildømt Peder Jensen straks til Karen Bodsdatter at erlægge 535 rigsdaler, hvis ikke bevises kan allerede at være erlagt, Karen Bodsdatter ham derimod igen med hendes søn og svoger efter hendes brors skrivelse og fuldmagt med Hvistendals bondegård med dis tilliggelse til fuldkommelig underpant at forsikre, som samme birkefogdens sentens med videre indeholder. endnu stævnet Knud Bodsen, borger i Nykøbing, for en tilbudsvidne, han til Skodborg herreds ting 23/4 sidst forleden på Karen Bodsdatters vegne forhvervet har, at han den dag tilbød Peder Jensen nøjagtig pant med Jens Bertelsen, Karen Bodsdatters svoger, så og hendes søn Mads Christensen deres vilje og samtykke, item stævnet Niels Bodsen på Ørnholt for et sendebrev og fuldmagt, dateret Sæby 17/4 1655, som han Karen Bodsdatter tilskrevet har, samt Mads Christensen og Anne Christensdatter i Hvistendal: så og efterdi bemeldte kontrakt, imellem Karen Bodsdatter og Peder Jensen Højbjerg gjort og oprettet, udførlig formelder og indeholder, det Peder Jensen har sig til forpligtet at forskaffe Karen Bodsdatter 535 rigsdaler, og hun derimod for samme penge at pantsætte ham Hvistendals bondegård med rugsæden og dis tilliggende ager, eng, forte og fælled, såsom det da forfunden var, og Karen Bodsdatter at forskaffe Peder Jensen lovlig lovbuds vidne med samme gårds tilhørige breve, og når gården er lovbudt, lover han at forskaffe hende fornævnte summa penge, og hun så at forskaffe ham nøjagtig pantebrev på fornævnte gård og ejendom den dag hun pengene annammer, og holde hverandre skadesløs efter samme kontrakts videre indhold, bevises og samme gård siden efter kontraktens formelding af Karen Bodsdatters fuldmægtig i tre ting at være lovbudt, og hendes børn derfor varsel givet, som loven tilholder, næste frænder som arver skal og for lovbud bør at have varsel, hvilke lovbud med Karen Godsdatter hendes bror Niels Bodsen hans missive, såvel som og med tilbuds vidner bestyrkes, på hvilke dokumenter birkefogden har sin dom funderet, og tildømt Peder Jensen samme penge straks til Karen Bodsdatter at erlægge, hvis ikke bevises kunne at være erlagt, og Karen Bodsdatter ham derimod igen med hendes søn og svoger, efter hendes brors skrivelse og fuldmagt, med Hvistendals bondegård og dis tilliggelse til fuldkommelig pant at forsikre, så og hendes brors skrivelse og fuldmagt, til samme pant at bestyrke og forsvare, til Peder Jensen med pantet at overlevere, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod samme indstævnte kontrakt, lovbudsvidne, missive, tilbud og fuldmagts vidne, såvel som ej heller imod fornævnte dom, derefter dømt og udgiven er, at kunne sige, men ved magt at blive.

(521)

21/11 1655.

** var skikket Niels Andersen Roland, prokurator i Viborg, på Karen, salig Iver Lauritsens, i Ammidsbøl såvel som på hendes bror Jep Jensen i Ammidsbøl deres vegne, i deres egen nærværelse, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende dem da at have ladet stævne Anders Jensen, byfoged i Varde, for en dom som han på bemeldte ting 18/1 sidst forleden afsagt har imellem hende og Laurits Nielsen i Vejle, og i samme dom tilfunden hende at betale til Laurits Nielsen 88 rigsdaler efter to den salig mands sine obligationer, den første dateret København 8/11 1647, at skulle have lånt af Laurits Nielsen er karabin bøsse og et par pistoler med hylster, som angives for 12 rigsdaler, item efter en anden, som angives at være hans håndskrift til salig Kirsten Peder Hansens i København, dateret København 26/10 1647, efter fornævnte doms indhold, endog hendes husbond for mere end år og dag er ved døden afgangen, og da ikke over skifte lovlig efter ham krævet, formenende byfogden, eftersom ingen efter recessen må drages fra sit værneting, herimod forseet at have, og samme dom magtesløs at være: så og efterdi samme indstævnte dom ikke er fremlagt, endog sagen i seks uger er optagen, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da finder vi efter slig lejlighed samme dom magtesløs at være, og efterdi befindes Anders Jensen byfoged efter hans egen underskrevne, nu for os fremlagte, indlæg at have dømt på Karen, salig Iver Lauritsens, samme gælds fordring anlangende, endog Vejle byting ikke var hendes værneting, eller hendes salig husbond sig der i byen nogen gæld til forpligtet sig eller sine arvinger at betale, eller lovmål at lyde, da har han sig deri forseet, og bør derfor at give Karen, salig Iver Lauritsens, til kost og tæring ti sletdaler, belangende den beskyldning til mester Niels Kock og Laurits Nielsen Ammidsbøl om den stævnings fratagelse, såvel som den indstævnte dom, derom udgivet er, da formedelst vores underhandling afstod Jep Jensen og Karen, salig Iver Lauritsens, samme beskyldning og tiltale, så det ingen videre skal komme til forhindring.

(525)

** var skikket Karen, salig Iver Lauritsens, i Ammidsbøl og Jep Jensen sst deres fuldmægtig Niels Andersen Roland, prokurator i Viborg, i hendes egen og Jep Jensens nærværelse, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende dem da at have stævnet Christen Mortensen i Jerlev, for han 11/4 sidst forleden på Jerlev herreds ting, imellem Laurits Nielsen Ammidsbøl i Vejle på den ene side og Karen, salig Iver Lauritsens, på den anden side, har gjort en afvisnings dom der fra tinget og til landstinget, eftersom Jens Nielsen i Vejle på sin bror Laurits Nielsens vegne i København på Kirsten Peder Tomasens vegne i København, efter en urigtig håndskrift, dateret sst 26/10 1647, som skulle lyde på 22 rigsdaler 20 rosenobler, endnu fordret Laurits Nielsen på hans egne vegne efter en urigtig håndskrift, dateret København 8/11 1647, en karabin bøsse og et par pistoler for 12 rigsdaler, til sådan urigtighed kan eragtes, at ikke hans navn eller hånd findes med sådan stavelse eller som i andre hans sedler er, hvilke han og andre steder udgivet har, hvorfor hun formener den uretfærdig og falsk at være: så og efterdi bemeldte gældsbrev, som salig Iver Lauritsen på det guld og penge til Kirsten, salig Peder Tomasens, i København, under dato 26/10 1647, beskyldes at skulle have udgivet, ikke her for retten er fremlagt, endog sagen i seks uger er optagen, da finder vi efter slig lejlighed samme brev magtesløs at være, og ikke at komme Karen, salig Iver Lauritsens, til nogen forhindring, og dernæst nu her for retten, formedelst vores underhandling, afstod Jep Jensen og Karen, salig Iver Lauritsens, bemeldte otte mænds vidne, som efter Jens Nielsen Ammidsbøls ord taget og vidnet er, så der ikke skal komme ham til nogen forhindring, hvorimod Jens Nielsen og i lige måde afstod den indstævnte gældsbrev på 12 rigsdaler, for den karabin og par pistoler, så den skal være kasseret og ikke siden at komme Karen, salig Iver Lauritsens, til nogen forhindring.

(528)

** var skikket Axel Nielsen i Vittarp, herredsskriver i Nørherred, og gav til kende at han af Christen Nielsen Obling til denne landsting efter opsættelse var indkaldt, anlangende en tingsvidne om to grå hopper, som velb fru Birgitte Juul og Christen Obling om tvistes, og Axel Nielsen at være forelagt i egen person med tingbogen nu her at møde, og nu bød Axel Nielsen sig imod Christen Obling i al rette, så er Christen Obling ej heller nogen på hans vegne mødt med samme opsættelse at gå i rette: da efter slig lejlighed er her således påsagt, at Axel Nielsen bør for samme stævnings opsættelse kvit at være, og Christen Nielsen Obling for udeblivelse og dis tilføjede omkostning at give ham seks rigsdaler, i rede penge at betale.

(529)

** var skikket velb Mogens Rosenkrantz til Glimming hans fuldmægtig Iver Nielsen i Egebjerg med en opsættelse her af landstinget 10/10 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Jens Poulsen i Obedsø for en vedkendelse, han til Ginding herreds ting 8/3 næst forleden skal have vedkendtes nogen omtvistede jord for hans husbonds grund og ejendom, som skal være hans tilskiftede skovlodders grund og ejendom, og han ham med samme usandfærdige vedkendelse hans syn og vidner fraslagen har, uanseet at han ikke skal have given velb Mogens Rosenkrantz kald og varsel for samme hans vedkendelse: så og efterdi for os i rette lægges vedkendelse på begge sider, såvel som forbud, syn og vidner, samme omtvistede opbrudte jord og ejendom anlangende, og vi ikke har haft samme ejendoms åsteder i besigtning, os til underretning, at omkende, da har vi efter slig lejlighed ikke vidst på fornævnte indstævnte vedkendelse, forbud, vidner og syn at dømme, men indfinder det på gode mænds granskning dis lejlighed at forfare, og hvo siden videre påskader, da at gås derom hvis ret er.

(534)

5/12 1655.

** var skikket Mads Lauritsen, borger og indvåner i Lemvig, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Peder Lang, borgmester i Lemvig, og Jens Trans, rådmand sst, for en gæsterets dom de i marts sidst forleden på rådstuen sst dømt og afsagt har, og deri tildømt Mads Lauritsen at betale til Henrik von Elpen af Lübeck 23 rigsdaler skadesløs, hvilken dom Mads Lauritsen beskylder i efterfølgende måder, for det første har Henrik von Elpen ikke bevist, hvad rigtig adkomst han kunne have til samme gæld at fordre, eftersom formenes hovedmanden Meinert Henriksen i mange år sig ikke til Lübeck skal have ladet finde, ikke heller har borgmester og rådmænd i deres dom ord fra ord ladet inddrage hovedbrev med sin afskrivelse på hvis, derpå kunne være betalt: da efterdi befindes samme sag i seks uger at være opsat, og opsættelsen til hjemting forkyndt, som forskrevet står, så vi imod recessen uden bevilling ikke kan gøre længere forhaling, da finder vi efter slig lejlighed samme dom og vurdering magtesløs at være, og Peder Lang borgmester samt Jens Trans for udeblivelse at give Mads Lauritsen hver to rigsdaler til omkostning.

(536)

** (til Anders Jensens opsættelse i Vejle) og nu mødte Jens Høg, prokurator i Viborg, på de interesseredes vegne og berettet, at ikke nogen kopi af samme stævning skulle være skrevet eller bekommet, tilmed og var begærende, det sagen fordi endnu måtte opsættes, på det at hvis vidnesbyrd samt hvis syn og andet, i sagen gangen er, kunne hid stævnes: da endog sagen i seks uger er optaget, er vi alligevel forårsaget efter for berørte lejligheder den at optage til næste landsting efter snapslandsting først kommende, og fornævnte vidner, syn og andet i sagen udganget er, til fornævnte tid at hid stævnes, og vidnesbyrdene da i egen person at møde, og da at gå derom hvis lov og ret er.

(537)

19/12 1655.

** var skikket Niels Hansen i Erritsø og havde hid kaldt sandemænd af Elbo herred, manddød at sværge over Jens Bertelsen, barnfødt i Erritsø, for Søren Hansen der sst han skal have dræbt og ihjel slagen på Erritsø mark, og han for samme gerning er bortrømt, og først fremlagde Niels Hansen for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Elbo herreds ting 13/11 sidst forleden, som indeholder efterskrevne vidnes personer, først Hans Sørensen i Erritsø at have vidnet, at han nærværende hos til stede var i sit eget hus 4/11 sidst forleden, da hørte han, at Søren Hansen og Jens Bertelsen i Erritsø sad og talte tilsammen, og Jens Bertelsen sagde, du har smukke børn, men du holder dem ilde med klæder og sko, hvorpå Søren Hansen svaret, jeg har ikke så meget guld og sølv at holde dem frem med, andre vidnede, at al den stund de var i fornævnte bryllupshus eller og på deres hjemvej fra bryllupshuset, da hørte, så eller fornemmede de slet ingen skælderi eller slagsmål Søren Hansen og Jens Bertelsen var i med hverandre: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Jens Bertelsen manddød over og fra hans fred, for Søren Hansen han dræbte og ihjel slaget har, eftersom de selv sandhed derom har forfaret, han og for gerningen er straks undveget og bortrømt.

(0)

(landstings udkastnings bog i Riber stift anno 1656. Peder Lauritsen. sapientia 1W1. elsker retfærdighed, i som dømmer på jorden)

(1)

16/1 1656.

** var skikket velb Peder Reedtz til Tygestrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans fuldmægtig Jens Christensen, skriver og ridefoged på Lundenæs, med en opsættelse her af landstinget 21/11 1655, formeldende ham da at have stævnet Peder Pedersen i Skjern møllegård og Jens Nielsen i Smedegård for et vidne, de til Skjern birketing 3/2 1655 vidnet har, at det er dem vitterlig, at Hans Lauritsen i Smedegård ikke har givet Niels Lauritsen sst den brev, som Hans Lauritsen beskylder falsk at være, på Bølling herreds ting 1653, ej heller underskrev den brev, ej samtykt den i nogen måder, og hvis forlig og kontrakt, som imellem dem gangen er, den har Hans Lauritsen under forseglet med hans signet og ikke underskrevet, hvilke deres vidne beskyldes fra deres værneting til birketing, Hans Lauritsen til vilje, at være vidnet mere end år og dag siden, han samme brev for falsk beskyldt har, tilmed er Jens Nielsen Hans Lauritsens søstersøn, og en umyndig barn, som aldrig har været til sakramente, formenende samme deres vidne ikke så lovlig og ret at være, at den bør nogen magt at have: så og efterdi befindes Peder Pedersen og Jens Nielsen deres vidne at være ført bag på vores endelig dom i sagen udgivet, tilmed Jens Nielsen ikke alene umyndig, men også Hans Lauritsens søstersøn, og i så måder vildig, og Peder Pedersen deri enlig, de og har vidnet om dis vitterlighed, og ikke om hos nærværende synlig gerning, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende deres vidne, såvel som den hedenfindelse dom, derpå funderet er, så noksom at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og efterdi Hans Lauritsen imod for berørte vores endelig dom ikke sin beskyldning lovlig har bevislig gjort, og i så måder velb Peder Reedtz omkostning tilføjet, da bør han deri at give ham ti rigsdaler, og Hans Lauritsen pligtig sin beskyldning selv tolvte efter loven at bevise, eller og derfor at lide tiltale som vedbør.

(4)

** var skikket Oluf Jepsen, borgmester i Lemvig, med en opsættelse her af landstinget 7/11 sidst forleden, indeholdende ham da efter en anden opsættelses indhold at have stævnet hæderlig og vellærd person Christoffer Knudsen, barnfødt i sønder Vinkel i Heldum sogn i Skodborg herred, nu værende i København på akademien, for en summa penge, nemlig 364 sletdaler, med sin rente, Oluf Jensen ham til hans studerings fremsættelse venlig lånt og med forstrakt har, og eftersom Christen Mikkelsen ved Lomborg kirke 23/6 sidst forleden på Skodborg herreds ting har tildømt Christoffer Knudsen samme summa penge med sin rente at betale inden 15 dage, eller og Oluf Jepsen borgmester da at have nam og udlæg i hans gods og gode eller jordegods, så formener Oluf Jepsen samme dom ret at være og bør at have ved fogden og to eller fire dannemænd udlæg og fyldest efter samme doms indhold: da efterdi for os i rette lægges for berørte håndskrift og opdragelse på for berørte summa penge skadesløs at betale, så dom derpå til hjemting er ganget, hvori Christoffer Knudsen er tilfunden at betale bemeldte Oluf Jepsen fornævnte penge 365 sletdaler skadesløs, med sin forfaldne rente, som forskrevet står, sagen og her til landsting i lige måde er indkaldt, og over seks uger til i dag optaget, så fordi ikke nu længere kan gøres forhaling, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Christoffer Knudsen jo bør borgmester Oluf Jepsen samme summa penge med sin rente og interesse at betale, og fordi tilfinder Poul Jepsen i Pilgård og Peder Havskov i Resen selvejere, som Oluf Jepsen selv nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger med herredsfogden gøre Oluf Jepsen udlæg af Christoffer Knudsens løsøre og jordegods, ihvor det findes kan, det rigtig og for en billig værd at taksere, og imod gælden likvidere, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld, og det efter recessen som de vil ansvare og være bekendt.

(9)

** var skikket velb Peder Reedtz til Tygestrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans fuldmægtig Jens Christensen, skriver og ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget 21/11 sidst forleden, indeholdende ham da at have stævnet Christen Jensen i Ganer, Jens Nielsen i Smedegård og Anders Nielsen sst for et bænke og stuebrev, de samtligen, Niels Lauritsen af Smedegård til vilje og behjælpning, udgivet har, dateret Smedegård 17/4 1655, at det er dem vitterligt, at de nærværende hos var i Smedegård 16/8 1652 og da hørte, at Hans Lauritsen i Smedegård bekendte, at han høstede og afførte det hø og græs på sankt hans dag midsommer på Sønderkær og næste dag derefter, som Niels Lauritsen har lyst ham ran til for, og han sagde at han skulle selv forsvare det for øvrigheden, hvilke deres bænkebrev beskyldes usandfærdig at være, og Niels Lauritsen til befrielse imod lensmandens tiltale at være udgivet og ikke til tinge med oprakte fingre efter recessen at være vidnet eller bekræftet: så og efterdi Christen Jensen og hans medbrødres kundskab alene befindes et bænkebrev, som ej til tinge af dem ved ed og oprakte fingre er vidnet og bekræftet, og varsel derfor efter recessen givet som det sig burde, men langsommelig tid, nemlig 17/4 1655 udgivet, efter at slig skulle være sket, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme kundskabs bænkebrev så noksom lovlig, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være, men efterdi med tingsvidne rum tid tilforn, nemlig 9/8 1652, bevislig gøres, det Niels Lauritsen inden tinge for otte mænd at have tillyst hans bror Hans Lauritsen et fuldt ran, for han havde ranet ham et læs hø fra, hvorpå han med oprakte fingre da har bedt sig Gud til hjælp, og han dog ikke samme ran efter bemeldte lysning efter loven har forfulgt som vedburde, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derpå at kende, end Niels Lauritsen jo deri efter lovens tilladelse bør at bøde sine tre mark

(13)

** var skikket Jens Høg i Pjedsted ned en opsættelse her af landstinget 21/11 sidst forleden, formeldende ham da at have stævnet Peder Nielsen i Nebbe, herredsfoged i Holman herred, for en dom han til Holman herreds ting 26/3 1655 skal have dømt imellem Jens Høg og salig Hans Ravns arvinger i lille Velling, anlangende en gæld som salig Hans Ravn har været Jens Høg skyldig, efter hans egen håndskrift og forpligtelse formelder strengeligen på Hans Ravn og hans arvinger, een for alle og alle for een, skadesløs, som Jens Høg var til trødningsdag med andre kreditorer i salig Hans Ravns bo og krævede sin gæld, og Jens Høg, formedelst han ville ikke slå den halve part af sin gæld, blev han afvist, så han siden måtte forårsages til at procedere til herredsting, og herredsfogden da har dømt i sagen, og ikke skal have dømt Jens Høg videre til end halvparten af sin gæld, tvært imod skadesløs håndskrift med den salig mands hånd underskreven, uanseet salig Hans Ravns efterladte hustru og børn har besiddet samme gård, siden den salig mand døde, både i løsøre og en fri selvejer bondegård, var derfor stævnet Bertel Hansen i Vilstrup, item Niels Hansen, Henrik Hansen, Anne Hansdatter, Dorte Hansdatter, Maren Hansdatter, Tomas Hansen og Anne Hansdatter, Mette Hanskone med sin lovværge, dernæst blev fremlagt efterskrevne tingsvidne af Holman herreds ting 20/11 1654, da at være fremlagt slotsherrens befaling, at Jens Pedersen Ravn på fædrene og Bertel Hansen i Vilstrup på mødrene side skulle være salig Hans Ravns børns værge i Velling, da Bertel Hansen at have fremlagt en seddel så lydende, Niels Hansen Ravn, Henrik Hansen Ravn, Anne Hansdatter, Dorte Hansdatter og Maren Hansdatter lader give til kende, at de ikke vil arve i gods og ej heller betale i gæld efter vores salig far Hans Ravn i Velling, men hvis vi er arveligen tilfalden i ejendom og rørende gods efter vores salig mor Maren Hanskone, efter skøder og skiftebrevs indhold, er vi gerne begærende, at samme gods uden molestering måtte være og blive os følgagtig: så og efterdi med tingsvidne bevises, arv og gæld efter salig Hans Ravn at være afsagt, bevises og boens tilstand ej at have været så god, at kreditorerne har kunne bekommet udlæg, med mindre halvpart af deres fordring skulle kortes, når det børnegods, i boen fandtes, blev fratagen, og ikke bevises Hans Ravns hustru og børn boen at have forrykket, så herredsfogden fordi ikke har vidst andet derom at kende, end Jens Høg jo burde at betales halvparten af sin fordrede gæld skadesløs efter brevens indhold, så vidt med kvittantser ikke af bevises, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod den hans dom at sige, men ved magt at blive.

(16)

** var skikket Claus Glussing, borger i Varde, med en opsættelse her af landstinget 26/9 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Jacob Bjørnsen, KM tolder og indvåner i Varde, for han 2/10 næst forleden, som han gik over Varde torv forhåbende at gå til sankt jacobi kirke, ham uden al given årsag har med mange ærerørige ord skanderet og overfalden, og sagt nogle gange, du est en skælm, en tyv og horesøn, tag mig hid min fork, jeg skal tugte ham med, hvilke alt med sandfærdige uvildige godtfolks vidnesbyrd er at bevise, formenende Jacob Bjørnsen, som er en æreklikker og hjerteklemmer heri uret at have gjort og forpligtet at være Claus Glussing slig hans beskyldning at overbevise, eller og sligt løgnagtigt som en æreskænder ham at have påtalt og derfor at lide og stå til rette som vedbør: så og efterdi Iver Nielsen og hans medfølgere vidnesbyrd udførligen har vidnet ved visse dag og tid, dem at have hørt og seet Jacob Bjørnsen med adskillig ukvemsord og æreskælden at have overfalden og tilsagt Claus Glussing, hvorimod Jacob Bjørnsen dog ikke til hjemting, der vidnesbyrdene derom vidnet har, er mødt at svare, ikke heller her for etten til stede fremkommet slig ord og tilmæle enten at benægte eller Claus Glussing at erklære, men sig her for retten entholdt, endog han af os på rettens vegne er forelagt her i egen person at skulle møde, og sagen over seks uger til i dag er optaget, så vi uden bevilling imod recessen ikke kan gøre længere ophold, da finder vi efter slig lejlighed samme vidne ved magt at blive, og Jacob Bjørnsen slig sine ord og tilmæle at bevise, eller og derfor efter recessen at lide som vedbør.

(20)

** var skikket Laurits Pedersen, barnfødt i Jelling, hans fuldmægtig Mads Jensen på Valbygård på den ene og havde med en seks ugers stævning hid kaldt Karen Mortens i Styvel for et vidne, hun 10/9 sidst forleden på Jelling birketing vidnet har, anlangende parlament og slagsmål, Laurits Pedersen med flere skulle have været i, hvilke hendes vidne beskyldes vildig, enlig og uendelig, idet hun først vidner, at Laurits Pedersen var i klammeri, og siden vidner, at hun ikke ved hvorledes det tilgik, hvilke hendes vidne formenes ikke så noksom, at det kan komme Laurits Pedersen til hinder eller skade men magtesløs at kendes: så og efterdi Karen Mortens hendes vidne befindes enligt, såvel som og Peder Justsen smed uendelig at have vidnet, tilmed og ikke heller udførlig båret kundskab, at Laurits Pedersen nogen håndgerning i samme parlament at have begangen, men hans far Peder Mortensen for sagen skal have afsonet, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme vidner, klage, sigtelse, lysning og sandemænds ed, så vidt det Laurits Pedersen for hans person angår, så noksom at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke komme ham til nogen forhindring.

(25)

** var skikket velb Henning Pogwisch til Hollufgård, landsdommer i Fyn, hans fuldmægtig Keld Christensen, sitzhaftig på Hansted hovgård, med en opsættelse her af landstinget 21/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Christen Pedersen Agerskov for en dom, han til Herningholms birketing 28/9 sidst forleden dømt har, og deri frikendt Peder Christensen Skrædder i Kollund for lejermåls bøder 12 rigsdaler, som han skal have beganget, imidlertid han havde sin visse husværelse og bopæl på Henning Pogwischs gods hos Christen Nielsen i Kollund, med Peder Smeds datter, Maren Pedersdatter i Fjederholt, og formedelst hun har ikke for præsten, der hun publice heraf er absolveret, sagt og Peder Skrædder i Kollund, men kun nævnt det Lund, eftersom det mere nævnes ved det navn Lund end Kollund, hvorfor hun siden skal være anholdt, og til ---- at kalde det Brandlund, der hun er foreholdt i Herningholms borgestue derom sin bekendelse at gøre, hvorfor Henning Pogwisch skal have været forårsaget at lade forfare, om nogen i Brandlund var, som hed Peder Christensen Skrædder, og derom begæret sognepræstens kundskab, at ikke nogen var i Brandlund med det navn: så og efterdi befindes Maren Pedersdatter til hjemting, såvel som og for præsten og her for retten, at have beskyldt Peder Christensen Skrædder for sin rette barnefar at være, han og ikke heller benægter sig legemlig fællig med hende at have haft, og birkefogden dog i hans doms slutning ikke har kunne eragtet, Peder Christensen Skrædder at skulle være Maren Pedersdatters barnefar, og fordi ikke vidst ham at tildømme lejermåls bøder til Henning Pogwisch at udgive, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme dom, såvel som og de andre indstævnte stuekundskab og vidner, som dog ikke findes lovlig varsel for given, så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs, og ikke at komme Peder Skrædder imod Maren Pedersdatters beskyldning og sigtelse til nogen befrielse.

(31)

** var skikket velb Peder Reedtz til Tygestrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans fuldmægtig Jens Christensen, skriver og ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget 21/11 sidst forleden, indeholdende ham da at have stævnet Christen Nielsen i vester Marup, herredsfoged i Bølling herred, for en dom han til Bølling herreds ting 19/2 1655 næst forleden, imellem ham og Jens Nielsen i Glarbjerg, Anders Nielsen i Årup, Torben Christensen i Hee, Niels Torbensen i Ganer, Ib Nielsen i Sædding og Laurits Nielsen i Bjerregård på den anden side, dømt og afsagt har, belangende at han har tildømt fornævnte mænd at lide tiltale for en usandfærdig, løgnagtig og utildømt eller tilnævnt lovsed, som det til Bølling herreds ting de 2/12 1650 med Niels Lauritsen i Smedegård med oprakte finger usandfærdeligen svoret og gjort har, bemeldende på en brev Niels Lauritsen i Smedegård til Johan Wesseling i Ringkøbing selv har underskrevet og udgivet, lydende på 100 rigsdaler og en par øksne eller 16 rigsdaler i stede, dateret Ringkøbing 22/11 1636, hvilket brev og dis underskrivelse Niels Lauritsen har vidnet for falsk, ikke af ham at være udgivet eller underskrevet, hvorfor de med ham har gjort og svoret deres løgnagtige lovsed: så og efterdi af endelig landstings dom og dis deri indførte dokumenter udførlig forfares, Niels Lauritsen ved sin ed og oprakte finger har videt og beskyldt samme brev, at den ikke var skrevet eller gjort med hans vilje, ej heller af ham underskreven, såvel som ikke heller med hans vilje og samtykke at være forseglet og underskrevet, men samme brev falsk at være i alle måder, hvorpå og Jens Nielsen i Glarbjerg, Anders Nielsen i Årup, Torben Christensen i Hee, Niels Torbensen i Ganer, Knud Jensen i Smedegård, Ib Nielsen i Sædding, Niels Christensen i Kloster, Laurits Nielsen i Bjerregård, Anders Christensen i Hee og Bertel Andersen i Smedegård med Niels Lauritsen har ved deres ed og oprakte finger i lige måder lovgivet, som forskrevet står, endog med Gregers Nielsen og Jens Sørensens vidne er bevislig gjort, at Niels Lauritsen først underskrev samme brev i Johan Wesselings hus, og ombad Hans Jensen og Christen Jensen Ganer med ham samme brev til vitterlighed at forsegle og underskrive, som de og gjorde, hvilket de og ved højeste ed da her for retten har bekræftet sandfærdig at være, og intet derimod da for os er fremlagt, men fast mere af fremlagte herredstings dom er bevislig gjort, det Niels Lauritsen fornævnte Johan Wesselings fæstebrev til hjemting har fremlagt, som sig på Niels Lauritsens gældsbrev, begge under een dag og dato, refereret og heden tydet på bemeldte halve gård Smedegård, så Gregers Nielsen og Jens Sørensens vidne, da her er ved magt funden, og Niels Lauritsens lovsed samt den beskyldning, som han på fornævnte brev gjort har, derimod underkendt, efter den lejlighed samme vores endelig dom derom medfører, og ingen nøjagtig erklæring fornævnte lovsmænd herimod fremlægger, men fast mere bevises med en af lovsmændene, nemlig Oluf Christensen i Albæk hans underskrevne seddel og indlæg, hvori han sin tagne stævning i sagen er frafalden og sig dermed fra sine medbrødre absondret, da ved vi efter slig for berørte lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte indstævnte lovsmænd jo deri løgnagtig at have givet lov med Niels Lauritsen Smedegård imod samme gældsbrev, og bør fordi som løgnere og menedere efter recessen fældet at være.

(37)

** var skikket Niels Christensen Solgård, borger og indvåner i Christiania i Norge, hans fuldmægtig Oluf Jepsen, borgmester i Lemvig, med en opsættelse her af landstinget 7/11 sidst forleden, lydende ham da efter en anden opsættelses indhold at have stævnet Iver Knudsen, barnfødt i sønder Vinkel i Heldum sogn i Ulfborg herred, for en summa penge, nemlig 250 rigsdaler med sin forfalden rente og omkostning, hvorefter Christen Mikkelsen ved Lønborg kirke på Skodborg herreds ting 23/7 næst forleden har tildømt Iver Knudsen samme summa penge med sin rente inden 15 dage at betale, eller og udlæg i hans jordegods derfor i Vinkel, formener Niels Solgård, at han bør at have nam og udlæg ved fogden med to eller fire dannemænd. dernæst fremlagde efterskrevne brev så lydende, kendes jeg mig Iver Knudsen 1653 at have bebrevet Niels Solgård, borger og indvåner i Christiania her i Norge, halvfemte tønder hartkorn årlig landgilde i den gård Vinkel, i Jylland liggende, som mig efter mine salig forældre arveligen tilfalden for en summa pending, som Niels Solgård mig i min store nød og trang forstrakt har, og min eneste levende bror Christoffer Knudsen, teologie studiosus, mig kort forleden har tilskrevet, ej i nogen tid for sin person at have lyst til bemeldte mit bort forpantede jordegodses genløsning, ej heller til dis ejendoms køb, såvel som muligens Christen Lauritsen, som vores salig døde søster Mette Knudsdatter i hendes levende live til nytte havde og nu igen skal være befriet, ---- på deres fælles sammen avlede børns vegne ikke mægtig er bemeldte jordegods at indfrelse til købs, underskrevet Christiania 21/4 1654 Iver Knudsen egen hånd: da efterdi for os fremlægges Iver Knudsens forseglede og underskrevne skadesløs brev og forskrivning på 250 rigsdaler, til Niels Solgård udgivet, hvorpå dom til hjemting ganget er, eftersom Iver Knudsen derom bekender sig at være Niels Solgårds fuld tilstand til samme gælds fordring og krav til herredsting og landsting eller til hvad stævnemål behøves, så sætfogden Christen Mikkelsen fordi har tilfundet Iver Knudsen at betale Niels Solgård samme summa penge med sin forfaldne rente skadesløs, sagen og her til landsting i lige måde har været indstævnet, og over seks uger til i dag optaget, så imod recessen ikke længere kan gøres ophold, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Iver Knudsen jo bør at betale Niels Solgård samme summa penge med sin rente og interesse, og fordi tilfinder Poul Jepsen i Pilgård og Peder Havskov i Resen, som borgmester Oluf Jepsen nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem med herredsfogden at gøre Niels Solgårds fuldmægtig udlæg i Iver Knudsens jordegods, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld, og det efter recessen som de vil ansvare og være bekendt.

(41)

** var skikket velb Vincents Bille til Valbygård hans fuldmægtig Mads Jensen på Valbygård med en opsættelse her af landstinget 19/12 sidst forleden, som indeholder ham da efter en anden opsættelse at have givet til kende, for at eftersom han skal have bekommet de gode mænds indførsel i salig afgangne Jørgen Munks jordegods og løsøre ved lovlig forfølgning for en summa penning, han skal have været Vincents Bille skyldig efter hans udgivne obligationer og efter gode mænds ved indførsel udgivne formelding, hvorfor Vincents Bille formener, samme indførsel lovlig og ret at være, og jordegodset at følge ham for ejendom: da efterdi for os i rette lægges for bemeldte gode mænds indførsels brev, hvori de efter KM befaling iblandt andet har indført Vincents Bille i Haraldskærs jordegods, så vidt salig Jørgen Munk deri kunne være berettiget, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte jordegods jo bør Vincents Bille for ejendom at følge, med mindre det ham inden år og dag fraløses, eller og indførslen for tilbørlig dommer bliver rykket.

(44)

** var skikket Jens Høg i Pjedsted med en opsættelse her af landstinget 21/9 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Peder Nielsen i Nebbe, herredsfoged i Holman herred, for et vidne han skal have udstedt af Holman herreds ting 3/9 sidst forleden, anlangende et stykke eng i Pjedsted mark, som Jens Høg og Jens Madsen Tordsen med hverandre omtvister, og formener Jens Høg, ikke skal være given så lovlig varsel for samme vidne, som det sig burde, idet Peder Tomasen, som borde i Frederiksodde, ikke skal have fået uden otte dages varsel og det på en søndag. så mødte Jens Madsen Tordsen og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Holman herreds ting 3/9 sidst forleden, Niels Jensen Basse i Pjedsted med flere, som mindes op til 45 år, at have vidnet, at siden Jens Madsens oldefar Jens Tordsen, som boede i den krongård, Jens Madsen nu iboer, og til nu da har samme eng været brugt til den gård, Jens Madsen iboer, dertil svarede Jens Høg og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Elbo herreds ting 21/8 sidst forleden, indeholdende Peder Tomasen, barnfødt i Pjedsted, og nu boende i Frederiksodde, at have vidnet, at han kan mindes på 50 års tid, og da har den eng ligget til den krongård, Jens Høg nu iboer: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd med deres vidner ikke stemmer overens, tilmed og ikke heller iblandt andet lovlig varsel for givet, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs og ikke komme Jens Høg til forhindring.

(46)

** var skikket velb Peder Reedtz til Tygestrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans fuldmægtig Jens Christensen, skriver og ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget 21/11 sidst forleden, indeholdende ham da at have stævnet Christen Nielsen i vester Marup, herredsfoged i Bølling herred, for en dom han til Bølling herreds ting 19/2 1655 næst forleden, imellem ham på den ene og Niels Lauritsen i Smedegård på den anden side, dømt og afsagt har, bemeldende i sin slutning, at han har tildømt Niels Lauritsen at lide tiltale for en løgnagtig utilfunden, utildømt og ulovlig lovsed, han har svoren og gjort på Bølling herreds ting 2/12 1650, anlangende et brev han til Johan Wesseling i Ringkøbing har udgivet og med eget hånd underskrevet, lydende på 100 rigsdaler og en par øksne eller 16 rigsdaler i steden, hvilket brev Niels Lauritsen 11/11 1650 på Bølling herreds ting har videt og beskyldt for falsk, og derefter i bemeldte dom 2/12 i bemeldte år derimod gjort sin ed og lov selv tolvte, at samme brev var ham falskeligen påskreven og gjort i alle sin indhold og punkter, og ikke samme brev var gjort med hans vilje: så og efterdi af endelig landstings dom og des deri indførte dokumenter udførlig forfares, Niels Lauritsen med sin ed og oprakte finger har videt og beskyldt samme brev, at den ikke var skrevet eller gjort med hans vilje, ej heller af ham underskreven, såvel som ikke heller med hans vilje og samtykke at være forseglet og underskrevet, men samme brev falsk at være i alle måder, og derpå selv tolvte med oprakte finger og ed lovgivet, endog med Gregers Nielsen og Jens Sørensens vidne derimod er bevislig gjort, at Niels Lauritsen selv først underskrev samme brev i Johan Wesselings hus, og ombad Hans Jensen og Christen Jensen Ganer med ham samme brev til vitterlighed at forsegle og underskrive, som de og gjorde, hvilket de og ved højeste ed da her for retten har bekræftet sandfærdig at være, og intet nøjagtig Niels Lauritsen da derimod såvel som ej heller endnu har fremlagt, men fast mere da for os fremlagte herredstings dom bevislig gjordes, det Niels Lauritsen fornævnte Johan Wesselings fæstebrev til hjemting har fremlagt, som sig på samme Niels Lauritsens gældsbrev, begge under en dag og dato, refereret og heden tydet på bemeldte halve gård Smedegård, så Gregers Nielsen og Jens Sørensens vidne da her er ved magt funden, og Niels Lauritsens lovsed samt den beskyldning, som han på fornævnte brev gjort har, derimod underkendt efter den lejlighed samme vores endelig dom derom medfører, da har vi efter slig for berørte lejlighed ikke vidst andet derom at kunne kende, end Niels Lauritsen jo samme brev løgnagtig at have beskyldt såvel som og derefter sin lov derpå løgnagtig at have givet, og bør fordi som en løgner og meneder efter recessen fældet at være.

(54)

** var skikket Oluf Pedersen i Drongstrup hans fuldmægtig Peder Olufsen sst med en opsættelse her af landstinget 21/11 sidst forleden, som indeholder ham da på hans datter Maren Olufsdatter, salig Troelses kone i Vium, og hendes umyndige børns vegne at have stævnet salig Jens Christensen, hans hustru, børn og arvinger, som er Sidsel Markusdatter i Egeris, Christen Tomasens hustru, Sidsel Jensdatter, Anne Jensdatter og Christen Jensen, født i Egeris, for en summa penning, som de samtligen skal være Oluf Pedersen på hans datter Maren Olufsdatter, salig Troelses kone i Vium, skyldig efter adskillige breves indhold, som Christen Nielsen i vester Marup, herredsfoged i Bølling herred, har dem samtlig tildømt at betale hovedstol med sin rente og interesse efter hans doms indhold, og Christen Tomasen i Egeris har indstævnet til Viborg landsting fornævnte gældsbreve såvel som herredsfogdens domme til underkendelse, og her konfereret og ved magt kendt alle indstævnte gældsbreve og herredsfogdens domme, som derpå funderet er, ved magt at blive, da formener Oluf Pedersen i Drongstrup at fornævnte personer pligtig er og bør fornævnte gældsbreve at holde og efterkomme, eller og at have indvisnings dom af landsting i deres bo og løsøre, og dersom det ikke kan til strække, da i deres selvejer jordegods i Egeris og Egeris mølle: da efterdi for os er i rette lagt bemeldte landstings dom, hvori fornævnte gældsbreve og opdragelser såvel som og fornævnte to herredstings domme findes indført, hvilke da er konfereret og stadfæstet efter den lejlighed, samme herredstings dom samt vores endelig dom derom indeholder, som forskrevet står, så og her til landstinget derom er indstævnet og i seks uger optagen, så vi deri imod recessen ikke længere uden bevilling kan gøre ophold, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end salig Jens Christensen af Egeris hans arvinger jo efter for berørte skadesløs dokumenters indhold bør at betale Oluf Pedersen og hans datter Maren Troelskone og hendes børn deres værge fornævnte summa penning med sin rente skadesløs, og derfor tilfinder Niels Jespersen i øster byen Stavning og Christen Pedersen i Herborg selvejere, som Peder Olufsen dertil nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem med herredsfogden forsamle og drage for Jens Christensen af Egeris hans arvingers bopæl, og der udæske og gøre Oluf Pedersen og Maren Troelskvinde og hendes børns vegne udlæg af deres løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem ikke der fyldest, da Oluf Pedersen i deres jordegne bondegods at indvise, hvor det findes kan, så han på sin datter Maren Troelskvinde og hendes børns vegne bekommer fuld udlæg for samme fordrende summa med dis rente og interesse, og det efter recessen som de vil ansvare og være bekendt.

(61)

** var skikket Hans Due, borger og indvåner i Frederiksodde, med en opsættelse her af landstinget 19/12 sidst forleden, som indeholder ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en arrest han ham har udstedt 30/7 da næst forleden i Kolding over Jens Vidisen i Revsgård og Jørgen Vidisen i Ovstrup for hvis penge, de ham skyldig er, imod hvilken arrest de med deres arresterede to heste er af arresten undveget, uden KM, byen og Hans Dues samtykke, vilje og minde, og ham ej betalt men retten foragtet, hvorfor Hans Due 30/7 da sidst forleden har ladet give varsel og dem for bemeldte undvigelse straks på fersk fod med en fuld volds proces til Kolding byting forfulgt 15/8 og 29/8, hvorefter han sjette ugers dag har begæret sandemænds ed og tov, hvilke han ham har benægtet og ikke ville udstede: så og efterdi befindes Niels Iversen at have til stede Hans Dues skriftlige arrest på Jens Vidisen og Jørgen Vidisen 30/7 sidst forleden, hvilken arrest de dog med to heste imod Hans Dues vilje har af Kolding bys frihed undveget, så Hans Due heri har været forårsaget dem derfor med vold til Kolding byting at forfølge, hvilket og med Niels Iversens egen seddel, Hans Due tilskrevet, bevises, og han dog derimod har nægtet ham fylding på sandemændene, og alene udgivet en dom otte dage derefter, uden lovlig varsel i samme sag, hvori han Hans Dues ret så som sagvolder fragår, og i så måde Hans Due sin ret forsætlig forspildt, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Niels Iversen jo deri bør ikke alene at forferske Hans Due samme sin sag, og stå ham til rette for skadelidelse, men endog der foruden fældet at være.

(67)

** (velb Jørgen Kruse): så og efterdi befindes Knud Eriksen prokurator at have forhvervet samme vidne på Christen Jørgensens vegne bag på sandemænds ed i sagen svoren var, og byfogden dog har Knud Eriksen frikendt, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende den hans dom så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være, og Knud Eriksen for denne hans forseelse at give Jørgen Kruse fire rigsdaler, såvel som byfogden i lige måde at give Jørgen Kruse seks rigsdaler. (dom overstreget og tilføjet, er indført ved dommen)

(68)

** var skikket Frands Jessen i Åsted på den ene og havde stævnet Christen Madsen i Lundtarp, herredsfoged i Vesterherred, på den anden side, for en dom han til Vesterherreds ting 24/3 sidst forleden, imellem Frands Jessen på den ene og Hans Mansen, foged på Frøstrup, på hans husbond velb Tyge Below til Frøstrup, KM befalingsmand Hindsgavl slot, på den anden side, dømt og afsagt har og deri fradømt Frands Jessen hans mødrene og søskende en fri selvejer bondeeng, kaldet Nørkær, hvilke enges afgrøde Frands Jessen og hans medarvinger efter en lovfast pantebrev, af Christen Christensen i ---- Dybvadgård udgivet, skal være berettiget til årlig rente af 20 sletdaler, item stævnet Christen Christensens arvinger, nemlig Anne Graversdatter, Maren Christensdatter, Anne Christensdatter, Karen Christensdatter og Mette Christensdatter samt Frands Jessens medarvinger, nemlig hans mor Mette Jeskone og hans søskende, nemlig Apelone Jesdatter, Jens Jessen og Kirsten Jesdatter med deres lovværge. herhos fremlagde Frands Jessen efterskrevne håndskrift så lydende, kendes jeg Christen Christensen i Dybvadgård af ret vitterlig gæld skyldig at være Jes Pedersen i Åsted 20 rigsdaler, og derfor pantsætter en liden eng, liggende i Sædding gest, kaldes Nørkær, datum Åsted 8/11 1644: så og efterdi befindes samme pantebrev ikke til tinge at være gjort, eller lovbud derfor ganget, som det sig burde, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme pantebrev så noksom at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og fornævnte indstævnte dom derimod ved magt at blive.

(74)

30/1 1656.

** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse efterskrevne papirs landstings vidisse lydende, Palle Juel til Strandet, landsdommer i Nørjylland, og Gunde skriver, landstingshører sst, gør vitterligt at år efter Guds byrd MDLXXX den 2/7 var skikket Malte Jensen til Holmgård, lensmand til Ørslevkloster, og lod læse et pergaments brev, lydende ord fra ord, Christen Jensen, tinghører til Fjends herreds ting med flere gør vitterligt, at år efter Guds byrd MDXIX tirsdag næst efter sankt martini dag på fornævnte ting, var skikket Søren Villadsen i Vinkel æsket og fik et fuldt uvildigt tingsvidne af otte dannemænd, der iblandt Christen Christensen i Sparkær, hvilke vidnede, at sandemænd i Fjends herred gjorde deres tov og stadfæstede deres ed, som de var opkrævet til efter loven at gøre ret markskel imellem Vinkel mark og nør Ørum mark, da begyndte de deres ed og tov ved den hjørnesten, som står imellem Ørum mark og Ajstrup mark og Vinkel mark, så ret nør fra fornævnte sten og til Pigvad, så ret nordvest fra fornævnte vad op med en kær til en sten, som stander al nordest i samme kær og derfra som efterfølger.

(75)

** var skikket Niels Vidisen i Spjarup med en opsættelse her af landstinget 19/12 sidst forleden, indeholdende ham da at have stævnet Hans Christensen i Egtved og Søren Jensen sst for et vidne, de til Jerlev herreds ting 22/8 sidst forleden vidnet har, at de 6/11 1654 skal have været med Anders Madsen, slotsskriver på Kolding, hans tjener Peder Rasmussen i Niels Vidisens hus og gård og ham affordret tre øksne, som han af ham på hans husbonds vegne skal have afkøbt, og hvis penge han resterede skulle han bekomme, hvorpå Niels Vidisen dem skulle have svaret, at han dem ej skulle bekomme af hans gård, førend han bekom hans penge, hvilke Niels Vidisen højligen benægter, aldrig de ord til dem at have haft, men de ham usandfærdig og løgnagtig at have på vidnet. så mødte Niels Andersen Roland, prokurator i Viborg, på Anders Madsens vegne, og berettet sig ikke at have samme indstævnte vidne til stede at i rette lægge: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og denne opsættelse her forinden lovlig at læses.

(77)

** var skikket Niels Jensen, foged på Kabbel, med en opsættelse her af landstinget 7/11 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Christen Mikkelsen ved Lomborg kirke for en dom, han 30/7 nu sidst forleden til Skodborg herreds ting dømt og afsagt har, imellem hr Laurits Gregersen, præst til Vandborg kirke, på den ene og Niels Jensen på den anden side, og tildømt Niels Jensen at betale til hr Laurits Gregersen 42 rigsdaler for to par øksne, som Niels Jensen skulle have afkøbt ham på hans forrige og nu salig junker Jacob Grubbe til Kabbel hans vegne, og det inden 15 dage, eller derfor at lide dele og tiltale, hvorimod Niels Jensen formener, Christen Mikkelsen at have ham højligen forurettet, idet han ikke for godt har anseet hans salig junkers arvingers indlæg, som formelder at gode mænd har fundet i deres salig bror Jacob Grubbes bog indskreven, at Niels Jensen har afkøbt hr Laurits Gregersen to par øksne, og den ene par øksne skal være betalt: så og efterdi for os i rette lægges Envold Kruses, Erik Kruses og Niels Kruses med egne hænder underskrevne kundskab efter salig Jacob Grubbes bog, med egen hånd indskrevet, hvori befindes ham at have betalt en par øksne, og det ene par hos hr Laurits selv befindes, så ham ikke skulle restere betaling uden for en par, som de erbyder sig at betale, og herredsfogden dog har tildømt Niels Jensen at betale de to par øksne, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme hans dom så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være, imens fornævnte gode mænds kundskab står ved magt og for sin tilbørlig dommer urykket.

(80)

** var skikket velb jomfru Maria von Andersen til Ulsund hendes fuldmægtig Niels Andersen Roland, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, indeholdende hende da at have stævnet Peder Christensen Agergård med flere for efterskrevne syn, de 29/10 sidst forleden på Skodborg herreds ting afhjemlet har, imellem Ulsundgårds mark og Ulsund bys mark, anlangende en hede og ejendom, liggende til Ulsund hovedgård, dernæst stævnet Peder Pedersen i Ulsund by med flere for et vidne, de på fornævnte ting og dag vidnet har om samme hede, hvilke syn og vidner beskyldes ikke så lovlig kald og varsel for given, som loven og recessen tilholder, tilmed og synsmændene i deres syn og afhjemling både syner og vidner: så og efterdi for samme indstævnte syn og vidner ikke befindes lovlig varsel givet til de interesserede medarvinger, nemlig fru Katrine von Andersen og jomfru Dorte von Andersen, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende bemeldte indstævnte syn og vidner så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(86)

** var skikket Rasmus Svendsen, borger i Stavanger i Norge, hans fuldmægtig Jens Sørensen, rådmand i Horsens, med en opsættelse her af landstinget 5/12 sidst forleden, indeholdende ham da at have stævnet Søren Pedersen, borger i Vejle, for en dom han på Vejle byting torsdag 25/10 afsagt har, imellem Rasmus Svendsen ved hans fuldmægtig på den ene og Anders Madsen Byg og Hans Andersen, forrige ridefoged til Tirsbæk, nu borger i Vejle, på den anden side, og dem tilfunden at lide æskende, efterdi de ikke har efterkommet deres udgivne forpligt efter dens indhold, hvorfor han formener samme hans dom bør ved magt at blive, og Anders Madsen og Hans Andersen æskning at lide efter rigens ret, og Jens Sørensen fremlagde efterskrevne gældsbrev så lydende, kendes jeg Anders Byg, borger og indvåner i Vejle, af ret vitterlig gæld skyldig er Rasmus Svendsen, sorenskriver over Jæderen og Dalerne i Norge 200 rigsdaler in specie, som er for hans selvejergård i Vrønding, jeg ham afkøbt har, datum København 28/5 1653: da efterdi for os i rette lægges Anders Byg hans udgivne skadesløs brev og forpligt, til Rasmus Svendsen udgivet, på 200 rigsdaler, hvori Hans Andersen som en tro forlover og selvskyldner sig har til forpligtet i alle måder det at holde Rasmus Svendsen skadesløs, og byfogden fordi har tilfunden Anders Byg og Hans Andersen derfor æskning at lide, sagen og her til landstinget er indkaldt og i seks uger opsat, så vi imod recessen uden bevilling ikke kan gøre længere forhaling, da finder vi efter slig lejlighed samme dom ved magt at blive, og Anders Byg og Hans Andersen æskning at lide.

(88)

** var skikket Lisbet Jensdatter i Vestergård, Jens Jepsen Koldtoft, borger i Varde, og Henrik Jepsen i Vrå deres fuldmægtig Niels Andersen Roland, prokurator i Viborg, på den ene og havde stævnet Laurits Vistesen, født i Bindesbøl og nu boende i ---- , på den anden side, for han er dem enhver en summa pending skyldig efter hans breves indhold, hvorefter fornævnte personer, efter brev og forpligt, har ladet Laurits Vistisen fordele, Lisbet Jensdatter for 175 rigsdaler, Jens Ibsen for 150 rigsdaler og Henrik Ibsen for 50 rigsdaler, for hvilke pending, efterdi han sig forholder og ikke vil betale, de forårsages ved nam og vurdering hos ham at lade søge, og des formedelst er forårsaget ham til landstinget at lade indstævne, at selvejer bønder kan tilnævnes, som med fogden i hans bøndergods efter recessen skadesløs kan gøre dem udlæg: så og efterdi for os i rette lægges Laurits Vistisens to håndskrifter, til Lisbet Jensdatter, Jens Jepsen Koldtoft og Henrik Jensen i Vrå udgivet, på bemeldte summa penge, hvorefter Laurits Vistisen og befindes efter hans forskrivning til Nørherreds ting at være delt bleven, og Laurits Vistisen i sin egen underskrevne indlæg, her for os fremlagt, sig erbyder at her straks nu må gange dom, da efter slig lejlighed tilfinder vi Jørgen Adsersen i nør Bork og Niels Christensen i Obling selvejere, som Niels Andersen Roland dertil nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem med herredsfogden at forsamle og drage for Laurits Vistisens bopæl, der udæske og gøre Lisbet Jensdatter, Jens Jepsen og Henrik Jensen udlæg af hans løsøre, sker dem ikke der fyldest, da dem i Laurits Vistisens jordegods at indvise, ihvor det findes kan, så de bekommer fuld udlæg for deres fordrede summa, og det efter forordningen som de vil ansvare og være bekendt.

(90)

** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse efterskrevne landstings dom lydende som efterfølger, Erik Juel til Hundsbæk, Mogens Høg til Kærgårdsholm, landsdommere i Nørjylland, og Peder Bertel, landstingshører sst, gør vitterligt, at år efter Guds byrd x/3 1643 på Viborg landsting var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk hans visse bud Jens Clausen i Kølholt med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Niels Sørensen i Overby, herredsfoged i Vor herred, for han 21/12 sidst forleden imod kong Christian den 3. reces 7. kapitel har frikendt Gabriel Holgersen i Egebjerg for tiende af ni sidst forgangne år af den gård, han påboer, at udgive til KM og kirkens anpart, som Johan Brockenhuus har i fæste, formedelst at for bemeldte herredsfoged skal være lagt i rette en herredstings dom for nogle og 30 år siden udganget, som skal indeholde at Gabriel Holgersen da skal være kvit dømt for tiende efter et salig kong Frederik den andens udgivne brev, i sin mening at en kvinde, ved navn Kirsten Nielsdatter, som en tid lang skal have været hos afgangne Holger Rosenkrantz til Boller, og hendes børn og deres rette livsarvinger skulle måtte have og nyde hvis gård og gods og pendings værd efter de breves lydelse, som fornævnte afgangne Holger Rosenkrantz derpå givende vorder, for frit gods så frit, som adelen har deres arvegods aller friest her i Danmark, uanseet at ikke for herredsfogden skal være fremlagt nogen fornævnte afgangne Holger Rosenkrantzes udgivne breve, hvori fandtes navngivet ham at have givet dem alle de gårde og ejendom, som Gabriel Holgersen og hans søn Erik Gabrielsen nu besidder og dem tilholder, der foruden formener han KM brev ikke at kan heden tydes at have konfirmeret nogen Holger Rosenkrantzes brev, som enten imod recessens 51. kapitel eller håndfæstningens 19. kapitel kunne udgives, der tilmed skal befindes, at det KM brev, som i den sidste herredstings dom findes indført, anderledes i en anden herredstings dom, som Holger Gabrielsen 11/2 1624 har forhvervet, at skal formelde, alligevel at nu påråbes det samme at være, af hvilken årsag Johan Brockenhuus finder, om heri ikke nogen urigtighed skal være beganget, ikke heller formener Johan Brockenhuus sig at vedkomme fornævnte herredstings dom 1605 at lade stævne, efterdi det ham ikke vitterligt er, om hans salig far, som den ---- skal have haft tienden i fæste, og døde nogle få år derefter, enten med samme herredstings dom har været tilfreds eller ladet det så bero, eller og muligt derpå landstings dom kan have forhvervet, og efter slig lejlighed mente, at Niels Sørensens dom på fornævnte ni sidst forgangne års tiendes anfordring hos Gabriel Holgersen ikke bør at komme ham til hinder eller skade. så fremlagde Gabriel Holgersen samme dom af Vor herreds ting 21/12 sidst forleden, som besluttes, at efterdi der for fogden bevistes med fornævnte herredstings dom, det Gabriel Holgersen var tildømt at have hvis jordegods og ejendom så fri, som nogen af adelen her i riget har deres aller friest, og ikke for ham bevistes samme dom for sin tilbørlig dommer at være magtesløs dømt, da vidste han ikke at understå sig anderledes i den sag at dømme end som dømt var, mens samme dom stod ved magt, så og derhos fremlagde Gabriel Holgersen en dom af Vor herreds ting 26/6 1605, som besluttes at efterdi for fogden bevistes med salig kong Frederik den anden hans åbne brev, dateret København slot 12/10 MDLXW, at hvis jordegods og ejendom, som salig Holger Rosenkrantz har bebrevet Kirsten Nielsdatter, hendes børn og arvinger efter brevens indhold, som salig Holger Rosenkrantz derpå udgivet havde, det at skulle nyde, bruge og beholde så kvit og fri, som nogen af adelen her i riger har deres aller friest, vidste fogden sig ikke imod samme kongelige brev at kunne dømme, men Holger Gabrielsen at nyde og beholde hvis jordegods og ejendom han har så kvit og fri, som nogen af adelen her i riget deres jordegods aller friest, derhos fremlagde Holger Gabrielsen et salig kong Frederiks pergaments brev, dateret København slot 12/10 1665, som indeholder at efterdi salig Holger Rosenkrantz til Boller havde berettet, at han agtede at give denne kvinde Kirsten Nielsdatter, som en tid lang havde været hos ham, og hendes børn nogen gårde, gods og penning, da har hans majestæt at synderlig gunst og nåde bevilget, undt og tilladt, og da med dette hans åbne brev bevilgede, undte og tillod til hvis gårde, gods og pendings værd, Holger Rosenkrantz Kirsten Nielsdatter og hendes børn allerede givet har eller derefter givende vorder, det måtte og skulle de og deres rette livs ægte arvinger have, nyde, bruge og beholde efter dette brevs lydelse, Holger Rosenkrantz dem derpå givende vorder, for frit gods uden al afgift, tov eller tynge, så frit som adelen har deres jordegods aller friest her i Danmark, som KM brev i sig selv bemelder, og efter slig lejlighed formente Gabriel Holgersen, det Niels Sørensens indstævnte dom lovlig og ret at være: så efterdi KM brev udtrykkelig tillader, Kirsten Nielsdatters børn og deres arvinger at skulle nyde, bruge og beholde hvis gods, Holger Rosenkrantz dem gav for frit gods uden al afgift, tov eller tynge, så frit som adelen har deres arvegods aller friest her i Danmark, og bevises Gabriel Holgersen tilforn at være tildømt samme gods fri at beholde, og Niels Sørensen sin dom derpå har funderet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod Niels Sørensens dom at sige eller magtesløs dømme.

(93)

** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse efterskrevne tingsvidne så lydende, Jens Christensen i Ormstrup, foged til Asmild birketing, med flere gør vitterlig år efter Guds byrd 11/1 1656 på fornævnte ting var skikket Peder Olufsen i Odsgård på velb Anders Bille til Damsbo, KM befalingsmand på Skanderborg slot, hans vegne, som bedis og fik et fuldt tingsvidne af efterskrevne mænd, som vidnede, at de så og hørte, at Peder Olufsen fremlagde en skriftlig seddel, som her i dag for retten blev læst og påskrevet, lydende Anders Bille til Damsbo forbyder alle og enhver, ingen at må sig til fordriste til at fiske eller fiske lade i Nørreå over midtstrøms, så langt hans grund og ejendom til strækker, fordrister sig nogen herimod at gøre, og de derover fanger nogen skade, da at have skade for hjemgæld, og der foruden at stande til rette som vedbør, datum 14/12 1655 Peder Olufsen egen hånd, og beviste af tingbogen, at efterskrevne to mænd afhjemlede at de den dag otte dage tilforn var for Asmildklosters port og gav velb Peder Lange til Kærgård, landsdommer og KM befalingsmand på Asmildkloster, varsel, og talte med Niels Røgter, for den forbuds vidne.

** var skikket Niels Lauritsen Revs, borger og indvåner i Holstebro, hans fuldmægtig Niels Andersen Roland, prokurator i Viborg, på den ene og havde stævnet efterskrevne dannemænd, som var tinghørere på Holstebro byting 18/9 sidst forleden, for deres sandhed at bekende, om de ikke samme tid hørte og så, at byfogden Niels Christensen for en siddende ret senteret og afsagde en dom imellem Niels Lauritsen og Knud Eriksen, byens prokurator, på Søren Jensen bysvends vegne (sag overstreget)

(94)

** var skikket velb Jørgen Kruse til Hjermeslevgård, landkommissær i Nørjylland, hans fuldmægtig Christen Nielsen, residerende på Krogsdal, med en opsættelse her af landstinget 5/10 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Christen Jørgensen i ---- , for han ikke inden seks uger efter forordningen har afsonet sagen eller sat borgen, eftersom han er vold oversvoren, for han har sønder revet Morten Nielsens krave og gjort ham sårmål, og samme voldsed her til landsting er ved magt funden, af for berørte årsag formener Jørgen Kruse, Christen Jørgensen uret at have gjort og bør derfor at fare som andre fredløse: da efterdi befindes Christen Jørgensen at være vold oversvoren, hvilken volds ed her til landsting siden ved endelig dom er ved magt dømt, og Christen Jørgensen dog ikke har bødet eller rettet for sig, som det sig burde, sagen og her til landstinget er indkaldt og i seks uger optagen, så vi imod recessen uden bevilling ikke kan gære længere forhaling, da efter for berørte lejlighed bør Christen Jørgensen at fare som andre fredløse mænd.

(96)

** var skikket velb Otte Krag til Voldbjerg, KM befalingsmand på Riberhus, hans fuldmægtig Peder Børgesen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget 19/12 sidst forleden, lydende ham da efter en seks ugers stævning at have stævnet Christen Madsen i Lundtarp, herredsfoged i Vesterherred, for en uendelig dom han til Vesterherreds ting 1/7 sidst forleden, imellem Otte Krag og Christen Lange til Hesselmed, dømt og afsagt har, og i sin doms slutning frikendt Christen Langes tjenere Iver Henriksen i Oksbøl og Jørgen Pedersen i Janderup for et sejl, de har taget uden dom fra en smakke, som Tomas Madsen Torp, fordum borger i Varde, skal have tilhørt, imens en pantebrev stod ved magt, som Tomas Torp til Christen Lange skal have udgivet, hvilken brev ikke skal formelde nogen sejl eller redskab at være pantsat, og ikke heller dertil skal have nogen hjemmel eller adgang, som det sig burde, formenende Christen Madsen deri forsætlig at have dømt uret, samme hans dom magtesløs at være, og han derfor at stande til rette som vedbør: så og efterdi fornævnte indstævnte pantebrev ikke befindes til tinge at være læst og kundgjort, som det sig burde, men rum tid efter Tomas Torp manddrab har beganget og derfor bortrømt, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme pantebrev, ej heller den dom, derpå funderet er, så noksom at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke komme velb Otte Krag på KM vegne til forhindring.

(98)

** var skikket velb Erik Krag til Bramming, KM øverste sekretær og dekan i Ribe domkirke, hans fuldmægtig Peder Nielsen, sitzhaftig på Bramming, med en opsættelse her af landstinget 5/12 1655, indeholdende ham da at have stævnet Christen Madsen i Lundtarp, herredsfoged i Vesterherred, for en dom han 21/10 sidst forleden til fornævnte ting, imellem Erik Krag på Ovtrup kirkes vegne og Christen Christensen i Søgård samt hans medfølgere, dømt og afsagt har, hvori han har kvit funden fornævnte personer at fæste bemeldte kirkestuk, jordegrund og ejendom, de under deres gårde i brug har, hvilken dom beskyldes som følger, at hvad sig anlanger at skulle bevises med fæstebrev, at fornævnte mænd skulle have fæstet af deres husbond deres gårde, de påboer, derimod berettes at samme fæstebreve ikke i ringeste måder skal formelde uden alene om to personer, nemlig Staffen Jensen i Ovtrup og Mikkel Pedersen i Allerslev, for det andet at ikke skulle bevises, at fornævnte mænd eller nogen deres formænd tilforn har fæstet noget af Ovtrup kirkes ejendom af domprovsten: så og efterdi for os er i rette lagt KM brev anlangende samme kirkejorder, som ikke har været for fogden i rette lagt, der han sin dom har udgivet, da finder vi efter slig lejlighed den hans dom magtesløs at være, og hvo videre påskader, indkalde sig sagen igen til hjemtinget, dokumenterne for fogden at i rette lægges, og i hans dom lade inddrage, og siden derefter at dømme, som han vil ansvare og være bekendt.

(102)

** var skikket Jens Mortensen, byens kæmner i Vejle, på sin egen og Anders Jensen byfogeds vegne på KM og byens vegne med en opsættelse her af landstinget 8/12 sidst forleden, formeldende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Niels Jensen Søskov med flere for en ed og tov, de på Vejle byting 4/10 sidst forleden afsagt har i en slagsmåls sag, som den 24/8 næst forleden skal være sket på Vejle Nørregade af Niels Madsen Hovkarl og Laurits Nielsen Ammidsbøl på Ulrik Hermandsen der sst om aftenen, og eftersom han ikke skal have haft nogen tvist imod dem, har han formedelst deres overfald været forårsaget for fogden at beklage og der sin skade og sår at lade syne, og sandemænd alligevel skal have dem understanden at sværge Niels Madsen og Laurits Nielsen fri for et vold, og deri ville betage KM sin rettighed, hvorfor Anders Jensen på KM vegne og Jens Mortensen på byens vene formener, de har gjort uret: så og efterdi Karen Mikkelsdatter og Christen Tomasen udførlig har vidnet om den gørlig gerning, de har seet, Niels Madsen Hovkarl og Laurits Nielsen med hug og slag på Ulrik Hermandsen har gjort og beganget, hvilket og med syn, såvel som og med andre vidner og præstens kundskab bestyrkes, og intet nøjagtig derimod fremlægges, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod samme vidnesbyrds vidner, syn, kundskab og klage at kunne sige, men ved magt at blive, og fornævnte sandemænds ed, samt fornævnte beskikkelse og Mads Nielsens vidne derimod magtesløs at være.

(111)

** var skikket Christen Nielsen, residerende på Krogsdal, med en opsættelse her af landstinget 5/12 sidst forleden, indeholdende ham da at have stævnet Christen Jensen i Lavstrup, foged til Lønborg birketing, for en dom, dateret fornævnte ting 16/7 næst forleden, han dømt har og fra sig givet beskrevet, hvori han Christen Nielsen efter en genpart kontrakt tilfinder at betale 50 rigsdaler afgifts penge af kongens gård efter den forening, som Henrik Møllers ---- fuldmægtig Jens Pedersen på Lønborggård oprettet har, dis dog uanseet det befindes med Jens Pedersens egen hånd afskrevet på kontrakten, 1/6 har annammet af Christen Nielsen 50 rigsdaler, hvorfor Christen Nielsen formener, at birkefogden Christen Jensen forsætlig uret at have gjort, idet han har tildømt Christen Nielsen igen 50 rigsdaler at betale: så og efterdi for os i rette lægges bemeldte to sedler, begge under een dato af Peder Jensen udgivet, som ikke befindes for fogden at være i rette lagt, eller i hans dom indført, da finder vi efter slig lejlighed samme dom som udømt, og hvo videre påskader indkalde sig sagen for tilbørlig dommer, dokumenterne for ham at i rette lægges, og i hans dom at indføres, og derefter at dømme, som han vil ansvare og være bekendt.

(114)

** var skikket velb Jørgen Kruse til Hjermeslevgård, landkommissær i Nørjylland, hans fuldmægtig Christen Nielsen, residerende på Krogsdal, med en opsættelse her af landstinget 5/12 sidst forleden, indeholdende ham da at have stævnet Niels Christensen, byfoged i Holstebro, for en dom han til Holstebro byting 13/2 sidst forleden dømt har, anlangende Knud Eriksen, prokurator sst, for han til fornævnte ting skal have tagen Jørgen Kruses tjener Christen Jørgensen i Spåbæk i forsvar, imod recessen og KM forordning, og fornævnte byfoged skal have kvit funden fornævnte prokurator for Morten Nielsen, den tid foged på Krogsdal, hans tiltale, uanseet Morten Nielsen ikke nogen tiltale at have haft til Knud Eriksen prokurator, men Jørgen Kruse at have haft tiltale til ham, og fornævnte byfoged den gode mands tiltale i sin sentens skal have forbi ganget: så og efterdi befindes Knud Eriksen prokurator at have forhvervet samme vidne på Christen Jørgensens vegne bag på sandemænds ed i sagen svoren var, sagen til forhaling og Jørgen Kruse til skade og omkostning, og byfogden Niels Christensen dog har Knud Eriksen frikendt, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende den hans dom så noksom, den bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og Knud Eriksen for den hans forseelse at give Jørgen Kruse fire rigsdaler, såvel som og byfogden i lige måde at give Jørgen Kruse seks rigsdaler, i rede penge at betale.

(117)

13/2 1656.

** var skikket Niels Andersen Roland prokurator på Mads Jensen i Hjarup hans vegne, i hans egen nærværelse, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, indeholdende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Jesper Lauritsen i Hjarup, Anne Jensdatter og Dorte Sørensdatter i Kolding for et vidne, de 6/9 sidst forleden til Anst herreds ting skal have vidnet, at de skulle have hos været, seet og hørt, det Mads Jensen i Hjarup 22/10 nu sidst forleden skal være kommen ind i Laurits Christensens gård i Hjarup og sig skal have vedkendt en grå gildevædder, som han straks på steden skar højre øre af den og tog det med sig, hvilket Mads Jensen højlig benægter, han aldrig den gerning at have begået, tilmed vildige vidner, idet Anne Jensdatter, som i slig måder vidnet har, at være Laurits Christensens hustru, og Jesper Lauritsen hans nær slægt, og samme vædder tilhørte Inge Sørensdatter, som er Laurits Christensens søsterdatter, som han skal være værge for: så og efterdi Anne Jensdatter og Jesper Lauritsen befindes vildig, og Dorte Sørensdatter enlig, tilmed ikke heller lovlig varsel for samme vidnet givet, som det sig burde, da finder vi efter slig lejlighed samme deres vidne magtesløs at være, og ikke komme Mads Jensen til nogen forhindring.

(120)

** var skikket velb Mogens Rosenkrantz til Glimming hans fuldmægtig Iver Nielsen i Egebjerg med en opsættelse her af landstinget 21/11 sidst forleden, lydende ham da efter en anden opsættelses indhold at have stævnet Oluf Sørensen i nør Bjært med flere for en vidne, de 16/8 sidst forleden til Ginding herreds ting vidnet har, anlangende om noget Mogens Rosenkrantzes kærenge, at det har været rishugst og fædrift, hvilke vidner Mogens Rosenkrantz formener ikke så nøjagtig at være vidnet, fra hvad visse sted samme rishugst og fædrift skulle først begyndes, og ej heller ender deres vidne på nogen visse sted på hans grund, men slutter til en mose, som ligger på andre gode mænds tjeneres grund udenfor Mogens Rosenkrantzes lovhævd: så og efterdi for os i rette lægges fornævnte lovhævd, item forbud, såvel som og vidisse efter samme skiftebrev, og vi ikke har haft ejendommen i besigtning, om samme indstævnte vidnesbyrd lyder på de åsteder, for berørte adkom om formelder, da har vi efter slig lejlighed ikke vidst på fornævnte vidner at dømme, førend samme omtvistede åsteder ved gode mænds granskning bliver forfaret, og siden hvo påskader indkalde sig sagen på tilbørlig steder, og der gås om hvis ret er.

(127)

** var skikket Niels Vidisen i Spjarup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, som indeholder ham da efter en anden opsættelse 19/12 næst tilforn at have stævnet Hans Christensen i Egtved og Søren Jensen sst for et vidne, de til Jerlev herreds ting 22/8 sidst forleden vidnet har, at de 6/11 1654 skulle have været med Anders Madsen, slotsskriver på Koldinghus, hans tjener Peder Rasmussen i Niels Vidisens hus og gård og ham affordret tre øksne, som han af ham på hans husbonds vegne skal have afkøbt, og hvis penge han resterede, skulle han bekomme, hvorpå Niels Vidisen dem at skulle svaret, at han dem ikke skulle bekomme af hans gård, førend han bekom hans penge, hvilket Niels Vidisen højligen benægter aldrig de ord til dem at have haft: så og efterdi fornævnte indstævnte vidnesbyrds vidne ikke er fremlagt, endog sagen i seks uger er optagen, opsættelsen findes og til hjemting at være læst og forkyndt, som forskrevet står, så vi imod recessen uden bevilling ikke kan gøre længere forhaling, da finder vi efter slig lejlighed samme vidne magtesløs at være, og ikke komme Niels Vidisen til nogen forhindring.

(128)

** var skikket Jens Jensen Trans, borger og indvåner i Lemvig, hans visse bud Jens Munk sst på den ene og havde stævnet Mogens Bertelsen, borger og tilforordnet byfoged sst, for en dom han til Lemvig byting 30/11 sidst forleden, mellem Laurits Hansen, borger sst, på den ene og Jens Trans på den anden side, dømt og afsagt har, hvori han har tildømt Jens Trans at betale til Laurits Hansen 10 sletdaler efter en afsigelse, Laurits Hansen samme dag har i rette lagt, dateret Lemvig 16/10, og ikke i samme dom agtet eller anseet den tingsvidne eller kvittants, Jens Trans samme tid for ham derimod har i rette lagt, ladet læse og påskrive, af Lemvig byting udganget 19/11 sidst forleden, hvori bevises Jens Trans at have betalt til Laurits Hansen de resterende 40 rigsdaler med sin forfaldne rente, hvoraf noksom kan erfares Mogens Bertelsen i fornævnte dom og sentens mere har agtet svogerskab end retten, menende ham deri uret at have gjort, og fornævnte vildige dom i så måder magtesløs at blive: så og efterdi Mogens Bertelsen sin dom på landstings voldgift og derefter dannemænds afsigt har funderet, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod den hans dom at sige men ved magt at blive, og Jens Jensen Trans for unødvendig stævning derimod at give Mogens Bertelsen til kost og tæring fire rigsdaler i rede penge at betale.

(131)

** var skikket Gregers Poulsen, borger i Lemvig, på den ene og havde stævnet Mogens Bertelsen, borger der sst, for en dom han til Lemvig byting 19/1 1655 dømt og afsagt har, og tildømt Gregers Poulsen at erlægge og betale til Peder Olufsen, borger sst, nemlig hans søn Jens Gregersens arvelod, hvilke fornævnte sin dom han har funderet efter borgmester skrivelse, hvori Gregers Poulsen formener sig at være forurettet, efterdi han selv er vederhæftig ved middel og formue at kan forestå sin søns værgemål: så og efterdi for os fremlægges et tingsvidne af Lemvig byting, hvori er indført, et Jens Gregersens missive, borgmester og råd tilskrevet, dateret Køge 21/5 1655, dis indhold at han efter hans far Gregers Poulsens begæring har akkorderet og tilstedt hans arvelod hos ham at måtte forblive, hvilket og med en anden Jens Gregersens missive, Peder Olufsen tilskrevet, bekræftes, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme indstævnte bytings dom så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke komme Gregers Poulsen til nogen forhindring.

(133)

27/2 1656.

** var skikket Bodil Christensdatter i Sønderby, salig Christen Olufsens efterleverske, hendes fuldmægtig Christen Jespersen sst med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende hende da højligen at være forårsaget at have ladet stævne velb Gunde Rostrup til Allergård for en summa pending, nemlig hovedsum 163 rigsdaler efter hans derpå udgivne skadesløs brevs indhold med sin tilbørlig rente, og den gode mand sig forholder ikke at ville fornævnte penge betale, uanseet han derfor til hans værneting, nemlig Hammerum herreds ting, 1/10 sidst forleden er dom overgangen, hvilken dom hun formener ret at være, og hende her af landstinget to gode mænd at tilnævnes, som hende kan gøre udlæg af hans bo og bedste løsøre: da efterdi for os i rette lægges Gunde Rostrups udgivne skadesløs brev på 163 rigsdaler in specie, til Bodil Christensdatter, salig Christen Olufsens i Stavning udgivet, så sagen derom til hjemting er indkaldt, såvel som og i lige måde her til landstinget indstævnet, og i seks uger til i dag optaget, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere ophold, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Gunde Rostrup jo pligtig er og bør at betale Bodil Christensdatter samme summa penge med rente og interesse, og fordi tilfinder velb Knud Sørensen til Holmgård og Frederik Sachs til Rybjerg, som Christen Jespersen tilnævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Gunde Rostrups bopæl, der udæske og gøre Bodil Christensdatter udlæg af hans løsøre, det rigtig og for billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Bodil Christensdatter i andet Gunde Rostrups løsøre og jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så hun bekommer fuld udlæg for sin gæld, som de efter recessen vil ansvare og være bekendt.

(134)

** var skikket Niels Andersen Roland, prokurator i Viborg, på Jens Pedersen, forpagter på Agerkrog, hans vegne, i hans egen nærværelse, med en opsættelse her af landstinget 16/1 sidst forleden, indeholdende ham da at have stævnet Tomas Lauritsen, der sst, og hans hustru Maren Tomaskone, for de Jens Pedersens hustru og datter, Anne Jenskone og Kirsten Jensdatter i deres egen hus om aftenen 29/8 er indkommen og dem ublulig med skænds og ærerørige ord overfalden og dem på deres ære, gode navn og rygte skammelig beskyldt og i mange godtfolks nærværelse skanderet og beklikket har, og der skældt konen i husen Anne Jenskone for en troldkone, og siden skældt datteren Kirsten Jensdatter for en troldkoneunge, og at midsommer nat sidst forleden så hun, at hun danset i en trolddans, og skyldte hende for tyveri, og dem samtlig tilhobe for djævels lemmer at være, hvilke deres ære, ærlige navn og rygte fast angår, mener derfor de forpligtet at være samme deres løgnagtige beskyldninger at bevise, eller de derfor bør lide dele, sidde åbenbar skrifte, og dem at blive de samme, som de Jens Pedersens hustru og datter tilmeldt har. nu var Tomas Lauritsen her for retten til stede og ved højeste ed benægtede, at han eller hans hustru ikke har haft slige ord om Jens Pedersens hustru og datter, som ham er på vidnet, tilmed erklæret sig ikke at vide andet med dem, end alt hvis ærligt, kristeligt og godt er: og efter slig lejlighed og vores underhandling blev Jens Pedersen og Tomas Lauritsen nu her for retten med sammenlagte hænder deri forligt og forenet, og dermed afstod Jens Pedersen samme indstævnte vidner og tiltale, dog skal Tomas Lauritsens hustru, straks de hjem kommer, til Nørholms birketing, når Jens Pedersen påæsker, i lige måder erklære Jens Pedersens hustru og datter som det sig bør, og dermed skal samme sag også med hende være bilagt, når sligt af hende efterkommet er.

(137)

** (til sandemænds opsættelse i Hjerm herred) nu mødte sandemændene i Hjerm herred og begæret opsættelse i sagen, på det de des bedre kunne den rette sandhed udlede: og efter slig lejlighed, så og med Rasmus Jensens bevilling, blev sagen opsat til næste landsting efter sankt hans dag først kommer, og da sandemændene her at møde og gøre deres ed, under samme hesteleje, som de i dag skulle have gjort.

** var skikket Søren Madsen, borger og indvåner i Viborg, på hans søster Else Madsdatters vegne deres fuldmægtig Jens Høg, prokurator i Viborg, i Else Madsdatters egen nærværelse, med en opsættelse her af landstinget 16/1 sidst forleden, indeholdende dem da at have stævnet Niels Hansen, tjenende på Karstoft, for en vidne han til Nørvang herreds ting 9/1 1655 vidnet har, at Else Madsdatter, som den tid tjente på Karstoft, begæret at han ville opsige hans husbond hans tjeneste, hun ville fly ham en bedre tjeneste, i lige måder stævnet Niels Hansen og Niels Simonsen, også tjenende på Karstoft, for et vidne de i samme vidne vidnet har, at de har hørt og spurgt, at Else Madsdatter i egen person har standen for Jacob Ulfeld og sagt, at hun havde begæret af alle folk på gården, at de skulle opsige deres tjeneste, hvilke vidne beskyldes enlig og vildigt og vidnet efter Else Madsdatters ord og mundheld, som hun ikke er gestendig, men fast mere ved højeste ed benægter og fragår, aldrig sådanne ord til dem at have haft: efter flere ord dem imellem var, afstod Hans Christensen på Jacob Ulfelds vegne samme indstævnte vidner og deler, så det straks nu her for retten blev kasseret og ikke at komme Else Madsdatter til forklejning, hinder eller skade efter denne dag i nogen måder.

(140)

** var skikket velb Steen Bille til Kærsgård, KM befalingsmand på Koldinghus, hans fuldmægtig Jens Høg, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Anders Jørgensen, herredsfoged i Brusk herred, for en dom han til Brusk herreds ting 15/9 nu sidst forleden dømt har, eftersom Steen Bille skal have ladet stævne Hans Mikkelsen i Strandhuse, anlangende en klage det hans stedbørn skulle have holdt ulovlig skifte med ham, imod hans vilje og minde, og ikke enten herredsfogden eller nogen på KM vegne imidlertid hos været, og nu befindes det Hans Mikkelsen ikke ved sin klage ville ved stå, og efterdi Hans Mikkelsen så vidt har ført KM pengespild og skade på, formente ridefogden Jacob Lauritsen Beck, at han samme klage bør at ved stå eller og at være i øvrigheds minde: så og efterdi sagen befindes i seks uger til i dag optaget, og ikke fornævnte indstævnte dom for os i rette lægges, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere ophold, da finder vi efter slig lejlighed samme dom magtesløs at være.

(142)

12/3 1656.

** var skikket Niels Jensen Sløck, borger i Holstebro, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Niels Christensen Tiim, borger og byfoged i Holstebro, for en dom han til Holstebro byting 28/8 sidst forleden dømt og afsagt har, formeldende Niels Christensen at have tildømt Niels Jensen efter et pantebrev, som skal være gjort imellem salig hr Jens i Holstebro og sin hustru Else Knudsdatter og hendes lovværge og hendes børn, Jens Christensen, Knud Christensen og Anne Christensdatter og deres forordnede lovværge, at betale til salig hr Jens Andersens efterleverske Maren Mortensdatter 100 sletdaler med sin rente inden 15 dage, eller derfor udlæg ved lovlig nam og vurdering af fornævnte pant, herhos blev fremlagt efterskrevne tingsvidne af Holstebro byting 2/6 1646, otte mænd vidnet har, at Else Knudsdatter, salig Christen Nielsen Hedegårds efterleverske, der sst med sin tilsatte værge og hendes børns forordnede værge Christen Knudsen, borger sst, på hendes børns vegne kendte sig af en venlig lån til hendes store nød og trang skyldig at være hr Jens Andersen 130 rigsdaler, hvorfor hun pantsætter efterskrevne gård, hun selv påboer: så og efterdi af pantebrevet udførlig forfares, det Else Knudsdatter med hendes værge, såvel som og hendes børns forordnede værge, at have pantsat til Jens Andersen den gård, hus og ejendom, hun iboede, efter samme pantebrevs derom formelding, og fornævnte hendes børn dog ikke til samme dom, som efter samme pant er forhvervet, er stævnet og varsel givet, men Niels Jensen Sløck derfor alene søgt er, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme dom, såvel som den vurdering og tilbud, derefter gjort og forhvervet er, deri så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og byfogden Niels Christensen Tiim at give Niels Jensen Sløck for tilføjede omkostning tre rigsdaler.

(146)

** var skikket Joen Germandsen i Bølling på sin mor Magdalene, salig Germand Joensens, hendes vegne, i hendes egen nærværelse, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende hende da at have stævnet Tomas Pedersen i Rugsted, herredsfoged i Jerlev herred, for en hedenfindelse dom, han imellem hende og Niels Pedersen i Amhede på fornævnte ting 14/11 1655 afsagt har, anlangende en stolestade i Egtved kirke, hvormed hun formener sig højligen af ham at være forurettet, at han samme sag uden nogen billig årsag for hans overdommer har hedenfunden og ikke derpå ville dømme, hende til største skade og penge spilde, eftersom for ham blev fremlagt for retten hendes skriftlige indlæg, dernæst to tingsvidner, det ene dateret Anst herreds ting 5/6 1655, det andet af Jerlev herreds ting 18/6 1655, som udførligen vidner, at den tid velb Gunde Lange til Bregning var slotsherre på Koldinghus, da blev Joen Hansen, eftersom han har tilforn været fortrængt i kirken og ikke havde nogen stol til sig eller sine børn, at lade indsætte en ny stol i Egtved kirke næst op til Hjelmdrup stol, og nød gangstaden i samme stol så længe, han levede, og hans søn salig Germand Joensen samme stol og gangstand efter hans fars død sin livstid uden nogen modsigelse at have nydt, i lige måder blev for ham i rette lagt en kontrakt, dateret Kolding 11/4 1625, som salig Joen Hansen i Bølling med Mads Pedersen i Amhede, Mads Brun i Bølling og Jep Pedersen sst oprettet har om samme stolestade: så og efterdi Mads Sørensen og hans medfølgeres vidne, såvel som og provstens kundskab, alene befindes at angå en stolestade, som for 70 år og derover skal være opsat i fornævnte kirke, hvorimod bevises med salig Gunde Langes seddel, da lensmand på Koldinghus, samt en kontrakt udgivet 1624 og 1625, hvorledes da med samme stolestand skulle forholdes, da har vi efter slig lejlighed ikke kunne kendt fornævnte Mads Sørensen og hans medfølgeres vidne samt provstens kundskab så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs, og ikke at komme Magdalene, salig Germand Joensens, på hendes forhvervede vidne eller salig Gunde Langes seddel, og derefter oprettede kontrakt, til nogen forhindring, men ved magt at blive, og fornævnte hedenfindelse dom deri magtesløs at være.

(154)

** var skikket Joen Germandsen i Bølling på sin mor Magdalene, salig Germand Joensens, hendes vegne, i hendes egen nærværelse, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende hende da at have stævnet kaptajn Otte Henrik på Hjelmdrup, anlangende KM anpart korntiende, han på en tre års tid siden 1653, han fornævnte gård bekom at besidde, har ladet af ageren på Hjelmdrup mark med andet hans korn afføre, foruden nogen hjemmel eller tilladelse af Magdalene, salig Germand Joensens, eftersom hun KM anpart korntiende af Egtved sogn i fæste og benådning for en vis afgift har efter kong Christian den 4. benådningsbrev, dateret Antvorskov 9/2 1637, formener hun han bør med rette at betale for berørte tre års resterende tiende, som hans formand salig kaptajn Jens Rasmussen for ham gjort har: så og efterdi bevises salig Germand Joensen og hans hustru at have Egtved sognetiende kongens anpart i fæste begge deres livstid, efter salig kong Christian den fjerde hans bevilling og tilladelse, som forskrevet står, bevises og salig Germand Joensens hustru og derefter den fulde afgift KM anpart uden nogen afkortning at have udgivet, tilmed og Otte Henrik ej heller med nogen kongelig benådning bevislig gør, sig for tiende forskånet at være, såvel som og ej heller hans formand, som fornævnte gård Hjelmdrup for sin bestilling besiddet har, den for tiende fri at have haft, da har vi efter slig lejlighed ikke deri kunne kende samme indstævnte herredsfogeds dom så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og Otte Henrik den resterende tiende at betale, såvel som det og herefter at yde til salig Germand Joensens hustru efter recessen, som det dig bør.

(158)

** var skikket Henrik Møller, forrige KM tolder i København, hans fuldmægtig Otte Jessen på Lønborg bisgård med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Lorentz Boisen i Kolding, KM fiskemester til Koldinghus, belangende en summa penge, som han befindes at restere med på hans udgivne skadesløs obligation, 1693 rigsdaler, hvilke summa penge han til Kolding byting er tildømt ham straks at betale, eller lide rigens æskning, hvorfor ham formener, han jo med al rette bør at betale ham uden videre ophold, eller og at lide rigens æskning og forfølgning: da efterdi for os er i rette lagt Lorentz Boisen hans forseglede og underskrevne skadesløs brev og forpligt på fornævnte hovedstol 1693 rigsdaler, til Henrik Møller udgiven, til sin forfaldne terminer at skulle have været betalt med sin rente, hvilket ej sket er, så Henrik Møller fordi for den resterende summa med forfalden rente og omkostning, efter for berørte obligations og dis opskrifts indhold, så vidt ej af hovedstolen erlagt var, har været forårsaget dom derpå til hjemting at lade forhverve, som forskrevet står, såvel som og sagen her til landsting i lige måde ladet indkalde og i seks uger optagen, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere ophold, da vides ikke andet derom at sige, end Lorentz Boisen jo bør for den resterende summa med dis rente og omkostning deri æskning at lide.

(159)

** var skikket Niels Lauritsen Refs, borger i Holstebro, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Hans Christensen, Christen Andersen og Christen Christensen Murmester, alle borgere og indvånere i Holstebro, for en vidne som de har dem til fordristet til Holstebro byting 28/8 sidst forleden at skal have vidnet, i sin mening at de skulle have været hos, efter byfogdens befaling, og seet at Niels Lauritsen skulle have afslagen en hat af en af hans tjeneres hoved om natten imellem 12/7 og 13/7 sidst forleden, der de i Niels Lauritsens hus var i parlament med en af hans gæster, nemlig Jens Andersen i Hjermgård: så og efterdi befindes vidnesbyrdene iblandt andet at have vidnet, det Niels Lauritsen Refs skulle slaget Jens Jensen, byens tjener, hans hat af, og han dog for samme vidnesbyrds vidne i egen sag har varsel givet, som ej ske burde, deres vidne og ikke heller med syn til kød eller klæder bekræftet er, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme vidne, såvel som og ej heller den uendelige dom, derpå funderet, så noksom at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og Mads Iversen sætfoged deri at give Niels Lauritsen Refs til kost og tæring tre rigsdaler.

(161)

** var skikket Jacob Christensen i Hvilsbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Jep Nielsen Smed i Velling for en vidne, han til Holman herreds ting 29/10 1655 forhvervet har, anlangende Oluf Jepsen i Velling og Gøde Madsen sst, at de nærværende var i fjor noget for sankt mortens dag i Jep Smeds hus og gård i Velling, der hørte, at Jep Smed blev forligt med sin svoger Jacob Christensen i Hvilsbjerg om hvis, da resterede af den medgift, Jep Smed har lovet ham med sin datter, og da blev de så forligt, at han skulle give ham en kvie for samme resterende medgift, hvis det beløb højere gav han ham efter, og når han fik samme kvie, ville han få ham sit brev igen, hvilket vidne så beskyldes af Jacob Christensen, at han aldrig afslog pending eller pendings værd, tilmed er Oluf Jepsen hans egen søn, og den anden vidnesbyrd Gøde Madsen hans svend: efter flere ord dem imellem var, blev Jep Smed med hans svoger Jacob Christensen nu her for retten med sammenlagte hænder således forenet, at Jep Smed lovede og til forpligtet sig og sine arvinger at give Jacob Christensen eller hans arvinger 50 sletdaler til to terminer at betale, nemlig den halve part deraf til påske først kommende, og den anden halve part til sankt mikkels dag næst efter, og det i rede penge til fornævnte terminer at erlægge og betale, og derhos lovet og til forpligtet, at såfremt at han deri fandtes forsømmelig, da at give en rigsdaler i steden for hver sletdaler, som til fornævnte terminer skulle været betalt, og dermed er samme deres tvistighed på begge sider ganske ophævet og bilagt, men efterdi befindes sætfogden Tyge Nielsen ikke at have dømt på hvis, som for ham om samme brev er i rette sat, enten til eller fra, ikke heller bevises ham af lensmanden eller hans fuldmægtig dertil at være forordnet, men sig selv sat i dommersted, og i så måder Jacob Christensen omkostning tilføjet, da bør han fordi at give ham fem rigsdaler, i rede penge at betale.

(164)

** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse efterskrevne fire sedler, med påskrift at være læst på Han herreds, Kær herreds og Hvetbo herreds ting 1651 - 1654, lydende vide i Niels Tomasen, at jeg har bevilget Mikkel Pedersen i Knudgård og Jens Lauritsen i Vesterby med flere at må få hver en læs ålegårds ris i Ulvskov, dateret Oksholm 1624 - 1628 Dorte Budde, salig Iver Friises, egen hånd.

** var skikket Jens Lauritsen Vestergård, KM renteskriver i København, hans fuldmægtig Søren Nissen i Bandsbøl med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Christen Nielsen i vester Marup, herredsfoged i Bølling herred, for en dom han 24/12 næst forleden til Bølling, imellem Jens Lauritsen og hr Niels Jørgensen i Dejbjerg præstegård, dømt har og deri i sin sentens ladet indsætte, at efterdi hr Niels Jørgensen der den dag lader tilbyde kapitalen, nemlig 100 rigsdaler med dis efterstandende rente i specie, da vidste han ikke at tilfinde ham at lide æskning, efterdi recessen formelder, hvad ved nam kan søges, da skal delemål fortøve: da efterdi for os er i rette lagt hr Niels Jørgensens underskrevne skadesløs håndskrift, til Jens Lauritsen udgivet, på fornævnte summa i rede penge at betale, som ikke befindes til sin forfaldne termin og sted at være betalt efter samme hans forpligts indhold, så Jens Lauritsen har været forårsaget, sagen på rigens æskning til hjemting at lade indkalde, og herredsfogden dog ikke har vidst ham æskning at lide, formedelst hovedstolen og renten var tilbudt, og omkostningen aldeles forbigået, da bør den hans dom fordi magtesløs at være, og hr Niels Jørgensen, efter bemeldte hans skadesløs forpligt, hovedstol med rente og interesse til Jens Lauritsen at betale, eller og rigens æskning at lide, såvel som og fornævnte herredsfoged Christen Nielsen for denne hans doms udstedelse og dis forårsagede omkostning at give Jens Lauritsen fire rigsdaler.

(168)

26/3 1656.

** var skikket velb Steen Bille til Kærsgård, KM befalingsmand på Koldinghus, hans fuldmægtig Anders Jørgensen, ridefoged til Koldinghus, og havde hid kaldt sandemænd af Anst herred, Iver Hansen Friis i Kurborg i Vamdrup sogn hans bane at udlede, som er død funden på Lunderskov mark i Anst herred 14/2 sidst forleden, og nu fremlagde Niels Jørgensen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Anst herreds ting 26/2 sidst forleden, som indeholder Iver Iversen i Lunderskov med flere at have vidnet, at de enhver var i Jep Mogensen i Lunderskov hans hus søndag 10/2, som han havde hjembudt dem med en del andre fra kirken, som havde været faddere til hans barn, dismidlertid da var Iver Hansen der i fornævnte hus og legede for folkene på en fiol, men ikke nogen fornam, at der nogen havde med ham andet at bestille, mandag morgen derefter kom han og var noget drukken og spurgte efter hans stob, så gik han ud af huset ned ad Drabæk mølle: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Iver Hansen Friis af våde, drukkenskab og ulykkelig hændelse at være druknet og omkommen, og det ham til bane og livs lagt.

(169)

** var skikket Mads Jensen af Erritsø hans fuldmægtig Poul Pedersen af Frederiksodde og havde hid kaldt sandemænd af Elbo herred, manddød at sværge over Laurits Ibsen, som tjente velb Steen Bille til Kærsgård, KM befalingsmand på Koldinghus, for Niels Jensen, som boede i Erritsø, han skal have ihjel skudt imellem Borup og Skærbæk 5/2 sidst forleden, og fremlagde Poul Pedersen for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Elbo herreds ting 4/3 sidst forleden, som indeholder Jens Pedersen Kock med flere i Erritsø at have vidnet, at de nærværende hos var på Borup mark 8/2 sidst forleden, da så og hørte, at Laurits Ibsen, som tjente på Koldinghus, skød efter en hare, og haren den løb bort, og i det samme faldt Niels Jensen i Erritsø ned til jorden på den venstre knæ: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Laurits Ibsen manddød over og til hans fred, for Niels Jensen han af våde og ulykkelig tilfald imod hans vilje har dræbt og skudt, eftersom de selv sandhed derom havde udspurgt og forfaret.

(170)

** var skikket Søren Mikkelsen i Bøgvad og havde hid kaldt sandemænd af Slavs herred, hans bror salig Morten Mikkelsen i Klink hans bane at udlede, som 5/2 næst forleden blev skudt og af samme skud døde 16/2, og nu fremlagde Søren Mikkelsen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Slavs herreds ting 6/3 sidst forleden, Christen Mikkelsen med flere i Hejnsvig at have vidnet, den næste tirsdag efter kyndelmisse næst forleden da kom Morten Mikkelsen i Klink ind til Christen Mikkelsen i Hejnsvig, og noget derefter samme dag kom Christen Bendsen i Hejnsvig ind til ham, og da straks faldt dem nogen ord imellem, da de tvistes med hverandre, og opstod Christen Bendsen og tog hans bøsse, han havde med sig der, og løb ad stuedøren med den og sagde til Morten Mikkelsen, vil du mig noget da kom nu her ud, og greb Morten Mikkelsen en ildklo i hånden og løb ud af gården, og noget derefter hørte de en bøsseskud gik af, og som de kom til døren, så de Christen Bendsen stod med bøssen i hans hænder, og Morten Mikkelsen lå på jorden og var skudt i hans højre lår: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Christen Bendsen i Hejnsvig at være Morten Mikkelsens bane, ham at have dræbt og ihjel skudt, og fordi svor ham fra hans fred.

(171)

9/4 1656.

** var skikket Hans Terkildsen i ---- med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Niels Sørensen og Hans Madsen i Kolding vadridere for et vidne, de til Kolding byting 5/10 sidst forleden, Anders Nielsen i Kovstrup til vilje, vidnet har, dis indeholdende at de på Kovstrup mark skulle have været så nærværende til stede den tid, at Anders Nielsens søn Laurits Andersen dræbte og ihjel slog Hans Terkildsens salig far Terkild Hansen, at de hørte og så deres håndgerning, hvilke Hans Terkildsen formener, de ikke der hos skal have været, langt mindre det enten seet eller hørt, som af Anders Nielsens supplikation noksom at eragte, det han for sin lensmand Kaj von Ahlefeldt, KM befalingsmand på Haderslevhus, skal have angiven og berettet: så og efterdi ikke befindes Niels Sørensen og Hans Madsen vadstedridere at have om vidnet, hvad gevær Laurits Andersen skulle have haft i sin hånd, hvormed han skulle dræbt Terkild Hansen, de og ikke heller har ham hindret, der han draben på Terkild Hansen skulle have gjort, eftersom de dog har om vidnet, dem så nærværende til stede været, det seet og hørt hvis ord imellem skal være faldet, men langsommelig tid, efter sligt skulle være sket, derom vidnet har, bevises og med Anders Nielsens supplikation, at gerningen skal være sket om morgenen tidlig, og ingen har seet, hvorledes dermed er tilgangen, undtagen en karl fra Fyn, og en fra Ribe, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende fornævnte vadstedridere deres vidne bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(174)

** var skikket Peder Hansen i Dollerup på den ene og havde stævnet Maren Nielsdatter, der sst, for et vidne, hun til Anst herreds ting 9/11 sidst forleden vidnet har, eftersom hun skulle aget med Hans Sørensen fra Kolding og hjem til Dollerup, og som de kom på vejen neder til Hylkebjerg, da skulle Peder Hansen kommen ridende efter dem og bød dem god aften, hvortil de ham skulle have svaret en god aften, og da sagde Mette Hansdatter, Hans Sørensens hustru, til Peder Hansen, hvilken en køn hest har du, hvad har du givet for den, hvortil han hende skulle have svaret, penge, da skal fornævnte Maren Nielsdatter sagt til ham, vil i følges hjem med os, hvortil han skal have svaret, at han ville følges noget med dem, så red han ned noget forved dem, så gik Hans Sørensen af hans vogn og sagde, at han ikke ville følges med dem, og som han skulle være gået fra vognen, skulle Peder Hansen reden tilbage igen til vognen og skulle have draget hans kårde og gav Mette Hansdatter en slag eller to deraf, og siden skal han have reden fra dem og ned af Hylkebjerg og skudt, disligeste stævnet Mette Hansdatter, Hans Sørensens hustru, for et vidne hun samme dag til fornævnte ting vidnet har, det hun og hendes husbond skulle have været på Koldinghus og der ydet deres landgilde og agede på deres rette farende vej, da skulle Peder Hansen kommen ridende efter dem og jaget hendes husbond fra vognen og noget efter skød bøssen af efter ham, så han måtte begive sig i åen med stor livsfare: efter flere ord blev Peder Hansen og Hans Sørensen nu her for retten med sammenlagte hænder om samme deres tvistighed forenet, så de det på begge sider afstod, og efter slig lejlighed bør samme indstævnte vidner og syn ingen magt at have, eller samme sag og tiltale på enten sider til hinder eller skade at komme, dog Hans Sørensen at give Peder Hansen til kost og tæring to rigsdaler til pinsedag først kommer, i rede penge at betale, så og der foruden Hans Sørensen at betale brevpenge for denne dom og forening, og hvo af dem, som herefter den anden med slagsmål eller i andre utilbørlige måder overfalder og lovlig bevises, da den forbrydende at give den anden hver gang fire rigsdaler.

(176)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Handbjerggård hans fuldmægtig Poul Lauritsen i Brårup på hans tjener Christen Pedersen murmester i Sønderby hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, indeholdende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Morten Andersen i Pilgård og hans medbrødre vidnespersoner, for de på underskedelige måder til Hjerm herreds ting 9/5 1655 vidnet har, at noget efter sankt valborg dag 1654 var Christen Murmester i Kragelund i Hjerm sogn, og da skulle de have seet Christen Pedersens karl standen med en grå kvie, som for dem skulle være sagt, det var den kvie som tilforn var tagen fra Christen Madsen i nør Søller, og da Christen Murmester at skulle have ført kvien til Hedegård og blev der til græs, endnu havde Johan Brockenhuus stævnet Christen Madsen i nør Søller for en landstings dele, han til Viborg landsting 27/3 har fremvist, grundet på en dom og dele, Niels Christensen i Gammelby, herredsfoged til Hjerm herreds ting, 18/7 og 20/9 forleden imod Christen Pedersen dømt og udstedt har, angående en kvie, som Niels Christensen har dømt Christen Pedersen at skaffe sig hjemmel til, eller derfor at lide tiltale, og ham så vist ubevisligen på ære og velfærd eftertraktet, hvorfor Johan Brockenhuus formener, bemeldte dele burde magtesløs at være: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd mesten del enlig og uoverensstemmende om samme kvie har vidnet, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme vidner, såvel som den dom, derpå funderet, og de deler, derefter udstedt er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og Niels Christensen herredsfoged for samme doms udstedelse at give velb Johan Brockenhuus til omkostning tre rigsdaler.

(180)

** var skikket velb jomfru Anne Munk til Haraldskær hendes fuldmægtig Hans Christensen Hjul med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende hende da, efter en seks ugers stævning, at have stævnet velb afgangne salig Jørgen Munk af Haraldskær hans kreditorer for en summa penge, som hun har ladet anvende og bekoste på samme hendes afgangne bror Jørgen Munks begravelse, som hun ved Tørrild herreds ting 1/9 sidst forleden har ladet forhverve dom for, hvorfor hun formener samme dom bør ved magt at blive, og hun for samme hendes udlagte bekostning bør to gode mænd at have opnævnt, at gøre hende indvisning og udlæg i salig Jørgen Munks løsøre og jordegods: så efterdi for os i rette lægges jomfru Anne Munks underskrevne fortegnelse på fornævnte summa penge, hun har bekostet og udlagt til hendes salig bror Jørgen Munks begravelse, og hende ej betalt er, så sagen fordi derom til hjemting er indkaldt, og der dom ganget som forskrevet står, såvel som og her til landstinget indkaldt, og i seks uger til i dag opsat, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end jomfru Anne Munk jo derfor bør at have fyldest og udlæg i hendes salig bror Jørgen Munks efterladte løsøre og jordegods, hvor det findes kan, og fordi tilfinder velb Jørgen Kås til Vedtofte og Peder Mund til Serreslevgård, som Hans Christensen dertil nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger med herredsfogden sligt at efterkomme, og det efter recessen som de vil ansvare og være bekendt.

(182)

** var skikket velb fru Anne Friis, salig Laurits Lindenovs, til Oregård hendes fuldmægtig Hans Christensen Hjul med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, som indeholder hende da efter en seks ugers stævning at have stævnet salig afgangne Jørgen Munk til Haraldskær hans kreditorer for en summa penge efter hans udgivne skadesløs brevs indhold, som hun til Tørrild herreds ting 1/9 sidst forleden har ladet forhverve dom efter, hvilke dom fru Anne Friis formener bør ved magt at blive, og hende to gode mænd at tilnævnes at gøre indvisning i afgangne Jørgen Munks løsøre og jordegods: så og efterdi for os er i rette lagt afgangne salig Jørgen Munks forseglede og underskrevne skadesløs brev, til fru Anne Friis udgivet, på bemeldte 120 rigsdaler hovedstol med sin rente at betale, som ej efterkommet er, så dom fordi derpå til hjemting er forhvervet, og siden her til landstinget i lige måde sagen indkaldt, og i seks uger til i dag optaget, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end bemeldte fru Anne Friis jo for samme summa med rente og interesse jo bør at have indvisning og udlæg i salig Jørgen Munks efterladte løsøre og jordegods, hvor det findes, og fordi tilfinder velb Jørgen Kås til Vedtofte og Peder Mund til Serreslevgård, som Hans Hjul nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden sligt at efterkomme, og det efter recessen, som de vil ansvare og være bekendt.

(185)

** var skikket velb jomfru Anne Marie von Andersen til Ulsund hendes fuldmægtig Knud Lauritsen, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende hende da at have stævnet Christen Lauritsen i Vinkel for en dom, som han på nogen ulovfaste vidner har funderet og afsagt til Skodborg herreds ting 17/2 sidst forleden, hvilke vidner her til landstinget 30/1 sidst forleden er magtesløs kendt, med hvilken hans dom han skal have frakendt jomfru Anne Marie og med interesserede og arvinger en hede og ejendom, til Ulsund hovedgård liggende, efter for berørte lejlighed formener samme ugrundede dom tillige med fornævnte vidner bør magtesløs at være: så og efterdi befindes de vidner og syn, som samme dom er på funderet, her til landstinget tilforn ved endelig dom er underkendt, efter den lejlighed samme vores dom derom bemelder, da finder vi efter slig lejlighed fornævnte indstævnte dom magtesløs at være.

(186)

** (til Henrik Møllers opsættelse med Jens Pedersen) så var Jens Pedersen nu her for retten til stede ført og endnu var opsættelse begærende, var og i rette mødt Søren Andersen, foged på Sødal, på Jens Pedersens brødre deres vegne og begæret sagen endnu på nogen tid at måtte bero: da efter slig lejlighed blev samme sag endnu opsat til i dag 14 dage, og derhos lovet Søren Andersen, at en af Jens Pedersens brødre, nemlig enten Tomas Pedersen eller Christen Pedersen da her at møde, og sagen da uden videre stævning og forhaling at komme til ende.

(187)

23/4 1656.

** var skikket Peder Hansen Helt, borger og indvåner i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Niels Iversen, forrige byfoged i Kolding, for en dom han til Kolding byting 24/3 1655 sidst forleden, imellem ham og Anders Madsen, slotsskriver på Koldinghus, dømt og afsagt har, anlangende et købebrev om den grundmurede gård i Kolding, ved torvet beliggende, som Anders Madsen med Peder Helt i hans unge og mindre åringer, ham til skadelig ødselhed, efter Anders Madsens eget konciperede købebrev sig til største skade gjort har, og Niels Iversen en afvisnings dom 2/11 1642 skal have dømt, med hvilke dom Peder Helt sig formente af byfogden da forurettet at være, idet han om hvis for ham var i rette sat og fornævnte købebrev, som i hans unge og mindre år af ham udgivet er, og ham til skade var, burde ved magt at stande eller ikke, hvorpå han ikke da så i hovedsagen har kendt, som det sig burde, men så bemeldte afvisningsdom udstedt, hvilken hans dom derfor at Peder Helt her til Viborg landsting har været i rette stævnet 15/7 1656, og af landsdommeren påkendt som udømt at være, og hvem videre påskader sagen på tilbørlige steder at indkalde, eftersom Anders Madsen da fornævnte tid her til Viborg landsting har protesteret og sig fra fornævnte stenmurede gårds køb selv frastanden, årsagen fornævnte gård af rigens fjender i den svenske fjendtlige indfald er for den fattige karl Peder Helt ganske ruineret: efter flere ord dem imellem var, blev det nu her for retten således forhandlet, at Anders Madsen, formedelst vores underhandling og begæring, endnu samme gård skulle til købs beholde, hvorom Anders Madsen og Peder Hansen blev forenet, og samme køb på bemeldte gård og ejendom, som det nu bygget og forfunden er, hvad den billigen kan koste, på fire dannemænd deres taksering til betroede og indstillet, hvortil Anders Madsen på sin side tog Henrik Ravn og Poul Bertelsen, begge rådmænd i Kolding, derimod tog Peder Hansen Helt på sin side Lyder Henriksen borgmester og Anker Jepsen, rådmand sst, hvilke fire dannemænd engang inden sankt hans dag midsommer først kommende skal forsamles og da at sætte og taksere samme gård og ejendom, hvad den billigen nu, som for berørt er, kan koste, hvorefter og Anders Madsen Peder Helt den skal betale, og Peder Helt derimod at give Anders Madsen nøjagtig skøde og forvaring, som det sig bør, og dermed al deres tvistighed, som af forrige køb forårsaget er, på begge sider ophævet og bilagt.

(191)

** var skikket Henrik Møller, indvåner i København, hans fuldmægtig Peder Jensen på Lønborg bisgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, indeholdende ham da efter en måneds opsættelse at have ladet stævne Jens Pedersen, forrige skriver og ridefoged til Lønborggård, anlangende 618 rigsdaler, som Jens Pedersen utilbørligen fra landkisten beholder, hans husbond uafvidende: så og efterdi der befindes af Jens Pedersens overleverede regnskaber, ham at have ført sig til udgift 618 rigsdaler, som til landkisten skulle være erlagt, som dog ikke befindes at være sket, hvorover han, såvel som og for mere, af Henrik Møller er i arrest taget, og siden efter hans egen udgivne forpligt er tiltalt på ære og velfærd at straffes og lide som vedburde, så befindes dog Henrik Møller iblandt andet at have bevilget, at dersom samme penge til landkisten kunne blive erlagt, måtte han på æren forskånes og løslades, hvorpå befindes hans brødre og venner ham, til landkistens gælds aflæggelse, at have forstrakt i et skrin hos byfogden Jens Jørgensen i Viborg deponerede 456 rigsdaler, og der foruden håndskrift og brev på et halvt hundrede sletdaler, da kunne vi efter slig lejlighed ikke rettere derom kende, end samme ham forstrakte og deponerede penge og brev på 50 sletdaler jo bør landkisten, så vidt det tilstrække kan, at følge, og Jens Pedersen for resten, som til landkisten resterer, i arrest og efter hans husbonds vilje i fængsel og jern at forblive, indtil resten af samme landkistes penge til fulde skadesløs bliver erlagt og afbetalt.

(199)

** var skikket velb Hans Friis til Kragerup hans fuldmægtig Laurits Mikkelsen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelses indhold at have stævnet Søren Lauritsen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom han på fornævnte herreds ting 23/2 næst forleden dømt og afsagt har, med samme dom har han nu tilfunden ham at have betaling i salig Jørgen Munks efterladte gods for 677 daler, som den salig mand er tilregnet at være bleven Hans Friis skyldig, formenende samme dom bør at konfirmeres, og derhos bydes og befales gode mænd, som med herredsfogden kan gøre indførsel i salig Jørgen Munks efterladte jordegods og løsøre: da efterdi for os er i rette lagt for berørte restants og fortegnelse, under Hans Friises egen hånd bekræftet, lydende i sin summarum på 541 daler, såvel som og i lige måde er fremlagt et Jørgen Munks underskrevne bevis, til Hans Friis udgivet, hvori han kendes efter deres kontrakt for sin resterende landgilde af Harresø til den tid, Peder Vonsild drog derfra, 40 rigsdaler, endnu ti rigsdaler for sæderug, der foruden to rigsdaler til snapsting 1656 at betale, disligeste er og i rette lagt en salig afgangne fru Sofie Friises underskrevne brev, til Hans Friis udgivet, lydende på 10 rigsdaler, som hun ham er skyldig blevet, så sagen fordi derom til hjemting er gjort anhængig, og dom ganget som for er rørt, såvel som og siden her til landsting indstævnet, og i seks uger til i dag optaget, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Hans Friis jo for den fornævnte restantses resterende summa, såvel som og efter Jørgen Munks egen brev samt og for Jørgen Munks kvota af de ti rigsdaler, efter hans salig mors brev, bør at have indvisning og udlæg i salig afgangne Jørgen Munks løsøre og jordegods, hvor det findes kan, og fordi tilfinder velb Erik Lunov til Viskumgård og Frands Rantzau til Estvadgård, som Hans Friises fuldmægtig nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger i herredsfogdens nærværelse dem at forsamle og gøre udlæg, som forskrevet står, og det efter recessen som de vil ansvare og være bekendt.

(202)

** var skikket Søren Christensen i Frederiksodde hans fuldmægtig Niels Andersen Roland med en opsættelse her af landstinget 9/4 sidst forleden, lydende dem da efter en opsættelses indhold at have stævnet Niels Iversen, forrige byfoged i Kolding, for en dom han 6/2 sidst forleden, imellem Søren Christensen på den ene og Peder Ibsen Kyed i Kolding på den anden side, dømt og afsagt har, belangende en summa penge det Søren Christensen til ham skal være skyldig bleven, efter hans bevises indhold, og tilfunden ham inden 15 dage at betale efter forordningen, eller nam og vurdering undergivet, uanseet Søren Christensen har regnskab med Peder Kyed, det han af ham derimod på adskillige tider skal have bekommet, både i varer og andet: da efterdi sagen i seks uger til i dag er opsat, og opsættelsen til hjemtinget findes læst og påskrevet, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme indstævnede dom magtesløs at være og ikke komme Søren Christensen til nogen forhindring.

(204)

7/5 1656.

(ingen dommere, Henrik Jensen ene)

21/5 1656.

(ingen dommere, Henrik Jensen ene)

(205)

4/6 1656.

** var skikket Laurits Mikkelsen i Ulbæk og havde hid kaldt sandemænd af Nørherred, hans søn Christen Lauritsens bane at oplede, som blev slagen og stukken med en kniv søndag 2/3 sidst forleden og døde deraf den næste tirsdag efter påske sidst, og nu først fremlagde Laurits Mikkelsen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Nørherreds ting 8/5 sidst, som indeholder det Christen Christensen i Adsbøl vidnede, at han var hos salig Christen Lauritsen af Ulbæk fra 2/3 og til tredje påskedag sidst forleden at læge på den skade, som Christen Lauritsen havde, som Peder Christensen felbereder havde gjort ham samme dag, og salig Christen Lauritsen klagede på Peder Christensen, at han uden al skyld stak ham med en kniv i hans venstre arm og skar ham i hans hoved, sammeledes efterskrevne tingsvidne af Nørherreds ting 22/5 sidst forleden, otte mænd vidnet har, det Laurits Mikkelsen stod der den dag for ting og gav til kende, at den dag hans søn salig Christen Lauritsen af Ulbæk blev begraven på Lyne kirkegård, da han lyste manddød over hans grav, da fremkom Niels Madsen i Adsbøl på Peder Christensen felbereder hans vegne, bød bod og bedring til, om han måtte komme til sin fred: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Peder Christensen felbereder, som tjente i Ulbæk, at være Christen Lauritsens bane og fordi svor ham fra sin fred.

(206)

15/6 1656.

(ingen dommere, Henrik Jensen ene)

2/7 1656.

(ingen dommere, Henrik Jensen ene)

16/7 1656.

(ingen dommere, Henrik Jensen ene)

30/7 1656.

(ingen dommere, Henrik Jensen ene)

13/8 1656.

(ingen dommere)

27/8 1656.

** var skikket velb Peder Reedtz til Tygestrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud og fuldmægtig Jens Sørensen i Ulfborg kærgård, ridefoged til Lundenæs, og havde hid kaldt sandemænd af Hammerum herred, Peder Jensen af Lind hans bane at udlægge, som er død funden i Rind å 28/6 sidst forleden, og nu fremlagde Jens Sørensen efterskrevne tingsvidne af Hammerum herreds ting 16/8 sidst forleden, som indeholder Sidsel Knudsdatter i Lind at have vidnet, at på søndag da sidst forleden var 14 dage, da sagde hendes mand salig Peder Jensen Rødding til hende og begærede af hende, at hun ville gå med ham, de ville begge drukne dem, og da svarede hun nej, hun ville det ikke gøre, så gik han ud samme dag og sagde, at han ville gå til kirken, og så så hun ham ikke mere, førend den næste mandag derefter, han blev funden død i Rind å ved Kirkebro: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Peder Jensen sig selv at have ombragt, og fordi svor ham hans egen bane på.

(208)

** var skikket Niels Nielsen Obling med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Christen Ibsen, tingholder til Nørherreds ting, for en dom han 17/4 sidst forleden, imellem Niels Nielsen på den ene og velb Tyge Below til Frøstrup, KM befalingsmand på Hindsgavl på den anden side, dømt og afsagt har, i hvilken dom han tildømmer Niels Nielsen 50 rigsdaler med rente og billig skadegæld skadesløs at betale efter en afsigelse, voldgiftsmændene skal have gjort imellem Niels Nielsen og Oluf Nielsen i Kastkær, hvilke hans dom i efterfølgende måder beskyldes, at han ikke har anseet, at Niels Obling residerer i Ribe og har der sin bopæl, og Ribe byting at være hans rette værneting, og er for ham fremlagt købebrev, at han sin hus og gård, beliggende i nør Bork, solgt og afhændet har, og ingen bopæl har haft i Nørherred siden 15/1 sidst forleden, og desuden funderer hans dom på efterskrevne opskrift på hvis bekostning er anvendt på fornævnte voldgift, Hans Mansen, foged på Frøstrup, har fremlagt, som ikke findes under dag og dato eller nogen hans uderskrivelse: så og efterdi befindes Niels Obling at være tilkendt at give Oluf Nielsen 50 rigsdaler skadesløs efter anfordring i alle måder at betale uden tøe og trætte, hvilke dog ikke af ham er efterkommet, så fogden fordi har tilfunden Niels Obling 50 rigsdaler med billig skadegæld at betale, eller ved nam at søges, da ved vi efter slig lejlighed ikke så vidt imod den hans dom at kunne sige, men Niels Obling pligtig for skadelidelse fra den tid, samme afsigt til hjemting først er forkyndt, nemlig 14/2 sidst forleden, at give Oluf Nielsen fire rigsdaler, i rede penge at betale, og fornævnte indstævnte opskrift derimod ingen videre magt at have.

(210)

** var skikket Peder Knudsen i Trelde med en opsættelse her af landstinget 16/5 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Jacob Tomasen i Søholm, herredsfoged i Elbo herred, for en dom han til Elbo herreds ting ved snapstings tide sidst forleden over ham dømt og afsagt efter Anders Olufsen i Borup, ridefoged i Elbo herred, hans begæring, i hvilke dom han skal have ham fradømt sin gårds fæste, formedelst gården ej er så fuldkommen bygget, som den burde, og ikke han har anseet, at gården i sidste svenske fejde med den ganske by er afbrændt, men sig fattige mand den største skade at have lidt og udstanden, og ikke ham skal være bevist, at KM på gårdens herlighed, landgilde, ægt og arbejde, skat og skyld skal være sket forkort, men han fattige mand det jo rigtig og i rette tide efter begæring i disse hårde og dyre åringer har betalt: så og efterdi med synsvidner bevislig gøres fornævnte gård, Peder Knudsen iboer, at være ganske bygfældig og ej forbygget og ved magt holdt, som det sig burde, så herredsfogden fordi har ham samme sin gårds fæste efter recessen fradømt, da ved vi efter slig lejlighed ikke den hans dom at kunne underkende, men ved fuldmagt at blive.

(213)

** var skikket Niels Christensen i Stabildal hans fuldmægtig Jens Sørensen, ridefoged til Lundenæs, med en opsættelse her af landstinget 13/8 sidst forleden lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Niels Christensen i Gårdby herredsfoged, for en dom han 9/4 sidst forleden på Hjerm herreds ting dømt og afsagt har, og deri tildømt Peder Christensen i Gundersborg at være lovværge for Anne Pedersdatter, barnfødt i Dollerup, uanseet ikke for ham er bevist ham at være fuld vederhæftig samme værgemål at forestå, tilmed skal findes dem i hendes slægt og byrd ligeså til hende beslægtet, som Peder Christensen er, og meget bedre og fuld vederhæftig samme værgemål at forestå, dernæst fremlagde efterskrevne tingsvidne af Hjerm herreds ting 9/7 sidst forleden, som indeholder Christen Jensen i Måbjerg by med flere at have vidnet, at Niels Pedersen, boende i Svendsholm i Staby sogn, han er barnfødt i Sønderlund i Måbjerg sogn af ærlige forældre, hans far Peder Jørgensen, hans mor Maren Nielsdatter, og er lige så nær i slægt og byrd til Anne Pedersdatter, født i Dollerup, som Peder Christensen i Gundersborg, nemlig fuld søskendebørn: så og efterdi her for os er fremlagt et tingsvidne, 9/7 sidst forleden udstedt, at Niels Pedersen i Svendsholm er lige så nær i slægt og byrd til Anne Pedersdatter, født i Dollerup, som Peder Christensen i Gundersborg, nemlig fulde søskendebørn på fædrene side, og vederhæftig meget bedre end Peder Christensen, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom at være som udømt, og sagen til herredsting igen at komme, og bemeldte vidne såvel som parternes andre dokumenter for fogden at i rette lægges, i hans dom at lade inddrage, derefter endelig at dømme, som han vil ansvare og være bekendt.

(214)

** var skikket velb Sivert Brockenhuus til Ullerup hans fuldmægtig Mikkel Bjerg på Tjæreborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Christen Ibsen i Strellev kærgård, tingholder til Nørherreds ting, for en vurdering han til Nørherreds ting næst forleden udstedt har, belangende at Jens Christensen i Forsum ved to mænd 10/4 ladet ved nam og vurdering udvurdere af Erik Christensens bo i Forsum efterskrevne hopper og korn, uanseet samme vurderingsmænd ikke dertil af tinge skal være optagen eller tilnævnt, og formente Sivert Brockenhuus, at samme vurderings vidne ikke så lovlig at være dreven, at det bør nogen magt at have: da efterdi sagen over seks uger til i dag er optagen, og opsættelsen findes påskrevet til hjemtinget at være læst, og ingen nu er mødt, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme indstævnte vurderings vidne og udlæg magtesløs og ikke at komme Sivert Brockenhuus eller hans tjener til nogen forhindring, og Jens Christensen i Forsum, som samme vurdering har forhvervet, at give velb Sivert Brockenhuus til omkostning tre rigsdaler, og Christen Sørensen sst, som samme vurdering har udstedt, i lige måde at give ham to rigsdaler, i rede penge at betale.

(215)

** var skikket Jep Pedersen af Seest med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Peder Christensen i Bramdrup for et vidne, han til Kolding byting 22/8 sidst forleden vidnet har, at han 5/8 næst tilforn om aftenen skal være kommen gangende i Lusbygade og ville gå hjem, da skulle de have seet, at Jep af Seest med Jørgen Pedersen skinder skulle have haft Hans Nielsen snedker nede på jorden og slog ham med sten og næver, item Jens Madsen væver i Kolding at have vidnet, at han og hans hustru Maren Pedersdatter hørte samme aften, det nogle slog Hans Nielsen med sten, såvel som så det Jørgen Skinder lå på ham: så og efterdi Peder Christensen i Bramdrup hans vidne befindes enlig, Jens Madsen væver og befindes at have vidnet på sin egen og hustrus vegne, tilmed ej heller om nogen synlig gerning ham at have seet, Jep Pedersen skulle gjort på Hans Nielsen snedker, han og det højlig i dag her for retten benægtede, som for er rørt, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme vidne, såvel som den dom og dele, så vidt det Jep Pedersen angår, bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(219)

** var skikket Maren, Niels Gertsens, i Kolding med en opsættelse her af landstinget 30/7 sidst, lydende hende da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Niels Iversen, forrige byfoged der sst, for to deler som han til bytinget der sst 16/6 1652 over hende udstedt har, belangende hende efter landsdommers dom, dateret Viborg landsting 5/5 1652, at være tilfunden at give Henrik Lauritsen og Peder Hansen Helt i Kolding enhver til kost og tæring fem rigsdaler, og ikke samme landstings dom skal formelde om nogen rede penning udlæg, hvori hun sig formener, at han med samme deler hende højligen har forurettet, i det at ikke først er gangen nogen dom i sagen til hjemting, hvorefter de hende med nam kunne have søgt, eftersom hun er en bosiddende kvinde, og deri ikke recessen har ville agtet, at ingen må deles som ved nam kan søges: så og efterdi ikke befindes seks høringer navnlig at være indført i samme to deler, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende dem deri så noksom, at de såvel som de landstings deler, derefter forhvervet er, bør nogen magt at have men magtesløs at være, og efterdi den indstævnte vidne ej er fremlagt, endog sagen i seks uger er opsat, så imod recessen uden bevilling kan gøres længere ophold, da bør samme vidne i lige måde ingen magt at have.

(220)

** var skikket Peder Jensen Frøjk i Holstebro med en opsættelse her af landstinget 30/7 sidst forleden, formeldende ham da efter en anden opsættelses indhold at have stævnet Niels Christensen Tiim, byfoged i Holstebro, for en dom han til Holstebro byting 6/5 sidst forleden 1656 afsagt har over hans fæsteenke Anne Jacobsdatter, forhvervet af Anders Lauritsen, tilforn boede på Lindtorp, anlangende gæld hun var hendes brorsøn Jacob Christensen Astrup, født i Holstebro og boende i Sjælland, skyldig var, beløbende 41 sletdaler, hvilke gæld Anders Lauritsen sig tilkøbt har, item for en dom, samme dag forhvervet af Anders Lauritsen på hans søn Knud Andersens vegne, over Anne Jacobsdatter, beløbende sig 13 sletdaler, samt for efterskrevne gældsbreve og domme over Anne Jacobsdatter og hendes forrige husbond salig Christoffer Christensen, rådmand i Holstebro: så og efterdi her for os er i rette lagt salig Christoffer Christensen såvel som og hans hustru Anne Jacobsdatters udgivne særdeles gældsbreve og domme, der efter forhvervet, som aldeles intet imod fremlægges eller for urigtig videt og beskyldt, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod samme indstævnte gældsbreve og domme, derefter ganget er, at kunne sige men ved magt at blive.

(227)

** var skikket Oluf Pedersen af Drongstrup hvorledes han på sin datter Maren, salig Troels Nielsens, i Vium og hendes umyndige børns vegne deres fuldmægtig Jens Jepsen i Fiskbæk med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, indeholdende dem da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Jens Christensen af Egeris hans arvinger, nemlig Sidsel Markorsdatter, Christen Tomasen hans hustru Sidsel Jensdatter, Anne Jensdatter og Christen Jensen, barnfødt i Egeris, for en summa penge, nemlig 14 sletdaler, med sin efterstandende rente, som salig Jens Christensen af Egeris skal have skyldig været hans bror Mikkel Christensen i Fjelstervang, efter salig Jens Christensens udgivne skadesløs brevs indhold, som Maren Olufsdatter og hendes umyndige børn er berettiget efter følgebrevs indhold, hvilke 24 sletdaler herredsfogden Christen Nielsen i vester Marup har dem samtlige tildømt at betale, efter hans doms indhold af Bølling herreds ting 17/9 1655, endnu for 26 sletdaler, som Jens Christensen i Egeris skyldig var hans konebror Troels Nielsen i Vium efter hans brev, dateret 20/3 1635: så og efterdi for os fremlægges endelig dom her af landstinget, hvori fornævnte gældsbreve og opdragelser er konfirmeret og stadfæstet, og domme derpå til hjemting ganget er, som forskrevet står, og intet nøjagtig imod fornævnte gælds fordring af Christen Tomasen, som herimod for retten er til stede mødt, fremlagt er, da har vi deri efter for berørte lejlighed ikke vidst andet derom at kende, end Sidsel Markorsdatter såvel som og Christen Tomasens hustru Sidsel Jensdatter, item Anne Jensdatter og Christen Jensen, salig Jens Christensen af Egeris hans arvinger, jo bør at betale, efter fornævnte gældsbreve og opdragelser, enhver pro kvota af for bemeldte fordrede resterende summa penge, med rente og skadegæld, til Maren Troelskone og hendes børn, og fordi tilfinder Niels Jespersen Østerby i Stavning og Christen Pedersen i Herborg selvejere, som Jens Jepsen dertil nævnt har, med fordeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem med herredsfogden at forsamle og drage for salig Jens Christensen hans fornævnte arvingers bopæl og for den resterende summa pro kvota udæske betaling og udlæg af deres løsøre, det rigtig og for billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Maren Troelskone og hendes børn i salig Jens Christensens arvingers jordegne bondegods at indvise, så at de bekommer fuld udlæg for fornævnte resterende summa, med dis rente og interesse, og det efter recessen som de vil ansvare og være bekendt.

(239)

10/9 1656.

** var skikket Peder Tomasen i Vork med en opsættelse her af landstinget 3/7 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Tomas Pedersen i Rugsted, herredsfoged i Jerlev herred, for en dom som han, imellem ham på den ene og Joen Germandsen i Bølling på hans mor Magdalene, salig Germand Joensens, vegne på den anden side, 20/3 næst forleden dømt og afsagt har, i hvilken hans dom han ham skal have tilfundet at betale til Magdalene, salig Germand Joensens, tre års tiende, som han skal restere med for 1650 - 51 og 1653, og han ---- høje benægtelse derimod ej i ringeste måder, til nogen bevisligheder for ham at fremvise, som han sig og derhos påberåbte: så og efterdi samme resterende års tiender ikke i rette tid efter recessen at være påfordret eller påtalt men nogle år derefter, Peder Thomsen og sligt højligen benægter og fragår ikke med at restere, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(240)

** var skikket Niels Christensen, barnfødt i Skovgård i Mejrup sogn, hans fuldmægtig Rasmus Jensen i Krunderup med en opsættelse her af landstinget 3/7 sidst forleden, formeldende ham da efter andre opsættelsers indhold at have hid kaldt sandemænd af Hjerm herred, Mogens Christensen, som tjente i Birk hans bane at udlede, som 21/1 sidst forleden er bleven død fundet imellem Koven og Birk i Mejrup sogn, og nu fremlagde Rasmus Jensen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Hjerm herreds ting 13/2 sidst forleden, som indeholder Volborg Mogensdatter i Majgård at have vidnet at på mandag da var tre uger, som var den næste mandag efter den gæstebud stod i Koven, imod aften, da kom Jep Nielsen i Majgårds dreng Niels Bertelsen ind og sagde, Mogens Christensen er endnu ikke kommen hjem, så gik de ud at lede efter ham, og da de kom noget sønder østen fra Birk ved Lillemose, der lå Mogens Christensen død med hans fødder i vand og hans hoved på tør jord og på ryggen med begge hans hænder på hans bryst: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Mogens Christensen i frost og kulde at våde og ulykkelig tilfald at være død og omkommet, og det ham til bane og livs lagt, eftersom de selv sandhed derom havde udspurgt og forfaret.

(247)

** var skikket Jørgen Jensen i Madum i Ulfborg herred med en opsættelse her af landstinget 30/7 sidst forleden, indeholdende ham da at have stævnet Bodil Christensdatter i Madum for en beskyldning, hun ham i Madum kirke søndag 13/7 nu sidst i hans fraværelse for hendes barnefar, som hun i et andet herred og sogn skal have avlet og tillagt, skal have beskyldt og udlagt, hvilke han højlig fragår og benægter, formener samme hendes beskyldning af had og avind og andre deres tilskyndelse at være sket, og hun samme hendes beskyldning ikke til tinge ved hendes højeste ed skal turde bekræfte: da efterdi sagen i seks uger til i dag er optagen, og opsættelsen til hjemting findes læst og påskrevet, og ingen er mødt, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme beskyldning magtesløs at være og ikke komme Jørgen Jensen til hinder eller skade.

(248)

** var skikket Niels Hansen i Ovstrup med en opsættelse her af landstinget 30/7 sidst forleden, indeholdende ham da at have stævnet Tomas Pedersen i Rugsted, herredsfoged i Jerlev herred, for en dom han til fornævnte ting -/5 sidst forleden, imellem han og Niels Staffensen i Hjarup dømt og afsagt har, og i samme hans sentens tilfunden ham at betale til Niels Staffensen 6 sletdaler efter en håndskrift, dateret 28/4 1643, formedelst han ikke har ladet holde rigtig registrering efter hans far salig Hans Madsen, som døde i Mejsling, og anden juledag 1649 på Jerlev kirkegård begravet, uanseet at fornævnte dag på bemeldte ting for ham er bevislig gjort med tingsvidne af fornævnte ting 9/1 1650, at Niels Hansen på sin egen, såvel som på sine søskende, nemlig Hans Hansen, Mads Hansen og hans to søstre ved navn Mette Hansdøtre, har veder og afsagt al arv og gæld efter hans salig far: så og efterdi befindes arv og gæld efter salig Hans Madsen straks på fersk fod efter hans dødelige afgang at være afsagt og forsvoret, og ikke bevises Niels Hansen sig med noget af hans fars efterladte gods at have med befattet eller forrykket, og fogden dog derimod tildømt Niels Hansen sin salig fars forpligt at holde, og betale Niels Staffensen samme penge, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den hans dom så noksom, at den burde nogen magt at have men magtesløs at være, og fornævnte herredsfoged Tomas Pedersen at give Niels Hansen til kost og tæring fire rigsdaler.

(250)

** var skikket Oluf Gregersen i Egum mølle med en opsættelse her af landstinget 30/7 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Niels Hansen med flere i Frederiksodde for et vidne, de til Frederiksoddes byting 10/3 sidst forleden vidnet har, at forgangen sommer, imens salig Hans Madsen levede, da lå de med flere på Kobbelbjerg og legede kort ved deres heste, og da skulle de have seet, at Oluf Gregersen kom kørende med heste og vognkurv i vognen fra Frederiksodde og havde en skæppe kalk i vognen, og da skulle de have seet, Oluf Gregersen kørt til den vestre side ved Ullerup kirkegårdsmur og tagen nogen af kampestenene, som var falden af kirkegårdsmuren og kørte ad Egum med dem, hvilke deres vidne ikke befindes ved nogen dag og tid at være vidnet, men de ham usandfærdig og løgnagtig påvidnet: da efterdi samme sag befindes i seks uger til i dag optaget, og ingen dog alligevel med samme indstævnte vidne er mødt i rette, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere ophold, da finder vi efter slig lejlighed samme vidne magtesløs at være og ikke at komme Oluf Gregersen til nogen forhindring.

(251)

24/9 1656.

** var skikket Peder Olufsen i Fastergård med en opsættelse her af landstinget 13/8 sidst forleden, indeholdende ham da at have stævnet Niels Jespersen i Østerby, Niels Nielsen i Mølgård med flere for en bænkebrev og stuevidne, han skal have udgiven til Just Jensen i Fastergård, imod hans fæstebrev og andre kontrakter, hvori han skal have tagen sig for at skulle skifte og ligne Fastergårds mark og ejendom, og ikke med reb eller mål skiftet og delt har, som det sig burde efter lov og recessen, men aleneste efter Just Jensens vilje og begæring har samtykt med ham, hvad han begærede at have: så og efterdi for os i rette lægges Sivert Brockenhuuses og jomfru Helle Sandbergs udgivne fuldmagter til Mikkel Bjerg samme Fastergårds jord og eng imellem Peder Olufsen og Just Jensen at skulle deles og skiftes, hvilket og befindes Peder Olufsen at have samtykt, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod Niels Jespersen og hans medbrødres afsigt forretning, som de derefter gjort har, såvel som fornævnte forbud at kunne sige, men ved magt at blive, men efterdi Jens Tomasen i Faster præstegård og hans medbrødre har vidnet efter Peder Olufsens ord og mundheld, som han ej er gestendig at have haft, da bør den deres vidne ingen magt at have.

(257)

** var skikket Peder Olufsen i Fastergård med en opsættelse her af landstinget 13/8 sidst forleden, indeholdende ham da at have stævnet Christen Nielsen i Søndergård i Bølling med flere for en synsvidne, som de til Bølling herreds ting 14/5 1655 vidnet og afhjemlet har, hvori de vidner, at de så en dige var nedjævnet og ompløjet, og kornet i samme dige isået, og ikke de vidner om hvem samme dige tilhører, hvorfor Peder Olufsen formener samme deres vidne bør magtesløs at være: så og efterdi befindes Peder Olufsen at være tildømt samme dige at lade oplukke, og der det ej sket er, har han lidt dele, men efterdi nu berettes at Peder Olufsen samme dige skal have ladet oplukke, og i så måder for sig rettet og samme dom efterkommet, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom, dele og forfølgning ikke videre deri at komme Peder Olufsen til nogen forhindring, dog ham at give Sivert Brockenhuus til omkostning tre rigsdaler.

(261)

** var skikket velb fru Katrine von Andersen til ---- samt hendes to søstre velb jomfru Dorte von Andersen på ---- i Skåne og jomfru Anne Marie Andersen til Ulsund deres fuldmægtig Knud Lauritsen Skrædder i Viborg med en opsættelse her af landstinget 13/8 sidst forleden, indeholdende ham da efter andre opsættelsers indhold at være forårsaget at stævne velb fru Karen Qvitzow til Sundgård for en unødig og vidtløftig proces og trætte, hun dem på deres jord og ejendom, til Ulsund liggende, påført har, først for en klage, lysning og æsknings vidne, som hun til Skodborg herreds ting 14/4 sidst forleden har ladet forhverve, dernæst for en opkrævelse vidne på sandemænd til fornævnte ting 28/4 sidst forhvervet på Ulsund hede, disligeste stævnet Niels Jensen på Ørnskov med flere for en vidne, de 15/5 sidst forleden på Skodborg herreds ting vidnet har, Ulsunds hede anlangende, endnu for en anden opkrævelse vidne på sandemænd til samme ting 12/5 sidst forleden: så og efterdi befindes til jomfru Anne Marie og jomfru Dorte von Andersen for for berørte indstævnte sandemænds proces og tov og gang at være gjort og givet lovlig kald og varsel, da har vi efter slig lejlighed ikke vidst samme sandemænds ed og proces deri ulovlig at være drevet, men hvo videre påskader da at kalde på ridemænd samme sandemænds tov og gang at forfare og påkende, som det sig bør, belangende at fru Katrine von Andersen ikke skulle være stævnet til bopæl, hvorimod fru Karen Qvitzow nu for os efter hendes skriftlige indlæg har protesteret, eftersom og befindes hun sig til en ufri person i ægteskab har indladt, og således hendes gods efter recessen til hendes søskende forbrudt, burde hende ingen varsel at gives, ellers belangende at den ene varsels person ikke for sygdoms skyld er kommen til tinge varsel og kald at afhjemle, da efterdi jomfru Dorte von Anders selv den varsel og kaldsseddel, som for fornævnte sandemænds gang og forfølgning hende tilskikket er, med egen hånd har bekræfter og stadfæstet, ved vi ikke imod den at sige, men efterdi befindes fru Karen Qvitzow at have ladet forhverve Niels Jensen på Ørnskov og hans medfølgeres vidne 5/5 sidst forleden, for hvilke jomfru Anne Katrines for de vidner 3/5 tilforn ikke varsel har bekommet, da kunne vi efter sådan lejlighed fordi ikke kende Niels Jensen på Ørnskov og hans medfølgeres vidne så noksom forhvervet, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(273)

** var skikket Peder Jacobsen i Hammerum med en opsættelse her af landstinget, lydende ham da stævnet salig Maren Sørensdatter af Ikast præstegård hendes arvinger, navnlig Jens Lauritsen, barnfødt i Holdgård i Ikast sogn, Karen Jensdatter i Vildbjerg præstegård, Mette Jensdatter, barnfødt i Gellerup præstegård og forrige boende i Tolstrup, Peder Nielsen, Jens Nielsen, Christen Nielsen, Anne Nielsdatter, Karen Nielsdatter, Sara Nielsdatter, Helvig Sørensdatter, alle barnfødt i Gellerup, og Maren Nielsdatter, født der sst og nu boende i Gellerup by, for en summa pending, nemlig 60 rigsdaler hovedsum, for hvilke penninge Maren Sørensdatter har i pant sat al hvis bondegods og ejendom, som hun har og var berettiget i den selvejer bondegård Volsgård i Snejbjerg sogn efter hendes pantebrevs lydelse, som for rum tid siden skulle have været betalt, og ikke sket er, hvorfor Peder Jacobsen formener, at han bør ved to selvejer bønder at have vurdering, fyldest og fuld vederlag i forskrevne pantsatte bondegård for 60 rigsdaler, med pågående omkostning og interesse, skadesløs efter recessen, herhos blev fremlagt efterskrevne pantebrev, lydende kendes jeg mig Maren Sørensdatter i Ikast præstegård, salig hr Jens Clemendsens efterleverske, af ret vitterlig gæld skyldig at være hr Jens Tomasen, præst til Vildbjerg og Timring, og hans svoger Peder Jacobsen i Hammerum 60 rigsdaler, og derfor pantsætter jeg al hvis bondeeje og ejendom, som jeg har i den selvejer bondegård Volsgård, liggende i Snejbjerg sogn, actum Ikast præstegård 22/11 1650: da efterdi for os i rette lægges Maren Sørensdatter hendes udgivne pantebrev, til hr Jens Tomasen og Peder Jacobsen på 60 rigsdaler udgivet, og dem derfor i pant sat al hvis bondeeje og ejendom, som hun har i den selvejer bondegård Volsgård, og skylder hendes part i samme gård årlig til bondeskyld over kongelig tynge, rug 1 tønde, halv fjerde skæppe havre, efter samme pantebrevs videre indhold, bevises og hr Jens Tomasen at have opdraget og afstanden til Peder Jacobsen al hvis rettighed, som han havde i bemeldte pant, sagen og til hjemting har været indkaldt, og der dom ganget er, såvel som og her til landstinget i lige måder indstævnet og i seks uger til i dag optaget, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere ophold, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Peder Jacobsen jo bør at have indlæg og vurdering for sin gælds fordring i fornævnte pantsatte bondegård for hovedstol 60 rigsdaler med sin skadegæld og interesse, og fordi tilfinder Mads Jensen i Tjørring og Niels Jensen i Holt selvejere, som Peder Jacobsen dertil nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger i herredsfogdens nærværelse at gøre Peder Jacobsen udlæg og betaling i fornævnte pantsatte bondegård, og det efter recessen som de vil ansvare og være bekendt.

(279)

** var skikket Christen Mikkelsen Skrædder i Kolding med en opsættelse her af landstinget 30/6 sidst forleden, indeholdende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Christen Nielsen Knivsmed for en vidne, han til Kolding byting 12/3 sidst forleden vidnet har, at de imellem 2/3 og 3/3 næst tilforn om natten, der han lå i hans seng, da at skal have hørt en karl skal være kommen i deres gade og huggen med en kårde, men hvem det var, vidste han ikke, item stævnet Christen Reinholts med flere for adskillige vidner, de til Kolding byting samme dag vidnet har, hvilken gerning Christen Mikkelsen højlig benægter ikke at have begået: så og efterdi ikke befindes Christen Nielsen og hans medfølgere udførligen at have vidnet om synlig gjort gerning, tilmed og uendelig og uoverensstemmende, Christen Skrædder sligt ved højeste ed og her i dag for retten dristig benægtet og fragået har, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme vidne såvel som syn, klage og sigtelse samt den sandemænds ed, derpå funderet er, så noksom at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(283)

** var skikket Mads Bertelsen på Dybebjerg på sine egne, sin bror Niels Bertelsen sst og Maren Pedersdatter, født i Bønde, deres vegne, i deres egen nærværelse, med en opsættelse her af landstinget 2/8 sidst forleden, indeholdende dem da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Johanne Lauritsdatter, født i gode rønner i Hove sogn, for et enlig vidne hun på Vandfuld herreds ting 1/9 sidst forleden vidnet har, indeholdende at ungefer for to år siden skulle hun tjent på Dybebjerg hos Niels Bertelsen og Mads Bertelsen i to somre, nemlig 52 og 53, så og om vinteren, og al den tid hun var der i huset så hun, at fornævnte to brødre Mads Bertelsen og Niels Bertelsen så og Maren Pedersdatter søgte seng med hverandre hver nat som andre ægtefolk, og at Maren Pedersdatter somme tider var afklædt til hendes bare særk, hver gang hun gik med dem til seng, og undertiden var ganske afklædt og blottet nøgen, således natten igennem skulle ligget midt imellem fornævnte to brødre, de øvrige indstævnte vidnede det samme: så og efterdi Johanne Lauritsdatter, Helvig Pedersdatter, Mette Christensdatter og Maren Nielsdatter udførlig har vidnet og båret kundskab om den gørlig gerning, de seet har, det Maren Pedersdatter har søgt seng og ligget imellem fornævnte to brødre, Mads Bertelsen og Niels Bertelsen, hvilke deres vidne tre af vidnesbyrdene, som her for retten var til stede, nemlig fornævnte Johanne, Mette og Helvig enhver for sig ved højeste ed og opholden finger har været gestendig og bekræftet, og sligt Mads Bertelsen, Niels Bertelsen og Maren Pedersdatter offentlig påteet, som forskrevet står, og aldeles intet af dem derimod fremlægges, hvormed deres vidner tilbage drives kunne, men fast mere med rygte vidner stadfæstes, da har vi efter slig lejlighed ikke vidst imod bemeldte indstævnte vidner at kunne sige men ved magt at blive.

(289)

8/10 1656.

** var skikket velb Otte Krag til Voldbjerg, KM befalingsmand på Riberhus, hans fuldmægtig Jens Høg, prokurator i Viborg, og havde hid kaldt sandemænd af Gørding herred, en liden pigebarn navnlig Dorte Pedersdatters bane at udlede, som skal være død og omkommen mandag 25/8 sidst forleden i Grumme Joensen i sønder Vejrup hans hus eller gård, og nu fremlagde Jens Høg for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Gørding herreds ting 8/9 sidst forleden, indeholdende Anne Lauritskone i Vejrup med flere at have vidnet, at den dag 14 dage næst forleden kom Maren Peders sst gangende med hendes liden barn Dorte Pedersdatter i hendes arm ind til Grumme Joensens og sagde til hans hustru Else Grummes, oldemor lille, ville i tage min barn i dag, jeg skulle age noget korn med Mette Christens ved Vejrup kirke, og da svarede Else Grummes ja, og hendes datter Johanne Grummesdatter satte barnet på hendes skød, og ved aftenstid samme dag kom Grumme Joensens søn Joen Grummesen op til Vejrup kirke og råbte ind ad Christen Pedersens åbne vindue og sagde til hende, at deres barn var falden i deres brønd, og han tænkte den ville dø: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde fornævnte barn Dorte Pedersdatter at våde og ulykke at være faldet i fornævnte brønd og deraf omkommet, og det den til bane og livs lagt.

(293)

** var skikket velb Steen Bille til Kærsgård, KM befalingsmand på Koldinghus, hans fuldmægtig Anders Jørgensen, ridefoged sst, med en opsættelse her af landstinget 27/8 sidst forleden, indeholdende ham da at have stævnet Hans Due, indvåner i Frederiksodde, til Kolding byting, hvilken sag af byfogden til landstinget er henfunden, at han på KM vegne 5/8 1654 i borgmester og råd i Kolding deres nærværelse i borgmester Morten Pancks hus, der han var borger og borgerskabens løjtnant i Kolding, ham da befalet at have opsyn med de gader, hvor pesten grasserede, og dog ved enderne på gaderne holdes ved vagt, på det ingen skulle komme på de gader, som var inficeret, ikke heller nogen af de personer, som var i de gader, hvor pesten var, skulle komme i de gader, som ikke var inficeret, ydermere af Frands Brockenhuuses kammerjunker hans skrivelse kan eragtes, han ikke skal have efterkommet, men deri sig have anstillet som en ulydig undersåt, som øvrigheds befaling har foragtet, formener derfor Hans Due bør at straffes som en ulydig undersåt, og være i KM nåde og unåde, og hans boeslod og formue til KM at være forbrudt: så og efterdi bevises Hans Due tilforn, førend han for samme sag til Kolding byting er tiltalt, sin borgerskab der i byen at have opsagt, og sig til sin værneting Frederiksoddes byting heden skudt, og sætfogden Simon Dover dog har taget sig dom til, og sagen for sin overdommer heden funden, og den ikke til Hans Dues værneting indvist der at ordeles, uanseet Simon Dover har samme dag tilfunden Maren, Niels Gertsens, Hans Due for den tiltale, hun til ham havde, til Frederiksodde byting at søge, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme hedenfindelse dom så noksom deri med procederet, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(301)

** var skikket Peder Christensen i Kvie og havde hid kalde sandemændene af Østerherred, hans bror Otte Christensen af Lærkeholt hans bane at udlede, som er ned slagen på Olling gade 24/8 sidst forleden og derefter er bleven død 28/8 næst efter, og nu fremlagde Peder Christensen for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Østerherreds ting 28/9 sidst forleden, Knud Olufsen og Kirsten Nielsdatter i Olling at have vidnet, at på bartolomei dag næst forleden var de til barsel i Olling til Niels Christensens, da kom der nogen uenighed imellem Otte Christensen og Morten Hansen i Lund, og da gjorde Otte Christensen Morten Hansen to sårmål i hans arm med hans kniv, så flyede Morten Hansen ud af døren, og Otte Christensen løb efter ham til en vogn, hvorfra han tog to vognkæppe, i det samme kom Peder Nissen af Olling med nogen kreatur af hans fars gård og greb Otte Christensen om livet og bad ham, han for Guds skyld ville give sig tilfreds og lade sådant fare, da sagde Otte Christensen til Peder Nissen, slipper du mig ikke, da skal du fange en ulykke, og så slog han til Peder Nissen, så flyede Peder Nissen fra ham, og Otte Christensen køb efter ham med en dragen kniv og stak efter ham, idet fik Peder Nissen en sten op og slog til ham, så han styrtede: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Peder Nissen af nødværge at have slaget og dræbt Otte Christensen og fordi svor ham hans bane på og til han fred, eftersom de selv sandhed derom udspurgt havde.

(302)

** var skikket Jørgen Andersen i Håstrup og Peder Pedersen sst med en opsættelse her af landstinget 27/8 sidst forleden, indeholdende dem da at have stævnet Jes Madsen i Oksvig for en dom, han har hændet over dem til Jerlev herreds ting 14/5 1656, anlangende for soldateri at han skulle have været deres soldat over tre år, og ikke han skal bevise, at han har været lejet af dem og lægdsmændene længere end i tre år, enten med hans rigtige pas eller en deres rigtige kontrakt: så og efterdi ikke befindes nogen bevis for fogden er fremlagt, hvor længe Jes Madsen skal have været soldat for fornævnte mænd, han og har dømt uendeligt, da finder vi efter slig lejlighed samme dom magtesløs at være, og hvo påskader indkalde sig sagen igen til herredstinget, og da Jes Madsens pas såvel som andre tilhørige bevis samt fornævnte kontrakt derom for fogden at i rette lægges, og parterne så endeligen imellem at dømme, som det sig bør.

(305)

** var skikket velb Erik Qvitzow til Sandager, KM bestalter oberst over det sjællandske regiment til fods, hans fuldmægtig Christen Mouridsen, forpagter på Åbjerg, med en opsættelse her af landstinget 27/8 sidst forleden, indeholdende ham da at have stævnet, på sin tjener Clemend Christensen i Vittrup hans vegne, Niels Jensen i Kirkeby med flere for et syn, de til Ulfborg herreds ting på snapslørdag 1656 afhjemlet har, anlangende at de skulle have været til syn på Nissum mark til noget pløjet jord, liggende sønden Gelstrup, endnu stævnet Jens Olufsen i Gelstrup med flere for et vidne, de til Ulfborg herreds ting samme dag vidnet har, at op til 40 år har de kendt den jord, som synsmænd har omhjemlet der var oppløjet, des midlertid har der gangen kvæg på samme jord, og har været fri forte og fægang: så og eftersom der tvistes, om fornævnte ager er i forte eller ikke, og vi des åsteders beskaffenhed ikke har haft i besigtning, da har vi efter slig lejlighed ikke vidst deri på fornævnte vidner, syn, klage og dom at kende, førend åstederne ved gode mænds granskning bliver forfaret, og des lejlighed fra dem gives beskrevet, og siden hvo videre påskader, da at gå derom hvis ret er.

(309)

** var skikket velb Steen Bille til Kærsgård, KM befalingsmand på Koldinghus, hans fuldmægtig Anders Jørgensen, ridefoged sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at være forårsaget at have stævnet Søren Nielsen i Vollund og hans medbrødre nævnings mænd for ed og tov, de 30/4 sidst forleden til Jerlev herreds ting gjort og svoret har, hvor i deres tov befandtes, at de imod rigtig vidnesbyrd, som for dem skal være lagt i rette på Jerlev herreds ting, og dog skal have svoret Kirsten Lauritsdatter kvit for kirkefred, eftersom der er ingen andre vidner ført, ej heller seet gerning eller skade for dem bevist at være gjort, da formener Steen Bille, at der burde at holdes rolighed og skik i kirken, imens præsten sit embede forrettet, og ikke dis midlertid nogen bulder eller uskikkelighed burde at holdes, som ud af vidner kan erfares, hvilket de vidner, at præsten for slig deres uskikkelighed, bulder og skænderi, som de havde med hverandre, måtte stå op af skriftestolen og begære lyd at skrifte, som Kirsten Lauritsdatter og Kirsten Jensdatter havde med hverandre, og formener Steen Bille, at nævningerne imod slig udførlige vidner hende ikke billigen burde eller kunne befri, men hende med al ret kirkefred burde at have oversvoret: så og efterdi ej befindes for nævningerne udførlig at være bevislig gjort, det Kirsten Lauritsdatter og Kirsten Jensdatter, som dog berettes begge umyndige, nogen synderlig ulyd, håndgerning eller slagsmål på hverandre gjort, truet eller undsagt, som med syn kunne være bekræftet, så nævninger fordi har dem for kirkefred deri fri svoret, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod samme indstævnte nævnings eder at kunne sige, men ved magt at blive.

(312)

** var skikket velb Steen Bille til Kærsgård, KM befalingsmand på Koldinghus, hans fuldmægtig Anders Jørgensen, ridefoged sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Erik Olufsen i Noes for en dom, han 22/5 sidst forleden til Anst herreds ting dømt og afsagt har, som indeholder Anders Jørgensen, KM ridefoged, at have ladet stævne Anders Matiasen i Bække og givet ham til sag, formedelst hans far Matias Mikkelsen for adskillige ulovlige gerninger på Koldinghus var anholden, og dismidlertid blev udborget af hans søn Anders Matiasen og svoger, og der sagen var Matias Mikkelsen pågangen, og han til Bremerholm var hendømt, og da han på Koldinghus er sat og pågreben, da er Matias Mikkelsen af hans søn Anders Matisen om nattetide med økse og gevær voldelig med magt dem fratagen, og efter slig lejlighed skal Anders Jørgensen have sat i rette, om Anders Matiasen jo bør at lide i jern på Bremerholm, hvorimod han ham skal have frikendt, eftersom Anders Matiasen såvel som flere sig skal have forpligtet, enten sin far Matias Mikkelsen at indføre til Koldinghus eller penge i steden for ham: så og efterdi befindes for herredsfogden Erik Olufsen udførlig at være i rette sat, om Anders Matiasen for hans ulovlig begangen gerning ikke jo burde på Bremerholm i jern at lide, og fornævnte herredsfoged det ganske forbi gået og sluttet sin dom på en forpligt, som ej for ham har været i rette lagt, tilmed og ej heller nogen genmæle for ham derimod til nogen erklæring været har, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den hans dom så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være, og Erik Olufsen at give velb Steen Bille til omkostning seks rigsdaler, i rede penge at betale.

(315)

** var skikket Peder Nielsen i Andkær med en opsættelse her af landstinget 27/8 sidst forleden, indeholdende ham da at have stævnet Peder Nielsen, herredsfoged i Holman herred, for en dom han skal have afsagt og dømt på Holman herreds ting 14/7 sidst forleden, imellem ham og Hans Bendsen i Andkær, for en forløfte som Peder Nielsens søn Mads Pedersen skal have lovet for Hans Bendsen til salig Hans Hansen i Skærup for 16 rigsdaler, som forløfte brevet videre om formelder, hvorefter herredsfogden Peder Nielsen efter samme brev har tildømt Peder Nielsen i Andkær sin søns forløfte at betale til salig Hans Hansens arvinger: så og efterdi for herredsfogden såvel som for os er fremlagt Mads Pedersens underskrevne forløfts skadesløs brev, for Hans Bendsen til salig Hans Hansen i Skærup udgivet, på 16 rigsdaler, som han for sig og sine arvinger har til forpligtet at betale Hans Hansen eller hans arvinger, hvilke brev Peder Nielsen, afgangne Mads Pedersens far, ej her for retten for falsk har videt eller beskyldt, så herredsfogden fordi har tildømt Peder Nielsen samme penge at betale eller indvisning at lide, da ved vi efter slig lejlighed ikke den hans dom at imodsige, men ved magt at blive.

(316)

** (til Hans Graversen i nør Staby hans opsættelse): så er Anne Jensdatter eller nogen på hendes vegne ikke mødt til gensvar, hvorfor samme sag til i dag seks uger er opsat, og Anne Jensdatter såvel som og Hans Graversen begge personligen her til stede med hverandre at møde, og da gå om hvis lov og ret er, og denne opsættelse forinden på tilbørlige steder til underretning at forkyndes, som der sig bør.

** var skikket Christen Christensen i Overgård med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Christen Jensen ved store Bjerg og hans kones søn Peder Christensen og hans kones datter Maren Christensdatter, for de samtlige den næste tirsdag efter sankt valborg dag sidst forleden, som var 6/5, til barsel i Navr kærgård med åråds råd har dem til fordristet uden al billig og given årsag og der overfalden Christen Christensen, stødt og slagen ham sår og skade i hans hoved og ansigt, trådt under deres fødder, og da samme tid sønder trådt hans lår, formenende Christen Jensen, Peder Christensen og Maren Christensdatter for slig ulovlige gerninger ikke ærligen at have gjort, og bør derfor tilbørligen at straffes som vedbør: da efter flere ord dem imellem var, blev Christen Christensen på den ene såvel som og Christen Jensen på sin egen og stedbørn Peder Christensen og Maren Christensdatter deres vegne på den anden side nu her for retten med sammenlagte hænder således forenet, at Christen Jensen lovet og til forpligtet sig at give Christen Christensen tyve rigsdaler, straks han hjemkommendes vorder, i rede penge at levere, lovet og derhos at gøre aftingning hos badskæren om hans betaling og løn for Christen Christensen at læge, og det til badskæren nøjagtigen at betale, og for fornævnte badskærløn Christen Christensen aldeles fri at holde, og dermed afstod de på begge sider alle hvis vidner, syn og sigtelse, som i sagen ganget og forhvervet er, så det deri skal være kasseret, død og magtesløs, og ingen videre til hinder eller skade efter denne dag at komme i nogen måder.

(323)

** var skikket Jens Nielsen Almind af Frederiksodde med en opsættelse her af landstinget 27/8 sidst forleden, indeholdende ham da at have stævnet Hans Lauritsen sst for et vidne, han 28/1 der på bytinget skal have vidnet, dog ikke vidnet om visse dag og tid, eller at Jens Nielsen skal have navngivet eller egentligt tilsagt nogen noget på rørige nogen til skade, men at Hans Lauritsen vidner om Niels Joensens kvindes spørgsmål og Jens Nielsens svar derpå, herhos blev fremlagt ovennævnte vidne, som indeholder at Jens Nielsen, som han kom ned ad gaden, sagde, ærlig mand gør ærlig gerning, og ærlig kvinde gør også ærlig gerning, og skælme gør som de er til, da kom Niels Joensens kone og tilspurgte ham, om han mente hende, da sagde han, gak ind din hore og læg dig: så og efterdi bemeldte vidnesbyrd ikke har vidnet om visse dag eller tid, såvel som og efter Jens Nielsens ord og mundheld båret kundskab, som han dog ej er gestendig, fra sig bebrevet eller for ting og dom indganget, men fast mere benægtet og fragår, tilmed og til hjemting såvel som her i dag for retten Niels Joensens hustru erklæret, ikke at vide andet med hende end hvis ærligt er, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne såvel som og de domme, derefter dømt og udstedt er, magtesløs at være.

(328)

** (hører til Gertrud Andersdatter i Kolding hendes opsættelse) da er mødt Gertrud Andersdatter på den ene og Iver Jacobsen på sin egen og Peder Helts vegne på den anden side: da for nogen lejlighed sig heri begiver, er endnu samme omtvistede sag fremdeles med bevilling opsat til tredje landsting efter snapsting først kommende, og parterne da her at møde, og sagen da uden videre forhaling eller afvisning til ende at komme.

22/10 1656.

** var skikket velb Steen Bille, KM befalingsmand på Koldinghus, hans fuldmægtig Christen Hansen i Viuf og havde hid kaldt sandemænd af Brusk herred, en kvindfolk ved navn Sidsel Madsdatter, som var hos Anders Tomasen i Dons, hendes bane, som mandag 5/9 sidst forleden som formenes af et træ, som blev af nogen væltet og falden på hende i Anders Tomasens gård, at være død bleven, og først fremlagde Anders Tomasen i Dons for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Brusk herreds ting 11/10 1656, Peder Bertelsen i Done med flere at have vidnet, at på mandag sidst forleden var tre uger imod aften da så de Anders Tomasens hustru Maren Poulsdatter i Dons, Hans Nielsen, Anne Baldsersdatter og Sidsel Madsdatter stod ved Anders Tomasens vogn, og da de alle fire ville løfte en egelejde af vognen, og den blev dem for mægtig i løftet og imod deres vilje faldt fra dem alle fire over det bageste hjul, og den tog Sidsel Madsdatter med sig til jorden og slog hende død straks på steden: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Sidsel Madsdatter af våde og ulykke af samme egelejde at være slagen og død bleven, og det hende til bane og livs lagt, eftersom de selv sandhed derom udspurgt havde, dernæst blev den ottende sandemand Hans Hansen i Nebel hans skudsmål gjort, det han er på hans sygeseng forhindret, så han ej til dette landsting nu kunne møde sin ed at gøre.

(330)

** var skikket Jesper Hansen i Bøl med en opsættelse her af landstinget 10/9 sidst forleden, indeholdende ham da at have stævnet Niels Nielsen Obling i sønder Bork, givende ham til sag for 249 rigsdaler med des forfaldne rente i fem år, som til 29/12 1655 senest skulle have været betalt, og Jesper Hansen fordi har været forårsaget at hænde dom på Niels Nielsen til Nørherreds ting til at betale forskrevne hovedsum med resterende rente og skadegæld, eller Niels Nielsen bør derfor at lide rigens æskning, dom, dele og forfølgning: så og efterdi her for retten er fremlagt Niels Nielsen Obling hans udgivne underskrevne skadesløs brev og forpligt på 249 rigsdaler, som dog ikke med kvittants bevises erlagt og betalt at være, så sagen fordi med æskning til hjemtinget er procederet, og dom der ganget, som forskrevet står, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Niels Nielsen jo bør efter hans skadesløs brevs indhold at betale til Jesper Holst samme summe penge med efterstående rente og interesse, eller og derfor æskning at lide.

(333)

** var skikket velb Envold Kruse til Hovum hans fuldmægtig Jens Høg, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Jens Jensen i Bandsbøl, givende ham til sag at han skal have sig til fordristet at forandre to stolestand i altergulvet i Hemmet kirke, forordnet til præstens hustru og døtre, og tillige ladet indsætte en stolestand til hans hustru, datter og tjenestepiger, hvilken rum og plads i altergulvet er således betaget og forkrænket, og de, som til herrens nadvers annammelse fremkommer, ikke uden stor forhindring og uskikkelig trænge kan sig nedsætte og opkomme, hvori han formener han imod KM forordning og recessen har forgreben: så og efterdi her i rette lægges for bemeldte anordning, gjort om stolestade i Hemmet kirke, af velb Peder Reedtz selv såvel som og af Peder Nielsen på domprovsten Erik Krags vegne samt flere forseglet og underskrevet, som udførligen formelder at være afskaffet stolene i altergulvet, undtagen to på den nordre side, item den tredje stolestand at være tillagt Jens Jensen i Bandsbøl og de to mænd i Pagård deres hustruer, såvel som de to stole, som fandtes i altergulvet på den nordre side, at være tillagt præstens hustru, sine døtre og piger, hvilke anordning står i sin fulde esse, da kunne vi efter slig lejlighed ikke deri kende samme Peder Nielsens indstævnte seddel, som uden Peder Reedtzes samtykke og imod bemeldte anordning udgivet er, så noksom at den kan komme Jens Jensen til den indsatte stol i altergulvet til behjælpning, men den såvel som fornævnte dom, derpå funderet er, magtesløs at være.

(337)

** var skikket Jes Jørgensen i Borlev med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Mads Hansen i Hesselballe for et vidne, han til Jerlev herreds ting 18/6 sidst forleden vidnet har, at han kunne mindes i 30 år, det Jes Jørgensen i Borlev ikke har haft nogen lod, del eller skifter i Borlev hedevang eller Borlev mose at bruge: så og efterdi her tvistes om fornævnte Borlev hede og mark, Jes Jørgensen sig tilholder, at være af Borlev mark, hvori Borlev mænd formener det at ligge i Damsgårds mark, hvoraf gives særskyld, og vi ikke åstederne til underretning har haft i besigtning, da har vi efter slig lejlighed ikke deri vidst i sagen at dømme, førend des omtvistede åsteders beskaffenhed ved gode mænds granskning bliver forfaret og des lejlighed af dem gives beskrevet, og hvo derefter videre påskader da indkalde sig sagen igen og gås derom hvis ret er.

(344)

** var skikket Tomas Sørensen i Brøndsted på sin egen og på hr Rasmus Jensen, sognepræst til Gaverslund sogn, og sine med kreditorer, Maren, salig Bertel Hansens i Eltang, på hendes egen og hendes børns vegne, Jens Høg i Pjedsted, Bertel Hansen i Vilstrup deres fuldmægtig Tomas Sørensen med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Mette, salig Hans Ravns, i lille Velling for et pant, hun ved hendes bror Jacob Tomasen i Søholm skal have forhvervet ved tingsvidne til Holman herreds ting 2/6 1656, hvori befindes det hendes salig husbond Hans Ravn skal have standen for tingsdom og bekendt, at han havde bekommet 300 rigsdaler til medgift, som ham var lovet med fornævnte hans hustru, hvorfor han til nøjagtig forsikring og vederlag for fornævnte penge skal Hans Ravn pantsat for sig og sine arvinger og til hans hustru Mette Tomasdatter og hendes arvinger den fulde fjerde part af den bondegård, hele grund og ejendom i lille Velling, han iboer, tilmed han for retten skal have bekendt, det samme ejendoms gård at være kvit og fri for al anden pant og gæld, uanseet derimod anderledes bevises med adskillige håndskrifter, han til fornævnte hans kreditorer at skal have udgiven, dem med rette pligtig er en part af dem, nemlig hr Rasmus Jensens hustru Magdalene Jensdatter, Jens Høg, Maren salig Bertel Hansens, Tomas Sørensen og Bertel Hansen, hvilke håndskrifter og gæld befindes at være, en part af dem, langt ældre end pantet til hans anden hustru, formener at samme pant hende til vilje at være gjort, eftersom salig Hans Ravns børns morbror Jens Hansen i Skovsgård samme dag, pantet gik beskrevet, havde budt sølv og penge imod samme pant, som en frænde til godset på børnenes vegne, og Mette Tomasdatter dog som en fremmed kvinde har bekommer ejendom i pant, dertil blandt andre stævnet Tomas Hansen, Niels Hansen, Henrik Hansen, Anne Hansdatter, Dorte Hansdatter, Maren Hansdatter, den yngste Anne Hansdatter enhver med deres lovværge. herhos fremlagde Jacob Tomasen i Søholm på Mette, salig Hans Ravns, i lille Velling hendes vegne efterskrevne pantebrevs tingsvidne 2/6 1651, indeholdende Hans Nielsen Ravn i lille Velling bekendte at have bekommet 300 rigsdaler til hjemfærd og medgift med sin kære fæstemø Mette Tomasdatter, barnfødt i Noes, og derfor pantsatte Hans Ravn fra sig og sine arvinger og til Mette Tomasdatter og hendes arvinger den fulde fjerde part af den bondegård i lille Velling, han påboer: så og efterdi intet nøjagtigt fremlægges, hvormed bemeldte indstævnte pantebrev lovligen svækkes kunne, da har vi efter slig lejlighed fordi ikke deri vidst imod den at sige, men ved magt at blive.

(348)

** var skikket Niels Jepsen, borger i Ringkøbing, med en opsættelse her af landstinget 10/9 sidst forleden, indeholdende ham da at have stævnet Terkild Ebbesen og Bertel Væver sst for et vidne, de 30/11 1655 på bytinget skal have vidnet om Niels Jepsen og hans kones ord og mundheld, som dem ikke tilstod eller bekræftes, men fast mere fragår, hans kone og ikke egentlig navngives eller derfor lovlig varsel skal have bekommet. herhos blev fremlagt efterskrevne tingsvidne af Ringkøbing byting 30/11 1655, Terkild Ebbesen og Bertel Væver at have vidnet, at de den dag 14 dage gik om KM og byens skat, da var de fire mænd og byfogden i Niels Ibsens hus og kræve skat, da svarede han og hans kone, at Gud skulle straffe dem, som lagde ham den skat på, og de skulle ligge på deres sygeseng at fortæres: så og efterdi ikke befindes for fornævnte indstævnte vidnesbyrds vidner til Niels Jepsens hustru lovlig varsel givet, byens tjener befindes og både i sagen at have vidnet og varsel givet, fornævnte ord, om vidnet er, ikke heller egentligt ære og lempe angår, da kunne vi efter slig lejlighed ikke deri kende samme indstævnte vidner såvel som den dom og dele, derefter dømt og udstedt er, så noksom at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(351)

** var skikket Niels Pedersen Ravn i Kongsted med en opsættelse her af landstinget 24/9 sidst forleden, indeholdende ham da at have stævnet Anders Jensen Skellerup i Kolding for adskillige vidner, han til Kolding byting 1/4 sidst forleden fremlagde og Søren Olufsen Ravn og hans hustru Kirsten Pedersdatter i Kongsted til vilje vidnet har, uden lovlig kald og varsel, imod recessen og i hans egen sag, hvilke vidne han højlig benægter og derfor formener ej bør at komme ham til hinder eller skade: så og efterdi Anders Jensen og hans medfølgeres vidnesbyrd udførligen har vidnet og båret kundskab om de hug og slag, Niels Ravn har givet og gjort Kirsten Pedersdatter, hvorimod han intet fremlægger, hvormed nøjagtig kunne bevises ikke så at være, men fast mere med syn, klage og sigtelse bestyrkes såvel som og Kirsten Pedersdatter Niels Ravn i lige måde ham og her for retten derfor sigtet og beskyldt, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod samme vidner, syn, sigtelse og klage såvel den dom, derpå funderet er, at kunne sige men ved magt at blive.

(356)

** var skikket Jørgen Nielsen i Vork på salig Jens Rasmussen børn og arvinger af Hjelmdrup deres vegne med en opsættelse her af landstinget 30/9 sidst forleden, indeholdende ham da at have stævnet Hans Iversen i Bølling for en summa penge, som han skal være salig Jens Rasmussens børn og arvinger skyldig efter hans udgivne efterskrevne forpligt, lydende kendes jeg mig Hans Iversen i Bølling at have annammet og oppebåret af Jens Rasmussen på Hjelmdrup, KM bestalter kaptajn, 100 sletdaler, hvilke jeg bepligter mig eller mine arvinger at betale til sankt michaeli næst kommende, og dersom det sker, hvilke Gud forbyde, Jens Rasmussen ikke til for bemeldte tid betalt samme pending, da skal Jens Rasmussen til sig annamme og beholde den halve ejendomsgård i Bølling, som jeg selv nu påboer, som er halvparten af den gård, som Søren Sørensen i Bølling nu påboer, og give Hans Iversen der foruden 100 sletdaler for samme sin ejendom, datum Hjelmdrup 23/6 1632, hvilken gæld han ved dom 27/2 dette år blev tildømt at betale, og formente Jørgen Nielsen, at han efter bemeldte håndskrift burde at have indvisning dom her til landsting beskrevet. så blev fremlagt efterskrevne indlæg, som blandt andet indeholder, item endnu bevises med dom af Jerlev herreds ting 26/9 1649, at kaptajn Jens Rasmussen har selv for retten fremlagt en fuldmagt af Anders Andersen Munk i Hvilsbjerg, dateret Hjelmdrup 4/1 1648, til formelding at Anders Munk har opdraget det pant til Jens Rasmussen på hans far Anders Munk i Vejle hans vegne på 100 sletdaler på det pant i fornævnte bondegods for hvis, som hans far til bemeldte kaptajn skulle have skyldig været, begærende at den for landsdommere for retten måtte fremlægges, da deraf at kan eragtes den gæld betalt at være, og ikke Anders Andersen Munk selv for retten på Jerlev herreds ting har fremstanden den fuldmagt gestendig været, derhos ---- at samme fuldmagt såvel som den skifteregister efter salig Anders Pedersen Munk i Vejle til sagens underretning måtte fremlægges, hvoraf de 100 sletdaler med des adkomst billigen at være kommen med lovlig bevis. tilmed bevises med en kontrakt med Anders Munks egen hånd ---- 16/7 1634 for al resten til kaptajnen sin brev udgivet har på ti sletdaler dermed noget bygningstømmer og engslæt på et års tid: så og efterdi for os er i rette lagt Hans Iversens underskrevne skadesløs brev og forpligt på 100 daler hovedstol med des rente til Jens Rasmussen og hans arvinger udgivet, hvorimod ingen kvittants fremvises, så sagen fordi derom til herredsting har været indkaldt, og dom ganget som forskrevet står, da ved vi ikke andet derom at sige, end Hans Iversen jo pligtig er og bør fornævnte summa penge 100 daler hovedstol med sin rente skadesløs til salig Jens Rasmussens børn og arvinger at betale, og fordi tilfinder Hans Jepsen i Revsgård og Peder Jensen i Rugsted selvejere, som deres fuldmægtig Jørgen Nielsen dertil nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger med herredsfogden at drage for Hans Iversens bopæl, der udæske udlæg af hans løsøre, sker dem ikke der fyldest, da salig Jens Rasmussens arvinger i Hans Iversens jordegods, hvor det findes kan, at indvise så de bekommer fuld udlæg for samme gælds fordring, og det efter recessen som de vil ansvare og være bekendt.

(361)

** var skikket Mikkel Lauritsen i sønder Bork på sine mor, søskende og egne vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Peder Christensen i Adsbøl og Maren Christensdatter i Husum for et vidne, de til Østerherreds ting 28/7 sidst forleden efter en bænkebrev, dateret 1643, afvidnet har, i sin mening at de nærværende skulle have været i Christen Christensens hus og gård i Adsbøl, hørt og seet det Laurits Mikkelsen i sønder Bork skulle have afkøbt Christen Christensen Stavkær en sort okse for 12 daler, hvilke deres vidne beskyldes for en vildig vidne, Christen Christensens egne børn, som han skulle have af to herreder sammen sanket, hans ulovlige krav og usandfærdige fordring ville med bekræfte: så og efterdi vidnesbyrden befindes Christen Christensens egne børn og i så måder vildig, tilmed og slig køb, de om vidner, for 13 år forleden at skulle være gjort, og ikke i så lang tid derefter på fersk fod fordret, eller med nøjagtig brev og bevis bekræftet er, da finder vi efter slig lejlighed samme vidne og den dom, derpå funderet er, magtesløs at være.

(363)

** (til Steen Billes opsættelse cit Niels Poulsen i Bjert for vidne): så mødte Niels Poulsen i Bjert på sin egen vegne, dog igen er mødt på Bertel Markorsens vegne, hvorfor sagen til i dag seks uger er optagen, og denne opsættelse her forinden at forkyndes, og Bertel Markorsen for udeblivelse at give velb Steen Bille til omkostning to sletdaler.

** (til Steen Billes den andenopsættelse citeret Anders Jørgensen i Nebel for en dom): så mødte Niels Poulsen i Bjert på Anders Jørgensen herredsfogeds vegne, dog er ingen mødt på Hans Mikkelsen i Strandhuse hans vegne, hvorfor samme sag er opsat til i dag seks uger, og Hans Mikkelsen for udeblivelse at give velb Steen Bille til omkostning to sletdaler.

** var skikket velb Peder Reedtz til Tygestrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans fuldmægtig Jens Sørensen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Frands Nielsen i Lind for en ulovlig og vildig syn, han af sin husbonds egne tjenere i Herningholm birk og indført Hammerum hede til KM tjenere i Bjødstrup og Peder Jacobsen i Hammerum og Mette Nielsdatter sst deres enge, nemlig ni mænd, der iblandt Jep Jørgensen i Fjederholt, for en syn de 11/7 på Herningholm birketing afhjemlet har, at de den næste mandag for sankt hans dag midsommer sidst forleden var til syn over et stykke eng, som tilhørte Jacob Mortensen i Bjødstrup, og over andre engstykker, hvorpå var gjort skade: så og efterdi ikke befindes for Christen Pedersen i Gunderup, Peder Christensen i Lind og deres medbrødres syn at være varsel givet til vederparterne på åstederne at møde, synsmændene og befindes at være i birket optaget og i herredet indført på KM tjeneres enge at syne, det og befindes Tomas Gregersen, Sidsel Pedersdatter og deres medfølgeres vidnesbyrds vidner, såvel som og fornævnte syn af Christen Pedersen selv at være udstedt i egen sag, som ikke ske burde, tilmed og en del af fornævnte vidnesbyrd vildige og ikke på fersk fod vidnet, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme syn og vidne så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være, desligeste og efterdi ikke for Jacob Andersen i Hesselbjerg, Jens Nielsen og deres medbrødres syn på åstederne at møde findes varsel givet, tilmed vildig og deri vurderet og synet, som ikke ske burde, Christen Jensen i Fastrup og hans medfølgeres vidne og befindes vildig og ej på fersk fod vidnet, der og ej heller befindes lovlig varsel til Grev Rantzau for Peder Jensen i stor Agerskov, Jens Pedersen og Jep Pedersen deres vidne at være givet, tilmed og Christen Pedersen i nør Fastrup og Jens Nielsen sst deres vidne anlangende nør Fastrup fæhjord, de vogtet har, ikke at være kommet i Agerskov mark og eng, og i så måder vidnet i egen sag, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme syn og vidner såvel som og den klage, Peder Jensen i Langlund, som dog ikke befindes lovlig varsel for givet, så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs, men efterdi Peder Jensen i Agerskov, Jens Pedersen og Jep Pedersen udførlig har vidnet, dem at have seet Christen Pedersen Agerskov har haft elleve store øksne, tre unge stude, ti køer og fire kvier, som har ganget med Agerskov hjord, fra græsset groede om sankt valborg dag og tilmed pinsedag, og gjort skade i KM tjeneres eng, og i så måder vidnet om den synlig gerning, de seet har, og intet nøjagtigt derimod fremlægges, da har vi efter slig lejlighed ikke vidst imod den deres vidne at kunne sige men vad magt at blive.

(376)

5/11 1656.

** var skikket Peder Jensen i Kongsted på sin egen og Niels Pedersen sst hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Søren Olufsen i Kongsted for nogen af Kongsted kirkejorder, han sig ved underfundig praktik skal have bemægtiget og erlanget, som fra samme deres gårde og til kirken er givet, og de endnu i fæste har efter derpå to adelige udgivne fæstebreves indhold, dateret Koldinghus 21/7 1648, af velb fru Margrete Lunge udgivet, det andet af velb Steen Bille udgivet, dateret Koldinghus 22/1 1655, hvorefter Niels Pedersen og Peder Jensen fornævnte jord har nydt og brugt, og deraf givet kirken hid indtil sin rettighed: så og efterdi her for retten er fremlagt for berørte to adelige fæstebreve, til Niels Pedersen og Peder Jensen på samme kirkejorder udgivet, hvorimod fremlægges KM tilladelse, samme kirkejorder til kirkens reparation at måtte henpantes, såvel som Steen Bille samme jord derefter til Søren Olufsen Ravn har forpagtet, indtil så længe middel vorder, at kirken kan det fra ham eller hans arvinger igen indløse, da efter slig lejlighed er her ikke vidst i sagen at kunne dømme, men til KM og Danmarks højvise rigens råd deri indfinder.

(381)

19/11 1656.

** var skikket velb Otte Krag til Voldbjerg, KM befalingsmand på Riberhus, hans fuldmægtig Peder Børgesen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Hans Jørgensen i Ilsted med flere for en vidne, de 7/1 næst forleden til Gørding herreds ting med Villads Juel i Hør vidnet har, og deri vidnet, at han var en fæstebonde, hvilke vidne beskyldes ikke at være funderet på lands lov eller KM skattebreve, som udførlig formelder hvor meget skat en jordejergård til KM skat udgiver, disligeste er Hør, Villads Juel påboer, en jordejer bondegård, som af arilds tid, enten den af ejermanden selv har været besiddet eller til andre bortfæstet, givet fuld skat for en jordejergård, item stævnet Jacob Jensen i Tømmerby, herredsfoged i Gørding herred, for en dom han samme dag dømt har, som formelder at efterdi med tingsvidne bevises, Villads Juel at være en fæstebonde, vidste han ham ikke heller videre skat for en fæstebonde at tilfinde: så og efterdi befindes herredsfogden Jacob Jensen at have funderet sin dom på et tingsvidne, som samme dag er udstedt, og ikke har været under forsegling eller i dommen indført, eller lovlig varsel for samme vidnes udstedelse givet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og dom deri så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og efterdi herredsfogden deri har velb Otte Krag omkostning tilføjet, da bør han for den hans forseelse at give ham otte rigsdaler, i rede penge at betale.

(384)

** var skikket velb Otte Krag til Voldbjerg, KM befalingsmand på Koldinghus, hans fuldmægtig Peder Børgesen, ridefoged der sst, på den ene og havde stævnet Else Grummes i Vejrup, for et vidne hun til Gørding herreds ting 15/9 sidst forleden vidnet har, at den dag tre uger da ved halv aftens tid, så hun at Maren Peders i Vejrup hendes barn Dorte Pedersdatter står uden deres fremdør ved en af hendes børn, som er 5 år gammel, ved navn Karen Grummesdatter, og som hun gik ud i deres kålgård og kom straks igen, da var de begge borte, og da hun råbte efter dem, fandt hun ingen, og så løb hun til deres brønd, da lå Dorte Pedersdatter nedfalden deri og stod på hovedet og var levende, og den levede nogen stund efter hun tog den op, hvilke hendes vidne beskyldes for enlig og vildig i hendes egen sag, tilmed egentlig at være stridig imod andre troværdige vidnesbyrd, som udtrykkelig vidner, at hendes datter Karen Grummesdatter fornævnte dag og tid var i marken med to hendes andre søstre, Johanne Grummesdatter og Kirsten Grummesdatter, og at Else Grummes selv skal have sagt, at hun sprang ned i brønden til barnet, og der hun fik det op, gav det ikke en gisp: så og efterdi Else Grummes ved højeste ed benægter sig ikke at have taget Maren Pedersdatters barn i nogen forvaring, bevises og ikke heller Else Grummes eller andre at have været årsag, at samme barn i brønden er druknet, så sandemændene fordi har svoret fornævnte barn Dorte Pedersdatter af våde og ulykke at være faldet i fornævnte brønd og deraf omkommet, og det den til bane, da har vi efter slig lejlighed ikke vidst imod samme sandemænds ed såvel som og Else Grummes vidne og benægtelse at kunne sige men ved magt at blive.

(389)

** var skikket Christen Poulsen i Janderup med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Jacob Jensen i Tømmerby, herredsfoged i Gørding herred, for en dom han mandag 12/5 sidst forleden på Gørding herreds ting, imellem Christen Poulsen og Oluf Sørensen i Strudvad i Terpager, dømt og afsagt har, og i så måder sin sentens og slutning som følger gjort har, efterdi med et Oluf Strudvads brev, lydende på 100 rigsdaler, bevises ham de penge af Christen Poulsen at have annammet og i Holland, det første de derover kom, skulle betale og godtgøre, thi bør han samme hans forpligt at efterkomme, hvilken samme hans dom beskyldes, at for ham at være fremlagt Oluf Strudvads skadesløs brev og forpligt på 100 rigsdaler til en vis tid at betale, hvilke ej befindes at være efterkommet, hvilket herredsfogden i ingen måde har villet agtet eller anseet, men ganske forbigået, og ikke tilfundet ham at have fyldest ved nam og vurdering af hans bo og gods, om betaling ej heller kunne erlanges, som loven og recessen tilholder: så og efterdi Frands Nielsen og Anders Clemendsen deres vidne ikke er vidnet på fersk fod eller visse dag eller tid, meget mindre navngivet hvor mange penge Oluf Strudvad til Christen Poulsen at skulle have udlagt, tilmed og vidnet efter Christen Poulsens ord, som han ej gestendig er, eller med kvittants bekræftet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og efterdi herredsfogden ikke har dømt endelig på hvis, som for han har været i rette sat, da finder vi efter slig lejlighed den hans dom så vidt magtesløs at være, og ham deri at give Christen Poulsen til omkostning fire rigsdaler, i rede penge at betale.

(394)

** var skikket Anders Terkildsen, født i Jerne, hans fuldmægtig Hans Juel i Jerne, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Jacob Jensen i Tømmerby, herredsfoged i Gørding herred, for en dom han 26/11 næst forleden på fornævnte herreds ting dømt har og deri hans sentens har ---- at efterdi det befindes Anders Terkildsen selv hans arv af hans stedfar Hans Juel har oppebåret, og derfor afkald gjort, da finder han ham pligtig hans værge Joen Pedersen for værgemål at kvittere, dog Anders Terkildsen derimod rette værgepenge efter loven og recessen samt billig omkostning Joen Pedersen at fornøje: så og efterdi befindes Anders Terkildsen efter kontrakten at have haft hos Hans Juel 200 sletdaler at fordre, efter samme kontrakts indhold, som Joen Pedersen ene har med været, som en værge, at oprette, og herredsfogden fordi blandt andet har tilfunden Joen Pedersen værgepenge til hans atten år af Anders Terkildsen at fornøjes efter loven og recessen, da ved vi efter slig lejlighed ikke så vidt imod den hans dom at kunne sige, men ved magt at blive, dog efterdi Joen Pedersen værgemåls penge annammer, og herredsfogden alligevel har tilfunden Anders Terkildsen omkostning at betale, da bør den hans doms post deri magtesløs at være, såvel som den indstævnte dele, som derpå udstedt er, i lige måder ingen magt at have, og Anders Terkildsen pligtig Joen Pedersen for samme værgemål i så måder tilbørlig at kvittere, belangende den delsvidne, hid kaldt er, over Joen Pedersen for to rigsdaler, Anders Terkildsens part i hans salig fars klæder, da efterdi Hans Juel beretter sig ikke den at have til stede, og den nyligen til i dag er indstævnet, hvorfor sagen med samme dele er opsat til snapslandsting først kommende, da dem her at møde og gå derom så vist hvis ret er, og Joen Pedersen midlertid af den dele kvit at være.

(400)

** var skikket Ebbe Mouridsen i Vejsig på sin egen og medarvinger efter salig Peder Nielsen af Gørding præstegård deres vegne deres fuldmægtig Grumme Joensen i Vejrup med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Gregers Andersen i Bøl og Anders Christensen i Gørding mølle, for en vidne de til Gørding herreds ting 12/11 næst forleden med Christen Terkildsen i Bøl vidnet har, at de skal have været i Gørding præstegård om Riber markeds tide var år, der seet at Christen Terkildsen betalte salig Peder Nielsen der sst 6 sletdaler, og da begærede Christen Terkildsen, at han måtte få det afskrevet på breven, da svarede Peder Nielsen, at han ikke skulle blive krævet: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet på visse dag og tid, ikke heller på fersk fod, efter sligt skulle være sket, tilmed og om død mands ord, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(401)

** (til Jørgen Rosenkrantzes opsættelse) nu mødte Laurits Nielsen, foged på Dejbjerglund, og fremlagde Anders Langes efterskrevne indlæg så lydende, eftersom jeg er stævnet til Viborg landsting anlangende nogen tvistighed og trætte, som falder imellem hofmester velb Jørgen Rosenkrantz på Sorø på den ene mig og min bror Christen Lange på den anden side, og i den forhåbning at samme dag imellem os i god venlighed skulle forenes, ville jeg begære, at de gode mænd landsdommere ville tage sagen i opsættelse: da efter slig lejlighed bevilget Steffen Nielsen borgmester sagen endnu fremdeles til næste landsting efter snapslandsting først kommende at opstå, og parterne da her at møde, hvis sagen ikke her forinden forligt vorder, og da at gå om hvis ret er.

(402)

** (til Steen Billes opsættelse) : så mødte Jacob Jensen, indvåner i Viborg, på Hermand Kås, Predbjørn Brahe og Erik Brockenhuuses vegne og begærede sagen en tid lang at måtte opstå, hvorfor den til snapsting først kommende blev opsat, og da dem her at møde og gå om hvis lov og ret kan findes.

** var skikket Søren Markorsen i Starup med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Jep Pedersen i Skovslund og Tøste Pedersen i Hesselhøj for et vidne, de til Skast herreds ting 7/3 1655 vidnet har, at de skulle have hos været i Hesselhøj 6 dage for vor frue dag Riber marken, der de at skulle hørt Niels Henriksen i Tranbjerg at have tilspurgt Laurits Markorsen i Tovtrup, om han ikke havde hørt snak og tidende, at der skulle være bleven nogen penge borte for Laurits Markorsens søstre Karen Markorsdatter og Maren Markorsdatter i Transbøl, hvortil han da at skulle have svaret, at det var så i sandhed, at der var bleven borte for dem mere end halv tredje hundrede daler, og bekendt for dem, at samme penge skulle være kommen til Søren Markorsen i Starup: så og efterdi Peder Eg, Laurits Mikkelsen, Peder Jensen og deres medfølgere har vidnet mesten del efter andre deres ord og mundheld, og ikke om nogen deres egen gørlig gerning og vitterlighed, at Søren Markorsen samme penninge skulle have fået eller bekommet, hvilket han og højligen benægter og fragår, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme deres vidner så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være og ikke komme Søren Markorsen til nogen forhindring.

(407)

** var skikket Mogens Lauritsen ved Klegod hans visse bud Christen Mouridsen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Niels Christensen i Lyngvig for en dele, han over ham har forhvervet til Hind herreds ting 4/9 sidst forleden og da ham ladet fordele under seks høring for en syv alen egesule, 4 ege vejstolper med mere, hvilke dele efter hans egen snak og påsigelse har forhvervet, og ikke specificeret, hvad hver post skulle gælde i penge på det, om gælden har været sandfærdig, han da kunne have rettet for sig med rede penge. nu er bemeldte indstævnte ikke mødt, ej heller nogen på deres vegne, hvorfor Mogens Lauritsen formente, det han nu burde endelig dom beskrevet: da efterdi sagen i seks uger til i dag er optagen, og opsættelsen til hjemtinget findes læst og påskrevet, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dele magtesløs at være, og ikke komme Mogens Lauritsen til nogen forhindring.

** var skikket Jens Olufsen i Modvig med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da hvorledes han skal være højligen forårsaget at have stævnet Peder Jensen i Filskov for en misdæders dom og bekendelse, han til Nørvang herreds ting 12/8 næst forleden har forhvervet, hvori skal være indført, tyven at have bekendt sig med flere at have med været at stjæle nogen øksne, og dem på adskillige steder heden handlet, item skal have sagt det Jens Olufsen at skulle have købt to øksne med en anden tyv, hvilke tilforn er heden rettet, og aldeles intet derom talt, hvilke misdæder Peder Nielsen ---- hans ord, Jens Olufsen højligen benægter sig aldrig aldeles intet med tyve at have handlet. nu er bemeldte indstævnte ikke mødt, ej heller nogen på deres vegne, hvorfor Jens Olufsen formente, det han nu burde endelig dom beskrevet: da efterdi sagen i seks uger til i dag er optagen, og opsættelsen til hjemtinget findes læst og påskrevet, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme bekendelse, så vidt den Jens Olufsen kan vedkomme, magtesløs at være, og ikke komme ham til nogen forhindring.

(408)

** var skikket Anders Madsen, borger i Vejle, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet salig Anders Jensen byfogeds efterladte hustru Birgitte Nielsdatter med hendes lovværge og medarvinger, nemlig Maren Sørensdatter med hendes lovværge, Jens Christoffer Lauritsen, Gøde Lauritsen, Søren Lauritsen og Søren Lauritsen samt Karen Gødesdatter med hendes lovværge for en dom, den salig mand Anders Jensen dømt og afsagt har 7/6 1655 på Vejle byting, imellem Anders Madsen og Hans Andersen, borgere der sst, på en rigtig opskrift efter Anders Madsens regnskabsbogs indhold, som er læst og påskrevet to gange på Vejle byting, og da af fogden kendt rigtig at være, dog alligevel pludseligen tvært imod al lov og ret dømt, som synes Hans Andersen at være frikendt for samme regnskabsbogs indhold, formener sligt af byfogden at være gjort for gunst og gave: da efterdi sagen i seks uger til i dag er optagen, og opsættelsen til hjemtinget findes læst og påskrevet, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme indstævnte dom magtesløs at være, og ikke komme Anders Madsen på sin gælds fordring til nogen forhindring.

(410)

** var skikket Hans Graversen i nør Staby med en opsættelse her af landstinget 8/10 sidst forleden, indeholdende ham da at have stævnet Anne Jensdatter i Sælborg for en beskyldning, som af berømmes hun ham i Staby kirke søndag 8/9 nu sidst, i hans fraværelse, for hendes barnefar skal have beskyldt og udlagt, hvilke han højlig fragår og benægter, formener samme hendes beskyldning ikke til tinge ved hendes højeste ed skal turde bekræfte, ikke heller skal kunne bevises han hos hende har været eller nogen omgængelse med hende, enten lønlig eller åbenbar, at skal have haft: da efterdi sagen i seks uger til i dag er optagen, og opsættelsen til hjemtinget findes læst og påskrevet, og ingen er mødt, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme beskyldning magtesløs at være, og ikke komme Hans Graversen til hinder eller skade i nogen måder.

(411)

3/12 1656.

** var skikket Jørgen Andersen i Tyvkær havde hid kaldt sandemænd af Tørrild herred, hans bror Anders Mikkelsen, født i Tyvkær, som 27/10 sidst forleden er funden død i Vingsted mølle i knaghjulet, sandemænd i Tørrild herred at udlede, hvad ham er vorden til bane og livs lagt, og fremlagde Jørgen Andersen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Tørrild herreds ting 22/11 sidst forleden, Niels Mogensen i Vindsted mølle med flere at have vidnet at i mandag da var tre uger næst forleden, da havde de været i skoven at hente et læs ved, og der de kom hjem til møllen, da var Anders Mikkelsen, som tjente i Højen og havde været i Vingsted mølle at lade male sin husbonds korn, bleven død i knaghjulet og drevet: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Anders Mikkelsen af våde og ulykkelig tilfald i knaghjulen og drevet i møllen at være kommet, og der død og omkommet, og det ham til bane og livs lagt, eftersom de selv sandhed derom udspurgt havde.

(412)

17/12 1656.

**

NAVNEREGISTER over de anvendte normaliserede person og stednavne.

Abengiøng           
Abild
Abildgård
Abildholt
Abildtrup
Abterp
Adde
Adelby
Adelenge
Adsbøl
Adser Adsersen
Agate
Agde
Agersbæk
Agersbækgård
Agersbøl
Agersvold
Agge Aggesen
Agger
Aggergård
Aggersborg
Aggershus
Ahlefeldt
Aist
Albert
Albret Albretsdatter Albretsen
Albæk
Aldum
Alheit
Aller
Allergård
Allerslev
Allerup
Almind
Almond
Almstok
Alsbro
Alsted
Alstrup
Ambrosius Ambrosiusen
Amdi
Amhede
Amlund
Ammidsbøl
Amor Amorsen
Amrum
Amtrup
Anders Andersdatter Andersen  Anderskone
Andi
Andkær
Andkærgård
Andrup
Angel
Angland
Anker Ankersdatter Ankersen
Anneken
Anrep
Ansager
Anst
Antonis
Apelone
Aptrup
Arenfeldt
Arenstorff
Arfest Arfestersen Arfestsen
Armb (Armose ?)           
Arnbjerg
Arnhem
Arnsbjerg
Arreskov
Arvad
Asbjerg
Asbo
Asbækhede
Aschersleben
Asdal
Askov
Askær
Asmild
Asmildkloster
Assendrup
Assersbøl
Assing
Attrup
Augustinus Augustinusen
Aukesen
Avlum
Avnsbjerg
Avsumdal
Avsumgård
Avtrup
Axel Axelsen
Bachen
Badskær
Bagge Baggesen
Baggesgård
Baggeskær
Baldser Baldsersdatter
Ballesgård
Ballisgård
Ballum
Bandsbøl
Bang Bangsdatter
Barbesgård
Barfoed
Barken Barkensdatter Barkensen
Barløsegård
Barmer
Barritskov
Barsbøl
Barslund
Bartskær
Bastholm
Bastlund
Bavelse
Bavnsbæk
Beck
Beckmund
Bederholm
Beeg
Begsgård
Behr
Below
Beltoft
Bend Bendsdatter Bendsen Bendskone
Bendisgård
Bendix Bendixdatter
Bendsgård
Bendstrup
Berent Berentsdatter Berentsen
Bergenhus
Bering
Berridsgård
Bersholm
Berte
Bertel Bertelsdatter Bertelsen
Beyer
Bhi
Bielderbæk
Biesch
Bild
Bille
Billeskov
Billum
Billumtarp
Billumvad
Bindesbøl
Birkende
Birkmose
Bisgård
Bjerkevold
Bjerlev
Bjerndrup
Bjerregård
Bjerremose
Bjerring
Bjerrum
Bjersgård
Bjert
Bjært
Bjødstrup
Bjørndrup
Bjørnholm
Bjørn Bjørnsdatter Bjørnsen
Bjørnsholm
Black
Blakskær
Blaksmark
Blexgård
Block
Blum
Blæsbjerg
Bobøl
Boch
Bodholt
Bodsdatter Bodsen
Bodum
Boelmade
Boelsmand
Boelstoft (Bulltofta i Skåne)
Boi Boisen
Boldesager
Bolding
Bollerup (i Skåne)
Bolle Bollesdatter Bollesen
Boltinggård
Bomhoff
Bommerhede
Bonderup
Bonderupgård
Bonniksen
Bonum
Borbjerg
Borbjerggård
Bordum
Bork
Borkersen
Borlev
Born
Borre
Borresen
Bostrup
Bovnum
Bovsø
Braband
Brahe
Bramdrup
Bramdrupdam
Bramminggård
Bramsløkke
Bramstrup
Brandbjerggård
Brangstrup
Bratskov
Braun
Braunsweig
Bredal
Bredalsgård
Brede
Bredebro
Bredsgård
Bredviggård
Bregnhoved
Bregning
Bregninggård
Breide
Breitenburg
Brejnholt
Bremen
Bremerholm
Brendgård   
Brix Brixen
Brock
Brockenhuus
Broder Brodersdatter Brodersen
Broksgård
Brosbøl
Brudernell
Brunkert Brunkertsen
Brun
Brunsbjerg
Brunsgård
Bryske
Brågård
Brårup
Brændgård
Brøchner
Brødbæk
Brønding
Brøndum
Brøns
Buchwald
Buck Bucksen
Budde
Buderupholm
Bugge
Bukbjerg
Bukhoved
Bull
Bulltofta
Bunde Bundesen
Bundgård
Bundsbæk
Buntje
Burgård
Burgårde
Burlund
Busch
Buskerud
Buskov
Bækbølling
Bøgballe
Bøgild
Bøgvad
Bøl
Bølbøl
Bølbølgård
Bølling
Bøllund
Bønde ?
Bønstrup
Børge Børgesdatter Børgesen
Børkop
Børring
Børsmose
Børup
Bøtvang
Bülow
Bådsbøl
Bådsgård
Båstrup
Calle Callesdatter Callesen
Carsten Carstensen
Casper Caspersen
Christ
Christence
Christen Christensdatter Christensdøtre Christensen Christenskone
Christianspris
Christoffer Christoffersdatter Christoffersen
Claus Clausdatter Clausen
Clausholm
Clemend Clemendsdatter Clemendsen
Clerck
Corfits
Cornelius
Cort
Dagedal
Dahusen
Dalerne (i Norge)
Dalgård
Dalgårdhuset
Dalsgård
Damcke
Damgårdhus
Damsbjerg
Damsbo
Damsgård
Daniel Danielsdatter Danielsen
Darum
Daugbjerg
Davgård
David Davidsen
Debel
Degnbol
Dejbjerglund        
Dejrup
Dellerup
Demstrup
Denton
Detlev
Deuster
Didrik Didriksen       
Dines Dinesdatter Dinesen Dineskone
Dirichs Dirichsen
Dirksen
Ditlev Ditlevsen
Djævelmose  (Døvelmose)     
Djævelstrup
Doens
Dollerup
Dominicus
Donnerup
Donneruplund
Dons
Donslund
Dover
Drabæk
Dragsgård
Dragsholm
Drastrup
Drengsted
Dreslette
Dresselberg
Drewes
Dreyer
Drongstrup
Drostrup
Drustrup
Drøstrup
Dubgård
Dupont
Dusgård
Dybebjerg
Dybvadgård
Dybæk
Dykrog
Dyrby
Dyre
Dyrmose
Dyrskyt
Dystrup
Dytmærsk
Dyvelstrup
Dørslund
Døs
Døvelmose (Debelmose)    
Døvling
Då
Ebbensgård
Ebbe Ebbesdatter Ebbesen
Ebdrup
Ebstrup
Eckernförde
Egbæk
Egerisgård
Eggert
Egholm
Egholt
Egidius
Egknud
Egum
Egvad
Eisdatter Eisen
Ejdal
Ejsbøl
Elken
Elle
Ellidshøj
Elsborg
Elsebe
Emkendorf
Emmerentze
Emmerlev
Emmerske
Endrupholm
Enemærkeskov
Engbjerggård
Engebæk
Engelbret Engelbretsdatter
Engelsholm
Engelund
Engsig
Engsø
Enkysen
Enner
Envold Envoldsdatter Envoldsen
Erbo
Erhart
Erholm
Eriknaur
Erik Eriksdatter Eriksen Erikskone
Erikstrup
Erkilstrup
Ernst Ernstsen
Erritsø
Erskov
Erst
Ertmand
Ertvinus
Esbøl
Eskebjerg
Eskebæk
Eskelund
Eskenkær
Eskerod
Eske Eskesdatter Eskesen Eskeskone    
Eskesgård
Eskholt
Eskild Eskildsdatter Eskildsen
Eskær
Esløb
Espen Espensdatter Espensen    
Estrup
Estrupgård
Estvadgård
Fabjerg
Fabjergbol
Fabjergdal
Faddersbøl
Fahlenkamp
Falentin Falentinsen
Falkert Falkertsen
Fallesen
Falshede
Falsig       
Faninger
Fannerup
Farris
Fassi
Fastergård
Fasterkær
Fasterlund
Fasti
Fastrup   
Fausing
Favrby
Favrskov
Fedder Feddersen
Felbereder
Feldborg
Feldby
Felde
Felding
Feldingbjerg
Ferdinandus Fernandus
Ferring
Ferslev
Ferup
Fidde
Filsø
Finck Fincke
Finderup
Find Findsdatter Findsen
Fischer
Fiskbæk
Fitting
Fjald
Fjallerup
Fjand
Fjederholt
Fjelstervang
Fjends
Flansmose
Fleng
Flenstofte
Fleskum
Flyndergård
Flø
Foch
Fogiltoft (Fågeltofta i Skåne)
Foldager
Foldingbro
Folkvardsen
Follerup
Folmer
Fonnesbæk
Forballum
Fornes
Forsomho Forsomhoved
Fovsing
Frands Frandsdatter Frandsen Frandskone
Fredberg
Fredbjerggård
Frederik Frederiksdatter Frederiksen
Frederiksodde
Frederiksort
Fredsted
Fredtoft
Frejlev
Frende Frendesdatter
Fri
Fridericus
Fridrichs
Frids
Friis Friiskone
Frisgård
Frisvad
Fritsø
Fruergård
Fruerlund
Frøjk
Frørstesgård
Fugdal
Fuglkær
Fuglsig
Fugltoft
Fundrup
Fusgård
Fussing
Fussingø
Fyhrens
Fårbæk
Fåre
Fårupgård
Føjnæring
Førstballe
Føvling
Gabriel Gabrielsen
Gagge
Galskøt
Galtho Galthoved
Galtkær
Galtmose
Gamdrup
Gammelby
Gamst
Ganer       
Ganz
Gardener
Gardien
Garnholt
Gaverslund
Gavlshøj
Gedbjerg
Geddal
Geil
Gejlbjerg
Gejsing
Geke
Gelballe
Gellerup
Gelstrup
Gerholm
Gerlev Gerlevsdatter
Gerlof
Germand Germandsdatter Germandsen
Gerndrup
Gersdorff
Gerskov
Gert Gertsdatter Gertsen
Gerup
Gesager
Gesing
Geske
Gienstigsdatter Gienstigsen
Gilbjerg
Gilofsen 
Gimsing
Ginding
Gindingskov
Gintbjerg
Gisel
Gislum
Givskudlund
Gjaldbæk
Gjedde
Gjerslev
Gjorslev
Gjøren
Glarbjerg
Glatzow
Glerup
Glibstrup
Glimming
Glistrup
Glud
Glussing
Glückstadt
Godballe
Godske Godskesen
Goldbæk
Goters
Gottrup
Gouls
Gransgård
Grarup
Gravengård
Gravers Graversdatter Graversen Graverskone
Gredsted
Gredstedbro
Grefke
Gregers Gregersdatter Gregersen
Gremersen
Grenekrog
Gress
Grettrup
Grimlund
Grim
Grimstrup
Grisbæk
Grobeng
Groers
Grubbe
Grumme Grummesdatter Grummesen
Grumstrup
Grunckerus
Grune
Gryds
Grærup
Græsbøl
Grøftager
Grønfeld
Grønkærgård
Grønne
Grønnerup
Grøn
Gudbjerg
Gudsø
Gudumkloster
Gudumlund
Gummesmark
Gunde Gunder Gundesen
Gundersborg
Gunderslev
Gunderup
Gundesbøl
Gunde Gundesen
Gydsbæk
Gyllebo (i Skåne)
Gyris
Gyritte
Gærup
Gøde Gødesdatter Gødesen
Gødsbøl
Gødstrup
Gødsvang
Gørdinglund
Gørslev
Gørup
Gøye
Gårslev
Gårslevgård
Hachballe
Hadeland
Haderis
Haderslevhus
Haderup
Hafnia
Hagelskær
Hagenfeld
Hagen
Hagensen
Hagenskov
Hagsholm
Hain     
Hajslund
Haken
Halby
Haldbjerg
Halgård
Halkær
Halkærholm
Hallum
Hallund
Hallundbæk
Haltrup
Hammelmose
Hammershus
Hammerum
Handbjerggård
Handerup
Handest
Hannerup
Hanninggård
Hans Hansdatter Hansdøtre Hansen Hanskone
Hanstedgård           
Haraldskær
Harbo
Harbou
Harboøre
Hardenberg
Hardes
Hardsyssel
Harhede
Harild
Harildsdatter
Harknag
Harpøt
Harres
Harrestrup
Harresø
Harring
Harrisdatter
Harte
Hartvig Hartvigsen
Hasdorf (Hastrup)
Hasdorfgård (Hastrupgård)
Hasing
Hasselholt
Hasselholtgård
Hasse
Hastrup
Hatstedmarsk (Hodstedmersk)
Hauff (Have)     
Havbrogård
Have   
Havelsvad
Havnstrup
Havreballegård
Havrvig
Havslund
Havstrup
Hedager Hedagergård
Hee
Hegelund
Heggelund
Heidersdorff
Heinicke
Heise
Heitwinkel
Hejnsvig
Hejrbæk
Hejring
Heldum
Hellebjerggård
Helle Hellesen
Hellstad
Heltborg
Hem
Hemmed
Hemmet
Hennebjerg
Hennegård
Henning Henningsen
Henningstoft
Henrik Henriksdatter Henriksen
Herborg
Hermand Hermandsdatter Hermandsen
Herninggård
Herningholm
Herpinggård
Herrup
Hersumgård
Herup
Hessel
Hesselballe
Hesselballegård
Hesselbjerg
Hesselgård
Hesselhøj
Hessellund
Hesselmed
Hesselå
Hestbjerg
Hestbæk
Hestesnider
Hestholm
Hestlund       
Hie
Hieronimus
Hilleborg
Hillerslev
Hillerup
Hillestad
Himmersyssel
Hind
Hindbjerg
Hindborg
Hinderø (Inderøy, Nørstrand i Nyfølket Norge)
Hindhede
Hindsels
Hindsholm
Hindskov
Hindsted
Hindum
Hindø
Hjarup
Hjeding
Hjelmdrup
Hjerbæk
Hjermbo
Hjermeslevgård
Hjermgård
Hjerresen
Hjordbjerg
Hjordkone
Hjortkær
Hjulebjerg (i Halland) 
Hjuler
Hjulerød (i Halland)
Ho
Hoager
Hoann
Hodde
Hoddeskov
Hodsager
Holbækgård
Holck
Holflod
Holger Holgersen
Holgård
Holing
Hollensted
Hollesen
Holleskov
Holling
Hollingholt
Hollufgård
Holman
Holmgård
Holmskrog
Holst
Holt
Holtendorp
Holtum
Hommandspøt
Hornsgård
Hornshøj
Hornumkær
Horsens
Horsfeld
Houli Houlisdatter Houlisen
Houm
Hove
Hovensgård
Hovlbjerg
Hovmade
Hovgård
Hovsgård
Hovstrup
Hovvinkel
Huitfeldt
Hulbækgård
Humlum
Hummelgård
Hunderup
Hundhale
Hundkær
Hundmand
Hundsbæk
Hungerbjerg
Husted
Hvam
Hvamgård
Hvanstrup
Hvedholm
Hvetbo
Hviding
Hvid Hvidsdatter Hvidskone
Hvidstedgård
Hvillinghøje
Hvilsbjerg
Hvilsgård
Hvingel
Hvinningdal
Hvistendal
Hvistenhvol
Hvolby
Hvolbæk
Hvolbøl
Hvolgård
Hvollig
Hvolris
Hvolvad
Hübert
Hyby
Hygumbjerg
Hykkelbjerg
Hyldgård
Hylkebjerg
Hyneskye ?
Hyvild   
Hæstrupgård
Høcken            
Høgholt   
Høgild
Høgsholt   
Høgsted
Højbukhave
Højbygård
Højenskov
Højsbjerg
Højsgård
Høkelbjerg
Hølle
Høllet
Høllund
Hønborg
Hørbylund
Høstrup
Hål
Håse   
Håstrup
Håsum
Iben
Ib Ibsdatter Ibsen
Idd (i Norge)
Idum
Idumlund
Ildshoved
Indiur (Inderøy i Norge ?)   
Ingeborg
Ingefred
Ingelsted (i Skåne)
Ingerslev
Ingvard Ingvardsdatter Ingvardsen
Irgens
Itzen
Ive
Iven
Iver Iversdatter Iversen
Jacob Jacobsdatter Jacobsen
Jattrup
Jebjerg
Jebsen
Jegindbo
Jegindø
Jegum
Jellinggård
Jellingsmark
Jello Jellosen
Jels
Jennum
Jens Jensdatter Jensen Jenskone
Jep Jepsdatter Jepsen Jepskone
Jerlev
Jernit
Jerrig
Jerstrup
Jes Jesdatter Jeskone Jessen
Jesper Jespersdatter Jespersen
Jested
Jesu
Jochensen
Jochum Jochumsen
Joen Joensdatter Joensen
Johan Johanne Johansdatter Johansen
Johnen  
Jonstrup
Josep
Josua
Jud
Juel
Juellingsholm
Juelsgård
Julsgård
Jung
Junged
Jungfrøden
Jurich
Just Justsen
Juul
Jæderen (i Norge)
Jøllen
Jørgen Jørgensdatter Jørgensen Jørgenskone
Kabbel
Kai
Kalhave
Kalkslår
Kall
Kallesø
Kalsgård
Kalvslund
Kammersgård
Kamstrup
Karl Karlsen
Karlskov
Karsbæk
Karstoft
Kastbjerg
Kastkær
Katholm
Kattesund
Kattrup
Kejlstrup
Kejrup
Keldbjerg
Keldbæk
Kelddal
Kelder
Keldgård
Keldkær
Keld Keldsdatter Keldsen
Kellerup
Kelst
Kelstrup
Keltring
Kestrup
Ketel
Kideris
Kiel
Kiellinghus
Killou
Kilsmark
Kirkebækgård
Kirketerp
Kistmager
Kisum
Kjelstrup
Klegod
Klejs
Klelund
Klempten
Klink
Klinting
Kloborg
Klokmose
Klöcker
Kløjing
Knabberup  
Knabe
Knepholt
Knivholt
Knorborg
Knorborggård
Knudgård
Knudmark
Knudsbøl
Knud Knudsdatter Knudsen
Knudsig
Knudstrup
Kobberup
Kobberø
Kock
Kodborg
Kodbøl
Koed
Kogsgård
Kohlblatt
Kokholm
Koklund
Kokspang
Koldinghus
Kolle
Kollemorten
Kongensgård
Kongensholm
Kongsdal
Korning
Kornum
Korsbrødregård
Kortsen
Korup
Koruplund
Kovsted
Kovstrup
Kovtrup
Krabbesholm
Krabbesmark
Krackau
Kragense
Kragerup
Kraghede
Kragmose
Krag
Kragsig
Krarup
Krasborg
Kras
Krastrup
Kreng
Krenkerup
Kringel
Kringelgård
Kringlum
Kristianopel
Krogsdal
Krogsgård
Krogshede
Krollerup
Kruckow
Krummelbein
Krunderup
Kruse
Krøbelkvinde
Kummerlev
Kvak
Kvelstrup
Kviesgård
Kvistgård
Kvistrup
Kvium
Kvong
Kvorup
Kye
Kyed
Kynde Kyndesdatters Kyndesen
Kyttrup
Kyvling
Kyø
Kællingtand
Kærager
Kærbygård
Kærbølling
Kærgård
Kærgårdsholm
Kærhus
Kærsbøl
Kærsgård
Kærsholm
Kærside
Kærsing
Kærup
Kølbygård
Kølholt
Kølskegård
Kølstrup
Kørom
Kørup   
Kås
Ladby
Lambertsen
Lambret Lambretsdatter Lambretsen
Lambæk
Landerup
Landerupgård
Landskrona
Landting
Langergård
Langesø
Langtind
Laubeck
Lauge Laugesdatter Laugesen
Laurits Lauritsdatter Lauritsen Lauritskone
Laustmark
Lavstrup
Laxmand
Legård
Lemtorp
Lemvig
Leppelmand
Lepper
Lere
Libjerg
Lie
Liemand
Ligård
Lildbro
Lilleballe
Lilfossen (i Norge)
Lime
Lindau
Lindballe
Lindbjerg
Lindenov
Linderot
Lindholt
Linding
Lindtorp
Lindved
Lindvedgård
Lindvig
Ling
Linholt
Linnert
Linthof
Lintrup
Lisbet
Lisby
Livstrup
Ljørring
Lorchini
Lorck
Lorentz
Lovmandsgård
Lovrup
Lovstrup
Lubert
Lucifer
Ludvig Ludvigsdatter
Luloff
Lumsmark
Lundager
Lundbygård
Lundbæk
Lundelse
Lundenæs
Lunderup
Lunderupgård
Lundgård
Lundsby
Lundsgård
Lundsmark
Lundtarp
Lunov
Lureby
Lusby (Låsby)
Lusbygade (Låsbygade)   
Lustrup
Lutzen
Lyager
Lybcher
Lyby
Lydik Lydiksdatter
Lydum
Lydumgård
Lykkesborg
Lykkesholm
Lyllofsen
Lyndbygård
Lynderup
Lynderupgård
Lyngbygård
Lysgård
Lysholt
Lystrup
Læborg
Lægård
Lærkeholt
Lø
Løftgård
Løgismose
Løgum
Løjenkær
Løjtved
Lønborggård
Lønsgård
Lørslev
Løvel
Lütke
Madeline
Mads Madsdatter Madsdøtre Madsen Madskone
Madum            
Mae
Maegård
Magdalene
Magård
Maj
Majoner
Makholm
Malte Maltesdatter Maltesen
Mammen
Manderup
Mandix Mandixen
Mansen
Margrete
Mariager
Maribæk
Mariusen
Mariusens
Markdanner
Marker (i Norge)
Markor Markorsdatter Markorsen
Markus Markusdatter Markusen
Marsbjerg
Marselier
Marskel
Martensen
Marup
Matias Matiasdatter Matiasen Matiaskone
Meien
Meinert
Meisel
Mejlgård
Mejling
Mejls
Mejlvang
Mejrup
Meldgård
Meldtoft
Melhørn
Melkor Melkorsen
Melsøgård
Merrild
Merringgård
Meyer
Midsommersbjerg
Mikkel Mikkelsen
Milter Miltersen
Misthusum
Mjolden
Moeslund
Mogens Mogensdatter Mogensen Mogenskone
Morsbøl
Mosbøl
Mosbølgård
Moskærgård
Mourids Mouridsdatter Mouridsen
Mouridsgård
Mulesgård
Munkgård
Munkholm
Munk Munksdatter
Munksgård
Munkskov
Murau
Muus
Myrtue
Måbjerg
Mågård
Mårup
Mårupgård
Mærsk
Møbjerg
Møborg
Møe Møesdatter
Møgelgesten
Møgelgård
Møgelkær
Møgelvig
Møldamskær
Møldrup
Møllerup
Mønstedgård
Mørkholt
Mørup
Møsvrå
Møtkær        
Nagbøl
Najbjerg
Namdal (i Norge)
Namensdatter
Naseskær
Nasted
Navntoft
Navr
Nebbe
Nebbegård
Nebtorp
Nees
Nejrup
Nibehus
Nichel Nichelsen
Nicolaus Nicolausen
Niels Nielsdatter Nielsdøtre Nielskone
Nienstedt (i Holsten)
Nipgård
Nis Nisdatter Niskone Nissen
Nissumbol
Nistrup
Noes
Nogård
Nold
Nollund
Nolting
Nomen Nomensen
Norby
Nordenbjerg
Nordenkær
Nordenskov
Nordenå
Nordsee (i Slesvig)
Normand
Norre
Norsminde
Norup
Notler
Novrup
Nygård
Nærild
Næsbjerg
Næsborg
Næsdal
Næstholt
Nøragergård
Nørbeg
Nørbeggård
Nørbjerg
Nørby
Nørbygård
Nørbæk
Nørhald
Nørhede
Nørherred
Nørholm
Nørhoved
Nørjylland
Nørklit
Nørkær
Nørkærgård
Nørlund
Nørlyng
Nørreå
Nørris
Nørskov
Nørtarp
Nørum
Nørup
Nørvang
Nørå
Nøttrup
Nøvling
Nøvlingskov
Obbesen
Obedsø
Obisgård
Obling
Odby
Oddense
Odderbæk
Odderskær
Odderup
Oddum
Odsgård
Offer Offersen
Oksbjerg
Oksby
Oksholm
Okslund
Oksvig
Olcke
Old
Olde
Olders
Oldrup
Ollerup
Olling
Oluf Olufsdatter Olufsen Olufskone
Ommegård
Ommosegård
Opperby
Oregård
Orelund
Orfeus
Orgemester
Ormstrup
Orneborg
Orre
Orten
Ortwein
Ostenfeld
Ostersen
Ottersbøl
Otte Ottesdatter Ottesen
Oved
Ovegård
Ovensen
Overby
Overhalden (i Norge)
Overholt
Ove Ovesdatter Ovesen
Ovesholm
Ovnbøl
Ovsgård
Ovstrup
Ovtrup
Pa Pagård  
Pajkær
Pallesbjerg
Palle Pallesdatter Pallesen
Pallesgård
Palsgård
Palstrup
Paludanus
Panck
Pangstoft
Parsberg
Partbo
Pax (Pachs)
Peder Pedersdatter Pedersen Pederskone
Pems
Pendingmønter
Pentz
Perregård
Phillip Phillipus Phillipsen
Pilgård
Pjedsted
Plovsgård
Plovslund
Plovstrup
Pog
Pogager
Pogwisch
Pohl
Poll
Pors
Porst
Porthus
Pouch
Poul Poulsdatter Poulsen
Pradsgård
Prebensgård
Predbjørn
Prebdal (Grebdal ?)           
Preen
Præstbro
Præstbøl
Præstskov
Pudewels
Pugdal
Pugholm
Puglund
Påbøl
Pågård
Påkær
Påske Påskesen
Qualen
Qvitzow
Rabjerg
Rabæk
Radenne (Ardennes ?)
Randbøl
Randerup
Randrup
Randulf
Rantzau
Rask Raskesen 
Rasmus Rasmusdatter Rasmuskone Rasmussen
Rathlou
Rauert
Ravnholt
Ravning
Ravnsbjerg
Ravnsbæk
Ravnsbøl
Ravnsholt
Ravnsvad
Rebslårs
Rebstrup
Reckløseng
Reedtz
Reff
Refs
Regelsen
Regina
Reibnitz
Reinhart
Reinholt Reinholtsen
Reinicke
Reinning
Rejsby
Rejsdal
Remmegård
Remmerslund
Remsnider
Rendbanen
Rendsborg
Rendsborghus
Rerup
Resen
Restrup
Revning
Revsgård
Revsinghoved
Revsted
Revstrup
Ribe
Riberdal
Riberhus
Riber
Rickertsdatter Rickertsen
Riis
Rijn
Rimeck
Rinds
Rindumgård
Ringgive
Risbøl
Risbølgård
Risum
Risumgård
Rodsteen
Roed
Roersen
Roest
Rojgård
Roland Rolandsen
Rolle
Rolsegård
Romdrup
Romme
Ronum
Rosdal
Rosenberg
Rosenkrantz
Rostock
Rostrup
Rotborg
Rotbøl
Rothkirck
Rottarp
Rovst   
Rovsthøj
Rue
Rugballegård
Rugård
Rumschatt
Ruorgård ?
Russ
Rybjerg
Ryde
Rydhave
Rydlund
Ryumgård
Rækkergård
Rærup
Rævsgård
Rævshøj
Rævskov
Røgelhede
Røgle
Røj
Rømmiche
Rønbjerg
Rønnovsholm
Rådvad
Rådvedgård
Råkildegård
Råle
Råstrup
Sachs
Sadderup    
Sahl
Sakarias
Sakskærgård
Salholt
Sallinge
Salmand Salmandsen
Salomon
Sandagergård
Sandberg
Sanddalgård
Saxe Saxesen
Schiønning
Schmoel
Schuldt
Sebbergård
Sebstrup
Seefeld
Seekamp
Seem
Seest
Sehested (Sested)
Sejbjerg
Sejer Sejersen
Sejerslev
Sejlstrup
Sejrup
Sejstrup
Sekær
Sellegyde
Sellerup
Selsøgård
Senden
Serreslev
Serreslevgård
Serup
Sevel
Sibast Sibastsen
Sibeck
Sidenborg
Sidsel
Sielsbill (i Egvad sogn)
Sig
Sigfred
Sigward
Silius
Silvester Silvestersen
Simmelkær
Simmelsted
Simon Simonsdatter Simonsen Simonskone
Simonsgård
Simonstrup
Sindbjerg
Sindbjerggård
Sindbjerglund
Sinders Sindersen
Sinderup
Sindinggård
Sinkbæk
Sinkær
Sirgård
Sitzer
Siuandt
Sjelborg
Sjørup
Skadhedegård
Skadsbjerg
Skadstoft
Skalkhøj
Skalmstrup
Skalstrup
Skamstrup
Skanderupgård
Skaris Skarisdatters Skarisen
Skartved
Skast
Skavtrup
Skeel
Skellerup
Skelskør
Skerk
Skjern
Skerrildgård
Skettrup
Skibbygger
Skibdræt
Skibetballe
Skibild
Skibsted
Skibstedgård
Skidengård
Skidenvad
Skikkild
Skindbjerggård
Skinderkone
Skipper Skippersen
Skjering
Skodborg
Skodborgholm
Skodborghus
Skodsbøl
Skolders
Skonager
Skovbodal
Skovbøl
Skovbølling
Skovlending
Skovsbo
Skovsbøl
Skovsende
Skovsgård
Skovslund
Skram
Skrumsager
Skræddergård
Skrædderkone
Skudstrup
Skulbøl
Skumstrup
Skydstoft
Skylvad
Skytte
Skærbækgård
Skærsø
Skærum
Skødstrup
Skøt Skøtsen
Slader
Slajkær
Slaug
Slavs
Slelde
Slemstrup
Slumstrup
Sløck
Smedegård
Smedsgård
Smedshave
Smerupgård
Smollerup
Smørpøt
Snede
Sneptrup
Snidersen
Snoghøj
Snorup
Snøder
Sodborg
Soel       
Sofie
Sortebrødre
Sostrup
Souen ? (i Bergenhus len)
Spangsbjerg
Spend
Spettrup
Spilmand
Spjarup
Splet
Splidsgård
Sprintzendorf
Spøttrup
Stabildal
Stabrand
Staby
Stadil
Staffen Staffensdatter Staffensen Staffensønner
Stagholm
Stagshede
Stallerup
Stangenet
Starup
Statter
Staverskov
Stavrsø
Stavsholm
Stax
Steen Steensen             
Steffen Steffensdatter Steffensen
Steiner
Stenalt
Stenbogade
Stendis
Stenholt
Stenrøgel
Stensballe
Stensballegård
Stensbjerggård
Stensgård
Stenshede
Stensig
Stenumgård
Stig Stigsdatter
Stistrup
Stjernholm
Stokbro
Stokholm
Stokkendal
Stokkildhoved
Stokvad
Storsbøl
Storsig
Storupgård
Stovby
Stovgård
Stovstrup
Straelstrup
Strandbjerggård
Strandbygård
Strandbylund
Strange
Strellev
Struck
Strudvad
Struerdal
Strårup
Stubber
Stubbergård
Stubberup
Stubdrup
Stuff
Stundsig
Styck
Stygge
Styrck
Styrisholm
Styvel
Støttrup
Støvringgård
Stål Stålsen
Stårupgård
Suck
Suderbæk
Sudergård
Suldrup
Svanstrup
Svarrer
Svejgård
Svend Svendsdatter Svendsen
Svendsholm
Svenningsen
Svidegade
Svinbæk
Svinholt
Svostrup
Swertfejer
Sylvest Sylvestersen
Sæbygård
Sædding
Søbogård
Søbygård
Søller
Søndbjerg
Sønderbygård
Sønderhald
Sønderside
Søndersthoved
Sønnich Sønnichsen
Søren Sørensdatter Sørensen Sørenskone
Sørtenbøl
Sørup
Tagkærholm
Tammestrup
Tanderup
Tandrup
Tang
Tange
Tangsgård
Tangvad
Tarp
Tarpgård
Tastum
Taube (Due)
Tavlborg
Telling
Terben Terbensen
Terkild Terkildsdatter Terkildsen
Terpager
Terpgård
Terpling
Tersbøl 
Thade
Thay Thayen
Thott
Thule Thulesdatter Thulesen
Thusgård
Thyholm
Tiim
Tiimgård
Tilsen
Tim Timsen
Timling
Timring
Tinggård
Tinkerdal
Tiphede
Tirsbæk
Tise
Tjered (Rønnovsholm)
Tobøl
Tocksen
Todbøl
Tofthøj
Toftnæs
Toftum
Tokesdal (Tokkesdal)
Tolbjerg
Tolbæk
Tolle Tollesen 
Tolstrup
Tomas Tomasdatter Tomaskone  
Tombøl
Tommerup
Tonbo
Tonisdatter
Torbenfeld
Torben Torbensdatter Torbensen
Torbøl
Tord Tordsdatter Tordsen
Torlund
Tornager
Torsgård
Torsmark
Torsted
Torstedlund
Torsten Torstensen
Torstrup
Tose (i Norge)
Tostrup
Tovdal
Tovstrup
Trabjerg
Trabjerggård
Trandum
Trans
Transbøl
Trelde
Trellerup
Troels Troelsdatter Troelsen Troelskone Troelskvinde
Troelstrup
Trolholm
Trolle
Trudsholm
Truid
Tryggevælde
Trædballe
Træden
Trælund  
Trøgelborg
Trøjborg
Trøllund
Trøstrup
Trøvel
Tudvad
Tue Tuesen
Tuevad
Tulsmark
Tunsberg (i Norge)
Turebygård
Turesen
Tusbøl
Tustrup
Tvile
Tvislund
Tvismark
Tvissel (Tvis kloster)
Tværsig
Tyge Tygesdatter Tygesen
Tygestrup
Tykkeby
Tyregod
Tyregodlund
Tyresen
Tyrrestrup
Tyrsting
Tystbyhave
Tyvkær
Tøger Tøgersen
Tøjstrup
Tønderhus
Tønne Tønnesen
Tønning
Tønsberg
Tørlund
Tørrild
Tøsby
Tøste Tøstesen Tøsteskone
Tøving
Tøvring
Ucke
Ude Udsdatter Udsen
Udsgård
Udstrup
Udstrupgård
Uggerby
Uglbjerg
Uglev
Uglkær
Uglvig
Ulbæk
Uldal
Ulfeld
Ulf
Ulfstand
Ulkind
Ulkær
Ullandsager (i Norge)
Ullerup
Ulmose
Uls
Ulsbæk
Ulsund
Ulsundby
Ulsundgård
Ultang
Ulvskov
Unis (i Skåne)
Urbansen
Urup
Usse (Vusse, skånsk Åse ?)
Utoft
Utrecht
Uttermøhlen
Utterslev
Vadskærgård
Vadsted
Vadum
Valbygård
Valden (i Halland)
Vamdrupgård
Vanderup (Vranderup ?)
Vandfuld
Varberg
Vardelund
Vardhoved
Varho
Varisbøl
Vattrup
Vedbygård
Vedel
Vedtofte
Vegen
Vegengård
Veggerby
Veghen 
Vejlgård
Vejlstrup
Vejrup
Vejsig
Veldbæk
Velsensgård S
Vendils
Vengegård
Vennergård
Vennerholm
Vesløsgård
Vesteni
Vesterå       
Vestorp
Vestrup
Vestrupgård
Vesttarp
Vestterp
Vetenmark
Vibholm
Vidi Videsen
Viffert
Vill Vilsen
Villads Villadsdatter Villadsen Villadskone
Villebøl
Villemose
Villerslev
Villerup
Villestrup
Villum Villumsdatter Villumsen
Vilsgård
Vilslev
Vindingegård
Vindum
Vingsted
Vintersgård
Vinum
Viskum
Viskumgård
Visselbjerg
Visti Vistisdatter Vistisen Vistiskone
Vitskøl
Vittarp
Vittarpgård
Vittrup
Viuf
Viumgård
Viumkrog
Vodde
Vodder
Voerlund
Voes
Vogn Vognsdatter Vognsen
Vognserup
Vognslund
Vognstrup
Voldbjerg
Voldborg
Voldmandsbjerg
Voldum
Vollum
Vollund
Volsgård
Volstrup
Vonå
Vong
Vonge
Vorgod
Vorgård
Vork
Vorsnæs
Vosborg
Vosnæs
Vosnæsgård
Vostrup
Vrads
Vranderup
Vrejlev
Vrejlevgård
Vrenderup
Vridsted
Vrøgum
Vrønding
Vrågård
Væbnersholm
Vådde
Warder
Weiner
Wenzel
Wessel Wesseling
Widow
Wisch
Wolf
Wulf
Ydby       
Yderik
Yllebjerg
Ystad
Üttersen
Zendtsus
Zeuerin
Zolle (i Holland)
Ødsted
Øgelstrup
Øgård
Ølbygård
Ølgårdsvig
Ølluf
Øllufgård
Ølstedgård
Ørbæk
Ørgård
Ørnholt
Ørnhoved
Ørnskov
Ørnstrup
Ørre
Ørs
Ørskov
Ørslev
Ørsnæs
Ørup
Østbæk
Østergård
Østofte
Øvid
Øvig
Åbjerg
Åge Ågesen
Ågård
Åhus
Åkær
Ålborghus
Åling
Ålsgård
Ålstrup
Åmølle
Ånum
Årgab
Årø
Ås
Åsbjerg
Åst

udarbejdet 2006 - 2008 af Bjarne Nørgaard - Pedersen, Agernvej 95, DK- 8330 Beder,
tlf. 0045-86936258. e-post bn-p@mail.dk