Erik Brejls hjemmeside

Mindesten og kunst uden for Ringkøbing
i de gamle Ringkøbing og Holmsland kommuner
m.m.
Sogne A - K

Start

[Gammelsogn]   [Hee]   [Holmsland Klit]   [Hover]   [Højmark]  

Andre sogne
[Dejbjerg]   [Finderup]   [Herborg]  


Mindesten og kunst i Ringkøbing

Sogne L - Å





Gammelsogn

[N. J. Fjord]   [Ejnars skov]  

Niels J. Fjord

Mindesten for Niels J. Fjord, docent ved Landbohøjskolen.
Stenen, der står ved Gammelsogn skole, stod tidligere ved Søndervig Landevej

Niels J. Fjord

Niels J. Fjord

Niels J. Fjord

Ejnars skov

Ved Ringkøbing Fjord neden for Tueshøj ligger en lille skov,
der tilhører Strandgård.
Den vedligeholdes af et fond oprettet af tidligere ejer Rita Johansen,
enke efter Ejnar Johansen, der døde 2014.

Ejnars skov

Ejnars skov

Ejnars skov

Ejnars skov


Hee

[J. C. Christensen]   [Herredsstenen]   [P. Storgaard Pedersen]   [Genforeningssten]  

J. C. Christensen

Se beskrivelse

Mindesten ved J. C. Christensens hus i Hee, bygget 1907 i holstensk stil, der nu er museum

J. C. Chistensen
Konseilspræsident

Ad kirkevej og kirkesti
der vandred mine fædre,
thi gaar jeg og den samme vej,
jeg kender ingen bedre.

Rejst 21. novbr. 1956
på 100 aarsdagen for hans fødsel

j. c. christensen

Trækulptur af J. C. Christensen
J. C. Christensen

J. C. Christensen 1856-1930
Ånd er magt

Udført af Jeppe Sig Vestergaard 2002
j. c. christensen

Hind herredsting

Stenen er udfærdiget af Peder Storgaard Pedersen (1861-1931), der var lærer i Hee og udgav mange lokalhistoriske bøger.

Hing Herredsting
holdtes her fra
hedenold til aar 1688
Med lov skal land bygges

herredsting

Henge herrets insegl

herredsting

P. Storgaard Pedersen

Peder Storgaard Pedersen ejede et stykke jord ved Foldagervej i Hee, hvor han i en lille skov satte nogle sten med tekster fra klassiske værker.

Se nekrolog i Hardsyssels årbog 1931 side 11-19: J. Aldal: P. Storgaard Pedersen.

Sten no. I

P. Storgaard Pedersen

Mand dør
ej dør
mands dåd
(En variant af oldkvadet Havamal: Fæ dør, frænder dør, man selv dør på samme vis. Et ved jeg, som aldrig dør: dommen over hver en død).

P. Storgaard Pedersen

Sten no. II

P. Storgaard Pedersen

Under en 6-takket stjerne står:
Ad astra
per aspera .
(Latinsk citat: Gennem trængsler til stjernerne).

P. Storgaard Pedersen

Sten no. III

På en lille kæmpehøj står en sten omgivet af randsten

P. Storgaard Pedersen

bagsiden af højen

P. Storgaard Pedersen

Under en krone står:
Visdom kroner
Herrens frygt
(Variant af Ordsprogenes bog 15.33 i Bibelen: Herrens frygt er tugt til visdom).

P. Storgaard Pedersen

Sten no. IV

P. Storgaard Pedersen

Måske et svagt billede af en rytter på sin hest

P. Storgaard Pedersen

Billede eller fri fantasi?

P. Storgaard Pedersen

Genforeningssten i Hvingel

Genforeningssten på Hvingelvej, rejst 6 juli 1920 af Hjalmar Svane
Se beskrivelse

genforening

Til minde om
Nørre og Sønder
Jyllands genforening
1920

genforening


Holmsland Klit

[Hvide Sande]   [Havrvig]   [Lyngvig]  



Hvide Sande

[Redningsmænd]   [Cyklus]   [Fiskeriets hus]   [Erik Heide]   [Henrik Voldmester]   [Erik Smed]   [Alpha-Ypsilon]   [Anker Fjord Hospice]   [Vestled]   [Fiskere]  




Sten til minde om 5 omkomne redningsmænd

Mindesmærke for de 5 redningsmænd, der omkom 9.12.1951
lavet af Henning Wienberg Jensen, opsat 1953.

redningsfolk

Denne Mindeplade er opstillet af
Den nederlandske regering
i ærbødigt minde om:
Thyge A. Thygesen født den 26.10.1890
Carl Frandsen født den 1.8.1896
Marius Jensen født den 7.1.1912
Aage Iversen født den 14.6.1913
Iver Enevoldsen født den 11.2.1917

som d. 9.12.1951 gav deres liv under
forsøg på at redde mandskabet på
den nederlandske sandsuger "Kinhem"

Han tager sin Gud i sind
og sætter livet ind

Egnens beboere og venner udefra
rejste i taknemmelighed denne mindesten

redningsfolk

redningsfolk

På kirkegården i Lyngvig står denne mindesten opsat 1953.

redningsfolk

Thyge A. Thygesen
Carl Frandsen
Marius Jensen
Aage Iversen
Iver Enevoldsen
9-12-1951
Skønt blæsten peb og bølgen brød
gik de fra land som pligten bød
til hjælp for søfolk stedt i nød
men mødte selv den kolde død
Rejst af danske redningsmænd

redningsfolk

Cyklus

Cyklus af Leo Andersen opsat 2006 ved Hvide Sandes 75 års byjubilæum.

Globus med 7 skibsstævne

cyklus

Livstrappen

cyklus

cyklus

På hvert andet trin på trappen står en plade med livsvisdom.

cyklus

Jordens navle i rundkørslen

cyklus

cyklus

cyklus

cyklus

Ved Fiskeriets hus

Flynder i det dybe hav af Troels Buse

flynder

flynder

flynder

Flynder, muligvis af Henrik Voldmester

flynder

flynder

Fisker i sin båd af Erik Heide 1981

ved parkeringspladsen ved Hvide Sande Center Nord

fisker

fisker

1981
Erik Heide

fisker

Ulkeagtig fisk af Henrik Voldmester 1992

i Hvide Sande Syd

suder

suder

suder

Sejlskib af Erik Smed 1999

ved Biblioteket

sejlskib

sejlskib

sejlskib

Veje og Vildveje af Erik Smed i Ferring
der står ved Biblioteket

Den tredelte skulptur består af en lile stub, en mellemstor søjle, der er åben i toppen og med en lille kugle, der symboliserer kimen til fremtiden og en høj søjle, der samler det hele.

vildveje

vildveje

Alpha-Ypsilon

Bronzefigur af A. R. Penck (kunstnernavn), skænket af Ny Carlsbergfondet i 2003
nu opstillet ved Toldbodgade

Ralf Winkler (1939-2017) boede indtil 1980 i Dresden i Østtyskland, men levede herefter indtil sin død i Vesteuropa.

ypsilon

ypsilon

ypsilon

Anker ved Helligåndskirken

Anker fisket op syd for Hvide Sande

anker

Anker Fjord Hospice

Havets vogter
af Carl-Henning Pedersen
skænket af Ny-Carlsberg Fondet
Opstillet 2009

anker

Søhest eller Havpegasus i bronze af Henrik Voldmester i Husby

anker

anker

Anker

anker

Granitblomster i vand af Leo Andersen

anker

anker

13 lysende fisk af Leo Andersen, spredt ud over grunden.
De er i cortenstål med mønstrede huller med lys under, der er tændt efter mørkets frembrud.
De 13 figurer har alle noget med fjorden at gøre.

anker

Her nogle eksempler:

Fisk
hospice fisk

Bølger
hospice fisk

Sole
hospice fisk

Vanddråber
hospice fisk

Maager
hospice fisk

Stjerner
hospice fisk

Sandorm
hospice fisk

Vestled ved Hvide Sande Sydstrand

udført 2006 af billedkunstneren Marianne Hesselbjerg, arkitekten professor Carsten Juel-Christiansen og landskabsarkitekten Torben Schønherr.
Værkets flossede kant er støbt i beton og indrammer en flade af milebrændt rød tegl med en 28 meter lang bronzeskulptur, der vender mod horisonten.

Se beskrivelse

På vej til stranden
vestled

vestled

vestled

Nærbillede af bronzeskulpturen
vestled

På vej tilbage
vestled

Mindesten for druknede fiskere

ved Surfskolen i Årgab

Se beskrivelse

årgab

årgab

Minde over
Christian Olesen Enevoldsen
* i Aargab 17 Oktbr. 1871
Peder Enevoldsen
* i Haurvig 8 Aug. 1870.
Jens A.Larsen
* i Klegod 3 Septbr. 1875.
N. Marius Christensen
* i S. Bork 4 Maj 1872.
Forulykket påVesterhavet
i April 1886.
Herre, ske din Vilje.

årgab

Fra Esbjerg Fiskeriforening
årgab

årgab

Havrvig kirkegård

Krigergrave på Havrvig kirkegård
samt et minde efter et forlis

havrvig

havrvig

En ukendt flyver fra Royal Airforce

havrvig

S.G.F.  : :A. D. Ingram, RAF, inddrevet ved Bjerregaard 15.6.1945, begravet 17.6.1945

havrvig

havrvig

Albert Edw. Barclay, amerkansk soldat, inddrevet v. Bjerregaard 12.6.1745. begravet 17.6.1945

havrvig

havrvig

F. Webster, sergeant i RAF, opgravet v. Bjerregaard 28.6.1945, begrv. 1.7.1945
Som tak til vore allierede venner for befrielsen rejstes disse sten

havrvig

havrvig

Colin John Blyth, flight sergeant Winnipeg Canada, nedgravet ved Haurvig 7.10.1944, begrv. 1.7.1945

havrvig

havrvig

A. Robson, RAF, nedgravet 15.10.1944 ved Nymindegab, begrv. 1.7.1945

havrvig

havrvig

Enkeltgrav mod kirkens kor
John Herb. Brown, officer i RAF, inddrevet ved Haurvig 3.12.1940, begrv.8.12.1940

havrvig

havrvig

havrvig

Enkeltgrav
Walter Scott, RN, inddrevet ved Bjerregaard 26.4.1943, begrv.2.5.1943

havrvig

havrvig

havrvig

Sten fra 1.verdenskrig

havrvig

Lieutenant
W. A. Yeulett DFC.
Royal Air Force
19. juli 1918

havrvig

Skilte på engelsk og på dansk
her skiltet på engelsk

havrvig

Den danske tekst

havrvig

havrvig

havrvig

havrvig

Til minde om de omkomne ved S.S. Gerda Tofts forlis den 23.12.1954.

havrvig

Lyngvig kirkegård

Krigergrave på Lyngvig kirkegård.

lyngvig

Rustplaats van Jan Haan.    3.1.1920

lyngvig

W. S. Bull.    4.7.1940

lyngvig

På den lokale sten står:
W. S. Bull
Officer i R. A. F.
indr. i Klegod 27. 7. 1940
begr. 4. 8. 1940

lyngvig

J. Macpherson.    10.4.1944

lyngvig


Hover

[Etatsråd Sørensen]   [Muldbjerg Plantage]   [Kvindeegen]   [Kvindelunden]  

Etatsråd Sørensen

Etatsråd Alfred Sørensen opførte villa Maro i 1912,
tegnet af Ulrik Plesners tegnestue,
kendt for Studenterforeningen i København, mange huse i Skagen og i Ringkøbing
og alle stationsbygningerne på Ørnhøjbanen.
Villa Maro blev købt af Kaj Munk, der kaldte stedet Lokkelykke

Etatsrådens urne blev nedsat i en gravhøj i Muldbjerg Plantage.
Urnen kan ses i gravkammeret gennem åbningerne i døren,
hvor asken også står af sønnen Gustav Weber Sørensen,
der arvede villaen efter sin far.

gravhøj1

gravhøj2

Minde over
etatsråd Alfred Sørensen
født 6 oktober 1857, død 4 maj 1927
og hustru
Petra Marie Margrethe født Petersen
født 12 maj 1863 død 7 februar 1920.
Rejst i taknemmelighed af deres børn i aaret 1927.

gravhøj3

Gustav Weber
Sørensen
* 23.10.1897
+ 2.3.1932

gravhøj4

gravhøj5

gravhøj6


Muldbjerg plantage

Etatsråd Alfred Sørensen rejste en sten i 1912 for Kristian Kristensen Muldbjerg, der anlagde Muldbjerg Plantage 1888.

muldbjerg

muldbjerg

muldbjerg

muldbjerg

Mindestenen i Muldbjerg Plantage
Postkort udgivet af N. P. Holms Boghandel, Ringkøbing.
Billedet ligger også i Hover Lokalarkiv.

Kristian Kristensen
Muldbjerg
anlagde denne
plantage 1888
Rejst 1912 af
Alfred Sørensen

muldbjerg

Kort over området
kort

Marodal sø. Muldbjerg.
Postkort udgivet af N. P. Holms Boghandel, Ringkøbing
med villa Maro (opkaldt efter etatsrådens far Mads Sørensen og mor Rosine Therese Holm, søster til boghandler N. P. Holm)
og Marodal sø.
Mon ikke det er etatsråden, der står på broen?

kort


Se også etatsråd Sørensens mindelund i Dejbjerg Plantage.


Kvindeegen 1915

kvindegen

Maren Tarp Rahbek, gift med den første plantør i Hoverdal plantage Chr. Nielsen (1866-1933),
plantede i 1915 et egetræ i plantørboligens have for at markere at kvinderne fik valgret det år.
Toppen kan ses fra vejen.

kvindegen

Egen fra 1915, der står i en privat have.

kvindegen

På 75-årsdagen den 5. juni 1990 plantede Birgit Schmidt-Sørensen gift med den sidste skovfoged Poul Schmidt Sørensen
sammen med en flok koner fra Hover sogn en jubilæums-kvindeeg lidt øst for den gamle kvindeeg.

kvindegen

Kvindelunden

Kvindelunden i Hover blev indviet grundlovdag 2015
på 100-årsdagen for indførelse af kvinders valgret i Danmark.

genforening

genforening

Dette træ er af et frø fra "kvindeegen"
som Maren Tarp Rahbek Nielsen plantede i 1915 ved plantørboligen i St. Hoverdal

genforening

genforening

genforening

Eg
plantet i anledning af 100-året
for kvindernes valgret
ved indvielsen af Kvindelunden
5. juni 2015

genforening

genforening




Højmark

[Genforeningssten]   [Befrielsen]   [Lind Jensen]   [Smed Eriksen]   [Fiskesøen]  

Genforeningssten i Højmark

Genforeningssten og 6 sten med navnene på 6 fremtrædende sønderjyske politikere:
Krüger, Junggren, Ahlmann, Gustav Johannsen. H. P. Hanssen, Jessen
Se beskrivelse

genforening


SØNDERJYLLAND
velkommen hjem
1920
Jeg vidner for kommende Tider:
at Haab vorder opfyldt omsider
det nytter med Troskab at stride
vor Gud glemmer ej dem, som lide.
Rejst med Glæde og Tak af Sdr. Lem Sogns Beboere.

genforening

Sten til minde om Danmarks befrielse 1945

Sten med bronzerelief for Danmarks befrielse 5. maj 1945,
rejst af private 4.5.1995.

befrielse

Stenen lidt tættere på

befrielse

Metalpladen med inskription: Danmarks befriere. 5. maj 1945

befrielse

Lind Jensens Maskinfabrik

Blomstrende cylinder af Leo Andersen i Velling

Lind Jensen

Lind Jensen

Vægudsmykning af Leo Andersen i Velling

Lind Jensen

Lind Jensen

Jubilæumsgave 1989

Lind Jensen

Lind Jensen

Smed Eriksens Plads

smed eriksens plads

Sten ved Højmark fiskesø

Ved fiskesøen i Højmark står en sten: Hovedet af en fisk.

Højmark fiskesø


Andre sogne

Dejbjerg sogn

[Dejbjergvognen]   [Dalgas]   [Etatsråd Sørensen]   [Tresognsstenen]   [Rakkerne]   [Krigergrave]   [Bukkehuslejren]   [Kvindeegen]   [Land-Art]  

Dejbjergvognene

Sten for fundet af de to de Dejbjergvogne i Præstegårdsmosen i Dejbjerg sogn.

dejbjergvognen

Sten med billede af den bedst bevarede vogn og årstallet 1881-1883

dejbjergvognen

Bagsiden af stenen

dejbjergvognen

Teksten på bagsiden af stenen:
50 favne nord-nordøst for for denne sten fandtes Dejbjergvognene

dejbjergvognen

Skilt med beskrivelse af fundene

dejbjergvognen

dejbjergvognen

Enrico Dalgas

Sten for E. Dalgas rejst 1897 på Dejbjerg Hede.

Dalgas

Dalgas

Golde hedes sløvende væsen
sejerrig han overvandt
Liv han tændte, kæmperøsten
vej til folkets hjerte fandt
1897

Dalgas

Dalgas

Etatsråd Sørensens mindelund

Etatsråd Alfred Sørensen plantede 1924-1926 en mindelund i Dejbjerg Plantage som han kaldte Egelund.
Her gravede han en kunstig sø og rejste nogle sten.

Kort over området

blicher kort

Sten for etatsråd Sørensen

etatsråd Sørensen

Anno 2020 f.C. - 1927 e.C.
I mørke hvælv
mens sekler svandt
Du skjermed fædres ben
Nu løftet op
i solens lue
nutids dåd at skue.
Alfred Sørensen

etatsråd Sørensen

Mindesten for St. St. Blicher

blicher

St. St. Blicher
Hedens digter
1782-1848
Min fødestavn er lyngens
brune land

blicher

blicher

Blichers mindesten står på en høj lige øst for den kunstige sø

blicher

Mindesten for Carit Etlar

Efter sigende skulle Carit Etlar have boet på Sorte Kro og der have fundet forlæg til sin bog "Madsalune", nemlig Mads Alund eller Aalund.
Stenen står 150 meter syd-sydvest for Blicherstenen, men i et tæt bevokset område.
Stenen er ikke set.

Historisk Atlas ses et ældre billede af stenen.

Carit Etlar
1816-1900
Madsalune
Gjøngehøvdingen

carit etlar

Minde for missionshuset Tabor

Lille pryddysse uden sten på Sorte Kro Bakke,
hvor Dejbjergs første missionshus Tabor lå. Det blev nedbrudt 1916

tabor

På begge sider af indgangen fra den gamle landevej står en sten

tabor

tabor

tabor

Stor sten uden inskription lidt syd for etatsrådens sten

sten solo

sten solo

Endnu lidt syd herfor står tre mindre sten, også uden tekst

sten solo

sten solo

Sten uden inskription omgivet af mindre sten allernordligst i lunden.

stennord

stennord

Tresognsstenen

I sogneskellet mellen Skjern, Dejbjerg og Stauning sogne står en sten med sognenavnene på de tre sider,
efterhånden godt gemt i opvoksende krat,
der i år er skåret ned, så der er adgang til stenen

tresognsstenen

tresognsstenen

tresognsstenen

tresognsstenen

tresognsstenen

tresognsstenen

tresognsstenen

Som det ses, er det en ret anselig sten

tresognsstenen

Historisk Atlas ses ældre billeder af to sider af stenen.

tresognsstenen

tresognsstenen

Kvembjergrakkerne boede lige i sogneskellet, så alle tre sogne var forpligtet til at hjælpe dem.
Som fundament for tresognsstenen står en sten til minde om dem

Her laa
Kvembjerghus
indtil 1837

kvembjergstenen

Kort over området
kvembjergstenen

Rakkerne

Rakkerne i Kvembjerg i Dejbjerg sogn er meget grundigt beskrevet i bogen:
Natmandsfolk og kjæltringer af H. P. Hansen. Rosenkilde og Bagger, 1960.
Bind 2 side 7-111: Dejbjerg-Kvembjerg folkene.

Rakkerkvinde ved svellestien ved Bundsbæk Mølle

rakkere

rakkere

På farten

rakkere

Mindesten for Mæt Mus og Niels Kvembjerg i Bjørnemosen

rakkere

rakkere

Her boede
Mæt Mus og Niels Kvembjerg
til 1932.

rakkere

Dejbjerg kirkegård.

På Dejbjerg kirkegård er Mette Mus og Niels Kvembjerg begravet
og der endvidere 2 sten for dem, sat af deres børnebørn

rakkere

Mette Jensen
*1851 +1933
N. Chr. Jensen
* 1844 +1934
Fred

rakkere

Bestemor
Mæt Marie Mus

rakkere

Bestefar
Niels Kr. Kvembjerg

rakkere

På Dejbjerg kirkegård er sat en sten på plænen, hvor rakkerne er begravede

rakkere

rakkere

Krigergrave

Se beskrivelse

krigergrave

Sten opsat af Dejbjerg Menighedsråd

The glorious dead
T. Foster
G. F. Gibson
A. R. Chalmers
H. Linn
A. Mac Kenzie
W. Owens
R. Stewart
C. Cousin
30. aug. 1944

krigergrave

Sten opsat af Royal Canadian Airforce

krigergrave

krigergrave

krigergrave

krigergrave

krigergrave

Bukkehus fangekoloni

Dejbjerg plantage er plantet 1903-1915 af straffefanger fra Horsens Tugthus,
der under arbejdet boede i Bukkehus-lejren.

bukkehus fangekoloni

bukkehus fangekoloni

En af fangerne, der var stenhugger, satte denne sten

Fangerne grov
heden til skov
1903-15

bukkehus fangekoloni

bukkehus fangekoloni

bukkehus fangekoloni

bukkehus fangekoloni

bukkehus fangekoloni

Kvindeegen

Soroptimist International Skjern-Tarm plantede et egetræ i Bjørnemosen i 2015 i anledning af 100 året for indførsel af kvinders valgret i Danmark

kvindeegen

kvindeegen

Samme sted i 17. juni 2019.
kvindeegen

kvindeegen

Dette skilt sidder på bænkens ryglæn
kvindeegen

Landart

Alfio Bonanno er født på Sicilien og bor i Rudkøbing, kendt fra skulpturparken ved Tranekær Slot på Langeland og mange andre installationer.
I Bundsbæk Naturpark Bjørnemosen har han opstillet:
Land-Art: "De Fire Øer"

Se beskrivelse af kunstneren

landart

landart

landart

landart

landart


Finderup sogn

Finderup Kirke blev opført i 1909.
En halv kilometer nord for den nuværende kirke har der ligget en kirke, der er nævnt i Ribe Oldemoder i 1340.
Kort efter blev den øde, vistnok under Den sorte død.
Kirkeruinen blev ryddet i 1856 og nedbrydningen er beskrevet i bogen: "Finderup. Egnens og gårdenes historie", 1988 af Jens Lauridsen (1836-1913],
der var karl på Meldgård, hvor kirken og kirkegården lå. Han blev senere lærer i Harre i Salling.
De fleste sten blev brugt ved anlægget af Ringkøbing-Silkeborg landevej.
På Meldgård er rejst en mindesten, hvor kirken lå.
I hullet øverst til højre har der siddet et hængsel til en kirkedør.

Finderup kirke

Bag ved den nye gravsten fra 1976 står en sten: FM: Fredet Mindesmærke
Finderup kirke

Findorf kirke
laa her
1125
Stenen rejst
1914

Finderup kirke

Finderup kirke

Finderup kirke

Et ulæseligt skilt

Finderup kirke

Samme skilt omkring 2010, der kan ses på Rækkermølle.dk

Finderup kirke


Herborg sogn

Herborg Kirke blev opført i 1899.
Et par km vest for den nuværende kirke har der ligget en kirke, der er nævnt i Ribe Oldemoder i 1340.
Kort efter blev den øde, vistnok under Den sorte død.
Mange sten fra denne kirke findes i omegnens gårde, og de sidste blev brugt ved anlægget af Ringkøbing-Silkeborg landevej i 1856.
Ved Sæddingvej er rejst en mindesten, hvor kirken lå.

Herborg kirke

Her laa
Herborg gamle kirke
Sorte død blev dens øde
Kirker fuldmange sank i grus
klokker end kime og kalde
Rejst af menigheden 1948

Herborg kirke