Brejl, Karsten

  Generelle notater:

TALER: Næsten den 12.juni 1995.

Kære broder !

Jeg vil lige i en bisætning forklare, hvorfor det kun kan hedde kærebroder og
ikke f.eks. hej brormand eller pænere kære Karsten.
I vores barndom skrev man breve til sine forældre en gang om ugen, for
telefonen var dyr og man skulle vente et kvarter eller mere på atrigstelefonen
kunne etabelere en forbindelse. Ligesom vores mor skrev til sin mor engang om
ugen, så gjorde morbror Kai det samme, og for at vi skulle følge lidt medi hvad
de gik og lavede oppe i Vestervig, så sendte mormor hans breve til os med
påskriften ei i en lille cirkel, det betød at de kunne kasseres, når devar
læst. De blev oven i købet sendt i den samme konvolut som hun modtog demi, bare
vendt, så adressen blev skrevet på indersiden, der nu vendte udad. Dervar også
noget, der hed genbrug dengang. - Og morbror Kai skrev altid: Kære moder(han
var fra før århundrerskiftet), så det har jeg også altid skrevet, bådetil mor
og til dig. Altså: Kære broder....

Du har haft en underlig barndom, ja jeg tænker ikke på, at du altid harskullet
være sammen med mig, nej, jeg tænker på, at solen altid skinnede, f.eks.når vi
i sommerferien var i vandet nede på badeanstalten hele dagen; samtidig såvi de
flotteste tordenvejr fra terrassedøren. Om vinteren var det det samme:der var
altid is på den store sø, flot dybsort blank is man kunne løbekilometervis på i
den dejligste vintersol, samtidig kunne vi stå på ski i Bøndersvig oghave
snefri fra skolen, når togene ikke kunne komme frem. Sådan husker jeg ihvert
fald din barndom, så det gør du vel også.
Vi var kun os to, vi var cirka lige store og vi så lige søde ud, så folkspugte
tit, om vi var tvillinger. Du sagde ingenting, men jeg svaredelynhurtigt, at
jeg var 2 år ældre end dig, så der var forskel på os. Der var ogsåforskel på
vores fødsel. Mor var ret gammel til at være førstegangsfødende, så jegblev
født på Saxkøbing sygehus, og det gik nemt (sådan er jeg). Da du såskulle komme
til verden, mente man, at det kunne sagtens ske hjemme, mor havde joprøvet det
før, men det var nær gået gruelig galt, du er jo ikke et helt almindeligt
dusinmenneske, så du havde navlesnoren viklet rundt om halsen og derskulle
lægehjælp til, men takket være dr. Brems fik jeg heldigvis en lillebror.
Vi var meget sammen, både når vi lå på gummigulvet ovenpå og spilledemikado,
når vi var på vores første udflugt sammen med en lille saftevandsflaskehelt
ovre på Præstebakken, når vi samlede sten for far og fik en hønsering foren
passende mængde, når vi fulgtes ad til utallige biografture til Walt
Disney-film, Morten Korch-film, Dirck Passer-film og til film med GhitaNørby
med smilehullerne.
Først boede vi på kvistv����relset i etagesenge, men på et tidspunkt fikvi hver
vores gavlværelse, så jeg kunne råbe UD, når jeg ikke kunne hamle op meddin
viden og din hukommelse. Du nævner somme tider for mig, hvordan jeg iafmagt
svarede dig, da du fortalte, at du havde set en bestemt fugl: Årh jeg såen hel
flok i går. Hukommelse, det har du.
Vi klistrede papirbogstaver på vores døre, Erik på min, og på din stodder
KB-hallen. På et tidspunkt faldt det ene L ned, så der stod KB-halen, mendet
passede vel også; det fik i hvert fald lov til at hænge et stykke tid.
Da du kom hjemmefra i IG, på grund af helbredet og det lokale klima,savnede
jeg dig ret så meget, og da jeg var kommet til København for at læse ogskulle
tage stilling til om jeg skulle tage hjem på ferie, skulle jeg lige førsthøre:
Kommer Karsten hjem. Det gjorde du heldigvis som oftest. Endnu bedre blevdet
jo, da du også tog Berit med hjem, da blev min familie på en mådefordoblet, så
godt tog de alle sammen imod mig.
Du har altid vidst, hvad du ville, og hvad der var rigtigt og forkert.Det vil
jeg illustrere med et citat fra Lille Virgil.
Lille Virgil har set en ene-og-alene stork og han og Oskar vil fange enhun
stork til den. Men så siger Oskar, at der står i en bog, at storke ladersig
aldrig fange. "Sikke en dårlig bog", sagde lille Virgil. "En rigtigmøgbog.
Den bog vil jeg nødig læse". Hvis jeg havde kendt den bog i voresbarndom, og
jeg også troede, at man var nødt til at gøre det, der stod i en bog manhavde
læst, så ville jeg have sagt det om en bog, du havde arvet efter mosterGysse.
Den hed: Excelsior. Det er latin og betyder højere, eller opad, og denlærte, at
man skulle være absolut sand, absolut god, ren osv. Den bog havde dulæst, og du
ville leve op til dens krav. En aften var vi på cykeltur ud til Lysemose,en
lille skov 3-4 kilometer hjemmefra, og så var det blevet mørkt. Jeg havde
dynamolygte. Du havde ikke lys på, så du trak, selv om der ikke var etmenneske
at se i miles omkreds. Jeg hvislede: "idiot" og cyklede hjem. Du kom hjemen
halv til en hel time senere, så du snød ikke.
Jeg ved ikke, om du lever op til Excelsior i alle ting, men jeg ved, atdu også
i dag er villig til at afstå fra magelighed for at gøre det rigtige.
Til sidst vil jeg benytte mig af denne gode lejlighed til at give udtrykfor
min glæde og taknemmelighed for din og din families interesse for mit livog min
hverdag, og for et altid åbent hjem, både til højtider og mange andregange. Jo
jeg mærker, at vi hører sammen.

TIL LYKKE.

Karsten blev gift med Berit Engel-Kofoed den 6-7-1968 i Øster Marie. (Berit Engel-Kofoed blev født den 18-2-1945 i Øster Marie.)