[Hr. Chin-Chin]   [Jeg sad alene]

---

Hr. Chin-Chin

Hr. Chin Chin han sad i Shanghai i en lille bod,
i en urtekræmmerbod,
solgte the og peberrod.
Sagde hvad klokken var og lånte folk vejviseren,
som han aldrig fik igen.
Han var ligeglad udi,
begge enderne fordi,
han var ikke urtekræmmer selv, men kun kommis.

Så en dag han sad og vejede et lod lakrids,
af det engelske lakrids,
til en engelsk lille mis.
Kom der narrestreger op i den himlens fils,
og han sa' så næsevis:
Søde lille bitte miss.
Tag og kys mig, if you please!
Men den lille miss blev vred, og hr. Chin Chin fik ris.

Thi i Kina straffes al slags kissemisseri,
af det strenge politi,
efter lovens par'graf 9.
Og da på det offentliges regning han var rist,
blev han skyndsomst landsforvist.
Bort fra Kina blev han sendt,
pr. en krøllet assistent,
der som moskuskalveimportør var velbekendt.

Da ved Kvæsthusbroen steg i land kineseren,
blev der sjov og spark og spænd,
da han græd og ville hjem.
Men en mand, der hedder Thomas og Lorentsen med,
tog ham fluks med sig af sted.
Og han solgte hr. Chin Chin,
næstendels for ingenting.
Og nu tjener han i Tranes glade beverding.

Teksten stod i Blæksprutten 1902 i en meget længere version.

Rebslager Trane (1842-1910), der var administrerende direktør i Tivoli A/S,
købte landstedet Sankt Thomas på Sankt Thomas Plads på Frederiksberg Alle i 1884
og omdannede det til restaurant og forlystelsessted.
Det blev nedlagt i 1902.

---

Jeg sad alene

Jeg sad alene ind under fjeldet,
og månen glimted' i fossevældet.
Jeg så på den og de stjerners hær,
men så ej ham, som jeg havde kær.

Jeg så på birken, der hang så ene
ud over elven med våde grene.
På hvert et blad stod en tåre klar,
måske dens tanker som mine var.

Da klang en langlur henover fjeldet,
og månen glitred' i fossevældet.
Åh, hvor mit hjerte tog til at slå,
jeg vidste nok, hvem der leg'de så.

Og det var gutten, som kom tilbage,
og glemt var alle de onde dage.
Hvor der blev favnet, hvor der blev kys't;
men så kom natten, og alt blev tyst.

Visen afsynges en halv tone dybere med disse ledsageklange.

(bas: Des-dur; 1 gang, herefter diskant: F-As-Des; 3 gange, hver gang en oktav højere)
(bas: As-dur; 1 gang, herefter diskant: Ges-As-C-Es; 3 gange, hver gang en oktav højere)
(bas: As-dur; 1 gang, herefter diskant: Ges-As-C-Es; 3 gange, hver gang en oktav højere)
(bas: Des-dur; 1 gang, herefter diskant: F-As-Des; 3 gange, hver gang en oktav højere)

Visen står i:
Vilhelm Bergsøe: Fra Piazza del Popolo, i en af udgaverne er det side 130-131

Der står:
Da vi havde drukket Thee, bad Malm Sigrid om at synge.
Hun rejste sig strax og gik hen til Fortepianoet.
Efter et øiebliks Betænkning slog hun et Par Accorder an og begyndte en norsk Sang til en af disse gamle, forunderlige Folkemelodier i Mol,
der altid have forekommet mig som gamle, velbekjendte Barndomsminder,
selv om Jeg aldrig har hørt dem før.
Det var den forladte Jomfrues Sang om Gutten, der var dragen til de fremmede Lande for at vinde Hæder og Rigdom; aldrig havde hun spurgt Nyt fra ham.
En smeltende Veemodslængsel, en uendelig Følelse gjennemstrømmede de Ord, jeg kjendte saa godt, da Sigrid sang:

"Jeg sad alene ind under Fjeldet,
Hvor Maanen glimted paa Fossevældet;
Jeg saae paa den og de Stjerners Hær,
Men saae ej ham, som jeg havde kjær.

Jeg saae paa Birken, der hang saa ene
Ud over Elven med vaade Grene;
Fra hvert et Blad flød en Taare klar,
Maaskee dens Tanker som mine var.

Da klang en Langlur hen over Fjeldet,
Og Maanen sittred i Fossevældet.
Gud, hvor mit Hjerte tog i at slaae!
Jeg vidste nok, hvem der legte saa.

Thi det var Gutten, som kom tilbage,
Og endt var alle de onde Dage,
Hvor blev der favnet, hvor blev der kyst;
Men saa kom Natten - og Alt blev tyst,
Ja, saa kom Natten - og Alt blev tyst!"