Erik Brejls
hjemmeside
Luk siden
Forord
til Ribe tingbogsuddrag 1561-1660
af Ejnar C. Larsen
med rettelser og tilføjelser af Ole Degn.
Med begyndelsesåret 1561 er Ribe byfogeds tingbog den tredjeældste
danske bytingbog, kun overgået af Helsingørs, der begynder 1549, og
Kertemindes, der begynder 1551.
Uheldigvis er Ribes tingbogsrække ikke uden lakuner,
ligesom i øvrigt de førnævnte. Bindene for årene 1590, 1617, 1625,
1627-32, 1634-35 og 1648 mangler. Alligevel omfatter rækken 76 bind af
et omfang på tilsammen tre hyldemeter.
Tingbogen rummer et overordentlig stort
personalhistorisk, kulturhistorisk og retshistorisk stof. I forvejen
hører Ribe bys arkiv, rådstuearkivet, til de bedst bevarede danske
byarkiver. Kun Helsingørs kan for den ældre tid sammenlignes dermed.
Hidtil er den lange tingbogsrække fra byfogedarkivet
kun blevet udnyttet i begrænset omfang. Uden registre er det temmelig
uoverkommeligt at hente oplysninger til belysning af bestemte
problemstillinger.
Det var derfor et yderst prisværdigt og nyttigt
arbejde, som nu afdøde magister Ejnar C. Larsen i 1986 påbegyndte, da
han startede på en systematisk gennemgang af Ribes bytingbog med
udskrivning af personnavne og korte indholdsreferater af sagerne
vedrørende ejendomshandeler, ejendomsvurderinger, gældssager vedr.
ejendom, arveafkald, aftægtsaftaler og skudsmål. Han renskrev selv
materialet til og med året 1600, og stod overfor en fortsættelse af
dette arbejde med indskrivning på en PC, da han i foråret 1996 døde. De
efterladte håndskrevne notater frem til og med året 1660 er nu blevet
renskrevet på en PC af Holger Hertzum Larsen, og med henblik på en
samlet udgivelse har Anton Blaabjerg indskrevet materialet for årene
1561-1600 på en PC, således at der nu foreligger en tekst med navne og
referater af dette enestående, meget omfattende materiale. En korrektur
og redigering med supplerende og korrigerende opslag og rettelser er
foretaget af Ole Degn.
Den her fremlagte tekst er vel ganske omfattende, og
det må understreges, at den udgør en nyttig hjælp ved arbejdet med
disse tingbogsbind og Ribes ældre historie, personalhistorie,
socialhistorie. Alligevel er blot refereret en brøkdel af det meget
omfattende stof i disse bind. Tilbage står f. eks. de mange gældssager,
hvor personer blev fordelt, dømt, for gæld, især til købmænd, ligeledes
sager vedrørende hekseri, tyveri, vold osv. Et indtryk af forholdet kan
gives eksempelvis ud fra året 1640, hvor de ovenfor anførte medtagne
sager udgør henved en fjerdedel af det samlede antal sager dette år.
Viborg april 1997.
Ole Degn.