Erik Brejls hjemmeside

Lille oplæg om Rindum kirkes dåbsfad
ved Menighedsrådets orienteringsmøde i Rindum kirkehus 24.3.2019.

1 Jeg glæder mig meget
2 Jeg har et stort håb.

Det hænger sammen med at Nationalmuseet begyndte at udgive storværket Danmarks Kirker i 30’erne. De første amter der blev beskrevet var Præstø, Sorø og Thisted amter. Billederne var sort-hvide og indskrifterne på gravsten var ikke citeret, kun omtalt.
Da man i fattigfirserne var kommet til Ringkøbing amt og havde fået udgivet Ringkøbing købstad, slog det gamle Ringkøbing amt pengekassen i, så det store tilskud helt forsvandt og udgivelsen gik i stå, uden at man vidste om det nogen sinde ville fortsætte. Heldigvis fandt man en løsning efter nogle år og begyndte nordligst med herrederne ved Limfjorden og nu bevæger man sig langsomt sydover med 4-5 kirker om året, så der er lang tid til man når Hind herred og dermed Rindum kirke.
Det er det jeg glæder mig til og det jeg håber at nå at se, før jeg lukker mine øjne for sidste gang.
Jeg har taget hæftet med Resen kirke med. Den har en katekismusaltertavle fuldstændig magen til vores, bortset fra at Fadervor står på en plade øverst.
(Danmarks Kirker. Ringkøbing amt. Hæfte 12-13).

Trends er noget pudsigt noget. Hvorfor var hele universitetsverdenen marxister i 70’erne?
Mode og trends har altid eksisteret.
I slutningen of 1600-tallet blev det in, at konger og fyrster lod udgive beskrivelser af deres riger og lande. Det ville de danske konger også, og derfor beordrede de danske biskopper alle præster i deres stift til at indsende meget detaljerede beskrivelser af deres sogn,
herunder beskrivelse af herregårde med deres ejere og disses slægter og af kirken med præsterne siden reformationen og deres slægter
samt beskrivelse af alt inventar, herunder alle inskriptioner på gravsten, epitafier og andet inventar.
[Biskop Bloch i Ribe] skrev 1765 til alle sine præster og bad dem indsende svar på sine 121 spørgsmål, f.eks:

1 Præsterne siden reformationen, deres ægtefæller og børn samt, hvis det har været muligt, deres genealogi
2 Kirkerne, bygninger og inventar samt alle inskriptioner på epitafier, inventar og ligsten
4 Herregårde, størrelse, bygninger, ejere og deres slægt.

Jeg har taget uddrag af disse indberetninger og lagt dem på min hjemmeside sammen med uddrag af skifter ældre end 1820.
Desværre manglede indberetningen for Ringkøbing og Rindum sogne i pakken i arkivet i Viborg, men langt de fleste indberetninger er bevaret.

Peder Nielsen Thun var præst i Hjortlund og Kalvslund i 1765 og i sin indberetning skriver han:

Jeg kan ikke lade være at fortælle om min oplevelse.
I Bække kro var der et messingfad med et meget slidt billede af Adam og Eva ved kundskabens træ i Edens have. Rundt om stod disse 8 tegn fem gange, hver gang med sin distinktion imellem. Nogle af tegnene lignede runer, de øvrige munkeskrift.

Da jeg var i Jelling kirke, så jeg at dåbsfadet der havde et billede af Mariæ bebudelse og med fuldstændig de samme 8 tegn som i Bække kro fem gange udenom.

Det fik mig til at se på vores dåbsfad i Rindum kirke og minsandten. Der var også et billede af bebudelsen og med de samme runeagtige tegn i en krans rundt om billedet.
Fadet er dog pudset så mange gange, at de ikke står så tydeligt mere.

Rindum kirkes dåbsfad er af drevet messing, altså ikke støbt, men håndlavet.
I bunden er der et billede af Mariæ bebudelse omkranset af et bredt bånd af gentagne store bogstaver og tegn, der formodentlig kun har dekorativ karakter.
På fanen er der stemplet sekstakkede stjernelignende blomster langs yderkanten og indenfor er der franske liljer.
Den slags messingfade blev fremstillet fra omkring midten af 1500-tallet i Nürnberg i Sydtyskland. Langt de fleste har et billede af Mariæ bebudelse, mens resten fra den tid har et billede af Adam og Eva, der plukker af det forbudte træ i Edens have. Senere kom der også et billede af Josva og Kaleb, der bærer den tunge drueklase hjem fra det forjættede land.
De blev fremstillet både til verdslig og kirkelig brug.
Dels som skylleskåle til middagsbordet i en tid, hvor man ikke brugte bestik. Knive og gafler kom først i brug i begyndelsen af 1600-tallet, hvorefter messingfadene blev brugt til andre formål.
Dels som dåbsfad efter at man i midten af 1500-tallet havde besluttet sig for at gå over til overøsning af barnets hoved i stedet for neddykning ved barnedåb i danske kirker. Mange var gaver til kirken fra privatpersoner.
Identiske fade var altså i brug på samme tid både i hjem og kirke i 1500- og første del af 1600-tallet og også senere.

Jeg ved ikke hvornår kirken har fået sit dåbsfad. Det er hverken nævnt i Trap Danmark eller hos Susgaard,
men det er ikke med i en inventarieliste fra 1683, som er den nyeste, jeg indtil nu har kunnet finde. Regnskabsbogen nævner år for år indtil 1720 hvilke ændringer der er på denne liste, så det er kommet til kirken efter 1720.
Jeg forestiller mig, at det er en gave fra den første kirkeejer generalmajor Johan Georg von Lottig til Rindum Nygård, ham der indrettede et begravelsesrum i tårnrummet til sig og sin hustru, hvor deres kister stod indtil 1889, hvorfra de blev flyttet ud i en begravelse på kirkegården.
Han fik skøde på kirken 1720 og døde i 1742. Så måske i det tidsrum, men det er rent gæt.