Sadeltag


Erik Brejls hjemmeside   

Tårnenes tag på middelalderkirkerne

   Start

   Rindum kirkes tårn har sadeltag, der ligger på tværs af skibets tag.
   Når gavlene står i syd og nord, kan det skyldes ønsket om at beskytte de murede gavle fra den stærke vestenvind
   og i stedet lade den skrå tagflade mod vest optage vindtrykket.

   De fleste senmiddelalderlige tårne er opført sidst i 1400-tallet
   og må være bygget efter en fælles opfordring fra centralt hold,
   da byggeriet skulle betales af den tredjedel af tienden, der skulle gå til bygninger
   og som efter år 1300 blev samlet i en bygningsfond (fabrica).
   I senmiddelalderen var tilsynet med kirkebygningerne og de årlige høringer af kirkernes regnskaber overdraget til herredsprovster, udnævnt af bisperne.
   Enkelte var dog knyttet til adelsgårde eller lå under kongen.

   Velling kirke har sadeltag der ligger parallelt med skibets tag.

   Det viser sig, at alle kirker med sadeltag nord for en skrå linje ned mod hærvejen og op til Limfjorden har sadeltag på tværs
   og alle kirker syd for samme skrå linje og ned til Kongeåen har sadeltag parallelt med skibets tag.
   Der er kun ganske få undtagelser.





   Som illustration er kirkerne i det gamle Ringkøbing amt anført
   med en rød prik for tårne med sadeltag på tværs
   med en blå prik for tårne med parallelt sadeltag
   med en grøn prik for tårne, der ikke har sadeltag.

   I dette område er der tre undtagelser:
   Sevel, Studsgård og Vedersø har parallelt sadeltag, selv om de ligger i et område med tværliggende sadeltag.