[Bordbøn 1568]
[Ingemann]
[Frederiksberg Runddel]
Bordbøn 1568
Lige som det blev mode i 1600-tallet at Europas fyrster skulle
have en detaljeret beskrivelse af alle deres riger og lande, så var
det højeste mode i midten af 15- tallet at alle skulle have en
etikettebog: en vejledning om Det gode Borgerskabs omgangsformer.
Emma Gads Takt og tone udkom 1918 om samme emne, men tilpasset
den nye tid.
Niels Bredal, der var rektor i Vejle Latinskole, syntes også at
børnene skulle have en etikettebog, så han udgav Børnespejlet
i 1568, den første bog i Danmark, der direkte henvendte sig til
børn.
Side 14 står bordbønnen:
Udi Jesu navn gå vi til bords
at æde og drikke alt på hans ord.
Ham til lov, og os til gavn,
så æde vi og drikke udi Jesu navn
Amen.
Side 20 står den bøn, man fremsagde eller sang, når man gik
fra bordet:
I Jesu navn så haver vi ædt,
Af mad og øl saa ere vi mæt.
Herre Gud giv os deraf gavn
At love og prise dit hellige navn
Amen.
Titelblad på originaludgave 1568 og forside af genudgivelsen 2009
Aftensangen Fred hviler over land og ny
B. S. Ingeman udgav aftensangen Fred hviler over land og by i 1822,
hvor der i vers 2 står:
Og søen blank og rolig står
med himlen i sin favn;
på Dammen fjerne vogter går
og lover Herrens navn.
I bogen Københavnske gadenavne og deres historie af Bent Zinglersen, Politiken 1972 står der:
Blegdamsvej.
Mellem denne gade og Sortedamssøen lå de københavnske
blegmænds pladser, nummereret i rad og række med nr. 1 fra syd,
hvor Sankt Hans Gade går. På hvert grundstykke var der en lille
dam, for at man kunne fugte de hvidevarer, der blev lagt til
blegning af solen og hærdning i nattekulden. Oprindelig havde
blegmændene deres pladser mellem søerne og voldene, men de blev
beordret udflyttet i 1672. Den bymæssige bebyggelse satte ind
kort efter 1852.
Det var om dette område, nu en stenørken, at Ingemann digtede:
"Og søen blank og rolig står med himlen i sin favn. På Dammen
fjerne vogter går og lover herrens navn".
Dammene var blegdammene, og vogteren var ansat til at hindre de
udlagte hvidevarer i at blive stjålet. For at man kunne høre,
han var vågen, skulle han "love herrens navn" ved at blæse
regelmæssigt i et kohorn, en blegdamstuba, som Carl Ploug
kaldte det.
Det vil sige at verset, der ved første øjekast kan ligne
noget romantisk snak,
faktisk beskriver en virkelighed i 1800-tallet, hvor
Ingemann nok har stået uden for Nørreport ved solnedgangstid
og skuet ud over Sortedamssøen og hørt vogteren støde i sit
kohorn.
Folk i samtiden har selvfølgelig forstået, hvad han beskrev, især
indvånere i Den kongelige Residensstad København.
Kort over københavn ca. 1750 gengivet i J. P. Trap: Danmark. 2.udgave 1879
Kort over københavns jorder 1854, udsnit, Københavns Stadsarkiv
Blegdammene, udsnit af ovenstående kort 1854
Frederikberg Runddel
På Frederiksberg Runddel står der to drikkevandskummer, tegnet
af arkitekt Vilhelm Dahlerup, opstillet 1880 på hver sin side af
pladsen ved Frederiksberg Have.
De skulle vande hestene, der trak hestesporvognene.
Den første københavnske hestesporvogn havde premiere 22.10.1863 og gik fra Tivoli ad
Vesterbrogade til Frederiksberg Runddel, men blev efterhånden forlænget
over Sankt Annæ Plads til Lille Vibenshus og Østerbro, for til sidst i
at nå helt ud til Hellerup i 1868.
Da hestesporvognen viste sig at være en god forretning for C.F.
Tietgen, som havde overtaget den første sporvognslinje og stiftet
Kjøbenhavns Sporvei-Selskab, opstod der mange nye selskaber og ruter i
det københavnske bybillede.
Fra Frederiksberg Runddel udgår Allegade, som er den ældste gade på
Frederiksberg, hvor Frederik den 3. i 1651 tillod 20 amagerbønder af
hollandsk afstamning at opføre fæstegårde på begge sider af den
nuværende gade.
De hollandske bønder i Store Magleby var oprindelig tilkaldt af Christian den 2 til opdyrkning af Amager.
I Frederiksberg byvåben ses 3 hætteklædte falke på det kronede murværk.
Frederiksberg husede 1660-1810 Danmarks eneste falkonergård og opdrætsted for jagtfalke, der lå i det nuværende Frederiksberg Have.