[Indledning]    [Bisperne i Ribe stift]   

[Anst herred]    [Brusk herred]    [Bølling herred]    [Elbo herred]    [Frøs-Kalvslund herred]    [Ginding herred]    [Gørding herred]   

---

    Materialet ligger i 4 pakker.

De øvrige pakker: [Herred H-L]   [Herred M-T]   [Herred U-Ø]

---

Udarbejdet af Erik Brejl. Ribesvej 3. 6950 Ringkøbing.
Oplysninger i kantede parenteser findes ikke i den aktuelle tekst.

---

Indledning

Peder Hansen Resen forfattede 1660-1680 det store topografiske værk Atlas Danicus. Det blev aldrig trykt og størstedelen gik tabt ved Københavns brand 1728. Dele af teksten med nogle af kobberstikkene er trykt 1925-1935, bind 1-5.

Generalbygmester Laurids de Thura planlagde at udgive Danske atlas og begyndte at indsamle oplysninger hertil 1754, men døde 1759.
Præsten i Lønborg og Egvad indsendte besvarelsen til Laurids de Thura sammen med indberetningen til biskop Bloch, hvor man kan se, at det stort set er de samme spørgsmål, der besvares.

Universitetets prokansler Erik Pontoppidan fortsatte dette værk og nåede at udgive de første tre bind af Den danske atlas 1763-1781. Fotografisk optryk 1968-1972, bind 1-7.
Efter hans død 1764 blev resten af værket udgivet 1768-1781 af hans svoger, præsident i Fredericia og sidst amtmand i Koldinghus amt, Hans de Hofman.
Værket bygger på et meget omfattende materiale af indberetninger fra præster og andre lokale meddelere.
Formentlig er de indberetninger Laurids de Thura og biskop Bloch i Ribe indhentede en del af grundlaget for dette værk.
[Se eksempel fra Danske atlas]

Det kan nævnes at Hans de Hofman 1754 udgav: Samlinger af Publique og Private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som Forefindes udi Danmark og Norge, som regel kaldt Hofmans fundationer udgivet 1755-1780 i 11 bind, der bl.a. bygger på en række præsteindberetninger fra 1754.

---

Jørgen Carsten Bloch, biskop i Ribe stift, udsendte gennem sine provster en ordre af 15. november 1765 til alle stiftets præster om at indsende en beskrivelse af kirken og sognet. Svarene blev indsendt i løbet af 1766.
Biskoppen udsendte 18. november 1767 et nyt brev med et spørgeskema med 121 spørgsmål, der så er blevet besvaret i løbet af et par år.
Indberetningerne er afleveret til Landsarkivet i Viborg 12.5.1930 af Ribe Katedralskole. De er alle stemplet BSR, der formentligt betyder Ribe stifts biskop.

Det er ikke alle indberetninger, der er bevaret og fra nogle sogne findes kun første eller anden besvarelse, mens andre har dem begge.

De fleste oplysninger er anført i uddragene, som regel ret tekstnært, mens inskriptionerne er ordret citerede og anført med kursiv.
Oplysninger om præsternes detaljerede skolegang, hvem der eksaminerede og ordinerede dem er udeladt lige som oplysninger om hvilke enge, der ejes til vin og brød og mange andre oplysninger er udeladte.

En del af indberetningerne er afleveret til Landsarkivet i Åbenrå 1938. Det drejer sig om:
Fole, Hviding, Hygum, Højrup, Lindtrup-Hjerting, Rejsby, Roager, Rødding-Skrave, Skærbæk, Spandet og Vodder sogne,
Møgeltønder birk og
Gram, Højer, Lø og Nørre Rangstrup herreder.
De er ikke er medtaget i disse udrag.

Spørgsmålene i den første henvendelse var ordnet i 7 afdelinger:

1 Præsterne siden reformationen, deres ægtefælle og børn samt, hvis det har været muligt, deres genealogi.

2 Kirkerne, bygninger og inventar samt alle inskriptioner på epitafier, inventar og ligsten.

3 Kongetienden, størrelse og ejere.

4 Herregårde, størrelse, bygninger, ejere og deres slægt.

5 Sognet, stednavnene angives, mens f.eks. afstanden til nabokirkerne, hvilke enge præstegården har indtægter fra og uendelig mange hartkornsangivelser, forbigås her.

6 Antikviteter, mærkværdigheder i landskabet, altså ting, det er værd at lægge mærke til, som f. eks. gravhøje og lignende.

7 Sognets næringsveje, hvilke afgrøder der dyrkes, om der er fiskeri og om der er studedrift eller hosebinding. Desuden fortælles hvilke dyr og fugle, der er i sognet.

Spørgsmålene i den anden henvendelse.

A Sognet

1 Dets navn
2 Pågrænses af omliggende sogne efter de 4 plagas
3 Dets længde fra øster til vester
4 Dets bredde fra sønder til nord
5 Kirkens distance fra 4 eller flere omliggende kirker efter de 4 plagas
6 Åernes navne og løb igennem sognet, broer derover eller anden passage, deres udløb
7 Byernes navne, gårdes og beboeres antal og hartkorn
8 Torpernes og enlige steders navne, beboere og hartkorn
9 Deres etymologi
10 Mærkværdigheder ved samme
11 Deres situation mod kirken, distance fra kirken, på hvad side af åerne
12 Sognets bedste næring af ager eller eng
13 Hvad der sås og af hvilket mest
14 Om noget af avlingen kan sælges og hvor bedst afsættes
15 Hvor mange år jorden bruges og hvor mange år den hviler
16 Hvorledes formenes avlingen kunne forbedres
17 Om haves andre næringsmidler
18 Om haves skov, moser, brændsel til fornødenhed, af hvad slags og hvor
19 Om noget deraf kan afsættes til andre og til hvem
20 Om søer er i sognet og deres navne
21 Fiskeri i sognet, hvad slags fisk, der fanges, hvem rettighed haver til fiskeriet, om nogen fisk kan afsættes og hvor
22 Fiskeri i havet, hvorledes dermed omgås, hvorledes kunne forbedres, hvor sælges
23 Hvad slags vilde dyr i sognet
24 Hvad fjeder-vildt
25 Hvilke håndværkere i sognet
26 Hvad slags fabrikker, hvorledes dermed omgås, hvorledes kunne raffineres
27 Bygningernes beskaffenhed
28 Mineralia i sognet, hvorledes kunne raffineres
29 Personers antal over 12 år
30 Luftens og jordens beskaffenhed
31 De dødes og fødtes årlige ungefährlige tal
32 Antikviteter af stene og høje, deres navne og tradition derom
33 Hospitaler og fattiges huse, deres stiftelse, legata, hvor mange samme underholde, hvad de nyde, genparter af deres fundatser, så vidt de ikke er trykt
34 De fattiges antal i sognet, og hvad de nyde af sognet
35 Skoler i sognet, når oprettede, skoleholderens løn, hvor længe de holder skole, hvem der har rettighed at kalde skoleholderen.

B Herregårde i sognet

1 Dens navn, når til herregård oprettet
2 Om komplet eller ikke
3 Dens bygningers beskaffenhed
4 Dens hovedgårds takst
5 Tilliggende bøndergods i:
a sogne, byer, hvor mange beboere og hartkorn hvert sted
b tilhørende konge- og kirketiende og deres hartkorn
c mølleskyld, skovskyld, fiskeri, deres hartkorn
d andre tilliggende herligheder
6 Dens forrige og nærværende ejere, når med dem er sket forandring
7 Dens fata, tilvækst eller afgang
8 Hvad er købt for på adskillige tider
9 Dens herligheder i ager og eng, og hvorledes forbedret
10 Om holdes stutterier, mejerier, staldes stude, hvor mange af hver slags
11 Hvor herregårdens varer afsættes
12 Hvad til herregården kan sås, hvor mange læs hø avles
13 Om drives ved forpagtning og hvad gives i forpagtning
14 De nærværende og forrige ejeres genealogier, så vidt haves og hvad om den er bekendt.

C Kirken

1 Dens navn, efter hvem
2 Dens alder
3 Bygningens beskaffenhed
4 Om tækket med bly
5 Dens tårn, om haves spir, dets dannelse
6 Hvor mange klokker og deres inskriptioner
7 Dens kapeller, af hvem bygget, til hvad brug, hvad legata dertil
8 Om kirken er hvælvet eller har loft
9 Alterets arbejde, maling og inskription
10 Om disk og kalk er af sølv, om forgyldt, inskription, deres givere, alterklæder
11 Fontens beskaffenhed og inskription
12 Prædikestolens ornamenter og inskription
13 Andre ornamenter i kirken og inskription
14 Stolene i kirken, hvor mange mands, hvor mange kvindestole, hvor mange sæder i stolene
15 Om er pulpitur, dets beskaffenhed og hvor mange stole
16 Hvad disputer har der været om stolestader og hvorledes afgjort
17 Hvad våben eller inskription på stolene
18 Epitafier eller inskriptioner i kirken eller på ligsten, hvad relationer kan haves om de døde
19 Åbne begravelser i kirken, hvem tilhører, hvo deri begravet, med inskriptioner på ligkisterne
20 Ligsten på kirkegården, om nogle mærkværdige, deres inskription
21 Kirkegårdens indhegning, med mur eller stengærde
22 Kirkens tilliggende gårde og ejendomme, når kommen til kirken, deres afgift til kirken
23 Dens indkomster, kapitaler, legata, hartkorn
24 Stående udgifter i expenser, til skolen, matrikelskat
25 Om haves bygninger at vedligeholde
26 Hvad refusion den giver for at holde brød og vin
27 Kirkens fata ved ildebrand eller andre forandringer, om og når er blevet større eller mindre
28 Om er rummelig nok for menigheden, hvis ikke da hvorledes uden for stor bekostning for ejeren kunne indrettes
29 Forandringer ved arv eller køb
30 Hvad den har kostet både før og sidst den er solgt
31 Om kirkeejerne har jus vocandi
32 Om på hovedsognets vegne sidst er kaldet præst og af hvem.

D Kongetienden

1 Dens hartkorn
2 Dens nærværende ejer
3 Hvorledes og når kommet fra kronen
4 Hvad den årlig kan indbringe
5 Hvad den har kostet i forrige tider og da den sidst blev solgt
6 Hvad af samme er svaret og hvad nu betales i årlig afgift

Ligeledes beskrives annekssognet, dets herregårde , konge- og kirketiende

E Præstegården

1 Dens bygning, fata, når indløst fra Børnehuset
2 Dens hartkorn
3 Tilliggende herligheder af ager, eng, skov, moser, fiskeri, huse på præstegårdens grund
4 Om noget af samme skal købes af successor
5 Når deslige tillagt præstegården
6 Hvad disputer eller processer har været om dens tilhørende og hvorledes afgjort
7 Om noget præstegården er frakommet, når og ved hvad anledning
8 Om haves anneksgård, hvor ligger, når tillagt
9 Dens hartkorn
10 Om haver deraf alle rettigheder efter loven
11 Præsteembedets tilliggende mensalgods, hvor beliggende og dets hartkorn, samt dets afgift
12 Hvad enkepension af kaldet svares
13 Hvad afgang eller forbedring kaldet har haft
14 Documenta publica om sognet, kirken eller præstegården
15 Hvad pensioner præstekaldet påligger og til hvem
16 Hvad videre kan vides, som kunne være mærkværdig til sognets beskrivelse.

F Pastores a tempora reformationis, om haves ældre måtte og anføres samt hvad haves såvel om kristendommens som reformationens indførsel

1 Deres forældre, fødested og år
2 Hvor gået i skole, hvorfra og når dimmiteret, til hvad universitet
3 Deres opholdssted og forretninger i deres studenterdage
4 Når taget deres examina, under hvilke examinatoribus og hvad karakter erholdet
5 Om haft noget skoleembede inden de blev præster
6 Af hvem kaldede og når
7 Deres ægteskab, med hvem og når
8 Deres børn, når fødte og hvor er afblevne
9 Deres dødsdag, hvor begravet, inskription over dem
10 De over dem forfattede personalia
11 Hvad bekendt om deres personlige kvaliteter
12 Hvad traditioner haves om dem
13 Deres særdeles fata og exempla specialia providentiæ divinæ
14 Deres og hustruers genealogier
15 Deres skrifter, som er trykte
16 Om efter dem er konserveret manuskripter
17 Om videre kunne vides om dem værd at meldes
18 Og som der hos en eller anden kunne være nogen efterretning om andre gejstlige i stiftet end de der har været i deres embede, da og måtte meddeles.

Ved købstæderne måtte og anføres deres alder, tilvækst og afgang med deres fata, nærværende beskaffenhed, næringsmiddel, hvor mange skibe, hvad handel, hvor mange magistratspersoner, andre embedsmænd, håndværkslaug, privilegerede personer, fabrikker, borgere, huse, personers antal over 12 år, fødtes og dødes tal, den årlige konsumption med videre som enten foregående poster ommelder eller kan vides fornøden til købstædernes fuldstændige beskrivelse.
Ved de latine skoler, deres stiftelse, legata og lærere.

Jeg tvivler ikke på Deres velærværdighed og herredsbrødre jo stræber deri at gøre hvad de kan og formå og tillige konfererer med andre dem bekendte mænd i deres sogne som deri kunne give nogen oplysning som de og især ville formå proprietarierne i deres sogne at meddele, hvad de have, især om deres herregårde som kunne tjene til dette værk. Og da der måske på adskillige steder ligger forvarede gamle dokumenter, som kunne deri give nogen oplysning, da at formå dem til enten at udlåne eller udkopiere dem, og skulle forekomme nogle ulæselige dokumenter, de da måtte medfølge, da de igen skulle blive tilbagesendte med en læselig kopi.
Hr. provsten ville behage at lade dette cirkulere i herredet og fra præsterne og andre gejstlige indsamle disse efterretninger at de med forderligste mig kunne tilsendes. Da jeg ikke skulle vente nogen deri at findes uvillig.
I øvrigt henlever jeg med al velsignelses ønske

Deres velærværdigheds [navn og dato mangler]

---

Anst herred

[Anst og Gesten sogne]    [Lejrskov og Jordrup sogne]    [Seest sogn]    [Skanderup sogn]    [Verst og Bække sogne]   

---

Anst og Gesten sogne

1 Præsterne

1 Mads Iversen. Han er utvivlsomt den, der har ladet degnestolen forny, hvorpå der står
Hoc opusculum fecit venerabilis Dominus Mathias

2 Iver Madsen

3 Jens Simonsen. Hans minde er på et monument i Anst kirke, hvorpå der står:
1577 inclyto Frederico II sceptrigero D. Joannes Simonideshujus fani symysta fideliss: vir sydiis literarum insignis, ingenio acr, incredibiliqve industria, et noctis vigilia D. luciæ deliquium Spiritus sentiens, bene confessus in ardenti filii dei invocatione feliciter vita cessit. Qui longo usu et diurturno studio dedicit mortalia spernere et scipsum non ignorare
Defunctus elegiographus monumenti sui.
Linde gravi nixu taxavit viscera mater,
agrestem agresti me genuitqve loco
seed scola reipensis studiis nutrivit honestis
doctus ubi pariter mox alios docui
divine hini verbi Koldingæ præce creatus
crisbe tuis oribus pabula sancta dedi
Inde gregis cusbos præsentis factus, ubi annis
septem appone decem, multa docendo tuli
Hic finis vitæ fluidæ fuit, hospes amande.
Mente tua memori verbarepone mea.
Noxa hominum conceptio poenaqve nascier ultrix
Vita labor luctus eura rusine metus
Fordibus et mortis gemitu ploratibus orsa
Desinet ut cæpit Aristis ovigo malis
Fet natum parens voluit nos ferre naverca
[smulret og ulæselig linje]
Hisce solutus dormio consortisqve cubilis
Juxta me tuto pignora trina cubant
Bis gemina afflictam sociam cum prole relinqvens
Ærorum patronus ses Deus atqve pater
Nectecum ut viduis benefaxis Christe paciscor
Cum facias cunetis sponte libensqve bene
Ast qvia nune bene dormio non te nosco viator
Ipsum te qvi his noscere qvæso velis
Id qvod es ipse fui qvod sum eris ocinus ipse
Vermibus esca ego sum, vermibus esca venis
Viro suc desideratiss: successoris concensu gratitudinis ergo
Maria Jacobi moesta P.
Jonas Joann: Cold F.

På en bjælke bag alteret er samme Jens Simonsen nævnt:
Ut relinqverent posteris monumenta pietatis potissima reluerunt Christ: Longius, cantor Ripensis et Joannes Simonides ecclesiastes loci, hic bibliotecam fieri, et testimonium fidei suæ Anno domini 1574, mense majo
vid: Hofm: fund: over Riber stift append: p. 36-37

Hr Melchior antages at være forriges successor i et manuskript af Jens Andersen Heug, men provstens Liber daticus nævner intet om ham.

4 magister Jonas Jensen Colding. I hans tid er der foretaget store reparationer i kirken, hvilket ses af disse indskrifter:

På kirketårnet står indhugget:
1592 lod Casper Marchdanner dette tårn bygge

På Anst kirkeklokke står:
Anno 1590 Verbum domini manet in æternum lod Hr. Joen Jensen, sognepræst, Hans Iversen,og Nis Nis Thomsen i Gamst, kirkkeværger, støbe denne klokke til Anst kirke. Gud til ære.

På Anst kirkeloft står:
1605 Med ærlige og velbyrdige mand Casper Marchdanner, høvedsmand på Koldinghus bevilling lod Jonas Colding, sognepræst og kirkeværgerne gøre dette nye loft

På himlen over prædikestolen er et billedhugger-arbejde af Danmarks våben og C4, Casper Marchdanners våben, nedenunder årstallet 1602, og nedenunder et billede af Jonas, der kommer ud af hvalfiskens bug og bogstaverne J. J. C.

På alteret [her er en smuldret og ulæselig linje]

5 [Niels Mortensen Grum], som har været provst i Anst herred.

6 Hans Laugesen Vedel, der har været provst i Anst herred

7 Laurids Nielsen Aagaard

8 August Richter, Hans billede står i Anst kirke med denne påskrift:
Hr. August Richter ist geboren 1670 d. 30, october, Anno 1699 zum predig. ampt., gestorben 1712 d. 1. september seines Alters 42 Jahr 1 Monat.

9 Jens Andersen Heug, søn af Anders Heug, gift med Anne Marie Mørch

10 Bertram Høyer, søn af Joachim Højer, præst på Fur, kaldet 19 oktober 1723 af Anne Margrethe Brochdorf, enke efter Theodosius Levetzau til Oxholm, Bygholm og Øllegård. Gift første gang 1724 med Adelgunde Mette Juul og anden gang 1738 med Else Christine Storm, datter af provst Storm i Egtved og søster til provst Storm i Højer. Et halvt år før han døde fik han som personlig kapellan Peder Hegelund, der tidligere havde været personlig kapellan for Iver Morup i Nustrup i 2½ år, født 1. september 1720, søn af Mads Pedersen Schjerning, præst i Højrup i Hviding herred.
Han døde 26 september 1759.

11 Jens Høstmark, den nuværende præst, født 23. februar 1732, søn af Niels Høstmark, præst i Pjedsted og Gårslev og før det, præst i Skodborg i Haderslevhus provsti, kaldet 1759 af Frederik Lautrup til Estrup og Skodborg, gift 1765 med jomfru Amalie Cathrine [Margrethe Stellwagen] [nederste linje er smuldret og ulæselig]

2 Kirkerne

Anst kirke

er bygget af firkantede hugne grå kampesten. Tårnet mod vest er af rød tegl med klokke og et højt spir. Der er tækket med bly overalt.
Våbenhuset på sydsiden er af røde mursten og tækket med tegl.
Vest for døren er der en sten i muren med en mand og en kvinde, der favner hinanden med hænderne og med en ko under deres fødder. Det siges at være en mand og kone, der kun ejede ene eneste ko, men alligevel gav alle deres midler til at opbygge kirken. vid: Hofm: apend: til Ribe stift pag. 36.
Der er også en sten med 3 personer, der sidder på hver sin stol.
På altertavlen ses korsfæstelsens historie og på lågerne de 12 apostle i billedhuggerarbejde.
Kalk og disk af sølv, der vejer 44 lod er givet af generalløjtnant Levetzau til Bygholm.
Et lille sygesæt der vejer 13 ½ lod er givet af Jens Andersen Heug, og som efter at det er blevet repareret af Jens Høstmark nu bærer denne inskription:
Til Guds ære og sakramentets brug er denne kalk og disk foræret til Anst og Gesten menigheder af Hr. Jens Andersen Heug, kaldet til dette steds sognepræst 1712 og døde 30. september 1723. 2. maj 1763 er denne kalk igen blevet repareret af kirkens patron kancelliråd Lautrup til Estrup ved Hr. Høstmark, den tid sognepræst til stedet.

Alterklæde er givet af Morten Schuster i Store Anst by for begravelse i kirken.

På prædikestolen er de fire evangelister med deres symboler og en menneskeskikkelse, der træder på en drage og ordet: hurexit og på pladerne herimellem disse motiver:
1 Maria bebudelse, hvor der står: Evangelium prædikes for fattige og Du skal undfange og føde en søn, hans navn skal kaldes Jesus
2 Kristi fødsel og: Salige er de åndelige fattige og Et barn er os født, en søn er os givet. Es. 9
3 Kristi omskærelse og Gud vær mig synder nådig og Der barnet skulle omskæres blev hans navn kaldet Jesus
4 Kristi dåb og Vær frimodig, dine synder er dig forladt og Denne er min elskelige søn, ham skal I høre.

Døbefont med et stort messingfad

Kirkens nuværende ejer er Frederik Lautrup til Estrup, der købe Anst, Gesten og Skanderup kirker af generalløjtnant Levetzaus enke til Bygholm.

Gesten kirke

Kirken er bygget af firkantede grå tilhuggede kampesten, taget er tækket med bly og der hænger en lille klokke i et lille træhus. Den har denne indskrift:
Regnante Frederico II conflata est hoc tuba ecclesiæ Gesten pastore D. Jona Colding Anno Domini 1582. Futoribus Petro Refsing et Andrea Eschiel.
Mathies Bennich me fecit Lubeck

Våbenhuset på sydsiden er af røde mursten og rødt tegltag.

Over kirkedørens inderside står et i træ udskåret dødningehoved og ordene: Tempora labuntur.

Altertavlen af træ har et malet billede og det siges at kong Hans i år 1500 skal have indemuret en skat i alterbordet af sten. Den skal senere være blevet fundet og anvendt på kirken. vid. Hofm: fund. apend: pag. 37.

På loftet over alteret står med udskårne træbogstaver:
Anno 1653 der ær. og vb. Jørgen Seefeld til Visborggård, den tid K. M. befalingsmand på Koldinghus hans tilladelse og veb. og vellærde mand M. Niels i Gamst, provst i Anst herred hans nærværelse, haver Oluf Jørgensen i Møgel, Gesten kirkeværge ladet denne loft og skriftestol gøre på kirkens beskostning.
C. H. S. B. = C. A. S. M.

På prædikestolen er disse navne: Vellærde mand Hr. Jens Simonsen, Per Persen Refsing

Kalk og disk af sølv, der vejer 29 lod, er givet af generalløjtnant Levetzau til Bygholm.
Et rødt alterklæde og drejlsdug er givet af en kirkeværge: Iver Lauridsen.
2 messinglysestager på alteret er givet af 2 halvbrødre Nis Jepsen i Vester Gesten og Niels Nielsen i Fredericia.
Et tin dåbsfad er givet af ritmester Kaas og frue Magdalene Margrethe Brochmann på Røj.
Ved prædikestolen står en lille egeramme med Marchdanners våben og disse ord: Dania Fredricum cum fleret moesta dola conglutinari opus hoc Marchdanner arbe.

På stolenes opstandere ses adskillige sognemænds og kvinders navne og på mange af dem årstallet 1588 og på en stol, der har tilhørt præsten er udhugget et billede af Jonas, der kommer ud af hvalfisken og navnet Jonas Colding pastor 1588

3 Kongetienden

for begge sogne tilhører Kolding Hospital

4 Sognene

Anst Sogn

Byer:

Store Anst, hvor kirken og den kongelige skole ligger
Gamst med præstegården
Glibstrup
Gejsing
Roved
Lille Anst

Gesten sogn

Byer:
Vester Gesten med kirken
Revsing der tilhører Refshoved
Møgel Gesten med en kongelig grundmuret skole
Ravnholt

Røjgård har tidligere været en herregård, hvor Vilhelm Brochmann har boet og hvis navn for nogle år siden stod på kirkens ligbåre, som han havde foræret til kirken.
Jens Kaas, gift med Magdalene Margrethe Brochmann, datter af forrige ejer, mageskiftede gården med Frederik den fjerde, der nedrev gården og brugte stedet til græsning for rytterheste. I stedet fik han Hyllerslev ved Varde, hvor hans efterkommere stadig bor.
Jens Kaas datter Mette Kaas døde som almisselem her i sognet.
Stedet Røjmark er nu solgt 1765 sammen med rytterdistriktet til Tjørnelund, der nu bor der med sin hustru, en datter af Hr. Wøldike præst i Odense [Sankt Hans].

5 Herregårde
ingen

6 Antikviteter

I Anst sogn løber et opkastet dige fra nord til syd, der strækker sig langt ud over sognets grænser. Man mener, at det skal have været grænseskel mellem 2 kongeriger.

7 Bedste næring

skal være rug og boghvede, selv om den sidste ofte slår fejl
I tidligere tider har der været megen skov, men den er tynd i dag.
Der er lidt fiskeri i Gamst sø og i Vejen å fanges gedder, aborrer, skaller.

Underskrevet Gamst præstegård 28. august 1766 af Høstmark

---

Lejrskov og Jordrup sogne

Lejrskov og Jordrup sogne.

Præsterne

1 Søren Nielsen, døde 1564. Han var som tysker, tolk for den første danske biskop i Ribe: Vandalus, der var tysk

2 Niels Poulsen, var præst i 28 år og døde 1592. Der er en ligsten i kirken over ham og hans hustru, men intet kan læses

3 Poul Nielsen, uden tvivl forriges søn, der blev præst i 1592. Hans navn står på præstegårdens stole i kirken. I hans tid blev kirken repareret. Der er en ligsten over ham i Lejrskov kirke.

4 Niels Olufsen, provst i Anst herred. Han døde 1656

5 Magister Niels Pedersen Kragelund, søn af biskop Kragelund i Ribe, provst i Anst herred. Han døjede meget i den svenske fejde 1658-1659 og efter at polakkerne havde ruineret præstegården, måtte han og hans avlskarl opholde sig i kirketårnet indtil fjenderne var væk.
Han døde 1695

6 Peder Friede, gift med formandens datter, skal i sin ungdom have været rytter. Han døde i 1726

7 Magister Albert Thura, søn af biskop Laurids Thura i Ribe. Var rektor i Kolding latinskole, og blev kaldet hertil i 1726. Gift første gang med Jacobe Maria Hansen. De havde 2 børn:
1 Laurids Thura, først kapellan i Dronninglund, derefter præst i Hvidbjerg og Lyngs i Thy. Han lever endnu
2 Hans Thura, præst i Helligsø og Gettrup i Thy, der endnu lever
3 Christian Henrik Thura, premierløjtnant og ekvipagemester i søetaten
4 en ugift datter
Hans andet ægteskab med biskop Anchersens datter i Ribe, der endnu lever som enke. Præstegården brændte i 1728 på grund af et uforsigtigt skud efter en due på taget. Han lod præstegården opbygge igen. Han døde 1740. Han udgav mange lærde skrifter om historie og Literaria danicæ

8 Henrik Morville, født i Middelfart, kaldet 1740. Første ægteskab med Maren Gudme, datter af Niels Gudme, præst i Herslev og Viuf. Hun døde 1746. Andet ægteskab med Elsebeth Steenberg, datter af [Niels] Steenberg, præst i Viby på Hindsholm på Fyn. Da han var svagelig det meste af sin tid, fik han en kapellan: Laurids Wanting, der var skoleholder og degn her på stedet, men som 1766 blev præst i Understed og Karup.
Han døde 1. oktober 1764 og er begravet i kirken. Han havde forpagter af præstegården

9 Christen Fabricius, nuværende præst, født 1736, søn af Hans Fabricius, præst i Rudkøbing og Skrøbelev på Langeland og Marie Achton, datter af Jens Achton, præst i Frørup på Fyn, student i Odense, missionær i Diskobugten på Grønland, først i Rittenbænk og senere i Jacobshavn, kaldet hertil 25.januar 1765. Gift 1766 med Christiane Amalie Heining, datter af Niels Foss Heining, præst i Gladsaxe på Sjælland.
Da han var alumne på Elers Kollegium holdt han to offentlige disputatser og da han var på Grønland oversatte han Ruts bog og profeten Jonas bog til Grønlandsk.

Kirkerne

Lejrskov kirke

Kiken ligger tæt ved landevejen fra Kolding til Ribe og er tækket med bly. Der er et smukt tårn med en klokke med en ulæselig inskription. Klokken er renoveret 1764 af kong Frederik den femte. Der er et pulpitur nederst i kirken med Kristus og de 12 apostle.
Alteret er opsat 1586 på kirkens bekostning, opmalet 1685 og igen 1758.
Kalk og disk er af sølv, hvorpå der står Frederik den fjerde og 1729. Desuden er en brødæske af sølv, lavet af sølvet af den forrige kalk og disk, der brændte med præstegården. På den står dette vers forfattet af Albert Thura:
Her ser man levende sølv af kalk og disk, som brændte
da et forvorpent skud en grusom ild optændte
i Lejrskov præstegård, som plat i aske gik.
Af fundne klumper sølv, man denne æske fik
år 1728

På muren ved prædikestolen står et våben med en sort bjælke langs med et sølvfelt med en opspringende hjort i en trætavle.
På kirkedøren står et våben med en sort bjælke langs med et sølvfelt, hvorfra der i hver side udgår 3 påfuglefjer og oven over står O. B. P.
På en sort sten i muren nederst i kirken står:
Sl. Md. Maren Nielsdatter Gudme
Hr. Henrik Morvilles ægte hustru
Fød 1716. Død 1746
Fem års møje i Guds frygt
Det var her min vandring
Fire hårde barselsfærd
gav mig min forandring.
Ud i trende gav Gud liv.
I den fjerde død.
Ægteven og fire små
til et hjertestød.

På kirkegården ligger en sten over Peder Schelde, sognefoged i Ferup der har givet en sølvklokke til de fattiges tavle i Lejrskov kirke. Stenen er bekostet af hans søn Niels Schelde, regimentskriver i det Dronningborgske Rytterdistrikt.

Kirkens korn- og kvægtiende tilhører præsten i Lejrskov efter gavebrev fra prins Christian den femte af 26. august 1626. I fjendens tid, hvor der kun var 6 ægtepar tilbage i sognet, afgav præsten den til Lejrskov sognemænd, men ved salget af rytterdistriktet i 1765, blev de solgt til Jacob Lowson, kommitteret i Rentekammerkollegiet i København, der endnu står som ejer.

Jordrup kirke

Kirken er lille med et lille tårn midt på kirken, med en klokke.
Man var lige ved at rive kirken ned i forrige århundrede, men oberst Schwanewedel der boede i Knudsbøl, lod den restaurere på egen bekostning, så kirken står endnu. Han har også givet 2 messingstager på alteret og kalk og disk af sølv med hans våben på.

På den meget ringe altertavle står Niels Kragelunds navn.

Kirken ejes af Jacob Lowson i København, der købte den på auktion 1765 for 1390 rdl.

Kongetienden
ejes af Kolding Hospital

Sognene

Lejrskov sogn

Byer:
Lejrskov med præstegården
Asbøl
Hulbøl
Ure
Egholt
Ferup
Højrup, ved denne by ligger en å, der skiller Harte og Lejrskov sogne
Vrå med en grundmuret skole.
Enlige gårde:
Hundsholt
Agersbøl.

Kongeåen skiller Jylland fra Slesvig,
I Ure er en kælder af kampesten, som rest af en gård der blev kaldt Juulergården.

Jordrup sogn

Byer:
Jordrup
Knudsbøl

Alle beboere er selvejere der købte deres gårde ved auktionen af rytterdistriktet 1765.

Næring

Fædrift og kornavl af rug og boghvede, samt byg og havre.
Der er nogen skov

---

Seest sogn

1 Præsterne

1070 Hr. Reimarus var formentlig den første præst i Vonsild og Dalby, der er de nærmeste nabosogne i det slesvigske og på det tidspunkt har Seest kirke formentlig ikke være bygget for i 1071 blev Vejstrup kirke bygget som anneks til Hejls. Hr Reimarus blev præst de tre kirker: Vonsild Dalby og Vejstrup. Man ved ikke noget om præsterne de næste 400 år.

1 1445 Hr. Philippus N. blev som papistisk pater eller munk indsat til præst i Vonsild, Dalby og Seest, hvilket kan betyde, at Seest kirke er bygget kort tid forinden.

2 1488 Mathias Martini indsat som præst i Vonsild, Dalby og Seest som den sidste papistiske præst.

3 1528 Antonius Johannes F. af Brande indsat som den første evangeliske præst for alle tre kirker

4 1548 Mathias Jensen Vonsild kaldet for de samme tre kirker indtil 1566, hvor hertug Hans eller Johannes af Holsten gav Seest sogn til kong Frederik den anden under Danmarks riges krone, og hans stedsøn Hans Anthonisen blev præst for Seest.

Disse oplysninger har jeg fra en tavle, der hænger i Vonsild kirke.
Det efterfølgende står på en tavle i Seest kirke

1566 i Frederik den andens tid har hertug Hans af Holsten givet Seest sogn under Danmarks riges krone, som før var anneks til Vonsild og Dalby og den første præst var

1 1566 Hans Anthonisen, præst i 30 år

2 1596 Simon Andersen, præst i 35 år

3 1631 Ancher Jensen Buch, præst i 29 år

4 1660 Knud Laursen Maarslet, præst i 33 år

5 1693 magister Mads Christensen Humblet, præst i 44 år
I hans tid i 1714 lagde kong Frederik den fjerde Vranderup by og mølle fra Harte sogn under dette kald. På tavlen står:

Hav tak kong Frederik for denne store nåde
for denne gave som kom præsten her til både
Gud være kongens løn, og lad det gå ham vel
Gud evig glæde ham og hans til liv og sjæl

6 1735 Christen Madsen Humble, den nuværende præst.

2 Kirken

Kirken er lille med tårn og spir og med en lille klokke.
Midt på altertavlen sidder Kristus med disciplene ved påskelammet, på den ene side et billede af korsfæstelsen og på den anden side opstandelsen, opsat på alteret 1594, renoveret og stafferet 1691 og på ny renoveret i 1743, bekostet af en anonym giver, for da jeg kom i kirken en formiddag lå der 10 rdl. i skriftestolen svøbt i papir hvor der stod, at pengene skulle bruges til altertavlens renovation.
På prædikestolen et billede af Kristus og de fire evangelister med teksten:
Anno 1663 haver ærlige og velfornemme mand Anders Madsen, stiftsskriver i Ribe stift ladet denne prædikestol opsætte og staffere

Da kongen havde udvidet sognet i 1714 manglede der siddepladser i kirken og kongen gav et pulpitur med billede af Kristus og de tolv apostle. Neden under står dette vers:

I kære folk, som her med andagt, ro og lise
må høre livsens ord og livsens herre prise,
af hjertet siger tak, kong Frederik den fjerde,
som eder dette sted så mildelig foræred.
Anno 1716 den 24.september.

I kirkegulvet ligger tre ligsten. På den ene står:

Stå, læser og se
du som dog intet kan se
uden dette minde
af høj- og velbårne
nu hos Gud himmelsalige
Hr. Henrik Bielke tilLangholt
kongelig majestæts konferens- og etatsråd
samt
hofjægermester over distrikterne
Sønderjylland, Fyn og Als
som begyndte
sit liv den 12. september 1683
sit ægteskab den 7. september 1707
frembragte al hans livstid i nåde hos Gud
i yndest for mennesker
indtil
hans livs ende den 15. oktober 1736
da han overgav
sin udødelige sjæl til Gud,
sit skrøbelige legeme til graven,
sit berømmelige eftermæle til alle bekendte,
der alle råber:
Her er Bielkes støv i gemme,
sjælen er i himlen hjemme.
Før hans ædle støv opstår,
aldrig Bielkes pris forgår

På den venstre side står:
Bielke, Rütter, Rod, Hartgenger, Gyldenlev, Rysting, Rytter, Stygge

På den højre side er udhugget følgende adelige våben:
Bielke, Ulfeld, Brokkenhuus, Urup, Thott, Juul, Hvidtfeld, Kaas

Den anden ligsten er over min far og har følgende inskription:

Psal. 84 v: 7
De som lære blive prydede med
mange velsignelser
Herunder hviler i Herren
den
velærværdige og højlærde Guds mand
Mag. Mads Humblet
født i Stenderup præstegård
den 12. april 1658
som var
sognepræst til menigheden
i Seest udi 44 år
og døde salig den 15 september
1737 i sit 80. år
Gud give ham en glædelig og ærefuld
opstandelse på den yderste dag

Den tredje ligsten er over en husholderske hos konferensråd Bielke hvorpå står:

Udi Herren hviler herunder
dydrige og Gudselskende
matrone
Christine Münster,
som begyndte sit liv i Hvilsager
den 29. april 1696,
sit ægteskab på Vranderup Hovgård
med højagtbare Henrik Meyer
den 20.oktober 1730,
hvor hun saligen endte sit liv
den 28. februar 1732,
9 dage efter forløsningen
med første livets frugt
kaldet
Henrikke Dorthea Charlotte,
som 5 dage efter sin fødsel hensovede
og hidfulgte
i moderens arm.
Herrens yderste dag
ske dem
til en glædelig opstandelse.

Moders sjæleglæde ses på pillerne. På den ene pille står
Jeg salighed i Jesu navn
fandt i min Jesu bløde favn

På den anden pille står:
Mit lidet nor af Jesu bryst
det patte Jesu himmellyst

I kirken er en smuk lille lysekrone, givet af Frue Bielke efter hendes mands død. Hun har også skænket en messehagel af guldbrokade med brede guldkniplinger.

På alteret står 2 messingstager, med denne inskription:
Inger Poulsdatter. S.M.E i Kolding har disse tvende lysestager foræret Gud til ære og Seest kirkes alter til beprydelse. 1663

Kongen har ejet kirken indtil auktionen sidste år, hvor den blev købt af bonden Christen Eriksen i Seest for 4120 rdl.

3 Kongetienden
er købt af Christen Eriksen i Seest for 4110 rdl.

4 Sognet

Byerne
Seest
Vranderup
samt møllen Vranderup møller
og gården Skovtrup, hvor bonden Markus Madsen Møller endnu bor, der havde den ulykke at blive overfaldet, frarøvet alt og fik begge sine øjne revet ud.

I sognet er 2 almisselemmer.

5 Herregårde

Der er ingen herregård, men en smuk sædegård, Vranderup Hovgård, beboet af hofjægermester von der Licht.
Tidligere har der været flere herregårde: Gammel Roy, Højrup og Kallundholt og Skovtrup.

6 Antikviteter

Der er et kildevæld, der skal have lægedomskraft, og som bliver besøgt af mange mennesker Sankt Hans dag.

7 Næring

Der dyrkes rug, byg og havre. Boghvede er en vanskelig sæd på den sandede og stenede jord og høsten slår ofte fejl.
Stude, køer og kvæg har 4 gange været ramt af den grasserende kvægsyge, så bønderne har lidt store tab.

---

Skanderup sogn

1 Præsterne

1 Jens Buch, en katolsk præst, der blev luthersk, der fik successor som kapellan i 1553, hvilket ses af en kontrakt som er i præstegården

2 Knud Mogensen Buch, betjente kaldet i 51 år

3 Jens Knudsen Buch, var præst i 10 år

4 Jacob Jensen Buch, præst i 40 år

5 Jens Jacobsen Buch, præst i 34 år. Han købte præstegården

6 Nissenius Buch, formandens søn. Han forfattede 1690 en Librum daticum, hvori han beskrev kaldet. Han efterlod ingen hustru for ved skiftet efter ham var kun disse arvinger:
1 mor Sara, enke efter Hr. Jens
2 bror Jacob Jensen Buch, der blev præst i Skodborg og var far til Hr. Jens Buch i Hjarup, min formand som provst og til Hr. Markus Buch, der var præst i Øster Linnet
3 søster [Karen Jensdatter Buch] g.m. Jacob Pedersen Hygum, præst i Hygum

7 Anders Pedersen Horne kom til embedet 1691. Han blev provst 1699 og var ofte i strid med Skanderup sognemænd. Han begyndte den ældste kirkebog, der nu haves. Den dækker årene 1692-1759. Den ældste kirkebog brændte i Hr. Jacob Buchs tid, da præstegården brændte. Gift første gang med Anne Jensdatter Holm, begravet i Skanderup kirke 30. juni 1719, 70 år gammel. Han blev forlovet med Dorthe Mogensdatter Lucoppidan, men han døde inden brylluppet. Hun blev senere gift med Niels Jochum Bützow, præst i Vejen og Læborg.
Han blev begravet i Skanderup kirke 9. oktober 1719 i sit alders 56 år. Han efterlod ingen børn.

8 Peder Ludvigsen Blehr, født 9. januar 1687 i Skien i Norge, søn af Ludvig Albertsen Blehr og Pernille Jacobsdatter, student fra Helsingør. Han var først kapellan i Ålborg, dernæst præst på Øland, da Jens Andersen Høgh blev præst i Anst og Gesten og 1719 kaldet til præst i Skanderup af generalløjtnant Levetzau, provst 1730. Begravet i Skanderup kirke 29. juli 1743. Gift 16 juni 1712 med jomfru Elsebeth Pedersdatter Helberg, født 4. maj 1686, død her i Nagbøl præstegård 1. marts 1755 i sit alders 69 år, datter af Peder Johansen Helberg, borger i Qualen i amtet Segeberg og Abel Rasmusdatter Osborg. Han efterlod 4 børn:
1 Theodosius Blehr, præst i Nørre Omme og Brejning, død 18. februar 1757
2 Ludvig Blehr, købmand i Ribe, død 1768
3 Anne Margrethe Blehr g.m. sin fars sucessor
4 Abild Cathrine Blehr i Varde

9 Hans Anton Bertelsen Holm, født 9. juli 1699 i Amhede i Egtved sogn, søn af Bertel Pedersen, herredsfoged i Anst, Jerlev og Slavs herreder og Hedvig Kirstine Indigrentz. Han gik i Sommersted skole, blev student, blev skoleholder i en fynsk kongelig skole, så opholdt han sig nogle år hos sin svoger, birkedommer Ebbesen der boede i gården Holm i Egtved sogn, hvorfra han har taget sit navn. Dernæst hører i Kolding latinskole og 1743 præst her. Gift 16. juli 1744 med formandens datter Anne Margrethe Blehr. De fik 3 levende børn:
1 Anne Margrethe Hansdatter, født 16.april 1745
2 Hedvig Christine Hansdatter, født 6. maj 1747, gift 1767 med Bertel Vind i Lejrskov
3 Elsebeth Petronelle Hansdatter, født 12. juni 1749.
Han blev begravet i Skanderup kirke 14. november 1755, 56 år gammel.

10 Peder Winther, den nuværende præst, er født 31. maj 1716, søn af Peder Winther, købmand i Rødby og Maren Lauridsdatter Fiil, datter af magister Laurids Hansen Fiil, sidst præst i Landet, Ryde og Ågeby, født 1644, død 10. juni 1720 og Karen Lauridsdatter Vedsted, datter af Laurids Mortensen Vedsted, præst i Nakskov og Branderslev og halvsøster til biskop Laurids Thura. Hun er født 1655 og døde i Rødby 1727. Deres børn:
1 Hans Jørgen Fiil, kort tid købmand i Nykøbing, derefter i Rødby, gift med Sille Snidstrup, steddatter af afdøde Hr. Erik Dannefer, [præst i Karleby, Horreby og Nørre Ørslev], begge døde uden børn
2 Laurids Fiil i Rødby, han, hustru og børn er alle døde
3 Margrethe Fiil g.m. Svend Poulsen Copmann, kapellan hos min morfar efter Hr. Laurids Kjeldsen, utvivlsomt død 1723. Han var farbror til Nikolaj Copmann, kapellan i Nakskov. Hendes børn:
a Karen gift med Steen Møller, kapellan samme steder, hvor hendes far var kapellan, begge døde, har efterladt en søn Henrik Møller, student, nu i København
b Frederikke Dorthea, død ugift
c Johanne Cathrine g.m. birkedommer Junghans i Vordingborg, far til nuværende borgmester i Kolding. Hun efterlod en søn, der er købmand i Hamborg
d Anne Margrethe gift med byfoged Fenniger i Fredericia, begge døde. Deres 2 sønner fik en god arv efter deres farbror, der var kældermester hos kong Frederik den femte
4 Maren Fiil, min mor. Hendes børn:
a Laurids Winther, købmand i Libau i Kurland
b Nikolaj Winther, der for til søs, død, efterlod en søn Peder og en datter Judith
c præsten selv
d Søren Winther ved søfarten i Rødby. Han har 4 børn: Peder, Johannes, Maren og Margrethe.
Han var søn af Nikolaj Winther, kontrollør ved Dragsminde toldsted ved Rødby, der døde 2.maj 1729, og mor, der blev gift anden gang med Jørgen Eriksen Willer i Rødby. Hans farfar var Thomas Winther, præst i Harie og Virkie i Skåne, søn af Christen Winther, købmand i Holstebro.
Hans uddannelse blev delvis betalt af hans svoger Andreas Hyllerup i Odense og han blev kaldet 11. december 1755 af kancelliråd Lautrup.
Han blev gift 16. januar 1756 i København Frue med Gertrud Henrikke Krag, født 16. august 1730 i Trankebar, datter af Frederik Krag, sidst præst i Kolding Hospital, død 1764 og Anne Sofie Schiøtt.
Gift anden gang 21. december 1759 med Dorthe Magdalene Winther, datter af min farbror nu afdøde Thomas Winther.
De har en søn Peder, født 22. juni 1764.
Hans farbrødre:
1 farbror Thomas Winther, født 11. februar 1685 i Rødby, præst i Søllested, Skovlænge og Gurreby, men tog sin afsked mod pension og flyttede til Maribo og siden til København, hvor han døde 1759. Gift første gang 15. december 1723 på Øllingsøgård med Dorthe Kirstine Bech, død 1. januar 1739 i Skovlænge præstegård. Han blev gift igen med jomfru Margrethe Frederikke Rohde, død Maribo 25. august 1757.
Han havde 4 børn i første ægteskab:
a Rudolf Winther, død
b Frederik Winther, født 25. juli 1727, vinhandler i København. Han har ingen børn
c Edel Margrethe Winther, født 25. juli 1725, gift med Niels Bygum, pensionist. De har ingen børn
d Dorthe Magdalene Winther, min nuværende hustru, født 30. januar 1729
2 farbror Henrik Winther, født 11. februar 1685 som tvilling. Kapellan i Rødby, men afsat på grund af nogle fejl. Han blev begravet på Rosengården på Vor Frue kirkegård i København, hvor også hans tvillingbror kom til at ligge. Gift 1725 med Elisabeth Vissing, der blev gift anden gang med tidligere omtalte Andreas Hyllerup i Odense og lever nu som enke i Odense
3 farbror Arvid Winther, død ugift
4 fars halvbror Søren Masius, præst i Roholte på Sjælland, efterlod en datter, der blev gift med sin fars successor Frederik Rasmussen
5 fars halvbror Hans Masius, tingskriver i Halsted på Lolland, der efterlod en datter gift med Niels Mortensen Falster, degn i Åstrup på Falster, der har mange børn hvoraf sønnen Thomas er student.

2 Kirken

Kirken kaldes Sankt Nikolaj kirke
Kirken er af hugget kamp, mens tårnet er af mursten.
Kirken er tækket med bly lige som tårnet på sydsiden, mens der er tegl på nordsiden.
Kirken har en klokke støbt 1731, da den forrige sprang i stykker ved ringningen for kong Frederik den fjerde, bekostet af generalinde Levetzau.
Der er loft overalt med lister, hvorpå der står:
1626 blev dette panelloft samtykt og bevilget af ærlige og velbyrdige mand Gunder Lange til Bredning, høvedmand på Koldinghus, Buch, sognepræst og kirkeværge til Skanderup.

På første liste neden for koret:
Al min elend haver jeg heden vendt udi Guds hånd.
Sub Christi custodia nulla sunt pericula 1586. Canutis Magni.

På den anden liste står:
Hvad du begynder og tager for hænde, lad Gud være begyndelse og ende. Vandre varlig, tær sparlig, tiden er farlig, døden kommer snarlig.

På den tredje liste står:
Her skulle vi Guds ord høre, dennem af hjertet mærke og lære, thi alting er forgængelig, Guds ord bliver evindelig.

På den fjerde liste står:
Frygter Gud både mand og kvinde, vender til Ham eders hjerte og sinde. Thi det siger jeg visselig: Det er ret vej til himmerig. 1589.

Alteret er med to låger med smukt forgyldt billedhuggerarbejde. I midten Kristi korsfæstelse mellem to røvere, på hver låge 6 apostle, Inskriptionen:
Anno 1693 udi kong Christian den femtes alders 47 år er denne altertavle repareret på kirkens bekostning. Skanderup kirke 6. september.

Nedenunder er indstiftelsesordene malet med forgyldte bogstaver og Kristus med sine disciple ved nadverens sakramente. Nederst står:
Samme år var A. Horne sognepræst til Skanderup menighed og Iver Thulesen kirkeværge.

På alteret står 2 malmlysestager med denne inskription:
Dessen Leuchter ghab Merten Jenson to Schandrup Kercken to tenne Nicolaus Altera.

Kalk og disk er af sølv og vejer 30 lod og 3 qvint. På kalken er der et krucifiks og et våben og denne inskription:
Theodosius Levetzau Skanderup kirkes kalk 1714.

Der er en gammel grøn messehagel, en gammel messeskjorte og en ny drejlsdug på alteret.
Fonten er en hugget kampesten med et stort messingfad. Ovenover hænger en pyramide af træ med denne inskription:
1580 baptismus infantium est aquæ regenerationis oc renovationis Spiritus Sancti.

Prædikestolen er et smukt billedhuggerarbejde, der står på en støtte af en mandsskikkelse, der i hænderne bærer en tavle hvorpå der står: Anno Domino 1589.
På himlen står disse udhugne bogstaver:
Propter scelus populi mei percussi filium meum.

På prædikestolen:
Anno 1695. Facta est hæc structura mandasto præsidis Caspari Marcdani. Futore hujus eclesiæ domino Canuto Magni.
Paulus Mattæus, Markus, Moses, Agnus dei, Aron, Lukas, Johannes.

Inde i prædikestolen på den ene side: David siddende på knæ med oprakte hænder, krone og scepter liggende for sig og med ordene: Ps. 118 v.25. O Herre hjælp nu, O Herre lad det vel lykkes mig.
På den andens side Ezekiel stående med den ene hånd oprakt og over hans hoved står:
Ez, 3 v.9. 1 Når du påminder den ugudelige etc. C5
Herunder en mand der holder i sin hånd: Se jeg har lagt mine ord i din mund.

På skriftestolen findes denne inskription:
Completure est hoc opus præsens mandato honesti et nobilis viri Christierni Lang, Cantoris Rip: Rectore et tutore hujus eclesiæ Domino Canuto Magni 1577.

På degnestolen er denne inskription udhugget:
Santa Maria ora pro nobis, Maria virgo.

På kirkedøren står der malet:
Jeppe Jepsen Buch, Mette Christensdatter af Nagbølle. H.D.B.K. Anno 1661.

Over koret hænger et krucifiks.
Der er 28 mandsstole på sydsiden og 16 mandsstole på nordsiden med 5 sæder i hver.
Der er 22 kvindestole på nordsiden med 5 sæder i hver.
Der er ingen epitafier, men to faner med denne inskription:
Ihro königl. Majestet zu Dannemarken und Norwegen etc. wohlbestalter Ritmeister unter dem loeblichen Schanischen Regiment zu Pferde, der wohledle und wohlmannhafde Hans Klein, geboren in Lande Braunschweig im Unter Hohendorf, gestorben in Schanderup 13. nov: 1692 in 70 Jahre seines Alters. Dessen Seele Gott gnädig sei.

I koret er en åben begravelse fyldt med jord, men da min hustru døde, blev det af kirkeejeren kancelliråd Lautrup tilladt at nedsætte hende i samme begravelse. Dan man ryddede jorden fandt man en gammel egekiste og en barnekiste, men ingen inskription, så jeg ved ikke hvem det er. De står der stadig sammen med min hustru og min datter.

Kirkegården er inddiget med kampesten.

Den nuværende kirkeejer er Frederik Lautrup til Estrupgård i Malt sogn, der også har købt Anst og Gesten kirker samt noget bøndergods i Lille Anst og Roved 1753 af fru generalinde Levetzau til Bygholm for 10.000 rdl. hvoraf kirkens værdi er 3000 rdl. General Levetzau købte den af kong Frederik den fjerde.

3 Kongetienden
er tillagt rektor i Fredericia, men er bortforpagtet.

4 Sognet

Grænser til Seest, Hjarup, Vamdrup, Store Anst og Lerjrskov sogne.
Længden fra syd til nord er 1 mil og fra øst til vest er ¾ mil.
I sognet løber Toldskelsåen gennem Drabæks mølle og Rollesmølle
Byer:
Skanderup
Gelballe
Nagbøl med præstegården
Dollerup
Lunderskov
Enlige steder:
Drabæks mølle
Rollesmølle.

Byens navn skal tidligere have været Skarntrup.

Der skal have været en herregård på Skanderup mark ,hvor der endnu ses rester af en vold og rester en vej dertil.
Der sås rug, havre og boghvede og kun lidt byg.
Jorden bruges i 5 år og hviler i 5 år.
Desuden er der en del kvægopdræt.

Nagbøl og Dollerup beboere er begyndt at opdyrke heden. Her er også nogle moser, hvor der kan skæres tørv.

Alle byer har både bøge og egeskov.

I Dollerup sø fiskes skaller, gedder aborrer.
Her er harer og ræve, undertiden hjorte, hinder og dådyr. Kreaturerne i skoven bliver undertiden ilde tilredt af ulve.
Der er vildgæs, vildænder og snepper og undertiden et par svaner.

Der er grovsmede, skræddere, hjulmagere, tømrere og snedkere samt nogle væversker.

Der er 356 personer over 12 år.
Der fødes 16 til 23 og dør 16 til 20 om året.
Der er 6 fattige i sognet.
Anst herredsting har været holdt på en høj på Dollerup mark.
Der er en kongelig skole, bygget 1724, og Gelballe har ansøgt om at få en.

Præstegården

Da det gamle ladehus skulle nedbrydes for at give plads til et nyt fandt man denne inskription på et dørtræ:
Gud ved sin søn være deres løn
som villige ville være
Med tømmer og tag, gods og umag
Nagbølle præstegård at forære

Præstegården lå tidligere på Nagbøl hede nordvest for kirken på en toft, der hed Tammesbøl og beboedes af en papistisk præst Thomas, der siges at være blevet dræbt af sognemændene fordi han ikke ville flytte præstegården ned til byen, hvor den ligger nu.
Den er indløst for 100 rdl. fra Konventshuset.

Underskrevet Nagbøl præstegård den 1. maj 1769 af P.Winther.

---

Verst og Bække sogne

1 Præster

1 Stefan Sørensen. Der et gammelt epitafium over ham, men det er ganske ulæseligt

2 Mads Stefansen

3 Niels Tjøstrup [dvs. Gødstrup]

4 Mads Poulsen Buch

5 Søren Nielsen Gamst, ordineret 1669

6 Anders Ho, kaldet 1679

7 Elias Biener, søn af en renteskriver i København, gift med et fruentimmer, der har været opdraget i hans barndomshjem

8 Peder Friis, gift med formandens enke

9 Hartvig Splet, efterlod en søn, der blev degn i Skodborg [i Frøs herred], en søn, der blev farver i Vejle og en datter, der blev gift med en skrædder i Øster Gesten og døde i første barselsseng

10 Niels Tøxen, født 9. december 1686, søn af Peder Tøxen, præst i Varde Sankt Nikolaj og Margrethe Nielsdatter Arensberg, datter af Niels Arensberg, præst i Varde Jacobi, student fra Kolding, gift i Nørre Bork 17.maj 1716 med Hedvig Pedersdatter Folkeman, enke efter Isak Klit. Hun døde maj 1740, uden børn. Gift anden gang i oktober 1740 med Anne Magdalene Friede, datter af Peder Friede, præst i Lejrskov. Han fik ingen børn i nogen af ægteskaberne. Han døde i Almind 15. maj 1755 og er begravet på Almind kirkegård.
Han var først kapellan i Nebel og Lydum indtil præstens død 1718, dernæst personlig kapellan i Højelse til 1719, så personlig kapellan i Vordingborg til 1728, da han blev kaldet til Verst og Bække af kong Frederik den fjerde.
Han ville ikke indføre Pontoppidans katekismus. Derfor blev han afsat ved dom og fik 100 rdl. om året, som den nuværende sognepræst har betalt ham til hans død.
Han udgav:
1 Davids ebraiske harpe, stemt efter den danske kirkes toner
2 Liden historisk opmuntring i 1734
3 Compendium historiæ universal (på latin)
4 Compendium hist. eclesiast. (på dansk)
5 Obeservationes biblicas (over det gamle testamente) i 1737
6 Observationes biblicas ( over det ny testamente)i 1739

11 Niels Finkenhoff, frasagde sig kaldet før han kom, han var kapellan i Trondhjem stift i Norge og nu præst i Froen i Gudbrandsdalen

12 Iver Pedersen Hagelund, den nuværende præst, født 20. august 1712, søn af en bonde i Ferup i Lejrskov sogn, student fra Kolding, teologisk kandidat 23. november 1744, kaldet 10. december 1747 af kongen, gift ved adventstide 1748 med Margrethe Bützow, datter af Niels Jochum Bützow, præst i Vejen og Læborg. Gift anden gang med Conradine Christiane Colding, datter af præsten i Vejlby og Homå. Ved brylluppet tjente hun på Estrup, trolovet på Estrup 1. september 1760, bryllup i Verst 5. november 1760. Af hans børn lever endnu 2 sønner og en datter, der er i præstegården.

13 Niels Ebbesen er kaldet til successor, når kaldet bliver ledigt.

2 Kirkerne

Verst kirke
er af firkantede hugne kampesten. Taget er af bly undtagen et stykke på nordsiden og på våbenhuset. Der er en klokke med indskrift "Ave Maria", men intet tårn.
Kirkens loft er af fyrretræ lagt oven på bjælkerne.
Alteret er af egetræ med nogle lister med årstallet 1688 og med ordene:
"Se det Guds lam, som bærer verdens synder". Midt på tavlen er Kristus og apostlene, der indstifter det hellige alterets sakramente. På venstre side er et billede af Kristus på korset og på højre side Kristi opstandelse. Alteret er bekostet af ritmester Theodosius Levetzau.
Kalk og disk er af tin, messehagel af rødt fløjl, alterklæde af hvidt lærred og messesærk af fint lærred.
Fonten af udhulet kamp uden inskription.
Der er 16 mandsstole og 15 kvindestole, hver med 5 sæder samt 4 små stole hver med 2 sæder.
Der er et kampestensgærde omkring kirkegården.
Kongen har ejet kirken indtil sidste auktion, hvor den blev solgt til justitsråd Saxesen, men nu ejes den af en bonde Christen Høllet.

Bække kirke
består dels af hugne kampesten, dels af brændte sten. Den er tækket med bly og har intet tårn.
Klokken har denne inskription:
MDC
Konning Christian den fjerde udi Casper Markdanner lensmands tid er denne klokke støbt til Bække kirke.
Hr. Stefan Sørensen, sognepræst, Poul Sørensen kirkeværge
(og noget andet ulæseligt)
J.H.S.

Kirken har et umalet loft under bjælkerne.
På alteret står årstallet 1573 og der er et billede af Johannes døber, der med sin finger peger hen på et billede af Kristus og der står: Se det guds lam etc.
Desuden står 5 parter af Luthers katekismus med forgyldte bogstaver.
Kalk og disk er af tin, uden inskription.
Messehagel af sølvmoer og messesærk af mådeligt hvid lærred.
Fonten er en hulet udhuggen sten uden inskription.
På prædikestolen er de 4 evangelister afbilledet og disse ord:
Hr. Niels Christensen, Stefan Poulsen, kirkeværge.
Salig er den som frygter Herren og går på hans veje.

Over kirkedøren er en egetavle med et billede af en hånd, der holder verdens klode og ordene:
Salvator Mundi - Gud bevarer din indgang og udgang fra nu af og til evig tid.

Der er 20 karlstole og 28 kvindestole med 5 sæder i hver.
I kirken var der en åben begravelse, der nu er fyldt med jord.
I den lå Hr. Poulsen fra Hundsbæk, der få dage før han døde havde sagt til præsten Iver Pedersen Hagelund, at han ville begraves i kirken, så han stedse kunne se på præsten ud fra Siraks bog 41.12, og det i overværelse af hofjægermester Bachmann og kancelliråd Claudi. Da gravstenen ikke var kommet på plads, faldt 20 mennesker ned i graven og slog kistelåget i stykker. For at ikke skulle ske igen, blev graven fyldt med jord.
Kirken blev solgt af Frederik den fjerde til Peder Tonbo på Hundsbæk for 506 rdl, dernæst til Hr. Poulsen på Hundsbæk og nu ejes den af Peder Poder i Bække kro, der måtte betale 2150 rdl.

3 Kongetienden

ejes af Kolding Hospital efter fundats af 1558 fra kong Christian den tredje, både i Verst og i Bække.

4 Sognene

Verst sogn
grænser til Jarup, Lejrskov Gesten, Læborg, Bække, Vorbasse og Egtved.
Fra syd til nord er 2½ fjerdingvej og fra øst til vest er 2 fjerdingvej
Der ingen å, men to bække, som der ingen bro er over, selv om det behøves.

Byer:
Verst med præstegården
Torper:
Torsted
Husted
Tersbøl
Margretesbjerg

Der er 115 personer over 12 år.
Der dør 6-7 om året og fødes samme antal.
Der er 2 fattige i sognet.
Der er en kongelig skole fra Fredrik den fjerdes tid muret i sten og med tegltag.
Der holdes skole fra rugsæden er lagt i jorden til påske.
Hver lodsejer i Verst og Husted har et stykke skov.
Der er flere moser. Der graves tørv i nogle af dem.
Der er en stor sø, hvori der fanges gedder, aborrer, skaller og ål.
Der er hjorte, hinder, rådyr, harer, ulve, ræve og brok.
Der er urhøns, brokfugle, hjejler, snepper, og af og til vildænder og gæs i søerne.
Der er en tømrer, en træskomand og nogle vævekvinder.

Bække sogn er annekssogn

og grænser til Læborg, Brørup, Vorbasse, Verst og Gesten.

Byer:
Bække med anneksgården
Asbo
Kragelund
Skøde.

Der er en smed i Bække og 2 hjulmagere i Kragelund samt et par skræddere.
Der er 180 personer over 12 år.
Der dør 8-10 om året og fødes 10-12.
Der er en proprietærskole i Bække oprettet 1742 med fundats af 1743 oprettet af den største lodsjer i sognet: Peder Tonbo på Hundsbæk

5 Herregårde
Ingen.

6 Antikviteter

I Verst sogn findes en stor høj, der kaldes Gudsbjerg, da stenene til kirken er taget i den.
Der er en lille høj, som jeg har åbnet og deri var 3 offerknive af flint, som de hedenske præster har brugt ved ofringer
I en anden høj fandt jeg en guldring, et stykke af en kårde, der havde været emaljeret og nogle urner.

I Bække sogn står en højtoppet sten på 3 alen ved siden af vejen fra Asbo til Bække, på et sted hvor en kvinde i gammel tid skal være blevet voldtaget.
På Bække mark står en meget stor sten, der kaldes Svingling stenen i skikkelse som forstavnen af et skib, i omkreds 26 alen.
Der er flere høje på Bække mark, hvoraf en kaldes Kollegems høj, hvor der siges at være en kæmpe begravet.

7 Bedste næring.

Der sås rug, boghvede, så meget at noget heraf kan sælges i Kolding, og mindre byg og havre.
Jorden bruges 5 år og hviler 5 år.

Underskrevet Verst præstegård 18. maj 1768 af Iver Pedersen Hagelund.

---

Brusk herred

[Almind sogn]    [Eltang og S. Vilstrup sogne]    [Harte og Bramdrup sogne]    [Herslev og Viuf sogne]    [Ø. Starup og V. Nebel sogne]   

---

Almind sogn

1 Præsterne

1 Jørgen Mortensen 1566

2 Hans Poulsen 1567

3 magister Jens Sørensen

4 magister Anders Mikkelsen 1591, der blev biskop i Bergen 1608

5 magister Povl Povlsen 1612

6 Jens Sørensen Hundevad, først rektor i Kolding, siden præst her 1632

7 Ancher Mogensen 1666

8 Søren Sager 1680

9 Søren Vejby 1700

10 Christian Kjærulf, der 1708 blev kaldet til Starup og Vester Nebel

11 Magister Frederik Lehmeyer, der 1646 blev kaldet til Stubbekøbing med annekser på Falster

12 [Rudbek Mogensen] Lucoppidan, der døde 1749

13 magister Oluf Westphal, den nuværende præst, født 7. juni 1715, søn af Niels Westphal, kongens sejl- flag- og kompasmager ved Holmen i København, der var født i Visby på Gulland, men døde i København 1762 i sin alders 82 år og Anne Busch, død 6. februar 1729, præst i kongens orlogsflåde 1743, i Kolding Hospital 1746 og residerende kapellan i Kolding og præst i Almind 11. december 1750. Gift 16. juni 1747 med Ottilie Birgitte Galskjøt, datter af Thomas Galskjøt, by- og rådstueskriver i Holbæk og Johanne Gurie Hansdatter, datter af Hans Jensen, den første præst på Søkvæsthuset i København, der døde 1699. De har ingen børn.

2 Kirken

er bygget af grå tilhuggede kampesten, mens tårnet er af brændte sten. Tårn, våbenhus og kirkens nordre side er med tagsten, mens kirkens sydlige tag er med bly.
I tårnet er en klokke med denne inskription:

Kirken har fyrretræsloft og tårnet en hvælving.

På alteret er der i midten er der et billede af nadverens indstiftelse og ordene: Hvo som æder og drikker uværdelig etc. Herunder står: Du befalede mig at bygge et tempel og et alter i din boligssted, hvilken altertavle Anders Andersen møller i Dons Mølle og hans kære hustru Kirstine Jensdatter Due har bekostet 1682. Til venstre herfor mellem to søjler Moses med 2 stentavler. På den ene tavle står de 3 første bud med hebraiske bogstaver og på den anden de 7 sidste. Desuden står: Forbandet være hver den, som ikke holder alle ordene, som står i denne lov. Til højre mellem to søjler et billede af Johannes, der med sine fingre peger på et lam, han har under armen og ordene: Se det Guds lam, som bar al verdens synder. Øverst står Vor Herre og bærer på et kors.
Den nederste del af alteret er dækket af egetræ, hvor der står:
Gud til ære og kirken til beprydelse har Anders Andersen Møller ladet dette alter beklæde 1681.
Gud byder alle mennesker alle vegne at gøre pønitense . Apostl. gern. 17
Guds ord er rene og de er deres skjold som tro. Ordsprog. 30
Kommer, lad os love Herren glædelig, lad os komme med tak for hans ansigt. og fryde ham med salmer.

På skriftestolen står:
Er Gud med os, hvo kan da være imod os
Så elskte Gud verden, at han gav sin enbårne søn. Johan: 3. kapitel
Sandelig, han bar vore sygdomme og tog vor pine på sig. Esaj: 53.

På degnestolen står:
Mine øjne har set din frelse. Luk. 2
Jeg vil synge om nåde og ret og sige dig lov Herre. Davids salme
Retfærdigheds sol skal opgå for eder som frygte mit navn. Mal. 4.

Der er en messehagel af rødt fløjl med et kors på ryggen og en messesærk samt alterdug og alterklæde af rødt plyds, bekostet af kong Frederik den femte.
Kalk, disk af forgyldt sølv og oblatæske af sølv med et kors og ordene:
J. H. S.
Almind kirke, da værger Jørgen Madsen og Christen Andersen 1695
Tog Jesus brødet, takkede og brød det, og gav disciplene det og sagde: Tager det. det er mit legeme.

På bægeret og på fadet står:
Almind kirke kalk og disk som er forbedret anno 1664

Fonten står ved den søndre side i kordøren og er udhugget i en kampesten med et messingfad med et billede af det forbudne træ og slangen og med denne inskription:
Simon Sørensen den ældre af Dons beæret mig med dette fad som kirken selv meddeler, da min værge, god, glad, tro og flittig, kristelig i sit levned al sin tid, tårnet færdigede han på og søgte kirkens gave med flid 1697.

Prædikestolen er på sydsiden af kirken med en muret trappe. Mellem fem piller står de fire evangelister og ovenover står: Prædik ordet, hold ved i tide og i utide og nedenunder: Jeg haver ikke behagelighed i den ugudeliges død.

Der er 29 mandsstole og 21 kvindestole.
Bag i kirken er to lukkede stole. Den ene tilhører krigsråd Ludvigsens gård, den anden Dons mølle.

På kirkegården er der 3 ligsten, den ene:
Herunder hviler velædle og velbyrdige Simon Seest kongelig majestæts virkelige kammerråd og regimentsskriver ved Kolding rytterdistrikt, fød. 8. februar 1708, kom i ægteskab 10. december 1745 og saligen i Herren hensovet 7. november 1763. I livet tjente han sin gud i oprigtighed og sin konge med troskab, ryttergodset med redebonhed, de trængende med gavmildhed og sit hus med gode eksempler. Denne mand hun ikke glemmer som er ben af mandens ben, men med tak hans aske gemmer under denne lagde sten, som skal skjule og tildække tvende her forenede til Gud siden vil opvække dem med alle helgener. Sov min Simon, sov rolig, du sov hen i Herrens fred, hos dig Anna venter bolig, hisset med dig salighed. Den salig fru er fød 1707, døde 17   .
Præsten oplyser, at hun hedder Anne Bredahl

Den anden ligsten:
Herunder hviler tvende ærlige hjerter. Manden salig hr Niels Pedersen Tøxen, født i Varde 1686 og død i Almind 1755 tillige med sin dydige hustru Anne Magdalene Pedersdatter Friede, født i Lejrskov præstegård anno 1696, død i Almind 1762. Gud give dem en glædelig opstandelse

Den tredje ligsten:
Herunder hviler tvende ærlige ægtefolk. Manden salig Christen Rasmussen, fød i Dons 1678, død i Almind 1765, levet i ægteskab med 3 koner i 67 år. Den sidste, som endnu lever er Maren Thomasdatter, født i Tavle Nebel 1701, død i Almind 17   . Gud give dem en glædelig opstandelse.
Begravelsen af deres datter:
Herunder hviler Mette Christensdatter, født 1736, død 1748.

Kirkens nuværende ejer er Rasmus Drejer, møller i Dons mølle, der købte den af kongen ved auktionen over Kolding rytterdistrikt i 1765 for 2390 rdl.

3 Kongetienden

ejes af Rasmus Drejer i Dons mølle, der købte den af kongen i 1765 for 2700 rdl.

4 Almind sogn

På Almind mark ses endnu rudera af et slot, der har ligget på Kongensholm og formentlig været syslets samlingssted i Almind syssel.

Sognet grænser til Kolding, Eltang, Vester Nebel, Viuf og Vilstrup.
Fra øst til vest er der ½ mil og fra syd til nord mellem 1 og 1½ fjerdingvej.

Der er ingen bro over åen, der løber fra øst mod vest, da landevejen fra Kolding til Vejle går gennem nabosognet Viuf.

Byer:
Dons
Mosevrå
Almind med anneksgården
samt Dons mølle

Der er ingen præstegård, da sognepræsten er kapellan i Kolding og bor der.

5 Herregårde
ingen

6 Mærkværdigheder

ingen undtagen den tidligere meddelte Kongensholm

7 Bedste næring

er rug og lidt byg, havre og boghvede. Rugen sælges i Kolding og Fredericia.
Jorden dyrkes 5 år og hviler 5 år.
Der kan sælges lidt tørv til Kolding og Fredericia.
I Dons mølleå og Dons sø kan fiskes brasen, gedder og aborrer. Fiskeriet tilhører Dons mølle samt Dons og Vester Nebel byer.
Der er harer og agerhøns og af og til lidt vildænder.
I sognet er der hjulmand, smed og snedker.
Husene er af bindingsværk med stråtag undtagen krigsråd Ludvigsens gård i Dons, der har brandmur til gaden.
Der er 202 personer over 12 år.
Der fødes 6-8 personer om året og dør lige så mange. Der er 1-2 brudepar om året.
I Almind er en skole oprettet af Frederik den fjerde.

Underskrevet Kolding den 18. juni 1768 af O. Westphal.

---

Eltang og Sønder Vilstrup sogne

Selve indberetningen af 2. december 1766 er her ikke, så dette er kun nogle få tilføjelser til den.

Eltang sogn
grænser til Taulov, Bramdrup og Almind sogne. Mod syd grænser det til Holsten, [dvs. Slesvig].
Dets bredde er ½ mil og længde 3 fjerdingvej.

Byer. Her er alle beboeres navne og hartkorn angivet:
Lilballe
Eltang
Bjert
Strandhuse
Nyby

Der sås rug, vinterhvede, byg, havre, boghvede, ærter, vikker, hør og hampefrø, men mest havre.
Jorden bruges 5 år og hviler 5 år.

Der er ræve, brokker, mårer, oddere, ildere, hjorte, hinder, rådyr og harer og en sjælden gang ulv.
Der er vildgæs, svaner, ænder, agerhøns, kramsfugle, ørne, høge, glenter, ravne, krager, ugler.
Der er smede, hjulmænd, træskomænd og vævere.
Der er 532 personer over 12 år.
Der fødes 30 personer om året og dør samme antal, nogle år mere, nogle år mindre.

Der skole i Eltang og i Bjert efter kongelig forordning af 1721.

Altertavlen er forgyldt og malet hvid og grøn med et billede af Moses med lovens tavler og Kristus med sit kors samt et billede af nadverens indstiftelse. Inskriptioner er tidligere meddelt.

Præsterne er anført i indberetningen af 2. december 1766 og her kan kun tilføjes at
Peder Emmerlev blev begravet 6. juli 1719 og
Ulrik Selmer blev begravet 20. december 1726.

Af mit vita kan kun til føjes at jeg blev student fra Horsens 1720, blev kapellan i Skanderborg 11. februar 1723 og slotspræst i Skanderborg 26. marts 1725.
I mit ægteskab har jeg avlet 15 børn, hvoraf de 4 lever.

Sønder Vilstrup er annekssogn, der

grænser til Taulov, Almind, Eltang, Herslev, Smidstrup og Viuf sogne og er ½ mil på begge leder.

Byer:
Sønder Vilstrup
Skovsgård
Landerupgård.

Her anføres alle beboernes navne og gårdenes hartkorn.

De varer, der sælges udføres med skib til København fra Skærbæk i Taulov sogn.

Der er 162 personer over 12 år.
Der fødes 10 personer og dør 10 om året, mere eller mindre.

Underskrevet Stenderup præstegård den 10. februar 1768 af J. H. Seidelin.

---

Harte og Nørre Bramdrup sogne

1 Præsterne

Der angives hvilket år, præsten er kaldet og hvor mange år han var i kaldet

1 Niels Hansen, 1539, 1 år

2 Hans Kneus, 1540, 51
Han var provst i Brusk herred og boede i Kolding

3 Poul Kneus, 1592, 28

4 Niels Jørgensen, 1620, 13
Han var tidligere præst i Kolding hospital

5 Niels Simonsen, 1633, 13

6 Mads Olufsen, 1646, 13

7 Christen Madsen, 1659, 35
formandens søn. I hans tid brændte præstegården

8 magister Eskild Busch, 1694, 20
gift med formandens enke. Forflyttet til Vejle og Hornstrup

9 Henrik Sytkam, 1714, 16
Havde været skibspræst. Ved hans tiltrædelse blev Vranderup by og mølle taget fra Harte sogn og henlagt til Seest sogn

10 Christian Søby, 1730, 4
Havde været præst i Kolding hospital

11 Jørgen Mørch, 1734, 19
Havde været kapellan i Hellevad, Ørum og Hellum i 17 år og i Vrå, Serridslev og Emb i ¾ år

12 Lars Haagen, den nuværende præst
født 28. oktober 1713, søn af Hans Haagen, købmand i Rødby og Karen Larsdatter Ziir, der begge døde i hans barndom. Informator i Vajsenhuset i København i juli 1742, kaldet 3. februar 1753 hertil. Gift 19.juni 1754 i Ålborg med Margrethe Hansdatter, født i Alslev ved Tønder.

2 Kirkerne

Harte kirke

er bygget af firkantede huggede grå sten, mens tårn og våbenhus er af mursten. Kirke og tårn er blytækket, mens våbenhuset har teglsten.
Tårnet blev fra hvælvingen af og op nyopført i 1758.
På tårnets vestside står Frederik den 5 og 1758, som er reparationsåret og på tårnets sydside står P. B. der er bygmesterens navn Peder Bertelsen.
Altertavlen er opsat 1618 og renoveret 1700.
På alteret er der 2 messinglysestager med årstal 1676 og bogstaverne G. G.
På kalkens fod står: P.A. og K. W. M. S. og ordene: Forbedret og forgyldt på Harte kirkes bekostning 1704.
På disken står: Denne disk hører til Harte kirkes kalk 1705 og i bunden står: Istam patellam longiusculi horrificis sacrilegi numis denuo conficiendam curavi E. B.
En sølvæske til brødet, hvor der står: Lars Christensen Paaby. Maren Eriksdatter Frost 1737. Den haver vi til Harte kirke givet af en godvillig hånd af Herrens lån til Herrens alter givet.

Præsternes begravelsessted i jorden på den søndre side i koret er lukket med en trælåge.
I koret er der en ligsten hvorpå er udhugget en mand og hans 3 hustruer i fuld korpus:
Poul Abildgaard 1563
Karen Ulfeld 1547
Kirsten Timandsdatter 1557
Kirsten Ulfeld.
Under deres fødder står:
Her ligger begravet ærlige og velbyrdige mand Poul Abildgaard til Vranderup med sine kære hustruer to, den tredje agter og her at bo. Frue Kirsten Ulfeld monne hun hedde. Hun lod denne sten bekoste og rede det år en sankt Bartholomæi dag vel fro, kaldte Gud ham til evig ro 1563. Gud være os alle nådig.

I vestenden ved tårnet er indrettet et pulpitur til mand- og kvindekønnet, opsat 1699 og malet 1700.
På 2 sorte standarter i kirken står:
Den velædle og velmandhafte Hr. ritmester Johan Valentin Schubart, barnefødt udi Thyringen udi Erfurt 17. december 1627, har været i ægteskab 2 gange med velbårne jomfru Mette Kaas og avlet med hende 13 sønner og 1 datter. Anden gang med jomfru Mette Busch /: magister Eschild Busch' søster :/ og avlet med hende 3 sønner og 1 datter. Tjente deres majestøt i Danmark i 58 år, har overleveret sin sjæl udi Guds hånd mandagen den 18. august 1709 udi sin alders 81 år og 8 uger og ligger begravet her neden under i Harte kirke.

I kirkens tårn er der en åben begravelse med to sprinkelværk-jernlåger (efter tilladelse af 1753) for von der Lyth til Vranderup Hovgård. I begravelsen er der 3 lig: Frue konferensrådinde Klingenberg, mor til frue kammerherreinde von der Lyth og 2 af deres børn. Oven over jerndørene findes herrens våben: en ørn med en klode i højre fod og fruens våben: en klokke og 2 løver.

På kirkegården findes en begravelse med 2 ligsten:
På Hr Jørgen Mørchs sten står:
De som undervise andre skal skinne som den udstrakte befæstning. Dan. 12:3.
Herunder hviler Hr. Jørgen Mørch, barnefødt i Vendsyssel 1691, fordum kapellan for Hellevad, Hellum og Ørum i 18 år, sognepræst i Harte og Bramdrup i 18 år og 5 måneder, levede i ægteskab med sin efterladte hustru Anna Margrethe Thorup i 18 år og 6 måneder, døde i Påby den 8. januar 1753.
Hvil sødt Hr. Mørch fra nag til dommens store dag. Imidlertid i ære dit støv blandt os skal være.

På hans hustrus sten står:
Allerøverst her ligger vel indpakket asken af en Jesu brud, som hos os har levet stakket, men nu lever hos sin Gud.
Den 24 marts 1700 blev hun født til verden i Børglum præstegård og i dåben genfødt til himlen 27. marts 1700, da hun blev kaldet Anna Margrethe Thorup. Hun levede i jomfrustand i 34 år, i ægtestand i 18 år og 6 måneder med velærværdige Hr Jørgen Mørch, sognepræst for Harte og Bramdrup og endelig efter 1 år og 5 måneder enkestand døde i Pjedsted den 2.juni 1754.
Vel hun levede, sødt hun endte sine møjefulde år. Fordi hun sin Jesum tjente, nådelønnen hun nu får.

Kirken har været ejet af kongen indtil den ved auktion nu er solgt til doktor Gudme, stiftsprovst i Ålborg. Han ejer også jus vocandi.

Bramdrup kirke

Kirken er annekskirke og er bygget af grå firkantede kampesten, mens tårnets øverste del er af mursten. Kirkens tag er med røde tagsten mens tårnets er af bly og nuværende kirkeejer Apoteker Eilschou i Kolding har bekostet en forgyldt vindfløj med hans og kærestes bogstaver C. C. E og A. F. og årstal 1765.
Kalk og disk er renoveret og forgyldt af nuværende ejer med navnene Christian Cornelius Eilschou og Anna Flye 1765.
De har også givet en ny fløjls-messehagel med tykke og brede guldsnore.

3 Kongetienden

Harte kirkes kongetiende har været ejet af kongen indtil den ved auktion er solgt til overauditør Seidelin i Fredericia.
Bramdup kirkes kongetiende tilhører apoteker Eilschou.

4 Sognene

Harte sogn

Byer:
Påby
Harte
Rådvad
Stubdrup
Ejstrup

Enlige steder:
Stenvad mølle
Lynggård
Brødsgård
Stallerupgård med en stampemølle og et teglværk.

Bramdrup sogn

Byer:
Bramdrup

I Harte sogn er der 3 fattige
I Bramdup sogn er 2 fattige

5 Herregårde
ingen

6 Antikviteter

Der har tidligere været en dyb sø vest for Harte kirke, der fik tilledt vand fra Stallerupgård og Dons søer med et saltværk, der blev oprettet på kong Hans foranstaltning, men ikke var i brug ret længe. Saltgruben ses endnu lige som nogle pæle i jorden og nogle grøfter. Denne Harte sø er for omkring 70 år siden brudt gennem sine dæmninger, så vandet løber ud i engene

7 Bedste næring

Der dyrkes rug og boghvede og mindre byg og havre.

Underskrevet Påby præstegård 10. maj 1766 af L. Haagen.

---

Herslev og Viuf sogne

Indberetningen er her ikke, kun et brev fra Niels Friborg, præst i Herslev og Viuf.

Først takkes for biskoppens besøg i Viuf præstegård og så følger supplerende oplysninger om præstens forældre:

Min far var Niels Frandsen, præst i Hunseby, død 1731, hvis forældre var Frands Nielsen, købmand i Maribo og Elsebeth Sørensdatter, der blev ganske ruinerede som alle andre i Maribo under svenskernes belejring af København, så de flyttede til Hunseby, hvor de købte en lille gård. Deres søn på 7 år gik til præsten og bad ham hjælpe sig med at komme i Maribo latinskole, hvilket skete.

Niels Frandsen blev rektor i Stubbekøbing og senere præst i Hunseby, hvor han formåede at få frue Søster Lerche, enke efter geheimeråd Knuth til Knuthenborg, til at oprette et hospital for 8 lemmer og en skole i Hunseby.

Niels Frandsens børn:
1 Samuel Nielsen, degn i Kirke Værløse, død
2 Echardt Christian Nielsen, var forvalter på Vemmetofte Kloster, nyder nu pension herfra og bor i Slagelse
3 Niels Nielsen, præst i Herslev og Viuf, (som er præsten selv)
4 Frands Richard Nielsen, skriver på kompagnikontoret på Sankt Croix, død
5 Adam Christoffer Nielsen, skræddersvend i København
6 Ditlev Frederik Nielsen, kancellibud i Glückstadt, død
7 Elisabeth Marie Nielsdatter, enke efter Frederik Holm, præst i Svanninge på Fyn
8 Charlotte Kirstine Nielsdatter g.m. [Andreas] Desington (Dishington), præst på Fejø
9 Eleonora Margrethe Nielsdatter g.m. Johan Ernst Boldich, præst i Hunseby, begge døde
10 Søster Nielsdatter g.m. Peder Schmidt, degn i Hunseby, begge døde
11 Sidsel Nielsdatter g.m. Anders Larsen, borgmester i Nyborg, begge døde.

Underskrevet Herslev præstegård den 7. december 1765 af N. Friborg.

---

Øster Starup og Vester Nebel

1 Præsterne

1 Mads Jensen. årstallet 1593 står på prædikestolen, som han har bekostet

2 Hr. Albert, var præst til 1681, gift med formandens enke Maren Madsdatter, [der var g.m. Christen Jensen Harbo og datter af dennes formand Mads Jensen]

3 Niels Lauridsen Fogh, død 6. søndag efter påske 1699, begravet 20 maj i sit alders 58 år og 1 måned

4 Peder Ibsen Kragelund, død 30. marts 1708, ætatis 41. Var stedse svag og måtte holde kapellan

5 Christian Kjærulf, død 1731. Var først kapellan i Kolding og præst i Almind

6 Johan Otto Soltau, død 1746

7 Jens Nielsen Blicher, forflyttet til Gauerslund 22. december 1760

8 Jens Ottesen Højer, den nuværende præst, kaldet 22. december 1760.

2 Kirkerne

Starup kirke

Kirken har en god klokke, kalk og disk af sølv.

Nebel Kirke har en lille klokke og kalk og disk af sølv.

Begge kirker er solgt til præsten ved auktion 30. maj 1765.

Kirkebogen begynder først 1680.

I Starup kirkes gulv ligger to ligsten. På den ene står
Herunder hviler ærlige og velagte mand [smuldret væk] Madsen, forrige ridefoged på Koldinghus [væk] ham en glædelig opstandelse, som døde den 1. september 16 [væk].

På den anden står:
Her ligger begravet ærlige og velbyrdige kvinde frue Anne Flemming, datter af Herman Flemming af Knudstrup [i Gierslev sogn på Sjælland], Jørgen Skougaards første hustru som døde efter Kristi fødsel MDXXX, Sankt Nikolaj aften, som var den femte dag decembris, hvis sjæl Gud haver, og lod hendes søn Hans Skougaard udhugge denne sten og lægge på hendes grav.

3 Kongetienden

Starup kongetiende er solgt til kammerråd Richter i Fredericia.
Nebel kongetiende er solgt til Mons. Meden i Kolding.

4 Sognene

Starup sogn

Byer:
Starup med præstegården
Fredsted
Borlev
Hesselballe
Ågård
Nyborg

Nebel sogn

Nebel med anneksgård
Nebel mølle

5 Herregårde

Tidligere lå der en by Skovbølling, der blev nedbrudt i fordums tid og dens hartkorn blev indlemmet i Nygård hovedgårds takst. Gårdens marker blev brugt til at græsse rytterhestene og rytterne lå i kvarter i nogle barakker hos bonden. Da rytternes kvarter blev flyttet til købstæderne, blev Nygård nedrevet og en del af jorden solgt til selvejerbønder, medens resten blev solgt til Mons. Dreyer i Dons mølle.

Antikviteter
ingen

7 Bedste næring

I Starup sås mest havre og i Nebel sogn sås mest rug og boghvede.

Der er mergel eller lime i Ågårds banker ved åen, en blålig lerart med små stumper af kridt, som jeg har prøvet at gøde jorden med. Det er dog besværligt at få det op, da det ligger en snes alen under jorden og kun er ½ alen tykt.

Underskrevet 12. juni 1766 i Starup præstegård af Jens Højer.

---

Bølling herred

[Borris og Faster sogne]    [Dejbjerg og Hanning sogne]    [Ølstrup og Hover sogne]   

---

Borris og Faster sogne

Borris sogn

1 Præsterne

1 Peder Poulsen, død 1538

2 Niels Enevoldsen, der var formandens kapellan i 3 år og præst i 44 år, død 1582, ætatis 75

3 Jens Christensen Hvid, født i Felding præstegård, var kapellan og præst i 40 år, død 1622, ætatis 80

4 Christen Jensen Hvid, var sin fars kapellan i 8 år, præst i 32 år, død 30.september 1652, ætatis 77

5 Christen Nielsen Serup, præst 1684, præst i 17 år, død 55 år gammel, gift med Kirsten Jensdatter Hvid, født her

6 Peder Pedersen Stauning, præst 1701, kaldet af Jørgen Grubbe Kaas, amtmand i Lundenæs og Bøvling amter.
Han døde 1722, efterlod enken Sofie Christensdatter Møborg, datter af Christen Møborg, præst i Tim og 2 børn: Jens Stauning, farver i Varde og Christine Margrethe, enke i Hind herred.

7 Jørgen Hauch, kaldet 28 maj 1722 af jomfru Birgitte Kaas,, født 24. april 1698, søn af Johannes Jørgensen Hauch til Juellingsholm og Maren Lauridsdatter Borch, gift 15. februar 1723 med Marie Kirstine Hansdatter, datter af Hans Terkildsen og Birgitte Christensdatter i Skodsbøl i Oddum sogn. Student fra Ribe, provst 12. oktober 1756

8 Stefan Peder Stefansen, kaldet 4. maj 1765 af kong Frederik den femte, som adjungeret og succederende kapellan, født 9. december 1738, søn af Peder Stefansen på Lunderup ved Varde, senere forpagter på Lundenæs og Anne Nyland, student fra Ribe, gift 25. oktober 1765 med Else Vest Jørgensdatter Hauch, formandens datter.

2 Kirkerne

Borris kirke
har et højt anseligt tårn, er blytækket overalt med klokke i tårnet, en høj altertavle, messehagel og skjorte.
Der er 22 mandsstole og 26 kvindestole.
Der er et pulpitur til bønderkarle og drenge med 10 stole. På pulpituret er malet de 12 apostle og mesteren midt iblandt dem.

Kirkens hartkorn er 30 td og ejer følgende gods:
et kirkebol hos Bertel Christensen, degn i Borris
Busk et sted i Dalager by
en kirkeeng kaldet Vadevig.
Kirken blev solgt fra kronen 12. oktober 1695 til Jørgen Grubbe Kaas, amtmand over Lundenæs og Bøvling amter og året efter til hans datter Birgitte Kaas, der blev gift med Christen de Linde til Åbjerg, der solgte til Thomas Lund på Slumstrup og fra ham til Peter von Albertin, amtmand over Lundenæs og Bølling amter, dernæst til Stenov Rasch, forvalter på Lundenæs, dernæst til Jens Rahbek på Ahlergård, der er den nuværende ejer.

3 Kongetiende
ejes af Marskal von Bülow til Lundenæs.

4 Sognet

Sognet grænser til Felding, Vium, Faster, Bølling, Skjern og Oddum og er fra øst til vest 1 mil og fra syd til nord 1¼ mil.

Borris præstegård brændte i Christen Serups tid, få år før han døde og ejer 14 td hartkorn.

Sognets kontribuerende hartkorn er 245 td.
Sognet deles i 2 dele af den store Skjern å. Syd for åen ligger
Nygård
Gravl
Heldgård
Hvolvig
Sønderskov
Votkær
Kodbøl
Gjaldbæk
Mosgård
Ågård
Lindvig
Odderskær
Nord for åen ligger:
Borris ved kirken
Ahlergård
Vindelbo
Store Gåsdal
Lille Gåsdal
Egvig
Hjoptarp
Kvisthus
Kringeltoft
Fonager
Duedal
Grønborg
Dalager
Skravhøj
Slikdal
Brunbjerg
Skobæk
Sønderby
Ager
Tarp
Vesterby
Præstegården.

Der er igen bro over Skjern å, men ved Borriskrog er der en båd, hvor svares told til Lundenæs, lige som ved Skjernbro.

Der er ræve og harer, urhøns, agerhøns og ænder.
Der er ingen håndværk i sognet.
Der er omkring 350 personer over 12 år.
Der dør mellem 2 og 8 om året og fødes lige så mange.
Der er 10 fattige i sognet, men intet fattighus.

5 Herregårde
ingen

6 Antikviteter

Af de to protokoller: Justits- og skifteprotokol kan ikke udfindes noget mærkværdigt.

7 Sognets bedste næring

Der avles rug, byg og adskillige steder havre.
Kornet sælges i Ringkøbing, 4 mil borte.
Der er intet fiskeri og heller ingen mineraler.

Faster Sogn er anneks til Borris sogn.

2 Kirken

Kirken er en lille kullet kirke af tilhugne kampesten, med blytag på den sønder side og tagsten på den nordre. Klokken hænger på østenden af kirken.
Der er en lille altertavle, messehagel og messeskjorte.
Kirkens hartkorn er 13 td og kirken ejer 2 små enge.
Der er 14 mandsstole og 13 kvindestole.
I kirken er en åben begravelse, men ingen ved, hvem den tilhører, og i den er begravet nogle kirkeværger.
Kirkediget er af kampesten.

Kirken er solgt fra kronen efter skøde af 28.juli 1699 til Stefan Pedersen, rådmand i Varde, solgt 2. august 1718 til Daniel Filip Rasch, forvalter på Lundenæs, solgt 4. april 1727 til Hauch til Nørre Elkær, solgt 7. april 1741 til Svenning Andersen, krigsråd og regimentskvartermester, solgt 26. april 1755 til Jørgen Hauch til Klarupgård, solgt 4. april 1762 til dennes bror Jørgen Hauch, præst i Borris og Faster, der er den nuværende ejer.

3 Kongetiende
ejes af Marskal von Bülow til Lundenæs.

4 Sognet

Sognet grænser til Bølling, Sædding, Vium og Borris og længden fra øst til vest er ½ mil og fra syd til nord også ½ mil.

Faster sogns kontribuerende hartkorn er 140 td.
med små byer og enlige steder:
Astrup
Fasterlund
Ejstrup
Klokmose
Fasterkær
Fastergård
Hannerup
Lodal
Anneksgården
Kjelstrup.

Der fødes 2 personer om året og dør 2.
Skolen er oprettet 1741.

Bedste avl er rug, byg og havre. Kornet sælges i Ringkøbing, 3 mil borte.
Der er intet fiskeri og ingen mineraler i sognet.

Underskrevet Borris præstegård den 13. maj 1766 af J. Hauch.

---

Dejbjerg og Hanning sogne

Dejbjerg sogn

1 præsterne

1 Hr. Hans eller Hr. Jens

2 Enevold Gregersen Hemmet, død 29 juni 1651 ifølge en brækket ligsten på kirkegården

3 Nils Engum, gift med formandens datter Kirsten, der ægtede successor

4 Peder Andersen Hjerm, gift med formandens enke

5 Jesper Thomsen Wedel eller Hviding, gift med formandens datter Ide Pedersdatter, der senere ægtede 2 præster i Hemmet

6 Bent Tranberg, kaldet 11. februar 1690. Første ægteskab med Elisabeth Hansdatter og andet ægteskab med Bodil Thuesdatter. Af kirkebogen ses, at han i andet ægteskab har fået disse børn: Risebeth i 1692, Thue Christian i 1695, Sidsel i 1696, Øllegaard Johanne i 1698, Jørgen i 1700 og Jørgen i 1701.

7 Jørgen Lang, kaldet 1717 af Christen Linde til Volstrup. Gift med Sofie Poulsdatter, datter Hr. Poul i Stauning, der endnu lever som enke i Ribe. Af kirkebogen ses følgende børn: Knud [i 1718], Else Cathrine i 1719, Anne Margrethe i 1720, Marie Anne i 1723, [Sofie Kirstine 1725], Marie Anne i 1727, Anne i 1728, Poul i 1729, Niels i 1735.
Heraf blev Knud Lang blev præst i Vilslev, Marie Anne [dvs. Sofie Kirstine] var gift med Hans Thun, præst i Hjortlund, Else Cathrine gift med forvalter Lange på Rosenvold, Anne gift med farver Grøn i Holstebro og Anne Margrethe hos moderen i Ribe, Poul døde i sin skolegang i Ribe, Niels døde på Bramminge.

8 Jørgen Hansen Bang, kaldet 5. januar 1755. Født 9.3.1693 i Vilstrup præstegård [i Skibet sogn] i Tørrild herred, student i Odense. Da han var præst i Balle i Bredsten sogn blev han gift 1725 med Anne Mouridsdatter, hvor de fik 17 børn, hvoraf de 9 er døde i deres spæde år, en død i Ribe skole,
[Sofie Dorthe] var gift med Frederik Christian Friis, præst i Hjarup. Hun døde 1757, mens hendes mand var kateket i Kolding,
Hans er præst i Sønder Omme,
Margrethe er gift med provst Buchholtz i Balle, præst i Bredsten,
Oluf i Glud præstegård, cand. theol.
Jens er dansk skoleholder i Ringkøbing, cand. theol.
Offer i Dejbjerg, cand. theol.
Christian Frederik i Idum præstegård.
Han blev gift anden gang med Maren Mikkelsdatter. De har 6 børn, hvoraf en søn og 4 småpiger er levende.
Han far var præst i Skibet, hans farfar var præst i Sandager på Fyn , der var søn af borgmesteren i Assens.
Hans første hustru var datter af Mourids Højer, præst i Vejle, hvis far var Mourids Hansen til Rask [i Hvirring sogn].
Hans nuværende hustru var datter af en bonde i Kollerup i Tørrild herred og steddatter af skoleholder Jørgen Høgsbro.

2 Kirkerne

Dejbjerg kirke har 15 td hartkorn.
Det siges at en mands dej eller hustru skal være begravet i en høj nord for kirken, der stadig kaldes Kvindhøj.
Kirkens nuværende ejer er oberst Juul til Brejninggård, før ham ritmester Hoff, før ham justitsråd Eenholm, før ham kancelliråd Hellevad til Vennergård, før ham Rudolf Boldevin, kongelig buntmager, der købte Dejbjerg, Hanning, Stauning og Lem kirker af kong Frederik den tredje.

Kirken er af hugne kampesten undtagen det meste af tårnet, hvori der hænger en lille klokke.
Kirken, tårnet og våbenhuset er tækket med bly. Lofter af fyrretræ undtagen i tårnet, der har hvælving.
Alter, skrifte- og degnestol er med gammel dårlig maling og ikke særlig velholdt.
Kalk og disk af sølv, har været forgyldt, men er delvis slidt af.
Der er en rød atlaskes messehagel, en messeskjorte og et alterklæde af rødt stof med givernes navne påsyet med guldtråd: C. S. R. og A. M. P. for justitsråd [Christian Sigfred] Eenholm og frue og årstallet 1714.
De to små messinglysestager har oprindelig stået i Brejning kirke, men ejeren af denne har ført Dejbjergs 2 store messingstager til Brejning i stedet.
Fonten er en udhulet kampesten med et messingfad uden inskription og med dækkel ovenover.
Prædikestolen er givet af Dejbjerglunds tidlige ejer Anders Skram, med årstallet 1614, hans våben og flere billedhuggerarbejder, men de er nedfaldet og bortkommet. Ovenover er en himmel med løvværk udhugget i træ.
I koret er en gammel jernbundet kiste, der ikke bruges mere, men har før været brugt til at opbevare alterlys og messeklæder i.
Den øverste kirkestol bærer Anders Skrams våben og navn og ordene. In Deus pro nobis. Her nedenfor er 18 mandsstole med 5 sæder og i tårnrummet er 5 stole på hver side med 3 sæder. Den bagerste er natmandens.
De to øverste kvindestole på nordsiden er med Mette Skrams våben og navn, årstallet 1614 og ordene In Deus etc.
Desuden 20 kvindestole med 5 sæder, hvoraf 2 er indelukkede.
Under koret er en åben begravelse med 18 små og store kister sat ovenpå hinanden. De fleste er mørnede og man kan ikke læse nogen inskription på dem, men de tilhører formentlig familierne Skram og Lange. Den sidst nedsatte er præsten Jørgen Lang, der blev nedsat i 1754.
På kirkegården, der er indhegnet med et stengærde, findes en ligsten over Enevold Gregersen Hemmet, død 29. juni 1651, men den er brækket og resten kan ikke læses. Der er flere gamle gravsten, der af vind og vejr er helt ulæselige.

Hanning kirke har 16 td hartkorn.
Den er af firkantede kampesten og har et tårn med et højt spir og en lille klokke uden inskription.
Kirke, tårn og våbenhus er tækket med bly.
Kirken har loft af fyrretræ og tårnet har hvælving.
Alteret, der er renoveret 1712, har ikke noget billede, men indstiftelsesordene på rød og blå bund.
Der er en lille kalk og disk uden inskription og et alterklæde af rødt plyds,
messehagel af rød fløjl med en bred guldgalon, alt sammen givet af nuværende ejers mor madam Rindum.
På prædikestolen er malet de 4 evangelister.
Døbefonten er en udhulet kampesten og der hænger et smukt malet dækkel i en jernkæde fra loftet.
Der er 16 mandsstole og 17 kvindestole, alle med 5 sæder.
Der er ingen epitafier, kun en stor sten over en bonde i Heegård, ellers uden inskription.

Kirken er af Boldevins arvinger solgt til Morten Jepsen Tarm på Rækkergård, og efter hans enkes død solgt på auktion til Niels Rindum til Holmegård, der nu bor i Ringkøbing. I tårner er en lukket begravelse.

3 Kongetiende

Dejbjerg kongetiende ejes af Bülow til Lundenæs.
Hanning kongetiende ejes af Jens Jørgen Lindvig, købmand i Horsens, der købte den på auktion efter Jørgen Lang, præst her på stedet.

4 Sognene

Dejbjerg sogn grænser til Stauning, Herning, Bølling, Skjern, Velling og Lem

Dejbjerg sogn med 146 tønder hartkorn.
Torper, hver med 3-4 gårde:
Nørre Vognbjerg
Sønder Vognbjerg
Øster Rabjerg
Vester Rabjerg
Vesterager
Sønder Sandager
Nørre Sandager
Alkærsig
Enestegårde:
Store Skindbjerg
Lille Skindbjerg
Janing
Toft
Lyager
Skydstoft
Nørre Leding
Sønder Leding
Lillebæk
Uggelbjerg
Hedegård
Store Kirkegård
Lille Kirkegård
Bundsbæl mølle

Der er 2 smede, en murer, en skrædder og nogle vævekvinder.
I sognet er der omkring 170 personer
Der fødes mellem 4 og 7 om året og dør samme antal.
Der er 7 almisselemmer i Dejbjerg sogn.

Hanning eller Herning sogn har 150 td hartkorn.
Sognet grænse til Sædding, Lem, Bølling, Skjern og Dejbjerg sogne,
og er næsten en mil på begge leder.

Kongensholm med Rækkermølle
Årup
Skårup
Øster Finderup
Enestegårde:
Hedegård,
Gyldvad
Hanninggård
Kirkegård
Pig
Husted
Hestkær
Landting
Mellem Finderup
Vester Finderup
Dalgård
Løvstrup
Lervad
Gadegård
Skrebsgård
Gammel Hanning.

Der er 180 personer over 12 år.
Der fødes og dør 5-6 personer om året. I 1754 blev der ingen født.
Der er 4 almisselemmer i sognet.

5 Herregårde

I Dejbjerg sogn er den komplette herregård Dejbjerglund med 3 små afbyggersteder på hovedgården og sædegården Store Oldager i Skjern sogn, der 1634 blev lagt under Dejbjerglund af daværende ejer Henrik Lange.
Gården har fra gammel tid været beboet af adel. Fra omkring år 1500 af Ove Skram, så hans søn Hartvig Skram, så dennes søn Anders Skram, hvis datter Ellen Skram ægtede Henrik Lange, domprovst over Hardsyssel provsti, hvis søn Christen Langes enke Sofie Rostrup solgte den til lensmand Jørgen Grubbe Kaas på Rybjerg, hans søn Hans Kaas solgte den 1724 til Christian Krarup for 14000 rdl, der 1766 solgte til nuværende ejer Lars Ramsing for 17000 rdl.
Jordegodset ligger i Dejbjerg, Hanning, Faster, Bølling og Skjern sogne.
Dejbjerglunds bygninger er detaljeret beskrevet.
Hvem Christian Krarup forældre er og hvor hans fødested er vides ikke, men han er en discipel af den berømte Mag. Jens Reenberg og af ham dimitteret til Akademiet.
Hans børn er: [Thure Krarup], magister og kollega i Århus skole, [Niels Bygum Krarup], præst i Vinkel, [Christen Krarup], præst i Ølby med annekser, [Jens Henrik Krarup], præst i [Sankt Jørgens og Sørup] på Fyn og [Anne Kirstine Krarup], enke efter [Sinnel] Lange, rektor i Ribe.
Nuværende ejer Lars Ramsing er bondesøn af Kærgårdsholm gods, og var ridefoged på Krastrup.

I Hanning sogn ligger sædegården Rækkergård med 13 tønder hartkorn og helt uden bøndergods. Den bebos af Anders Løbner, der er fra Fyn. Han har købt den af birkedommer Sørensens enke, hvis mand havde købt den på auktion efter kammerråd Hellevad, der havde købt den på auktion efter Morten Jepsen Tarm der havde beboet gården og ejet jordegods, men gården har aldrig været komplet.

6 Antikviteter
I Hanning sogn er fundet en de gamle begravelseshøje, der rummede en urne fuld af aske og en lille guldring, der blev fundet af beboeren af Kongensholm. Den skal være ført til København.
Der ses endnu rudera af en kirke ved Mellem Finderup, der forsvandt i den sorte
pests tid.

7 Sognets bedste næring

Der dyrkes mest rug i begge sogne, men i dårlige år ikke nok til eget forbrug, desuden byg, havre og boghvede.
Der er nogle få agerhøns, urfugle og hjejler og sjældent kommer der nogle vildgæs om vinteren.

De fleste oplysninger har jeg modtaget af Christian Krarup.

Underskrevet Dejbjerg præstegård den 9. marts 1766 af J. H. Bang.

---

Ølstrup og Hover sogne

1 Præsterne

1 Nikolaus Kilian Ulfborg, var her 1638

2 Erik Christoffersen, var her kun ¾ år i 1688, da han ikke ville have med præstegården at bestille, der ejedes af Lundenæs, så lejede sig ind. Han var ugift.

3 Søren Madsen Skamstrup. Enken giftede sig med en bonde her i sognet. De fik en søn, der også var bonde i sognet.

4 Elias Pedersen, fra København, forflyttet til Bornholm

5 Anders Heebo Holst, søn af en kaptajn, der var forpagter på herregården [Estvadgård]. Han var gift med en datter af forvalteren på Lundenæs. Efter 14 år blev han forflyttet til Lønsyssel i skovkanten, [dvs. Brorstrup, Ravnkilde og Haverslev i Års herred i Ålborg amt]

6 Hans Lime Sparre, der kom fra østerkanten fra Østerhav. Gift med en datter af Hr. Christen i Husby. De havde 2 børn: sønnen Pontus, student, og datteren der blev skoldet til døde. Præstegården brændte for 29 år siden. Han var præst i 14 år. Hans kone, der altid var misfornøjet, døde kort efter ham.

7 Niels Lund. På en tavle i kirken står:
Sidste æreminde over den i live velærværdige, meget hæderlige og vellærde mand, nu salig hos Gud Niels Pedersen Lund, som var født i Skyum præstegård 30. januar 1698. Blev rektor i Thisted latinskole 1729, kom i ægteskab med den hæderbårne og dydsirede jomfru Maren Hansdatter Falk i 1733, og i dette kærlige ægteskab avlede 4 børn af hvilke de trende sørgeligen efterlevede. Siden blev den salig mand af vor nådige konge højlovlig ihukommende kong Christian den 6te 1740 allernådigst beskikket at være sognepræst for Ølstrup og Hover menigheder og efter at han her i kirken 1742 forhen havde ladet begrave sin salig moder Else Marie Svendsdatter og 1744 sin kærestes moder salig Karen Sørensdatter, selv salig i Herren hentet den 1. september 1753 i sit alders 56 år, ægteskabs 21 år og embedes 14 år. Hans ældste datter [Else Marie Nielsdatter Lund] kom i ægteskab med Andreas Radoor, præst i Rejsby i Hviding herred i Ribe stift, fik et barn og døde. Den anden datter [Karen Nielsdatter Lund] har toldinspektøren [dvs. strandinspektør Christoffer Hein] i Ringkøbing. Den tredje [Kirsten Nielsdatter Lund] opholder sig hos moderen i benævnte Ringkøbing.

8 Jonas Jacob Zimmer, født 9. januar 17[22], søn af Jacob Zimmer, mønsterskriver ved Holmen i København, der døde året efter den store ildebrand og Maren Lauridsdatter Schmidt. Han blev student fra Ålborg, kaldet til Ølstrup og Hover 29. oktober 1753. Både han og hans kone var fra København, han efter sigende en sukkerbagersøn og hun en snedkerdatter. Efter 8 år blev han kaldet til præst i Alsted og Fjenneslev på Sjælland. Da havde han 3 børn: en søn og to døtre.

9 Mads Thorø, den nuværende præst, kaldet 7. august 1761 af Frederik den femte, født i Assens onsdag før Kristi Himmelfarts dag 1714, søn af Hans Eriksen Thorø og Dorthe Madsdatter. Min far ejede et lille fartøj, der gik ned med korn og fødevarer i en storm. Derefter sejlede han som styrmand for andre. De er begge døde. Min ældste bror Erik Thorø døde for nogle år siden som fuldmægtig hos amtmanden over Stavanger amt i Norge. Min yngre bror Hans Thorø, student fra Odense, døde som attestatus i Tyskland. Min yngste bror Iver Thorø er blevet kontrollør i Bogense på Fyn. Efter 10 års forgæves ansøgninger i København blev jeg kaldet hertil. Kaldet er vanskeligt på grund af en å, der i isbrud er svær at passere, og som jeg nær havde sat livet til i for 2 år siden.

Ølstrup kirke

Det er en lille kullet kirke.
Altertavlen fremstiller Jesus, der sidder til bords med sine disciple og nyder påskelammet. Herunder står:

Da seksten hundrede og tredive blev skrevet
est du oprettet først foruden nogen brask
men sytten hudrede tre og tyve
est du bleven af Kray ret prydet
og hans dydig dame Rasch.

Klokken hænger i et træhus, der står vest for kirken på en høj på kirkegården. På den står:
Verbum Domini manet in æternum Ao 1609

Kirketiendens hartkorn er ansat til 11 td, og korntienden er sat til 17 td rug og byg.

Så længe nogen kan huske har kongen ejet jus vocandi, da ingen af kirkeejerne har været karakteriseret. En gang ejet af tolder Kray i Ringkøbing, nu af en møller og en smed, der bor en mil herfra.

Kongetienden

ejes af Niels Rindum, købmand i Ringkøbing.

Ølstrup sogn

Sognets kontribuerende hartkorn er på 72 tønder hartkorn.
Her er ingen byer, men 16 små steder.
Der er intet hospital, men 2 almisselemmer.

Her er ingen herregård og bøndergodset tilhører Lundenæs, Voldbjerg, Brejninggård og Rybjerg.

Der dyrkes rug, byg og boghvede og en smule havre.
For at skaffe rede penge til skatter og afgifter sælges tørv i Ringkøbing.

Der løber en bæk gennem sognet, hvor der fanges lidt skaller.

Hover annekssogn

Den kullede kirke er ganske lille.
På altertavlen står indstiftelsesordene.
På prædikestolen står:
1596 lod Jens Laversen gøre denne prædikestol.

Klokken hænger uden for i den ene ende af kirken. Årstallet kan ikke læses mere.
Så længe nogen kan mindes har kongen haft jus vocandi.
Kirkeejerne er tre mænd, hvoraf to bor i Hover og en i Lem.

---

Elbo og Holmans herreder

[Bredstrup sogn]    [Erritsø sogn]    [Fredericia Trinitatis og Vejlby sogne]    [Gauerslund sogn]   
[Pjedsted og Gårslev sogne]    [Smidstrup og Skærup sogne]    [Taulov sogn]   

---

Bredstrup sogn (i Elbo herred)

Selvbiografi 1770 for Jens Pedersen Juul, præst i Bredstrup 1765-1779.
Trykt i Kirkehistoriske samlinger 6 Rk. VI, 61 ff.

Selvbiografien fylder 12 sider og ligger i dette omslag, (forside og bagside).

---

Erritsø sogn (i Elbo herred)

1 præsterne

Kapellaner i Fredericia Michaelis og sognepræster i Erritsø

0 Jens Ravn, der blev kaldet af den første sognepræst i Michaelis: Immanuel Cirsovius 29. september 1667 efter biskoppens råd og samtykke, men magistraten i Fredericia satte sig imod og klagede til kongen, da kaldelsen ikke vart sket efter ordinansen og recessen

1 Johan Lobedantz, kaldet af kongen 23. oktober 1667, født i Haderslev.
Han døde i april 1676

2 Jochum Reimer, født i Haderslev 1645, gift med Dorthe, datter af sognepræsten her: Immanuel Cirsovius. 5B:
1 Hagar Reimer g.m. Niels Iversen, købmand i Fredericia. De fik 4 børn:
a Dorthe, død ugift
b Cathrine g.m. Ammitzbøll, præst i Flade på Mors
c Jochum, bedemand, vejer og måler i Fredericia, gift med ældste datter af Niels Gudme, præst i Herslev og Viuf. De fik 4 børn der endnu lever sammen med deres mor
d Iver, student
2 Dorthea Reimer g.m. Lobedantz, rådmand i Fredericia. Deres børn:
a en datter gift med Poul Finger, købmand i Fredericia. Deres 4 børn:
x en søn, student
y en søn, student
z en datter gift med Thomas Thomsen, borgmester i Fredericia
æ en datter, død, var gift med David Fogh, præst i Ribe. Hun efterlod et barn
b en datter gift med Jacob Elling, præst i Smidstrup og Skærup. Ingen børn
c Peder Lobedantz, præst i Hårby på Fyn. Ingen børn
d August Lobedantz, har 2 sønner
3 Ursula Reimer g.m. Peder Lobedantz, kapellan her
4 Elisabeth Reimer, enke efter Hans Thomsen, borgmester i Fredericia. Tre børn i live:
a Johanne Hansdatter, først gift med krigsråd Brandt, proviant- og ammunitionsforvalter i Fredericia, uden børn, dernæst med hans successor Andreas Deichmann, hvoraf 5 børn er i live: 2 sønner og 3 døtre
b Dorothea Hansdatter g.m. Meyland, præst i Fjelstrup. Hun har 2 børn
c Thomas Thomsen, viceborgmester i Fredericia, gift med Cathrine Dorothea, ældste datter af Poul Finger i Fredericia. Af deres børn lever 1 søn og 3 døtre
5 Regina Reimer, var gift med Hans Henriksen, en formuende man i Fredericia. Ingen børn
Jochum Reimer døde 1710, enken døde 1756, 91 år gammel

3 Jørgen Frøichen, kaldet 1710. Han og hans hustru [Sofie Elisabeth Johansdatter Monrad] skal være født i Sønderjylland. De fik en søn Nikolaj, der døde som amtskirurg i København.
Han døde 16. maj 1714

4 Johannes Rathenburg, kaldet 9. juli 1714, født i Haderslev, gift med formandens enke. De fik en søn Jørgen, der er præst [i Lyderslev og Frøslev] på Sjælland.
Han døde 11. november 1718, 31 år gammel.

5 Peder Lobedantz, kaldet 1718, søn af Samuel Lobedantz, købmand i Fredericia, gift med Jochum Reimers tredje datter Ursula. Deres børn:
1 en datter gift med skovrider Lisberg. Hun har 2 børn
2 en datter gift med Iver Thomsen, præst i Vester Vedsted. De har ingen børn
Han døde 19. maj 1733, 51 år gammel.

6 Valentin Bonifacius, kaldet 24. juni 1733, søn af Johan Christian Bonifacius, prædikant og hospitalsforstander i Brodersby hospital, 4 mil på hin side af Flensborg og Margrethe Magdalene, datter af en farver. Hans farfar var Valentin Bonifacius i Thüringen af katolske forældre. Han løb hjemmefra som barn til et tysk akademi, blev hovmester for et herskab og sidst rektor i Tønder. Gift med Birgitte Friis, datter af kommandør Florus Friis, der var gift med en søster til provst Pontoppidan. De havde ingen børn. Han var kapellan indtil 7. marts 1760, da han blev sognepræst her.

7 Jens Bergendal, kaldet 7. marts 1760, kaldet til sognepræst her 14. december 1764

8 Laurids Satterup, den nuværende kapellan, kaldet 14. december 1764, søn af Peder Satterup, guldsmed i Fredericia og en borgerdatter i Fredericia. Gift med Helene Christina, datter af Frederik Jensen, købmand i Fredericia. Hun var opdraget i Højen præstegård hos provst Storm og hustru, der var hendes søskendebarn.

2 Kirken

Michaelis kirke bliver beskrevet af Hr. Bergendal.

Erritsø kirke er lang og smal, bygget af kampesten med et lille tårn.
Kalk, disk, oblatæske og et lille sygesæt, alle af sølv uden indskrift.
Messehagel af mådelig rød damask med silkesnore, messesærk, alterdug og alterklæde er næsten ubrugelige af ælde.
De to malmlysestager på alteret er givet af Johannes Monrad, præst i Åstrup 1716 og en lille lysekrone er givet af kaptajn Grib på Snoghøj, som hans efterlevende familie forsyner med lys.
En bondedreng fra Erritsø gift med en rigmandsdatter fra Bergen, lod bygge en fregat på 30 kanoner og en model af den hænger i Erritsø kirke. På den står:
Stadt Bergen og hans og hustruens navne: Michael Pedersen Munchgaard - Givert Gertsdatter Messing. Han gav også den lille klokke til kirken. Begge klokker måtte kirkeejeren lade omstøbe sidste år, da de begge revnede ved uforsigtig ringning ved den salige konges død.

Erritsø sogn har været anneks til Taulov indtil 3. april 1767, hvor det blev anneks til Fredericia Michaelis sogn.
Den tyske eller Michaelis kirke er bygget 1665. Samme år blev Erritsø, der var anneks til Taulov lagt som anneks til dette sogn, når præsten i Taulov døde, hvilket skete 1667.

I kirken er disse inskriptioner:

1) En tavle over oberstløjtnant Ellebracht på Hennebjerggård og er begravet i Erritsø kirke
Ihre königl: Majest: zu Danmark, Norwegen etc. ehr dessen Obristlautenant von der Infanteri nahgehens Ihre russische bestalter Obrist über ein Regiment zu Pferd
cruce Christianos afficit
der wielandt wohlgebohren hochmanhafter Hr. Christian Conrad von Elleborcht, gebohren in Delmenhorst anno 1654 d. 5. februar, gestorben in Fredericia 24. juli 1731, alt 77 Jahre 5 monaten. Er ruhe in Frieden in und des ewige licht leuchte ihm.

2 En tavle over Hr. kommandørkaptajn Peder Grib
Hans kongelige majestæt til Danmark og Norge til søs bestalter kaptajn den velædle og velbyrdige Peder Grib, barnefødt i København den 18. maj 1681, tjente hans kongelige majestæt i 30 år, og i værende tid bivånet alle forefaldne bataljer og i særdeleshed i bataljen ved Strømstad mistede sin højre arm ved en kanonkugle. Derefter tjente han russiske kejserlige majestæt i 3 år som søkaptajn af første rang. Død på Snoghøj den 17. marts 1757 i sit alders 75 år, 9 måneder, 3 uger og 6 dage.

3 To faner over kommandørkaptajn Zacharias Hansen Bang med denne indskrift:
Hans kongelige majestæt til Danmark og Norge til søs bestalter kommandørkaptajn den velædle og velmandhafte Zacharias Hansen Bang, født i Bergen i Norge 1633, den 28. marts. Tjente hans kongelige majestæt udi Danmark i 29 år, de venetianer imod tyrken udi 7 år og i Italien 4 år. Død udi Snoghøj den 13. juli 1695 udi sit alders 62 år.

Kirken tilhørte kongen indtil den ved auktion 1765 blev solgt for 3600 rdl. til oberauditør Hans Seidelin, der er den nuværende ejer.

3 Kongetienden
blev solgt fra kronen til generalmajor Lüttichau for 4000 rdl.

4 Sognet

Sognet består af de to store gårde
Hennebjerggård, der tidligere har været beboet af officerer, sidst af oberst Ellebraht, hvorefter kongen nedbrød gården og udlagde den til rytterheste. Efter rytterdistriktets auktion 1765 er stedet købt af oberst Falsen, der har ladet gården genopbygge.
Snoghøj med færgested til Fyn. Det skal have fået sit navn af Knud den Hellige, der, da blev forfulgt af vendelboerne på vej til Fyn, måtte vente på sejlads, og kaldte stedet Snøve, der betyder at dvæle eller langsom.
Desuden en del huse, der kaldes Lyng, Sandal, Sønderskov og Røjborg.

Ved Snogdal ligger Slottetshuse. Her skal der have ligget et slot, hvor Næssekongen boede. Der ses endnu rudera efter slottet.

Sognet har tidligere været kaldt Erichsø og skrives nu Errits Ø.

5 Herregårde
ingen

6 Antikviteter

På marken findes to afgudsaltre af store kampesten.

På Lyngs odde kan man tydeligt se de svenske forskansninger fra belejringen af Fredericia og man finder kanonkugler, feltkedler og andet i jorden.

I en Chronologi af Hans Nansen, trykt i København 1646, står der:
De danske lide nogen nederlag i Snoghøj i januar måned 1644 af den svenske general Torstenson. Rigens marsk Hr. Anders Bilde slog 4 regimenter af de svenske i Kolding den 1. maj og ruinerede alle deres både og pramme. Bekom 5 faner og nogle hundrede fanger. Den fjerde maj indtog han skansen ved Snoghøj.

7 Bedste næring

Der avles byg, havre, ærter, vikker og hør, mindre rug og boghvede.

Der fiskes torsk, sej sild, hornfisk, makrel, hvilling, ål og flynder.

Der er gul og blå ler af fin kvalitet.
Der findes marieglas, vitriol, svovl og okkergel, men i så ringe mængde, at det ikke kan udvindes.

Formentlig underskrevet af L. Satterup

---

Fredericia Trinitatis og Vejlby sogne

Præsterne

1 magister Peder Bøgvad, død 1658, da han blev nedtrådt i porten, da han med to af magistraten ville ud til fjenden for at bede om nåde for byen

2 magister Peder Dorsch, præst 1658, provst 1667. Første ægteskab med Anne Cathrine Larsdatter, datter af Lars Jensen, præst i Beder og Malling. De fik 1 søn og 2 døtre:
1 Peder Dorsch, der i tjeneste hos prins Carl fik besked på at kalde sig Dorschæus, da Dorsch ikke lød godt. Han blev præst i Kolding, og senere præst i København Frue kirke. De fik 2 børn:
a Ancher Dorschæus blev præst i Ballerup
b datteren blev gift med Michel Mule, præst i Nørre Broby på Fyn
2 Anne Cathrine Dorsch g.m. Lars Jensen Beder, præst i Beder og Malling. Deres levende børn var:
a Anne Cathrine Larsdatter gift med Rasmus Due, præst i Beder og Malling. 4 børn:
x en søn, der var købmand, død
y Søren Herman Due, student
z Anne Due, gift med slotsforvalter Bruun i Skanderborg
æ Anne Cathrine Due gift med Peder Blix, præst i Beder og Malling
Når Rasmus Due, der ellers blev kaldt Rasmus Hørning, kaldes sig og børnene Due, skyldes det, at han arvede sin rige bror i Århus, der kaldte sig Mikkel Due.
b Margrethe Larsdatter gift med Mikkel Vinterberg, præst i Henne og Lønne, død uden børn
c Anne Larsdatter gift med Søren Hansen, selvejer i Malling sogn. En af deres sønner blev degn
d Anne Cathrine Larsdatter gift med kontrollør Weber i Fredericia. Deres børn:
x Lars Weber, fuldmægtig hos proviantforvalteren på Kronborg fæstning
y Louise Vilhelmine Weber gift med herredsskriver Bless i Helsingør
z Christence Sofie Weber
æ Anne Cathrine Weber
3 Christence Dorsch, var først gift med Christen Heusgaard, rektor i Fredericia og dernæst med Rasmus Olufsen, kapellan i Fredericia Trinitatis. Hun døde uden børn
Provst Peder Dorsch andet ægteskab med Karen Thygesdatter, datter af en borgmester i Randers. De fik 2 sønner og 5 døtre:
4 Mikkel Dorschæus, præst i Vinding og Vind, Efterlod 8 børn:
a Peder Dorschæus, herredsfoged i Skive, død
b Jacob Dorsch, død
c Terkild Dorsch, blev fars successor
d Johannes Dorsch
e Cathrine Kirstine Dorsch gift med en købmand i Holstebro, død uden børn
f Karen Dorsch, død ugift
g Antoinette Dorsch, i Christiania i Norge
h Anne Dorsch, uvist hvor
5 Thyge Dorsch, studerede medicin og var en del år i England, men vendte hjem og praktiserede i Randers, død
6 Cathrine Dorsch, først gift med Peder Hellekande, købmand i Fredericia, og dernæst med kaptajn Henderson. Hun døde som enke i Fredericia, 88 år gammel
7 Anne Dorsch død ugift i Fredericia, i sit 86 år
8 Abigael Dorsch gift med Richard Williamsen, urtekræmmer i København, hvis far var borgmester på Møn. Hun efterlod en datter Anne Dorthea
9 Rebekka Dorsch, først gift med Mikkel Mogensen, selvejer på Vorsø ved Horsens, anden gang med Hans Svane, købmand i Vejle. Hun døde som enke i Fredericia uden børn i sit 70 år
10 en datter, der døde ugift på Fladstrand.
Den ældste datter af andet ægteskab der endnu levede, da den nuværende præst kom til byen, fortalte at hendes far i belejringens tid fik ordre til at bede for den svenske konge, men han svarede at han havde kun en Gud at bede til og kun en konge at bede for. De udførte nu deres trussel om at nedbrænde præstegården. Han fik dog hjælp af kongen til at opbygge den efter krigen.

3 magister Christen Borch, præst 1685, provst 1690, søn af Albinus, præst i Borch ved Varde. Først gift med en tolderdatter, dernæst med Anne Margrethe Andersen. Af deres børn:
1 Ancher Borch, først præst på Møn, senere i Vordingborg, død
2 Anne Borch gift med Hans Krag, præst i Gamborg på Fyn
3 Johanne Borch gift med provst Thomsen, først præst i Bredstrup, siden i Lunde og Ovtrup
4 Maren Borch g.m. Niels Iversen, købmand i Fredericia. Børn, hvoraf en datter er gift med rådmand Holm i Fredericia
5 Dorthe Borch, død ugift
6 Christiane Borg gift med magister Schougaard, præst i Husby ved Ringkøbing. De har 2 sønner, hvoraf den ene skal succedere faderen
7 Elisabeth Borch, først gift med toldinspektør Grønvald i Fredericia. så med Vilhelm Helt, forvalter på herregården Udstrup ved Ringkøbing
Der et epitafium over ham i kirken:
Joh. XIV v. 19
Jeg lever og I skulle leve
Her hviler i Gud den salige Guds mand mag. Christen Borch, første sognepræst til denne kirke, som døde 1717 i hans alders 63 år, i hans embedes 33 år , så og hans tvende elskelige hustruer Johanne Sørensdatter og Anne Margrethe Anchersdatter med hvilke han udi et ærligt og kærligt ægteskab avlede 12 børn: 6 sønner og 6 døtre.
Rom. XIV v. 8
Enten vi leve eller dø, hører vi Herren til

4 magister Jens [Jensen] Bergendal, præst 1718, død 23. januar 1750.
Hans søn Hr. Bergendal har lovet levere en fuld beskrivelse.
Jeg har hans Testimonium Academicum, som sønnen ikke har.

5 Markus Pedersen Clod, den nuværende præst.

Kapellaner i Fredericia Trinitatis sogn

1 Rasmus Olufsen Hirtznach, var her 1688, gift med Anne Christence Pedersdatter, datter af Peder Dorschæus. Han var kapellan både ved den første kirke, der tillige med byen blev afbrændt 1659 og den i 1789 opbygte kirke, der blev kaldt Trinitatis ved indvielsen 22. juli 1690.
Han døde 2. november 1690

2 Hans Bang, født 1652, søn af magister Hans Bang, præst i Bogense og Skovby på Fyn. Gift med Anne Hansdatter Ravn, købmandsenke i Fredericia, med hvem han avlede en datter.
Han havde tre brødre, der alle tog magistergraden samme dag som ham. De er alle præster, men uvist hvor.
Hans farmor Anne Clausdatter, enke efter borgmester Claus Madsen i Middelfart, bar alt sit sølv og guld i sit forklæde ud til general Wrangel, der allerede havde gjort anstalter til afbrænde Middelfart, hvilket hun derved afværgede.
Han døde 1709

3 Jens Lund, søn af en klokker i Kolding, gift med en færgemands datter fra Århus.
Han døde 1723

4 Søren Ovesen, søn af Ove Pedersen, bedemand, vejer og måler i Fredericia, gift med en bryggerdatter fra København med hvem han avlede 1 søn og 2 døtre.
1725 blev han forflyttet til Føns på Fyn, hvor han nu er død

5 Hans Christian Mørch, søn af Laurids Lauridsen Mørch købmand og skibsmåler i Bergen i Norge. Hans forældre døde, da han var 8 år gammel og han kom i huset hos borgmester Hans Juul i Middelfart, der opdrog ham som sit eget barn. Han blev rektor i Middelfart skole og i 1725 kapellan her. Han blev gift med Karen Juul, datter af Jeppe Juul, købmand i Middelfart. De fik 2 sønner og 2 døtre. Han døde 1744

6 Markus Clod, kapellan fra 1744-1750, nu præst her

7 Johannes Neumann, født 1700, søn af Johan Jochum Neumann, rådmand og apoteker i Ribe, hvis far [Nikolaus Neumann] var præst i et sogn ved [dvs. i] Husum i Holsten, og Martha Tobiasdatter Franck, enke efter hans formand apoteker Johannes Bøtker. Af deres børn:
1 Herman Bøtker, præst i Hårby på Fyn, død
2 Tobias Bøtker, rektor i Fredericia, død
3 Johan Bøtker, kollega i 3. klasse i Ribe
4 Conrad Bøtker, apoteker i Viborg.
Hans mors børn med hans far:
5 kapellanen selv, der har meddelt disse oplysninger om kapellanerne
6 Sofie Hedvig Neumann gift med provst [Hans Christensen] Højer i [Fole]
7 Jochum Frederik Neumann, præst i Gørding og Vejrup
Han er gift med Anne Mørch, datter af kapellan Hans Christian Mørch her på stedet.
Han blev kaldet 6. juli 1750

Oplysninger om andre gejstlige:

1 Søren [Jensen] Bergendal var først personlig kapellan i Bergens stift i Norge og blev siden præst i [Frøslev og Mollerup] på Mors. Hans præstegård brændte året efter at han var kommet og efter at han havde fået den bygget op igen, så døde han.

2 Magister Peder Winsløv var først præst i Vor Frue kirke i Odense og sidst i Præstø. Hans søn Jacob Winsløv, der rejste ud og apostaserede med sin ypperlige anatomiske viden.

Trinitatis kirke

blev bygget 1665 af bindingsværk på et nedrigt sted på kirkegården, hvor kong Frederik den tredje lagde den første sten. Inskriptionen på denne sten ses i Marm. Dan. 1689 blev kirken opsat af grundmur på et højere beliggende sted. Kirkens klokke blev skænket, da det gamle slot i Randers blev nedbrudt. På den står denne inskription, forfattet af magister Bergendal.
Formata Lubeckæ 1720
Forsamles eders tak for Herren i hans bolig
Ja takker, thi han gør, at sværdet bliver rolig
Seks år og næste seks mand hørte våbenlyd.
Da jeg blev dannet om, gav freden landet fryd.

Hans Markussen til Rask og tidligere borgmester i Fredericia, har doneret 800 rdl. til Trinitatis kirke, 400 rdl. til Michaelis kirke, 2000 rdl. til byens fattige og 500 rdl. til skolerne, dog således at den danske skole skulle have fortrinnet.

Efter Frederik den femtes rescript af 4. december 1705 blev der indsamlet penge til hjælp til oprettelse af Fredericia Hospital ved hver højmesse i Ribe stift, ligesom der er givet penge fra kendelser til ægteskab og fra strafbøder, så der nu er oprettet et hospital i et grundmuret hus, der blev indviet 1751.

Det øvrige der er at melde, kan læses hos etatsråd Hofman og hans fundationer.

Vejlby sogn

Kirken
der ejes af kammerråd Richter, er behængt med tegl. da blyet blev røvet af fjenden, der støbte kugler deraf og brændte egestolene i kirken. De nuværende stole er af fyrretræ.

Byer:
Vejlby
Egeskov
Trelde

Der har været tykke skove i sognet, men de er knapt så tætte nu.
I fjendens tid måtte beboerne i Trelle, der blev helt afbrændt som hævn for at beboerne havde skudt nogle af fjendens skildvagter, søge tilflugt i skoven, hvor de byggede hytter i jorden.
Det fortælles om en mand, der gravede 16 rdl ned i jorden, som da freden kom købte en lille rød kvie i Randers og var den første, der kom på fode.
Kysten ud for sognet er lavvandet og fyldt med sten, så større skibe ikke kan sejle der. Stedet hedder korsvej og på søkortene står Nis odde.

Sognets bedste avl er byg og havre, der sælges i Fredericia og også noget i Vejle.
Der fanges Ål, sild torsk og ørter.

Der er vitriol, allun og okkergeld, men ikke nok til at sætte det i produktion.

Underskrevet Fredericia den 22. januar 1767 af M. Clod.

---

Gauerslund sogn (i Holmans herred)

Sognet siges at have fået sit navn af en kæmpe Gaul, der er begravet i en lille høj med store sten ovenpå, der ligger på Gauerslund mark og i jordebogen kaldes Gauls agerfold.

Sognet grænser til Gårslev, Vinding og Pjedsted sogne og mod nord til Vejle fjord.
Børkop å danner skel mellem Gauerslund og Børkop marker. Ved Børkop er en lille bro, men åen er ikke dybere end at man med heste og vogne sagtens kan ride over åen undtagen i stærk tøbrud.
Ved åen er der to møller: Børkop mølle og Brøndsted mølle.
Der er to nedlagte møller: Brejning mølle, hvis ejer lever af at sejle folk over til Bjerre herred og Sellerup mølle, hvis ejer lever af agerbrug.

Byer:
Gauerslund med præstegården
Brøndsted
Børkop
Andkær, heri bor justitsråd Michael Mule i Hvilsbjerggård
Sellerup
Brejning
Enlige gårde:
Skikballegård.

Der dyrkes rug, byg, havre, boghvede og ærter, hvoraf noget kan sælges til Vejle og Fredericia.
Desuden dyrkes hør og hamp. Fra skoven sælges træ til Dragøerne.

Bønderne bruger deres jord i 6 år og lader den hvile 6 år.
I sognet er der 8 fiskerhuse, og der fanges ørter, flynder, fleder, torsk, makrel, sild, hornfisk, hvilling, ål, skælfisk og rejer.
Her er ræve og harer i mængde, hjorte, hinder, rådyr, samt nogle få ulve.
Der er vildænder, snepper, bekkasiner, agerhøns og brokfugle.
Der er smede, tømrere, snedkere, vævere, glarmestre og en pottemager.
Der er 700 personer over 12 år.
Der fødes 36-40 personer om året og dør 28-30.

I Andkær ligger en kongelig skole.

Herregårde.

Der er ingen herregårde, men i Sellerup har ligget Sellerup hovedgård, hvor en ejer ligger begravet i kirken.
Der har ligget en herregård i Brøndsted, hvis ejer der hed Beege har foræret en eng til præstegården.
Der har stået et slot ved Brøndsted mølle, hvoraf der endnu ses rudera. Det fortælles, at der boede en junker Hans, der var i slægt med en frøken på Fugleslet, at han skulle have sagt som svar på præstens prædiken: at selv den fattigste betler lige såvel som den højeste adelige kunne blive salig, at om så hele adelen tillod det, så tillod junker Hans det ikke.

Kirken

Kirken er grundmuret med en udbygning ved koret og overalt blytækket, undtagen våbenhuset, der er tækket med spån.
Kirketårnet står for sig selv 20 alen fra kirken mod øst. Den har intet spir og der er taget 15 alen af dens højde, som nogle af mine sognebørn kan huske.

Altertavlen er lavet 1706 og bekostet af Peder Munch i Hvilsbjerg og Peder Jensen i Børkop, og renoveret 1764, hvilket står malet på tavlen, der har et billede af nadveren i midten og på ene side et billede af Kristus på korset mellem to røvere, hvoraf den ene vender ryggen til Kristus og på den anden side Kristi opstandelse.
Neden under står indstiftelsesordene.
På alteret står to store messingstager med ordene: Disse haver Poul Knudsen til Brøndsted foræret til Gauerslund kirke 1678.
Kalken er forgyldt sølv med disse ord: Anno 1668 haver H. Rasmus Jensen i Gauerslund ladet denne kalk og disk gøre Gud til ære, mennesker til en salig bryg af kirkens middel.
Disken er af sølv og bagpå står: vejer 10 lod og 31 kv. 1707.
Alterklæde af hvidt lærred.

Fonten er en stor sten med et stort messingfad med denne påskrift:
Givet til kirken af Jacob Ursin og hans hustru Karen Hegelund 1752.
Jacob Ursin var degn og skoleholder og boede i Andkær skole, men ved hans død blev degne- og skoleholderembederne separerede.

Ved højre side af alteret ligger David Doncan begravet og der hænger et epitafium i muren med denne inskription:
Her hviler højædle og velbårne nu salig Hr. David von Doncan, hans kongelige majestæt til Danmark og Norge bestalter major af infanteriet. Hans fader var højædle og velb. Hr. oberstløjtnant David von Doncan, hans moder frue Eleonora Callin, var i adskillige bataljer og belejringer på Skåne, den tyske bund og i Norge. Var i hans kongelige majestæts tjeneste i 33 år, tog sin demission fra det fynske gevorbne regiment til fods med majors karakter. Blev gift 1720 med Margrethe Kirstine Oldenborg som han tillige med en søn efterlod, døde 9. maj 1751.
Jeg udi verdens tågeørk her længe nok har levet.
I mange sorgers tykke mørk, møjsommelig har svævet.
Nu må jeg herfra pakke ind og jorden afsked sige.
Det hvortil står kun alt mit sind er ene himmerige.

Midt i koret ligger en stor sten med 2 fulde corpora med denne inskription :
Her under denne sten ligger begravet ærlig og velbyrdig mand Anders Hansen, som boede på Sellerup og var gammel Hans Johansens søn af fødsel. Med sin kære hustru frue Margrethe Lange, som var Hr. Thomas Nielsens datter af Lydum, og kaldede Gud hende på Sellerup år 1558 og ham 1562, og ligger her og hos dem begravet tvende deres sønner ved navn Hans og Karl Andersen og var Hans 6 år gammel, da Gud kaldte ham og Karl ikke uden 2 år gammel. Gud give dem alle en glædelig opstandelse på den yderste dommedag. Amen. Anno 1757.

Neden under ligger endnu en ligsten med denne inskription:
Her under denne sten hviler tvende ærlige ægtefolks ben Peder Andersen Munch af ærligt afkom med sin kære hustru Dorthe Jensdatter From i Hvilsbjerg boede og sammen tillige nu lever de hos Gud i Himmerige udi år 1618 den 6. juli hensov han udi gudsfrygt. Udi år = = kom hun efter ham med et ærligt navn og rygte, nu lever de tilsammen begge to i Himmerigs evige glæde og ro. Amen
Peder Munch

Over kordøren står et krucifiks, hvorunder der står: Se det Guds lam, der bar al verdens synder etc, som Steffen Dam, en bonde i Skikballegård, selv har lavet og foræret til kirken 1764.

På prædikestolen står der på himlen:
Året 1606 udi Jens Buchs tid lod Peder Munch i Hvilsbjerg og Peder Jensen i Børkop denne prædikestol gøre.

På prædikestolen står:
Lucerne pedibus meis verbum tuum 1606
og
Frustrat laborat lingua prædicatoris nissi ad sit gratia redemtoris.

På klokken i tårnet står der:

På siderne er der to billeder af Kristus på korset og disse billeder.

         

Kirkegården indhegnes af kampesten undtagen de 4 indgange af brandmur.

Kongetienden
tilhører Ribe Hospital

Præsterne

1 Anders Holst, der døde 1698. Han var lam i det ene ben efter en episode som student ved Københavns belejring

2 Peder Korsebjerg, der kun var præst i 12 uger.

3 Hans Vandal, der blev kaldet af Madam Sechmann, der lod sig nobilitere for at få jus vocandi. Gift med en datter af Hr Paludan, præst her i landet. De havde 3 børn:
1 den ene søn blev præst i Magleby på Møn
2 den anden søn blev degn på Sjælland
3 datteren blev gift med en organist på Frijsenborg grevskab
Han døde 1710

4 Jørgen Fædder gift med formandens enke og efter hendes død med jomfru Edinger og med hende fik han 8 børn, hvoraf
1 en søn døde som kapellan i Smidstrup sogn
2 en datter er gift med Hr. Peder Jacob Aaby i Særslev på Fyn
3 en datter er gift med Christen Lund, præst i Norge
Han døde 1741

5 Thiis Steenberg, der havde været præst i Blære og Ejdrup, gift med en datter af provst Allerup i Ringkøbing. Af deres børn
1 Hans Allerup Steenberg, student fra Horsens, stud. theol. i København
2 Ove Steenberg i Horsens latinskole.
Han døde 1759

6 Jens Blicher, gift først med Pouline Thomasia Gantzel, datter af Jørgen Gantzel, præst i Glostrup. De fik 4 sønner, der alle går i Odense skole. Andet ægteskab med en datter af [Niels] Gudme, præst i Herslev. De fik en søn og 2 døtre, der alle er små. Tredie ægteskab med jomfru Holst fra Ålborg. De fik ingen børn.
Han døde 1765.

7 Hans Schousbo, den nuværende præst. Født 1724, søn af Rasmus Knudsen, en bonde i Skovsbo på Odense Hospital gods, student fra Odense, kapellan på Sankt Croix, Sant Thomas og Sankt Jan den 17. august 1755.
Gift med Ida Sofie Borgen, datter af Claus Borgen, præst i Dalum og Sanderum på Fyn, der var en borgersøn fra Skive. Hendes mor var datter af Markus Monrad, først præst i Herringe og sidst i Dalum og Sanderum.
De fik en datter på Sankt Croix født 17. juli 1756.
Kaldet til Bredstrup i februar 1764 og kaldet hertil 7.juni 1765.

---

Pjedsted og Gårslev sogne (i Holmans herred)

1 Præsterne

Året for ansættelsen anføres

1 1440 Hr. Niels

2 1480 Hans Paaske

3 1529 Peder Glambæk

4 1552 Jens Bredal

5 1599 Bernt Fahlenkamp, provst, død 1658, var formandens kapellan i 12 år

6 1646 Peder Berntsen, formandens søn, var kapellan hos sin far 1 år

7 1647 Holger Sørensen, død 1672, var kapellan hos Bernt Fahlenkamp i 11 år

8 1672 Laurids Davidsen Foss, provst, død 1704

9 1704 Christen Christensen, var vicepastor og residerende kapellan i Kragerø i Norge i 11 år, død 1731, 64 år gammel

10 1731 Lukas Knudsen Knub, var præst på Tunø, død 1748

11 1748 Niels Høstmark, var præst i Skodborg i Haderslevhus amt i 17 år, provst 1750, født 30. oktober 1704, søn af Jens Høstmark, præst i Urlev og Birgitte Lottrup, datter af Christen Hansen Lottrup i Horsens, gift første gang med Dorthea Cathrine Lausen, datter af Michael Lausen i Haderslev. Hun døde 1752. Børn:
1 Jens Høstmark, præst i Anst og Gesten
2 Michael Høstmark
3 Marie Kirstine Høstmark gift med Otto Haagen, skovrider i Linnet skov
4 Birgitte Høstmark gift med Peder Udsen, regimentskvartermester i Det langelandske Regiment.
Gift igen 1754 med Margrethe Berntsdatter Suhr. Ingen børn.

2 Kirkerne

Pjedsted kirke

Kirken er lille med et tårn på sydsiden, hvor også våbenhuset ligger. Klokken blev omstøbt for nogle år siden. På den gamle klokke stod der Sankte Johannes, så kirken har formentlig været indviet til Sankt Johannes.

Gårslev kirke

På kirkeklokken står

3 Kongetienden
tilhører assessor Bolvig på Nebbegård

4 Sognene

Pjedsted sogn

Pjedsted med kirke og grundmuret skolehus. Byen har været kaldt Bedested, da den ligger midtvejs mellem Vejle og Snoghøj.
Gammelby løkke
Gammelby mølle

Gårslev sogn

Byer og steder:
Gårslev, med et grundmuret skolehus
Mørkholt
Rands
Nebbegård
Nebbegård mølle

5 Herregårde

Nebbegård er en ukomplet sædegård, der dog har bøndergods på 50 tønder hartkorn. Gården er dels af grundmur, dels af bindingsværk. Den ligger med Rands fjord på en ene side og en smuk ung skov på den anden side, hvori der er rudera af et lystslot som Valdemar den 3. lod bygge. Det er omtalt hos Hvidtfeld i Anden Tom: 3. part, pag:496.
Nebbegård har siden tilhørt kronen, men blev 25. august 1660 skænket til Jens Laurids Risom for sin tro tjeneste, da han var den person, der skaffede Bornholm tilbage til den danske krone. Han er begravet i Gårslev kirke.

6 Antikviteter

På Pjedsted mark ligger en meget stor sten, der hviler på 3 andre store sten, omsat med 2 rækker mindre kampesten.

I Gårslev sogn er der tre høje, hvor der på den ene skal have stået en bygning omgivet af grave og volde, hvor der skal have boet en frøken Rosenkrands. Den nuværende ejer har anlagt en smuk lysthave på stedet. Hendes to søstre skal have boet på Hønneberg ladegård og på en gård ved Hindsgavl. En af dem er begravet i Taulov kirke og der er gravskrift over hende der.

7 Bedste næring

Begge sogne ernærer sig ved agerdyrkning og kvægopdræt.
Der er meget lidt fiskeri, men der fanges lidt sild, plæder og torsk fra stranden.

Underskrevet af Niels Høstmark

---

Smidstrup og Skærup sogne (i Holmans herred)

Smidstrup og Skærup sogne

1 Præsterne

1 1530, Mads Jensen, 29 år

2 1559, Hr. Iver, 43 år

3 1602, Laurids Jensen Buch, 33 år

4 1635, Niels Lauridsen Riber, provst, 40 år

5 1675, Clemen Sørensen, 6 år

6 1681, Rasmus Strangesen, 9 år

7 1690, Laurids Jensen Risom, søn af Jens Risom, der for sin tro tjeneste på Bornholm fik Nebbegård. Hans mor er født i Skåne, provst, var præst i 25 år

8 1715, magister Laurids Londemann, søn af Gert Villumsen Londemann i Vordingborg, forvalter hos prins Jørgen, gik på pension 3. juli 1751, død 8. oktober1764, været præst i 49 år. Han havde personlig kapellan:
1 Hans Christian Fædderup, fra 1743
2 Jacob Elling, fra 3. oktober 1746, der blev sognepræst her

9 Jacob Elling, kaldet 3. juli 1751, den nuværende præst, født 24. januar 1714, søn af Ingvard Jacobsen, kongelig skovrider i Skærup i Koldinghus amt, søn af Jacob Albertsen, præst i Tybjerg på Sjælland. Hans mor var datter af Anders Roest, præst i Grimstrup og Årre. Gift med Maria Elisabeth Lobedantz, rådmandsdatter fra Fredericia.

2 Kirkerne

Er almindelige landsbykirker.
På Smidstrup klokke står
dum trahor audite, voco vos ad gaudia vitæ

Smidstrup kirke ejes af hofjægermester Bachmann og
Skærup kirke af kammerråd Richter.

3 Kongetienden

Smidstrup kongetiende er henlagt til den danske residerende kapellan i Fredericia og
Skærup kongetiende ejes af ritmester Lorents Blohm.

4 Sognene

Smidstrup sogn

Byerne:
Smidstrup
Store Velling
Lille Velling
Håstrup
Tiufkær
og den enlige gård:
Rønshave.

Skærup sogn

Byer:
Skærup
Svinholt.

5 Herregårde
ingen

6 Antikviteter

I Skærup by har fra gammel tid været et såkaldt barfred, hvor der altid holdt 4 vogne klar til at befordre adelen, men det blev afbrændt i Polaktiden. Gården havde mange privilegier, der fortsatte så længe ældste søn hed Hans Hansen, der skulle være direkte efterkommere efter kong Hans. Der har været 10 med det navn, men slægten er nu uddød og gården har dermed mistet privilegierne.

På Skærbæk mark er der en kilde, der kaldes Thyras Kilde, fordi dronning Thyra hentede vand her, når hun boede på Tirsbæk, en mils vej herfra. Bønderne bruger stadig vandet som medicin i hidsige sygdomme og ofte med stort held.

7 Bedste næring

Der avles rug, byg, havre og boghvede og opdrættes kvæg.

Underskrevet Smidstrup præstegård den 9. juni 1766 af Jacob Elling.

---

Taulov sogn (i Elbo herred)

kaldes også Tavle sogn

1 Præsterne

1 Bertel Iversen,
på en sten i koret står:
Batholus hic positus siccæ terræ ossa
ast animamsummo redidit ipse Deo
Is populo Christi præmandit coelica verba
et semper vigilans in statione suit
dsivino æy lupum baculo insectatus abegit
ne sibi commissas dilaniaret oves
qvia et adoravit sinsero pectore Christum
in cujus gremio florida vita manet.
Herunder hviler og H. Bertel Iversens første hustru
som levede med ham i ægteskab 12 år og døde af sit
ottende barn.
H. B. I    D. I. D.

2 Hr. Christen, præst i Taulov og Erritsø

3 Laurids Ringkøbing, præst i Taulov og Erritsø, gift med formandens datter Eleonora. Gift anden gang med Eleonora, datter af magister Lime i Middelfart. De fik 2 sønner og 2 døtre

4 Laurids Pedersen Bang, søn af Peder Bjørn, rådmand i Middelfart, gift med formandens enke. De fik 2 sønner og 4 døtre. Gift anden gang med Sofie Marie, datter af Jens Risom på Nebbegård. De fik 1 søn og 2 døtre. Han døde 1697.

5 Jacob Joachimsen Bruun, kaldet 26. juni 1697, død 1704. Han bragte sin hustru med sig fra København. Hun overlevede ham

6 magister Niels Muncheberg, født i Munkebo præstegård på Fyn, blev rektor i Middelfart og blev kaldet hertil 1704. Gift med Laurids Bangs datter Susanne Bang. Han døde marts 1729 og efterlod 3 døtre. Enken døde marts 1760, 77 år gammel.

7 Johan Andreas Jepsen Sandorff, søn af Jeppe Hansen, hospitalsforstander og landstingsprokurator i Viborg, kollega i Viborg latinskole, kaldet 1729, gift same år med Susanne, datter af Jacob Buch, præst i Ålsø, kaldet til præst i Middelfart 1743, men vendte tilbage til dette embede samme år. Han døde 25. juli 1752 og efterlod enken, 2 sønner og 2 døtre.

8 Claus Flyng, tidligere præst i Middelfart, kaldet hertil 1743, men vendte samme år tilbage til Middelfart og formanden kom tilbage her til kaldet.

9 Barthold Hoe, kaldet 6.oktober 1752, den nuværende præst.

2 Kirken

Kor og tårn er tækket med bly, mens kirken har tegltag. Ved kirkens østende er tilbygget et kapel, der har tilhørt en af 3 meget omtalte søstre, den ene har boet på Hønneberg, der dengang lå her i sognet og vejen derfra til kirken kaldes endnu i dag for Fruens Kirkevej, den anden på Hindsgavl lige over for Fyn og den tredje på Nebbegård.
Kapellet er nu købt af von Bülow, der har sat det i stand og ladet sine 2 hustruer begrave, den første en Roepsdorff, den anden komtesse Haxthausen.

Kirken ejer en forgyldt sølvkalk og en lille sølv-oblatæske samt en gammel rød fløjlsmessehagel.

3 Kongetiende
tilhører rektor ved Fredericia latinskole.

4 Sognet

Byer:
Tårup
Nebel
Studsdal
Oddersted
Gudsø
Børup
Skærbæk
gårde og steder:
Søholm
Krybily
Vindtmølle
Hakenør
Børup skovhus.

5 Herregårde
ingen

6 Antikviteter

På Skærbæk mark findes en helbredende kilde, der har tabt sin kraft, da Mads Iversen i Skærbæk vaskede sine bæster i den og smittede den med skab. Vandet i kilden er dog det bedste i sognet i dag.
På markerne findes adskillige høje, hvoraf en høj på Nebel mark kaldes Stevnshøj, da der har været holdt dommersæde på den. Der ses endnu nogle store sten på den.

7 Bedste næring
I den gode jord kan sås alle slagsafgrøder: hvede, rug, byg, havre, boghvede, ærter og vikke, samt hør og hamp.
Der fanges torsk, sild, flynder, makrel, ål og ørter, og somme tider hvilling og rejer.

Vedlagt en repartition 1763 over hvad enhver i Taulov sogn skal betale til de fattige i sognet med angivelse af by, navn, hvad de skal levere af mel, malt, gryn og penge, samt navnene på modtagerne af fattighjælpen.

Underskrevet Taulov præstegård den 27. november 1766 af Barthold Hoe.

---

Frøs herred

[Farup sogn]    [Hjortlund og Kalvslund sogne]   

---

Farup sogn

1 Præsterne

1 Jørgen Jørgensen Korsør, var kapellan i Korsør. Gift første gang med Dorthe Frederiksdatter Vinding, død 1663. Anden gang med Vibeke Kjeldsdatter. Tredje gang med Gundera Windfeld, her af sognet, der overlevede ham. Der er ingen kirkebog fra hans tid. Han afstod embedet 1695 på grund af alderdom og svaghed.

2 Jørgen Iversen Ravn, kaldet 15. april 1695, født 16. februar 1669, søn af Iver Ravn, præst i Gammel Haderslev og Kirstine. Gift med formandens enke 13. februar 1696, der døde 16. april 1703. Gift 12. marts 1705 med Anne Marie Simonsdatter Eisbøll, datter af Simon Hansen i Haderslev, herredsfoged i Tyrstrup herred og Mette. Hun døde i Lundgård 1. marts 1759. Provst i Frøs og Kalvslund herreder 14. oktober 1733.
Han døde 16. oktober 1734.

3 Adam Thillerup, kaldet 23. februar 1735. Forflyttet til kapellan i Kerteminde på Fyn 1738 efter ansøgning på grund af mange fortrædeligheder.

4 August Henriksen, kaldet 20. p. trinit: 1738. Forflyttet til Rise og Marstal på Ærø, hvor han endnu lever.

5 Carsten Volquartz, den nuværende præst, kaldet 7. september 1753, født 1. januar 1721, søn af Volquart Carstensen Volquartz, negotiant og vajsenhusforstander i Trondhjem i Norge, død 1749 og Elisabeth Buchhoff, død 1759. Blev kapellan i Skogn i Trondhjem stift 15.april 1745 efter da afdøde Hans Jørgen Helsing. Gift i Skogn 16. august 1747 med Margrethe Borch Hagerup. De fik 5 børn:
1 Richard Volquartz
2 Volqvart Carsten Volquartz
3 Maren Malene Volquartz
4 Elisabeth Volquartz
5 Lucie Susanne Volquartz.

2 Kirken
Altertavlen er bygget før reformationen.
Der er to klokker i tårnet.
For kirkens kapital er der bygget et skolehus i 1765.
Præstegården brændte 4. juni 1712.
Natten mellem 10. og 11. oktober 1634 omkom der over 250 mennesker i sognet i den store flod, hvor præstegården formentlig er gået til.
31. december 1720 kom floden ind i præstegården, men der er ingen underretning om skaderne.
30.december 1763 kom floden ind i præstegården forstuedør, men det lykkedes at øse så meget, at det ikke kom ind i stuerne.

3 Kongetienden
tilhører kongen og bortforpagtes for 3 år ad gangen ved auktion.

4 Sognet.
Byer:
Kærbøl
Farup
Mejlby
Kirkeby
Hillerup

5 Herregårde
ingen

6 Antikviteter
ingen

7 Bedste næring
Kornavl og kvægopdræt.
Der er lidt jern-erts i jorden.

Underskrevet Farup præstegård den 17. juni af C. Volqvartz.

---

Hjortlund og Kalvslund sogne

1 Præsterne

1 Hans Pedersen fra 1536 til omkring 1580. Han siges kun at have haft Kalvslund sogn, før reformationen, men fik begge sogne, da han modtog evangelisk lærdom.

2 Oluf Bruun til omkring 1620. Gift med formandens datter.
Hans navn findes på den nye altertavle med årstallet 1608 og på prædikestolen med årstallet 1617.

3 Bertel Sture, til omkring 1650, efter traditionen gift med formandens datter.

4 Bertel Struck, ordineret 3. september 1658, præst til 1680. Gift med formandens datter. De havde 4 børn:
1 Sara gift med successor
2 Maren gift med Mads Vind, bonde her i byen
3 Karen gift med en bonde i Farup sogn
4 Dorthe, der ikke var velforvaret i hovedet og blev sat i Ribe Hospital, hvor hun blev kaldt Dorthe Hjortlunds

5 Poul Vedel, ordineret 19. oktober 1682, præst til 1692, gift med formandens datter Sara. De havde 3 børn:
1 Bertel Vedel, præst i Gundslev på Falster
2 en søn, uvist hvor
3 Anne Christine Vedel, døde ugift i tjeneste på Københavns slot

6 Johannes Læsø Biltoft, ordineret 16. februar 1693, død 1694, 32 år gammel. Gift med Marie, uægte datter af oberst Schwanewede. Hun var enke efter løjtnant Nahrendorff med hvem hun havde 4 børn, der alle er døde i bondestand. Med præsten havde hun ingen børn

7 Carsten Als, ordineret 1. februar 1695, gift med formandens enke. De havde en søn, der døde som student. Hun døde 1749 over 80 år gammel. Han døde 1708.

8 Niels Teilman, ordineret 16. marts 1712, kaldet 1708 eller 1709. Han døde 1713. Han efterlod en datter og en søn [Andreas Teilman], der er eller har været amtsforvalter i Vordingborg.

9 Hans Munch, kaldet 1713, var præst i København i pestens tid og var to gange gift.
Af første ægteskab havde han en søn, der døde i Holland og en datter gift i bondestand og i andet ægteskab havde 3 sønner, hvoraf 2 døde som studenter og en i verdslig stand.
Han døde 1740

10 magister Thomas Andrup, kaldet 1740, død 1741. Var rektor i Sæby, var gift med en datter af provst Hjardemaal i Sæby. Han efterlod enken med 2 døtre og 2 sønner, mens sønnen Melchior var død som kordegn i Sæby

11 Peder Thun, den nuværende præst, kaldet 8 december 1741, født i Ribe 25. december 1708, var kollega i Ribe Domskole i 9-10 år, gift første gang med Kirstine Sofie Lang, datter af Jørgen Lang, præst i Dejbjerg. De havde 2 børn:
1 Anne Cathrine gift med Frederik Nissen, organist i Ribe
2 Ellen Sofie.
Gift anden gang med Elisabeth Lange, datter af Andreas Lange, præst i Halk. Hun efterlod 4 børn:
3 Nikolaj Lange
4 Andreas Lange
5 Mathias Lange
6 Vibeke Margrethe Lange.
Han holdt en utrykt Dansk oration på reformationsfestens 3. dag i 1736: Reformationens stedsevarende nødvendighed i Guds kirke på jorden.

Af andre gejstlige kender jeg:
1 Lago Christiani R. Danus, som 1599 har ladet indføre et vers på hebraisk og et vers på latin i Johan Drusius' bog: Qvæstiones Ebraicas. Han må være en af de Lagoner som doktor Terpager omtaler i sin bog: Ripæ cimbricæ pag. 625.

2 En ripenser har omtalt sig selv således i

3 Henrik Holst udgav bogen: Phædri fabler i 1664 og dedicerede den til Frederik Ahlefeldt til Seegaard og Gravensteen, vicekonge i Slesvig og Holsten

2 Kirkerne

Hjortlund kirke
Kirken er af sædvanligt udseende med blytag, men uden tårn, men et lille spir er opsat 1745. På klokken står:

hvoraf fremgår, at den er støbt i MC

Kalk og disk af forgyldt sølv.

På altertavlen, der opmalet 1735, er et billede af den hellige nadver i midten, Kristi fødsel og dåb ved siderne og øverst korsfæstelsen og opstandelsen. Det har disse inskriptioner:
Oluf Severini Bruun
pastor 1608
Ætherea qviqvid respirans vescitur aura collaudet, celebret glorificitqve Deum

Hr Hans har ladet dette skrive:
In manibus Domini sorsg. saluti mea . Renov. ao 1735

På skriftestolen står:
Den synd du angret og bekendt
tro dernæst at Gud Fader
for sin søns skyld, som han har sendt
dig al din synd forlader.
Den sande pønitenses frugt
lad kende udi dette:
Det du ved nådens rene tugt
dit levned lader rette.
H. Munch.

På dåbsfadet af messing står:

Jeg kan ikke lade være at fortælle om min oplevelse.
I Bække kro hang der et messingfad med et meget slidt billede af Adam og Eva ved kundskabens træ i Edens have. Rundt om stod disse 8 tegn fem gange hver gang med sin distinktion imellem. Nogle af tegnene lignede runer, de øvrige munkeskrift.

Da jeg var i Jelling kirke, så jeg at dåbsfadet havde et billede af Mariæ bebudelse og med fuldstændig de samme 8 tegn som i Bække kro fem gange udenom.

På den ene gravsten i koret står:
Her hviler
Salig Kirstine Sofie Lang
fød i Dejbjerg præstegård
kommen i ægteskab med dette steds sognepræst 8. februar 1743.
Moder til to efterlevende døtre
ved døden henkaldet den 2. februar
begravet den 8. februar 1747.
Mit korte liv var her af Gud
velsignet med hans nåde
Fandt hisset dog ved dødens bud
den allerstørste både.
Jeg tabte ej ved liv og død
som Gud os begge giver,
men er ved døden atter fød
til liv som evigt bliver.
Posuit maritus P. Thun

På den anden gravsten står:
Elisabeth Lange giftet Thun
hviler her mit legems aske
da min sjæl hviler i Jesu skød
efter 37 års velsignet alder.
Jeg glædede med mit liv 1721.
Jeg bedrøvede med min død 1758.
Jeg trøster med min salighed.
Det hårde stål og jern magneten til sig drager,
hvo kan begribe her naturens underværk.
Gud gør dog mer end det, han som magnet det mager,
at hjertet drages selv til himlen nok så stærk.
Hvo undrer da, at jeg har ryggen kunnet vende
en ægte ven så kær som eget kød og blod.
En datter, skødebarn såvel som sønner trende,
når Gud drog som magnet og jeg mig drage lod.
Jeg mister dem dog ej, de mister mig og ikke.
Jeg ved de følger mig, jeg går for dennem frem.
Jeg drikker livsens vand, de skal og med mig drikke.
Gud har gjort vel med mig, han gør det og med dem.

Kongen ejer begge disse kirker.

Kalvslund kirke
Kirken er af sædvanligt udseende med blytag, men uden tårn.
Klokken, der hænger i et lille klokkehus ved østenden af kirken, blev omstøbt 1756 og har denne inskription:
Ignem permæavi Lubecæ Ao MDCCLVI Præcide præfecturæ Hadersl. Heroe F. V. Klingenberg omine fausto in usum ecclesiæ Calslundensis pastore P.Thun.
Me fudit Johan Hinrich Asmowitz.

På nordvæggen i tårnet står præsternes siden reformationen
Hans Pedersen
Oluf Bruun
Bertel Sture
Bertel Struck
Poul Vedel
Johan Biltoft
Carsten Als
Niels Teilmann
Hans Munch 1719
Tænker på eders lærere, som haver sagt eder Guds ord, hvilkes endeligt I skulle se til og efterfølge deres tro. Ef. 13 v. 8

Kalk og disk af forgyldt sølv hvor der på kalken står:
Curante Pastore J. Munch 1724 hæc vasa sacra dacta sunt ecclesia Carlslundensis.

Altertavlen er opmalet 1746 med denne inskription:
1746 pastore Petro Thun in melius mutatur ab Andrea Nicolai
og med billede af Den hellige nadver, de 4 evangelister og indstiftelsesordene nedenunder.

På skriftestolen står:
Hvo sin misgerning vil fortie og fordølge
ulykke hannem skal i ind og udgang følge.
Men hvo den samme vil bekende og afstå
skal vist af himlen al held og nåde få.
Prov. 28 v 13. H. Munch

På døbestenen, der har et tinfad, står:
Den dyre pagt erindrer dig
som du med Christo gjorde
elsk ham at du i himmerig med ham kan salig vorde.
H. Munch

På degnestolen står:
Om du vil at den helligånd
din andagt skal opvække
og med sin himmelmægtig hånd
dit hjerte til sig trække.
Sid ej i kirken og ti kvær
når andre kristne sjunger.
Gud dig som andre mennesker
gav både røst og tunge.
H. Munch

I koret ligger en grav-træramme over Poul Jensen og hustru. Hans død ses ikke på den, men hun døde 1655. Han blev kaldt Poul Bartskær, da han havde lært kirurgi i sin ungdom, men efter at have begået et mord, rømte han af landet og blev matros og var med på det skib, hvor kong Christian den fjerde mistede sit højre øje 1644. Poul Bartskær behandlede øjet og kongen spurgte ham, hvad han ønskede sig. Han bekendte nu sin misgerning og ønskede fred og frelse. Kongen skal da have svaret ham: Min fred giver jeg dig, men dine frænders fred må du selv forskaffe dig.

3 Kongetienden ejes af kongen selv

4 Sognene

Hjortlund sogn
Grænser til Kalvslund sogn, Vilslev sogn, Ribe Kær, og Kongeåen.

Byer:
Hjortlund
Hedegård
Brokær ved Gredstedbro
Stens
Bæk

Kalvslund sogn
Grænser til Kongeåen, Lintrup sogn, Hygum sogn og Ribe kær.

Byer:
Kalvslund
Hjortvad
Villebøl
Ravning
Gudsnap

5 Herregårde
ingen

6 Antikviteter
Der er en del høje i Hjortlund sogn, hvor følgende har navne:
Stefans høj
Jesses høj
Staldhøj.

På Stensbæks hede ligger 3 høje i triangel, der kaldes Pingelhøje, hvor der i hedenske tider blev holdt herredsting, og de symboliserer uden tvivl Thor, Odin og Frig.
Løvehøje ligger også i triangel

Tæt ved, men i Hygum sogn, ligger en meget stor sten, 18 alen i omkreds, med nogle store sten ved siden af, der ser ud til at være stykker, der er kløvet af den store sten.
Det kunne være den sten Saxo Grammaticus beskriver som Harald Blåtand i Jelling forsøgte at få fra Vesterhavet til Jelling til sin mor dronning Thyra Danebods gravsten, men blev afbrudt, da hans søn Svend Tveskæg gjorde oprør, og han derfor måtte forlade stenen uden at få den med sig.

Underskrevet Hjortlund den 14. oktober 1766 af P. Thun.

---

Ginding herred

[Ejsing og Handbjerg sogne]    [Estvad og Rønbjerg sogne]    [Haderup sogn]   

---

Ejsing sogn

1 Præsterne

1751 lod Hr Jens Møller og hans hustru Maren Rasborg denne tavle oprette til en erindring om præsternes navne efter reformationen her i Ejsing

0 kort før og efter reformationen var Jens Christensen kannik i Ribe
Efter ham er følgende alene bekendte:

1 Knud Christensen, provst, gift med Ingeborg Lauridsdatter. De fik 3 børn:
1 Erik Knudsen, præst i Lem og Vejby i Salling, død 15. april 1641
2 Jacob Knudsen, præst i Daugbjerg, Mønsted og Smollerup, død 28.februar 1652
3 Sidsel Knudsdatter gift med Søren Vildbjerg, præst her
Han døde 1628, 66 år gammel

2 Knud Pedersen, død 1632, 41 år gammel

3 Søren Jensen Vildbjerg, kaldet Sankt Hans dag 1632 af Ulrik Sandberg, lensmand på Lundenæs og Ejsing sognemand, gift med Sidsel Knudsdatter herfra præstegården, død 27. maj 1660.
Han døde 1665

4 Søren Malmø, kaldet af Mogens Rosenkrantz til Landting, død 1707

5 Hans Mikkelsen Skovsbo, født på Fyn, kaldet af Anders Rosenkrantz til Landting, gift første gang med Mette Cathrine Pedersdatter Bjerring, søster til provst Vitus Bjerring i Rind i Hammerum herred, anden gang med Mette Pedersdatter, en købmandsdatter fra Lemvig, gift anden gang med Hans Rosenberg, præst i Lemvig og Lem.
Han døde 1724

6 Laurs Winther, søn af borgmester Christen Winther i Ringkøbing, kaldet af Anders Rosenkrantz til Landting, død 1728, ligger begravet under prædikestolen med sin hustru Hylleborg Graversdatter Assels, der døde året før ham

7 Hans Grøn, kaldet 1729 af kong Frederik den fjerde, og året efter forflyttet til Kværnæs præstegæld i Trondhjem stift i Norge

8 Jens Møller, den uværende præst, født på Holmsland ved Ringkøbing 31. maj 1701 som eneste søn af den første præst der på landet Niels Møller, hvis formænd alene var kapellaner under domprovsten i Ribe, blev kaldet 22. maj 1730 af kong Frederik den fjerde, fra 1735 tillige præst for Handbjerg, der blev anneks til Ejsing

9 adjunktus og successor Christoffer Mulvad, søn af Bernt Rosenmeyer Mulvad, tidligere præst i Brøndum og Hvidbjerg i Salling, kaldet 11. juni 1756 af Christen Lindes frue Maren Loss til Kærgårdsholm, Landting og Tirsbæk.

Præsterne i Handbjerg sogn i Hjerm herred, der blev efter ansøgning blev anneks til Ejsing i 1735.

1 Hr Morten

2 Christen Holgaard, født på gården Halgård i Tvis sogn. Gift første gang med Anne Pedersdatter, død 1673, anden gang med Karen Knudsdatter, datter af Hr. Knud i Hjerm. De fik 6 børn. Hun døde 1682. Gift tredje gang med Mette Melchiorsdatter, der fødte ham 4 børn. Han afstod kaldet 1695 og døde 11. november 1695

3 Thomas Henriksen Nybo der ved mortensdags tide 1696 blev gift med formandens enke. Hun døde 21. maj 1732. Han blev gift 18. december 1733 med Ingeborg Terkildsdatter Lindum. Han døde 19. august 1735.

2 Kirken

Ejsing kirke er bygget af tilhuggede kampesten undtagen på nordsiden hvor den er af mursten. Kirke, tårn og våbenhus er blytækt. På sydsiden af kirken er der 5 udskud med hvælvinger i lige højde med kirken.
I tårnet hænger der en klokke, der er så stor, at der skal 3-4 karle til betjene den.
På klokken står:

Der er en ny velstafferet altertavle. Foran altereret er et jensprinkelværk, skænket 1742 af Morten Hemmer, der dengang var forpagter på Landting.
Prædikestolen blev bygget i København 1656 til Viborg Domkirke, men overladt Mogens Rosenkrantz, der lod det opsætte her i kirken.
På nordvæggen et epitafium over Hemmer og kæreste, der ligger begravet under to ligsten nedenfor i gulvet.
I korporten hænger et krucifiks og på bjælken nedenunder står Johannes med en tavle, hvorpå der står: 1. Johs. 5 v. 20: Denne er den sande Gud og det evige liv og Paulus med en tavle, hvorpå der står: Ef. 3 v. 1: Brødre betragt den apostel og ypperstepræst som vi bekende: Christum Jesum.
I den søndre pille i korporten er en muret hule med vindeltrappe med nogle få trin til et katolsk alter, der nu er nedbrudt. Billedet, der forestiller Dionysius i en munke-skikkelse, der i sine hænder holder et scepter og en katolsk præstehue, står nu på trappen som et antikt klenodie.
I det første udskud er et kapel, der kaldes Dionysii kapel, som Mogens Rosenkrantz lod indrette til en begravelse for sig og sin familie. Han havde sin stol der og magelig plads til at spadsere under prædikenen, som det var hans sædvane.

Kirkens inskriptioner:
1 I Dionysii kapel er der en stor blå sten, der er udhugget i Skåne, hvorpå er billeder i fuld corpus af Axel Rosenkrantz og frue og med deres våben. På dem står på skånsk:
Se Guds lam, som borttager al verdens synder.
Under denne sten ligger begravet ærlig og velbyrdig mand Axel Rosenkrantz til Landting og hans kære hustru fru Birthe Knobsdatter og døde han på Landting år 1551 den onsdag næst efter vor Frue dag kærmisse den 4. februar. Og døde frue Birthe og på Landting i samme år den 20. februar.
Gud almægtigste unde dem både en glædelig opstandelse med alle tro kristne på den yderste dag til evig glæde og salighed. Amen.

2 På stenen ved den søndre side af korporten står:
Dette kapel, som du her ser, i pavedom har været,
hvor Dionysius med fler, på sin maner har læret.
Af hannem haver det sit navn til en ældgammel minde.
Nu bruges det til bedre gavn, sligt er ej mer at finde.
Til kendetegn stod hen af sten et lidet alter muret.
Her stod foruden kød og ben den munk af træ og lured
Man tog det bort med eders behag som kirken havde at råde,
domprovsten udi denne sag samtykked uden både.
Sligt drev den ædle danske helt Mogens Rosenkrantz til veje,
At når han blev af døden fældt, han denne sted kunne eje.
Han lod her under kirkens tag sin lejested beramme.
På sin og sines velbehag, den æld urgamle stamme.
1671
Derunder står M. R. og S. B. med deres våben
under hvert af deres navne

3 På Mogens Rosenkrantz ligkiste står:
Her under hviler den mand ej alene for sine forfædres berømmelige, men og for sine egne højpriselige meritter tilbørlig kan kaldes højædle og velbyrdige gudfrygtige, fromme og oprigtige herre, salig Mogens Rosenkrantz til Glimminge, Landting etc. hvilken, såsom han havde arvet en høj byrd og et ædelt navn ved fødslen af sine højædle og velbyrdige forældre Holger Rosenkrantz til Glimminge etc og frue Lene Gyldenstjerne til Bjerregård Ao 1622 den 30. maj, så har han og artet dem i at formere og bepryde sådan sin herkomst, der er en af de ældste med de yndigste og ypperligste dyder, som ses en del af den lyst han havde og den flid han anvendte på boglige og lovlige studeringer for at ligne sine forfædre i gudsfrygt og dyb lærdom.
En del af den ustraffelige vandel, han førte og de priselige idrætter han øvede sig udi for at opnå dem i mandige bedrifter og lovværdige forretningter. Han blev derfor efter en rejse og atter en anden, vidt og langt gjorte, men sig til des mere dygtighed og æresforøgelse velfuldendte udenlandsrejser betroet først af de højeste charger i krigstider for sit uforsagte mod og velmente nidkærhed for sin konge og fædrelands ro og velstand. Så og siden af de værdigste bestillinger udi fredstider for sin uforfalskede oprigtighed og velbekendte redelighed i alle høje ærinder og forretninger. Så at hans gudsfrygt, ærlighed, trofasthed og godhjertighed har derfor og både forhvervet ham et lyksaligt og langt liv af Gud, at han så sine børn og børnebørn med glæde uden sorg. Bar sine grå hår med sundhed uden svaghed og opnåede en god alder med førlighed uden 2 eller 3 måneders ringe skrøbelighed nu sidst før end han den 17. maj 1695 sagte og salig hensov udi sin alders 73 år, som han havde fuldendt så nær som 13 dage. Så og lagt tilbage efter ham hos alle brave og retskafne folk et udødeligt ærefuldt minde, som skal leve så længe nogen lever, derved at sætte pris på dyd og mandighed og på gammel tro og love.

4 På hans hustrus hosstående ligkiste står:
Her udi ligger henlagt det jordiske, der var en bolig for den dydfuldkommenste sjæl, som vi kan mindes at være givet nogen blandt de ældste af kvindekønnet og som hendes priselighed og fornuftighed var bekendt af flere ved rygtet end der havde set hendes person med øjne. Hun var den højædle og velbyrdige frue Frue Sofie Bille til Damsbo etc, hvilken ej alene nød stor ære for sin høje adelige byrd æt, thi den berømmelige sidste danske rigens marsk Hr. Anders Bille til Løgismose etc, var hendes fader og den høje og velbyrdige frue Frue Sofie Rosenkrantz til Brobygård var hendes moder som født hende på Rugård på Fyn Anno 1634 den 15. februar, men og nåede stor afhold for sin medfødte ypperlige art og natur, der ytrede sig hos hende fra første ungdom udi i en yndelig gudsfrygt og synderlig dyds flid, hvorudi hun til alles forundring kom før år og alders til fuldkommenhed, hvorfor hun, der var den værdigste for sin dydelighed blandt jomfruerne blev i sit lykkelige giftermål, som skete Ao 1651 den 24. august med en af de ædelste og braveste kongens mænd højædle og velbyrdige Mogens Rosenkrantz til Glimminge etc. agtet og æret for den gudfrygtigste, frommeste og viseste blandt fruerne, hendes gudfrygt lod hun se i den hellige skrifts idelige læsning, i gudshuses flittige søgning og i sine visse bedetiders daglige opagtning, i sine kære børns gudelig opdragelse og i hendes ganske hus' alvorlige tilhold at dyrke og påkalde Gud morgen og aften. Hendes fromhed blev rost af hendes herre, prist af hendes børn, æret af hendes tjenere, berømmet af de rige og velsignet af de fattige. Hendes visdom var ej alene en redning og rettelse for sine egne, men endog et godt for de fremmede. Formedelst så dydefuldt et levned fik hun en nådefuld løn, som var et langt lyksaligt liv. Thi der hun havde fået ære for sine børn og glæde for sine børnebørn, lod Gud hende slutte sit livsmål på Damsbo på Fyn anno 1699 den 9. januar med en god rørig alderdom og fulgte sin salige kort forhen afdøde herre ind for Guds ansigts beskuelse i det evige liv efter hun her i dette timelige liv havde været beskuet af verden i 65år mindre end 34 dage så som et dydsspejl, men nu oplyses hun i himlen af Guds ansigts herlighed som nu salig helgen og er i minde på jorden blandt alle gode som en tro kristen.

5 Frue Sofie Billes inskription:
Herunder hviler højædle og velbyrdige frue Frue Sofie Bille, som er født på Søgård i Fyn Ao 1664 den 2. juli. Hendes fader var højædle og velbyrdige Steen Bille til Tirsbæk. Hendes moder var højædle og velbyrdige frue Frue Karen Bille. Og kom den salige frue i ægteskab Ao 1686 den 28. februar med højædle og velbyrdige herre Anders Rosenkrantz. Udi deres kærlige, yndige og fornøjelige ægteskab nemlig 20½ år har Gud velsignet dem med 7 børn, de to er døde, de andre lever endnu: 2 sønner og 3 døtre. Anno 1706 den 23. august er den salig frue i Herren salig hensovet på Tirsbæk efter at hun her i verden har ført et meget kristeligt, skikkeligt, gudfrygtigt og berømmeligt levned 42 år 7 uger og 3 dage. Gud forlene hende med alle tro kristne en ære- og glædefuld opstandelse på den yderste dag.

6 På jomfru Sofie Rosenkrantz kiste står:
Herunder hviler højædle og velbyrdige nu salige jomfru Sofie Rosenkrantz, født på hendes fædrende gård Tirsbæk Ao 1690 den 8. august. Hendes fader er højædle og velbyrdige Anders Rosenkrantz til Landting, hendes moder højædle og velbyrdige frue Sofie Bille til Tirsbæk og døde samme sted den 19. maj 1711, da hun var 28 år 40 uger og 4 dage gammel.
Legemet i denne bolig
sover tryg og hviler rolig.
Sjælen er i Herrens hånd.
Begge skal og samlet være
og igen opstå til ære
når al ting er endt ved brand.

7 På junker Steen Rosenkrantz kiste står:
Heri er lagt til legems hvile højædle og velbyrdige nu salige junker Steen Rosenkrantz, født på hans fædrene gård Tirsbæk anno 1692 den 2. maj. Hans fader er højædle og velbyrdige Anders Rosenkrantz til Landting, hans moder højædle og velbyrdige frue Sofie Bille til Tirsbæk. Han aflagde sin dødelighed til evig herlighed på sit fødested den 11. juni 1711 i hans alders 19 år 5uger og 5 dage.
Det legeme som her i jorden jord skal blive
vor moder jorden skal igen og af sig give
på dommedag da sjæl og legem samles skal
og nyde evig fryd blandt de udvalgtes tal.

8 Nederst i kirken er opsat en stor aflang trætavle med denne inskription:
1660 lod ærlig og velbyrdig mand Mogens Rosenkrantz til Glimminge, kongelig befalingsmand over Lundenæs amt, som i sidste svenske fejde førte imod rigens fjender den skånske og sjællandske adels rostjeneste og eskadroner og nu oberstløjtnant over den sjællandske, dette oprette over sin kære broder
ærlig og velbyrdig Christian Rosenkrantz til Landting, hvilken efter at han tre gange havde beset Spanien, Italien, Frankrig, England, Holland og det ganske romerske rige, han anno 1643 i den da værende fejde mod de svenske, kommen i Christian den fjerdes tjeneste, først for fændrik, siden for kaptajn over dragonerne.
Der krigen var endt rejste han atter ud igen med velbyrdig Herman Krag i den fransosiske tjeneste under velbyrdig oberst Christian Friis regiment til hest og blev major. 1648 den 8. august blev han i en træfning mod de spanske imellem Deirheim og Neustadt in der Ober Faltzen ved en landsby kaldet Butzbach, og efter han var dødelig kvæstet og hans hest skudt, fægtede han endda til fods, blev så på valstedet, ligger begravet til Neustadt i hans alders 33 plus faire qve monster.
Dig bør stor pris du danske mand
af Rosenkrantzers slægter
så vel i vort som fremmed land
der du mod fjenden fægter.
Men aller mest dit tapre mod
og uforsagte hjerte
som derudaf erkende lod
at heller du med smerte
de spanskes skud fordrage vil
og heller underlægge
ja heller sætte livet til
end livet af dem tigge.

Ak burde vel dit fædreland
at miste sådan ære
at miste sådan tapper mand
og så forladt at være.
Dog det er nok at vi har hørt
at du med ros har fægtet
så længe du et lem har rørt
så længe du har mægtet.
Du døde der, du lever her
Du lever hvor vi vanker
Dit navn for alt udødligt er
og alderdom ej sanker.

9 I den øverste hvælving under skriftestolen har salig Hr Schousbo sin begravelse med sin første hustru. På kisten står:
Herunder hviler ærværdig og meget vellærde salig Hr Hans Schousbo, barnefød i Skovsbo i Fyn 1683, velmeriterede sognepræst for Ejsing menighed i Ginding herred i Hardsyssel i 16 år 11 måneder 3 uger og 5 dage, døde i Ejsing præstegård 1724, den 22. maj udi hans alders 41 år. Gud give ham med alle hellige og udvalgte en glædelig og ærefuld opstandelse.
Her gemmes da i disse fjæl
hans legeme hos Gud hans sjæl
I evig glæde frydes
Han leved vel, en salig død
han derfor og af verden nød
med kronen han nu prydes.

10 På hans kærestes kiste står:
Udi i nu ærefuld opstandelseshåb hviler udi denne kiste den hæderbårne og dydædle nu hos Gud salige matrone Mette Cathrine Pedersdatter Bjering, fød i Fyn i Verninge præstegård Ao 1686 den 3. december, kom i ægteskab med hæderlig og vellærde Hr. Hans Nielsen Schousbo Ao 1708 den 3. juli, levede sammen 7 år, 38 uger og 4 dage, avlede 2 sønner og 4 døtre, død Ao 1716 den 21. september udi alder 30 år, 2 måneder og 4 dage.

11 På epitafiet over salig Hemmer og kæreste står:
Memento mori
Epitafium
over tvende
i live elskværdige
i døden himmelværdige
i graven prisværdige
ægtefolk
Hustruen
den i live velædle og livsalige matrone
Madam Magdalene Sybille Heide
hvis dødelige og jordiske del, som herunder bevares
fik liv i verden år 1702 den 3. august
udi Gødstrup præstegård
Hun levede først i sine forældres hus
som en elskværdig datter
højt elsket af sin fader den Guds mand
forhen velærværdige Hr. Mogens Heide
sognepræst for Snejbjerg og Tjørring menigheder
og sin dydige moder
velædle madam Maren Christensdatter Juul.
Hun levede siden i sit eget hus
som en prisværdig hustru,
da hun år 1728 den 3. december kom ved Guds råd
i ægteskab med velædle og højfornemme
Seign. Morten Nielsen Hemmer
Med ham hun levede til sin dødsdag
så enig og kærlig som det havde været en dag,
vel uden livsfrugt i 33 år
men dog med des større åndens veldædige frugter
som en opbyggelig husmoder
at antage 8 andre børn i sit hus
til så omhyggelig en ophold og fremtarv
som de havde været hendes egne.
Da hun endnu lever i deres hjerter
og æres i hendes støv indtil de selv bliver til støv.
Hun levede så længe hjertet levede i hendes bryst med
et hengivent hjerte til Gud og hans ord
et trofast hjerte til hendes ægteskab
et omhyggeligt hjerte for sine antagne børn
et gavmildt hjerte til de trængende
et godt hjerte til alle.
Hun lod af at leve i verden 1762 den 9. april
efter hun så vel havde levet sin tid
af 59 år, 8 måneder og 5 dage.
Hendes dyd bør leve hos alle skønsomme efterlevende
i et uforglemmeligt eftermæle.
Manden
Den forhen vel ædle og fromme
nu til evig hvile henkaldte salige mand
Seign, Morten Nielsen Hemmer
hvis legems støv her under gemmes i jordens støv
hvis levnedsløb begyndte i verden 1692 den 2. juli
hvis livs alder blev først som en lydig søn
udi sine forældres hus, faderen
den højagtbare og velfornemme Niels Rasmussen
borger udi Skive og moderen
velædle og Gudselskende matrone Maren Andersdatter
som vel ved døden forlod ham ene med opdragelse.
Min herre antog ham ved sin vise rådsførelse
og ledte ham igennem 3 husbonders tjenester
Først hos velædle Seign. Thøger Ostenfeld til Lundgård
Dernæst hos velædle Seign. Niels Overgaard til Kvistrup
og endelig hos velbyrdige Hr. Niels Linde til Kærgårdsholm etc.
hvor han som en tro tjener blev sat i 4 år
til en tro husfoged over 4 herregårdes opsigt.
Og for denne sin retfærdige forhold befunden troskab
utrættet arbejde, langvarig tjeneste i 16 år vandt
ej alene husbondens yndest og belønning
at betro ham sine vigtigste ting til forretning
at bebreve ham Landting til bopæl og våning
at forunde ham Nygård i sin tid til forpagtning
men endog vandt derved sin i live hustrus højagtelse
den velædle nu i Gud hensovede
salig madame Magdalene Sybille Heide,
at overgive sig til hans kære brud og ægtefælle,
som ved Guds råd blev fuldbyrdet den 3. december 1728 og ved Guds nåde velsignet, undtagen livsarvinger
udi 33 års højpriselige og mageløse ægteskab
da dødens bitterhed vel brød dette ægteskabs livsalighed,
men erstattede ham det tab med sin dødelige afgang Ao 1763 den 27.januar
til en evig samling med sin salige ægtemage i himmelen.
Da han her havde været en retsindig mand og god kristen
velsignet af Gud, yndet af de høje, agtet af sin lige
elsket af de ringe, oprigtig og tjenstfærdig mod alle
og så skrevet sig selv den bedste gravskrift i alles minde
da han i sin alders 73 år forlod verden
og efterlod sig
et godgørende navn og berømmeligt eftermæle
1763.

Ejsing kirke har altid tilhørt Landting, hvis nuværende ejer er Niels Pedersen Lillelund

Handbjerg kirke

Kirken, der ligger på en høj bakke er bygget af hugne sten med blytag undtagen tårnet og våbenhuset der er teglhængt.
Altertavlen, der forstiller Kristus på korset med Marie og Johannes, på siderne de 12 apostle og øverst opstandelsen, er bekostet af kirkeejeren Henrik de Linde. Nederst står:
Et tusind syv hundrede ni og til tyve
Gud æren derfor alene at give
blev Handberg kirke af ejeren sin
velædle Hr Linde og frue Jermiin
hel ganske indvendig af ny repareret
og siden med kronen og maling stafferet.
På egen bekostning de gjorde det alt
og gøre sig alene af himlen betalt.

Han har også skænket et smukt alterklæde, en messehagel og en messeskjorte samt en lysekrone med 12 arme, hvor der brænder 12 vokslys jule- og nytårsdag samt Helligtrekongersdag.

I tårnet er en begravelse med kirkeejerens frue og 2 små sønner.
På fruens kiste står:
Herudi findes lagt de jordiske levninger af den i livet rareste, ædelmodige, brave fromme frue Helene Christine de Linde, som var født Hjerm den 6. december 1706, kommet i ægteskab med velbårne Henrik de Linde til Handbjerg Hovgård Ao 1729 og derefter avlet ved ham 5 sønner af hvilke de 3 er indgangen i Guds glade salighed. /: Efter redeligst visende goddædighed mod hendes undermænd, ærbødigst beteenhed mod hendes overmænd og retsindigt forhold mod hendes jævnlige, da dette hvilested til hende og familie var bekostet 1733, denne kirkes liden hospital funderet og med kongelig approbation konfirmeret 1759 :/ hun ved en sagte og sød død også i god hjertens tålmodighed indlandede 16. december 1762.

Kirken har altid været ejet af Handbjerg Hovgård og er nu af stamfaderen Christen Linde i 4. linje nedstigende: Jens Linde.

3 Kongetienden

for Ejsing sogn tilhører Landting.
for Handbjerg sogn tilhører halvdelen Lundenæs og halvdelen præstekaldet.

4 Sognet

Ejsing sogn
Byer:
Ejsing
Råst
Kjellerup
Ravnholt
Elbrønd
Ultang
Remmer
Hellegård
Møgeltoft
Geddal
Egebjerg.

Handbjerg sogn
Byer
Handbjerg
Sønderby.
Gårde:
Lindbjerg
Storgård
Hedegård
Gammelby
Tindskov
Kokborg
Gysbæk.

5 Herregårde

Ejsing sogn

Landting hovedgårds takst er 100 td hartkorn, herunder sædegården Nygård.
Hovedbygningen er et stort teglhængt salshus bygget af den ældste Rosenkrantz, hvis våben ses på en stor blå sten uden navn og årstal.
Det fortælles at han efter sin hjemkomst fra udlandet ville bygge en gård på det sted hvor han på sin jagt fældede et dyr med store tænder. Det første dyr var en ulv hvorfor gården på det sted blev kaldt Ulftand, som nu er blevet til Ulftang. Det andet dyr var et vildsvin, hvor gården Langtand blev bygget. Den hedder nu Landting. Den er meget forfalden, men dele af den skal opbygges af nyt næste år med tegl fra ejerens teglværk.
Ladegården blev sat af Christen de Linde og hustru Maren Loss af grundmur i 1751 med deres bogstaver C. L. og M. L. og årstallet 1751.
Herregården Glimminge i Skåne har tilhørt ejeren af Landting indtil 1718, hvor den endelige fred blev sluttet med svenskerne.
Den første ejer Axel Rosenkrantz døde 1551, som det ses af hans sten i Dionysius kapel.
Hans søn Erik Rosenkrantz og frue Marens navne ses på den forrige altertavle med deres våben og årstallet 1598.
Hans søn Holger Rosenkrantz døde ifølge kirkebogen i Odense 31. juli 1647 og begravet 20 august.
Sønnen Mogens Rosenkrantz døde 1695. Han havde to sønner:
1 Axel Rosenkrantz boede en tid på Landting, men kom til Spøttrup i Salling og blev far til geheimeråd Rosenkrantz, der nu lever i København
2 Anders Rosenkrantz fik Landting efter ham, men boede dog mest på Tirsbæk, hvor han døde få efter præstens ankomst her til sognet. Hans datter Karen Rosenkrantz bliv gift med Niels Linde til Kærgårdsholm. Han døde på Tirsbæk 1746.
Hans eneste søn Christen Linde gift med Maren Loss, der havde været husholder for faderen, i hans enkestand. Han døde 1756 på Tirsbæk. Enken giftede sig med Jørgen Hvas, tidligere fuldmægtig på Kærgårdsholm. Han blev adlet Lindenpalm, og solgte Landting til Morten Qvistgaard på Stubbergård, der kort efter solgte til nuværende ejer Niels Lillelund.
Peder Syv omtaler nogle meget gamle Rosenkrantzer i sine anmærkninger under den 97 vise i sit værk De gamle kæmpers viser bind 4, men det er ikke til at sige, om de er i familie med ejerne af Landting.

Handbjerg sogn.

Handbjerg Hovgård. Til gården ligger et meget smukt haveanlæg, hvorfor gården burde hedde Handbjerg Havegård
Der er et godt teglbrænderi ved gården.
Den nuværende ejer Jens Linde, blev gift 1765 med frøken Margrethe Sofie Krabbe, født 1733 som datter af Oluf Rudolf Krabbe til Mindstrup og Frederikke Louise Bjelke.
Han er søn af Henrik Poul Linde og Helene Christine Jermiin, datter af Jens Jermiin til Avsumgård, præst i Hjerm, Gimsing og Venø og hans første hustru Øllegaard Muus, død 16. december 1762, datter af biskop Muus
Farfaderen var Christen Linde til Volstrup, Handbjerg Hovgård og Åbjerg, adlet 1704, gift med Ellen Marie von Obelitz, eneste datter af oberst Balthazar von Obelitz og Jytte Gyldenstjerne.
Farfaderens far var Christen Linde, der siges at være født i byen Lind i Asp sogn, 1627 gift med Dorthe Nielsdatter, datter af Niels Solgaard, borgmester i Holstebro.

7 Bedste næring
Der dyrkes rug og byg og kun meget lidt havre på den sandede jord.

Underskrevet Ejsing præstegård den 5. marts 1766 af J. Møller.

---

Estvad og Rønbjerg sogne

1 Præsterne

1 Erik Brunov

2 Jens Rasmussen Juul

3 Laurids Holst

4 Peder Høgh

5 Jens Morsing, den nuværende præst.

2 Kirkerne

Estvad kirke
Kirken er grundmuret og tækket med bly. I tårnet er der 2 klokker og på den ene står der:
Givet af den velbyrdige mand Pier Mons [Peder Munch] til Estvadgård 1579
Resten af indskriften er ulæselig på dem begge.

På alteret er der et billede af nedtagelsen af korset med Josef og Nikodemus og 3 kvinder udenom. Ved siderne billede af 6 apostle og nedenunder af 15 af de 70 disciple og med ordene Act. 13
Kirken ejer en forgyldt kalk, disk og en æske til brød af sølv samt en sølvflaske til 3 pæle vin, de to sidste med Fredrik Rantzau og Heller Werners våben og årstal 1663.
Alterklæde af fløjl med disse bogstaver i sølv: A. P. B. for Anders Pedersen Brønstorph og B. S. H. for Beathe Sofie Holst 1713.
Messehagel af rød atlask, broderet med guld og sølv: et krucifiks og bogstaverne J. S. B. for Johan Severin Bentzon og F. L. G. for Frederikke Louise Glud.
Fonten er en udhulet kampesten med ordene: Math. 28.
Prædikestolen er betrukket med rødt fløjt og med billedskærerarbejde af de 4 evangelister og ordene Hvo som helst, der hører disse mine ord etc og på himlen står: Disse ord, som jeg byder dig i dag etc.
En dobbelt lysekrone af messing til 16 lys givet af Anders Pedersen Brønstorph og hustru Sofie Holst til Estvadgård 1711.
Et epitafium med indskrift:
Ericus Brunovius, pastor Estvadensis Ao Christi 1665 ætatis 51. Ministerii 24, uxor Anne Bartholin Ao domini 1665 ætatis 57 conjugii 40.
Omnibus prodesse necere nemini aliis inserviendo mihi ipsi prosum.

På pulpituret står:
F. Ø. R. S. frue Øllegaard Rodsteens, Frederik Christian Rantzau, salig frue Helle Urne, salig Frants Rantzau,
desuden er afmalet 4 store og 4 små profeter.

Rønbjerg kirke
Kirken, der en lille almindelig kirke, ejes af forvalter Nørgaard, der tillige er forpagter på Nørkær, ladegård til Estvadgård.

3 Kongetienden
ejes af Estvadgård.

4 Sognene

Estvad sogn
Grænser til Rønbjerg
Fly
Sevel
Skive

Byer:
Estvad med præstegården
Kisum
Tvis
Bærs
Torper og enlige steder:
Bærsholm
Damgård
Nikkelborg
Smollerup
Flyndersø
Toftum
Øster Lidegård
Lund Hede
Hesselbjerg

Der er tre søer i sognet:
Fløndersø
Fly sø
Nikkelborg sø

Der er 44 personer over 12 år.

Rønbjerg annekssogn
grænser til Sahl, Ejsing, Estvad, Brøndum

Byer:
Rønbjerg
steder:
Primdal
Sønderby
Risgård
Nørkær Ladegård
Vejlgård
Vester Lidegård
Over Vejlgård, der er anneksgård

Underskrevet Estvad præstegård den 26. maj 1768 af J. Morsing.

---

Haderup sogn

Præsterne

1 Hans Christensen præst i 31 år

2 Christen Graversen, præst i 50 år

3 Jens Christensen Ølby, præst i 62 år

4 Christen Jensen Ølby, præst i 35 år, død 1705

5 magister Peder Kragelund, præst i 27 år, død 1732

6 Jacob Thillerup, præst i ¾ år, død 1732

7 Jacob Abild, præst i 8 år, død 1740

8 Laurids Braad, præst i 7 år, død 1747

9 Knud Henrik Sadolin, som endnu lever, præst i 19 år

Kirken

bygget af store hugne sten med blytag lige som tårnet, der har 2 klokker.
Ved koret er en udbygning, så det bliver en korskirke.
Der er kalk og disk og dåbsfad af tin samt en gammel messehagel og messeskjorte.
Der er to malmlysestager, en tavle, som bæres om og 2 tavler på væggen med præsternes navn siden reformationen.

Kalk og disk af sølv gik til i den sidste ildebrand.

Kirken ejes af 2 hosekræmmere i Hammerum herred: Niels Rojen og Peder Frølund. Tidligere ejere: Mikkel Bering, Bendix Wulf, Christen Fischer til Åsumgård, der havde købt den af kronen.

Sognet

Torper: Haderis, Hessellund, Over-og Neder-Uhre, Kølvra, Grove, Store- og Lille Gråsand, Barslund, Gindeskov, Øster og Vester Vistorp, Løvig, Hagebrogård, Vormstrup, Højsgård, Hulbæk og Stavlund.

Bedste næring
er rug, Der dyrkes desuden lidt byg, havre og boghvede.

I Hagebro å kan fanges en del ørreder.
Hagebro å skiller Ribe stift fra Viborg og Århus stifter.

Underskrevet Haderup præstegård den 26. maj 1766 af K. H. Sadolin.

---

Gørding herred

[Biskopperne i Ribe stift]   

[Gørdingsogn]    [Vilslev og Hunderup sogne]    [Åstrup og Starup sogne]   

---

Biskopperne i Ribe stift

I Jernved kirke hænger to tavler med navnene på Ribe stifts biskopper siden reformationen.

Tavle 1

Series ripensium episcoporum qui ab anno restauratæ in Dania doctrinæ evangelicæ MDCXXXVI orthodoxsiam religioni Lutheranæ Dei beneficio propagariam

1 M. Johannes Vandalus Goslar
ab anno 1537 ad A. 1541, 4

2 M. Johannes Tausanus Thomensis
ab anno 1541 ad 1561, 20

3 M. Paulus Mathiæ Seland
ab anno 1561 ad 1569

4 M. Johannes Lagonius, Rip.
ab anno 1569 ad 1594, ætat. 64, 25

5 M. Petrus Johannis Hegelund, Rip.
ab anno 1595 ad 1614, 19

Gaudete in Domino et exulate quoniam merces vesha copiosa est i coeli. Qui docent alios duplici honora digni sunt et comparantur stelli lucentibus in coelo.

Tavle 2

6 Ivari Hemmethæus
ab anno 16.. ad 1629

7 Janus Dionysius Jersinus , s.t. Th doct.
ab anno .... ad 1635, 5½

8 Borchardi, s.t. Th. doct.
ab anno 1635 ad 1643, 8

9 Monrad
16..

10 Petrus Jani Kragelund, berg. s.t. Th. doct.
ab anno 1650

Sacras episcoporum Rip.etsigies manu
pictori lubens heic exprimi.

---

Gørding sogn

"Efterretninger vedkommende Gjørding." Fotokopi af original i stednavneudvalget.
Uddrag af provst Neumanns indberetning 1768, afskrevet af P. G. Thorsen.
(Jfr. Danske Samlinger 2. rk. II 21).

Præsterne

1 Laue Mathiassen

2 Niels Jensen, der var der før reformationen og antog den lutherske lære

3 Anders Nielsen

4 Grumme Poulsen, født i Ilsted her i sognet

5 Niels Pedersen, født i Præstkær, var provst

6 Niels Nielsen, født i Åstrup præstegård

7 Christen Nielsen Bredstrup, født i Bredstrup præstegård, kaldet 1660, provst, død 1676

8 Andreas Verlohren, født i Ribe, kaldet 1676, død 1693

9 Hans Hermansen Friis, født i Middelfart, kaldet 1693, død 1694

10 magister Peder Christensen Gørding, født i Gørding præstegård 1665, kaldet 1695, død 1707

11 Christian Ulrik Helt, kaldet 1707, død 1711

12 Johannes Hygum, født i Hygum præstegård, død 3. december 1711

13 Jacob Thornam, født i Korsør, kaldet 1712, død 1721

14 Johan Arent Rose, født i Viborg

15 Jochum Frederik Neumann, kaldet 1734

16 Ditlev Johan Arent Fabricius, født i Steinbæk

17 Madsen

18 Borch, død 1807

19 Andreas Rosenvold, født i Nakskov, kaldet 1807, entlediget 1840.

Kirken

Gørding kirke og det nederste af tårnet er bygget af tilhugne kampesten, mens det øverste af tårnet og våbenhuset på sydsiden af kirken er af brændte sten.
Alteret er trefløjet. I midten billede af nadveren med indstiftelsesordene, på højre dør Jesu opstandelse, på venstre dør Jesu kamp i haven og øverst Jesu himmelfart og nedenunder står Går ud i al verden og prædiker evangelium for alle kreaturer. Mar. 16.15.
Kalk og disk af sølv og forgyldt, givet af salig frue Gabel på Bramminge. På kalken står:
O.E    H.S.U.S
Herre tænk på mig til det bedste
Givet den 1. december 1732 af C. C. v. Gabel Anne Benedikte Steensen.
Alterklæde og messehagel af sort fløjt ligeledes givet af v. Gabel.

På prædikestolen er malet:
Adam og Eva i paradiset med ordene: Hvilken dag du æder deraf skal du dø døden. 1. Mosebog 2. 17
Mariæ bebudelse med ordene: Kvindens sæd skal sønderknuse slangens hoved. 1. mosebog 3.17
Christi fødsel med ordene: Et barn er født os, en søn er givet os. Ef. 9.6.
Christi omskærelse ned ordene: Jesu Christi Guds søns blod renser os af al synd. 1. johs. 16.7.
Christi dåb uden inskription.
På himmelens kanter står.
HM HP Anno
de Kragers våben: 3 krager og en ørn
de Crusers våben og bogstaverne M.K. og M22
Forfærdiget 1622 N. P. som vel er mesterens navn.

På kirkens nordvæg hænger et krucifiks med bogstaverne INRI og disse vers:
Tak søde Jesus tusind gang
du den forsmædelige tvang
på korset tåle ville,
der nu til syndens fulde bod
for dit dødbrustne hjerte lod
og briste livets kilde

Korsfæste vil jeg hvert et lem
så dårskab bryder aldrig frem
med lystens rådne glæde
din blottat og din blod og krop
dit purgus mig fra tå til top
skal skjule.

På døren til skriftestolen står: Beder og eder skal gives.
Leder og I skal finde. Hvo som banker han skal oplades. Matth. 7.7.

På pulpituret står:
Tilbeder Herren i hellig prydelse, al verden skal frygte ham. Siges iblandt hedninger. Herren er konge og haver sit rige så vidt som verden er beredt det skal blive. Ps. 96. Anno 1620.

De to øverste lukkede stole er opsatte af Varho-ejeren i 1647 og i 1594.

I tårnet er et epitafium over Hr. Johannes Hygum, kaldet til præst i Gørding og Vejrup af oberst Christian Rantzau til Bramminge 27. april 1771 og død 24 november samme år, hvilket minde hans veninde har ladet opsætte. Denne veninde er mademoiselle Gødesdatter i Ribe, der siden blev gift med byskriver Lund i Ribe.

Den åbne begravelse i koret tilhører Bramminge.
På kistepladen står:
Her hviler udi Herren ærlige og velbyrdige frue Margrethe Krag, som døde på hendes gård Varho år 1648, den 25.november i hendes alders 51 år. Gud give hende med alle tro kristne en glædelig opstandelse på den yderste dag.
Under denne plade er en plade med de Krusers våben og under den endnu en plade med et fruentimmeransigt og en ørn, hvoraf man må slutte at hun har været gift to gange, først med en Kruse, der lod prædikestole bygge da hendes navn og hans våben er på den, og derefter med Erik Bille, da både hendes og hans våben ses på lysestagerne på alteret med bogstaverne E. B. og M. K. og på stolene står både hans og hendes navne.
I samme begravelse ligger Hr. Christen Ulriksen Helt og dennes datter.

I kirkegulet er en ligsten og på kirkegården er der 4 ligsten. De to første er ulæselige, den tredje er over Thyge Nielsen og hustru på Varho og den fjerde over en bonde Hans Jensen i Hårup hvorpå der står:
Herunder hviler disse salige Guds børn, den velfornemme mand Hans Jensen, født i Tange ved Ribe år 1683, død i Starup 1752 i sit alders 69 år med sin salige hustru Maren Nielsdatter, født i Starup 1694 og døde samme sted 17.. i sit alders .. år.
Her ligger vi død
af os som børn er fød.
Vi hvile så sød
vor frelsers død
Den gør os til arving i glæden så sød.
Hans Jensens søn Niels Hansen har lagt denne sten over sine forældre. Selv blev han slagterdreng hos kongens slagter Jens Jensen, som noget derefter, da kvægsygen første gang kom til landet, blev sendt til Jylland for at købe stude. Herefter blev han gift med krigsråd Adlers enke og med hende fik han en herregård, og da han døde kort efter arvede hans søskende 20.000 rd.

General Johan Rantzau købte Gørding kirke af kong Christian den femte i 1679. Hans søn general Christian Rantzau arvede den efter ham og hans enke blev gift med Carl von Gabel. Kancellisekretær Henrik Christian Wormskjold købte den 1750. Byskriver Rasmus Ølgaard i Varde købte den 1760 og hans søn Terman Ølgaard arvede den ved sin fars død og ved hans død arvede hans brorsøn Vilhelm Fabricius Ølgaard 1827.

---

Vilslev og Hunderup sogne

1 Præsterne

Jens Nielsen i Vilslev, der i 1411 bortskænkede og bortskødede en gård til bolig for sakristiets forstander i Ribe, som er nævnt i D. Terpagers Rip: cimbr: p 217 (Skødet på latin er citeret i sin helhed).

Mourids Worm, nævnt i et tingsvidne fra 1566, der findes i præstegården, også nævnt under navnet Mourids Gorm i et købebrev eller skøde [tilskrevet med blyant 19. april] 1510 som Kirsten Henrikkes i Ribe har udgivet til biskop Ivar Munch på et hus. Det må være samme mand som nævnes i D. Terpager Rip: cimbr: p. 174 under navnet Mauritius Orm, der er kannik 1518.

Johannes Fuorle, der var den sidste katolske præst

Præsterne siden reformationer er følgende:

1 Johanne Fuorle, der konverterede til luthersk lære, død 1541

2 magister Claus Gørding, var præst 1542 til 1571, men i et tingsvidne fra 1540 vedrørende kvægtiende, der ligger i præstegården, før hans formand døde, hvilket må betyde, at har været kapellan hos sin formand. Han havde en datter Gunder, gift med Terkild Eskildsen i Ildsted her i sognet, hvilket ses af en ligsten i kirkegulvet:

3 magister Niels Clausen, født i Vilslev, formentlig formandens søn, præst fra 1571 til 1594

4 Morten Hegelund, født i Ribe, søn af borgmester Peder Mortensen Hegelund, kaldet 1594, død 15. september 1606

5 Daniel Hansen fra Ribe, hvis udførlige levnedsbeskrivelse [på latin, citeret i sin helhed i indberetningen] er beskrevet i D. Terpager Rip: cimbr: p. 621: født 21. februar 1571, søn af Johan Nikolaj Tjæreborg og Johanne Lauridsdatter, død 1618.

6 Peder Pors, født i Ribe, søn af Mathias Pors, rektor i Ribe 1585-1590 og siden præst i Ribe Domkirke, boede i en ejendom på Torvet i Ribe, der blev kaldt Porsborg hvor nu krigsråd, amtsforvalter Christensen bor, faderen døde 1616.
Han døde 1646.

7 Anders Laugesen Vedel, søn af Lauge Vellejus, præst i Ribe Catharinæ og sønnesøn af den berømte Anders Severin Vellejus, først hofprædikant hos Frederik den anden, siden canonicus i Ribe Domkirke og rigets historiograf.
Han blev den første konrektor i Ribe latinskole 1642-1645 og 1646 præst i Vilslev. Han havde 6 brødre
1 magister Johannes Vellejus, der blev præst i Anst og Gesten og provsti Anst herred
2 Severin Vellejus, magister, præst i Ravsted ved Tønder 1670, død 2. maj 1681
3 Johan Vellejus, præst i Nustrup
4 Bernhard Vellejus, kapellan i Ribe Domkirke
5 Ægidius Vellejus, præst i Brøns
6 Georg Vellejus, student
Han døde 1660

8 Christen Olesen Lønne, der sang sin første messe i Vilslev 25. marts 1660, som han selv har skrevet i den ældste kirkebog her ved kaldet.
Da både Vilslev og Darum var meget ringe kald blev Hunderup anneks til Vilslev og Bramminge anneks til Darum, hvilket efter mange forviklinger skete i 1672.
Hans søskende:
1 bror Jacob Lønne, der siden blev præst
2 søster Anne Olufsdatter
3 søster Karen Olufsdatter
4 søster Birgitte Olufsdatter kom til at bo i Varde.
Han var gift med Sidsel Pedersdatter Pors, født 1632, død 1680, begravet 24. september. De fik 6 børn:
1 Peder Christensen, født 28. april 1661
2 Oluf Christensen, født 10. juni 1662, død november 1662
3 Anders Christensen, født 28. juli 1663
4 Kirsten Christensdatter, født 28. maj 1665
5 Oluf Christensen, født 9.august 1667
6 Bodil Christensdatter, født 25. september 1670.
Han døde 1679 og havde de tre sidste år haft successor som kapellan.
Anne Pedersdatter Pors boede i Vilslev som enke fra 1662 til hendes død 10. p. Trin. 1703, 62 år gammel og må være søster til præstens hustru

9 Hans Mortensen Friis, født 21. maj 1651, søn af Morten Lassen Hillerup, borgmester i Ribe og Ingeborg Christensdatter, datter af magister Christen Friis, lektor i Ribe. Student fra Ribe 1670, kaldet 22. april 1675 som kapellan, 1679 som præst, provst over Gørding herred 1694 og tillige provst over Malt herred 1699. Gift Mikkelsdag 1673 med Else Baggesdatter, datter af Bagge Lauridsen, rådmand i Ålborg og de avlede 17 børn i 35 års ægteskab. Hun døde 1716.
På hendes kisteplade stod:
Det dødelige, den udødelige sjæl har efterladt sig af dydbårne og gudselskende matrone nu salige hos Gud Else Baggesdatter, født i København 8 dage før Mikkelsdag 1657, opfødt fra 3. år i Ribe indtil 16. år hos sin mormor Ida Graves Grefve, rådmand og tolder salig Hr. Carsten Olufsen. Kom i ægteskab med velærværdige og højlærde Hr. Hans Mortensen Friis 1673, med hvem hun i 35 års kærlig omgængelse var mor til 17 børn: 12 sønner og 5 døtre, en ret enke i 8 år og 14 dage, hensov efter 59 års liv den 14. maj 1716, venter en ærefuld opstandelse, her nu hviler.
Hans Friis søskende:
1 bror Laurids Friis, byfoged i Ribe
2 bror Christen Friis, præst i Torstrup og Horne
Hans Friis børn, (de der er nævnt i kirkebogen):
1 Bagge Hansen Friis, født 1683
2 Hans Hansen Friis, født 1686, blev præst i Grimstrup og Årre
3 Marturin Hansen Friis, født 168. foged på Stensgård på Fyn
4 Christen Hansen Friis, født 1688
5 Laurids Hansen Friis, født 1692
6 Carsten Hansen Friis, født 1693, blev præst i Astrup, Rostrup og Store Arden
7 Mathias Hansen Friis, født 1695
8 Frederik Hansen Friis, født 1696, død 12 uger gammel
9 Cecilie Hansdatter Friis, født 1698
10 Frederik Hansen Friis, født 1700
samt følgende, der ikke står i Vilslev kirkebog
11 Ingeborg Hansdatter Friis, gift 29. november 1699 med Iver Gregersen, præst i Åstrup og Starup
12 Cecilie Hansdatter Friis gift 10. juni 1696 med Rasmus Hansen Roager i Ribe
13 Ida Hansdatter Friis g.m. Jens Sørensen på Alsbro i Hunderup sogn, død 1756 i sin alders 76 år
14 Else Hansdatter Friis, g.m. successor og døde i december 1742
Hans døde 1708, begravet 2. maj i sin alders 57 år

10 Christen Barchmann, søn af Antonius Barchmann i Ribe,. kaldet 1708, gift med formandens datter Else Friis. De fik 4 børn:
1 Frederik Christensen Barchmann, født 1710, død
2 Edel Sofie Christensdatter Barchmann, født 1712, død
3 Antonius Christensen Barchmann, født 1714, degn i Alslev og Hostrup
4 Johanne Elisabeth Christensdatter Barchmann, født 1717, gift 24.september 1733 med Lars Gram, dengang præst i
Rosenholm.
I 1725 blæste et af husene omkuld. Det blev hurtigt opbygget igen og på en sten i østenden står:

Alfa - Omega
Jeg blev på jorden i en hast
lagt ned og sønderreven
ved denne hvirvelvind kuldkast
Gud til mig havde dreven.

Men Gud, som kastede mig om
har givet held og lykke
jeg opbygt står for verdens dom
mod mangen spodske tykke.

Jeg står dog her, mens Gud han vil
du, som det kan fortryde,
bed troligt Gud, se selv og til
du ej mit fald skal nyde.
d. 30. april 1725

Christen Barchmanns søskende:
1 bror Herman Barchmann, præst i Gudbjerg ved Broholm på Fyn
2 søster Anne Else Barchmann, død 1762, ugift i Vilslev, 88 år gammel
3 bror Gabriel Barchmann, underofficer ved landfolket, død for nogle år siden
4 bror Anders Barchmann, der efter at have opholdt sig i Spanien og Portugal i mange år og de sidste 12 år af sit liv boede her i præstegården, hvor han døde 1738, 65 år gammel
Da han mistede sin hustru i 1743, afstod han kaldet til sin svigersøn og flyttede 1745 til gården Sønderris i Guldager sogn, hvor han døde 1746

11 Laurids Gram, halvbror til professor Gram i København, sub-rektor i Ribe skole i 10 år, kaldet som præst til Hornslev og Rosenholm i 1733, kaldet til Vilslev 1743 og igen kaldet til Emmerlev 1744, og derfra igen til Sorø på Sjælland, hvor han tillige var professor, og endelig til Stege, hvor han endnu er præst.

12 Knud Lang, den nuværende præst, født 1718, søn af Jørgen Lang, præst i Dejbjerg og Hanning ved Ringkøbing, der døde 1754 og Sofie Poulsdatter Stauning, der 1755 flyttede til Ribe og endnu lever 71 år gammel, datter af Poul Pedersen, præst i Stauning og provst i Bølling herred.
Hans farfar var Knud Lang, byfoged i Lemvig og herredsfoged i Skodborg herred, der døde i slutningen af forrige århundrede.
Hans søskende:
1 bror Poul Lang, født 1729, død 1746, som discipel i Ribe skoles mesterlektie
2 bror Niels Lang, født 1735, død 1751 som hofmester på Bramminge
3 søster [Sofie Kirstine Lang], død, var gift med Peder Thun, præst i Hjortlund
4 søster Else Kirstine Lang, gift 1740 med regimentsskriver og forvalter Andreas Lang på Rosenvold
5 søster Anne Lang, gift 1755 med Gotfred Grøn, farver i Holstebro og Lemvig.
Hun blev enke 1766
6 Anne Margrethe Lang, ugift.
Han blev først informeret af sin fars gamle degn Peder Winther, født i Janderup præstegård og bror til den bekendte præst [i Hårslev og Ting Jellinge] på Sjælland, Peder [Sørensen] Winther, der udgav en hebraisk grammatik. Han blev kollega i Ribe skole 1738 og kaldet hertil 1744 af Christoffer Frederik von Gersdorff til Kærgård.
Gift i november 1744 med Anne Marie Henriksen, datter af Niels Henriksen til Sværupgård på Fyn. De har fået 4 sønner og en datter, hvor datteren er død 1½ år gammel i 1756.

2 Kirkerne

Vilslev kirke
blev tidligere kaldt Nikolaj kirke, hvilket ses af et gavebrev fra 1411 formodentlig efter biskop Nikolaus i Lykien, der blev helgenkåret af pave Eugenius den fjerde.
Tårnet står i den østre ende på nordsiden af kirken.
Ved stormfloden natten mellem den 10. og 11. oktober 1634 stod vandet 2½ alen over gulvet i kirken og ved kordøren er indhugget 1634, på det sted hvortil vandet nåede.
Der er sakristi i tårnrummet og et pulpitur fra 1599 i vestenden af kirken.
Den moderne altertavle har stået i Hunderup kirke, der skænkede den til Vilslev kirke, da de fik en nyere lavet i København.
Messehagel af sort fløjl med guld og sølvbroderi med bogstaverne H. F. G. og F. E. M. K. årstallet 1724 og Gersdorffernes våben, skænket af Frederik Gersdorff og frue Edel Margrethe Krag, kirkens ejer, der boede på Kærgård i annekssognet Hunderup.
Døbefonten, en udhugget kampesten, har tradition for at kunne bevare vandet i den bestandig, og vist er det, at det kunne holde meget længe uden at ændre udseende og lugt, men jeg har indført, at det skiftes ved hver barnedåb.

I kirkegulvet ligger en ligsten, hvorpå der står:
Herunder hviler ærlig mand Terkild Eskildsen i Ildsted, som døde 1. april 1624 og levede i ægteskab i 48 år i hans alders 90 år hans S. G. H. item hans hustru Gunder Terkilds, salig mester Claus datter i Vilslev, som og hensoved i Herren 6. maj 1632 i hendes alders 78 år.
Deres efterkommere i flere generationer ses i gamle tiendebøger med navnene Eskild Terkildsen og Terkild Eskildsen

og en anden ligsten over Thomas Christensen i Hillerup, delefoged, der døde 1682, 80 år gammel.

I koret findes en lille firkantet gammel ligsten, der er så slidt, at kun følgende kan læses:
Her sover i Herren ærlig --- Bernt Termat, som er født til Meppel i Nederlandene og fik sit banesår i Ribe og døde år 16---.

Præsten Christen Barchmanns har sat et gravtræ på Vilslev kirkegård over sin bror med en menneskeskikkelse, der ligger klædt som et lig og med en bog i hånden, hvorpå der står på latin med et ord fra Jobs bog: ego nori redemptoren meum etc.

Desuden findes en slidt ligsten hvorpå følgende kan læses:
Herunder hviler udi Herren den karl Jens Mikkelsen, som døde her i Ildsted den 26. juli 1656. Hans alder var 36 år og var den salige karl født i Bislev liggende ved Ålborg.

Kirken blev solgt fra kronen 1687 til Mathias Worm, kancelliråd, assessor i højesteret og præsident i Ribe for 916 rdl. og siden solgt til præsten Hans Friis, der har solgt den til generalløjtnant Frederik von Gersdorff til Kærgaard, hvis familie nu ejer begge kirker med jus vocandi

Hunderup kirke

Hunderup kirke har tårn i vest. Koret har fået tilført et par ekstra fag i det 16. århundrede på grund af opførelsen af en paradebænk eller Castrum doloris af sort marmor med sider af rødbrun marmor med de 4 evangelister i hvid alabast. Herpå ligger i fuld corpus Niels Lange i fuld harnisk og hans frue Abel Skeelsdatter i en slags nonnedragt med en bog i hånden og en hund under fødderne, lavet af hvid alabast med inskription, der anføres på rette sted.
På prædikestolen er de Gerstorffers og de Kragers våben og årstallet 1700.
Altertavle, forgyldt kalk og disk af sølv er skænket af Frederik Gersdorff i begyndelsen af dette århundrede.
På alterets træbeklædte forside er hugget et våben med 3 røde roser som er Langes våben og bogstaverne P. L. og et våben med en rose og et grønt træ op af hjælmen og bogstaverne L. F. og årstallet 1638 d. 13. oktober.
Samme våben findes på de to messinglysestager på alteret.
På degnestolen står der E. K. der betyder Erik Krag og W. R. der betyder Vibeke Rosenkrantz.
På degnestolen er skåret Ao 150-- d. 5. december.
Kirkens klokker er støbt i Hamborg af Didrik Borstelmann 1599.

I Hunderup kirke er en begravelse i Tårnet med en smukt billedskærerarbejde på døren. Her ligger Frederik von Gersdorff , generalløjtnant, geheimeråd og ridder, herre til Kærgård og Bramstrup på Fyn, født i Norge 1651 d.11. januar, død 1724, d. 6. maj. Hans fader var Hr. Christoffer Frederik von Gersdorff til Oberlitz i Saxen, som var oberst og havde et regiment i Norge. Hans moder Dorothea Gedde. Hos ham ligger samme sted begge hans afdøde fruer. Den første Ida Sofie Juel, friherreinde til Juellinge, født på Valbygård på Sjælland, Hr. Jens Juels og frue Vibeke Skeels datter som døde 17. januar 1685 i København. Den anden frue Edel Margrethe Krag, Hr. Erik Krags datter, født den 13. april 1665, død her på Kærgård 17. marts 1739 i hendes alders 76 år.

I Hunderup kirke er der en muret åben begravelse under koret med trappenedgang ved prædikestolen. Heri er sidst nedsat Hr. Frederik Gersdorff til Kærgård, født på Bramstrup på Fyn 19. november 1699 af faderen geheimeråd og generalløjtnant Frederik von Gersdorff og moderen frue Edel Margrethe Krag, død her på Kærgård 1. maj 1748.
I samme begravelse ligger også højædle og velbårne frue Hedvig Eleonora Juel, friherreinde til Juellinge, hr baron Krag til Stensballe, kongelig majestæts envoier extraord. i Holland hans afdøde frue født i Stockholm d. 22. november 1662, hvis fader var Hr. Jens Juel, friherre til Juellinge, herre til Voergård, ridder af elefanten, hans kongelige majestæts geheime- etats- og kancelliråd og assessor i højesteret. Moderen frue Vibeke Skeel, friherreinde til Juellinge, altså søster til fornævnte generalløjtnant Frederik Gersdorffs første frue Ida Sofie Juel, ligesom hendes mand Hr. Frederik Krag igen var broder til samme generalløjtnants sidste frue Edel Margrethe Krag. Bemeldte frue Eleonora Juel døde i barselsseng til Haag i Nederlandene den 24. september 1685 efter at hun havde levet 22 år 9 måneder og 13 dage og været i ægteskab 1 år og 9 måneder. Hun efterlod en datter navnlig Janne Vibeke Krag.
NB bemeldte frue Hedvig Eleonora Juels navn findes anført i de Juelers slægtelinier udgivet af monsør Oluf Bang, men kaldes her Helvig. Han siger tillige, at faderen Hr. Jens Juel kom som envoier extraordinaire til Sverige 8. marts 1674, men da et autentisk bevis, som findes på Kærgård melder, at hans datter er født i Stockholm 1662, må hr. Jens Juel en gang tidligere have været i Stockholm. Af de utallige gårde, som Oluf Bang nævner, findes ikke Voergård, som står på ligstenen.

I en anden kiste med læderbetræk og messingplade uden våben og inskription ligger en ukendt person, som fru Edel Margrethe Krag har sagt skulle være en adelsmand, der var forlovet med hendes moster og som omkom i et slag i Tyskland. Liget ligger i øvrigt ganske ufordærvet og er nedlagt i en slags urter, der ligner humle.

Den tredje begravelse var ganske ukendt indtil 1749, da kirkegulvet pludselig sank ned i et hul, hvor der var en hvælvet begravelse under marmormonumentet i koret med en udgang kun lukket med en halv sten i vestsiden. I begravelsen lå en ligsten over et par ægtefolk i Mulvad, en gård her i sognet, begravet 1630 hvilket står på stenen. Desuden findes årstallet 1630 også i bly, der havde været på kisten, der nu var forrådnet. I graven fandtes også 2 forgyldte messingplader med samme inskription som på monumentet, så Niels Lange og frue lå ikke i marmormonumentet, men i begravelsen nedenunder.
På de 4 sider af marmormonumentet er indhugget:
Her ligger begravet ærlig og velbyrdig mand Hr Niels Lange til Kærgård, som døde udi Herren den 9. dag juni 1565
og
Her ligger begravet ærlige, velbyrdige og gudfrygtige frue Abel Skeels datter til Kærgård Hr Niels Langes efterleverske som sovede i Herren den --- anno ---
og
Sire vivimus domini humus. Rom XIIII A. V. F. T. 1659
og
Semen mulieris conteret caput serpentis. Gen. 3.

3 Kongetienden
tilhører Kærgård

4 Sognene

Vilslev sogn

Byer:
Vilslev
Ildsted
Hillerup

Endelsen lev i Vilslev betyder som overalt i Danmark: skov.
og der er ege og hassel trærester overalt i jorden i sognet.

Hunderup sogn

Byer:
Hunderup
Sejlstrup
Kragelund
Gårde:
Alsbro
Mulvad
Frøsig som er Kærgårds vejrmølle
Kærgård hovedgård

5 Herregårde

I Hunderup sogn ligger Kærgård eller Riber Kærgård.

Dern ældst kendte ejer er Niels Lange, der var ejer indtil 1565, hvor hans enke Abel stod som ejer indtil 1585, hvor hun døde.
Derefter har Kærgård været ejet af:
Hans Lange gift med Johanne Schram, hvis navne står på en stolpe i Kærgårds lade med årstallet 1590 sammen med deres våbner.
Tycho Lange til Kærgård, der var kanonikus, måske har han ikke ejet Kærgård, men er bare født der.
Peder Lange, hvis navn ses i et tingsvidne 1615, og nævnes 1652.
Erik Krag var ejer 1663 som ses i et brev fra biskop Kragelund i Ribe, der opbevares i præstegården.
Sønnen Frederik Krag var den næste ejer. Han havde en bror Jørgen Lange til Bramminge, som Erik Krag også var ejer af.
Erik Krag var født 1619 og døde 1672 i København, søn af Christian Krag og Ellen. Han havde en farbror Jørgen Krag gift med Anne Vind.
Han havde 3 sønner og en datter:
1 Frederik Krag, statholder i Norge, herre til Stensballegård ved Horsens og den sidste kanonicus af adelstanden i Danmark. Gift første gang med baron Jens Juels datter, hvis lig er hensat i Hunderup kirke, anden gang med Griffenfeldts datter og sidste gang med en frøken Krag, der overlevede ham og døde for nogle år siden på Stensballegård
2 Palle Krag, gehejmeråd, generalløjtnant og stiftamtmand i Viborg stift, herre til Katholm, gift med enke baronesse Høgh ved navn Helle Trolle
3 Byrre Krag, schoutbynacht, der døde på en udenlandsrejse med prins Jørgen af Danmark
4 Edel Margrethe Krag, født 13. april 1665, død 17. marts 1739, gift med gehejmeråd og generalløjtnant Frederik von Gersdorff, søn af Christoffer Frederik Gersdorff til Obersitz i Saxen og Dorthe Gedde. Han lod borggården på Kærgård nedbryde og genopføre i grundmur. Øverst på frontespecen står F v. G - E. M. K 1695.
Han var gift første gang med Ida Sofie Juel, død 1685 uden børn.
Af andet ægteskab 5 børn:
1 en datter gift med generalmajor Løvenhielm på Fyn, født Brockenhuus
2 en datter gift med baron Gyldencrone og efter hans død med stiftamtmand Pentz, far til conferentsråd Pentz på Fjellebro i Fyn
3 en datter gift med konferentsråd Gersdorff af den Mechlenborgske linie til Vosnæsgård og Isgård, amtmand over Kalø amt, hvis søn blev amtmand efter ham i samme amt, der døde for få år siden og var gift med general von Rosenørns yngste datter, en søster til enkefrue Margrethe Gersdorff, født Rosenørn på Kærgård. Hun efterlod 3 børn:
a en søn ritmester og herre til Isgård på Mols
b en søn ritmester og herre til Vosnæsgård
c en datter Anne Margrethe Gersdorff gift 1764 med major von Leth, der døde af børnekopper den 29. august samme år og blev bisat i Hunderup kirkes begravelse i koret den 2. september samme år.
4 Christian von Gersdorff, herre til Kærsgård på Fyn og oberstløjtnant, gift første gang med komtesse Holck. De havde 2 børn
a en søn, der døde i sin ungdom
b en datter, der blev gift med oberst von Trolle, der også er død
Gift anden gang med Pallene Urne, og deres datter er gift med oberstløjtnant Rosenvinge til Frøstrup og Viumgård i Jylland, der døde 1759. Enken blev priorinde på Roskilde Frøkenkloster, hvor hun endnu lever
5 Christoffer Frederik von Gersdorff, født på Bramstrup på Fyn 19. november 1699. Han blev ejer af Kærgård. Gift 1734 med Margrethe von Rosenørn, datter af generalmajor Poul von Rosenørn til Katholm og Mejlgård og eneste levende søster til Peder von Rosenørn til Katholm. Af deres børn:
a Frederik von Gersdorff, født i Odense 1736, nu sekondløjtnant
b Poul von Gersdorff, født 15. september 1737, nu premierløjtnant
c Johan Peder von Gersdorff, født 20. januar 1740, død som løjtnant i Glückstadt
d Christian Christoffer von Gersdorff, født 3. april 1741, premierløjtnant
e Hans von Gersdorff, født 14. april 1747, død maj måned samme år
f Edel Margrethe von Gersdorff, født 1734, gift 30. maj 1755 med hofjunker Holger von Sehested til Jungetgård i Salling
g Mette von Gersdorff, født 1735, gift 27. august 1756 med Morten de Teilmann til Ristrup og døde i barselsseng året efter og efter lod en datter Margrethe
h Anne Antoinette von Gersdorff, født 10. december 1738
i Sofie Amalie von Gersdorff født i april 1743
j Margrethe von Gersdorff, født 8. marts 1744
k Pallene von Gersdorff, født 23. juli 1745
l Frederikke Christiane von Gersdorff, født 14. juli 1748, død i sin barndom.

6 Antikviteter

I Vilslev sogn findes en høj kalder Herredsbjerg, hvorpå der skal have stået en herregård. Der ses endnu rester af en vej herfra over Darum mose til Kærgård.

7 Bedste næring
er hø og kornavl samt kreaturopdræt.

Kærgård foretog udskiftning af bøndernes jorder i Vilslev by fra 1764 til 1766, så alle 28 gårde nu er lige store i hartkorn.

Underskrevet Vilslev præstegård 30. december 1766 af K. Lang.

---

Åstrup og Starup sogne

Åstrup sogn i Gørding herred og annekssognet Starup i Skast herred

1 Præsterne

1 Rasmus Sørensen g.m. Anna. Det siges, at da en herremand fra Varho i Gørding sogn var på jagt nær ved præstegården i Åstrup, siger præsten til herremanden, at der sprang et dyr ud af krattet, men herremanden replicerer at han intet så, hvortil præsten siger: Da kunne jeg se det, som havde jeg kun et øje. Herremanden, der kun havde et øje, blev så forbitret over præstens fornærmelse, at han skød og dræbte ham.

2 Morten Poulsen, ægtede formandens enke.
Af deres børn nævnes Poul Aastrup, der blev biskop i Lund.

3 Hr. Niels. Hans 3 sønner:
1 den ene blev borgmester i Kolding
2 Niels Nielsen blev præst i Gørding
3 den tredje ejede herregården Søvig.
Det fortælles, at da fjenderne kom til Åstrup for at plyndre præstegården og så den gamle grå Hr. Niels, så fattede de et andet sind og skånede ham.

4 Hans Lauridsen Holst, født 1625, søn af en skomager i Kolding, forlovet 28. juni 1660 og gift med Anne Sørensdatter Haahr, født i Kolding. De fik 5 sønner og 3 døtre. Sønnerne døde i deres ungdom,
en datter blev gift med successor,
en datter blev gift med herredsskriver Gregersen i Kolding,
en datter blev gift med en bonde i Vestterp i Starup sogn.
Hans bror Jørgen Lauridsen Holst var degn hos ham.
Hans mæle og hukommelse blev til sidst så svækket, at han en påskedag måtte gå ned af prædikestolen uden at have fremført sit ærinde. Derfor fik han sin successor adjungeret.
Han døde 27. april 1694 i sin alders 69 år og sit embedes 35 år. Hans hustru døde 3.november 1694.

5 Iver Gregersen Krabbe, søn af Gregers Krabbe, præst i Torstrup, kaldet 19.6. 1692 som adjungeret og blev præst i 1694. Gift første gang med formandens datter Dorthe Hansdatter Holst, trolovet 3. august 1692. Hun døde 14. februar 1699. De fik 3 døtre. Gift anden gang med Ingeborg Friis, datter af Hans Friis, præst i Vilslev og Hunderup. Bryllupstale af L. H. F. den 29. november 1699 i Vilslev præstegård er vedlagt i indberetningen.
Hendes bror Hr. Friis var præst i Grimstrup og Årre og dennes søn Hans Christian Friis blev præst samme sted og er nu provst i Skast herred. De fik 2 sønner og en datter, hvoraf en søn Hans Iversen Krabbe blev maler ved Ålborg.
Han døde 5. marts 1704 og er begravet ved stenten på den østlige del af kirkegården.

6 magister Laurids Pedersen Lund, søn af Peder Lauridsen i Lund i Vinding sogn ved Ulfborg og Ellen Lauridsdatter. Han kom i Holstebro skole, og siden i Roskilde skole. Efter at have været inspektor på Borchs kollegium i København blev han kaldet 1704. Gift med Sara Poulsdatter Buch, datter af Poul Madsen Buch, præst i Øse og Næsbjerg. De fik 3 børn:
1 Ellen Lund, født 30. marts 1708, gift med Hr. Friis, præst i Grimstrup og Årre og provst i Skast herred
2 Anna Lund, født 7. april 1709, gift med Poul Garp, ejer af Åstrup kirke. De er begge døde for nogen tid siden
3 Else Lund, født 3. august 1711, gift med en selvejerbonde i Bønstrup, død 1740.
Han døde 8. april 1745, nedsat i begravelsen i tårnet i Åstrup kirke.
Han udgav:
1702 Disputatio de Pythagora ejus femore aureo
1703 Disputatio de speculatore, om Herodes spekulationer i forbindelse med Johannes døbers endeligt
1704 Compendium bibliotheca græcæ.

7 Jørgen Jensen Gad, søn af Jens Hansen, skipper i Svendborg, blev kateket ved København Garnison kirke, kaldet hertil 1745, gift første gang med Christiane Rosenberg, datter af borgmester Rosenberg i Svendborg. Hun døde i barselsseng med en søn. Gift anden gang med Anne Margrethe Brolund, datter af borgmester Brolund i Ærøskøbing.
1753 blev han forflyttet til Vejby og Tibirke på Sjælland og kom i ægteskab med en datter af provst Hammer i Holbo herred.
Han lever endnu.

8 Niels Holgersen Olivarius, den nuværende præst, født 9. november 1711, søn af magister Holger Nielsen Olivarius, præst i Ørslev og Bjerge og provst i Vester Flakkebjerg herred og Marie Elisabeth Bagger, datter af Christen Bagger, præst i Faxe og provst i Faxe herred. Hendes farbror var doktor Hans Bagger, biskop over Sjællands stift.
Man kan læse om hans farfar Niels Holgersen Olivarius' familie i Treschow: Danske jubellærere pag.179 og 185.
Kaldet 31. marts 1743 til kapellan i Ulse og Freerslev og den 21. december 1753 her. Gift 24. april 1749 med Christine Aggerup, datter af Hans Aggerup, præst i Magleby på Møn og Christine Margrethe Hetting, datter af Hans Hetting, præst i Magleby på Møn. Deres børn:
1 Holger Olivarius, født 30. oktober 1749, forretter degnestjenesten her og oppebærer indkomsten herfor
2 Hans Olivarius, født 5. juli 1754, informeres herhjemme i sine studeringer
3 Kirstine Magdalene Olivarius, født 11. maj 1757, informeres i sin kristendom.

2 Kirkerne

Åstrup kirke
Bygget af grove hugne kampesten med tårn af grundmur tækket med bly.
Tårnet har intet spir men figuram triangularem.

Alteret har billede af nadverens indstiftelse og nedenunder står:
Hvo som æder og drikker uværdelig, han æder og drikker sig selv dommen til, i det han ikke gør forskel på Herrens legeme. 1. Cor. 11. På siderne ses Jesu opstandelse og Jesu bøn i haven med de sovende disciple
og denne inskription:
Da Mads Termansen til Nielsbygård blev ejer af Åstrup kirke, lod han altertavlen tillige med prædikestolen staffere for at ære Gud og pryde hans hus. 1725.
Øverst ses Jesus på korset.

Kalk og disk af sølv er givet af Morten Poulsen, præst her ved kirken. På dem står:
Martinus Pauli fieri fecit 1575.

Alterdug af kramlærred, messehagel af rødt plys med sølvgalloner og et kors.

To messingstager hvor der står:
Peder Gødesen K. K. Karen Pedersdatter 1663.

I alterbogen er skrevet:
Joh. Laur. Holsatus m.m.p 1686

I en ritualbog er skrevet:
Denne bog er købt til Åstrup kirke for 10 mark Joh. Laur. Holsatus m.m.p.

Desuden haves et gradual.

Fonten er en udhulet sten med et messingbækken givet af magister Laurids Lund og med årstallet 1730.

I skriftestolen med årstallet 1588 er der en kiste, hvor alterklæder, brød og vin forvares.

På epitafiet er der et billede af den opstandne Kristus og ordene:
Ego sum resurrectio et vitæ.
Christus Jesus nobis est sapientia et desgustitia, sanctitas et liberatio. 1. Cor 1 v.
Velædle og højærværdige Mag. Poul Mortensen Ostrup, fordum biskop i Lund i Skåne, nu salig hos Gud har ladet dette monument opsætte til fordum hæderlig Hr. Rasmus Sørensen og sine forældre Hr. Morten Poulsen, fordum begge sognepræster til Åstrup og Starup sogne med hustru Anna deres åmindelse.
Nedenunder er tilføjet:
Og som ordene de salig Guds børn selv havde sat herpå ved tidens ælde er opædte så er de dette aleneste af de overlevende begærendes, at de ville holde sig fra at gøre de døde uret. vid: D. Erasmi Vindingii Akadem; Hafn: de Paulo Martini Ostrup pag 233.

Under tårnet er en ligsten, hvorunder Magister Laurids Lund tillige med sin hustru ligger. På den står:
Apoc. 20 Vær tro indtil døden, og jeg vil give dig livsens krone
Her under hviler i Gud velærværdige og højlærde salige magister Laurids Lund, fordum sognepræst for Åstrup og Starup sogne i 40 år og provst over Gørding herred 36 år, født i Vinding sogn i Lund Ao. 1663, død i Åstrup præstegård d. 8. april 1745 i hans alders 81 år med hans kære hustru den Gud- og dydelskende matrone salig Sara Poulsdatter Buch, født i Øse præstegård 1683, død den 3. november 1743. De har levet tilsammen et gudfrygtigt og kærligt ægteskab i 36 år, imidlertid af Gud velsignet med 3 børn. Gud give dem en glædelig og ærefuld opstandelse.

På en ligramme, hvor ordene er slidte og ulæselige, ses det at en kone Margrethe fra Gettrup er begravet 1654.

Kirken blev solgt af kongen til Mads Termansen på Nielsbygård for 1500 rdl, hvis søn Poul Madsen Garp arvede den, og efter ham hans søn Laurids Garp, og da han døde barnløs, blev den solgt på auktion til byskriver Ølgaard i Varde, som er den nuværende ejer, for 1900 rdl.
Jus vocandi tilhører kongen.

Starup kirke

Opført af hugne sten med blytag.
Tårnet har intet spir og har figuram triangularum.

Altertavle af træ med billedhuggerarbejde, der fremstiller 3 statuer i fuld corpus. Desuden står disse ord:
Guds hus til ære, kirken til prydelse, haver Eske Christensen og Maren Hansdatter ladet denne altertavle staffere anno 1764.
Ved begge sider ses evangelisterne og apostlene og nedenunder de små profeter
Der står disse ord:
Thi hvo som æder og drikker uværdeligen, han æder og drikker sig selv dommen til, idet han ikke gør forskel på Herrens legeme.
Kalk og disk givet af forrige kirkeejer. Der står:
Christiern Escilli et Cæcilia Janisen fecerunt.
Messehagel er af grønt blommed fløjl med de 12 apostle påsyet.

Fonten er en udhulet sten på en stenfod med et grønt trælåg over.
Der haves også et håndklæde til dåben.

På prædikestolen står:
Gav Jens Pedersen i Starup, nu salige, denne prædikestol 1636.
Christen Eskesen og Sidsel Jensdatter har ladet denne prædikestol staffere 1715.
På prædikestolen er en lysearm givet af magister Laurids Lund.
I korsdøren hænger Kristus på korset og ovenover står INRI. I muren er en hulning, hvor jomfru Maria med barnet står.

På kirkegården er et gravtræ med denne inskription:
Herunder hviler ærlig, nu salige Peder Jensen i Tofterup, som boede og døde samme sted 1758.
Du læser mærk din jordeskræk mens du i verden lever
Du siden kan i himlens land med de udvalgte sove.
Ved siden ses 2 mænd blæsende i basuner.
Når røsten klinget al verden om, venite ad judicium
Som du er nu, var jeg i live, som jeg nu er skal du og blive.
Efter et billede af Adam og Eva og den forbudne frugt står:
Adams og Evas æblebid
har gjort os alle stor fortræd.
Efter et billede af Christus trædende på slangen står:
Kvindens sæd skal sønderknuse slangens hoved.

3 Kongetienden

i Åstrup sogn tilhører Ribe Hospital.

i Starup er de nuværende ejere:
Hans Friis i Årre, degn i Grimstrup og Årre,
Christen Lund i Årre,
Anders Andersen i Gettrup og
Anders Tranbjerg i Tranbjerg i Fåborg sogn.

4 Sognene

Åstrup sogn

Byer:
Åstrup
Tvile
Terpling
Torper:
Gettrup
Tvilho
Katbøl
Bolding
Glejbjerg
Vejsig
Grene
Skovbølling

Åer i sognet:
Katbøl å
Bongfuld å
Åstrup bæk.
Der er bro over Åstrup bæk ved Åstrup,
over Katbøl å ved Bolding
samt spang ved Skovbølling, Grene og Glejbjerg.

Her er skrædder, skomager, smed, snedker og hjulmager.
Der er 118 personer over 12 år.
Der fødes 8-9 personer om året og dør 6-7.

Der er oprettet en hovedskole i Åstrup, hvor der undervises fra november til marts.
De fjernereliggende steder lejer en skoleholder, der bor på skift i gårdene.

Starup sogn

Byer:
Sønder Starup
Nørre Starup
Vestterp
Galstho
Torper:
Hesselho
Skovsende
Tofterup
Puglund.

Der en bro over Nørre Starup å i Nørre Starup og ved Hesselho kan der køres over åen og der en spang eller gangbro for de gående.

Her er smed, hjulmager og skrædder.

Der er 115 personer over 12 år.
Der fødes 2-3 om året og dør samme tal.

I sognet er der 2 skoleholdere, der holder skole fra oktober til april.

5 Herregårde
ingen

6 Antikviteter
ingen

7 Næring

Åstrup sogn
Der dyrkes Rug byg og boghvede og opdrættes kvæg.
I moserne graves tørv og klyne.
Der er harer, ræve og ulve og af fjedervildt haves: urhøns, agerhøns, vildænder, snepper, stære, lærker, spurve, krager, ugler, høge, viber, skader etc og nogle få dykænder og vildgæs.

Starup sogn
Der dyrkes rug, byg og boghvede og opdrættes kvæg.

Underskrevet Åstrup præstegård 12. juni 1766 af N. Olivarius.

Anden indberetning underskrevet Åstrup præstegård 21. juni 1768 af N. Olivarius.