Erik Brejls hjemmeside
Uddrag af
Ribe Stift
Bispeembedet
Præsteindberetninger til biskop J. Bloch
1766-1769
herred A - G
C 4-772
[Indledning]
[Bisperne i Ribe stift]
[Anst herred]
[Brusk herred]
[Bølling herred]
[Elbo herred]
[Frøs-Kalvslund herred]
[Ginding herred]
[Gørding herred]
Materialet ligger i 4 pakker.
De øvrige pakker:
[Herred H-L]
[Herred M-T]
[Herred U-Ø]
Udarbejdet af Erik Brejl. Ribesvej 3. 6950 Ringkøbing.
Oplysninger i kantede parenteser findes ikke i den aktuelle
tekst.
Indledning
Peder Hansen Resen forfattede 1660-1680 det store topografiske værk Atlas Danicus. Det blev aldrig trykt og størstedelen gik tabt ved Københavns brand 1728. Dele af teksten med nogle af kobberstikkene er trykt 1925-1935, bind 1-5.
Generalbygmester Laurids de Thura planlagde at udgive
Danske atlas og begyndte at indsamle oplysninger hertil 1754, men
døde 1759.
Præsten i Lønborg og Egvad indsendte besvarelsen til Laurids de Thura
sammen med indberetningen til biskop Bloch, hvor man kan se, at det
stort set er de samme spørgsmål, der besvares.
Universitetets prokansler Erik Pontoppidan fortsatte dette
værk og nåede at udgive de første tre bind af Den danske atlas
1763-1781. Fotografisk optryk 1968-1972, bind 1-7.
Efter hans død 1764 blev resten af værket udgivet 1768-1781 af hans
svoger, præsident i Fredericia og sidst amtmand i Koldinghus amt,
Hans de Hofman.
Værket bygger på et meget omfattende materiale af indberetninger
fra præster og andre lokale meddelere.
Formentlig er de indberetninger Laurids de Thura og biskop Bloch
i Ribe indhentede en del af grundlaget for dette værk.
[Se eksempel fra Danske atlas]
Det kan nævnes at Hans de Hofman 1754 udgav: Samlinger af Publique og Private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som Forefindes udi Danmark og Norge, som regel kaldt Hofmans fundationer udgivet 1755-1780 i 11 bind, der bl.a. bygger på en række præsteindberetninger fra 1754.
Jørgen Carsten Bloch, biskop i Ribe stift, udsendte
gennem sine provster en ordre af 15. november 1765 til alle
stiftets præster om at indsende en beskrivelse af kirken og
sognet. Svarene blev indsendt i løbet af 1766.
Biskoppen udsendte 18. november 1767 et nyt brev med et spørgeskema
med 121 spørgsmål, der så er blevet besvaret i løbet af et par år.
Indberetningerne er afleveret til Landsarkivet i Viborg 12.5.1930
af Ribe Katedralskole. De er alle stemplet BSR, der formentligt
betyder Ribe stifts biskop.
Det er ikke alle indberetninger, der er bevaret og fra nogle sogne findes kun første eller anden besvarelse, mens andre har dem begge.
De fleste oplysninger er anført i uddragene, som regel ret tekstnært,
mens inskriptionerne er ordret citerede og anført med kursiv.
Oplysninger om præsternes detaljerede skolegang, hvem der eksaminerede og
ordinerede dem er udeladt lige som oplysninger om hvilke enge, der ejes
til vin og brød og mange andre oplysninger er udeladte.
En del af indberetningerne er afleveret til Landsarkivet i
Åbenrå 1938. Det drejer sig om:
Fole, Hviding, Hygum, Højrup, Lindtrup-Hjerting, Rejsby, Roager,
Rødding-Skrave, Skærbæk, Spandet og Vodder sogne,
Møgeltønder birk og
Gram, Højer, Lø og Nørre Rangstrup herreder.
De er ikke er medtaget i disse udrag.
Spørgsmålene i den første henvendelse var ordnet i 7 afdelinger:
1 Præsterne siden reformationen, deres ægtefælle og børn samt, hvis det har været muligt, deres genealogi.
2 Kirkerne, bygninger og inventar samt alle inskriptioner på epitafier, inventar og ligsten.
3 Kongetienden, størrelse og ejere.
4 Herregårde, størrelse, bygninger, ejere og deres slægt.
5 Sognet, stednavnene angives, mens f.eks. afstanden til nabokirkerne, hvilke enge præstegården har indtægter fra og uendelig mange hartkornsangivelser, forbigås her.
6 Antikviteter, mærkværdigheder i landskabet, altså ting, det er værd at lægge mærke til, som f. eks. gravhøje og lignende.
7 Sognets næringsveje, hvilke afgrøder der dyrkes, om der er fiskeri og om der er studedrift eller hosebinding. Desuden fortælles hvilke dyr og fugle, der er i sognet.
Spørgsmålene i den anden henvendelse.
A Sognet
1 Dets navn
2 Pågrænses af omliggende sogne efter de 4 plagas
3 Dets længde fra øster til vester
4 Dets bredde fra sønder til nord
5 Kirkens distance fra 4 eller flere omliggende kirker efter de 4
plagas
6 Åernes navne og løb igennem sognet, broer derover eller anden
passage, deres udløb
7 Byernes navne, gårdes og beboeres antal og hartkorn
8 Torpernes og enlige steders navne, beboere og hartkorn
9 Deres etymologi
10 Mærkværdigheder ved samme
11 Deres situation mod kirken, distance fra kirken, på hvad side
af åerne
12 Sognets bedste næring af ager eller eng
13 Hvad der sås og af hvilket mest
14 Om noget af avlingen kan sælges og hvor bedst afsættes
15 Hvor mange år jorden bruges og hvor mange år den hviler
16 Hvorledes formenes avlingen kunne forbedres
17 Om haves andre næringsmidler
18 Om haves skov, moser, brændsel til fornødenhed, af hvad
slags og hvor
19 Om noget deraf kan afsættes til andre og til hvem
20 Om søer er i sognet og deres navne
21 Fiskeri i sognet, hvad slags fisk, der fanges, hvem rettighed
haver til fiskeriet, om nogen fisk kan afsættes og hvor
22 Fiskeri i havet, hvorledes dermed omgås, hvorledes kunne
forbedres, hvor sælges
23 Hvad slags vilde dyr i sognet
24 Hvad fjeder-vildt
25 Hvilke håndværkere i sognet
26 Hvad slags fabrikker, hvorledes dermed omgås, hvorledes kunne
raffineres
27 Bygningernes beskaffenhed
28 Mineralia i sognet, hvorledes kunne raffineres
29 Personers antal over 12 år
30 Luftens og jordens beskaffenhed
31 De dødes og fødtes årlige ungefährlige tal
32 Antikviteter af stene og høje, deres navne og tradition derom
33 Hospitaler og fattiges huse, deres stiftelse, legata, hvor
mange samme underholde, hvad de nyde, genparter af deres
fundatser, så vidt de ikke er trykt
34 De fattiges antal i sognet, og hvad de nyde af sognet
35 Skoler i sognet, når oprettede, skoleholderens løn, hvor
længe de holder skole, hvem der har rettighed at kalde
skoleholderen.
B Herregårde i sognet
1 Dens navn, når til herregård oprettet
2 Om komplet eller ikke
3 Dens bygningers beskaffenhed
4 Dens hovedgårds takst
5 Tilliggende bøndergods i:
a sogne, byer, hvor mange beboere og hartkorn hvert sted
b tilhørende konge- og kirketiende og deres hartkorn
c mølleskyld, skovskyld, fiskeri, deres hartkorn
d andre tilliggende herligheder
6 Dens forrige og nærværende ejere, når med dem er sket
forandring
7 Dens fata, tilvækst eller afgang
8 Hvad er købt for på adskillige tider
9 Dens herligheder i ager og eng, og hvorledes forbedret
10 Om holdes stutterier, mejerier, staldes stude, hvor mange af
hver slags
11 Hvor herregårdens varer afsættes
12 Hvad til herregården kan sås, hvor mange læs hø avles
13 Om drives ved forpagtning og hvad gives i forpagtning
14 De nærværende og forrige ejeres genealogier, så vidt haves
og hvad om den er bekendt.
C Kirken
1 Dens navn, efter hvem
2 Dens alder
3 Bygningens beskaffenhed
4 Om tækket med bly
5 Dens tårn, om haves spir, dets dannelse
6 Hvor mange klokker og deres inskriptioner
7 Dens kapeller, af hvem bygget, til hvad brug, hvad legata
dertil
8 Om kirken er hvælvet eller har loft
9 Alterets arbejde, maling og inskription
10 Om disk og kalk er af sølv, om forgyldt, inskription, deres
givere, alterklæder
11 Fontens beskaffenhed og inskription
12 Prædikestolens ornamenter og inskription
13 Andre ornamenter i kirken og inskription
14 Stolene i kirken, hvor mange mands, hvor mange kvindestole,
hvor mange sæder i stolene
15 Om er pulpitur, dets beskaffenhed og hvor mange stole
16 Hvad disputer har der været om stolestader og hvorledes
afgjort
17 Hvad våben eller inskription på stolene
18 Epitafier eller inskriptioner i kirken eller på ligsten, hvad
relationer kan haves om de døde
19 Åbne begravelser i kirken, hvem tilhører, hvo deri begravet,
med inskriptioner på ligkisterne
20 Ligsten på kirkegården, om nogle mærkværdige, deres
inskription
21 Kirkegårdens indhegning, med mur eller stengærde
22 Kirkens tilliggende gårde og ejendomme, når kommen til
kirken, deres afgift til kirken
23 Dens indkomster, kapitaler, legata, hartkorn
24 Stående udgifter i expenser, til skolen, matrikelskat
25 Om haves bygninger at vedligeholde
26 Hvad refusion den giver for at holde brød og vin
27 Kirkens fata ved ildebrand eller andre forandringer, om og
når er blevet større eller mindre
28 Om er rummelig nok for menigheden, hvis ikke da hvorledes uden
for stor bekostning for ejeren kunne indrettes
29 Forandringer ved arv eller køb
30 Hvad den har kostet både før og sidst den er solgt
31 Om kirkeejerne har jus vocandi
32 Om på hovedsognets vegne sidst er kaldet præst og af hvem.
D Kongetienden
1 Dens hartkorn
2 Dens nærværende ejer
3 Hvorledes og når kommet fra kronen
4 Hvad den årlig kan indbringe
5 Hvad den har kostet i forrige tider og da den sidst blev solgt
6 Hvad af samme er svaret og hvad nu betales i årlig afgift
Ligeledes beskrives annekssognet, dets herregårde , konge- og kirketiende
E Præstegården
1 Dens bygning, fata, når indløst fra Børnehuset
2 Dens hartkorn
3 Tilliggende herligheder af ager, eng, skov, moser, fiskeri,
huse på præstegårdens grund
4 Om noget af samme skal købes af successor
5 Når deslige tillagt præstegården
6 Hvad disputer eller processer har været om dens tilhørende og
hvorledes afgjort
7 Om noget præstegården er frakommet, når og ved hvad
anledning
8 Om haves anneksgård, hvor ligger, når tillagt
9 Dens hartkorn
10 Om haver deraf alle rettigheder efter loven
11 Præsteembedets tilliggende mensalgods, hvor beliggende og
dets hartkorn, samt dets afgift
12 Hvad enkepension af kaldet svares
13 Hvad afgang eller forbedring kaldet har haft
14 Documenta publica om sognet, kirken eller præstegården
15 Hvad pensioner præstekaldet påligger og til hvem
16 Hvad videre kan vides, som kunne være mærkværdig til
sognets beskrivelse.
F Pastores a tempora reformationis, om haves ældre måtte og anføres samt hvad haves såvel om kristendommens som reformationens indførsel
1 Deres forældre, fødested og år
2 Hvor gået i skole, hvorfra og når dimmiteret, til hvad
universitet
3 Deres opholdssted og forretninger i deres studenterdage
4 Når taget deres examina, under hvilke examinatoribus og hvad
karakter erholdet
5 Om haft noget skoleembede inden de blev præster
6 Af hvem kaldede og når
7 Deres ægteskab, med hvem og når
8 Deres børn, når fødte og hvor er afblevne
9 Deres dødsdag, hvor begravet, inskription over dem
10 De over dem forfattede personalia
11 Hvad bekendt om deres personlige kvaliteter
12 Hvad traditioner haves om dem
13 Deres særdeles fata og exempla specialia providentiæ divinæ
14 Deres og hustruers genealogier
15 Deres skrifter, som er trykte
16 Om efter dem er konserveret manuskripter
17 Om videre kunne vides om dem værd at meldes
18 Og som der hos en eller anden kunne være nogen efterretning
om andre gejstlige i stiftet end de der har været i deres
embede, da og måtte meddeles.
Ved købstæderne måtte og anføres deres alder, tilvækst og
afgang med deres fata, nærværende beskaffenhed, næringsmiddel,
hvor mange skibe, hvad handel, hvor mange magistratspersoner,
andre embedsmænd, håndværkslaug, privilegerede personer,
fabrikker, borgere, huse, personers antal over 12 år, fødtes og
dødes tal, den årlige konsumption med videre som enten
foregående poster ommelder eller kan vides fornøden til
købstædernes fuldstændige beskrivelse.
Ved de latine skoler, deres stiftelse, legata og lærere.
Jeg tvivler ikke på Deres velærværdighed og herredsbrødre
jo stræber deri at gøre hvad de kan og formå og tillige
konfererer med andre dem bekendte mænd i deres sogne som deri
kunne give nogen oplysning som de og især ville formå
proprietarierne i deres sogne at meddele, hvad de have, især om
deres herregårde som kunne tjene til dette værk. Og da der
måske på adskillige steder ligger forvarede gamle dokumenter,
som kunne deri give nogen oplysning, da at formå dem til enten
at udlåne eller udkopiere dem, og skulle forekomme nogle
ulæselige dokumenter, de da måtte medfølge, da de igen skulle
blive tilbagesendte med en læselig kopi.
Hr. provsten ville behage at lade dette cirkulere i herredet og
fra præsterne og andre gejstlige indsamle disse efterretninger
at de med forderligste mig kunne tilsendes. Da jeg ikke skulle
vente nogen deri at findes uvillig.
I øvrigt henlever jeg med al velsignelses ønske
Deres velærværdigheds [navn og dato mangler]
Anst herred
[Anst og Gesten sogne] [Lejrskov og Jordrup sogne] [Seest sogn] [Skanderup sogn] [Verst og Bække sogne]
Anst og Gesten sogne
1 Præsterne
1 Mads Iversen. Han er utvivlsomt den, der har ladet
degnestolen forny, hvorpå der står
Hoc opusculum fecit venerabilis Dominus Mathias
2 Iver Madsen
3 Jens Simonsen. Hans minde er på et monument i Anst kirke,
hvorpå der står:
1577 inclyto Frederico II sceptrigero D. Joannes
Simonideshujus fani symysta fideliss: vir sydiis literarum
insignis, ingenio acr, incredibiliqve industria, et noctis
vigilia D. luciæ deliquium Spiritus sentiens, bene confessus in
ardenti filii dei invocatione feliciter vita cessit. Qui longo
usu et diurturno studio dedicit mortalia spernere et scipsum non
ignorare
Defunctus elegiographus monumenti sui.
Linde gravi nixu taxavit viscera mater,
agrestem agresti me genuitqve loco
seed scola reipensis studiis nutrivit honestis
doctus ubi pariter mox alios docui
divine hini verbi Koldingæ præce creatus
crisbe tuis oribus pabula sancta dedi
Inde gregis cusbos præsentis factus, ubi annis
septem appone decem, multa docendo tuli
Hic finis vitæ fluidæ fuit, hospes amande.
Mente tua memori verbarepone mea.
Noxa hominum conceptio poenaqve nascier ultrix
Vita labor luctus eura rusine metus
Fordibus et mortis gemitu ploratibus orsa
Desinet ut cæpit Aristis ovigo malis
Fet natum parens voluit nos ferre naverca
[smulret og ulæselig linje]
Hisce solutus dormio consortisqve cubilis
Juxta me tuto pignora trina cubant
Bis gemina afflictam sociam cum prole relinqvens
Ærorum patronus ses Deus atqve pater
Nectecum ut viduis benefaxis Christe paciscor
Cum facias cunetis sponte libensqve bene
Ast qvia nune bene dormio non te nosco viator
Ipsum te qvi his noscere qvæso velis
Id qvod es ipse fui qvod sum eris ocinus ipse
Vermibus esca ego sum, vermibus esca venis
Viro suc desideratiss: successoris concensu gratitudinis ergo
Maria Jacobi moesta P.
Jonas Joann: Cold F.
På en bjælke bag alteret er samme Jens Simonsen nævnt:
Ut relinqverent posteris monumenta pietatis potissima
reluerunt Christ: Longius, cantor Ripensis et Joannes Simonides
ecclesiastes loci, hic bibliotecam fieri, et testimonium fidei
suæ Anno domini 1574, mense majo
vid: Hofm: fund: over Riber stift append: p. 36-37
Hr Melchior antages at være forriges successor i et manuskript af Jens Andersen Heug, men provstens Liber daticus nævner intet om ham.
4 magister Jonas Jensen Colding. I hans tid er der foretaget store reparationer i kirken, hvilket ses af disse indskrifter:
På kirketårnet står indhugget:
1592 lod Casper Marchdanner dette tårn bygge
På Anst kirkeklokke står:
Anno 1590 Verbum domini manet in æternum lod Hr. Joen Jensen,
sognepræst, Hans Iversen,og Nis Nis Thomsen i Gamst,
kirkkeværger, støbe denne klokke til Anst kirke. Gud til ære.
På Anst kirkeloft står:
1605 Med ærlige og velbyrdige mand Casper Marchdanner,
høvedsmand på Koldinghus bevilling lod Jonas Colding,
sognepræst og kirkeværgerne gøre dette nye loft
På himlen over prædikestolen er et billedhugger-arbejde af Danmarks våben og C4, Casper Marchdanners våben, nedenunder årstallet 1602, og nedenunder et billede af Jonas, der kommer ud af hvalfiskens bug og bogstaverne J. J. C.
På alteret [her er en smuldret og ulæselig linje]
5 [Niels Mortensen Grum], som har været provst i Anst herred.
6 Hans Laugesen Vedel, der har været provst i Anst herred
7 Laurids Nielsen Aagaard
8 August Richter, Hans billede står i Anst kirke med denne
påskrift:
Hr. August Richter ist geboren 1670 d. 30, october, Anno 1699
zum predig. ampt., gestorben 1712 d. 1. september seines Alters
42 Jahr 1 Monat.
9 Jens Andersen Heug, søn af Anders Heug, gift med Anne Marie Mørch
10 Bertram Høyer, søn af Joachim Højer, præst på Fur,
kaldet 19 oktober 1723 af Anne Margrethe Brochdorf, enke efter
Theodosius Levetzau til Oxholm, Bygholm og Øllegård. Gift
første gang 1724 med Adelgunde Mette Juul og anden gang 1738 med
Else Christine Storm, datter af provst Storm i Egtved og søster
til provst Storm i Højer. Et halvt år før han døde fik han
som personlig kapellan Peder Hegelund, der tidligere havde været
personlig kapellan for Iver Morup i Nustrup i 2½ år, født 1.
september 1720, søn af Mads Pedersen Schjerning, præst i
Højrup i Hviding herred.
Han døde 26 september 1759.
11 Jens Høstmark, den nuværende præst, født 23. februar 1732, søn af Niels Høstmark, præst i Pjedsted og Gårslev og før det, præst i Skodborg i Haderslevhus provsti, kaldet 1759 af Frederik Lautrup til Estrup og Skodborg, gift 1765 med jomfru Amalie Cathrine [Margrethe Stellwagen] [nederste linje er smuldret og ulæselig]
2 Kirkerne
Anst kirke
er bygget af firkantede hugne grå kampesten. Tårnet mod vest
er af rød tegl med klokke og et højt spir. Der er tækket med
bly overalt.
Våbenhuset på sydsiden er af røde mursten og tækket med tegl.
Vest for døren er der en sten i muren med en mand og en kvinde,
der favner hinanden med hænderne og med en ko under deres
fødder. Det siges at være en mand og kone, der kun ejede ene
eneste ko, men alligevel gav alle deres midler til at opbygge
kirken. vid: Hofm: apend: til Ribe stift pag. 36.
Der er også en sten med 3 personer, der sidder på hver sin stol.
På altertavlen ses korsfæstelsens historie og på lågerne de
12 apostle i billedhuggerarbejde.
Kalk og disk af sølv, der vejer 44 lod er givet af
generalløjtnant Levetzau til Bygholm.
Et lille sygesæt der vejer 13 ½ lod er givet af Jens Andersen
Heug, og som efter at det er blevet repareret af Jens Høstmark
nu bærer denne inskription:
Til Guds ære og sakramentets brug er denne kalk og disk
foræret til Anst og Gesten menigheder af Hr. Jens Andersen Heug,
kaldet til dette steds sognepræst 1712 og døde 30. september
1723. 2. maj 1763 er denne kalk igen blevet repareret af kirkens
patron kancelliråd Lautrup til Estrup ved Hr. Høstmark, den tid
sognepræst til stedet.
Alterklæde er givet af Morten Schuster i Store Anst by for begravelse i kirken.
På prædikestolen er de fire evangelister med deres symboler
og en menneskeskikkelse, der træder på en drage og ordet:
hurexit og på pladerne herimellem disse motiver:
1 Maria bebudelse, hvor der står: Evangelium prædikes for
fattige og Du skal undfange og føde en søn, hans navn skal
kaldes Jesus
2 Kristi fødsel og: Salige er de åndelige fattige og Et barn er
os født, en søn er os givet. Es. 9
3 Kristi omskærelse og Gud vær mig synder nådig og Der barnet
skulle omskæres blev hans navn kaldet Jesus
4 Kristi dåb og Vær frimodig, dine synder er dig forladt og
Denne er min elskelige søn, ham skal I høre.
Døbefont med et stort messingfad
Kirkens nuværende ejer er Frederik Lautrup til Estrup, der købe Anst, Gesten og Skanderup kirker af generalløjtnant Levetzaus enke til Bygholm.
Gesten kirke
Kirken er bygget af firkantede grå tilhuggede kampesten,
taget er tækket med bly og der hænger en lille klokke i et
lille træhus. Den har denne indskrift:
Regnante Frederico II conflata est hoc tuba ecclesiæ Gesten
pastore D. Jona Colding Anno Domini 1582. Futoribus Petro Refsing
et Andrea Eschiel.
Mathies Bennich me fecit Lubeck
Våbenhuset på sydsiden er af røde mursten og rødt tegltag.
Over kirkedørens inderside står et i træ udskåret dødningehoved og ordene: Tempora labuntur.
Altertavlen af træ har et malet billede og det siges at kong Hans i år 1500 skal have indemuret en skat i alterbordet af sten. Den skal senere være blevet fundet og anvendt på kirken. vid. Hofm: fund. apend: pag. 37.
På loftet over alteret står med udskårne træbogstaver:
Anno 1653 der ær. og vb. Jørgen Seefeld til Visborggård,
den tid K. M. befalingsmand på Koldinghus hans tilladelse og
veb. og vellærde mand M. Niels i Gamst, provst i Anst herred
hans nærværelse, haver Oluf Jørgensen i Møgel, Gesten
kirkeværge ladet denne loft og skriftestol gøre på kirkens
beskostning.
C. H. S. B. = C. A. S. M.
På prædikestolen er disse navne: Vellærde mand Hr. Jens Simonsen, Per Persen Refsing
Kalk og disk af sølv, der vejer 29 lod, er givet af
generalløjtnant Levetzau til Bygholm.
Et rødt alterklæde og drejlsdug er givet af en kirkeværge:
Iver Lauridsen.
2 messinglysestager på alteret er givet af 2 halvbrødre Nis
Jepsen i Vester Gesten og Niels Nielsen i Fredericia.
Et tin dåbsfad er givet af ritmester Kaas og frue Magdalene
Margrethe Brochmann på Røj.
Ved prædikestolen står en lille egeramme med Marchdanners
våben og disse ord: Dania Fredricum cum fleret moesta dola
conglutinari opus hoc Marchdanner arbe.
På stolenes opstandere ses adskillige sognemænds og kvinders navne og på mange af dem årstallet 1588 og på en stol, der har tilhørt præsten er udhugget et billede af Jonas, der kommer ud af hvalfisken og navnet Jonas Colding pastor 1588
3 Kongetienden
for begge sogne tilhører Kolding Hospital
4 Sognene
Anst Sogn
Byer:
Store Anst, hvor kirken og den kongelige skole ligger
Gamst med præstegården
Glibstrup
Gejsing
Roved
Lille Anst
Gesten sogn
Byer:
Vester Gesten med kirken
Revsing der tilhører Refshoved
Møgel Gesten med en kongelig grundmuret skole
Ravnholt
Røjgård har tidligere været en herregård, hvor Vilhelm
Brochmann har boet og hvis navn for nogle år siden stod på
kirkens ligbåre, som han havde foræret til kirken.
Jens Kaas, gift med Magdalene Margrethe Brochmann, datter af
forrige ejer, mageskiftede gården med Frederik den fjerde, der
nedrev gården og brugte stedet til græsning for rytterheste. I
stedet fik han Hyllerslev ved Varde, hvor hans efterkommere
stadig bor.
Jens Kaas datter Mette Kaas døde som almisselem her i sognet.
Stedet Røjmark er nu solgt 1765 sammen med rytterdistriktet til
Tjørnelund, der nu bor der med sin hustru, en datter af Hr.
Wøldike præst i Odense [Sankt Hans].
5 Herregårde
ingen
6 Antikviteter
I Anst sogn løber et opkastet dige fra nord til syd, der strækker sig langt ud over sognets grænser. Man mener, at det skal have været grænseskel mellem 2 kongeriger.
7 Bedste næring
skal være rug og boghvede, selv om den sidste ofte slår fejl
I tidligere tider har der været megen skov, men den er tynd i
dag.
Der er lidt fiskeri i Gamst sø og i Vejen å fanges gedder,
aborrer, skaller.
Underskrevet Gamst præstegård 28. august 1766 af Høstmark
Lejrskov og Jordrup sogne
Lejrskov og Jordrup sogne.
Præsterne
1 Søren Nielsen, døde 1564. Han var som tysker, tolk for den første danske biskop i Ribe: Vandalus, der var tysk
2 Niels Poulsen, var præst i 28 år og døde 1592. Der er en ligsten i kirken over ham og hans hustru, men intet kan læses
3 Poul Nielsen, uden tvivl forriges søn, der blev præst i 1592. Hans navn står på præstegårdens stole i kirken. I hans tid blev kirken repareret. Der er en ligsten over ham i Lejrskov kirke.
4 Niels Olufsen, provst i Anst herred. Han døde 1656
5 Magister Niels Pedersen Kragelund, søn af biskop Kragelund
i Ribe, provst i Anst herred. Han døjede meget i den svenske
fejde 1658-1659 og efter at polakkerne havde ruineret
præstegården, måtte han og hans avlskarl opholde sig i
kirketårnet indtil fjenderne var væk.
Han døde 1695
6 Peder Friede, gift med formandens datter, skal i sin ungdom have været rytter. Han døde i 1726
7 Magister Albert Thura, søn af biskop Laurids Thura i Ribe.
Var rektor i Kolding latinskole, og blev kaldet hertil i 1726.
Gift første gang med Jacobe Maria Hansen. De havde 2 børn:
1 Laurids Thura, først kapellan i Dronninglund, derefter præst
i Hvidbjerg og Lyngs i Thy. Han lever endnu
2 Hans Thura, præst i Helligsø og Gettrup i Thy, der endnu
lever
3 Christian Henrik Thura, premierløjtnant og ekvipagemester i
søetaten
4 en ugift datter
Hans andet ægteskab med biskop Anchersens datter i Ribe, der
endnu lever som enke. Præstegården brændte i 1728 på grund af
et uforsigtigt skud efter en due på taget. Han lod præstegården
opbygge igen. Han døde 1740. Han udgav mange lærde skrifter om
historie og Literaria danicæ
8 Henrik Morville, født i Middelfart, kaldet 1740. Første
ægteskab med Maren Gudme, datter af Niels Gudme, præst i
Herslev og Viuf. Hun døde 1746. Andet ægteskab med Elsebeth
Steenberg, datter af [Niels] Steenberg, præst i Viby på
Hindsholm på Fyn. Da han var svagelig det meste af sin tid, fik
han en kapellan: Laurids Wanting, der var skoleholder og degn her
på stedet, men som 1766 blev præst i Understed og Karup.
Han døde 1. oktober 1764 og er begravet i kirken. Han havde
forpagter af præstegården
9 Christen Fabricius, nuværende præst, født 1736, søn af
Hans Fabricius, præst i Rudkøbing og Skrøbelev på Langeland
og Marie Achton, datter af Jens Achton, præst i Frørup på Fyn,
student i Odense, missionær i Diskobugten på Grønland, først
i Rittenbænk og senere i Jacobshavn, kaldet hertil 25.januar
1765. Gift 1766 med Christiane Amalie Heining, datter af Niels
Foss Heining, præst i Gladsaxe på Sjælland.
Da han var alumne på Elers Kollegium holdt han to offentlige
disputatser og da han var på Grønland oversatte han Ruts bog og
profeten Jonas bog til Grønlandsk.
Kirkerne
Lejrskov kirke
Kiken ligger tæt ved landevejen fra Kolding til Ribe og
er tækket med bly. Der er et smukt tårn med en klokke med en
ulæselig inskription. Klokken er renoveret 1764 af kong Frederik
den femte. Der er et pulpitur nederst i kirken med Kristus og
de 12 apostle.
Alteret er opsat 1586 på kirkens bekostning, opmalet 1685 og igen
1758.
Kalk og disk er af sølv, hvorpå der står Frederik den fjerde
og 1729. Desuden er en brødæske af sølv, lavet af sølvet af
den forrige kalk og disk, der brændte med præstegården. På
den står dette vers forfattet af Albert Thura:
Her ser man levende sølv af kalk og disk, som brændte
da et forvorpent skud en grusom ild optændte
i Lejrskov præstegård, som plat i aske gik.
Af fundne klumper sølv, man denne æske fik
år 1728
På muren ved prædikestolen står et våben med en sort
bjælke langs med et sølvfelt med en opspringende hjort i en
trætavle.
På kirkedøren står et våben med en sort bjælke langs med et
sølvfelt, hvorfra der i hver side udgår 3 påfuglefjer og oven
over står O. B. P.
På en sort sten i muren nederst i kirken står:
Sl. Md. Maren Nielsdatter Gudme
Hr. Henrik Morvilles ægte hustru
Fød 1716. Død 1746
Fem års møje i Guds frygt
Det var her min vandring
Fire hårde barselsfærd
gav mig min forandring.
Ud i trende gav Gud liv.
I den fjerde død.
Ægteven og fire små
til et hjertestød.
På kirkegården ligger en sten over Peder Schelde, sognefoged i Ferup der har givet en sølvklokke til de fattiges tavle i Lejrskov kirke. Stenen er bekostet af hans søn Niels Schelde, regimentskriver i det Dronningborgske Rytterdistrikt.
Kirkens korn- og kvægtiende tilhører præsten i Lejrskov efter gavebrev fra prins Christian den femte af 26. august 1626. I fjendens tid, hvor der kun var 6 ægtepar tilbage i sognet, afgav præsten den til Lejrskov sognemænd, men ved salget af rytterdistriktet i 1765, blev de solgt til Jacob Lowson, kommitteret i Rentekammerkollegiet i København, der endnu står som ejer.
Jordrup kirke
Kirken er lille med et lille tårn midt på kirken, med en
klokke.
Man var lige ved at rive kirken ned i forrige århundrede, men
oberst Schwanewedel der boede i Knudsbøl, lod den restaurere på
egen bekostning, så kirken står endnu. Han har også givet 2
messingstager på alteret og kalk og disk af sølv med hans
våben på.
På den meget ringe altertavle står Niels Kragelunds navn.
Kirken ejes af Jacob Lowson i København, der købte den på auktion 1765 for 1390 rdl.
Kongetienden
ejes af Kolding Hospital
Sognene
Lejrskov sogn
Byer:
Lejrskov med præstegården
Asbøl
Hulbøl
Ure
Egholt
Ferup
Højrup, ved denne by ligger en å, der skiller Harte og
Lejrskov sogne
Vrå med en grundmuret skole.
Enlige gårde:
Hundsholt
Agersbøl.
Kongeåen skiller Jylland fra Slesvig,
I Ure er en kælder af kampesten, som rest af en gård der blev
kaldt Juulergården.
Jordrup sogn
Byer:
Jordrup
Knudsbøl
Alle beboere er selvejere der købte deres gårde ved auktionen af rytterdistriktet 1765.
Næring
Fædrift og kornavl af rug og boghvede, samt byg og havre.
Der er nogen skov
Seest sogn
1 Præsterne
1070 Hr. Reimarus var formentlig den første præst i Vonsild og Dalby, der er de nærmeste nabosogne i det slesvigske og på det tidspunkt har Seest kirke formentlig ikke være bygget for i 1071 blev Vejstrup kirke bygget som anneks til Hejls. Hr Reimarus blev præst de tre kirker: Vonsild Dalby og Vejstrup. Man ved ikke noget om præsterne de næste 400 år.
1 1445 Hr. Philippus N. blev som papistisk pater eller munk indsat til præst i Vonsild, Dalby og Seest, hvilket kan betyde, at Seest kirke er bygget kort tid forinden.
2 1488 Mathias Martini indsat som præst i Vonsild, Dalby og Seest som den sidste papistiske præst.
3 1528 Antonius Johannes F. af Brande indsat som den første evangeliske præst for alle tre kirker
4 1548 Mathias Jensen Vonsild kaldet for de samme tre kirker indtil 1566, hvor hertug Hans eller Johannes af Holsten gav Seest sogn til kong Frederik den anden under Danmarks riges krone, og hans stedsøn Hans Anthonisen blev præst for Seest.
Disse oplysninger har jeg fra en tavle, der hænger i Vonsild
kirke.
Det efterfølgende står på en tavle i Seest kirke
1566 i Frederik den andens tid har hertug Hans af Holsten givet Seest sogn under Danmarks riges krone, som før var anneks til Vonsild og Dalby og den første præst var
1 1566 Hans Anthonisen, præst i 30 år
2 1596 Simon Andersen, præst i 35 år
3 1631 Ancher Jensen Buch, præst i 29 år
4 1660 Knud Laursen Maarslet, præst i 33 år
5 1693 magister Mads Christensen Humblet, præst i 44 år
I hans tid i 1714 lagde kong Frederik den fjerde Vranderup by og
mølle fra Harte sogn under dette kald. På tavlen står:
Hav tak kong Frederik for denne store nåde
for denne gave som kom præsten her til både
Gud være kongens løn, og lad det gå ham vel
Gud evig glæde ham og hans til liv og sjæl
6 1735 Christen Madsen Humble, den nuværende præst.
2 Kirken
Kirken er lille med tårn og spir og med en lille klokke.
Midt på altertavlen sidder Kristus med disciplene ved
påskelammet, på den ene side et billede af korsfæstelsen og
på den anden side opstandelsen, opsat på alteret 1594,
renoveret og stafferet 1691 og på ny renoveret i 1743, bekostet
af en anonym giver, for da jeg kom i kirken en formiddag lå der
10 rdl. i skriftestolen svøbt i papir hvor der stod, at pengene
skulle bruges til altertavlens renovation.
På prædikestolen et billede af Kristus og de fire evangelister
med teksten:
Anno 1663 haver ærlige og velfornemme mand Anders Madsen,
stiftsskriver i Ribe stift ladet denne prædikestol opsætte og
staffere
Da kongen havde udvidet sognet i 1714 manglede der siddepladser i kirken og kongen gav et pulpitur med billede af Kristus og de tolv apostle. Neden under står dette vers:
I kære folk, som her med andagt, ro og lise
må høre livsens ord og livsens herre prise,
af hjertet siger tak, kong Frederik den fjerde,
som eder dette sted så mildelig foræred.
Anno 1716 den 24.september.
I kirkegulvet ligger tre ligsten. På den ene står:
Stå, læser og se
du som dog intet kan se
uden dette minde
af høj- og velbårne
nu hos Gud himmelsalige
Hr. Henrik Bielke tilLangholt
kongelig majestæts konferens- og etatsråd
samt
hofjægermester over distrikterne
Sønderjylland, Fyn og Als
som begyndte
sit liv den 12. september 1683
sit ægteskab den 7. september 1707
frembragte al hans livstid i nåde hos Gud
i yndest for mennesker
indtil
hans livs ende den 15. oktober 1736
da han overgav
sin udødelige sjæl til Gud,
sit skrøbelige legeme til graven,
sit berømmelige eftermæle til alle bekendte,
der alle råber:
Her er Bielkes støv i gemme,
sjælen er i himlen hjemme.
Før hans ædle støv opstår,
aldrig Bielkes pris forgår
På den venstre side står:
Bielke, Rütter, Rod,
Hartgenger, Gyldenlev, Rysting, Rytter, Stygge
På den højre side er udhugget følgende adelige våben:
Bielke, Ulfeld, Brokkenhuus, Urup, Thott, Juul, Hvidtfeld,
Kaas
Den anden ligsten er over min far og har følgende inskription:
Psal. 84 v: 7
De som lære blive prydede med
mange velsignelser
Herunder hviler i Herren
den
velærværdige og højlærde Guds mand
Mag. Mads Humblet
født i Stenderup præstegård
den 12. april 1658
som var
sognepræst til menigheden
i Seest udi 44 år
og døde salig den 15 september
1737 i sit 80. år
Gud give ham en glædelig og ærefuld
opstandelse på den yderste dag
Den tredje ligsten er over en husholderske hos konferensråd Bielke hvorpå står:
Udi Herren hviler herunder
dydrige og Gudselskende
matrone
Christine Münster,
som begyndte sit liv i Hvilsager
den 29. april 1696,
sit ægteskab på Vranderup Hovgård
med højagtbare Henrik Meyer
den 20.oktober 1730,
hvor hun saligen endte sit liv
den 28. februar 1732,
9 dage efter forløsningen
med første livets frugt
kaldet
Henrikke Dorthea Charlotte,
som 5 dage efter sin fødsel hensovede
og hidfulgte
i moderens arm.
Herrens yderste dag
ske dem
til en glædelig opstandelse.
Moders sjæleglæde ses på pillerne. På den ene pille står
Jeg salighed i Jesu navn
fandt i min Jesu bløde favn
På den anden pille står:
Mit lidet nor af Jesu bryst
det patte Jesu himmellyst
I kirken er en smuk lille lysekrone, givet af Frue Bielke efter hendes mands død. Hun har også skænket en messehagel af guldbrokade med brede guldkniplinger.
På alteret står 2 messingstager, med denne inskription:
Inger Poulsdatter. S.M.E i Kolding har disse tvende lysestager
foræret Gud til ære og Seest kirkes alter til beprydelse. 1663
Kongen har ejet kirken indtil auktionen sidste år, hvor den blev købt af bonden Christen Eriksen i Seest for 4120 rdl.
3 Kongetienden
er købt af Christen Eriksen i Seest for 4110 rdl.
4 Sognet
Byerne
Seest
Vranderup
samt møllen Vranderup møller
og gården Skovtrup, hvor bonden Markus Madsen Møller endnu bor,
der havde den ulykke at blive overfaldet, frarøvet alt og fik
begge sine øjne revet ud.
I sognet er 2 almisselemmer.
5 Herregårde
Der er ingen herregård, men en smuk sædegård, Vranderup
Hovgård, beboet af hofjægermester von der Licht.
Tidligere har der været flere herregårde: Gammel Roy, Højrup
og Kallundholt og Skovtrup.
6 Antikviteter
Der er et kildevæld, der skal have lægedomskraft, og som bliver besøgt af mange mennesker Sankt Hans dag.
7 Næring
Der dyrkes rug, byg og havre. Boghvede er en vanskelig sæd
på den sandede og stenede jord og høsten slår ofte fejl.
Stude, køer og kvæg har 4 gange været ramt af den grasserende
kvægsyge, så bønderne har lidt store tab.
Skanderup sogn
1 Præsterne
1 Jens Buch, en katolsk præst, der blev luthersk, der fik successor som kapellan i 1553, hvilket ses af en kontrakt som er i præstegården
2 Knud Mogensen Buch, betjente kaldet i 51 år
3 Jens Knudsen Buch, var præst i 10 år
4 Jacob Jensen Buch, præst i 40 år
5 Jens Jacobsen Buch, præst i 34 år. Han købte præstegården
6 Nissenius Buch, formandens søn. Han forfattede 1690 en
Librum daticum, hvori han beskrev kaldet. Han efterlod ingen
hustru for ved skiftet efter ham var kun disse arvinger:
1 mor Sara, enke efter Hr. Jens
2 bror Jacob Jensen Buch, der blev præst i Skodborg og var far
til Hr. Jens Buch i Hjarup, min formand som provst og til Hr.
Markus Buch, der var præst i Øster Linnet
3 søster [Karen Jensdatter Buch] g.m. Jacob Pedersen Hygum,
præst i Hygum
7 Anders Pedersen Horne kom til embedet 1691. Han blev provst
1699 og var ofte i strid med Skanderup sognemænd. Han begyndte
den ældste kirkebog, der nu haves. Den dækker årene 1692-1759.
Den ældste kirkebog brændte i Hr. Jacob Buchs tid, da
præstegården brændte. Gift første gang med Anne Jensdatter
Holm, begravet i Skanderup kirke 30. juni 1719, 70 år gammel.
Han blev forlovet med Dorthe Mogensdatter Lucoppidan, men han
døde inden brylluppet. Hun blev senere gift med Niels Jochum
Bützow, præst i Vejen og Læborg.
Han blev begravet i Skanderup kirke 9. oktober 1719 i sit alders
56 år. Han efterlod ingen børn.
8 Peder Ludvigsen Blehr, født 9. januar 1687 i Skien i Norge,
søn af Ludvig Albertsen Blehr og Pernille Jacobsdatter, student
fra Helsingør. Han var først kapellan i Ålborg, dernæst
præst på Øland, da Jens Andersen Høgh blev præst i Anst og
Gesten og 1719 kaldet til præst i Skanderup af generalløjtnant
Levetzau, provst 1730. Begravet i Skanderup kirke 29. juli 1743.
Gift 16 juni 1712 med jomfru Elsebeth Pedersdatter Helberg, født
4. maj 1686, død her i Nagbøl præstegård 1. marts 1755 i sit
alders 69 år, datter af Peder Johansen Helberg, borger i Qualen
i amtet Segeberg og Abel Rasmusdatter Osborg. Han efterlod 4
børn:
1 Theodosius Blehr, præst i Nørre Omme og Brejning, død 18.
februar 1757
2 Ludvig Blehr, købmand i Ribe, død 1768
3 Anne Margrethe Blehr g.m. sin fars sucessor
4 Abild Cathrine Blehr i Varde
9 Hans Anton Bertelsen Holm, født 9. juli 1699 i Amhede i Egtved sogn, søn af Bertel
Pedersen, herredsfoged i Anst, Jerlev og Slavs herreder og Hedvig
Kirstine Indigrentz. Han gik i Sommersted skole, blev student,
blev skoleholder i en fynsk kongelig skole, så opholdt han sig
nogle år hos sin svoger, birkedommer Ebbesen der boede i gården
Holm i Egtved sogn, hvorfra han har taget sit navn. Dernæst
hører i Kolding latinskole og 1743 præst her. Gift 16. juli
1744 med formandens datter Anne Margrethe Blehr. De fik 3 levende
børn:
1 Anne Margrethe Hansdatter, født 16.april 1745
2 Hedvig Christine Hansdatter, født 6. maj 1747, gift 1767 med
Bertel Vind i Lejrskov
3 Elsebeth Petronelle Hansdatter, født 12. juni 1749.
Han blev begravet i Skanderup kirke 14. november 1755, 56 år
gammel.
10 Peder Winther, den nuværende præst, er født 31. maj
1716, søn af Peder Winther, købmand i Rødby og Maren
Lauridsdatter Fiil, datter af magister Laurids Hansen Fiil, sidst
præst i Landet, Ryde og Ågeby, født 1644, død 10. juni 1720
og Karen Lauridsdatter Vedsted, datter af Laurids Mortensen Vedsted,
præst i Nakskov og Branderslev og halvsøster til biskop Laurids
Thura. Hun er født 1655 og døde i Rødby 1727. Deres børn:
1 Hans Jørgen Fiil, kort tid købmand i Nykøbing, derefter i
Rødby, gift med Sille Snidstrup, steddatter af afdøde Hr. Erik
Dannefer, [præst i Karleby, Horreby og Nørre Ørslev], begge
døde uden børn
2 Laurids Fiil i Rødby, han, hustru og børn er alle døde
3 Margrethe Fiil g.m. Svend Poulsen Copmann, kapellan hos min
morfar efter Hr. Laurids Kjeldsen, utvivlsomt død 1723. Han var
farbror til Nikolaj Copmann, kapellan i Nakskov. Hendes børn:
a Karen gift med Steen Møller, kapellan samme steder, hvor
hendes far var kapellan, begge døde, har efterladt en søn
Henrik Møller, student, nu i København
b Frederikke Dorthea, død ugift
c Johanne Cathrine g.m. birkedommer Junghans i Vordingborg, far
til nuværende borgmester i Kolding. Hun efterlod en søn, der er
købmand i Hamborg
d Anne Margrethe gift med byfoged Fenniger i Fredericia, begge
døde. Deres 2 sønner fik en god arv efter deres farbror, der
var kældermester hos kong Frederik den femte
4 Maren Fiil, min mor. Hendes børn:
a Laurids Winther, købmand i Libau i Kurland
b Nikolaj Winther, der for til søs, død, efterlod en søn Peder
og en datter Judith
c præsten selv
d Søren Winther ved søfarten i Rødby. Han har 4 børn: Peder,
Johannes, Maren og Margrethe.
Han var søn af Nikolaj Winther, kontrollør ved Dragsminde
toldsted ved Rødby, der døde 2.maj 1729, og mor, der blev gift
anden gang med Jørgen Eriksen Willer i Rødby. Hans farfar var
Thomas Winther, præst i Harie og Virkie i Skåne, søn af
Christen Winther, købmand i Holstebro.
Hans uddannelse blev delvis betalt af hans svoger Andreas
Hyllerup i Odense og han blev kaldet 11. december 1755 af
kancelliråd Lautrup.
Han blev gift 16. januar 1756 i København Frue med Gertrud
Henrikke Krag, født 16. august 1730 i Trankebar, datter af
Frederik Krag, sidst præst i Kolding Hospital, død 1764 og Anne
Sofie Schiøtt.
Gift anden gang 21. december 1759 med Dorthe Magdalene Winther,
datter af min farbror nu afdøde Thomas Winther.
De har en søn Peder, født 22. juni 1764.
Hans farbrødre:
1 farbror Thomas Winther, født 11. februar 1685 i Rødby, præst
i Søllested, Skovlænge og Gurreby, men tog sin afsked mod
pension og flyttede til Maribo og siden til København, hvor han
døde 1759. Gift første gang 15. december 1723 på
Øllingsøgård med Dorthe Kirstine Bech, død 1. januar 1739 i
Skovlænge præstegård. Han blev gift igen med jomfru Margrethe
Frederikke Rohde, død Maribo 25. august 1757.
Han havde 4 børn i første ægteskab:
a Rudolf Winther, død
b Frederik Winther, født 25. juli 1727, vinhandler i København.
Han har ingen børn
c Edel Margrethe Winther, født 25. juli 1725, gift med Niels
Bygum, pensionist. De har ingen børn
d Dorthe Magdalene Winther, min nuværende hustru, født 30.
januar 1729
2 farbror Henrik Winther, født 11. februar 1685 som tvilling.
Kapellan i Rødby, men afsat på grund af nogle fejl. Han blev
begravet på Rosengården på Vor Frue kirkegård i København,
hvor også hans tvillingbror kom til at ligge. Gift 1725 med
Elisabeth Vissing, der blev gift anden gang med tidligere
omtalte Andreas Hyllerup i Odense og lever nu som enke i
Odense
3 farbror Arvid Winther, død ugift
4 fars halvbror Søren Masius, præst i Roholte på Sjælland,
efterlod en datter, der blev gift med sin fars successor Frederik
Rasmussen
5 fars halvbror Hans Masius, tingskriver i Halsted på Lolland,
der efterlod en datter gift med Niels Mortensen Falster, degn i
Åstrup på Falster, der har mange børn hvoraf sønnen Thomas er
student.
2 Kirken
Kirken kaldes Sankt Nikolaj kirke
Kirken er af hugget kamp, mens tårnet er af mursten.
Kirken er tækket med bly lige som tårnet på sydsiden, mens der
er tegl på nordsiden.
Kirken har en klokke støbt 1731, da den forrige sprang i stykker
ved ringningen for kong Frederik den fjerde, bekostet af
generalinde Levetzau.
Der er loft overalt med lister, hvorpå der står:
1626 blev dette panelloft samtykt og bevilget af ærlige og
velbyrdige mand Gunder Lange til Bredning, høvedmand på
Koldinghus, Buch, sognepræst og kirkeværge til Skanderup.
På første liste neden for koret:
Al min elend haver jeg heden vendt udi Guds hånd.
Sub Christi custodia nulla sunt pericula 1586. Canutis Magni.
På den anden liste står:
Hvad du begynder og tager for hænde, lad Gud være begyndelse
og ende. Vandre varlig, tær sparlig, tiden er farlig, døden
kommer snarlig.
På den tredje liste står:
Her skulle vi Guds ord høre, dennem af hjertet mærke og
lære, thi alting er forgængelig, Guds ord bliver evindelig.
På den fjerde liste står:
Frygter Gud både mand og kvinde, vender til Ham eders hjerte
og sinde. Thi det siger jeg visselig: Det er ret vej til
himmerig. 1589.
Alteret er med to låger med smukt forgyldt
billedhuggerarbejde. I midten Kristi korsfæstelse mellem to
røvere, på hver låge 6 apostle, Inskriptionen:
Anno 1693 udi kong Christian den femtes alders 47 år er denne
altertavle repareret på kirkens bekostning. Skanderup kirke 6.
september.
Nedenunder er indstiftelsesordene malet med forgyldte
bogstaver og Kristus med sine disciple ved nadverens sakramente.
Nederst står:
Samme år var A. Horne sognepræst til Skanderup menighed og
Iver Thulesen kirkeværge.
På alteret står 2 malmlysestager med denne inskription:
Dessen Leuchter ghab Merten Jenson to Schandrup Kercken to
tenne Nicolaus Altera.
Kalk og disk er af sølv og vejer 30 lod og 3 qvint. På
kalken er der et krucifiks og et våben og denne inskription:
Theodosius Levetzau Skanderup kirkes kalk 1714.
Der er en gammel grøn messehagel, en gammel messeskjorte og
en ny drejlsdug på alteret.
Fonten er en hugget kampesten med et stort messingfad. Ovenover
hænger en pyramide af træ med denne inskription:
1580 baptismus infantium est aquæ regenerationis oc
renovationis Spiritus Sancti.
Prædikestolen er et smukt billedhuggerarbejde, der står på
en støtte af en mandsskikkelse, der i hænderne bærer en tavle
hvorpå der står: Anno Domino 1589.
På himlen står disse udhugne bogstaver:
Propter scelus populi mei percussi filium meum.
På prædikestolen:
Anno 1695. Facta est hæc structura mandasto præsidis Caspari
Marcdani. Futore hujus eclesiæ domino Canuto Magni.
Paulus Mattæus, Markus, Moses, Agnus dei, Aron, Lukas, Johannes.
Inde i prædikestolen på den ene side: David siddende på
knæ med oprakte hænder, krone og scepter liggende for sig og
med ordene: Ps. 118 v.25. O Herre hjælp nu, O Herre lad det vel
lykkes mig.
På den andens side Ezekiel stående med den ene hånd oprakt og
over hans hoved står:
Ez, 3 v.9. 1 Når du påminder den ugudelige etc. C5
Herunder en mand der holder i sin hånd: Se jeg har lagt mine ord
i din mund.
På skriftestolen findes denne inskription:
Completure est hoc opus præsens mandato honesti et nobilis
viri Christierni Lang, Cantoris Rip: Rectore et tutore hujus
eclesiæ Domino Canuto Magni 1577.
På degnestolen er denne inskription udhugget:
Santa Maria ora pro nobis, Maria virgo.
På kirkedøren står der malet:
Jeppe Jepsen Buch, Mette Christensdatter af Nagbølle.
H.D.B.K. Anno 1661.
Over koret hænger et krucifiks.
Der er 28 mandsstole på sydsiden og 16 mandsstole på nordsiden
med 5 sæder i hver.
Der er 22 kvindestole på nordsiden med 5 sæder i hver.
Der er ingen epitafier, men to faner med denne inskription:
Ihro königl. Majestet zu Dannemarken und Norwegen etc.
wohlbestalter Ritmeister unter dem loeblichen Schanischen
Regiment zu Pferde, der wohledle und wohlmannhafde Hans Klein,
geboren in Lande Braunschweig im Unter Hohendorf, gestorben in
Schanderup 13. nov: 1692 in 70 Jahre seines Alters. Dessen Seele
Gott gnädig sei.
I koret er en åben begravelse fyldt med jord, men da min hustru døde, blev det af kirkeejeren kancelliråd Lautrup tilladt at nedsætte hende i samme begravelse. Dan man ryddede jorden fandt man en gammel egekiste og en barnekiste, men ingen inskription, så jeg ved ikke hvem det er. De står der stadig sammen med min hustru og min datter.
Kirkegården er inddiget med kampesten.
Den nuværende kirkeejer er Frederik Lautrup til Estrupgård i Malt sogn, der også har købt Anst og Gesten kirker samt noget bøndergods i Lille Anst og Roved 1753 af fru generalinde Levetzau til Bygholm for 10.000 rdl. hvoraf kirkens værdi er 3000 rdl. General Levetzau købte den af kong Frederik den fjerde.
3 Kongetienden
er tillagt rektor i Fredericia, men er bortforpagtet.
4 Sognet
Grænser til Seest, Hjarup, Vamdrup, Store Anst og Lerjrskov
sogne.
Længden fra syd til nord er 1 mil og fra øst til vest er ¾
mil.
I sognet løber Toldskelsåen gennem Drabæks mølle og
Rollesmølle
Byer:
Skanderup
Gelballe
Nagbøl med præstegården
Dollerup
Lunderskov
Enlige steder:
Drabæks mølle
Rollesmølle.
Byens navn skal tidligere have været Skarntrup.
Der skal have været en herregård på Skanderup mark ,hvor
der endnu ses rester af en vold og rester en vej dertil.
Der sås rug, havre og boghvede og kun lidt byg.
Jorden bruges i 5 år og hviler i 5 år.
Desuden er der en del kvægopdræt.
Nagbøl og Dollerup beboere er begyndt at opdyrke heden. Her er også nogle moser, hvor der kan skæres tørv.
Alle byer har både bøge og egeskov.
I Dollerup sø fiskes skaller, gedder aborrer.
Her er harer og ræve, undertiden hjorte, hinder og dådyr.
Kreaturerne i skoven bliver undertiden ilde tilredt af ulve.
Der er vildgæs, vildænder og snepper og undertiden et par
svaner.
Der er grovsmede, skræddere, hjulmagere, tømrere og snedkere samt nogle væversker.
Der er 356 personer over 12 år.
Der fødes 16 til 23 og dør 16 til 20 om året.
Der er 6 fattige i sognet.
Anst herredsting har været holdt på en høj på Dollerup mark.
Der er en kongelig skole, bygget 1724, og Gelballe har ansøgt om
at få en.
Præstegården
Da det gamle ladehus skulle nedbrydes for at give plads til et
nyt fandt man denne inskription på et dørtræ:
Gud ved sin søn være deres løn
som villige ville være
Med tømmer og tag, gods og umag
Nagbølle præstegård at forære
Præstegården lå tidligere på Nagbøl hede nordvest for
kirken på en toft, der hed Tammesbøl og beboedes af en
papistisk præst Thomas, der siges at være blevet dræbt af
sognemændene fordi han ikke ville flytte præstegården ned
til byen, hvor den ligger nu.
Den er indløst for 100 rdl. fra Konventshuset.
Underskrevet Nagbøl præstegård den 1. maj 1769 af P.Winther.
Verst og Bække sogne
1 Præster
1 Stefan Sørensen. Der et gammelt epitafium over ham, men det er ganske ulæseligt
2 Mads Stefansen
3 Niels Tjøstrup [dvs. Gødstrup]
4 Mads Poulsen Buch
5 Søren Nielsen Gamst, ordineret 1669
6 Anders Ho, kaldet 1679
7 Elias Biener, søn af en renteskriver i København, gift med et fruentimmer, der har været opdraget i hans barndomshjem
8 Peder Friis, gift med formandens enke
9 Hartvig Splet, efterlod en søn, der blev degn i Skodborg [i Frøs herred], en søn, der blev farver i Vejle og en datter, der blev gift med en skrædder i Øster Gesten og døde i første barselsseng
10 Niels Tøxen, født 9. december 1686, søn af Peder Tøxen,
præst i Varde Sankt Nikolaj og Margrethe Nielsdatter Arensberg,
datter af Niels Arensberg, præst i Varde Jacobi, student fra
Kolding, gift i Nørre Bork 17.maj 1716 med Hedvig Pedersdatter
Folkeman, enke efter Isak Klit. Hun døde maj 1740, uden børn.
Gift anden gang i oktober 1740 med Anne Magdalene Friede, datter
af Peder Friede, præst i Lejrskov. Han fik ingen børn i nogen
af ægteskaberne. Han døde i Almind 15. maj 1755 og er begravet
på Almind kirkegård.
Han var først kapellan i Nebel og Lydum indtil præstens død
1718, dernæst personlig kapellan i Højelse til 1719, så
personlig kapellan i Vordingborg til 1728, da han blev kaldet til
Verst og Bække af kong Frederik den fjerde.
Han ville ikke indføre Pontoppidans katekismus. Derfor blev han
afsat ved dom og fik 100 rdl. om året, som den nuværende
sognepræst har betalt ham til hans død.
Han udgav:
1 Davids ebraiske harpe, stemt efter den danske kirkes toner
2 Liden historisk opmuntring i 1734
3 Compendium historiæ universal (på latin)
4 Compendium hist. eclesiast. (på dansk)
5 Obeservationes biblicas (over det gamle testamente) i 1737
6 Observationes biblicas ( over det ny testamente)i 1739
11 Niels Finkenhoff, frasagde sig kaldet før han kom, han var kapellan i Trondhjem stift i Norge og nu præst i Froen i Gudbrandsdalen
12 Iver Pedersen Hagelund, den nuværende præst, født 20. august 1712, søn af en bonde i Ferup i Lejrskov sogn, student fra Kolding, teologisk kandidat 23. november 1744, kaldet 10. december 1747 af kongen, gift ved adventstide 1748 med Margrethe Bützow, datter af Niels Jochum Bützow, præst i Vejen og Læborg. Gift anden gang med Conradine Christiane Colding, datter af præsten i Vejlby og Homå. Ved brylluppet tjente hun på Estrup, trolovet på Estrup 1. september 1760, bryllup i Verst 5. november 1760. Af hans børn lever endnu 2 sønner og en datter, der er i præstegården.
13 Niels Ebbesen er kaldet til successor, når kaldet bliver ledigt.
2 Kirkerne
Verst kirke
er af firkantede hugne kampesten. Taget er af bly undtagen et
stykke på nordsiden og på våbenhuset. Der er en klokke med
indskrift "Ave Maria", men intet tårn.
Kirkens loft er af fyrretræ lagt oven på bjælkerne.
Alteret er af egetræ med nogle lister med årstallet 1688 og med
ordene:
"Se det Guds lam, som bærer verdens synder". Midt på tavlen er
Kristus og apostlene, der indstifter det hellige alterets
sakramente. På venstre side er et billede af Kristus på korset
og på højre side Kristi opstandelse. Alteret er bekostet af
ritmester Theodosius Levetzau.
Kalk og disk er af tin, messehagel af rødt fløjl, alterklæde
af hvidt lærred og messesærk af fint lærred.
Fonten af udhulet kamp uden inskription.
Der er 16 mandsstole og 15 kvindestole, hver med 5 sæder samt 4
små stole hver med 2 sæder.
Der er et kampestensgærde omkring kirkegården.
Kongen har ejet kirken indtil sidste auktion, hvor den blev solgt
til justitsråd Saxesen, men nu ejes den af en bonde Christen
Høllet.
Bække kirke
består dels af hugne kampesten, dels af brændte sten. Den er
tækket med bly og har intet tårn.
Klokken har denne inskription:
MDC
Konning Christian den fjerde udi Casper Markdanner lensmands tid
er denne klokke støbt til Bække kirke.
Hr. Stefan
Sørensen, sognepræst, Poul Sørensen kirkeværge
(og noget andet ulæseligt)
J.H.S.
Kirken har et umalet loft under bjælkerne.
På alteret står årstallet 1573 og der er et billede af
Johannes døber, der med sin finger peger hen på et billede af
Kristus og der står: Se det guds lam etc.
Desuden står 5 parter af Luthers katekismus med forgyldte
bogstaver.
Kalk og disk er af tin, uden inskription.
Messehagel af sølvmoer og messesærk af mådeligt hvid lærred.
Fonten er en hulet udhuggen sten uden inskription.
På prædikestolen er de 4 evangelister afbilledet og disse ord:
Hr. Niels Christensen, Stefan Poulsen, kirkeværge.
Salig er den som frygter Herren og går på hans veje.
Over kirkedøren er en egetavle med et billede af en hånd,
der holder verdens klode og ordene:
Salvator Mundi - Gud bevarer din indgang og udgang fra
nu af og til evig tid.
Der er 20 karlstole og 28 kvindestole med 5 sæder i hver.
I kirken var der en åben begravelse, der nu er fyldt med jord.
I den lå Hr. Poulsen fra Hundsbæk, der få dage før han døde
havde sagt til præsten Iver Pedersen Hagelund, at han ville
begraves i kirken, så han stedse kunne se på præsten ud fra
Siraks bog 41.12, og det i overværelse af hofjægermester
Bachmann og kancelliråd Claudi. Da gravstenen ikke var kommet
på plads, faldt 20 mennesker ned i graven og slog kistelåget i
stykker. For at ikke skulle ske igen, blev graven fyldt med jord.
Kirken blev solgt af Frederik den fjerde til Peder Tonbo på
Hundsbæk for 506 rdl, dernæst til Hr. Poulsen på Hundsbæk og
nu ejes den af Peder Poder i Bække kro, der måtte betale 2150
rdl.
3 Kongetienden
ejes af Kolding Hospital efter fundats af 1558 fra kong Christian den tredje, både i Verst og i Bække.
4 Sognene
Verst sogn
grænser til Jarup, Lejrskov Gesten, Læborg, Bække, Vorbasse og
Egtved.
Fra syd til nord er 2½ fjerdingvej og fra øst til vest er 2
fjerdingvej
Der ingen å, men to bække, som der ingen bro er over, selv om
det behøves.
Byer:
Verst med præstegården
Torper:
Torsted
Husted
Tersbøl
Margretesbjerg
Der er 115 personer over 12 år.
Der dør 6-7 om året og fødes samme antal.
Der er 2 fattige i sognet.
Der er en kongelig skole fra Fredrik den fjerdes tid muret i sten
og med tegltag.
Der holdes skole fra rugsæden er lagt i jorden til påske.
Hver lodsejer i Verst og Husted har et stykke skov.
Der er flere moser. Der graves tørv i nogle af dem.
Der er en stor sø, hvori der fanges gedder, aborrer, skaller og
ål.
Der er hjorte, hinder, rådyr, harer, ulve, ræve og brok.
Der er urhøns, brokfugle, hjejler, snepper, og af og til
vildænder og gæs i søerne.
Der er en tømrer, en træskomand og nogle vævekvinder.
Bække sogn er annekssogn
og grænser til Læborg, Brørup, Vorbasse, Verst og Gesten.
Byer:
Bække med anneksgården
Asbo
Kragelund
Skøde.
Der er en smed i Bække og 2 hjulmagere i Kragelund samt et
par skræddere.
Der er 180 personer over 12 år.
Der dør 8-10 om året og fødes 10-12.
Der er en proprietærskole i Bække oprettet 1742 med fundats af
1743 oprettet af den største lodsjer i sognet: Peder Tonbo på
Hundsbæk
5 Herregårde
Ingen.
6 Antikviteter
I Verst sogn findes en stor høj, der kaldes Gudsbjerg, da
stenene til kirken er taget i den.
Der er en lille høj, som jeg har åbnet og deri var 3 offerknive
af flint, som de hedenske præster har brugt ved ofringer
I en anden høj fandt jeg en guldring, et stykke af en kårde,
der havde været emaljeret og nogle urner.
I Bække sogn står en højtoppet sten på 3 alen ved siden af
vejen fra Asbo til Bække, på et sted hvor en kvinde i gammel
tid skal være blevet voldtaget.
På Bække mark står en meget stor sten, der kaldes Svingling
stenen i skikkelse som forstavnen af et skib, i omkreds 26 alen.
Der er flere høje på Bække mark, hvoraf en kaldes Kollegems
høj, hvor der siges at være en kæmpe begravet.
7 Bedste næring.
Der sås rug, boghvede, så meget at noget heraf kan sælges i
Kolding, og mindre byg og havre.
Jorden bruges 5 år og hviler 5 år.
Underskrevet Verst præstegård 18. maj 1768 af Iver Pedersen
Hagelund.
Brusk herred
[Almind sogn] [Eltang og S. Vilstrup sogne] [Harte og Bramdrup sogne] [Herslev og Viuf sogne] [Ø. Starup og V. Nebel sogne]
Almind sogn
1 Præsterne
1 Jørgen Mortensen 1566
2 Hans Poulsen 1567
3 magister Jens Sørensen
4 magister Anders Mikkelsen 1591, der blev biskop i Bergen 1608
5 magister Povl Povlsen 1612
6 Jens Sørensen Hundevad, først rektor i Kolding, siden præst her 1632
7 Ancher Mogensen 1666
8 Søren Sager 1680
9 Søren Vejby 1700
10 Christian Kjærulf, der 1708 blev kaldet til Starup og Vester Nebel
11 Magister Frederik Lehmeyer, der 1646 blev kaldet til Stubbekøbing med annekser på Falster
12 [Rudbek Mogensen] Lucoppidan, der døde 1749
13 magister Oluf Westphal, den nuværende præst, født 7. juni 1715, søn af Niels Westphal, kongens sejl- flag- og kompasmager ved Holmen i København, der var født i Visby på Gulland, men døde i København 1762 i sin alders 82 år og Anne Busch, død 6. februar 1729, præst i kongens orlogsflåde 1743, i Kolding Hospital 1746 og residerende kapellan i Kolding og præst i Almind 11. december 1750. Gift 16. juni 1747 med Otilia Birgitte Galskjøt, datter af Thomas Galskjøt, by- og rådstueskriver i Holbæk og Johanne Gurie Hansdatter, datter af Hans Jensen, den første præst på Søkvæsthuset i København, der døde 1699. De har ingen børn.
2 Kirken
er bygget af grå tilhuggede kampesten, mens tårnet er af
brændte sten. Tårn, våbenhus og kirkens nordre side er med
tagsten, mens kirkens sydlige tag er med bly.
I tårnet er en klokke med denne inskription:
Kirken har fyrretræsloft og tårnet en hvælving.
På alteret er der i midten er der et billede af nadverens
indstiftelse og ordene: Hvo som æder og drikker uværdelig etc.
Herunder står: Du befalede mig at bygge et tempel og et alter i
din boligssted, hvilken altertavle Anders Andersen møller i Dons
Mølle og hans kære hustru Kirstine Jensdatter Due har bekostet
1682. Til venstre herfor mellem to søjler Moses med 2
stentavler. På den ene tavle står de 3 første bud med
hebraiske bogstaver og på den anden de 7 sidste. Desuden står:
Forbandet være hver den, som ikke holder alle ordene, som står i
denne lov. Til højre mellem to søjler et billede af Johannes,
der med sine fingre peger på et lam, han har under armen og
ordene: Se det Guds lam, som bar al verdens synder. Øverst
står Vor Herre og bærer på et kors.
Den nederste del af alteret er dækket af egetræ, hvor der
står:
Gud til ære og kirken til beprydelse har Anders Andersen Møller
ladet dette alter beklæde 1681.
Gud byder alle mennesker alle vegne at gøre pønitense . Apostl.
gern. 17
Guds ord er rene og de er deres skjold som tro. Ordsprog. 30
Kommer, lad os love Herren glædelig, lad os komme med tak for
hans ansigt. og fryde ham med salmer.
På skriftestolen står:
Er Gud med os, hvo kan da være imod os
Så elskte Gud verden, at han gav sin enbårne søn. Johan: 3.
kapitel
Sandelig, han bar vore sygdomme og tog vor pine på sig. Esaj:
53.
På degnestolen står:
Mine øjne har set din frelse. Luk. 2
Jeg vil synge om nåde og ret og sige dig lov Herre. Davids salme
Retfærdigheds sol skal opgå for eder som frygte mit navn. Mal.
4.
Der er en messehagel af rødt fløjl med et kors på ryggen og
en messesærk samt alterdug og alterklæde af rødt plyds,
bekostet af kong Frederik den femte.
Kalk, disk af forgyldt sølv og oblatæske af sølv med et kors
og ordene:
J. H. S.
Almind kirke, da værger Jørgen Madsen og Christen Andersen 1695
Tog Jesus brødet, takkede og brød det, og gav disciplene det og
sagde: Tager det. det er mit legeme.
På bægeret og på fadet står:
Almind kirke kalk og disk som er forbedret anno 1664
Fonten står ved den søndre side i kordøren og er udhugget i
en kampesten med et messingfad med et billede af det forbudne
træ og slangen og med denne inskription:
Simon Sørensen den ældre af Dons beæret mig med dette fad
som kirken selv meddeler, da min værge, god, glad, tro og
flittig, kristelig i sit levned al sin tid, tårnet færdigede
han på og søgte kirkens gave med flid 1697.
Prædikestolen er på sydsiden af kirken med en muret trappe. Mellem fem piller står de fire evangelister og ovenover står: Prædik ordet, hold ved i tide og i utide og nedenunder: Jeg haver ikke behagelighed i den ugudeliges død.
Der er 29 mandsstole og 21 kvindestole.
Bag i kirken er to lukkede stole. Den ene tilhører krigsråd
Ludvigsens gård, den anden Dons mølle.
På kirkegården er der 3 ligsten, den ene:
Herunder hviler velædle og velbyrdige Simon Seest kongelig
majestæts virkelige kammerråd og regimentsskriver ved Kolding
rytterdistrikt, fød. 8. februar 1708, kom i ægteskab 10.
december 1745 og saligen i Herren hensovet 7. november 1763. I
livet tjente han sin gud i oprigtighed og sin konge med troskab,
ryttergodset med redebonhed, de trængende med gavmildhed og sit
hus med gode eksempler. Denne mand hun ikke glemmer som er ben af
mandens ben, men med tak hans aske gemmer under denne lagde sten,
som skal skjule og tildække tvende her forenede til Gud siden
vil opvække dem med alle helgener. Sov min Simon, sov rolig, du
sov hen i Herrens fred, hos dig Anna venter bolig, hisset med dig
salighed. Den salig fru er fød 1707, døde 17 .
Præsten oplyser, at hun hedder Anne Bredahl
Den anden ligsten:
Herunder hviler tvende ærlige hjerter. Manden salig hr Niels
Pedersen Tøxen, født i Varde 1686 og død i Almind 1755 tillige
med sin dydige hustru Anne Magdalene Pedersdatter Friede, født i
Lejrskov præstegård anno 1696, død i Almind 1762. Gud give dem
en glædelig opstandelse
Den tredje ligsten:
Herunder hviler tvende ærlige ægtefolk. Manden salig
Christen Rasmussen, fød i Dons 1678, død i Almind 1765, levet i
ægteskab med 3 koner i 67 år. Den sidste, som endnu lever er
Maren Thomasdatter, født i Tavle Nebel 1701, død i Almind 17 .
Gud give dem en glædelig opstandelse.
Begravelsen af deres datter:
Herunder hviler Mette Christensdatter, født 1736, død 1748.
Kirkens nuværende ejer er Rasmus Drejer, møller i Dons mølle, der købte den af kongen ved auktionen over Kolding rytterdistrikt i 1765 for 2390 rdl.
3 Kongetienden
ejes af Rasmus Drejer i Dons mølle, der købte den af kongen i 1765 for 2700 rdl.
4 Almind sogn
På Almind mark ses endnu rudera af et slot, der har ligget på Kongensholm og formentlig været syslets samlingssted i Almind syssel.
Sognet grænser til Kolding, Eltang, Vester Nebel, Viuf og
Vilstrup.
Fra øst til vest er der ½ mil og fra syd til nord mellem 1 og
1½ fjerdingvej.
Der er ingen bro over åen, der løber fra øst mod vest, da landevejen fra Kolding til Vejle går gennem nabosognet Viuf.
Byer:
Dons
Mosevrå
Almind med anneksgården
samt Dons mølle
Der er ingen præstegård, da sognepræsten er kapellan i Kolding og bor der.
5 Herregårde
ingen
6 Mærkværdigheder
ingen undtagen den tidligere meddelte Kongensholm
7 Bedste næring
er rug og lidt byg, havre og boghvede. Rugen sælges i Kolding
og Fredericia.
Jorden dyrkes 5 år og hviler 5 år.
Der kan sælges lidt tørv til Kolding og Fredericia.
I Dons mølleå og Dons sø kan fiskes brasen, gedder og aborrer.
Fiskeriet tilhører Dons mølle samt Dons og Vester Nebel byer.
Der er harer og agerhøns og af og til lidt vildænder.
I sognet er der hjulmand, smed og snedker.
Husene er af bindingsværk med stråtag undtagen krigsråd
Ludvigsens gård i Dons, der har brandmur til gaden.
Der er 202 personer over 12 år.
Der fødes 6-8 personer om året og dør lige så mange. Der er
1-2 brudepar om året.
I Almind er en skole oprettet af Frederik den fjerde.
Underskrevet Kolding den 18. juni 1768 af O. Westphal.
Eltang og Sønder Vilstrup sogne
Selve indberetningen af 2. december 1766 er her ikke, så dette er kun nogle få tilføjelser til den.
Eltang sogn
grænser til Taulov, Bramdrup og Almind sogne. Mod syd grænser
det til Holsten, [dvs. Slesvig].
Dets bredde er ½ mil og længde 3 fjerdingvej.
Byer. Her er alle beboeres navne og hartkorn angivet:
Lilballe
Eltang
Bjert
Strandhuse
Nyby
Der sås rug, vinterhvede, byg, havre, boghvede, ærter,
vikker, hør og hampefrø, men mest havre.
Jorden bruges 5 år og hviler 5 år.
Der er ræve, brokker, mårer, oddere, ildere, hjorte, hinder,
rådyr og harer og en sjælden gang ulv.
Der er vildgæs, svaner, ænder, agerhøns, kramsfugle, ørne,
høge, glenter, ravne, krager, ugler.
Der er smede, hjulmænd, træskomænd og vævere.
Der er 532 personer over 12 år.
Der fødes 30 personer om året og dør samme antal, nogle år
mere, nogle år mindre.
Der skole i Eltang og i Bjert efter kongelig forordning af 1721.
Altertavlen er forgyldt og malet hvid og grøn med et billede af Moses med lovens tavler og Kristus med sit kors samt et billede af nadverens indstiftelse. Inskriptioner er tidligere meddelt.
Præsterne er anført i indberetningen af 2. december 1766 og
her kan kun tilføjes at
Peder Emmerlev blev begravet 6. juli 1719 og
Ulrik Selmer blev begravet 20. december 1726.
Af mit vita kan kun til føjes at jeg blev student fra Horsens
1720, blev kapellan i Skanderborg 11. februar 1723 og slotspræst
i Skanderborg 26. marts 1725.
I mit ægteskab har jeg avlet 15 børn, hvoraf de 4 lever.
Sønder Vilstrup er annekssogn, der
grænser til Taulov, Almind, Eltang, Herslev, Smidstrup og Viuf sogne og er ½ mil på begge leder.
Byer:
Sønder Vilstrup
Skovsgård
Landerupgård.
Her anføres alle beboernes navne og gårdenes hartkorn.
De varer, der sælges udføres med skib til København fra Skærbæk i Taulov sogn.
Der er 162 personer over 12 år.
Der fødes 10 personer og dør 10 om året, mere eller mindre.
Underskrevet Stenderup præstegård den 10. februar 1768 af J. H. Seidelin.
Harte og Nørre Bramdrup sogne
1 Præsterne
Der angives hvilket år, præsten er kaldet og hvor mange år han var i kaldet
1 Niels Hansen, 1539, 1 år
2 Hans Kneus, 1540, 51
Han var provst i Brusk herred og boede i Kolding
3 Poul Kneus, 1592, 28
4 Niels Jørgensen, 1620, 13
Han var tidligere præst i Kolding hospital
5 Niels Simonsen, 1633, 13
6 Mads Olufsen, 1646, 13
7 Christen Madsen, 1659, 35
formandens søn. I hans tid brændte præstegården
8 magister Eskild Busch, 1694, 20
gift med formandens enke. Forflyttet til Vejle og Hornstrup
9 Henrik Sytkam, 1714, 16
Havde været skibspræst. Ved hans tiltrædelse blev Vranderup by
og mølle taget fra Harte sogn og henlagt til Seest sogn
10 Christian Søby, 1730, 4
Havde været præst i Kolding hospital
11 Jørgen Mørch, 1734, 19
Havde været kapellan i Hellevad, Ørum og Hellum i 17 år og i
Vrå, Serridslev og Emb i ¾ år
12 Lars Haagen, den nuværende præst
født 28. oktober 1713, søn af Hans Haagen, købmand i Rødby og
Karen Larsdatter Ziir, der begge døde i hans barndom. Informator
i Vajsenhuset i København i juli 1742, kaldet 3. februar 1753
hertil. Gift 19.juni 1754 i Ålborg med Margrethe Hansdatter,
født i Alslev ved Tønder.
2 Kirkerne
Harte kirke
er bygget af firkantede huggede grå sten, mens tårn og
våbenhus er af mursten. Kirke og tårn er blytækket, mens
våbenhuset har teglsten.
Tårnet blev fra hvælvingen af og op nyopført i 1758.
På tårnets vestside står Frederik den 5 og 1758, som er
reparationsåret og på tårnets sydside står P. B. der er
bygmesterens navn Peder Bertelsen.
Altertavlen er opsat 1618 og renoveret 1700.
På alteret er der 2 messinglysestager med årstal 1676 og
bogstaverne G. G.
På kalkens fod står: P.A. og K. W. M. S. og ordene: Forbedret
og forgyldt på Harte kirkes bekostning 1704.
På disken står: Denne disk hører til Harte kirkes kalk 1705 og
i bunden står: Istam patellam longiusculi horrificis sacrilegi
numis denuo conficiendam curavi E. B.
En sølvæske til brødet, hvor der står: Lars Christensen Paaby.
Maren Eriksdatter Frost 1737. Den haver vi til Harte kirke givet
af en godvillig hånd af Herrens lån til Herrens alter givet.
Præsternes begravelsessted i jorden på den søndre side i koret
er lukket med en trælåge.
I koret er der en ligsten hvorpå er udhugget en mand og hans 3
hustruer i fuld korpus:
Poul Abildgaard 1563
Karen Ulfeld 1547
Kirsten Timandsdatter 1557
Kirsten Ulfeld.
Under deres fødder står:
Her ligger begravet ærlige og velbyrdige mand Poul Abildgaard
til Vranderup med sine kære hustruer to, den tredje agter og her
at bo. Frue Kirsten Ulfeld monne hun hedde. Hun lod denne sten
bekoste og rede det år en sankt Bartholomæi dag vel fro, kaldte
Gud ham til evig ro 1563. Gud være os alle nådig.
I vestenden ved tårnet er indrettet et pulpitur til mand- og
kvindekønnet, opsat 1699 og malet 1700.
På 2 sorte standarter i kirken står:
Den velædle og velmandhafte Hr. ritmester Johan Valentin
Schubart, barnefødt udi Thyringen udi Erfurt 17. december 1627,
har været i ægteskab 2 gange med velbårne jomfru Mette Kaas og
avlet med hende 13 sønner og 1 datter. Anden gang med jomfru
Mette Busch /: magister Eschild Busch' søster :/ og avlet med
hende 3 sønner og 1 datter. Tjente deres majestøt i Danmark i
58 år, har overleveret sin sjæl udi Guds hånd mandagen den 18.
august 1709 udi sin alders 81 år og 8 uger og ligger begravet
her neden under i Harte kirke.
I kirkens tårn er der en åben begravelse med to sprinkelværk-jernlåger (efter tilladelse af 1753) for von der Lyth til Vranderup Hovgård. I begravelsen er der 3 lig: Frue konferensrådinde Klingenberg, mor til frue kammerherreinde von der Lyth og 2 af deres børn. Oven over jerndørene findes herrens våben: en ørn med en klode i højre fod og fruens våben: en klokke og 2 løver.
På kirkegården findes en begravelse med 2 ligsten:
På Hr Jørgen Mørchs sten står:
De som undervise andre skal skinne som den udstrakte
befæstning. Dan. 12:3.
Herunder hviler Hr. Jørgen Mørch, barnefødt i Vendsyssel 1691,
fordum kapellan for Hellevad, Hellum og Ørum i 18 år,
sognepræst i Harte og Bramdrup i 18 år og 5 måneder, levede i
ægteskab med sin efterladte hustru Anna Margrethe Thorup i 18 år
og 6 måneder, døde i Påby den 8. januar 1753.
Hvil sødt Hr. Mørch fra nag til dommens store dag. Imidlertid i
ære dit støv blandt os skal være.
På hans hustrus sten står:
Allerøverst her ligger vel indpakket asken af en Jesu brud,
som hos os har levet stakket, men nu lever hos sin Gud.
Den 24 marts 1700 blev hun født til verden i Børglum
præstegård og i dåben genfødt til himlen 27. marts 1700, da
hun blev kaldet Anna Margrethe Thorup. Hun levede i jomfrustand i
34 år, i ægtestand i 18 år og 6 måneder med velærværdige Hr
Jørgen Mørch, sognepræst for Harte og Bramdrup og endelig
efter 1 år og 5 måneder enkestand døde i Pjedsted den 2.juni
1754.
Vel hun levede, sødt hun endte sine møjefulde år. Fordi hun
sin Jesum tjente, nådelønnen hun nu får.
Kirken har været ejet af kongen indtil den ved auktion nu er solgt til doktor Gudme, stiftsprovst i Ålborg. Han ejer også jus vocandi.
Bramdrup kirke
Kirken er annekskirke og er bygget af grå firkantede
kampesten, mens tårnets øverste del er af mursten. Kirkens tag
er med røde tagsten mens tårnets er af bly og nuværende
kirkeejer Apoteker Eilschou i Kolding har bekostet en forgyldt
vindfløj med hans og kærestes bogstaver C. C. E og A. F. og
årstal 1765.
Kalk og disk er renoveret og forgyldt af nuværende ejer med
navnene Christian Cornelius Eilschou og Anna Flye 1765.
De har også givet en ny fløjls-messehagel med tykke og brede
guldsnore.
3 Kongetienden
Harte kirkes kongetiende har været ejet af kongen indtil den
ved auktion er solgt til overauditør Seidelin i Fredericia.
Bramdup kirkes kongetiende tilhører apoteker Eilschou.
4 Sognene
Harte sogn
Byer:
Påby
Harte
Rådvad
Stubdrup
Ejstrup
Enlige steder:
Stenvad mølle
Lynggård
Brødsgård
Stallerupgård med en stampemølle og et teglværk.
Bramdrup sogn
Byer:
Bramdrup
I Harte sogn er der 3 fattige
I Bramdup sogn er 2 fattige
5 Herregårde
ingen
6 Antikviteter
Der har tidligere været en dyb sø vest for Harte kirke, der fik tilledt vand fra Stallerupgård og Dons søer med et saltværk, der blev oprettet på kong Hans foranstaltning, men ikke var i brug ret længe. Saltgruben ses endnu lige som nogle pæle i jorden og nogle grøfter. Denne Harte sø er for omkring 70 år siden brudt gennem sine dæmninger, så vandet løber ud i engene
7 Bedste næring
Der dyrkes rug og boghvede og mindre byg og havre.
Underskrevet Påby præstegård 10. maj 1766 af L. Haagen.
Herslev og Viuf sogne
Indberetningen er her ikke, kun et brev fra Niels Friborg, præst i Herslev og Viuf.
Først takkes for biskoppens besøg i Viuf præstegård og så følger supplerende oplysninger om præstens forældre:
Min far var Niels Frandsen, præst i Hunseby, død 1731, hvis forældre var Frands Nielsen, købmand i Maribo og Elsebeth Sørensdatter, der blev ganske ruinerede som alle andre i Maribo under svenskernes belejring af København, så de flyttede til Hunseby, hvor de købte en lille gård. Deres søn på 7 år gik til præsten og bad ham hjælpe sig med at komme i Maribo latinskole, hvilket skete.
Niels Frandsen blev rektor i Stubbekøbing og senere præst i Hunseby, hvor han formåede at få frue Søster Lerche, enke efter geheimeråd Knuth til Knuthenborg, til at oprette et hospital for 8 lemmer og en skole i Hunseby.
Niels Frandsens børn:
1 Samuel Nielsen, degn i Kirke Værløse, død
2 Echardt Christian Nielsen, var forvalter på Vemmetofte
Kloster, nyder nu pension herfra og bor i Slagelse
3 Niels Nielsen, præst i Herslev og Viuf, (som er præsten selv)
4 Frands Richard Nielsen, skriver på kompagnikontoret på Sankt
Croix, død
5 Adam Christoffer Nielsen, skræddersvend i København
6 Ditlev Frederik Nielsen, kancellibud i Glückstadt, død
7 Elisabeth Marie Nielsdatter, enke efter Frederik Holm, præst i
Svanninge på Fyn
8 Charlotte Kirstine Nielsdatter g.m. [Andreas] Desington, præst
på Fejø
9 Eleonora Margrethe Nielsdatter g.m. Johan Ernst Boldich, præst
i Hunseby, begge døde
10 Søster Nielsdatter g.m. Peder Schmidt, degn i Hunseby, begge
døde
11 Sidsel Nielsdatter g.m. Anders Larsen, borgmester i Nyborg,
begge døde.
Underskrevet Herslev præstegård den 7. december 1765 af N.
Friborg.