[Ulfborg herred]    [Vandfuld herred]    [Vester Horne herred]    [Øster Horne herred]   

---

    Materialet ligger i 4 pakker.

De øvrige pakker: [Herred A-G]   [Herred H-L]   [Herred M-T]

---

Udarbejdet af Erik Brejl. Ribesvej 3. 6950 Ringkøbing.
Oplysninger i kantede parenteser findes ikke i den aktuelle tekst.

---

Ulfborg herred

[Ulfborg herreds gejstlige skifteprotokol]

[Felding og Tvis sogne]    [Holstebro sogn]    [Husby sogn]   

[Idum sogn]    [Staby sogn]    [Ulfborg sogn]    [Vinding og Vind sogne]   

---

Felding og Tvis sogne

1 Præsterne

1 Mads Christensen, kaldet af Claus Ulrik Mormann til Tviskloster

2 Laurids Pedersen Grøn, gift med Anne Ibsdatter, død 1700

3 Frands Hvas, kaldet 22. juli 1700 af frue Anna Dyre til Tviskloster og søster Elisabeth Dyre til Krogsdal. Han ægtede formandens enke og derefter Anne Strømborg fra Vinderslevgård i Århus stift

4 Frederik Richardt, kaldet 13. september 1726 i comunion af Niels Ibsen til Tviskloster og Janus Friedenreich til Krogsdal. Han ægtede formandens enke

5 Niels Sommer, kaldet 1729 af kong Frederik den fjerde, gift med en datter af Clemen Fogh, præst i Hviding syd for Ribe. Hun lever endnu i sit enkesæde i København

6 [Damianus Christensen] Knudsen, den nuværende præst, kaldet 10. juli 1749 af Janus Friedenreich til Palstrup og Krogsdal, gift med Ellen Møller, født på Kølskegård i Vendsyssel.

2 Kirkerne

Nørre Felding kirke
er en lille kirke uden tårn.
Altertavlen er givet 1592 af kirkens ejer Poul Munch og frue Elsebeth Juel til Krogsdal og fornyet af daværende ejer Elsebeth Dyre, hvis våben på fædrene og mødrene side ses på tavlen. Der er et forgyldt krucifiks med indstiftelsesordene.
De næste ejere har været Christen Linde og nu sidst Hr. Friedenreich, der har arvet den efter sine forældre.
Kalk og disk af sølv er bekostet 1587 af Poul Munch og frue Elsebeth Juel

I vestenden af kirken er en åben begravelse, der siges at være for 3 præster og en student:
Laurids Pedersen Grøn
Frands Hvas
Frederik Richardt
og en student, der boede på Krogsdal,
men der er ingen kisteplade eller inskription.

Tvis kirke
Da den gamle store kirke var nedfaldet, blev et ridehus indviet til kirke i 1698, bygget syd-nord. Der er intet tårn.
Øverst på alteret mod nord står der Jehova med hebraiske bogstaver. Nedenunder er der et billede af Kristi fødsel og de vise mænd, hvorunder der står:
Det lys er kommet og Herrens herlighed er opgangen over dig. Es. 60
På begge sider står familien Schildts zirater og to kontrafejer i alabast. Det ene af Kristus hvorunder der står:
Nåden og sandheden er bleven ved Jesum Christum,
det andet af Moses, hvorunder der står:
Loven blev givet ved Moses

På skriftestolen står under et billede af den forlorne søn:
Fader, jeg har syndet mod himlen og for dig, og jeg er ikke værdig at kaldes dit barn.

På degnestolen ses den rige mand og døden, der rækker ham hånden. Der står:
Det hjælper ej at sige nej
mod døden skal vi vandre,
al verdens gang, den vej så trang,
tillige med hverandre.

Sprinkelværket ved alteret er smukt malet med herskabets signaturer: I. H. A. M.

På prædikestolen første kvart ses et kors og en udrakt hånd fra skyen, der holder en krone og ordene:
Se korset det trykker, men kronen den smykker
I den anden kvart ses en udrakt hånd fra skyen, der holder en bog og ordene:
Ordets bog for dig tillukkes, når om Åndens hjælp ej sukkes.
I den tredje kvart ses et hjerte og en udrakt hånd fra skyen, der holder en hammer og ordene:
Hårde hjerter, demant lige, vil for ordets straf ej vige.
I den fjerde kvart ses en pelikan, der med næbbet suger i sit eget bryst og ordene:
Min Jesus selv sit dyre blod for mig og hver udøse lod.
På himlen over prædikestole er malet 4 keruber.

Der er netop indkøbt en klokke, der endnu ikke er ophængt.

Kirken ejes af justitsråd Hvas til Tviskloster.

3 Kongetienden
ejes af Hr. Friedenreich.

4 Sognene

Nørre Felding sogn
Byer:
Skinbjerg
Torper og enlige steder:
Tolstrup
Ølgryde
Bovtrup
Harrestrup
Sognstrup
Dyrmose
Bol:
Skinbjerggård
Hede
Pølsbjerg
Trug

Grydeå skiller Felding sogn fra Idom sogn. Der er ingen bro over, men flere køresteder.
Vegenå skiller Felding og Tvis sogne. Der er en bro ved Vegen mølle.

Der er ræve og harer, og en sjælden gang en omstrejfende ulv samt urhøns og agerhøns.

Degnen holder skole fra Mortensdag til marts

Tvis sogn
I sognet er ingen byer, men hver gård ligger separat for sig selv.
Torper og enlige steder:
Nybo
Mejdal
Uhre
Halgård
Smedegård
Majgård
Tvislund
Munkbro
Kibæk
Stokvad
Grønbæk
Skavtrup
Solds
Høvids
Uhrlund
Morre
Lille Gedbo
Store Gedbo
Tusholt
Lindholt
Weinholt
Grydholt
Bol:
Sønderhus
Havris
Kragbæk
Vibholm
Dal
Hingebjerg
Uglkær
Overgård.

5 Herregårde

I Felding sogn ligger Krogsdal, en komplet herregård, der ejes af Hr. Friedenreich.
Bøndergodset ligger i Felding, Vinding, Vind, Mejrup, Måbjerg, Borbjerg, Navr og Sir sogne.

I Tvis sogn ligger Tviskloster med bøndergods i Tvis, Vinding, Vind, Mejrup, Borbjerg, Måbjerg, Avlum og Felding sogne.
Herregården skal være bygget af prins Buris, hvis øjne blev udstukkede fordi han, da kong Valdemar var i krig, havde besvangret kongens søster Liden Kirsten. Det er grunden til den tradition bønderne endnu ved at sige, at Tviskloster blev bygget af en blind mand. Denne grev Buris ligger begravet på Vestervig kirkegård sammen med Liden Kirsten. Gårdens navn stammer fra at den ligger mellem to bakker Tuta Vallis, siden forkortet til Tuis eller Tvis. Det var et Bernhardiner kloster og da munkene ved reformationen var udjagede, skal gården først være beboet af Ole Munch, Ribes sidste katolske biskop. Der er intet tilbage af den gamle bygning, men den nuværende ejer Jens Hvas har bygget såvel borggård som ladegård i smuk mur- og bindingsværk.

6 Antikviteter
ingen

7 Bedste næring
Her dyrkes rug, og der kan sælges lidt tørv og lyng til Holstebro.

Underskrevet Nørre Felding præstegård den 9. juni 1766 af D. C. Knudsen

Den anden indberetning er underskrevet Nørre Felding præstegård den 8. juni 1768 af D. C. Knudsen

---

Holstebro sogn

Der referes ofte til uddrag af Ulfborg herreds gejstlige skifteprotokol 1685-1767 indsendt af provst Kynde i Holstebro.
De kan ses her

1 Præsterne

I Måbjerg kirke hænger en præstetavle oprettet af min formand: Jens Bircherod Meldahl. Inskription og mine anmærkninger (A) følger:

Post funera taia vigeant in memoria
Sumptus in has tabulas contigit esse meos J. B. M. 1742
Nil nisi reliquiæ
Qvid loqveturposteritas de avis, ubi desunt legenda etc.

Psal 115. Ikke os herre, ikke os, men giv dit navn ære.

1490 var Hans Knudsen sognepræst til Holstebro og Borbjerg med to kapellaner Hr. Bertel Bloch og Hr. Peder Poulson, som var i kong Hans' tid konge i Danmark, Norge og Sverige.
(A) I Hofman fund. append. Ribe stift pag. 29 nævnes et gavebrev fra 1510 til H. Poulsen, præst i Borbjerg og formentlig også Holstebro, der på den tid kaldes anneks til Borbjerg

Præsterne efter reformationen:

1 magister Mathias, tillige kanonikus i Ribe, kaldet 1536, præst i 34 år
(A) I Hofm. fund. app. Ribe stift pag. 28 nævnes en gård i Holstebro udlagt til Hr. Mathias residens, så på den tid er Holstebro vel blevet et selvstændigt sogn

2 Gregers Jepsen, 1570, 26 år
(A) Jeg ved ikke hvor min formand har dette navn fra, for jeg kender ikke nogen dokumenter eller inskriptioner om ham

3 Villads Nielsen, 1596, 12 år
(A) Som anmærkning til præst nummer 2

4 Niels Villadsen, 1608, 31 år
(A) Må være formandens søn. På degnestolen er ingraveret:
Ao 1615 lod Hr. Niels Villadsen gøre denne degnestol
Under kalken står:
Ao 1622 Hr. Niels Villadsen, sognepræst og kirkeværge.
På hans gravsten på kirkegården står:
Hr. Niels Villadsen døde d. 10. maj 1628, ætatis 49.
På stenen er en pelikan med sine unger og Jesu monogram IHS og nedenunder et dødningehoved.
Årstallet på stenen viser at der er fejl på tavlen

5 Christian Jensen, 1639 (tilføjet med andet blæk: 1629), 3 år
(A) Ham ved jeg intet om

6 Jens Andersen, 1642, 13 år
(A) Han skal efter traditionen have boet i Østergade, der hvor parykmager Altøver og Jens Vejlgaard sidst boede.
Hans navn nævnes i frue Christence Juul, Knud Gyldenstierne til Subbergårds fundats til Holstebro skole dateret 10.juli 1641 og i fru Margrethe Rantzau, Ditlev von Buchwald til Tvisklosters fundats til samme skole 1643. Det først årstal viser at der også her er fejl på tavlen. Christence Juuls legat er aldrig kommet til udbetaling.

7 Svend Pedersen Høst, 1655, 16 år
(A) Han er den første, der har efterladt ministerialbog, hvori han skriver. Børn døbte fra den 11. september 1653, da jeg holdt min første messe. Her er der også fejl på tavlen. Han har været rektor i Holstebro skole. Han var gift med Margrethe Jepsdatter, enke efter rådmand Christen Lassen Solgaard i Holstebro, der havde børn med sin første mand:
a Jeppe Solgaard, der blev rektor i Holstebro, han døde 1665. Han var gift først med Maren Nielsdatter, datter af borgmester Niels Sørensen og anden gang med frue Lindes søster. Deres barn var Karen Solgaard, baronesse af Gersdorff
b Christen Solgaard, der blev sin stedfars successor og præst i Holstebro
c Karen Solgaard gift med Hr. Hans Friis i Nebel
d Gertrud Solgaard gift med Christen Nørager, købmand i Holstebro
Af skifte nr. 7 og nr. 31 i medfølgende gejstlige skifteprotokol for Ulfborg herred ses hendes descendenter.
I Hofm. fund. Tom IIII pag. 530 ses, at 3 svenske ryttere øvede voldtægt og mord på pigen Margrethe Christensdatter nytårsdag 1658.
Han døde 1670, æt. 51, officii 16 og blev begravet 21 juni.
Hans enke døde 1690, ætat. 82 og blev begravet 20. august.
Hans personlige kapellan var Hr. Christen Hansen Ringkøbing, der døde i eftermandens tid 1682 æt. 78. Hans hustru Karen Pedersdatter døde 1701, æt. 90.

8 Christen Solgaard, 1671, 35 år
(A) Han var født i Holstebro 1637, søn af rådmand Christen Lassen Solgaard og Margrethe Jepsdatter. Han succederede sin stedfar 1670 og holdt bryllup 1671 med sin første hustru Dorthe Pedersdatter, der skal være født på Handbjerg Hovgård. Hun blev begravet 5. februar 1685 uden efterlevende børn. Han blev gift med Lene Pedersdatter Bie. Hun døde 1699 og blev begravet 7. august uden børn. Hendes arvinger i ses i skiftebrev nr.10 i udtoget fra Ulfborg herred skifteprotokol.
Han afstod kaldet til sin successor den 18. november 1706 mod 100 slettedalers pension og levede til 1713, hvor han blev begravet 23. oktober i den åbne begravelse under altergulvet. Hans arvinger ses i skifteudtog nr.31.
Hans kapellan pro persona var Jens Thomsen Aalborg, der døde 1698 og begravet 11. p. trin. og blev efterfulgt af Otto Jensen Holbæk, der døde 1713 og blev begravet 3. november ætat. 65

9 magister Severin Lugge, 1706, 26 år
(A) Han blev født 15.september 1678, søn af Søren Jacobsen Lugge, rådmand og købmand i Thisted i Thy og Anne Søe, der blev gift med Enevold Berregård, borgmester i Thisted, der oprettede stamhuset Kølbygård i Thy.
Han blev først gift i Thisted 15. september 1707 med Else Hansen, datter amtsforvalter Jens Hansen i Thisted. 2B:
1 Anne Søe gift med etatsråd Fogh i København
2 Anne Cecilie gift med etatsråd Malling. Deres efterlevende ses i skifteudtog nr.38.
Gift anden gang på Urup 29. november 1717 med Helene Margrethe Helverskov, datter af landsdommer Christian Herman Helverskov til Urup i Thy. Hun døde 1722, og blev begravet 28 september. Se skifteudtog nr. 48.
Gift tredje gang 15.januar 1726 med Anne Friis Basballe, datter af borgmester Basballe i Århus. Hun døde marts 1736, se skifteudtog nr.26. 2B:
3 Enevold Berregaard, assessor i Hofretten i København
4 Helene Christiane gift med kommandør Dumreicher i København.
Han døde 1736 og blev begravet 20 juli. ætat. 52 i sin begravelse i sakristiet. se skifteudtog nr. 59.

10 Jens Bircherod Meldahl, 1730, 18 år.
Han blev født 4. juli 1700, søn af Christian Meldahl, præst i Nykøbing Mors og Lødderup og Marie Sofie Risom. Han var opkaldt efter biskop Jens Bircherod i Ålborg.
Han var 2 år under sin uddannelse i Norge hos sin farbror Anders Meldahl, præst i Christiania og var først præst 3 år i Adslev og Mesing og kaldet hertil 1730.
Gift i København november 1730 med Christiane Marie Elisabeth Ellertz.
Han døde 1749 og blev begravet 17. april. æt. 49
Hans personlige kapellan var Niels Schmidt, der 31. maj 1736 blev fradømt sit embede formedelst synd mod det 6.bud med Lisbeth Andersdatter. Han lever endnu og er ganske blind i sin høje alderdom.
Han blev efterfulgt af Johannes Hieronymus Rodriquetz, der døde februar 1744, se skifteudtog nr. 79 og efter ham kom Niels Møller, der først var personlig kapellan men siden blev residerende kapellan, da det blev bestemt at ved Jens Meldals død [1749] skulle der i Holstebro beskikkes en residerende kapellan, hvorved sognepræsten har tabt en stor del af sin indkomst.

11 Ebbe Kynde, den nuværende præst, født 25. juli 1715, søn af Clemen Christensen Kynde, snedker i Hjørring og Maren Ebbesdatter Ribe. Kaldet 9. maj 1749. Gift 1. maj 1750 med Cathrine Margrethe Brorson, datter af biskop Broder Brorson, biskop i Ålborg. De fik 8 børn:
1 Broder Brorson
2 Clemen Brorson
3 Hans Adolf Brorson
4 Otto Christian Brorson
5 Antoinette Margrethe Brorson
6 Clementine Maria Brorson, død
7 Barbara Nikolette Brorson
8 Anne Marie Brorson.
Han blev provst over Ulfborg herred 1758.
I hans tid har Niels Møller været residerende kapellan. Han døde 4. april 1753 og efter ham kom Johan Vilhelm Kanneworf, der endnu lever.

Rektorer i Holstebro skole:
1 Christian Vind 1550
2 Jørgen Jepsen 1570
3 Jens Tacho 1595
4 Christen Jensen Hvid 1608
5 Hans Hegelund 1620
6 Michel Jensen Find 1628
7 Knud Ølby 1640
8 Svend Pedersen Høst 1651, blev sognepræst i Holstebro
9 Dionysius Jessing 1655
10 Jeppe Solgaard 1661, død 1665, bror til præsten Christen Solgaard
11 Hans Christensen Basse 1671, søn af kapellanen Christen Hansen Ringkøbing, gift med formandens enke Maren Nielsdatter, der døde 1711. Han døde 1678, æt. 39
12 Ditlev Friis 1685, blev præst i Hygum
13 Peder Thøgersen Thisted 1693, døde ugift 26. februar 1720 og testamenterede alt til Karen Solgaard og dennes søster. Se skifteudtog nr. 40
14 Eskild Kaalund 1715, blev præst i Blære og Ejdrup
15 Mag. Hans Spleth 1722, afgik med pension ved skolens reduktion. Døde 1740. Hans enke og arvinger ses i skifteudtog nr.71.
Daniel 12.13 Gak til enden og du skal hvile og stå i din lod ved dagenes ende.

Den latinske skole var af kong Christian den tredje benådet med Måbjerg kongetiende 1542 og begavet af 10 navngivne donatorer samt mange andre.

2 Kirkerne

Holstebro kirke

Kirken er en korskirke af brændte sten med en grundsten med et kors på og en bue over, der antyder at den tidligere har siddet i en ældre kampestenskirke.
Kirke og tårn er blyklædt.
I tårnet er der et lidet sejerværk, 2 ubrugelige klokker og 2 gode klokker, hvor der på den største står:

Der er hvælvinger i kirke, tårn og sakristi.
Altertavlen er ny og bekostet af Mette Juel, enke efter købmand Claus Skive og omtalt i Hofmans fundationers appendix til Ribe stift pag. 26 og 27.

Kalk og disk af sølv er bekostet i sognepræsten Niels Villadsens tid som ses af inskriptionen:
Ao. 1622 Hr. Niels Villadsen, sognepræst og kirkeværge

Kande til vin og oblat æske er givet 1731 af frue Karen Solgaard, baronesse af Gersdorff.
På kanden står:
Guds ord med Jesu bøn herover læses må
Om vin med Jesu blod skal sand forening få
Til sådan hellig brug og Guds navns ære
mig Karen Solgaard ydmygst lod frembære.

På oblatæsken står:
Her tages af det Jesus gav
sin kirke til en føde
før han sin ånd i fadrens hånd
opgav og for os døde.
Ak, når jeg tar af dette kar
og deler til de gæster
som knæle ned, jeg tror og ved
oh Jesus kære mester
at du går ind i sjæl og sind
dit væsen at forklare
hvordan din brud du løse ud
at være uden fare
for helveds glød og syndens stod
i alle sine dage.
Tak Jesus sød for livsens brød
du undte os at smage
Ao. 1731

Fonten er beskrevet i Hofmans app. til Ribe stift pag. 27.

På skriftestolen ses billede af Jesu dåb og ordene:
Denne er min søn den elskelige i hvilken jeg haver velbehagelighed. Matth. 3.17
og Jesu befaling til disciplene med ordene:
Går hen og lærer alle folk og døber dem i navn Faderens og Sønnens og den Helligånds. Matth. 28.19
og Jesus tager mod de små børn med ordene:
Lader små børn komme til mig og forhindrer dem ikke, thi Guds rige hører sådanne til. Marc. 10.14
og billede af David og Nathan med ordene:
Jeg har syndet mod Herren
og
Herren har også borttaget din synd, du skal ikke dø. 2. Sam. 12.13
og billede af tolderen og farisæeren med ordene:
Gud vær mig synder nådig Luc. 18.13 og
billede af Kristus til bords og synderinden liggende bag hans fødder med ordene:
Dine synder er dig forladne. Luc. 7.48

Prædikestolen står ved hjørnet til den nordre korskirke og på den står:
Råb højt, spar ikke, opløft din røst som en basun og kundgør mit folk deres overtrædelser og Jacobs hus deres synder. Es. 58
og
Adam lapsus. Gen. 3
Jesus mortuus Rom. 4
resuhntatus Rom. 4
venturus. Act. 1.
og Øksen ligger allerede hos roden af træerne. Derfor hvilket træ som ikke bær god frugt, skal ophugges og kastes i ilden. Matth. 3
og
Ao. 1705 lod Hr. Christen Christensen Solgaard, sognepræst her på stedet, reparere og staffere denne prædikestol på sin egen bekostning, Gud fornemmelig til ære, kirken til prydelse og andre til et godt eksempel.

I kirken er
2 messingstager på alteret
2 gammelagtige forhæng til alteret, det ene med bogstaverne C.S.S.H og M.M.D.G. og det andet A.R.S.H. og A.I.D.N. og årstallet 1677, der betyder Anders Rasmussen Holst, borgmester og hustru Anne Jensdatter Nørager
en messehagel givet af Anders Hansen, farver og kirkeværge i Holstebro
2 lysekroner. På den ene står:
Ao. 1661 er denne lysekrone til Guds ære kirken til zirat og andre til et godt eksempel foræret af Niels Sørensen borgmester og Ib Larsen, rådmand her udi Holstebro
og på den anden:
Givet i Jesu navn til Guds huses ære og prydelse af Niels Nielsen Nybo og Maren Nielsdatter Juul. Holstebro den 24. september 1742.
Niels Nielsen Nybo har også givet et skib, der hænger i kirken.

Foran alteret er et jernsprinkelværk med messingknapper, givet af Kirsten Hartvigsdatter, Milter Hansens

Orgelværket, som er ganske fornyet, er givet af Christian Melchiorsen Solgaard, købmand i Holstebro og hustru Mette Borch 1762.
Desuden 4 jernlysekroner i korskirken som tillige med en messing lysearm på prædikestolen er givet af sognepræsten Hr. Meldahl.

4 messing lysearme, der er givet af Laurids Frandsen, der til sidst boede på Staby Kærgård og klokkeren Jens Sahl og af Niels Howitz.

De øverste stole er nye og bekostede af Christen Vang, handskemager i Holstebro og hustru Dorthe Sørensdatter.
Andre stole er givet af
Karen Solgaard, baronesse af Gersdorff
Magister Søren Lugge
Bo Christian, købmand
Hans Rasmussen, købmand
Apoteker Mulmann
justitsråd Eenholm
provst Kynde
postmester Grøn
apoteker Hofmann og
Thomas Bastrup Lund.
På justitsråd Eenholm og frue Anne Marie Poulsens stol er malet deres våben
og på pulpituret er malet magister Søren Lugge og frue Helene Margrethe Helverskovs våben.

Epitafier:
1 borgmester Niels Sørensen med hans eget, hans hustrus og børns skilderier, hvis inskription findes i Hans Hofmans Fund: tom IIII pag. 651.

2 Christen Linde med hans og hustrus skilderier og inskriptionen:
Joh. 11 Jeg er opstandelsen og livet. Hver som tror på mig, han skal leve, alligevel at han dør og hvo som lever og tror på mig, han skal aldrig dø.
Ao. 1667 d. 8. oktober haver Christen Christensen Linde med sin kære hustru Dorthe Nielsdatter ladet denne epitafium bekoste og forfærdige, dette Guds hus til hæder og prydelse, dem selv og andre til dødeligheds erindring og udødeligheds håb, hvis salige ende han haver opnået Ao. 1706 i hans alders 80 år. Hun døde 1685 46 år gammel. Og have de tilsammen avlet 9 sønner og 8 døtre. Gud give dem med alle sine udvalgte en ærefuld opstandelse på den store dag.

3 Stiftsamtmand og baron Gersdorrff, hvis beskrivelse ses i Hofm. Fund. tom. IIII pag. 651.

4 løjtnant Firk med en kårde ved. Der står:
D.O.M.
Hier ruhet der Weiland edle und mandhafte Hr. Johan Georg Firk, ihre königle Majestät zu Dänemark, Norwegen etc. bey den 3. Seeland: National Regiment Kavalleri bestalter Leutenant. Ist gebohren in der Festung Pilau, gedient kron-Dänemark, Schweden und Brandenburg 46 J. Selig in Herren entschlafen ihn Holstebro 11. juni 1710, seine alters 67 Jahre. Memento mori.

5 to faner med palask-stormhue og brystværn ophængte over ritmester Munchhausen, der fører en munk i sit våben, der var frue Karen Solgaards tredje mand, der døde i Brabant og er her indsat i hendes begravelse

6 På en pille til søndre korskirke, hvor nogle nedfaldne faner har hængt står:
Om nogen her står og efterspør
hvo disse faner monne tilhør
Caleneus, det er en løjtnant bold
hvis legem nu ligger i sorten mold.
Men sjælen i Guds trygge gem,
i Paradis, dens rette hjem.
I Sachsen Hall han båren var
som prydes nu blandt engleskar
Tro tjente han Gud og Kongen her
Han derfor ærens krone nu bær
I høje loft og himmel kor
hvor sjælen er i tusind flor.

I kirkegulvet er to ligsten, der er ganske afslidte, men efter traditionen skal Svend Høst og siden Hr., Jens Bircherod Meldahl være begravet under den øverste og kapellanen Hr. Niels Møller er begravet under den nederste i min tid.

Åbne begravelser:
1 I altergulvet uden inskription af nogen slags. Det kaldes Christen Solgaards

2 I Sakristiet ligger sognepræsten magister Søren Lugge med hustru og børn. Der er skifte efter hans sidste hustru i Ulfborg herreds gejstlige skifteprotokol fol.409B til 412, hvor det nævnes, at der ikke er betalt for begravelsen. Se Hofm. Fund. IV pag 655

3 I nord ved korskirken ligger Wulf von Buchwald og frue Margrethe Rantzau til Tviskloster med familie. Kistepladen er ulæselig men på væggen ovenfor ses Buchwalds og Rantzaus våben og denne inskription:
Salige ere de døde som dø herefter i Herren, ja ånden siger, at de skal hvile af deres arbejde, men deres gerning følge med dem. Aab. 14
Leve vi. da leve vi i Herren, dø vi, da dø vi i Herren, derfor hvad heller vi leve eller dø, da hører vi Herren til.
Se Hofm. Fund. tom. IV pag 653.

4 I søndre korskirke ligger borgmester Christen Hvas og hustru, efter skøde 4. april 1703. Se Hofm. Fund. tom. IV pag. 655.

5 Yderst i søndre korskirke er Christen Lindes begravelse. Se Hofm. Fund. tom. IV pag. 655. Uden på kirken ses en sten over døren til begravelsen, hvor navnene på hans børn ses.

6 Næst ved kirkedøren ligger Mourids Graa, købmand og hans kones forældre Niels Ibsen og hustru. Se Hofm. Fund. tom IV pag. 655. Begravelsen er ved skiftet efter Mourids Graas efterladte, til sidst enke efter Laurids Frandsen: Madam Eleonora Cathrine Ibsen, der døde på Staby Kærgård, sat på auktion og købt af provsten Ebbe Kynde

7 I tårnet ligger Peder Kegebeen eller frue friherreinde Gersdorff . Se Hofm. Fund. tom. IV pag. 654. Her ligger hun selv, hendes sidste mand og hendes stedsøn geheimeråd Gersdorff samt hendes 3. mand Ritmester Munchhausen. Hendes to første mænd er udflyttet og nu begravet ude på kirkegården.

Ligsten på kirkegården:
1 Milter Hansen, borger i Holstebro, der døde 8. oktober 1708, 57 år gammel og hustru Kirsten Hartvigsdatter. Se Hofm. Fund. Tom. IV pag. 655.

2 Claus Pedersen Skive, født på Fur 17. maj 1676, død 20. december 1754 og hans første hustru Karen Sørensdatter Borch. Hans anden hustru Mette Juul, der endnu lever, har bekostet altertavlen.

3 Morten Qvistgaard til Stubbergård, hans hustru Mette Clausdatter Skive, født i Holstebro 26. maj 1721 og død samme sted 4 marts 1751.

4 ganske slidt og ulæselig

5 Christen Kyndesen, rådmand, død 6. november 1721, æt. 47.

6 Peder Nielsen, byfoged, død 1599

7 ulæselig

8 Maren Nielsdatter, død 5. juli 1674. Har været gift med Niels Villadsen, rådmand, sad enke 1 år, så med borgmester Jens Nielsen i 7 år, enke 4 år, dernæst med rådmand Peder Madsen i 26 år, enke i 6 år og endelig med byfoged Peder Christensen Hove.

9 Peder Madsen, rådmand, døde 29. august 1674, æt 71.

10 Jacob Christensen Schmidt, smed i Holstebro, født 8. marts 1650 i Gjellerup, død 10. oktober 1730, æt 81 og hustru Anne Nielsdatter, død 1714, 63 år.
NB Disse folk havde 2 børn:
a Niels Schmidt, der har været personlig kapellan i Holstebro
b Christen Jacobsen, købmand i Ålborg, der har bekostet skriftestolen her i kirken.

11 Peder Andersen, købmand, død 12. december 1712 æt. 54 og hustru Karen Christensdatter, død 1675, æt. 82

12 Jens Christensen Elfsborg, feldbereder, død 1. oktober 1723, 73 år og hustru Abelone Christensdatter Bech, død 6. januar 1724 64 år og sønnen Jens Christensen Elfsborg, død 1723, æt.33.

13 Christian Melchior von Solgaard, købmand i Holstebro, død 1763 æt.40, og hustru Mette Borch

14 Kirsten Nielsdatter Wendel, født 27. juli 1701, død 29. maj1704

15 Christen Jepsen Linde, købmand, død 2. november 1652, æt 52.
NB: Han skal være far til Christen Linde, der blev nobiliteret

16 ulæselig dog ses navnet Niels Lauridsen Baarslo

17 ulæselig

18 Christen Christensen Skriver, borger, død 30. marts 1719, 74 år, og hustru Kirsten Hartvigsdatter, født 4. marts 1654

19 Knud Jensen Leegaard, borgmester, dødsår ulæseligt
NB: Han var borgmester i Holstebro 1629

20 Christen Nielsen Heegaard, købmand, død 1698

21 Ib Larsen. rådmand
NB: Han har contribueret til den ene lysekrone i kirken

22 von Kalen, løjtnant, død 1674, æt. 43

23 Anne Nielsdatter, Christen Nøragers første hustru, død 1669, ætat. 27

24 ulæselig

25 ulæselig

26 Niels Hansen Ravn, borger, død 1679, hustruen Anne Jensdatter Nørager, død 1686

27 Anders Rasmussen Holst, borgmester, død 1678

28 Niels Hansen Ravns afdøde børn

29 Jacob Jensen Nørager, død 1661

30 Erik Jensen Nørager, købmand, død 8. oktober 1669, æt. 25

31 ulæselig

32 Laurids Andersen Dobler. Første hustru Karen Eriksdatter, anden hustru Maren Christensdatter

33 Jacob Jensen, købmand, født i Lemvig 1645, død 1726, hustru Mette Berentsdatter, født 1665, død 1½719

34 ulæselig

35 og 36 Jens Christensen Leegaard, borgmester, æt. 64, hustru Maren Knudsdatter, død 1616, æt.68

37 Niels Villadsen, sognepræst i Holstebro, død 10. maj 1628, ætat. 49

38 Albert Reiniche, rådmand og købmand, død 23. marts 1653 og hustru Maren Iversdatter, død 28. april 1654

39, 40, 41 og 42 ulæselige

43 Jørgen Jensen Risom, borgmester, død 1651, æt. 64 og hustru Karen Pedersdatter

44 Thyge Sørensen, borgmester

45 ulæselig

46 Søren Nielsen

47 Gravers Christensen, død 1620

48 Anders Hansen, farver, født i Ribe 1682, død 1752, æt. 70 og hustru Dorthe Grøn, født i Felding præstegård 1689, død 1764

49 Søren Møller, købmand

50 Peder Larsen. død 1658, ætat. 52.

Måbjerg kirke
På nordsiden af kirken bygget af kvader-kampesten er en sten med et hugget billede af en liggende dreng eller dværg, i folkemunde kaldt Kong Lauring.
Tårn og kirke er tækket med bly. Tårn og kirke har hvælvinger mens kirken har træloft.
Alteret har i midten et billede af Kristus på korset; ovenover Kristi opstandelse og i siderne Moses og Salvator Mundi.
Kalk og disk af sølv. På kalken står:
Ao 1733 gav Jens Hjermin til Avsusmgård og hans hustru Mette Cathrine Svane, da ejere af Måbjerg kirke, denne kalk og disk til kirken, efter at de forrige samme år ved den store ildebrand i Holstebro var fortæret.
På forværket for alteret er malet de Jermiiners og de Poulsoners våben.

På kirkegården en ligsten for Niels Pedersen Qvistgaard i Lille Tradsbjerg, der døde 1748.

Kirken ejes af Thomas Just de Jermiin til Avsumgård og præst i Hjerm og Gimsing, der har arvet den efter sin far magister Jens Jermiin, der havde købt den af kongen.

3 Kongetienden
I Holstebro er der ingen kongetiende, da tienden efter loven for købstæderne deles imellem kirken og præsten.

I Måbjerg blev tienden lagt til skolens rektor i Holstebro efter kongebrev 1542, men efter latinskolens reduktion er den lagt til Ribe skoles rektor.

4 Sognet

Holstebro blev efter traditionen købstad 1552, men alle dokumenter er brændt i ildebrande 1651, 1697, 1698, 1720, 1733 og 1734.
Den har sit navn af Hodsbro eller Hestebro, angiveligt fordi man trådte på et hestekranium i åen, når man ville vade over den.
Den mangler sejlads og bruger Struer som losse- og ladeplads for varer til Ålborg og Ringkøbing eller Hjerting som losse- og ladeplads for varer til Hamborg og Holland.
Dens våben er Sankt Jørgen til hest, der strider mod en drage på en bro, der ses i byens segl fra 1552.
Hovedgaden ligger i Ulfborg herred, mens en del af byen ligger i Hjerm herred.
Torvet ligger midt i byen på Nørreland og de fire store gader er Nørregade, Østergade og Vestergade på Nørreland og Søndergade på Sønderland.
Byen består af 148 gårde og huse i bindingsværk og stråtag, hvoraf kun 3 er grundmurede, assureret i alt i brandkassen for 41.480 rdl. Menigheden består af 500 sjæle over 12 år og 218 familier:
Karakteriserede 6 familier
gejstlige 10 familier
kongelige betjente 5 familier
privilegerede 3 familier
købmænd, kræmmere og værtshusmænd 34 familier
håndværkere 81 familier
daglejere 39 familier
adskillige enker og fattige 40 familier.
Der fødes en snes personer om året og dør lige så mange.

Den sidste katolske biskop i Ribe ejede Holstebro bispegård, der oprindelig lå i Måbjerg sogn, men ved kongelig benådning af 1638 blev lagt under Holstebro bys frihed.

Offentlige huse:
latinskolen
en dansk skole for fattige
rådstue, der tidligere var præsten Søren Lugges beboelse, men blev købt 1750, da den gamle rådstue på torvet blev ødelagt af branden 1733.
Tidligere havde byen 2 borgmestre og 5 rådmænd, mens der i dag er en byfoged og en byskriver.

Storåen løber gennem byen og løber ud i Ulfborg Fjord og videre ud i Vesterhavet ved Torskminde. Over den er en bro, der er 77½ alen lang.

Friherreinde Gersdorphs legat er omtalt i Hofmans fundationer tom. IV pag. 656 og i appendix til Ribe stift pag. 26, dog med den tilføjelse at Thomas Just Jermiin, præst i Hjerm og Ginding og ejer af Avsumgård nu er bestyrer af legatet.

På toften Fuglsang ses rudera af den gilde-gård eller gejstlige forsamlingshus, der omtales i Hofmans fundationers appendix til Ribe stift pag. 29.

Byen har ingen præstegård. se Hofm. append. til Ribe stift pag. 28-29.

Tabel over her i byen værende borgmestre, rådmænd, byfogeder og byskrivere, kronologisk opstillet i 4 spalter

Annekssognet Måbjerg i Hjerm herred.

Byer
Måbjerg
Sønderlund
Enlige steder:
Frøichhus
Leegård
Leegård mølle
Nørlund
Store Tradsbjerg
Lille Tradsbjerg
Dellerup
Særkær
Gårdhøje
Frøichgård
Frøich mølle

(I indberetningen angives beboernes navne og deres husbond og deres hartkorn)

5 Herregårde
Ingen

6 Antikviteter

I Måbjerg findes adskillige mindre høje. Der er fundet en urne i en dem.
En kaldes Gull-høj, og det siges at kongen af Gulland er begravet i den
En anden bruges som retterplads for Hjerm og Ginding herreder.

7 Bedste næring

Holstebros bedste næring består i lidt handel med grove varer, øl- og brændevinssalg, markavl og håndværk.
Håndværkerne ses i Danmarks Spejl anno 1767. Især er gørtlerprofessionen ved en bondekarl og landsoldat Peder Særkjær blevet betydelig, især af metalknapper.
Præsten driver et lille teglbrænderi.
På Holstebro mark dyrkes rug, byg, havre og lidt boghvede.
Der er harer, ræve, odder og ilder og af fuglevildt: agerhøns, vildænder, hjejler, viber, ryler, stære, lærker, spurve, pomeransfugle, kramsfugle, skader, storke og svaler.

I Måbjerg dyrkes rug, byg og havre, mest af det sidste, der sælges til Holstebro.

---

Husby og Sønder Nissum sogne

Der er vedlagt to tegninger over de to sogne

[Se i meget stort format (2,58 MB)]
(Kan yderligere forstørres med musens lup med +,
hvorefter piletasterne bruges til at manøvrere med)

[Se i meget stort format (2,92 MB)]

1 Præsterne

1 Niels Lydersen

2 Christen Krab

3 Peder Ibsen, provst, død 1569

4 Mikkel Pedersen

5 Clemen Mikkelsen

6 Hans Nielsen Vilslev, søn af magister Niels Gludsen, præst i Vilslev, død 1.
februar 1614

7 Jacob Nielsen Staby, død 1641

8 Laurids Madsen Lime, gift med Margrethe Jacobsdatter, død 1647

9 Peder Christensen Møborg, gift med formandens enke, død 1674

10 Christoffer Wegner, død 1684

11 Jacob Andersen Riber, født 4. marts 1644, præst i Kongens Tisted og Binderup 1679, kaldet hertil af general Daa, der havde hørt ham prædike i Binderup 1684, gift med Margrethe Kjøler, født i Skalkendrup [i Avnslev] på Fyn 1. august 1638. Hun døde 4. januar 1706. Han døde 8. september 1707

12 Christen Sørensen Aagaard, født 1682, søn af Søren Aagaard, præst på Rømø, der var søn af magister Christen Aagaard, lektor i Ribe. Han blev kaldet 1704 som adjunktus og successor af general Daa, trolovet 15. juli 1704 og gift 3. september samme år med Birgitte Lindegaard, født 1671 og opdraget hos formanden Jacob Andersen, hun var datter af Hans Thorsen fra Fyn. De fik 2 sønner og 6 døtre, hvoraf de 2 sønner og 2 døtre ligger begravet på kirkegården.
De øvrige børn:
1 Margrethe Kjøler Aaaard, født 15. juli 1705, gift første gang 18. september 1731 med Christian Frederik Heide, adjunktus til Snejbjerg og Tjørring, Han døde 20. februar 1733, gift anden gang med Terman Jensen, værtshusmand i Ringkøbing. Han døde på anneksgården i Faster sogn, og hun lever som enke i Skjern sogn
2 Mette Dorthea Aagaard, født 27. december 1712, gift 17. juni 1733 med Hans Lime Sparre, præst i Ølstrup og Hover. Han døde 1740 og hun døde [10.marts 1747] som enke i Ringkøbing og efterlod en søn Pontius Sparre, der blev degn i Ålborg stift, men er nu død
3 Anne Aagaard, født 6. januar 1714, Hun blev blind, da hun var 11 år gammel, blev gift 4. juli 1751 med Gert Jørgensen på Vester Søgård i Øster Husby. Hun døde 1754 og efterlod 2 døtre, der nu opholder sig i Ringkøbing, hvor deres far nu bor efter at have solgt sin gård til birkedommer Christian Jensen
4 Mette Susanne Aagaard, født 10. juni 1715, gift 9. oktober 1738 med Andreas Henckel, præst i Nøvling og Sinding. Han døde 1766. Deres børn forklares vel fra Nøvling sogn.
Han døde 29. juli 1740 i sin alders 58 år, i sit embedes 36 år, begravet på Husby kirkegård med sin hustru, der døde i Ringkøbing 1749 og blev overført her til Husby.

13 Claus Skovgaard, den nuværende præst, født 26. januar 1710, søn af Svend Skovgaard, degn i Ørsted og Dåstrup på Sjælland, søn af en skrædder i København og Maren Jespersdatter, rektor i Lemvig 1737, kaldet 7. april 1740 til Hove, kaldet hertil 8. august samme år, gift i Fredericia 17 august 1741 med Christiane Borch, datter af magister Christen Borch, præst i Fredericia Trinitatis og Anne Margrethe, datter af biskop Anchersen og søster til biskop Mathias Anchersen. Deres børn:
1 Christen Borch Skovgaard, født 20. august 1742, student fra Viborg, nu adjunktus og successor hos sin far
2 Maren Skovgaard, født 8. november 1743, død 31. januar 1757, begravet i koret i Husby kirke
3 Svend Skovgaard, født 23. maj 1745.

2 Kirkerne
Husby kirke

Kirken er af huggen kamp som det nederste af tårnet, hvis øverste del er af brændte sten.
Spiret kan ses 4 mil over havet og bruges som sømærke. På søkortene kaldes det Skarpenspir eller Rankenspir.
I hvert hjørne af taget på tårnet er der en stor blyknop.
Altertavlen har sidefløje der kan lukkes for og har et billede af Forklarelsen på bjerget. Der står: Her er godt at være Matth. 17. og på hver side ses general Daas våben med en nedbrudt mur og de Juelers våben med to løver på hver side af våbnet. Desuden ses de 4 evangelister.
Nederst er 5 små tavler hvor der ses:
1 et lys og teksten: nil sine me
2 en struds med sine omflyvende unger og teksten: sub umbra alarum tuarum
3 en segl og teksten: nil ultra
4 en engel med teksten: virescit vulnere virtus
en hånd, der holder en krukke, hvoraf den øser i et hjerte med teksten: Inviodentes egent.

Kalk og disk af forgyldt sølv med inskription:
Anno 1634 foræret Claus Nielsen Nørtange, ridefoged til Vosborg denne kalk og disk til Husby kirke
og på foden står:
Claus Nielsen - Margrethe Kjeldsdatter - 1634.
Messehagel er af rød blommet plyds med et kors af sølvgaloner og messeskjorte og alterdug er af kramlærred.

Prædikestolen stod indtil 1744 over korsdøren sammen med de 12 apostle i fuld præsentation, men da den blev brøstfældig blev den flyttet til muren på den søndre side op til kormuren.
Så blev der ikke plads til de 5 af apostlene, så nu er der kun 7 tilbage. Det krucifiks i fuld størrelse, der stod i koret er nu sat op i korsdøren.
På de øverste stole står 1594.

I koret hænger et epitafium, der kun med møje kan læses:
Joh. 14
Jesus er vejen sandhed og livet.
Herunder hviler udi Herren hæderlige mand Hr. Laurids Madsen Lime, som døde 1647 d. 4. december og Hr. Peder Christensen Møborg 1674 med deres kære hustru Margrethe Jacobsdatter, som døde 1681. Gud give dem en glædelig opstandelse.
Dette epitafium haver Peder Christensen Møborg ladet bekoste, sig og sine til afmindelse 1652.

Nord for alteret står denne ligsten:
1. Corinth 15 cap 44 v
Det sås i skrøbelighed, det står op i kraft.
Her hviler udi Gud et saligt ægtepar
som i Guds sande frygt ret herzbunden var.
En mand som tjente Gud i Arons kald og stand
og en mandinde som af dyd berømmes kan.
Hr. Jacob Andersen med ære bar sit navn
i 28 år Guds hus med frugt og gavn
han trolig forestod.
I Ribe var han fød 1644 d. 4. marts
fra Husby flyttet han i himlen ind 1707 d. 8. september
Margrethe Kjøler var hans hus og hjerte ro.
Hun frygtede sin Gud og favned Jesu tro.
I Skalkendrup i Fyn hun liv og ånde fik 1638 d. 1. august
I Husby døde hun og så til himlen gik 1706 d. 4 juni.

I korsdøren findes denne gravsten:
Hodie mihi eras tibi
Herunder ligger begravet Sl. Hans Nielsen sl. mester Niels Gludsens søn i Vilslev præstegård, forrige præst til Husby og Nissum sogne, som døde d. 1. februar 1614 og blev begravet i Husby kirke d. 16. februar. Gud give ham med alle Guds udvalgte en glædelig opstandelse.

Under altergulvet findes en åben begravelse for Hr. Peder Christensen Møborg der er nævnt på epitafiet.
Der er 4 store og 3 små kister.
På den ene messingplade står: S. H. L. M. S. L. 1647, der betyder salig Hr. Laurids Madsen Lime
På den anden messingplade står: S. H. P. C. S. M. 1674, der betyder salig Hr. Peder Christensen Møborg.
På den tredje messingplade står: S. M. I. D. 1681 gl. 65 år, der betyder salig Margrethe Jacobsdatter.
På den fjerde messingplade står: H. C. W. 38 år gammel 1684, der betyder Hr. Christoffer Wegner.
På den ene af de små kister står: S. C. P. S. der betyder salig Christen Pedersen, der må være Peder Møborgs søn.
På de andre står der intet.

På kirkegården står 3 gravsten:
På den første står:
Christen Aagaard Husby præst
her sig hviler mæt af dage
Birgit Lindegaard dernæst
som hans trofast ægtemage
fød i Fyn 1671. På Rømø han 1682
samlet udi ægtestand 1704.
Fire børn ved morfars ben
sover under næste sten.
Fire deres fader savnet 1740
moderen og herhos havned 1749.
Under den anden gravsten ligger Hr. Christen Aagaards hustrus far tillige med 4 af hans børn. Der står:
Unicus en tumulus par fratum parg Sororum
continet heie, unus qvos dedit ante torus
Nomina si qværis nomen modo competit uni
Jacobo in coelis cætera scripta manent.
Johannes illi nomen, Thorsonius omen
vir bonus ætatis lustra bis octo tulit

Under den tredje gravsten ligger salig Bertel Bertelsen Kjærulf, fordum foged på Ustrup med denne gravskrift:
Herunder hviler salig Bertel Bertelsen Kjærulf, født i Vesterbølle præstegård 1676 i sept, som døde her i Husby degnebolig d. 19. juli 1748.
Gud som har sjælen i sit gemme samle den med legemet på dommens dag til evig glæde.
Omkast mig ej mit hvilested
nu jorden mig bedækker
men lad mig sove her i fred
til Jesus mig opvækker.

Det siges at en skipper, der var blevet villedt på sin kurs af spiret på kirken, skal være blevet så vred, at han skød spiret ned med en lænke-kugle, der skal være blevet fundet ved Lystbæk i Torsted sogn 2 mil herfra.

Sønder Nissum kirke

Nissum kirke er bygget af hugne kampesten lige som den nederste del af tårnet. Den øverste del er af brændte sten. Der er blytag overalt undtagen på våbenhuset, der er teglhængt.

Alteret er af sten med en træskive ovenpå. Alteret kan lukkes med sidefløjene. I midten er et billede af indstiftelsen af nadveren med Johannes 6: Hvo som æder mit kød og drikker mit blod, haver et evigt liv og på hver side general Daas våben og baron Juels våben.
Kalk og disk af sølv med ordene: G. Daae 1702.
Messehagel af rødt fløjl med et kors bagpå af guldgaloner.
Messeskjorte og alterdug af kramlærred og alterklæde af rød skarlagen.
Font som i Husby.
Prædikestol med opgang gennem muren fra altergulvet. Den har meget afblegede billeder af de 4 evangelister.
Oven over korsdøren hænger et krucifiks og der står:
Ved slangelist har døden vist
sig trængt ind til os alle
mens Kristi død borttog den nød
for som til ham falde.
1703.
I korets søndre side har der været en udbygning med en begravelse. Det ses i muren og i grunden uden for kirken, men ingen levende ved, hvornår den er nedrevet.

Begge kirker ejes af Otto Henrik Juel til Rysensten

3 Kongetienden
ejes i begge sogne af Otto Henrik Juel til Rysensten, men Hr. de Linde til Pallisbjerg har haft den i fæste i 60 år og nu fæstes den af Hr. Friedenreich gift med hans datter.

4 Sognene

Husby sogn

Havfiskeriet begynder i april, hvor fiskerne tager på havet i deres både med 6 karle i hver båd. De bygger nogle fiskerboder på sandet hvor de bor under fiskeriet og hver mand lejer en kvinde til at sætte orm eller små fisk på deres kroge, som de sætter 3-4 mil ude på havet og venter 4-5 timer før de bjerger dem igen. De har kompas med. Før de drager ud falder de på deres knæ på stranden og beder en bøn. De fanger torsk, hvilling, rokkke og nogle få skuldre. De kører fiskene til Fredericia, Kolding, Viborg, Randers, Holstebro og Ringkøbing, hvor de sælges ferske. En del torsk bliver flækket og uden salt tørret på stenene. De kaldes stentør torsk. Nogle torsk saltes og ophænges i stejle .De kaldes salttør torsk. Rokkerne skæres op tørres uden salt på stejle. Hvillinger skæres op og tørres på stejle. Disse tørrede fisk sælges mest i Ribe til Sankt Hans marked, hvor karlene lader sig leje i Slesvig, Holsten eller omliggende sogne ved Varde og Ribe indtil Mikkelsdag, hvor de vender hjem, for så begynder fiskeriet i havet igen i september, hvor der fiskes indtil juleaften, hvis vejret tillader det. På denne årstid bødes garnene hjemme i fiskerne egne huse. Den 2. oktober 1767 druknede 5 fiskere medens den sjette reddede sig i land på sin åre og den 11. april 1761, hvor 10 gifte mænd og 2 unge karle druknede. Det synes som om havet er blevet mere og mere uroligt de seneste år, så fiskerne ikke er så frimodige som før.

Der er harer og ræve samt svaner, vildgæs, vildænder, hjejler, ryler, agerhøns etc.

Her er bønderskræddere, væversker og nogle grovsmede.
Folk har lært sig selv at gøre uldent tøj firesø, som de kalder det. Det sendes til stampemøllen og til farveren, så de kan bruges i stedet for de dyre klæder.

Før i tiden var her mest jordhytter og huse, men på grund ag de mange strandinger ved det jyske rev, er gårdene her velopbyggede af strandingstømmer med ler og tag.

Der er 252 personer over 12 år.

Degnen holder skole de 6 vintermåneder fra Mikkelsdag til påskedag

Sønder Nissum sogn

Beboerne med sted, hartkorn og husbonde anføres.

Havet er brudt gennem klitterne 1723 og 1763 og har oversvømmet flere gårde, der derefter måtte flyttes.

Om vinteren fanges flyndere under isen med net, der kaldes "neder" der trækkes under isen med en line. Ellers fanges en del laks, der røges og tørres og sælges på Ribe marked. Med ruser fanges små fisk som ål, ålesøer, helt og sild.
Havfiskeriet foregår som i Husby.

Frands Linde til Pallisbjerg har oprettet et hospital 1757 i grundmur og med tegltag efter fundats af Bertel Kjærulf, foged på Ustrup, efter hans sidste vilje 13. juli 1748 efter kodicil-testamente af 20. juni 1740.
Over døren er hugget i sten:
Betænk I fattige, hvad hus I her kan finde
et opholds føde sted og hvad I har behov.
Tak Bertel Kjærulf, men tak også Hr. Frands Linde
fordi I til at gå herind kan få forlov.
Den første penge gav, den anden dem anvendte
så redelig og vel foruden vederlag.
De derfor begge har en kapital på rente
som dem betales skal på dommens store dag.

Skolen er oprettet 1741 af Hr. baron Juel.
Der holdes skole i de 6 vintermåneder; de 2 af månederne i Fjand og de øvrige i skolehuset ved kirken.

5 Herregårde

Ustrup er en komplet herregård med bøndergods i Husby, Nissum, Vinding, Vind, Torsted, Omme, Hover, Nysogn, Gammelsogn, Rindum, Vemb, Egvad og Oddum sogne.
Ustrup tilhører Hr. baron Otto Henrik Juel og hustru Sofie Dorthe Bille, som allodialgods, men hvem der ejet den før dem vides ikke ud over at der på en tavle i koret står Anne Marie Juel til Ustrup.
Baronens forældre var Ove Henrik Juel, friherre til Rysensten og en Rantzau. Deres børn:
1 Otto Henrik Juel, nuværende friherre til Rysensten
2 baron N. Rüse Juel, der døde på Rammegård
3 baron Niels Krag Juel, der døde på Brejninggård
4 baron og oberst Christian Rantzau Juel, herre til Brejninggård gift med Vilhelmine Brønsdorff, der døde i første barselsseng 1766
5 en datter g.m. oberst Deden, død for nogen tid siden
6 en datter der lever og er gift med baron von Holst, stiftamtmand over Ålborg stift.
Ove Henrik Juels mor var den gamle baron Rüses datter, der kom i andet ægteskab med generalmajor Daa, der døde i slaget ved Gadebusk 1712.

Her avles rug, men blæst og havsus, en tyk tåge, gør det vanskeligt.

Underskrevet uden dato af C. Skovgaard

---

Idum sogn

1 Præsterne

1 Claus Bertelsen fik frihedsbrev af kong Christian den tredje 1545 på at måtte indrette en mølle ved Idum å. Det originale kongebrev på pergament findes i stiftskisten, og en kopi findes i præstegården. Møllen blev ødelagt i krigens tid og er ikke siden blevet opbygget, men man kan se hvor den har stået.

2 Niels Jensen, død 1570

3 Jørgen Pedersen Vandborg, kaldet 1570, død 1624. Samme år havde han ladet kirkens alter male på kirkens bekostning

4 Niels Ringkøbing Christensen, kaldet 1624, død 11. januar 1636, gift med Anne Eskesdatter. Han havde været kapellan 4-5 år hos sin formand. Der er kontrafejer af dem begge i kirken og de ligger begravet på kirkegården

5 Niels Christian Mejrup, kaldet 1636, død 1663. Han begyndte den kirkebog, der endnu er i brug og oppebar alle tre tiender.

6 Oluf Jegind Christensen, kaldet 1663, død 1688. Han oppebar alle tre tiender og var den sidste præst der blev kaldet af menigheden

7 Knud Nielsen Holstebro, kaldet 1. april 1688 af kong Christian den femte, død 19. maj 1705. Han havde været kollega i Holstebro latinskole. Han havde ingen børn. Han gav 100 rigsdaler til kirken til en messehagel og et alterklæde af rød fløjl. Han lod kongetienden gå fra sig

8 Mathias Højer, født i Kærgård i Ulfborg sogn, blev kaldet af kong Frederik den fjerde i 1705, efter at have været kapellan her i et år. Han var gift med en præstedatter fra Stadil. De fik 2 døtre, der begge døde. I hans tid blev kirken solgt.
Han døde 5. juli 1731

9 Peder Hald, født 4. oktober 1698 i Hvalsø præstegård på Sjælland. Efter at have været personlig kapellan flere steder blev han kaldet hertil af kong Christian den sjette den 7. marts 1732. Gift med Birgitte Cathrine Hylling, datter af magister Peder Hylling, præst i Ballerup og Måløv på Sjælland.
Han døde 29. marts 1749 og efterlod 10 levende børn

10 Christian Carl Eriksen, født 12. april 1714, søn af købmand Erik Gregersen og Anne Christoffersdatter i Assens, kaldet 1749 af kong Frederik den femte. Gift 12. marts 1751 med Maren Stefansdatter, datter af købmand Stefan Hansen i Vejle og Anne Hansdatter Markussen. Brylluppet stod på Lerbæk i Hover sogn hos hendes morbror Clemen Markussen. Af 4 børn lever de 2:
1 Erik Christiansen, født 28. oktober 1755
2 Stefan, født 11. maj 1758.

2 Kirken
er ganske almindelig.
Altertavlen har et billede af nadverindstiftelsen og ved siderne De ti bud og de tre trosartikler med ordene:
Hvo som tror sønnen har det evige liv Joh. 3.
Nederst står:
1624 lod hæderlige og vellærde mand Hr. Jørgen Pedersen W: male denne tavle på kirkens bekostning.
Kalk og disk af sølv. På kalken står:
Præsule ai præcio Doct. Ch. Lodberg. Pastore D. Olao Jegind templi Idomensis 1687.
Der er 6 knapper med bogstaver IHS på den ene og på de 5 andre ses bogstaverne: H. I. F. L. P. . På foden er 2 våben. Under det ene står Niels Glambech og under det andet Maren Niels Glambechs.
Alterklæder af rød fløjl og på messehagelen er et krucifiks syet med sølvtråd.
På klædet om alteret står K. N. H. for præsten Knud Nielsen Holstebro, der gav 100 rdl. til samme.
Fonten er en udhulet sten med et tinbækken over og en ottekantet overdel af træ.
På prædikestolen ses de 4 evangelister og der står:
Råb højt, spar ikke, opløft din røst som en basun og kundgør mit folk deres overtrædelse Es. 58.
og
Om denne vidne alle profeter, at alle de som tror på ham skulle have syndernes forladelse. Act. 10
og på kronen over prædikestolen står:
Salige er de som haver Guds ord og bevarer det. Luk 11 kap.
Ovenover er 3 engle der blæser i basun og 5 fløje, hvor der står
1 Jørgen Pedersen Vandborg
2 Gud giv god lykke
3 Deus providebit
4 Gloria soli Dei
5 vender mod muren
Der er et lille krucifiks over korsdøren.
Der er to små skilderier af Niels Ringkøbing og hustru
og en ligsten over Hr. Hald, men inskriptionen kan ikke ses.

På kirkegården er en ligsten over Niels Ringkøbing og hustru, men inskription kan ikke se, da stenen er sunken langt ned i jorden

Kirken ejes af Hr. Friedenreich, der har den efter sin svigerfar Frands de Linde til Pallisbjerg, der havde købt den af Hr. Brasch, præst på Holmsland, der havde købt den af kong Frederik den fjerde.

3 Kongetienden
ejes af baroniet Rysensten.

Der dyrkes rug, byg og havre samt lidt boghvede, men mest rug.
Der findes noget lime, der bruges i stedet for gødskning.

Her er harer, ræve og undertiden de glubske ulve.

Underskrevet Idum præstegård den 31. maj 1766 af C. C. Eriksen.

Anden indberetning underskrevet Idum præstegård den 1. juni 1768 af C. C. Eriksen.

---

Staby sogn

1 Præsterne

1 Christen Rødhoved, skal have været præst både før og efter reformationen

2 Jens Jensen

3 Niels Christensen Ikast, kaldet 1573 og indsat 5 juli. Hans forældre skal have været præstefolk i Ikast

4 Christen Nielsen Staby, formentlig formandens søn

5 Mads Andersen Ebberup, kaldet 1635, var præst i 42 år. Han havde 1 søn og 3 døtre
1 Anders Madsen Staby, der blev sin fars successor
2 Karen Madsdatter
3 Mette Madsdatter
4 Anne Madsdatter, der alle 3 døde voksne og ugifte, og hvoraf den ene var vanvittig. Efter gamle folks beretning er de begravede på kirkegården

6 Anders Madsen Staby, kaldet 1677 af ridder og viceadmiral Niels Trolle, søn af formanden. Gift med Anne Jørgensdatter, født i Hatting præstegård. De havde 3 børn:
1 Mads Andersen, der blev attestatus. Han skulle have været faderens successor, men blev vraget på grund af sin prøveprædiken. Han døde ugift for 50 år siden hos sin søster i Ulfborg
2 Inger Marie Andersdatter gift med degnen i Ulfborg og Råsted og efter hans død rejste hun til Norge, hvor hun døde
3 Ellen Cathrine Andersdatter blev gift med en bondekarl. De rejste bort til østlige egne, hvor moderen var født

7 Albert Villadsen Grove, kaldet 14. december 1687 uden tvivl af Niels Trolles svigersøn Palle Krag til Pallisbjerg, gift med formandens enke. De fik 3 børn:
1 Mads Albertsen, student
2 Inger Marie Albertsdatter gift med degnen i Ulfborg, hvor moderen døde 1720, men er begravet her i kirkens altergulv med sine to mænd
3 Ellen Cathrine Albertsdatter gift med en bondekarl

8 Jørgen Ludvigsen Muldorf, kaldet 1712 af Frands Linde til Pallisbjerg, søn af Ludvig Muldorf, præst i Bedsted og Grynnerup og Maren Christensdatter Begstorph, gift med adelige jomfru Marie Margrethe Hess, der døde for nylig i en alder af 80 år, datter af oberstløjtnant og forrige vicekommandant i København David Hess og Margrethe Juul, søskendebarn af den store Griffenfelds datter.
De efterlod 2 børn:
1 Frands Linde Muldorf i København
2 Helene Gertrud Muldorf i København
Han var først kapellan i Børglum og var præst i 28 år

9 Iver Nikolaj Broager, kaldet 1739 af Frands Linde til Pallisbjerg, søn af Lorents Nikolaj i Snogbæk præstegård [i Sottrup sogn] på Broager og Sofie Hedvig.
Han var søskendebarn til biskop Harbo i København. Gift med Kirstine Margrethe, der endnu lever i Staby. Han var først kapellan i Tim og Madum i et år. Han døde 1749 og efterlod 3 levende børn:
1 Lorents Broager, snedker i Staby
2 Johan Leonhardt Broager, apotekersvend i Horsens
3 Sofie Cecilie Hedvig Heern gift med Christen Thomsen i Holstebro

10 Jens Christian Windelin, den nuværende præst, kaldet 11. april 1749 af Frands Linde til Pallisbjerg, født 20. marts 1720, søn af Christen Thomsen, kandestøber i Viborg og Maren Christensdatter. Gift med Bente Marie Lund, datter af Rasmus Nielsen Lund i Ålborg og Ingeborg Cathrine.

2 Kirken

af firkantede huggede kampesten med blytag lige som tårnet, hvis 2 af 4 murede gavle faldt ned i en storm 1719, så der nu kun er 2 tilbage. I tårnet er to klokker uden den mindste inskription.
Bag alteret er en liden omgang med to døre, hvor menigheden går igennem for at ofre.
På alteret ses nederst Moses og Arons billeder, på den mellemste sats er et billede af den første nadver med indstiftelsesordene på begge sider.
Øverst er malet Kristi opstandelse. Alteret og prædikestolen bemaling er bekostet af Frands de Linde 1709.
Bag på altertavlen står de ord:
Luk. 2.14 Ære være Gud i det høje
1. Pet. 5.2 Føder den Guds hjord der er iblandt jer.
Herefter følger navnene på præsterne efter reformationen og nederst står:
Anno 1597 lod ærlig og velbyrdig mand Mogens Juul denne tavle og prædikestol reparere på kirkens bekostning.
Kalk og disk er af massivt sølv og indvendig forgyldt. 1766 lod Hr Friedenreich den gøre større men beholdt knoppen på foden og det smukke filigranarbejde med bogstaverne S:T:H: og B:S:V: som ingen kan udtyde.
Alterklædet er et meget gammelt silketøj med brede sølvfondorer; messehagelen er af rød fløjl med guldgaloner.
Fonten er en stor udhulet sten på en stenfod med et messingfad med det kejserlige våben men uden inskription. Ovenover hænger et trædækkel.
Prædikestolens opgang er gennem muren til koret og har billede af de 4 evangelister og ordet: Opløft din røst som en basun etc.
Himlen har 4 lige spidse triangler med 4 drejede og forsølvede knapper med ordene: 2. Tim. 4 Prædik ordet, hold ved i tide og i utide og årstallet 1709.
Der er en stor messing lysekrone med 12 arme, givet 1753 af Frands de Linde.
På pulpituret er malet de 12 apostle.

I tårnrummet hænger 2 små epitafier.
På det ene står:
Her under i dette begravelse hviler ærlig og velfornemme mand Niels Jensen Rafn, forrige borger og indvåner i Holstebro, født udi Næsborg sogn i Havgård 1640 d. 27. april med sin kære hustru den gudfrygtige matrone Maria Sofie Johan Ernstdatter Mavors, født på Bøvling slot den 13. maj 1665. De levede udi ægteskab udi 13 år og 4 måneder. Af Gud velsignet med 8 børn, 5 sønner og 3 døtre. Han døde på Brunbjerg den 14. april 1722 og hun døde på Vinderup den 13. november 1702.
Denne Niels Ravns hustru er en antagen datter af Mads Pedersen , der havde indrettet et hvilested i en firkant op imod 2 alen over jorden og 2½ alen under jorden hvorpå er en ligsten i en tyk træstamme med denne inskription:
Denne begravelse tilhører ærlig og velfornemme mand Mads Pedersen på Brunbjerg, forvalter på Pallisbjerg, født i Tolbøl udi Thy anno 1641 d. 3. december samt hans kære hustru ærlig og Gudselskende matrone Vibeke Jensdatter Bjørn, født i Frederikshald i Norge Ao. 1640, den 27. oktober. De levede sammen i ægteskab 37½ år. Han døde Ao 1713 d. 19 marts. Hun døde Ao. 1706 d. 5. december.

Det andet epitafium i tårnet er over Lars Frandsen Roer, der udi 70 år beboede den anden sædegård Staby Kærgård ligesom forpagter og døde 1755, men lever endnu i manges munde og minde for sin bekendte retsindighed og trofasthed. Der står:
Herunder hviler den i livet velædle og højfornemme nu i døden himmelsalige Sr. Lars Frandsen Roer, født på Stubbergård i Sevel sogn Ao. 1695 den 11. december. Hans far var den ædle og velfornemme Sr. Frands Mikkelsen, forpagter på Stubbergård og moderen den ædle og gudselskende madame Helle Larsdatter Roer. Han kom i sit fjortende år i tjeneste hos frue brigaderinde von Eifler på Tandrup og tjente med troskab i 2 år . Dernæst hr. baron Gersdorff 1 år, siden højædle og velbårne hr. Frands de Linde til Pallisbjerg i 15 år og endelig hos højædle og velbårne Hr. Niels Linde til Tirsbæk 5 år. Kom i ægteskab Ao. 1732 med hans nu efterlevende enke velædle madame Eleonora Cathrine Ibsen, og efter den ulykkelige ildsvåde udi Holstebro, hvor de boede, kom her til Staby Kærgård, hvor han efter 20 års forløb endte sin christelige og gudelige vandel i verden og døde beredt til himlen den 17. februar 1755 udi sin alders 59 år 9 uger og 4 dage.
Herunder disse stene
er lagt en from mands bene
som ret i livet var.
En ven mod faderløse
mod enker, hjælpeløse

Følg du hans liv og vandel
hans dyd i al din handel
Min læser, som her står
lev trofast, dydig, ærlig
for Gud, for næsten, kærlig.
O Gud hvor var han rar, med ham du himlen får.

Hane enke Eleonora Cathrina Ibsen, en datter af Sr. Niels Ibsen, fordum ejer af Tviskloster, døde Ao. 1766 d. 30. november ligeledes på Staby Kærgård og ligger samme sted i kirketårnet begravet.

Under altergulvet findes en åben begravelse, som afg. Hr. Frands Linde skal have ladet indrette og opmure Ao 1713 i tanke til et hvilested for sig og familie, men da samme stod med vand om vinteren er den overladt til andre lige. Hvor der findes afg. Hr. Jørgen Muldorf med 8 børn, Hr. Albert Villadsens enkes lig, Anne Jørgensdatter som døde i Ulfborg degnebolig, og forrige fuldmægtig ved Pallisbjerg Sr. Ellerups første afdøde hustru Anne Joachime Esajasdatter Helt.
De to første ligkister havde ingen inskriptioner og den sidste var ulæselig.
Siden har velb. Hr. Frands Linde ladet indrette på nordsiden af kirken et meget smukt hvælvet og muret åben begravelse og kapel med en stor jerndør med smuk løv og gitterværk til sit og sin families lig.
Deri står først hans eget lig med denne skrift:
Herudi er henlagt, til hvile hensat
højædle og velbårne herre Frands Rantzau
de Linde, født anno 1681, den 24. maj. Blev
ejer af Pallisbjerg og Stenumgård Ao. 1706
Efter faderens død kom i ægteskab med nu
sal. højædle og velbårne frøken Helle
Gertrud von Bassen anno 1713 den 17. november
som igen døde Ao 1715 d, 29. juni. udi dette
ægteskab avlede 1 datter, Elisabeth Doro=
thea Linde, som kom i ægteskab med højædle
og velbårne Hr. Christian Daniel Friedenreich
Ao 1734. Tilkøbte sig siden Sønder Vosborg
Ao 1746, Timgård 1756, foruden andre
ukompletterede gårde. Dette sit jordegods
afstod han frit uden hæftelser til sin kære
svigersøn anno 1757 - Han var elskværdig
og fredelig sindet, de fattiges ven, og alle
trængende til hjælp. Døde enkemand 1756
den 28. juli i sin alders 84 år 2 måneder
og 4 dage.

Spørges nu ved eftertale
om hvordan hans ros nu går
kan enhver sig det afmale
udi hvad som efterstår

To gange 3 sognes syge
og et fattig præstebrød
nyder godt ud af hans skygge
skønt han nu fra dem er død

Han det gjorde fast og vigtig
før sin dødsdag mange år
at det skulle holdes rigtig
indtil tiden ende får.

Dernæst hans frues lig med denne gravskrift:
Herudi hviler den højædle og velbårne
salig frue, frue Helle Gertrud von Bassen,
født på Nygård ved Kolding Ao 1692 d. 8. december
af højædle og velbårne forældre Hr. Erasmus
Casimirus von Basssen til Tandrup i Thy.
Kongl. maj. obrist ved kavalleriet og frue
Elisabeth Sofie Rantzau. Indtrådt i ægteskab
år 1713 d. 17 november med velædle og velbårne
Hr. Frands Linde til Pallisbjerg og Stenumgård,
der med en datter år 1714 d. 7. november blev
velsignet og saligen hensov på Pallisbjerg 1715
den 29. juni i hendes alders 22 år og 6 måneder
og 3 uger.

Det tredje adelslig er en frøken af samme von Bassens stamme, der udi 46 år havde været på Pallisbjerg og døde ugift anno 1758, hvis gravskrift er denne:
Herudi er henlagt og til hvile hensat højædle
og velbårne Hr obrist-løjtnant Jochum Henrik
von Bassen og højædle og velbårne frue Maren
de Bielke, deres elskelige datterfrøken Maria
Anna Rutilia Sofia von Bassen, født på
Saxløfgård på Hedemarken i Norge anno 1666
den 11. februar. Døde på Pallisbjerg hvor hun havde
været i 46 år, og endte sit levneds løb ugift
år 1758 den 16. maj udi son alders 93 år.

Hun har sit levned ført
gudfrygtig from og god
Ja svaret vel og hørt
enhver som ret påstod.

Hun aldrig klaffede
om nogen på sin bag
men talte hellere
til bedring i hvers sag.

Hun derfor nyde skal
den himmelsalig glæde
blandt de udvalgtes tal
en evig lovsang kvæde.

De fleste præsters lig er nedsat i kirkegulvet og deres inskriptioner dermed skjulte.

3 Kongetiende
Nuværende ejer er Hr Friedenreich

4 Sognet

Der er ingen byer men alene enlige gårde.

Der er to ufri sædegåde i sognet
1 sædegården Brunbjerg var beboet af Mads Pedersen og hustru Vibeke Jensdatter Bjørn, der stiftede et legat 5. november 1701 til en offentlig stiftelse. (Fundatsen er vedlagt)
2 sædegården Staby Kærgård

Frands Linde, der boede på gården Brunbjerg, oprettede en stiftelse af 17. april 1751 for sognets fattige (Fundatsen er vedlagt).

De øvrige steder opregnes.
Der er 350 personer over 12 år i sognet
Præstegården, der beskrives er købt fri af børnehuset efter bevis (vedlagt)

Der er en hovedskole ved kirken efter fundats af 18. april 1741 og en mindre vinterskole for de længst væk boende.

5 Herregårde

Pallisbjerg skal tidligere være kaldt Pasbjerg.
Mogens Juul lod kirken reparere 1597 og var ejer af Pallisbjerg, gift med en Rosenkrantz, da deres våben ses på deres kirkestole: en stjerne med 3 bølger under og disse tre bogstaver M:J:F:v: for Mogens Juul fædre våben. Hans mors våben de Lykkers våben: 2 hjul udi det andet felt og disse bogstaver M:J:M:v: for Mogens Juuls mødrene våben. Hans frues våben på frue-stolen: 2 løver med skaktavl imellem, som er de Lykkers våben og med bogstaverne B:R:K:F:v: for Birgitte Rosenkrantz fædrene våben og i det andet felt findes tre spidse bjælker, som er Ulfstands våben, og med disse bogstaver B:R:K:M:v: for Birgitte Rosenkrantz mødre-våben samt årstallet 1597.
Denne Mogens Juul er utvivlsom søn af Palle Juul, landsdommer i Nørrejylland og frue Anne Lykke, der også har ejet Pallisbjerg og hans far Mogens Juul skrives til Ulstrup og hans mor Ellen Spend til Hessel, hvilket ses af Mag. Michaels ligprædiken i Niels Rosenkrantz' personalia 4. Tom. pag 60.
Næste kendte ejer er Niels Trolle, ridder, viceadmiral og befalingsmand i Roskilde, der 1650 købte gården samt kirken af kongen efter et pergamentskøde.
Dernæst ejet af Palle Krag og hustru Hille Trolle til Katholm og Mejlgård tillige med Axel Juul.
1692 købte stammefaderen Christen Linde Pallisbjerg tillige med kirken, de ¾ af Palle Krag og ¼ af Axel Juul.
Hans næstyngste søn Frands Linde fik gården i arvepart efter hans død 1706. Han var gift med Helle Gertrud von Bassen, datter af Erasmus Kasimir Bassen til Tandrup i Thy og Anne Elisabeth Sofie Rantzau. Hun døde efter 1½ års ægteskab og efterlod datteren Elisabeth Dorthea Lind gift med den nuværende ejer Christian Daniel Friedenreich, der overtog gården 1757.
Den komplette herregård har bøndergods i Staby, Husby, Nissum og Madum.

6 Antikviteter
ingen

7 Sognets bedste næring
er rugavl og høhøst.

Der er en slags jernmalm i jorden, der dog ikke udvindes.

Underskrevet Staby præstegård den 2. juni 1766 af J. C. Windelin

Anden indberetning underskrevet Staby præstegård den 13. februar 1768 af J. C. Windelin.

---

Ulfborg sogn

1 Præsterne

1 Laus Bording

2 Christian Lausen, formandens søn, skal være blevet dømt fra kaldet på grund af hans ublu omgang med forpagteren på Nørre Vosborg Peder Andersens kone, der skulle være blevet frugtsommelig ved præsten

3 Johan Dam, fra Norge

4 Hans Rahr, fra Ribe

5 Bjørn Drachert, kaldet af Tønnes Sehested, født på Sjælland, gift med Margrethe Bendixdatter Kop, født i Udbyneder præstegård

6 Hans Lassen, søn af Laus Lassen, præst i Ikast der senere blev kaldet af sin bror Peder Thøgersen Lassen til Rødslet til præst i Karby på Mors,
gift med Anne Cathrine Friis, der endnu lever, datter af Arild Friis, præst i Spentrup og provst Brøchners søster på Mors.
Han havde været præst på Alrø og blev kaldet af sit søskendebarn Mads Lassen.
Han døde 10.oktober 1757.

7 Jacob Schou, nuværende præst. kaldet 1757 af nuværende ejer af kirkerne Christian Daniel Friedenreich, søn af Rasmus Schou, præst i Fausing i Sønderhald herred og Augusta Dorthe Peters. Min far var født i København og min mor i Holsten.
Han blev gift 1729 med Marie Leth, datter af Niels Leth til Nørre Vosborg, der var født i Norge og Maren Linde, datter af Christen Linde
Han havde været præst i Gjellerup

2 Kirkerne

Ulfborg Kirke
Kirken har et ret højt tårn med gavle mod syd og nord. Kirken er overalt tækket med bly. I den vestre mur er en sten med et udhugget ulvelignende dyr.
Kirken er på den søndre side en korskirke og ved den er der et kapel for de Gyldenstierner.
Koret er lukket fra kirken med et tralværk med 2 døre i.
Altertavlen er forgyldt og illumineret 1740. På begge sider står Mathias Lasson og Birgitte Cathrine Rosenkrantz.
Prædikestolen er bygget midt over korsdøren til begge sider af kirken med et panel med de 12 apostle.
Nederst i kirken er et pulpitur, hvor der på trappen står malet:
1652 lod Mads Mortensen dette pulpitur male og staffere på kirkens bekostning.
Så mange her går op i år
på hundred år det ej formår.
Det er uden tvivl bygget 1642, da dette årstal er indgraveret foran.

Under koret og alteret er en hvælvet begravelse med nogle meget fordærvede kister. På en sten i koret står:
Holger Ulfstand, fordum herre til Nørre Vosborg, hvor han døde 1617 den 13. marts, hans frue Karen Lunge til Åkær lod hans epitafium opsætte 1625.
På stenen er levnet plads til hendes dødsdag og alder.
I kapellet med adgang fra koret er der en norsk marmorsten med denne inskription:
Her ligger Hr. Preben Gyldenstierne født på Estrup den 26. oktober 1548. Kom først i ægteskab med frue Birthe Rosensparre og anden gang med frue Mette Hardenberg. Han døde 1616 den 23. juli.
Begravelsen er fuld af kister og på pladerne kan læses: Knud Gyldenstierne til Vosborg, Hr. Prebens søn, hans datter og generalmajor Herman Frands von Schwanewede til Sønder og Nørre Vosborg, der døde 26. januar 1697 og hans frue Christence Dyre, død på Nørre Vosborg 1705 med flere som ikke kan læses.
Til vedligeholdelse af kapellet er stiftet et legat af Preben Gyldenstiernes arvinger, der er beskrevet i Hofmans fundationer.

Kirken blev købt af generalmajor von Schwanewede af kronen. Han solgte til sin svigersøn Tønnes Sehested, der solgte til Peder Thøgersen Lassen. Efter ham arvede hans ældste søn Mads Lassen, Han solgte til Frands Linde og efter ham hans svigersøn Christian Daniel Friedenreich.

Råsted kirke
Lige som i Ulfborg er koret aflukket med tralværk og døre, altertavlen er malet og prædikestolen er lige som i Ulfborg over korsdøren.

3 Kongetiende
i begge sogne tilhører baron Juel til Rysensten.

4 Sognene

Stederne i begge sogne opregnes.

5 Herregårde.
I Ulfborg sogn er to komplette herregårde.

Nørre Vosborg med 66 td hartkorn i hovedgårds takst.
Bøndergodset er på 213 td hartkorn og ligger i Gørding, Vemb, Bur og Ulfborg sogne
Efter gammel tradition skal Nørre Vosborg være bygget af en Gyldenstierne fordi borggården er anlagt med høje volde og brede grave i form af en stjerne. Borggården har tidligere ligget vest for den nuværende i en eng kaldet Hestehaven, hvor rudera endnu ses, men af frygt for Vesterhavet er den flyttet ind til ladegården, hvor den nu står. Den har været beboet af Gyldenstierner og Ulfstander indtil den blev købt af Knud Gjedde og efter ham hans svigersøn Jochum Frederik Vind, som begge boede i Norge. Efter gamle folks beskrivelse blev den derpå købt af generalmajor Schwanewede, der boede på Sønder Vosborg og ejede begge gårde. Efter hans død solgte arvingerne Nørre Vosborg til Niels Leth, født i Norge, hvis frue var den gamle Christen Lindes datter Maren Linde. Begge boede og døde på gården, og deres yngste søn Henrik Johan Leth blev ejer. Hans enke Sofie Kirstine Linde der endnu bor på gården, er datter af Christen Linde og Ellen Marie Oblitz på Volstrup. Hun overlod gården til sin ældste søn og nuværende ejer landsdommer Christen de Leth, gift med Mette Marie Borreby, datter af Mathias Borreby, præst i Gudum og Fabjerg og Gertrud Marie.

Sønder Vosborg er omgivet af en voldgrav og har hovedgårds takst på 39 td hartkorn og bøndergods på 231 td. hartkorn. Det meste ligger i Ulfborg sogn og noget i de omliggende sogne.
Den har tidligt være ejet af oberstløjtnant Claus Juel og senere af generalmajor Herman Frands von Schwanewede, der skal stamme fra Pommern, gift med Christence Dyre, født 1653, datter af oberst Claus Dyre til Sindinggård og Edel Rodsteen. De havde 1 søn og tre døtre. Sønnen døde i den Brabanske krig og en af døtrene blev gift med Tønnes Sehested, der også boede på Sønder Vosborg. Han solgte den til Peder Thøgersen Lassen og Anne, der boede på Rødslet ved Ålborg. Efter deres død arvede den ældste søn Mathias Lassen gift med Birgitte Cathrine Rosenkrantz, der boede på Bjørnsholm. De solgte til Frands Linde på Pallisbjerg gift med en Basse. Efter dem arvede deres eneste datter Elise Dorthe Linde gift med den nuværende ejer Christian Daniel Friedenreich, søn af Janus Friedenreich og Anne Margrethe Linde, der boede og døde på Palstrup

I Råsted sogn ligger en komplet herregård

Stenumgård med 20 tønder hartkorn og bøndergods 205 tønder hartkorn, der ligger i Råsted og Idum sogne.
På kirkens lysestager står Conrad Husman 1603, som er den ældst kendte ejer. Han siges at være begravet i Råsted kirke.
På kalken står de Juelers våben og et andet ukendt våben med en fugl og over hjelmen to svanehalse i vejret med en signetring og bogstaverne M:I:E:S.
Efter gamle folks sigende, skal de Lindes stamfader gamle Christen Linde have købt gården af en frue på Brusgård, hvis navn ikke vides. Stenumgård var den første gård han ejede og siden ejede han mange andre herregårde så som Volstrup, Pallisbjerg, Bækmark, Kærgårdsholm, Krogsdal etc. Han var født af bondestand i Linde nord for Holstebro. Han blev købmand i Holstebro, hvor han boede med sin kæreste Dorthe Nielsdatter og blev adlet af kong Christian den femte. De ligger begge begravet i et kapel i Holstebro. Efter dem arvede deres søn Frands Linde og efter ham dennes svigersøn Christian Daniel Friedenreich.

6 Antikviteter
ingen

7 Bedste næring.
Der dyrkes rug, lidt mindre byg og endnu mindre havre.
Der fabrikeres linned og uldne varer, lige som der opdrættes plage, stude og svin.
I Ulfborg fjord fanges laks, fiskeretten ejes af Nørre og Sønder Vosborg.
Nørre Vosborg vedligeholder Skærum bro og kræver afgift af alle, der passerer broen. Laksefiskeriet i Skærum å er bortforpagtet.
På Nørre Vosborg er et teglbrænderi, anlagt af Henrik Leth.

Begge indberetninger er underskrevet uden dato af Jacob Schou.

---

Vinding og Vind sogne

1 Præsterne

Herunder meddeles hvad præsten af den fast ulæselige kirkebog og dels af anden kundskab har kunnet samle:

1 Ib Jensen, fik biskop Iver Munchs kollatsbrev i december 1513 på at være præst i Vinding, døde 84 år gammel
Hans børn:
1 Jens Ibsen var degn her. I hans tid nedbrændte degneboligen og siden den tid har der ingen degnebolig været før end 1741 da både degnebolig og skolestue blev opbygget af Madam Richardtz på Tviskloster, som ejer af Vinding kirke
2 Sofie Ibsdatter. Hun var 80 år gammel da hun døde. Hendes søn Oluf Truelsen, der boede på Skjolde i Vind sogn, blev begravet 31. august 1652

2 Jens Poulsen Sørvad, kaldet 7. april 1557 til præst i Vinding. Han blev født 1528 om vor frues dags tid på fasten, søn af bonden Poul Christensen Sørvad, der døde 10. maj 1558.
Det fortælles at en dag han skar tørv i sin fars hede, faldt han i søvn og fik en drøm, der gjorde at han kastede spaden fra sig og løb til Ribe, hvor rektoren hjalp ham til at studere. Efter sin eksamen gik han til fods hjem til sin gamle far i Sørvad, der ikke kunne kende sin søn og derfor ikke ville give ham logi, men præsten hjalp ham til at blive kapellan i Sørvad og senere præst i Vinding.
1560 den 11. april trolovet med Mette Jensdatter, født i Avlum præstegård. De drak fæstensøl 9. november samme år, da hun var 13 år.
1563 den 6. juni blev de gift, da hun var blevet 16 år. Hun døde 28.november 1582 og blev begravet St. Andrea apostels dag. Hun efterlod 1 søn og 2 døtre.
1583 den 13. oktober gjorde han sine to døtres bryllup:
1 Inger med Hr. Thomas Pedersen i Vildbjerg
2 Else med Niels Pedersen, kapellan i Vinding
1584 blev han gift med sin anden hustru Anne Nielsdatter fra Lystbæk
1602 den 18. maj døde hans anden hustru Anne Nielsdatter, samme år døde Hr. Niels kone
Han døde 1610 næste onsdag efter pinsedag som præst for Vinding og Vind, 82 år gammel

3 Niels Pedersen Vilberg, kaldet 1583 og døde 11. oktober 1644, 91 år gammel
Hans børn:
1 Metha Nikolaj Vinding blev gift med Hr. Christen Rub.. (Kan ej læses)
2 Else Nikolaj Vinding blev gift med Christen Stadil, præst her ved stedet
3 Anne Nikolaj Vinding g.m. Niels Kjeldsen, præst i Dybe
4 Petrus Nikolaj Vinding blev præst i Ølstrup og Hover

4 Christen Pedersen Stadil, kaldet 1618, død 19. august 1659, 66 år gammel
Født i Stadil præstegård 1593 den 15. april, gift med formandens datter Else Nielsdatter, død 6. januar 1658, 66 år gammel. Børn:
1 Jens Christensen blev præst i Avlum
2 Else Christensdatter blev gift med successor
3 Christen Christensen blev præst i Rind
4 Peder Christensen blev degn i Tyz... (kan ikke læses). [Han var degn i Thise og derefter i Thyregod]

5 Anders Jacobsen Hegelund, ordineret her til stedet 1652 den 18. august, død 19. marts 1679, 60 år gammel
Født 13. juni 1619 i Gudum præstegård. Trolovet 13. p. Trin, 1652 med Else Christensdatter Stadil, formandens datter, gift 26. juni 1653. Hun døde 21. juli 1659 og begravet 26 juli, 35 år gammel.
Trolovelse med Bodil Iversdatter Skjern 23. juli 1661 og bryllup i Skjern præstegård 13. p. Trin. 1661, datter af præsten Hr. Iver i Skjern. Hun døde 17. juni 1675 og blev begravet 28 juni, 34 år og 11 uger gammel.

6 Hans Christensen Mariager, kaldet d. 6. maj 1679, ordineret den 10. juni som var 3. pinsedag, død 30. juni 1704, 63 år gammel.
På en tavle i Vinding kirke står:
Stat læser. Se en sten her nedenfor du finder
om tvende venners grav, derunder den dig minder.
De to der var som en i glæde og fortræd
et ret oprigtigt par i kærlighed.
Hr. Hans Chr: Mariager,
præst til Vinding og Vind, provst i Ulfborg herred
død anno 1704. Ætat: 63, Minist: 25, Præpos: 15
Birgitte Richardsd. Studt
hans k. hustru, død anno 17 Ætat:
Så samler døden dem, som samlet var i live
i kærlig enighed. Der vil de sammen blive
i fælles rolighed til Gud vil samle dem
med alle salige fra jord til himlen hjem.
Studt tavlen oprettet
som sorgen tit mættet
for kære mands død
1704
Hun sten lod lægge
som skjuler dem begge
i moderens skød.

Denne ligsten blev sønderknust i fjord ved Mikkelsdag tide, da Vinding kirke var under reparation.
Min salig far har skrevet i kirkebogen:
1718 den 22. november døde min enke, Birgitte salig Hans Mariagers som siden her den 6. december blev nedsat i kirken i en egekiste, deraf gik 2 rdl.

7 Magister Michael Dorschæus, kaldet af kong Frederik den fjerde til Vinding og Vind sognes præst den 10. oktober 1704, provst i Ulfborg herred 1740, død 28. maj 1749, 77 år gammel

8 Terkel Dorschæus, den nuværende præst, kaldet til personlig kapellan i Vinding og Vind den 12. maj 1747 af kong Frederik den femte og 1. august 1749 til sognepræst samme steder, født i Fredericia den 11. november 1672, gift 10. juni 1750 med Anne Margrethe Møller i Middelfart på Fyn.

Hans far magister Michael Dorschæus
1690 dimmiteret til Akademiet
1692 filosofikum
1693 cand. theol
1694 den 27. marts kaldet til at være kollega i Kolding i 3. klasse
1695. den 27. maj rejste han sammen med sin nu afdøde bror Johan Dorschæus, præst i Kolding med prins Christian til udlandet, men da prinsen straks derefter døde i Ulm i Schwaben, kom de hurtigt hjem igen
1697 i juni blev han rektor i Lemvig 1698 den 4. november blev han gift i Lemvig med sin første kone Antoinette Augusta Riis, datter af Jacob Riis, kommissær i Kristiansand i Norge
1700 i maj, tog han magistergraden
1704 den 10.oktober blev han af kong Frederik den fjerde kaldet til præst i Vinding og Vind
1709 den 31. december døde han første kone efter en dødfødt datter den 21. december
1711 den 10 december forlovet på Kjeldkær med min mor Elisabeth Magdalene Horsens, datter af Terkild Jensen Horsens i Balle præstegård, præst i Bredsten sogn, død 1. marts 1711 og Else Pedersdatter, død 3 marts 1711. De holdt bryllup i Vinding 15.april 1712.
1749 den 28. maj døde min far Michael Dorschæus
1753 den 16. juli døde min mor Elisabeth Magdalene Horsens 65 år på nær 13 dage efter at have født 9 børn

Hans farfar var Peder Jørgensen Dorschæus, præst i den danske menighed i Fredericia og kapellan i Vejlby.
1653 1. advent gift første gang i København Helliggejst med Cathrine Ibsdatter, født i Ribe
1657 Dom Trin blev han indsat til præst i Gyldenløves regiment til hest
1658 i maj kaldet til at være præst i Fredericia.
Han fik en søn Jørgen, der blev døbt i Middelfart
1667 blev han provst over Elbo herred efter Christen Olufsen
1668 den 26 februar døde hans første hustru Cathrine Ibsdatter
1668. Dom 3. advent gift på Randers rådhus med Karen Mikkelsdatter Hvid, min farmor, datter af borgmester Mikkel Thygesen
1685 den 10. januar døde min farfar Peder Jørgensen Dorschæus i sin alders 54 år og efterlod 4 sønner og 7 døtre i live
1715, den 2. september døde min farmor Karen Mikkelsdatter Hvid i sin alders 74 år 4 måneder 3 uger 3 dage og 15 timer

Hans farbror magister Johan Dorschæus var først præst i Kolding og efter rejsen med prins Christian blev han præst i København Helliggejst og efter et år præst i København Frue og stiftsprovst over Sokkelund herred. Han var gift med en datter af biskop Anchersen i Ribe og søster til biskop Mathias Anchersen sst.
Han døde 19. november 1706 i København, ætatis 47.

Vinding præstegård afbrændte 1683. Præsten og konen kom ud om natten og fik intet reddet, og den salige præst skal være kommet ud med kun en strømpe på.

Optegnelser af mine formænd.

1652 d. 19. august blev Jens Jensen i Mosegård begravet. Hans far var Hr. Jens Poulsen i Vinding, den første lutherske præst.
Summa på de døde dette år af begge sogne er 48 som mesteparten døde af blodsot på grund af den dyre tid såvel som den meget tørre og hidsige sommer.
Dette år skete den store hedebrand fra Vorgod til Terkilds bæk i Vinding, der varede 10 uger og begyndte med lynild.
Deus misereatur nostri.

1652 i december lod en komet sig se

1654 den 7. august var den største solformørkelse, der er set i vor tid. Det blev så mørkt, at man kunne se stjernerne.

1657 d. 1.juni skrev kongen af Danmark fejdebrev til Sverige, men de gæster han indbød, var onde at komme af med igen.

den 2. november kom det Oberbechische regiment til Holstebro i kvarter

1658 d. 23. januar kom Vinding og Vind fra det Oberbechische til det Taubische regiment og kontribuerede de til kaptajn Hanne som logerede på Tanderup.

Dom 1. Pasch. kom det Scherske regiment til kvarter i Hammerum herred og kontribuerede disse sogne til samme i femten uger

den 4. august kom disse sogne under det Darenstatiske regiment i 7 uger, hvor vi havde den strengeste indkvartering under de svenske. Til Michaeli drog de til Fyn. Gud lad dem aldrig se Danmark mere. Amen

1659 d. 4. februar kom det kejserlige regiment som kaldes det Alte Garuiske til kvarter i Ulfborg og Vinding fik baron Peter Alberti de la Hostes kompagni i kvarter med 174 heste og bagefter et andet, så Vinding blev så forarmet, at det aldrig syntes at komme på fode igen

6. maj drog et regiment uden om Vinding så vi slap.
Røveri og plyndren fortsatte hele sommeren og præstens bedste kvæg gik med i købet. I denne krig har jeg mistet 7 heste og hopper indtil nu.
Jylland og Holsten har fødet 5 armeer i denne krig: den danske svenske, kejserlige, polske og brandenburgske. Dominus providit.

Jacob Agerfelds søn Henrik, født 16. april 1648, drog med det brandenborgske regiment da de marcherede gennem Vinding sogn tredje pinsedag og de har aldrig hørt fra ham siden.
(Hans historie er fortalt i detaljer om hvordan han blev gift i Brandenburg og kom til sognet og fik efterkommere, der levede på præstens tid).

1666 d. 27 september afbrændte Nørre Nissum kirkespir, der var så højt at det kunne ses 8 mil på havet.

1667. Dette var en stor vinter med is og sne og ulidelig frost fra 4. januar og nogen steder helt til 10. maj.

Nytårsaften 1664 fik gamle Anne Leksgaard sit mæle igen efter at hun havde været målløs i 7 år, hvorfor jeg gjorde taksigelse fra prædikestolen Festo Circumcisio Christi i Vinding kirke.

1662 d. 2. februar. Dette år kostede 1 tønde rug 20 slettedaler i Ribe, 14 daler i Ålborg og i Viborg og hos os 8-9 undertiden 10 slettedaler. Det siges at en mand fra Ribe har købt 5 tønder rug for 100 slettedaler i Tvis.

1661 d. 2. december blev Laurids Johansen i Heegård begravet i Vinding. Han havde været foged hos fru Margrethe Ulfstand på Lille Vosborg, der gav ham Ulfborg Kærgård hans livstid, men han måtte flytte derfra med skam og døde i elendighed.

1664 Dom 3. Adv. blev Agnethe Christensdatter cognomine Gyldenstierne begravet i Vinding æt. 58

1658 Dom 2 p. Epi. begravet Mette Mikkelsdatter cognomine Eder Kop. æt. 78

1664 i ugen før Dom. 2. Adv. lod en komet sig se om morgenen imellem 2 og 3 slet og stod i vestre hydræ. Derefter indtog tyrken Candiam, som de havde belejret i 20 år. Juleaften lod en anden sig se in capite ceti, derpå fuld krig til vands mellem England og Holland.

1765. Dette år var en blodig krig til vands mellem England og Holland. De hollandske tabte første slag den 2, 3, og 4 juni og mistede 4 admiraler: Opdam, Stillingvarp, Cortner og Schram.

1665 i dimmelugen lod den treje komet sig se i nordvest i Pegasus, rød som ild med sine stråler, krum som en sabel og derpå kom den fulde krig mellem tarter og tyrker på Polen.

3 kometer har vi set i dette år indtil nu. Plures forte restant.

1674
Denne vinter fra snapsemandag og i 12 uger, var så streng med frost, kulde og mange dages knog, som næppe nogen kan mindes.

1660 Dom. 22. p. Trin. skulle jeg vi et par brudefolk, men på grund et stort uvejr kom ingen til kirke. De blev viet 2 dage efter:
Jens Knudsen født i Voldsted og Sidsel Pedersdatter pediast qva Nobilis: Christen Lange til Dejbjerglund.

1662. Dom Rogate viede jeg i Vind kirke Jens Jensen cognomento Næsløs, født i Røjkær og Maren Jensdatter Trecheris.

I Anders Jacobsen Hegelunds tid har jeg fundet dette, men en del af det er meget utydeligt og uforståeligt.

1653 d. 1. februar blev Ingefer Jepsdatter af Vejvadshus begravet. Hun var søster til Magister Jens Krog i Århus.

1653 11. p. Tr. blev Anne, enke efter Jens Hundkær begravet. Hun faldt af en hest og døde.

1654 den 28 november begravet Anne Jyng, æt 80. Hun var den sidste, der boede på Lilbæk. Derefter lod jeg huset, der stod på præstegårdens mark, rive ned, så der nu kun er en stenpigget kilde tilbage, hvor det stod.

1656 d. 3.november begravede jeg Anne Sibastdatter af Vognstrup, æt. 99. Hendes barn var det første barn, som Jens Poulsen Sørvad døbte.

1658 d. 14. januar begravede jeg min hustrus mor Else Nielsdatter æt. 66. Hun døde 6. januar. Hun havde ofte diskuteret med lærde mænd om troens spørgsmål.

1659 d. 28 april døde min svoger Jens Christensen i Avlum her i Vinding præstegård. Han blev begravet 5. maj og 21. maj overført til Avlum kirke, hvor han blev begravet lige ved prædikestolen, ætatis 39.

1659 fredag den 19 august døde min kærestes far Hr. Christen Pedersen Stadil efter at have været præst her i 41 år. Felix in praxi medica, hvor han har hjulpet mange med deres sygdomme. Begravet 26 august, ætatis 66.

1660 d. 14. januar døde Christen Veje i Vejvad. Homicida begravet hemmeligt. ætat. 70.

2 Kirkerne

Vinding kirke

På Vinding kirkes mur var navnene på præsterne skrevet. De var næsten blevet udslettet ved en reparation for 30 år siden og er nu helt overkalkede.

Hans Mariager har foræret kalk og disk til Vinding kirke. På dem står:
Den kalk og disk tilforn af os som var foræret 1682
blev med vort hus og gods af ilden snart fortæret 1683
Igen vi denne nu til Vinding kirke give
Af hjertet ønskende: Gud lad den derved blive.
Hans Mariager - Birgitte Studt - 1689.

På en lille sølv-oblatæske, der vejer 6½ lod, givet af madame Richardtz på Tviskloster står:
Anne Hansdatter Strømborg - Anno 1729.

Hans Mariager og hustru der ingen børn fik, gav også kalk og disk til Vind kirke. På dem står:
Så godt som hjertet er, så vist bør løftet være
vi kalk og disk derfor til Vind kirke forære
Hr. Hans Christensen Mariager
Birgitte Richardsdatter Stud
1704.
På 5 små knopper står bogstaverne J.E.S.U.S.
På patellen er skrevet:
Hr. Hans Mariager - Birgitte Studt
Ao. 1704 - Den 10 august.

På prædikestolen står:
Ao 1627 lod Hr. Christen P. i Vinding denne prædikestol gøre. Immanuel.
Gamle folk siger at Jens Poulsen Sørvads søn Jens Jensen, der boede i Mosegård og var billehugger, har lavet den.

Jeg har ladet en lysekrone ophænge og agter at indsætte denne inskription på den:
Til Vinding og Til Vind min fader her i live
var fordum sognepræst år fem og fyrretyve.
Gud ved sit forsyn mig indsatte i hans sted
til hyrde for sin hjord og for sin menighed.
Den lysekrone jeg derfor har foræret
til Vinding kirke, da vi begge to har været
præster til Vinding Vind, Gud lade den blive her
og flyt den ikke bort, mit hjertes ønske er.
Terkel Dorschæus
Anne Margrethe Møller.

Ligeledes agter jeg at sætte en ligsten over mine forældre, men de der skulle lave den er døde og ingen her forstår at arbejde i den hårde sten.

Vind kirke

er kuldet med en lille klokke udenfor i den østre ende uden nogen inskription.

Den ejes af Jens Kølle murermesters enke i Askov i Nørre Omme sogn

3. Kongetiende
for Vinding er henlagt til Ribe Stiftsprovsti.
for Vind tilhører Friedenreich til Krogsdal.

Underskrevet Vinding præstegård den 12. juni 1766 af T. Dorschæus.

---

Vandfuld herred

[Dybe sogn]    [Engbjerg og Harboør sogne]    [Ferring sogn]   

[Fjaltring og Trans sogne]    [Hove sogn]    [Ramme sogn]    [Vandborg sogn]   

---

Dybe sogn

1 Præsterne

1 Mads Krabbe, præst i 20 år død 1537

2 Christen Nielsen, præst i 30 år, død 1567

3 Peder Sørensen, præst i 20 år, død 1587

4 Knud Lauridsen, præst i 4 år, død 1591

5 Peder Nielsen, præst i 28, år, død 1619

6 Niels Ulfborg, præst i 30 år, død 1649

7 Niels Aagaard, præst i 6 år, død 1655

8 Ingvar Abrahamsen, gift med Else Nielsdatter, formentlig datter af Niels Ulfborg, der ægtede successor, præst i 9 år, død 1664

9 Peder Hemmet, kaldet 1664 af jomfru Karen Mormann på gården Møgelgård, gift med formandens enke, præst i 31 år, død 1701, efter at han 6 år tilforn havde afstået kaldet

10 Niels Vorgod, kaldet af Christian Juel til Rysensten, præst i 3 år, død 1698

11 Jens Viborg, kaldet af generalmajor Daa, gift med Vibeke Bording, præst i 7 år, død 1705

12 Jørgen Vedel, kaldet af baron Otto Henrik Juel, gift med formandens enke, der døde 1737. Gift anden gang med Gertrud Lauridsdatter Kjær, præst i 39 år, død 1744

13 Christian Arent Brasch, søn af Cristen Brasch, præst på Holmsland, der var søn af Otto Jensen, præst i Grønbæk og Svostrup. Deres fædre var præster i mange led, pastor adjunctus 1742, kaldet af baron Otto Henrik Juel, præst 1744, provst, gift med formandens enke.

2) Kirken

På klokken står:
Christianus IV Dan: Norveg:
etc. rege potentiss: in Dei gloria et usum
eccles a MDCXXIV pastore Clavdio etc.
Coelum et terra transibunt
verba autem Domini non transibunt
Rudolf Burkart goss: mich
anno 1624

I koret er en lille messinglysekrone over min formands grav, som jeg gav 1751 og en præstetavle givet af Hr. Vedel.

En udhugget sten med Hr. Ingvar og Hr. Peder Hemmet med deres hustru Else Nielsdatter i fuld korpus.
I kirkegulvet er to ligsten over Jens Viborg og over Hr. Vedel.

På hvælvingen i koret står:
Hr. Mads Krabbe sognepræst til Dybe lod mure denne hvælving anno dom. MDXVII

På prædikestolen står afmalet profeterne Hoseas og Joel og nogle bibelvers samt bogstaverne H. K. K. K.

Over koret er et krucifiks og under det står:
Med slangens list, har døden vist
sig trængt indtil os alle
Men Kristi sæd borttog den nød
for dem som til ham falde.
Ao 1703.

Fonten har et messingfad givet af bonden Svend Pedersen Vefling her i sognet, der også har givet en bibel til kirken i 1703.

Kirkens nuværende ejer er Otto Henrik Juel, friherre til Rysensten, der ejer den efter sin far baron Ove Juel, der havde den efter sin far oberst Christian Juel, der var søn af kansler Ove Juel. Christian Juel var gift med Johanne Marie Ruse, datter af generalmajor Ruse, der af kong Christian den femte har fået flere kirker med jus vocandi i Vandfuld, Skodborg og Hind herreder efter skøde 1671. Johanne Marie Ruse blev gift anden gang med generalmajor Daa og de blev begge begravet i Viborg domkirke.

3 Kongetienden
ejes af Otto Henrik Juel.

4 Sognet

Gårde og steder opregnes med beboer og hartkorn.
I sognet er ingen skoler, men degnen holder skole i degneboligen.

5 Herregårde
ingen

Underskrevet Dybe præstegård den 3. december 1765 af C. A. Brasch.
Anden indberetning underskrevet Dybe præstegård den 9. juni 1768 af C. A. Brasch.

---

Engbjerg og Harboør sogne

1 Præsterne

1 Christen Christensen, kaldet 1514, død 1542

2 Paaske Jespersen, kaldet 1542, død 1582

3 Jens Pedersen, kaldet 1582, død 1620

4 Jørgen Andersen Riber, kaldet 1620, død 1659

5 Henrik Frich, kaldet 1659, død 1668

6 Mads Jensen Hygum, kaldet 1668, død 1677

7 Peder Kragelund, kaldet 1677, død 12.maj 1694, provst, søn af biskop Kragelund i Ribe

8 Thomas Nielsen Graa, kaldet 1694, død 8. oktober 1736, provst, søn af præsten i Kalundborg

9 Rasmus Sørensen Ørting, søn af præsten i Veggerby, kaldet 1730 som adjunktus og kapellan i 7 år hos provst Graa, blev præst her og døde 26. juli 1749, uden børn. Gift med Lene Pedersdatter, datter af Peder Kragelund, tidligere præst her.

10 Poul Christian Riis, kaldet 28. juli 1749 af Baron Otto Henrik Juel til Rysensten, søn af Niels Pedersen Riis, ejer af Kongensholm i Hanning sogn og Ingeborg Poulsdatter Vejrum, datter af Poul Vejrum, præst i Tørring og Heldum, gift med Marie Cathrine Jensdatter Stausholm, datter af Jens Pedersen Stausholm, delefoged i Harboør og Maren Jensdatter Kølhede. Ingen børn.
Han blev magister i filosofi 3. august 1765.

11 Kapellan Christen Jensen Sahl, født 16. marts 1724, søn af student Jens Christensen Sahl, degn i Sønderholm og Frejlev og Bodil Christensdatter Kongslev, født Sønder Kongslev. Student fra Ålborg, skoleholder i 5 år i Nørre Tranders ved Ålborg, kaldet til degn i Engbjerg og Harboøre 1759, kaldet til kapellan her 23. oktober 1767. Gift 9. oktober 1761 med Kirstine Jacobsdatter Bie, datter af Jacob Bie, præst i Hove og Alethe Pedersdatter Ruberg, der endnu lever og er datter af Peder Ruberg, præst i Hove. Deres børn:
1 Bolette Cathrine Christensdfatter Sahl, født 23. marts 1763
2 Jacob Bie, døde 14 uger gammel
3 Jacob Bie Christensen Sahl, født 9. oktober 1765.

2 Kirkerne

Engbjerg kirke

Poul Christian Riis har 1768 bekostet en tavle med præsternes navne siden reformationen og 1753 en skriftestol til erstatning for den gamle, der var meget ringe.

I altergulvet er en gammel begravelse, hvor nogle af de gamle præster er nedsat.

Kirken ejes af Otto Henrik Juel til Rysensten, der fik den efter sin far Ove Juel gift med Anne Rantsau, der fik den efter sin mor Johanne Marie Ruse, datter af generalmajor Henrik Ruse gift med Christian Juel, søn af kansler Ove Juel, der fik skøde af 29. april 1671 af kong Christian den femte.

Harboør kirke

Kirken er af mursten med et tårn i vestenden med en klokke, hvorpå der står:
Nonne sunt duodecim horæ unius dei. Ergo vigilate et orate qvia nescitis horam qva venturus et Dominus anno 1642. C. M. V.

Under krucifikset står der:
Med slangens list, har døden vist
sig trængt indtil os alle
Men Kristi sæd borttog den nød
for dem, som til ham falde.

Altertavlen har to billeder: et af opstandelsen og et af nadverindstiftelsen, desuden står indstiftelsesordene, fadervor og der er et krucifiks samt kirkeejerens adelige våben og årstallet 1703.
På håndgrebet af kalken er 6 små ender, hver med et bogstav der tilsammen danner ordet IHESUS. På foden står navnene M. I. Hyum og K. S. D. Bie

På prædikestolen ses Salvator mundi mellem de 4 evangelister samt denne inskription:
Denne prædikestol er tillige med pulpituret til Guds ære og kirkens prydelse blevet stafferet på sognepræsten Hr. Thomas Graas og delefoged Christen Stausholms og hans bror Peder Stausholm tillige med de fleste og fornemmeste af Harboør sognemænd deres samtliges bekostning anno 1703.

Undersiden af prædikestolens himmel er malet himmelblå med hvide og grå skyer og en flyvende due.

I kirken er der et pulpitur med de 12 apostle på.

På kirkegården er der 3 ligsten ved siden af hinanden. På den mellemste står:
I håb til en glædelig opstandelse ligger her begravet ærlig og velagte mand Jens Pedersen, barnefød 1675 og døde på Stavsholm på Harboør den 3. februar 1766 tillige med sin kære hustru ærlig og gudfrygtig kone Maren Jensdatter, barnefød 1677 og død den 28. juni 1757, levede tilsammen udi ægteskab 56 år og avlede 3 børn af hvilke de to endnu lever som haver ladet ligge denne sten deres salige forældre til æreminde. Psal. 73 v. 25 og 26: Herre, når jeg ikkun haver dig etc.. Psal. 42, v. 2-3: Lige som hjorten skriger etc. Disse 2 sprog har været de afdødes ligtekster.

På den højre sten står:
Apoc. 14 cap 13 v. I håb til en ærefuld opstandelse hviler herunder Jens Jensen Stausholm, født i Kølhede i Bøvling sogn 1706 d. 10.november, været i hoftjeneste på Lundbæk hos højvelbårne Hr. baron Otto Henrik Juel udi 12 år og forvalter for samme herskab ved Rysensten og Rammegård udi 30 år, givet til bemeldte Rysensten og Rammegårds fattige 8000 rigsdaler, hvis årlige renter lensbaronen uddeler efter Skodborg og Vandfuld herreders præsters indhentede efterretning. Død ugift på Rammegård år 1766 d. 13. november og efter hans sidste vilje er bestediget til hvile af hans svoger mag. Poul Christian Riis og eneste søster Maria Cathrine Stausholm. 2. Tim. 1. cap 12 v. Jeg ved på hvem jeg haver troet og er vis derpå, at han er mægtig at bevare det, jeg haver nedlagt hos Ham til hin dag.

På den venstre sten står:
I håb til den ærefulde opstandelse hviler her salig Christen Jensen, barnefød udi Bøvling sogn 1712 d. 15. januar, døde på Stavsholm på Harboør den 20. marts 1741 udi sin alders 29 år og her således begraven af hans fader Jens Pedersen, sættedommer ved Rysensten.

3 Kongetienden
i Engbjerg ejes af Otto Henrik Juel til Rysensten
i Harboør er præsten benådet med den halve del og af den anden halve del svares intet, på grund af kaldets ringhed.

4 Sognene

Engbjerg sogn

Gårde og steder opregnes.

Harboør sogn

I havet fiskes med angler og kroge. Der fanges torsk, lange, hvilling, skade, adskillige slags flynder, såsom hvarre, skulder, tunger etc. og sild, makrel, hummer, krebs med videre og i fjorden helt, aborre, gedde, ørred, sild, smelt, og en god del ål, der fiskes fra Sankt Hans til Bartholomæi dag med de såkaldte pulsvåder. Fisken afsættes tør eller saltet til Ålborg, Nibe, Nykøbing, Løgstør og andre steder ved fjorden.

5 Herregårde
ingen

6 Antikviteter
I Engbjerg sogn er der følgende høje:
Bjørnshøj, Dronningens høj og Firhøj.

7 Bedste næring

Her dyrkes Byg og havre og lidt rug.

Underskrevet Engbjerg præstegård den 7. marts 1766 af P. C. Riis.
Anden indberetning er underskrevet Engbjerg præstegård den 12. juni 1769 af P. C. Riis.

---

Ferring sogn

1 Præsterne

1 Christen Krabbe, af adelig familie

2 Christen Kjeldsen, siges at være død 1600

3 Jens Bølling, død 1643

4 Niels Christensen Resen, død 1669.
Det fortælles, at da præstens lig blev nedsat i altergulvet, hvor adelsmanden på Damsgård i forvejen lå, blev der bestandig stor uro i kirken, efter sigende på grund af de to mænds uforligelighed i livet. Da man flyttede præstens kiste ned i tårnrummet, blev der ro i kirken.

5 Hans Jespersen Ugelbjerg. Der hænger en tavle i kirken med hans levnedsbeskrivelse prydet med en spade og en høle, der skulle signalere, at han var født i bondestand og til sit 23. år gjorde bondearbejde, sidst i Stauning præstegård, hvor han blev gift med præstens datter. Hans fuldstændige personalia findes i en bog som Hr. Niels Grøn, præst i Ramme, har indleveret til biskoppen, sammen med en beskrivelse af hans successor Mads Villadsen Leegaard.

6 Mads Villadsen Leegaard, født i Holstebro, gift første gang 12.juni 1683 med formandens enke Margrethe Pedersdatter Hegelund, hun døde 25. december 1700. Deres børn:
1 Hans Christian Madsen, der døde i pesten i København
2 Maren Madsdatter blev gift med Michael Feld, præst i Vammen, Lindum og Bigum i Nørlyng herred.
Gift anden gang 1701 med Anne Jensdatter Morsing, datter af Jens Morsing, præst i Mejrup. De fik en datter Ida Margrethe Madsdatter, der blev gift med Peder Galten, præst i Hersom, Bjerregrav og Klejtrup.
Han døde ved Michaeli 1710.

7 Christen Jensen Bech, født 19. november 1683, søn af en feldbereder i Holstebro, gift med formandens enke. De fik et barn: Abelone, der blev gift 5. august 1733 med Jens Olesen Viborg, en stor negotiant i Kristiansand i Norge. Gift anden gang med Anne Kirstine, datter af Laurids Brandstrup, præst i Hygum. De fik ingen børn.
Han blev provst 1736 og døde 15. oktober 1750. Han ejede ved sin død 8000 rigsdaler.

8 Gregers Lund, kaldet 30. oktober 1750, født 21. november 1719, søn af Knud Christensen Lund, told-overvisiterer i Holstebro, søn af Christen Christensen Lund i Overlund på Asmildkloster gods ved Viborg og Sinned Pedersdatter, datter af Peder Simonsen, bøssemager i Ålborg. Gift 15. september 1751 med Anne Elisabeth Alsing, ældste datter af provst Alsing i Nibe, søn af Niels Markussen Alsing og Ellen Nielsdatter, der flyttede fra København til Nibe, hvor de begge døde. Hans hustrus mor var Elisabeth Sofie Struve, datter af Peder Struve, præst i Krusendorf i Holsten og Anna Elisabeth Dosserin. Elisabeth Sofie Strube blev opdraget hos sin morbror Mads Holm [d.v.s. mosters mand], dengang præst i Kvislemark og Fyrendal.

2 Kirken

Det siges, at der i sognet lå et prægtigt kloster Bedelund med en stor kirke. I en stor vandflod med jordskælv blev hele klosteret, kirken og halvdelen af sognet oversvømmet. Fiskerne beretter, at deres garn og kroge somme tider går i rester af det gamle kloster. Den ny kirke var kun en fjerdedel så stor som den gamle og blev derfor kaldt Fjerding eller Ferring.
Det er lille ordinær kirke, men klokken er den største i herredet og skal være den sammen, som hang i Bedelund kirke. På den står:
Anno millesimo sexagesimo nono
Ave Maria, gratia plena Domini.
Der er ikke noget våbenhus men to døre, en på nordsiden og en på sydsiden.
På alteret er afbilledet et krucifiks og derunder Maria og Johannes.
1638 haver velb. frue Berethe Krag, salig Oluf Krabbe til Damsgård foræret til denne tavle 10 rigsdaler og Peder Huiffuel gav dertil 10 rigsdaler. H. I. N. B.
Der er to adelige våbner på hver side af denne inskription.
På alteret står 2 tin-lysestager og 2 urtepotter, hvorpå der står:
Salig Hr. Hans Jespersen Ugelbjerg og hustru Margrethe Pedersdatter Hegelund 1676.
På alterklædet af blå taft i en rund cirkel står:
Hr. Mads Villadsen Leegaard og Margrethe Pedersdatter Hegelund 1687.
Præstens knæfald er et ryghvirvel af en stor hvalfisk, og et af samme slags står på prædikestolen.
I fonten er der et dåbsfad af tin og på dækket over det, er der 2 billeder, der betegner Gubernator mundi, [Verdens styrmand eller hersker], det andet Maria med barnet.
Prædikestolen har billeder af Salvator mundi og de 4 evangelister og på den står:
1640 haver W. B. frue Berette Kragh given 4 rigsdaler samt hendes våben.
H. I. N. B. gav 3 rigsdaler. P. I. S. B. og S. E. S. B. kirkeværger, gav hver 2 rigsdaler. S. M. C. L. gav 6 rigsdaler. N. C. B. gav 1 rigsdaler. I. C. S. gav 1 rigsdaler, Mette salig Peder Huiffuels i Borup gav 10 rigsdaler.
Over prædikestolen er en firkantet himmel.

I alterrummet er der en firkantet tavle med præsternes navne siden reformationen bekostet af min formand. I kordøren hænger der en lille sort tavle, hvor Hr. Hans Jespersen Ugelbjerg, der var en af kirkens forstandere, da den lå under kronen, har opskrevet hvordan kirkens indkomster skulle være.
Over korsdøren hænger der et stort og et lille krucifiks.
På 2 jernkroge i sydsiden i kirkemuren er ophæng et billede af en mand, og på ham hænger 4 sorte keridonner (lysestager) og 2 små. De 4 store har stået i hvert hjørne af kisten og de 2 små ovenpå den med lys og røgelse.

På nordsiden i kirken er ophængt en tavle med Hans Jespersen Ugelbjerg og hans hustrus levnedsbeskrivelse med to små billeder af en spade og en le.

Er Hr. Hans Jespersen, født i Uglbjerg [i Dejbjerg sogn] den 11. april 1635. Arbejdet og tjent for sit brød fra sin barndom indtil den 25. september 1657, frekventerede i Holstebro skole udi 8 år, hun var en moder, frekventerede i København udi 4 år, og var en fader. Prædikede for hans kongl. mayst. på Københavns slot den 14. maj 1669, den 20.juni 1669 beskikkede hans kongl. mayst. ham selv til præst i Ferring, blev så ordineret i Ribe til præst den 14. juli af D. Petro Jani Kragelund. Efter Guds beskikkede råd kom så i ægteskab med hæderlige dydige og gudfrygtige pige Margrethe Pedersdatter Hegelund og stod deres bryllup i Stauning præstegård Dom. Trinitat. 1670. Avlede tilsammen 5 børn, 3 sønner og 2 døtre. Ao. 1669 blev Ferring præstegårds bygning efter præstens død vurderet for 35 slettedaler. Anno 1670 blev Ferring præstegårds bygning på ny ganske opsat som kostede 400 og 29 slettedaler 3 mark og 6 skilling, som vides kan.
Hvorledes Hr. Hans Jespersen og Margrethe Pedersdatter haver levet, skal Gud, menighed, alteret, stolene, loftet, kirkens mur og bly vidne.
Mine dage have været stridsdage, jeg haver været hungrig og mæt, hvil og træt, i mange farer bestediget, døde denne salige mand den 23. maj 1682 i sin alders 48 år. Gud give hannem med alle tro kristne en ærefuld opstandelse.

I kirken er denne ligsten:
Herunder hviler udi Herren velædle og højlærde Hr. Christen Jensen Bech, provst over Vandfuld herred udi 14 år og sognepræst for Ferring menighed udi 40 år. Fød udi Holstebro Ao. 1683 den 19. november. Død udi Ferring præstegård den 15. oktober 1750 udi hans alders 65 år
og
Velædle provstinde Anne Kirstine Brandstrup, fød udi Hygum præstegård 1675 den 12. november, død Ao. 1759 d. 2. februar.
Omkast os ej vort hvilested, fordi vi ere døde,
men lad os sove her i fred til vi vor Jesum møde.

På kirkegården er der to gamle ligsten uden inskription, der skal være lagt over afdøde fra Store Borup.

Den nuværende kirkeejer er Otto Henrik Juel, der har arvet den efter sin far Ove Henrik Juel og han har arvet den efter sin far Christian Juel, der var søn af kansler Ove Juel og kom i ægteskab med generalmajor Rüses eneste datter Johanne Marie Rüse. Generalmajor Rüse fik skøde på kirken 29. april 1671 af kong Christian den femte

3. Kongetiende
tilhører Otto Henrik Juel.

4) Sognet

Der er ingen byer, men gårde og steder opregnes med hartkorn.

Degnen holder skole i de tre vintermåneder i den skole, der blev oprettet straks efter den udgivne instruktion for degne og skolemestre på landet af 23. januar 1739.

Præstegården er indløst fra børnehuset 1723.

5 Herregårde
Her er ingen herregårde, men for 55 år siden var Damsgård en fri hovedgård, der tilhørte Oluf Krabbe og Berette Krag, men baron Ove Henrik Juel frasagde adelige friheder fra 1714, så det nu er en almindelig bondegård.

6 Antikviteter
Langs kysten strækker klinten Bovbjerg sig over en kvart mil, men havet æder hvert år et stykke af den. Ældre mennesker kan huske, at der hvor de fisker i dag, satte de deres køer på græs i deres ungdom.

7 Bedste næring
Her dyrkes mest havre og noget rug og byg.
Opdræt af fæ og bæster, samt opfedning af svin.

Fiskeri på havet foregår i store både med 1 mand ved roret og 4 mand ved årene. Når de er kommet 2-3- mil ud på dybet, kaster styrmanden deres 7-8.000 kroge, alle besatte med små stykker fersk sild, saltet fæ-lever eller anden madding på en line, der kan være op til en mil lang. Så venter de 2-3 timer før de tager linen ind igen. Nogle fisk sælges ferske til de omliggende beboere, mens resten hænges op og tørres og sælges til Viborg eller Holstebro. Om foråret indtil Sankt Hans dag fanges kuller, som her kaldes hvillinger, en del torsk eller kabliau, flynder, helleflynder, hummer og adskilligt andet småfisk. Fra Sankt Hans til høsten mest horn og skader og efter høst til vinter igen hvillinger, som er noget bedre end om foråret og en del torsk.

Underskrevet Ferring præstegård 30. januar 1766 af G. Lund

Anden indberetning underskrevet Ferring præstegård 16. juni 1768 af G. Lund.

---

Fjaltring og Trans sogne

1 Præsterne

1 Niels Juel, som var præst i 30 år

2 Søren Andersen Riber, præst i 40 år

3 Oluf Jensen Tørring, præst i 43 år

4 Claus Olufsen Borch, præst i 45 år

5 Christoffer Lime, præst i 54 år, blev kaldet 1675, gift 1679 med Kirstine Ottesdatter Haslund

6 Morten Berg, præst i 32 år, gift med formandens datter Johanne Marie Lime.
Han døde 23.april 1760

7 Søren Scavenius, den nuværende præst, kaldet 20 maj 1757, født 16. april 1720, søn af Jens Scavenius, præst i Nørhå i Thy, født i Christiania i Norge af Niels Jensen Scavenius af borgerstand g.m. Margrethe Clausdatter Mølskov.
Hans mor var Anne Mariche Nors, datter af Søren Andersen Nors, ejer af gården Diernæs i Thy.
Gift med Elsebeth Tidemann, datter af Jørgen Tidemann, født i Tyskland, birkeskriver på Lundbæk og Magdalene Hagerup, født på Fyn. Hun døde 19. september 1765.
Gift anden gang 4. marts 1768 med Ingeborg Beyer, datter af Nikolaj Beyer til Landting og Jacobine Clausen, født i København.

2 Kirkerne

Fjaltring kirke

Kirken har et tårn og en lille udbygning mod syd, der kaldes korskirken.
På klokken ses 3 stempler med 3 vægtskåle i hver.

Alteret har 3 fløje, der kan lukkes.
I den øverste afdeling står en gammel mand med en globe og oprakte fingre der peger på inskriptionen overover: Salvator mundi
I den mellemste står tre menneskelignende skikkelser med en blå due over den midterste person, der har en nøgen Kristus med tornekrone og fem sår i armene.
På højre side står en gammel mand med en afbrudt kvist i sin hånd og som bærer en lille legeme på sin højre skulder, hvis ene hånd ligger på hans hoved og den anden er oprakt.
På venstre side står et fruentimmer, der holder et mindre fruentimmer med en krone på sin venstre arm, der bærer et nøgent barn på skødet.
I den nederst del står der:
Jesu Christi hans søns blod renser os af al synd. 1. Johs. 1. v.7
og neden under:
Så har Gud elsket verden, at han gav sin søn på det, at hver den som tror på ham, ikke skal fortabes, men have det evige liv. Johs. 3. v. 16.
På de udslagne døre står der 6 apostle på hver side.

Kalk og disk af sølv. På foden af kalken står Iesus og på disken står G. Daae 1702.
Døbefont med et ordinært messingfad.
På prædikestolen står:
1 et billede af Mattæus og teksten: Bedrer Eder, thi Himmeriges rige er nær. Matt. 3. v. 2
2 Markus og teksten: Jeg er ikke kommen at kalde de retfærdige men syndere til omvendelse. Mark. 2. v. 17
3 Lukas og teksten: Lovet være Herren Israels gud, thi han har besøgt og forløst sit folk. Lukas 1. v. 68
4 Johannes og teksten: Se det Guds lam, som bærer verdens synd. Johs. 1. v. 29
På himlen står: Dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud og den du udsendte Jesus Kristus. Johs. 17. v. 3.
På opgangen til prædikestolen på et sidestykke står:
1 Esajas, der står med en bog under den højre arm og en sav i den venstre med ordene: Søger Herren medens han findes, kald på ham den stund han er nær. Es. 55. v. 6
2 Jeremias, der står med en tillukket bog i den venstre hånd og ordene: Bedrer Eders veje og Eders idræt, så vil jeg sende Eder at bo i dette sted. Jer. 7. v. 3
3 Ezekiel, der står med en bog under den venstre arm med ordene: Så sandt jeg lever, vil jeg ingen synders død. Ez. 33. v. 11
4 Daniel, der står med en bog under den venstre arm og med de tre første fingre oprakt på den højre hånd og ordene: Guds navn være velsignet fra evighed og til evighed. Dan. 2. v. 20
Neden for profeterne på samme sidestykke står David med en harpe, Salomon med et scepter og Hoseas med en opslagen bog.
Under opgangen til prædikestolen står:
Ao. 1653 d. 9. august er denne prædikestol med maling beprydet, hvortil næst Gud var årsag hæderlig og vellærde mand Hr. Claus Olufsen Borch, som selv har givet 16 slettedaler. Nogle af sognemændene haver og ladet deres gode vilje til kende. Gud til ære, kirken til zirat og efterkommerne til eksempel. Nu Gud unde os alle at gøre godt.

I korskirken under gulvet er en åben begravelse med to trædøre, hvori Christoffer Lime og hans familie er begravet. Der er 8 kister, men kun de 4 kan læses:
1
Her under hviler hvad som kunne dø
af den i livet
velærværdige og hæderlige og meget vellærde
mand Hr. Morten Sørensen Berg,
forhen
sognepræst for Fjaltring og Trans sogne
fød til verden Ao. 1684
kaldet til præst Ao.1731
død af verden Ao. 1760
efter at
han havde levet
i ægtestanden 27 år og 3 måneder
og
i christen-standen 75 år og 11 måneder og 2 dage

2
Herunder ligger en datter af Hr. Christoffer Lime som
var Hr. Morten Bergs hustru
Herunder hviler den jordiske del
af
den i livet
hæderbårne gud- og dydelskende
matrone
Sal. Madame Johanne Marie Lime
sl. Hr. Morten Bergs
efterleverske
Blev fød til verden Ao. 1689
Indgik i ægteskab Ao. 1732
døde af verden Ao. 1762
efter at
hun havde levet
i ægtestanden i 27 år og 3 måneder
i enkestanden i 2 år og 8 måneder
i christen-standen 73 år og 5 måneder.
Tillykke nu du salig sjæl
din møje har alt ende.
Din strid du endte meget vel
har palmer udi hænde.
Tak Gud, som kærlig tog dig til
den livsens dyre krone.
Vi komme efter når Gud vil
og samles for hans trone.

3
Herunder ligger Christoffer Limes datter Anne Elisabeth, som har været i ægteskab med Christen Nørager, forhen fuldmægtig på Udstrup.
A. E. C. D. L.
Æ 65
Tak milde Jesu sød
for hvad du mig har givet,
thi ved en salig død
jeg nu fuldendte livet.
Tak for den kærlighed
du for mig har bered:
Jeg synder salighed
for din den blodig sved.
Det som jeg ønskede
Gud gav mig ud af nåde,
at jeg det kunne se
før jeg i graven tråde.
Med glæde jeg nu går
fra denne verden hen
at holde jubel år
hos Gud i himmelen.
1758

4
Herudi er nedlagt Hr. Christoffer Limes datters datter, hvis far var Hr. Christen Nørager, forhen fuldmægtig på Udstrup og hvis mor var ovenmeldte Anne Elisabeth Lime.
Herunder hviler
hæderbårne Gud- og dydelskende
jomfru Birgitte Marie Christensdatter Nørager,
født i Ravnsbjerg i Sønder Nissum 1. januar 1728,
død i Enevoldsgården i Fjaltring 24. marts 1751. Ætat. 23 år.

Epitafium
Her gemmes muldet af en Jesu tro veninde,
som til sin død og grav sig trofast lod befinde.
Gud havde hende kær. Han hende herfra tog.
Thi hun var andet værd, end bære verdens åg.
Hun lever nu med Gud i sådan herlig glæde,
som vi ved døden ud eragter at tiltræde.
Hun sagde os farvel og kærligste godnat
med ønske at hver sjæl må nyde himlens skat.

Over forrige begravelser hænger en sort tavle med denne inskription:
Christoffer Rasmussen Lime, barnefødt udi Horsens 1649. Kom her til sognene 1675. Kom udi ægtesamling med den hæderbårne mø Kirstine Ottesdatter Haslund, levede tilsammen udi 43 år. Udi samme deres ægteskab er blevet velsignede med 3 sønner og 6 døtre. Den yngste søn døde straks efter fødslen. De andre 2 sønner er ved en forsynlig optugtelse kommede udi præstestand. Den ældste Hr. Otto Christian Lime kom til Hammel i Års stift. Den anden hr. Henrik Christian Lime blev assistencepræst udi København og døde der udi pesten 1711 udi hans alders 21 år. Den ældste datter Karen Christoffersdatter kom til Alling præstegård. Den 2. Magdalene kom Kallehauge præstegård på Sjælland. Den 3. Birgitte Marie døde af en hidsig sprinkel udi hendes 15 år. Den 4. Kirstine Cathrine kom til Storring præstegård. Den 5. datter Anne Elisabeth kom til Rysenstens fuldmægtig ved Udstrup gods. Den 6. datter Johanne Marie holdt husholdningen for sin far. Der jeg nu var kommet til kaldet søgte jeg efter at fornemme præsternes navne siden reformationen, som skete af mig 1724, som da var fra reformationen 207 og så vidt jeg kunne udforske var Hr. Niels Hjul den første præst 30 år, Hr Søren Andersen Riber 40 år, Oluf Jensen Tørring 43 år, Claus Olufsen Borch 45 år, Christoffer til den tids dato 49 år som gør 207 siden reformationen. Efter 10 års ægtesamling søgte at få et begravelsessted, at det for dem og deres her ved stedet værende og afgående måtte være et ro-sted efter døden, formodende at efterkommerne forunder dem så god en ro udi i deres grav, som de ville sig selv skulle vederfares, når de komme ud i alle levendes forsamlings hus etc, udi hvilket er skrevet: Så sove de da vel i ro og evig ro forvente, deres bene skal som kornet gro, Gud dem af muld skal hente. Så nåes for det enge rum og usle ormehytte en priselig bo blandt helgen from og evig lises bytte. Tænk på den dag du vandringsmand. Ved daglig bod forsone din synd og løb så du kan få hisset livsens krone etc.
Som den der ned ad trappen går, fra trin til andet haster, så nærmer vi os til vor grav, et trin et andet kaster. For alle graven åben står, og ej alene for somme, af alle der dog ingen ved, når han i grav skal komme. Luk døren aller tættest til, lad vinduer ej være, i huset vil dog døden ind, og folk der at udtære. Af vore huse intet er, som døden udelukker, vi som er ler i hytte af ler for hannem vislig bukker. Over vinduet udi begravelsen Jer. 9. v. 21: Døden er opstiget udi vore vinduer, er kommen udi vore paladser etc. Esai. 11. v. 10: Og hans rolighed skal være herlig. Esai. 26. v. 20: Gak mit folk, kom i dine kamre og luk døren til efter dig, skjul dig, som et lidet øjeblik indtil vreden går over. Kap. 57. v. 2: Han skal gå ind med fred. De skulle hvile dem udi deres sovekamre, hver som vandrer for ham. Psalm. 4. v. 9: I fred vil jeg lægge mig til leje og sove, thi du o Herre skal alene lade mig bo tryggelig.
Ipse plura etc.

Neden for altergulvet er en lille begravelse med 2 trædøre for med 2 store og 2 små ligkister uden inskription.

På Fjaltring kirkegård er der 2 ligsten.
Den ene er en lang og smal kampesten, med et stort udhugget kors og intet andet.
Den anden en flad og bred sten med denne inskription:
Ao. 1675 kom Christoffer Lime, fjerde præst efter reformationen her til kaldet, som med sin hustru Kirstine Ottesdatter Haslund lod denne sten lægge på Clemen Mortensen, skrædder, som døde i Enevoldsgård og med ovenmeldte salige i Herren hensove til en glædelig og ærefuld opstandelse at erlange.
Nu sove de da vel i ro og evig ro forvente.
Deres bene skal, som kornet gro, Gud dem af muld skal hente.
Her fås for det trange rum og usle ormehytte
en herlig bo blandt helgen from og evig lises bytte.
Tænk på den dag du vandringsmand ved daglig bod forsone
din synd, og løb så at du kan med dem få livsens krone.

Begge kirkers nuværende ejer er Otto Henrik Juel, friherre til Rysensten, der ejer den efter sin far baron Ove Juel, der havde den efter sin far oberst Christian Juel, der var søn af kansler Ove Juel. Christian Juel var gift med Johanne Marie Ruse, datter af generalmajor Ruse, der af kong Christian den femte har fået flere kirker med jus vocandi i Vandfuld, Skodborg og Hind herreder efter skøde af 29. april 1671

Trans kirke

På klokken i Trans kan alene ses MD, der er en del af årstallet og Rasmus Jan, der formentlig er navnet på klokkestøberen.

Alteret er af mursten og øverst på tavlen er en trekant med ordene: Deo optimo maximo 1655.
På tavlen er øverst Kristi korsfæstelse med ordene: Se det Guds lam, som bærer verdens synd. Johs. 1. v. 29.
I midten er der et billede af den første nadver og ordene: Velsignelsens kalk, som vi velsigne, er den ikke Kristi blods samfund. Det brød, som vi bryde, er det ikke Kristi legemes samfund. 1. Kor. 10. v. 16.
På det højre sidestykke er håbets sindbillede, et våben og bogstaverne: H. Krabbe. Fr. oc M.
På det venstre sidestykke er kærlighedens sindbillede og et dobbelt våben med ordene: Eva Unger Fr. oc. M.
Nederst står: Så elskte Gud verden, at han gav sin enbårne søn, at alle de som tro på ham ikke skulle fortabes, men have det evige liv. Joh. 3. v. 16.

Kalk og disk er af forgyldt sølv og på disken står: G. Daae 1702, der er giverens oberst Gregers Daas navn.

På prædikestolen er afmalet en gammel mand med en globe i hånden og ordene: Salvator mundi. Desuden ses Henrik Krabbes våben og ordene:
1655 haver ærlig og velbyrdig mand Henrik Krabbe til Damsgård, som da var kirkeværge, ladet altertavlen og denne prædikestol gøre til Trans kirke
samt billeder af de 4 evangelister.
På himlen står:
1655 haver hæderlige mand Claus Olesen Borch givet til denne himmel og prædikestol 3 slettedaler, i lige måde gav og menige sognemænd, hver efter sin gode vilje.

3 Kongetiende
i Fjaltring kirke tilhører rektoratet i Ribe
i Trans kirke ejes af baron Otto Henrik Juel.

4 Sognene

Byer og steder opregnes med hartkorn og antal beboere

I Fjaltring sogn er intet skolehus, men en skolemester der bor på skift hos bønderne de 12 uger, hvor han underviser.
I Trans sogn holder degnen skole 12-14 uger om året.

5 Herregårde
I Fjaltring er ingen herregårde
I Trans sogn er en sædegård Herpinggård. Gården blev solgt af amtmand Jens Jørgen Serup til baron Ove Juel og ejes for tiden af dennes søn Otto Henrik Juel.

6 Antikviteter
Tæt ved klitterne findes søen Krogdal sø, der tidligere har været agerland, men efter at havet er gået gennem klitterne er blevet til en sø, der nemt kan blive større ved næste storm.

7 Bedste næring
Der avles byg og havre.
Her er 6 fiskerbåde med 6 personer i hver.
I havet fanges torsk, lange, hvilling, skulder, helleflynder, rokke, sild og håer, der fanges med kroge, der er madede med små stykker ferske sild, med en slags små fisk der kaldes tobis eller med nogle tykke grå orme med en skarp hud, der graves op af sandet eller med fæ- og svinelever.
Andre fisk fanges med garnvåd: torsk, hvilling, rokke, håer.
Fiskene afsættes til de nærmeste beboere, men en del saltes, røges eller tørres og afsættes på Holstebro marked.
Af leveren i rokkefisk og håer koges tran, der afsættes til de nærmeste købstæder.
Fiskerne betaler sandtold til Rysensten. Det er en torsk pr. fisker.

Luften er kølende, men sjældent tåget og tyk, som når havet giver den salte damp fra sig. Det kaldes hav-sug.

Underskrevet Fjaltring præstegård den 27. januar 1766 af S. Scavenius.

Anden indberetning underskrevet i Fjaltring præstegård den 12. juni 1769 af Søren Scavenius.

---

Hove sogn

1 Præsterne

I en gammel alterbog er præsternes navne siden reformationen indskrevet

1 Jens Juel

2 Gregers Eskildsen, død 6. august 1600

3 Jacob Pedersen Munch, kaldet 1600, gift med Anne Poulsdatter.
Han døde skærtorsdag 1640

4 Jens Olufsen Lemvig, kaldet 1640, gift med formandens enke.

5 Peder Vejrum, kaldet 1683, bror til præsten i Tørring, gift med Malene Madsdatter, datter af Mads Christensen, købmand i Lemvig og søster til fru kancelliråd Petersen samme sted.
De fik en datter der blev gift med amtsforvalter Bondesen til Søvig.
Præsteenken blev gift med Sr. Opitius til Lergrav og lever endnu hos sin datter i Bodum præstegård i Thy
Han døde vinteren 1709

6 Peder Rasmussen Ruberg, kaldet 1709, født i Norge 1673, gift med Anne Sofie Kruse, datter af kaptajn Kruse i København, der var søn af justitsråd Kruse, generaltolddirektør for hele Danmark.
De fik 5 børn:
1 Christian Frederik Ruberg født 1710, der 1736 blev præst i Bording, hvor han døde for 2 år siden
2 Johanne Cathrine Ruberg, født 1711, gift 2 gange først med Mads Maae, forpagter på Kabbel og Vadskærgård og anden gang med Niels Lassen i Fredericia. Hun lever nu som enke i Lemvig
3 Aleth Ruberg, født 1713, har været gift 3 gange, først med Jacob Bie, så med Niels Holgersen Ystrum og sidst med den nuværende præst
4 Marine Ruberg, født 1718, lever ugift hos sin bror i Lemvig
5 Jens Serup Ruberg, født 1721, købmand i Lemvig
Han døde 9. januar 1730. Hans hustru døde i Fredericia, hvor hun er begravet

7 Jacob Christensen Bie, født 1698 på gården Volstrup ved Hobro, kaldet og gift 1730 med formandens datter Aleth Ruberg. De fik 4 børn:
1 Peder Bie, født 1731, toldforpagter i Ålborg
2 Kirstine Bie, født 1733, gift 1761 med Christen Sahl, kapellan på Harboør
3 Sofie Bie, født 1735
4 Christen Bie, født 1736, er attestatus hos Hr. Scavenius i Fjaltring.
Han døde i København 1736

8 Niels Holgersen Ystrum, født 1706 i Ålborg, kaldet 1737, gift 1737 med formandens enke.
Han døde 1740

9 magister Claus Skovgaard, kaldet 1740, og samme år forflyttet til Husby og Sønder Nissum, hvor han endnu lever

10 Urban Christian Skovbo, den nuværende præst, født i Viborg 1712, kaldet 9. august 1740, gift 1741 den efterladte enke i kaldet Aleth Ruberg. Af deres børn lever endnu 1 søn og 2 døtre.

2 Kirken

Alteret har et billede af Kristi opstandelse og ordene:
Anchora nostra Deus surgens homo solisad portum
Nedenunder et billede af Kristus på korset og ordene:
Jesus peccantem mundans hominem hunc crucifixit.
Peccatum caveas, vita salus tua sit.
Joannes Olaj 1640 Dom. jubilate.
På nordsiden står Herrens bøn og ordene:
Jens Laurids Vinkel bekosted mig
med kirkens indkomst uden falsk og svig
På sydsiden står indstiftelsesordene og desuden:
Jesu legem og blod min sjæl
spiser og kvæger meget vel.

På prædikestolen ses 6 profeter og disse sprog:
Esajas kap. 43. v. 25
Jeremias kap. 32. v. 34
Ezekiel kap. 33. v. 11
Hoseas kap. 6. v. 6
Daniel kap. 7. v. 27
Joel kap. 2. Hvo som påkalder Herrens navn skal blive frelst.

Der er en lille dobbelt messinglysekrone med 12 lys

Et epitafium lige over for prædikestolen:
Øverst træder Kristus på slangens hoved. Gen. 3. v. 15.
Herunder Kristus i sin herlighed med Johannes for sine fødder. Der udgår et sværd af hans mund og der ses 7 guldlysestager. Jeg er alfa og omega.
På tavlens runddel står Joh. 1. 17 og Joh. 14. Jeg lever og I skulle leve.
På tavlen selv den opstandne Kristus og Apoc. 5: Se løven af Juda haver vundet.
Derunder er to præster med 2 koner og 2 børn og i runddelen nedenfor:
Salig Hr. Jacob Pedersen Munch døde skærtorsdag år 1640 i sin alders 80, tjenestens 40 år.
På siderne af tavlen ses de 4 evangelister, moses med tavlerne og døberen der peger på lammet. Nedenunder står:
Enten vi leve eller dø, så er vi Herrens. Rom. 14. kap.
S. Jacob Jensen og Karen Jensdatter, der er to børn af Hr. Jacob Lemvigs.
Nedenunder står:
1653
Hr. Jens Olesen Lemvig salig i Herren hensov år 1683 i sin alders år, sinistes 43 med sin kære hustru Anne Poulsdatter, som døde den 24. maj år 1670, alders 69, Gud give dem alle en glædelig opstandelse.
J. O.L.    A. P. D.

Øst for dette epitafium hænger et andet epitafium:
Epitafium p: m: Annæ Paulinæ
qvæ pie in Jesu Christo obiit feria 3tia pentecostes
sc. 24. maj hora tertia pomerid: anno ætatis 69
anno J. C. 1670
Hæq tegit urna decus muptarum nobile qvoitqvot
cernitis hanc, udas dilacerate genas
Causa salutis fiat* multis nunc causa doloris
mutavit coelo non reditura solum
fulserat insignas mundo, nunc Fulget olympo
clara fuit terris, hinc qvoqve cara Deo.
Petrus Munchius
*) præsten har tilføjet: må være en fejl af malerne

I altergulvet ligger en stor sten med afbildning af en kvinde og hendes to mænd.
Øverst står de to mænds valgsprog:
1 Symbolum D. Gregorii: Amor meus, Deus meus
2 Symbolum D.Jacobi: Jesus peccator, hostia data.
På siden står:
Hr. Jacob Pedersens mødige ben hviler og under denne sten,
som døde skærtorsdag 1640.
For neden står:
Under denne hårde marmorsten hviler Hr. Gregers Eskildsens ben som døde den 6. august 1600 som
(præsten skriver: Her er en hel linje ganske borte)
- - Anne Nielsdatters lig.
Imellem disse tvende er begravet en gudfrygtig og dydig kvinde.

Den åbne begravelse herunder for kaldets præster er nu fyldt af lig og meget fugtig.

På kirkegården ligger der en sten med denne inskription:
Herunder hviler den i livet velærværdige og meget vellærde Guds mand Hr. Peder Rasmussen Ruberg, i sin tid velfortjent sognepræst til Hove, hvis fødsel blev i Norge år 1673 og hvis retsindige tjeneste i Herrens arbejde fra år 1709 til den 9. januar 1730 blev endet ved en salig død.

Kirkens ejer er Otto Henrik Juel til Rysensten

3 Kongetienden
Ejerne angives ikke.

4 Sognet
Byer, gårde og steder opregnes med beboere og hartkorn.

Der er 2 store gangbroer over Hove å og 3 køresteder ved Snabe, Kirkeby og Vinkel.

5 Herregårde
ingen

6 Antikviteter
ingen

7 Bedste næring
er opdræt af kalve og føl.
Der dyrkes lidt byg og havre.

Underskrevet Hove præstegård den 26. maj 1766 af U. C. Skovbo

Anden indberetning underskrevet Hove præstegård den 2. juni 1768 af U. C. Skovbo.

---

Ramme sogn

1 Præsterne

1 Hr. Christen

2 Peder Samsø

3 Hr. Peder

4 Hans Guldberg

5 Peder Bøtker

6 Lars Bloch

7 Peder Brønstorph

8 Niels Grøn, kaldet 24. maj 1762 af Otto Henrik Juel, friherre til Rysensten og herre til Rammegård, søn af Peder Grøn, postmester i Holstebro og Hedvig Leegaard.
Gift med Anne Pedersdatter af Holstebro.

2 Kirken

Alteret er indrettet med 8 tavler. På de 2 nederste står to adelige våbner og disse bogstaver:
S.E.S.F.    A. V. F.
S. E. S. M    A. V. M.
I midten findes denne inskription:
Ao. 1620 lod ærlig og velbyrdig frue Anne Wind salig Erik Skram til Rammegård indsætte denne tavle udi Ramme kirke og gav hun 50 daler dertil.
På den største tavle i midten fremstilles påskelammet, på den nordre side troens sindbillede og på den søndre side håbets sindbillede. Hvad der har skullet være på de to øverste tavler kan ikke ses.
På alteret står en monstrans med en seddel i hvorpå der står:
Denne monstrans, som det synes at have været, var destineret med andet kobber udi Trondhjem at smeltes til at støbe en klokke deraf, men formedelst denne antikvitet er penge derfor given efter vurdering af den velædle assistentsråd og assessor ved den kongelige ober-hofret mons. Lund anno 1672, der han var der udi kommission. Og er samme monstrans kommet fra Satto kirke, den var givet som traderet af kong Oluf /: ikke langt derfra er han blevet dræbt af almuen, sine undersåtter :/ Fornævnte Satto kirke ligger udi Værdalen eller Inderrøren ungefähr 7 mil fra Trondhjem. Aggershus den 24. juni 1673. Ove Juul.

Kalk og disk er af sølv, på kalken står:
Anno 1631 Dom. 7 p. Trinit. haver ærlig og velbyrdig Hartvig Hvidtfeldt til Rammegård og sin kære hus frue velb. Marie Skram foræret denne kalk og disk til Ramme kirke, Guds navn til lov og ære.
I lige måde er også messehagelen givet af dem.

På prædikestolen er afbildet 6 profeter: Esajas, Jeremias, Ezekiel, Daniel, Joel og Hoseas.

Mellem stolene i gangen er en gravsten hvorpå der står:
Herunder hviler den ædle og højagtbare mand nu salig hos Gud salig Peder Mouridsen, fordum inspektør, forvalter og birkedommer på Rysensten baroni, som boede på Fladhede her udi Ramme sogn fra år 1677 til hans dødsdag og døde 1696 d. 4.februar med hans første kære hustru den ærbare og dydædle matrone salig Kirsten Sørensdatter Bloch, som døde udi Fladhede år 1687 den 17. april og 2 af deres børn, hviler samtlige, skal på den yderste dag opstå af dette støv til Guds børns herlighed.

Neden for i gangen findes en træramme, hvor der står:
Herunder hviler salig Hans Mikkelsen, fordum inspektør og birkedommer ved friherskabet Rysensten, døde i Volder anno 1699, hans alders 45 år.

På kirkegården findes en gravsten med denne inskription:
Den højagtbare og velfornemme nu salig mand Jens Hansen Ugelberg, fordum forvalter over Rysensten og Rammegård, født i Ferring præstegård 1675 den 11. juli og død anno 1733 og hans kære hustru den hæderbårne og dydige matrone salig Anne Hansdatter Paludan, født i Fovlum præstegård anno 1676 d. 27. august, død 1767, hvilke udi 24 års ægteskab velsignede med børn, byggede og boede i Volder.
De begge under denne sten hårde tunge dyne
her sove sødelig til de får udi syne
den sidste dag. Thi da skal vist til live få
den dyrebare skat i Paradis at stå.
I tro og kærlighed de levede og døde,
som de så hver for dommen glade møde.
Bevar et ærligt navn, samvittighed fra Sten.
Da gravsten ære er og kroppen ej til men.

Uden for våbenhusdøren er en gravsten med denne inskription i en halv runddel ved den vestre ende:
O menneske. Kom de sidste ting i hu. Sir. 7 kap, 4. v.
og i samme runddel:
Se læser hvor det gå, vor tid og time svinder
før vi det selv forstå, vort timeglas udrinder
Søg nåden derfor nu, mens nådens dør står åben.
Tænk når at død er du, for sildig da al råben.
Hebr. 3. kap. v. 7 og 4. kap. v. 16.
Herunder står denne inskription:
Herunder hviler den i livet særdeles ærlige, redelige og for sin dyd og gudsfrygt meget elskelige Johannes Grunning, tidligere strandrider ved Rysensten, fød til verden udi Schlesien Ao. 1686, igen født til himlen ved dåben udi den Ølsnische slotskirke Ao ejusdem, død af verden på Rammegård efter at han længe forhen var afdød verden Ao. 1656 d. 11. november i sin alders 70 år og strandridertjenesten 30 år. Gud give ham og os alle en ved troens kraft: helligt liv, salig død og ærefuld opstandelse. Amen.

I altergulver er nedsat Hr. Laurids Bloch.

Kirken ejes af Otto Henrik Juel til Rysensten.

3 Kongetiende
ejes af Otto Henrik Juel til Rysensten.

4 Sognet

Der er ingen byer.
Gårde og steder med navn på ejer og hartkorn angives.

Degnen holder skole i degneboligen.

5 Herregårde.

Rammegård er en komplet herregård, der ejes af baron Juel, hvis familie har ejet den så længe man kan erindre.
Bøndergodset ligger i Lomborg, Rom, Tørring, Gudum, Fabjerg, Fjaltring, Trans, Ferring, Dybe, Vandborg, Engbjerg, Hygum, Hove, Ramme, Ølby og Fovsing sogne.

6 Antikviteter
ingen

7 Bedste næring
består af opdræt og der sås lidt havre.

Underskrevet Ramme præstegård den 16. januar 1766 af N. Grøn

Anden indberetning underskrevet Ramme præstegård den 10. juni 1768 af N. Grøn.

---

Vandborg sogn

1 Præsterne

Præsternes navne malet på kirkemuren i koret:

1 Christen Madsen, kaldet 1510, død 1530, skal have ladet våbenhuset på nørre side opmure på egen bekostning og deri stadig have haft sit værelse indtil sin død. Han er begravet inderst i tårnrummet. Indtil for få år siden hørte man en stærk snorken derfra, som af en dybt sovende, men da man åbnede graven, fandt man kun ben deri. De nu lagt tilbage.

2 Christen Simonsen, præst fra 1530 til 1546. Han levede ugift

3 Peder Christensen Krogager, kaldet 1546, avlede med sin hustru 6 sønner, der alle blev smukke mænd og præster. Han døde 1598

4 Gregers Pedersen, var Peder Krogagers yngste søn og sin fars kapellan, men døde før faderen

5 Christen Kjeldsen, kaldet 1596 som kapellan og 1598 som præst. Han døde 1609.
Gift med en præstedatter fra Holmsland i 12 år og avlede 4 døtre af hvilke den yngste Anne blev krænket af en bondekarl i Damgård her i sognet i sit 22. år. Hun fødte i dølgsmål og ombragte sit foster, hvilket hun tilstod og blev henrettet med sværd på en høj sydligst i sognet, der kaldes Tinghøj, hvor hun blev begravet. Denne høj var altid grøn, både sommer og vinter, selv om kisten med liget nogen tid derefter blev hensat i begravelsen i tårnet, hvor det ligger den dag i dag, dog uden hoved.

6 Gregers Jensen Lemvig, kaldet 1609. Gift med formandens enke. De fik en søn, der succederede sin far.
Han døde alle Helgens dag 1650

7 Laurids Gregersen, formandens søn, kaldet 1650. Gift første gang med en borgmesterdatter fra Lemvig, der døde året efter i barselsseng.
Da fjenden huserede i landet, flyttede man værdifuldt gods op på kirkens loft, som præsten selv bevogtede og af den grund led mange pinsler, indtil han af fjendens oberst fik 60 mand til beskyttelse af sig og godset, men det betød, at de alle skulle huses i præstegården i 16 uger. Sognemændene hjalp dog til med bespisningen.
Gift anden gang med en rig købmandsenke i Viborg. To af hans sønner Gregers Jensen og Peder Vandborg flyttede efter hans død med moderen til Lemvig, hvor de blev brave og formuende mænd i egnen.
Han døde 25. marts 1683

8 Oluf Knudsen Hjerm, kaldet 1683.
Han døde 15. november 1719. Se inskription på ligsten i koret

9 Emmike Olufsen Hjerm, kaldet 1717, formandens søn, født 17. december 1693. Gift med jomfru Anne Brorson, ældste datter af Jacob Brorson, kontrollør i Assens på Fyn. Af deres 11 børn lever endnu 2 sønner og 2 døtre. Han døde sidst i februar 1740. Gift anden gang med Lene Margrethe Bie, ældste datter af Peder Bie, præst i Bøvling og Flynder. Hun efterlod ingen børn.
Han døde 17. september 1765

10 Morten Christensen Skive, kaldet 24. maj 1758 som adjunktus og successor, født 13. november 1723, søn af Christen Mortensen Skive, præst i Håsum og Ramsing i Salling og Susanne Jespersdatter Lund, eneste datter af formanden Jesper Lund, student fra Viborg, gift 7. december 1759 med Anne Christine Hjerm, formandens ældste datter.

2 Kirken

Det fortælles at da man begyndte at bygge kirken på nogle bakker østligst i sognet der kaldes Stæren, blev alt, hvad der var bygget om dagen bortført om natten til det sted, hvor kirken nu ligger midt i sognet på en af de højeste bakker i sognet.
Kirken er af kampesten udtagen tårnet, der er af tegl og har et våbenhus, der 1512 blev bekostet af præsten Christen Madsen. På nordsiden er der et lille kapel ud for alteret med en åben begravelse, først anlagt af præsten Gregers Lemvig, men fuldført af hans søn Laurids Gregersen som en arvebegravelse for præsterne og deres familier undtagen Oluf Hjerm, der selv han anlagt en begravelse i koret for sig, sin hustru og sine 7 børn. På gravstenen står:
Herunder hviler i Herren den ærværdige og vellærde mand salig Hr. Oluf Knudsen Hjerm, fød i Hjerm præstegård Ao. 1656 d. 28. februar, døde d. 15. november 1719 i sin alders 63 år, var præst 30 år, samt hans kærelskende hustru den hæderbårne matrone salig Anna Andersdatter Nedergaard, født i Thyland på Nedergård i Rostrup sogn Ao. 1651 d. 24. juni, døde den 21. maj 1722 i sin alders 71 år. I deres ægteskab som varede 34 år velsignede Gud dem med 8 børn, 4 sønner og 4 døtre. De 7 for forældrene salig i Herren hensovede, den 8. navnlig Emmike Hjerm, som blev sognepræst efter faderen, lod dette bekoste.

Kirken er overalt tækket med bly og med hvælvinger. Der er en smuk altertavle, bekostet af kirkeforstanderen 1624, med Kristus med sine disciple ved nadverens indstiftelse i midten og troens og håbets symbol i hver side.
På prædikestolen er afmalet Kristus og de 4 evangelister.
Desuden findes skriftestol, døbefont og en god stor klokke.

Christian den femte meddelte skøde på Vandborg kirke 29. april 1671 til generalmajor Henrik Rüse, hvis datter Johanne Marie Rüse kom i ægteskab med amtsherre Ove Juels søn Christian Juel, som avlede en søn Ove Juel, der ligeså med komtesse Anne Rantzau avlede den nuværende ejer lensbaron Otto Henrik Juel.

3 Kongetiende
ejes af Otto Henrik Juel

4 Sognet
Byer og steder opregnes

5 Herregårde
Ingen

6 Antikviteter
Ingen.

Ses ikke underskrevet i Vandborg præstegård af Morten Christensen Skive.

---

Vester Horne herred

[Ho og Oksby sogne]    [Janderup og Billum sogne]    [Lunde og Ovtrup sogne]    [Nørre Nebel og Lydum sogne]   

---

Ho og Oksby sogne

(Kun dette fragment om præsterne er bevaret).

Præsterne før reformationen

1 M Jens
2 H. Mogens
3 H. Peder
4 H. Knud Mikkelsen
5 H. Niels Eriksen
6 H. Anders
7 H. Hans Lavesen

Præsterne efter reformationen

1 Mads Adsersen Udtoft, præsteviet 1518, død 1570. Se Treschows jubellærere pag. 331

2 Christen Knudsen Dahl, præsteviet 1559, død 1604

3 Knud Christensen Ho, præsteviet 1593, død 1645. Se Treschows jubellærere pag. 166

4 Anders Sørensen Riber, medtjener i Ho og Oksby sogne, ordineret 1636, død 1645

5 Mikkel Hansen Guldager, præsteviet 1645, død 1664

6 Niels Nielsen Holstebro, kaldet 1664.
Født i Holstebro, rektor i Varde, ordineret 16. november 1664. Da han ankom til sognet indlogerede han sig hos en bonde, da formanden og hele hans hus var døde af pest og halvdelen af sognebørnene døde. Gift 1670 med Margrethe, datter af Laurids Lauridsen Baggesen, rådmand i Ribe, der efter sin fars død boede i Varde hos sin bror rådmand Laurids Lauridsen Baggesen. Hun var 30 år gammel, da hun blev gift. De avlede 15 børn, hvoraf 7 sønner og 2 døtre overlevede faderen:
1 Jens Nielsen blev successor
2 Thomas Nielsen blev degn i Brøndum og Nebel og lever endnu i høj alderdom
3 Bagge Nielsen, obrist i infanteriet og lever endnu. Han var først kommandant på Hitler-skansen, nu på pension i Rendsborg
4 Mette Nielsdatter gift i Rendsborg, men død for mange år siden
5 Vibeke Nielsdatter, gift med 4 præster i Torstrup ved Varde:
a Bagge Carstensen
b Thorsen
c Morten Friis
d Clemen Vejle.
Præstegården brændte 4. december 1671 og med den mange gamle dokumenter.
Han lod præstegården opbygge på egen bekostning uden mindste hjælp fra stiftet.
Han døde 1692

7 magister Jens Nielsen Ho, født sidst på året 1670, formandens søn, student fra Ringkøbing. Han blev adjungeret og succederende præst hos sin far 1692 og han blev ordineret i Ribe, kun 22 år gammel. Gift 1693 med Kirsten, datter af borgmester Carstensen i Ribe. Svigerfaderens øvrige børn:
1 Carsten, præst i Allerup
2 magister Maturin, præst i Jerne
3 Bagge, præst i Torstrup
4 Hans, præst i Lunde
5 Constance gift med Hans Sirich, præst i Øse. Han var først rektor i Ribe
6 Ida, gift med magister Søren Bornemann, præst i Lønborg
7 Elisabeth døde ugift, men var 2 gange forlovet, først med en søn af biskop Stoud i Norge, dernæst med hospitalsforstander Stenstrup i Ribe, men de døde begge før brylluppet. Så blev hun forlovet tredje gang med byskriver Ursin i København, men da han kom til Ribe for at holde bryllup, blev hun syg og døde og står nu i åben begravelse i Ribe.
Deres egne børn:
1 Niels Ho, student
2 Casper Ho, præst i Lerup og Tranum, men blev ved Højesteret dømt fra embedet, på grund af beskyldning om at have besvangret et fruentimmer. Han gik derefter i krigstjeneste, og skal efter spargement være i død i Norge
3 Carsten Ho, student
4 Margrethe Ho
5 Ingeborg Dorthe Ho, der ægtede successor
6 Kirsten Ho
7 Mette Kirstine Ho.
Han udgav Evangelisk pegefinger, trykt 1704 og 2 dage før sin død bad han sin søn Niels om at lade manuskriptet til Ægteskabs manna og mara gå i trykken, men da sønnen døde kort tid efter i Varde, bortkom manuskriptet.
Han døde 1729 og hans mor døde kort efter, 90 år gammel og hans hustru døde et lille halvt efter ham.

8 Niels Arctander Kingo, født 29.juli 1702, søn af Hans Kingo i Fuglevig præstegård, præst i Vissenbjerg på Fyn og Hilleborg Bering, af den bekendte Beringske familie. Hun havde været forlovet med Niels Arctander i samme kald i 16 år, og efter brylluppet levede han kun ¾ år: Hendes anden mand var Hans Kingo og efter hans død efter 4 års ægteskab levede hun som enke til sin død i Ho præstegård 1739, 77 år gammel.
Han opholdt sig en tid under sin uddannelse hos sin moster Anna Maria Bering gift med Claus Nielsen, købmand i Odense.
Gift 22. november 1730 med formandens [datter Ingeborg Dorthe Jensdatter Ho]...

---

Janderup og Billum sogne

1 Præsterne

Billum sogn

1 Christen Ægidiussen, død 28. september 1595

2 Ib Christensen, afstod kaldet til præsten i Janderup ved sammenlægningen 1630.

Janderup og efter 1630 Billum sogne

1 Hans Clausen, død 1567

2 Anders Hansen Smed, var præst her 1545 i følge et tingsvidne på Vester herreds ting om præstegårdens ager og eng. Han havde været smed.
Han levede formentlig til 1584 og har haft sin søn Søren Andersen som kapellan fra 1561.
I hans tid blev præstetienden af Janderup lagt til Ribe Sankt Katharina kirke, meget detaljeret beskrevet af sønnen Søren Andersen.

3 Søren Andersen, formandens søn, gift med Johanne Christensdatter.
Han døde 4. juli 1597. Gravskrift i koret:
Her sover i Herren hæderlig og højsalig mand Hr. Severin Andersen, fordum sognepræst til Janderup kirke, som døde d. 4. juli 1594, hvis sjæl Gud haver.

4 Christen Sørensen, formandens søn.
Sognefolkene har 10. januar 1598 ansøgt stiftet om, at han måtte beholde kongetienden, da han havde overtaget sin fars store gæld, på grund af 8 års sygdom, 2 ildebrande i præstegården, som han selv måtte opbygge og forsørgelse af sin fattige mor og hendes søskende. Desuden har havflod har flere gange gjort skade på den ringe ager og eng præstegården ejer.
Han døde 10. marts 1626. Han er begravet i altergulvet og i en træramme står:
Her sover udi Herren hæderlig nu salig mand Hr. Christen Sørensen, sognepræst til Janderup kirke, som døde d. 10. marts 1626, hvis sjæl Gud haver.

5 Hans Pedersen Riber, kaldet 16.april 1626, søn af handelsmand Peder Sørensen i Ribe og Gye, der er begravet på Janderup kirkegård 9. oktober 1638. Første ægteskab med formandens datter Anne Christensdatter. Gift anden gang med Sofie, datter af Magister Ægidius i Ribe. Flere hustruer nævnes ikke på epitafiet, men der findes en træramme ud for hans ligsten med denne inskription:
Her hviler i Herren ærlige og gudfrygtige dannekvinde Anne salig Hr. Hanses i Janderup præstegård som salig i Herren hensov den 24. maj 1659 udi hendes alders 42 år, hvis sjæl Gud haver.
Om denne Anne Pedersdatter har været hans tredje hustru eller om det er Anne, salig Hr. Christens' datter, der i så fald må have været steddatter, kan jeg ikke sige.
Kaldsbrev fra Janderup og af Billum sognefolk vedlagt. Billums brev anfører også at Billum bliver anneks til Janderup 5. marts 1630.
Han er begravet midt i kirken og på en sten i muren over for prædikestole står denne højtravende og vidtløftige inskription:
Våger og beder, I vide ikke timen.
Den dag og time ved ingen.
Condidit hic mortalitatis exuvias strenuus dei heros Iohannes Petri Rip.ecc. J. et B. olim pastor vigilant. concionator admirabilis labore et eruditione exellent. præpo. v. nomoschiæ q. occid cum piis pudicus industriis qvondam tori nunc tumuli binis sociabus Anna D. Christierni F. Sophia M. Ægidii F.
På stenen er nogle sindbilleder og nogle bibelske sprog.
Der er ingen årstal på stenen, men han er formentlig død i marts 1657.
Af hans børn nævnes en datter gift med Hans Andersen, degn i Billum, død 1649.

6 Søren Pedersen Winther, kaldet 11. januar 1758, kaldsbrev vedlagt.
Han var en god avlsmand, tjente på studehandel og havde været forpagter på Lydumgård nogle år. Hans børn:
1 Peder Sørensen, præst på Sjælland
2 Peder Sørensen, degn i Janderup og Billum og siden i Dejbjerg
3 Søren Sørensen, degn i Brøndum og Nebel
4 Hans Sørensen, kapellan hos faderen og siden successor.
Død 1694

7 Hans Sørensen Winther, kaldet som kapellan 31. januar 1688.
Gift med Maren Nielsdatter Hebo, datter af Niels Nielsen på Store Hebo i Janderup sogn og Lisbeth Hebo, kendt for sin sangbog. Hun havde rigdom med i ægteskabet, men det smuldrede, så hun døde 1750 som enke på Samsø, 90 ar gammel, og måtte leve alene af sin pension. Deres efterlevende børn:
1 Niels Winther, evangelisk præst i Arkhangelsk
2 Søren Winther, præst på Fyn
3 Anne Dorthe Winther gift med en forpagter på Fyn
4 Lene Sofie Winther gift med Hr. Clausen, præst på Samsø
5 Lisbeth Winther gift med Peder Stokkemarke, præst i Balslev, siden stiftsprovst i Ribe.
Han mistede forstanden, men fik den igen et par år før han døde i august 1720.
(Se bilag vedrørende Lisbeth Pedersdatter i Store Hebo)

8 Niels Hammer
Hans gravskrift:
Her endte verdens jammer . ætat. 75, P. C. 1758
Den salig Hr. Niels Hammer nat. 4. juli 1683
i Fallesgård sin fødeegn i Dollerup sogn 1706
han lærte børn i Daugbjerg Degn 1708-1711
Sofie Bruun hun blev hans brud d. 31. aug. 1708
Med hende holdt han pagten ud ad 12. janu. 1738
Syv børn med hende Gud ham gav. 5. søn. 2 døt.
Kun 2 opleved denne grav: 2 sønner.
I Viborg han kollega blev Ao. 1711
men sognepræst ved kongens brev af 1720
for Jandrup sogn og Billum med. Introdu. 3. hdv. Ao. Eod.
Der lagde han sin sidste sved
i embedet han viste flid
ustraflighed i al sin tid
Sot, armod, smerte, sorrig med
ham fulgte i hver livets fjed.
Hans datter på hans hjerte lå.
Nu ved hans side i denne vrå.
Så endes livets beske tid
for Guds børn i en sejr strid.

9 Jens Christian Hammer, formandens søn, født i Viborg 12. december 1715, kom med sin mor og 3 søskende til Janderup præstegård 27. marts 1721, kaldet til sin fars kapellan 4. juni 1745 og til præst her samme sted 2. december 1746.
Gift 4. juni 1751 med Else Marie Krag, ældste datter af borgmester og byfoged i Varde samt herredsfoged i Øster, Nørre og Vester herreder Johan Krag til Hennegård. Af hans børn lever 2 sønner og 6 døtre.

2 Kirkerne

Janderup kirke

Kirken har tre udbygninger. På nordsiden et våbenhus og et sakristi. På sydsiden et materialkammer, der må have været våbenhus for Hostrup sogns beboere.
Indvendig er der 5 hvælvinger.
Altertavlen er forgyldt og med fornemt billedhuggerarbejde med kongens ridefoged Peder Byrgesen og hustru Anne Nielsdatters navne således: P.B. og A. N. D og 1645. De har også skænket prædikestolen.
Næstforrige ejer har bekostet et jerntralværk foran alteret og en lysekrone i kordøren, hvor der står:
Gud til ære haver Simon Christensen Hebo og Anne Enevoldsdatter foræret denne krone til Janderup kirke anno 1724.
På pulpituret står et gammelt positiv, der skal være bekostet af sognefolkene i præsten Søren Pedersens tid, og som præsten selv spillede på.
Der er to klokker med særdeles behagelig lyd, da de står i oktav med hinanden. På dem begge står:
Anno 1646 Franciscus Roen me fecit Glückstadt. Soli Deo gloria.

Fonten er en 2 alen høj døbesten med et messingfad givet af Poul Borreby. Ovenover er en krone, der med en balancevægt kan optrækkes og nedlades.

Bag i tårnet er der en begravelse med navnetræk på døren hvori er hensat kirkens ejer Poul Borreby af Gudum, hans tredje hustru og nogle små børnelig. På kisten står:
Herunder hviler
velærværdige og højlærde
nu salige Hr. Poul Borreby
værdige sogneherre for menighederne
Gudum og Fabjerg.
Født i Køge 1690, død i Gudum
præstegård den 17. maj anno 1748. ætat. 58 år
Epitafium
En af Arons ægte sønner hviler her i Jesu fred.
Han for folket gjorte bonner dag og nat til salighed.
Han var Jesu flittig hyrde, trolig vogtede hans får,
letted mangen sjælebyrde, som al byrde overgår.
Alle sjæle har han trøstet af sin anbetroede hjord.
Alle haver han forlystet af Guds dyrebare ord.
Herren trøst hans ægtemage, Herren sørge for de små,
som bedrøvede tilbage, udi sorgen leve må.
Gud beskik sit hus og kirke. Den ham efterligne vil
som med troskab vil udvirke, hvad som sjælene hør til.
Lev da sødt i evig glæde, du velsigned altermand.
Gud lad den din stol beklæde, som din hjord vel føde kan.

Tæt ved korsdøren er en åben begravelse:
Her hviler udi Herren ærlig, forstandig og velfornemme mand Peder Byrgesen af - -, forrige slotsskriver, husfoged og ridefoged til Riberhus, som saligen døde 16 - - udi sin alders - - år med sin kære hustru, ærlig, gudfrygtig og dyderig Anne Nielsdatter Hebo som saligen døde med hendes smertens søn d. 5. november 1642 udi sin alders 20 år og 1 måned. Og levede de i ægteskab et års tid. Gud give dem en glædelig opstandelse.
Af kirkebogen ses, at han er begravet 20 januar 1661 og boede på Hyllerslevgård her i sognet.

På en anden sten indenfor korsdøren står:
Her hviler i Herren ærlig mand Anders Nielsen Hebo, som døde 3. november 1602 i hans alders 59 år med sin kære hustru Marie Iversdatter som døde 5. oktober anno 1629 udi hendes alders 73 år og levede de sammen udi ægteskab 20 år. Gud gav dem en søn og en datter. Gud give dem en glædelig opstandelse. Bekostet af deres salig søn Niels Andersens hustru Anne Nielsdatter i Varde denne sten dem til en hukommelse.

I sakristiet er en flisebelagt åben begravelse, hvor der står:
Her under hviler i Herren ærlig, agtbare og velfornemme Simon Christensen af Store Hebo, Janderup og Billum kirkers patron, som salig hensoved anno 17 - - udi sit alders -- år med sin kære hustru Gud- og dydædle Matrone Anna Enevoldsdatter som salig hensov 17 - - udi sit alders - år. med deres kære datter Sidsel Simonsdatter som salig hensov udi hendes alders 31 år.
Kirkebogen oplyser:
1729, tirsdagen d. 15. november begravedes den gudfrygtige Anna Enevoldsdatter af Store Hebo, gammel 82 år.
1732, d. 5. november begravedes Seign. Simon Christensen af Store Hebo, gammel 87 år.

Billum kirke

Kirken har et højt tårn, der kan ses langt ud i havet og er søfarendes kendingsmærke.

For 60 år siden havde koret en hvælving, der nu er brudt ned.
I sakristiet står en ny god skriftestol.

I tårnet hænger en klokke med denne indskrift:
Ecce Anno Domini MCDXXXII circa festum purificationis effusa es
campana belim per magistrum Petris joannis procurante Domino Jacobo ibidem.
Det mærkelige er, at tre fjerdingvej nord for kirken er der et rundt hul på heden der af beboerne kaldes klokkehullet, hvor det er troligt at klokken er støbt, så meget mere som jeg har fundet kalk-grus i hullet.

Altertavlen er helt af samme type som i Janderup kirke men med årstallet 1647, så det er formentlig samme mester, der har lavet dem begge.
Prædikestolen er repareret og stafferet og årstallet 1764 er nu malet på den.
Tidligere stod er 1634 og præstens og kirkeværgernes navne:
Hr. Hans Pedersen sognepræst, Mikkel Jensen, kirkeværge, Jep Hansen, kirkeværge.
Fonten med messingbækken uden billede eller inskription.
Pulpituret bagerst i kirken er bekostet for få år siden af kirkeejeren.

I korgulvet er en begravelse:
Her ligger begravet hæderlig, gudfrygtige og vellærde mand Hr. Christen Ægidiussen, som døde 28. september 1595 I.C. F. E.

Kirkeejeren er Søren Christensen til Hesselmed og Hennegård.

3 Kongetienden
ejes af kronen, der har bortforpagtet den, men er 1765 solgt til Søren Rygaard på Hesselmed.

4 Sognene
Præstegårdens salshus som var bygget af Søren Andersen, har jeg nedbrudt og opbygget af nyt.
I murstenene over døren hat jeg ladet hugge disse ord:
De stene her er sat, Jens Hammer brændt
med ham og Else Krag flid, penge, kost anvendt
At en forfalden gård udi en otte år 1760
blev bygt af ny. Gid den nu rodne, som den står.

Det fortælles at i den forfærdelige springflod natten mellem 10. og 11. oktober 1634 i præsten Hans Pedersens tid, måtte tjenestefolkene flygte over i nabogården, og da præsten trådte ud af sengen, stod han i vand til knæene.

For 80 år siden var Janderup å så dyb og med så meget vand, at skibe fra Varde kom med købmandsvarer til Janderup, men nu er den sandet så meget til, at det ikke sker mere. Der sejler dog en del mindre både.
Ved åen ligger en skanse med volde og grave for at forsvare sig mod sørøvere, især mod en, der kaldtes Skipper Clement, der længe foruroligede egnen og især Varde, men omsider blev fanget og fik sin fortjente løn.

5 Herregårde
I dag er der ingen som bruger kirken og kirkens tjenere, selv om Søvig ligger i Janderup sogn, men søger Ovtrup kirke. For 100 år siden havde bondegården Vig (som Søvig gemenligen også kaldes i dag) stolestade og begravelse i Janderup kirke.

6 Antikviteter

I Janderup sogn er en del høje, der formentlig alle er gravhøje. De ligger sammen klyngevis med navne som Stevnshøje, Småhøje, Guddomshøj, Bavnehøj, og Agerhøj
Jeg udgravede en høj på præstegårdens mark for at skaffe sten til den ny præstegård, og i den var der foruden en stor mængde sten, nogle brændte ben og en ituslået kårde af gul-agtigt metal, 3 kvarter lang og med læder på skæftet. Desuden var der nogle stenhamre, en urne med nogle ben og 2 små lige som drejede hjul af samme slags metal med en rund stang imellem.

I Billum sogn ligger Trughøj og Assershøj.

Underskrevet Janderup præstegård den 21. oktober 1766 af J. C. Hammer.

---

Bilag vedrørende Lisbeth Pedersdatter i Store Hebo.
Se præst nr. 7.

Denne efterretning fik jeg af Hr. Paludan i Kalundborg september 1767
Underskrevet H. S. Lemvig.

Hr. Peder Hansen Paludan, min salige fader, født 31. marts 1687, søn af Hans Nielsen Paludan, præst i Ål og Anne Nielsdatter Hebo, der avlede 12 børn, hvor min far var den 3. søn og det 6. barn.
Da Ål præstegård brændte 5 dage efter hans fødsel kom han til sin mormor Lisbeth Pedersdatter i Store Hebo ved Janderup og var hos hende til han blev 7 år. Denne mormor har i sit enkesæde forfattet to gudelige poetiske skrifter:
1 Enkens suk og sang. København 1687
2 Åndelig brudeharmoni, København 1689
samt adskillige gratulationsvers, blandt andet til:
Johannes Lassenius
Doctor Caspar Kølichen
Mag. Adolf Bornemann
Poscolan, dengang student, senere præst i Kalundborg
og mange flere.
Man kan læse om hende i
Thuræ gynæc. dan. litt. pag 89
og i
Schönau: Samling af danske lærde fruentimmer. Tom 11 pag. 1140.

---

Lunde og Ovtrup sogne

Indberetningen er indbundet i et hæfte med dette omslag

1 Præsterne

1 Thomas Lauridsen, var præst 1552

1a Thomas Christiansen, (tilskrevet med en anden ældre pen)

2 Christen Jacobsen Høst, blev provst 1558. Gift med Birgitte Thomasdatter, død 1627, 75 år gammel. B:
1 en søn, præst i Janderup
2 en søn, præst i Bølling og Sædding
3 en søn, der blev successor
4 en datter gift med en bonde på Dybvadsgård på Frøstrup gods.
Han døde 1631 i sin alders 83 år

3 Christen Christensen Høst, formandens søn, død 25. oktober 1645

4 Christen Simonsen Varde, gift med Birgitte Christensdatter Høst

5 Niels Lassen Rindom, gift med formandens enke. Gift anden gang med Elisabeth Hansdatter Kjær fra Ringkøbing

6 Rasmus Rasmussen Lassen, kaldet 1684, gift med Christen Simonsens steddatter, født 1651 i Århus. Han havde 4 sønner og 4 døtre.
Han døde 1726, 75 år gammel

7 Hans Carstensen, kapellan pro persona 1723 og præst 1726, søn af borgmester i Ribe, gift med formandens datter Elisabeth.
Han døde 1728 i sin alders 44 år

8 Christoffer Pedersen, søn af Peder Brorson, præst i Ballum i Lø herred, gift med formandens enke.
Han døde 1736

9 Morten Thomsen, født 9. november 1688, søn af Thomas Mortensen, købmand i Fredericia og Mette Hansdatter, præst i Bredstrup og Kongsted, kaldet hertil 17. marts 1736, provst 1747, magister 1750. Gift med Johanne Christensdatter Borch, datter af magister Christian Borch, præst i Fredericia og Vejlby og Anne Margrethe Anchersen. De fik 6 børn:
1 Anne Margrethe, der døde 2½ år gammel
2 Christen Mortensen Bredsdorff, født 16. august 1716, præst i Vridsted og Fly
3 Mette Thomsen, født 1. januar 1718, enke efter Christian Johan Lunde, præst i Bredstrup, født 27. juni 1706, søn af magister Andreas Lunde, rektor i Kolding og Barbara Marie Vinding, datter af licentiat Vinding til Lammehave på Fyn og brordatter af Poul Vinding. Christian Johan Lunde, gik først i Kolding skole, men flyttede med moderen til Odense, hvor han blev student og efter at have været hører i Sorø, kaldet til Bredstrup 21. juli 1736 og gift 2. maj 1737 med formandens datter. De fik en datter Barbara Marie Lunde der siden blev gift med David Fogh, nu præst i Ribe Sankt Katharina, men døde i første barselsseng og dennes datter døde 3 år gammel. Han døde 27. marts 1759
4 Thomas Mortensen Bredsdorff, født 29. oktober 1720, præst i Ollerup og Kirkeby
5 Peder Mortensen Bredsdorff, født 28. februar 1728, forvalter på Volds jernværk i Norge
6 Ancher Mortensen Bredsdorff, født 24. februar 1734, præst i Haslund og Ølst.
Hans hustru døde 15. januar 1756.
Han døde 28. september 1756

10 Johan Herman Brorson, den nuværende præst, kaldet 1756, født i Tønder 1730, søn af Hans Adolf Brorson, biskop i Ribe stift og Catharina Stenbeck Clausen, gift med Magdalena Catharina Bundesen på Søvig. Børn:
1 Catharina Stenbeck, født 1760
2 Rasmus født 1761
3 Hans Adolf, født 1763, død 1766
4 Gertrud, født 1765, død samme dag.

2 Kirkerne

Lunde kirke

Kirken kaldes Sankt Stefans kirke
og er kendt for et mord ved Stefans alter, der endnu er til med påskriften Ora pro nobis.

Ved kirken er der et kapel med adgang fra koret, men det bruges ikke.

På alteret er et billedhuggerarbejde med de 12 apostle, 6 ved hver side og Gud fader i midten med sin søn med sårmærke under hjertet og naglegab på hænder og fødder. På den højre side står Maria og på den venstre Sankt Stefan. Nederst står:
Hvo som æder uværdeligen af dette brød og drikker af Herrens kalk, han er skyldig i Herrens legeme og blod.

Kalk og disk er forgyldt uden inskription.
Messeskjorte og alterklæde er givet af salig biskop Brorson.
På fontens krone står: J. T. 1638

På prædikestolen er et billede af Hr. Høsts ansigt med det da brugelige lange skæg og nedenunder står:

Denne prædikestol gav Søren Modridsen til kirken, der Hr. Christen Høst var præst 1583
og rundt om den nederste kant står:
Integritate morum, dilestione: Spiritu: Fide: Castitate: 1583

Der hænger et krucifiks på væggen.

På de øverste stole står:
IHS 1618
C. M.
IHS 1583

På væggen hænger et lille epitafium:
I: U: S:
billede af et våben i blik
Her ligger begravet ærlig og velbyrdige mandag Salig Jens Kaasis lig til Øregaard og kaldte Gud ham på Frøstrup den 17.marts 1593.
Gud giv ham på den yderste dommedag med alle tro kristne en ærefuld og glædelig opstandelse.

Neden for er der opsat et epitafium 1760:
Her lige ud for i gangen
gemmes de jordiske levninger
af
den i livet velædle velærværdige og højlærde Guds mand
nu salig
magister Morten Thomsen.
Fød den 9. nov. 1688. Blev sognepræst for Bredstrup menighed 1712.
Blev forflyttet til Lunde og Ovtrup menigheder 1736.
Blev provst over Vester herred 1747 og døde 28. sept. 1756.
Han var grundig og opbyggelig i lærdom.
Hans var tro og årvågen i embeder.
Han var gudfrygtig og ustraffelig i levned.
Han var tålmodig og trøstig i lidelse
og er blevet salig ved døden.
Hos ham hviler
hans dydfuldkomne og tro ægtefælle
nu salige
Madame Johanne Christensdatter Borch
Hun var født d. 27. september 1696. Kom i ægteskab d. 5. juli 1714 og døde d. 15. januar 1756.
Hun var oprigtig mod sin Gud
og derfor behagelig for ham.
Hun var trofast mod sin mand og derfor elsket af ham.
Hun var omhyggelig for sine børn og derfor æret af dem.
Hun var tjenstagtig mod sin næste og derfor yndet af alle.
Hun var frimodig i døden og derfor sejrrig ved den.
Deres ægteskab varede i 47 år med uforanderlig kærlighed.
Var af Gud velsignet med 6 børn og 3 børnebørn.
Iblandt deres børn, som var 4 sønner og 2 døtre,
er den ene datter af dem blevet fundet i glæde i himlen.
Af de efterladte lod Gud dem have glæde på jorden.
Thi de så
Den eneste efterladte datter gift med Christen Johan Lunde,
sognepræst for Bredstrup menighed i Ribe stift.
Den ældste søn Christen Bredsdorff som sognepræst for
Vridsted og Fly menigheder i Viborg stift.
Den anden søn Thomas Bredsdorff som sognepræst
for Ollerup og Kirkeby menigheder i Fyn.
Den tredje søn Peder Bredsdorff, nu bogholder og
proviantskriver ved Fossum Jernværk i Norge
Som da fuldmægtig på Odense sukkerraffinaderi.
Den fjerde og yngste søn Ancher Bredsdorff som candidatus ministerii.
Gud lad dem alle samles med glæde i himlen.
Rom. 14 v. 8.
Dersom vi leve, leve vi i Herren, derom vi dø, dø vi i Herren.
Derfor enten vi leve eller dø, er vi Herrens.

Oven på den åbne begravelse står:
Gud gav
salig
C: M: D: W:
forløsning udi hendes
alders 41½ år og
Anna Andersdatter
ædle sjæl hvile, ro
alders.
Omkring i kanten:
1696 renoveret af Niels Bollerup til Frøstrupgård.

Et andet:
Her hviler i Herren salig Hr. Christen Christensen Høst af Lunde præstegård, som hensovet i Herren år 1646 d. 17. oktober. Vivo et vivetis. Joh, 11. kap.

Et andet:
Her hviler i Herren ærlig agtbare fornemme Christen Thøgersen, som salig udi Herren hensov d. 18. marts anno 1681 i sit alders år 67, fordum residerende på Frøstrupgård. En borger udi himlen, en udlænding på jorden. (Det øvrige er udslettet).

Kirken tilhører biskopperne over Ribe stift pro officio.

Ovtrup kirke

Kirken kaldtes Sankt Marie kirke. Uden på kirken står årstallet 1592, men man ved ikke hvorfor.

På alteret sidder Kristus til bords med sine 12 apostle. På den ene side hans korsfæstelse og på den anden side hans himmelfart.
Ovenover ses tilfangetagelsen ved apostlen Judas i urtegården.
Nederst står:
Hvo som æder uværdeligen af dette brød eller drikker af Herrens kalk, han er skyldig i Herrens legeme og blod.
På alterbordet står to massive lysestager af malm.
På foden af kalken af sølv står givernes navne:
Anders Nielsen - Hedvig Elisabeth Hvas
Alterdugen er givet af salig frue Hornstrup.

Fontens messingfad har et billede af et våben, der forestiller en parteret ørn med en krone på hovedet og adskillige figurer uden nogen betydning.
På prædikestolen står 1582 og adskillige bibelske sprog.

På en stol står der:
Discite justitiam moniti et non temnere Christum 1578.

I koret er et epitafium:
Stille
besjælede aske
Drivende for verdens ustadige vinde
Hør. Oh hør dog.
En svanesang i følgende varselfulde ekko.
Forrådnelse er min fader og ormen min moder.
Givet til erindring om din sidste skæbne
fra uforkrænkelighedens sæd, det sovende muld.
Her lige uden for i jordens skød nedlagt
af den
velædle og højfornemme herre
Hr. Rasmus Bundesen
til Søvig
forhen udi Ribe på 6. år
kongelig majestæts amtsforvalter.
Med største berømmelse
fordi han både i og foruden embedet var,
som han indtil sidste åndedræt forblev,
en vigtig mand, utrættelig i arbejde, tro i al sin gerning,
lige så oprigtig som tjenstvillig mod enhver.
Ikke mindre ustraffelig end retsindig,
så denne egn med højagtelse erindrer hans navn.
Prøvet udi utallige byrdefulde vanskeligheder.
Dog ej uden prøve
på Herrens altid vågende forsyns øje,
som vejledede hans gode og sunde fornuft
igennem dem alle.
De begyndte med livet af kristelige ægte forældre
udi i Øster Hæsinge i Fyn d. 13. juli 1679
vokste op tillige med hans ungdoms alder,
som måtte øves og prøves blandt fremmede.
Nåede først den fulde højde i hans alders 82 år.
Ved den højestes mægtige arm
som stedse opholdt og styrkede den bebyrdede
og bestemte efter sin evige visdom
byrden en ny støtte og ham et nyt liv under Ham.
Udi den fuldbyrdede ægte forening Ao. 1723
med den da på Lydumgård værende
velædle og højfornemme jomfru
Gertrud Marie Vejrum.
Dette forenede liv blev mere og mere oplivet
ved fire velsignede livsplanter
af hvilke himlen selv optog en
udi 2. års dejlige grøde
og forplantede hende, hvor der er evig sommer.
Forventende at sætte
i samme urtebed de øvrige, såvel som deres
af dyd bekendte og i kærlighed usvigelige
moder
som med vores salige høstede udi 38 år
og endnu daglig høster
himlens rige velsignelser på Søvig,
hvorfra
døden forflyttede dens ejer den 28. januar 1761
til det søde hjem udi faderens eget hus,
grundfæstet på evighedens klippe.

Salig frue Hornstrups ligsten:
Hvad der kunne dø
er her under til hvile lagt af
velædle og velbyrdige løjtnant
nu salige Peder Jørgensen Hornstrup
født i Hornstrup sogn d. 12. marts 1683
og fra udskrivningen 1701 avancerede
til løjtnant og døde her i Ovtrup
d. 6. september 1751 i hans alders 68½ år.
Han er hos, som hans sjæl er hos Gud, udødelig
og hans højædle og velbårne frue
nu salige Cathrine Simonsen
født i København d. 16.marts 1687
opdraget i hans excellence høj- og velbårne
herres nu salige Hr. gehejmeråd, generalmajor
og kommandant Fuchses hof i
Rendsborg, hvorfra hun blev udgift.
Levede sammen i et kærligt ægteskab 33 år
med een livsfrugt begavet,
som forhen i Herren er hensovet.
Hun døde her i Ovtrup d. 17. sept. 1764 i hendes alders 78 år.
Hendes liv kristelig, hendes død salig.
Deres sjæle er hos Gud i glæde
til Kristi herligheds dag,
da de uforkrænkelige skal triumfere
i evig salighed.
Omkaster ej vort hvilested
fordi vi ere døde,
men lad os sove udi fred til vi vor Jesum møde.
Til Ovtrup fattige gav hun hendes
efterladte 209 rdl.

3 Kongetiende
i Lunde tilhører oberstløjtnant von Rosenvinge
i Ovtrup tilhører Hr. Friis på Fanø

4 Sognene

Byernes navne i begge sogne, antal beboere og hartkorn angives.

Gavebrev af 25. november 1759 med legat til de fattige i Ovtrup sogn fra Cathrine Simonsen, enke efter løjtnant Peder Jørgensen Hornstrup.

I Ovtrup by er der en hovedskole i degneboligen, oprettet 1740 og 2 små skoler i Vittarp og Debel.

5 Herregårde

Frøstrupgård i Lunde sogn
Den komplette herregård har underliggende bøndergods i Lunde, Ovtrup, Lyne, Strellev, Horne, Ansager, Sønder Bork og Egvad sogne.
Af et skelbrev af 1603 ses at ejeren dengang var fru Ellen Stygge
Af et markskelbrev af 1622 ses at ejeren var Mogens Kaas
5. august 1709 meddeler Christoffer Hvas skøde til borgmester Jens Bertelsen Taulov i Varde, der
3. maj 1735 giver skøde til borgmester Riis i Kolding og Jens Damgaard og Damgaard alene 1737.
Ved skøde 1760 sælger Jens Damgaards enke Magdalene Elisabeth til Niels Hansen i Lyne kro.
Ved skøde 3.maj 1766 sælges til mig underskrevne H. V. Rosenvinge.

Søviggård i Ovtrup sogn er oprettet af 2 gårde Søgård, nord for Filsø og Vig syd for Filsø og i Janderup sogn.
Den komplette herregård er oprettet 1639 med underliggende bøndergods i Ovtrup, Janderup, Billum, Ål, Ho, Oksby, Henne og Lønne sogne. Ejerne har været:
oberst Hvas til Hennegård
etatsråd Oluf Krabbe til 1723. I hans tid blev den komplet
amtsforvalter Rasmus Bundesen til 1761
og dennes enke Gertrud Marie Vejrum til 1. maj 1763.
Den nuværende ejer er Thøger Reenberg gift med formandens datter Gertrud Bundesen.
Om familien kan anføres:
Christoffer Hvas' datter Hedvig Elisabeth Hvas blev gift med Anders Nielsen. De fik sønnen Christoffer Hvas, der blev gift med Birthe Marie Galten, hvis bror til Viumgård blev ihjelskudt i Østergård lade.
Christoffer Hvas blev gift anden gang med Lisbeth Andersdatter fra Vester Debel i Ovtrup sogn. De fik sønnen Anders Hvas. Christoffer Hvas døde 1741 og Lisbeth Andersdatter 1754, begge i stor armod. Han gik omkring i sognet med sin mælkekande for at tigge mælk, selv om han havde ejet hele Frøstrup, og haft part i Østergård og Skrumsager i Nørre herred og i Nørholm og Lunderup i Øster herred.

---

Nørre Nebel og Lydum sogne

1 Præster

Han kender kun de to foregående præster

1 Henrik Schnell, født i Agerskov præstegård. Der kendes kun en søn, der kom i Slagelse hospital

2 Mikkel Engel, født i København, havde været feltpræst og efterlod ingen livsarvinger

3 H. Wassard, den nuværende præst.

2 Kirkerne

Nebel kirke

Kirken af hugne sten med blytag og med hvælving i koret.
Kalk og disk af sølv er bekostet af patronen assessor Hansen til Lønborggård i stedet for det forrige sæt, der blev ødelagt med præstegården ved ildebranden 17. september 1765.
Der er ingen epitafier eller inskriptioner.

Kirken er solgt to gange i denne præsts tid:
1 fra Hennegård til Skrumsager for 900 rdl
2 og derefter til Lønborggård for 1500 rdl.

Lydum kirke

er af den sædvanlige type uden inskriptioner.

Nederst i kirken er en åben begravelse med en del kister, med nogle få ulæselige kisteplader og der er ingen der ved, hvem de tilhører.

3 Kongetienden
til hører kaldet, dog fragår en del til præsten på Sønderho og til præsten i Henne efter benådning fra Christian den tredje. Dokumentet findes i Henne præstegård.

4 Sognene

Der er en skole funderet af major Blom

5 Herregårde

Lydumgård i Lydum sogn er en ufri herregård, hvor det meste af bøndergodset er solgt fra.
Gården har tidligere været beboet af Christen Vind, hvis navn ses på prædikestolen med årstallet 1588. De to små skilderier, der hænger i kirken menes at være af ham og hans frue.
Af senere ejere kendes:
1 Peder Clemensen
2 Jørgen Bramming, der blev skudt og dræbt af sin bror, på grund af hans hårdhed mod ham
3 krigsråd og regimentsskriver Rask
4 Opitius
5 Peder Sørensen
6 major Blom, hvis mor var af adelig familie
7 og den nuværende ejer oberstløjtnant Trapaud, hvis slægt skal komme fra Frankrig, gift med Anna Charisius fra stamhuset Constantinsborg.
Gården drives af egne folk og de få bønder der endnu er tilbage.

Underskrevet i Nebel præstegård 30. september 1768 af H. Wassard.

---

Øster Horne herred

[Ansager sogn]    [Hodde og Tistrup sogne]    [Torstrup og Horne sogne]    [Ølgod og Strellev sogne]   

---

Ansager sogn

1 Præsterne

1 Bertel S. Han var her 1609, for hans navn står på prædikestolen:

De mellemste bogstaver M: C: betyder Morten Christensen, kirkeværge og bondemand i Stenderup på en gårdspart der tilhørte kirken.
Han anlagde en vandmølle på præstegårdens grund til at male korn, og møllen står der endnu.

2 Hans Bertelsen, formandens søn. Han var her 1614, da han forbedrede kirkeloftet og på en af bjælkerne i den høje kirke står:

Christen Pedersen i Skovlund var kirkeværge sammen med præsten. De syv egebjælker i koret er formentlig ældre.
Han døde 1640.

3 Anders Lauridsen Vejle, kaldet 1640. Han døde 1655 og ligger begravet i kirken.

4 Morten Christensen Varde, kaldet 1655. Gift med formandens enke. I præstegårdens loftsbjælker sidder endnu 2 blykugler, som svenske officerer har affyret. Han holdt kapellan i sine sidste svage år, men hvornår han døde vides ikke.

5 Jens Mogensen Gauerslund. Han var her 1674 som kapellan og formentlig nogle år før, og efter formandens død blev han sognepræst. Gift med Kirsten Andersdatter Vejle, formandens steddatter og datter af dennes formand.
De fik 4 børn:
1 Jens Jensen Gauerslund, der blev præst i Ærøskøbing
2 Mogens Jensen, blev møller i præstegårdens mølle og senere bonde i Øse sogn
3 en datter gift med Gotfred Christiansen, vagtmester i Kolding
4 en datter i Kolding.
Han førte en hekseproces mod Anne Brunsvigs, der var beskyldt for trolddom og onde kunster. Der faldt dom af Ribe synode af 22.juni 1687, at hun skulle lide kirkens disciplin med åbenbar skrifte.
Han blev dømt for at vi en rytter og en enke fra Bork uden foregående trolovelse og lysning fra prædikestolen.
Han antog kapellan 1702, men på grund af uoverensstemmelser dem imellem forlod præsten kaldet og tog til København, hvor han døde. Enken levede kummerligt af sin pension i Ansager sogn og flyttede til sidst til Kolding hvor hun døde hos sin svigersøn. Vita på latin vedlagt

6 Filip Henrik Friedlieb, kaldet som kapellan 1702 og senere som præst. Forflyttet 1720 til Mariager med annekser. Gift med Kirstine Elisabeth Bornemann, datter af Søren Bornemann, præst i Lønborg og Egvad. De fik 2 sønner:
1 Samuel Friedlieb, der blev sin fars successor i Mariager
2 Søren Friedlieb, der blev professor theologiæ, præst i Kristiansand domkirke og provst i Mandal provsti
samt døtre, men det vides ikke hvor mange.
Han er omtalt i Treschows jubellærere side 229.

7 Hans Knudsen Helsinge, kaldet 1720, født i Helsinge præstegård på Sjælland, feltpræst 1716. Gift med Søster Anne Gløe, født i København. Hun døde 1742, uden børn og er begravet i kirken. Han fik Hans Lambert Holm, Hafniensis som kapellan i 1738, men han blev kaldet til præst i Vinding, Bryrup og Vrads i 1743, hvor han døde.
Han døde 30. maj 1746 og han og hustru er begravet midt i kirkegulvet.

8 Jes Jessen, den nuværende præst, blev kapellan 18. april 1744 og præst 19. marts 1745 og gav pension til formanden.

2 Kirken

Kirken er som andre landsbykirker.
Messeklæder skænket af Nørholm 1765.
Kalk og disk af sølv har denne inskription:
Dette kalk og disk er given til Ansager kirke af samme kirkes ejere
velbårne Hr. Stephan Ehrenfeld med sin frue Maria Ehrenfeld 1737.

Altertavlen var i fordum tid et prægtigt billedværk med forgyldning og maling, men var slemt forfaldent og i 1752 lod den nuværende ejer Andreas Charles von Teilmann det med en skikkelig jernmaling forsyne.
Det forestiller Moses på den ene side og Kristus på den anden side og i midten nadveren med indstiftelsesordene. Desuden ses denne inskription:
Der været har en tid, som man sig kan erindre
da denne kirke stod brøstfældig, og ej mindre
brøstholden med patron, der efterlod sin pligt
så andet middel blev udset at hjælpe sligt.
Velbårne Ehrenfeld herpå sig navne lader.
Han gøre lod ny loft, ny gulv, ny stolestader
Ao. 1736 ny alterklæder, ja han hjalp hvor mangel var
1737 og kalk og disk af sølv til kirken givet har.
Men da han gik herfra ved døden, før han kunne
få kirken prydet og dens skade lægt i grunde,
så ser man siden alt at være bragt i stand
ved fader og ved søn så godt som kræves kan.
Etatsråd Teilmann sig ved kirkens bygning kendte
og af betydenhed bekostninger anvendte.
Ao. 1748 På tårnets vester mur, på vindver og på bly
han lod forbedre det, som ej blev gjort af ny.
Og hvad som blev ugjort til gavn og zir tillige
velbårne Teilmann til Nørholm har ladet sige
Ao. 1750 at skulle gøres. Og se! muret overalt
1751 han det har bragt i stand, hvor kostbart det end faldt.
Se og hvor pyntelig vor font og skriftekammer
samt alter, prædike- og degnestole brammer
Ao. 1752 Se tralværk, indlukt stol. Se hvor det være må
han har sig æres navn og tak fortjent derpå.

Prædikestolen er indsat 1609 og overalt prydet med billedhuggerarbejde og hugne bogstaver:

På den nordre kirkemur er dette epitafium:
Et fælles leje sted iblandt de dødes graver
her lige neden for i kirkegulvet haver
en præst og hustru valgt og efter ønske fandt
da deres levetid og levelys udrandt.
I seksogtyve år som præst og sjælehyrde
ved denne menighed han bar sit embeds byrde
i megen omhu, i årvågenhed og flid
og var tilforn præst til felts i fem års tid.
Som fødeland for ham er Sjælland at antegne
og samme også sig hans hustru kan tilregne.
Han treogtyve år med hende næsten stod
i ægteskab og børn sig ikke efterlod.
De brugte tiden og fuldendte deres dage
i tro og vente af et bedre liv tilbage.
Det være sat om dem, hvis navne ej bør dø
Hans Knudsen Helsing og hans Søster Anne Gløe
døde i hans alders 59 år - døde 1742 i hendes 53 år.

På præstegårdens lukkede stol ses Andreas Charles v. Teilmanns våben samt disse ord:
Så længe tranen ej forglemmer vagt at holde
med stenen løftet op fra jorden i sin fod.
Så længe som man ser vinranken sig at volde
på rene bjerge og på druer være god,
Så længe varigt hus med tegl og sparre bindes
så længe træ af en slags roser blade får
så længe gid den slægt af Teilmann også findes
der fører våben som her oven tegnet står.

Kirkeejerne efter kronen er:
1 Poul Zachariassen Grønneval, amts- og proviantforvalter i Nyborg, hvis søster er gift med præsten i Hodde på den tid. Han kaldte 1697 Hr. Gregers Kappel til at være præst i Hodde og Tistrup og 1700 Morten Christensen Friis til Torstrup og Horne.

2 da kaptajn Frederik Lasson til Nørholm, der ejede Ansager, Hodde Tistrup, Torstrup og Horne kirker og også ejede Grubbesholm og selv boede på Sankt Knuds kloster på Fyn, forsømte vedligeholdelse af kirkerne, blev de ved højesteretsdom omkring 1720 hjemfalden til kronen. Han købte dem tilbage igen, dog uden jus vocandi. Han kaldte 1706 Peder Laugesen Fanø til at være præst i Hodde og Tistrup.

3 Stephan Ehrenfeld til Endrupholm og Lunderup, tillige ejer af Nørholm og tilliggende og dermed af denne kirke. Hans enke Marie Schultz blev gift med

4 Christian Teilmann til Skrumsager og amtmand i Lundenæs og Bøvling amter

5 Andreas Charles von Teilmann, søn af foregående ejer.

3 Kongetienden
Efter patent af 9. maj 1555 overdrog kronen en del af kongetienden til kaldet her, og 1570 den øvrige del til Ribe domkirke.

4 Sognet
Ansager har navn af de to åen, der løber sammen til en ved kirken og egentlig er Åens ager.

En stor del af sognet har været kongeligt ryttergods eller hørt under Ribe Hospital. Det hører i dag under Nørholm, som største lodsejer undtagen Ansager by, hvor Lundenæs ejer det meste. Desuden har Frøstrup og doktoratet i Ribe bøndergods i sognet.

Der er tre skoler i sognet
1 Degneskolen i Ansager
2 Lund skole, hvor bønderne selv lønner en omgående skoleholder
3 Stenderup skole, hvor bønderne selv lønner en omgående skoleholder.

5 Herregårde
ingen

Mølbygård er i dag sognets bedste gård, men den har været ejet af adel og et par frøkener Lange solgte den i slutningen af forrige århundrede til Christen Jørgensen. På en ligsten på kirkegården står:
Den højagtbare og velfornemme unge karl Christen Jørgensen til Mølbygård, født udi Hallum udi Kvong sogn 1655, og døde på Mølbygård 1699.
Hans brorsøn har endnu gården i besiddelse.

6 Antikviteter

Ved Ålling sø ligger rester af en ret stor gård på en plan høj, der kaldes Knappen. Efter sagnet skal gården være sunket i søen som straf for at have hidkaldt præsten for at give sakramentet til en syg og sengeliggende person, men da præsten kom, lå der et svin i sengen.

Der fortælles sagn om bjergfolket:
Da nogle folk under fjendetiden ville grave sig ind i Mølleby Korshøj, hørte de en røst, der sagde:
Kan jeg ikke være med fred her i Korshøj, så kan jeg gå til min oldemor i Lang Loddenhøj.

7 Bedste næring
Der dyrkes den bedste rug, men ikke så meget at der kan sælges af den. Desuden dyrkes byg og boghvede, men kun til husbehov, og næsten igen havre.
Kreaturopdræt og salg, især af stude.
Der findes gode klynemoser overalt. klynen bruges til skorsten og ovnbrændsel og også til smedehåndværk. Ved Ansager og Lærkeholt findes den særlige lyseklyne. Øverst er en skorpe af ordinær mosejord på en fod eller mere og nedenunder er den gode lyseklyne. Den sidste slås itu og lægges i hedeaske lige som at bages. Når de herefter lægges i skorstensilden ved aftenstid lyser de op, så at man kan spare lys og lampe.

Underskrevet Ansager præstegård den 5. marts 1766 af Jes Sørensen Jessen.

---

Hodde og Tistrup sogne

1 Præsterne

1 Hr. Tøste, 1534 - 1541

2 Jens Pallesen, brændt mandagen efter Fest. Om. Sanct. 1652 på en høj lidt fra Tistrup kirke for at have begået trolddom

3 Peder Christensen, til 1601

4 Otto Pedersen, fra 1602, formandens søn

5 Jens Sørensen, 1637-1667, præpositus

6 Jacob Christensen, 1668-1684, søn af en feldbereder, forgivet af sin hustru formedelst liderlighed til en student og nedmanet i Grøndal udi Kraruplund

7 Johannes Sengeløse, 1684-1697, præpositus, gift

8 Gregers Cabbel, 1697-1706, ugift

9 Peder Fanø, 1706-1754, søn af en præst, kaldet af kaptajn Lassen på Nørholm, kollega i Varde, præpositus, gift og avlede 2 endnu levende børn

10 Poul Rich, den nuværende præst, kaldet af kongen 9. november 1753, søn af en købmand i Viborg, gift og har 2 levende børn.

2 Kirkerne

Hodde kirke

Sølv kalk og disk, givet til begge kirker af patronen Poul Zachariassen Grønnevald 1696

Kirkens nuværende ejer er Hr. Teilmann på Nørholm.

Tistrup kirke

På altertavlen er malet de 12 apostle.
På prædikestolen er malet de 4 evangelister

På et gammelt pulpitur står:
Niels Krag til Agerkrog

I altergulvet er en ligsten med denne indskrift:
1592, Under denne sten er begravet Dorthe Daa og hendes to mænd, ejere af Nørholm. Job. 19 kap, v. 25, 26 og 27.

3 Kongetienden
i begge sogne er henlagt til Varde Hospital, og for tiden bortforpagtet til Wøldike og Thomsen i Varde

4 Sognene

Degnen holder skole i Tistrup, og der er 2 omløbende skoleholdere i Hodde sogn.

7 Bedste næring
er fremstilling af sorte potter, der afsættes til de omkringliggende købstæder som Flensborg etc.
Der avles, rug, byg, boghvede og havre i begge sogne, hvoraf der afsættes lidt rug til Hjerting.

Underskrevet Hodde præstegård den 6. januar 1766 af P. Rich.

Anden indberetning underskrevet Hodde præstegård 6. juni 1768 af Poul Rich.

---

Torstrup og Horne sogne

1 Præsterne

1 Christen Nielsen, 1532 til 1542

2 Niels Glambæk, kom 1542, men man ved ikke, hvornår han døde, han var adelsmand og af usædvanlig legemsstørrelse

3 Lauge Ravn, kom næst efter forrige og døde 22. august 1579

4 Christen Christensen, døde 6. maj 1601

5 Christen Mikkelsen, døde 1633

6 Mads Hansen Trane, døde 11. august 1645, efterlod 3 døtre, der blev gift med bønder i Horne sogn, og som medgift fik plovjern af ag-stål. To af disse plovjern findes endnu i sognet

7 Lambert Poulsen, døde 14. juni 1672, var præstesøn fra Øse, hans datter Karen blev gift med de 2 næstfølgende præster her

8 Gregers Iversen, døde 27. marts 1675, hans datter blev gift med Anders Christensen, degn i Ølgod, hvis søn Gregers Andersen endnu er degn i Ølgod siden 1709

9 Christen Mortensen Friis, født i Ribe 15. januar 1650, indsat her 13. maj 1675, blev provst 1683 og døde 4. juni 1695

10 Bagge Carstensen, bror til magister Maturin Carstensen i Jerne, født i Ribe, døde 1699, æt. 28 minus 3¾ år, gift med Vibeke Nielsdatter Hoe i hendes alders 15 år, datter af Niels Jensen Hoe og Margrethe Lauridsdatter Baggesen fra Ho præstegård. Hun kom siden i ægteskab med de 3 næstfølgende præster her og døde 1754

11 Thor Lauridsen Møller, søn af Laurids Thorsen, borgmester i Varde. Han havde en bror Laurids Lauridsen Møller, der var pedel på universitetet.
Han døde efter et års forløb den 15. juni 1700. æt. 30

12 Morten Hansen Friis, præstesøn fra Vilslev, døde 1705, æt. 28

13 Clemen Vejle, søn af Laurids Vejle, præst i Føllenslev og Særslev på Sjælland, gift med tidligere nævnte Vibeke Nielsdatter Hoe. Deres børn:
1 Laurids Vejle, silkefarver i København
2 Jens Vejle, skræddersvend
3 Margrethe Vejle gift med rådmand Knudsen i Varde
4 Anna Vejle, død ugift
5 Maren Vejle, gift med birkedommer Junghans i Vordingborg.
Han døde som provst 27.februar 1728

14 Christen Høst, indsat 6. juni 1728, gift med Karen Holmsted, datter af etatsråd Frederik Holmsted i København. Kaldet til Helsinge og Drøsselbjerg på Sjælland

15 Laurids Lund, kaldet 10. februar 1731, kapellan i Ribe Katharina fra 19. juni 1711, 1741 kaldet til Vang i Valdres provsti i Norge, hvorfra han kom til Herstedøster på Sjælland og døde 1748. Han var gift 3 gange. Hans første hustru døde i Ribe, den anden Elisabeth Jonasdatter, døde i Norge, og gift tredje gang 1745 med en datter af Hr. Gosmann i Ribe og enke efter Hr. Beyerholm, først præst i Ribe Hospital og sidst præst i Århus Frue, hvor han døde 1736.
Se bilag IV og V

16 Oluf Hansen Bagger, født i Kvong præstegård, først rektor i Vejle, så præst i Vinding og 1741 kaldet til Vang i Valdres provsti i Norge, som han overlod til Laurids Lund, der var nordmand, men fortrød siden dette bytte, men da var det for sent. Hr. Bagger blev indsat her 27. december 1741 og døde 4. december 1754. Først gift med Magdalene Rasmusdatter Fog, der døde 1748, dernæst gift med Mette Marie Poulsen fra Ribe, der lever endnu i Ribe. Af første ægteskab efterlod han 5 børn: apotekersvend Hans Bagger og 4 døtre.

17 Ludvig Pontoppidan, den nuværende præst, kaldet 31. januar 1755, født 11. december 1728, søn af doktor Christian Pontoppidan, præst i Torkildstrup på Falster, født 16. juli 1696 i Århus, død Århus 16. august 1765 og Anne Hansdatter Flindt, født 16. november 1703, datter af en købmand i Sakskøbing, gift med min far 1724 og døde 19. januar 1763.
Han blev hører i Århus skole, gift med Fransiska Louise Pontoppidan, datter af prokansler Pontoppidan. Han fik en datter Anna Helena i 1756, der døder ¾ år gammel.
Se bilag I

2 Kirkerne

Torstrup kirke

Er den mindste af kirkerne med hvælving i koret. Den fik en ny altertavle 1757 og 5 nye vinduer i 1763.

Horne kirke

er større og med hvælvinger overalt. Tårnet blev opmuret fra grunden af 1760 og året efter kom der en god klokke, hvorpå der står:
Andreas Charles Teilmann - Casper König me fecit Viburgi 1760.
Under hvælvingen i den vestre ende af kirken står med rød farve og gammeldags skrift:
Completa et fabrica ista 1557.
I koret sidder en lille tavle hvor der står:
Her neden for ligger begravet velb. sl. Mogens Krag til Agerkrog, hensov den 11. september 1582 udi hans alders 79 og hans sl. frue velb. Edel Juel, hensov den 4. maj 1575 udi hendes alders 67, venter en glædelig opstandelse på dommens dag.
Altertavle og prædikestolen er malede 1747.

3 Kongetienden
Torstrup sogns kongetienden er henlagt til Varde Hospital.
Horne sogns kongetiende nydes af landfysikus i Ribe.
Kongekvægtienden i begge sogne oppebæres af Lundenæs ejer.

4 Sognene

Byer og steder beskrives.

5 Herregårde

Nørholm i Torstrup sogn er beskrevet af ejeren for 11 år siden, hvortil kan føjes at ladegården er fra 1759 til 1765 opført af grundmur på det sted, hvor der før var en banke, der er bortført og udjævnet.
Til Nørholm og Lunderup ligger 695 tønder kontribuerende hartkorn bøndergods.
Her i disse sogne ejer Teilmann over halvdelen, i Ansager, Tistrup og Hodde ejer han det hele og i Øse og Næsbjerg er han også den største lodsejer. Desuden ejer han gods i Varde, Lyne, Starup, Nebel og Oksby sogne.
På Nørholm bliver i denne vinter staldet 162 øksne, foruden 56 køer og små stude, 200 får og 22 heste.
På Lunderup i Varde sogn staldes 108 øksne, 200 får og 4 heste.
Se bilag II og III

6 Antikviteter
I stendiget omkring Horne kirkegård sidder en ikke synderlig stor sten med noget indhugget "ikke runeindskrift", men ingen ved, hvad det betyder.
Nisser, trolde og slige dyr har jeg ikke kunnet komme efter.
Djævelen har jeg kendelig nok sporet, men alene i menneskelig skikkelse.

Øster Nør herredsting blev i afvigte år ved en kongelig resolution flyttet fra Lyne til Stokbæk i Torstrup sogn.

7 Bedste næring
Der dyrkes rug og boghvede, men stort set ikke byg.
Enhver bonde i begge sogne fremstiller sorte gryder. Det er kvindearbejde, mens manden fremskaffer ler og sand og bortfører gryderne til Hjerting og de på en snes mil liggende byer og landsbyer.

Bilag I
Præstens fars selvbiografi, her i uddrag:

Jeg Christian er født på Susanna dag som var torsdag den 16 juli 1696, på den dag står der i almanakken: Krabbens tegn, født af Else Sofie Spend, avlet med præstemanden M. Ludvig Pontoppidan.
Min far døde 27. september 1706 i sit alders 59 år og min mor døde 14. april 1707 i sit alders 35 år.
Han boede i en periode hos sin fars næstsøskendebarn Abild Andersdatter Achtonia gift med Mads Trane, præst i Ormslev og Kolt. Hun havde først været gift med magister Jacob Worm. Magister Trane blev gift anden gang med admiral Barfoeds datter og blev præst i Viborg Domkirke.
1719 blev jeg kaldet til kapellan i Horne og i april 1722 til præst i Nykøbing.
Gift 15. søndag efter Trinitatis 1720 med Margrethe Cathrine Vinterberg, eneste datter af Andreas Vinterberg, præsident i Fredericia.
Her opregnes 43 ulykker Gud har reddet ham igennem.
Han fik følgende børn, (angives med dåb og faddere):
1 Ludvig, født 11. december 1728
2 Hans, født 11. oktober 1730
3 Johan August Stevns, født Palme søndag 1734, død samme år i advent i Nykøbing
4 Margrethe Cathrine, født i Ebeltoft 27. august 1738
5 Anne Helvig, født i Århus 20. oktober 1740
6 Charlotte Helene Sofie, født 5. juni 1745.

Hans sidste vilje skrevet 9. september 1733.

På mit epitafium skal stå:
Jeg Christian Pontoppidan, som var født i Århus den 16. juli 1696 af stiftsprovsten samme sted Magister Ludvig Pontoppidan og Else Sofie Spend, ordineret til kapellan for Horne menighed i Fyn 1719, kaldet til medtjener i Nykøbing 1722, til sognepræst for Torkildstrup og Lillebrænde 1726, gift først med Margrethe Cathrine Vinterberg i 3 år uden livsfrugt, siden med Anna Hansdatter Flindt i _ _ år og af hende begavet med 2 sønner Ludvig og Hans Pontoppidan. Døde den _ _ anno _ _.
Haver selv bekostet denne grav og givet pulpituret for den frihed. Formoder posteriteten ej forser sig og violerer de dødes ret. Lagde sit legeme her til hvile i et levende håb til en glædelig opstandelse.

Bilag II
Beskrivelse over Nørholm og dens ejere 1756.

De forskellige bygninger med rum og våbenskjolde samt haveanlæg, teglværk og vandmølle beskrives.
Gården har egen birkeret, der blev forundt Iver Vind af kong Christian den fjerde ved patent af 24. maj 1647.
Gårdens ejere:
1 Strange Nielsen har ejet gården 1460

2 Claus Strangesen, søn af foregående ejer

3 hvis enke fru Karine ejede den med hendes sønner Niels Clausen, Torkild Clausen og deres søskende ifølge skøde af 1523 og 1524

4 Otto Clausen, en af Claus Strangesens sønner, ejede gården 1531 til 1571 da han døde i Ribe og tillige med sin hustru Dorthe Daa ligger begravet i Tistrup kirke, hvilket ses af epitafiet i samme kirke.

5 Claus Strangesen, søn af forrige ejer Otto Clausen. Han ejede gården 1583, men hvornår den er kommet fra ham vides ikke.

6 Hans Lange har ejet gården 1609 til 1631, hvor han meddelte skøde til

7 rigsråd Iver Vind gift med Helvig Skinkel. Han byggede den grundmurede fløj af borggården. 1647 købte han Agerkrog af Hans Schade og lagde den til Nørholm sammen med en del andet gods. Agerkrog bebos nu af bønder, men da den har været en fri sædegård, beboet af adel, er den stadig tiendefri.

8 Christian Vind, søn af forrige, fik gården 1661 efter at han havde udløst sine søskende. Disse Vind er begravet i Torstrup kirke i en åben begravelse under koret. Han var gift med Mette Krabbe.

9 Christian Bille, formentlig søstersøn af forrige ejer, ejede gården 1682, 1685 og 1686.

10 landsdommer Lassen fik udlæg i en del af Nørholm gods 14. januar 1686 og efter en tid overtog han hele godset, men det vides ikke hvornår, men i 1711 ejede han det hele

11 Kaptajn Frederik Lassen, søn af forrige. I hans tid kom meget gods, Lyne og Kvong kirker fra godset formedelst gæld og kirkerne i Torstrup, Horne, Hodde, Tistrup og Ansager hjemfaldt til kronen på grund manglende vedligeholdelse. Han fik dem dog tilbage, men uden jus vocandi.

12 Stefan Ehrenfeld fik Nørholm 1727 efter auktionsskøde. Han var født 3. april 1680, søn af Niels Nielsen til Endrupholm, adlet 1719, død 17. marts 1741. Han og enken er begravet i Nykirke kirke.

13 enken Marie Schultz, født på Lundenæs 11. november 1694, kom i andet ægteskab 9. november 1742 med etatsråd Christian Teilmann til Skrumsager. Hun døde 3. april 1746.

14 Christian Teilmann, etatsråd og amtmand over Lundenæs og Bøvling amter, født i Ribe 31. marts 1689, først gift med Christine Marie Reenberg, ældste datter af landsdommer Thøger Reenberg til Ristrup. Hun døde 4. december 1734. De fik 7 børn:
1 Hans Teilmann, løjtnant i søetaten, døde 1742 ved Lissabon i engelsk tjeneste
2 Magdalene Teilmann, gift 12. januar 1742 med konsistorialråd til Avsumgård og døde i barselsseng 9. november 1742 med en datter Christine Marie Jermiin der lever endnu
3 Johanne Teilmann, der døde i sit andet år
4 Ingeborg Christiana Teilmann, som 1749 kom i ægteskab med secretær Worm til Bramminge
5 Thøger Teilmann, kaptajn ved infanteriet, som fik Endrupholm og dette år forlovet med Margrethe Benzon, en datter af oberstløjtnant Benzon til Hegnet
6 Andreas Carl Teilmann, der fik Nørholm og Lunderup efter sin fars død
7 Morten Teilmann til Ristrup, der fik Skrumsager efter deres fars død, blev gift 1749 med Mette Gersdorff, datter af oberstløjtnant Gersdorff til Kærgård.
Disse 3 sidstnævnte børn blev nobiliterede 1751.
Han døde 2. januar 1749 og ligger begravet i Sønder Bork kirke med sin første hustru efter deres epitafium samme sted.

Bilag III

Beskrivelse af Lunderup og dens ejere 1756

Lunderup ligger i Sankt Jacobi sogn i Varde i Vester herred, men hører under Øster herred i Lundenæs amts jurisdiktion, uvist hvorfor.
På gården holdes 100 stk. stude foruden de sædvanlige behøvende køer, får og bæster. Gården er på 17 td hartkorn og har 300 td underliggende bøndergods og 2 korn-vandmøller.
Ejerne har været:
1 Otto Krag, der ejede gården 1611, hvilket ses af hans epitafium i Varde Jacobi kirke, hvilket år han døde i Helmsted i Halland, hvor han er begravet. Han var gift med Cathrine Brockenhuus, der døde 3. juni 1612 og er begravet i Varde Jacobi.

2 Jochum Brockenhuus til Lerbæk meddelte skøde af 2. juni 1622 til:

3 Hans Lange til Nørholm. På den tid var gården beboet af bønder, der svarede landgilde: 6 ørter rug, 4 ørter byg, 1 td. smør, 1 tønde honning, 1 staldokse, 1 skovvogn, 1 svin, 1 får, 1 lam, 1 gås, 2 høns.

4 Bendix Nørby ejede Lunderup 1652

5 Christian Nørby, søn af forrige Hans enke:

6 Helle Morman gav skøde 1. marts 1679 til Peder Nielsen, efter at have fået bevilling 15. januar 1679 til at måtte sælge den fra sig og sine umyndige børn

7 Peder Nielsen, født på Lundøgård ved Skive af bondestand og tjente en del år som slotsskriver på Lundenæs, der dengang tilhørte kronen og blev provstiskriver. Han døde på Lunderup i sit 88 år og er begravet med sin hustru Maren Stefansdatter i Nikolaj kirke i Varde, hvor han har givet altertavlen og ladet prædikestol og døbefont staffere. Det lykkedes at komplettere gården i 1691.

8 Peder Lauridsen gift med forrige ejers datter Karen Pedersdatter. Han var rådmand og købmand i Ribe og døde 1707 og er med sin hustru, der døde 1700, begravet i Nikolaj kirke.

9 Peder Pedersen Bagge, den ældste søn af forrige ejer.
Han solgte den 20. april 1716 til:

10 Niels Christensen Tonbo, der 9. april 1717 solgte til:

11 Johannes Møller, en søstersøn af Stefan Ehrenfeld der mageskiftede med Brejninggård og fra da af havde gården ejerfællesskab med Nørholm

12 Stefan Ehrenfeld.

Bilag IV

Skøde af 17. april 1741 på Torstrup præstegård fra Christen Høst, nu præst i Helsinge og Drøsselbjerg til successor i Torstrup og Horne Laurids Lund.

Bilag V

Overdragelsesforretning af 8. september 1741 af Torstrup præstegård fra Laurids Lund, der overtager Vang præstegård i Akershus stift i Norge til successor i Torstrup og Horne Oluf Bagger.

---

Ølgod og Strellev sogne

Ingen indberetning, kun et vita for Christen Thomsen Lund, præst i Ølgod og Strellev.

Christen Thomsen Lund, præst i Ølgod og Strellev og provst i Øster herred,
født 8 februar 1683, søn af Thomas Thomsen Lund til Bjødstrup og Elene Christensdatter. Blev 1704 personlig kapellan i Rødding, Løvel og Pederstrup, 9 september 1709 præst i Skarrild og 23. august 1724, præst i Ølgod og Strellev.
Gift 11. juni 1705 med Helvig Haderup, datter af Haderup præstegård.
Han efterlod 7 børn heraf en datter gift med Arent Bisted, præst i Skarrild.
Desuden nævnes:
hans bror Thomas Lund til Slumstrup
hans søster og svoger fra Lindbjerg
hans søster fra Holstebro.