[Hammerum herred]    [Hind herred]    [Hjerm herred]    [Hviding herred]   

[Holman herred se Elbo herred]    [Jerslev herred se Tørrild herred]    [Kalvslund herred se Frøs herred]   

---

Materialet ligger i 4 pakker.

De øvrige pakker: [Herred A-G]   [Herred M-T]   [Herred U-Ø]

---

Udarbejdet af Erik Brejl. Ribesvej 3. 6950 Ringkøbing.
Oplysninger i kantede parenteser findes ikke i den aktuelle tekst.

---

Hammerum herred

[Avlum sogn]    [Gjellerup sogn]    [Ikast sogn]    [Nøvling og Sinding sogne]    [Rind og Herning sogne]   

[Skarrild sogn]    [Snejbjerg sogn]    [Sunds sogn]    [Sønder Felding sogn]    [Vildbjerg og Timring sogne]    [Ørre og Hodsager sogne]   

---

Avlum sogn

Sognet hedder Avlum, men skrives også Auflum, da det har navn af avling.
Det grænser mod nord til Hodsager sogn, mod syd til Vorgod sogn, mod øst til Ørre sogn og mod vest til Vildbjerg sogn.
Længden fra øst til vest er ½ mil og bredden fra syd til nord er 1¼ mil.

Der er tre åer: Skjerk å med en smal gangbro, Ljørring å og Høgild å med en skrøbelig kørebro.
Den eneste by er Skjerk med 4 gårdmænd og 5 småmænd.
I sognet er 25 gårde med 42 beboere og er på 239 td 3 skp 1 fjk og 1 alb.
Desuden er der 3 husmænd under Lergrav og 2 i Avlum huse på præstegårdens mark, 1 på stedet Kronborg ¼ mil nord for kirken og en mølleplads i Nordre Skærbæk.
Bedste næring er rug, lidt mindre byg og boghvede, men ingen havre.
Engene er magre og fulde af lyngheder og sand.
Efter 5 års avl hviler jorden 7-12 år.
Der er hverken skove eller søer i sognet.
Her er ræve, harer og en del ulve, urhøns, agerhøns, viber, og en temmelig stor mængde giækler [Hjerpe], der i Norge kaldes Agerlo.
Husene er af bindingsværk og må klines hvert år. De er så lave, at man nærmest må krybe ind og ud af dem. Tagene er tækket med halm og lyng.
Der er 226 personer over 12 år.
Vejret er ret tåget og blæsende, især fra vest.
Dødes og fødtes antal er vel 10-20 årligt af begge køn.
I 1641 gav Birgitte Friis, enke efter Albert Scheel til Fussingø, 240 rdl. hvis renter skulle bruges til løn for degn og skoleholder fra Mikkelsaften.

Herregårde

Lergrav

Det siges at Lergrav skal være oprettet af en sørøver ved navn Jacob Rostrup, der satte sin rigdom i sikkerhed og en slags lovlighed i gården, der oprindelig blev stavet Lurgrav, som der endnu står på landkortet.
Så vidt det vides er ejerne:
Bernt Møller, negotiant i Skive
Niels Jepsen, negotiant i Holstebro
Andreas Opitius, der kom søndenfjelds fra i Norge og hans søn
Mads Opitius
Den nuværende ejer Conrad Lundsgaard vil ikke give den mindste oplysning om ejerne.
Gården på 40 td er komplet med over 200 td hartkorn, der ligger her i sognet og i Ørre og Vinding sogne.

Kirken

Kirken er af kvadrat-tilhugne kampesten med jernankre hist og her, 17 favne lang og 4 favne bred og er tækket med bly.
Tårnet er firkantet med et lille spir, men kobbervindfløjen mangler. Klokken er lille og inskriptionen er ulæselig.
Kirkens loft er farligt, da træet er råddent.
Altertavlen med nogle få billeder af vandfarve, der forstiller nadverindstiftelsen med bogstaverne P M F K S M Anno 1593
Den som dypper i fadet med mig han skal forråde mig. Lukas 22 vers 14-17 med fulde ord. På den højre side: Jørgen Jensen og på den venstre: 1657.
Kalk og disk er forgyldt sølv. På dem begge står 2 adelige våbner med bogstaverne: O:R: M R K og derunder: 1663
Døbefonten, der står i koret ved alteret ved siden af skriftestolen, er en stor rund grå sten med et messingfad. På væggen hænger en træplade, umalet med noget billedskærerarbejde på og inskription: Markus 10. kapitel: Lader små børn komme til mig og forhindrer dem ikke. Thi Guds rige hører sådanne til.
Prædikestolen har været smukt bemalet, men er slemt forfalden. Ved himmelen står: Georgius Johannes Eclesiæ Aulum, og nedenunder står:
Salige er de som hører Guds ord og bevarer det.
De tilbageblevne kirkestole er 19 mandsstole og 17 kvindestole, med 4-5 sæder i hver.
Pulpituret på tværs nede ved tårnet er meget forfaldent.
Kirkegården er indhegnet med et stengærde, hvori der har været 4 porte med jernriste, hvoraf de to er tilbage.

Kongetienden
beskrives

Præstegården

Præstegården skal være brændt i Niels Snedstrups tid. Den nyopførte præstegård brændte kort tid efter og endnu en præstegård blev opført af Niels Snedstrup, men blev først fuldført af hans successor Johannes Steenberg, nu præst i Vorgod. Den er på 6 td 5 skp og 1 album.
Stedet Gamle Avlum, der tidligere skal have hørt under præstegården, tilhører nu Lergrav.

Præsterne

Der hænger en præstetavle givet af Johannes Steenberg 1757.

1 Jens Jørgensen

2 Jørgen Jensen

3 Mads Christensen Gødstrup, død 1646

4 Jens Christensen Vinding, død 1659

5 Jens Mikkelsen Find, død 1678

6 Mads Olufsen Buch, død 1724

7 Mads Lauridsen Ravnsø, død 1730

8 Niels Jensen Snedstrup, død 1749

9 Johannes Buchardsen Steenberg, forflyttet til Vorgod 1764

10 Carl Vium, forflyttet til Åle 1766

11 Christian Morsing, født 1715, søn af Johan Morsing, kapellan i Fosnæs præstegæld i Trondhjem stift, senere præst i Næsset i Rommedal provsti i Trondhjem stift, der døde 1755 og Maren Nielsdatter Parelius, datter af sognepræsten i Fosnæs.
Han blev gift med jomfru Barbara Lucie Blix, datter af en borger i Trondhjem. De fik 12 børn, hvoraf endnu lever 2 sønner og 6 døtre.
Han har udgivet adskillige bøger:

Underskrevet Avlum præstegård 30. maj 1768 af C. Morsing.

---

Gjellerup sogn

1 Præsterne

På en pille i kirkens kordør står navnene på præsterne indtil Svenning Poulsen Svenstrup, men den er overkalket af murermesteren i fjor.

1 Peder Ibsen Baw

2 Thøger Christensen, provst

3 Christen Thøgersen

4 Jens Nielsen Bjødstrup ( tilføjet: eller Gjødstrup), provst

5 Niels Jensen Bjødstrup (tilføjet: eller Gjødstrup)

6 Niels Nielsen Svendstrup, der var i familie med Peder Jensen Kragelund, biskop over Ribe stift

7 Svenning Poulsen Svendstrup, ordineret 19. februar 1680, provst fra 1683, gift 11. november 1683 med Dorthe Augusta Trojensi fra Herningsholm af en udenlandsk adelig familie. De levede sammen i 46 år og 4 måneder uden børn. Han var født på Svendstrupgård ved Ålborg ved kyndelmisse 1644 og blev begravet i Gjellerup kirke 21. marts 1729

8 Jacob Schou, søn af Rasmus Schou, præst i Fausing og Auning, var præst i 29 år, og blev kaldet til præst i Ulfborg og Råsted af Christian Daniel Friedenreich til Pallisbjerg og Sønder Vosborg

9 Oluf Pedersen, den nuværende præst, født 21 august 1726 som søn af Peder Olufsen, præst i Ørum, Viskum og Vejrum og provst i Sønder Lyng herred, der endnu lever og er 74 år og Sofie Amalie, datter af Erik Sletting, præst i Besser og Onsbjerg og provst i Samsø herred. Jeg blev kaldet af Rudolf Linde til Møltrup den 24. april 1754 til præst i Snejbjerg og Tjørring og igen kaldet 20. december 1757 af Christian Daniel Friedenreich til Palstrup etc. Gift første gang med Mette Augusta, mellemste datter min formand Jacob Schou, der døde i anden barselsseng efter 3 års ægteskab. Gift igen 23. februar 1760 med Johanne, yngste datter af Johan Krag, borgmester i Varde og herredsfoged i Øster og Nørre Horne herred, der døde på Hennegård. Vi har 4 børn foruden de 2 af første ægteskab, der alle lever.

Alle præsterne før mig er kaldet af kongen.

2 Kirken

Over den nu tilmurede syddør er nogle ulæselige tal og bogstaver hugget i kampestenen. Jeg tror der står 1140. Både kirken og det store tårn er beklædt med bly af den nuværende ejer generalkrigskommissær von Hielmcrone til Herningsholm.
Indvendig er kirken under reparation og mangler endnu altertavle og himmel over prædikestolen.
Der er kalk og disk af sølv med bogstaverne S:P:S. der skal betyde Svenning Poulsen Svenstrup og D:A:T. der skal betyde [Dorthea Augusta Trojens], hans hustru navn og med årstal 1697, en fløjls messehagel og en linneds messeskjorte.
I korsarmen står døbefonten af sten med et messingfad og klokken med en ulæselig inskription hænger i tårnet.
Der er 32 mandsstole med 4-5 pladser i hver og 29 kvindestole med 5-6 pladser i hver.
Svenning Poulsen Svendstrup har bekostet præstekonestolen hvorpå der står:

I kirkegulvet ligger 2 ligsten, den ene er helt ulæselig, men den skal være lagt over Jacob Mortensen, herredsfoged i Hammerum herred, der boede i Bjødstrup, på den anden står der:
Her under hviler agtbare og velfornemme mand S: Peder Jensen, født i Øster Velling præstegård 1614 den 24. december, fordum hans grevelige nådes S: Christian Rantzaus foged på Herningsholm og derefter herredsfoged her udi Hammerum herred, som boede og døde udi Store Langelund 1762 [dvs. 1672] i sin alders 59 år med sin hustru den ærlig dyderig og gudfrygtig matrone Inger Jacobsdatter, født udi Bjødstrup 1623, og som døde 16  , i sin alders    år. Gud give dennem med alle troende Guds børn en ærefuld opstandelse på den almindelige doms dag.

Neden under står udhugget en mand, der i sine hænder holder to våben. I det højre står en Vibe, efter Peder Jensen Vibe og i det venstre står en bar fod, efter hustruens tilnavn Barfoed.

I altergulvet er en begravelse til præstegården, der indeholder min første hustru og nogle af hendes søskende, der døde i deres barndom
Ved den nordre side af kirkens tårn er et forsegler rum med nogle kister, der skal tilhøre Just Andersen på Trøstrup med familie.
I korsarmen står to store og en lille kiste. De store tilhører den nuværende ejer af Herningsholm, hans frue og moder. Den lille hans barn.

Kongen var kirkeejer indtil 17. november 1696, hvor den blev tilskødet landsdommer Cassius til Tanderup, der solgte til Christen Linde til Volstrup, der solgte til Niels Leth til Nørre Vosborg, der solgte til Friedenreich til Palstrup og sidst 24. april 1760 til generalkrigskommissær Hielmcrone til Herningsholm.

3 Kongetiende
beskrives

4 Sognet

Præstegårdens hartkorn er 7 td 4 skp og 1 fdk.
Degnebolets hartkorn er 4 skp og 3 fdk.

Sognets hartkorn er 274 td 4 skp 1 fdk og 1 alb, der ligger i:
Byer:
Gjellerup
Lund
Lundgård
Torper eller mindre byer:
Vrå
Frølund
Skovby
Bjødstrup
Birk
Hammerum
Agerskov
Nørre Fastrup
Enlige gårde og steder:
Store Langelund
Lille Langelund
Hauge
Lillegård
Sønder Fastup
Bishoved
Krogslund
Nørum
Ringstrup
Bjerregård
Busch, der tidligere blev kaldt Buchgård.
samt et hus på Herningsholm hovedgårds takst, der kaldes Birk Skovhus.
Af disse stednavne ses, at der i sognet tidligere har været skov i dette ellers lyngklædte sogn.
De to største lodsejere er Herningsholm og Lundenæs.
Der er 14 fattige i sognet, så sognet kunne ønske sig et hospital.

Sognet grænser mod øst til Ikast sogn, mod vest til Herning sogn, mod syd til Rind sogn og mod nord til Sunds sogn.
Der er en god fjællebro over Herningsholm å, der bruges som hoverivej til Herningsholm og som møllevej til Kideris mølle i Rind sogn, mens vaserne på begge sider ikke er passable i forår og efterår, når der er meget vand.
Skinderholm å danner grænse mod Sunds sogn. Da generalkrigskommissær Hielmcrone skal over den, når han rider til Viborg, har han ladet bekoste en god fjællebro over bækken.
I sognet er 477 personer over 12 år.
Der fødes ca. 20 og dør ca. 20 personer om året.
Degnen holder skole i sin bolig og der er en omløbende skoleholder til ungdommen i den sydlige del af sognet fra Martini til Sankt Peder.

5 Herregårde

Der er ingen herregårde eller adelsfolk i sognet.

6 Antikviteter

Der er en høj øst for Lund der kaldes Bavnshøj.
Sognet er i øvrigt fuld af moser og moradser, der er vanskeligt fremkommelige især i vintre med megen nedbør, hvorfor der anlagt vaser, men de er dårligt vedligeholdt.

7 Sognets bedste næring

er hosebinding eller strømpefabrikation, som bønderne lærer deres børn, før de lærer ABC. Nogle hosekræmmer med store stærke heste rider en gang om ugen rundt i alle sogne i herredet og indsamler ugens fabrikation. De bliver så sendt med skib til handelsmændene i København og i hele herredet kan det indbringe omkring 1000 rdl. om året.
Rug er det bedste korn på den sandede jord, og i nogle år også lidt byg og boghvede.
Der er ulve, ræve og harer samt urhøns, vildænder, brokfugle, bekkasiner og snepper.
Der er intet fiskeri, så fisk må købes som tørfisk af bjergfisk, gråsej, kuller, hvillinger, torsk og røgede ål. De købes i Horsens og Ringkøbing og på Holmsland, men nogle år har de været urimeligt dyre.
Der er en grovsmed, men ikke andre håndværkere.

Underskrevet Gjellerup præstegård 30. januar 1766 af Oluf Pedersen.

---

Ikast sogn

Præsterne

1 Hr Poul, var i sine studenterår i præstegården i 1627, da de kejserlige tropper var i landet og i Ikast, og da bønderne i Tulstrup siger til hinanden, at de nok ikke får anden præst end Hr Poul, så svarer en af bønderne: Ja om Hr Poul bliver præst i Ikast, så vil jeg lægge mig på hjul og stejle i Viborg det mærkelige er, at han der sagde det, blev lagt på hjul og stejle i Viborg af de kejserlige tropper uden nogen kan mindes hvorfor, men det gjorde folk mere forsigtige med grove udtalelser.

2 Jørgen Poulsen, søn af formanden, blev præst her i landmålingens tid.

3 Laurids Lassen er nok blevet præst noget efter Jørgen Poulsens død. Hans 2 døtre lever endnu: Elsebeth Lassen, enke efter provst Vitus Bering og dennes søster gift med Dines Hjersing, forhen præst i Sunds, men nu præst i Ørslevkloster. Hans sønner Hans Lassen blev præst i Ulfborg og Otto Lassen, præst i Snejbjerg og Tjørring.
Laurids Lassen selv blev forflyttet til Mors.

4 Niels Jensen Brøndum, født i København 22. oktober 1667, søn af Jens Madsen Skive, præst i København Helliggejst, derefter præst i Brøndum og Hvidbjerg i Salling og Maren Mogensdatter Torrild. Student i Viborg 1688, blev 16. november 1698 rektor i Skive og blev gift 1698 med jomfru Maren Vinde, datter af Laurids Nielsen Vinde, købmand i Skive. De fik 9 børn. Kaldet 1708 til Ikast, provst i 1729 overlod han provsteembedet til den endnu levende Vitus Bering, fik en lammelse 27. april 1739 og døde 19. maj 1739.

5 Søren Bagge, der havde været kapellan i Grenå og skibspræst blev kaldet1739 i høj alder, og var nu enkemand med 2 døtre, der var født i Mariager, hvor han også havde været kapellan.
Han fik en kapellan Gregers Fanø, der døde efter 5 år i sognet. Derefter blev hans brorsøn Peder Bering kapellan.
Han døde 1753.

6 Peder Jacob Bering blev kaldet 27. september 1748 og blev præst i 1753, født 1719 som søn af Samuel Bering, præst i Lyndelse og Ingeborg Vejle. Han ægtede en datter af sin farbror Vitus Bering, provst i Hammerum herred, der døde i sin sjette barselsseng. En søn og to døtre efterlevede ham. Derefter ægtede han Charlotte Martfeldt, datter af borgmester og byskriver i Odense. Efter tre år i tjenesten fik han en slags dødsangst for at betræde kirken og han stod ikke på prædikestolen, men gik om mellem stolene og udlagde teksten og blev deraf så udmattet, at han ikke kunne holde comunion, men måtte gøre det en hverdag. Der gik det rygte, at han var forhekset, men han afslog at lade sig kurere af en heksemester og overgav sig i Guds hånd. Han døde 22. marts 1764 og enken lever i Bentsens gård i Viborg

7 Lorents Helt, født 30. december 1715 som søn af Lorents Jørgensen, snedker i Hillerød ved Frederiksborg slot, student Hillerød 1734, 3. december 1743 personlig kapellan i Toreby på Lolland hos Peder Reenberg, kaldet 1. juni 1753 til Vildbjerg og Timring og den 25. maj 1764 til Ikast. Gift 17.november 1751 med Marie Margrethe Reenberg, De fik en søn 25. januar 1758. I andet ægteskab med jomfru Else Poulsdatter Hedegaard, en borgerdatter fra Holstebro der døde 29. april 1759, fik han en datter. Samme år fik han en gevækst på halsen, der voksede sig meget stor.

Kirken

Kirken, der ligger på en høj bakke er af hugne kampesten, mens det lille tårn er af røde mursten. Kirken har blytag mens tårnet har tag af fjæl. Selv om kirken ligger på en høj bakke, bliver næsten alle grave hurtigt fulde af vand, så folk skæmter og siger, at her begraver vi ikke de døde, vi drukner dem.

Navnet Ikast skal stamme fra to brødre, den ene i Vådde, dengang herregård, nu bondegård, og den anden i Uhre, dengang herregård, nu bondegård. Broderen i Vådde byggede kirken, men uden tårn, den anden broder spottede ham for at bygge uden tårn, men gik i sig selv og kastede en guldhorn ind på kirkegården, så der var penge til at bygge tårnet og kirken fik navn efter dette Indkast.
Andre mener, at navnet stammer fra at alle gårde er kastet ind bag de diger, der omgiver sognet på alle sider.

Kirken har ingen epitafier eller indskrifter, men en smuk altertavle lavet ef en holstensk billedhugger i 1682.
På en kampesten i kirkens nordre mur stå indhugget:
1627 var kejserens folk her
1664 var svendsken her.

Kalk og disk af sølv uden inskription.
På den lille klokke står:

Sognets hartkorn er på 220 td.
Det grænser mod øst til Bording og Vrads sogne, mod syd til Ejstrup, mod vest til Gjellerup og mod nord til Sunds sogn.
Dens længe fra syd til nord er 1½ mil og bredden fra øst til vest er små 2 mil.
I et kær sydøst for Ikast udspringer en bæk, der løber ud i Tulstrup å og videre ud i Storåen. Ved Tulstrup by er en lille bro over bækken.
Ved Nørlund udspringer Sebbe å.

Peder Muldvad Billeskov blev kirkeejer efter ægteskab med Niels Brøndums søns enke, mens kongen har jus vocandi.

Kongetienden
beskrives.

Præstegården står for 5 td 4 skp og 1 alb

Sognet på 280 td hartkorn deles i Nørre sogn med
Tulstrup
Favrholt
og
Sønder sogn med
Suderbæk
Remme
Højris
Tykær
Rom
Over Isen
Bøgeskov
Sand
Hede
Springbjerg
Isenvad
Neder Isen
Drantum
Nørlund
Lysgård
Munklund
Bøgild
Hagelskær
Ravnsgård
Lindebjerg
Over Holde
Neder Holde
Grøde med 6 gårde
Vådde med 5, og har tidligere været en herregård
Toftlund
Fonnesbæk
Hesselbjerg
Uhre har tidligere været en herregård
Lægdsgård

Sognets bedste næring er strømper og fæ.
Rug er den bedste sæd, mens byg og boghvede tit slår fejl.
Der er jern i jorden i den sydlige del af sognet, mender mangler brændsel til rigtigt at udnytte det.
Stederne Over Isen, Isenvad og Neder Isen her i sognet har sit navn deraf.
Jorden bruges i 6 år og hviler 6 år.

Der er urhøns og agerhøns, dog ikke i stor mængde og der er bær i heden.

Fo tre år siden slog en rebslager fra Holstebro sig ned i sognet, men forlader det dog snart igen.
Her er 3 grovsmede, nogle bondeskræddere og et par tømmerfolk.
Der er 350 personer over 12 år. Der fødes 16-18 personer om året og dør ca. 16, når ikke småkopper og sprinkler grasserer.
Der er 10 fattige i sognet.
Hr Niels Brøndum har udgivet et legat eller gavebrev til Skive bys og Ikasts fattige.
I sognet findes en lille høj Snoghøj kaldet efter den herregård, der skal have ligget der.
Degnen holder skole i sin gård i Ure og i Lassesgård i Tulstrup holdes også skole, men kun fra Mortensdag til Sankt Peder.

Underskrevet Ikast den 7. marts 1766 af L. Helt.

---

Nøvling og Sinding sogne

Præsterne

1 Westh, ses i et dokument at være udnævnt til en af de 8 tingmænd i 1515

2 Clemen Pedersen, ses i et brev 1573 at have boet i anneksgården Havrsnap i Sinding sogn

3 Peder Grøn

4 Søren Vinding, siges at være født i bondegården Stage i Vinding sogn. Han skal have drømt en nat, at han skulle være præst, og da han dagen efter af sin far blev sendt ud at grave tørv, smed han spaden og gik til Holstebro latinskole.

5 Christen Sørensen Svenstrup var gift med formandens datter Ædel Sørensdatter. Han døde 1724 og ligger begravet med sin hustru og en del børn på Nøvling kirkegård under en sten i en ramme med denne inskription:
Herunder hviler i Herren den velærværdige, hæderlige og vellærde Guds mand Hr. Christen Sørensen Svenstrup, præst for Nøvling og Sinding menigheder i 34 år, født 1664 den 21. december i Kollerup præstegård, død 1724 den 20. april i Nøvling præstegård, efterlod sig hans eneste og elskeligste ægtemage hæderlige og dydsirige matrone Ædel Sørensdatter Vinding. Med hende levede han et kærligt og fornøjeligt ægteskab i 33 år og avlede 13 børn, 5 sønner og 8 døtre af hvilke 2 sønner og 5 døtre forhen på sjælens vegne er indtaget til den evige hvile, mens legemerne gemmes hos faderen i jorden til den yderste dag.
Terræ exuviæ orbu famam astris animam reliqvit

Hans enke døde 1748 hos hendes søn Hr. Søren Svenstrup i Rinds her i herredet og blev begravet hos hendes salige mand, der havde med hende 2 sønner og 3 døtre. Den ene søn Ancher Svenstrup var først kapellan i Odder og siden præst i Hygum. Den anden søn Claus Svenstrup lever endnu og er møller i Sunds. Den ældste datter Helvig var gift med en møller i Ods herred, den yngre var gift med Manasse Tøxen, præst i Sønder Felding og Assing. Han er død, den yngste Sofie Amalie er gift med en student og er død.

6 Andreas Henckel er født i Ribe den 13. april 1700, som søn af Johan Frederik Henckel, stadskirurg i Ribe, født som katolik i Düderstadt, men konverterede, da han kom til Ribe og Anne Cathrine Bahuus, student i Ribe 1719, cand. theol. 13. marts 1722. Kaldet 16.september 1724 som præst i Verst og Bække, men byttede samme år med Hartvig Spleth, der var kaldet til Nøvling og Sinding samme år.
Gift første gang med Gertrud Kirstine Fredelund, datter af forpagter Simon Bertelsen Fredelund og Kirsten Grundtvig, der som fattig enke var læremoder for fattige børn i København Frue kirke, der døde i barselsseng efter at have født 6 børn. Gift anden gang med Birgitte Sofie Vejrum, datter af Poul Vejrum, præst i Tørring og Heldum og Maren Luxdorph, død i barselsseng efter at have født 8 børn. Gift tredje gang med Mette Susanne Aagaard, datter af Christen Sørensen Aagaard, præst i Husby og Nissum og provst i Ulfborg herred og Birgitte Lindegaard, der lever og er mor til 9 børn, 5 sønner og 4 døtre, så at han var far til 23 børn, hvoraf de 7 lever: 2 er cand. ministerii, 1 sekretær hos greve Danneskiold, en søn på 14 år og 3 døtre hjemme.

Kongen beholdt jus vocandi, da kirkerne blev solgt til major Frands Rantzau til Sindinggård og Bratskov.

For kaldets ringheds skyld nyder præsten konge-korn tienden efter donation af 1639 fra Christian IV, mens konge-kvæg tienden tilhører Lundenæs.

Jens Mogensen til Sindinggård skænkede 1624 den halve gård Domsgård uden fædrift med ager og eng for at prædike hver fredag i fasten.

Kirkerne
Nøvling kirke har 44 td og 4 skp. Bygningen er 60 meter af hugne sten og uden tårn, tækket med bly undtagen våbenhuset, der har tegltag. Kalk og disk af sølv, forgyldt både indvendig og udvendig med denne inskription:
Denne kalk og disk gav ærlige og velbyrdige mand Jacob Sparre og og frue Christence Rodsteen til Guds ære i Nøvling kirke.

På disken står desuden begge deres våbner mellen årstallet 1660.
På kalken står samme våbner og teksten: Jacob Sparre Christence Rodsteen.
Messehagel af tykt rødt fløjl, alterklædet af rød fløjl med disse bogstaver i støbt sølv: S G G H D 1705. Alterdugen er af lærred med brede kniplinger udenom. Altertavlen fremstiller nadverens indstiftelse og 1. Cor. 11. På den ene dør af tavlen ses Moses med slangen ophøjet i ørkenen, på den anden dør ses Kristus på korset. På altertavlens fod står:
Sgr. Mads Pedersen Lillelund til Sindinggård og sin kære hustru dydædle Anne Johanne Udsen haver til Guds ære og kirkens prydelse ladet anno 1747 denne altertavle med mere her i kirken reparere og staffere.

På prædikestolens 4 fyldinger står: på den første: Hvor dejlige er deres fødder, som forkynder fred ved evangeliet, de som forkynder etc. Rom. 15. På den anden: lærer dem at holde alt det jeg etc. Math. 28. På den tredje: Hvo som eder hører, hører mig etc. Lukas 10.16. På den fjerde: Forbandet være den som gør Herrens etc. Jer. 28.10.
Uden på præstekonens dør står dette disticon:

Ved din Ånd bøj selv mit øre
fromme Gud, dit ord at høre.
Med tilbørlig flid og lyst
til min sjæles tarv og trøst
Og så tit jeg for dig bukker
giv at jeg med Ånden sukker
Abba kære fader blid
giv mig hjælp i nødens tid.

Endelig er der i den nørre mur i altergulvet indsat denne sten:
Herunder håber Hr. Andreas Henckel, sognepræst for Nøvling og Sinding menigheder at hvile med sin kære hustru. Den første dydrige og gudfrygtige Gertrud Kirstine Fredelund, som døde den 26. maj 1727.
Den anden hæderbårne og Gudselskende Birgitte Sofie Vejrum, som døde 31. oktober 1737.
Den 3. hæderbårne, dyd- og gudselskende Mette Susanne Aagaard med en del deres kære børn, som med deres forældre venter en ærefuld opstandelse.
Mors est qva rapimur, qva vitæ terminus exit
Nil firmum præter qvod morieris habes
Monumentum hoc adhuc vivus anno ministerii XXI
Ætatis XLV sibi suioc persuit. Andreas Henckell
Anno MDCCXLV

På skriftestolen findes dette sprog: Math. 11: Kommer hid til mig alle etc.
Klokken til Nøvling kirke, der er lille, hænger på kirkens vestende under et lille blytag. På den står: Soli Deo gloria 1710.
På den søndre kirkestente står over porten:

Gak ind i Herrens hus, thi degnen der nu beder
og præsten efter skik til sang og lov dig leder
Gak ind, syng inderlig og yd dit hjertes suk.
Ja andet, som vi hør i hjertet, hastig luk.

Årsagen til denne sætning er at kirkegængerne gerne plejede på den tid at stå uden for til bøn, sang og messe var til ende.
Kirken består af 7 td 3 skp og 2 2/5 alb. og præstegården præter propter af 6 td.
Mads Lillelund er sine jure vocandi nu kirkens ejer.

Nøvling sogn

Sognet har intet hospital og 4 fattige.
Sognet har følgende steder:

Af Sindinggård gods:
Bækgård
Bredkær
Nybo
Østerhoved.
Af Lundenæs gods:
Skibbild
Tvevad.
Af Møltrup gods:
Egebæk
Korshøj
Bolsgård
huset Nyborg.
Støgods:
Holdflod
Nøvlingskov

Der er intet fiskeri
Rug er den eneste større afgrøde, mens der kun dyrkes lidt byg og næsten ingen boghvede og havre.
Der er en del høje i Nøvling sogn, hvor de største er Torskebjerg, Bøsbjerg og Føllebjerg.

På en lille høj på Nøvling kirkegård stod for nogle år siden en malet pæl med en firkantet solskive beklædt med bly, der viser tiden på alle sider fra solens opgang til dens nedgang, bekostet af min formand, men udfærdiget af hans svigersøn Jens Høgild, der var student og siden blev møller. På pælen står der:

Når han er død måske en anden tør mig flytte
for den som dette gør her ønskes denne bøn
Gud med ulykke ham i verden stedse løn

Den faldt ned og står nu under prædikestolen til ingen nytte.
Jens Høgild lavede også stueure, hvoraf jeg har et, der har gået upåklageligt i 40 år.

Sinding sogn

har 60 td 5 skp 2 fjk og 2 album
Den komplette hovedgård Sindinggård har 31 td 6 skp 1 fjk og 2½ alb og underliggende bøndergods 226 td 2 skp 1 fjk og 1 alb, der ligger i 13 sogne:
Nøvling, Sinding, Tjørring, Snejbjerg, Vorgod, Vildbjerg, Ørre, Avlum, Vinding, Gjellerup, Assing, Sønder Felding og Stavning sogne.
Ejerne har så vidt vides været :

1 Jens Mogensen

2 Oberst Claus Dyre, hvis epitafium anføres under kirken

3 Palle Dyre til Trinderup og Sindinggård havde først til ægte salig Gyldenløves troløse hustru, som han blev skilt fra ved dom, derpå Margrethe Rodsteen, datter af admiral Jens Rodsteen til Rodsteenseje. De havde 4 børn. Han blev stukket ihjel 1708 på Holstebro torv af kaptajn Stuco, der undslap. Enken blev gift med:

4 major Frands Rantzau, søn af Palle Rantzau, bror til den berømte general Rantzau. De fik datteren Elisabeth Margrethe Rantzau gift med oberstløjtnant Grabo til Irup og Bratskov, der efter hendes død ægtede en frøken fra Pretz kloster. Ved hans død fik enken Sindinggård, mens Bratskov tilfaldt svigersønnen. Enken solgte til

5 Mads Pedersen Lillelund. I hans tid døde Margrethe Rodsteen 23. marts 1747 og blev begravet i Sinding kirke. Ved boopgørelsen mødtes oberstløjtnant Grabo, major Johan Rosenørn til Mejlgård gift med Palle Dyres datter Sofie Amalie Dyre og ritmester Løvenhielm til Vejrup på Fyn g.m. den yngste datter Ædel Dyre, gift 17. august 1742 i Sinding kirke, og da major Rosenørn ville ride på jagt efter middagen, faldt hans hest i den dybe voldgrav, da han ville advare sin tjener, der havde en sky hest, der så i angst sprang ud i voldgraven og landede oven på majoren, der døde. Han blev begravet i Sinding kirke 26. juni 1747 og ført til sin arvebegravelse i Mejlgård kirke, [dvs. Glesborg kirke på Djursland].

Kirken der har 8 td 3 skp og 2 2/5 alb, er bygget af hugne sten og tækket med bly, men uden tårn, for det tårn, den havde, da kong Frederik IV gav skøde 21. juli 1721 til major Frands Rantzau, var så brøstfældigt, at det blev revet ned.
På klokken står der:
Anno 1675 haver ærlige og velbyrdige mand Palle Dyre til Trinderup ladet denne klokke omstøbe på sin egen bekostning. Rudolff Melchior Mefe A. E.

Herunder ses et billede af Kristus på korset og nedenundet står Gloria in exelsis Deo.
Kalk og disk af sølv uden forgyldning og inskription Mose Tagelm, alterklædet er af kostbart stof, hvid, indstrøet med guld og sølv samt med røde og grønne blomster, skænket af Margrethe Rodsteen og lavet af hendes brudekjole. Klædet var ellers tiltænkt Brovst kirke, hvor Bratskov ligger.
Inde i altertavlen ses Kristi himmelfart med ordene Denne Jesus som er optaget etc Ap. g. 1.11 og på dens dobbelte døre ses de 12 apostle i billedhuggerarbejde med uægte forgyldning. På tavlens fod står dette distikon:

Korsfæste Frelser giv os i din død vort liv at vinde
lad os i din opstandelse og himmelfart befinde
vor sjæl lodtagen, at vi trøst og kraft deraf kan have
til dig at leve, dø og hist til himmelfart opstå.

I nordsiden af kirkegulvet ligger en sten med denne inskription:
I. H. S.
Herunder hviler højædle mand Claus Dyre herre til Sindinggård of Crøstalsom var kgl. may: velbestalter obrist over det gamle Jyske Regiment til fods, som bortsov i Herren på Sindinggård anno 1693 den 15. juli i sit alders 83 år mindre 2 måneder med sin højædle og velbårne frue Ædel Rodsteen som og hensov i Herren på Sindinggård 1677 den 2. september i sit alders 60 år mindre 9 uger. Efter de havde levet sammen et christeligt og kærlig ægteskab 40 år mindre 4 uger og derudi af Herren velsignet med 10 børn, 4 sønner og 6 døtre. Gud give dem en glædelig opstandelse.

Anno 1695 er denne tavle opsat til æres minde og kærlig ihukommelse obver højædle og velb: oberst Claus Dyre og hans kære frue F. Ædel Rodsteen samt deres kære børn, som med dem i Herren er hensovede. Velbyrdig Albert Dyre døde på Sindinggård 1670 i hans alders 26 år, han samme år af hans kgl. May: var givet kornet-charge efter han 6 års tid havde forsøgt sig udi fremmede lande. Anno 1676 blev velb. Claus Dyre af Gud bortkaldt udi Skåne i sit 30 år, da han efter 8 års tjeneste hos fremmede herrer som hofjunker og kornet nu af hans Kgl. May: var indkaldt og betroet ritmestercharge. Velb: jomfru Helvig Dyre er i Herren hensovet på Sindinggård 1687, der hun havde levet i gudsfrygt og al dyd her i verden 46 år. Jomfru Anna døde, hun var ej år.

På den ene pille ved tavlen læses:
Salig velb: oberst Claus Dyre levede en ret christen, elskede Gud og hans ord, tjente sin konge med troskab, levede kærligt med sin hustru, havde faderlig omhu for sine børn, var oprigtig mod sin næste, havde et mishad mod al hoffærdighed. Han har nu vundet kronen.

På den anden pille læses i lige måde:
Velb: frue Edel Rodsteen, ædel af navn og ædel af dyd, levede gudfrygtig og from, ydmyg og tjenstagtig, barmhjertig og forstandig, fornøjelig og omgængelig, yndig og tugtig, levede lykkelig og døde salig, hensovet i kronen.

Endnu læses endnu omkring tavlen:
Salig Claus Dyres frue Ædel Rodsteen, von Meiling Kaas, Juler, Wafferter, Staverschou, Bander, Holker, Krabber, Biller, Rydder, Vaben, Sønner, Thimong, Uldfeldter, Bjørn, Høeg, Walkendorff, Green, Stygge, Vebner, Spendener, Jueller, Lynger Glob, Friis, Knøber, Rotfeldt Røner, Bøller.

Prædikestolen faldt aldeles ned med mig den 23. Trinit. 1764, da menigheden under bønnen om kvægsygdommens hæmmelse med mig lå på knæ, men Gud være evindelig tak, som bevarede mig på liv og lemmer.
Der er ingen mærkværdige høje eller mineraler i sognet og intet fiskeri.
Der dyrkes rug, byg, havre og boghvede, men kun i ringe mængder.
Der er 4 fattige, men intet hospital.
I vestersognet findes disse torper:
Sønderlund
Stensberg
Karlsmose
Bjerghusene
Åvad
Søvndal
Anneksgården Haversnap
Visgård
Aggersgård.
I østersognet:
Elkær
Pungvig
Lonnebjerg
Kragsnap
Skre
Remme
Wådde
Store Askebjerg
Lille Askebjerg
Møllen
samt Nyby.

Underskrevet Nøvling præstegård den 4. februar 1766 af Andreas Henckell.

---

Rind og Herning sogne

Rind sogn

1 Præsterne

1 Dominikus, der også var herredsfoged i Hammerum herred

2 Hans

3 Anders Dolmer

4 Anders Madsen

5 Christen Vinding

6 Ulrik Helt, provst

7 Gangolphus Bonsach

8 Vitus Bering, kaldet 15. december 1722 af Peder Thøgersen Lassen. Slægten Bering har været kendt i over 300 år og det både i Danmark, Norge, Sverige, Moskva, Holland, og Tyskland. Min far var Peder Bering, præst i Verninge og Køng på Fyn og jeg er opkaldt efter den berømte professor og kongelige historiograf i København. Student Odense 1713, provst 1734. Gift 4. oktober 1724 med Elsebeth, datter af provsten Laurids Lassen. Brylluppet blev holdt på Rødslet hos hendes farbror kancelliråd Lassen. Vi har avlet 6 børn, hvoraf endnu lever sønnen Peder Laurids Bering, præst i Gylling i Hads herred
Alle præsterne før mig er kaldet af kongen.

I min tid som provst har jeg haft 2 sager:
1 Manasse Tøxen nægtede at bruge den befalede Pontoppidans katekismus i sin menighed trods mulighed for fortabelse af kaldet, (som det skete for hans bror Niels Tøxen i Verst) og efter Tøxens død nægter også successor Christian Bering at anvende den efter ønske fra sognefolkene. Derfor har jeg anmodet amtmand Teilmann om at indkalde sognefolkene til Hammerum herredsting, hvorefter de lod sig bevæge.
2 Søren Bagge præst i Ikast var så forgældet, at kreditorerne efter verdslig dom tog alle hans midler og indkomster tillige med præstetienden, men da jeg forelagde sagen for kong Christen VI, blev der udgivet en kongelig befaling om, at kreditorerne skulle erstatte enkens manglende pension og fremdeles give hende pension.

Der er ingen inskriptioner i mine to kirker og af trykte udgivelser findes kun min bog fra 1752: Ungdommens anvisning til at bede Herrens bøn, censureret af salig biskop Brodersen.

2 Kirkerne

Rind kirke er bygget af firkantede kampesten med et højt firkantet tårn med en god klokke, der er omstøbt for nylig.
Der findes, altertavle, kalk og disk af sølv, messehagel og særk, en ny prædikestol og pulpitur tillige med en oval døbefont. Kirken ejer hverken jord eller ejendom.
Jeg har ophængt en tavle med præsternes navne siden reformationen og ladet indmure min egen ligsten i muren ud for alteret.

Herning kirke er bygget af firkantede kampesten, men uden tårn og for enden af kirken er ophængt en god klokke.
Der findes altertavle, kalk og disk af sølv, messehagel og skjorte, alterklæde, prædikestol, døbefont og pulpitur. Kirken ejer noget kirkejord på Brændgård mark

Kongen har ejet begge kirker indtil Frederik IV solgte dem til kancelliråd Peder Lassen, hvis søn Thøger Lassen til Åkær fik dem i arvelod. Han solgte dem til krigsråd Hans Adolf von Hielmcrone, der overdrog dem til sin søn generalkrigskommissær Markus von Hielmcrone.

3 Kongetiende

beskrives.

4 Sognene

Præstegården i Rind sogn har 5 td 1 skp 2 fjk og 2 alb med et par huse: Hamborg og Lybæk

Rind sogn med 714 td 3 skp og 3 fjk
Byer:
Øster, Vester og Mellem Lind
Kollund
Fjederholt
Torper:
Nørre og Mellem Søby
Øster og Vester Høgild
Enlige gårde og steder:
Vovlund
Sandgård
Holte
Svendlund
Nørre og Sønder Vejen
Orneborg
Mørup
Sig
Kovstrup
Store og Lille Gunderup
Store Stokkildhoved
Okkels
Slumstrup
Skærbæk
Elmholt
Donsig
Kideris mølle.

Herning sogn med 137 td 5 skp og 1 fjk.
Byer:
Herning
Holing
Gullestrup
Enlige steder:
Salholt
Lillelund
Sønderager
Brændgård
Kær
Et skolehus

Rind sogn har 9 fattiglemmer og 4 competenter
Herning sogn har 5 fattige og 4 competenter.

5 Herregårde

Herningsholm i Herning sogn, der er blevet kaldt Vig, er byget på en holm mellem mange moser og enge med vindebro og voldgrav og har 48 td 2 skp og 2 alb. Herregården har birkeret.
Josva von Qvalen mageskiftede gården med kronen i 1579
Hans enke Magdalene Munch ægtede 1590 Sivert Rindscheidt, friherre til Freiberg. Deres våbens ses på altertavlen i Herning kirke. Næste ejer var Gert Rantzau til Breitenburg, så Christian Rantzau til Breitenburg, der 1617 købte en stor del gods til gården, så Frederikvon Ahlefeldt greve af Langeland, så Johan Frederik, greve til Leiningen og Dachsburg, i 1704 kancelliråd Lassen, (søn af krigskommissær Thøger Lassen i Ålborg), dernæst hans søn Thøger Lassen til Åkær, dernæst 1750 krigsråd von Hielmcrone, der har ladet sig nobilitere. Nu ejes gården af hans søn generalkrigskommissær Markus von Hielmcrone g.m. Marie Kirstine Rosencrone, hvis familie for nogen tid siden er blevet nobiliteret.

Gårdens underliggende bøndergods er 482 td i Lundenæs og Bøvling amter samt gods i Hald, Silkeborg og Skanderborg amter. Desuden 4 kirker: Rind, Herning, Gjellerup og Sunds, i alt 762 td 6 skp 1 fjk og 1¾ alb. Godset ligger i Herning sogn, hele sognet undtagen en enkelt gård, der hører til Lundenæs, i Rind sogn: Lund og Kovstrup, i Gjellerup sogn: Vrå, Gjellerup, Lund og Birk, hele Sunds sogn, undtagen Ibsgård til Lundenæs. Desuden gods i Ikast, Tjørring, Snejbjerg og Haderup sogne.

6 Antikviteter

I Rind sogn ligger en høj kaldet Donsig, der efter sagnet skal være opkastet af en smed, der blev begravet i den.
Det ældste dokument i Herning sogn er om ejeren Sivert Rindsceidt, friherre af Freiberg, der var så jalou på sin hustru, at når han rejste fra gården, behægtede han hende med en lås. Herfor blev han dømt for vold og fængslet på Lundenæs.

7 Næring

Begge sognes bedste næring er strømpebinding med god handel i København og mange købstæder.
Der sås mest rug, men også byg og boghvede, derimod kun ganske lidt havre. Jorden i Herning sogn er meget bedre end i Rind sogn.

Underskrevet Rind præstegård den 12. december 1765 af Vitus Bering.

---

Skarrild sogn

Præsterne

1 Laurids Nielsen, kaldet af kongen, død 1709 og begravet i Skarrild kirke, uden inskriptioner

2 Christen Thomsen Lund

3 Arent Nielsen Bisted , født 1697 af far præst i Them og mor Ellen Ottesdatter Grønbæk, student Horsens 1715, cand. theol. 18. april 1719, kaldet til Skarrild og Arnborg 1724, gift 10. juni 1725 med jomfru Abelone Cathrine Lund, datter af provst Lund i Skarrild, gift i 33 år og 7 måneder, hvor de fik 14 børn, 7 sønner og 7 døtre. Han døde søndag den 25. december 1758, 63 år 3 måneder og 5 dage.
Desuden nævnes hans morbroder Laurids Ottesen Grønbæk, præst i Lønborg.

4 Christian Clausen Switzer, kaldet af kongen 29. september 1758, søn af Claus Switzer til Juellingsholm i Sønder Omme sogn indtil 1759, hvor han flyttede til Skarrild sogn, og er nu 80 år gammel, søn af Erik Switzer, præst i [Sønder] Højrup og Gestelev på Fyn. Faderen blev gift med Eleonota Taulov, datter af Jens Taulov, borgmester, de fik 16 børn, hvoraf 12 endnu lever og præsten er den ældste der blev gift 4. september 1759 med formandens datter Anne Elisabeth Bisted. De har fået 4 børn, hvoraf 3 endnu lever.

Kirken

Den er både udvendig og indvendig af firkantede hugne sten. Det er intet tårm så klokken hænger i et lille træhus østenden af kirken.
Altertavlens maling er næsten helt udslettet af ælde.
Dens hartkorn er 10 td 6 skp 1 fjk og 4/5 alb uden nogen tilliggende ejendom.
Kirkens ejer var Mads Termansen til Nielsbygård [i Føvling sogn], der købte den af kongen på auktion i Ribe 10. december 1710. Dernæst Niels Linde til Kærgårdsholm [i Håsum sogn], der solgte til Thomas Thomsen Lund i Bjødstrup i Gjellerup sogn og dernæst til dennes søn Christen Lund, hvis enke Hedvig Haderup solgte til Laurids Amtrup i Lind i Rind sogn, der solgte til Poul Østergaard til Nørre Karstoft i Skarrild sogn, der i år har solgt den til Anders Bagger til Hastrup i Thyregod sogn.
Jus vocandi tilhører kongen, da kirkens ejere er uprivilerede.

Kongetiendens hartkorn er 9 td 4 skp 3 fjk og 3/5 alb og blev solgt fra Kronen til stamhuset Lundenæs den 17. april 1661.

Præstegårdens hartkorn er 7 td 7 skp og 1 fjk og til kaldet hører en lille mølle, der dog brændte i Peder Sommers tid.

Sognets hartkorn er 95 td 1 skp 1 fjk og består af 5 byer: Skarrild, Lustrup, Silstrup, Sønder Karstoft og Døvling samt gårdene Hesselvig, Ronnum, Ødevig, Grene, Skave, Krog og Pindvig.
Åen der løber gennem sognet er ofte vanskelig at passere.
Sognet har 14 navngivne fattige.

Herregårde

Nørre Karstoft med 19 td 4 skp 3 fjk og 1 alb, der i Jacob Ulfelds tid var en komplet herregård, der ejede flere kirker, er nu forfalden. Lige før den overgik til kronen, blev den købt af en mand fra Tønder, der boede på gården i lang tid og solgte den til sin svigersøn Jens Poulsen, der solgte til en cornet Trappaud, søn af [Jean de] Trappaud til Hammergård, men forlod den i armod og solgte til Peder Paaske, birkedommer i Hastrup birk, der ved sin død blev solgt til Peder Simonsen Schiønning i Nørre Snede, der solgte den til Poul Østergaard, der i år har solgt den til Anders Bagger til Hastrup.
Gården, der er ukomplet ejer kun:
i Arnborg sogn: Skibbild, Tornvig, Gammel Arnborg
i Assing sogn: Vejlested.
I sognet har der ligget en herregård ved navn Kragelund, hvoraf der endnu ses rudera.
Her dyrkes rug, og kun lidt byg og boghvede, men der bindes stømper, der kan sælges.
Selvom der løber en stor å gennem sognet er der næsten intet fiskeri.

Annekskirken Arnborg er ganske lille og uden tårn, så klokken hænger i et lille træhus i kirkens vestende.
Altertavlen er prydet med indstiftelsesordene og der findes en lille tavle over min formand og dennes hustru, der er begravet i kirken, som har denne inskription:
Her hviler udi Herren den i livet velærværdige højlærde nu salige Hr. Arent Bisted som var født i Them 1697, siden sognepræst til Skarrild og Arnborg. Kom imidlertid i ægteskab med sin dydelskende fromme kæreste Abelone Cathrine Lund ved hvilken han avlede 14 børn af hvilke 10 med sin bedrøvede moder efterlever, som Gud selv trøste og opholde. Den salig mand døde 1758 den 24. december i sin alders 62 år og embeds 55 år.

Epitafium

Sov vel du salig mand, sov her nu sødt og rolig
thi mens du levede, din Gud du tjente trolig
Du har med nidkærhed betjent dit embede
som en oprigtig præst tre år og tredive
Nu må vi savne dig, din hustru ser vi græde
Ti børn du efterlod, som Himlen give glæde
dens Gud sig tage an som fader og forsvarer
thi du nu borte er.

Kirkens hartkorn er 9 td 4 skp og 3/5 alb og den ejer:
gården Arnborg Grene og 4 enge: Tagknud, Store Hejnsvig, Liden Hejnsvig og Hejnsvig Hals og 2 agre i Gjellerup sogn på Hammerum mark.
Kirken blev solgt på auktion 19. december 1710 til Mads Termansen til Nielsbygård, der solgte til Thomas Thomsen Lund i Bjødstrup i Gjellerup sogn, der solgte til Jacob Nielsen Skophus, der solgte til den nuværende ejer Ib Pedersen Skærbæk i Øster Høgild i Rind sogn.

Sognets hartkorn er 82 td 5 skp 1fjk og 1 alb med byen: Gammel Arnborg og følgende gårde: Store Hjøllund, Lille Hjøllund, Tovdal, Arnborg Green, Holtum, Tornvig, Skibbild, Fasterholt, Fasterholt Bjerg, Søby, Togsvig, Birkebæk og Kirkegård.
Sognet har 5 navngivne fattige.

Underskrevet Skarrild præstegård 30. december 1765 af C. Switzer.

---

Snejbjerg sogn

1 Præsterne

I Snejbjerg kirke findes 2 præstetavler
På den første tavle står:

1 Niels Jensen, var provst, døde 1602

2 Christen Nielsen Hansen var præst i 40 år og provst, døde i hans 70 år

3 Niels Christensen Hansen var præst i 34 år og døde 1658

4 Jens Nielsen Dybech var præst i 39 år og provst i 16 år, døde 1697

5 Mogens Svendsen Heide, født i Trondhjem i Norge, der var den første der blev kaldet af patron: landsdommer Cassius på Tanderup og har ladet denne tavle fremstille og har bekostet det jernstakit, der står foran alteret.

På den anden tavle står de følgende præster:

6 Mogens Heide, født i Trondhjem i Norge, gift med Maren Christensdatter, der tjente på Tanderup. Han havde 3 sønner og 2 døtre, hvor Svend Heide blev præst i Vejrum, Christian Frederik Heide, blev først adjunktus og siden successor her, Johannes Heide, købmand i Viborg, der døde 1749, Magdalene Sibylle Heide g.m. Morten Hemmer, forpagter på Landting, hun døde 1762 og en datter g.m. successor Otto Lassen.
Han døde 6. maj 1735.

7 Christian Frederik Heide, søn af forrige præst, kaldet af Niels Linde som kirkeejer.
Han døde 20. februar 1733.

8 Otto Lassen, kaldet af Niels Linde, søn af provst Laurids Lassen, der efterlod sig en søn af første ægteskab Mogens Lassen, kapellan i Rind og Herning, af andet ægteskab 6 børn, hvor 2 overlevede faderen: Arild Lassen student og Malene Sibylle Lassen.
Første ægteskab med formandens datter, andet ægteskab Sidsel Cathrine Friis, datter af provst Arild Friis, præst i Spentrup, der anden gang blev gift med eftermanden.
Han døde 23. december 1749

9 Johan Joachim Henrik Koch, kaldet af Rudolf Linde til Møltrup, søn af Johan Christoffer Koch, forpagter på Lundenæs og af tysk herkomst. Han blev gift med formandens enke Sidsel Cathrine Friis. 2 børn: Johan Christoffer Koch og Kirsten Marie Koch.
Han døde 23. april 1754.

10 Oluf Pedersen, kaldet 1758 af Rudolf Linde til Møltrup, søn af Peder Olufsen, præst i Ørum, Viskum og Vejrum og provst i Sønder Lyng herred, blev præst i Gjellerup 13. januar. Han blev gift med en datter af Jacob Schou, præst i Ulfborg og søster til nuværende præsts kone, der begge nedstammer i lige linje fra Christen Linde til Volstrup, der er stamfar til de adelige Linder.

11 Jacob Scharschou Hansen Gjesten, nuværende præst, kaldet af von Hjelmcrone til Herningsholm 16. juli 1756 til præst i Sunds, og kaldet af Rudolf Linde til Møltrup 4. februar 1758 til Snejbjerg og Tjørring, søn af Hans Gjesten, præst i Sevel og provst i Ginding herred og Marie Elisabeth Scharskov. 2B: en datter og en søn på 3 år.

2 Kirken

Snejbjerg kirke har alter med altertavle, prædikestol, kalk og disk af sølv, alt smukt malet og med et lovlig stort tårn.
Kirkens hartkorn er 23 td 1 skp 2 fjk og 1 4/5 alb.
Kirken ejer to huse: degneboligen og et hus som kirkejeren får husleje af.
På en sten ved Snejberg kirke står:
Anno 1602 døde i Snejbjerg sogn 209 mennesker af pest  A   P   S
På en anden sten er udhugget 2 runde figurer i en tvebaks størrelse og gamle folk fortæller, at et 8 skillings brød ikke var større i krigens tid og at efterkommere skulle vide, hvad dyrtid og bedrøvelse deres forfædre havde udstået.
Den første kirkejer man kender er justitsråd Cassius, hvis kiste står i en åben begravelse i en udbygning ved kirkes østre ende. På kisten står:

Den højædle og velbårne herre salig Christian Cassius udi Tanderup, fordum kongelig majestæt til Danmark og Norge højbetroet justitsråd og kancelliråd
samt landsdommer over Nørrejylland, som blev fød den 18. juli 1640 og hensov i Herren anno 1699 den 18. april.

Her hviler til dommedag
en mand som hver berømte.
En herre, som i mange sager
retfærdeligen dømte.
En mand, som nordens brave sol
med nåde stråler kendt.
En mand som landsdommerstol
laudabilem forteigte.
En Cassius af ædel slægt
hvis sjæl er uden vanske
men navnet udi stor respekt
forbliver hos de danske

Efter hans død blev kirken solgt til Niels Linde, der ejede Tirsbæk, Kærgårdsholm, Landting, Nygård, Stubbergård, Tanderup og Møltrup. Han solgt den igen til sin bror Rudolf Linde til Møltrup, der er den nuværende ejer.
Tjørring kirke er mindre og ikke så smuk, den er umalet, har alter med altertavle, prædikestol samt kalk og disk af tin.
Der er et skolehus, hvor skoleholderen bor

3 Kongetienden
der angives.

4 Sognene
Præstegården i Gødstrup er på 6 td 2 skp. Præsten har tidligere boet i Havnstrup. Ifølge folks fortællinger skal en præst være myrdet i en skov på sin kirkevej, men sandt er det at der på vejen er nogle dybe huller, der kaldes røverstuerne, og at der vokser lidt ege og bøge-buske. Nogle store egebjælker i Snejbjerg kirke, skal være hugget i samme skov.
Præstegården var så i en periode i Snejbjerg indtil den nu ligger i Gødstrup i en gård, der tidligere var ladegård til en nu forsvunden fæstning øst for Gødstrup sø, der hed Tårnborg, hvor der i dag ses rudera i form af murrester og træ samt rester af volde og voldgrav. Der har tidligere været en bro over Gødstrup sø, fra slottet til ladegården. Fiskerne kan vise, hvor den sunkne bro ligger.
Præstegården i Gødstrup svarer ikke gæsteripenge til Lundenæs, som alle andre præstegårde gør, fordi præsten i Gødstrup ikke havde underskrevet overenskomst om gæsteripenge til afløsning af reelt gæsteri til lensmanden på Lundenæs. Det var jo ikke nødvendigt, for når der ikke kunne indkvarteres i de omliggende præstegårde, så var der ingen, der ville bruge Gødstrup præstegård til gæsteri.

I Snejbjerg sogn er der kun en by mens resten er enestegårde: Ørskov, Bassumgård, Lundmølle. Kærsgård, Munkgård, Volsgård, Studsgård, Gjessinggård, Amtrup, Tovstrup, Krastup, Tanderup, Albæk, Bjerre, Havnstrup, Fårvang, Helstrup, Hundkær og Næstholt.

I Tjørring sogn er der to byer: Tjørring og Trælund samt 2 gårde: Øster og Vester Sivebæk og nogle boel: Kortbæk, Øster- og Vester Bjallerbæk.
Der er ingen hospital i sognene.
I Snejbjerg er der 9 fattige og 6 i Tjørring.

5 Herregårde

I Snejbjerg sogn ligger herregården Tanderup med 16 td 6 skp 3 fjk og 2 alb samt 61 td 4 skp 3 fjk og 2 alb i underliggende bøndergods og mølleskyld, der ligger i:
Tovstrup, Krogstrup, Volsgård og Albæk i Snejbjerg sogn
Lind, Gunnerup og Kollund i Rind sogn
Kibækgård og mølle og Hede i Assing sogn
Tværmose i Sunds sogn.

I ejeren Cassius tid brændte hovedgården og den er aldrig blevet opbygget igen, så ejeren bor på ladegården. De følgende ejere var Niels Linde, Rudolf Linde til Møltrup og Laurids Nybo, forrige ejer af Ørnhoved i Tjørring sogn, der for 6 år siden solgte til sin svigersøn og nuværende ejer Laurids Buch.

I Tjørring sogn ligger en ukomplet sædegård Ørnhoved med 13 td, der i mands minde ikke har vært beboet af adel, men af middel stand: Jens Poulsen, Niels Lassen, dennes søn Mathias Lassen, Morten Bundsgaard, Anders Rasmussen, Laurids Nybo, der sidste år solgte til sin søn af samme navn. Den består kun af 3 td der er fordelt på stederne Øster- og Vester Bjallerbæk.

6 Antikviteter

Udover Tårnborg slot og fæstning findes nogle høje der kaldes Hjortballe, Store- og Lille Tothøj.

7 Sognenes næring

Den bedste næring består af strømpefabrikation.
Der dyrkes lidt rug, byg og boghvede, men ingen havre.
I Gødstrup sø, som præsten har rettighed til, kan fiskes lidt gedder, brasenarten flire, skaller og aborrer.
Præstegården har nogle gode ålegårde.

Underskrevet Gødstrup præstegård 12.februar 1766 af Jacob Scharschou Gesten.

---

Sunds sogn

1 Præsterne

På kirkevæggen er skrevet direkte på kalken

Præsterne her til Sunds kirke fra 1513 til nu
1 Hr. Mogens til Sunds og Bording 1513
2 Hr. Simon Mikkelsen til Sunds og Bord: 15157
3 Hr. Oluf Larsen, præst til Sunds 1537
4 Hr. Laurids, præst til Sunds 1561
5 Hr. Niels Christensen til Sunds 1584
6 Hr. Bertel Lauridsen til Sunds 1610
7 Hr. Anders Villadsen til Sunds 1612
8 Hr. Anders Christensen til Sunds 1621
9 Hr. Christen Andersen til Sunds 1654
10 Hr. Steffen Olufsen Aale, præst til Sunds 1670
lever så længe i Himmerig uden ende.

Der ligger 8 marmorfliser i gulvet ved alteret, alle af samme størrelse.

8 Anders Christensen, søn af Christen Andersen i Brogård i Tjørring sogn, gift med Birgitte Knudsdatter, datter af Knud Christensen, herredsfoged i Ginding herred. De havde 2 børn: Christen Andersen, der blev præst her og Kirsten Andersdatter gift med Peder Grimstrup, præst i Nøvling og Sinding og anden gang med dennes successor Søren Vinding.
Anders Christensen blev provst og om ham fortælles det, at han en vinterdag skulle bære en krøbling videre til næste præst, men han fattede mistanke til krøblingen, så han og karlen, der skulle bære båren, tog en økse med sig. Da Sunds sø var islagt kunne de stikke genvej over isen. Midt på isen stillede de båren fra sig og præsten sagde noget som: Nu er jeg træt og kan ikke bære dig længere, så hvis du nu bekender dine sønder for mig. I mens huggede karlen hul i isen rundt om båren, men nu tog krøblingen sin kniv, skar sig fri og løb rask og frisk over isen. Præsten tog båren med hjem, hvor den hang i hans forstue i mange år, men nu er den væk.

9 Christen Andersen Sunds, formandens søn. De 9 år han var kapellan hos sin far boede han i Ildsgård, men flyttede ind i præstegården efter faderens død. Han var gift med Abelone Jacobsdatter Barfoed, datter af Jacob Barfoed, herredsfoged over Hammerum herred. De havde en 2 børn: Anders, der var student og kom til bjergværket i Norge og Peder, der blev skolemester i Norge.
Christen Andersen bekostede den nuværende prædikestol.
Han døde i Binderup på rejse til Ålborg, og blev nedsat i præsternes begravelse i Sunds kirke. Enken ægtede successor.

10 Steffen Olufsen Aale, præstesøn fra Åle i Vrads herred. I den gamle kirkebog har han selv skrevet: 2. oktober 1670 skriftede og messe jeg først i Sunds kirke. Han ægtede først formandens enke Abelone Jacobsdatter Barfoed, gift 20. november 1670. De fik en søn: Steffen, født 18. august 1675. Han blev kapellan i Hvirring, Hornborg og Tamdrup og døde der som kapellan. De øvrige børn døde som små.
Abelone Jacobsdatter døde st. Peders dag 1693 og blev begravet 2. marts 55 år og 15 uger gammel. Hans anden hustru blev Christine Sørensdatter Steendorf, født i Skåne. Brylluppet stod på Barritskov, hvor hun var stuepige. Med hende fik han datteren Elisabeth Sofie, der blev gift med eftermanden i Sunds. Han døde 16. august 1723.

11 Søren Christensen Svenstrup blev kaldet 1716 af Hr. Krabbe til Strandbygård til at være adjungerende og succederende kapellan, søn af Christen Svenstrup, præst i Nøvling og Sinding og Edel Sørensdatter Vinding, datter af Søren Vinding, præst sst.
Han blev gift med formandens datter Elisabeth Sofie. De fik 9 børn, hvoraf 4 lever, heraf datteren Edel gift med Rasmus Kramp, møller i Grejs. Han bekostede fliserne over præsternes begravelse i koret og byggede et hus til præstegården. Over døren til dette hus står:

Han døde 1736 og hans enke i 1758.

12 Dines Hjersing, født 20. april 1703, søn af Jens Hjersing, præst i Ørting og Falling og Anne Dinesdatter Wind. Han blev kaldet 1736 og igen kaldet til Ørslevkloster i 1756, hvor han endnu virker med sin hustru Cathrine Lassen, datter af Laurids Lassen, præst i Ikast og senere i Karby, Hvidbjerg og Redsted. De fik 9 børn, hvoraf 5 lever, heraf den ældste søn Jens Hjersing, der forleden år blev konrektor i Viborg.

13 Jacob Scharschou Gjesten blev kaldet af krigsråd Hielmcrone i 1756 og forflyttet 1758 til Snejbjerg og Tjørring, hvor han endnu virker.

14 Hans Adolf Høgh, nuværende præst, kaldet 25. april 1758 af krigsråd Hans Adolf von Hielmcrone. Født 17. maj 1726, søn af Peder Høgh, herredsfoged i Middelsom og Sønderlyng herreder, der døde på gården Læsøgård i 1752 og Anne Cathrine Lassen, datter af Jens Lassen på Helstrupgård i Helstrup sogn. Hun døde 1736 og efterlod 3 børn: Jens Lassen Høgh, født 9. juni 1721, præst Hammel, Sall og Voldby, Markus Høgh, født 4. januar 1723, præst i Hjermind, Lee og Hjorthede og Hans Adolf Høgh præst her på stedet. Han blev gift 8. september 1759 med Christine Sofie Lime, datter af Otto Christian Lime, præst i Hammel, Sall og Voldby. De fik 4 børn, hvoraf 2 lever: Otto Peder, født 19. oktober 1762 og Edel Cathrine født 24. juli 1764.

2 Kirken

Kirken er lille og kullet, opført af kampesten. Klokken hænger på den vestre gavl. Der er et lille våbenhus af bindingsværk på kirkens sydside. Kirkeejeren Thøger Lassen til Åkær har givet et pulpitur i 1744.
Døbefont af kampesten uden inskription med en træhimmel over.
Kalk og disk af forgyldt sølv, begge med årstal 1655 og et dobbelt adeligt våben og bogstaver C C E R og M A B R, men de meget slidte. De siges at være givet af daværende kirkeejer Rantzau til Bredenburg, som syntes det forrige sæt, der var givet af dronning Margrethe, var for lille.
Prædikestolen med sin himmel, hvor der på de fire sider står:

Altertavlen fremstiller den sidste nadver og neden under står Herrens bøn med forgyldte bogstaver og nederst på den ene af alterets piller står der:

Alterklædet er af hørgarns drejl, messehagelen af rødt plys, stafferet med ægte sølvgalloner med kristi kors på ryggen og messeskjorten er af kram-lærred.
Et par gamle malm-lysestager uden inskription, en alterbog, en tavlepung af rødt plys, en klokke med inskription med munkeskrift der er moxen ulæselig.
Skriftestolen er uden inskription.
På det nordlige vindue i koret står disse bogstaver

hvoraf det sluttes, at Steffen Olufsen Aale har ladet dette vindue bekoste.

Kirkens hartkorn er 10 td 4 skp 3 skp og 3/5 alb.

Nuværende kirkeejer er generalkrigskommissær Markus von Hielmcrone til Herningsholm, der 1759 fik den af sin far krigsråd Hans Adolf von Hielmcrone, der 1750 fik den af Thøger Lassen til Åkær, der fik den af sin far Peder Thygesen Lassen til Rødslet, der 1734 købte den af Anders Holst, præst i Vivild og Vejlby, der havde arvet efter sin far Just Andersen Holst på Trøstrup i Timring sogn i Ulfborg herred.

3 Kongetienden
beskrives.

4 Præstegården

Dens hartkorn er 4 td 6 skp og 2 alb.
Sognets bøndergods er 197 td 2 skp 1 fjk og 1 alb

Byer, torper og steder
Sunds med Sunds sø
Sønderos
Linå
Torup
Holingholt
Røjen
Skåphus
Kærgård
Tværmose
Skinderholm
Ildsgård
Kølbæk
Mølsted
Kvalsholm

Herregårde

Der er ingen herregård i sognet.

Næring

Sognets bedste næring er hosebinderi, der beskrives i Danmarchis og Norges Oeconomiske Magazin 3. bind no. XXIII.
Der dyrkes rug og kun lidt boghvede, byg og havre.
Der er jernmalm ved Skåphus, men ingen sten så stor som en knyttet næve på nogen mands mark.
Fiskeri i Sunds sø er udlejet af Herningsholm til nogle få personer. Der fanges gedder aborrer og skaller. Desuden er der et par ålegårde i åen ved Sønderos og Linå.

Underskrevet Sunds præstegård af Hans Adolf Høeg.

Som bilag er vedlagt fattigregnskaber og kornligning samt et par kongebreve.

---

Sønder Felding sogn

[Uddybende beskrivelse]   

Præsterne

1 Niels Fitting

2 Christen Hvid

3 Offer Madsen, præst i 38 år

4 Peder Troelsen, præst i 4 år

5 Peder Sommer, præst i 19 år

6 Laurids Thomsen, præst i 30 år

7 Bernt Mathiassen, præst i 6 år

8 Peder Frøslev, præst i 4 år, død 10. marts 1680

9 Jens Brock, kaldet 1680, død 7. maj 1698, var præst i 18 år og efterlod en søn, der blev bonde her i sognet og han igen en søn Thyge Brock, der lever og er sognefoged her i sognet

10 Morten Lipper, først præst i Kongsted på Sjælland i 18 år, voceret her til sognet 1698 og voceret den 19. januar 1704 til Slaglille og Bjernede på Sjælland

11 Søren Munch, voceret 1704, der i sindsforvirring rejste fra hus og hjem til Viborg den 11. februar 1723

12 Manasse Pedersen Tøxen, kaldet 27. marts 1723 som adjunktus og sognepræst og indvilligede i at betale pension til den afsindige Søren Munch til hans dødsdag, der skete en del år senere i Viborg.
Hr. Tøxen var gift og efterlod en enke der lever og får pension af kaldet og 3 børn, hvoraf en er kollega i Ribe latinskole. Han var præst i 21 år

13 Christian Bering, feltpræst 1743 og kaldet af kongen hertil 6. maj 1744, ugift. Han døde pludseligt 9. december 1754. Han var præst i 10 år

14 Morten Herlev kaldet af kongen 22. december 1754 fra Ribe latinskole og mageskiftede med hospitalspræsten i Ribe

15 Johan Georg Biermann, var først residerende kapellan i Skagen i 5½ år, så 10 måneder i Ribe Hospital, kaldet 10. januar 1755. Han døde 25. juni 1760 i stor fattigdom og efterlod en enke og 2 små børn, der nu får halv pension af kaldet. Han var præst noget over 5 år

16 Niels Gjelstrup var residerende kapellan i 13 år i Viborg Domkirke, og blev uansøgt kaldet af kongen 6. december 1760, der i sit tredje ægteskab og med 2 børn er den nuværende præst.

Kirkerne

Felding kirke

Kirken af hugne sten med tag af bly og tegl, er uden tårn og har en klokke hængende i et galleri i kirkediget.
Altertavle og prædikestol er nyligt renoverede.
Kirkeejeren har ladet bygge en lukket blåmalet og marmoreret stol til præstens familie ved alteret.
Hartkornet er hen ved 10 td og der er to huse på kirkens grund.
Kirkeejeren er enke efter Peder Toxvig, smed i Rind sogn, der havde købt den af Peder Bidsted, forrige præst i Skarrild, der havde købt den af Hr. Morten, præst i Hemmet.
Kongen har jus vocandi.

Assing annekskirke

Kirken er af tilhugne sten har tag af bly, men intet tårn, hvor klokken hænger i et stillads i kirkediget. Altertavlen er renoveret med maling af nuværende kirkeejer Jens Ahle, der for nylig har bygget et våbenhus, som der ikke før har været.
Kirkens hartkorn er 10 td.
Ejeren er Jens Ahle, hosekræmmer i Tovstrup i Snejbjerg sogn og før ham hans far, en hosekræmmer i Assing sogn, der havde købt den af enkeprovstinde Lund i Skarrild.
Kongen har jus vocandi.

Kongetienden

Ejeren er Lundenæs herskab von Bülow, der har bortlejet den til enke madam Høgh på Kvodbøl

Præstegården

Hartkorn er 8 td 3 skp og 2 2/5 alb.
En del af salshuset brændte i Morten Lippers tid

Sønder Felding sogn
I sognet er:
Højsviggård
Gårdsviggård
Mosegård
Overby
Nederby
Drongstrup
Tarp
Mindstegård
Skovbjerggård
Fruergård var for et århundrede siden en lille herregård beboet af Dorthe Friis, der i 1646 havde kongetienden i fæste, men blev i de svenske armeers fjendtlige indfald fuldstændig ruineret. Den er nu genopbygget som en bondegård
Felding mølle
Elkærgård, har navn efter de grene af elletræer der ligger i en mose, der siges at have ligget der siden syndfloden
Øster Bjerre
Vester Bjerre.

I sognet er der 3 fattige.

Assing sogn

I sognet er:
1 Bukkær
2 Pårup
3 Vejlgård
4 Olling
5 Agersig
6 Neder Kirkegård
7 Over Kirkegård
8 Heden
9 Kibæk
10 Velhusted
11 Harreskov
12 Hvedde
13 Mosegård

Der er 7 fattige i sognet.
Der er ingen herregårde eller sædegårde i sognet.
Der er stor høj på Felding hede, der kaldes Troldhøj.

Sognets bedste næring er rugavl, og en smule byg og boghvede, men ingen havre.
Der er kun ganske lidt fiskeri i Skjern å af laks, gedder, stalling, blegner og helt.

Underskrevet Sønder Felding præstegård 14. januar 1766 af Niels Gjelsted.

---

Sønder Felding sogn, 2

Svar på biskoppens spørgsmål.

Sønder Felding sogn grænser mod vest til Borris sogn, mod øst til Skarrild sogn, mod syd til Sønder Omme sogn og mod nord til annekssognet Assing.
Fra øst til vest er ½ mil, fra syd til nord er 1/8 mil.
Skjern å, der løber gennem sognet, gør ofte stor skade på huse, ager og eng om foråret. Der er ingen bro over åen, men et tykt reb er spændt ud mellem to pæle så mølleren kan sætte over åen med et skib. Som regel kan man også ride over åen på dette sted.
Jorden bruges i 6 år og hviler i 7-8år.
Man lever af avling samt opdræt og afsætning af kreaturer.
Der er ingen skove, men hede og mange gode moser, hvor der kan graves tørv. Den største hedder Troldhede, men tørvene sælges ikke, da der er 5 mil både til Ringkøbing og til Varde.
Her er ingen søer og det er tidligere indberettet hvad der fiskes i åen.
Af vilde dyr findes harer, ræve og ulve.
Af fugle findes urhøns, agerhøns, skalleslugere, gråænder, viber, svaner, ryler, stenpikkere, bekkasiner, brokfugle, lærker, kramsfugle, pomeransfugle og store ørne.
Der er ca. 180 personer af begge køn. Der fødes ca. 8 om året og dør ca. 6.
Skolen blev oprettet for 24 år siden af Claus Switzer til Juellingsholm. Degnen holder skole fra 2. november til 1. april.
Om kirken kan meddeles ud over det først angivne:
Der er 15 mandsstole og 16 kvindestole, hver med 5 eller 6 sæder.
Den nuværende kirkeejer hosekræmmer Janus Torning er gift med enken efter forrige ejer Peder Toxvig i Øster Høgild i Rind sogn, der gav 800 rdl. til kalk og disk af sølv og indvendig forgyldt.
Døbefonten er en udhulet sten uden inskription, alterklædet en hvid dug og messeskjorten er en fin hørlærredsskjorte.

Assing sogn

Det grænser mod syd til Sønder Felding sogn, mod vest til Faster sogn, mod øst til Rind sogn og mod nord til Snejbjerg sogn.
Dets længde fra øst til vest er ¾ mil og bredden fra syd til nord er ¼ mil.
I sognet bor 200 af begge køn over 12 år.. Der dør ca. 8 om året, mest børn lige som der fødes ca. 8 om året.
Skolen er oprettet for ca. 20 år siden og der holdes skole af en omgående skoleholder fra Mortensdag til Gregorii dag den 12. marts.
Døbefonten er en udhulet sten uden inskription.
Der er 14 mandsstole og 15 kvindestole hver med 5 eller 6 sæder.
Kalk og disk er af sølv uden forgyldning og inskription, alterklædet er en stor drejlsdug og messeskjorten er af hørlærred.
Kongetienden er fæstet på livstid af Stefansen, adjungerende sognepræst i Borris, mens Sønder Felding kongetiende er fæstet af v. Bülow til Lundenæs.
Præstegårdens anneksgård, der kaldes Vestergård, ligger i Bukkær i Assing sogn.

Underskrevet Sønder Felding præstegård 10. august 1768 af Niels Gjelstrup.

---

Vildbjerg og Timring sogne

Præster

1 Thomas Jensen, der byggede 3 huse på præstegårdens grund

2 Laurids From

3 Niels Barth

4 Christian Spend g.m. Cathrine Vogelius, som endnu lever

5 Lorents Helt, de blev forflyttet til Ikast den 25. maj 1764

6 Christian Schoubo, født 12. marts 1736 på Fuglebjerg på Sjælland, søn af kaptajn Christian Schoubo og Dorthe Cathrine Holst, som endnu lever i andet ægteskab med Hans Steenberg, præst i Vorgod og Vium, student 1752 i Viborg og cand. theol. 1757, kaldet hertil 25. maj 1764 af kong Frederik V. Gift 8. juni 1765 med jomfru Ida Margrethe Skive.

Kirkerne

Vildbjerg kirke

Vildbjerg kirke er en lille kirke med et umådeligt tårn og har en lille klokke uden inskription. Dens tiendehartkorn er 12 td 6 skp 1 fjk og 1 4/5 alb.
Kirken blev solgt fra kronen 1645 til Laurids Nybo, der solgte til Rudolf Linde til Møltrup, men kongen beholdt jus vocandi.

Kongetienden tilhører Lundenæs

Præstegårdens hartkorn er 8 td 6 skp og 1 alb.
Der har tidligere stået en vandmølle og der har været en ålegård på præstegårdens grund samt været en bro over bækken for at lette passagen til annekskirken.

Vildbjerg sogns hartkorn er 85 td 5 skp 1 fjk og 2 alb.
Der er ingen byer men et torp kaldet:
Rødding
Enlige gårde og steder:
Lysgård
Tusing
Odsberg
Røddinglund
Væggersmosehus
Over Bjerre
Neder Bjerre
Trankærhus
Burgård
Pugdal
Ejsingkær
Helleskov
Degneboligen
Gammelager

Antikviteter

Der er en høj mellem Tranholm og Hedeager med rester af volde og grave, der kaldes Voldhøj. Det menes, at der tidligere har ligget et herresæde.

Bedste avl er rug og der avles en smule byg og boghvede.
Almuen binder strømper og vanter, men det er med til at forsømme det øvrige arbejde, for det er rarere at sidde ved en varm ovn end at få sved på panden og trætte lemmer ved avlingen, så man kommer ikke ud i luften og mange er plaget af hoved- og tandpine, kataral feber etc, så præsten ville forslå bønderne at opdyrke de lyngbegroede agre og få givet dem mergel, som kan graves op mange steder i sognet.

Timring

Kirken har intet tårn eller inskriptioner. Klokken hænger på den vestre gavl. Dens tiende hartkorn er 10 td. Den er solgt fra kronen til Laurids Nybo og siden til R. Linde. Jus vocandi tilhører stadig kongen.
Kongetienden på 10 td tilhører Baron Juel til Lundbæk.

Herregårde

Møltrup er en komplet herregård der i landmålingens tid tilhørte Anne Dyre, derefter en Sehested, derpå Niels Linde og nu Rudolf Linde,
hvis genealogi er i opstigende linje:
Christen Linde til Volstrup, der blev adlet af Frederik IV
Christen Linde til Volstrup g.m. Ellen Marie Obelitz
Rudolf Linde til Møltrup g.m. Christiane Dorthe Leth.
Gårdens hartkorn er 20 td 3 fjk og 2 alb med bøndergods på 271 td 3 skp 1 fjk og 2 alb, der ligger i Timring, Vildbjerg, Nøvling, Snejbjerg , Rind, Ikast, Ørre, Hodsager etc.

Timring sogns hartkorn er 69 td 5 skp 2 fjk og 2 alb og består af
Byer:
Birkmose
Najbjerg
Enlige gårde og steder:
Feldbjerg
Tiphede
Bjerregård
Kirkegård
Mosegård
Ris
Trøstrup
Mølsted
Elkær
Brikshus
Grimstrup
Grimstrup Mølle
Kjeldgård
Nygård
Østertoft
Hjortsballe
Teglgård
Hele sognet hører under Møltrup.

Sognets næringsveje er lige som Vilbjergs.

Underskrevet Vildbjerg præstegård 5. februar 1766 af Christian Schoubo.

---

Ørre og Hodsager sogne

Præsterne

1 Hr. Christen Friis
2 Hr. Peder Havnelev
3 Hr. Søren Krøg [Krøyer], hvis enke levede tre år efter min ankomst og opholdt sig på Falster
4 Hr. Lars Friis, der var gift med en præstedatter fra Bording; hun døde for en måned siden
5 Hr. mag. Morten Lund g.m. en Junge fra København, efter sigende en kontrollørdatter
6 Thule Ibsen Schandorph, kaldet 1. august 1755, søn af bonde Jep eller Ib Iversen i Skanderup ved Kolding og Maren Hansdatter Basse, gift med Eva Cathrine Koch, datter af Johan Christoffer Koch, inspektør og forpagter på Lundenæs, født i Mecklenburg og hustru også født i Mecklenburg af en van der Lühe i slægt med overpræsident van der Lühe i København

Af en gammel degn har jeg fået fortalt at Ørre tidligere har været anneks til Avlum

På en tavle i Avlum kirke ses præsterne der.

1 Jens Jørgensen

2 Jørgen Jensen

3 Mads Christensen Gødstrup, død 1646

4 Jens Christensen Vinding, død 1659

5 Jens Mikkelsen Find, død 1678

6 Mads Olufsen Buch, død 1724

7 Mads Lauridsen Ravnsø, død 1730

8 Niels Jensen Snedstrup, død 1749

9 Johannes Buchardsen Steenberg, forflyttet til Vorgod og Vium i Bølling herred 1764

10 Carl Vium, forflyttet til Åle 1766

11 Christian Morsing, som nu er der.

Kirken

Kirken er lille og uden tårn med en klokke der hænger på vestmuren.
Der er kalk og disk af sølv, messehagel og messeskjorte samt et messing dåbsfad.
Dens hartkorn er 9 td 3 skp og 2 2/5 alb
Kirkens ejer var Opitius til Lergrav og siden dennes søn Mads Opitius, der solgte til Rudolf Linde til Møltrup i Timring sogn for 3 år siden.
Jus vocandi tilhører Rudolf Linde.

Kongetiende
beskrives

Sognet

Præstegårdens hartkorn er 8 td og 2 alb.
I stærke storme er to huse blæst ned og efter reparation på præstegården evner jeg ikke at genopbygge dem, da tømmer er ret så dyrt her på egnen.

Ørre sogn

Sognet har 134 td 4 skp og 1 fjk.
Byer:
Ørre med Ørrevad
Ovstrup med Nybro mølle
Torper:
Talund
Nygård
Bredvig
Neder Simmelkær
Over Simmelkær
Sneptrup
Ørregård med en lille mølle: Gammelmølle
Understrup
Foldager
Romvig.
Der er fattige, men intet hospital.

Der findes to små høje kaldet Bavnehøj og Kirkehøj.

Næring

Her avles rug, mindre byg og boghvede og endnu mindre havre.
Desuden bindes hoser.

I Storåen fanges gedder, aborrer og skaller, men ikke ret mange. Tidligere skal der også have været ørreder, men det er der ikke mere.
Her findes noget "Liim", der kan bruges som gødning.

Hodsager sogn

Hodsager har tidligere været anneks til Mejrup i Hjerm herred, dengang Ørre var anneks til Avlum.

Kirken er bygget af tilhugne kampesten med en klokke på muren på den østre gavl.
Der er en meget lille kalk og disk af sølv, messehagel og messeskjorte.
Dens hartkorn er 5 td 3 skp og 2 2/5 alb.
Der er ingen byer.
Torper:
Hallundbæk
Bredvigbæk
Ommosegård
Hodsager Kirkegård
Gammel Hodsager
Brogård
Dalsgård
Over Yllebjerg
Neder Yllebjerg

Næring er som beskrevet i Ørre sogn

Underskrevet Ørre den 3. februar 1767 af T. Schandorph.

---

Hind herred

[Series pastorum]    [Holmsland]    [Nørre Omme sogn]    [Ringkøbing og Rindum sogne]    [Tim sogn]    [Torsted sogn]    [Vedersø sogn]    [Velling sogn]   

---

Series pastorum i Hind herred

Anekdote til de fra Hind herred forhen indsendte efterretninger om sognene.

1) Ringkøbing [og Rindum]
1670 var Søren Anchersen Colding præst i Ringkøbing og provst i Hind herred. Han døde 1690.
Han havde en søn Ancher Sørensen Colding, rektor i Ringkøbing latinskole

1690 Johan Christopher Jacobsen Eilertz, gift første gang med formandens datter Maren Sørensdatter Colding og anden gang med hans endnu levende enke Mette Jensdatter Bagge.
Han var provst og døde i november 1721.

1722 Hans Allerup, var først præst i Varde Jacobi, (Med blyant rettet til Varde Nikolaj). Han blev provst i 1742 og døde i september 1744.

1744 Rasmus Møiniche. Han blev provst i 1749 og blev efter flere disputer med biskop Brorson og flere af stedets præster forflyttet til Vordingborg 1762.

1762 Hans Jacob Buch, nuværende præst.

2) Velling
1682 var Jeppe Nielsen Colding præst i Velling, gift første gang med Maren Pedersdatter Hegelund, gift anden gang med Bodil Lylow, datter af Christoffer Lylow, præst i Torsted [dvs. i Sønder Lem]. Han døde 1708.

1708 Henrik Reutze gift med formandens enke Bodil Lylow. Han døde 14.12.1728.

1729 Henrik Hornemann, blev provst efter magister Allerups død 1744, gift med Cathrine Heldvad. Han døde 9.1.1749

1749 Christoffer Frausing, nuværende præst.

3) Nørre Omme
1680 var Søren Mortensen Hobro præst i Nørre Omme, gift første gang med Karen Jensdatter, datter af Jens Gødstrup, præst i Hee, gift anden gang med Kirsten Pedersdatter, datter af Peder [Lauridsen Havnelev], præst i Ørre. Han døde 1699.

1699 Anders Dorschæus, var gift med Cathrine Dorthea Schytte. Han døde 1716.

1716 Jørgen Kaars
og efter ham
Hr. Theodosius Blæhr
og efter ham
Hr. Mathias Bering, nuværende præst.
Om disse tre sidste har Hr. Bering givet efterretning.

4) Torsted
har i kirken en tavle med alle præster siden reformationen, som formentlig allerede er indsendt.

5) Tim
1665 var Michel Karmark præst i Tim, gift anden gang med Kirsten Jensdatter Munch, der ægtede hans 2 efterfølgere. Han døde omtrent 1679.
[Formentlig fejl, se: Karmark slægten fra Skjern sogn side 52]

1679 Christen Aulum, der ægtede sin formands enke. Da Michel Karmark døde, prøveprædikede både Christen Aulum og dennes eftermand Christen Møborg, og da Christen Aulum blev valgt, skal han have trøstet Christen Møborg med disse ord: Du skal ikke bedrøve dig fordi jeg får kaldet og enken, for om et par år så får du både kaldet og enken, hvilket også skete. Han døde 1681, og efter ham kom han in Choro et Toro

1681 Christen Møborg, gift med formandens enke, Han blev provst efter Hr. Eilertz død 1722. Han havde heftig disput med biskop Thura og herredets præster, der gik til kong Frederik IV med en memorial, hvorefter han resignerede som provst 1742. Han døde 1.5.1745, hvor han havde været præst i 64 år. Som et rart eksempel kan nævnes at han bar sit skæg til sin dødsdag og har formentlig været den sidste mand i Jyllands cleresi af ætas barbata.

1745 Severin Brasch, var personlig kapellan for sin formand og er den nuværende præst.

6) Vedersø
Jeg har erfaret om 2 nye præster i Vedersø:
1) Hr. Christen Jensen Sundby
og successor
2) Claus Hansen Langholt.

Jeg har fået rede på hele raden af Åbjerg ejere fra slutningen af det 15. århundrede:
1) Enevold Iversen Juel
2) Enevold Juel, forriges søn
3) Niels Juel, forriges søn
4) Herman Juel, forriges søn
5) Jens Juel, forriges søn, tillige ejer af Kjeldgård, var statholder i Norge, gift med Ide Lange. død 1634
6) Erik Quitzow, tillige ejer af Sandager, gift med Susanne Juel, forriges datter
7) Juel, baron til Rysensten
8) Balthazar Gebhardt von Obelitz
9) Ide Juel, forriges enke
10) Christen Linde, forriges steddatters mand
11) Christen Linde, forriges søn
12) Birgitte Kaas, forriges enke
13) Hans Kaas, major, forriges brorsøn
14) Ernst Halchus, kaptajn, nuværende ejer.

7) Stadil
Hr. Endorph har vel meddelt præsterne i sin første indberetning, da den gamle kirkebog indeholder præsterne siden reformationen samt det remarquable ved kirken.

8) Hee
1640 omtrent var Jens Christensen Gødstrup præst i Hee. Han har tillige været provst. Hans descendenter er mange. Han døde hen imod 1670

1670 Niels Jensen Gødstrup, forriges søn. Han efterlod sig 8 sønner og 1 datter. Han døde 1689.

1689 Lauge Berentsen Vedel, gift med sin formands enke Ursa (Use) Pedersdatter. Han døde så vidt jeg ved 1742

1742 Otto Højer, tidligere residerende kapellan i Ringkøbing. Han døde 1757.

1757 Peder Lundager, nuværende præst.

---

Holmsland

Der er ingen indberetning fra Holmsland

Bryllupstale

Bryllupstale for Peder Spandet, kapellan på Holmsland og jomfru Marie Elisabeth Brasch, der efter vielsen i Vium kirke blev fejret på Viumgård fredagen den 10. november 1747.

---

Nørre Omme sogn

Der er ingen indberetning fra Nørre Omme sogn.

Levnedsbeskrivelse

Levnedsbeskrivelse for Theodosius Blæhr, præst i Nørre Omme og Bregninge
Han blev født på øen Øland i Limfjorden i Øster Han herred den 18.oktober 1714.
Hans far, der var født i Norge, Peder Ludvigsen Blæhr, var præst på Øland i 7 år og siden i Skanderup ved Kolding i 24 år, hvor han var provst i Anst herred i 12 år.
Hans mor Elisabeth Pedersdatter Helberg, var født i Holsten.
Han blev døbt på Oxholm af Hans Lessow, præst i Lerup og opkaldt efter afdøde Theodosius Levetzau til Bygholm, Oxholm etc, gift med Anne Margrethe Brochdorph, hos hvem hans mor var kammerpige fra hun var 11 år og de næste 16 år, indtil hun blev gift med hans far 1713.

---

Ringkøbing og Rindum sogne

Den oprindelige indberetning for Ringkøbing og Rindum sogne findes ikke.

Svar på spørgsmål fra biskoppen:
Da min formand [Rasmus Clausen] Møiniche, nu præst i Vordingborg, ikke har efterladt nogen skriftlige underretninger, har jeg spurgt, præsten i Hee, præsten i Nørre og Søndre Bork samt Oluf Franck, rådmand i Ringkøbing, hvis hustru stammer fra Bertel Taulov og fra Søren Anchersen.
I
Bertel [Henriksen] Taulov, præst i Ringkøbing og Rindum, var g.m. Maren Hansdatter Kjær, datter af formanden Hans Hansen Kjær, død 28.8.1652 og Karen Jensdatter, død 12.9.1672. Epitafium. 4B:
1) en søn, der blev sorenskriver i Norge og hvis børn er sorenskriver og fogeder i Norge
2) en søn blev kommandant på en lille fæstning i Nederlandene
3) Jens Bertelsen Taulov blev borgmester og tolder i Varde g.m. Maren [Jacobsdatter] Bjørn og har talrigt afkom
4) Dorthe Bertelsdatter Taulov g.m. Christen [Andersen] Agerholm, kapellan i Ringkøbing og Rindum, hvis datter [Helene Cathrine Agerholm] er g.m. Oluf Franck.
II
Søren Anchersen Kolding, præst i Ringkøbing og Rindum, død 3.2.1690, var g.m. formandens enke Maren Hansdatter. Han kom fra Kolding. 3B:
1) Ancher Sørensen [Anchersen], præst i Sønder og Nørre Bork [g.m. Maren Hansdatter Curtz], datter af Hans Pedersen Curtz, borgmester i Kolding. B:
a Hans Peder Anchersen, professor ved Københavns Akademi
b Ancher Anchersen, provincialmedicus i Ribe
c Søren Anchersen, professor og rektor i Odense
d Augustinus Anchersen, ingeniør, død ugift.
2) Maren Sørensdatter g.m. fars successor Hans Christoffer [Jacobsen] Eilertz. Af børn nævnes B:
1 Søren Eilertz, præst i Rødby, død [30.10.1753] uden børn
3) Maren Sørensdatter i første ægteskab med [Peder Lauridsen] Vandborg, præst [i Vejrum] og i andet ægteskab med successor Henrik [Ejlersen] Garbo og efterlader et smukt afkom.
III
Søren [Jensen] Hee, har ikke været præst her, men alene rektor, var g.m. [Elisabeth Hansdatter]. Af børn angives B:
1) Jens Sørensen Hee, præst i Odense [ Gråbrødre Hospital og Pårup].
Underskrevet Ringkøbing 26.3.1765 af Oluf Franck.
Underskrevet Ringkøbing 18.4.1765 af Hans Jacob [Hansen] Buch.
Bilag:
Biografi for
Christen Andersen Agerholm, født 4.5.1640 i gården Dalgård i Agerholm i Vandet sogn i Thy, død 4,5,1725 og begravet i Rindum af
forældre Anders Christensen og Helene Andersdatter
gift 10.6.1686 i hendes mors stedfar Søren Andersens gård i Ringkøbing med Dorthe Bertelsdatter Taulov, død i Alslev 27.1.1751, nedsat i Rindum 13.5.1751, [skifte Ringkøbing 4.5.1752 lbnr.815], datter af Bertel Henriksen Taulov, præst i Ringkøbing og Rindum og Maren Hansdatter Kjær. B:
1) Bertel Andreas Christensen Agerholm, præst i Oddum, død [3.6].1754
2) [Maren Christensdatter Agerholm] g.m. [Hans Lauridsen] Friis, præst i Oddum
3) Helene Cathrine Christensdatter Agerholm. Første ægteskab med Anders [Sørensen] Møller i Ringkøbing. B:
a [Mette Marie Andersdatter Møller] g.m. Abraham [Brochmann Sørensen] Jessen, præst i Alslev og Hostrup
b [Christiane Dorthe Andersdatter Møller] g.m. Jens Bjerg Rindum, købmand i Ringkøbing.
Helene Cathrine Christensdatter Agerholms andet ægteskab med Oluf Franck, rådmand i Ringkøbing.

---

Tim sogn

Der er ingen indberetning fra Tim sogn.

I Hardsyssels årbog 1968 side 3-108 ses:
Beskrivelse over Thimgaard og Thim sogn af Poul Mathias Nødskov. Viborg 1787.

---

Torsted sogn

[Uddybende beskrivelse]   

A) Præsterne
1) Jens Jensen Lemvig, kaldet 1565, død 1614

2) Jacob Sørensen Harrestrup, kaldet 1615, død 1651

3) Niels Duelund, kaldet 1651, død 1654. Han lod sin hustru indføre i kirken efter barsel, for at undgå polakkernes fjendtlige hånd

4) Niels Christensen Bøvling, kaldet 1654, død 1680

5) Hans Andersen Assens, kaldet 1680 af Christian Juel til Rysensten, født i Asens på Fyn af skikkelige borgerfolk. Han var kapellan i Assens i nogle år, gift med Dorthe Jensdatter, datter af Jens Clausen, borgmester i Assens. 2B: Christian Torsted, der blev præst på Færøerne [ i Thorshavn i Sydstrømø præstegæld], Johanne Marie Hansdatter, der blev gift med eftermanden. Han døde 1700

6) Christian Lylow, kaldet 1700 af Ove Henrik Juel til Rysensten, søn af Christoffer Lylow, præst i Lem og Sidsel Pedersdatter, gift med formandens datter Johanne Marie Hansdatter Assens. Fik 3 sønner og 4 døtre, var en stor poet. Han døde 1739

7) Mikkel Grimstrup, kaldet 1740 af Otto Henrik Juel til Rysensten, søn af Hans Hermansen, slagter i Kolding og Maren Jensdatter, gift med en datter af Peder Billeskov, præst i Engum, og fik en efterlevende datter. Efter at have været præst i 3 år blev han forflyttet til Vindum.

8)Jens Jacobsen, kaldet 1743 af Otto Henrik Juel til Rysensten, søn af Jacob Jensen, pottemager i Kolding og Maren Hansdatter, gift med Cathrine Klein, hvis forældre ikke kendes. De fik en søn. Han blev forflyttet 1744 til Tostrup og Roum.

9) Thomas Hansen, kaldet 2.12.1744 af Otto Henrik Juel til Rysensten, søn af Hans Thomsen, skipper i Kolding og Cathrine Lauridsdatter, gift med Mette Jacobsdatter, datter af Jacob Nielsen, farver i Kolding De havde to døtre: Anne Cathrine Hansen og Anne Magdalene Hansen. Han døde 1752.

10) Jørgen Andersen Lassen, kaldet 12.5.1752 af Otto Henrik Juel til Rysensten, søn af Anders Andersen, rådmand og købmand i Ringkøbing og Maren Jørgensdatter Stauning, gift med formandens enke [Mette Jacobsdatter]. Ingen børn

11) Christen Hansen Grønvold, nuværende præst, kaldet af Otto Henrik Juel til Rysensten 17.5.1762, søn af Hans Grønvold, toldinspektør i Fredericia og Elisabeth Borch, gift med formandens enke [Mette Jacobsdatter]. Hans søster Elisabeth Margrethe Grønvold, enke i Holstebro.
Hans farfar var Thorbjørn Eriksen Grønvold, tolder og amtsforvalter i Larvik i Norge gift med hans farmor Elisabeth Hansdatter. De havde 5 børn:
1) Erik Grønvold, krigsbogholder i Christiania
2) Hans Grønvold, toldinspektør i Fredericia
3) Lukas Grønvold, død i sin ungdom
4) Bertel Grønvold, død i sin ungdom
5) Karen Grønvold gift med Hr. Kisby, først præst i København Vartov og derefter præst i den store kirke i Næstved [Sankt Peder]
Hans morfar var Christen Borch, præst i den danske kirke i Fredericia og provst i Elbo herred, søn af Søren Borch, præst i Sønder og Nørre Borch.
Første ægteskab med [Johanne Sørensdatter] datter af [Søren] Sørensen, amtsforvalter i Vordingborg. 3B:
1) Søren Borch, præst i Thyregod g.m. Anne [Helmersdatter] Meyer fra Norge
2) Christen Borch, døde som student på Ehlers Kollegium i København
3) Jens Borch, regimentskvartermester g.m. rådmand Bjørnsens enke i Åbenrå.
Andet ægteskab med hans mormor Anne Margrethe Anchersen, datter af Ancher Anchersen, biskop i Ribe. 9B:
4) Ancher Borch, først præst i Fanefjord på Møn siden i Vordingborg, gift med Drude Marie, steddatter af professor Anchersen
5) Johannes Borch, døde som ung
6) Jonas Borch, døde som ung
7) Johanne Borch gift med Morten Thomsen, præst i Lunde og Ovtrup og provst i Vester [Horne] herred
8) Maren Borch gift med Niels Iversen, købmand i Fredericia
9) Anne Borch gift med Hans Krag, præst i Gamborg på Fyn
10) Dorthe Cathrine Borch, død ugift
11) Christiane Borch g.m. [Claus Svendsen] Skovgaard, præst i Husby og [Sønder] Nissum
12) Elisabeth Borch g.m. Vilhelm Helt, forvalter på Ustrup, der tilhører Otto Henrik Juel.
Der er en præstetavle på kirkens nordvæg.

B) Kirken
har sit navn efter Thor, som ses i kirken på den søndre væg ved koret, hvor der med latinske bogstaver står:
Værdig Fader
Thor
har Thorsted navn af
1) dens alder kendes ikke. Den har blytag mens det anselige tårn har en klokke og har teglstenstag.
Alteret, der noget beskadigetaf ildebrand, er af alabast. I alteret findes en lille blykasse med nogle benstumper og noget aske, som siges at være af en helgen.

I koret er der et epitaphium med følgende inskription:
Her under hviler i Herren ærværdig, meget hæderlig og vellærde mand, nu salig Hans Andersen Assens, fød i Assens i Fyn af ærlig christne forældre 1639. Blev først kaldet til at være medtjener i ordet i hans fædrene by Assens 1675, hvor han var præst på ottende aar, blev siden af den højvelbaarne herre Hr. Baron Christian Juel, friherre til Rysensten, herre til Søvart, Lundbæk, Pandum, Rammegård og Ulstrup, kaldet fra Fyn 1680 at være sognepræst her til Thorsted menighed, hvor han og embedet retsindig forestod i 20 aar. Dismidlertid havde han med sin kæreste hustru Dorthe Jensdatter i lige maade fød i Assens i Fyn af højfornemme forældre 1645, i et ærligt ægteskab avlet 1 søn og 1 datter. Han døde den 14.7.1700 i hans alders 61. Hans legem hviler i sin grav, hans sjæl hos ham som hende gav

Det andet epithaphium over Hr Jens Jensen Lemvig findes på den nørre side i kirken udstukken i kobber af denne indhold:
Øster og uden kirken hviler min moders farfader ærværdige og vellærde nu salig mand Hr. Jens Jensen Lemvig, fordum sognepræst i Thorsted, fød anno 1533, død 1614 alders 81, embeds 49. Hans sjæl glæder Gud. Christian Lylow 1700

2) Dens hartkorn er 12 tønder. Kirkens tiende er tillagt præsten for kaldets ringheds skyld, hvoraf årligt svares til herskabet nogle tønder korn og 2 rigsdaler i penge. Dens tilliggende ejendom er en eng i Staby, kaldet Nørby eng, givet af tidligere kirkeværge Jens Christensen i Bondesgård til vin og brød tillige med 2 agre på Ringkøbing mark
3) Ellers ingen legata, fata eller inskriptioner.

Her på kirkegården findes 2 ligsten.
På den nordligste står:
Salige ere de døde som dø i Herren.
Her under denne sten hviler ærlig og unge karl Jens Christensen Bondesgaard, fordum kirkeværge til Thorsted kirke og kongelig majestæts delefoged til Bøvling, som salig hensov i Herren den 30. november 1660 udi sin alders 73 aar og venter en ærefuld opstandelse
På den sydligste står:
Stander op I døde og stander for dom.
Under denne sten hviler ærlig og velagte mand salig Christen Jensen Juel, som boede i Bondesgaard og døde den 18. august 1631 i hans alders 78 aar med sin kære hustru ærlig og gudfrygtig kvinde salig Anne Pedersdatter, som hensov i Herren den 5. oktober 1638 i hendes alders 64 aar, og har Gud velsignet dem med 14 børn, 10 sønner og 4 døtre.
Gud give dem med alle tro kristne en glædelig opstandelse

6) Kirkeejerne
Den nuværende ejer er Otto Henrik Juel friherre til baroniet Rysensten, gift med frue Bilde. Hans far var Ove Henrik Juel gift med en komtesse Rantzau.
Hans far var Christian Juel gift med baronesse Rytze, hvoraf baroniet formentlig har sit navn. De har alle været ejere af kirken og før baroniets oprettelse, har kongen efter sigende været ejer.
7) Kirken har kun de ordinære udgifter til landemode.
8) Baron Juel har jus vocandi

C Kongetiende
Kongetiendens hartkorn er 8 tønder 6 skæpper 1 fjerdingkar og 1 4/5 album, som præsten får for kaldets ringhed, tillagt af kong Christian den III mod at han svarer de årlige skatter heraf.

D Torsted sogn
1) Præstegårdens hartkorn er 4 tønder 3 skæpper 3 fjerdingkar og 2 album i ny matrikel
2) Sognets contribuerende hartkorn er 6 tønder 7 skæpper 2 fjerdingkar og 1 album
3) Der ingen samlet by, men 2 steder: Sønder Esp og Lystbæk med 3 steder begge steder. Resten er enestegårde.
Med præstegården er der 25 steder i sognet.
4) Der findes ikke hospital eller fattighuse i sognet.
Der er 6 fattiglemmer i sognet, i alt modtager de 2 tønder og 6 skæpper rug, 1 tønde 6 skæpper byg, men de modtager ikke penge.
5) Der er ingen hovedgårde i sognet
6) Nord for præstegården ligger bakken Helligkildebakke, hvor der udspringer et væld, der fordum har været en helligkilde, og hvor der ses rudera.
Kilden gik af brug, da man begyndte at sætte kreaturer ved kilden, for at de skulle blive raske.
Syd for præstegården ligger to høje Store- og Lille Møgelhøj, hvor den store har været brugt til bavn.
7) Rugavl er den dominerende afgrøde, hvor noget af overskuddet kan sælges.
I søen Filsø ved Lystbæk fanges brasen, gedder og aborrer, dog kun til egen husholdning.
Der er ingen mineraler.
Underskrevet uden dato af præsten Christen Hansen Grønvold.

---

Torsted sogn, 2

Svar på biskoppens spørgsmål.

A sognet
1) dets navn er Torsted som tidligere meddelt
2) Sognet grænser op til Tim sogn mod vest, til Nørre Omme sogn mod øst, til Ulfborg sogn mod nord og til Hover sogn mod syd
3) Sognets længde fra øst til vest er ½ mil
4) Dets bredde fra syd til nord er tre fjerding vej
5) Distancen til de omliggende kirker er: til Tim kirke 1 mil, til Nørre Omme kirke 1 mil, til Ulfborg kirke 1½ mil og til Hover kirke 1 mil
6) Torsted å udspringer ved Halkær i Nørre Omme sogn og ender ved Stadil kirke
7) Byernes navne er Lystbæk, Sønder Esp, Nørre Esp samt Kirkebyen
8) Lystbæk består af 3 steder, alle af hartkorn 9 tønder 3 skæpper 3 fjerdingkar og 1 album
Sønder Esp består ligeledes af 3 steder med hartkorn i alt 11 tønder 7 skæpper 3 fjerdingkar og 2 album
Nørre Esp består af 2 steder med hartkorn 5 tønder og 6 skæpper
Kirkebyen har 2 steder med hartkorn 3 tønder 4 skæpper og 2½ fjerdingkar
De enlige steder er:
Sørup med 3 tønder 3 skæpper 3 fjerdingkar
Årup med 3 tønder 2 skæpper
Brændgård med 6 tønder 4 skæpper
Geddal (Gejl) med 1 tønde 2 skæpper og 1 fjerdingkar
Ristoft med 4 skæpper
Gintbjerg med 1 tønde 3 skæpper
Gammelby med 6 tønder 6 skæpper og 2 fjerdingkar
Vinkælder med 6 skæpper og 2 fjerdingkar
Abisgade med 7 skæppet 1 fjerdingkar og 1½ album
Bondesgård med 5 tønder 7 skæpper 2 fjerdingkar og 1 album
Årbjerg med 1 tønde 6 skæpper
9) Stedernes etymologi kendes ikke
10) Sognet har ingen mærkværdigheder
11) Næsten alle bygninger står øst-vest, hvorfor bygninger vest og øst for kirken har enderne mod kirken og bygninger syd og nord for kirken har siderne mod kirken
12) Der er kun lidt engbjergning, hvorfor sognets bedste næring er af agermark.
13) Der sås rug, byg, havre og boghvede, men mest rug
14) Der sælges kun lidt af avlen og kun rug
15) Jorden bruges 6 år og hviler 8 år
16) Der er ingen forslag til forbedring af avlen
17) Den eneste forbedring af næringen kunne være kreatursalg
18) Der er ingen skove eller moser i sognet, så brændsel fås af mådelig sandhede, der findes overalt
19) Deraf kan intet afsættes
20) Søen Filsø som tidligere meldt
21) I søen fanges kun til egen husholdning af brasen, gedder og aborre
22) Da der er 3 mil til havet er der intet havfiskeri
23) Af vildt findes kun ræve og harer
24) Af fugle findes urhøns, agerhøns, brokfugle, og vildænder
25) Der ingen håndværkere i sognet
26) Der er ingen fabrikker i sognet
27) Det enkelte sted består normalt af 3 huse: salshus, lade og fæhus, af ringe fyrretømmer og meget ler, og som regel uden fodstykke
28) Der findes ingen mineraler
29) I sognet er der 110 personer over 12 år
30) Jorden er skarp sandet mark og luften er mestendels kold
31) Der fødes årligt 2-3 personer og dør ligeledes årligt 2-3 personer
32) Antikviteter, sten og høje er tidligere meddelt
33) Der er ingen hospital eller fattighuse
34) Antallet af fattige er tidligere meddelt
35) Degnen er skoleholder og får årligt 3 rigsdaler og 2 mark. Skolen begynder ved Mortens dag og slutter ved påske

B Hovedgårde
I sognet findes ingen hovedgårde

C Kirken
1) Dens navn af Thor er tidligere meddelt
2) Kirkens alder kendes ikke
3) Kirken er på underdelen bygget af hugne sten mens tårnet er bygget af teglsten
4) Kirken er tækket med bly mens tårnet har tagsten
5) Kirken har intet spir, men et højt tårn
6) Kirkens klokke er givet af kirkeværgen Bondesgaard. På klokken står "Jens Christensen Bondesgaard Balthazar Melchior Soli Deo Gloria 1638"
7) Der ingen kapeller
8) Der er ingen hvælvinger
9) Alteret er af sten og træbeklædt, uden inskription, malet med sorte blomster på gul bund. Altertavler, der af alabast, fremstiller Christi lidelse
10) Kalk og disk er er af sølv, men ikke forgyldt indeni. På fadet er aftegnet Guds lam og i kanten står: P.G D.R. M. Anno 1590. Giveren kendes ikke.
11) Kirken font er af sten med et brunmalet trædække-spids med årstallet 1662 med en stjerne i toppen, der ser ud til at have været forgyldt
12) Prædikestolen er malet brun med nogle forgyldte blomster og på den nederste del står med forgyldte udhugne bogstaver: "Hører Guds ord og bevarer det"
13) Om ornamenter og inskriptioner er tidligere meddelt
14) Der findes 14 mandsstole og 14 kvindestole. I hver stol kan side 4 personer
15) Der er intet pulpitur
16) Ingen kan mindes nogen disput om stolestaderne
17) På stolene findes hverken våben eller inskriptioner
18) Om epitafier og inskriptioner er tidligere meddelt
19) I kirken findes en åben begravelse som efter sigende skal rumme de forrige præster og deres børn, men der ses ingen inskription på ligkisterne
20) Ligstenene på kirkegården er tidligere indberettet
21) Kirkegården er indhegnet med stengærde
22) Der ligger ingen gårde under kirken
23) Kirken har ingen kapital eller legater
24) Kirkens eneste udgift er til landemode
25) Kirken har ingen bygninger at vedligeholde
26) Til brød og vin haves en eng i Staby og 2 agre på Ringkøbing mark, som tidligere beskrevet
27) Skaden på altertavlen ved ildebranden er beskrevet og der kendes ikke til at kirken skulle være udvidet eller gjort mindre
28) Kirken er rummelig nok til menigheden
29) Kirkens forrige og nuværende ejer er tidligere beskrevet
30) Hvad kirken har kostet før og efter den er solgt vides ikke
31) Kirkens ejere er tidligere meddelt
32) Præsten er sidst kaldet af Otto Henrik Juel, der har jus vocandi

Her mangler et opslag

13) Kaldet har ingen afgang haft, men et tillæg og forbedring på 200 rigsdaler, givet af Linde dengang ejer af Pallisbjerg, så successor uden betaling kan tiltræde præstegården
14) Der findes ingen dokumenter undtagen det om præstegårdens indløsning fra Børnehuset
15) Af kaldet gives kun pension til enken
16) Videre betydeligt vides ikke

F Præsterne
Præsterne i Torsted er tidligere meddelt

Underskrevet uden dato af Christen Hansen Grønvold.

---

Vedersø sogn

Hele indberetningen er gengivet i bogen:
Fra Vedersø: Et afladsbrev fra 1474, sognebeskrivelser fra 1638 og 1766.
Af Alfred Kaae. Ulfborg 1939.

[Uddybende beskrivelse]   

Præsterne

1) Thue [Pedersen Friis], der ikke er den første præst, formentlig kaldt af baronerne til Rysensten, der ejede Vedersø kirke og Åbjerg.
I hans tid er præstegården flyttet.

2) Christen Jensen [Sundby] g.m. Anne Joensdatter.

3) Claus [Hansen Langholt] g.m. formandens datter Anne Christensdatter. B: Esther.
Han var søn af en købmand og var kun præst i 2 år.

4) Daniel Christensen Graa g.m. formandens enke Anne Christensdatter. Han var søn af en købmand og døde drikfældig 1695.
Hans søster Mette Graa var gift med Claus Guldager i Farup, der havde borgerskab i Hamborg og i Ribe og som af kongen fik slået mønter med de danske dobbelte kroner på, der endnu kaldes Claus Guldagerkroner.
Her følger den genealogiske tabel for disse tre præster:

5) Peder [Clausen] Montoppidan (Bjergby), søn af Claus [Nielsen] Kolding, præst i Stadil og Maren Nielsdatter Holm. kaldt 1696 af [B. G. v.] Obelitz til Åbjerg. Første ægteskab med Dorthe Christensdatter. Andet ægteskab med Sofie Heldvad, søster til [Laurids Pedersen] Heldvad, amtsforvalter [i Lundenæs og Bøvling amter]. Han døde 1721 uden børn.
Af hans familieliv vides kun dette:

6) Mads [Nielsen] Rafn, blev præst 1722, kaldt af Christen Linde og Ide Juel, g.m. formandens enke Sofie Heldvad. Han døde 3.2.1749 kvalt af røgen fra de gløder han gabte over, da han led af tvangstanker og troede sit hoved fuldt af Slanger.
Hans svaghed kunne skyldes græmmelse, da han måtte bruge en stor del af sin formue på de processer Christen Linde påførte ham. F.eks. blev der nedsat en kommission imellem dem angående en løs kvinde [Marianne Odderbech], som Christen Linde holdt hos sig og var berygtet for, men efter kongens afgørelse blev kvinden forvist fra sognet og fra herredet.
Om hans familie vides dette:

7) Jørgen [Jensen] Rafn, søn af [Jens Termansen i Mejlby] i Farup [og Barbara Rafn], datter af Jørgen [Iversen] Rafn, præst i Farup. Han blev kaldt af Birgitte Kaas, enke efter Linde 13.11.1746 som adjunktus for Mads Rafn. Af første ægteskab med Marianne Lautrup havde han 6 børn og af andet ægteskab med Johanne Windfeld havde han 1 datter. Han døde 16.1.1763, [skifte Hind herred gejstlig 17.1.1763 lbnr.1].

8) Hans [Clausen] Borch, kaldet 1.2.1763 af major Kaas til Åbjerg, ordineret 22.3.1763 og indsat langfredag 1763, g.m. Talke Munch, datter af Anders [Jensen] Munch, præst i Simested, Hvam og Hvilsom, så han er en sønnesøns dattersøn af biskop Holm i Ålborg og en brordatters sønnesøns søn af doktor og professor Ole Borch.
Hans genealogi er denne:

De øvrige sidelinjer er trykt i [Hans de] Hofmans Fundationer.
Hans farfars morfars far Oluf Clausen Borch, præst i Sønder og Nørre Bork, blev af [Laurids Hansen] Pogwisch eller Podebusk til Skrumsager afsat fra sit embede ved list.

Kirken

Kirken der ligger midt i sognet, har tårn i vest og korsarm i syd. Klokken, der hænger i tårnet, er skænket af Ide Juel og Christen Linde og har inskription:
Ide Juel s. Balthazar von Obelitz. Christen Linde. Anno 1716. M. Johan Valentin Møller in Hamburg goss mich
I kirken findes en smukt malet altertavle og prædikestol. I tårnet en herskabsstol med staffering bekostet af kirkens ejer major Kaas til Åbjerg. Under denne stol har herskabet en begravelse, hvori er nedsat forrige ejer af Åbjerg Christen Linde og hustru Birgitte Kaas samt frøken Krabbe. Under korskirken en anden begravelse, hvori er nedsat Balthazar von Obelitz og hustru Ide Juel. På alteret står 2 store messinglysestager, hvor der på hver af dem står:

Alteret er bygget af kampesten med et relikviegemme, hvori er en lille blykasse med nogle silkestofstykker, formentligt et katolsk relikvie og skal måske være stykker af Josef, Marias eller en helgens klæder.

Kirkens hartkorn er 9 td 7 skp 2 2/5 alb tilligemed ejendom et par steder i Husby og et par enge i Vedersø ialt 1 td 2 skp 3 fjk 1 alb.

Indskriptioner

I begravelsen under herskabets stol står på Christen Lindes kiste
Herunder hviler den højædle og velbaarne mand salig Christen Linde, herre til Aaberg, fød på hans fædrene gård Handberghougaard 29 sept 1697. Hans far var højædle og velbaarne salig Christen Linde til Volstrup, Handberghougaard og Aaberg, hans mor højædle og velbaarne frue Ellen Marie von Oblitz. Hans unge aar tilbragte han ved stederne her, gjorde og nogle udlandsrejser ved adskillige de største og bedste hoffer i Europa. Da han saaledes havde fuldendt sin rejse, blev han herre af Aaberg og det underliggende. Kom saa i ægteskab 1724 den 23 sept med den højædle og velbaarne jomfru Birgitte Kaas, som var højædle og velbyrdige Hr. Jørgen Grubbe Kaas til Ryberg og Dejbjerglund, forhen kongelig majestæts amtmand over Lundenæs og Bøufling amter og højædle og velbaarne frue Birgitte Sofie Sesteds datter, levede med hende huld og kærligt i 18 år 6 mdr og 2 dage. Han forlod denne verden saligen på Aaberg 1743 d. 6. marts udi sin alders 45 aar 5 mdr 2 uger og 2 dage. Det som saas i vanære , det staar op i herlighed. 1. Cor. 15 cap v 43.

På hans frues kiste
Herunder hviler den højædle og velbaarne frue sl. frue Birgitte Kaas, født på hendes fædrenegård Hastrupgaard d. 9 marts 1679. Hendes far var højædle og velbaarne, nu salige Jørgen Grubbe Kaas, fordum herre til Ryberg, Dejbjerglund og Olufgaard, kongelig majestæts bestalter amtmand over Lundenæs og Bøufling amter. Hendes mor var højædle og velbaarne, nu salig Birgitte Sested. Kom saa i ægteskab 1724 d. 23 sept med den højædle og velbaarne salig hr Christen Linde til Volstrup, Handberghougaard og Aaberg og højædle og velbaarne frue Ellen Marie von Oblitz, deres søn, levede med ham huld og kærligt i 18 år 6 mdr og 2 dage, sad i enkestand på hendes gaard Aaberg 11 aar 9 maaneder 3 uger 4 dage, døde saligen i Herren 1754 d 28 november i sin alders 75 aar 9 maaneder 2 uger 6 dage.

På frøken Krabbes kiste
Her hviler den højædle og velbaarne frøken salig Ide Sophie Krabbe født anno 1713 d. 10 januar på Hennegaard. Hendes fader var højædle og velbaarne Olavus Rudolphus Krabbe, herre til Minstrup, hendes moder højædle og velbaarne nu salig Lene Cathrine Kaas. Var hjemme hos hendes fader på Minstrup i 22 aar, i salig Christen Lindes hus paa Aaberg 8 aar 6 maaneder og 2 uger. Hun forlod verden ved en salig død paa Aaberg 1743 d. 11 marts udi sin alders 30 aar 2 maaneder 1 uge og 1 dag, forvisset udi det salige haab at se den store gud og vor frelsers Jesu Christi herligheds aabenbarelse. Begravet, venter en ærefuld opstandelse.

I begravelsen under korskirken står på Hr. von Obelitz kiste:
En mand af gudsfrygt, ærlighed, sanddruhed, fromhed med sandfærdighed at sige, alle dyders eksempel, er herunder til legems hvile nedlagt som en ærlig og velbyrdig mand nu salig Baltzar Gebhardt von Oblitz til Aaberg, som er fød i Pommern aar 1640 på fastelavns søndag af ærlige og christelige forældre. Hans fader var ærlig og velbyrdig nu salige mand Baltzer von Oblitz til Döbendich og Milchenhagen, kom her til Danmark i sine unge aar, efter han adskillig møje baade i sit fædreland og på fremmede steder havde udstaaet. Anno 1660 fandt han for sig udi Lemvig efter Guds forsyn og sit eget hjerte, ærlig og velbyrdig frue Maren Skram, salig Hr. Hans Hartvig Witfels til Rammegaard som hannem 1673 fradøde efter at have levet et kærligt ægteskab uden livsarvinger i 13 aar. Indlod sig anden gang efter Guds forsyn udi ægteskab 1677 d. 24 januar med ærlig og velbyrdig nu salig frue Jytte Gyldenstjerne, som var ærlig og velbyrdig nu salig Hr. amtmand Ibbe Gyldenstjerne til Bjørnsgaard og ærlig og velbyrdig nu salig frue Ellen Pasberg deres datter. Samme deres ægteskab velsignede Gud med 2 sønner og 1 datter. Blev saa anden gang enkemand anno 1690, sad saa i et enligt og bedrøvelig enkemandssæde udi 13 aar, da Gud paa ny optændte hans hjerte med ægte kærlighed til ærlig og velbyrdig jomfru Ide Juul, som er datter af Henrich Juul til Lindberg og Sophie Høeg, hvis bryllup stod på Lindberg 1703. I dette meget korte ægtestab fik de en søn.
Anno 1707 den 23 august døde den salig mand på Åberg i sin alders 67 år 5 måneder og 17 dage.

Gravskrift
Den tid vil komme at man ønsker: Gid jeg vidste
hvis ædle bene, hvis lig er lagt i denne kiste.
Da vid, her som er født i dette dødnings hus
von Oblitz matte bene og levnings askegrus.
En uforfalsket mand, en stærk og hærdig herre
Af ædel byrd og blod bær sine fædres ære
en mand af stamme, stor af våben og af skjold
men nu er stødet ned af dødens kæmpevold.
Død støder aldrig ned hans priselig eftermæle.
Ej nogen er i stand den hemmelig at stjæle.
Thi da han nu fra os og verden takket af
Da lod han rygtet stå at kilden for sin grav
Nu er han overgået fra Øjenvand og sukke
Nu er hans bene givet udi en kostbar krukke.
Dog ikke mere rart at overtræk de bær
end så velbyrdig og så brav en mand var værd.
Så brav en mand var værd så brav et sted og stue
hvis dyd, hvis ædle navn står som et lys og lue.
Som aldrig blusser ud så længe verden står
og solen i sin gang på blianttækket går.
Hvad blomster nu er strøed her på hans grav og bene
De ere vokset på hans dyders træs grene
For resten om han skønt er udi aske lagt
så står hans rene sjæl for lammet udi pragt
Christus
er mit liv, at dø er mig en både.

Kirkeejerne
Kirkeejerne har tilforn været baronerne på Rysensten, der har ejet Åbjerg og kirken som allodialgods. Kirken blev først solgt 1695 da oberst Daae solgte den til Obelitz, der allerede havde ejet Åbjerg i 15 år, men ikke kirken.
Kirkeejerne er altså:
1) Baronerne til Rysensten indtil 1695
2) Balthazar von Obelitz efter skøde af 26.3.1695 til 1707
3) Frue Ide Juel, enke efter Obelitz i fællesskab med Christen Linde til Handbjerg Hovgård, der var gift med hendes steddatter indtil 5.4.1723, hvor Linde købte fruen og hendes søns halvpart af Åbjerg hovedgård, gods og Vedersø kirke
4) Christen Linde alene indtil 1724
5) Christen Lindes søn Christen Linde indtil 1743
6) frue Birgitte Kaas. enke efter Christen Linde indtil 1754, da kirken samt gård og gods blev overdraget til
7) major Hans Kaas, den nuværende ejer.

Kongetienden
Denne tilhører baroniet Rysensten, men han kan ikke redegøre for detaljerne.

Sognet
Dette hedder Vedersø. Altså er det urigtigt, når der skrives Vejersø, da alle dokumenter jeg har set fra forrige århundrede kalder det Vedersø. Etymologien er ligefrem, da det på medfølgende kort ses, at Staby sø og Vedersø sø ligger tæt ved hinanden og altså navnet er sammensat af det plattyske ord Weder og Sø, dvs. atter en sø eller nok en sø og altså det samme som alter lacus. I ældre tider synes det at dette sogn og Stadil sogn har hørt sammen, både fordi de i den ene side er underlig blandet i hinanden, som ses af kortet, så og fordi her i den tid ingen ret præstegård har været, thi den bondegård, hvilken præsten tilforn har beboet er et sted af såre liden importance og ej engang så god som en anneksgård, hvor det haves. Præsten i Vedersø har slet intet ad mensam, hvorover det desmere ligner et anneks og når end disse sogne bleve til et kald, blev det dog langt fra at ligne de såkaldede gode kald.

Præstegårdens hartkorn er 9 td 2 skp 3 fjk 2 alb.
Hvor præstegården nu står, der har herregården tilforn stået og da har heddet Aaberg, således kaldet af åen som flyder norden for (se kortet) og den banke som gården ligger på. At præstegården har tilforn været herregård ses foruden den mundtlige tradition af adskillige ting såsom
1) har præstegården en gang været en stor gård, thi uden for den opgraves endnu en stenbro, som har ligget langs med husene
2) I laden som alt sammen er opbygget af eg ses alt tømmeret at have været tilforn i en stor bygning
3) vesten for gården har stået en vejrmølle og østen for en smedje og banken kaldes endnu Møllebjerg of Smedebjerg (se kortet), men dette er just kendetegn til herregård
4) Hele marken ligger for sig selv, så vel som engen
5) Tæt ved præstegårdens mark ligger et stort stykke ejendom, som er matrikuleret under herregårdstaksten, altså har både dette og præstegårdens nuværende mark formodentlig da udgjort herregårdsmarken
I den tid lå præstegården østen for kirken, hvor der nu ligger en bondegård (se kortet). Forflyttelsen skal være sket i Hr Thues tid. Det var ellers umagen værd at vide, hvorledes præsten og proprietæren derom er bleven enige. Præsten gjorde et fordelagtigt bytte, men hvad den bevægende årsag på proprietærens side har været, kan jeg ikke sige. Jeg tænker, hvilket vel lader sig høre, at det eneste af den mark som hører til Åberg og ligger østen for vejen fra kirken og sønden for Staby vej, har været til præstegården og altså har byttet nogenledes lige, dog derom har jeg ingen tilforladelig efterretning.
Sognets kontribuerede hartkorn er ca 170 tønder.
Her på egnen er egentlig ingen by. Til gengæld nævnes flere steder med endelsen by:
1) Huugby efter Huug vig i søen
2) Kirkeby, der ligger omkring kirken
3 Kærby, der ligger ved et kær
4) Tarp by, skal være det samme som Torp.

Herregården

Da det sted, som nu er præstegård var herregård, lå der hvor Åbjerg nu ligger en liden sædegård kaldet Kellingbjerg. En ager på Åbjerg mark, som har hørt dertil, kaldes endnu Kellingbjerg ager. Hele Åbjerg mark som er tegnet med aparte kulør på kortet består altså af:
1) Kellingbjerg mark
2) af den gamle præstegårds mark
3) af en mark, som har hørt til en bondeby der blev kaldt Vedersø by, som er nedbrudt på et eller andet tidspunkt og hvis mark er lagt under hovedgården. Af den får præsten årligt 3 tønder rug af herregårdens ejer i stedet for tiende.
Syd for gården har der en gang ligget en vandmølle, der fik vand gennem en gravet kanal fra herredsskellet, men den er ødelagt for over 100 år siden.
Ved gården ligger en vejrmølle under hovedgårdens takst. Den er genopbygget 2 gange efter at have været ødelagt af storme.
Den nuværende hollandske vindmølle, der står ved kirken (se kortet), er bekostet af Hr. major Kaas.
Gårdens hartkorn er 49 td 4 skp. Det vides ikke, hvem det har tilhørt før baroniet Rysensten, der ejede den til 1680, hvor baron Juul mageskiftede den med Baltzar von Obelitz til Rammegård. Åbjerg var ukompletteret gods indtil næste ejer Christen Linde kompletterede det. Oblitz genealogi kendes ikke, da han er udlænding.
Christen Lindes familie ses i Hofmans Fundationer.
Major Kaas genealogi i opstigende linje på fædrenes side:

Major Kaas genealogi i nedstigende linje fra Hr. amtmand Jørgen Grubbe Kaas:

Godset er et komplet gods med hartkorn 202 td 6 skp 1 fjk 1 alb. Det meste ligger i Vedersø sogn og desuden nogle få steder i Husby, Staby og Torsted sogne.

Antikviteter, høje og sten

På Åbjerg mark ligger en høj, der kaldes Ammeshøj, hvor der tidligere har ligget en sten, der nu er flyttet ned i markdiget. Den ligner en lænestol.
På Dykjær mark ligger en høj, der kaldes Bavnehøj, fordi der på den i fjendtlige tider har stået en bavn.
På kirkegården findes en sten med et rundt hul, hvori der altid er vand, der skulle kunne kurere vorter. Almuen bruger det mod alskens sygdomme, men præsten har aldrig hørt om nogen, der er blevet helbredt.

Sognets næring etc.

Stort set alle i dette fattige sogn er landbrugere, der også opdrætter kalve og sælger nogle læs hø.
Der drives ikke fiskeri i havet uden fra et par gårde, der ligger ved Klipperne og de sælger deres fisk til de andre beboere i sognet.
Udbyttet i marken er kun mådeligt, for en bonde med 3 td hartkorn kan kun så 2 td rug, 1 td byg og 2 skp havre.
Hvis formue og flid var som i Ditmarsken kunne man inddige ejendom af fjorden for nogle tusinde rigsdaler, men formuen mangler så vel som flid, hvilket ses af den store mængde jord, der ligger udyrket hen fra Arilds tid.
På heden findes et tyndt lag jernforbindelser, men de ligger så højt, at det er rustet og ikke kan bruges. Der er også nogle svage årer af lazur og bly.
I søen fiskes brasen, gedde, aborre, ål, helt, smelt og skaller samt hork og kvabber.
I havet fiskes torsk, gråsej, lange, ulve?, havlaks, stør, haj, hornfisk, makrel, hvilling, søkok, ulk, skade, rokke, hvarre, helleflynder, skulle?, tærbe, tunge og undertiden sælhund og marsvin.
Jordarten er sand og sandmuld. De banker som findes vest for præstegården kaldes Møllebjerge og er af samme beskaffenhed som Klipperne, der nu er dækket af Maregræs eller som det kaldes her: Hjælme, for at dæmpe flyvesandet.
Mellem Åbjerg og præstegården findes resterne af en gravet kanal, der nu er tilgroet. Den har gået øst om Tarp, hvor den nu er næsten helt væk.
Sognet mangler brænde, der må købes 2 til 2½ mil væk.
Der graves lidt tørv på heden mellem kirken og Bjerregård, men den er så ringe, at den kun kan bruges til at bage med. Metoden, der ikke er kendt andre steder, er denne:
Man sætter en hul dynge af sandtørv i bageovnen. Den opvarmes med brændende lyng indtil den går i brand og falder sammen. Sandet jævnes ud, så det dækker hele ovnens bund og brødene sættes herpå. Man skal altså bruge meget mindre lyng end hvis man skulle opvarme hele ovnen, men man skal vare sig for de skadelige svovldampe, som sandtørven udsender.

Underskrevet Vedersø præstegård 28.8.1766 af Hans Borch.

---

Vedersø sogn, 2

Svar på spørgsmål fremsat i skrivelse fra biskoppen af 18.11.1767.

A Sognet
1 Navnet, er tidligere besvaret
2 Ses af medfølgende kort. Der findes et kort over Lundenæs og Bøvling amter, men det er meget urigtigt
3, 4 Er tidligere besvaret
5-7 Ses dels af det forhen indsendte kort og dels af det medsendte kort
8-14 Er tidligere besvaret
15 Bøndernes jord hviler 3 år og bruges 4 år
16 Avlingen kunne forbedres, dels ved at indtage noget af fjorden til eng ved at bygge diger, dels ved at befale bønderne at dyrke den hede, der er indtegnet på det forrige indsendte kort mellem Bjerregård og kirken, men bønderne er ikke meget for forandringer
17-19 er tidligere besvaret
20 Ses af det tidligere indsendte kort
21 I søen må kun Åbjergs ejer og præsten fiske. Resten af dette spørgsmål er tidligere besvaret
22 Af og til finder man hele dyr, der er lodne med tynde hår og på størrelse med en mus i maven af torsk og rokker. Det kaldes at have mus. Hårene kan være røde, gule eller grønne
23 Af vilde dyr findes kun harer og ræve og kun ganske få
24 Derimod findes adskillige fugle på forskellige årstider: Svaner, grågæs, radgæs, strandmåger, taurer, strandskader, af og til også edderfugle, forskellige slags vildænder som: gravænder, dykænder, brunnakker, blishøns, gråænder, skalleslugere, krikænder, desuden sandbritter, ryler, kobberhøns, vetter, dobbelt- og enkelt vandspurve, hjejler, viber, hasselhøns, nøddehakkere, rødkælke, brokfugle, pomeranshøns, kramsfugle, drosler, svaler, traner, krager, alliker, råger, høge, ørne etc. Af sangfugle findes her kun: muririsker, stære, lærker, solsorter. De rette sommerens irisker ses ikke, ej heller stillidser. Folk her på egnen kender ikke ravnen, for den er aldrig set her
25, 26 I sognet er ingen håndværkere
27 Lige som andre steder i Nørrejylland: lerhytter
28 Er tidligere besvaret
29 Beløber sig hen imod 280
30 Luften er kold, men sund undtagen når der kommer havsus, en tåge der stiger op af havet og kun breder sig 2 mil ind i landet. Den er gift for kornet, hvis det drær og for frugttræerne, når de blomstrer.
Vinden har stor magt og kan undertiden bortsvide græsset og bladene på træerne.
Vandet er mudret og har en rødlig farve efter den jern-erts, der er overalt i jorden, dog er der en kilde ved præstegården, der har rent og sundt vand, lige så godt som det brøndvand man under stor bekostning henter i Tyskland
31 Tallet på fødte er 10 og på døde 7
32, 33 Er tidligere besvaret
34 Der er 10-12 almisselemmer, der af sognet får 4-5 skæpper rug og lige så meget byg. De omløbende tiggere er til stor gene både for almuen og for sognets egne fattige.
35 Det er kun degnen, der holder skole i sognet, hvilket giver mere arbejde til præsten.

B Herregården i sognet hedder Åbjerg, hvis etymologi tidligere er omtalt
1 Jeg ved ikke hvornår den er oprettet, men i 1491 boede her en adelsmand Enevold Iversen Juel. Se Hofmans: Portrait historiques des hommes illustres
2 Er tidligere besvaret
3 Bygningen er simpel, af bindingsværk og i en etage
4 Er tidligere besvaret
5 Bøndergodset er 202 tønder og 4 skæpper og ligger i Vedersø, Husby, Staby, Torsted, Hover og Madum sogne
6 Ejerne er tidligere nævnt. Her kan tilføjes:
15. århundrede
Enevold Iversen Juel, der var amtmand i Bøvling amt
16. århundrede
Enevold Juel, forriges søn
Niels Juel, næstforriges søn
17. århundrede
Herman Juel, næstforegåendes søn, død omkring 1610. Han har været guvernør i Gotland
Maren Juel, forriges enke var ejer af gården i 1620, hvor hun gav lysestager til kirkens alter. Om hun har giftet sig med en Juel på Rysensten eller hun har overladt Åbjerg til et af sine børn gift med en Juel på Rysensten, ved jeg ikke, men de to gårde blev drevet sammen indtil 1695, hvor Balthazar Gebhardt von Obelitz købte Åbjerg
18. århundrede
Ide Juel, forriges enke
Christen Linde, forriges steddatters mand
Christen Linde, forriges søn
Birgitte Kaas, forriges enke
Hans Kaas, major, forriges brorsøn, der solgte gården 1767 til
Ernst Halchus, kaptajn i kavalleriet den nuværende ejer
7 Om dette kan jeg intet få at vide
8 Den kostede sidste gang 27000 rigsdaler og gangen før 14000 rigsdaler
9 Den har en god mark og kan avle hen ved 500 læs hø
10 Der staldes og fodres 130 stude
11, 12 Der sås over 40 tønder rug, 20 tønder byg, 30-40 tønder havre
13 Er ikke under forpagtning
14 Er tidligere besvaret og hvad der måtte mangle kan ses i Hofmans: Portrait historique

C Kirken
1-7 Er tidligere besvaret
8 Der er loft over kirken
9 Ved alteret er der intet remarquabelt. Altertavlen er udstafferet på major Kaas bekostning, som tidligere meddelt
10 Er af sølv, men uden inskription. Om alterklæderne er der intet at berette
11 Er af kampesten, fadet af messing, meget gammelt med en ulæselig inskription
12, 13 Intet at meddele
14 I kirken er der 43 stole, nemlig 22 mandsstole og 21 fruentimmerstole, samt herskabets stol som tidligere meddelt
15-20 Er tidligere besvaret
21 Kirkegården er indhegnet med et tørvedige
22 Jeg ved ikke mere end tidligere meddelt
23, 24 Giver i årlig expenser 2 rigsdaler 3 mark og 14 skilling
25, 26 Der gives årligt 5 tønder rug af Åbjergs ejer til præsten, hvoraf de 2 tønder er til vin og brød, mens de 3 tønder er vederlag for tiende af en bondemark, der i gammel tid skal være lagt til hovedgården som tidligere meddelt
27-29 Kirken har tilhørt ejeren af Åbjerg så længe nogen kan huske
30 Har fulgt i køb med gården
31 Med kirken følger Jus vocandi, men jeg ved ikke hvornår det er overdraget fra kronen til kirkeejeren

D Kongetienden
tilhørte tidligere baronniet Rysensten. Min formand betalte 40 rigsdaler i afgift. Nu er den forpagtet af andre, der giver 80 rigsdaler i årlig afgift

E Præstegården
1 er af bindingsværk. Den er indløst, men jeg ved ikke hvornår
2-11 Er tidligere meddelt
12 Enken får 12 rigsdaler i pension af kaldet
13 Er et meget lille kald, nu så meget mindre som min formand havde kongetienden for den halve afgift, men det nytter jo ikke at beklage sig, for hvem vil lette mine omstændigheder
14-16 Her er ingen Documenta publica

F Series pastorum siden reformationen
Jeg har tidligere fortalt hvad jeg ved herom. I Pontoppidans Annales Eclesiæ danicæ kan jeg læse, at Ølstrup kald, hvis anneks ligger i Hind herred er beneficeret med en bondegård, der ejes af stamhuset Lundenæs.
Underskrevet uden dato af Hans Borch.

---

---

Velling sogn

A Præster

1) Hr. Morten

2) Christen [Eskildsen]

3) Oluf [Lauridsen Holm]

4) 1590 Jens Gregersen Vorgod

5) Jørgen Madsen Aulum, der blev skrøbelig og måtte afstå kaldet til

6) 1668 Jørgen Jensen Vejle, født i Vejle, g.m. [Birgitte Simonsdatter Dour], datter af Simon Dour, borgmester i Kolding. B:
a Jens Jørgensen, døbt Velling 1670
b Simon Jørgensen

7) 1675 Jeppe Nielsen Kolding, forlovet 28.5.1676 i Møgeltønder præstegård med Maren Pedersdatter Hegelund og gift 28.5.1676 i Stauning præstegård. Hun døde 14.6.1701. B:
a Niels, født 14.5.1677, døbt i Velling 21.5.1677 af Peder [Jørgensen Jelling], præst i Stauning, død 20.8.1677
b Peder, født 27.5.1678
c Niels, født 21.5.1679
d Jens, født 25.4. [år mangler]
e Magdalene, født 20.7.1682, død 24.12.1682
f Jens, født 16.12.1683
g Magdalene
h Karen, født 20.8.1689.
Andet ægteskab med Bodil Christoffersdatter Lylow, gift i Velling 26.6.1703.
Hun er født 3.3.1673. Hendes far var Christoffer Lylow, præst i Lem, der døde 11.2.1693. Hendes mor var Sidsel Pedersdatter, datter af Peder Jensen Torsted, præst i Lem og Bodil Nielsdatter. Hun blev uddannet af sin morbror student Jens Pedersen. Derefter kom hun i huset hos Christen Lange og Sofie Rostrup til Dejbjerglund, hvor hun var et års tid. 1697 kom hun til sin fætter Christoffer Lime, præst i Fjaltring, hvor hun var 1½ år. Herefter kom hun til sin anden fætter assessor Lime på Farregård [i Sporup sogn] og herefter til Søren Sevel, præst i Viborg [Domkirke] og Marie Trane, for at være hos deres 2 døtre: Marie Sevel og Margrethe Cathrine Sevel.
Hendes bror Christian Lylow blev præst i Torsted.
Efter at hendes mand døde 1708 bliv hun gift 14.1.1709 med successor

8) Henrik Reutze, født 8.4.1668, Hans far var Mathias Reutze, præst i Ryslinge og provst i Gudme herred, der var søn af David Reutze, hofprædikant for fyrsten af Stettin og superintendent i Pommern. Hans mor var Helvig Henriksdatter, datter af [Henrik Christensen Ascania], præst i Bistrup på Sjælland. 1682 kom han i Odense latinskoles 4 lektie, hvor Niels Andersen Hals var rektor og Elias Eskildsen Naur var konrektor. Efter 6 år kom han i Odense Gymnasium og høje skole i 2 år. 1689 kom han på Det kongelige Akademi i København og var herefter informator hos Jens Faber, præst i Gislev i 1½ år. 1691 fik han sin eksamen på Akademiet. Herefter informator hos Johan Kleins enke i København. 20.6.1697 blev han kapellan hos sin morbror Saxo Ascanius, præst i Bodum, Ydby og Hurup. Han blev kaldet til at være skibspræst på skibet Prinds Christian i København. Herefter kapellan i Thisted og Skinnerup i Thy. 1708 blev han uden ansøgning kaldet af frue geheimerådinde af Meyercrone til Vennergård til sognepræst i Velling og ægtede formandens enke.
Han døde 15.12.1728. Hun døde 16.4.1753 i Velling enkeresidens, som hun oprettede.

9) Henrik Hornemann, kaldet 1728 og provst 1743. Epitafium med indskrift:
Herunder findes nedsat den forkrænkelige del af Henrik Hornemann, født i Næstved i Sjælland den 13. juli 1700 af ærlige forældre. Faderen Wilchen Hornemann til Fødebygård [Fodbygård i Fodby sogn på Sjælland] og handelsmand i Næstved. Moderen Mette Nielsdatter, rådmand Niels Lauridsens datter af Aarhus. Efter at han i Ribe Katedralskole havde været hører og kantor på femte år, blev han ved Guds særdeles forsyn kaldet her til Velling menighed den 12. januar 1729, hvor han har fødet Herrens hjord i 20 år, forestået provsteembedet i Hind herred i fem år. I hans ægteskab med Cathrine Heldvad, Hr kancelliråd og amtsforvalter Lars Pedersen Heldvads datter, som varede i 19 år, har han avlet 11 levende børn, hvoraf de 6, for ved ham, er i evigheden indkaldede. De øvrige 5 børn i dette liv efter ham med deres bedrøvede moder overlevne

Tænk min Gud på dem til det bedste
Sjælen som boede i dette jordiske hus
45 år 6 måneder blev i troen
overleveret Herren, som havde forløst den.
Og som er mægtig for igen med legemet
på hin dag at samle den.
Det er den Herre Jesus Christus.
Velling præstegård d. 9. januar1749.
Vive, Vale, Lector, Sic vivas, ut Tibi vita
Sit Christus Lucrum, Sit Tibi, crede, mori.

Dette epitafium er på en messingplade meget slet udstukket og på den søndre side i kirken ophængt, vest for prædikestolen, hvorunder den salige mand ligger begravet.
Hans efterladte enke blev født 9.7.1706. Hendes forældre var Lars Pedersen Heldvad, amtsforvalter over Lundenæs og Bøvling amter og Margrethe Regelsdatter og gift 17.1.1730 i hendes forældres hus i Ringkøbing. Hun døde 9.1.1766 i Velling enkeresidens. De fik 11 levende børn 3 sønner og 8 døtre, hvoraf 2 sønner og 2 døtre overlevede deres mor.
Da nu enkeresidensen var ledig blev den beboet af [Jacobine Dorthe Johansdatter Koch], enke efter [Mathias Jacobsen] Vogelius, præst [i Vorgod og Nørre Vium].

10) Christoffer Frausing, den nuværende præst, født Ribe 9.6.1720. Hans forældre var Andreas Frausing, borgmester, kontrollør og postmester i Ribe, død 27.12.1749 og Marie Groes, der døde 1735, datter af Groes, stadsbygmester i København. Andreas Frausing blev gift igen 1737 med Vibeke Terpager, der døde for nogle år siden som enke i Vordingborg, datter af Peder Terpager, doktor theol. i Ribe.
Han blev uden ansøgning kaldet 1749 af Nikolaj Heldvad til Vennergård, ordineret 23.4.1749. Han blev gift 18.9.1749 med Johanne Bruun, yngste datter af [Jørgen Bruun Krogsgaard], amtsforvalter i Riberhus amt og ejer af Krogsgård [i Tjæreborg sogn].

B Kirken

Kirken ligger ganske nær ved Fjorden mod vest i byen Kirkeby. Syd for kirken løber Venner å, der danner skel mellem Bølling og Hind herreder.
På hin side af åen ligger byen Vester Venner og byen Nørby med Vennergård. Nord for kirken ligger 5 byer: Astrup med præstegården, Kovstrup, Vesttarp, Heboltoft og Klaptoft.
Kirken er indvendig 45½ alen gange 11 alen med 2 rækker stole, et pulpitur mod vest og altertavle opsat 1619 af frue Maren Juel, enke efter Erik Rosenkrantz med inskriptionen:
Ærlige og velbyrdige frue Maren Juel til Rybjerg salig Erich Rosenkrantz har ladet denne tavle indsætte

På begge sider af tavlen står deres våben.

Alterfoden af kampesten er beklædt med træ, hvor der står:
Det tavl har Jens Laursen i Muldbjerggård ladet gøre og opsætte 158 .

Oven på alterfoden ligger en stor flad kampesten hvori der hugget et hul 3¼ tomme dybt, 5 tommer langt og 3 tommer bredt med et lille stykke blytavle 3 gange 1 tomme, der var ombøjet og hæftet med 2 små stykker bly, hvori der ligger et lille karmoasinrødt stykke silkestof, der er næsten helt opløst. Ovenpå dette hul var lagt en marmorsten 5 gange 3 tommer og 1 tomme tyk.
I koret ligger en smuk sten hvorpå Christen Fastie, herre til Vennergård og hustru er udhugget i fuld figur med deres våbner.
Inskriptionen lyder:
Her ligger begravet ærlige og velbyrdige mand Christen Fastie til Vennergaard, som døde i samme sin gaard i det aar 1551 den 22. oktober med sin kære hustru ærlige og velbyrdige frue Anna Clausdatter af Nørholm, som døde aar 15.. den ...
Gud give dem begge med alle troende en glædelig opstandelse.

Under samme sten, der burde indmures i væggen, så den ikke blev slidt af den megen gang henover den, findes en muret hvælvet begravelse med stentrappe. Den blev åbnet med kirkeejeren Hr. Opitii's tilladelse og der var foruden mange døde ben og forrådnede kister 2 blykister, der skal rumme Geheimeråd Meyercrones 2 børn, der døde i Paris. Kisterne har samme facon som et menneske med hoved og skuldre Der var ingen inskription på kisterne.

På tralværket af træ foran alteret står der:
Til Guds ære er dette tralværk med knæskammel bekostet af Bodil Lylow salig Hr. Henrik Reutze, fordum sognepræst for denne menighed, hans efterladte enke 1732.

Vest på skillerummet mellem koret og kirken hænger Thomas Fasties og frue Christence Bryskes våbner på fædrene og mødrene side 1608.
Kirken ejer en forgyldt sølvpokal, en forgyldt sølvtallerken uden inskriptioner og en forgyldt æske til messebrødene med indskription:
År MDCCXXXIV Hoc quale cum operculum ad aram supremi numinis divini in templo Velling detulet: Lillelund.

På alterklædet og messehagelen står frue Meyercrones navn: M C.

Den tidligere ejer af Vennergård ritmester Lange, har haft en proces med frue Maren Juel, Erik Rosenkrantzes enke om det øverste stolestade. Efter højesteretsdom skal det øverste stolestade på mandssiden tilhøre Vennergåd som kirkens ejer og stolestadet næstefter Rybjerg, mens det øverste fruentimmer stolestade skal tilhøre Rybjerg og den næste Vennergård.
På Rybjergs stole findes Rosenkrantz og Juels våben og på Vennergårds stole ses Anders Langes og frues våben.
På prædikestolen er intet mærkværdigt at observere.
Under tårnet er der en åben begravelse med sort og hvidmalet træværk for med amtsforvalter Heldvads, frues og børn kister. Indskriptionerne er væk på grund af ælde, men på sønnen, formentlig Peder Heldvads kiste, står følgende:

Min fod blev løs og jeg slap ud
af verdens fange-snare.
Jeg kan nu jeg beskuer Gud
min fod for glid forvare.
Igennem dødens mørke dal
jeg snart ved troen vandret.
Min vandring blev i ærens sal
til evig ro forandret.

og på en messingplade på kammerråd Heldvads kiste står:
Herunder er nedlagt den forkrænkelige og jordiske del af nu i døden hos Gud salige Hr. Nikolaj Heldvad til Vennergård, fordum hans kongelie majestæts virkelige kammerråd, som var født i Ringkøbing den 11. marts MDCCIII og død på Vennergård den 8. april MDCCLV. Af et kærligt ægteskab udi XVIII år med velædle og velbyrdige frue Anne Kirstine Fridsch har han avlet VI sønner og V døtre af hvilke han har efterladt sig III sønner og IV døtre, som tillige med deres kære moder i hans støv ærer og elsker ham som en from mand og kærlig fader.

Sov kære sjæl, sov sødt og vel
nyd nu den ro og hvile
den glæde stor i englekor
Guds børn de efterile.
Af uro træt, af dage mæt
du salig sjæl gik over
fra verdens nød i Abrahams skød,
hvor du nu rolig sover.

På hans frues kiste står:
Herunder hviler, hvad som kunne dø af den i livet velædle og velbyrdige frue, nu i Gud salige frue Anne Kirstine Fridsch, født i Ribe den XXIII april MDCCLVI. I XVIII års ægteskab med velædle og velbyrdige Hr. Nikolaj Heldvad, hans kongelige majestæts virkelige kammerråd, herre til Vennergård og Rækkergård, som hensov i Herren den VIII april MDCCLV, har hun avlet XI børn af hvilke III sønner og IV døtre sørgelig efterlever. Den VI februar MDCCLVI er hendes legeme her nedlagt til hvile indtil det får engleliv og klarhed. Hendes gode navn og ærefulde minde lever hos os evindelig.

Thi dyden aldrig kan ved dødens kræfter blegne
Din rare dyd skal dig dit æreminde tegne.
Når skrift i marmor sten med tiden slides hen
da vor frue Heldvads navn med ære er igen.
Sin elskværdige velfortjente svigerinde til almindelse
Anchersen.

I tidligere tider skal dette vers have stået over kirkedøren ud til våbenhuset:
Skaden skvaldrer vinter og sommer
Kvindfolk sladrer hvor de kommer.

I frue Meyercrones tid er det blevet kalket over, og nu kan man kun ane, at det har stået der.

Kirken er bygget af kvadersten, mens tårnet er af teglsten, begge med blytag. I tårnet er en god klokke med denne tekst:
Da pacem Domine in diebus nostris. Hans Stop me fecit Anno MDCIX

Den første kendte kirkeejer er Rudolf Boldevin, der meddelte skøde til geheimeråd Meyercrone i 1707.
Kirkens hartkorn er 35 tønder 1 skæppe 2 fjerdingkar og 1 album

C Kongetiende

Kongetienden samt korn- og kvægtienden har tidligere tilhørt Rysensten, men blev solgt 1720 af Ove Henrich Juel til amtsforvalter Lars Pedersen Heldvad for 1090 rigsdaler, så at konge- og kirketiende har tilhørt Vennergård siden den tid

De sogne der omgiver Velling er mod nord: Ringkøbing, Rindum og Hee, mod nordøst: Ølstrup og Nørre Brejning, mod øst: Lem, mod sydvest: Dejbjerg og mod syd-sydvest: Stavning. Mod vest-sydvest ligger Nymindegab og mod vest ligger Holmsland på den anden side af fjorden.

Præstegårdens hartkorn er 6 tønder 3 skæpper og 1 fjerdingkar
Degneboligen er tillagt 5 skæpper 2 fjerdingkar og 2 album af Velling kald, som befalet af kong Frederik III den 13. september 1651 og bekræftet af kong Christian VI den 29.6.1741.
Der hører ikke mensalgods til kaldet.
Præsten holder fredagsprædiken fra Mikkels dag til fastelavn og får 8 ørte rug herfor der erlægges af
Krogsgård 1½ ort
Niels Pedersens gård i Kirkeby, nu Jens Mortensens 3 ort
Jens Justesens gård i Kovstrup 1 ort
Christen Astrup i Astrup 2 ort
Anders Thomsens i Klaptoft, nu Morten Andersens ½ ort.
Da disse steder tidligere har været næsten øde eller i meget slet forfatning, sluttede min formand Hr. Reutze en kontrakt med kancelliråd Heldvad, der i stedet betalte 6 rigsdaler og 4 mark per år, men efter Vennergårds salg 1756 ophævede den ny ejer kontrakten og Vennergårds ejer opkrævede de 8 ørte eller 10 tønder byg af de nævnte steder, som så bliver leveret til præsten.

Kaldets byrder og besværligheder:
1) En meget slet græsning, der består af nogle magre og sure kær og moser.
2) Ingen tørvegrøft, så alt ildebrændsel skal hentes hos fremmede med 2-3 mils kørsel.
3) Selv om kaldet er det ringeste i herredet, så gives dog mere gæsteri til Rysensten end noget andet kald gør, nemlig 2 rigsdaler og 1 mark.
4) Pension
a til enken madame Reutze indtil hendes død 16. april 1753
b til præsteenken provstinde Hornemann indtil hendes død 9. januar 1766:
1 tønde 1 skæppe og 2¾ fjerdingkar rug, 1 tønde 7 skæpper og 3¾ fjerdingkar byg samt penge 5 rigsdaler og 14 5/8 mark.
Der penseres hvert år af det tillagte degnebolig-jord til Ribe skole 2 tønder byg, der betales med penge efter kapitelstaksten til rektor Hansen i Ribe.
Efter kongelig befaling af 1. februar 1690 betaler kirkeejeren årligt til præsten 6 ørte byg og 4 tønder byg.
Rybjerg, som den anden privilegerede sædegård i sognet, betaler årligt 2 tønder rug og 2 tønder byg som tiende fra hovedgårdens underlagte bøndergods, men de 3 sidste præster har ikke modtaget noget.

D Sognet
Sognets hartkorn er 146 tønder 3 skæpper og 3 fjerdingkar, hvoraf præsten årligt betaler 3 skilling til consumptions- familie og folkeskat og 1 rigsdaler af stalden, i alt: 5 rigsdaler 3 mark og 8 skilling.
Velling sogn består af 8 små byer som anført under kirken og her specificeret:
Nørby, hvori Vennergård ligger
Vester Venner
disse to byer ligger i Bølling herred.
Venner å er skel mellem Bølling og Hind herreder.
Kirkeby, hvori kirken ligger
Astrup, hvori præstegården og Rybjerg ligger
Kovstrup
Vesttarp
Klaptoft
Heboltoft.
Sognets navn Velling kan muligvis stamme fra, at man der i sognet avler en stor del vår-rug, der kaldes Vårling eller Valling, og forandret til Velling.
Sognets fattige er i året 1766:
1) Niels Birks tåbelige datter
2 Niels Vibe og hustru
3) Anders Søndergaards enke i Heboltoft
4) Jørgen Jensen og Christoffer Jensen
5) Kirsten Thomaskone
6) Mette Lauridsdatter
7) Morten Sortdrøbels mor
8) Jens Madsens 2 børn i Klaptoft til deres underhold og skolegang
9) Christen Sivertsens 3 børn ligeså.
Alles ydelser er angivet.

Vennergård, en koplet herregård.
Gårdens takst er 63 tønder 2 skæpper 1 fjerdingkar og 1 album.
Underliggende bøndergods er 202 tønder 5 skæpper og 1 album,
hertil lægges:
Konge korn- og kvægtiende 19 tønder
Kirke korn- og kvægtiende 35 tønder 1 skæppe 2 fjerdingkar og 2 album
tilsammen 320 tønder 1 skæppe og 1 album.

Den første ejer der kendes er Christen Fastie, der døde på Vennergård 22. oktober 1551 efter epitafiets udsagn.
Thomas Fastie og frue Christence Bryskes våben 1608 er malede på tavlen i kirken, men man ved ikke, om de har boet på Vennergård.

Den anden ejer har, så vidt man ved, været ritmester Anders Lange af slægten Lange og Schram på Brejninggård og Dejbjerglund. Anders Langes sørgefane hang i kirken, da jeg ankom, men er nu taget ned, da den var helt mørnet. Relikvierne af denne fane står endnu i koret.

Den tredje ejer var Henning Meyercrone, der var ridder, etatsråd, stiftsbefalingsmand over Ålborg stift og amtmand over Ålborghus samt Envoi extraordinaire (Gesandt) hos kongen af Frankrig. Han modtog skøde 1. juli 1693 fra kong Christian den V, der kompletterede gården. Den blev solgt af hans enke til

Den fjerde ejer Lars Pedersen Heldvad i Ringkøbing, født i Hellevad præstegård i Holsten og skal være gift med en Regelsen, uden tvivl fra Lolland. Deres våbner findes i kirken.

Den femte ejer var Nikolaj Heldvad, virkelig kammerråd, der en kort tid har været ejer af Rækkergård i Hanning sogn, gift med Anne Kirstine Fridsch, datter af Mads Pedersen Fridsch, storkøbmand og borgmester i Ribe. Han døde 16.1.1756.

Den sjette ejer var Niels Lillelund til Rybjerg, søn af Peder Madsen Lillelund, (se under Rybjerg). Han var altså ejer af begge gårde fra august 1756 til 1. maj 1758, da han solgte begge gårde til sin fætter

Den syvende ejer, som var Thomas Lund, hvis forældre har ejet Slumstrup i Sædding sogn, som etatsråd Albertin nu bebor. Man ved ikke noget om hans familie. Gårdene blev solgt maj 1760 til

Den ottende ejer som var oberstløjtnant Rosenvinge, søn af [Jens Villumsen Rosenvinge] i Fuglevig præstegård [i Vissenbjerg sogn] på Fyn, gift med en datter af oberstløjtnant Gersdorff til Kærsgård på Fyn, der nu bor på Frøstrup i Lunde sogn. Gårdene blev solgt til

Den niende ejer, som var hofjunker Sehested, søn af oberstløjtnant Sehested på Fyn. Hofjunkeren havde tidligere ejet Timgård, der har været i slægtens eje, men solgte Timgård til Frands Linde til Pallisbjerg og købte Billesbølle på Fyn og efter salg tog han til Nyborg hos sin stedfar admiral Wessel, der endnu lever, flyttede til Fredericia og kom så til Vennergård og Rybjerg maj 1762.
Han blev gift med Edel Margrethe Gersdorff, datter af oberstløjtnant Gersdorff, ejer af Ribe Kærgård, hvor hans enke endnu lever. 1763 blev begge gårde solgt til

Den tiende ejer, som er den nuværende ejer Mathias Opitius, søn af Andreas Frederik Opitius, der først var skriverkarl i Kancelliet, derefter forvalter på Jungshoved på Sjælland, og så forvalter på Rysensten. Han blev gift i oktober 1709 med Magdalene Madsdatter, enke efter Peder [Nielsen] Vejrum, præst i [Hove sogn] i Vandfuld herred, derefter forpagtede han sædegården Damsgård ved Lemvig, ejede Lydumgård ved Varde i 16 år, kom han til sædegården Skibstedgård i Ydby sogn i Thy i 8 år, købte herregården Lergrav i Avlum sogn, hvor han døde 30. december 1745.
Sønnen Mathias Opitius er født på Lydumgård 21. marts 1724, blev sat i 5 lektie i Viborg latinskole og derefter på Akademiet i København. Han blev gift 4. marts 1751 med Gertrud Kirstine Grøn, datter af Andreas Hansen, farver i Holstebro. Han solgte Lergrav 1758 til Conrad Lundsgaard og flyttede til Holstebro, hvor hans første hustru døde 18. marts 1762. I dette ægteskab var der en søn Andreas Frederik Opitius. Han købte Vennergård og Rybjerg ved Sankt Hans tide 1763, og kom i andet ægteskab med ældste datter af oberauditør Seidelin ved mikkelsdags tider i 1764. Med hende fik han 2 døtre, hvoraf den ene døde 20 juli 1766. Opitius familie stammer fra en rådmand i Buntslau i Schlesien omkring 1629 eller noget derefter, som far til Martin Opitz von Roberfeldt, der hædrede sin far i et bryllupsvers trykt i hans tyske poemata side 274.

Rybjerg, er tidligere blev kaldt Rydeberg eller Rydeborg. Dens takst er 17 tønder 2 skæpper og 2 fjerdingkar.
Bøndergodset er 82 tønder 2 skæpper 1 fjerdingkar og 1½ album.

Gården har tilhørt Kannikerne og Kapitlet i Ribe men blev mageskiftet 1543 med Iver Juul til Astrup, efter stadfæstelse af kong Christian i et såkaldt låsebrev 1540, hvoraf slutningen gengives lige som selve mageskiftebrevet.
Et låsebrev eller stadfæstelsesbrev på et sandemands toug angående skilsmisse mellem Rybjerg, Kovstrup, Astrup og Kirkeby udgivet af kong Frederik den II den 12. oktober 1575.
Det meddeles at frue Mette Munch til Stubbergård har været ejer af Rybjerg, men kilder mangler.
Af de to stole ses Rosenkrantz og Maren Juels våbner, hvorfor man mener, at de var ejere af Rybjerg på den tid, hvad inskriptionen på altertavlen bekræfter.
Amtmand Kaas har ejet Rybjerg og anlagt en smuk have med mange frugttræer. I herredet var der kun smukke haver på Rybjerg og på Åbjerg, ejet af brorsønnen major Kaas, søn af admiral Kaas, der er bror til kommandør Kaas.
Skøde af 26. maj 1728, hvor kommandør Hans Kaas, søn af amtmand Kaas sælger til Peder Madsen Lillelund, den tidligere forpagter på Lundenæs.
Efter ham ejet af dennes søn Mads Pedersen Lillelund, men han solgte den til sin yngste bror Niels Pedersen Lillelund, der også var ejer af Landting og Nygård i Ejsing sogn og som også købte Vennergård 1656.
Mads Pedersen Lillelund købte i stedet Sindinggård i Sinding sogn

Sognets bønder har heste køer, stude, svin og får, der kan afsættes til Holsten, Sjælland og Thy, hvor der har været en del kvægsygdom, som Velling er blevet forskånet for.
Der dyrkes vinter- og vårrug, byg, havre samt ærter, der kan sælges i Ringkøbing.
Desuden avles boghvede, hamp til sække, hør, vikke, hestebønne og kartofler.
På præstegårdens agerjord avles korn i 4 år og jorden hviler kun i 2 år.
I Venner å fiskes gedder og skaller.
I fjorden fanges ål, flynder, tæder, skulder, sild, makrel, horngæver, krabber og østers.
Østersbanken, der ejes af Rysensten, bortforpagtes.
Hvis fjorden er isfri, er der en del svaner om vinteren.
Der er ingen mineraler, men der er noget ler, der er så kalkholdigt, at det kan bruges til at overglatte eller kline lertavlerne på husene i stedet for kalk. Desuden findes noget gult ler, både noget fedt og noget magert, som måtte kunne bruges til et godt teglbrænderi, men det forbydes på grund af mangel på ildebrændsel, som man skal hente 2-3- mil borte.
I sognet er der intet mærkværdigt undtagen en stor høj mod nord, der kaldes Volshøj, hvorfra man i dunkelt vejr kan se 15 kirker og i godt vejr 18 eller flere.
Til sidst kan meddeles at den største del af sognet hører under Vennergård, det øvrige til Rybjerg.
Heboltoft, en lille by med 3 beboere og en husmand hører til Voldbjerg i Hee sogn, der ejes af greve Rantzau på Fyn.
De to enestegårde
Tranmose med 7 tønder 2 skæpper 2 fjerdingkar og 2 album tilhører Sr. Rindum i Ringkøbing og er inkorporeret under Holmgård i Lem sogn
Meldgård med 3 tønder 5 skæpper 1 fjerdingkar og 2 album bebos af Niels Andersen Elkjær.

Bilag
Litra A
Et brev til præsten Christoffer Frausing fra Hr. Colding på Holmgård af 9. februar 1766.

Litra B
Fundats for et enkesæde i Velling oprettet af Bodil Lylow, enke efter Henrik Reutze, præst i Velling, konfirmeret af kong Christian VI den 17.juli 1755.

Litra C
Skøde underskrevet Leding den 5. april 1707
fra Rudolf Boldevin
til Henning Meyercrone til Vennergård i Velling sogn
på Jus Patronatus for Velling sogn.
Læst på Viborg landsting den 15. april 1707. no.50.

Litra D
Skøde underskrevet Lundbæk den 28. juni 1720
fra Ove Henrik Juul, friherre til Rysensten
til Lars Pedersen Heldvad, amtsforvalter over Lundenæs og Bøvling amter
på konge korn- og kvægtiende i Velling sogn.
Læst på Viborg landsting den 21. august 1720. no.7.

Litra E
Skøde underskrevet København den 1. juli 1693
fra kong Christian den V
til Henning Meyercrone
på hovedgården Vennergård i Velling sogn,
hvori nævnes alle bønder og deres landgilde

Litra F
Kaldsbrev fra Niels Heldvad til Vennergård
til hans svoger Christoffer Frausing
om at være præst i Velling
Underskrevet Vennergård den 12. januar 1749

Litra G
Mageskiftebrev underskrevet Fredagen efter Mariæ visitatio MDXLIII (6.7.1543)
mellem
Kannikerne og Kapitlet i Ribe, der får gods i Nørhede og Glibstrup [i Lyne sogn] i Nørre Horne herred
og Iver Juel til Astrup, der får sædegården Rybjerg i Velling sogn.

---

Hjerm herred

[Borbjerg og Ryde sogne]    [Gørding, Vemb og Bur sogne]    [Hjerm, Gimsing og Venø sogne]   

[Mejrup sogn]    [Navr og Sir sogne]    [Vejrum sogn]    [Ølby sogn]   

---

Nogle slægtstavler.

---

Borbjerg og Ryde sogne

Borbjerg sogn

1 Præsterne
Fra kong Valdemar den 3's tid eller fra 1363 kendes præsterne dels fra nogle pergamentdokumenter og dels fra en præstetavle i Borbjerg kirke.

1 Hr. Peder Winther 1363
2 Hr Mads 1376
3 Hr. Thøger 1395
4 Hr. Niels Pedersen 1406, han var præst i 5 år og siden kannik i Viborg
5 Hr. Eske Madsen 1411, præst i 11 år og siden præst i Holstebro i 40 år
6 Hr. Christen Svendsen 1422, præst i 15 år og derefter præst i Hjerm og siden prior i Stubberkloster
7 Hr. Anders Thøgersen 1437, præst i 24 år og siden konventsbroder i Mariager Kloster
8 Hr. Christen Lauridsen 1462, præst i 28 år. Han havde en kapellan: Oluf Nielsen, der siden blev prior i Stubberkloster og er nok den, der har givet Borbjerg Holmgård med tilliggende sø til præstens bolig
9 Hr. Hans Knudsen 1490, præst i 25 år. I hans tid blev Holstebro lagt til Borbjerg kald, og han havde 2 kapellaner: Hr. Bertel Bloch og Hr. Peder Poulsen.

Efter reformationen har de evangeliske præster været:

1 Jens Enevoldsen 1515, præst i 38 år, født i Kviesgård her i sognet

2 Enevold Christensen1554, præst i 33 år, født i Trabjerg her i sognet

3 Niels Nielsen 1587, præst i 12 år, født i Hjerm præstegård

4 Claus Grummesen 1599, præst i 2 år, født i Gørding præstegård

5 Mogens Sørensen Buch 1601, præst i 46 år, født i Ølgod præstegård

6 Knud Poulsen Kolding, præst fra 1647 til 1680 i næsten 34 år, søn af Poul Poulsen, præst i Kolding, gift med Maren Andersdatter, født i Hjerm præstegård i 46 års ægteskab. Han døde 1680 i sin alders 66 år og ligger med sin hustru i præsterne åbne begravelse under altergulvet.
Han havde en langvarig proces om Holmgård sø, som han vandt, da han havde skøde fra Oluf Nielsen af Waaben, prior i Stubberkloster
Han fik 1662 trykt sin ligprædiken 1661 i Viborg domkirke over Malthe Sehested til Rydhave

7 Poul Knudsen, præst i 16 år, formandens søn gift med Susanne. De fik en datter Ida Marie, der blev gift med successor Peder Lyngby. Han ligger begravet i præsternes begravelse i kirken.
Han har skrevet i kirkebibelen mellem Esajas kapitel 53 og kapitel 54:

8 Peder Lyngby 1697, præst i 24 år, født på Helgenæs, gift første gang med Bodil Mikkelsdatter. Hun døde kort efter uden børn. Hans andet ægteskab i 12 år med Ida Marie, datter af formanden Poul Knudsen. Hun blev efter hans død gift med Christen Brasch, præst på Holmsland

9 Søren Seemann 1721, præst i 27 år, søn af amtsforvalter Seemann i Randers, kaldet af Frederik Sehesteds enke Birgitte Sehested til Rydhave og Villestrup, gift med Birthe Kirstine Seidelin, født i Sneptrup præstegård. Han døde i september 1748

10 Christen von Hielmcrone 1748, den nuværende præst, kaldet 24. september 1748 af Jens Sehested til Rydhave, søn af krigsråd Hans Adolf von Hielmcrone til Herningsholm og Marie Helene Sofie Lassen, der blev optaget i adelsstanden 19. august 1757. Deres tidligere tilnavn var Høeg. Han blev gift første gang 2. oktober 1750 med frøken Marie Elsebeth de Poulson, datter af Joachim de Poulson til Vår [i Farstrup sogn] og Karen Benzon, adlet af kong Frederik IV. Han blev gift anden gang 2. marts 1764 med Dorthea Cathrine Borreby, datter af Poul Borreby, præst i Gudum og Fabjerg og Gertrud Marie Pedersen, datter af kammerråd [Mads] Pedersen i Lemvig.
Han havde en personlig kapellan: Bertel Kjærulf, da den forrige kapellan blev forflyttet til Hjerm.

2 Kirken

Borbjerg kirke består af tilhugne kampesten, muligvis hentet på en nærliggemde høj Geibjerg. Det fortælles at bjergmanden, der boede i Borbjerg under kirkebyggeriet om natten flyttede alt der var opført over på Geibjerg, så de måtte flytte det tilbage om dagen. Det endte med en kontrakt med bjergmanden om, at han tillod kirken, og selv flyttede over i Geibjerg mod, at han fik den første og den sidste brud, der kom i Borbjerg kirke. Ved det første bryllup kom bjergmanden og drog af med bruden, så at brudgommen, der satte sig til modværge, kun beholdt brudekosten og hovedsmykket. Uanset historiens utroværdighed, så betyder den, at brude ikke benytter den almindelige indgang til kirken overfor Geilbjerg, men kører en omvej på en fjerdedel mil og går ind ad den vestlige indgang til kirkegården, for ikke at blive den sidste brud i Borbjerg kirke og dermed blive taget af bjergmanden.
Kirken består af kvadratisk tilhugne kampesten, den har et anseligt tårn med en god klokke og er blytækket. På nordsiden er der et våbenhus, et materialhus.
Kirkens alter er delvist forgyldt og med hvide alabaster-billeder, der forestiller den fra krøniken kendte Svend Felding, der før han afhugger hovedet af en kæmpe, der kun ville æde fruer og jomfruer, knæler og får kirkes velsignelse.
Der en prædikestol af bemalet træ og en døbefont , som er en udhulet rund sten, med et hul i bunden, så vandet straks løber ned i kirkegulvet.
På den nordre væg er et stort epitafium, delvis ægte forgyldt, opsat af Knud Poulsen Kolding til over 500 rdl, men det faldt ned en søndag lige efter at kirkegængerne var gået ud af kirken. Det blev slået i mange stykker lige som 4 kvindestole.
Desuden er der et epitafium for Knud Poulsens søn Anders Knudsen og et over forrige præst Mogens Sørensen og hans hustru, men bogstaver og årstal er næsten udgået af ælde.
Under altergulvet har præsterne en åben begravelse med en stor hoben egekister.

Kirkens nuværende ejer er oberstløjtnant Sehested til Rydhave, der også ejer jus vocandi. Hans farmor Margrethe Reedtz købte den af Peder Rodsteen til Elkær og Langholt den 16.marts 1689.

3 Kongetienden
tilhører major Klingenberg til Volstrup og Tanderup. Den gamle Christen Linde købte den af kronen i forrige sekel.

4 Sognet

Præstegården hedder Borbjerg Holmgård med 4 td 7 skp 2 fjk og 1 alb, der af Oluf Nielsen af Waaben, prior på Stubberkloster blev givet tillige med Holmgård sø efter et skøde Sankt Thomas dag 1500 mod at de afholder en messe for ham og hans familie hvert år til evig tid. Skødet citeres i sin helhed.
Tidligere blev der stanget en del ål i søen, men det satte en præst før Knud Poulsen en stopper for ved at lyse alle ål og alle der fangede dem i band. Derefter var det ikke muligt at fange ål i søen. Jeg selv prøvede for nogle år siden uden held, men nogle år efter er der en del ål i søen.
Skødet fra Frederik III på præstens fri ret til tørv og ildebrændsel på Borbjerg Øster Hede citeres også i sin helhed.

Borbjerg sogns hartkorn er
bøndergods 335 td 2 fjk og 2 alb
præstegården 4 td 7 skp 2 fjk og 1 alb
degnebolig 6 skp og 3 fjk
mølleskyld 10 td.
i alt 350 td 7 skp og 3 fjk.

Byer:
Hogager
Skave
Tinkerdal
Trabjerg, på dens jord skal herregården Søndergård have ligget
Borbjerg
Sønder Hvam
Nørre Hvam
Enestegårde og steder:
Abildholt
Hesselå
Store Hessel, der har været herregård i forne tider
Lille Hessel
Munksgård
Hede
Gren
Vandborg
Over Savstrup
Savstrup mølle
Store Hedegård
Lille Hedegård
Kyndestoft
Risum, har tidligere været herregård
Skølvad
Naldtoft
Nørre Fleng
Sønder Fleng
Buskdal
Borbjerg mølle
Brantbjerg
Nåe
Pugdal
Kvisgård, har tidligere heddet Kvistgård
Pajbjerg
Bisgård
Borbjerg Holmgård, tidligere herregård, nu præstegård
Over Kjeldsmark
Neder Kjeldsmark
Store Perregård
Lille Perregård
Brødbæk

Der er 18 fattige, hvis navne angives

5 Herregårde

Der er ingen herregård nu, men der har været 4 nemlig:
Søndergård i Trabjerg
Store Hessel
Borbjerg Holmgård og
Risum.
De har alle været små, men dog skattefrie, da de var beboet af adelige.

6 Antikviteter
ingen.

7 Sognets bedste næring

Der avles og sælges en del kreaturer, såvel heste, hornkvæg, svin og får, der sælges til Holstenere og andre.
Her dyrkes rug, byg og havre, der sælges til Ålborg, men jorden er også godt gødet og merglet. Dog er ikke alle jorde så gode; nogle er sure, og der vokser der katteskæg og hårkamp.
Der er fiskeri i Holmgård sø til præsten og i Borbjerg sø mølleren.
I de to søer fiskes brasen, gedder, aborrer, skaller og ål.

Ryde sogn

1 Præster

Samme præster som i Borbjerg, da Ryde er annekssogn.

2 Kirken

Kirken af almindelig vestjysk slags med tårn uden spir og med klokke i tårnet.
Kirken er renoveret for få år siden af ejeren med ny altertavle med Jesu fødsel i stalden, med skriftestol, døbefont og lukkede stole til hele menigheden, smukt malede med hvide og forgyldte lister og med bibelske stykker.

Kirkeejeren er Jens Sehested til Rydhave, der også har jus vocandi. Hans far Frederik Sehested fik skøde på kirken 10. juni 1720.

3 Kongetienden

tilhører von Bülow til Lundenæs hvis forfædre har købt den af kronen.

4 Sognet

Annekspræstegården er på 10 td 4 skp og 2 album
bøndergods 199 td og 2 alb
mølleskyld 7 td 3 skp og 2 fjk
Rydhave hovedgårds takst 54 td 1 fjk og 1 alb, men heraf ligger 16 td i Sahl sogn
Rydhave mølles mølleskyld 3 td 1 skp og 2 fjk
I alt 247 td 5 skp og 2 fjk.

Byer:
Stendis
Felde
Kirkeby
Rovt
Enestegårde og steder:
Kærbygård, som er anneksgården
Hvolbæk
Rydelund
Store Ryde mølle
Nygård
Sønderskov
Jetskov
Ligård
Over Bøge
Neder Bøge
Lille Ryde mølle
Gadehuse
Vejsgård
Kojborg
Ulstrup
Hyldgård, der også kaldes Skovgård
Store og Lille Ulsø
Sønder og Nørre Østerskov
Nørskov
Vestergård i Bjert, resten af Bjert ligger i Sahl sogn
Rydhave, herregård

Den skov, der har været i sognet, blev opbrændt af polakkerne.

Margrethe Reedtz, enke efter Malthe Sehested til Rydhave gav skolen med fundats af 22. marts 1684, der citeres her.

5 Herregårde

Rydhave

Bøndergodset ligger i Ryde, Borbjerg, Handbjerg og Sahl sogne.

Den nuværende ejer er Jens Sehested, der arvede den efter sin far Frederik Sehested, der arvede den efter sin far Malthe Sehested, der var bror til statholder Hannibal Sehested. Familiens stamtavle er trykt i Hofmanns fundationer.
Ladegården nedbrændte for 30 år siden. Man mener at branden var påsat, men bevis manglede. Nuværende ejers mor Birgitte Sehested opførte 3 længer i mursten og tømmerværk bygget sammen med Borggården, der har et rundt tårn med spir, så de udgør et kvadrat. Der er en meget smuk have.
En adelig jomfru skal være indemuret med et lys og et brød, da hun havde ladet sig besvangre af en domestique og en anden adelig jomfru, skal være halshugget for enden af broen mellem ladegården og borggården for fødsel i dølgsmål og barnemord.

Der er 7 navngivne fattige i sognet.

6 Antikviteter
Ingen.

7 Sognets bedste næring

som i Borbjerg.

Underskrevet Borbjerg Holmgård 25. marts 1766 af C. von Hielmcrone.

---

Gørding, Vemb og Bur sogne

1 Præsterne

1 Peder Jensen Vestervig

2 Simon Pedersen Lemvig

3 Laurids Hansen Ribe

4 Bertel Jensen Kolding

5 Søren Sørensen Mariager

6 Christen Pedersen Gørding

7 Niels Hansen Stauning

8 Claus Mathiassen Bang, døde 46 år gammel

9 Søren Pedersen Stauning, kaldet af kongen 1704, søn af Hr. Peder, præst i Stavning, gift med en datter af Knud Lang, prokurator i Lemvig. De fik 5 sønner og 2 døtre, Den ene var gift med Hr Kappelen, præst i Møborg. Han døde 1754.

10 Jens Bering, kaldet 1754 af Friedenreich til Palstrup. Forflyttet til Skjern.

11 Hans Lauridsen Grønlund, den nuværende præst er født i Hammershøj 19. januar 1732, søn af Laurids Pedersen Grønlund og Maren Nielsdatter, student Viborg 1752, kaldet 1761 af Friedenreich til Palstrup, gift 5. november 1762 med Else Johanne, datter af Hans Gjesten, præst i Sevel.

2 Kirkerne

Gørding kirke med 11 td hartkorn har haft et tårn, men har det ikke mere. Den er tækket med bly, der er fornyet for 4 år siden. Den har en lille klokke, der før har været brugt på Pallisbjerg.
På alteret står:
Der en jomfru er frugtsommelig og føde en søn Es. 7.14.

Under et billede af Kristus på korset står dette vers:
Mit syndigt hjerte smelter hen
når jeg her fæster øje på min korsfæstet sjæleven
som døden ville døje.

Under et bille af Josef står:
Josef Davids søn, frygt dig ikke at annamme din hustru Maria. Math. Cap. 1 v. 12.

Der er kalk og disk og en mindre kalk til sygeberedning, alle af sølv, givet af Hr. Søren Stauning 1731, alterklædet er af rødt stof, også givet af Hr Søren Stauning, alterdug og messeskjorte er af kramlærred, messehagelen er af plys, der i forne tider har været rød.
Døbefonten af kampesten har ingen inskription.
På prædikestolen står:
Herre dit navn skal være her til at høre den bøn som din tjener beder på dette sted.
Hører Herren, eders Guds røst, thi i sandhed har Herren sendt mig til eder at tale alle disse ord for eders ører.
Jeg gemmer dine ord i mit hjerte på det jeg skal ikke synde imod dig.
Her er Guds hus. Her er himmelens port.

Der er 10 mandfolkestole og 17 kvindestole, alle med 5 sæder i hver.
Kirkegården er indhegnet med et jorddige, for der er ingen sten i sognet.
Den nuværende kirkeejer af alle tre kirker er Christian Daniel Friedenreich til Palstrup [i Høbjerg sogn], der også har jus vocandi. Han fik den af sin svigerfar Frands Linde til Pallisbjerg [i Staby sogn], der havde købt den af kongen 10. juni 1720.

Vemb kirke med 9 td 7 skp og 2 2/5 alb
Kirken, der af kampesten og uden tårn, er tækket med bly. Der hænger en meget lille klokke i kirkens østre ende.
På alterets nordfløj står de 10 bud, på mellemtavlen står både nadverens og dåbens indstiftelsesord og på den sydlige tavle står Fadervor
Herunder står: Jesu blod renser os af alle vore synder og nedenunder igen: Så elkste Gud verden etc.
Kalk og disk er af messing, alterklæde af rødt klæde, alterdug og messeskjorte af kramlærred, messehagel som i Gørding.
På prædikestolen står med slidte forgyldte bogstaver:
Tiden er fuldkommen og Guds rige er nær, beder og tro evangeliet. Det øvrige er ulæseligt.
På kronen over prædikestolen står:
Disse ord som jeg byder dig i dag, skal du bære på dit hjerte etc og Mennesket lever ikke alene af brød etc.
Der er 12 mandsstole og 15 kvindestole med 5 sæder i hver, alle umalede.

Bur kirke har 10 td hartkorn.
Kirken, der af kampesten og uden tårn, er tækket med bly. Der hænger en lille klokke i kirkens østre ende med ordene
Står op af døde og kommer for dommen.
På altertavlens sidefløje står de 12 apostle og på midterdelen ses Maria med barnet og Kristus der træder Satan under sine fødder.
Kalk og disk af sølv bærer et adeligt våben, men det vides ikke hvis.
Alterklæde af broget kartun, dug og messeskjorte af kramlærred, messehagel af gulbleg damask, der nok har været rød.
Døbefonten er som i Gørding, men overkalket.
På prædikestolen står oventil: Råb af struben og spar ikke etc og Om Kristus vidner alle profeter etc og forneden: Anno 1634 gjort af Bent Christensen.
Kirkegården er inddiget af et stengærde og der er 5 ligsten over folk, der har boet på Burgård.

3 Kongetienden
tilhører stamhuset Lundenæs og alle tre sogne er forpagtet af landsdommer Leth til Nørre Vosborg.

4 Sognene

Gørding sogn med 73 td 4 skp 2 fjk og 1 alb
grænser
mod øst til Vemb sogn
mod syd til Staby og en del af Ulfborg sogne
mod vest til Torsminde
mod nord til Nees og Møborg sogne.
Længden og bredden er begge ½ mil.

Torper:
Melby (Mellemby) med præstegården
Sønder Gørding
Slyk der ligger i Skodborg herred
Enestesteder:
Nørre Bundgård
Sønder Bundgård
Klavstrup
Mølbak
Sø
Hus:
Kringelberg.

Præstegården består af 4 gamle til dels brøstfældige længer. Præstegården blev indløst fra Børnehuset 19. oktober 1705.
Slyk å kan passeres over en spang eller gangtræ.
I forne tider lå der en stor lynghøj vest for gården Bjerre, men efter en storm er den skyllet helt væk og fjorden når nu så tæt på gården, at man måtte sejle til den.
Der er så lidt tørv og lyng, at man må købe det andre steder
I fjorden fanges en del flyndere, nogle få ørreder og skaller, samt af og til lidt laks, som Nørre- og Sønder Vosborg mener sig berettiget til.
Af dyr kun nogle få harer, som Nørre- og Sønder Vosborg har jagtret til.
Der er svaner, vildgæs og ænder, men kun på visse tider af året.
Der er en vadmelsskrædder, en vadmelsvæver og en tømrer.
Der er 113 personer over 12 år.
Der dør 3-4 personer om året og der fødes somme tider flere, somme tider færre.
Der er 2 fattige.
Der er en skole oprettet 15.maj 1741 og degnen er skoleholder.

Vemb sogn med 78 td 3 skp 1 fjk og 2 alb
grænser mod øst til Bur sogn
mod syd til Ulfborg sogn
mod vest til Gørding sogn og
mod nord til Møborg sogn.

Storåen løber syd for Vemb kirke. Landevejen fra Ringkøbing til Lemvig går over broen, der kaldes Skærmbro.
Nord for Vemb kirke er der en bro over Møborg å.

I sognet er der 2 byer:
Øster Vemb
Vesten Vemb.
Enlige steder:
Øster Sand
Vester Sand
Kirkegård
Sønder Hedegård
Mellem Hedegård
Nørre Hedegård
Vandløse eller Overdam.

I sognet er der harer og agerhøns.
Der er en smed og en tømrer.
I sognet er der 100 personer over 12 år.
Der fødes 4-5 personer om året og der dør lige så mange.
Den vestlige del af sognet søger Gørding skole og den østlige del søger Bur skole.

Bur sogn har 63 td 1 fjk og 2 alb og grænser
mod øst til Navr sogn
mod syd til Idum og Råsted sogne
mod vest til Vemb sogn og
mod nord til Møborg og Asp sogne.
Længden af sognet fra øst til vest er ¾ mil og bredden fra syd til nord er ½ mil.
Der ingen byer men består af 12 gårde.

I sognet er en vadmelsskrædder.
Der er 63 personer over 12 år.
Der fødes 3-4 personer om året og dør samme antal.
Der er en fattig i sognet.
Der er 10 høje i sognet, heraf: Fladshøj, Korshøj, Raborghøj, Tophøj, Grydehøj.
Der er skole efter fundats af 15. maj 1741, men intet skolehus. I stedet lejer ,man sig ind i en bondes stue.

Underskrevet Gørding præstegård 5. juni 1766 af Grønlund.

---

Hjerm, Gimsing og Venø sogne

Da præsten i sin embedstid allerede 3 gange har sendt indberetninger vedføjes først kopi af disse.

I
Kopi af indberetning efter kongelig befaling af 11. maj 1742:

Hjerm sogn har for 23 år siden fået oprettet en skole af Christen Linde til Volstrup, der døde før fundatsen var underskrevet. Arvingerne oprettede fundats af 30. maj 1732. Jens Christensen Damgaard og hustru Abelone Nielsdatter Juul, der begge lever her i sognet skænkede skolen en ejendom på Holstebro mark.
Gimsing sogn har af kancelliråd Moth til Kvistrup 2. oktober 1741 oprettet en skole i Gimsing sogn.
Underskrevet Hjerm præstegård 30. juli 1742

II
Generalmajor Thuras forlangte beretning, sendt gennem biskop Brorson den 22. maj 1754

Hjerm blev i Hvidtfelds krønike kaldt Heeborg sogn.
Kirken har et usædvanligt tårn uden spir.
Der er adskillige epitafier.

1 I koret over salig Hr. Axel Juul med flere slags sten og marmor, med inskription:
Det jordiske af det højædle og velb. ægtepar Hr. Axel Juul Iversen til Volstrup Kvistrup etc. og frue Lisbeth Friis til Assendrup hvile her uden for disse sten.
Hans far var højædle og velb. Hr. Iver Juul til Villestrup, Danmarks rigsråd og befalingsmand på Bøvling. Hans mor var højædle og velb. frue Ingeborg Parsberg til Tårupgård, gift 13. april 1734 med sin hustru, født Roskilde bispegård 14. november 1619, datter af rigsråd Christian Friis til Kragerup og Barbara With til Engestofte. De levede i ægteskab 34 år 7 måneder og 5 dage og fik 4 børn, hvoraf de to Barbara Juul og Drude Juul, døde som spæde. De 2 andre var Ingeborg Juul til Kvistrup gift med Thyge Below og Barbara Juul til Bjørnsholm gift med Niels Juul.
Han døde på Volstrup 18. november 1671, i sin alders 65 år 1 måned og 5 dage. Enken døde i Odense den 23. april 1677 i sin alders 57 år 5 måneder og 8 dage.
Axel Juul og Lisbeth Friis levede kristeligt og døde saligt 1678.

I sten er udhugget ekstrakt af kong Christian den femtes brev om begravelse af Axel Juul og hans arvinger i koret. dateret 29. oktober 1673.

Disse begravelser er under altergulvet:
2 Mogens Munchs epitafium med hans og frues våben hvorpå der står:
Her ligger begraven ærlig og velbyrdig mand Mogens Munch til Volstrup med 6 sine børn, som er Mathias og 2 sønner der alle hede Hertvig og 2 døtre Anne og Magdalene. Anno Domini MDLVIII, den 3 dag december døde han. Gud nåde dem alle.

3 Oluf Munch til Volstrup og frue, der er udhugne i sten i legemsstørrelse og herunder står:
Her ligger begraven ærlig og velbyrdig mand, salig Oluf Munch til Volstrup, salig Mogens Munchs søn, med sin kære hustru frue Drude Rantzau, salig Kaj Rantzaus datter, som kom af Lonte Holst, og døde salig Oluf Munch år 1568 Sankt Cathrine dag. Gud give ham en glædelig opstandelse med alle kristne sjæle, og levede hans hustru efter ham i 37 år og døde den 28. januar 1606 og havde de 12 børn sammen: 6 sønner og 6 døtre. Gud unde dem alle af denne verden en salig afgang og en glædelig opstandelse.

4 Christen Linde junior til Volstrup. Over indgangen som er ud til kirkegården er der en sten med denne inskription:
Anno 1707 er i Jesu navn denne begravelse med dør fuldfærdiget af Christen Linde og Ellen Marie von Oblitz, ejer af Volstrupgård med jus til Hjerm kirke, som denne hele korskirke for sig og sine indtagen, ihvorved herefter enten gård eller jus vorde ejende. De da ej må ellen kan os den fratage, såsom kirken har deres forrige stolestade oven på begravelsen med dets murhvælving, tavle og dør er fuldfærdigede, da stedse bør mainteneres og kan vedligeholde. Så skal efter min hustrus og min død exerperes Sønder Skovgård med alt mere gods jeg nu på Venø land eje, bestående i hartkorn 14 td 4 skp og 1 alb, hvilke ej efter vores død skal komme til nogen arv eller skifte imellem vore arvinger mens vorde da sequestreret og evindelig her til perpetueret. Fiskeriet til Volstrup u-prejudiceret, da under vor ældste søn Christen Lindes /: og om han dør, da den næstældste søn igen og ligeledes efter medens afkom er til på mandslinjen og når fattes, da på kvindelinjen at vedtage, altid ældste barn og barnebarn og descenter :/ opsyn dermed at have, må tages af fornævnte godses indkomme, ialt under dets ruin, og anvende om noget brøstfældig kommer da på fornævnte begravelse lade reparere og der udi lade holde ren hvad derfra af årlig indkommer, han eller kirken ej vedkommende alene rådig lade uddele til (det næste er udstreget og kan ikke tydes) lige på den visse dag hvert år, nemlig da jeg Christen Linde fra denne verden af Gud salig henkaldes. Og det så sandt og ret som de og efterkommere vises nåde fra Gud og vi samles må i Himmerig. Amen.
Christen Christensen Linde    Ellen Marie von Oblitz

Midt i kirken på den nordre væg hænger Anders Pedersen Stadils epitafium med denne indskrift:
Rom. 14
Enten vi leve eller vi dø, da er vi Herrens

Hæderlig Hr Anders Pedersen, sognepræst til Hjerm og Gimsing og provst i Hjerm herred blev født 1589, ordineret anno 1611, døde 25. maj 1659.
Hans kære hustru Ide Christensdatter gav ham 18 børn, 12 sønner og 6 døtre. Hun døde 15. september 1671.
2. Cor. 5.
Vi vide at dersom vort tabernakels jordiske hus blive nedbrudt, da have vi en bygning af Gud, et hus som er gjort uden hænder, evigt i himlen.

På den søndre kirkemur er der et epitafium af træ for Hr. Christen Pedersen, hvorpå der står:
Christen Pedersen, præst i Hjerm blev ordineret 1571, blev sat til provst 1591, døde 1611 og hviler herunder med 2 sine ægtefæller, som begge vandt en ærefuld opstandelse.

I tårnet er der begravelse bekostet af salig Hr. Henrik Jensen, præst i Hjerm og som nu tilhører hans arvinger. I tårnmuren er der en sten med denne inskription:
Her hviler i Herren
hæderlig og salig mand
Hr. Henrik Jensen
sognepræst til Hjerm kirke med annex.
Født i Viborg 1637, kaldet 1669, død 1689
i sit alders LII år og embeds XX år
så vel som
hans 3 hustruer
Magdalene Pedersdatter, død 1676
Cecil Linde, død i barselsseng 1679
Margrethe Reenberg, død 1724
som med hendes salig mand som lod
denne sten opsætte
hvor han selv på egen bekostning havde
ladet begravelsen forfærdige.
Luk. XII v. 37.
Salige er de tjenere som Herren finder vågne,
når han kommer.

Annekset er Gimsing, en lille kullet kirke, helt uden inskriptioner.

På Hjerm kirkes store klokke findes denne inskription:
Dum trahor audite
voco vos ad Gaudia vitæ
Anno 1703 haver jeg Christen Linde til Volstrup, Kærgårdsholm, Pallisbjerg etc. ladet denne klokke støbe i Hamborg til Hjerm kirke, Gud til ære og mennesker til opmuntring.
Christian Meyer me fecit Hamburgi

På den lille klokke, der er skænket af Lisbeth Friis, står der kun disse ord:
Hr. Abel Niels Anno MDVII

På Gimsing klokke står:
Venite adeste
giesen M. F.
1609

På Hjerm kirkes kalk og disk findes de Juulers og Friisers våben hvorunder der står:
Anno 1636 lod ærlige og velbyrdige Axel Juul til Volstrup og frue Lisbeth Friis denne deres sognekirke Hjerm kalk og disk med sølv forbedre og forgylde.
Joh. 1
Jesu Christi Guds søns blod rense os af alle synder

Gimsing kalk og disk.
Derpå er de Juulers og de Parsbergers våben med denne inskription:
Anno 1631 gav ærlige og velbyrdige frue Ingeborg Parsberg, salig Iver Juul til Villerup denne kalk og disk til Gimsing kirke

Lysestagerne i Hjerm har ingen inskription.

I Gimsing kirke findes 3 lysestager på alteret, hvoraf den mellemste er noget højere og større end de to andre og som siges at være givet af en jomfrus befrielse af mandsnød på Limfjorden. På alle disse lysestager findes et ukendt våben med disse bogstaver under: L.M.O    A.L.D.

II Hjerm sogn
er delt i 2 dele af Hjermgårds å. Der er disse byer og steder:
Hjerm Hede
Hjermgård
Sønder Hjerm
Volstrup
Skjettrup
Øster Avsum
Vester Avsum
Kvium

I Gimsing sogn er:
Gimsinghoved
Østerby
Struer med ladested for tømmer og jern-last fra Ålborg til Holstebro.

III
I Hjerm sogn er en skole oprettet af Christen Linde, der underholdes af noget gods på Venø
og i Gimsing sogn er en skole oprettet af Moth til Kvistrup, der underholdes af Kvistrup hovedgård.

IV
I Hjerm sogn ligger herregården Volstrup, der ejes og bebos af Ernst Friderich von Zytphen. Tidligere tilhørte den de Juuler og de Friiser.
I Gimsing sogn ligger Kvistrup der ejes af Christen Moth og har også tidligere tilhørt de Friiser.

Præsterne siden reformationen:

1 Mikkel Nielsen, ordineret 1529, død 1540

2 Niels Nielsen, ordineret 1540, død 1571

3 Christen Pedersen, ordineret 1571, provst 1591, død 1611

4 Anders Pedersen Stadil, ordineret 1611, provst 1648, død 1660

5 Knud Olufsen Ølby, blev fra kapellan forfremmet til præst 1660, død 1664

6 Clemen Rasmussen, ordineret 1664, død 1669

7 Henrik Jensen af Viborg, ordineret 1669, død 1689.
Første ægteskab med Magdalene Andersdatter, datter af Anders Pedersen Stadil , præst her på stedet, død 1676 uden børn. Andet ægteskab med Sidsel Linde, datter af Christen Linde, død i barselsseng 1679 og efterlod en søn Jens Jermiin, senere præst her. Gift tredje gang med Margrethe Reenberg, datter af Claus Reenberg, borgmester i Viborg. Hun blev gift med successor og døde selv 1724 i Viborg.

8 Mads Hessel, ordineret 1689, død 1700, gift med formandens enke, død uden børn. Efter spargement skal han være kommet fra Viborg.

9 Magister Jens Henriksen Jermiin, søn af præsten Henrik Jensen, ordineret 1700, blev provst, død 1742. Gift første gang med Øllegard Muus, datter af biskop Muus, først biskop i Ribe stift siden i Fyns stift. Hun døde 1707 og efterlod 2 børn: Henrik Jermiin, doctor medicinæ, der lever og bor på Venø, Helene Christine Jermiin, der var gift med Henrik Linde til Handbjerg Hovgård, døde 1762 og efterlod 2 børn: Jens Linde til Handbjerg Hovgård og Christen Linde. kaptajn ved infanteriet i det Oldenburgske regiment. Gift anden gang med Mette Cathrine Svane, datter af Thomas Svane, borgmester i Viborg. Hun døde 1746 og efterlod 2 børn: Thomas Just Jermiin, den nuværende præst og Øllegaard Marie Jermiin, gift første gang med Ernst Frederik von Zytphen til Volstrup og efterlod en datter Helvig Cathrine von Zytphen, enke efter Grib, præst i Rudkøbing på Langeland.

10 Thomas Just Jermiin, formandens søn, ordineret 1740, blev provst og er den nuværende præst, født Sankt Hans dag 1711, student 1729, og kandidat 1732. Kaldet af Frederik Zytphen til Volstrup. Provst 1742 til 1762, konsistorialråd 1746 og notabiliteret 1750. Første ægteskab 1742 med Magdalene Teilmann, datter af Christian Teilmann til Endrupholm, Nørholm og Skrumsager og amtmand over Lundenæs og Bøvling amter. Hun døde samme år i barselsseng og efterlod en datter Christine Marie Jermiin, der blev gift med Jens de Stiernhielm til Kabbel. Hun døde i barselsseng med en søn, der også døde.
Gift anden gang 1746 med Karen Poulsen, datter af Niels Poulsen til Gunderupgård. De fik 3 børn: Jens Jermiin, student nu på Københavns Universitet, Niels Jermiin og Gertrud Magdalene Jermiin.

Den eneste der har fået trykt bøger er min farfar Henrik Jensen:
1 der i Viborg domkirke 13.marts 1672 holdt en parentation over Axel Juul Iversen til Volstrup, trykt samme år i København
2 en ligprædiken 4.november 1684 over Tønne Juul til Tårupgård i Tårup sogn, holdt af præsten der Niels Olufsen Coccio (Koch), trykt i København 1685.

Der har altid været personlig kapellan i kaldet, blandt andet på grund af annekset Venø, der dog nu er et selvstændigt kald.
Følgende erindres:
1 Niels Snedstrup i 1723, der blev kapellan i Skive og sidst præst i Avlum, hvor han døde for få år siden
2 Niels Thimsen
3 Søren Lund
4 Søren Paludan, der blev dømt fra embedet på grund af beskyldninger fra en tjenestepige. Han fik dog oprejsning af kongen og blev præst i de Amerikanske øer [Sankt Croix]
5 Jeppe Højt, der døde i embedet
6 Niels Lange, der efter 7 år abdicerede i håb om et bedre kald på Sjælland
7 Søren Schandorph, en duelig mand, der nu er i embedet.

Efter rescript af 25. juli 1749 er Venø blevet et kald for sig selv med egen præst.

Kirkeejeren er Poul von Klingenberg med jus vocandi. Kirken har tilhørt Volstrup ejer siden skøde fra kong Frederik den 3.

3 Kongetienden
tilhører Avsumgård, som jeg ejer og min far ejede før mig.

4 Sognene

Hjerm sogn grænser
mod øst til Handbjerg sogn
mod syd til Borbjerg og Måbjerg sogne
mod vest til Vejrum og
mod nord til Gimsing sogn.

Fra øst til vest er der 1 lille mil og fra syd til nord er der ½ mil

Gimsing sogn grænser
mod øst og syd til Hjerm sogn
mod vest til Ølby og Vejrum
mod nord til Limfjorden.

Fra øst til vest er der ½ mil og fra syd til nord ½ mil.

Præstegården brændte 1731.

I Hjerm sogn er der 12 fattige og i Gimsing sogn 5.

5 Herregårde

I Hjerm sogn ligger Volstrup med
hovedgårds takst 58 td 2 skp 1 fjk og 2 alb
Volstrup mølleskyld 4 td 6 skp og 1 fjk
i alt 63 td 2 skp 3 fjk og 1 alb

Det underliggende bøndergods er 316 td 3 skp og 2/3 alb, der ligger i

Nuværende ejer er Poul von Klingenberg gift med tidligere nævnte Øllegaard Marie Jermiin, og før ham hans far Frederik von Klingenberg til Højris, søn af den Klingenberg, der er berømt for postvæsenets indretning i Danmark.

I Gimsing sogn ligger Kvistrup med
hovedgårdens takst 45 td 5 skp 3 fjk og 1 alb
mølleskyld 5 td 6 skp og 3 fjk
Skovskyld 1 skp og 1 alb.
I alt 51 td 5 skp 2 fjk og 2 alb.

Underliggende bøndergods 320 td 7 skp 2 fjk og 1½ alb der alle ligger i Lundenæs amt i:

Nuværende ejer og beboer er Christian von Moth, der blev nobiliteret i 1750, enkemand efter Anne Cathrine Trellund, datter af biskop Trellund i Viborg. De havde ingen børn. Han var søn af Søren Moth, købmand i Odense, der var søn af Poul Moth i Odense, der var søn af Petrus Moth, præst i Viöl og senere Poppenbül [i Ejdersted provsti].

6 Antikviteter
ingen

7 Sognets næring

Kvægopdræt og avl af byg og havre. Der kan til tider også fanges så mange ål, at de kan sælges.
Der findes ræve og harer og ved Limfjorden findes svaner, gæs og ænder.
Her er en grovsmed, en bondetømrer og en væver.
I Hjerm sogn er der 520 personer over 12 år og i Gimsing sogn er der 280.
I Hjerm sogn fødes og dør der 16-20 personer om året og i Gimsing sogn 12-16.

Underskrevet Avsumgård den 10. marts 1766 af Jermiin.

---

Mejrup sogn

1 Præsterne

1 Knud var præst i reformationstiden og antog den evangelisk-lutherske lære. Han døde 1559

2 Niels Eriksen Vinding, havde været skibspræst og var præst her i ca. 40 år. Han siges at have bygget præstegården hvor den nu er og bekostet alteret 1585. Han døde 1599

3 Christen Ferring, skal være bondesøn fra Ferring. Gift med Kirsten Nielsdatter, der døde 28. april 1673, 88 år gammel, måske formandens datter. Han var præst i 42 år. Det fortælles at en dag han var i heden at grave tørv, lod han sin spade ligge og rendte til Viborg latinskole, hvilket de ikke fik at vide før 4 år efter. Han døde 22. april 1641

4 Jacob Hansen Dufrich, gift med formandens datter Kirsten Christensdatter, der døde 18. september 1676, 66 år gammel. Han var præst i 26 år og døde 22. juni 1667, 59 år gammel

5 Jens Andersen Morsing blev præst i 1667 og var præst i ca. 38 år og provst de sidste 8 år. Første ægteskab med Maren Poulsdatter af Borbjerg præstegård. De havde 4 børn: Jacob Morsing, senere præst her, Anders Morsing, der døde, mens han gik i Odense latinskole som sine 2 brødre, Knud Morsing, døde som hører i Vejle og Anne Morsing, gift med Mads Leegaard, præst i Ferring. Andet ægteskab med Inger Laugesdatter, enke efter Jørgen Grydholt, birkedommer i Tvis Kloster birk i gården Grydholt i Tvis sogn. Han skal have bygget en åben muret begravelse i kirken, hvor han og hans første hustru er nedsat. 1690 udgav han en forklaring på præsterne i kaldet før ham, som nu findes i stiftskisten. Da de sidste svenske var i landet gemte han 4 tønder rug i en dobbelt gavl, som hans formand havde ladet bygge. Da svenskerne var på vej ud af landet betroede præsten det til en mand i Gammelby, men denne nåede at fortælle svenskerne det, så de vendte tilbage og tog det fra ham. Han døde 6. marts 1705

6 Frederik Christian Schnell, havde været skibspræst på Guinea, var præst her ca. 2 år, da han blev forflyttet til Thisted i Thy i 1707 eller begyndelsen af 1708

7 Jacob Morsing, var præst ca. 14 år og døde 28. april 1721. Gift med Elisabeth Loumann, præsteenke af Ørre præstegård og præstedatter af Omme sogn. Han havde 2 sønner: Jens Morsing, købmand i Horsens og Christen Morsing, der døde til skibs. Han døde 28. april 1721

8 Christen Buch, kaldet af Niels Ibsen, ejer af Mejrup birk, var præst ca. 17 år, da han blev kaldet 1738 til præst i Almind og Sjørslev. Han var præstesøn fra Avlum. Gift med Birgitte Andersdatter af Daugbjerg præstegård, enke efter Frands Jørgensen Holt, søn af omtalte Inger Laugesdatter. Han havde en søn Frands Mathias Buch, skriverkarl i Ålborg, der druknede i Limfjorden

9 Ole Saxtorph, var født i Nykøbing Falster af en tinstøber. Han havde været personlig kapellan 9 år på Sjælland, var præst her i 7 år og døde 6. maj 1745. Gift med Maren Hansdatter Sejer, præstedatter fra Sjælland, hvor han først var personlig kapellan. Hun døde en måned før sin mand af den i sognet grasserende sprinkler.
Han efterlod 7 børn: Magister Hans Christian Saxtorph, konrektor i Roskilde, Ole Saxtorph, fuldmægtig i Det kongelige Vajsenhus' boglade, Peder Saxtorph, først informator på vajsenhuset i København, nu præst i Såby og Kisserup på Sjælland på grevskabet Ledreborg, Christen Saxtorph, tinstøber i Roskilde, Mathias Saxtorph, stud. med. i København, Anne Margrethe Saxtorph gift med en urtekræmmer i København og Karen Saxtorph på Sjælland. Han døde 4.maj 1745

10 Den nuværende præst

Der er kun udgivet ét trykt skrift af en præst her:
Frederik Christian Schnell: Trifolium sacrum eller Kort og enfoldig forklaring over de tre første kapitler af første Mosebog hvorudi forestilles:
1 Vor uskyldigheds stand før syndefaldet
2 Vor elendigheds stand ved syndefaldet
3 Vor oprejsnings stand ved Christum.

2 Kirken

Efter sagnet skal kirken have heddet Mørup, da denne, Måbjerg og Møborg kirker skal være bygget af 3 møer, eller jomfruer, der skal være begravet på Mejrup kirkegård i en høj øst for kirken.

Den store klokke, der hænger højt i tårnet har to rækker bogstaver og tal:

Kirken af kvadersten er tækket med bly. Der er 3 vinduer på sydsiden og der er 3 vinduer på nordsiden og 1 i østenden, der alle er tilmurede med samme slags sten.
Tårnet er af kvadersten fra grunden og 6-7 alen op. Resten er af mursten. Det har også blytag og et vindue i vestenden.
Der er hvælvinger overalt i kirken og i tårnet.
Foruden altertavle, prædikestol og døbefont er der et trækrucifiks.
Altertavlen består af 3 dele.
På den første står: Fadervor og teksten Kald på mig i nød etc. Luk. 11
På den midterste står indstiftelsesordene med et korsbillede imellem. Over korsbilledet står: Således elskede Gud verden og årstallet 1585 og nedenunder står: Denne tavle lod Niels Eriksen Vinding, guds ords tjener, gøre og bekoste på kirkens vegne 1585.
På den tredje står dåbens sakramente.
På bagsiden [af sidefløjene]] står De ti Guds bud og Vor tros artikel.
Inde i skriftestolen står: Jeg skal være i Herrens hus altid og evindelig. Udenpå står: Jeg arme synder bekender mig for Gud og eder på hans vegne at jeg er etc.
På den ene lysestage står: Anne 1599 den 20. maj gav Peder Jepsen i Hornshøj denne lysestage til Mejrup kirke i den hellige trefoldigheds navn.
Nederst i kirken en tavle ved Blæsbjergs stol, som er ulæselig, men det siges at det skal være et epitafium over en herremand Frederik Gans, der boede i Blæsbjerg.

I altervæggen er indmuret en trætavle med denne inskription:
Vor Herres Jesu Christie blod rense og afto os af alle vore synder.

Herunder er et mandsportræt og herunder står:
Her hviler ærlig og vellærd mand Hr. Niels Eriksen, sognepræst til Mejrup sogn.
Gud give ham en ærefuld opstandelse.

I altergulvet ligger to trætavler.
På den ene står:
Herunder hviler salig Anne Christensdatter, født i Mejrup præstegård, som boede og døde i Gammelby den 23.februar 1636. Gud give hende en glædelig opstandelse og det evige liv. Amen. ætatis 31.

På den anden står:
Herunder hviler ærlig og gudfrygtig dannekone salig Abelone Frandsdatter som døde i Gammelby den 6. februar 1631. Gud give hende med alle tro kristne en glædelig opstandelse og efter døden det evige liv. Amen.

Øverst i kirkegulvet ligger to trætavler.
På den første står:
Herunder hviler i Herren salig hæderlig og vellærde mand Hr. Christen Christensen Ferring, forrige sognepræst i Mejrup, som døde den 22. april 1641.
Gud give ham en glædelig opstandelse.

På den anden står:
Herunder hviler i Herren ærlig gudfrygtig kvinde salig Kirsten Nielsdatter, som boede og døde i Mejrup præstegård den 22. april 1673.
Gud give hende med alle kristne en glædelig opstandelse. ætatis suæ 88 år.

Neden for ligger endnu 2 trætavler.
På den første står:
Herunder hviler ærlig og vellærde nu salige mand Hr. Jacob Hansen Dufrich, født i Vordingborg i Sjælland, forrige sognepræst i Mejrup, som døde den 22. juni 1667. Gud give ham en glædelig opstandelse på den yderste dag, ætatis suæ 59 år.

På den anden står:
Herunder hviler i Herren salig Kirsten Christensdatter, født i Mejrup præstegård, som og boede og døde der den 18. september 1676. Gud give hende med alle Guds udvalgte en glædelig opstandelse på den yderste dag. Hendes alders 66 år.

I kirkegulvet ligger en træramme med inskription:
Her ligger begravet salig Kirsten Nielsdatter, som døde den 13. december 1634 i sin alders år 91.

Aller nederst i kirkegulvet ligger nok en træramme med inskription:
Herunder hviler ærlig og velagte dannemand Peder Jepsen i Hornshøj, som døde den 10. april 1619.

Kirken blev solgt i kong Frederik den 4's tid med jus vocandi til Niels Ibsen, der ejede Tvis Kloster, som provst Hvas, præst i Felding og Tvis siden blev ejer af og som nu tilhører hans søn justitsråd Hvas på Tvis Kloster.

3 Kongetienden
tilhører Lundenæs, der har købt den af kronen.

4 Sognet

Præstegården med hartkorn: 4 td 6 skp og 2 fjk.
Laden blev omkastet af en storm 1749, men det var en tungere skæbne, at præsten blev nødt til at opbygge næsten hele præstegården fra ny af.

Sognets kontribuerende hartkorn er 177 td 6 skp 3 fjk og 2 alb.
Der er ingen byer i sognet men enlige torper:
Avsumgård ejer:
Hornshøj
Store Moseby
Lille Moseby
Stensgård
Nørre Skovgård
Kovind
Hattens
Kobberup
Lille Munktoft
Barslund
og nogle husmandssteder
Krogsdal ejer:
Blæsbjerg
Hindkær
Store Munktoft
Bladbjerg
Arlund
Vester Tovstrup
Brusen
og et hus ved kirken.
Lundenæs ejer:
Gammelby
Lille Tovstrup
Sønder Skovgård
Majgård
Gammelbyhus, et boel
Bramskovhus, et boel
Tvis Kloster ejer:
Birk
Kærgård
Agerbæk
Elkær
Bjerregård
Hessel
Kovsgård
og 5 små huse.
En selvejergård:
Store Tovstrup, der var beboet af en greve, der forlod gården i fjendernes tid og ikke vendte tilbage, hvorfor den stod øde i mange år.

I år er der 5 almisselemmer i sognet..

5 Herregårde
ingen.

6 Antikviteter

Ved Blæsbjerg er en stor udhuggen sten med bogstaverne F. G. for herremanden Frederik Gans, hvis epitafium ses i kirken.
Stenen er bygget ind i huset og da det skulle udbedres for nylig blev stenen taget ud og man så nu, hvad der stod på den anden side:

Af høje findes Kongenshøj og Tingshøj.

På præstegårdens grund er en høj, hvori der siges at være nedgravet en skat, der vil blive fundet, når kirken er forfalden.

7 Sognets bedste næring.

Der sælges heste, stude, køer og svin samt noget korn, mest byg og havre.

I Storåen fanges lidt gedder, skaller og stallinger og ved Martini tide også lidt ørreder, mens laks er meget sjælden.

Der findes noget hvid ler eller lime, der gøder jorden, hvis det lægges i et tyndt lag. Det er først blevet kendt for en snes år siden.

Underskrevet Mejrup præstegård 10. juni 1767 af J. Lønstrup

---

Navr og Sir sogne

1 Præsterne

I koret i Navr kirke var præsternes navne for en del år siden malet på væggen, men den nuværende ejer har ladet bekoste en præstetavle, hvor der står:

Esai: 52.7

Sognepræsterne til Navr og Sir siden reformationen

1 Hr Jens Lønborg, der boede i bispegården i Holstebro. (Om der er en sammenhæng med Lønborg sogn i Nør herred vides ikke. Degneembedet lå under Holstebro latinskole før reduktionen)

2 Hr. Jørgen Jensen, der succederede sin far

3 Hr. Christen Nielsen, født i Naur Kærgård

4 Hr. Eske Eliassen, præst i 38 år

5 Hr. Svend Andersen Soderup fra Sjælland, rektor i Varde, kaldet til sognepræst d. 24. juni 1667, præst i 26 år, død 1693, var gift med Mette Olufsdatter

6 Hr. Christen Berntsen Wedel, kaldet 14. februar 1693, født i Ribe, død 2. september 1730 i hans alders 67 år, var præst i 37½ år, var gift med formandens datter Margrethe Svendsdatter. Deres børn:
a Svend Wedel, præst i Sahl [i Ginding herred]
b Bernt Wedel, møller i Frøjk i Måbjerg sogn og substitut eller løbedegn her i sognet for Holstebro hører
c Laurids Wedel, død i sin ungdom
d Anne Margrethe gift med sin fars successor

7 Hr. Christian Reimer, født i Tønder, [dog ikke af provst Reimers slægt), kaldet til successor i den forrige præsts levetid 16. februar 1728 af Jens de Jermiin, død 14. februar 1749. Han fik ingen børn. Hans enke lever endnu

8 Hr. Christian Nislev, født 1717, hans far var rektor i Thisted. Han blev kaldet til personlig kapellan for Hjerm og Gimsing, og den 21. april 1749 kaldet hertil af kaptajn Zytphen, gift med Olivia Frederiksdatter Richard, datter af afdøde Richard til Tvis Kloster og halvsøster til nuværende ejer af Tvis Kloster justitsråd Hvas. De fik 5 børn: Dorthea, Frederik, Christoffer, Frands og Anne. Han døde 20. april 1763. Ligsten med ordinær inskription

9 Jens Windfeld, den nuværende præst, født 22. december 1726, søn af Jørgen Windfeld, der var søn af Anders Windfeld på Tanderup i Farup sogn og hans mor var Anne Bjørn, datter af Hr. Jens Bjørn, præst i Vodder og provst i Hviding herred, der var født i Ribe. Han blev student i Ribe 1744 og cand. theol. 1750. Kaldet til personlig kapellan i Varde 22. maj 1761 og kaldet hertil 1. juli 1763 af Thomas Just de Jermiin til Avsumgård, gift 25. maj 1764 med Marie Steffensen, datter af Peder Steffensen, forpagter på Lundenæs. Han har et barn, født den 6. marts 1765.

De første 6 præster er kaldet af kongen, som kirkeejer.

2 Kirken

Navr kirke

Kirken har et tårn og er blytækket overalt. Her er 2 messinglysestager med dato 11. oktober 1634, givet af Hr. Christen Nielsen, født her i sognet. Vokslys er hidindtil skænket af patronen. Kalk og disk af sølv uden inskription. Klokke med ulæselig inskription.
Koret har en hvælving mens der er fjæleloft i resten.
Der er en smukt malet skriftestol og dito degnestol.
Der er 17 mandstole og 17 kvindestole, hver med 4 pladser.

Dens hartkorn er 15 td 3 skp og 2 2/5 alb.
Kirkeejeren, der har jus vocandi, er Jens de Jermiin, købt af kongen 1720, og nu er ejeren hans søn Thomas Just de Jermiin.

Sir kirke

Kirken, der er kullet, er lille og tækket med bly.
Har kalk og disk af sølv uden inskription og messingstager, hvis lys skænkes af patronen.
Kirken med jus vocandi er købt af kongen.
Ejerne har været:
Christen de Linde til Volstrup, kaptajn Zytphen til Volstrup gift med Christen de Lindes datter, Thomas Just de Jermiin, der fik den for 6 år siden ved mageskifte.

3 Kongetienden
tilhører Lundenæs stamhus.

4 Sognet

Sognet grænser
mod øst til Måbjerg sogn
mod syd til Idum sogn
mod vest til Bur og Møborg sogne
mod nord til Asp, Vejrum og Sir.
Bredden er fra øst til vest er ½ mil
og fra syd til nord er ¾ mil.

Jorden hviler 5-6år.
Hedetørv og klyne sælges til Holstebro og Vosborg teglbrænderier og til Sir, Vejrum og Hjerm sogne.
Der er et par tømrere, skræddere og smede og en enkelt gørtler.
Bygningerne er af fyrretømmer, der er af dårlig kvalitet og tilmed dyrt og væggene er af ler.
I sognet er der omkring 190 personer over 12 år.
Der fødes omkring 8 om året og dør omkring 6.
Luften er god undtagen når der kommer havgus forår og efterår.

Degnen holder skole i en del af degneboligen. Skolen er oprettet 1741.

Præstegården har 5 td 3 skp og 2 alb og stuehuset er af brændte sten.
Jorden er skarp. Endnu er der tørv og klyne nok til ildebrændsel, men det er snart brugt op.
Præstegården brændte 2. juli 1734.

Navr sogn

har 107 td 7 skp og 3 fjk med følgende byer og torper:
Navr med følgende navngivne steder Mosegård Dalgård og Glattrup samt en mølle, i alt 8 steder
Navr Stortorp
Navr Lilletorp
Nederlund
Overlund
Gade
Hedehus
Falsig med 4 steder
Kærgård
Stabildal
Overgård
Krunderup med 4 steder
Vognstrup med 5 steder
Alstrup med 7 steder og nogle huse, heraf Bastrup og Offesgård

Sir sogn

70 td 3 skp 2 fjk og 1 alb

Store og Lille Bjerre
Store og Lille Støvl
Klogborg
Torager
Gundersborg
Pilegård
Lund
Bispegårds hus på Holstebro bispegårds grund
Ballegård
Østergård
Ødegård
Sirgård
Fiskgård
huset Gåseager
huset Løgen
huset Godrim
Giria
Kynde.

I Navr sogn er der 8 fattige, i Sir sogn 2.

Der er flere høje i sognet
Navr Krunderup eller fyrrebakke er en 30 alen høj lyngbegroet høj
Bolderhøj på Navr bys mark
Møgelhøj på Torp mark
Tater-højen på Vognstrup mark
Ringshøj på Alstrup mark
Lange Mette på Alstrup mark, hvori en jættekvinde skal være begravet
Der dyrkes mest rug, men også byg og havre.

Underskrevet Navr præstegård 20. april 1768 af J. Windfeld

---

Vejrum sogn

1 Præsterne

1 Christen Hvid, præst fra 1519, i 12 år

2 Peder Steffensen, præst fra 1531, i 20 år

3 Jens Hansen, præst fra 1551, i 21 år

4 Niels, Christensen, præst fra 1572, i 30 år

5 Christen N. Sonne, præst fra 1602, i 16 år

6 Magister Peder Lassen, præst fra 1618, i 24 år

7 Niels Poulsen, præst fra 1642, i 48 år,
født 1615 i Astrup præstegård, ordineret 1642, provst 1659, død 1690, gift første gang med Karen Pedersdatter Lime, der fødte ham 8 børn i 8 år og døde 1651, 25 år gammel. Gift anden gang 1652 med Ingeborg Frandsdatter Rosenberg, der døde 1689. Hun fik 8 børn. Frands Nielsen blev sin fars kapellan 1684 og døde 1689.
Epitafium over ham og hans anden hustru i koret over deres begravelse.

8 Peder Lauridsen, præst fra 1690, præst i 7 år,
gift første gang med formandens datter Sofie Nielsdatter, der døde i barselsseng med et dødfødt barn. Gift anden gang med Karen Sørensdatter, datter af Søren Anchersen, præst i Ringkøbing.

9 Magister Henrik Garbo, født i Bergen i Norge, kaldet 1697 af kong Christian den femte, var præst i 30 år og døde 1727. Først gift med Anne Cathrine Bruun. De fik 2 sønner: Rasmus Garbo, præst i Tikøb og Hornbæk på Sjælland og Ejler Garbo, der døde i udlandet. Gift anden gang med formandens enke Karen Sørensdatter. De fik en datter Anne Cathrine Garbo gift med Jean Lorents Breum, degn i Bork og Peder Severin Garbo, borgmester i Bergen i Norge.

10 Cort Bidsted, født 1695 i Them præstegård, kapellan i Viborg Sortebrødre 1722, hvor både kirken og hans eget hus blev lagt i aske ved den store ildebrand 1726. Kaldet af kong Frederik den fjerde 16 juni 1727 til præst her, hvor han døde 18. december 1729. Han var gift med Anne Poulsdatter, datter af Poul Hansen, købmand i Viborg. Han efterlod 3 døtre, heraf den ene gift med student Thue Holst, degn i Viborg Gråbrødre sogn.

11 Svend Christian Heide, født i Gødstrup præstegård 1695, søn af Mogens Heide, præst i Snejbjerg og Tjørring, kaldet 1730 af kong Frederik den fjerde, død 30. april 1748, gift med Karen Kjærulf, søster til Lukas Kjærulf, justitiarius i overretten i Norge, hun døde 8 dage før sin mand. De havde 3 børn: Mogens Heide i militærstanden i København, Lukas Heide, student, nu død og Maren Dorthea gift med Christen Holst, præst i Oddense og Otting i Salling.

12 Søren Listo, den nuværende præst, født 15. september 1714, kaldet 25. maj 1748 af Christian von Moth til Kvistrup,
søn af Mads Andersen Listo til Skaungård [i Vindum sogn], gift med Kirsten Hansdatter Krarup, født i Gårde [i Tistrup sogn].
Min farfar var Anders Madsen i List [i Ølgod sogn] gift med Elisabeth Hansdatter af Fruering præstegård.
Gift første gang 1. maj 1750 med Gertrud Marie Møller, død 28. februar 1754, datter af Jens Olufsen Møller, forpagter på Ulsund og Cathrine Elisabet Goldbæk. B:
1) Mads Listo
2) Cathrine Elisabeth Listo.
Gift anden gang 29. juli 1756 med Anne Friis, datter af Christen Friis til Lundgård og Johanne Kirstine Pandrup. B:
3) Christen Friis Listo
4) Gertrud Marie Listo
5) Johanne Kirstine Listo
6) Kirsten Listo
7) Christiane Listo.

[I Bjørn Sommer: Mads Andersen Listo til Skaungård i Vindum og hans nærmeste slægt. 2. udg. 2013, argumenteres for at Mads Andersen Listo til Skaungård var uægteskabelig søn af Anders Jensen (Møller) (-1689-1708-), forpagter på Vindum Overgård og Lisbeth Iversdatter (Listo) (ca 1654-1701)].

2 Kirken

Kirken, der i katolsk tid hed Sankt Andreas kirke, er af hugne kampesten med et højt tårn med spir og en kobbervindfløj, hvorpå der står C:M og A:C:J og 1736 for Christian Moth og Anne Cathrine Trellund.
Kirke og tårn er tækket med bly.
Bag alteret er der et sakristi.
Altertavlen har historiske sindbilleder af alabast, der formentlig fremstiller nogle martyrers lidelse og død. Altertavlen kan lukkes, og foran er et jernsprinkelværk med bogstaverne N:O:G og M:C:B, der er navnene på giverne: Niels Overgaard, forrige ejer af Kvistrup og Mette Cathrine Bugge. Under altergulet er en begravelse, der er lavet af præsten Niels Poulsen. I kordøren skildres Moses med loverns tavler på den ene side og Aron med røgelseskarret. Over kordøren står der et krucifiks. På den bjælke, der bærer det står:
Jeg ved mig intet til salighed uden Jesus Christus den korsfæstede.

På den nordre side i kordøren er Martin Luther med sin bibel afbildet i fuld størrelse og på den søndre side ses doktor Filip Melanchton.
På den nordre kirkemur hænger en præstetavle med præsternes navne siden reformationen.
Prædikestolen står ved nordmuren.
På muren over kvindstolene er et sirligt udført billedhuggerarbejde og lige ved siden af et billede af Kristus på korset med Maria ved den højre side og Johannes ved den venstre og ordene: Kvinde se det er din søn.
På sydmuren er ingen prydelse, men kun de store vinduer.
Nederst i kirken er et pulpitur, der for nyligt er repareret af kirkeejeren Christian von Moth til Kvistrup. Øverst ses hans og hans hustrus våben og på begge sider disse to vers:
Guds kirker noksom kan ej zires og beprydes
og for velgerninger fuldkommen tak udgydes.
Hans tempel er hans hus og boligs rette sted,
hvor engle tusind tak, vil fare op og ned.
Hvo derfor eget hus vil pryde og staffere
forglemme ikke må på Guds hus at spendere
hvad som til prydelse henhøre bør og kan;
alt dette må tilstås af kvinde og hver mand.
I slig betænkende er Vejrum kirke prydet med sit tilhørende,
dog æren Gud selv ydet.
En del er gjort af ny, som forhen ikke var
en del er sat i stand som gammel håndskrift bar
ved den venstre og nordre side i kirken.
Så kirkens ejer Moth med fordum Trellund kære
ej noget var for kønt, som de bør Gud forære.
Til kirkens prydelse og skolen glemmes ej
for unge folk som går på salighedens vej.
Måske at nogen vil sig undre som lade nøje se Vejrum kirke an
dog tindre uden føje.
Thi ingen ære er ej søgt ved disse ting
men pris og ære skal Gud gives trindt omkring.
O Gud, giv kirken fred, giv landet fred og glæde.
Giv fred i hver mands hus, din hjælp lad stå tilrede.
Lad skolen bære frugt, og kvæles alt ukrudt
Så lykkes dine ord og holdes dine bud.

Neden under er afbildet Salvator Mundi med kloden i sin hånd.
og på begge sider de tolv apostle med tegn, for hvad enhver til døden har lidt:
Sankt Peder med en nøglen og et kors vendt nedad
Sankt Andreas med et kors vendt opad
Sankt Filip med et afraget hovede
Sankt Bartholomæus med en sten og et sværd
Sankt Thomas med et spyd
Sankt Jacob den store med et sværd
Sankt Johannes viser med sin finger hen på Frelseren
Sankt Mattæus med en sten
Sankt Jacob den mindre med en hammer
Sankt Simon med et kors vendt opad
Sankt Judas Taddæus med en rodkølle
Sankt Paulus med en økse.

I tårnet er en begravelse med set jern-sprinkelværk for, som Rasmus Overgaard til Kvistrup har ladet indrette. På væggen er en sort sten med forgyldte bogstaver:
Vil du misundelige pløck med skære øjne skue
det rum hvor Overgaard og Bloch har deres sidste stue
Da vid kun at din hastighed for fage kaster øjet.
Thi kirken er for dette sted tilbørligen fornøjet.
Det krucifiks og jernværk, som kirken står til ære
derom et vidne fast og stærk for alle mand skal være,
hvorpå den fjerde Frederik som dannemand da tjente,
sit brev og segl nådelig de salig folk forlente.
Misund da ej i dette rum de matte ben sit leje
De bier efter Herrens dom, da de skal himlen eje.
Rasmus Nielsen Overgaard - Margrethe Pedersdatter Bloch

Det krucifiks og jernværk, der står over kordøren og foran alteret er forfærdiget af sønnen Niels Overgaard til Kvistrup.
De øverste stole tilhører Avsumgård og på begge sider er en stander med deres våben
På øverste mandfolkestol ses en hjelm med to horn og bogstaverne H:M:W
På den anden mandfolkestol ses to roser og bogstaverne H:F:W
På den øverste kvindestol ses tre små roser og over hjælmen en udbredt lilje og bogstaverne F:I:P:B og F:W
På den anden kvindestol ses et skaktavl og over hjælmen en udbredt lilje med bogstaverne F:I:P:B og M:W.

På klokken, der hænger i den nordre side af tårnet står der med munkebogstaver:

Uden for kirken på en sten i nordmuren er der udhugget et billede af en abe, der står på bagbenene med et stort hovede og med forbenene hængende langt ned. Det skal være kirkens vartegn.

Kirkens hartkorn er 47 td.
Kirken med jus vocandi blev solgt af kronen 1713 til Niels Overgaard til Kvistrup.
Den nuværende ejer er Balthazar Halse til Kvistrup gift med en søster af forrige ejer Christian von Moth, der døde 1766 og uden livsarvinger.

3 Kongetienden
tilhører Lundenæs.

4 Sognet

Sognet grænser
mod øst til Hjerm sogn
mod syd til Sir og Navr sogne
mod vest til Fovsing, Asp og Ølby sogne og
mod nord til Gimsing og Ølby sogne.

Præstegården har 12 td 7 skp 2 fjk og 2 alb og har noget mensalgods, nemlig i Vejrum sogn 2 gårde og et bol og i Sir sogn 2 bol.

Sognets kontribuerende hartkorn er 228 td 6 skp 3 fjk og 1 alb.
Der er omkring 300 personer over 12 år.
Der er 9 fattige i sognet.

Degnen, der bor midt i sognet, holder skole for hele sognet. Da degnen er henved 70 år gammel, holder hans søn skole for ham og fra november og 4 måneder frem er der tillige en skoleholder.
Der er bygget skolehus 1740 af von Moth som største lodsejer.

5 Herregårde

Avsumgård har så længe nogen kan huske hørt til Kvistrup.
Under Christian den femte ejedes den af Rasmus Nielsen Overgaard, og dernæst sønnen Niels Overgaard der 1709 solgte den til Jens Jermiin, der byggede ny hovedgård og kompletterede godset. Ved hans død 1742 overtog sønnen Thomas Just Jermiin, der fornyede bygningerne.
Thomas Just Jermiin, blev præst i Hjerm, Gimsing og Venø i 1739, provst 1742, nobiliteret 1750 og resignerede for svagheds skyld 1762. Han var gift med Karen Poulsen.
Han var søn af magister Jens Jermiin til Avsumgård, præst i Hjerm, Gimsing og Venø, gift med Mette Cathrine Svane, datter af Thomas Svane, borgmester i Viborg og Kirsten Svigtenberg.
Hans farfar var Henrik Jensen, præst i Hjerm, Gimsing og Venø, gift med Sidsel Linde, datter af Christen Linde til Volstrup, Pallisbjerg etc.
Hans fars farfar var Jens Henriksen Jermiin, købmand i Viborg, hvis far skal være kommet fra Tyskland.
Karen Poulsen var datter af Niels Poulsen til Gunderupgård og Gertrud Hofmann. Hendes farfar var Jens Poulsen til Sæbygård som omtalt i justitsråd Hofmanns tabel.
Den nuværende ejers børn er: Jens Jermiin, student ved akademiet i København, Niels Jermiin og Gertrud Magdalene Jermiin.

Det underliggende bøndergods er på 350 td hartkorn, der ligger i følgende steder:

6 Antikviteter
ingen

7 Sognets bedste næring

Kvægavl, der kan sælges. Kornavl af byg og havre, men næsten intet rug.
I sognet er hverken åer eller søer, så der er intet fiskeri.
Der findes noget hvid ler eller lime, der bruges til gødning.

Underskrevet Vejrum præstegård 12. juni 1766 af S. Listo.

---

Ølby, Asp og Fovsing sogne

På muren over kvindestolene er præsterækken siden reformationen malet på muren.

1 Christen Jensen, levede 1628

2 Christen Jensen, ordineret i Holstebro af Hr. Iver Munch 1534, død 1592 i hans alders 102 år, præst i 58 år

3 Christen Christensen, uden tvivl hans formands søn og sin fars kapellan, der levede 1556

4 Christen Jensen, også Christen Jensens kapellan, ordineret i Gjellerup af Poul Madsen 1568, døde 1605

5 Oluf Pedersen, præst i 28 år, døde 1633

6 Jens Mariager, ordineret 1634, døde 1637, præst i 3 år

7 Søren Sørensen, præst i 48 år

8 Hans Sørensen, sin fars kapellan i 8 år, præst i 3 år

9 Peder Rasmussen, provst i Hjerm herred og præst i Asp, som blev lagt til Ølby og Fovsing, hvor han er præst i 6 år og i Asp sogn     år

10 Jens Poscolan fra Sjælland, kaldet 19. maj 1694, ordineret 13 juli. Efter sigende blev han forflyttet til Sjælland og i hans sted kom Jacob Skive, der blev dømt fra kaldet og døde i København. Han var gift med Abigael Henningsdatter, der døde nogle år efter ham i Vester Ølby

11 Hans Mathias Lund, kaldet 1727 af mag. Jens Jermiin til Avsumgård som ejer af Asp kirke. Han var søn af Jørgen Lund i Viborg, kaptajn i landfolket, og senere oberstløjtnant og amtmand i Lundenæs og Bøvling amter og ejer af Lindtorp, hvor han boede og døde.
Han blev gift med Mette Helene Drachart, datter af Hr. Bjørn Drachart i Ulfborg. Hun døde et års tid før ham. Han døde april 1661. Desuden nævnes hans yngre bror Andreas Lund

12 Christen Krarup, kaldet 9. april 1661 af Christian von Moth til Kvistrup som ejer af Ølby kirke og er den nuværende præst, gift med formandens datter Dorthe Margrethe Lund.

2 Kirkerne

Alle adkomster og kirkebøger med mere er bortkommet i Jacob Skives tid.

Ølby kirke, der er af tilhuggede kvadre uden tårn, er tækket med bly og med en klokke hængende i vestenden. Våbenhuset på nordsiden er af bindingsværk og mursten og teglhængt.
Altertavlen af træ har nogle forgyldte lister og lidt billedhuggeri.
Kalk og disk af sølv. Alterklæde af drejlsdug og 2 messehageler, den nye af grønt fløjl med et kors i sølvtråd med blomster af guldtråd. På den ene side står B. H. der betyder Balthazar Halse, der er den nuværende kirkeejer og på den anden side står C. M. for hans hustru Christiane Moth, som har skænket den.
Døbefonten er af sten med et trælåg.
Der er 15 mandsstole og 15 kvindestole, alle med 5 sæder i hver.

På begge sider af præsterækken står der et vers:

På den ene side står:

Her på denne tællestok
står Guds egen præsteflok
Som har fød sin fårehjord
med det himmelsøde ord
og Guds evangelio
i den apostolisk tro
efter den lyksalig tid,
da Gud var os mild og blid,
som af vildsom vej og ørk
og af nattens mulm og mørk
lod os morgenrøden se
da fik paven spot og spe.

På den anden side står:

Doktor Luther var den mand
som oplyste vor forstand
ved Gudsordets kraft og magt
fried os fra pavens jagt,
dæmped al hans fabelsnak
af det giftig prakkerpak.
Lede os på vej at gå
hvor vi nåden kunne få,
derved som vi personers træk
pavens top fik fald og knæk.
Tak ske Gud som til os kom.
Trods nu paven ud af Rom
Gud os andre har udsendt
disse Zions præstemænd.

På en ligtavle på nordmuren er skildret en præst med sine 2 hustruer og 13 børn med disse bogstaver øverst:

Hr. Søren Sørensen, præst til Ølby og Fovsing, blev fød i Gørding præstegård 1606, ordineret 1637, døde 1685. Hans første hustru Maren Olufsdatter, levede med ham i 8 år, fødte ham en søn og en datter, døde 1645 i hendes alders 37 år, hviler i altergulvet og hans anden hustru Gertrud Pedersdatter Limb, som han befriede 1646. De avlede tilsammen 6 sønner og 5 døtre. Hun døde 1684. Gud give dem alle en ærefuld opstandelse.

På fødderne af lysestagerne står:
Anno 1695 er dette par lysestager givet til Ølby kirke af præsten Hr. Jens Poscolan og sognemændene.

Kirkegården er indhegnet af et stengærde.

Kirken er solgt af kong Frederik den fjerde med jus vocandi med skøde af 27. april 1700 til Niels Overgård til Kvistrup og har stedse tilhørt Kvistrups ejer.

Asp kirke er tækket med bly, har et lavt teglhængt tårn med klokken hængende i glamhullet på nordsiden. Våbenhuset på nordsiden er teglhængt.
Klokken er ganske ny og på den står:
König fecit viborg 1766

Der er to messehageler, hvor den nye kun bruges ved højtiderne. Den nye er af rødt fløjt med et sølvkrucifiks på ryggen.
Lidt neden for kordøren hænger en messinglysekrone til 6 lys, der bliver tændt på de store højtidsdage.
På muren over kordøren ned mod mandsstolene er malet med krone over:

På det røde alterklæde står syet med guldtråd

Bogstaverne betyder Ida Marie Borberg, salig hr. Henrik Brasch' stedmor og svigermor, /: da han og første kone var sammenbragte børn :/, der har givet dette alterklæde og den nye messehagel.

I koret er begravet sidste ejer af Asp kirker og af Lindtorp Jens Henrik Brasch. På stenen står:

Her under hviler, hvad som kunne dø
af den i livet
velædle Seig. Jens Henrik Brasch
til Lindtorp
som på Gravballe gård fik verdens lys i øje
12. marts 1707
og ved en salig død på sin gård Lindtorp d. 5. april 1760
i hans alders 54 år fik himlens pryd i eje.
Han var mod sine bønder en mageløs herremand
mod de fattige i Asp sogn en gavmild christen mand.
Imod venner og naboer en trofast dannemand
og mod sine hustruer en kærlig ægtemand
af hvilke den første
velædle Bodil Kirstine Lyngby
efter et kort ægteskab af nogle og 40 uger
indgik i den glade evighed, efterladende sig en datter.
Af det andet ægteskab
som kærligen fremdroges i 23 år
med hans nu efterlevende enke
velædle Anne Margrethe Grøn
til Lindtorp
har det ikke behaget Gud at velsigne
med nogen livsarving.
Vi ønske de døde en evighed i himlen
som de her har efterladt sig et dydefuldt navn på jorden.

Der er 17 mandsstole og 17 kvindestole med 5 sæder i hver.
Kirkegården er indhegnet af et stengærde.
Asp kirke er første gang købt af Christen Linde den ældre til Volstrup og lagt under Lindtorp, hvortil den siden har hørt.

Fovsing kirke er tækket med bly, har et lavt teglhængt tårn med klokken hængende i glamhullet på nordsiden.

På kormuren er malet:

På en trætavle ved opgangen til prædikestolen står:
Jens Andersen Dahl, Thomas Poulsen, kirkeværger den 1. juli 1704

Der er 13 mandsstole og 13 kvindestole med 3 sæder i hver.
Døbefont af sten med låg af messing.
Kirkegården er indhegnet af et stengærde.

Kirken er solgt af kong Frederik den fjerde 1719 til magister Jens Jermiin, der solgte til fæstebonden Christen Bjerg i Fovsing, der solgte til sin søn Niels Bjerg, der 1763 solgte til den nuværende ejer Thomas Just Jermiin til Avsumgård.

3 Kongetienden

Ølby og Asp kongetiende er solgt af kronen til Lundenæs, hvorunder endnu hører.
Fovsing kongetiende er solgt 1675 fra Lundenæs til Christen Linde købmand i Holstebro og ejer af Stenumgård, derefter sønnen Christian Linde til Bækmark, til sønnen Christen Linde til Engelsholm og senest ved skøde af 2. april 1755 til Thomas Just Jermiin til Avsumgård.

4 Sognene

Ølby præstegård har t 4 td hartkorn og er indløst af Børnehuset efter kvittering af 10. december 1734.

Asp præstegård har 5 td. Den er en fri præstegård, men er ikke indløst fra Børnehuset. Peder Rasmussen var først præst i Asp alene, men efter sognesammenlægningen flyttede han til Ølby, hvor præsterne har boet siden.

Anneksgården Fovsing Kirkegård har 3 td 4 skp og 1 fjk.

Ølby sogn grænser
mod sydøst til Vejrum
mod nordøst til Gimsing
mod nordvest til Resen, der skilles af en lille Vig af Limfjorden, der kaldes Kilen og
mod sydvest af Fovsing.
Sognets længde og bredde er begge en god fjerdingvej.

Ølby sogn har 2 byer:
Vester Ølby med præstegården og degneboligen samt Kærgårds mølle
Øster Ølby med Foldgård

Der er harer og ræve samt vildænder og agerhøns.
Der er tømrer, skrædder og væver, der arbejder for bønderne
Husene er med træbindingsværk og af ler og med stråtag.
Der er mellem 120 og 130 personer over 12 år og der både fødes og dør 6-7 personer om året.
Der er 2 fattige i sognet.
Der holdes skole i degnens hus. Den er oprettet 1741 og der holdes skole i november, december, januar og februar.

Asp sogn ligger
sydvest for Ølby og grænser
mod øst til Vejrum
mod syd til Navr
mod vest til Gudum og
mod nord til Fovsing

Længde og bredde er begge ½ mil.

Asp sogn har tre byer:
Linde
Østerby med Bastrup, Timling, Skræddergård og Lundsmark
Nørby med Lille Stadsbjerg
samt gården:
Birkild.

Der er 130-140 personer over 12 år.
Der er 5-6 fødte og samme antal døde om året.
Der er en skole oprettet 1741.
Der er 4 fattige i sognet.

Fovsing sogn grænser
mod øst til Ølby sogn
mod syd til Asp sogn
mod vest til Gudum sogn og
mod nord til Resen sogn.

I Fovsing er ingen byer, men disse steder:
Sejberg
Stadsberg
Vesterkær
Hundal
Nørre Prevejle
Fovsinggård
Pilgård
Røjberg
Buskbol
Hakhule
Krog
Hvolsgård
Skræddergård
Kirkegård, som er præstens anneksgård
Nauersgård
Skudborg
Bjerg
Dalgård
Bak.

Nordvest i sognet ligger mosen Englandsmosen, fordi man mener, at en engelsk konge er begravet i en nærliggende høj.
Der er harer og ræve samt agerhøns og deslige.
Der er smede, tømrere og vævere, der arbejder for bønderne.
Der er 3 fattige i sognet.
Der er en skole oprettet 1741. Skoleholderen beskikkes af Ulsund, som største lodsejer.

5 Herregårde

I Asp ligger den ukomplette sædegård Lindtorp, der har navn efter byen Linde der har 11 td 7 skp 2 fjk og 1 alb.
Den er først bygget 1700 af Christen Linde den ældre, dernæst ejet af hans svigersøn Niels Leth. Da han flyttede til Nørre Vosborg 1714, solgte han til amtmand Jørgen Lund, der 1732 solgte til Jens Henrik Brasch, søn af Christen Brasch, senere præst på Holmsland. Den bebos nu af hans enke Anne Margrethe Grøn, datter af Andreas Grøn, farver i Holstebro.

Bøndergodset ligger i:
Asp med 42 td
Naur sogn med 29 td
Fovsing sogn med 8 td.
I alt 80 td.

6 Antikviteter
ingen

7 Sognets bedste næring

består af kornavl og kvægopdræt.
I en lille vig af Limfjorden, der adskiller Ølby og Resen kan der fiskes ål, gedder, aborrer, skaller og helt med mere.
I Asp sogn opgraves en slags lime, der bruges til at lægge på jorden som gødning, men ikke samme gode hvide kridtholdig lime, som de har i Hjerm og Vejrum.

Underskrevet Ølby præstegård 30. maj 1766 af Christen Krarup.

---

Hviding herred

[Mandø sogn]    [Seem sogn]    [Vester Vedsted sogn]   

---

Mandø

Det gamle Mandø forsvandt i en stormflod 1558, som meddelt i Pont. An. 3 T. p 363 og af pastor Brasen, præst i Nordby på Fanø i et lille skrift.
På gammel Mandø skal der have stået en fyrreskov, der kaldtes Skøgum, der stadig kan udpeges ved stor ebbe, hvor man kan finde trærødder.
Der var 3 sogne. En halv mil sydvest for vores Mandø ligger en banke, der kaldes Koresand, hvor søfugle yngler i stort tal, og hvor der skal have været en by Kore.
Fire mil vest for vores Mandø ligger rester af byen Knoks.

Det nuværende Mandø

grænser
mod nord-nordvest til Fanø
mod øst til Vester Vedsted og
mod syd til Rømø.

Fra syd til nord er der ¼ mil
fra øst til vest er der et par stenkast

Der er en god mils vej til Vester Vedsted og der kan gås, rides eller køres over sandet og over Gammel Ribe Dyb, hvor der kun er ½ fod vand, når ebben om sommeren er størst, især når vinden er fra øst. Ebben falder 2 timer senere end ved Hamborg. Vejen over Dybet er afmærket med ris, der fornys hvert forår, da der kan være meget blødt andre steder over Dybet.

Beboerne købte Mandø 1741 af kongen med strand- og jagtrettigheder.
Havet æder lidt af den vestre og søndre side af øen, mens den vokser lidt på østsiden.

Der er kun en by Mandø By med 48 ildsteder og øen består af 9 td hartkorn.
Her dyrkes byg, bønner og lidt valing eller vårrug, mest byg.
Tidligere dyrkede man også stykket Gammel Mandø, da fiskefangsten var bedre og man kunne gøde med et læs kuller og hvilling-hoveder.
De fleste lever af fiskeri. Nogle rejser til Hamborg og Holland for at tage på hvalfiskefangst.
Der er 2-3 skippere.
Når fiskefangsten er forbi, sejler nogle omkring med deres fiskebåde og køber og sælger byg, havre eller brændsel eller fragter varer for andre.
Alt brændsel må købes på fastlandet og derfor tages kokasser også med.
Tidligt om foråret fanges Mandø-laks, der tørres usaltet og sælges, men det ligger næsten stille. Senere på foråret indtil midt i maj, fanger man kuller i garn på havet.
Indtil Sankt Hans fanges hvillinger og torsk på kroge. Nogle fanger al slags fisk i nogle garn, der kaldes kurre.
I efterhøst fanges bak-skulder ved tatten eller på kroge.
De fisk, de sælger i Haderslev, Flensborg, Åbenrå og Tønder og somme tider også i Slesvig og på Fyn, er kuller og hvillinger. Nogle af de fisk de sælger, er købt på Sønderho på Fanø.

Om efteråret og indtil isen kommer fanges vildænder, vildgæs og regnspover i garn, der opstilles mellem Mandø og Vester Vedsted på denne side af dybet.
Disse fugle spiser beboerne selv, men de salter dem og koger siden kål og suppe på dem.
Nogle bygger både og huse og nogle væver.
Husene er ganske små og består af tavl-mur.
Der er 140 personer over 12 år på øen.
Der fødes årligt 8 og dør 6.
Her er ikke noget skolehus, så skoleholderen får kost og logi hos folk, der har børn i skole.

Her er ingen muldvarpe eller giftige orme, ej heller tudser, frøer eller rotter.
Derimod er der mange mus.
Her er græs og hø til 50 køer eller flere, til 100-150 får og til 40 heste.

Kirken

Den første kirke er formentlig bygget 1570, nogle år efter at kirken på Gammel Mandø blev bortskyllet af en vandflod.
Anden gang 1639 som beskrevet i Pont. A.
og tredje gang 1727 opbygget helt fra grunden, bekostet af geheimeråd Gabel.
Kirken er af grundmur og kun 5 alen høj fra jorden til loftet og 28 alen lang våbenhuset iberegnet, der står i forlængelse af kirken.
Den er tækket med sten, har loft men intet tårn.
Klokken står under en træhat på kirkegården, hvorpå der står, at den er støbt i Hamborg, men årstallet er ulæseligt.
Alteret er af træ og meget meget gammelt med ringe maling.
Det er en fløjaltertavle med de 4 evangelister malet på vingerne og på selve tavlen er Kristus på korset og Maria og Johannes nedenunder.
Kalk, disk og oblathus er af sølv og på kalken hænger et lille sølvkrucifiks med bogstaverne HJESUS. Alterklædet er groft hjemmegjort lærred og et stykke skarlagen hænger på alterets sider og ender.
Der er en temmelig stor stenfont med messinglåg med billede af Josva og Kaleb med vindrueklasen.

På prædikestolen er malet nogle apostle og Kristus med verden i den ene hånd og 3 oprakte fingre på den anden.
Der er to messinglysestager på alteret og 2 messinglysekroner, givet i taknemmelighed over at være reddet fra havsnød. Desuden hænger der et skib kaldet Trekroner.
På et træpanel står dette rim:

Hans excellence Hr Gabel lod        vor kirke nyopsætte 1727
Gud glæde ham, som var så god    vi bør det ej forgætte
Til en ihukommelse                         og evig æreminde
for os og vore efterkommere          hans navn vi her bør finde

Der er 15 mands- og 15 kvindestole med 5 sæder i hver foruden en stol til præstens familie ved siden af alteret.

Kirkegården er indhegnet med et dige af grøn tørv.

Præsterne

Ny Mandø er først beboet fra 1558.

1 Hr Svend. Man siger "Man skal have Hr. Svends støvler på", for det siges om ham, at han kom vadende til Mandø, når floden var højst.

2 Rasmus Hansen, præst 1586-1596, der blev blind og døde i Ribe Hospital

3 Niels Harreby. Hans søn Jacob skal have været residerende kapellan i Skærbæk

4 Niels Varde, skal være født i Varde, og synes at have været præst i 50 år. Sønnen Niels, født 1663, blev student og siden guldsmed i Ribe, hvor han døde 1697, og en blev begravet på Mandø. Dennes søn Morten Nielsen, blev opdraget af oldefaderen og blev degn og skoleholder på Mandø og mange af hans efterkommere er stadig i live her i sognet og andre steder

5 Søren Hansen Vang døde 1706. En datter var gift med Nikolaj rebslager i Ribe, en anden med en stolemager i København; sønnerne drog til søs, og en af dem var gift på Mandø

6 Anders Snede druknede 1717, hvor man fandt ham morgenen efter at provsten var ankommet med nogle beskyldninger mod ham. Man sagde, at hans hustru havde et letfærdigt rygte

7 Christen Tranberg døde 8. marts 1725 i Ribe, hvor han søgte lægehjælp, men er begravet her i kirken. Hans hustru var [Kirsten Mikkelsdatter Morup], skipperdatter fra Århus og søster til Niels [Johansen], glarmesters enke i Ribe. Af deres børn kan nævnes sønnen Lars, der blev degn [i Gloslunde] på Lolland, datteren Ingeborg gift med Schamvogel, kirurg i Ribe og datteren Karen gift med borgmester [Jens] Woydemann i Varde

8 Hans Christian Junghans, der døde her 9. januar 1750, gift med formandens enke. De fik 6 børn, heraf [Marie Cathrine Junghans] gift med Niels [Poulsen] Gjesten, visiterer på Fanø, [Christiane Junghans] gift med [Ove Andersen] Thorning, præst i Toftlund og en ugift datter i Toftlund

9 Ove Thorning blev 1760 kaldet til Toftlund

10 Christian Lemvig, født i København, var først kapellan i Varde, gift der med Elisabeth Gosmann, datter af [Claus Hansen Gosmann], præst i Ribe [Domkirke].
Han døde her 19. april 1766

11 Hans Bertram Fogtmann, den nuværende præst, gift med en datter af Andreas Thorup, præst i Gram.

Underskrevet Mandø den 8. februar 1768 af H. B. Fogtmann.

---

Seem sogn

Kirken, der har et lille tårn, kaldes Sankt Andreas Kirke.
I et hul i muren mellem koret og skibet er der et billede af Maria med barnet på armen, udhugget i eg med et futteral, der kan skydes til side. Billedet er smukt opmalet af forrige kirkeejer.

I sognet er der disse landsbyer:
Seem
Høm
Favrholt
Varming
Snepsgård
Munkegård
Karkovgård
Stavnager
samt 29 små gårde med ialt 160 td hartkorn.

I sognet har der været et benediktiner munkekloster, der lå, hvor nu Munkgård med Munkgård Sø ligger. I søen fanges aborre, brasen, gedder mm.
Efter krøniken blev munkene forflyttet til Løgumkloster 1156 af bisp Rudolf, der først kunne blive ordineret af ærkebisp Eskild, når han havde oprettet dette kloster.

Mathias Iversen var præst i Seem 1508, da han på Hviding herredsting Dominica Ascentionis 1508 udstedte et bevis om ransgerning sammen med Mathias Christensen, præst i Brøns.

Kirken

Altertavlen har billeder af nadverens indstiftelse. Kristi korsfæstelse og de 12 apostle sammen med nogle bibelsprog.

Epitafium for Henrik Jørgensen Rønnov, delefoged til Schackenborg og kirkeværge, der døde 50 år gammel 1698 og hustru Anne Nisdatter, der blev enke efter 21 års ægteskab

Børnedåb foregår i en hullet sten med et kobberdække og et messingfad, hvor der står:
Rasmus Pedersen Møller og Anna Madsdatter givet til dåben i Seem kirke for det stolestade der er under korset.

Der er to små klokker i kordøren. På den anden side hænger Kristus på korset og på muren er skrevet:
Anno 1739 lod birkedommeren Niels Andreassen Saaby, som denne kirkes værge renovere altertavlen og prædikestolen, år 1743 lod loft lægge under bjælkerne udi kirken, som han derefter år 1745 med maling tillige med den da på sønder side opsatte epitafium lod staffere.

På prædikestolen er der billeder af: Jesu fødsel, hans dåb, hans korsfæstelse, hans opstandelse, hans himmelfart, med skønne bibelsprog under.

På den søndre side mellem vinduerne er et epitafium med billede af himmel og helvede og overfor på samme tavle er Kristi korsfæstelse og himmelfart.

På samme side på muren står:

Her findes en del af de højnødvendige reparationer som birkedommer Niels Andreassen Saaby, som denne kirkes beskikkede værge fra år 1715 har ladet fuldføre på kirkens bekostning efterskrevne åringer:
1716 tårnet repareret i murværket og nogle ankre fornyet
1719 blev opmuret to støtter med port og 2 låger som indkørsel til kirkegården.
1721 et skab i koret og skriftestolen forbedret, en ny dør i våbenhuset og loft derover
1729 blev murværket på tårnet, kirken og våbenhuset repareret
1733 blev pulpituret med kvindestole opsat
1738 blev blyet taget af taget, træværket repareret og nyt blytag lagt op
1739 blev det nylig opsatte pulpitur malet og stafferet
1743 murværk på tårn, kirke og våbenhus samt skorstenene repareret og der blev opsat låger for glamhullerne i tårnet
1745 blev loftet malet og en tavle stafferet og stendiget omkring kirkegården repareret
1746 blev der lagt loft under bjælkerne i koret og sæder og bentræer på kirkestolene blev fornyet, der blev sat døre i mands og kvindestolene og alt træværk i kirken blev sirligt malet.

I kirken er der 30 karlstole og 14 kvindestole samt 6 karl- og 11 kvindestole i pulpituret

I tårnet er der 2 klokker uden inskription.

Voldsom klage over at stolene har fået mindre plads efter den seneste ombygning vedlagt med bøn om hjælp til at dæmpe gemytterne.

Kirken har vel bekostet både degne- og skolehus, men skal ikke vedligeholde dem eller aflønne degn og skoleholder, hvorfor der anmodes om hjælp til dette.

Underskrevet Ribe 25. oktober 1765 af Grønlund

---

Vester Vedsted sogn

1 Præsterne

Præsterne siden reformationen ses i Rip. Cimbr. Terpagri. pag 225.

De ses også en tavle i koret med teologiske lektorer i Ribe og præster i Vester Vedsted med angivelse af navn, fødested og år og tid som præst

Fra 1555 hvor kirken blev tilknyttet lektoratet

1 Janus Canutis Holmius, primus lektor i Ribe, fra 1544, død 1555

2 Johannes Lagonius, Ribe 14, fra 1555 til 1569

3 Laurentius Ægidius, fra 1569 til 1580, kaldet til Ribe Catharinæ

4 Petrus Jani Hegelund, Ribe, fra 1580 til 1588, kaldet til Ribe domkirke

5 Nikolaus Severini Glud, fra 1588 til 1596, kaldet tik Ribe Katharinæ

6 Ivarus Ivanus Hemmetius, fra 1596 til 1614, blev biskop

7 Johanne Olai Othoniensis, fra 1614 til 1623, kaldet til Ribe Katharinæ

8 Christianus Frisius, fra 1623 til 1653

9 Erasmus Claud. Hammerus, Middelfart, fra 1653 til 1658

10 Christianus Laur: Aagaarus, Viborg, fra 1658 til 1664

11 Gregorius Christiani, afsked 19.februar 1664

12 Andreas Christ: Bordingius, afsked 8. april 1664

13 Johannes Frandsen Rosenberg, Viborg 22, fra 1665 til 1687

14 Petrus Nikolaj Terpagnus, Ribe 1651, fra 1687 til 1738

Provster i Hviding herred

1 Thycho Grumerius, præst i Skærbæk fra 1530 til 1548

2 Severinus Testrup, præst i Vodder til 1558

3 Jacobus Laurentii, præst i Skærbæk til 1598

4 Petrus Jacobi, præst i Arild til 1606

5 M. Andreas Jacobi, præst i Skærbæk til 1616

6 Johannes Bondeus, præst i Roager til 1638

7 Claudius Arzenii, præst i Vodder til 1648

8 Christianus Klinius, Ripensis, præst i Højrup til 1650

9 Olaus Kolding, præst i Rejsby til 1655

10 Janus Petri, Ripensis, præst i Brøns til 1666

11 M. Nikolaus Serup, præst i Ribe domkirke til 1667, (samtidig tilføjelse: urigtig)

12 Petrus Velejus, præst i Rejsby til 1691

13 Nikolaus Astrup, præst i Roager til 1701

14 Janus Ferslev Aarhusianus, præst i Højrup til 1712

15 Janus Bjørn, Ripensis, præst i Vodder til 1733

16 Petrus Daler, præst i Brøns til 1746

17 Clemens Fogh, Ripensis, præst i Hviding til 1752

18 Janus Høhne, Otheniensis, præst i Vester Vedsted

2 Kirken

Pastoratet Vester Vedsted har siden reformationen været annekteret til lektoratet i Ribe Katedralskole, men ved lektor Peder Terpagers død, blev lektoratet afskaffet og den første præst Jens Høhne kaldet fra subrektoratet til at være sognepræst i Vester Vedsted. Han har selv opbygget præstegården.

Kirken kaldes Sankt Andreas. Der er et relikviegemme i alteret med en blyæske med en stump silkeklud, der siges at have tilhørt apostlen Andreas.
Tårnet er højt med et anseligt spir, og tækket med bly som resten af kirken. Der er kun en klokke uden inskription. Loftet er af nyt fyrretræ, der ligger på egebjælker.
Alterbilledet forestiller Frelseren og de 12 apostle.
Kalk og disk er af forgyldt sølv uden inskription.
Fonten er en udhulet sten uden inskription.
Prædikestolen er med billedhuggerarbejde og med nogle bibelsprog. Dækkelet faldt på præsten 27 marts 1765. Præsten forblev dog uskadt.
På nordvæggen findes 3 gamle katolske altre.
Der er 31 mandfolkestole og 27 kvindestole.
Der har været bestandige klager over mangel på kirkestole, og nogen har taget deres egen stol med.
Da man ved handel og ved lån har inkluderet retten til kirkestol, er det efterhånden blevet lidt usikkert, hvem der ret til hvilken stol.
Ved de to fortræer ved indgangen til præstekonens stol ses et våben med 3 røde roser og et andet med en stjerne og nedenunder et hvidt kors.
På den øverste kvindestol i koret ses et anden våben med en halv forgyldt opspringende bjørn i et blåt felt. Det siges at have at have tilhørt en herre, der har givet Bjørnsholm sit navn og beboede en gård vest herfor der hed Okholm. Ved denne gård løber en spadseresti der kaldes Ingeborgsti, formentlig efter hans hustru.
På kirkegården ligger 4 ligsten med ordinær inskription.
Der er et solidt stengærde omkring kirkegården.

3 Kongetiende

Kongetienden bliver hvert tredje år sat til auktion i Haderslev.

4 Sognet

grænser
mod øst til Klåby
mod syd til Enderup i Hviding sogn
mod vest til Vesterhavet og til Mandø
mod nord til Øster Vedsted.

Der 2 byer
Vester Vedsted ned 32 beboere
Sønder Farup med 17 beboere
foruden 32 inderster i begge byer tilsammen.
Byen har 128 tønder under Ribe og 31 plov under Haderslev, hvilket har forårsaget en del forvirring i forbindelse med de kongelige forordninger og dekreter fra Amtmanden i Haderslev. Kirken og præstegården henhører verdsligt under Tørning len under Haderslev, men kirkeligt under Ribe bisp.

Egebækken deler Vester Vedsted by i 2 dele med 5 broer i byen og en bro øst for byen.
Byens navn menes at komme af Vadested, da man nemt kunne vade over den strøm, som lå mellem Mandø og Vester Vedsted, men som i dag er så stor, at skibe kan sejle i flotille.

Der fødes mellem 12 og 20 om året og dør lige så mange.

I 1742 har samtlige gårdmænd ladet et grundmuret skolehus opbygge og vedligeholde. Degnen holder skole både sommer og vinter.

5 Herregårde
Ingen

5 Antikviteter
Ingen

7 Sognets bedste næring

I byens mose, der kaldes Bjørnkær mose, graves klyne til brændsel, og man kan opgrave stykker af fyrretræ med rod på.
Man lever af ager og eng. Der dyrkes meget rug og byg og mindre havre, bønner, ærter og boghvede mm. Ruglandet bruges 3 år og hviler i 4 år, mens byglandet ikke hviler.
Der en smule fiskeri i Vesterhavet. Man stanger lidt flyndere. Nogle ligger på deres knæ og fanger dem med de bare næver. Man forsøger sig også med vod, men der er næsten ikke fisk tilbage, som der var for 30 år siden, hvor man kunne køre vognlæs hjem.
Her er en del væveri og knipling.
Der er harer og ræve og undertiden ulve.
I flodtiden og i stormvejr er der mange slags ænder og gæs, som fanges med net, til at spise og til bløde senge.
Her er tømrere, murere, smede, skræddere og en enkelt rotgiesser.
I sognet finde ler, hvoraf der brændes mur- og teglsten.

Må være underskrevet af
[Jens Vilhelmsen Høhne, nuværende præst, født i Odense 1706, præst fra 1738].